Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2257236_0001.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 158
Offentligt
28. september 2020
J.nr. 2019 - 11346
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 158 af 8. september 2020 L 206. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Kopi af svar på spørgsmål til skatteministeren stillet på L 206 – finanslovsforslaget
2257236_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af regeringens finanslovsforslag, at regeringen ønsker at aflyse den forudsatte
indeksering af en række punktafgifter, der bl.a. betales af erhvervene, herunder:
Afgifter på chokolade (afgift på chokolade- og sukkervarer, råstofafgift og dækningsaf-
gift), afgift på konsum-is, afgifter på kaffe og glødelamper mv., afgift på ledningsført
vand. Aflysningen skønnes at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på
ca. 50 mio. kr. i 2021, stigende til ca. 330 mio. kr. i 2025.
Af et svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 493 fremgår det dog, at f.eks. chokoladeafgiften
og isafgiften ikke indekseres. Vil ministeren på den baggrund redegøre for
a) Præcis hvilke afgifter, der er omfattet af indeksering, og som regeringen vil aflyse in-
deksering af;
b) provenuvirkningen for hver af disse afgifter, der ikke skal indekseres i umiddelbar virk-
ning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd;
c) forklare sammenhængen til det ovenfor nævnte spørgsmål i Skatteudvalget?
Svar
I forbindelse med finansloven for 2020 (FL20) besluttede man som finansieringselement,
at en række punktafgifter skulle indekseres i perioden 2020-2025, herunder afgifter på be-
kæmpelsesmidler, spildevand, emballage, tinglysning mv.
En række øvrige punktafgifter indgik dog ikke heri og indekseres derfor ikke i 2020, her-
under afgifter på chokolade, konsum-is, kaffe, ledningsført vand samt en række forbrugs-
afgifter mv. Der blev i forbindelse med FL20 ikke taget stilling til, om disse punktafgifter
skulle indekseres eller ej fra og med 2021. En stor del af provenuet fra disse afgifter kom-
mer fra grænsehandelsfølsomme varer, herunder chokolade, hvilket isoleret set taler for
ikke at indeksere afgifterne.
Det har dog i de mellemfristede fremskrivninger af økonomien og beregningerne af det
økonomiske råderum beregningsteknisk været lagt til grund, at de pågældende punktafgif-
ter ville blive indekseret i 2021-2025. Det er denne forudsatte indeksering i 2021-2025,
som regeringen lægger op til at aflyse med forslag til finanslov for 2021 (FFL21).
Denne beregningsmæssigt forudsatte indeksering fra 2021 har dog ikke været udmøntet
ved lov.
I SAU alm. del spørgsmål 493 af 22. juni 2020 er der spurgt til hvilke punktafgifter, der
indekseres hhv. ikke indekseres, samt provenuvirkningen af at påbegynde indeksering af
afgifter, der ikke indekseres. I besvarelsen af dette spørgsmål er der taget udgangspunkt i
gældende lov,
og det er derfor i denne besvarelse lagt til grund, at de pågældende afgifter i
henhold til gældende lov ikke skulle indekseres fra 2021.
Den med FFL21 foreslåede aflysning af den forudsatte indeksering af de førnævnte
punktafgifter er på FFL21 forudsat at indebære et
mindreprovenu
efter tilbageløb og adfærd
på ca. 330 mio. kr. i 2025,
jf. sidste kolonne i tabel 1nedenfor.
Ved beregningen af dette skøn er
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Kopi af svar på spørgsmål til skatteministeren stillet på L 206 – finanslovsforslaget
2257236_0003.png
der beregningsteknisk forudsat en årlig indeksering med Finansministeriets skønnede ud-
vikling i nettoprisindekset for perioden 2021-2025.
Tabel 1. Provenuvirkning i 2025 af punktafgifter, som regeringen lægger op til at aflyse indekserin-
gen af med Forslaget til finanslov for 2021
Besvarelse af SAU (alm. del) spørgsmål 493
Umiddelbart
Merprovenu
Merprovenu
merprovenu,
efter
efter tilbageløb
inkl. moms
tilbageløb
og adfærd
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Afgift på ledningsført
vand
Afgifter på chokolade
Forskellige
forbrugsafgifter
1
Afgift på konsum-is
Afgift på cigarer mv.
