SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 281
Offentligt

30. juni 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli

1) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)321, KOM(2021)322, KOM(2021)326, KOM(2021)328,

KOM(2021)332, KOM(2021)338, KOM(2021)339, KOM(2021)340, KOM(2021)341,

KOM(2021)344, KOM(2021)349, KOM(2021)351

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Pakke vedr. bæredygtig finansiering

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Præsentation af det slovenske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Skatteministeriet og Erhvervsministe-

riet

5) Rådskonklusioner vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Opfølgning på G20-finansministermøderne 9.-10. juli 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 2 af 16

Dagsordenspunkt 4:

Præsentation af det slovenske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Slovenien varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2021. Det slovenske formandskab ventes

på ECOFIN 13. juli 2021 at præsentere sit arbejdsprogram. Fra dansk side venter man at

kunne tilslutte sig en generel støtte til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske hold-

ning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Slovenien har EU-formandskabet i 2. halvår af 2021. Det slovenske formandskab

ventes på ECOFIN 13. juli 2021 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på

ECOFIN-området. Slovenien ventes i forlængelse af de foregående formandskaber

at prioritere genopretningen af de europæiske økonomier samt en række igangvæ-

rende finansielle og økonomiske sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager.

Økonomisk-politiske område

På det økonomisk-politiske område ventes det slovenske formandskab at prioritere

genopretningen af de europæiske økonomier i lyset af COVID-19-krisen.

Der skal arbejdes videre med at operationalisere genopretningsinstrumentet (Next

Generation EU,

NGEU) og genopretningsfaciliteten (Recovery

and Resilience Facility,

RRF), som skal bidrage til at imødegå de økonomiske konsekvenser af krisen og

styrke den grønne og digitale omstilling i EU-landene.

Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene

optager fælles EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde

finansiel assistance for 750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumentet skal

blandt andet finansiere genopretningsfaciliteten, som skal yde finansiel assistance

på 672,5 mia. euro, heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

ECOFIN ventes løbende at skulle tage stilling til Kommissionens forslag til råds-

implementerende beslutninger vedr. de respektive landes genopretningsplaner.

Formandskabet ventes også at prioritere opstarten af det

europæiske semester

for 2022

på baggrund af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport (som

identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske ubalancer) samt udkast til

rådsanbefalinger til euroområdet som helhed, som ventes offentliggjort i slutningen

af 2021. Det er muligt, at arbejdet med semesteret for 2022 også i et vist omfang vil

blive midlertidigt tilpasset ifm. arbejdet med genopretningsfaciliteten.

ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af

Stabilitets- og Vækstpagten

og dens im-

plementering, herunder ifm. Kommissionens vurderinger af EU-landenes offent-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 3 af 16

lige finanser på baggrund af dens økonomiske prognose i efteråret 2021. Kommis-

sionen har meddelt, at betingelserne

vurderes opfyldt for, at den såkaldte ”generelle

undtagelsesklausul” er aktiv i 2022 (ligesom i 2020 og 2021) i lyset af COVID-19-

krisen. Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kommissionen til fleksibili-

tet i EU’s fælles finanspolitiske regler

i Stabilitets- og Vækstpagten, der overordnet

indebærer, at der kan tages højde for alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller

euroområdet ifm. vurderinger af EU-landenes finanspolitik. Det er op til Kommis-

sionen at implementere reglerne og deres fleksibilitet i praksis. Kommissionen har

i lyset af den store usikkerhed om de offentlige finanser og den økonomiske udvik-

ling foreløbig valgt ikke at tage initiativ til anvendelse af reglerne i form af tildeling

af nye henstillinger om korrektion af underskud over 3 pct. af BNP eller om efter-

levelse af reglerne om mål for strukturel saldo og strukturelle budgetforbedringer.

Det finansielle område

På det finansielle område ventes en hovedprioritet at være det videre arbejde med

styrkelse af bankunionen. Man vil således fortsætte drøftelser om en fælles ind-

skudsforsikringsordning (EDIS) og andre tiltag, herunder EU-tiltag til at reducere

risici for kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag). Det gælder fx drøf-

telser om EU-rammerne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i pro-

blemer og bliver nødlidende, hvor Kommissionen ventes at fremsætte forslag til

revision af den eksisterende ramme i 2. halvår 2021. EDIS vil alene omfatte bank-

unionens deltagerlande. Risikoreduktionstiltag omfatter generelt alle EU-lande uan-

set deltagelse i bankunionen.

Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering ventes også at være en central prio-

ritet. Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte forslag til nye tiltag på hvidvask-

området, herunder en ny EU-tilsynsmyndighed og en forordning med styrkede og

ensartede EU-regler, i opfølgning på Kommissionens handlingsplan fra maj 2020

og rådskonklusioner fra november 2020 om nye tiltag på hvidvaskområdet.

Formandskabet ventes også at prioritere forslag, hvor forhandlinger allerede pågår.

Det gælder vedtagelse af forslag om digital operationel robusthed ifm. finansielle

tjenester (DORA) og en EU-ramme for kryptoaktiver (MICA). Det gælder derud-

over forslag om etablering af et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed for lån.

Der ventes derudover fokus på den eksisterende handlingsplan for digital finans,

videreudvikling af kapitalmarkedsunionen samt nedbringelse af misligholdte lån

(NPL). Kommissionen ventes primo juli 2021 at fremsætte en ny strategi for bære-

dygtig finansiering, som er en del af Kommissionens Grønne Pagt (European

Green Deal), med tilhørende forslag om en EU-standard for grønne obligationer

(Green Bond Standard).

Kommissionen ventes tidligst i 2. halvår 2021 at fremsætte forslag til EU-imple-

mentering af anbefalinger fra Basel-komitéen vedr. kapitalkrav til kreditinstitutter,

som har stor betydning for rammevilkårene for danske penge- og realkreditinstitut-

ter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 4 af 16

Endelig ventes Kommissionen i 2. halvår 2021 at fremsætte forslag til revision af

rammen for regulering af forsikrings- og pensionsselskaber (Solvens II).

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes fokus på arbejdet i OECD med at sikre tidssva-

rende

beskatning af den digitale økonomi

herunder evt. implementeringen af en mulig

OECD-løsning i 2021. Herudover ventes drøftelser af Kommissionens forslag om

digital afgift

(digital levy), som ventes fremsat i juli 2021 som en ny indtægtskilde

til EU’s budget, jf. aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-

2027.

ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af spørgsmålet om en

finansiel transakti-

onsskat,

afhængig af udviklingen i det forstærkede samarbejde.

I forhold til bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse vil ECOFIN desuden

muligvis drøfte et forslag til

revision af det administrative skattesamarbejde

(DAC8), som

ventes fremsat i 2. halvår 2021, og som skal sikre, at oplysninger om kryptoaktiver

og elektronisk valuta udveksles automatisk mellem EU-landene.

Der vil desuden muligvis være drøftelser af et forslag om fælles EU-regler til

bekæm-

pelse af skatteundgåelse ved brug postkasseselskaber,

som ventes fremsat i slutningen af

2021.

Under det slovenske formandskab ventes desuden

arbejde med EU’s

sortliste over

skattely uden for EU,

der opdateres halvårligt og næste gang ifm. ECOFIN i oktober.

Man ventes at fortsætte arbejdet med

mandatet for Adfærdskodeksgruppen for Erhvervs-

beskatning

(Code of Conduct on Business Taxation), herunder mhp. en mulig udvi-

delse af mandatet. Dette kan indebære, at Adfærdskodeksgruppen fremadrettet

–

ud over de diskriminerende skatteordninger, som undersøges i dag

–

skal undersøge

alle potentielt skadelige skatteordninger, potentielt også fx nul- og lavskatteordnin-

ger.

På momsområdet ventes formandskabet at prioritere forslaget om

enslydende regler for

anvendelse af reducerede momssatser

samt det såkaldte

endelige momssystem.

Den europæiske Grønne Pagt (Green Deal)

Den europæiske Grønne Pagt (Green Deal) ventes at være en central prioritet for

det slovenske formandskab, og ECOFIN ventes således at skulle arbejde med de

relevante dele af den grønne pagt, herunder strategien for bæredygtig finansiering,

energibeskatning og forslag til en ny CO

-grænsetilpasningsmekanisme.

Øvrige sager

På budgetområdet ventes bl.a. drøftelser om EU’s

2022-budget

samt en præsenta-

tion af Revisionsrettens årsrapport om implementering af EU-budgettet i 2020.

