Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 31
Offentligt
2268645_0001.png
27. oktober 2020
Til Skatteministeren
Lagerbeskatning af OPP-projekter
I vores henvendelse af 19. oktober 2020 offentliggjort som bilag 18, Skatteudvalget 2020-21 SAU
Alm.del, anmodede vi bl.a. ministeren om at oplyse, hvorledes man når frem til samlede selskabsbe-
skattede udlejningsejendomme på ca. 350 mia.kr. med udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse
af antallet af boliger og andre bygninger.
I forlængelse heraf anmodes ministeren også at svare på, om såkaldte OPP-selskaber, hvor bygninger
udlejes til offentlige myndigheder også bliver omfattet af lagerbeskatning og indgår i de 350 mia.kr.?
Og i givet fald om ministeren er enig i, at en lagerbeskatning vil forringe det offentliges mulighed for
at hente væsentlig privat finansiering?
Kan ministeren oplyse, hvad de samlede OPP-investeringer skønnes at udgøre?
Jeg henviser til ministerens svar på spørgsmål nr. 655 af 26. august 2020 (alm. del), hvor ministeren
udtaler, at en lagerbeskatning vil medføre, at det forventede afkast ved at investere i ejendomme fal-
der, og at det vil medføre lavere investeringer på området, og som på sigt vil reducere ejendomsmas-
sen og dermed skattegrundlaget.
Mangler ministeren i sit svar også den samfundsmæssige effekt fra en forringet privat og væsentlig
finansieringskilde for de offentlige myndigheders anlægsudgifter?
Til baggrund kan henvises til SKM2017.720, hvor Skatterådet
bekræftede, at et OPP-selskab (OPP-le-
verandøren) i skattemæssig henseende ansås som ejer af en kontorbygning i x-by samt dennes instal-
lationer, således at OPP-leverandøren kunne foretage skattemæssige afskrivninger på bygningens in-
stallationer. Der kan også henvises til SKM2018.221, hvor OPP-leverandøren ansås for ejer af et hospi-
tals rensningsanlæg samt til SKM2017.719, hvor OPP-selskabet ansås for ejer af et hospice.
Med venlig hilsen
Peter Rose Bjare
Partner