Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 265
Offentligt
2415324_0001.png
Finn Boserup
[email protected]
14.06.2021
Til:
Cc:
Skatteminister Morten Bødskov
Flemming Møller Mortensen, Minister for Nordisk samarbejde, S
Bertel Haarder, Nordisk Råds grænsehindringsråd, V
Karsten Lauritzen, tidligere skatteminister, V
Bjarne Laustsen, Beskæftigelsesudvalgets formand, S
Erling Bonnesen, delegeret Nordisk Råd, V
Jesper Petersen, politisk ordfører, S
Skatteudvalgets medlemmer
Vedr. dansk skat på nordiske sociale pensioner, anmodning om foretræde for ministeren
Problemstillingen har tidligere været bragt til skatteudvalgets
123
og
–ministerens
4
kendskab. Sagen er
kompleks, da den berører både pensionslovgivning og skattelovgivning i flere lande.
Vi mener, der er væsentlige aspekter ved sagen, som endnu ikke er blevet fremført. Det drejer sig om
forhold, der heller ikke blev forelagt Folketinget ved behandlingen af L18 i 2008.
Vi mener, vedtagelsen af protokolændringen skete på mangelfuldt oplyst grundlag. Derfor anmoder vi
herved om et møde med skatteministeren.
Kort resume:
I 2008 ændres den danske pensionslov, så optjening af dansk folkepension ophører for
bosatte i Danmark, hvis man samtidigt optjener ret til social pension i et andet land.
5
Næsten samtidigt, med virkning fra 31.01.2009, træder en protokolændring
6
til den Nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst i kraft. Ifølge ændringen kan sociale pensioner og sociale
ydelser, der hidtil kun kunne beskattes i udbetalingslandet, nu også beskattes i
bopælslandet.
Med andre ord: grænsependlere, der gennem deres arbejdsliv har været socialt sikret i et
andet nordisk land, må nøjes med dansk brøkpension, hvilket isoleret set er fair, men, da den
udenlandske pension, der er anledningen til den danske brøkpension, bliver beskattet i
Danmark med en sats den ikke er dimensioneret til, sker der en urimelig og uretfærdig over-
modregning.
1
2
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/sau/bilag/26/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/sau/bilag/60/index.htm
3
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SAU/bilag/18/2087227/index.htm
4
J.nr. 2019-11790
5
§8 stk.2
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/234
6
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200812L00018
1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 265: Henvendelse af 14/6-21 fra Finn Boserup om dansk skat på nordiske sociale pensioner
2415324_0002.png
Argumenter vi allerede har fremført:
L 18 2008-09 blev forelagt Folketinget uden at komme i høring.
Der var ikke gjort beregninger af de økonomiske konsekvenser for danske borgere, der i kraft af
deres arbejde er socialt sikret et andet nordisk land.
Det estimerede provenu var langt fra korrekt. Skønt vedtaget under et proklameret skattestop, og
af skatteministeriet dengang estimeret til nul
7
, har provenuet senere vist sig at være af en størrelse,
der giver anledning til en vis modstand mod at ophæve virkningen af protokolændringen. Hvis de
faktiske økonomiske konsekvenser havde været kendt ved tidspunktet for lovændringen, ville det
sandsynligvis have givet anledning til mere debat i Folketingssalen.
Der var ingen overgangsordning for allerede optjente pensioner. Kun pensioner, hvor udbetalingen
var påbegyndt ved lovens ikrafttrædelsestidspunkt, kunne fortsætte med exemption-beskatning.
Det er ikke en reel overgangsordning.
Lovændringen ramte en helt anden befolkningsgruppe (grænsependlere) end dem, lovændringens
indførelse blev begrundet med (svenske pensionister, der flytter til Danmark).
Protokolændringen har lighedspunkter med lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Udover de ovennævnte forhold, ønsker vi hermed at tilføje, at de svenske og norske statslige pensioner på
visse punkter adskiller sig markant og principielt fra den danske folkepension. Forskellene på landenes
pensionssystemer forstærker elementet af lovgivning med tilbagevirkende kraft, idet ændringen af den
nordiske DBO ramte allerede foretagne dispositioner, og forandrede vilkårene dramatisk i forhold til
forholdene på dispositionstidspunktet.
Ifølge Skattekommissionens rapport
”Det da ske pe sio ssyste ”
af januar 2015
8
, er pensioner
traditionelt opdelt i offentlige-, arbejdsmarkeds- og private pensioner. Vægten på hvert af de tre ben kan
variere fra land til land.
