SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 333: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 333
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2021-5855

Forslag

til

Lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og

fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om

midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse

med covid-19

(Udskydelse af tilbagebetalingsfrister for låneordninger for moms, midlertidig forlængelse af

maksimal varighed for betalingsordninger for skattekontoen og nedsættelse af beløbsgrænse for

kreditsaldo på skattekontoen som følge af covid-19)

§1

I lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og

fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, som ændret ved § 2 i lov

nr. 1620 af 17. november 2020, § 3 i lov nr. 248 af 23. februar 2021 og § 2 i lov nr. 779 af 4. maj

2021, foretages følgende ændringer:

§ 6, stk. 1,

udgår »§ 1, 1. pkt., § 2, 1. pkt., og«.

§ 6, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. februar

2022« til: »§ 1, 1. og 2. pkt., og § 2 skal tilbagebetales senest den 1. april 2022«.

§2

I lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister

m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, som ændret ved § 11 i lov nr. 572 af 5. maj 2020,

§ 1 i lov nr. 871 af 14. juni 2020, § 1 i lov nr. 1620 af 17. november 2020, § 1 i lov nr. 248 af 23.

februar 2021 og § 3 i lov nr. 779 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:

overskriften

til kapitel 3 indsættes efter »Beløbsgrænse«: »og betalingsordninger«.

§ 9, 2. pkt.,

ændres »1. maj 2023« til: »31. januar 2022«.

§ 9

indsættes som

3. pkt.:

»I perioden fra og med den 1. februar 2022 til og med den 1. maj 2023 udgør beløbsgrænsen 350

mio. kr.«

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 333: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19

Efter § 9 indsættes i

kapitel 3:

»§

9 a.

En betalingsordning, der som følge af en anmodning, der er indgivet af virksomheden i

perioden fra og med den 15. marts 2022 til og med den 15. april 2022, er indgået med told- og

skatteforvaltningen vedrørende fordringer, der opkræves via skattekontoen, kan have en varighed på

indtil 24 måneder.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 22. oktober 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udskydelse af tilbagebetalingsfrister for låneordninger for moms

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Midlertidig forlængelse af maksimal varighed for betalingsordninger for skattekontoen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Nedsættelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Udskydelse af tilbagebetalingsfrister for låneordninger for moms

3.2. Midlertidig forlængelse af maksimal varighed for betalingsordninger vedrørende

skattekontogæld

3.3. Nedsættelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Udskydelse af tilbagebetalingsfrister for låneordninger for moms

4.2. Midlertidig forlængelse af maksimal varighed for betalingsordninger vedrørende

skattekontogæld

4.3. Nedsættelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

For at afbøde de økonomiske konsekvenser af coronakrisen har Folketinget løbende vedtaget

omfattende hjælpepakker for at holde hånden under danske lønmodtagere og

virksomheder. Der er

bl.a. gennemført flere udskydelser af virksomhedernes betalingsfrister for A-skat,

arbejdsmarkedsbidrag og moms og indført låneordninger for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms

og lønsumsafgift. På den måde har staten styrket likviditeten i danske virksomheder med godt 590

mia. kr. i perioden fra april 2020 til maj 2023.

Efter nedlukningerne i dele af økonomien er der nu igen fremgang i dansk økonomi. Der er dog

fortsat nogle brancher, som har været særligt hårdt ramt af nedlukning end andre brancher, og som

fortsat har brug for hjælp.

På den baggrund har regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og

Alternativet den 9. september 2021 indgået »Aftale om udfasning af likviditetstiltag på

skatteområdet«.

Nærværende lovforslag har til formål at udmønte denne aftale.

Det foreslås således at udskyde tilbagebetalingsfristen for de momslån, der forfalder til betaling den

1. november 2021 og den 1. februar 2022, til den 1. april 2022. Dermed vil tilbagebetalingsfristerne

for ca. 61.000 momslån for samlet knap 21 mia. kr. blive udskudt med henholdsvis fem og to

måneder. Udskydelsen af tilbagebetalingsfristerne for lånene giver virksomhederne tid til at afvikle

eksisterende gæld til Skatteforvaltningen, så virksomhederne har mulighed for at oprette en samlet

betalingsordning hos Skatteforvaltningen vedrørende tilbagebetalingen af bl.a. lånene.

Det foreslås herudover, at den maksimale varighed for betalingsordninger vedrørende

skattekontogæld forlænges fra 12 til 24 måneder i en midlertidig periode omkring den 1. april 2022.

Det vil give virksomhederne mulighed for at oprette en samlet og lang betalingsordning for bl.a. de

momslån, som får udskudt tilbagebetalingsfristen til den 1. april 2022, og det A-skattelån, som i

forvejen skal tilbagebetales den 1. april 2022. På den måde får virksomheder, der har svært ved at

betale lånene eller et skatte- eller afgiftskrav, under visse betingelser mulighed for at udjævne

betalingerne over op til 24 måneder ved at oprette en betalingsordning på skattekontoen mod en

rente på 0,7 pct. pr. måned.

