Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 263
Offentligt
2415051_0001.png
UKS Side 6620
SKAT
Forelæggelse for direktøren for SKAT
Udbyttesagerne - renterisiko og segmentstrategi
Journal nr.: 15-3278497
Frist departementschef
VÆLG DATO
Frist ekstern
Sagens karakter
Orientering
Presse (udfyldes af dep.)
Lagt i kopi til
-
.
Bemærkninger
□
Afdelingschef
□
Kontorchef
□
Chefrådgiver
□
Særlig rådgiver
Med denne til
ga
ng skønnes det, at sagerne vil kunne være færdigbehandlede senest ved ud
ga
ngen af juli 2016 af­
hængig af sagernes sværhedsgrad og - måske især - hvor hurtigt, pengeinstitutterne kan fremsende den indkræ­
vede dokumentation for refusionskravets rigtighed.
Departementet stiller sig tvivlende over for SKATs strategi og er bekymret for risikoen for eventuelle fejludbeta­
linger. SKATs kontrol af de standsede ca. 27.000 sager er baseret på en complianceundersøgelse svarende til
SKATs indsats på en række andre områder, fx udbetalingskontrol. Indsatsanalyse har segmenteret tilbagesøgnin­
gerne ud fra væsentlighed og konkrete risikofaktorer, og på det grundlag udfærdiget et kontroldesi
gn
, hvor visse
segmenter kontrolleres 100% (fx de største sager og dem der li
gn
er svig sagerne), og andre indledningsvis kon­
trolleres stikprøvevis. Er der væsentlige fejl i stikprøverne udvides kontrollen. Er der meget få fejl overvejes frigi­
velse af segmentet til udbetaling. En 100 % kontrol vil give SKAT alvorlige ressourcemæssige udfordringer, og
det vil forlænge sagsbehandlingstiden betydeligt med deraf følgende øgede rentegodtgørelsesbeløb. Pt. skønnes
det, at rentegodtgørelsesbeløbet i en worst case situation maksimalt vil udgøre ca. 8,7 millioner kr. om måneden.
Jura er blevet forespurgt om muligheden for at kunne suspendere rentegodtgørelsesberegningen under sagsbe­
handlingen, hvis der ikke fra start foreli
gg
er den fornødne dokumentation.
Jura har oplyst, at det er Juras opfattelse, at der er en væsentlig risiko for, at udbetalingsfristen ikke lovligt kan
afb
ry
des, hvis ikke SKAT først har vejledt og anmodet udbyttemodtageren om at fremsende tilstrækkelig doku­
mentation inden for rimelig tid, og udbyttemodtageren herefter ikke efterkommer SKATs anmodning. Det er
således Juras opfattelse, at der er en væsentlig risiko for, at der ikke lovligt vil kunne ske afb
ry
delse af udbeta­
lingsfristen, blot fordi refusionsanmodningen fra start ikke var bilagt tilstrækkelig dokumentation.
U
KS
På baggrund af vedhæftede notat af 2. december 2015 "Udbyttesagerne og renterisikoen" med tilhørende bilag
har der været drøftelser med departementet i fredags den 18. december 2015. Fra departementets side blev der
lagt mest vægt på SKATs strategi i forhold til den manuelle kontrol af de pt. ca. 27.000 sager, hvor det er SKATs
til
ga
ng, at sagerne inddeles i 8 segmenter baseret på risikovurdering og beløbsgrænser. For hvert segment er der
forskellige grader af kontroltryk fra 100 % til en stikprøvevis kontrol. Segmenteringen af sagerne og de varie­
rende grader af kontroltryk er afstemt med SIR og godkendt af styregruppen for tilrettelæ
gg
else og implemente­
ring af den nye manuelle udbytteadministration.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0002.png
UKS Side 6621
Det bemærkes, at departementet mandag den 21. december har lagt en sag op til departementschefen, hvori der
bl.a. varsles en forelæggelse fra SKAT i januar 2016 med forskellige konsekvensberegninger af kontrolindsatsen
holdt op imod risikoen for at foretage fejludbetalinger. Desuden afventes et notat fra Jura med henblik på at
kunne estimere renterisikoen.
Indstilling
Forelæggelsen er til orientering. SKAT fastholder den beskrevne strategi og fortsætter dialogen med departemen­
tet.
Sagsbehandler: Jan Muff Hansen. 22. december 2015
Godkendt: Susanne Thorhauge og Lars Tjærby
Godkendt d. 5. januar 2016 af Jim Sørensen og Jonatan Schloss
U
Side
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0003.png
UKS Side 6622
SKAT
Forelæggelse
Kundeservicedirektør Jonatan Schloss
Indsatsdirektør Jim Sørensen
2. december 2015
Udbyttesagerne og renterisikoen
Resume
Der er tidligere orienteret om et "worst case" scenario estimat over rentebyrden i de
27.000 standsede sager om tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat. Ud fra forskellige
parametre blev det skønnet til 8 mio. DKK pr. måned i tilfælde af, at 6 måneders fristen
var overskredet for samtlige ca. 27.000 sager med et samlet tilbagesøgningsbeløbet på
1,739 mia. DKK.
I har bedt om et mere præcist skøn over renterisikoen.
Dette er - på grund af mange usikre faktorer - ikke muligt, men der kan opstilles for­
skellige scenarier ud fra forskellige forudsætninger jf. nærmere nedenfor.
Med den forudsætning, at nogle relativt usikre færdiggørelsesgrader holder stik og alle
sager er afsluttet pr. 1. maj 2016 vil rentegodtgørelsen kunne estimeres til 19,1 mio.
kr., mens tallet hedder 36,3 mio. kr. hvis alle forudsætninger skubbes to måneder frem
i tid og der er sket fuldstændig afslutning pr. 1. juli 2016.
Den samlede maksimale rentebyrde i perioden oktober 2015 til juli 2016, på baggrund
af de nuværende sager, udgør 54,8 mio. kr. Det er under forudsætning af, at der i den­
ne periode ikke udbetales refusionsanmodninger overhovedet, mens alle sluttes inden
for den sidste måned, og at alle anmodninger er berettiget til udbetaling. For hver må­
ned en evt. udbetaling rykkes, belastes SKAT med en yderligere rente byrde på ca. 8,7
mio. kr.
Disclaimer
For at kunne sige noget eksakt om renterisikoen skal vi dels kende den præcise dato for
modtagelsesdato af anmodningen, den præcise dato for færdiggørelse og det beløb
der udbetales i sidste ende. Alle tre faktorer er reelt forbundet med usikkerhed. Såle­
des er der ikke i Regnskab sket korrekt tastning af modtagelsesdato i alle tilfælde, den
materielle kontrol i compliance undersøgelsen af sagerne betyder, at vi i sagens natur
ikke kender de endelige beløb der ender med at blive frigivet, og endelig så kender vi
ikke datoerne for hvornår vi kan frigive sagerne.
U
KS
Side 1 /5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0004.png
UKS Side 6623
Det skyldes bl.a.
•
at det fortsat tager meget lang tid at få dokumentationsmaterialet ind på sa­
gerne fra bankerne - som oftest 2-3 måneder fra vi beder om det til de mener
de kan levere.
at der udestår afklaring fra Jura om hvorvidt fristen kan afbrydes hvis alt mate­
riale ikke modtages i første omgang men det vil så kræve agterskrivelse, sags­
fremstilling og kendelse fra SKAT. Når/hvis materialet indsendes efterfølgende
så starter processen forfra. Naturligvis uden renterisikoen, men med en yderli­
gere ressourceomkostning til følge.
at klargøring af data på blanketordningen (6500 sager) og andre presserende
opgaver hos Indsatsanalyse betyder, at udsøgning af sager til kontrol blandt
disse sager først forventes at foreligge i januar 2016.
at frigivelse af et helt segment i udsøgningsdesignet forudsætter, at alle udtag­
ne sager i segmentet er færdigkontrolleret og resultatet er analyseret af Ind­
satsanalyse og at Styregruppen på udbyttesagerne har godkendt frigivelse på
grund af lav fejlrisiko og lav væsentlighed. Viser kontrollen at der er en højere
risikoprofil end antaget i et segment, kan dette føre til at der skal laves et an­
det kontroltryk end forudsat. Det vil naturligvis betyde en forsinkelse af pro­
cessen, med en øget rentebyrde til følge.
at der fortsat er risiko for, at der opdages svig og disse sager overdrages til
Særlig Kontrol. Disse sager er ikke medtaget i opgørelsen af renterisiko.
•
•
•
•
Iværksatte tiltag til minimering af renterisikoen
Kontrolforberedende arbejde
-
udsøgninger, analyser og processer
Da der reelt ikke eksisterede data, udsøgningsdesign, journalisering, ressourcer til ad­
ministration, udsøgning og kontrol på området samt sammenhængende processer på
tværs af forretningsområderne har alt måtte udvikles og tilrettelægges fra bunden. Det
har været en stor opgave, at få klargjort de store papirmængder så de kan håndteres
intelligent ved hjælp af IT, få gennemført de nødvendige analyser, skabt klarhed over
juraen og de processer der skal til og hertil kommer den lange leveringstid fra bl.a.
bankerne. Det dårlige udgangspunkt kombineret med behov for adgang til knappe
kompetencer i SKAT på fx IT og på analyseområdet udfordrer også fremdriften i nogen
grad.
Tiden er udnyttet til at få udviklet drejebøger, sikre afrapporteringssystemer, sikre
administrativ bistand til journalisering i takt med de store mængder materiale modta­
ges fra banker etc., skabe sammenhængende processer til regnskab og banker etc.,
således at alt er klart, når sagerne er klar til kontrol.
De ressourcer der skal bruges til at gennemføre såvel de materielle som tekni­
ske/afstemningsmæssige kontroller har Indsatsledelsen fundet og de kan indsættes
umiddelbart efter at sagerne er udsøgt og klargjort til kontrol.
U
KS
Side 2 / 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0005.png
UKS Side 6624
Der sker en løbende prioritering af væsentlige sager i forhold til beløbenes størrelse og
det samme gælder sig for segmenterne med store refusionsbeløb som udgør 94
1
sager
der tegner sig for 43% af det tilbagesøgte beløb. Sagsbehandlingen af disse sager blev
sat i gang forlods i oktober og forsøges løbende på alle måder fremmet og behandlet
hurtigst mulig, men udfordres til stadighed af bankernes levering af dokumentations­
materialet.
Proces for frigivelse af standsede sager
Styregruppen har besluttet, at der arbejdes med successiv frigivelse af de sager hvor
der har været foretaget en materiel kontrol.
Dvs. at når en udtaget sag til materiel kontrol er gennemgået og der ikke er fundet
noget galt sendes den til udbetaling.
I de segmenter hvor der er tale om stikprøver frigives de bagvedliggende sager der ikke
er udtaget til kontrol dog først når alle stikprøver i segmentet er behandlet og der er
modtaget en udtalelse om fejlrisikoen fra Indsatsanalyse, og Styregruppen har behand­
let dette og sagt god for frigivelse af hele segmentet.
I de segmenter der indeholder ren teknisk kontrol af om der er tale om dubletter (ej
materiel kontrol) sker der først frigivelse når det segment hvori disse sager hører
hjemme omkring materiel kontrol er færdigbehandlet og godkendt til frigivelse.
Der arbejdes p.t. på processen for frigivelser og evt. håndtering af rentetillæg etc., lige­
som det er planen inden jul at få talt med de tre banker omkring deres mulighed for, at
kunne identificere betalinger fra SKAT som afviger fra det oprindelige grundlag de
sendte ind. Der er således fokus på, at bankerne er involveret i processen og der er fuld
transparens i forhold til betalingsstrømmene selv om indsendt ansøgninger og endeligt
udbetalt beløb ikke stemmer overens.
Der udfærdiges orientering til pressefunktionen inden de første godkendte anmodnin­
ger sendes til udbetaling.
Estimat over renterisikoen
Som det fremgår ovenfor og som uddybet af vedlagte bilag 1 er et estimat over renteri­
sikoen forbundet med betydelig usikkerhed og der er derfor i stedet opstillet 3 forskel­
lige rente-scenarier nedenfor i tabel 1, der hver især bygger på forskellige færdiggørel­
sesgrader.
Rentebyrden skal beregnes for de enkelte typer af sager. Det har været nødvendigt
eftersom vi i segmenterne 4,5,6 og 7 frigiver puljevis. Dvs. alle sagerne i segmentet
frigives først i det øjeblik, den sidste sag er færdiggjort.
1 I forbindelse med de sidst tilkomne 167 regneark er der sket en tilvækst på 2 i dette segment hvorfor tallet er 94 I
forhold til tidligere oplyst 92.
U
KS
Side 3 / 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0006.png
UKS Side 6625
Derfor hedder færdiggørelse også enten 0 % eller 100 %. I segmenterne 3 og 8 arbejdes
der på grund af en kontrolgrad på 100% med successiv frigivelse.
Segmenterne 1,
2
og
4
er en teknisk kontrol af risikoen for dubletter, men hvor der ikke
sker en materiel kontrol af de udtagne sager. Disse dubletsager fordeler sig reelt på
segmenterne
3-8
i forhold til en materiel kontrol idet disse segmenter omfatter sager i
segment 1,2 og
4
med hensyn til gennemførelse af prøvelse af om dokumentationen er
til stede og de frigives derfor også sammen med disse.
Blanketterne, som Indsatsanalyse arbejder på pt, vil formentlig også blive opdelt i seg-
menter. Men den endelige segmentering kender vi ikke. Vi har skønnet færdiggørelse
for hele puljen senest første maj. Det samme gør sig gældende for Novo Nordisk sager-
ne.
Nærmere specifikation af de estimerede færdiggørelsesgrader fremgår af vedlagte
bilag 2.
De tre rentescenarier hviler på en fuldstændig færdiggørelse henholdsvis
1.
maj, 1. juni
og 1. juli 2016, men hvor der er sket successiv færdiggørelse som forudsat på de for-
skellige segmenter.
Rentebyrden stiger i disse scenarier fra 19,1 mio. kr. ved fuldstændig færdiggørelse pr.
1.
maj 2016, mens tallet hedder 36,3 mio. kr. hvis alle forudsætninger skubbes to må-
neder frem i tid og der er sket fuldstændig afslutning pr.
1.
juli 2016.
Rentebyrden stiger helt naturligt i takt med, at færdiggørelsesgraden flytter sig frem i
tid.
Den samlede maksimale rentebyrde i perioden oktober 2015 til ultimo juli 2016, på
baggrund af de nuværende sager, udgør 54,8 mio. kr. Det er under forudsætning af, at
der i denne periode ikke udbetales refusionsanmodninger overhovedet. For hver må-
ned en evt. udbetaling rykkes, belastes SKAT med en yderligere rente byrde på ca. 8,7
mio. kr.
Forudsætningen er en rente pr. påbegyndt måned på 0,5
%.
U
KS
Side 4 / 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0007.png
UKS Side 6626
Tabell
Rentegodtgørelsesscenarier- estimeret renteudgift pr. måned ved færdiggørelses-
grader
jf.
bilag 2.
PERIODE
01-09-2015
01-10-2015
01-11-2015
01-12-2015
01-01-2016
01-02-2016
01-03-2016
01-04-2016
01-05-2016
01-06-2016
01-07-2016
IALT
RENTEGODTGØRELSE
SCENARIE 1
RENTEGODTGØRELSE
SCENARIE 2
RENTEGODTGØRELSE
SCENARIE 3
147
150.118
157.077
224.129
2.179.089
7.588.182
6.700.209
1.854.625
269.606
147
150.118
157.077
224.129
2.181.570
8.452.939
7.641.141
6.700.209
1.854.625
269.606
0
147
150.118
157.077
224.129
2.181.570
8.643.681
8.505.898
7.641.141
6.700.209
1.854.625
269.606
36.328.201
Kim Tolst rup /
Kontorchef
U
Kasper Stang
Fagkonsulent
KS
0
0
19.123.182
Fuldmægtig
27.631.561
Peder Hornshøj
Side 5 / 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0008.png
UKS Side 6627
Forudsætninger for opgørelse af rente risiko i forbindelse med behandling
af refusionsansøgninger:
Projektet behandler refusioner modtaget på forskellige måder og har inddelt disse i forskellige ordninger og
risiko segmenter.
Samtidig er der et udestående med JURA med hensyn til vægring og evt. afbrydelse af fristen på 6 mdr. for
SKAT i forhold til behandling af sagen og beregning af rente.
1.
Forskellige refusionsordninger
a. Regnearksordningen
i. Opdelt i 7 segmenter
1.
Nogle med fuld kontrol
2. Stikprøve i resten
b. Reclaim agenter
c. Novo Nordisk (reclaim)
d. Blanketter 3S indberettet
i. Stikprøver ikke udvalgt (forventes medio december)
ii. Dubletter de største over 2 mio. (kan igangsættes)
e. SØIK / SK andel af de ikke udbetalte (ikke medgået)
Beløb og antal er justeret jf. ad le.
Frigivelse proces forudbetaling
a. Afhænger af kilden for refusionsordning.
i. Fuldstændig materiel kontrol.
ii. Stikprøve kontrol.
iii. Teknisk kontrol.
b. Proces med regnskab tager tid at få op at køre
c. Håndtering af renteberegning
i. Selvstændig efter refusion
ii.
Eller indarbejdes i refusionsudbetaling (forlænger sagsbehandlingen)
2.
3.
Færdiggørelse af sagerne:
Der er nogle segmenter hvor der sker fuld kontrol det er:
•
•
•
Segment 1 dubletter 100% identiske (teknisk kontrol med tilbageløb)
Segment 2 dubletter øvrige (teknisk kontrol med tilbageløb)
Segment 3 refusioner> 2 mio.
I disse segmenter kan der ske en løbende frigivelse af sagerne, hvis dette ønskes.
Øvrige segmenter er med stikprøve kontrol, det er
•
•
•
•
Segment 4 - fejl i afgivne oplysninger
Segment 5 - refusioner under 25.000
Segment 6 - refusioner mellem 25.000 og 250.000
Segment 7 - refusioner mellem 250.000 og 2 mio.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0009.png
UKS Side 6628
I disse segmenter skal der ske en samlet bedømme af alle gennemførte sager i det enkelte segment inden
der skal tages stilling omfanget af fejl i hele segmentet og hvorvidt der skal ske flere kontroller og hvilke
refusioner der kan frigives. Det forsinker jo processen for frigivelse og betyder flere refusioner med
rentegodtgøre Ise.
Renteberegning:
Reglerne om refusion fremgår af KSL
§
69 B, her fremgår det at SKAT inden 6 måneder skal tilbagebetale
refusion af indeholdt kildeskat som overstiger den endelig skat som tilkommer Danmark.
Denne 6 mdr. frist kan udskydes ved vægring jf. KSL
§
69 B, stk. 2. hvis SKAT ikke har modtaget det
fornødne materiale der giver SKAT grundlag for udbetaling af for indeholdt kildeskat, den nærmere
anvendelse af disse regler om vægring i praksis er ikke endelig afklaret og det er derfor usikkert hvordan
det vil påvirke sagernes behandling og renteberegningen som SKAT er forpligtiget til at yde i de omgang
SKAT ikke kan foretage udbetaling inden 6 mdr. fra modtagelse af refusionsanmodningen.
Sker tilbagebetaling 6 måneder efter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til
renten efter opkrævningslovens
§
7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
SKAT skal derfor yde en rentegodtgørelse på 0,5 pct. pr. påbegyndt måned.
Denne rente udgøres af 0,1 pct. jf. opkrævningslovens
§
7, stk.2 og 0,4 pct. jf. KSL
§
69 B, stk. 1, 2 pkt.
Renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 er endnu ikke fastlagt for 2016, men det forventes at denne er
uændret i forhold til 2015 dette er oplægget jf. j.nr. 15-30611912
Rente beregningen er således analog med den der fremgår af KSL § 62 A (gengivet nedenfor) et eksempel
på beregningen kan ses her (gammel vejledning personbeskatning) efter indførelse af skattekontoen er der
færre krav der beregnes på denne måde.
KSL § 69 B, stk.
1.
2 pkt.:
Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente svarende
til renten efter opkrævningslovens
§
7,
stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned.
KSL § 69 B stk. 2.:
Kan told- og skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke foretage kontrol af, om
betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbrydes udbetalings/risten efter stk. 1,
indtil modtagerens forhold ikke længere hindrer kontrol.
Renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 udgør 0,1 pct. for 2015 hvilket fremgår af SKM
SKM2014.827.SKAT (sagsnummer 14-5116711). Link SKM2014.827.SKAT
Renten efter opkrævningsloven for 2016 er endnu ikke offentliggjort - men jvf. j.nr. 15-30611912 ser det
ud til at renten er uændret for 2016 efter opkrævningslovens § 7, stk. 2.
Kildeskattelovens §69 B er indført ved Lov nr. 591 af 18/06/2012 Lov om ændring af selskabsskatteloven,
kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love {Styrkelse af
U
Bekendtgørelser og lovgrundlag:
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0010.png
UKS Side 6629
indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers
skattebetalinger m.v.) Link retsinformation
KSL
§
62 A
Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller yderligere restskat, gælder
reglerne i§ 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet med tillæg efter§ 61, stk. 2. Udskrives den ændrede
årsopgørelse efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den opkrævning, der
sker efter§ 61, stk. 5, eller den overførsel, der er sket efter§ 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede
restskat m.v. Restskat eller yderligere restskat efter 1. pkt. med tillæg efter§ 61, stk. 2, forrentes med
renten i henhold til§
7,
stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint
pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen.
Stk. 2. Medfører en ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende skat, der
allerede er udbetalt til den skattepligtige,
jf
§ 62, skal beløbet tilbagebeta/es tillige med godtgørelse efter
§ 62, stk. 2. Det samlede beløb efter 1. pkt. forrentes med renten i henhold til§
7,
stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den
1.
oktober i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling sker efter§ 61, stk. 4.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0011.png
UKS Side 6630
Scenarie
1
Periode
Rentqodtgll<else
Maksimal
rentegodtg11<else
147
147
01-09-2015
01-10-2015
150.118
150.118
157.077
01-11-2015
157.077
224.129
224 .129
01-12-2015
2.181.570
01-01-2016
2.179.089
7,588.182
8,643.681
01-02-2016
01-03-2016
6,700.209
8.696 640
8 .696.640
01-04-2016
1.854 625
01-05-2016
269 606
8.696 640
01-06-2016
8.696.640
0
8.696,640
01-07-2016
0
19,123,112
54 ,839,921
I
alt
Tabel over lzrdlgørelsesprocenter
I
scenario
1
Pulje
Gruppe
01-01-2016
Regneark pulje 1
Regneark pulje 1
Regneark pulje 1
Regneark pulje 1
Recneark pulje 1
Segment 1
Segment2
Segment3
Sqment4
Segments
Segment6
Segment7
Segment3
Segments
Segment6
Segment7
6.000.000
5.000.000
4.000.000
3.000.000
1.000.000
7.000.000
01-0Z-2016
01-o3-2016
01-04-2016
01-0S-2016
01-06-2016
01-07-2016
Rentebyrde scenarie 1
Recneark pulje 1
Re1neark pulje 1
Regnearit pulfe 2
Regneark pulje 2
Regneark pulje 2
Regneark pulje 2
Blanketter
Novo Nordisk
Reclaim agenter
,.ooo.DDDD
1.000.000
I
~
~
I
I ..
s0
N/A
N/A
Secment
8
.,__ _ _
=:;.
~
,rifi>
,",fi> ,,
~
~
-&~
~
,ol
~
~
p'l
se
s0
P"',fi>
~ ~ ~
p"i,fi>
ri',{!>
~
~
s0
,!l,fi>
~
øl,{!>
~
~
i~
s0
Scenarie
2
Periode
Rentqodtlll<else
Makslmol
rentegodtg11<else
01-09-2015
147
147
150.118
01-10-2015
150.118
157,077
157.077
01-11-2015
224 .129
224.129
01-12-2015
2.181.570
2.181.570
01-01-2016
8.452.939
8.643.681
01-02-2016
8.696.640
7.641.141
01-03-2016
8.696.640
6.700.209
01-04-2016
1.854.625
8.696.640
01-05-2016
01-06-2016
269.606
8.696.640
01-07-2016
8 .696.640
0
27,63L561
I
alt
54,839.921
Tabel over fznffa•etH.sprocenter I scenarle 2
Pulje
Gruppe
OHJl-2016
Regneark puti,I! l
Secment
1
Regneark pulje 1
Regneark pulje 1
Regneark pulje 1
Regneilfk pulje 1
Recneark pu!Je 1
Regneark pulje 1
Regneark pulje 2
Regneark pulje 2
Regneark pulje 2
Regneark pulje 2
Blanketter
01-0Z-2016
01-03-2016
01-0S-2016
01-06-2016
01-07-2016
9.000.000
1.000.000
7,000.000
6.000.000
5.000.000
4.000.000
3.000.000
2.000.000
1.000.000
Rentebyrde scenarie 2
Segment 2
Segment 3
Segment 4
Segment 5
Segment 6
Secment 7
Segment3
~mentS
Segment6
KS
01-ol-2016
01-03-2016
01-04-2016
Segment 7
N/A
N/A
Segments
I
Novo Nordisk
II
I
Redaim acenter
Scenarie 3
Periode
Rentegodtgll<else
Maksima
I
rentqodtlll<else
01-09-2015
147
147
150.118
01-10-2015
150.118
157,077
01-11-2015
157.077
224.129
01-12-2015
224.129
2.181.570
01-01-2016
2.181.570
8.643 ,681
8.643.681
01-02-2016
8,696.640
01-03-2016
8.505 .898
7.641.141
8.696.640
01-04-2016
6,700.209
8,696.640
01-05-2016
8.696.640
1.854.625
01-06-2016
269.606
01-07-2016
8.696.640
36.321.201
I
alt
54.839.921
U
Secment
1
Segment 2
Segment3
Segment4
Segments
Segment6
Segment7
T•bel over
færdlgorelsesprocent er
I scenarie 3
Puije
Gruppe
01-01-2016
Regneark pulJe 1
Recneart pulje 1
Regneark pulje
01-0S-2016
01-06-2016
01-07-2016
10.000.000
9.000.000
1..000.000
7.000.000
6.000.000
5.000.000
4.000.000
3.000.000
2.000.000
1.000.000
Rentebyrde scenarie 3
Regneark pulje 1
1
1
Regneark pulje
1
Regneark pulje
Regneark pulje
1
Regneark pulje 2
Regnearte: pulje 2
Blanketter
Rqneark pulje 2
Rl!gneark pulje 2
Segment 3
Segments
Segment6
Se1ment7
N/A
N/A
Segments
I
Novo Nordisk
Redaim agenter
li
I
I
I
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0012.png
UKS Side 6631
SKAT
Forelæggelse for direktøren for SKAT
Behandling af anmodninger om refusion af udbytteskat
Journal nr.: 15-2497875
Frist departementschef
VÆLG DATO
Frist ekstern
Sagens karakter
Orientering
Presse (udfyldes af dep.)
Lagt
i
kopi til
•
•
•
•
Afdelingschef
Kontorchef
Chefrådgiver
Særlig rådgiver
Bemærkninger
Indstilling
Notatet er
til
orientering.
Sagsbehandler: Kim Tolstrup, Hanne Brændemose Østergaard og Karsten Hansen. 15. februar 2016 .
Godkendt: Hans From, Søren Buus
KS
-:v"«
c-,,,·b<.,~)
Kundeservice har sammen med Indsats udarbejdet vedlagte status for behandlingen af anmodninger om refusion
af udbytteskat.
U
M~v
i
'"-ii~-
.
~
r
y;~
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0013.png
UKS Side 6632
SKAT
Notat
Kundeservice
Indsats
12. februar 2016
J.nr. 15-2497875
Kim Tolstrup /KarstenHansen
Behandling af anmodninger om refusion af udbytteskat
De stoppede anmodninger:
Pr. 31. december 2015 udgør antallet af sager om tilbagesøgning af udbytte, hvor
der endnu ikke er sket udbetaling, 27.694.
Kontrolindsatsen er forankret i Task Force gruppen i Indsats og er som bekendt
tilrettelagt som en complianceundersøgelse, som har været i gang de seneste må­
neder. Sideløbende hermed foretager Task Force gruppen en undersøgelse af ud­
byttesager, hvor der gennem foregående år er sket refusion af udbytteskatten, en
undersøgelse er i gang omkring aktielån, ligesom relationen til SØIK på svigkom­
plekset er forankret her.
Kontroldesignet på complianceundersøgelsen består i en fordeling af tilbagesøg­
ningsanmodninger på en række segmenter ud fra størrelse af tilbagesøgning og ri­
sikofaktorer i øvrigt. Nogle segmenter gennemgås 100%, andre foretages der i før­
ste omgang stikprøvekontrol i. Når stikprøvekontrollerne i et givet segment er af­
sluttet, foretages en analyse af fejlprocentens betydning i forhold til segmentet
som helhed, herunder bl.a. et estimat over risikoen for fejl i den ikke gennemgå­
ede del både i antal og beløb.
Afhængig af analyseresultatet skal der tages stilling til, om kontrollen af segmen­
ter, hvor der ikke i første led har været 100% kontrol, skal udvides, eller om der
skal ske frigivelse af de øvrige sager i dette segment med den risiko for fejludbe­
taling, der statistisk set foreligger. På disse segmenter vil direktionen inden udbe­
taling af de ikke kontrollerede påbegyndes, få forelagt en indstilling om risikopro­
fil (fejltolerancegrad) til godkendelse.
I de segmenter, hvor der foretages kontrol af alle sagerne, vil frigivelse af god­
kendte sager ske successivt, og her vil der ikke ske forelæggelse for direktionen,
idet alle sager er kontrolleret.
SIR har på et møde fået forelagt modellen og tilkendegav enighed i tilgangen.
Status på kontrollen er, at de første få sager - som kommer fra de segmenter i reg­
nearksordningen hvor der er 100% kontrol - hvor fyldestgørende dokumentation
U
KS
Side 1 / 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0014.png
UKS Side 6633
er modtaget, er gennemgået og afsluttet, og disse kan frigives til udbetaling i løbet
af februar måned.
Årsagen til, at de først frigives nu er, at de gamle udbetalingsprocesser som følge
af opsigelsen af regnearksordningen ikke længere eksisterer. Der er derfor igen­
nem december 2015 og januar 2016, sammen med de tre banker fra regnearksord­
ningen er udviklet en ny proces, så de er i stand til at identificere modtagne beta­
linger fra os og koble dem med deres kunder. Dette kombineret med, at der aktuelt
er tale om få sager, der er klar til udbetaling, og at der fra Departementet mundt­
ligt har været stillet spørgsmålstegn ved SKATs kontroldesign har betydet, at vi
har besluttet at afvente Rigsrevisionens rapport, før end udbetalingerne genopta­
ges.
Der er ligeledes sager, hvor kontrollen har medført afslag på refusion. På nuvæ­
rende tidspunkt er der sendt breve ud i 54 sager. Der ses en række forskellige fejl­
typer. Der sker opsamling af disse i en database, så der sikres en evidensbaseret
fremadrettet tilgang til området, ligesom der på kontinuerlig basis sker vidende­
ling med den nye udbytteenhed i Kundeservice.
Frigivelse i større mængder fra denne gruppe hænger nøje sammen med, hvornår
den fornødne dokumentation modtages.
Forventningen er, at antallet til frigivelse vil stige fortløbende fra nu af og frem
mod sommerferien 2016, som fortsat er målet for afslutning af gennemgangen af
denne del af udbytteundersøgelsen.
Anmodninger modtaget efter 1. januar 2016:
Enheden Refusion-Udbytteskat har den administrative proces omkring håndtering
af udbytteanmodningerne på plads.
Kontrol af sager indkommet efter 1. januar 2016 er igangsat.
I visiteringsfasen laves der en formel kontrol af de indsendte anmodninger.
Udbetalingskontrollen gennemføres ud fra det udsøgningsdesign, Indsats Planlæg­
ning og Analyse har lavet til Task Force gruppens kontrol af de stoppede blanket­
ansøgninger. Kontrollen udført på den måde vil fortsætte, indtil resultaterne af
ovennævnte complianceundersøgelse foreligger. Kontrol gennemføres hermed i
nogle segmenter 100%, mens der i andre laves stikprøvekontrol.
Presse
Det forventes, at SKAT udsender en pressemeddelelse, når udbetalingerne gen­
optages, hvor der bl.a. redegøres kort for ovennævnte kontrolstrategi.
U
KS
Status generelt på denne opgave er, at det fortsat er en betydelig udfordring at få
den fornødne dokumentation fremsendt, og der må gives betydelige og gentagne
udsættelser for at få fremskaffet den fornødne dokumentation fra udlandet.
Side 2 / 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6634
Referat af møde i styregruppen for refusion af udbytteskat
Mødedato: Fredag den 19. august 2016 kl. 13-14.
Deltagere:
Afbud:
Søren Buus, Karsten Hansen, Hanne Brændemose Østergaard, Mona V. Kristensen,
Kim Tolstrup, Jesper Wang-Holm, Hans From og Bente Eldevig (referent).
Jan Muff Hansen, Charlotte Jane Hansen, Johnny S. Hansen, Anne Munksgaard, Lill
Helene Drost.
1. Nyt fra Søren
Søren orienterede om:
a) DURO – F2, sagsbehandlingsmodulet lev. 3 og den digitale blanket, bestilles i dag. Projektet
har kontakt med Jura om deres kritikpunkter.
b) Bekendtgørelse om digital pligt pr. 1/1-2017 fremkommer.
c) Udbetaling af ca. 7 mio. efter udbetalingsstoppet. Der er tale om genudbetalinger og et
antal frikortssager. Søren har orienteret Merete, hvorefter en orientering til Jesper
Rønnow er under udarbejdelse.
d) Udbetaling af lavrisikosager- Hanne udarbejder en forlæggelsessag til Jesper Rønnow.
2. Revurdering af beslutning om dokumentationskravene v/Hanne og Karsten
Hanne og Karsten orienterede om, at det beslutningsforslag som styregruppen tidligere havde
besluttet at fremsende til Jura, ikke sendes videre, da der ikke er stemning herfor.
Der skal sendes noget andet til Jesper Rønnow, og Hanne og Karsten foreslår, at der fremsendes
en orientering om konsekvenserne ved fuld dokumentationskrav, og eventuelle alternative veje.
Ressourcemæssigt vil det kræve i alt 282 årsværk. Kim har tidligere skønnet, at 1 sag svarer til 1
arbejdsdag, hvilket anses for at være et lavt skøn.
Hvis opgaven skal løses med det nuværende antal årsværk, vil konsekvensen være at
sagsbehandlingstiden vil strække sig over flere år.
Hans forestiller sig, at Jesper Rønnow vil afvente compliance for at få et samlet risikobillede, men
Kim og Jesper mener, at der skal tages stilling til mellemperioden.
Der er bred enighed om, at det ikke er styregruppen, der skal tage stilling til linjen for risikovillig
SKAT skal være i denne sammenhæng, hvor spørgsmålet om dokumentationskravene, og mulig
udbetaling uden fuld kontrol skal forelægges for Jesper Rønnow til godkendelse.
U
KS
Side 1/3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0016.png
UKS Side 6635
Konklusion:
Hanne og Karsten laver et oplæg til styregruppen, og sparer med Kim og Jesper. Oplægget skal
indeholde en indstilling til beslutningsforslag til Jesper Rønnow, som fremstiller alle
risikomomenterne, så der med åbne øjne, kan træffes en beslutning.
3. Oversigt over status for tilbagemeldinger fra Jura v/Hanne og Kim
Søren konkluderede, at der ikke skal udarbejdes en samlet status, da hver enkelt har styr på
tilbagemeldinger fra Jura.
Hanne oplyste, at vi afventer svar fra Jura, på spørgsmål om der er forskellige
forældelsestidspunkter England og Malaysia, 12% og de sidste 15%, hvis det efterfølgende kan
dokumenteres at udbyttet er beskattet.
Kim oplyste, at vi afventer svar fra Jura vedr. L123, hvor følgende 3 punkter indgår:
a) Håndtering af NOVO – ADR- beviser. Er Novo part?
b) Afbrydelse af 6 mdr.` fristen.
c) Transparent problematikken. Task Force har i deres population, potentielt 4500-5000 sager
med transparentproblematik.
4. Håndtering og opfølgning ift. tidligere udstedte fritagelseserklæringer v/Hanne og Kim
Kim orienterede om at der i det gamle Capita er fundet ca. 150 sager med fritagelseserklæringer,
hvor der er behov for oprydning, således at forkerte fritagelseserklæringer kan trækkes tilbage.
Der er fundet yderligere sager i captia med samme overskrifter og samme sagsbehandler, som
måske indeholder yderligere sager. Samlet tal er tæt på 1500, men det er ikke p.t. undersøgt om
alle er fritagelsessager.
Konklusion:
Søren orienterer Jack i fonde og koncerner vest om opgaven. Kim vil skaffe et overblik over
sagerne, og sørge for at ”klæde” Jack på til opgaven.
5. Flytning af arkiv fra Høje Tåstrup, se notat v/Hanne
Hanne spørger om styregruppen er enig i indstilling jf. notatet.
Konklusion:
Styregruppen er enig.
U
KS
Side 2/3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0017.png
UKS Side 6636
6. Genudbetalinger, se notat v/Hanne
Hanne uddybede notatet, med en oplysning om, at der er potentiel mange genudbetalinger, da
Sven har annulleret udbetalinger i 3S på de udbetalinger er returneret til SKAT pga. forkerte
bankoplysninger, da vi kun har behandlet sager på baggrund af henvendelser fra
aktionærer/repræsentanter.
Der er tale om sager hvor der truffet en afgørelse, idet en udbetaling er lig med en afgørelse, men
ved disse udbetalinger kan nuværende dokumentationskrav ikke være opfyldt.
Hanne spørger om vi skal til at indkalde alle dokumenter jf. de nuværende dokumentationskrav,
hvilket vil kræve flere resurser.
Konklusion:
Hanne skal fremsende en forespørgsel til Jura, om hvordan vi skal forholde os til om der er truffet
en afgørelse, når en aktionær ikke er gjort bekendt med afgørelen.
Søren oplyste at dette punkt springes over, men under punkt 2, blev følgende forhold om den
digitale blanket i F2 nævnt.
•
•
•
Den digitale blanket ændrer ikke på dokumentationskravene
Aktieudlån – det fremgår af teksten at der skal indsendes erklæring, og der skal svares
JA/NEJ til aktieudlån i blanketten.
Ansøgeren skal scanne dokumenter ind i DURO F2. Evt. behov for yderligere
dokumentation, f.eks. Malaysia. Hanne oplyste, at F2 giver mulighed for oprette
styringsreoler, således at der kan foretages udsøgninger på de konkrete problemområder.
Kompetent myndighed er kontaktet i forhold til de Schweiziske myndigheder.
•
8. Status fra Task force v/Anne, Hans og Kim
Kim oplyste, at der er flere sager med juridiske uklarheder, ligesom det fortsat er en udfordring at
få materialet frem i sager. I task force er der sat yderligere sagsbehandlere på kontrolsagerne med
det mål, at få kontrollerne i complianceundersøgelsen færdig inden årets udgang. Det fordrer
imidlertid, at de juridiske problemer afklares relativt hurtigt, og at det lykkes at få sagerne belyst i
en grad der gør, at der kan træffes afgørelse.
9. Status fra Refusion – Udbytteskat v/Hanne
Hanne oplyste at vi har ansat 2 nye medarbejdere pr. 1. september. Der er tale om 2 nyuddannede
jurister.
U
KS
7. Status fra Digitaliseringsgruppen v/Jan
Side 3/3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6637
Royalty – vi har fået den del af opgaven der vedrører tilladelser til en 0-indeholdelse af royaltyskat
eller til en reduceret sats, på baggrund en DBO mv. (Blanket 06.015).
Det er samme problemområde som ved udbytteskat, og er et udsultet område.
Rentekildeskat - opgaven ligger ikke i refusion af udbytteskat, skal løses af selskabsfolk.
Royalty angivelsen (06.013) Opgaven ligger i Ringkøbing, skattekontoen, og det blev aftalt at Mona
skal spørge ind til hvorledes opgaven håndteres.
10. Status fra Betaling og Angivelse v/Mona
Mona orienterede om at Hanne den 18. august var på besøg i Ringkøbing, hvor de gennemgik
processen for udbetalinger.
Mona udtaler at de er klar til at modtage udbetalinger, og Hanne oplyser at der snarest
fremkommer 200 stk. lavrisikosager til udbetaling.
11. Evt.
Intet under evt.
U
KS
Side 4/3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0019.png
UKS Side 6638
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Prioritet:
Søren Buus
Karin Bergen
Karsten Hansen; Hanne Brændemose Østergaard
2 notater vedr. refusion af udbytteskat, som du kan bruge på DIRs budgetseminar
17. september 2016 09:31:13
trekantnotatet-sb.docx
Notat om opgaver fra den nu nedlagte SAP38-sb.docx
image002.jpg
Høj
Erhverv
Underdirektør
Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup
E-mail: [email protected]
Telefon: (+45) 72 38 98 65
U
Kære Karin
Som jeg har adviseret dig om er der kæmpe store udfordringer vedr. opgaverne med refusion af
udbytteskat.
Derfor får du til brug for Direktionens budgetseminar i næste uge 2 vedhæftede notater, som du
skal betragte som en form for
early warning ift. de allokerede ressourcer til opgaverne.
1. ”Trekantsnotatet – Det er ikke det endelige, da vi simpelthen ikke har haft tid til at få det
på plads, da det efter høring i Jura skal skrives helt om. Det mangler også en høring hos
John i relation til regnskabsinstruksen. Men vores indstilling er klar og tydelig– vi er nødt
til at få fastsat nogle nye dokumentationskrav, som fremadrettet skal foreligge i alle
refusionsionsanmodninger (ca. 50.000 årligt), som skal suppleres med en risikobaseret
kontrol. Samtidig er det også helt tydeligt, at ressourcerne som vi har til rådighed
(lønsum til 30 ÅV fra SKAT ud af krisen) langt fra er tilstrækkeligt til både at håndtere
sagsbehandlingen ifm. ansøgningerne samt den nødvendige kontrol
2. ”Notat om opgaver fra den nu nedlagte SAP38” – her har vi opremset en lang række
opgaver, som tidligere er løst i den nu nedlagte enhed i HT. Disse opgaver er meget
komplicerede og komplekse og skal selvfølgelig løses fremadrettet. Dette kan vi slet ikke
klare for de 30 ÅV, som vi har fået tildelt ved SKAT ud af krisen. Derudover er der også en
stor oprydningsopgave. Vi har estimeret det til 5 ÅV til oprydning og 15 til det
fremadrettede. Det skal understreges, at det er et estimat, da vi på nuværende tidspunkt
ikke har fuldt overblik.
Mi oplæg går på at de ekstra nødvendige ressourcer placeres i Aarhus på grund af
synergieffekten med Hannes udbytteenhed og Mogens selskabsskatteenhed.
Har du spørgsmål eller kommentarer, så kontakter du mig selvfølgelig
J
Venlig hilsen
Søren Buus
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0020.png
UKS Side 6639
Fra:
Til:
Emne:
Start:
Afslutning:
Placering:
Vedhæftede filer:
Lars Skriver
Johnny Schaadt Hansen; Hans From; Søren Buus; Anne Munksgaard; Ingeborg Gade; John Ladefoged; Kim
Tolstrup; Jesper Wang-Holm; Karsten Hansen; Helle Aslak; Else Veggerby Christoffersen; Hanne
Brændemose Østergaard; Mona V Kristensen; Jeanette Nielsen; Kurt Wagner
Workshop om refusion af dansk udbytteskat
18. november 2016 10:00:00
18. november 2016 15:00:00
SKAT Middelfart, Teglgårdsparken 19, 5500 Middelfart, lokale K01-K02 kl. 10-15
Program for workshop om refusion af dansk udbytteskat.docx
SKATs dokumentationskrav.docx
Kære underdirektører, kontorchefer og funktionsledere i SKAT samt revisionschef i Skatteministeriets Interne Revision.
Siden august 2015 har alle udbetalinger af refusion af udbytteskat været sat i bero. Det skete på baggrund af den formodede svindel på området.
Den 17. marts 2016 har SKAT genoptaget udbetalingen af refusion af udbytteskat i det omfang, at der foreligger den fornødne dokumentation.
Problemstillingen er midlertidig, at en fuldstændig gennemgang af al dokumentation kræver et langt større antal årsværk, end der er afsat til
opgaven på nuværende tidspunkt. Ønskes det nugældende omfattende dokumentationskrav at fastholdes, er der behov for væsentligt flere
årsværk. Alternativt skal dokumentationskravene reduceres og risikoniveau skal vurderes.
For at SKAT kan komme videre med sagsbehandlingen, kontrollen og udbetalingen af refusion af udbytteskat, afholder ”Forretningsprocesser”
fredag den 18. november 2016 en workshop om refusion af dansk udbytteskat. Formålet med workshoppen er, at I skal træffe beslutning om
løsningsmodeller og afledte risici herved, således at vi kan komme videre med sagsbehandlingen, kontrollen og udbetalingen af refusion af
udbytteskat.
”Forretningsprocesser” skal på baggrund heraf venligst anmode hver af jer om, at I prioriterer denne dato til workshoppen, som afholdes i SKAT
Middelfart. Vi har ligeledes bedt Karin Bergen om, at hun på det næste direktionsmøde kommunikerer vigtigheden af jeres deltagelse i
workshoppen.
Vi har vedhæftet programmet for workshoppen og SKATs dokumentationskrav:
Som det fremgår af programmet vil vi bede de ”ansvarlige” om at forberede et indlæg i henhold til indholdet i programmet (der er i lokalerne en
projektor, der evt. kan anvendes hertil). Programmet starter kl. 10 og inkluderer morgenmad, frokost samt eftermiddagskage og forventes afsluttet
kl. 15. Det skal hertil bemærkes, at programmet forlænges yderligere samme dag, såfremt der er behov herfor til at kunne træffe de nødvendige
ledelsesbeslutninger til workshoppens 3 problemstillinger.
Såfremt du mener, at der til workshoppen skal inviteres udvalgte medarbejdere fra din afdeling, dit kontor og/eller din driftsenhed, bedes I
venligst - af hensyn til bestilling af forplejning og inddeling i 3 grupper – give mig (Lars Skriver) besked herom senest fredag den 11. november
2016 kl. 12.00.
Vi ser meget frem til jeres deltagelse i workshoppen.
På vegne af ”Forretningsprocesser” v/underdirektør Johnny Schaadt Hansen og kontorchef Helle Aslak for ”Selskaber og 3. partsindberetninger”.
Venlig hilsen
Telefon: 83441
U
Lars Skriver (indlånt medarbejder til kontoret ”Selskaber og 3. partsindberetninger”)
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0021.png
UKS Side 6640
Deltagere:
SKA.T
•
Ingeborg Gade (underdirektør), Jesper Wang-Holm
(kontorchef) og Martin Dyhl-Kristoffersen (medar-
Mødereferat
bejder), HR og Stab, Jura
Kundeservice
•
Anne Munksgaard (underdirektør) og Kim Tolstrup (kontorchef), Ind-
Forretningsprocesser
sats
Selskaber og 3. partsindberetnin-
ger
•
John Ladefoged (underdirektør), Mona V Kristensen (funktionsleder) og
Peder Christensen (medarbejder), Kundeservice, Kundecentret
30. november 2016
•
Kurt Wagner (revisionschef) og Martin Bergmann Pedersen (medarbej-
der), Departementet, Intern Revision
•
Søren Buus (underdirektør), Karsten Hansen (kontorchef), Hanne Bræn-
demose Østergaard (funktionsleder) og Ole Rasmussen (medarbejder),
Erhverv, Kundeservice
•
Johnny Schaadt Hansen (underdirektør), Helle Aslak (kontorchef), Jea-
nette Nielsen (procesejermedarbejder) og Lars Skriver (indlånt medar-
bejder/referent), Forretningsprocesser, Kundeservice
Mødereferat af workshop om dansk udbytteskat
Forretningsprocesser afholdt fredag den 18. november 2016 en workshop om re-
fusion af dansk udbytteskat i SKAT Middelfart med følgende program:
1. Introduktion til workshoppen v/Johnny Schaadt Hansen, Helle Aslak og
Lars Skriver
2. Indlæg fra Proces, Administration og Inddrivelse (Jura, HR og Stab) v/
Martin Dyhl-Kristoffersen
3. Indlæg fra Selskab, Aktionær og TP (Jura, HR og Stab) v/ Jesper Wang-
Holm
4. Indlæg fra Task Force Udbytte v/Kim Tolstrup
5. Indlæg fra Refusion – Udbytteskat (Erhverv, Kundeservice) v/Hanne
Brændemose Østergaard
6. Indlæg fra Kobra/KR-L (Kundecentret, Kundeservice) v/Mona V. Kri-
stensen
7. Indlæg fra Tværministeriel arbejdsgruppe v/Jeanette Nielsen
8. Drøftelse og fælles beslutning om løsningsmodeller v/Karsten Hansen og
Johnny Schaadt Hansen
Problemstillingen for workshoppen var, at en fuldstændig gennemgang af al do-
kumentation kræver et langt større antal årsværk, end der er afsat til opgaven på
nuværende tidspunkt. Ønskes det nugældende omfattende dokumentationskrav
fastholdt, er der behov for væsentligt flere årsværk. Alternativt skal dokumentati-
onskravene reduceres og risikoniveau skal vurderes. Uanset reducerede doku-
mentationskrav er der behov for ressourcetilførsel.
Ad. 1-7: Orienteringsreferat
Forretningsprocesser introducerede workshoppens formål og forventede resultat
samt gav et kort overblik over retsreglerne for refusion af udbytteskat. Jura gen-
nemgik herefter den forvaltningsretlige ramme, beskatning af udbytter, retsmæs-
sig ejer, herunder aktieudlån samt udfordringer i samme forbindelse. Task Force
Udbytte fortalte om status og udfordringer i aktieudlånssager og de andre kom-
plicerede sager. Driftsenheden ”Refusion – Udbytteskat” fortalte om status og
Side 1/2
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6641
udfordringerne i de i 2016 modtagne sager med dokumentationskravene. Der
fulgte herefter et indlæg fra Kundecentret om status og udfordringer i processen
for udbetaling af udbytteskat til de udenlandske aktionærer. Som afslutning på
indlæg gav procesejeren en kort status om arbejdet i den tværministerielle ar-
bejdsgruppe, som opererer med fremtidige løsningsmodeller til refusion af dansk
udbytteskat. Der blev ved de forskellige indlæg anvendt slides og talepapirer,
hvortil der henvises.
Ad. 8: Beslutningsreferat
Deltagerne traf – på baggrund af den rejste problemstilling - 4 beslutninger om
løsningsmodeller som følger:
•
2016-sager om refusion af udbytteskat skal indledningsvis kontrolleres
ligesom compliance-sagerne i 2015. Kim Tolstrup og Johnny Schaadt
Hansen tager kontakt til kontoret ”Indsatsanalyse” (Indsatsplanlægning-
og analyse, Indsats).
•
Driftsenheden ”Refusion – Udbytteskat” i Aarhus (Erhverv, Kundeser-
vice) skal fortsat visitere alle sager ud fra de 5 betingelser, som der stilles
til refusion af udbytteskat. Visiteringen består således i, at der skal foreta-
ges en vurdering af, at hver af de 5 betingelser til refusion af udbytteskat
er opfyldt. Driftsenheden skal prioritere at foretage en kontrol af alle sa-
ger med store refusionsbeløb, dvs. de store sager (aktionærsager med re-
fusionsbeløb > 500.000 kr.). De små sager (aktionærsager med refusions-
beløb < 5.000 kr.) og mellemstore sager (aktionærsager med refusionsbe-
løb 5.000-500.000) skal – når resultatet af compliance-undersøgelsen af
sagerne modtaget i 2015, som forventes at foreligge i løbet af 1. kvartal
2017 – behandles på baggrund heraf, jf. resultatet af ledelsesbeslutningen
i bullet nr. 1. Der skal i samarbejde med enheden ”Refusion – Udbytte-
skat” foretages en stillingtagen til en anvendelse af segmenterne i compli-
ance-undersøgelsen i forhold til de små sager og de mellemstore sager i
enheden ”Refusion – Udbytteskat”. Jura tog forbehold for at undersøge
grundlaget for en sådan prioritering af sagerne.
•
Forretningsprocesser foretager en beregning af størrelsen af SKATs for-
ventede skønsmæssigt opgjorte rentegodtgørelse, som det ”koster” at lade
de små sager og mellemsager ligge indtil det kommende resultat af com-
pliance-undersøgelsen af sagerne modtaget i 2015, som forventes at fore-
ligge i løbet af 1. kvartal 2017.
•
SKATs dokumentationskrav på www.skat.dk er ikke udtryk for, at den
anførte dokumentation skal indhentes i alle sager. Vejledningen på
www.skat.dk angiver derimod betingelserne til refusion af udbytteskat
samt nogle eksempler på hvilken dokumentation, at der kan fremlægges
til at dokumentere, at betingelserne er opfyldt. Der ændres således på
den af driftsenheden ”Refusion – Udbytteskat” anvendte administration
og fortolkning af dokumentationskravene, således at driftsenheden foreta-
ger en konkret vurdering i den enkelte sag i forhold til hvilken dokumen-
tation, der skal foreligge, for at det kan vurderes, om betingelserne for
udbetaling af refusion er opfyldt. ”Selskaber og 3. partsindberetninger”
genovervejer på baggrund heraf formuleringen til den digitale blanket om
refusion af udbytteskat.
Forretningsprocesser orienterer direktør for Kundeservice, Karin Bergen, om
ovenstående resultat af workshoppen.
Side 2/2
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0023.png
UKS Side 6642
~,177
i
Skatteministeriet
Dagsorden til kvartalsmøde 1 mellem SKAT og depar-
tementet den 29. november 2016
1. Strategisk styring
1.1. Drøfte SKATs nuværende hovedleverancer og hovedrisici
a.
Top 10 vigtigste leverancer
b.
Top 10 største risici
2. Finansiel styring
2.1. Drøfte prioriteringer i 2017-2020
a.
Oplæg om økonomisk råderum 2017-2010
b.
Oplæg om prioritering af økonomisk råderum 2017-2020
3. Revision
3.1. Orientering om styrkelse og revisionskoordinering og –opfølgning
a.
Styrkelse af revisionskoordineringen og -opfølgningen i SKAT
4. Status på 3. kvartal 2016
4.1. Orientering om status på 3. kvartal 2016
a.
Udgiftsopfølgning for 3. kvartals 2016 (finansiel styring)
b.
Status på mål- og resultatplan for 3. kvartal 2016 (driftsstyring)
c.
Status på forandringsinitiativer for 3. kvartal 2016 (forandringsstyring)
Baggrundsmateriale (drøftes ikke på mødet):
a.
Afrapportering på kortlægning af merudgiftsønsker i 2017-2020
U
KS
1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0024.png
UKS Side 6643
Strategisk styring
SKA.T
Notat
Økonomi
Styring og Analyse
Økonomisk Sekretariat
Sagsbehandler
Caroline Brüel
23. november 2016
1.1. SKATs vigtigste leverancer og største risici
Sammenfatning
J.nr. 16-1629419
I forbindelse med kvartalsmødet for 2. kvartal 2016 blev det aftalt, at der skulle udarbejdes
en oversigt over SKATs nuværende 10 største leverancer og de nuværende 10 største risici.
Oversigterne er udarbejdet på baggrund af drøftelser i SKATs direktionen.
Oversigterne er opregnet i ikke-prioriteret rækkefølge.
Materiale
Bilag a: Top 10 vigtigste leverancer
Bilag b: Top 10 største risici
U
KS
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0025.png
UKS Side 6644
Strategisk styring
SKAT
Bilag a
Økonomi
Styring og Analyse
Økonomisk Sekretariat
Sagsbehandler
Caroline Brüel
23. november 2016
J.nr. 16-1629419
Top 10 vigtigste leverancer
Nedenfor opregnes SKATs 10 vigtigste opgaver i ikke-prioriteret rækkefølge:
1. Årsopgørelse (Kundeservice)
Levering af årsopgørelsen er en af SKATs primære leverancer, der hvert år gøres tilgængelig
marts måned. Årsopgørelsen indeholder oplysninger om skatteyderes indtægter, fradrag,
banklån og andre relevante forhold.
2. Tredjepartsindberetninger (Kundeservice)
Tredjepartsindberetninger vedrørende indberetninger af løn, pensioner og renter er en væ-
sentlig leverance, der danner grundlag for årsopgørelsen og forskudsopgørelsen. Data udstil-
les ift. pensionsberegninger og boligsikring.
3. Forskudsopgørelse (Kundeservice)
Forskudsopgørelsen er en af SKATs hovedleverancer, der udsendes hvert år i november, og
berører alle skatteydere. Forskudsopgørelsen er et skøn over, hvad SKAT forventer af skat-
teyderes indkomst og fradrag.
4. Kontrolleverancer (Indsats)
Kontrol af virksomheder og borgeres indbetalinger er en af SKATs hovedleverancer. Ind-
satsen prioriteres efter en prioriteringsmodel, der har til formål at sikre en effektiv indsats
med størst mulig effekt på provenuet og nedbringelse af skattegabet.
5. § 38-regnskabet (Økonomi)
Leverancen af § 38-regnskabet, opgørelsen af skatter og afgifter, er en årlig leverance, der er
central for udarbejdelsen af statsregnskabet.
6. Overdragelse af fordringer (Kundeservice)
Det er centralt, at SKAT leverer en effektiv arbejdsgang i forbindelse med håndtering af
overdragelse af fordringer til Inddrivelse. I den forbindelse er leverancen af initiativet ”SKAT
som fordringshaver” væsentlig. Initiativet har til formål at sikre en effektiv arbejdsgang.
7. Etablering af Nyt Skattevæsen (Alle forretningsområder)
Etableringen af det nye skattevæsen er en fælles leverance for alle forretningsområder. Etab-
leringen består af flere delleverancer. Der er bl.a. behov for et tværgående fokus på udvikling
af formelle rammer i samarbejde med departementet samt den efterfølgende implemente-
ringsopgave. Herudover forestår en omfangsrig rekrutteringsopgave, som tynges af tab af
medarbejdere ved udflytning.
U
KS
3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6645
8. Momsangivelser, momsafregning og momskontrol (Kundeservice og Indsats)
Momsområdet berører ca. 490.000 virksomheder og dækker en væsentlig del af provenuind-
tægterne i SKAT. Virksomhederne angiver moms, og Kundeservice afregner momsen med
virksomhederne. På udvalgte områder kontrolleres angivelserne og afregninger.
9. Udbud af Legacy IT-programmet (Økonomi)
Legacy er en samlet betegnelse for SKATs ældre og utidssvarende systemer, som i dag styres
på en række aftaler, der ikke har været konkurrenceudsat. Dette ønskes ændret og derigennem
opnå et stærkere aftalegrundlag med en deraf styrket leverandørstyring. Under ledelse af Le-
gacy-programmet er IT Services sammen med SKATs forretning, departementet, Accenture
og Kammeradvokaten i færd med at kortlægge vores Legacy systemportefølje som forbere-
delse til udbud, herunder de aftaler som ligger til grund for porteføljen.
10. IT-understøttelse af koncernen, herunder ICI, ICE og EUTK (Økonomi)
IT Services leverer IT-understøttelse, herunder rådgivning, support, udlånte medarbejdere og
infrastruktur til koncernen og dermed også implementeringscentrene. De tre store implemen-
teringscentre på nyt inddrivelsessystem (ICI), nyt ejendomsvurderingssystem (ICE) og nye
toldsystemer (EUTK) er selvstændige programmer, hvortil der forudsættes ekstraordinære
leverancer.
U
KS
4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0027.png
UKS Side 6646
Strategisk styring
SKAT
Bilag b
Økonomi
Styring og Analyse
Økonomisk Sekretariat
Sagsbehandler
Caroline Brüel
23. november 2016
J.nr. 16-1629419
Top 10 største risici
Nedenfor opregnes SKATs 10 største risici i ikke-prioriteret rækkefølge:
1. Risiko for ufuldstændig implementering af nye toldregler fra EU (Indsats)
Der er risiko for mangelfuld implementering og efterlevelse af de nye toldregler fra EU
(UCC/EUTK), da medarbejdere med kompetence til lovfortolkning på området er begræn-
sede som følge af rekrutteringsudfordringer på området. Hertil kommer, at de IT-systemer,
der skal understøtte implementeringen, er udfordrede. Som yderste konsekvens vil en man-
gelfuld implementering af de nye toldregler kunne medføre tab af nationale eksport- og im-
portmuligheder. Der er afsat særskilte midler til området på finansloven for 2017.
2. Risiko for ineffektiv sagsbehandling på inddrivelsesområdet (Inddrivelse)
Der er risiko for ineffektiv sagsbehandling på inddrivelsesområdet som følge af ressourceud-
fordringer ved den manuelle sagsbehandling, jf. suspenderingen af EFI. Hertil kommer, at
der er en relativ svag IT-understøttelse af driftsoptimeringen. Der arbejdes fokuseret med at
etablere et grundlag for prioritering af ressourcerne med bistand fra Kammeradvokaten. Der
er afsat særskilte midler til området på finansloven for 2017.
3. Risiko for forbehold for § 9 og § 38 regnskabet (Økonomi)
Der er risiko for forbehold for § 9 og § 38 regnskabet som følge af uklare arbejdsgange mv.,
som bl.a. vil kunne medføre fejl i statsregnskabet. Der pågår et arbejde med at gennemføre
initiativerne til styrkelse af § 38 i forlængelse af turnusanalysen. Desuden pågår der et arbejde
med at udarbejde en ny regnskabsinstruks for SKAT, ligesom der i regi af Styringsprogram-
met gennemføres tiltag til forbedring af håndteringen af § 9 regnskabet. I SKATs priorite-
ringsoplæg til budget 2017 er indlagt en styrkelse af § 38.
4. Risiko for lang sagsbehandlingstid for udbytteskat (Kundeservice og Indsats)
Der er risiko for lang sagsbehandlingstid for udbetaling af udbytteskat. Det vil kunne inde-
bære merudgifter for staten i form af uhensigtsmæssige rentekrav. Der pågår overvejelser om
ændret lovgivning på området. I SKATs prioriteringsoplæg til budget 2017 er indlagt en styr-
kelse af området.
5. Risiko for tab af indtægter som følge øget internationalisering (Kundeservice og
Indsats)
Der er risiko for tab af indtægter som følge af øget internationalisering, der indebærer udfor-
dringer i forhold til at etablere bl.a. revisionsspor. Der arbejdes med at styrke internationale
samarbejder og etablere strukturelle løsninger, herunder lovgivning og dataudveksling på om-
rådet.
U
KS
5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6647
6. Risiko for tab af indtægter på betalingsområdet (Kundeservice)
Der er risiko for tab af indtægter på betalingsområdet i forbindelse med fordringer under
opkrævning som følge af mangelfulde processer for dokumentation af retskraft. Der vil blive
udarbejdet en handleplan til genskabelse af fordringernes retskraft, herunder foretaget en
manuel gennemgang af de ca. 60.000 fordringer, der er registreret i SAP 38. Der er fastlagt
en række initiativer på området og udarbejdet handlingsplaner herfor. I SKATs prioriterings-
oplæg til budget 2017 er indlagt en styrkelse af området.
7. Risiko for faldende kundetilfredshed på selskabsskatteområdet (Kundeservice)
Der er risiko for faldende kundetilfredshed på selskabsskatteområdet, hvilket blandt andet
skyldes ventetider på op til et år på grund af svag IT-understøttelse af sagshåndteringen, jf.
at færdiggørelse af DIAS udestår. I SKATs prioriteringsoplæg til budget 2017 er indlagt en
styrkelse af området.
8. Risiko for tab af momsindtægter (Indsats)
Der er risiko for tab af momsindtægter bl.a. som følge af internationalisering. I forlængelse
af momsanalysen vil der arbejdes videre med at etablere en samlet momsproces, som redu-
cerer risikoen for tab af momsindtægter.
9. Risiko for manglende nøglekompetencer i skattevæsenet (alle forretningsområ-
der)
Der er risiko for tab af nøglekompetencer som følge af uklarheder over fremtidige opgaver
og organisatorisk placering under opbygningen af det det nye skattevæsen. Hertil kommer
udfordringer ved rekrutteringen af 2.000 nye medarbejdere, herunder særligt i forbindelse
med rekruttering af nøglekompetencer. Der er et skarpt ledelsesfokus på at fastholde nøgle-
kompetencer under transitionen, ligesom der er fokus på tiltag, som vil kunne bidrage til at
tiltrække nøglekompetencer.
10. Risiko for faldende effektivitet i kontrolproduktionen (Indsats)
Der er risiko for faldende effektivitet i kontrolproduktionen som følge af faldende ressourcer
til at gennemføre udviklingsinitiativer. Der gennemføres en række forbedringstiltag i forlæn-
gelse af turnusanalysen. I SKATs prioriteringsoplæg til budget 2017 er indlagt en styrkelse af
området.
U
KS
6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0029.png
UKS Side 6648
Referat af minikvartalsmøde med SKAT d. 29. november 2016
Deltagere:
Departementschef Jens Brøchner
Afdelingschef Andreas Berggren
Afdelingschef Kristian Hertz
Fungerende Direktør for SKAT Merete Agergaard
Fungerende Økonomidirektør Anders Holbøll
Revisionschef i Skatteministeriet Kurt Wagner
Kontorchef Anne Marie Maltha-Smith
Fungerende Kontorchef Thorbjørn Todsen
Souschef Ebbe Vestergaard Jørgensen (referent)
Dagsordenspunkt
1. Strategisk styring
KS
Drøftelse
SKATs oplæg til top 10 leverancer og risici blev drøftet.
Departementet erklærede sig enig i de overordnede linjer i
oversigterne, idet der dog blev spurgt ind til:
•
hvorvidt sagsbehandlingstiden vedr. udbytteskat var en
alvorlig risiko?
•
hvorvidt pkt. 7 vedr. faldende kundetilfredshed på
selskabsområdet samt pkt. 10 vedr. faldende effektivitet
i kontrolproduktionen er en risiko væsentlig nok til at
komme på top 10-listen?
SKAT vil præcisere problemstillingen samt hvordan der
følges op over for leverancer, der ikke følger den forudsatte
plan.
Endvidere blev der spurgt ind til hvorvidt, det er SKATs
vurdering, at der ligger yderligere risikoelementer udover
oversigten udarbejdet til mødet? SKAT bemærkede, at der
ligger yderligere risikoelementer, men at de vurderes at være
på et niveau, der skal håndteres på SKATs direktionsniveau.
I øvrigt bemærkede SKAT, at der i forbindelse med
kortlægningen af risici har været en proces, der har placeret
ansvaret for risikoelementerne på direktionsniveau.
