SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 273: Grund- og nærhedsnotat om Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede og om henstilling fra Kommissionen om den skattemæssige behandling af underskud under covid-19-krisen

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 273
Offentligt

Rådet for

Den Europæiske Union

Bruxelles, den 21. maj 2021

(OR. en)

9043/21

FISC 87

ECOFIN 470

FØLGESKRIVELSE

fra:

modtaget:

til:

Komm. dok. nr.:

Vedr.:

Martine DEPREZ, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-

Kommissionen

19. maj 2021

Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den

Europæiske Union

COM(2021) 251 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

OG RÅDET

Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede

Hermed følger til delegationerne dokument COM(2021) 251 final.

Bilag: COM(2021) 251 final

9043/21

ECOMP.2.B

kmm

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 273: Grund- og nærhedsnotat om Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede og om henstilling fra Kommissionen om den skattemæssige behandling af underskud under covid-19-krisen

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 18.5.2021

COM(2021) 251 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG

RÅDET

Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede

1. EU's skattepolitiske rammer

1.1 Baggrund

Baggrunden for EU's erhvervspolitik har ændret sig radikalt i det seneste år. Coronavirus har i

høj grad påvirket samfund og økonomier i Europa og globalt. Udfordringen på

folkesundhedsområdet er blevet den mest alvorlige økonomiske krise i EU's historie med

dybe sociale konsekvenser og stigende ulighed.

Pandemien satte ind på et tidspunkt, hvor vigtige tendenser er ved at forandre vores

økonomier og samfund, herunder

befolkningens aldring, klimaændringer,

miljøforringelse, globalisering

omdannelsen af arbejdsmarkedet.

Pandemien har også

fremskyndet de allerede eksisterende tendenser hen imod

digitalisering

med et stigende antal

mennesker og virksomheder, der foretager indkøb, arbejder, kommunikerer og driver

forretning online. Disse tendenser har stor indvirkning på de eksisterende skattegrundlag og

kræver overvejelser om udformningen af effektive, bæredygtige og retfærdige skattemæssige

rammer i fremtiden, herunder ved at tage det samlede skattemiks op til genovervejelse (jf.

tekstboks 1).

Desuden er der nu enighed om, at de grundlæggende begreber som skattemæssigt hjemsted og

beskatningskilde, som det internationale skattesystem har været baseret på i sidste århundrede,

er forældede. I dag er udøver man ofte sin virksomhed i en stat uden at have en fysisk

tilstedeværelse dér, hvilket er en situation, som de nuværende regler ikke er egnede til at

håndtere, mens digitaliseringen af økonomien også har ført til nye muligheder for at

manipulere de eksisterende principper gennem skatteplanlægningsordninger.

Som reaktion herpå har regeringerne i stigende grad valgt at vedtage et kludetæppe af

foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse. Selv om disse har

kunnet løse specifikke problemer, har de skabt en endnu større kompleksitet. Som følge af

flere skatteskandaler, streng håndhævelse af statsstøttereglerne og behovet for at finansiere

offentlige udgifter efter finanskrisen blev drøftelserne om reformen af de internationale

selskabsskatteregler fremskyndet i begyndelsen af 2010'erne, hvilket førte til projektet om

udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS)

under ledelse af OECD og

G20. Denne proces leverede i 2015 sit første sæt resultater, som blev gennemført i EU,

herunder gennem direktiverne om bekæmpelse af skatteundgåelse

. Internationale drøftelser

er nu i gang for at finde en global løsning på reformen af det forældede internationale

selskabsskattesystem med foranstaltninger til omfordeling af beskatningsrettigheder og

effektiv minimumsbeskatning. Indholdet af disse drøftelser vil påvirke udformningen af EU's

dagsorden for erhvervsbeskatning fremover, uanset om det lykkes at indgå en konkret global

aftale.

1 Dette projekt samler nu 139 jurisdiktioner rundt om i verden.

Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der

direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1).

Samtidig har internationale partnere som USA allerede bebudet planer om at udforme deres

erhvervsskattedagsorden for de kommende år og i den forbindelse gå videre end eller bygge

videre på de internationale drøftelser. Det anerkendes herved, at der er behov for indtægter til

at finansiere offentlige investeringer for bedre at kunne opbygge og støtte en inklusiv

økonomisk genopretning. Andre lande, såsom Det Forenede Kongerige, har også bebudet

foranstaltninger vedrørende selskabsbeskatning efter covid-19.

I den forbindelse har EU brug for solide, effektive og retfærdige skatteregler, der opfylder

behovene for offentlig finansiering,

samtidig med at de støtter genopretningen og den

grønne og digitale omstilling ved at skabe et miljø, som

fremmer vækst og investeringer,

der er retfærdige, bæredygtige og jobskabende.

1.2 EU's skattepolitiske dagsorden

EU's indsats på erhvervsskatteområdet skal indgå i en omfattende EU-skattedagsorden.

Det centrale er behovet for et afbalanceret skatteindtægtsmiks og et skattesystem, der bygger

på principperne om retfærdighed, effektivitet og enkelhed.

Følgende prioriteter vil være afgørende for at opfylde denne vision:

(i)

Fremme af retfærdig og bæredygtig vækst

EU's skattedagsorden bidrager til det overordnede mål om at skabe retfærdig og bæredygtig

vækst ved at støtte bredere EU-politikker såsom den europæiske grønne pagt

Kommissionens digitale dagsorden, den nye industristrategi for Europa

kapitalmarkedsunionen

. Den bør også bidrage til at støtte en inklusiv genopretning i

overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Et skattesystem, der understøtter den grønne omstilling, vil være et afgørende redskab til at nå

målene i den europæiske grønne pagt. Skatteforanstaltninger skal gå hånd i hånd med andre

prisfastsættelsesinstrumenter på miljøområdet samt lovgivningsmæssige foranstaltninger,

samtidig med at der tages behørigt hensyn til de fordelingsmæssige virkninger for at sikre en

retfærdig omstilling.

