Notat
25. august 2021
J.nr. 2021 - 3339
Kontor:
Miljø, energi og motor [MEM]
Initialer:
SLM
Leasingevaluering
Med
Omlægning af bilafgifterne
i september 2017 blev der gennemført en række stramninger
på leasingområdet. Dette notat evaluerer på leasingstramningerne og afdækker udviklin-
gen i hovedtal på området.
Hovedkonklusioner
Leasingevalueringen er foretaget på baggrund af diverse dataudtræk i DMR for perioden
2018-2020, som danner grundlaget for evalueringen. De væsentligste resultater i leasing-
evalueringen er følgende:
Ved indregning af alle effekter skønnes merprovenuet sfa. leasingstramningerne i 2017
at være stabilt på ca. 0,7 mia. kr. årligt.
Antallet af leasingkontrakter på nye køretøjer steg relativt meget fra ca. 80.000 stk. i
2018 til ca. 97.000 stk. 2019, men faldt igen til ca. 86.000 stk. i 2020.
Der er ikke tegn på et opstået marked for korte leasingkontrakter, hvor muligheden
for at køre afgiftsfrit i op til fire måneder, udnyttes.
Det skønnes, at ca. 30 pct. af køretøjer på forholdsmæssig afgift eksporteres til udlan-
det. Det er på niveau med tidligere skøn før leasingstramningerne.
Stramninger på leasingområdet
Hovedelementet i stramningerne på leasingområdet i 2017 var et krav om, at leasingkøre-
tøjers afgiftspligtige værdi (og dermed registreringsafgift) skal genberegnes seneste efter
fire måneder efter første registrering. Genberegningskravet fungerer derved som en
”stopklods” for, hvor længe leasingselskaber kan udnytte ofte lave rabatterede indkøbs-
priser til at opnå gunstige afgifter.
Ved genberegningen foretages både en bagudrettet værditabsberegning for de første fire
måneder og en fremadrettet efterregulering af den forholdsmæssige registreringsafgift for
de resterende måneder af leasingkontrakten. Den afgiftspligtige værdi ifm. genberegnin-
gen fastsættes efter handelsværdien af sammenlignelige brugte biler ved salg til bruger her
i landet.
Ofte vil genberegningen medføre en højere afgiftspligtig værdi end den, der blev fastsat
ved første registrering. Således medfører den bagudrettede værditabsberegning tilbagebe-
taling af forholdsmæssig registreringsafgift for de første fire måneder, idet leasingkøretø-