Handling/opfølgning
Ansvarlig Deadline
SKAT
Kvartalsmøde d.
Der udarbejdes one-pagers, der
16. december
udfolder de enkelte leverancer og risici,
samt hvordan de enkelte risici
håndteres.
Endvidere udarbejdes der en oversigt
over de nøglekompetencer, der er
knyttet til hvert af de 10 vigtigste
leverancer.
U
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0030.png
UKS Side 6649
2. Finansiel styring
SKAT bemærkede indledningsvis, at deres prioriteringer afspejler
en vurdering af initiativer, der er nødvendige for at understøtte en
sikker drift. Særligt it-området er udfordret på sine rammer, da
tidligere forudsatte effektiviseringer som følge af udbud har vist
ikke at være mulige at indhente.
Der var en drøftelse af SKATs opgørelse af sit råderum i lyset af
afslutningen af ÆF17. Der udarbejdes grundbudget, som skal
afleveres til FM/MODST som følger de strategiske beslutninger.
Departementet tilsluttede sig SKATs 1. udkast til
prioriteringsoplæg og bemærkede, at styrelsen i øvrigt skal
igangsætte de aktiviteter, der må være nødvendige for at
understøtte en sikker drift.
Der udarbejdes en konsolideret
råderumsopgørelse i lyset af bl.a. ÆF17.
Der udarbejdes bruttokatalog med
yderligere initiativer og aktiviteter, der kan
støtte op om en sikker drift i SKAT.
Endeligt udkast til
budget/prioriteringsoplæg forelægges
Q4møde mhp. godkendelse.
DEP,
SKAT
Kvartalsmøde d.
16. december
3. Revision
Der udarbejdes en revisionsplan for 2017
SKAT redegjorde for sine initiativer for at styrke
revisionskoordineringen og -opfølgningen. Initiativerne har til
formål, at der er færre åbne anbefalinger, og at der hurtigere bliver
fulgt op på anbefalingerne.
Der blev foretaget en forventningsafstemning for så vidt angår de
nye initiativers betydning for samarbejdet med SKO.
KS
DEP,
SKO
Kvartalsmøde d.
16. december
U
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0031.png
UKS Side 6650
4. Status på 3. kvartal 2016
Udgiftsopfølgning 3 blev drøftet. SKAT redegjorde for den
samlede nedjustering fra prognose 2 til 3 er på 116,2 mio. kr.
Nedjusteringen kan overordnet specificeres ud på forsinkelse af
aktiviteter ifm. udviklingsporteføljen (52,6 mio. kr.), et lavere
lønforbrug (48,3 mio. kr.), en generel nedjustering af øvrige
driftsudgifter (25,0 mio. kr.), forsinkelse af nye turnusanalyser
(24,2 mio. kr.) og lavere transitionsomkostninger til EFI (20,0
mio. kr.). Omvendt forventes der nu et merforbrug på
bygningsområdet på 39 mio. kr. Departementet tog orienteringen
til efterretning.
Mål- og resultatplanen viser, at 5 ud af 6 mål er opfyldt for
3.kvartal. Der var en efterfølgende drøftelse af styringsrelevansen
af målene i planen. SKAT orienterede i den forbindelse om, at der
pågår drøftelser i organisationen om, hvilke KPI’er der er
brugbare i forhold til de forskellige aktivitetsområder i SKAT, og
hvilke der er overflødige.
For så vidt angår de igangværende forandringsprojekter
tilkendegav SKAT, at organisationen er udfordret på kapaciteten i
de igangværende projekter. Det skyldes, at der over en længere
periode har været igangsat for mange projekter uden en
forudgående vurdering af, om de nødvendige ressourcer og
kompetencer var til stede.
Der udarbejdes en status på gennemgang af SKAT
forandringsprojekter til kvartalsmødet d. 9
december.
Til 1. kvartalsmøde i 2017 udarbejdes
materiale til drøftelse af prioritering af
ressourcer og projekter, der fortsat skal
prioriteres.
Kvartalsmøde
16. december
1. kvartalsmøde i
2017
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0032.png
UKS Side 6651
SKAT
Notat
Økonomi
Styring og Analyse
Økonomisk Sekretariat
12. december 2016
~
1. Risiko for ufuldstændig implementering af nye
toldregler fra EU
Forretningsområde:
J.nr. 16-1827674
Indsats
Beskrivelse:
Den midlertidige EUTK organisering i SKAT har efter 1. maj 2016 alene til opgave at sikre
fremdrift i forhold til projekter, der skal være afsluttet/ igangsat i løbet af 2016. På grund
af meget sen afklaring af finansieringen vil IT understøttelse af sikkerhedsstillelse ikke blive
klar til 1. januar 2017, hvilket er den største udfordring på nuværende tidspunkt.
EUTK regelsættet og toldbekendtgørelse af 30. november 2016 medfører et øget ressour-
cebehov til en række administrative opgaver. Der er tale om opgaver i relation til genudste-
delse af bevillinger, AEO certificering, manuel administration af SKATs sikkerhedsstillel-
sesordning for potentiel toldskyld samt øgede krav til monitorering. Der er tale om blivende
opgaver samt afvikling af midlertidige opgaver, som skal være afsluttet 1. maj 2019.
Konsekvensen vil kunne være risiko for, at Kommissionen anlægger traktatkrænkelsessag,
ligesom udenrigshandlen kan blive udfordret, såfremt opgaveløsningen forsinkes yderligere
på grund af manglende økonomi i de kommende år.
Kategorisering af risikoen:
Risikoen skønnes at være en kategori 3.
Sandsynligheden for at risikoen indtræffer, er angivet ved kategori 1-3, hvor 1 angiver lav
sandsynlighed og 3 angiver høj sandsynlighed.
Korrigerende handlinger:
Der pågår et arbejde med at identificere og udføre korrigerende handlinger, herunder af-
klaring af hastende rekruttering.
Der er afsat særskilte midler til området på finansloven for 2017. Området indgår således
ikke i prioriteringsoplægget lavet i forbindelse med SKATs grundbudget.
U
KS
Der er risiko for mangelfuld implementering og efterlevelse af de nye toldregler fra EU
(UCC/EUTK), da medarbejdere med kompetence til tungere sagsbehandling og lovfor-
tolkning på området er begrænsede bl.a. som følge af rekrutteringsudfordringer på området.
Hertil kommer, at de IT-systemer, der skal understøtte implementeringen, er udfordrede.
Som yderste konsekvens vil en mangelfuld implementering af de nye toldregler kunne med-
føre tab af nationale eksport- og importmuligheder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6652
2. Risiko for ineffektiv sagsbehandling på inddrivelses-
området
Forretningsområde:
Inddrivelse.
Beskrivelse:
Der er risiko for, at der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer i Inddrivelse til at honorere
den løbende tilgang af nye sager, kundehenvendelser og håndtering af nuværende sagsbe-
holdninger op til datakonverteringen til et nyt Inddrivelsessystem. Hertil kommer kom-
mende opgaver særligt relateret til paralleldrift mellem eksisterende systemer og et nyt ind-
drivelsessystem, oprydningsopgaver i relation til klage- genoptagelsessager samt retskraft-
vurdering af fordringer, der ikke afskrives ekstraordinært.
Kategorisering af risikoen:
Risikoen skønnes at være en kategori 3.
Sandsynligheden for at risikoen indtræffer, er angivet ved kategori 1-3, hvor 1 angiver lav
sandsynlighed og 3 angiver høj sandsynlighed.
Korrigerende handlinger:
Inddrivelsen har som led i en samlet mitigering af risici i løbet af 2016 iværksat
Produktions-
orienteret styring
med det formål at sikre en tværgående prioritering af ressourcer i forbindelse
med produktionsplanlægningen på tværs af Inddrivelse. Der er i tillæg hertil udarbejdet en
samlet prioriteringsramme bl.a. i samarbejde med Kammeradvokaten samt sikret en klar
ledelsesmæssig forankring heraf i ledelsen i Inddrivelse.
I andet halvår 2016 har Inddrivelsen derudover iværksat
Styrket produktionsstyring
med hen-
blik på at afdække mulige effektiviseringer samt sikre en mere langsigtede sammenhæng
mellem ressourcer og opgaver. Dette arbejde fortsættes i 2017, hvor der ligeledes sættes
yderligere fokus på at sikre en løbende balancering af ressourceanvendelsen, herunder også
i forhold til nye opgaver som følge af paralleldriften. Der igangsættes ligeledes analyser af
områder i driften, hvor arbejdsgange og processer kan effektiviseres.
Parallelt hermed sikres gennemsigtighed i effektiviteten og ressourceanvendelsen med hen-
blik på at understøtte en tydelig afstemning af de udfordringer, der kan opstå indtil der er
etableret et nyt inddrivelsessystem kombineret med en løbende drøftelse af merbevillinger
til årsværk til manuel sagsbehandling.
Der er afsat særskilte midler til området på finansloven for 2017. Området indgår således
ikke i prioriteringsoplægget lavet i forbindelse med SKATs grundbudget.
U
KS
Side 2 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6653
3. Risiko for forbehold for § 38 regnskabet
Forretningsområde:
Økonomi
Beskrivelse:
Der er risiko for forbehold for § 38 regnskabet som følge af svage og mangelfulde kontrol-
ler. Rigsrevision, Koncernrevision m.v. har rejst kritikken af kontrolsystemet, fordi kon-
trollerne ikke har været dækkende, ikke har været tilstrækkeligt dokumenterede, og i mange
tilfælde ikke har været udført. Med udgangspunkt i dette er der igangsat et arbejde med at
styrke kontrolmiljøet.
Kategorisering af risikoen:
Risikoen skønnes at være en kategori 3.
Sandsynligheden for at risikoen indtræffer, er angivet ved kategori 1-3, hvor 1 angiver lav
sandsynlighed og 3 angiver høj sandsynlighed.
Korrigerende handlinger:
Der er i 2016 igangsat en række initiativer, der forventes afsluttet i december 2016, hvoraf
de vigtigste er en klar beskrivelse af ansvaret for regnskabsaflæggelsen, beskrivelse af an-
vendt regnskabsprincipper, udarbejdelse af risiko – og kontrolpolitik, samlet overblik over
udførte kontroller samt væsentlige ændringer i tankegangen omkring et sikkert kontrol-
miljø.
I 2016 er der endvidere igangsat et projekt med det formål, at der sikres sammenhæng
mellem it-systemerne. Dette projektet fortsætter i 2017.
I 2017 fortsætter fremdriften ved yderligere modernisering af regnskabsaflæggelsen blandt
andet som følge af tilførslen af 22 eksternt rekrutterede regnskabsressourcer.
Af nye korrigerende handlinger skal de nuværende interne kontroller suppleres med interne
kontroller, der udføres decentralt, men som understøtter regnskabsaflæggelsen. For at iden-
tificere disse igangsættes et risikoanalyseprojekt, hvor Regnskab gennemgår SKATs hoved-
processer, identificerer regnskabsmæssig risiko samt identificere kontroller.
Der forventes indkøbt software, der kan styre de identificerede risici og de mitigerende
kontroller.
I SKATs prioriteringsoplæg til budget 2017 er der indlagt midler til en styrkelse af Regnskab
§ 38. Udgifter til styrkelse af aktiviteter, der vedrører Regnskab § 38, udgør ca. 7,0 mio. kr.
i 2017 og i 2018 stigende til 8,0 mio. kr. i 2019 og 2020.
U
KS
Side 3 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6654
4. Risiko for lang sagsbehandlingstid for udbytteskat
Forretningsområde:
Kundeservice og Indsats
Beskrivelse:
Der er risiko for lang sagsbehandlingstid for udbetaling af udbytteskat, idet der på nuvæ-
rende tidspunkt sker en væsentlig ophobning af sager, grundet at ganske få sager er færdig-
behandlet. Det skyldes bl.a. at dokumentationen i sagerne er mangelfuld samt at dokumen-
tationen er vanskelig at indhente efterfølgende hos de endelige aktionærer. Endvidere skal
der afdækkes ganske komplekse problemstillinger, som kræver løbende dialog og afklaring
med Jura.
Den lange sagsbehandlingstid indebærer en merudgift for staten i form af rentegodtgørelse
til de enkelte ansøgere.
For sagerne, der er modtaget i perioden fra 1. januar 2016 til 18. november 2016, kan ren-
terne skønsmæssigt opgøres til ca. 36 mio. kr. Renterne er beregnet for perioden 1. juli 2016
til udgangen af 1. kvartal 2017.
For sagerne modtaget i 2015 kan den estimerede rentebyrde opgøres til ca. 90 mio. kr., idet
denne beregning dækker perioden fra den individuelle modtagelsesdato og frem til udgan-
gen af første kvartal 2017. Det er i beregning lagt til grund, at der i alle sager skal ydes 0,5
pct. i rente pr. påbegyndt måned, at der skal beregnes renter i alle sager, og at alle sager skal
imødekommes fuldt ud. Der er ikke i beregningen taget højde for, at der kan være sager,
der skal forrentes efter rentelovens regler.
Der pågår overvejelser om ændret lovgivning på området. I SKATs prioriteringsoplæg til
budget 2017 er indlagt en styrkelse af området.
Henset til ressourceanvendelsen ved gennemførelsen af compliance-undersøgelsen, kan an-
føres, at denne har afledte effekter i forhold til kontrolindsatsen på øvrige områder.
Kategorisering af risikoen:
Risikoen skønnes at være en kategori 3.
Sandsynligheden for at risikoen indtræffer, er angivet ved kategori 1-3, hvor 1 angiver lav
sandsynlighed og 3 angiver høj sandsynlighed.
Korrigerende handlinger:
Korrigerende handlinger udgøres af implementering af nyt sagsbehandlingssystem, herun-
der en ny digital blanket og tydeliggørelse af krav til ansøgning og dokumentation i forbin-
delse med indsendelse af anmodningen. Endvidere vurderes de fremadrettede muligheder
for segmentering og stikprøvebaseret tilgang til gennemførelse af kontrol i sagerne.
Endelig afventes resultatet af arbejdet i en tværministeriel arbejdsgruppe på området, hvor
bl.a. en ny model for den fremtidige refusion af udbytteskat forudsættes, at ville kunne
reducere risikoen for lang sagsbehandlingstid på sigt. Risikoen forventes dog ikke at ville
kunne reduceres i 2017.
U
KS
Side 4 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6655
I SKATs prioriteringsoplæg til budget 2017 er der indlagt midler til en styrkelse af området
udbytteskat. Udgifter til styrkelse af aktiviteter, der vedrører udbytteskat, udgør ca. 20,4
mio. kr. i 2017, 24,3 mio. kr. i 2018, 23,6 mio. kr. i 2019 og 23,6 mio. kr. i 2020.
U
KS
Side 5 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6656
5. Risiko for tab af indtægter som følge af øget interna-
tionalisering
Forretningsområde:
Kundeservice og Indsats
Beskrivelse:
Der er risiko for tab af indtægter som følge af øget internationalisering. For at imøde-
komme dette arbejdes der med at styrke internationale samarbejder og etablere strukturelle
løsninger, herunder lovgivning og dataudveksling på området.
Øget global digitalisering har bl.a. medført, at værdier ikke nødvendigvis udgøres af fysiske
aktiver. At aktiver kan flyttes digitalt har ført til nye og flere metoder, som i visse tilfælde
anvendes til at omgå eller delvis omgå beskatning
Den øgede internationalisering medfører desuden, at antallet af skatteydere med udlands-
forhold samt udenlandske statsborgere, der tager arbejde i Danmark er i vækst. Det har vist
sig, at det betyder en stigning i både kompleksiteten og antallet af sager. Antallet af udstedte
skattekort og skatte cpr. nr. er steget med 67 pct. fra 2012 til 2016, antallet af skattesager
med udlandsforhold er steget med 56 pct. fra 2011 til 2016 og mandtallet på udlandsområ-
det er steget med 22 pct. for samme periode.
Arbejdsgangene i Udland er derimod præget af mange manuelle processer og komplekse
regler, og idet udlandsområdet samtidig er i vækst, er der behov for at tænke i nye og andre
muligheder og etablere strukturelle løsninger i form af fx procesforbedringer, lovændringer
og bedre vejledning.
I forhold til vejledning er udfordringen de mange sprogbarrierer, og at mange udenlandske
skatteydere ikke er vant til den danske grad af digitalisering og ikke kender det danske skat-
tesystem.
Når de udenlandske skatteydere møder det danske skattesystem og får mulighed for at an-
vende TastSelv, er der risiko for, at de misforstår brugen af TastSelv. Det medfører et øget
behov for at indlægge kontroller eller afskære TastSelv-muligheder, ligesom man ved an-
modning skattekort er nødt til at sikre revisionsspor til eventuel senere kontrol.
Tilsvarende kan fuldt skattepligtige med udlandsforhold være i tvivl om de komplekse reg-
ler, fx dobbeltbeskatningsoverenskomster, at det medfører forkert skatteafregning. De
komplekse regler giver også anledning til forskellig og forkert tolkning af disse.
Det er vigtigt, at overvåge mandtallet, dvs. sikre at skatteyderne er opført korrekt i syste-
merne, således at det er den korrekte skat, der beregnes. Idet SKATs it-systemer ikke er
indrettet til udenlandske skatteydere, sker det ofte, at disse kommer til at stå forkert i syste-
merne. Det kan være forårsaget af manuelle handlinger eller systemmæssige kørsler, der
ændrer på mandtallet. Samtidig er det vanskeligt at overvåge skatteyderne, når de rejser ind
og ud af landet, hvilket også har afgørende betydning for korrekt mandtal og dermed kor-
rekt beregning af skat.
Kategorisering af risikoen:
Risikoen skønnes at være en kategori 3.
U
KS
Side 6 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6657
Sandsynligheden for at risikoen indtræffer, er angivet ved kategori 1-3, hvor 1 angiver lav
sandsynlighed og 3 angiver høj sandsynlighed.
Korrigerende handlinger:
I takt med at både borgere og virksomheder i stigende grad indgår i den globale økonomi,
fokuserer SKAT kontrolindsatsen på at imødekomme de udfordringer, som er afledt af en
stigende globalisering fx stigende internethandel.
Aktiviteterne for 2017 er rettet mod grænseoverskridende aktiviteter og identifikation af
borgere med aktiviteter i udlandet og afgøre, hvor borgerne er skattepligtige. Konkret ud-
mønter det sig blandt andet i aktiviteter, som fokuserer på at udveksle informationer med
andre lande og reducere ulovlig anvendelse af skattely.
SKAT samarbejder også med pengeinstitutter om at indhente oplysninger om penge-over-
førelser til og fra udlandet, der danner baggrund for at identificere relevante kontroller.
Der er ikke afsat midler i prioriteringsoplægget til risici ved øget internationalisering.
U
KS
Side 7 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6658
6. Risiko for tab af indtægter på betalingsområdet
Forretningsområde:
Kundeservice
Beskrivelse:
Der er risiko for tab af indtægter på betalingsområdet i forbindelse med forældelse af for-
dringer under opkrævning, da fordringer i SAP38 er af en sådan stand, at det ikke kan sikres,
at de er retskraftige ved overførsel til Inddrivelse, herunder manglende rykning og rentebe-
regning på fordringerne.
Fordringerne har en fast forældelsesdato som er overskredet eller indtræffer løbende i takt
med at retskraftsvurderingen gennemføres, hvilket giver den primære risiko for tab.
Der er udarbejdet en handleplan til gennemgang af fordringerne med henblik på vurdering
af retskraft, rykning, renteberegning og evt. oversendelse til Inddrivelse. Størstedelen af de
ca. 60.000 fordringer i SAP38 fordelt på 75 fordringstyper skal underkastes en manuel gen-
nemgang. Mindst 50 pct. af fordringsmassen er opstået som følge af uregistreret virksom-
hed, svig og smuglerisager til et samlet beløb på ca. 950 mio. kr.
Kategorisering af risikoen:
Risikoen skønnes at være en kategori 3.
Sandsynligheden for at risikoen indtræffer, er angivet ved kategori 1-3, hvor 1 angiver lav
sandsynlighed og 3 angiver høj sandsynlighed.
Korrigerende handlinger:
På betalingsområdet foretages der en manuel gennemgang af en beholdning på ca. 60.000
fordringer med henblik på at bedømme retskraften af de enkelte fordringer, samt behov
for en løbende fremadrettet manuel kvalitetssikring. Aktiviteten omfatter:
•
Manuel håndtering og vurdering af retskraften fordringer
•
Renteberegning af de enkelte fordringer
•
Klargøring af de enkelte fordringer til rykning fra SAP38 samt oversendelse til
inddrivelsen
I SKATs prioriteringsoplæg til budget 2017 er der indlagt midler til en styrkelse af beta-
lingsområdet. Udgifter til styrkelse af aktiviteter, der vedrører betalingsområdet, udgør ca.
20,5 mio. kr. i 2017, 18,9 mio. kr. i 2018 og 7,1 mio. kr. i 2019 og 2020.
U
KS
Side 8 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6659
7. Risiko for faldende kundetilfredshed på selskabs-
skatteområdet
Forretningsområde:
Kundeservice
Beskrivelse:
Der er risiko for faldende kundetilfredshed på selskabsskatteområdet. Der er forlænget
sagsbehandlingstider på op til et år på grund af svag it-understøttelse af sagshåndteringen,
idet færdiggørelse af TastSelv Selskabsskat (DIAS) udestår.
DIAS-projektet foretog et antal reduktioner af funktionalitet, som har fået større konse-
kvenser for sagsbehandlingstiderne end forudsat. Samtidig er der fjernet ressourcer på om-
rådet som følge af forventede, men endnu ikke opnåede effektiviseringer ved ibrugtagning
af systemet.
En del af den reducerede funktionalitet rammer SKATs mulighed for at korrigere eventu-
elle fejlagtige grundregistreringer. Det betyder, at risikoen vil have afsmittende effekt i Ind-
sats, hvor de første indkomstår i TastSelv Selskabsskat (DIAS) er begyndt at blive behand-
let.
Kategorisering af risikoen:
Risikoen skønnes at være en kategori 3.
Sandsynligheden for at risikoen indtræffer, er angivet ved kategori 1-3, hvor 1 angiver lav
sandsynlighed og 3 angiver høj sandsynlighed
Korrigerende handlinger:
Der foretages manuel sagsbehandling.
I SKATs prioriteringsoplæg til budget 2017 er der indlagt midler til en styrkelse af selskabs-
skatteområdet. Udgifter til styrkelse af aktiviteter, der vedrører selskabsskat, udgør ca. 10,5
mio. kr. i 2017, 7,9 mio. kr. i 2018 og 2,6 mio. kr. i 2019.
U
KS
DIAS har modtaget indberetning for to indkomstår. Det forventes, at selskaber og rådgi-
veres tålmodighed vil være faldende overfor diverse mangler og udfordringer i forbindelse
med opstart af DIAS. Dette kan føre til kundeklager med udgangspunkt i den manglende
funktionalitet, sagsbehandlingstiden eller en kombination af disse.
Side 9 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6660
8. Risiko for tab af momsindtægter
Forretningsområde:
Indsats
Beskrivelse:
Der er risiko for tab af momsindtægter bl.a. som følge af internationalisering. Hver femte
skattekrone kommer ind som momsindtægt og alene af den grund er moms en væsentlig
indtægtskilde at have fokus på at opretholde i Danmark, men også internationalt.
I forlængelse af de gennemførte revisionsundersøgelser foretaget af Rigsrevisionen og Skat-
teministeriets koncernrevision samt anbefalinger fra den tværministerielle arbejdsgruppe
om organiseret moms- og afgiftssvig og fra den igangværende momsanalyse arbejdes der
videre med at etablere en samlet momsproces, som reducerer risikoen for tab af momsind-
tægter.
Målet er at sikre en enklere digital og automatisk momsafregning for virksomhederne og
en mere effektiv risikobaseret kontrol af momsområdet.
SKAT arbejder med momssvig og virksomhedernes manglende regelefterlevelse af moms-
reglerne som to forskellige risikoområder, da de kræver væsensforskellige værktøjer.
Momssvigsområdet forudsætter konstant overvågning og udvikling for at følge med, idet
svig skønnes at være et væsentligt svigsområde på EU-plan.
Virksomhedernes regelefterlevelse forudsætter derimod også et hensyn til virksomhedernes
omkostninger, så SKAT sikrer, at understøtte et stærkt erhvervsliv. I forhold til virksom-
hedernes regelefterlevelse er der ikke for nuværende er noget, der tyder på, at der er sti-
gende snyd med moms i forhold til virksomhedernes regelefterlevelse af momsreglerne.
Dette ses bl.a. som følge af at momsprovenuet i forhold til både BNP og husholdningernes
forbrug er relativt stabilt. Dette understøttes af uafhængige beregninger af momsgabet fra
den Internationale Valutafond (IMF), Danmarks Statistik og SKATs egne complianceun-
dersøgelser. Alle tre undersøgelser viser faldende momsgab for perioden 2008-2012.
Kategorisering af risikoen:
Risikoen for tab af momsindtægter grundet virksomhedernes manglende regelefterlevelse
af momsreglerne skønnes at være en kategori 1.
Risikoen for momssvig skønnes at være en kategori 3.
Sandsynligheden for at risikoen indtræffer, er angivet ved kategori 1-3, hvor 1 angiver lav
sandsynlighed og 3 angiver høj sandsynlighed.
Korrigerende handlinger:
SKAT prioriterer den samlede kontrolindsats efter at møde de største risici og derved sikre
det danske skatteprovenu så effektivt som muligt og beskytte samfundet, blandt andet mod
økonomisk kriminalitet.
I 2017 gennemfører SKAT en række forskellige kontrolaktiviteter mod risici på momsom-
rådet
og har i
lighed med 2016 særligt
fokus på områder, hvor der er en særlig risiko for
U
KS
Side 10 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6661
fx organiseret svindel.
Indsatsen fokuserer på, at sikre det danske momsprovenu så effek-
tivt som muligt, herunder mod særlige risici i forhold til væsentlige ind-og udbetalinger, og
på at beskytte samfundet mod organiseret momssvig, herunder kædesvig og momskarru-
selsvig.
Det bemærkes, at omkostninger til aktiviteter som følge af anbefalinger fra Skatteministe-
riets koncernrevision, Rigsrevisionen, den tværministerielle arbejdsgruppe og momsanaly-
sen ikke er opgjort, da beslutning om konkrete forbedringsinitiativer forinden videre kræver
større overblik over de samlede anbefalinger.
Der er ikke afsat midler i prioriteringsoplægget til risici ved tab af momsindtægter.
U
KS
Side 11 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6662
9. Risiko for manglende nøglekompetencer i skattevæ-
senet
Forretningsområde:
Alle forretningsområder
Beskrivelse:
Der er risiko for tab af nøglekompetencer som følge af uklarheder over fremtidige opgaver
og organisatorisk placering under opbygningen af det nye skattevæsen. Hertil kommer en
stor personaleomsætning frem mod 2020, der fordrer, at der skal rekrutteres ca. 2.000 nye
medarbejdere.
Rekrutteringsudfordringerne forstærkes af en ledighed på ca. 4 pct., der gør, at SKAT lige-
som mange andre virksomheder svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, særligt i
forhold til højt specialiserede jurister, økonomer og it-specialister.
Risikoen skønnes at være en kategori 3.
Sandsynligheden for at risikoen indtræffer, er angivet ved kategori 1-3, hvor 1 angiver lav
sandsynlighed og 3 angiver høj sandsynlighed.
Korrigerende handlinger:
Der er et skarpt ledelsesfokus på at fastholde nøglekompetencer under transitionen frem
mod
Et nyt skattevæsen,
ligesom der er fokus på tiltag, som vil kunne bidrage til at tiltrække
nøglekompetencer.
På især it-området har SKAT særdeles svært ved at matche lønninger i den private sektor
og arbejder derfor allerede på i langt højere grad at løndifferentiere på dette område. Til-
svarende skal
ikke
økonomiske initiativer fremmes i den forbindelse, herunder sætte mere
fokus på opgaver, der indholdsmæssigt matcher den enkelte medarbejders præferencer.
Endvidere er det centralt at have løbende dialog med medarbejdere, der har kritiske nøgle-
kompetencer, idet undersøgelser viser, at det bl.a. er anerkendelse og fuld anvendelse af
den enkelte medarbejders kompetencer, der bidrager positivt til fastholdelse på arbejds-
pladsen.
Der er ikke afsat midler i prioriteringsoplægget til håndtering af manglende nøglekompe-
tencer i skattevæsenet.
U
KS
Kategorisering af risikoen:
Side 12 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6663
10. Risiko for forbehold for § 9 regnskabet
Forretningsområde:
Økonomi
Beskrivelse:
Der er risiko for fortsat forbehold for forretningsgange og interne kontroller på det om-
kostningsbaserede regnskab under § 9 som følge af uklare arbejdsgange, værdisætning af
anlæg mv., ligesom der er risiko for kompetencetab som følge af udflytning af regnskabs-
og lønopgaver på kort sigt. En konsekvens af risiciene kan blive, at det aflagte regnskab
ikke er korrekt og følgelig, at revisionen fastholder forbeholdet.
Kategorisering af risikoen:
Risikoen skønnes at være en kategori 2.
Sandsynligheden for at risikoen indtræffer, er angivet ved kategori 1-3, hvor 1 angiver lav
sandsynlighed og 3 angiver høj sandsynlighed.
Korrigerende handlinger:
For på kort sigt at mitigere risici er der udarbejdet en instruks for årsafslutningen med en
klar opgave- og ansvarsfordeling mellem enheder samt etableret klare processer vedrørende
værdiansættelseskontroller og nedskrivningstest på anlæg.
For på sigt at nedbringe risici pågår desuden et arbejde med udarbejdelse af en ny regn-
skabsinstruks for SKAT med et stærkt fokus på begrebsafklaring samt den interne ansvars-
og opgavefordeling. Ligeledes gennemføres i regi af Styringsprogrammet tiltag til forbed-
ring af håndteringen af § 9 regnskabet, herunder udarbejdelse af koncept for regnskabs-
godkendelse mv.
Endvidere er der igangsat et arbejde med en systematisk opstilling af et risikobillede for det
omkostningsbaserede regnskab for SKAT. Risikobilledet vil fremadrettet danne grundlag
for eventuelle ændringer i kontrolmiljøet med henblik på, at væsentlige risici løbende redu-
ceres.
Der er ikke afsat midler i prioriteringsoplægget til risici ved § 9 regnskabet.
U
KS
Side 13 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0045.png
UKS Side 6664
Punkt 8.2
SKAT
Forelæggelse for skatteministeren
Refusion af udbytteskat - status på sagsbehandling
Journal nr.: 17-0532673
Frist departementschef
22 . juni 2017
Frist ekstern
Sagens karakter
Orientering
Presse (udfyldes af dep.)
Lagt i kopi til
•
•
•
•
Afdelingschef
Kontorchef
Chefrådgiver
Særlig rådgiver
Bemærkninger
Notatet vedrører således ikke status på svindelsagen eller status på arbejdet med afklaring af den fremadrettede
model for administration af udbytteområdet.
Notatet er opbygget således, at der først orienteres om forhold, der tidligere er orienteret om (status vedrørende
sagsbeholdning og complianceundersøgelsen). Herefter orienteres der om følgende forhold, der ikke tidligere er
orienteret om:
2.
3.
4.
Ovennævnte punkt 3 vedrører en igangværende undersøgelse af modregning af indeholdt kildeskat på udbytte i
den opgjorte selskabsskat. En undersøgelse fra SKATs monitoreringsenhed viser atypiske udsving og differencer,
der kan indikere, at regelefterlevelsen på området ikke er i orden. Det bemærkes, at problemstillingen er nævnt i
et udkast
til
afsnit om Skatteministeriet i Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2016,
som er sendt
til
kommentering
i
Skatteministeriet/SKAT. SKATs foreløbige undersøgelser tyder på, at der for-
mentligt er "gode" forklaringer på en væsentlig del af de differencer, som rapporten viser.
Indstilling
Til orientering
Sagsbehandler: Jacob Iversen
Godkendt: Kim
T~
;20.6./T
/'f??~
2
2
U
,
Hans From
1.
Status vedrørende frikort og fridepoter
SKATs beslutning om at ophøre med udstedelse af "fritagelser" som led i SKATs vejledningsarbejde
Gennemførelse af undersøgelse af modregning af udbytteskat i selskabsskatten
Status vedrørende den midlertidig systemunderstøttelse af udbytterefusionsanmodninger (DURO)
/fD·
lo/1
{joc/kc
111
ø/l
eleh.f.roi,u.ik._
KS
Til orientering forelægges et notat vedrørende status på SKATs sagsbehandling af udbyttere fusionssagerne. Ori-
enteringen er rettet mod administrative forhold vedrørende
fx
sagsbeholdning, fremdrift i sagsbehandling, frem-
drift i complianceundersøgelsen og fremdrift i undersøgelsen af frikort mv.
cJ
e/lt'rtk
1.JcJctort/
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0046.png
UKS Side 6665
Punkt 8.2
SKAT
Notat
•
J.nr.
17-0532673
Den 19. juni 2017
Store Selskaber 1
KT/JTI
Refusion af udbytteskat - status på sagsbehandling
Afgrænsning - orienteringens indhold
Udfordringerne i forhold til udbytterefusionsområdet rummer (i hvert fald) tre
hovedområder:
1.
Opklaring og opfølgning på svindelsagen
2. Afklaring af den fremadrettede model for administration af udbytteom-
rådet
3. Sagsbehandling af refusionsanmodninger - herunder afvikling af "bun-
ken" af gamle anmodninger
Denne orientering vedrører status i forhold til det tredje hovedområde -
sagsbe-
handling
af
refusionsanmodninger.
I forhold til SKATs sagsbehandling af udbytterefusionsanmodninger er den
store udfordring, at kravet om at gennemføre en tilbundsgående kontrol af
samtlige refusionsanmodninger ikke på sigt kan gennemføres med de ressour-
cer, der realistisk set kan afsættes til opgaven. I forbindelse med vurderingen af
de administrative konsekvenser af den tværministerielle arbejdsgruppes forskel-
lige modeller for en fremtidig model for administration af området er det således
(på usikkert grundlag) vurderet, at det uden ændring af det nuværende regelsæt
eller den nuværende administration
vil
kræve ca. 625 årsværk at holde trit med
den løbende tilgang af refusionsanmodninger. Hertil kommer, at afvikling af
bunken af ophobede anmodninger
vil
kræve en engangsindsats på yderligere ca.
1.000 årsværk. De igangværende initiativer vedrørende dels nyt regelsæt/model
for administration af området, dels gennemførelse af en complianceundersø-
gelse skal ses i lyset af denne udfordring.
I det følgende gives der først en opdateret orientering om en række forhold, der
tidligere er orienteret om. Herefter er der sidst i notatet en orientering om for-
hold, der ikke tidligere er orienteret om. Overskrifterne er som følger:
•
Forhold der tidligere er orienteret om
o Status på sagsbeholdningen
1/9
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0047.png
UKS Side 6666
Punkt 8.2
o
Status på complianceundersøgelsen - herunder forventninger til
undersøgelsens bidrag til den fremadrettede sagsbehandling
•
Forhold der ikke tidligere er orienteret om
o
Status vedrørende frikort og fridepoter
o
Beslutning om at ophøre med udstedelse af "fritagelser" som
led i SKATs vejledningsarbejde
o
Undersøgelse af modregning af udbytteskat i selskabsskatten
o
Status vedrørende den midlertidig systemunderstøttelse
(DURO)
Forhold der tidligere er orienteret om
Sagsbeholdning
Der knytter sig en række udfordringer til udarbejdelse af præcise sagsstatistikker
på udbytterefusionsområdet. Disse udfordringer er beskrevet nærmere i et notat
fra SKAT af 24. april 2017
(''Antalsager vedrørende reft,sion
af
udf?ytteskat').
Udfor-
dringerne kan opsummeres i følgende hovedpunkter:
•
•
De tilgængelige sagsstatistikker belyser for perioden før 1. januar 2016
primært hvor mange anmodninger der er modtaget det enkelte år, men
ikke hvilke år refusionsanmodningerne vedrører.
Med det nuværende regelsæt og med de data, der er tilgængelige for
SKAT, er det ikke muligt at lave en sikker prognose for, hvor mange
refusionsanmodninger, der
vil
blive indsendt til SKAT for et givet år
(sagsantallet kan således først med sikkerhed opgøres, når forældelses-
fristen på 3 år
1
er udløbet). Det bemærkes i den forbindelse, at det på
baggrund af SKATs dialog med en række pengeinstitutter er forvent-
ningen, at der
vil
blive indsendt anmodninger hen over hele 3-års peri-
oden frem til forældelsesfristens udløb.
•
Den nuværende sagsbeholdning kan opdeles i følgende overordnede kategorier:
1. Refusionsanmodninger der endnu ikke var færdigbehandlet da udbeta-
ling af udbytterefusionsanmodninger blev suspenderet d. 6. august
2015
2. Refusionsanmodninger modtaget i perioden 6. august 2015 til 31. de-
cember 2015
3. Refusionsanmodninger modtaget efter 31. december 2015
For de to første kategoriers vedkommende gælder, at journalisering og sagsbe-
handling af sagerne som overvejende hovedregel er foretaget i de systemer, der
også var i brug før august 2015. Med henblik på forbedret sagsstyring af sagerne
blev der udarbejdet et databaseværktøj
(sagssryringsdatabasen),
som sagerne blev
1
Indtil 2016 gjaldt der en 5-årig forældelse.
2/9
U
KS
Indtil udbetalingen af udbytterefusion blev suspenderet i august 2015,
var området præget af mangelfulde processer vedrørende journalisering
og sagsstyring.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0048.png
UKS Side 6667
Punkt 8.2
registreret i. I alt er der i sagsstyringsdatabasen registreret
27.200
anmodninger
omfattet af de to første kategorier - heraf
18.178
anmodninger modtaget før
6.
august
2015
2 •
For den tredje kategoris vedkommende gælder, at såvel sagsbehandling som
sagsstyring mv. sker i systemet DURO
(Digital Udf?ytte Refusion Ovezy,angs/osniniJ.
DURO er udviklet som en overgangsløsning, der skal være i drift, indtil der er
besluttet og implementeret en ny fremadrettet model for administration af ud-
bytterefusionsområdet, jf. nærmere sidste punkt i dette notat. Fra
1.
januar
2016
og frem til
31.
maj
2017
er der i alt registreret
45.936
refusionsanmodninger i
DURO
3•
Af disse anmodninger er
28.651
modtaget i løbet af
2016.
Endelig er
der et mindre antal fysiske blanketter modtaget før
1.
april
20174,
der endnu ikke
er indtastet i DURO (skønsmæssigt
1.500-2.000
anmodninger).
Den samlede registrerede sagsmængde siden udbetalingerne af udbytterefusion
blev suspenderet i august
2015,
udgør således i alt ca.
75.000
anmodninger. Sam-
mensætningen af sagsbeholdningen er vist i
figur
1 nedenfor.
Figur 1
Modtagne refus/ansanmodnlnqer
:MM++
I
2015
Ca. 9 000
KS
28.651
DURO
45 936 anmodninger
20is - - - ----- ----\~2011
--
-- ---- -\
Hi,,
------ ------
A - 1
•
1
,
-- -
--
----
~g,;g~sdatabase
27.200
anmodninger•
*Heraf 18.200 ikke behandlede anmodninger fra før 6. august 2015 og 9.000 anmodninger fra
efter 6. august 2015.
-
I marts måned
2016
genoptog SKAT udbetalingen af udbytterefusion i sager,
hvor der var gennemført en tilbundsgående kontrol. Gennemførelse af denne
tilbundsgående kontrol har vist sig at være en kompliceret og ressourcekræ-
vende opgave, og der er derfor i det efterfølgende forløb flere gange tilført yder-
ligere ressourcer til opgaven. I
2017
er det således planlagt at anvende ca.
100
årsværk til udbytteskatteområdet - heraf ca.
80-90
årsværk til sagsbehandling
vedrørende refusionsanmodninger. Den planlagte anvendelse af årsværk i
2017
skal ses i forhold til, at der før august
2015,
blev anvendt skønsmæssigt
5
års-
værk på opgaven.
Sagsbehandlingsressourcerne er fokuseret på to hovedopgaver:
1.
Gennemførelse af tilbundsgående kontrol af
1.259
anmodninger5, der
indgår i den igangværende complianceundersøgelse (se nærmere herom
i
afsnittet om status på complianceundersøgelsen).
I alt blev der indsendt 34.850 refusions anmodninger i perioden 1. januar
til
6. august 2015,
hvoraf SKAT altså færdigbehandlede ca. halvdelen inden udbetalingen af udbytterefusion blev
suspenderet i august 2015.
3
Et mindre antal (956) af disse anmodninger vedrører dog årene før 2016
4
Fra 1. april 2017 kan der kun anmodes om udbytterefusion via SKATs digitale løsning
5
Udover kontrol af de 1.259 refusionsanmodninger indgår yderligere ca. 350 såkaldte tekniske
kontroller i grundlaget for undersøgelsen. Samlet tal i compliance er ca. 1600 sager.
2
3/9
U
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0049.png
UKS Side 6668
Punkt 8.2
2. Gennemførelse af tilbundsgående kontrol af udvalgte sager ud fra en
konkret væsentligheds- og risikovurdering -
fx
sager der vedrører store
beløb eller hvor det i øvrigt vurderes, at der
vil
være behov for en til-
bundsgående kontrol.
Samlet har SKAT siden august 2015 foretaget tilbundsgående kontrol og afslut-
tet sagsbehandlingen af knap 9.000 refusionsanmodninger ud af den samlede
sagsbeholdning på ca. 75.000 anmodninger. Som anført
i
det indledende afsnit
er det ikke muligt for SKAT at følge med sagstilgangen eller nedbringe mæng-
den af ophobede sager uden en ændring af reglerne på området og/ eller kravet
om gennemførelse af tilbundsgående kontrol af samtlige refusionsanmodninger.
I forhold
til
sagsbehandlingen bemærkes det generelt, at SKAT fortsat har fokus
på opfølgning
i
forhold til svindelsagen, og at alt hvad der indikerer, der kan
være tale om forsøg på svig undersøges i tæt samarbejde med afdelingen Særlig
Kontrol
i
Indsats.
Herudover bemærkes det, at SKAT har haft fokus på at få rettet op på en række
processer vedrørende journalisering og sagsstyring, så der nu ikke længere vur-
deres at være problemer
i
forhold til overholdelse af reglerne om journalisering
af indkomne sager, afsendelse af kvitteringsskrivelser osv. Der vurderes heller
ikke at være generelle problemer i forhold til sager modtaget før august 2015. I
den forbindelse bemærkes det, at SKAT
i
løbet af foråret har behandlet en hen-
vendelse fra Folketingets Ombudsmand, hvor en borger blandt andet har klaget
over manglende registrering af en refusionsanmodning fra 2011. SKAT har se-
nest besvaret en række opfølgende spørgsmål fra Ombudsmanden
i
denne sag
ved brev af 14. juni 2017.
Kravet til hvilke ressourcer, det er nødvendigt at afsætte for at kunne gennem-
føre en tilbundsgående kontrol af samtlige refusionsanmodninger, indebærer, at
det ikke på langt sigt er en realistisk mulighed at fastholde dette krav.
Blandt andet på den baggrund blev det allerede i 2015 besluttet at gennemføre
en complianceundersøgelse. Målet med denne er at undersøge, og dermed skabe
grundlag for at afgøre, om der er sagstyper, hvor det er forsvarligt at arbejde
med stikprøver frem for kontrol af samtlige sager.
Complianceundersøgelsen indeholder en stikprøvebaseret kontrol af refusions-
anmodninger modtaget fra 6. august 2015 til 31. december 2015. Stikprøverne
er inddelt
i
segmenter baseret på forskellige risikoparametre og beløbsstørrelser
- i alt indgår der kontrol af 1.259 refusionsanmodninger
i
complianceundersø-
gelsen.
Analysen af kontrollerne
vil
give SKAT konkret viden om den generelle regel-
efterlevelse på området og vil derved muliggøre en mere effektiv tilrettelæggelse
af den fremadrettede kontrol og ikke mindst danne grundlag for en vurdering
4/9
U
Status på complianceundersøgelsen
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0050.png
UKS Side 6669
Punkt 8.2
af, om det er forsvarligt at frigive større grupper af de nuværende sagsmængder
uden gennemførelse af tilbundsgående kontrol. Complianceundersøgelsen
vil
munde ud
i
en rapport med indstillinger til fremadrettet håndtering af de for-
skellige typer af anmodninger - herunder om der er sagstyper, hvor regelefter-
levelsen kan følges via en stikprøvebaseret tilgang, og om der er andre sagstyper,
hvor anmodningerne bør kontrolleres fuldt ud.
Gennemførelse og afslutning af de kontroller, der indgår
i
complianceundersø-
gelsen, er en forudsætning for at udarbejde selve analysen med tilhørende anbe-
falinger til håndtering af de forskellige segmenter af refusionsanmodninger.
Kontrolprocessen er bl.a. som følge af sagernes internationale karakter særdeles
langstrakt og kompleks, og der har derfor været stort ledelsesmæssigt fokus på
fremdriften i denne opgave. Der har blandt andet været afholdt statusmøder
med opfølgning på sagsniveau hver 14. dag med deltagelse af underdirektøren
for Store Selskaber. Herudover har der været tæt samarbejde med Jura
i
SKAT
om afklaring af flere af de meget komplekse juridiske problemstillinger på om-
rådet.
Pr. 15. juni 2017 er status, at stort set alle kontroller forventes gennemført med
udgangen af juni måned 2017
6 •
På baggrund af kontrolresultaterne
vil
Indsats-
analyse
i
SKAT gennemføre en analyse af kontrolresultaterne. Selve rapporten
med tilhørende anbefalinger forventes sammen med et beslutningsgrundlag
vedrørende håndtering af den samlede nuværende sagsbeholdning at blive fore-
lagt for SKATs direktion efter sommerferien. Rapporten
vil
endvidere danne
grundlag for den fremadrettede indsats på området, indtil en ny udbyttemodel
er implementeret.
Status vedrørende frikort og fridepoter
Som led i gennemgangen af processer og arbejdsgange på udbytterefusionsom-
rådet har SKAT konstateret, at også processerne
i
relation til administrationen
af reglerne om frikort og fridepoter
i
relation til udbytterefusionssager har været
mangelfulde.
Regler og praksis
Reglerne om frikort mv. findes
i
kildeskattebekendtgørelsens kapitel 9. Efter
disse regler kan der udstedes frikort til udenlandske stater, pensionsfonde mfl.
Indehavere af et frikort kan få oprettet et eller flere såkaldte fridepoter
i
Værdi-
papircentralen. Ved udlodning af udbytte til indehavere af frikort overføres ud-
bytte til aktionærens fridepot uden indeholdelse af udbytteskat.
Dog udestår der afklaring af håndteringen af en gruppe på ca. 130 anmodninger ud af de 1.259
anmodninger, der vedrører såkaldte ADR beviser. Håndteringen af disse sager afklares i samar-
bejde med Jura
i
SKAT. De 130 sager vedrører alle samme segment, og complianceundersøgel-
sen
vil
således kunne gennemføres
i
forhold
til
de øvrige segmenter uden at afvente den nævnte
afklaring.
6
5/9
U
Forhold der ikke tidligere er orienteret om
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0051.png
UKS Side 6670
Punkt 8.2
Problemer vedrørende hidtidig administration
SKAT har konstateret en række fejl i forbindelse med den tidligere administra-
tion af reglerne om frikort mv. Fejlene har blandt andet bestået i:
•
•
•
At der er udstedt frikort til enheder, der ikke er berettiget til frikort
At der fejlagtigt er etableret fridepoter, uden at der er udstedt frikort
At der ikke er sket tilstrækkelig kontrol af, om betingelserne for udste-
delse af frikort har bestået i hele frikortets "levetid"
Omfang og SKATs gennemgang af området
SKAT har kortlagt omfanget af brugen af frikort og fridepoter og er ved at
afslutte gennemgangen af området. Hovedpunkterne i kortlægningen er som
følger:
•
•
Der er udloddet godt 3 mia.
kr.
i udbytte uden indeholdelse af udbytte-
skat til fridepoter i 2016
SKAT har foreløbigt konstateret, at der er udstedt 280 frikort til uden-
landske enheder (hvoraf 123 ikke på nuværende tidspunkt er anvendt til
oprettelse af fridepoter)
•
Status på gennemgangen af fridepoter er pr. 19. juni 2017 som følger:
•
•
429 fridepoter er udvalgt til nærmere undersøgelse (de udvalgte fride-
poter vedrører såvel 2016 som tidligere
år)
232 fridepoter er som resultat af gennemgangen enten blevet omregi-
streret eller lukket (heraf undersøges
7
nærmere i forhold til ansvars-
vurdering)
160 fridepoter er undersøgt og fundet i orden
37 fridepoter undersøges fortsat nærmere
•
•
Som det fremgår har SKATs gennemgang indtil videre resulteret i at hovedpar-
ten af de undersøgte frikort er blevet inddraget, og at over halvdelen af de un-
dersøgte fridepoter er blevet omregistreret eller lukket. I den forbindelse be-
mærkes det dog, at det ikke p.t. er afklaret, om der er tabt provenu. Selv om der
ikke er hjemmel til udstedelse af frikort, kan der således alligevel være grundlag
6/9
U
I forbindelse med gennemgangen af frikortområdet er alle frikort, der er udstedt
til udenlandske enheder, og som er anvendt til oprettelse af fridepoter, udvalgt
til nærmere undersøgelse. Pr. 19. juni 2017 var status på gennemgangen af disse
frikort, at 143 frikort er inddraget, og 14 frikort er undersøgt og fundet i orden.
I tilknytningen til gennemgangen af de udenlandske frikort er yderligere 7 frikort
udstedt til danske enheder gennemgået. Disse
7
frikort er også i orden.
KS
I
2016 var der 365 fridepoter i værdipapircentralen tilhørende udlæn-
dinge (i 2015 var der 306, og i 2014 var der 261) - Et frikort kan ligge
til grund for flere fridepoter
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0052.png
UKS Side 6671
Punkt 8.2
for fritagelse fra udbytteskat. Gennemgangen af de 7 sager, hvor vi har identifi-
ceret en risiko for tabt provenu i forbindelse med udbetaling af udbytte til fejl-
agtigt oprettede fri.depoter, forventes afsluttet i løbet af september 2017
7.
Fremadrettede tiltag
Foreløbigt har gennemgangen af området givet anledning til en beslutning om
at overføre sagsbehandlingen vedrørende udstedelse af frikort til SKAT Indsats,
Store Selskaber, hvortil den øvrige administration også er flyttet pr. 1. januar
2017.
Evt. yderligere tiltag afventer afslutning af den igangværende undersøgelse.
Beslutning om at ophøre med udstedelse af "fritagelser" som led i SKATs vejled-
ningsarbejde
På denne baggrund har SKAT besluttet dels at tilbagekalde alle udstedte frita-
gelser i takt med de modtages sammen med anmodninger om refusion, dels at
ophøre med udstedelse af disse.
Undersøgelse af modregning af udbytteskat i selskabsskatten
SKAT har fokus på tværgående koordinering af indsatsen på udbytteområdet.
Store Selskaber samarbejder således løbende med SKATs Monitoreringsenhed
og Antisvindelenhed
8
i
forhold til risikovurdering og overvågning af området.
Monitoreringsenheden har
i
april måned 2017 udarbejdet en rapport vedrø-
rende danske selskabers modregning af kildeskat på udbytte i deres opgjorte
selskabsskat.
7
SKATs foreløbige undersøgelser tyder på, at det ikke
vil
være hovedreglen, at der opstår tab i
de situationer, hvor der er udbetalt udbytte
til
fejlagtigt oprettede fridepoter.
8
Begge enheder blev etableret som led i SKAT ud aflcrisen.
7/9
U
I forbindelse med gennemgangen af frikort-/fridepotområdet er det imidlertid
konstateret, at det har været svært for aktørerne på området at skelne mellem
frikort og fritagelser, hvorfor der blandt andet i en række tilfælde fejlagtigt er
blevet oprette fridepoter på baggrund af fritagelser.
KS
Som led
i
SKATs gennemgang af processerne i relation til administrationen af
reglerne om frikort og fri.depoter har SKAT også gennemgået praksis vedrø-
rende udstedelse af såkaldte fritagelser. En fritagelse er en erklæring fra SKAT
om, at en udbyttemodtager opfylder betingelserne for at kunne blive fritaget for
udbytteskat. Fritagelsen betyder ikke, at der ikke skal indeholdes udbytteskat,
men at refusion kan søges på baggrund af fritagelsen. Fritagelser er ikke omfat-
tet af kildeskattebekendtgørelsen, ligesom tilfældet er med frikort, og modtage-
ren har ikke noget retskrav på udstedelse af en fritagelse. Udstedelsen af frita -
gelser er således sket som en del af SKATs vejledningsarbejde på området.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0053.png
UKS Side 6672
Punkt 8.2
Når et dansk selskab modtager udbytte, indeholdes der kildeskat. Kildeskatten
kan selskabet så påføre selvangivelsen, hvor den modregnes i den selskabsskat,
som selskabet skal betale på samme måde som betalt a conto skat. Rapporten
er baseret på en sammenligning af data i SKATs systemer vedrørende den in-
deholdte kildeskat og den skat, der selvangives og modregnes i selskabsskatten.
Rapporten viser atypiske udsving og differencer, der kan indikere, at regelefter-
levelsen på området ikke er i orden. Forklaringen kan dog også skyldes kvalite-
ten og/ eller indholdet af de data, der sammenlignes, og som fører
til
differen-
cerne.
SKATs direktion har på den baggrund iværksat en handlingsplan, der skal sikre
en nærmere kortlægning af området. Hovedpunkterne i handlingsplanen er som
følger:
•
•
•
•
Kvalitetssikring af om de data fra systemerne, der umiddelbart giver
disse differencer, er retvisende
Iværksættelse af styrket vejledning og kontrol af finansielle virksomhe-
der, der skal indberettet indeholdt udbytteskat
Kontrol af selskaber i rapporten fra Monitoreringsenheden
De tre sidstnævnte aktiviteter sikrer, at der arbejdes målrettet med den risiko,
rapporten afdækker, uanset om differencerne skyldes fejlindberetninger, eller
der er tale om reelle selvangivelsesfejl.
Store Selskaber, Kundeservice og Monitoreringsenheden har iværksat arbejdet
ifølge handlingsplanen, og første afrapportering er behandlet af SKATs direk-
tion 24. maj 2017. I den forbindelse bemærkes det, at de foreløbige undersøgel-
ser tyder på, at differencerne, som rapporten fra Monitoreringsenheden viser, i
højere grad skyldes udfordringer i relation
til
udsøgningen af data og datakvali-
teten end problemer med selskabernes regelefterlevelse.
Det bemærkes, at undersøgelsen af området endvidere har
til
formål at finde en
strukturel løsning i form af
fx
forudfyldte felter på selvangivelsen, hvorved risi-
koen for fejl kan reduceres væsentligt, samtidig med at ressourcebehovet
til
kon-
trol reduceres.
Endelig bemærkes det, at Rigsrevisionen i sit udkast
til
afsnit om Skatteministe-
riet i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2016 har kommenteret på
problemstillingen. SKATs bemærkninger
til
Rigsrevisionens udkast forventes
oversendt
til
departementet medio juni.
Status vedrørende den midlertidig systemunderstøttelse (DURO)
Som nævnt i afsnittet vedrørende sagsbeholdningen er der som en overgangs-
løsning udviklet et midlertidigt sagssystem DURO
(Digital Udbytte Refusion Over-
gangslosning).
8/9
U
KS
Iværksættelse af styrket vejledning målrettet selskaber, der skal selvan-
give digitalt
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0054.png
UKS Side 6673
Punkt 8.2
DURO er udviklet, fordi det hurtigt efter suspensionen af refusionsudbetalinger
i august 2015 viste sig, at der var presserende behov for en bedre systemunder-
støttelse af processerne på området - dette var tilfældet såvel i forhold til un-
derstøttelse af sagsbehandling og betalingsprocesser mv. som i forhold til sags-
styring, kontrolindberetning og journalisering mv.
DURO er taget trinvist i brug siden efteråret 2016, og alle anmodninger mod-
taget efter
1.
januar 2016 sagsbehandles nu med udgangspunkt i systemet. Sy-
stemet virker tilfredsstillende og understøtter blandt andet beslutningen om kun
at modtage digitale refusionsanmodninger fra
1.
april 2017.
Der udestår dog udvikling af den løsning, der skal understøtte analyse af data i
systemet. Denne løsning forventes færdiggjort ultimo august 2017. Systemet
forventes således at kunne understøtte processen i SKAT, indtil en ny model er
udviklet og implementeret.
9/9
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0055.png
UKS Side 6674
21/2016
STATSREVISORERNE
RIGSREVISIONEN
Rigsrevisionens beretning om
revisionen af statsregnskabet
for 2016
afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger
KS
U
August 2017
147.281
114.6
22.480
1976
237
1849
908
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0056.png
UKS Side 6675
-
-
21 /
2016
Beretning om revisionen af
statsregnskabet for 2016
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2017
-
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og
vedkommende minister.
Alle ministre afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.
På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,
hvilket forventes at ske i december 2017.
Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-
revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette
tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2016, som afgives i februar 2018.
U
KS
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0057.png
UKS Side 6676
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls Lager og Logistik
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls.dk
ISSN 1602-9216
ISBN 978-87-7434-562-8
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0058.png
UKS Side 6677
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
-
Statsrevisorernes bemærkning
-
BERETNING OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET
FOR 2016
Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at statsregnskabet for 2016 i alle
væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevil-
lingslovene og de statslige regnskabsregler. Staten har i alle væsentlige hense-
ender overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne, og der er overordnet set
STATSREVISORERNE,
den 16. august 2017
Peder Larsen
Henrik Thorup
Klaus Frandsen
Søren Gade
Henrik Sass Larsen
Villum Christensen
Statens virksomheder havde i 2016 udgifter på 688,6 mia. kr. og indtægter på 680,1
mia. kr. Underskuddet på statens regnskab var på 8,5 mia. kr. Statens udgifter var
samlet 2,7 mia. kr. højere end bevilget, svarende til 0,4 %. Staten har haft merind-
tægter på 29,7 mia. kr. Merindtægterne stammer primært fra indkomstskat mv. fra
personer, hvor der var en merindtægt på 16,4 mia. kr., og indkomstskat fra selska-
ber, hvor der var en merindtægt på 9,3 mia. kr.
Rigsrevisionen fremhæver forhold i regnskaberne for SKAT, Forsvaret og Bygnings-
styrelsen: forskellige regnskabsprincipper for opgørelse af restancer, usikkerhed
om størrelsen af eventualforpligtelse og usikkerhed om værdiansættelsen af Byg-
ningsstyrelsens ejendomme. Forholdene påvirker dog ikke Rigsrevisionens konklu-
sion om, at de 3 regnskaber er rigtige, og at bevillingerne og reglerne er overholdt.
Statsrevisorerne påtaler, at Rigsrevisionen som i tidligere år har konstateret kri-
tiske fejl og mangler i Skatteministeriets og SKATs forvaltning, herunder mangel-
fuld og utilstrækkelig inddrivelse af offentlige restancer. Det har medført, at re-
stancerne er steget fra 82,7 mia. kr. i 2015 til ca. 98,1 mia. kr. i 2016.
Statsrevisorerne kritiserer, at SKATs tilgodehavender og de samlede offentlige
restancer, bl.a. som følge af den manglende inddrivelse, trods en målrettet ind-
sats også er steget i 2016. Det har medført store tab for staten og betyder, at bor-
gernes og virksomhedernes tillid til, at inddrivelsen af gæld til det offentlige sker
effektivt og korrekt, er faldet betydeligt.
Regnskabsaflæggelsen på § 38. Skatter og afgifter er præget af så betydelig usik-
kerhed, at det kun via efterfølgende afstemninger er lykkedes at undgå forbehold
for regnskabets rigtighed. Statsrevisorerne konstaterer, at der fortsat er væsent-
lige svagheder i SKATs forretningsgange og interne kontroller på området. Statsre-
visorerne finder det afgørende, at kvaliteten af SKATs afstemninger hæves.
U
KS
en god og sikker regnskabsforvaltning i staten.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0059.png
-
UKS Side 6678
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorerne henleder – i lighed med foregående år – Folketingets opmærk-
somhed på SKATs mangelfulde forvaltning af inddrivelsesopgaven og SKATs nye
model for inddrivelige restancer, som gør, at SKAT kun kan forvente at inddrive
19,5 mia. kr., svarende til 19,9 % af de samlede offentlige restancer.
Usikker regnskabsforvaltning og risiko for fejl i regnskabet
Statsrevisorerne bemærker, at regnskabsforvaltningen kan styrkes i flere virksom-
heder, bl.a. ved større fokus på at afstemme regnskabsoplysninger, kontrollere grund-
dokumentationen og overholde bevillingslovene.
Statsrevisorerne finder det i den forbindelse utilfredsstillende:
•
•
At der er konstateret svagheder i administrationen af en række statslige ordnin-
ger, som er overdraget fra Statens Administration til Udbetaling Danmark.
At der er flere eksempler på manglende hjemmel. Det Kongelige Teater har bl.a.
indført et ekspeditionsgebyr ved billetsalg og givet fribilletter til egne forestillin-
ger uden bevillingsmæssig hjemmel. Der er også konstateret manglende bevillings-
mæssig hjemmel i forvaltningen af eksportfremme i Eksportrådet og utilstrække-
lig gebyradministration i Energistyrelsen og Fødevarestyrelsen.
At der er konstateret flere fejl og mangler i lønadministrationen i bl.a. Kriminalfor-
sorgen, Det Danske Filminstitut, Rigspolitiet og Det Kongelige Teater.
At der er mangelfuld it-sikkerhed i SKAT og Forsvarsministeriets Kapacitetsansvar-
lige Koncern It.
At der er flere eksempler på, at udbudsreglerne ikke er overholdt, fx i Statens Se-
rum Institut, Styrelsen for Sundhedsdata og Statens Museum for Kunst.
U
KS
•
•
•
gående emner:
•
•
•
Revision af EU-midler
Statsrevisorerne bemærker, at Rigsrevisionen har erklæret, at regnskaberne for EU-
indtægter og EU-udgifter giver et retvisende billede og som helhed betragtet er lov-
lige og formelt rigtige.
Statsrevisorerne kritiserer dog, at NaturErhvervstyrelsen har aflagt regnskaberne
for Garantifonden og Landdistriktsfonden for 2016 for sent. Den sene regnskabsaf-
læggelse skyldes bl.a. udflytning af arbejdspladser. Udflytningen har betydet, at der
kun har været få erfarne medarbejdere, som har kunnet fremskaffe dokumentation
for de udgifter, der fremgår af regnskabet for Landdistriktsfonden.
Utilstrækkelig beskyttelse mod hackerangreb og fejl i engangsudbetalinger
Statsrevisorerne kritiserer på baggrund af Rigsrevisionens gennemgang af tvær-
At Folkekirkens It, NaturErhvervstyrelsen, SVANA, GEUS og Slots- og Kulturstyrel-
sen ikke har implementeret de 4 grundlæggende og effektive tiltag til beskyttel-
se mod hackerangreb, som alle statslige virksomheder burde have implemente-
ret ved udgangen af 2014.
At flere institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Undervisnings-
ministeriets områder ikke overholder væsentlige regelsæt i timelønscirkulæret.
At der er væsentlige fejl og mangler i lønudbetalinger på Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets, Justitsministeriets og Skatteministeriets områder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0060.png
UKS Side 6679
-
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.  Introduktion og konklusion
2.  Erklæring om statsregnskabet
3.  Revisionen af de enkelte ministerområder
3.1.
 