På EU-plan vil det kommende forslag om at reformere energibeskatningsdirektivet

være et

afgørende skridt fremad i denne henseende. Revisionen vil supplere andre initiativer i pakken

"Fit for 55" ved at rationalisere systemet med minimumssatser og fjerne forældede

undtagelser og nedsatte satser. Som en del af den samme pakke vil Kommissionen foreslå nye

og ændrede prisfastsættelsesmetoder for at støtte EU's klimamål, navnlig en CO2-

grænsetilpasningsmekanisme og et forslag til et nyt EU-emissionshandelssystem.

På nationalt

COM(2019) 640 final.

COM(2020) 102 final.

Se f.eks.

COM(2020) 590 final.

Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af

energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).

plan bør medlemsstaterne intensivere deres bestræbelser på at sætte en pris på eksternaliteter

under behørig hensyntagen til eventuelle negative sociale virkninger og udfase skadelige subsidier,

herunder som led i bredere skattereformer

I meddelelsen om det digitale årti

fastlagde Kommissionen EU's mål for den digitale

omstilling frem til 2030. Beskatning skal lette denne omstilling ved at skabe et miljø, hvor

digitale virksomheder kan trives. Samtidig er det nødvendigt at tilpasse skattereglerne for

bedre at kunne matche realiteterne i en digitaliseret økonomi. Dette indebærer også

digitalisering af skatteforvaltningen.

EU's skatteregler skal udformes således, at de bidrager til et stærkere indre marked for

Europas genopretning i overensstemmelse med den nye industristrategi for 2020 og

ajourføringen heraf, der blev vedtaget i maj 2021

. Det bør mindske virksomhedernes

overholdelsesomkostninger, fremme investeringer på tværs af grænserne og skabe det rette

miljø for både SMV'er og større virksomheder, så de kan trives i et grønt og digitalt Europa.

EU's skatteregler spiller også en central rolle med hensyn til at støtte udviklingen af

kapitalmarkedsunionen

, navnlig ved at fjerne skattemæssige hindringer for

grænseoverskridende investeringer og fjerne den gældsfremmende virkning i

selskabsbeskatningen.

(ii)

Sikring af effektiv beskatning

Sikring af en effektiv skatteopkrævning er afgørende for at kunne finansiere offentlige

tjenesteydelser af høj kvalitet og er en forudsætning for en retfærdig fordeling af skattebyrden

mellem skatteyderne. Det bidrager også til lige vilkår for virksomhederne og forbedrer EU's

konkurrenceevne. Hvert år går milliarder af euro tabt i EU på grund af skattesvig,

skatteunddragelse og skatteundgåelse

. Skattereglerne i de enkelte medlemsstater kan også

Artikel 191, stk. 2, i TEUF opfordrer til prissætning af de negative eksternaliteter ved forurenende eller andre

skadelige aktiviteter, mens den årlige strategi for bæredygtig vækst 2021 opfordrer medlemsstaterne til at

medtage strukturreformer i deres genopretnings- og resiliensplaner, herunder reformer af skattesystemet, "f.eks.

ved at flytte skattetrykket fra arbejde til andre mindre forvridende afgifter" (COM(2020) 575).

For at støtte denne proces vil Kommissionen vedtage anbefalinger til, hvordan man yderligere kan fremme

relevante instrumenter og incitamenter til bedre at gennemføre princippet om, at forureneren betaler, og dermed

afslutte udfasningen af tidsalderen med "gratis forurening" som opfølgning på den kommende beretning fra Den

Europæiske Revisionsret (COM(2021) 400).

COM(2021) 118 final.

COM(2021) 350 final.

COM(2020) 590 final.

Enkeltpersoners internationale skatteunddragelse medfører et tab af skatteprovenu på 46 mia. EUR om året for

EU's medlemsstater. Se ECOPA og CASE (2019),

Estimating International Tax Evasion by Individuals,

Taxation Papers 76. Det anslås desuden, at der hvert år går 35-70 mia. EUR tabt i forbindelse med selskabers

skatteundgåelse i EU. Se R. Dover, B. Ferrett, D. Gravino, E. Jones og S. Merler (2015),

Bringing transparency,

coordination and convergence to corporate tax policies in the European Union,

European Parliamentary

Research Service, PE 558.773, Álvarez-Martínez,

M., Barrios, S., d’Andria, D., Gesualdo, M., Nicodème, G., &

Pycroft, J. (2018)

How Large is the Corporate Tax Base Erosion and Profit Shifting? A General Equilibrium

Approach,

CEPR Discussion Papers 12637, og T. Tørsløv, L. Wier og G. Zucman (2018),

The Missing Profits of

Nations,

NBER Working Paper 24701.

medføre indtægtstab for andre EU-medlemsstater, f.eks. hvor der kan betales royalties og

renter til modtagere i jurisdiktioner med lav eller ingen skat, uden at der er betalt skat i EU.

Tekstboks 1: EU's skattemiks frem mod 2050

Skattesystemerne skal moderniseres for bedre at afspejle den igangværende og fremtidige

økonomiske og sociale udvikling. Medlemsstaternes budgetter er stærkt afhængige af skat

på arbejde, herunder sociale bidrag, som tegner sig for mere end 50 % af de samlede

skatteindtægter i EU-27. Moms udgør mere end 15 % af de samlede skatteindtægter, mens

andre skatteformer, såsom miljøafgifter (~ 6 %), ejendomsskat (~ 5 %) eller selskabsskat (~

7 %), bidrager forholdsvis lidt

. Selv om den overordnede sammensætning af

skatteindtægterne i EU har været forholdsvis stabil i de seneste to årtier

, vil

megatendenser såsom klimaændringer og den digitale omstilling af arbejdsmarkedet

sandsynligvis have en indvirkning på det fremtidige skattemiks i EU's medlemsstater.