Derudover vil Kommissionen fremlægge forslag til tre nye indtægtskilder til EU-

budgettet i juli 2021.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 5 af 16

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger vedr. IMF- og G20-

møder, særligt IMF’s

årsmøde

14.-16. oktober 2021.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsordener i 2. halvår 2021 vil imidlertid kunne have statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det slovenske formandskabs arbejdsprogram

og prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2021.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side venter man at kunne tilslutte sig en generel støtte til det slovenske

formandskabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske

holdning til de enkelte sager fastlægges i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 6 af 16

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af ØMU’en)

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og den

finansielle regulering for alle EU-lande ventes fortsat at

være en central del af ØMU-drøftelserne. ØMU-arbejdet

ventes også at kunne vedrøre bl.a. styrkelse af euroens

internationale rolle.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten skal understøtte reformer og in-

vesteringer til økonomisk genopretning i lyset af CO-

VID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra genopretningsfaciliteten kan der ydes finansiel assi-

stance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller lån.

Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaci-

liteten kan udgøre op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

Finansieringen tilvejebringes af et genopretningsinstru-

ment på 750 mia. euro, som finansierer en række EU-

budgetprogrammer til økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19, særligt genopretningsfaciliteten.

Der fastlægges for hvert EU-land på baggrund af en for-

delingsnøgle (baseret på størrelsen af landenes befolknin-

ger i 2019, BNP pr. indbygger i 2019, ledighed i 2019 og

BNP-udvikling i 2019-20 og 2019-21) en nominel øvre

grænse for direkte støtte til landet.

Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance fra

genopretningsfaciliteten, skal udarbejde en genopret-

ningsplan, som forklarer, hvordan genopretningsplanen

styrker landets økonomiske og sociale robusthed, bidrag

til grøn og digital omstilling mv.

Genopretningsplanen skal afleveres til Kommissionen,

der herefter skal vurdere planen efter forordningen. Rå-

det skal herefter tage stilling til Kommissionens forslag til

rådsimplementerende beslutninger vedr. de respektive

landes genopretningsplaner. Udbetaling af den finansielle

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 7 af 16

assistance sker i takt med, at landet opnår målsætninger

og milepæle i overensstemmelse med planen.

Evaluering af Stabilitets- Kommissionen offentliggjorde 5. februar 2020 en evalu-

og Vækstpagten

ering af de styrkede finanspolitiske regler i EU. Evalue-

ringen omhandlede overordnet erfaringerne med at sikre

holdbare offentlige finanser, sikre økonomisk stabilise-

ring, fremme en passende sammensætning mellem for-

brug og investeringer, sikre ejerskab og fremme sunde

nationale finanspolitiske rammer.

Kommissionen har ikke fremsat forslag til ændring af de

finanspolitiske regler, men vil bruge evalueringen som et

afsæt for debat mhp. eventuelle efterfølgende forslag om

ændring af praksis for implementering af reglerne eller

ændring af selve reglerne. Eventuelle ændringer af reg-

lerne vil skulle udmøntes i konkrete lovgivningsforslag og

behandles i ECOFIN. Processen har været sat i bero pga.

COVID-19. Kommissionen har oplyst, at evalueringen

genoptages, når genopretningen i EU er godt på sporet.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Forslag vedr. mislig- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af

holdte lån (NPL)

forslag om misligholdte lån (”Non-Performing

Loans” –

NPL) møntet på at håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholder en række ikke-lovgivningsmæssige til-

tag samt bl.a. ét lovgivningsforslag, som er et todelt for-

slag til direktiv om hhv. udvikling af sekundære markeder

for misligholdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til

hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Der blev op-

nået enighed i Rådet i 1. halvår 2019 om den første del af

forslaget om udvikling af markeder for misligholdte lån,

og enighed i Rådet i 2. halvår 2019 om den andel del om

et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed.

Der blev opnået politisk enighed med Europa-Parlamen-

tet i juni 2021 om forslaget til udvikling af sekundære

markeder for misligholdte lån. Det slovenske formand-

skab ventes at forsøge at nå enighed med Europa-Parla-

mentet om forslaget om realisering af sikkerhed for lån.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 8 af 16

Kommissionen præsenterede 15. december 2020 en ny

handlingsplan for at nedbringe misligholdte lån, særligt i

lyset af COVID-19-krisen.