§ 5. Statsministeriet
3.2.
 
§ 6. Udenrigsministeriet
3.3.
 
§ 7. Finansministeriet
3.4.
 
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet
3.5.
 
§ 9. Skatteministeriet
3.6.
 
§ 11. Justitsministeriet
3.8.
 
§ 14. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
3.9.
 
§ 15. Social- og Indenrigsministeriet
3.11.
 
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
3.10.
 
§ 16. Sundheds- og Ældreministeriet
1 
12 
16 
16
 
18
 
22
 
27
 
31
 
34
 
38
 
44
 
47
 
49
 
54
 
58
 
62
 
64
 
71
 
73
 
76
 
80
 
84
 
3.12.
 
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet
3.14.
 
§ 21. Kulturministeriet
3.15.
 
§ 22. Kirkeministeriet
3.13.
 
§ 20. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
3.16.
 
§ 24. Miljø- og Fødevareministeriet
3.17.
 
§ 28. Transport- og Bygningsministeriet
3.19.
 
§ 38. Skatter og afgifter
3.18.
 
§ 29. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
4.  Tværgående bidrag
4.1.
 
7 virksomheders forebyggelse af hackerangreb
4.2.
 
Engangsudbetalinger i staten
U
KS
3.7.
 
§ 12. Forsvarsministeriet
109 
109
 
114
 
5.  Revisionen af EU-midler
Bilag 1. Metodisk tilgang
Bilag 2. Fortsatte sager fra tidligere beretninger om revisionen af stats-
regnskabet
Bilag 3. Ordliste
124 
131
 