Befolkningens aldring og en stigning i atypisk arbejde kan mindske muligheden for, at

skatten på arbejde kan generere de samme indtægter som i dag. Det vil kræve, at vi med

udgangspunkt i grønbogen om aldring

og rapporten om befolkningsaldringen fra 2021

genovervejer, hvordan arbejde beskattes, og hvilke konsekvenser det har for andre

skattegrundlag, under hensyntagen til behovet for bæredygtige indtægter og retfærdighed

mellem generationerne, og at vi bidrager til de sociale beskyttelsessystemers

bæredygtighed. Den traditionelt høje skat på arbejde i EU, også sammenlignet med andre

avancerede økonomier, vil skulle reduceres yderligere for at støtte konkurrenceevne,

beskæftigelse og jobskabelse efter krisen

Samtidig ligger forbrugsafgiftssatserne allerede på et historisk højt niveau, da

momssatserne blev forhøjet i årene efter finanskrisen. Det bør prioriteres at begrænse den

ineffektive anvendelse af nedsatte momssatser og momsfritagelser, som ofte ikke lever op

til deres tilsigtede politiske mål.

Adfærdsmæssige skatter, såsom miljø- og sundhedsskatter, er fortsat af stigende betydning

for EU's skattepolitikker. Veludformede miljøafgifter bidrager til at støtte den grønne

omstilling ved at sende de rette prissignaler og gennemføre princippet om, at forureneren

betaler

. De genererer også indtægter, der kan kompensere for nogle af de nødvendige

nedsættelser af skatten på arbejde. Tilsvarende kan sundhedsskatter, f.eks. på tobak eller

alkohol, forbedre folkesundheden og redde liv, samtidig med at presset på de offentlige

sundhedssystemer mindskes.

https://ec.europa.eu/taxation_customs/business/economic-analysis-taxation/data-taxation_en

Europa-Kommissionen,

Annual Review of Taxation

–

2021 Edition,

under udarbejdelse.

COM(2021) 50 final, 27.1.2021.

The 2021 Ageing Report. Economic & Budgetary Projections for the EU Member States (2019-2070).

Institutional Paper 148. Maj 2021.

Mellem 2012 og 2020 faldt den gennemsnitlige skattekile i EU-27 for enlige, der tjener gennemsnitslønnen,

med mere end to procentpoint.

Artikel 191, stk. 2, TEUF.

Endelig vil et fremtidssikret skattemiks kræve en retfærdig og effektiv beskatning af

kapitalindkomst, både for enkeltpersoner og selskaber. Samtidig vil der være behov for

forenkling og andre foranstaltninger for at mindske den administrative kompleksitet.

Desuden kan løbende beskatning af fast ejendom være en forholdsvis effektiv måde at øge

skatteindtægterne på. Der skal dog tages behørigt hensyn til de fordelingsmæssige og

administrative udfordringer i forbindelse med ejendomsvurderinger.

På grundlag af disse overvejelser vil Kommissionen indlede en bredere overvejelse, som

efter hensigten skal munde ud i et skattesymposium om "EU's skattemiks frem mod 2050" i

2022. I denne forbindelse vil der blive taget hensyn til ovennævnte principper samt til den

fordelingsmæssige virkning af eventuelle ændringer i skattemikset, herunder deres

indvirkning på lavindkomsthusholdninger.

Principperne i dette afsnit bør også gælde for ordningen for egne indtægter, der finansierer

EU-budgettet. I overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd og de forpligtelser,

der er indgået i den interinstitutionelle aftale

, der ledsager den nye flerårige finansielle

ramme, vil Kommissionen også fremsætte forslag til nye egne indtægter, som vil bidrage til

tilbagebetalingerne fra NextGenerationEU. Efter et første sæt forslag i juli 2021, som vil

omfatte forslag til en CBAM, en digital afgift og en revision af EU ETS, vil Kommissionen

foreslå yderligere nye egne indtægter, som f.eks. kan omfatte en afgift på finansielle

transaktioner og en egen indtægt i forbindelse med erhvervssektoren.

CBAM-forslaget vil indgå i den kommende "Fit for 55"-pakke. Det vil sigte mod at mindske

risikoen for kulstoflækage ved at sikre, at importprisen mere nøjagtigt afspejler

kulstofindholdet, hvis tredjelande ikke har vedtaget tilsvarende ambitiøse klimapolitikker. Det

vil også bidrage til at nå klimamålene ved at tilskynde producenter i tredjelande og EU-

importører til at indføre lavemissionsteknologier. CBAM vil være fuldt forenelig med WTO

og andre internationale forpligtelser.

Digitale virksomheder betaler normalt mindre i skat end andre virksomheder, og den

skat, de betaler, gavner ikke altid de lande, hvor deres aktiviteter finder sted.

Den

digitale afgift vil sikre et rimeligt bidrag fra den digitale sektor til finansieringen af

genopretningen i EU og samfundet som helhed. Den vil blive udformet på en sådan måde, at

den er uafhængig af den kommende globale aftale om en international reform af

selskabsbeskatningen og er forenelig med WTO's og andre internationale forpligtelser

Denne afgift vil være forenelig med det centrale politiske mål om at støtte og fremskynde den

digitale omstilling. Efter oprettelsen vil den fungere side om side med gennemførelsen af en

Den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-

Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning

samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (EUT L 433 I af

22.12.2020, s. 28).