Ifølge rapporten skelnes der også mellem tilsagnsbaserede og bidragsbaserede ordninger.
Dansk folkepension er en tilsagnsbaseret ordning, hvorimod de norske og svenske pensioner, for
grænsependleres vedkommende, er individuelle og bidragsbaserede.
Fra rapporten:
De offentlige (danske) pensioner er en rettighed for alle. Det kaldes også for en
tilsagnsbaseret ordning, da man har et tilsagn om en pension fra det offentlige. Den enkelte
borger kender således i princippet den pension, man i fremtiden vil modtage fra det
offentlige.
(side 4)
En afgørende egenskab ved arbejdsmarkedspensionerne er, at de er bidragsbaserede og
individuelle. Det vil sige, at den enkeltes bidrag sammen med det løbende afkast tilskrives
en individuel konto, som udgør pensionsformuen, der danner grundlag for de udbetalte
pensioner. For den enkelte er der således en klar sammenhæng mellem indbetalinger og
rettigheder. Selvom indbetalingerne er obligatoriske, er der ikke tale om en skat, da
indbetalingerne netop tilskrives en individuel konto, der danner grundlag for ens pension.
(side 6)
7
https://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuvirkning-af-gennemfoert-lovgivning/provenuoversigt-over-
gennemfoerte-skatte-og-afgiftslove-i-20082009/
8
https://www.skm.dk/media/5355/det-danske-pensionssystem_samlettilweb.pdf
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 265: Henvendelse af 14/6-21 fra Finn Boserup om dansk skat på nordiske sociale pensioner
2415324_0003.png
I Sverige består den offentlige pension dels af en garantipension, der kan sammenlignes med den danske
folkepensions grundbeløb. Dertil kommer indkomstpension og præmiepension, der begge er
indkomstbaserede, og administreres på individuelle pensionskonti. Der hensættes hvert år 18,5% af
skattepligtig indkomst på en individuel konto, der kumuleres og forrentes år for år
9
. Den svenske indkomst-
og præmiepension har altså flere ligheder med en dansk arbejdsmarkedspension, selv om den
administreres af staten.
Noget tilsvarende gælder for Norge: Bosatte i Norge har tilsagn om en såkaldt garantipension. Årligt
tilskrives 18,1% af ens skattepligtige indkomst på en individuel konto, som kumuleres og forrentes
10
.
Beløbet danner grundlag for den indtægtspension, som man får fra den norske stat via NAV, Ny Arbeids- og
Velferdsetat. Grænsependlere får udelukkende indtægtspension, da de ikke har haft bopæl i Norge.
Forskellen på den danske tilsagnsbaserede pension og de bidragsbaserede, individuelle pensioner fra Norge
og Sverige, er væsentlig.
Indbetaler man til pension i en individuel ordning, har man en berettiget forventning til, at udbetalingerne
kan ske på de vilkår, der er gældende i optjeningsperioden. Hvis udbetalingsvilkårene ændres med
tilbagevirkende kraft, kan man med rette føle sig snigløbet.
Grænsependlere får ikke garantipension fra hverken Sverige eller Norge, da de ikke har bopæl i de
pågældende lande. Grænsependlerne får udelukkende den pension, der er genereret af deres indkomst i
arbejdslandet, og fordi de har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de pågældende lande. De statslige
pensioner, som grænsependlere modtager fra henholdsvis Sverige og Norge er altså individuelle,
obligatoriske og bidragsbaserede pensioner, som dermed har flere afgørende lighedspunkter med danske
arbejdsmarkedspensioner.
Udmålingen af pensioners størrelse og beskatningen af pensionerne er nøje knyttet sammen
11
–
det er i al
fald det argument danske myndigheder bruger for at kræve kildestatsbeskatning, når dansk folkepension
tilgår bosatte udenfor Danmark. Det anføres, at ydelserne er skattefinansierede og fastsat på et niveau, der
skal kunne rumme en almindelig dansk beskatning.