136
 
144
 
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0061.png
UKS Side 6680
Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 4, jf. § 3 i rigsrevisorloven.
Rigsrevisionen har endvidere gennemgået regnskaber efter § 4, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, jf. § 6 i rigsrevisor-
loven. Endelig har Rigsrevisionen gennemgået regnskaber efter § 5, jf. § 6 i rigsrevisorloven.
Beretningen vedrører 18 ministerier på finanslovens §§ 5-42.
Vi har valgt ikke at opliste de mange ministre, som har haft ansvaret for sagerne i denne beretning, der
bl.a. indeholder opfølgning på revisionssager, som tidligere ministre har haft ansvaret for.
Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.
U
KS
Rigsrevisionen afgiver denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0062.png
UKS Side 6681
INTRODUKTION OG KONKLUSION
-
1
1. Introduktion og
konklusion
-
1. Denne beretning handler om revisionen af statsregnskabet for 2016. Statsregnskabet
er et samlet regnskab for de ministerier, der har bevilling til at afholde udgifter og opkræ-
ve indtægter for staten. Beretningen handler også om revisionen af en række virksomhe-
der uden for statsregnskabet, hvor en minister er overordnet ansvarlig.
VIRKSOMHED
Begrebet virksomhed bruges i
denne beretning om:
•
enheder inden for et ministe-
rium, hvis ledelse er budget-
og regnskabsmæssigt an-
svarlig for én eller flere ho-
vedkonti på bevillingslovene,
jf. regnskabsbekendtgørel-
sens § 3
•
enheder, der ikke er omfat-
tet af statsregnskabet, men
som falder under rigsrevisor-
lovens § 2, stk. 1, nr. 2-4
•
tilskudsmodtagere, hvis år-
lige regnskab er omfattet af
rigsrevisorlovens § 4.
gets beslutninger. Beretningen skal dermed understøtte Statsrevisorernes og Folketingets
arbejde med at kontrollere ministerierne.
Vores konklusion om statsregnskabet er opdelt i 3 dele. Først giver vi en overordnet kon-
klusion om hele statsregnskabet. Herefter giver vi en konklusion om hvert ministeriums
del af statsregnskabet. Endelig omtaler vi forhold, der ikke giver anledning til forbehold,
men som er principielle eller tværgående, og som vi derfor ønsker at orientere Statsrevi-
sorerne om og finder relevant, at ministrene forholder sig til i ministerredegørelserne.
1.1.
KONKLUSION OM DET SAMLEDE STATSREGNSKAB
MODIFIKATION
Hvis vi konstaterer væsentlige
fejl eller mangler i regnskabet,
vil vi modificere konklusionen.
Hvis fejlene og manglerne kun
vedrører isolerede dele af regn-
skabet, vil vi tage et forbehold,
der betyder, at regnskabet er
rigtigt, bortset fra nogle speci-
fikke oplysninger. Hvis fejlene
og manglerne er gennemgriben-
de, vil vi give en afkræftende
konklusion, dvs. at regnskabet
ikke er rigtigt, eller at bevillin-
gerne ikke er overholdt.
2. Vi har gennemført finansiel revision og bevillingskontrol for at kunne erklære os om det
samlede statsregnskab.
Standardkonklusionen i erklæringen besvarer følgende spørgsmål:
•
•
Er statsregnskabet i alle væsentlige henseender rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstem-
melse med bevillingslovene og statens regnskabsregler?
Har staten i alle væsentlige henseender overholdt bevillingerne og disponeringsreg-
lerne?
Målet med vores revision er dermed at opnå overbevisning om, at statsregnskabet er rig-
tigt, og at bevillingerne er overholdt, så vi kan anvende standardkonklusionen. Hvis vi fin-
der fejl og mangler, vil vi overveje, om de er så væsentlige, at vi må modificere standard-
konklusionen.
U
KS
Formålet med revisionen har været at vurdere, om oplysningerne i statsregnskabet er rig-
tige, og om ministerierne har forvaltet statens midler i overensstemmelse med Folketin-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0063.png
-
2
UKS Side 6682
INTRODUKTION OG KONKLUSION
-
•
•
KONKLUSION
Det er Rigsrevisionens vurdering:
at statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overens-
stemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler
at staten i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponerings-
reglerne.
U
KS
Statsregnskabet for 2016 blev offentliggjort den 14. marts 2017 og består af 3 bind.
Foto: Rigsrevisionen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0064.png
UKS Side 6683
INTRODUKTION OG KONKLUSION
-
3
1.2. KONKLUSIONER FRA 19 ERKLÆRINGER OM
DE ENKELTE RESSORTOMRÅDER
3. Erklæringen om statsregnskabet bygger på vores erklæringer om de paragraffer på
statsregnskabet, som en minister har ansvaret for. Der er en erklæring for hvert ministe-
rium (§§ 5-29) og en erklæring for § 38. Skatter og afgifter. Konklusionerne i de enkelte
erklæringer fremgår af kapitel 3 i denne beretning og viser, at regnskaberne generelt er
rigtige, og at ministerierne har overholdt bevillingerne. Det er således Rigsrevisionens
overordnede vurdering, at der er en god og sikker regnskabsforvaltning i staten. Neden-
for giver vi et resumé af de erklæringer, der afviger fra vores standardkonklusion.
Fremhævelse af forhold i 3 regnskaber
4. Fremhævelser anvendes til at gøre læserne opmærksomme på særlige oplysninger i
regnskabet. Fremhævelser påvirker ikke vores konklusion om regnskabet. Det kan fx skyl-
des, at virksomhederne allerede har oplyst tilstrækkeligt om forholdet i deres regnskab
eller årsrapport. Vi har fremhævet forhold i erklæringerne om 3 ministerier:
FREMHÆVELSE AF FOR-
HOLD I REGNSKABET
Begreberne i erklæringen er
ændret, så betegnelsen frem-
hævelse nu erstatter den tidli-
gere betegnelse supplerende
oplysning. Ændringen er en
konsekvens af den nye inter-
nationale revisionsstandard,
ISSAI 200.
(kurs 100), mens fx Rigspolitiets andel af restancerne på 8,5 mia. kr. er nedskrevet til
kurs 0 og dermed ikke indregnet i statsregnskabet. Vi henleder opmærksomheden på
det problematiske i, at 2 så væsentlige og sammenlignelige poster er behandlet for-
skelligt i statsregnskabet. Finansministeriet bør i samarbejde med Skatteministeriet
og de øvrige statslige fordringshavere sikre, at den reelle værdi af restancerne opgø-
res mere retvisende end hidtil, og at det bliver afspejlet i statsregnskabet på en ens-
artet måde, jf. pkt. 128.
•
Forsvaret har oplyst om en eventualforpligtelse på mellem 0,5 mia. kr. og 0,7 mia. kr.
til medarbejdere, der har pådraget sig skader under internationale operationer. Vi har
fremhævet forholdet i erklæringen, fordi der er usikkerhed om beløbets størrelse, som
afhænger af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af sagerne. Usikkerheden
påvirker ikke vores samlede konklusion om Forsvarets regnskab, da Forsvaret har op-
lyst dækkende om usikkerheden i årsrapporten, jf. pkt. 51.
•
Bygningsstyrelsen har i sin årsrapport redegjort for de betydelige usikkerheder, der er
knyttet til værdiansættelsen af styrelsens ejendomsportefølje. Vi finder, at redegørel-
sen i årsrapporten er dækkende, men vurderer, at oplysningerne er væsentlige for læ-
serens forståelse af Transport- og Bygningsministeriets regnskab. Vi har derfor – lige-
som sidste år – valgt at fremhæve forholdet i vores erklæring om ministeriet, jf. pkt.
108.
U
KS
•
De offentlige restancer optages ikke i statsregnskabet efter samme regnskabsprin-
cipper. SKATs andel af restancerne på 65,9 mia. kr. er optaget til den nominelle værdi
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0065.png
-
4
UKS Side 6684
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Udtalelse om forvaltningen
5. Vi har også gennemført juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Ved juridisk-kri-
tisk revision undersøger vi, om udvalgte dispositioner lever op til lovgivningen. Ved for-
valtningsrevision undersøger vi udvalgte områder for at vurdere, om ministerierne har pro-
cesser og systemer for økonomistyringen, der understøtter en effektiv og sparsommelig
forvaltning. Hvis vi finder væsentlige og kritiske fejl eller mangler, vil det fremgå af en ud-
talelse sidst i erklæringen. Vi har afgivet en udtalelse i erklæringen om statsregnskabets
§ 38. Skatter og afgifter:
-
Rigsrevisionen finder – ligesom de foregående år – at SKAT ikke har forvaltet inddrivelsen
af de offentlige restancer på en økonomisk hensigtsmæssig måde. De samlede offentlige
restancer (inkl. Udbetaling Danmark, Rigspolitiet, kommuner mv.) er steget fra ca. 82,7 mia.
kr. ultimo 2015 til ca. 98,1 mia. kr. ultimo 2016. Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at
restancerne, bl.a. som følge af manglende inddrivelse, også er steget kraftigt i 2016. Den
U
KS
der ikke nødvendigvis er økonomisk væsentlige.
mangelfulde inddrivelse har efter Rigsrevisionens vurdering medført store tab for det of-
fentlige. SKATs opgørelse af de samlede offentlige restancer er fortsat behæftet med usik-
kerhed. Skatteministeriet har fået udarbejdet en model til opgørelse af den reelle værdi
af de offentlige restancer, der viser, at SKAT kun kan forvente at inddrive 19,5 mia. kr. af
de samlede offentlige restancer.
1.3. FLERE VIRKSOMHEDER KAN FORBEDRE DERES
FORVALTNING
6. Beretningen beskriver også revisionssager, der ikke giver anledning til forbehold eller
udtalelser i erklæringerne om ministerierne. De afspejler fejl og mangler, som kan være be-
tydelige for den enkelte virksomhed, selv om de ikke er væsentlige målt i forhold til mini-
sterområdets samlede regnskab. De afspejler også kritik, som vi ønsker at orientere Stats-
revisorerne om, fordi problemet illustrerer principielle eller tværgående problemstillinger,
Usikker regnskabsforvaltning øger risikoen for fejl i regnskabet
7. Kvaliteten af virksomhedernes regnskabsforvaltning er afgørende for, at virksomheder-
ne kan aflægge et rigtigt regnskab. Regnskabsforvaltningen er baseret på forretningsgan-
ge og interne kontroller, som skal understøtte, at regnskabet bliver korrekt, fx via krav om,
at oplysninger skal afstemmes, og grunddokumentationen skal kontrolleres. Svagheder
og mangler i regnskabsforvaltningen øger risikoen for, at regnskabet indeholder fejl, der
ikke bliver opdaget, inden regnskabet aflægges. Revisionen af regnskaberne for 2016 har
vist svagheder og mangler i regnskabsforvaltningen i flere virksomheder:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0066.png
UKS Side 6685
INTRODUKTION OG KONKLUSION
-
5
•
Skatteministeriet har ansvaret for statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter, der in-
deholder statens indtægter fra skatter og afgifter og dermed udgør det meste af ind-
tægtssiden i statsregnskabet. Indtægterne er i 2016 opgjort til 661 mia. kr. Rigsrevi-
sionen vurderer, at SKATs regnskabsaflæggelse på § 38 er præget at betydelig usik-
kerhed. Vurderingen bygger på 3 forhold. For det første har SKAT ikke i tilstrækkeligt
omfang afstemt de data, der overføres mellem it-systemerne og genererer data til brug
for regnskabet. Der er betydelige differencer mellem data i systemerne, som SKAT ik-
ke fuldt ud kan redegøre for. For det andet har SKAT ikke foretaget tilfredsstillende
regnskabsmæssige afstemninger vedrørende regnskabet for skatter og afgifter. Ende-
lig har SKAT haft utilstrækkelige forretningsgange og interne kontroller for personskat-
ter, som administreres via it-systemet KOBRA. Mangelfulde afstemninger og uafkla-
rede differencer medfører efter Rigsrevisionens vurdering, at der er en betydelig usik-
kerhed knyttet til regnskabet. Usikkerhederne er dog ikke er på et niveau, hvor Rigsre-
visionen har taget forbehold, jf. pkt. 122-126.
•
Rigsrevisionen har konstateret svagheder i administrationen af en række statslige ord-
ministerier. Rigsrevisionen har bl.a. konstateret svagheder i opgave- og ansvarsforde-
lingen mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser og Udbetaling Danmark. Rigs-
revisionen har også konstateret eksempler på, at det materiale, der blev overdraget fra
Statens Administration til Udbetaling Danmark, ikke havde en tilstrækkelig kvalitet,
herunder at materialet ikke var tilstrækkeligt afstemt, jf. pkt. 29-31.
Mangelfuld inddrivelse hos SKAT medfører tab for det offentlige
8. SKAT har som inddrivelsesmyndighed ansvaret for at inddrive restancer for alle offent-
lige virksomheder. Opgaven omfatter både SKATs egne restancer, fx restskat og moms-
krav, og andre virksomheders restancer, fx færdselsbøder og licensmidler. Rigsrevisionen
har i en årrække fulgt Skatteministeriets udfordringer på inddrivelsesområdet, og inddri-
velsen er omtalt flere steder i denne beretning:
•
De samlede offentlige restancer er steget fra ca. 82,7 mia. kr. ultimo 2015 til ca. 98,1
mia. kr. ultimo 2016. Skatteministeriet har i april 2017 offentliggjort en ny model for
værdiansættelse af de offentlige restancer. Efter den nye model kan SKAT kun forven-
te at inddrive 19,9 % af restancerne. Ministeriet har oplyst, at der er flere årsager til,
at SKAT ikke forventer at inddrive alle restancerne. Bl.a. har en del af skyldnerne ikke
den fornødne betalingsevne eller -vilje. Det er Rigsrevisionens vurdering, at stigningen
i restancerne bl.a. skyldes SKATs mangelfulde forvaltning af inddrivelsesopgaven, hvil-
ket har medført store tab for det offentlige, jf. pkt. 127-128.
U
KS
ninger, som er overdraget fra Statens Administration til Udbetaling Danmark pr. 1. ok-
tober 2016. Det drejer sig bl.a. om tjenestemandspension (§ 36), boligområdet (§ 14)
og SU-lån (§ 9 og § 19), herunder udlån for 50 mia. kr. fordelt på 200 låneordninger i 11
RESTANCER
De offentlige restancer er for-
falden gæld, som det offentlige
har til gode hos borgere og virk-
somheder. Gælden går fra at
være et tilgodehavende til en
restance, når den ikke bliver be-
talt efter de sædvanlige rykker-
procedurer.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0067.png
-
6
UKS Side 6686
INTRODUKTION OG KONKLUSION
RETSKRAFT
Vurderingerne af fordringernes
retskraft handler om at afgøre,
om de fortsat er gyldige, herun-
der at de ikke er blevet forældet.
Fordringerne forældes fx, hvis de
ikke aktivt er forsøgt inddrevet.
•
SKATs problemer med inddrivelsen har ført til, at der er opstået tvivl om retskraften
for en meget stor del af fordringerne, bl.a. på grund af forældelse. Til trods for at SKAT
i 2016 har prioriteret arbejdet med at retskraftvurdere fordringer, lykkedes det kun at
retskraftvurdere ca. 1 mio. fordringer. Antallet af fordringer, som SKAT manglede at rets-
kraftvurdere manuelt, steg fra 7,5 mio. til 7,9 mio. fordringer i perioden august 2015 -
december 2016. Den 8. juni 2017 blev der indgået en politisk aftale om at styrke den
offentlige gældsinddrivelse. Partierne er enige om at gennemføre en ekstraordinær
afskrivning, da en manuel gennemgang af alle resterende fordringer vil være for om-
fattende. Efter den ekstraordinære afskrivning vil 1,5 mio. fordringer til en værdi af
33,5 mia. kr. fortsat mangle retskraftvurdering. Rigsrevisionen finder, at Skattemini-
steriet bør prioritere retskraftvurderingen af de resterende ca. 1,5 mio. fordringer højt,
da der er tale om meget væsentlige beløb. Rigsrevisionen konstaterer, at jo længere
tid der går, inden ministeriet vurderer retskraften og forsøger at inddrive de retskraf-
tige restancer, jo større er risikoen for, at skyldnerne i den mellemliggende periode mi-
ster deres betalingsevne, jf. pkt. 130-131.
•
U
KS
•
restancen til SKAT, jf. pkt. 174.
•
SKAT har ikke været i stand til at beregne opkrævningsrenter og udsende rykkere for
SKATs egne tilgodehavender på flere forretningsområder. Det har bevirket, at kravene
heller ikke er sendt til inddrivelse, og at fordringerne derfor gradvist er blevet forældet.
SKAT har først i oktober 2016 iværksat en retskraftvurdering af disse fordringer. Pro-
blemerne har været kendt siden august 2013 og har ifølge SKAT medført et anslået tab
for staten på 1,5 mia. kr. Tabet er ikke en del af de tidligere omtalte tab på restancer,
da de omtalte tilgodehavender aldrig er blevet overført til inddrivelsessystemet, jf.
pkt. 133.
SKATs mangelfulde inddrivelse har også konsekvenser på toldområdet, hvor toldrestan-
cer er blevet forældet. SKAT opkræver på vegne af EU told af varer, der importeres til
Danmark fra lande uden for EU. Tolden afregnes efterfølgende med EU. SKAT har i regn-
skabet for 2016 afskrevet og nedskrevet ikke-retskraftige fordringer for i alt 71 mio. kr.
Hvis SKAT og EU vurderer, at der i konkrete sager er begået myndighedsfejl, skal Dan-
mark afregne beløbet plus renter til EU – også selv om virksomhederne aldrig betaler
SKATs mangelfulde inddrivelse har ligeledes konsekvenser for de øvrige virksomheder,
der har restancer, som SKAT ikke har inddrevet. Fx er DR’s samlede hensættelse til tab
på licensdebitorer steget med 341 mio. kr. i 2016 til 776 mio. kr., jf. pkt. 98.
2 virksomheder har ikke haft korrekt hjemmel til deres forvaltning
9. Staten må ikke opkræve skatter eller afholde udgifter uden hjemmel. Folketinget giver
ministerierne bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgifter og opkræve skatter via
de årlige bevillingslove, dvs. finansloven og tillægsbevillingsloven. Bevillingslovene spe-
cificerer både opgavens formål, indhold og beløbsmæssige rammer. Beretningen indehol-
der bl.a. følgende sager, hvor virksomhederne ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0068.png
UKS Side 6687
INTRODUKTION OG KONKLUSION
-
7
•
Eksportrådet yder tilskud til virksomheders arbejde med at fremme eksport af deres
varer og ydelser. Der er afsat ca. 62 mio. kr. på finansloven for 2016 til Eksportrådets
eksportfremme. Tilskudsordningerne fra Eksportrådet er i praksis konstrueret, så virk-
somhederne ikke modtager et egentligt tilskud, men en rabat på en ydelse fra Eksport-
rådet. Den praksis er ikke i overensstemmelse med rådets bevillingsmæssige hjemmel.
Eksportrådet mangler også bevillingsmæssig hjemmel til at opkræve egenbetaling fra
virksomhederne og til at overføre midler fra tilskud til drift, jf. pkt. 23.
•
Det Kongelige Teater har indført et ekspeditionsgebyr på 15 kr. i forbindelse med bil-
letsalg pr. 1. januar 2016. Indtægterne udgjorde i alt 3 mio. kr. i 2016. Teatret har ikke
hjemmel til at opkræve gebyrer. Teatret har endvidere ikke udarbejdet beregninger som
grundlag for prisfastsættelsen og kan således ikke dokumentere, at indtægten fra ge-
byret modsvarer omkostningen ved billetsalget, jf. pkt. 90.
•
Det Kongelige Teater har i 2016 givet fribilletter til egne forestillinger for ca. 6 mio. kr.,
svarende til 18.985 billetter. Teatret har ikke hjemmel til denne praksis. Billetterne for-
æres til bl.a. medarbejdere i Kulturministeriet, teatrets medarbejdere, forskellige kunst-
Uregelmæssigheder i Statens Serum Institut og i Udlændingestyrelsen
10. Når vi som revisorer anvender betegnelsen uregelmæssigheder handler det om sager,
hvor administrationen ikke har levet op til reglerne, fx at en udgift er betalt på et mangel-
fuldt grundlag. Uregelmæssighederne kan skyldes manglende kendskab til reglerne, men
kan også skyldes svig, hvor reglerne bevidst er omgået. Det er virksomhederne, der skal
placere ansvaret for uregelmæssighederne og drage de nødvendige konsekvenser. Beret-
ningen indeholder 2 sager om uregelmæssigheder:
•
Statens Serum Institut har hensat ca. 6,5 mio. kr. i regnskabet for 2016 til tab som føl-
ge af uregelmæssigheder hos en lokal forskningsstation (Bandim Health Projekt) i Gui-
nea-Bissau (Vestafrika). Forskningsstationen modtager tilskud fra Statens Serum Insti-
tut og fra en række danske og udenlandske fonde. Tilskuddene var ca. 81,2 mio. kr. i
2016 fordelt på 44 igangværende projekter. Instituttet skal kontrollere forskningssta-
tionens likvide midler, men denne kontrol var forsinket. Instituttet modtog først i 2016
en kasse- og bankafstemning for perioden november 2014 - 2016. Instituttet konsta-
terede i den forbindelse, at forskningsstationens medarbejdere ikke havde registreret
og bogført beløb, som de havde hævet i banken. Instituttet har oplyst, at der er mis-
tanke om besvigelse, og at sagen er politianmeldt, jf. pkt. 66.
•
Udlændingestyrelsen anvender tolke, når de skal behandle asylansøgninger. I 2016 be-
talte styrelsen 49,5 mio. kr. for mundtlig tolkning. I ca. 35 % af fakturaerne i vores stik-
prøve var der fejl i hele eller dele af grundlaget for udbetalingen. Styrelsen har fx i ad-
skillige tilfælde betalt transportgodtgørelse for kørsel fra Fyn og Jylland til Sjælland
og retur flere dage i træk uden dokumentation for broafgift eller færgebillet. Der er og-
så eksempler på dobbeltfakturering, hvor samme faktura er indsendt 2 gange, og gen-
brug af dokumentation for tolkning. Endelig er der eksempler på for mange fakturere-
de kilometer og transporttimer i forhold til afstand mellem bopæl og tolkested. Styrel-
sen er i gang med at kræve tilbagebetaling fra de tolkefirmaer, der ikke har kunnet do-
kumentere udgifterne, jf. pkt. 60.
U
KS
nere, samarbejdspartnere, Folketinget og gæster, der efter teatrets vurdering har en
særlig betydning for teatret, jf. pkt. 92.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0069.png
-
8
UKS Side 6688
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Risiko for underkendelser fra Europa-Kommissionen
11. Danmark modtager ca. 7,1 mia. kr. årligt i tilskud fra EU’s landbrugs- og fiskerifonde.
NaturErhvervstyrelsen administrerer tilskuddene til de danske støttemodtagere på vegne
af Europa-Kommissionen. Styrelsen skal sikre, at alle tilskud lever op til EU’s regler. Euro-
pa-Kommissionen har mulighed for at give Danmark en underkendelse, hvis styrelsen har
udbetalt støtte i strid med reglerne, eller hvis styrelsens kontrol er utilstrækkelig. Det be-
tyder, at Danmark skal betale et beløb tilbage til EU. Beretningen indeholder flere sager,
hvor Rigsrevisionen vurderer, at Danmark har risiko for at blive underkendt:
•
NaturErhvervstyrelsen er forpligtet til at gennemføre kvalitetssikring af forvaltningen
af EU’s støttemidler. Styrelsens kvalitetssikring har på nogle ordninger været sat i bero
i efteråret 2016. Rigsrevisionen vurderer, at den manglende kvalitetssikring øger risi-
koen for fejl i sagerne i 2016 og dermed øger risikoen for underkendelser fra Europa-
Kommissionen, jf. pkt. 170.
•
I 2016 har NaturErhvervstyrelsen indført en lempeligere sanktion for mindre første-
gangsovertrædelser på arealstøtte under tilskudsordningen Grundbetaling. En fejl i sy-
stemopsætningen har dog medført, at ansøgere ikke er blevet fratrukket den økono-
miske sanktion, inden støtten blev udbetalt. Styrelsens tilskudssystem indeholder end-
videre flere fejl i de automatiske valideringer, som styrelsen løbende forsøger at rette.
Det betyder, at endnu ikke opdagede fejl kan medføre fejludbetaling. Rigsrevisionen
vurderer derfor, at der er risiko for underkendelser, jf. pkt. 172.
U
KS
Fejl og mangler i lønadministrationen
•
•
•
12. Staten udbetalte ca. 70 mia. kr. som løn og pension via Statens Lønsystem i 2016. Vi
har i flere sager i beretningen peget på fejl og mangler i lønadministrationen:
Vores undersøgelse af de 70 største statslige engangsudbetalinger viser, at især Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet har systematiske fejl i engangsudbetalingerne.
Undersøgelsen viser også, at virksomhederne ikke overholder væsentlige regelsæt, og
at der er fejl og mangler i et større antal sager på tværs af staten, jf. afsnit 4.2.
Vi har kritiseret vagtplanlægningen i Kriminalforsorgen siden 2011. Til trods for dette
har fængslerne fortsat problemer med at tilpasse personalebehovet i forbindelse med
vagtplanlægningen. Vagterne besættes derfor med medarbejdere, der får overarbejds-
betaling på 50 % af lønnen. Den samlede overarbejdsbetaling i Kriminalforsorgen er ste-
get fra ca. 39 mio. kr. i 2015 til 66 mio. kr. i 2016, jf. pkt. 48.
Det Danske Filminstitut har i 2 sager omgået regler og aftaler. Filminstituttet har ud-
betalt 400.000 kr. i fratrædelsesbeløb til en chef ved forlængelse af åremålsansættel-
sen i strid med cirkulæret om åremålsansættelse. Desuden har Kulturministeriet god-
kendt at lønindplacere Filminstituttets direktør væsentligt over den løngruppe, som
stillingen er godkendt til, selv om Finansministeriet har afslået at ændre løngruppen.
Dette vurderer Rigsrevisionen er en omgåelse af Finansministeriets stillingskontrol, jf.
pkt. 94-95.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0070.png
UKS Side 6689
INTRODUKTION OG KONKLUSION
-
9
•
En politidirektør har uretmæssigt modtaget et engangsvederlag på 60.000 kr. i 2016.
Vederlaget var begrundet med merarbejde som følge af det forhøjede beredskab i 2015.
Politidirektøren modtager også topcheftillæg på 163.600 kr. og kan derfor ikke modta-
ge engangsvederlag for merarbejde. Rigspolitiet har efterfølgende ændret begrundel-
sen fra merarbejde til en særlig indsats for det forhøjede beredskab. Denne indsats er
dog allerede belønnet via politidirektørens resultatløn på 90.000 kr. og er dermed be-
lønnet 2 gange. Justitsministeriet vurderer, at politidirektøren har været i god tro, men
har oplyst, at direktøren har valgt at tilbagebetale beløbet, jf. pkt. 47.
•
Det Kongelige Teater har omgået stillingskontrollen i 28 tilfælde. Teatret har 28 ansat-
te på individuel kontrakt, hvis løn svarer til eller overstiger lønnen i lønramme 37. Tea-
tret har ikke forelagt stillingerne for Finansministeriet, selv om Rigsrevisionen også tid-
ligere har bemærket, at stillingerne ifølge budgetvejledningen skal forelægges for Fi-
nansministeriet, jf. pkt. 93.
Utilstrækkelig it-sikkerhed
U
KS
13. Virksomhederne er afhængige af, at der er en tilstrækkelig system-, data- og driftssik-
kerhed i og omkring deres it-systemer til at understøtte deres regnskabsaflæggelse og op-
gavevaretagelse. Beretningen indeholder bl.a. følgende sager om mangler i it-sikkerheden:
•
SKAT benytter over 200 forskellige komplekse og forretningskritiske it-systemer, som
behandler fortrolige oplysninger om borgere og virksomheder. Driften af systemerne
er outsourcet til forskellige eksterne leverandører. SKAT har ansvaret for, at de ekster-
ne leverandører beskytter de fortrolige data, men fører ikke tilstrækkeligt tilsyn med
leverandørernes it-sikkerhed. Fx rekvirerer SKAT generelle, men ikke specifikke revisor-
erklæringer om driften af 20 væsentlige og risikofyldte ældre it-systemer, jf. pkt. 141-
142.
•
IT-SIKKERHED
It-sikkerhed har til formål at be-
skytte kritiske it-systemer, her-
under fortrolige og følsomme
oplysninger om borgere og virk-
somheder.
Virksomhedernes styring af it-
sikkerheden skal tilgodese 3
overordnede krav: tilgængelig-
hed, fortrolighed og integritet.
Forsvarsministeriets Kapacitetsansvarlige Koncern It har fortsat ikke risikovurderet
og dokumenteret truslerne mod og sårbarhederne i it-driftscentrene eller de kritiske
it-systemer. Det øger risikoen for, at it-driftscentrene og it-systemerne ikke er tilstræk-
keligt beskyttet mod nedbrud i tilfælde af angreb. Hertil kommer, at Kapacitetsansvar-
lig Koncern It ikke har gennemført alle nødvendige øvelser, hvilket øger risikoen for, at
beredskabsplanen ikke fungerer i en beredskabssituation, jf. pkt. 57.
•
Vi har undersøgt 7 virksomheders forebyggelse af hackerangreb. 5 af virksomhederne
har ikke i tilstrækkeligt omfang implementeret 4 grundlæggende og effektive tiltag,
som alle statslige virksomheder burde have implementeret ved udgangen af 2014. Ho-
vedparten af de 7 virksomheder har helt eller delvist sikret en systematisk sikkerheds-
opdatering af programmer og operativsystemer. Nogle af virksomhederne har imidlertid
fortsat ældre programmer og operativsystemer, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko,
da leverandørerne ikke længere udsender sikkerhedsopdateringer til dem. Virksomhe-
derne kan især forbedre deres it-sikkerhed ved at begrænse antallet af brugere, der har
rettigheder som domæne- og lokaladministratorer, og ved at begrænse brugernes mu-
lighed for selv at afvikle programmer, jf. afsnit 4.1.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0071.png
-
UKS Side 6690
INTRODUKTION OG KONKLUSION
10
1.4.
STATENS DRIFTSREGNSKAB OG STATUS
Statens underskud er på 8,5 mia. kr.
14. Statens virksomheder havde i 2016 udgifter på 688,6 mia. kr. og indtægter på 680,1
mia. kr. Statens driftsregnskab – også betegnet DAU-saldoen – viser således et samlet un-
derskud på 8,5 mia. kr.
Staten har generelt overholdt bevillingerne i 2016. Der har kun været få bevillingsoverskri-
delser på ministerområdeniveau. Statens udgifter var samlet 2,7 mia. kr. højere end bevil-
get, svarende til 0,4 %.
Staten havde en merindtægt på 29,7 mia. kr., svarende til 4,6 % af de budgetterede ind-
tægter. Merindtægterne stammer primært fra indkomstskat mv. fra personer (personskat-
ter), hvor der er en merindtægt på 16,4 mia. kr., og indkomstskat fra selskaber, hvor der er
en merindtægt på 9,3 mia. kr.
Primokorrektioner til statens status er velbegrundede
PRIMOKORREKTIONER
Primokorrektioner er rettelser i
regnskabet som følge af fx æn-
dret regnskabspraksis. Primo-
korrektioner foretages for at
neutralisere de teknisk betin-
gede udgifter/indtægter, der
tioner registreres direkte på
den enkelte statuskonto og
ellers ville opstå. Primokorrek-
har således indflydelse på sta-
tens egenkapital uden udgifts-
eller indtægtsvirkning på sta-
tens driftsregnskab.
U
KS
praksis.
er faldet med 46,5 mia. kr.
15. Statens status pr. 31. december 2015 blev den 1. januar 2016 reduceret med netto 0,2
mio. kr. Primokorrektionerne medførte, at statens status faldt til 975,6 mia. kr. pr. 1. ja-
nuar 2016. Rigsrevisionen finder, at primokorrektionerne generelt er velbegrundede og
bl.a. er en konsekvens af tilpasningen af virksomhedernes balancer til ændret regnskabs-
Ressortomlægningen, der blev vedtaget ved kongelig resolution af 28. juni 2015, har regn-
skabsmæssig virkning for finansåret 2016 og indgår ved gennemgangen af statsregnska-
bet for 2016.
Statens samlede aktiver og passiver er faldet med 32,1 mia. kr.
16. Statens samlede aktiver og passiver er faldet med 32,1 mia. kr., så de ultimo 2016 ud-
gjorde 943,5 mia. kr. Faldet skyldes især beslutningen om ikke at udstede statsobligatio-
ner i udenlandsk valuta. Det havde som konsekvens, at ”Udenlandsk statsgæld” er faldet
med 21,4 mia. kr. Dertil kommer, at ”Indenlandsk statsgæld” er faldet med 12,7 mia. kr.
Finansieringsbehovet er i stedet dækket af træk på statens konto i Nationalbanken, som
”Materielle anlægsaktiver” er samlet steget med 3,2 mia. kr. Heraf kan hovedparten hen-
føres til Banedanmark med 3,1 mia. kr. og Bygningsstyrelsen med 2,8 mia. kr., som begge
har haft væsentlige igangværende anlægsprojekter i 2016. Ud over stigningen i aktiverne
er der dog også sket en nedskrivning af eksisterende aktiver, der skal modregnes. Vejdirek-
toratet har fx haft et fald på 6 mia. kr., som kan opdeles i forøgelse af igangværende an-
lægsprojekter i 2016 på 2,8 mia. kr. og en værdiregulering af statsvejnettet (udføres hvert
4. år), som i 2016 medførte en nedskrivning på 8,7 mia. kr.
”Debitorer” er steget med 11,9 mia. kr. Hovedparten af stigningen vedrører debitorer under
§ 38. Skatter og afgifter og udgør 9,1 mia. kr. Beretningen redegør for en række forhold,
som har betydning for vurderingen af regnskabsposten, fx værdiansættelsen af SKATs
egne restancer i statsregnskabet, som udgør 65,9 mia. kr., og restancernes retskraft, jf.
afsnit 3.19.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0072.png
UKS Side 6691
INTRODUKTION OG KONKLUSION
-
11
”Anden kortfristet gæld” er steget med 6,9 mia. kr. Heraf skyldes de 5,3 mia. kr., at der er
gennemført reklassificering af skyldig momsrefusion til kommuner og regioner mellem
§ 38. Skatter og afgifter og § 15. Social- og Indenrigsministeriet. Dette gøres for at rense
Skatteministeriets balance for poster vedrørende andre ministerier. Gælden er flyttet til-
bage til § 38 i 2017, fordi udbetaling sker herfra.
1.5.
BERETNINGENS INDHOLD OG STRUKTUR
RESSORTÆNDRINGER
Den nuværende regering har
18 ministerier og 22 ministre.
Regeringen blev oprettet ved
kongelig resolution af 28. no-
vember 2016.
17. Beretningen er struktureret efter statsregnskabets inddeling i 18 tidligere ministerier,
hvis titler også anvendes. Det er dog de 22 nuværende ministre, der skal afgive redegø-
relser til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver
anledning til.
Kapitel 2 indeholder vores
erklæring om statsregnskabet.
Kapitel 3 handler om revisionen af
18 ministerier.
Der er et afsnit om hvert ministerium
Kapitel 4 handler om 2
revisioner,
som vi har gennemført på tværs af en række virksom-
heder. Den ene revision handler om 7 virksomheders forebyggelse af hackerangreb. Den
anden revision handler om de største engangsudbetalinger af løn i staten, fx timeløn, re-
sultatløn og vederlag.
Kapitel 5 handler om
revisionen af de midler, som Danmark har modtaget fra EU og betalt
til EU.
Kapitlet indeholder vores konklusion fra erklæringen om EU-midler i Danmark og
sager, som vi vil orientere Statsrevisorerne om.
Bilag 1 indeholder en beskrivelse af vores metode. Bilag 2 indeholder en oversigt over sa-
ger, som vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet. Bilag 3 inde-
holder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
U
KS
med vores konklusion fra erklæringen. Afsnittet indeholder også en oversigt over virksom-
hederne og sager, som vi vil orientere Statsrevisorerne om.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0073.png
-
UKS Side 6692
ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET
12
2. Erklæring om stats-
regnskabet
-
KONKLUSION
Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for 2016. Det er Rigsrevisionens vurdering:
•
•
at statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overens-
stemmelse med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler
at staten i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponeringsreg-
lerne.
U
KS
Grundlag for konklusion
Vi har udført revisionen i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om re-
visionen af statens regnskaber mv. God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæg-
gende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).
Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i erklæringens afsnit
”Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet”.
Rigsrevisor er uafhængig af ministerierne i overensstemmelse med rigsrevisorlovens § 1,
stk. 6.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grund-
lag for vores konklusion.
Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2016 som
afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabs-
år op til yderligere undersøgelse. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger,
som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne erklæring, kan bli-
ve vurderet på ny.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0074.png
UKS Side 6693
ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET
-
13
Ministeriernes ansvar for regnskabet
Finansministeren fremlægger det samlede statsregnskab for Folketinget. Statsregnska-
bet skal i sin opstilling følge det pågældende års finans- og tillægsbevillingslove og skal
omfatte alle statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, statens aktiver og
passiver og bevægelserne heri i årets løb. Statsregnskabet er en sammenstilling af regn-
skaberne for ministerierne, der igen er en sammenstilling af regnskaberne for de enkelte
virksomheder.
Ministerierne har ansvaret for at udarbejde et rigtigt regnskab i overensstemmelse med
bevillingslovene og de statslige regnskabsregler. Ministerierne har endvidere ansvaret for
den interne kontrol, som ministerierne anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab
uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl.
Ministerierne og de enkelte virksomheder under ministeriernes ressort har tillige ansva-
ret for at vælge og anvende en hensigtsmæssig regnskabspraksis og for at udøve regn-
skabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.
Ministerierne har desuden ansvaret for at overholde bevillingerne og disponeringsregler-
ne. Ministerierne er ansvarlig for, at ministeriernes dispositioner har den nødvendige be-
villing, og at de indtægter og udgifter, der opgøres i statsregnskabet, opnås og anvendes
i overensstemmelse med de formål og betingelser, som bevillingerne fastlægger. I de til-
fælde, hvor disse forudsætninger ikke længere er til stede, har ministerierne ansvaret for
at oplyse Folketinget på passende vis og søge bevillingerne ændret.
Departementerne skal føre tilsyn med virksomhedernes overholdelse af reglerne om sta-
tens regnskabsvæsen og godkende ministerområdernes årlige regnskaber.
Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet
Vi har revideret de dele af statsregnskabet, hvor ministeriernes indtægter, udgifter, ba-
lance og bevillinger er opført. Dette omfatter §§ 5-29 i statsregnskabets hoveddel (dvs.
A. Oversigter og B. Bevillinger og regnskab), den tilhørende budget- og regnskabsspecifi-
kation og bevillingsafregningen. Herudover har revisionen omfattet statsregnskabets
§§ 35-42 – de såkaldte fællesparagraffer, der indeholder en række indtægter og udgifter
på tværs af staten, fx renteindtægter og skatteindtægter. Statsregnskabet udarbejdes i
overensstemmelse med bevillingslovene (dvs. finansloven og tillægsbevillingsloven for
2016) og de statslige regnskabsregler.
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om statsregnskabet som helhed er uden
væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at der for
regnskabet som helhed ikke forekommer væsentlige bevillingsafvigelser, samt at afgive
en erklæring med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er ikke en garanti for, at en revi-
sion, der udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, altid vil afdække
væsentlige fejlinformationer eller bevillingsafvigelser, når sådanne findes. Fejlinformatio-
ner og bevillingsafvigelser kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes
som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har
indflydelse på de beslutninger, som Folketinget og andre regnskabsbrugere træffer på
grundlag af regnskabet.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0075.png
-
UKS Side 6694
ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET
14
Vi udfører revision i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, hvilket indebæ-
rer, at vi foretager faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisio-
nen. Herudover indebærer det følgende:
•
Vi identificerer og vurderer risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uan-
set om denne skyldes besvigelser eller fejl, og risikoen for væsentlige bevillingsafvi-
gelser, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt op-
når revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores kon-
klusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigel-
ser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan
omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller
tilsidesættelse af intern kontrol.
•
Vi opnår forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne ud-
forme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at
kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af ministeriernes interne kontrol.
Vi tager stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ministerierne, er pas-
sende, og om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ministeri-
erne har udarbejdet, er rimelige.
U
KS
•
heder, der er omfattet af statsregnskabet.
•
Vi sammenholder regnskabstallene med bevillingerne på de enkelte hovedkonti for
at vurdere, om bevillingerne og disponeringsreglerne er overholdt. Det indebærer, at
dispositionerne i alle væsentlige henseender har bevillingsmæssig hjemmel og er an-
vendt inden for de rammer og formål, der er fastlagt i bevillingslovene og disponerings-
reglerne.
Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision
Ministerierne er ansvarlige for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggel-
sen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med
indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ministerierne er også ansvarlige for, at der er ta-
get skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksom-
I tilknytning til vores revision af statsregnskabet er det i overensstemmelse med god of-
fentlig revisionsskik vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridisk-kritisk re-
vision som forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad
af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaf-
læggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt
med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj
grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter
skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder,
der er omfattet af statsregnskabet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0076.png
UKS Side 6695
ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET
-
15
Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige
kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom.
Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.
Rigsrevisionen, den 4. august 2017
Lone Strøm
rigsrevisor
/Yvan Pedersen
afdelingschef
Erklæring vedrørende sager på Finansministeriets område
18. Rigsrevisor Lone Strøm har erklæret sig inhabil i en sag i denne beretning i henhold til
rigsrevisorlovens § 1a, stk. 4. Sagen handler om Økonomiservicecentrets udbetaling af til-
skud mv. via den generiske integrationssnitflade, jf. pkt. 28.
Folketingets formand har efter indstilling fra Statsrevisorerne og forelæggelse for Folke-
tingets Præsidium udpeget tidligere medlem af Den Europæiske Revisionsret og tidligere
afdelingschef i Rigsrevisionen Morten Levysohn som sætterigsrevisor. Sætterigsrevisor er
udpeget for 1 år til at varetage rigsrevisors funktioner i de tilfælde, hvor rigsrevisor anser
sig for inhabil, jf. brev af 11. maj 2017. Statsrevisorerne har anmodet sætterigsrevisor om
at behandle ovennævnte sag, og han har derfor erklæret sig om og foretaget de revisions-
mæssige vurderinger i sagen.
-
KONKLUSION
Sagen om Økonomiservicecentrets udbetaling af tilskud mv. via den generiske integrations-
snitflade påvirker ikke regnskabet for 2016. Det er således sætterigsrevisors vurdering, at
regnskabet for de dele af Finansministeriet, hvor rigsrevisor har erklæret sig inhabil, sam-
let set er rigtigt.
Rigsrevisionen, den 4. august 2017
U
KS
Morten Levysohn
sætterigsrevisor
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0077.png
-
UKS Side 6696
§ 5. STATSMINISTERIET
16
3. Revisionen af de enkelte
ministerområder
-
3.1.
§ 5. STATSMINISTERIET
U
KS
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
•
•
-
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
at Statsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rig-
tigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabs-
regler
at Statsministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillingerne og dispone-
ringsreglerne.
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0078.png
UKS Side 6697
§ 5. STATSMINISTERIET
-
17
Overblik over Statsministeriet og den udførte revision
19. Statsministeriet består af 3 virksomheder, der indgår i statsregnskabet for 2016, jf.
tabel 1.
-
TABEL 1
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Departementet
Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden i Grønland
1)
94
11
10
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
20. Vi har haft fokus på revisionen af departementet, der er den største virksomhed på mi-
nisterområdet. Revisionen omfattede bl.a. generel regnskabsforvaltning af udgifter og kre-
ditorer samt forvaltning af tilskud og materielle anlægsaktiver.
Revisionen har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0079.png
-
UKS Side 6698
§ 6. UDENRIGSMINISTERIET
18
3.2.
§ 6. UDENRIGSMINISTERIET
-
•
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
at Udenrigsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rig-
tigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabs-
regler
at Udenrigsministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillingerne og dispo-
neringsreglerne.
•
U
KS
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
Overblik over Udenrigsministeriet og den udførte revision
21. Udenrigsministeriet består af Udenrigsministeriet, Institut for Menneskerettigheder og
Dansk Institut for Internationale Studier, der indgår i statsregnskabet for 2016. Ministeren
er også overordnet ansvarlig for 12 virksomheder uden for statsregnskabet, jf. tabel 2.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0080.png
UKS Side 6699
§ 6. UDENRIGSMINISTERIET
-
19
-
TABEL 2
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Udenrigsministeriet
12.780
Eksportrådets forvaltning af eksportfremme afspejler
ikke den bevillingsmæssige hjemmel, jf. pkt. 23.
Udenrigsministeriet benytter leasing i strid med de
statslige regler, jf. pkt. 24.
Udenrigsministeriet har forbedret tilskudsforvaltningen,
jf. pkt. 25.
Institut for Menneskerettigheder
2)
Dansk Institut for Internationale Studier
2)
Virksomheder uden for
statsregnskabet:
Nordisk Ministerråd
272
128
Investeringsfonden for Udviklingslande
2)
Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde
(Schæffergården)
Nordisk Kulturfond
Nordisk Råd
Investeringsfonden for Østlandene
2)
Institut for Flerpartisamarbejde
Danmarkshuset i Paris
2)
Den Arabiske Investeringsfond
2)
Landbrugsinvesteringsfonden
2)
Ukraine Investment Facility
2)
Klimainvesteringsfonden
2)
1)
2)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Revisionen er gennemført i samarbejde med institutionsrevisor.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
22. Udenrigsministeriet består af hjemmetjenesten i København (departementet) og ude-
tjenesten, som omfatter 105 repræsentationer (ambassader, generalkonsulater og handels-
kontorer mfl.). Vi har revideret med fokus på Udenrigsministeriets tilskudsforvaltning af
udviklingsbistanden, der udgjorde 9.225 mio. kr. og dermed størstedelen af bevillingen på
12.780 mio. kr. Herudover har vi haft fokus på forvaltningen af eksportfremmeområdet. I
udetjenesten har vi revideret repræsentationerne i Washington, New York og Riga med fo-
kus på eksportfremmeområdet samt repræsentationen i Nairobi med fokus på tilskudsfor-
valtningen og eksportfremmeområdet.
U
KS
1.865
316
85
72
70
52
35
24
7
2
1
1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0081.png
-
UKS Side 6700
§ 6. UDENRIGSMINISTERIET
20
Udvalgte revisionsresultater
Eksportrådets forvaltning af eksportfremme afspejler ikke den bevillingsmæssige hjemmel
HJEMMEL
Statens virksomheder må ikke
opkræve skatter eller afholde
udgifter uden hjemmel. Folke-
tinget giver virksomhederne
bevillingsmæssig hjemmel til
at afholde udgifter og opkræve
skatter via de årlige bevillings-
love, dvs. finansloven og tillægs-
bevillingsloven. Virksomhederne
skal endvidere have materiel
hjemmel, der sætter rammerne
for opgaverne. Folketinget giver
virksomhederne materiel hjem-
mel gennem lovgivningen eller
undtagelsesvist via en tekstan-
mærkning på finansloven.
23. Eksportrådet yder tilskud til virksomheders arbejde med at fremme eksport af deres
varer og ydelser. Eksportrådet rådgiver virksomhederne og hjælper med specielle eksport-
fremmeforløb. Der er afsat ca. 62 mio. kr. på finansloven for 2016 til Eksportrådets eksport-
fremme.
Eksportrådets bevillingsmæssige hjemmel til opgaven fremgår af finansloven. Ifølge fi-
nansloven kan virksomhederne søge om tilskud fra Eksportrådet til at fremme eksport. Re-
visionen har vist, at tilskudsordningerne fra Eksportrådet i praksis er konstrueret, så virk-
somhederne ikke modtager et egentligt tilskud. Virksomhederne modtager i stedet en ra-
bat på en ydelse fra Eksportrådet. Virksomhederne kan derfor ikke anvende tilskuddet til
at købe eksportfremmeydelser fra andre eventuelle udbydere. Denne praksis er ikke i over-
ensstemmelse med Eksportrådets bevillingsmæssige hjemmel. Rigsrevisionen finder, at
det bør fremgå af anmærkningerne på finansloven, at tilskuddet er en rabat på en ydelse
fra Eksportrådet, og at tilskuddet kun kan anvendes til betaling af Eksportrådets ydelser.
Eksportrådets ydelser til virksomhederne bliver finansieret af tilskudsmidler, der overfø-
res fra tilskudskontoen til Udenrigsministeriets driftsbevilling. Hertil kommer den egen-
betaling, som virksomhederne opkræves. Eksportrådet mangler bevillingsmæssig hjem-
mel til at opkræve betaling fra virksomhederne og til at overføre midler fra tilskud til drift.
Eksportrådet har materiel hjemmel til at yde tilskud til virksomheders eksportfremme og
til at kræve medfinansiering, jf. lov om visse aspekter af Eksportrådets virke.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Eksportrådet ikke har sikret overens-
stemmelse mellem den bevillingsmæssige hjemmel og den konkrete forvaltning af eks-
portfremme.
FINANSIEL LEASING
Finansiel leasing er kendetegnet
ved uopsigelighed i kontrakt-
perioden, eller at kontrakten kun
af ekstra præmie. Endelig løber
kontrakten i hele aktivets for-
ventede levetid.
kan opsiges før tid mod betaling
OPERATIONEL LEASING
Operationel leasing er kende-
tegnet ved, at leasinggiver ud-
lejer sine aktiver til leasingta-
ger. Leasinggiver beholder ejen-
domsretten til det leasede aktiv
i hele leasingperioden og bærer
den finansielle risiko forbundet
med leasingaftalen. Leasingta-
ger påtager sig ingen risiko og
afleverer det leasede aktiv ved
leasingperiodens udløb.
U
KS
mærksom på reglerne og sikret, at de overholdes.
Udenrigsministeriet benytter leasing i strid med de statslige regler
24. Udenrigsministeriet har i flere tilfælde ikke overholdt reglerne om leasing i staten. En
række af ministeriets repræsentationer har indgået aftaler om finansiel leasing i stedet
for at købe kopimaskiner og andet kontormateriel. Det er ikke tilladt at benytte finansiel
leasing i staten, jf. budgetvejledningen. Repræsentationerne var ikke opmærksomme på
de statslige regler.
Endelig har Udenrigsministeriets hjemmetjeneste i ét tilfælde indgået en kontrakt om
operationel leasing i stedet for et køb på et område, hvor der var statslige indkøbsaftaler.
Hjemmetjenesten har dermed ikke overholdt reglerne i budgetvejledningen.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Udenrigsministeriet ikke har været op-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0082.png
UKS Side 6701
§ 6. UDENRIGSMINISTERIET
-
21
Udenrigsministeriet har forbedret tilskudsforvaltningen
25. Vi har fulgt op på en sag fra 2013, hvor Statsrevisorerne påpegede, at Udenrigsmini-
steriets tilskudsforvaltning kunne forbedres, særligt vedrørende opfølgningen på tilskud-
denes anvendelse. Ministeriet havde en større portefølje af ældre tilskudssager, hvor der
manglede regnskaber og faglige afrapporteringer. Herudover registrerede ministeriet ikke
tilgodehavender i regnskabssystemet fra fx for meget udbetalt tilskud. Sagen er senest
omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 9.
Udenrigsministeriet har i flere år haft fokus på at nedbringe tilskudssager med åbentstå-
ende regnskaber, og antallet er reduceret ganske betydeligt de seneste år. Fagkontoret
rapporterer kvartalsvist til ledelsen i ministeriet om udviklingen i gamle udestående regn-
skaber. Ministeriet har derudover ændret tilskudssystemet, så tilgodehavender kan bog-
føres på de enkelte projekter.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0083.png
-
UKS Side 6702
§ 7. FINANSMINISTERIET
22
3.3.
§ 7. FINANSMINISTERIET
-
•
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
at Finansministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rig-
tigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabs-
regler
at Finansministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillingerne og dispone-
ringsreglerne.
•
U
KS
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
Overblik over Finansministeriet og den udførte revision
26. Finansministeriet bestod af 7 virksomheder, da finansloven for 2016 blev vedtaget, jf.
tabel 3. De Økonomiske Råd blev dog i medfør af kongelig resolution af 28. november 2016
en uafhængig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Statsregnskabet er opstillet på baggrund af årets bevillingslove. Regnskabet for De Øko-
nomiske Råd er derfor aflagt under Finansministeriets regnskab for 2016.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0084.png
UKS Side 6703
§ 7. FINANSMINISTERIET
-
23
-
TABEL 3
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Departementet
36.184
Statens Administration har gennemført en passende
afdækning af, om den mangelfulde kontrol med udbe-
taling af tilskud mv. har medført fejl eller besvigelser,
jf. pkt. 28.
Statens Administration har overdraget en række ord-
ninger til Udbetaling Danmark, som ikke er tilstrække-
ligt afstemt, jf. pkt. 29-31.
Moderniseringsstyrelsen har en balanceret priskalkula-
tion for systemydelserne, jf. pkt. 32.
Moderniseringsstyrelsen har forbedret it-sikkerheden
i og omkring Navision Stat, jf. pkt. 33.
Statens Administration
2)
5.658
Moderniseringsstyrelsen
2)
1.232
Statens It
2)
Digitaliseringsstyrelsen
2)
Kompetencesekretariatet
2)
De Økonomiske Råd
1)
2)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Revisionen er indtil 1. september 2016 gennemført i samarbejde med Finansministeriets interne revision.
§ 40. Genudlån mv., § 41. Beholdningsbevægelser mv. og § 42. Afdrag på statsgælden (netto). Det omfattede bl.a. Statsgældsforvalt-
ningen, Den Sociale Pensionsfond, Danmarks Innovationsfond og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Ministeriet har haft indtægter
på i alt 307.603 mio. kr. og udgifter på i alt 358.683 mio. kr. på disse paragraffer i 2016. Hovedparten af beløbene vedrørte afdrag på
statsgælden og lånoptag.
Note: Finansministeriet er endvidere overordnet ansvarlig for finanslovens § 35. Generelle reserver, § 36. Pensionsvæsenet, § 37. Renter,
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
27. Revisionen omfattede Statsgældsforvaltningen, som administreres af Danmarks Natio-
nalbank på departementets vegne. Finansministeriets virksomheder blev revideret med
fokus på virksomhedernes forvaltning af udgifter og indtægter. Vi har herudover revideret
Moderniseringsstyrelsens budgetlægning og -opfølgning samt prisfastsættelse ved salg
af systemydelser. Desuden har vi revideret Statens It’s forvaltning af indkøb og Digitali-
seringsstyrelsens mål- og resultatstyring.
Finansministeriet varetager løn-, økonomi- og it-opgaver for størstedelen af statens virk-
somheder. Revisionen har derfor også omfattet lønadministrationen og pensionsadmini-
strationen i Statens Administration samt Statens Administrations udarbejdelse af regn-
skabserklæringer og opfølgning på fastsatte servicemål. It-revisionen har bl.a. omfattet
Statens It og Moderniseringsstyrelsen.
U
KS
827
444
64
26
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0085.png
-
UKS Side 6704
§ 7. FINANSMINISTERIET
24
Udvalgte revisionsresultater
Statens Administration har gennemført en passende afdækning af, om den mangelfulde
kontrol med udbetaling af tilskud mv. har medført fejl eller besvigelser
ØKONOMISERVICE-
CENTRET (ØSC)
ØSC i Statens Administration
varetager løn- og regnskabsop-
gaver for en stor del af statens
virksomheder.
28. Vi har fulgt op på en sag fra 2012 om Statens Administrations bagudrettede afdæk-
ning af, om mangelfuld kontrol ved Økonomiservicecentrets (ØSC) udbetalinger af tilskud
mv. har medført fejl eller besvigelser. Revisionen i 2012 viste, at ØSC ikke havde iværksat
en funktionsadskilt kontrol til grunddokumentationen fra kunderne som led i den regn-
skabsmæssige behandling af udbetalingstransaktioner via den generiske integrations-
snitflade (GIS). Den manglende kontrol medførte en betydelig risiko for såvel fejl som be-
svigelser i udbetalingerne af tilskud mv. Statens Administration igangsatte efterfølgen-
de en undersøgelse af, om den mangelfulde kontrol af udbetalingerne havde medført fejl
eller besvigelser. Afdækningen var ikke afsluttet ved udgangen af 2015. Det fandt Rigs-
revisionen meget utilfredsstillende. Finansministeren oplyste efterfølgende, at afdæk-
ningen ville være afsluttet senest ved udgangen af 2016. Sagen er senest omtalt i notat
til Statsrevisorerne af 17. januar 2017 om beretning om revisionen af statsregnskabet for
2015, pkt. 70.
Statens Administration har afsluttet den endelige bagudrettede afdækning i april 2017.
Afdækningen har omfattet alle ØSC’s udbetalinger af tilskud mv. via GIS i perioden 2010-
2014. Det drejer sig om i alt ca. 542.000 transaktioner, svarende til udbetalinger på i alt
276 mia. kr. Statens Administration har ved en systemunderstøttet kontrol identificeret
ca. 75.000 udbetalinger, hvor der ikke umiddelbart er overensstemmelse mellem de beta-
lingsinformationer, der er modtaget via GIS, og de betalingsinformationer, der er anvendt
ved udbetalingen.
Statens Administration har efterfølgende foretaget en manuel gennemgang af en væsent-
lig del af disse udbetalinger. I april 2017 er der en restgruppe på i alt ca. 3.600 transaktio-
ner, svarende til 146 mio. kr. Heraf vedrører 29 mio. kr. transaktioner, hvor Statens Admi-
nistration ikke har kunnet skaffe data til at verificere, at udbetalingen er sket til rette kre-
ditor, fx fordi transaktionen er af ældre dato. De resterende 117 mio. kr. vedrører transak-
tioner, som Statens Administration ud fra en risikovurdering har undladt at undersøge nær-
mere, da de ligger under 1 mio. kr. for den samlede udbetaling til kreditor. Det samlede re-
sultat af den bagudrettede afdækning er, at der ikke er indikationer på fejl eller besvigel-
ser.
Vi har foretaget en stikprøvevis gennemgang af Statens Administrations kontroller ved
den bagudrettede afdækning. Gennemgangen omfattede 77 transaktioner og viste, at kon-
trollerne var udført som forudsat. Rigsrevisionen finder, at Statens Administration har gen-
nemført en passende afdækning af, om den mangelfulde kontrol af udbetaling af tilskud
mv. har medført fejl eller besvigelser.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
DEN GENERISKE INTE-
GRATIONSSNITFLADE
(GIS)
GIS er en integrationsløsning,
der benyttes ved udveksling af
data mellem kundernes forskel-
lige lokale fagsystemer og Navi-
sion Stat, fx hos ØSC. Data over-
ført via GIS anvendes af ØSC til
fx at udbetale tilskud.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0086.png
UKS Side 6705
§ 7. FINANSMINISTERIET
-
25
Statens Administration har overdraget en række ordninger til Udbetaling Danmark,
som ikke er tilstrækkeligt afstemt
29. Udbetaling Danmark overtog administrationen af en række ordninger fra Statens Ad-
ministration pr. 1. oktober 2016. Udbetaling Danmark har derfor indberettet data til stats-
regnskabet for 2016 for disse ordninger for perioden 1. oktober - 31. december 2016. Det
regnskabsmæssige ansvar for ordningerne er fortsat placeret hos ressortministerierne.
Det drejer sig bl.a. om tjenestemandspension (§ 36), boligområdet (§ 14) og SU-lån (§ 9 og
§ 19), herunder udlån for 50 mia. kr. fordelt på 200 låneordninger hos 11 ministerier.
Rigsrevisionen har konstateret en række svagheder i administrationen af de statslige ord-
ninger, som nu er overdraget til Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmarks revisor har ved et review af administrationen af ordningerne kon-
stateret manglende afstemninger og uforklarede differencer mellem fagsystemer og øko-
nomisystemer. Revisoren har ligeledes konstateret eksempler på manglende stillingtagen
og opfølgning på udlån og tilgodehavender. Endelig har revisoren konstateret flere foræl-
tage administrationen, og svaghederne var således kendt inden overdragelsen.
 