Fælles indskudsforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om

ringsordning i bankunio- en fælles indskudsforsikringsordning (”European Depo-

nen (EDIS)

sit Insurance Scheme”

–

EDIS) og -fond for landene i

bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager

i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eu-

rolande. EDIS skal bidrage til at reducere det negative

samspil mellem banker og stater, som sås under finans-

krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige

finanser påvirkede hinanden negativt.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indehol-

der bl.a. bud på mulige kompromiser om EDIS, herunder

en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indsky-

dergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingel-

ser er opfyldte.

Der arbejdes som led i en styrkelse af bankunionen på

fremskridt med EDIS i sammenhæng med fremskridt

med andre tiltag, herunder tiltag til at reducere risikoen

for nye kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstil-

tag). Drøftelserne vil fortsætte i 2. halvår 2021.

Færdiggørelse af Basel Basel-komitéen offentliggjorde 7. december 2017 anbe-

III

falinger for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af

Basel III).

Basel-komitéens anbefalinger indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter, som

benytter interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes ro-

busthed. Det kan dog i et vist omfang svække kapitalkra-

venes risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at ka-

pitalkravene er højere for eksponeringer med større ri-

siko for tab og omvendt. Det kan samtidig betyde et væ-

sentligt højere kapitalkrav for de danske penge- og real-

kreditinstitutter. Beregninger fra februar 2018 fra den

danske ekspertgruppe samt fra den europæiske banktil-

synsmyndighed (EBA) viser, at de nye anbefalinger fra

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 9 af 16

Basel-komitéen vil forhøje kapitalkravene i de danske in-

stitutter i niveauet ca. en tredjedel i forhold til de gæl-

dende kapitalkrav.

Kommissionen vil skulle foreslå, hvordan og hvornår an-

befalingerne skal foreslås gennemført i EU-lovgivningen.

Et forslag vil omfatte alle EU-lande og vil skulle vedtages

af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale lovgiv-

ningsprocedure. Det ventes, at Kommissionen vil frem-

sætte et forslag tidligst i 2. halvår 2021.

EU-tiltag til hvidvaskbe- Kommissionens ventes primo juli 2021 at fremsætte for-

kæmpelse

slag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet, herunder for-

slag om en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed samt styr-

kede og mere ensartede regler. Forslagene bygger bl.a. på

rådskonklusionerne fra november 2020 og en handlings-

plan fra Kommissionen fra maj 2020.

Forslagene vil skulle behandles af Rådet og Europa-Par-

lamentet iht. den almindelige EU-procedure.

Motorforsikringsdirekti- Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 forslag om æn-

vet

dring af direktiv om ansvarsforsikring og kontrollen med

forsikringspligtens overholdelse (motorforsikringsdirek-

tivet). Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen

af ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer og

fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med

tegning af motorkøretøjsforsikringer. Herudover skal

forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede

motorkøretøjer.

Der blev i juni 2021 opnået politisk enighed med Europa-

Parlamentet om forslaget.

Ny strategi for bæredyg- Kommissionen ventes primo juli 2021 at fremlægge en

tig finansiering

ny strategi for bæredygtig finansiering, herunder forslag

til en EU-ramme for grønne obligationer. Strategien er en

del af Kommissionens Grønne Pagt (European

Green

Deal).

Strategien bygger videre på Kommissionens hand-

lingsplan for bæredygtig finansiering fra maj 2018.

Det slovenske formandskab ventes at igangsætte for-

handlinger om lovforslag i Rådet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 10 af 16

Digital operationel mod- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

standsdygtighed (cyber- at styrke EU-landenes finansielle sektorers digitale ope-

robusthed) (DORA)

rationelle modstandsdygtighed (cyberrobusthed).

Forslaget indeholder regler om styring, herunder IT-risi-

kostyring, sikkerhedstest, hændelsesrapportering, bered-

skaber, leverandørstyring og et fælles-tilsyn med kritiske

tredjepartsleverandører vedr. it-drift.

Det slovenske formandskab ventes at indlede forhandlin-

ger med Europa-Parlamentet, når der opnås enighed i Rå-

det om forslaget.

Regulering af kryptoakti- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

ver (MICA)

regulering af kryptoaktiver, fx virtuelle valutaer, bl.a. Fa-

cebooks Libra/Diem. Forslaget har til formål at regulere

og fremme kontrolleret brug af kryptoaktiver under hen-

syn til finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse.

Kommissionens forslag indebærer bl.a., at udbydere af

kryptoaktiver skal have fysisk tilstedeværelse og have til-

ladelse af en national tilsynsmyndighed i et EU-land,

hvorefter en udbyder vil kunne udbyde et kryptoaktiv i

alle EU-lande

uden yderligere tilladelse (”EU passport”).