Dette forslag vil afvige fra forslagene fra 2018 om en skat på digitale tjenester (COM(2018) 148 final) og om

en væsentlig digital tilstedeværelse (COM(2018) 147 final), som vil blive trukket tilbage.

OECD-aftale om deling af en del af beskatningsgrundlaget for de største multinationale

virksomheder, når sidstnævnte er ratificeret og gennemført i EU-retten.

1.3 Hvad betyder det for EU's erhvervsbeskatning?

Erhvervsbeskatningen bør sikre, at

skattebyrden fordeles retfærdigt mellem

virksomhederne,

og at

skattepligtige indtægter fordeles retfærdigt mellem de forskellige

jurisdiktioner.

Det

overordnede system bør være enkelt

for at reducere

overholdelsesomkostningerne og bør fremme investeringer og vækst og dermed styrke det

indre marked. På trods af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at fjerne hindringer for det

indre marked på andre områder, skal virksomheder, der driver forretning i EU, stadig tumle

med op til 27 forskellige nationale skattesystemer. Dette kludetæppe af nationale skatteregler

skaber unødvendige overholdelsesomkostninger

for virksomhederne, hvilket hæmmer

grænseoverskridende investeringer i det indre marked.

Dette er ikke kun tilfældet for

større virksomheder, men også for

SMV'er, nystartede virksomheder og andre

virksomheder, der ønsker at vokse, udvide og handle på tværs af grænserne,

idet

omkostningerne for sidstnævnte er forholdsmæssigt større

. Det fører også til smuthuller og

kompleksitet, der kan åbne muligheder for aggressiv skatteplanlægning, hvilket hæmmer lige

konkurrencevilkår. Det skader investeringer og vækst samt EU's konkurrenceevne

sammenlignet med andre internationale partnere. De politiske valg på

erhvervsbeskatningsområdet har også indflydelse på, i hvilket omfang skattesystemet støtter

investeringer. Endelig bør skattesystemet minimere utilsigtede forvridninger af

forretningsbeslutninger, f.eks. i retning af gældsfinansiering frem for egenkapitalfinansiering,

og dermed støtte bæredygtig og langsigtet virksomhedsfinansiering og rekapitalisering af

virksomheder, der har akkumuleret et faretruende højt gældsniveau, herunder som følge af

covid-19-krisen.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør EU's indsats vedrørende erhvervsbeskatning

se på udfordringer med en klar grænseoverskridende dimension. Dette omfatter fjernelse af

hindringer for et velfungerende indre marked og for grænseoverskridende investeringer som

følge af forskelle mellem de nationale skattesystemer.

Fremskridt på EU-plan bør suppleres med støtte til nationale tiltag

på de områder, hvor

medlemsstaterne er bedst i stand til at vurdere deres økonomis og samfunds behov. Dette

omfatter fastsættelse af niveauet for selskabsskatten ud over de minimumssatser, der skal

aftales internationalt (se afsnit 2), som fortsat vil være en national kompetence i EU, samt

nationale foranstaltninger til at forbedre skatteforvaltningen og lette overholdelsen af

skattereglerne. Hvor det er relevant, kan det omfatte mere målrettede foranstaltninger, såsom

veludformede og effektive skatteincitamenter, til støtte for bredere politiske mål. På disse

områder

kan EU også spille en rolle med hensyn til at udforme dagsordenen og udveksle

oplysninger og yde finansiel støtte til nationale reformer og investeringer.

Genopretnings-

Omkostningerne til overholdelse af skattereglerne anslås for store virksomheder at udgøre ca. 2 % af den

betalte skat, mens de for små og mellemstore virksomheder udgør omkring 30 % af den betalte skat.

https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/resources/documents/tax_survey.pdf.

og resiliensfaciliteten, som er kernen i EU's genopretningsdagsorden, og instrumentet for

teknisk støtte kan tilvejebringe vigtig finansiering til modernisering og digital omstilling af

skatteforvaltningerne og samtidig støtte vigtige skattepolitiske reformer.

EU har taget vigtige skridt i de seneste år, f.eks. ved at vedtage og påbegynde gennemførelsen

af direktiverne om bekæmpelse af skatteundgåelse og direktivet om administrativt

samarbejde

. Under Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) foretager

medlemsstaterne fortsat peerevaluering af hinandens skatteordninger for at sikre, at de

overholder principperne om fair skattekonkurrence. Desuden har Europa-Parlamentet været

meget aktivt inden for beskatning generelt og erhvervsbeskatning i særdeleshed. Desuden

vedtog Kommissionen i juli 2020 en

ambitiøs handlingsplan

for at

gøre beskatningen

mere retfærdig, enklere og mere tilpasset til moderne teknologier

samt meddelelsen om

god skatteforvaltning i og uden for EU

, som har til formål yderligere at styrke EU's

fremme

af gennemsigtighed og fair beskatning på både europæisk og globalt plan.

I denne meddelelse beskrives yderligere foranstaltninger på erhvervsbeskatningsområdet på

både kort og længere sigt. Kommissionen vil handle hurtigt for at gennemføre den kommende

globale aftale om omfordeling af beskatningsrettigheder og effektiv minimumsbeskatning (se

afsnit 2). Den vil også træffe foranstaltninger i løbet af de næste to år for at tackle de mest

presserende udfordringer (se afsnit 3). Desuden indeholder meddelelsen en plan for en

holistisk EU-ramme for erhvervsbeskatning, der passer til de kommende årtier (se afsnit 4).

