Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21, Transportudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
MOF Alm.del Bilag 718, TRU Alm.del Bilag 448, KEF Alm.del Bilag 392, SAU Alm.del Bilag 289
Offentligt
2430120_0001.png
NYHEDSBREV │ 2020-2021 │
16. JULI 2021
”Klar til 55-pakken” præsenteret
3.800 sider sætter retningen for EU’s grønne omstilling
Kommissionen præsenterede den 14. juli 2021 ”klar til 55-pakken”, der har navn
efter EU’s reduktionsmål for 2030. EU’s CO
2
-udledning skal senest i 2030
reduceres med mindst 55 pct. sammenlignet med i 1990. Pakken består af en
række forskellig lovforslag, der sætter retningen for, hvordan dette mål realiseres.
Det er en omfattende lovpakke på 3.800 sider, der vil få betydning for alt fra energi,
international handel, landbrug, skove, beskatning og sociale forhold. Det ses af
flere som det største EU-projekt
siden skabelsen af det indre marked i 1980’erne
og 1990’erne.
Kommissionens generelle pressemeddelelse findes
her,
og meddelelsen om
formålet med pakken, sammenhængen mellem forslagene og hovedtrækkene i
dem er tilgængelig
her.
Forslagenes centrale elementer præsenteres i nedenstående. Da forslagene
endnu ikke foreligger på dansk, henvises der til de engelske udgaver. Mere
detaljerede gennemgange af centrale forslag følger efter sommerferien.
Revision af EU's kvotehandelssystem (ETS)
Kommissionen foreslår en række ændringer til det nuværende kvotesystem,
herunder bl.a. at ændre det nuværende reduktionsmål for ETS på 43 pct. i 2030 til
61 pct. i 2030 (ift. niveauet i 2005), reducere antallet af kvoter, og styrke
markedsstabilitetsreserven (der korrigerer overskuddet af kvoter).
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: EU-nyt: Klar til 55-pakken
2430120_0002.png
Dertil forslås at fastholde brugen af gratis kvoter (udover dem som omfattes af
CO
2
-grænsetilpasningsmeknsimen), men at der stilles krav til grønne tiltag.
Endvidere forslås at udvide systemet til at dække udledninger fra skibsfart (internt i
EU, international skibsfart til EU og ved en europæisk havn) med en gradvis
indfasning.
Kommissionen foreslår bl.a., at medlemsstaternes indtægterne fra kvoterne skal
anvendes til klima- og energirelaterede formål. Samtidig forslås at ændre reglerne
for luftfart under ETS, bl.a. via implementering af den internationale luftfartsaftale,
CORSIA, samt en gradvis udfasning af gratis kvoter til luftsektoren frem mod 2027
(i et
separat forslag).
Derudover lægger Kommission op til at etablere et nyt kvotehandelssystem for
udledninger fra bygninger og vejtransport rettet mod udbydere med start fra 2026.
Der foreslås et reduktionsmål på 43 pct. i 2030 (ift. niveauet i 2005), mens der
lægges ikke op til gratis kvoter. Det forslås, at muligheden for en sammenlægning
af de to kvotehandelssystemer vurderes efter få år.
Som svar på risikoen for at omkostningerne vil bliver påført forbrugerne, vil
Kommissionen etablere en ny social klimafund, der omtales i nedenstående.
Revision af forordningen om byrdefordeling
Den nuværende forordning sætter bindende, nationale reduktionsmål for de
sektorer, der ikke er omfattet af enten kvotehandelssystemet (ETS) eller LULUCF
(om arealanvendelse, se nedenfor). Dvs. bygninger, landbrug, vejtransport, maritim
transport, affald og småindustri.
Kommissionens foreslår, at disse sektorer fortsat skal være omfattet af
byrdefordeling til trods for, at vejtransport, bygninger og maritim transport kommer
ind under et ETS-system. Forordningen opjusterer det fælles EU-mål fra 30 pct.
reduktion af drivhusgasser i 2030 (ift. niveauet i 2005) til 40 pct. Også de enkelte
mål for hvert EU-land opjusteres.
Danmarks mål ændres fra 39 pct. reduktion til 50 pct. Fire andre lande har samme
mål, mens det laveste mål er Bulgariens på 10 pct. opjusteret fra 0 pct. Disse mål
er primært beregnet ud fra EU-landenes BNP pr. indbygger.
