SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 327: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven (Regulering af antallet af cigaretter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak m.v.)

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 327
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2020-9326

Forslag

til

Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningslo-

ven

)

(Regulering af antallet af cigaretter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter og sammen-

lægning af afgiftssatserne for røgfri tobak m.v.)

§1

I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af 21. juni 2021, som ændret ved § 1 i lov nr.

1183 af 8. juni 2021 og § 3 i lov nr. 1240 af 11 juni 2021, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 3,

udgår »mindst«.

§2

I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret ved

§ 8 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 1 i lov nr. 82 af 8. juni 2021 og § 11 lov nr. 1240 af 11.

juni 2021, foretages følgende ændringer:

Overskriften

til afsnit IX affattes således:

»Afsnit IX

Afgift af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker«.

§ 13

affattes således:

»13.

Der skal af røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., betales en

afgift på 461 kr. og 37 øre pr. kg.«

Efter § 13 indsættes:

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU

om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester

(kodifikation).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 327: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven (Regulering af antallet af cigaretter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak m.v.)

»§ 13 a.

Der skal af nikotinprodukter, som ikke er afgiftspligtige efter § 13, § 13 b, stk. 1, eller

tobaksafgiftsloven betales en afgift på 5,5 øre pr. mg nikotin jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Der skal ikke betales afgift af nikotinprodukter, der er godkendt ved en markedsføringstilla-

delse efter lov om lægemidler eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabspro-

cedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler.

§ 13 b.

Der skal betales afgift af nikotinholdige væsker, jf. dog stk. 2. Afgiften betales efter følgende

satser på grundlag af den afgiftspligtige volumen:

1) Varer, hvis indhold af nikotin udgør 12 mg

1,5 kr. pr. milliliter

nikotin eller derunder pr. milliliter

2) Varer, hvis indhold af nikotin er højere end

2,5 kr. pr. milliliter

nikotin

pr.

milliliter

Stk. 2.

Der skal ikke betales afgift af følgende:

1) Nikotinholdige væsker, der er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler

eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af hu-

manmedicinske lægemidler, eller som markedsføres som medicinsk udstyr forsynet med CE-mærk-

ning i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1263 af 15. december 2008 om medicinsk udstyr.

2) Nikotinholdige væsker, der er omfattet af kapitel 5 i lov om kemikalier, og som ikke er omfattet af

lov om elektroniske cigaretter m.v.

§ 13 c.

Afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal være pakket i

detailsalgspakninger senest 1 måned efter fremstillingen af varen her i landet eller modtagelsen af

varen fra udlandet. Detailsalgspakkerne skal påføres et stempelmærke ved pakning af varen heri eller

senest ved modtagelsen fra udlandet, hvis de afgiftspligtige varer modtages fra udlandet i detailsalgs-

pakker.

Stk. 2.

Betalingen af afgiften skal ske i forbindelse med bestillingen af stempelmærker, medmindre

den registrerede oplagshaver har stillet sikkerhed efter § 13 f, stk. 1.

Stk. 3.

Afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, må i erhvervsmæssigt

øjemed alene sælges i ubrudte detailsalgspakninger.

Stk. 4.

Detailsalgspakninger med afgiftspligtige varer, som registrerede oplagshavere udleverer fra og

med den 1. juli 2022, skal være påført stempelmærker. Virksomheder, der ikke er registrerede oplag-

shavere, må ikke i erhvervsmæssigt øjemed sælge afgiftspligtige varer her i landet uden stempelmær-

ker, når der er forløbet 3 måneder fra kravet om stempelmærke efter 1. pkt. er trådt i kraft.

Stk. 5.

Virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere, må ikke opbevare afgiftspligtige varer

uden stempelmærker, når der er forløbet 4 måneder fra kravet om stempelmærke efter stk. 4, 1. pkt.

er trådt i kraft.

Stk. 6.

Afgiftspligtige varer, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempel-

mærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, må ikke sælges i erhvervsmæssigt

øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Stk. 7.

Virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere, må ikke opbevare afgiftspligtige varer,

som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er for-

løbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

§ 13 d.

Afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal i forbindelse med

stemplingen være pakket i fuldstændigt lukkede detailsalgspakninger.

Stk. 2.

Detailsalgspakninger skal være forsynet med angivelse af indholdets art, mængde og fremstil-

lerens eller den afgiftsberigtigendes navn og hjemsted.

Told- og skatteforvaltningen kan dog give tilladelse til at anvende en forhandlers navn og hjemsted

eller et anonymitetsmærke. Detailsalgspakninger med nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker

skal endvidere være forsynet med angivelse af nikotinkoncentrationen. For nikotinholdige væsker

skal afgiftsklassen desuden angives på selve stempelmærket.

Stk. 3.

Engrospakninger skal være forsynet med angivelse af indholdets art, mængden og fremstille-

rens eller importørens navn og hjemsted. Engrospakninger med nikotinprodukter og nikotinholdige

væsker skal endvidere være forsynet med angivelse af nikotinkoncentrationen.

Stk. 4.

En her i landet registreret oplagshaver, der fremstiller afgiftspligtige varer, kan af told- og

skatteforvaltningen få tilladelse til at overføre afgiftspligtige varer i engrospakninger til en anden

registreret oplagshaver.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de tekniske standarder for stempelmær-

kerne.

§ 13 e.

Virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere, må ikke modtage eller opbevare

afgiftspligtige varer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger.

§ 13 f.

Told- og skatteforvaltningen kan give registrerede oplagshavere kredit på afgiftsbetalingen

mod fuld sikkerhed, således at afgiften skal være betalt senest 1 måned efter udleveringen af stem-

pelmærkerne. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes beløbet efter opkrævningslovens § 7. Såfremt

stempelmærkerne skal påsættes pakninger i et andet EU-land, kan virksomheden få en yderligere

kredit svarende til stempelmærkernes og varernes normale forsendelsestid til og fra det pågældende

land. Forlængelse af kredittiden grundet påsætning af stempelmærker i et andet EU-land kan alene

ske efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Hvis den sidste rettidige betalingsdag efter stk. 1 er en banklukkedag, anses den førstkom-

mende bankdag som sidste rettidige betalingsdag.

Stk. 3.

Den i stk. 1 nævnte kredittid kan efter anmodning, og såfremt der er tale om særlige omstæn-

digheder, forlænges.

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte de nærmere regler for forlængelse af kredittiden.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte den yderligere kredittid til påsætning af stempelmærker i andre

EU-lande efter stk. 1, 3. pkt.

§ 13 g.

Stempelmærker fremstilles ved told- og skatteforvaltningens foranstaltning og udleveres af

told- og skatteforvaltningen til de registrerede oplagshavere, medmindre der er truffet anden aftale

med told- og skatteforvaltningen. De registrerede oplagshavere må kun benytte de stempelmærker,

som de selv har bestilt og modtaget.

Stk. 2.

Afgiften tilbagebetales for ikkebrugte stempelmærker, der tilbageleveres eller tilintetgøres.

Ligeledes tilbagebetales afgiften for stempelmærker påsat pakninger, der hos en registreret oplagsha-

ver eller under transport til og fra virksomheden er fuldstændigt tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt

tabt.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte de nærmere vilkår for tilbagebetalingen.

§ 13 h.

Det er en betingelse for at opnå registrering som oplagshaver efter § 14 a, stk. 1, for afgifts-

pligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, at virksomheden eller personen har

et lokale her i landet, som told- og skatteforvaltningen har godkendt inden registreringen. Denne be-

tingelse gælder ikke for virksomheder, der er registreret som oplagshaver efter § 14 a, stk. 8.

Stk. 2.

Oplagshavere skal holde varer, der er påsat stempelmærker, lagermæssigt adskilt fra varer, der

ikke er påsat stempelmærker.

Stk. 3.

Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne

grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varerne er

leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris),

hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken

måde betalingen er foregået. Regnskabet skal føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringslo-

ven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på virksomheder, der handler med af-

giftspligtige varer.

Stk. 4.

Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan

gøres tilgængeligt for told- og skatteforvaltningen inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvit-

terede fakturaer og fakturakopier for afgiftspligtige varer, der befinder sig på et forretningssted, skal

dog opbevares på forretningsstedet i mindst 3 måneder.

Stk. 5.

Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbe-

vares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler og

tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 2-5

fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den afgiftspligtige daglige tvangs-

bøder efter § 13 j, indtil påbuddet efterleves.

Stk. 7.

Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke

konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den på-

gældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke

efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige tvangsbøder, indtil

påbuddet efterleves.

§ 13 i.

Oplagshavere, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af

disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet med fortløbende num-

mer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og adresse,

købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.

Stk. 2.

Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed skal leverandøren udstede en

følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen

skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i mindst 3 måneder på det forretningssted, hvor salget af

de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige for-

retningssteder i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller lignende

for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler

eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 1, idet dog prisangivel-

ser kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan erstatte

en følgeseddel, hvis fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om følgende:

1) Overførelse af varer mellem registrerede oplagshavere efter § 13 d, stk. 4.

2) Fakturaudstedelse.

3) Regnskabsførelse.

Stk. 4.

I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder regn-

skabs- og fakturareglerne tilsvarende anvendelse herpå.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1,

2 og 4 fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den afgiftspligtige daglige

tvangsbøder efter § 13 j, indtil påbuddet efterleves.

Stk. 6.

Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke

konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den på-

gældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke

efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige tvangsbøder, indtil

påbuddet efterleves.

§ 13 j.

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af virksomheden eller den ansvarlige daglige

ledelse heraf daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse af påbud efter § 13 h, stk. 6 og 7, og §

13 i, stk. 5 og 6. De daglige tvangsbøder skal udgøre mindst 1.000 kr. og kan forhøjes af told- og

skatteforvaltningen med en uges skriftligt varsel.

§ 13 k.

§ 14 a, stk. 2-7, § 15, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, § 21 og § 24, stk. 1, finder ikke anvendelse for

virksomheder, der fremstiller, omhælder, ompakker, indfører eller fra udlandet modtager varer, der

skal betales afgift af efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, virksomheder, der handler med

sådanne varer, eller personer, som er i besiddelse af varerne.«

§ 14 a, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt., som nyt punktum:

»Virksomheder, der ompakker eller omhælder varer omfattet af afsnit IX, skal ligeledes registreres

som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen efter 1. pkt.«

§ 14 a, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.,«.

Efter § 14 a indsættes:

»§ 14 b.

Virksomheder, der fremstiller, ompakker, omhælder eller fra udlandet modtager varer om-

fattet af afgiftspligten i § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, kan fra og med den 1. april 2022

registrere sig som oplagshaver. Det er en betingelse for at opnå registrering som oplagshaver efter 1.

pkt., at virksomheden eller personen har et lokale her i landet, som told- og skatteforvaltningen har

godkendt inden registreringen. Virksomhederne, der efter 1. pkt. har registreret sig som oplagshaver,

kan mod fuld sikkerhed bestille stempelmærker til påsætning på detailsalgspakninger med varer om-

fattet af afgiftspligten i § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1. Detailsalgspakninger med varer, jf. §

13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, påsat stempelmærker må først udleveres fra de registrerede

oplagshavere fra og med den 1. juli 2022. Afgiften for stempelmærker udleveret til og med den 30.

juni 2022 forfalder den 1. juli 2022 og skal betales senest den 15. juli 2022. Den 15. juli 2022 anses

dermed for sidste rettidige betalingsdag. Sker betaling ikke rettidigt, forrentes beløbet efter § 7 i lov

om opkrævning af skatter og afgifter mv.

Stk. 2.

Stempelmærker bestilt efter stk. 1, 3. pkt., fremstilles ved told- og skatteforvaltningens foran-

staltning og udleveres af told- og skatteforvaltningen til de registrerede oplagshavere, medmindre der

er truffet anden aftale med told- og skatteforvaltningen. De registrerede oplagshavere må kun benytte

de stempelmærker, som de selv har bestilt og modtaget.«

Efter § 16 a indsættes:

»§ 16 b.

Varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande modtager varer

omfattet af afsnit IX, skal ved modtagelsen af varerne angive den mængde varer, hvoraf der skal

betales afgift til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.

Indbetalingen skal ske senest samtidig med indsendelsen af den i 2. pkt. nævnte angivelse. Opkræv-

ningslovens § 3, stk. 2, §§ 5-7 og § 8, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Ved indførsel af varer omfattet af afsnit IX fra steder uden for EU eller fra områder, der ikke

er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, betales afgiften ved indførslen, medmindre

varerne indføres efter reglerne i § 14 a. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4. Reg-

lerne om angivelse og betaling efter stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.«

§ 17

indsættes efter stk. 5, som nye stykker:

»Stk. 6.

Det i stk. 1, 1. pkt., nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 7.

Oplagshavere registreret for afgift efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal for hvert

kvartal i statistisk øjemed afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen om indkøb og eventuelt

videresalg af afgiftspligtige varer.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

Efter § 17 indsættes:

»§ 18.

Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes af en registreret oplagshaver på en sådan

måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk. 1, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det

skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltnin-

gen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Bestemmelserne i §§ 6, 7 og 8, nr. 2 og 3, i lov

om opkrævning af skatter og afgifter mv. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Såfremt den tilstedeværende beholdning af afgiftspligtige varer er mindre end beholdningen

efter regnskabet, svares der afgift af det manglende kvantum, jf. dog § 13 d, stk. 4, og § 24, stk. 2 og

§ 18 a.

Enhver virksomhed der overdrager, erhverver, tilegner sig, opbevarer eller anvender varer,

hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1,

skal betale afgift af varerne.

§ 18 b.

Hvis told- og skatteforvaltningen finder afgiftspligtige nikotinprodukter, hvoraf der ikke er

betalt afgift, jf. § 13 a, stk. 1, og det ikke er muligt uden nærmere undersøgelse med tilstrækkelig

sikkerhed at fastslå, hvad nikotinindholdet i varerne er, beregnes afgiften på grundlag af en nikotin-

koncentration på 7 pct. af varens vægt. Hvis told- og skatteforvaltningen uden at foretage nærmere

undersøgelser skønner, at varens faktiske indhold af nikotin er højere end 7 pct. af varens vægt, be-

regnes afgiften på grundlag af en af told- og skatteforvaltningen foretaget fastsættelse af nikotinkon-

centrationen.

Stk. 2.

Hvis told- og skatteforvaltningen finder afgiftspligtige nikotinholdige væsker, hvoraf der ikke

er betalt afgift, jf. § 13 b, stk. 1, og det ikke er muligt uden nærmere undersøgelse med tilstrækkelig

sikkerhed at fastslå, hvad nikotinindholdet i varerne er, opkræves afgiften efter satsen i § 13 b, stk. 1,

nr. 2.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis told- og skatteforvaltningen konstaterer, at der

er solgt afgiftspligtige varer, uden at der er betalt afgift, jf. § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk. 1, og det ikke

er muligt med tilstrækkelig sikkerhed at fastslå, hvad nikotinindholdet i varerne er.«

10.

§ 22, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »overtræder«: »§ 13 c, stk. 1 eller 3-7, §§ 13 d eller 13 e, § 13

h, stk. 2-5, § 13 i, stk. 1 eller 2,«.

11.

§ 22

indsættes som

stk. 5-7:

»Stk.

Ved fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 14 a, stk. 1, 1. pkt., udmåles en skærpet bøde,

når der er tale om en virksomhed, der her til landet indfører eller fra udlandet modtager varer omfattet

af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1. Det samme gælder ved overtrædelse af § 13 h, stk. 2-5, eller

§ 13 i, stk. 1 eller 2, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt

afgift efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1.

Stk. 6.

Har nogen begået flere overtrædelser af § 14 a, stk. 1, 1. pkt., når der er tale om en virksomhed,

der her til landet indfører eller fra udlandet modtager varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk. 1, samt overtrædelser af § 13 h, stk. 2-5, eller § 13 i, stk. 1 eller 2, eller forskrifter fastsat i

medfør heraf, og medfører overtrædelserne straf i form af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver

overtrædelse. Har nogen overtrådt § 14 a, stk. 1, 1. pkt., når der er tale om en virksomhed, der her til

landet indfører eller fra udlandet modtager varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, § 13 b, stk. 1, eller

har overtrådt § 13 h, stk. 2-5, eller § 13 i, stk. 1 eller 2, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én

eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne straf i

form af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat

i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller

pantlovgivningen.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.«

§3

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr.

1587 af 27. december 2019, § 6 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, lov nr. 2061 af 21. december 2020,

§ 3 i lov nr. 2226 af 29. december 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 1182 af 8. juni 2021, foretages

følgende ændring:

Bilag 1, liste A, nr. 9,

affattes således:

»9) Lov om forskellige forbrugsafgifter bortset fra afsnit IX.«

§4

I lov nr. 1182 af 8. juni 2021 om lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter og opkræv-

ningsloven (Indførelse af afgift på nikotinholdige væsker til e-cigaretter m.v.), foretages følgende

ændring:

§ 1, nr. 1-4

6-10

§ 2,

ophæves.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 2, nr. 6, træder i kraft den 1. april 2022.

Stk. 3.

§ 2, nr. 1-5 og 7-11, og § 3 træder i kraft den 1. juli 2022.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regulering af antallet af cigaretter i en pakke

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Indførelse af afgift på nikotinprodukter

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Afgift på nikotinholdige væsker

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Regulering af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker

2.5.1. Registrering, bagatelgrænse, kontrol m.v.

2.5.1.1. Gældende ret

2.5.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2. Afregning af afgift og stempelmærkeordning

2.5.2.1. Gældende ret

UDKAST

2.5.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.3. Regnskabs- og fakturabestemmelser

2.5.3.1. Gældende ret

2.5.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.4. Skærpede bøder

2.5.4.1. Gældende ret

2.5.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.5. Registrering som oplagshaver inden indførelse af stempelmærkekra-

vet

2.5.5.1. Gældende ret

2.5.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.6. Begrænsning af salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinhol-

dige væsker

2.5.6.1. Ved indførelse af afgift på nikotinprodukter og nikotinholdige væ-

sker samt sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak

2.5.6.1.1. Gældende ret

2.5.6.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.6.2. Ved fremtidige afgiftsforhøjelser

2.5.6.2.1. Gældende ret

2.5.6.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Indførelse af afgift på nikotinprodukter

3.1.2. Sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak

3.1.3. Afgift på nikotinholdige væsker

UDKAST

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslagets overordnede formål er at styrke folkesundheden i Danmark.

Lovforslaget har således til formål at gøre prisen for en pakke cigaretter

mere gennemskuelig ved at fastsætte, at cigaretter alene må sælges i pakker

med 20 stk. cigaretter, hverken færre eller flere. Det har hidtil ikke været

tilladt at have færre cigaretter end 20 stk. i en pakke for at sikre, at cigaret-

producenter ikke tager en eller to cigaretter ud af en pakke for at sløre pris-

gennemslaget fra afgiftsforhøjelser. Ud fra samme hensyn foreslås antallet

af cigaretter i en pakke nu fastsat til 20 stk., så prisen bliver endnu mere

gennemskuelig. Det foreslåede vil endvidere kunne mindske den impuls til

at ryge mere, som større cigaretpakker potentielt kan give forbrugerne.

Lovforslaget har endvidere til formål at indføre afgift på nikotinprodukter.

Initiativet fremgår som ét af syv initiativer fra regeringens handleplan om

Skærpede krav og styrket kontrol med handel af tobak.

Som det fremgår af handleplanen, er kreativiteten stor, når der udvikles nye

afhængighedsskabende nikotinprodukter. Der dukker således fortsat nye ni-

kotinprodukter op, der kan supplere eller erstatte de traditionelle tobakspro-

dukter, og som ikke er pålagt afgift, fordi de ligesom e-cigaretter ikke inde-

holder tobak.

UDKAST

Nikotin er imidlertid afhængighedsskabende og sundhedsskadeligt uanset i

hvilken form, det optræder. Regeringen ønsker derfor at lægge afgifter på

nikotinprodukter.

Forslaget skal ses i sammenhæng med indførelse af afgift på væsker til e-

cigaretter (også kaldet e-væsker), som regeringen (Socialdemokratiet), Ra-

dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet aftalte

i forbindelse med Finansloven for 2020. Det foreslås, at nikotinprodukter

reguleres på samme måde som nikotinholdige væsker.

Med lovforslaget foreslås det desuden at sammenlægge de to afgiftskatego-

rier for røgfri tobak til én. Derved opnås en enklere og mere gennemskuelig

lovgivning, hvor virksomhederne ikke længere vil skulle sondre mellem for-

skellige afgiftskategorier, som der ikke vurderes at være fagligt grundlag for

at opretholde.

Desuden foreslås, at røgfri tobak omfattes af den samme regulering som ni-

kotinprodukter og nikotinholdige væsker.

Herudover foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve de vedtagne be-

stemmelser om afgift på nikotinholdige væsker, der træder i kraft 1. juli

2022, og vedtage dem på ny. Denne del af lovforslaget indeholder ingen

materielle ændringer i forhold til de tidligere vedtagne

–

men ikke ikraft-

trådte

–

bestemmelser vedrørende afgift på nikotinholdige væsker. Forslaget

skyldes, at der lovteknisk ikke kan ændres i ikke ikrafttrådte bestemmelser.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regulering af antallet af cigaretter i en pakke

2.1.1. Gældende ret

Efter tobaksafgiftslovens § 3, stk. 1, skal pakninger med cigaretter indeholde

mindst 20 cigaretter. Der må således godt være flere end 20 cigaretter i en

pakke, men ikke færre.

Manglende overholdelse af reglen om minimumspakkestørrelse kan straffes

med bøde, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at pakninger med cigaretter fremover skal indeholde 20 stk.

cigaretter. Cigaretpakker må således fremover hverken indeholde flere eller

færre end 20 stk. cigaretter.

UDKAST

I dag sælges cigaretter i pakker med mere end 20 stk. cigaretter. Det betyder,

at producenterne har mulighed for at tage en eller to cigaretter ud af en pakke

og dermed sløre prisgennemslaget fra fremtidige afgiftsforhøjelser, herun-

der de afgiftsforhøjelser for cigaretter, som blev indført fra og med den 1.

januar 2022 med § 1, nr. 5, i lov nr. 1588 af 27. december 2019. Med det

foreslåede vil dette ikke længere være muligt, da en pakke med cigaretter

fra og med den 1. januar 2022 udelukkende må indeholde 20 stk. cigaretter.

Med det foreslåede må autoriserede oplagshavere fra og med den 1. januar

2022 ikke sælge cigaretter i pakker med flere eller færre end 20 stk. cigaret-

ter. Det betyder, at autoriserede oplagshaveres lager af cigaretter i pakker

med flere end 20 stk. cigaretter, som ikke er overgået til forbrug, det vil sige

solgt inden den 1. januar 2022, ikke må sælges fra og med den 1. januar

2022.

Manglende overholdelse af reglen om pakkestørrelse vil fortsat kunne straf-

fes med bøde, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2.

2.2. Indførelse af afgift på nikotinprodukter

2.2.1. Gældende ret

I lov om forskellige forbrugsafgifter (herefter forbrugsafgiftsloven) er der

fastsat bestemmelser om afgift på en række forskellige varer, herunder f.eks.

cigaretpapir, skrå og røgfri tobak.

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af nikotinprodukter, som ikke

indeholder tobak.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre afgift på nikotinprodukter. Baggrunden for det fore-

slåede er regeringens handleplan om Skærpede krav og styrket kontrol med

handel af tobak. I dag findes blandt andet nikotinposer, der ligner tyggeto-

bak og snus. Produktet indeholder ikke tobak men nikotin, smagsstoffer

m.v. Nikotinposer anvendes ofte på samme måde som snus og tyggetobak

ved at placere posen under læben.

Lovforslaget skal blandt andet ses i sammenhæng med lov nr. 1588 af 27.

december 2019 om forhøjelse af tobaksafgifterne, lov nr. 2071 af 21. de-

cember 2020 om udmøntning af den nationale handleplan mod børn og un-

ges rygning og lov nr. 1182 af 8. juni 2021 om indførelse af afgift på niko-

tinholdige væsker til e-cigaretter m.v., hvor regeringen sætter stærkt ind for

UDKAST

at stoppe og forebygge tobaksrygning og nikotinafhængighed, herunder

særligt i forhold til børn og unge, som er meget prisfølsomme. Ved lov nr.

2071 af 21. december 2020 blev tobakssurrogater omfattet af samme regu-

lering som tobaksvarer, hvad angår reklameregler, sponsorering, forbud

mod synlig anbringelse og fremvisning, aldersgrænse, røgfri skolematrikler

og røgfri skoletid, ligesom der skal sundhedsadvarsler på pakkerne på linje

med dem, der findes på e-cigaretter. Tobakssurrogater er i den forbindelse

defineret som et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare,

jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller en elektronisk cigaret, jf. § 2,

nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en

markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om

fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske

lægemidler. Derudover er udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sam-

men med produktet, omfattet.

Det foreslås, at der fastsættes en afgift på 5,5 øre pr. mg nikotin. Afgiften

på produktet er således proportional med indholdet af nikotin, hvilket til-

skynder forbrugeren til at anvende nikotinprodukter med et lavere indhold

af nikotin.

Ved nikotinprodukter vil skulle forstås alle produkter, der indeholder niko-

tin, og som ikke er røgfri tobak efter forbrugsafgiftslovens § 13, en nikotin-

holdig væske efter § 13 b, stk. 1, eller en tobaksvare omfattet af tobaksaf-

giftsloven. Definitionen foreslås dermed at skulle dække alle produkter, der

indeholder nikotin uanset den subjektive hensigt med brugen af nikotinpro-

duktet. Den subjektive hensigt med brugen af produktet eller den tiltænkte

anvendelse af produktet, er dermed ikke afgørende for, om produktet er af-

giftspligtigt. Det afgørende er, hvorvidt produktet indeholder nikotin. Hvis

et produkt indeholder nikotin, vil det således være omfattet af afgiftspligten,

medmindre nikotinproduktet er omfattet af de foreslåede fritagelser. Der-

med vil afgiften omfatte alle nikotinholdige produkter, der ikke er direkte

fritaget.

Det foreslås at fritage nikotinprodukter, som er godkendt ved en markeds-

føringstilladelse efter lov om lægemidler eller i medfør af EU-retlige regler

om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedi-

cinske lægemidler. Dette vil være i overensstemmelse med den øvrige af-

giftslovgivning, hvor lægemidler også er fritaget for afgift. Der kan i den

forbindelse f.eks. henvises til chokoladeafgiftsloven, hvor nikotintygge-

gummi er fritaget for afgift.