Det foreslås endeligt, at beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen nedsættes fra 100 mia.

kr. til 350 mio. kr. fra og med den 1. februar 2022. Nedsættelsen følger af, at den faktiske

anvendelse af likviditetstiltagene og det konkrete behov for en højere beløbsgrænsen nu kendes, og

at en nedsættelse af beløbsgrænsen til det faktiske behov begrænser mulighederne for utilsigtet

anvendelse.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Udskydelse af tilbagebetalingsfrister for låneordninger for moms

2.1.1. Gældende ret

Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af

skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 (herefter moms- og lønsumsafgiftslåneloven)

indeholder regler om rentefrie lån baseret på bl.a. angivet moms.

Efter moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 1, 1. pkt., kan virksomheder, der efter momslovens §

57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen som et

rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne momstilsvar for fjerde kvartal

2019.

Efter moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 1, 2. pkt., kan virksomheder, der efter momslovens §

57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen som et

rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne momstilsvar for tredje og

fjerde kvartal 2020.

Efter moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 2, 1. pkt., kan virksomheder, der efter momslovens §

57, stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen

som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne momstilsvar for andet

halvår 2019.

Efter moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 2, 2. pkt., kan virksomheder, der efter momslovens §

57, stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen

som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne momstilsvar for første

og andet halvår 2020.

I henhold til moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6, stk. 1, skal udbetalte lån efter § 1, 1. pkt., og §

2, 1. pkt., tilbagebetales senest den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen. Det følger af

moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., og § 2, 2.

pkt., skal tilbagebetales senest den 1. februar 2022 via indbetaling til skattekontoen. Er lånet

bevilget til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation, konkurs

eller tvangsopløsning, er fristen for tilbagebetaling dog den 1. november 2021, medmindre det

senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet

er omregistreret til et anpartsselskab.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er på skatteområdet stillet likviditet til rådighed for virksomhederne for at hjælpe dem, der har

været hårdt ramt på grund af de sundhedsmæssige inddæmningstiltag og det økonomiske

tilbageslag, som coronakrisen har forårsaget. Likviditeten er bl.a. stillet til rådighed i form af

udskydelse af betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms og rentefrie lån baseret på

bl.a. indberettet A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms.

De første momslåneordninger skal efter gældende regler tilbagebetales henholdsvis den 1.

november 2021 og den 1. februar 2022. I samme periode skal virksomhederne ligeledes foretage

betalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, for hvilke betalingsfristen er blevet udskudt i medfør

af §§ 1 og 2 lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i

forbindelse med covid-19 (herefter angivelses- og betalingsfristudskydelsesloven). Erhvervslivet

har i den forbindelse udtrykt bekymring for, om virksomhederne kan tilbagebetale lånene, når de

forfalder, og der er fra flere organisationer blevet efterspurgt en længere afdragsperiode.

Virksomheder har allerede efter gældende regler under visse betingelser mulighed for at oprette en

betalingsordning, hvor betalingen af fordringer, der opkræves via skattekontoen, opdeles i flere

rater. Virksomheder har dog kun mulighed for at have én betalingsordning ad gangen. Hvis en

virksomhed allerede har en betalingsordning, har virksomheden således ikke mulighed for at oprette

en ny betalingsordning. Da tilbagebetalingsfristerne for de rentefrie lån baseret på virksomhedernes

betaling af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms efter gældende regler er jævnt fordelt frem mod

maj 2023, har virksomhederne på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at lave en samlet

betalingsordning for tilbagebetalingen af lånene.

Efter nedlukningerne i dele af økonomien er der nu igen fremgang i dansk økonomi. Der er dog

fortsat nogle brancher, som har været særligt hårdt ramt af nedlukning end andre brancher, og som

fortsat har brug for hjælp. Regeringen og aftalepartierne bag »Aftale om udfasning af

likviditetstiltag på skatteområdet« er på baggrund heraf enige om at udskyde betalingsfristen for to

momslån til den 1. april 2022, hvor der allerede er tilbagebetalingsfrist for et A-skattelån.

Virksomhederne får på den måde mulighed for at lave en samlet betalingsordning for

tilbagebetalingen af disse lån.

Det foreslås således, at tilbagebetalingsfristen for lån efter moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 1,

1. og 2. pkt., og § 2 udskydes til den 1. april 2022.

Herved vil tilbagebetalingsfristen for de momslån, der skal tilbagebetales den 1. november 2021 og

1. februar 2022, blive udskudt til den 1. april 2022. Løbetiden for de rentefrie momslån vil herved

blive forlænget med henholdsvis yderligere 5 og 2 måneder.

