SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.)

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 328
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (1)

J.nr. 2021-2113

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love

(Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -

fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og

fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.)

§1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret bl.a. ved §

4 i lov nr. 1548 af 18. december 2018, § 4 i lov nr. 1295 af n 5. december 2019, § 1 i lov nr. 1310 af

6. december 2019, § 1 i lov nr. 810 af 9. juni 2020 og § 5 i lov nr. 2197 af 29. december 2020 og

senest ved § 5 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer:

fodnote 1,

ændres »L 244, side 3, og« til: »L 244, side, 3« og »Rådets direktiv 2020/1756 af 20.

november 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så

vidt angår identifikation af afgiftspligtige personer i Nordirland, EU-Tidende 2020, nr. L 396, side

1« ændres til: »Rådets direktiv (EU) 2020/1756 af 20. november 2020 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår identifikation af afgiftspligtige

personer i Nordirland, EU-Tidende 2020, nr. L 396, side 1, og Rådets direktiv (EU) 2021/1159 af

13. juli 2021om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår midlertidige fritagelser ved

indførsel og visse leveringer som reaktion på covid-19-pandemien, EU-Tidende 2021, nr. 250, side

1«.

Fodnote 1

til titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17.

november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter -

Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er

etableret på Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side 40, Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2006, nr. L

347, side 1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem hvad angår anvendelsesperioden for

merværdiafgiftssystemet for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede

tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008

om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser, EU-Tidende

2008, nr. L 44, side 11, Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører af Rådets direktiv (EU) 2021/1159 af 13. juli 2021 om ændring af

direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår midlertidige fritagelser ved indførsel og visse leveringer som reaktion på covid-

19-pandemien.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 328: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.)

tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er

etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44,

side 23, Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF

om det fælles merværdiafgiftssystem med henblik på forebyggelse af momsunddragelse i

forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets

direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles

merværdiafgiftssystem for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel, EU-Tidende 2009,

nr. L 175, side 12, Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af

anvendelsesområdet for artikel 143, litra b og c, i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse

for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder, EU-Tidende 2009, nr. L 292,

side 5, Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse bestemmelser i

direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14,

Rådets direktiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles

merværdiafgiftssystem for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for

omvendt betalingspligt ved levering af bestemte tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, EU-

Tidende 2010, nr. L 72, side 1, Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010 om ændring af direktiv

2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår faktureringsreglerne, EU-

Tidende 2010, nr. L 189, side 1, Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring af

momssystemdirektivet for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for

omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for

svig, EU-Tidende 2013, nr. L 201, side 4-6, Rådets direktiv 2013/61/EU af 17. december 2013 om

ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF hvad angår de franske regioner i den yderste

periferi og særlig Mayotte, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 5 og 6, Rådets direktiv 2016/1065/EU

af 27. juni 2016 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af vouchere,

EU-Tidende 2016, nr. L 177, side 9, dele af Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. december 2017 om

ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtelser i

forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, nr. L 348, side 7,

Rådets direktiv 2018/912/EU af 22. juni 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles

merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for

normalsatsen, EU-Tidende 2018, nr. L 162, side 1, Rådets direktiv 2018/1713/EU af 6. november

2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og

tidsskrifter, EU-Tidende 2018, nr. L 286, side 20, Rådets direktiv 2018/1695/EU af 6. november

2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår

anvendelsesperioden for den fakultative ordning for omvendt betalingspligt ved levering af

bestemte varer og ydelser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme til

bekæmpelse af momssvig, EU-Tidende 2018, nr. L 282, side 5, Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4.

december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF, for så vidt angår harmonisering og forenkling

af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem for beskatning af samhandlen mellem

medlemsstaterne, EU-Tidende 2018, nr. L 311, side 3, og Rådets direktiv 2019/475/EU af 18.

februar 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af

den italienske kommune Campione d'Italia og den italienske del af Luganosøen i Unionens

toldområde og i den territoriale anvendelse af direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 83,

side 42, Rådets direktiv (EU) 2019/1995 af 21. november 2019 om ændring af direktiv

2006/112/EF for så vidt angår bestemmelserne om fjernsalg af varer og visse indenlandske

leveringer af varer, EU-Tidende 2019, nr. L 310, side 1, Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 19.

december 2019 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og

direktiv 2008/118/EF om den generelle ordning for punktafgifter, for så vidt angår

forsvarsindsatsen inden for Unionens rammer, EU-Tidende 2019, nr. L 336, side 10, Rådets

afgørelse 2020/1109/EU af 20. juli 2020 om ændring af direktiv (EU) 2017/2455 og (EU)

2019/1995, for så vidt angår datoerne for gennemførelse og anvendelse som reaktion på covid-19-

pandemien, EU-Tidende 2020, nr. L 244, side 3, Rådets direktiv (EU) 2020/1756 af 20. november

2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår

identifikation af afgiftspligtige personer i Nordirland, EU-Tidende 2020, nr. L 396, side 1, og

Rådets direktiv (EU) 2021/1159 af 13. juli 2021om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt

angår midlertidige fritagelser ved indførsel og visse leveringer som reaktion på covid-19-

pandemien, EU-Tidende 2021, nr. 250, side 1.«

§ 13, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter 1. pkt. »Fritaget er endvidere privattimer giver af undervisere

på skole- eller universitetsniveau« og i 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Fritagelsen omfatter dog

ikke« til: »Fritagelsen i 1. pkt. omfatter ikke«.

§ 13 stk. 1, nr. 7,

indsættes som 2. pkt.: »Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter,

varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.«

§ 34, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

Leverering af varer foretaget af butikker i toldlufthavne til rejsende, der udfører varerne i

forbindelse med udrejse til steder uden for EU, er fritaget for afgift. Fritagelsen omfatter alene

levering af varertil rejsende, der ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i EU eller Norge.

Beløbsgrænserne i § 34, stk. 1, nr. 5, finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.«

Efter § 34 a indsættes før overskriften før § 35:

»§ 34 b.

Levering af varer og ydelser til Europa-Kommissionen eller et agentur eller organ, der er

oprettet i henhold til EU-retten, er fritaget for afgift, når varerne eller ydelserne er indkøbt som led i

udøvelsen af de opgaver, som de pågældende har fået tildelt for at reagere på covid-19-pandemien.

Fritagelsen gælder ikke, hvis de indkøbte varer straks eller på et senere tidspunkt anvendes til

videreleveringer mod vederlag fra Europa-Kommissionen eller et agentur eller organ, der er oprettet

i henhold til EU-retten.

Stk. 2.

Hvis betingelserne for fritagelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, skal Europa-

Kommissionen eller det relevante agentur eller organ, der har modtaget den fritagne levering,

underrette told- og skatteforvaltningen herom, såfremt fritagelsen er blevet anvendt her i landet, og

leveringen af de pågældende varer eller ydelser pålægges afgift på de betingelser, der var gældende

på leveringstidspunktet.«

§ 36, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.,

ændres »sikkerhed,« til: »sikkerhed.«, og som

4. pkt.,

indsættes:

»Kravet om sikkerhed for afgiften fraviges desuden ved midlertidig indførsel fra Færøerne eller

Grønland, hvis varemodtageren er etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland,«.

§ 36, stk. 3,

indsættes som

5. pkt.:

»Indførsel af personmotorkøretøjer, som foretages af diplomatisk anmeldt personale, konsulært

anmeldt personale og herværende internationale organisationers tilknyttede personale, der i henhold

til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som fritagelsesberettiget, er fritaget for afgift.

Fritagelsen er betinget af, at den fritagelsesberettigede opretholder sin adgang til fritagelse for afgift

ved indførsel af personmotorkøretøjer i en periode på 2 år fra indførsel af køretøjet, og at køretøjet

ikke sælges, overdrages eller på anden måde afhændes til en ikkefritagelsesberettiget inden for

denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale.«

Efter § 36 indsættes i

kapitel 8:

»§

36 a.

Indførsel af varer fra steder uden for EU, som foretages af Europa-Kommissionen eller et

agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, er fritaget for afgift, når varerne er

indført som led i udøvelsen af de opgaver, som de pågældende har fået tildelt for at reagere på

covid-19-pandemien. Fritagelsen gælder ikke, hvis de indførte varer straks eller på et senere

tidspunkt anvendes til videreleveringer mod vederlag fra Europa-Kommissionen eller et agentur

eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten.

Stk. 2.

Hvis betingelserne for fritagelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, skal Europa-

Kommissionen eller det relevante agentur eller organ underrette told- og skatteforvaltningen herom,

og indførslen af de pågældende varer pålægges afgift på de betingelser, der var gældende på

indførselstidspunktet.«

10.

§ 36 a

kapitel 9

ophæves.

11.

kapitel 9

indsættes før overskriften før § 37:

»§ 36 b.

Retten til fradrag indtræder på det tidspunkt, hvor afgiftspligten for den fradragsberettigede

vare eller ydelse indtræder (leveringstidspunktet), jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Fradragsretten kan udøves, når

1) vedkommende er i besiddelse af en faktura eller

2) vedkommende, for så vidt angår indførsel af varer til landet fra steder uden for EU, er i

besiddelse af et dokument vedrørende indførslen, der angiver den afgiftspligtige person som

modtager eller importør, og som angiver eller gør det muligt at beregne den skyldige afgift.«

12.

§ 45, stk. 4,

indsættes som

3. pkt.:

»Indkøb af personmotorkøretøjer her i landet, som foretages af diplomatisk anmeldt personale,

konsulært anmeldt personale og herværende internationale organisationers tilknyttede personale, der

i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som fritagelsesberettiget, er fritaget

for afgift. Fritagelsen er betinget af, at den fritagelsesberettigede opretholder sin adgang til

fritagelse ved indkøb af personmotorkøretøjer i en periode på 2 år fra indkøbet af køretøjet, og at

køretøjet ikke sælges, overdrages eller på anden måde afhændes til en ikkefritagelsesberettiget

inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale.«

13.

§ 45, stk. 9,

indsættes som

5. pkt.:

»Det anmeldte og tilknyttede personale efter stk. 2

med undtagelse af NATO’s tilknyttede personale

kan maksimalt få godtgjort afgift af indkøb for 500.000 kr. (2021-niveau) i et kalenderår.«

14.

§ 45, stk. 10,

indsættes efter »stk. 9«: », 1. pkt.«.

15.

§ 45, stk. 11,

ændres »Det« til: »De«.

Efter § 46 c indsættes i

kapitel 11:

»§ 46 d.

Betaling af afgift påhviler den fritagelsesberettigede person, som ikke længere opfylder

betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. § 36, stk.

3, 4. pkt., og § 45, stk. 4, 3. pkt. Afgiftsgrundlaget udgøres af købsprisen for køretøjet eller i mangel

heraf købsprisen for tilsvarende køretøjer på det tidspunkt, hvor den fritagelsesberettigede person

ikke længere opfylder betingelserne

Stk. 2.

Den fritagelsesberettigede person, som ikke længere opfylder betingelserne for fritagelse for

afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. § 36, stk. 3, 4. pkt., og § 45, stk. 4, 3.

pkt., skal straks indberette oplysninger, om hvilken betingelse der ikke opfyldes, til told- og

skatteforvaltningen, og indbetale afgiften.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal indberettes til

told- og skatteforvaltningen efter stk. 2, herunder hvordan oplysninger skal indberettes.

Stk. 4.

Køberen af et personmotorkøretøj, som af sælgeren er erhvervet fritaget for afgift efter § 36,

stk. 3, 4. pkt., eller § 45, stk. 4, 3. pkt., hæfter solidarisk for betaling af afgiften med den berettigede

personkreds, jf. stk. 1 og 2.«

17.

§ 66 b, stk. 3, 2. pkt.,

§ 66 e, stk. 2, 2. pkt.,

ændres » i løbet af det kalenderkvartal, hvori

anmeldelse foretages« til: »før anmeldelse er givet«.

18.

§ 66 e, stk. 1,

ændres »skal til « til: »skal elektronisk til «.

19.

§ 66 g, stk. 1, 3. pkt.,

udgår »omfattet af den omfattede særordning«.

20.

§ 70, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Virksomheden kan ved levering af brugte varer m.v., jf. stk. 1, vælge at opgøre

afgiftsgrundlaget for alle eller visse af sine leveringer, bortset fra levering af brugte

personmotorkøretøjer, under ét for afgiftsperioden. Anvendes 1. pkt., udgør afgiftsrundlaget 80 pct.

af forskellen mellem værdien af de i perioden foretagne køb og salg. Overstiger værdien af køb

værdien af salg i en periode, kan det overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den

efterfølgende periode.«

21.

§ 70, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »stk. 5« til: »stk. 2«.

22.

§ 70, stk. 4

ophæves.

23.

Efter § 71 indsættes i

kapitel 17:

»§ 71 a.

Når afgiften beregnes efter reglerne i dette kapitel, må der ikke i fakturaen for den

pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse

kan beregnes.

Stk. 2.

Virksomheder skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter

dette kapitel.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsatte nærmere regler for fakturakrav og regnskabsføring.«

24.

§ 81, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 70, stk. 2« til: »§ 71 a, stk. 1«.

§2

I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-

batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 12. juni 2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 1240 af 11.

juni 2021, foretages følgende ændring:

§ 23, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til

landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal betales

afgift eller dækningsafgift efter denne lov, skal anmeldes til registrering hos told- og

skatteforvaltningen. Dog finder § 3, stk. 4, også anvendelse for virksomheder omfattet af 1. pkt.«

§3

I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 29. april 2020, som ændret

ved § 3 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages følgende ændring:

§ 30, 1. pkt.,

affattes således:

»Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til

landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal betales

afgift efter denne lov, skal anmeldes til registrering hos told- og skatteforvaltningen.«

§4

I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 17. april

2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 811 af 9. juni 2020, § 5 i

lov nr. 2225 af 29. december 2020 og § 7 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende

ændring:

§ 13, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til

landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal betales

afgift eller dækningsafgift efter denne lov, skal registreres som oplagshaver hos told- og

skatteforvaltningen. Dog finder § 4, stk. 6, også anvendelse for virksomheder omfattet af 1. pkt.«

§5

I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af 21. juni 2021, som ændret ved § 8 i lov

nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg

her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal

betales afgift efter denne lov, skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.«

§6

I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 5. maj 2020, som ændret ved § 6 i lov nr.

1728 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 61 af 28. januar 2020, § 2 i lov nr. 168 af 29. februar 2020,

§ 1 i lov nr. 2226 af 29. december 2020 og § 10 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende

ændring:

§ 3, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg

her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal

betales afgift efter denne lov, skal registreres efter denne lov hos told- og skatteforvaltningen. Dog

finder § 3, stk. 8, også anvendelse for virksomheder omfattet af 1. pkt.«

§7

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret

ved § 8 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 1 i lov nr. 1182 af 8. juni 2021 og § 11 i lov nr. 1240

af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 14 a, stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8.

Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg

her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal

betales afgift efter denne lov, skal registreres som oplagsgaver hos told- og skatteforvaltningen.

Dog finder § 14 a, stk. 2, også anvendelse for virksomheder omfattet af 1. pkt.«

§ 14 a, stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8.

Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg

her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal

betales afgift efter denne lov, skal registreres som oplagsgaver hos told- og skatteforvaltningen.

Dog finder § 14 a, stk. 2, også anvendelse for virksomheder omfattet af 1. pkt., hvis varerne er

afgiftspligtige efter §§ 3, 11 eller 12.«

§8

I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 2. juni 2021, som ændret ved § 13 i

lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg

her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal

betales afgift efter denne lov, skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.

Dog finder § 2, stk. 2, også anvendelse for virksomheder omfattet af 1. pkt.«

§9

I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 29. juni

2020, som ændret ved § 11 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og senest ved § 15 i lov nr. 1240 af

11. juni 2021, foretages følgende ændring:

§ 24, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer omfattet af § 1 eller

varer som nævnt i § 20, stk. 1, ved fjernsalg her til landet, og hvoraf virksomheden er

betalingspligtig for dansk moms, skal anmeldes til registrering efter denne lov hos told- og

skatteforvaltningen. Dog finder § 2, stk. 4, også anvendelse for virksomheder omfattet af 1. pkt.«

§ 10

I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 9. juni 2020,

som ændret ved § 17 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændring:

§ 22, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til

landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal betales

afgift eller dækningsafgift efter denne lov, skal anmeldes til registrering efter denne lov hos told- og

skatteforvaltningen for betaling af afgiften. Dog finder § 2, stk. 3, også anvendelse for

virksomheder omfattet af 1. pkt.«

§ 11

I pvc-afgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2061 af 21. december 2020, som ændret ved § 18 i lov

nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændring:

§ 18, 1. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til

landet, der er afgiftspligtige efter §§ 1 og 2, og hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk

moms, skal anmeldes til registrering efter denne lov hos told- og skatteforvaltningen for betaling af

afgiften. Dog finder § 3, stk. 3, også anvendelse for virksomheder omfattet af 1. pkt.«

§ 12

I lov nr. 1295 af 5. december 2019 om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige

forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love foretages følgende ændring:

§ 4, nr. 13,

ophæves.

§ 13

I lov nr. 1240 af 11. juni 2021 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

spiritusafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love foretages følgende ændring:

§ 5, nr. 2,

ophæves.

§ 14

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, 5, 7, 8, 12-16 og 20-24, og § 7, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 3.

§§ 2-6, § 7, nr. 1, og §§ 8-11 træder i kraft den 1. februar 2022.

Stk. 4.

§ 1, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar 2023.

Stk. 5.

§ 1, nr. 6 og 9, har virkning fra og med den 1. januar 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Justering af forenklet ordning for turistsalg i toldlufthavne

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Ændring af særordningen for salg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og

antikviteter

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Ændring af kravet om sikkerhed ved midlertidig indførsel

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Ændring af momsgodtgørelse og momsfritagelse for diplomater m.v.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Indførelse af midlertidige momsfritagelser som reaktion på covid-19-pandemien

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Justering af momsfritagelsen for undervisning

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Tekniske justeringer i momslovens e-handelsregler

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Justering af betingelser for fjernsalgsregistrering i en række punktafgiftslove

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Ophævelse af overflødig bestemmelse samt ændring af en bestemmelses benævnelse

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1.Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed

3.2. Justering af forenklet ordning for turistsalg i toldlufthavne

3.3. Ændring af særordningen for salg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og

antikviteter

3.4. Justering af betingelser for fjernsalgsregistrering i en række punktafgiftslove

3.5. Øvrige forslag

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed

4.2. Ændring af særordningen for salg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og

antikviteter

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at lave en række tilpasninger i momsloven og en række af de nationale

punktafgiftslove for at sikre reglernes overensstemmelse med EU-retten og lette de administrative

byrder for danske virksomheder og forbrugere.

Lovforslaget har til formål at sikre, at dansk ret er i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-

regler. Det foreslås derfor at indskrænke den gældende momsfritagelse for kunstnerisk virksomhed,

gennemføre nye EU-regler om momsfritagelse vedindførsel og visse leveringer i relation til covid-

19-pandemien foretaget af Europa-Kommissionen m.fl. og foretage en justering af momsfritagelsen

for undervisning.

Herudover har forslaget til formål at lette de administrative byrder for virksomheder. Det foreslås at

lette de administrative byrder ved opgørelsen af moms for virksomheder, der anvender

særordningen for salg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter (herefter

brugtmomsreglerne). Forslaget vil udvide den såkaldte samleordning, hvorefter virksomheder kan

opgøre deres momstilsvar pr. afgiftsperiode i stedet for pr. salg. Samleordningen kan i dag kun

anvendes i de tilfælde, hvor prisen på de enkelte varer ikke kan identificeres (f.eks. ved køb af

dødsboer, hvor alt indbo købes til én samlet pris). Forenklingen vil omfatte alle salg undtagen salg

af brugte køretøjer, hvor der gælder særlige regler.

Ligeledes med henblik på at lette de administrative byrder for virksomheder og borgere foreslås det,

at kravet om sikkerhedsstillelse for moms ved midlertidig import fra Færøerne og Grønland

frafaldes.

Endvidere indeholder forslaget en ændring af reglerne om momsgodtgørelse for diplomater m.v.,

justeringer af momsreglerne om turistsalg i særlige godkendte lufthavne (herefter toldlufthavne),

tekniske ændringer af momsreglerne for e-handel samt ophævelse af en overflødig bestemmelse i

momsloven, som ikke er trådt i kraft.

