SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven (Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19 hjælpepakke og for visse erstatninger og kompensationer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer) (lovudkast), fra Skatteministeriet

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 270
Offentligt

UDKAST

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2021-2191

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven

(Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-

19-hjælpepakke og for visse erstatninger og kompensationer som følge af

lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel

om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer)

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 788 af 4. maj 2021, foretages følgende æn-

dring:

Efter § 8 P indsættes:

”§

8 Q.

Beløb modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19

kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes i det ind-

komstår, beløbet er modtaget, eller i et efterfølgende indkomstår, dog senest

i det indkomstår hvor der er truffet administrativ afgørelse om retten til be-

løbet.

Stk. 2.

Stk. 1 finder alene anvendelse på foreløbigt udbetalte beløb, hvor der

efterfølgende skal træffes afgørelse om retten til beløbet.

Stk. 3.

Bindende valg om medregning af beløb efter stk. 1 foretages inden

udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, valget vedrører. For beløb

modtaget i indkomståret 2020 kan den skattepligtige dog ændre sit valg efter

1. pkt. vedrørende indkomståret 2020 inden udløbet af oplysningsfristen for

indkomståret 2021. Et omvalg efter 2. pkt. er bindende.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på forskudsvist udbetalte er-

statninger og kompensationer, der er modtaget som følge af lov om aflivning

af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Stk. 5.

Hvis beløb omfattet af stk. 1 eller 4, der er medregnet ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, helt eller delvist skal tilbagebetales, fradra-

ges det beløb, der skal tilbagebetales, ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst i det indkomstår, hvor der er truffet endelig afgørelse om beløbet.

Anmoder den skattepligtige herom efter reglerne i skatteforvaltningslovens

§§ 26 og 27, kan der i stedet ske nedsættelse af skatteansættelsen for det

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 270: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven (Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19 hjælpepakke og for visse erstatninger og kompensationer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer) (lovudkast), fra Skatteministeriet

UDKAST

indkomstår, hvor beløbet er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.”

§2

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 22. februar

2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 531 af 27. marts 2021 og § 3 i lov nr. 788

af 4. maj 2021, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 3,

indsættes som

5.-7. pkt.:

”Andelsforeninger, hvis omsætning med medlemmerne i væsentligt omfang

ophører som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold

af mink, anses for at have opfyldt omsætningsgrænsen i stk. 1, nr. 3, til og

med det indkomstår, hvor der er truffet afgørelse om erstatning eller kom-

pensation til andelsforeningen som følge af lov om aflivning af og midlerti-

digt forbud mod hold af mink. 5. pkt. finder kun anvendelse, hvis andelsfor-

eningens hidtidige aktiviteter er videreført uden at skifte karakter eller øge

omfang efter den 29. december 2020. Omsætning ved afståelse, leje eller

leasing af aktiver, som andelsforeningen har erhvervet før den 29. december

2020, og omsætning ved og i forbindelse med afvikling af foreningens hid-

tidige virksomhed efter den 29. december 2020 anses for omsætning ved

videreførelse af andelsforeningens hidtidige aktiviteter efter 6. pkt.”

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2.

§ 1 har virkning for beløb, der er modtaget den 11. marts 2020 eller

senere.

Stk. 3.

§ 2 har virkning fra og med indkomståret 2020.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-

19-hjælpepakke

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Beskatningstidspunktet for erstatninger og kompensationer modtaget

som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Særregel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v. som

medlemmer

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

UDKAST

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at skabe klarhed, sikkerhed og forudsigelighed

om tidspunktet for beskatning af dels skattepligtige beløb modtaget i hen-

hold til en hjælpepakke som følge af covid-19, dels skattepligtige erstatnin-

ger eller kompensationer modtaget som følge af lov om aflivning af og mid-

lertidigt forbud mod hold af mink. Derudover er formålet med lovforslaget

at muliggøre, at andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer i

perioden frem til, at der træffes afgørelse om erstatning eller kompensation

som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, kan opretholde ad-

gangen til at blive beskattet som andelsforeninger, selv om de ikke kan leve

op til kravet om, at omsætningen med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller

længerevarende overstiger 25 pct. af den samlede omsætning.

Der kan efter gældende regler være tvivl om, i hvilket indkomstår visse be-

løb udbetalt efter hjælpepakker som følge af covid-19 er skattepligtige.

Tvivlen skyldes, at kompensation efter nogle covid-19-hjælpepakker udbe-

tales længe før, der er taget endelig stilling til, om modtageren opfylder be-

tingelserne for at modtage beløbene. I sådanne tilfælde er udgangspunktet,

at retserhvervelses- og dermed beskatningstidspunktet udskydes indtil det

tidspunkt, hvor den udbetalende myndighed har truffet sin afgørelse om ret-

ten til beløbet.

Der kan dog også være tilfælde, hvor retserhvervelsen indtræder allerede på

udbetalingstidspunktet, f.eks. hvis opfyldelsen af de opstillede betingelser

ikke kan anses for usikker, eller hvor opfyldelsen af betingelserne udeluk-

kende beror på den skattepligtiges egne forhold. Desuden vil der kunne være

tilfælde, hvor det efter udbetalingen vil blive endeligt afklaret, at betingel-

serne for at kunne beholde det forlods udbetalte beløb er opfyldt, selv om

den udbetalende myndigheds endelige afgørelse herom endnu ikke forelig-

ger.

UDKAST

Efter gældende regler vil det derfor kræve en konkret vurdering i hvert en-

kelt tilfælde at fastslå, i hvilket omfang og hvornår beløb udbetalt efter de

omhandlede hjælpepakker skal beskattes.

Samme problemstilling gør sig gældende for erstatninger og kompensatio-

ner udbetalt som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink i Dan-

mark, når udbetalingerne sker, inden der er taget endelig stilling til, om mod-

tageren er berettiget til beløbet.

Det er modtagerne af de skattepligtige beløb, der selv skal oplyse Skattefor-

valtningen om de modtagne beløb og om, hvornår beløbene skal medregnes

til den skattepligtige indkomst. Tvivlen om, hvornår skattepligten er ind-

trådt, vil derfor kunne skabe usikkerhed for modtagerne.

Med lovforslaget ønsker regeringen derfor at skabe klarhed og sikkerhed om

beskatningstidspunktet for de virksomheder, herunder selvstændigt er-

hvervsdrivende m.v., der har modtaget beløb i henhold til en covid-19-hjæl-

pepakke eller erstatninger og kompensationer som følge af det midlertidige

forbud mod hold af mink.

Det foreslås, at modtagere af skattepligtige beløb i henhold til en hjælpe-

pakke som følge af covid-19 og af erstatninger og kompensationer som følge

af det midlertidige forbud mod hold af mink kan vælge mellem at medregne

beløbet til beskatning i det år, hvor beløbet er modtaget, eller at udskyde

beskatningen, idet beskatning dog senest skal ske i det indkomstår, hvor der

træffes administrativ afgørelse om retten til beløbet, dvs. det tidspunkt hvor

der er taget stilling til, om betingelserne for, at modtageren kan beholde det

udbetalte beløb, er opfyldt.

Det foreslås, at det valg, som den skattepligtige træffer om beskatningstids-

punktet, er bindende. For beløb, der er udbetalt i indkomståret 2020, foreslås

det, at den skattepligtige kan omgøre sit valg af, hvorvidt beløbet skal med-

regnes i indkomståret 2020 eller ej. Omvalg kan foretages én gang, og om-

valg skal være foretaget inden udløbet af oplysningsfristen for indkomståret

2021.

Det foreslås, at valgfriheden alene skal omfatte de ordninger, hvor den rele-

vante myndighed først skal træffe afgørelse om retten til beløbet efter udbe-

talingen. Dette vil sikre, at i de situationer, hvor der kan være tvivl om det

korrekte beskatningstidspunkt, vil den skattepligtige kunne vælge, hvornår

beløbet skal indtægtsføres.

UDKAST

Hvis myndigheden derimod træffer endelig afgørelse om retten til det udbe-

talte beløb allerede i forbindelse med udbetalingen, vil beløbet efter gæl-

dende ret skulle beskattes i det pågældende indkomstår. I denne situation er

der ikke tvivl om beskatningstidspunktet, hvorfor det foreslås, at der her

ikke gives adgang til valgmulighed for den skattepligtige.

Det valg, som den skattepligtige efter forslaget træffer om beskatningstids-

punktet, kan være udtrykkeligt eller stiltiende. Medtager den skattepligtige

beløbet på oplysningsskemaet, anses den skattepligtige for at have truffet et

valg om beskatning i det pågældende indkomstår. Medtager den skatteplig-

tige ikke beløbet, anses den skattepligtige for at have valgt, at beløbet ikke

skal beskattes i det pågældende indkomstår.

Det foreslås, at det valg, den skattepligtige træffer med hensyn til, om der

skal ske beskatning af et bestemt beløb, er bindende ved udløbet af oplys-

ningsfristen for det indkomstår, valget vedrører. Dette sikrer, at Skattefor-

valtningen ikke skal genoptage tidligere års skatteansættelser udelukkende

som følge af, at de skattepligtige efterfølgende anser et ændret beskatnings-

tidspunkt for hensigtsmæssigt.

Det foreslås dog, at det valg, den skattepligtige har truffet med hensyn til,

om der i indkomståret 2020 skal ske beskatning af beløb modtaget i ind-

komståret 2020, kan omgøres én gang. Denne mulighed for et omvalg skal

være udnyttet senest ved udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2021.

Formålet hermed er at sikre, at der også bliver valgfrihed med hensyn til

beskatningstidspunktet for de skattepligtige, som allerede har afgivet oplys-

ninger efter skattekontrollovens § 2 for indkomståret 2020.

Det foreslås, at skattepligtige, der har valgt at medregne et forskudsvist ud-

betalt beløb til den skattepligtige indkomst, og som efterfølgende forpligtes

til at tilbagebetale beløbet helt eller delvist, skal kunne fradrage det tilbage-

betalte beløb i det indkomstår, hvor forpligtelsen til tilbagebetalingen op-

står, dvs. det tidspunkt hvor der træffes endelig afgørelse om tilbagebetalin-

gen. Det foreslås, at den skattepligtige i stedet skal kunne vælge at fradrage

beløbet i det indkomstår, hvor kompensationen eller erstatningen er valgt

beskattet, hvilket forudsætter, at den skattepligtige anmoder om genopta-

gelse af skatteansættelsen for det pågældende år.

Endeligt foreslås med lovforslaget at indføre en særregel for andelsforenin-

ger med minkavlere m.v. som medlemmer, således at den særlige koopera-

tionsbeskatning kan opretholdes, selv om andelsforeningen ikke kan over-

holde kravet om, at omsætningen med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller

længerevarende må overstige 25 pct. af den samlede omsætning. Forslaget

UDKAST

medfører, at disse andelsforeninger fortsat kan undergives kooperationsbe-

skatning til og med det indkomstår, hvor der træffes afgørelse om erstatning

og kompensation til foreningen som følge af lov om aflivning af og midler-

tidigt forbud mod hold af mink.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en

covid-19-hjælpepakke

2.1.1. Gældende ret

Beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19,

er som udgangspunkt skattepligtige for modtagerne. Det skyldes, at kom-

pensationsbeløb efter almindelige skatteretlige principper skal undergives

samme skattemæssige behandling som de udgifter eller mistede indtægter,

som de skal kompensere for (det såkaldte substitutionsprincip). Beløb efter

covid-19-hjælpepakkerne skal således enten dække fradragsberettigede ud-

gifter eller kompensere for mistede skattepligtige indtægter.

Beskatningstidspunktet er det tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet en-

delig ret til beløbet (det såkaldt retserhvervelsesprincip). Retserhvervelses-

princippet kan bl.a. udledes af statsskattelovens § 4, hvorefter der ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes samtlige indtægter,

som den skattepligtige har haft i det pågældende indkomstår.

Der er gennemført en lang række covid-19-hjælpepakker. Der er således

bl.a. gennemført særlige hjælpepakker for visse brancher, ligesom der er

gennemført særlige hjælpepakker med henblik på at kompensere for be-

stemte udgiftstyper, f.eks. faste omkostninger eller lønudgifter. Derudover

gælder særlige hjælpepakker for visse former for virksomheder, f.eks. for

selvstændigt erhvervsdrivende og for freelancere. Der gælder et særskilt

retsgrundlag for hver enkelt covid-19-hjælpepakke, men for alle hjælpepak-

kerne gælder, at modtagerne skal leve op til en række betingelser for at er-

hverve ret til den økonomiske kompensation.

En række hjælpepakker er udformet således, at der samtidig med indgivel-

sen af kompensationsansøgningen skal vedlægges dokumentation for, at be-

tingelserne for udbetaling af det ansøgte beløb er opfyldt. Den myndighed,

der administrerer den pågældende hjælpepakke, tager således endelig stil-

ling til, om betingelserne er opfyldt, allerede inden udbetalingen efter disse

hjælpepakker finder sted.

Modtagerne af kompensation efter sådanne hjælpepakker vil i skattemæssig

henseende allerede have erhvervet endelig ret til det udbetalte beløb på ud-

betalingstidspunktet.

UDKAST

Et betydeligt antal hjælpepakker er imidlertid udformet således, at den ad-

ministrerende myndighed ikke inden udbetalingen tager endeligt stilling til,

om beløbsmodtagerne opfylder betingelserne for at modtage beløbene. For

sådanne hjælpepakkers vedkommende er retten til kompensation afhængig

af fremtidige og mange gange usikre forhold. Det afgørende for retten til

støtte kan f.eks. være størrelsen af de fremtidige lønudgifter, om omsætnin-

gen falder så meget som forventet, eller om de faste omkostninger bliver så

store som forventet.