Forslaget har til formål at sikre, at tilbagebetalingsfristerne for disse momslån samles den 1. april

2022, hvor udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 (herefter A-skattelåneloven) også senest skal

tilbagebetales, så virksomhederne på dette tidspunkt under visse betingelser får mulighed for at

oprette en samlet betalingsordning med Skatteforvaltningen vedrørende lånene og eventuelle andre

skatte- og afgiftskrav.

Forslagene skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget beskrevet i pkt. 2.2.2, hvorved den

maksimale varighed for betalingsordninger vedrørende skattekontogæld foreslås midlertidigt

forlænget fra 12 til 24 måneder, så virksomhederne kan vælge en længere tilbagebetalingsperiode og

således kan opdele tilbagebetalingen af lånene i endnu flere rater.

2.2. Midlertidig forlængelse af maksimal varighed for betalingsordninger vedrørende

skattekontogæld

2.2.1. Gældende ret

Offentlige fordringshavere tilrettelægger selv deres opkrævningsarbejde, der afhængigt af

lovgivningen og praksis på de enkelte områder sædvanligvis omfatter bl.a. udsendelse af

opkrævninger og rykkere. Herudover kan fordringshaveren f.eks. indgå betalingsordninger med

skyldneren om, at betalingen af det skyldige beløb opdeles i flere rater, der afdrages over en fastsat

periode, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Udgangspunktet er, at

fordringshavere selv kan fastsætte de betingelser og vilkår, der skal gælde for sådanne

betalingsordninger.

Skatteforvaltningen opkræver virksomheders betaling af bl.a. A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms

via skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5. Det følger af opkrævningslovens § 16 a, stk. 1, at

ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. omfattet af § 16 automatisk modregnes efter et

saldoprincip. Overstiger den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens

skattekonto den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør

forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen, jf. § 16

a, stk. 2, 1. pkt. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra

virksomheden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til

virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra

Skatteforvaltningen. Efter § 16 c, stk. 1, 1. pkt., forrentes en debetsaldo med den rente, der er fastsat

i § 7, stk. 1, jf. stk. 2 (aktuelt en månedlig rente på 0,7 pct.). Renten beregnes dagligt og tilskrives

månedligt, jf. § 16 c, stk. 1, 2. pkt. Der beregnes således renters rente på skattekontoen, og renten vil

være beregnet af den til enhver tid værende debetsaldo og ikke af de enkelte krav på kontoen, jf. dog

stk. 2.

På grund af den store volumen af fordringer, der opkræves via skattekontoen, er der udviklet en

selvbetjeningsløsning på Skatteforvaltningens hjemmeside, hvorved virksomheder kan oprette en

betalingsordning for visse eller alle fordringer, som virksomheden har under opkrævning på

skattekontoen, med henblik på at opdele betalingen heraf i flere rater. Betalingsordningerne indgås

automatisk, hvis en virksomhed, der opfylder visse objektive betingelser, jf. nedenfor, anmoder om

at oprette en sådan betalingsordning via selvbetjeningsløsningen. Virksomheden kan selv bestemme,

om betalingsfrekvensen skal være hver 14. dag eller månedligt. Ratebeløbet skal dog mindst være på

400 kr.

Oprettelsen af ovennævnte betalingsordninger er underlagt en række betingelser m.v., der er fastsat

af Skatteforvaltningen. Disse betingelser m.v. er således ikke fastsat i lovgivningen, men fremgår af

Skatteforvaltningens hjemmeside og er ens for alle virksomheder. Bl.a. må virksomheder ikke have

fordringer,

der

opkrævet

via

skattekontoen,

under

inddrivelse

hos

restanceinddrivelsesmyndigheden. Herudover må virksomheden ikke inden for den seneste måned

have misligholdt en anden betalingsordning på skattekontoen. Ligeledes skal beløb, som ikke er

omfattet af betalingsordningen, løbende betales rettidigt, idet betalingsordningen ellers bortfalder.

Endvidere er det en betingelse, at den samlede værdi af fordringerne omfattet af betalingsordningen

er på mindst 800 kr., og betalingsordningen må ikke omfatte toldfordringer. Endelig skal

virksomheder, der har fået deres tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt fastsat, fordi

virksomhederne ikke har indsendt angivelse for en afregningsperiode, jf. opkrævningslovens § 4, stk.

1, 1. pkt., have indsendt disse angivelser, før virksomhederne kan oprette en betalingsordning.

Betalingsordninger, der oprettes for fordringer opkrævet via skattekontoen, kan højst have en

varighed på 12 måneder, og betalingsordningen skal starte senest 30 dage efter oprettelsesdatoen.