Udbydere vil skulle efterleve kapitalkrav, standarder om

organisering, og de vil skulle adskille egne midler fra de-

res kunders midler samt efterleve krav til deres IT-syste-

mer for at undgå cybertyveri og -angreb.

Det slovenske formandskab ventes at indlede forhandlin-

ger med Europa-Parlamentet, når der opnås enighed i Rå-

det om forslaget.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Beskatning af den digitale Der er generelt enighed blandt EU-landene om, at der er

økonomi

udfordringer forbundet med beskatning af den digitale

økonomi. De mulige drøftelser i ECOFIN ventes at af-

hænge af udviklingen i OECD, hvor der arbejdes på at

opnå enighed om en global løsning inden udgangen af

2021 pba. et amerikansk udspil og en opfølgende udta-

lelse fra G7, som lægger op til dels en global effektiv mi-

nimumsbeskatning og dels omfordeling af beskatnings-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 11 af 16

retten til en del af det overskud, som genereres i de stør-

ste og mest profitable multinationale selskaber. ECOFIN

vil i tilfælde af en OECD-aftale muligvis skulle drøfte im-

plementering af aftalen i EU.

Digital afgift (digital levy) Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte et forslag

til en digital afgift som en ny indtægtskilde til EU’s bud-

get,

jf.

aftalen om EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF)

for 2021-2027.

Indholdet af forslaget er fortsat uvist, men den konkrete

udformning vil formentlig tage højde for forhandlingerne

om en global aftale i OECD. Kommissionens forslag

ventes drøftet i ECOFIN.

Forstærket samarbejde

om afgift på finansielle

transaktioner (Financial

Transaction Tax

–

FTT)

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til for-

stærket samarbejde om beskatning af finansielle transak-

tioner (FTT). Forslaget skal indføre en harmoniseret FTT

blandt de 10 EU-lande, der deltager i drøftelserne om et

forstærket samarbejde (Tyskland, Frankrig, Belgien, Por-

tugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og

Slovakiet).

Den foreslåede model er en snævert afgrænset skat på

visse aktiehandler (generelt ikke obligationer eller andre

værdipapirer). Køb og salg inden for samme dag forven-

tes undtaget, hvorfor modellen ikke skønnes at påvirke

omfanget af meget kortsigtet spekulativ handel med vær-

dipapirer.

Det er muligt, at ECOFIN under slovensk formandskab

vil gøre status for drøftelserne om det forstærkede sam-

arbejde.

Fælles (konsolideret) sel- Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag om

skabsskattebase

hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corporate

(CC(C)TB)

Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret selskabsskat-

tebase (Common Consolidated Corporate Tax Base

(CCCTB)).

Forslaget ventes ikke drøftet under slovensk formand-

skab, da Kommissionen med sin meddelelse af 18. maj

2021 om selskabsbeskatning i det 21. århundrede har be-

budet at fremsætte et nyt forslag i 2023, som skal afløse

forslaget om en CC(C)TB.

Det administrative skat- Kommissionen ventes under det slovenske formandskab

tesamarbejde (Directive at fremsætte forslag til endnu en revision af det admini-

strative skattesamarbejde (DAC8).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 12 af 16

of Administrative Corpo- Forslaget ventes at vedrøre automatisk udveksling af op-

ration - DAC)

lysninger ifm. anvendelsen af alternative betalings- og in-

vesteringsmidler som kryptoaktiver og anden elektronisk

valuta.

ECOFIN vil muligvis under slovensk formandskab

drøfte forslaget.

Fælles EU-regler til be-

kæmpelse af skatteund-

gåelse ved brug af post-

kasseselskaber

Kommissionen har 18. maj 2021 offentliggjort en med-

delelse om selskabsbeskatning i det 21. århundrede. Af

denne fremgår, at Kommissionen under slovensk for-

mandskab ventes at fremsætte forslag, der skal bekæmpe

skatteundgåelse ved brug af postkasseselskaber.

Forslagets nærmere indhold er endnu uvist.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

EU’s fælles sortliste over

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om

en fælles sortliste over skattely. Listen samt den tilhø-

skattely

rende observationsliste er siden løbende blevet opdateret.

Efter seneste opdatering 22. februar 2021 er 12 lande på

sortlisten, mens 9 lande er på observationslisten.

