Frederiksberg den 12. maj 2021
Forretningsorden for
Spilreklamenævnet
Nævnets sammensætning mv.
§ 1.
Spilreklamenævnet ledes af en uafhængig formand. Formanden skal enten være dommer eller
advokat og skal være neutral og uafhængig af den samlede spilleindustri. Såfremt formanden er
dommer, udpeges denne efter indstilling fra Dommerforeningen. Såfremt formanden er advokat,
udpeges denne af Nævnets medlemmer sammen med sekretariatet. Spilreklamenævnets formand
udpeges for en 4-årig periode med mulighed for forlængelse.
Stk. 2. Spilreklamenævnet består
–
ud over formanden - af 4 udpegede medlemmer.
Som medlemmer af Nævnet udpeges 2 medlemmer fra spilleindustrien. Ét medlem fra væddemåls- og
onlinekasino-operatørerne og ét medlem fra lotterierne.
Dansk Kasinoforening og Dansk Automat Brancheforening udpeger derudover hver et ad hoc-medlem
til Spilreklamenævnet. Såfremt den klage, som Nævnet skal behandle, vedrører et landbaseret kasino,
træder lotteriernes repræsentant ud og erstattes af det af Dansk Kasinoforening udpegede ad hoc-
medlem, som indtræder i Nævnet som fuldgyldigt medlem for så vidt angår behandlingen af den
pågældende klage. Såfremt den klage, som Nævnet skal behandle, vedrører landbaserede
spilleautomater, træder lotteriernes repræsentant ud og erstattes af det af Dansk Automat
Brancheforening udpegede ad hoc-medlem, som indtræder i Nævnet som fuldgyldigt medlem for så
vidt angår behandlingen af den pågældende klage.
De af Dansk Kasinoforening og Dansk Automat Brancheforening udpegede ad hoc-medlemmer kan i
øvrigt deltage i Nævnets møde som observatører uden stemmeret.
Derudover udpeges 2 medlemmer, som skal repræsentere spilbrugernes interesser. Disse medlemmer
kan repræsentere Forbrugerorganisationer, forskningsinstitutioner eller andre institutioner, som må
anses for at repræsentere spilbrugernes interesser. Der kan også udpeges personer, som skønnes at
have en særlig viden på området, uden at disse personer repræsenterer eller er knyttet til en specifik
organisation, dette kan f.eks. være en forsker eller en anden person, som vurderes at have særlig viden
eller kompetencer på området.
Stk. 3. Der kan udpeges suppleanter for de udpegede medlemmer. Beslutning herom træffes af den
organisation, som har udpeget medlemmet.
Stk. 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan deltage som observatør ved Spilreklamenævnets møder.
HORESTA • Vodroffs ej
•
Frederiksberg • tlf. +
•
.horesta.dk