2. Reform af de internationale selskabsskatteregler

2.1 Igangværende globale drøftelser

OECD's inklusive ramme med mandat fra G20 arbejder på en global konsensusbaseret løsning

til reform af de internationale selskabsskatteregler. Drøftelserne fokuserer på to brede

arbejdsområder: Søjle 1 (delvis omfordeling af beskatningsrettigheder) og søjle 2 (effektiv

minimumsbeskatning af multinationale selskabers overskud). De to søjler har til formål at

tage hånd om forskellige, men forbundne spørgsmål i forbindelse med den stigende

globalisering og digitalisering af økonomien.

EU har konsekvent støttet ambitiøse reformer på internationalt plan, og de globale drøftelser

kan nu også bygge videre på den nye amerikanske regerings positive engagement.

Tilbagetrækningen af det tidligere "safe harbour"-forslag

og fremlæggelsen af konkrete og

konstruktive forslag til søjle 1 er et vigtigt skridt og giver en lovende mulighed for at gøre

Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT L

64 af 11.3.2011, s. 1).

COM(2020) 312 final.

COM(2020) 313 final.

Dette ville i det væsentlige have gjort anvendelsen af søjle 1 frivillig for virksomhederne.

reelle fremskridt hen imod en global aftale om deling af en del af multinationale selskabers

beskatningsgrundlag. De nylige udmeldinger fra den amerikanske regering om deres planer

om en reform af den nationale selskabsbeskatning er en ambitiøs milepæl og et vigtigt skridt

hen imod en aftale om søjle 2, som vil sætte en stopper for kapløbet mod bunden. G20-

finansministrene har for nylig bekræftet deres tilsagn om at nå frem til en global og

konsensusbaseret løsning inden midten af 2021

Søjle 1 har til formål at tilpasse de internationale regler om beskatning af selskabers overskud,

så de afspejler de ændrede forretningsmodeller, herunder virksomheders evne til at drive

forretning uden fysisk tilstedeværelse. Det vil give markedsjurisdiktionerne ret til at beskatte

en del af overskuddet i visse ikkehjemmehørende virksomheder ved at fastsætte en

omfordeling af en del af disse globale overskud mellem de jurisdiktioner, hvor koncernen har

kunder eller brugere, ved hjælp af en aftalt formel. Drøftelserne om søjle 1 fokuserede i første

omgang primært på virksomheder, der er aktive i den digitale sektor. Den foreslåede løsning

kan imidlertid nu forenkles og omfatte et lavere antal multinationale selskaber og samtidig

udvides til at omfatte de største og mest rentable multinationale selskaber, uanset

erhvervssektor.

Søjle 2 vil sætte en nedre grænse for overdreven skattekonkurrence ved at sikre, at

multinationale virksomheder hvert år er underlagt en vis minimumsbeskatning af hele deres

overskud. Globaliseringen af økonomier og intensiveringen af anvendelsen af immaterielle

aktiver i globale værdikæder har gjort det muligt for visse multinationale selskaber at flytte

overskud til jurisdiktioner med lav beskatning. Søjle 2 vil gøre det muligt for jurisdiktioner at

supplere det skattebeløb, som store multinationale selskaber betaler, til et effektivt

minimumsniveau, samtidig med at de enkelte lande frit kan beslutte, hvordan deres egne

skattesystemer skal udformes. En sådan effektiv minimumsbeskatning af virksomhedernes

overskud vil begrænse mulighederne for skatteundgåelse.

Begge søjler i den fremtidige globale aftale er i overensstemmelse med Kommissionens

vision for en erhvervsbeskatningsramme for det 21. århundrede, som skitseret i afsnit 4. Deres

mål supplerer hinanden, og der er behov for en løsning på begge områder som led i de globale

drøftelser. De udgør skridt hen imod de vigtige principper for fordelingsnøglen (gennem

anvendelse af en formel for delvis omfordeling af beskatningsrettigheder under søjle 1) og en

fælles definition af skattegrundlaget. Kommissionen deltager aktivt i de internationale

drøftelser og samarbejder med medlemsstaterne for at sikre, at der tages hensyn til spørgsmål

af fælles interesse for EU

—

f.eks. forenelighed med det indre marked og minimering af den

administrative kompleksitet

—

og at løsningerne kommer EU til gode. I sine konklusioner af

5. marts 2021 gentog Det Europæiske Råd også sin stærke præference for og engagement i en

global løsning og erklærede, at det vil bestræbe sig på at nå frem til en konsensusbaseret

løsning inden midten af 2021 inden for rammerne af OECD

https://www.g20.org/wp-content/uploads/2021/04/Communique-Second-G20-Finance-Ministers-and-

Central-Bank-Governors-Meeting-7-April-2021.pdf.

https://www.consilium.europa.eu/media/48976/250321-vtc-euco-statement-en.pdf

(europa.eu)

2.2 Hvordan den globale aftale vil blive gennemført i EU

Når aftalen er vedtaget og omsat til en multilateral konvention, vil anvendelsen af søjle 1 være

obligatorisk for de deltagende lande.

For at sikre en konsekvent gennemførelse heraf i alle

EU's medlemsstater,

herunder dem, der ikke er medlemmer af OECD og ikke deltager i den

inklusive ramme, vil

Kommissionen foreslå et direktiv til gennemførelse af søjle 1 i EU.

For at sikre en konsekvent anvendelse heraf i EU og forenelighed med EU-retten

vil den

vigtigste metode til gennemførelse af søjle 2 være et EU-direktiv, der afspejler OECD's

modelregler med de nødvendige tilpasninger.

Gennemførelsen af en global aftale om

effektiv minimumsbeskatning vil også få konsekvenser for eksisterende og igangværende EU-

direktiver og -initiativer (jf. tekstboks 2 nedenfor).

