SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven (Korrektion af fejlindbetalinger til pensionsordninger, flytning af årets pensionsindbetalinger til andet pensionsinstitut og mindre justeringer af pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven)

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 306
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2021-2032

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, aktieavance-

beskatningsloven og kursgevinstloven

(Korrektion af fejlindbetalinger til pensionsordninger, flytning af årets pensionsindbetalinger til an-

det pensionsinstitut og mindre justeringer af pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskat-

ningsloven)

§1

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, som æn-

dret ved § 4 i lov nr. 1521 af 27. december 2020, § 2 i lov nr. 2197 af 29. december 2020, § 15 i lov

nr. 2202 af 29. december 2020, § 1 i lov nr. 2223 af 29. december 2020 og senest ved § 3 i lov nr.

465 af 20, marts 2021, foretages følgende ændringer:

§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.,

affattes således:

”Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører, når første rateud-

betaling finder sted.”

§ 11 A, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,

ændres

”11.

pkt.”

til ”12. pkt.”

§ 11 A

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

”Stk. 4.

Er opsparingen opdelt, beregnes den årlige rateudbetaling af hver enkelt andel af opsparingen

af andelens værdi

ved kalenderårets begyndelse.”

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 12, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter 10. pkt. som nyt punktum:

”Tilsvarende gælder

endvidere for unoterede andele i alternative investeringsfonde

med registreret

hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på

det finansielle område.”

§ 16, stk. 1, 10. pkt.,

ændres ”jf. dog 8. pkt.” til: ”jf. dog 7. pkt.”

§ 19, stk. 1, 5. pkt.,

indsættes efter ”anses ved anvendelsen af”: ”1. pkt. for bortseelsesberetti-

gede og ved anvendelsen af”.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven (Korrektion af fejlindbetalinger til pensionsordninger, flytning af årets pensionsindbetalinger til andet pensionsinstitut og mindre justeringer af pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven)

§ 19, stk. 1, 9. pkt.,

ændres

”§ 18, stk. 1, 8. pkt.” til: ”§ 18, stk. 1, 12. pkt.”

§ 22 D, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

”Beløb,

der med virkning for kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsord-

ning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller

supplerende engangssum, kan senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvis over-

føres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsik-

ring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum for samme per-

son, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling fra den afgivende pensionsordning og

med den virkning, at indbetalingen til den afgivende pensionsordning ikke anses som en indbeta-

ling.”

§ 22 D, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter ”tidspunktet for”: ”bortseelsesretten

m.v.

for”.

10.

§ 22 D, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

”Beløb,

der med virkning for kalenderåret er indbetalt til en privat pensionsordning med løbende

udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende en-

gangssum, kan senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvis overføres til en anden

privat pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring,

aldersopsparing eller supplerende engangssum for samme person, uden at dette betragtes som en

afgiftspligtig udbetaling fra den afgivende pensionsordning og med den virkning, at indbetalingen

til den afgivende pensionsordning ikke anses som en indbetaling.”

11.

§ 22 D, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter ”tidspunktet for”: ”fradragsretten

m.v.

for”.

12.

§ 22 D

indsættes som

stk. 4-7:

”Stk. 4.

Ved overførsel til et andet pensionsinstitut skal det afgivende institut give det modtagende

institut følgende oplysninger:

1) De oprindeligt foretagne indbetalingers størrelse.

2) Tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten for de oprindeligt foretagne indbetalinger,

hvis der er tale om indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsik-

ringer eller rateopsparinger.

3) Tidspunktet for den skattemæssige virkning af de oprindeligt foretagne indbetalinger, hvis

der er tale om indbetalinger til aldersopsparinger, aldersforsikringer eller supplerende en-

gangssummer.

Stk. 5.

Beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsord-

ning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller

supplerende engangssum, kan senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvis over-

føres til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af § 53 A for samme person hos

samme pensionsudbyder, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling fra den afgivende

pensionsordning og med den virkning, at indbetalingen til den afgivende pensionsordning ikke an-

ses som en indbetaling. Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i

overførslen, anses for sket på tidspunktet for bortseelsesretten for indbetalingen til den afgivende

pensionsordning og med det beløb eller den del af beløbet, som blev indbetalt på den afgivende

pensionsordning.

Stk. 6.

Det er en betingelse for overførsel efter stk. 5, at arbejdsgiveren har behandlet de indbetalte

beløb som indbetalinger til en pensionsordning omfattet af § 53 A.

Stk. 7.

Overførsel efter stk. 5 sker med afkast m.v.”

13.

Efter § 22 E indsættes:

”§ 22 F.

Beløb, der fejlagtigt er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, ratefor-

sikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, kan senest

tre år efter indbetalingen tilbagebetales til indbetaleren, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig

udbetaling fra pensionsordning og med den virkning, at indbetalingen til pensionsordningen ikke

anses som en indbetaling. Der kan ikke afgiftsfrit tilbagebetales et større beløb, end hvad der er ind-

betalt. Tilbagebetaling til andre end pensionsopspareren kan kun ske med dennes accept. Tilbagebe-

talinger til en arbejdsgiver kan dog ske uden pensionsopsparerens accept, hvis arbejdsgiveren alle-

rede har foretaget den korrekte indbetaling til pensionsopsparerens pensionsordning m.v.

Stk. 2.

Der kan ikke foretages tilbagebetalinger efter stk. 1 af fejlindbetalinger for det enkelte kalen-

derår, hvis kalenderårets fejlindbetalinger for den enkelte pensionsopsparer i det pågældende pensi-

onsinstitut overstiger et grundbeløb på 84.500 kr. (2010-niveau) tillagt indeholdt arbejdsmarkedsbi-

drag. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Ved tilbagebetaling i det kalenderår,

hvor fejlindbetaling er sket, kan tilbagebetaling ske, hvis kalenderårets fejlindbetalinger ikke over-

stiger beløbsgrænsen som nævnt i 1. pkt. på tilbagebetalingstidspunktet.

Stk. 3.

Beløb, der fejlagtigt er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsik-

ring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, eller til ikke

fradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring, kan

senest tre år efter indbetalingen overføres til en anden pensionsordning med løbende udbetalinger,

rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum eller

til ikke fradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsik-

ring for samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling fra den afgivende

pensionsordning m.v. og med den virkning, at indbetalingen til den afgivende pensionsordning m.v.

ikke anses som en indbetaling. Det enkelte pensionsinstitut kan vælge at overføre beløbet med eller

uden afkast m.v. af beløbet fra indbetalingstidspunktet til overførselstidspunktet.

Stk. 4.

Den indbetaling på den modtagende pensionsordning m.v., der sker som led i overførslen,

anses for sket på tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten m.v. for indbetalingen til den afgi-

vende pensionsordning og med det beløb, der blev indbetalt på den afgivende pensionsordning m.v.,

jf. dog stk. 1, 1. pkt.

Stk. 5.

Ved overførsel til et andet pensionsinstitut skal det afgivende institut give det modtagende

institut følgende oplysninger:

1) De oprindeligt foretagne indbetalingers størrelse.

2) Tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten for de oprindeligt foretagne indbetalinger,

hvis der er tale om indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger, ratefor-

sikringer eller rateopsparinger.

3) Tidspunktet for den skattemæssige virkning af de oprindeligt foretagne indbetalinger, hvis

der er tale om indbetalinger til aldersopsparinger, aldersforsikringer, supplerende engangs-

summer, til ikke fradragsberettigede forsikringer ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet

eller sundhedsforsikring.

Stk. 6.

Det er en betingelse for tilbagebetaling og overførsel efter stk. 1 og 4, at de indbetalte beløb

er indbetalt ved en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen m.v. eller i forhold til

den konkrete aftale om indbetaling.

Stk. 7.

En korrektion efter stk. 1 og stk. 3 anses som en anmodning om genoptagelse af pensionsop-

sparerens skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, på pensionsopsparerens vegne.

Stk. 8.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter

vedrørende tilbagebetalte beløb efter stk. 1 og overførte beløb efter stk. 3.”

14.

§ 25 A, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

”Det gælder endvidere udlodninger af

unoterede andele i alternative investeringsfonde med registre-

ret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med

på det finansielle område, der sker fra og med den 1.

januar 2022 til og med den 30. juni 2022.”

15.

§ 25 A, stk. 7, nr. 1,

affattes således:

”1) Udbetaling af invalidepension,

samt alderspension og ratepension, der påbegyndes efter sidste

udbetaling af en invalidepension., dog senest 30 dage efter denne sidste udbetaling.”

16.

§ 25 A, stk. 7,

indsættes som

nr. 18-20:

”18)

Udbetaling af Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.

19) Udbetaling af bonus på rene risikoforsikringer.

20) Udbetaling af pensionsmidler til dækning af betaling for ikke fradrags- eller bortseelsesberetti-

gede risikodækninger i forbindelse med fratrædelse.”

17.

§ 29 C,

ændres ”§ 11 A, stk. 4” til: ”§ 11 A, stk. 6”.

18.

Før § 51 indsættes:

”§ 50 A.

Midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 580 af 7. august 1991, må ikke være investeret i unoterede kapitalandele, i unoterede an-

dele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde med regi-

streret hjemsted i et

land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale

med på det finansielle område,

idet pensionsordningen ellers overgår til beskatning efter § 53 A fra

tidspunktet for investeringen, dog tidligst den 1. juli 2022.

Stk. 2.

Investeringer i kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, der overgår fra at være

optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet til ikke at være optaget

til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal afvikles senest 6 måneder

efter overgangen, idet pensionsordningen ellers fra dette tidspunkt overgår til beskatning efter pensi-

onsbeskatningslovens § 53 A.”

19.

§ 51, stk. 5,

indsættes som

4. pkt.:

”Uanset 1. pkt. kan der ske udbetalinger i form af udlodninger til kontohaveren af unoterede kapi-

talandele, af unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet

af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og af unoterede andele i alternative inve-

steringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke

har indgået en aftale med på det finansielle område, der sker fra og med den 1. januar 2022 til og

med den 30. juni 2022. Er der den 1. juli 2022 fortsat placeret værdipapirer som nævnt i 3. pkt. i

børneopsparingen, anses børneopsparingen fra og med dette tidspunkt for ophævet.”

20.

§ 51 A, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

”Uanset 1.

pkt. kan der ske delvise udbetalinger i form af udlodninger til kontohaveren af unoterede

kapitalandele, af unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter om-

fattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og af unoterede andele i alternative

investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen

ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, der sker fra og med den 1. januar 2022 til

og med den 30. juni 2022. Er der den 1. juli 2022 fortsat placeret værdipapirer som nævnt i 2. pkt. i

selvpensioneringskontoen, anses selvpensioneringskontoen fra og med dette tidspunkt for ophæ-

vet.”

§2

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 6. marts 2020, som æn-

dret ved § 3 i lov nr. 672 af 19. april 2021 og § 5 i lov nr. 789 af 4. maj 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 20, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

”

Hensættelser og direkte udbetalinger til ordninger, der er fritaget for skat efter denne lov, jf. § 6,

stk. 3, 5 og 7, § 7, stk. 2, nr. 2-10, § 8, stk. 6, og § 10, stk. 1-4, og ordninger, hvor pensionsopspare-

ren ikke opfylder betingelserne for at være skattepligtig efter denne lov, jf. § 1, stk. 1, anses som

udgifter efter ligningslovens § 33 F, stk. 2, jf. dog 4. pkt. Direkte udbetalinger af formueafkast til

pensionsberettigede anført i § 7, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 7, anses dog ikke for udgifter efter

ligningslovens § 33 F, stk. 2.”

§ 20, stk. 3, 1.

2. pkt.,

indsættes efter ”stk. 1”: ” eller en tilsvarende bestemmelse i en dob-

beltbeskatningsoverenskomst”.

§3

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. december 2021, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring:

32, stk. 3,

ændres

”og § 15 C”

til:

”§

15 C og § 15 D, pensionsordninger omfattet af pensionsbe-

skatningslovens § 53 A og § 53 B og pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens §

50 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991”.

§4

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1283 af 25. oktober 2016, som ændret ved § 3 i lov nr.

1555 af 19. december 2017, § 35 i lov nr. 1429 af 5. december 2018, § 5 i lov nr. 84 af 30. januar

2019, § 2 i lov nr. 1124 af 19. november 2019 og § 3 i lov nr. 1576 af 27. december 2019, foretages

følgende ændring:

ændres

”og § 15 C”

til:

”§

15 C og § 15 D, pensionsordninger omfattet af pensionsbeskat-

ningslovens § 53 A og § 53 B og pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 50 A,

jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991”.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2.

Pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, har virk-

ning for overførsler af beløb, der fra og med den 1. januar 2021 er indbetalt til en arbejdsgiveradmi-

nistreret pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring,

aldersopsparing eller supplerende engangssum.

Stk. 3.

§ 1, nr. 13, har virkning for tilbagebetalinger og overførsler fra og med den 1. januar 2023 af

indbetalinger af beløb, der fejlagtigt sker fra og med den 1. januar 2022.

Stk. 4.

§ 1, nr. 15 og 16 har virkning for udbetalinger, der er sket den 1. april 2018 eller senere.

Stk. 5.

Investeringer af midler i aldersopsparinger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C,

der inden den 1. januar 2022 er foretaget i unoterede andele i alternative investeringsfonde

med re-

gistreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale

med på det finansielle område,

skal være afviklet senest den 30. juni 2022. Er investeringerne ikke

afviklet senest på dette tidspunkt, anses aldersopsparingen fra og med den 1. juli 2022 ikke for om-

fattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Stk. 6.

§ 1, nr. 18, har virkning fra og med den 1. januar 2022. Investeringer af midler i pensionsord-

ninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991,

der inden den 1. januar 2022 er foretaget i unoterede kapitalandele, i unoterede andele i alternative

investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde

med registreret hjemsted i et

land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finan-

sielle område,

skal være afviklet senest den 30. juni 2022, idet pensionsordningen ellers overgår til

beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A fra og med den 1. juli 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Korrektion af fejlindbetalinger til pensionsordninger

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Flytning af årets pensionsindbetalinger til andet pensionsinstitut

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Justering og præcisering af reglerne for udbetaling af rateopsparing

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Justeringer af undtagelser til reglen om diskvalificerende pensionsudbetalinger

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Forhindring af skattetænkning i visse pensionsordninger, der er oprettet før 1992, børneopspa-

ringer og selvpensioneringskonti

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Præcisering af reglen for bortseelsesret for pensionsindbetalinger til forudlønnede lønmodta-

gere.

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Præcisering af lempelsesreglerne for pensionsinstitutter m.v.

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at skabe mulighed for, at fejlindbetalinger til pensionsordninger vil

kunne korrigeres inden for 3 år uden krav om godkendelse fra Skatteforvaltningen. Med gældende

regler kræves Skatteforvaltningens godkendelse af korrektioner, hvilket trækker unødige ressourcer

både i pensionsinstitutterne og i Skatteforvaltningen.

Herudover foreslås det, at årets pensionsindbetalinger uden skattemæssige konsekvenser skal kunne

flyttes til andre pensionsinstitutter. Efter gældende regler er flytning af årets indbetalinger kun mu-

ligt internt i det enkelte pensionsinstitut.

Det foreslås derudover at forbyde placering af midler i visse pensionsordninger, der er oprettet før

1992, i unoterede aktier m.v. Den eksisterende placeringsadgang giver mulighed for skattetænk-

ning, hvis der er tale om unoterede aktier m.v. i det selskab, som opspareren selv er ansat i, og sær-

ligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde. Med forslaget indføres desu-

den en lempelig overgangsordning inden et tilsvarende, kommende forbud mod placering af midler

i børneopsparinger og selvpensioneringskonti i unoterede aktier m.v.

Desuden indeholder forslaget enkelte mindre justeringer af pensionsbeskatningsloven, bl.a. at ad-

gangen til at indskyde på en rateopsparing først skal ophøre ved første udbetaling fra rateopsparin-

gen, i stedet for ved udgangen af kalenderåret før første udbetaling.

Endelig foreslås det, at pensionsafkastbeskatningslovens lempelsesregler for pensionsinstitutter og

for individuelle ordninger i pengeinstitutter m.v. og kapitalpensionsfonde tydeliggøres ved at præci-

sere, at den lempelsesberettigede udenlandske indkomst skal nedsættes forholdsmæssigt med hen-

sættelser og udbetalinger af formueafkast til ordninger, der ikke er pensionsafkastskattepligtige eller

helt eller delvist fritaget for pensionsafkastskat.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Korrektion af fejlindbetalinger til pensionsordninger

2.1.1. Gældende ret

Indbetaling til en ratepension, som overstiger loftet for indbetaling til ratepension på 58.500 kr.