I alt
2
FFL21
Mindreprovenu
efter tilbageløb
og adfærd
Mio. kr.
120
150
30
30
0
330
175
300
45
50
5
575
135
240
35
40
5
450
125
185
35
35
0
380
Anm.: Beregninger til svar på SAU (alm. del) spm. 493 er opgjort i 2020-niveau, mens FFL21 er opgjort i 2021-niveau.
1) Omfatter afgift på glødelamper mv., afgift af kaffe mv. og afgift af cigaretpapir mv.
2) Omfatter afgift på cigarer, cerutter og cigarillos.
Kilde: Skatteministeriet.
I
besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 493
er beregnet et
merprovenu
ved en hypotetisk indek-
sering af de punktafgifter, der i henhold til gældende lov ikke indekseres. Det er i denne
besvarelse beregningsteknisk forudsat, at en sådan hypotetisk indeksering i praksis vil
have form af diskretionære forhøjelser hvert tredje år, svarende til hidtil gældende praksis.
En indeksering af afgifter indebærer generelt administrative byrder for virksomhederne.
Årlige reguleringer af punktafgifterne vil medføre større løbende administrative omkost-
ninger for virksomhederne, end hvis reguleringen gennemføres med flere års mellemrum.
For at begrænse erhvervslivets byrder er det forudsat, at afgiftssatserne forhøjes over to
omgange med tre års mellemrum i stedet for årlige forhøjelser. I praksis har den diskretio-
nære tilgang blandt andet været anvendt ved indekseringen af afgifter på bekæmpelses-
midler, spildevand, emballage, tinglysning mv. i forbindelse med FL20 og ved indekserin-
gen af en række punktafgifter i forbindelse med
Aftale om skattereform
fra juni 2012.
Der er på den baggrund i
besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 493
forudsat en diskretionær
forhøjelse af de pågældende afgifter med 5,5 pct. i 2021 samt i 2024, svarende til en gen-
nemsnitlig årlig stigning på 1,8 pct. såvel i perioden 2020-2022 som i perioden 2023-2025
(dog med enkelte undtagelser, jf. noter til tabel 2 i svaret på spørgsmål 493). Med disse
beregningsforudsætningerne skønnes en hypotetisk indeksering fra 2021 af de førnævnte
punktafgifter at indebære et
merprovenu
efter tilbageløb og adfærd på ca. 380 mio. kr. i
2025,
jf. næstsidste søjle i tabel 1.
Det bemærkes, at den varige virkning skønnes at udgøre ca.
355 mio. kr.
Side 3 af 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Kopi af svar på spørgsmål til skatteministeren stillet på L 206 – finanslovsforslaget
2257236_0004.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 225
Offentligt
24. september 2020
J.nr. 2020 - 7924
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 225 af 11. september 2020 (L 206). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Mikkel Dirks
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Kopi af svar på spørgsmål til skatteministeren stillet på L 206 – finanslovsforslaget
2257236_0005.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske rammer for Gældsstyrelsen i 2021, og for ud-
viklingen i antal årsværk? Dette bedes opgjort på baggrund af bevillingen i finanslovsfor-
slaget under § 9 og de afsatte reserver på § 35 og evt. andre relevante konti.
Svar
De opførte midler til Skatteministeriet i 2021 på § 35. Generelle reserver udmøntes til § 9.
Skatteministeriet i forbindelse med ændringsforslagene til finansloven for 2021.
På FFL21 er der afsat ca. 850 mio. kr. i 2021 til § 09.31.02. Gældsstyrelsen. Det er forvent-
ningen, at der i forbindelse med ændringsforslagene til finansloven for 2021 udmøntes i
størrelsesordenen 53 mio. kr. i 2021 fra § 35. til § 09.31.02. Gældsstyrelsen.
Med de afsatte bevillinger vil Gældsstyrelsen kunne fastholde antallet af årsværk i 2021.