UDKAST

Det foreslås, at den nye afgift indsættes i forbrugsafgiftsloven, som i forve-

jen indeholder afgifter på blandt andet røgfri tobak og cigaretpapir. Dermed

bliver afgiften omfattet af de gældende regler i denne lov, herunder blandt

andet reglerne om registrering, kontrol og regnskab, jf. lovforslagets almin-

delige bemærkninger pkt. 2.5.1 og 2.5.2, gældende regler om straf og de i

lovforslaget foreslåede yderligere regnskabs- og straffebestemmelser, jf. de

almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3. og 2.5.4.

Erfaringsmæssigt er der svig på tobaksområdet, hvilket også forventes at

blive tilfældet for nikotinprodukter.

På baggrund af risikoen for svig foreslås det, at der indføres særlige regn-

skabs- og fakturabestemmelser og regler om skærpede bøder for overtræ-

delse af registrerings- og regnskabsreglerne og en stempelmærkeordning i

lighed med, hvad der gælder for nikotinvæsker for at mindske omgåelse af

reglerne, jf. nedenfor under lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.

2.5.2, 2.5.3 og 2.5.4.

2.3. Sammenlægning af afgift for røgfri tobak

2.3.1. Gældende ret

Efter forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales afgift af kardusskrå

og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksva-

rer m.v. Afgiften beregnes pr. kilogram og udgør 113 kr. pr. kilogram. Efter

bestemmelsens stk. 2 skal der betales afgift af anden røgfri tobak, som er

lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. Afgiften beregnes pr.

kilogram og udgør 410 kr. og 76 øre pr. kilogram.

Med Aftale om finanslov for 2020 blev regeringen, Radikale Venstre, Soci-

alistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om at forhøje afgif-

terne for tobak ad to omgange. Det er ved lov nr. 1588 af 27. december 2019

fastsat, at afgifterne for røgfri tobak

–

sammen med de øvrige tobaksafgifter

–

skal forhøjes den 1. januar 2022. Herefter udgør afgiftssatsen for kardus-

skrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om to-

baksvarer m.v. 126,93 kr. pr. kilogram og satsen for anden røgfri tobak, som

er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. udgør 461,37 kr. pr.

kilogram, jf. § 2, nr. 3, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at nyaffatte forbrugsafgiftslovens § 13, således at bestemmel-

sen, som efter gældende ret er opdelt i to afgiftskategorier med forskellig

afgiftssats, bliver slået sammen til én afgiftskategori med samme afgiftssats.

UDKAST

Det medvirker til, at afgiften både forenkles og er bedre balanceret i forhold

til den nye afgift på nikotinprodukter, og ikke giver incitament til substitu-

tion.

Det foreslås, at den nye og samlede afgiftssats fastsættes til den afgiftssats,

som fra og med 1. januar 2022 gælder for anden røgfri tobak, jf. § 2 nr. 3, i

lov nr. 1588 af 27. december 2019. Det betyder, at der efter bestemmelsen

vil skulle betales en afgift på 461 kr. og 37 øre pr. kilogram for alle typer af

røgfri tobak fra og med 1. juli 2022.

Ved røgfri tobak forstås blandt andet kardusskrå, snus til nasalt brug, tygge-

tobak og anden røgfri tobak. Med det foreslåede er ikke tiltænkt en ændring

af det afgiftspligtige vareområde for røgfri tobak, som således er uændret.

Enhver form for røgfri tobak vil med det foreslåede fremover skulle pålæg-

ges samme afgiftssats.

I forhold til afgrænsningen mellem røgfri tobak og den foreslåede afgift på

nikotinprodukter bemærkes, at røgfri tobak skal forstås som produkter, der

helt eller delvist indeholder tobak, mens nikotinprodukter skal forstås som

produkter, der hverken helt eller delvist indeholder tobak.

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. juli 2022, jf. lovforslagets

§ 5, nr. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at det kan være vanskeligt at afgøre, om

et produkt skal anses som kardusskrå, snus til nasal brug eller anden røgfri

tobak, og dermed efter hvilken afgiftssats der skal betales afgift. Med sam-

menlægningen af de to afgiftskategorier for røgfri tobak opnås en enklere

og mere gennemskuelig lovgivning, hvor virksomhederne ikke længere vil

skulle sondre mellem forskellige afgiftskategorier. Desuden vurderes der

ikke at være hensyn, der begrunder opretholdelse af differentierede afgifts-

satser.

Det foreslås, at røgfri tobak omfattes af den samme regulering som nikotin-

produkter og nikotinholdige væsker. Det skyldes blandt andet, at nikotin-

produkter såsom nikotinposer er substituerbare med røgfri tobak som f.eks.

tyggetobak, hvorfor det findes hensigtsmæssigt, at alle tre produkter (røgfri

tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker) underlægges samme re-

gulering. Med det foreslåede indføres der blandt andet særlige regnskabs-

og fakturabestemmelser og regler om skærpede bøder for overtrædelse af

registrerings- og regnskabsreglerne og en stempelmærkeordning for at

UDKAST

mindske omgåelse af reglerne. Det betyder samtidig, at reglerne for angi-

velse af afgift af røgfri tobak ændres fra og med den 1. juli 2022, således at

virksomhederne ikke længere skal indgive en månedlig angivelse, men skal

angive afgift igennem den foreslåede stempelmærkeordning, hvor angivelse

og betaling af afgiften, som udgangspunkt vil skulle ske i forbindelse med

bestilling af stempelmærker. I øvrigt henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 2.5.2, 2.5.3 og 2.5.4.

2.4. Afgift på nikotinholdige væsker

2.4.1. Gældende ret

I forbrugsafgiftsloven er der fastsat bestemmelser om afgift på en række

forskellige varer, herunder f.eks. cigaretpapir, skrå og røgfri tobak.

Ved lov nr. 1182 af 8. juni 2021 blev der indsat et nyt afsnit i forbrugsaf-

giftsloven, Afsnit IX a, Afgift af nikotinholdige væsker, som indeholder ti

nye paragraffer, §§ 13 a-13 j. Reglerne om afgift af nikotinholdige væsker

træder i kraft den 1. juli 2022.

Der skal således fra og med 1. juli 2022 betales afgift af nikotinholdige væ-

sker.

Af lovtekniske årsager foreslås de vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte,

bestemmelser om afgift af nikotinholdige væsker ophævet ved dette lov-

forslag, jf. lovforslagets § 4. Bestemmelserne foreslås genindsat ved dette

lovforslag, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og lovforslagets almindelige bemærk-

ninger pkt. 2.4.2.

Denne del af lovforslaget indeholder ingen materielle ændringer i forhold til

den vedtagne

–

men ikke ikrafttrådte - regulering af afgift på nikotinholdige

væsker. Forslaget skyldes, at der lovteknisk ikke kan ændres i ikke ikraft-

trådte bestemmelser.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre afgift på nikotinholdige væsker. Baggrunden for det

foreslåede er, at finansloven for 2020 indeholder et initiativ om indførelse

af en ny afgift på væsker til e-cigaretter. Det blev aftalt, at afgiften skulle

udgøre 2 kr. pr. milliliter e-væske. I dag findes e-væsker både med indhold

af nikotin og uden indhold af nikotin. E-væsker med nikotin kan enten være

baser uden smag eller være blandet med en væske med smag. E-væsker uden

nikotin vil typisk være væsker, som indeholder en smag, og kan blandes

med nikotinbasen, hvis brugeren ønsker nikotin i.

UDKAST

Lovforslaget skal blandt andet ses i sammenhæng med lov nr. 1588 af 27.

december 2019 om forhøjelse af tobaksafgifterne og lov nr. 2071 af 21. de-

cember 2020 om udmøntning af den nationale handleplan mod børn og un-

ges rygning, hvor regeringen sætter stærkt ind for at stoppe og forebygge

tobaksrygning og nikotinafhængighed, herunder særligt i forhold til børn og

unge, som er meget prisfølsomme. I lov nr. 2071 af 21. december 2020 for-

bydes salg af e-væsker med kendetegnende aromaer, bortset fra mentol og

tobak, i Danmark fra og med den 1. april 2021. For væsker, der er produceret

før den 1. april 2021, skal forbuddet dog først gælde fra og med den 1. april

2022.

Det foreslås, at der fastsættes to afgiftssatser. En afgift på 1,5 kr. pr. millili-

ter nikotinholdig væske, når væsken indeholder 12 mg nikotin eller derunder

pr. milliliter, og en afgift på 2,5 kr. pr. milliliter nikotinholdig væske, når

væsken indeholder over 12 mg nikotin pr. milliliter. Det foreslås at indføre

to afgiftssatser, da selve afgiften og det afgiftspligtige vareområde alene

omfatter de nikotinholdige væsker. Det betyder, at der uden differentierede

afgiftssatser ville være et afgiftsincitament for forbrugeren til at købe niko-

tinholdig væske med højt nikotinindhold, og derefter blande/fortynde væ-

sken til den ønskede koncentration. Forholdet mellem de to afgiftssatser og

koncentrationen af nikotin gør, at der ikke bliver noget afgiftsmæssigt inci-

tament til at købe en væske med 20 mg nikotin pr. milliliter og fortynde

denne frem for at købe en på 12 mg nikotin pr. milliliter.

Ved nikotinholdig væske vil skulle forstås alle nikotinholdige væsker. De-

finitionen foreslås dermed at skulle dække både nikotinholdige væsker, der

kan forbruges direkte i e-cigaretter, og nikotinholdige væsker, der kan bru-

ges til at fremstille væsker, der kan forbruges i e-cigaretter. Nikotinholdige

væsker vil således ikke nødvendigvis være e-væsker. Med den foreslåede

definition vil den subjektive hensigt med brugen af væsken eller den til-

tænkte anvendelse af væsken, ikke være afgørende for, om væsken er af-

giftspligtig. Det foreslås derfor, at det afgiftspligtige vareområde defineres

som ”nikotinholdige væsker”. Hvis en væske således indeholder nikotin, vil

den være omfattet af afgiftspligten, uanset om den kan forbruges eller er

tiltænkt forbrugt i en e-cigaret, medmindre væsken er omfattet af de fore-

slåede fritagelser. Dermed vil afgiften omfatte alle nikotinholdige væsker,

der ikke er direkte fritaget.

Det foreslås at fritage nikotinholdige e-væsker, som er godkendt ved en mar-

kedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller i medfør af EU-retlige

UDKAST

regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af human-

medicinske lægemidler, eller som markedsføres som medicinsk udstyr for-

synet med CE-mærkning i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1263

af 15. december 2008 om medicinsk udstyr. Dette vil være i overensstem-

melse med den øvrige afgiftslovgivning, hvor lægemidler også er fritaget

for afgift. Der kan i den forbindelse f.eks. henvises til chokoladeafgiftslo-

ven, hvor nikotintyggegummi er fritaget for afgift. Herudover foreslås det

at fritage nikotinholdige e-væsker, som er omfattet af kapitel 5 i lov om ke-

mikalier (herefter kemikalieloven). Der er tale om enten giftige eller meget

giftige stoffer og blandinger, som er omfattet af et regelsæt, hvor der kræves

rekvisition for at købe stofferne og blandingerne, medmindre man er direkte

fritaget for rekvisitionskravet i kemikalieloven.

Det foreslås, at den nye afgift indsættes i forbrugsafgiftsloven, som i forve-

jen indeholder afgifter på blandt andet røgfri tobak og cigaretpapir. Dermed

bliver afgiften omfattet af de gældende regler i denne lov, herunder blandt

andet reglerne om registrering, kontrol og regnskab, jf. lovforslagets almin-

delige bemærkninger pkt. 2.5.1 og 2.5.2, gældende regler om straf og de i

lovforslaget foreslåede yderligere regnskabs- og straffebestemmelser, jf. de

almindelige bemærkninger pkt. 2.5.3 og 2.5.4.

Det foreslåede afgiftsniveau vil betyde, at varernes pris i gennemsnit bliver

omtrent fordoblet. Det antages derfor, at der vil opstå et illegalt marked for

disse produkter, og at der vil være et stærkt incitament til at unddrage sig

afgift. Jo højere afgiften er, jo større er incitamentet til omgåelse af reglerne.

Herudover er der erfaringsmæssigt svig på tobaksområdet, hvilket også for-

ventes at blive tilfældet for e-væskemarkedet. E-væsker fylder ikke meget

og er lette at transportere. Selv relativt små mængder væske vil have en stor

værdi og kunne dække et stort forbrug.

Endeligt vurderes det, at der i detailleddet relativt let kan blandes (forarbej-

des eller fremstilles) e-væsker. For at elektroniske cigaretter og genopfyld-

ningsbeholdere med nikotin må markedsføres i Danmark, skal de være an-

meldt efter reglerne i lov om elektroniske cigaretter. Hvis produkterne ikke

er anmeldt, er de ikke lovlige at markedsføre. I afgiftsmæssig henseende vil

blanding af e-væsker og dermed potentielt produktion af nye e-væsker

umiddelbart betyde, at detailhandlere anses for at fremstille eller forarbejde

afgiftspligtige nikotinholdige væsker. Alle virksomheder, som vil fremstille

eller forarbejde nikotinholdige væsker, skal efter det foreslåede registreres

som oplagshaver hos Skatteforvaltningen.

UDKAST

På baggrund af ovenstående om incitamentet til omgåelse af reglerne fore-

slås det, at der indføres særlige regnskabs- og fakturabestemmelser og regler

om skærpede bøder for overtrædelse af registrerings- og regnskabsreglerne

og en stempelmærkeordning for at mindske omgåelse af reglerne, jf. neden-

for under lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2, 2.5.3 og 2.5.4.

2.4. Regulering af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væ-

sker

2.4.1. Registrering, bagatelgrænse, kontrol m.v.

2.4.1.1. Gældende ret

Virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager varer, som er af-

giftspligtige efter forbrugsafgiftsloven, herunder røgfri tobak, skal som ud-

gangspunkt registreres som oplagshavere hos Skatteforvaltningen. Skatte-

forvaltningen vil udstede et bevis for registreringen, jf. forbrugsafgiftslo-

vens § 14 a, stk. 1. Når en virksomhed er registreret, gælder der en række

regler om blandt andet angivelse og indbetaling af afgift, kontrol, hæftelse

m.v. For angivelse og indbetaling henvises der til lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 2.5.2.

I § 14 a, stk. 2, er der fastsat en bagatelgrænse for, hvornår virksomheder

kan undlade at registrere sig som oplagshavere og dermed undlade at betale

afgift. Virksomheder kan undlade at registrere sig som oplagshaver og be-

tale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke

overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regn-

skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Denne bagatelgrænse

gælder for alle afgifter omfattet af forbrugsafgiftsloven, herunder afgiften

af røgfri tobak.

I § 14 a, stk. 8, er det fastsat, at virksomheder, der er registreret efter moms-

lovens § 47, stk. 1, og som her i landet sælger afgiftspligtige varer ved fjern-

salg, skal registrere sig som oplagshaver. Det betyder, at en virksomhed, der

yder fjernsalg med f.eks. røgfri tobak, skal registreres for fjernsalg, når den

opfylder betingelserne i § 14 a, stk. 8.

Skatteforvaltningen kan tillade, at afgiftsberigtigelsen for varer omfattet af

forbrugsafgiftslovens § 3 (glødepærer m.v.) og § 11 (kaffe m.v.), og som

modtages fra udlandet i erhvervsmæssigt øjemed, afregnes efter reglerne i

lovens § 16 a, stk. 1-7. Det betyder, at virksomheder, der ikke er registrerede

som oplagshavere, men som modtager afgiftspligtige varer fra udlandet,

skal registreres som registrerede varemodtagere, jf. forbrugsafgiftslovens §

UDKAST

16 a, stk. 3. Anmeldelse til registrering sker hos Skatteforvaltningen. I prak-

sis tillader Skatteforvaltningen også, at afgiftsberigtigelsen for varer omfat-

tet af forbrugsafgiftslovens § 13 (røgfri tobak) kan ske efter § 16 a, stk. 1-7.

Efter forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 8, er der ligeledes en bagatelgrænse

for, hvornår virksomheder kan undlade at registrere sig som registrerede va-

remodtagere og dermed undlade at betale afgift. Ved indførsel eller modta-

gelse af afgiftspligtige varer kan en virksomhed undlade at registrere sig

som registreret varemodtager og undlade at betale afgift, hvis mængden af

indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke over-

stiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,

dog højst 12 på hinanden følgende måneder.

Forbrugsafgiftsloven indeholder en række bestemmelser om, hvordan afgif-

ten kontrolleres, og om Skatteforvaltningens handlemuligheder ved mang-

lende afgiftsbetaling.

For varemodtagere har Skatteforvaltningen mulighed for at pålægge virk-

somheder, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive en

angivelse og betale afgift ved varernes modtagelse, jf. § 16 a, stk. 6. Det

betyder, at den registrerede varemodtager ikke kan benytte månedsafreg-

ning, men må angive og afregne for hver enkelt forsendelse.

Skatteforvaltningen har mulighed for at udføre kontrol i medfør af lovens §

17. Skatteforvaltningen har f.eks., hvis det skønnes nødvendigt, til enhver

tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage efter-

syn af de virksomheder, der er omfattet af loven, og til at efterse virksom-

hedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale

samt korrespondance m.v., jf. § 17, stk. 1. Hvis det i stk. 1, nævnte materiale

findes elektronisk, omfatter Skatteforvaltningens adgang også dette materi-

ale, jf. stk. 6. Herudover skal leverandører af materialer eller dele til frem-

stilling af de efter loven afgiftspligtige varer efter begæring af Skatteforvalt-

ningen meddele forvaltningen oplysninger om leverancer til de i henhold til

loven afgiftspligtige virksomheder, jf. § 17, stk. 2. Efter bestemmelsens stk.

3 er virksomheder, der forhandler afgiftspligtige varer, pligtige til efter be-

gæring fra Skatteforvaltningen at meddele forvaltningen oplysninger om

indkøb af sådanne varer. Endvidere er Skatteforvaltningen berettiget til at

foretage eftersyn af varer under transport, når varerne erhvervsmæssigt sæl-

ges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end oplagsha-

vere, jf. § 17, stk. 4. Endeligt har Skatteforvaltningen, hvis det skønnes nød-

vendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang

UDKAST

til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk.

2-4 omhandlede virksomheder, jf. stk. 5. Skatteforvaltningen har herudover

mulighed for at få bistand af politiet til kontrollen efter § 17, jf. § 23.

Hvis en virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikker-

hed, jf. opkrævningslovens § 11, kan Skatteforvaltningen efter forbrugsaf-

giftslovens § 20 inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet

sikkerhed.

I forhold til hæftelse er det i § 21 fastsat, at foruden den personkreds, der er

omhandlet i opkrævningslovens § 10, hæfter de i forbrugsafgiftslovens § 16

a, stk. 3, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for

betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov. Det betyder, at ud over

selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller

lignende driver virksomheden for egen regning, hæfter også varemodtagere

og den, der er i besiddelse af varen, for betalingen af afgiften.

2.4.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller eller modtager nikotinproduk-

ter eller nikotinholdige væsker fra udlandet, skal registreres som oplagsha-

vere, jf. § 14 a, stk. 1.

Det foreslås herudover, at virksomheder, der fremstiller røgfri tobak, eller

som modtager røgfri tobak fra udlandet, vil skulle registreres som oplagsha-

vere. Virksomheder, der bliver omfattet af den nye sammenlagte afgift for

røgfri tobak, vil endvidere blive pålagt krav om regnskabsførelse, lokale-

godkendelse, stempelmærkeordning mv.

Ud over at virksomheder, der fremstiller eller modtager røgfri tobak, niko-

tinprodukter eller nikotinholdige væsker fra udlandet vil skulle registreres

som oplagshavere, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i § 14 a,

stk. 1, om, at virksomheder, som ompakker/omhælder afgiftspligtige varer

omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, (røgfri tobak,

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker), også vil skulle registreres som

oplagshavere. Ud over at udvide registreringen til også at omfatte virksom-

heder, der ompakker/omhælder røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotin-

holdige væsker, foreslås det også at indføre et krav om lokalegodkendelse,

således at en oplagshavers lokaler skal godkendes af Skatteforvaltningen,

inden virksomheden kan opnå registrering.

UDKAST

Med indsættelsen af den foreslåede afgift på henholdsvis nikotinprodukter

og nikotinholdige væsker i forbrugsafgiftsloven, vil virksomheder, der sæl-

ger afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13 a, stk. 1, og § 13 b,

stk. 1, (nikotinprodukter og nikotinholdige væsker) ved fjernsalg, skulle re-

gistreres som oplagshavere efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 8. Det

bemærkes, at det foreslåede lokalekrav, som beskrevet under lovforslagets

almindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2, ikke vil skulle finde anvendelse for

virksomheder, der er registreret som oplagshaver efter § 14 a, stk. 8. Det

bemærkes i den forbindelse, at lokalekravet alene gælder for virksomheder,

der skal registreres for afgift efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1.

Det foreslås, at oplagshaverregistreringen vil skulle være den eneste regi-

streringsmulighed. Det gælder også for røgfri tobak. Det vil således med det

foreslåede ikke længere være muligt at være registreret som varemodtager

af røgfri tobak. Dermed vil virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer

omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, fra udlandet

ikke kunne registrere sig som varemodtagere. Det betyder, at forbrugsaf-

giftslovens § 16 a foreslås ikke at skulle gælde for de foreslåede afgifter på

røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Baggrunden herfor

er, at det er fundet mest hensigtsmæssigt, at der er krav om lokalegodken-

delse m.v. Herudover er der taget udgangspunkt i reglerne for afgiften på

cigaretter og røgtobak i tobaksafgiftsloven, hvor der heller ikke er mulighed

for at registrere sig som varemodtager. Når registrering som varemodtager

ikke længere skal kunne anvendes for afgiften på røgfri tobak, og når regi-

strering som varemodtager ikke vil være mulig for de nye afgifter på hen-

holdsvis nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, vil der heller ikke være

behov for, at reglerne i § 21 om hæftelse for varemodtagere vil skulle gælde.

Det bemærkes, at det betyder, at importører af røgfri tobak således fremad-

rettet alene vil kunne registreres som oplagshavere, og at den mulighed, der

i praksis er for importører af røgfri tobak til at registrere sig som varemod-

tager fjernes.

Udover, at reglerne om varemodtagere ikke vil skulle finde anvendelse, er

der en række andre regler i forbrugsafgiftsloven, som heller ikke vil skulle

finde anvendelse. Det drejer sig blandt andet om bagatelgrænsereglen i § 14,

stk. 2.

Baggrunden herfor er blandt andet, at hvis bagatelgrænsen skulle finde an-

vendelse for den foreslåede afgift af nikotinholdige væsker, ville en virk-

UDKAST

somhed kunne indføre omkring 500 genopfyldningsbeholdere med et ind-

hold på 10 ml nikotinholdig væske pr. genopfyldningsbeholder uden at

skulle lade sig registrere. Som beskrevet ovenfor under lovforslagets almin-

delige bemærkninger pkt. 2.4.2 bliver der et stort incitament til afgiftsund-

dragelse, da afgiften er høj, og da væskerne ikke fylder meget og er lette at

transportere. Hvis bagatelgrænsen skulle finde anvendelse, ville registre-

ringskravet endvidere kunne omgås ved at indføre relativt store mængder ad

flere omgange uden at skulle lade sig registrere. Det vurderes derfor ikke

hensigtsmæssigt, at bagatelgrænsereglerne finder anvendelse for afgift på

nikotinholdige væsker efter den foreslåede § 13 b, stk. 1.

Dertil kommer, at en bagatelgrænseregel findes at være uhensigtsmæssig,

da der foreslås indført skærpede bøder for manglende registrering som op-

lagshaver i lovforslagets § 2, nr. 11. Hvis der var en bagatelgrænse, ville der

kunne opstå gråzoner for, hvornår en virksomhed reelt burde have ladet sig

registrere som oplagshaver eller ville være omfattet af den gældende baga-

telgrænseregel. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-

ninger pkt. 2.5.4 om skærpede bøder.

Endeligt foreslås det, at § 21 om hæftelse for varemodtagere og personer,

som er i besiddelse af varerne, ikke vil skulle finde anvendelse. Baggrunden

herfor er, at der ikke er behov for reglen, da den angår varemodtagere og

den, der er i besiddelse af varerne, og varemodtagerregistreringen ikke fo-

reslås at skulle finde anvendelse for afgiften på røgfri tobak, nikotinproduk-

ter eller nikotinholdige væsker. For klarhedens skyld foreslås det derfor, at

bestemmelsen ikke vil skulle finde anvendelse for afgiften på røgfri tobak,

nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Det foreslås i den forbindelse,

at der indsættes en ny bestemmelse i forbrugsafgiftsloven, hvorefter den, der

i erhvervsmæssigt øjemed overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender

afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk. 1, hvoraf der ikke er betalt afgift, skal betale afgift af varerne. Dermed

gives der hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan opkræve afgiften hos disse

virksomheder, når der findes varer, der ikke er betalt afgift af. Hæftelses-

reglen vil

–

som de øvrige hæftelsesregler i afgiftslovgivningen

–

skulle

gælde umiddelbart og i hvilket som helst led fra fremstilleren eller importø-

ren til den forretning, hvori varerne befinder sig.

2.5.2. Afregning af afgift og stempelmærkeordning

2.5.2.1. Gældende ret

Når en virksomhed er registreret for afgift efter forbrugsafgiftsloven som

enten oplagshaver eller varemodtager, gælder der en række regler om blandt

UDKAST

andet angivelse, indbetaling og godtgørelse af afgift. For reglerne om regi-

strering, kontrol og hæftelse henvises til lovforslagets almindelige bemærk-

ninger pkt. 2.5.1.

Efter gældende ret skal oplagshavere, der er registreret for afgift efter for-

brugsafgiftsloven herunder for varer omfattet af § 13 (røgfri tobak), opgøre

den afgiftspligtige mængde for afgiftsperioden på baggrund af den mængde

afgiftspligtige varer, som er udleveret fra virksomheden i afgiftsperioden,

jf. § 14 a, stk. 3. Afgiftsperioden er måneden. Det fremgår af § 14 a, stk. 6,

hvilke varer, der skal fradrages ved opgørelsen af den afgiftspligtige mænge.

Det er f.eks. varer, der leveres til en anden oplagshaver og varer, der leveres

til udlandet. Oplagshavere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive

mængden af de varer, som virksomheden skal betale afgift af, og indbetale

afgiften til Skatteforvaltningen, jf. § 15, stk. 1. Virksomheder, der er omfat-

tet af bagatelgrænsen i § 14 a, stk. 2, skal løbende føre regnskab, der doku-

menterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke

overstiger 10.000 kr. årligt, jf. § 15, stk. 3.

Herudover er oplagshavere efter § 14 a, stk. 4, berettiget til, uden at afgiften

er betalt, fra andre oplagshavere eller fra udlandet at modtage afgiftspligtige

varer. Skatteforvaltningen kan fastsætte de nærmere regler om overførsel af

varer mellem oplagshavere, jf. § 15, stk. 4.

