Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 270
Offentligt
2417365_0001.png
17. juni 2021
J.nr. 2021-2191
Resumé af lovforslag om ændring af ligningsloven og selskabs-
skatteloven (Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i
henhold til en covid-19-hjælpepakke og for erstatninger som
følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v. og særre-
gel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v.
som medlemmer)
Lovforslaget har til formål at skabe klarhed, sikkerhed og forudsigelighed om tidspunktet
for beskatning af dels skattepligtige beløb modtaget i henhold til en hjælpepakke som
følge af covid-19, dels skattepligtige erstatninger modtaget som følge af det midlertidige
forbud mod hold af mink i Danmark. Derudover skal lovforslaget muliggøre, at andels-
foreninger med minkavlere m.v. som medlemmer i perioden frem til, at der træffes afgø-
relse om erstatning som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af
mink, kan opretholde adgangen til at blive beskattet som andelsforeninger.
Det foreslås, at modtagere af skattepligtige beløb i henhold til en hjælpepakke som følge
af covid-19 og af erstatninger som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink kan
vælge mellem at medregne beløbet til beskatning i det år, hvor beløbet er modtaget, eller
at udskyde beskatningen, dog højst til det indkomstår, hvor der træffes afgørelse om ret-
ten til beløbet. Det foreslås, at valgfriheden alene skal omfatte de ordninger, hvor der
først skal træffe administrativ afgørelse om retten til beløbet efter udbetalingen. Dette vil
sikre, at i de situationer, hvor der kan være tvivl om det korrekte beskatningstidspunkt, vil
den skattepligtige kunne vælge, hvornår beløbet skal indtægtsføres.
Det foreslås, at der indføres en særregel for andelsforeninger med minkavlere mv. som
medlemmer, således at den særlige kooperationsbeskatning kan opretholdes, selv om an-
delsforeningen ikke kan overholde kravet om, at omsætningen med ikkemedlemmer ikke
væsentligt eller længerevarende må overstige 25 pct. af den samlede omsætning.
Det foreslås at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2022. Lovforslaget er omfattet af
de fælles ikrafttrædelsesdatoer.