SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 273: Grund- og nærhedsnotat om Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede og om henstilling fra Kommissionen om den skattemæssige behandling af underskud under covid-19-krisen

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 273
Offentligt

Notat

Klik og vælg dato

J.nr. 2021 - 4332

Kontor: SAE

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Erhvervsbeskatning i

det 21. århundrede, KOM(2021) 251 og Kommissionens henstilling af 18. maj 2021 om

den skattemæssige behandling af underskud under covid-19-krisen (EU)2021/801.

Nyt notat. Notatet er også oversendt til SAU.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 18. maj 2021 meddelelsen om Erhvervsbeskatning i det 21. århund-

rede. I meddelelsen henviser Kommissionen indledningsvis til, at de nuværende generelle beskatningsprin-

cipper er forældede, og at digitaliseringen af økonomien har skabt nye muligheder for skatteplanlægning og

skatteundgåelse. Kommissionen ser derfor et behov for et mere robust, effektivt og fair skattesystem, som

sikrer det øgede offentlige finansieringsbehov, samtidig med at man understøtter genopretningen og den

grønne omstilling.

Meddelelsen indeholder dels Kommissionens planer for at følge op på arbejdet i OECD om beskatning af

den digitale økonomi, dels Kommissionens planlagte forslag i de kommende to år mhp. at løse en række

akutte udfordringer på erhvervsbeskatningsområdet.

Kommissionen henviser til de igangværende forhandlinger i OECD om en reform af de internationale sel-

skabsskatteregler, hvor søjle 1 vedrører delvis omfordeling af beskatningsrettigheder, og søjle 2 vedrører en

effektiv minimumsbeskatning af multinationale selskabers overskud. Når aftalen er vedtaget og omsat til

en multilateral konvention, vil Kommissionen foreslå et direktiv til gennemførelse af søjle 1 i EU. Den

vigtigste metode til gennemførelse af søjle 2 vil ifølge Kommissionen også være et EU-direktiv, der afspejler

OECD’s modelregler med de nødvendige tilpasninger.

Kommissionen tilkendegiver desuden, at man i de næste to år vil arbejde for en række målrettede løsnin-

ger. For det første ønskes det at sikre en retfærdig og effektiv beskatning via fremsættelse af lovforslag om

offentliggørelse af effektive skattesatser og om neutralisering af misbrug af skuffeselskaber til skattemæs-

sige formål. For at sikre produktive investeringer og iværksætteri har Kommissionen i tilknytning til med-

delelsen udsendt en henstilling om den skattemæssige behandling af underskud under covid-19-krisen.

Herudover vil der blive fremsat et forslag til direktiv, der skal sikre fradrag ved egenkapitalfinansiering.

Endelig vil Kommissionen fremsætte et forslag om fælles regler for fastsættelse af selskabsskattegrundlaget.

Meddelelsen og henstillingen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser

for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.

Initialer: kln1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 273: Grund- og nærhedsnotat om Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede og om henstilling fra Kommissionen om den skattemæssige behandling af underskud under covid-19-krisen

2. Baggrund

På baggrund af det store arbejde der i de seneste år er sket i EU, særligt med direktiverne

til bekæmpelse af skatteundgåelse (Anti Tax Avoidance Directive I og II), som indeholdt

forskellige skatteundgåelsesværnsregler, såsom CFC-regler, en generel omgåelsesregel og

værn imod såkaldte hybride mismatches, samt de mange revisioner af direktivet om admi-

nistrativt samarbejde (senest DAC 7), har Kommissionen den 18. maj 2021 offentliggjort

meddelelsen om Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede. Kommissionen henviser i sin

meddelelse til, at der stadig er en række tendenser, der har stor indvirkning på de eksiste-

rende skattegrundlag, og som kræver overvejelser om udformningen af effektive, bære-

dygtige og retfærdige skattemæssige rammer i fremtiden.

Meddelelsen kommer også som en opfølgning på det arbejde, der pågår i OECD vedrø-

rende beskatning af den digitale økonomi, som vil kræve en EU-retlig implementering.

