Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 53
Offentligt
2283512_0001.png
November 2020
Flere danskere benytter
BoligJobordningen
BoligJobordning:
Danskerne gør hyppig brug af BoligJobord-
ningen. I 2019 var der mere end 480.000 danskere, som indbe-
rettede fradrag for håndværksydelser eller serviceydelser.
BoligJobordningen blev indført som forsøgsordning i 2011 og giver alle danskere mulighed for at
trække udgifter fra i skat til enten håndværksydelser eller serviceydelser. BoligJobfradraget er et
ligningsmæssigt fradrag, som svarer til et fradrag på ca. 25 pct. af lønudgiften.
Formålet med BoligJobordningen var at stimulere dansk økonomi efter finanskrisen. Det har også
været baggrunden for, at ordningen blev videreført i 2012 og 2013 og efterfølgende udfaset i
2014. I 2015 blev ordningen genindført, og i 2016 blev håndværkerfradraget omlagt til primært at
dække grønne ydelser. Med finansloven for 2018 blev ordningen gjort permanent.
Siden 2016 er antallet af danskere, som gør brug af BoligJobordningen, steget med over 50.000
personer,
jf. figur 1.
I 2019 var der således ca. 480.000 danskere, som gjorde brug af fradraget,
mod ca. 427.000 personer i 2016. Det samlede fradrag løb i 2019 op i ca. 3 mia. kr.
Fradraget for håndværksydelser er i 2020 på 12.500 kr. pr. person pr. år for arbejdsløn til hånd-
værksydelser til udvalgte energiforbedringer og/eller klimatilpasning mv. For serviceydelser gives
et fradrag på 6.200 kr. pr. person pr. år i 2020 for arbejdsløn til serviceydelser
–
fx rengøring, bør-
nepasning og havearbejde.
Figur 1. Personer som anvender BoligJobordningen, 2016-2019
1.000 personer
600
500
427
400
300
200
100
0
2016
2017
Håndværksydelser
2018
Serviceydelser
Samlet
2019
451
475
480
1.000 personer
600
500
400
300
200
100
0
Anm.: Den samme person kan gøre brug af både fradrag for håndværksydelser og serviceydelser, hvorfor summen af de to kategorier er større
end det samlede antal personer.
Kilde: Skatteministeriet.
Skm.dk
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Publikation fra Skatteministeriet om anvendelsen af BoligJobordningen
2283512_0002.png
Side 2
Det er særligt muligheden for at fradrage serviceydelser, som har haft betydning for den samlede
fremgang i antallet af danskere, som gør brug af ordningen. I perioden fra 2016 til 2019 er antallet
af danskere, som gør brug af fradraget for håndværksydelser, således faldet, mens antallet, som
har fradrag for serviceydelser, er steget med ca. 75.000 personer. De gennemsnitlige indberettede
beløb er dog væsentligt højere for håndværk end for service.
Størst andel nordjyder gør brug af ordningen
BoligJobordningen bliver brugt i hele landet. I Nordjylland er der med ca. 11 pct. den største andel
af skattepligtige, som gør brug af ordningen,
jf. figur 2.
Figur 2. Andel af fuldt skattepligtige, som gør brug af BoligJobordningen, pct. af fuldt skattepligtige
12
10
8
6
4
2
0
Nordjylland
Syddanmark
Midtjylland
Sjælland
Hovedstaden
11,2
10,5
10,2
9,8
8,2
Kilde: Skatteministeriet
Forskellen i andelen mellem regioner, som gør brug af ordningen, kan fx afspejle, hvilke typer af bo-
lig danskerne bor i. Fradraget for håndværksydelser, som udgør den største del af de samlede fra-
drag, kan således kun benyttes af boligejere eller andelshavere/lejere med vedligeholdelsesret.
Den store andel af nordjyder, som gør brug af BoligJobordningen, har dog de mindste fradrag, da
de i gennemsnit kun har fradraget ca. 5.700 kr., mens personer i hovedstadsområdet i gennemsnit
har fradraget ca. 7.000 kr.,
jf. figur 3.
En del af de regionale forskelle i fradragenes størrelse kan
sandsynligvis tilskrives forskelle i indkomster.
Figur 3. Gennemsnitligt fradrag i BoligJobordningen, fordelt på regioner, kr.
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Nordjylland
Syddanmark
Midtjylland
Sjælland
Hovedstaden
5.750
6.033
6.146
6.340
7.076
Kilde: Skatteministeriet.
Skm.dk