Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 318
Offentligt
UDKAST
Skatteministeriet
J.nr. 2021-2076
Udkast
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurde-
ringsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
(Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for fore-
løbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye
ejendomsvurderinger m.v.)
§1
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. ok-
tober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 3 i lov nr.
2227 af 29. december 2020 og § 3 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 8 A, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter
”ejendommen”: ”til andre end ejerens
ægtefælle”.
2.
I
§ 23, stk. 1, 1. pkt.,
udgår ”ejendomsværdien og”.
3.
I
§ 23, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter ”dækningsafgift af”: ”80 pct. af”, og
”halvdelen af vedkommende kommunes grundskyldspromille, dog højst
med 15 promille” ændres til: ”en af kommunalbestyrelsen fastsat promille,
der højst kan udgøre
[promille tilgår]”.
4.
§ 23, stk. 1, 4. pkt.,
ophæves.
5.
I
§ 23, stk. 1, 5. pkt.,
der bliver stk. 1, 4. pkt., udgår
”fastsætte promillen
efter 3. og 4. pkt. højere end promillen for skatteåret 2020 eller”.
6.
I
§ 23, stk. 1,
indsættes efter 5. pkt., der bliver 4. pkt., som nye punktum-
mer:
1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
”Promillen efter
3. pkt. udgør for skatteåret 2022 den kommunespecifikke
promille som fastsat i bilag 1, eller en lavere promille fastsat af kommunal-
bestyrelsen. For skatteårene 2023-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke fast-
sætte promillen efter 3. pkt. højere
end promillen for skatteåret 2022.”
7.
I
§ 23 A, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”10” til: ”11”.
8.
I
§ 23 A, stk. 2, 2. pkt.,
udgår ”fastsætte promillen efter 1. pkt. højere end
promillen for skatteåret 2020 eller”.
9.
I
§ 23 A, stk. 2,
indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
”Promillen efter 1. pkt. udgør for skatteåret 2022 den kommunespecifikke
promille som fastsat i bilag 2, eller en lavere promille fastsat af kommunal-
bestyrelsen. For skatteårene 2023-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke fast-
sætte promillen efter 1. pkt. højere end promillen for skatteåret 2022.”
10.
I
§ 27, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
”For skatteåret 2022 opkræves
den første rate dækningsafgift efter § 23 A
dog tidligst med forfaldstid i marts
2022.”
11.
I
§ 27, stk. 2,
ændres ”stk. 3” til: ”stk. 3 og 4”.
12.
I
§ 27, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
”Frem
til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering
efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 udgør en foreløbigt beregnet
dækningsafgift efter § 23 A som minimum det samme beløb, som er opkræ-
vet i dækningsafgift for skatteåret 2021, og kan maksimalt stige med 30 pct.
i forhold til det beløb, som er opkrævet i dækningsafgift for skatteåret
2021.”
13.
§ 27, stk. 3, 2.-4. pkt.,
ophæves.
14.
I
§ 27
indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
”Stk. 4.
For ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grund-
skyld, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, og pligten til at betale
dækningsafgift efter § 23 A i vurderingsåret før skatteåret, ansætter told- og
skatteforvaltningen en foreløbig grundværdi for skatteåret som foreløbigt
beregningsgrundlag for opkrævningen af dækningsafgift efter § 23 A frem
til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen. Told- og skattefor-
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
valtningen kan efter anmodning ansætte en foreløbig grundværdi for skatte-
året som foreløbigt beregningsgrundlag for opkrævningen af dækningsafgift
efter § 23 A frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller
omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen,
hvis der sker ændring af dækningsafgiftspligten efter § 23 A.
Stk. 5.
Det foreløbige beregningsgrundlag efter stk. 3 og stk. 4, 1. og 2. pkt.,
fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendom-
men pr. 1. januar i det første vurderingsår efter ændringen. Det foreløbige
beregningsgrundlag efter stk. 3 og stk. 4, 1. og 2. pkt., er ikke bindende og
kan frit ændres af ejendomsejeren. Er det førstkommende vurderingsår efter
ændringen 2021, fastsættes det foreløbige beskatningsgrundlag efter stk. 3
og stk. 4, 1. og 2. pkt., med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet
for ejendommen pr. 1. marts 2021.”
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
15.
I
§ 27, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 6, 1. pkt.,
ændres ”stk. 2 eller 3” til:
”stk. 2-4”.
16.
I
§ 27, stk. 4, 4. pkt.,
der bliver stk. 6,
4. pkt., ændres ”stk. 2 og 3” til:
”stk. 2-4”, og efter ”grundskyld” indsættes: ”eller dækningsafgift”.
17.
I
§ 27 A
ændres ”stk. 5” til: ”stk.
7”.
18.
Som
bilag 1
indsættes bilag 1 til denne lov.
19.
Som
bilag 2
indsættes bilag 2 til denne lov.
§2
I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1449 af 1. oktober
2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 2227 af 29. december 2020 og § 1 i lov
nr. 291 af 27. februar 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”dokumenteres eller konstateres” til: ”regi-
streres som gældende hos rette offentlige myndighed”.
2.
I
§ 10
indsættes som
nr. 7:
”7) Ejerboliger, hvor der på ejendommen er registreret bygningsarealer til
erhvervsmæssig anvendelse, og ejerboliger, hvor der på ejendommen er op-
ført en eller flere produktionsvindmøller eller et eller flere erhvervsmæssige
solenergianlæg som nævnt i § 5, stk. 2, 2. pkt., jf. dog § 35, stk. 1.”
3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
3.
§ 11, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Stk.
3.
Samtidig med indgivelse af en anmodning om ansættelse efter stk.
1 betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres efter per-
sonskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises el-
ler tilbagekaldes.
Stk. 4.
En anmodning om ansættelse
efter stk. 1 skal være skriftlig.”
4.
§ 14, stk. 4,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Stk.
4.
Samtidig med indgivelse af en anmodning om ansættelse efter stk.
2 betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres efter per-
sonskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises el-
ler tilbagekaldes.
Stk. 5.
En anmodning om ansættelse efter stk. 2 skal være skriftlig.”
5.
I
§ 16, stk. 3,
ændres ”kontraktforholdet mellem parterne” til: ”forskellen
mellem en fiktiv ejendomsværdi og en fiktiv grundværdi. Kontraktforholdet
mellem parterne indgår alene i ansættelserne efter 1. pkt., hvis ejendomseje-
ren i deklarationsfasen efter skatteforvaltningslovens § 20 a godtgør, at kon-
traktforholdet påvirker vurderingen.”.
6.
I
§ 18
indsættes som
stk. 7:
”Stk. 7.
I områder, hvor der ifølge plandataregisteret Plandata.dk kan opfø-
res tofamilieshuse, tages der ved grundværdiansættelsen alene hensyn hertil,
hvis der faktisk er opført et tofamilieshus
på grunden.”
7.
§ 27, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Stk.
2.
Samtidig med indgivelse af en anmodning om ansættelse efter stk.
1 betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres efter per-
sonskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises el-
ler tilbagekaldes.
Stk. 3.
En anmodning om ansættelse efter stk. 1 skal være skriftlig.”
8.
I
§ 35, stk. 1,
udgår ”og bebos ejendommen af ejeren eller ejerne,”.
9.
Efter § 35 indsættes:
”35 a.
For ejendomme, der anvendes til såvel boligformål som erhvervs-
mæssige formål, anvendes den seneste ansatte ejendomsværdi efter § 88
som beregningsgrundlag for beskatning efter øvrig lovgivning, hvis en for-
deling af ejendomsværdien er nødvendig for at afgrænse den del af ejen-
4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
dommen, som anvendes til erhvervsmæssige formål. Undtaget herfor er be-
skatning efter ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendoms-
skat.
Stk. 2.
Opfylder en ejendom omfattet af stk. 1 betingelserne for omvurdering
efter § 6, så der opstår et behov for at ændre fordelingen mellem boligfor-
målet og erhvervsformålet, ansættes en ny fordeling efter § 88 i forbindelse
med den næstkommende almindelige vurdering eller omvurdering. Tilsva-
rende gælder,
hvor en ejendom bliver omfattet af stk. 1.”
10.
Efter § 58 b indsættes i
kapitel 11:
Ӥ 58 c.
Ved ansættelsen af grundværdien for ejendomme, hvor samme an-
vendelses- og udnyttelsesmuligheder ikke gælder for hele grunden, kan vur-
dering efter §§ 5 og 6 og deklaration efter skatteforvaltningslovens § 20 a
foretages for hele grundens areal baseret på de anvendelses- og udnyttelses-
muligheder, der er gældende for en del af grunden, hvis de er forenelige.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på ejendomme omfattet af § 3, stk. 1,
nr. 2 og 3, eller på ejendomme beliggende i landzone.
Stk. 3.
For ejendomme omfattet af stk. 1, der er beliggende i landzone, hvor
det følger af forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller andre of-
fentlige forskrifter, at der må opføres ejerboliger efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 3,
vil der ved beregningen af den mulige udnyttelse ved disse anvendelser hø-
jest blive henset til muligheden for opførelse af 300 m² etageareal.”
11.
§ 84, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Stk.
3.
Samtidig med indgivelse af en anmodning om vurdering efter stk. 1
betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres efter person-
skattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, hvis anmodningen afvises eller
tilbagekaldes.
Stk. 4.
En anmodning om vurdering
efter stk. 1 skal være skriftlig.”
§3
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1836 af 8. december 2020 og senest ved § 3 i
lov nr. 1239 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 5,
indsættes som
nr. 3:
”3)
Værdien af fast ejendom som nævnt i § 27, stk. 3.”
2.
I
§ 27, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”stk. 2-4” til: ”stk. 2-5”.
5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
3.
I
§ 27
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk. 3.
Gevinst eller tab ved et dødsbos afståelse af en ejerbolig inkl. et
grundareal på under 1.400 m2 omfattet af ejendomsavancebeskatningslo-
ven, skal ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis:
1) den afdøde har anmodet om, at der vedrørende ejendommen foretages en
matrikulær udstykning af et grundareal efter lov om udstykning og anden
registrering i matriklen,
2) sagsbehandlingen af anmodningen om udstykning er færdigbehandlet ef-
ter dødsfaldet,
3) der er tale om et en- eller tofamilieshus som nævnt i ejendomsavancebe-
skatningslovens § 8, stk. 1, der har tjent til bolig for den afdøde umiddelbart
forud for dødsfaldet, og
4) der ikke er tale om fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der
efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A, 6 C eller 10 er genanbragt
i
ejendommen.”
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§4
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 1239 af 11. juni 4. maj 2021, foretages føl-
gende ændringer:
1.
I
§ 33, stk. 1,
indsættes som
4. pkt.:
”Det
er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genop-
tagelsen vil resultere i en ændring af ansættelsen af ejendomsværdien eller
grundværdien med mere end 20 pct.”
2.
I
§ 35 a, stk. 5,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
”Det
er en betingelse for genoptagelse efter 1. pkt. af vurderinger foretaget
efter ejendomsvurderingsloven §§ 5 og 6, at genoptagelsen vil resultere i en
ændring af ansættelsen af ejendomsværdien eller grundværdien, der er større
end 20 pct.”
§5
I lov nr. 278 af 17. april 2018 om ændring af lov om lån til betaling af ejen-
domsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrys-
ning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved
fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af er-
hvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.) foretages følgende ændring:
6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
1.
I
§ 17, stk. 6,
ændres ”henholdsvis grundværdien og forskelsværdien” til:
”grundværdien”.
§6
I lov nr. 291 af 27. februar 2021 om ændring af ejendomsvurderingsloven
og forskellige andre love (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejen-
domme m.v.), som ændret ved § 11 i lov nr. 1729 af 27. december 2018,
foretages følgende ændring:
1.
§ 3, nr. 5
og
6,
ophæves.
§7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 31. december 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 1-5 træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 3.
§ 2, nr. 2, har virkning fra og med den 1. marts 2021.
Stk. 4.
§ 2, nr. 5 og 6, har virkning fra og med den 1. januar 2020.
7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Bilag 1
[Bilag 1 om dæk-
ningsafgiftspromil-
ler for offentlige
ejendomme tilgår]
8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0009.png
UDKAST
Bilag 2
”Bilag
2
Kommune
Albertslund
Allerød
Ballerup
Brøndby
Dragør
Egedal
Fredensborg
Fredericia
Frederiksberg
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Halsnæs
Helsingør
Herlev
Hillerød
Holbæk
”
Promille
[5]
[5]
[6]
[5]
[4]
[1]
[6]
[6]
[4]
[3]
[8]
[9]
[6]
[1]
[3]
[4]
[6]
[5]
[2]
Kommune
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ishøj
Kerteminde
Kolding
København
Lyngby-Taarbæk
Næstved
Odense
Randers
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Tårnby
Vallensbæk
Aalborg
Aarhus
Promille
[3]
[6]
[6]
[4]
[2]
[6]
[10]
[10]
[1]
[1]
[4]
[5]
[7]
[5]
[5]
[8]
[6]
[4]
9
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Dækningsafgift fra 2022
3.1.1. Nye dækningsafgiftspromiller for 2022
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2. Stigningsbegrænsningsregel for foreløbig opkrævning af erhvervs-
dækningsafgift fra 2022
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.3. Foreløbig opkrævning af dækningsafgift for nyopståede erhvervsejen-
domme
3.1.3.1. Gældende ret
3.1.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.4 Ændret opkrævningstidspunkt for dækningsafgift i 2022
3.1.4.1. Gældende ret
3.1.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Videreførelse af fritagelse for grundskyldsstigninger ved afståelse til
ægtefælle
3.2.1. Gældende ret
10
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Ansættelse af ejendoms- og grundværdier
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Bygninger på fremmed grund
3.3.1.2. Grundværdiansættelse for tofamilieshuse
3.3.1.3. Ejendomme reguleret af flere planer
3.3.1.4. Omvurdering foranlediget af væsentlig forurening
3.3.1.5. Blandede ejendomme
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.2.1. Bygninger på fremmed grund
3.3.2.2. Grundværdiansættelse for tofamilieshuse
3.3.2.3. Ejendomme reguleret af flere planer
3.3.2.4. Omvurdering foranlediget af væsentlig forurening
3.3.2.5. Blandede ejendomme
3.4. Præciseringer af gebyrregler for særskilte værdiansættelser og ejen-
domsvurderinger
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Udvidelse af parcelhusreglen, hvor der er anmodet om udstykning
3.5.1. Gældende ret
3.5.2 Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Harmonisering af betingelserne for ordinær og ekstraordinær genopta-
gelse
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
11
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
12
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
1. Indledning
Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre ind-
gik den 2. maj 2017 forliget Tryghed om boligbeskatningen (herefter bo-
ligskatteforliget), hvormed der blev aftalt nye boligskatteregler (forsigtig-
hedsprincip, lavere boligskattesatser, permanent skatterabat og automatisk
indefrysningsordning m.v.).
Med boligskatteforliget blev det desuden aftalt, at der i foråret 2019 skulle
fremsættes lovforslag, der fastsætter de konkrete erhvervsdækningsafgifts-
promiller.
Det blev med boligskatteforliget forudsat, at de nye boligskatteregler skulle
træde i kraft i 2021 på baggrund af de nye ejendomsvurderinger.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folke-
parti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 15. maj
2020 Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om bolig-
beskatningen (herefter kompensationsaftalen) som følge af, at implemente-
ringen af den nye boligbeskatning er udskudt fra 2021 til 2024.
Af denne aftale fremgår, at forligspartierne er enige om, at der i 2021 skal
fastsættes konkrete erhvervsdækningsafgiftspromiller for 2022 som forud-
sat med boligskatteforliget. Dette lovforslag har til formål at fastsætte disse
promiller.
Herudover foreslås en række tilpasninger og præciseringer vedrørende de
nye ejendomsvurderinger med henblik på at sikre det bedst mulige admini-
strationsgrundlag for Skatteforvaltningen, så tvivl om reglerne så vidt mu-
ligt undgås.
2. Lovforslagets baggrund
Den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik
den 18. november 2016 Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem. Forli-
get sikrer rammerne for udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem, så
der kan foretages mere retvisende og ensartede ejendomsvurderinger, og til-
liden til de offentlige ejendomsvurderinger kan genoprettes.
Endvidere indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale
13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Venstre den 2. maj 2017 forliget Tryghed om boligbeskatningen (herefter
boligskatteforliget), hvormed der blev aftalt nye boligskatteregler (forsig-
tighedsprincip, lavere boligskattesatser, permanent skatterabat og automa-
tisk indefrysningsordning m.v.). Med boligskatteforliget blev det sikret, at
nye, højere ejendomsvurderinger ikke skal medføre højere ejendomsskatter.
Det blev desuden aftalt, at der skulle fremsættes lovforslag, der fastlægger
de konkrete erhvervsdækningsafgiftspromiller i foråret 2019, samt at dæk-
ningsafgiftspromillerne skal fastsættes, så ændringen af beregningsgrundla-
get for dækningsafgiften ikke får konsekvenser for dækningsafgiftsprove-
nuerne i den enkelte kommune i forhold til det forudsatte.
Det blev med boligskatteforliget forudsat, at de nye boligskatteregler skulle
træde i kraft i 2021 på baggrund af de nye ejendomsvurderinger.
Med kompensationsaftalen af 15. maj 2020 noterede forligspartierne sig, at
det har vist sig nødvendigt at justere tidsplanen for implementeringen af bo-
ligskatteforliget, så boligskatteomlægningen udskydes til 2024.
Forligspartierne aftalte på den baggrund at lempe ejendomsværdiskatten
med godt 1 mia. kr. allerede fra 2021 ved, at ejendomsværdiskattesatsen i
2024 fastsættes, så boligskatten varigt lempes med ca. 0,5 mia. kr. efter til-
bageløb i forhold til gennemførelse af boligskatteomlægningen i 2021, at
lægge et loft over stigninger i boligejernes grundskyld på 2,8 pct. årligt i
2022-2024 og at lægge et loft over kommunernes grundskyldspromiller og
dækningsafgiftspromiller i 2021-2028.
Ovennævnte dele af aftalen er udmøntet ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020.
Med kompensationsaftalen aftalte forligspartierne desuden at fastlægge et
mere enkelt beskatningsgrundlag for den kommunale dækningsafgift for
visse erhvervsejendomme. Denne del af aftalen blev udmøntet ved lov nr.
291 af 27. februar 2021, hvormed grundlaget for beregning af dækningsaf-
gift fra 2022 blev ændret fra forskelsværdien til grundværdien.
Af aftalen fremgår endvidere, at forligspartierne er enige om i 2021 at fast-
lægge de konkrete dækningsafgiftspromiller, der vil skulle gælde for 2022.
Dette foreslås gennemført ved dette lovforslag.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
14
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
–
Nye dækningsafgiftspromiller for 2022
Det foreslås at fastlægge kommunespecifikke erhvervsdækningsafgiftspro-
miller, der vil skulle gælde for 2022. Dækningsafgiftspromillerne foreslås
fastsat i henhold til boligskatteforliget og kompensationsaftalen, så det sam-
lede provenu fra erhvervsdækningsafgiften for 2022 vil svare til provenuet
i 2014 (BNP-korrigeret til forventet 2022-niveau) justeret for ændringer i
erhvervsdækningsafgiftspromillerne fra og med skatteår 2017.
Der foreslås desuden fastsat kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller
for offentlige ejendomme. De fastsættes, så provenuet for 2022 svarer til
provenuet for 2021.
Henset til, at der for 2022 lovgives om promillerne, foreslås der samtidigt
en justering af den gældende regel om, at kommunalbestyrelserne for skat-
teårene 2021-2028 hverken for erhvervsejendomme eller offentlige ejen-
domme kan fastsætte promillerne for dækningsafgift højere end promillerne
for skatteåret 2020, således at kommunalbestyrelserne for 2023-2028 ikke
vil skulle kunne fastsætte højere dækningsafgiftspromiller end dækningsaf-
giftspromillerne for 2022 for erhvervsejendomme eller offentlige ejen-
domme.
–
Stigningsbegrænsningsregel for foreløbig erhvervsdækningsafgift
Da grundlaget for beregning af dækningsafgift fra 2022 er ændret fra for-
skelsværdien til grundværdien, jf. lov nr. 291 af 27. februar 2021, og da de
nye erhvervsvurderinger ikke vil være udsendt den 1. januar 2022, vil op-
krævningen af dækningsafgift for 2022 ske foreløbigt på baggrund af den
senest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering eller omvurde-
ring, dvs. typisk en 2012-vurdering.
Da metoden til fastsættelse af 2021-grundværdierne er anderledes end me-
toden til fastsættelsen af 2012-grundværdierne, vil der
–
til trods for at 2012-
grundvurderinger generelt forventes at være væsentligt lavere end 2021-
grundvurderingerne
–
kunne være ejendomme, hvor den foreløbige opkræv-
ning bliver væsentligt for høj. Der vil omvendt også være ejendomme, for
hvilke den foreløbige opkrævning vil være væsentligt for lav.
For så vidt muligt at sikre sammenhæng til den endelige dækningsafgift fo-
reslås det, at der indføres en stigningsbegrænsning for den foreløbige op-
krævning af dækningsafgift, så denne ikke kan overstige dækningsafgiften
for 2021 med mere end 30 pct., svarende til den forventede stigning i pro-
venuet fra dækningsafgiften fra 2021 til 2022. Det foreslås endvidere, at der
15
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
indføres en bundgrænse, hvorefter den foreløbige opkrævning som mini-
mum skal udgøre det samme som den dækningsafgift, der blev opkrævet for
2021.
På det tidspunkt, hvor 2021-grundværdierne kendes for de enkelte ejen-
domme, og de systemmæssigt kan udgøre beskatningsgrundlag, vil der ske
efterregulering, så den endelige dækningsafgift bliver som forudsat i forli-
get.
–
Foreløbig opkrævning af dækningsafgift for nyopståede erhvervsejen-
domme
Da de nye erhvervsvurderinger udsendes løbende, foreslås det at fastsætte
foreløbige beskatningsgrundlag for nyopståede erhvervsejendomme, hvis
der skal svares dækningsafgift af dem.
–
Harmonisering af betingelserne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse
af vurderinger m.v.
Det foreslås, at reglerne harmoniseres, så samme skønsmargin på plus/mi-
nus 20 pct., som allerede i dag gælder for Skatteankeforvaltningens behand-
ling af en klage, udvides til at gælde for Skatteforvaltningens ordinære gen-
optagelse. Forslaget skal understøtte mere ensartede og forståelige regler for
genoptagelse af vurderinger og skabe mulighed for en mere klar og enkel
kommunikation til ejendomsejerne.
–
Udvidelse af parcelhusreglen, hvor der er anmodet om udstykning
Det foreslås, at fortjeneste ved afståelse af en ejerbolig, der har tjent til bolig
for den afdøde, ikke vil skulle beskattes, hvis den afdøde har anmodet om
udstykning, og udstykningssagen først færdigbehandles efter dødsfaldet.