Efter de hjælpepakker, der er udformet på denne måde, skal modtagerne ef-

terfølgende indsende dokumentation for, at betingelserne for kompensation

faktisk har været opfyldt. Den administrerende myndighed vil herefter

træffe sin endelige afgørelse om retten til kompensation på grundlag af en

gennemgang af den fremsendte dokumentation for de faktiske forhold. Den

endelige afgørelse kan i disse tilfælde indebære, at forlods udbetalte kom-

pensationsbeløb helt eller delvist skal tilbagebetales, og undertiden kan den

endelige afgørelse også indebære, at der udbetales yderligere beløb.

Som eksempler på hjælpepakker udformet på denne måde kan nævnes de

hjælpepakker, der administreres af Erhvervsstyrelsen, f.eks. hjælpepakkerne

om lønkompensation og om kompensation for faste omkostninger.

Der findes en omfangsrig praksis, hvori der er taget stilling til, hvilken be-

tydning det har for fastlæggelsen af retserhvervelsestidspunktet i skattemæs-

sig henseende, at retten til en skattepligtig indtægt afhænger af betingelser,

som vedrører fremtidige forhold. Der sondres efter denne praksis mellem

såkaldt resolutive betingelser, hvorved forstås betingelser, som ikke udsky-

der beskatningstidspunktet, og suspensive betingelser, hvorved forstås be-

tingelser, som udskyder beskatningen indtil det tidspunkt, hvor det er afkla-

ret, om betingelserne er opfyldt.

Efter praksis vil en betingelse blive anset for resolutiv, hvorved den ikke

udskyder beskatningstidspunktet, hvis dens opfyldelse må betragtes som en

formalitet, eller hvis betingelsens opfyldelse i det hele beror på den skatte-

pligtiges egne forhold. Hvis der derimod består en reel tvivl om, hvorvidt

betingelsen vil blive opfyldt, og hvis den skattepligtige ikke selv har afgø-

rende indflydelse herpå, vil betingelsen normalt blive anset for suspensiv,

så der først er erhvervet endelig ret til indtægten på det tidspunkt, hvor det

kan konstateres, at betingelsen er opfyldt.

I relation til de hjælpepakker, hvor den administrerende myndighed ikke al-

lerede inden udbetalingen har vurderet og truffet afgørelse om, hvorvidt alle

UDKAST

betingelser for retten til kompensation er opfyldt, vil udgangspunktet være,

at betingelserne er suspensive, så beskatningstidspunktet udskydes, indtil

der er truffet endelig afgørelse om retten til kompensation efter den pågæl-

dende hjælpepakke.

De myndigheder, der administrerer hjælpepakkerne, vil imidlertid i praksis

ikke træffe den efterfølgende endelige afgørelse om retten til kompensation,

straks når det objektivt er muligt at fastslå, om kompensationsbetingelserne

er opfyldt.

Det bemærkes, at der er gennemført et meget betydeligt antal udbetalinger

efter de pågældende hjælpepakker, hvor der først efterfølgende træffes af-

gørelse, og at Erhvervsstyrelsen, som administrerer de hjælpepakker, der

berører langt det største antal virksomheder, endnu ikke har påbegyndt ar-

bejdet med at træffe endelige afgørelser om, hvorvidt kompensationsbetin-

gelserne i hvert enkelt tilfælde er opfyldt. Dette gælder også, selv om der er

tilfælde, hvor det på nuværende tidspunkt principielt ville være muligt for

virksomhederne at indsende den fornødne dokumentation.

Det må antages, at der vil være virksomheder, der f.eks. har modtaget kom-

pensationsbeløb i foråret 2020, som allerede inden udløbet af 2020 har kun-

net fastslå med sikkerhed, at de opfylder betingelserne og derfor har ret til

at beholde de forlods udbetalte kompensationsbeløb. I sådanne tilfælde må

den efterfølgende myndighedsgodkendelse reelt betragtes som en formali-

tet, der alene er afhængig af, at virksomheden indsender den fornødne do-

kumentation og sagsbehandlingstiden hos myndigheden. Der kan derfor

være tilfælde, hvor virksomhederne må anses for at have erhvervet endelig

ret til de forlods udbetalte kompensationsbeløb, selv om den administre-

rende myndighed endnu ikke har truffet afgørelse herom.

Omvendt vurderes der også at være tilfælde, hvor det ikke, før den endelige

afgørelse foreligger, kan anses for muligt med sikkerhed at fastslå, i hvilket

omfang de forlods udbetalte beløb vil kunne kræves helt eller delvist tilba-

gebetalt.

Retserhvervelsesprincippet fører således til, at der i hvert enkelt tilfælde vil

skulle foretages en konkret bedømmelse af samtlige faktiske omstændighe-

der, før det kan fastslås, på hvilket tidspunkt den enkelte virksomhed må

anses for at have erhvervet endelig ret til de skattepligtige kompensations-

beløb.

UDKAST

Hvis der er erhvervet endelig ret til et forskudsvist udbetalt beløb, og beløbet

er medregnet ved indkomstopgørelsen, men der i et efterfølgende ind-

komstår træffes en afgørelse, der indebærer, at beløbet alligevel helt eller

delvist skal tilbagebetales, vil den skattepligtige efter de almindelige regler

om genoptagelse i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 kunne få genoptaget

skatteansættelsen for det indkomstår, hvori beløbet er blevet medregnet. Der

er efter gældende regler derimod ikke hjemmel til i stedet at fratrække det

tilbagebetalte beløb i det år, hvor tilbagebetalingsforpligtelsen opstår.

Efter skatteindberetningslovens § 37, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte

regler om, at staten, en region eller en kommune, der i en kalendermåned

har udbetalt eller godskrevet tilskud, hver måned skal indberette om beløbet

til indkomstregisteret.

Bemyndigelsen i bestemmelsens stk. 1 er udnyttet i § 46 i bekendtgørelse

nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v.

Efter bekendtgørelsens § 46 skal ministerier, herunder de statslige forvalt-

ningsmyndigheder, der hører under det enkelte ministerie, månedligt indbe-

rette til indkomstregisteret om ydede tilskud, der ikke skal indberettes til

indkomstregisteret efter andet retsgrundlag, uanset om modtageren skal be-

skattes af tilskuddet. Indberetningen omfatter dog ikke tilskud, der er for-

midlet af en forening, fond, institution eller lignende eller ydet til sådanne

enheder, og tilskud, som ydes til statslige, regionale eller kommunale myn-

digheder.

Bemyndigelsen er således udnyttet til at pålægge statslige myndigheder en

generel indberetningspligt vedrørende tilskud.

Som følge af covid-19-pandemien har regeringen gennemført en række co-

vid-19-hjælpepakker. Der er bl.a. gennemført særlige hjælpepakker for

visse brancher, ligesom der er gennemført særlige hjælpepakker med hen-

blik på at kompensere for bestemte udgiftstyper, f.eks. faste omkostninger

eller lønudgifter m.v. Der gælder et særskilt retsgrundlag for hver enkelt

covid-19-hjælpepakke, men for alle hjælpepakkerne gælder, at modtagerne

skal leve op til en række betingelser for at erhverve ret til den økonomiske

kompensation.

Beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19,

er omfattet af indberetningspligten efter skatteindberetningslovens § 37, jf.

bekendtgørelsens § 46, om tilskud, der er ydet.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

UDKAST

Anvendelse af retserhvervelsesprincippet til at fastslå, på hvilket tidspunkt

beløb modtaget i henhold til en covid-19 hjælpepakke skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, indebærer, at det vil bero på en

konkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde, hvornår modtagerne må anses

for at have erhvervet endelig ret til det modtagne beløb.

Anvendelsen af retserhvervelsesprincippet kan derfor indebære store admi-

nistrative udfordringer for Skatteforvaltningen som følge af, at det vil skulle

vurderes konkret og individuelt, i hvilket indkomstår modtagne beløb skal

beskattes.

Anvendelse af retserhvervelsesprincippet vil også kunne skabe usikkerhed

for modtagerne af beløb efter covid-19-hjælpepakkerne, da modtagerne selv

skal oplyse Skatteforvaltningen om, hvornår beløbene skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det bemærkes, at de udbetalende

myndigheder på udbetalingstidspunktet skal indberette beløbene til Skatte-

forvaltningen, men at der ved disse indberetninger ikke er taget stilling til,

om de udbetalte beløb skal beskattes, og i givet fald på hvilket tidspunkt

beskatningen skal ske.

Beskatningstidspunktet kan i en række tilfælde have direkte økonomiske

konsekvenser for modtagerne. Således vil det for f.eks. en selvstændigt er-

hvervsdrivende, der har modtaget kompensation fra covid-19-hjælpepakker

i 2020, men først bliver beskattet af beløbene i 2021, kunne indebære en

højere marginalskat i indkomståret 2021, på trods af at den selvstændige

som følge af den modtagne kompensation har oplevet at modtage en jævn

indkomst over perioden. Afgørelsen af, hvornår beløb modtaget i henhold

til en covid-19-hjælpepakke skal medregnes ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst, kan også have betydning for f.eks. retten til at modtage

indkomstbestemte sociale ydelser.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at modtagere af skattepligtige beløb i henhold til en covid-19-

hjælpepakke kan medregne beløbet til beskatning i det år, hvor beløbet er

modtaget, men at de også kan vælge at udskyde beskatningen, dog højst

indtil det indkomstår, hvor der er truffet administrativ afgørelse om retten

til beløbet. Det vil betyde, at modtagerne vil have mulighed for at vælge

beskatningstidspunkt inden for den nævnte periode, også selv om det valgte

tidspunkt f.eks. ligger forud for det tidspunkt, hvor de efter retserhvervel-

sesprincippet skal anses for at have erhvervet ret til det udbetalte beløb.

UDKAST

Det foreslås, at valgfriheden alene skal omfatte de tilfælde, hvor det udbe-

talte beløb er modtaget efter en af de covid-19-hjælpepakker, der er udfor-

met således, at der på udbetalingstidspunktet ikke er truffet administrativaf-

gørelse om retten til beløbet. Ved den administrative afgørelse om retten til

beløbet forstås den afgørelse, som træffes af den myndighed, der admini-

strerer den pågældende hjælpepakke, hvorved det konstateres, at alle betin-

gelser for retten til kompensation er opfyldt. Det indkomstår, hvor denne

afgørelse træffes, er således det senest mulige beskatningstidspunkt, også

selv om afgørelsen indbringes for domstolene, fordi modtageren af beløbet

mener sig berettiget til et større beløb, eller senere genoptages, f.eks. i for-

bindelse med en kontrol.

Det foreslås, at valgfriheden med hensyn til tidspunktet for medregningen

af beløb, der er udbetalt i henhold til en covid-19-hjælpepakke, skal gælde

for et samlet udbetalt kompensationsbeløb. Den foreslåede valgfrihed vil

således ikke indebære, at et udbetalt engangsbeløb vil kunne fordeles ud

over flere indkomstår.

Det gælder for hovedparten af hjælpepakkerne, f.eks. hjælpepakkerne admi-

nistreret af Erhvervsstyrelsen, at de løbende er blevet forlænget for yderli-

gere perioder, eventuelt således at der gælder nye eller ændrede betingelser

for adgangen til kompensation. Derudover er der i det relevante retsgrundlag

fastsat regler om, hvilke(n) periode(r) der kan ansøges om kompensation

for. Hvis der er ansøgt om kompensation for flere forskellige kompensati-

onsperioder under samme ordning, eller hvis en ansøgning vedrører flere

forskellige kompensationsordninger, vil valgfriheden efter forslaget kunne

udøves for hver enkelt udbetaling. Hvis kompensation for flere ordninger

og/eller perioder er udbetalt samlet, vil valgfriheden kunne udøves for hver

del af det samlet udbetalte beløb, der vedrører ansøgninger, der kan henføres

til samme kompensationsordning og -periode.

Det foreslås, at den foreslåede ordning skal finde anvendelse for alle mod-

tagere af beløb i henhold til covid-19-hjælpepakker, dvs. selskaber, selv-

stændigt erhvervsdrivende, virksomheder i enhver form, institutioner, fonde

og foreninger m.v.

Det foreslås, at valget gøres bindende med hensyn til beløb modtaget i ind-

komståret 2021 og frem. Det bindende valg om medregning eller ej af så-

danne beløb skal foretages inden udløbet af oplysningsfristen for det ind-

komstår, valget vedrører. Har den skattepligtige ikke inden oplysningsfri-

stens udløb afgivet oplysninger efter skattekontrollovens § 2, eller er et be-

løb ikke medregnet ved afgivelsen af disse oplysninger, skal dette anses som

et valg om, at beløbet ikke skal beskattes i det pågældende indkomstår. Hvis

UDKAST

den skattepligtige får udskydelse af oplysningsfristen, vil det bindende valg

om medregning eller ej skulle være foretaget inden udløbet af den udskudte

oplysningsfrist.

Da beskatningen højst kan udskydes til det indkomstår, hvori der er truffet

afgørelse om retten til beløbet, vil beløbet skulle medtages til beskatning i

dette indkomstår, hvis der ikke er valgt beskatning i et tidligere indkomstår.

Eksempel 1.