(2021), kan efter pensionsbeskatningslovens § 21 A tilbagebetales eller overføres til en anden pensi-

onsordning. Tilsvarende regler findes for indbetalinger til aldersopsparing, jf. pensionsbeskatnings-

lovens § 25 A, ophørspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 22, og pensionsordninger for sports-

udøvere, jf. pensionsbeskatningslovens § 22 A.

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 B kan en pensionsopsparer træde tilbage fra en pensionsaftale

i medfør af forbrugeraftalelovens § 18 eller forsikringsaftalelovens § 34 i. I givet fald betragtes en

tilbagebetaling af pensionsindbetalingen ikke som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom der ikke er

fradragsret eller bortseelsesret for bidragene eller præmierne til pensionsordningen. Ved bortseel-

sesret forstås, at arbejdsgiverens indbetaling til den ansattes pensionsordning ikke skal medregnes

ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 C kan arbejdsgivere foretage korrektion af for store indbeta-

linger til de ansattes pensionsordninger (negative korrektioner). Arbejdsgiveren kan kun foretage

korrektionen, hvis indbetalingen er en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen. Der

skal altså være tale om korrektion af indbetalinger af bidrag og præmier, som den ansatte ikke har et

retligt krav på efter sin pensionsaftale med arbejdsgiveren.

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en pen-

sionsordning, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden

pensionsordning i samme pensionsinstitut, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.

Der er i så fald ikke fradrags- eller bortseelsesret m.v. for indbetalingen til den afgivende pensions-

ordning. Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i en overførsel om-

fattet af pensionsbeskatningslovens § 22 D, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til den

afgivende pensionsordning og med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning.

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 E kan beløb, der er indbetalt til en pensionsordning med lø-

bende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supple-

rende engangssum, senest 30 dage efter indbetalingen, dog senest den 19. januar i det følgende ka-

lenderår, helt eller delvis tilbagebetales til indbetaleren. Det tilbagebetalte beløb betragtes hverken

som en indbetaling eller en afgiftspligtig udbetaling.

Herudover tillader Skatteforvaltningen efter praksis korrektion af pensionsindbetalinger i tilfælde,

hvor pensionsindbetalingen beror på en åbenbar fejldisposition. Med udgangspunkt i den afgivne

tilladelse foretager pensionsinstituttet herefter de relevante indberetninger, dels i form af en rettelse

af den foretagne indberetning af den oprindelige, fejlagtige indbetaling, dels i form af en indberet-

ning af den korrekte pensionsindbetaling. På baggrund heraf genoptages pensionsopsparerens skat-

teansættelse for de relevante år under respekt af fristen for ordinær genoptagelse, som er den 1. maj

i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Det bemærkes i den for-

bindelse, at pensionsinstituttets anmodning om korrektion anses som en anmodning om genopta-

gelse på pensionsopsparerens vegne. Dermed vil en korrektion med tilladelse fra Skatteforvaltnin-

gen betyde, at skatteansættelsen for de relevante år genoptages, herunder med det resultat, at der

kan opstå overskydende skat eller restskat for pensionsopspareren.

Ud over de beskrevne korrektionsmuligheder i pensionsbeskatningsloven er der efter pensionsbe-

skatningslovens § 41 mulighed for at foretage overførsler mellem forskellige, nærmere angivne

pensionstyper, herunder mellem forskellige pensionsinstitutter. Overførslen

–

der reelt består af en

udbetaling og en efterfølgende indbetaling

–

har i givet fald ingen skatte- eller afgiftsmæssige kon-

sekvenser. Udbetalingen er således afgiftsfri, mens indbetalingen ikke er fradrags- eller bortseelses-

berettiget.

Pensionsbeskatningsloven § 41 er ikke udformet med henblik på korrektion af indbetalinger, men

med henblik på at understøtte størst mulig fleksibilitet for den enkelte pensionsopsparer i dennes

pensionsplanlægning. En flytning efter pensionsbeskatningslovens § 41 vil ikke betyde, at den op-

rindelige fejl berigtiges.

Tilbageføres en pensionsindbetaling uden godkendelse af Skatteforvaltningen

–

uden for de lovbe-

stemte tilbagebetalings- og overførselsmuligheder som nævnt ovenfor

–

er det tilbageførte beløb af-

giftspligtigt. Efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, betales der således en afgift på 20 pct. af

udbetalinger fra aldersopsparing, når der sker udbetaling før pensionsudbetalingsalderen. Efter pen-

sionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, betales der en afgift på 60 pct. af udbetalinger fra ratepension

og pensionsordninger med løbende udbetalinger, når udbetalingen sker som en engangsudbetaling.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Indførelsen af reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 22 C og 22 D - og senest i 2020 reglen i §

22 E - har medvirket til en smidigere sagsbehandling både i pensionsinstitutterne og i Skatteforvalt-

ningen. Er en korrektion ikke omfattet af de nævnte bestemmelser eller af de nævnte regler om ind-

betalinger, der overstiger de forskellige maksimumsgrænser i pensionsbeskatningsloven, er der

imidlertid fortsat kun mulighed for korrektion efter konkret tilladelse fra Skatteforvaltningen. Pensi-

onsbranchen bakkede op om indførelsen af 30-dagesreglen i § 22 E, men gav også udtryk for, at det

burde gøres muligt uden godkendelse fra Skatteforvaltningen at foretage korrektioner efter 30 dage

af en række typiske fejl.

Godkendelsesproceduren giver således fortsat anledning til unødig ressourceanvendelse både i pen-

sionsinstitutterne og i Skatteforvaltningen og resulterer i lange sagsbehandlingstider på grund af

mængden af anmodninger, når korrektioner m.v. ikke kan ske efter de lovbestemte regler for kor-

rektion af indbetalinger i §§ 22 C-22 E og flyttereglen for pensionsordninger i § 41.

Særligt for så vidt angår flyttereglen i § 41 bemærkes, at denne regel blandt andet i arbejdsmarkeds-

pensionerne ofte ikke vil være tilstrækkelig som værktøj til at korrigere en fejl, netop fordi § 41

ikke er en egentlig korrektionsregel. Uanset den efterfølgende overførsel vil indbetalingen til det

forkerte pensionsselskab arbejdsretligt således kunne blive betragtet som værende i uoverensstem-

melse med overenskomsten. Desuden vil den oprettede aftale i det forkerte pensionsinstitut kunne

være ugyldig, da overenskomstparterne ikke har indgået aftale om pension i dette pensionsinstitut.

Samlet implicerer det, at der er risiko for, at det forkerte pensionsinstitut ikke vil være forpligtet til

at udrede forsikringsydelser i form af ydelser ved kritisk sygdom, førtidspension, tab af erhvervs-

evne, seniorpension, fleksjob samt ydelser fra sundhedsforsikringen og omvendt heller ikke har ret

til at fradrage betaling for faktisk udredte forsikringsydelser i lønmodtagerens opsparing.

Skatteministeriet gik i forlængelse af indførelsen af 30-dages-reglen, jf. lov nr. 2197 af 29. decem-

ber 2020, i dialog med branchen om en mere smidig adgang til at foretage korrektioner af fejlagtige

pensionsindbetalinger uden krav om forudgående indhentelse af konkret individuel tilladelse fra

Skatteforvaltningen. Det foreslås på denne baggrund at indsætte en ny § 22 F i pensionsbeskat-

ningsloven som supplement til de gældende lovbestemte tilbagebetalingsmuligheder.

Det foreslås for det første, at beløb, der fejlagtigt er indbetalt til en pensionsordning med løbende

udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende en-

gangssum, senest tre år efter indbetalingen vil kunne tilbagebetales til indbetaleren, uden at det til-

bagebetalte beløb vil skulle betragtes som en afgiftspligtig udbetaling eller som en indbetaling efter

pensionsbeskatningsloven.

Der vil således ikke skulle betales afgift af tilbagebetalingen efter pensionsbeskatningslovens § 28,

stk. 2, eller § 29, stk. 1.

Er der tale om en tilbagebetaling af en indbetaling til en ratepension eller pensionsordning med lø-

bende udbetalinger, vil den oprindelige pensionsindbetaling ikke være fradrags- eller bortseelsesbe-

rettiget. Den vil heller ikke blive medregnet ved opgørelsen af beskæftigelsesfradrag efter lignings-

lovens § 9 J, ved opgørelsen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslovens § 9 L eller ved opgørel-

sen af loftet for indbetaling til ratepension efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2. Er der tale

om tilbagebetaling af en indbetaling til en aldersopsparing, medregnes indbetalingen ikke ved opgø-

relsen af loftet for indbetaling til aldersopsparing.

Det foreslås for det andet, at beløb, der er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalin-

ger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum,

eller til ikke fradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundheds-

forsikring, senest tre år efter indbetalingen vil kunne overføres til en anden pensionsordning med

løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supple-

rende engangssum eller til ikke fradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invalidi-

tet eller sundhedsforsikring for samme person.

Både for tilbagebetalinger og for overførsler vil det være en betingelse, at det indbetalte beløb er

indbetalt ved en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen m.v. eller i forhold til den

konkrete aftale om indbetaling. Den foreslåede regel er således ikke en fortrydelsesregel, hvorfor en

fortrudt indbetaling ikke vil kunne korrigeres efter den foreslåede regel.

Det bemærkes, at det vil være en civilretlig forudsætning både for tilbagebetaling og overførsel, at

den er funderet i pensionsaftalen med det pensionsinstitut, hvorfra der sker tilbagebetaling eller

overførsel. Muligheden for tilbagebetaling og overførsel efter den foreslåede regel giver således

ikke pensionskunden en ret over for pensionsinstituttet til at kræve tilbagebetaling eller overførsel

af en pensionsindbetaling.

Med forslaget om en frist på tre år vil nyere fejl kunne korrigeres uden godkendelse fra Skattefor-

valtningen, mens korrektion af ældre fejl, som henset til det forløbne tidsrum ofte vil kunne være

sværere at vurdere karakteren af, fortsat vil kræve godkendelse fra Skatteforvaltningen. Fristen på

tre år skal desuden skal ses i lyset af fristen for ordinær genoptagelse af pensionsopsparerens skatte-

ansættelse, som er den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens §

26. Den foreslåede frist sikrer, at en korrektion, der påvirker pensionsopsparerens skattepligtige ind-

komst, vil kunne foretages inden for fristen for ordinær genoptagelse. Det foreslås i den forbindelse,

at en korrektion uden godkendelse efter den foreslåede regel vil skulle anses som en anmodning om

genoptagelse af pensionsopsparerens skatteansættelse på pensionsopsparerens vegne. Ligesom ved

korrektion med tilladelse fra Skatteforvaltningen vil korrektion efter den foreslåede regel betyde, at

skatteansættelsen for de relevante år genoptages, herunder med det resultat, at der kan opstå over-

skydende skat eller restskat for pensionsopspareren.

Fristen på tre år vil blive anset for overholdt, såfremt tilbagebetalingen eller overførslen sker inden

for fristen, uanset om den korresponderende rettelsesindberetning af den fejlagtige indbetaling sker

efter fristens udløb. Pensionsinstituttet bør ved en tilbagebetaling kort før fristens udløb foretage

rettelsesindberetning uden ugrundet ophold.

Efter den foreslåede regel vil fejlagtige pensionsindbetalinger kunne tilbagebetales til indbetaleren

senest tre år efter indbetalingen uden godkendelse fra Skatteforvaltningen, hvis det indbetalte beløb

er indbetalt ved en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen, herunder relevante over-

enskomster, firmaaftaler eller pensionsaftaler i øvrigt, eller hvis det indbetalte beløb er indbetalt ved

en fejl i forhold til den konkrete aftale om indbetaling. Ligesom det er tilfældet for tilbagebetaling

med Skatteforvaltningens godkendelse, vil der efter den foreslåede regel som udgangspunkt ikke

kunne ske tilbagebetaling i tilfælde, hvor fejlen beror på pensionsopsparerens misforståelse af reg-

lerne.

Det bemærkes, at tilbagebetalinger af indbetalinger til ikke fradragsberettiget forsikring ved kritisk

sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring allerede efter gældende ret vil kunne tilbage-

betales afgiftsfrit, hvorfor den foreslåede regel

–

modsat den foreslåede regel for overførsler, jf. ne-

denfor

–

ikke omfatter tilbagebetalinger af sådanne forsikringspræmier.

Tilbagebetaling efter den foreslåede regel vil ske til den, der oprindeligt har foretaget indbetalingen.

Er der tale om en fejlagtig arbejdsgiverindbetaling til en pensionsordning, kan tilbagebetalingen så-

ledes kun ske til arbejdsgiveren, ikke til lønmodtageren selv.

Tilbagebetaling til andre end pensionsopspareren vil efter forslaget kun kunne ske med pensionsop-

sparerens accept. Det vil særligt være relevant for pensionsindbetalinger til arbejdsgiveradministre-

rede pensionsordninger. Arbejdsgiveren kan således ikke uden videre disponere over midlerne på de

ansattes pensionsordninger alene ved at rette henvendelse til pensionsinstituttet med anmodning om

en fejlrettelse med tilbagebetaling efter den foreslåede regel. Det foreslås dog samtidig, at hvis ar-

bejdsgiveren allerede har foretaget korrekt indbetaling til den korrekte pensionsordning, vil lønmod-

tageraccept ikke være påkrævet. Pensionsinstituttet bør i denne situation være særligt opmærksom

på dokumentation af arbejdsgiverens korrekte indbetaling.

Det bemærkes i den forbindelse, at lønmodtageraccept efter forslaget ikke vil være en betingelse for

overførsel af en fejlagtig pensionsindbetaling direkte til en anden pensionsordning, herunder til en

pensionsordning i et andet pensionsinstitut. Er der således foretaget indbetaling til et forkert pensi-

onsinstitut, vil en korrektion heraf kunne ske i form af en overførsel direkte til det korrekte pensi-

onsinstitut. Der er som nævnt ikke noget til hinder for, at korrektionen sker ved en tilbagebetaling

til arbejdsgiveren, som derefter foretager indbetaling til det korrekte pensionsinstitut, men det vil

som nævnt i givet fald som udgangspunkt forudsætte lønmodtageraccept, ligesom denne korrekti-

onsmetode ikke sikrer, at indbetalingen til det korrekte pensionsinstitut får skattemæssig virkning

på det oprindelige indbetalingstidspunkt, jf. nærmere herom nedenfor.

Den foreslåede regel om, at tilbagebetaling til andre end pensionsopspareren kun vil kunne ske med

pensionsopsparerens accept, vil også være relevant for visse situationer, hvor der sker fejlagtige

indbetalinger til private pensionsordninger. Det vil således være tilfældet, hvis den dokumenterede

fejl består i, at pensionsopspareren, pensionsinstituttet eller tredjemand kommer til at anvende et

forkert kontonummer eller policenummer som modtager for en indbetaling, herunder hvis pensions-

opspareren eller pensionsudbyderen forveksler to ægtefællers private pensionsordninger og posterer

en pensionsindbetaling på den forkerte ordning.

Der vil efter forslaget ikke kunne foretages tilbagebetalinger af fejlindbetalinger for det enkelte ka-

lenderår, hvis kalenderårets fejlindbetalinger for den enkelte pensionsopsparer i det pågældende

pensionsinstitut overstiger 100.000 kr. (2022-niveau) tillagt indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.

Grundbeløbet på 100.000 kr. foreslås reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis der således for

den enkelte pensionsopsparer i det enkelte pensionsinstitut i kalenderåret er foretaget fejlagtige pen-

sionsindbetalinger, der tilsammen overstiger 100.000 kr., vil en korrektion af de fejlagtige pensions-

indbetalinger fortsat kræve tilladelse fra Skatteforvaltningen efter den gældende praksis for korrek-

tion af åbenlyse fejl. Tilbagebetaling i det kalenderår, hvor fejlindbetaling er sket, vil dog kunne

ske, hvis kalenderårets fejlindbetalinger ikke overstiger beløbsgrænsen på tilbagebetalingstidspunk-

tet.

Det enkelte pensionsinstitut er efter skatteindberetningsloven og bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni

2020 om skatteindberetning m.v. forpligtet til at foretage korrekt indberetning af pensionsindbeta-

linger. Hvis en indbetaling er blevet tilbagebetalt, skal en allerede foretagen indberetning af pensi-

onsindbetalingen derfor rettes. Det foreslås i den forbindelse, at skatteministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende tilbagebetalte be-

løb. Denne bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om en særlig markering af rettel-

sesindberetninger, der sker som følge af en tilbagebetaling efter den foreslåede regel.

Alternativt vil fejlagtige indbetalinger til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsik-

ring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum eller til ikke

fradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring se-

nest tre år efter indbetalingen, uden godkendelse fra Skatteforvaltningen efter den foreslåede regel

kunne overføres til en anden pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopspa-

ring, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum eller til ikke fradragsberettiget

forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring for samme person,

uden at det overførte beløb vil skulle betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom det fejlag-

tigt indbetalte og siden overførte beløb ikke vil skulle behandles som en indbetaling efter pensions-

beskatningsloven.