Endelig foreslås justeringer af betingelser for fjernsalgsregistrering i en række punktafgiftslove,

som har til hensigt at lette den administrative byrde for borgerne, da det i højere grad vil være den

udenlandske EU-virksomhed, der skal registreres og betale punktafgift ved fjernsalg til danske

forbrugere.

2.1. Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed

2.1.1. Gældende ret

Efter Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

(herefter momssystemdirektivet) kan EU-lande, der pr. 1. januar 1978 fritog ydelser leveret af

forfattere, kunstnere, herunder udøvende kunstnere, fortsætte hermed. Dog kan EU-landene ikke

momsfritage ydelser i form af overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt

meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.

Danmark udnytter muligheden til at momsfritage forfatter- og komponistvirksomhed samt anden

kunstnerisk virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Momsfritagelsen omfatter blandt andet

ydelser leveret af kunstnere såsom musikere, men også foredragsvirksomhed kan være omfattet.

Mundtlige gengivelser (foredrag) er således efter praksis momsfritagne, hvis artikler og andre

skriftlige arbejder med samme indhold ville have været omfattet af momsfritagelsen.

Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre kunstnere gælder for ydelser leveret af

kunstnere til arrangører af kulturelle aktiviteter m.v. Momsfritagelsen for arrangørernes aktiviteter

findes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre kunstnere kan også finde anvendelse på

ydelser leveret til virksomheder, hvis aktiviteter ikke er momsfritagne. Det gælder f.eks.

koncertarrangører og teatre. Derimod finder fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 7, ikke anvendelse i

tilfælde, hvor kunstneren selv er arrangør af en kulturel aktivitet.

I overensstemmelse med momssystemdirektivet omfatter momslovens momsfritagelse efter

Skatteforvaltningens praksis ikke overdragelse af ejerskab til patenter, varemærker og lignende

rettigheder. En sådan direktivkonform fortolkning har dog ikke fundet anvendelse på

Skatteforvaltningens praksis i forbindelse med meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder

leveret af kunstnere, der i henhold til Skatteforvaltningens praksis i dag er momsfritaget.

Et forlags meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder har efter Skatteforvaltningens praksis

været momspligtig. Derimod har forlagenes modtagelse af indtægter fra Copy-Dan samt andre

lignende indtægter fra forvaltningsorganisationer efter praksis været undtaget fra moms, da

indtægterne ikke har været anset for vederlag i momslovens forstand. Det følger forudsætningsvis af

denne praksis, at ophavsretsorganisationerne tilsvarende ikke har været anset for at være

momspligtige i forbindelse med modtagelse af indtægterne på kunstnernes vegne.

Meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder sker f.eks., når en radiostation indgår aftale med

en forvaltningsorganisation om masseanvendelse af kunstneres musik. Forvaltningsorganisationen

vil på vegne af kunstnerne meddele licens til radio- og fjernsynsudsendelser. For administrationen

modtager forvaltningsorganisationen et vederlag fra kunstnerne. Ingen af disse transaktioner

pålægges i dag moms i henhold til Skatteforvaltningens praksis.

EU-Domstolen har i sag C-501/19, UCMR

– ADA Asociaţia pentru Drepturi de Autor a

Compozitorilor mod Asociatia culturala »Suflet de Român« ved likvidator Pro Management Insolv

IPURL (herefter C-501/19, UCMR) behandlet emnet om moms og meddelelse af licenser

vedrørende ophavsrettigheder. Det følger af afgørelsen, at en indehaver af ophavsrettigheder til

musikværker foretager en levering af ydelser mod vederlag til en arrangør af forestillinger, som er

den endelige bruger, når denne arrangør på grundlag af en ikkeeksklusiv licens har tilladelse til at

overføre disse værker til almenheden mod betaling af et vederlag, som opkræves af en udpeget

kollektiv forvaltningsorganisation, der handler i sit eget navn, men for denne indehaver af

ophavsrettigheders regning. EU-Domstolen fandt samtidig i den konkrete sag, at leveringen

foretaget af forvaltningsorganisationen var omfattet af momsreglerne om formidling i eget navn,

men for en andens regning, jf. nedenfor.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres eksplicitte begrænsninger af momsfritagelsen for forfatter- og

komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed i momsloven. Det vil herefter fremgå

eksplicit at overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder leveret af kunstnere i

overenstemmelse med Skatteforvaltningens hidtidige praksis ikke er omfattet af momsfritagelsen

samt at meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder fremadrettet heller ikke er omfattet af

momsfritagelsen. Begge former for transaktioner anses som omfattet af momslovens

anvendelsesområde. Levering af disse rettigheder vil derfor være momspligtige.

Med forslaget skabes der gennemsigtighed i lovgivningen og samtidig sikres en materiel og

sproglig overensstemmelse med momssystemdirektivet.

Lovforslaget vil særligt have konsekvenser for behandlingen af meddelelse af licens vedrørende

ophavsrettigheder, der i dag ikke pålægges moms. Efter den forslåede ordning vil meddelelse af en

hel eller delvis brugsret i relation til f.eks. et ophavsretligt beskyttet værk være omfattet af begrebet

»lignende rettigheder« og derfor blive momspligtigt.

Momspålæggelsen af meddelelse af licens medfører, at forvaltningsorganisationer, forlag og

kunstnere skal lægge moms på salg af en licens vedrørende ophavsrettigheder og andre

intellektuelle ejendomsrettigheder, f.eks. når en forvaltningsorganisation (eksempelvis KODA)

giver en virksomhed licens til at spille musik for virksomhedens kunder. Virksomheden vil dog

kunne fradrage momsen, og momsen vil derved ikke belaste virksomheden økonomisk.

På baggrund af EU-Domstolens praksis i sag C-51/18 og sag C-37/16, SAWP anses

følgeretsvederlag, jf. § 38 i lov om ophavsret, og blankbåndsvederlag, jf. §§ 39-46 a i lov om

ophavsret, ikke for vederlag i momslovens forstand. Disse vederlag er derfor ikke momspligtige.

Momslovens § 4, stk. 4, indeholder en bestemmelse om formidling i eget navn, men for en andens

regning. Hvis bestemmelsen efter en konkret vurdering finder anvendelse på forvaltningsydelser

levereret af en forvaltningsorganisation, ses der rent momsmæssigt væk fra forvaltningsydelsen. I

stedet anses der momsmæssigt for at ske levering af meddelelsen af licensen i to led. Først fra

kunstneren til forvaltningsorganisationen, og derefter fra organisationen til den, som licensen er

meddelt til. Kunstneren skal som udgangspunkt udstede faktura til forvaltningsorganisationen.

Organisationen kan dog i stedet vælge at anvende reglerne om afregningsbilag. Momsgrundlaget i

første led er vederlaget for meddelelsen af licensen efter modregning af provision til organisationen.

Finder § 4, stk. 4, ikke anvendelse, anses meddelelsen af licensen for at være sket direkte fra

kunstneren til den, som meddelelsen er meddelt til. Momsgrundlaget er hele vederlaget for

meddelelsen af licensen. Provisionen anses for et momspligtigt vederlag for en forvaltningsydelse

leveret fra organisationen til kunstneren. Tilsvarende gælder for gebyrer m.v., som

forvaltningsorganisationen måtte modtage i forbindelse med opkrævning af følgeretsvederlag og

blankbåndsvederlag på kunsternes vegne.

Kunstnere bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen af tilfældene. En pålæggelse af moms

vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt private forbrugere, der ikke kan

fratrække deres købsmoms. F.eks. virksomheder og foreninger, der er momsfritaget, såsom den

finansielle sektor, tandlæger m.fl.

Den foreslåede ordning omfatter alene kunstnere, der udgør afgiftspligtige personer i momsmæssig

forstand. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig

økonomisk virksomhed. Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet

udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Det vil således alene være kunstnere, der momsregistreres, der vil blive påvirket af forslaget.

Forslaget vil således ikke påvirke kunstnere, der samlet har afgiftspligtige leveringer hidrørende fra

meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder m.v. og andre afgiftspligtige aktiviteter for

mindre end 50.000 kr. årligt.

I det omfang kunstneren ikke er en afgiftspligtig person, f.eks. fordi kunstneren ikke udøver

selvstændig økonomisk virksomhed ved oppebæring af indtægter fra ophavsrettigheder eller anses

som lønmodtager, vil kunstneren heller ikke blive påvirket af forslaget. F.eks. hvis en kunstner i

form af en skuespiller via kontrakt ikke har mulighed for at give tilladelse til eller nægte

fremvisninger af værker, men alene har en kontraktbaseret ret til yderligere vederlag for dennes

arbejdsindsats i forbindelse med genudsendelser af film i tv og i lignende situationer. Måtte der

efterfølgende opstå en mulighed for kunstneren for at nægte fremvisning, f.eks. fordi den

kontraktbasererede ret er tidsbegrænset, vil en evt. forlængelse af kontraktvilkårene, hvorefter der

på ny meddeles licens til rettighederne, kunne udgøre selvstændig økonomisk virksomhed.

Intellektuelle rettigheder er ofte beskyttet i en længere periode og rettighederne kan gå i arv. En

arving af ophavsrettigheder, hvor der sker meddelelse af ikkeeksklusive licenser, der giver tilladelse

til at overføre kunstneriske værker til almenheden, vil ligeledes kunne anses som afgiftspligtig

person.

Forslaget har ikke til hensigt i øvrigt at ændre retstilstanden for anvendelsen af momsfritagelsen for

forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed. Lovforslaget vil dog for

forfattere og komponister betyde, at de i praksis alene vil være omfattet af fritagelsen i forbindelse

med aktiviteter, hvor de agerer i egenskab af udøvende kunstnere, f.eks. oplæsning af egne værker

eller foredrag om deres værker. De vil ikke længere være omfattet af fritagelsen i forbindelse med

modtagelse af betaling for meddelelse af licenser.

Herudover bemærkes, at det følger af skatteindberetningslovens § 44, at alle, der i en

kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet vederlag for udnyttelse af

ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lign. og vederlag for reklamemæssig

udnyttelse af en person, hver måned skal indberette om beløb m.v. til indkomstregisteret. Der

sondres i forhold til indberetningspligten ikke mellem momsfrie og momspligtige betalinger.

Dermed skal betalingerne fortsat indberettes, uanset om der er momspligt eller ej. Forslaget ændrer

ikke herved.

2.2. Justering af forenklet ordning for turistsalg i toldlufthavne

2.2.1. Gældende ret

Reglerne om afgiftsfritaget salg i forbindelse med udførsel er reguleret i momslovens kapitel 8 om

afgiftsfritagelser. Levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som ikke er etableret her

i landet, eller for disses regning udføres til steder uden for EU, er fritaget for afgift, jf. momslovens

§ 34, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.

Ved levering til rejsende, der medbringer varen i deres personlige bagage, og som har bopæl eller

sædvanligt opholdssted i Norge eller på Ålandsøerne, er fritagelsen betinget af, at salgsprisen

overstiger 1.200 kr. inkl. afgift, samt at varen transporteres til steder uden for EU inden udgangen af

den tredje måned efter leveringsmåneden. En gruppe af ting, der normalt udgør en helhed, anses

som én vare, jf. § 34, stk. 1, nr. 5, 2. og 3. pkt.

Ved levering til rejsende, der medbringer varen i deres personlige bagage, og som har bopæl eller

sædvanligt opholdssted andre steder uden for EU, er fritagelsen betinget af, at købet er foretaget i

samme forretning og omfatter en vare til en værdi over 300 kr. inkl. afgift, samt at varen

transporteres til steder uden for EU inden udgangen af den tredje måned efter leveringsmåneden.

For at opnå afgiftsfritagelse i medfør af § 34, stk. 1, nr. 5, skal der blandt andet ske dokumentation

af bopæl, påtegning ved udgangssted, fremvisning af legitimation m.v. Reglerne herom fremgår af

kapitel 9 i momsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015. Den rejsende vil herefter

kunne tilbagesøge den betalte moms efter ansøgning.

For så vidt salg til rejsende i toldlufthavne følger det af Skatteforvaltningens praksis, at der gælder

en forenklet ordning i toldlufthavne med lempede dokumentationskrav, jf. de såkaldte grønne

reglementer, side 60, omtryk nr. 59, januar 1991 (de daværende interne retningslinjer for den

daværende forvaltning), hvorefter told- og afgiftsfrie butikker i toldlufthavne kan sælge momsfrit

direkte til den rejsende.

Ved anvendelse af den forenklede ordning vil den rejsende således

–

i modsætning til den

almindelige ordning om udførsel

–

ikke efterfølgende skulle tilbagesøge momsen. Den rejsende skal

alene i kontakt med butikken én gang i forbindelse med salget for at opnå afgiftsfritagelse. I

forbindelse med salget kan den rejsende opfylde dokumentations- og legitimationskrav ved at

forevise pas og boardingkort, når købet foretages. Der skal tages en kopi heraf, som butikken skal

opbevare sammen med butikkens regnskab. Det er desuden en betingelse for at anvende denne

forenklede ordning, at den rejsende rejser direkte fra Danmark til et tredjeland (udenfor EU).

Den forenklede ordning i toldlufthavne omfatter ikke leveringer til rejsende, der har bopæl eller

sædvanligt opholdssted i Norge. Årsagen er, at det i forbindelse med den almindelige

turistsalgsordning er en betingelse for godtgørelse af dansk moms, at de norske myndigheder har

bekræftet, at der er betalt importmoms i Norge.

Den forenklede ordning omfatter heller ikke punktafgiftspligtige varer. Punkafgiftspligtige varer er

omfattet af anden fritagelse, jf. § 94 i bekendtgørelse nr. 1080 af 1. juni 2021om toldbehandling.

Momslovens § 34 indeholder desuden en uudnyttet bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter

skatteministeren i overensstemmelse med EU's regler kan bestemme, at levering fra told- og

afgiftsfri butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe er fritaget for afgift, jf. stk. 6.

Ifølge lovbemærkningerne til denne bestemmelse, at »Forslaget indsætter en bemyndigelse til

skatteministeren til i overensstemmelse med EF's regler at fastsætte bestemmelser om momsfrit salg

af varer fra butikker i toldlufthavne eller i fly og på skibe. EF's regler findes i direktivet om

momsovergangsordningen jf. Rådets direktiv 91/680/EØF om tilføjelse til det fælles

merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv

77/388/EØF). Direktivet indeholder en række mængde- og værdimæssige begrænsninger for det

afgiftsfrie salg. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af toldlovens § 80, jf.

lovforslagets § 1, nr. 26«, jf. Folketingstidende 1992/93, tillæg A, spalte 1183-1184.

Rådets direktiv 91/680EØF behandlede hovedsageligt overgangsordningen i forbindelse med

oprettelsen af det indre marked, som ikke længere er gældende.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at nyaffatte momslovens § 34, stk. 6, således, at levering af varer foretaget af butikker i

toldlufthavne til rejsende, der udfører varerne i forbindelse med udrejse til steder uden for EU vil

være fritaget for afgift. Fritagelsen vil alene omfatte levering af varer til rejsende, der ikke har

bopæl eller sædvanligt opholdssted i EU eller Norge.

Lovforslaget har til formål at fastsætte specifikke regler om afgiftsfrit salg i toldlufthavne. Forslaget

ændrer ikke på den kreds af rejsende, som kan opnå afgiftsfritagelse med lempede

dokumentationskrav i henhold til Skatteforvaltningens gældende praksis for rejsende i toldlufthavne

(forenklet ordning).

Med det foreslåede vil butikker i toldlufthavne blive anset for omfattet af proceduren

”en

anden

oplagsprocedure end toldoplag”, jf. momssystemdirektivets artikel 158, stk. 1, litra a, jf. artikel 146,

stk. 1, litra b., hvorefter medlemsstaterne kan fritage visse transaktioner ved udførsel.

Der vil på denne baggrundblive tilvejebragt et hjemmelsgrundlag til den gældende praksis,

hvorefter Skatteforvaltningen tillader momsfrit salg direkte til rejsende i told- og afgiftsfrie butikker

i toldlufthavne med lempede dokumentationskrav (forenklet ordning). Der henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.

Forslaget vil alene omfatte levering af varer til rejsende, der ikke har bopæl eller sædvanligt

opholdssted i EU. Beløbsgrænserne i § 34, stk. 1, nr. 5, på henholdsvis 300 kr. og 1.200 kr. finder

tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil ikke finde anvendelse på leveringer til rejsende, der har bopæl eller sædvanligt

opholdssted i Norge, da det i forbindelse med den almindelige turistsalgsordning er en betingelse

for godtgørelse af dansk moms, at de norske myndigheder har bekræftet, at der er betalt

importmoms i Norge.

Det foreslås desuden, at skatteministeren bemyndiges til blandt andet at fastsætte nærmere regler

om administration af den foreslåede ordning, herunder krav til butikkernes opbevaring af

dokumentation i forbindelse med det momsfrie salg og krav til hvilke oplysninger butikkerne skal

notere m.v.

Med det foreslåede vil skatteministeren blive bemyndiget til at fastsætte regler i

momsbekendtgørelsen om administrationen af den foreslåede ordning.

2.3. Ændring af særordningen for salg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og

antikviteter

2.3.1. Gældende ret

Ikkeafgiftspligtige personer, det vil sige personer, der ikke er momspligtige og dermed ikke er

momsregistreret (f.eks. en privatperson eller en momsfritaget virksomhed), må ikke ved salg

fakturere for varer med moms, herunder brugte varer m.v. Private personer og momsfritagne

virksomheder har ligeledes ikke mulighed for at fradrage deres købsmoms. Når en virksomhed

køber brugte varer m.v. fra sådanne personer med henblik på videresalg, er der derfor hverken

købsmoms at fradrage eller mulighed for få fradrag for den af privatpersonen eller den

momsfritagne virksomhed oprindeligt betalte moms. Pålægges videresalget af varen moms af hele

salgsprisen efter normale momsregler, vil der komme moms på den oprindeligt betalte moms og

således

blive betalt ”dobbeltmoms”.

Brugtmomsordningen i momslovens kapitel 17 er en særordning, hvorefter momspligtige

virksomheder, der videreforhandler brugte varer købt fra ikkeafgiftspligtige personer, kan undgå

dobbelt betaling af moms, idet ordningen gør det muligt alene at beregne moms af fortjenesten i

stedet for af hele salgsprisen. Ordningen er valgfri, og det er altid muligt for virksomhederne at

anvende momslovens almindelige regler.

Efter brugtmomsordningen skal en momspligtig videreforhandler af brugte varer m.v. som

hovedregel afregne afgiften pr. solgt genstand. Afgiftsgrundlaget opgøres som 80 pct. af forskellen

mellem salgsprisen og købsprisen. Hvis købsprisen overstiger salgsprisen, kan det overskydende

beløb ikke fratrækkes i afgiftsgrundlaget for andre salg. Denne hovedregel findes i momslovens §

70, stk. 1.

I tilfælde, hvor der ikke kan ske afgiftsbetaling for den enkelte vare som nævnt ovenfor, fordi der

foreligger et samlet køb eller salg, og hvor prisen på den enkelte vare ikke kan identificeres,

opgøres afgiftsgrundlaget for de pågældende varer under ét for afgiftsperioden, også kaldet

samleordningen. Afgiftsgrundlaget udgør 80 pct. af forskellen mellem værdien køb og salg

foretaget i perioden. Hvis værdien af køb overstiger værdien af salg i en periode, kan det

overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den efterfølgende periode.

Samleordningen er for de fleste virksomheder administrativt lettere at anvende end hovedreglen, og

som en yderligere lettelse kan virksomheder, der bruger samleordningen, bruge den på alle deres

salg af brugte varer m.v., uanset at momsen af nogle af varerne godt kan opgøres enkeltvis efter

hovedreglen. Hermed skal de kun bruge én opgørelsesmetode. Reglerne for samleordningen findes i

momslovens § 70, stk. 5.

Der findes særlige regler for beregning af afgiftsgrundlaget ved salg af brugte

personmotorkøretøjer, jf. momslovens § 71.