En selvstændigt erhvervsdrivende med kalenderårsregnskab har modtaget et

covid-19-beløb i indkomståret 2021. Myndigheden træffer afgørelse om ret-

ten til beløbet i indkomståret 2023. Ved indgivelse af oplysningsskemaet for

2021 medregner den skattepligtige ikke beløbet til den skattepligtige ind-

komst. Dette er udtryk for et valg om ikke at lade beløbet komme til beskat-

ning i 2021. Herefter ligger det fast, at beløbet ikke beskattes i 2021, og den

skattepligtige har efter udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2021

ikke mulighed for at ændre sit valg. Ved indkomstansættelsen for 2022 vil

den skattepligtige på tilsvarende vis kunne vælge at medtage beløbet for

2022 eller undlade at medtage beløbet. Valget er bindende. Hvis det vælges

at medtage beløbet i 2022, ligger det fast, at beløbet beskattes i 2022. Hvis

det vælges ikke at medtage beløbet for 2022, skal beløbet beskattes i 2023.

Det foreslås, at det valg, der er truffet med hensyn til beskatningstidspunktet

for beløb modtaget i indkomståret 2020, dog ikke skal anses for bindende

straks fra det tidspunkt, hvor valget er truffet. En række skattepligtige har

allerede indleveret oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for indkomst-

året 2020. Det valg, de skattepligtige har truffet med hensyn til, om kom-

pensationsbeløb modtaget i indkomståret 2020 skulle medregnes til den

skattepligtige indkomst eller ej, vil således efter lovforslaget kunne gøres

om én gang frem til udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2021. Det

bemærkes, at de skattepligtige i disse tilfælde i almindelighed ikke vil have

haft kendskab til den foreslåede ordning, da de afgav oplysningerne vedrø-

rende indkomståret 2020.

Eksempel 2.

En selvstændigt erhvervsdrivende med kalenderårsregnskab har modtaget et

covid-19-beløb i indkomståret 2020. Ved indgivelse af oplysningsskemaet

for 2020 har den skattepligtige ikke medregnet beløbet til den skattepligtige

indkomst. Uanset om den skattepligtige efter retserhvervelsesprincippet har

erhvervet ret til beløbet i indkomståret 2020 eller ej, anses dette efter den

foreslåede ordning for et valg om ikke at medtage beløbet i 2020. I forbin-

delse med indgivelse af oplysningsskemaet for indkomståret 2021 ønsker

UDKAST

den skattepligtige at ændre sit valg for 2020 og anmoder derfor om forhø-

jelse af skatteansættelsen for 2020. Herefter beskattes beløbet i indkomståret

2020. Herefter ligger beskatningstidspunktet 2020 fast, og den skattepligtige

har efter udløb af oplysningsfristen for indkomståret 2021 (normalt den 1.

juli 2022) ikke længere mulighed for at ændre sit valg. Det gælder, selv om

den myndighed, der har udbetalt covid-19-beløbet, først træffer afgørelse

om retten til beløbet i indkomståret 2022 eller senere.

Eksempel 3.

En selvstændigt erhvervsdrivende med kalenderårsregnskab har modtaget et

covid-19-beløb i indkomståret 2020. Myndigheden, der har udbetalt covid-

19-beløbet, træffer afgørelse om retten til beløbet i indkomståret 2022. Ved

indgivelse af oplysningsskemaet for 2020 vælger den skattepligtige at med-

regne beløbet til den skattepligtige indkomst. I forbindelse med indgivelse

af oplysningsskemaet for indkomståret 2021 ønsker den skattepligtige imid-

lertid at ændre sit valg og anmoder derfor om nedsættelse af skatteansættel-

sen for 2020. Den skattepligtige ønsker, at beløbet medregnes i det år, hvor

der træffes afgørelse om retten til beløbet. Den skattepligtige medtager der-

for heller ikke beløbet til beskatning i 2021. Herefter ligger valgene for 2020

og 2021 fast

–

beløbet skal ikke beskattes i disse to år. Ved indgivelse af

oplysningsskemaet for 2022 (pr. 1. juli 2023) skal den skattepligtige med-

tage beløbet til beskatning for 2022, da det ligger fast, at beløbet skal be-

skattes i indkomståret 2022.

Hvis den skattepligtige i eksempel 3 ikke selv afgiver oplysning om, at be-

løbet skal medregnes til den skattepligtige indkomst i indkomståret 2022,

foreligger der som udgangspunkt en overtrædelse af skattekontrolloven. Da

det via tidligere bindende valg ligger fast, at beløbet ikke skal beskattes i

2020 eller 2021, og at beskatning derfor skal ske i indkomståret 2022, vil

ansættelses- og forældelsesfristerne for indkomståret 2022 gælde i relation

til Skatteforvaltningens adgang til at gennemføre en forhøjelse af ansættel-

sen.

Adgangen til at gennemføre en ansættelsesændring følger de almindelige

regler for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27. Da det som

udgangspunkt må anses for groft uagtsomt, at beløbet slet ikke er blevet op-

lyst, vil indkomstansættelsen for 2022 kunne forhøjes efter reglerne om eks-

traordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Efter det tidspunkt, hvor valget af beskatningstidspunkt ligger fast, vil et

ændret valg af beskatningstidspunkt, som får betydning for det pågældende

indkomstår, kun kunne ske efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 30.

UDKAST

Dette vil indebære, at et ændret valg kun kan tillades, i det omfang Skatte-

forvaltningen har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdi-

skat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsig-

tede skattemæssige konsekvenser.

For nærmere om den foreslåede regel om den skattepligtiges valg af beskat-

ningstidspunkt henvises til de under lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede be-

stemmelser i selskabsskattelovens § 8 Q, stk. 1-3, og bemærkningerne hertil.

Når der træffes afgørelse om retten til beløbet, kan en sådan afgørelse inde-

bære, at den skattepligtige beholder retten til det allerede udbetalte beløb,

eventuelt således at der samtidig træffes afgørelse om udbetaling af et yder-

ligere kompensationsbeløb. Det oprindeligt udbetalte beløb vil skulle be-

skattes i det indkomstår, som den skattepligtige efter den foreslåede ordning

har valgt at henføre beskatningen til. Et eventuelt yderligere kompensati-

onsbeløb vil derimod skulle beskattes i det indkomstår, hvor afgørelsen om

retten til beløbet træffes. Valgfriheden med hensyn til beskatningstidspunk-

tet gælder således ikke for eventuelle yderligere kompensationsbeløb, der

måtte blive udbetalt som følge af myndighedens afgørelse.

Den administrative afgørelse om retten til kompensation kan imidlertid også

indebære, at den skattepligtige forpligtes til helt eller delvist at tilbagebetale

tidligere udbetalte beløb.

Det foreslås, at skattepligtige, der efterfølgende ved endelig afgørelse for-

pligtes til at tilbagebetale et allerede beskattet covid-19-beløb helt eller del-

vist, skal kunne fradrage det tilbagebetalte beløb i det indkomstår, hvor for-

pligtelsen til tilbagebetalingen opstår. Indbringes en administrativ afgørelse

om tilbagebetaling f.eks. for domstolene, vil dette udskyde det tidspunkt,

hvor forpligtelsen til at tilbagebetale beløbet kan anses for endeligt fastslået.

Adgangen til at fratrække beløbet i det indkomstår, hvor der er truffet en

endelig afgørelse om tilbagebetaling, vil efter forslaget være betinget af, at

beløbet er beskattet i et tidligere indkomstår, og at der ikke foreligger en

frivillig tilbagebetaling, der har medført skattefrihed for den tilbagebetalte

kompensation, jf. ligningslovens § 7, nr. 35.

Den skattepligtige, der forpligtes til at tilbagebetale et allerede beskattet co-

vid-19-beløb helt eller delvist, skal efter forslaget kunne vælge i stedet at

anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår,

hvor kompensationen er valgt beskattet. En sådan genoptagelsesanmodning

vil efter forslaget skulle fremsættes inden for de almindeligt gældende frister

for ordinær eller ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen i det indkomstår,

UDKAST

hvor beløbet er medregnet til den skattepligtige indkomst, jf. skatteforvalt-

ningslovens §§ 26 og 27.

Hvis den skattepligtige vælger at fradrage beløbet i det indkomstår, hvor der

træffes endelig afgørelse om beløbet, vil den skattepligtige ikke have behov

for at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for det indkomstår, hvor

det forskudsvist udbetalte beløb er medregnet til den skattepligtige ind-

komst.

Der må forventes at skulle ske hel eller delvis tilbagebetaling af forskudsvist

udbetalt covid-19-kompensationsbeløb i et betydeligt antal sager. Det må

endvidere forventes, at de skattepligtige i væsentligt omfang vil benytte sig

af muligheden for at fradrage sådanne tilbagebetalinger i det indkomstår,

hvor myndigheden træffer endelige afgørelse om beløbet. Det ventes at ned-

bringe antallet af genoptagelsessager betydeligt.

For nærmere om den foreslåede regel om den skattemæssige behandling af

beløb, der skal tilbagebetales, henvises til den under lovforslagets § 1, nr. 1,

foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 8 Q, stk. 5, og bemærknin-

gerne hertil.

Det foreslås, at den foreslåede ordning skal finde anvendelse på alle beløb,

der siden indførelsen af de første covid-19-restriktioner den 11. marts 2020

er udbetalt i henhold til en covid-19-hjælpepakke, hvor der på udbetalings-

tidspunktet ikke er taget endelig stilling til, om modtageren har krav på det

forlods udbetalte beløb.

Beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19,

er som nævnt omfattet af indberetningspligten efter skatteindberetningslo-

vens § 37, jf. bekendtgørelsens § 46 om tilskud der er ydet.

Af hensyn til Skatteforvaltningens mulighed for at kontrollere, hvornår be-

løb modtaget i henhold til en hjælpepakke senest skal beskattes, skal det

sikres, at der sker indberetning om den endelige afgørelse om retten til be-

løbet. Derudover skal det sikres, at der ved indberetning om udbetaling og

den endelige afgørelse gives oplysning om, hvilken type ordning der er tale

om, når der er tale om en af de omhandlede kompensationsordninger.

Det er tanken, at der vil skulle indgås en nærmere aftale herom mellem de

myndigheder, der udbetaler kompensationsbeløbene, og Skatteforvaltnin-

gen. Da disse oplysninger er en del af indberetningen vedrørende tilskuddet,

vil justeringen af, hvilke oplysninger der skal indberettes i forbindelse her-

med, kunne ske uden lovændring.

UDKAST

2.2. Beskatningstidspunktet for erstatninger og kompensationer mod-

taget som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold

af mink

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af den aftale, der den 25. januar 2021 blev indgået mellem re-

geringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Fol-

keparti og Liberal Alliance om erstatning til minkavlere og minkafhængige

følgeerhverv berørt af covid-19, at udgangspunktet er, at erstatninger og

kompensationer, der ydes til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv,

som udgangspunkt skattemæssigt vil blive behandlet efter gældende beskat-

ningsprincipper.

Det generelle skatteretlige udgangspunkt er, at erstatninger, herunder ek-

spropriationserstatninger, skattemæssigt skal behandles på samme måde

som det, erstatningen træder i stedet for, jf. herved bl.a. bilag 1 til den

nævnte aftale. I det omfang, erstatningerne er skattepligtige, vil de efter gæl-

dende regler skulle medregnes ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt,

hvor modtageren har erhvervet endeligt ret til beløbet (retserhvervelsesprin-

cippet).

Retserhvervelsesprincippet kan bl.a. udledes af statsskattelovens § 4, hvor-

efter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes

samtlige indtægter, som den skattepligtige har haft i det pågældende ind-

komstår.

I relation til erstatninger er udgangspunktet efter praksis, at retserhvervel-

sestidspunktet er det tidspunkt, hvor den skadegørende handling er foreta-

get. Dette udgangspunkt er dog i nogle tilfælde fraveget. Som et eksempel

på, at udgangspunktet er blevet fraveget, kan nævnes dommen gengivet i

UfR2001.199H om erstatning til producenter af mælk og mejeriprodukter,

som midlertidigt havde været forhindret i at udøve deres virksomhed. Høje-

steret fandt, at en mælkeproducent først havde erhvervet endelig ret til er-

statningen på det tidspunkt, hvor mælkeproducenten havde accepteret det

erstatningstilbud, som EU-Kommissionen havde fremsat. Højesteret henvi-

ste herved bl.a. til, at det på tidspunktet for den skadegørende handling ikke

lå fast, hvilke betingelser der skulle opfyldes for at kunne opnå erstatning,

og efter hvilke principper erstatningen i så fald skulle beregnes.

Den relevante handling i relation til erstatninger og kompensationer til

minkavlere og følgeerhverv er det midlertidige forbud mod hold af mink i

UDKAST

Danmark, som blev gennemført i 2020, da lov om aflivning af og midlerti-

digt forbud mod hold af mink trådte i kraft den 29. december 2020. Efter

loven bemyndiges fødevareministeren til at fastsætte regler om, at staten

yder erstatning og kompensation, der svarer til minkenes værdi, og erstat-

ning og kompensation til dækning af det herved opståede driftstab. Bemyn-

digelsesbestemmelsen er imidlertid først trådt i kraft den 20. januar 2021, jf.

bekendtgørelse nr. 44 af 15. januar 2021, og de nærmere regler om erstat-

ningen om kompensationen, herunder om betingelserne herfor samt den

konkrete erstatningsberegning, er endnu ikke fastsat.