30. Rigsrevisionens egen revision af Styrelsen for Videregående Uddannelser under Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet har samtidig vist eksempler på nogle af de nævnte
forhold i relation til administrationen af ordningen for SU-lån og statslån, der udgjorde ca.
3 mia. kr. pr. 1. oktober 2016. Styrelsen har været usikker på opgave- og ansvarsfordelin-
gen med Udbetaling Danmark vedrørende regnskabsregistreringer, afstemning af regn-
skabslister, pengetransaktioner, lånebeviser, statistikoplysninger samt forhold vedrø-
rende finanslov og regnskabsmæssige forklaringer.
Finansministeriet har oplyst, at Statens Administration har gjort Udbetaling Danmark op-
mærksom på en række uafklarede punkter i opgaveporteføljen i forbindelse med overdra-
gelsen. Det vedrører bl.a. bogføring, åbentstående poster og et større afstemningsarbej-
de. Afstemningen af SU-fordringer, som er videregivet til inddrivelse hos SKAT, har fx vist
både gamle og nye differencer. Statens Administration og Udbetaling Danmark har ikke
kunnet opgøre differencerne med henblik på at korrigere bogføringen på grund af mangel-
fuld dokumentation fra SKAT. Den største af de konstaterede differencer er på 29,3 mio. kr.
pr. 31. marts 2017.
Styrelsen for Videregående Uddannelser har oplyst, at styrelsens tilsyn med Udbetaling
Danmarks opgavevaretagelse skal ske ud fra et generelt tilsynskoncept i forhold til Udbe-
taling Danmark. Styrelsen afventer i den forbindelse Finansministeriets vejledning om,
hvordan tilsynet med Udbetaling Danmark skal udføres. Finansministeriet har oplyst, at
denne tilsynsvejledning til ressortministeriet er færdiggjort og udsendt til ressortministe-
rierne i juli 2017. Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet har desuden oplyst, at
opgave- og ansvarsfordelingen eventuelt kan præciseres i Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets egen bekendtgørelse.
U
KS
dede forretningskritiske systemer, ordninger, der ikke er supporteret af it-platforme, samt
svagheder i it-sikkerheden og i administrationen af brugerrettigheder. De forældede for-
retningskritiske systemer var en væsentlig årsag til, at Udbetaling Danmark skulle over-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0087.png
-
UKS Side 6706
§ 7. FINANSMINISTERIET
26
31. Rigsrevisionen har konstateret svagheder i opgave- og ansvarsfordelingen mellem Sty-
relsen for Videregående Uddannelser og Udbetaling Danmark. Rigsrevisionen finder det
utilfredsstillende, at det materiale, der blev overdraget fra Statens Administration til Ud-
betaling Danmark, ikke i alle tilfælde havde en tilstrækkelig kvalitet, herunder at materia-
let ikke var tilstrækkeligt afstemt.
Finansministeriet har efterfølgende oplyst, at Statens Administration har gennemført et
større udredningsarbejde for at bringe afstemningsgrundlaget vedrørende SU-lån til det
normale kvalitetsniveau. Arbejdet er gennemgået med og overdraget til Udbetaling Dan-
mark i marts 2017.
Moderniseringsstyrelsen har en balanceret priskalkulation for systemydelserne
32. Vi har fulgt op på en sag fra 2014, hvor vi bemærkede, at Moderniseringsstyrelsen ud-
bød løn- og økonomisystemer til statslige virksomheder som indtægtsdækket virksomhed.
Det er i strid med budgetvejledningens regler, da statsinstitutionerne generelt har pligt
til at anvende systemerne. Styrelsen fastsatte endvidere priserne, så nogle systemer gav
væsentlige overskud, mens andre gav underskud, selv om priserne for de enkelte syste-
mer skulle svare til omkostningerne. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne
af 23. december 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014, pkt. 16.
Moderniseringsstyrelsen har omlagt de brugerfinansierede systemydelser fra indtægts-
dækket virksomhed til ordinær virksomhed med virkning fra finansloven for 2016. Styrel-
sens indtægtsdækkede virksomhed består herefter af kursus- og konsulentydelser. Sty-
relsen opfylder dermed budgetvejledningens betingelser for hjemmel til indtægtsdækket
virksomhed.
U
KS
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
Omsætningen for de brugerfinansierede systemydelser var i 2016 på 148,8 mio. kr. Det
indtægtsdækkede område havde i 2016 en samlet omsætning på 5,4 mio. kr.
Vi har undersøgt Moderniseringsstyrelsens prisfastsættelse for 2016 for de brugerfinan-
sierede systemydelser. I overensstemmelse med reglerne for prisfastsættelse foretager
styrelsen priskalkulationen pr. ydelse og tilstræber, at der er balance mellem indtægter
og udgifter over en 4-årig periode for den enkelte ydelse. Styrelsen vil indregne eventuelle
over- eller underskud for året i prissætningen for de følgende år.
Moderniseringsstyrelsen har forbedret it-sikkerheden i og omkring Navision Stat
33. Vi har fulgt op på en sag fra 2014 om utilstrækkelig kontrol med brugerrettigheder til
Navision Stat i Finansministeriets Koncern, hvor der var svagheder og mangelfuld funk-
tionsadskillelse i virksomhedernes oprettelse og ændring af brugerkonti og i de udførte
rettighedskontroller. Den systemunderstøttede funktionsadskillelse kunne blive kompro-
mitteret, da medarbejdere med flere brugerkonti både kunne bogføre og godkende beta-
linger. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beret-
ning om revisionen af statsregnskabet for 2014, pkt. 13.
Opfølgningen har vist, at alle virksomhederne i koncernen anvender det fælles brugerad-
ministrationsmodul, og at de konkrete brugere ikke længere har flere brugerkonti med
mulighed for både at kunne bogføre og godkende betalinger.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0088.png
UKS Side 6707
§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET
-
27
3.4.
§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET
-
•
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
at Erhvervs- og Vækstministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige hense-
ender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens
regnskabsregler
at Erhvervs- og Vækstministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillinger-
ne og disponeringsreglerne.
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
•
Overblik over Erhvervs- og Vækstministeriet og den udførte revision
34. Erhvervs- og Vækstministeriet består af 7 virksomheder, der indgår i statsregnskabet
for 2016. Ministeren er også overordnet ansvarlig for 12 virksomheder uden for statsregn-
skabet, jf. tabel 4. Ministeriet ændrede navn til Erhvervsministeriet ved kongelig resolution
af 28. november 2016.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0089.png
-
UKS Side 6708
§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET
28
-
TABEL 4
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Departementet
Erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
Søfartsstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
3.347
2.366
666
359
308
274
183
7 virksomheders forebyggelse af hackerangreb,
jf. afsnit 4.1.
Departementet burde have udgiftsført tabet fra Ros-
kilde Bank tidligere, jf. pkt. 36.
Erhvervsstyrelsen har udbetalt 2,4 mio. kr. for meget
til Design Society, jf. pkt. 37.
Virksomheder uden for
statsregnskabet:
Nordsøfonden
2)
Eksport Kredit Fonden
2)
Finansiel Stabilitet
2)
Vækstfonden
2)
DanPilot
2)
Garantifonden for skadesforsikrings-
selskaber
2)
Danmarks Erhvervsfond
2)
Den Danske Akkrediterings- og
Metrologifond
Nordsøenheden
2)
Rejsegarantifonden
Nordisk Patent Institut
Danmarks Grønne Investeringsfond
2)
1)
2)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision eller private revisor.
Note: Erhvervsministeriet har endvidere haft indtægter på 101 mio. kr. og udgifter på 25,3 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter i 2016. Indtæg-
terne kommer hovedsageligt fra indfrielse af statslige kapitalindskud i kreditinstitutter og renteindtægter af statslige kapitalindskud i
kreditinstitutter.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
U
KS
8.080
4.949
2.172
1.701
812
135
117
60
59
51
34
18
Sikkerhedsstyrelsen har forbedret it-sikkerheden,
jf. pkt. 38.
7 virksomheders forebyggelse af hackerangreb,
jf. afsnit 4.1.
Fremhævelse i årsrapporten af risici for DanPilots øko-
nomi ved fremtidige strukturelle ændringer, jf. pkt. 39.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0090.png
UKS Side 6709
§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET
-
29
35. Vi har revideret med fokus på regnskabsforvaltningen i departementet, Erhvervssty-
relsen, Søfartsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, da virksomhederne er øko-
nomisk væsentlige for Erhvervs- og Vækstministeriet, og da regnskabsaflæggelsen på en-
kelte områder er kompleks.
Udvalgte revisionsresultater
Departementet burde have udgiftsført tabet fra Roskilde Bank tidligere
36. Departementet har på Rigsrevisionens anbefaling optaget en forpligtelse på 2,5 mia.
kr. i statsregnskabet for 2016. Forpligtelsen vedrører det tilbageværende tab på Roskilde
Bank, som staten garanterer for. Forpligtelsen påvirker statsregnskabet for 2016 med en
udgift på 2,5 mia. kr.
Folketinget besluttede i 2009, at staten skulle garantere for Finansiel Stabilitets eventu-
elle tab ved at overtage Roskilde Bank. Tabet blev i 2011 endeligt opgjort til 8,9 mia. kr.
Departementet udgiftsførte imidlertid ikke det samlede tab i statsregnskabet for 2011,
fordi departementet ønskede en vis samtidighed mellem tab og indtægter i form af udbyt-
litets tilgodehavende i staten. Finansudvalget tiltrådte endvidere, at 4,6 mia. kr. af tabet
blev udgiftsført i statsregnskabet for 2011. Departementet har oplyst, at de undlod at ud-
giftsføre det resterende tab på 4,3 mia. kr. i statsregnskabet for 2011, fordi aktstykket ik-
ke gav adgang til at optage det fulde tab.
Departementet og Finansiel Stabilitet modregnede igen i 2015 en del af tabet på 1,8 mia.
kr. i udbytte fra Finansiel Stabilitet.
Rigsrevisionen finder, at det fulde tab skulle have været udgiftsført i statsregnskabet for
2011 og indarbejdet i aktstykket, idet tab bør udgiftsføres, når det kan opgøres. Dette
fremgår af regnskabsbekendtgørelsen og er gældende regnskabspraksis.
Erhvervsstyrelsen har udbetalt 2,4 mio. kr. for meget til Design Society
37. Erhvervsstyrelsen udbetaler tilskud til driften af Design Society. Folketinget havde i
2016 bevilget 22,8 mio. kr. til Design Society. Erhvervsstyrelsen har dog ved en fejl udbe-
talt 25,2 mio. kr., dvs. 2,4 mio. kr. for meget.
Merudbetalingen er sket, fordi Design Society ved en fejl har anmodet om i alt 25,2 mio.
kr. fordelt på kvartalsvise tilskudsanmodninger. Erhvervsstyrelsen udbetalte de første
2 kvartalsanmodninger likvidt, dvs. uden om det tilskudsadministrative system (TAS). Det
skyldes, at der ikke forelå et underskrevet tilsagn. Tilsagnet er en forudsætning for udbe-
talinger fra TAS. Med tilsagnet registreres en tilskudsramme, så systemet sikrer, at det
ikke er muligt at udbetale beløb, der samlet overstiger rammen.
U
KS
te fra Finansiel Stabilitet. I 2011 afregnede departementet derfor kun 4,6 mia. kr. med Fi-
nansiel Stabilitet. Afregningen skete på baggrund af et aktstykke, hvor Finansudvalget
tiltrådte, at udbytte fra Finansiel Stabilitet skulle bruges til at modregne Finansiel Stabi-
DESIGN SOCIETY
Design Society er en erhvervs-
drivende fond, der primært ope-
rerer via sine datterselskaber
Dansk Design Center, INDEX:
Design to Improve Life, Danish
Fashion Institute og Copenha-
gen Fashion Week. Fonden vare-
tager administrative opgaver
som økonomistyring, it og HR.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0091.png
-
UKS Side 6710
§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET
30
TAS
Det tilskudsadministrative sy-
stem (TAS) anvendes typisk
af ministerier med komplekse
og/eller mange tilskudsordnin-
ger. Systemet sikrer bl.a., at de
forskellige faser af sagsbehand-
lingen kommer i den rigtige ræk-
kefølge, og at overskridelser af
tilskudsrammen ikke er mulig.
På grund af en kendt systemfejl kunne Erhvervsstyrelsen dog ikke lægge 1. og 2. kvartals
udbetalinger ind i TAS, da der efterfølgende lå et underskrevet tilsagn. Styrelsen fulgte ikke
op på de samlede udbetalinger på anden vis. Styrelsen opdagede først fejlen i december
2016. Her havde Design Society dog brugt pengene, hvorfor Erhvervsstyrelsen og Design
Society i samråd med departementet indgik en tilbagebetalingsplan, der løber over 2017
og 2018. Merudbetalingen på 2,4 mio. kr. er principielt en overskridelse af bevillingen. Er-
hvervsstyrelsen har dog i december 2016 registreret tilbagebetalingskravet som et tilgode-
havende, hvorved regnskabet ikke overstiger bevillingen.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Erhvervsstyrelsen ikke opdagede fejlen
tidligere ved at følge op på udbetalingerne og dermed udbetalte mere tilskud end bevilget.
Sikkerhedsstyrelsen har forbedret it-sikkerheden
38. Vi har fulgt op på en sag fra 2013 om it-sikkerheden i Sikkerhedsstyrelsen. Sagen er se-
nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af
statsregnskabet for 2013, pkt. 31.
U
KS
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
Opfølgningen har vist, at Sikkerhedsstyrelsen har implementeret den internationale stan-
dard for styring af informationssikkerhed (ISO 27001) og har udarbejdet hensigtsmæssige
og dækkende politikker, retningslinjer og procedurer.
Sikkerhedsstyrelsen har desuden fjernet medarbejdernes rettigheder som lokaladministra-
torer på deres computere. Styrelsen kontrollerer brugernes adgangsrettigheder årligt for
at sikre, at adgangsrettighederne er tildelt ud fra et arbejdsbetinget behov.
Fremhævelse i årsrapporten af risici for DanPilots økonomi ved fremtidige strukturelle
ændringer
39. DanPilot revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med en privat revisor. DanPilots
hovedaktivitet er lodsning af skibe i danske farvande. I forbindelse med den nye lodslov i
2016 blev DanPilots rammevilkår ændret. Loven medfører, at DanPilot gradvist konkurren-
ceudsættes på transitlodsninger mellem Østersøen og Nordsøen fra 2016 frem mod en
fuld liberalisering i 2020.
Rigsrevisionen og medrevisor vurderer, at DanPilot står over for væsentlige økonomiske
udfordringer ved konkurrenceudsættelsen. Rigsrevisionen og medrevisor har afgivet revi-
sionspåtegning uden forbehold på DanPilots årsrapport for 2016. Rigsrevisionen og med-
revisor finder dog, at de forretningsmæssige risici for DanPilot ved konkurrenceudsættel-
sen er så væsentlige for læserens forståelse af årsrapporten, at Rigsrevisionen og medre-
visor har medtaget en fremhævelse herom i påtegningen. DanPilot redegør i årsrapporten
for, at Erhvervs- og Vækstministeriet er opmærksom på de strukturelle ændringer, som
DanPilot står over for, og at ministeriet som stifter er indstillet på at sikre, at fornødne til-
tag gennemføres for at sikre DanPilot en bæredygtig økonomi. Det er Rigsrevisionens og
medrevisors opfattelse, at ledelsen har redegjort tilfredsstillende for risikoen i årsrappor-
ten.
Rigsrevisionen og medrevisor vurderer, at de strukturelle ændringer fortsat stiller betyde-
lige krav til DanPilots fremtidige tilpasninger af omkostningerne.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0092.png
UKS Side 6711
§ 9. SKATTEMINISTERIET
-
31
3.5.
§ 9. SKATTEMINISTERIET
-
•
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
at regnskabet for § 9. Skatteministeriet i statsregnskabet i alle væsentlige henseender
er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regn-
skabsregler
at Skatteministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillingerne og dispone-
ringsreglerne.
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
•
Overblik over Skatteministeriet og den udførte revision
40. Skatteministeriet består af 4 virksomheder, der indgår i statsregnskabet for 2016, jf.
tabel 5. Skatteministeriet er både ansvarlig for ministeriets regnskab på § 9. Skattemi-
nisteriet og regnskabet på § 38. Skatter og afgifter, som behandles selvstændigt i afsnit
3.19. Derudover administrerer Skatteministeriet Danmarks bidrag til EU på vegne af Fi-
nansministeriet. Dette område er behandlet selvstændigt i kapitel 5.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0093.png
-
UKS Side 6712
§ 9. SKATTEMINISTERIET
32
-
TABEL 5
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabets § 9:
SKAT
2)
6.418
SKAT har forbedret regnskabsforvaltningen på § 9, jf.
pkt. 42.
SKAT har ansvaret for statsregnskabets § 38. Skatter og
afgifter. Vores bemærkninger vedrørende § 38 fremgår
af afsnit 3.19.
Departementet
1.467
Departementet har udarbejdet en model til håndtering af
fællesomkostninger med SKAT, jf. pkt. 43.
Engangsudbetalinger i staten, jf. afsnit 4.2.
Spillemyndigheden
2)
1)
2)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Revisionen er indtil 1. september 2016 gennemført i samarbejde med Skatteministeriets interne revision.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
U
KS
139
Skatteankestyrelsen
2)
232
41. Vi har revideret med fokus på regnskabsaflæggelsen på § 9, herunder den regnskabs-
mæssige håndtering af it-udviklingsprojekter i departementet og SKAT, og departementets
håndtering af fællesomkostninger med SKAT.
Udvalgte revisionsresultater
SKAT har forbedret regnskabsforvaltningen på § 9
42. Vi har fulgt sagen om SKATs svage og mangelfulde regnskabsforvaltning på § 9 siden
2014. I beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015 omtalte vi bl.a., at SKAT ikke
havde en klar opgave- og ansvarsfordeling for regnskabsfunktionen, og at SKATs håndte-
ring af anlægsaktiver på § 9 var usikker. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorer-
ne af 17. januar 2017 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015, pkt. 17.
Rigsrevisionen vurderer samlet set, at regnskabsforvaltningen på § 9 er forbedret. Dog har
revisionen i 2016 vist, at SKAT bør forbedre området for immaterielle anlægsaktiver. Vores
vurdering er baseret på følgende forhold:
•
SKAT har i 2016 afsluttet arbejdet med at etablere en klar opgave- og ansvarsfordeling
mellem regnskabs- og bogholderifunktionen. I den nye organisering er ansvaret for regn-
skabsaflæggelsen placeret hos regnskabschefen for § 9-regnskabet.
•
SKAT har i 2016 afsluttet et oprydningsprojekt for færdiggjorte it-udviklingsprojekter.
Oprydningen har resulteret i, at SKAT har fjernet 90 ældre it-systemer til en bogført
værdi af 1,8 mio. kr. Fra udgangen af 2016 har SKAT placeret ejerskabet til alle færdig-
gjorte anlæg og etableret en forretningsgang med kvartalsvise nedskrivningstests.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0094.png
UKS Side 6713
§ 9. SKATTEMINISTERIET
-
33
•
SKAT har svage forretningsgange for idriftsættelse af færdiggjorte anlæg. Det medfø-
rer fejl i afskrivninger og periodisering af omkostninger. I 2016 har SKAT således iden-
tificeret 31 it-anlæg, som fejlagtigt ikke er blevet flyttet fra ”udviklingsprojekter un-
der udførsel” til ”færdiggjorte anlæg”. SKAT har først i 2016 beregnet afskrivninger på
i alt 14,2 mio. kr. for de 31 it-anlæg. Afskrivningerne burde have været foretaget i regn-
skaberne for 2014 og 2015, hvor anlæggene blev taget i brug. Konsekvensen er, at om-
kostningerne ikke bliver periodiseret korrekt, hvilket medfører fejl i regnskabet.
•
Rigsrevisionen har derudover konstateret mindre fejl i værdiansættelsen af 2 udvik-
lingsprojekter. Fejlene er opstået, da projekterne blev overflyttet til ”færdiggjorte an-
læg”. Endelig har Rigsrevisionen konstateret, at et nedskrevet anlæg fejlagtigt stod
med en bogført restværdi.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Departementet har udarbejdet en model til håndtering af fællesomkostninger med SKAT
lingen af det nye ejendomsvurderingssystem i regnskabet for 2015. Sagen er senest om-
talt i notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017 om beretning om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 25.
Opfølgningen har vist, at departementet i 2016 har udarbejdet en omkostningsfordelings-
model med SKAT. Departementets andel af fællesomkostningerne var i 2016 på 54,4 mio.
kr. Væsentlige dele af omkostningsfordelingen er baseret på skøn, og Rigsrevisionen fin-
der, at nogle typer af omkostninger bør opgøres mere pålideligt. Fx er omkostningerne til
it-drift og koncernopgaver baseret på udokumenterede omkostningsopgørelser fra 2009
og 2011. Desuden skal den interne omkostningsfordeling i departementet forbedres, så
den fremadrettet også indeholder en fordeling af omkostningerne til det nye toldsystem,
så modellen afspejler alle udviklingsprojekter i departementet.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at departementet har udarbejdet en omkost-
ningsfordelingsmodel med SKAT. Rigsrevisionen finder dog, at departementet bør fore-
tage en mere pålidelig opgørelse og en bedre intern fordeling af omkostningerne, så for-
delingen bliver mere retvisende.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
U
KS
43. Vi har fulgt op på en sag fra 2015, hvor departementet ikke havde medtaget udgifter
til husleje, bygningsdrift, it-drift mv. i sit regnskab. Disse omkostninger blev afholdt af
SKAT. Departementet havde desuden ikke aktiveret de indirekte omkostninger til udvik-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0095.png
-
UKS Side 6714
§ 11. JUSTITSMINISTERIET
34
3.6.
§ 11. JUSTITSMINISTERIET
-
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
•
at Justitsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt,
dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler
•
at Justitsministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillingerne og dispone-
ringsreglerne.
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
U
KS
statsregnskabet, jf. tabel 6.
Overblik over Justitsministeriet og den udførte revision
44. Justitsministeriet består af 8 virksomheder, der indgår i statsregnskabet for 2016. Mi-
nisteren er også overordnet ansvarlig for Det Kriminalpræventive Råd virksomhed uden for
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0096.png
UKS Side 6715
§ 11. JUSTITSMINISTERIET
-
35
-
TABEL 6
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Politiet og anklagemyndigheden
2)
13.906
Politiet og anklagemyndigheden har rettet fejl i opgø-
relsen af skyldige feriepenge, jf. pkt. 46.
Rigspolitiet har uretmæssigt udbetalt engangsveder-
lag på 60.000 kr. til en politidirektør, jf. pkt. 47.
Kriminalforsorgen
Domstolsstyrelsen
Departementet
Civilstyrelsen
3.394
2.825
244
232
Engangsudbetalinger i staten, jf. afsnit 4.2.
Kriminalforsorgens vagtplanlægning er fortsat util-
fredsstillende, jf. pkt. 48.
Politiklagemyndigheden
Datatilsynet
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
Virksomheder uden for
statsregnskabet:
Det Kriminalpræventive Råd
1)
2)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Revisionen er indtil 1. september 2016 gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
45. Vi har haft fokus på revisionen af politiet og anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen
og Domstolsstyrelsen, der er de største virksomheder på ministerområdet. Virksomheder-
ne er relativt løntunge med driftsmæssige opgaver og samfundsvigtige it-systemer. Revi-
sionen har derfor især været rettet mod lønforvaltningen, den generelle regnskabsforvalt-
ning og it-sikkerheden.
Udvalgte revisionsresultater
Politiet og anklagemyndigheden har rettet fejl i opgørelsen af skyldige feriepenge
46. Vi har fulgt op på en sag fra 2015 om fejl i beregningen af skyldige feriepenge, hvor
Rigspolitiet manglede at medregne forpligtelser til skyldige feriepenge for 120 mio. kr. i
regnskabet. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017 om be-
retning om revisionen af statsregnskabet for 2015, pkt. 29.
Fejlen skyldtes, at Rigspolitiet ved opgørelsen havde fratrukket i alt 5 feriedage pr. års-
værk. Rigspolitiet begrundede dette med, at 4 feriedage erfaringsmæssigt alligevel vil bli-
ve overført til næste ferieår, mens én feriedag var trukket fra, fordi medarbejdernes afhold-
te feriedage ikke kan nå af være registreret endeligt, når årsregnskabet skal afsluttes.
U
KS
24
23
7
43
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0097.png
-
UKS Side 6716
§ 11. JUSTITSMINISTERIET
36
Rigspolitiet har forelagt spørgsmålet for Moderniseringsstyrelsen, der har fundet, at Rigs-
politiet fremover bør medregne 4 af de 5 manglende feriedage i opgørelsen. Derimod må
Rigspolitiet gerne se bort fra den resterende ene feriedag, fordi de afholdte feriedage ikke
kan nå at være registreret endeligt på opgørelsestidspunktet. Moderniseringsstyrelsen har
meddelt, at fejlen med de 4 manglende dage, der svarer til 96 mio. kr., kan rettes som en
teknisk primokorrektion, fordi politiet og anklagemyndigheden har fulgt denne regnskabs-
praksis siden overgangen til de omkostningsbaserede bevillinger. Korrektionen medfører
dermed ikke udgifter for politiet.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
Rigspolitiet har uretmæssigt udbetalt engangsvederlag på 60.000 kr. til en politidirektør
47. En politidirektør har uretmæssigt modtaget et engangsvederlag på 60.000 kr. i 2016.
Vederlaget var oprindeligt begrundet med merarbejde som følge af det forhøjede bered-
skab i 2015. Politidirektøren modtager også topcheftillæg på 163.600 kr. og er derfor ikke
berettiget til at modtage engangsvederlag på baggrund af merarbejde, jf. Moderniserings-
U
KS
for 2015, pkt. 31.
2015.
styrelsens cirkulære om chefløn. Udbetalingen af engangsvederlaget på 60.000 kr. er der-
for ikke i overensstemmelse med reglerne. Rigspolitiet har efterfølgende ændret begrun-
delsen for engangsvederlaget fra merarbejde til en helt særlig indsats, som den pågælden-
de har ydet i forbindelse med det forhøjede beredskab i 2015. Denne indsats er dog allere-
de belønnet via direktørens resultatløn på 90.000 kr., og direktøren er derfor blevet beløn-
net for indsatsen ved det forhøjede beredskab 2 gange.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Rigspolitiet har udbetalt et engangsve-
derlag i strid med reglerne for siden hen at ændre begrundelsen, så politidirektøren bliver
belønnet dobbelt for en særlig indsats i forbindelse med det forhøjede beredskab i 2015.
Justitsministeriet har taget til efterretning, at der ikke var hjemmel til at tildele politidi-
rektøren engangsvederlaget. Ministeriet vurderer, at politidirektøren har været i god tro,
men har oplyst, at politidirektøren har valgt at tilbagebetale beløbet.
Kriminalforsorgens vagtplanlægning er fortsat utilfredsstillende
48. Vi har fulgt op på en sag om vagtplanlægning i Kriminalforsorgen. Vi har siden 2011
undersøgt vagtplanlægningen i 4 forskellige fængsler og har hver gang kritiseret styrin-
gen af og opfølgningen på vagtplanlægningen i fængslerne. Sagen er senest omtalt i no-
tat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017 om beretning om revisionen af statsregnskabet
En ny revision i 2016, som omfattede Enner Mark Fængsel, har vist, at der fortsat er pro-
blemer med vagtplanlægningen i fængslet. Fængslet har ikke haft personale til at besæt-
te de vagter, der indgik i vagtplanerne i 2016. Vagterne måtte derfor besættes med med-
arbejdere, der fik overarbejdsbetaling på 50 % af lønnen. Vi påpegede samme forhold i
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0098.png
UKS Side 6717
§ 11. JUSTITSMINISTERIET
-
37
Gårdtur i Enner Mark Fængsel.
Overarbejdet i fængslet er steget fra 2015 til 2016. Fængslet udbetalte 3,1 mio. kr. i over-
arbejdsbetaling i 3. kvartal 2015. Det tal steg til 5,8 mio. kr. i samme periode i 2016. Kri-
minalforsorgen har oplyst, at stigningen ikke kun skyldes en øget mængde af overarbejde,
men også udbetaling af gamle hensatte timer. Vi kan dog konstatere, at gamle hensatte
timer kun udgør 0,7 mio. kr. af den samlede stigning på 2,7 mio. kr.
Derudover kan vi konstatere, at det samlede overarbejde for Kriminalforsorgen er steget
fra ca. 39 mio. kr. i 2015 til 66 mio. kr. i 2016. Kriminalforsorgen har oplyst, at stigningen i
overarbejdet i 2016 skyldes en ekstraordinær situation, hvor ansatte ved 2 fængsler er
blevet overfaldet i deres fritid. Det har medført et forhøjet sygefravær for de berørte fæng-
sler og for hele Kriminalforsorgen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har tidligere oplyst, at de ville analysere vagtplanlæg-
ningen. Arbejdet har imidlertid afventet en budgetanalyse, som blev afsluttet i 1. kvartal
2017, og som bl.a. omhandler vagtplanlægning.
Rigsrevisionen har siden 2011 kritiseret Kriminalforsorgens vagtplanlægning. Rigsrevisio-
nen finder det kritisabelt, at omfanget af overarbejde er steget betydeligt, og at der sta-
dig ikke er sikret en bedre opfølgning og styring af vagtplanlægningen i fængslerne. Rigs-
revisionen finder, at Justitsministeriet bør føre et skærpet tilsyn med fængslernes vagt-
planlægning, der omfatter, at Kriminalforsorgens ledelse sikrer den nødvendige opfølg-
ning og styring af vagtplanlægningen i fængslerne.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
U
KS
Foto: Kriminalforsorgen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0099.png
-
UKS Side 6718
§ 12. FORSVARSMINISTERIET
38
3.7.
§ 12. FORSVARSMINISTERIET
-
•
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
at Forsvarsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rig-
tigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabs-
regler
at Forsvarsministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillingerne og dispo-
neringsreglerne.
•
U
KS
Fremhævelse af forhold i regnskabet
Uden at modificere vores konklusion henleder vi opmærksomheden på oplysningerne i For-
svarets årsrapport, hvor Forsvaret oplyser om en eventualforpligtelse på mellem 0,5 mia. kr.
og 0,7 mia. kr. til erstatning for skader, som udsendte medarbejdere har pådraget sig i for-
bindelse med internationale operationer, herunder særligt PTSD (posttraumatiske belast-
ningsreaktioner).
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
Overblik over Forsvarsministeriet og den udførte revision
49. Forsvarsministeriet består af 4 virksomheder, der indgår i statsregnskabet for 2016.
Ministeren er også overordnet ansvarlig for Beredskabsforbundet uden for statsregnska-
bet, jf. tabel 7.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0100.png
UKS Side 6719
§ 12. FORSVARSMINISTERIET
-
39
-
TABEL 7
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Forsvaret
2) 3)
21.683
Fremhævelse af forhold i regnskabet vedrørende
eventualforpligtelse i Forsvaret, jf. pkt. 51.
Tilgodehavende i Forsvarets regnskab er uden regn-
skabsmæssig værdi, jf. pkt. 52.
Forsvarsministeriets havmiljøberedskab lever ikke
i fuldt omfang op til forpligtelserne, jf. pkt. 53-55.
Forsvaret har bedre sammenhæng mellem budget
og forbrug for materielanskaffelser, jf. pkt. 56.
Beredskabsstyrelsen
3)
Forsvarets Efterretningstjeneste
Departementet
Virksomheder uden for
statsregnskabet:
Beredskabsforbundet
1)
2)
3)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Forsvaret omfatter Hjemmeværnet og den tidligere Forsvarskommandos myndigheder, dvs. Værnsfælles Forsvarskommando, Forsvarsministe-
riets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarsministeriets Regn-
skabsstyrelse.
Revisionen er indtil 1. september 2016 gennemført i samarbejde med Forsvarsministeriets Interne Revision.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
50. Vi har haft fokus på revisionen af Forsvarets regnskabsaflæggelse, herunder især
lagre, anlæg og forudbetalinger, og på forvaltningsrevision af kapacitetsstyringen.
Udvalgte revisionsresultater
Fremhævelse af forhold i regnskabet vedrørende eventualforpligtelse i Forsvaret
51. Forsvaret har i årsrapporten en eventualforpligtelse til at udbetale erstatninger for
skader, som udsendte medarbejdere har pådraget sig i forbindelse med internationale
operationer, herunder særligt PTSD (posttraumatiske belastningsreaktioner). Eventual-
forpligtelsen omfatter 276 anmeldte, men ikke-afgjorte sager ved Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring. Sagernes udfald og eventuelle erstatningsbeløb er behæftet med betyde-
lig usikkerhed.
Forpligtelsen er i Forsvarets årsrapport oplyst til mellem 0,5 mia. kr. og 0,7 mia. kr. For-
pligtelsen afhænger af, hvor mange sager der anerkendes efter særloven og arbejdsska-
desikringsloven.
SÆRLOVEN
Særloven giver tidligere udsend-
te medarbejdere mulighed for
erstatning for PTSD, som er do-
kumenteret 6 måneder eller se-
nere efter udsendelsens afslut-
ning. Hvis PTSD konstateres op
til 6 måneder efter udsendelsen,
behandles erstatningen for PTSD
efter arbejdsskadesikringsloven.
U
KS
831
782
315
29
Risiko for systemnedbrud i Forsvarsministeriets
Kapacitetsansvarlige Koncern It, jf. pkt. 57.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0101.png
-
UKS Side 6720
§ 12. FORSVARSMINISTERIET
40
Vi ønsker at gøre opmærksom på, at der er usikkerhed om beløbets størrelse, og har der-
for fremhævet forholdet i erklæringen i lighed med 2013, 2014 og 2015. Usikkerheden
påvirker ikke vores samlede konklusion om Forsvarets regnskab, da Forsvaret har oplyst
dækkende om usikkerheden i årsrapporten.
Tilgodehavende i Forsvarets regnskab er uden regnskabsmæssig værdi
52. Forsvarets regnskab indeholder et gammelt tilgodehavende hos FN på 783 mio. kr. For-
svaret forventer ikke at få tilgodehavendet tilbagebetalt, og derfor har det reelt ikke en
regnskabsmæssig værdi.
Tilgodehavendet stammer tilbage fra en række FN-missioner, som Danmark tidligere har
deltaget i. Størstedelen – ca. 730 mio. kr. – er et tilgodehavende fra FN’s indsats på Cypern i
perioden 1982-1993. De resterende ca. 50 mio. kr. stammer tilbage fra FN-missioner i Gaza
og Congo i 1960’erne.
Forsvarsministeriet vurderede allerede i 2003, at tilgodehavendet ikke ville blive tilbage-
RETSERHVERVELSES-
PRINCIPPET
Princippet betyder, at en udgift
eller indtægt registreres, når et
retligt krav på et veldefineret
beløb kan gøres gældende.
U
KS
skab.
bet skal ændres.
betalt. Forsvarsministeriet har oplyst, at Udenrigsministeriet senest i 2009 har tilkende-
givet over for FN, at Danmark ikke opgiver kravet. Forsvarsministeriet anser på den bag-
grund kravet som retskraftigt.
Forsvarsministeriet indgik i 2007 en aftale med Finansministeriet om, hvordan tilgodeha-
vendet kunne håndteres i regnskabet. Som led i Forsvarets forventede overgang til om-
kostningsbaseret bevilling ville Finansministeriet oprette en særlig hovedkonto uden over-
førselsadgang på § 12. Hovedkontoen skulle omfatte en engangsbevilling på 783 mio. kr.
til at finansiere en hensættelse til tab, der modsvarede tilgodehavendet hos FN. Skulle FN
tilbagebetale tilgodehavendet, ville det tilfalde staten. Løsningen blev forelagt Rigsrevi-
sionen, som fandt fremgangsmåden hensigtsmæssig, set i lyset af den forventede over-
gang til omkostningsbaseret bevilling. Forsvaret er imidlertid ikke efterfølgende overgået
til omkostningsbaseret bevilling, og tilgodehavendet indgår derfor stadig i Forsvarets regn-
Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at der ikke er krav om, at Forsvarsministeriet skal ned-
skrive tilgodehavendet, idet styrelsen har godkendt, at Forsvaret i sin omkostningsbase-
rede balance anvender det udgiftsbaserede regnskabsprincip (retserhvervelsesprincippet)
i dette særlige tilfælde. Moderniseringsstyrelsen er enig med Rigsrevisionen i, at værdi-
ansættelsen af tilgodehavendet ikke giver et retvisende billede af den reelle værdi i regn-
skabet, hvis den danske stat ikke forventer tilgodehavendet tilbagebetalt. Moderniserings-
styrelsen vil se på, om reglerne for værdiansættelse af tilgodehavender i statsregnska-
Rigsrevisionen finder det uhensigtsmæssigt, at tilgodehavendet på 783 mio. kr. fortsat
optræder som et tilgodehavende i Forsvarets regnskab. Forsvarsministeriet bør i forlæn-
gelse af Moderniseringsstyrelsens arbejde med reglerne afklare forholdet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0102.png
UKS Side 6721
§ 12. FORSVARSMINISTERIET
-
41
Forsvarsministeriets havmiljøberedskab lever ikke i fuldt omfang op til forpligtelserne
53. Danmark har en række internationale forpligtelser og nationale målsætninger for hav-
miljøovervågning og -beredskab i de danske farvande. Forsvaret lever op til de internatio-
nale forpligtelser i HELCOM-anbefalingerne, bortset fra 2 vigtige undtagelser. For det før-
ste kan Forsvarsministeriets beredskab ikke nå alle områder i Østersøen inden for 8 timer
efter et udkald. For det andet har ministeriet ikke kapacitet til at operere i gasfyldte om-
råder, fx hvor der er udledt gas fra et havareret skibs brændstofstank. Ministeriet har op-
lyst, at Folketinget har været orienteret om undtagelserne i flere år.
Der er ikke de samme krav til beredskabet i Nordsøen som i Østersøen. Beredskabet i Nord-
søen skal følge Bonn-aftalen, som fx ikke stiller lignende krav til, hvor hurtigt Danmark skal
begynde at bekæmpe olieudslip. Forsvarsministeriet har en intern målsætning om, at miljø-
skibene aktiveres lige hurtigt, uanset om et olieudslip finder sted i Nordsøen eller i Øster-
søen. Revisionen har vist, at ministeriet ikke har opstillet egne tidsfrister for at bekæmpe
olieudslip i Nordsøen, og at store dele af Nordsøen ikke kan nås inden for 8 timer efter et
udkald.
BONN-AFTALEN
Bonn-aftalen omfatter landene
omkring Nordsøen og forpligter
dem bl.a. til at hjælpe hinanden
”i videst muligt omfang”.
Kort over den danske eksklusive økonomiske zone, hvor Danmark har ansvaret for forureningsbekæmpelse, herunder hvad henholdsvis Bonn-aftalen og
HELCOM omfatter.
Kilde: Rigsrevisionen
U
KS
HELCOM
BONN-AFTALEN
HELCOM-ANBEFALINGERNE (HELSINKI-KONVENTIONEN)
Anbefalingerne i HELCOM forpligter landene omkring Østersøen til at
opretholde et beredskab mod olieforureninger opstået i Østersøen.
Beredskabet skal bl.a. kunne være ved forureningsområdet inden for
8 timer efter et udkald og skal kunne operere i gasfyldte områder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0103.png
-
UKS Side 6722
§ 12. FORSVARSMINISTERIET
42
NATIONAL MÅLSÆT-
NING
Beredskabet skal kunne imøde-
gå olieudslip på op til 5.000 tons
i danske farvande med en rime-
lig mulighed for i væsentlig grad
at nedbringe de omkostninger,
der måtte blive nødvendige for
at bringe miljøet tilbage til sin
oprindelige tilstand.
54. Forsvaret skal også leve op til en national målsætning om at bekæmpe olieforurening
på havet. Revisionen har afdækket risici, der kan påvirke beredskabets mulighed for at ef-
terleve den nationale målsætning. Forsvarsministeriet vurderer, at der er stor risiko for nye
tekniske nedbrud på miljøskibene. Hertil kommer, at 2 af miljøskibene kun har én besæt-
ning. Det begrænser muligheden for at opretholde en længerevarende, kontinuerlig indsats
for bekæmpelse af forurening. Ministeriet har dog oplyst, at Forsvaret er begyndt at ind-
fase flere nye containere med flydespærringer og materiel til olieopsamling i 2017. Con-
tainerne kan sættes på Forsvarets øvrige skibe, så disse kan deltage i bekæmpelser af olie-
forurening.
U
KS
Havmiljøøvelse i Sejrø Bugt.
Foto: Forsvarsgalleriet.dk
KONKURRENCE-
UDSÆTTELSE
55. Forsvarsministeriet forventer at rette op på de nuværende begrænsninger i forhold til
den nationale målsætning og de internationale forpligtelser ved at anskaffe nye miljøskibe
og etablere dobbeltbesætning på skibene senest i 2020. Rigsrevisionen vurderer dog, at
ministeriet har en stram tidsplan for anskaffelsen af de nye skibe. Det indebærer risiko for,
at det nye beredskab ikke er fuldt indfaset i 2020, idet det sidste miljøskib først forventes
leveret i 3. kvartal 2020.
Rigsrevisionen finder Forsvarsministeriets initiativer til at forbedre de nuværende begræns-
ninger nødvendige.
Forsvarsministeriet har i 2016
konkurrenceudsat havmiljø-
opgaven. Efterfølgende er den
udliciteret, mens ministeriet
flybaserede overvågning blevet
fortsat løser det skibsbaserede
beredskab. Ministeriet vil købe
nye miljøskibe som resultat af
konkurrenceudsættelsen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0104.png
UKS Side 6723
§ 12. FORSVARSMINISTERIET
-
43
Forsvaret har bedre sammenhæng mellem budget og forbrug for materielanskaffelser
56. Vi har fulgt op på en sag fra 2014 om store afvigelser mellem budget og forbrug i For-
svarets materielanskaffelser. Forsvaret havde bl.a. et mindreforbrug på 1,3 mia. kr., svaren-
de til ca. 50 % af den samlede bevilling. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne
af 23. december 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014, pkt. 34.
Opfølgningen har vist, at Forsvaret har forbedret sammenhængen mellem budget og for-
brug for materielanskaffelser. Forsvaret har bl.a. forbedret budgetlægningen og budgetop-
følgningen. Det har medvirket til, at forskellen mellem budget og forbrug er reduceret til
ca. 3 % for bevillingen for 2016, ligesom afvigelsen mellem budget og forbrug er forklaret.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
Risiko for systemnedbrud i Forsvarsministeriets Kapacitetsansvarlige Koncern It
57. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014 om manglende risiko- og beredskabssty-
ring af it-anvendelsen i Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste. Sagen er senest om-
Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste blev nedlagt i september 2016 og indgår nu
i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse som Kapacitetsansvarlig Koncern It.
En revision i 2016 har vist, at Kapacitetsansvarlig Koncern It fortsat ikke har risikovurde-
ret og dokumenteret relevante og aktuelle trusler mod og sårbarheder i it-driftscentrene
eller de kritiske it-systemer. Det øger risikoen for, at it-driftscentrene og it-systemerne
ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod nedbrud i tilfælde af angreb, der kan medføre længe-
revarende systemnedbrud.
Desuden har Kapacitetsansvarlig Koncern It ikke taget stilling til kravene til etablering af
nøddrift i it-driftscentrene eller i et alternativt eksternt it-driftscenter, fx hvis tilgænge-
ligheden til it-driftscentrene mistes helt eller delvist. Kapacitetsansvarlig Koncern It har
dog i forbindelse med revisionen udarbejdet et summarisk notat, der beskriver de tekni-
ske forhold vedrørende it-driftscentrene og de kritiske it-systemer.
Endelig har Kapacitetsansvarlig Koncern It ikke gennemført alle øvelser i overensstemmel-
se med beredskabsplanen. Det øger risikoen for, at beredskabsplanen ikke fungerer i en
beredskabssituation, og at de relevante personer ikke kan træffe vigtige beslutninger om,
hvordan nøddrift kan etableres.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet efter 3 år endnu ikke
har rettet op på mangler, der betyder, at Forsvarets it-driftscentre og it-systemer ikke er
beskyttet tilstrækkeligt mod nedbrud i tilfælde af angreb.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
U
KS
talt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 35.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0105.png
-
UKS Side 6724
§ 14. UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET
44
3.8. § 14. UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIG-
MINISTERIET
-
•
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets område af statsregnskabet i alle
væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillings-
lovene og statens regnskabsregler
at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i alle væsentlige henseender over-
holder bevillingerne og disponeringsreglerne.
•
U
KS
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
Overblik over Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og den udførte revision
58. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet bestod af 3 virksomheder, da finanslo-
ven for 2016 blev vedtaget, jf. tabel 8. Ministeren var også overordnet ansvarlig for Dansk
Røde Kors’ Asylafdeling uden for statsregnskabet. Ministeriet blev omdannet til Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet ved kongelig resolution af 28. november 2016. Her overgik
boligområdet til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Statsregnskabet er opstillet på baggrund af årets bevillingslove. Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet har derfor aflagt regnskab for det tidligere Udlændinge-, Integrations- og
Boligministerium, der omfatter de oprindelige 3 virksomheder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0106.png
UKS Side 6725
§ 14. UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET
-
45
-
TABEL 8
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Departementet
Udlændingestyrelsen
Styrelsen for International Rekruttering
og Integration
Virksomheder uden for
statsregnskabet:
7.440
3.489
429
Udlændingestyrelsen har betalt for tolkning på et
mangelfuldt grundlag, jf. pkt. 60.
1)
2)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.
§ 37. Renter i 2016.
Note: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har endvidere haft indtægter på 958 mio. kr. og udgifter på 1.669 mio. kr. på finanslovens
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
59. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet blev dannet i 2015 med bidrag fra
5 ministerier. Vi har derfor revideret med fokus på det nye ministeriums regnskabsmæs-
sige rammer.
Udvalgte revisionsresultater
Udlændingestyrelsen har betalt for tolkning på et mangelfuldt grundlag
60. Udlændingestyrelsen anvender tolke, når de skal behandle asylansøgninger. I 2016
betalte styrelsen 49,5 mio. kr. for mundtlig tolkning. Beløbet omfatter tolkenes timebeta-
ling for at tolke, transporttid og transportomkostninger.
Vi har i november 2016 gennemgået en stikprøve på 440 fakturaer for mundtlig tolkning
i perioden januar-oktober 2016. Fakturaerne udgør ca. 4 mio. kr. af Udlændingestyrelsens
samlede udgift på ca. 40 mio. kr. til mundtlig tolkning i perioden.
I ca. 35 % af fakturaerne var der fejl i hele eller dele af grundlaget for udbetalingen til tol-
kene. Udlændingestyrelsen har fx i adskillige tilfælde betalt transportgodtgørelse for kør-
sel fra Fyn og Jylland til Sjælland og retur flere dage i træk uden dokumentation for bro-
afgift eller færgebillet. Der er også eksempler på dobbeltfakturering, hvor samme faktura
er indsendt 2 gange. Der er videre eksempler på genbrug af dokumentation for tolkning
samt for mange fakturerede kilometer og transporttimer i forhold til afstand mellem bo-
pæl og tolkested.
U
KS
Dansk Røde Kors’ Asylafdeling
2)
1.487
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0107.png
-
UKS Side 6726
§ 14. UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET
46
Udlændingestyrelsen er enig i resultaterne af stikprøven. Styrelsen har i juli 2016 taget et
digitalt tolkerekvireringssystem i brug, dvs. midt i den periode, som vores stikprøve dæk-
ker. Systemet har ifølge styrelsen medvirket til at forbedre kvaliteten af dokumentationen.
Vores stikprøve har også vist, at der var flest fejl forud for implementeringen af det nye
tolkerekvireringssystem.
I juli 2016 sendte Udlændingestyrelsen også en skriftlig præcisering af retningslinjerne
for fakturering og refusion af udgifter til tolkene. Styrelsen har endvidere udarbejdet en
handlingsplan for tolkeområdet, hvoraf det fremgår, at styrelsen er i gang med at styrke
kontrol-, godkendelses- og tilsynsfunktionerne, og at styrelsen fremadrettet vil udføre halv-
årlige stikprøvekontroller af fakturaer for mundtlig tolkning. Styrelsen er også i gang med
at kræve tilbagebetaling fra de tolkefirmaer, der ikke har kunnet dokumentere udgifterne.
Udlændingestyrelsen har i december 2016 gennemgået en stikprøve på 494 fakturaer for
mundtlig tolkning i perioden juli-november 2016, hvilket er efter indførelsen af det digitale
tolkerekvireringssystem. Resultatet viser, at der fortsat er fejl i ca. 15 % af sagerne, og at
U
KS
det overordnet set er de samme fejltyper, som vi fandt i vores gennemgang. Vi er enige i,
at der efter juli 2016 er sket en forbedring i kvaliteten af dokumentationen, men vurderer
fortsat, at styrelsens interne kontroller svigter med en fejlprocent på ca. 15 %. Styrelsen
forventer at gennemgå en ny stikprøve i september 2017 for at følge op på effekten af de
tiltag, der er gennemført.
Rigsrevisionen finder, at Udlændingestyrelsens interne kontroller ved behandling af fak-
turaer for mundtlig tolkning ikke er tilfredsstillende.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0108.png
UKS Side 6727
§ 15. SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET
-
47
3.9.
§ 15. SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET
-
•
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
at Social- og Indenrigsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige hen-
seender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens
regnskabsregler
at Social- og Indenrigsministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillingerne
og disponeringsreglerne.
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
•
Overblik over Social- og Indenrigsministeriet og den udførte revision
61. Social- og Indenrigsministeriet bestod af 13 virksomheder, da finansloven for 2016
blev vedtaget, jf. tabel 9. Ministeriet blev omdannet ved kongelig resolution af 28. novem-
ber 2016, hvor ministeriets ressortområder blev delt mellem Økonomi- og Indenrigsmini-
steriet og Børne- og Socialministeriet.
Statsregnskabet er opstillet på baggrund af årets bevillingslove. Børne- og Socialministe-
riet har derfor aflagt regnskab for det oprindelige Social- og Indenrigsministerium, der om-
fatter de oprindelige 13 virksomheder.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0109.png
-
UKS Side 6728
§ 15. SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET
48
-
TABEL 9
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Departementet
Socialstyrelsen
Ankestyrelsen
Danmarks Statistik
Statsforvaltningen
Socialforskningsinstituttet
Det Kommunale og Regionale
Evalueringsinstitut
CPR-administrationen
Kofoeds Skole
2)
Børnerådet
209.915
1.517
558
509
361
198
159
144
Rådet for Socialt Udsatte
Det Centrale Handicapråd
Frivilligrådet
1)
2)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
U
KS
78
17
7
6
5
62. Departementet administrerer bloktilskud og øvrige tilskud til kommuner og regioner,
herunder statstilskud til regionerne for 92,3 mia. kr. samt bloktilskud og beskæftigelses-
tilskud til kommunerne for henholdsvis 65,7 mia. kr. og 11 mia. kr. Vi har bl.a. haft fokus på
revisionen af departementets tilsyn og styring af underliggende virksomheder, herunder
ressortdelingen efter regeringsdannelsen i 2015. Vi har endvidere haft fokus på revisionen
af tilskudsforvaltningen i Socialstyrelsen.
Revisionen har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0110.png
UKS Side 6729
§ 16. SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET
-
49
3.10. § 16. SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET
-
•
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
at Sundheds- og Ældreministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige hen-
seender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens
regnskabsregler
at Sundheds- og Ældreministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillingerne
og disponeringsreglerne.
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
•
Overblik over Sundheds- og Ældreministeriet og den udførte revision
63. Sundheds- og Ældreministeriet består af 7 virksomheder, der indgår i statsregnskabet
for 2016. Ministeren er også overordnet ansvarlig for 3 virksomheder uden for statsregn-
skabet, jf. tabel 10.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0111.png
-
UKS Side 6730
§ 16. SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET
50
-
TABEL 10
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Departementet
Statens Serum Institut
5.646
2.616
Periodiseringsfejl i departementets regnskab, jf. pkt. 65.
Mistanke om besvigelse hos Statens Serum Instituts
forskningsstation i Vestafrika, jf. pkt. 66.
Statens Serum Institut har afsluttet sagen om indtægts-
fald med salget af vaccineproduktionen, jf. pkt. 67.
Statens Serum Institut har ikke overholdt udbudsreg-
lerne, jf. pkt. 68.
Lægemiddelstyrelsen
Styrelsen for Patientsikkerhed
Sundhedsstyrelsen
1.239
851
608
496
Styrelsen for Sundhedsdata
Fællessekretariat for Det Etiske Råd og
Den Nationale Videnskabsetiske Komité
Virksomheder uden for
statsregnskabet:
Sundhed.dk
2)
MedCom
2)
Institut for Kvalitet og Akkreditering i
Sundhedsvæsenet
2)
1)
2)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens institutionsrevisor.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
U
KS
11
134
111
72
Styrelsen for Sundhedsdata har ikke overholdt udbuds-
reglerne, jf. pkt. 69.
Styrelsen for Sundhedsdata kan ikke dokumentere, at
deres priser er korrekte, jf. pkt. 70.
64. Vi har haft fokus på revisionen af tilskudsforvaltningen i departementet og salget af
forretningsområderne Diagnostica og Vaccine i Statens Serum Institut, da områderne er
risikofyldte og økonomisk væsentlige. Vi har desuden haft fokus på revisionen af regn-
skabsforvaltningen i Statens Serum Institut og de 2 nye styrelser: Styrelsen for Sundheds-
data og Styrelsen for Patientsikkerhed.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0112.png
UKS Side 6731
§ 16. SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET
-
51
Udvalgte revisionsresultater
Periodiseringsfejl i departementets regnskab
65. Sundheds- og Ældreministeriets departement har ved en fejl bogført 374 mio. kr. i regn-
skabet for 2016, som omhandler 1. kvartal 2017. Departementet er bekendt med fejlen, der
skyldes, at en regning ved en fejl blev bogført i forkert regnskabsår. Der er tale om en til-
skudskonto til fremtidens sygehusstruktur. Fejlen er væsentlig for ministeriets tilskuds-
regnskab og medfører, at regnskabet viser et merforbrug på 374 mio. kr. i 2016 og et til-
svarende mindreforbrug i 2017. Der er tale om en reservationsbevilling, hvor der er opspa-
ret bevilling fra tidligere år. Derfor har fejlen ikke betydet, at bevillingen er overskredet.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at departementet ikke har overholdt perio-
diseringsreglerne, hvilket medfører fejl i regnskabet for både 2016 og 2017.
RESERVATIONS-
BEVILLING
En reservationsbevilling inde-
bærer, at den bevilling, der er
afsat til det konkrete formål el-
ler projekt, kan anvendes til det-
te formål eller projekt, selv om
formålet eller projektet stræk-
ker sig over flere finansår.
Mistanke om besvigelse hos Statens Serum Instituts forskningsstation i Vestafrika
66. Statens Serum Institut har hensat ca. 6,5 mio. kr. i regnskabet for 2016 til tab som føl-
ge af uregelmæssigheder hos en lokal forskningsstation (Bandim Health Projekt) i Guinea-
Forskningsstationen modtager tilskud fra Statens Serum Institut og en række danske og
udenlandske fonde. Tilskuddene var ca. 81,2 mio. kr. i 2016 fordelt på 44 igangværende
projekter. Midlerne er placeret på en konto i en lokal bank i Guinea-Bissau. Når forsknings-
stationen afholder udgifter til fx løn, hæves penge i banken og placeres i et pengeskab.
Statens Serum Institut skal kontrollere forskningsstationens likvide midler, herunder mid-
lerne i banken og i pengeskabet. Instituttet kontrollerede de likvide midler pr. oktober 2014
i august 2015. Dengang påpegede vi, at instituttet burde afstemme de likvide midler for
2015. Instituttet har efterfølgende rykket forskningsstationen, men modtog først i 2016
en kasse- og bankafstemning. Afstemningen viste uregelmæssigheder i kassekladderne i
perioden november 2014 - 2016. Instituttet konstaterede i den forbindelse, at forsknings-
stationens medarbejdere ikke havde registreret og bogført beløb, som de havde hævet i
banken. Instituttet har oplyst, at der er mistanke om besvigelse, og at sagen er politian-
meldt.
Statens Serum Institut er ved at færdiggøre undersøgelsen af omfanget og karakteren af
de uregelmæssigheder, der har fundet sted i Guinea-Bissau. Som en del af opfølgningen
er administrationen i Guinea-Bissau reorganiseret, og nye forretningsgange, processer og
systemer er ved at være færdiggjort. Rigsrevisionen vil blive orienteret, når arbejdet er fær-
diggjort.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Statens Serum Institut ikke har sikret et
bedre lokalt kontrolmiljø i Guinea-Bissau, fx i form af en revisionsordning. Rigsrevisionen
finder det endvidere ikke tilfredsstillende, at instituttet ikke tidligere har fulgt op på sa-
gen og dermed opdaget uregelmæssighederne tidligere i forløbet.
U
KS
Bissau (Vestafrika). Instituttet ejer forskningsstationen sammen med Guinea-Bissaus sund-
hedsministerium. Bandim Health Project har siden 1978 gennemført epidemiologisk forsk-
ning med fokus på infektioner og vaccinationer.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0113.png
-
UKS Side 6732
§ 16. SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET
52
Statens Serum Institut har afsluttet sagen om indtægtsfald med salget af vaccine-
produktionen
67. Vi har fulgt op på en sag fra 2014 om indtægtsfald som følge af forsinket kvalitetskon-
trol af vaccineproduktionen i Statens Serum Institut. Sagen er senest omtalt i notat til Stats-
revisorerne af 17. januar 2017 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015,
pkt. 41.
Statens Serum Institut har nu gennemført det planlagte salg af vaccineproduktionen. Rigs-
revisionen har igangsat en undersøgelse af salget og forventer at afgive en særskilt beret-
ning herom.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen om indtægtsfald kan afsluttes i regi af beretningen om
revisionen af statsregnskabet.
Statens Serum Institut har ikke overholdt udbudsreglerne
EU’S UDBUDSGRÆNSE
EU fastsætter tærskelværdier
for, hvornår køb af varer og tje-
nesteydelser skal sendes i ud-
var tærskelværdien i 2016 på
bud. For statslige myndigheder
68. Statens Serum Institut har indgået 5 kontrakter om indkøb af tjenesteydelser ved fra-
salget af forretningsområderne Diagnostica og Vaccine. Kontrakterne har en samlet vær-
di på ca. 31,1 mio. kr. og er alle over EU’s udbudsgrænse. Kontrakterne er imidlertid indgået
uden konkurrenceudsættelse og uden rådgivning fra instituttets egen kontraktenhed. Kon-
trakterne omfatter regnskabsassistance til instituttets økonomifunktion, konsulentydel-
ser på it-området, teknisk service og support på kvalitetssikring samt datamanagement.
Når kontrakter ikke sendes i udbud, bliver de ikke konkurrenceudsat, og købet risikerer der-
med at blive dyrere for staten end nødvendigt.
Statens Serum Institut er ved at revurdere processerne og vejledningerne om indkøb, så
man fremadrettet sikrer overholdelse af udbudsregler.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Statens Serum Institut ikke overholder
udbudsreglerne.
1.006.628 kr. for almindelige tje-
for særlige tjenesteydelser.
nesteydelser og på 5.592.375 kr.
U
KS
Styrelsen for Sundhedsdata har ikke overholdt udbudsreglerne
69. Styrelsen for Sundhedsdata har indgået en kontrakt med en leverandør om konsulent-
bistand i forbindelse med salget af vaccineproduktionen i Statens Serum Institut. Kontrak-
ten er indgået den 5. november 2015 og har en kontraktsum på ca. 2 mio. kr., hvilket er over
tærskelværdien i den dagældende tilbudslov. Kontrakten burde således være sendt i ud-
bud, men den har ikke været konkurrenceudsat. Dermed er der risiko for, at indkøbsprisen
er for høj.
Styrelsen for Sundhedsdata vil tage initiativ til at sikre, at en lignende situation ikke op-
står en anden gang, ved fra start at få belyst alle de nødvendige projektkompetencer, der
er brug for, og få disse indarbejdet i kravspecifikationen ved udbud.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Styrelsen for Sundhedsdata ikke over-
holder udbudsreglerne.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0114.png
UKS Side 6733
§ 16. SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET
-
53
Styrelsen for Sundhedsdata kan ikke dokumentere, at deres priser er korrekte
70. Styrelsen for Sundhedsdata sælger ydelser til private og offentlige kunder som ind-
tægtsdækket virksomhed. De samlede indtægter var ca. 5,1 mio. kr. i 2016, hvoraf ca. 4,5
mio. kr. omhandlede aktiviteterne i Forskerservice, der understøtter registerforskningen i
Danmark. Ydelserne omfatter salg af dataudtræk, bearbejdning og analyse mv. af sund-
hedsfaglige data til brug for forskning og statistik. Styrelsen skal fastsætte priserne på
ydelserne, så de dækker såvel direkte som indirekte omkostninger. Styrelsen kan imidler-
tid ikke dokumentere grundlaget for sine takster. Styrelsen fastsætter taksterne på bag-
grund af skøn og har historisk benyttet samme timepris som Danmarks Statistik. Styrel-
sen har ikke kunnet opgøre, om kunderne betaler for meget eller for lidt for ydelserne. En
gennemsigtig prisfastsættelse skal ellers sikre, at prisen for en ydelse dækker styrelsens
medgåede omkostninger.
Styrelsen for Sundhedsdata har oplyst, at der p.t. arbejdes på en ny prismodel, og at imple-
menteringen heraf forventes at ske senest den 1. september 2017.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Styrelsen for Sundhedsdata ikke kan
dokumentere, om omkostningerne ved de solgte ydelse er dækket af salgsprisen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0115.png
-
UKS Side 6734
§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
54
3.11. § 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
-
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
•
at Beskæftigelsesministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender
er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regn-
skabsregler
•
at Beskæftigelsesministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillingerne og
disponeringsreglerne.
U
KS
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
Overblik over Beskæftigelsesministeriet og den udførte revision
71. Beskæftigelsesministeriet bestod af 6 virksomheder, da finansloven for 2016 blev ved-
taget. Ministeren var også overordnet ansvarlig for 12 virksomheder uden for statsregn-
skabet, jf. tabel 11. Arbejdsskadestyrelsen blev pr. 1. juli 2016 omdannet til en selvejende
institution og skiftede samtidig navn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De 12 branche-
arbejdsmiljøråd inkl. et fællessekretariat blev pr. 1. januar 2017 omdannet til 5 branche-
fællesskaber for arbejdsmiljø.
Statsregnskabet er opstillet på baggrund af årets bevillingslove. Beskæftigelsesministe-
riet har derfor aflagt regnskab, der omfatter de oprindelige 6 virksomheder. Virksomheder
uden for statsregnskabet er vist i tabel 11 som de oprindelige 12 virksomheder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0116.png
UKS Side 6735
§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
-
55
-
TABEL 11
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Arbejdstilsynet
Departementet
Arbejdsskadestyrelsen
Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø
Tværgående it-understøtning i
beskæftigelsesindsatsen
Virksomheder uden for
statsregnskabet:
266.725
Usikkerhed om størrelsen af statens tilgodehavende fra
udlån til boligudgifter i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, jf. pkt. 73.
1.328
380
346
204
179
Uhensigtsmæssig regnskabsmæssig håndtering af ned-
læggelsen af Arbejdsskadestyrelsen, jf. pkt. 74-77.
12 branchearbejdsmiljøråd, inkl. et
fællessekretariat
1)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
72. Vi har haft fokus på revisionen af departementet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen, Det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet.
Vi har også haft fokus på regnskabsaflæggelsen i Arbejdsskadestyrelsen. Der er efter vo-
res vurdering forhøjet risiko for fejl i regnskabet, når en virksomhed nedlægges – særligt
når det sker midt i et regnskabsår.
U
KS
95
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0117.png
-
UKS Side 6736
§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
56
Udvalgte revisionsresultater
Usikkerhed om størrelsen af statens tilgodehavende fra udlån til boligudgifter i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
73. Kommunerne og Udbetaling Danmark administrerer udlånsordninger vedrørende bolig-
ydelse, boligsikring og boligindskud. Staten finansierer udlånene helt eller delvist. Staten
havde ca. 2,4 mia. kr. til gode i udlån ved udgangen af 2016 ifølge STAR’s regnskab.
Staten havde dog yderligere ca. 340 mio. kr. til gode på udlånsordningerne ifølge kommu-
nerne og Udbetaling Danmark. Det har STAR oplyst efter regnskabsaflæggelsen. STAR har
imidlertid ikke kunnet opgøre det præcise tilgodehavende, men har oplyst, at de prøver at
identificere årsagen til fejlen i regnskabet, og at de er i dialog med Moderniseringsstyrelsen
om at løse problemet. Oplysningerne om statens tilgodehavende kan derfor ændres, når fej-
len er endeligt afdækket.
Rigsrevisionen finder på den baggrund, at oplysningerne i statsregnskabet om størrelsen
af statens tilgodehavende på disse udlånsordninger er usikre.
REGNSKABSPRINCIPPER
Regnskabsprincipper er ret-
ningslinjer, der anvendes, når
værdien af poster opgøres og
vises i et regnskab. Det er der-
for vigtigt, at en virksomhed på
forhånd gør sig klart, hvilke prin-
cipper der skal gælde, og at
virksomheden følger de samme
principper i hele regnskabet.
U
KS
Uhensigtsmæssig regnskabsmæssig håndtering af nedlæggelsen af Arbejdsskadestyrelsen
74. Arbejdsskadestyrelsen blev nedlagt pr. 30. juni 2016 og omdannet til den selvejende
institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Revisionen af Arbejdsskadestyrelsens regn-
skab for 1. halvår 2016 har vist, at styrelsens regnskabsmæssige håndtering af nedlæg-
gelsen har været utilstrækkeligt forberedt, og at der mangler statslige retningslinjer på
området.
Der findes ikke særskilte statslige regler for regnskabsaflæggelsen for virksomheder, der
ikke fortsætter driften. Finansministeriet har oplyst, at regnskabsreglerne for opgaver, der
flyttes mellem ministerområder, også gælder for virksomheder, der nedlægges. Det er imid-
lertid Rigsrevisionens opfattelse, at der er betydelig forskel på at flytte opgaver inden for
staten og at nedlægge statslige virksomheder og overdrage opgaven til en virksomhed
uden for staten. Der er dermed også forskel på, hvilke informationer der bør afgives i regn-
skabet herom.
Regnskabet for en virksomhed, der ikke fortsætter driften, bør efter Rigsrevisionens vur-
dering bl.a. indeholde oplysninger om, hvordan resultatet og værdien af virksomheden er
opgjort, og regnskabet bør vise den realiserbare værdi af alle virksomhedens aktiver og
passiver. Det følger også af internationale regnskabsstandarder for offentlige virksomhe-
der.
75. Revisionen har vist, at Arbejdsskadestyrelsen ikke har fastlagt, hvilke regnskabsprin-
cipper der skulle gælde for styrelsens regnskabsaflæggelse ved nedlæggelsen, og ikke
har fulgt de samme principper for hele regnskabet.
Arbejdsskadestyrelsens regnskab pr. 30. juni 2016 indeholdt ikke en korrekt opgørelse af
alle indtægter og udgifter eller af den realiserbare værdi af aktiver og passiver. Regnska-
bet viser dermed ikke, hvilke værdier styrelsen havde ved nedlæggelsen, og hvilke værdier
staten har afstået til andre.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0118.png
UKS Side 6737
§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
-
57
Herudover var der fejl i en række regnskabsposter og usikkerheder om rigtigheden af regn-
skabsposter på grund af manglende dokumentation. Den manglende dokumentation har
medført, at Rigsrevisionen ikke kan vurdere, om disse poster burde have været medtaget
i regnskabet, hvilken værdi de skulle have, eller om Arbejdsskadestyrelsen havde hjem-
mel til at afholde udgifterne.
76. Arbejdsskadestyrelsen havde på finansloven hjemmel til at afholde udgifter forbundet
med driften af styrelsen. Rigsrevisionen konstaterer imidlertid, at Arbejdsskadestyrelsen
har afholdt udgifter, der vedrører opgavevaretagelsen, efter Arbejdsskadestyrelsen var
nedlagt. Styrelsen har ikke dokumenteret sin hjemmel til at afholde disse udgifter. Rigs-
revisionen vurderer derfor, at disse udgifter burde være afholdt af Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller af ATP, idet ATP nu varetager sagsbehandling og anden administrativ
bistand på vegne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at Arbejdsskadestyrelsen havde hjemmel til at af-
holde udgifter, der vedrører den fremtidige opgavevaretagelse, da udgifterne blev afholdt
styrelsen har afholdt udgifter til fremtidig sagsbehandling efter styrelsens nedlæggelse,
er der reelt betalt for ydelser leveret til ATP og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
77. Rigsrevisionen finder, at Arbejdsskadestyrelsens regnskabsmæssige håndtering af
nedlæggelsen har været utilstrækkelig, og at styrelsen har afholdt udgifter, uden at de
har dokumenteret at have hjemmel hertil. Rigsrevisionen finder desuden, at der er behov
for, at Moderniseringsstyrelsen fastlægger regnskabsprincipper for nedlæggelse af stats-
lige virksomheder.
U
KS
før, styrelsen blev nedlagt, og dermed dækkede ydelser, som blev leveret til styrelsen.
Rigsrevisionen er uenig heri, da bevillingen på finansloven var givet til Arbejdsskadesty-
relsens behandling af arbejdsskadesager. Rigsrevisionen vurderer, at når Arbejdsskade-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0119.png
-
UKS Side 6738
§ 19. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET
58
3.12. § 19. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET
-
•
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
at Uddannelses- og Forskningsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige
henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og sta-
tens regnskabsregler
at Uddannelses- og Forskningsministeriet i alle væsentlige henseender overholder be-
villingerne og disponeringsreglerne.
•
U
KS
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
Overblik over Uddannelses- og Forskningsministeriet og den udførte revision
78. Uddannelses- og Forskningsministeriet består af 10 virksomheder, der indgår i stats-
regnskabet for 2016. Ministeren er også overordnet ansvarlig for 37 virksomheder uden for
statsregnskabet, jf. tabel 12.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0120.png
UKS Side 6739
§ 19. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET
-
59
-
TABEL 12
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Styrelsen for Videregående Uddannelser
Styrelsen for Forskning og Innovation
Det Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering
Uddannelses- og Forskningsministeriets It
Departementet
Arkitektskolen Aarhus
60.482
4.321
340
Styrelsen for Videregående Uddannelser har svagheder
i regnskabsforvaltningen, jf. pkt. 80-84.
162
132
119
Engangsudbetalinger i staten, jf. afsnit 4.2.
Dansk Dekommissionering
Danmarks Akkrediteringsinstitution
Studenterrådgivningen
Det Administrative Bibliotek
Virksomheder uden for
statsregnskabet:
8 universiteter
2)
8 professionshøjskoler
2)
9 erhvervsakademier
2)
Danmarks Grundforskningsfond
2)
9 maritime uddannelsesinstitutioner
2)
Designskolen i Kolding
Innovationsfonden
1)
2)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens institutionsrevisor.
Note: Uddannelses- og Forskningsministeriet har endvidere haft indtægter på 0,03 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter i 2016.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
79. Vi har haft fokus på revisionen af tilskud, som er den væsentligste udgiftspost for Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet. Tilskudsmidlerne administreres primært af Styrelsen
for Videregående Uddannelser, der har ansvaret for de videregående uddannelsesinstitu-
tioner (universiteter, professionshøjskoler mv.), SU-området mv., og af Styrelsen for Forsk-
ning og Innovation.
U
KS
84
36
32
19
55.812
11.462
4.072
811
732
133
89
2 professionshøjskoler har udbetalt mere i tillæg til
chefer, end de har hjemmel til, jf. pkt. 85.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0121.png
-
UKS Side 6740
§ 19. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET
60
Udvalgte revisionsresultater
Styrelsen for Videregående Uddannelser har svagheder i regnskabsforvaltningen
80. Styrelsen for Videregående Uddannelser skal indhente revisorpåtegnede attester fra
trafikselskaber, der modtager statslig refusion til en rabatordning for studerende, jf. lov om
befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser. Attesterne skal indhentes
som dokumentation for, at trafikselskaberne har anmodet staten om korrekte beløb i refu-
sion. Bevillingen til ordningen udgjorde ca. 370 mio. kr. i 2016.
Styrelsen for Videregående Uddannelser har ikke indhentet revisorpåtegnede attester for
perioden 2012-2016, men har udbetalt refusion til trafikselskaberne uden at sikre sig, at
refusionsopgørelserne var korrekte. Rigsrevisionen vurderer, at der kan være risiko for, at
der er udbetalt refusion på et fejlbehæftet grundlag.
Styrelsen for Videregående Uddannelser har oplyst, at opgaven blev overført fra Undervis-
ningsministeriet ved ressortomlægningen i 2011, uden at ansvaret for opgaven blev pla-
ceret internt i styrelsen.
U
KS
ditetsfejlene udgør i alt 12,3 mio. kr. ultimo 2016.
selv om kreditnotaerne vedrørte 2015.
er omtalt i pkt. 29.
81. Styrelsen for Videregående Uddannelser udbetaler SU og skal i den forbindelse trække
A-skat, som betales direkte til SKAT. Styrelsen har i perioden 2014-2016 betalt morarenter
på samlet 9,3 mio. kr. på grund af for sen betaling af A-skat på SU-området. Styrelsen har
kendt til problemet med at overholde fristerne siden 2014, men ændrede først proceduren
for indbetaling af A-skat ved udgangen af 2016. Morarenterne er betalt med driftsmidler
fra SU-området.
82. Statens Administration varetager bogføringsopgaven for en række statslige virksom-
heder, herunder Styrelsen for Videregående Uddannelser. Revisionen har vist, at Statens
Administration gentagne gange har udbetalt programtilskud fra en forkert bankkonto. Li-
kviditeten blev ikke korrigeret inden regnskabets afslutning. Styrelsen har oplyst, at likvi-
Statens Administration har ved en fejl bogført 3 kreditnotaer på i alt 3,6 mio. kr. i 2016,
Rigsrevisionen bemærker, at Styrelsen for Videregående Uddannelser fortsat har ansva-
ret for regnskabets rigtighed, selv om Statens Administration udfører de regnskabsmæs-
sige registreringer og afstemninger. Derfor skal styrelsen sikre, at konstaterede fejl bliver
rettet.
83. Styrelsen for Videregående Uddannelser har det regnskabsmæssige ansvar for SU-lån
og statslån for ca. 3 mia. kr. Administrationen af ordningerne er overdraget fra Statens
Administration til Udbetaling Danmark pr. 1. oktober 2016. Vores revision af ordningerne
84. Revisionen har samlet set afdækket en række svagheder i Styrelsen for Videregående
Uddannelser. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at styrelsen har udbetalt refu-
sion til trafikselskaber uden at sikre sig, at opgørelserne var korrekte. Herudover finder
Rigsrevisionen det utilfredsstillende, at styrelsen ikke ændrede procedurer for indbetaling
af A-skat, da styrelsen blev bekendt med morarentetilskrivningen i 2014.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0122.png
UKS Side 6741
§ 19. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET
-
61
2 professionshøjskoler har udbetalt mere i tillæg til chefer, end de har hjemmel til
85. Professionshøjskolerne UC Sjælland og UCC har udbetalt væsentligt mere i chefløns-
tillæg, end der er hjemmel til at yde fra skolernes cheflønspuljer. UC Sjælland har udbetalt
dobbelt så meget, som skolens cheflønspulje på 1,8 mio. kr. giver mulighed for, mens UCC
har udbetalt 1,2 mio. kr. oven i skolens samlede cheflønspulje på 3,3 mio. kr. Cheflønspuljen
indgår som ét af Finansministeriets styringsværktøjer på chefområdet og skal bl.a. sikre
mod lønglidning. De 2 professionshøjskolers chefløn er mellem 13 % og 59 % højere end det
gennemsnitlige lønniveau for ministerområdet. Professionshøjskolerne begrunder anven-
delsen af cheflønstillæg som en nødvendighed for at tiltrække kvalificerede ansøgere.
Rigsrevisionen finder, at Uddannelses- og Forskningsministeriet bør sikre, at professions-
højskolerne overholder reglerne i cheflønsaftalen, da Rigsrevisionen vurderer, at de 2 pro-
fessionshøjskolers administration af cheflønspuljen kan medvirke til at skabe lønglidning
på uddannelsesområdet.
CHEFLØNSPULJE
Ministerierne råder hver især
over en cheflønspulje, hvorfra
der kan ydes varige og midler-
tidige tillæg til chefer i staten,
som er omfattet heraf.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0123.png
-
UKS Side 6742
§ 20. MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING
62
3.13. § 20. MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG
LIGESTILLING
-
•
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område af statsregnskabet i alle
væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillings-
lovene og statens regnskabsregler
at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i alle væsentlige henseender over-
holder bevillingerne og disponeringsreglerne.
•
U
KS
af 28. november 2016.
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
Overblik over Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og den udførte
revision
86. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bestod af 6 virksomheder, da finans-
loven for 2016 blev vedtaget. Ministeren var også overordnet ansvarlig for Sydslesvigud-
valget, Nationalt Center for Undervisning i Natur, Teknik og Sundhed (Astra) og 230 stats-
finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner, jf. tabel 13. Ministeriet for Børn, Under-
visning og Ligestilling blev omdannet til Undervisningsministeriet ved kongelig resolution
Statsregnskabet er opstillet på baggrund af årets bevillingslove. Undervisningsministeriet
har derfor aflagt regnskab for det oprindelige Ministerium for Børn, Undervisning og Lige-
stilling, der omfatter de oprindelige 6 virksomheder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0124.png
UKS Side 6743
§ 20. MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING
-
63
-
TABEL 13
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Departementet
Styrelsen for It og Læring
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Sorø Akademis Skole
Danmarks Evalueringsinstitut
Danmarks Center for Undervisningsmiljø
Virksomheder uden for
statsregnskabet:
42.564
478
287
98
95
9
Engangsudbetalinger i staten, jf. afsnit 4.2.
230 statsfinansierede selvejende virk-
somheder, herunder gymnasier og
erhvervsrettede uddannelser
2)
Sydslesvigudvalget
Nationalt Center for Undervisning i
Natur, Teknik og Sundhed (Astra)
2)
1)
2)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Revisionen er gennemført i samarbejde med institutionsrevisor.
Note: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har endvidere haft indtægter på 2 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter i 2016.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne, årsrevisionen og tal fra Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling.
87. Vi har revideret med fokus på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings tilsyn
med udvalgte statslige gymnasiers forvaltning af taxametertilskuddene, herunder elevad-
ministrationen, og deres styringsgrundlag vedrørende indkøb. Vi har endvidere haft fokus
på revisionen af ministeriets forvaltning af taxametertilskuddene til produktionsskoler.
Revisionen har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger.
U
KS
23.981
473
20
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0125.png
-
UKS Side 6744
§ 21. KULTURMINISTERIET
64
3.14. § 21. KULTURMINISTERIET
-
•
•
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
at Kulturministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt,
dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler
at Kulturministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillingerne og dispone-
ringsreglerne.
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
U
KS
bet, jf. tabel 14.
Overblik over Kulturministeriet og den udførte revision
88. Kulturministeriet består af 24 virksomheder, der indgår i statsregnskabet for 2016. Mi-
nisteren er også overordnet ansvarlig for 8 virksomheder og 3 nævn uden for statsregnska-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0126.png
UKS Side 6745
§ 21. KULTURMINISTERIET
-
65
-
TABEL 14
OVERBLIK OVER ER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Kulturstyrelsen
Det Kongelige Teater og Kapel
4.248
1.080
7 virksomheders forebyggelse af hackerangreb, jf. af-
snit 4.1.
Det Kongelige Teater har opkrævet gebyrer uden hjem-
mel, jf. pkt. 90.
Det Kongelige Teater har udlejet lokaler uden at sikre
gennemsigtige priser, jf. pkt. 91.
Det Kongelige Teater uddeler fribilletter i vidt omfang,
jf. pkt. 92.
Det Kongelige Teater følger ikke reglerne for ansættel-
ser på individuel kontrakt, jf. pkt. 93.
Det Danske Filminstitut omgår stillingskontrollen ved
fastsættelse af løn til den administrerende direktør,
jf. pkt. 94.
Det Danske Filminstitut har i strid med reglerne udbetalt
fratrædelsesbeløb ved forlængelse af åremål, jf. pkt. 95.
Departementet
Det Danske Filminstitut
Nationalmuseet
Det Kongelige Bibliotek, Danmarks
Nationalbibliotek og Københavns
Universitetsbibliotek
Rigsarkivet
Statens Museum for Kunst
Statsbiblioteket og Statens Avissamling
i Aarhus
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
Det Jyske Musikkonservatorium
Den Danske Scenekunstskole
Nota
Kunstakademiets Billedkunstskoler
Ordrupgaard
Den Danske Filmskole
Syddansk Musikkonservatorium
Rytmisk Musikkonservatorium
Dansk Landbrugsmuseum
Dansk Sprognævn
Den Hirschsprungske Samling
Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum
Statens Værksteder for Kunst
Det Kongelige Akademi for de Skønne
Kunster
U
KS
771
642
617
434
281
249
221
125
97
93
88
67
66
57
47
40
26
16
15
14
8
3
Statens Museum for Kunst har ikke udbudt driften af sin
café, jf. pkt. 96.
Departementet har taget forbehold for Ordrupgaards
regnskabspraksis, jf. pkt. 97.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0127.png
-
UKS Side 6746
§ 21. KULTURMINISTERIET
66
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder uden for
statsregnskabet:
DR
2)
TV MIDTVEST
TV2 ØSTJYLLAND
TV2 Nord
TV2 Lorry
TV ØST
TV 2/Fyn
TV 2/Bornholm
Folkeuniversitetsnævnet
Europa-Nævnet
Tipsungdomsnævnet
1)
2)
8.611
148
141
140
136
135
132
132
112
38
1
Usikkerhed om DR’s hensættelse til tab på licens-
debitorer på 776 mio. kr., jf. pkt. 98.
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
U
KS
89. Vi har haft fokus på revisionen af regnskabsforvaltningen i departementet, Slots- og
Kulturstyrelsen, Det Kongelige Teater og Kapel, Statens Museum for Kunst og Ordrupgaard
og på juridisk-kritisk revision af indtægterne for Det Kongelige Teater og Kapel, Slots- og
Kulturstyrelsen og Nationalmuseet. Derudover har vi haft fokus på revisionen af DR og løn-
revision af Det Kongelige Teater og Det Danske Filminstitut.
Udvalgte revisionsresultater
Det Kongelige Teater har opkrævet gebyrer uden hjemmel
90. Det Kongelige Teater har pr. 1. januar 2016 indført et ekspeditionsgebyr på 15 kr. i for-
bindelse med billetsalg. Indtægterne herfra udgjorde i alt 3 mio. kr. i 2016. Staten må ikke
opkræve gebyrer, medmindre det fremgår af en lov eller af en tekstanmærkning på finans-
loven. Hertil kommer, at gebyrer skal modsvare den omkostning, staten har ved at levere
ydelsen. Teatret har ikke udarbejdet beregninger som grundlag for prisfastsættelsen og
kan således ikke dokumentere, at indtægten fra gebyret modsvarer omkostningen ved bil-
letsalget. Teatret har oplyst, at de har indført gebyret som led i deres spareplan, der skyl-
des faldende bevilling.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Det Kongelige Teater opkræver gebyrer
uden hjemmel.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0128.png
UKS Side 6747
§ 21. KULTURMINISTERIET
-
67
Det Kongelige Teater har udlejet lokaler uden at sikre gennemsigtige priser
91. Det Kongelige Teater udlejer lokaler til både erhverv og kunstneriske arrangementer.
Indtægten udgjorde 9 mio. kr. i 2016. Revisionen har vist, at teatret ikke har udarbejdet
dokumentation for deres priser, herunder udarbejdet beregninger, hvor bygningsomkost-
ninger og vedligeholdelse er indregnet. Teatret har heller ikke udarbejdet en resultatopgø-
relse for udlejning af lokaler. Ifølge budgetvejledningen er forudsætningen for at udleje
lokaler for statsvirksomheder, at der udarbejdes et regnskab, og at reglerne for prisfast-
sættelse følges. Endelig har revisionen vist, at teatret giver tilfældige rabatter til lejerne,
hvilket teatret begrunder med, at udlejning handler om salg og forhandling.
Det Kongelige Teater modtager typisk 5-14 billetter pr. forestilling til lejeres arrangemen-
ter, hvilket aftales i forbindelse med indgåelse af kontrakterne. Fx modtog teatret i alt
233 billetter til 33 forestillinger med Dirty Dancing i 2016. Billetterne har en samlet værdi
af 140.000 kr. Teatret forærer billetterne til medarbejderne. Teatret mister dermed en ind-
tægt, idet lejer ikke betaler fuld pris for at leje lokalerne. Samtidig kan fribilletterne rejse
tvivl om upartiskhed i forhold til prissætningen.
udgøres af fribilletter.
U
KS
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Det Kongelige Teater ikke har sikret gen-
nemsigtig prisfastsættelse med fuld omkostningsdækning, bl.a. fordi betalingen delvist
Det Kongelige Teaters scene på Kongens Nytorv.
Foto: Jens Lindhe
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0129.png
-
UKS Side 6748
§ 21. KULTURMINISTERIET
68
Det Kongelige Teater uddeler fribilletter i vidt omfang
92. Det Kongelige Teater har i 2016 givet fribilletter til egne forestillinger for ca. 6 mio. kr.,
svarende til 18.985 billetter. Teatret har ikke hjemmel til denne praksis. Teatret har udar-
bejdet en oversigt over, hvem der kan modtage fribilletter, men har ikke begrundet udleve-
ringen af billetter eller beregnet, om det er økonomisk rentabelt. Billetterne foræres til bl.a.
medarbejdere i Kulturministeriet, teatrets medarbejdere, forskellige kunstnere, samarbejds-
partnere og gæster, der efter teatrets vurdering har en særlig betydning for teatret. De har
mulighed for at modtage 2 fribilletter til alle titler på teatret. Derudover giver teatret Folke-
tinget mulighed for at få 14 fribilletter til hver forestilling.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Det Kongelige Teater uden hjemmel har ud-
delt fribilletter til en værdi af ca. 6 mio. kr. årligt.
Det Kongelige Teater følger ikke reglerne for ansættelser på individuel kontrakt
STILLINGSKONTROL
Stillingskontrol indebærer, at
Finansministeriet skal godken-
de alle nye stillinger i lønramme
målet med denne styring er at
37/løngruppe 1 og derover. For-
forhindre en uhensigtsmæssig
øverste lønrammer. Da der er
93. Det Kongelige Teater har 28 ansatte på individuel kontrakt, hvis løn svarer til eller over-
stiger lønnen i lønramme 37. Heraf er 15 ansat i ledende stillinger. Finansministeriet skal
godkende alle ansættelser på individuel kontrakt, hvis den samlede løn svarer til eller over-
stiger lønnen i lønramme 37. Godkendelsen er bl.a. begrundet i, at det ikke skal være mu-
ligt at omgå Finansministeriets stillingskontrol ved at ansætte medarbejdere på individuel
kontrakt. Det Kongelige Teater har ikke forelagt stillingerne for Finansministeriet. Rigsre-
visionen vurderer, at det er en omgåelse af stillingskontrollen.
Rigsrevisionen har ved tidligere revisioner omtalt den manglende forelæggelse for Finans-
ministeriet, og Det Kongelige Teater har oplyst, at der foregik forhandlinger med Finans-
ministeriet om at få en fritagelse herfor. Revisionen i 2016 har vist, at teatret fortsat ikke
har fået fritagelse for at forelægge ansættelserne.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Kulturministeriet ikke har sikret, at forhol-
det bringes i orden, og finder, at Det Kongelige Teater bør forelægge Finansministeriet
alle individuelle kontrakter, hvor lønnen svarer til eller overstiger lønnen i lønramme 37.
vækst i antallet af stillinger i de
lønhierarki i staten, danner løn-
nen i de øverste lønrammer et
loft for de statslige lønninger.
Ved at føre kontrol med de øver-
ste stillinger kan Finansministe-
riet således forhindre øget løn-
glidning i hele staten.
LØNGRUPPER
Stillinger som kontorchef o.l.
indplaceres inden for intervallet
i gruppe 1. Stillinger som afde-
lingschef, vicedirektør o.l. ind-
placeres som udgangspunkt in-
den for intervallet i gruppe 2.
Stillinger som afdelingschef i et
departement, styrelsesdirektør
o.l. indplaceres som udgangs-
punkt i gruppe 3 eller 4.
U
KS
Det Danske Filminstitut omgår stillingskontrollen ved fastsættelse af løn til den
administrerende direktør
94. Det Danske Filminstituts administrerende direktør blev i 2015 genansat i sin åremåls-
stilling i løngruppe 2 for en ny 5-årig periode frem til udgangen af juli 2021. Direktøren har
været ansat i stillingen siden 2007. I forbindelse med ansættelsesprocessen blev direk-
tørens løn på 1.341.000 kr. årligt ekskl. pension forelagt Kulturministeriet, der godkendte
aflønningen med en bemærkning om, at lønniveauet kun gjaldt for den pågældende direk-
tør. Derudover ville Kulturministeriet søge Finansministeriet om at få stillingen godkendt
til løngruppe 3, hvilket Finansministeriet afslog.
Den administrerende direktørs samlede årsløn er ifølge Finansministeriets løndatabase
41 % over den gennemsnitlige løn for chefer på åremål i løngruppe 2, svarende til ca.
480.000 kr. Direktørens løn er på niveau med gennemsnitslønnen for en direktør i en stør-
re styrelse, der er ansat på åremål i løngruppe 4. Endvidere er lønniveauet for direktøren
væsentligt højere end lønniveauet for lignende stillinger på ministerområdet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0130.png
UKS Side 6749
§ 21. KULTURMINISTERIET
-
69
Løngruppen for en stilling er ifølge Finansministeriet en indikation på stillingens samlede
løn. Det indebærer, at der ikke ydes tillæg, der lønmæssigt placerer stillingen på et andet
niveau, end hvad der gælder for tilsvarende stillinger.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Kulturministeriet har godkendt at lønindpla-
cere en direktør væsentlig over den løngruppe, som den pågældende stilling er godkendt
til. På baggrund af den administrerende direktørs lønniveau og Finansministeriets afslag
på at ændre løngruppen er det Rigsrevisionens vurdering, at Det Danske Filminstitut omgår
Finansministeriets stillingskontrol.
Det Danske Filminstitut har i strid med reglerne udbetalt fratrædelsesbeløb ved forlængelse
af åremål
95. Det Danske Filminstitut har udbetalt fratrædelsesbeløb til en chef, i forbindelse med at
chefen fik forlænget sin åremålsansættelse. Udbetalingen er i strid med cirkulære om åre-
målsansættelse, der fastslår, at fratrædelsesbeløb skal være knyttet til åremålets udløb
eller til ophør af ansættelsen. Ifølge reglerne skulle fratrædelsesbeløbet derfor først være
i fratrædelsesbeløb. Hvis Det Danske Filminstitut havde overholdt reglerne i cirkulæret om
åremålsansættelse, var de 400.000 kr. ikke kommet til udbetaling.
Rigsrevisionen finder, at Det Danske Filminstitut i strid med cirkulæret om åremålsansæt-
telse har udbetalt fratrædelsesbeløb før åremålets udløb.
Statens Museum for Kunst har ikke udbudt driften af sin café
96. Statens Museum for Kunst har bortforpagtet driften af sin café. Museet har siden 2010
fornyet kontrakten med den samme forpagter 4 gange uden at sende kontrakten i udbud.
Dermed får museet ikke testet mulighederne for at opnå en bedre forpagtningsaftale, der
sikrer større indtjening, idet museet opnår en andel af forpagterens omsætning.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Statens Museum for Kunst ikke har over-
holdt udbudsreglerne.
Departementet har taget forbehold for Ordrupgaards regnskabspraksis
97. Departementet har i forbindelse med påtegningen af Ordrupgaards årsrapport taget
forbehold for Ordrupgaards regnskabspraksis vedrørende de tilskudsfinansierede aktivi-
teter. Det skyldes, at Ordrupgaard ikke løbende har registreret driftsindtægter. Departe-
mentet har derfor igangsat en nærmere analyse af Ordrupgaards regnskabspraksis i for-
bindelse med de tilskudsfinansierede aktiviteter. Analysen udføres i 2017 af en ekstern
konsulent. Departementet tager derfor forbehold for, at analysen fører til en revurdering
af det økonomiske resultat.
Derudover tager departementet forbehold for, at der i forbindelse med det fondsfinansie-
rede anlægsprojekt Himmelhaven på 102 mio. kr. ikke har været etableret forretningsgan-
ge, der sikrer en betryggende regnskabsmæssig registrering af udgifter og indtægter.
Rigsrevisionen har noteret sig departementets forbehold. Forbeholdet påvirker ikke Rigs-
revisionens samlede konklusion om Kulturministeriets regnskab.
U
KS
udbetalt ved udløbet af åremålet. Medarbejderen fik udbetalt 6 måneders løn, svarende til
ca. 400.000 kr., i forbindelse med forlængelsen af åremålsperioden. Mindre end 1 år senere
blev stillingen nedlagt, og chefen fik udbetalt 12 måneders løn, svarende til ca. 800.000 kr.,
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0131.png
-
UKS Side 6750
§ 21. KULTURMINISTERIET
70
Usikkerhed om DR’s hensættelse til tab på licensdebitorer på 776 mio. kr.
98. DR’s samlede hensættelse til tab på licensdebitorer er steget fra 435 mio. kr. ultimo
2015 til 776 mio. kr. ultimo 2016. dvs. en samlet stigning på 341 mio. kr. Stigningen kan
henføres til væksten i udestående fordringer fra 985 mio. kr. ultimo 2015 til 1.473 mio. kr.
ultimo 2016 og SKATs manglende inddrivelse af licenstilgodehavender gennem Ét Fælles
Inddrivelsessystem (EFI).
Hensættelserne er baseret på DR’s bedste skøn. DR har i forhold til sidste år justeret hen-
sættelsesprocenterne, og effekten heraf er isoleret betragtet opgjort af DR til 31 mio. kr.
Årsagen til, at DR har justeret hensættelsesprocenterne, er udtryk for, at DR har tiltro til,
at SKATs fremtidige inddrivelse bliver bedre.
Rigsrevisionen afgav revisionspåtegning på DR’s årsrapport for 2016 uden modifikation,
men med en fremhævelse af usikkerheden ved hensættelsen. Rigsrevisionen vurderer, at
DR har redegjort dækkende for usikkerheden i regnskabet.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0132.png
UKS Side 6751
§ 22. KIRKEMINISTERIET
-
71
3.15. § 22. KIRKEMINISTERIET
-
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
•
at Kirkeministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt,
dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler
•
at Kirkeministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillingerne og dispone-
ringsreglerne.
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
Overblik over Kirkeministeriet og den udførte revision
99. Kirkeministeriet består af departementet, der indgår i statsregnskabet for 2016. Mini-
steren er også overordnet ansvarlig for folkekirkens fællesfond, 10 stiftsmiddelregnskaber
og 10 regnskaber for bindende stiftsbidrag, der er uden for statsregnskabet, jf. tabel 15.
-
TABEL 15
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Departementet
Virksomheder uden for
statsregnskabet:
Folkekirkens fællesfond
10 stiftsmiddelregnskaber
10 regnskaber for bindende stiftsbidrag
1)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
100. Vi har haft fokus på revisionen af regnskabsforvaltningen i departementet, 3 stifter
og det administrative fællesskab. Vi har desuden haft fokus på revisionen af pensionsud-
betalinger.
U
KS
608
2.225
300
51
7 virksomheders forebyggelse af hackerangreb,
jf. afsnit 4.1.
Kirkeministeriet har indbetalt over 8 mio. kr. for
meget til § 36. Tjenestemandspension, jf. pkt. 101.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0133.png
-
UKS Side 6752
§ 22. KIRKEMINISTERIET
72
Udvalgte revisionsresultater
Kirkeministeriet har indbetalt over 8 mio. kr. for meget til § 36. Tjenestemandspension
FOLKEKIRKENS
FÆLLESFOND
Folkekirkens fællesfond er fol-
kekirkens fælleskasse, som via
landskirkeskatte finansierer fx
præstelønninger. Staten beta-
ler 40 % af lønnen til præster og
den fulde pensionsudgift for tje-
nestemandsansatte præster,
mens fællesfonden betaler 60 %
af lønudgiften. Det er Kirkemini-
steriet, der indbetaler pensions-
udgiften til § 36.
101. Vi har konstateret, at Kirkeministeriet siden 2012 har indbetalt mindst 8 mio. kr. for