–
Videreførelse af fritagelse for grundskyldsstigninger ved afståelse til æg-
tefælle
Det foreslås, at fritagelser for grundskyldsstigninger som følge af en ændret
lokalplan ikke skal bortfalde, hvis ejendommen afstås til ejerens ægtefælle.
- Fordelingsnøgle for blandede ejendomme i øvrig lovgivning
Det foreslås, at fordelingsnøglen for blandede ejendomme indtil videre ba-
seres på fordelingen, der er lagt til grund ved de hidtidige vurderinger.
16
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Der sikres dermed et beskatningsgrundlag fra 2022 og frem i de tilfælde,
hvor skattelovgivningen forudsætter en ejendomsværdi for den del af ejen-
dommen, der anvendes til erhvervsformål. Dette gør sig f.eks. gældende i
forhold til fastsættelse af driftsmæssigt fradrag i ligningsloven.
–
Tilpasninger og præciseringer vedrørende de nye ejendomsvurderinger
Der foreslås derudover en række tilpasninger og præciseringer vedrørende
de nye ejendomsvurderinger med henblik på at sikre det bedst mulige admi-
nistrationsgrundlag for Skatteforvaltningen, så tvivl om reglerne så vidt mu-
ligt undgås.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Dækningsafgift fra 2022
3.1.1. Nye dækningsafgiftspromiller for 2022
3.1.1.1. Gældende ret
Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 blev der indført en ny model for ansæt-
telse af grundværdier for erhvervsejendomme. Grundværdier for erhvervs-
ejendomme skal fra 2021 ansættes på baggrund af en såkaldt alternativ om-
kostningsmodel, dvs. med udgangspunkt i handler med ejerboliger og ejer-
boliggrunde i samme område som erhvervsejendommen. Dette indebærer,
at der ved ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme skal tages ud-
gangspunkt i en alternativ anvendelse af grundene, hvorfor vurderingsnor-
men for erhvervsejendomme ikke længere direkte er handelsværdien.
Med denne lov blev erhvervsdækningsafgiften desuden omlagt fra forskels-
værdien, hvilket vil sige forskellen mellem ejendomsværdien og grundvær-
dien, til grundværdien.
Kommunalbestyrelsen kan herefter fra 2022 bestemme, at der skal svares
dækningsafgift af 80 pct. af grundværdien af ejendomme, der anvendes til
kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende. Dækningsafgift ud-
gør et bidrag til de udgifter, som sådanne ejendomme påfører kommunen.
Dækningsafgiften svares af grundværdien med en af kommunalbestyrelsen
fastsat promille, der højst kan udgøre 10.
For offentlige ejendommen blev grundlaget ændret fra forskelsværdien og
grundværdien med fradrag for forbedringer til kun at være grundværdien
med fradrag for forbedringer.
Dækningsafgift af disse ejendomme opkræves af grundværdien med halv-
delen af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15
promille.
17
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
For skatteårene 2021-2028 kan promillerne for dækningsafgift hverken for
erhvervsejendomme eller offentlige ejendomme fastsættes højere end pro-
millerne for skatteåret 2020, og der kan ikke indføres dækningsafgift.
3.1.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med kompensationsaftalen blev det aftalt, at der i 2021 skulle fastsættes nye
dækningsafgiftspromiller for 2022.
De nye erhvervsdækningsafgiftspromiller tager højde for omlægningen af
dækningsafgift fra forskelsværdi til grundværdi og foreslås fastsat i over-
ensstemmelse med boligskatteforliget, så det samlede provenu fra erhvervs-
dækningsafgiften for 2022 svarer til provenuet i 2014 justeret for ændringer
i erhvervsdækningsafgiftspromillerne fra og med skatteåret 2017.
Promilleændringerne indebærer, at ændringen af beregningsgrundlaget for
dækningsafgiften ikke vil få konsekvenser for dækningsafgiftsprovenuerne
i den enkelte kommune i forhold til det forudsatte.
Loftet, der efter gældende regler udgør 10 promille, ændres som følge af
fastsættelsen af nye dækningsafgiftspromiller på baggrund af grundværdi-
erne til 11 promille.
Henset til, at der for 2022 lovgives om promillerne, foreslås der samtidigt
en justering af den gældende regel om, at kommunalbestyrelserne for skat-
teårene 2021-2028 hverken for erhvervsejendomme eller offentlige ejen-
domme kan fastsætte promillerne for dækningsafgift højere end promillerne
for skatteåret 2020, således at kommunalbestyrelserne for 2023-2028 ikke
vil skulle kunne fastsætte højere dækningsafgiftspromiller end dækningsaf-
giftspromillerne for 2022 for erhvervsejendomme eller offentlige ejen-
domme.
De nye dækningsafgiftspromiller for offentlige ejendomme tager ligeledes
højde for ændringen af beskatningsgrundlaget for dækningsafgift.
3.1.2. Stigningsbegrænsningsregel for foreløbig opkrævning af
erhvervsdækningsafgift fra 2022
3.1.2.1. Gældende ret
Som beskrevet under pkt. 2.1.1.1 skete der ved lov nr. 291 af 27. februar
2021 en omlægning af dækningsafgiften, så beskatningsgrundlaget for dæk-
ningsafgift fra 2022 er grundværdien. Der blev desuden indført en ny model
for ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme.
18
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
De første nye vurderinger af erhvervsejendomme, som danner grundlag for
2022-dækningsafgiften, vil blive udsendt løbende.
Hvis en dækningsafgiftsrate forfalder på et tidspunkt, hvor der ikke er of-
fentliggjort en vurdering for det forudgående år, beregnes der efter de gæl-
dende regler en foreløbig rate på grundlag af den seneste forudgående of-
fentliggjorte almindelige vurdering eller en eventuel senere omvurdering.
Dette indebærer, at den foreløbige opkrævning af dækningsafgift
–
hvor
grundværdien udgør beskatningsgrundlaget
–
vil skulle ske på baggrund af
en videreført 2012-vurdering eller en eventuel senere omvurdering.
Når 2021-ejendomsvurderingen foreligger, vil den endelige dækningsafgift
blive beregnet, og eventuelt for meget betalt skat vil herefter blive udbetalt.
Eventuelt manglende betaling vil blive efteropkrævet.
Som følge af, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgift er ændret fra for-
skelsværdi til grundværdi, vil dækningsafgiften kunne ændre sig væsentligt
fra 2021 til 2022. Derudover er metoden til fastsættelse af 2021-grundvær-
dierne anderledes end metoden til fastsættelse af 2012-grundværdierne,
hvilket i nogle tilfælde vil medføre store forskelle i den foreløbige og den
endelige opkrævning af dækningsafgift. Den endelige dækningsafgift vil
først være kendt på det tidspunkt, hvor den nye ejendomsvurdering er ud-
sendt.
3.1.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Da der kan være store forskelle i den foreløbige og den endelige dæknings-
afgift, findes det hensigtsmæssigt at indføre en stigningsbegrænsningsregel
for den foreløbige opkrævning af dækningsafgift. Formålet er at forhindre
tilfælde, hvor en virksomhed f.eks. oplever, at den foreløbige dækningsaf-
gift er dobbelt så høj som det, der blev betalt i 2021, mens den endelige
dækningsafgift viser sig at være væsentligt lavere.
Derudover findes det hensigtsmæssigt at indføre en bundgrænse, så en virk-
somhed omvendt ikke oplever, at dækningsafgiften for 2022 f.eks. er væ-
sentligt lavere end i 2021, mens den endelige dækningsafgift viser sig at
være højere end i 2021.
19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Indførelse af en stigningsbegrænsning og en bundgrænse vil dermed samlet
set medføre, at der så vidt muligt er sammenhæng mellem de foreløbige op-
krævninger, den betalte dækningsafgift i 2021 og den endelige dækningsaf-
giftsbetaling.
Det foreslås, at der indføres en stigningsbegrænsningsregel for den forelø-
bige opkrævning af dækningsafgift, så opkrævningen maksimalt vil kunne
stige med 30 pct. for en ejendom i forhold til dækningsafgiften for 2021.
Derudover foreslås det, at der indføres en bundgrænse, så den foreløbige
opkrævning af dækningsafgift ikke vil kunne falde i forhold til 2021-dæk-
ningsafgiften.
Den gennemsnitlige stigning i det samlede dækningsafgiftsprovenu fra 2021
til 2022 vil være omkring 30 pct., og forslagene vil således så vidt muligt
sikre sammenhæng mellem de foreløbige opkrævninger og den endelige
dækningsafgiftsbetaling.
Når ejeren modtager den nye vurdering, vil den endelige dækningsafgift
blive beregnet, og der vil ske efterregulering. Hvis den endelige dæknings-
afgift overstiger den foreløbige opkrævning, vil differencen således blive
opkrævet, når den nye vurdering foreligger. Skulle der derimod have været
betalt mindre, vil differencen blive udbetalt.
Forslagene vil ikke have nogen indflydelse på beregningen og opkrævnin-
gen af den endelige dækningsafgift.
3.1.3 Foreløbig opkrævning af dækningsafgift for nyopståede er-
hvervsejendomme
3.1.3.1. Gældende ret
De første nye vurderinger vil blive udsendt løbende, hvorfor dækningsafgift
for 2022 som beskrevet under pkt. 2.1.2.1 vil blive beregnet foreløbigt. Det
vil som udgangspunkt ske på baggrund af en videreført 2012-vurdering eller
en eventuel senere omvurdering.
For nyopståede erhvervsejendomme vil der ikke være en videreført 2012-
vurdering, der vil kunne danne grundlag for den foreløbige beregning af
dækningsafgift. For en nyopstået erhvervsejendom vil der dermed efter gæl-
dende regler først blive opkrævet dækningsafgift, når der foreligger en ny
vurdering.
3.1.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
20
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Det findes det hensigtsmæssigt, at Skatteforvaltningen vil kunne ansætte fo-
reløbige grundværdier til brug for foreløbig opkrævning af dækningsafgift
for nyopståede erhvervsejendomme.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen skal fastsætte et foreløbigt beskatnings-
grundlag for nyopståede erhvervsejendomme, der bliver omfattet af pligten
til at betale dækningsafgift. Dermed vil det være muligt at opkræve dæk-
ningsafgift foreløbigt.
De foreløbige beskatningsgrundlag vil skulle fastsættes på baggrund af for-
holdene på ejendommen pr. 1. januar i vurderingsåret og med udgangspunkt
i de salgsstatistikker, der er udarbejdet til brug for de nye ejendomsvurde-
ringer. Der vil være tale om en ren maskinel fastsættelse. Der vil således
ikke skulle foretages manuelle korrektioner i udarbejdelsesprocessen, lige-
som der ikke vil skulle udsendes en deklaration over de oplysninger, der
indgår i fastsættelsen af det foreløbige beskatningsgrundlag.
Da grundlaget er foreløbigt, vil det være muligt for ejendomsejeren at ændre
beløbet ved at rette henvendelse til Skatteforvaltningen.
3.1.4 Ændret opkrævningstidspunkt for dækningsafgift i 2022
3.1.4.1. Gældende ret
Dækningsafgift opkræves i to eller flere lige store rater med forfaldstid den
1. i måneden. Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, i hvilke måne-
der der opkræves dækningsafgift i kommunen.
3.1.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Omlægningen fra forskelsværdi til grundværdi træder først i kraft den 1.
januar 2022, og der foreslås med dette lovforslag fastsat kommunespeci-
fikke dækningsafgiftspromiller for 2022, som først vil være endeligt fastlagt
ved dette lovforslags forventede vedtagelse i december 2021. Det vil derfor
ikke være muligt at understøtte foreløbig opkrævning af dækningsafgift for
2022 med forfaldstid i januar 2022, da PBS-opkrævningen vil skulle være
sket inden lovens ikrafttræden. For de kommuner, hvor kommunalbestyrel-
sen har bestemt, at der skal ske opkrævning af dækningsafgift i januar, er
der derfor behov for en ændring af opkrævningstidspunktet i 2022.
Det foreslås derfor, at den første foreløbige dækningsafgiftsrate for 2022
tidligst vil skulle kunne opkræves med forfaldstid i marts 2022.
21
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Forslaget vil medføre en tidsmæssig forskydning af betalingen i de kommu-
ner, der opkræver dækningsafgift, der ikke vurderes at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
Ejere af ejendomme beliggende i de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen
har bestemt, at dækningsafgift opkræves foreløbigt med forfaldstid i januar,
vil dermed i 2022 opleve at modtage en skattebillet i slutningen af 2021,
hvormed der ikke opkræves dækningsafgift. I starten af 2022 vil ejerne af
ejendomme i disse kommuner herefter modtage en opkrævning af den første
foreløbige dækningsafgiftsrate for 2022 med forfaldstid i marts 2022.
3.2. Videreførelse af fritagelse for grundskyldsstigninger ved af-
ståelse til ægtefælle
3.2.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i
grundskylden til ejere af ejendomme, hvor grundværdien er steget med mere
end 20 pct. som følge af en ændret lokalplan.
Sådanne fritagelser bortfalder senest 10 år efter det tidspunkt, hvor grund-
værdien er ændret. Afstås ejendommen før dette tidspunkt, herunder til æg-
tefællen, bortfalder fritagelsen dog på dette tidspunkt.
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og d en foreslåede ordning
Det foreslås, at en meddelt fritagelse for stigning i grundskylden ikke vil
skulle bortfalde som følge af ejerens afståelse af ejendommen til dennes æg-
tefælle.
Dermed vil ejeren kunne overdrage eksempelvis halvdelen af den fælles bo-
lig til sin ægtefælle, uden at fritagelsen bortfalder. Forslaget sikrer således,
at ægtefællen stilles som ejeren, dvs. at det ikke vil være afgørende, om
halvdelen af den fælles bolig overdrages før eller efter, at ændringen af lo-
kalplanen er trådt i kraft.
Med forslaget sikres det, at ægtefællen også i relation til fritagelser for
grundskyldsstigninger som følge af ændring af en lokalplan stilles som eje-
ren. Det er allerede tilfældet ved ejerskifte i relation til bl.a. overgangsord-
ningen for ejendomme, der i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger
ændrer kategorisering, og ved den midlertidige indefrysningsordning for
grundskyld.
3.3. Ansættelse af ejendoms- og grundværdier
22
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
3.3.1. Gældende ret
Som beregningsgrundlag for grundskylden ansætter Skatteforvaltningen en
selvstændig grundværdi ved vurderingen af en fast ejendom. Ifølge ejen-
domsvurderingsloven skal grundværdien som udgangspunkt forstås som
værdien af grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden
vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende. Ved an-
vendelse af en grund forstås den type af byggeri, der er opført, eller som kan
opføres på grunden, mens der ved udnyttelse forstås den mængde byggeri,
som er opført, eller som kan opføres på grunden.
Ansættelsen af grundværdien skal som udgangspunkt foretages på grundlag
af den anvendelse og udnyttelse, der er mulig efter forskrifter udstedt i med-
før af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, der tilsammen be-
tegnes som plangrundlaget. Begrebet ”forskrifter udstedt i medfør af plan-
lovgivningen eller anden offentlig regulering” fortolkes bredt og omfatter
bl.a. lokalplaner, kommuneplanrammer, byplanvedtægter og bygningsreg-
lementer m.v. Oplysninger om grundes anvendelses- og udnyttelsesmulig-
heder registreres i plandataregistret Plandata.dk.
Som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejerboliger ansætter
Skatteforvaltningen en selvstændig ejendomsvurdering efter ejendommens
forventelige kontantværdi i fri handel under hensyn til alder, størrelse, be-
liggenhed og øvrige karakteristika samt prisforholdene, der gælder på vur-
deringstidspunktet. Ejendomsværdien er således den samlede værdi af
grund og bygninger.
For at sikre, at de nye ejendomsvurderinger sker på så retvisende et grundlag
som muligt, vil ejendomsejere have mulighed for at se og rette eventuelle
fejl i de data, der vil være grundlaget for deres vurdering, inden den fastsæt-
tes. Dette sker i en såkaldt deklarationsfase, som foretages senest 4 uger før
vurderingen ansættes.
3.3.1.1. Bygninger på fremmed grund
Ved en bygning på fremmed grund forstås det forhold, at grunden ejes af en
anden end den, der ejer bygningen på grunden. I et vurderingsmæssigt hen-
seende vil der i sådanne tilfælde være tale om to separate ejendomme, dvs.
grunden og bygningen.
Bygningernes tilstedeværelse på grunden vil være baseret på et kontraktfor-
hold mellem ejeren af grunden og ejeren af bygningerne. I praksis varierer
23
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
indholdet af de enkelte kontrakter væsentligt. Ifølge ejendomsvurderingslo-
ven vil indholdet af de enkelte kontrakter skulle inddrages i ejendomsvur-
deringen af bygningen på fremmed grund. Således vil vurderingen skulle
afspejle selve lejemålets varighed, eventuelle forpligtelser til at fjerne byg-
ninger og andre forhold af betydning for ansættelsen af ejendomsværdi, som
følger af kontrakten.
Skatteforvaltningen har ikke adgang til de enkelte kontrakter, fordi de ikke
fremgår af offentlige registre. Skatteforvaltningen har derfor ikke et til-
strækkeligt solidt datagrundlag til at kunne udvikle en statistisk model,
hvorefter bygninger på fremmed grund vil kunne få en ejendomsværdi, der
udtrykker, hvad bygningerne er værd.
3.3.1.2. Grundværdiansættelse for tofamilieshuse
For at værdiansætte en grund efter dens bedste økonomiske anvendelse tager
Skatteforvaltningen hensyn til grundens anvendelsesmuligheder, sådan som
de fremgår af plangrundlaget. I praksis opgøres disse anvendelsesmulighe-
der i plananvendelseskategorier.
Der kan opstå situationer, hvor der ifølge plananvendelseskategorierne er
mulighed for opførelse af et tofamilieshus, men hvor opførelse af et tofami-
lieshus reelt ikke vil kunne lade sig gøre, fordi det kræver en dispensation
fra kommunen, som ikke i alle tilfælde kan gives. Oplysningerne om, hvor-
vidt opførelse af et tofamilieshus er afhængig af en dispensation, er ikke en
del af de data, der i dag er tilgængelige for Skatteforvaltningen.
Muligheden for opførelse af tofamilieshuse værdiansættes ved, at grunden
opdeles i to dele, som hver får en særskilt værdi. Dette medfører en samlet
værdi, der er væsentligt højere end beregningen for grunde, hvor der kun er
mulighed for opførelse af et enfamiliehus.
3.3.1.3. Ejendomme reguleret af flere planer
Plangrundlaget er nedbrudt i Plandata.dk på en sådan måde, at nyeste, mest
specifikke oplysninger er registreret for alle deljordstykker. Et deljord-
stykke er det mindste afgrænsede areal, for hvilken kun ét sæt planbestem-
melser er gældende, som både beskriver deljordstykkets anvendelses- og
udnyttelsesmulighed.
Skatteforvaltningen foretager en samlet grundværdiansættelse for hele grun-
den. Efter ejendomsvurderingsloven kan Skatteforvaltningen foretage en
arealopdeling af grunden, hvis det er nødvendigt for grundværdiansættelsen.
24
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Dette gør sig blandt andet gældende for grunde, der er berørt af flere for-
skellige plangrundlag, som derfor indeholder flere deljordstykker, der har
forskellige anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder. Ejendomsvurderings-
loven er dog uklar i forhold til, hvordan selve beregningen skal foretages.
3.3.1.4. Omvurdering foranlediget af væsentlig for urening
Ifølge ejendomsvurderingsloven foretages omvurdering af en ejendom pr.
1. januar i året efter en almindelig vurdering, hvis det kan dokumenteres, at
der er forhold vedrørende forurening, som ikke har været kendt, da ejen-
dommen blev vurderet. Ligeledes vil en ejendom skulle omvurderes, hvis
det konstateres, at forurening, der indgik ved vurderingen, er blevet afhjul-
pet. Forureningen skal være af så væsentlig karakter, at den medfører en
ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct.
Af de gældende regler fremgår, at det afgørende tidspunkt for, hvornår om-
vurdering pr. 1. januar i året efter den almindelige vurdering foretages, er
det tidspunkt, hvor forureningen dokumenteres, eller afhjælpningen deraf
konstateres.
Skatteforvaltningen modtager oplysninger om ejendommes jordforurening
fra miljøportalen DKjord. Skatteforvaltningen modtager datoen for registre-
ringen af den seneste ændring i data i DKjord. Oplysningerne indeholder
dog ikke data om kortlægningsdatoen for forureningen eller datoen for,
hvornår forureningen er konstateret. I praksis vil det derfor være afgørende,
hvornår forureningen er registreret i miljøportalen DKjord, da det er denne
oplysning, som Skatteforvaltningen har adgang til, hvorimod tidspunktet for
konstatering og dokumentation alene findes hos miljømyndighederne.
3.3.1.5. Blandede ejendomme
Med lov nr. 291 af 27. februar 2021 blev det vedtaget at afskaffe den løbende
ansættelse af ejendomsværdier, når den ikke tjener som et beregningsgrund-
lag for en løbende beskatning. Det gælder bl.a. erhvervsejendomme.
En fordeling af den samlede ejendomsværdi på blandede ejendomme, dvs.
ejendomme med på henholdsvis en boligdel og en erhvervsdel, i form af en
fordelingsnøgle, er hidtil blevet anvendt i en række andre skatteregler. Når
der ikke længere ansættes ejendomsværdier på erhvervsdelen, har det derfor
konsekvenser for en række andre beskatningsregler.
Fordelingen anvendes f.eks. til at afgøre, om der kan fratrækkes driftsom-
kostninger på ejendommen efter ligningslovens § 15 K, stk. 6. Blandede
25
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
ejendomme har fradrag for driftsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige
del, hvis denne del er væsentlig. Ved væsentlig erhvervsmæssig benyttelse
forstås, at mindst 25 pct. af ejendommens samlede værdi anvendes erhvervs-
mæssigt.
Fordelingen anvendes også til at afgøre, hvilke ejendomme, der kan indgå i
virksomhedsskatteordningen, samt til at afgøre, om en ejendom med under
50 pct. erhvervsmæssig benyttelse kan sælges efter § 8, i lov om beskatning
af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, hvorefter hele avancen er skat-
tefri.
Der er derfor behov for en alternativ løsning, som kan understøtte behovet i
den øvrige skattelovgivning.
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.2.1. Bygninger på fremmed grund
Det foreslås, at en bygning på fremmed grund fremover vil skulle vurderes
med udgangspunkt i en forskelsværdi, der beregnes ved, at den konkrete
bygning får tildelt en passende fiktiv grund alt afhængigt af bygningstypen
(parcelhus, rækkehus, sommerhus m.v.). Bygningen vil herefter blive vur-
deret inklusiv den fiktive grund efter ejendomsværdimodellen, og den fik-
tive grund vil blive vurderet efter grundværdimodellen. Forskelsværdien vil
være forskellen mellem disse to modelresultater, der så vil udgøre ejen-
domsværdien for bygningen.