Ved indførslen af varer fra steder uden for EU eller fra områder, der ikke er

omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, betales afgiften ved

indførslen, medmindre varerne indføres efter reglerne i § 14 a, jf. § 16 a, stk.

1. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.

Varemodtagere, der er registreret for afgift efter forbrugsafgiftsloven her-

under for varer omfattet af § 13 (røgfri tobak), skal efter udløbet af hver

afgiftsperiode angive mængden af de varer, som virksomheden har modta-

get i perioden, og indbetale afgiften til Skatteforvaltningen, jf. § 16, stk. 4.

For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i op-

krævningslovens § 9, stk. 2-4, jf. forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 5.

§ 24 regulerer afgiftsfritagelse og godtgørelse. I stk. 1, er fastsat, at afgifts-

pligtige varer, der af oplagshavere leveres til udlandet, er fritaget for afgift.

Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af af-

giftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Registre-

rede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperiode,

UDKAST

frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive

afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 16 a, stk. 4,

på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i

opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Efter stk. 2, er det fastsat, at der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller

modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser

som fastsat for afgiftsfrihed efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3. Endeligt

er det i bestemmelsens stk. 3 fastsat, at der ikke betales afgift af varer, der

leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer,

internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.

2.5.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en stempelmærkeordning for den foreslåede af-

gift på henholdsvis røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker.

Det betyder, at de almindelige afregningsregler for oplagshavere, som fast-

sat i § 14 a, stk. 3 og 6, og § 15, stk. 1, ikke længere vil skulle finde anven-

delse for afgiften på røgfri tobak, samt for de foreslåede afgifter på nikotin-

produkter eller nikotinholdige væsker. Som det fremgår i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger pkt. 2.5.1.2 foreslås det, at bagatelgrænsereglen i

§ 14 a, stk. 2, ikke skal finde anvendelse, og at det ikke skal være muligt at

lade sig registrere som varemodtager. Det betyder, at heller ikke § 15, stk.

3, (regnskabsreglen for virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsereg-

lerne) og § 16 a (reglerne om varemodtagere) vil skulle finde anvendelse.

Et stempelmærke er et mærke, der påsættes en punktafgiftspligtig vare, og

som viser, at der er betalt afgift af netop dette specifikke produkt. Ordningen

fungerer overordnet sådan, at fremstillere/importører bestiller stempelmær-

kerne hos Skatteforvaltningen. Derefter videregiver Skatteforvaltningen be-

stillingen til trykkeriet. Når stempelmærkerne er trykt, kan virksomheden

afhente stempelmærkerne eller få dem leveret. Derefter kan virksomhederne

sætte stempelmærket på deres varer, og mærket viser på den måde, at afgif-

ten er betalt. Afgiftens betaling afhænger af, hvorvidt fremstilleren/impor-

tøren har stillet sikkerhed for betalingen til Skatteforvaltningen. Ordningen

kendes fra cigaretter og røgtobak. Det bemærkes dog, at afgiften af cigaret-

ter og røgtobak er en harmoniseret afgift, mens den foreslåede afgift på røg-

fri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker vil være en national

afgift. Det betyder, at der vil være forskelle i de to ordninger, da f.eks. be-

greb som ”overgang til forbrug” ikke anvendes for de nationale afgifter,

fordi afgiften ikke vil være omfattet af de EU-harmoniserede regler for be-

taling af afgift, afgiftens forfald m.v. Dette er også årsagen til, at afgifterne

UDKAST

ikke placeres i tobaksafgiftsloven, da denne lov indeholder regler, som gæl-

der for de harmoniserede punktafgifter.

Ligesom for den gældende ordning for cigaretter og røgtobak foreslås det,

at det ikke vil være muligt for virksomheder, der alene modtager eller ind-

fører afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk.1, og §

13 b, stk.1, (røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker), at

lade sig registrere som varemodtagere. Det betyder, at Skatteforvaltningen

ikke fremadrettet kan tillade, at afgiftsberigtigelsen for varer omfattet af for-

brugsafgiftslovens § 13 (røgfri tobak) kan ske efter § 16 a, stk. 1-7.

Det vil betyde, at virksomheder og personer alene vil få mulighed for at lade

sig registrere som oplagshaver. I den gældende ordning for cigaretter og

røgtobak er det muligt at blive registreret som midlertidig varemodtager.

Denne registreringstype findes dog ikke i forbrugsafgiftsloven.

Det bemærkes, at det foreslås, at der vil kunne udmåles en skærpet bøde for

overtrædelse af registreringspligt for oplagshavere, når overtrædelsen sker i

forbindelse med indførsel af afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede §

13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, jf. lovforslagets almindelige bemærk-

ninger pkt. 2.5.4.

En stempelmærkeordning indebærer, at de registrerede oplagshavere skal

afgive en bestilling på stempelmærker hos Skatteforvaltningen. Betalingen

af afgiften vil som udgangspunkt skulle ske i forbindelse med bestillingen

af stempelmærkerne. Det foreslås dog, at virksomhederne får mulighed for

at stille sikkerhed. Sikkerhedsstillelsesordningen vil være valgfri og vil give

de omfattede virksomheder kredit for betalingen af afgiften.

Hvis en virksomhed stiller sikkerhed, vil virksomheden først indgive en be-

stilling hos Skatteforvaltningen. Herefter skal Skatteforvaltningen sikre, at

bestillingens størrelse ligger inden for den stillede sikkerhed. Herefter giver

Skatteforvaltningen trykkeriet besked om bestillingen. Når trykkeriet er

klar, giver de besked til virksomheden, der herefter afhenter stempelmær-

kerne

–

eller får dem tilsendt. Trykkeriet giver Skatteforvaltningen besked

om afhentningen/afsendelsen, og Skatteforvaltningen udfærdiger en op-

krævning af afgiften. Hvis en virksomhed vælger at stille sikkerhed, foreslås

det, at virksomheden først skal betale afgiften 1 måned efter udleveringen

af stempelmærkerne.

UDKAST

Hvis en virksomhed ikke har stillet sikkerhed, skal afgiften betales, inden

Skatteforvaltningen sender bestillingen videre til trykkeriet. Dermed sikres

det, at stempelmærkerne er betalt, inden de trykkes. Baggrunden for, at af-

giften skal betales inden bestillingen, er, at der typisk vil fremgå en række

oplysninger på stempelmærkerne, som ikke er generiske. Hvis en virksom-

hed, der ikke har stillet sikkerhed, fik trykt stempelmærker uden at betale,

ville stempelmærkerne ikke kunne bruges af andre virksomheder, hvis den

pågældende virksomhed ikke betaler og afhenter.

Formålet med, at det foreslås at indføre en stempelmærkeordning for røgfri

tobak, nikotinprodukter, og nikotinholdige væsker, er, at det forventes, at

der vil være behov for kontrolmæssig fokus på området. Det skyldes blandt

andet, at afgiften på nikotinholdige væsker er af en størrelse, som medfører,

at der forventes at komme illegal handel og det vil lette kontrollen for Skat-

testyrelsen. En stempelmærkeordning giver den bedste sikkerhed for, at der

er afregnet afgift af produkterne, da Skatteforvaltningen er inde over de en-

kelte bestillinger af stempelmærker og opkræver afgiften specifikt på bag-

grund af stempelmærkerne.

Herudover vil en stempelmærkeordning kunne give de virksomheder, der

overholder reglerne og lader sig registrere, en mulighed for over for forbru-

gerne at vise på deres produkter, at der er betalt afgift af produktet.

Udover selve bestillingen, betalingen og afhentningen foreslås det også at

stille en række krav til tidspunktet for stemplingen, selve pakningerne, op-

lysninger på pakningerne, stempelmærkerne og håndteringen af stempel-

mærkerne. Disse regler vil overordnet set svare til de gældende regler for

den tilsvarende stempelmærkeordning på cigaretter og røgtobak. Der er dog

forskelle på selve produkterne og derfor er ordningerne, oplysningerne og

kravene ikke fuldstændig ens.

Det foreslås, at stempelmærkekravet alene skal gælde for detailsalgspakker

med røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Det betyder,

at engrospakninger ikke skal stemples. Ved detailsalgspakker skal blandt

andet forstås æsker, dåser, pakker, poser, særlige genopfyldningsbeholdere,

elektroniske engangscigaretter og patroner til engangsbrug som defineret i

§ 2 i bekendtgørelse nr. 499 af 30. maj 2016 om kvalitet, mærkning, alders-

kontrolsystem og reklame m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyld-

ningsbeholdere m.v. Ved engrospakker skal blandt andet forstås dunke, fu-

stager, tanke eller andre beholdere, som ikke skal markedsføres over for for-

brugere.

UDKAST

Virksomheder, der fremstiller røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotin-

holdige væsker, kan ved fremstillingen enten pakke/hælde den røgfri tobak,

nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske direkte i detailsalgspaknin-

ger eller i engrospakninger, hvorefter varen senere ompakkes/omhældes til

detailsalgspakninger. Virksomheder, der modtager røgfri tobak, nikotinpro-

dukter eller nikotinholdige væsker, kan modtage disse varer i enten detail-

salgspakninger eller i engrospakninger, hvorefter den pågældende vare se-

nere skal ompakkes/omhældes til detailsalgspakninger.

Det foreslås, at stempelmærket skal påsættes detailsalgspakninger i forbin-

delse med, at den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væ-

ske pakkes/omhældes i detailsalgspakningerne eller senest ved modtagelsen

fra udlandet, hvis varen modtages i detailsalgspakninger. Hvis den røgfri

tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske efter fremstillingen

eller modtagelsen fra udlandet ikke forefindes i detailsalgspakninger, har

virksomheden 1 måned til at ompakke/omhælde den røgfri tobak, nikotin-

produktet eller den nikotinholdige væske til detailsalgspakninger. Når den

røgfri tobak, nikotinproduktet eller nikotinholdige væske er ompakket/om-

hældt til detailsalgspakninger, skal stempelmærket påføres ved selve pak-

ningen.

Ved stemplingen foreslås det, at den røgfri tobak, nikotinproduktet og niko-

tinholdige væske skal være pakket i fuldstændigt lukkede detailsalgspakker.

Det foreslås, at detailsalgspakningerne skal være forsynet med angivelse af

indholdets art og mængde og fremstilleren eller den afgiftsberigtigendes

navn og hjemsted. Herudover skal detailsalgspakninger med nikotinproduk-

ter eller nikotinholdige væsker være forsynet med angivelse af nikotinkon-

centrationen. Det foreslås dog, at Skatteforvaltningen skal kunne tillade, at

det er forhandlerens navn og hjemsted, der anvendes, eller at der anvendes

et anonymitetsmærke. Ved et anonymitetsmærke forstås et mærke, hvor

fremstillerens, den afgiftsberigtigendes eller forhandlerens navn og hjem-

sted ikke fremgår. Skatteforvaltningen skal tillade brugen af anonymitets-

mærker og kender derfor identiteten af virksomheden. Det vil således alene

være overfor forbrugeren, at virksomheden er anonym. For nikotinholdige

væsker foreslås det desuden, at afgiftsklassen vil skulle fremgå af stempel-

mærket.

Da stempelmærket alene skal påføres detailsalgspakker, foreslås det, at der

indføres en særlig ordning for modtagelse af engrospakninger og overførsel

UDKAST

af disse mellem oplagshavere. Det foreslås, at virksomheder vil skulle have

tilladelse til at overføre disse varer til andre oplagshavere. Dermed har Skat-

teforvaltningen mulighed for at have overblik over, hvilke virksomheder der

overfører engrospakninger, hvor der således ikke er påsat stempelmærker

og dermed ikke betalt afgift endnu. Det foreslås, at engrospakningerne skal

være forsynet med angivelse af indholdets art og mængde samt fremstille-

rens navn og hjemsted. Herudover skal engrospakninger med nikotinpro-

dukter eller nikotinholdige væsker være forsynet med angivelse af nikotin-

koncentrationen. Kravet om angivelse af fremstillerens navn og hjemsted

skal ses i sammenhæng med reglen om tilladelse til at overføre varer til an-

dre oplagshavere. Hvis Skatteforvaltningen finder engrospakninger på en

kontrol, vil oplysning om fremstillerens navn og hjemsted på engrospaknin-

gen vise, hvilken virksomhed engrospakningen kommer fra. Dermed vil

Skatteforvaltningen have mulighed for at se, hvorvidt fremstilleren har til-

ladelse til at overføre engrospakninger til andre.

Herudover foreslås det, at der indføres særlige regler om godtgørelse og til-

bagebetaling af afgift af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige

væsker. Da afgiften betales på baggrund af stempelmærket, vil tilbagebeta-

ling og godtgørelse også skulle ske på baggrund af stempelmærket. Det fo-

reslås, at afgiften af de pågældende varer vil skulle tilbagebetales for ikke-

brugte stempelmærker, der tilbageleveres eller tilintetgøres, eller i tilfælde,

hvor pakninger, der hos en registreret oplagshaver eller under transport til

og fra virksomheden bliver fuldstændigt tilintetgjort eller er gået uigenkal-

deligt tabt. Det foreslås på den baggrund, at den gældende bestemmelse i §

24, stk. 1, ikke vil skulle finde anvendelse, da fritagelse og godtgørelse af

afgiften ikke tager udgangspunkt i en stempelmærkeordning. Det foreslås

dog, at der vil skulle være afgiftsfritagelse for varer, der indføres eller mod-

tages fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som

fastsat for afgiftsfrihed efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, og for de va-

rer, der leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsenta-

tioner, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.

Det foreslås, at overtrædelse af de foreslåede regler om stempelmærkeord-

ningen, kravene til pakningerne, reglerne om overførsel af røgfri tobak, ni-

kotinprodukter eller nikotinholdige væsker m.v. straffes med bøde.

Udover afregningen i forbindelse med selve stempelmærkeordningen fore-

slås det således, at der indføres særskilte regler for angivelse og betaling i

tilfælde, hvor privatpersoner og andre ikkeerhvervsdrivende varemodtagere

enten indfører varer fra tredjelande, modtager varer fra andre EU-lande eller

UDKAST

har varer med over grænsen. Det foreslås at indsætte særskilte regler til af-

regning, angivelse og betaling af afgift i disse situationer. Afregning ved

indførslen af varer fra 3. lande vil skulle ske efter toldlovens kapitel 4. An-

givelse og betaling ved indførsel fra tredjelandet og fra andre EU-lande fo-

reslås at skulle svare til reglerne i opkrævningslovens § 9, stk. 2-4. Regule-

ringen af rejsende, som medfører varer til det danske toldområde fra et andet

sted i EU's toldområde, og varer, som sendes til privatpersoner i det danske

toldområde fra et andet sted i EU's toldområde, foreslås at blive omfattet af

toldlovens § 11.

2.5.3. Regnskabs- og fakturabestemmelser

2.5.3.1. Gældende ret

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 15, stk. 2, at oplagshavere skal føre

regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af varer, der

ikke er betalt afgift af, og udleveringen af afgiftspligtige varer. Endvidere

følger det af stk. 3, at virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsereglen

i § 14 a, stk. 2, skal føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgifts-

pligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Ende-

ligt fremgår af stk. 4, at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler

om overførelse af varer mellem oplagshavere efter § 14 a, stk. 4, fakturaud-

stedelse og regnskabsførelse. § 15, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse

for varemodtagere.

Efter gældende ret er der ikke i forbrugsafgiftsloven fastsat regler om fak-

turaudstedelse for hverken oplagshavere eller registrerede varemodtagere.

Tilsvarende er der ikke fastsat regler om fakturaer, følgesedler, kvitteringer

m.v. for virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer efter forbrugs-

afgiftsloven. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, vil blandt

andet kunne være grossister eller detailhandlere. Disse virksomheder skal

som udgangspunkt ikke registreres eller betale afgift, da de hverken indfører

eller fremstiller afgiftspligtige varer, men derimod modtager varerne, når

afgiften er afregnet af enten varemodtageren eller oplagshaveren. På den

baggrund er udgangspunktet, at der hverken stilles regnskabs- eller faktura-

betingelser for sådanne virksomheder, medmindre særlige hensyn taler her-

for.

2.5.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at de virksomheder, som skal registreres som oplagshavere for

fremstilling, indførsel eller ompakning/omhældning af afgiftspligtige varer

omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, (røgfri tobak,

UDKAST

nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker), vil skulle føre regnskab efter

de gældende regler i forbrugsafgiftsloven. Dermed vil oplagshaverne efter

det foreslåede skulle føre regnskab over fremstillingen af de pågældende

afgiftspligtige varer, tilgangen af de afgiftspligtige varer og udleveringen af

de afgiftspligtige varer, jf. forbrugsafgiftslovens § 15, stk. 2.

Herudover foreslås det blandt andet på baggrund af den forhøjede risiko for

omgåelse af afgiften på nikotinholdige væsker, jf. det ovenfor beskrevne

under lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2, at der indsættes

bestemmelser om særlige regnskabs- og fakturakrav, der skal forbedre Skat-

teforvaltningens muligheder for kontrol med røgfri tobak, nikotinprodukter

og nikotinholdige væsker. Det foreslås, at de særlige regnskabs- og faktura-

krav vil skulle rettes mod virksomheder, der er registreret for afgift af røgfri

tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, og virksomheder, der

handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker om-

fattet af den foreslåede ordning. Det vil således være virksomheder, som

fremstiller, ompakker/omhælder eller fra udlandet modtager røgfri tobak,

nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, som vil skulle registreres som

oplagshaver efter § 14 a, stk. 1. Herudover vil reglerne også skulle gælde

for de virksomheder, der handler med de pågældende afgiftspligtige varer.

Disse virksomheder er ikke omfattet af reglerne om registrering og vil blandt

andet kunne være grossister og detailhandlere, som her i landet handler med

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker til f.eks. andre

grossister eller detailhandlere eller til forbrugere.

De foreslåede bestemmelser vil således rette sig mod både de virksomheder,

der er registreringspligtige (oplagshavere), men også virksomheder, der

handler med afgiftspligtige varer (f.eks. grossister og detailhandlere).

Det foreslås konkret, at der fastsættes regnskabs- og fakturaregler med:

- Krav til løbende beholdningsregnskab i importvirksomheder og re-

gistrerede oplagshavere.

- Krav til føring af kassekladde og kasseafstemninger i alle virksom-

heder, der handler med de pågældende afgiftspligtige varer.

- Krav til udformning af faktura ved registrerede virksomheders og

importvirksomheders handel med varer, der er omfattet af den fore-

slåede ordning.

- Krav om følgeseddel ved levering af afgiftspligtige varer fra alle

virksomheder, der handler med sådanne varer.

- Krav vedrørende tilgængeligheden af regnskabsmateriale (maksi-

malt 5 hverdage) i alle virksomheder, der handler med de pågæl-

dende afgiftspligtige varer.

- Krav til opbevaring af regnskabsmateriale (mindst 5 år for alt mate-

UDKAST

riale på nær kassestrimler, som efter ansøgning til Skatteforvaltnin-

gen kun skal opbevares i 1 år) i alle virksomheder, der handler med

de pågældende afgiftspligtige varer.

De skærpede regnskabs- og fakturaregler vil medføre, at der stilles speci-

fikke krav til, at alle virksomheder, der handler med varer omfattet af de

foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk. 1, løbende og umiddelbart skal

kunne redegøre for køb og salg af disse afgiftspligtige varer. Dette kan gøres

ved forevisning af forskriftsmæssige fakturaer og/eller følgesedler og/eller

kvitteringer. Tillige stilles krav om, at virksomhederne skal kunne doku-

mentere, at der i overensstemmelse med god bogføringsskik dagligt er fore-

taget kasseafstemninger og løbende ført en kassekladde.

Det vurderes, at disse dokumenter vil være til stede som følge af anden lov-

givning, herunder blandt andet momslovens fakturaregler og reglerne i bog-

føringsloven, og handelspraksis, og at disse afstemninger vil være foretaget

i normale og lovlige situationer.

Det foreslås, at en overtrædelse af de foreslåede regnskabs- og fakturabe-

stemmelser skal kunne medføre strafansvar i form af bødestraf, der under

visse betingelser vil kunne udløse en skærpet bøde, jf. lovforslagets almin-

delige bemærkninger pkt.2.5.4 nedenfor.

2.5.4. Skærpede bøder

2.5.4.1. Gældende ret

I forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, er der hjemmel til bødestraf ved over-

trædelser nævnt i bestemmelsens nr. 1-5, hvis de begås forsætligt eller groft

uagtsomt. Efter bestemmelsens nr. 2 kan bødestraffen blandt andet anvendes

ved overtrædelse af § 16 a, stk. 3, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at erhvervs-

drivende varemodtagere skal anmelde sig hos Skatteforvaltningen, inden

varerne afsendes fra udlandet (indførsel eller import), medmindre virksom-

heden har et årligt salg svarende til en afgift på under 10.000 kr., jf. § 16 a,

stk. 8.

Det følger af § 22, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske per-

soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Reglerne om strafansvar for juridiske personer findes i straffelovens 5. ka-

pitel, hvoraf det blandt andet følger, at en juridisk person kan straffes med

bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov, jf. straffelovens § 25.

UDKAST

Efter straffelovens § 26, stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for

juridiske personer enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og an-

delsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og

statslige myndigheder, medmindre andet er bestemt. Der er ikke tale om en

udtømmende opregning. Betegnelsen juridisk person omfatter således alle

organisationsformer m.v., der kan optræde i retsforhold, uanset om de driver

kommerciel virksomhed eller er ikkeerhvervsdrivende. Efter straffelovens §

26, stk. 2, omfatter bestemmelser om strafansvar for juridiske personer end-

videre enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til

deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte selska-

ber. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

1995-96, tillæg A, side 4051ff., at det er en forudsætning for et sådant an-

svar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn til kompetence- og ansvars-

fordeling er organiseret på en sådan måde, at det findes naturligt at sidestille

virksomheden med en juridisk person, og at enkeltmandsvirksomheden på

gerningstidspunktet beskæftiger omkring 10-20 ansatte eller flere.

Det er en forudsætning for at pålægge en juridisk person strafansvar, at der

inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en

eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som så-

dan, jf. straffelovens § 27, stk. 1.

Enkeltmandsvirksomheder, der ikke beskæftiger flere end omkring 10-20

ansatte og således ikke er omfattet af reglerne i straffelovens 5. kapitel om

strafansvar for juridiske personer, kan også ifalde strafansvar, dog således

at det i denne situation er ejeren af enkeltmandsvirksomheden, der er straf-

subjekt.

Bestemmelsen om juridiske personers ansvar udelukker ikke, at der samti-

dig eller alene kan gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige

fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling og har

handlet med forsæt eller udvist grov uagtsomhed. Udgangspunktet ved valg

af ansvarssubjekt er imidlertid, at der rejses tiltale mod den juridiske person,

jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/1999.

Som eksempel på tilfælde, hvor det kan være relevant at overveje at gøre

ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, kan nævnes mindre

detailsalgsvirksomheder drevet i selskabsform, hvor ejeren af selskabet står

for den daglige drift.

UDKAST

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, at reglerne i opkrævningslovens

§§ 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af for-

brugsafgiftsloven.

Det følger af opkrævningslovens § 1, stk. 1, at loven gælder for opkrævning

af skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller

foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til

Skatteforvaltningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i

anden lovgivning eller i EU-forordninger. Endvidere følger det af stk. 3, at

loven derudover gælder for opkrævning af andre skatter og afgifter m.v. end

de i stk. 1 nævnte, i det omfang der i anden lovgivning henvises til denne

lov.

Opkrævningslovens § 18 indeholder hjemmel til, at Skatteforvaltningen

–

hvis en række nærmere angivne betingelser er opfyldt

–

kan udstede admi-

nistrative bødeforelæg. Det følger af opkrævningslovens § 18, stk. 1, 1. pkt.,

at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan

Skatteforvaltningen ved bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at sagen

kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet

frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i

tilkendegivelsen.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at retsplejelovens § 752, stk. 1, om regler

for afhøringer af sigtede finder anvendelse i sager omfattet af opkrævnings-

lovens § 18, stk. 1. Endvidere fremgår det af opkrævningslovens § 18, stk.

2, at retsplejelovens regler om kravene til indholdet af et anklageskrift finder

tilsvarende anvendelse ved udfærdigelse af bødeforelæg i sagerne.

Betales bøden i henhold til bødeforelægget i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. op-

krævningslovens § 18, stk. 3. Bøder i sager, der afgøres administrativt, op-

kræves af Skatteforvaltningen, jf. stk. 4.

Hvis betingelserne for, at sagen afsluttes af Skatteforvaltningen, ikke er til

stede, skal sagen overgives til politiet med henblik på indbringelse for ret-

ten.

Det følger af opkrævningslovens § 19, at ransagning i sager om overtrædel-

ser omfattet af opkrævningsloven sker i overensstemmelse med reglerne i

retsplejeloven i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

UDKAST

Ved lov nr. 1059 af 17. december 2002 blev en hjemmel til skærpede bøder

indsat i tobaksafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, cho-

koladeafgiftsloven og emballageafgiftsloven (herefter: colalovgivningen).

Den skærpede bødestraf anvendes, når den pågældende virksomhed grundet

manglende overholdelse af regnskabsregler ikke kan dokumentere, at der er

betalt afgift af bestemte varer (f.eks. på grund af manglende faktura eller

regnskabsrod), men hvor det er usikkert, hvor stor afgiftsunddragelsen fak-

tisk er, fordi der er tale om et øjebliksbillede (stikprøvekontrol). Ved lov nr.

408 af 8. maj 2006 blev der i colalovgivningen indsat yderligere hjemmel

til at anvende den skærpede bøde, når den pågældende ikke forud for ind-

førsel af varerne har ladet sig registrere som varemodtager, ligesom der blev

indført en hjemmel til absolut kumulation, således at bøderne for hver enkelt

overtrædelse sammenlægges, dels indenfor den enkelte lov, dels ved over-

trædelser af flere love på en gang, jf. nærmere herom nedenfor.

Overtrædelse af flere regnskabsregler i colalovgivningen betragtes som li-

geartet kriminalitet, og overtrædelse af flere regler om registrering i cola-

lovgivningen betragtes som ligeartet kriminalitet. Det betyder, at en pådømt

overtrædelse af f.eks. en regnskabsregel i én colalov ikke alene tillægges

gentagelsesvirkning ved senere overtrædelse af samme lov, men også ved

senere overtrædelse af enhver af regnskabsreglerne omfattet af colalovgiv-

ningen.

Ved lov nr. 1554 af 13. december 2016 tilkendegav Folketinget et ønske om,

at de skærpede bøder i førstegangstilfælde skulle udgøre 10.000 kr. og her-

efter skulle stige med 10.000 kr. for hver overtrædelse, jf. Folketingstidende

2016-2017, A, L 26 som fremsat, side 5 og 6. Der var således et ønske fra

Folketinget om, at bøden skulle udgøre 20.000 kr. ved andengangsovertræ-

delser, 30.000 kr. ved tredjegangsovertrædelser, 40.000 kr. ved fjerdegangs-

overtrædelser osv.

