17. september 2021
J.nr. 2021 - 3910
Resumé af lovforslag om ændring af opkrævningsloven, lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Sanktioner for mang-
lende indsendelse af oplysninger og tiltag til bekæmpelse af organiseret
svig m.v. som led i udmøntning af aftale om en styrket skattekontrol
–
etape 2)
Lovforslaget er en del af reformen af skattekontrollen og bygger videre på de seneste års
omfattende arbejde med at genopbygge skattevæsenet. Det er en væsentlig forudsætning
for opretholdelsen af det danske velfærdssystem, at virksomheder betaler de skatter, som
de er pligtige til. Når skatter ikke betales, udhules finansieringen af de velfærdsydelser, alle
nyder godt af, og tilliden til skattevæsenet kan lide et knæk. Det er derfor helt centralt, at
Skatteforvaltningen har effektive og tidssvarende kontrolværktøjer. Dette gælder ikke
mindst i tilfælde, hvor virksomhederne ikke vil samarbejde med Skatteforvaltningen, eller
hvor virksomhederne bevidst og systematisk forsøger at unddrage sig skatter og afgifter.
Lovforslaget udmønter dele af »Aftale om en styrket skattekontrol
–
etape 2«, som rege-
ringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
sten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet indgik
den 10. marts 2021. Der foreslås tre initiativer, der skal indføre hårdere sanktioner ved
manglende regnskaber, sort økonomi og svig. Det første initiativ skal sikre, at flere virk-
somheder indsender regnskaber m.v., ved at give mulighed for at inddrage eller nægte en
virksomheds registrering, hvis virksomheden efter gentagne henvendelser undlader at
indsende materiale. Det andet initiativ indeholder en udvidelse af muligheden for at på-
lægge ledelsen i uregistrerede virksomheder at hæfte for skatter m.v., så det bl.a. sikres, at
der ikke kan anvendes stråmandskonstruktioner til at undgå hæftelse. Det tredje initiativ
skal udvide muligheden for at kræve sikkerhed fra virksomheder, der anmeldes til regi-
strering, så der ikke kan anvendes stråmandskonstruktioner til at undgå at skulle stille sik-
kerhed, og så der også kan kræves sikkerhed fra virksomheder, der udgør en risiko for tab
for statskassen, fordi de tidligere har fået inddraget eller nægtet registrering.
Endelig indeholder lovforslaget et fjerde initiativ, der skal gøre tvangsbøder til et mere ef-
fektivt pressionsmiddel, ved at tvangsbøder under inddrivelse dækkes hurtigere.
Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2022.
Lovforslaget vurderes samlet at kunne medføre et merprovenu fra bødeindtægter og øget
regelefterlevelse. Merprovenuet kan dog ikke kvantificeres nærmere. Derudover vurderes
lovforslaget umiddelbart at medføre administrative udgifter på 5,0 mio. kr. i 2022 og 9,8
mio. kr. årligt i 2023 og frem.