Under det slovenske formandskab ventes sortlisten og

observationslisten opdateret ifm. oktober-ECOFIN.

Derudover ventes det slovenske formandskab at arbejde

videre med opdatering af Adfærdskodeksgruppens man-

dat og mulige styrkelser af listen, herunder øget koordi-

nering af de defensive foranstaltninger mod lande på li-

sten, udvikling af et nyt kriterium 1.4. om informations-

udveksling om reelle ejere af selskaber mv. samt muligvis

en udvidelse af sortlistens geografiske anvendelsesom-

råde.

Adfærdskodeksgruppens

mandat (Code of Con-

duct on Business Taxa-

tion

–

CoC)

EU-landene vedtog 27. november 2020 rådskonklusioner

om international beskatning, herunder god skatteforvalt-

ning i og uden for EU.

Rådskonklusionerne fremhæver drøftelserne af en revi-

sion af Adfærdskodeksgruppens mandat, herunder mhp.

at afsøge, om Adfærdskodeksgruppen fremadrettet skal

undersøge alle potentielt skadelige skatteordninger, og

ikke alene diskriminerende skatteordninger. Det skal give

mulighed for, at EU-landenes generelle skatteordninger

også skal undersøges og vil potentielt også omfatte fx

nul- og lavskatteordninger.

Arbejdet med en revision af mandatet ventes videreført

under det slovenske formandskab.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 13 af 16

Enslydende regler for an- Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om æn-

vendelsen af reducerede dring af systemet for momssatser. Med forslaget vendes

princippet for anvendelse af de reducerede satser om. I

momssatser i EU

dag har EU-landene mulighed for at anvende reducerede

momssatser på varer og ydelser, som fremgår af en så-

kaldt positiv liste over varer og ydelser, hvor det er tilladt

at anvende reducerede satser. Reglerne ændres således, at

EU-landene får mulighed for at anvende reducerede

momssatser på samtlige varer og ydelser bortset fra de,

som fremgår af en såkaldt negativ liste over varer og ydel-

ser, hvor det ikke er tilladt at anvende reducerede satser,

og hvor landets normalsats således skal anvendes.

Det portugisiske formandskab har senest 12. maj 2021

fremsat et kompromis om enslydende regler for anven-

delsen af reducerede momssatser i EU. Kompromisfor-

slaget fastholder det i dag gældende princip om en positiv

liste over varer og ydelser, hvor det er tilladt at anvende

reducerede satser. Forslaget forventes viderebehandlet

under slovensk formandskab.

Det endelige momssy- Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag, der sam-

stem

let set skal indføre det såkaldte ’endelige momssystem’

for grænseoverskridende handel mellem virksomheder i

EU. Hensigten er at øge anvendelsen af forbrugslandsbe-

skatning, at bekæmpe momssvig, herunder særligt karru-

selsvig, og at forenkle momsefterlevelsen for virksomhe-

derne.

Kommissionen foreslår, at det endelige momssystem ba-

seres på det generelt gældende princip om beskatning i

forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for

momsen. Det er især ved grænseoverskridende leveran-

cer mellem virksomheder, at det nuværende momssystem

afviger fra disse generelle principper. Det skal være mu-

ligt at foretage momsbetalingen gennem One-Stop-

Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle moms-

registreres i alle de EU-lande, hvortil de eksporterer deres

varer.

Forslaget og særligt mulige tekniske løsninger, som kan

understøtte EU-landendes momskontrol og -opkrævning

i forbindelse med forslaget, forventes viderebehandlet

under slovensk formandskab.

Komitologi i Momsko- Kommissionen fremsatte 18. december 2020 forslag om

mitéen

indførelse af komitologi i Momskomitéen, der i dag alene

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 14 af 16

er et rådgivende udvalg. Således er Komitéens retnings-

linjer om fortolkninger af momsdirektivet i dag ikke bin-

dende for EU-landene.

Alle bindende regler om fortolkning af momsdirektivet

vedtages i dag af Rådet med enstemmighed.

Hvis Momskomitéen overgår til at være et komitologiud-

valg vil der kunne udstedes bindende bestemmelser om

fortolkning af momsdirektivet med støtte fra et kvalifice-

ret flertal i Momskomitéen.

Det er uvist, om forslaget om indførelse af komitologi i

Momskomitéen vil blive viderebehandlet under slovensk

formandskab.