Det daværende SKAT oversendte efterfølgende en række sager til politiet

med henblik på at få fastlagt en ny bødepraksis i overensstemmelse med

Folketingets tilkendegivelse gennem en prøvesagsproces ved domstolene.

Rigsadvokaten tilkendegav den 16. november 2020, at der var gennemført

et tilstrækkeligt antal prøvesager ved domstolene til, at der var fastlagt et

ensartet bødeniveau, der i førstegangstilfælde kan danne grundlag for udste-

delse af administrative bødeforelæg.

UDKAST

Det fremgår af strafbestemmelserne i de enkelte love omfattet af colalov-

givningen, at der skal ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager,

hvor nogen har gjort sig skyldig i flere overtrædelser af den pågældende lov

omfattet af colalovgivningen eller en eller flere overtrædelser af den pågæl-

dende lov og en eller flere overtrædelser af andre skatte- og afgiftslove eller

pantlovgivningen.

Det fremgår desuden af strafbestemmelserne i de enkelte love omfattet af

colalovgivningen, at bødeudmåling efter princippet om absolut kumulation

kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Der kan både være tale om

skærpende omstændigheder og formildende omstændigheder i henhold til

straffelovens §§ 81 og 82.

Reglerne om skærpede bøder er ikke indsat i forbrugsafgiftsloven og finder

således ikke anvendelse på det afgiftspligtige vareområde efter denne lov.

2.5.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i forbrugsafgiftsloven indsættes en ny bestemmelse,

hvorefter der i visse situationer vil kunne udmåles en skærpet bøde. Det fo-

reslås, at reglerne om udmåling af skærpede bøder alene vil skulle gælde

virksomheder, der er registreret for eller handler med afgiftspligtige varer

omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, (røgfri tobak,

nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker), og altså ikke de varer, som

efter gældende ret er omfattet af forbrugsafgiftsloven.

Det foreslås, at der skal kunne udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af

§ 14 a, stk. 1, 1. pkt., om registreringspligt for oplagshavere, når overtræ-

delsen sker i forbindelse med indførsel eller modtagelse af varer fra udlandet

omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, (se lov-

forslagets almindelige bemærkninger pkt.2.5.1). Det betyder, at der vil

kunne udmåles en skærpet bøde til virksomheder, der undlader at registrere

sig som oplagshaver for røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige

væsker. Oplagshavere er virksomheder, der fremstiller røgfri tobak, nikotin-

produkter eller nikotinholdige væsker her i landet eller modtager sådanne

fra udlandet. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse om skærpede

bøder

–

i overensstemmelse med den øvrige lovgivning om skærpede bøder

–

alene vil skulle omfatte manglende registrering i forbindelse med indførsel

af varer her til landet eller modtagelse af varer fra udlandet. Såfremt en virk-

somhed fremstiller varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller

§ 13 b, stk. 1, her i landet eller ompakker eller omhælder varer fremstillet

her i landet uden at lade sig registrere, vil der alene kunne udstedes bøde

UDKAST

efter de almindelige bestemmelser i § 22, stk. 1, nr. 2. Det bemærkes herud-

over, at det foreslås, at bagatelgrænsereglen i § 14 a, stk. 2, ikke vil skulle

gælde for afgiften på røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væ-

sker, jf. den under lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede § 13 k. Det betyder, at

virksomheder ikke vil kunne undlade at registrere sig som oplagshaver og

betale afgift, hvis mængden af de indførte og modtagne varer svarer til en

afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Det er ikke kun etablerede virk-

somheder, der vil være omfattet. Det vil også kunne være en privatperson,

der i udlandet har foretaget indkøb i erhvervsmæssigt øjemed og transpor-

terer varerne her til landet.

Endvidere foreslås, at der skal kunne udmåles en skærpet bøde for overtræ-

delse af de regnskabs- og fakturabestemmelser, som foreslås at skulle gælde

for røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker (se lovforsla-

gets almindelige bemærkninger pkt.2.5.3), hvis overtrædelsen medfører, at

det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift af de pågældende

varer.

Udmålingen af en skærpet bøde for overtrædelse af regnskabs- og faktura-

bestemmelserne vil både kunne ske til de registrerede virksomheder (oplag-

shavere) og virksomheder, der handler med de afgiftspligtige varer. Det vil

f.eks. være tilfældet, hvis en oplagshaver har undladt at udstede en faktura,

jf. den i lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede § 13 i, stk. 1, og det ikke er muligt

at konstatere, hvorvidt der er betalt afgift af varerne ved udleveringen. Der-

udover vil der f.eks. kunne være tale om en detailhandler, som ved opdelin-

gen af et vareparti ikke har udstedt interne følgesedler, således at det ikke er

muligt for Skatteforvaltningen at sammenholde varerne i det enkelte ud-

salgssted med de varer, som detailhandleren købt. Hvis det i dette tilfælde

ikke er muligt at konstatere, hvorvidt der er betalt afgift, kan Skatteforvalt-

ningen udstede en skærpet bøde til detailhandleren.

Den foreslåede bestemmelse om skærpede bøder vil medføre, at der vil

kunne udmåles en skærpet bøde for overtrædelser, der svarer til de overtræ-

delser, som kan medføre en skærpet bøde i henhold til colalovgivningen, jf.

lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.2.5.4.1 ovenfor.

Det er forudsat, at bødeniveauet for skærpede bøder efter den foreslåede §

22, stk. 5, vil skulle svare til det bødeniveau, som Folketinget ved lov nr.

1554 af 13. december 2016 forudsatte skulle gælde for skærpede bøder i

henhold til colalovgivningen, jf. Folketingstidende 2016-2017, A, L 26 som

UDKAST

fremsat, side 5 og 6, og som er anvendt i en række gennemførte prøvesager,

jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.2.5.4.1 ovenfor.

Det er således forudsat, at bøden vil skulle udgøre 10.000 kr. i tilfælde, hvor

der første gang begås en overtrædelse omfattet af bestemmelsen om skær-

pede bøder, forudsat at den pågældende ikke tidligere

–

i form af et vedtaget

bødeforelæg eller ved dom

–

har fået en skærpet bøde for overtrædelse af

colalovgivningen, jf. nærmere herom nedenfor. Det er forudsat, at bøden vil

skulle stige med 10.000 kr. for hver efterfølgende ligeartede overtrædelse af

denne lov, dvs. at den pågældende igen overtræder pligten til at registrere

sig som oplagshaver, når overtrædelsen sker i forbindelse med indførelse af

varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, eller

igen overtræder de regnskabs- og fakturabestemmelser, som foreslås at

skulle gælde for nikotinholdige væsker, hvis overtrædelsen medfører, at det

ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift af de pågældende væsker.

Bøden vil således skulle udgøre 20.000 kr. i andengangstilfælde, 30.000 kr.

i tredjegangstilfælde, 40.000 kr. i fjerdegangstilfælde osv. Det er forudsat,

at der også vil være tale om et gentagelsestilfælde, hvis den pågældende

begår en overtrædelse omfattet af den foreslåede § 22, stk. 5, om skærpede

bøder og tidligere har fået en eller flere skærpede bøder for ligeartede over-

trædelser af colalovgivningen. Hvis den pågældende f.eks. får en skærpet

bøde for overtrædelse af chokoladeafgiftslovens regnskabsregler, vil en ef-

terfølgende overtrædelse af regnskabsreglerne omfattet af den foreslåede §

22, stk. 5, om skærpede bøder udgøre et andengangstilfælde, der således vil

kunne udløse en bøde på 20.000 kr. Hvis den pågældende får bøden på de

20.000 kr. og herefter begår endnu en overtrædelse af regnskabsreglerne

omfattet af den foreslåede § 22, stk. 5, om skærpede bøder, vil der være tale

om et tredjegangstilfælde, der således vil kunne udløse en bøde på 30.000

kr. Samme gentagelsesvirkning vil gøre sig gældende, hvis den pågældende

får en skærpet bøde for overtrædelse af colalovgivningens regler om regi-

strering og efterfølgende begår en overtrædelse af registreringsreglerne om-

fattet af den foreslåede § 22, stk. 5, om skærpede bøder.

Tilsvarende er det forudsat, at der også ved overtrædelser omfattet af be-

stemmelser om skærpede bøder i colalovgivningen vil være tale om et gen-

tagelsestilfælde, hvis den pågældende tidligere har fået en skærpet bøde for

overtrædelse af ligeartede bestemmelser omfattet af den foreslåede § 22, stk.

5. Hvis den pågældende får en skærpet bøde for overtrædelse af regnskabs-

reglerne omfattet af den foreslåede § 22, stk. 5, i forbrugsafgiftsloven, vil

en efterfølgende overtrædelse af regnskabsreglerne f.eks. omfattet af be-

UDKAST

stemmelsen om skærpede bøder i chokoladeafgiftsloven udgøre et anden-

gangstilfælde, der således vil kunne udløse en bøde på 20.000 kr. Hvis den

pågældende får bøden på de 20.000 kr. og herefter begår en overtrædelse af

regnskabsreglerne f.eks. omfattet af bestemmelsen om skærpede bøder i to-

baksafgiftsloven, vil der være tale om et tredjegangstilfælde, der således vil

kunne udløse en bøde på 30.000 kr. Samme gentagelsesvirkning vil gøre sig

gældende, hvis den pågældende får en skærpet bøde for overtrædelse af re-

gistreringsreglerne omfattet af den foreslåede § 22, stk. 5, om skærpede bø-

der og efterfølgende begår en overtrædelse af colalovgivningens regler om

registrering, der er omfattet af reglerne om skærpede bøder.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 6, at der skal ske en sammenlægning af

bøderne efter princippet om absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sa-

ger, hvor nogen har gjort sig skyldig i flere overtrædelser omfattet af den

foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 5, om skærpede bøder eller en eller flere

overtrædelser af denne bestemmelse og andre skatte- og afgiftslove eller

pantlovgivningen.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 7, at sammenlægning af bødestraffen efter

princippet om absolut kumulation efter det foreslåede stk. 6, 1. og 2. pkt.,

vil kunne fraviges, når særlige grunde taler herfor. Sådanne særlige grunde

vil kunne være skærpende eller formildende omstændigheder i henhold til

straffelovens §§ 81 og 82.

Juridiske personer, der begår overtrædelser omfattet af den foreslåede be-

stemmelse i forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 5, vil kunne ifalde bødestraf

herfor efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. forbrugsafgiftslovens § 22,

stk. 4.

De straffeprocessuelle regler i opkrævningslovens §§ 18 og 19 vil gælde ved

behandlingen af straffesager om overtrædelse af bestemmelserne. Skattefor-

valtningen vil således have kompetence til at afslutte disse straffesager ved

bødeforelæg, såfremt betingelserne nævnt i § 18, stk. 1, er opfyldt, ligesom

reglerne i § 18, stk. 2-4, og § 19 vedrørende behandlingen m.v. af disse sager

vil finde anvendelse.

2.5.5. Registrering som oplagshaver inden indførelse af stempelmærke-

kravet

2.5.5.1. Gældende ret

UDKAST

Efter gældende ret skal virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet mod-

tager nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, ikke lade sig registrere.

Der er heller ikke krav om stempelmærker eller afregning af afgift.

De virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager nikotinproduk-

ter eller nikotinholdige væsker, er således ikke registreret for punktafgift hos

Skatteforvaltningen.

Røgfri tobak er afgiftspligtigt efter forbrugsafgiftslovens § 13. For virksom-

heder, der fremstiller eller fra udlandet modtager røgfri tobak, er der derfor

krav om registrering. Virksomhederne skal som udgangspunkt registreres

som oplagshaver efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1, men kan i praksis

også registreres som varemodtagere, hvis virksomheden alene modtager va-

rer fra udlandet, jf. § 16 a, stk. 3. Virksomhederne angiver og betaler afgiften

hver måned efter opkrævningslovens regler. Virksomhederne er således om-

fattet af en angivelsesordning, og der er ikke krav om stempelmærke.

2.5.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår under lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.2.5.2

foreslås det, at der indføres en stempelmærkeordning. Dette betyder, at når

stempelmærkekravet bliver indført den 1. juli 2022, vil der skulle påsættes

stempelmærker på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker,

som sælges her i landet. Stempelmærkerne vil alene kunne bestilles af de

registrerede oplagshavere. Det betyder, at virksomheder, der fra og med den

1. juli 2022 fremstiller eller fra udlandet modtager nikotinprodukter eller

nikotinholdige væsker, vil skulle registrere sig hos Skatteforvaltningen som

oplagshavere

–

ligesom det gælder for røgfri tobak. For at opnå registrering

som oplagshaver foreslås det, at der stilles krav om lokalegodkendelse.

Dette skyldes, at oplagshavere både kan have varer, der er betalt afgift af,

og varer, hvor afgiften endnu ikke er betalt.

Der vil derfor være en lang proces fra tidspunktet, hvor virksomheden an-

søger om registrering, til at denne kan få udleveret stempelmærker.

Blandt andet på den baggrund foreslås det, at der indsættes en bestemmelse

om, at virksomhederne allerede fra og med den 1. april 2022 vil kunne lade

sig registrere som oplagshavere. Derved kan virksomhederne få igangsat

processen med registrering, inden indførelse af afgift på nikotinprodukter

og nikotinholdige væsker. Det foreslås, at denne del af loven træder i kraft

den 1. april 2022.

UDKAST

Herudover foreslås det, at der gives mulighed for, at der kan bestilles og

udleveres stempelmærker til røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinhol-

dige væsker mod fuld sikkerhed, inden afgifternes og stempelmærkekravets

indførelse. Dermed kan virksomheder, som allerede er registreret som op-

lagshaver for røgfri tobak, eller som er blevet registreret som oplagshaver

for røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, gøre deres

afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk. 1, klar til 1. juli 2022. Det bemærkes, at de stemplede detailsalgspak-

ninger ikke må udleveres før den 1. juli 2022. Denne del af loven foreslås at

træde i kraft den 1. april 2022.

Endeligt foreslås det, at virksomheder, der benytter muligheden for at be-

stille stempelmærker mod fuld sikkerhed, inden afgifternes og stempelmær-

kekravets indførelse, først vil skulle betale den pågældende afgift den 1. juli

2022. Dermed opkræves der ikke afgift for nikotinprodukter og nikotinhol-

dige væsker, før disse varer bliver afgiftspligtige, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Herudover opkræves afgiften for røgfri tobak først igennem stempelmærke-

ordningen, når sammenlægningen af afgiftssatsen i den foreslåede § 13 træ-

der i kraft, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

2.5.6. Begrænsning af salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotin-

holdige væsker

2.5.6.1. Ved indførelse af afgift på nikotinprodukter og nikotinholdige

væsker, samt sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak

2.5.6.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der ikke begrænsninger i salg af røgfri tobak, nikotin-

produkter eller nikotinholdige væsker på Skatteministeriets ressort.

For så vidt angår gældende ret om bestemmelser om straf i forbrugsafgifts-

loven, herunder om Skatteforvaltningens adgang til at afslutte straffesager

administrativt ved bødeforelæg og muligheden for at pålægge juridiske per-

soner strafansvar, henvises til pkt. 2.5.4.

2.5.6.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

For at de foreslåede afgifter vil kunne slå igennem i prisen på nikotinpro-

dukter og nikotinholdige væsker hurtigt efter afgifternes indførelse og for så

vidt angår røgfri tobak hurtigt efter sammenlægningen af afgiftssatserne, fo-

reslås det, at der indføres et forbud mod at sælge røgfri tobak, nikotinpro-

dukter og nikotinholdige væsker, der ikke er påført stempelmærker, når der

er forløbet 3 måneder efter afgifternes og sammenlægningens indførelse.

UDKAST

Det foreslås desuden, at der indføres et forbud mod opbevaring af røgfri

tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker i detailhandlen og hos

grossister, der ikke er påført stempelmærker, når der er forløbet 4 måneder

efter afgifternes og sammenlægningens indførelse. Forbuddet mod opbeva-

ring omfatter endvidere virksomheder, der tidligere har været registreret

som varemodtager for røgfri tobak, og som ikke har ladet sig registrere som

oplagshaver.

Det foreslås, at det skal kunne medføre bødestraf, hvis forbuddet overtrædes

forsætligt eller groft uagtsomt.

Det er forudsat, at bødeniveauet vil skulle udgøre 10.000 kr. pr. overtræ-

delse.

Det er forudsat, at bødeniveauet på de 10.000 kr. skal gælde, uanset om der

er tale om et førstegangs- eller gentagelsestilfælde. Det er endvidere forud-

sat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, således at

der ved overtrædelser af bestemmelserne udmåles en bøde på 10.000 kr. for

hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én

eller flere sager.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det

enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-

veau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den kon-

krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. her-

ved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapi-

tel.

Juridiske personer, der begår overtrædelserne, vil kunne pålægges bødestraf

herfor efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. forbrugsafgiftslovens § 22,

stk. 4.

De straffeprocessuelle regler i opkrævningslovens §§ 18 og 19 vil gælde ved

behandlingen af sager om overtrædelse af forbuddet, jf. forbrugsafgiftslo-

vens § 22 a. Dette vil blandt andet medføre, at Skatteforvaltningen

–

hvis en

række nærmere angivne betingelser er opfyldt

–

vil kunne udstede admini-

strative bødeforelæg om overtrædelse af forbuddet.

2.5.6.1. Ved fremtidige afgiftsforhøjelser

2.5.6.1.1. Gældende ret

UDKAST

Efter gældende ret er der ikke begrænsninger i salg af røgfri tobak, nikotin-

produkter eller nikotinholdige væsker på Skatteministeriets ressort. For be-

skrivelse af gældende ret om bødestraf henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt.2.5.4.

2.5.6.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

For at eventuelle fremtidige afgiftsforhøjelser af de foreslåede afgifter på

røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker vil kunne slå igen-

nem i prisen på de pågældende varer hurtigt efter en afgiftsforhøjelse, fore-

slås det, at det alene skal være tilladt at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter

og nikotinholdige væsker med stempelmærker, der var gældende før en af-

giftsforhøjelses ikrafttræden, i en begrænset periode på 3 måneder fra af-

giftsforhøjelsen er trådt i kraft. Det foreslås desuden, at det alene skal være

tilladt at opbevare røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker

med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræ-

den, i en begrænset periode på 4 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i

kraft.

Endeligt foreslås, at overtrædelse af disse regler straffes med bøde. For en

beskrivelse af bødeniveauet henvises til de specielle bemærkninger til lov-

forslagets § 2, nr. 10.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Indførelse af afgift på nikotinprodukter

Forslaget om at indføre en afgift på nikotinprodukter på 5,5 øre pr. mg ni-

kotin skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et varigt umiddelbart

provenu på ca. 160 mio. kr. (2021-niveau) og et provenu efter tilbageløb og

adfærd på ca. 130 mio. kr.,

jf. tabel 3.1.

Finansårsvirkningen i 2022 skønnes

at udgøre ca. 25 mio. kr., idet ændringen foreslås at træde i kraft den 1. juli

2022, og forbuddet mod salg af nikotinprodukter uden stempelmærker fore-

slås at skulle træde i kraft fra og med den 1. oktober 2022.

Tabel 3.1. Provenumæssige konsekvenser ved indførelse af en afgift på nikotinpro-

dukter på 5,5 øre pr. mg nikotinindhold

Finansår

Mio. kr. (2021-niveau)

2022 2023

2024

2025 Varigt 2022

Umiddelbar virkning

35 140

150

160

Virkning efter tilbageløb

35 140

150

160

155

Virkning efter tilbageløb og adfærd

25 115

125

130

UDKAST

Anm.: Afgiften træder i kraft den 1. juli 2022. Efter 2025 er det beregningsteknisk forudsat, at provenuet vokser med BNP, hvilket

indebærer en indeksering af afgifterne og realvækst i grundlaget. Afrundet til nærmeste 5 mio. kr.

Indførelsen af en afgift på nikotinprodukter skønnes at medføre et fald i det

indenlandske salg af nikotinposer. Faldet i det indenlandske salg afspejler et

fald i forbruget af nikotinposer, og at der vil opstå grænsehandel. Derudover

forventes det, at afgiften på nikotinprodukter vil give anledning til, at en

mindre del af forbruget af nikotinposer skifter til tobaksprodukter (substitu-

tion).

De provenumæssige konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed.

Det skyldes blandt andet, at nikotinposer kun har været på markedet i et par

år, hvilket indebærer, at flere forhold omkring salget af nikotinposer ikke er

velbelyste. Provenuet vil afhænge af udbredelsen af nikotinposer, om pro-

duktet fortrænger traditionelle tobaksprodukter, og i hvilket omfang afgiften

medfører traditionel grænsehandel, e-grænsehandel og ulovlig handel.

3.1.2. Sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak

Forslaget om at sammenlægge de to afgiftskategorier for røgfri tobak i for-

brugsafgiftsloven skønnes med usikkerhed at indebære et varigt umiddelbart

provenu på ca. 15 mio. kr. (2021-niveau) og et provenu efter tilbageløb og

adfærd på ca. 10 mio. kr.,

jf. tabel 3.2.

Finansårsvirkningen i 2022 i skønnes

at udgøre ca. 5 mio. kr., idet ændringen foreslås at træde i kraft fra og med

den 1. juli 2022.

Tabel 3.2. Provenumæssige konsekvenser ved sammenlægning af afgiftskategorier

for røgfri tobak

Finansår

Mio. kr. (2021-niveau)

2022 2023

2024

2025 Varigt 2022

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Anm.: Afgiften træder i kraft den 1. juli 2022. Der forudsættes realvækst i grundlaget frem til 2025. Efter 2025 er det beregningsteknisk

forudsat, at provenuet vokser med BNP, hvilket indebærer en indeksering af afgifterne og realvækst i grundlaget. Afrundet til nærmeste

5 mio. kr.

Sammenlægningen af de to afgiftskategorier skønnes at medføre et fald i det

indenlandske salg af røgfri tobak, herunder som følge af grænsehandel.

3.1.3. Afgift på nikotinholdige væsker

Indledningsvis bemærkes, at afgiften af nikotinholdige væsker blev vedtaget

ved lov nr. 1182 af 8. juni 2021, men at afgiften af lovtekniske årsager fo-

reslås ophævet og vedtaget på ny ved dette lovforslag jf. lovforslagets § 2,

UDKAST

nr. 3-11, og § 4. Det medfører ingen økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige, at de vedtagne - men ikke ikrafttrådte - bestemmelser om afgift på

nikotinholdige væsker foreslås ophævet og vedtaget på ny. Dette lovforslag

ændrer med andre ord ikke de økonomiske konsekvenser for det offentlige

ved indførelse af afgift på nikotinholdige væsker, som anført i forbindelse

med vedtagelsen af lov nr. 1182 af 8. juni 2021, jf. Folketingstidende 2020-

21, A, L 217, s. 15 og 16. Nedenstående gengiver derfor blot de tidligere

anførte økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om at indføre en afgift på nikotinholdige væsker, hvor væsker med

en nikotinkoncentration på 12 mg pr. milliliter og derunder pålægges en af-

gift på 1,5 kr. pr. milliliter, mens væsker med en koncentration over 12 mg

pr. milliliter pålægges en afgift på 2,5 kr. pr. milliliter skønnes med betyde-

lig usikkerhed at indebære et varigt umiddelbart provenu på ca. 110 mio. kr.

(2021-niveau) og et provenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 50 mio. kr.,

jf. tabel 3.3.

Finansårsvirkningen i 2022 skønnes at udgøre ca. 10 mio. kr.,

idet ændringen foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022, og forbuddet mod

salg af nikotinholdig væske uden stempelmærker træder i kraft fra og med

den 1. oktober 2022.

Tabel 3.3. Provenumæssige konsekvenser ved indførelse af en afgift med to satser på

nikotinholdige væsker på henholdsvis en lav sats på 1,5 kr. pr milliliter væske med

en nikotinkoncentration til og med 12 mg pr. milliliter og en høj sats på 2,5 kr. pr.

milliliter væske med en nikotinkoncentration over 12 mg pr. milliliter

Finansår

Mio. kr. (2021-niveau)

2022 2023

2024

2025 Varigt 2022

Umiddelbar virkning

30 120

110

Virkning efter tilbageløb

30 120

110

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Anm.: Afgiften træder i kraft den 1. juli 2022. Der forudsættes ingen indeksering eller vækst i grundlaget frem til 2025. Efter 2025 er det

beregningsteknisk forudsat, at provenuet vokser med BNP, hvilket indebærer en indeksering af afgifterne og realvækst i grundlaget.

Afrundet til nærmeste 10 mio. kr.

Indførelsen af en afgift på nikotinholdige væsker skønnes at medføre et væ-

sentligt fald i det indenlandske salg af nikotinholdige væsker. Faldet i det

indenlandske salg afspejler et fald i forbruget af nikotinholdige væsker, og

at der vil opstå grænsehandel og illegal handel. Derudover forventes det, at

afgiften på nikotinholdige væsker vil give anledning til, at en del af forbru-

get skifter til andre tobaksprodukter (substitution).

De provenumæssige konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed.

Det skyldes blandt andet, at e-cigaretter og e-væsker ikke har været på mar-

kedet i særligt lang tid, hvilket indebærer, at flere forhold omkring salget af

e-væsker ikke er velbelyste. Derudover skønnes den foreslåede afgift inkl.

UDKAST

moms at medføre, at prisen på nikotinholdige væsker i gennemsnit vil blive

omtrent fordoblet. De afledte forbrugs- og grænsehandelseffekter stiger med

størrelsen på afgiften, og det må forventes, at adfærdseffekterne vil være

betydelige. Der er imidlertid betydelig usikkerhed forbundet med at skønne

over konsekvenserne ved så store afgiftsforhøjelser.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatte-

forvaltningen på 7,2 mio. kr. i 2022, 6,3 mio. kr. årligt i 2023-2025 og 6,2

mio. kr. årligt fra og med 2026. Udgifterne kan primært henføres til admi-

nistration af stempelmærker og kontrol.

Det bemærkes, at afgiften af nikotinholdige væsker blev vedtaget ved lov

nr. 1182 af 8. juni 2021, men at afgiften af lovtekniske årsager foreslås op-

hævet og vedtaget på ny ved dette lovforslag jf. lovforslagets § 2, nr. 3-11,

og § 4. Det har ingen implementeringsmæssige konsekvenser for det offent-

lige, at de vedtagne - men ikke ikrafttrådte - bestemmelser om afgift på ni-

kotinholdige væsker foreslås ophævet og vedtaget på ny. Dette lovforslag

ændrer med andre ord ikke de implementeringsmæssige konsekvenser for

det offentlige ved indførelse af afgift på nikotinholdige væsker, som anført

i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 1182 af 8. juni 2021, jf. Folketings-

tidende 2010-21, A, L 217, s. 16.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være overholdt.

