Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 28
Offentligt
2267732_0001.png
Oktober 2020
Danskerne spiller i
stigende grad online
Onlinespil fylder mere og mere på det danske spilmarked. I
2019 udgjorde onlinespil 54 pct. af det samlede spilmarked. Det
er en stigning på 23 procentpoint siden 2012. Samtidig vælger
danskerne i højere grad mobilen fremfor computeren, når de
spiller online.
Spillerne på det danske spilmarked kan vælge mellem et bredt udvalg af spilprodukter.
Overordnet skelnes der mellem landbaserede og online spilprodukter, og en lang række af
dem eksisterer i begge former. Danskerne kan fx både vædde på sportskampe nede i den
lokale kiosk eller på en side på nettet, ligesom de både kan spille på roulette på et fysisk ka-
sino med jetoner eller på et onlinekasino.
Tal fra Spillemyndigheden viser, at danskernes forbrug af onlinespil hos udbydere med tilla-
delse har været stigende siden 2012, hvor der skete en delvis liberalisering af det danske
spilmarked,
jf. boks 1.
Danskerne brugte 2,4 mia. på onlinespil i 2012 ud af et samlet spilfor-
brug på 7,8 mia. kr. I 2019 var forbruget af onlinespil fordoblet til 5,2 mia. kr. ud af et samlet
spilforbrug på 9,8 mia. kr. Onlinespil er dermed steget fra at udgøre 31 pct. af det samlede
spilforbrug i 2012 til at udgøre 54 pct. i 2019,
jf. figur 1.
Bruttospilleindtægten (BSI) benyttes som mål for danskernes samledes spilforbrug og viser,
hvor meget spillerne taber. BSI beregnes som spillernes indskud (inklusiv bonusser) fratruk-
ket gevinster, plus den kommission, spillerne betaler for deltagelse i spil.
Figur 1. Det samlede spilforbrug hos udbydere med tilladelse fordelt på online- og landbaserede spil, målt som bruttospilleindtægt (2019-priser)
Mia. kr.
10
46%
43%
39%
6
31%
34%
40%
30%
4
20%
2
2,4
0
2012
2013
2014
Online
Kilde: Spillemyndighedens spilkontrolsystem, Danske Spil A/S og klasselotterierne
Pct. online andel
49%
52%
54%
60%
50%
8
10%
5,4
2,7
5,2
3,1
4,9
3,7
4,9
4,2
4,9
4,6
4,7
5,0
4,7
5,2
4,5
0%
2015
2016
Landbaseret
2017
Online andel
2018
2019
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 28: Publikation fra Spillemyndigheden - Tal og tendenser - Danskerne spiller i stigende grad online
2267732_0002.png
Side 2
Stigningen i BSI fra 7,8 mia. kr. til 9,8 mia. kr. i perioden fra 2012 til 2019 kan tilskrives stignin-
gen i forbruget af onlinespil. I 2012 udgjorde de landbaserede spil mere end to tredjedele af
det samlede spilforbrug, men over årene er fordelingen blevet mere jævn. I 2018 udgjorde
onlinespil 52 pct. af det samlede forbrug og havde dermed for første gang overhalet forbru-
get på landbaserede spil. I 2019 var andelen steget til 54 pct.
Boks 1. Delvis liberalisering af det danske spilmarked i 2012
I 2012 blev der gennemført en delvis liberalisering af det danske spilmarked, som ændrede rammerne for to af
de største spiltyper på markedet: onlinekasino og væddemål. Det betød, at alle nu kan søge om tilladelse til at
udbyde disse spiltyper og dermed lovligt kan udbyde dem, hvis de opnår tilladelse.
Før 2012 var væddemål og onlinekasino underlagt monopol, så kun det statsejede Danske Spil havde tilladelse
til at udbyde disse spil. Monopolet var dog under pres fra udenlandske onlineudbydere af væddemål og onli-
nekasino, som i stigende grad udbød spil i Danmark uden tilladelse. Liberaliseringen havde således til formål at
sikre spil i trygge og regulerede rammer.
Danskerne spiller hellere på mobilen end foran computeren
Når danskerne for eksempel vædder på sportsresultater online eller spiller onlinekasino, har
de både mulighed for at spille på computer eller mobile platforme som mobiltelefonen eller
en tablet. Danskerne vælger i stigende grad at spille på de mobile platforme,
jf. figur 2.
I perioden fra 2012 til 2019 har der været en klar tendens til, at flere og flere danskere vælger
mobil eller tablet, når de spiller online,
jf. figur 2.
Hvor kun 11 pct. af det online spilforbrug fo-
regik på mobile platforme i 2012, var denne andel steget til 61 pct. i 2019.
Som det fremgår af figur 2 var 2017 det første år, hvor mere end halvdelen af det online for-
brug kom fra mobile platforme, og udviklingen er fortsat yderligere i 2018 og 2019.
Figur 2. Andel af BSI for online væddemål og onlinekasino på computer og mobile platforme 2012-2019
100%
11%
80%
18%
33%
38%
46%
55%
56%
61%
60%
89%
40%
82%
67%
62%
54%
20%
45%
44%
39%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
Mobile platforme
2017
2018
2019
Computer
Kilde: Spillemyndighedens spilkontrolsystem og Danske Spil A/S
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 28: Publikation fra Spillemyndigheden - Tal og tendenser - Danskerne spiller i stigende grad online
2267732_0003.png
Side 3
Danskerne indtager andenpladsen i onlinespil i Europa
På tværs af Europa ses forskellig spilleadfærd
–
også i forhold til de online- og landbaserede
spil. Sammenlignet med andre europæiske lande
1
er Danmark blandt de lande, hvor online-
spil fylder mest af det samlede spilmarked. Det er kun i Sverige, Danmark og Norge, at onli-
nespil udgør en større del end de landbaserede spil,
jf. figur 3.
Den høje andel af onlinespil i Danmark skal ses i lyset af en høj grad af digitalisering, samt at
der er relativt mange udbydere af onlinespil med tilladelse. I en række andre lande er store
dele af onlinespillene ulovlige eller omfattet af monopol.
Fordelingen mellem landbaseret og onlinespil varierer en del mellem landene. I bunden af
top-10 ligger Østrig og Frankrig med et onlineforbrug på henholdsvis 25 og 24 pct.,
jf. figur 3.
Figur 3. Top 10 europæiske lande med størst andel af onlinespil i, 2019
100%
80%
60%
40%
59%
20%
0%
54%
52%
45%
45%
40%
41%
46%
48%
55%
55%
60%
66%
67%
75%
76%
34%
33%
25%
24%
Online
Landbaseret
Kilde: Spillemyndighedens spilkontrolsystem, Danske Spil A/S, klasselotterierne og H2 Gambling Capital. Fordelingen er opgjort på baggrund af BSI.
Der er alene vist BSI for reguleret spilforbrug. Der kan i visse lande være et betydeligt omfang af ureguleret onlinespil.
Spillemyndigheden følger løbende udviklingen i danskernes spilforbrug
Spilprodukterne på det danske spilmarked har varierende rammevilkår og forbruget udvik-
ler sig forskelligt. Spillemyndigheden følger derfor løbende udviklingen i danskernes forbrug
af alle typer spil, da det er en forudsætning for at føre et effektivt tilsyn med de forskellige
spiludbydere. Det er dermed en vigtig brik i arbejdet med at sikre et ordentligt og velregule-
ret spilmarked.
1
I opgørelsen over europæiske lande indgår den Europæiske Union 15 (EU15
–
EU-lande før udvidelsen i 2004) samt Island,
Norge og Schweiz.