Tekstboks 2: Samspil mellem en aftale om effektiv minimumsbeskatning og eksisterende

EU-initiativer

Gennemførelsen af søjle 2 vil få konsekvenser for de eksisterende regler i henhold til

direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse og navnlig for reglerne om kontrollerede

udenlandske selskaber, som vil interagere med den primære regel i søjle 2 (reglen om

indkomstindregning). Når reglen om indkomstindregning gennemføres i EU, vil det være

nødvendigt at undersøge, hvordan samspillet mellem de to regler bedst kan tilgodeses.

Gennemførelsen af søjle 2 bør bane vejen for en aftale om det

foreliggende forslag om

omarbejdning af direktivet om renter og royalties

, som har været i Rådet siden 2011.

Formålet med det omarbejdede direktiv var at gøre fordelene ved direktivet (som fjerner

kildeskatten på grænseoverskridende rente- og royaltybetalinger inden for en koncern)

betinget af, at renterne beskattes i bestemmelsesstaten. Nogle medlemsstater var af den

opfattelse, at direktivet om renter og royalties bør gå videre og fastsætte et

minimumsbeskatningsniveau i bestemmelsesstaten som en betingelse for at kunne drage

fordel af, at der ikke opkræves kildeskat. Aftalen om søjle 2 vil løse dette problem.

Som det fremgår af den nylige meddelelse om god skatteforvaltning i og uden for EU

, vil

Kommissionen foreslå at indføre søjle 2 i de kriterier, der anvendes til at vurdere tredjelande i

EU's listeopførelsesproces, for at tilskynde dem til at tilslutte sig den internationale aftale.

Dette er i overensstemmelse med EU's eksisterende tilgang til at anvende

listeopførelsesprocessen til at fremme internationalt anerkendt god praksis.

3. Et skridt længere end OECD-aftalen

—

målrettede løsninger

I dette afsnit beskrives EU's erhvervsskattedagsorden for de næste to år med foranstaltninger,

der forbedrer det nuværende system, med fokus på de dobbelte prioriteter om at sikre en

retfærdig og effektiv beskatning og fremme produktive investeringer og iværksætteri.

COM(2011) 714 final.

COM(2020) 313 final.

3.1 Sikring af en retfærdig og effektiv beskatning

Et første skridt hen imod et mere retfærdigt skattesystem er

større offentlig transparens med

hensyn til de skatter, der betales af store økonomiske aktører.

Der er et stigende krav fra

borgere og civilsamfundsorganisationer om at sikre både mere gennemsigtighed og

retfærdighed i forbindelse med erhvervsbeskatning, navnlig selskabsbeskatning.

Kommissionen vil fremsætte et nyt forslag til årlig offentliggørelse af den effektive

selskabsskattesats for visse store virksomheder med aktiviteter i EU ved hjælp af den metode,

der er aftalt for søjle 2-beregningerne. Den effektive selskabsskattesats giver oplysninger om

størrelsen af den selskabsskat, som virksomhederne betaler, i forhold til det overskud, de

opnår, snarere end i forhold til deres "skattepligtige overskud", som kan reduceres ved hjælp

af forskellige metoder såsom skattefradrag. Forslaget vil derfor forbedre den offentlige

gennemsigtighed for så vidt angår den reelle effektive skattesats, som store EU-virksomheder

betaler.

EU vil også optrappe

bekæmpelsen af misbrug af skuffeselskaber

—

dvs. virksomheder

uden eller med minimal væsentlig tilstedeværelse og reel økonomisk aktivitet

—

gennem et

nyt lovgivningsinitiativ, der skal neutralisere misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige

formål. Mens flere foranstaltninger på EU-plan og internationalt plan omfatter instrumenter til

at bekæmpe strukturer, der anvendes til skattemisbrug, udgør juridiske enheder med ingen

eller kun minimal substans og økonomisk aktivitet fortsat en risiko for at blive anvendt til

uretmæssige formål såsom aggressiv skatteplanlægning, skatteunddragelse eller hvidvaskning

af penge. Selv om der kan være gyldige grunde til at anvende sådanne enheder, er der behov

for yderligere foranstaltninger for at tackle enheder og strukturer, der er oprettet med det

primære formål at reducere skattetilsvaret eller skjule strafbare handlinger i den koncern eller

de erhvervsaktiviteter, de er knyttet til, uden substans og reelle økonomiske aktiviteter i de

lande, hvor de er registreret.

Kommissionens forslag vil omfatte foranstaltninger som f.eks. krav om, at virksomheder skal

indberette de nødvendige oplysninger til skattemyndighederne for at vurdere, om de har en

væsentlig tilstedeværelse og reel økonomisk aktivitet, at nægte skattefordele i forbindelse med

eksistensen eller brugen af skuffeselskaber og at indføre nye krav om skatteoplysninger,

overvågning og gennemsigtighed på skatteområdet. Kommissionen agter også at tage

yderligere skridt til at forhindre, at royalties og rentebetalinger forlader EU med henblik på

skatteunddragelse (såkaldt "dobbelt ikkebeskatning").

Sideløbende hermed vil Kommissionen fortsat anvende alle de redskaber, den har til rådighed,

for at sikre, at virksomhederne betaler deres rimelige andel af skatten, herunder håndhævelse

af statsstøttereglerne. Selv om direkte beskatning henhører under medlemsstaternes

kompetence, skal medlemsstaterne udøve denne kompetence i overensstemmelse med EU-

retten, herunder statsstøttereglerne.