Det er derfor vurderingen, at udgangspunktet i overensstemmelse med hø-

jesteretsdommen i UfR2001.199H vil være, at erstatningerne og kompensa-

tionerne først vil blive endeligt retserhvervet, når der er truffet afgørelse i

hvert enkelt tilfælde.

Af bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021 fremgår imidlertid, at Fødeva-

restyrelsen tildeler og udbetaler et forskud på erstatning for skindværdien

for aflivede mink, som er aflivet som følge af covid-19, og som er destrueret

med pels. Forskuddet udgør normalt 120 kr. pr. mink, men kan dog fastsæt-

tes til et lavere beløb, såfremt Fødevarestyrelsen vurderer, at fuldstændig

erstatning af skindværdien vil udgøre et lavere beløb. Hvis det i forbindelse

med den senere administrative afgørelse om erstatningen fastslås, at for-

skuddet på erstatning for skindværdi overstiger besætningsejerens samlede

krav på skinderstatning, skal det for meget udbetalte forskud på erstatning

tilbagebetales til Fødevarestyrelsen.

Erstatningen for skindværdien vil være skattepligtig, da den træder i stedet

for besætningsejerens skattepligtige indtægter ved salg af mink eller mink-

skind.

Der kan være tilfælde, hvor det på forhånd må anses for givet, at det for-

skudsvist udbetalte beløb ikke vil overstige besætningsejerens samlede krav

på skinderstatning, således at den senere afgørelse herom reelt må betragtes

som en ren formalitet, som ikke vil få betydning for besætningsejerens ret

til at beholde det forskudsvist udbetalte beløb. I givet fald vurderes besæt-

ningsejeren at have erhvervet endelig ret til forskuddet allerede på udbeta-

lingstidspunktet.

Omvendt kan der også være tilfælde, hvor det ikke, før den administrative

afgørelse om besætningsejerens samlede krav på skinderstatning foreligger,

kan anses for muligt med sikkerhed at fastslå, i hvilket omfang forskuddet

helt eller delvist skal tilbagebetales.

UDKAST

Retserhvervelsesprincippet fører således til, at der i hvert enkelt tilfælde vil

skulle foretages en konkret bedømmelse, før det kan fastslås, på hvilket tids-

punkt besætningsejeren skal beskattes af det beløb, der er udbetalt som for-

skud på erstatning for skindværdien.

Hvis et forskudsvist udbetalt beløb er medregnet ved indkomstopgørelsen,

men der i et efterfølgende indkomstår træffes en afgørelse, der indebærer, at

beløbet helt eller delvist skal tilbagebetales, vil den skattepligtige efter de

almindelige genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27

kunne få tilladelse til genoptagelse af skatteansættelsen for det indkomstår,

hvori beløbet er medregnet. Der er efter gældende regler derimod ikke hjem-

mel til i stedet at fratrække det tilbagebetalte beløb i det år, hvor tilbagebe-

talingen finder sted.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Anvendelse af retserhvervelsesprincippet til at fastslå, på hvilket tidspunkt

besætningsejere, der har modtaget forskud på erstatning og kompensation

for skindværdien efter reglerne i bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021

om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge

af COVID-19, skal medregne forskuddet til den skattepligtige indkomst, in-

debærer, at det vil bero på en konkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde,

hvornår modtagerne må anses for at have erhvervet endelig ret til beløbet.

Dette vil kunne skabe usikkerhed for modtagerne af sådanne forskudsbeløb,

der selv skal oplyse Skatteforvaltningen om, hvornår beløbene skal medreg-

nes til den skattepligtige indkomst, samtidig med at det kan indebære store

administrative udfordringer for Skatteforvaltningen at skulle foretage en

konkret og individuel vurdering af, i hvilket indkomstår beløbene skal be-

skattes.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at erstatninger og kompensationer, der er modtaget som følge

af det midlertidige forbud mod hold af mink, valgfrit kan medregnes til den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet er modtaget, eller i

et efterfølgende indkomstår. Dog skal beløbet senest beskattes i det ind-

komstår, hvor der træffes endelig førsteinstansafgørelse om beløbet.

Det foreslås, at bestemmelsen skal finde anvendelse på alle forskud på er-

statninger og kompensationer udbetalt som følge af lov om aflivning af og

midlertidigt forbud mod hold af mink. Den foreslåede ordning er således

ikke begrænset til at omfatte forskud på erstatning for skindværdien efter

reglerne i bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021 om forskud på erstatning

og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19. Ved forskud

UDKAST

på erstatninger og kompensationer, forstås udbetalinger, hvor der på udbe-

talingstidspunktet ikke er truffet administrativ afgørelse om retten til belø-

bet.

Det foreslås, at det valg, den skattepligtige træffer med hensyn til, om der

skal ske beskatning af et bestemt beløb, er bindende ved udløbet af oplys-

ningsfristen for det indkomstår, valget vedrører.

Det foreslås dog, at det valg, den skattepligtige har truffet med hensyn til,

om der i indkomståret 2020 skal ske beskatning af beløb modtaget i ind-

komståret 2020, kan omgøres én gang. Denne mulighed for et omvalg skal

være udnyttet senest ved udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2021.

Det bemærkes, at der ikke er sket forskudsvis udbetaling af erstatnings- og

kompensationsbeløb i kalenderåret 2020, men at forskudsvist udbetalte be-

løb modtaget i kalenderåret 2021 for visse modtagere med forskudt ind-

komstår kan være modtaget i indkomståret 2020. Formålet med adgangen

til omvalg for indkomståret 2020 er at sikre, at der også bliver valgfrihed

med hensyn til beskatningstidspunktet for sådanne skattepligtige, selv om

de allerede har afgivet oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for ind-

komståret 2020.

Efter det tidspunkt, hvor valget af beskatningstidspunkt ligger fast, vil et

ændret valg, som får betydning for det pågældende indkomstår, kun kunne

ske efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 30. Dette vil indebære, at den

skattepligtige herefter kun vil kunne få tilladelse til at ændre sit valg, i det

omfang Skatteforvaltningen har foretaget en ansættelse af indkomst- eller

ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf

har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

For nærmere om den foreslåede regel om den skattepligtiges valg af beskat-

ningstidspunkt henvises til den under lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede be-

stemmelse i selskabsskattelovens § 8 Q, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Når der træffes administrativ afgørelse om retten til beløbet, kan en sådan

afgørelse indebære, at den skattepligtige beholder retten til det allerede ud-

betalte beløb, eventuelt således at der samtidig træffes afgørelse om udbeta-

ling af et yderligere beløb. Det oprindeligt udbetalte beløb vil skulle beskat-

tes i det indkomstår, som den skattepligtige efter den foreslåede ordning har

valgt at henføre beskatningen til. Et eventuelt yderligere beløb vil derimod

skulle beskattes i det indkomstår, hvor afgørelsen om beløbet træffes. Valg-

friheden med hensyn til beskatningstidspunktet gælder således ikke for

UDKAST

eventuelle yderligere beløb, der måtte blive udbetalt som følge af afgørel-

sen.

Den administrative afgørelse om retten til erstatningen eller kompensatio-

nen kan imidlertid også indebære, at den skattepligtige forpligtes til helt el-

ler delvist at tilbagebetale tidligere udbetalte beløb.

Det foreslås, at minkavlere m.v., der har valgt at medregne et forskudsvist

udbetalt erstatnings- eller kompensationsbeløb til den skattepligtige ind-

komst, kan fradrage et eventuelt beløb, der skal tilbagebetales, i det ind-

komstår, hvor der træffes endelig afgørelse om forpligtelsen til tilbagebeta-

ling. Indbringes en administrativ afgørelse om tilbagebetaling f.eks. for

domstolene, vil dette udskyde det tidspunkt, hvor forpligtelsen til at tilbage-

betale beløbet kan anses for endeligt fastslået. Den skattepligtige skal efter

forslaget også kunne vælge at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen

for det indkomstår, hvor forskudsbeløbet er valgt beskattet. En sådan gen-

optagelsesanmodning vil efter forslaget skulle fremsættes inden for de al-

mindeligt gældende frister for ordinær eller ekstraordinær genoptagelse, jf.

skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Hvis den skattepligtige vælger at fradrage beløbet i det indkomstår, hvor der

træffes endelig afgørelse om beløbet, vil der ikke være behov for, at der sker

genoptagelse af skatteansættelsen for det indkomstår, hvor forskudsbeløbet

er medregnet til den skattepligtige indkomst.

For nærmere om den foreslåede regel om den skattemæssige behandling af

beløb, der skal tilbagebetales, henvises til den under lovforslagets § 1, nr. 1,

foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 8 Q, stk. 5, og bemærknin-

gerne hertil.

2.3. Særregel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v.

som medlemmer

2.3.1. Gældende ret

Ved lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og midlertidigt for-

bud mod hold af mink er der indført et midlertidigt forbud mod hold af mink

i Danmark. Forbuddet gælder til og med den 31. december 2021. Der er i

forlængelse heraf den 25. januar 2021 indgået en aftale mellem regeringen

(Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og

Liberal Alliance om erstatning m.v. til minkavlere.

Aftalen af 25. januar 2021 fastlægger overordnede principper for erstatning

og kompensation både til minkavlere og til minkafhængige følgeerhverv.

UDKAST

Der vil efter aftalen kunne opnås erstatning og kompensation for følgeer-

hverv, som er afhængige af minkavl for at kunne drive deres forretning.

En række danske udøvere af minkafhængige følgeerhverv, herunder mink-

fodercentraler og minkpelserier, er organiseret som andelsforeninger med

minkavlere m.v. som medlemmer og er omfattet af selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 3. Medlemmerne af disse foreninger kan være både minkavlere

og udøvere af minkafhængige følgeerhverv, og medlemskredsen kan bestå

af både fysiske og juridiske personer, herunder andre andelsforeninger.

Andelsforeninger som de omhandlede beskattes efter en særligt lempelig

beskatningsform (kooperationsbeskatning), hvorefter den skattepligtige

indkomst udgør en procentdel af foreningens formue ved indkomstårets ud-

gang. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af foreningens passi-

ver. Det er efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, bl.a. en betingelse for

at være omfattet af kooperationsbeskatningen, at omsætningen med ikke-

medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overstiger 25 pct. af den

samlede omsætning. Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 3, anses overskri-

delsen for at være af længere varighed, hvis omsætningen med ikkemedlem-

mer i hvert af tre på hinanden følgende indkomstår har overskredet 25 pct.

Hvis omsætningen med ikkemedlemmer overstiger 35 pct. i et indkomstår,

anses overskridelsen efter selskabsskattelovens § 1, stk. 3, for væsentlig.

For de minkafhængige følgeerhverv, der efter spredningen af covid-19 i

danske minkfarme ikke har haft omsætning med deres medlemmer, kan

dette få konsekvenser for deres mulighed for fortsat at blive kooperations-

beskattet. Hvis omsætningen med ikkemedlemmer i et år har overskredet 35

pct. som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, overgår andels-

foreningen fra og med det følgende indkomstår til almindelig selskabsbe-

skatning, jf. selskabsskattelovens § 5 B. Der skal ved overgangen efter sel-

skabsskattelovens § 5 B, stk. 3, endvidere ske en opgørelse af den formue,

som er opsamlet i andelsforeningen i den periode, hvor den har været om-

fattet af kooperationsbeskatning. Beløbet er skattepligtig indkomst for an-

delsforeningen og beskattes med 50 pct., jf. selskabsskattelovens § 19, stk.

2. Skatten forfalder i takt med, at der udloddes midler fra andelsforeningen

til medlemmerne enten i form af løbende udlodninger, udlodning af likvida-

tionsprovenu i det kalenderår, hvori foreningen endeligt opløses, eller ved

betaling for erhvervelse af egne udstedte andelsbeviser, jf. selskabsskattelo-

vens § 5 B, stk. 4. De pågældende udlodninger, herunder af likvidationspro-

venu, vil være skattefrie for medlemmerne.

Hvis andelsforeningen har krav på erstatning og kompensation som følge af

lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, vil kravet

UDKAST

indgå i opgørelsen af formuen, der anses for skattepligtig indkomst i for-

eningen i forbindelse med overgangsbeskatningen.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Kooperationsbeskattede minkafhængige følgeerhverv, herunder minkfoder-

centraler og minkpelserier, kan for at opretholde den lempelige beskatnings-

form kun have begrænset omsætning med ikkemedlemmer. Omsætningen

skal stamme primært fra medlemmerne, dvs. bl.a. fra minkavlere eller even-

tuelt andre udøvere af minkafhængige følgeerhverv. Det midlertidige forbud

mod hold af mink betyder, at de kooperationsbeskattede minkfodercentraler

og minkpelserier er ophørt med at have omsætning med sådanne medlem-

mer, da medlemmerne som følge af lov om aflivning af og midlertidigt for-

bud mod hold af mink ikke længere kan opretholde driften i virksomhe-

derne.

I det omfang andelsforeningen som følge af omsætning med ikkemedlem-

mer overgår til almindelig selskabsbeskatning, vil kravet på erstatning eller

kompensation som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod

hold af mink skulle indgå i opgørelsen af formuen, der anses for skatteplig-

tig indkomst i foreningen i forbindelse med overgangsbeskatningen. En ef-

terfølgende udlodning af overskud til medlemmerne, der ikke overstiger den

formue, der er indgået i overgangsbeskatningen, vil dog være skattefri for

medlemmerne.