Den konkrete udmøntning vil fremgå af ændringsforslagene til finansloven for 2021.
Side 2 af 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Kopi af svar på spørgsmål til skatteministeren stillet på L 206 – finanslovsforslaget
2257236_0006.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 226
Offentligt
24. september 2020
J.nr. 2020 - 7924
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 226 af 11. september 2020 (L 206). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Mikkel Dirks
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Kopi af svar på spørgsmål til skatteministeren stillet på L 206 – finanslovsforslaget
2257236_0007.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske rammer for Skatteankestyrelsen i 2021, og for
udviklingen i antal årsværk. Dette bedes opgjort på baggrund af bevillingen i finanslovsfor-
slaget under § 9 og de afsatte reserver på § 35 og evt. andre relevante konti.
Svar
De opførte midler til Skatteministeriet i 2021 på § 35. Generelle reserver udmøntes til § 9.
Skatteministeriet i forbindelse med ændringsforslagene til finansloven for 2021.
På FFL21 er der afsat ca. 161 mio. kr. i 2021 til § 09.11.02. Skatteankestyrelsen. Det er
forventningen, at der på ændringsforslagene til finansloven for 2021 udmøntes i størrelses-
ordenen 273 mio. kr. i 2021 fra § 35. til § 09.11.02. Skatteankestyrelsen.
Med de afsatte bevillinger vil Skatteankestyrelsen kunne fastholde antallet af årsværk i 2021.
Den konkrete udmøntning vil fremgå af ændringsforslagene til finansloven for 2021.
Side 2 af 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Kopi af svar på spørgsmål til skatteministeren stillet på L 206 – finanslovsforslaget
2257236_0008.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 227
Offentligt
25. september 2020
J.nr. 2020-7914
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Vedrørende L 206
–
Forslag til Lov om finanslov for finansåret 2021
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 af 11. september 2020. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Mikkel Dirks
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Kopi af svar på spørgsmål til skatteministeren stillet på L 206 – finanslovsforslaget
2257236_0009.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske rammer for Skattestyrelsens indsats
mod social dumping i 2021, og for udviklingen i antal årsværk. Dette bedes opgjort
på baggrund af bevillingen i finanslovsforslaget under § 9 og de afsatte reserver på
§ 35 og evt. andre relevante konti.
Svar
Det tages i besvarelsen udgangspunkt i, at der spørges til den fælles myndighedsindsats for
ordnede forhold, som blev igangsat i 2012 og varetages i et samarbejde mellem Arbejdstil-
synet, Skattestyrelsen og Politiet.
På finanslovsforslaget er der afsat midler til den fælles myndighedsindsats i skattevæsenet
på § 9. Skatteministeriet,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Bevilling til fælles myndighedsindsats på § 9. Skatteministeriet
Mio. kr. (21-pl)
FFL21
Kilde: FFL21
2021
52,1
2022
52,1
2023
-
2024
-
Der er ikke afsat bevilling til den fælles myndighedsindsats i skattevæsenet på § 35. Gene-
relle reserver eller andre konti.
På baggrund af den afsatte bevilling til den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold
er der foretaget en beregningsteknisk opgørelse med henblik på at illustrere antallet af gen-
nemsnitlige årsværk, der kan dækkes af den afsatte bevilling. De teknisk beregnede årsværk
fremgår af
tabel 2.
Tabel 2. Årsværk til fælles myndighedsindsats i skattevæsenet
2020
Årsværk
66
2021
69
2022
69
2023
-
2024
-
Anm.: Antal årsværk i 2021-2022 afspejler det teknisk beregnede antal faglige årsværk for den afsatte bevilling i året, hvor
der også tages højde for udgifter til overhead. For 2020 er angivet de planlagte årsværk.
Side 2 af 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Kopi af svar på spørgsmål til skatteministeren stillet på L 206 – finanslovsforslaget
2257236_0010.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 228
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 228 (L 206 - § 7.