Eftersom Skatteforvaltningen i deklarationsfasen underretter ejendomseje-
ren om de faktiske oplysninger, der forventes tillagt betydning for vurderin-
gen af den pågældendes ejendom, vil ejendomsejeren have mulighed for at
se og rette de data, der er grundlaget for vurderingen, inden den fastsættes.
Ejendomsejere af bygninger på fremmed grund vil i den anledning kunne
godtgøre, at der ved ansættelsen af ejendomsværdien bør tages højde for
nogle specifikke forhold i deres aktuelle lejekontrakt, som medfører, at den
forventelige handelspris for bygningerne afviger fra forskelsværdien. Dette
kunne f.eks. være relevant i den situation, hvor en lejekontrakt udløber inden
for en kort årrække, og den ikke forventes at kunne forlænges.
3.3.2.2. Grundværdiansættelse for tofamilieshuse
Det foreslås, at planer, der umiddelbart giver mulighed for at opføre tofami-
lieshuse, ikke vil skulle indgå i grundværdiansættelsen, medmindre der fak-
26
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
tisk er opført et tofamilieshus. Dette skyldes, at planerne ikke skelner mel-
lem, om ejendomsejeren på vurderingstidspunktet har en mulighed for at
opføre et tofamilieshus, eller om det forudsætter en lokal dispensation, som
ejendomsejeren potentielt ikke vil kunne opnå.
Skatteforvaltningen vil undersøge mulighederne for på sigt at kunne skelne
mellem grunde, hvor der er mulighed for at opføre tofamilieshuse med og
uden en lokal dispensation.
3.3.2.3. Ejendomme reguleret af flere planer
Det foreslås at præcisere, hvordan Skatteforvaltningen som udgangspunkt
inddrager en ejendoms anvendelses- og udnyttelsesmuligheder til brug for
grundværdiansættelsen, når ejendommen består af mindst to deljordstykker.
Med forslaget præciseres, at Skatteforvaltningen vil kunne ansætte grund-
værdien for ejendomme bestående af flere deljordstykker ud fra de anven-
delses- og udnyttelsesmuligheder, der er gældende for dele af grunden.
Den foreslåede ændring vil f.eks. gælde i det tilfælde, hvor en ejendom har
et samlet grundareal på 900 m², som består af to deljordstykker, hvoraf det
ene deljordstykke på 600 m² giver mulighed for at opføre åben-lavt byggeri
med en udnyttelse på 30 pct., og det andet deljordstykke, på 300 m², giver
mulighed for at opføre tæt-lavt byggeri med en udnyttelse på 40 pct.
Med den foreslåede præcisering vil Skatteforvaltningen foretage to bereg-
ninger: Én beregning på baggrund af en udnyttelse på 30 pct. åben-lav på
900 m², som resulterer i en udnyttelse på 270 m², og én beregning på bag-
grund af en udnyttelse på 40 pct. tæt-lavt på 900 m², som resulterer i en
udnyttelse på 360 m², der begrænses og nedsættes til 300 m², idet bebyggel-
sen skal kunne rummes på deljordstykket, som er 300 m².
Der vil således med den foreslåede bestemmelse blive foretaget en bereg-
ning baseret på hele grundarealet for anvendelses- og udnyttelsesmulighe-
derne på hver side af den eller de gennemskærende planer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det generelle princip i ejendomsvur-
deringsloven om, at grundværdien ansættes med udgangspunkt i den anven-
delse eller udnyttelse, der medfører den højeste grundværdi, hvis det er mu-
ligt at anvende eller udnytte grunden til forskellige formål efter plangrund-
laget. For ejendomme, hvor en del af grunden både kan anvendes til opfø-
relse af ejerbolig og til andre formål end ejerbolig, vil der ved ansættelsen
27
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
af grundværdien således kun skulle henses til den mulige ejerboliganven-
delse, fordi ejerboliganvendelse generelt vil være udtryk for den bedste øko-
nomiske anvendelse.
3.3.2.4. Omvurdering foranlediget af væsentlig forurening
Da Skatteforvaltningen ikke har oplysninger om, hvornår forureningen er
dokumenteret, eller hvornår afhjælpning heraf er konstateret, foreslås det, at
det i ejendomsvurderingsloven præciseres, at det afgørende tidspunkt for,
hvornår der foretages omvurdering pr. 1. januar i året efter en almindelig
vurdering af en ejendom, er registreringstidspunktet, dvs. når forureningen
eller afhjælpningen registreres i DKjord.
3.3.2.5. Blandede ejendomme
Det foreslås, at fordelingsnøglen for blandede ejendomme indtil videre fort-
sat baseres på den fordeling, der er lagt til grund ved de hidtidige vurderin-
ger.
Der er alene tale om en teknisk fordeling, der ikke udgør en selvstændig
vurdering, men en metode til at tilvejebringe et beregningsgrundlag i øvrig
lovgivning. Ændringen vil således ikke ændre ved beregningsgrundlaget for
ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift.
Der vil efter lovforslagets vedtagelse blive igangsat en undersøgelse af mu-
lighederne for at indføre en mere permanent løsning.
3.4. Præciseringer af gebyrregler for særskilte værdiansættelser
og ejendomsvurderinger
3.4.1. Gældende ret
Ejendomsvurderingsloven indeholder regler om betaling af gebyrer for fire
typer særskilte ansættelser og vurderinger, hvor ejendomsejere eller andre
interessenter har mulighed for at anmode Skatteforvaltningen om en ansæt-
telse eller vurdering af fast ejendom, hvis det f.eks. er nødvendigt for at
kunne ansætte bo- eller gaveafgiften efter boafgiftsloven m.v.
Ejendomsvurderingsloven og dens forarbejder indeholder imidlertid ikke
nærmere anvisninger i relation til betaling m.v. Dette medfører bl.a., at Skat-
teforvaltningen ikke har en specifik hjemmel til at afvente indbetaling af
gebyr, før sagsbehandling påbegyndes. Hvis sagsbehandlingen påbegyndes,
og et gebyr efterfølgende ikke betales, vil der efterfølgende skulle anvendes
administrative ressourcer på at inddrive beløbet m.v.
28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
De gældende regler regulerer endvidere ikke specifikt, hvorvidt et gebyr
skal tilbagebetales.
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ejendomsvurderingsloven fastsætter regler om betaling af gebyr for fire ty-
per særskilte ansættelser og vurderinger, men det er ikke reguleret, hvordan
betalingen m.v. foretages. Det vurderes således, at de gældende regler om
gebyret i ejendomsvurderingsloven ikke er tilstrækkelige i forhold til den
administration, som knytter sig til betalingen af gebyr.
Det foreslås at præcisere, at gebyret for ansættelser og vurderinger skal be-
tales samtidig med indgivelse af den relevante anmodning. Dermed skal
Skatteforvaltningen afvente modtagelse af gebyr, før sagsbehandling påbe-
gyndes, og vil dermed undgå situationen, hvor et manglende gebyr efterføl-
gende skal inddrives.
Gebyrets størrelse, herunder dens årlige regulering efter personskatteloven,
foreslås med ændringen videreført. Det foreslås endvidere, at et gebyr vil
skulle tilbagebetales, hvis Skatteforvaltningen afviser at behandle en ansøg-
ning om vurdering eller ansættelse.
Der kan ligeledes opstå situationer, hvor ansøgningen tilbagekaldes, f.eks.
fordi der ikke længere er et behov for at få en ansættelse eller vurdering. I
disse tilfælde foreslås gebyret også tilbagebetalt.
3.5. Udvidelse af parcelhusreglen, hvor der er anmodet om ud-
stykning
3.5.1. Gældende ret
Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse skal ikke medregnes til
ejerens skattepligtige indkomst, hvis huset har tjent til bolig for ejeren eller
dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejen-
dommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås
skattefrit efter § 8, stk. 1, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom.
Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, hvis
ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m², der ifølge offent-
lig myndigheds bestemmelse ikke kan udstykkes grund til selvstændig be-
byggelse, eller udstykning ifølge erklæring fra Skatteforvaltningen vil med-
føre værdiforringelse på mere end 20 pct. af restarealet eller den bestående
bebyggelse.
29
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Fortjeneste og tab ved afståelse af en ejerbolig inkl. et grundareal på under
1.400 m² medregnes desuden ikke til ejerens skattepligtige indkomst, hvis
ejeren har anmodet om udstykning og er flyttet fra ejendommen til en be-
skyttet bolig eller et plejehjem, inden sagsbehandlingen af anmodningen om
udstykning er færdigbehandlet. Det er en forudsætning for sådan fritagelse,
at der er tale om et en- eller tofamilieshus, der har tjent til bolig for ejeren
umiddelbart forud for fraflytningen.
Dette betyder, at dødsboet efter en person, der er afgået ved døden, før ud-
stykningssagen er færdigbehandlet, ikke skattemæssigt behandles på samme
måde som en ejer, der er flyttet til et plejehjem eller en beskyttet bolig, før
udstykningssagen er færdigbehandlet.
3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at en fortjeneste ved afståelse af en ejerbolig inkl. et grundareal
på under 1.400 m² ikke vil skulle beskattes, og tab ikke vil skulle modregnes
i andre fortjenester, hvis den afdøde har anmodet om udstykning, og udstyk-
ningssagen først færdigbehandles efter dødsfaldet.
Forslaget skal sikre, at dødsboet efter en person, der er afgået ved døden, før
udstykningssagen er færdigbehandlet, skattemæssigt behandles på samme
måde som en ejer, der er flyttet til et plejehjem eller en beskyttet bolig, før
udstykningssagen er færdigbehandlet.
Dermed vil det ikke være afgørende, om der sker fraflytning på grund af
sygdom, eller den pågældende dør før en eventuel flytning til en beskyttet
bolig.
3.6. Harmonisering af betingelserne for ordinær og ekstraordinær
genoptagelse
3.6.1. Gældende ret
Der kan efter gældende regler alene ske ekstraordinær genoptagelse af en
vurdering, hvis genoptagelsen resulterer i en ændring af ejendomsværdien
eller grundværdien med mere end 20 pct. Vurderingsmyndighedens adgang
til at genoptage egne vurderinger inden for fristen for ordinær genoptagelse
er dog ikke begrænset af plus/minus 20 pct., da kravet om plus/minus 20
pct. ikke gælder for ordinær genoptagelse.
30
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Skatteankeforvaltningen kan ved klage over en afgørelse efter ejendomsvur-
deringsloven kun ændre ejendomsværdien eller grundværdien, hvis det re-
sulterer i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien, der er større
end 20 pct., jf. for Skatteankestyrelsens vedkommende skatteforvaltnings-
lovens § 35 h, stk. 2. For Landsskatteretten og vurderingsankenævnene føl-
ger ændringskompetencen af skatteforvaltningslovens § 38, stk. 3, og § 45,
stk. 2. Landsskatteretten og vurderingsankenævnene kan således kun ændre
ejendomsværdien eller grundværdien, hvis det resulterer i en ændring, der
er større end 20 pct.
Der gælder således forskellige regler for, hvornår Skatteforvaltningen og
Skatteankeforvaltningen kan foretage en ændring af en ejendoms- eller
grundværdi. Reglerne indebærer, at klagemyndighederne alene kan foretage
ændringer, hvis ændringen overholder kravet om en skønsmargin på
plus/minus 20 pct.
Indførelsen af 20 pct. reglen ved ekstraordinær genoptagelse blev begrundet
i et behov for at forhindre, at vurderinger, der lå inden for en objektiveret
skønsmargin, blev ændret i forbindelse med efterbehandlingen af den givne
ansættelse.
Der var ikke grundlag for at definere denne skønsmargin for-
skelligt i relation til efterbehandling ved ekstraordinær genoptagelse ved
vurderingsmyndigheden eller behandling ved klagemyndigheden.
20 pct. reglen for ekstraordinær genoptagelse blev indført samtidigt med en
tilsvarende begrænsning i klagemyndighedernes adgang til at ændre en på-
klaget vurdering.
3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Hensigten med at indføre en 20 pct. regel for ekstraordinær genoptagelse og
for klagemyndighederne, men ikke for ordinær genoptagelse, var at skabe
en sammenhæng mellem reglerne for klagebehandling og genoptagelse, der
ville motivere til, at sager, der kunne behandles og afsluttes som genopta-
gelsessager, i videst muligt omfang også blev behandlet og afgjort i forbin-
delse med ordinær genoptagelse.
Den formelle forskel i reglerne medfører i praksis, at Skatteankeforvaltnin-
gen efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 4, sender alle klager
over
ejendoms- eller grundværdien
til udtalelse hos Skatteforvaltningen in-
den, der træffes afgørelse.
31
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
20 pct. reglen skal ses i lyset af, at det er et grundvilkår, at der altid vil være
usikkerhed forbundet med at fastsætte værdien af en ejendom. Der findes
ikke en »rigtig« pris, da mange individuelle faktorer gør sig gældende, f.eks.
liebhaveri, ønske om hurtigt salg etc. En vurdering vil således kunne befinde
sig inden for et vist spænd uden af denne grund at være forkert.
Ejendomsvurderinger er forvaltningsretlige afgørelser, som er omfattet af
forvaltningslovens regler om partsinddragelse. I de sager, hvor partshøring
af ejendomsejer måtte være påkrævet efter forvaltningsloven, kan vurde-
ringsmyndigheden ved deklaration orientere ejendomsejer om de faktiske
oplysninger af væsentlig betydning for vurderingen af den pågældendes
ejendom, der forventes at danne grundlag for vurderingen. Ejendomsejeren
får herefter mulighed for at rette eventuelle fejl i vurderingsgrundlaget og
for at gøre opmærksom på andre forhold, der efter ejendomsejers vurdering
har væsentlig betydning for vurderingen af ejendommen.
Deklarationsproceduren er med til at forbedre mulighederne for, at ejen-
domsvurderingerne foretages på et mere korrekt og fyldestgørende grundlag
og med bedre og mere fyldestgørende begrundelser, idet proceduren vil for-
bedre mulighederne for, at vurderingsmyndigheden ved vurderingen kan
tage stilling til betydningen af oplysninger, der i modsat fald ikke ville være
kendt af vurderingsmyndigheden. Derudover er deklarationsproceduren
med til at understøtte den øgede grad af gennemsigtighed og dialog med
ejendomsejerne, som ønskes opnået i det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås, at reglerne harmoniseres, så samme skønsmargin på plus/mi-
nus 20 pct., som allerede i dag gælder for klagemyndighedernes behandling
af en klage, udvides til at gælde for Skatteforvaltningens ordinære genopta-
gelse. Forslaget indebærer, at det vil være en betingelse for ordinær genop-
tagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring
af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. Forslaget har
desuden til formål at sikre, at der ikke er forskel på betingelserne for æn-
dring af en vurdering hos Skatteforvaltningen og hos Skatteankeforvaltnin-
gen.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at skønsmarginen på plus/minus 20 pct. gæl-
der for ændringer af en vurdering ved ordinær genoptagelse, ekstraordinær
genoptagelse og i forbindelse med en klage.
32
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Forslaget skal understøtte mere ensartede og forståelige regler for genopta-
gelse af vurderinger og skabe mulighed for en mere klar og enkel kommu-
nikation til ejendomsejerne. Desuden skal forslaget sikre, at ejendomsejerne
ikke får forskellige resultater ved henholdsvis ordinær genoptagelse, ekstra-
ordinær genoptagelse eller genoptagelse i forbindelse med klage.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Med forslaget fastsættes dækningsafgiftspromiller for erhvervsejendomme,
som forudsat i boligskatteforliget. Det indebærer, at dækningsafgiftspromil-
lerne fastsættes, så det samlede provenu fra erhvervsdækningsafgiften i
2022 svarer til provenuet i 2014, justeret for ændringer i erhvervsdæknings-
afgiftssatserne fra og med skatteår 2017. Det samlede provenu fra erhvervs-
dækningsafgift i 2022 forventes at blive 3,1 mia. kr.
Forslaget om fastsættelse af dækningsafgiftspromiller for offentlige ejen-
domme vil indebære, at det samlede provenu for de enkelte kommuner i
2022 forventes at blive det samme som provenuet for 2021.
Alle dækningsafgiftspromiller fastsættes, så omlægningen af beregnings-
grundlaget for dækningsafgifter fra forskelsværdien til grundværdien fra
2022, som blev indført ved lov nr. 291 af 27. februar 2021, ikke får prove-
numæssige konsekvenser samt at omlægningen ikke får konsekvenser for
dækningsafgiftsprovenuerne i den enkelte kommune i forhold til det forud-
satte.
[Implementeringsmæssige konsekvenser tilgår].
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have negative økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet generelt, idet fastsættelsen af dækningsafgiftspromiller for 2022
i overensstemmelse med det forudsatte i boligskatteforliget og kompensati-
onsaftalen indebærer en forøgelse af den samlede endelige dækningsafgifts-
opkrævning på ca. 30 pct. i forhold til 2021.
Forslaget om, at ejere af ejendomme, der anvendes til et dækningsafgifts-
pligtigt formål, vil skulle kunne anmode om at få ændret det foreløbige be-
skatningsgrundlag for 2022 som følge af ændringer i dækningsafgiftsplig-
ten, vurderes desuden at have mindre administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
33
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have nævneværdige økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
De fem principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være
relevante for lovforslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Med forslagene om at ophæve og indsætte nye gebyrregler, hvor satsene
bliver videreført, vil det blive krævet, at borgeren betaler gebyret, inden
Skatteforvaltningen påbegynder sin sagsbehandling. Forslagene indebærer
desuden, at borgeren vil kunne få gebyret tilbagebetalt, hvis Skatteforvalt-
ningen afviser anmodningen, eller hvis borgeren selv trækker sin anmod-
ning tilbage.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have nævneværdige administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den …
202x
til den …
202x været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, An-
kestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes
Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen,
Business Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Ad-
vokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Dan-
ske Dommerforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-
sen, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsstyrel-
sen
–
Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finanstilsy-
net, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Fritidshusejernes
34
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0035.png
UDKAST
Landsforening (FL), FSR - danske revisorer, HORESTA, Investering Dan-
mark, Justitia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsstyrelsen,
Landsskatteretten, Miljøstyrelsen, Nationalbanken, Parcelhusejernes
Landsorganisation, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF
Skattefaglig Forening, Vurderingsankenævnsforeningen, Ældre Sagen og
Økonomistyrelsen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kom-
muner og regi-
oner
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Dækningsafgiftspromillerne fastsæt- Ingen
tes som forudsat i boligskatteforli-
get. Det indebærer, at omlægningen
af beregningsgrundlaget for dæk-
ningsafgifter fra forskelsværdien til
grundværdien fra 2022, som blev
indført ved lov nr. 291 af 27. februar
2021, ikke får provenumæssige kon-
sekvenser.
konse- [Implementeringsmæssige konse-
kvenser tilgår.]
Implemente-
[Implementeringsmæssige
ringskonse-
kvenser tilgår.]
kvenser for
stat, kommuner
og regioner
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervsli-
vet
Ingen
Forslaget om fastsættelse af dæk-
ningsafgiftspromiller vil i overens-
stemmelse med det forudsatte i bo-
ligskatteforliget og kompensations-
aftalen indebære, en forøgelse af
den samlede endelige dækningsaf-
giftsopkrævning på ca. 30 pct. i for-
hold til 2021.
Forslaget om, at ejere af ejen-
domme, der anvendes til et dæk-
ningsafgiftspligtigt formål, vil
kunne anmode om at få ændret det
foreløbige beskatningsgrundlag for
35
Administrative Ingen
konsekvenser
for erhvervsli-
vet
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0036.png
UDKAST
2022 som følge af ændringer i dæk-
ningsafgiftspligten, vurderes at
have mindre administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative Med forslagene om at ophæve og Ingen
konsekvenser
indsætte nye gebyrregler, hvor sat-
for borgerne
serne bliver videreført, vil det blive
krævet, at borgeren betaler gebyret
inden, at Skatteforvaltningen påbe-
gynder sin sagsbehandling.
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og na-
turmæssige
konsekvenser
Forholdet til
EU-retten
Er i strid med
de principper
for implemen-
tering af er-
hvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav
i EU-regule-
ring (sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Ja
Nej X
36
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 8 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at
kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grund-
skyldsstigninger til ejere af ejendomme, hvor grundværdien er steget med
mere end 20 pct. som følge af en ændret lokalplan.
Kommunalbestyrelsen kan alene meddele hel eller delvis fritagelse for
grundskyldsstigninger til ejere af ejendomme, der ikke anvendes eller ud-
nyttes i videre omfang, end det var tilladt forud for ændringen af lokalpla-
nen, jf. § 8 A, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.
Det er desuden en betingelse, at der er foretaget tilbageregning eller regule-
ring af grundværdien til basisåret efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk.
1, nr. 3, eller at der er foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien
efter § 33, stk. 17, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. § 8 A, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.
Af § 8 A, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat følger, at frita-
gelser efter § 8 A, stk. 1, bortfalder efter 10 år. Fritagelser bortfalder derud-
over, hvis ejeren afstår ejendommen, jf. § 8 A, stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås, at der i
§ 8 A, stk. 2, 2. pkt.,
efter ”ejendommen” indsættes: ”til
andre
end ejerens ægtefælle”.
Det betyder, at en meddelt fritagelse ikke vil
skulle bortfalde som følge af ejerens afståelse af ejendommen til sin ægte-
fælle.
Forslaget sikrer, at ægtefællen stilles som ejeren, og at det dermed ikke vil
være afgørende, om ejendommen er afstået før eller efter, at ændringen af
lokalplanen er trådt i kraft. Forslaget sikrer således, at det vil være muligt at
overdrage eksempelvis halvdelen af den fælles bolig efter det tidspunkt,
hvor ændringen af lokalplanen er trådt i kraft, uden at fritagelsen bortfalder.
Det bemærkes, at det er den, der ejer ejendommen på det tidspunkt, hvor
ændringen af lokalplanen træder i kraft, der vil kunne meddeles fritagelse til
efter § 8 A, stk. 1.
37
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Til nr. 2
Af § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, følger, at kom-
munalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, for hvilke der i med-
før af ejendomsvurderingsloven skal foretages ansættelse af ejendomsvær-
dien og grundværdien, og som i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk.
3, er fritaget for grundskyld, skal svares dækningsafgift som bidrag til de
udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen. Fra 2022 skal dæk-
ningsafgift alene svares af grundværdien efter fradrag for forbedringer.
Der ansættes ikke en ejendomsværdi for erhvervsejendomme m.v., jf. § 3,
stk. 1, nr. 4, jf. ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 3.
Det foreslås, at ”ejendomsværdien og” udgår af
§ 23, stk. 1, 1. pkt.
