Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 280
Offentligt
2422700_0001.png
Juni
2021
Gældsstyrelsen gennemfører
målrettet indsats mod skyld-
nere med store formuer
En målrettet indsats fra Gældsstyrelsen over for
personer med større værdier har i 2020 resulteret i
et inddrivelsesprovenu på 291 mio. kr.
Gældsstyrelsen har til opgave at inddrive ubetalt gæld på vegne af ca. 550 of-
fentlige kreditorer. Hvis en borger eller virksomhed ikke betaler sin gæld, kan
Gældsstyrelsens pantefogeder foretage udlæg i skyldnerens aktiver, og bruge
beløbet til at betale af på skyldnerens gæld. Det kan fx være biler eller andre
ejendele, der kan sælges på tvangsauktion, eller ved at tage udlæg i bankinde-
ståender og værdipapirer.
Siden maj 2020 har Gældsstyrelsen gennemført en målrettet indsats over for
personer med stor gæld til det offentlige, hvor der er mistanke om, at de har be-
tydelige og let omsættelige værdier. I løbet af 2020 blev 1.245 skyldnere varslet
om et besøg fra pantefogeden for at gøre udlæg i værdierne.
Gældsstyrelsen har samlet gjort krav over for skyldnerne om betaling af gæld for
ca. 600 mio. kr. Det har foreløbigt medført et inddrivelsesprovenu på 291 mio. kr.
Heraf er 155 mio. kr. blevet inddrevet efter udlæg i primært værdipapirer og
bankindeståender. De resterende 136 mio. kr. er blevet indbetalt af skyldnerne,
inden fogeden kom på besøg,
jf. figur 1.
Derudover er der i forbindelse med ud-
lægsforretningen stillet sikkerhed i ejendomme og køretøjer for 87 mio. kr.
Figur 1. Provenu fordelt på indbetalingstype
291 mio.
155
mio. kr.
Provenu fra udlæg fx
i værdipapirer og
bankindeståender
136
mio. kr.
Indbetaling efter
varsling om
fogedbesøg
Provenu fra indsats i 2020
Gældsstyrelsens pantefogeder har
inddrevet 291 mio. kr. fra personer
med større værdier eller formuer.
Kilde: Gældsstyrelsen.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 280: Publikation: Inddrivelse af gæld hos skyldnere med store formuer, fra skatteministeren
2422700_0002.png
Maj 2021
En del af flere inddrivelsesindsatser
Gældsstyrelsens indsats over for personer med større værdier vil fremover indgå
som en fast del af Gældsstyrelsens værktøjer til at inddrive gælden til det offent-
lige. Indsatsen skal desuden ses i sammenhæng med øvrige værktøjer som fx
lønindeholdelse og modregning af gæld i udbetalinger fra det offentlige, der fort-
sat kan benyttes til at inddrive gælden på vegne af de offentlige kreditorer.
I 2020 inddrev Gældsstyrelsen i alt ca. 10,4 mia. kr. fra borgere og virksomheder
for ubetalt gæld til det offentlige.
www.gaeldst.dk
Gældsstyrelsen er en
del af Skatteforvaltningen