Der vil således ikke skulle betales afgift af det overførte beløb efter pensionsbeskatningslovens §

28, stk. 2, eller § 29, stk. 1.

Er der tale om en overførsel af en indbetaling til en ratepension eller pensionsordning med løbende

udbetalinger til en aldersopsparing eller ikke fradragsberettiget forsikring ved kritisk sygdom, døds-

fald, invaliditet eller sundhedsforsikring, vil den oprindelige pensionsindbetaling ikke være fra-

drags- eller bortseelsesberettiget. Den vil heller ikke blive medregnet ved opgørelsen af beskæfti-

gelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, ved opgørelsen af ekstra pensionsfradrag efter ligningslo-

vens § 9 L eller ved opgørelsen af loftet for indbetaling til ratepension efter pensionsbeskatningslo-

vens § 16, stk. 2. Er der tale om overførsel af en indbetaling til en aldersopsparing til en ratepen-

sion, pensionsordning med løbende udbetalinger eller ikke fradragsberettiget forsikring ved kritisk

sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring, medregnes indbetalingen ikke ved opgørel-

sen af loftet for indbetaling til aldersopsparing.

Det vil ligesom for tilbagebetalinger være en betingelse for overførsel, at det indbetalte beløb er

indbetalt ved en fejl i forhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen, herunder relevante over-

enskomster, firmaaftaler eller pensionsaftaler i øvrigt, eller at det indbetalte beløb er indbetalt ved

en fejl i forhold til den konkrete aftale om indbetaling. Ligesom det er tilfældet for overførsel med

Skatteforvaltningens godkendelse, vil der efter den foreslåede regel som udgangspunkt ikke kunne

ske overførsel i tilfælde, hvor fejlen beror på pensionsopsparerens misforståelse af reglerne.

Overførsel vil kunne ske internt til en anden pensionsordning i det pågældende pensionsinstitut eller

til en pensionsordning i et andet pensionsinstitut.

Efter den foreslåede overførselsregel vil der kunne ske overførsel ikke kun af fejlagtige indbetalin-

ger til egentlige pensionsordninger, men også af fejlagtige indbetalinger til ikke fradragsberettiget

forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring. I en meget stor del af

arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger bliver en lille del af de løbende indbetalinger således

anvendt til ikke fradragsberettigede forsikringer i form af forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald,

invaliditet eller sundhedsforsikring. Resten af de løbende indbetalinger går til livrente m.v., ratepen-

sion og aldersopsparing. Med den foreslåede regel understøttes, at korrektion kan ske fuldt ud af

den samlede arbejdsgiverindbetaling, uanset hvordan den er blevet fordelt på de forskellige pensi-

ons- og forsikringstyper internt i det enkelte pensionsinstitut.

Efter forslaget vil den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i overførs-

len, blive anset for sket på tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten for indbetalingen til den

afgivende pensionsordning og med det beløb, som blev indbetalt på den afgivende pensionsordning.

Dermed vil pensionsopspareren skattemæssigt blive stillet som om, at korrektionsindbetalingen var

sket på tidspunktet for den oprindelige indbetaling og med det beløb, som blev indbetalt på den af-

givende pensionsordning.

Det er ikke en betingelse, at den pensionsordning, der sker overførsel til, eksisterede på tidspunktet

for den fejlagtige pensionsindbetaling. Den pensionsordning, der sker overførsel til, kan således

godt oprettes i forbindelse med overførslen, idet den i givet fald skattemæssigt anses for oprettet på

tidspunktet for den fejlagtige pensionsindbetaling.

Det foreslås, at det enkelte pensionsinstitut vil kunne vælge at overføre det fejlagtigt indbetalte be-

løb med eller uden afkast og omkostninger m.v. af beløbet fra indbetalingstidspunktet til overfør-

selstidspunktet. Der kan således godt overføres et større beløb, end hvad der er indbetalt, hvilket vil

være aktuelt, hvis der er optjent positivt pensionsafkast af indbetalingen frem til overførslen. Der vil

omvendt ikke være noget til hinder for, at afkastet bliver på den afgivende pensionsordning. Det be-

mærkes, at hvis afkastet overføres, vil det skulle medregnes i grundlaget for beregning af pensions-

afkastskat i det modtagende pensionsinstitut. Hvis det ikke overføres, vil det skulle medregnes i

grundlaget for beregning af pensionsafkastskat i det afgivende pensionsinstitut.

Hvis der omvendt har været afholdt omkostninger, eller der har været negativt afkast af pensions-

indbetalingen frem til tilbagebetalingen, vil det kunne være aktuelt at overføre et mindre beløb end

den fejlagtige indbetaling

–

som en konsekvens af de afholdte omkostninger eller det negative af-

kast, der kan henføres til pensionsindbetalingen. Der er ikke noget skattemæssigt til hinder for at

overføre den fulde fejlagtige indbetaling uanset afholdte omkostninger eller negativt investeringsaf-

kast af indbetalingen. Hvis det negative afkast overføres, vil det skulle medregnes i grundlaget for

beregning af pensionsafkastskat i det modtagende pensionsinstitut. Hvis det ikke overføres, vil det

skulle medregnes i grundlaget for beregning af pensionsafkastskat i det afgivende pensionsinstitut.

Ved overførsel af en fejlagtig indbetaling efter den foreslåede regel skal den fejlagtige indbetaling

ikke indberettes som en fradragsberettiget m.v. indbetaling på den afgivende ordning, ligesom en

allerede foretagen indberetning af pensionsindbetalingen til denne ordning skal rettes, hvilket alle-

rede følger af gældende ret. Samtidig skal der foretages indberetning af indbetalingen til den modta-

gende pensionsordning, i hvilken forbindelse pensionsinstituttet skal indberette indbetalingen som

værende sket på tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten for indbetalingen til den afgivende

pensionsordning og med det beløb, som fejlagtigt blev indbetalt på den afgivende pensionsordning.

Sker der overførsel efter den foreslåede regel internt i et pensionsinstitut, vil pensionsinstituttet have

alle relevante oplysninger til brug for indberetningen, hvilket imidlertid ikke umiddelbart vil være

tilfældet for det pensionsinstitut, der modtager en overførsel efter den foreslåede regel fra et andet

pensionsinstitut. Det foreslås derfor, at det afgivende institut ved overførsel til et andet pensionsin-

stitut vil skulle give det modtagende institut besked om de oprindeligt foretagne indbetalingers stør-

relse, om tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten for disse indbetalinger, hvis der er tale om

indbetalinger til fradrags- og bortseelsesberettigede pensionsordninger, og om det skattemæssige

virkningstidspunkt for indbetalinger til aldersopsparinger og ikke fradragsberettigede forsikringer

ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring.

Dette vil sætte det modtagende pensionsinstitut i stand til at foretage korrekt indberetning af de op-

rindeligt foretagne indbetalingers størrelse og om tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten af

disse.

Ved overførsel til et andet pensionsinstitut vil overførslen skulle ske inklusive indeholdt arbejds-

markedsbidrag, idet det er arbejdsgiverens indbetaling

–

som på indbetalingstidspunktet indeholder

endnu ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag

–

der overføres. Det betyder, at allerede indeholdt og

indbetalt arbejdsmarkedsbidrag trækkes tilbage, og som en del af den

”egentlige” pensionsindbeta-

ling overføres til det modtagende pensionsinstitut. Uanset om den fejlagtige indbetaling overføres

med eller uden afkast m.v., vil det være det oprindeligt indeholdte arbejdsmarkedsbidrag af fejlind-

betalingen, der overføres til det modtagende pensionsinstitut.

Det modtagende pensionsinstitut vil herefter skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag af indbetalin-

gen, som om indbetalingen var sket direkte fra arbejdsgiveren

–

det vil sige af det beløb, der fejlag-

tigt blev indbetalt til det afgivende pensionsinstitut, jf. det afgivende instituts besked til det modta-

gende pensionsinstitut om de oprindeligt foretagne indbetalingers størrelse og om tidspunktet for

fradrags- eller bortseelsesretten m.v. af disse indbetalinger. Det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag

vil svare til det arbejdsmarkedsbidrag, som det afgivende pensionsinstitut overfører til det modta-

gende pensionsinstitut.

I situationer, hvor den fejlagtige indbetaling overføres til en anden pensionsordning i samme pensi-

onsinstitut, vil det ikke være nødvendigt at trække allerede indeholdt og indbetalt arbejdsmarkedsbi-

drag. Der skal således indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af alle indbetalinger til arbejdsgiveradmini-

strerede pensionsordninger, uanset om der er tale om pensionsordninger med løbende udbetalinger,

rateforsikringer, rateopsparinger, aldersforsikringer, aldersopsparinger eller supplerende engangs-

summer.

Det enkelte pensionsinstitut er efter skatteindberetningsloven og bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni

2020 om skatteindberetning m.v. forpligtet til at foretage korrekt indberetning af pensionsindbeta-

linger. Det betyder, at hvis en indbetaling er blevet overført efter den foreslåede regel, skal en alle-

rede foretagen indberetning af pensionsindbetalingen rettes. Det foreslås i den forbindelse, at skatte-

ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter

vedrørende overførte beløb. Denne bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om en

særlig markering af rettelsesindberetninger og korrekte indberetninger, der foretages som følge af

en overførsel efter den foreslåede regel.

En korrektion, der ikke opfylder betingelserne i den foreslåede § 22 F, vil fortsat kræve tilladelse fra

Skatteforvaltningen efter den gældende praksis for korrektion af åbenlyse fejl.

2.2. Flytning af årets pensionsindbetalinger til andet pensionsinstitut

2.2.1. Gældende ret

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til

en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersop-

sparing, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden ar-

bejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopspa-

ring i samme pensionsinstitut for samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbe-

taling, ligesom der ikke er bortseelsesret m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning.

Som pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, er formuleret, kan beløb, der er forfaldne, men ikke

indbetalte i kalenderåret, ikke overføres, heller ikke selv om de indbetales før den nævnte frists ud-

løb og derfor vil være bortseelsesberettigede i kalenderåret, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk.

1, 3. pkt.

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, kan beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til

en privat pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, senest den

19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden privat pensionsordning

med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing i samme pensionsinstitut for samme

person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom der ikke er fradragsret m.v.

for indbetalingen til den afgivende pensionsordning. Som pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2,

er formuleret, kan præmier og bidrag til ordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser, der er

forfaldne, men ikke indbetalte i kalenderåret, ikke overføres, heller ikke selv om de indbetales før

den nævnte frists udløb og derfor vil være fradragsberettigede i kalenderåret, jf. pensionsbeskat-

ningslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.

Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i en overførsel omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1 eller 2, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til

den afgivende pensionsordning og med det beløb eller den del af beløbet, som blev indbetalt på den

afgivende pensionsordning, opgjort uden afkast m.v. af indbetalingen. Virkningen af overførslen er

således, at pensionsopspareren i store træk bliver stillet som om, at pensionsindbetalingen allerede i

første omgang var blevet indbetalt på den ordning, der sker overførsel til.

Det enkelte pensionsinstitut kan vælge at overføre beløbet til den anden pensionsordning med eller

uden afkast m.v. af beløbet fra indbetalingstidspunktet til overførselstidspunktet, jf. pensionsbeskat-

ningslovens § 22 D, stk. 3.

Pensionsbeskatningslovens § 53 A regulerer de skattemæssige vilkår for livsforsikringer, pensions-

kasseordninger og pensionsordninger i pengeinstitutter, der ikke er omfattet af de almindelige regler

i pensionsbeskatningslovens afsnit 1, dvs. reglerne for de ovennævnte skattebegunstigede pensions-

ordninger. Pensionsbeskatningslovens § 53 A gælder også for pensionsordninger, hvor pensionsop-

spareren har valgt at give afkald på skattemæssig behandling efter de almindelige regler.

Der er ikke fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 53 A,

men til gengæld er udbetalingerne skattefri. Afkastet beskattes som kapitalindkomst.

Reglen i § 53 A er en opsamlingsbestemmelse til de almindelige regler i pensionsbeskatningsloven.

Den omfatter således en bred vifte af forskellige pensions- og livsforsikringsprodukter, herunder

gruppelivsforsikring, ligesom reglen også finder udbredt anvendelse på udstationerede borgere, der

under udstationeringen ikke vil kunne udnytte bortseelsesretten for indbetalinger til almindelige liv-

renter og ratepensioner.

I forbindelse med en udstationering aftales det ofte, at der i stedet for en fortsat indbetaling til en

bortseelsesberettiget pensionsordning under udstationeringen skal foretages indbetaling til en pensi-

onsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. I nogle tilfælde kommer § 53 A-ordnin-

gen imidlertid ikke på plads før et stykke tid inde i udstationeringsperioden, henset til at der ved en

udstationering ofte vil være mange andre praktiske udfordringer at håndtere, både for arbejdsgive-

ren og for lønmodtageren. Det kan også forekomme, at § 53 A-ordningen er blevet aftalt allerede fra

begyndelsen af udstationeringen, men at arbejdsgiveren eller lønmodtageren ikke med det samme

får informeret pensionsinstituttet om, at indbetalingerne skulle være sket til en § 53 A-ordning.

Også i forbindelse med en indstationering vil det være relevant at overveje en pensionsordning om-

fattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A i stedet for en bortseelsesberettiget pensionsordning. I en

del tilfælde kommer § 53 A-ordningen imidlertid ikke på plads før et stykke tid ind i ansættelsesfor-

holdet, nemlig først i forbindelse med et rådgivningsmøde, hvor skattereglerne knyttet til pensions-

ordningen gennemgås, i hvilket tilfælde det vil kunne vise sig at være mest hensigtsmæssigt for løn-

modtageren, at der indbetales på en § 53 A-ordning i stedet for på den bortseelsesberettigede pensi-

onsordning. I andre situationer er § 53 A-ordningen blevet aftalt mellem arbejdsgiveren og lønmod-

tageren allerede fra begyndelsen af indstationeringen, men imidlertid får arbejdsgiveren eller løn-

modtageren ikke med det samme informeret pensionsinstituttet om, at indbetalingerne skulle være

sket til en § 53 A-ordning. Arbejdsgiverens pensionsindbetalinger er derfor blevet placeret på en

bortseelsesberettiget pensionsordning frem til dette tidspunkt.

Pensionsbeskatningslovens § 22 D gælder ikke flytning fra en pensionsordning med løbende udbe-

talinger, ratepension eller aldersopsparing til pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslo-

vens § 53 A. I alle de ovenfor nævnte situationer vil de indbetalinger, der allerede er foretaget på en

bortseelsesberettiget pensionsordning, efter gældende ret kun kunne overføres til en § 53 A-ordning

med Skatteforvaltningens tilladelse efter den gældende praksis for korrektion af åbenlyse fejl, hvis

indbetalingerne til den bortseelsesberettigede pensionsordning vel at mærke kan karakteriseres som

åbenlyse fejlindbetalinger, hvilket kun i nogle situationer vil være tilfældet, jf. ovenfor.

Det bemærkes, at de nævnte problemstillinger kun yderst sjældent vil opstå i relation til private pen-

sionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at gøre flyttemulighederne mere fleksible foreslås det for det første at ændre pensionsbeskat-

ningslovens § 22 D, således at flytning af en pensionsindbetaling også vil kunne ske til et andet

pensionsinstitut, og altså ikke kun inden for samme pensionsinstitut.

Det er eksempelvis ikke unormalt, at en firmapensionsaftale for en større virksomhed giver medar-

bejderen mulighed for at indbetale til både et pensionsselskab og et pengeinstitut. Desuden tilbyder

mange pengeinstitutter en kombineret opsparing til deres kunder, som består i, at kundens indbeta-

linger bliver fordelt mellem en ratepension i pengeinstituttet og en livsvarig livrente i et pensions-

selskab. Typisk har pengeinstituttet en aftale med et pensionsselskab, som gør det muligt at for-

midle pensionsselskabets livrenter sammen med pengeinstituttets egne produkter. Flytning mellem

disse ordninger vil med den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 22 D blive mulig.

Den foreslåede ændring skal også ses i lyset af den foreslåede regel om korrektion af fejlindbetalin-

ger uden krav om godkendelse fra Skatteforvaltningen, jf. den foreslåede § 22 F i pensionsbeskat-

ningsloven, hvor flytning af fejlagtige indbetalinger både kan ske inden for den enkelte pensionsin-

stitut og til andre pensionsinstitutter. Med den foreslåede ændring af § 22 D vil der dermed være

overensstemmelse mellem flyttemulighederne efter § 22 D og den foreslåede § 22 F.