Kommissionen henviser i meddelelsen til, at EU´s erhvervsbeskatning bør sikre, at skatte-

byrden fordeles retfærdigt mellem virksomhederne, og at skattepligtige indtægter bør for-

deles retfærdigt mellem de forskellige jurisdiktioner. Samtidig bør det overordnede system

være enkelt. Mange forskellige skatteregler hæmmer ifølge Kommissionen de grænseover-

skridende investeringer i det indre marked, særligt til skade for SMV´er og nystartede

virksomheder. Dette er et arbejde, der også længe har fundet sted i EU, blandt andet i

form af et direktivforslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase (Common Consoli-

dated Corporate Tax Base - CCCTB).

Ud over opfølgningen på de ovennævnte tiltag indeholder meddelelsen også en række

yderligere foranstaltninger på erhvervsbeskatningsområdet både på kort og længere sigt.

3. Formål og indhold

Meddelelsen er opdelt i to hovedafsnit. Det ene omhandler Kommissionens tiltag, der

relaterer sig til det arbejde, der for øjeblikket pågår i OECD mhp. at sikre en tidssvarende

beskatning af den digitale økonomi. Det andet omhandler yderligere tiltag, som Kommis-

sionen vil foretage på erhvervsbeskatningsområdet.

OECD-arbejdet med beskatning af den digitale økonomi

Kommissionen henviser til, at der som opfølgning på OECD-arbejdet om beskatning af

den digitale økonomi vil blive fremsat et direktiv med henblik på implementering af søjle

1 (omfordeling af beskatningsret) og søjle 2 (global standard for effektiv minimumsbe-

skatning). Der gøres i meddelelsen opmærksom på, at søjle 2 kan medføre behov for ju-

steringer af eksisterende lovgivning i EU for at sikre et fungerende samspil, fx ift. CFC-

reglerne i skatteundgåelsesdirektivet. Herudover nævnes det, at forventningen er, at im-

plementeringen af søjle 2 forventes at bane vej for vedtagelse af en række ændringer af

rente-/royaltydirektivet, som første gang blev fremsat i 2011.

Side 2 af 5

Kommissionen vil derudover i 2022 udsende

”The EU tax mix on the road to 2050”

med an-

befalinger til, hvordan medlemsstaterne får tilrettelagt den bedste sammensætning af skat-

ter og afgifter til finansiering af fremtidens velfærdssamfund. Der henvises i den forbin-

delse til, at disse principper også vil skulle gælde i forhold til EU´s egne indtægter.

Fsva.

egne indtægter til EU’s budget, er Kommissionen, som følge af MFF-aftalen

i juli

2020, forpligtet til at fremsætte forslag om en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM),

en digital skat og en revision af EU’s kvotehandelssystem (ETS), samt forslag om at

pro-

venu fra disse tilgår EU-budgettet som egne indtægter. Derudover kan der komme yderli-

gere forslag om egne indtægter til EU’s budget i form af en finansiel transaktionsskat

(FTT) samt et forslag på selskabsområdet i løbet af indeværende MFF-periode (2021-

2027).

Yderligere tiltag på det indre marked for de kommende to år

–

5 action points

Kommissionen redegør herefter for, at der i de kommende to år vil blive fremsat en

række forslag til løsning af de akutte problemer, som Kommissionen ser. Forslagene er

indeholdt i 5 action points:

Action 1: Forslag om offentliggørelse af den effektive skatteprocent betalt af store virksomheder base-

ret på den metodik, der drøftes i forbindelse med forhandlingerne vedrørende OECDs søjle 2

–

Di-

rektivet fremsættes senest i 2022

Kommissionens vil fremlægge et direktivforslag for at skabe mere transparens i for-

hold til, hvor meget selskaberne rent faktisk betaler i skat af deres overskud. Direktivet

kan ses som en forlængelse af drøftelserne i EU-regi om offentlig land-for-land rap-

portering.

Action 2: Forslag om fastlæggelse af EU-regler med henblik på at neutralisere misbrug af postkasse-

selskaber til skattemæssige formål.

–

Direktivet fremsættes i fjerde kvartal 2021.

Forslaget er et skatteundgåelsesinitiativ, hvor Kommissionen vil foreslå en strammere

monitorering og flere rapporteringskrav, således at skattemyndigheder får et bedre

overblik og bedre kan handle på aggressiv skatteplanlægning ved brug af postkasse-

selskaber

(”shell companies”), der ikke har nogen økonomisk

eller driftsmæssig sub-

stans. Kommissionen nævner i den forbindelse også, at man vil gribe ind over for

manglende beskatning i EU af renter og royalties, ligesom man vil styrke overvågnin-

gen af statsstøtte i EU.