Dette skyldes først og fremmest, at der er tale om enkle og klare regler, hvor

afgifterne på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker er af-

grænset på et objektivt grundlag, så det afgiftspligtige vareområde er klart

afgrænset. Herudover er der er tale om ændringer og indførelse af afgifter i

Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer og dermed anvendes den ek-

sisterende infrastruktur i Skatteforvaltningen. Lovforslaget medfører bl.a.,

at der skal indføres to nye afgifter på henholdsvis nikotinprodukter og niko-

tinholdige væsker. Dette nødvendiggør, ændringer i Skatteforvaltningens

eksisterende systemer, herunder Skattekontoen, SAP PS, Erhvervssystemet

og Ny TastSelv Erhverv. Endeligt er der foreslået indført skærpede regler

om regnskab, faktura og en stempelmærkeordning for røgfri tobak og niko-

tinprodukter, hvilket skal være med til at forebygge afgiftsunddragelse.

Kontrollen af afgifterne gennemføres ud fra risiko og væsentlighed med ud-

gangspunkt i Skatteforvaltningens viden og data på området.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

UDKAST

Den foreslåede afgift på nikotinprodukter og sammenlægningen af afgifts-

satserne for røgfri tobak vil give en umiddelbar afgiftsbelastning for er-

hvervslivet svarende til det umiddelbare provenu, som dog må forventes

overvæltet til forbrugerne i form af højere priser. Afgiften ventes at medføre

et fald i det indenlandske salg.

Det bemærkes, at afgiften af nikotinholdige væsker blev vedtaget ved lov

nr. 1182 af 8. juni 2021, men at afgiften af lovtekniske årsager foreslås op-

hævet og vedtaget på ny ved dette lovforslag jf. lovforslagets § 2, nr. 3-11,

og § 4. Det medfører ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, at

de vedtagne - men ikke ikrafttrådte - bestemmelser om afgift på nikotinhol-

dige væsker foreslås ophævet og vedtaget på ny. Dette lovforslag ændrer

med andre ord ikke de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. ved

indførelse af afgift på nikotinholdige væsker, som anført i forbindelse med

vedtagelsen af lov nr. 1182 af 8. juni 2021, jf. Folketingstidende 2010-21,

A, L 217, s. 16.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. De

administrative konsekvenser består hovedsageligt i, at fabrikanter og impor-

tører af visse produkter skal påføre produkterne stempelmærker forud for

markedsføring. Det forventes, at påføring af stempelmærker vil indgå i en

automatiseret proces, hvorfor omkostningerne består i omstillingsomkost-

ninger. Kravet om påføring af stempelmærker skal efterleves af producenter

og importører af røgfri tobak og nikotinprodukter.

Det bemærkes, at afgiften af nikotinholdige væsker blev vedtaget ved lov

nr. 1182 af 8. juni 2021, men at afgiften af lovtekniske årsager foreslås op-

hævet og vedtaget på ny ved dette lovforslag jf. lovforslagets § 2, nr. 3-11,

og § 4. Det medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v., at de vedtagne - men ikke ikrafttrådte - bestemmelser om afgift på

nikotinholdige væsker foreslås ophævet og vedtaget på ny. Dette lovforslag

ændrer med andre ord ikke de administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v. ved indførelse af afgift på nikotinholdige væsker, som anført i forbin-

delse med vedtagelsen af lov nr. 1182 af 8. juni 2021, jf. Folketingstidende

2010-21, A, L 217, s. 16.

De samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet ved dette lov-

forslag vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nær-

mere.

UDKAST

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være rele-

vante, idet lovforslaget ikke påvirker virksomhederne i at teste, udvikle og

anvende nye digitale forretningsmodeller.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har administrative konsekvenser for borgerne i det omfang, bor-

gerne indfører eller modtager afgiftspligtige varer omfattet af forbrugsaf-

giftslovens § 13, § 13 a, stk.1, eller § 13 b, stk.1, (røgfri tobak, nikotinpro-

dukter og nikotinholdige væsker) fra udlandet. I disse situationer vil borge-

ren skulle angive den afgiftspligtige mængde og betale afgiften af varerne,

dog alene i det omfang sælgeren ikke er registreret som oplagshaver for

fjernsalg og derfor står for betalingen af afgiften.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 17. september 2021 til

og med den 15. oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndighe-

der og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Astma-Allergi Danmark, BECIG, borger- og retssikkerhedsche-

fen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, DADAFO, Dansk Erhverv, Dan-

ske Advokater, De Samvirkende Købmænd, DI, Digitaliseringsstyrelsen,

Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Forenin-

gen Danske Revisorer, FSR

–

danske revisorer, Justitia, Kraka, Kræftens

Bekæmpelse, Landsskatteretten, Lungeforeningen, Lægeforeningen, Niko-

tinbranchen, Nærbutikkernes Landsforening, Skatteankestyrelsen, SRF

Skattefaglig Forening, Tobaksindustrien og Tobaksproducenterne.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

UDKAST

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Forslaget om en afgift på nikotinpro- Ingen

dukter skønnes at indebære at varigt

provenu på ca. 130 mio. kr. efter til-

bageløb og adfærd.

Forslaget om en sammenlægning af

de to afgiftskategorier for røgfri to-

bak skønnes at indebære at varigt

provenu på ca. 10 mio. kr. efter tilba-

geløb og adfærd.

Lovforslaget vurderes at medføre

administrative omkostninger for

Skatteforvaltningen på 7,2 mio. kr.

i 2022, 6,3 mio. kr. årligt i 2023-

2025 og 6,2 mio. kr. årligt fra og

med 2026. Udgifterne kan primært

henføres til administration af stem-

pelmærker og kontrol.

Implemente-

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen

Forslaget forventes at medføre en

umiddelbar merudgift for erhvervs-

livet svarende til det umiddelbare

merprovenu, som dog ventes over-

væltet til forbrugerne i form af hø-

jere priser.

Lovforslaget vurderes at medføre

administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Disse konsekvenser

vurderes at være under 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres nær-

mere.

Forslaget har administrative konse-

kvenser for borgerne i det omfang,

borgerne indfører eller modtager

afgiftspligtig e varer omfattet af §

13, § 13 a, stk.1, eller § 13 b, stk.1,

(røgfri tobak, nikotinprodukter og

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

UDKAST

nikotinholdige væsker) fra udlan-

det. I disse situationer vil borgeren

skulle angive den afgiftspligtige

mængde og betale afgift af varerne.

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter tobaksafgiftslovens § 3, stk. 1, skal pakninger med cigaretter indeholde

mindst 20 cigaretter. Der må således godt være flere end 20 cigaretter i en

pakke, men ikke færre.

Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 278 af 27. marts 2012. Formålet med

bestemmelsen var, at de forhøjelser af tobaksafgifterne, som blev vedtaget i

december 2011, skulle afspejles i forbrugspriserne, så de kunne få den øn-

skede forbrugs- og sundhedsmæssige effekt, jf. Folketingstidende 2012-13,

A, L 82 som fremsat, side 3. Loven skulle således forhindre, at forhøjelserne

af tobaksafgifterne blev omgået, ved at producenterne af tobak reducerer

antallet af cigaretter i en pakke, så pakken kan sælges til den samme pris

som før afgiftsforhøjelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 82 som frem-

sat, side 2. Dermed blev muligheden for, at producenterne kunne fastholde

prisen på en pakke cigaretter begrænset, da producenterne ikke kan tage en

eller to cigaretter ud af en pakke, når pakkerne indeholder 20 cigaretter.

Herudover betød loven, at barrieren for køb af cigaretter bliver højere for

nye rygere, da de ikke længere har mulighed for at købe de billigere 10-

styks-pakker, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 82 som fremsat, side 2.

Manglende overholdelse af reglen om minimumspakkestørrelse kan straffes

med bøde, jf. tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2.

Langt størstedelen af cigaretpakkerne indeholder i dag 20 cigaretter. Der er

dog sket en udvikling, hvor producenterne begynder at komme flere ciga-

retter i pakkerne, f.eks. 28 cigaretter pr. pakke. Et øget antal cigaretter i en

pakke kan medføre et øget forbrug. Herudover gør det varierende antal ci-

garetter i en pakke, at priserne bliver uigennemsigtige for forbrugeren. En-

deligt kan virksomhederne fortsat tage en eller to cigaretter ud af en pakke i

forbindelse med afgiftsstigninger, således at prisen forbliver den samme for

selve pakken efter en afgiftsstigning.

Det foreslås, at ”mindst” udgår af

§ 3, stk. 3.

Det foreslåede betyder, at pak-

ninger med cigaretter fremover skal indeholde 20 stk. cigaretter hverken

flere eller færre.

Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2022.

UDKAST

Det vil betyde, at cigaretpakker, der fra og med 1. januar 2022 overgår til

forbrug, skal indeholde 20 stk. cigaretter.

Med det foreslåede må autoriserede oplagshavere fra og med den 1. januar

2022 ikke sælge cigaretter i pakker med flere eller færre end 20 stk. cigaret-

ter. Det betyder, at autoriserede oplagshaveres lager af cigaretter i pakker

med flere end 20 stk. cigaretter, som ikke er overgået til forbrug, det vil sige

solgt inden den 1. januar 2022, ikke må sælges fra og med den 1. januar

2022. Af tobaksafgiftslovens § 8 fremgår, hvad der forstås ved varens over-

gang til forbrug. Det følger bl.a. heraf, at der ved varens overgang til forbrug

forstås, når varen forlader afgiftssuspensionsordningen, jf. § 8, stk.1, nr. 1.

Baggrunden for det foreslåede er et ønske om at fjerne producenternes mu-

lighed for at tage en eller to cigaretter ud af en pakke og dermed omgå frem-

tidige afgiftsforhøjelser, herunder de afgiftsforhøjelser for cigaretter, som

indføres fra og med den 1. januar 2022 med § 1, nr. 5, i lov nr. 1588 af 27.

december 2019. Herudover gøres prisen mere gennemskuelig for forbru-

gerne, da alle pakker fremover vil indeholde det samme antal cigaretter uan-

set mærke eller producent.

Manglende overholdelse af reglen om pakkestørrelse vil fortsat kunne straf-

fes med bøde efter tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af nikotinprodukter, som ikke

indeholder tobak. Med dette lovforslag foreslås det, at der indføres afgift på

nikotinprodukter, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Afgiften på nikotinprodukter

foreslås indsat i afsnit IX i forbrugsafgiftsloven efter § 13 som § 13 a.

Herudover er der ved lov nr. 1182 af 8. juni 2021 indsat et nyt afsnit i for-

brugsafgiftsloven, afsnit IX a, Afgift af nikotinholdige væsker, som inde-

holder 10 nye paragraffer, §§ 13 a-13 j. Reglerne træder i kraft den 1. juli

2022. Afsnittet foreslås af lovtekniske årsager ophævet, jf. lovforslagets §

4. Bestemmelserne foreslås genindsat ved dette lovforslag, jf. lovforslagets

§ 2, nr. 3. Det foreslås, at §§ 13 a-13 j indsættes i afsnit IX, Afgift af skrå

og snus (røgfri tobak) som §§ 13 b-13 k, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Denne

del af lovforslaget har ingen materiel betydning for den vedtagne

–

men ikke

ikrafttrådte - regulering af afgift på nikotinholdige væsker. Forslaget skyl-

des, at der af lovtekniske årsager ikke kan ændres i ikke ikrafttrådte bestem-

melser.

UDKAST

Det foreslås, at overskriften til afsnit IX affattes således:

Afsnit IX, Afgift af

røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker.

Med det foreslåede vil forbrugsafgiftslovens afsnit IX skulle omhandle både

røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Det foreslås på den

baggrund, at overskriften til afsnit IX i forbrugsafgiftsloven nyaffattes.

Til nr. 2

Efter forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales afgift af kardusskrå

og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksva-

rer m.v. Afgiften beregnes pr. kilogram og udgør 113 kr. pr. kilogram. Efter

bestemmelsens stk. 2 skal der betales afgift af anden røgfri tobak, som er

lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. Afgiften beregnes pr.

kilogram og udgør 410 kr. og 76 øre pr. kilogram.

Det foreslås at nyaffatte forbrugsafgiftslovens § 13. Det foreslås, at nyaffat-

telsen træder i kraft den 1. juli 2022, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.

Det foreslås i

§ 13,

at der af røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter

lov om tobaksvarer m.v., vil skulle betales en afgift på 461 kr. og 37 øre pr.

kilogram. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger

pkt.2.3.1.

Ved røgfri tobak vil blandt andet skulle forstås kardusskrå, nus til nasalt

brug, tyggetobak og anden røgfri tobak.

Med det foreslåede vil bestemmelsen om røgfri tobak i forbrugsafgiftslo-

vens § 13, som efter gældende ret er opdelt i to afgiftskategorier med for-

skellig afgiftssats, således blive slået sammen til én afgiftskategori med

samme afgiftssats.

Med det foreslåede er der ikke tiltænkt en ændring af det afgiftspligtige va-

reområde for røgfri tobak, som således er uændret. Enhver form for røgfri

tobak vil dog med det foreslåede fremover skulle pålægges samme afgifts-

sats.

Baggrunden for det foreslåede er, at det kan være vanskeligt at afgøre, om

et produkt skal anses som kardusskrå, snus til nasal brug eller anden røgfri

tobak, og dermed hvilken afgift der skal betales. Med sammenlægningen af

UDKAST

de to afgiftskategorier for røgfri tobak opnås en enklere og mere gennem-

skuelig lovgivning, hvor virksomhederne ikke længere vil skulle sondre

mellem forskellige afgiftskategorier, som der ikke vurderes at være fagligt

grundlag for at opretholde.

I forhold til afgrænsningen mellem røgfri tobak og den foreslåede afgift på

nikotinprodukter bemærkes, at røgfri tobak skal forstås som produkter, der

helt eller delvist indeholder tobak, mens nikotinprodukter skal forstås som

produkter, der hverken helt eller delvist indeholder tobak.

Til nr. 3

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af nikotinprodukter.

Det foreslås, at der i forbrugsafgiftsloven indføres afgift på nikotinproduk-

ter. Det foreslås på den baggrund at indsætte § 13 a efter forbrugsafgiftslo-

vens § 13. Det foreslås i

§ 13 a

at fastsætte det afgiftspligtige vareområde

for nikotinprodukter.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at der af nikotinprodukter, som ikke er afgifts-

pligtige efter § 13, § 13 b, stk. 1, eller tobaksafgiftsloven, skal betales en

afgift på 5 øre pr. mg. nikotin, jf. dog det foreslåede stk. 2.

Ved nikotinprodukter vil skulle forstås ethvert produkt, der indeholder ni-

kotin, og som ikke er røgfri tobak efter § 13, nikotinholdig væske efter § 13

b, stk. 1, eller en tobaksvare efter tobaksafgiftsloven.

I forhold til afgrænsningen mellem røgfri tobak og den foreslåede afgift på

nikotinprodukter bemærkes, at røgfri tobak skal forstås som produkter, der

helt eller delvist indeholder tobak, mens nikotinprodukter skal forstås som

produkter, der hverken helt eller delvist indeholder tobak.

Definitionen af nikotinprodukter foreslås dermed at skulle dække alle pro-

dukter, der indeholder nikotin uanset den subjektive hensigt med brugen af

nikotinproduktet. Den subjektive hensigt med brugen af produktet eller den

tiltænkte anvendelse af produktet vil dermed ikke være afgørende for, om

produktet er afgiftspligtigt. Det afgørende er, hvorvidt produktet indeholder

nikotin. Hvis et produkt indeholder nikotin, vil det således være omfattet af

afgiftspligten, medmindre nikotinproduktet er omfattet af de foreslåede fri-

tagelser, eller hvis produktet vil skulle pålægges afgift som røgfri tobak, jf.

den i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede § 13 i forbrugsafgiftsloven, nikotin-

holdig væske, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede § 13 b, stk. 1, i

UDKAST

forbrugsafgiftsloven eller en tobaksvare efter tobaksafgiftsloven. Dermed

vil afgiften omfatte alle nikotinprodukter, der ikke er direkte fritaget eller

afgiftsbelagt i henhold til andre bestemmelser i forbrugsafgiftsloven eller

tobaksafgiftsloven.

Det betyder, at alle produkter, der indeholder nikotin, som udgangspunkt

bliver afgiftspligtige, og at nikotinprodukter fra og med den 1. juli 2022 vil

blive en punktafgiftspligtig vare. Med det foreslåede vil det afgiftspligtige

vareområde omfatte alle nikotinprodukter, der ikke er omfattet af § 13, § 13

b, stk. 1, eller tobaksafgiftsloven, eller som ikke er foreslået fritaget for af-

gift, jf. det foreslåede § 13 a, stk. 2. Afgiften vil skulle beregnes på grundlag

af den afgiftspligtige mængde pr. mg.

Det foreslås i

stk. 2,

at der ikke vil skulle betales afgift af de i det foreslåede

stk. 2, nævnte nikotinprodukter.

Det betyder, at de produkter, som nævnes i det foreslåede stk. 2, efter det

foreslåede vil være fritaget for afgiften efter den foreslåede § 13 a, stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at der er visse produkter, som det er fundet

hensigtsmæssigt at fritage for afgift, da disse produkter anvendes til formål,

som ikke bør afgiftspålægges.

Det foreslås i

stk. 2,

at der ikke vil skulle betales afgift af nikotinprodukter,

der er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler

(herefter lægemiddelloven) eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæg-

gelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske læge-

midler.

Det betyder, at de nikotinprodukter, der er lægemidler med markedsførings-

tilladelse, vil skulle fritages for afgift efter det foreslåede stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at disse produkter anvendes til formål,

som ikke bør afgiftspålægges.

Herudover foreslås det, at forbrugsafgiftslovens §§ 13 a-13 j ophæves, jf.

lovforslagets § 4. Bestemmelserne foreslås genindsat ved dette lovforslag,

som §§ 13 b-13 k i forbrugsafgiftsloven. Forslaget skyldes, at der ikke kan

ændres i ikke ikrafttrådte bestemmelser. Denne del af lovforslaget har ingen

materiel betydning for de vedtagne

–

men ikke-ikrafttrådte

–

bestemmelser

for så vidt angår afgiften på nikotinholdige væsker.

UDKAST

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af nikotinholdige væsker.

Det foreslås i

§ 13 b

at fastsætte det afgiftspligtige vareområde for nikotin-

holdige væsker.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at der vil skulle betales afgift af nikotinholdige

væsker.

Det betyder, at nikotinholdige væsker som udgangspunkt bliver afgiftsplig-

tige, og at nikotinholdige væsker fra og med den 1. juli 2022 vil blive en

punktafgiftspligtig vare. Med det foreslåede vil det afgiftspligtige vareom-

råde omfatte alle nikotinholdige væsker, der ikke er foreslået fritaget for

afgift, jf. det foreslåede § 13 a, stk. 2.

Ved nikotinholdig væske vil der skulle forstås alle nikotinholdige væsker.

Definitionen vil dække både nikotinholdige væsker, der kan forbruges di-

rekte i e-cigaretter, og nikotinholdige væsker, der kan bruges til at fremstille

væsker, der kan forbruges i e-cigaretter. Nikotinholdige væsker vil således

ikke nødvendigvis være e-væsker. Med den foreslåede definition vil den

subjektive hensigt med brugen af væsken eller den tiltænkte anvendelse af

væsken, ikke være afgørende for, om væsken er afgiftspligtig. Det foreslås

derfor, at det afgiftspligtige vareområde defineres som ”nikotinholdige væ-

sker”, og at det vil skulle omfatte alle nikotinholdige væsker, bortset fra de

væsker, som der foreslås fritagelse for. Hvis en væske således indeholder

nikotin, vil den være omfattet af afgiftspligten, uanset om den kan forbruges

eller er tiltænkt forbrugt i en e-cigaret, medmindre væsken er omfattet af de

foreslåede fritagelser. Dermed vil afgiften omfatte alle nikotinholdige væ-

sker, der ikke er direkte fritaget.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at afgiften skal betales efter satserne fastsat i det

foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, på grundlag af den afgiftspligtige volumen.

Det betyder, at afgiften fastsættes ud fra volumen af den nikotinholdige væ-

ske, og at afgiftens størrelse foreslås at skulle være differentieret.

Baggrunden for, at det foreslås, at afgiften vil skulle beregnes på baggrund

af volumen, er, at der er tale om en væske. Baggrunden for, at afgiften fore-

slås at skulle differentieres, er, at det er muligt at blande væsker, så nikotin-

koncentrationen bliver lavere, når væsken forbruges. Afgiften ville

–

hvis

der ikke indføres differentierede satser

–

kunne omgås ved, at man køber 10

ml nikotinholdig væske med 20 mg nikotin pr. milliliter og blander dette

med 10 ml væske uden nikotin i. Dermed får man 20 ml væske med 10 mg

nikotin pr. milliliter, hvor der kun er betalt afgift af de 10 ml. Hvis væsken

UDKAST

var købt færdigblandet, ville der være betalt afgift af den samlede mængde

på 20 ml. Med differentierede satser vil afgiften ikke i samme grad skabe

incitament til, at nikotinholdige væsker købes med en høj koncentration på

20 mg pr. milliliter og derefter blandes med væske uden nikotin i.

Det foreslås at indføre differentierede afgiftssatser for at mindske en del af

incitamentet til at fortynde væske med høje koncentrationer af nikotin. Ved

at differentiere afgiftssatsen fjernes der således en del af incitamentet til

denne form for omgåelse af afgiften. Som det fremgår under det foreslåede

stk. 1, nr. 1, foreslås det, at der indføres en lav sats for væsker, som har en

koncentration af nikotin på 12 mg pr. milliliter eller derunder og i nr. 2,

foreslås det, at der indføres en højere afgift for væsker, som har en koncen-

tration af nikotin på over 12 mg pr. milliliter.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at der af varer, hvis indhold af nikotin udgør 12

mg nikotin eller derunder pr. milliliter, skal betales en afgift på 1,5 kr. pr.

milliliter.

Det betyder, at når nikotinindholdet i en nikotinholdig væske er 12 mg pr.

milliliter eller lavere, vil der skulle betales en afgift på 1,5 kr. pr. milliliter

nikotinholdige væsker.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at der af varer, hvis indhold af nikotin er højere

end 12 mg nikotin pr. milliliter skal betales en afgift på 2,5 kr. pr. milliliter.

Det betyder, at når nikotinindholdet i en nikotinholdig væske er højere end

12 mg pr. milliliter, vil der skulle betales en afgift på 2,5 kr. pr. milliliter

nikotinholdige væsker.

Det foreslås i

stk. 2,

at der ikke vil skulle betales afgift af de i det foreslåede

stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte nikotinholdige væsker.

Det betyder, at de væsker, som nævnes i de foreslåede stk. 2, nr. 1 og 2, efter

det foreslåede vil være fritaget for afgift efter den foreslåede § 13 b, stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at der er visse væsker, som det er fundet

hensigtsmæssigt at fritage for afgift, da disse væsker anvendes til formål,

som ikke bør afgiftsbelægges.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at der ikke vil skulle betales afgift af nikotinhol-

dige væsker, der er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om

lægemidler (herefter lægemiddelloven) eller i medfør af EU-retlige regler

om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedi-

cinske lægemidler, eller som markedsføres som medicinsk udstyr forsynet

UDKAST

med CE-mærkning i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1263 af 15.

december 2008 om medicinsk udstyr.

Det betyder, at de nikotinholdige væsker, der er lægemidler med markeds-

føringstilladelse og nikotinholdige væsker, som markedsføres som medi-

cinsk udstyr forsynet med CE-mærkning, vil skulle fritages for afgift efter

det foreslåede stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at disse væsker anvendes til formål, som

ikke bør afgiftsbelægges.

Efter § 1, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. omfatter loven elek-

troniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, som ikke er

godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lægemiddelloven eller i

medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for

godkendelse af humanmedicinske lægemidler, eller som markedsføres som

medicinsk udstyr forsynet med CE-mærkning i overensstemmelse med be-

kendtgørelse nr. 1263 af 15. december 2008 om medicinsk udstyr. Det be-

tyder således, at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med

nikotin kan ansøges godkendt ved en markedsføringstilladelse i overens-

stemmelse med lægemiddellovens § 7, stk. 1, eller EU-retlige regler for fast-

læggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af læge-

midler.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at der ikke vil skulle betales afgift af nikotinhol-

dige væsker, som er omfattet af kemikalielovens kapitel 5, og som ikke er

omfattet af lov om elektroniske cigaretter m.v.

Det betyder, at nikotinholdige væsker, som grundet deres klassifikation som

akut toksiske er omfattet af kemikalielovens kapitel 5, og som grundet et

indhold på over 20 mg nikotin ikke er omfattet af lov om elektroniske ciga-

retter m.v., vil skulle fritages fra afgiftspligten i det foreslåede stk. 1.

Baggrunden for, at nikotinholdige væsker omfattet af kemikalielovens ka-

pitel 5 foreslås fritaget for afgift er, at disse blandinger er klassificeret som

akut toksiske og derved mærkes som giftige, og derfor ikke er egnede til

konsum. Produkterne er omfattet af lovgivningen om giftige stoffer og blan-

dinger m.v. og vil således ikke være tilgængelige for den almindelige bor-

ger, medmindre denne har en rekvisition, som er påtegnet af politiet. Nogle

nikotinholdige væsker med et maksimalt nikotinindhold på 20 mg pr. milli-

liter er på baggrund af den bagvedliggende EU-lovgivning klassificeret som

akut toksiske. Såfremt disse nikotinholdige væsker markedsføres som væ-

sker til e-cigaretter, er de omfattet af lov om elektroniske cigaretter m.v. og

UDKAST

vil derfor også være omfattet af den foreslåede afgiftspligt i forbrugsafgifts-

lovens § 13 b, stk. 1. Der er dermed parallelitet i regelsættene.

Med det foreslåede vil der således være to betingelser for, at nikotinholdige

væsker vil være fritaget efter det foreslåede § 13 b, stk. 2, nr. 2. Først og

fremmest skal der være tale om nikotinholdige væsker, der er omfattet af

kemikalielovens kapitel 5, og dernæst at væsken ikke er omfattet af lov om

elektroniske cigaretter m.v.

Kemikalielovens kapitel 5 angår salg af giftige stoffer og blandinger m.v.