Finansministeriet) af 11. september 2020 stillet efter ønske fra
Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Hvordan påtænker ministeren, at midlerne afsat på konto 07.11.79.60. ”Reserve
vedr. intern kontrol og tilsyn i staten” skal udmøntes konkret?
Svar
Det er regeringens klare ambition, at der gennem
en styrket indsats skal sættes en
højere standard for kontrol, tilsyn og risikostyring i staten med færre sager om svindel
og misbrug til følge.
Midlerne afsat på konto 07.11.79.60. ”Reserve vedr. intern kontrol og tilsyn i staten”
skal bidrage til dette arbejde, og omfatter initiativer på medarbejder-, institutions-
og departementalt niveau, der skal styrke regelsættet for og udførelsen af en effektiv
kontrol i de statslige institutioner.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Kopi af svar på spørgsmål til skatteministeren stillet på L 206 – finanslovsforslaget
2257236_0011.png
Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 229
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. september 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 229 (L 206 - § 7.
Finansministeriet) af 11. september 2020 stillet efter ønske fra
Rune Lund (EL)
Vil ministeren oplyse bevillingsudviklingen
på konto ”7.12.01
Digitaliseringsstyrel-
sen
(Driftsbev.)” i 2021-kr.,
og redegøre for årsagerne til udviklingen?
Svar
Spørgsmål
Spørgsmålet forstås sådan, at det ønskes oplyst, hvordan bevillingen på konto
”7.12.01
Digitaliseringsstyrelsen
(Driftsbev.)”
udvikler sig i 2021 og frem samt
hvilke årsager, der ligger til grund for bevillingsudviklingen.
Nettoudgiftsbevillingen på
”7.12.01 Digitaliseringsstyrelsen (Driftsbev.)”
falder
med samlet set 78,4 mio. kr. frem mod 2024. Den faldende bevilling skal ses på
baggrund af en række forskelligrettede bevægelser.
En del af faldet skyldes, at den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi mellem rege-
ringen, KL og Danske Regioner udløber i 2020, og at der som følge af COVID-19
ikke blev indgået en aftale mellem parterne om det fremadrettede fællesoffentlige
digitaliseringssamarbejde med økonomiaftalen for 2021. I stedet blev der indgået
en aftale om at fortsætte det fællesoffentlige digitaliseringsarbejde i 2021, samt at de
økonomiske rammer for de kommende års digitaliseringssamarbejde skal drøftes
som led i aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2022.
Hertil kommer, at Strategi for it-styring i staten 2018-2021 samt National strategi
for cyber- og informationssikkerhed 2018-2021 begge udløber i 2021, og bevillin-
gerne hertil bortfalder ved udløb af 2021. Regeringen har for nyligt igangsat et ar-
bejde med en ny National strategi for cyber- og informationssikkerhed, der i for-
længelse af den nuværende strategi skal øge den digitale sikkerhed i samfundet og
styrke os i kampen mod fremtidige cybertrusler. Samtidig har regeringen i bevillin-
gen afsat nye midler til bl.a. modernisering af NemKonto-systemet.
Det bemærkes, at en væsentlig del af bevillingen på Digitaliseringsstyrelsens område
ligger på ”7.12.02
Fællesoffentlige initiativer
(Driftsbev.)”,
der omfatter bevilling til
arbejdet med de fællesoffentlige digitaliseringsinitiativer. Udviklingen for denne
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Kopi af svar på spørgsmål til skatteministeren stillet på L 206 – finanslovsforslaget
Side 2 af 2
konto skal ligeledes ses på baggrund af, at den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
udløber i 2020, og at de kommende års fællesoffentlige digitaliseringsarbejde drøftes
som led i aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2022. Herud-
over, at en række fællesoffentlige infrastrukturløsninger (MitID, NemLog-in3 og
Digital Post) overgår til drift fra 2021 og ansvaret for grunddata og Datafordeleren
overgår til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering som følge af, at den im-
plementerende programorganisering forankret i Digitaliseringsstyrelsen afsluttes i
2020.
Endelig er en andel af Finansministeriets besparelser på køb af eksterne konsulenter
udmøntet på Digitaliseringsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister