SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v.)

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 305
Offentligt

UDKAST

Skatteministeriet

J.nr. 2021 - 1530

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af sømandsbeskatningsloven

(Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v.)

§1

I sømandsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 131 af 7. februar

2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.,

udgår », og som udelukkende anvendes til er-

hvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærg-

ningsfartøj eller som kabellægningsfartøj«.

§ 2, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,

udgår »som udelukkende anvendes til erhvervs-

mæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj

eller som kabellægningsfartøj, og«.

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Personer, der uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde

om bord på danske eller udenlandske skibe, som udelukkende anvendes til

erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, som bugser- og bjærg-

ningsfartøj eller som kabellægningsfartøj, kan ved opgørelsen af den skat-

tepligtige indkomst fradrage et beløb på 56.900 kr., jf. dog § 3 a.«

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »EU-medlemsstater« til: »EU- eller EØS-

medlemsstater«.

§ 3, stk. 6,

indsættes efter »EU- eller EØS-medlemsstat«: », og at fartøjet

sejler under et flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat«.

Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v.)

UDKAST

»§ 3 a.

Ved arbejde om bord på et dansk eller udenlandsk skib, som sejler i

regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater,

finder § 3 kun anvendelse på personer, der er skattepligtige efter kildeskat-

telovens § 1 eller § 2, stk. 2, og som er statsborgere i en EU- eller EØS-

medlemsstat eller i Schweiz. Med personer, som er statsborgere i en EU-

medlemsstat, sidestilles personer, der er statsborgere i Det Forenede Kon-

gerige, og som er omfattet af afsnit II, kapitel 2, i Aftale om Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske

Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2019/C 384 I/01).«

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

§ 5, stk. 2,

indsættes efter »og som«: » udeluk-

kende«.

§ 5, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Stk. 1 og 2 og § 3 gælder også ved arbejde om bord på et special-

fartøj, når fartøjet er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og ude-

lukkende udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens

§ 6 eller § 8 a, nr. 1 eller 2 eller nr. 3, 1. pkt., hvor betingelsen i 2. pkt. ikke

finder tilsvarende anvendelse, eller nr. 4-6.«

§ 7

affattes således:

»§ 7.

Ved arbejde om bord på et skib, som sejler i regelmæssig passagersej-

lads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, finder § 5 kun anven-

delse på personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2,

stk. 2, og som er statsborgere i en EU- eller EØS-medlemsstat eller i

Schweiz. Med personer, som er statsborgere i en EU-medlemsstat, sidestil-

les personer, der er statsborgere i Det Forenede Kongerige, og som er om-

fattet af afsnit II, kapitel 2, i Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritan-

nien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske

Atomenergifællesskab (2019/C 384 I/01).

Stk. 2.

Ved anvendelsen af stk. 1 er det en betingelse, at skibet er registreret

med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat og sejler under et flag fra en

EU- eller EØS-medlemsstat.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-5, 7 og 8, har virkning fra og med indkomståret 2022.

Stk. 3.

§ 1, nr. 6, har virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes den 1.

januar 2022 eller senere.

Stk. 4.

§ 1, nr. 9, har virkning fra og med den 1. januar 2021.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v.)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Tilpasning af krav om statsborgerskab i sømandsbeskatningsloven for

visse personer, der er statsborgere i Det Forenede Kongerige

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v.)

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget indeholder for det første en række mindre justeringer af sø-

mandsfradragsordningen, som har til formål at sikre, at ordningen kan stats-

støttegodkendes af Europa-Kommissionen på ny og videreføres i overens-

stemmelse med EU-retten,

herunder EU’s retningslinjer for statsstøtte til sø-

transportsektoren (Meddelelse C(2004) 43 fra Kommissionen).

For det andet indeholder lovforslaget en tilpasning af kravet om statsborger-

skab i en EU- eller EØS-medlemsstat i sømandsbeskatningsloven, således

at personer, der er statsborgere i Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland (»Det Forenede Kongerige«), og som er omfattet af Aftale om

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den

Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Udtrædel-

sesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige«) (2019/C 384 I/01),

sidestilles med personer, der er statsborgere i en EU-medlemsstat. Endvi-

dere præciseres det, at personer, der er statsborgere i Schweiz, også opfylder

sømandsbeskatningslovens krav til statsborgerskab.

Endelig indeholder lovforslaget nogle tekniske justeringer af sømandsbe-

skatningsloven, som skal medvirke til, at reglerne bliver mere gennemsku-

elige. De tekniske justeringer medfører ingen materielle ændringer.

2. Lovforslagets baggrund

Den danske sømandsfradragsordning har karakter af statsstøtte til søfarts-

sektoren. Ved statsstøtte forstås støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler

under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje

konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse pro-

duktioner, i det omfang støtten påvirker samhandelen mellem EU-medlems-

staterne.

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (»TEUF«) artikel

107 indeholder et generelt forbud mod statsstøtte. Der findes uagtet en

række tilfælde, hvor statsstøtte kan ydes i overensstemmelse med reglerne

for det indre marked. På søfartsområdet kræver det, at støtten i medfør af

TEUF artikel 108, stk. 3, er anmeldt til og godkendt af Kommissionen inden

for rammerne af EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren.

Det følger af EU-Domstolens praksis, jf. bl.a. sag C-67/09 P, Nuova Agri-

cast og Cofra mod Kommissionen, at godkendelsesperioder for statsstøtte-

ordninger, som udgør en undtagelse til det generelle princip om statsstøttes

uforenelighed med det indre marked, bør være tidsbestemte. Kommissionen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v.)

UDKAST

kan derfor ikke godkende statsstøtteordninger som forenelige med det indre

marked på ubestemt tid, idet ordningerne, herunder deres virkning, skal un-

derkastes regelmæssig kontrol.

Den nuværende sømandsfradragsordning er godkendt af Kommissionen ved

afgørelse C(2018) 3164 af 17. maj 2018 i sag SA.46852 (2016/N). I tilknyt-

ning hertil er en udvidelse af sømandsfradragsordningen til søfolk på forsk-

nings- og havundersøgelsesskibe godkendt ved afgørelse C(2020) 4791 af

9. juli 2020 i sag SA.55760 (2020/N). Begge godkendelser er gældende til

og med den 31. december 2021.

Den samlede sømandsfradragsordning er blevet genanmeldt til Kommissio-

nen med henblik på videreførelse fra og med den 1. januar 2022. Under an-

meldelsesprocessen er det imidlertid blevet klart, at Kommissionen alene

kan godkende sømandsfradragsordningen på ny, såfremt der foretages en

række mindre justeringer af ordningen.

EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren foreskriver

visse

krav om statsborgerskab i en EU- eller EØS-medlemsstat ved tildeling af

statsstøtte til arbejdsrelaterede omkostninger ved arbejde på fartøjer, der sej-

ler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlems-

stater. Disse krav gælder allerede ved anvendelsen af visse bestemmelser i

sømandsbeskatningsloven og vil med lovforslaget blive indarbejdet fuldt

ud.

Som følge af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige

skal visse personer, der er statsborgere i Det Forenede Kongerige, dog kunne

omfattes af sømandsbeskatningslovens regler på samme vilkår som perso-

ner, der er statsborgere i en EU-medlemsstat.

Det skyldes, at udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige

sikrer personer omfattet af aftalens afsnit II, kapitel 2, fortsat ret til skatte-

mæssige fordele m.v. på lige fod med danske statsborgere. De personer, der

som udgangspunkt er omfattet af udtrædelsesaftalen, er personer, der er

statsborgere i Det Forenede Kongerige, og som inden den 1. januar 2021 i

medfør af EU-retten udøvede deres ret til ophold i en EU- eller EØS-med-

lemsstat eller udøvede deres ret til at arbejde i en EU- eller EØS-medlems-

stat. Berettiget efter udtrædelsesaftalen er også disse personers familiemed-

lemmer, der opfylder nærmere angivne betingelser.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v.)

UDKAST

Udtrædelsesaftalens regler om ligebehandling har direkte virkning i dansk

ret. For at sikre disse rettigheder bedst muligt vurderes det dog hensigts-

mæssigt, at de gengives i de relevante bestemmelser i sømandsbeskatnings-

loven.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten

3.1.1. Gældende ret

Efter sømandsbeskatningsloven kan personer, som uden for begrænset fart

erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på danske eller udenlandske

skibe, fradrage et beløb på 56.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Har skibet en bruttotonnage på 500 tons eller derover, udgør fra-

draget 105.000 kr., medmindre skibet anvendes til regelmæssig passagersej-

lads mellem havne i EU-medlemsstater. Fradragenes størrelse er faste og

reguleres ikke efter personskattelovens § 20.

Ved »dansk skib« forstås som udgangspunkt et skib, der er registreret med

hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 tons eller derover, og som

udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller

gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellægningsfartøj.

Ved »udenlandsk skib« forstås et skib med en bruttotonnage på 20 tons eller

derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af pas-

sagerer eller gods, som bugser- og bjærgningsfartøj eller som kabellæg-

ningsfartøj, og som ikke anses for et dansk skib. Der er dog en betingelse

for, at sømandsfradragsordningen kan anvendes, at det udenlandske skib er

registreret med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.

Ved »begrænset fart« forstås navnlig fart, der væsentligst udføres på danske

indsøer, indre vandveje og fjorde, anvendelse af skibe i stationær virksom-

hed, fart med skibe uden egne fremdrivningsmidler, rutetrafik, hvor sejldi-

stancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil, og anden fart, når forhol-

dene er sådan, at den pågældende person har mulighed for regelmæssigt at

overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Foruden de ovennævnte tilfælde kan en person i visse tilfælde få fradrag ved

arbejde udført om bord på skibe og installationer, der anvendes i tilknytning

til efterforskning og udvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og

dansk kontinentalsokkelområde, ved arbejde om bord på skole- og øvelses-

skibe, ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, og

ved arbejde om bord på forsknings- og havundersøgelsesskibe.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v.)

UDKAST

Har en person kun lønindtægt ved arbejde om bord på et af de fartøjer eller

installationer, der kan omfattes af sømandsfradragsordningen, i en del af

året, eller er der tale om ansættelse på deltid, nedsættes fradraget forholds-

mæssigt.

Det er endelig en betingelse for fradrag, at forhyringsvilkårene for den på-

gældende svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk.

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser

De eksisterende statsstøttegodkendelser af den samlede sømandsfradrags-

ordning udløber den 31. december 2021. Ordningen er derfor blevet genan-

meldt til Kommissionen med henblik på videreførelse fra og med den 1.

januar 2022.

I løbet af genanmeldelsesprocessen er det blevet klart, at Kommissionen

alene vil godkende ordningen på ny under forudsætning af, at der bliver fo-

retaget en række mindre justeringer, som vil sikre, at ordningen er i over-

ensstemmelse med EU-retten,

herunder EU’s retningslinjer for statsstøtte til

søtransportsektoren.

Uden en ny godkendelse vil sømandsfradragsordningen indebære ulovlig og

uforenelig statsstøtte, som vil skulle tilbagebetales. Efter omstændighederne

vil ordningen derfor ikke kunne opretholdes i dens nuværende udformning.

Det foreslås derfor, at sømandsfradragsordningen justeres, så den bringes i

overensstemmelse med EU-retten.

Sømandsbeskatningsloven er blevet mere kompliceret i takt med, at der er

foretaget en række justeringer bl.a. på baggrund af, at Kommissionen lø-

bende har stillet visse krav til reglernes udformning. Det har medført, at der

findes en lang række modifikationer til nogle af de oprindelige definitioner,

der bruges bredt i sømandsbeskatningsloven, hvilket kan være med til at

gøre lovens indhold svært tilgængeligt.

Det foreslås derfor endvidere, at der foretages nogle tekniske justeringer for

at gøre loven mere gennemskuelig.

3.1.3. Den foreslåede ordning

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v.)

UDKAST

Det følger af EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren, at

foranstaltninger, der indebærer statsstøtte til arbejdsrelaterede omkostnin-

ger, alene kan omfatte »EU-søfolk«. Ved EU-søfolk forstås statsborgere i

en EU- eller EØS-medlemsstat med hensyn til søfolk om bord på fartøjer,

som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i Unionen. I alle

andre tilfælde forstås alle søfolk, som er underkastet beskatning og/eller so-

cialsikringsbidrag i en medlemsstat.

Det foreslås derfor for det første, at sømandsfradragsordningen skal ind-

skrænkes, således at søfolk, der arbejder om bord på fartøjer, som sejler i

regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater,

alene vil kunne få sømandsfradrag, såfremt søfolkene er statsborgere i en

EU- eller EØS-medlemsstat eller i Schweiz.

Det er anført i retningslinjerne, at baggrunden for den smalle afgrænsning

af omfattede søfolk på skibe, der sejler i regelmæssig passagersejlads mel-

lem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, er, at presset fra den internatio-

nale konkurrence vurderes at være mindre i forbindelse med regelmæssig

passagertransport inden for EU eller EØS end i forbindelse med internatio-

nal godstransport. Samtidig udgjorde EU- eller EØS-statsborgere på tids-

punktet for retningslinjernes vedtagelse en væsentlig andel af de beskæfti-

gede søfolk på skibe i regelmæssig passagersejlads inden for EU- eller EØS.

Beskyttelse af beskæftigelsen inden for Unionen er derfor et primært mål

for støtten i dette tilfælde.

Den danske fortolkning af retningslinjerne har tidligere været, at der for så

vidt angår søfolk om bord på fartøjer, som sejler i regelmæssig passagersej-

lads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, måtte være tale om både

EU- og EØS-statsborgere og andre personer, som er skattepligtige til Dan-

mark. Det er dog blevet klart, at Kommissionen anlægger en restriktiv for-

tolkning af retningslinjerne, og at den danske fortolkning derfor ikke kan

opretholdes.

Et tilsvarende krav blev indført ved lov nr. 1582 af 27. december 2019 ved

anvendelsen af et af sømandsbeskatningslovens øvrige regelsæt.

Indskrænkningen af sømandsfradragsordningen vil få betydning for søfolk,

der er statsborgere i et tredjeland, og som arbejder om bord på fartøjer, som

sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-med-

lemsstater.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v.)

UDKAST

Disse søfolk er berettiget til sømandsfradrag efter de gældende regler. For

disse søfolk foreslås derfor en overgangsordning for at undgå, at indskrænk-

ningen kan få negativ betydning for søfolk, der er statsborgere i et tredje-

land, og som har indrettet deres tilværelse i Danmark eller en anden EU-

eller EØS-medlemsstat i forhold til et ansættelsesforhold, som indebærer

arbejde på et fartøj, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne

i EU- eller EØS-medlemsstater.

Overgangsordningen indebærer, at indskrænkningen alene vil gælde for nye

ansættelsesforhold med søfolk, der er statsborgere i tredjelande, der påbe-

gyndes den 1. januar 2022 eller senere.

Personer, der er statsborgere i Det Forenede Kongerige, og som er omfattet

af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige, vil i visse

tilfælde kunne sidestilles med statsborgere i en EU-medlemsstat. Se hertil

lovforslagets pkt. 3.2.

For det andet foreslås det, at sømandsfradragsordningen skal ændres, såle-

des at passagersejlads til havne i EØS-medlemsstater sidestilles med sådan

sejlads til havne i EU-medlemsstater

–

og ikke tredjelande, som det er til-

fældet i dag.

De muligheder, der er for at tildele statsstøtte efter

EU’s retningslinjer for

statsstøtte til søtransportsektoren, gælder både for EU- og EØS-medlems-

stater. Det skyldes, at EØS-aftalen medfører, at Norge, Island og Lichten-

stein

er med i EU’s indre marked,

og at en lang række love og regler knyttet

til det indre marked dermed også gælder i EØS-medlemsstater.

Havne i EØS-medlemsstater kan derfor ikke behandles som havne i tredje-

lande i forhold til de gældende regler i sømandsfradragsordningen.

Ændringen forventes at få størst betydning for søfolk, der arbejder om bord

på fartøjer, der sejler i regelmæssig passagersejlads mellem en havn i en

EU-medlemsstat, f.eks. Danmark, og en havn i Norge. Det skyldes, at disse

søfolk efter gældende regler er berettiget til det forhøjede sømandsfradrag

på 105.000 kr., mens de efter forslaget alene vil være berettiget til et fradrag

på 56.900 kr. Det betyder, at disse søfolk vil få samme fradrag som andre

søfolk, der arbejder om bord på fartøjer, som sejler i regelmæssig passager-

sejlads mellem havne i EU-medlemsstater, f.eks. Danmark og Sverige.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v.)

UDKAST

Ændringen vil sikre, at sømandsfradragsordningen bringes i overensstem-

melse med EU-retten.

For det tredje foreslås det, at registreringskravet i sømandsfradragsordnin-

gen justeres, således at det

–

foruden registrering i en EU- eller EØS-med-

lemsstat

–

bliver et krav, at fartøjet sejler under et flag fra en EU- eller EØS-

medlemsstat.

Det skyldes, at der efter

EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsek-

toren som udgangspunkt kun kan ydes statsstøtte til fartøjer, som sejler un-

der et flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat (»flagkravet«).

Indførelse af et flagkrav skal sikre, at sømandsfradragsordningen ikke kan

anvendes ved arbejde om bord på fartøjer, der er registreret i en EU- eller

EØS-medlemsstat, men som på grund af denne medlemsstats interne regler

har mulighed for at sejle under et flag fra et tredjeland.

Flaget, som et fartøj sejler under, er afgørende for, hvilket lands regler far-

tøjet er underlagt. Efter forslaget vil der således alene kunne gives sømands-

fradrag til søfolk, der arbejder om bord på fartøjer, som er underlagt lovgiv-

ningen i en EU- eller EØS-medlemsstat. Det er med til at sikre høje standar-

der for sikkerhed, sundhed og sociale forhold for søfolkene.

Flagkravet får som udgangspunkt ingen betydning for fartøjer, der er regi-

streret i Danmark. Det skyldes, at registrering i danske skibsregistre (Dansk

Internationalt Skibsregister (herefter »DIS«) eller Dansk Almindeligt Skibs-

ningsloven, ikke giver mulighed for at sejle under et andet flag end dansk.

Endeligt foreslås nogle tekniske justeringer af sømandsbeskatningsloven,

som skal medvirke til at gøre loven mere gennemskuelig. Der foreslås såle-

des at justere definitionen af »dansk skib« og »udenlandsk skib«, således at

det alene er registreringsforhold og bruttotonnage, der er afgørende for, om

der er tale om et »dansk skib« eller et »udenlandsk skib« i sømandsbeskat-

ningslovens forstand.

De krav, der stilles til, hvilke aktiviteter et fartøj skal udføre for at kunne

omfattes af de forskellige ordninger i sømandsbeskatningsloven, vil efter

forslaget komme til at fremgå direkte af bestemmelserne. Dette gælder alle-

rede i høj grad for DIS-ordningen og refusionsordningen for sandsugere, og

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 305: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v.)

UDKAST

justeringerne vil derfor være mest fremtrædende i forhold til sømandsfra-

dragsordningen. Justeringerne vil ikke medføre materielle ændringer.

3.2. Tilpasning af krav om statsborgerskab i sømandsbeskatningsloven

for visse personer, der er statsborgere i Det Forenede Kongerige

3.2.1. Gældende ret

DIS-ordningen medfører overordnet, at søfolk, der erhverver lønindkomst

ved arbejde om bord på et skib, som er registreret i DIS eller et skibsregister

i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, og som udelukkende anvendes til

formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, ikke betaler skat af

lønindkomst, der erhverves om bord.

Det betyder, at rederier kan udbetale en skattefri nettoløn til søfolk, der er

omfattet af ordningen, mens den sparede skat tilfalder rederierne som stats-

støtte til arbejdsrelaterede omkostninger.

Ved arbejde om bord på fartøjer, der sejler i regelmæssig passagersejlads

mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, er det bl.a. en betingelse for

at kunne omfattes af ordningen (»DIS-ordningen for færger«), at søfolkene

er statsborgere i en EU- eller EØS-medlemsstat.

Det skyldes, at det følger direkte af EU’s retningslinjer for statsstøtte til sø-

transportsektoren, at foranstaltninger, der indebærer statsstøtte til arbejdsre-

laterede omkostninger, alene kan omfatte »EU-søfolk«. Ved EU-søfolk for-

stås statsborgere i en EU- eller EØS-medlemsstat med hensyn til søfolk om

bord på fartøjer, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i

Unionen. I alle andre tilfælde forstås alle søfolk, som er underkastet beskat-

ning og/eller socialsikringsbidrag i en medlemsstat.