Fordringerne omfattet af betalingsordningen tilskrives fortsat renter efter de almindelige regler i

opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, og renterne vil blive opkrævet sammen med betalingsordningens

sidste rate. Hvis virksomheden ønsker at undgå renterne, kan virksomheden kontakte

Skatteforvaltningen om at betale fordringerne, der er omfattet af betalingsordningen, før tidspunktet

aftalt i betalingsordningen og dermed undgå yderligere renter.

Virksomheder kan kun have én betalingsordning vedrørende fordringer, der opkræves via

skattekontoen, ad gangen. Overholder virksomheden ikke vilkårene for betalingsordningen,

bortfalder den. F.eks. bortfalder betalingsordningen, hvis virksomheden ikke indberetter for en

afregningsperiode og derfor får sit tilsvar foreløbigt fastsat til et skønsmæssigt beløb, jf. ovenfor om

opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., uanset om virksomheden efterfølgende erstatter den foreløbige

fastsættelse med en efterangivelse vedrørende den pågældende afregningsperiode. Når

betalingsordningen bortfalder, indebærer det, at Skatteforvaltningen vil rykke for betalingen af

fordringerne, og at fordringerne vil blive overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, når den

sædvanlige rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige.

Det er ikke muligt for virksomheder, der har oprettet en betalingsordning for fordringer under

opkrævning på skattekontoen, at ændre deres afgiftsperiode, så længe betalingsordningen er aktiv.

Hvis en virksomhed opsiger eller misligholder en betalingsordning, er der en karensperiode på 30

dage, før virksomheden kan oprette en ny afdragsordning. Hvis virksomheden betaler forfaldne

fordringer, der var omfattet af den tidligere afdragsordning, bortfalder karensperioden.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som nævnt i pkt. 2.1.2 har erhvervslivet udtrykt bekymring for, om virksomhederne kan

tilbagebetale lånene, der er udbetalt i henhold til bl.a. moms- og lønsumsafgiftslåneloven, når

lånene forfalder, og der er fra flere organisationer blevet efterspurgt en længere afdragsperiode.

Som endvidere nævnt i pkt. 2.1.2 er det regeringen og aftalepartiernes opfattelse, at selvom der nu

igen er fremgang i dansk økonomi, er der nogle brancher, som har været særligt hårdt ramt af

nedlukning end andre brancher, og som fortsat har brug for hjælp. Regeringen og aftalepartierne

bag »Aftale om udfasning af likviditetstiltag på skatteområdet« er på baggrund heraf enige om, at

virksomheder midlertidigt bør gives mulighed for at oprette betalingsordninger med en længere

varighed end normalt.

Det foreslås således, at der i angivelses- og betalingsfristudskydelsesloven indsættes en ny

bestemmelse (§ 9 a), der fastsætter, at en betalingsordning, der som følge af en anmodning, der er

indgivet af virksomheden i perioden fra og med den 15. marts 2022 til og med den 15. april 2022, er

indgået med Skatteforvaltningen vedrørende fordringer, der opkræves via skattekontoen, kan have en

varighed på indtil 24 måneder.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den efter Skatteforvaltningens praksis

bestående adgang for virksomheder til

–

under visse betingelser, jf. beskrivelsen heraf i pkt. 2.2.1

–

at indgå betalingsordninger, hvor tilbagebetalingen af fordringer opkrævet via skattekontoen opdeles

i flere rater. Som beskrevet i pkt. 2.2.1 kan disse betalingsordninger efter gældende praksis højst have

en varighed på 12 måneder. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe et sikkert

hjemmelsgrundlag for en midlertidig ændring af Skatteforvaltningens praksis for betalingsordningers

maksimale varighed. Den foreslåede bestemmelse vil således alene indebære den ændring i forhold

til gældende praksis, at en betalingsordning, der som følge af en anmodning, der er indgivet af

virksomheden i perioden fra og med den 15. marts 2022 til og med den 15. april 2022, er indgået med

Skatteforvaltningen vedrørende fordringer opkrævet via skattekontoen, kan have en varighed på indtil

24 måneder. Den foreslåede bestemmelse vil således ikke ændre på de øvrige betingelser m.v., som

virksomhederne ifølge gældende praksis vil skulle opfylde for at kunne indgå en betalingsordning for

skattekontogæld, herunder at virksomheden kun kan have én betalingsordning ad gangen. Det

indebærer bl.a., at virksomheder, der i perioden fra og med den 15. marts 2022 til og med den 15.

april 2022 ikke opfylder de almindelige betingelser for at oprette en betalingsordning for

skattekontogæld, ikke vil kunne oprette en ny betalingsordning med en varighed på indtil 24 måneder.