Lovens § 24, stk. 1, fastsætter, at meget giftige og giftige stoffer og blandin-

ger kun må sælges mod rekvisition. Dette gælder dog ikke de virksomheder,

institutioner og personer, der er opregnet i lovens § 25, stk. 1. Det drejer sig

blandt andet om sygehuse, læger, tandlæger m.v. Herudover er der tale om

virksomheder, der under visse nærmere angivne betingelser, har ret til at

fremstille eller sælge sådanne meget giftige eller giftige stoffer og blandin-

ger. Miljøministeren har endvidere udnyttet hjemlen i lovens § 24, stk. 4, til

at fastsætte regler om, at meget giftige og giftige stoffer og blandinger kun

må importeres af de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og

personer.

De i kemikalielovens § 25, stk. 1, opregnede virksomheder, institutioner og

personer er på forskellig vis underlagt en offentlig kontrol. Hovedsigtet med

rekvisitionsordningen er således at kontrollere og begrænse salget af disse

meget giftige og giftige stoffer og blandinger til private. Private, som ønsker

at erhverve sådanne stoffer eller blandinger, skal udfylde en rekvisition, som

skal påtegnes af politiet. I den forbindelse skal formålet med anvendelsen

anføres. Tilsvarende gør sig gældende for personer eller virksomheder, der

ikke er direkte undtaget for rekvisitionskravet, herunder f.eks. en folkesko-

lelærer, som skal bruge det giftige eller meget giftige stof eller blanding i

sin kemiundervisning. Der kan kun lovligt sælges meget giftige og giftige

stoffer og blandinger til private, der kan forevise en politipåtegnet rekvisi-

tion.

Idet afgiften på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker efter det foreslå-

ede vil blive indsat i forbrugsafgiftsloven, vil afgiften, jf. den foreslåede §

13 a, stk. 1, og § 13 b, stk. 1, blive en del af det gældende regelsæt i for-

brugsafgiftsloven om blandt andet kontrol og straf. Afgiften på røgfri tobak

er allerede omfattet af disse regler.

For så vidt angår registrering vil virksomheder, der fremstiller eller fra ud-

landet modtager afgiftspligtige nikotinprodukter eller nikotinholdige væ-

UDKAST

sker, efter det foreslåede skulle registreres som oplagshavere hos Skattefor-

valtningen, som vil udstede et bevis for registreringen, jf. forbrugsafgiftslo-

vens § 14 a, stk. 1. Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 4, at virksomheder,

der ompakker eller omhælder røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotin-

holdige væsker, ligeledes vil skulle registreres som oplagshavere for den

foreslåede afgift i § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1. Herudover vil

virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her

til landet sælger afgiftspligtige nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker

ved fjernsalg, ligeledes skulle registreres som oplagshavere, jf. forbrugsaf-

giftslovens § 14 a, stk. 8.

I § 14 a, stk. 2, er der fastsat en bagatelgrænse for, hvornår virksomheder

skal registrere sig som oplagshavere og betale afgift. Denne foreslås dog

ikke at skulle gælde for oplagshavere registreret for afgift efter de foreslåede

§ 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til den

foreslåede § 13 k.

For så vidt angår afregning af afgiften, foreslås det, at der indføres en stem-

pelmærkeordning for afgiften på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotin-

holdige væsker. Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der for-

ventes at være en række udfordringer på området for nikotinholdige væsker,

og at afgiftens størrelse på nikotinprodukter er så markant, at dette vil skabe

et incitament til omgåelse af afgiften. Der henvises i den forbindelse til be-

skrivelsen af den foreslåede stempelmærkeordning under de foreslåede §§

13 c- 13 g.

For så vidt angår kontrol, vil forbrugsafgiftslovens § 17 ligeledes finde an-

vendelse i forhold til afgiftspligtige nikotinprodukter og nikotinholdige væ-

sker. Skatteforvaltningen vil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse kunne få adgang til at foretage

eftersyn i de virksomheder, der er omfattet af loven, og til at efterse blandt

andet virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regn-

skabsmateriale. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 8, hvor det

foreslås at indsætte to nye stykker i forbrugsafgiftslovens § 17.

For så vidt angår straf, vil forbrugsafgiftslovens § 22 ligeledes finde anven-

delse for afgift på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Det foreslås

dog nedenfor, at der vil skulle indføres en adgang til at udstede skærpede

bøder, som ligeledes vil finde afvendelse for røgfri tobak. Dette skyldes, at

der forventes at være et stort incitament til at omgå afgiften på særligt niko-

tinholdige væsker grundet afgiftens størrelse. Der henvises til lovforslagets

§ 2, nr. 10 og 11.

UDKAST

Det foreslås herudover at indsætte

§§ 13 c-g,

som vil skulle indeholde reg-

lerne om den foreslåede stempelmærkeordning.

På baggrund af det forventede incitament til omgåelse af afgifterne og de

forventede udfordringer på området for nikotinprodukter og nikotinholdige

væsker generelt, foreslås det, at der indføres en stempelmærkeordning. Sær-

ligt nikotinprodukter som nikotinposer er substituerbare med røgfri tobak

som f.eks. tyggetobak. Det foreslås derfor, at afgiften på røgfri tobak ligele-

des omfattes af den foreslåede stempelmærkeordning. Ordningen kendes fra

cigaretter og røgtobak. Det bemærkes dog, at afgiften af cigaretter og røg-

tobak er en harmoniseret afgift, mens afgiften på røgfri tobak er en national

afgift ligesom de foreslåede afgifter på henholdsvis nikotinprodukter og ni-

kotinholdige væsker vil være nationale afgifter. Det betyder, at der vil være

forskelle i de to ordninger, da f.eks. begreb som ”overgang til forbrug” ikke

anvendes for de nationale afgifter, og fordi afgifterne ikke vil være omfattet

af de EU-harmoniserede regler for betaling af afgift, afgiftens forfald m.v.

Dette er også årsagen til, at afgifterne ikke bør placeres i tobaksafgiftsloven,

da denne lov indeholder regler, som gælder for de harmoniserede punktaf-

gifter.

Det foreslås, at der i

§ 13 c

fastsættes stempelmærkekrav, tidspunkt for

punktafgiftens betaling og regler for, hvordan begrænsningen i salg og op-

bevaring af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker skal

fungere ved afgifternes indførelse (nikotinprodukter og nikotinholdige væ-

sker) og ved afgiftsforhøjelser (røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotin-

holdige væsker).

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a,

stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil skulle være pakket i detailsalgspakninger senest

1 måned efter fremstillingen af varerne her i landet eller modtagelsen af va-

rerne fra udlandet.

Det betyder, at det foreslås at indføre et krav om, at røgfri tobak, nikotin-

produkter og nikotinholdige væsker vil skulle være pakket i detailsalgspak-

ninger senest 1 måned efter, at den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den

nikotinholdige væske er fremstillet her i landet eller senest 1 måned efter

modtagelsen af den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige

væske fra udlandet. Det foreslåede vil medføre, at den røgfri tobak, nikotin-

produktet eller den nikotinholdige væske hos oplagshavere, enten i forbin-

delse med indførslen her i landet eller umiddelbart efter fremstillingen, kan

opbevares i f.eks. engrospakninger i op til 1 måned.

UDKAST

Afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk. 1, som fremstilles her i landet eller modtages fra udlandet i engros-

pakninger, vil således senest 1 måned efter fremstillingen eller modtagelsen

skulle ompakkes til detailsalgspakninger. Hvis oplagshaveren således frem-

stiller eller modtager den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotin-

holdige væske i engrospakninger, vil oplagshaveren have 1 måned til at om-

pakke disse til detailsalgspakninger. I den måned, hvor de afgiftspligtige

varer er opbevaret i engrospakningerne, vil disse skulle opbevares i oplags-

haverens ubeskattede del af lageret, jf. den foreslåede § 13 h.

Hvis en oplagshaver efter det foreslåede § 13 d, stk. 4, har tilladelse til at

overføre afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1,

eller § 13 b, stk. 1, til andre oplagshavere her i landet, vil tidspunktet for,

hvornår ompakningen af varerne skal være sket, ikke blive nulstillet. Det

skyldes, at oplagshavere ellers ville have mulighed for at sende varerne frem

og tilbage mellem sig uden at lade dem ompakke.

Ved detailsalgspakninger med røgfri tobak eller nikotinprodukter vil blandt

andet skulle forstås æsker, dåser, pakker og poser.

Ved detailsalgspakninger med nikotinholdige væsker vil blandt andet skulle

forstås genopfyldningsbeholdere, elektroniske engangscigaretter og patro-

ner til engangsbrug, som defineret i § 2 i bekendtgørelse nr. 499 af 30. maj

2016 om kvalitet, mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v. af elek-

troniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v.

Baggrunden for det foreslåede er blandt andet, at nikotinholdig væske, som

omfattet af lov om elektroniske cigaretter, alene må markedsføres i behol-

dere som defineret i § 2 i bekendtgørelse nr. 499 af 30. maj 2016 om kvalitet,

mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v. af elektroniske cigaretter

og genopfyldningsbeholdere m.v. Den nikotinholdige væske, som er omfat-

tet af lov om elektroniske cigaretter, må således ikke markedsføres i andre

beholdere.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at detailsalgspakker vil skulle påføres stempel-

mærker ved pakningen af varerne heri eller senest ved modtagelsen fra ud-

landet, hvis de afgiftspligtige varer modtages fra udlandet i detailsalgspak-

ker.

Det foreslåede betyder, at der foreslås indført et stempelmærkekrav for de-

tailsalgspakker med røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væ-

sker. Kravet om påsætning af stempelmærker indtræder, når den røgfri to-

UDKAST

bak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske pakkes/hældes i de-

tailsalgspakken eller senest ved modtagelsen af detailsalgspakkerne fra ud-

landet, hvis den afgiftspligtige vare modtages i detailsalgspakninger. Kravet

om stempelmærker vil således alene skulle gælde detailsalgspakker. Hvis

den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske påfyldes

detailsalgspakken direkte efter fremstillingen, vil kravet om stempelmærke

indtræde her. Hvis den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinhol-

dige væske f.eks. påfyldes engrospakninger direkte efter fremstillingen, vil

den registrerede oplagshaver have 1 måned til at pakke varen i/hælde væ-

sken over på detailpakninger. Når den røgfri tobak, nikotinproduktet eller

den nikotinholdige væske ompakkes/omhældes fra en engrospakning til en

detailsalgspakning, vil stempelmærkekravet indtræde. Den røgfri tobak, ni-

kotinproduktet eller den nikotinholdige væske, som er forsynet med stem-

pelmærker, vil skulle opbevares i den beskattede del af oplagshaverens lo-

kaler, jf. under den foreslåede § 13 h.

Baggrunden for, at der foreslås indført et stempelmærkekrav, er, at der for-

ventes at være et øget behov for kontrol på markedet, og at den foreslåede

afgift på henholdsvis nikotinprodukter og nikotinholdige væsker forventes

at medføre, at der opstår illegal handel. For så vidt angår den røgfri tobak

foreslås det at indføre et krav om stempelmærker, da blandt andet varer som

tyggetobak og nikotinposer er substituerbare. Det findes derfor nødvendigt

at indføre stempelmærker, som sikrer den bedste kontrol. Samtidig giver det

de lovlydige og registrerede virksomheder mulighed for at vise forbrugerne,

at der er afregnet punktafgift af varerne.

Baggrunden for, at det alene er detailsalgspakkerne, som foreslås omfattet

af stempelmærkekravet, er blandt andet, at nikotinholdig væske, som om-

fattet af lov om elektroniske cigaretter, alene må markedsføres i beholdere

som defineret i § 2 i bekendtgørelse nr. 499 af 30. maj 2016. Den nikotin-

holdige væske, som er omfattet af lov om elektroniske cigaretter, må således

ikke markedsføres i andre beholdere.

Hvis stempelmærkekravet for så vidt angår nikotinholdig væske ikke blev

begrænset til detailsalgspakningerne, ville engrospakninger også skulle på-

føres stempelmærke. Det ville i praksis betyde, at oplagshaveren skulle be-

stille stempelmærker til engrospakkerne. Når så varerne skulle ompakkes/

omhældes til detailsalgspakker, skulle oplagshaveren ligeledes have stem-

pelmærker til disse pakker. Herefter ville oplagshaveren skulle anmode om

godtgørelse af stempelmærket fra engrospakningen. Det er derfor fundet

mest hensigtsmæssigt at begrænse stempelmærkekravet for nikotinholdige

UDKAST

væsker til detailsalgspakningerne. Det er fundet hensigtsmæssigt også at be-

grænse stempelmærkekravet til detailsalgspakningerne, for så vidt angår

røgtobak og nikotinprodukter, da området for nikotinprodukter ikke er nær-

mere afgrænset, hvorfor der vil kunne være produkter, som ud fra lignende

praktiske årsager, som gør sig gældende for nikotinholdige væsker, ikke bør

være underlagt stempelmærkekrav til engrospakninger.

Baggrunden for, at stempelmærket foreslås påsat ved pakningen af varen i

detailsalgspakken eller senest ved modtagelsen af detailsalgspakken, hvis

de afgiftspligtige varer modtages fra udlandet i detailsalgspakker, er, at det

vurderes mest hensigtsmæssigt, hvis alle detailsalgspakninger, som befinder

sig i Danmark, er påsat stempelmærker og dermed afgiftsberigtiget.

Det foreslås i

stk. 2,

at afgiften vil skulle betales i forbindelse med bestillin-

gen af stempelmærker, medmindre den registrerede oplagshaver har stillet

sikkerhed efter den foreslåede § 13 f, stk. 1.

Det betyder, at registrerede oplagshavere, som ikke vælger at stille sikker-

hed efter den foreslåede § 13 f, stk. 1, vil skulle betale afgiften i forbindelse

med virksomhedens bestilling af stempelmærkerne.

De registrerede oplagshavere vil efter det foreslåede skulle sende en bestil-

ling til Skatteforvaltningen på stempelmærker. Som det foreslås under § 13

g, stk. 1, vil stempelmærkerne skulle fremstilles ved Skatteforvaltningens

foranstaltning. Det betyder, at Skatteforvaltningen i praksis vil skulle give

bestillingen videre til trykkeriet, således at trykkeriet kan trykke stempel-

mærkerne på baggrund af bestillingen.

Det foreslås i § 13 f, at de registrerede oplagshavere vil kunne vælge at stille

sikkerhed, for at få kredit for betalingen af afgiften. De registrerede oplag-

shavere, som vælger ikke at stille denne sikkerhed, vil med det foreslåede

skulle betale afgiften i forbindelse med selve bestillingen af stempelmær-

kerne hos Skatteforvaltningen. Det betyder, at stempelmærkerne i disse til-

fælde ikke trykkes, før der er betalt for de stempelmærker, som den registre-

rede oplagshaver har bestilt. Det kan i praksis f.eks. foregå ved, at Skatte-

forvaltningen sender den registrerede oplagshavers bestillingsmail retur

med oplysninger om, hvordan betalingen af afgiften vil skulle foregå.

Baggrunden for det foreslåede er, at man på den måde undgår en situation,

hvor der bliver trykt stempelmærker, som der hverken er betalt eller stillet

sikkerhed for, og hvor Skatteforvaltningen har et krav på betaling imod en

virksomhed, som efterfølgende ikke ønsker at få udleveret eller betale for

de bestilte stempelmærker. Stempelmærkerne vil skulle have anført en

UDKAST

række oplysninger og vil derfor være ubrugelige, hvis den oplagshaver, som

har bestilt stempelmærkerne, ikke vil have stempelmærkerne alligevel. Med

den foreslåede ordning vil de registrerede oplagshavere dog kunne få tilba-

gebetalt afgiften mod at tilbagelevere de ubrugte stempelmærker, jf. den fo-

reslåede § 13 g, stk. 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om en national punktafgift.

Reglerne for betaling af afgiften ved stempelmærkeordningen svarer derfor

ikke nødvendigvis fuldstændigt til den tilsvarende ordning for cigaretter og

røgtobak, hvor der ved udleveringen af stempelmærkerne betales en stem-

pelmærkeværdi, og først ved overgangen til forbrug forfalder afgiften. Ved

de nationale punktafgifter anvendes udtrykket ”overgang til forbrug” ikke,

hvorfor stempelmærkeordningen blandt andet i denne henseende ikke vil

være fuldstændig identisk.

Det foreslås i

stk. 3,

at afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1,

eller § 13 b, stk. 1, alene må sælges i ubrudte detailsalgspakninger.

Det betyder f.eks., at afgiftspligtig nikotinholdig væske omfattet af den fo-

reslåede § 13 b, stk. 1, ikke må blive solgt ved at tappe væsken fra en stor

dunk. Den nikotinholdige væske skal således ved salget være pakket i en

lukket detailsalgspakning, som er behørigt stemplet.

Baggrunden for det foreslåede er, at afgiften på røgfri tobak, nikotinproduk-

ter og nikotinholdige væsker betales på baggrund af nikotinkoncentration

og/eller mængde. For så vidt angår nikotinprodukter og nikotinholdige væ-

sker er det ikke muligt med det blotte øje at se, hvilken nikotinkoncentration

et produkt eller en væske har. Hvis et nikotinprodukt eller en nikotinholdig

væske sælges i andet end ubrudte detailsalgspakninger, ville det ikke være

muligt for Skatteforvaltningen at konstatere nikotinindholdet og dermed,

hvorvidt afgiften er afregnet korrekt, uden at sende en prøve til tekniske un-

dersøgelser. For så vidt angår røgfri tobak afregnes afgiften via stempel-

mærkeordningen på baggrund af mængden. Hvis den røgfri tobak ikke er i

den beholder, som er påsat stempelmærket, er det ikke muligt at konstatere,

hvorvidt der er betalt korrekt afgift af varen.

Med henblik på at undgå ovennævnte situationer foreslås det at indføre for-

bud mod salg i andet end ubrudte detailsalgspakninger. Ved detailsalgspak-

ker skal blandt andet forstås æsker, dåser, pakker, poser, særlige genopfyld-

ningsbeholdere, elektroniske engangscigaretter og patroner til engangsbrug

som defineret i § 2 i bekendtgørelse nr. 499 af 30. maj 2016 om kvalitet,

mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v. af elektroniske cigaretter

og genopfyldningsbeholdere m.v. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2,

UDKAST

nr. 10, hvor det foreslås, at der indføres en straf for overtrædelse af den fo-

reslåede bestemmelse.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at detailsalgspakninger med afgiftspligtige varer

som registrerede oplagshavere udleverer fra og med den 1. juli 2022, vil

skulle være påført stempelmærker.

Det betyder, at alle detailsalgspakninger med varer omfattet af afgiftspligten

i § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som registrerede oplagshavere vil

udlevere fra og med den 1. juli 2022, skal være påført stempelmærke. Hvis

en registreret oplagshaver har et lager af de afgiftspligtige varer på denne

dag, vil dette lager skulle påsættes stempelmærker, inden den røgfri tobak,

nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske må udleveres fra den regi-

strerede oplagshaver. Hvis der på lageret er engrospakninger med røgfri to-

bak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, vil disse skulle ompak-

kes/omhældes til detailsalgspakninger, førend de kan udleveres, jf. den fo-

reslåede § 13 c, stk. 1. Røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige

væsker, som den registrerede oplagshaver fremstiller, modtager eller indfø-

rer fra og med den 1. juli 2022 vil ligeledes skulle påføres stempelmærker,

før den registrerede oplagshaver kan udlevere disse, jf. den foreslåede § 13

c, stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at afgiften på nikotinprodukter og niko-

tinholdige væsker foreslås indført fra og med den 1. juli 2022 og derfor skal

pålægges varer, der sælges fra oplagshavere fra og med denne dato. Afgiften

på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker foreslås omfattet af en stem-

pelmærkeordning, hvorfor betalingen af afgiften sker på baggrund af stem-

pelmærker. Afgiften på røgfri tobak foreslås i den forbindelse ligeledes om-

fattet af en stempelmærkeordning, da røgfri tobak som f.eks. tyggetobak er

substituerbar med nikotinprodukter som f.eks. nikotinposer.

Hvis den foreslåede bestemmelse overtrædes, vil der være tale om, at den

registrerede oplagshaver, der har solgt den røgfri tobak, nikotinproduktet

eller den nikotinholdige væske uden stempelmærke, har overdraget en vare,

hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle være betalt.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at virksomheder, der ikke er registrerede oplag-

shavere, i erhvervsmæssigt øjemed ikke må sælge afgiftspligtige varer her i

landet uden stempelmærker, når der er forløbet 3 måneder fra kravet om

stempelmærke efter 1. pkt. er trådt i kraft.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplag-

shavere, alene må sælge afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13,

UDKAST

§ 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, uden stempelmærker i erhvervsmæssigt

øjemed i en begrænset periode på 3 måneder fra kravet om stempelmærke

efter 1. pkt. er trådt i kraft. Salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og niko-

tinholdige væsker i erhvervsmæssigt øjemed omfatter enhver virksomhed,

der som led i udøvelsen af sit erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter

eller nikotinholdige væsker, bortset fra når virksomheden er registreret som

oplagshaver. Bestemmelsen omfatter således blandt andet grossister og de-

tailhandlere, der handler med varer omfattet af afgiftspligten i § 13, § 13 a,

stk. 1, eller § 13 b, stk. 1. Grossister og detailhandlere m.v. har således 3

måneder fra kravet om stempelmærke er trådt i kraft til at sælge røgfri tobak,

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som ikke er påført stempelmær-

ker. Den pågældende 3-månedersperiode vil være fra og med den 1. juli

2022 til og med den 30. september 2022. Forbuddet mod salg af røgfri tobak,

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker uden stempelmærke indtræder

dermed den 1. oktober 2022.

Det er alene ikkeregistreringspligtige virksomheder, der som led i udøvelsen

af deres erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige

væsker, som lovligt må sælge disse varer uden stempelmærke i en periode

på 3 måneder, efter at kravet om stempelmærke efter 1. pkt. er trådt i kraft.

Bestemmelsen omfatter derimod ikke registrerede oplagshaveres lagre af

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, da disse vil være

omfattet af det foreslåede stk. 4, 1. pkt.

Det foreslåede betyder desuden, at grossister og detailhandlere m.v., når der

er gået 3 måneder, efter at kravet om stempelmærke efter 1. pkt. er trådt i

kraft, har pligt til at sikre, at de afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede

§ 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som de sælger, er påført stempelmær-

ker, og at der dermed er betalt afgift af varerne.

Hvis den foreslåede bestemmelse overtrædes, vil der være tale om, at den,

der har solgt røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker uden

stempelmærker i erhvervsmæssigt øjemed, har overdraget varer, hvoraf der

ikke er betalt den afgift, som skulle være betalt.

Hvis der er forløbet 3 måneder, fra kravet om stempelmærke efter 1. pkt. er

trådt i kraft, og det konstateres, at en grossist, detailhandler m.v. omfattet af

bestemmelsen fortsat har afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13,

§ 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, uden stempelmærker i forretningslokalet,

vil der

–

medmindre det konstateres i umiddelbar nærhed af 3-månedersfri-

stens udløb

–

være en formodning for, at den pågældende har solgt varerne

UDKAST

i erhvervsmæssigt øjemed efter 3-månedersfristens udløb og dermed over-

trådt den foreslåede bestemmelse i forbrugsafgiftslovens § 13 c, stk. 4.

Det betyder, at Skatteforvaltningen med hjemmel i toldlovens § 83 efter en

konkret vurdering vil have mulighed for at tage varerne i bevaring eller an-

mode om, at de pågældende varer beslaglægges, selvom der alene straffes

for overtrædelse af den foreslåede § 13 c, stk. 5 om opbevaring.

Det foreslås i

stk. 5,

at virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere,

ikke må opbevare afgiftspligtige varer uden stempelmærker, når der er for-

løbet 4 måneder fra, at kravet om stempelmærke efter stk. 4, 1. pkt. er trådt

i kraft.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplag-

shavere, der efter udløbet af de 3 måneder i det foreslåede stk. 4, 2. pkt.,

stadig har et lager af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væ-

sker, som ikke er påført stempelmærker, har 1 måned til enten at returnere

disse varer til den registrerede oplagshaver eller tilintetgøre dem. Bestem-

melsen omfatter blandt andet grossister og detailhandlere, som handler med

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Det er den en-

kelte grossist og detailhandler, der bærer ansvaret for, at der efter de 4 må-

neder er forløbet, ikke opbevares røgfri tobak, nikotinprodukter eller niko-

tinholdige væsker, som ikke er påført stempelmærker. Det betyder, at røgfri

tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker i detailsalgspakninger

uden stempelmærker efter det foreslåede må opbevares fra og med den 1.

juli 2022 til og med den 31. oktober 2022. Forbuddet mod opbevaring af

røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker uden stempelmær-

ker indtræder dermed fra og med den 1. november 2022.

Hvis der er forløbet 4 måneder, fra kravet om stempelmærke efter stk. 4, 1.

pkt. er trådt i kraft, og det konstateres, at en grossist, detailhandler m.v. om-

fattet af bestemmelsen fortsat opbevarer afgiftspligtige varer omfattet af de

foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, uden stempelmærker, vil

der

–

medmindre det konstateres i umiddelbar nærhed af 4-månedersfristens

udløb

–

være en formodning for, at den pågældende har solgt eller forsøgt

at sælge varerne i erhvervsmæssigt øjemed, og således har unddraget eller

forsøgt at unddrage afgift.

Det foreslås i

stk. 6,

at afgiftspligtige varer, der er udleveret fra en registreret

oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en af-

giftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i erhvervsmæssigt øjemed her

i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft.

UDKAST

Det foreslåede betyder, at røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig

væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stem-

pelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden alene må

sælges i erhvervsmæssigt øje med i en begrænset periode på 3 måneder, fra

afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Ved stempelmærker, der var gældende før

en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er

beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen

trådte i kraft. Salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske

i erhvervsmæssigt øjemed omfatter enhver virksomhed, der som led i udø-

velsen af sit erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinhol-

dig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver. Bestemmelsen

omfatter således blandt andet grossister og detailhandlere, der handler med

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Grossister og de-

tailhandlere vil således have 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i

kraft, til at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væske,

som er påført stempelmærker, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte

i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft

den 1. januar, vil den omtalte 3 måneders periode være fra og med den 1.

januar til og med den 31. marts. Forbuddet mod salg af røgfri tobak, niko-

tinprodukter og nikotinholdige væsker med gamle stempelmærker indtræder

dermed fra og med den 1. april.

Det er alene virksomheder, der som led i udøvelsen af deres erhverv sælger

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra

en registreret oplagshaver, som lovligt må sælge røgfri tobak, nikotinpro-

dukter og nikotinholdig væske med gamle stempelmærker i en periode på 3

måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter der-

imod ikke registrerede oplagshaveres lagre af detailsalgspakninger med røg-

fri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stem-

pelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, men

som ikke er udleveret inden afgiftsforhøjelses ikrafttræden.