De norske og svenske pensioner er ligeledes tilpasset beskatningen i kildestaten
–
altså Norges og Sveriges
skatteniveauer. Dermed er de ikke nødvendigvis tilpasset skatteniveauet i Danmark, som ifølge Folketingets
EU-oplysning har den suverænt højeste personskat i EU
12
. I bemærkningerne til lovforslaget hed det
direkte: ”De gælde de
artikel 18 giver mulighed for uhensigtsmæssige virkninger, hvis det andet land nok
beskatter pension, men med en lav
skattesats. ”
13
Ved protokolændringen af 2009, der blev til på dansk initiativ, var argumentationen vendt på hovedet, idet
man i dette tilfælde ønskede bopælsstatsbeskatning
”for
skattemæssigt at ligestille med danske
pe sio ister”.
Da det danske skatteniveau er det højeste, betyder det i praksis, at der er
kildestatsbeskatning på danske pensioner, der går ud af landet, og bopælstatsbeskatning på udenlandske
pensioner, der bringes ind i Danmark, hvilket virker inkonsekvent, for ikke at sige dobbeltmoralsk.
9
https://www.pensionsmyndigheten.se/forsta-din-pension/sa-fungerar-pensionen/allman-pension
https://www.nav.no/no/person/pensjon/alderspensjon/alderspensjon-for-deg-fodt-i-1963-eller-senere#chapter-4
11
Skattekommissionens
rapport ”Det da ske pe sio ssyste ” af ja uar
5
12
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/statistik/skatteniveau-i-eus-medlemslande
13
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200812L00018
10
3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 265: Henvendelse af 14/6-21 fra Finn Boserup om dansk skat på nordiske sociale pensioner
2415324_0004.png
Ved protokoltilførslen tog både Sverige og Finland for øvrigt forbehold (Artikel X), så de fortsat kan benytte
den hidtil gældende formuleri
g ”ka ku ”, so ku å er for kildestats eskat i g.
En vigtig parameter, når man planlægger sin pensionisttilværelse, er forudsigbarhed.
De grænsependlere, der har arbejdet i Norge og Sverige før 2009, har gjort det i tillid til, at den pension de
oparbejdede på deres individuelle, bidragsbaserede pensioner i arbejdslandet, kun kunne beskattes der,
sådan som Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst foreskrev.
Ændringerne i 2009 omfattede pensionsopsparing, der allerede var optjent på tidspunktet for ændringen i
skattelovgivningen. Derved ændredes forudsætningerne for arbejdet udført i udlandet i forhold til, hvad
der var gældende på tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet. Ændringen ramte således
allerede foretagne dispositioner, og forandrede vilkårene herfor i forhold til forholdene på
dispositionstidspunktet. Der var tale om et økonomisk vidtgående indgreb overfor en begrænset gruppe
borgere.
Indgrebets økonomiske konsekvenser ønsker vi at dokumentere, ved at fremlægge en håndfuld eksempler.
Ved behandlingen af L18-2008 blev Folketinget ikke gjort opmærksom på, at de norske og svenske
pensioner er individuelle, indskudsbaserede ordninger. Der var ingen overvejelser i forhold til
retssikkerheden for de grænsependlere, der i kraft af deres arbejde i udlandet, over en årrække havde
opsparet ret til sådan pension, blot for at se det udbetalte beløb blive decimeret, fra den ene dag til den
anden. Grænsependlerne havde berettiget forventning til, at deres pension ville blive udbetalt på de vilkår,
der var gældende i opsparingsperioden. Indgrebet har derfor lighedspunkter med lovgivning med
tilbagevirkende kraft.
Størrelsesmæssigt fordeler vægten på de tre ben i pensionerne (statslige-, arbejdsmarkeds- og private-) sig
forskelligt i de nordiske lande. I Danmark ligger en større andel på arbejdsmarkeds- og private ordninger,
mens der i Sverige og Norge er mere vægt på den statslige, i og med at den, så at sige, inkluderer en
arbejdsmarkedspension. Dermed er grænsependlere med pensionsoptjening i disse lande også mere
økonomisk udsatte, når skatten på deres allerede optjente pension fra udlandet, pludseligt sættes i vejret
til et niveau som pensionen ikke er dimensioneret til.
Forholdet forstærkes af, at grænsependlerne samtidigt reduceres med dansk brøkpension og har mindre
ATP-opsparing på grund af færre år på dansk arbejdsmarked. At man på grund af manglende medlemskab
af dansk a-kasse også er afskåret fra efterlønsordningen, bør nævnes for en ordens skyld.