Da der ikke fortsat ansættes ejendomsværdier for erhvervsejendomme, fo-
reslås det, at kommunalbestyrelsen skal kunne bestemme, at der skal svares
dækningsafgift af ejendomme, som i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7,
stk. 3, er fritaget for grundskyld, uanset at der ikke ansættes en ejendoms-
værdi for ejendommen.
Til nr. 3
Det følger af § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at kom-
munalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, for hvilke der i med-
før af ejendomsvurderingsloven skal foretages ansættelse af ejendomsvær-
dien og grundværdien, og som i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk.
3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme
medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter
fradrag for forbedringer og af forskelsværdien.
Fra 2022 skal dækningsafgift alene svares af grundværdien efter fradrag for
forbedringer.
Dækningsafgift af sådanne ejendommes grundværdi opkræves med halvde-
len af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15 pro-
mille, jf. § 23, stk. 1, 3. pkt.
Dækningsafgiften af forskelsværdien svares med en af kommunalbestyrel-
sen fastsat promille, der højst kan udgøre 8,75 promille. § 3, nr. 5, i lov nr.
291 af 27. februar 2021, hvormed § 23, stk. 1, 4. pkt., ophæves, træder i
kraft den 1. januar 2022, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 291 af 27. februar 2021.
38
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Ifølge forliget Tryghed om boligbeskatningen fra 2017 skal der indføres et
forsigtighedsprincip, hvorefter beskatningsgrundlaget for ejendomsværdi-
skat, grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme fastsættes som
henholdsvis ejendomsværdien, grundværdien og forskelsværdien fratrukket
20 pct.
Det foreslås, at der i
§ 23, stk. 1, 3. pkt.,
i lov om kommunal ejendomsskat
indsættes:
”80 pct. af”
efter
”dækningsafgift af”,
og at
”halvdelen af ved-
kommende kommunes grundskyldspromille, dog højst med 15 promille”
ændres til: ”en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan ud-
gøre [promille tilgår]”.
Det foreslås således, at det forsigtighedsprincip, der gælder for erhvervs-
dækningsafgift, også vil skulle gælde for dækningsafgift efter § 23. Dermed
vil grundlaget for beregning af dækningsafgift, der pålignes efter § 23 i lov
om kommunal ejendomsskat, fra 2022 skulle fastsættes som grundværdien
efter fradrag for forbedringer fratrukket 20 pct.
Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelsen skal kunne fastsætte den
dækningsafgiftspromille, der skal opkræves dækningsafgift af grundvær-
dien efter fradrag for forbedringer med, og at denne højst skal kunne udgøre
[promille tilgår] promille.
Baggrunden herfor er, at det ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 blev vedta-
get, at der fra 2022 ikke fortsat skal svares dækningsafgift af både grund-
værdien efter fradrag for forbedringer og forskelsværdien, men alene grund-
værdien efter fradrag for forbedringer. Der er derfor behov for at ændre den
måde, den promille, der svares dækningsafgift af grundværdien med, fast-
sættes, samt at justere loftet for denne promille.
Til nr. 4
Det følger af § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at kom-
munalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, for hvilke der i med-
før af ejendomsvurderingsloven skal foretages ansættelse af ejendomsvær-
dien og grundværdien, og som i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk.
3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme
medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter
fradrag for forbedringer og af forskelsværdien.
39
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Af § 23, stk. 1, 4. pkt., følger, at dækningsafgiften af forskelsværdien svares
med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 8,75
promille.
Det følger af § 3, nr. 5, i lov nr. 291 af 27. februar 2021 om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, at § 23, stk. 1, 4. pkt., i
lov om kommunal ejendomsskat ophæves. § 3, nr. 5, i lov nr. 291 af 27.
februar 2021 om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre
love træder dog først i kraft den 1. januar 2022.
Ophævelsen af § 23, stk. 1, 4. pkt., skal ses i sammenhæng med ændringen
fra 2022 af beskatningsgrundlaget for dækningsafgift efter § 23 fra forskels-
værdien og grundværdien til grundværdien.
Med dette lovforslags § 6 foreslås det at ophæve § 3, nr. 5, i lov nr. 291 af
27. februar 2021 om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige
andre love. Den forslåede ophævelse er af lovteknisk karakter, og det fore-
slås, at den træder i kraft den 31. december 2021.
Af den grund foreslås det således i dette lovforslag at medtage en bestem-
melse om at ophæve
§ 23, stk. 1, 4. pkt.,
i lov om kommunal ejendomsskat.
Baggrunden for ophævelsen er fortsat, at der fra 2022 alene vil skulle be-
regnes dækningsafgift efter § 23, stk. 1, på baggrund af grundværdien.
Til nr. 5
Af § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, følger, at kom-
munalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, for hvilke der i med-
før af ejendomsvurderingsloven skal foretages ansættelse af ejendomsvær-
dien og grundværdien, og som i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk.
3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme
medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter
fradrag for forbedringer og af forskelsværdien.
Fra 2022 skal dækningsafgift alene svares af grundværdien efter fradrag for
forbedringer.
Dækningsafgift af sådanne ejendommes grundværdi opkræves med halvde-
len af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15 pro-
mille, jf. § 23, stk. 1, 3. pkt.
40
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Det foreslås, at
§ 23, stk. 1, 5. pkt.,
som bliver til
4. pkt.,
jf. lovforslagets §
1, nr. 4,
i lov om kommunal ejendomsskat ændres, så ”fastsætte promillen
efter 3. og 4.
pkt. højere end promillen for skatteåret 2020 eller” udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter det
foreslås at fastsætte kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for 2022,
samt at kommunalbestyrelsen for skatteårene 2023-2028 ikke skal kunne
fastsætte promillen højere end promillen for 2022.
Der er således tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets §
1, nr. 6.
Kommunalbestyrelserne vil fortsat ikke i 2021-2028 kunne indføre dæk-
ningsafgift.
Til nr. 6
Det følger af § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at kom-
munalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, for hvilke der i med-
før af ejendomsvurderingsloven skal foretages ansættelse af ejendomsvær-
dien og grundværdien, og som i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk.
3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme
medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter
fradrag for forbedringer og af forskelsværdien.
Fra 2022 skal dækningsafgift svares af grundværdien efter fradrag for for-
bedringer.
Dækningsafgift af sådanne ejendommes grundværdi opkræves med halvde-
len af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15 pro-
mille, jf. § 23, stk. 1, 3. pkt.
Af § 23, stk. 1, 5. pkt., som bliver til
4. pkt.,
følger desuden, at kommunal-
bestyrelsen for skatteårene 2021-2028 ikke kan fastsætte promillerne for
dækningsafgift efter 3. og 4. pkt. højere end promillerne for skatteåret 2020
eller indføre dækningsafgift.
Det foreslås, at der i
§ 23, stk. 1,
indsættes to nye punktummer.
Det foreslås med det foreslåede
5. pkt.,
at promillen efter § 23, stk. 1, 3. pkt.,
for 2022 vil skulle udgøre den kommunespecifikke promille, som fastsat i
41
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
bilag 1 til lov om kommunal ejendomsskat, eller en lavere promille fastsat
af kommunalbestyrelsen.
Promillerne foreslås fastsat som forudsat med boligskatteforliget. De fast-
sættes, så provenuet i 2022 svarer til provenuet i 2021.
De nye dækningsafgiftspromiller tager højde for, at der fra 2022 ikke skal
opkræves dækningsafgift af både grundværdien og forskelsværdien.
Der fastsættes alene dækningsafgiftspromiller for kommuner, der har op-
krævet dækningsafgift for 2021.
Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte en lavere promille end den i bilag
1 fastsatte kommunespecifikke promille for 2022.
Det foreslås med det foreslåede
6. pkt.,
at kommunalbestyrelsen for skatte-
årene 2023-2028 ikke skal kunne fastsætte promillen højere end promillen
for skatteåret 2022.
Derimod vil kommunalbestyrelsen for skatteårene 2023-2028 kunne fast-
sætte promillen lavere end 2022-promillen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 18, hvor der
foreslås indsat et bilag 1 i lov om kommunal ejendomsskat.
Til nr. 7
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejen-
domme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lig-
nende, medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift, jf. § 23 A, stk.
1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat. Dækningsafgift af sådanne
ejendomme svares fra 2022 af 80 pct. af grundværdien med en af kommu-
nalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 10, jf. § 23 A, stk. 2, 1.
pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.
Dog kan kommunalbestyrelsen for skatteårene 2021-2028 ikke fastsætte
denne promille højere end promillen for skatteåret 2020 eller indføre dæk-
ningsafgift, jf. § 23 A, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.
Det foreslås at ændre
§ 23 A, stk. 2, 1. pkt.,
så den dækningsafgiftspromille,
kommunalbestyrelsen kan fastsætte, højst kan udgøre 11 promille. Dette loft
42
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
blev ikke justeret, da dækningsafgiften fra 2022 ved lov nr. 291 af 27. fe-
bruar 2021 blev omlagt fra forskelsværdien til grundværdien, og forslaget
skal således sikre, at loftet afspejler, at dækningsafgift fra 2022 er baseret
på grundværdier. Hertil kommer, at det har været nødvendigt at hæve loftet
for, at dækningsafgiftspromillerne for 2022 vil kunne fastsættes, så prove-
nuet bliver som forudsat med boligskatteforliget.
Til nr. 8
Det følger af § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at
kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejen-
domme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lig-
nende, medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift.
Dækningsafgift af de i § 23 A, stk. 1, 1. pkt., omhandlede ejendomme svares
fra 2022 af 80 pct. af grundværdien med en af kommunalbestyrelsen fastsat
promille, der højst kan udgøre 10, jf. § 23 A, stk. 2, 1. pkt., i lov om kom-
munal ejendomsskat.
Det følger desuden af § 23 A, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal ejendoms-
skat, at kommunalbestyrelsen for skatteårene 2021-2028 ikke kan fastsætte
promillen efter 1. pkt. højere end promillen for skatteåret 2020 eller indføre
dækningsafgift.
Det foreslås, at
§ 23 A, stk. 2, 2. pkt.,
i lov om kommunal ejendomsskat
ændres, så
”fastsætte promillen efter 1. pkt. højere end promillen for skatte-
året 2020 eller” udgår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter det
foreslås at fastsætte kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for 2022,
samt at kommunalbestyrelsen for 2023-2028 ikke skal kunne fastsætte pro-
millen højere end promillen for 2022.
Der er således tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets §
1, nr. 9.
Kommunalbestyrelserne vil fortsat ikke i 2021-2028 kunne indføre dæk-
ningsafgift.
Til nr. 9
43
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Af § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, følger, at kom-
munalbestyrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejen-
domme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lig-
nende, medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift.
Dækningsafgift af de i § 23 A, stk. 1, 1. pkt., omhandlede ejendomme svares
fra 2022 af 80 pct. af grundværdien med en af kommunalbestyrelsen fastsat
promille, der højst kan udgøre 10, jf. § 23 A, stk. 2, 1. pkt., i lov om kom-
munal ejendomsskat.
Det foreslås, at der i
§ 23 A, stk. 2,
indsættes to nye punktummer.
Det foreslås med det foreslåede
3. pkt.,
at promillen efter § 23 A, stk. 2, 1.
pkt. for 2022 vil skulle udgøre den kommunespecifikke promille, som fast-
sat i bilag 2 til lov om kommunal ejendomsskat, eller en lavere promille
fastsat af kommunalbestyrelsen.
De nye dækningsafgiftspromiller tager højde for omlægningen af dæknings-
afgift fra forskelsværdi til grundværdi og overgangen til de nye erhvervs-
vurderinger.
Der fastsættes alene dækningsafgiftspromiller for kommuner, der har op-
krævet dækningsafgift for 2021.
Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte en lavere promille end den i bilag
2 fastsatte kommunespecifikke promille for 2022.
Det foreslås med det foreslåede
4. pkt.,
at kommunalbestyrelsen for 2023-
2028 ikke skal kunne fastsætte promillen højere end promillen for skatteåret
2022.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 19, hvor der
foreslås indsat et bilag 2 i lov om kommunal ejendomsskat.
Til nr. 10
Af § 27, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fremgår, at dæk-
ningsafgift opkræves i to eller flere lige store rater efter kommunalbestyrel-
sens nærmere bestemmelse med forfaldstid den 1. i de måneder, som kom-
munalbestyrelsen bestemmer.
44
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Opkrævningen af dækningsafgift håndteres således, at kommunerne bestil-
ler kørsel af beregning, afstemmer/kontrollerer denne og derefter bestiller
udskrivning af ejendomsskattebilletten.
PBS-træk sker medio måneden forud for forfaldsdatoen, så ejendomsskatte-
billetten skal være ejeren i hænde inden denne dato. Hvis en kommune f.eks.
opkræver en dækningsafgiftsrate med forfaldstid den 1. januar, sker PBS-
træk medio december.
Derudover skal der sendes opkrævninger til kommunens debitorsystem for,
at der kan sendes indbetalingskort til de ejere, der ikke opkræves via PBS.
Endvidere kan nogle ejere være undtaget digital post. Her skal der tages
højde for forsendelsestid via PostNord.
Det foreslås, at den første foreløbige dækningsafgiftsrate for 2022 tidligst
vil skulle kunne opkræves med forfaldstid den 1. marts 2022.
Forslaget sikrer, at der efter lovforslagets forventede ikrafttræden den 1. ja-
nuar 2022 vil være tid til at indarbejde de nye promiller og beregne dæk-
ningsafgift på baggrund af de nye regler.
Til nr. 11
Det følger af § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, at forfalder en
dækningsafgiftsrate på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forud-
gående år endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag
af den senest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering eller om-
vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 27, stk. 2,
ændres fra ”stk. 3” til: ”stk. 3 og
4”.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter
der foreslås ansat foreløbige grundlag for opkrævning af dækningsafgift for
nyopståede erhvervsejendomme.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 14.
Til nr. 12
Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 er der gennemført en omlægning af
dækningsafgiften, så beskatningsgrundlaget for dækningsafgift fra 2022 er
grundværdien for en erhvervsejendom, jf. § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om
45
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
kommunal ejendomsskat. For ejendomme, der alene delvist anvendes til et
dækningsafgiftspligtig formål, skal der laves en fordeling af grundværdien
ud fra de faktiske bygningsarealer i Bygnings- og Boligregistret, jf. § 23 A,
stk. 1, 3. pkt. Der skal kun opkræves dækningsafgift, hvis den del af den
samlede grundværdi, der fordeles på den dækningsafgiftspligtige virksom-
hed, overstiger halvdelen af den samlede grundværdi, jf. § 23 A, stk. 1, 2.
pkt., hvilket er en videreførelse af tidligere gældende principper.
Efter § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, opkræves grundskyld
og dækningsafgift i to eller flere lige store rater med forfaldstid den 1. i de
måneder, som kommunalbestyrelsen bestemmer. Det følger af § 27, stk. 2,
at hvis en rate dækningsafgift forfalder på et tidspunkt, hvor en vurdering
foretaget det forudgående år endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten fo-
reløbigt på grundlag af den senest forudgående offentliggjorte almindelige
vurdering eller omvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
Dette indebærer, at den foreløbige dækningsafgift skal opkræves på bag-
grund af en videreført grundværdi fra 2012 eller en eventuel senere omvur-
dering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. ejendomsvurderings-
lovens § 5.
Når den nye ejendomsvurdering foreligger, vil den endelige dækningsafgift
blive beregnet, og eventuelt for meget betalt skat vil herefter blive tilbage-
betalt, ligesom eventuelt manglende betaling vil blive efteropkrævet, jf. §
27, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat.
Ved anvendelsen af de videreførte grundværdier som grundlag for dæk-
ningsafgiften kan der for visse erhvervsejendomme ske en stor ændring i
den beregnede foreløbige dækningsafgift i forhold til den opkrævede dæk-
ningsafgift for 2021, som var baseret på en forskelsværdi.
Det foreslås, at der i
§ 27, stk. 2,
i lov kommunal ejendomsskat indsættes to
nye punktummer.
Med det foreslåede
2. pkt.
foreslås det, at en foreløbigt beregnet dæknings-
afgift efter § 23 A som minimum skal udgøre det samme beløb, som er op-
krævet i dækningsafgift for skatteåret 2021, og maksimalt skal kunne stige
med 30 pct. i forhold til det beløb, som er opkrævet i dækningsafgift for
skatteåret 2021. Bestemmelsen foreslås at gælde frem til udsendelse af den
første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderings-
lovens §§ 5 eller 6.
46
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Forslagene vil ikke have nogen indflydelse på beregningen og opkrævnin-
gen af den endelige dækningsafgift, men skal så vidt muligt sikre sammen-
hæng til den endelige dækningsafgift.
Ejendomsejere, der står til at stige mere end 30 pct. i forhold til den dæk-
ningsafgift, der blev opkrævet i 2021, vil blive midlertidigt friholdt for at
betale stigningen, der ligger ud over de 30 pct., indtil den endelige dæk-
ningsafgift kan beregnes.
Når ejeren modtager den nye vurdering, vil den endelige dækningsafgift
kunne beregnes, og der vil ske efterregulering. Er den endelige dækningsaf-
gift højere end dækningsafgiften for 2021 tillagt 30 pct., vil differencen så-
ledes blive opkrævet, når den nye vurdering foreligger, og den endelige
dækningsafgift kan beregnes. Er den endelige dækningsafgift derimod la-
vere end dækningsafgiften for 2021, vil differencen blive udbetalt.
Det foreslåede 2. pkt. vil udelukkende skulle gælde den foreløbigt bereg-
nede dækningsafgift efter § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat,
hvilket betyder, at kun ejendomme, der vil få foretaget en foreløbig dæk-
ningsafgiftsberegning på baggrund af en videreført vurdering, vil blive om-
fattet. Ansættes der et foreløbigt grundlag efter det foreslåede § 27, stk. 4, i
lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, vil det foreslå-
ede 2. pkt. således ikke finde anvendelse.
Det bemærkes, at anvendes ejendommen ikke fortsat til et dækningsafgifts-
pligtigt formål, eller bestemmer en kommunalbestyrelse i årene efter 2021,
at der ikke længere skal svares dækningsafgift af grundværdien for ejen-
domme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lig-
nende, opkræves der ikke foreløbig dækningsafgift.
Til nr. 13
For ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf.
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, i vurderingsåret før skatteåret,
ansætter told- og skatteforvaltningen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi
for skatteåret efter § 1, stk. 2, som foreløbigt beregningsgrundlag for op-
krævningen af grundskyld frem til udsendelse af den første almindelige vur-
dering eller omvurdering efter ejendomsvurderingsloven §§ 5 eller 6 efter
ændringen, jf. § 27, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.
47
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Det foreløbige beregningsgrundlag efter § 27, stk. 3, 1. pkt., fastsættes med
udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar
i det første vurderingsår efter ændringen, og dette foreløbige beregnings-
grundlag er ikke bindende og kan frit ændres af ejendomsejeren, jf. § 27,
stk. 3, 2. og 3. pkt.
Af § 27, stk. 3, 3. pkt., følger, at det foreløbige beskatningsgrundlag efter §
27, stk. 3, 1. pkt., fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisni-
veauet for ejendommen pr. 1. marts 2021, hvis det førstkommende vurde-
ringsår efter ændringen er 2021.
Det foreslås, at
§ 27, stk. 3, 2.-4. pkt.,
ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 27, stk. 5, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 14, hvorefter det foreslås at videreføre reglerne i § 27, stk.
3, 2.-4. pkt., samt at de også skal gælde foreløbige beskatningsgrundlag an-
sat efter det foreslåede § 27, stk. 4, 1. og 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
Til nr. 14
Af § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, følger, at kom-
munalbestyrelsen fra 2022 kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter,
ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og
lignende, medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundvær-
dien.
Forfalder en dækningsafgiftsrate på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget
det forudgående år endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten foreløbigt på
grundlag af den senest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering
eller omvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, jf. § 27, stk. 2,
i lov om kommunal ejendomsskat.
De første nye erhvervsejendomsvurderinger vil blive udsendt løbende, og
for eksisterende ejendomme vil § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendoms-
skat sikre et beskatningsgrundlag. Efter § 27, stk. 2, vil dækningsafgiften
for 2022 skulle beregnes foreløbigt på baggrund af en videreført 2012-vur-
dering eller en eventuel senere omvurdering.
For nyopståede erhvervsejendomme vil der ikke være en videreført 2012-
vurdering, der vil kunne danne grundlag for den foreløbige beregning af
dækningsafgift. Ejeren af en nyopstået erhvervsejendom vil dermed efter
gældende regler først blive opkrævet dækningsafgift, når der foreligger en
48
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
ny vurdering, og ejeren af en nyopstået erhvervsejendom vil dermed kunne
blive opkrævet dækningsafgift for op til flere år samtidigt.
Det foreslås i
§ 27
at indsætte to nye stykker efter stk. 3.
Med det foreslåede
stk. 4, 1. pkt.,
foreslås, at Skatteforvaltningen for ejen-
domme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, og pligten til at betale dækningsafgift
efter § 23 A i vurderingsåret før skatteåret, vil skulle ansætte en foreløbig
grundværdi for skatteåret som foreløbigt beregningsgrundlag for opkræv-
ningen af dækningsafgift efter § 23 A frem til udsendelse af den første al-
mindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§
5 eller 6 efter ændringen.
Dette forslag sikrer, at ejere af nyopståede erhvervsejendomme løbende vil
blive opkrævet foreløbig dækningsafgift, således at ejerne af nyopståede er-
hvervsejendomme ikke vil blive mødt af store efteropkrævninger, alene
fordi der ikke løbende er blevet opkrævet foreløbig dækningsafgift.
Det bemærkes, at Skatteforvaltningen ikke er bundet af den foreløbige
værdi. Skulle det efterfølgende vise sig, at den foreløbige værdi har været
ansat for lavt, vil der ske en efteropkrævning af det resterende beløb. Hvis
det modsat skulle vise sig, at den foreløbige værdi har været ansat for højt,
vil det overskydende beløb blive tilbagebetalt.
Med det foreslåede
stk. 4, 2. pkt.,
foreslås det, at Skatteforvaltningen efter
anmodning skal kunne ansætte en foreløbig grundværdi for skatteåret som
foreløbigt beregningsgrundlag for opkrævningen af dækningsafgift efter §
23 A frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurde-
ring efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 efter ændringen, hvis der
sker ændring af dækningsafgiftspligten efter § 23 A.
Dermed sikres det, at der i forbindelse med foreløbig opkrævning af dæk-
ningsafgift efter anmodning tages højde for, at den del af en ejendom, der
anvendes til et dækningsafgiftspligtigt formål, og den periode af et år, en
ejendom anvendes til et dækningsafgiftspligtigt formål, kan ændres.
Formålet med denne bestemmelse er således i lighed med reglerne om stig-
ningsbegrænsning og bundgrænse for foreløbig dækningsafgift, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 12, i så høj grad som muligt at sikre sammenhæng til den
endelige dækningsafgiftsbetaling.