Det foreslåede betyder desuden, at grossister og detailhandlere m.v., når der

er gået 3 måneder efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, har pligt til at

sikre, at der er betalt afgift efter de satser, som er gældende efter afgiftsfor-

højelsens ikrafttræden, af de varer, som de sælger. Grossister og detailhand-

lere m.v. vil blandt andet kunne sikre, at der er betalt korrekt afgift ved at

kontrollere varens afgiftskode.

UDKAST

Hvis den foreslåede bestemmelse overtrædes, vil der være tale om, at den,

der har solgt den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væ-

ske med gamle stempelmærker i erhvervsmæssigt øjemed, har overdraget

varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle være betalt.

Hvis der er forløbet 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, og

det konstateres, at en grossist, detailhandler m.v. omfattet af bestemmelsen

fortsat har afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1,

eller § 13 b, stk. 1, med gamle stempelmærker i forretningslokalet, vil der

–

medmindre det konstateres i umiddelbar nærhed af 3-månedersfristens ud-

løb

–

være en formodning for, at den pågældende har solgt varerne i er-

hvervsmæssigt øjemed efter 3-månedersfristens udløb og dermed overtrådt

den foreslåede bestemmelse i forbrugsafgiftslovens § 13 c, stk. 6.

Det foreslås i

stk. 7,

at virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere,

ikke må opbevare afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der

var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er forløbet 4 må-

neder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplags-

haver, og som efter 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig

har et lager af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som

er påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelses ikrafttræ-

den, har 1 måned til enten at returnere disse varer til den registrerede op-

lagshaver eller tilintetgøre dem. Bestemmelsen omfatter blandt andet gros-

sister og detailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller

nikotinholdig væske. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgifts-

forhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet

ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft.

Varerne skal returneres senest 4 måneder, efter at en afgiftsforhøjelse er

trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i

kraft den 1. januar, vil den omtalte periode på 4 måneder være fra og med

den 1. januar til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af varer

med gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. maj.

Det er den enkelte grossist og detailhandler, der bærer ansvaret for, at der 4

måneder efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, ikke opbevares røgfri

tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, som er påført stempel-

mærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Hvis der er forløbet 4 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, og

det konstateres, at en grossist, detailhandler m.v. omfattet af bestemmelsen

fortsat opbevarer afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a,

UDKAST

stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, med gamle stempelmærker, vil der

–

medmindre

det konstateres i umiddelbar nærhed af 4-månedersfristens udløb

–

være en

formodning for, at den pågældende har solgt eller forsøgt at sælge varerne i

erhvervsmæssigt øjemed, og således har unddraget eller forsøgt at unddrage

afgift.

Det betyder, at Skatteforvaltningen med hjemmel i toldlovens § 83 efter en

konkret vurdering vil have mulighed for at tage varerne i bevaring eller an-

mode om, at de pågældende varer beslaglægges, selvom der alene straffes

for overtrædelse af den foreslåede § 13c, stk. 5 om opbevaring.

Det foreslås, at det i

§ 13 d

fastsættes, hvilke krav der vil skulle stilles til

pakningerne, herunder hvilke oplysninger der skal fremgå.

Det foreslås i

stk. 1,

at afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, §

13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, i forbindelse med stemplingen vil skulle være

pakket i fuldstændigt lukkede detailsalgspakninger.

Det betyder, at den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige

væske vil skulle være omsluttet af pakningen, således at den røgfri tobak,

nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske ikke er tilgængelig, uden at

pakningen brydes. Det kan f.eks. være, hvis varen er i en beholder, hvor

låget er omsluttet af en plastlukning, som skal rives af, før låget kan skrues

af. Hvis stempelmærket anbringes hen over låg og beholder og derved bry-

des, når låget skrues af, vil dette ligeledes være at anse som fuldstændigt

lukket. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis beholderen er pakket i en æske,

hvor stempelmærket sidder hen over lukningen.

Baggrunden for det foreslåede er, at det ikke skal være muligt at bytte,

blande eller ændre på indholdet i den beholder, som den registrerede oplags-

haver har udleveret og betalt afgift af.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at detailsalgspakninger vil skulle være forsynet

med angivelse af indholdets art, mængde og fremstilleren eller den afgifts-

berigtigendes navn og hjemsted.

Med det foreslåede vil hver enkelt pakning af røgfri tobak, nikotinprodukt

og nikotinholdig væske skulle være forsynet med en angivelse af indholdets

art, mængde og fremstilleren eller den, der har betalt afgiftens navn og hjem-

sted. Ved mængde forstås produktet angivet i vægt eller volumen. Oplys-

ningerne skal fremgå tydeligt og på en letlæselig måde. Hvis en oplagshaver

ikke fremstiller varerne, men alene modtager disse fra udlandet, vil det så-

ledes være oplagshaverens navn og hjemsted, der efter det foreslåede vil

UDKAST

skulle fremgå af pakningen. Oplysningerne vil skulle fremgå af den enkelte

pakning og ikke af f.eks. den fragtkasse, som væskerne er opbevaret i, når

de sælges videre.

Baggrunden for det foreslåede er, at den information, som er nødvendig for

Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrol, fremgår af de afgiftspligtige

varer. Herudover vil det også gøre det muligt for forbrugerne at tilegne sig

information om det indhold, der er i pakningerne. Herudover skal Skattefor-

valtningen kunne spore pakkerne tilbage til den, der har fremstillet varerne

eller har betalt afgiften.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at Skatteforvaltningen dog vil kunne give tilla-

delse til at anvende en forhandlers navn og hjemsted eller et anonymitets-

mærke.

Det betyder, at Skatteforvaltningen kan give tilladelse til, at det ikke er frem-

stillerens eller den afgiftsberigtigendes navn og hjemsted, som anvendes. I

stedet kan det være en forhandlers navn og hjemsted eller et anonymitets-

mærke. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en erhvervsdrivende i strid med

reglerne har indført afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13

a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som Skatteforvaltningen har beslaglagt. Hvis

den erhvervsdrivende ønsker at få udleveret den afgiftspligtige vare, vil va-

ren skulle påsættes stempelmærker. I disse tilfælde kan der gives tilladelse

til, at der anvendes et stempelmærke med forhandlerens navn og hjemsted

eller et anonymitetsmærke. Ved et anonymitetsmærke forstås et mærke,

hvor fremstillerens, den afgiftsberigtigendes eller forhandlerens navn og

hjemsted ikke fremgår. Skatteforvaltningen skal tillade brugen af anonymi-

tetsmærker og kender derfor identiteten af virksomheden. Det vil således

alene være over for forbrugeren, at virksomheden er anonym.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at detailsalgspakninger med nikotinprodukter

eller nikotinholdige væsker endvidere vil skulle være forsynet med angi-

velse af nikotinkoncentrationen.

Med det foreslåede vil hver enkelt pakning af nikotinprodukt og nikotinhol-

dig væske - ud over de i 1. pkt. anførte oplysninger - også skulle være for-

synet med en angivelse af nikotinkoncentrationen.

Baggrunden for det foreslåede er, at den information, som er nødvendig for

Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrol, fremgår af de afgiftspligtige

varer. Herudover vil det også gøre det muligt for forbrugerne at tilegne sig

information om det indhold, der er i pakningerne. Det skal særligt ses ud fra

UDKAST

det faktum, at det ikke er muligt på baggrund af selve varen at konstatere,

hvilken nikotinkoncentration den konkrete vare har.

Det foreslås i

stk. 2, 4. pkt.,

at for nikotinholdige væsker vil afgiftsklassen

desuden skulle angives på stempelmærket.

Baggrunden for det foreslåede er, at der foreslås indført to afgiftssatser for

nikotinholdige væsker omfattet af § 13 b, stk. 1. Det vil således alene være

muligt at konstatere om der er betalt afgift efter den korrekte sats, hvis det

fremgår af varen, hvilken afgiftsklasse, der er betalt afgift efter. Skattefor-

valtningen vil således kunne sammenholde oplysningerne krævet efter stk.

2, 3. pkt., om nikotinkoncentrationen og dermed konstatere om der er betalt

afgift til den korrekte sats. Da varens afgiftsklasse, modsat oplysninger om

art, nikotinkoncentration og mængde, er en oplysning, som ikke fastsættes

af fremstilleren/importøren selv, findes det mest hensigtsmæssigt, at denne

oplysning fremgår af selve stempelmærket.

Det foreslås i

stk. 3, 1, pkt.,

at engrospakninger skal være forsynet med an-

givelse af indholdet art, mængden og fremstillerens navn og hjemsted. Det

foreslås i

stk. 3, 2, pkt.,

at engrospakninger med nikotinprodukter, jf. § 13 a,

stk. 1, og nikotinholdige væsker, jf. § 13 b, stk. 1, endvidere vil skulle være

forsynet med angivelse af nikotinkoncentrationen.

Det betyder, at afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a,

stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som opbevares i ustemplede engrospakninger, vil

skulle være forsynet med en angivelse af indholdets art, mængde og frem-

stillerens navn og hjemsted. Det foreslåede betyder endvidere, at afgiftsplig-

tige nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som opbevares i ustem-

plede engrospakninger - ud over de i 1. pkt. anførte oplysninger - også vil

skulle være forsynet med en angivelse af nikotinkoncentrationen.

Baggrunden for det foreslåede er, at engrospakningerne efter det foreslåede

ikke vil skulle påføres stempelmærker. Derfor vil de nævnte oplysninger

skulle være påført selve engrospakningen. Det foreslåede skal blandt andet

ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 4, hvorefter overførsel af røgfri

tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker i engrospakninger til an-

dre oplagshavere alene kan ske med tilladelse fra Skatteforvaltningen. Det

foreslåede giver mulighed for, at Skatteforvaltningen på en kontrol kan un-

dersøge, hvorvidt engrospakningerne kommer fra en registreret oplagsha-

ver, der har en tilladelse til at overføre røgfri tobak, nikotinprodukter eller

nikotinholdig væske i engrospakninger efter det foreslåede stk. 4.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 4,

at en her i landet registreret oplagshaver, der fremstiller

afgiftspligtige varer, af Skatteforvaltningen kan få tilladelse til at overføre

afgiftspligtige varer i engrospakninger til en anden registreret oplagshaver.

Det foreslåede betyder, at registrerede oplagshavere, der fremstiller røgfri

tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker i engrospakninger, vil

skulle have Skatteforvaltningens tilladelse til at overføre disse varer til andre

registrerede oplagshavere.

Baggrunden for det foreslåede er, at røgfri tobak, nikotinprodukter og niko-

tinholdige væsker, som opbevares i engrospakninger, ikke skal afgiftsberig-

tiges i form af påført stempelmærke, førend de ompakkes/omhældes til de-

tailsalgspakker. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt, at overførsel af

sådanne varer mellem oplagshavere her i landet alene kan ske med tilladelse

fra Skatteforvaltningen.

Hvis en oplagshaver har tilladelse til at overføre afgiftspligtige varer omfat-

tet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, til andre oplag-

shavere her i landet, vil tidspunktet for, hvornår ompakningen af varerne

skal være sket efter den foreslåede § 13 c, stk. 1, ikke blive nulstillet i for-

bindelse med overførslen af varer til andre oplagshavere.

Det foreslås i

stk. 5,

at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler

om de tekniske standarder for stempelmærkerne.

Det foreslåede betyder, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om de tekniske standarder for stempelmærkerne i en bekendtgørelse. Hen-

sigten med bemyndigelsen er, at der udstedes en bekendtgørelse, hvor der

fastsættes regler, der med tillempelser svarer til dem, der er fastsat i bekendt-

gørelse nr. 1012 af 1. oktober 2019 om sikkerhedsstempelmærker på tobaks-

varer. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at sikkerhedsstempelmærker

skal påføres enkeltpakninger af tobaksvarer på en sådan måde, at de 1) på

ingen måde er skjult eller brydes heller ikke af prismærker eller andre ele-

menter, der er påkrævet i henhold til lovgivningen, i al den tid en tobaksvare

markedsføres, og at de 2) er beskyttet mod at blive udskiftet, genanvendt

eller ændret på nogen måde.

Bekendtgørelsen gælder alene for sikkerhedsstempelmærker på tobaksva-

rer. Med det foreslåede gives der hjemmel til at udstede en bekendtgørelse

med tilsvarende krav til påføringen af stempelmærker på detailsalgspaknin-

ger med røgfri tobak, nikotinprodukt og nikotinholdig væske.

UDKAST

Det foreslås i

§ 13 e,

at virksomheder, der ikke er registreret, ikke må mod-

tage eller opbevare afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13

a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede

og behørigt stemplede pakninger.

Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere, kun

må modtage og opbevare røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige

væsker, der er pakket i forskriftsmæssigt lukkede pakker med påført stem-

pelmærke. Det kan f.eks. være grossister eller detailhandlere. Pakningerne

skal, for at være forskriftmæssigt lukkede, være lukket på den måde, som er

beskrevet under det foreslåede § 13 d. Det betyder, at den røgfri tobak, ni-

kotinproduktet og den nikotinholdige væske vil skulle være omsluttet af

pakningen, således at den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotin-

holdige væske ikke er tilgængelig, uden at pakningen brydes. Det kan f.eks.

være, hvis den pågældende vare er i en pakke, hvor låget er omsluttet af en

plastlukning, som skal rives af, før låget kan skrues af.

Baggrunden for det foreslåede er, dels at det ikke skal være muligt at bytte,

blande eller ændre på indholdet i den beholder, som den registrerede oplags-

haver har udleveret og betalt afgift af. Da det ikke er muligt f.eks. at se på

varen, hvilken nikotinkoncentration den indeholder, vil det med den fore-

slåede stempelmærkeordning blive muligt for Skatteforvaltningen og for

forbrugerne at konstatere, hvorvidt der er betalt afgift af den pågældende

væske, og at denne kommer fra en registreret oplagshaver. Herudover bety-

der den foreslåede stempelmærkeordning, at det alene vil være de registre-

rede oplagshavere, der kan bestille stempelmærkerne. Der kan således ikke

være betalt afgift af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væ-

sker, hvis de ikke er påsat stempelmærker, og de ikke registrerede virksom-

heder vil ikke have mulighed for at bestille stempelmærkerne og dermed

betale afgiften. Derfor må de heller ikke modtage eller opbevare røgfri to-

bak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, som ikke er behørigt

stemplede.

Det foreslås, at reglerne for kredittid og betaling af punktafgift fastsættes i

§ 13 f.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

Skatteforvaltningen vil kunne give registrerede

oplagshavere kredit på afgiftsbetalingen mod fuld sikkerhed, således at af-

giften skal være betalt senest 1 måned efter udleveringen af stempelmær-

kerne.

Det betyder, at de registrerede oplagshavere vil have mulighed for at stille

sikkerhed for betalingen af afgift og derved få kredit på afgiftsbetalingen, så

UDKAST

afgiften først skal være betalt 1 måned fra udleveringen af stempelmær-

kerne.

Kredittiden giver således virksomhederne 1 måned til at betale afgiften fra

det tidspunkt, hvor stempelmærkerne er udleveret til virksomheden.

Baggrunden herfor er at give virksomhederne mulighed for at få tid til at

hente/få tilsendt stempelmærkerne og solgt den røgfri tobak, nikotinproduk-

tet eller afgiftspligtige nikotinholdige væske, inden afgiften vil skulle beta-

les.

Stempelmærkerne bliver, jf. den foreslåede § 13 g, stk. 1, udleveret af Skat-

teforvaltningen. Det vil således være fra det tidspunkt, at stempelmærkerne

udleveres til den registrerede oplagshaver, at 1-månedersfristen begynde at

løbe.

Ordningen vil være frivillig. Hvis de registrerede oplagshavere vælger ikke

at stille sikkerhed, vil betalingen af afgiften skulle ske efter reglerne i den

foreslåede § 13 c, stk. 2. Efter denne bestemmelse vil betalingen skulle ske

i forbindelse med bestillingen af stempelmærkerne. Sikkerhedsstillelsesord-

ningen giver virksomhederne en grad af fleksibilitet for bestillingen af stem-

pelmærkerne. Det vil være Skatteforvaltningen, som håndterer og behandler

bestillingerne.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at såfremt betaling ikke sker rettidigt, vil beløbet

blive forrentet efter opkrævningslovens § 7.

Det betyder, at der efter opkrævningslovens § 7 vil skulle betales en måned-

lig rente med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den senest rettidige beta-

lingsdag for beløbet. Den sidste rettidige betalingsdag vil være den dag, der

ligger 1 måned efter udleveringen. Den månedlige rente fastsættes for ka-

lenderåret og offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor

den skal være gældende, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 2.

En registreret oplagshaver, der har stillet sikkerhed, og som 1 måned efter,

at virksomheden havde fået udleveret stempelmærkerne enten fra trykkeriet

eller Skatteforvaltningen, ikke har betalt afgiften til Skatteforvaltningen, vil

således blive opkrævet en månedlig rente med tillæg af 0,7 procentpoint.

Renten regnes fra den dag, der ligger 1 måned efter udleveringen. Hvis

stempelmærkerne er udleveret den 2. august, skal afgiften således være be-

talt den 2. september, og det vil være fra denne dato, at beløbet efter det

foreslåede skal forrentes.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at såfremt stempelmærkerne skal påsættes pak-

ninger i et andet EU-land, vil virksomheden kunne få en yderligere kredit

svarende til stempelmærkernes og varernes normale forsendelsestid til og

fra det pågældende land.

Hensigten med det foreslåede er at tage højde for, at nogle virksomheder får

produceret varer i andre EU-lande. Med det foreslåede vil der således ikke

ske forskelsbehandling af virksomheder inden for EU. Det skal derfor stå

virksomhederne frit for, om de vil producere deres varer i Danmark eller et

andet EU-land. Hvis produktionen foregår i et andet EU-land, og varerne

derfor skal forsendes efter fremstillingen, vil det med det foreslåede være

muligt at give virksomhederne en længere kredittid svarerne til den normale

forsendelsestid for stempelmærkerne og varerne til og fra det pågældende

land. Det vil sige den tid, det normalt tager at få stempelmærkerne til det

pågældende produktionsland og derefter få varerne til Danmark.

Hvis produktionen foregår i et tredjeland, vil det med det foreslåede ikke

være muligt at opnå en længere kredittid.

Det foreslås i

stk. 1, 4. pkt.,

at forlængelse af kredittiden grundet påsætnin-

gen af stempelmærker i et andet EU-land alene vil kunne ske efter tilladelse

fra Skatteforvaltningen.

Det foreslåede betyder, at en oplagshaver, som vil have påsat stempelmær-

ker i et andet EU-land, skal anmode Skatteforvaltningen om tilladelse hertil.

Baggrunden for det foreslåede er, der efter stk. 1, 4. pkt., gives en yderligere

kredit for betalingen af afgiften til virksomheder, som får påsat stempelmær-

kerne i et andet EU-land.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis den sidste rettidige betalingsdag efter stk. 1 er

en banklukkedag, vil den førstkommende bankdag skulle anses som sidste

rettidige betalingsdag.

Det betyder, at hvis den sidste rettidige betalingsdag f.eks. er en lørdag, søn-

dag, en helligdag eller anden banklukkedag, vil den sidste rettidige beta-

lingsdag skulle anses for at være den førstkommende bankdag. Det vil

blandt andet medføre, at forældelsesfristen for kravet først løber fra denne

dag.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at den i stk. 1 nævnte kredittid efter anmodning,

og såfremt der er tale om særlige omstændigheder, vil kunne forlænges. Det

betyder, at de registrerede oplagshavere kan anmode om, at kredittiden for-

UDKAST

længes, hvis der er tale om særlige omstændigheder. De særlige omstændig-

heder kan f.eks. være særlig lagertid for varerne på grund af f.eks. større

produktion til lager som følge af udskiftning af produktionsudstyr.

Ved anmodning om forlængelse af kredittiden vil der kunne lægges vægt

på, at virksomhedens samlede gennemsnitlige lageromsætningshastighed

for den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske over-

stiger kredittiden.

En ansøgning om forlængelse af kredittiden vil skulle sendes til Skattefor-

valtningen inden køb af stempelmærker, og Skatteforvaltningen vil kunne

stille krav om, at der ved ansøgningen f.eks. oplyses følgende:

Varens art, type og beløb, samt en specificeret opgørelse over den gennem-

snitlige lageromsætningshastighed for den røgfri tobak, nikotinproduktet el-

ler den nikotinholdige væske for den seneste 12 måneders periode.

Det foreslås i

stk. 4,

at Skatteforvaltningen vil kunne fastsætte de nærmere

regler for forlængelse af kredittiden.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen kunne fastsætte de nærmere reg-

ler for forlængelsen i de konkrete tilfælde, således at forlængelsen af kredit-

tiden bliver tilpasset virksomhedens konkrete behov, men at der samtidig

heller ikke gives forlængelse i længere tid end nødvendigt.

Det foreslås i

stk. 5,

at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte den yder-

ligere kredittid til påsætning af stempelmærker i andre EU-lande efter stk.

1, 3. pkt.

Det betyder, at skatteministeren får mulighed for ved bekendtgørelse af fast-

sætte nogle generelle forlængelser af kredittiden for virksomheder, der får

påsat stempelmærker i andre EU-lande. Derved gives der mulighed for, at

den forlængede kredittid bliver ens for alle lande. Herudover kan der tages

højde for, at der gives ens kredittid for lande, hvor det tager lige lang tid at

transportere stempelmærker til landet og derefter få varerne til Danmark.

Det foreslås, at reglerne for fremstilling, udlevering og videresalg af stem-

pelmærker samt godtgørelse af afgift fastsættes i

§ 13 g.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at stempelmærker vil skulle fremstilles ved Skat-

teforvaltningens foranstaltning og udleveres af Skatteforvaltningen til de re-

gistrerede oplagshavere, medmindre der er truffet andet aftale med Skatte-

forvaltningen.

UDKAST

Det betyder, at trykkeriet alene fremstiller stempelmærker på Skatteforvalt-

ningens foranledning. Virksomhederne kan således ikke henvende sig di-

rekte til trykkeriet med henblik på at få trykt stempelmærker uden om Skat-

teforvaltningen. Baggrunden herfor er, at afgiftsbetalingen baseres på stem-

pelmærkebestillingen og udleveringen. Skatteforvaltningen skal derfor være

ind over bestillingerne. Herudover kan virksomhederne stille sikkerhed. I

disse tilfælde skal Skatteforvaltningen kunne kontrollere, om bestillingen

ligger inden for sikkerheden.

Herudover betyder det, at stempelmærkerne udleveres til de registrerede op-

lagshavere fra Skatteforvaltningen, medmindre der er truffet anden aftale

med Skatteforvaltningen. Det kunne f.eks. være, at oplagshaveren selv øn-

sker at stå for afhentningen direkte hos trykkeriet. I disse tilfælde vil tryk-

keriet skulle oplyse Skatteforvaltningen om afhentningen. Baggrunden her-

for er, at betalingstidspunktet regnes fra udleveringen, jf. den foreslåede §

13 f, stk. 1. Derfor skal Skatteforvaltningen have overblik over, hvornår

stempelmærkerne til den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinhol-

dige væske er udleveret til virksomhederne.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at de registrerede oplagshavere kun må benytte

de stempelmærker, som de selv har bestilt og modtaget.

Det betyder, at de stempelmærker, som den registrerede oplagshavere be-

stiller og får udleveret fra Skatteforvaltningen, alene må anvendes af den

pågældende oplagshaver. En registreret oplagshaver må således alene be-

nytte sine egne stempelmærker.

Baggrunden for det foreslåede er, at stempelmærkerne alene er til brug for

den registrerede oplagshaver og dennes varer, da det er igennem stempel-

mærkerne, at afgiften bliver betalt. Den registrerede oplagshaver bestiller

stempelmærkerne på baggrund af den konkrete nikotinkoncentration, den-

nes varer har, og/eller mængden i beholderne afhængig af om der er tale om

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Hvis de registre-

rede oplagshavere måtte sælge stempelmærkerne, ville stempelmærkerne

miste noget af kontrolsikkerheden, da mærkerne kan være påsat varer med

en højere nikotinkoncentration og/eller større mængde.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at afgiften vil skulle tilbagebetales for ikkebrugte

stempelmærker, der tilbageleveres eller tilintetgøres.

Da afgiften afregnes på baggrund af bestilte stempelmærker, bør virksom-

hederne have mulighed for at levere ubrugte stempelmærkerne tilbage eller

tilintetgøre disse, og derefter få tilbagebetalt afgiften. Det foreslås i stk. 3,

UDKAST

at Skatteforvaltningen vil kunne fastsætte de nærmere vilkår for tilbagebe-

talingen, herunder betingelser for tilbagebetaling ved tilintetgørelse.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at afgiften ligeledes vil skulle tilbagebetales for

stempelmærker påsat pakninger, der hos en registreret oplagshaver eller un-

der transport til og fra virksomheden er fuldstændigt tilintetgjort eller gået

uigenkaldeligt tabt.

Det betyder, at virksomhederne ligeledes vil kunne få tilbagebetalt afgiften

for stempelmærker, som er påsat pakninger, der hos den registrerede oplags-

haver eller under transporten til og fra virksomheden er fuldstændigt tilin-

tetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

Afgiften tilbagebetales, hvis de registrerede oplagshavere kan dokumentere,

at den røgfri tobak, nikotinproduktet eller nikotinholdige væske er fuldstæn-

digt tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt. Ved fuldstændig tilintetgjort

eller uigenkaldeligt tabt vil skulle forstås, når varen er blevet gjort uanven-

delig som vare. Det kan f.eks. være, at en eller flere beholdere med den på-

gældende vare går i stykker under transporten.

Det foreslås i

stk. 3,

at Skatteforvaltningen vil kunne fastsætte de nærmere

vilkår for tilbagebetalingen.

Det kan f.eks. være, at tilintetgørelsen skal ske efter Skatteforvaltningens

tilladelse, førend afgiften kan tilbagebetales.

Det foreslås, at det vil være i

§ 13 h,

at de skærpede regnskabskrav for virk-

somheder, der er registrerede som oplagshaver eller registreret varemodta-

ger for afgift efter de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, og

virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer omfattet af de foreslå-

ede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1.

Det betyder, at der indsættes en bestemmelse, som fastsætter de særlige

skærpede regnskabskrav, som det foreslås at indføre for de registrerede op-

lagshavere og virksomheder, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter

eller nikotinholdige væsker. Bestemmelserne foreslås ikke indført for de

virksomheder, der er registreret for afgift efter forbrugsafgiftslovens øvrige

bestemmelser, eller de virksomheder, der handler med de varer, som efter

gældende ret er omfattet af loven. Virksomheder, der handler med afgifts-

pligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk.

1, vil blandt andet kunne være grossister og detailhandlere, som her i landet

handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker til

f.eks. andre grossister eller detailhandlere eller til forbrugere.

