Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 273
Offentligt
2418036_0001.png
Notat
Klik og vælg dato
J.nr. 2021 - 4332
Kontor: SAE
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Erhvervsbeskatning i
det 21. århundrede, KOM(2021) 251 og Kommissionens henstilling af 18. maj 2021 om
den skattemæssige behandling af underskud under covid-19-krisen (EU)2021/801.
Nyt notat. Notatet er også oversendt til SAU.
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 18. maj 2021 meddelelsen om Erhvervsbeskatning i det 21. århund-
rede. I meddelelsen henviser Kommissionen indledningsvis til, at de nuværende generelle beskatningsprin-
cipper er forældede, og at digitaliseringen af økonomien har skabt nye muligheder for skatteplanlægning og
skatteundgåelse. Kommissionen ser derfor et behov for et mere robust, effektivt og fair skattesystem, som
sikrer det øgede offentlige finansieringsbehov, samtidig med at man understøtter genopretningen og den
grønne omstilling.
Meddelelsen indeholder dels Kommissionens planer for at følge op på arbejdet i OECD om beskatning af
den digitale økonomi, dels Kommissionens planlagte forslag i de kommende to år mhp. at løse en række
akutte udfordringer på erhvervsbeskatningsområdet.
Kommissionen henviser til de igangværende forhandlinger i OECD om en reform af de internationale sel-
skabsskatteregler, hvor søjle 1 vedrører delvis omfordeling af beskatningsrettigheder, og søjle 2 vedrører en
effektiv minimumsbeskatning af multinationale selskabers overskud. Når aftalen er vedtaget og omsat til
en multilateral konvention, vil Kommissionen foreslå et direktiv til gennemførelse af søjle 1 i EU. Den
vigtigste metode til gennemførelse af søjle 2 vil ifølge Kommissionen også være et EU-direktiv, der afspejler
OECD’s modelregler med de nødvendige tilpasninger.
Kommissionen tilkendegiver desuden, at man i de næste to år vil arbejde for en række målrettede løsnin-
ger. For det første ønskes det at sikre en retfærdig og effektiv beskatning via fremsættelse af lovforslag om
offentliggørelse af effektive skattesatser og om neutralisering af misbrug af skuffeselskaber til skattemæs-
sige formål. For at sikre produktive investeringer og iværksætteri har Kommissionen i tilknytning til med-
delelsen udsendt en henstilling om den skattemæssige behandling af underskud under covid-19-krisen.
Herudover vil der blive fremsat et forslag til direktiv, der skal sikre fradrag ved egenkapitalfinansiering.
Endelig vil Kommissionen fremsætte et forslag om fælles regler for fastsættelse af selskabsskattegrundlaget.
Meddelelsen og henstillingen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser
for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.
Initialer: kln1
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 273: Grund- og nærhedsnotat om Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede og om henstilling fra Kommissionen om den skattemæssige behandling af underskud under covid-19-krisen
2418036_0002.png
2. Baggrund
På baggrund af det store arbejde der i de seneste år er sket i EU, særligt med direktiverne
til bekæmpelse af skatteundgåelse (Anti Tax Avoidance Directive I og II), som indeholdt
forskellige skatteundgåelsesværnsregler, såsom CFC-regler, en generel omgåelsesregel og
værn imod såkaldte hybride mismatches, samt de mange revisioner af direktivet om admi-
nistrativt samarbejde (senest DAC 7), har Kommissionen den 18. maj 2021 offentliggjort
meddelelsen om Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede. Kommissionen henviser i sin
meddelelse til, at der stadig er en række tendenser, der har stor indvirkning på de eksiste-
rende skattegrundlag, og som kræver overvejelser om udformningen af effektive, bære-
dygtige og retfærdige skattemæssige rammer i fremtiden.
Meddelelsen kommer også som en opfølgning på det arbejde, der pågår i OECD vedrø-
rende beskatning af den digitale økonomi, som vil kræve en EU-retlig implementering.
Kommissionen henviser i meddelelsen til, at EU´s erhvervsbeskatning bør sikre, at skatte-
byrden fordeles retfærdigt mellem virksomhederne, og at skattepligtige indtægter bør for-
deles retfærdigt mellem de forskellige jurisdiktioner. Samtidig bør det overordnede system
være enkelt. Mange forskellige skatteregler hæmmer ifølge Kommissionen de grænseover-
skridende investeringer i det indre marked, særligt til skade for SMV´er og nystartede
virksomheder. Dette er et arbejde, der også længe har fundet sted i EU, blandt andet i
form af et direktivforslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase (Common Consoli-
dated Corporate Tax Base - CCCTB).