I almindelighed vil en andelsforening, der ophører med sine aktiviteter og

derfor opløses, kunne undgå en forudgående overgangsbeskatning, selv om

kravene til omsætningen med medlemmerne ikke længere er opfyldt efter

virksomhedsophøret. Dette vil kunne opnås ved, at foreningen likvideres,

inden overgangsbeskatningen skal foretages, hvilket f.eks. vil kunne være

en fordel for medlemmer, der er selskabsbeskattede, da de herved beskattes

af det udloddede beløb med den almindelige selskabsskattesats på 22 pct.

frem for satsen på 50 pct., som gælder ved en overgangsbeskatning.

Muligheden for at gennemføre en likvidation af andelsforeningen før det

tidspunkt, hvor der skal ske en overgangsbeskatning, vil dog ikke

–

i hvert

fald ikke nødvendigvis

–

bestå for de her omhandlede andelsforeninger, da

der kan gå en længere og endnu ikke nærmere kendt periode fra virksom-

hedsophøret og indtil det tidspunkt, hvor der er taget stilling til foreninger-

nes krav på erstatning eller kompensation, og hvor der således kan ske en

likvidation af andelsforeningen.

UDKAST

Det bemærkes, at der blandt medlemmerne i de omhandlede andelsforenin-

ger er andre minkafhængige andelsforeninger. Dette vil potentielt kunne in-

debære, at et krav på erstatning og kompensation vil skulle indgå i opgørel-

sen af formuen, der anses for skattepligtig indkomst i én andelsforening,

hvorefter der efter foreningens opløsning og udlodning af likvidationspro-

venu også sker en overgangsbeskatning af formuen i en andelsforening, der

har været medlem af den opløste andelsforening. Denne overgangsbeskat-

ning vil i givet fald også omfatte det modtagne likvidationsprovenu, og der

kan således potentielt udløses en overgangsbeskatning af samme erstat-

nings- og kompensationsbeløb i flere led.

Andelsforeninger, som ønskes afviklet uden forudgående overgangsbeskat-

ning, og som således ønsker at blive i kooperationsbeskatningen indtil det

tidspunkt, hvor de har modtaget erstatning og kompensation som følge af

det midlertidige forbud mod hold af mink, vil være nødsaget til at stoppe al

aktivitet, i det omfang deres medlemmer består af minkavlere eller minkaf-

hængige følgeerhverv. Foreningerne vil således hverken kunne afsætte ak-

tiver, herunder omsætningsaktiver så som foder, til ikkemedlemmer eller

foretage hensigtsmæssige skridt mod at afvikle virksomheden i form af salg

af aktiver eller lign. De vil heller ikke kunne leje eller lease foreningens

aktiver ud til ikkemedlemmer i den periode, hvor de afventer udbetalingen

af det endelige erstatnings- eller kompensationsbeløb. Det kan betyde en

værdiforringelse af virksomheden, som derved også kan blive sværere at

afsætte til eventuelle fremtidige nye ejere.

Selv om det fremgår af aftalen om erstatning og kompensation til minkav-

lere og følgeerhverv berørt af covid-19, der blev indgået den 25. januar

2021, at minkavlere og minkafhængige følgeerhverv hurtigst muligt bør

opnå en endelig afklaring af, hvilken erstatning og kompensation de har krav

på som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink i Danmark, er det

usikkert, præcist hvornår den samlede erstatning og kompensation kan for-

ventes at blive udbetalt til de minkafhængige følgeerhverv, herunder de om-

handlede andelsforeninger.

Det er vurderingen, at det hverken er rimeligt eller samfundsmæssigt hen-

sigtsmæssigt, at de omhandlede andelsforeninger i den ekstraordinære situ-

ation, som er skabt af det midlertidige forbud mod hold af mink, af skatte-

mæssige årsager reelt tvinges til over en længere periode at lade forenin-

gerne være helt uden aktiviteter.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at andelsforeninger, hvis hidtidige omsætning med medlemmer

i væsentligt omfang ophører som følge af det midlertidige forbud mod hold

UDKAST

af mink, midlertidigt skal kunne fortsætte med at anvende kooperationsbe-

skatningen uden at skulle overgå til almindelig selskabsbeskatning, selv om

omsætningen med ikkemedlemmer overskrider grænsen i selskabsskattelo-

vens § 1, nr. 3.

Det foreslås, at andelsforeningerne skal kunne fortsætte med at anvende ko-

operationsbeskatningen til og med det indkomstår, hvor der er truffet afgø-

relse om erstatning eller kompensation til andelsforeningerne som følge af

lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Herved kan andelsforeningerne opretholde driften frem til det tidspunkt,

hvor deres økonomiske situation er afklaret, og foreningerne derfor kan af-

vikles, uden at foreningens formue skal overgangsbeskattes.

Det foreslås, at den foreslåede ordning skal udformes således, at den finder

anvendelse på alle andelsforeninger, som er omfattet af selskabsskattelo-

vens § 1, nr. 3, hvis medlemmer ophører med at drive virksomhed som følge

af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Det foreslås, at det skal være en betingelse for fortsat anvendelse af koope-

rationsbeskatningen i selskabsskattelovens § 1, nr. 3, at andelsforeningernes

hidtidige aktiviteter videreføres uden at skifte karakter eller øge omfang ef-

ter den 29. december 2020, som var datoen for ikrafttrædelsen af lov om

aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Samtidig foreslås det,

at omsætning ved afståelse, leje eller leasing af aktiver, som andelsforenin-

gen har erhvervet før den 29. december 2020, og omsætning med henblik

på afvikling af foreningens hidtidige virksomhed og afståelse af foreningens

aktiver anses for omsætning ved videreførelse af andelsforeningens hidti-

dige aktivitet.

Formålet med de foreslåede betingelser er, at andelsforeningerne ikke skal

kunne påbegynde nye aktiviteter, hvor de kan være i konkurrence med andre

erhverv, og hvor foreningerne vil kunne have en urimelig konkurrencefordel

i form af den lempelige kooperationsbeskatning. På den anden side mulig-

gøres det, at foreningerne, uden at foreningens formue skal overgangsbe-

skattes, vil kunne afstå deres aktiver eller midlertidigt opnå indtægter ved

leje eller leasing af bygninger, produktionsanlæg og lign., så de i den om-

handlede periode ikke blot står tomme eller ubrugte hen. Ligeledes vil for-

eningerne have mulighed for at kunne opretholde den hidtidige produktion,

f.eks. hvor det anses for hensigtsmæssigt i forhold til en fremtidig afvikling

og afståelse af virksomheden og dens aktiver.

UDKAST

For nærmere om den foreslåede ordning henvises til lovforslagets § 2, nr. 1,

og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at den foreslåede ordning skal have virkning fra og med ind-

komståret 2020, hvorved det sikres, at den kommer til at gælde for alle de

minkafhængige andelsforeninger, der som følge af det midlertidige forbud

mod hold af mink måtte overskride den almindelige grænse for omsætnin-

gen med ikkemedlemmer.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

For så vidt angår de provenumæssige konsekvenser af den foreslåede valg-

frihed med hensyn til beskatningstidspunktet vil størrelsesordenen overord-

net afhænge af, hvor store skattepligtige beløb, der samlet vælges flyttet til

beskatning i et senere eller tidligere indkomstår end det år, hvor der efter

gældende regler skulle være sket beskatning.

Lovforslaget kan således på den ene side isoleret set indebære et midlertidigt

mindreprovenu som følge af skatteudskydelsen for de modtagere af kom-

pensationer m.v., der anvender muligheden for udskydelse, og som ikke ef-

ter gældende regler vil have mulighed herfor. Rentevirkningen heraf vil

medvirke til et varigt mindreprovenu. På den anden side kan forslaget iso-

leret set føre til en fremrykning af beskatningen af visse kompensationer

m.v., der efter gældende regler som udgangspunktet først ville blive beskat-

tet i et senere år, hvor der formelt træffes en endelig afgørelse. Rentevirk-

ningen heraf vil tilsvarende medvirke til et varigt merprovenu.

Der er ikke holdepunkter for at skønne over de modsatretterede årsvise pro-

venuforskydninger samlet set, men henset til, at de vurderes at berøre en

mindre andel af de samlede kompensationsbeløb og desuden at ske over en

kortere årrække på ca. 1-2 år, vurderes den varige provenuvirkning med en

vis usikkerhed at være af en beskeden størrelse.

Herudover kan muligheden for at flytte indkomster på tværs af indkomstår

betyde øget mulighed for progressionsudjævning af den samlede skattebe-

taling med et potentielt mindreprovenu som følge. Det vil navnlig gælde for

personer, der ikke anvender virksomhedsskatteordningen, eller på andre må-

der ikke kan udjævne deres indkomst i forvejen.

Udover den samlede skattebetaling kan flytning af indkomster også påvirke

det offentliges udgifter til indkomstafhængige ydelser m.v., hvor størrelsen

af de offentlige udgifter til ydelser m.v. som følge af en højere mulig grad

UDKAST

af indkomstudjævning dog både kan gå op eller ned afhængigt af indkomst-

niveau, familieforhold m.v. Størrelsesordenen på den samlede virkning for

de offentlige udgifter vurderes dog begrænset henset til relevant person-

kreds og kort årrække for muligheden.

For så vidt angår de provenumæssige konsekvenser ved forslaget om en sær-

regel om fortsat kooperationsbeskatning af andelsforeninger med minkav-

lere m.v. som medlemmer kan det indebære et midlertidigt mindreprovenu

som følge af skatteudskydelsen for andelsforeninger, der anvender mulig-

heden. Virkningen skal dog ses i sammenhæng med, at de berørte andels-

foreninger får mulighed for en mere hensigtsmæssig afvikling og udnyttelse

af aktiver m.v., mens de afventer udbetalingen af endelige erstatnings- eller

kompensationsbeløb. Det kan således medvirke til en mindre værdiforrin-

gelse af de omhandlede andelsforeninger, når de senere forventes afsat og

et eventuelt overskud skal udloddes til medlemmer som skattepligtig ind-

komst. Der er ikke holdepunkter for at skønne over størrelsesorden over

skatteudskydelsen eller en eventuel modsatrettet merbeskatning ved udlod-

ning af overskuddet. Henset til, at det berører en begrænset personkreds og

en kort årrække, vurderes det varige mindreprovenu med en vis usikkerhed

at være beskedent. Særreglen har karakter af en skatteudgift, der henset til

det beskedne mindreprovenu ikke vil indgå i Skatteministeriets opgørelse

over skatteudgifter.

De provenumæssige konsekvenser vurderes således med en vis usikkerhed

varigt set at være begrænsede.

Lovforslaget har til formål at skabe klarhed om beskatningstidspunktet for

covid-19-kompensationerne, hvilket vurderes at reducere mængden af Skat-

teforvaltningens midlertidige og ekstraordinære administrative opgaver som

følge af covid-19-hjælpepakker og erstatninger som følge af det midlerti-

dige forbud mod hold af mink.

Givet opgavens karakter er det imidlertid ikke muligt at foretage en nærmere

opgørelse af lovforslagets konsekvenser for Skatteforvaltningens midlerti-

dige og ekstraordinære administrative opgaver.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at have afledte positive økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v., idet valgmuligheden vurderes at skabe mere sikkerhed

for modtagerne af beløb efter covid-19-hjælpepakkerne og hermed også bi-

UDKAST

drage til mere klarhed over økonomiske dispositioner, herunder fradrags-

værdier for afholdte erhvervsrelaterede udgifter osv. Virkningen kan dog

ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den …

202x

til den …

202x været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Implemente-

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

De provenumæssige konsekvenser

vurderes med en vis usikkerhed va-

rigt set at være begrænsede.

Lovforslaget vurderes at reducere Ingen

mængden af Skatteforvaltningens

midlertidige og ekstraordinære ad-

ministrative opgaver som følge af

covid-19-hjælpepakker og erstatnin-

ger som følge af det midlertidige for-

bud mod hold af mink. Givet opga-

vens karakter er det imidlertid ikke

UDKAST

muligt at foretage en nærmere opgø-

relse af lovforslagets

konsekvenser for Skatteforvaltnin-

gens midlertidige og ekstraordinære

administrative opgaver.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Forslaget vurderes at have positive Ingen

økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet m.v., men virkningen

kan dog ikke kvantificeres nærmere.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19,

er som udgangspunkt skattepligtige for modtagerne, idet det modtagne be-

løb skal beskattes på det tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endeligt

ret til beløbet (det såkaldt retserhvervelsesprincip). Retserhvervelsesprin-

cippet kan bl.a. udledes af statsskattelovens § 4, hvorefter der ved opgørel-

sen af den skattepligtige indkomst skal medregnes samtlige indtægter, som

den skattepligtige har haft i det pågældende indkomstår.

Nogle covid-19-hjælpepakker er udformet således, at den myndighed, der

administrerer den pågældende hjælpepakke, tager endelig stilling til, om be-

tingelserne for at modtage kompensation er opfyldt, allerede inden udbeta-

lingen efter disse hjælpepakker finder sted. Modtagerne af kompensation

efter sådanne hjælpepakker vil i skattemæssig henseende erhverve endelig

ret til det udbetalte beløb på udbetalingstidspunktet. Det ændrer ikke på be-

skatningstidspunktet, at der er mulighed for, at den myndighed, der admini-

strerer hjælpepakken, kan vælge at gennemføre en efterfølgende kontrol, og

at en sådan kontrol potentielt kan føre til, at der træffes afgørelse om hel

eller delvis tilbagebetaling af allerede udbetalte beløb.