Når der efter gældende ret sker overførsel efter § 22 D internt i et pensionsinstitut, vil pensionsinsti-

tuttet have alle relevante oplysninger til brug for korrekt indberetning. Det vil imidlertid ikke umid-

delbart være tilfældet for det pensionsinstitut, der modtager en overførsel fra et andet pensionsinsti-

tut. Det foreslås derfor, at det afgivende institut ved overførsel til et andet pensionsinstitut efter den

foreslåede udvidelse af § 22 D vil skulle give det modtagende institut besked om de oprindeligt fo-

retagne indbetalingers størrelse, om tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten for disse indbe-

talinger, hvis der er tale om indbetalinger til fradrags- og bortseelsesberettigede pensionsordninger,

og om tidspunktet for den skattemæssige virkning indbetalinger til aldersopsparinger.

Dette vil sætte det modtagende pensionsinstitut i stand til at foretage korrekt indberetning af de op-

rindeligt foretagne indbetalingers størrelse og om tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten

m.v. af disse.

Det foreslås i den forbindelse og for det andet at præcisere § 22 D, således at det tydeligt fremgår, at

der ikke er fradragsret m.v. for den oprindelige indbetaling til den afgivende pensionsordning, og

således at det tydeligt fremgår, at indbetalingen på den modtagende pensionsordning anses for sket

på tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten for indbetalingen til den afgivende pensionsord-

ning. Det foreslås endvidere at udvide § 22 D, således at den ikke kun vil gælde beløb, der er indbe-

talt i kalenderåret, men også beløb, der med skattemæssig virkning for kalenderåret er indbetalt in-

den overførselsfristens udløb den 19. januar.

Med henblik på at håndtere de problemstillinger, der ofte opstår i forbindelse med arbejdsgiverad-

ministrerede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. ovenfor, foreslås

det for det tredje at udvide pensionsbeskatningslovens § 22 D til også at gælde flytning fra en ar-

bejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopspa-

ring til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det foreslås således, at beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret

pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, alders-

opsparing eller supplerende engangssum, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller

delvist vil kunne overføres til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af § 53 A for

samme person hos samme pensionsudbyder, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbeta-

ling. Det foreslås, at den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i over-

førslen, vil skulle anses for sket på tidspunktet for bortseelsesretten for indbetalingen til den afgi-

vende pensionsordning og med det beløb eller den del af beløbet, som blev indbetalt på den afgi-

vende pensionsordning.

Dermed vil pensionsopspareren blive stillet som om, at indbetalingen var sket på pensionsordningen

omfattet af § 53 A allerede på tidspunktet for indbetalingen til den afgivende pensionsordning. Det

vil understøtte, at der er overensstemmelse mellem den skattemæssige behandling af pensionsindbe-

talingerne hos arbejdsgiveren og i pensionsinstituttet.

Det vil også understøtte en korrekt beregning af risikodækningen efter overførslen - med virkning

tilbage til tidspunktet for bortseelsesretten for indbetalingen til den afgivende pensionsordning. Ri-

sikodækningerne beregnes ud fra kundens nettobehov og er således forskellige i henholdsvis bort-

seelsesberettigede pensionsordninger og pensionsordninger omfattet af § 53 A, henset til den for-

skellige skattemæssige behandling af udbetalingerne af de to pensionstyper.

Endelig vil det understøtte, at beskatningen af afkastet af den overførte indbetaling sker korrekt i

relation til, at afkastet i sin helhed vil være skattepligtigt som kapitalindkomst efter flytningen til

pensionsordningen omfattet af § 53 A, jf. nærmere herom nedenfor.

Med henblik på korrekt skattemæssig behandling af den overførte indbetaling i alle henseender vil

det efter forslaget være en betingelse for overførsel af den bortseelsesberettigede pensionsordning

til den arbejdsgiveradministrerede pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A,

at arbejdsgiveren har behandlet de indbetalte beløb som indbetalinger til en pensionsordning omfat-

tet af § 53 A. Pensionsinstituttet bør i denne situation være særligt opmærksom på dokumentation af

arbejdsgiverens behandling af den overførte pensionsindbetaling.

Overførsel mellem skattebegunstigede pensionsordninger og pensionsordninger omfattet af pensi-

onsbeskatningslovens § 53 A vil efter forslaget altid skulle ske med afkast og eventuelle omkostnin-

ger.

Dermed vil pensionsopspareren i videst muligt omfang blive stillet som om, at indbetalingen var

sket på den rigtige pensionsordning fra begyndelsen, idet det bemærkes, at afkastet af de to pensi-

onstyper beskattes forskelligt. Afkastet af skattebegunstigede pensionsordninger er således pensi-

onsafkastskattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, mens afkastet af pensionsordninger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A beskattes som kapitalindkomst. Såfremt der var mu-

lighed for, at afkastet kunne bibeholdes på den afgivende pensionsordning, ville pensionsopspareren

ikke være stillet som om, at indbetalingen var sket på den rigtige pensionsordning fra begyndelsen.

Den foreslåede begrænsning af den foreslåede flyttemulighed til kun at gælde flytninger inden for

det enkelte pensionsinstitut

–

i modsætning til overførsler mellem skattebegunstigede pensionsord-

ninger, jf. § 22 D, som foreslås udvidet til også at omfatte overførsler til andre pensionsinstitutter

–

vil effektivt understøtte, at afkastet vil kunne opgøres og indberettes korrekt af pensionsinstituttet.

2.3. Justering og præcisering af reglerne for udbetaling af rateopsparing

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret ophører adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing, dvs. en ratepension

oprettet i et pengeinstitut, med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første

rateudbetaling vil finde sted. Der kan således ikke foretages indskud til rateopsparingen i det kalen-

derår, hvor udbetalingen af den pågældende rateopsparing påbegyndes. Det følger af pensionsbe-

skatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. Efter gældende ret er det derimod muligt at foretage

indbetaling til en rateforsikring i et forsikringsselskab eller i en pensionskasse i det kalenderår, hvor

udbetalingen af den pågældende rateforsikring påbegyndes.

Ved udbetaling af en rateopsparing skal kontohaveren vælge ét af to mulige udbetalingsforløb, før

rateudbetalingerne begynder, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1 og 2. Kontohaveren

kan således vælge et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb svarende til

rateopsparingens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er

foretaget udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1, eller et udbetalingsforløb

med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden

eller ved en forlængelse af udbetalingsperioden eller ændret udbetalingsforløb for den resterende

udbetalingsperiode vil give lige store årlige rater, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2.

Opgørelsen efter § 11 A, stk. 2, nr. 2, foretages ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som

en annuitet på grundlag af rateopsparingens værdi på dette tidspunkt, jf. § 11 A, stk. 3.

Hvis kontohaveren ønsker en del af rateopsparingen påbegyndt udbetalt, vil denne del af rateopspa-

ringen uden afgiftsmæssige konsekvenser efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3, kunne

overføres til en nyoprettet rateopsparing, som så påbegyndes udbetalt efter de nævnte ratebereg-

ningsregler.

En deloverførsel er dog som hovedregel betinget af, at den oprindelige rateopsparing ikke er opret-

tet før 1983. Denne begrænsning forhindrer spekulation imod det såkaldte overgangsfradrag efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 10, hvorefter pensionsafkast af værdien af opsparing foretaget

før 1983 er friholdt for pensionsafkastskat. Ud over en række nærmere angivne undtagelser hertil,

jf. pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 3, er der dog en række situationer, der ikke betragtes som

egentlige deloverførsler. I den daværende skatteministers svar af 17. december 1992, jf. L 19, bilag

31, Folketingsåret 1992/93, på spørgsmål 28 fra Folketingets Skatteudvalg, til lovforslaget til lov nr.

1028 af 19. december 1992, hvor forbuddet mod deloverførsler af pensionsordninger oprettet før

1983 blev indført, blev det således anført, at er der tale om ændringer inden for en pensionsordning

med løbende udbetalinger, f.eks. at en del af ordningen ændres til en straks begyndende livsvarig

livrente, foreligger der efter gældende ret ikke en overførsel efter pensionsbeskatningsloven, og at

lov nr. 1028 af 19. december 1992 ikke ændrede på dette. Dette princip om ændringer inden for en

pensionsordning gælder også ratepensioner, der således kan deludbetales.

Beregningen af den årlige rateudbetaling af en sådan delvis udbetaling af rateopsparingen sker efter

gældende praksis på baggrund af værdien ved kalenderårets begyndelse af den del af rateopsparin-

gen, der er under udbetaling.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås for det første at ændre reglen om, at adgangen til at foretage indskud til en rateopspa-

ring ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling

vil finde sted. Det foreslås således, at adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensi-

onsøjemed først ophører, når første rateudbetaling finder sted.

Efter forslaget vil der således kunne foretages indskud til en rateopsparing i månederne frem til det

tidspunkt på kalenderåret, hvor udbetalingen af den pågældende rateopsparing påbegyndes. Den fo-

reslåede ændring vil skabe mere fleksibilitet for pensionsopsparere, der skal på pension, idet de ikke

behøver at udskyde påbegyndelsen af rateudbetalingen til året efter den sidste indbetaling på den

pågældende rateopsparing. Ophævelsen vil samtidig skabe mere ens vilkår mellem pengeinstitutter

og pensionsselskaber, henset til at det efter gældende ret er muligt at foretage indbetaling til en rate-

forsikring i det kalenderår, hvor udbetalingen af den pågældende rateforsikring påbegyndes.

Det foreslås for det andet at tydeliggøre, at beregningen af den årlige rateudbetaling af en delvis ud-

betaling af en rateopsparing

–

hvor rateopsparingen er opdelt

–

foretages på baggrund af værdien

ved kalenderårets begyndelse af den del af rateopsparingen, der er under udbetaling. Når der ved

kalenderårets slutning skal beregnes nye rater for det kommende kalenderår, vil der tilsvarende

blive taget udgangspunkt i værdien ved det nye kalenderårs begyndelse af den del af rateopsparin-

gen, der er under udbetaling.

2.4. Justeringer af undtagelser til reglen om diskvalificerende pensionsudbetalinger

2.4.1. Gældende ret

Hvis en person påbegynder udbetalinger fra en ratepension, en pensionsordning med løbende udbe-

talinger eller en indeksordning, betales der af indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det al-

dersbetingede, forhøjede loft på 54.200 kr. (2022-niveau), som sker i efterfølgende indkomstår, en

afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på

5.500 kr. (2022-niveau). Sådanne udbetalinger benævnes ofte diskvalificerende pensionsudbetalin-

ger. Der er tale om en værnsregel, som forhindrer, at eksisterende pensionsopsparing i form af rate-

pensioner og livrenter m.v. flyttes til aldersopsparing. Hvis det uden konsekvenser for mulighederne

for indskud på aldersopsparing var muligt at påbegynde udbetaling af en ratepension eller livrente

m.v., ville det være muligt at nedbringe eksisterende pensionsopsparing, som til sin tid kan føre til

aftrapning af offentlige ydelser, og lade udbetalingerne finansiere indskuddene på aldersopsparing,

der ikke medfører aftrapning.

I forbindelse med indførelsen af det aldersbetingede, forhøjede loft for indbetalinger til aldersopspa-

ring, jf. lov nr. 1682 af 26. december 2017, blev der fastsat en virkningsregel, jf. den nævnte lovs §

8, stk. 9, hvorefter udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder invalide-

pensioner og ratepensioner, hvor udbetalingen er påbegyndt før den 1. april 2018, ikke anses som

diskvalificerende udbetalinger. Det er således først pensionsudbetalinger, der påbegyndes den 1.

april 2018 eller senere, der i det hele taget vil kunne anses som diskvalificerende udbetalinger.

Når en borger, der modtager en invalidepension, som er påbegyndt udbetalt før den 1. april 2018, og

som er oprettet i tilknytning til en livsvarig eller ophørende livrente (en livrente med invalidedæk-

ning), opnår folkepensionsalderen, ophører invalidepensionen typisk, hvorefter livrenten påbegyn-

des udbetalt. Udbetalingen af livrenten vil imidlertid blive anset som en diskvalificerende pensions-

udbetaling, ligesom alle andre livrenter. Der kan også være tilfælde, hvor invalidepensionen er op-

rettet i tilknytning til en ratepension

–

når invalidepensionen ophører, påbegyndes ratepensionen ty-

pisk udbetalt, og også udbetalingen af denne vil blive anset som en diskvalificerende pensionsudbe-

taling.

Derimod vil livrenter og ratepensioner, der er påbegyndt udbetalt før den 1. april 2018, ikke diskva-

lificere ved opnåelsen af folkepensionsalderen.

Forskellige typer af pensionsudbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbeta-

linger og indeksordninger anses heller ikke som diskvalificerende pensionsudbetalinger, uanset at

de er påbegyndt udbetalt den 1. april 2018 eller senere. Det gælder bl.a. udbetaling af invalidepen-

sion m.v., udbetaling af ægtefælle-, samlever- eller børnepension, udbetalinger af tjenestemands-

pension i en række tilfælde, udbetalinger fra ATP, herunder af Supplerende arbejdsmarkedspension

for førtidspensionister, der udbetales af ATP, og udbetalinger af bagatelagtig karakter. Disse undta-

gelserne er oplistet i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7. Fællestrækket for disse undtagne ud-

betalingstyper er, at de beror på omstændigheder, som ikke vil kunne tilskrives et ønske om at redu-

cere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er indkomstaftrapning af offentlige pensioner.

Udbetaling af invalidepension anses ikke som en diskvalificerende pensionsudbetaling, jf. pensions-

beskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr. 1. Når en borger, der modtager en invalidepension, påbegynder

udbetaling af denne i forbindelse med invaliditet, diskvalificerer udbetalingen således ikke. Men in-

validepensionen vil typisk være oprettet i tilknytning til en livsvarig eller ophørende livrente, og når

borgeren opnår folkepensionsalderen, vil invalidepensionen typisk ophøre, hvorefter livrenten påbe-

gyndes udbetalt. Påbegyndelsen heraf vil blive anset som en diskvalificerende pensionsudbetaling.

Der kan også være tilfælde, hvor invalidepensionen er oprettet i tilknytning til en ratepension, og

udbetalingen ratepensionen i fortsættelse af invalidepensionen vil blive anset som en diskvalifice-

rende pensionsudbetaling. Udbetaling af Ratepensioner i forbindelse med invaliditeten, jf. pensions-

beskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr. 2 og 3, anses ikke som diskvalificerende, og de vil fortsætte

med at være ikke diskvalificerende, når folkepensionsalderen opnås.

Udbetaling af Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, der sker fra ATP, anses

ikke som en diskvalificerende pensionsudbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr.

6, hvorefter udbetalinger, der sker fra ATP, ikke anses som diskvalificerende udbetalinger. Imidler-

tid kan en Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister også være oprettet i et forsik-

ringsselskab eller en pensionskasse, og udbetaling af en sådan Supplerende arbejdsmarkedspension

for førtidspensionister vil ikke være omfattet af undtagelsen i pensionsbeskatningslovens § 25 A,

stk. 7, nr. 6, eller af andre af undtagelserne i § 25 A, stk. 7. Udbetalingen vil derfor blive anset som

en diskvalificerende udbetaling.

På rene risikoforsikringer udbetales der bonus både løbende, og når risikoforsikringen udløber. Bo-

nussen hidrører fra overskud på risiko, omkostninger og rente. Forsimplet kan det siges, at der er

blevet indbetalt for meget i løbende præmie på den rene risikoforsikring. Baggrunden for, at bonus-

sen udbetales kontant, er, at hvis den i stedet blev tilskrevet risikoforsikringens reserve, ville dette

give anledning til meget store risikostigninger. Udbetaling af bonus er afgiftspligtig og anses derfor

efter gældende ret som en diskvalificerende pensionsudbetaling, uagtet at udbetalingen ikke kan til-

skrives et ønske om at reducere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er indkomstaftrapning af

offentlige pensioner. Efter gældende ret vil de nævnte bonusudbetalinger blive anset for diskvalifi-

cerende udbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6.

I forbindelse med en lønmodtagers fratrædelse tilbyder pensionsselskaberne ofte den fratrådte løn-

modtager henstand på lønmodtagerens firmapensionsordning i en vis periode. Henstanden betyder,

at pensionsordningen bliver præmiefri, og at de tilknyttede risikodækninger, f.eks. dødsfaldsdæk-

ning og invalidepension m.v., foreløbigt opretholdes mod en præmiebetaling, der tages fra den op-

sparede værdi på pensionsordningen mod betaling af pensionsafgift på 60 pct. Herefter anvendes

nettobeløbet til betaling for de nævnte risikoforsikringer. Efter gældende ret vil en sådan afgiftsplig-

tig hævning blive anset for en diskvalificerende udbetaling efter pensionsbeskatningslovens § 25 A,

stk. 6.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er et fællestræk for de beskrevne udbetalingstyper, at de beror på omstændigheder, som ikke vil

kunne tilskrives et ønske om at reducere pensionsudbetalingerne i de år, hvor der er indkomstaftrap-

ning af offentlige pensioner, svarende til fællestrækket for de gældende undtagelser til diskvalifice-

rende udbetalinger. Der foreslås derfor, at udbetalingstyperne ikke vil skulle anses som diskvalifice-

rende pensionsudbetalinger:

Det foreslås for det første, at alderspension, dvs. livsvarig eller ophørende livrente, og ratepension,

der påbegyndes udbetalt efter sidste udbetaling af en invalidepension, dog senest 30 dage efter

denne sidste udbetaling, ikke vil skulle anses som en diskvalificerende udbetaling. Dermed vil så-

danne udbetalinger af pension

–

i forlængelse af en invalidepension - blive behandlet på samme

måde som udbetalinger af rateforsikringer og rateopsparinger, der er påbegyndt udbetalt i forbin-

delse med invaliditet.

Med den foreslåede ændring vil heller ikke livsvarig og ophørende livrente og ratepension, der ud-

betales i fortsættelse af en invalidepension, der er påbegyndt udbetalt før den 1. april 2018, skulle

anses som en diskvalificerende udbetaling. Dermed vil sådanne udbetalinger, blive behandlet på

samme måde som udbetalinger af pensionsordninger, der er påbegyndt udbetalt før den 1. april

2018.

Det foreslås for det andet, at udbetaling af Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensioni-

ster, der er oprettet i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, ikke vil skulle anses som en dis-

kvalificerende udbetaling. Dermed vil udbetalinger af supplerende arbejdsmarkedspension for før-

tidspensionister ikke blive anset som diskvalificerende pensionsudbetalinger, uanset om de udbeta-

les af ATP, et forsikringsselskab eller en pensionskasse.

Det foreslås for det tredje, at udbetaling af bonus på rene risikoforsikringer ikke vil skulle anses

som en diskvalificerende udbetaling. Det gælder både udbetaling af bonus ved forsikringsophør og

for udbetaling af aftalte kontante bonusudbetalinger.

Endelig foreslås det, at udbetaling af pensionsmidler til dækning af betaling for ikke fradrags- eller

bortseelsesberettigede risikodækninger i forbindelse med fratrædelse, herunder til ikke fradragsbe-

rettiget forsikring ved kritisk sygdom, dødsfald, invaliditet eller sundhedsforsikring, ikke vil skulle

anses som en diskvalificerende udbetaling.

2.5. Forhindring af skattetænkning i visse pensionsordninger, der er oprettet før 1992, børneopspa-

ringer og selvpensioneringskonti

2.5.1. Gældende ret

Adgangen til placering af unoterede kapitalandele og unoterede andele i alternative investerings-

fonde, blev ved bekendtgørelse nr. 2269 af 29. december 2020 om visse skattebegunstigede opspa-

ringsformer i pengeinstitutter (herefter puljepensionsbekendtgørelsen) ophævet pr. 1. januar 2021.

Baggrunden for ændringen af puljepensionsbekendtgørelsen var, at adgangen til placering af de

nævnte kapitalandele m.v. i aldersopsparing kunne udnyttes til skattetænkning, hvis der var tale om,

at aldersopsparingsdepotet direkte eller indirekte indeholdt kapitalandele m.v. i det selskab, som

pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra person-

ligt arbejde. Det skyldes, at udbetalinger fra aldersopsparing ikke beskattes, jf. pensionsbeskat-

ningslovens § 25 A, stk. 1, såfremt udbetalingerne sker efter opnåelsen af pensionsudbetalingsalde-

ren, og alene afgiftsbelægges med 20 pct., såfremt udbetalingerne sker før dette tidspunkt.

Forbuddet, som følger af puljepensionsbekendtgørelsens § 24, omfatter unoterede kapitalandele,

unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i

lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og unoterede andele i alternative investe-

ringsfonde, som forvaltes af en forvalter med tilladelse, jf. § 11 i lov om forvaltere af alternative in-

vesteringsfonde m.v.

Forbuddet i puljepensionsbekendtgørelsens § 24 omfatter også unoterede andele i alternative inve-

steringsfonde, der forvaltes af en registreret forvalter af alternative investeringsfonde fra et andet

land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-

nansielle område, og unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter

fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med

på det finansielle område, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører di-

rektiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Puljepensionsbekendtgørelsens § 24 omfatter efter sin ordlyd imidlertid ikke unoterede andele i al-

ternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter i et land uden for Den Europæiske Union,

medmindre der er tale om en registreret forvalter af alternative investeringsfonde fra et land, som

Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller en forvalter fra et andet land inden

for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle om-

råde, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af

8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Finanstilsynet vil ændre puljepensionsbekendtgørelsen, således at det tydeligt kommer til at fremgå

af bekendtgørelsen, at forbuddet også gælder unoterede andele i alternative investeringsfonde

med

registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en af-

tale med på det finansielle område.

Puljepensionsbekendtgørelsen gælder ikke for pensionsordninger i pengeinstitutter med hjemsted i

et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i hjemlandet har tilladelse til at drive pengeinsti-

tutvirksomhed, og som af Skatteforvaltningen i henhold til pensionsbeskatningslovens § 15 C er

godkendt til at udbyde skattebegunstigede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslo-

vens kapitel 1, herunder aldersopsparing.

Der er derfor for godkendte udenlandske aldersopsparinger fastsat et forbud mod placering af uno-

terede kapitalandele m.v. direkte i pensionsbeskatningslovens § 12. Forbuddet for disse udenland-

ske aldersopsparinger svarer til det gældende forbud i puljepensionsbekendtgørelsens § 24 for dan-

ske aldersopsparinger.

Pensionsbeskatningslovens § 53 A regulerer de skattemæssige vilkår for livsforsikringer, pensions-

kasseordninger og pensionsordninger i pengeinstitutter, der ikke er omfattet af de almindelige regler

i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, herunder først og fremmest for pensionsordninger oprettet i

udlandet. Der er ikke fradrag for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 53 A, men til gen-

gæld er udbetalingerne skattefri. Afkastet beskattes som kapitalindkomst.

Pensionsbeskatningslovens § 53 A blev ved lov nr. 569 af 24. juni 1992 indsat som supplement til

den dagældende regel i pensionsbeskatningslovens § 50, hvorefter engangsudbetalinger m.v. fra

livsforsikringer m.v. omfattet af denne regel ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, ligesom afkastet er skattefrit. Er livsforsikringen m.v. oprettet i et dansk pensionsinstitut

vil afkastet af pensionsformuen dog være undergivet pensionsafkastbeskatning på 15,3 pct.

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 53 skal der ske afkastbeskatning, når forsikringsbegiven-

heden er indtrådt. Afkastet beskattes i givet fald som kapitalindkomst.

Med pensionsbeskatningslovens § 53 A blev der indført beskatning af afkastet med virkning for

ordninger oprettet, erhvervet eller ændret den 18. februar 1992 eller senere.

Forsikrings- eller pensionsordninger, der er omfattet af den dagældende pensionsbeskatningslovs §

50, er fortsat omfattet af den dagældende § 50, forudsat at forsikrings-/pensionsordningen er opret-

tet før den 18. februar 1992. Ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 blev pensionsbeskatningslovens § 50

helt ophævet, men finder dog fortsat anvendelse, forudsat at forsikrings-/pensionsordningen er op-

rettet før den 18. februar 1992. Reglerne i puljepensionsbekendtgørelsen gælder ikke for disse ord-

ninger.

Personer, der var fyldt 18 år, men ikke 50 år, kunne frem til den 2. juni 1998 oprette én selvpensio-

neringskonto i et pengeinstitut. Det har ikke siden den 2. juni 1998 været muligt at oprette selvpen-

sioneringskonti, men der kan fortsat indskydes på eksisterende selvpensioneringskonti. Der kan

hvert år af kontohaveren efter eget valg indskydes beløb på kontoen dog maksimalt 3.000 kr. og kun

indtil 40.000 kr. i alt.

Indeståendet på en selvpensioneringskonto kan hæves når som helst, men skal hæves på én gang.

Hvis der sker delhævning af indeståendet, er selvpensioneringskontoen frigivet i sin helhed. Det in-

debærer, at kontoen herefter er en almindelig bankkonto.

Der er ikke fradrag for indskuddene, men til gengæld er udbetalingen af selvpensioneringskontoen

skattefri. Afkastet af indeståendet på selvpensioneringskontoen beskattes som pensionsafkast efter

pensionsafkastbeskatningsloven. Puljepensionsbekendtgørelsens placeringsregler gælder også selv-

pensioneringskonti.

Et barns forældre og bedsteforældre m.v. kan oprette en børneopsparing til barnet. Barnet er konto-

haver. Der kan årligt indbetales maksimalt 6.000 kr. på børneopsparingen, og der kan i alt indbeta-

les 72.000 kr. Der kan ved oprettelsen af børneopsparingen tidligst aftales udbetaling af indeståen-

det på et tidspunkt mindst 7 år efter oprettelsen, og tidligst når barnet fylder 14 år, og senest i det år,

hvor barnet fylder 21 år. På det aftalte tidspunkt frigives det indestående beløb på børneopsparingen

skattefrit. Der er dermed som udgangspunkt ikke mulighed for at foretage hverken hel eller delvis

udbetaling af børneopsparingen før bindingsperiodens udløb. Hvis barnet dør i bindingsperioden

eller i tilfælde af diagnosticeret livstruende sygdom hos barnet, kan der dog ske udbetaling før bin-

dingsperiodens udløb.

Der er ikke fradrag for indskud til børneopsparing, og udbetalingen af børneopsparingen er skatte-

fri. Afkastet af indeståendet på børneopsparingen er skattefrit. Puljepensionsbekendtgørelsens pla-

ceringsregler gælder også børneopsparinger.

Efter gældende ret sidestilles udlodninger af aktier fra en pensionsordning med anskaffelse, og som

anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet. Indskud af aktier på en pensionsordning

sidestilles med afståelse, og som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet fo-

retages.

Det følger af, at aktierne, når de er placeret i en pensionsordning, i skattemæssig henseende anses

som værende adskilt fra pensionsopsparerens øvrige formue. Afkastet af aktierne beskattes således

efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, hvis der er tale om skattebegunstigede pensions-

ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Hvis der i stedet er tale om pensionsord-

ninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, beskattes afkastet som tidligere nævnt som

kapitalindkomst, mens afkastet af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B

er skattefrit. Pensionsordninger omfattet af § 53 B er vandrende arbejdstagers pensionsordninger,

som er oprettet i udlandet før arbejdstagerens tilflytning til Danmark, hvor der har været fradrags-

eller bortseelsesret for samtlige indbetalinger før tilflytningen. Udbetalinger, der hidrører fra disse

indbetalinger, er skattepligtige til Danmark. Indbetalinger til en pensionsordning omfattet af § 53 B

under opholdet i Danmark er ikke fradrags- eller bortseelsesberettiget, men til gengæld er udbetalin-

ger, der hidrører fra disse indbetalinger skattefri.

Personer med de nævnte pensionsopsparinger m.v. beskattes således ikke to gange af den samme

aktiegevinst, ligesom der ikke er fradrag to gange for det samme tab.

Dette princip er lovfæstet i aktieavancebeskatningslovens § 32, som efter sin ordlyd omfatter pensi-

onsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1, børneopsparinger, selvpensionerings-

konti og aktiesparekonti, men finder i praksis også anvendelse for indskud på og udlodninger fra

pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, § 53 A og § 53 B.

Efter tilsvarende princip sidestilles udlodninger af fordringer fra en pensionsordning med erhver-

velse, og som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet. Indskud af en fordring på

en pensionsordning sidestilles med afståelse, og som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt,

hvor indskuddet foretages. Dette princip er lovfæstet i kursgevinstlovens § 35, som efter sin ordlyd

omfatter pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1, børneopsparinger, selv-

pensioneringskonti og aktiesparekonti, men finder i praksis også anvendelse for indskud på og ud-

lodninger fra pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, § 53 A og § 53 B.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den mulighed for skattetænkning, der bestod i adgangen til placering af unoterede kapitalandele

m.v. i aldersopsparing, hvis der var tale om, at aldersopsparingsdepotet direkte eller indirekte inde-

holdt kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor sel-

skabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde, består fortsat for pensionsordninger om-

fattet af den hidtidige § 50 i pensionsbeskatningsloven, dvs. ordninger oprettet før den 18. februar

1992, idet puljepensionsbekendtgørelsen ikke gælder disse ordninger.

Da engangsudbetalinger m.v. fra disse ordninger ligesom udbetalinger af aldersopsparinger er skat-

tefri, og da afkastet enten er skattefrit eller alene pensionsafkastskattepligtigt, er der mulighed for

skattetænkning, hvis der i en pensionsordning omfattet af den hidtidige § 50 i pensionsbeskatnings-

loven er placeret unoterede kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i,

og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde.

Pensionsopspareren kan således indrette sig, sådan at resultatet af arbejdsindsatsen alene beskattes

med selskabsskat og pensionsafkastskat, hvis der er tale om en dansk § 50-ordning, og alene med

selskabsskat, hvis der er tale om en udenlandsk pensionsordning. Var arbejdet i stedet blevet hono-

reret med løn, ville marginalskatteprocenten være på op til ca. 56 pct.

For at forhindre skattetænkning i de pensionsordninger omfattet af den hidtidige § 50 i pensionsbe-

skatningsloven foreslås det at indføre et forbud mod placering af unoterede kapitalandele m.v. i de

nævnte pensionsordninger. Det foreslåede forbud svarer til det forbud, som følger af puljepensions-

bekendtgørelsens § 24 med den af Finanstilsynet planlagte ændring vedrørende unoterede andele,

som forvaltes af en forvalter i et land uden for Den Europæiske Union.

Den beskrevne mulighed for skattetænkning ved placering af unoterede kapitalandele m.v. i alders-

opsparinger består ligeledes i selvpensioneringskonti og børneopsparinger.

Selvpensioneringskonti kan således fortsat udnyttes til den beskrevne skattetænkning, da udbetalin-

ger fra selvpensioneringskonti ligesom for aldersopsparinger ikke beskattes ved udbetaling. En per-

son med en selvpensioneringskonto kan således indrette sig, sådan at resultatet af arbejdsindsatsen

alene beskattes med selskabsskat og pensionsafkastskat, dvs. samlet med ca. 34 pct. Var arbejdet i

stedet blevet honoreret med løn, ville marginalskatteprocenten være på op til ca. 56 pct.

Puljepensionsbekendtgørelsen vil derfor blive ændret, så det ikke længere er muligt at placere de

nævnte unoterede værdipapirer i selvpensioneringskonti. I forlængelse heraf foreslås der med nær-

værende forslag indført en tidsbegrænset mulighed i pensionsbeskatningsloven for at udtage de

nævnte unoterede værdipapirer fra selvpensioneringskonti uden at selvpensioneringskontiene anses

for frigivet i deres helhed.

Også børneopsparinger kan udnyttes til den beskrevne skattetænkning. Her er den skattemæssige

fordel større end ved selvpensioneringskonti, da afkastet af børneopsparingskonti er skattefrit. Re-

sultatet af arbejdsindsatsen vil således alene blive beskattet med selskabsskat, dvs. med 22 pct.

Skattetænkningen vil ikke direkte være til gavn for den person, der arbejder i virksomheden, men til

gavn for børn/børnebørn. Forældre/bedsteforældre kan oprette såvel pensionsopsparinger som bør-

neopsparinger til deres børn/børnebørn. Selv om der samlet set kun kan indbetales 72.000 kr. på en

børneopsparing, kan forældre/bedsteforældre således supplere børneopsparingen med pensionsop-

sparing til barnet. Dermed kan barnets samlede opsparing (børneopsparing plus pensionsopsparing)

i ét institut godt overstige de 500.000 kr., som er den nødvendige minimumsopsparing for at placere

opsparingen i unoterede aktier.

Ved at oprette både en tilstrækkeligt stor ratepension og en børneopsparing kan forældre via børne-

opsparingen på et barns vegne købe aktier i et selskab, hvor de selv eller et familiemedlem arbejder

og har indflydelse på aflønningen. Derefter kan løn konverteres til overskud i virksomheden, der

udbetales som afkast på barnets unoterede aktier i selskabet. Det indebærer en beskatning på kun 22

pct. Hvis arbejdsindsatsen var udbetalt som løn til familiemedlemmet, ville lønnen blive beskattet

med op til 56 pct.

Puljepensionsbekendtgørelsen vil derfor blive ændret, så det ikke længere er muligt at placere de

nævnte unoterede værdipapirer i børneopsparinger. I forlængelse heraf foreslås der med nærvæ-

rende forslag indført en tidsbegrænset mulighed i pensionsbeskatningsloven for at udtage de nævnte

unoterede værdipapirer fra børneopsparinger, uanset at bindingsperioden ikke er udløbet.

Endvidere foreslås det at udvide pensionsbeskatningslovens forbud mod placering af unoterede ka-

pitalandele m.v. i godkendte udenlandske aldersopsparinger, således forbuddet også gælder unote-

rede andele i alternative investeringsfonde

med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæi-

ske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område.

Finanstilsynet vil fastsætte en afviklingsfrist den 1. juli 2022 for eksisterende placeringer af unote-

rede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæi-

ske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område.

En pensionsopsparer, der har placeret aldersopsparingsmidler i de nævnte andele, vil skulle tage

skridt til at afvikle placeringen af disse andele. Det vurderes ikke i alle situationer at være muligt at

afhænde andelene til tredjemand, og har pensionsopspareren ikke selv likviditet til at købe andelene

ud af aldersopsparingsdepotet for frie midler, vil eneste mulighed for at afvikle placeringen være at

udlodde de unoterede andele fra depotet til pensionsopsparerens frie midler. Det foreslås derfor, at

udbetalinger i form af udlodninger til pensionsopspareren af unoterede andele i alternative investe-

ringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke

har indgået en aftale med på det finansielle område, der sker fra og med den 1. januar 2022 til og

med den 30. juni 2022, vil være afgiftsfri, også selvom udlodningerne sker før opnåelsen af pensi-

onsudbetalingsalderen.

Endelig foreslås det at lovfæste princippet om, at udlodninger af aktier og fordringer fra en pensi-

onsordning sidestilles med erhvervelse, og værdien på udlodningstidspunktet anses som anskaffel-

sessum, og princippet om, at indskud af en aktie eller fordring på en pensionsordning sidestilles

med afståelse, mens værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages, anses som afståelsessum,

også når der er tale om pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, § 53 A og §

53 B.

2.6. Præcisering af reglen for bortseelsesret for pensionsindbetalinger til forudlønnede lønmodta-

gere.

2.6.1. Gældende ret

For en forudlønnet lønmodtager forfalder løn og eventuelt pensionsbidrag heraf for en given måned

normalt til betaling ultimo måneden før. Det gælder også ved årsskifte, således at løn og eventuelt

pensionsbidrag heraf for januar normalt forfalder til betaling i december måned.

Efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, er der bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiver-

administrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner. Det betyder, at ind-

betalingerne ikke medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Indbetalingen

fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor der indbetales til pensionsordnin-

gen. Med lov nr. 2197 af 29. december 2020 blev pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, justeret,

så bortseelsesretten også gælder de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der indbetales senest

den 1. april i det efterfølgende kalenderår.

Arbejdsgiverbidrag og -præmier til forudlønnede arbejdstageres pensionsordninger, der sammen

med lønnen for januar måned forfalder til betaling for arbejdsgiveren ultimo december, er bortseel-

sesberettigede for arbejdstageren i januar, således at periodiseringen af lønnen og pensionsbidraget

eller -præmien for januar følges ad, uanset om arbejdsgiverens indbetaling af pensionsbidraget for

januar sker sammen med december-lønnen ultimo december eller med forsinkelse senest den 1.

april i det efterfølgende kalenderår. Dette fremgår dog ikke klart af pensionsbeskatningslovens § 19,

stk. 1.

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vil være hensigtsmæssigt, at det af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, tydeligt fremgår, at

periodiseringen af lønnen og pensionsbidraget eller -præmien for forudlønnede følges ad, uanset om

arbejdsgiverens indbetaling skete sammen med december-lønnen eller med forsinkelse senest den 1.

april i det efterfølgende kalenderår.

Det foreslås derfor i overensstemmelse hermed at præciseres § 19, stk. 1. Foretages indbetalingen

efter den 1. april, vil der være bortseelsesret på indbetalingstidspunktet.

2.7. Præcisering af lempelsesreglerne for pensionsinstitutter m.v.

2.7.1. Gældende ret

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 20, stk. 1, kan pensionsinstitutter få lempelse for uden-

landsk skat i pensionsafkastskatten efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Efter ligningslo-

vens § 33 F, stk. 1, 1. pkt., finder bestemmelsen anvendelse på lempelse for udenlandsk skat efter

ligningslovens § 33. Ligningslovens § 33 F finder derfor også anvendelse ved beregning af lem-

pelse i pensionsafkastskatten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 20.

Efter ligningslovens § 33 F, stk. 1, skal der i forbindelse med beregning af lempelse for dobbeltbe-

skatning efter ligningslovens § 33 eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst foretages lempelse efter

det såkaldte nettoprincip. Nettoprincippet indebærer, at udenlandsk indkomst ved lempelsesbereg-

ningen skal fratrækkes de udgifter, der anses for at vedrøre den udenlandske indkomst. Dog skal ud-

gifter, der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst, fordeles efter for-

holdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. ligningslovens § 33 F, stk. 2.

Konsekvensen af reduktionen af den udenlandske indkomst er, at lempelsen i den danske skat redu-

ceres tilsvarende.

Skatterådet har i et bindende svar af 24. januar 2017 (SKM2017.114.SR) om lempelse i pensionsaf-

kastskatten for livsforsikringsselskaber afgjort, at der ved opgørelsen af den udenlandske indkomst

efter ligningslovens § 33 F ikke skal ske fradrag for individuelle hensættelser og direkte udbetalin-

ger af indkomstårets formueafkast til de enkelte pensionsopsparere. Skatterådet fandt dog, at der for

beløb, der hensættes individuelt til ikke-pensionsafkastskattepligtige ordninger, og beløb, der hen-

sættes individuelt til pensionsafkastskattepligtige ordninger, og som relaterer sig til den del af op-

sparingen, der er foretaget før den 1. januar 1983, og som derfor er skattefri efter loven, skal foreta-

ges et forholdsmæssigt fradrag efter principperne i ligningslovens § 33 F, stk. 2, når den lempelses-

berettigede udenlandske indkomst opgøres.

Landsskatteretten har efterfølgende i afgørelse af 28. juni 2017 (SKM2017.510.LSR) fulgt Skatterå-

dets afgørelse for så vidt angår beregning af lempelse for udenlandsk skat i pensionsafkastskatten

for pensionskasser og lign.

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skatterådet har i forlængelse af det bindende svar (SKM2017.114.SR) anbefalet, at det overvejes at

præcisere lempelsesreglerne for pensionsinstitutter. Skatteministeriet finder ligesom Skatterådet, at

der i lyset af de seneste afgørelser kan være behov for at præcisere reglerne for lempelsesberegnin-

gen efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslås derfor, at lempelsesreglerne præciseres for

både pensionsinstitutter og for individuelle ordninger i pengeinstitutter m.v. og kapitalpensions-

fonde.

Med de foreslåede præciseringer vil gældende regler blive tydeliggjort. Det vil således blive præci-

seret, at der for skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven skal ske en forholdsmæssig ned-

sættelse af pensionsinstituttets lempelsesberettigede udenlandske indkomst med hensættelser og ud-

betalinger af indkomstårets formueafkast til ikke-pensionsafkastskattepligtige ordninger.

Der vil desuden skulle foretages en forholdsmæssig nedsættelse af pensionsinstituttets lempelsesbe-

rettigede udenlandske indkomst med hensættelser og udbetalinger af indkomstårets formueafkast til

ordninger, der er fritaget for pensionsafkastskat, fordi pensionsopspareren ikke er fuldt skattepligtig

til Danmark, eller er fuldt skattepligtig til Danmark, men er hjemmehørende i en fremmed stat

ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Herudover vil der skulle ske en forholdsmæssig nedsættelse af pensionsinstituttets lempelsesberetti-

gede udenlandske indkomst med beløb, der hensættes til pensionsafkastskattepligtige ordninger, og

som relaterer sig til den del af opsparingen, der er foretaget før den 1. januar 1983 og som derfor er

skattefritaget efter pensionsafkastbeskatningsloven. Dette vil også gælde for individuelle ordninger

i pengeinstitutter m.v. og kapitalpensionsfonde.

Præciseringerne omfatter både beregningen af lempelsen i pensionsafkastskatten for pengeinstitut-

ordninger m.v., ordninger i kapitalpensionsfonde, pensionskasser og lign., livsforsikringsselskaber

og andre pensionsinstitutter, der beskattes på institutniveau efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Præciseringerne svarer til gældende regler.

Herudover foreslås der foretaget en mindre teknisk præcisering af lempelsesbestemmelsen i pensi-

onsafkastbeskatningslovens § 20, stk. 3. Med den foreslåede præcisering tydeliggøres det, at uud-

nyttet lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst kan fremføres til modregning i efterføl-

gende års positive pensionsafkastskat på samme måde som uudnyttet lempelse beregnet efter pensi-

onsafkastbeskatningslovens § 20, stk. 1 og 2. Dette svarer til gældende praksis.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslagene om korrektion af fejlindbetalinger til pensionsordninger, flytning af årets pensionsindbe-

talinger til andet pensionsinstitut og flytning fra bortseelsesberettigede pensionsordninger til pensi-

onsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A vil smidiggøre flytninger, som efter

gældende regler kræver godkendelse fra Skatteforvaltningen. Smidiggørelsen skønnes ikke i nævne-

værdigt omfang at påvirke omfanget af flytninger og skønnes derfor heller ikke at have prove-

numæssige konsekvenser.

Forslaget om midlertidig afgiftsfrihed for udbetalinger af aldersopsparing i form af udlodninger af

unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Eu-

ropæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, der sker fra

og med den 1.

januar 2022 til og med den 30. juni 2022,

kan isoleret set medføre et mindreprovenu

i 2022. I det omfang der fremrykkes udbetalinger for personer, der ellers ville være pålagt afgift ved

udbetaling på et senere tidspunkt, kan der også opstå et mindreprovenu i årene efter 2022.

I det omfang afviklingen af mulighed for at placere aldersopsparingsmidler i unoterede kapitalan-

dele og andele i alternative investeringsfonde ekstraordinært øger de førtidige udbetalinger af al-

dersopsparing i form af udlodninger af unoterede kapitalandele og andele i alternative investerings-

fonde sikrer den midlertidige afgiftsfrihed, at der ikke opstår et utilsigtet merprovenu i form af øget

pensionsafgift for personer, som ellers først ville have foretaget udlodningen, når det kunne ske af-

giftsfrit.

Det skønnes, at der i aldersopsparinger er ganske få noterede andele i alternative investeringsfonde

med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået

en aftale med på det finansielle område, og at denne del af forslaget derfor ikke har provenumæssig

virkning.

Den tidsbegrænsede mulighed i pensionsbeskatningsloven for at udlodde unoterede aktier m.v. fra

børneopsparinger, uanset at bindingsperioden ikke er udløbet, og fra selvpensioneringskonti, uden

at selvpensioneringskontiene anses for frigivet i deres helhed, som vil kunne betyde en fremrykning

af udbetalingerne fra børneopsparinger og selvpensioneringskonti, vil isoleret set ikke medføre et

provenu, da udlodningerne ligesom de fremtidige udbetalinger fra ordningerne, jf. gældende ret, vil

være skattefri. Det samme gælder udlodninger af unoterede aktier m.v. fra pensionsordninger om-

fattet af pensionsbeskatningslovens § 50, der sker som følge af forbuddet mod placering af unote-

rede aktier m.v. i sådanne ordninger.

Efter en afståelse af de unoterede aktier m.v. til tredjemand eller opspareren selv, alternativt efter

udlodning af unoterede aktier m.v. til opspareren selv, vil afkastet af aktierne blive beskattet som

aktieindkomst, dvs. med en højere sats end pensionsafkastskattesatsen (selvpensioneringskonti) el-

ler 0 pct. (børneopsparinger og pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50). Der

vil dermed opstå et merprovenu i årene efter 2022. Der foreligger ikke oplysninger om værdien af

de unoterede aktier m.v., hvorfor det ikke er muligt at kvantificere merprovenuet, men merprove-

nuet skønnes at være meget begrænset.

Lovforslagets øvrige dele skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,2 mio.

kr. i 2022, 1,0 mio. kr. i 2023 og 0,1 mio. kr. årligt i 2024-2025 samt en mindreudgift på 0,4 mio.

kr. årligt fra 2028 og frem. Omkostningerne vedrører kontrol, vejledning og systemtilpasninger,

mens mindreudgiften vedrører sagsbehandling.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet under 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslaget vurderes ikke at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende

nye digitale teknologier og forretningsmodeller og/eller udmøntning i en erhvervsrettet digital løs-

ning. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes derfor ikke at være relevante.

Den del af lovforslaget, der vedrører korrektion af fejlindbetalinger til pensionsordninger, vurderes

at medføre et ressourcemæssigt mindreforbrug hos pensionsudbyderne, idet pensionsudbyderne i

mindre omfang end hidtil skal ansøge Skatteforvaltningen om korrektion af fejlagtige pensionsind-

betalinger. Det vil således blive lettere og hurtigere at korrigere fejlagtige pensionsindbetalinger.

Lovforslagets del om flytning af årets pensionsindbetalinger til andet pensionsinstitut og fra bort-

seelsesberettigede pensionsordninger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §

53 A vil betyde, at pensionsinstitutterne på en mere smidig måde vil kunne få kundernes pensions-

indbetalinger placeret mest hensigtsmæssigt.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets del om korrektion af fejlindbetalinger til pensionsordninger vil gøre det lettere og

hurtigere for borgerne at få korrigeret fejlagtige pensionsindbetalinger.

Lovforslagets del om en tidsbegrænset mulighed for at udtage unoterede aktier m.v. fra børneopspa-

ringer, selvpensioneringskonti og aldersopsparinger vil betyde, at de borgere, der har placeret så-

danne værdipapirer i disse ordninger, på en ukompliceret måde vil kunne bringe deres værdipapir-

depoter tilknyttet disse ordninger i overensstemmelse med Finanstilsynets puljepensionsbekendtgø-

relse, når der efter en ændring heraf ikke længere vil være muligt at have midlerne placeret i unote-

rede aktier m.v.

Lovforslagets del om flytning af årets pensionsindbetalinger til andet pensionsinstitut og fra bort-

seelsesberettigede pensionsordninger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §

53 A vil betyde, at borgerne lettere og hurtigere vil kunne få pensionsindbetalingerne placeret på de

for dem mest hensigtsmæssige pensionsordninger.

Lovforslagets del om, at der vil kunne foretages indskud til en rateopsparing i månederne frem til

det tidspunkt på kalenderåret, hvor udbetalingen af den pågældende rateopsparing påbegyndes, vil

skabe mere fleksibilitet for pensionsopsparere, der skal på pension, idet de ikke behøver at udskyde

påbegyndelsen af rateudbetalingen til året efter den sidste indbetaling på den pågældende rateopspa-

ring.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. august 2021 til den 24. september 22021 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademi-

kerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltnin-

gen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dan-

ske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Foreningen

Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, ISOBRO, Justitia, KL, Kraka,

Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Garantifond, Moderniseringssty-

relsen, Retssikkerhedssekretariatet, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja, an-

giv omfang/Hvis nej, anfør

”Ingen”)

Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Lovforslaget vurderes at med-

Lovforslaget vurderes at

føre en mindreudgift på 0,4

medføre administrative om-

mio. kr. årligt fra 2028 og frem. kostninger for Skatteforvalt-

ningen på 0,2 mio. kr. i 2022,

1,0 mio. kr. i 2023 og 0,1

mio. kr. årligt i 2024-2025

Forslaget om korrektion af fejl- Ingen.

indbetalinger til pensionsord-

ninger vurderes at medføre et

ressourcemæssigt mindrefor-

brug hos pensionsudbyderne.

Forslaget om flytning af årets

Ingen.

pensionsindbetalinger til andet

pensionsinstitut og fra bortseel-

sesberettigede pensionsordnin-

ger til pensionsordninger om-

fattet af pensionsbeskatningslo-

vens § 53 A vil betyde, at pen-

sionsinstitutterne på en mere

smidig måde vil kunne få kun-

dernes pensionsindbetalinger

placeret mest hensigtsmæssigt.

Forslaget om korrektion af fejl- Ingen.

indbetalinger til pensionsord-

ninger vil gøre det lettere og

hurtigere for borgerne at få kor-

rigeret fejlagtige pensionsind-

betalinger.

Forslaget om en tidsbegrænset

mulighed for at udtage unote-

rede aktier m.v. fra børneop-

sparinger, selvpensionerings-

konti og aldersopsparinger vil

betyde, at de borgere, der har

placeret sådanne værdipapirer i

disse ordninger, på en ukompli-

ceret måde vil kunne bringe de-

res værdipapirdepoter tilknyttet

disse ordninger i overensstem-

melse med Finanstilsynets pul-

jepensionsbekendtgørelse.

Forslaget om, at der vil kunne

foretages indskud til en rateop-

sparing i månederne frem til

det tidspunkt på kalenderåret,

hvor udbetalingen af den på-

gældende rateopsparing påbe-

gyndes, vil skabe mere fleksibi-

litet for pensionsopsparere, der

skal på pension.

Ingen.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

Klima- og miljømæssige kon-

sekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret ophører adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i et pengeinstitut

med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde

sted. Der kan således ikke foretages indskud til rateopsparingen i det kalenderår, hvor udbetalingen

af den pågældende rateopsparing påbegyndes. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk.

1, nr. 1, 3. pkt.

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens

§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.,

således at adgangen til

at foretage indskud til en rateopsparing først ophører, når første rateudbetaling finder sted.

Det betyder, at der vil kunne foretages indskud til en rateopsparing i det år, hvor udbetalingen påbe-

gyndes, nemlig i tiden fra kalenderårets begyndelse og frem til første rateudbetaling. Det bemærkes,

at sidste indbetaling efter den foreslåede regel vil kunne ske til og med den dag, hvor første rateud-

betaling sker.

Den foreslåede ændring vil skabe mere fleksibilitet for pensionsopsparere, der skal på pension, idet

de ikke behøver at udskyde påbegyndelsen af rateudbetalingen til året efter den sidste indbetaling på

den pågældende rateopsparing. Ophævelsen vil samtidig skabe mere ens vilkår mellem pengeinsti-

tutter og pensionsselskaber, da det efter gældende ret er muligt at foretage indbetaling til en ratefor-

sikring i det kalenderår, hvor udbetalingen af den pågældende rateforsikring påbegyndes.

Efter gældende ret beregnes den første årsrate på baggrund af værdien af rateopsparingen primo det

kalenderår, hvor rateopsparingen påbegyndes udbetalt, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2.

Den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., ændrer ikke

herpå, selv om værdien af rateopsparingen på udbetalingstidspunktet måtte være blevet større på

grund af ratepensionsindbetalinger i begyndelsen af det kalenderår, hvori rateopsparingen påbegyn-

des udbetalt.

Til nr. 2

Efter Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 2269 af 29. december 2020 om visse skattebegunstigede

opsparingsformer i pengeinstitutter (herefter puljepensionsbekendtgørelsen) er det under visse vil-

kår muligt at placere rate-, kapital- og aldersopsparingsmidler i unoterede aktier m.v.

Puljepensionsbekendtgørelsen gælder ikke for pensionsordninger i pengeinstitutter med hjemsted i

et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i hjemlandet har tilladelse til at drive pengeinsti-

tutvirksomhed, og som af Skatteforvaltningen er godkendt til at udbyde skattebegunstigede pensi-

onsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Der er i stedet fastsat placeringsregler for sådanne udenlandske pensionsordninger i pensionsbeskat-

ningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-8. og 11. pkt., vedrørende kapitalopsparinger. Placeringsreglerne i

pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-8. og 11. pkt., gælder også godkendte udenlandske

rateopsparinger. Af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., følger således, at med

hensyn til midlernes anbringelse finder reglerne i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-8.

og 11. pkt., tilsvarende anvendelse.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås indsat et nyt 11. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1,

hvormed der foreslås indført et forbud mod placering af unoterede andele i alternative investerings-

fonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har

indgået en aftale med på det finansielle område, i godkendte udenlandske aldersopsparinger.

Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2,

2. pkt., til pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 11. pkt., ændres til en henvisning til § 12,

stk. 1, nr. 1, 12. pkt.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 3

Ved udbetaling af en rateopsparing i et pengeinstitut vælger kontohaveren efter gældende ret ét af to

mulige udbetalingsforløb, før rateudbetalingerne begynder, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A,

stk. 2.

Kontohaveren kan således vælge et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et be-

løb svarende til rateopsparingens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori

der endnu ikke er foretaget udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1, eller et

udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele ud-

betalingsperioden eller ved en forlængelse af udbetalingsperioden eller ændret udbetalingsforløb

den resterende udbetalingsperiode vil give lige store årlige rater, jf. pensionsbeskatningslovens § 11

A, stk. 2, nr. 2. Opgørelsen efter § 11 A, stk. 2, nr. 2, foretages ved hvert kalenderårs begyndelse og

beregnes som en annuitet på grundlag af rateopsparingens værdi på dette tidspunkt, jf. § 11 A, stk.

Hvis kontohaveren alene ønsker en del af rateopsparingen påbegyndt udbetalt, vil denne del af rate-

opsparingen efter pensionsbeskatningslovens § 41 uden afgiftsmæssige konsekvenser kunne overfø-

res til en nyoprettet rateopsparing, som så påbegyndes udbetalt efter de nævnte rateberegningsreg-

ler. En deloverførsel efter § 41 er dog som hovedregel betinget af, at den oprindelige rateopsparing

ikke er oprettet før 1983.

En del af en rateopsparing oprettet før 1983 kan dog godt påbegyndes udbetalt uden foregående del-

overførsel, idet der godt kan ske ændringer inden for rateopsparingen. Der henvises til pkt. 2.3.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Beregningen af den årlige rateudbetaling af en sådan delvis udbetaling af rateopsparingen sker efter

gældende praksis på baggrund af værdien ved kalenderårets begyndelse af den del af rateopsparin-

gen, der er under udbetaling.

Det foreslås efter stk. 3 at indsætte et nyt stykke i pensionsbeskatningsloven § 11 A,

stk. 4,

hvormed

det tydeliggøres, at såfremt rateopsparingen er opdelt, beregnes den årlige rateudbetaling af hver

enkelt andel af opsparingen af denne andels værdi ved kalenderårets begyndelse.

Det betyder, at den årlige rateudbetaling af en delvis udbetaling af en rateopsparing, hvor rateopspa-

ringen er opdelt, foretages på baggrund af værdien ved kalenderårets begyndelse af den del af rate-

opsparingen, der er under udbetaling. Når der ved kalenderårets slutning skal beregnes nye rater for

det kommende kalenderår, vil der tilsvarende blive taget udgangspunkt i værdien ved det nye kalen-

derårs begyndelse af den del af rateopsparingen, der er under udbetaling.

Til nr. 4

Midler i aldersopsparinger i pensionsinstitutter med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end

Danmark, som af Skatteforvaltningen i henhold til pensionsbeskatningslovens § 15 C er godkendt

til at udbyde aldersopsparing, kan ikke investeres i unoterede kapitalandele og i unoterede andele i

alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v., eller af en forvalter med tilladelse, jf. § 11 i lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 9. pkt.

Tilsvarende gælder for unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en regi-

streret forvalter af alternative investeringsfonde fra et andet land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller af en forvalter fra

et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på

det finansielle område, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direk-

tiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde. Det følger af pensi-

onsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 10. pkt.

Dette forbud svarer til det forbud, som fremgår af § 24 i bekendtgørelse nr. 2269 af 29. december

2020 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (herefter puljepensionsbe-

kendtgørelsen), som gælder for aldersopsparinger i danske pengeinstitutter. Baggrunden for forbud-

det er, at adgangen til placering af de nævnte kapitalandele m.v. i aldersopsparing ellers vil kunne

udnyttes til skattetænkning, hvis der er tale om, at aldersopsparingsdepotet direkte eller indirekte

indeholder kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor

selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde.

Da puljepensionsbekendtgørelsens § 24 efter sin ordlyd ikke omfatter unoterede andele i alternative

investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter i et land uden for Den Europæiske Union, medmin-

dre der er tale om en registreret forvalter af alternative investeringsfonde fra et land, som Unionen

har indgået aftale med på det finansielle område, eller en forvalter fra et andet land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når

forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni

2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, vil Finanstilsynet præcisere puljepensionsbe-

kendtgørelsens § 24, således at det tydeligt vil fremgå af bestemmelsen, at forbuddet også gælder

disse unoterede andele, som forvaltes af en forvalter i et land uden for Den Europæiske Union.

Det foreslås tilsvarende at præcisere forbuddet mod placering af unoterede kapitalandele m.v. i god-

kendte udenlandske aldersopsparinger i pensionsbeskatningsloven, således at det tydeligt vil

fremgå, at forbuddet også gælder disse unoterede andele, som forvaltes af en forvalter i et land uden

for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Den foreslåede præcisering svarer til den af Finanstilsynet planlagte præcisering af puljepensionsbe-

kendtgørelsens § 24. Det foreslås således at indsætte et nyt

11. pkt.

i pensionsbeskatningslovens § 12,

stk. 1, nr. 1, hvorefter forbuddet mod placering af unoterede kapitalandele m.v., tilsvarende skal gælde

unoterede andele i alternative investeringsfonde

med registreret hjemsted i et land uden for Den Eu-

ropæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område.

Det betyder, at forbuddet for så vidt angår udenlandske aldersopsparinger godkendt efter pensions-

beskatningslovens § 15 C vil komme til at gælde for alle unoterede andele i alternative investerings-

fonde, som forvaltes af en forvalter i Danmark, i et andet land i Den Europæiske Union end Dan-

mark samt lande uden for Den Europæiske Union, svarende til det forbud, der vil gælde for danske

aldersopsparinger, når puljepensionsbekendtgørelsens § 24 ændres.

Den foreslåede udvidelse af forbuddet i pensionsbeskatningslovens § 12

vil gælde fra og med den 1.

januar 2022, jf. lovforslagets § 5, stk. 1 og 5, svarende til ikrafttrædelsen af forbuddet i puljebe-

kendtgørelsen for så vidt angår danske aldersopsparinger.

Til nr. 5

Beløb, der er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopspa-

ring, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, kan senest 30 dage efter ind-

betalingen helt eller delvis tilbagebetales til indbetaleren. Det tilbagebetalte beløb betragtes hverken

som en indbetaling eller en afgiftspligtig udbetaling. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22

Til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum kan der højst indbetales et beløb

på 5.500 kr. (2022-niveau). Fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsop-

spareren når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, kan der dog indbetales et beløb

på 54.200 kr. (2022-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Bidrag og præmier til aldersforsikring og supplerende engangssum har skattemæssig virkning på

forfaldstidspunktet, i det omfang de indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Det

følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 7. pkt. Forfaldne bidrag eller præmier, der bliver

betalt senere end den 1. april, har skattemæssig virkning på indbetalingstidspunktet. Det følger af

pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 8. pkt.

Indbetales et bidrag eller en præmie til aldersforsikring og supplerende engangssum, som hidrører

fra en tilbagebetaling efter pensionsbeskatningslovens § 22 E, inden fristen for tilbagebetalingen

efter § 22 E, har indbetalingen skattemæssig virkning på tidspunktet for indbetalingen på den pensi-

onsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra.

I det omfang, det tilbagebetalte beløb efterfølgende indbetales til en aldersforsikring eller supple-

rende engangssum til dækning af en præmie eller et bidrag, der er forfaldent til betaling før nytår,

vil indbetalingen imidlertid ikke have skattemæssig virkning på tidspunktet for indbetalingen på

den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrører fra, men på forfaldstidspunktet for den præmie

eller bidrag, der er forfaldent til betaling før nytår, hvis indbetalingen sker senest den 1. april i året

efter det kalenderår, hvor præmien m.v. er forfaldet. I sådanne tilfælde vil der altså være en frist til

at foretage indbetaling senest den 1. april, og altså ikke kun til senest 30 dage efter den oprindelige

indbetaling. Undtagelsen fremgår af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1., 10. pkt., i form af en

henvisning til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1., 8. pkt., som imidlertid burde være en henvis-

ning til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1., 7. pkt.,

Det foreslås derfor, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 8. pkt., i pensionsbe-

skatningslovens

§ 16, stk. 1, 10. pkt.,

ændres til en henvisning til § 16, stk. 1, 7. pkt.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 6

For en forudlønnet lønmodtager forfalder løn og eventuelt pensionsbidrag heraf for en given måned

normalt til betaling ultimo måneden før. Det gælder også ved årsskifte, således at løn og eventuelt

pensionsbidrag heraf for januar normalt forfalder til betaling i december måned.

Efter pensionsbeskatningslovens § 19 er der bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiveradmini-

strerede pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner. Indbetalingen fragår ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor der indbetales til pensionsordningen. Det

følger af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt. Bortseelsesretten gælder også de i kalender-

året forfaldne bidrag og præmier, der indbetales senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår.

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.

Bidrag eller præmier til forudlønnede arbejdstageres pensionsordninger, der er forfaldne til betaling

i løbet af måneden, men som vedrører den følgende måned, anses for forfaldne i sidstnævnte må-

ned. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 5. pkt., hvorefter bidrag eller præmier til

forudlønnede arbejdstageres pensionsordninger, der er forfaldne til betaling i løbet af måneden, men

som vedrører den følgende måned, ved anvendelsen af 3. pkt. anses for forfaldne i sidstnævnte må-

ned.

Sigtet med pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 5. pkt. er at slå fast, at arbejdsgiverbidrag og -

præmier til forudlønnede arbejdstageres pensionsordninger, der sammen med lønnen for januar må-

ned forfalder til betaling for arbejdsgiveren ultimo december, er bortseelsesberettigede for arbejds-

tageren i januar, således at periodiseringen af lønnen og pensionsbidraget eller -præmien følges ad,

uanset om arbejdsgiverens indbetaling sker sammen med december-lønnen eller med forsinkelse

senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Som pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 5.

pkt., er formuleret, fremgår dette imidlertid ikke klart, idet der alene henvises til § 19, stk. 1, 3. pkt.,

der handler om indbetalinger, der sker senere end forfaldstidspunktet og senest den 1. april i det ef-

terfølgende kalenderår.

Det foreslås derfor at præcisere pensionsbeskatningslovens

§ 19, stk. 1, 5. pkt.,

hvorefter indbetalin-

ger til forudlønnede arbejdstageres pensionsordninger, der er forfaldne til betaling i løbet af måne-

den, men som vedrører den følgende måned, ved anvendelsen af § 19, stk. 1, 1. pkt., anses for bort-

seelsesberettigede og ved anvendelsen af § 19, stk. 1, 3. pkt., for forfaldne i den sidstnævnte måned.

Dermed vil det klart komme til at fremgå af reglen, at periodiseringen af lønnen og pensionsbidra-

get eller -præmien for forudlønnede følges ad, uanset om arbejdsgiverens indbetaling sker sammen

med december-lønnen eller med forsinkelse senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Fore-

tages indbetalingen efter den 1. april, vil der være bortseelsesret på indbetalingstidspunktet.

Til nr. 7

Personer i aldersgruppen 18-56 år kunne oprette i alt 6 indekskontrakter i perioden 1. april 1957 -

24. november 1971. En indeksordning består af et antal indekskontrakter, der er knyttet til en pensi-

onsforsikring eller til en opsparingskonto i et pengeinstitut. Staten yder et indekstillæg til udbetalin-

gerne fra ordningen. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er ef-

ter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 9. pkt., begrænset på samme måde som fradragsretten

for egne indbetalinger, jf. § 18, stk. 1, 8. pkt., hvorefter fradrag for indbetalinger til indeksordning

højst kan omfatte 6 kontrakter for hver person.

Henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 9. pkt., til § 18, stk. 1, 8. pkt., blev ved en

fejl ikke ændret til § 18, stk. 1, 9. pkt., i lov nr. 317 af 5. maj 2004, hvor der i denne lovs § 1, nr. 8,

blev indsat et nyt punktum i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Ved § 2 i lov nr. 2197 af 29. december 2020 blev der indsat tre nye punktummer i pensionsbeskat-

ningslovens § 18, stk. 1, og som følge heraf og af den manglende konsekvensændring i lov nr. 317

af 5. maj 2004 skulle henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 8. pkt., i pensionsbe-

skatningslovens § 19, stk. 1, 9. pkt., være ændret til en henvisning til pensionsbeskatningslovens §

18, stk. 1, 12. pkt. Ved en fejl blev der i stedet foreslået at ændre pensionsbeskatningslovens § 19,

stk. 1, 8. pkt., som imidlertid ikke omhandler indekskontrakter og heller ikke indeholder nogen hen-

visning til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1. Der henvises således fortsat til pensionsbeskat-

ningslovens § 18, stk. 1, 8. pkt., i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 9. pkt.

Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 8. pkt., i

pensionsbeskatningslovens

§ 19, stk. 1, 9. pkt.,

ændres til en henvisning til § 18, stk. 1, 12. pkt.

Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 8

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 1. pkt., kan beløb, der i løbet af kalenderåret er ind-

betalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning senest den 19. januar i det følgende kalen-

derår, helt eller delvist overføres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning i samme

pensionsinstitut for samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Desuden

vil overførslen betyde, at der ikke er bortseelsesret m.v. for indbetalingen til den afgivende pensi-

onsordning.

Efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, er der bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiver-

administrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner. Indbetalingerne fra-

går ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på tidspunkt, hvor der indbetales til pensionsord-

ningen. Med lov nr. 2197 af 29. december 2020 blev pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, juste-

ret, så bortseelsesretten også gælder de i kalenderåret forfaldne bidrag og præmier, der indbetales

senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår.

Som pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 1. pkt., er formuleret, kan beløb, der er forfaldne,

men ikke indbetalte i kalenderåret, ikke overføres, heller ikke selv om de er indbetalt senest den 19.

januar i det følgende kalenderår og derfor vil være bortseelsesberettigede i kalenderåret, jf. pensi-

onsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås at nyaffatte pensionsbeskatningslovens

§ 22 D, stk. 1, 1. pkt.,

hvorefter beløb, der med

virkning for kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende

udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende en-

gangssum, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvis kan overføres til en anden

arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing,

aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum for samme person, uden at dette be-

tragtes som en afgiftspligtig udbetaling fra den afgivende pensionsordning og med den virkning, at

indbetalingen til den afgivende pensionsordning ikke anses som en indbetaling.