Herudover er der mere generelle bestemmelser for anvendelse af reglerne for særordning i kapitel

17. For det første må der i henhold til momslovens § 70, stk. 2, ikke i fakturaen for et salg anføres

momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets størrelse kan beregnes. For det andet er der

i momslovens § 70, stk. 4, hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

regnskabsførelse, som i praksis er udmøntet ved, at der i momsbekendtgørelsens §§ 116, 116 a og

117, jf. bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, er fastsat såvel nærmere krav til regler om fakturaer

og regnskaber.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at lette de administrative byrder for virksomheder, der efter gældende regler kun

kan bruge brugtmomsordningens hovedregel om, at fortjenesten og dermed momsbeløbet skal

beregnes pr. solgt brugt genstand, er det overvejet, om også sådanne virksomheder skal tillades at

bruge den i mange tilfælde administrativt lettere samleordning, som egentlig er beregnet som en

særregel i de tilfælde, hvor fortjenesten ikke kan opgøres pr. genstand. En opgørelse pr. genstand

kan f.eks. ikke foretages, hvis enten købs- eller salgspris for den enkelte genstand ikke kendes. Det

kan f.eks. være tilfældet, hvis en række varer, der er indkøbt til samlet pris, efterfølgende sælges

enkeltvis.

Det har indgået i overvejelserne, at virksomheder, der blot har enkelte varer, hvor enten købs- eller

salgspris ikke er kendt, allerede efter gældende regler kan anvende samleordningen på alle deres

varer. Det antages, at langt de fleste virksomheder, der handler med brugte varer m.v. relativt let

kan opfylde betingelsen om at have enkelte varer, hvor enten købs- eller salgspris ikke er kendt,

hvorved det må antages, at langt hovedparten af de virksomheder, der ønsker at anvende

samleordningen, allerede gør det i dag.

Det foreslås derfor at udvide samleordningen, således at princippet i ordningen også kan anvendes

af virksomheder, hvor prisen på alle de enkelte vare kan identificeres. Det foreslås samtidig at flytte

bestemmelsen om samleordningen fra § 70, stk. 5, til et nyt stk. 2 i § 70, således at samleordningen

står umiddelbart efter hovedreglen i stk. 1.

Formålet med forslaget er at sikre simple og enkle regler for erhvervslivet.

Forslaget medfører, at alle momspligtige virksomheder, der videresælger brugte varer m.v. (bortset

fra brugte personmotorkøretøjer), kan vælge at anvende samleordningen uanset, om købs- og

salgspris for alle varerne er kendte. I de tilfælde, hvor værdien af køb i perioden overstiger værdien

af salg i perioden, kan det overskydende beløb, ligesom i den gældende samleordning, medregnes

til værdien af køb i den efterfølgende periode. Virksomheder, der i dag anvender samleordningen,

fordi de ikke kan afgiftsberigtige alle de enkelte varer særskilt, fordi der foreligger et samlet køb

eller salg for nogle af dem, kan efter det foreslåede fortsætte med at bruge samleordningen uændret.

Det forventes, at forslaget vil betyde, at flere virksomheder vil anvende samlerordningen end efter

gældende regler, herunder kan der være virksomheder, der hidtil har valgt at bruge de almindelige

momsregler, der fremover vil vælge at anvende brugtmomsreglernes samleordning. Det antages

dog, at mange virksomheder, der efter gældende regler har valgt at anvende de almindelige

momsregler, har og vil anse dette for fordelagtigt, fordi de enten har relativt store indkøb, der ikke

kan anvendes brugtmomsregler på, (f.eks. fordi varerne er købt med moms fra momspligtige

virksomheder) eller fordi de har et relativt stort salg til virksomheder, der på grund af

momsfradragsret foretrækker, at der anvendes almindelige momsregler.

De gældende regler for beregning af afgiftsgrundaget ved salg af brugte personmotorkøretøjer i

momslovens § 71 ændres ikke.

Herudover foreslås det af hensyn til at øge gennemsigtigheden i reglerne, at de to bestemmelser, der

er generelle for anvendelse af brugtmomsreglerne og dermed gælder uanset, om der er tale om

brugte varer m.v. i § 70 og brugte personmotorkøretøjer i § 71, flyttes fra den nuværende placering i

§ 70 til en ny § 71 a.

Den ene bestemmelse findes i § 70, stk. 2, hvor det er fastsat, at når brugtmomsreglerne i kapitel 17

anvendes, må der ikke i fakturaen anføres momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbets

størrelse kan beregnes. Den anden bestemmelse findes i § 70, stk. 4, hvor det i 1. pkt. er fastsat, at

en virksomhed skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, hvor der er betalt moms efter

brugtmomsreglerne i kapitel 17, og i 2. pkt. indeholder en hjemmel til, at skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om regnskabsførelse.

Fakturakrav er efter gældende regler anset for omfattet af begrebet regnskabsførelse. I forbindelse

med at hjemlen foreslås flyttet til en ny § 71 a, foreslås det, at hjemlen præciseres således at

faktureringskrav nævnes eksplicit.

2.4. Ændring af kravet om sikkerhed ved midlertidig indførsel

2.4.1. Gældende ret

Reglerne om indførsel af varer er blandt andet reguleret i momslovens kapitel 8 om

afgiftsfritagelser. Efter momslovens § 36, stk. 1, er indførsel af varer fra steder uden for EU fritaget

for afgift. Der er blandt andet fritagelse for afgift, når der er toldfrihed ved midlertidig indførsel, jf.

§ 36, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Reglerne om afgiftsfrihed ved midlertidig indførsel følger reglerne om toldfrihed ved midlertidig

indførsel. Toldreglerne indeholder en udtømmende opregning af de tilfælde, hvor varer kan indføres

midlertidigt med fuldstændig toldfrihed (fritagelse). Der henvises til artikel 253, stk. 1, litra a, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-

toldkodeksen.

Opregningen i toldreglerne omfatter blandt andet transportmidler, paller, containere, rejsendes

personlige effekter og varer, der importeres til sportsbrug, velfærdsmateriel for søfolk, medicinsk

og kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr, dyr og varer til brug i grænseområder. Der henvises til

artikel 206-236 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/2446 af 28. juli 2015 til

supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler

angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen. Der er desuden indgået en særaftale, hvorefter

kunstnere, hvis særlige betingelser er opfyldt, kan opnå fuldstændig toldfritagelse, når de selv

medbringer deres egen kunst.

Ved udtrykket midlertidig indførsel forstås, at varerne allerede ved indførslen er bestemt til at skulle

genudføres fra EU i uforandret stand inden for nærmere fastsat frist for genudførsel. Fristerne for

genudførsel er typisk mellem 6 og 24 måneder.

Det bemærkes, at der er tale om en betinget afgiftsfritagelse ved midlertidig indførsel. Der skal

således ved midlertidig indførsel stilles sikkerhed for afgiften på samme måde og under samme

betingelser som fastsat ved toldfrihed ved midlertidig indførsel, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.

Visse virksomheder skal dog ikke stille sikkerhed ved midlertidig indførsel. Det gælder registrerede

virksomheder med fuld fradragsret efter § 37, godtgørelsesberettigede virksomheder efter § 45 og

offentlige institutioner, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at kravet om sikkerhed ved midlertidig indførsel i momslovens § 36, stk. 1, nr. 1, 2.

pkt., afskaffes ved midlertidig indførsel fra Færøerne eller Grønland, hvis varemodtageren er

etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.

Med det foreslåede vil reglerne om midlertidig indførsel blive forenklet, og der vil blive fjernet en

hindring inden for Rigsfællesskabet.

2.5. Ændring af momsfritagelse og momsgodtgørelse for diplomater m.v.

2.5.1. Gældende ret

Reglerne om afgiftsgodtgørelse for diplomater m.v. er reguleret i momslovens kapitel 8 om

afgiftsfritagelser og kapitel 10 om afgiftsgodtgørelse.

Efter momslovens § 36, stk. 3, 1. pkt., er der under visse betingelser afgiftsfrihed for varer til

fremmede staters herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og dertil knyttede

personer med diplomatiske rettigheder. Afgiftsfriheden omfatter desuden indførsel af varer, som

foretages af visse internationale organisationer, i det omfang de er anerkendt som sådanne af de

myndighederne i EU-landet, der er værtsland for disse internationale organisationer, eller af

medlemmer af disse organisationer inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved

internationale konventioner om oprettelse af disse organisationer eller ved aftaler om hjemsted, jf. §

36, stk. 3, 3. pkt.

I momslovens kapitel 8 er der ikke fastsat begrænsninger for, hvilke typer af varer der kan ydes

momsfritagelse for efter § 36, stk. 3. Der er heller ikke fastsat nogen nedre eller øvre beløbsgrænser

for, hvornår der kan ydes momsfritagelse. Bestemmelsen i § 36 er dog begrænset af, at der i samme

omfang og under samme betingelser, som er fastsat for toldfrihed, er afgiftsfrihed for moms, jf. stk.

Hvis der er toldfrihed for den gruppe af personer, som er godtgørelsesberettigede efter § 36, stk. 3,

vil der således som udgangspunkt kunne ske indførsel af varer uden moms, f.eks. indførsel af

personmotorkøretøjer her til landet. For så vidt angår indførsel af personmotorkøretøjer bemærkes

det, at det almindeligvis fremgår af værtskabsaftaler for internationale organisationer og tilknyttede

personale, at afgiftsfritagelse for moms er betinget af, at den fritagelsesberettigede opretholder

denne status i to år efter købet. Der er dog ikke fastsat nogen regler for, hvordan momsen skal

håndteres, hvis den fritagelsesberettigede ikke opretholder denne status i to år efter købet, f.eks.

regler om betalingspligt og solidarisk hæftelse.

Afgiftsfriheden efter momslovens § 36 suppleres af regler om godtgørelse af afgift til en række

juridiske og fysiske personer i momslovens § 45. Det bemærkes, at § 45 også indeholder visse

afgiftsfritagelser.

Hovedreglen om godtgørelse af afgift fremgår af momslovens § 45, stk. 2. Efter § 45, stk. 2, 1. pkt.,

ydes der blandt andet godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader og

personale, der er diplomatisk anmeldt, har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i landet. Der

ydes desuden godtgørelse af afgift til fremmede staters herværende konsulære repræsentationer med

udsendt og konsulært anmeldt personale og det udsendte og konsulært anmeldte personale, jf. stk. 2,

2. pkt.

Der ydes endvidere godtgørelse af afgift til herværende internationale organisationer og tilknyttet

personale, der i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som

godtgørelsesberettiget, jf. stk. 2, 3. pkt. Tilsvarende kan der ydes godtgørelse for fremmede staters

herværende honorære konsulers indkøb, i det omfang de indkøbte varer og ydelser skal anvendes

fuldt ud i forbindelse med den konsulære tjeneste, jf. § 45, stk. 2, 4. pkt.

Der er fastsat visse begrænsninger for, hvilke typer af varer der kan ydes momsgodtgørelse til i

medfør af momslovens § 45, stk. 2. Der ydes ikke godtgørelse af afgift efter stk. 2 ved køb af

antikviteter, løsøre købt på auktion, brugt løsøre, gavekort og gavemærker, broafgifter, entrébilletter

til underholdning, medlemskab af klubber og foreninger, medicin, ammunition og våben, jf.

momslovens § 45, stk. 3. For den gruppe af personer, som er godtgørelsesberettigede efter stk. 2, vil

øvrige varer som udgangspunkt være omfattet af momsgodtgørelsen.

Samtidig kan fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer og

tilknyttet personale efter stk. 2 her i landet afgiftsfrit indkøbe teleydelser samt varer fra

punktafgiftsregistrerede virksomheder, i samme omfang som disse varer kan købes punktafgiftsfrit,

jf. momslovens § 45, stk. 4.

Fritagelsen i § 45, stk. 4, omfatter blandt andet indkøb af personmotorkøretøjer her i landet. I den

forbindelse bemærkes, at det almindeligvis fremgår af værtskabsaftaler for internationale

organisationer og tilknyttede personale, at afgiftsfritagelse for moms for indkøb af

personmotorkøretøjer er betinget af, af den fritagelsesberettigede opretholder denne status i to år

efter købet. Der er dog ikke fastsat nogen regler for, hvordan momsen skal håndteres, hvis den

fritagelsesberettigede ikke opretholder denne status i to år efter købet, f.eks. regler om betalingspligt

og solidarisk hæftelse, ligesom det er tilfældet ved indførsel, jf. ovenfor om § 36.

Af administrative hensyn er der fastsat en minimumsbeløbsgrænse for, hvornår der kan ydes

godtgørelse efter § 45, stk. 2. For at opnå godtgørelse af afgift skal det enkelte køb mindst udgøre et

grundbeløb på 1.432 kr. inklusive moms (2010-niveau) og fremgå af én regning eller faktura og

være betalt i én transaktion, jf. § 45, stk. 9, 1. pkt. Det er således ikke muligt at indgive flere

regninger/fakturaer betalt i flere transaktioner vedrørende køb af samme dato og fra samme sælger,

medmindre beløbet på hver regning/faktura udgør mindst 1.432 kr. inkl. moms.

Godtgørelsen efter stk. 9 opgøres pr. kvartal, og anmodning skal være indgivet senest den 20. i

måneden efter kvartalets udløb, jf. § 45, stk. 9, 2. pkt. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet

kan dog vælge at behandle en anmodning om momsgodtgørelse, som er indgivet efter fristens

udløb, hvis særlige omstændigheder taler herfor, jf. § 45, stk. 9, 3. pkt. Anmodningen skal

underskrives af chefen for den pågældende ambassade, konsulat eller internationale organisation

eller en person, som er bemyndiget af denne til at underskrive anmodninger om momsgodtgørelse,

jf. § 45, stk. 9, 4. pkt.

Efter de nuværende regler er der ikke nogen øvre grænse for omfanget af godtgørelse efter

momslovens § 45, stk. 2, jf. stk. 9.

Beløbsgrænsen nævnt i momslovens § 45, stk. 9, gælder dog ikke for leverancer af elektricitet,

bygas, naturgas, vand, fyringsolie, fjernvarme, renovation og kloakydelser, jf. § 45, stk. 10. Det i

stk. 9 nævnte beløb reguleres efter personskattelovens § 20, hvorefter der sker en årlig regulering,

jf. § 45, stk. 11.

Udenrigsministeriet administrerer godtgørelsesordningen efter momslovens § 45, stk. 2, 1-3. pkt.,

idet reglerne om momsgodtgørelse til honorære konsuler dog administreres af Skatteforvaltningen,

jf. § 45, stk. 5 og 7.

Det bemærkes, at kapitel 10 ligeledes regulerer godtgørelse af afgift til NATO og NATO’s

tilknyttede personale, jf. blandt andet momslovens § 45, stk. 2, 3. pkt., 2. led. Denne ordning

administreres af Forsvarsministeriet, jf. momslovens § 45, stk. 6. Disse regler beskrives ikke

nærmere i nærværende punkt.

Det bemærkes i øvrigt, at efter momslovens § 46, stk. 1, påhviler betalingspligten for momsen i

forbindelse med den fritagelsesberettigede persons indkøb af personmotorkøretøjet leverandøren.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås overordnet at justere reglerne om afgiftsfritagelse og momsgodtgørelse for diplomater

m.v. i medfør af momsloven.

For det første foreslås det at indsætte en regel i kapitel 8, som vil indebære, at afgiftsfritagelsen ved

indførsel af personmotorkøretøjer efter § 36 gøres betinget af, at den fritagelsesberettigede

opretholder sin adgang til fritagelse for afgift ved indførsel af personmotorkøretøjer i en periode på

2 år fra indførsel af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges, overdrages eller på anden måde afhændes

til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte

organisations værtsskabsaftale.

Med det foreslåede vil momslovens regler om indførsel af personmotorkøretøjer for diplomater m.v.

svare til det, som almindeligvis fremgår af bilaterale værtskabsaftaler, og der vil kunne blive indført

en administrativ praksis på baggrund af den foreslåede regel, som vil være ens for hele den

personkreds, som er omfattet af § 36.

Tilsvarende og for det andet foreslås det at indsætte en regel i kapitel 10, som vil indebære, at

afgiftsfritagelsen ved indkøb af personmotorkøretøjer her i landet efter § 45 gøres betinget af, at den

fritagelsesberettigede opretholder sin adgang til fritagelse ved indkøb af personmotorkøretøjer i en

periode på 2 år fra indkøbet af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges, overdrages eller på anden

måde afhændes til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i

den enkelte organisations værtsskabsaftale.

Med det foreslåede vil momslovens regler om indkøb af personmotorkøretøjer for diplomater m.v.

svare til det, som almindeligvis fremgår af bilaterale værtskabsaftaler (og den foreslåede tilsvarende

regel ved indførsel), og der vil kunne blive indført en administrativ praksis på baggrund af den

foreslåede regel, som vil være ens for hele den personkreds, som er omfattet af § 45.

For det tredje foreslås det at indsætte en regel om, at den relevante personkreds maksimalt vil kunne

få godtgjort afgift af indkøb for 500.000 kr. (2021-niveau) i et kalenderår.

Med det foreslåede vil der

–

som supplement til minimumsbeløbsgrænsen

–

blive indført et loft

over godtgørelsesordningen efter § 45 (med undtagelse af NATO’s tilknyttede personale).

For det fjerde foreslås som en konsekvens af forslaget om, at der forslås indsat en

maksimumbeløbsgrænse for godtgørelsesordningen i § 45, at det præciseres i bestemmelsens stk.

10, at undtagelsen i dette stykke fortsat angår minimumsbeløbsgrænsen, jf. stk. 9, 1. pkt.

For det femte foreslås, at den foreslåede maksimumbeløbsgrænse for godtgørelsesordningen i § 45

vil blive reguleret efter personskattelovens § 20. Med det foreslåede vil beløbsgrænsen kunne følge

lønudviklingen i samfundet.

For det sjette foreslås en række supplerende ændringer som konsekvens af de ovenfor beskrevne

foreslåede ændringer om betingelserne for indførsel og indkøb af personmotorkøretøjer, hvorefter

fritagelserne blandt andet gøres betinget af, at status ikke ændres i en periode på 2 år.

I den forbindelse foreslås det af hensyn til korrekt og effektiv opkrævning af momsen blandt andet,

at der indføres en oplysnings- og betalingspligt for den fritagelsesberettigede person, som ikke

længere opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af

personmotorkøretøj. Med det foreslåede vil der blive indført hjemmel til opkrævning af moms, hvis

betingelserne for fritagelsen ikke længere opfyldes.

Det foreslås samtidig, at der indføres en regel om solidarisk hæftelse for den køber, som erhverver

et afgiftsfritaget personmotorkøretøj af en fritagelsesberettiget sælger.

Endelig foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den

foreslåede oplysnings- og betalingspligt.

2.6. Indførelse af midlertidige momsfritagelser som reaktion på covid-19-pandemien

2.6.1. Gældende ret

Europa-Kommissionen og EU-agenturer og -organer har ikke efter gældende momsregler mulighed

for at foretage momsfri indkøb af varer, som doneres til brug for bekæmpelse m.v. af Covid-19 i

EU-landene. Kommissionen m.v. udgør offentlige myndigheder, hvorfor de i medfør af

momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF) anses som endelige forbrugere, når de

indkøber varer og ydelser. De har derfor heller ikke fradragsret for købsmoms i forbindelse med

indkøb af varer og ydelser, der er belagt med moms.

Når Kommissionen m.v. indkøber varer med henblik på donation til brug i relevante EU-lande, vil

salgsvirksomheden kunne sælge momsfrit, mens Kommissionen m.v. som offentlig myndighed skal

betale erhvervelsesmoms og derfor momsregistreres og indbetale momsen til de EU-lande, hvortil

varerne transporteres.

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De gældende momsregler betyder, at den ikke fradragsberettigede købsmoms bliver en direkte

omkostning for Europa-Kommissionen og agenturer og organer oprettet i henhold til EU-retten, når

de indkøber varer og ydelser med moms. Momspligten betyder således i sidste ende, at

Kommissionen m.v. inden for samme budgetramme kan indkøbe færre varer, end det ville være

tilfældet, hvis der havde været mulighed for at fradrage købsmomsen.