Foranstaltninger til at sikre en retfærdig og effektiv beskatning:

Foranstaltning nr. 1: Fremsætte et lovforslag om offentliggørelse af effektive skattesatser

betalt af store virksomheder på grundlag af den metode, der drøftes i forbindelse med søjle

2 i OECD-forhandlingerne (senest i 2022)

Foranstaltning nr. 2: Fremsætte et lovforslag, der fastsætter EU-regler med henblik på at

neutralisere misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål (inden fjerde kvartal

2021)

3.2 Muliggørelse af produktive investeringer og iværksætteri

Beskatning spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte virksomheder i at investere og vokse

ved at tilskynde og muliggøre økonomiske beslutninger for iværksættere, som er socialt

ønskværdige. Denne "mulighedsskabende" del af skattepolitikken er en særlig vigtig del af

den dobbelte omstilling og den økonomiske genopretning efter covid-19-pandemien.

På grund af en mere begrænset likviditet er SMV'er ofte i mindre grad i stand til at absorbere

eller finansiere tab i forhold til større virksomheder. Det er grunden til, at mange

medlemsstater har reageret hurtigt under den nuværende krise for at lette den umiddelbare

skattebyrde for SMV'er, f.eks. ved at udskyde skatteindbetalingerne. Behandlingen af tab i

medlemsstaterne er dog stadig meget forskellig, og der er mulighed for at forbedre

investerings- og vækstmiljøet. Sideløbende med denne meddelelse vedtager Kommissionen

henstilling til medlemsstaterne om indenlandsk behandling af tab.

Dette vil bidrage til

at sikre fair konkurrence mellem virksomheder og bedre støtte virksomhederne under

genopretningen. Dette vil sandsynligvis være til særlig gavn for SMV'er. Kommissionens

tjenestegrene vil også mere generelt undersøge virkningen af en koordineret behandling af

grænseoverskridende underskudsudligning for at tackle de udfordringer, som SMV'er og

andre virksomheder oplever i de indledende faser af deres europæiske ekspansion.

I betragtning af de nuværende skatteregler, der giver mulighed for skattefradrag for renter af

gæld, er der en vedvarende gældsfremmende skævhed i skattereglerne. Det betyder, at en

virksomhed kan fratrække renter, der er knyttet til lånefinansiering, men ikke de

omkostninger, der er forbundet med egenkapitalfinansiering, såsom udbetaling af udbytte,

hvilket tilskynder den til at finansiere investeringer gennem gæld snarere end egenkapital.

Dette kan bidrage til en overdreven akkumulering af gæld med mulige negative afsmittende

virkninger for EU som helhed, hvis nogle lande rammes af store bølger af konkurser. Den

gældsfremmende virkning hæmmer også finansieringen af innovation gennem egenkapital.

Dette spørgsmål er blevet mere presserende, fordi virksomhedernes gæld er steget betydeligt

som følge af den økonomiske krise efter covid-19-pandemien. Kommissionen vil derfor

fremsætte et

forslag om at afhjælpe skævheden i selskabsbeskatningen med hensyn til

gæld og egenkapital ved hjælp af et system med fradrag for egenkapitalfinansiering

dermed bidrage til at rekapitalisere finansielt sårbare virksomheders egenkapital. Forslaget vil

omfatte foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug for at sikre, at det ikke anvendes til

utilsigtede formål.

Foranstaltninger til muliggørelse af produktive investeringer og iværksætteri

Foranstaltning nr. 3: Vedtage en henstilling om indenlandsk behandling af tab

(sideløbende med denne meddelelse)

Foranstaltning nr. 4: Fremsætte et lovforslag om indførelse af et fradrag for at fjerne den

gældsfremmende virkning (Debt Equity Bias Reduction Allowance (DEBRA)) (inden første

kvartal 2022)

4. Ud over OECD-aftalen

—

EU's erhvervsklima i det 21. århundrede

En konsensus om reformen af de internationale selskabsskatteregler vil udgøre et historisk

skridt i retning af en modernisering af de globale selskabsskatteregler. Af gode grunde vil den

globale aftale om søjle 1 først kun finde anvendelse på et begrænset antal virksomheder. For

at en sådan løsning kan fungere globalt, skal den kunne administreres for og mellem 139

jurisdiktioner med forskellige økonomiske profiler og niveauer af administrativ kapacitet. En

tæt integreret Europæisk Union med det indre marked kan og bør imidlertid gå længere end

det.

Manglen på et fælles selskabsskattesystem i det indre marked hæmmer konkurrenceevnen.

Dette skyldes forvridninger i investerings- og finansieringsafgørelser (hvis disse er baseret på

skatteoptimeringsstrategier frem for andre hensyn) og højere overholdelsesomkostninger for

virksomheder, der er aktive i mere end én EU-medlemsstat. Dette skaber en

konkurrencemæssig ulempe i forhold til tredjelandsmarkeder.

Kommissionen vil derfor foreslå en ny ramme for indkomstbeskatning af virksomheder i

Europa (Business in Europe: Framework for Income Taxation (BEFIT)). BEFIT vil være et

fælles selskabsskatteregelsæt for EU baseret på de centrale elementer i et fælles

skattegrundlag og fordelingen af overskud mellem medlemsstaterne på grundlag af en formel

(fordelingsnøgle). Den vil bygge videre på de globale drøftelser, hvor disse begreber allerede

indgår, ved at anvende en formel for delvis omfordeling af overskud under søjle 1 og fælles

regler for beregning af skattegrundlaget med henblik på anvendelse af søjle 2. Det vil sikre, at

virksomheder i det indre marked kan udøve deres aktiviteter uden unødige skattemæssige

hindringer. Samtidig vil det sikre, at den manglende overensstemmelse mellem

selskabsskattesystemerne i EU ikke underminerer medlemsstaternes mulighed for at øge

indtægterne for at finansiere nationale udgiftsprioriteter.