Action 3: Henstilling om den skattemæssige behandling af underskud under COVID-19-krisen

–

Henstilling offentliggjort sammen med meddelelsen

I tilknytning til meddelelsen har Kommissionen udsendt en henstilling af 18. maj 2021

om den skattemæssige behandling af underskud, hvor det anbefales, at medlemssta-

terne indfører en mulighed for, at virksomheder skal kunne tilbageføre underskud

(carry-back) på maksimalt 3 mio. EUR pr. indkomstår opstået under covid-19-krisen

Side 3 af 5

(2020-2021), til maksimalt de 3 tidligere indkomstår. Dette vil ifølge Kommissionen

særligt hjælpe de mindre virksomheder, som er blevet ramt af krisen.

Action 4: Forslag om at udligne forskellen mellem gæld- og egenkapitalfinansiering (Debt Equity

Bias Reduction Allowance

– ”DEBRA”) –

Direktivforslag fremsættes inden første kvartal 2022

Forslaget skal fremme innovation og investeringer ved at adressere det forhold, at

skattesystemet tilskynder til fremmedfinansiering i forhold til egenkapitalfinansiering.

Forslaget ventes at vedrøre en form for fradragsmulighed ved egenkapitalfinansiering.

Det skal give et større incitament til, at virksomheder finansierer sig med egenkapital,

hvilket kan bidrage til, at selskaberne bliver mere polstrede og derigennem reducerer

konkursrisikoen.

Action 5: Forslag om fælles skatteregler og mere fair allokering af beskatningsretten mellem medlems-

staterne (Business in Europe: Framework for Income Taxation

– ”BEFIT”) –

Direktivforslag

fremsættes i løbet af 2023

Udover OECD-tiltagene i søjle 1 og 2 ønsker Kommissionen at skabe nye og mere

ensrettede rammer for erhvervsbeskatningen i EU, således at lovgivningen i det indre

marked pålægger virksomheder færre administrative byrder, og således at økonomiske

og handelsmæssige hindringer imellem medlemslandene fjernes. Kommissionen vil

derfor foreslå et sæt fælles skatteregler inden for EU baseret på et formelbaseret for-

delingsprincip og en fælles skattebase under navnet

“Business in Europe: Framework for

Income Taxation”

(BEFIT). Kommissionen anfører, at BEFIT vil fjerne bureaukrati,

sænke administrative omkostninger og reducere skatteundgåelsesmuligheder og samti-

dig støtte jobs, vækst og investeringer i EU. BEFIT skal afløse det tidligere forslag om

en fælles konsolideret selskabsskatteskattebase

“Common

(Consolidated) Corporate Tax

Base”

(CC(C)TB), som første gang blev introduceret i marts 2011.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen berører ikke i sig selv gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen og henstillingen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller kon-

sekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive

foretaget en vurdering af de enkelte lovgivningstiltag, når de fremsættes.

8. Høring

Meddelelsen og henstillingen har ikke været sendt i ekstern høring.

Side 4 af 5

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt op om en ambitiøs tilgang til skattepolitik i EU, herunder sær-

ligt for at sikre, at reglerne understøtter globaliseringen og den grønne dagsorden. Lige-

som det er afgørende at skattesystemet et medvirkende til, at skatteundgåelse og -unddra-

gelse bekæmpes.

Regeringen har ikke taget konkret stilling til de initiativer, der præsenteres i meddelelsen. I

forhold til de konkrete tiltag, der bebudes i meddelelsen, vil regeringen tage stilling til

disse efterhånden som de konkretiseres. Folketingets Europaudvalg vil blive involveret

efter de gængse procedurer. For så vidt angår henstillingen, så er regeringen umiddelbart

af den opfattelse, at indførelse af en mulighed for at modregne underskud i tidligere års

overskud og dermed tilbagebetaling af tidligere års skattebetalinger ikke er den rigtige vej

at gå. En sådan adgang vil således være forbundet med betydelige administrative udfor-

dringer. Der kan i den forbindelse henvises til svar på SAU alm. del spørgsmål 529 (2020-

21).

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen og henstillingen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaud-

valg.

Side 5 af 5