Da der fortsat er presserende behov for at have et beredskab til håndtering af den nuværende

sundhedskrise, er der med Rådets direktiv (EU) 2021/1159 af 13. juli 2021vedtaget en

momsfritagelse, når Kommissionen eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-

retten, indkøber varer eller ydelser som led i udførelsen af deres opgaver for at reagere på covid-19-

pandemien. De vedtagne direktivregler skal sikre, at de foranstaltninger, der træffes inden for

rammerne af de forskellige EU-initiativer, ikke hæmmes af købsmomsomkostninger, eller

administrative omkostninger til momsregistreringer og momsindbetalinger.

Direktivet skal gennemføres i national ret senest den 31. december 2021.

Det foreslås, at direktivet gennemføres ved indsættelse af to ny paragraffer i momsloven, hvor § 34

b bliver momsfritagelse for leveringer af varer og ydelser inden for EU til Europa-Kommissionen

eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, når varerne eller ydelserne er

indført som led i udøvelsen af de opgaver, som de pågældende har fået tildelt for at reagere på

covid-19-pandemien. § 36 a bliver en tilsvarende momsfritagelse for indførsel af varer fra steder

uden for EU.

Da hensynet bag momsfritagelserne er at sikre den mest optimale udnyttelse af givne budgetter,

som de omhandlede EU-institutioner har fået tildelt til opgaver i relation til håndteringen af covid-

19-pandemien, foreslås det i overensstemmelse med EU-reglerne, at momsfritagelserne ikke

gælder, hvis de indkøbte varer eller ydelser, eller de indførte varer, straks eller på et senere

tidspunkt anvendes til videreleveringer mod vederlag fra Europa-Kommissionen eller et agentur

eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten. Det foreslås i den forbindelse fastsat, at den, der

har modtaget en momsfri levering, hvor momsfritagelsen blev anvendt her i landet, eller indført

varer momsfrit her til landet, men hvor betingelserne for momsfriheden senere ikke længere er

opfyldt, skal underrette Skatteforvaltningen, med henblik på korrektion og momsbetaling af varerne

eller ydelserne efter momsreglerne på leverings- eller indførselstidspunktet. Korrektionen ved en

efterfølgende momspligt vil f.eks. kunne foretages ved hjælp af en efterfølgende momsangivelse.

Da varigheden af covid-19-pandemien og dermed behovet for momsfritagelserne ikke kendes, er

der ikke foreslået et fast tidspunkt for, hvornår fritagelserne ophører med at kunne anvendes. Det er

derimod i overensstemmelse med EU-reglerne foreslået, jf. lovforslaget § 14, stk. 4, at fritagelserne

får tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2021.

Gennemførelse af EU-direktiver i dansk lovgivning skal fremgå ved henvisning til direktivet i en

fodnote. Det foreslås derfor, at der i fodnote 1 til momsloven indsættes en henvisning til Rådets

direktiv (EU) 2021/1159 af 13. juli 2021 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår

midlertidige fritagelser ved indførsel og visse leveringer som reaktion på covid-19-pandemien.

2.7. Justering af momsfritagelsen for undervisning

2.7.1. Gældende ret

Momsloven indeholder i § 13, stk. 1, nr. 3, en momsfritagelse for undervisning. I henhold til

ordlyden gælder fritagelsen for skoleundervisning og undervisning på videregående

uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har

karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær

tilknytning hertil. I bestemmelsen er det desuden fastsat, at fritagelsen ikke omfatter

kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og

institutioner m.v.

Skole- og universitetsundervisning omfatter først og fremmest undervisning på folkeskole-,

gymnasie- og universitetsniveau. Begrebet skoleundervisning er ikke begrænset til undervisning,

der leder til eksaminer for at opnå en kvalifikation, eller for at opnå en uddannelse til at kunne

udøve et erhverv. Begrebet omfatter også aktiviteter, hvor undervisningen gives i skoler for at

udvikle elevernes eller de studerendes almene kundskaber eller evner forudsat, at disse aktiviteter

ikke er af rent rekreativ karakter.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, implementerer artikel 132, stk. 1, litra i og litra j, i

momssystemdirektivet.

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i, momsfritager uddannelse af børn og unge, skole-

og universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt levering af ydelser og varer

med nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre

organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål.

Danmark har i momsloven implementeret betingelsen i litra i om, at undervisningen skal præsteres

af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af medlemsstaten, og som har

tilsvarende formål, ved at indføre en begrænsning af fritagelsen. Begrænsningen består i, at

kursusvirksomhed primært rettet mod erhvervsdrivende, når denne kursusvirksomhed drives med

gevinst for øje, ikke er omfattet af fritagelsen. Ved vurderingen af, om virksomheden drives med

gevinst for øje, er det afgørende, om formålet med virksomheden er at indtjene overskud til ejeren

eller til eventuelt at dække andre aktiviteter. Det er således ikke diskvalificerende i forhold til

momsfritagelsen, at der systematisk tilstræbes et overskud, som anvendes til at udføre de

momsfritagne eller nært beslægtede ydelser.

Ved vurderingen af, om kursusvirksomheden drives med gevinst for øje, skal der alene medtages

virksomhedens kursusaktiviteter, mens virksomhedens eventuelle andre aktiviteter ikke skal

medtages i vurderingen, jf. Vestre Landsrets dom af 12. maj 2010, SKM2010.382.VLR.

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j, momsfritager privattimer givet af undervisere på

skole- eller universitetsniveau. Denne momsfritagelse gælder alle, der giver privattimerne, og er

således ikke begrænset til, at de personer, der giver privattimer, skal være offentligretlige organer

eller andre organer, der er anerkendt af medlemsstaten.

Bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j, om at privattimer givet af

undervisere på skole- eller universitetsniveau er momsfritaget, er i henhold til praksis indfortolket i

den gældende momsfritagelse for undervisning i § 13, stk. 1, nr. 3.

I tilknytning til undervisningsfritagelsen i lovens § 13, stk. 1, nr. 3, kan det bemærkes, at den hidtil

gældende danske fortolkning af, hvad der anses for ”skoleundervisning” i fritagelsens forstand er

blevet underkendt af EU-Domstolen i sag C-449/17, A & G Fahrschul-Akademie GmbH mod

Finanzamt Wolfenbüttel (herefter i sag C-449/17).

Efter hidtil gældende dansk praksis er f.eks. undervisning i sprog, musik, legemsøvelser,

håndarbejde og tegning, blevet anset for skoleundervisning og omfattet af fritagelsen, undtagen når

der er tale om kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod

virksomheder og institutioner m.v. Denne praksis fulgte bemærkningerne til

fritagelsesbestemmelsen i lov nr. 375 af 18. maj 1994, jf. L 124, Folketingstidende 1993-94, tillæg

A, spalte 4315-4448,og er blandt andet understøttet af Vestre Landsrets dom af 12. januar 2001,

SKM2021.121.VLR, hvor retten anerkendte, at private motionscentres ydelser til private i form af

undervisning i legemsøvelser er momsfritaget, såfremt ydelserne indeholder et væsentligt element

af undervisning. Denne gældende praksis er beskrevet i Skatteforvaltningens juridiske vejledning

afsmit D.A.5.3.

EU-Domstolen har imidlertid i sag C-449/17 fastslået, at køreskoleundervisning til erhvervelse af

kørekort til kategori

B (almindelig bil) og C1 (lille lastbil) ikke er omfattet af begrebet ”skole-

universitetsundervisning” i momssystemdirektivets art. 132, stik. 1, litra i, da en sådan undervisning

anses som specialiseret undervisning, der ikke i sig selv er ensbetydende med at overføre viden og

færdigheder vedrørende en bred og varieret mængde af emner såvel som uddybning og udvikling

heraf, hvilket kendetegner skole- og universitetsundervisning.

EU-Domstolens fortolkning af momsfritagelsen for undervisning, herunder hvad der kendetegnes

”skoleundervisning” skal afspejles i den danske fortolkning af direktivbestemmelsen. Dommen

kræver ikke lovændring, men alene en ændring af praksis, der foretages af Skatteforvaltningen.

Praksisændringen vil indsnævre momsfritagelsen og medføre, at nogle udbydere af undervisning

går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig undervisning, idet undervisningen

ikke længere anses for at være ”skoleundervisning”.

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den gældende momsfritagelse for undervisning i momslovens § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter i praksis

både momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i og litra j. Imidlertid er litra j, hvorefter

privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau er momsfritaget, ikke nævnt

direkte i fritagelsen i momslovens fritagelsesbestemmelse, men er i praksis indfortolket i den.

Det foreslås, at ordlyden i momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra j, indsættes som 2. pkt. i

momslovens undervisningsfritagelse i § 13, stk. 1, nr. 3, således at det direkte fremgår, at også

privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau er omfattet af momsfritagelsen.

I henhold til momssystemdirektivet er momsfritagelsen i art. 132, litra j vedrørende privattimer

ikke, på samme måde som den øvrige momsfritagelse for undervisning i litra i, begrænset til

undervisning præsteret af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af

medlemslandet. Som konsekvens heraf foreslås det præciseret, at begrænsningen i det gældende 2.

pkt., der bliver 3. pkt., ikke gælder for det nyindsatte 2. pkt. vedrørende privattimer giver af

undervisere på skole- eller universitetsniveau.

2.8. Tekniske justeringer i momslovens e-handelsregler

2.8.1. Gældende ret

Momslovens kapitel 16 indeholder en række særregler i relation til grænseoverskridende salg af

ydelser til forbrugere i EU, fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer.

Til og med den 30. juni 2021 var særreglerne begrænset til levering af elektroniske ydelser,

teleydelser og radio- og tv-spredningsydelser. Disse særregler blev indsat ved lov nr. 554 af 2. juni

2014. Loven indførte blandt andet en regel om, at elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-

spredningstjenester solgt til private i EU-lande, hvor sælgervirksomheden ikke er etableret, fra 1.

januar 2015 skal betales i kundens land i stedet for som tidligere i sælgers land. Samtidig blev der

etableret særordninger (One Stop Shop-ordninger også kaldet OSS-ordninger), hvor sælgerne i ét

EU-land kan angive og betale momsen til alle de EU-lande, hvor virksomheden har kunder, og hvor

virksomheden ikke er etableret. I momslovens §§ 66

–

66 c blev indsat specifikke bestemmelser for

ikke-EU-ordningen for virksomheder, der ikke er etableret i EU, og i §§ 66 d

–

66 f EU-ordningen,

som er for virksomheder, der er etableret i EU, men ikke i forbrugslandet.

I § 66 b, stk. 2, og § 66 e, stk. 1, er det fastsat, at virksomheder, der ønsker at bruge henholdsvis

ikke-EU-ordningen og EU-ordningen med Danmark som identifikationsland, skal anmelde

påbegyndelse af leveringer, der ønskes omfattet af ordningen, elektronisk til Skatteforvaltningen.

I § 66 b, stk. 3, 1. pkt., og § 66 e, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at ordningerne gælder fra den første dag i

kalenderkvartalet efter, at anmeldelsen er afgivet. Som undtagelse fra denne hovedregel er i

bestemmelsernes 2. pkt. fastsat, at hvis en virksomhed for første gang leverer ydelser, der kan

omfattes af ordningen, i løbet af det kalenderkvartal, hvori anmeldelsen finder sted, gælder

ordningen fra første levering, forudsat at anmeldelsen sker senest den tiende dag i måneden, efter at

den første levering er foretaget.

Ved lov nr. 810 af 9. juni 2020 blev særreglerne udvidet til at omfatte alle ydelser samt fjernsalg af

varer og visse indenlandske leveringer af varer. Reglerne trådte i kraft den 1. juli 2021, jf.

bekendtgørelse nr. 1502 af 19. oktober 2020.

I henhold til § 66 e, stk. 1, som blev indsat ved lov nr. 554 af 2. juni 2014, skulle afgiftspligtige

personer omfattet af særreglerne og med ønske om at anvende Danmark som

identifikationsmedlemsland anmelde påbegyndelse af aktiviteterne omfattet af ordningen

elektronisk til Skatteforvaltningen.

I lov nr. 810 af 9. juni 2020 blev § 66 e, stk. 1, affattet på ny. I bemærkningerne til lovforslaget er

anført, at den nye affattelse alene en konsekvens af, at EU-ordningen med lovforslaget foreslås

udvidet til at omfatte alle ydelser, fjernsalg af varer inden for EU og visse indenlandske leveringer

af varer. Ved den nye affattelse af § 66 e, stk. 1, er ordet ”elektronisk” dog ikke medtaget i

ordlyden. Der har derfor i princippet siden den 1. juli 2021 ikke været krav om, at anmeldelsen til

Skatteforvaltningen om påbegyndelse af brugen af særreglerne med Danmark som

identifikationsland, skal ske elektronisk.

Endvidere skulle virksomheder omfattet af særreglerne for elektroniske ydelser, teleydelser og

radio- og tv-spredningstjenester i henhold til momslovens § 66 g, stk. 1, 3. pkt., indtil den 1. juli

2021 indsende afgiftsangivelser for hver afgiftsperiode, uanset om der i perioden var leveret

elektroniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-spredningsydelser eller ej. Ved lov nr. 810 af 9.

juni 2020 blev denne bestemmelse ændret som en konsekvens af, at særreglerne blev udvidet til at

omfatte alle ydelser og inkludere leveringer af fjernsalg af varer og visse nationale leveringer af

varer. Med ændringen blev den gældende ordlyd ”elektroniske ydelser, teleydelser eller radio-

tv-spredningsydelser”

ændret til ”varer og ydelser omfattet af ordningerne”.

Der skete dog en mindre teknisk fejl, således at ordlyden af § 66 g, stk. 1, 3. pkt., efter

ikrafttrædelse af lov nr. 810 blev sprogligt forkert og lyder således

”1.

pkt. gælder, uanset om der er

foretaget leveringer af varer og ydelser omfattet af ordningerne omfattet af den anvendte

særordning eller ej.”

2.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skatteministeriet er blevet opmærksom på nogle mindre tekniske fejl i bestemmelserne om One

Stop Shop-ordningerne, og selv om disse ikke vurderes at have praktisk betydning, bør de rettes.

For det første svarer den gældende ordlyd i § 66 b, stk. 3, 2. pkt., og § 66 e, stk. 2, 2. pkt., ikke

fuldstændig til den tilsvarende ordlyd i Rådets forordning nr. 967/2012. I henhold til lovens

bestemmelser skal det første salg, der kan omfattes af en af særordningerne, og den efterfølgende

anmeldelse af påbegyndt virksomhed, foretages i samme kalenderkvartal, hvis ordningerne skal

anvendes allerede fra den første levering. I henhold til såvel lovbemærkningerne til

bestemmelserne, jf. L 153 fremsat den 12. marts 2014, jf. Folketingstidende 2013/14, tillæg A,

og ordlyden i forordningen, vil en virksomhed imidlertid også kunne anvende en af særordningerne

fra første salg, både hvis det første salg sker i samme kalenderkvartal som den efterfølgende

angivelse, og hvis det første salg sker i kalenderkvartalet før angivelsen, idet det afgørende er, at

angivelsen skal indgives senest den tiende i måneden efter det første salg.

Det foreslås, at ordlyden i § 66 b, stk.3, 2. pkt., og § 66 e, stk. 2, 2. pkt., bringes i overensstemmelse

med EU-forordningen og lovbemærkningerne således, at det første salg ikke behøver at ske i

samme kalenderkvartal, som den senere anmeldelse. Da forordningen er direkte gældende i alle EU-

lande, vurderes ændringen ikke at have praktisk betydning.

Det foreslås for det andet, at ordlyden af § 66 e, stk. 1, justeres, således at det igen

–

ligesom det

gjorde før den 1. juli 2021

–

fremgår, at anmeldelse af påbegyndelse af brugen af særreglerne med

Danmark som identifikationsland, skal ske elektronisk. Uanset den nuværende ordlyd i § 66 e, stk.

1, har det både indtil og fra og med den 1. juli 2021 været muligt at foretage anmeldelsen

elektronisk. Da en sådan elektronisk anmeldelse antages at være mere fordelagtig for

virksomhederne end en papirbaseret procedure, vurderes ændringen ikke at have praktisk

betydning.

Det foreslås for det tredje, at ordlyden af § 66 g, stk. 1, 3. pkt., tilrettes således, at den sproglige fejl

fjernes

ved at ordene ”omfattet af den anvendte særordning” udgår.

Tilretningen har ingen praktisk

betydning.

2.9. Justering af betingelser for fjernsalgsregistrering i en række punktafgiftslove

2.9.1. Gældende ret

Efter en række nationale punktafgiftslove skal virksomheder i andre EU-lande registreres for

fjernsalg af varer med nationale punktafgifter til Danmark, når de skal registreres for moms. Det

drejer sig om følgende love: lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer

(lukkede nikkel-cadmium-batterier) (herefter batteriafgiftsloven), lov om afgift af

bekæmpelsesmidler (herefter bekæmpelsesmiddelafgiftsloven), lov om afgift af cfc og visse

industrielle drivhusgasser (herefter cfc-afgiftsloven), chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven,

lov om forskellige forbrugsafgifter (herefter forbrugsafgiftsloven), lov om afgift af konsum-is

(herefter isafgiftsloven), lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. (herefter

kvælstofafgiftsloven), lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler (herefter

opløsningsmiddelafgiftsloven) og pvc-afgiftsloven.

Hvis der sker fjernsalg fra en virksomhed, der ikke er registreret for fjernsalg af varer med nationale

punktafgifter, skal den danske forbruger, der modtager varen, selv sørge for at betale punktafgiften

til Skatteforvaltningen.

På momsområdet blev den såkaldte OSS-ordning indført den 1. juli 2021. Med den nye OSS-

ordning er der sket en række ændringer i reglerne om registrering og betaling af moms, når varer

købes i andre EU-lande via e-handel. Blandt andet skal en virksomhed ikke længere registreres for

moms i hvert enkelt medlemsland for at betale moms i forbrugerens land, da afregningen kan ske

ved virksomhedens anvendelse af OSS-ordningen. Virksomheder med fjernsalg for ikke over

10.000 euro om året til forbrugere i andre EU-lande skal som udgangspunkt betale moms i

etableringslandet i stedet for forbrugslandet.

Virksomheder fra andre EU-lande, der uanset fjernsalgsgrænsen på 10.000 euro er blevet frivilligt

registreret for moms i Danmark og derfor betaler moms til Danmark, vil skulle registreres efter de

relevante punktafgiftslove, i det omfang de har fjernsalg til danske forbrugere af

punktafgiftspligtige varer.

Fra og med den 1. juli 2021 er det derfor som udgangspunkt kun virksomheder, som har fjernsalg

på over 10.000 euro om året, og som ikke bruger OSS-ordningen, der ved fjernsalg til forbrugere i

Danmark skal registreres for moms i Danmark, og som følge af momsregistreringen også skal

registreres for punktafgifter.

2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Før OSS-ordningen på momsområdet trådte i kraft den 1. juli 2021, skulle alle virksomheder i EU

registreres for moms i Danmark, hvis de havde fjernsalg til danske forbrugere for over 280.000 kr.

om året, og derfor også registreres for punktafgifter, når de kom over den grænse.

Indførelsen

af OSS havde til hensigt at lette handlen på tværs af EU’s grænser og sikre fair og lige

konkurrencevilkår. Dette skete dels ved at ophæve de nationale momsfjernsalgsgrænser og i stedet

indføre en samlet EU-momsfjernsalgsgrænse på 10.000 euro for, hvorvidt der skal betales moms til

forbrugslandet, og dels ved at virksomheder, der bruger ordningen, kun skal være momsregistreret i

deres hjemland, fremfor at skulle være registreret i flere forskellige medlemslande. Herudover

gælder der også nogle særregler f.eks. for virksomheder, der er registreret for moms i flere

EU-medlemslande, og for virksomheder fra tredjelande.

Da grænsen for, om en virksomhed skal betale moms til forbrugslandet, er sænket, og da

virksomhedens administrative byrder lettes ved at bruge OSS-ordningen, har virksomhederne et

incitament til at bruge ordningen. Der antages derfor at være få virksomheder, der ligger over

grænsen på 10.000 euro, der ikke vil benytte OSS.