Revision af forordningen om drivhusgasemissioner og -optag fra
arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)
LULUCF handler om de drivhusgasser, der lagres i skov og jord. I dag forpligter
LULUCF-forordningen EU-landene til at sikre, at hvis ændret arealanvendelse fører
til større udledninger, skal det opvejes af tilsvarende optag
–
f.eks. ved at plante ny
skov.
Kommissionens forslag sætter et nyt, overordnet EU-mål for optag i skov og jord
svarende til 310 mio. tons CO
2
-udledninger i 2030. I 2035 skal EU nå
klimaneutralitet i landbrugs- og skovbrugssektoren
–
også indberegnet andre
drivhusgasser end CO
2
, f.eks. metan fra dyrehold eller gødning.
I perioden 2021-25 sker der kun begrænsede ændringer i LULUCF-forordningen,
men fra 2026 kommer følgende ændringerne; metoden til opgørelse ændres og der
kommer nationale, årlige mål for at nå EU-målet om 310 mio. ton reduktion i CO
2
-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: EU-nyt: Klar til 55-pakken
2430120_0003.png
ekvivalenter. Fra 2031 vil andre drivhusgasser end CO
2
fra landbruget blive
omfattet af forordningen.
Ifølge klimaloven må max. 225 mio. ton CO
2
-ækvivalenter komme fra optag i jord
og skov, når det overordnede 55 pct. reduktionsmål gøres op. Derfor justeres
mulighederne for fleksibilitet ift. byrdefordelingen.
Kommissionen præsenterede den 16. juli 2021 en supplerende
skovstrategi,
der
skal gøre Europas skove mere modstandsdygtige og sikre, at fældning af træer og
brug af biomasse sker bæredygtigt og uden at skade biodiversiteten. Der skal bl.a.
plantes 3 mia. træer i EU frem mod 2030.
Forslag om en ny CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM)
Kommissionen foreslår en CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme - populært
kaldet
klimatold - der skal forhindre lækage, dvs. at virksomheder
flytter energiintensiv
produktion til lande med mindre skrappe klimaregler.
Forslaget lægger op til, at der via certifikater betales for udledning af drivhusgasser
for særligt energiintensive importerede varer (indledningsvist: cement, aluminium,
gødning, elektricitet, jern og stål) på linje med europæiske virksomheder. Prisen på
et certifikatet vil reflektere EU’s kvotesystem, ETS.
Lande uden for EU, der er knyttet til ETS, undtages. Derudover vil det være muligt
at fratrække en eventuel pris for udledningen af drivhusgasser. Kommissionen
understreger samtidig, at de vil fortsætte dialogen om implementeringen af
mekanismen med berørte lande uden for EU.
Etableringen vil være med indfasning fra 2023 til 2026 samtidig med, at der vil ske
en gradvis udfasning af gratis kvoter til de europæiske sektorer, som er omfattet.
Revision af energibeskatningsdirektivet
Det nuværende energibeskatningsdirektiv fra 2003 fastsætter minimums-satser for
afgifter på energiprodukter (kul, olie, gas og biobrændsler), der bruges som
motorbrændstof og brændsel til opvarmning samt regler for EU-landenes brug af
afgiftsdifferentiering og afgiftsfritagelser.
Med revisionen ønsker Kommissionen, at renere teknologier fremmes, mens
undtagelser og reducerede satser for luftfart og skibstransport inden for EU
afskaffes. Der foreslås en ny klassifikation af de forskellige energikilder, så de mest
forurenende pålægges den højeste minimumsafgift. De nye afgifter for luftfart og
skibstransport indføres gradvis over ti år.
Det eksisterende direktiv er blevet kritiseret for ikke at følge med prisudviklingen.
Denne problemstilling adresseres i forslaget, hvor der lægges op til en årlig
indeksering, der følger inflationen.
Revision af direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet)
VE-direktivet
fastsætter EU’s politik for produktion og fremme af energi fra
vedvarende kilder. Med forslaget ønsker Kommissionen at øge EU-målet for VE-
andelen af energiforbruget i 2030 fra 32 pct. til 40 pct.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: EU-nyt: Klar til 55-pakken
2430120_0004.png
Der lægges op til nationale VE-mål vedr. transport, køling/ opvarmning, bygninger
og industri med afsæt i landenes nationale energi- og klimaplaner. Endelig foreslås
større krav til bæredygtighed for bioenergi.
Revision af direktivet om energieffektivitet (EE-direktivet)
Med forslaget foreslås EE-målet for EU i 2030 øget til 39 pct. for primær-
energiforbrug og 36 pct. for det endelige energiforbrug. Det nuværende mål er 32,5
pct. Det nye mål vil være retningsgivende for fastsættelsen af de nationale EE-mål,
der fortsat ikke vil være bindende. Desuden skal den offentlige sektor hvert år
renovere 3 pct. af sine bygninger.