meget til den konto på finansloven, hvorfra der udbetales pension til tidligere tjeneste-
mænd i staten. Det er Kirkeministeriet, der med udgangspunkt i oplysninger fra folkekir-
kens fællesfond indbetaler pensionsudgiften til statsregnskabets § 36. Udgiften udgør
ca. 100 mio. kr. årligt.
Vi bemærkede i februar 2015, at folkekirkens fællesfonds grundlag for at beregne pen-
sionsudgiften var mangelfuld og ikke kunne kontrolleres. Det medførte risiko for, at ind-
betalingerne var fejlbehæftede. Efterfølgende har fællesfonden fået udarbejdet et mere
detaljeret beregningsgrundlag, der viser, at indbetalingerne er fejlbehæftede. Kirkemini-
steriet har oplyst, at det har medført fejl i indbetalingerne på ca. 8 mio. kr. Fejlen skyldes,
at pensionsindbetalingen blev beregnet af en forkert løn for en gruppe præster.
Efterfølgende har folkekirkens fællesfond konstateret endnu en fejl i beregningsgrundla-
U
KS
get, hvor der er indbetalt for meget til § 36. Fejlen er opstået i 2005, da indberetningen af
præsteløn overgik fra Statens Lønsystem til fællesfondens eget lønsystem. Fejlen har haft
effekt siden. Kirkeministeriet har oplyst, at fejlens størrelse ikke kan opgøres uden et me-
get stort resurseforbrug i forhold til fejlens størrelse og det forhold, at der er indbetalt for
meget.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Kirkeministeriets kontroller i forbindelse
med pensionsindbetalingen har været utilstrækkelige, hvilket har medført væsentlige fejl.
Rigsrevisionen finder, at forholdet vedrørende tilbagebetaling bør afklares med Finans-
ministeriet snarest.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0134.png
UKS Side 6753
§ 24. MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET
-
73
3.16. § 24. MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET
-
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
•
at Miljø- og Fødevareministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige hense-
ender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens
regnskabsregler
•
at Miljø- og Fødevareministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillingerne
og disponeringsreglerne.
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
Overblik over Miljø- og Fødevareministeriet og den udførte revision
102. Miljø- og Fødevareministeriet består af 9 virksomheder, der indgår i statsregnskabet
for 2016. Ministeren er også overordnet ansvarlig for 3 virksomheder uden for statsregn-
skabet, jf. tabel 16.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0135.png
-
UKS Side 6754
§ 24. MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET
74
-
TABEL 16
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
NaturErhvervstyrelsen
2)
17.799
NaturErhvervstyrelsen har udskudt at afgive tilsagn
til projektstøtte for 535 mio. kr., jf. pkt. 168.
NaturErhvervstyrelsen har aflagt regnskaberne for
Garantifonden og Landdistriktsfonden for sent, jf. pkt.
169.
NaturErhvervstyrelsens kvalitetssikring er utilstrække-
lig, jf. pkt. 170.
NaturErhvervstyrelsen har fejl i udbetalingen af areal-
støtte under tilskudsordningen Grundbetaling, jf. pkt.
172.
7 virksomheders forebyggelse af hackerangreb, jf. af-
snit 4.1.
Naturstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Miljøstyrelsen
Departementet
Kystdirektoratet
Danmarks Miljøportal
Klagenævn
Energiklagenævnet
Virksomheder uden for
statsregnskabet:
Dansk Producentansvarssystem
2)
Madkulturen
Dansk Hunderegister
1)
2)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.
Note: Miljø- og Fødevareministeriet har endvidere haft indtægter på 23,2 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter i 2016.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
U
KS
3.077
1.739
1.399
478
372
76
67
6
302
67
13
Fødevarestyrelsen har opkrævet for lave gebyrer, jf. pkt.
105.
7 virksomheders forebyggelse af hackerangreb, jf. af-
snit 4.1.
Departementets tilsyn med kvalitetssikringen i Natur-
Erhvervstyrelsen har ikke været tilstrækkeligt, jf. pkt.
171.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0136.png
UKS Side 6755
§ 24. MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET
-
75
103. Vi har revideret med fokus på forvaltningen af EU-midler, som er ministerområdets
væsentligste og mest risikofyldte område. Opgaveløsningen i NaturErhvervstyrelsen har i
2016 været presset på grund af udflytningen af i alt 392 arbejdspladser til Sønderjylland.
Ingen af cheferne og kun få af medarbejderne er flyttet med deres opgaver, hvilket har
medført et væsentligt kompetencetab. De enheder i styrelsen, der ikke skulle flytte, har
skullet yde støtte til de nye enheder, hvilket har betydet, at også de enheder har været på-
virket.
104. En række revisionsresultater vedrørende Miljø- og Fødevareministeriet er omtalt i ka-
pitel 5 om revisionen af EU-midler. Det drejer sig om følgende sager:
•
•
•
•
•
NaturErhvervstyrelsen har udskudt at afgive tilsagn til projektstøtte for 535 mio. kr.
NaturErhvervstyrelsen har aflagt regnskaberne for Garantifonden og Landdistrikts-
fonden for sent.
NaturErhvervstyrelsens kvalitetssikring er utilstrækkelig.
NaturErhvervstyrelsen har fejl i udbetalingen af arealstøtte under tilskudsordningen
Udvalgte revisionsresultater
Fødevarestyrelsen har opkrævet for lave gebyrer
105. Fødevarestyrelsen opkræver en række gebyrer, bl.a. for kontrol af fødevarer, foder og
dyrevelfærd. Styrelsen blev i 2016 opmærksom på, at de fordelte for få fællesomkostnin-
ger til deres gebyrordninger. Styrelsen har opgjort, at der som konsekvens deraf årligt er
opkrævet ca. 48 mio. kr. (2017-priser) for lidt i gebyrer.
De manglende fordelte fællesomkostninger til gebyrområdet er i stedet blevet dækket af
Fødevarestyrelsens bevilling. Styrelsen vil ikke efteropkræve de beløb, der gennem årene
er betalt for lidt i gebyrer. Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at Fødevarestyrelsen
vil indføre en ny model for fordeling af fællesomkostninger pr. 1. juli 2017.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Fødevarestyrelsen ikke har fordelt fælles-
omkostningerne korrekt.
U
KS
Grundbetaling.
Departementets tilsyn med kvalitetssikringen i NaturErhvervstyrelsen har ikke været
tilstrækkeligt.
FÆLLESOMKOSTNINGER
I 2017 var der budgetteret med
92,5 mio. kr. i fællesomkostnin-
ger ud af et samlet budget på
gebyrområdet på 322,1 mio. kr.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0137.png
-
UKS Side 6756
§ 28. TRANSPORT- OG BYGNINGSMINISTERIET
76
3.17. § 28. TRANSPORT- OG BYGNINGSMINISTERIET
-
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
•
at Transport- og Bygningsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige hen-
seender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens
regnskabsregler
•
at Transport- og Bygningsministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillin-
gerne og disponeringsreglerne.
U
KS
Fremhævelse af forhold i regnskabet
Uden at modificere vores konklusion henleder vi – ligesom sidste år – opmærksomheden
på oplysningerne i Bygningsstyrelsens årsrapport, hvor ledelsen beskriver den betydelige
usikkerhed, der er knyttet til værdiansættelsen af styrelsens ejendomsportefølje.
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
Overblik over Transport- og Bygningsministeriet og den udførte revision
106. Transport- og Bygningsministeriet bestod af 9 virksomheder, da finansloven for 2016
blev vedtaget. Ministeren var også overordnet ansvarlig for 7 virksomheder uden for stats-
regnskabet, jf. tabel 17. Ministeriet blev omdannet til Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet ved kongelig resolution af 28. november 2016.
Statsregnskabet er opstillet på baggrund af årets bevillingslove. Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet har derfor aflagt regnskab for det tidligere Transport- og Bygningsmini-
sterium, der omfatter de oprindelige 9 virksomheder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0138.png
UKS Side 6757
§ 28. TRANSPORT- OG BYGNINGSMINISTERIET
-
77
-
TABEL 17
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Banedanmark
Departementet
Bygningsstyrelsen
10.570
6.935
6.028
Fremhævelse af forhold i regnskabet om usikkerheder
ved værdiansættelsen af Bygningsstyrelsens ejendoms-
portefølje, jf. pkt. 108.
Vejdirektoratet
Trafik- og Byggestyrelsen
4.065
1.800
Trafik- og Byggestyrelsens fordeling af tilskud til trafik-
selskaberne er fastsat på finansloven for 2017, jf. pkt.
109.
Havarikommissionen for Civil Luftfart
og Jernbane
Kommissarius ved Statens Ekspropria-
tioner på Øerne
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker
Kommissarius ved Statens ekspropria-
tioner i Jylland
Virksomheder uden for
statsregnskabet:
DSB
2)
Naviair
2)
Metroselskabet I/S
2)
Udviklingsselskabet By & Havn I/S
2)
Hovedstadens Letbane I/S
2)
Rådet for Sikker Trafik
Fjordforbindelsen Frederikssund SOV
2)
1)
2)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens revisor.
Note: Transport- og Bygningsministeriet har endvidere haft indtægter på 30,3 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter i 2016.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
107. Vi har haft fokus på revisionen af anlægsaktiverne i Banedanmark, Bygningsstyrelsen
og Vejdirektoratet, da områderne er økonomisk væsentlige.
U
KS
13
10
6
5
27.204
2.440
2.329
1.338
241
133
9
Fremhævelse af forhold i regnskabet vedrørende claims
i Metroselskabet I/S’ regnskab, jf. pkt. 110.
Fremhævelse af forhold i regnskabet om værdiansættel-
sen af Udviklingsselskabets By & Havn I/S’ investerings-
ejendomme, jf. pkt. 111.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0139.png
-
UKS Side 6758
§ 28. TRANSPORT- OG BYGNINGSMINISTERIET
78
Udvalgte revisionsresultater
Fremhævelse af forhold i regnskabet om usikkerheder ved værdiansættelsen af Bygnings-
styrelsens ejendomsportefølje
108. Vi har fulgt op på en sag fra 2013 om usikkerheder ved værdiansættelsen af Byg-
ningsstyrelsens ejendomsportefølje. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne
af 17. januar 2017 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015, pkt. 61.
Bygningsstyrelsen har i sin årsrapport redegjort for de betydelige usikkerheder, der er knyt-
tet til værdiansættelsen af styrelsens ejendomsportefølje. Rigsrevisionen finder, at rede-
gørelsen i årsrapporten er dækkende. Rigsrevisionen vurderer, at oplysningerne er væsent-
lige for læserens forståelse af Transport- og Bygningsministeriets regnskab, og har derfor
– ligesom sidste år – valgt at fremhæve forholdet i erklæringen om ministeriet.
Bygningsstyrelsen har igangsat et arbejde med at justere huslejeordningen, hvor både vær-
diansættelsesprincipper og vurderingsprocesser vil blive adresseret. Styrelsen forventer,
at den nye huslejeordning er implementeret i 2020. Rigsrevisionen vil følge implementerin-
gen af den nye huslejeordning i årsrevisionen af Bygningsstyrelsen.
U
KS
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
Trafik- og Byggestyrelsens fordeling af tilskud til trafikselskaberne er fastsat på finansloven
for 2017
109. Vi har fulgt op på en sag fra 2013 om utilstrækkelig forvaltning af årlige tilskud på ca.
128 mio. kr. til 6 trafikselskaber i Danmark, bl.a. Movia og Midttrafik. Sagen er senest om-
talt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 65.
Den daværende Trafikstyrelse udbetalte tilskud til børnerabat baseret på et historisk grund-
lag fra 1996, og der var ikke et klart grundlag for fordelingen af tilskud til trafikselskaberne.
Folketinget har på finansloven for 2017 godkendt, at Trafik- og Byggestyrelsen (den davæ-
rende Trafikstyrelse) kan anvende den historiske fordeling.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0140.png
UKS Side 6759
§ 28. TRANSPORT- OG BYGNINGSMINISTERIET
-
79
Fremhævelse af forhold i regnskabet vedrørende claims i Metroselskabet I/S’ regnskab
110. Metroselskabet I/S revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med revisorer valgt af Kø-
benhavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Rigsrevisionen og medrevisorerne har af-
givet revisionspåtegning på Metroselskabet I/S’ årsregnskab for 2016 uden forbehold, men
med fremhævelse af forhold i regnskabet, hvor revisorerne har gjort opmærksom på, at an-
lægsentreprenøren på Cityringen (Copenhagen Metro Team I/S) i december 2016 fremsat-
te claims på ca. 7,5 mia. kr.
Metroselskabet I/S har i februar 2017 indgået en forligsaftale med Copenhagen Metro
Team I/S om 850 mio. kr., som lukkede halvdelen af anlægsentreprenørens claims. De re-
sterende claims på ca. 3,7 mia. kr. er anlagt ved voldgiftsretten. Det er Metroselskabet I/S’
vurdering, at disse claims kan afvises på det foreliggende grundlag. Disse claims er derfor
ikke indregnet som en forpligtelse i Metroselskabet I/S’ årsregnskab for 2016, men er op-
lyst som en eventualforpligtelse i en note til årsregnskabet.
Rigsrevisionen og medrevisorerne vurderer, at Metroselskabet I/S har redegjort dækkende
for forholdet i regnskabet.
CLAIM
Claim er en påstand/et krav fra
entreprenøren om erstatning,
betaling eller godtgørelse for
tab i henhold til en kontrakt.
Bygherren og entreprenøren ind-
går enten forlig eller anmelder
kravene ved voldgiftsretten for
en retslig afgørelse.
Fremhævelse af forhold i regnskabet om værdiansættelsen af Udviklingsselskabet By
&
Havn I/S’ investeringsejendomme
111. Udviklingsselskabet By & Havn I/S revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med en
revisor valgt af Københavns Kommune. Rigsrevisionen og medrevisor har afgivet revisions-
påtegning på Udviklingsselskabet By & Havn I/S’ årsregnskab for 2016 uden forbehold,
men med en fremhævelse af forhold i regnskabet, hvor revisorerne – ligesom ved påteg-
ningerne i de foregående år – gør opmærksom på den betydelige usikkerhed, der er knyt-
tet til værdiansættelsen af selskabets investeringsejendomme, og henleder opmærksom-
heden på regnskabets oplysninger herom.
Rigsrevisionen og medrevisor vurderer, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S har redegjort
dækkende for usikkerhederne i regnskabet.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0141.png
-
UKS Side 6760
§ 29. ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET
80
3.18. § 29. ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMA-
MINISTERIET
-
•
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets område af statsregnskabet i alle væsent-
lige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og
statens regnskabsregler
at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i alle væsentlige henseender overholder be-
villingerne og disponeringsreglerne.
•
U
KS
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
Overblik over Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og den udførte revision
112. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet består af 7 virksomheder, der indgår i stats-
regnskabet for 2016. Ministeren er også overordnet ansvarlig for 2 virksomheder uden for
statsregnskabet, jf. tabel 18.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0142.png
UKS Side 6761
§ 29. ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET
-
81
-
TABEL 18
OVERBLIK OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
1)
Væsentlige bemærkninger
Virksomheder inden for
statsregnskabet:
Energistyrelsen
3.645
Energistyrelsen har forbedret regnskabsforvaltningen,
jf. pkt. 114-117.
Energistyrelsens gebyradministration er usikker, jf. pkt.
118.
Energistyrelsens tilskudsadministration er usikker,
jf. pkt. 119.
Danmarks Meteorologiske Institut
Geodatastyrelsen
De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland
Sekretariatet for Energitilsynet
Departementet
Klimarådet
507
502
407
110
7 virksomheders forebyggelse af hackerangreb, jf. af-
snit 4.1.
Virksomheder uden for
statsregnskabet:
Energinet.dk
2)
Vandsektorens Teknologiudviklingsfond
2)
1)
2)
Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.
Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
113. Vi har haft fokus på revisionen af tilskudsområdet, da området er økonomisk væsent-
ligt og omfatter de største virksomheder på ministerområdet.
U
KS
95
8
25.055
0,3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0143.png
-
UKS Side 6762
§ 29. ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET
82
Udvalgte revisionsresultater
Energistyrelsen har forbedret regnskabsforvaltningen
114. Vi har fulgt op på en sag fra 2015 om usikker regnskabsforvaltning vedrørende til-
skudsfinansierede aktiviteter og manglende afstemning af de tilskudsadministrative sy-
stemer i Energistyrelsen. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 17. januar
2017 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015, pkt. 62.
Ændret regnskabspraksis sikrer bedre forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter
115. Opfølgningen har vist, at Energistyrelsen i 2016 har ændret regnskabspraksis ved
forvaltningen af tilskudsfinansierede aktiviteter. Efter den nye regnskabspraksis bogfø-
res indtægter og udgifter nu som bruttobeløb i stedet for som nettobeløb. Den nye regn-
skabspraksis følger nu statens kontoplan.
Energistyrelsen har endvidere foretaget en gennemgang af de igangværende arbejder for
fremmed regning (forpligtelser) og har sikret sig, at forpligtelser på projektniveau er ble-
vet opgjort korrekt. Styrelsen har i forlængelse heraf etableret og dokumenteret, at der
U
KS
Alle tilskudsordninger er afstemt
foretages en månedlig opfølgning af de igangværende tilskudsfinansierede aktiviteter på
projektniveau. Disse initiativer bidrager til at sikre, at de tilskudsfinansierede aktiviteter
bliver adskilt fra andre aktiviteter.
116. Opfølgningen har vist, at Energistyrelsen har tilført flere resurser til økonomi- og regn-
skabsområdet. Styrelsen har 22 tilskudsordninger i det tilskudsadministrative system
(TAS) med udestående tilsagn på 2,3 mia. kr., som nu er afstemt til SKS. Styrelsen har 3
tilskudsordninger, der ikke indgår i TAS, og hvor afstemning skal foretages mellem opgø-
relser i Excel og SKS. Styrelsen har ved revisionen kunnet redegøre og dokumentere for de
udestående tilsagn på de 3 ordninger, der tilsammen udgør ca. 9 mio. kr.
117. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
Energistyrelsens gebyradministration er usikker
118. Energistyrelsen administrerer en række gebyrordninger, hvoraf nogle administreres i
samarbejde med Sekretariatet for Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet. Ge-
byrindtægten i årsrapporten udgør i alt 45,1 mio. kr. og vedrører bl.a. myndighedsbehand-
ling på el- og gasområdet samt olie- og gasrettigheder. Styrelsen har dog ikke et samlet
overblik over antallet af gebyrordninger, hvilket gør det svært at sikre en dækkende ad-
ministration af styrelsens gebyrordninger.
Energistyrelsen skal hvert år vurdere, om gebyrerne skal justeres for at udligne eventuelle
over- eller underskud på ordningerne over 4 år. Vurderingen er i 2016 foretaget på bag-
grund af gebyrregnskabet i årsrapporten for 2015. Revisionen har dog vist, at gebyrregn-
skabet var fejlbehæftet. Styrelsen havde anvendt en forkert timepris og havde kun med-
taget timer til og med den 20. november 2015 og ikke for hele 2015. Samlet set medfører
det risiko for, at virksomhederne bliver opkrævet et forkert gebyr. Styrelsen kan derud-
over ikke dokumentere, hvordan gebyrsatsen på elområdet er beregnet. Gebyrerne på el-
området udgjorde 15,6 mio. kr. i 2016.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0144.png
UKS Side 6763
§ 29. ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET
-
83
Administrationen af gebyrområdet er ikke understøttet af hensigtsmæssige forretnings-
gange, der kan sikre, at administrationen følger reglerne på området. Forretningsgangene
beskriver ikke opgave- og ansvarsfordeling og metode/principper for gebyrberegningerne
og indeholder ikke retningslinjer for den årlige vurdering af gebyrerne.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Energistyrelsen ikke har sikret en tilstræk-
kelig gebyradministration.
Energistyrelsens tilskudsadministration er usikker
119. Energistyrelsen forvaltede i 2016 tilskud for 2,2 mia. kr., som bl.a. vedrører vedvarende
energi og tilskud til at opgradere eller rense biogas.
Revisionen har vist, at Energistyrelsens procedurer for disponering, udbetaling og registre-
ring af tilskud er præget af fejl og usikkerheder. Revisionen har vist 3 eksempler på, at sty-
relsen har udbetalt tilskud uden et tilstrækkeligt grundlag. Bl.a. mangler der i ét tilfælde
dokumentation for korrekt beløb, i et andet tilfælde er udbetalingen ikke attesteret af en
ver tildelt og udbetalt af bemyndigede medarbejdere og bliver registreret korrekt.
Revisionen har også vist, at Energistyrelsens procedurer for kontrol med tilskudsmodta-
gerne ikke er dokumenteret og ikke i alle tilfælde er formaliseret. Bl.a. har styrelsen ikke
dokumentation for sin gennemgang af tilskudsmodtagernes rapportering om anvendelsen
af tilskud. Styrelsen har endvidere ikke i fornødent omfang fulgt op på en ekstern evalue-
ring af en tilskudsordning og adresseret de fundne svagheder. Dermed får styrelsen ikke
fuldt udbytte af evalueringen. Endelig har revisionen vist, at sagsbehandlingen og anven-
delsen af det tilskudsadministrative system (TAS) er uensartet, og dermed understøtter
TAS ikke fuldt ud en sikker og effektiv tilskudsadministration.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Energistyrelsen ikke har sikret tilstrække-
lige procedurer for disponering, udbetaling, registrering og tilsyn i tilskudsadministratio-
nen.
U
KS
bemyndiget person, og i et tredje tilfælde foreligger der ikke en underskrevet aftale som
grundlag for udbetalingen. Fejlene skyldes, at styrelsens forretningsgange og interne kon-
troller for disponering og registrering ikke i tilstrækkeligt grad understøtter, at tilskud bli-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0145.png
-
UKS Side 6764
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
84
3.19. § 38. SKATTER OG AFGIFTER
-
•
UDDRAG FRA ERKLÆRING OM § 38
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering:
at regnskabet på § 38. Skatter og afgifter i statsregnskabet i alle væsentlige hense-
ender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens
regnskabsregler
at Skatteministeriet i alle væsentlige henseender overholder bevillingerne og dispone-
ringsreglerne.
•
U
KS
Fremhævelse af forhold i regnskabet
Udtalelse om forvaltningen
Uden at modificere vores konklusion henleder vi opmærksomheden på værdiansættelsen
af SKATs egne restancer i statsregnskabet, som er opgjort til 65,9 mia. kr. ud af de samle-
de offentlige restancer på 98,1 mia. kr. Det afspejler dog ikke den reelle værdi af SKATs eg-
ne restancer. Ifølge en ny model offentliggjort af Skatteministeriet er det kun 10,6 mia. kr.
af SKATs egne restancer, der kan inddrives.
SKATs egen andel af restancerne på 65,9 mia. kr. er optaget i statsregnskabet til den no-
minelle værdi (kurs 100), mens Rigspolitiets andel af restancerne på 8,5 mia. kr. er nedskre-
vet til kurs 0 og dermed ikke indregnet i statsregnskabet. Ifølge budgetvejledningen er det
op til de enkelte ministerier, i hvilket omfang de vil afskrive eller nedskrive fordringerne.
Vi henleder opmærksomheden på det problematiske i, at 2 så væsentlige og sammenlig-
nelige poster er behandlet forskelligt i statsregnskabet.
Finansministeriet bør i samarbejde med Skatteministeriet og de øvrige statslige fordrings-
havere sikre, at den reelle værdi af restancerne opgøres mere retvisende end hidtil, og at
det bliver afspejlet i statsregnskabet på en ensartet måde.
Rigsrevisionen finder – ligesom de foregående år – at SKAT ikke har forvaltet inddrivelsen
af de offentlige restancer på en økonomisk hensigtsmæssig måde. De samlede offentlige
restancer (inkl. Udbetaling Danmark, Rigspolitiet, kommuner mv.) er steget fra ca. 82,7
mia. kr. ultimo 2015 til ca. 98,1 mia. kr. ultimo 2016. Rigsrevisionen finder det kritisabelt,
at restancerne, bl.a. som følge af manglende inddrivelse, også er steget kraftigt i 2016.
Den mangelfulde inddrivelse har efter Rigsrevisionens vurdering medført store tab for det
offentlige. SKATs opgørelse af de samlede offentlige restancer er fortsat behæftet med
usikkerhed. Skatteministeriet har fået udarbejdet en model til opgørelse af den reelle vær-
di af de offentlige restancer, der viser, at SKAT kun kan forvente at inddrive 19,5 mia. kr.
af de samlede offentlige restancer.
Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0146.png
UKS Side 6765
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
-
85
Overblik over den udførte revision
120. Skatteministeriet er både ansvarlig for ministeriets regnskab på § 9. Skatteministe-
riet og regnskabet på § 38. Skatter og afgifter. Regnskabet på § 9 er behandlet selvstæn-
digt i afsnit 3.5.
-
TABEL 19
OVERBLIK OVER § 38 OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN
(Mio. kr.)
Finansiel
væsentlighed
679.746
Væsentlige bemærkninger
Skatter og afgifter
1) 2)
Betydelig usikkerhed i forhold til regnskabsaflæggelsen,
jf. pkt. 122-126.
Fortsat problemer med SKATs forvaltning af inddrivelses-
opgaven, jf. pkt. 127-132.
1)
2)
Summen udgøres af indtægter fra skatter og afgifter på 660.729 mio. kr. og udgifter på 19.017 mio. kr.
Revisionen er indtil 1. september 2016 gennemført i samarbejde med Skatteministeriets interne revision.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.
U
KS
Kritisabel forvaltning af SKATs egne tilgodehavender,
jf. pkt. 133.
Usikker forvaltning af refusion af udbytteskat, jf. pkt.
134-135.
Svagheder i kontrolmiljøet vedrørende moms, jf. pkt.
136.
Mangelfuld kontrol med godtgørelse af energiafgifter,
jf. pkt. 137.
SKATs behandling af sager om gældssanering er ikke
tilfredsstillende, jf. pkt. 138.
Inkonsistent regnskabspraksis, jf. pkt. 139.
Regnskabspraksis angående verserende og afsluttede
skattesager, jf. pkt. 140.
Fortsat utilstrækkelig it-sikkerhed i SKAT, jf. pkt. 141-
142.
Utilstrækkelig styring af sikkerhedshændelser og nød-
beredskab, jf. pkt. 143.
Svage kontroller i kommuneafregningssystemet, jf. pkt.
144.
SKAT har forbedret forretningsgange vedrørende told
og sukkerafgifter, jf. pkt. 173.
SKATs administration af toldrestancer kan medføre tab
for Danmark, jf. pkt. 174.
SKATs grundlag for afregning af moms med EU er man-
gelfuldt, jf. pkt. 175.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0147.png
-
UKS Side 6766
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
86
121. Vi har revideret med fokus på de systemmæssige og regnskabsmæssige afstemnin-
ger og på forvaltning af inddrivelsesopgaven, herunder udviklingen i tilgodehavender og
restancer. Vi har endvidere haft fokus på revisionen af momsområdet, godtgørelse af ener-
giafgifter, gældssanering og it-sikkerhed.
Udvalgte revisionsresultater
Betydelig usikkerhed i forhold til regnskabsaflæggelsen
122. Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsaflæggelsen på § 38 er præget af be-
tydelig usikkerhed. Revisionen har bl.a. vist:
KOBRA
Kobra er et system til kontering
og opkrævning af personlige
skatter og arbejdsmarkedsbi-
drag (B-skat, restskat, særlig
indkomstskat, tillægsskat, ar-
bejdsmarkedsbidrag og restar-
bejdsmarkedsbidrag samt ejen-
domsværdiskat og restejen-
domsværdiskat).
•
SKAT har ikke i tilstrækkeligt omfang afstemt de data, der overføres mellem it-syste-
merne og genererer data til brug for regnskabet. Der er betydelige differencer mellem
data i systemerne, som SKAT ikke fuldt ud kan redegøre for.
SKAT har ikke foretaget tilfredsstillende regnskabsmæssige afstemninger.
Der var i 2016 utilstrækkelige forretningsgange og interne kontroller for personskatter,
som administreres via KOBRA.
•
•
U
KS
De mangelfulde afstemninger og de uafklarede differencer medfører efter Rigsrevisionens
vurdering, at der er en betydelig usikkerhed knyttet til regnskabsaflæggelsen. SKAT har i
forbindelse med høringen af beretningen i juni 2017 foretaget et stort – men nødvendigt
– afstemningsarbejde, ligesom SKAT har haft mulighed for at fremlægge yderligere doku-
mentation. Nogle af regnskabsposterne har SKAT ikke kunnet afstemme pr. 31. december
2016. SKAT har i stedet afstemt disse regnskabsposters indhold i maj og juni 2017. Rigs-
revisionen konstaterer, at SKATs arbejde og den yderligere dokumentation har været med
til at mindske risikoen knyttet til regnskabet til et niveau, hvor Rigsrevisionen ikke vurde-
rer, at det er nødvendigt at tage forbehold for det samlede regnskabs rigtighed, selv om
flere regnskabskonti fortsat er præget af usikkerhed og uafklarede forhold.
Rigsrevisionen tog i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2015 forbehold for
Skatteministeriets forretningsgange og interne kontroller på en række områder, da regn-
skabsforvaltningen ikke var i overensstemmelse med gældende regler. I 2016 erklærer vi
os ikke specifikt om forretningsgange og interne kontroller, men det er dog fortsat Rigs-
revisionens vurdering, at der er væsentlige svagheder i SKATs forretningsgange og inter-
ne kontroller på § 38.
Grundlaget for vurderingen er beskrevet i nedenstående punkter. Punkterne er samtidig en
opfølgning på den kritik, som vi tidligere har givet vedrørende mangelfulde afstemninger
og kontroller på § 38. Kritikken er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 17. januar
2017 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015, pkt. 18-21. Vi vil fremover
følge punkterne som en del af vurderingen af regnskabets rigtighed på § 38. Vi konstate-
rer dog også, at SKAT i 2016 og 2017 har taget en række initiativer til at styrke regnskabs-
forvaltningen, herunder et 2-årigt projekt, hvor alle relevante systemoverførsler vil blive
gennemgået.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0148.png
UKS Side 6767
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
-
87
Mangelfulde afstemninger af data mellem SKATs it-systemer
123. SKATs it-systemportefølje består af ca. 200 forskellige it-systemer, der er indbyrdes
afhængige. De forskellige systemer anvendes bl.a. til at generere data til brug for regn-
skabsaflæggelsen på § 38 i statsregnskabet. Der er ikke direkte integration mellem flere
af it-systemerne, så data udveksles i stedet ved filoverførsler. Det er derfor helt essenti-
elt for regnskabsaflæggelsen og for en korrekt opgørelse af SKATs indtægter, at data be-
handles korrekt i de enkelte it-systemer, og at overførsler af data mellem systemerne er
fuldstændige og korrekte. SKAT bør derfor kontinuerligt afstemme it-systemerne, så de
rettidigt kan opdage og korrigere eventuelle fejl. Systemerne administreres enten af SKAT
selv eller af eksterne it-leverandører. SKAT har direkte adgang til data i de systemer, SKAT
selv administrerer, og kan selv afstemme data, der overføres mellem disse systemer. SKAT
har ikke i samme omfang direkte adgang til data i systemer, der administreres fuldt ud
hos eksterne it-leverandører, og kan ikke selv udføre systemafstemninger.
Rigsrevisionen vurderer, at der fortsat ikke er tilfredsstillende afstemninger mellem væ-
sentlige it-systemer.
U
KS
SKAT kontrollerer løbende filoverførsler mellem de systemer, som SKAT selv administre-
rer, fx DMO og regnskabssystemet SAP 38. SKAT foretager dog ikke afstemning af saldi
for de enkelte skatte- og afgiftsarter, hvilket medfører risiko for, at ikke alle indtægter er
overført, eller at indtægterne ikke kommer korrekt ind i regnskabet.
SKAT har ikke dokumentation for filoverførsler mellem de systemer, som administreres af
de eksterne it-leverandører, fx eIndkomst, Nyt TastSelv Erhverv og D/R. Her baserer SKAT
sig kun på revisorerklæringer og meddelelser fra it-leverandørerne. Revisorerklæringerne
er imidlertid kun erklæringer vedrørende de generelle it-kontroller og dermed ikke speci-
fikke erklæringer om systemernes fuldstændige og nøjagtige overførsel af data mellem sy-
stemerne og videre til SKATs egne systemer. Endvidere dækker de erklæringer, som SKAT
har modtaget, kun dele af regnskabsåret. Endelig fremgår det af de supplerende oplysnin-
ger i én af de modtagne erklæringer, at der er konstateret kontrolsvagheder på væsentli-
ge områder, uden at det dog har givet anledning til egentlige forbehold. De mangelfulde
systemafstemninger medfører en risiko for, at indtægterne ikke er fuldstændige og kor-
rekt klassificeret i regnskabet. Rigsrevisionen finder det problematisk, at SKAT ikke på til-
fredsstillende vis kan dokumentere, at de sikrer fuldstændigheden af de indtægter, som
angives i de eksterne systemer. Det drejer sig bl.a. om svagheder vedrørende administra-
tion af adgangsrettigheder, hændelseslogning, beskyttelse af personoplysninger og sty-
ring af tekniske sårbarheder.
SKAT har flere kompenserende kontroller, som er med til at nedbringe risikoen for væsent-
lige fejl, fx månedlige analytiske tests. De analytiske tests består af analyser af alle 2.500
regnskabskonti, hvor saldi sammenholdes med saldi fra samme periode de foregående 2
år, og der foretages sammenligning med budgetteringen af indtægter på finansloven.
DMO
SKATs opkrævning af virksom-
hedskrav behandles af opkræv-
ningssystemet Én Skattekonto
– også benævnt Debitor Motor
Opkrævning (DMO).
NYT TASTSELV
ERHVERV
Nyt TastSelv Erhverv er et it-sy-
stem, hvor virksomheder indbe-
retter deres skatteoplysninger.
D/R
Debitor- og Restancesystemet
(D/R) indsamler angivelsesop-
lysninger vedrørende moms,
A-skat, arbejdsmarkedsbidrag,
lønsumsafgift samt importtold
og -moms. D/R sender oplys-
ningerne videre til DMO.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0149.png
-
UKS Side 6768
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
88
Rigsrevisionen vurderer, at de analytiske tests er relevante – særligt på baggrund af ud-
fordringerne med afstemningerne af SKATs mange systemer. Rigsrevisionen finder dog,
at de analytiske tests bliver foretaget på et forholdsvist overordnet niveau og ikke kan
træde i stedet for regnskabsmæssige afstemninger af SKATs systemer.
DMI
SKATs inddrivelse af restancer
behandles i inddrivelsessyste-
met DMI (Debitor Motor Inddri-
velse), som er regnskabssyste-
met i EFI.
I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2016 konstaterede SKAT flere systemrelate-
rede fejl eller differencer, herunder en nettodifference mellem DMI og KOBRA på ca. 125
mio. kr. og en nettodifference på 59,7 mio. kr. mellem DMI og DMO.
Differencen på 125 mio. kr. skyldes fejl i overførsler mellem DMI og KOBRA. Differencen
dækker over et større antal fejl. Da differencen er et nettotal, udgør fejlene samlet set et
større beløb end de 125 mio. kr., og fejlene kan medføre fejl i både regnskabet og i de be-
løb, der inddrives. SKAT kan ikke fuldt ud redegøre for differencen, som vedrører debitorer
i KOBRA, hvor den samlede debitormasse udgør i alt 24,3 mia. kr. SKAT har oplyst, at diffe-
rencen skyldes fejl i ca. 25.000 ud af de ca. 5 mio. rater, der var i KOBRA pr. 31. december
2016. SKAT har efterfølgende analyseret 22.000 af de fejlbehæftede rater og har i forbin-
U
KS
fejl blev først rettet i januar 2017.
totalt”.
delse med høringen i juni 2017 oplyst, at de vurderer, at den maksimale bruttofejl udgør
143 mio. kr.
Nettodifferencen mellem DMI og DMO var på 59,7 mio. kr. Differencen har SKAT beskrevet
i et notat, hvor en række årsagsforklaringer er angivet. Det fremgår af notatet, at differen-
cen dækker over bruttodifferencer på mindst 298 mio. kr. SKAT har ved revisionen oplyst,
at der er iværksat et oprydningsarbejde, som har til formål at nedbringe/eliminere de kon-
staterede differencer.
Revisionen har derudover vist, at der også i løbet af året har været væsentlige system-
relaterede fejl og differencer. Fx var der i juni 2016 en fejl i overførslen fra lønsystemet
(SAP-Letløn og eIndkomst) til regnskabssystemet på 11,2 mia. kr. Fejlen blev rettet i juli
2016. En anden fejl på 798 mio. kr., som vedrører udbytteskat, opstod i april 2016. Denne
Ovenstående eksempler illustrerer, at der er risiko for endog meget store systemrelatere-
de fejl, som med de mangelfulde systemafstemninger risikerer ikke at blive opdaget og
rettet. Specielt er der risiko for, at manglende overførsler ikke bliver opdaget.
SKAT har igangsat et 2-årigt projekt (2016-2018), hvor alle relevante systemoverførsler
ifølge SKAT vil blive gennemgået. Det fremgår af projektbeskrivelsen fra marts 2016, at
”SKAT oplever, at borgeres og virksomheders ind- og udbetalinger enten ikke er registre-
ret i relevante fagsystemer, at der registreres for sent, eller at der ikke er sammenhæng
mellem registreringerne fra system til system. Det bevirker, at SKAT ikke entydigt kan op-
gøre gæld og tilgodehavender over for borgere og virksomheder, hverken individuelt eller
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0150.png
UKS Side 6769
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
-
89
Ifølge SKAT skal projektet forbedre en situation, hvor nogle borgere og virksomheder op-
lever:
•
•
•
•
at overskydende beløb for én type skat/afgift udbetales, uanset at SKAT har andre krav
registreret mod de pågældende
at overskydende beløb ikke udbetales, medmindre de pågældende selv henvender sig
med opgørelser, der dokumenterer deres krav
at fordringer opkræves/inddrives, selv om beløbene allerede er indbetalt til SKAT
at fordringer ikke overføres mellem opgørelsessystemer og inddrivelsessystemer og
dermed ikke bliver inddrevet.
Revisionen har vist, at SKAT ikke har foretaget tilfredsstillende afstemninger mellem fle-
re systemer, der har væsentlig betydning for regnskabsaflæggelsen. Samtidig er der kon-
stateret betydelige differencer, som SKAT ikke fuldt ud kan redegøre for.
Rigsrevisionen vurderer på baggrund af ovenstående, at der er en betydelig usikkerhed
Utilstrækkelige regnskabsmæssige afstemninger og forretningsgange
124. Usikkerheden vedrørende regnskabsaflæggelsen på § 38 skyldes endvidere, at SKAT
har utilstrækkelige afstemninger og forretningsgange vedrørende regnskabet for skatter
og afgifter. Rigsrevisionen tog i 2015 forbehold for SKATs forretningsgange og interne kon-
troller på § 38 og vurderede, at regnskabsforvaltningen på § 38 var svag og utilstrækkelig.
Revisionen har vist, at SKATs regnskabsforvaltning på § 38 er forbedret, men fortsat er
præget af betydelig usikkerhed.
125. Rigsrevisionen vurderer, at SKAT har forbedret organiseringen af regnskabsforvalt-
ningen ved at etablere afdelingen ”Regnskab § 38” under forretningsområdet Økonomi. De
overordnede regnskabsmæssige kontroller og det overordnede ansvar for dokumentations-
og regnskabsmateriale er placeret i ”Regnskab § 38”, mens en stor del af afstemningerne
og de underliggende specifikationer fortsat bliver udarbejdet decentralt i organisationen.
”Regnskab § 38” har sikret et bedre overblik over de regnskabsmæssige udfordringer, her-
under muligheder og begrænsninger i forhold til afstemninger mellem de mange forskel-
lige systemer. ”Regnskab § 38” har også forbedret SKATs muligheder for gennem analyti-
ske tests at opdage fejl, efter de er opstået. Afdelingen har endvidere igangsat et større
oprydningsarbejde. Revisionen har dog vist, at der fortsat er store regnskabsmæssige ud-
fordringer.
U
KS
knyttet til regnskabet, og at den svage regnskabsforvaltning samtidig påvirker SKATs for-
valtning i øvrigt.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0151.png
-
UKS Side 6770
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
90
Eksempler på konsekvenserne af SKATs utilstrækkelige afstemninger er vist i boks 1.
-
BOKS 1
EKSEMPLER PÅ KONSEKVENSER AF SKATS UTILSTRÆKKELIGE AFSTEM-
NINGER
Under regnskabsposten ”Anden kortfristet gæld” er der indregnet en regnskabspost på 216 mio.
kr. med betegnelsen ”Øvrige mellemregninger – ikke placerede indbetalinger”. Revisionen har
vist, at regnskabsposten kan specificeres ud på en række underliggende regnskabskonti, hvor-
af nogle har debetsaldo og derfor ikke udgør en gæld. Revisionen har videre vist, at flere af de
underliggende konti ikke er afstemt, hvorfor saldoen i realiteten udgør summen af et antal ik-
ke-afstemte poster. På bare én af de underliggende regnskabskonti var der debetposter på i
alt 5,4 mia. kr. og kreditposter på i alt 5,5 mia. kr. Da posterne ikke er afstemt, kan det ikke af-
gøres, om posterne kunne og burde have været udlignet. En lang række af posterne er meget
gamle, og nogle stammer helt tilbage fra 2007. Nogle af disse poster har bilagstekster som fx
”vedr. omkørsel KOBRA-afstemning pr. 30.9.95” eller ”omkørsel jan. 1996” og er dermed forment-
ligt endnu ældre end bogføringsdatoen i 2007. SKAT har oplyst, at det heller ikke i forbindelse
med høringen af beretningen i juni 2017 har været muligt at afstemme kontoen pr. 31. decem-
ber 2016. SKAT har afstemt kontoen pr. 30. juni 2017. De ældste poster i denne afstemning er
fra 2013.
Under regnskabsposten ”Anden kortfristet gæld” er der en regnskabspost på 824 mio. kr., der
benævnes ”DMI indbetalinger – ikke placerede indbetalinger”. En specifikation af kontoen vi-
ser, at saldoen består af mere end 800.000 åbentstående poster, hvor debetposterne i alt ud-
gør 355,8 mia. kr., og kreditposterne i alt udgør 356,6 mia. kr. Da posterne heller ikke her er af-
stemt pr. 31. december 2016, kan det ikke afgøres, om posterne kunne og burde have været
udlignet. SKAT har ikke via DMI eller på anden vis kunnet dokumentere, at de ikke-placerede
indbetalinger udgør 824 mio. kr. ultimo 2016. SKAT har dog efterfølgende foretaget en afstem-
ning pr. 18. maj 2017, som viser, hvilke åbentstående poster saldoen består af pr. denne dato,
og sandsynliggør, at den difference, der er mellem systemerne, skyldes, at der er tidsforskyd-
ning mellem registreringstidspunkterne i de forskellige systemer.
U
KS
Revisionen har vist, at der på de forskellige konti under regnskabsposten ”Anden kortfristet
gæld” optræder en lang række gamle posteringer, der burde have været afklaret. Fx frem-
går det af boks 1, at de 2 konti til ikke-placerede indbetalinger indeholder posteringer fra
2007, der tilsyneladende stammer helt tilbage fra 1995. Rigsrevisionen finder, at posterin-
ger på konti til ikke-placerede indbetalinger kun bør stå kortvarigt på disse konti, hvoref-
ter det skal afklares, hvor i regnskabet de skal placeres. Da der er tale om ikke-placerede
indbetalinger fra borgere og virksomheder, er der risiko for, at SKAT opkræver beløbene 2
gange.
Revisionen har endvidere vist, at SKAT af systemmæssige årsager ikke kan generere en
samlet specifikation af SKATs debitorer på i alt 100,3 mia. kr. Det medfører risiko for, at
debitorerne ikke er korrekt opgjort. Det betyder endvidere, at det ikke er muligt at skabe
et overblik over aldersfordelingen af SKATs debitorer og at følge systematisk op på ældre
debitorer. Rigsrevisionen vurderer, at det manglende regnskabsmæssige overblik over de-
bitorerne har negativ betydning for SKATs forvaltning af gældsinddrivelsen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0152.png
UKS Side 6771
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
-
91
Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at SKAT ikke forud for regnskabsgodkendelsen hav-
de foretaget de nødvendige regnskabsmæssige afstemninger som dokumentation for regn-
skabet. Rigsrevisionen vurderer derudover, at kvaliteten af SKATs regnskabsmæssige af-
stemninger af regnskabet for 2016 ikke er tilfredsstillende. Det er dog samtidig Rigsrevi-
sionens vurdering, at de konstaterede forhold ikke er af en sådan karakter, at det giver an-
ledning til forbehold for det samlede regnskabs rigtighed på § 38.
Utilstrækkelige forretningsgange og interne kontroller for personskatter via KOBRA
126. Rigsrevisionen finder, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad har fastlagt ansvaret for pro-
cessen for de personskatter, der administreres via KOBRA. SKAT mangler en klar beskrivel-
se af ansvarsfordelingen og et overblik over, hvilke opgaver der er i de enkelte forretnings-
områder, afdelinger og kontorer. Endvidere har SKAT ikke en generel beskrivelse af proces-
og systemejernes ansvar. SKAT opkræver hvert år skatter og arbejdsmarkedsbidrag gen-
nem KOBRA for ca. 27,6 mia. kr.
Rigsrevisionen finder endvidere, at SKAT ikke har tilstrækkelige forretningsgange og in-
de forskellige opgaver. SKAT har desuden ikke foretaget løbende regnskabsmæssige af-
stemninger og kvalitetssikring af kontobroen.
Rigsrevisionen vurderer, at regnskabsforvaltningen af de personskatter, der administre-
res via KOBRA, er utilstrækkelig, og at det er nødvendigt at styrke området. Processen for
disse personskatter indeholder mange manuelle sagsbehandlinger, og Rigsrevisionen vur-
derer derfor, at der er behov for en klar ansvar- og opgavefordeling. Klare og entydige for-
retningsgange og interne kontroller er især nødvendige ved manuel databehandling, da
der her er højere risiko for fejl end ved automatisk databehandling. SKAT har oplyst, at de
i 2017 har arbejdet med at fastlægge processer og procesejerskab for regnskabsaflæg-
gelsen på § 38 med det formål at sikre en klar og entydig rolle- og ansvarsfordeling.
U
KS
terne kontroller for de personskatter, der administreres via KOBRA. De interne kontroller
med manuel bogføring er ikke tilstrækkelige, og SKAT har ikke udarbejdet forretningsgan-
ge for sagsbehandlingen for disse personskatter på tværs af de kontorer, der varetager
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0153.png
-
UKS Side 6772
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
92
Fortsat problemer med SKATs forvaltning af inddrivelsesopgaven
Kraftig stigning i tilgodehavender og restancer
127. Vi har siden 2008 fulgt Skatteministeriets udfordringer på inddrivelsesområdet (re-
stancer) og siden 2010 fulgt SKATs værdiansættelse af tilgodehavender på § 38. Sagerne
er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017 om beretning om revisio-
nen af statsregnskabet for 2015, pkt. 23. Forholdet mellem SKATs egne tilgodehavender
og de samlede offentlige restancer er forklaret i boks 2.
-
BOKS 2
FORHOLDET MELLEM SKATS EGNE TILGODEHAVENDER OG DE SAMLEDE
OFFENTLIGE RESTANCER
SKATs
egne tilgodehavender
er det, som borgeren eller virksomheden skal betale i en konkret
sag til SKAT. Det kan fx være restskat eller et momskrav vedrørende en bestemt periode.
En
restance
er et tilgodehavende, som ikke er betalt efter sædvanlig rykkerprocedure og der-
efter er sendt til inddrivelse i SKAT. SKAT inddriver restancer for alle offentlige myndigheder,
så de samlede restancer på 98,1 mia. kr. består både af skatte- og afgiftsrestancer og alle øv-
rige restancer til det offentlige.
Forholdet mellem SKATs tilgodehavender og de offentlige restancer for 2016 er vist i figuren
nedenfor.
U
KS
SKATs
tilgodehavender
100,3 mia. kr.
Skatte- og
afgiftsrestancer
65,9 mia. kr.
Restancer i
det offentlige
98,1 mia. kr.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra statsregnskabet for 2016 og SKATs redegørelser til
Skatteudvalget (SAU).
Det fremgår af boks 2, at SKAT har opgjort sine tilgodehavender til 100,3 mia. kr. ultimo
2016. Samtidig har SKAT som inddrivelsesmyndighed ansvaret for at inddrive restancer
for alle andre offentlige myndigheder. SKAT har opgjort de samlede offentlige restancer
til 98,1 mia. kr. Af de 98,1 mia. kr. udgør skatte- og afgiftsrestancer 65,9 mia. kr. – altså
restancer, der samtidig er en del af SKATs tilgodehavender, mens det resterende beløb på
32,2 mia. kr. udgøres af øvrige restancer til det offentlige.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0154.png
UKS Side 6773
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
-
93
SKATs tilgodehavender er steget fra 87,9 mia. kr. i 2015 til 100,3 mia. kr. i 2016., mens de
samlede offentlige restancer er steget fra 82,7 mia. kr. ultimo 2015 til 98,1 mia. kr. ultimo
2016.
Figur 1 viser den kvartalsvise udvikling i de offentlige restancer.
-
FIGUR 1
UDVIKLINGEN I DE SAMLEDE OFFENTLIGE RESTANCER I PERIODEN
DECEMBER 2014 - DECEMBER 2016
Mia kr.
100
95
90
85
80
75
70
65
60
55
50
45
December 2014
70,8
82,7
78,1
87,2
91,7
95,4
98,1
U
KS
71,1
71,9
December 2015
September 2015
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af SAU-redegørelser fra december 2015 og december 2016.
Den 8. september 2015 suspenderede Skatteministeriet den automatiske inddrivelse af
gæld via EFI. Dermed standsede den ulovlige inddrivelse af ikke-retskraftige restancer
gennem EFI. Det medførte samtidig, at inddrivelsen af restancer faldt markant. Som det
fremgår af figur 1, var restancerne dog kraftigt stigende allerede fra juni 2015.
Rigsrevisionen finder på den baggrund – ligesom de foregående år – at Skatteministeriets
forvaltning af inddrivelsen af de offentlige restancer ikke er varetaget på en økonomisk
hensigtsmæssig måde. Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at SKATs tilgodehavender
og de samlede offentlige restancer, bl.a. som følge af manglende inddrivelse, også er ste-
get kraftigt i 2016. Den mangelfulde inddrivelse har efter Rigsrevisionens vurdering med-
ført store tab for det offentlige.
September 2016
December 2016
Marts 2015
Marts 2016
Juni 2015
Juni 2016
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0155.png
-
UKS Side 6774
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
94
Usikkerhed om opgørelsen og den reelle værdi af tilgodehavender og restancer
128. Opgørelsen af tilgodehavender og restancer er behæftet med usikkerhed. Usikkerhe-
den skyldes følgende forhold:
FORDRING
En fordring er et krav, som en
person, et selskab eller en of-
fentlig myndighed (kreditor) har
mod en anden part (debitor).
•
•
•
•
Opgørelsen over restancer indeholder ikke tilgodehavender, der på grund af fejl ikke er
rykket for, og som ikke er sendt til inddrivelse.
SKAT har i 2016 hensat 1,5 mia. kr. til ikke-retskraftige fordringer, der fortsat henstår i
SKATs almindelige regnskabssystemer.
SKAT mangler fortsat at retskraftvurdere 1,5 mio. fordringer til en samlet værdi af 33,5
mia. kr. for at afgøre, hvilke fordringer der ikke er retskraftige og derfor skal afskrives.
Afstemninger af DMI i forhold til SKATs andre systemer viste en nettofejl på 194 mio. kr.
pr. 31. december 2016, herunder de 125 mio. kr. i difference mellem DMI og KOBRA, som
er omtalt under pkt. 123.
Alle SKATs tilgodehavender og restancer er bogført til den nominelle værdi (kurs 100), selv
om den reelle værdi er væsentligt lavere, idet en stor del af gælden ikke kan inddrives.
U
KS
restancerne det vil lykkes SKAT at inddrive.
Der er flere årsager til, at SKAT ikke kan forvente at inddrive alle restancerne. SKAT oplyser
selv, at noget af forklaringen er, at en del skyldnere – såvel borgere som virksomheder – ik-
ke har den fornødne betalingsevne eller -vilje. Rigsrevisionen vurderer dog, at SKATs man-
gelfulde forvaltning af inddrivelsen også har væsentlig indflydelse på, hvor stor en del af
Rigsrevisionen har siden 2010 henstillet til, at Skatteministeriet og Finansministeriet re-
vurderede modellen for værdiansættelse af SKATs tilgodehavender, så den bogførte vær-
di i regnskabet i højere grad afspejler den reelle værdi. Skatteministeriet og Finansministe-
riet besluttede i 2013 at ændre princip og orienterede Finansudvalget ved et aktstykke
samme år. På grund af problemerne med EFI er beslutningen endnu ikke blevet effektueret.
Skatteministeriet har i april 2017 offentliggjort en ny model for værdiansættelse af de of-
fentlige restancers reelle værdi. Modellen er udarbejdet af en privat revisions- og rådgiv-
ningsvirksomhed for Skatteministeriet. Ifølge Skatteministeriet følger modellen anerkend-
te internationale standarder og tager udgangspunkt i revisions- og rådgivningsvirksomhe-
dens erfaringer med udvikling af lignende modeller for banker, realkreditinstitutter og an-
dre finansielle institutioner. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministe-
riet har fået udarbejdet en model til opgørelse af de offentlige restancer.
Modellens beregninger tager udgangspunkt i SKATs data pr. 11. januar 2017. Ifølge model-
len kan SKAT kun forvente at inddrive 19,5 mia. kr. ud af de 98,3 mia. kr., som SKAT opgjor-
de de samlede offentlige restancer til primo januar 2017. Det er 13,1 mia. kr. mindre end
de 32,6 mia. kr., som SKAT i december 2016 vurderede som inddrivelig gæld. Skattemini-
steriet har oplyst, at modellen fortsat videreudvikles og præciseres, hvilket kan få betyd-
ning for den endelige opgørelse af restancernes værdi.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0156.png
UKS Side 6775
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
-
95
Tabel 20 viser den nominelle værdi af de offentlige restancer og den inddrivelige del i ab-
solutte tal og i procent.
-
TABEL 20
UDVIKLINGEN I DE SAMLEDE OFFENTLIGE INDDRIVELIGE RESTANCER
(Mio. kr.)
SAU-redegørelse
December 2013
Nominel værdi
Inddrivelige restancer
(kursværdi)
Andel af inddrivelige
restancer (kurs)
Note: Tallene i tabellen er afrundet.
SAU-redegørelse
December 2014
70,4
34,5
49,0 %
EFI-rapport
Juni 2015
71,9
20,0
27,8 %
SAU-redegørelse
December 2016
98,1
32,6
33,2 %
Ny model for
værdiansættelse
11. januar 2017
98,3
19,5
19,9 %
65,2
36,0
55,2 %
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af SAU-redegørelser fra december 2013, 2014 og 2016, ”Redegørelse om Ét Fælles Inddrivelsessystem” og
”Model for værdiansættelse af fordringer”. Tallene for 2017 er opgjort med udgangspunkt i en ny model for vurdering af betalingsevne,
som Skatteministeriet har fået udarbejdet i samarbejde med en revisions-og rådgivningsvirksomhed. Tallene er derfor ikke fuldt sammen-
lignelige med tallene fra tidligere år.
Det fremgår af tabel 20, at den opgjorte andel af restancerne, som er inddrivelig, er faldet
fra 55,2 % i december 2013 til 19,9 % i januar 2017.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0157.png
-
UKS Side 6776
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
96
Tabel 21 viser de forskellige fordringshaveres andel af restancerne og revisions- og rådgiv-
ningsvirksomhedens vurdering af, hvor meget der kan inddrives på de forskellige områder.
-
TABEL 21
RESTANCERNES VÆRDI OPGJORT FOR DE FORSKELLIGE FORDRINGSHAVERE
(Mio. kr.)
Nominel værdi
Inddrivelige
restancer
(kursværdi)
10,6
3,2
1,2
1,6
1,3
1,0
0,0
0,1
0,1
0,1
0,4
19,5
Andel af inddrivelige
restancer (kurs)
SKAT
Udbetaling Danmark
Rigspolitiet
Statens Administration
Kommuner
DR
65,9
10,6
8,5
5,2
3,9
16 %
30 %
14 %
31 %
33 %
74 %
5%
18 %
52 %
57 %
30 %
19,9 %
Statens Administration (EFI)
Statens Administration (EFI) – statsgaranterede studielån
DSB S-Tog A/S
Metro Service A/S
Andre
I alt
Note: Tallene i tabellen er afrundet.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af ”Model for værdiansættelse af fordringer”.
U
KS
0,7
0,4
0,3
0,1
1,4
98,3
1,4
Det fremgår af tabel 21, at revisions- og rådgivningsvirksomheden vurderer, at SKAT med
den nye model kun kan inddrive 10,6 mia. kr. ud af SKATs egne restancer på 65,9 mia. kr.,
svarende til 16 %. SKATs egne restancer skal derfor – ifølge den nye model – nedskrives
med 55,3 mia. kr. for at afspejle restancernes reelle værdi. Vi har valgt at fremhæve det-
te forhold i erklæringen, da vi vurderer, at det er væsentlig information for læseren.
Skatteministeriet har oplyst, at modellen ikke tager højde for, at restancerne indeholder
ikke-retskraftige fordringer. Hvis modellen tog højde for, at en del af fordringerne ikke er
retskraftige, ville det inddrivelige beløb være endnu mindre.
Rigsrevisionen konstaterer, at mens SKATs egen andel af restancerne er optaget i stats-
regnskabet til den nominelle værdi (kurs 100), blev Rigspolitiets andel på 8,5 mia. kr. af re-
stancerne nedskrevet til kurs 0 i Rigspolitiets regnskab, da de blev overdraget til SKAT,
men blev ikke indregnet i § 38-regnskabet. Rigspolitiets andel er dermed ikke indregnet i
statsregnskabet. Ifølge budgetvejledningen (afsnit 2.4.6) er det op til de enkelte ministe-
rier, i hvilket omfang de vil afskrive eller nedskrive fordringerne ved overdragelse til ind-
drivelsesmyndigheden.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0158.png
UKS Side 6777
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
-
97
Rigsrevisionen finder det problematisk, at 2 så væsentlige og sammenlignelige poster er
behandlet forskelligt i statsregnskabet. Finansministeriet bør i samarbejde med Skattemi-
nisteriet og de øvrige statslige fordringshavere sikre, at den reelle værdi af restancerne op-
gøres mere retvisende end hidtil, og at det bliver afspejlet i fordringshavernes regnskaber
og i statsregnskabet på en ensartet måde.
Rigsrevisionen konstaterer, at der fortsat er usikkerhed om størrelsen af de samlede offent-
lige tilgodehavender og restancer. Rigsrevisionen forventer, at Skatteministeriet for regn-
skabsåret 2017 vil kunne opgøre SKATs tilgodehavender og restancer mere retvisende, og
at Finansministeriet i samarbejde med Skatteministeriet vil sikre, at den reelle værdi af re-
stancerne bliver afspejlet i statsregnskabet. Det bør ske på en måde, så både den nominel-
le værdi og opgørelsen af den reelle værdi af restancerne fremgår af regnskabet. Skatte-
ministeriet har oplyst, at ændringen regnskabsteknisk i givet fald kan gennemføres med
en primopostering pr. 1. januar 2018 og således tidligst kan indregnes i statsregnskabet
for 2018. I statsregnskabet for 2017 vil kursværdien for restancerne fremgå af en note.
Mangelfuldt samarbejde mellem SKAT Inddrivelse og fordringshaverne
129. Opgaven med at inddrive al gæld til det offentlige blev i 2005 samlet i Skatteministe-
riet og placeret i SKAT. SKAT har derved fået 2 roller. SKAT er inddrivelsesmyndighed og
inddriver restancer via SKAT Inddrivelse. SKAT er også selv fordringshaver og sender der-
med gæld til inddrivelse. Herudover har SKAT en række eksterne fordringshavere, fx kom-
munerne, Rigspolitiet, DSB og DR, jf. tabel 21.
For at sikre, at inddrivelsen af de offentlige restancer foregår på en økonomisk hensigts-
mæssig måde, er det væsentligt med et effektivt samarbejde mellem inddrivelsesmyndig-
heden og fordringshaverne.
Revisionen har vist, at det internt i SKAT ikke er klart, hvem der har ansvaret for afstem-
ningerne mellem SKAT som inddrivelsesmyndighed og SKAT som fordringshaver. Det sam-
me var tilfældet i 2013, 2014 og 2015. Derudover kan Rigsrevisionen konstatere, at SKAT
endnu ikke har placeret det endelige regnskabsmæssige ansvar for SKATs restancer og
andre væsentlige balanceposter. Der er derfor risiko for, at opgaven med at følge op på
eventuelle differencer ikke løftes. Konsekvensen af denne risiko er usikkerhed omkring
fuldstændigheden af restanceopgørelsen og fejl i regnskabet. Opgaven med regnskabs-
godkendelse af restancer og øvrige balanceposter blev midlertidigt varetaget af Skatte-
ministeriets interne revision ved årsafslutningen 2015 og af afdelingen ”Regnskab § 38”
ved årsafslutningen 2016.
Revisionen har også vist, at SKATs aftaler med de eksterne fordringshavere har en række
mangler. Fx er der ikke aftaler om, hvilken datakvalitet fordringshaverne skal levere, eller
hvordan man via afstemninger kan sikre, at restanceopgørelsen er fuldstændig. Derfor er
der risiko for, at opgaverne ikke udføres eller ikke udføres korrekt, hvilket besværliggør
forvaltningen af fordringerne.
Samlet set vurderer Rigsrevisionen, at SKAT ikke har sikret et effektivt samarbejde mel-
lem SKAT Inddrivelse og fordringshaverne.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0159.png
-
UKS Side 6778
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
98
SKATs retskraftvurdering af fordringer
130. Vi har fulgt op på en sag fra 2008, hvor vi kritiserede forvaltningen af inddrivelsesop-
gaven. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017 om revisionen
af statsregnskabet for 2015, pkt. 23.
Kammeradvokaten opgjorde i august 2015 retskraftigheden af de fordringer, der var over-
draget til inddrivelse hos SKAT. Opgørelsen viste, at SKAT havde 7,5 mio. fordringer, som
manuelt skulle retskraftvurderes, og derudover ca. 9 mio. fordringer, som kunne retskraft-
vurderes ved hjælp af systemunderstøttet validering. SKAT havde således i alt 16,5 mio.
fordringer til en værdi af ca. 51,3 mia. kr., hvor retskraften var uafklaret.
SKATs problemer med inddrivelsen førte i september 2015 til en ændring af lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, der trådte i kraft den 19. november 2015. Lovændringen
betød, at forældelsesfristen blev nulstillet og yderligere suspenderet i 3 år for alle retskraf-
tige fordringer, der var overdraget til inddrivelse senest ved lovens ikrafttræden. Det be-
tyder, at de fordringer, der var retskraftige, da loven blev vedtaget, tidligst bliver forældet
U
KS
den 20. november 2021. Lovændringen giver dermed SKAT mulighed for at gennemgå for-
dringer, hvis retskraft var uafklaret, uden at SKAT risikerer, at yderligere fordringer foræl-
des i mellemtiden.
I 2016 har SKAT igangsat arbejdet med at vurdere retskraften og inddrive restancerne
samt tilknytte de frivillige indbetalinger til de tilgodehavender, som indbetalingen vedrø-
rer. Retskraftvurderingen går forud for selve inddrivelsen for at sikre, at SKAT kun inddri-
ver retskraftige fordringer. SKAT har ikke inddrevet restancer ved hjælp af lønindeholdel-
se siden suspenderingen af den automatiske inddrivelse, da SKAT ikke har samme mulig-
hed for at anvende lønindeholdelse uden it-systemet EFI.
Det datagrundlag, som SKAT har til rådighed i databasen DMI, er fejlbehæftet, hvorfor me-
get af arbejdet foregår manuelt. Ved manuelle processer er der generelt en større risiko
for fejl. Det er derfor efter Rigsrevisionens vurdering nødvendigt med et stærkere kontrol-
miljø end ved en automatisk inddrivelse.
Figur 2 viser den manuelle inddrivelsesproces efter suspenderingen af EFI.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0160.png
UKS Side 6779
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
-
99
FIGUR 2
DEN MANUELLE INDDRIVELSE EFTER SUSPENDERINGEN AF EFI
Modregning
DMI
SAP 38
,
;----------------~
'
'
'
RETSKRAFTVURDERING
KOBRA
EFI/DMI
,
,,
Skatte-
kontoen
DMO
,
EFI/DMI
Udpantning
og udlæg
Løn-
' '
indeholdelse
,
,
~
SAP 38
,
,
,
''
Skatte-
kontoen
DMO
------ >
''
'
--->
~
~
KOBR A
U
KS
''
'
'
'
'
'
'
-
________________
,
,
''
~
EFI/DMI
Frivillig
indbetaling
Note: Skatteministeriet har oplyst, at databasen i EFI ikke indeholder fordringer. Fordringerne, herunder stamdata og saldi, administreres i DMI. End-
videre har ministeriet oplyst, at DMI består af flere elementer, der tilsammen understøtter inddrivelsesforretningen, fx opgørelse af fordrings-
saldi, renteberegning og regnskabsaflæggelse.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.
I første halvdel af 2016 har SKAT prioriteret opgaven med at vurdere retskraften af for-
dringer, som SKAT kan modregne i overskydende skat for 2015. I løbet af 2016 har SKAT
manuelt retskraftvurderet ca. 1 mio. fordringer og har heraf afskrevet ca. 18.000 fordrin-
ger til en samlet værdi af ca. 138 mio. kr., fordi de ikke længere var retskraftige.
I anden halvdel af 2016 har SKAT prioriteret opgaven med frivillige indbetalinger. Revisio-
nen har vist, at SKAT knytter den del af de frivillige indbetalinger, som er mulig, til de til-
godehavender, som indbetalingen vedrører. SKAT venter endvidere med at udbetale over-
skydende beløb, indtil de har vurderet retskraften af de afvigende fordringer.
Rigsrevisionen konstaterer, at til trods for at SKAT i 2016 har prioriteret arbejdet med at
retskraftvurdere fordringer, steg antallet af fordringer, som SKAT manglede at retskraft-
vurdere manuelt, fra 7,5 mio. til 7,9 mio. fordringer i perioden august 2015 - december 2016.
Skatteministeriets oprindelige målsætning var, at alle fordringerne er retskraftvurderet,
inden det nye inddrivelsessystem skal tages i brug i 2019.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0161.png
-
UKS Side 6780
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
100
Udfordringerne på inddrivelsesområdet, herunder tvivlen om fordringernes retskraftighed,
førte til, at der den 8. juni 2017 blev indgået en politisk aftale om styrkelse af den offent-
lige gældsinddrivelse. Det fremgår af aftalen, at en manuel gennemgang af de resterende
fordringer med tvivl om retskraften vil være så omfattende, at den ikke kan håndteres ad-
ministrativt eller organisatorisk. På den baggrund blev partierne enige om at gennemføre
en ekstraordinær afskrivning af en del af fordringerne, hvor omkostningen ved en gennem-
gang ville overstige værdien af gældsposterne.
Afskrivningsmodellen indebærer konkret:
•
•
at alle gældsposter under 1.000 kr. med tvivl om gyldigheden afskrives ekstraordinært
at gældsposter mellem 1.000 kr. og 7.500 kr. med tvivl om gyldigheden afskrives eks-
traordinært, hvis skyldneren er en fysisk person med en årlig skattepligtig indkomst un-
der 200.000 kr.
at alle gældsposter over 7.500 kr. bibeholdes – uanset skyldnerens indkomst
at gældsposter, der enten ikke kan afskrives (fx udenlandske krav og privatretlige un-
derholdsbidrag) eller i særlig grad kan støde retsfølelsen (fx politibøder, sagsomkost-
ninger og skattebøder), friholdes for afskrivning.
•
•
-
TABEL 22
FORDRINGER, SOM MANGLER AT BLIVE RETSKRAFTVURDERET
August 2015
16,6 mio.
51,3 mia. kr.
U
KS
Den ekstraordinære afskrivning omfatter ca. 10,8 mio. fordringer, hvor der er tvivl om rets-
kraften. Disse fordringer udgør ca. 5,8 mia. kr. Skatteministeriet forventer, at det endelige
grundlag for den ekstraordinære afskrivning kommer på plads inden udgangen af 2017.
131. Tabel 22 viser udviklingen i antallet af fordringer, som mangler retskraftvurdering i
perioden fra Kammeradvokatens opgørelse i august 2015 til den forventede situation ef-
ter den ekstraordinære afskrivning.
December 2016
12,6 mio.
40,0 mia. kr.
Januar 2017
12,3 mio.
39,3 mia. kr.
Ultimo 2017
1)
1,5 mio.
33,5 mia. kr.
Antal fordringer, som mangler retskraftvurdering
Værdien af de fordringer, som mangler retskraftvurdering
(nominel værdi)
1)
Den forventede konsekvens af den politiske aftale.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af notat fra Skatteministeriet og den politiske aftale.
Det fremgår af tabel 22, at den ekstraordinære afskrivning af de mindre fordringer vil med-
føre et markant fald i antallet af fordringer, som mangler retskraftvurdering, fra 12,3 mio.
fordringer i januar 2017 til ca. 1,5 mio. fordringer, når afskrivningen er gennemført. Det frem-
går endvidere, at den nominelle værdi af fordringerne kun falder fra 39,3 mia. kr. i januar
2017 til 33,5 mia. kr., når afskrivningen er gennemført, da man fastholder de store gælds-
poster. Den del af de 33,5 mia. kr., som er forældet, vil skulle afskrives senere som følge af
retskraftvurderingen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0162.png
UKS Side 6781
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
-
101
Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet bør prioritere retskraftvurderingen af de reste-
rende ca. 1,5 mio. fordringer højt, da der er tale om meget væsentlige beløb, og da det vil
være hensigtsmæssigt, at retskraftvurderingen er afsluttet, inden ministeriet tager det
nye inddrivelsessystem i brug i 2019. Rigsrevisionen konstaterer, at jo længere tid der går,
inden ministeriet vurderer retskraften og forsøger at inddrive de restancer, der stadig er
retskraftige, jo større er risikoen for, at skyldnerne i den mellemliggende periode mister
deres betalingsevne.
Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriets mangelfulde forvaltning af inddrivelsesop-
gaven har den konsekvens, at borgere og virksomheder, der undlader at betale deres gæld
til det offentlige, i en række tilfælde stilles bedre end dem, der rettidigt betaler. Derud-
over har den mangelfulde inddrivelse og afskrivning af ikke-retskraftige fordringer konse-
kvenser for statens samlede indtægter.
Genoprettelsen af inddrivelsen af de offentlige restancer
132. I efteråret 2015 suspenderede SKAT al automatisk inddrivelse. Det medførte, at SKAT
partementet varetager opgaven i ImplementeringsCenter for Inddrivelse (ICI).
Efter etableringen af ICI og beslutningen om gradvist at nedlukke EFI er opgaven med at
genoprette inddrivelsen af de offentlige restancer forankret 2 steder i Skatteministeriet,
nemlig i SKAT og i ICI. SKAT arbejder med at implementere en række forbedringsforslag,
der fulgte af turnusanalysen af SKATs inddrivelse. I departementet er den nye organisation
ICI oprettet til det formål at opbygge en ny administrativ organisation for inddrivelse. ICI
skal bl.a. udvikle en ny it-løsning, der skal understøtte inddrivelsesindsatsen fremadrettet,
og forenkle lovgivningen på inddrivelsesområdet.
Revisionen har vist, at der er udarbejdet et styringsgrundlag for ICI’s og SKATs projekter
og for den finansielle styring af de eksterne leverandører. Rigsrevisionen konstaterer dog,
at styringsmodellen og styringsredskaberne i ICI ikke altid bliver fulgt. SKATs del af gen-
opretningen er blevet forsinket af beslutningen om at etablere en ny gældsstyrelse, og det
er usikkert, i hvor høj grad de gennemførte initiativer er implementeret. ICI’s del af genop-
retningen forventes klar ultimo 2019. Den største udfordring for genopretningen er, at ICI’s
del af arbejdet er et højrisikoprojekt, fordi tidsplanen set i forhold til kompleksiteten i pro-
jektet er meget stram.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Skatteministeriet har organiseret genopretningen af
inddrivelsen af de offentlige restancer delvist tilfredsstillende.
Rigsrevisionen vil følge sagen om Skatteministeriets udfordringer på inddrivelsesområ-
det.
TURNUSANALYSER
Turnusanalyserne er en række
analyser af alle SKATs forret-
ningsområder. Turnusanalyser-
ne skal bl.a. afdække, om resur-
serne i SKAT prioriteres tilfreds-
stillende.
U
KS
etablerede en midlertidig organisation – ”SKATs midlertidige inddrivelse” – til at håndtere
manuel inddrivelse og oprydning i datagrundlaget for fordringer. Endvidere blev det poli-
tisk besluttet, at der skal udvikles en ny inddrivelsesorganisation og et nyt it-system. De-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0163.png
-
UKS Side 6782
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
102
Kritisabel forvaltning af SKATs egne tilgodehavender
133. Vi har fulgt op på en sag fra 2013 om SKATs forvaltning af egne tilgodehavender. Sa-
gen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017 om beretning om revi-
sionen af statsregnskabet for 2015, pkt. 23.
Revisionen har vist, at SKATs forvaltning af egne tilgodehavender fortsat ikke er tilfreds-
stillende, idet der på flere forretningsområder ikke er beregnet opkrævningsrenter og ud-
sendt rykkere. Det har bevirket, at kravene heller ikke er sendt til inddrivelse, og at fordrin-
gerne derfor gradvist er blevet forældet. SKAT har først i oktober 2016 iværksat retskraft-
vurdering af disse fordringer.
SKAT har i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2016 vurderet, at der i SKATs regn-
skabssystem (SAP 38) er tilgodehavender for ca. 1 mia. kr., som er forældede, og som sta-
ten forventes at miste på grund af den utilstrækkelige debitorforvaltning. Hertil kommer
den manglende rentetilskrivning, som SKAT skønsmæssigt har opgjort til ca. 287 mio. kr.
En lignende problemstilling gør sig gældende for tilgodehavender for 3 mia. kr., som hånd-
teres i SKATs motorregister (DMR). Her har SKAT ved regnskabsafslutningen opgjort de for-
ældede debitorer til ca. 128 mio. kr. og den manglende rentetilskrivning til ca. 125 mio. kr.
Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at SKAT endnu ikke har løst forholdene omkring mang-
lende rentetilskrivning og rykning, idet problemet har været kendt siden august 2013. Den
mangelfulde forvaltning medfører et anslået tab for staten på 1,5 mia. kr. som følge af for-
ældede fordringer og manglende rentetilskrivning. Tabet er ikke en del af de tidligere om-
talte tab på restancer, da de omtalte tilgodehavender aldrig er blevet overført til inddrivel-
sessystemet.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
U
KS
Usikker forvaltning af refusion af udbytteskat
Manglende udbetaling af udbytteskat
134. SKAT har ultimo 2016 hensat 2,2 mia. kr. til refusion af udbytteskat. Beløbet vedrører
sager, hvor borgere eller virksomheder har anmodet om refusion for perioden 2014-2016.
Ved udgangen af 2015 var hensættelsen til refusion af udbytteskat på 1,6 mia. kr. SKAT
nåede i løbet af 2016 at færdigbehandle og udbetale sager for i alt 327 mio. kr., hvilket
betyder, at hensættelsen ved udgangen af 2016 i vid udstrækning vedrører ældre sager.
I 2016 har SKAT hensat yderligere 194 mio. kr. til forventede renteudgifter som følge af
de udskudte udbetalinger.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at SKAT mangler at sagsbehandle ældre an-
modninger om udbytteskat for i alt 1,3 mia. kr., da den manglende sagsbehandling bety-
der, at virksomheder ikke har fået godtgjort den refusion, de har haft krav på, og da det
medfører renteudgifter for den danske stat.
Skatteministeriet har oplyst, at sagerne endnu ikke er færdigbehandlet, da SKAT efter
omfattende svindel med udbytteskat i 2015 indførte en praksis, der indebærer, at SKAT
kun udbetaler refusion efter en tilbundsgående kontrol af hver enkelt anmodning. Mini-
steriet har endvidere oplyst, at de har tilført resurser til området og arbejder med en mere
effektiv kontrol på området.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0164.png
UKS Side 6783
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
-
103
Rigsrevisionen finder, at SKAT bør fastholde fokus på kvaliteten af kontrollerne, men at
SKAT samtidig bør prioritere en hurtigere sagsbehandling.
Risiko for fejludbetalinger af udbytteskat
135. I forbindelse med årsafslutningen for 2016 igangsatte SKAT en analyse, der viste, at
der i 2015 og 2016 var differencer på 585 mio. kr. i for meget udbetalt og 307 mio. kr. i for
lidt udbetalt refusion af udbytteskat i forhold til det, som udbyttegivende virksomheder
havde indberettet.
Udbetalingerne udligner ikke hinanden, da der ikke er tale om modstående fordringer hos
samme debitor. SKAT har af egen drift igangsat en undersøgelse af, om der er tale om fejl-
udbetalinger eller fejl i data.
Rigsrevisionen finder det problematisk, at der i 2015 og 2016 kan være foretaget væsent-
lige fejludbetalinger af udbytteskat.
Svagheder i kontrolmiljøet vedrørende moms
Revisionen har vist, at SKATs forvaltning ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at der sker
korrekt opkrævning af og regnskabsaflæggelse for moms. SKAT har ikke et overblik over
den samlede momsproces og har ikke i tilstrækkelig grad sikret en klar og entydig ansvars-
fordeling for indtægtsområdet og for de underliggende processer. Desuden mangler SKAT
at identificere risici og nøglekontroller på området.
Revisionen har endvidere vist, at SKATs kontrol heller ikke i tilstrækkeligt omfang under-
støtter korrekt opkrævning af moms. SKATs tilgang til virksomhedernes opgørelse af moms-
tilsvaret er i høj grad baseret på tillid og egenkontrol, da SKAT som udgangspunkt antager,
at virksomhedernes indberetninger er korrekte og baseret på et tilstrækkeligt materielt
grundlag. SKAT har derfor ikke inddatakontroller af virksomhedernes momsindberetninger,
og SKAT tager kun i meget begrænset omfang stilling til, om virksomhedernes angivelse
af positiv moms er tilstrækkelig, eller stiller krav om dokumentation for de angivne beløb.
For virksomheder, der ikke angiver moms, kan SKAT beregne et foreløbigt beløb for moms-
tilsvaret. Den foreløbige fastsættelse erstattes af det faktiske beløb, hvis virksomheden
på et senere tidspunkt indberetter sin moms. Hvis SKAT ikke modtager momsangivelser
fra virksomheden, kan SKATs foreløbige momsfastsættelser fortsætte i 4 afregningsperio-
der, hvilket er op til 2 år for virksomheder, som angiver moms halvårligt. Virksomheden
kan dermed undlade at angive og betale moms i op til 2 år, før SKAT benytter sig af mulig-
heden for at tvangsafmelde virksomheden.
Rigsrevisionen vurderer, at SKATs forvaltning af momsområdet er utilstrækkelig. SKATs
manglende identifikation af væsentlige risici og de manglende interne kontroller i moms-
processen kan medføre tab af indtægter, og det er nødvendigt, at SKAT styrker området.
U
KS
136. Revisionen har afdækket væsentlige og risikofyldte svagheder i kontrolmiljøet ved-
rørende moms på § 38. SKAT opkrævede i 2016 moms for i alt 196,3 mia. kr.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0165.png
-
UKS Side 6784
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
104
Mangelfuld kontrol med godtgørelse af energiafgifter
OPGØRELSE AF MOMS-
TILSVAR
Virksomhederne opgør deres
momstilsvar via en momsangi-
velse, hvor de oplyser deres
indtægter/udgifter fra:
+ salgsmoms
+ moms af EU-køb
+ moms af EU-ydelseskøb
÷ købsmoms
÷ energiafgifter
137. Vi har undersøgt SKATs kontrol med godtgørelse af energiafgifter. Virksomheder kan
få godtgjort udgifter til energiafgifter via momsangivelsen. Når virksomhederne angiver
deres momstilsvar, indberetter de en række oplysninger om bl.a. købsmoms, salgsmoms,
moms af varekøb i udlandet og udgifter til energiafgifter. Resultatet er et positivt eller ne-
gativt momstilsvar, som enten skal indbetales til SKAT eller udbetales af SKAT.
SKATs kontrolindsats i forhold til energiafgifter er baseret på en indledende visitering, der
primært dækker de negative momsangivelser. Kun en meget lille andel af de visiterede
angivelser bliver udtaget til egentlig kontrol.
Ud af det samlede beløb på 16,6 mia. kr. i 2016, der er angivet til godtgørelse, har SKAT
visiteret godtgørelser for i alt 6,2 mia. kr. Hovedparten af visitationen er foregået i et pro-
jekt, der kun omfatter negative momsangivelser over 10.000 kr. Projektet dækker 5,2 mia.
kr. ud af 6,2 mia. kr., der er visiteret for i 2016. Kun 2 % af de visiterede angivelser i dette
projekt er efterfølgende udtaget til kontrol.
For de positive momsangivelser, der dækker i alt 11,3 mia. kr. af det samlede beløb, som
er angivet til godtgørelse, er der derfor meget lille sandsynlighed for visitering og even-
tuel kontrol og dermed stor risiko for, at fejlagtige angivelser ikke opdages.
Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at så stor en del af energiafgifterne godt-
gøres uden nogen form for visitering for, om der bør gennemføres kontrol. Rigsrevisionen
finder det især problematisk, at det for de positive momsangivelser kun er en lille del af
angivelserne om godtgørelse af energiafgifter, der bliver visiteret og udtaget til kontrol.
For de positive momsangivelser har revisionen vist, at SKATs visitering ikke er understøt-
tet af tilstrækkelige retningslinjer og systemunderstøttelse, der sikrer, at medarbejderne
udvælger virksomheder til kontrol på baggrund af objektive kriterier. Det betyder, at der
er risiko for, at SKAT ikke opdager systematiske fejl og udtager de mest risikofyldte virk-
somheder til kontrol.
Hvad angår de negative momsangivelser, har revisionen endvidere vist, at SKAT i et bety-
deligt omfang ikke har været i stand til rettidigt at stoppe udbetalingen af de angivelser,
der er udtaget til kontrol. SKATs indsatsprojekt ”Udbetalingskontrol – punktafgifter” visi-
terer dagligt en del af det seneste døgns indkommende negative momsangivelser specielt
med fokus på energiafgifter. Hvis visiteringsmedarbejderen udvælger en risikofyldt an-
modning fra en given virksomhed til kontrol, skal der senest kl. 16.00 samme dag indsæt-
tes et udbetalingsstop på anmodningen. Sker det ikke, bliver den udbetalt.
VISITERING
Visiteringen omfatter en faglig
vurdering af, om sagen bør kon-
trolleres, inden SKAT udbetaler
penge, fx fordi der er risiko for
fejl i angivelsen, så SKAT kom-
mer til at udbetale penge på et
forkert grundlag.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0166.png
UKS Side 6785
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
-
105
Tabel 23 viser antallet af virksomheder udtaget til kontrol, hvor SKAT ikke har stoppet
udbetalingen rettidigt.
-
TABEL 23
NEGATIVE ANGIVELSER STOPPET AF VISITERINGEN I PROJEKT ”UDBETALINGSKONTROL – PUNKT-
AFGIFTER” I 2016
Virksomheder
visiteret til kontrol
Virksomheder med negative momsangivelser
164
Angivelse stoppet
Ja
114 (69,5 %)
Nej
37 (22,6 %)
Ikke angivet
13 (7,9 %)
Note: I 2 tilfælde har SKAT efter en vurdering bevidst fravalgt at stoppe en udbetaling, mens der i de øvrige 35 tilfælde er tale om utilsigtet
udbetaling.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af en gennemgang af 187 mails sendt fra visitationsmedarbejdere til kontrolmedarbejdere i 2016.
Det fremgår af tabel 23, at SKAT i mindst 37 tilfælde, svarende til 22,6 %, ikke har stop-
pet udbetalingen af negative momsangivelser visiteret til kontrol. Det fremgår af interne
mails i SKAT, at angivelsen i de fleste tilfælde ikke er stoppet, fordi visitationsmedarbej-
deren ikke nåede at stoppe angivelsen, inden den blev udbetalt. I mindst 11 tilfælde har
den efterfølgende kontrol medført reguleringer i det angivne beløb. SKAT har oplyst, at det
bl.a. er på grund af systemnedbrud, at visitationsmedarbejderen ikke når at stoppe de ne-
gative momsangivelser inden udbetaling.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at SKAT ikke rettidigt når at stoppe negative
momsangivelser, der er udtaget til kontrol. SKAT risikerer derved, at der sker uberettiget
udbetaling af godtgørelser af energiafgifter.
SKATs behandling af sager om gældssanering er ikke tilfredsstillende
138. Vi har undersøgt SKATs sagsbehandling, når borgere får gældssanering i forbindelse
med konkurs.
Revisionen har vist, at SKAT har tilrettelagt en hensigtsmæssig forretningsgang, men at
SKAT ikke efterlever den fuldt ud. Revisionen har også vist, at SKAT kun i begrænset om-
fang har gennemgået skifterettens forslag og kendelser, som SKAT vurderer kan være truf-
fet på et forkert grundlag. Den manglende gennemgang medfører risiko for, at SKAT må
afskrive fordringer, som ellers kunne være søgt inddrevet. SKAT har ikke kunnet opgøre
størrelsen af afskrivningerne ved gældssanering i forbindelse med konkurs.
Rigsrevisionen finder, at SKATs sagsbehandling af sager om gældssanering ikke er tilfreds-
stillende. SKAT sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at den offentlige gæld fastholdes, hvis bor-
gere har betalingsevne efter en konkurs. Dermed er der risiko for, at gælden til det offent-
lige nedsættes eller bortfalder på et fejlagtigt grundlag.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0167.png
-
UKS Side 6786
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
106
Inkonsistent regnskabspraksis
139. Vi har fulgt op på en sag fra 2010 om uklar regnskabspraksis på § 38. Sagen er senest
omtalt i notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017 om beretning om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 18.
Revisionen har vist, at SKAT i 2016 har udarbejdet en beskrivelse af regnskabspraksis for
§ 38-regnskabet. Revisionen har samtidig vist, at SKAT fortsat ikke anvender en ensartet
regnskabspraksis for indregning af indtægter. SKAT indregner således acontobetalinger
for selskabsskat på 1,8 mia. kr., som er foretaget i januar 2017, i regnskabet for 2016, mens
indbetalinger for pensionsafkastskat på 2,6 mia. kr., som ligeledes er foretaget i januar
2017 og vedrører 2016, først er indtægtsført i regnskabet for 2017.
SKAT har i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2016 spurgt Moderniseringsstyrel-
sen om muligheden for at indregne indtægter fra pensionsafkastskatten i det regnskabsår,
de vedrørte. Moderniseringsstyrelsen svarede, at de ikke kunne tilslutte sig dette, da pen-
sionsafkastskatten ikke var medtaget i budgettet for 2016, og budgetteringsprincipperne
U
KS
pensionsafkastskatten.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
og regnskabsprincipperne skal være identiske. En ændring af periodiseringsprincippet i
regnskabet forudsætter derfor, at budgetteringstidspunktet også ændres. SKAT har såle-
des fulgt Moderniseringsstyrelsens vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af
Rigsrevisionen finder det problematisk, at sammenlignelige indtægtsposter ikke behand-
les ens. Rigsrevisionen anbefaler, at SKAT og Moderniseringsstyrelsen arbejder på en løs-
ning, hvor både budgetteringspraksis og regnskabspraksis bliver ændret, så der kan foreta-
ges en mere korrekt periodisering af indtægterne og opnås en mere konsistent regnskabs-
praksis på § 38, hvor sammenlignelige indtægtsposter behandles ens.
Regnskabspraksis angående verserende og afsluttede skattesager
140. Vi har fulgt op på en sag fra 2015, hvor vi konstaterede, at SKAT ikke havde forret-
ningsgange og interne kontroller, der sikrede, at retlige krav rejst mod eller af SKAT som
følge af verserende og afsluttede skattesager blev indregnet i regnskabet. Sagen er se-
nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017 om beretning om revisionen af
statsregnskabet for 2015, pkt. 22.
SKAT har i 2017 arbejdet med at kortlægge regnskabspraksis. I den forbindelse har SKAT
og Moderniseringsstyrelsen drøftet, hvordan de regnskabsmæssigt skal behandle verse-
rende sager. Moderniseringsstyrelsen har i den forbindelse vurderet, at verserende sager
først skal indregnes, når sagen er afgjort, eller der er indgået forlig.
Skatteministeriet og Moderniseringsstyrelsen overvejer i øvrigt, om regnskabspraksis skal
omlægges generelt, så der fremadrettet skal aflægges regnskab efter de omkostningsba-
serede principper. Hvis det vedtages, vil SKAT skulle indregne verserende sager.
Rigsrevisionen tager Moderniseringsstyrelsens beslutning om regnskabspraksis på områ-
det til efterretning. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at SKAT har overblik over sagerne,
uanset at sagerne ikke skal indregnes i regnskabet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0168.png
UKS Side 6787
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
-
107
Fortsat utilstrækkelig it-sikkerhed i SKAT
141. Vi har siden 2013 fulgt op på en sag om utilstrækkelig it-sikkerhed i SKAT. Sagen er
senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017 om beretning om revisionen
af statsregnskabet for 2015, pkt. 27.
SKAT benytter ca. 200 forskellige komplekse og forretningskritiske it-systemer, som be-
handler fortrolige oplysninger om borgere og virksomheder. SKAT har outsourcet it-driften
af systemerne til forskellige leverandører.
Opfølgning på revisorerklæringer om SKATs outsourcede it-systemer
142. Revisionen har tidligere vist, at SKAT ikke rekvirerer specifikke, men kun generelle
revisorerklæringer om alle væsentlige it-systemer, der er outsourcet til driftsleverandø-
rer. SKAT har tidligere oplyst, at de ultimo juni 2016 ville revurdere direktionens beslut-
ning om ikke at rekvirere specifikke revisorerklæringer. Dette er endnu ikke sket. De mang-
lende eller utilstrækkelige erklæringer medfører risiko for, at SKAT ikke får kendskab til
eventuelle svagheder i beskyttelsen af persondata eller svagheder i kontrollerne af regn-
skabsdata.
Revisionen i 2016 har vist, at SKAT fortsat ikke rekvirerer specifikke revisorerklæringer
om ældre systemer fra en driftsleverandør, som varetager driften af mere end 20 væsent-
lige og risikofyldte it-systemer for SKAT. SKAT har heller ikke et samlet overblik over de
revisorerklæringer, som vedrører SKATs væsentligste it-systemer hos driftsleverandører-
ne. SKAT har fx ikke udarbejdet en proces eller placeret et entydigt ansvar for at rekvire-
re og gennemgå revisorerklæringer, udarbejde handlingsplaner og følge op på kritiske be-
mærkninger i revisorerklæringerne.
Vi har gennemgået de 5 revisorerklæringer vedrørende 2016, som SKAT har modtaget fra
leverandørerne frem til medio maj 2017. Gennemgangen har vist, at erklæringerne bl.a.
omfatter væsentlige bemærkninger vedrørende manglende styring af privilegerede bru-
gere, manglende gennemgang af brugerrettigheder, manglende logning og styring af tek-
niske sårbarheder samt utilstrækkelig netværksstyring.
SKAT har oplyst, at de vil følge op på de fundne bemærkninger på de løbende drifts- og
sikkerhedsmøder med leverandørerne. Rigsrevisionen vurderer, at dette ikke er tilstræk-
keligt, og at SKAT ikke kan få sikkerhed for, at it-leverandørerne har etableret de nødven-
dige kontroller til at opretholde et tilfredsstillende it-sikkerhedsniveau.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at SKAT ikke tidligere har rekvireret revisor-
erklæringerne, og finder, at SKAT i samarbejde med leverandørerne bør udarbejde hand-
lingsplaner med tidsfrister for, hvornår svaghederne skal være udbedret og implemente-
ret.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0169.png
-
UKS Side 6788
§ 38. SKATTER OG AFGIFTER
108
Utilstrækkelig styring af sikkerhedshændelser og nødberedskab
143. SKAT har ikke afsluttet arbejdet med at opdatere procedurerne og fastlægge ansva-
ret for at håndtere væsentlige sikkerhedshændelser. SKAT har igangsat et arbejde med at
udarbejde overordnede beredskabsplaner og beredskabsplaner for de enkelte it-systemer.
Det betyder, at SKAT endnu ikke kan teste beredskabsplanerne, selv om det har været plan-
lagt flere gange i 2016. Det medfører risiko for en væsentlig forlænget reetableringstid i
tilfælde af systemnedbrud.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at SKAT ikke har etableret en tilstrækkelig sty-
ring af sikkerhedshændelser og nødberedskab, da det medfører risiko for en forlænget re-
etableringstid i kritiske situationer.
Svage kontroller i kommuneafregningssystemet
144. SKAT opkræver kommune- og kirkeskatter på kommunernes vegne. SKAT har ikke ført
tilstrækkelig kontrol med, at efterreguleringsbeløb indtastes og overføres korrekt til kom-
munerne. Endvidere er systemet ikke sikret mod uautoriserede ændringer af stamdata, fx
U
KS
skattesatser. Det medfører risiko for, at SKAT overfører forkerte beløb til kommunerne. En-
delig har systemet ikke et sammenhængende transaktions- og kontrolspor, hvilket fx gør
det vanskeligt at opløse regnskabet i enkeltposter.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at SKAT ikke har etableret kontroller, der kan
medvirke til at sikre korrekt overførte beløb til kommunerne i kommuneafregningssyste-
met.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0170.png
UKS Side 6789
7 VIRKSOMHEDERS FOREBYGGELSE AF HACKERANGREB
-
109
4. Tværgående bidrag
-
4.1. 7 VIRKSOMHEDERS FOREBYGGELSE AF HACKER-
ANGREB
145. Vi har som led i en række it-revisioner fulgt op på status for virksomhedernes imple-
mentering af 4 grundlæggende tiltag, der kan forebygge, at virksomhederne bliver ramt af
hackerangreb. Revisionerne er gennemført som opfølgning på Statsrevisorernes og Rigs-
revisionens beretning nr. 3/2013 om forebyggelse af hackerangreb.
Beretningen fra 2013 viste, at 4 statslige virksomheder ikke i tilstrækkeligt omfang be-
skyttede de data, de var ansvarlige for. Virksomhedernes sikkerhedsniveau medførte en
unødig stor risiko for hackerangreb og misbrug af it-systemer og fortrolige data.
Efter beretningen offentliggjorde Digitaliseringsstyrelsen sammen med Center for Cyber-
sikkerhed publikationen ”Cyberforsvar der virker”. Publikationen beskriver 4 konkrete til-
tag, der kan beskytte mod en væsentlig del af de hackerangreb, som statslige virksomhe-
der kan blive mødt med:
De 4 tiltag er tiltrådt af en lang
række lande og offentlige cy-
bersikkerhedsorganisationer.
Tiltagene vil ifølge Center for
Cybersikkerhed kunne imøde-
gå op mod 80 % af cyberangre-
bene.
Tiltagene vil også effektivt kun-
ne beskytte mod trusler fra virk-
somhedens egne medarbejdere,
der bevidst eller ubevidst kom-
promitterer it-sikkerheden.
1)
Opdatér programmer, fx Adobe Reader, Microsoft Office, Flash Player og Java, med se-
neste sikkerhedsopdateringer.
2)
Opdatér operativsystemer med seneste sikkerhedsopdateringer. Undgå Windows XP
eller tidligere.
3)
Begræns antallet af brugerkonti med domæne- eller lokaladministratorrettigheder.
4)
Udarbejd en positivliste over godkendte programmer for at forhindre kørsel (afvikling)
af ondsindet eller uønsket software.
Digitaliseringsstyrelsen tilkendegav desuden i et brev til departementscheferne, at alle
statslige virksomheder inden udgangen af 2014 skulle implementere disse tiltag.
Vi redegør i dette afsnit for resultaterne af 7 revisioner, som er gennemført i 2016. Revi-
sionerne er gennemført i Sikkerhedsstyrelsen, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
(SVANA), Folkekirkens It, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grøn-
land (GEUS), NaturErhvervstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Patent- og Varemærke-
styrelsen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0171.png
-
UKS Side 6790
7 VIRKSOMHEDERS FOREBYGGELSE AF HACKERANGREB
110
-
KONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer, at flertallet af de 7 virksomheder i undersøgelsen bør have større
fokus på at beskytte deres systemer mod hackerangreb. 5 af virksomhederne har ikke i til-
strækkeligt omfang implementeret de 4 grundlæggende og effektive tiltag, som alle stats-
lige virksomheder burde have implementeret ved udgangen af 2014.
Hovedparten af de 7 virksomheder har implementeret 2 af tiltagene, idet de enten helt el-
ler delvist har sikret en systematisk sikkerhedsopdatering af programmer og operativsy-
stemer. Nogle af virksomhederne har imidlertid fortsat ældre programmer og operativsy-
stemer, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko, da leverandørerne ikke længere udsender sik-
kerhedsopdateringer til dem.
Virksomhederne i undersøgelsen kan særligt forbedre deres it-sikkerhed ved at følge an-
befalingen om at begrænse antallet af brugere, der har rettigheder som domæne- og lokal-
administratorer, og anbefalingen om at begrænse muligheden for at afvikle programmer
HACKERANGREB
Et hackerangreb er et bevidst
adgang til informationer og
slette dem.
forsøg på at opnå uautoriseret
eventuelt ændre, stjæle eller
Et cyberangreb er et hacker-
angreb via internettet.
U
KS
Indledning
de 4 tiltag.
(udarbejdelse af en positivliste). På disse områder er der henholdsvis 4 og 3 af virksomhe-
derne, der ikke har implementeret tiltagene tilfredsstillende.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at der i 2016 fortsat er virksomheder, som ik-
ke i tilstrækkelig grad har implementeret de 4 tiltag, der vil gøre det væsentligt sværere
for hackere at kompromittere virksomhedernes systemer og data.
146. Vi har undersøgt 7 virksomheders implementering af 4 tiltag, der kan forebygge, at
virksomhederne bliver ramt af hackerangreb.
Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om virksomhederne har implementeret
Afgrænsning og metode
147. Undersøgelsen omfatter status for implementeringen af de 4 tiltag i de 7 virksomhe-
der. Resultaterne af undersøgelsen er ikke udtryk for virksomhedernes generelle it-sikker-
hed, da de 4 tiltag er blandt flere it-sikkerhedstiltag. De 4 tiltag er imidlertid ifølge Digita-
liseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed centrale tiltag, som virksomhederne bør
implementere for at have den grundlæggende it-sikkerhed på plads.
Revisionerne er baseret på en gennemgang af skriftligt materiale, observationer i virksom-
hedernes it-systemer og drøftelser med virksomhederne. Vi har besøgt virksomhederne i
perioden juni-december 2016.
De 7 virksomheder har efterfølgende tilkendegivet, at de har eller vil tage initiativ til at
implementere de tiltag, som ikke var implementeret på revisionstidspunktet.
Opfølgningen på de 4 tiltag har også indgået i vores it-revisioner af 31 øvrige statslige
virksomheder i 2014 og 2015. Revisionerne viste mangler i implementeringen af tiltagene
hos en række af virksomhederne. Da vi fortsat har fundet mangler i 2016, har vi valgt at
sætte fokus på de 4 tiltag i denne undersøgelse.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0172.png
UKS Side 6791
7 VIRKSOMHEDERS FOREBYGGELSE AF HACKERANGREB
-
111
Virksomhedernes implementering af de 4 tiltag i 2016
148. Vi har undersøgt, i hvilket omfang virksomhederne har implementeret de 4 tiltag.
Resultatet fremgår af tabel 24.
-
TABEL 24
STATUS FOR VIRKSOMHEDERNES IMPLEMENTERING AF DE 4 TILTAG
Sikkerheds-
opdatering af
programmer
Sikkerheds-
opdatering af
operativsystemer
Begrænsning af
antallet af
domæne- og
lokaladministratorer
Udarbejdelse af en
positivliste over
godkendte
programmer
Sikkerhedsstyrelsen
SVANA
Folkekirkens It
GEUS
NaturErhvervstyrelsen






