Indførelsen af ordningen i Danmark havde den utilsigtede konsekvens, at det blev forbrugerens

ansvar at betale punktafgiften, når varer pålagt nationale punktafgifter er købt ved brug af

fjernsalgsregler fra virksomheder i andre EU-lande via OSS. Det skyldes, at kravet om registrering

for fjernsalg af varer, der er pålagt en national punktafgift, er afhængig af, om virksomheden skal

registreres i Danmark for fjernsalg på momsområdet. Da virksomheder, der benytter OSS, ikke

længere skal registreres for moms i Danmark, skal de efter gældende regler heller ikke registreres

for nationale punktafgifter. Derfor falder pligten til at betale punktafgiften på forbrugeren.

Det er vurderingen, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det er forbrugeren selv, der skal betale

punktafgiften. Det skyldes en formodning om, at de fleste forbrugere ikke er bekendte med, at de

skal betale afgiften og derfor uforvarende kan komme til at unddrage statskassen for afgiften. Det

skyldes også, at det er en meget ressourcetung opgave for Skatteforvaltningen at håndhæve og

kontrollere, om der bliver betalt afgift, da disse ekspeditioner skal ske manuelt for hver enkelt

forsendelse.

Det foreslås derfor at ændre betingelserne for, hvorvidt en virksomhed skal registreres for fjernsalg

af punktafgiftspligtige varer til danske forbrugere. Med det foreslåede vil registreringen ikke

længere være betinget af, om virksomheden skal registreres for moms i Danmark, men om

virksomheden skal betale moms til Danmark. Ændringen foreslås foretaget i batteriafgiftsloven,

bekæmpelsesmiddelafgiftsloven, cfc-afgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven,

forbrugsafgiftsloven, isafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven, opløsningsmiddelafgiftsloven og pvc-

afgiftsloven.

Det vil betyde, at virksomheder i andre EU-lande, der sælger eller formidler varer til danske

forbrugere, som er pålagt nationale punktafgifter efter de førnævnte love, vil skulle registreres for

den pågældende afgift i Danmark, hvis virksomheden har fjernsalg til andre EU-lande for over

10.000 euro om året. Dette skal gælde uanset om virksomheden bruger OSS eller ej.

Tilsvarende vil virksomheder, hvor fjernsalget ikke overstiger 10.000 euro om året, ikke skulle

betale moms til Danmark, og derfor vil disse virksomheder heller ikke skulle registreres for

punktafgifter i Danmark. Det vil ved fjernsalg fra disse virksomheder være den danske forbruger

selv, der skal betale afgiften. Dette svarer til gældende ret, men vil være i mere begrænset omfang,

da grænsen for, hvornår virksomheden ikke vil skulle være registreret for punktafgift, ændres fra

salg til Danmark på 280.000 kr. årligt til salg til EU på 10.000 euro årligt.

Nogle af de berørte punktafgiftslove indeholder en mulighed for, at danske virksomheder kan

undlade at lade sig registrere og undlade at betale afgift af varer, som de f.eks. fremstiller eller

indfører, hvis værdien af varerne svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Det drejer

sig om batteriafgiftsloven, cfc-afgiftsloven, emballageafgiftsloven, forbrugsafgiftsloven,

isafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven, opløsningsmiddelafgiftsloven og pvc-afgiftsloven. For disse

love foreslås denne valgmulighed udvidet, så den

–

under de samme vilkår som for de danske

virksomheder

–

også omfatter virksomheder fra andre EU-lande, der ellers opfylder betingelserne

for at skulle fjernsalgsregistreres for den pågældende punktafgift.

2.10. Ophævelse af overflødig bestemmelse samt ændring af en bestemmelses benævnelse

2.10.1. Gældende ret

I lov nr. 1295 af 5. december 2019 fremgår det, at en momspligtig person for varer, der er indkøbt

for mindre end 1.000 kr., og hvor der skal betales moms ved udtagning efter momslovens § 5, stk.

1, kan vælge at anvende den pris, som virksomheden har indkøbt varen for, som momsgrundlag i

stedet for købsprisen forstået som restværdien af varen.

Bestemmelsen er ikke trådt i kraft.

Endvidere blev der ved § 5, nr. 12, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 indsat en bestemmelse i

momsloven om tidspunktet for fradragsrettens indtræden. Denne bestemmelse blev indsat som § 36

a i lovens kapital 9 vedrører momsfradragsret. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2021.

2.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er nødvendigt at foretage en ophævelse af den ikke ikrafttrådte udtagningsbestemmelse i lov nr.

1295 af den 5. december 2019.

Bestemmelsen forudsatte tilladelse

fra EU’s Ministerråd på baggrund af forslag fra Europa-

Kommissionen i henhold til momssystemdirektivets artikel 395. Videre fremgår det af

bemærkningerne til bestemmelsen, at den kun vil blive sat i kraft i det omfang den nævnte

godkendelse fra EU’s

ministerråd kunne opnås.

På baggrund af dialog med Europa-Kommissionen vurderes det ikke muligt at opnå den nødvendige

godkendelse fra EU’s ministerråd, hvorfor den ikke-relevante

bestemmelse i lov nr. 1295 af den 5.

december 2019 foreslås ophævet.

Herudover foreslås det i nærværende lovforslag, at der indsættes en ny bestemmelse om

momsfritagelse ved indførsel af varer fra steder uden for EU foretaget af Europa-Kommissionen

eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, når varerne er indført som led i

udøvelsen af de opgaver, som de pågældende EU-institutioner har fået tildelt for at reagere på

covid-19-pandemien. Denne bestemmelse foreslås indsat i lovens kapitel 8 om afgiftsfritagelser

efter § 36, der omhandler andre fritagelser ved indførsel. Denne nye bestemmelse foreslås derfor

benævnt § 36 a.

Som konsekvens af indsættelsen af den ny § 36 a i kapitel 8, foreslås den § 36 a, der ved lov nr.

1240 af 11. juni 2021 blev indsat i lovens kapitel 9 om fradragsret, ophævet og i stedet indsat igen

som ny § 36 b.

Forslagene om ophævelse af den gældende bestemmelse i kapitel 9 om fradragsrettens indtræden og

genindsættelse af bestemmelsen under et nyt paragrafnummer medfører ikke materiel ændring, men

er alene en ændring af bestemmelsens benævnelse fra § 36 a til § 36 b.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 260 mio. kr. fra 2023

eksklusiv virkning for DR og lignende public service-kanaler. Efter tilbageløb og adfærd skønnes

merprovenuet at udgøre ca. 200 mio. kr., og det skønnes at skatteudgifterne reduceres tilsvarende.

Opgjort i varig virkning skønnes forslaget at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 260 mio.

kr. og 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Der skønnes ingen økonomiske konsekvenser for regionerne og kommunerne.

Tabel 3.1. Provenumæssige konsekvenser ved det samlede lovforslag

Mio. kr. (2021-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2022

2023

260

200

2024

260

200

2025

260

200

Varigt

260

200

Finansår

2023

260

200

Anm.: De provenumæssige konsekvenser er skønnet eksklusiv virkning fra DR og lignende public service kanaler. Afrundet til nærmeste 10 mio. kr.

For så vidt angår lovforslagets dele vedrørende indførelse af midlertidige momsfritagelser som

reaktion på covid-19-pandemien og forenkling af ordningen for sikkerhedsstillelse af midlertidig

import er det den foreløbige vurdering, at forslagene ikke vil have nævneværdige konsekvenser.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes på det foreliggende grundlag isoleret set at medføre udgifter

på 0,2 mio. kr. i 2021, 3,4 mio. kr. i 2022, 7,3 mio. kr. i 2023, 5,1 mio. kr. i 2024, 2,8 mio. kr. i

2025 og 1,2 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Udgifterne kan primært henføres til kontrol, vejledning

og registrering.

Lovforslaget er som udgangspunkt udarbejdet i overensstemmelse med principperne om

digitaliseringsklar lovgivning.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være overholdt. Der er først og

fremmest tale om enkle og klare regler, der vil kunne systemunderstøttelse. Dernæst er der søgt

sammenhæng på tværs, da der er sikret overensstemmelse mellem ordlyden i lovforslaget i forhold

til begreber og beløbsgrænser m.v., som allerede anvendes i eksisterende lovgivning. Herudover er

der tale om genbrug af data og offentlig infrastruktur, da eksisterende systemer anvendes og

udvikles/ændres. Endelig giver de foreslåede regler mulighed for digital kontrol, da lovgivningen

ikke udelukker, at der kan foretages risikobaseret kontrol.

3.1. Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed

Forslaget om ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, hvorefter meddelelse af licens

vedrørende ophavsrettigheder pålægges moms vurderes at have økonomiske konsekvenser for det

offentlige. Pålæggelse af moms vurderes at medføre et merprovenu fra 2023 på ca. 200 mio. kr.

efter tilbageløb og adfærd eksklusiv virkning for DR og andre public service kanaler. Merprovenuet

kan overvejende henføres til, at der lægges moms på betaling for licens til intellektuelle

ejendomsrettigheder i forbindelse med tv-abonnementer. En mindre andel af provenuet forventes at

komme fra momsfritagne virksomheders indkøb af rettigheder.

Forslaget indebærer isoleret set også et merprovenu fra public servicekanalers momsbetaling for

licens til intellektuelle ejendomsrettigheder. Det er dog forudsat i aftale om afskaffelse af

medielicensen, at public service-radio- og tv-stationer kompenseres fuldt ud for, at deres

momsfradragsret bortfalder 1. januar 2022 som følge af, at TV-licensen afskaffes. Det forventes

derved, at provenuet fra og kompensationen til public service-radio- og tv-stationer vil udligne

hinanden. Derved er public service-radio- og tv-stationer udeladt af de provenumæssige

konsekvenser.

3.2. Justering af forenklet ordning for turistsalg i toldlufthavne

For så vidt angår forslaget om justering af ordningen for turistsalg i toldlufthavn bemærkes, at da

Skatteforvaltningen i dag tillader, at told- og afgiftsfrie butikker i lufthavne kan vælge et alternativt

dokumentationskrav i forbindelse med den almindelige turistsalgsordning, vurderes det, at forslaget

om en forenkling af ordning for butikker i toldlufthavn vil stemme overens med gældende praksis.

Forslaget skønnes derfor ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.3. Ændring af særordningen for salg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og

antikviteter

Forslaget om at udvide muligheden for at anvende den forenklede opgørelse af moms ved salg af

brugte varer periodevis i stedet for pr. salg vil medføre et begrænset mindreprovenu efter tilbageløb

og adfærd.

3.3. Justering af betingelser for fjernsalgsregistrering i en række punktafgiftslove

Forslaget om at ændre, hvornår virksomheder i andre EU-lande skal registreres for fjernsalg af visse

punktafgiftspligtige varer, medfører, at det fremover ikke vil være forbrugeren, der skal betale

afgiften, men virksomheden. Forslaget har til hensigt at forhindre utilsigtede provenutab.

3.4. Øvrige forslag

De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed

For så vidt angår forslaget om ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed bemærkes, at

pålæggelsen af moms på kunstneriske intellektuelle ejendomsrettigheder vurderes at have

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget forventes dog ikke at berøre momspligtige

virksomheder, der køber licens til intellektuelle ejendomsrettigheder, da disse har fradragsret for

moms.

For private forbrugere vil en pålæggelse af moms umiddelbart medføre højere priser på tv-

abonnementer. Dette skyldes, at en lille del af prisen på forbrugeres tv-abonnementer er

momsfritaget, da det anses som betaling for licens til intellektuelle ejendomsrettigheder, som tv-

udbydere blot lægger ud for på forbrugernes vegne. Til produktion af tv anvendes rettigheder, hver

gang der spilles en intro til en tv-serie, vises en film (filmmusik) eller spilles musik på musikkanaler

m.v. Herved udgør produktion af tv, hvor rettigheder i dag ikke er momsbelagte, en stor del af

merprovenuet som følge af momspålæggelsen.

Pålæggelsen af moms på licens til intellektuelle ejendomsrettigheder vil belaste momsfritagne

virksomheder og foreninger, der bruger sådanne rettigheder. F.eks. tandlægen der spiller musik

under tandbehandling, eller f.eks. privatskoler der via CopyDan betaler for licens til intellektuelle

ejendomsrettigheder. Her vil betalinger til rettigheder fremover blive pålagt moms, og de

momsfritagne virksomheder har ikke fradragsret for deres købsmoms. For momsfritaget

virksomheder må det forventes, at momsbetalingen for licens vil blive overvæltet i priserne og

dermed i sidste ende betalt af forbrugerne. Tilsvarende gælder de fleste foreninger, som må

forventes at overvælte de øgede omkostninger i deres kontingenter.

For kunstnerne kan forslaget på den ene side potentielt komme kunsterne til gode, da de i nogle

tilfælde vil kunne fradrage moms ved køb af udstyr m.v., som kan

henføres til ”produktion af

rettigheder.” På den anden side vil pålæggelsen af moms på rettigheder dog alt andet lige reducere

efterspørgslen for kunstnerne, når brugerne af rettigheder i forbindelse med f.eks. tv-abonnementer

får højere priser.

Herudover vil public service-radio- og tv-stationer, der ikke opkræver betaling fra forbrugerne, og

som ikke har fuld momsfradragsret, få en økonomisk belastning. Det er dog forudsat i aftalen om

afskaffelse af medielicensen, at samtidig med at TV-licensen bortfalder den 1. januar 2022, og

fradragsretten således forsvinder, vil de institutioner, der i dag har mulighed for at fradrage moms,

kompenseres fuldt ud.

Herudover bemærkes, at lovændringen vil kræve it-systemændringer hos forvaltnings-

organisationerne, der forvalter rettighederne på kunstnernes vegne. Systemændringerne vil medføre

administrative engangsomkostninger for forvaltningsorganisationerne. Hertil kommer varige

administrative omkostninger som følge af momspligten f.eks. ved udarbejdelse af momsregnskab

m.v. Sidstnævnte gælder både kunstnerne og eventuelt forvaltningsorganisationerne.

Området for Bedre Regulering

–

Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget for så vidt angår

justering af reglerne for kunstnerisk virksomhed medfører administrative konsekvenser for

erhvervslivet som følge af momspligten for rettighedshavende kunstnere i forhold til udarbejdelse

og indberetning af momsregnskab. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor

de ikke kvantificeres nærmere.

Forvaltningsselskaber der sælger licens til brug af rettigheder vil med forslaget opnå ret til fradrag

af købsmoms.

4.2. Ændring af særordningen for salg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og

antikviteter

For så vidt angår forslaget om justering af særordningen for salg af brugte varer bemærkes, at

udvidelsen af muligheden for at anvende den forenklede opgørelse af moms periodevis i stedet for

pr. salg forventes at indebærer en lempelse af momsen i forbindelse med salg af brugte varer.

Lovforslagets øvrige dele medfører ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne for agil lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om at justere, hvornår virksomheder i andre EU-lande skal registreres for fjernsalg af

visse punktafgiftspligtige varer, forventes at lette den administrative byrde for borgerne, da det med

forslaget i mindre omfang vil være borgerne selv, der skal kontakte Skatteforvaltningen med

henblik på at betale punktafgifter.

Lovforslagets øvrige dele har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget gennemfører Rådets direktiv (EU) 2021/1159 af 13. juli 2021 om ændring af direktiv

2006/112/EF, for så vidt angår midlertidige fritagelser ved indførsel og visse leveringer som

reaktion på covid-19-pandemien.

Forslaget om at ændre momsfritagelsen for undervisning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, således at

ordlyden i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j, indsættes direkte i momsfritagelsen,

tilpasser momslovens ordlyd til direktivets, og forslaget er dermed i overensstemmelse med

momssystemdirektivet.

For så vidt angår forslaget om ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed bemærkes, at

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 foreskriver, at EU-lande, der pr. 1. januar 1978

fritog levering af kunstnere, herunder udøvende kunstnere, kan fortsætte hermed. Dog kan EU-

lande ikke momsfritage overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt

meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder. Meddelelse af licenser til f.eks. intellektuelle

ejendomsrettigheder må anses som meddelelse af lignende rettigheder og kan derfor ikke

momsfritages i henhold til momssystemdirektivet. Lovforslaget sikrer, at momsloven bringes i

overensstemmelse med EU-retten.

For så vidt angår forslaget om justering af den forenklede ordning for turistsalg i toldlufthavne

bemærkes det, at artikel 158 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 giver mulighed

for, at medlemsstaterne kan tillade en anden oplagsprocedure end toldoplag i en række tilfælde.

Dette gælder eksempelvis, når varer er bestemt til afgiftsfrie butikker med henblik på levering af

varer til rejsende, som medbringer varerne som personlig bagage, og som begiver sig til et

tredjelandsområde eller et tredjeland ad luft eller søvejen, og hvor denne levering er fritaget i

henhold til artikel 146, stk. 1, litra b. Lovforslaget er således i overensstemmelse med EU-retten.

For så vidt angår forslaget om ændring af særordningen for salg af brugte varer, kunstgenstande,

samlerobjekter og antikviteter bemærkes, at artikel 318 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 giver mulighed for, at medlemsstaterne, efter høring af Momsudvalget, kan

forenkle opkrævningen af afgiften for visse transaktioner eller for visse kategorier af afgiftspligtige

videreforhandlere, således at afgiftsgrundlaget for leveringer af varer, der er omfattet af den nævnte

særordning, kan fastsættes for hver afgiftsperiode. Høring af Momsudvalget vil blive gennemført,

inden loven træder i kraft.

For så vidt angår forslaget om ændring af kravet om sikkerhedsstillelse ved midlertidig indførsel

bemærkes, at EU-retten ikke indeholder krav om sikkerhedsstillelse for moms ved midlertidig

indførsel. EU-reglerne på toldområdet fastlægger dog en udtømmende opregning af de varetyper,

som kan indføres under proceduren for midlertidig indførsel, som dog ikke berøres af nærværende

forslag. Der henvises til artikel 253, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, og artikel 206-236 i Kommissionens

delegerede forordning (EU) nr. 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-

toldkodeksen.

For så vidt angår forslaget om ændring af momsgodtgørelsesordningen for diplomater bemærkes, at

i henhold til artikel 151 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 fritages levering af

varer og ydelser som led i diplomatiske og konsulære forbindelser. Fritagelsen kan implementeres

som en godtgørelsesordning. Efter artikel 151, stk. 1, 2. afsnit, finder fritagelsen anvendelse med de

begrænsninger, der fastsættes af værtsmedlemsstaten, indtil der vedtages ensartede bestemmelser

for skatter og afgifter. Hertil foreskriver artikel 273, at medlemsstaterne kan fastsætte andre

forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af momsen og for at

undgå svig, forudsat at der sker ligebehandling af indenlandske transaktioner og transaktioner

mellem medlemsstaterne foretaget af afgiftspligtige personer, og såfremt disse forpligtelser ikke i

samhandelen mellem medlemsstaterne giver anledning til formaliteter ved grænsepassagen.

Danmark har i anden sammenhæng anvendt artikel 273 til at gøre andre betalingspligtige for moms.

Lovforslaget fastsætter begrænsninger i henhold til momssystemdirektivets artikel 151 og gør

diplomaten betalingspligtig for momsen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 17. september. 2021 til og med den 15.

oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, ARI (Affalds- og ressourceindustrien under DI), Biobrændselsforeningen, Blik- og

Rørarbejderforbundet, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen

for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark,

Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Copydan

–

Arkiv, Copydan AVI-medier, Copydan

–

Tekst

og Node, Copydan

–

Verdens TV, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Artist Forbund, Dansk

Affaldsforening, Dansk Byggeri, Dansk Boligadvokat, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Metal,

Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, Dansk Journalistforbund,

Dansk Kapelmesterforening, Dansk kunstnerråd, Dansk Methanolforening, Dansk Musiker

Forbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske

Dramatikere, Danske Filminstruktører, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Sceneinstruktører, Danske Scenografer, Dansk Skuespillerforbund, Danske Skønlitterære

Forfattere, Danske Speditører, DANVA, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd,

Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, DFIM Garantifond (Dansk Forening for

International Motorkøretøjsforsikring), DI, DI Byggeri, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen,

Drivkraft Danmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet.dk,

Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering, FAF, FDM, FH

- Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans og Leasing, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk,

Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen

Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring

& Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer,

GAFSAM, GRAKOM, Gramex, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR,

HORESTA, IBIS, Investering Danmark, Justitia, KL

–

Kommunernes Landsforening, Koda, Koda

Dramatik, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt

Landbrug, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke,

Metalemballagegruppen, Mineralolie Brancheforeningen, Nationalt Center for Miljø og Energi,

NCB, Nikotinbranchen, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes

Landsforening, Olie Gas Danmark (ODM), Plastindustrien, PRD

–

Producentrettigheder Danmark,

SEGES, Serviceforbundet, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark,

Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Tobaksindustrien,

Tobaksproducenterne, UBVA, Visda, Vurderingsankenævnsforeningen.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Økonomiske konsekvenser for For så vidt angår forslaget om

stat, kommuner og regioner

moms på kunstnerisk

virksomhed vurderes

pålæggelsen af moms at

medføre et merprovenu på ca.