Revision af forordningen om fastsættelse af CO
2
-emissionstandarder
for nye personbiler og varevogne
Kommissionen foreslår at hæve de nuværende krav til bilproducenterne ved at
ændre reduktionsmålene for 2030, så nye personbiler i gennemsnit skal udlede 55
pct. mindre CO
2
og nye varevogne i gennemsnit skal udlede 50 pct. mindre CO
2
-
begge mål skal ses ift. 2021.
Dertil forslås et mål om 100 pct. mindre CO
2
i 2035 - hvorved alle nye registrerede
biler og varevogne skal være nulemission. Derudover lægges der bl.a. op til, at den
nuværende incitamentsstruktur, der skal fremme lav- og nulemissionsbiler, fjernes
fra 2030.
Revision af direktivet om etablering af infrastruktur for alternative
brændstoffer (AFI-direktivet)
AFI-direktivet berører alternative brændstoffer for transport og infrastruktur til brug
af el, brint, naturgas, flydende gas og biobrændsler i transportsektoren.
Forslaget stiller krav til EU-landene om at udvide opladningskapaciteten i takt med
salget af nulemissionskøretøjer samt at etablerer ladestandere og tankstationer på
større motorveje. Der skal her være mulighed for elektrisk opladning pr. 60 km og
brintpåfyldning pr. 150 km.
Nyt forslag om bæredygtigt flybrændstof (ReFuel EU Aviation)
Kommissionen foreslår bl.a. et minimumsiblandingskrav til brændstofleverandører
om bæredygtige brændstoffer, et underkrav til syntetiske brændstoffer, krav til
lufthavnens infrastruktur og krav om, at operatørerne skal tanke en specifik andel i
EU (for at undgå lækage).
Iblandingskravet forslås at stige løbende fra minimum 2 pct. i 2025, 5 pct. i 2030,
20 pct. i 2035, 32 pct. i 2040, 38 pct. i 2045 og 63 pct. i 2050.
Dertil sættes et krav til syntetiske brændstoffer på 0,7 pct. i 2030, 5 pct. i 2035, 8
pct. i 2040, 11 pct. i 2045 og 28 pct. i 2050.
Hvad angår biobrændstoffer lægges op til at anvende bæredygtigheds-kriterierne
fra VE-direktivet, der omtales separat. Endelige foreslås der en straf ved
manglende efterlevelse.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 289: EU-nyt: Klar til 55-pakken
2430120_0005.png
Nyt forslag om bæredygtige brændstoffer i skibsfart (ReFuel EU
Maritime)
Kommissionen foreslår bl.a. et krav om at begrænse CO
2
-indholdet
(”greenhouse
gas intensity limit”) i brændstoffer/energiforbruget for skibe, der sejler til eller fra en
EU-havn eller sejler internt i EU, krav om at anvende landstrømsanlæg i
europæiske havne, muligheder for at opspare, låne og gå sammen (såkaldt
”pooling”) hvad angår opfyldelse, samt straf ved manglende efterlevelse.
Grænsen for CO
2
-indholdet i energiforbruget sættes i forhold til 2020 og vil stige
løbende fra minus 2 pct. i 2025, minus 6 pct. i 2030, minus 13 pct. i 2035, minus 26
pct. i 2040, minus 59 pct. i 2045 og til minus 75 pct. i 2050. Det vil gælde fuldt ud
for skibe, der sejler internt i EU og for halvdelen af energiforbruget for skibe, der
rejser til eller fra EU.
Forslag om ny social klimafond
Den nye fond skal sikre midler til EU-landene, så de kan aflaste borgere
samt små og mellemstore virksomheder, der ellers vil have svært ved at betale for
energieffektivisering, opvarmning/køling og renere transport.
Fonden vil blive finansieret over EU-budgettet med et beløb, der svarer til 25 pct. af
de ventede indtægter fra emissionshandel for bygninger og vej-transport. Fonden
ventes at udgøre 72,2 mia. euro (ca. 537 mia. kr.) for 2025-2032. Der foreslås en
tilsvarende finansiering fra EU-landene.
Produceret og skrevet af:
Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf. 3146
Karen Schack Andreassen, international konsulent, tlf. 3111
Lotte Rickers Olesen, Folketingets repræsentant i Bruxelles, tlf. 3330