Et betydeligt antal hjælpepakker er udformet således, at den administrerende

myndighed ikke inden udbetalingen tager endeligt stilling til, om beløbs-

modtagerne opfylder betingelserne for at modtage beløbene. I disse tilfælde

er retten til kompensation afhængig af fremtidige og usikre forhold. Afgø-

rende for retten til støtte kan f.eks. være størrelsen af de fremtidige lønud-

gifter, om omsætningen falder så meget som forventet, eller om de faste

omkostninger bliver så store som forventet.

Efter de pågældende hjælpepakker skal modtagerne efterfølgende indsende

dokumentation for, at betingelserne for kompensation faktisk har været op-

fyldt. Den administrerende myndighed vil herefter træffe sin endelige afgø-

relse om retten til kompensation. Denne afgørelse kan i disse tilfælde inde-

bære, at forlods udbetalte kompensationsbeløb helt eller delvist skal tilba-

gebetales, og undertiden kan den endelige afgørelse også indebære, at der

udbetales yderligere beløb.

UDKAST

Som eksempler på hjælpepakker udformet på denne måde kan nævnes hjæl-

pepakkerne fastsat ved henholdsvis bekendtgørelse nr. 1116 af 2. juli 2020

om en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk

krise som følge af COVID-19 og bekendtgørelse nr. 1149 af 6. juli 2020 om

midlertidig lønkompensationsordning på Social- og Indenrigsministeriets

område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært

offentlig finansiering.

Når retten til en skattepligtig indtægt afhænger af betingelser, som vedrører

fremtidige forhold, sondres der efter praksis mellem såkaldt resolutive be-

tingelser, hvorved forstås betingelser, som ikke udskyder beskatningstids-

punktet, og suspensive betingelser, hvorved forstås betingelser, som udsky-

der beskatningen indtil det tidspunkt, hvor det er afklaret, om betingelsen

opfyldes.

Efter praksis vil en betingelse blive anset for resolutiv, så den ikke udskyder

beskatningstidspunktet, hvis dens opfyldelse må betragtes som en formali-

tet, eller hvis betingelsens opfyldelse i det hele beror på den skattepligtiges

egne forhold. Hvis der derimod består en reel tvivl om, hvorvidt betingelsen

vil blive opfyldt, eller hvis den skattepligtige ikke selv har afgørende ind-

flydelse herpå, vil betingelsen normalt blive anset for suspensiv, så der først

er erhvervet endelig ret til indtægten på det tidspunkt, hvor det kan konsta-

teres, at betingelsen er opfyldt.

Hvor den myndighed, der administrerer en covid-19-hjælpepakke, ikke in-

den udbetalingen vurderer, om alle betingelser for retten til kompensation

er opfyldt, vil udgangspunktet være, at betingelserne er suspensive, så be-

skatningstidspunktet udskydes, indtil der er truffet afgørelse om retten til

kompensation efter den pågældende hjælpepakke.

Der er gennemført et meget betydeligt antal udbetalinger efter hjælpepak-

ker, hvor der først efterfølgende skal træffes afgørelse om, hvorvidt alle be-

tingelserne for modtagelse af kompensationen er opfyldt. Erhvervsstyrelsen,

som administrerer de hjælpepakker, der berører langt det største antal virk-

somheder, har endnu ikke påbegyndt arbejdet med at træffe afgørelser om,

hvorvidt kompensationsbetingelserne i hvert enkelt tilfælde er opfyldt.

Det må antages, at der vil være virksomheder, der f.eks. har modtaget kom-

pensationsbeløb i foråret 2020, som allerede inden udløbet af 2020 har kun-

net fastslå med sikkerhed, at de opfylder betingelserne og derfor har ret til

at beholde de forlods udbetalte kompensationsbeløb. I sådanne tilfælde må

den efterfølgende myndighedsgodkendelse reelt betragtes som en formali-

UDKAST

tet, der alene er afhængig af, at virksomheden indsender den fornødne do-

kumentation og sagsbehandlingstiden hos myndigheden. Der kan derfor

være tilfælde, hvor virksomhederne må anses for at have erhvervet endelig

ret til de forlods udbetalte kompensationsbeløb, selv om den administre-

rende myndighed formelt set endnu ikke har truffet afgørelse herom.

Omvendt vurderes der også at være tilfælde, hvor det ikke, før afgørelsen

om retten til kompensation foreligger, kan anses for muligt med sikkerhed

at fastslå, i hvilket omfang de forlods udbetalte beløb vil kunne kræves helt

eller delvist tilbagebetalt.

Retserhvervelsesprincippet fører således til, at der i hvert enkelt tilfælde vil

skulle foretages en konkret bedømmelse af samtlige faktiske omstændighe-

der, før det kan fastslås, på hvilket tidspunkt den enkelte virksomhed må

anses for at have erhvervet endelig ret til de skattepligtige kompensations-

beløb.

Det er også retserhvervelsesprincippet, der er afgørende for, på hvilket tids-

punkt der skal ske beskatning af eventuelle skattepligtige erstatninger og

kompensationer udbetalt til minkavlere m.v. som følge af det midlertidige

forbud mod hold af mink i Danmark.

Det fremgår af den aftale, der den 25. januar 2021 blev indgået mellem re-

geringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Fol-

keparti og Liberal Alliance om erstatning til minkavlere og minkafhængige

følgeerhverv berørt af covid-19, at udgangspunktet er, at erstatning og kom-

pensation, der ydes til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv, som ud-

gangspunkt skattemæssigt vil blive behandlet efter gældende beskatnings-

principper.

I relation til erstatninger er udgangspunktet efter praksis, at retserhvervel-

sestidspunktet er det tidspunkt, hvor den skadegørende handling er foreta-

get. Dette udgangspunkt er dog i nogle tilfælde fraveget. I dommen gengivet

i UfR2001.199H om erstatning til producenter af mælk og mejeriprodukter,

som midlertidigt havde været forhindret i at udøve deres virksomhed, fandt

Højesteret således, at en mælkeproducent først havde erhvervet endelig ret

til erstatningen på det tidspunkt, hvor mælkeproducenten havde accepteret

det erstatningstilbud, som EU-Kommissionen havde fremsat. Højesteret

henviste bl.a. til, at det på tidspunktet for den skadegørende handling ikke

lå fast, hvilke betingelser der skulle opfyldes for at kunne opnå erstatning,

og efter hvilke principper erstatningen i så fald skulle beregnes.

UDKAST

Den relevante handling i relation til erstatninger og kompensationer til

minkavlere og følgeerhverv er det midlertidige forbud mod hold af mink i

Danmark, som blev gennemført i 2020, da lov om aflivning af og midlerti-

digt forbud mod hold af mink trådte i kraft den 29. december 2020. Lovens

§ 8, stk. 1, hvorefter fødevareministeren fastsætter regler om, at staten yder

erstatning og kompensation der svarer til minkenes værdi, og erstatning og

kompensation til dækning af det herved opståede driftstab, er imidlertid

først trådt i kraft den 20. januar 2021, jf. bekendtgørelse nr. 44 af 15. januar

2021 om ikrafttræden af § 3 og § 8 i lov om aflivning af og midlertidigt

forbud mod hold af mink. De nærmere regler om den samlede erstatning og

kompensation til de berørte virksomheder, herunder om betingelserne herfor

samt den konkrete beregning, er endnu ikke fastsat.

I overensstemmelse med højesteretsdommen i UfR2001.199H vurderes ud-

gangspunktet derfor at være, at erstatningerne og kompensationerne først vil

blive endeligt retserhvervet, når der er truffet afgørelse i hvert enkelt til-

fælde.

Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021 om forskud på

erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19, at

Fødevarestyrelsen tildeler og udbetaler et forskud på erstatning for skind-

værdien for aflivede mink, som er aflivet som følge af covid-19, og som er

destrueret med pels. Forskuddet udgør normalt 120 kr. pr. mink, men kan

fastsættes til et lavere beløb, såfremt Fødevarestyrelsen vurderer, at fuld-

stændig erstatning af skindværdien vil udgøre et lavere beløb, jf. bekendt-

gørelsens § 2, stk. 1 og 2. Hvis det i forbindelse med den endelige afgørelse

om erstatningen fastslås, at forskuddet på erstatning for skindværdi efter be-

kendtgørelsens § 2 for den enkelte besætningsejer overstiger besætningseje-

rens samlede krav på skinderstatning, skal det for meget udbetalte forskud

på erstatning tilbagebetales til Fødevarestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 7,

stk. 2.

Erstatningen for skindværdien vil være skattepligtig, da den træder i stedet

for besætningsejerens skattepligtige indtægter ved salg af mink eller mink-

skind.

Der kan være tilfælde, hvor det på forhånd må anses for givet, at det forskud,

som en besætningsejer har fået udbetalt, ikke vil overstige besætningseje-

rens samlede krav på skinderstatning, således at den senere afgørelse herom

reelt må betragtes som en ren formalitet, som ikke vil få betydning for be-

sætningsejerens ret til at beholde det forskudsvist udbetalte beløb. I givet

fald vurderes besætningsejeren at have erhvervet endelig ret til forskuddet

allerede på udbetalingstidspunktet.

UDKAST

Omvendt vurderes der også at kunne være tilfælde, hvor det ikke, før den

endelige førsteinstasafgørelse om besætningsejerens samlede krav på skind-

erstatning foreligger, kan anses for muligt med sikkerhed at fastslå, i hvilket

omfang forskuddet helt eller delvist skal tilbagebetales.

Hvis et forskudsvist udbetalt beløb er medregnet ved indkomstopgørelsen,

men der i et efterfølgende indkomstår træffes en afgørelse, der indebærer, at

beløbet helt eller delvist skal tilbagebetales, vil den skattepligtige efter de

almindelige genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27

kunne få tilladelse til genoptagelse af skatteansættelsen for det indkomstår,

hvori beløbet er blevet medregnet. Der er efter gældende regler derimod

ikke hjemmel til i stedet at fratrække det tilbagebetalte beløb i det år, hvor

tilbagebetalingen finder sted.

Det foreslås, at der i

ligningslovens § 8 Q

indsættes en ny bestemmelse, der

regulerer beskatningstidspunktet for både beløb modtaget i henhold til hjæl-

pepakker som følge af covid-19 og erstatninger og kompensationer modta-

get som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink i Danmark.

Det forslås i § 8 Q,

stk. 1,

at beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpe-

pakke som følge af covid-19, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan medregnes i det indkomstår, beløbet er modtaget, eller i et efterfølgende

indkomstår, dog senest i det indkomstår, hvor der er truffet administrativ

afgørelse om retten til beløbet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at modtagere af skattepligtige be-

løb i henhold til en covid-19hjælpepakke frit kan vælge, i hvilket indkomstår

et beløb modtaget efter en covid-19-hjælpepakke skal medregnes ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst. Beskatningstidspunktet vil dog aldrig

kunne ligge forud for det indkomstår, hvor beløbet er modtaget, og beskat-

ningen kan højst udskydes indtil det indkomstår, hvor der er truffet admini-

strativ afgørelse om retten til beløbet.

Har den skattepligtige f.eks. i indkomståret 2020 modtaget et beløb på

100.000 kr. efter lønkompensationsordningen, men Erhvervsstyrelsen først

i løbet af indkomståret 2022 træffer sin afgørelse om, at den skattepligtige

opfylder betingelserne for at modtage beløbet, vil den foreslåede bestem-

melse således indebære, at det udbetalte beløb efter den skattepligtiges valg

kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i enten ind-

komståret 2020, 2021 eller 2022. Det foreslås, at det valg, der træffes med

hensyn til beskatningstidspunktet, som udgangspunkt er bindende, jf. ne-

denfor om forslaget til bestemmelsen i ligningslovens § 8 Q, stk. 3.

UDKAST

Valgfriheden med hensyn til beskatningstidspunktet vil efter den foreslåede

bestemmelse kun kunne udøves samlet for beløb, der er modtaget efter en

covid-19-hjælpepakke. Ved beløb modtaget efter en covid-19-hjælpepakke

skal forstås et beløb, der er udbetalt samlet, og som vedrører samme kom-

pensationsordning og samme -periode. Et sådant samlet udbetalt engangs-

beløb vil således i relation til beskatningstidspunktet ikke kunne fordeles ud

over flere indkomstår.

Hvis der er udbetalt kompensation ad flere gange eller i henhold til flere

kompensationsordninger, vil valget efter forslaget derimod kunne udøves

for hver enkelt udbetaling. Hvis der på samme tidspunkt er sket en samlet

udbetaling, men denne samlede udbetaling omfatter beløb udbetalt efter

flere forskellige kompensationsordninger eller omfatter flere forskellige

kompensationsperioder under samme ordning, vil valget ligeledes kunne

udøves for den del af den samlede udbetaling, der vedrører samme kompen-

sationsordning og samme periode, forudsat at størrelsen af beløbene fra hver

enkelt ordning klart kan udskilles.

Har en skattepligtig kun medregnet en del af et covid-19-beløb til den skat-

tepligtige indkomst i et indkomstår, vil dette skulle anses for et valg om at

medregne beløbet i det pågældende indkomstår. Der vil i givet fald være tale

om, at en del af det skattepligtige beløb uberettiget ikke er medregnet, og

Skatteforvaltningen vil efter de almindelige regler om ændring af skattean-

sættelsen kunne forhøje skatteansættelsen med det udeladte beløb.

Det foreslås, at den foreslåede ordning skal finde anvendelse for alle mod-

tagere af beløb i henhold til covid-19-hjælpepakker, dvs. selskaber, selv-

stændigt erhvervsdrivende, virksomheder i enhver form, institutioner, fonde

og foreninger m.v.