49
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Det foreslås med det foreslåede
stk. 5, 1. pkt.,
at det foreløbige beregnings-
grundlag efter stk. 3, 1. pkt., og det foreslåede stk. 4, 1. og 2. pkt., vil skulle
fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendom-
men pr. 1. januar i vurderingsåret.
Til fastsættelsen af de foreløbige værdier tages der udgangspunkt i de data,
Skatteforvaltningen er i besiddelse af på tidspunktet for værdifastsættelsen.
Det vil af den grund tidligst være muligt for Skatteforvaltningen at fastsætte
de foreløbige beskatningsværdier, når Skatteforvaltningen er færdig med at
bearbejde de data, der indhentes den 1. januar i vurderingsåret.
Det kan derfor heller ikke udelukkes, at der vil være nyopståede ejendomme,
der først får et foreløbigt beskatningsgrundlag sidst i det pågældende skat-
teår.
Det bemærkes, at dette allerede gælder for ansættelse af foreløbige grundlag
efter stk. 3, 1. pkt.
Med det foreslåede
stk. 5, 2. pkt.,
foreslås det, at det foreløbige beregnings-
grundlag efter stk. 3, 1. pkt., og det foreslåede stk. 4, 1. og 2. pkt., ikke skal
være bindende og frit skal kunne ændres af ejendomsejeren.
Det er kommunerne, der beregner og opkræver dækningsafgiften, men
skulle en ejendomsejer ønske at ændre den foreløbige værdi, vil det skulle
ske gennem Skatteforvaltningen.
Ønsker en ejendomsejer en ændring af den foreløbige værdi, vil det samtidig
have betydning for opkrævningen for alle øvrige ejere af ejendommen. Hvis
flere ejere meddeler et ønske om at ændre den foreløbige værdi, vil det i alle
tilfælde være den lavest ønskede værdi, der vil blive fastsat.
Det bemærkes, at dette allerede gælder for ansættelse af foreløbige grundlag
efter stk. 3, 1. pkt.
Med det foreslåede
stk. 5, 3. pkt.,
foreslås det, at det foreløbige beskatnings-
grundlag efter stk. 3, 1. pkt., og det foreslåede stk. 4, 1. og 2. pkt., fastsættes
med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1.
marts 2021, hvis det førstkommende vurderingsår efter ændringen er 2021.
50
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Baggrunden herfor er, at vurderingsterminen for 2021 ved lov nr. 2227 af
29. december 2020 er flyttet fra den 1. januar til den 1. marts.
For ejendomme, der har en almindelig vurdering i 2021, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 5, vil det være forholdene på og prisniveauet for ejendommen
pr. 1. marts 2021, mens det for ejendomme, hvor vurderingsåret 2021 er et
omvurderingsår, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, vil være forholdene på
ejendommen pr. 1. marts 2021, men prisniveauet pr. 31. december 2019.
Det bemærkes, at dette allerede gælder for ansættelse af foreløbige grundlag
efter stk. 3, 1. pkt.
Til nr. 15
Det følger af § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, at forfalder en
dækningsafgiftsrate på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forud-
gående år endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag
af den senest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering eller om-
vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
Af § 27, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, følger, at en even-
tuel difference mellem den foreløbige beregning, jf. stk. 2 eller 3, og den
endelige beregning fordeles på årets øvrige rater.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 27, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 6, 1. pkt.,
ændres fra ”stk. 2 eller 3” til: ”stk. 2-4”.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter
der foreslås indsat et nyt stk. 4, hvorefter der vil skulle ansættes foreløbige
grundlag for opkrævning af dækningsafgift for nyopståede erhvervsejen-
domme.
Der er således tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets §
1, nr. 14.
Til nr. 16
Det følger af § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, at forfalder en
dækningsafgiftsrate på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forud-
gående år endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag
af den senest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering eller om-
vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
51
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Af § 27, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat følger, at en even-
tuel difference mellem den foreløbige beregning, jf. stk. 2 eller 3, og den
endelige beregning fordeles på årets øvrige rater.
Er vurderingen efter stk. 2 og 3 ikke offentliggjort inden betalingen af den
sidste rate, udsendes der særskilt opkrævning af eventuel manglende grund-
skyld med frist den første i den anden måned efter udsendelsen af opkræv-
ningen, jf. § 27, stk. 4, 4. pkt.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 27, stk. 4, 4. pkt.,
der bliver stk. 6, 4. pkt.,
ændres fra ”stk. 2 og 3” til: ”stk. 2-4”.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter
der foreslås indsat et nyt stk. 4, hvorefter der vil skulle ansættes foreløbige
grundlag for opkrævning af dækningsafgift for nyopståede erhvervsejen-
domme.
Der er således tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets §
1, nr. 14.
Det foreslås i § 27, stk. 4, 4. pkt., der bliver stk. 6, 4. pkt.,
at indsætte: ”eller
dækningsafgift” efter ”grundskyld”.
Dette vil betyde, at der vil skulle udsendes særskilt opkrævning af eventuel
manglende grundskyld og dækningsafgift med frist den første i den anden
måned efter udsendelsen af opkrævningen, hvis vurderingen efter stk. 2 og
3 ikke er offentliggjort inden betalingen af den sidste rate.
Hermed sikres det, at der vil skulle udsendes særskilt opkrævning af såvel
manglende dækningsafgift som manglende grundskyld med frist den første
i den anden måned efter udsendelsen af opkrævningen, hvis vurderingen ef-
ter stk. 2 og 3 ikke er offentliggjort inden betalingen af den sidste rate.
Til nr. 17
Det følger af § 27 A i lov om kommunal ejendomsskat, at bestemmelsen i §
27, stk. 4, også gælder for forrentning af øvrige betalinger, der vedrører
ejendommen, og som opkræves sammen med de kommunale ejendomsskat-
ter.
52
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
§ 27, stk. 4, 1. pkt., vedrører bl.a. fordeling af eventuel difference mellem
den foreløbige beregning, jf. stk. 2 eller 3, og den endelige beregning på
årets øvrige rater.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 27 A
ændres fra ”stk. 5” til: ”stk.
7”.
Der er tale om en konsekvensændring af en henvisning som følge af lov-
forslagets § 1, nr. 14.
Til nr. 18
Af § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, følger, at kom-
munalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, for hvilke der i med-
før af ejendomsvurderingsloven skal foretages ansættelse af ejendomsvær-
dien og grundværdien, og som i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk.
3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme
medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter
fradrag for forbedringer og af forskelsværdien. Fra 2022 skal dækningsafgift
alene svares af grundværdien efter fradrag for forbedringer.
Dækningsafgift af sådanne ejendommes grundværdi opkræves med halvde-
len af vedkommende kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15 pro-
mille, jf. § 23, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås, at der som
bilag 1
til lov om kommunal ejendomsskat indsæt-
tes en oversigt over kommunespecifikke promiller til brug for opkrævning
af dækningsafgift i henhold til § 23.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter der
foreslås fastsat kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for 2022.
Til nr. 19
Det følger af § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, at
kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejen-
domme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lig-
nende, medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift fra 2022 af 80
pct. af sådanne ejendommes grundværdi.
Dækningsafgift af de i § 23 A, stk. 1, 1. pkt., omhandlede ejendomme svares
af grundværdien med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst
kan udgøre 10, jf. § 23 A, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.
53
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Det foreslås, at der som
bilag 2
til lov om kommunal ejendomsskat indsæt-
tes en oversigt over kommunespecifikke promiller til brug for opkrævning
af dækningsafgift i henhold til § 23 A.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter der
foreslås fastsat kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for 2022.
Til § 2
Til nr. 1
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 8, foretages omvurdering
pr. 1. januar i året efter en almindelig vurdering af ejendomme, hvis hidtil
ikke kendt forurening dokumenteres, eller hvis afhjælpning af væsentlig for-
urening konstateres. Efter § 6, stk. 3, skal begivenheder som nævnt i § 6,
stk. 1, nr. 8, være af så væsentlig karakter, at de medfører en ændring af
ejendomsværdien eller grundværdien på mere end 20 pct.
Det følger af § 7, stk. 3, at begivenhederne som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 8,
anses for indtruffet på det tidspunkt, hvor de pågældende forhold dokumen-
teres eller konstateres.
Det er således en betingelse for omvurderingen, at forureningen dokumen-
teres. Ejendomsvurderingsloven stiller ikke særlige krav til den form, som
dokumentationen skal have, eller andre formelle krav, men i praksis vil re-
gistrering i miljøportalen DKjord, der er en landsdækkende database for
jordforurening, være afgørende. Dette skal ses i sammenhæng med, at Skat-
teforvaltningen ikke har den nødvendige ekspertise til at kunne træffe afgø-
relser i forureningsspørgsmålet. Sådanne afgørelser vil skulle træffes af mil-
jømyndighederne.
I forhold til afhjælpning af forurening kræves der heller ikke særskilt doku-
mentation fra miljømyndigheder. Det skal blot konstateres, at forureningen
er afhjulpet. Det kan f.eks. ske i form af en henvendelse fra ejendomsejeren
til Skatteforvaltningen. Hvorvidt forurening er afhjulpet, er en miljøfaglig
vurdering, som træffes af miljømyndighederne.
Skatteforvaltningen modtager oplysninger om ejendommes jordforurening
fra miljøportalen DKjord. Oplysningerne modtages fra Styrelsen for Data-
forsyning og Effektivisering, som indhenter data fra Danmarks Miljøportal,
hvor bl.a. regioner indberetter forhold, der så standardiseres og kvalitetssik-
res forud for at relevant data samles i miljøportalen DKjord.
54
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Skatteforvaltningen modtager datoen for registreringen af den seneste æn-
dring i data i DKjord. Oplysningerne indeholder dog ikke data om kortlæg-
ningsdatoen for forureningen eller datoen for, hvornår forureningen er kon-
stateret. Det er for nuværende ikke muligt at indhente disse informationer
automatisk. Henset til, at Skatteforvaltningen alene modtager oplysninger
om registreringstidspunktet i miljøportalen DKjord, og således ikke oplys-
ninger om, hvornår forureningen er dokumenteret, eller hvornår afhjælpning
heraf er konstateret, foreslås det, at ejendomsvurderingslovens § 7, stk. 3,
ændres til at afspejle den allerede eksisterende praksis.
Med ændringen vil det fremgå af ejendomsvurderingsloven, at tidspunktet
for begivenhedernes indtræden i § 6, stk. 1, nr. 8, vil være når begivenheden
registreres som gældende hos rette offentlige myndighed, og derved fremgå
af DKjord som Skatteforvaltningen indhenter data fra. Således vil registre-
ringstidspunktet blive afgørende for, hvornår der i henhold til ejendomsvur-
deringsloven kan ske omvurdering på grund af enten konstatering eller af-
hjælpning af væsentlig forurening på en ejendom.
Til nr. 2
Af lov nr. 291 af 27. februar 2021 følger, at Skatteforvaltningen ikke læn-
gere vil skulle ansætte periodiske samlede ejendomsværdier for erhvervs-
ejendomme, fordi ejendomsejerne ikke vil blive beskattet løbende af deres
ejendomsværdi. Opregningen af ejendomme, som ikke længere får ansat en
ejendomsværdi, omfatter imidlertid ikke den erhvervsmæssige del af en
ejerbolig, der både anvendes til private formål og til erhvervsformål (blandet
ejendom), selvom der ikke skal ske beskatning løbende af denne ejendoms-
værdi. Det har med lov nr. 291 af 27. februar 2021 ikke været hensigten, at
ansættelse af ejendomsværdier for erhvervsdelen af blandede ejendomme
skulle behandles anderledes end andre erhvervsejendomme.
Som en konsekvens heraf foreslås der indsat et nyt nummer i ejendomsvur-
deringslovens § 10 om, at der ikke skal ansættes en samlet ejendomsværdi
for de ejerboliger, der anvendes til både boligformål og erhvervsformål. Så-
ledes vil der ikke periodisk skulle fastsættes en samlet ejendomsværdi for
både boligdelen og erhvervsdelen, da der ikke vil skulle ske en løbende be-
skatning af den samlede værdi.
Det foreslåede nye nummer vil samtidig betyde, at der vil skulle ansættes en
ejendomsværdi på boligdelen af ejendommen efter ejendomsvurderingslo-
vens § 35, stk. 1, der med lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås ændret, hvorefter
55
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
der vil skulle ansættes en ejendomsværdi på boligdelen, hvis ejerboligen el-
ler erhvervsejendommen ikke bebos af ejeren eller ejerne.
Til nr. 3
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, at der på foranledning
af en ejendomsejer eller en anden med interesse i ejendommen, kan ansættes
en ejendomsværdi, hvis det er nødvendigt for ansættelsen af bo- eller gave-
afgiften efter boafgiftsloven. Anmodningen forudsætter, at der er udsendt
en vurdering af den pågældende ejendom pr. 1. marts 2021, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 81, stk. 4.
For sådanne ansættelser efter stk. 1 betales et gebyr, som udgør et grundbe-
løb på 2.750 kr. (2010-niveau). Beløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20, hvorefter beløbet reguleres årligt ud fra en særlig tilpasningsprocent,
jf. ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3.
Gebyret vil først blive opkrævet, når ansættelsen er foretaget af Skattefor-
valtningen. Når gebyret først betales, efter en ansættelse er foretaget, vil det
kunne medføre en række unødige arbejdsgange for Skatteforvaltningen, der
f.eks. vil skulle inddrive beløbet ved manglende betaling. Gældende ret ta-
ger således ikke højde for situationer om manglende betaling.
Det foreslås derfor, at § 11, stk. 3, ophæves, og at der i stedet indsættes en
ny bestemmelse, der fastsætter, at gebyret for ansættelsen vil skulle indbe-
tales samtidig med indgivelse af anmodningen. Gebyrets størrelse, herunder
regulering i henhold til personskattelovens § 20, foreslås videreført.
Det foreslås desuden, at gebyret vil skulle tilbagebetales, hvis Skatteforvalt-
ningen afviser at behandle en ansøgning om ansættelse. Der kan ligeledes
opstå situationer, hvor ansøgningen tilbagekaldes af borgere, f.eks. fordi der
ikke længere er et behov for at få en ansættelse. I sådanne tilfælde foreslås
gebyret ligeledes tilbagebetalt.
Til nr. 4
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 14, stk. 2, kan Skatteforvaltningen på
foranledning af en ejendomsejer ansætte en vurdering forud for en indgåelse
af en købsaftale i forbindelse med salg af en ejendom, der helt eller delvist
har været undtaget fra en offentlig vurdering efter § 13, fordi den ikke ville
have haft et beskatningsmæssigt formål. Vurderingen ansættes i så fald på
56
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
grundlag af ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt på vurderingstids-
punktet og efter prisforholdene pr. seneste forudgående almindelige vurde-
ring af ejendomme af den pågældende kategori.
For ansættelser efter stk. 2 betales ifølge § 14, stk. 4, et gebyr, som udgør et
grundbeløb på 2.750 kr. (2010-niveau). Beløbet reguleres efter personskat-
telovens § 20, hvorefter beløbet reguleres årligt ud fra en særlig tilpasnings-
procent.
Efter den gældende udformning af bestemmelsen, vil gebyret først blive be-
talt når vurderingen er foretaget af Skatteforvaltningen. Når gebyret først
betales, efter en vurdering er foretaget, vil det kunne medføre en række unø-
dige arbejdsgange for Skatteforvaltningen, der f.eks. vil skulle inddrive be-
løbet ved manglende betaling. Gældende ret tager således ikke højde for
situationer om manglende betaling.
Det foreslås at ophæve § 14, stk. 4, og indsætte en ny bestemmelse, der fast-
sætter, at gebyret for ansættelsen vil skulle betales samtidig med indgivelse
af anmodningen. Det foreslås i den forbindelse, at der samtidig med indgi-
velsen af en anmodning om ansættelse efter § 14, stk. 4, vil skulle betales et
gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau). Gebyret vil skulle reguleres efter person-
skattelovens § 20 og betales tilbage, hvis anmodningen afvises eller tilbage-
kaldes.
Gebyret vil skulle indbetales samtidig med ansøgningen af hensyn til, at en
betaling af gebyret, efter en ansættelse er foretaget, vil indebære flere ar-
bejdsgange for Skatteforvaltningen. Derfor vil Skatteforvaltningen ikke på-
begynde sagsbehandlingen af anmodningen om vurdering, før gebyret er
betalt.
Efter forslaget vil gebyret skulle tilbagebetales, hvis Skatteforvaltningen af-
viser at behandle en ansøgning om vurdering. Der kan ligeledes opstå situ-
ationer, hvor ansøgningen tilbagekaldes af borgere, f.eks. fordi der ikke læn-
gere er et behov for at få en ansættelse. I sådanne tilfælde foreslås gebyret
ligeledes tilbagebetalt.
Til nr. 5
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 16, stk. 1, forstås ejendomsværdien som
værdien af den samlede ejendom, sådan som ejendommen forefindes på vur-
deringstidspunktet dvs. med grundarealet, bygninger og beplantninger m.v.
uden eventuelt driftsmateriel og inventar.
57
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Ved fast ejendom forstås efter § 2, stk. 1, nr. 3, blandt andet bygninger på
fremmed grund, hvis grunden er matrikuleret. Herved forstås, at bygningen
har en anden ejer end grunden, hvorpå bygningen står. I disse tilfælde er der
i en vurderingsmæssig henseende tale om to separate ejendomme
–
bygnin-
gen og grunden.
Efter § 16, stk. 3, skal der ved ejendomsvurderingen af bygninger på frem-
med grund tages hensyn til kontraktforholdet mellem ejerne. Bygningers til-
stedeværelse på fremmed grund er således baseret på et kontraktforhold
mellem ejeren af grunden og ejeren af bygningen. Ved ansættelsen af ejen-
domsværdien for bygninger på fremmed grund skal der tages hensyn til le-
jemålets varighed, eventuelle forpligtelser til at fjerne bygninger og andre
forhold af betydning for ansættelsen af ejendomsværdi, som følger af kon-
trakten.
Det er dog ikke muligt for Skatteforvaltningen at udsøge disse kontrakter
automatisk til brug for vurderingen efter § 16, stk. 3. Baggrunden herfor er,
at de enkelte kontraktforhold mellem grundejeren og ejeren af bygningen er
reguleret i bilaterale aftaler, som ikke fremgår af offentlige registre. Ligele-
des varierer kontrakternes værdi i høj grad, hvorfor det er vanskeligt at ud-
arbejde en metodik at tage udgangspunkt i. I praksis sælges der desuden få
ejendomme på fremmed grund, hvilket medfører et meget lille datagrundlag
for Skatteforvaltningen.
Det foreslås derfor, at der ved vurderingen af ejendomme efter § 16, stk. 3,
ikke vil skulle tages udgangspunkt i den konkrete lejekonkrakt. I stedet vil
der skulle tages hensyn til forskelsværdien mellem værdien af en fiktiv
grund tilpasset bygningen og ejendomsværdien af den fiktive grund inklu-
sive bygningen.
Med ændringen vil beregningen af forskelsværdien for bygninger på frem-
med grund således blive foretaget ved, at bygningen får en passende fiktiv
grund alt afhængigt af bygningstypen (parcelhus, rækkehus sommerhus
m.v.). For eksempel vil bygninger på ejendomme til helårsbeboelse, herefter
blive vurderet inklusiv en fiktiv grund efter ejendomsværdimodellen, og den
fiktive grund vil blive vurderet efter grundværdimodellen. Forskelsværdien
vil være forskellen mellem disse to modelresultater.
58
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Det vil være muligt for ejendomsejeren på baggrund af deklarationsmedde-
lelsen efter skatteforvaltningslovens § 20 a at påberåbe sig, at der ved an-
sættelsen af ejendomsværdien skal tages højde for, at forholdene i den ak-
tuelle lejekontrakt medfører, at den forventelige handelspris for bygnin-
gerne afviger fra forskelsværdien. Dette kunne f.eks. være relevant i den
situation, hvor en lejekontrakt udløber inden for en kort årrække, og den
ikke forventes at kunne forlænges.
Til nr. 6
I plangrundlaget, der blandt andet fastsætter, hvad og hvor meget, der må
bygges i et område, anvendes plananvendelseskoder til at udtrykke, hvad en
ejendom må anvendes til. Erhvervsstyrelsens vejledning i anvendelseskate-
gorier af 11. februar 2019 indeholder en oversigt over plananvendelsesko-
der, som kommunerne registrerer i Plandataregistret Plandata.dk. Det er så-
ledes disse oplysninger, der er styrende for Skatteforvaltningens ansættelse
af grundværdien.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 2, ansætter Skatteforvaltningen
grundværdien efter den mulige anvendelse eller udnyttelse, der giver den
højeste grundværdi, hvis der efter plangrundlaget er mulighed for at anvende
og udnytte grunden til forskellige formål. Nogle specifikke plananvendel-
seskategorier for ejerboliger udtrykker mulighed for opførelse af enten en-
familiehuse eller tofamilieshuse. Det er dog usikkert, om plananvendelses-
kategorien i alle tilfælde faktisk tillader opførelsen af tofamilieshuse, eller
om det forudsætter en dispensation fra kommunen. Der kan således opstå
situationer, hvor det ifølge plananvendelseskoderne umiddelbart er mulig-
hed for at opføre et tofamilieshus, men hvor denne mulighed reelt ikke er til
stede, fordi kommunen i den konkrete sag ikke har givet dispensation.
Muligheden for opførelse af tofamilieshuse værdiansættes ved, at grunden
ved beregningen opdeles i to dele, som hver får en særskilt værdi baseret på
grundværdikurven, der er en statistisk model, som fastlægger værdien ud fra
det lokale prisniveau. Grundværdien udgør herefter den samlede værdi af de
to grundværdiberegninger. Dette medfører en værdi, der er væsentligt højere
end beregningen for grunde, hvor der kun er mulighed for opførelse af et
enfamiliehus, da sådanne grunde beregnes med én grundværdikurve på hele
grundens areal. Den faktiske værdiforøgelse vil afhænge af, hvor stor grun-
den er, hvor meget der kan bebygges, og hvilket prisniveau der er i området.
Det foreslås derfor, at der i ejendomsvurderingslovens § 18 indsættes et nyt
stykke, som beskriver, hvordan grundværdien ansættes i de situationer, hvor
59
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
plananvendelseskoder potentielt rummer mulighed for opførelse af tofami-
lieshuse.
Forslaget indebærer, at der alene vil skulle tages hensyn til muligheden for
opførelse af tofamilieshuse i de tilfælde, hvor de faktisk er opført, fordi plan-
anvendelseskoderne ikke i alle tilfælde kan siges at udtrykke den højeste
grundværdi, hvis ejendomsejeren reelt ikke kan opføre det uden en dispen-
sation.