Slots- og Kulturstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Ikke implementeret
Delvist implementeret
Implementeret
Note: SVANA er pr. 1. februar 2017 lagt sammen med Miljøstyrelsen under navnet Miljøstyrelsen. NaturErhvervstyrelsen har pr. samme dato
ændret navn til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Kilde: Rigsrevisionens revisionsrapporter.
Baggrunden for de 4 tiltag og resultaterne af revisionen er uddybet nedenfor.
Tiltag 1 og 2: Sikkerhedsopdatering af programmer og operativsystemer
149. Hackere kan udnytte svagheder i programmer som fx Adobe Reader, Adobe Flash
Player, Java og browsere (fx Internet Explorer). Disse programmer findes på langt største-
delen af alle medarbejdernes computere. Tilsvarende kan hackere udnytte svagheder i
operativsystemer. Risikoen kan dog minimeres, hvis programmerne og operativsystemer-
ne systematisk sikkerhedsopdateres. Producenterne af programmer og operativsystemer
udsender regelmæssigt nye sikkerhedsopdateringer. Hyppigheden af sikkerhedsopdate-
ringer afhænger bl.a. af, hvornår producenterne bliver opmærksomme på sikkerhedsbri-
ster. Det er ikke ualmindeligt, at der udsendes sikkerhedsopdateringer til programmer og
operativsystemer 1-2 gange om måneden.
Til en del ældre programmer og operativsystemer udsendes der ikke længere sikkerheds-
opdateringer. Sådanne programmer og operativsystemer bør udfases, da de kan udgøre
en sikkerhedsrisiko. Det gælder fx operativsystemerne Windows XP og Windows 2003.
Det er derfor væsentligt, at virksomhederne har sikret, at der sker en systematisk sikker-
hedsopdatering af programmer og operativsystemer, og at ældre versioner udfases.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0173.png
-
UKS Side 6792
7 VIRKSOMHEDERS FOREBYGGELSE AF HACKERANGREB
112
150. Undersøgelsen viser, at virksomhederne som hovedregel har sikret en systematisk
sikkerhedsopdatering af programmer og operativsystemer. Rigsrevisionen finder dog, at
SVANA og Folkekirkens It ikke fuldt ud har implementeret tiltagene.
Folkekirkens It har sikret, at en del af programmerne systematisk bliver sikkerhedsopda-
teret. Brugerne har imidlertid mulighed for selv at installere programmer på deres compu-
tere, og disse programmer sikkerhedsopdateres kun, hvis brugerne selv tager initiativ til
det.
Nogle af SVANA’s brugere havde på revisionstidspunktet installeret software, som ikke
længere sikkerhedsopdateres. Det skyldes, at brugerne tidligere har haft mulighed for selv
at downloade programmer.
EKSEMPLER PÅ DATA,
SOM VIRKSOMHEDER-
NE HAR ANSVAR FOR
Manglende implementering af
de 4 tiltag kan have betydning
virksomhederne har ansvaret
for. Det kan fx være:
for beskyttelsen af de data, som
151. SVANA fik i 2015 sårbarhedsscannet sine systemer. Scanningen viste, at der på da-
værende tidspunkt var forældede servere og operativsystemer. Vores undersøgelse viser,
at SVANA på revisionstidspunktet ikke havde sikret et fuldt overblik over, om de fortsat
anvendte forældede operativsystemer.
Undersøgelsen viser, at Folkekirkens It har sikret en systematisk sikkerhedsopdatering af
nyere operativsystemer. Folkekirkens It har dog et mindre antal servere (15) med Windows
2003. Disse servere udsendes der ikke længere sikkerhedsopdateringer til.
Undersøgelsen viser også, at NaturErhvervstyrelsen har 156 servere med Windows 2003,
som leverandøren ikke længere udsender sikkerhedsopdateringer til.
•
Folkekirkens It:
data vedrø-
præster
GEUS’ undersøgelser
rende borgeres kontakt med
•
GEUS:
data af betydning for
•
Patent- og Varemærkestyrel-
sen:
data vedrørende patent-
ansøgninger.
U
KS
Tiltag 3: Begrænsning af antallet af domæne- og lokaladministratorer
152. En domæneadministrator har det højeste niveau af rettigheder, adgang og kontrol
over alle it-systemer, computere og data i en virksomhed. Hvis en hacker overtager en do-
mæneadministrators rettigheder, indebærer det en stor risiko for spredning af hackeran-
grebet. På grund af det høje niveau af rettigheder bør antallet af domæneadministratorer
være begrænset til ganske få. Tilsvarende bør virksomhederne begrænse antallet af lokal-
administratorer. Medarbejdere, der er lokaladministratorer, har et højt niveau af adgang
og kontrol over deres egne computere. Hvis en hacker overtager domæne- eller lokalad-
ministratorers rettigheder, kan hackeren fx lukke antivirusfunktionen eller andre funktio-
ner, der har til formål at begrænse hacking på it-systemer eller computere. Derved har
hackeren mulighed for at anvende systemet som udgangspunkt for angreb mod virksom-
hedens øvrige it-systemer. Hackeren kan desuden installere forskellige skadelige program-
mer på virksomhedens systemer og computere. Det er derfor væsentligt, at virksomhe-
derne har begrænset antallet af domæne- og lokaladministratorer.
Undersøgelsen viser, at 3 af de 7 virksomheder har implementeret tiltaget, der skal be-
grænse antallet af administratorer fuldt ud. 4 af virksomhederne har ikke eller kun delvist
implementeret tiltaget.
Undersøgelsen viser, at Folkekirkens It ikke har begrænset antallet af lokaladministrato-
rer, idet alle brugere (ca. 3.500) har rettigheder som lokaladministratorer. Undersøgelsen
viser også, at Slot- og Kulturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen og GEUS har taget visse ini-
tiativer i forhold til at begrænse antallet af lokaladministratorer. Antallet af lokaladmini-
stratorer i de 3 virksomheder er dog for højt og ikke i alle tilfælde tilstrækkeligt begrundet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0174.png
UKS Side 6793
7 VIRKSOMHEDERS FOREBYGGELSE AF HACKERANGREB
-
113
Tiltag 4: Udarbejdelse af en positivliste over godkendte programmer
153. En virksomhed kan opsætte it-systemerne, så medarbejderne ikke kan afvikle pro-
grammer, medmindre programmerne er godkendt af virksomhedens it-afdeling. Dermed
kan medarbejderne kun benytte de programmer, som virksomheden anser for sikre og rele-
vante for medarbejdernes arbejdsopgaver, fx tekstbehandling, regneark og internetbrow-
sere. Disse programmer optræder på en såkaldt positivliste. Vælger virksomheden at op-
sætte systemerne, så der ikke er begrænsninger for, hvilke programmer medarbejderne
kan afvikle, opstår der en øget risiko for, at medarbejderne får aktiveret skadelige program-
mer, fx såkaldt malware, uden at vide det.
Det er derfor væsentligt, at virksomhederne har implementeret en positivliste, dvs. at de
har etableret systemunderstøttede tekniske begrænsninger, der regulerer, hvilke program-
mer medarbejderne kan afvikle på deres computere.
Undersøgelsen viser, at 4 af de 7 virksomheder har implementeret en positivliste i form
af en teknisk spærring, som forhindrer afvikling af alle ikke-godkendte programmer. Den
tekniske spærring kan fx være en Application Whitelisting.
FORSKELLIGE TRIN
VED ANVENDELSE AF
PROGRAMMER
Download
Processen, hvor et program hen-
tes fra internettet.
Installation
Processen, hvor et program pak-
kes ud og klargøres til brug på
computeren.
Afvikling
Processen, hvor et program åb-
nes og kører på computeren.
Som regel skal programmer in-
stalleres på computeren, før de
kan afvikles. Der findes dog og-
så programmer, som kan afvik-
les uden at være installeret. Det
er typisk tilfældet for malware,
dvs. skadelige programmer, som
hackere benytter sig af.
Undersøgelsen viser også, at NaturErhvervstyrelsen har en beskrivelse af, hvilke program-
mer der er godkendt, dvs. en skriftlig positivliste. Der er imidlertid ikke etableret en system-
understøttet teknisk begrænsning, som forhindrer medarbejderne i at afvikle programmer,
der ikke er godkendt.
Undersøgelsen viser endelig, at Folkekirkens It og GEUS ikke har etableret tekniske be-
grænsninger i forhold til afvikling af programmer. Medarbejderne kan dermed risikere at
afvikle programmer med skadeligt indhold.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0175.png
-
UKS Side 6794
ENGANGSUDBETALINGER I STATEN
114
4.2.
ENGANGSUDBETALINGER I STATEN
154. Engangsudbetalinger i staten udgør i 2016 i alt 3,5 mia. kr. og er dermed beløbsmæs-
sigt væsentlige. De er også risikofyldte, da hver udbetaling kræver manuel sagsbehand-
ling – i modsætning til løbende udbetalinger. Vi har undersøgt 70 af de største statslige
engangsudbetalinger i 2016.
Vi gennemførte en tilsvarende undersøgelse af de største engangsudbetalinger i staten i
2013. Resultaterne af undersøgelsen blev afrapporteret i beretning om revisionen af stats-
regnskabet for 2013. Statsrevisorerne bemærkede, at der var et stort antal fejl og mang-
ler på tværs af staten ved administrationen af engangsudbetalinger af løn/resultatløn,
honorarer og B-indkomst, og at der var manglende sparsommelighed på lønområdet, fx i
forbindelse med over-/merarbejde.
Formålet med undersøgelsen af de 70 største statslige engangsudbetalinger er at vurdere:
•
•
•
om der er systematiske fejl i udbetalingerne
om væsentlige regelsæt er overholdt
om engangsudbetalingerne er beregnet korrekt.
U
KS
-
KONKLUSION
staterede de samme typer fejl i 2013.
Endvidere sammenligner vi i relevante tilfælde med resultaterne af undersøgelsen fra 2013.
Vi redegør i dette afsnit for resultaterne af undersøgelsen, som omfatter 13 ministerom-
råder og 46 virksomheder.
Der opstår en række fejl, når staten udbetaler engangsydelser til medarbejderne. Rigsre-
visionens gennemgang af de 70 største statslige engangsudbetalinger i 2016 viser, at væ-
sentlige regelsæt ikke er overholdt, og at der er fejl i udbetalingerne. Fejltyperne spænder
vidt og findes på tværs af ministerområderne. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende,
at reglerne på området ikke efterleves, og at de berørte virksomheder og ministerier ikke
i tilstrækkelig grad har sikret, at engangsudbetalingerne er korrekte. Rigsrevisionen kon-
Rigsrevisionen kan konstatere, at væsentlige regelsæt ikke er overholdt, idet flere uddan-
nelsesinstitutioner systematisk overtræder timelønscirkulæret. I 2016 har ca. 130 under-
visere og ca. 115 censorer fået udbetalt løn for flere timer, end timelønscirkulæret foreskri-
ver. I 2013 var antallet henholdsvis ca. 200 og ca. 150. Rigsrevisionen finder det utilfreds-
stillende, at der er systematiske overtrædelser af timeloftet i timelønscirkulæret på både
Uddannelses- og Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets område. Ministeri-
erne efterlever dermed ikke statens forpligtelser som arbejdsgiver, der betyder, at under-
visere med et timetal på mere end 780 timer skal ansættes på vilkår, som typisk giver bed-
re rettigheder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0176.png
UKS Side 6795
ENGANGSUDBETALINGER I STATEN
-
115
Rigsrevisionen kan endvidere konstatere væsentlige fejl og mangler i de gennemgåede ud-
betalinger på Uddannelses- og Forskningsministeriets, Justitsministeriets og Skattemini-
steriets områder. Flere af fejlene vedrørende fx udbetaling af timeløn, B- indkomst og fra-
trædelsesgodtgørelse skyldes mangelfulde kontrolprocedurer. Rigsrevisionen finder det
utilfredsstillende, at fejl i så væsentlige udbetalinger ikke er blevet opdaget ved de interne
kontroller. Rigsrevisionen finder, at ministerierne bør være ekstra opmærksomme på kon-
trolprocedurerne i forbindelse med udbetaling af væsentlige engangsbeløb og sikre, at en-
gangsudbetalingerne er korrekte.
Der udbetales fortsat store beløb i over-/merarbejde, og over-/merarbejdstimerne er – lige-
som i undersøgelsen fra 2013 – høje på både Uddannelses- og Forskningsministeriets og
Undervisningsministeriets område. Rigsrevisionen skal ligeledes henlede opmærksomhe-
den på, at niveauet for resultatløn og engangsvederlag på Undervisningsministeriets om-
råde er fastsat ca. 50 % over niveauet for den øvrige stat. Den gennemsnitlige udbetaling
af resultatløn og engangsvederlag til styrelsesdirektører var på 85.200 kr. i 2016, men de
undersøgte chefer på uddannelsesinstitutionerne har hver modtaget mellem ca. 155.000
kr. og ca. 175.000 kr. i resultatløn og engangsvederlag.
Indledning
155. Staten udbetalte i 2016 engangsydelser fra Statens Lønsystem (SLS) for ca. 3,5 mia.
kr., svarende til ca. 5 % af de samlede lønudbetalinger i staten på ca. 70 mia. kr. De samlede
lønudbetalinger i staten omfatter både udbetalinger fra SLS og andre lønsystemer, der an-
vendes i staten. Denne undersøgelse omfatter kun engangsudbetalinger fra SLS. Engangs-
udbetalingerne dækker over en bred vifte af udbetalingstyper. Langt størstedelen af udbe-
talingerne vedrører dog traditionelle udbetalingstyper som timeløn, censorvederlag, over-
/merarbejde, resultatløn og engangsvederlag.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0177.png
-
UKS Side 6796
ENGANGSUDBETALINGER I STATEN
116
Afgrænsning og metode
156. Undersøgelsen bygger på et udtræk fra SLS af alle engangsudbetalinger i 2016. Data-
sættet rummer over 1 mio. transaktioner fordelt på mere end 500 lønkoder. For at dække
forskellige typer af udbetalinger har vi opdelt lønkoderne i 8 kategorier, jf. tabel 25.
-
TABEL 25
TYPER AF ENGANGSUDBETALINGER I STATEN I 2016
Timeløn
Engangsvederlag og resultatløn
Over-/merarbejde
Censorvederlag
Honorar
Fratrædelsesgodtgørelse
1.024 mio. kr.
663 mio. kr.
514 mio. kr.
350 mio. kr.
281 mio. kr.
191 mio. kr.
111 mio. kr.
369 mio. kr.
3.503 mio. kr.
U
KS
Øvrige engangsudbetalinger
I alt
B-indkomst
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Moderniseringsstyrelsen.
Det fremgår af tabel 25, at de væsentligste engangsudbetalinger i staten i 2016 var time-
løn, engangsvederlag og resultatløn samt over-/merarbejde. Disse typer af udbetalinger
beløb sig til i alt 2,2 mia. kr., svarende til 63 % af de samlede engangsudbetalinger fra SLS.
Vi har gennemgået en stikprøve på i alt 70 engangsudbetalinger. Stikprøven er udtaget, så
den dækker de 10 største udbetalinger til enkeltpersoner inden for hver af de 7 øverste ka-
tegorier, jf. tabel 25. Kategorien ”Øvrige engangsudbetalinger” består af forskellige mindre
udbetalingstyper og indgår ikke i undersøgelsen. For at sikre spredning i stikprøven har vi
medtaget højst 2 udbetalinger for hver virksomhed inden for samme kategori. En virksom-
hed i stikprøven kan således kun være repræsenteret 2 gange inden for hver kategori – og-
så selv om virksomheden kan have flere end 2 af de 10 største udbetalinger i en kategori.
Desuden har vi under kategorierne ”Timeløn”, ”Over-/merarbejde” og ”Censorvederlag” ind-
draget øvrige resultater fra analyser af datasættet til at generalisere og perspektivere re-
sultaterne af stikprøven. Endvidere har vi fastlagt et væsentlighedsniveau på 2.000 kr. pr.
udbetaling. Det betyder, at en eventuel fejl i en udbetaling skal udgøre mere end 2.000 kr.
for at blive medtaget. Væsentlighedsniveauet er det samme som i 2013.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0178.png
UKS Side 6797
ENGANGSUDBETALINGER I STATEN
-
117
Tabel 26 viser de 13 ministerområder, der indgår i undersøgelsen, for hver af de 7 katego-
rier.
-
TABEL 26
TYPER AF ENGANGSUDBETALINGER FORDELT PÅ MINISTEROMRÅDER
Engangsudbetaling
Timeløn
Ministerområde
•
Uddannelses- og Forskningsministeriet
•
Børne- og Socialministeriet
•
Sundheds- og Ældreministeriet
•
Udenrigsministeriet
•
Miljø- og Fødevareministeriet
Engangsvederlag og resultatløn
•
Uddannelses- og Forskningsministeriet
•
Undervisningsministeriet
Over-/merarbejde
Censorvederlag
Honorar
Fratrædelsesgodtgørelse
B-indkomst
Kilde: Rigsrevisionen.
U
KS
•
Undervisningsministeriet
•
Justitsministeriet
•
Beskæftigelsesministeriet
•
Kulturministeriet
•
Erhvervsministeriet
•
Børne- og Socialministeriet
•
Kulturministeriet
•
Skatteministeriet
•
Finansministeriet
•
Børne- og Socialministeriet
•
Justitsministeriet
•
Kulturministeriet
•
Udenrigsministeriet
•
Uddannelses- og Forskningsministeriet
• Uddannelses- og Forskningsministeriet
•
Uddannelses- og Forskningsministeriet
•
Udlændinge- og Integrationsministeriet
•
Uddannelses- og Forskningsministeriet
•
Uddannelses- og Forskningsministeriet
•
Sundheds- og Ældreministeriet
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0179.png
-
UKS Side 6798
ENGANGSUDBETALINGER I STATEN
118
Systematiske fejl
157. Nedenfor gennemgås de engangsudbetalinger, der vedrører timeløn og censorveder-
lag. Vi har i gennemgangen af disse udbetalinger vurderet, om der optræder systematiske
fejl, om væsentlige regelsæt er overholdt, og om engangsudbetalingerne er beregnet kor-
rekt. I forbindelse med analyser af datasættet er der i denne del af undersøgelsen konsta-
teret systematiske overtrædelser af ”Cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulæ-
re om censorvederlag” (herefter timelønscirkulæret). Det blev ligeledes konstateret i under-
søgelsen fra 2013.
Timeløn
158. Staten udbetalte i 2016 ca. 1.024 mio. kr. i timeløn via SLS. Timelønnede undervisere
er aflønnet i henhold til timelønscirkulæret. En timelønnet underviser må ikke arbejde mere
end 780 timer om året. Hvis underviserens timetal er højere, skal underviseren ansættes
på vilkår, der typisk giver bedre rettigheder i forhold til opsigelse, pension, sygdom mv.
Den overordnede analyse af datasættet viser, at uddannelsesinstitutionerne under både
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet overtræder timeloftet
U
KS
af timeloftet i timelønscirkulæret i 2016.
i cirkulæret. I alt ca. 130 undervisere på de 2 ministerområder, der er aflønnet i henhold til
timelønscirkulæret, har fået udbetalt løn for mere end 780 timer i 2016. Af disse undervi-
sere er ca. 80 % ansat på uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet, og ca. 20 % er ansat på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.
I 2013 fik ca. 200 undervisere udbetalt løn for mere end 780 timer på de 2 ministerområ-
der. Rigsrevisionen kan således konstatere, at der fortsat er systematiske overtrædelser
De 10 største udbetalinger af timeløn vedrører bl.a. undervisere og lægekonsulenter. Vi har
fundet manglende overholdelse af væsentlige regelsæt, og at engangsudbetalingerne ikke
er beregnet korrekt i 4 af de 10 sager vedrørende udbetalinger af timeløn. I 2 af sagerne er
timelønscirkulæret overtrådt, og i 3 af sagerne er engangsudbetalingerne ikke beregnet
korrekt, idet medarbejderne har fået udbetalt for meget løn.
-
BOKS 3
EKSEMPLER PÅ ENGANGSUDBETALINGER AF TIMELØN
2 undervisere fra 2 professionshøjskoler under Uddannelses- og Forskningsministeriet har fået
udbetalt løn for henholdsvis 895 timer og 1.685 timer, hvilket overstiger loftet på de 780 timer
og svarer til en merudbetaling på henholdsvis ca. 27.000 kr. og ca. 212.000 kr. Den underviser,
der har fået løn for 895 timer, har desuden fået udbetalt ca. 177.000 kr. for meget på grund af
en fejlregistrering af timerne ved afregningen, så timerne er tillagt forberedelsestid 2 gange.
Det betyder, at underviseren har fået udbetalt ca. 297.000 kr. i stedet for ca. 120.000 kr. Pro-
fessionshøjskolen har oplyst, at skolen fremover vil gennemgå sin praksis og arbejdsgange in-
den for afregning af timelærere og undersøge muligheden for at tilbagesøge de ca. 177.000 kr.
fra underviseren.
I en anden sag har et universitet på Uddannelses- og Forskningsministeriets område udbetalt
383.274 kr. for meget i løn til en underviser i 2016 i forbindelse med opgørelsen af undervise-
rens indberettede timer. Universitetet har oplyst, at fejlen skyldes et svigt i universitetets kon-
trolprocedurer for udbetaling af timeløn. Universitetet havde forud for vores undersøgelse selv
identificeret fejlen og har endvidere oplyst, at kontrolprocedurerne er indskærpet, og at uni-
versitetet har påbegyndt en tilbagebetalingssag.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0180.png
UKS Side 6799
ENGANGSUDBETALINGER I STATEN
-
119
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at der er systematiske overtrædelser af time-
loftet i timelønscirkulæret på både Uddannelses- og Forskningsministeriets og Undervis-
ningsministeriets område. Videre finder Rigsrevisionen det utilfredsstillende, at ministe-
rierne i den forbindelse ikke efterlever statens forpligtelser som arbejdsgiver, der betyder,
at undervisere med timetal på mere end 780 timer skal ansættes på vilkår, som typisk gi-
ver bedre rettigheder.
Videre finder Rigsrevisionen det utilfredsstillende, at engangsudbetalingerne ikke er bereg-
net korrekt i de gennemgåede sager på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, og
at fejlene ikke er opdaget ved de interne kontrolprocedurer. Ministeriet har oplyst, at Styrel-
sen for Institutioner og Uddannelsesstøtte vil indskærpe over for uddannelsesinstitutioner-
ne, at de skal overholde timelønscirkulæret. Rigsrevisionen finder det nødvendigt, at mini-
steriet følger op på området og sikrer, at engangsudbetalingerne er korrekte.
Censorvederlag
159. Staten udbetalte i 2016 ca. 350 mio. kr. i censorvederlag. Censorvederlag udbetales
til beskikkede eller særligt tilkaldte censorer i henhold til timelønscirkulæret. Det fremgår
Den overordnede analyse af datasættet viser, at ca. 115 censorer ansat på uddannelses-
institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er aflønnet i henhold til ti-
melønscirkulæret, har fået udbetalt løn for mere end de 125 timer pr. semester/halvår.
I undersøgelsen fra 2013 havde ca. 150 censorer fået udbetalt løn for mere end de tilstræb-
te timer. Rigsrevisionen kan således konstatere, at der fortsat er systematiske overtræ-
delser af timeloftet for censorer i timelønscirkulæret i 2016.
De 10 største udbetalinger af censorvederlag i 2016 er sket til censorer på Uddannelses-
og Forskningsministeriets område. Rigsrevisionen kan konstatere, at engangsudbetalin-
gerne er beregnet korrekt. Dog kan Rigsrevisionen konstatere, at timelønscirkulæret ikke
overholdes i 5 ud af de 10 undersøgte sager om censorvederlag. I undersøgelsen fra 2013
konstaterede Rigsrevisionen ligeledes overtrædelser af timelønscirkulæret på Uddannel-
ses- og Forskningsministeriets område i 10 ud af 10 sager.
-
BOKS 4
EKSEMPLER PÅ ENGANGSUDBETALINGER AF CENSORVEDERLAG
I 5 sager er der udbetalt censorvederlag for 500-1.000 timer for et år. Det svarer til en merudbe-
taling på mellem ca. 100.000 kr. og ca. 315.000 kr. I 4 af de 5 sager er timetallet mere end dob-
belt så højt, som cirkulæret foreskriver.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at der er systematiske fejl i forbindelse med ud-
betalingen af censorvederlag, og at der er overskridelser af det angivne timeloft i timeløns-
cirkulæret. Rigsrevisionen finder den manglende fremdrift i overholdelsen af cirkulæret util-
fredsstillende. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at Styrelsen for Institu-
tioner og Uddannelsesstøtte vil indskærpe over for uddannelsesinstitutionerne, at de skal
overholde timelønscirkulæret.
U
KS
af cirkulæret, at ”ved tilrettelæggelse af censur skal det tilstræbes, at der så vidt muligt
ikke tillægges den enkelte censor et højere timetal end 125 censortimer pr. semester/halv-
år”, da man ønsker en vis spredning i anvendelsen af censorer.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0181.png
-
UKS Side 6800
ENGANGSUDBETALINGER I STATEN
120
Manglende overholdelse af væsentlige regelsæt og fejl i engangsudbetalinger
160. Nedenfor gennemgås de engangsudbetalinger, der vedrører over-/merarbejde, B-ind-
komst, engangsvederlag og resultatløn, fratrædelsesgodtgørelser og honorarer. Vi har i
gennemgangen af disse udbetalinger vurderet, om væsentlige regelsæt er overholdt, og
om engangsudbetalingerne er beregnet korrekt. I gennemgangen af over-/merarbejde har
vi ligeledes vurderet, om der sker løbende registrering og ledelsesmæssig godkendelse af
over-/merarbejdstimerne, da virksomhederne ved udbetaling af over-/merarbejdstimer of-
test udbetaler et tillæg på 50 %. Videre har vi vurderet niveauet for engangsvederlag og
resultatløn. Fejltyperne i denne del af undersøgelsen varierer og findes på tværs af mini-
sterområderne.
Over-/merarbejde
161. Staten udbetalte i 2016 ca. 514 mio. kr. i over-/merarbejde. Den overordnede analyse
af datasættet viser, at mere end 700 medarbejdere i staten fik udbetalt over 100.000 kr.
i over-/merarbejde i 2016. Vi har gennemgået de 10 største udbetalinger af over-/merar-
bejde. Sagerne vedrører udbetalinger på mellem ca. 347.000 kr. og ca. 758.000 kr.
U
KS
-
BOKS 5
Rigsrevisionen kan konstatere, at virksomhederne overholder væsentlige regelsæt, og at
engangsudbetalingerne er beregnet korrekt. Stikprøven viser dog, at der i 5 af sagerne
blev udbetalt mellem 730 og 1.848 over-/merarbejdstimer pr. medarbejder. I én sag har
medarbejderen ikke løbende registreret sine over-/merarbejdstimer.
EKSEMPLER PÅ UDBETALINGER AF OVER-/MERARBEJDE
En medarbejder på en professionshøjskole under Uddannelses- og Forskningsministeriet har
fået udbetalt over-/merarbejde for i alt 798 timer i 2016, heraf er 648 timer for perioden 1. ja-
nuar - 30. juni 2016. Udbetalingen var på ca. 271.000 kr. Det svarer til over-/merarbejde på
ca. 25 timer om ugen eller over 100 timer om måneden ved siden af den normale arbejdstid.
Hertil kommer, at medarbejderen har registreret alle over-/merarbejdstimer for perioden på
samme dag umiddelbart før sin fratrædelse, hvilket ikke er i overensstemmelse med profes-
sionshøjskolens interne regler. Vi gennemførte en lønrevision ved samme professionshøjskole
i januar-marts 2017 og fandt, at i alt 7 medarbejderes registrering af over-/merarbejdstimer
alene var baseret på medarbejdernes skøn over præsteret arbejdstid i perioden.
I en anden sag har en medarbejder på en handelsskole på Undervisningsministeriets område
fået udbetalt 1.848 timer i over-/merarbejde i 2016. Af de 1.848 timer er ca. 1.100 timer op-
sparet fra 2006 til 2009.
I en tredje sag har et gymnasium på Undervisningsministeriets område udbetalt 730 i over-/
merarbejde til en medarbejder for et skoleår, svarende til ca. 383.000 kr. Gymnasiet har oplyst,
at udbetalingerne skyldes vanskeligheder med rekruttering af medarbejdere med samme kom-
petencer, hvorfor den pågældende medarbejder havde påtaget sig meget over-/merarbejde.
Rigsrevisionen finder, at der fortsat udbetales store beløb i over-/merarbejde, og at time-
tallene – ligesom i undersøgelsen fra 2013 – er høje på både Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets og Undervisningsministeriets område. Videre vurderer Rigsrevisionen, at det
er en uhensigtsmæssig styring af over-/merarbejdstimer, når uddannelsesinstitutionerne
overfører mange timer fra tidligere år.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0182.png
UKS Side 6801
ENGANGSUDBETALINGER I STATEN
-
121
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at tidsregistreringen er ledergodkendt i en virk-
somhed under Uddannelses- og Forskningsministeriet, på trods af at interne regler for tids-
registrering ikke er overholdt. Rigsrevisionen finder, at virksomhederne løbende bør god-
kende over-/merarbejde, så det sikres, at udbetalingerne er i overensstemmelse med fast-
satte regler. Desuden bør det sikres, at der ved udbetaling af over-/merarbejde foretages
en reel kontrol og vurdering af det præsterede arbejde. Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet har oplyst, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte vil følge op på, om
virksomhederne tidsregistrerer i overensstemmelse med de fastsatte regler og løbende
registrerer og godkender over-/merarbejde.
B-indkomst
162. Staten har i 2016 udbetalt ca. 111 mio. kr. i B-indkomst. Vi har gennemgået 10 sager
vedrørende B-indkomst. Udbetalingerne omfatter bl.a. opfindergodtgørelse og tandlæge-
honorarer. Undersøgelsen viser, at der i 2 sager var fejl i udbetalingerne på over 100.000
kr. pr. sag, og at væsentlige regelsæt ikke var overholdt.
B-INDKOMST
B-indkomst er indkomst, hvor
der ikke er trukket skat, inden
beløbet udbetales. Man skal der-
for selv sørge for at betale skat
af indkomsten.
BOKS 6
EKSEMPLER PÅ ENGANGSUDBETALINGER AF B-INDKOMST
En virksomhed under Justitsministeriet har honoreret en speciallægekonsulent med en timeløn
på 601,86 kr. I cirkulæret om speciallæger i staten fastsættes timelønnen i forhold til, hvor
mange timer den pågældende speciallægekonsulent er ansat. Timelønnen på 601,86 kr. sva-
rer til en tilknytning til arbejdsstedet på 3 timer eller derunder ugentligt. Imidlertid arbejder
den pågældende speciallægekonsulent mindst 10 timer om ugen og skal derfor ifølge cirku-
læret honoreres med en anden sats på 420,78 kr. Fejlen har medført, at virksomheden har ud-
betalt ca. 100.000 kr. for meget i 2016 til speciallægekonsulenten. Justitsministeriet har be-
klaget fejlen og har oplyst, at virksomheden fremover vil have særligt fokus på at undgå lig-
nende fejl.
I en anden sag har et universitet under Uddannelses- og Forskningsministeriet ansat en uden-
landsk medarbejder. Universitetet var forpligtet til at betale et socialt sikringsbidrag for med-
arbejderen til hjemlandet. Imidlertid indgik der en egenandel på 382.929 kr., som universitetet
ved en fejl havde betalt for medarbejderen, selv om der var tale om en privat udgift. Af skatte-
tekniske årsager er beløbet registreret i SLS som B-indkomst. Universitetet havde forud for vo-
res undersøgelse selv identificeret fejlen. Universitetet har meddelt, at de efter drøftelser med
et privat revisionsfirma vurderer, at det ikke har været muligt at kræve egenandelen tilbage.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at der er så væsentlige fejl i 2 ud af 10 engangs-
udbetalinger, og at fejlene ikke er opdaget ved de interne kontrolprocedurer. Videre finder
Rigsrevisionen det utilfredsstillende, at virksomhederne under Justitsministeriet og Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet ikke overholder væsentlige regelsæt vedrørende B-ind-
komst.
U
KS
-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0183.png
-
UKS Side 6802
ENGANGSUDBETALINGER I STATEN
122
Engangsvederlag og resultatløn
163. Staten har i 2016 udbetalt ca. 663 mio. kr. i engangsvederlag og resultatløn. Engangs-
vederlag kan fx omfatte honorering for særlige indsatser og udbetalinger i forbindelse med
vagtordninger. Resultatløn tildeles på baggrund af en række resultatmål og udløses, når
betingelserne i resultatlønsaftalen er opfyldt. Vi har gennemgået 10 sager, og alle sager
er på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet.
Rigsrevisionen vurderer, at væsentlige regelsæt er overholdt, og at engangsudbetalinger-
ne er beregnet korrekt. I gennemgangen af de 5 sager vedrørende udbetaling af resultatløn
til chefer kan Rigsrevisionen dog konstatere, at cheferne i 3 sager på Undervisningsmini-
steriets område har modtaget engangsvederlag som honorering for særlig indsats og mer-
arbejde ud over resultatlønnen. Cheferne på uddannelsesinstitutionerne har hver især sam-
let modtaget mellem ca. 155.000 kr. og ca. 175.000 kr. i resultatløn og engangsvederlag.
En opgørelse fra Moderniseringsstyrelsen viser, at den gennemsnitlige udbetaling af resul-
U
KS
Fratrædelsesgodtgørelser
tatløn og engangsvederlag til styrelsesdirektører var på 85.200 kr. i 2016. Rigsrevisionen
finder således, at niveauet for resultatløn og engangsvederlag i 3 sager på Undervisnings-
ministeriets område er fastsat højt. Niveauet er ca. 50 % over den øvrige stat. Undervis-
ningsministeriet har oplyst, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har gennemført et
tilsyn med de almene gymnasiers løn- og personaleudgifter. Styrelsen indskærpede i april
2017 kravet om at undgå for høje udbetalingsprocenter af resultatkontrakternes mål, og
at engangsvederlag udbetales undtagelsesvist.
164. Staten har i 2016 udbetalt ca. 191 mio. kr. i fratrædelsesgodtgørelser. Fratrædelses-
godtgørelser udbetales ved fratrædelse af en stilling. Vi har gennemgået 10 sager vedrø-
rende udbetaling af fratrædelsesgodtgørelser.
Rigsrevisionen kan konstatere, at der var fejl og mangler i 2 ud af 10 sager, og at væsentli-
ge regelsæt ikke var overholdt i den ene sag, hvilket har medført fejl i engangsudbetalingen.
-
BOKS 7
EKSEMPEL PÅ ENGANGSUDBETALINGER AF FRATRÆDELSES-
GODTGØRELSER
En chef i en virksomhed under Skatteministeriet havde fået ca. 200.000 kr. for meget i fratræ-
delsesbeløb i forbindelse med en åremålsansættelse. Virksomheden havde fejlagtigt medreg-
net pensionen i chefens fratrædelsesbeløb. Fratrædelsesbeløbet var på ca. 1,4 mio. kr. Skatte-
ministeriet har efter drøftelser med Kammeradvokaten meddelt, at ministeriet ikke agter at
forfølge sagen yderligere på grund af omkostninger ved et eventuelt sagsanlæg.
Rigsrevisionen kan konstatere, at der kun er tale om fejl i én sag, men finder det utilfreds-
stillende, at fejl i så væsentlig en udbetaling i en virksomhed under Skatteministeriet ikke
er blevet opdaget ved de interne kontroller. Virksomheden har oplyst, at den tager Rigsre-
visionens kritik til efterretning. Virksomheden har sikret en entydig intern ansvarsforan-
kring af denne type sager i kombination med en intern kontrol.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0184.png
UKS Side 6803
ENGANGSUDBETALINGER I STATEN
-
123
Honorarer
165. Udbetaling af honorarer i 2016 udgjorde 281 mio. kr. Honorarerne omfatter fx betalin-
ger til konsulenter, dommere og medlemmer af råd og nævn. Vi har gennemgået 10 sager
vedrørende honorarer.
Undersøgelsen viser, at væsentlige regelsæt er overholdt, og at engangsudbetalingerne
er beregnet korrekt i de 10 sager.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0185.png
-
UKS Side 6804
REVISIONEN AF EU-MIDLER
124
5. Revisionen af EU-midler
-
166. Dette kapitel handler om revisionen af de EU-midler, som Danmark har modtaget fra
EU eller betalt til EU, og som fremgår af statsregnskabet for 2016. Vi udarbejder hvert år
en erklæring om de danske EU-midler.
-
EU-ERKLÆRINGEN
EU-erklæringen er baseret på
vores egne revisioner af EU-
midlerne. Endvidere baserer vi
kontrols arbejde (Det Godken-
EU-erklæringen på den interne
dende Organ mfl.), Den Europæ-
iske Revisionsrets revisionsbe-
søg i Danmark og Europa-Kom-
mark.
missionens kontrolbesøg i Dan-
U
KS
helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige.
ERKLÆRING OM EU-MIDLER I DANMARK I 2016
Rigsrevisionen vurderer, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter for 2016 er ud-
arbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler. Regnskaberne giver et
retvisende billede af indtægter og udgifter for regnskabsåret og for den finansielle stil-
ling ved regnskabsårets udløb.
På baggrund af resultaterne af revisionen er det Rigsrevisionens opfattelse, at de transak-
tioner, der ligger til grund for regnskaberne for 2016 for EU-indtægter og EU-udgifter, som
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0186.png
UKS Side 6805
REVISIONEN AF EU-MIDLER
-
125
Statsregnskabets oversigt over EU-indtægter og -udgifter 2016
167. Statsregnskabet for 2016 indeholder en oversigt over de indtægter, som den danske
stat har modtaget fra EU, og de udgifter, som den danske stat har betalt til EU i 2016, jf.
tabel 27.
-
TABEL 27
EU-INDTÆGTER OG EU-UDGIFTER I 2016
(Mio. kr.)
EU-indtægter:
Landbrugs- og strukturfonde
Den Europæiske Garantifond for Landbruget
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Den Europæiske Socialfond
7.641,1
6.266,0
603,7
257,3
318,3
195,8
÷12,8
26,3
3,9
÷42,9
1)
243,9
7.872,2
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
Ordninger uden for landbrugs- og strukturfondene
Forskning og udvikling
Undervisning
Transportinfrastruktur
Øvrige EU-indtægter
EU-indtægter i alt
EU-udgifter:
Skatte- og afgiftsfinansierede bidrag
U
KS
Den Europæiske Regionalfond
17.821,9
12.731,1
2.288,9
2.801,9
17.821,9
Bidrag til EU efter det fælles beregningsgrundlag for BNI
Bidrag til EU efter det fælles beregningsgrundlag for moms
Bidrag til EU vedrørende told og sukkerafgifter
EU-udgifter i alt
1)
Det negative beløb skyldes, at Banedanmark har tilbagebetalt EU-støtte, da overskridelser i tidsplanen
for 3 projekter betød, at Banedanmark ikke levede op til tilskudsbetingelserne.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af statsregnskabet for 2016.
Det fremgår af tabel 27, at den danske stat i 2016 havde indtægter på ca. 7,9 mia. kr. fra
EU og udgifter på ca. 17,8 mia. kr. til EU.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0187.png
-
UKS Side 6806
REVISIONEN AF EU-MIDLER
126
Indtægterne fra landbrugs- og strukturfondene udgør hovedparten af de samlede EU-ind-
tægter og er på ca. 7,6 mia. kr. Staten fungerer her som mellemled i finansielle overførs-
ler mellem EU og den endelige støttemodtager. NaturErhvervstyrelsen under Miljø- og Fø-
devareministeriet varetager udbetalingen fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget
(herefter Garantifonden), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-
ne (herefter Landdistriktsfonden) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (herefter Hav- og
Fiskerifonden). Erhvervsstyrelsen under Erhvervsministeriet varetager udbetalingen fra
Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond. Ordninger uden for landbrugs-
og strukturfondene omfatter tilskud på ÷12,8 mio. kr., hvor Europa-Kommissionen (heref-
ter Kommissionen) udbetaler tilskud direkte til de statslige støttemodtagere. Beløbet er
negativt, da Banedanmark har tilbagebetalt EU-støtte, jf. noten i tabel 27. Øvrige EU-ind-
tægter på 243,9 mio. kr. er overførsler fra Kommissionen til staten.
EU-udgifterne består af skatte- og afgiftsfinansierede bidrag på ca. 17,8 mia. kr., der dæk-
ker statens bidrag til EU’s egne indtægter, som indgår i EU’s almindelige budget. Danmarks
betalinger til EU er baseret på oplysninger om moms og bruttonationalindkomst fra Dan-
marks Statistik og SKAT.
U
KS
Det er ikke alle Danmarks EU-indtægter, der fremgår af oversigten i statsregnskabet. Over-
sigten omfatter ikke ca. 2,5 mia. kr., som Kommissionen betaler direkte til kommuner, re-
gioner, selvejende institutioner, organisationer og private, jf. ”EU-expenditure and revenue”
for Danmark i 2015, der er den senest anslåede opgørelse fra Kommissionen.
Udvalgte revisionsresultater
NaturErhvervstyrelsen har udskudt at afgive tilsagn til projektstøtte for 535 mio. kr.
168. NaturErhvervstyrelsen har udskudt at afgive tilsagn på projektstøtteområdet for ca.
535 mio. kr. fra 2016 til 2017. Det svarer til ca. 30 % af årets tilsagnsramme. Styrelsens
udfordringer med at sikre løbende forbrug af projektmidlerne er ikke nye. Udfordringerne
er dog forværret af kompetencetab på grund af personaleudskiftningen som følge af flyt-
ningen af dele af styrelsen til Sønderjylland, jf. pkt. 103.
Rigsrevisionen vurderer, at en fortsat udskydelse af afgivelse af tilsagn på projektstøtte-
området kan presse de kommende års sagsbehandling i NaturErhvervstyrelsen. Det med-
fører risiko for, at styrelsen ikke kan nå at hjemtage tilskud fra EU’s fonde, inden fristen ud-
løber. Rigsrevisionen har tidligere omtalt risikoen for manglende hjemtagning af EU-midler
i beretningen fra august 2014 om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU’s fonde. En pres-
set sagsbehandling kan derudover øge risikoen for fejl i sagerne og kan reducere effekten
af tilsagnene.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0188.png
UKS Side 6807
REVISIONEN AF EU-MIDLER
-
127
NaturErhvervstyrelsen har aflagt regnskaberne for Garantifonden og Landdistriktsfonden
for sent
169. NaturErhvervstyrelsen har aflagt regnskaberne for Garantifonden og Landdistrikts-
fonden for 2016 for sent i forhold til fristen den 15. februar 2017. Styrelsen fik i første om-
gang udsættelse til den 1. marts 2017. Styrelsen endte med at aflægge regnskaberne den
29. marts 2017.
Den sene regnskabsaflæggelse skyldes bl.a. udflytningen af arbejdspladser, der har bety-
det, at der kun har været få erfarne medarbejdere, som har kunnet fremskaffe dokumen-
tation for de udgifter, der fremgår af regnskabet for Landdistriktsfonden.
NaturErhvervstyrelsen endte med at reducere anmodningen om EU-refusion for afholdte
tilskudsudgifter med 10,4 mio. kr. for Landdistriktsfonden. Reduktionen er foretaget for
at undgå forbehold i revisionen af fondens regnskab og er i overensstemmelse med EU’s
regler. Reglerne for genberegning af revision fremgår af boks 8.
BOKS 8
GENBEREGNING AF REFUSION FOR LANDDISTRIKTSFONDEN
Det Godkendende Organs statistiske stikprøve har vist, at den mest sandsynlige fejl i popula-
tionen er 10,4 mio. kr., svarende til 1,82 %, mens den maksimale fejl med 95 % sandsynlighed
ikke overstiger 21,3 mio. kr., svarende til 3,76 %. Væsentlighedsniveauet på 2 % er dermed
overskredet. NaturErhvervstyrelsen har derfor refunderet den mest sandsynlige fejlværdi til
Kommissionen i henhold til EU-reglerne.
Efter NaturErhvervstyrelsens reduktion af refusionsanmodningen er den mest sandsynlige fejl
i populationen 0 kr., og årsregnskabet indeholder med 95 % sandsynlighed ikke fejl, der over-
stiger væsentlighedsniveauet.
U
KS
-
DET GODKENDENDE
ORGAN
I Danmark reviderer en privat
revisor Garantifonden og Land-
distriktsfonden på Kommissio-
nens vegne. Denne revisor be-
tegnes som Det Godkendende
Organ. Opgaven blev i 2016 va-
retaget af Deloitte.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at NaturErhvervstyrelsen har aflagt regnska-
berne for Garantifonden og Landdistriktsfonden for sent.
NaturErhvervstyrelsens kvalitetssikring er utilstrækkelig
170. NaturErhvervstyrelsen er ifølge EU’s regler forpligtet til at gennemføre kvalitetssik-
ring af forvaltningen af EU’s støttemidler. Styrelsen har for de 2 landbrugsfonde (Garanti-
fonden og Landdistriktsfonden) og for Hav- og Fiskerifonden etableret et system med en
decentral kvalitetssikring i de enheder, der sagsbehandler ansøgningerne. Styrelsens de-
centrale kvalitetssikring har på nogle ordninger været sat i bero i efteråret 2016.
Tabel 28 viser de ordninger og perioder, hvor den decentrale kvalitetssikring har været sat
i bero. Kvalitetssikringen har primært været stillet i bero på projektstøtteordninger under
Landdistriktsfonden og på en enkelt ordning under Hav- og Fiskerifonden. Den manglende
kvalitetssikring skyldes ifølge NaturErhvervstyrelsen resursemangel, der er opstået som
følge af udflytningen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0189.png
-
UKS Side 6808
REVISIONEN AF EU-MIDLER
128
-
TABEL 28
ORDNINGER OG PERIODE, HVOR DEN DECENTRALE KVALITETSSIKRING
HAR VÆRET STILLET I BERO I 2016
Landdistriktsfonden
Bilag IV-arter
Læhegn
Miljøteknologiordninger
Vådområdeprojekter
Garantifonden
Skolemælk
Skolefrugt
Hav- og Fiskerifonden
1. oktober - 1. december 2016
1. oktober - 1. december 2016
1. august - 31. december 2016
1. august - 31. december 2016
1. august - 31. december 2016
1. august - 31. december 2016
U
KS
Vandløbsrestaurering
1. august - 31. december 2016
NaturErhvervstyrelsen fører derudover også et overordnet tilsyn med den decentrale kva-
litetssikring, der bl.a. er baseret på stikprøver. Tilsynet med den decentrale kvalitetssik-
ring har stort set været stillet i bero i hele 2016. Det manglende tilsyn skyldes ifølge sty-
relsen både resursemangel og kompetencetab, og at styrelsen efter organisationsændrin-
gen den 1. august 2016 ikke havde taget stilling til, hvordan ansvaret skulle fordeles.
NaturErhvervstyrelsen har i april 2017 oplyst, at de har genoptaget den decentrale kvali-
tetssikring. Styrelsen har gennemført kvalitetssikringen for de 2 ordninger under Garanti-
fonden i slutningen af 4. kvartal 2016. For de resterende ordninger er arbejdet vedrørende
2017 genoptaget i marts 2017.
NaturErhvervstyrelsen har endvidere i april 2017 oplyst, at de i 4. kvartal 2016 er gået i
gang med at udføre det overordnede tilsyn vedrørende 2016. Arbejdet var ikke afsluttet i
marts 2017. Styrelsen har implementeret en ny struktur fra 2017, så de kvartalsvise ledel-
sesrapporter om kvalitetssikring afgives tæt på kvartalernes afslutning.
Rigsrevisionen vurderer, at NaturErhvervstyrelsens kvalitetssikring og tilsynet med kvali-
tetssikringen har været utilstrækkeligt, fordi det i en periode ikke har fungeret som plan-
lagt og påkrævet. Det betyder, at styrelsen ikke som tiltænkt har kunnet bruge resultater-
ne af den løbende kvalitetssikring til at rette op på systematiske fejl.
Rigsrevisionen vurderer, at den manglende kvalitetssikring øger risikoen for fejl i sagerne
i 2016 og dermed øger risikoen for underkendelser fra Kommissionen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0190.png
UKS Side 6809
REVISIONEN AF EU-MIDLER
-
129
Departementets tilsyn med kvalitetssikringen i NaturErhvervstyrelsen har ikke været
tilstrækkeligt
171. Departementet er kompetent myndighed i forhold til forvaltningen af EU’s landbrugs-
fonde i Danmark. Departementet skal føre et løbende tilsyn med NaturErhvervstyrelsen,
hvilket følger af EU’s regler, der regulerer departementets rolle som kompetent myndighed,
og af departementets egen instruks.
I efteråret 2016 er kvalitetssikringen på nogle tilskudsordninger stillet i bero i NaturEr-
hvervstyrelsen, uden at departementet har haft kendskab til det. Det er sket i en periode,
hvor departementet har ført et skærpet tilsyn på projektstøtteområdet på grund af tidli-
gere konstaterede svagheder i de interne kontroller. Efter det kom til departementets kend-
skab, at kvalitetssikringen var sat i bero, pointererede departementet tydeligt over for sty-
relsen, at det ikke kunne accepteres.
Rigsrevisionen vurderer, at departementet skulle have ført et mere aktivt tilsyn med kvali-
tetssikringen i NaturErhvervstyrelsen og tidligere have efterspurgt resultatet af kvalitets-
KOMPETENT MYNDIG-
HED
Miljø- og Fødevareministeriets
departement har som kompe-
tent myndighed ansvaret for
at føre tilsyn med og overvåge
betalingsorganet for landbrugs-
fondene (NaturErhvervstyrelsen)
og rapportere herom til Kommis-
sionen.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at departementets tilsyn med kvalitetssikringen
ikke har været tilstrækkeligt og ikke lever op til EU’s regler.
NaturErhvervstyrelsen har fejl i udbetalingen af arealstøtte under tilskudsordningen
Grundbetaling
172. I 2016 har NaturErhvervstyrelsen indført en ny lempeligere sanktion for mindre første-
gangsovertrædelser på arealstøtte under tilskudsordningen Grundbetaling. Sanktionen
kaldes ”gult kort” og er en økonomisk sanktion, der gives, når en ansøger søger om støtte
til et større areal end det, der er støtteberettiget.
En fejl i systemopsætningen har medført, at ansøgere, der har fået et gult kort, ikke er ble-
vet fratrukket den økonomiske sanktion i udbetalingen af grundbetaling. NaturErhvervsty-
relsens interne kontroller fangede ikke systemfejlen.
GRUNDBETALING
Grundbetaling er den direkte
støtte til landmænd. Støtten
er bl.a. afhængig af det areal,
landmanden råder over. Der var
ca. 40.000 ansøgere, som søg-
te om grundbetaling i 2016.
U
KS
sikringen. Departementet kunne derved have grebet ind, da styrelsen nedprioriterede kva-
litetssikringen.
GULT KORT
Et gult kort bliver givet til ansø-
gere, der overanmelder arealer
med mere end 2 hektar eller
mellem 3-10 % af det anmeld-
te areal. Sanktionen for et gult
kort er på 75 % af det overan-
meldte areal. Den normale sank-
tion er 150 %.
Rigsrevisionen opdagede fejlen på et tidspunkt, hvor der var udbetalt støtte til 167 ansø-
gere, der havde fået et gult kort. NaturErhvervstyrelsen har herefter rettet systemfejlen
og krævet for meget udbetalt støtte på 0,2 mio. kr. tilbage.
I alt er 426 ansøgere pr. 13. juni 2017 blevet tildelt et gult kort, og der ville derfor være ta-
le om et større antal fejludbetalinger, hvis systemfejlen ikke var blevet opdaget.
I NaturErhvervstyrelsens tilskudssystem er der konstateret flere fejl i de automatiske va-
lideringer, som styrelsen løbende har forsøgt at rette. Det er væsentligt, at de automatiske
valideringer fungerer korrekt, da ca. 70 % af sagerne udelukkende bliver behandlet auto-
matisk. Det betyder, at endnu ikke opdagede fejl i de automatiske valideringer kan med-
føre fejludbetaling. På grund af fejlene i de automatiske valideringer har det været nødven-
digt at sagsbehandle sagerne manuelt, hvilket har øget styrelsens resurseforbrug.
Rigsrevisionen vurderer, at der er risiko for underkendelser, da udbetalingen af grundbeta-
ling kan og er sket på et forkert grundlag.
UNDERKENDELSE
En underkendelse er et krav om
tilbagebetaling af EU-støtte.
Hvis Kommissionen ved et kon-
trolbesøg vurderer, at der er ud-
betalt EU-støtte i strid med
reglerne, eller at der er foreta-
get utilstrækkelig kontrol, kan
Kommissionen rejse krav om
tilbagebetaling.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0191.png
-
UKS Side 6810
REVISIONEN AF EU-MIDLER
130
SKAT har forbedret forretningsgangene vedrørende told og sukkerafgifter
173. Vi har fulgt op på en sag fra 2014 om svagheder i SKATs forretningsgange vedrøren-
de told og sukkerafgifter. Sagen handlede om en fejl i kontoopsætningen i SKATs import-
system. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om be-
retning om revisionen af statsregnskabet for 2014, jf. pkt. 73.
Revisionen har vist, at fejlen i kontoopsætningen i SKATs importsystem er rettet, og at
SKAT har testet, at alle referencer med slutdato efter 16. marts 2016 er blevet behandlet
korrekt.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
SKATs administration af toldrestancer kan medføre tab for Danmark
174. SKAT opkræver på vegne af EU told af varer, der importeres til Danmark fra lande uden
for EU. Tolden afregnes efterfølgende med EU. Hvis en virksomhed ikke betaler told retti-
digt, skal SKAT sørge for at inddrive beløbet.
U
KS
SKAT.
afskrevet og nedskrevet for 71 mio. kr.
den danske stat.
for Danmarks afregning med EU.
SKATs inddrivelse af restancer har gennem flere år været utilstrækkelig, jf. pkt. 127, her-
under også restancer vedrørende toldkrav. Det betyder, at flere krav er blevet forældet.
Hvis SKAT og EU vurderer, at der i konkrete sager er begået myndighedsfejl, skal Danmark
afregne beløbet plus renter til EU – også selv om virksomheden aldrig betaler restancen til
SKAT har i regnskabet for 2016 afskrevet restancer for 11,6 mio. kr. vedrørende toldkrav,
som er gennemgået og konstateret ikke-retskraftige. SKAT har derudover ultimo 2016 ned-
skrevet 59,4 mio. kr., fordi fordringerne er skønnet ikke-retskraftige. SKAT her dermed i alt
Rigsrevisionen finder samlet, at SKAT bør prioritere området for at undgå yderligere tab for
SKATs grundlag for afregning af moms med EU er mangelfuldt
175. EU har ændret reglerne for afregning af moms på teleydelser, radio- og tv-sprednings-
tjenester og elektroniske ydelser. Efter 2015 skal momsen betales til det land, hvor kunden
er. For at håndtere den nye ordning blev ”One Stop Moms”-ordningen indført, som betyder,
at virksomheder kan vælge at betale moms i et EU-land, som derefter fordeler indbetalin-
gerne til de øvrige lande.
SKAT har ansvaret for det system, der skal håndtere ”One Stop Moms”-ordningen. Systemet
er behæftet med en række fejl, der gør, at det ikke har været muligt for SKAT at foretage
en afstemning, der viser, om kontiene stemmer. SKAT har således ikke opnået sikkerhed
for, at der er modtaget afregning fra alle virksomheder.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at SKAT ikke har etableret et sikkert grundlag
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0192.png
UKS Side 6811
METODISK TILGANG
-
131
BILAG 1. METODISK TILGANG
Vores revision har fokus på væsentlige og risikofyldte områder
Vi reviderer statens indtægter og udgifter
Vi har revideret statsregnskabets §§ 5-42. Vi har også revideret regnskaberne for en række
virksomheder uden for statsregnskabet. Det er fx virksomheder, som hovedsageligt finan-
sieres af statstilskud, bidrag e.l. i henhold til lov. Det er også virksomheder, der er oprettet
ved lov, eller hvor staten er medinteressent, fx Rådet for Sikker Trafik, universiteterne og
DSB.
Vi efterprøver, om statsydelse til dronningen og årpenge til medlemmerne af det kongelige
hus er opgjort korrekt og udbetalt rettidigt, som led i vores revision af Statsministeriet. Vi
reviderer ikke Folketinget, der revideres af et privat revisionsfirma.
staten aktier i 17 selskaber, fx Danske Spil A/S og Sund & Bælt Holding A/S.
Vores planlægning, revision og rapportering indgår i en kontinuerlig proces
Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, der er baseret
på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder
(ISSAI 100-999). Dette indebærer, at vi planlægger og udfører revisionen for at opnå høj
grad af sikkerhed for, at regnskabet er rigtigt.
Beretningen handler om vores revision af regnskabsåret 2016. Revisionen er dog en del af
en kontinuerlig proces. Det betyder, at vi løbende får ny information og nye revisionsresul-
tater, som vi omtaler i beretningen, hvis det er relevant. Revisionen til denne beretning er
afsluttet i juni 2017. I beretningen omtaler vi også sager fra tidligere revisioner, som vi fort-
sat følger. Vores revisionsproces er afspejlet i figuren nedenfor.
U
KS
Vi har ikke revideret regnskaberne for aktieselskaber, der er helt eller delvist ejet af sta-
ten. Disse regnskaber revideres af private revisionsfirmaer. Vi har dog adgang til at under-
søge de statslige aktieselskaber, der ikke er børsnoterede. Ved udgangen af 2016 ejede
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0193.png
-
UKS Side 6812
METODISK TILGANG
132
-
REVISIONSPROCES
1.
Strategisk analyse
af ministerområdet
/
5.
Opfølgning
på revisions-
bemærkninger
2.
Dialog med
departementet og
virksomhederne
U
KS
4.
Rapport om
resultaterne af
revisionen
\
)
3.
Revision med fokus
på risiko og
væsentlighed
Strategisk analyse og dialog med departementet og virksomhederne
Vi gennemfører en strategisk analyse af alle ministerier for at identificere væsentlige og
risikofyldte områder. Den strategiske analyse giver os grundlag for at vurdere, hvilken re-
vision der er nødvendig, for at vi kan erklære os om regnskabet. Analysen giver os endvi-
dere grundlag for at udvælge afgrænsede områder, hvor vi undersøger dispositionernes
lovlighed og forvaltningen.
Vi drøfter resultatet af analysen med ledelsen i ministerierne. Formålet med dialogen er
at få indsigt i, hvilke områder ledelsen ser som risikofyldte, og hvordan ledelsen forholder
sig til risici. Vi lægger stor vægt på dialog med departementer og virksomheder, hvor syns-
punkter og erfaringer udveksles. Rigsrevisor holder endvidere årlige møder med hver depar-
tementschef.
Revision med fokus på risiko og væsentlighed
Vores revision af ministerierne planlægges, så revisionen har fokus på væsentlige og risiko-
fyldte områder.
Vi reviderer virksomhederne med udgangspunkt i systemanalytisk revision. Det betyder, at
vi undersøger, om virksomheden har forretningsgange og interne kontroller, som understøt-
ter, at regnskabet bliver rigtigt, at dispositioner bliver lovlige, og at forvaltningen bliver
hensigtsmæssig. Det kan fx være retningslinjer for godkendelse af bilag inden en udbeta-
ling og egenkontrol af, at retningslinjerne efterleves.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0194.png
UKS Side 6813
METODISK TILGANG
-
133
Den systemanalytiske revision suppleres af substansrevision. Ved substansrevision un-
dersøger vi, om konkrete regnskabsposter, bilag eller sagsakter lever op til lovgivningen
og god forvaltningsskik samt overholder virksomhedens egne forretningsgange og inter-
ne kontroller.
Årsrevisionen omfatter 3 elementer: finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvalt-
ningsrevision.
Den
finansielle revisions
emne er de oplysninger, som virksomhedernes ledelse har givet i
regnskabet. Kriteriet er, at regnskabet skal være
rigtigt,
dvs. at regnskabet i al væsentlig-
hed skal være udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabs-
regler. Regnskabet skal desuden give brugerne og offentligheden et dækkende og pålide-
ligt billede af, hvad de offentlige midler anvendes til.
Den
juridisk-kritiske revisions
emne er de konkrete dispositioner, som de forvaltningsan-
svarlige har foretaget. Den juridisk-kritiske revision omfatter for det første bevillingskon-
nisteriernes dispositioner er i overensstemmelse med det øvrige (materielle) retsgrundlag.
Herunder kan vi bl.a. vurdere, om forvaltningen er i overensstemmelse med de formål og
intentioner, som fremgår af lovgivningen. For det tredje kan juridisk-kritisk revision omfat-
te systemanalytisk revision på udvalgte områder. Her vurderer vi, om virksomhederne har
forretningsgange og interne kontroller, der sikrer, at dispositionerne er i overensstemmel-
se med retsgrundlaget.
Ved
forvaltningsrevisionen
vurderer vi, om de forvaltningsansvarlige har taget skyldige
økonomiske hensyn på udvalgte områder, dvs. om de forvaltningsansvarlige har gjort, hvad
der er muligt og rimeligt for at anvende de offentlige midler sparsommeligt, produktivt og
effektivt.
Rapport om resultaterne af revisionen og opfølgning på revisionsbemærkninger
Når vi har afsluttet revisionen af et område, formidler vi konklusionerne i revisionsrappor-
ter til departementet og de omfattede virksomheder.
Resultaterne fra alle årets revisioner sammenvægtes og danner baggrund for vores erklæ-
ring om hvert ministerium.
Vi tager
forbehold
for standardkonklusionen i erklæringen, hvis revisionen afdækker væ-
sentlige fejl og mangler. Som udgangspunkt anser vi en fejl eller mangel for at være væ-
sentlig, hvis den udgør mere end 5 % af regnskabets værdi (gennemsnit af ministeriets ind-
tægter, udgifter/omkostninger og aktiver). Nogle fejl eller mangler kan dog ikke opgøres
kvantitativt, fx om den anvendte regnskabspraksis er rimelig. Derfor vil det i nogle tilfæl-
de bero på vores vurdering, om en fejl eller mangel giver anledning til en modifikation. For-
beholdets omfang vil være præciseret i erklæringen.
U
KS
trol, hvor vi sammenholder regnskaberne med bevillingerne. Vi undersøger, om ministeri-
erne har overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne. For det andet kan den juridisk-
kritiske revision omfatte legalitetskontrol på udvalgte områder. Det er kontrol af, om mi-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0195.png
-
UKS Side 6814
METODISK TILGANG
134
Vi afgiver en
afkræftende konklusion,
hvis revisionen afdækker så væsentlige og omfat-
tende fejl eller mangler, at det påvirker hele regnskabet, fx at regnskabet ikke er rigtigt.
Endelig har vi mulighed for at undlade at give en konklusion. Det er en mulighed, hvis vi
ikke har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for konklusionen.
Vi afgiver en
fremhævelse
i erklæringen for at gøre opmærksom på forhold, som har betyd-
ning for læserens forståelse af regnskabet eller revisionen. En fremhævelse indeholder ik-
ke kritik, som påvirker vores konklusion om regnskabet. Det kan handle om forhold, som
allerede er oplyst i regnskabet, eller forhold, som har betydning for revisors ansvar eller
erklæring.
Erklæringen kan endvidere indeholde et særligt afsnit med en
udtalelse om forvaltningen.
Vi udarbejder kun en udtalelse, hvis vi har væsentlige og kritiske bemærkninger om forhold,
der ligger ud over de faste emner i erklæringens konklusionsafsnit. Det vil typisk være for-
hold, vi har afdækket i forbindelse med en juridisk-kritisk revision eller en forvaltningsre-
vision af et udvalgt område. Vi har ikke en fast konklusion om forvaltningen, fordi revisio-
U
KS
nens emne og kriterier varierer, alt efter hvad vi vælger at undersøge det enkelte år. Kon-
klusionen i udtalelsen formuleres derfor fra sag til sag, så vi angiver, hvad vi konkret har
undersøgt, og hvilke resultater vi er nået frem til.
Erklæringen rapporteres til Statsrevisorerne i beretningen om revisionen af statsregnska-
bet. I beretningen omtaler vi også andre sager, som vi finder væsentlige at fremhæve over
for Statsrevisorerne. Endelig omtaler vi væsentlige resultater fra vores revision af virksom-
heder uden for statsregnskabet. De sager omtales, fordi ministeren er overordnet ansvar-
lig for virksomhederne, og forvaltningen dermed indgår i vores samlede vurdering af det
enkelte ministerium. Vi fortsætter med at holde Statsrevisorerne orienteret om forløbet i
sagerne, indtil Statsrevisorerne og vi vurderer, at sagerne er løst tilfredsstillende. Bilag 2
indeholder en oversigt over de sager, vi følger.
Resultaterne af revisionen indgår altid i vores planlægning af kommende revisioner, uan-
set om de er omtalt i beretningen. Alle revisionsresultater indgår således i den efterfølgen-
de strategiske analyse af ministerområdet. Hvis der blev konstateret store problemer ved
revisionen, påvirker det vores risikovurdering af virksomheden, indtil problemet er forsvar-
ligt løst.
Vi samarbejder med interne revisioner og private revisorer
Vores revision af en række virksomheder er gennemført i samarbejde med virksomheder-
nes interne revisioner eller private revisorer.
Udvalgte virksomheder har intern revision, som vi reviderer virksomheden i samarbejde
med. Vi har ansvaret for revisionen, men baserer helt eller delvist revisionen på den inter-
ne revisors arbejde. Den interne revision kan udføres af en enhed i virksomheden eller af en
statsautoriseret revisor. Interne revisioner etableres efter aftale mellem rigsrevisor og en
minister i henhold til rigsrevisorlovens § 9.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0196.png
UKS Side 6815
METODISK TILGANG
-
135
Revisionen af virksomhederne uden for statsregnskabet kan gennemføres i samarbejde
med en privat revisor – en såkaldt medrevisor. Rigsrevisionen og medrevisor har et fælles
ansvar for revisionen. Begge parter har et ansvar for at koordinere revisionen, så dobbelt-
arbejde så vidt muligt undgås, og så alle væsentlige områder og emner revideres tilstræk-
keligt. Ved afslutningen af revisionen udarbejder Rigsrevisionen og medrevisor sædvanlig-
vis en fælles revisionsprotokol og underskriver en fælles påtegning.
Tabellerne for hvert ministerområde i kapitel 4 viser via en note, om der var eller er intern
revision eller en medrevisor i de enkelte virksomheder.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0197.png
-
UKS Side 6816
FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET
136
BILAG 2. FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERET-
NINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET
Bilaget viser de 48 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om
revisionen af statsregnskabet. Vi følger sagerne, indtil ministerierne og virksomhederne
har løst problemerne. Vi vurderer fremdriften i sagerne hvert år. Sagerne bliver dog kun
omtalt i beretningen, hvis vi vurderer, at der er afgørende nyt, fx:
•
•
•
at problemerne i sagen er løst
at der er opstået forhold, som vi vil orientere Statsrevisorerne om
at der ikke er tilstrækkelig fremdrift i sagen.
Forho d, der ska fø ges
§6
Departementets tilskuds-
forvaltning
Sagens omta e
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 83.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 9.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 25.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 81.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 12.
Bemærkning
Rigsrevisionen vurderer,
at sagen kan afsluttes.
§6
Manglende efterkalkula-
tion af gebyrer for Uden-
rigsministeriets borger-
serviceydelser
Forvaltning af eksport-
fremmeområdet
U
KS
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§6
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 65.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 9.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2012, pkt. 42-65.
•
Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 6.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2012, pkt. 66-77.
•
Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 7.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2012, pkt. 178.
•
Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 81.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 94.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 93.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 73.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 70.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 28.
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§7
Statens Indkøbsprogram
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§7
Stillingskontrollen
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§7
Økonomiservicecentrets
udbetaling af tilskud mv.
via den generiske integra-
tionssnitflade
Sagen behandles af
sætterigsrevisor.
Sætterigsrevisor og
Rigsrevisionen vurderer,
at sagen kan afsluttes.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0198.png
UKS Side 6817
FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET
-
137
Forho d, der ska fø ges
§7
Kontrol med brugerrettig-
heder til Navision Stat i
Finansministeriets koncern
Sagens omta e
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 86.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 13.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 33.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 90.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 16.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 32.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2012, pkt. 198.
•
Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 22.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 103.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 30.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 104.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 31.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 38.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 103-105.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 20.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 84-87.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 17.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 42.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 99.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 25.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 43.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2011, pkt. 190.
•
Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 30.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2012, pkt. 227.
•
Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 38.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 113.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 31.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 48.
Bemærkning
Rigsrevisionen vurderer,
at sagen kan afsluttes.
§7
Moderniseringsstyrelsen
overholder ikke regler om
indtægtsdækket virksom-
hed
Rigsrevisionen vurderer,
at sagen kan afsluttes.
§8
Svagt kontrolmiljø i
Koncern HR
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§8
It-sikkerheden i Sikker-
hedsstyrelsen
U
KS
Rigsrevisionen vurderer,
at sagen kan afsluttes.
§9
Svag og utilstrækkelig
regnskabsforvaltning ved-
rørende SKATs regnskab
på § 9
Rigsrevisionen vil følge
sagen.
§9
Omkostningsfordeling mel-
lem Skatteministeriet og
SKAT
Rigsrevisionen vurderer,
at sagen kan afsluttes.
§ 11
Kriminalforsorgens vagt-
planlægning
Rigsrevisionen vil følge
sagen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0199.png
-
UKS Side 6818
FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET
138
Forhold, der skal følges
§ 11
It-sikkerheden i Rigs-
politiets DNA-register
Sagens omtale
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2012, pkt. 222.
•
Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 35.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 135.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 49.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 111.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 29.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 46.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 142.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 52.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 144.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 53.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 131.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 31.
Bemærkning
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§ 11
It-sikkerheden i Rigs-
politiets Koncern IT
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§ 11
Hensættelser til skyldige
feriepenge hos politiet og
anklagemyndigheden
Rigsrevisionen vurderer,
at sagen kan afsluttes.
§ 12
Forsvarskommandoens
udgiftsbaserede bevillings-
regnskab
Forsvarskommandoens
sanering af lagre
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§ 12
U
KS
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§ 12
Utilstrækkelig kvalitet i
kontrollen af regnskabs-
posterne ”Varelager” og
”Ændring af varelager”
i Forsvarskommandoen
Store afvigelser mellem
budget og forbrug i For-
svarskommandoens
materielanskaffelser
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§ 12
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 134.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 34.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 56.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 135.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 35.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 57.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 119.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 32.
Rigsrevisionen vurderer,
at sagen kan afsluttes.
§ 12
Manglende risiko- og
beredskabsstyring af it-
anvendelsen i Forsvarets
Koncernfælles Informatik-
tjeneste
Rigsrevisionen vil følge
sagen.
§ 12
Mangelfuld projektafslut-
ning og afstemning af
NATO-projekter i Forsvars-
ministeriet
Debitoradministration i
SFI – Det Nationale Forsk-
ningscenter for Velfærd
Større akkumuleret over-
skud under indtægtsdæk-
ket virksomhed i Danmarks
Statistik
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§ 15
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 133.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 38.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 122.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 28.
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§ 15
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0200.png
UKS Side 6819
FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET
-
139
Forhold, der skal følges
§ 16
It-sikkerheden hos National
Sundheds-it (NSI)
Sagens omtale
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 162.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 57.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 148.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 41.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 139.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 41.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 67.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 141.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 43.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 153.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 44.
Bemærkning
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§ 16
Indtægtsfald som følge af
forsinket kvalitetskontrol
hos Statens Serum Institut
Rigsrevisionen vurderer,
at sagen kan afsluttes.
§ 16
It-sikkerhed i Sundheds-
datanettet hos MedCom
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§ 17
Arbejdstilsynets rapporte-
ring om opfyldelse af mål,
der er fastsat i politisk af-
tale
Større engangsudbetalin-
ger i staten
U
KS
§ 17
Arbejdstilsynets forvalt-
ning af tilskud til branche-
miljørådene var mangel-
fuld
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 154.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 45.
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§ 19
og
§ 20
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, afsnit 3.1.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 6.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, afsnit 4.2.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2011, pkt. 258-259.
•
Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 55.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 191-192.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 70.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 188.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 67.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 169.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 51.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 151.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 46.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 183.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 58.
Rigsrevisionen vil følge
sagen.
§ 20
De statslige selvejende
institutioners anvendelse
af finansielle sikrings-
instrumenter
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§ 20
Opsparing til deltager-
støtte i erhvervsrettet
voksen- og efteruddan-
nelse i departementet
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§ 22
Medarbejdere i stifterne
havde fuld råderet over
lønsystemet
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0201.png
-
UKS Side 6820
FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET
140
Forho d, der ska fø ges
§ 28
Trafikstyrelsens forvalt-
ning af tilskud
Sagens omta e
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 225.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 84.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 200.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 65.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 109.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 231-233.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 86.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-
skabet for 2015, pkt. 188.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 61.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 108.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 205-206.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 66.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 188.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 61.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 108.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 209.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 68.
Bemærkning
Rigsrevisionen vurderer,
at sagen kan afsluttes.
§ 29
Værdiansættelse af Byg-
ningsstyrelsens ejendoms-
portefølje – uddannelses-
og forskningsejendomme
Rigsrevisionen vurderer,
at sagen kan afsluttes.
§ 29
Værdiansættelse af Byg-
ningsstyrelsens ejendoms-
portefølje – udnyttede byg-
geretter
U
KS
Rigsrevisionen vurderer,
at sagen kan afsluttes.
§ 29
Forvaltning af indtægts-
dækket virksomhed i
Danmarks Meteorologiske
Institut
Regnskabsforvaltning i
Energistyrelsen
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§ 29
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 190.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 62.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 114-117.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 192.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 64.
Rigsrevisionen vurderer,
at sagen kan afsluttes.
§ 29
Gebyradministration i
sekretariatet for Energi-
tilsynet
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0202.png
UKS Side 6821
FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET
-
141
Forho d, der ska fø ges
§ 38
Skatteministeriets udfor-
dringer på inddrivelses-
området
Sagens omta e
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2008, pkt. 157-163.
•
Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 14.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2009, pkt. 164-167.
•
Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 52.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2010, pkt. 93-95.
•
Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 13.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2011, pkt. 181.
•
Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 26.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2012, pkt. 206.
•
Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 24.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 109-113.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 34-37.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 110-115.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 24.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 94.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 23.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 127-133.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2010, pkt. 101.
•
Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 16.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2011, pkt. 182.
•
Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 27.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2012, pkt. 212.
•
Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 30.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 118.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 40.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 101.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 18.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 139.
Bemærkning
Rigsrevisionen vil følge
sagen.
§ 38
Fortsat uklarhed om an-
vendt regnskabspraksis
på § 38/Værdiansættelse
af SKATs tilgodehavender
U
KS
Rigsrevisionen vil følge
sagen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0203.png
-
UKS Side 6822
FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET
142
Forho d, der ska fø ges
§ 38
Skatteministeriets forvalt-
ning på ejendomsområdet
Sagens omta e
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2012, pkt. 204-205.
•
Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 23.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 108.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 33.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 117.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 26.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2012, pkt. 209.
•
Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 28.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 114.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 38.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 109.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 23.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 93.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 23.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 128.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 115-116.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 39.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 106.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 21.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 88-91.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 18, 19,
20, 21 og 22.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 122-126 og pkt. 140.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2013, pkt. 122.
•
Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 44.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 118.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 27.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 103-106.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 27.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 141-142.
Bemærkning
Følges i regi af beretnin-
gen om den offentlige
ejendomsvurdering.
§ 38
Forbehold for værdiansæt-
telsen af SKATs tilgode-
havender på § 38/Skatte-
ministeriets forvaltning af
tilgodehavender på § 38
Rigsrevisionen vil følge
sagen.
§ 38
Svag og mangelfuld regn-
skabsforvaltning vedrøren-
de § 38
U
KS
Rigsrevisionen vil følge
sagen.
§ 38
It-sikkerhed og adgangs-
styring i flere af SKATs
systemer
Rigsrevisionen vil følge
sagen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0204.png
UKS Side 6823
FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET
-
143
Forho d, der ska fø ges
§ 38
Højt fejlniveau på told-
området/Toldangivelser
og nedlæggelse af MoFia
Sagens omta e
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler
i Danmark i 2009, pkt. 169-179.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler
i Danmark i 2011, pkt. 140-144.
•
Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af
EU-midler i Danmark i 2011, pkt. 22-25.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler
i Danmark i 2012, pkt. 88 og pkt. 101-105.
•
Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af
EU-midler i Danmark i 2012, pkt. 12-16.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 232.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 72.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2014, pkt. 233.
•
Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 73.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2016, pkt. 173.
•
Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-
regnskabet for 2015, pkt. 98.
•
Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017, pkt. 24.
Bemærkning
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
§ 38
Svagheder i SKATs forret-
ningsgange vedrørende
told og sukkerafgifter
Rigsrevisionen vurderer,
at sagen kan afsluttes.
§ 38
Opgørelse af og overhol-
delse af sagsbehandlings-
tider i SKAT
U
KS
Omtale afventer yder-
ligere udvikling i sagen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0205.png
-
UKS Side 6824
ORDLISTE
144
BILAG 3. ORDLISTE
Bevillingslovene
Det er via bevillingslovene, at Folketinget giver staten lov til at afholde udgifter og opkræve skatter.
Bevillingslovene består af finansloven, der indeholder bevillinger for et finansår, og tillægsbevillings-
loven, der indeholder ændringer af bevillinger efter finanslovens vedtagelse.
Bevillingskontrol er et delelement i vores revision, hvor vi sammenholder regnskaberne med bevillin-
gerne. Formålet med kontrollen er at vurdere, om ministerierne har overholdt bevillingerne og
dispone-
ringsreglerne.
Summen af statens drifts-, anlægs- og udlånssaldo betegnes DAU-saldoen. Saldoen viser forskellen
mellem de samlede udgifter og indtægter på finanslovens §§ 1-38 og kan stort set betegnes som sta-
tens driftsresultat.
Disponeringsreglerne er rammer for, hvordan ministerierne kan anvende de bevillinger, de har fået på
bevillingslovene.
Reglerne fremgår af Finansministeriets budgetvejledning.
Erklæringen indeholder vores vurdering af statens eller et ministerområdes regnskab. Standardkon-
klusionen er:
•
at regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med be-
villingslovene og statens regnskabsregler
•
at staten/ministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponeringsreg-
lerne.
Vi tager
forbehold
for standardkonklusionen, hvis vi vurderer, at der er væsentlige fejl eller mangler.
Erklæringen vil indeholde en
fremhævelse,
hvis vi vil gøre læseren opmærksom på forhold, der ikke
påvirker vores konklusion.
Erklæringen kan endvidere bestå af en
udtalelse
om resultaterne af vores juridisk-kritiske revision
eller vores forvaltningsrevision.
Vi tager forbehold for hele eller dele af konklusionen i erklæringen, hvis vi finder væsentlige fejl eller
mangler. Et forbehold er dermed en undtagelse fra erklæringens konklusion om, at regnskabet er rig-
tigt, og at bevillingerne er overholdt.
En fremhævelse bruges til at gøre læseren opmærksom på forhold, der har betydning for læserens
forståelse af regnskabet, men som ikke påvirker revisors konklusion. Det kan være forhold, der al-
lerede er oplyst i regnskabet, fx usikkerheder om størrelsen af en regnskabspost.
Hensættelser anvendes til at reservere et beløb i regnskabet, så virksomheden kan dække en rets-
lig eller faktisk forpligtelse. Forpligtelsen skal være resultatet af en begivenhed, der har fundet sted,
men hvor man ikke kender udgiften, fx:
•
en tabsgivende aftale/kontrakt
•
fratrædelsesordninger eller ordninger, hvor medarbejdere fritstilles
•
hensættelser til istandsættelse af lejemål, når der i huslejekontrakten er krav herom.
Bevillingskontrol
DAU-saldoen
Disponeringsreglerne
Erklæring
Forbehold
Fremhævelse af
forhold i regnskabet
Hensættelser
It-sikkerhed
U
KS
It-sikkerhed har til formål at beskytte kritiske og følsomme data og it-systemer.
Virksomhedernes styring af it-sikkerheden skal tilgodese 3 overordnede krav: tilgængelighed, for-
trolighed og integritet.
It-sikkerheden omfatter bl.a. sikker og pålidelig drift, fysisk sikkerhed (fx beskyttelse mod vand- og
brandskade) og kontrol af adgang til systemer, data og netværk.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0206.png
UKS Side 6825
ORDLISTE
-
145
Primokorrektioner
Primokorrektioner er rettelser i regnskabet som følge af fx ændrede regnskabsprincipper, ressort-
ændringer og overdragelser til/fra staten, der betyder ændringer i statens aktiver og gæld. Primo-
korrektioner foretages for at neutralisere de teknisk betingede udgifter/indtægter, der ellers ville
opstå. Primokorrektioner registreres direkte på den enkelte statuskonto og har således indflydelse
på statens egenkapital, men har ikke udgifts- eller indtægtsvirkning på statens driftsregnskab.
Påtegningen indeholder revisors samlede konklusion vedrørende revisionen af en virksomhed uden
for statsregnskabet. Rigsrevisionen udarbejder en fælles påtegning med de øvrige revisorer, der har
ansvar for revisionen af en virksomhed uden for statsregnskabet.
Statsregnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for de virksomheder, der har én eller flere be-
villinger på finansloven. Virksomhedernes regnskaber – og dermed statsregnskabet – bygger på både
omkostningsbaserede og udgiftsbaserede regnskabstal:
Omkostningsbaserede regnskabsprincipper
har til formål at synliggøre de samlede omkostninger ved
at drive virksomheden i regnskabsperioden. Ud over en resultatopgørelse indeholder regnskabet en
balance, som viser virksomhedens aktiver (værdier, herunder formue og tilgodehavender) og passiver
(gæld). Princippet er, at de samlede omkostninger registreres i regnskabet, uanset hvornår betalingen
falder. Fx afspejles investeringer som et aktiv på balancen og i driften som afskrivninger. Omkost-
ningsbaserede principper er derfor mere velegnede til økonomistyring i virksomhederne end de tra-
ditionelle udgiftsbaserede principper. Der er dog visse områder, som er undtaget de omkostnings-
baserede principper, fordi det ikke giver mening at værdiansætte fx national kulturarv, som ikke skal
sælges.
Udgiftsbaserede regnskabsprincipper
fokuserer på indtægter og udgifter i perioden og har traditio-
nelt været de mest anvendte på det offentlige område både i Danmark og internationalt. Princippet
er enkelt og forholdsvist velegnet til kontrolformål, da det er nemt at opgøre forbruget i forhold til
bevillingen. Begrænsningen er imidlertid, at selv mindre forskydninger i tidspunktet for, hvornår en
betaling falder, kan påvirke periodens resultat signifikant. I Danmark anvendes derfor det såkaldte
retserhvervelsesprincip, hvorved udgifter og indtægter skal bogføres, så snart der kan opgøres et
retsligt eller faktisk krav på beløbet og ikke først, når betalingen gennemføres. Udgiftsbaserede regn-
skaber afspejler imidlertid ikke de samlede omkostninger ved en given aktivitet, fx investeringer. Ud-
giftsbaserede principper er dermed heller ikke så velegnede til økonomistyring. I Danmark er der der-
for indført omkostningsbaserede regnskabsprincipper på flere områder i staten. De områder, hvor der
fortsat aflægges regnskab efter udgiftsbaserede principper, er fx lovbundne bevillinger (overførsels-
indkomster, bloktilskud mv.), Forsvaret, SKAT og infrastruktur.
Statens regnskabsregler handler bl.a. om, hvordan de enkelte indtægter og udgifter skal opføres i
regnskabet, og hvordan aktiver og passiver skal opgøres. Reglerne fremgår af statsregnskabsloven
og de bekendtgørelser og vejledninger, som finansministeren har udstedt i medfør heraf. Det om-
fatter bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen), budgetvejled-
ningen og en række cirkulærer mv., der er sammenfattet i Finansministeriets Økonomisk Admini-
strative Vejledning (ØAV).
En udtalelse er et særligt afsnit i
erklæringen.
Vi udarbejder kun en udtalelse, hvis vi har væsentlige
og kritiske bemærkninger om forhold, der ligger ud over de faste emner i erklæringens konklusions-
afsnit (regnskabets rigtighed, bevillingsoverholdelsen samt forretningsgange og interne kontroller).
Det vil typisk være forhold, som vi har afdækket i forbindelse med en juridisk-kritisk revision eller
en forvaltningsrevision af et udvalgt område. Vi har ikke en fast konklusion om forvaltningen, fordi
revisionens emne og kriterier varierer, alt efter hvad vi vælger at undersøge det enkelte år. Konklu-
sionen i udtalelsen formuleres derfor fra sag til sag, så vi angiver, hvad vi konkret har undersøgt, og
hvilke resultater vi er nået frem til.
Påtegning
Regnskabsprincipper
Regnskabsregler
Udtalelse
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0207.png
-
UKS Side 6826
ORDLISTE
146
Virksomhed
Begrebet virksomhed bruges i denne beretning om:
•
forvaltningsenheder inden for et ministerområde, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssigt an-
svarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 3
•
enheder, der ikke er omfattet af statsregnskabet, men som falder under rigsrevisorlovens § 2, stk. 1,
nr. 2-4
•
tilskudsmodtagere, hvis årlige regnskab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4.
Årsrevision
En helhedsorienteret og sammenhængende revision, der dækker hele regnskabsåret. Årsrevisionen
omfatter derfor både revision i løbet af regnskabsåret og afsluttende revision efter regnskabsårets
udløb. Indholdet i årsrevisionen er nærmere beskrevet i bilag 1 om metode.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0208.png
UKS Side 6827
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0209.png
UKS Side 6828
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0210.png
UKS Side 6829
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0211.png
UKS Side 6830
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0212.png
UKS Side 6831
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0213.png
UKS Side 6832
<;m,
SKATTE
RELSEN
t
Notat
15. juni 2020
J.nr. 20-0732729
Selskab
LMJ og JTI
Notat vedrørende ADR-beviser udstedt på Novo
Nordisk A/S
Skattestyrelsen gennemførte i december 2018 et midlertidigt stop for udbetaling af
udbytterefusion på ADR-beviser udstedt på Novo Nordisk (NN). Baggrunden var tvivl
om, hvorvidt ADR-beviser var blevet misbrugt til uberettiget refusion af udbytteskat. I
dette notat gives der en beskrivelse af ADR-beviser, den særlige ordning til håndtering af
udbytterefusion for ADR-beviser vedrørende NN og de undersøgelser, der er gennemført
vedrørende misbrugsspørgsmålet.
I umiddelbar forlængelse af, at udbyttesvindlen blev opdaget i august 2015, blev det
besluttet at suspendere alle udbetalinger af udbytterefusion. Herudover blev der sat et
arbejde i gang med at skabe overblik over problemerne på området og iværksætte initiativer
med henblik på at imødegå yderligere tab og etablere en mere sikker fremadrettet
administration af området.
Som led i dette arbejde gennemgik det daværende SKAT de forskellige ordninger, der
eksisterede før august 2015, hvorefter udenlandske udbyttemodtagere enten kunne søge
refusion af udbytteskat eller opnå indeholdelse med en lavere indeholdelsesprocent end 27
pct.
En af de ordninger, der blev gennemgået i den forbindelse, var en særlig ordning, der var
indgået med NN i 1996. Den pågældende ordning vedrørte håndteringen af
udbytterefusion til ejerne af de såkaldte ADR-beviser (American Depositary Receipts), der
var udstedt på selskabet. Denne ordning blev opsagt af SKAT i december måned 2015, da
det blev vurderet, at aftalen med selskabet ikke kunne anses for at udgøre en fornøden
retlig ramme for tilbagesøgning af udbytteskat, og at ordningen ikke i tilstrækkeligt omfang
gav det daværende SKAT mulighed for at kontrollere rigtigheden af de indsendte
anmodninger. Siden har ejere af ADR-beviser udstedt på det pågældende selskab alene
kunnet anmode om refusion af udbytteskat på samme måde som indehavere af aktier i
øvrigt.
1. ADR-beviser og den særlige ordning med det danske selskab
Overordnet beskrivelse af ADR-beviser
ADR-beviser udstedes og sælges af amerikanske banker, herunder filialer i USA af ikke-
amerikanske banker. Beviserne repræsenterer ejerskab til en, flere eller dele af
U
KS
Side 1 af 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0214.png
UKS Side 6833
<;m,
SKATTE
RELSEN
t
bagvedliggende (f.eks. danske) aktier. ADR-beviser giver amerikanske investorer adgang til
på en enkel måde at investere i ikke-amerikanske selskaber. ADR-beviser handles typisk på
de amerikanske børser, og beviserne svarer i princippet til de bagvedliggende aktier, blot
omregnet til US dollars og udstedt og administreret af en amerikansk bank.
I praksis kan udstedelsen af ADR-beviser ske ved, at en amerikansk bank f.eks. opkøber et
antal aktier i et dansk selskab. Opkøbet sker på det danske marked, og de erhvervede aktier
placeres typisk via en dansk korrespondentbank i depot hos VP Securities A/S. Herefter
udsteder den amerikanske bank et antal ADR-beviser, som sælges på det amerikanske
marked. I forbindelse med udstedelsen af ADR-beviserne overdrager den amerikanske
bank retten til udbytte på den bagvedliggende aktie i det danske depot til ejerne af de
udstedte ADR-beviser.
Når det danske selskab herefter udlodder udbytte, sker dette til den amerikanske bank via
det danske depot. Ved udbytteudlodningen indeholder det danske selskab 27 pct. i
udbytteskat, som indbetales til Skattestyrelsen. Den amerikanske bank overdrager herefter
det modtagne nettoudbytte til indehaverne af de udstedte ADR-beviser. Afhængigt af,
hvordan den konkrete ADR-ordning er udformet, vil ejerne af ADR-beviserne herefter
have mulighed for at anmode om refusion fra Skattestyrelsen af den udbytteskat, der blev
indeholdt ved det danske selskabs udlodning af udbytte til den amerikanske bank.
Skattestyrelsens afgørelse af, om ADR-ejerne er berettiget til refusion, vil bero på en
konkret vurdering af indholdet af den pågældende ADR-ordning. I den forbindelse
bemærkes det, at der er forskellige varianter af ADR-beviser, og at der udbydes ADR-
beviser på det amerikanske marked på en række danske selskaber. Disse ordninger giver
generelt anledning til juridiske overvejelser. Overvejelserne angår spørgsmålet om, hvorvidt
ADR-beviserne juridisk kan sidestilles med aktier og dermed berettige ejerne af beviserne
til refusion af udbytteskat.
Siden udbyttesvindlen blev opdaget i 2015, har det daværende SKAT og Skattestyrelsen
vurderet, at alene ADR-beviser udstedt på NN juridisk kan sidestilles med aktier.
Den særlige ADR-ordning med NN og opsigelsen af ordningen
Den daværende Told- og Skattestyrelse gav i 1996 tilladelse til en særlig ordning, hvorefter
NN kunne håndtere udbytterefusion til ejerne af de ADR-beviser, der var udstedt på
selskabet. Den særlige ordning indebar, at selskabet kunne ”lægge ud” for refusion af
udbytteskat til ejerne af ADR-beviserne,
hvorefter selskabet kunne få den ”udlagte”
refusion dækket af Told- og Skattestyrelsen. Dokumentationen for ejerskabet til ADR-
beviserne blev opbevaret af en amerikansk bank og kunne rekvireres herfra efter behov.
ADR-beviser på selskabet blev alene udstedt af denne ene bank.
Efter udbyttesvindlen blev opdaget i august 2015 gennemgik det daværende SKAT blandt
andet denne ordning. Resultatet af gennemgangen var, at aftalen med selskabet blev opsagt
i december 2015.
U
KS
Side 2 af 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0215.png
UKS Side 6834
<;m,
SKATTE
RELSEN
t
Baggrunden for beslutningen om at opsige aftalen var, at det blev vurderet, at aftalen med
selskabet ikke kunne anses for at udgøre en fornøden retlig ramme for tilbagesøgning af
udbytteskat, og at ordningen ikke i tilstrækkeligt omfang gav det daværende SKAT
mulighed for at kontrollere rigtigheden af de indsendte anmodninger.
Ved det daværende SKATs vurdering blev der bl.a. lagt vægt på, at aftalen
–
i lighed med
de aftaler, der var indgået med en række pengeinstitutter i den såkaldte bankordning
–
rummede udfordringer i forhold til repræsentationsforhold, kontrol af dokumentation og
pligter for tredjemand. I den forbindelse blev der blandt andet lagt vægt på nedenstående
forhold:
•
At ansøgninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat var en sag mellem
udbyttemodtageren og det daværende SKAT, og at andre end udbyttemodtageren
derfor kun kunne optræde på vegne af udbyttemodtageren over for det daværende
SKAT, såfremt der forelå et gyldigt repræsentationsforhold. Herunder gjaldt også, at
udbyttemodtageren udtrykkeligt skulle have anerkendt repræsentationsforholdet.
•
At det efter kildeskattelovens § 69 B var det daværende SKAT, som havde kompetencen
til at udbetale den indeholdte udbytteskat. Derfor var det også det daværende SKAT,
der som myndighed og i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler om
sagsoplysning (officialmaksimen), havde ansvaret for, at tilbagebetalingen skete på et
tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det var vurderingen, at der ikke var hjemmel til at delegere
denne kompetence til private.
•
At aftalen pålagde et udenlandsk pengeinstitut pligter, fx i forhold til bekræftelse af
oplysninger og formidling af den tilbagebetalte udbytteskat til udbyttemodtageren.
SKAT havde imidlertid alene indgået aftalen med selskabet, og aftalen kunne derfor
ikke danne grundlag for at pålægge tredjemand pligter.
I forhold til de refusionsudbetalinger, som selskabet allerede havde foretaget på tidspunktet
for opsigelsen, blev det vurderet, at der ikke juridisk var mulighed for, at SKAT kunne
undlade at dække selskabets ”udlæg”.
Derfor blev der primo 2017 udbetalt ca. 71 mio. kr.
til selskabet vedrørende udbytteåret 2015.
Af nedenstående tabel fremgår, hvilke omtrentlige beløb der blev udbetalt til selskabet via
ordningen i årene op til opsigelsen i 2015 (for årene forud for 2010 findes der ikke
umiddelbart tilgængelige data).
U
KS
Side 3 af 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0216.png
UKS Side 6835
<;m,
SKATTE
RELSEN
t
Refunderet udbytteskat pr. udbytteår via den særlige ordning med ADR-beviser.
Udbytteskat refunderet
År
(mio. kr.)
2010
2011
2012
2013
2014
2015
13
27
48
56
62
71
Udbytterefusion på ADR-beviser i perioden fra 2015 til december 2018
Siden opsigelsen af den særlige ADR-ordning med NN i december 2015 har der ikke
eksisteret nogen særlig ordning vedrørende udbetaling af udbytterefusion til indehavere af
ADR-beviser. Indehavere af ADR-beviser har derfor alene kunnet anmode om
udbytterefusion på samme måde som indehavere af aktier i øvrigt.
Det daværende SKAT og det nuværende Skattestyrelsen har fra 2015 og frem til
iværksættelsen af en ny kontrolstrategi på udbytteområdet i 2019 alene udbetalt
udbytterefusion efter materiel kontrol af alle anmodninger. I den forbindelse er der også
sket behandling af refusionsanmodninger vedrørende ADR-beviser på NN.
Beslutning om at suspendere refusionsudbetalinger på ADR-beviser i december 2018
I september 2018 blev Skattestyrelsen, der var vært for et nordisk møde, opmærksom på
potentielle risici i forbindelse med ADR-beviser. Det blev således af et af de deltagende
lande beskrevet, at der med ADR-beviser er mulighed for såkaldt pre-release. De nævnte
risici var af generel karakter og ikke underbygget af konkrete fakta eller viden om muligt
misbrug.
Skattestyrelsen blev endvidere i løbet af efteråret 2018 opmærksom på konkrete sager i
Tyskland, hvor der angiveligt har været udstedt ADR-beviser uden bagvedliggende aktier.
Skattestyrelsen besluttede på den baggrund den 14. december 2018 midlertidigt at stoppe
refusion af udbytteskat på ADR-beviser udstedt på det danske selskab med henblik på at
foretage en undersøgelse af risikoen for misbrug
–
herunder risikoen for misbrug i
forbindelse med pre-release knyttet til ADR-beviser.
Pre-release af ADR-beviser