200 mio. kr. efter tilbageløb og

adfærd eksklusiv virkning for

DR og andre public service

kanaler. Merprovenuet kan

overvejende henføres til, at der

lægges moms på betaling for

licens til intellektuelle

ejendomsrettigheder i

forbindelse med tv-

abonnementer. Som

udgangspunkt forventes

forslaget ikke at berøre

momspligtige virksomheder og

kunstnere.

Implementeringskonsekvenser Ingen.

for stat, kommuner og

regioner

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Ingen.

For så vidt angår

lovforslagets dele vedrørende

indførelse af midlertidige

momsfritagelser som reaktion

på covid-19-pandemien og

forenkling af ordningen for

sikkerhedsstillelse af

midlertidig import er det den

foreløbige vurdering, at

forslagene ikke medfører

nævneværdige konsekvenser.

De øvrige dele af lovforslaget

vurderes på det foreliggende

grundlag isoleret set at

medføre udgifter på 0,2 mio.

kr. i 2021, 3,4 mio. kr. i

2022, 7,3 mio. kr. i 2023, 5,1

mio. kr. i 2024, 2,8 mio. kr. i

2025 og 1,2 mio. kr. årligt fra

2026 og frem. Udgifterne kan

primært henføres til kontrol,

vejledning og registrering.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for For så vidt angår forslaget om

erhvervslivet

moms på kunstneriske

virksomheder forventes, at

pålæggelse af moms på

kunstnerisk virksomhed

umiddelbart medføre højere

priser på tv-abonnementer for

private forbrugere. Dette

skyldes, at en lille del af prisen

på forbrugeres tv-

abonnementer er momsfritaget.

Det bemærkes, at

lovændringen vil kræve it-

systemændringer hos

forvaltningsorganisationerne,

der forvalter rettighederne på

kunstnernes vegne.

Herudover vil public service-

radio- og tv-stationer, der ikke

opkræver betaling fra

forbrugerne og som ikke har

fuld momsfradragsret, få en

økonomisk belastning. Det er

dog forudsat i medieaftalen, at

samtidig med, at TV-licensen

bortfalder fra 1. januar 2022,

og fradragsretten således

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

forsvinder, vil de institutioner,

der i dag har mulighed for at

fradrage moms, blive

kompenseret fuldt ud.

Ingen.

Administrative konsekvenser

for borgerne

For så vidt angår forslaget om

at justere, hvornår

virksomheder i andre EU-lande

skal registreres for fjernsalg af

visse punktafgiftspligtige

varer, forventes at lette den

administrative byrde for

borgerne, da det med forslaget

i mindre omfang vil være

borgerne selv, der skal

kontakte Skatteforvaltningen

med henblik på at betale

punktafgifter.

Området for Bedre

Regulering -

Erhvervsstyrelsen vurderer,

at lovforslaget fsva. justering

af reglerne for kunstnerisk

virksomhed medfører

administrative konsekvenser

for erhvervslivet som følge af

momspligten for

rettighedshavende kunstnere i

forhold til udarbejdelse og

indberetning af

momsregnskab. Disse

konsekvenser vurderes at

være under 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

Ingen.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

Forholdet til EU-retten

Ingen.

De foreslåede ordninger i lovforslaget vedrørende midlertidige

fritagelser ved indførsel og visse leveringer som reaktion på

covid-19-pandemien, ændring af momsfritagelsen for

undervisning, ændring af momsreglerne om kunstnerisk

virksomhed, justering af den forenklede ordning for turistsalg i

toldlufthavne, ændring af særordningen for salg af brugte varer,

kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter samt ændring af

momsgodtgørelsesordningen for diplomater vurderes at være i

overensstemmelse med EU-retten.

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Fodnote 1 til momsloven indeholder henvisninger til de direktivbestemmelser, der er gennemført i

dansk momslovgivning. Den seneste ændring af noten trådte i kraft den 1. juli 2021, jf. § 5, nr. 1, i

lov nr. 1240 af 11. juni 2021.

Det foreslås at ændre momslovens

fodnote 1,

så Rådets direktiv (EU) 2021/1159 af 13. juli 2021 om

ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår midlertidige fritagelser ved indførsel og visse

leveringer som reaktion på covid-19-pandemien, der gennemføres i momsloven ved dette

lovforslag, indsættes i fodnoten. Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.6. Det

foreslås, at denne ændring af fodnoten træder i kraft den 1. januar 2021, som er tidspunktet for,

hvornår EU-landene skal gennemføre direktivet.

Forslaget betyder, at det formelle krav om en notehenvisning til det relevante direktiv overholdes.

Til nr. 2

Fodnote 1 til momsloven indeholder henvisninger til de af Rådets direktiver, der er gennemført i

dansk momslovgivning. Den seneste ændring af fodnoten trådte i kraft den 1. juli 2021, jf. § 5, nr.

1, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021. I samme lovs § 5, nr. 2, blev fodnoten affattet således, at den også

medtager gennemførelse af Rådets direktiv (EU) 2019/2235 af 16. december 2019 om ændring af

direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og direktiv 2008/118/EF om den

generelle ordning for punktafgifter, for så vidt angår forsvarsindsatsen inden for Unionens ramme.

Da reglerne i direktiv (EU) 2019/2235 først skal træde i kraft den 1. juli 2022, træder denne

nyaffattede fodnote også først i kraft den 1. juli 2022.

Det foreslås i dette lovforslag, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, at Rådets direktiv (EU) 2021/1159

af 13.juli 2021 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår midlertidige fritagelser ved

indførsel og visse leveringer som reaktion på covid-19-pandemien gennemføres i momsloven med

ikrafttrædelse den 1. januar 2022. På baggrund af denne direktivgennemførelse er det i lovforslagets

§ 1, nr. 1 foreslået, at den gældende fodnote, som trådte i kraft den 1. juli 2021, ændres til at

medtage henvisning til direktivet om momsfritagelse til Europa-Kommissionen m.v.

Ovenstående betyder, at fodnoten som affattet ved § 5, nr. 2, i lov nr. 1240, og som træder i kraft

den 1. juli 2022, ikke vil indeholde henvisningen til direktivet om momsfritagelse til Europa-

Kommissionen m.v.

Det foreslås derfor, at § 5, nr. 2, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 ophæves, jf. bemærkningerne til

nærværende lovforslagets § 14 ophæves, og der i stedet foretages en nyaffattelse af fodnoten til

ikrafttrædelse den 1. juli 2022, der indeholder alle henvisningerne til direktiv gennemført til og med

denne dato.

Forslaget betyder, at fodnoten ved ikrafttrædelse den 1. juli 2022 vil indeholde henvisninger til alle

direktiver, der til og med den dato er gennemført i momslovgivningen.

Til nr. 3

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, er skoleundervisning og undervisning på videregående

uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har

karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær

tilknytning hertil, fritaget for momspligten. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der

drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i og j.

Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra i, fritager uddannelse af børn og unge, skole- og

universitetsundervisning, faglig uddannelse eller omskoling samt levering af ydelser og varer med

nær tilknytning hertil, som præsteres af offentligretlige organer med disse formål eller af andre

organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som havende tilsvarende formål. I

momsloven er betingelsen i litra i om, at undervisningen skal præsteres af offentligretlige organer

eller andre organer, der er anerkendt af medlemsstaten, og som har tilsvarende formål, gennemført

ved, at der er indført en begrænsning af fritagelsen. Begrænsningen består i, at kursusvirksomhed

primært rettet mod erhvervsdrivende, når denne kursusvirksomhed drives med gevinst for øje, ikke

er omfattet af fritagelsen.

Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra j, momsfritager privattimer givet af undervisere på

skole- eller universitetsniveau. I dansk ret er denne momsfritagelse indfortolket i momslovens § 13,

stk. 1, nr. 3, selvom ordlyden fra direktivet ikke er gengivet direkte i lovteksten.

Det foreslås, at ordlyden i litra j, indsættes som

2. pkt.

i momslovens undervisningsfritagelse i § 13,

stk. 1, nr. 3, således at det direkte fremgår, at også privattimer givet af undervisere på skole- eller

universitetsniveau er omfattet af momsfritagelsen.

I henhold til momssystemdirektivet er momsfritagelsen i art. 132, litra j vedrørende privattimer,

ikke på samme måde som den øvrige momsfritagelse for undervisning i litra i, begrænset til

undervisning præsteret af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af

medlemslandet. Som konsekvens heraf foreslås det præciseret, at begrænsningen i det gældende 2.

pkt., der bliver 3. pkt., ikke gælder for det nyindsatte 2. pkt. vedrørende privattimer giver af

undervisere på skole- eller universitetsniveau.

Forslaget svarer til gældende praksis og medfører derfor ikke materielle ændringer.

Til nr. 4

Ydelser leveret af Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed er

fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Det forslås, at der i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, indsættes et 2. punktum, hvoraf det fremgår, at

overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser

vedrørende disse rettigheder, ikke er omfattet af momsfritagelsen.

Indsættelsen af det nye punktum vil i overensstemmelse med momssystemdirektivets bilag X, del

B. Transaktioner, som medlemsstaterne kan foresætte med at fritage for afgift, nr. 2), litra a,

præcisere, at momsfritagelsen for forfatter- og komponistvirksomhedsamt anden kunstnerisk

virksomhed ikke omfatter overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder i

overensstemmelse med Skatteforvaltningens nuværende praksis, samt sikre at meddelelse af

licenser vedrørende disse rettigheder fremadrettet heller ikke er omfattet af momsfritagelsen i

momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Både overdragelse af disse rettigheder og meddelelse af licens til

sådanne rettigheder vil fremadrettet være momspligtige.

Begrundelsen for forslaget er at sikre, at momslovens regler bringes i overensstemmelse med EU-

retten samt at skabe gennemsigtighed i lovgivningen.

Ved patent- og varemærkerettigheder forstås rettigheder, der anerkendes som sådanne efter dansk

ret. Begrebet »lignende rettigheder« omfatter intellektuelle ejendomsrettigheder, der har

karakteristika, der ligner de øvrigt nævnte rettigheders karakteristika. F.eks. vil intellektuelle

ejendomsrettigheder i form af ophavsrettigheder være omfattet af begrænsningen i momsfritagelsen,

jf. generaladvokatens udtalelse i sag C-134/97, Victoria Film.

Virkningen er, at momsfritagelsen for forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk

virksomhed eksplicit begrænses til ikke at omfatte overdragelse af patenter, varemærker og

lignende rettigheder, samt at begrænse momsfritagelsen til ikke fremadrettet at omfatte meddelelse

af licenser vedrørende disse rettigheder.

Til nr. 5

Reglerne om afgiftsfritaget salg i forbindelse med udførsel er reguleret i momslovens kapitel 8 om

afgiftsfritagelser, jf. navnlig § 34, stk. 1, nr. 5. For så vidt angår salg til rejsende i toldlufthavne

følger det af Skatteforvaltningens gældende praksis, at told- og afgiftsfrie butikker i toldlufthavne

kan sælge momsfrit til den rejsende med lempede dokumentionskrav (forenklet ordning).

Der er desuden en uudnyttet bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter skatteministeren i

overensstemmelse med EU's regler kan bestemme, at levering fra told- og afgiftsfri butikker i

toldlufthavne, i fly og på skibe er fritaget for afgift, jf. § 34, stk. 6. Der henvises til de almindelige

bemærkninger, jf. pkt. t 2.2.

Det foreslås at nyaffatte momslovens § 34, stk. 6. Det foreslås i

1. pkt.

at levering af varer varer

foretaget af butikker i toldlufthavne til rejsende, der udfører varerne i forbindelse med udrejse til

steder uden for EU vil være fritaget for afgift. Det foreslås i

2. pkt.

at fritagelsen alene vil omfatte

levering af varer til rejsende, der ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i EU eller Norge.

Lovforslaget har til formål at fastsætte specifikke regler om afgiftsfrit salg i toldlufthavne. Forslaget

ændrer ikke på den kreds af rejsende, som kan opnå afgiftsfritagelse med lempede

dokumentationskrav i henhold til Skatteforvaltningens gældende praksis for rejsende i toldlufthavne

(forenklet ordning).

Med det foreslåede vil der blive indført en ny og specifik hjemmel til den gældende praksis,

hvorefter Skatteforvaltningen tillader momsfrit salg direkte til rejsende i told- og afgiftsfrie butikker

i toldlufthavne med lempede dokumentationskrav (forenklet ordning). Der henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.

Fremadrettet vil butikker i toldlufthavne blive anset for omfattet af proceduren

”en

anden

oplagsprocedure end toldoplag”, jf. momssystemdirektivets artikel 158, stk. 1, litra a, jf. artikel 146,

stk. 1, litra b, som blandt andet fastslår, at medlemsstaterne kan fritage visse transaktioner ved

udførsel.

Virkningen af det foreslåede er, at levering af varer foretaget af butikker i toldlufthavne til rejsende,

der udfører varerne i forbindelse med udrejse til steder uden for EU, vil være fritaget for afgift.

Butikkerne i toldlufthavne vil således kunne fortsætte med at sælge momsfrit direkte til rejsende i

toldlufthavne under en forenklet ordning for turistsalg.

Forslaget vil alene omfatte levering af varer til rejsende, der ikke har bopæl eller sædvanligt

opholdssted i EU.

Det foreslås i

3. pkt.,

at beløbsgrænserne i § 34, stk. 1, nr. 5, finder tilsvarende anvendelse.

Beløbsgrænserne i § 34, stk. 1, nr. 5, på 300 kr. henholdsvis 1.200 kr. finder således tilsvarende

anvendelse på ordningen. Det vil desuden være en betingelse for at anvende denne ordning, at den

rejsende rejser direkte fra Danmark til steder uden for EU.

Forslaget vil ikke finde anvendelse på leveringer til rejsende, der har bopæl eller sædvanligt

opholdssted i Norge, da det i forbindelse med fritagelsen efter § 34, stk. 1, nr. 5, er en betingelse for

godtgørelse af dansk moms, at de norske myndigheder har bekræftet, at der er betalt importmoms i

Norge.

Det foreslås desuden, i

4. pkt.,

at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

administration af den foreslåede ordning. Der kan blandt andet blive fastsat dokumentations- og

legitimationskrav, som den rejsende skal opfylde, når et køb foretages, og krav til butikkernes

opbevaring af dokumentation i forbindelse med det momsfrie salg.

Til nr. 6

Europa-Kommissionen og agenturer og organer, der er oprettet i henhold til EU-retten, har ikke

efter gældende momsregler mulighed for at foretage momsfri indkøb af varer, som doneres til brug

for bekæmpelse m.v. af for eksempel covid-19 i EU-landene. Kommissionen og disse agenturer og

organer udgør offentlige myndigheder, hvorfor de i medfør af momssystemdirektivet anses som

endelige forbrugere, når de indkøber varer og ydelser. De har derfor heller ikke fradragsret for

købsmoms i forbindelse med indkøb af varer og ydelser, der er belagt med moms.

Det foreslås, at der i momsloven indsættes en ny

§ 34 b,

som i

stk. 1, 1. pkt.,

som momsfritager

leveringer inden for EU af varer og ydelser til Europa-Kommissionen eller et agentur eller organ,

der er oprettet i henhold til EU-retten, når varerne eller ydelserne er indkøbt som led i udøvelsen af

de opgaver, som de pågældende EU-institutioner m.v. har fået tildelt for at reagere på covid-19-

pandemien.

Da hensynet bag momsfritagelsen er at sikre den mest optimale udnyttelse af givne budgetter, som

de omhandlede EU-institutioner m.v. har fået tildelt til opgaver i relation til håndteringen af covid-

19-pandemien, foreslås det i

§ 34 b, stk. 1, 2 pkt.,

og i overensstemmelse med EU-reglerne, at

momsfritagelsen ikke gælder, hvis de indkøbte varer eller ydelser straks eller på et senere tidspunkt

anvendes til videreleveringer mod vederlag fra Europa-Kommissionen eller et agentur eller organ,

der er oprettet i henhold til EU-retten.

Det foreslås i

stk. 2,

at den, der har modtaget en momsfri levering, hvor momsfritagelsen blev

anvendt her i landet, men hvor betingelserne for momsfriheden senere ikke længere er opfyldt, skal

underrette Skatteforvaltningen med henblik på korrektion og momsbetaling af varerne eller

ydelserne efter momsreglerne på leveringstidspunktet. Korrektionen ved en efterfølgende

momspligt vil f.eks. kunne foretages ved hjælp af en efterfølgende momsangivelse.

Forslaget betyder, at Europa-Kommissionen eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til

EU-retten, kan indkøbe varer og ydelser, som skal doneres til brug i relevante EU-lande i

forbindelse med håndteringen af covid-19-pandemien. Momsfritagelsen er af midlertidig karakter,

da den kun gælder indkøb, der har forbindelse til håndteringen af covid-19-pandemien. Da

varigheden af covid-19-pandemien og dermed behovet for momsfritagelsen ikke kendes, er der ikke

foreslået et fast tidspunkt for, hvornår fritagelsen ophører med at kunne anvendes. Det er derimod

foreslået, jf. lovforslaget § 14, stk. 5, at fritagelsen får tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

Til nr. 7

Efter momslovens § 36, stk. 1, er indførsel af varer fra steder uden for EU fritaget for afgift. Der er

blandt andet fritagelse for afgift, når der er toldfrihed ved midlertidig indførsel, jf. § 36, stk. 1, nr. 1,

1. pkt.

Der er tale om en betinget afgiftsfritagelse ved midlertidig indførsel. Der skal således ved

midlertidig indførsel stilles sikkerhed for afgiften på samme måde og under samme betingelser som

fastsat ved toldfrihed ved midlertidig indførsel, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.

Visse virksomheder skal dog ikke stille sikkerhed ved midlertidig indførsel. Det gælder registrerede

virksomheder med fuld fradragsret efter § 37, godtgørelsesberettigede virksomheder efter § 45 og

offentlige institutioner, jf. § 36, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger, jf. pkt. 2.4.1.

Det foreslås af hensyn til forenkling og fjernelse af hindringer inden for Rigsfællesskabet, at kravet

om sikkerhed for afgiften desuden fraviges ved midlertidig indførsel Færøerne eller Grønland, hvis

varemodtageren er etableret i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.

Ændringen medfører, at der indsættes en supplerende kategori, som ikke vil skulle stille sikkerhed

ved midlertidig indførsel. Det drejer sig om indførsel fra Færøerne eller Grønland.

Det vil være et krav, at den person, som angives som varemodtager, er etableret i Danmark, på

Færøerne eller i Grønland. Ved udtrykket varemodtager etableret i Danmark, på Færøerne eller i

Grønland vil skulle forstås en person, som har hjemsted, fast forretningssted, bopæl eller sædvanligt

opholdssted i Danmark, på Færøerne eller i Grønland. Begrebet skal således fortolkes i

overensstemmelse med sædvanlig praksis på momsrådet.

Det vil således ikke være muligt at blive undtaget fra kravet om sikkerhed ved midlertidig indførsel

i tilfælde, hvor varen ganske vist er midlertidigt indført fra Færøerne eller Grønland, men hvor

varemodtageren ikke er etableret i Rigsfællesskabet.

Formålet med etableringskravet er at sikre, at det fortsat er muligt for Skatteforvaltningen at

inddrive kravet i tilfælde, hvor betingelserne for at anvende proceduren for midlertidig indførsel

senere måtte vise sig ikke at være opfyldt. På den måde sikres, at hensynet til bekæmpelse af svig

fortsat tilgodeses.