Til nr. 7
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, ansættes en ejendomsværdi
for lejligheder i ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4,
nr. 6-8, hvis betingelserne deri er opfyldt. Ejendomsvurderingslovens § 27
bibringer et beregningsgrundlag for ejendomsværdibeskatningen af rådig-
heden over de nævnte lejligheder for ejeren eller ejerne, som om der havde
været tale om selvstændige ejerlejligheder.
Efter § 27, stk. 2, betales et gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau) for en ansæt-
telse efter stk. 1, første gang en lejlighed vurderes. Beløbet reguleres efter
personskattelovens § 20, hvorefter beløbet reguleres årligt ud fra en særlig
tilpasningsprocent.
Efter den gældende udformning af bestemmelsen, vil gebyret først blive be-
talt, når ansættelsen er foretaget af Skatteforvaltningen. Når gebyret først
betales, efter en ansættelse er foretaget, vil det kunne medføre en række
unødige arbejdsgange for Skatteforvaltningen, der f.eks. vil skulle inddrive
beløbet ved manglende betaling. Gældende ret tager således ikke højde for
situationer med manglende betaling.
Det foreslås at ophæve § 27, stk. 2, og indsætte en ny bestemmelse, der fast-
sætter, at gebyret for ansættelsen vil skulle betales samtidig med indgivelse
af anmodningen. Det foreslås i den anledning, at der samtidig med indgivel-
sen af en anmodning om ansættelse efter § 27, stk. 1, vil skulle betales et
gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres efter personskattelo-
vens § 20, og skal betales tilbage, hvis anmodningen afvises eller tilbage-
kaldes.
Gebyret vil således skulle indsendes samtidig med ansøgningen af hensyn
til, at en betaling af gebyret, efter en ansættelse er foretaget, vil indebære
flere arbejdsgange for Skatteforvaltningen. Ligeledes indebærer det en ri-
60
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
siko for, at gebyret skal inddrives ved manglende betaling. Skatteforvaltnin-
gen vil derfor ikke påbegynde sagsbehandlingen af anmodningen om vur-
dering, før gebyret er betalt.
Efter forslagets vil gebyret skulle tilbagebetales, hvis Skatteforvaltningen
afviser at behandle en ansøgning om ansættelse. D Der kan ligeledes opstå
situationer, hvor ansøgningen tilbagekaldes af borgere, f.eks. fordi der ikke
længere er et behov for at få en ansættelse. I sådanne tilfælde foreslås geby-
ret ligeledes tilbagebetalt.
Til nr. 8
Efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, skal Skatteforvaltningen an-
sætte en ejendomsværdi for boligdelen af en ejendom efter § 16, når ejen-
dommen anvendes til boligformål såvel som erhvervsmæssige formål
–
så-
kaldte blandede ejendomme
–
og ejendommen bebos af ejeren eller ejerne.
Landbrugs- og skovejendomme er ikke omfattet af bestemmelsen, jf. §§ 28-
33.
Efter ejendomsværdiskatteloven skal ejer som udgangspunkt betale ejen-
domsværdiskat af råderetten over sin bolig, dvs. uanset om ejeren har gjort
brug af sin boligret eller ej.
I ejendomsværdiskattelovens § 4 opregnes, hvilke ejendomme der er omfat-
tet af ejendomsværdiskatten. Der skal svares ejendomsværdiskat efter ejen-
domsværdiskattelovens § 4, nr. 5, når en ejendom indeholder en eller to
selvstændige lejligheder, og hvortil der efter ejendomsvurderingslovens §
35, stk. 1, foretages en ansættelse af ejendomsværdien på boligdelen.
Efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, fastsættes dog kun en ejen-
domsværdi på boligdelen, når ejendommen bebos af ejeren, hvorfor der kan
opstå tilfælde, hvor ejendomme, der er omfattet af ejendomsværdiskatten,
til trods for at ejeren ikke bebor ejendommen, ikke får fastsat en ejendoms-
værdi, der kan tjene som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskat, hvil-
ket vurderes at være utilsigtet.
Det foreslås på denne baggrund at ændre ejendomsvurderingslovens § 35,
stk. 1, så kriteriet om at ejendommen skal bebos af ejeren eller ejerne, udgår,
hvilket vil medføre, at der vil skulle ansættes en ejendomsværdi på boligde-
len, uanset om ejendommen, som kan anvendes til boligformål og erhvervs-
mæssige formål, bebos af ejeren eller ejerne.
61
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil samtidig betyde, at der tilveje-
bringes et beskatningsgrundlag for de ejendomme, som vil skulle ejendoms-
værdibeskattes efter ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5.
Til nr. 9
En fordeling af den samlede ejendomsværdi for blandede ejendomme på
henholdsvis boligdel og erhvervsdel er hidtil blevet anvendt i en række skat-
teregler på ejendoms- og erhvervsområdet. Når der ikke længere ansættes
ejendomsværdier på blandede ejendomme, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, har
det derfor konsekvenser for en række andre beskatningsregler, der mangler
et beregningsgrundlag. Nedenfor oplistes de beskatningsregler, som umid-
delbart er afhængige af en fordeling af den samlede ejendomsværdi på en
blandet ejendom. Listen er ikke udtømmende.
-
Fordelingen anvendes til at afgøre, om der kan fratrækkes driftsomkost-
ninger på ejendommen efter ligningslovens § 15 K, stk. 6. Blandede
ejendomme har fradrag for driftsudgifter, der vedrører den erhvervs-
mæssige del, hvis denne del er væsentlig. Ved væsentlig erhvervsmæs-
sig benyttelse forstås, at mindst 25 pct. af ejendommens samlede værdi
anvendes erhvervsmæssigt. Kun ejendomme, der har en erhvervsmæs-
sig anvendelse på over 25 pct. af ejendomsværdien, kan foretage fradrag
for driftsomkostninger. For ejendomme med mindre end 25 pct. er-
hvervsmæssig benyttelse kan der ikke fratrækkes driftsudgifter.
Bebor en ejer en lejlighed i en mindre udlejningsejendom, og har ejeren
valgt beskatning efter ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 og 7, kan
ejeren kun få fradrag for driftsudgifter for de udlejede lejligheder efter
statsskattelovens § 6. Ejeren kan imidlertid ikke få fradrag for driftsud-
gifterne, der kan henføres til den lejlighed, som ejeren bebor. Det frem-
går af ligningslovens § 15 J, stk. 3, at den del, der ikke kan fås fradrag
for, beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier
af de af ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med sum-
men af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den
øvrige del af ejendommen.
Hvis en ejer i et bofællesskab bebor en ejendom og har valgt beskatning
efter ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8, kan ejeren kun få fradrag
for driftsudgifter for den/de lejligheder, som den pågældende udlejer.
Ejeren kan imidlertid ikke få fradrag for driftsudgifterne, der kan hen-
føres til den lejlighed, som ejeren bebor. Det fremgår af ligningslovens
§ 15 J, stk. 4, at den del, der ikke kan fås fradrag for, beregnes som
62
-
-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne be-
boede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi
og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendom-
men.
-
Der er efter ligningslovens § 14 for blandede ejendomme fradrag for
ejendomsskatter i det omfang, ejendommen er benyttet erhvervsmæs-
sigt i indkomståret. Der skal efter cirkulære nr. 72 af 17. april 1996
punkt 10.2 skønnes over, hvor stor en del af ejendomsskatterne, der kan
henføres til henholdsvis boligdelen og erhvervsdelen. I foretagelsen af
skønnet tages der udgangspunkt i vurderingsfordelingen foretaget af
vurderingsmyndighederne.
De nævnte problemstillinger i relation til driftsudgifter gør sig tilsva-
rende gældende for fradrag for vedligeholdelsesudgifter efter lignings-
lovens § 15 J for blandede ejendomme, mindre udlejningsejendomme
og bofællesskaber.
Fordelingen af den samlede ejendomsvurdering benyttes også, når kom-
munerne yder lån til betaling af grundskyld til pensionister efter lov om
lån til betaling af grundskyld. Det fremgår således af lovens § 1, stk. 4,
nr. 2, at anvendes en ejendom både til bolig- og til erhvervsformål, kan
lånet kun ydes til betaling af de ejendommen påhvilende skatter mv.,
der ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder
på den af ejeren eller hans husstand beboede lejlighed.
-
-
På denne baggrund foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i ejendoms-
vurderingslovens § 35 a, hvorefter der for fordelinger af en samlet ejen-
domsværdi på en ejendom, der anvendes dels til boligformål og dels til er-
hvervsformål, med henblik på beskatning efter øvrig lovgivning, anvendes
den seneste ansatte ejendomsværdi efter § 88.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 88, at vurderingerne pr. 1. okto-
ber 2018, 2019 og 2020 fastsættes på baggrund af reglerne i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Forslaget indebærer, at der tilvejebringes et grundlag for at udarbejde en
fordeling imellem bolig og erhverv for blandede ejendomme.
63
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Forslaget vedrører ikke beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat,
grundskyld og dækningsafgift. Bestemmelsen er desuden ikke en selvstæn-
dig vurdering i ejendomsvurderingslovens forstand, selvom der vil være
fuld klageret over ansættelsen.
Såfremt en ejendom omfattet af reglen ændres, vil der skulle ansættes en ny
ejendomsværdi med fordeling i 2012-prisniveau til brug for de fremadret-
tede beregninger. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt en ejendom æn-
dres, således der opstår et behov for en fordeling af ejendomsværdien.
Til nr. 10
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, foretager Skatteforvaltningen
en værdiansættelse af hele grunden med henblik at skabe på et beregnings-
grundlag for ejendomsskatterne efter §§ 5 og 6. Til brug for denne værdian-
sættelse kan Skatteforvaltningen ifølge § 20, stk. 4, foretage en arealopde-
ling af grunden, hvilket blandt andet er nødvendigt for grunde, der er opdelt
af zonegrænser og berørt af forskellige anvendelses- og udnyttelsesmulig-
heder.
En grund kan således være gennemskåret af planregulering såsom en lokal-
plan, og derfor indeholde flere deljordstykker. Her skal et deljordstykke for-
stås som det mindste geografisk afgrænsede areal, for hvilken der kun gæl-
der ét sæt planbestemmelser. Fastsættelsen af en sådan ejendoms anvendel-
ses- og udnyttelsesmuligheder som grundlag for værdiansættelsen er van-
skelig.
Bliver en grund f.eks. gennemskåret af planregulering, og den derved består
af flere deljordsstykker, som hver har forskellige udnyttelsesmuligheder for,
hvordan de særskilte deljordsstykkers bebyggelsesprocenter skal beregnes,
vil det være uklart, hvordan grundens samlede værdiansættelse skal bereg-
nes ud fra dens udnyttelsesmuligheder.
Ligeledes vil en grund gennemskåret af planregulering kunne medføre, at
de forskellige deljordsstykker har forskellige anvendelsesmuligheder. Dette
kunne f.eks. indebære, at der på en del af grunden vil være mulighed for at
opføre en ejerbolig, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, såvel som andre formål end ejerbo-
liger, jf. § 3, stk. 1, nr. 2-4, mens der på et andet deljordsstykke på grunden
alene er mulighed for at opføre en ejerbolig.
64
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Der foreslås på denne baggrund indsat et nyt § 58 c, hvorefter Skatteforvalt-
ningen vil kunne ansætte grundværdien ud fra de anvendelses- og udnyttel-
sesmuligheder, der er gældende for en del af grunden, som til sidst vil indgå
i en samlet beregning for hele grunden. Der er således tale om en fremgangs-
måde for Skatteforvaltningen, der ikke ændrer ved den generelle vurderings-
norm i kapitel 4.
Den foreslåede ændring vil f.eks. gælde i det tilfælde, hvor en vurderings-
ejendom med et samlet grundareal på 900 m² består af to deljordstykker,
hvoraf
-
det ene deljordstykke, som udgør 600 m² af grundens areal, giver
mulighed for at opføre åben-lavt byggeri med en udnyttelse på 30
pct., og
det andet deljordstykke, som udgør 300 m² af grundens areal, giver
mulighed for at opføre et tæt-lavt byggeri med en udnyttelse på 40
pct.
-
I denne situation vil der efter den foreslåede bestemmelse blive foretaget to
beregninger:
-
-
Én beregning på baggrund af en udnyttelse på 30 pct. åben-lav på
900 m², som resulterer i en udnyttelse på 270 m².
Én beregning på baggrund af en udnyttelse 40 pct. tæt-lav på 900
m², som resulterer i en udnyttelse på 360 m².
Der vil således med den foreslåede bestemmelse blive foretaget en bereg-
ning baseret på hele grundarealet for anvendelses- og udnyttelsesmulighe-
derne på hver side af den eller de gennemskærende planer.
Beregningen vil dog skulle foretages under forudsætning af, at det bereg-
nede etageareal kan placeres inden for det deljordstykke, som anvendelsen
knytter sig til, medmindre anvendelserne er identiske (f.eks. tæt-lav og tæt-
lav). Årsagen hertil er, at ejendomsejerne kun forventes at kunne få tilladelse
til at opføre bebyggelsen på det pågældende deljordstykke, hvis etagearealet
reelt kan placeres på deljordstykket.
I eksemplet ovenfor betyder det, at beregningen af udnyttelsen på baggrund
af 40 pct. tæt-lavt byggeri på de 900 m² nedsættes fra 360 m² til 300 m², da
bebyggelsen skal kunne rummes inden for deljordstykket, som er 300 m².
65
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Metoden, som foreslås reguleret i § 58 c, stk. 1, vil også gælde for ejen-
domme, som kan udstykkes. Der foretages en beregning på udnyttelsesmu-
lighederne knyttet til samtlige anvendelsesmuligheder for deljordstykkerne.
Det kan illustreres med eksemplet nedenfor.
En vurderingsejendom med et samlet grundareal på 7500 m² er opdelt i 3
deljordstykker, hvor der på
-
deljordstykke A, som er 1.000 m², er mulighed for at opføre åben-
lav 30 pct. eller tæt-lav 40 pct. med en mindstegrundstørrelse på
700 m²,
deljordstykke B, som er 2.500 m², er mulighed for at opføre åben-
lav 30 pct. eller kontor- og service 20 pct. med en mindstegrund-
størrelse på 700 m², og
deljordstykke C, som er 4.000 m², er mulighed for at opføre kon-
tor- og serviceerhverv 20 pct. med en mindstegrundstørrelse på
1000 m².
-
-
Deljordstykke B har en blandet anvendelse med erhverv som er uforenelig
med bolig. Derfor vurderes deljordstykke B kun med boliganvendelsen
åben-lav 30 pct. Deljordstykkerne A og B har anvendelser, der er forenelige,
og de vurderes derfor samlet. Anvendelserne for deljordstykkerne A og B
er uforenelige med deljordstykke C, og det giver anledning til følgende tre
beregninger:
1) En beregning med fem udstykninger med plananvendelsen tæt-lav
med 40 pct. på 3.500 m² (deljordstykke A + B). Etagearealet skal
kunne rummes indenfor på deljordstykke A, da der alene er mulig-
hed for tæt-lav på dette deljordstykke. Det betyder, at etagearealet
reduceres fra 1400 m² (40 pct. af 3.500 m²) til 1.000 m², som er
størrelsen af deljordstykke A.
2) En beregning med fem udstykninger med plananvendelsen åben-
lav med 30 pct. på 3.500 m² (deljordstykke A + B). Etagearealet
skal kunne rummes indenfor på deljordstykke A og B, da begge gi-
ver mulighed for åben-lav (identiske anvendelser). Etagearealet på
1.050 m² (30 pct. af 3.500 m²) kan rummes på deljordstykke A’s og
B’s samlede arealer.
3) En beregning med 20 pct. kontor- og serviceerhverv på 4.000 m²
(deljordstykke C).
66
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Beregning 3) lægges sammen med dén af de to vurderinger for beregnin-
gerne 1) og 2), der giver den bedste økonomiske anvendelse af grunden med
henblik på at ansætte én samlet grundværdi.
Metoden skal dog i alle tilfælde kun gælde, hvor grundens anvendelsesmu-
ligheder er forenelige. I 2. pkt. af bestemmelsen foreslås der derfor indsat
en undtagelse, hvorefter metoden for udbredelsen af anvendelses- og udnyt-
telsesmuligheder på hele grundens areal alene skal gælde i de tilfælde, hvor
anvendelserne på tværs af deljordstykkerne er forenelige.
Ved fastlæggelsen af anvendelsesmulighedernes forenelighed, vil der som
udgangspunkt skulle tages afsæt i den opdeling, der er foretaget efter Er-
hvervsstyrelsens vejledning om anvendelseskategorier af 11. februar 2019.
Det vil herefter være de specifikke anvendelseskategorier, der henhører un-
der den samme generelle anvendelseskategori, der vil blive anset for forene-
lige. Da der er tale om et udgangspunkt, kan der ikke modsætningsvis slut-
tes, at to specifikke anvendelseskategorier er uforenelige, fordi de ikke er
omfattet af samme generelle anvendelseskategori. F.eks. kan det ikke ude-
lukkes, at et landsbyområde (specifik anvendelseskode 2121), som henhører
under den generelle anvendelseskategori for blandet bolig og erhverv, i visse
tilfælde kan være foreneligt med åben-lav boligbebyggelse (specifikke an-
vendelseskode 1110), som henhører til den generelle anvendelseskategori
for boligområde.
I få tilfælde vil ejerboliganvendelsen ikke udtrykke den bedste anvendelse
af grunden i økonomisk henseende. Disse tilfælde vil ikke kunne udsøges
maskinelt, men boligejeren vil i forbindelse med deklarationsproceduren ef-
ter skatteforvaltningslovens § 20 a kunne gøre Skatteforvaltningen opmærk-
som på, at den bedst mulige anvendelse af den pågældende grund ikke vil
være opførelse af ejerboliger.
Endelig foreslås det i stk. 2, at § 58 c, stk. 1, ikke vil skulle finde anvendelse
på ejendomme landbrugs- eller skovejendomme efter § 3, stk. 1, nr. 2 og 3,
eller på ejendomme beliggende i landzone, da ejendomsvurderingslovens
kapitel 6 allerede beskriver, hvordan grundværdien ansættes i disse tilfælde.
Til nr. 11
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, kan en ejendom, som vurderes
som landbrugsejendom eller skovejendom i medfør af § 83, stk. 2, i en salgs-
situation på foranledning af ejeren eller ejerne i enighed, vurderes som en
67
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
ejerbolig forud for indgåelse af en købsaftale. For sådanne vurderinger efter
stk. 1 betales et gebyr, som udgør et grundbeløb på 2.750 kr. (2010-niveau).
Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, hvorefter beløbet reguleres
årligt ud fra en særlig tilpasningsprocent, jf. ejendomsvurderingslovens §
84, stk. 3.
Efter den gældende udformning af bestemmelsen, vil gebyret først blive be-
talt, når ansættelsen er foretaget af Skatteforvaltningen. Når gebyret først
betales, efter at en ansættelse er foretaget, vil det kunne medføre en række
unødige arbejdsgange for Skatteforvaltningen, der f.eks. vil skulle inddrive
beløbet ved manglende betaling. Gældende ret tager således ikke højde for
situationer om manglende betaling.
Det foreslås at ophæve § 84, stk. 3, og indsætte en ny bestemmelse, der fast-
sætter, at gebyret for ansættelsen vil skulle betales samtidig med indgivelse
af anmodningen. Det foreslås i den anledning, at der samtidig med indgivel-
sen af en anmodning om ansættelse efter § 84, stk. 1, vil skulle betales et
gebyr på 2.750 kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres efter personskattelo-
vens § 20, og skal betales tilbage, hvis anmodningen afvises eller tilbage-
kaldes.
Gebyret vil skulle indsendes samtidig med ansøgningen af hensyn til, at en
betaling af gebyret, efter at en ansættelse er foretaget, vil indebære flere ar-
bejdsgange for Skatteforvaltningen. Ligeledes indebærer det en risiko for,
at gebyret skal inddrives ved manglende betaling. Skatteforvaltningen vil
derfor ikke påbegynde sagsbehandlingen af anmodningen om vurdering, før
gebyret er betalt.
Det foreslås, at gebyret vil skulle tilbagebetales, hvis Skatteforvaltningen
afviser at behandle en ansøgning om ansættelse. Der kan ligeledes opstå si-
tuationer, hvor ansøgningen tilbagekaldes af borgere, f.eks. fordi der ikke
længere er et behov for at få en ansættelse. I sådanne tilfælde foreslås geby-
ret ligeledes tilbagebetalt.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af dødsboskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at et dødsbo er fritaget
for at betale indkomstskat af den i dødsboskattelovens §§ 4 og 5 omhandlede
indkomst, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på
68
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
skæringsdagen i boopgørelsen, hver især ikke overstiger et grundbeløb på
2.595.100 kr. (2010-niveau).
Af dødsboskattelovens § 6, stk. 5, nr. 1, følger, at værdien af fast ejendom,
der er omfattet af § 8 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom ikke indgår ved opgørelsen af boets aktiver efter § 6, stk. 1.
Det foreslås at indsætte et nyt nummer i
§ 6, stk. 5.
Det foreslås således, at værdien af fast ejendom som nævnt i det foreslåede
§ 27, stk. 3, ikke vil skulle indgå ved opgørelsen af boets aktiver efter § 6,
stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 2 og 3, hvorefter
det foreslås, at gevinst eller tab ved et dødsbos afståelse af en ejerbolig inkl.
et grundareal på under 1.400 m² omfattet af lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af fast ejendom ikke skal medregnes ved opgørelsen af bobe-
skatningsindkomsten, hvis den afdøde har anmodet om udstykning inden
dødsfaldet, og udstykningssagen først færdigbehandles efter dødsfaldet.
Til nr. 2 og 3
Det følger af § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afstå-
else af fast ejendom, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse
ikke skal medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst, hvis
huset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele
den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har
opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter § 8, stk. 1.
Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, så-
fremt ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m², der ifølge
offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes
grund til selvstændig bebyggelse, eller udstykning ifølge erklæring fra Skat-
teforvaltningen vil medføre værdiforringelse på mere end 20 pct. af restare-
alet eller den bestående bebyggelse, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.
Fortjeneste ved afståelse af en ejerbolig inkl. et grundareal på under 1.400
m² medregnes desuden ikke ved opgørelsen af ejerens skattepligtige ind-
komst, ligesom et tab ikke kan modregnes i fortjenester, hvis ejeren har an-
modet om udstykning og er flyttet fra ejendommen til en beskyttet bolig
eller et plejehjem, inden sagsbehandlingen af anmodningen om udstykning
er færdigbehandlet, jf. § 8, stk. 8.