Fælles regler for fastsættelse af selskabsskattegrundlaget vil medføre en betydelig forenkling

for koncerner, der opererer på det indre marked. I stedet for at skulle overholde op til 27

forskellige sæt selskabsskatteregler vil en koncern kunne fastsætte sin skattepligt i hver EU-

medlemsstat efter et enkelt regelsæt. Dette vil også bane vejen for yderligere administrative

forenklinger, f.eks. muligheden for en fælles selskabsskatteangivelse i EU for en koncern.

Dette nye forslag erstatter de verserende forslag

selskabsskattegrundlag

, som vil blive trukket tilbage.

BEFIT vil …

▪

fælles

konsolideret

... skabe et fælles regelsæt for koncerner, der opererer på det indre marked i mere end

én medlemsstat, og dermed mindske hindringerne for grænseoverskridende

investeringer

... mindske bureaukratiet og reducere overholdelsesomkostningerne i det indre marked

og dermed mindske den administrative byrde for skattemyndighederne og skatteyderne

... bekæmpe skatteundgåelse og støtte jobskabelse, vækst og investeringer

... sikre en enklere og mere retfærdig måde at fordele beskatningsrettigheder mellem

medlemsstaterne på

... sikre pålidelige og forudsigelige selskabsskatteindtægter for medlemsstaterne.

▪

BEFIT vil konsolidere fortjenesten for EU-medlemmer af en multinational koncern i et enkelt

skattegrundlag, som derefter vil blive fordelt til medlemsstaterne efter en formel, og som skal

beskattes med de nationale selskabsskattesatser. De vigtigste spørgsmål vil omfatte, hvordan

der kan lægges passende vægt på salg efter bestemmelsessted for at afspejle betydningen af

det marked, hvor en multinational koncern driver virksomhed, samt hvordan aktiver (herunder

immaterielle aktiver) og arbejdskraft (personale og lønninger) bør afspejles for at sikre en

afbalanceret fordeling af selskabsskatteindtægterne på tværs af EU-medlemsstater med

forskellige økonomiske profiler.

Anvendelsen af en formel til fordeling af overskud vil fjerne behovet for at anvende

komplekse regler om interne afregningspriser i EU for de virksomheder, der er omfattet. Der

anvendes allerede forskellige typer fordelingsnøgler i forskellige lande. I USA, Canada og

Schweiz anvendes f.eks. en formel til beregning af skattegrundlaget på regionalt eller

subnationalt plan. Koncerninterne afregningspriser kræver derimod, at virksomheder

prissætter transaktioner mellem medlemmer af samme multinationale koncern på samme

måde, som en sammenlignelig transaktion ville blive prissat mellem to ikke-forbundne

enheder ("armslængdeprincippet"). OECD's BEPS-foranstaltninger vedrørende interne

afregningspriser ajourførte de internationale retningslinjer, men disse principper er ikke desto

mindre vanskelige at anvende og håndhæve i en moderne økonomi, der er baseret på

immaterielle og ikke-omsættelige aktiver. Arbejdet med søjle 1 har vist, at der er interesse for

en anden tilgang til fordelingen af beskatningsrettigheder ved at anvende en formel til

omfordeling af en lille del af beskatningsgrundlaget. BEFIT vil bygge videre på dette skridt

og tage det videre for at skabe et enklere system i det indre marked. I modsætning til søjle 1,

hvor de nuværende regler og omfordelingen af overskud i henhold til en formel ville fungere

COM(2016) 685 final og COM(2016) 683 final.

parallelt, ville fordelingsnøglen i henhold til BEFIT erstatte de nuværende regler for

fordelingen af beskatningsgrundlaget inden for det indre marked for de virksomheder, der er

omfattet.

Ved at kombinere fordelingsnøglen med et fælles regelsæt for skattegrundlaget vil BEFIT

være et vigtigt skridt i retning af at opbygge et mere robust selskabsskattesystem i det indre

marked. Selv om principperne for et fælles skattegrundlag og fordelingsnøglen allerede indgik

i det tidligere forslag om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, vil det nye forslag

afspejle de betydelige ændringer i økonomien og i den internationale ramme siden marts

2011, hvor forslaget oprindeligt blev stillet. Det vil navnlig bygge videre på den tilgang, der

er valgt i den kommende globale aftale, i sine forslag til definition af skattegrundlaget. Den

vil også indeholde en anden fordelingsnøgle, som bedre afspejler realiteterne i den aktuelle

økonomi og den globale udvikling, navnlig ved i højere grad at tage hensyn til

digitaliseringen.

Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om udarbejdelsen af dette

forslag, også under hensyntagen til Europa-Parlamentets synspunkter, og i samråd med

erhvervslivet og civilsamfundsgrupper.

Foranstaltning for en mere langsigtet ramme for erhvervsbeskatning

Foranstaltning 5: Fremsætte forslag om BEFIT (Business in Europe: Framework for

Income Taxation), som går i retning af et fælles regelsæt på skatteområdet og sikrer bedre

fordeling af beskatningsrettigheder mellem medlemsstaterne (2023)

5. Konklusion

Den kommende globale aftale vil være et afgørende skridt fremad i reformen af det

internationale selskabsskattesystem og tage fat på vigtige udfordringer i forbindelse med

fordelingen af beskatningsrettigheder og effektiv minimumsbeskatning på globalt plan. På

EU-plan skal vi bygge videre på disse fremskridt og arbejde videre med en tilsvarende

ambitiøs dagsorden for erhvervsbeskatning, der sikrer en retfærdig og effektiv beskatning, og

som støtter produktive investeringer og iværksætteri. De foranstaltninger, der bebudes i denne

meddelelse, vil sammen med det arbejde, der allerede er i gang, bringe EU videre og opfylde

denne vision for en EU-ramme for erhvervsbeskatning, der er egnet til at imødegå det 21.

århundredes udfordringer og gearet til et velfungerende indre marked.