Ud over opfølgningen på de ovennævnte tiltag indeholder meddelelsen også en række
yderligere foranstaltninger på erhvervsbeskatningsområdet både på kort og længere sigt.
3. Formål og indhold
Meddelelsen er opdelt i to hovedafsnit. Det ene omhandler Kommissionens tiltag, der
relaterer sig til det arbejde, der for øjeblikket pågår i OECD mhp. at sikre en tidssvarende
beskatning af den digitale økonomi. Det andet omhandler yderligere tiltag, som Kommis-
sionen vil foretage på erhvervsbeskatningsområdet.
OECD-arbejdet med beskatning af den digitale økonomi
Kommissionen henviser til, at der som opfølgning på OECD-arbejdet om beskatning af
den digitale økonomi vil blive fremsat et direktiv med henblik på implementering af søjle
1 (omfordeling af beskatningsret) og søjle 2 (global standard for effektiv minimumsbe-
skatning). Der gøres i meddelelsen opmærksom på, at søjle 2 kan medføre behov for ju-
steringer af eksisterende lovgivning i EU for at sikre et fungerende samspil, fx ift. CFC-
reglerne i skatteundgåelsesdirektivet. Herudover nævnes det, at forventningen er, at im-
plementeringen af søjle 2 forventes at bane vej for vedtagelse af en række ændringer af
rente-/royaltydirektivet, som første gang blev fremsat i 2011.
Side 2 af 5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 273: Grund- og nærhedsnotat om Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede og om henstilling fra Kommissionen om den skattemæssige behandling af underskud under covid-19-krisen
2418036_0003.png
Kommissionen vil derudover i 2022 udsende
”The EU tax mix on the road to 2050”
med an-
befalinger til, hvordan medlemsstaterne får tilrettelagt den bedste sammensætning af skat-
ter og afgifter til finansiering af fremtidens velfærdssamfund. Der henvises i den forbin-
delse til, at disse principper også vil skulle gælde i forhold til EU´s egne indtægter.
Fsva.
egne indtægter til EU’s budget, er Kommissionen, som følge af MFF-aftalen
i juli
2020, forpligtet til at fremsætte forslag om en CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM),
en digital skat og en revision af EU’s kvotehandelssystem (ETS), samt forslag om at
pro-
venu fra disse tilgår EU-budgettet som egne indtægter. Derudover kan der komme yderli-
gere forslag om egne indtægter til EU’s budget i form af en finansiel transaktionsskat
(FTT) samt et forslag på selskabsområdet i løbet af indeværende MFF-periode (2021-
2027).
Yderligere tiltag på det indre marked for de kommende to år
5 action points
Kommissionen redegør herefter for, at der i de kommende to år vil blive fremsat en
række forslag til løsning af de akutte problemer, som Kommissionen ser. Forslagene er
indeholdt i 5 action points:
-
Action 1: Forslag om offentliggørelse af den effektive skatteprocent betalt af store virksomheder base-
ret på den metodik, der drøftes i forbindelse med forhandlingerne vedrørende OECDs søjle 2
Di-
rektivet fremsættes senest i 2022
Kommissionens vil fremlægge et direktivforslag for at skabe mere transparens i for-
hold til, hvor meget selskaberne rent faktisk betaler i skat af deres overskud. Direktivet
kan ses som en forlængelse af drøftelserne i EU-regi om offentlig land-for-land rap-
portering.
-
Action 2: Forslag om fastlæggelse af EU-regler med henblik på at neutralisere misbrug af postkasse-
selskaber til skattemæssige formål.
Direktivet fremsættes i fjerde kvartal 2021.
Forslaget er et skatteundgåelsesinitiativ, hvor Kommissionen vil foreslå en strammere
monitorering og flere rapporteringskrav, således at skattemyndigheder får et bedre
overblik og bedre kan handle på aggressiv skatteplanlægning ved brug af postkasse-
selskaber
(”shell companies”), der ikke har nogen økonomisk
eller driftsmæssig sub-
stans. Kommissionen nævner i den forbindelse også, at man vil gribe ind over for
manglende beskatning i EU af renter og royalties, ligesom man vil styrke overvågnin-
gen af statsstøtte i EU.