69
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Det er en forudsætning for anvendelse af § 8, stk. 8, i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, at der er tale om et en- eller tofa-
milieshus som nævnt i § 8, stk. 1, der har tjent til bolig for ejeren umiddel-
bart forud for fraflytningen, jf. § 8, stk. 8, nr. 3, i lov om beskatning af for-
tjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Efter dødsboskattelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., skal et dødsbos salg og andre
afståelser behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog
stk. 2 og 3. Af § 27, stk. 2, 1. pkt., følger, at gevinst eller tab ved et dødsbos
afståelse af en ejendom m.v. omfattet af § 8 i lov om beskatning af fortjene-
ste ved afståelse af fast ejendom ikke skal medregnes ved opgørelsen af bo-
beskatningsindkomsten, hvis en afståelse før dødsfaldet ville have været
skattefri efter bestemmelsen.
Det foreslås i § 27, stk. 1, 1. pkt., at
ændre ”stk. 2-4” til: ”stk. 2-5”.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt
stykke i stk. 27 som beskrevet nedenfor. Der er tale om en konsekvensæn-
dring.
Det foreslås i
§ 27
at indsætte et nyt stykke.
Det foreslås, at gevinst eller tab ved et dødsbos afståelse af en ejerbolig inkl.
et grundareal på under 1.400 m² omfattet af lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af fast ejendom, ikke skal medregnes ved opgørelsen af bobe-
skatningsindkomsten.
For at en sådan gevinst eller et sådant tab ikke vil skulle medregnes ved
opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, skal den afdøde have anmodet om,
at der vedrørende ejendommen foretages en matrikulær udstykning af et
grundareal efter lov om udstykning og anden registrering i matriklen, og
sagsbehandlingen af anmodningen om udstykning skal færdigbehandles ef-
ter dødsfaldet.
Der skal desuden være tale om et en- eller tofamilieshus som nævnt i § 8,
stk. 1, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der
har tjent til bolig for den afdøde umiddelbart forud for dødsfaldet, og der
skal ikke være tale om fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der
efter § 6 A, § 6 C eller § 10, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse
af fast ejendom, er genanbragt i ejendommen.
70
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Dette vil betyde, at gevinst og tab ved afståelse af en ejerbolig ikke vil skulle
medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis den afdøde
har anmodet om udstykning, og sagsbehandlingen af anmodningen om ud-
stykning ikke er færdigbehandlet inden dødsfaldet.
Dette forslag vil betyde, at ved afståelse af en ejerbolig inkl. et grundareal
på under 1.400 m², hvor udstykningssagen først færdigbehandles efter døds-
faldet, og de øvrige betingelser er opfyldt, vil gevinst og tab ikke skulle
medregnes
ved
opgørelsen
af
bobeskatningensindkomsten.
Forslaget skal sikre, at dødsboet efter en person, der er afgået ved døden, før
udstykningssagen er færdigbehandlet, skattemæssigt behandles på samme
måde som en ejer, der er flyttet til et plejehjem eller en beskyttet bolig, før
udstykningssagen er færdigbehandlet.
Til § 4
Til nr. 1
Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, skal en klageberettiget ved an-
modning til Skatteforvaltningen om ordinær genoptagelse af en vurdering
dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge
af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, byg-
ningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske for-
hold. Anmodningen skal ske senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet
af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Be-
løbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke gen-
optages.
Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen
foretage ordinær genoptagelse af en vurdering på samme betingelser som
den klageberettigede. Endvidere kan Skatteforvaltningen inden for fristen
som nævnt i § 33, stk. 1, foretage en vurdering eller en del af en vurdering,
hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget, jf. § 33, stk. 2, 2.
pkt.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, at der kan ske genopta-
gelse af en vurdering længere tilbage i tid ved ekstraordinær genoptagelse,
hvis vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, eller hvis vurderingen
ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for ekstraordinær genop-
tagelse, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller
71
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
grundværdien med mere end 20 pct. Beløbsmæssige vurderingsskøn foreta-
get på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.
En sådan regel gælder ikke for Skatteforvaltningen, hvilket indebærer, at
klagemyndighederne i praksis sender alle klager over
ejendoms- eller
grundværdien
til udtalelse hos Skatteforvaltningen inden, der træffes afgø-
relse. Det skyldes, at Skatteforvaltningen kan genoptage og foretage æn-
dring af ejendoms- eller grundværdien, uanset ændringens størrelse. Skatte-
forvaltningen vil ved sagsbehandlingen af mulige ændringer dog også ind-
drage det forhold, at det er et grundvilkår, at der er en naturlig usikkerhed
ved at fastsætte værdien af en ejendom.
Betingelsen om, at genoptagelsen skal resultere i en ændring af ejendoms-
værdien eller grundværdien med mere end 20 pct., blev indført i skattefor-
valtningslovens § 33, stk. 3, ved lov nr. 688 af 8. juni 2017.
Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2016-17, til-
læg A, L 212 som fremsat, til § 1, nr. 28, at reglen til begrænsning af adgan-
gen til ekstraordinær genoptagelse er begrundet i et behov for at forhindre,
at vurderinger, der ligger inden for en objektiveret skønsmargin, ændres i
forbindelse med efterbehandlingen af den givne ansættelse. Det følger end-
videre, at det er de samme hensyn, der ligger til grund for ændringen af
skatteforvaltningslovens § 49, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L
212 som fremsat, til § 1, nr. 54, om
indførelse af 20 pct. reglen for Skatte-
ankeforvaltningen.
For nærmere herom henvises til den foreslåede ændring
af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, jf. de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 4, nr. 2.
Forud herfor var der en grænse på 15 pct., som blev indført i skatteforvalt-
ningslovens § 33, stk. 3, ved lov nr. 925 af 12. september 2012. Ifølge be-
mærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L
198 som fremsat, til § 2, nr. 1, blev en sådan grænse på 15 pct. anset for
nødvendig, da det ressourcemæssigt ville være ude af proportion eventuelt
at skulle foretage bagatelagtige genoptagelser af gamle forhold uden væ-
sentlig økonomisk betydning for ejeren eller for det offentlige.
Det foreslås, at reglerne harmoniseres, så samme skønsmargin på plus/mi-
nus 20 pct., som allerede i dag gælder for Skatteankeforvaltningens behand-
ling af en klage, udvides til at gælde for Skatteforvaltningens ordinære gen-
optagelse. Som konsekvens heraf foreslås det, at det skal være en betingelse
72
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
for ordinær genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil re-
sultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end
20 pct.
Forslaget skal understøtte mere ensartede og forståelige regler for genopta-
gelse af vurderinger og skabe mulighed for en mere klar og enkel kommu-
nikation til ejendomsejerne.
Forslaget indebærer, at alle afgørelser vedrørende allerede foretagne vurde-
ringer vil være underlagt samme skønsmarginen på plus/minus 20 pct., uan-
set om det er Skatteankeforvaltningen eller Skatteforvaltningen, som ændrer
vurderingen.
20 pct. reglen skal ses i lyset af, at det er et grundvilkår, at der altid vil være
usikkerhed forbundet med at fastsætte værdien af en ejendom. Der findes
ikke en »rigtig« pris, da mange individuelle faktorer gør sig gældende, f.eks.
liebhaveri, ønske om hurtigt salg etc. En vurdering vil således kunne befinde
sig inden for et vist spænd uden af denne grund at være forkert.
Da der ikke findes en »rigtig« pris, er vurderingsnormen i ejendomsvurde-
ringsloven fastsat til den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejen-
dom af den pågældende type under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed
og øvrige karakteristika. Vurderingsnormen er udtryk for den værdi, som
vurderingsmyndigheden inden for det nævnte spænd overordnet skal finde
frem til ved vurderingen.
For nærmere om vurderingsnormen henvises til pkt. 2.2.2 og 2.3.2 i de al-
mindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 15 i ejen-
domsvurderingsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 211 som
fremsat.
Den foreslåede bestemmelse skal således harmonisere skønsmarginen for
ordinær og ekstraordinær genoptagelse af vurderinger.
Den foreslåede ændring af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, indebærer,
at den grundlæggende usikkerhed ved værdiskønnet, også vil blive afspejlet
ved ordinær genoptagelse, ligesom den i dag er afspejlet ved ekstraordinær
genoptagelse og i forbindelse med klage.
73
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af skattefor-
valtningslovens § 35 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, hvorefter
Skatte-
forvaltningen
ved genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.
5, 1. pkt., alene vil kunne ændre ejendomsværdien eller grundværdien, hvis
ændringen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundvær-
dien, der er større end 20 pct.
Den foreslåede ændring er en del af en samlet løsning, som skal sikre, at der
ikke er forskel på mulighederne for at ændre en vurdering, uanset om en
ejendomsejer anmoder om ordinær genoptagelse eller klager, hvis ejen-
domsejeren ønsker at få vurderingen ændret som følge af fejlagtig eller
manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planfor-
hold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold.
Da det følger af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, 1. pkt., at Skattefor-
valtningen kan genoptage en vurdering på samme betingelser som fremgår
af § 33, stk. 1, medfører den foreslåede ændring af skatteforvaltningslovens
§ 33, stk. 1, at 20 pct. reglen også vil komme til at gælde for Skatteforvalt-
ningens genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, 1. pkt.
Den foreslåede skønsmargin på plus/minus 20 pct. gælder ikke for vurde-
ringer, som Skatteforvaltningen foretager efter Skatteforvaltningslovens §
33, stk. 2, 2. pkt. Det skyldes, at Skatteforvaltningen altid vil kunne foretage
en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en
fejl ikke foretaget, hvis forudsætningerne for ordinær genoptagelse er op-
fyldte. Dvs. hvis genoptagelse sker inden for fristerne for ordinær genopta-
gelse.
Til nr. 2
Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, 1. pkt., at Skatteforvalt-
ningen, hvis Skatteforvaltningen på grundlag af en klage finder anledning
dertil, kan genoptage og ændre en afgørelse, hvis klageren er enig heri. Her
gælder 20 pct. reglen imidlertid ikke.
Skatteankeforvaltningen kan
ved klage over en afgørelse efter ejendomsvur-
deringsloven ændre ejendomsværdien eller grundværdien, hvis det resulte-
rer i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien, der er større end
20 pct., jf. for Skatteankeforvaltningens vedkommende skatteforvaltnings-
lovens § 35 h, stk. 2. Tilsvarende gælder efter
skatteforvaltningslovens § 38,
stk. 3, og § 45, stk. 2,
for
Landsskatteretten og vurderingsankenævnene.
74
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Denne begrænsning for Skatteankeforvaltningen, er indsat i skatteforvalt-
ningslovens § 35 h, stk. 2, ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, jf.
Folketingsti-
dende 2016-17, tillæg A, L 212 som fremsat,
hvoraf det følger af de speci-
elle bemærkninger til § 1, nr. 54, at denne såkaldte 20 pct. regel er udtryk
for, at det er et grundvilkår, at der altid vil være usikkerhed forbundet med
at fastsætte værdien af en ejendom. Der findes ikke en »rigtig« pris, da
mange individuelle faktorer gør sig gældende, f.eks. liebhaveri, ønske om
hurtigt salg etc. Som værdiskøn kan en vurdering således befinde sig inden
for et vist spænd uden af denne grund at være forkert. Begrænsningen skulle
motivere til, at sager, der kunne behandles og afsluttes som genoptagelses-
sager, i videst muligt omfang også ville blive behandlet og afgjort i forbin-
delse med ordinær genoptagelse.
I lyset af at det er et grundvilkår, at der altid vil være usikkerhed forbundet
med at fastsætte værdien af en ejendom, er formålet med 20 pct. reglen så-
ledes at fastlægge, at klagemyndigheden skal respektere, at der i den fast-
satte norm ligger et spænd, inden for hvilket skønsmæssigt fastsatte værdier
skal respekteres. Ved bestemmelsen objektiviseres således en margin for
vurderingsmyndighedens skøn.
20 pct. reglen om, at ejendomsværdien eller grundværdien kun kan ændres,
hvis ændringen resulterer i en ændring på mere end 20 pct., gælder ikke for
Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen på grundlag af en klage finder
anledning til at genoptage den påklagede vurdering efter skatteforvaltnings-
lovens § 35 a, stk. 5, 1. pkt.
Det betyder, at Skatteforvaltningen i modsætning til Skatteankeforvaltnin-
gen kan genoptage og foretage en ændring af ejendoms- eller grundværdien,
selvom ændringen kun udgør f.eks. 5 pct. Skatteforvaltningen vil ved sags-
behandlingen af mulige ændringer dog også inddrage det forhold, at det er
et grundvilkår, at der er en naturlig usikkerhed ved at fastsætte værdien af
en ejendom.
Det følger desuden af de specielle bemærkninger til ændring af skattefor-
valtningslovens § 35 h, stk. 2, ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, jf.
Folketings-
tidende 2016-17, tillæg A, L 212 som fremsat,
til § 1, nr. 54, at formålet med
20 pct. reglen er
at fastlægge, at Skatteankeforvaltningen skal respektere, at
der i den fastsatte norm ligger et spænd, inden for hvilket skønsmæssigt
fastsatte værdier skal respekteres.
20 pct. reglen
forventes desuden at have
en vis effekt i forhold til, at ejendomsejere, der ikke selv har forventning om
en væsentlig ændring af vurderingen, undlader at klage.
75
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Det følger ligeledes af de almindelige bemærkninger til lov nr. 688 af 8. juni
2017, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 212 som fremsat,
pkt.
2.3.2., at begrænsningen af Skatteankeforvaltningens adgang til at ændre
påklagede vurderinger skaber en sammenhæng mellem reglerne for klage-
behandling og genoptagelse, der vil motivere til, at sager, der kan og bør
behandles og afsluttes som genoptagelsessager, i videst muligt omfang be-
handles og afgøres i forbindelse med ordinær genoptagelse.
20 pct. reglen
gælder for Skatteankeforvaltningens behandling af klager
over afgørelser efter ejendomsvurderingsloven. Skatteankeforvaltningens
adgang til at ændre ejendomsvurderinger foretaget efter den tidligere gæl-
dende lov om vurdering af landets faste ejendomme begrænses således ikke
af bestemmelsen. Dvs. at 20 pct. reglen ikke kan bruges ved behandling af
klager over vurderinger foretaget efter den tidligere gældende vurderings-
lov.
Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, blev indført ved lov nr. 649 af 12.
juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 212 som fremsat. § 35
a, stk. 5, 1. pkt., blev ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1500 af 19. december 2014, jf.
Folketingstidende 2014-15, tillæg A, L 42 som fremsat, ændret således, at
det blev muligt at afslutte klagesager hurtigere, hvor det viste sig, at klage-
ren og det daværende SKAT var enige om, hvordan klagesagen burde falde
ud.
Da 20 pct. reglen ikke gælder for Skatteforvaltningen, kan klageren opnå en
bedre retsstilling ved, at
Skatteankeforvaltningen
afventer Skatteforvaltnin-
gens stillingtagen til spørgsmålet om genoptagelse. Det medfører i praksis,
at
Skatteankeforvaltningen
sender sagen til udtalelse hos Skatteforvaltnin-
gen, fremfor at
Skatteankeforvaltningen
går i gang med at behandle sagen.
Det betyder bl.a., at
Skatteankeforvaltningen
i praksis stort set altid indhen-
ter en udtalelse fra Skatteforvaltningen i medfør af skatteforvaltningslovens
§ 35 a, stk. 4, selvom
Skatteankeforvaltningen
ikke i alle tilfælde er forplig-
tet hertil.
Det foreslås, at der i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, efter 1. pkt.
indsættes et nyt punktum, der bliver
2. pkt.,
hvorefter der ved Skatteforvalt-
ningens genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, 1. pkt.,
kun skal kunne ske ændring af ejendomsværdien eller grundværdien, hvis
det vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien, der er
større end 20 pct.
76
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede
ændring af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, jf. de specielle bemærknin-
ger til lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter det skal være en betingelse for or-
dinær genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere
i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct.
En harmonisering af retsgrundlaget mellem Skatteforvaltningen og Skatte-
ankeforvaltningen medfører, at der for såvel Skatteforvaltningen som Skat-
teankeforvaltningen vil gælde samme skønsmargin på 20 pct. ved en klage
over ejendoms- eller grundværdien.
Den foreslåede bestemmelse vil begrænse Skatteforvaltningens adgang til
at ændre en påklaget ansættelse, hvis der ikke er grundlag for at ændre denne
med mere end 20 pct. Dette vil gælde, uanset om klagen f.eks. er begrundet
med, at den påklagede afgørelse er behæftet med en retlig mangel. En retlig
mangel kan f.eks. være, at der efter klagerens opfattelse ikke er taget højde
for alle relevante momenter knyttet til selve vurderingsnormen.
Det kan
f.eks. være, fordi klageren mener, at et givent kriterium eller forhold skal
inddrages i selve værdiskønnet.
Den foreslåede bestemmelse er en del af en samlet løsning, som skal sikre,
at der ikke er forskel på mulighederne for at ændre en vurdering, uanset om
en ejendomsejer anmoder om ordinær genoptagelse eller klager, hvis ejen-
domsejeren ønsker at få vurderingen ændret som følge af fejlagtig eller
manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planfor-
hold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der ikke er forskel på
betingelserne for ændring af en vurdering hos Skatteforvaltningen og hos
Skatteankeforvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse vil kun få virkning for klager over vurderinger,
der er foretaget i det nye vurderingssystem efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 og 6.
Til § 5
77
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
Det foreslås i
§ 17, stk. 6,
i lov nr. 278 af 17. april 2018 om ændring af lov
om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love at ændre ”henholdsvis grundværdien og forskelsværdien” til:
”grundværdien”.
Den forslåede ændring er en konsekvens af omlægningen af dækningsafgift
og er af lovteknisk karakter.
Til § 6
Det foreslås, at § 3, nr. 5 og 6, i lov nr. 291 af 27. februar 2021 om ændring
af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.
Den forslåede ophævelse er af lovteknisk karakter.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 31. december 2021, jf. dog
stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at §§ 1-5 træder i kraft den 1. januar 2022.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 2, nr. 5 og 6, har virkning fra og med den 1. januar
2020. Med virkningstidspunktet for § 2, nr. 5, vil kontraktforholdet mellem
ejeren af grunden og ejeren af bygningen på fremmed grund kunne påberå-
bes i deklarationsfasen som et element, der har betydning for vurderingen.
Skatteforvaltningen vil i så fald inddrage forholdene i ansættelsen af vurde-
ringen, hvis forholdene er værdipåvirkende.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 2, nr. 2, har virkning fra og med den 1. marts 2021.
Med lov nr. 291 af 27. februar 2021 skal der ikke længere ansættes periodi-
ske samlede ejendomsværdier for erhvervsejendomme, fordi ejendoms-
ejerne ikke bliver beskattet løbende af deres ejendomsværdi. Som en kon-
sekvens heraf vil der med virkningstidspunktet pr. 1. marts 2021, der er vur-
deringsterminen for erhvervsejendomme, heller ikke skulle ansættes en
samlet ejendomsværdi for ejendomme, der anvendes til både boligformål og
erhvervsformål. Dette skyldes, at de heller ikke beskattes løbende af den
samlede ejendomsværdi. Disse ejendomme vil dog fortsat få en ejendoms-
værdi for boligdelen, og med lovforslagets § 2, nr. 9, vil de ligeledes få en
78
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
UDKAST
fordelingsnøgle imellem boligdelen og erhvervsdelen. Således vil ejen-
domsejeren fortsat have værdier at tage udgangspunkt i som et beregnings-
grundlag for beskatning efter øvrig lovgivning.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der fore-
slås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en
hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
79
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0080.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om kommunal ejendomsskat,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6.
oktober 2020, som ændret ved § 5 i
lov nr. 278 af 17. april 2018, § 3 i
lov nr. 2227 af 29. december 2020
og § 3 i lov nr. 291 af 27. februar
2021, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
I
§ 8 A, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes
§ 8 A. - - -
Stk. 2.
Fritagelse for stigningen i efter
”ejendommen”: ”til andre end
grundskylden, jf. stk. 1, bortfalder
ejerens ægtefælle”.
senest 10 år efter det tidspunkt,
hvor grundværdien er ændret. Des-
uden bortfalder fritagelsen, hvis be-
tingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke læn-
gere er opfyldt, eller hvis ejeren af-
står ejendommen.
§ 23.
Kommunalbestyrelsen kan
bestemme, at der af ejendomme, for
hvilke der i medfør af ejendoms-
vurderingsloven
skal foretages ansættelse af ejen-
domsværdien og grundværdien, og
som i henhold til § 7, stk. 1, litra b,
eller § 7, stk. 3, er fritaget for
grundskyld, som bidrag til de udgif-
ter, sådanne ejendomme medfører
for kommunen, skal svares dæk-
ningsafgift af grundværdien efter
2.
I
§ 23, stk. 1, 1. pkt.,
udgår ”ejen-
domsværdien og”.
3.
I
§ 23, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes ef-
ter ”dækningsafgift af”: ”80 pct.
af”, og ”halvdelen
af vedkom-
mende kommunes grundskyldspro-
mille, dog højst med 15 promille”
ændres til: ”en af kommunalbesty-
relsen fastsat promille, der højst
kan udgøre
[promille tilgår]”.
4.
§ 23, stk. 1, 4. pkt.,
ophæves.
80
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0081.png
UDKAST
fradrag for forbedringer og af for-
skelsværdien.
Indenrigs-
og
sundhedsministeren kan i ganske
særlige tilfælde tillade, at der tillige
opkræves sådan dækningsafgift af
ejendomme, der er fritaget for
grundskyld i henhold til § 7, stk. 1,
litra a. Af ejendomme, der er
dækningsafgiftspligtige i henhold
til nærværende paragraf, opkræves
dækningsafgift af grundværdien
med halvdelen af vedkommende
kommunes
grundskyldpromille,
dog højst med 15 promille. Dæk-
ningsafgiften af forskelsværdien
svares med en af kommunalbesty-
relsen fastsat promille, der højst
kan udgøre 8,75 promille. For skat-
teårene 2021-2028 kan kommunal-
bestyrelsen ikke fastsætte promil-
lerne for dækningsafgift efter 3. og
4. pkt. højere end promillerne for
skatteåret 2020 eller indføre dæk-
ningsafgift.
stk. 2-4 - - -
§ 23 A. - - -
Stk. 2.
Dækningsafgift af de i stk. 1,
1. punktum, omhandlede ejen-
domme svares af 80 pct. af for-
skelsværdien med en af kommunal-
bestyrelsen fastsat promille, der
højst kan udgøre 10. For skatte-
årene 2021-2028 kan kommunalbe-
styrelsen ikke fastsætte promillen
efter 1. pkt. højere end promillen
for skatteåret 2020 eller indføre
dækningsafgift. Dækningsafgift af
de i stk. 1, 2. punktum, omhandlede
ejendomme svares med samme pro-
5.
I
§ 23, stk. 1, 5. pkt.,
der bliver
stk. 1, 4. pkt., udgår
”fastsætte pro-
millen efter 3. og 4. pkt. højere end
promillen for skatteåret 2020 eller”.
6.