I forhold til den gældende formulering af § 22 D, stk. 1, 1. pkt., vil det for det første betyde, at det

ikke længere kun vil være muligt at foretage overførsel til en arbejdsgiveradministreret pensions-

ordning hos samme pensionsudbyder. Således vil en flytning af en pensionsindbetaling til en ar-

bejdsgiveradministreret pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 22 D også kunne ske til

en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i et andet pensionsinstitut. Det vil gøre flyttemulighe-

derne mere fleksible. Der vil fortsat kun kunne ske overførsel til en pensionsordning for samme per-

son.

Det bemærkes, at det ikke er en betingelse, at den pensionsordning, der sker overførsel til, eksiste-

rede på tidspunktet for den oprindelige pensionsindbetaling. Den pensionsordning, der sker overfør-

sel til, kan således godt oprettes i forbindelse med overførslen, idet den i givet fald skattemæssigt

anses for oprettet på tidspunktet for den oprindelige pensionsindbetaling.

Efter gældende ret kan pensionsinstituttet vælge at overføre det indbetalte beløb med eller uden af-

kast og omkostninger m.v. af beløbet fra indbetalingstidspunktet til overførselstidspunktet. Det vil

også gælde ved overførsel til et andet pensionsinstitut. Der vil således godt kunne overføres et større

beløb, end hvad der er indbetalt, hvilket vil være aktuelt, hvis der er optjent positivt pensionsafkast

af indbetalingen frem til overførslen. Der vil omvendt ikke være noget til hinder for, at afkastet bi-

beholdes på den afgivende pensionsordning. Det bemærkes, at såfremt afkastet overføres, vil det

skulle medregnes i grundlaget for beregning af pensionsafkastskat i det modtagende pensionsinsti-

tut. Hvis det ikke overføres, vil det skulle medregnes i grundlaget for beregning af pensionsafkast-

skat i det afgivende pensionsinstitut.

Hvis der omvendt har været afholdt omkostninger, eller der har været negativt afkast af pensions-

indbetalingen frem til tilbagebetalingen, vil det kunne være aktuelt at overføre et mindre beløb end

den oprindelige indbetaling som en konsekvens af de afholdte omkostninger eller det negative af-

kast, der kan henføres til pensionsindbetalingen. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er no-

get skattemæssigt til hinder for at overføre den fulde fejlagtige indbetaling uanset afholdte omkost-

ninger eller negativt investeringsafkast af indbetalingen. Det bemærkes, at såfremt det negative af-

kast overføres, vil det skulle medregnes i grundlaget for beregning af pensionsafkastskat i det mod-

tagende pensionsinstitut. Hvis det ikke overføres, vil det skulle medregnes i grundlaget for bereg-

ning af pensionsafkastskat i det afgivende pensionsinstitut.

Ved overførsel til et andet pensionsinstitut vil overførslen skulle ske inklusive indeholdt arbejds-

markedsbidrag, idet det er arbejdsgiverens indbetaling

–

som på indbetalingstidspunktet indeholder

endnu ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag

–

der overføres. Det betyder, at allerede indeholdt og

indbetalt arbejdsmarkedsbidrag trækkes tilbage og som en del af den

”egentlige” pensionsindbeta-

ling overføres til det modtagende pensionsinstitut. Uanset om indbetalingen overføres med eller

uden afkast m.v., vil det være det oprindeligt indeholdte arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen, der

overføres til det modtagende pensionsinstitut.

Det modtagende pensionsinstitut vil herefter skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag af indbetalin-

gen, som om indbetalingen var sket direkte fra arbejdsgiveren, det vil sige af det beløb, der blev

indbetalt til det afgivende pensionsinstitut. Det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag vil svare til det ar-

bejdsmarkedsbidrag, som det afgivende pensionsinstitut overfører til det modtagende pensionsinsti-

tut.

Eksempel 1

En arbejdsgiver indbetaler 10.000 kr. på en ansats bortseelsesberettigede pensionsordning. Pensi-

onsinstituttet indeholder arbejdsmarkedsbidrag på 800 kr., og der indsættes 9.200 kr. på den ansat-

tes pensionsordning. Indbetalingen overføres sidenhen til et andet pensionsinstitut efter pensionsbe-

skatningslovens § 22 D, men de 9.200 kr. er på grund af et negativt afkast faldet til 8.000 kr. Ved

overførsel til et andet pensionsinstitut inklusive afkast vil der blive overført 8.800 kr., nemlig de re-

sterende 8.000 kr. plus det oprindeligt indeholdte arbejdsmarkedsbidrag på 800 kr., da den oprinde-

lige indbetaling udgjorde 10.000 kr., selv om der sidenhen på grund af det negative afkast kun bli-

ver overført 8.800 kr.

Eksempel 2

En arbejdsgiver indbetaler 10.000 kr. på en ansats bortseelsesberettigede pensionsordning. Pensi-

onsinstituttet indeholder arbejdsmarkedsbidrag på 800 kr., og der indsættes 9.200 kr. på den ansat-

tes pensionsordning. Indbetalingen overføres sidenhen til et andet pensionsinstitut efter pensionsbe-

skatningslovens § 22 D, men de 9.200 kr. er på grund af et positivt afkast steget til 11.200 kr. Ved

overførsel til et andet pensionsinstitut inklusive afkast vil der blive overført 12.000 kr., nemlig de

resterende 11.200 kr. plus det oprindeligt indeholdte arbejdsmarkedsbidrag på 800 kr., da den oprin-

delige indbetaling var 10.000 kr., selv om der sidenhen på grund af det positive afkast bliver over-

ført 12.000 kr.

Det bemærkes, at såfremt det indbetalte beløb overføres uden afkast, vil der i begge eksempler

skulle overføres 10.000 kr. Allerede indeholdt og indbetalt arbejdsmarkedsbidrag trækkes tilbage af

det afgivende pensionsinstitut og overføres som en del af den

”egentlige” pensionsindbetaling

til det

modtagende pensionsinstitut, som indeholder 800 kr. i arbejdsmarkedsbidrag af den oprindelige

indbetaling.

Det bemærkes, at det med lovforslagets § 1, nr. 12, bl.a. foreslås, at det afgivende institut skal give

besked til det modtagende pensionsinstitut om de oprindeligt foretagne indbetalingers størrelse og

om tidspunktet for fradrags- eller bortseelsesretten m.v. for disse indbetalinger. Det vil sætte det

modtagende pensionsinstitut i stand til at indeholde korrekt arbejdsmarkedsbidrag. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12.

I forhold til den gældende formulering af § 22 D, stk. 1, 1. pkt., vil den foreslåede ændring for det

andet betyde, at det tydeligt vil komme til at fremgå af bestemmelsen, at der ikke er bortseelsesret

m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning, når der sker overførsel efter § 22 D, stk.

1. Denne del af den foreslåede ændring har ingen materiel betydning.

I forhold til den gældende formulering af § 22 D, stk. 1, 1. pkt., vil den foreslåede ændring for det

tredje betyde, at ikke kun beløb, der er indbetalt i kalenderåret, jf. den gældende formulering af § 22

D, stk. 1, 1. pkt., men også indbetalinger på ordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser, der

er forfaldne, men ikke indbetalte i kalenderåret, vil kunne overføres senest den 19. januar i det efter-

følgende kalenderår. Da overførsel efter § 22 D senest skal ske den 19. januar, vil en overførsel af

sådanne forfaldne beløb, der ikke er indbetalt i kalenderåret, forudsætte, at indbetaling til den afgi-

vende ordning sker senest den 19. januar i det efterfølgende kalenderår.

Til nr. 9

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 1. pkt., kan beløb, der i løbet af kalenderåret er ind-

betalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, senest den 19. januar i det følgende kalen-

derår helt eller delvist overføres til en anden arbejdsgiveradministreret pensionsordning i samme

pensionsinstitut for samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom

der ikke er bortseelsesret m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning. For en nærmere

beskrivelse af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 1. pkt., henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 8.

Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i en overførsel omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til den af-

givende pensionsordning og med det beløb eller den del af beløbet, som blev indbetalt på den afgi-

vende pensionsordning, opgjort uden afkast m.v. af indbetalingen. Det følger af pensionsbeskat-

ningslovens § 22 D, stk. 1, 2. pkt. Virkningen af overførslen er således, at pensionsopspareren i

store træk bliver stillet som om, at pensionsindbetalingen allerede i første omgang var blevet indbe-

talt på den ordning, der sker overførsel til.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 1. pkt., nyaffattet,

bl.a. med den effekt, at ikke kun beløb, der er indbetalt i kalenderåret, jf. den gældende formulering

af § 22 D, stk. 1, 1. pkt., men også beløb, der er forfaldne, men ikke indbetalte i kalenderåret, kan

overføres senest den 19. januar i det efterfølgende kalenderår.

Det foreslås i forlængelse heraf at

indsætte ”bortseelsesretten m.v. for” i

pensionsbeskatningslovens

§ 22 D, stk. 1, 2. pkt.,

således at indbetalingen på den modtagende pensionsordning vil skulle anses

for sket på tidspunktet for bortseelsesretten m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsord-

ning.

Det betyder dels, at beløb, der indbetales som led i en overførsel efter § 22 D, stk. 1, og som hidrø-

rer fra indbetalinger, der er sket i kalenderåret, vil have skattemæssig virkning på indbetalingstids-

punktet for den oprindelige pensionsindbetaling, jf. gældende ret. Dels betyder det, at også beløb,

der efter kalenderåret indbetales som led i en § 22 D-overførsel, og som hidrører fra i kalenderåret

forfaldne bortseelsesberettigede indbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger og

rateforsikringer, eller ikke bortseelsesberettigede indbetalinger på aldersforsikringer og supplerende

engangssummer i forsikringsselskaber og pensionskasser, der først indbetales efter kalenderåret,

men senest den 19. januar i det følgende kalenderår, vil have skattemæssig virkning på forfaldstids-

punktet for den oprindelige pensionsindbetaling, dvs. i kalenderåret.

Nr. 10

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, 1. pkt., kan beløb, der i løbet af kalenderåret er ind-

betalt til en privat pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing, se-

nest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist overføres til en anden privat pensions-

ordning med løbende udbetalinger, ratepension eller aldersopsparing i samme pensionsinstitut for

samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Desuden vil overførslen be-

tyde, at der ikke er fradragsret m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning.

Efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, er der fradragsret for indbetalinger til private pensi-

onsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner. For så vidt angår præmier og bidrag til

privattegnede pensionsordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser, fradrages forfaldne bi-

drag eller præmier, der bliver betalt senest den 1. april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor

præmien eller bidraget er forfaldet, på forfaldstidspunktet. Det følger af pensionsbeskatningslovens

§ 18, stk. 1, 3. pkt.

Som pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, 1. pkt., er formuleret, kan beløb, der er forfaldne,

men ikke indbetalte i kalenderåret, ikke overføres, heller ikke selv om de er indbetalt senest den 19.

januar i det efterfølgende kalenderår og derfor vil være fradragsberettigede i kalenderåret, jf. pensi-

onsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås at nyaffatte pensionsbeskatningslovens

§ 22 D, stk. 2, 1. pkt.,

hvorefter beløb, der med

virkning for kalenderåret er indbetalt til en privat pensionsordning med løbende udbetalinger, rate-

forsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, senest

den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist kan overføres til en anden privat pensions-

ordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing

eller supplerende engangssum for samme person, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbe-

taling fra den afgivende pensionsordning og med den virkning, at indbetalingen til den afgivende

pensionsordning ikke anses som en indbetaling.

I forhold til den gældende formulering af § 22 D, stk. 2, 1. pkt., vil det for det første betyde, at det

ikke længere kun vil være muligt at foretage overførsel til en privat pensionsordning hos samme

pensionsudbyder. Således vil en flytning af en pensionsindbetaling til en privat pensionsordning ef-

ter pensionsbeskatningslovens § 22 D også kunne ske til en privat pensionsordning i et andet pensi-

onsinstitut. Det vil gøre flyttemulighederne mere fleksible. Der vil fortsat kun kunne ske overførsel

til en pensionsordning for samme person.

Det bemærkes, at det ikke er en betingelse, at den pensionsordning, der sker overførsel til, eksiste-

rede på tidspunktet for den oprindelige pensionsindbetaling. Den pensionsordning, der sker overfør-

sel til, kan således godt oprettes i forbindelse med overførslen, idet den i givet fald anses for opret-

tet på tidspunktet for den oprindelige pensionsindbetaling.

Efter gældende ret kan pensionsinstituttet vælge at overføre det indbetalte beløb med eller uden af-

kast og omkostninger m.v. af beløbet fra indbetalingstidspunktet til overførselstidspunktet. Det vil

også gælde ved overførsel til et andet pensionsinstitut. Der henvises til bemærkningerne til den til-

svarende ændring af pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

I forhold til den gældende formulering af § 22 D, stk. 2, 1. pkt., vil den foreslåede ændring for det

andet betyde, at det tydeligt vil komme til at fremgå af bestemmelsen, at der ikke er fradragsret m.v.

for indbetalingen til den afgivende pensionsordning, når der sker overførsel efter § 22 D, stk. 2.

Denne del af den foreslåede ændring har ingen materiel betydning.

I forhold til den gældende formulering af § 22 D, stk. 2, 1. pkt., vil den foreslåede ændring for det

tredje betyde, at ikke kun beløb, der er indbetalt i kalenderåret, jf. den gældende formulering af § 22

D, stk. 2, 1. pkt., men også indbetalinger på ordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser, der

er forfaldne, men ikke indbetalte i kalenderåret, kan overføres senest den 19. januar i det efterføl-

gende kalenderår. Da overførsel efter § 22 D senest skal ske den 19. januar, vil en overførsel af så-

danne forfaldne beløb, der ikke er indbetalt i kalenderåret, forudsætte, at indbetaling til den afgi-

vende ordning sker senest den 19. januar i det efterfølgende kalenderår.

Nr. 11

Efter pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, 1. pkt., kan beløb, der i løbet af kalenderåret er ind-

betalt til en privat pensionsordning, senest den 19. januar i det følgende kalenderår helt eller delvist

overføres til en anden privat pensionsordning i samme pensionsinstitut for samme person, uden at

dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, ligesom der ikke er fradragsret m.v. for indbetalin-

gen til den afgivende pensionsordning. For en nærmere beskrivelse af pensionsbeskatningslovens §

22 D, stk. 2, 1. pkt., henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Den indbetaling på den modtagende pensionsordning, der sker som led i en overførsel omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til den af-

givende pensionsordning og med det beløb eller den del af beløbet, som blev indbetalt på den afgi-

vende pensionsordning, opgjort uden afkast m.v. af indbetalingen. Det følger af pensionsbeskat-

ningslovens § 22 D, stk. 2, 2. pkt. Virkningen af overførslen er således, at pensionsopspareren i

store træk bliver stillet som om, at pensionsindbetalingen allerede i første omgang var blevet indbe-

talt på den ordning, der sker overførsel til.

Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 2, 1. pkt., nyaffattet,

bl.a. med den effekt, at ikke kun beløb, der er indbetalt i kalenderåret, jf. den gældende formulering

af § 22 D, stk. 2, 1. pkt., men også beløb, der er forfaldne, men ikke indbetalte i kalenderåret, kan

overføres senest den 19. januar i det efterfølgende kalenderår.

Det foreslås i forlængelse heraf at

indsætte ”fradragsretten m.v. for” i

pensionsbeskatningslovens

22 D, stk. 2, 2. pkt.,

således at indbetalingen på den modtagende pensionsordning vil skulle anses

for sket på tidspunktet for fradragsretten m.v. for indbetalingen til den afgivende pensionsordning.

Det betyder dels, at beløb, der indbetales som led i en overførsel efter § 22 D, stk. 2, og som hidrø-

rer fra indbetalinger, der er sket i kalenderåret, vil have skattemæssig virkning på indbetalingstids-

punktet for den oprindelige pensionsindbetaling, jf. gældende ret. Dels betyder det, at også beløb,

der efter kalenderåret indbetales som led i en § 22 D-overførsel, og som hidrører fra i kalenderåret

forfaldne fradragsberettigede indbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger og rate-

forsikringer og ikke fradragsberettigede indbetalinger på aldersforsikringer og supplerende en-

gangssummer i forsikringsselskaber og pensionskasser, der først indbetales efter kalenderåret, men

senest den 19. januar i det følgende kalenderår, vil have skattemæssig virkning på forfaldstidspunk-

tet for den oprindelige pensionsindbetaling, dvs. i kalenderåret.

Til nr. 12