Med det foreslåede vil reglerne om midlertidig indførsel blive forenklet. Fremadrettet vil

midlertidig indførsel fra Færøerne eller Grønland til Danmark således ikke blive mødt med et krav

om sikkerhed for afgiften, hvis varemodtageren er etableret i Danmark, på Færøerne eller i

Grønland.

Til nr. 8

Efter momslovens § 36, stk. 3, 1. pkt., er der i samme omfang og under samme betingelser, som er

fastsat for toldfrihed, afgiftsfrihed for varer til fremmede staters herværende diplomatiske og

konsulære repræsentationer og dertil knyttede personer med diplomatiske rettigheder, der indføres

fra steder uden for EU.

Det foreslås at indsætte to nye punktummer i momslovens

§ 36, stk. 3,

som bestemmelsens 4. og 5.

pkt.

Det foreslås i

4. pkt.,

at indførsel af personmotorkøretøjer, som foretages af diplomatisk anmeldt

personale, konsulært anmeldt personale og herværende internationale organisationers tilknyttede

personale, der i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som

fritagelsesberettiget, vil skulle fritages for afgift.

Med det foreslåede vil der blive indført specifikke regler i momsloven om afgiftsfri indførsel af

personmotorkøretøjer for diplomater m.v. Det foreslåede medfører ikke materielle ændringer af den

gældende retstilstand. Ved personmotorkøretøjer forstås personbiler og motorcykler.

Det foreslås i

5. pkt.,

at fritagelsen i 4. pkt. vil blive betinget af, at den fritagelsesberettigede

opretholder sin adgang til fritagelse for afgift ved indførsel af personmotorkøretøjer i en periode på

2 år fra indførsel af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges, overdrages eller på anden måde afhændes

til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte

organisations værtsskabsaftale.

Med det foreslåede i 5. pkt. vil reglerne om afgiftsfri indførsel af personmotorkøretøjer for

diplomater m.v. blive gjort betinget af, at visse krav overholdes i en periode på 2 år fra indførsel af

køretøjet. Den berettigede person vil således skulle opretholde sin status som fritagelsesberettiget i

perioden. Endvidere må køretøjet ikke sælges, overdrages eller på anden måde afhændes til en

ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode. Den eneste undtagelse hertil vil være, hvis andet

er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale.

Konsekvensen af, at betingelserne ikke bliver overholdt, vil være, at indførslen af

personmotorkøretøjet ikke vil være afgiftsfritaget, og der vil skulle beregnes afgift. Der henvises til

de foreslåede regler om betalingspligt og fastsættelse af afgiftsgrundlag for diplomater m.v. i

momslovens § 46 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Med de foreslåede ændringer vil momslovens regler om indførsel af personmotorkøretøjer for

diplomater m.v. svare til det, som almindeligvis fremgår af bilaterale værtskabsaftaler, og der vil

kunne blive indført en administrativ praksis på baggrund af den foreslåede regel, som vil være ens

for hele den personkreds, som er omfattet af § 36.

Det foreslåede vil endvidere bidrage til en korrekt opkrævning af moms og risikoen for, at staten

taber momsindtægter i forbindelse med momsgodtgørelse for diplomater, reduceres.

Til nr. 9

Europa-Kommissionen og agenturer og organer, der er oprettet i henhold til EU-retten, har ikke

efter gældende momsregler mulighed for at foretage momsfri indkøb af varer, som doneres til brug

for bekæmpelse m.v. af for eksempel covid-19 i EU-landene. Kommissionen og disse agenturer og

organer udgør offentlige myndigheder, hvorfor de i medfør af momssystemdirektivet anses som

endelige forbrugere, når de indkøber varer og ydelser. De har derfor heller ikke fradragsret for

købsmoms i forbindelse med indkøb af varer og ydelser, der er belagt med moms.

Det foreslås, at der i momsloven indsættes en ny

§ 36 a,

som i stk. 1, 1. pkt., vil momsfritage

indførsel af varer fra steder uden for EU foretaget af Europa-Kommissionen eller et agentur eller

organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, når varerne er indført som led i udøvelsen af de

opgaver, som de pågældende EU-institutioner har fået tildelt for at reagere på covid-19-pandemien.

Da hensynet bag momsfritagelsen er at sikre den mest optimale udnyttelse af givne budgetter, som

de omhandlede EU-institutioner har fået tildelt til opgaver i relation til håndteringen af covid-19-

pandemien, foreslås det i

§ 36 a, stk. 1, 2 pkt.

og i overensstemmelse med EU-reglerne, at

momsfritagelsen ikke skal gælde, hvis de indførte varer straks eller på et senere tidspunkt anvendes

til videreleveringer mod vederlag fra Europa-Kommissionen eller et agentur eller organ, der er

oprettet i henhold til EU-retten.

Det foreslås i

stk. 2,

at den, der har indført varer momsfrit her til landet, men hvor betingelserne for

momsfriheden senere ikke længere er opfyldt, skal underrette Skatteforvaltningen, men henblik på

korrektion og momsbetaling af varerne efter momsreglerne på indførselstidspunktet. Korrektionen

ved en efterfølgende momspligt vil kunne foretages ved hjælp af f.eks. en efterfølgende

momsangivelse.

Forslaget betyder, at Europa-Kommissionen eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til

EU-retten, kan indføre varer, som skal doneres til brug i relevante EU-lande i forbindelse med

håndteringen af covid-19-pandemien. Momsfritagelsen er af midlertidig karakter, da den kun

gælder indførsel af varer, der har forbindelse til håndteringen af covid-19-pandemien. Da

varigheden af covid-19-pandemien og dermed behovet for momsfritagelsen ikke kendes, er der ikke

foreslået et fast tidspunkt for, hvornår fritagelsen ophører med at kunne anvendes. Det er derimod

foreslået, jf. lovforslagets § 14, stk. 5 at fritagelsen får tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

Til nr. 10 og 11

Momslovens § 36 vedrører regler for momsfritagelse i forbindelse med indførsel og er placeret i

lovens kapitel 8 om afgiftsfritagelser. Lovens kapitel 9 vedrører momsreglerne for fradragsret.

Ved § 5, nr. 12, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 blev der indsat en bestemmelse i momsloven om

tidspunktet for fradragsrettens indtræden. Denne bestemmelse blev indsat som § 36 a i lovens

kapitel 9 vedrørende momsfradragsret. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2021.

Der er imidlertid behov for at indsætte en ny bestemmelse om momsfritagelse ved indførsel af varer

fra steder uden for EU foretaget af Europa-Kommissionen eller et agentur eller organ, der er

oprettet i henhold til EU-retten, når varerne er indført som led i udøvelsen af de opgaver, som de

pågældende EU-institutioner har fået tildelt for at reagere på covid-19-pandemien. Denne nye

bestemmelse foreslås indsat i lovens kapitel 8 og placeret efter den gældende § 36, der omhandler

afgiftsfritagelser ved indførsel, og bestemmelsen foreslås benævnt § 36 a. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

Som konsekvens af indsættelsen af den ny § 36 a i kapitel 8 foreslås den § 36 a, der blev indsat i

lovens kapitel 9 om fradragsret, ophævet og i stedet indsat igen som ny § 36 b.

Forslagene om ophævelse af den gældende bestemmelse i kapitlet om fradragsrettens indtræden og

genindsættelse af bestemmelsen medfører ikke en materiel ændring, men er alene en ændring af

bestemmelsens benævnelse fra § 36 a til § 36 b.

Til nr. 12

Efter momslovens § 45, stk. 4, kan fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale

organisationer og tilknyttet personale efter stk. 2 her i landet afgiftsfrit indkøbe teleydelser samt

varer fra punktafgiftsregistrerede virksomheder, i samme omfang som disse varer kan købes

punktafgiftsfrit. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.6.

Det foreslås at indsætte to nye punktummer i momslovens § 45, stk. 4, som bestemmelsens 2. og 3.

pkt.

Det foreslås i

2. pkt.,

at indkøb af personmotorkøretøjer her i landet, som foretages af diplomatisk

anmeldt personale, konsulært anmeldt personale og herværende internationale organisationers

tilknyttede personale, der i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som

fritagelsesberettiget, vil skulle fritages for afgift. Ved personmotorkøretøjer forstås personbiler og

motorcykler.

Med det foreslåede i 2. pkt. vil der blive indført specifikke regler i momsloven om afgiftsfri indkøb

af personmotorkøretøjer for diplomater m.v. Det foreslåede medfører ikke materielle ændringer af

den gældende retstilstand.

Det foreslås i

3. pkt.,

at fritagelsen i 2. pkt. vil blive betinget af, at den fritagelsesberettigede

opretholder sin adgang til fritagelse ved indkøb af personmotorkøretøjer i en periode på 2 år fra

indkøbet af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges, overdrages eller på anden måde afhændes til en

ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte

organisations værtsskabsaftale.

Med det foreslåede i 3. pkt. vil reglerne om afgiftsfrit indkøb af personmotorkøretøj for diplomater

m.v. fremadrettet blive gjort betinget af, at visse krav overholdes i en periode på 2 år. Den

berettigede person vil således skulle opretholde sin status som fritagelsesberettiget i perioden.

Endvidere må køretøjet ikke sælges, overdrages eller på anden måde afhændes til en

ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode. Den eneste undtagelse hertil vil være, hvis andet

er fastsat i den enkelte organisations værtsskabsaftale.

Konsekvensen af, at betingelserne ikke overholdes, vil være, at indkøbet af personmotorkøretøjet

ikke er afgiftsfrit, og der vil skulle beregnes afgift. Der henvises til de foreslåede regler om

betalingspligt og fastsættelse af afgiftsgrundlag for diplomater m.v.

Med de foreslåede ændringer vil momslovens regler om afgiftsfri indkøb af personmotorkøretøjer

for diplomater m.v. svare til det, som almindeligvis fremgår af bilaterale værtskabsaftaler, og der vil

kunne blive indført en administrativ praksis på baggrund af den foreslåede regel, som vil være ens

for hele den personkreds, som er omfattet af § 45.

Det foreslåede vil endvidere bidrage til en korrekt opkrævning af moms og risikoen for, at staten

taber momsindtægter i forbindelse med momsgodtgørelse for diplomater, reduceres.

Til nr. 13

I momslovens § 45, stk. 9, er der fastsat en minimumsbeløbsgrænse for, hvornår der kan ydes

godtgørelse efter § 45, stk. 2. For at opnå godtgørelse af afgift skal det enkelte køb mindst udgøre et

grundbeløb på 1.432 kr. inklusive moms (2010-niveau) og fremgå af én regning eller faktura og

være betalt i én transaktion. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.5.1.

Det foreslås at indsætte et nyt punktum i momslovens

§ 45, stk. 9,

som bestemmelsens

5. pkt.

Det foreslås i 5. pkt., at det anmeldte og tilknyttede personale efter § 45, stk. 2, med undtagelse af

NATO’s tilknyttede personale maksimalt vil kunne få godtgjort afgift af indkøb for 500.000 kr.

(2021-niveau) i et kalenderår.

Med det foreslåede i 5. pkt. vil der blive indført et loft på 500.000 kr. (2021-niveau) for

godtgørelsesordningen efter § 45, stk. 2, hvilket svarer til, at der maksimalt vil kunne udbetales

100.000 kr. i godtgørelse på denne ordning, forudsat at de øvrige betingelser for ordningen er

opfyldt. Loftet vil skulle gælde for et kalenderår, dvs. fra og med den 1. januar til og med den 31.

december i et givent år.

Ved det anmeldte og tilknyttede personale vil skulle forstås diplomatisk anmeldt personale,

konsulært anmeldt personale, og herværende internationale organisationers tilknyttede personale,

der i henhold til den enkelte organisations værtskabsaftale er omtalt som fritagelsesberettiget ved

indkøb af varer og ydelser. Det bemærkes, at reglen ikke vil skulle gælde for NATO’s tilknyttede

personale.

Til nr. 14

Efter momslovens § 45, stk. 10, gælder beløbsgrænsen i momslovens § 45, stk. 9, ikke for

leverancer af elektricitet, bygas, naturgas, vand, fyringsolie, fjernvarme, renovation og

kloakydelser.

Det foreslås i momslovens

§ 45, stk. 10,

efter »stk. 9« at indsætte », 1. pkt.«.

Baggrunden for forslaget er, at der i lovforslagets § 1, nr. 13, i momslovens § 45, stk. 9, foreslås

indsat et 5. pkt., hvoraf det fremgår, at det anmeldte og tilknyttede personale maksimalt kan få

godtgjort indkøb for 500.000 kr. (2021-niveau) i et kalenderår. Det er derfor nødvendigt at

præcisere, at beløbsgrænsen i momslovens § 45, stk. 10, kun skal gælde for beløbsgrænsen anført i

momslovens § 45, stk. 9, 1. pkt.

Virkningen af den foreslåede ændring af § 45, stk. 10, vil være, at den forslåede ændring af § 45,

stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, ikke vil blive omfattet af momslovens § 45, stk. 10.

Til nr. 15

Efter momslovens § 45, stk. 11, skal det i momslovens § 45, stk. 9, nævnte beløb reguleres efter

personskattelovens § 20.

Det foreslås, at »Det« ændres til »De« i momslovens

§ 45, stk. 11.

Herved vil det i lovforslagets §

1, nr. 12, forslåede beløb også blive omfattet af momslovens § 45, stk. 11.

Baggrunden for forslaget er, at der i lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås indsat et 5. pkt., hvoraf det

fremgår, at det anmeldte og tilknyttede personale maksimalt kan få godtgjort indkøb for 500.000 kr.

(2021-niveau) i et kalenderår.

Virkningen af den foreslåede ændring i momslovens § 45, stk. 11,vil være, at den foreslåede

ændring i momslovens § 45, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, vil blive reguleret efter

personskattelovens § 20.

Til nr. 16

Efter momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., påhviler betalingspligten for momsen i forbindelse med den

fritagelsesberettigede persons indkøb af personmotorkøretøjet leverandøren. Der findes imidlertid

ikke specifikke regler i momsloven, der regulerer betaling af moms, i de tilfælde hvor der er givet

en betinget fritagelse ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj for diplomater m.v., og

betingelsen for fritagelse ikke længere opfyldes.

Det foreslås derfor at indsætte en ny paragraf i momsloven som

§ 46 d.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 1, 1. pkt.,

at betaling af afgift vil skulle påhvile den

fritagelsesberettigede person, som ikke længere opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved

indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. de foreslåede § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 4, 3.

pkt.

Med det foreslåede vil der fremadrettet blive indført hjemmel til opkrævning af moms, hvis

betingelserne for fritagelsen ikke længere opfyldes.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at afgiftsgrundlaget vil skulle udgøres af købsprisen for

personmotorkøretøjet eller i mangel heraf købsprisen for tilsvarende personmotorkøretøjer på det

tidspunkt, hvor den fritagelsesberettigede person ikke længere opfylder betingelserne.

Det betyder, at afgiftsgrundlaget for den moms, der vil skulle opkræves, og som diplomater m.v. vil

kunne blive betalingspligtig for, vil skulle udgøre købsprisen på det tidspunkt, hvor betingelserne

for afgiftsfritagelse ikke længere måtte være til opfyldt.

Købsprisen vil i udgangspunktet skulle forstås som markedsprisen mellem uafhængige parter på

tidspunktet, hvor den fritagelsesberettigede person ikke længere opfylder betingelserne, eller i

mangel heraf købsprisen for tilsvarende personmotorkøretøjer.

Det momsbeløb, som diplomaten vil skulle indbetale, vil derfor ofte blive mindre end det beløb som

diplomaten m.v. opnåede fritagelse for ved købet af køretøjet, da køretøjer almindeligvis taber

værdi over tid. Afgiftsgrundlaget vil derfor i tilfælde af salg skulle være den pris, som diplomaten

har solgt personmotorkøretøjet for til tredjemand, forudsat at salget er sket på armslængevilkår.

Det foreslås i

stk. 2,

at den fritagelsesberettigede person, som ikke længere opfylder betingelserne

for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. de foreslåede § 36, stk.

3, 5. pkt., og § 45, stk. 4, 3. pkt., straks vil skulle indberette oplysninger, om hvilken betingelse der

ikke opfyldes, til told- og skatteforvaltningen og indbetale afgiften.

Med det foreslåede vil der blive indført en oplysnings- og betalingspligt for den

fritagelsesberettigede person, som ikke længere opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved

indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj. Indberetningen af oplysninger, om hvilke betingelser

der eventuelt ikke opfyldes, og pligten til at betale den skyldige moms, vil skulle ske straks.

Baggrunden for det foreslåede er, at leverandøren

–

som efter de gældende regler i § 46, stk. 1, er

betalingspligtig for momsen

–

ikke vil have viden om, at diplomaten m.v. ikke længere opfylder de

foreslåede betingelser for fritagelse. Både af hensyn til leverandøren og af hensyn til korrekt og

effektiv opkrævning af momsen bør pligten til at oplyse myndighederne om, at den

fritagelsesberettigede ikke længere opfylder betingelserne og pligten til at indbetale momsen,

påhvile den fritagelsesberettigede.

Oplysnings- og betalingspligten skal yderligere ses i lyset af, at når et køretøj skifter ejer, vil

køretøjet skulle omregistreres hos Motorstyrelsen. Det foreslås således, at Motorstyrelsen i

forbindelse med omregistreringen opkræver momsen hos diplomaten m.v. eller en eventuel køber.

Det foreslås i

stk. 3,

at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger

der vil skulle indberettes til Skatteforvaltningen efter det foreslåede stk. 2, herunder hvordan

oplysninger vil skulle indberettes. Med det foreslåede vil skatteministeren blive bemyndiget til at

fastsætte nærmere regler om den foreslåede oplysnings- og betalingspligt i stk. 2.

Det foreslås i

stk. 4,

at køberen af et personmotorkøretøj, som af sælgeren er erhvervet fritaget for

afgift efter de foreslåede § 36, stk. 3. pkt., eller § 45, stk. 4, 2. pkt., vil skulle hæfte solidarisk for

betaling af afgiften med den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2.

Med det foreslåede vil der blive indført en regel om solidarisk hæftelse for den køber, som

erhverver et afgiftsfritaget personmotorkøretøj af en fritagelsesberettiget sælger.

Det foreslåede vil bidrage til korrekt opkrævning af moms, og risikoen for tab af indtægter for

staten vil blive reduceret.

Til nr. 17

Den gældende momslovs §§ 66 b, stk. 3, og 66 e, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 554 af 2. juni 2014,

jf. de almindelige bemærkninger i pkt. 2.8.1. Bestemmelsen omhandler den såkaldte one stop

momsordning, og omtales som henholdsvis EU-ordningen og ikke-EU-ordningen.

I § 66 b, stk. 2, og § 66 e, stk. 1, er det fastsat, at en virksomhed, der ønsker at bruge henholdsvis

EU-ordningen og ikke-EU-ordningen med Danmark som identifikationsland, skal anmelde

påbegyndelse af leveringer, der ønskes omfattet af ordningen elektronisk til Skatteforvaltningen.

I § 66 b, stk. 3, 1. pkt. og § 66 e, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at ordningerne gælder fra den første dag i

kalenderkvartalet, efter at anmeldelse er afgivet. Som undtagelse fra denne hovedregel, er det i

bestemmelsernes 2. pkt. fastsat, at hvis en virksomhed for første gang leverer ydelser, der kan

omfattes af ordningen, i løbet af det kalenderkvartal, hvori anmeldelse finder sted, gælder ordningen

fra første levering, forudsat at anmeldelsen sker senest den tiende dag i måneden efter at den første

levering er foretaget.

Af bemærkningerne til bestemmelserne i lovforslaget (L 153 fremsat den 12. marts 2014, jf.

Folketingstidende 2013/14, tillæg A, er anført, at ordningerne gælder fra den første dag i det

kvartal, som følger efter anmeldelsen. Det anføres dogi overensstemmelse med en tilsvarende

bestemmelse i Rådets forordning nr. 967/2021, , at hvis en virksomhed i løbet af et kvartal for første

gang begynder at sælge ydelser, der kan omfattes af ordningen, vil den kunne bruges fra det første

salg, hvis anmeldelsen til Skatteforvaltningen indgives senest den 10. dag i måneden efter det første

salg.