Protokolændringen til den Nordiske dobbeltbeskatningsaftales artikel 18 vedrører ikke kun pensioner, men
også ”so iale ydelser”. Derved får protokolæ dri ge også store øko o iske følger for da sk-bosatte
grænsependlere, der er langtidssyge i et ansættelsesforhold, hvor de er socialt sikret i et andet nordisk
land. I Norge, for eksempel, hæfter arbejdsgiveren for løn under de første 16 dages sygdom. Hvis den
langtidssyge derefter går på norske sygedagpenge, skifter den udbetalte løn under sygdom derfor status til
at være en social ydelse, der, i modsætning til den almindelige løn, er skattepligtig i Danmark. Der vil året
efter sygdomsperioden falde en restskat, lydende på differencen mellem den norske forskudstrukne skat og
den danske beregnede skat.
Det samme sker nu, hvis man har været hjemsendt på grund af covid19, hvilket er et forhold man er meget
opmærksom på i forhold til pendlere i Øresundsregionen, men åbenbart ikke i forhold til borgere, der fra
andre egne af Danmark pendler til Norge.
1415
14
15
https://www.norden.org/da/nyhed/corona-situationen-kan-skabe-skattekrise-graensependlere
https://www.greatercph.dk/nyheder/skatteregler
4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 265: Henvendelse af 14/6-21 fra Finn Boserup om dansk skat på nordiske sociale pensioner
2415324_0005.png
Jo længere tids sygdom/hjemsendelse, des større restskat! Alt andet lige vil en sygemeldt grænsependler
betale en højere skat, end en rask kollega.
Meka is e har øge av et ”skat på sygdo ”, og var este t
heller ikke en konsekvens, som var forudset eller forudsagt, da lovforslaget blev behandlet.
Grænsependlere er en talmæssigt lille, men fragmenteret skare: vi bor spredt over hele landet, dækker
stillinger i mange forskellige erhverv og vi har ikke nogen samlet interesseorganisation, der kan tale vores
sag. Som regel er vi organiseret i vores respektive arbejdslandes fagforeninger, der heller ikke har mandat
til at gå ind i denne problematik. Vi er sikre på, at det ville have udløst et ramaskrig, hvis man på samme
måde havde ændret pensionsvilkår med tilbagevirkende kraft, for en hvilken som helst anden gruppe i det
danske samfund.
Vi er ikke i tvivl om, at det er sundt for arbejdsmarkedet, nordisk samarbejde og arbejdskraftens frie
bevægelighed, at danske arbejdstagere i perioder arbejder i vores nordiske nabolande
16
, men for at man
som arbejdstager tør tage springet til arbejde i udlandet, er det vigtigt at der er tillid til, at oparbejdede
pensionsrettigheder ikke blot kan forsvinde over natten. Retsfølelsen har lidt et knæk i tilfældet med
protokoltilførslen til den nordiske DBO.
Opsummering:
De to lovændringer i 2008/2009, a) brøkpension selv om man har boet hele sit liv i Danmark og b)
protokolændringen til den nordiske DBO, har begge haft tilbagevirkende kraft. Ændringerne vedrørte
allerede foretagne dispositioner, der ikke kunne gøres om på ændringstidspunktet. Reglen om dansk
beskatning af individuelle, indskudsbaserede pensioner, der allerede er beskattet i kildelandet, med en sats
som den er dimensioneret til, har haft stor negativ økonomisk betydning for de berørte pensionister.
Protokolæ dri ge
edfører også de paradoksale og aso iale ”skat på sygdo ”, hvor e la gtidssyg
eller
hjemsendt grænsependler, alt andet lige, skal betale en højere skat end sine raske kolleger. Det sociale
sikkerhedsnet for grænsependlere, der drager ud fra Danmark for at arbejde i et nordisk naboland, er
væsentligt forringet.
Den danske udligningsskat kan løbe op i flere tusinde kroner pr. måned. Et anseligt beløb for en pensionist
og en voldsom skattestigning for en talmæssigt lille
17
og økonomisk sårbar gruppe, der er i en fase af livet,
hvor man ikke har mulighed for at gå ud og skaffe sig anden indkomst. Når først man er pensionist, kan man
ikke omgøre de dispositioner, man har tilrettelagt sit arbejdsliv efter.
Pensionerede grænsependlere og langtidssyge er blandt dem, der betaler for ændringen fra
”ka ku ” til
”ka ”. Næppe
de bredeste skuldre at lægge den byrde på, og vi har svært ved at tro, at det har været
intentionen med lovændringen.