Tobaksbeskatningsdirek- Kommissionen ventes under slovensk formandskab at

fremsætte forslag til revision af tobaksbeskatningsdirek-

tivet

tivet.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Revision af reglerne for Kommissionen ventes under slovensk formandskab at

privatpersoners grænse- fremsætte forslag til revision af reglerne for privatperso-

handel

ners grænsehandel.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Energibeskatning

Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte forslag til

en revision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en

del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal udmønte

EU’s 2030-klimamål.

Revision ventes at følge op på en evaluering af energibe-

skatningsdirektivet fra september 2019. Evalueringen

konkluderer, at direktivets minimumssatser er blevet ud-

hulet over tid, at direktivet er forældet og ikke tager højde

for udviklingen af ny teknologi eller sammenhængen med

anden regulering på området, og at direktivets afgiftsfri-

tagelser er i strid med bl.a. EU´s klimamål. Revisionen

ventes således at indebære bl.a. en forhøjelse af direkti-

vets minimumssatser, en kobling til EU’s kvotehandels-

system samt en ændring af energibeskatningsstrukturen,

som sikrer, at beskatningen afhænger af energiprodukter-

nes klimaaftryk.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 15 af 16

Forslag til CO

-grænsetil-

pasningsmekanismen

(CBAM), herunder som

ny egenindtægt for EU

Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte forslag til

en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (Carbon

Border Ad-

justment Mechanism

–

CBAM) samt et forslag om, at pro-

venu fra denne skal udgøre en ny indtægtskilde til EU’s

budget, jf.

aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027. Forslaget er en del af

”Fit for 55”-

pakken med forslag, der skal udmønte EU’s 2030-kli-

mamål.

Formålet med forslaget er, at udenlandske producenter af

udvalgte varer, der er særligt CO

-intensive og importeres

til EU, skal betale for deres udledning af drivhusgasser på

linje med virksomheder i EU.

Mekanismen ventes rettet mod udvalgte energiintensive

og lækageudsatte sektorer og skal sikre, at prisen på im-

porterede varer reflekterer de heraf forårsagede CO

-ud-

ledninger, samt forebygge, at produktion flyttes ud af EU

som følge af klimarettede initiativer inden for EU.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2022

Forløb/status

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetforsla-

get på ECOFIN-Budget i juli 2021 under slovensk for-

mandsskab

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterer i efteråret sin årsrapport om

gettet 2020

implementeringen af EU-budgettet i 2020. Rapporten

danner grundlag for decharge-proceduren, hvor Europa-

Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kom-

missionen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2020-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i februar 2022 under fransk

formandskab.

Ændringsforslag til

EU’s

-kvotehandelssystem

(ETS), herunder som ny

egenindtægt for EU

Kommissionen ventes medio 2021 at fremlægge forslag

til revision af EU’s

-kvotehandelsdirektiv (Emissions

Trading System,

ETS), samt forslag til ETS som en ny ind-

tægt for EU. Forslaget ventes at være en del af Kommis-

sion ventede grønne lovpakke "Fit

for 55”

med forslag til

revision af EU’s energi-

og klimalovgivning, der skal ud-

mønte EU’s øgede 2030-klimamål.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 16 af 16

En potentiel revision af ETS ventes at inkludere nye sek-

torer i kvotehandelssystemet, herunder luft- og skibsfart.

Forslaget vil være forankret i miljørådsformationen,

mens forslaget til ETS som egenindtægt ventes forankret

under ECOFIN.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

”Fit for 55”-pakken

til Kommissionen ventes i juli 2021 at fremlægge en større

udmøntning af EU’s

pakke med forslag til revision af EU's klima- og energi-

øgede 2030-klimamål

regulering. Dette gælder bl.a. forslag om energibeskat-

ningsdirektivet, kvotehandelsdirektivet, fordeling af ind-

sats i de ikke-kvotebelagte sektorer, CO

-krav til biler,

en CO

-grænsetilpasningsmekanisme og direktiverne for

vedvarende energi og energieffektivitet mm.

Under det slovenske formandskab vil ECOFIN udveksle

synspunkter om forslag i pakken. Enkelte forslag ventes

forankret i ECOFIN (jf.

ovenfor).

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-hold-

ninger til og følge op på IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s årsmøde 14.-16.

oktober 2021.

Det ventes, at Kommissionen vil præsentere en ny HR-

strategi i løbet af efteråret 2021.

HR Strategi