Det indebærer endvidere, at virksomheder, der i perioden fra og med den 15. marts 2022 til og med

den 15. april 2022 allerede har en betalingsordning med en maksimal varighed på 12 måneder, ikke

vil kunne oprette en ny betalingsordning med en varighed på indtil 24 måneder. Virksomheder, der i

perioden fra og med den 15. marts 2022 til og med den 15. april 2022 ønsker at oprette en lang

betalingsordning, vil dog kunne opsige en eksisterende betalingsordning og betale de forfaldne

fordringer, der var omfattet af denne betalingsordning, og herefter oprette en ny betalingsordning med

en varighed på indtil 24 måneder.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at hjælpe virksomheder, der har udfordringer med at

tilbagebetale lån efter bl.a. moms- og lønsumsafgiftslåneloven. Den foreslåede bestemmelse vil

imidlertid ikke være begrænset til betalingsordninger, der indgås for tilbagebetalingen af sådanne lån,

da det systemmæssigt og administrativt ikke er muligt kun at indføre en længere afdragsperiode, som

kun vedrører betalingsordninger med de pågældende låneordninger. Betalingsordningerne, der i

perioden fra og med den 15. marts 2022 til og med den 15. april 2022 kan indgås med en varighed på

indtil 24 måneder, vil således også kunne omfatte andre typer af fordringer, der opkræves via

skattekontoen, end Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav vedrørende de nævnte lån.

Den foreslåede bestemmelse vil alene få betydning for betalingsordninger, der indgås med

Skatteforvaltningen som følge af en anmodning, der er indgivet af virksomheden i perioden fra og

med den 15. marts 2022 til og med den 15. april 2022. Den foreslåede bestemmelse vil således ikke

få betydning for varigheden af betalingsordninger, der er oprettet før den 15. marts 2022, og disse

betalingsordninger vil således fortsat maksimalt kunne have en varighed på de 12 måneder, der

tillades i praksis.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse, vil det alene være i perioden fra og med den 15.

marts 2022 til og med den 15. april 2022, at virksomhederne vil få mulighed for at indgive anmodning

om en betalingsordning med en varighed på indtil 24 måneder. Dette skal ses i sammenhæng med, at

det som beskrevet i pkt. 2.1.2 samtidig foreslås at udskyde tilbagebetalingsfristen for nogle af

momslåneordningerne, så tilbagebetalingsfristen for disse låneordninger vil være den 1. april 2022.

Den foreslåede begrænsede periode vil dermed give virksomheder mulighed for at indgå en samlet

betalingsordning med en varighed på indtil 24 måneder for bl.a. disse låneordninger.

2.3. Nedsættelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

2.3.1. Gældende ret

Virksomheders indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. skal ske til

skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1. Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v.

modregnes automatisk efter et saldoprincip, jf. § 16 a, stk. 1, 1. pkt.

Hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den

samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen

(debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen, jf.

opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på

indbetalinger fra virksomheden derimod er mindre end de registrerede og forfaldne krav på

udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede

tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.

Krav på ind- og udbetalinger registreres efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra

det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den

seneste rettidige betalingsdag for beløbet, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 4. Indbetalinger fra

virksomheder til opfyldelse af krav efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 4, påvirker (krediteres)

saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. stk. 5.

Tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen

påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor

beløbet kan opgøres efter § 12 om udbetaling af blandt andet negativ moms, jf. § 16 a, stk. 6.

Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen

efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. stk. 7.

For indbetalinger til skattekontoen gælder et FIFO-princip, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, der

bestemmer, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til betaling af en

debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen først til dækning af det ældst forfaldne

krav. Der kan således ikke ske en øremærket indbetaling til skattekontoen.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, er det bestemt, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er

fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke

fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af

virksomhedens ophør. For toldskyld gælder ifølge § 16 c, stk. 2, at en sådan uanset stk. 1 forrentes

med renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114. En kreditsaldo forrentes ikke, jf.

opkrævningslovens § 16 c, stk. 3.

Hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og

Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 c,

stk. 4, 1. pkt. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller

derunder, jf. 2. pkt. Rykkerbrev udsendes dog ifølge 3. pkt. til ophørte virksomheder, også hvor

debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der

er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse, jf. 4. pkt. Et beløb, der overgives til

inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 5. pkt. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af

rykkerbrev, jf. § 16 c, stk. 4, 6. pkt.

En kreditsaldo udbetales til virksomhedens NemKonto, medmindre virksomheden har ønsket en

beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 1. pkt. En

beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 2. pkt. højst udgøre 200.000 kr. Udbetaling

af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr., jf. 3. pkt. Virksomheder kan

uanset 3. pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt, jf. 4. pkt. Udbetaling af en

kreditsaldo kan ifølge 5. pkt. ikke ske, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for

afsluttede perioder eller at give Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf.

opkrævningslovens § 12, stk. 4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt

virksomhed bortfalder 3 år efter registreringen af virksomhedens ophør, jf. § 16 c, stk. 5, 6. pkt.