UDKAST

Baggrunden for det foreslåede er, at der forventes at være et incitament til

omgåelse af blandt andet den foreslåede afgift på henholdsvis nikotinpro-

dukter og nikotinholdige væsker. Der henvises i øvrigt til lovforslagets al-

mindelige bemærkninger pkt.2.5.3.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at det vil være en betingelse for at opnå registre-

ring som oplagshaver efter § 14 a, stk. 1, for afgiftspligtige varer omfattet

af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, at virksomheden eller

personen har et lokale her i landet, som Skatteforvaltningen har godkendt

inden registreringen.

Det betyder, at der alene vil kunne opnås registrering som oplagshaver efter

§ 14 a, stk. 1, for afgift efter de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b,

stk. 1, hvis virksomheden eller personen har et lokale her i landet. Herudover

betyder det, at det med det foreslåede vil være et krav for registreringen som

oplagshaver, at Skatteforvaltningen inden registreringen har godkendt loka-

let. Skatteforvaltningen vil i den forbindelse blandt andet lægge vægt på, at

lokalet kan anvendes til det formål, som virksomheden ønsker at benytte

lokalet til, herunder om varer, der er påsat stempelmærker, kan holdes la-

germæssigt adskilt fra varer, hvor der ikke er påsat stempelmærker.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at betingelsen om, at det kræver et godkendt

lokale her i landet, førend end virksomhed kan registreres som oplagshaver

her i landet, ikke gælder for virksomheder, der er registreret som oplagsha-

vere efter § 14 a, stk. 8.

Det betyder, at virksomheder, der er registreret som oplagshavere for fjern-

salg her i landet, ikke skal have et lokale her i landet, førend de kan lade sig

registrere som oplagshavere. Baggrunden for det foreslåede er, at for at der

kan være tale om fjernsalg, så skal virksomheden være hjemhørende i et

andet land end Danmark. Det er således ikke muligt at udøve fjernsalg og

have lokaler her i landet.

Det foreslås i

stk. 2,

at oplagshavere skal holde varer, der er påsat stempel-

mærke, lagermæssigt adskilt fra varer, der ikke er påsat stempelmærke.

Det betyder, at registrerede oplagshavere skal kunne holde røgfri tobak, ni-

kotinprodukter og nikotinholdig væske, der er påsat stempelmærker, og der

dermed er betalt afgift af, lagermæssigt adskilt fra røgfri tobak, nikotinpro-

dukter og nikotinholdig væske, der ikke er påsat stempelmærker, og der der-

med ikke er betalt afgift af.

UDKAST

Baggrunden for det foreslåede er, at oplagshavere, som beskrevet ovenfor,

har ret til at modtage varer, hvor der ikke er betalt afgift, og fremstille varer.

Oplagshavere vil derfor typisk have både varer, der er betalt afgift af, og

varer, der ikke er betalt afgift af. Det foreslåede har til formål at gøre det

lettere for Skatteforvaltningen at foretage deres kontrol af virksomhedens

lager og de dertilhørende regnskaber, og at konstatere, om der er beregnet

korrekt afgift.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at virksomheder, der handler med afgiftspligtige

varer, vil skulle føre et regnskab, som vil kunne danne grundlag for opgø-

relsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varerne

er leveret.

Det betyder, at virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer omfattet

af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil skulle føre regn-

skab, som vil kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de

afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varerne er leveret.

Baggrunden for det foreslåede er blandt andet, at den foreslåede afgift på

nikotinholdige væsker har en størrelse, som forventes at give incitament til

afgiftsunddragelse. Dette medfører behov for et øget kontroltryk, som vil

rette sig mod både de registrerede virksomheder og detailhandlen. Der er

således behov for, at Skatteforvaltningen har de nødvendige oplysninger til

brug for deres kontrol. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt.2.5.3.

Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer omfattet af de foreslå-

ede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil blandt andet kunne være

grossister og detailhandlere, som her i landet handler med de pågældende

varer til f.eks. andre grossister eller detailhandlere eller til forbrugere. Men

bestemmelsen omfatter ligeledes de registrerede oplagshavere. Med det fo-

reslåede vil disse virksomheder skulle føre regnskab, som skal kunne danne

grundlag for opgørelsen af, om afgiften af den afgiftspligtige varer omfattet

af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, er betalt, og hvorfra

varerne er leveret.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen lettere kunne føre kontrol i de

ikkeregistrerede virksomheder, da der vil blive fastsat regnskabskrav til

disse virksomheder. Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 10 og 11, at hvis

virksomhederne ikke fører det nødvendige regnskab, vil Skatteforvaltningen

kunne udstede bøder, hvis det kan konstateres, at overtrædelsen er sket for-

sætligt eller groft uagtsomt. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 10 og 11,

og lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.2.5.4.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at det af regnskaberne vil skulle fremgå, hvilke

varer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er

sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde

betalingen er foregået.

Det betyder, at det af regnskaberne nævnt i det foreslåede 1. pkt. vil skulle

fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag

leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på

hvilken måde betalingen er foregået.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen kunne følge varerne og kunne

konstatere, hvem der har leveret disse, og om/hvordan varerne er betalt. På

den måde vil Skatteforvaltningen altså kunne konstatere, om den kontrolle-

rede virksomheds regnskaber stemmer overens med regnskabet i virksom-

heden, som har stået for leverancen.

Det foreslås i

stk. 3, 3. pkt.,

at regnskabet vil skulle føres i overensstemmelse

med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 ligeledes vil

skulle finde anvendelse på virksomheder, der handler med afgiftspligtige

varer.

Det betyder, at regnskabet i det foreslåede 1. og 2. pkt. vil skulle føres i

overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens §

55 ligeledes vil skulle finde anvendelse på virksomheder, der handler med

afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk. 1.

Alle virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer omfattet af de fo-

reslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil efter det foreslåede skulle

føre et regnskab, der er i overensstemmelse med bogføringsloven, herunder

overholde god bogføringsskik, som den er beskrevet i bogføringsvejlednin-

gen. Alle virksomheders regnskaber vil desuden skulle være i overensstem-

melse med momslovens § 55. Dette medfører, at der skal føres et regnskab,

der for det første kan danne grundlag for afgiftens berigtigelse, men derud-

over medfører henvisningen til momslovens § 55, at også regler udstedt i

medfør af momslovens § 55 vil finde anvendelse. Efter gældende ret vil det

omfatte §§ 72 og 73 i bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 (momsbe-

kendtgørelsen).

UDKAST

Med dette menes, at de af virksomhedens transaktioner, der er relevante for

regnskabsaflæggelsen, hurtigst muligt registreres i bogføringen, og at regn-

skabsmateriale, der ligger til grund for transaktionerne, opbevares på en

måde, der med rimelighed sikrer, at materialet ikke går tabt. Derudover for-

dres, at de enkelte bilag forholdsvis nemt kan fremfindes. Det kræves tillige,

at der i detailhandelsvirksomheder forefindes og benyttes et kasseapparat og

i øvrigt føres kassekladde, at der forefindes dokumentation for køb/salg og

ind- og udbetalinger, samt at der foretages daglige kasseafstemninger. Be-

stemmelser om beholdningsregnskab, udformning af dokumentation og

dennes tilgængelighed og regler om overholdelse af bogføringsloven, her-

under god bogføringsskik, vil gøre det muligt for Skatteforvaltningen enten

at finde frem til den virksomhed, der skal betale afgiften i henhold til loven

(hvilket normalt vil være fremstilleren eller importøren) eller at fastsætte og

udstede en bøde til virksomheden, jf. forbrugsafgiftslovens § 22 og lov-

forslagets § 2, nr. 10 og 11, som ikke har orden i regnskaberne, og som

opbevarer de afgiftspligtige varer.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at virksomhedens øvrige regnskabsmateriale vil

skulle opbevares i virksomheden, medmindre det vil kunne gøres tilgænge-

ligt for Skatteforvaltningen inden 5 hverdage.

Den foreslåede bestemmelse angår, hvor virksomhedernes regnskabsmate-

riale skal opbevares.

Efter det foreslåede vil regnskabsmaterialet skulle være fysisk tilgængeligt

i virksomheden, medmindre dette kan gøres tilgængeligt for Skatteforvalt-

ningen inden 5 hverdage. Denne frist er sat ud fra en vurdering af, at hvis

regnskabsmaterialet befinder sig hos tredjemand (eksempelvis revisor), bør

en anmodning om fremskaffelse af regnskabsmaterialet kunne ske inden for

dette tidsrum. Der er alene tale om, at regnskabsmaterialet skal kunne gøres

tilgængeligt. Revisor eller andre behøver således ikke at være til stede.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer

eller fakturakopier for afgiftspligtige varer, der befinder sig på et forret-

ningssted, vil skulle opbevares på forretningsstedet i mindst 3 måneder.

Det betyder, at følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller faktura-

kopier skal opbevares og være direkte tilgængelige i mindst 3 måneder, for

afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk.1, der er til stede på virksomhedens forretningssted eller forretnings-

steder.

UDKAST

Med det foreslåede vil følgesedler og fakturakopier, som benyttes i forbin-

delse med selve leverancen, skulle opbevares i forretningslokalet, indtil va-

ren forlader virksomheden. Som det vil fremgå under det foreslåede § 13 i,

stk. 2, vil følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier dog mindst skulle op-

bevares i 3 måneder fra udstedelsen. Det betyder, at selv om virksomheden

har solgt varerne, og disse derfor ikke er til stede i virksomheden, vil denne

skulle opbevare følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier i mindst 3 må-

neder efter udstedelsen. Dermed sikres det, at Skatteforvaltningen kan

danne sig det bedst mulige overblik, når de er på kontrol på forretningsste-

det.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, fak-

turakopier, følgesedler og opgørelser, vil skulle opbevares i 5 år efter regn-

skabsårets afslutning.

Det betyder, at virksomheder, der efter den foreslåede § 13 h, stk. 4, skal

føre regnskab, vil skulle opbevare dette regnskabsmateriale, herunder fak-

turaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser i 5 år efter regnskabsårets

afslutning.

Med det foreslåede vil der altså være krav om, at alle virksomheder, der

handler med varer, som er afgiftspligtige efter de foreslåede § 13, § 13 a,

stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil skulle opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter

regnskabsårets afslutning. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det

foreslåede stk. 5, 2. pkt., og § 91 i bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015

(momsbekendtgørelsen).

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at detailhandelsvirksomhedernes kassestrimler

og tilsvarende interne bilag alene vil skulle opbevares i ét år fra tidspunktet

for underskrivelsen af årsregnskabet.

Det betyder, at detailhandelsvirksomhedernes kassestrimler og tilsvarende

interne bilag ikke vil være omfattet af det foreslåede krav om opbevaring af

regnskabsmateriale i 5 år fra regnskabsårets afslutning, jf. det foreslåede stk.

5, 1. pkt., men alene i ét år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregn-

skabet.

Denne regel er i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens § 91 og vil

skulle praktiseres i overensstemmelse med denne bestemmelse. Det fremgår

af momsbekendtgørelsens § 91, at detailhandelsvirksomhederne kun skal

opbevare kassestrimler og tilsvarende interne bilag i ét år fra tidspunktet for

UDKAST

underskrivelsen af årsregnskabet. Med det foreslåede vil der være overens-

stemmelse mellem kravene til virksomhedernes opbevaring af regnskabs-

materiale på momsområdet og afgiftsområdet.

Det foreslås i

stk. 6, 1. pkt.,

at Skatteforvaltningen vil kunne give den af-

giftspligtige påbud om at efterleve de i stk. 2-5 fastsatte bestemmelser.

Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen finder ud af, at en virksomhed ikke

efterlever reglerne til førelse af regnskab i de foreslåede § 13 h, stk. 2-5, vil

Skatteforvaltningen kunne give den afgiftspligtige virksomhed eller person

et påbud om at efterleve de i stk. 2-5 fastsatte bestemmelser.

Formålet med det foreslåede er at få virksomhederne til at følge de foreslå-

ede regler om lagermæssig adskillelse og regnskabsreglerne.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen således kunne udstede et påbud

om at efterleve reglen om lagermæssig adskillelse af varer, der er betalt af-

gift af, og varer, der ikke er betalt afgift af (stk. 2), og om at regnskabsbe-

stemmelserne (stk. 3-5) efterleves. Hvis Skatteforvaltningen i en kontrol

ikke finder, at der er snydt med afgiften, men blot at regnskabsreglerne i de

foreslåede stk. 2-5 ikke er overholdt, vil Skatteforvaltningen kunne påbyde

virksomheden at efterleve reglerne.

Det foreslås i

stk. 6, 2. pkt.,

at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge den

afgiftspligtige daglige tvangsbøder efter § 13 j indtil påbuddet efterleves.

Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge den afgiftspligtige

daglige tvangsbøder efter den foreslåede § 13 j, indtil påbuddet efter 1. pkt.,

vedrørende overtrædelse af en eller flere af de foreslåede bestemmelser i stk.

2-5, efterleves.

De foreslåede tvangsbøder vil skulle anses som et pressionsmiddel til at øge

virksomhedernes incitament til at efterleve påbud og dermed efterleve de

skærpede regnskabsbestemmelser, som foreslås indført. Behovet for, at

disse regnskabsbestemmelser efterleves, skal navnlig ses i lyset af, at der

forventes at være en forhøjet risiko for omgåelse af afgiften på særligt niko-

tinholdige væsker, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.2.5.1.

Tvangsbøden vil kunne anvendes over for en virksomhed, selvom Skatte-

forvaltningen senere måtte udstede et bødeforelæg som følge af, at virksom-

heden har overtrådt regnskabsbestemmelserne (se lovforslagets § 2, nr. 10).

I relation hertil bemærkes, at en tvangsbøde ikke er en strafferetlig sanktion

og derfor må anses som et mindre indgribende middel end et bødeforelæg.

UDKAST

Uanset dette vil det imidlertid ikke være en forudsætning for at udstede bø-

deforelægget, at Skatteforvaltningen forud for udstedelsen har anvendt

tvangsbøder med henblik på regnskabsbestemmelsernes overholdelse.

Det foreslås i

stk. 7, 1. pkt.,

at påbuddet vil skulle indeholde en henvisning

til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlin-

ger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde

den pågældende bestemmelse.

Det betyder, at det påbud, som Skatteforvaltningen kan give efter det fore-

slåede stk. 6, vil skulle indeholde en henvisning til den relevante bestem-

melse, som virksomheden får et påbud for manglende efterlevelse af, og en

anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomhe-

den vil skulle gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse.

Med det foreslåede stilles der således krav om, at Skatteforvaltningen, når

denne udsteder et påbud, skal kunne redegøre for, hvilke præcise bestem-

melser virksomheden ikke lever op til. Herudover stilles der krav om, at

Skatteforvaltningen angiver, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltnin-

ger Skatteforvaltningen mener, at virksomheden skal gennemføre for at

overholde den pågældende bestemmelse. Skatteforvaltningen vil således

ikke generelt kunne påpege, at virksomheden ikke overholder regnskabsreg-

lerne, men skal kunne pege på de konkrete bestemmelser, som ikke er over-

holdt, og fremvise en løsning for, hvordan virksomheden kan efterleve på-

buddet.

Det foreslås i

stk. 7, 2. pkt.,

at påbuddet vil skulle gives skriftligt, og det vil

skulle fremgå af påbuddet, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den

angivne frist, vil modtageren af påbuddet kunne pålægges daglige tvangs-

bøder, indtil påbuddet efterleves.

Det betyder, at Skatteforvaltningen vil skulle give påbuddet skriftligt. Her-

udover betyder det, at det skal fremgå af påbuddet, at hvis ikke påbuddet

efterleves inden for den angivne frist, vil modtageren af påbuddet kunne

pålægges daglige tvangsbøder, indtil modtageren efterlever påbuddet.

Med det foreslåede vil påbuddet således skulle afgives skriftligt. En mundt-

lig udtalelse fra Skatteforvaltningen vil ikke være tilstrækkelig til at kunne

påvise, at der er udstedt et påbud. Herudover vil de daglige tvangsbøder efter

det foreslåede først kunne pålægges virksomheden, hvis denne ikke inden

den angivne frist efterlever påbuddet.

UDKAST

Det foreslås endvidere at indsætte

§ 13 i,

hvori de skærpede fakturakrav for

virksomheder registreret som oplagshaver eller registreret varemodtager og

virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer omfattet af de foreslå-

ede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal reguleres.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at oplagshavere, der indfører eller modtager

afgiftspligtige varer fra udlandet, ved salg af disse varer vil skulle udstede

faktura til virksomheder.

Det betyder, at virksomheder eller personer registrerede som oplagshaver

efter § 14 a, stk. 1, og som indfører eller modtager afgiftspligtige varer om-

fattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal udstede

fakturaer til de virksomheder, som oplagshaveren sælger den afgiftspligtige

varer til.

Med det foreslåede indføres der således en pligt for de virksomheder, som

er registreret som oplagshaver med henblik på at afregne afgift af afgifts-

pligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk.

1, til at udstede fakturaer ved salg af disse varer. Hermed vil varerne kunne

følges allerede fra udleveringen fra en registreret oplagshaver.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at fakturaen vil skulle være forsynet med fortlø-

bende nummer, fakturadato, oplysninger om sælgers navn, cvr- eller SE-

nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde

og pris.

Det betyder, at oplagshavere skal udstede fakturaer efter stk. 1, nr. 1, som

er forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholder oplys-

ninger om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og adresse, købers navn og

adresse samt leverancens art, mængde og pris.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det i § 13 h, stk. 3, 2. pkt., foreslåede,

hvor det fremgår, at virksomheder, som handler med røgfri tobak, nikotin-

produkter eller nikotinholdige væsker, der er afgiftspligtige efter § 13, § 13

a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, i deres regnskabsmateriale vil skulle have op-

lysninger om, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvil-

ken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er be-

talt, og på hvilken måde betalingen er foregået. Med det foreslåede vil de-

tailhandlen således få en række af de oplysninger, som skal fremgå af deres

regnskabsmateriale fra den faktura, som de registrerede oplagshavere har

udstedt. Herudover letter det Skatteforvaltningens kontrol, ved at det kan

kontrolleres, om der er overensstemmelse mellem faktura og regnskaber.

UDKAST

Herudover gør de foreslåede regler det muligt for Skatteforvaltningen at

følge varerne.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at leverandøren ved enhver leverance af afgifts-

pligtige varer til en virksomhed vil skulle udstede en følgeseddel.

Det betyder, at alle virksomheder, der leverer varer, som omfattes af de fo-

reslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 a, stk. 1, vil skulle udstede følgesedler.

Kravet angår således ikke kun virksomheder, der er registrerede eller som

indfører eller modtager varerne fra udlandet. Der kan f.eks. også være tale

om en grossist, som sælger til en detailhandler. Med det foreslåede lettes

Skatteforvaltningens mulighed for at følge varernes bevægelser. Skattefor-

valtningen får derved mulighed for at afgøre, hvem der i sidste ende er an-

svarlig for, at de relevante afgifter betales.

Hvis leverancen sker til en privatperson, vil der efter det foreslåede ikke

skulle udstedes en følgeseddel.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at hvis leverancen betales kontant, vil leveran-

døren i stedet skulle udstede en kvittering.

Det betyder, at der ved alle leverancer af afgiftspligtige varer omfattet af de

foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, der betales kontant, vil

skulle udstedes en kvittering.

Med det foreslåede vil kravet om følgesedler således gælde alle leverancer,

som betales på andre måder end kontant. Hvis leverancen betales kontant,

vil der skulle udstedes en kvittering for leverancen.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at køberen, som er den virksomhed, der får le-

veret de afgiftspligtige varer, vil skulle opbevare følgesedler eller kvitterin-

ger i mindst 3 måneder på det forretningssted, hvor salget af de varer, som

følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted.

Det betyder, at køberen, som er den virksomhed, der får leveret de afgifts-

pligtige varer, (f.eks. en detailhandler) skal opbevare følgesedlen eller kvit-

teringen i mindst 3 måneder på det forretningssted, hvor salget af den af-

giftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b,

stk. 1, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. I f.eks. større

butikskæder, som har et fælles varelager, vil følgesedler og fakturaer således

skulle ligge i selve deres forretningslokale/udsalgssted (detailhandlen). Der-

ved vil Skatteforvaltningen under deres kontrolbesøg kunne finde de rele-

UDKAST

vante følgesedler og kvitteringer. Samtidig sikres, at det nødvendige regn-

skabsmateriale til at fastsætte et afgiftstilsvar vil være til stede hos den, der

skal betale afgiften.

Det foreslås i

stk. 2, 4. pkt.,

at hvis varerne fordeles til forskellige forret-

ningssteder i køberens virksomhed, vil køberen skulle udarbejde interne føl-

gesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den op-

rindelige følgeseddel eller kvittering.

Det betyder, at hvis det parti afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede

§ 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som en følgeseddel eller kvittering

vedrører, fordeles til forskellige forretningssteder i køberens virksomhed,

vil køberen skulle udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert en-

kelt vareparti. Køberen skal i denne sammenhæng forstås som den virksom-

hed, der får leveret de afgiftspligtige varer.

Med det foreslåede tages der højde for, at en virksomhed, som har flere for-

retningssteder/udsalgssteder, ikke blot opbevarer følgesedler på et varelager

eller andet, men udarbejder materiale, som kan dokumentere, hvor i virk-

somheden det enkelte vareparti er flyttet hen. Det kan f.eks. være, at en kæde

af forretningssteder i samme virksomhed har et varelager, hvor der sendes

varer ud til det enkelte forretningssted efter behov. I disse tilfælde vil virk-

somheden, køberen, selv skulle udarbejde materiale, som kan følge varerne

til det sted, hvor de skal sælges.

Det foreslås i

stk. 2, 5. pkt.,

at følgesedler eller kvitteringer vil skulle inde-

holde de samme oplysninger som fakturaer, jf. det foreslåede stk. 1, idet dog

prisangivelser vil kunne undlades på følgesedler.

Det betyder, at kvitteringer og følgesedler skal være forsynet med fortlø-

bende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn,

cvr- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens

art, mængde og pris. Kravet om prisangivelse vil dog efter det foreslåede

ikke skulle gælde for følgesedler.

Det foreslås i

stk. 2, 6. pkt.,

at en kopi af en faktura, der opfylder betingel-

serne i stk. 1, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til

virksomheden senest samtidig med leverancen.

Det betyder, at kravet til virksomhederne lettes således, at der kan anvendes

kopier af fakturaer, som er forsynet med fortløbende nummer og fakturadato

og indeholder oplysninger om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og

UDKAST

adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris i ste-

det for følgesedler. Det gælder dog alene i det omfang, at alle varer, som er

omfattet af fakturaen udleveres eller sælges til én og samme køber/modtager

senest samtidig med leverancen.

Det foreslås i

stk. 3,

at Skatteforvaltningen vil kunne fastsætte nærmere reg-

ler om følgende:

1) Overførelse af varer mellem registrerede virksomheder efter § 13 d, stk.

2) Fakturaudstedelse.

3) Regnskabsførelse.

Det betyder, at Skatteforvaltningen bemyndiges til at kunne fastsætte de

nærmere regler om overførsel af varer mellem registrerede virksomheder

efter den foreslåede § 13 d, stk. 4, fakturaudstedelse og regnskabsførelse, i

det omfang Skatteforvaltningen finder det nødvendigt. Det kan f.eks. være

ved handel mellem to registrerede virksomheder, hvor begge virksomheder

påstår, at den anden skal betale afgiften. Her kan Skatteforvaltningen på-

lægge sælgeren fremadrettet klart at anføre på fakturaen, at der ikke er betalt

afgift af varerne, hvorved køberen har afgiftsforpligtigelsen.

Baggrunden for det foreslåede er, at Skatteforvaltningen bør have mulighed

for at fastsætte de nærmere regler om disse forhold, hvis Skatteforvaltningen

skønner det nødvendigt på baggrund af erfaringer fra kontrol m.v.

Det foreslås i

stk. 4,

at i det omfang der gøres brug af regnskabs- og faktu-

ramateriale i elektronisk form, vil regnskabs- og fakturareglerne tilsvarende

finde anvendelse herpå.

Det betyder, at i de tilfælde, hvor virksomhederne har regnskabs- og faktu-

ramateriale i elektronisk form, vil regnskabs- og fakturareglerne i den fore-

slåede §§ 13 h og 13 i finde tilsvarende anvendelse herpå.

Baggrunden for det foreslåede er, at det er nødvendigt at tage højde for, at

nogle virksomheder har deres regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk

form.

Reglen medfører, at virksomheder, der anvender elektroniske kasseafstem-

ninger, vil skulle overholde de foreslåede regnskabs- og fakturabestemmel-

ser. Følgesedler vil kunne opbevares elektronisk, fra det tidspunkt, hvor va-

repartiet, som følgesedlen vedrører, har forladt virksomheden. Når varerne

UDKAST

befinder sig i virksomheden, vil der med andre ord skulle foreligge en fysisk

følgeseddel. Følgesedler er altid fysiske og skal være tilgængelige på kon-

troltidspunktet, når varerne befinder sig på forretningsstedet. Følgesedler

kan dog efterfølgende scannes ind og opbevares elektronisk, når varerne er

solgt. Baggrunden for, at følgesedler skal foreliggende fysisk, er, at det ikke

skal være muligt for virksomhederne at skaffe sig den nødvendige doku-

mentation efter, at Skatteforvaltningen har været på kontrol.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at Skatteforvaltningen vil kunne give den af-

giftspligtige påbud om at efterleve de i stk. 1, 2 og 4 fastsatte bestemmelser.

Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen finder ud af, at en virksomhed eller

person ikke efterlever kravene i de foreslåede § 13 i, stk. 1, 2 eller 4, vil

Skatteforvaltningen kunne give den afgiftspligtige virksomhed eller person

et påbud om at efterleve de i stk. 1, 2 og 4 fastsatte bestemmelser.

Baggrunden for det foreslåede er at få virksomhederne til at følge de fore-

slåede regler om lagermæssig adskillelse og regnskabsreglerne.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen således kunne udstede et påbud

om at efterleve fakturareglerne for de registrerede oplagshavere og registre-

rede varemodtagere (stk. 1), reglerne om leverandørens udstedelse af følge-

seddel m.v. (stk. 2) og bestemmelsen om elektronisk regnskabs- og faktura-

materiale (stk. 4). Hvis Skatteforvaltningen i en kontrol ikke finder, at der

er snydt med afgiften, men blot at regnskabsreglerne i de foreslåede stk. 1,

2 eller 4 ikke er overholdt, vil Skatteforvaltningen kunne påbyde virksom-

heden at efterleve reglerne.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge den

afgiftspligtige daglige tvangsbøder efter § 13 j, indtil påbuddet efterleves.

Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge den afgiftspligtige

daglige tvangsbøder efter den foreslåede § 13 j, indtil påbuddet efter 1. pkt.,

vedrørende overtrædelse af en eller flere af de foreslåede bestemmelser i stk.

1, 2 og 4, efterleves.