I
§ 23, stk. 1,
indsættes efter 5.
pkt., der bliver 4. pkt., som nye
punktummer:
”Promillen efter
3. pkt. udgør for
skatteåret 2022 den kommunespe-
cifikke promille som fastsat i bilag
1, eller en lavere promille fastsat af
kommunalbestyrelsen. For skatte-
årene 2023-2028 kan kommunalbe-
styrelsen ikke fastsætte promillen
efter 3. pkt. højere end promillen
for skatteåret 2022.”
7.
I
§ 23 A, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
”10” til: ”11”.
8.
I
§ 23 A, stk. 2, 2. pkt.,
udgår
”fastsætte promillen efter 1. pkt.
højere end promillen for skatteåret
2020 eller”.
9.
I
§ 23 A, stk. 2,
indsættes efter 2.
pkt. som nye punktummer:
”Promillen efter 1. pkt. udgør
for
skatteåret 2022 den kommunespe-
cifikke promille som fastsat i bilag
2, eller en lavere promille fastsat af
81
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0082.png
UDKAST
mille af 80 pct. af den del af for-
skelsværdien, der vedrører den til
de nævnte formål anvendte del af
ejendommen. Af ejendomme, der
er omfattet af stk. 1, men som en del
af året anvendes til et ikke-afgifts-
pligtigt formål, svares kun
delvis dækningsafgift. Andelen
fastsættes forholdsmæssigt på
grundlag af den eller de perioder,
hvori ejendommen anvendes til af-
giftspligtigt formål, idet den sam-
lede periode forhøjes til nærmeste
antal fjerdedele af
et år. Dækningsafgift svares alene
af den del af den afgiftspligtige for-
skelsværdi, der overstiger 50.000
kr.
Stk. 3-6 - - -
§ 27.
Grundskyld og dækningsaf-
gift opkræves i to eller flere lige
store rater efter kommunalbestyrel-
sens nærmere bestemmelse med
forfaldstid den 1. i de måneder, som
kommunalbestyrelsen bestemmer.
Hvis de nævnte kommunale ejen-
domsskatter udgør mindre end 200
kr. årlig, opkræves beløbet dog
ikke.
Stk. 2.
Forfalder en rate, jf. stk. 1,
på et tidspunkt, hvor en vurdering
foretaget det forudgående år endnu
ikke er offentliggjort, beregnes ra-
ten foreløbigt på grundlag af den
senest forudgående offentliggjorte
almindelige vurdering eller omvur-
dering, jf. ejendomsvurderingslo-
vens §§ 5 og 6, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
For ejendomme, der bliver
omfattet af pligten til at betale
kommunalbestyrelsen. For skatte-
årene 2023-2028 kan kommunalbe-
styrelsen ikke fastsætte promillen
efter 1. pkt. højere end promillen
for skatteåret
2022.”
10.
I
§ 27, stk. 1,
indsættes efter 1.
pkt. som nyt punktum:
”For skatteåret 2022 opkræves
den
første rate dækningsafgift efter § 23
A dog tidligst med forfaldstid i
marts 2022.”
11.
I
§ 27, stk. 2,
ændres ”stk. 3” til:
”stk. 3 og 4”.
12.
I
§ 27, stk. 2,
indsættes som
2.
pkt.:
”Frem
til udsendelse af den første
almindelige vurdering eller omvur-
dering efter ejendomsvurderingslo-
vens §§ 5 eller 6 udgør en forelø-
bigt beregnet dækningsafgift efter §
23 A som minimum det samme be-
løb, som er opkrævet i dækningsaf-
gift for skatteåret 2021, og kan
82
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0083.png
UDKAST
grundskyld, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 40, stk. 1, nr. 1, i vur-
deringsåret før skatteåret, ansætter
told- og skatteforvaltningen en fo-
reløbig afgiftspligtig grundværdi
for skatteåret efter § 1, stk. 2, som
foreløbigt beregningsgrundlag for
opkrævningen af grundskyld frem
til udsendelse af den første almin-
delige vurdering eller omvurdering
efter ejendomsvurderingslovens §§
5 eller 6 efter ændringen. Det fore-
løbige beregningsgrundlag efter 1.
pkt. fastsættes med udgangspunkt i
forholdene på og prisniveauet for
ejendommen pr. 1. januar i det før-
ste vurderingsår efter ændringen.
Det foreløbige beregningsgrundlag
efter 1. pkt. er ikke bindende og kan
frit ændres af ejendomsejeren. Er
det førstkommende vurderingsår
efter ændringen 2021, fastsættes
det foreløbige beskatningsgrundlag
efter 1. pkt. med udgangspunkt i
forholdene på og prisniveauet for
ejendommen pr. 1. marts 2021.
Stk. 4.
En eventuel difference mel-
lem den foreløbige beregning, jf.
stk. 2 eller 3, og den endelige be-
regning fordeles på årets øvrige ra-
ter. Er den endelige beregning min-
dre end den opkrævede foreløbige
rate, udbetales det overskydende
beløb til ejendommens ejer, jf. § 29,
stk. 1, senest den 1. juli i det pågæl-
dende år. Den skattepligtige har ved
udbetaling efter denne dato krav på
en rente i henhold til § 29, stk. 4. Er
vurderingen efter stk. 2 og 3 ikke
offentliggjort inden betalingen af
maksimalt stige med 30 pct. i for-
hold til det beløb, som er opkrævet
i dækningsafgift for skatteåret
2021.”
13.
§ 27, stk. 3, 2.-4. pkt.,
ophæves.
14.
I
§ 27
indsættes efter stk. 3 som
nye stykker:
”Stk. 4.
For ejendomme, der bliver
omfattet af pligten til at betale
grundskyld, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 40, stk. 1, nr. 1, og
pligten til at betale dækningsafgift
efter § 23 A i vurderingsåret før
skatteåret, ansætter told- og skatte-
forvaltningen en foreløbig grund-
værdi for skatteåret som foreløbigt
beregningsgrundlag for opkrævnin-
gen af dækningsafgift efter § 23 A
frem til udsendelse af den første al-
mindelige vurdering eller omvurde-
ring efter ejendomsvurderingslo-
vens §§ 5 eller 6 efter ændringen.
Told- og skatteforvaltningen kan
efter anmodning ansætte en forelø-
big grundværdi for skatteåret som
foreløbigt beregningsgrundlag for
opkrævningen af dækningsafgift
efter § 23 A frem til udsendelse af
den første almindelige vurdering
eller omvurdering efter ejendoms-
vurderingslovens §§ 5 eller 6 efter
ændringen, hvis der sker ændring af
dækningsafgiftspligten efter § 23
A.
Stk. 5.
Det foreløbige beregnings-
grundlag efter stk. 3 og stk. 4, 1. og
2. pkt., fastsættes med udgangs-
punkt i forholdene på og prisni-
83
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0084.png
UDKAST
den sidste rate, udsendes der sær-
skilt opkrævning af eventuel mang-
lende grundskyld med frist den før-
ste i den anden måned efter udsen-
delsen af opkrævningen.
Stk. 5-6 - - -
veauet for ejendommen pr. 1. ja-
nuar i det første vurderingsår efter
ændringen. Det foreløbige bereg-
ningsgrundlag efter stk. 3 og stk. 4,
1. og 2. pkt., er ikke bindende og
kan frit ændres af ejendomsejeren.
Er det førstkommende vurderingsår
efter ændringen 2021, fastsættes
det foreløbige beskatningsgrundlag
efter stk. 3 og stk. 4, 1. og 2. pkt.,
med udgangspunkt i forholdene på
og prisniveauet for ejendommen
marts 2021.”
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
15.
I
§ 27, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver
stk. 6, 1. pkt.,
ændres ”stk. 2 eller
3” til: ”stk. 2-4”.
16.
I
§ 27, stk. 4, 4. pkt.,
der bliver
stk. 6, 4. pkt., ændres ”stk. 2 og 3”
til: ”stk. 2-4”, og efter ”grund-
skyld” indsættes: ”eller dæknings-
afgift”.
§ 27 A.
Bestemmelsen i § 27, stk. 5,
17.
I
§ 27 A
ændres ”stk. 5” til: ”stk.
gælder også for forrentning af øv-
7”.
rige betalinger, der vedrører ejen-
dommen, og som opkræves sam-
men med de kommunale ejendoms-
skatter.
18.
Som
bilag 1
indsættes bilag 1 til
denne lov.
19.
Som
bilag 2
indsættes bilag 2 til
denne lov.
§2
84
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0085.png
UDKAST
I ejendomsvurderingsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1449 af 1. okto-
ber 2020, som ændret ved § 1 i lov
nr. 2227 af 29. december 2020 og §
1 i lov nr. 291 af 27. februar 2021,
foretages følgende ændringer:
§ 7. - - -
Stk. 2 - - -
Stk. 3.
Begivenheder som nævnt i
§ 6, stk. 1, nr. 8, anses for indtruf-
fet på det tidspunkt, hvor de på-
gældende forhold dokumenteres
eller konstateres. Begivenheder
som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 9, anses
for indtruffet på det tidspunkt,
hvor told- og skatteforvaltningen
bliver bekendt med skaden på den
pågældende ejendom. Begivenhe-
der omfattet af 2. pkt. anses dog
for indtruffet på det tidspunkt,
hvor begivenheden fandt sted, hvis
told- og skatteforvaltningen mod-
tager dokumentation for tidspunk-
tet for skaden på ejendommen.
Stk. 4. - - -
§ 10.
For følgende ejendomme an-
sættes ikke en ejendomsværdi efter
§ 16, jf. dog § 11:
1)-6) - - -
1.
I
§ 7, stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”do-
kumenteres eller konstateres” til:
”registreres som gældende hos rette
offentlige myndighed”.
2.
I § 10 indsættes som nr. 7:
”7) Ejerboliger, hvor der på ejen-
dommen er registreret bygningsare-
aler til erhvervsmæssig anvendelse,
og ejerboliger, hvor der på ejen-
dommen er opført en eller flere pro-
duktionsvindmøller eller et eller
flere erhvervsmæssige solenergian-
læg som nævnt i § 5, stk. 2, 2. pkt.,
jf. dog § 35, stk. 1.”
3.
§ 11, stk. 3, ophæves, og i stedet
indsættes:
§ 11. - - -
Stk. 2 - - -
85
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0086.png
UDKAST
Stk. 3.
For ansættelser efter stk. 1
betales et gebyr, som udgør et
grundbeløb på 2.750 kr. (2010-ni-
veau). Beløbet reguleres efter per-
sonskattelovens § 20.
”Stk. 3. Samtidig med indgivelse af
en anmodning om ansættelse efter
stk. 1 betales et gebyr på 2.750 kr.
(2010-niveau). Gebyret reguleres
efter personskattelovens § 20. Ge-
byret tilbagebetales, hvis anmod-
ningen afvises eller tilbagekaldes.
Stk. 4. En anmodning om ansæt-
telse efter stk. 1 skal være skriftlig.”
4.
§ 14, stk. 4, ophæves, og i stedet
indsættes:
”Stk. 4. Samtidig med indgivelse af
en anmodning om ansættelse efter
stk. 2 betales et gebyr på 2.750 kr.
(2010-niveau). Gebyret reguleres
efter personskattelovens § 20. Ge-
byret tilbagebetales, hvis anmod-
ningen afvises eller tilbagekaldes.
Stk. 5. En anmodning om ansæt-
telse efter stk. 2 skal være skriftlig.”
5.
I § 16, stk. 3, ændres ”kontrakt-
forholdet mellem parterne” til:
”forskellen mellem en fiktiv ejen-
domsværdi og en fiktiv grund-
værdi. Kontraktforholdet mellem
parterne indgår alene i ansættel-
serne efter 1. pkt., hvis ejendoms-
ejeren i deklarationsfasen efter
skatteforvaltningslovens § 20 a
godtgør, at kontraktforholdet påvir-
ker vurderingen.”.
6.
I § 18 indsættes som stk. 7:
”Stk. 7. I områder, hvor der
ifølge
plandataregisteret Plandata.dk kan
opføres tofamilieshuse, tages der
ved grundværdiansættelsen alene
hensyn hertil, hvis der faktisk er op-
ført et tofamilieshus på grunden.”
86
§ 14. - - -
Stk. 2 - - -
Stk. 3.
For ansættelser efter stk. 2
betales et gebyr, som udgør et
grundbeløb på 2.750 kr. (2010-ni-
veau). Beløbet reguleres efter per-
sonskattelovens § 20.
§ 16. - - -
Stk. 2 - - -
Stk. 3.
Ved vurderingen af bygnin-
ger på fremmed grund, jf. § 2, stk.
1, nr. 3, og ved vurderingen af den
øvrige ejendom tages der ved an-
sættelsen af ejendomsværdi hensyn
til kontraktforholdet mellem par-
terne.
§ 18.
Grundværdien ansættes på
grundlag af den anvendelse og den
udnyttelse, der er mulig efter for-
skrifter udstedt i medfør af planlov-
givningen eller anden offentlig re-
gulering, jf. dog § 20.
Stk. 2-7 - - -
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0087.png
UDKAST
§ 14. ---
Stk. 2
For ansættelse efter stk. 1 be-
tales et gebyr på 2.750 kr. (2010-ni-
veau), første gang en lejlighed vur-
deres. Beløbet reguleres efter per-
sonskattelovens § 20.
7.
§ 27, stk. 2, ophæves, og i stedet
indsættes:
”Stk. 2. Samtidig med indgivelse af
en anmodning om ansættelse efter
stk. 1 betales et gebyr på 2.750 kr.
(2010-niveau). Gebyret reguleres
efter per-sonskattelovens § 20. Ge-
byret tilbagebetales, hvis anmod-
ningen afvises eller tilbagekaldes.
Stk. 3. En anmodning om ansæt-
telse efter stk. 1 skal være skriftlig.”
§ 35.
Anvendes en ejendom bortset
8.
I § 35, stk. 1, udgår ”og bebos
fra en landbrugsejendom eller en ejendommen af ejeren eller
skovejendom til såvel boligformål
ejerne,”.
som erhvervsmæssige formål, og
bebos ejendommen af ejeren eller
ejerne, ansættes en ejendomsværdi
for boligdelen efter § 16.
Stk. 2-4 - - -
§ 35 a. - - -
9.
Efter § 35 indsættes:
”35 a.
For ejendomme, der anven-
des til såvel boligformål som er-
hvervsmæssige formål, anvendes
den seneste ansatte ejendomsværdi
efter § 88 som beregningsgrundlag
for beskatning efter øvrig lovgiv-
ning, hvis en fordeling af ejen-
domsværdien er nødvendig for at
afgrænse den del af ejendommen,
som anvendes til erhvervsmæssige
formål. Undtaget herfor er beskat-
ning efter ejendomsværdiskattelo-
ven og lov om kommunal ejen-
domsskat.
Stk. 2.
Opfylder en ejendom omfat-
tet af stk. 1 betingelserne for om-
vurdering efter § 6, så der opstår et
behov for at ændre fordelingen
87
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0088.png
UDKAST
mellem boligformålet og erhvervs-
formålet, ansættes en ny fordeling
efter § 88 i forbindelse med den
næstkommende almindelige vurde-
ring eller omvurdering. Tilsvarende
gælder, hvor en ejendom bliver om-
fattet af stk. 1.”
§ 58 b. - - -
10.
Efter § 58 b indsættes i kapitel
11:
”§ 58 c. Ved ansættelsen af grund-
værdien for ejendomme, hvor
samme anvendelses- og udnyttel-
sesmuligheder ikke gælder for hele
grunden, kan vurdering efter §§ 5
og 6 og deklaration efter skattefor-
valtningslovens § 20 a foretages for
hele grundens areal baseret på de
anvendelses- og udnyttelsesmulig-
heder, der er gældende for en del af
grunden, hvis de er forenelige.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse
på ejendomme omfattet af § 3, stk.
1, nr. 2 og 3, eller på ejendomme
beliggende i landzone.
Stk. 3. For ejendomme omfattet af
stk. 1, der er beliggende i landzone,
hvor det følger af forskrifter udstedt
i medfør af planlovgivningen eller
andre offentlige forskrifter, at der
må opføres ejerboliger efter § 4,
stk. 1, nr. 1 og 3, vil der ved bereg-
ningen af den mulige udnyttelse
ved disse anvendelser højest blive
henset til muligheden for opførelse
af 300 m² etageareal.”
11.
§ 84, stk. 3, ophæves, og i stedet
indsættes:
”Stk. 3. Samtidig med indgivelse af
en anmodning om vurdering efter
88
§ 84. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3.
For vurderinger efter stk. 1
betales et gebyr, som udgør et
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0089.png
UDKAST
grundbeløb på 2.750 kr. Beløbet re- stk. 1 betales et gebyr på 2.750 kr.
guleres efter personskattelovens § (2010-niveau). Gebyret reguleres
20.
efter personskattelovens § 20. Ge-
byret tilbagebetales, hvis anmod-
ningen afvises eller tilbagekaldes.
Stk. 4. En anmodning om vurdering
efter stk. 1 skal være skriftlig.”
§3
I dødsboskatteloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 426 af 28. marts
2019, som ændret bl.a. ved § 3 i lov
nr. 1836 af 8. december 2020 og se-
nest ved § 3 i lov nr. 1239 af 11.
juni 2021, foretages følgende æn-
dringer:
1.
I
§ 6, stk. 5,
indsættes som
nr. 3:
§ 6. - - -
Stk. 2-4 - - -
”3)
Værdien af fast ejendom som
Stk. 5.
Ved anvendelsen af reglerne
nævnt i § 27, stk. 3.”
i stk. 1, 2 og 3 indgår følgende be-
løb ikke ved opgørelsen af boets ak-
tiver:
1)-2) - - -
§ 27.
Dødsboets salg og andre af-
ståelser behandles efter skattelov-
givningens almindelige regler, jf.
dog stk. 2-4. For udlodning gælder
§§ 28 og 29.
Stk. 2 - - -
Stk. 3.
Gevinst ved dødsboets salg
eller anden form for afståelse med
succession til en nær medarbejder,
en tidligere nær medarbejder eller
en tidligere ejer efter reglerne i ak-
tieavancebeskatningslovens §§ 35
eller 35 A eller kildeskattelovens §
33 C, stk. 12 eller 13, medregnes
2.
I
§ 27, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”stk.
2-4”
til: ”stk. 2-5”.
3.
I
§ 27
indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
”Stk. 3.
Gevinst eller tab ved et
dødsbos afståelse af en ejerbolig
inkl. et grundareal på under 1.400
m2 omfattet af ejendomsavancebe-
skatningsloven, skal ikke medreg-
nes ved opgørelsen af bobeskat-
ningsindkomsten, hvis:
89
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0090.png
UDKAST
ikke ved opgørelsen af bobeskat- 1) Den afdøde har anmodet om, at
ningsindkomsten.
der vedrørende ejendommen fore-
Stk. 4-5 - - -
tages en matrikulær udstykning af
et grundareal efter lov om udstyk-
ning og anden registrering i matrik-
len,
2) sagsbehandlingen af anmodnin-
gen om udstykning er færdigbe-
handlet efter dødsfaldet,
3) der er tale om et en- eller tofami-
lieshus som nævnt i ejendomsavan-
cebeskatningslovens § 8, stk. 1, der
har tjent til bolig for den afdøde
umiddelbart forud for dødsfaldet,
og
4) der ikke er tale om fortjeneste
ved afståelse af en erhvervsejen-
dom, der efter ejendomsavancebe-
skatningslovens §§ 6 A, 6 C eller 10
er genanbragt i ejendommen.”
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§4
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 635 af 13. maj
2020, som ændret senest ved § 2 i
lov nr. 1239 af 11. juni 4. maj 2021,
foretages følgende ændringer:
§ 33.
En klageberettiget, jf. § 35 a,
stk. 2, som kan godtgøre, at en vur-
dering er foretaget på et fejlagtigt
grundlag som følge af fejlagtig eller
manglende registrering af ejendom-
mens grundareal, bygningsareal,
planforhold eller lignende objektivt
konstaterbare faktiske forhold, kan
anmode told- og skatteforvaltnin-
gen om genoptagelse senest den 1.
1.
I
§ 33, stk. 1,
indsættes som
4.
pkt.:
”Det
er en betingelse for genopta-
gelse af en foretaget vurdering, at
genoptagelsen vil resultere i en æn-
dring af ansættelsen af ejendoms-
værdien eller grundværdien med
mere end 20 pct.”
90
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0091.png
UDKAST
maj i det fjerde år efter udløbet af
det kalenderår, hvor den fejlagtige
vurdering første gang er foretaget.
Den klageberettigede skal samtidig
over for told- og skatteforvaltnin-
gen dokumentere, at vurderingen er
foretaget på et fejlagtigt grundlag
som følge af fejlagtig eller mang-
lende registrering. Beløbsmæssige
vurderingsskøn foretaget på et kor-
rekt grundlag kan ikke genoptages.
Stk. 2-8 - - -
§ 35 a. - - -
Stk. 2-4 - - -
Stk. 5.
Hvis den myndighed, der har
truffet afgørelsen, på grundlag af
klagen finder anledning dertil, kan
myndigheden uanset de alminde-
lige frister for genoptagelse af myn-
dighedens afgørelse efter denne lov
genoptage og ændre afgørelsen,
hvis klageren er enig heri. Genop-
tages sagen efter 1. pkt., tillægges
genoptagelsen skattemæssig virk-
ning fra tidspunktet, hvor den afgø-
relse, som genoptagelsen vedrører,
blev foretaget. Ved genoptagelse
efter 1. pkt. anses klagen for tilba-
gekaldt.
Stk. 6-7 - - -
2.
I
§ 35 a, stk. 5,
indsættes efter 1.
pkt. som nyt punktum:
”
Det er en betingelse for genopta-
gelse efter 1. pkt. af vurderinger fo-
retaget efter ejendomsvurderings-
loven §§ 5 og 6, at genoptagelsen
vil resultere i en ændring af ansæt-
telsen af ejendomsværdien eller
grundværdien, der er større end 20
pct.”
§5
I lov nr. 278 af 17. april 2018 om
ændring af lov om lån til betaling af
ejendomsskatter, ejendomsvurde-
ringsloven og forskellige andre
love (Indefrysning af stigninger i
91
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
2441637_0092.png
UDKAST
grundskylden for 2018-2020, for-
sigtighedsprincip ved fastsættelse
af beskatningsgrundlag for grund-
skyld, dækningsafgift af erhvervs-
ejendomme og ejendomsværdiskat
m.v.), som ændret ved § 11 i lov nr.
1729 af 27. december 2018, foreta-
ges følgende ændring:
1.
I
§ 17, stk. 6,
ændres ”henholds-
§ 17. - - -
vis grundværdien og forskelsvær-
Stk. 2-5 - - -
Stk. 6.
§ 5, nr. 1, 5 og 6, har virkning
dien” til: ”grundværdien”.
fra og med det første skatteår, for
hvilket grundlaget for beregning af
grundskylden og dækningsafgiften
er henholdsvis grundværdien og
forskelsværdien ansat i henhold til
ejendomsvurderingsloven.
Stk. 7-9 - - -
92