Fristen efter 6. pkt. kan ikke afbrydes eller suspenderes, jf. 7. pkt.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer

forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage

fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en

afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen ifølge 2. pkt. dog senest i henhold til fristen i

§ 12, stk. 2, hvorefter udbetaling af et negativt tilsvar sker senest 3 uger efter modtagelsen af

angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode.

I angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 9 er det bestemt, at beløbsgrænsen i

opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., udgør 10 mio. kr. i perioden fra og med den 25. marts

2020 til og med den 6. maj 2020 og udgør 100 mia. kr. i perioden fra og med den 7. maj 2020 til og

med den 1. maj 2023.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med bestemmelsen i angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 9, hvorefter

beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., midlertidigt fastsættes til et højere beløb,

er bl.a. at afbøde de eventuelle negative konsekvenser, som udskydelserne af en række

betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms og lønsumsafgift måtte påføre visse

virksomheder uden behov for den yderligere likviditet. Herudover giver bestemmelsen

virksomhederne mulighed for at reducere negative bankrenter ved at tilbagebetale lånebeløbet via

skattekontoen tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag.

De sidste udskudte betalingsfrister efter angivelses- og betalingsfristudskydelsesloven indtræder i

januar 2022. Samtidig foreligger der nu et mere præcist overblik over virksomhedernes anvendelse

af de rentefrie lån. På baggrund heraf finder regeringen og aftalepartierne bag »Aftale om udfasning

af likviditetstiltag på skatteområdet«, at beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen kan

nedsættes til et beløb, der ikke i praksis svarer til en ophævelse af beløbsgrænsen, men som stadig

vil give alle virksomheder mulighed for at tilbagebetale lån efter A-skattelåneloven og moms- og

lønsumsafgiftslåneloven tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag uden at blive

begrænset af beløbsgrænsen på kreditsaldoen for skattekontoen. Samtidig vil en nedsættelse af

beløbsgrænsen, som i højere grad svarer til det faktiske behov, begrænse mulighederne for utilsigtet

anvendelse af skattekontoen.

Det foreslås således, at angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 9 ændres, så

beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., fra og med den 1. februar 2022 nedsættes

fra 100 mia. kr. til 350 mio. kr.

Med den foreslåede nedsættelse af beløbsgrænsen til 350 mio. kr. vurderes alle virksomheder fortsat

at ville have mulighed for at tilbagebetale lån efter A-skattelåneloven og moms- og

lønsumsafgiftslåneloven tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag med henblik

på at undgå negative bankrenter. Dette skal ses i sammenhæng med, at den virksomhed, der samlet

set har anvendt ordningerne med de rentefrie lån til at låne det største beløb, i alt har lån for ca. 300

mio. kr., og at de sidste udskudte betalingsfrister vedrørende A-skat og moms m.v. indtræder i

januar 2022. Der vurderes derfor ikke fra og med den 1. februar 2022 at være behov for, at

beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen fastsættes til et højere beløb end 350 mio. kr.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 210 mio. kr. og et

mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 120 mio. kr. i 2021 og 2022 under ét. Der skønnes

ingen økonomiske konsekvenser for regionerne og kommunerne. De økonomiske konsekvenser for

det offentlige ved de enkelte dele af lovforslaget er beskrevet nedenfor.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter på 0,2 mio. kr. i 2021, 2,2 mio. kr. i 2022,

1,7 mio. kr. i 2023, 0,5 mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr. årligt i 2025 og 2026. Udgifterne kan henføres

til sagsbehandling, vejledning, kommunikation og systemtilpasninger.

3.1. Udskydelse af tilbagebetalingsfrister for låneordninger for moms

For det momslån, der udløber den 1. november 2021, er der givet lån for ca. 7,4 mia. kr., og for det

momslån, der udløber den 1. februar 2022, er der givet lån for 13,4 mia. kr.

En udskydelse af betalingsfristen for disse to momslån til den 1. april 2022 skønnes at medføre et

umiddelbart mindreprovenu på 210 mio. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca.

120 mio. kr. i 2021 og 2022 under ét,

jf. tabel 3.1.

For det momslån, der i dag løber til den 1.

november 2021, vil de forventede tab på debitorer blive rykket fra 2021 til 2022. Det medfører, at

der isoleret set i 2021 bliver tale om et merprovenu. Det samlede mindreprovenu i 2021 og 2022

afspejler forøgelsen af statens finansieringsomkostning og den yderligere kreditrisiko, som staten

påtager sig i medfør af forlængelsen. Der er forudsat en effektiv rente på 4 pct., som afspejler et

skøn for statens rentetab og den yderligere kreditrisiko.

Forslaget medfører en skatteudgift svarende til den umiddelbare virkning af forslaget.