Efter bemærkningerne vil en virksomhed således kunne anvende den ønskede særordning for første

salg, både hvis det første salg sker i samme kalenderkvartal som den efterfølgende angivelse, og

hvis det første salg sker i kalenderkvartalet før angivelse, idet det afgørende er, at angivelsen skal

indgives senest den tiende i måneden efter det første salg. Bemærkningerne er i overensstemmelse

med den tilsvarende bestemmelse i EU-forordningen, som er direkte gældende i alle EU-lande.

Lovteksten er imidlertid formuleret sådan, at det første salg og angivelsen skal ske i samme

kalenderkvartal.

Det foreslås, at ordlyden i § 66 b, stk. 3, 2. pkt., og § 66 e, stk. 2, 2 pkt., bringes i overensstemmelse

med EU-forordningen og lovbemærkningerne fra 2014 ved, at

ordlyden ”i løbet af det

kalenderkvartal, hvori anmeldelse foretages” ændres til: ”før anmeldelse er givet«. Ordlyden bliver

herefter:

”Hvis

en afgiftspligtig person for første gang leverer ydelser, der kan omfattes af

ordningen, før anmeldelse er givet, gælder ordningen imidlertid fra den første levering, forudsat, at

anmeldelse af påbegyndt virksomhed sker senest den tiende dag i måneden, efter at den første

leverance er foretaget”.

Ændringerne betyder, at lovteksten kommer i overensstemmelse med den tilsvarende og

umiddelbart gældende forordningstekst således, at det første salg ikke behøver at ske i samme

kalenderkvartal, som den senere anmeldelse.

Til nr. 18

Ved den nye affattelse af § 66 e, stk. 1, der blev gennemført ved lov nr. 810 af 9. juni 2021 med

ikrafttrædelse den

1. juli 2021, er ordet ”elektronisk” i modsætning til tidligere ikke medtaget i

ordlyden. Der har derfor i princippet ikke siden den 1. juli 2021 været krav om, at anmeldelsen til

Skatteforvaltningen om påbegyndelse af brugen af særreglerne med Danmark som

identifikationsland, skal ske elektronisk.

Det foreslås, at ordlyden af § 66 e, stk. 1, ændres således, at det igen fremgår, at anmeldelse af

påbegyndelse af brugen af særreglerne med Danmark som identifikationsland, skal ske elektronisk.

Uanset den gældende ordlyd i § 66 e, stk. 1, har det både indtil og fra og med den 1. juli 2021 været

muligt at foretage anmeldelsen elektronisk. Da en sådan elektronisk anmeldelse antages at være

mere fordelagtig for virksomhederne end en papirbaseret procedure, vurderes ændringen ikke at

have praktisk betydning.

Til nr. 19

I henhold til den til og med 30. juni 2021 gældende momslovens § 66 g, stk. 1, 2. pkt., skulle

virksomheder ved brug af særreglerne om One Stop Shop i lovens kapitel 16 for elektroniske

ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester indsende afgiftsangivelser for hver

afgiftsperiode uanset, om de i perioden havde leveret ydelser omfattet af den anvendte særordning

eller ej.

I lov nr. 810 af 9. juni 2020 blev § 66 g, stk. 1, 3. pkt., ændret som en konsekvens af, at særreglerne

i kapitel 16 blev udvidet fra alene at omfatte elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-

spredningsydelser til at omfatte alle ydelser og inkludere leveringer af fjernsalg af varer og visse

nationale leveringer af varer.

Der skete imidlertid en mindre teknisk fejl i ændringen således, at den fra og med 1. juli 2021

gældende § 66 g, stk. 1, 3. pkt., lyder ”1. pkt. gælder, uanset om der er foretaget leveringer af varer

og ydelser omfattet af ordningerne omfattet af den anvendte særordning eller ej.”

Der

foreslås, at fejlen rettes ved at lade ”omfattet af den anvendte særordning” udgå,

så

bestemmelsen bliver korrekt,

Den foreslåede ændring er alene en sproglig rettelse, der ikke har materiel betydning.

Til nr. 20

Momslovens kapitel 17 indeholder særlige regler for afgiftsgrundlaget ved levering af brugte varer,

kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter

–

herefter brugte varer m.v. For så vidt angår

formålet med særordningen henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.3.1. Det væsentligste

kendetegn ved ordningen er, at momsen af leveringerne af de brugte varer m.v., bortset fra levering

af brugte personmotorkøretøjer, ikke beregnes på baggrund af salgsprisen som i de almindelige

momsregler, men sker på baggrund af fortjenesten, der som hovedregel er forskellen mellem køb-

og salgspris, jf. § 70, stk. 1. Afgiftsgrundlaget er 80 pct.

Efter momslovens § 70, stk. 5, kan afgiftsgrundlaget, i de tilfælde hvor der ikke kan ske

afgiftsberigtigelse for den enkelte vare efter momslovens § 70, stk. 1, f.eks. fordi der foreligger et

samlet køb eller salg, og hvor prisen på den enkelte vare ikke kan identificeres, opgøres som

momsen for de pågældende varer under ét for afgiftsperioden. Denne ordning kaldes

samleordningen. Afgiftsgrundlaget udgør 80 pct. af forskellen mellem værdien køb og salg

foretaget i perioden. Har virksomheden også salg af varer, hvor købsprisen er kendt, og derfor i

princippet kan opgøres særskilt efter § 70, stk. 1, kan den vælge også at bruge samleordningen på

disse varer således, at der for alle brugte varer m.v. indkøbt fra ikke-afgiftspligtige personer

(private, ikke-momspligtige virksomheder eller virksomheder, der selv bruger brugtmomsregler)

omfattet af særordningen i kapitel 17, kun skal bruges én opgørelsesmetode.

Såfremt værdien af køb overstiger værdien af salg i en periode, kan det overskydende beløb

medregnes til værdien af køb i den efterfølgende periode.

Det er desuden fastsat i § 70, stk. 5, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for

opgørelse af afgiftsgrundlaget for samleordningen.

Det foreslås at affatte momslovens § 70, stk. 2, således: »Stk. 2. Virksomheden kan ved levering af

brugte varer m.v., jf. stk. 1, vælge at opgøre afgiftsgrundlaget for alle eller visse af sine leveringer,

bortset fra levering af brugte personmotorkøretøjer, under ét for afgiftsperioden. Anvendes 1. pkt.,

udgør afgiftsrundlaget 80 pct. af forskellen mellem værdien af de i perioden foretagne køb og salg.

Overstiger værdien af køb værdien af salg i en periode, kan det overskydende beløb medregnes til

værdien af køb i den efterfølgende periode.«

Forslaget indebærer en udvidelse af samleordningen og at den bliver en valgmulighed også for

virksomheder, hvor alle varernes købspris er kendt. Det foreslås desuden at flytte bestemmelsen om

ordningen op som et nyt

stk. 2

umiddelbart efter hovedreglen i stk. 1. Dette gøres ved en

nyaffattelse af stk. 2. Det gældende stk. 2 indsættes som stk. 1 i en ny § 71 a, jf. lovforslagets § 1,

nr. 23, idet den indeholder en generel regel for såvel brugte varer m.v. og brugte

personmotorkøretøjer om, at når der anvendes brugtmomsregler, må der ikke i fakturaen være

anført momsbeløb eller anden angivelse af, hvordan momsen er beregnet.

Det foreslås desuden, at den gældende hjemmel i stk. 5 til, at skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler for opgørelse af afgiftsgrundlaget, ikke medtages i den nye affattelse af

samleordningen i stk. 2, idet den ikke anvendes.

Virkningen af forslaget om ændring af samleordningen, som sker ved en ny affattelse af § 70,

stk. 2,

er, at afgiftspligtige virksomheder, der videresælger brugte varer m.v., får mulighed for at afregne

moms af fortjenesten efter afgiftsperioden. Den foreslåede ændring udvider således virksomheders

mulighed for at opgøre afgiftsgrundlaget for de pågældende varer under ét for afgiftsperioden.

Fremover vil det således ikke længere være en betingelse for at anvende den såkaldte

”samleordning”, at der enten skal foreligge et samlet køb

eller salg, der medfører, at det ikke er

muligt at afgiftsberigtige hver enkelt vare. Efter det foreslåede vil forhandlere af brugte varer m.v.

frit kunne vælge mellem opgørelse af momsen pr. solgt vare eller efter afgiftsperioden.

Til nr. 21

Momslovens § 70, stk. 3, 2. pkt. indeholder en henvisning til samleordningen i § 70, stk. 5.

Som konsekvens af, at reglerne for samleordningen foreslås flyttet fra stk. 5 til at blive affattet i §

70, stk. 2, foreslås det, at henvisningen i momslovens

§ 70, stk. 3

til stk. 5 ændres til en henvisning

til stk. 2.

Til nr. 22

Momslovs § 70, stk. 4, indeholder en generel regel om, at virksomheder skal føre et særskilt

regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter brugtmomsreglerne, og en hjemmel til at

skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om regnskabsføring.

Det foreslås, at den generelle regel om regnskabsføring flyttes til en ny

§ 71 a, stk. 2

og hjemlen til

§ 71 a, stk. 3.

Som konsekvens af flytningen foreslås, at den nuværende

§ 70, stk. 4,

ophæves.

Det foreslås desuden, at momslovs § 70, stk. 5, som indeholder reglerne for samleordningen

ophæves, som konsekvens af, at reglerne om samleordningen udvides og indsættes som § 70, stk. 2.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 23

Momslovs § 70, stk. 2 og 4, indeholder generelle bestemmelser for anvendelse af

brugtmomsreglerne. Reglerne gælder således både for salg af brugte varer m.v. nævnt i § 70 og for

brugte personmotorkøretøjer i § 71. I § 70, stk. 2, er fastsat, at når der anvendes brugtmomsregler,

må der ikke i fakturaen være anført momsbeløb eller anden angivelse af, hvordan momsen er

beregnet. I § 70, stk. 4, 1. pkt., er fastsat, at virksomheder skal føre et særskilt regnskab for de

leverancer, der afgiftsberigtiges efter brugtmomsreglerne, og i 2. pkt. er der hjemmel til, at

skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om regnskabsføring. Fakturakrav er efter

gældende regler anset for omfattet af begrebet regnskabsførelse i den gældende hjemmel.

Det foreslås, at bestemmelserne flyttes og indsættes i en ny

§ 71 a

i kapitel 17 med følgende ordlyd:

”§

71 a. Når afgiften beregnes efter reglerne i dette kapitel, må der ikke i fakturaen for den

pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse

kan beregnes.

Stk. 2. Virksomheder skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter

dette kapitel.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsatte nærmere regler for fakturakrav og regnskabsføring.”

Det betyder, at reglen i den gældende § 70, stk. 2, indsættes som § 71 a, stk. 1, den gældende § 70,

stk. 4, 1. pkt., indsættes som

§ 71 a, stk. 2,

og den gældende § 70, stk. 4, 2. pkt., indsættes som

§ 71

a, stk. 3.

Det foreslås desuden, at hjemlen til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om

regnskabsførelse præciseres, således at det af den ny § 71 a, stk. 3, fremgår, at skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring.

Forslaget har for det første til hensigt at øge gennemsigtigheden i reglerne, således at det klart

fremgår, at bestemmelserne i den gældende § 70, stk. 2 og 4, gælder uanset om der er tale om

brugte varer m.v. i § 70 eller brugte personmotorkøretøjer i § 71. For det andet medfører forslaget

en præcisering af hjemlen til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring.

Til nr. 24

Efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder momslovens § 70, stk. 2. Momslovs § 70, stk. 2, foreskriver, at når momsen beregnes

efter brugtmomsreglerne, jf. momslovens kapitel 17, må der ikke i fakturaen for den pågældende

leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes.

Det foreslås at ændre henvisningen i momslovens

§ 81, stk. 1, nr. 1,

fra en henvisning til § 70, stk.

2, til en henvisning til § 71 a, stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at det i lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås, at bestemmelsen i den

gældende § 70, stk. 2, flyttes og indsættes som stk. 1, i en ny § 71 a.

Til § 2

Det fremgår af batteriafgiftslovens § 23, 1. pkt., at virksomheder, der er registreret efter

momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige

varer ved fjernsalg, skal registreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen. Til og med den 30.

juni 2021 skulle virksomheder ikke registreres efter momslovens § 47, stk. 1, hvis den samlede

levering her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår oversteg

280.000 kr., jf. dagældende § 48, stk. 3, i momsloven, som blev ophævet fra og med den 1. juli

2021, jf. § 1, nr. 18, i lov nr. 810 af 9. juni 2020. § 1, nr. 18, i lov nr. 810 af 9. juni 2020 trådte i

kraft den 1. juli 2021, jf. bekendtgørelse nr. 1502 af 19. oktober 2020 om ikrafttræden af dele af lov

om ændring af momsloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om afgifter af spil.

Det fremgår af batteriafgiftslovens § 3, stk. 4, at hvis en dansk virksomhed udleverer varer, der

svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt, kan virksomheden undlade at lade sig

registrere som oplagshaver og betale afgift.

Det foreslås at ophæve

§ 23, 1. pkt.,

og i stedet indsætte to nye punktummer som § 23, 1. og 2. pkt.

Det følger af det foreslåede

§ 23, 1. pkt.,

at virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller

formidler salg af varer ved fjernsalg her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for

dansk moms, og hvor der af varen skal betales afgift eller dækningsafgift efter denne lov, vil skulle

registreres hos Skatteforvaltningen for betaling af afgiften.

Formålet med den foreslåede§ 23, 1. pkt., er at rette op på en utilsigtet uhensigtsmæssighed, som de

nye e-handelsregler på momsområdet medfører.

Den foreslåede § 23, 1. pkt., vil medføre, at betingelserne for, hvornår virksomheder i andre EU-

lande skal registreres for fjernsalg ved salg eller formidling af varer omfattet af afgiftspligten i

batteriafgiftsloven, ændres. Efter det foreslåede vil registreringspligten være afhængig af, hvorvidt

virksomheder fra andre EU-lande vil være betalingspligtig af dansk moms, når de sælger eller

formidler salg af varer til danske forbrugere. Det vil således ikke længere være momsregistreringen,

som er afgørende for, hvornår virksomheder i andre EU-lande skal registreres for punktafgift efter

batteriafgiftsloven.

En virksomhed fra et andet EU-land skal betale dansk moms af deres fjernsalg til danske

forbrugere, når virksomheden har et samlet fjernsalg til de øvrige EU-lande for mere end 10.000

euro årligt. Det gælder, uanset om virksomheden anvender OSS eller ej.

Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af

sælgeren eller på dennes vegne fra et andet EU-land til en privat køber i Danmark. Med den

foreslåede ændring vil formidling af varer ligeledes være omfattet af bestemmelsen. Ved formidling

af varer skal forstås, at en virksomhed ved hjælp af en elektronisk grænseflade, såsom en

markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler, forestår salg og levering af varer inden for

EU fra en virksomhed uden for EU til en forbruger i EU.

Det foreslås med

§ 23, 2. pkt.,

at § 3, stk. 4, også vil finde anvendelse for virksomheder, der bliver

omfattet af den foreslåede § 23, 1. pkt.

Formålet med det foreslåede § 23, 2. pkt., er, at valgmuligheden i § 3, stk. 4, også vil være

tilgængelig for virksomheder fra andre EU-lande, der sælger varer til Danmark ved fjernsalg.

Det foreslåede nye § 23, 2. pkt., vil medføre, at virksomheder fra andre EU-lande vil få mulighed

for at undlade at lade sig registrere og undlade at betale afgift af varer, som udleveres til Danmark

ved fjernsalg, hvis mængden af disse varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.

Danske virksomheder har samme valgmulighed, hvis mængden af varer, der er udleveret fra

virksomheden, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 30, 1. pkt., at virksomheder, der er registreret

efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal

registreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen. Til og med den 30. juni 2021 skulle

virksomheder ikke registreres efter momslovens § 47, stk. 1, hvis den samlede levering her til

landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår oversteg 280.000 kr., jf.

dagældende § 48, stk. 3, i momsloven, som blev ophævet fra og med den 1. juli 2021, jf. § 1, nr. 18,

i lov nr. 810 af 9. juni 2020. § 1, nr. 18, i lov nr. 810 af 9. juni 2020 trådte i kraft den 1. juli 2021, jf.

bekendtgørelse nr. 1502 af 19. oktober 2020 om ikrafttræden af dele af lov om ændring af

momsloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om afgifter af spil.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af bekæmpelsesmiddelafgiftslovens

§ 30, 1. pkt.,

virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til

landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal betales

afgift efter denne lov, vil skulle registreres hos Skatteforvaltningen for betaling af afgiften.

Formålet med nyaffattelsen er at rette op på en utilsigtet uhensigtsmæssighed, som de nye e-

handelsregler på momsområdet medfører.

Den foreslåede nyaffattelse af § 30, 1. pkt., vil medføre, at betingelserne for, hvornår virksomheder

i andre EU-lande skal registreres for fjernsalg ved salg eller formidling af varer omfattet af

afgiftspligten i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven, ændres. Efter det foreslåede vil registreringspligten

være afhængig af, hvorvidt virksomheder fra andre EU-lande vil være betalingspligtig af dansk

moms, når de sælger eller formidler salg af varer til danske forbrugere. Det vil således ikke længere

være momsregistreringen, som er afgørende for, hvornår virksomheder i andre EU-lande skal

registreres for punktafgift efter bekæmpelsesmiddelafgiftsloven.

En virksomhed fra et andet EU-land skal betale dansk moms af deres fjernsalg til danske

forbrugere, når virksomheden har et samlet fjernsalg til de øvrige EU-lande for mere end 10.000

euro årligt. Det gælder, uanset om virksomheden anvender OSS eller ej.

Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af

sælgeren eller på dennes vegne fra et andet EU-land til en privat køber i Danmark. Med den

foreslåede nyaffattelse vil formidling af varer ligeledes være omfattet af bestemmelsen. Ved

formidling af varer skal forstås, at en virksomhed ved hjælp af en elektronisk grænseflade, såsom en

markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler, forestår salg og levering af varer inden for

EU fra en virksomhed uden for EU til en forbruger i EU.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det fremgår af cfc-afgiftslovens § 13, at virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47,

stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer ved fjernsalg,

skal registreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen. Til og med den 30. juni 2021 skulle

virksomheder ikke registreres efter momslovens § 47, stk. 1, hvis den samlede levering her til

landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår oversteg 280.000 kr., jf.

dagældende § 48, stk. 3, i momsloven, som blev ophævet fra og med den 1. juli 2021, jf. § 1, nr. 18,

i lov nr. 810 af 9. juni 2020. § 1, nr. 18, i lov nr. 810 af 9. juni 2020 trådte i kraft den 1. juli 2021, jf.

bekendtgørelse nr. 1502 af 19. oktober 2020 om ikrafttræden af dele af lov om ændring af

momsloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om afgifter af spil.

Det fremgår af cfc-afgiftslovens § 4, stk. 6, at hvis en dansk virksomhed udleverer varer eller

udtager varer til eget brug, der svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt, kan

virksomheden undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift.

Det foreslås at ophæve § 13, 1. pkt., og i stedet indsætte to nye punktummer som § 13, 1. og 2. pkt.

Det følger af det foreslåede

§ 13, 1. pkt.,

at virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller

formidler salg af varer ved fjernsalg her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for

dansk moms, og hvor der af varen skal betales afgift efter denne lov, vil skulle registreres hos

Skatteforvaltningen for betaling af afgiften.

Formålet med nyaffattelsen er at rette op på en utilsigtet uhensigtsmæssighed, som de nye e-

handelsregler på momsområdet medfører.

Den foreslåede nyaffattelse af § 13, 1. pkt., vil medføre, at betingelserne for, hvornår virksomheder

i andre EU-lande skal registreres for fjernsalg ved salg eller formidling af varer omfattet af

afgiftspligten i cfc-afgiftsloven, ændres. Efter det foreslåede vil registreringspligten være afhængig

af, hvorvidt virksomheder fra andre EU-lande vil være betalingspligtig af dansk moms, når de

sælger eller formidler salg af varer til danske forbrugere. Det vil således ikke længere være

momsregistreringen, som er afgørende for, hvornår virksomheder i andre EU-lande skal registreres

for punktafgift efter cfc-afgiftsloven.