Lovændringen, havde angiveligt til hensigt at ligestille udenlandske og danske pensionister skattemæssigt,
men da der ikke er taget højde for de forskellige optjeningsbetingelser, virker den tvært imod
skævvridende og diskriminerende.
16
17
Se bilag side 7, Politiken 05.01.2013
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/SAU/spm/377/svar/1565171/index.htm
5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 265: Henvendelse af 14/6-21 fra Finn Boserup om dansk skat på nordiske sociale pensioner
2415324_0006.png
Angående forholdet til det nordiske samarbejde:
De nordiske regeringer er enige om, at et fælles nordisk arbejdsmarked er en hjørnesten i det nordiske
samarbejde.
18
Forudsætningen for, at borgere fra forskellige nordiske lande mødes på arbejdspladser i hinandens lande,
er, at der er incitament til at rejse ud, og der er nogen, der har det personlige mod til at søge arbejde
udenfor egen andedam. Økonomisk tryghed under sygdom og tillid til ens pensionsforhold, er derfor
centrale forudsætninger for at man tør søge arbejde i et naboland. Den tillid er der rokket alvorligt ved.
En norsk eller svensk pensionist, der overvejer at slå sig ned og nyde sit otium i Danmark, vil se sin pension
kraftigt reduceret af den dansk udligningsskat, mens det modsatte ikke gør sig gældende, hvis en dansk
pensionist slår sig ned i Norge eller Sverige. Effekterne af protokoltilførslen undergraver og modvirker på
lang sigt det fælles nordiske arbejdsmarked, og Danmark er det land, der taber mest derved.
Intet af ovenstående blev belyst, eller forsøgt belyst, da lovforslag L18 2008-09 blev forelagt Folketinget.
Loven blev i vores optik vedtaget på mangelfuldt oplyst grundlag.
Der har for nyligt været en artikel i Berlingske, hvori en departementschef i finansministeriet og tidligere
skatteminister Karsten Lauritzen erkender, at lovgivningen af og til går for stærkt, og at politikerne har for
lidt fokus på, hvordan det virker ude i virkeligheden.
19
Protokoltilførslen til den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst i 2008, kunne være et eksempel på sådan tilsyneladende simpel og
hurtigt vedtaget lovændring, der får store og uforudsete konsekvenser.
Vi har d.d. fremsendt 5 fuldmagter til Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, hvor vi beder om at
få beregnet forskellen mellem credit-beskatning (nuværende) og exemption-beskatning (gamle regel). Det
drejer sig om 2 pensionister, der har arbejdet for et svensk rederi, 2 pensionister, der har arbejdet i den
norske oliebranche og en stilladsarbejder, der i 2020 har været hjemsendt fra sit arbejde i Norge på grund
af covid19 og senere på året på grund af sygdom.
Vi anmoder hermed om et møde med skatteministeren, når resultatet af de 5 cases foreligger, da vi gerne
vil knytte mundtlige kommentarer til ovenstående.
Med venlig hilsen
Finn Boserup
Off-shore medic, sygeplejerske
Bjarne Henrik Hansen
Pensioneret elektriker, tidl. Statoil/Equinor, Norge
Søren Jensen
Pensioneret matros, tidl. Stena
Jørn Laursen
Pensioneret restaurantchef, tidl. Stena
18
19
https://www.norden.org/da/information/det-nordiske-samarbejde-om-arbejdsliv
https://www.berlingske.dk/samfund/150-sider-inde-i-ny-bog-taler-tidligere-ministre-og-topembedsmaend-ud-alt
6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 265: Henvendelse af 14/6-21 fra Finn Boserup om dansk skat på nordiske sociale pensioner
2415324_0007.png
7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 265: Henvendelse af 14/6-21 fra Finn Boserup om dansk skat på nordiske sociale pensioner
2415324_0008.png
Modtagere:
Skatteminister Morten Bødskov
Minister for Nordisk samarbejde, Flemming Møller Mortensen
Karsten Lauritzen, tidligere skatteminister, V
Bjarne Laustsen, Beskæftigelsesudvalgets formand, S
Erling Bonnesen, delegeret Nordisk Råd, V
Bertel Haarder, Nordisk Råd, Grænsehindringsrådet, V
Jesper Petersen, politisk ordfører, S
Skatteudvalgets medlemmer v/sekretær
Søren Jensen
Jørn Laursen
Bjarne Henrik Hansen
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
8