Tabel 3.1. Provenumæssige konsekvenser ved en udskydelse af

tilbagebetalingsfristen for låneordninger vedr. moms

Finansår

Mio. kr. (2021-niveau)

2021 2022

2023

2024 Varigt 2022

Umiddelbar virkning

345 -555

Virkning efter tilbageløb

230 -370

Virkning efter tilbageløb og adfærd

195 -310

Anm.: Provenuvirkning afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Afrunding kan betyde, at summen af afrundede

provenuvirkninger i enkelte år ikke præcist svarer til den samlede provenuvirkning.

3.2. Midlertidig forlængelse af maksimal varighed for betalingsordninger vedrørende

skattekontogæld

Forslaget om midlertidigt at forlænge den maksimale varighed for betalingsordninger vedrørende

skattekontogæld skønnes ikke at indebære væsentlige provenumæssige konsekvenser. En

forlængelse af den maksimale periode for afdragsordninger på skattekontoen fra 12 til 24 måneder

kan medføre en øget kreditrisiko og dermed højere forventede tab på skattekontoen. På den anden

side vil gælden blive forrentet i betalingsordningens forlængede periode, hvilket medfører forhøjede

renteindtægter. Samlet set vurderes forslaget derfor ikke er medføre væsentlige provenumæssige

konsekvenser.

3.3. Nedsættelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

Forslaget om at nedsætte beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen skønnes ikke at indebære

væsentlige provenumæssige konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede udskydelse af tilbagebetalingsfristerne for momslåneordninger og midlertidige

forlængelse af den maksimale varighed for betalingsordninger vedrørende skattekontogæld vil

primært bidrage til at afhjælpe det likviditetspres, som visse virksomheder i øjeblikket lider under.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ved de enkelte dele af lovforslaget

er beskrevet nedenfor.

4.1. Udskydelse af tilbagebetalingsfrister for låneordninger for moms

Det skønnes, at den foreslåede udskydelse af tilbagebetalingsfristen for momslåneordningerne vil

styrke likviditeten i de berørte virksomheder i henholdsvis fem og to måneder med i alt knap 21

mia. kr.

4.2. Midlertidig forlængelse af maksimal varighed for betalingsordninger vedrørende

skattekontogæld

Forslaget om midlertidigt at forlænge den maksimale varighed af betalingsordninger vedrørende

skattekontogæld fra 12 til 24 måneder vil give virksomhederne mulighed for at oprette en samlet og

lang betalingsordning for bl.a. de momslån, som får udskudt tilbagebetalingsfristen til den 1. april

2022, og det A-skattelån, som i forvejen skal tilbagebetales den 1. april 2022. På den måde får

virksomheder, der har svært ved at betale et skatte- eller afgiftskrav, under visse betingelser mulighed

for at udjævne betalingerne over op til 24 måneder ved at oprette en betalingsordning på

skattekontoen mod en rente på 0,7 pct. pr. måned.

4.3. Nedsættelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

Forslaget om at nedsætte beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen vil ikke ændre på, at

virksomhederne fortsat har mulighed for at tilbagebetale lån fra de låneordninger for moms og A-skat

m.v. til skattekontoen tidligere end efter gældende regler. Virksomhederne vil således fortsat have

mulighed for at undgå udfordringer med negative renter, hvis alternativet er, at beløbene i stedet skal

stå på en konto hos et pengeinstitut indtil betalingsfristen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget om at udskyde tilbagebetalingsfristen for lån efter moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 1,

1. og 2. pkt., og § 2 vurderes at indebære statsstøtte, da de pågældende låneordninger kun omfatter

små og mellemstore virksomheder. Udskydelsen af tilbagebetalingsfristen for disse låneordninger

kan derfor først sættes i kraft, når Europa-Kommissionen har godkendt de justeringer af ordningen,

som er beskrevet i pkt. 2.1.2. Ordningerne er tidligere statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen.

Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 16. september 2021 til og med den 23.

september 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, borger- og retssikkerhedschefen i

Skatteforvaltningen, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Danmarks Restauranter og Caféer, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Rejsebureau Forening, Danske

Advokater, Danske Soloselvstændige, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen

–

Team

Effektiv Regulering, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR

–

danske revisorer,

HORESTA, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, SEGES, SMVdanmark og SRF Skattefaglig

Forening.

Baggrunden for den korte høringsperiode er lovforslagets hastende karakter, da det er nødvendigt,

at lovforslaget behandles hurtigst muligt og vedtages senest den 22. oktober 2021, hvis

Skatteforvaltningen skal kunne nå at foretage de nødvendige systemtilretninger m.v. til at

understøtte den med lovforslagets § 1 foreslåede udskydelse af tilbagebetalingsfrist for momslån,

der forfalder til betaling den 1. november 2021, til den 1. april 2022.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Forslaget om at nedsætte

staten

beløbsgrænsen for

kreditsaldoen på skattekontoen

skønnes ikke at indebære

væsentlige provenumæssige

konsekvenser.