-
Action 3: Henstilling om den skattemæssige behandling af underskud under COVID-19-krisen
Henstilling offentliggjort sammen med meddelelsen
I tilknytning til meddelelsen har Kommissionen udsendt en henstilling af 18. maj 2021
om den skattemæssige behandling af underskud, hvor det anbefales, at medlemssta-
terne indfører en mulighed for, at virksomheder skal kunne tilbageføre underskud
(carry-back) på maksimalt 3 mio. EUR pr. indkomstår opstået under covid-19-krisen
Side 3 af 5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 273: Grund- og nærhedsnotat om Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede og om henstilling fra Kommissionen om den skattemæssige behandling af underskud under covid-19-krisen
2418036_0004.png
(2020-2021), til maksimalt de 3 tidligere indkomstår. Dette vil ifølge Kommissionen
særligt hjælpe de mindre virksomheder, som er blevet ramt af krisen.
-
Action 4: Forslag om at udligne forskellen mellem gæld- og egenkapitalfinansiering (Debt Equity
Bias Reduction Allowance
– ”DEBRA”) –
Direktivforslag fremsættes inden første kvartal 2022
Forslaget skal fremme innovation og investeringer ved at adressere det forhold, at
skattesystemet tilskynder til fremmedfinansiering i forhold til egenkapitalfinansiering.
Forslaget ventes at vedrøre en form for fradragsmulighed ved egenkapitalfinansiering.
Det skal give et større incitament til, at virksomheder finansierer sig med egenkapital,
hvilket kan bidrage til, at selskaberne bliver mere polstrede og derigennem reducerer
konkursrisikoen.
-
Action 5: Forslag om fælles skatteregler og mere fair allokering af beskatningsretten mellem medlems-
staterne (Business in Europe: Framework for Income Taxation
– ”BEFIT”) –
Direktivforslag
fremsættes i løbet af 2023
Udover OECD-tiltagene i søjle 1 og 2 ønsker Kommissionen at skabe nye og mere
ensrettede rammer for erhvervsbeskatningen i EU, således at lovgivningen i det indre
marked pålægger virksomheder færre administrative byrder, og således at økonomiske
og handelsmæssige hindringer imellem medlemslandene fjernes. Kommissionen vil
derfor foreslå et sæt fælles skatteregler inden for EU baseret på et formelbaseret for-
delingsprincip og en fælles skattebase under navnet
“Business in Europe: Framework for
Income Taxation”
(BEFIT). Kommissionen anfører, at BEFIT vil fjerne bureaukrati,
sænke administrative omkostninger og reducere skatteundgåelsesmuligheder og samti-
dig støtte jobs, vækst og investeringer i EU. BEFIT skal afløse det tidligere forslag om
en fælles konsolideret selskabsskatteskattebase
“Common
(Consolidated) Corporate Tax
Base”
(CC(C)TB), som første gang blev introduceret i marts 2011.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Meddelelsen berører ikke i sig selv gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Meddelelsen og henstillingen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller kon-
sekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive
foretaget en vurdering af de enkelte lovgivningstiltag, når de fremsættes.
8. Høring
Meddelelsen og henstillingen har ikke været sendt i ekstern høring.
Side 4 af 5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 273: Grund- og nærhedsnotat om Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede og om henstilling fra Kommissionen om den skattemæssige behandling af underskud under covid-19-krisen
2418036_0005.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt op om en ambitiøs tilgang til skattepolitik i EU, herunder sær-
ligt for at sikre, at reglerne understøtter globaliseringen og den grønne dagsorden. Lige-
som det er afgørende at skattesystemet et medvirkende til, at skatteundgåelse og -unddra-
gelse bekæmpes.
Regeringen har ikke taget konkret stilling til de initiativer, der præsenteres i meddelelsen. I
forhold til de konkrete tiltag, der bebudes i meddelelsen, vil regeringen tage stilling til
disse efterhånden som de konkretiseres. Folketingets Europaudvalg vil blive involveret
efter de gængse procedurer. For så vidt angår henstillingen, så er regeringen umiddelbart
af den opfattelse, at indførelse af en mulighed for at modregne underskud i tidligere års
overskud og dermed tilbagebetaling af tidligere års skattebetalinger ikke er den rigtige vej
at gå. En sådan adgang vil således være forbundet med betydelige administrative udfor-
dringer. Der kan i den forbindelse henvises til svar på SAU alm. del spørgsmål 529 (2020-
21).
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen og henstillingen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaud-
valg.
Side 5 af 5