Det foreslås i

stk. 2,

at den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om valgfrihed

med hensyn til beskatningstidspunktet alene skal finde anvendelse på fore-

løbigt udbetalte beløb, hvor der efterfølgende skal træffes afgørelse om ret-

ten til beløbet.

Som eksempler på hjælpepakker, hvorefter der kan udbetales beløb, inden

der er truffet afgørelse om retten til beløbet, kan nævnes hjælpepakkerne om

lønkompensation, jf. f.eks. bekendtgørelse nr. 1116 af 2. juli 2020 om en

midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise

som følge af COVID-19 og bekendtgørelse nr. 1149 af 6. juli 2020 om mid-

UDKAST

lertidig lønkompensationsordning på Social- og Indenrigsministeriets om-

råde til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært of-

fentlig finansiering.

Ved afgørelse om retten til beløbet forstås den afgørelse, som træffes af den

myndighed, der administrerer den pågældende hjælpepakke, hvorved det

konstateres, om alle betingelser for retten til kompensation er opfyldt. Det

indkomstår, hvor denne afgørelse træffes, er således efter forslaget det se-

nest mulige beskatningstidspunkt, også selv om myndighedsafgørelsen ind-

bringes for domstolene, fordi modtageren af beløbet mener sig berettiget til

et større beløb, eller senere genoptages, f.eks. i forbindelse med en kontrol.

Som eksempler på hjælpepakker, hvor der derimod allerede på udbetalings-

tidspunktet er truffet afgørelse om retten til beløbet, kan nævnes hjælpepak-

kerne fastsat ved henholdsvis Kulturministeriets anvisning til Støtte til for-

lystelsesparkers tilsynsafgift til forlystelsesapparater og erhvervskøretøjer i

2020 vedtaget på baggrund af aktstykke nr. 63 af 25. november 2020og be-

kendtgørelse nr. 1137 af 6. juli 2020 om kompensation for faktiske omkost-

ninger til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører som

følge af COVID-19. Modtagere af udbetalinger efter disse hjælpepakker vil

således ikke efter stk. 1 kunne vælge, i hvilket indkomstår beløbene skal

beskattes, idet beløbene i disse tilfælde fortsat altid vil være skattepligtige

på udbetalingstidspunktet.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at bindende valg om medregning af beløb efter

det foreslåede stk. 1 foretages inden udløbet af oplysningsfristen for det ind-

komstår, valget vedrører. For beløb modtaget i indkomståret 2020 foreslås

det, at den skattepligtige kan ændre sit valg vedrørende indkomståret 2020

én gang inden udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2021, hvorefter

valget er bindende.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det valg, den skattepligtige har

truffet med hensyn til, om der skal ske beskatning af beløb i et givet ind-

komstår eller ej, er bindende ved udløbet af oplysningsfristen for det ind-

komstår, valget vedrører.

Der behøver ikke at være tale om et udtrykkeligt valg, som positivt tilken-

degives over for Skatteforvaltningen. Valget kan også ske stiltiende derved,

at virksomheden blot medtager beløbet eller undlader at medtage beløbet til

den skattepligtige indkomst i et givent indkomstår.

Eksempel 1

UDKAST

En selvstændigt erhvervsdrivende, hvis indkomstår følger kalenderåret, har

modtaget et kompensationsbeløb på 100.000 kr. i 2021, men først den 1.

august 2023 træffes der afgørelse om retten til beløbet. Hvis den selvstæn-

digt erhvervsdrivende undlader at medregne beløbet til den skattepligtige

indkomst i indkomståret 2021, vil dette blive betragtet som et valg, om at

beløbet ikke skal beskattes i 2021. Dette valg er bindende efter den 1. juli

2022, som er oplysningsfristen for indkomståret 2021. Herefter vil den selv-

stændigt erhvervsdrivende efter forslaget fortsat kunne vælge, om der skal

ske beskatning i indkomståret 2022 eller 2023. Hvis den selvstændigt er-

hvervsdrivende vælger ikke at medregne beløbet til beskatning i indkomst-

året 2022, vil dette valg være bindende efter udløb af oplysningsfristen for

indkomståret 2022, den 1. juli 2023. Herefter vil beløbet skulle beskattes i

indkomståret 2023, som det seneste mulige beskatningstidspunkt.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at Skatteforvaltningen al-

tid vil skulle forhøje den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor der

er truffet endelig afgørelse om retten til beløbet, hvis Skatteforvaltningen

efterfølgende konstaterer, at et skattepligtigt beløb slet ikke er blevet oplyst

af den skattepligtige.

Med hensyn til beløb modtaget i indkomståret 2020 foreslås det i stk. 3,

og 3. pkt.,

at den skattepligtige dog kan ændre sit valg vedrørende indkomst-

året 2020 inden udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2021, og at et

omvalg er bindende.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at den skattepligtige vil kunne

ændre det valg, der er truffet vedrørende indkomståret 2020, én gang inden

udløbet af oplysningsfristen for 2021, hvorefter dette omvalg er bindende.

Eksempel 2

En selvstændigt erhvervsdrivende, hvis indkomstår følger kalenderåret, har

modtaget et beløb i indkomståret 2020 og medregnet beløbet til den skatte-

pligtige indkomst i indkomståret 2020. Den skattepligtige vil kunne ændre

dette valg frem til og med den 1. juli 2022, som er oplysningsfristen for

indkomståret 2021. Efter den 1. juli 2022 vil valget om, at beløbet skal med-

regnes til beskatning i 2020, være bindende. Har den skattepligtige senest

den 1. juli 2022 udnyttet muligheden for at ændre sit valg, sådan at beløbet

ikke beskattes i indkomståret 2020, ligger det fast, at beløbet ikke skal be-

skattes i indkomståret 2020. Der er således ikke mulighed for at træffe et

nyt omvalg, heller ikke selv om dette kunne ske inden den 1. juli 2022.

Eksempel 3

UDKAST

En selvstændigt erhvervsdrivende, hvis indkomstår følger kalenderåret, har

modtaget et beløb i indkomståret 2020 og undladt at medregne beløbet til

beskatning i indkomståret 2020. Der træffes afgørelse om retten til beløbet

den 1. december 2023. Den skattepligtige vil frem til udløbet af oplysnings-

fristen for indkomståret 2021 (den 1. juli 2022) kunne anmode om omvalg,

sådan at skatteansættelsen for indkomståret 2020 forhøjes med beløbet mod-

taget i indkomståret 2020. Herefter ligger det fast, at beløbet beskattes i ind-

komståret 2020. Hvis den skattepligtige derimod ikke ønsker at foretage

omvalg, og beløbet derfor ikke beskattes i indkomståret 2020, vil den skat-

tepligtige efter forslaget til stk. 3, 1. pkt., fortsat kunne vælge, om der skal

ske beskatning i indkomståret 2021, 2022 eller 2023. Hvis den skattepligtige

vælger ikke at medregne beløbet til beskatning i indkomståret 2021, vil dette

valg være bindende efter udløbet af oplysningsfristen for indkomståret

2021, den 1. juli 2022. Hvis den skattepligtige vælger heller ikke at med-

regne beløbet til beskatning i indkomståret 2022, vil dette valg være bin-

dende efter udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2022, den 1. juli

2023. Herefter vil beløbet skulle beskattes i indkomståret 2023, som er se-

neste mulige beskatningstidspunkt.

Efter det tidspunkt, hvor et valg vedrørende beskatningstidspunktet efter stk.

3 er blevet bindende, vil et ændret valg af beskatningstidspunkt, som får

betydning for det pågældende indkomstår, kun kunne ske efter reglerne i

skatteforvaltningslovens § 30 om såkaldte selvangivelsesomvalg.

Efter denne bestemmelse kan Skatteforvaltningen tillade, at en skattepligtig

ændrer valg af oplysninger afgivet til Skatteforvaltningen, i det omfang

skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejen-

domsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har

fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. En anmodning om tilladelse til

et sådant omvalg skal fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder ef-

ter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den ansættelse, der be-

grunder anmodningen. Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den

skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler der-

for.

Det foreslås i

stk. 4,

at de foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 skal finde til-

svarende anvendelse på erstatninger og kompensationer, der er modtaget

som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Det følger af henvisningen til bestemmelsen i stk. 2, at forslaget kun vedrø-

rer erstatnings- og kompensationsbeløb, der er udbetalt, uden at der er truffet

afgørelse om retten til beløbet, dvs. forskudsvist udbetalte beløb.

UDKAST

Forslaget vil indebære, at besætningsejere, der har modtaget forskud på er-

statning for skindværdien for aflivede mink efter § 2 i bekendtgørelse nr.

165 af 3. februar 2021 om forskud på erstatning og tempobonus ved afliv-

ning af mink som følge af COVID-19, vil kunne vælge, om de vil lade sig

beskatte af forskudsbeløbet i udbetalingsåret eller i et senere indkomstår,

dog ikke senere end det år, hvor den endelige afgørelse om erstatningen til

besætningsejeren træffes, jf. forslaget til bestemmelsen i stk. 1.

Det valg, besætningsejeren har truffet vedrørende medregning eller ej af for-

skudsbeløbet, vil være bindende ved udløbet af oplysningsfristen for det

indkomstår, valget vedrører, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt.

Med hensyn til beløb modtaget i indkomståret 2020 vil besætningsejeren

dog kunne ændre sit valg om medregning vedrørende indkomståret 2020

frem til udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2021. Et eventuelt om-

valg vil herefter være bindende, jf. de foreslåede bestemmelser i stk. 3, 2.

og 3. pkt. Dette vil f.eks. kunne være relevant for minkavlere med forskudt

indkomstår, der i indkomståret 2020 har modtaget forskud på den skatte-

pligtige erstatning for skindværdien efter § 2 i bekendtgørelse nr. 165 af 3.

februar 2021 om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink

som følge af COVID-19.

Bestemmelserne i forslaget til stk. 1 og 3 om valgfrihed med hensyn til be-

skatningstidspunktet vil ligeledes finde anvendelse, hvis der som følge af

det midlertidige forbud mod hold af mink i Danmark i øvrigt måtte ske for-

skudsvis udbetaling af skattepligtige erstatningsbeløb og kompensationer til

minkavlere eller ejere af følgeerhverv, uden at der er truffet administrativ

afgørelse om retten til de pågældende beløb. Dette følger af den foreslåede

bestemmelses henvisning til forslaget til stk. 2.

Det bemærkes, at de udbetalte erstatninger og kompensationer i et vist om-

fang vil være skattefrie, og at de foreslåede bestemmelser ikke regulerer, om

udbetalte beløb skal anses for skattepligtige eller ej, men udelukkende på

hvilket tidspunkt der skal ske beskatning, hvis det udbetalte beløb helt eller

delvist er skattepligtigt.

Det foreslås i

stk. 5,

at hvis beløb omfattet af stk. 1 eller 4, der er medregnet

til den skattepligtige indkomst, helt eller delvist skal tilbagebetales, så kan

det tilbagebetalte beløb fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst i det indkomstår, hvor der træffes endelig afgørelse om beløbet. Al-

ternativt vil den skattepligtige dog efter reglerne i skatteforvaltningslovens

UDKAST

§§ 26 og 27 i stedet kunne anmode om, at der sker nedsættelse af skattean-

sættelsen for det indkomstår, hvor beløbet er medregnet til den skatteplig-

tige indkomst.

Træffes der efterfølgende afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling af

beløb, som den skattepligtige har valgt at medregne til den skattepligtige

indkomst i et tidligere indkomstår, vil den skattepligtige efter forslaget så-

ledes som udgangspunkt frit kunne vælge enten at fratrække det tilbagebe-

talte beløb i det år, hvor den endelige afgørelse træffes, og forpligtelsen til

tilbagebetaling derfor opstår, eller at anmode om genoptagelse med henblik

på nedsættelse af skatteansættelsen i det indkomstår, hvor beløbet er med-

regnet.

Indbringes en administrativ afgørelse om tilbagebetaling for domstolene, vil

afgørelsen ikke være endelig, og derfor vil en sådan domstolsprøvelse også

udskyde det tidspunkt, hvor forpligtelsen til at tilbagebetale beløbet kan an-

ses for endeligt fastslået. Først når der foreligger en endelig afgørelse, vil

der i skattemæssig henseende være opstået en endelig forpligtelse til at til-

bagebetale beløbet, og det vil derfor også først være på dette tidspunkt, at

der kan ske fradrag i tilbagebetalingsåret eller vælges nedsættelse af skatte-

ansættelsen i det indkomstår, hvor beløbet er medregnet.

Den skattepligtige kan dog kun vælge, at der skal ske nedsættelse af skatte-

ansættelsen i det indkomstår, hvor beløbet er medregnet, såfremt anmodning

om genoptagelse af skatteansættelsen indgives inden for de almindeligt gæl-

dende frister for ordinær eller ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvalt-

ningslovens §§ 26 og 27.