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget skønnes at

medføre et umiddelbart

mindreprovenu på 210 mio.

kr. og et mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd på ca.

120 mio. kr. i 2021 og 2022

under ét.

Implementeringskonsekvenser Ingen

Lovforslaget vurderes at

for staten

medføre administrative

udgifter på 4,8 mio. kr. i

2021-2026 under ét.

Økonomiske konsekvenser for Forslaget vil stille knap 21 mia. Ingen

erhvervslivet

kr. til rådighed for

virksomhederne i henholdsvis

2 og 5 måneder.

Administrative konsekvenser Ingen

Ingen nævneværdige

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

Ingen

for borgerne

Klima- og miljømæssige

Ingen

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Forslaget om at udskyde tilbagebetalingsfristen for lån efter

moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 1, 1. og 2. pkt., og § 2

vurderes at indebære statsstøtte, da de pågældende

låneordninger kun omfatter små og mellemstore virksomheder.

Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

NEJ

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af

skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 (herefter moms- og lønsumsafgiftslåneloven)

indeholder regler om rentefrie lån baseret på bl.a. angivet moms.

Efter moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 1, 1. pkt., kan virksomheder, der efter momslovens § 57,

stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit

lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne momstilsvar for fjerde kvartal 2019.

Efter moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 1, 2. pkt., kan virksomheder, der efter momslovens § 57,

stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit

lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne momstilsvar for tredje og fjerde kvartal

2020.

Efter moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 2, 1. pkt., kan virksomheder, der efter momslovens § 57,

stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen som et

rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne momstilsvar for andet halvår

2019.

Efter moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 2, 2. pkt., kan virksomheder, der efter momslovens § 57,

stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen som et

rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne momstilsvar for første og andet

halvår 2020.

I henhold til moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6, stk. 1, skal udbetalte lån efter § 1, 1. pkt., og §

2, 1. pkt., tilbagebetales senest den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen. Det følger af

moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., og § 2, 2.

pkt., skal tilbagebetales senest den 1. februar 2022 via indbetaling til skattekontoen. Er lånet bevilget

til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation, konkurs eller

tvangsopløsning, er fristen for tilbagebetaling dog den 1. november 2021, medmindre det senest den

29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er

omregistreret til et anpartsselskab.

Det foreslås, at

§ 6, stk. 2, 1. pkt.,

ændres, så udbetalte lån efter § 1, 1. og 2. pkt., og § 2 skal

tilbagebetales senest den 1. april 2022. Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen i

§ 6, stk.

til § 1, 1. pkt., og § 2, 1. pkt., udgår.

Herved vil tilbagebetalingsfristen for momslån for henholdsvis andet halvår 2019 og fjerde kvartal

2019 blive udskudt fra den 1. november 2021 til den 1. april 2022, og tilbagebetalingsfristen for

momslån for henholdsvis første og andet halvår 2020 og tredje og fjerde kvartal 2020 vil blive udskudt

fra den 1. februar 2022 til den 1. april 2022.

Dermed vil tilbagebetalingsfristen for de momslån, der skal tilbagebetales den 1. november 2021 og

1. februar 2022, blive rykket til den 1. april 2022. Løbetiden for de rentefrie momslån forlænges

således med yderligere henholdsvis 5 og 2 måneder.

Udskydelsen af tilbagebetalingsfristen vil dog ikke omfatte iværksætterselskaber, medmindre det

senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er

omregistreret til et anpartsselskab.

Til § 2

Til nr. 1

Overskriften til kapitel 3 i angivelses- og betalingsfristudskydelsesloven er »Beløbsgrænse for

skattekontoen«. Dette hænger sammen med, at den eneste bestemmelse i kapitlet er § 9 om midlertidig

forlængelse af beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås, at der i

overskriften

til kapitel 3 efter »Beløbsgrænse« indsættes »og

betalingsordninger«.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås at indsætte en ny

bestemmelse i angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens kapitel 3 som § 9 a. Den foreslåede §

9 a omhandler en midlertidig forlængelse af den maksimale varighed for virksomheders

betalingsordninger vedrørende skattekontogæld. Det er som følge heraf nødvendigt at ændre

overskriften til kapitel 3.

Til nr. 2

Det følger af angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 9, 1. pkt., at beløbsgrænsen i

opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., udgør 10 mio. kr. i perioden fra og med den 25. marts

2020 til og med den 6. maj 2020.

Det følger af angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 9, 2. pkt., at beløbsgrænsen i

opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., i perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1.

maj 2023 udgør 100 mia. kr.