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse er efter skatteforvaltnings-

lovens § 26, stk. 2, den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Hvis denne frist er overskredet, vil der kunne anmodes om ekstraordinær

genoptagelse, da afgørelsen om, at der skal ske hel eller delvis tilbagebeta-

ling af beløbet, vil skulle anses for en ændring af grundlaget for ansættelsen

omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1. En anmodning om

ekstraordinær genoptagelse vil skulle være fremsat af den skattepligtige se-

nest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det

forhold, der begrunder fravigelsen af fristen for ordinær genoptagelse efter

skatteforvaltningslovens § 26. Anmodningen vil således skulle være fremsat

senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den

afgørelse, der fastslår tilbagebetalingsforpligtelsen.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse foreslås kun at skulle omfatte tilfælde, hvor der

består en pligt til tilbagebetaling. Den vil derfor ikke skulle finde anvendelse

på f.eks. en frivillig tilbagebetaling af beløb udbetalt af covid-19-hjælpe-

pakker. En sådan frivillig tilbagebetaling medfører imidlertid skattefrihed

for den tilbagebetalte kompensation, jf. ligningslovens § 7, nr. 35.

Til § 2

Andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, beskat-

tes efter en særligt lempelig beskatningsform (kooperationsbeskatning),

hvorefter den skattepligtige indkomst udgør en procentdel af foreningens

formue ved indkomstårets udgang, jf. selskabsskattelovens § 14. Formuen

udgør foreningens aktiver med fradrag af foreningens passiver. Selskabs-

skattelovens §§ 15-16 A indeholder nærmere regler om opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for andelsforeningerne afhængigt af, om der er tale

om indkøbsforeninger, jf. § 15, produktions- og salgsforeninger, jf. § 16,

eller andelsforeninger, der både driver virksomhed som indkøbsforening og

som produktions- og salgsforening, jf. § 16 A. Efter selskabsskattelovens §

19, 1. pkt., udgør kooperationsskatten 14,3 pct. af den skattepligtige ind-

komst.

Det er efter selskabsskattelovens § l, stk. 1, nr. 3, en betingelse for at være

omfattet af kooperationsbeskatningen, at omsætningen med ikkemedlem-

mer ikke væsentligt eller længerevarende overstiger 25 pct. af den samlede

omsætning. Af selskabsskattelovens § 1, stk. 3, følger, at overskridelsen an-

ses for at være af længere varighed, hvis omsætningen med ikkemedlemmer

i hvert af tre på hinanden følgende indkomstår har overskredet 25 pct. Af

bestemmelsen følger desuden, at hvis omsætningen med ikkemedlemmer

overstiger 35 pct. i et indkomstår, anses overskridelsen for væsentlig.

For de andelsforeninger, der har udøvet minkafhængige følgeerhverv, og

som efter spredningen af covid-19 i danske minkfarme ikke eller i meget

begrænset omfang har haft omsætning med deres medlemmer, kan dette få

konsekvenser for deres mulighed for fortsat at blive kooperationsbeskattet.

Hvis omsætningen med ikkemedlemmer i et år har overskredet 35 pct. som

følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, overgår andelsforeningen

fra og med det følgende indkomstår til almindelig selskabsbeskatning, jf.

selskabsskattelovens § 5 B, stk. 1. Efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 2,

skal der ved overgangen ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i

andelsforeningen i den periode, hvor den har være omfattet af kooperations-

beskatningen, og en eventuel indbetalt andelskapital fratrækkes herefter be-

løbet. Efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, er det således opgjorte beløb

UDKAST

skattepligtig indkomst for andelsforeningen, idet skatten dog først forfalder

i takt med, at der udloddes midler fra andelsforeningen til medlemmerne.

Skattepligtige beløb efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, beskattes efter

selskabsskattelovens § 19, stk. 2, med 50 pct, idet de modsvarende udlod-

ninger vil være skattefrie, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 2, og aktie-

avancebeskatningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.

Hvis andelsforeningen har krav på erstatning og kompensation som følge af

lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, og der skal

ske overgangsbeskatning i forbindelse med overgang til almindelig sel-

skabsbeskatning, vil beløbet indgå i opgørelsen af formuen, der anses for

skattepligtig indkomst i foreningen i forbindelse med overgangsbeskatnin-

gen.

Det foreslås i forslaget til selskabsskattelovens

§ 1, stk. 3, 5. pkt.,

at andels-

foreninger, hvis omsætning med medlemmerne i væsentligt omfang ophører

som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink,

anses for at have opfyldt omsætningsgrænsen i § 1, stk. 1, nr. 3, til og med

det indkomstår, hvor der er truffet afgørelse om erstatning eller kompensa-

tion til andelsforeningen som følge af lov om aflivning af og midlertidigt

forbud mod hold af mink.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de omfattede andelsforeninger

fortsat kooperationsbeskattes, selv om de i perioden til og med det ind-

komstår, hvor der er truffet afgørelse om erstatning eller kompensation til

andelsforeningen som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud

mod hold af mink, overskrider grænsen på 35 pct. for omsætning med ikke-

medlemmer, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 3, 2. pkt. Det vil være uden

betydning, hvor stor overskridelsen er.

Overskrider foreningen omsætningsgrænsen i et senere indkomstår, vil dette

medføre, at foreningen fra og med det følgende indkomstår skal overgå til

almindelig selskabsbeskatning i medfør af de almindeligt gældende regler.

Det foreslås i forslaget til selskabsskattelovens § 1, stk. 3,

6. og 7. pkt.,

den foreslåede bestemmelse i 5. pkt. kun finder anvendelse, hvis andelsfor-

eningens hidtidige aktiviteter videreføres uden at skifte karakter eller øge

omfang efter den 29. december 2020, samt at omsætning ved afståelse, leje

eller leasing af aktiver, som andelsforeningen har erhvervet før den 29. de-

cember 2020, og omsætning ved og i forbindelse med afvikling af forenin-

gens hidtidige virksomhed og afståelse af foreningens aktiver anses for om-

sætning ved videreførelse af andelsforeningens hidtidige aktiviteter.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i 6. pkt. vil indebære, at de andelsforeninger,

der er omfattet af forslaget til stk. 3, 5. pkt., ikke uden at skulle overgå til

almindelig selskabsbeskatning ved eventuel overskridelse af grænsen på 35

pct. for omsætning med ikkemedlemmer vil kunne påbegynde nye aktivite-

ter eller øge omfanget af de hidtidige aktiviteter.

Forslaget vil omvendt betyde, at f.eks. en fodercentral omfattet af forslaget

til stk. 3, 5. pkt., uden konsekvenser for den fortsatte kooperationsbeskat-

ning vil kunne afsætte allerede opbyggede varelagre til ikkemedlemmer og

fortsat producere foder i samme omfang som hidtil og afsætte denne pro-

duktion til ikkemedlemmer. Denne mulighed for at fortsætte de hidtidige

aktiviteter i en overgangsperiode vil bl.a. betyde, at sådanne foreninger ikke

afskæres fra at anvende leverancer fra allerede indgåede aftaler i virksom-

heden.

Efter forslaget til 7. pkt. vil foreningerne også uden konsekvenser for den

fortsatte kooperationsbeskatning kunne oppebære omsætning fra ikkemed-

lemmer i form af omsætning fra afståelse, leje eller leasing af aktiver, som

de har erhvervet, før det midlertidige forbud mod hold af mink trådte i kraft.

Dette sikres ved, at en sådan omsætning efter forslaget skal anses for om-

sætning ved videreførelse af andelsforeningens hidtidige aktiviteter. For-

eningerne vil derved kunne nyttiggøre eksisterende aktiver erhvervsmæssigt

i overgangsperioden.

Forslaget om, at omsætning ved og i forbindelse med afvikling af forenin-

gens hidtidige virksomhed og afståelse af foreningens aktiver efter forslaget

til 7. pkt. også skal anses for omsætning ved videreførelse af andelsforenin-

gens hidtidige aktiviteter, skal sikre, at foreningerne kan foretage forret-

ningsmæssigt hensigtsmæssige dispositioner i overgangsperioden, indtil de

har modtaget erstatning eller kompensation som følge af lov om aflivning

af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Forslaget vil f.eks. indebære, at en fodercentral, der påtænker at overdrage

produktionsapparatet, når erstatnings- og kompensationsbeløbet er modta-

get, vil kunne holde produktionsapparatet i gang og derved undgå en unød-

vendig værdiforringelse, også selv om det indebærer en midlertidig over-

gang til produktion af nye fodertyper, der afsættes til ikkemedlemmer.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1 skal have virkning for beløb, der er modtaget

den 11. marts 2020 eller senere. Hermed vil forslaget om valgfrihed vedrø-

rende beskatningstidspunktet for beløb modtaget efter visse covid-19-hjæl-

pepakker og for forskud på erstatninger og kompensationer som følge af

det midlertidige forbud mod hold af mink have virkning for alle beløb, der

er modtaget, siden indførelsen af de første restriktioner som følge af covid-

19-krisen. Forslaget vil således i denne henseende få virkning tilbage i tid.

Denne virkning er dog udelukkende begunstigende, idet de skattepligtige

får en valgfrihed med hensyn til beskatningstidspunktet, som ikke består

efter gældende regler.

Det foreslås i

stk. 3,

at § 2 skal have virkning fra og med indkomståret 2020.

Hermed vil forslaget om mulighed for andelsforeninger for midlertidigt at

opretholde kooperationsbeskatningen få virkning for alle de andelsforenin-

ger, hvis hidtidige omsætning med medlemmerne i væsentligt omfang op-

hører som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af

mink. Forslaget vil således i denne henseende få virkning tilbage i tid, men

denne virkning er udelukkende begunstigende for de berørte andelsforenin-

ger.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der fore-

slås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en

hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

§ 8 P. ---

I ligningsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr.806 af 8. august 2019, som

ændret senest ved § 1 i 788 af 4.

maj 2021, foretages følgende æn-

dring:

Efter § 8 P indsættes:

”§

8 Q.

Beløb modtaget i henhold

til en hjælpepakke som følge af co-

vid-19 kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregnes

i det indkomstår, beløbet er modta-

get, eller i et efterfølgende ind-

komstår, dog senest i det ind-

komstår hvor der er truffet admini-

strativ afgørelse om retten til belø-

bet.

Stk. 2.

Stk. 1 finder alene anven-

delse på foreløbigt udbetalte beløb,

hvor der efterfølgende skal træffes

afgørelse om retten til beløbet.

Stk. 3.

Bindende valg om medreg-

ning af beløb efter stk. 1 foretages

inden udløbet af oplysningsfristen

for det indkomstår, valget vedrører.

For beløb modtaget i indkomståret

2020 kan den skattepligtige dog

ændre sit valg efter 1. pkt. vedrø-

rende indkomståret 2020 inden ud-

løbet af oplysningsfristen for ind-

komståret 2021. Et omvalg efter 2.

pkt. er bindende.

UDKAST

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse på forskudsvist udbe-

talte erstatninger og kompensatio-

ner, der er modtaget som følge af

lov om aflivning af og midlertidigt

forbud mod hold af mink.

Stk. 5.

Hvis beløb omfattet af stk. 1

eller 4, der er medregnet ved opgø-

relsen af den skattepligtige ind-

komst, helt eller delvist skal tilba-

gebetales, fradrages det beløb, der

skal tilbagebetales, ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst i det

indkomstår, hvor der er truffet en-

delig afgørelse om beløbet. Anmo-

der den skattepligtige herom efter

reglerne i skatteforvaltningslovens

§§ 26 og 27, kan der i stedet ske

nedsættelse af skatteansættelsen for

det indkomstår, hvor beløbet er

medregnet ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.”

§2

I selskabsskatteloven jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 251 af 22. februar

2021, som ændret ved § 2 i lov nr.

531 af 27. marts 2021, foretages

følgende ændring:

§ 1, stk. 3,

indsættes som

5.-7.

pkt.:

”Andelsforeninger,

hvis omsætning

med medlemmerne i væsentligt

omfang ophører som følge af lov

om aflivning af og midlertidigt for-

bud mod hold af mink, anses for at

have opfyldt omsætningsgrænsen i

stk. 1, nr. 3, til og med det ind-

§ 1 ---

Stk. 2

---

Stk. 3.

Den i stk. 1, nr. 3, nævnte be-

grænsning, hvorefter omsætningen

med ikkemedlemmer maksimalt

må udgøre 25 pct. af den samlede

omsætning, anses for væsentligt

overskredet, såfremt omsætningen

med ikkemedlemmer i et ind-

komstår overstiger 35 pct. af den

UDKAST

samlede omsætning. Overskridel-

sen anses for at være af længere va-

righed, såfremt omsætningen med

ikkemedlemmer i hvert af tre på

hinanden følgende indkomstår har

overskredet 25 pct. Såfremt omsæt-

ningen med ikkemedlemmer på ny

bliver mindre end 25 pct. af den

samlede omsætning, omfattes for-

eningen først af stk. 1, nr. 3, når

dette har været tilfældet i hvert af 3

på hinanden følgende indkomstår.

Ved opgørelsen af omsætningen

med henholdsvis medlemmer og ik-

kemedlemmer anvendes den opde-

ling af omsætningen, der foretages

ved opgørelsen af den skatteplig-

tige indkomst, jf. §§ 15-16 A.

komstår, hvor der er truffet afgø-

relse om erstatning eller kompensa-

tion til andelsforeningen som følge

af lov om aflivning af og midlerti-

digt forbud mod hold af mink. 5.

pkt. finder kun anvendelse, hvis an-

delsforeningens hidtidige aktivite-

ter er videreført uden at skifte ka-

rakter eller øge omfang efter den

29. december 2020. Omsætning

ved afståelse, leje eller leasing af

aktiver, som andelsforeningen har

erhvervet før den 29. december

2020, og omsætning ved og i for-

bindelse med afvikling af forenin-

gens hidtidige virksomhed efter

den 29. december 2020 anses for

omsætning ved videreførelse af an-

delsforeningens hidtidige aktivite-

ter efter 6. pkt.”