ADR-beviser udstedes normalt af en amerikansk bank på baggrund af eksisterende aktier,
som banken ejer via et depot i f.eks. Danmark.
Det foreligger oplyst, at der ved pre-release imidlertid kan udstedes ADR-beviser på
baggrund af bestilte aktier, som endnu ikke er i den udstedende banks depot.
U
KS
Side 4 af 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0217.png
UKS Side 6836
<;m,
SKATTE
RELSEN
t
Som udgangspunkt er pre-release efter det oplyste ikke ulovligt efter amerikansk ret, og i
den normale pre-release-situation vil de bagvedliggende aktier tilgå den udstedende banks
depot kort tid efter den skete pre-release. Herefter vil der være overensstemmelse mellem
den udstedende banks beholdning af bagvedliggende aktier og de udstedte ADR-beviser. I
de tilfælde, hvor den udstedende banks erhvervelse af bagvedliggende aktier af den ene eller
anden grund ikke kan gennemføres, vil de ADR-beviser, der er udstedt ved pre-release,
blive annulleret.
Pre-release af ADR-beviser indebærer imidlertid en potentiel risiko for uberettiget refusion
af udbytteskat. Dette er tilfældet i de situationer, hvor pre-release er sket henover
udbyttetidspunktet for de bagvedliggende aktier. Her er problemet potentielt, at
indehaveren af et ADR-bevis, der er udstedt ved pre-release, bliver udstyret med
dokumentation for, at der ligger aktier til grund for det pågældende ADR-bevis.
Såfremt indehaveren af ADR-beviset herefter anvender ADR-beviset til at anmode om
refusion af indeholdt udbytteskat i det land, hvor det relevante selskab er hjemmehørende,
vil der potentielt være risiko for uberettiget udbetaling af udbytterefusion.
Det bemærkes, at de fire amerikanske banker, der udsteder ADR-beviser på danske
selskaber, efter de oplysninger, Skattestyrelsen har kunnet komme i besiddelse af, alle er
ophørt med pre-release af ADR-beviser. I forhold til den ene amerikanske bank, der har
udstedt ADR-beviser på NN, har den ifølge det oplyste ikke foretaget pre-release siden juli
2014.
2. Spørgsmål om muligt misbrug i den særlige ADR-ordning
Skattestyrelsen har siden efteråret 2018 foretaget en række undersøgelser med henblik på
at belyse, om der er indikationer på, at der er sket misbrug af udbytterefusionsreglerne i
forbindelse med refusion af udbytteskat i den særlige ADR-ordning med NN.
Skattestyrelsen har i den forbindelse indhentet oplysninger fra den amerikanske bank, der
udsteder ADR-beviser på det danske selskab. Den pågældende bank har over for
Skattestyrelsen oplyst, at banken har foretaget pre-release af ADR-beviser på det danske
selskab. Banken har samtidig oplyst, at man ophørte hermed ved udgangen af juli 2014.
Skattestyrelsen har som led i undersøgelserne endvidere været i dialog med NN om
administrationen af ordningen, og som led i dialogen har der været afholdt møde med
selskabet ultimo 2019, hvor selskabet har redegjort for, hvordan ordningen i praksis blev
administreret.
I den forbindelse er følgende blevet oplyst om håndteringen af ordningen og om
NN’s
kontrol:
1. Den amerikanske bank, der udstedte ADR-beviserne, havde de bagvedliggende
aktier placeret i et dansk depot, hvor der alene var aktier knyttet til ADR-
programmet.
U
KS
Side 5 af 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0218.png
UKS Side 6837
<;m,
SKATTE
RELSEN
t
2. Selskabet udbetalte udbytte vedrørende det pågældende depot efter indeholdelse
af 27 pct. udbytteskat.
3. Efter
udbytteudlodningen
indsamlede
den
amerikanske
bank
refusionsanmodninger fra de amerikanske indehavere af ADR-beviser knyttet til
aktierne i depotet.
4. Den amerikanske bank fremsendte herefter en samlet opgørelse over de modtagne
refusionsanmodninger til selskaber ledsaget af lister over indehavere af ADR-
beviserne.
5. På baggrund af de modtagne oplysninger udbetalte selskabet det samlede
refusionsbeløb til den amerikanske bank. Dette skete først efter, at selskabet havde
afstemt de modtagne oplysninger og sikret, at den udbetalte refusion kunne
rummes inden for det udbyttebeløb, der var udbetalt til den amerikanske banks
danske depot.
6. Efterfølgende udbetalte den amerikanske bank refusionen til indehaverne af de
bagvedliggende ADR-beviser, og selskabet anmodede det daværende SKAT om at
dække selskabets ”udlæg” for den udbetalte refusion.
Selskabet har herudover efterfølgende udarbejdet en opsamlende redegørelse til
Skattestyrelsen vedrørende ordningen. Indholdet af denne redegørelse stemmer med det
selskabet
i
øvrigt
har
oplyst
vedrørende
ordningen.
Selskabets udbetaling af udbytte skete således på grundlag af et aktiedepot, og selskabets
senere ”udlæg” af refusion til den amerikanske bank skete efter en kontrol af, at de
modtagne refusionsanmodninger fra de bagvedliggende ADR-ejere kunne rummes inden
for det antal aktier, den udstedende bank havde liggende i det danske depot. Selskabets
kontrol skete således på baggrund af antallet af aktier i depot og ikke på baggrund af ADR-
beviser.
På baggrund af det oplyste er det Skattestyrelsens vurdering, at de kontroller, der blev
gennemført af NN indebærer, at der var en høj grad af sikkerhed for, at det daværende
SKAT ikke udbetalte udbytterefusion i ADR-ordningen, uden at der lå et tilstrækkeligt antal
aktier til grund herfor. Det indebærer samtidig, at eventuelle pre-released ADR-beviser ikke
har haft betydning for den udbetalte udbytterefusion fra det daværende SKAT.
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at Skattestyrelsen som led i undersøgelserne også har
haft kontakt til de amerikanske skatte- og finansmyndigheder
–
Internal Revenue Service
(IRS) og US Securities And Exchange Commission (SEC). Skattestyrelsen har i den
forbindelse kunnet fået adgang til transaktionsdata fra
SEC’s efterforskning
af pre-release-
aktivitet. Disse data har imidlertid ikke kunnet bidrage til at kvalificere de foretagne
undersøgelser yderligere, idet data ikke indeholder identiteten på modtagere af ADR-
beviser, men alene på brokere, der har været inddraget i transaktioner.
U
KS
Side 6 af 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0219.png
UKS Side 6838
<;m,
SKATTE
RELSEN
t
3. Øvrige overvejelser
Det er Skattestyrelsens vurdering, at de kontroller, som blev gennemført af NN i tilknytning
til udbetaling af udbytte og udbytterefusion, indebærer en høj grad af sikkerhed for, at der
ikke blev udbetalt udbytterefusion i ADR-ordningen, uden at der lå et tilstrækkeligt antal
aktier til grund herfor, og at der således ikke kan konstateres misbrug af ordningen.
Der kan imidlertid rejses spørgsmål om, hvorvidt der kan have fundet misbrug sted i
forbindelse med refusion af udbytteskat inden for de øvrige refusionsordninger, der har
eksisteret, herunder bankordningen og blanketordningen, der begge blev stoppet i efteråret
2015. Hertil kommer den nuværende behandling af udbytterefusionsanmodninger, som
blev genoptaget i marts 2016 efter udbetalingsstoppet i august 2015
Det vurderes ikke sandsynligt, at der er sket refusion af udbytteskat på grundlag af pre-
released ADR-beviser gennem bankordningen. Det skyldes, at refusion af udbytteskat
gennem bankordningen skete på grundlag af anmodninger fra banker til det daværende
SKAT og at anmodningerne om refusion skete på grundlag af bankernes registreringer af
aktier i aktiedepoter.
I relation til blanketordningen, der blev misbrugt i sagen om formodet svindel med refusion
af udbytteskat for ca. 12,7 mia. kr., er der indtil videre ikke konstateret brug af ADR-beviser,
jf. svar på SAU-spørgsmål 128 af 22. november 2018 (alm. del).
Efter udbetalingsstoppet i august 2015 blev udbetaling af udbytterefusion genoptaget i
marts 2016. Fra dette tidspunkt og frem til iværksættelsen af en ny kontrolstrategi på
udbytteområdet i 2019 er der alene udbetalt udbytterefusion efter tilbundsgående kontrol
af alle anmodninger. I den forbindelse er der også sket behandling af refusionsanmodninger
vedrørende ADR-beviser på NN. Kontrollen af NN-ADR-beviser har bestået i, at sagerne
er kontrolleret for, om den korrekte skat er indeholdt på det udloddede udbytte og om
anmoderen om udbytterefusion skattemæssigt er retmæssig ejer af de foreliggende NN-
ADR-beviser. Hertil kommer undersøgelse af, at der har været bagvedliggende aktier i
bankens depot. Der er endvidere en løbende overvågning af, at der ikke sker refusion af
større beløb end hvad der svarer til det udloddede udbytte fra NN.
På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens vurdering, at den kontrol, der er
gennemført efter marts 2016 også medfører en høj grad af sikkerhed for, at der ikke er sket
udbetaling af udbytterefusion i relation til ADR-beviser, uden at der har ligget et
tilstrækkeligt antal aktier til grund herfor.
4. Konklusion
Skattestyrelsen kan på grundlag af de gennemførte undersøgelser konstatere, at den
amerikanske bank, der har udstedt ADR-beviser på det danske selskab har gjort brug af
pre-release indtil juli 2014.
U
KS
Side 7 af 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0220.png
UKS Side 6839
<;m,
SKATTE
RELSEN
t
Det vurderes, at de kontroller, som blev gennemført af NN i tilknytning til udbetaling af
udbytte og udbytterefusion, indebærer en høj grad af sikkerhed for, at der ikke blev udbetalt
udbytterefusion i ADR-ordningen, uden at der lå et tilstrækkeligt antal aktier til grund
herfor, og der kan således ikke konstateres misbrug af den særlige ADR-ordning med NN.
Der er ikke i øvrigt konstateret misbrug i forbindelse med ADR-beviser.
Som tidligere beskrevet blev der i december 2018 iværksat et midlertidigt stop for
udbetaling af udbytterefusion knyttet til ADR-beviser på NN.
På baggrund af de foretagne undersøgelser og ud fra oplysningerne fra det danske selskab,
vurderes det, at udbetalingerne af udbytterefusion på ADR-beviser udstedt på NN kan
genoptages.
Sagshandlingen og udbetalingen vedrørende ADR-beviser på NN vil således fremadrettet
følge den almindelige kontrol, der er beskrevet i Skattestyrelsens kontrolstrategi fra 2019.
U
KS
Side 8 af 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6840
UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT
Skattestyrelsen
Hannemanns Allé 25
2300 København S
Att.: Kontorchef Peter Vogelsang
Sendt pr. e-mail til [email protected]
Den
23. april 2020
Sags nr.: 2018-10-0001
Deres ref:
Telefonnr.: 4146 2010
E-mail: [email protected]
www.kommissionenomskat.dk
Anmodning i medfør af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, om besvarelse af
spørgsmål vedrørende udbetaling af refusion af udbytteskat pr. check
Af tillægskommissoriet fremgår herom bl.a. følgende:
”Undersøgelseskommissionen
skal i den forbindelse undersøge og redegøre for
SKAT’s forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal
bl.a. omfatte SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse
af sagsbehandlingen og
sagsoplysningen i forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder
kontrollen med, at betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.”
Baggrund
Det fremgår af undersøgelseskommissionens oplysninger, at opgaven med refusion af
udbytteskat i 2013 og 2014 var placeret i underdirektørområdet Betaling og Regnskab i fagsøjlen
Inddrivelse. I Betaling og Regnskab blev sagsbehandlingen af anmodninger om refusion af
udbytteskat foretaget i enheden DMO/DMS (bl.a. af Sven Jørgen Nielsen), mens udbetalingen af
refusionsbeløb blev foretaget i enheden SAP38. Sådanne udbetalinger skete typisk til en
bankkonto oplyst af ansøgeren.
I undersøgelseskommissionens materiale indgår en række dokumenter, som fremtræder som
udaterede orienteringsbreve om udbetaling af refusion af udbytteskat pr. check (vedlagt som
bilag 1-5). Dokumenternes metadata angiver, at dokumenterne er blevet oprettet af Sven Jørgen
Nielsen i 2013 og 2014. Det fremgår ikke umiddelbart af kommissionens materiale, om og i givet
fald hvordan de pågældende dokumenter er blevet anvendt, herunder om de er blevet sendt.
Sarah Bidstrup tiltrådte den 1. august 2015 som kontorelev i SKAT’s udbytteadministration i
Høje Taastrup og arbejdede frem til januar 2016 sammen med Sven Jørgen Nielsen, som oplærte
hende i behandling af sager vedrørende refusion af udbytteskat. Sarah Bidstrup har efterfølgende
oplyst, at hun i denne periode 2-3 gange oplevede, at man udbetalte refusionsbeløb via check,
U
KS
Ved kommissorium af 3. juli 2017 blev Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodet om at
undersøge en række forhold vedrørende SKAT. Ved tillægskommissorium af 9. april 2018 blev
undersøgelseskommissionen anmodet om også at inddrage udbytteskatteområdet i sin
undersøgelse. Kommissionens undersøgelse vedrørende tillægskommissoriet angår perioden fra
2010 til den 13. september 2017.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6841
hvilket efter hendes opfattelse ikke var normal praksis. Hun udfærdigede i den forbindelse
skrivelser, hvoraf det fremgik, at der var bestilt en check i den pågældende sag med henblik på
afregning til ansøgeren, men hun ved dog ikke, om en sådan check faktisk blev sendt.
Spørgsmål
Til brug for kommissionens undersøgelse af forholdene vedrørende tillægskommissoriet skal
kommissionen anmode Skattestyrelsen om at afgive en skriftlig besvarelse af følgende
spørgsmål:
1. Angår dokumenterne i bilag 1-5 konkrete udbetalinger af refusion af udbytteskat?
2. Hvis dokumenterne i bilag 1-5 er knyttet til konkrete udbetalinger af refusion af
udbytteskat, hvornår blev udbetalingerne foretaget, og blev de foretaget pr. check?
3. Hvis dokumenterne i bilag 1-5 ikke er knyttet til konkrete udbetalinger af refusion af
udbytteskat, hvad er de i så fald udtryk for?
4. I bilag 1 og 5, der fremstår som udarbejdet af Sven Jørgen Nielsen, er anført, at en check
var vedlagt sammen med
dokumentet. Hvor i SKAT’s daværende organisation
(enhed,
kontor el.lign.) blev disse checks udstedt?
5. Blev der i perioden fra den 1. august 2015 til den 31. januar 2016 bestilt checks med
henblik på udbetaling af refusion af udbytteskat som oplyst af Sarah Bidstrup?
6. Blev der i perioden fra den 1. august 2015 til den 31. januar 2016 foretaget udbetalinger
af refusion af udbytteskat pr. check og i givet fald hvornår?
Dokumenter, som danner grundlag for besvarelsen, bedes vedlagt eller oplistet med filnavn, hvis
dokumentet allerede er udleveret.
Som grundlag for anmodningen henviser kommissionen til undersøgelseskommissionslovens §
9, stk. 2, hvorefter kommissionen kan anmode om redegørelser og besvarelse af spørgsmål.
Redegørelser og besvarelser efter undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, vil indgå i
kommissionens undersøgelse på lige fod med det øvrige materiale, som kommissionen modtager
til brug for undersøgelsen. Besvarelsen må derfor forventes at ville indgå i
undersøgelseskommissionens beretning, ligesom den vil blive gjort tilgængelig for bisidderne,
jf. lovens § 22, stk. 2.
Undersøgelseskommissionen skal anmode om at modtage besvarelsen senest den 7. maj 2020.
Besvarelsen kan fremsendes via sikker e-mail til kommissionens e-mailadresse
[email protected].
Kommissoriet, tillægskommissoriet og udvidelsen af tillægskommissoriet er tilgængelige på
kommissionens
hjemmeside
www.kommissionenomskat.dk.
Uddrag
af
undersøgelseskommissionsloven er vedlagt dette brev.
Såfremt De måtte have spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at rette henvendelse til
kommissionen på ovenstående telefonnummer eller via sikker e-mail til kommissionens e-
mailadresse.
U
KS
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0223.png
UKS Side 6842
Med venlig hilsen
Michael Ellehauge
Formand
U
KS
3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0224.png
UKS Side 6843
Uddrag af undersøgelseskommissionsloven:
Kapitel 5
Udlevering af materiale
…
§ 9.
…
Stk. 2.
Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder
om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten
gælder ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de
pågældende forhold.
Stk. 3.
De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er
undergivet tavshedspligt.
…
§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at
foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen
omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for,
at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over for
den pågældende i anledning af de nævnte forhold.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.
Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,
når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og
undersøgelsens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.
Stk. 3.
Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel
18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.
…
…
§ 22.
…
Stk. 2.
Bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen at få kopi af det materiale, der
indgår i undersøgelsen.
Stk. 3.
Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens samtykke udlevere det i stk. 2
nævnte materiale til sin klient. Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen pålæg om ikke
at gøre sin klient bekendt med indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende hensyn
til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler for det.
Kommissionen kan under tilsvarende betingelser give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient
bekendt med, hvad der er foregået under møder i undersøgelseskommissionen eller i retten.
…
U
KS
Kapitel 7
De berørte personers retsstilling
4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0225.png
UKS Side 6844
~w
t
SKATTE
N
Notat
19. maj 2020
20-0625108
Svar til Undersøgelseskommissionen om SKAT vedrø-
rende udbetaling af refusion af udbytteskat pr. check
Undersøgelseskommissionen har stillet Skattestyrelsen en række spørgsmål vedrørende ud-
betaling af refusion af udbytteskat pr. check. Sammen med spørgsmålene har Undersøgel-
seskommissionen fremsendt fem bilag, der vedrører breve, hvor udbetaling af udbyttere-
fusion skulle være gennemført med check.
Undersøgelseskommissionens spørgsmål er besvaret ud fra de foreliggende oplysninger,
der er tilgængelige i regnskabssystemer mv. Det bemærkes, at der er tale om forhold, som
ligger seks-syv år tilbage i tid, og at der ikke længere er medarbejdere ansat i Skattestyrelsen,
som har konkret kendskab til de daværende processer og de konkrete bilag.
Spørgsmål 1: Angår dokumenterne i bilag 1-5 konkrete udbetalinger af refusion af
udbytteskat?
Ja, bilag 1-5 vedrører udbetalinger af refusion af udbytteskat.
Spørgsmål 2: Hvis dokumenterne i bilag 1-5 er knyttet til konkrete udbetalinger af
refusion af udbytteskat, hvornår blev udbetalingerne foretaget, og blev de foretaget
pr. check?
Bilag 1
Ifølge regnskabs- og kontoregistreringerne er udbetalingen sket med en check, som er ud-
stedt den 13. maj 2013.
Bilag 2
Ifølge regnskabs- og kontoregistreringerne er udbetalingen sket med en check, som er ud-
stedt den 21. juni 2013.
Bilag 3
Ifølge regnskabs- og kontoregistreringerne er udbetalingen sket med en check, som er ud-
stedt den 21. juni 2013.
Bilag 4
Ifølge regnskabs- og kontoregistreringerne er udbetalingen sket den 11. december 2013.
Der er ikke anvendt check.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0226.png
UKS Side 6845
Bilag 5
----
Ifølge regnskabs- og kontoregistreringerne er udbetalingen sket med en check, som er ud-
stedt den 30. juni 2014.
Spørgsmål 3: Hvis dokumenterne i bilag 1-5 ikke er knyttet til konkrete udbetalinger
af refusion af udbytteskat, hvad er de i så fald udtryk for?
Bilagene 1-5 vedrører udbetalinger af refusion af udbytteskat.
Spørgsmål 4: I bilag 1 og 5 er anført, at en check var vedlagt sammen med doku-
mentet. Hvor i SKAT’s daværende organisation
(enhed, kontor el.lign.) blev disse
checks udstedt?
I perioden, hvor checks til bilag 1 og bilag 5 blev udstedt, var det organisatoriske ansvar
placeret i forretningssøjlen Inddrivelse i området Betaling og Regnskab i Høje-Taastrup.
Spørgsmål 5
:
Blev der i perioden fra den 1. august 2015 til den 31. januar 2016 bestilt
checks med henblik på udbetaling af refusion af udbytteskat?
Skattestyrelsen har været i dialog med Danske Bank med henblik på at fremskaffe doku-
mentation for, om der er bestilt checks med henblik på udbetaling af refusion af udbytteskat
i perioden fra den 1. august 2015 til 31. januar 2016. Danske Bank har oplyst, at der er
udstedt en udenlandsk check i perioden fra den 1. august 2015 til 31. januar 2016, jf. svaret
på spørgsmål 6.
Danske Bank har desuden oplyst, at der i september 2015 er opkrævet gebyr for en in-
denlandsk check. Skattestyrelsen er i dialog med Danske Bank med henblik på at afklare,
hvorvidt den indenlandske check er udstedt i perioden fra den 1. august 2015 til 31. ja-
nuar 2016. Denne oplysning eftersendes, når resultatet foreligger.
Spørgsmål 6: Blev der i perioden fra den 1. august 2015 til den 31. januar 2016 fore-
taget udbetalinger af refusion af udbytteskat pr. check og i givet fald hvornår?
Det daværende SKAT satte udbetaling af refusion af udbytteskat i bero den 6. august 2015.
Udbetalingen blev genoptaget i marts 2016. For en nærmere redegørelse vedr
.
udbetaling
af udbytterefusion i et antal tilfælde i perioden fra den 6. august 2015 til den 17. marts 2016
henvises til besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål SAU alm. del spm. 117 af 20. december
2018. I perioden fra den 1. august 2015 til den 5. august 2015 er der identificeret en udstedt
check den 3. august 2015. Checken andrager 768.971,39 kr.
Der henvises desuden til svar på spørgsmål 5.
U
KS
Det daværende SKAT satte udbetaling af refusion af udbytteskat i bero den 6. august 2015.
Udbetalingen blev genoptaget i marts 2016. For en nærmere redegørelse vedr
.
udbetaling
af udbytterefusion i et antal tilfælde i perioden fra den 6. august 2015 til den 17. marts 2016
henvises til besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål SAU alm. del spm. 117 af 20. december
2018. Der blev i det daværende SKAT ikke gemt dokumentation for bestilling af checks
med henblik på udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder i perioden fra 1. august
2015 til 31. januar 2016.
Side 2 af 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0227.png
UKS Side 6846
~w
t
SKATTE
N
Notat
17. juni 2020
J.nr. 20-0625108
Kvalitets- og Driftsstyring
KK/PGN
Svar til Undersøgelseskommissionen om SKAT vedr.
udbetaling af refusion af udbytteskat pr. check
–
opføl-
gende svar til Skattestyrelsens besvarelse af den 19.
maj 2020
Undersøgelseskommissionen har tidligere stillet Skattestyrelsen en række spørgsmål ved-
rørende udbetaling af refusion af udbytteskat pr. check.
Skattestyrelsen besvarede spørgsmål 5 således:
Det daværende SKAT satte udbetaling af refusion af udbytteskat i bero den 6. august 2015. Udbetalingen
blev genoptaget i marts 2016. For en nærmere redegørelse vedr
.
udbetaling af udbytterefusion i et antal
tilfælde i perioden fra den 6. august 2015 til den 17. marts 2016 henvises til besvarelse af Skatteudvalgets
spørgsmål SAU alm. del spm. 117 af
20. december 2018
. Der blev i det daværende SKAT ikke gemt
dokumentation for bestilling af checks med henblik på udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder i
perioden fra 1. august 2015 til 31. januar 2016.
Skattestyrelsen har været i dialog med Danske Bank med henblik på at fremskaffe dokumentation for,
om der er bestilt checks med henblik på udbetaling af refusion af udbytteskat i perioden fra den 1. august
2015 til 31. januar 2016. Danske Bank har oplyst, at der er udstedt en udenlandsk check i perioden fra
den 1. august 2015 til 31. januar 2016, jf. svaret på spørgsmål 6.
Danske Bank har desuden oplyst, at der i september 2015 er opkrævet gebyr for en indenlandsk check.
Skattestyrelsen er i dialog med Danske Bank med henblik på at afklare, hvorvidt den indenlandske
check er udstedt i perioden fra den 1. august 2015 til 31. januar 2016. Denne oplysning eftersendes, når
resultatet foreligger”.
Det kan oplyses, at Danske Bank har meddelt, at det ikke er muligt at tilvejebringe oplys-
ninger om den indenlandske check, fordi forholdet ligger for langt tilbage i tid.
U
KS
”Spørgsmål
5: Blev der i perioden fra den 1. august 2015 til den 31. januar 2016 bestilt
checks med henblik på udbetaling af refusion af udbytteskat?
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0228.png
UKS Side 6847
UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT
Ole Kjær
c/o advokat Søren Stenderup Jensen
SIRIUS advokater
Dampfærgevej 10, 2. sal
2100 København Ø
Sendt pr. e-mail til: [email protected]
Den
12. maj 2020
Sags nr.: 2018-31-0154
Dok.:
Deres ref.:
Telefonnr.: 4146 2010
E-mail: [email protected]
www.kommissionenomskat.dk
Anmodning om redegørelse i medfør af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, om
udbytteskatteområdets organisatoriske placering
Indledning
Ved tillægskommissorium af 9. april 2018 blev undersøgelseskommissionen anmodet om også
at inddrage udbytteskatteområdet i sin undersøgelse.
Kommissionens undersøgelse vedrørende tillægskommissoriet angår perioden fra 2010 til den
13. september 2017.
Af tillægskommissoriet fremgår herom bl.a. følgende:
”Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre
for
SKAT’s forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal
bl.a. omfatte SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og sagsop-
lysningen i forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder kontrol-
len med, at betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.
Endvidere skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for de organisa-
toriske forhold vedrørende tilrettelæggelsen af SKAT’s varetagelse af opgaverne på
udbytteskatteområdet. Kommissionens undersøgelse og redegørelse skal bl.a. om-
fatte den organisatoriske forankring af ansvaret for udbytteskatteområdet og det le-
delsesmæssige tilsyn med området.
…
Undersøgelseskommissionen kan, i det omfang den finder det relevant, inddrage for-
hold, der tidsmæssigt ligger forud for 2010.”
Anmodning
Det fremgår af kommissionens materiale, at Told- og Skattestyrelsen i marts 1999 besluttede, at
”de
bogholderimæssige opgaver” vedrørende udbytte- og royaltyskat skulle
”dekoncentreres”
til
U
KS
Ved kommissorium af 3. juli 2017 blev Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodet om at
undersøge en række forhold vedrørende SKAT.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0229.png
UKS Side 6848
Told- og Skatteregion Nærum. Dette omfattede blandt andet opgaverne med registrering, bogfø-
ring og betalingskontrol af ansøgninger om tilbagebetaling af udbytteskat efter dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster til aktionærer bosat i udlandet (ekstraktens side 4499).
Den 7. januar 2020 afgav De forklaring for undersøgelseskommissionen om blandt andet Deres
kendskab til udbytteskatteområdet og dets problemstillinger. De forklarede i den forbindelse om
områdets organisatoriske placering før 2010, herunder om dets tidligere placering i Kildeskatte-
direktoratet og bl.a.
om en senere flytning til ”styrelsens økonomiafdeling,
hvor den stadig var
knyttet sammen med bogholderierne og regnskabsfunktionerne”. De forklarede endvidere, at ud-
bytteskatteområdet altid havde haft en tilknytning til bogholderi- og regnskabsfunktionerne (pro-
tokol nr. 43 for den 7. januar 2020 side 25-26 (side 9-10 i vedhæftede uddrag)).
Som følge af de tidsmæssige rammer for afhøringen var det ikke muligt under afhøringen at
behandle spørgsmålet om den organisatoriske placering af SKAT’s forvaltning af opgaverne
på
udbytteområdet udtømmende. Som opfølgning på og uddybning af Deres forklaring skal kom-
missionen hermed anmode Dem om at afgive en skriftlig redegørelse om den nærmere organisa-
toriske placering af udbytteskatteområdet i perioden 1990-2010. Redegørelsen bedes beskrive,
hvor området i perioden organisatorisk og geografisk var placeret, og i muligt omfang hvad bag-
grunden herfor var, herunder navnlig baggrunden for, at opgaven med refusion af udbytteskat
var tilknyttet en regnskabsfunktion.
Retsgrundlag
Som grundlag for anmodningen henviser kommissionen til undersøgelseskommissionslovens §
9, stk. 2, hvorefter kommissionen kan anmode om redegørelser.
Redegørelsen efter undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, vil indgå i kommissionens un-
dersøgelse på lige fod med det øvrige materiale, som kommissionen modtager til brug for under-
søgelsen. Redegørelsen må derfor forventes at ville indgå i undersøgelseskommissionens beret-
ning, ligesom den vil blive gjort tilgængelig for bisidderne, jf. lovens § 22, stk. 2.
Den, der afgiver urigtige oplysninger til undersøgelseskommissionen, vil efter omstændighe-
derne kunne straffes efter straffelovens § 162.
Undersøgelseskommissionen skal anmode om at modtage redegørelsen senest
den 2. juni 2020.
Redegørelsen kan fremsendes via sikker e-mail til kommissionens e-mailadresse post@kommis-
sionenomskat.dk.
Kommissoriet, tillægskommissoriet og udvidelsen af tillægskommissoriet er tilgængelige på
kommissionens hjemmeside www.kommissionenomskat.dk. Uddrag af undersøgelseskommissi-
onsloven og straffeloven samt uddrag af protokol nr. 43 for den 7. januar 2020 (Deres forklaring
for undersøgelseskommissionen) er vedlagt dette brev.
Såfremt De måtte have spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at rette henvendelse til
kommissionen på ovenstående telefonnummer eller via sikker e-mail til kommissionens e-mail-
adresse.
Med venlig hilsen
U
KS
Michael Ellehauge
Formand
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0230.png
UKS Side 6849
Uddrag af undersøgelseskommissionsloven:
Kapitel 5
Udlevering af materiale
…
§ 9.
…
Stk. 2.
Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder
om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten gæl-
der ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de pågældende
forhold.
Stk. 3.
De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er under-
givet tavshedspligt.
…
§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at
foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen
omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for,
at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over for
den pågældende i anledning af de nævnte forhold.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.
Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,
når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og undersøgel-
sens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.
Stk. 3.
Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel
18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.
…
…
§ 22.
…
Stk. 2.
Bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen at få kopi af det materiale, der ind-
går i undersøgelsen.
Stk. 3.
Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens samtykke udlevere det i stk. 2
nævnte materiale til sin klient. Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen pålæg om ikke
at gøre sin klient bekendt med indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende hensyn
til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler for det. Kommis-
sionen kan under tilsvarende betingelser give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient bekendt
med, hvad der er foregået under møder i undersøgelseskommissionen eller i retten.
…
Uddrag af straffeloven:
17. kapitel
3
U
KS
Kapitel 7
De berørte personers retsstilling
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6850
Falsk forklaring og falsk anklage
…
§ 162. Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold,
angående hvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder.
…
U
KS
4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6851
Ole Kjær
Den 19. maj 2020
Redegørelse til Undersøgelseskommissionen om SKAT
Undersøgelseskommissionen har anmodet mig om følgende:
Som følge af de tidsmæssige rammer for afhøringen var det ikke muligt under afhøringen at behandle
spørgsmålet om den organisatoriske placering af SKAT’s forvaltning af opgaverne på udbytteområdet
udtømmende. Som opfølgning på og uddybning af Deres forklaring skal kommissionen hermed anmode Dem
om at afgive en skriftlig redegørelse om den nærmere organisatoriske placering af udbytteskatteområdet i
perioden 1990-2010. Redegørelsen bedes beskrive, hvor området i perioden organisatorisk og geografisk var
placeret, og i muligt omfang hvad baggrunden herfor var, herunder navnlig baggrunden for, at opgaven med
refusion af udbytteskat var tilknyttet en regnskabsfunktion.
Det skal understreges, at jeg ikke umiddelbart har haft adgang til materiale, der kan understøtte min erindring
om den organisatoriske placering af udbytteskatteområdet eller baggrunden herfor. Det skal i den forbindelse
nævnes, at den opgavemæssige placering blev fastlagt i en lang række bekendtgørelser, cirkulærer og interne
meddelelser, som jeg kun i begrænset omfang har adgang til. Jeg har heller ikke nogen konkret erindring om
beslutninger vedr. placering af opgaven. De følgende betragtninger hviler derfor på erindringer om den
generelle placering af opgaver knyttet til administrationen af kildeskat, herunder udbytteskat, som jeg
naturligvis tager forbehold for grundet de mange år der er gået.
Perioden fra 1990 til 1996.
2. De fleste sagsområder fra de tidligere direktorater blev udlagt ved udlægningsbekendtgørelser til
Told- og Skatteregionerne eller kommunerne. Told- og Skattedirektøren fik samtidig hjemmel til at
samle sagsbehandlingen ved en eller færre regioner (dekoncentrerede enheder). Udlægningerne var
båret af et politisk ønske om at styrke de regionale enheders bemanding og friholde ministeren som
klageinstans (klageafkortning)
3. Tilsvarende blev flest mulige bogholderiopgaver på skatteområdet, som kunne behandles sammen
med de tilsvarende på told- og afgiftsområdet udlagt til de regionale bogholderier. Men bogholderi-
og regnskabsopgaverne i forhold til de centrale kildeskattesystemer
–
blev efter min erindring
bibeholdt i styrelsen under Opkrævningsafdelingen. I forbindelse med ændringer af
indberetningsopgaven og udviklingen af Tast-Selv løsninger blev opgaverne fysisk flyttet fra
Kildeskattehuset i Birkerød til Ottiliavej (som Det Centrale Bogholderi). Jeg har ikke erindring om at
opgaverne i Det centrale Bogholdere blev udlagt i denne periode Sager, der ikke var udlagt, henhørte
derfor formentlig fortsat under Told- og Skattestyrelsen.
4. Baggrunden for at sagsbehandlingen vedr. refusion af udbytteskat ikke blev udlagt kan være, at de
ansås for specielle og i øvrigt havde nær tilknytning til regnskabsopgaverne for kildeskatten.
U
1. Ved sammenlægningen af skatte- og toldvæsenet blev det oprettet en Told og Skattestyrelse og 31
told- og skatteregioner. De administrative opgaver i tilknytning til Kildeskatteloven blev overført fra
Statsskattedirektoratets Regnskabsafdeling og Planlægningskontor (indberetningsopgaven på
Ottiliavej) til Opkrævningsafdelingen i Told- og Skattestyrelsen. Opgaverne fra
Statsskattedirektoratets Regnskabsafdeling omfattede administrative sager vedr. Kildeskatteloven,
der blev udført i det tidligere Kildeskattedirektorat, herunder sagsbehandling efter Kildeskattelovens
bestemmelser om udbytteskat. I styrelsens Økonomiafdeling blev oprettet et kontor
(Regnskabskontoret) der varetog den overordnede regnskabsaflæggelse for både skat, afgifter og
told.
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6852
5. Ved sammenlægningen til ToldSkat blev den udgående kontrol af indeholdelse og indberetning efter
Kildeskatteloven overført fra kommunerne til staten og udlagt til regionerne. Den administrative
kontrol
–
afstemning mv - blev bibeholdt i styrelsens Opkrævningsafdeling. 1)
6.
Opkrævningsafdelingen udarbejdede i begyndelsen af 90’erne en håndbog om
arbejdsgiverkontrollen. Jeg har ikke erindring om der var en særlig omtale af kontrol af indeholdelse
og indberetning af udbytter.
Perioden fra 1996
–
2001
1. I forbindelse med at Kommissionsdomstolen vedr. Spar Nords overtagelse af Himmerlandsbanken
afgav sin redegørelse, blev Told- og Skattestyrelsen lagt ind under Skatteministeriets departement.
Styrelsen havde indtil da haft selvstændigt referat til ministeren. Jeg erindrer ikke at der af den
grund blev ændret i udlægninger eller klageveje vedr. sager, hvor ministeren havde
afgørelseskompetence.
2. I forbindelse med en omorganisering af Told- og Skattestyrelsen blev Opkrævningsafdelingen
nedlagt. Afdelingens administrative opgaver vedr. Kildeskat som blev udført på Ottiliavej (Det
centrale Bogholderi)
–
herunder indeholdelse og sagsbehandling vedr. udbytteskat - blev efter min
erindring overført til Økonomiafdelingen.
4. Omkring årtusindskiftet blev der nedsat et udvalg med revisororganisationerne, finanssektoren og
skatteministeriet for at modernisere administrationen af udbytteskatten. Udvalgsarbejdet resulterede
efterfølgende i en lovgivning, som indebar en betydelig ændring af administrationen
–
herunder
hjemmel til at Værdipapircentralen kunne indeholde nettobeløbet ved udbetaling af udbytte til
udlandet. Ændringerne medførte en besparelse i administrationen af behandling af udbytteskat. 2)
5. I forbindelse med en organisationsændring i Told- og Skattestyrelsen blev Det Centrale Bogholderi
(Ottiliavej) udlagt fra Told- og Skattestyrelsens Økonomiafdeling til Told- og Skatteregion Ballerup
som en dekoncentreret opgave. Flytningen var især båret af et politisk ønske om at mindske
medarbejderantallet i Told- og Skattestyrelsen til fordel for de regionale enheder. Administrationen af
opkrævning, indberetning og tilbagebetaling af udbytteskat blev udlagt til Told og Skatteregion
Nærum. Jeg har ikke nogen erindring om overvejelser om placering en af opgaven, men Region
Nærum blev formentlig valgt for i videst muligt omfang at bevare kompetencerne på området, som
historisk havde haft sin arbejdsplads i Kildeskattehuset i Birkerød. Told- og Skattestyrelsen blev
dermed ankemyndighed for afgørelser på området, truffet af Told- og Skatteregion Nærum. Jeg har
ingen erindring om der har været en sådan sagsbehandling i styrelsen.
Perioden fra 2001-2006
1. Omkring 2002 blev den statslige regionale myndighedsinddeling ændret fra 27 Told- og
Skatteregioner og 8 Toldcentre til 8 Told- og Skatteområder. Desuden blev Selskabsrevisionen for
store selskaber mv oprettet som en selvstændig myndighed under styrelsen. Ændringerne blev
foretaget for at der mere smidigt kunne samles kompetencer og opgaver på tværes af de hidtidige
Told- og Skatteregioner, formindske medarbejderstaben i Told- og Skattestyrelsen samt ændre
lejemål mv. i takt med det faldende medarbejderantal.
2. I perioden blev en del af arbejdspladsen i Nærum nedlagt og udbytteskatteadministrationen flyttet til
Ballerup. Placeringen i Ballerup er formentlig sket under hensyn til at kunne fastholde
kompetencerne fra de tidligere medarbejdere i Kildeskattedirektoratet, samt tilknytningen til
bogholderi og regnskabsopgaverne, der var samlet her.
U
KS
3. I perioden blev der oprettet en afdeling for ligning af store selskaber mv (Selskabsrevisionen)
herunder alle finansielle selskaber. Jeg erindrer ikke om enheden fik tillagt opgaver om kontrol med
indeholdelse og indberetning af kildeskat, herunder udbytte.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6853
Perioden fra 2006 til 2010
1. I slutningen af 2005 blev den statslige Told- og Skatteforvaltning sammenlagt med de kommunale
ligningsmyndigheder og inddrivelsesmyndigheder til 2 enhedsforvaltninger: Told- og
Skatteforvaltningen og Inddrivelsesmyndigheden. Udførelsen af Inddrivelsesmyndighedens opgaver
blev tillagt Told- og Skatteforvaltningen.
2. Behandlingen af klagesager i Told- og Skatteforvaltningen blev harmoniseret, så klager som
hovedregel blev behandlet af ankenævnene eller Landsskatteretten. Sidstnævnte fik i hovedsagen
kompetencen til at behandle klagesager over de administrative afgørelser, som tidligere var blevet
udlagt til de regionale Told- og skattemyndigheder, herunder formentlig også sager i forbindelse med
administrationen af udbytteskat. Jeg har ingen erindring om i hvilket omfang det er sket.
3. Enhedsforvaltningen blev organiseret i et hovedkontor, som varetog planlægnings- og
styringsopgaver, og 30 skattecentre (incl. Betalingscentret og Kundecentrene). Placeringen af
opgaverne tog dels hensyn til en stedlig kompetence
–
især i forbindelse med lignings- og
kontrolopgaver
–
dels hensyn til at koncentrere opgaver, der ikke krævede en stedlig
tilstedeværelse. Økonomi og ressourcedisponering i skattecentrene blev organiseret i fem
samarbejder, som havde mulighed for at omorganisere tilrettelæggelsen af arbejdet mellem
skattecentrene i området.
6. Der blev samtidig etableret et landsdækkende center for Udland, der særlig varetog opgaver i
tilknytning til begrænsede skattepligtige, og et Sagscenter Person, som især varetog
sagsbehandlingen af sager, der tidligere hørte til Videns- og Kompetencecentre. Jeg har ikke
erindring om at sagsbehandlingen vedr. udbytteskat påtænktes flyttet til et af de to landsdækkende
centre, men jeg antager at man fortsat anså sagsbehandlingen for nærmere tilknyttet
regnskabsopgaverne for Kildeskatten.
Noter:
1) Se Rigsrevisionens Beretning om Told·Skats arbejdsgiverkontrol. 1996
2) Se L 80 Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven og
skattekontrolloven. (Modernisering af administrationen af udbytteskatten og andre justeringer). 2003
U
5. Efter en evaluering af organisations- og ledelsesstrukturen blev strukturen ændret i 2009 til en mere
konsolideret og funktionsbaseret model. Skattecentrene og Områderne blev ændret til 6 Regioner og
13 landsdækkende centre. De 13 landsdækkende centre blev hver tilknyttet en region, men kunne
godt blive udført på lokationer, der varetog opgaver fra andre regioner. I forbindelse med
strukturændringen blev lokationen i Ballerup nedlagt og opgaverne vedr. regnskab og
udbytteadministration flyttet til Høje Tåstrup. Opgaverne blev en del af det landsdækkende
regnskabscenter i Region Midtjylland som også havde ansvaret for Betalingscenteret.
KS
4. De regionale afregningskasser blev nedlagt og opgaver med tilknytning til betalinger, indberetning,
bogholderi og regnskab blev samlet i et Betalingscenter (i Ringkøbing) og under et
Kompetencecenter i Horsens og et i Ballerup. Videns og kompetencecentrene havde styringsopgaven
for opgaven. Opgaven i et Kompetencecenter var derfor (udover at varetage en driftsopgave) at
varetage funktioner, der tidligere typisk havde været udført af styrelsen. Den geografiske placering
af Videns- og Kompetencecentre var som regel båret af en afvejning af politiske ønsker og
muligheden for tilstedeværelse af faglige kompetencer.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6854
UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT
Skattestyrelsen
Hannemanns Allé 25
2300 København S
Att.: Kontorchef Peter Vogelsang
Sendt pr. e-mail til [email protected]
Den
2. juni 2020
Sags nr.: 2018-10-0001
Deres ref: 20-0625108
Telefonnr.: 4146 2010
E-mail: [email protected]
www.kommissionenomskat.dk
Anmodning i medfør af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, om besvarelse af sup-
plerende spørgsmål vedrørende udbetaling af refusion af udbytteskat pr. check
Af tillægskommissoriet fremgår herom bl.a. følgende:
”Undersøgelseskommissionen
skal i den forbindelse undersøge og redegøre for
SKAT’s forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal
bl.a. omfatte SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og sagsop-
lysningen i forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder kontrol-
len med, at betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.”
Undersøgelseskommissionen anmodede den 23. april 2020 Skattestyrelsen om skriftligt at be-
svare spørgsmål vedrørende udbetaling af refusion af udbytteskat pr. check, herunder hvor i
SKAT’s organisation
to konkrete checks var blevet udstedt (spørgsmål 4).
Skattestyrelsen oplyste i sin besvarelse af 19. maj 2020 bl.a., at i perioden hvor de konkrete
checks blev udstedt, ”var
det organisatoriske ansvar placeret i forretningssøjlen Inddrivelse i om-
rådet Betaling og Regnskab i Høje-Taastrup”.
Undersøgelseskommissionen skal på den baggrund anmode Skattestyrelsen om at besvare ne-
denstående supplerende spørgsmål.
Baggrund
Det fremgår af undersøgelseskommissionens oplysninger, at opgaven med refusion af udbytte-
skat i 2013 og 2014 var placeret i Betaling og Regnskab i forretningssøjlen Inddrivelse. I Beta-
ling og Regnskab blev sagsbehandlingen af anmodninger om refusion af udbytteskat foretaget i
enheden DMO/DMS (bl.a. af Sven Jørgen Nielsen), mens udbetalingen af refusionsbeløb blev
foretaget af andre medarbejdere i enheden SAP38. Sådanne udbetalinger skete typisk til en
bankkonto oplyst af ansøgeren. Der var således etableret funktionsadskillelse.
U
KS
Ved kommissorium af 3. juli 2017 blev Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodet om at
undersøge en række forhold vedrørende SKAT. Ved tillægskommissorium af 9. april 2018 blev
undersøgelseskommissionen anmodet om også at inddrage udbytteskatteområdet i sin undersø-
gelse. Kommissionens undersøgelse vedrørende tillægskommissoriet angår perioden fra 2010 til
den 13. september 2017.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0236.png
UKS Side 6855
Det fremgår imidlertid ikke af kommissionens oplysninger eller af Skattestyrelsens svar, om
også checkudbetalinger blev foretaget i enheden SAP38. I de tidligere fremsendte bilag 1 og 5,
som fremstår som udarbejdet af Sven Jørgen Nielsen, er det derimod anført, at checken var
vedlagt sammen med dokumentet.
Spørgsmål
Til brug for kommissionens undersøgelse af forholdene vedrørende tillægskommissoriet skal
kommissionen på baggrund af ovenstående anmode Skattestyrelsen om at afgive en skriftlig be-
svarelse af følgende supplerende spørgsmål:
Skete udbetaling af refusion af udbytteskat pr. check i 2013 og 2014 fra enheden SAP38
eller fra en anden enhed?
Blev de checkudbetalinger, der fremgår af de tidligere fremsendte bilag 1, 2, 3 og 5, fo-
retaget fra enheden SAP38 eller fra en anden enhed?
Dokumenter, som danner grundlag for besvarelsen, bedes vedlagt eller oplistet med filnavn, hvis
dokumentet allerede er udleveret.
Redegørelser og besvarelser efter undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, vil indgå i kom-
missionens undersøgelse på lige fod med det øvrige materiale, som kommissionen modtager til
brug for undersøgelsen. Besvarelsen må derfor forventes at ville indgå i undersøgelseskommis-
sionens beretning, ligesom den vil blive gjort tilgængelig for bisidderne, jf. lovens § 22, stk. 2.
Undersøgelseskommissionen skal anmode om at modtage besvarelsen senest den 16. juni 2020.
Besvarelsen kan fremsendes via sikker e-mail til kommissionens e-mailadresse post@kommis-
sionenomskat.dk.
Kommissoriet, tillægskommissoriet og udvidelsen af tillægskommissoriet er tilgængelige på
kommissionens hjemmeside www.kommissionenomskat.dk. Uddrag af undersøgelseskommissi-
onsloven er vedlagt dette brev.
Såfremt De måtte have spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at rette henvendelse til
kommissionen på ovenstående telefonnummer eller via sikker e-mail til kommissionens e-mail-
adresse.
U
KS
Med venlig hilsen
Michael Ellehauge
Formand
Som grundlag for anmodningen henviser kommissionen til undersøgelseskommissionslovens §
9, stk. 2, hvorefter kommissionen kan anmode om redegørelser og besvarelse af spørgsmål.
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0237.png
UKS Side 6856
~w
t
SKATTE
N
Notat
17. juni 2020
J.nr. 20-0625108
Kvalitets- og Driftsstyring
KK/PGN
Svar til Undersøgelseskommissionen om SKAT vedr.
udbetaling af refusion af udbytteskat pr. check
–
opføl-
gende spørgsmål til besvarelse af den 19. maj 2020
Undersøgelseskommissionen har tidligere stillet Skattestyrelsen en række spørgsmål vedrø-
rende udbetaling af refusion af udbytteskat pr. check. Undersøgelseskommissionen har
som opfølgning på Skattestyrelsens besvarelse af den 19. maj stillet to supplerende spørgs-
mål:
•
•
Skete udbetaling af refusion af udbytteskat pr. check i 2013 og 2014 fra enheden
SAP38 eller fra en anden enhed?
Blev de checkudbetalinger, der fremgår af de tidligere fremsendte bilag 1, 2, 3 og
5, foretaget fra enheden SAP38 eller fra en anden enhed?
Undersøgelseskommissionens spørgsmål er besvaret ud fra de foreliggende oplysninger,
der er tilgængelige i regnskabssystemer mv. Det bemærkes, at der er tale om forhold, som
ligger seks-syv år tilbage i tid, og at der ikke længere er medarbejdere ansat i Skattestyrelsen,
som har konkret kendskab til de daværende processer. Skattestyrelsen har været i dialog
med Danske Bank omkring besvarelsen af spørgsmålene.
Svar:
Udbetaling via udenlandske check er sket ved bestilling i Danske Bank. Danske Bank har
forestået printning af check og følgebrev, samt kuvertering og afsendelse via Strålfors, jf.
vedlagte mail fra Danske Bank af 14-05-2020.
Det har ikke været muligt at finde dokumentation for, hvilken enhed i det daværende
SKAT, der har foretaget bestilling af udenlandske checks i Danske Bank. Skattestyrelsen
er i fortsat dialog med Danske Bank omkring mulighederne for at fremskaffe dokumenta-
tion og denne eftersendes, såfremt den kan tilvejebringes.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6857
Undersøgelseskommissionen om SKAT
STØTTEBILAG:
INDTÆGTSLISTERNE
7. juli 2020
Bilaget er ikke udtryk for en stillingtagen fra undersøgelseskommissionens side. Der er alene tale om en principskitse til brug for
afhøringerne.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0239.png
UKS Side 6858
Oversigterne indeholder uddrag af oplysninger fra Skatteministeriets indtægtslister i perioden 2010-2015 samt forelæggelser
vedrørende disse. De medtagne tal stammer fra underposten ”11.01.10 Indkomstskat mv. af personer - Udbytteskat” under
kontoen ”§ 38.11 Personskatter”.
INDTÆGTSLISTERNE FOR 2010
(beløb er angivet i mio. kr.)
Måned
Forelæggelse af
indtægtslisten
-
-
-
”Forelæggelse for
Skatteministeren”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen +
Månedens
indtægt
(2009)
426
257
255
196
Månedens
indtægt
(2010)
220
314
354
124
År-til-dato
(2009)
426
683
938
År-til-dato
(2010)
220
534
889
I pct. af årets
provenu
(2009)
8,20
13,14
18,04
21,81
I pct. af årets
provenu
(2010)
4,89
(FL 2010)
11,88
(FL 2010)
19,75
(FL 2010)
22,51
(maj 2010-skøn)
Evt. bemærkning vedr. udbytteskat i
indtægtslisten
Februar
Marts
April
Maj
”Forelæggelse for
Skatteministeren”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen +
”godkendt 8/7 pr. tlf”
1.779
U
-1.401
KS
1.134
1.013
2.913
-388
Januar
56,00
-8,61
(maj 2010-skøn)
2. Udbytteskat.
Grundet stærk stigning i mængden af
manuelle angivelser udestår ultimo maj
2010 registrering af godt 13000
angivelser. På grundlag af bogførte
indbetalinger, vurderes den manglende
indtægtsregistrering at udgøre ca. 4,1
mia. kr. Herudover bemærkes at den
negative indtægt maj 2010 skyldes
tilbageførsel af beløb på ca. 1.5 mia. kr.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0240.png
UKS Side 6859
Juni
”Forelæggelse for
Skatteministeren”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen +
Peter Loft +
2.303
145
5.216
-243
100,29
-5,40
(maj 2010-skøn)
Juli
”Forelæggelse for
Skatteministeren”
ifJzt
_J_+-t-7-
331
2.017
5.547
1.774
2. Udbytteskat.
Grundet stærk stigning i mængden af
manuelle angivelser udestår ultimo juni
2010 registrering af ca. 22.500
angivelser. På grundlag af bogførte
indbetalinger, vurderes den manglende
indtægtsregistrering at udgøre ca. 3,3
mia. kr.
106,65
70,98
(aug 2010-skøn)
August
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen +
Peter Loft +
U
”Forelæggelse for
Skatteministeren”
522
936
KS
6.070
2.711
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen +
Peter Loft +
116,70
108,43
(aug 2010-skøn)
2. Udbytteskat.
Grundet stærk stigning i mængden af
manuelle angivelser udestår ultimo juli
2010 registrering af ca. 22.500
angivelser. På grundlag af bogførte
indbetalinger, vurderes den manglende
indtægtsregistrering at udgøre ca. 1,7
mia. kr. Det samlede provenu ultimo
juli 2010 er herudover markant mindre
end på samme tidspunkt sidste år som
følge af en tilbageførsel i maj 2010, jf.
kommentaren til indtægtslisten for maj
2010.
2. Udbytteskat.
Grundet stærk stigning i mængden af
manuelle angivelser udestår ultimo
august 2010 registrering af ca. 5.700
angivelser. På grundlag af bogførte
indbetalinger,
vurderes den manglende
indtægtsregistrering at udgøre ca. 0,8
mia. kr. Det samlede provenu ultimo
august 2010 er herudover markant
mindre end på samme tidspunkt sidste
år blandt andet som følge af en
tilbageførsel i maj 2010, jf.
kommentaren til
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0241.png
UKS Side 6860
September
”Forelæggelse for
Skatteministeren”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen +
321
1.073
6.391
3.784
122,87
151,36
(aug 2010-skøn)
Oktober
”Forelæggelse for
Skatteministeren”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen +
Peter Loft +
214
288
KS
6.605
4.072
4.996
4.068
5.201
4.858
indtægtslisten for maj 2010.
2. Udbytteskat.
Grundet stærk stigning i mængden af
manuelle angivelser udestår ultimo
september 2010 registrering af ca. 5.700
angivelser. På grundlag af bogførte
indbetalinger, vurderes den manglende
indtægtsregistrering at udgøre ca. 0,8
mia. kr. Det samlede provenu ultimo
september 2010 er herudover markant
mindre end på samme tidspunkt sidste
år blandt andet som følge af en
tilbageførsel i maj 2010, jf.
kommentaren til indtægtslisten for maj
2010.
126,98
101,79
(nov 2010-skøn)
November
”Forelæggelse for
Skatteministeren”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen +
Peter Loft +
-1.609
U
-3
789
96,05
101,71
(nov 2010-skøn)
December
”Forelæggelse for
Skatteministeren”
205
100,00
121,44
(nov 2010-skøn)
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0242.png
UKS Side 6861
-
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen +
---<
t,-
-
.,,,.
/
Forelæggelsen
indeholder følgende
håndskrevne
bemærkning:
”Disse lister er
rutinemæssigt
pligtstof. Det foreslås,
-
at de kun forelægges
dig, såfremt der er
særlige forhold at være
opmærksom på”
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0243.png
UKS Side 6862
INDTÆGTSLISTERNE FOR 2011
(beløb er angivet i mio. kr.)
Måned
Forelæggelse af
indtægtslisten
”Forelæggelse for Otto
Brøns-Petersen”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen
”Forelæggelse for Otto
Brøns-Petersen”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen
”Forelæggelse for Otto
Brøns-Petersen”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen
”Forelæggelse for Otto
Brøns-Petersen”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen
-
”Forelæggelse for Otto
Brøns-Petersen”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen
”Forelæggelse for Otto
Brøns-Petersen”
Månedens
indtægt
(2010)
220
Månedens
indtægt
(2011)
422
År-til-dato
(2010)
220
År-til-dato
(2011)
422
I pct. af årets
provenu
(2010)
4,53
I pct. af årets
provenu
(2011)
7,03
(FL 2011)
Evt. bemærkning vedr. udbytteskat i
indtægtslisten
Januar
Marts
354
290
KS
889
1.416
1.013
2.715
-388
-243
5.333
5.663
1.774
6.065
Februar
314
704
534
1.126
11,00
18,76
(FL 2011)
18,30
23,60
(FL 2011)
April
124
1.299
20,85
Maj
Juni
-1.401
145
U
2.617
331
402
45,26
(maj 2011-skøn)
-7,98
-5,00
88,88
(maj 2011-skøn)
94,39
(maj 2011-skøn)
Juli
2.017
36,53
96,27
(aug 2011-skøn)
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0244.png
UKS Side 6863
August
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen
”Forelæggelse for
Skatteministeren”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen +
Peter Loft +
I
(
936
597
2.711
6.662
55,81
105,75
(aug 2011-skøn)
-
,)
/L
-
I/
1~{
September
I
”Proceduremæssigt
oversendes
indtægtslisten til
Finansudvalget og
Folketingets
Skatteudvalg fra
ministersekretariatet
efter den er godkendt
af den samfunds-
økonomiske direktør. I
det omfang, det
vurderes, at tallene vil
give anledning til
væsentlig omtale i
offentligheden, bliver
skatteministeren
orienteret herom..”
-
-
1.073
288
U
625
249
3.784
4.072
7.288
7.537
77,90
83,82
115,68
(aug 2011-skøn)
119,63
KS
-
Forelæggelsen
indeholder følgende
bemærkning:
Oktober
-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0245.png
UKS Side 6864
November
December
-
-
-3
789
77
282
4.068
4.858
7.613
7.896
83,75
100,00
(aug 2011-skøn
120,85
(aug 2011-skøn)
125,33
(aug 2011-skøn)
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0246.png
UKS Side 6865
INDTÆGTSLISTERNE FOR 2012
(beløb er angivet i mio. kr.)
Måned
Forelæggelse af
indtægtslisten
”Forelæggelse for Otto
Brøns-Petersen”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen
”Forelæggelse for Otto
Brøns-Petersen”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen
”Forelæggelse for Otto
Brøns-Petersen”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen
-
”Forelæggelse for Otto
Brøns-Petersen”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen
”Forelæggelse for Otto
Brøns-Petersen”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen
”Forelæggelse for Otto
Brøns-Petersen”
Månedens
indtægt
(2011)
422
Månedens
indtægt
(2012)
314
År-til-dato
(2011)
422
År-til-dato
(2012)
314
I pct. af årets
provenu
(2011)
5,34
I pct. af årets
provenu
(2012)
5,70
(FL 2012)
Evt. bemærkning vedr. udbytteskat i
indtægtslisten
Januar
Februar
704
296
1.126
610
14,26
Marts
290
427
KS
1.416
1.037
2.715
5.333
1.433
3.668
5.663
5.101
6.065
5.263
11,09
(FL 2012)
17,93
18,85
(FL 2012)
April
Maj
1.299
2.617
396
2.236
34,39
67,54
Juni
331
U
1.433
161
26,05
(FL 2012)
66,70
(maj 2012-skøn)
71,73
92,75
(maj 2012-skøn)
Juli
402
76,82
95,69
(aug 2012-skøn)
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0247.png
UKS Side 6866
August
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen
”Forelæggelse for Otto
Brøns-Petersen”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen
”Forelæggelse for Jens
Brøchner”
Underskrift:
Otto Brøns-Petersen +
Jens Brøchner
-
”Forelæggelse for Jens
Brøchner”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for Jens
Brøchner”
Underskrift:
Jens Brøchner
597
801
6.662
6.064
84,38
110,26
(aug 2012-skøn)
September
625
521
7.288
6.585
92,30
119,72
(aug 2012-skøn)
November
77
-530
December
282
52
KS
7.613
6.311
7.896
6.363
Oktober
249
256
7.537
6.841
95,45
96,43
124,37
(aug 2012-skøn)
91,46
(nov 2012-skøn)
100,00
92,22
(nov 2012-skøn)
U
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0248.png
UKS Side 6867
INDTÆGTSLISTERNE FOR 2013
(beløb er angivet i mio. kr.)
Måned
Forelæggelse af
indtægtslisten
”Forelæggelse for Jens
Brøchner”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for Jens
Brøchner”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
skatteministeren”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
skatteministeren”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
skatteministeren”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
skatteministeren”
Underskrift:
Jens Brøchner
Månedens
indtægt
(2012)
314
Månedens
indtægt
(2013)
631
År-til-dato
(2012)
314
År-til-dato
(2013)
631
I pct. af årets
provenu
(2012)
4,93
I pct. af årets
provenu
(2013)
10,52
(nov 2012-skøn)
Evt. bemærkning vedr. udbytteskat i
indtægtslisten
Januar
Februar
296
346
610
977
9,59
Marts
427
340
KS
1.037
1.317
1.433
2.479
3.668
5.742
5.101
6.333
16,28
(nov 2012-skøn)
16,29
21,95
(nov 2012-skøn)
April
396
1.161
22,51
28,82
(maj 2013-skøn)
Maj
2.236
U
3.264
590
57,65
66,77
(maj 2013-skøn)
1. Udbytteskat (Underpost vedr.
personskatter)
I provenuet for maj 2013 indgår et beløb
på 1,3 mia. kr. fra ca. 4.500 modtagne,
men ej indtægtsførte angivelser.
Juni
1.433
80,17
73,64
(maj 2013-skøn)
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0249.png
UKS Side 6868
Juli
”Forelæggelse for
skatteministeren”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
skatteministeren”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
skatteministeren”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
skatteministeren”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for DC”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
skatteministeren”
Underskrift:
Jens Brøchner
161
971
5.263
7.304
82,71
83,95
(aug 2013-skøn)
August
801
85
6.064
7.389
95,29
84,93
(aug 2013-skøn)
September
521
580
6.585
7.969
103,48
91,60
(aug 2013-skøn)
Oktober
256
224
KS
6.841
8.193
6.311
7.375
6.363
7.822
107,50
94,18
(aug 2013-skøn)
November
-530
-818
99,18
86,77
(nov 2013-skøn)
December
52
U
447
100,00
92,03
(nov 2013-skøn)
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0250.png
UKS Side 6869
INDTÆGTSLISTERNE FOR 2014
(beløb er angivet i mio. kr.)
Måned
Forelæggelse af
indtægtslisten
”Forelæggelse for
skatteministeren”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
skatteministeren”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
skatteministeren”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
skatteministeren”
Underskrift:
Jens Brøchner
-
-
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
Månedens
indtægt
(2013)
631
Månedens
indtægt
(2014)
923
År-til-dato
(2013)
631
År-til-dato
(2014)
923
I pct. af årets
provenu
(2013)
8,07
I pct. af årets
provenu
(2014)
12,30
(nov 2013-skøn)
Evt. bemærkning vedr. udbytteskat i
indtægtslisten
Januar
Februar
346
377
977
1.299
12,49
Marts
340
1.079
KS
1.317
2.379
2.479
6.371
5.742
6.333
7.304
7.276
6.527
6.185
17,32
(nov 2013-skøn)
16,84
31,72
(nov 2013-skøn)
April
1.161
3.992
31,69
84,95
(nov 2013-skøn)
Maj
Juni
Juli
3.264
590
971
U
906
-749
-342
73,41
80,96
93,37
97,02
(maj 2014-skøn)
87,03
(maj 2014-skøn)
82,46
(maj 2014-skøn)
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0251.png
UKS Side 6870
August
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
85
-181
7.389
6.004
94,46
79,00
(aug 2014-skøn)
September
580
57
7.969
6.061
101,88
79,75
(aug 2014-skøn)
Oktober
224
119
8.193
6.181
104,74
81,32
(aug 2014-skøn)
November
-818
-1.123
KS
7.375
5.058
7.822
5.493
94,28
101,15
(nov 2014-skøn)
December
447
435
100,00
109,86
(nov 2014-skøn)
U
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0252.png
UKS Side 6871
INDTÆGTSLISTERNE FOR 2015
(beløb er angivet i mio. kr.)
Måned
Forelæggelse af
indtægtslisten
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
Månedens
indtægt
(2014)
923
Månedens
indtægt
(2015)
745
År-til-dato
(2014)
923
År-til-dato
(2015)
745
I pct. af årets
provenu
(2014)
16,80
I pct. af årets
provenu
(2015)
9,94
(nov 2014-skøn)
Evt. bemærkning vedr. udbytteskat i
indtægtslisten
Januar
Februar
377
111
1.299
857
23,65
Marts
1.079
1.143
KS
2.379
2.000
6.371
11.242
7.276
11.214
6.527
11.519
11,42
(nov 2014-skøn)
43,30
25,97
(nov 2014-skøn)
April
3.992
9.242
115,99
146,00
(nov 2014-skøn)
Maj
906
U
-28
306
132,47
124,60
(maj 2015-skøn)
Juni
-749
118,83
127,99
(maj 2015-skøn)
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0253.png
UKS Side 6872
Juli
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
”Forelæggelse for
departementschefen”
Underskrift:
Jens Brøchner
-342
-1.786
6.185
9.733
112,60
108,15
(maj 2015-skøn)
August
-181
-69
6.004
9.664
109,30
87,85
(sep 2015-skøn)
September
57
1.126
6.061
10.790
110,35
98,09
(sep 2015-skøn)
Oktober
119
793
KS
6.181
11.583
5.058
10.546
5.493
9.602
112,52
105,30
(sep 2015-skøn)
November
-1.123
-1.037
92,08
97,20
(nov 2015-skøn)
December
435
U
-944
100,00
88,50
(nov 2015-skøn)
Der verserer i øjeblikket en sag om
formodet svindel med refusion af
udbytteskat, som efterforskes af Særlig
Økonomisk og International
Kriminalitet. Udbetaling af refusion er
sat i bero midlertidig fra den 6. august
2015. Udbetalingsstoppet medfører
periodeforskydning i udbetalingerne.
Udbetalinger skal så vidt muligt
indregnes i regnskabet i det
regnskabsår, de vedrører. Der er derfor
foretaget en efterpostering med
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0254.png
UKS Side 6873
udgiftsføring af 1,6 mia. kr. i
supplementsperioden, det vil sige med
virkning for 2015.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0255.png
UKS Side 6874
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Anders Faurby
Liv Johanne Bangsbo
SKTST-Dirsekr.post; SKTST-Hovedpostkasse Indsats
Bidrag til analyse af smh. ml. skattegabet og de off. finanser
29. november 2017 14:27:40
Bilag 1_Bidrag til analyse af smh. ml. skattegabet og de off. finanser.docx
Kære Liv
Jeg forpassede at oversende den godkendte udgave, som er ens med den, som du fik mandag.
Merete Agergaard er interesseret i at se særligt sammenfatning/konklusioner forud for, at
rapporten er endelig. Vi kan tales ved, når det nærmer sig.
Med venlig hilsen
Anders Faurby
HR og Stab
Direktionssekretariat
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: [email protected]
Telefon: (+45) 72 37 45 18
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0256.png
UKS Side 6875
r.)
SKAT
Notat
21. november 2017
Indsats
Indsatsplanlægning
og -analyse
Indsatsanalyse
SKAT
S BIDRAG TIL ANALYSE AF
’
SAMMENHÆNGEN
MELLEM SKATTEGABET OG DE OFFENTLIGE FINANSER
’
I
NDHOLD
Kapitel 1: Skattegabet og den offentlige saldo i Danmark ............................................. 2
1.1 Definition af skattegabet........................................................................................... 2
1.1.1 SKATs definition af skattegabet ...................................................................... 2
1.1.2 Skattegabsmålet på finansloven ....................................................................... 3
1.2 Opgørelse af skattegabet ........................................................................................... 4
1.2.1 SKATs skattegabsopgørelser ............................................................................ 4
1.2.2 Beregning af skattegabsmålet på finansloven................................................. 6
1.3 Skattegabets størrelse og udvikling i Danmark...................................................... 7
1.3.1 Det samlede opgjorte skattegab ....................................................................... 7
1.3.2 Skattegabet opgjort på skattearter.................................................................... 8
1.3.3 Skattegabet opgjort på skatteydertyper ......................................................... 11
1.3.4 Skattegabet opgjort på skatteyderadfærd ...................................................... 13
1.4 Hvad gør vi i Danmark for at reducere skattegabet?......................................... 15
1.4.1 Kontrol .............................................................................................................. 15
1.4.2 Vejledning.......................................................................................................... 20
1.4.3 Strukturelle løsninger ....................................................................................... 23
1.4.4 Sammenfatning ................................................................................................. 25
Kapitel 2: Skattegabet i andre lande ................................................................................. 26
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0257.png
UKS Side 6876
K
APITEL
1: S
KATTEGABET OG DEN OFFENTLIGE
SALDO I
D
ANMARK
1.1 D
EFINITION AF SKATTEGABET
Skattegabet er et centralt samfundsøkonomisk nøgletal, der giver indblik i langsigtede
ændringer i skatteydernes regelefterlevelse og skattesystemets overordnede funktion.
I sammenhæng med skatteprovenuet, giver skattegabet et billede af det samlede
skattepotentiale, dvs. det provenu, der potentielt kunne opkræves på baggrund af den
gældende lovgivning.
Der findes forskellige definitioner af og metoder til at opgøre skattegabet. SKAT har
igennem en længere årrække udarbejdet en række skattegabsopgørelser med fokus på
forskellige skatteydertyper, skattearter og skattemæssige problemstillinger.
Skattegabet som det opgøres af SKAT udtrykker differencen imellem det beløb,
skatteyderne angiver i skat, og det beløb, skatteyderne burde have angivet, hvis de
havde fulgt alle regler til punkt og prikke. Skattegabsopgørelserne er et centralt
element i SKATs strategiske arbejde med at analysere risici, prioritere ressourcer og
planlægge en effektiv og målrettet kontrolindsats.
På finansloven har der siden 2012 fremgået et eksplicit mål for skattegabet blandt
SKATs måltal. Skattegabsmålet på finansloven opgøres i procent at skattepotentialet.
Skattegabet er dog smalt defineret i finanslovssammenhæng, for at sikre et solidt og
stabilt datagrundlag. Desuden indgår nettotilgangen i skatte- og afgiftsrestancer i
skattegabsmålet på finansloven.
1.1.1 D
EFINITION AF SKATTEGABET
Skattegabet kan defineres som
differencen imellem det beløb, der for alle skattepligtige borgere
og virksomheder for et givet indkomstår er angivet i skatter og afgifter, og det beløb der burde have
været angivet, såfremt alle skatteydere havde oplyst præcis det, de er pligtige til ifølge reglerne –
hverken mere eller mindre.
Denne definition af skattegabet inkluderer teoretisk set alle typer af skatteydere samt
alle former for skatter og afgifter under SKATs ressortområde. SKAT er nået meget
langt i bestræbelserne på at opgøre et samlet skattegab, som er dækkende for alle
skatteydere og alle skatter og afgifter. Der er dog fortsat nogle områder, som SKAT
endnu ikke har opgjort skattegab for.
SKAT har indtil nu opgjort skattegabet fra angivelsessiden. Angivelserne består dels
af skatteydernes egne indberetninger af indkomster, fradrag mv. og dels af
automatiserede indberetninger fra tredjepart, fx arbejdsgivere og pengeinstitutter.
Skattegabet opgøres netto, dvs. at skatteværdien af nedsættelserne er fratrukket
skatteværdien af forhøjelserne. Eventuelle bøder og renter, der affødes af SKATs
U
KS
Side 2 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0258.png
UKS Side 6877
reguleringer i skatteydernes angivelser medregnes ikke i skattegabet. SKATs
opgørelse af skattegabet har således indtil nu set bort fra betalingssiden, dvs. at der
ikke tages højde for i hvilket omfang skatteyderne i sidste ende rent faktisk betaler
den skyldige skat.
SKAT opgør skattegabet uden at korrigere for det merprovenu, der realiseres gennem
SKATs efterkontrol af skatteydernes angivelser. Det betyder at en del af det opgjorte
skattegab i praksis realiseres igennem SKATs kontrolproduktion. Hvert år
kontrollerer SKAT en andel af skatteyderne udvalgt efter risiko- og
væsentlighedskriterier. I 2018 og 2019 forventes SKATs kontrolproduktion at
resultere i nettoforhøjelser af skatteydernes angivelser for ca. 7,5 mia. kr. om året.
Kontrolproduktionen i et givent indkomstår vedrører primært skatteforhold i en
række tidligere indkomstår
1
. Derfor er det ikke muligt at etablere en direkte
sammenhæng imellem det opgjorte skattegab for et givent indkomstår og den
kontrolproduktion der gennemføres i samme år. Endvidere kan en del af det opgjorte
skattegab formentligt ikke realiseres i praksis gennem efterkontrol med de for SKAT
tilgængelige informationer og kontroltilgange.
1.1.2 S
KATTEGABSMÅLET PÅ FINANSLOVEN
Finansloven har siden 2012 indeholdt et eksplicit skattegabsmål. Skattegabsmålet på
finansloven opgøres i procent at skattepotentialet og består dels af et estimat for
provenutabet på angivelsesniveau for et begrænset udsnit af skatter, afgifter og
skatteydersegmenter, dels af en opgørelse af nettotilgangen i skatte- og
afgiftsrestancer. I finanslovssammenhæng er fastsat en målsætning om at
skattegabsmålet maksimalt må udgøre 2 procent af skattepotentialet.
Skattegabsmålet på finansloven afviger således fra den teoretiske definition af
skattegabet ovenfor ved at inkludere restancer. Endvidere er skattegabet på
angivelsesniveau smalt defineret i finanslovssammenhæng for at sikre et solidt og
stabilt datagrundlag, således at ændringer i skattegabsmålet vil afspejle reelle
ændringer i skatteydernes regelefterlevelse snarere end ændringer i
opgørelsesmetoderne. Derfor medregnes kun skattegab opgjort gennem SKATs
compliance-undersøgelser på hhv. borger- og virksomhedsområdet
2
. Disse
undersøgelser er baseret på tilfældigt udvalgte stikprøver og tilstræbt ensartede
kontroltilgange, og skattegabsestimaterne baseret på disse undersøgelser er som sådan
forbundet med en generelt høj grad af præcision givet de begrænsninger, statistiske
1 SKAT foretager tidligst efterkontrol af skatteydernes angivelser for et givent indkomstår efter angivelsesfristen er udløbet,
dvs. 1. maj i det følgende indkomstår for almindelige lønmodtagere og 30. juni i det følgende indkomstår for selvstændigt
erhvervsdrivende. Almindeligvis kan SKAT foretage reguleringer op til 3 år tilbage i tiden, men ved skattesvig og
skatteunddragelse af grovere karakter kan SKAT foretage reguleringer op til 10 år tilbage i tiden.
2 Alle offentliggjorte compliance-undersøgelser forefindes i SKATs åbenhedsbibliotek: www.skat.dk/skat.aspx?oid=2619. I
beregningen af skattegabsmålet på finansloven korrigeres gabet opgjort gennem compliance-undersøgelsen på
virksomhedsområdet for såkaldte taksationer (dvs. når virksomheden ikke indsender en selvangivelse) samt foreløbige
fastsættelser (når virksomheden ikke indsender en momsangivelse).
U
KS
Side 3 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0259.png
UKS Side 6878
usikkerheder m.v., der generelt knytter sig til disse metoder. Undersøgelserne har
været gennemført kontinuerligt hvert andet år siden 2006.
Compliance-undersøgelserne på borger- og virksomhedsområdet dækker ikke
samtlige skatteydere og samtlige skatter og afgifter. Compliance-undersøgelsen på
virksomhedsområdet omfatter skat og moms for virksomheder med op til 250
ansatte
3
. Compliance-undersøgelsen på borgerområdet dækker alle lønmodtagere,
pensionister, modtagere af overførselsindkomster mv.
Der pågår et arbejde med at genoverveje konstruktionen af skattegabsmålet, herunder
sammensætning og afgrænsning af skattegabsmålet for så vidt angår typer af skatter
og afgifter samt skatteydersegmenter, ligesom der ses på muligheder for at opgøre
skattegabet fra betalingssiden.
1.2 O
PGØRELSE AF SKATTEGABET
Skattegabet er en vanskelig og udfordrende størrelse at opgøre for enhver
skatteadministration. Skattegabsopgørelser handler om at måle det, der ikke er synligt
eller direkte tilgængeligt. Skattegabsopgørelser er i sagens natur estimater og
uundgåeligt forbundet med usikkerhed og metodiske udfordringer.
1.2.1 SKAT
S SKATTEGABSOPGØRELSER
SKATs skattegabsopgørelser er baseret på et omfattende og alsidigt datagrundlag
samt internationalt anerkendte metoder. Overordnet set kan man skelne mellem ’top-
down’ og ’bottom-up’ metoder:
•
’Top-down’ metoder anvender eksterne data på aggregeret niveau til at
estimere omfanget og skatteværdien af skattebasen på et givent område.
Skattegabet estimeres ved at undersøge differencen imellem den estimerede
skatteværdi og det faktiske skatteprovenu.
’Bottom-up’ metoder er baseret på systematiske efterkontroller af et
repræsentativt udsnit af skatteydere. Statistiske metoder anvendes til at
estimere skatteværdien af den manglende regelefterlevelse og ekstrapolere
den observerede regelefterlevelse i stikprøven til den samlede gruppe af
skatteydere, som opgørelsen omhandler.
•
Den væsentligste kilde til viden om skattegabet i en dansk kontekst er SKATs
compliance-undersøgelser, der er baseret på systematiske skattekontroller blandt et
repræsentativt udsnit af skatteydere. Disse undersøgelser har i en årrække systematisk
3 Compliance-undersøgelsen på virksomhedsområdet omfatter virksomheder med op til 250 ansatte af hensyn til
ressourceforbruget og ensartethed i kontroltilgangen. De største virksomheder er ofte komplekse og tidskrævende at
kontrollere og fordrer en anderledes kontroltilgang end små og mellemstore virksomheder.
U
KS
Side 4 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0260.png
UKS Side 6879
afdækket regelefterlevelsen blandt danske borgere og virksomheder og udgør en
værdifuld kilde til detaljeret og præcis viden om regelefterlevelsen blandt danske
skatteydere. SKAT har gennemført omfattende compliance-undersøgelser på borger-
og virksomhedsområdet hvert andet år siden 2006. Endvidere er gennemført særlige
compliance-undersøgelser med fokus på told, punktafgifter, offentlige virksomheder
samt fonde og foreninger. Samlet set er 42 procent af det opgjorte skattegab baseret
på compliance-undersøgelser. Resten baseres på SKATs almindelige
kontrolproduktion, skøn baseret på SKATs egne data, eksterne undersøgelser samt
makroøkonomiske data.
Compliance-undersøgelserne giver mulighed for at opnå operationelle indsigter, der
kan bruges i SKATs strategiske arbejde, fordi det er muligt at underopdele data og se
hvilke fejltyper eller grupper af skatteydere, der er særligt risikobetonede. I
international sammenhæng udgør SKATs compliance-undersøgelser et solidt
datamateriale både i omfang og detaljeringsgrad. Kun få udenlandske
skatteadministrationer gennemfører systematiske skattekontroller af et repræsentativt
udsnit af skatteydere i samme skala som SKAT.
SKAT har endnu ikke gennemført compliance-undersøgelser på alle områder. På
nogle af disse områder er beregnet skattegab på baggrund af kontroller gennemført i
regi af SKATs almindelige kontrolproduktion. Dette gælder for skattegab relateret til
tredjepartsindberetninger og transfer pricing
4
. På andre områder er der beregnet et
skøn for skattegabet ved at ekstrapolere den observerede regelefterlevelse blandt
undersøgte grupper af skatteydere til sammenlignelige grupper af skatteydere. Dette
gælder særligt for de største virksomheder med mere end 250 ansatte, som ikke indgår
i populationen til compliance-undersøgelsen på virksomhedsområdet
5
. 10 procent af
det opgjorte skattegab er baseret på SKATs almindelige kontrolproduktion, mens 15
procent har karakter af skøn. Disse estimater kan give nyttige operationelle indsigter,
men er ofte forbundet med større usikkerhed end compliance-undersøgelserne.
’Bottom-up’ metoder er baseret på efterkontroller af skatteydernes angivelser og
derfor kun i stand til at indfange den manglende regelefterlevelse, som kan opdages
gennem SKATs kontrolindsats. Derfor er ’bottom-up’ metoder især i stand til at
indfange det man kunne kalde den reviderbare del af skattegabet, dvs. fejl og
skatteunddragelse, der kan opdages igennem efterkontrol og med de for SKAT
tilgængelige informationer og kontroltilgange.
Der er et vist omfang af skatteunddragelse og svig, som ikke kan opdages gennem
SKATs kontrolindsats, fx på grund af manglende oplysninger eller utilstrækkelige
kontrolmetoder. Dette er i stedet søgt estimeret gennem indirekte ’top-down’
4 Transfer pricing omhandler interne afregningspriser i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner imellem
koncernforbundne selskaber. Ved koncerninterne transaktioner over landegrænser skal anvendes armslængde-princippet,
hvilket vil sige at transaktionerne skal afspejle gældende markedspriser og –vilkår. Interne afregningspriser påvirker
placeringen af virksomhedernes indtjening og dermed grundlaget for opkrævningen af selskabsskatter. Afvigelser fra
armslængde-princippet kan derfor bevirke at den danske skattebase eroderes.
5 Se fodnote 3.
U
KS
Side 5 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0261.png
UKS Side 6880
Figur 1. Det samlede opgjorte skattegab fordelt på opgørelsesmetoder og datagrundlag
45
40
35
30
25
20
42%
18%
15%
15%
10%
15
10
5
0
metoder baseret på makroøkonomiske data og eksterne undersøgelser. Skattegab for
sort økonomi, skjulte formuer i skattely, illegal indførsel og skattesvig på
momsområdet er opgjort gennem ’top-down’ metoder. ’Top-down’ estimater kan
være forbundet med betydelig usikkerhed, men giver en interessant og relevant
indikation af skattegabets omfang. Ved ’top-down’ metoder er det kun i begrænset
omfang muligt at underopdele data med henblik på at opnå operationelle indsigter.
18 procent af det opgjorte skattegab er baseret på eksterne undersøgelser og 15
procent på makroøkonomiske data.
1.2.2 B
EREGNING AF SKATTEGABSMÅLET PÅ FINANSLOVEN
Som nævnt, er der i finanslovssammenhæng fastsat en målsætning om at
skattegabsmålet maksimalt må udgøre 2 procent af skattepotentialet. Skattegabsmålet
har holdt sig under denne målsætning i 2012, 2013 og 2014, men er ikke indfriet i
2015 og 2016, jf. tabel 1.
I skattegabsmålet på finansloven indgår et estimat af skattegabet for et smalt defineret
udsnit af skatter, afgifter og skatteydersegmenter på angivelsesniveau. Estimatet for
U
KS
'Bottom-up' metoder: 67%
'Top-down' metoder: 33%
Side 6 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0262.png
UKS Side 6881
skattegabet på angivelsesniveau er i finanslovssammenhæng baseret på en
fremskrivning af resultaterne fra de senest offentliggjorte compliance-undersøgelser
på borger- og virksomhedsområdet for indkomståret 2012
6
. Resultaterne fra SKATs
compliance-undersøgelser på borger- og virksomhedsområdet for indkomståret 2014
forventes offentliggjort ultimo 2017, hvorefter opgørelsen af skattegabsmålet kan
justeres på baggrund af de opdaterede resultater.
Skattegabsmålet på finansloven inkluderer endvidere en opgørelse af nettotilgangen
af skatte- og afgiftsrestancer. Beregningen af nettotilgangen af skatte- og
afgiftsrestancer vedrører de pågældende kalenderår. Ændringerne i skattegabsmålet
på finansloven er derfor primært drevet af udviklingen i restancerne i de seneste år.
Stigningen i skattegabsmålet i 2015 og 2016 hænger sammen med stigningen i
restancerne som følge af suspenderingen af EFI/DMI i 2015.
Tabel 1. Udviklingen i skattegabsmålet på finansloven
2012
Finanslovs-skattegabet i
procent af skattepotentialet
1,6%
2013
1,2%
2014
1,7%
2015
2,6%
2016
2,5%
Kilde: Forslag til finanslov for finansåret 2018. Tekst og anmærkninger. § 09.21.01. Stk. 5. Finansministeriet.
1.3 S
KATTEGABETS STØRRELSE OG UDVIKLING I
D
ANMARK
1.3.1 D
ET SAMLEDE OPGJORTE SKATTEGAB
På baggrund af alle SKATs skattegabsopgørelser kan pt. opgøres et samlet skattegab
på 39,8 mia. kr. for indkomståret 2017. Det samlede opgjort skattegab er baseret på
en række forskellige skattegabsopgørelser, der vedrører forskellige indkomstår. Alle
estimater er opgjort i 2017-priser for at sikre sammenlignelighed.
I relative termer udgør det opgjorte skattegab 4 procent af det samlede
skattepotentiale for 2017. Skattepotentialet er det faktiske provenu tillagt skattegabet,
dvs. det provenu der potentielt kunne opkræves på baggrund af den gældende
lovgivning. Skatteministeriet skønner, at det samlede skatteprovenu vil beløbe sig til
godt 960 mia. kr. i 2017
7
.
6 I disse undersøgelser er skattegabet opgjort til 1,5 mia. kr. på borgerområdet og 10,9 mia. kr. på virksomhedsområdet. I
beregningen af skattegabsmålet på finansloven korrigeres gabet fra compliance-undersøgelsen på virksomhedsområdet for
såkaldte taksationer (dvs. når virksomheden ikke indsender en selvangivelse) samt foreløbige fastsættelser (når
virksomheden ikke indsender en momsangivelse). Fra compliance-undersøgelsen på borgerområdet anvendes det opgjort
gab for både høj-, mellem- og lavrisikogrupperne.
7 Skatteministeriet (2017). Nationalregnskabsopgørelse af de samlede skatter og afgifter 2012-2018. 1. september 2017.
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/nationalregnskabsopgoerelse-af-de-samlede-skatter-og-
afgifter
U
KS
Side 7 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0263.png
UKS Side 6882
Der er uundgåeligt usikkerhed forbundet med at opgøre et samlet skattegab. Alle de
underliggende skattegabsopgørelser er forbundet med usikkerhed i større eller mindre
grad. Det indebærer at det sande skattegab kan ligge et stykke over eller under det
opgjorte niveau. Det er imidlertid ikke muligt at beregne usikkerheden for det samlede
opgjorte skattegab. Kun en del af det samlede skattegab er opgjort gennem
stikprøvebaserede undersøgelser, og stikprøveusikkerhed udgør kun én blandt
adskillige kilder til usikkerhed. Derfor kan usikkerheden på det samlede opgjorte
skattegab ikke meningsfuldt udtrykkes med et konfidensinterval.
Det opgjorte skattegab repræsenterer ikke en fuldt komplet opgørelse for hele
samfundsøkonomien. SKAT er dog nået langt i bestræbelserne på at afdække det
samlede skattegab. Størstedelen af de danske borgere og virksomheder er omfattet af
én eller flere skattegabsopgørelser. Disse opgørelser afdækker dog ikke samtlige
skattemæssige problemstillinger for samtlige skatteydere. I de enkelte opgørelser er
truffet metodiske valg omkring kontrolbredde og -dybde for at opnå en rimelig
balance imellem ressourceforbruget og det forventede analytiske afkast.
Der er fortsat en række særlige skattemæssige problemstillinger vedrørende biler,
værdipapirer, ejendomme og grænseoverskridende økonomiske aktiviteter, som
SKAT endnu ikke har undersøgt systematisk. Enkelte særlige skattearter er ikke
omfattet af en skattegabsopgørelse, herunder afgifter vedrørende motorkøretøjer,
afgift af arv og gave samt sociale bidrag. Endvidere er der endnu ikke opgjort
skattegab for en række udbetalingsordninger, såsom refusion af udbytteskat,
eksportgodtgørelse, tilbagebetaling af energiafgifter og skattekreditordningen. SKAT
arbejder på at udvikle metoder til at kortlægge regelefterlevelsen blandt alle
skatteydere og i forhold til alle relevante skattemæssige problemstillinger. Der er pt.
en række nye compliance- undersøgelser undervejs med fokus på nogle af de ovenfor
nævnte problemstillinger. Disse opgørelser vil bidrage til at SKATs viden om
skattegabets omfang bliver mere komplet og fuldstændig i fremtiden.
Det samlede opgjorte skattegab er mangelfuldt i forhold til opgøre omfanget af
skattesvig. ’Bottom-up’ metoder er generelt ikke i stand til at indfange komplekse og
sofistikerede former for skattesvig. Hvis svigssager dukker op i en stikprøve, vil de
blive taget ud, fordi sagerne er komplekse, langvarige og kræver specialiserede
skattefaglige kompetencer. Efter gængs praksis overgår denne type sager til en
specialenhed i SKAT med fokus på kompleks skattesvig. Omfanget af skattesvig er
delvist opgjort gennem ’top-down’ estimater for svig på momsområdet og skjulte
formuer i skattely. Der er dog også andre former for skattesvig, som der endnu ikke
er beregnet skattegab for.
1.3.2 S
KATTEGABET OPGJORT PÅ SKATTEARTER
Det opgjorte skattegab kan opsplittes på skattearter og sammenholdes med
Skatteministeriets provenuopgørelser for forskellige skattearter. Størstedelen af det
U
KS
Side 8 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0264.png
UKS Side 6883
opgjorte skattegab består af personskatter, selskabsskatter samt moms og
lønsumsafgift, som også udgør størstedelen af skatteprovenuet.
Godt halvdelen af det opgjorte skattegab (22 mia. kr.) kan henføres til personskatter,
herunder indkomstskatter, arbejdsmarkedsbidrag og ejendomsværdiskat.
Personskatter udgør også over halvdelen af det samlede skatteprovenu. I relative
termer udgør personskattegabet 4 procent af personskattepotentialet. Godt halvdelen
af personskattegabet er opgjort gennem ’bottom-up’ metoder, der giver et godt
indblik i den reviderbare del af skattegabet, dvs. fejl og skatteunddragelse, der kan
opdages igennem SKATs efterkontrol. Resten af personskattegabet består af ’top-
down’ estimater for skattegab relateret til sort økonomi og skjulte formuer i skattely.
En fjerdedel af det opgjorte skattegab (10,4 mia. kr.) kan henføres til selskabsskatter,
dvs. beskatning af virksomheders overskud, der betales af juridiske personer,
herunder selskaber, fonde og foreninger. Skattegabet på selskabsskatter er størst i
relative termer og udgør 15,5 procent af selskabsskattepotentialet. Knap en tredjedel
af selskabsskattegabet er baseret på compliance-undersøgelser, mens en forholdsvist
stor del af selskabsskattegabet udgøres af mere usikre skøn vedrørende de største
selskaber og transfer pricing
8
.
Knap en femtedel af det opgjorte skattegab (6,8 mia. kr.) kan henføres til moms og
lønsumsafgift. Moms er en afgift der pålægges salget af de fleste varer og
tjenesteydelser. Lønsumsafgift betales af virksomheder, der er momsfritaget. Gabet
på moms og lønsumsafgift udgør 3,1 procent af skattepotentialet på momsområdet.
Gabet er baseret på en kombination af et ’top-down’ momsgabsestimat beregnet på
baggrund af nationalregnskabsdata og ’bottom-up’ estimater fra bl.a. compliance-
undersøgelsen på virksomhedsområdet.
Punktafgifter udgør 11 procent af skatteprovenuet og omfatter miljø- og
energiafgifter samt særlige afgifter pålagt en række forskellige varer og tjenesteydelser,
bl.a. alkohol, sukkervarer, spil og tobak. Punktafgiftsgabet er opgjort til 0,5 mia. kr.
og udgør kun 0,4 procent af skattepotentialet. Gabet omfatter dog ikke punktafgifter
vedrørende motorkøretøjer. En del af punktafgiftsgabet er opgjort gennem
compliance-undersøgelsen på punktafgiftsområdet. En del af gabet består af et ’top-
down’ estimat for skattegab relateret til illegal indførsel af punktafgiftspligtige varer.
Pensionsafkastskat betales af det løbende afkast af al dansk pensionsopsparing. Gabet
på pensionsafkastskat er delvist opgjort til 0,1 mia. kr. baseret på SKATs almindelige
kontrolproduktion.
Told og importafgifter pålægges importerede varer og tjenesteydelser fra lande uden
for EU. Gabet på told og importafgifter er opgjort til 50 mio. kr. gennem compliance-
undersøgelsen på toldområdet.
8 Se fodnote 4.
U
KS
Side 9 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0265.png
UKS Side 6884
Tabel 2. Oversigt over provenutal og skattegabsestimater fordelt på skattearter
Provenu*
Andel af samlet
provenu
%
55%
6%
22%
11%
Opgjort
skattegab
Mia. kr.
22,0
10,4
6,8
0,5
Andel af
opgjort
skattegab
%
55%
26%
17%
1%
Skattegabets
andel af
skattepotentialet**
%
4,0%
15,5%
3,1%
0,4%
1,6%
1,6%
Mia. kr.
Personskatter
Selskabsskatter
Moms- og lønsumsafgift
Punktafgifter
527
57
215
105
7
Pensionsafkastskat
Told- og importafgifter
Øvrige skatter og
afgifter***
I alt
U
KS
1%
0,1
3
0,3%
0,05
-
45
5%
959
100%
39,8
0,3%
0,1%
-
100%
4,0%
* Kilde: Skatteministeriet (2017). Nationalregnskabsopgørelse af de samlede skatter og afgifter 2012-2018. 1.
september 2017. http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/nationalregnskabsopgoerelse-af-de-
Figur 2. Det samlede opgjorte skattegab fordelt på skattearter
samlede-skatter-og-afgifter.
** Skattepotentialet er det faktiske provenu tillagt skattegabet. Skatteministeriets provenutal er ikke direkte
sammenlignelige med skattegabsestimaterne, fordi Skatteministeriet opgør provenu fra betalingssiden, mens SKAT
opgør skattegabet fra angivelsessiden.
*** Kategorien ’øvrige skatter og afgifter’ omfatter bl.a. afgift af arv og gave, ejendomsskatter, sociale bidrag samt
60
medielicens.
55%
af disse skattearter administreres af andre myndigheder, bl.a. hører ejendomsskatter under
Nogle
kommunerne og medielicens under Danmarks Radio.
50
40
30
20
10
0
26%
17%
I
1%
0,3%
0,1%
Side 10 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0266.png
UKS Side 6885
1.3.3 S
KATTEGABET OPGJORT PÅ SKATTEYDERTYPER
Skatteyderne kan opdeles i forskellige typer af skatteydere, og det opgjorte skattegab
kan i nogen grad henføres til disse forskellige skatteydertyper. Langt størstedelen af
det opgjorte skattegab kan henføres til virksomheder, herunder både selskaber og
selvstændigt erhvervsdrivende. Skattegabet for lønmodtagere er forholdsvist
begrænset, mens en mindre del af det opgjorte skattegab er relateret til offentlige
virksomheder samt fonde og foreninger.
Knap en femtedel af det opgjorte skattegab (6,9 mia. kr.) kan henføres til
lønmodtagere, herunder også pensionister og modtagere af overførselsindkomster.
En femtedel af gabet er opgjort gennem compliance-undersøgelsen på
borgerområdet. Resten udgøres af mere usikre ’top-down’ estimater for skattegab
relateret til sort økonomi. Skattegabet henført til lønmodtagere er udelukkende
relateret til de skatteforhold, som lønmodtagerne selv har pligt til at angive. Skattegab,
der vedrører indberetninger fra tredjepart, er henført til de respektive
indberetningspligtige virksomheder. Det lave skattegab blandt lønmodtagere afspejler
en høj regelefterlevelse og lav fejlprocent blandt danske lønmodtagere, der bl.a.
hænger sammen med den høje grad af automatisering af skatteligningen for disse
skatteydere
,
herunder den omfattende indberetning af tredjepartsdata fra
arbejdsgivere, pensionskasser, pengeinstitutter mv.
Godt 60 procent af det opgjorte skattegab kan henføres til virksomhederne, herunder
både selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende. Godt en femtedel af det opgjorte
skattegab (8,8 mia. kr.) kan henføres til selvstændigt erhvervsdrivende. Størstedelen
af gabet er opgjort gennem ’bottom-up’ metoder. En mindre del af gabet består af et
mere usikkert ’top-down’ estimat for sort økonomi. Selskaber tegnet sig for to
femtedele (16,1 mia. kr.) af det opgjorte skattegab. Halvdelen af gabet er opgjort
gennem compliance-undersøgelser og opgørelser baseret på SKATs
kontrolproduktion. Den anden halvdel udgøres af mere usikre skøn vedrørende de
største selskaber og transfer pricing
9
.
Det relativt høje skattegab for virksomhederne afspejler en markant højere
fejlprocent blandt virksomhederne. Risikoen for fejl er større på
virksomhedsområdet, fordi virksomhederne er udfordret af mange forskellige skatte-
og afgiftslove, en høj grad af kompleksitet i egne skatteforhold samt en langt mindre
brug af tredjepartsdata i indberetningen og skatteligningen for disse skatteydere.
Offentlige virksomheder samt fonde og foreninger tegner sig kun for en lille del af
skattegabet. Af det opgjorte skattegab kan 0,3 mia. kr. henføres til offentlige
virksomheder mens 0,1 mia. kr. kan henføres til fonde og foreninger. Begge estimater
er baseret på compliance-undersøgelser.
9 Se fodnote 4.
U
KS
Side 11 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0267.png
UKS Side 6886
En femtedel af det opgjorte skattegab (7,6 mia. kr.) kan ikke meningsfuldt henføres
til specifikke skatteydertyper. Denne del af skattegabet består primært af ’top-down’
estimater relateret til sort økonomi, skjulte formuer i skattely, illegal indførsel og
skattesvig på momsområdet. Disse problemstillinger relaterer sig formentligt både til
lønmodtagere og virksomheder, registrerede såvel som uregistrerede, men
estimaterne kan ikke meningsfuldt underopdeles på skatteydertyper
Figur 3. Det samlede opgjorte skattegab fordelt på skatteydertyper
Figur 4. Det samlede opgjorte skattegab fordelt på skatteydertyper og skattearter
Lønmodtagere mv.
Selvstændigt erhvervsdrivende
Selskaber
Offentlige virksomheder
Fonde og foreninger
Kan ikke opdeles
U
KS
1%
0%
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
41%
22%
I
I
I
17%
19%
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
-·
40%
45%
I
5%
I
10%
I
15%
20%
25%
30%
35%
0%
•
Personskat
•
Selskabsskat
•
Moms
•
Punktafgifter
•
Pensionsafkastskat
•
Told
Side 12 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0268.png
UKS Side 6887
1.3.4 S
KATTEGABET OPGJORT PÅ SKATTEYDERADFÆRD
Skattegabet opstår som følge af skatteydernes manglende regelefterlevelse. Nogle
skatteydere kender ikke reglerne eller evner ikke at efterleve dem i tilstrækkelig grad.
Andre ønsker ikke at efterleve reglerne og søger bevidst at snyde eller omgå reglerne.
Det opgjorte skattegab kan opsplittes og kategoriseres efter forskellige former for
skatteyderadfærd.
Godt en fjerdedel af det opgjorte skattegab (10,7 mia. kr.) kan henføres til ubevidste
fejl begået af både lønmodtagere og virksomheder. Fejlene kan være udslag af
manglende kendskab til eller misforståelse af reglerne eller mangelfulde procedurer
for bogholderi, regnskab, skatteindberetninger mv. Fejlene kan også skyldes
skatteyderens manglende opmærksomhed på eller prioritering af de skattemæssige
forpligtelser eller være udslag af en for skatteyderen fordelagtig fortolkning af
tvivlsspørgsmål. Overordnet set er fejl ganske udbredte. De nyeste compliance-
undersøgelser på borger- og virksomhedsområdet for indkomståret 2014 indikerer at
50 procent af virksomhederne og 8,5 procent af lønmodtagerne begår fejl, der af
SKAT vurderes ikke at være udslag af et ønske om bevidst omgåelse af reglerne.
En femtedel af det opgjorte skattegab (8 mia. kr.) kan henføres til grove og alvorlige
fejl, der af SKAT vurderes at være udslag af et bevidst ønske om at omgå reglerne
eller som værende baseret på en risikovillig eller groft uagtsom fortolkning af reglerne.
Denne type bevidst skatteunddragelse begås kun af en lille andel af skatteyderne. De
nyeste compliance-undersøgelser på borger- og virksomhedsområdet for
indkomståret 2014 indikerer at 8 procent af virksomhederne og kun 0,4 procent af
lønmodtagerne bevidst forsøger at omgå reglerne.
En femtedel af det opgjorte skattegab (8 mia. kr.) kan henføres til kategorien
regelfortolkning, der samler estimater og skøn relateret til de største virksomheder og
transfer pricing
10
. Skattegabet opstår i høj grad på grund af de store virksomheders
strategier for skatteoptimering, herunder lejlighedsvis også risikovillig
regelfortolkning samt mere aggressiv skatteplanlægning. En del af gabet i denne
kategori kan være relateret til fejl, men i praksis er det ikke muligt at udskille dette.
Erfaringsmæssigt udgør fejl dog en langt mindre andel hos de største virksomheder,
fordi de i vid udstrækning benytter sig af professionelle skatterådgivere.
De ovenfor nævnte kategorier vedrører primært den del af skattegabet, der er opgjort
gennem ’bottom-up’ metoder. Oveni dette kan en femtedel af det opgjorte skattegab
(7,2 mia. kr.) henføres til sort økonomi. Dette begreb dækker både over personers
ikke-selvangivne indkomster, uregistrerede virksomheder med egentlig
erhvervsmæssig drift samt registrerede virksomheder, der gennemfører økonomiske
aktiviteter, der bevidst er i strid med skattereglerne. Gabet består primært af ’top-
down’ estimater for skattegab relateret til sort økonomi baseret primært på Rockwool
10
Se fodnote 4.
U
KS
Side 13 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0269.png
UKS Side 6888
Fondens Forskningsenheds undersøgelse af danskernes sorte arbejdsudbud
11
samt
illegal indførsel baseret på Skatteministeriets rapport om grænsehandel
12
.
Endvidere kan en del af det opgjorte skattegab (5,9 mia. kr.) henføres til omfattende
og systematisk skattesvig. Gabet for skattesvig er delvist opgjort gennem ’top-down’
metoder og vedrører skjulte formuer i skattely samt systematisk svig på
momsområdet. Der findes dog også andre former for skattesvig, som der endnu ikke
er beregnet skattegab for. Estimatet er altså ikke fuldt dækkende for svigsområdet.
Figur 5. Det samlede opgjorte skattegab fordelt på skatteyderadfærd
30
25
20
15
10
5
0
27%
U
KS
20%
20%
18%
15%
12
11 Rockwool Fondens Forskningsenhed (2016). Danskernes sorte arbejdsudbud 2014. Særkørsel på forespørgsel fra SKAT.
Skatteministeriet (2014). Status over grænsehandel 2014.
http://www.skm.dk/skattetal/analyser-og-
rapporter/rapporter/2015/januar/status-over-graensehandel-2014
Side 14 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0270.png
UKS Side 6889
1.4 H
VAD GØR VI I
D
ANMARK FOR AT REDUCERE SKATTEGABET
?
For at imødekomme de forskellige former for uhensigtsmæssig skatteyderadfærd og
det potentielt afledte skattegab, bruger SKAT en række værktøjer, der sikrer den mest
effektive tilgang til en målgruppe og/eller problemstilling. Disse værktøjer kan helt
overordnet inddeles i kontrol, vejledning og strukturelle løsninger. Disse overordnede
værktøjer beskrives i det efterfølgende, herunder deres brug og effekten af dem.
1.4.1 K
ONTROL
Kontrol skal forstås bredt i SKAT, da der er flere muligheder for at kontrollere en
skatteyder i løbet af processen fra før en skatteyder registreres til en angivelse er
foretaget, og der kan ske en efterkontrol heraf. Det følgende tager udgangspunkt i
en virksomhed. Kontrolkæden for borgere kan opdeles i lignende trin og definitioner.
Kontrolkæden kan deles op i fem trin:
•
Systemkontrol, der foregår i virksomhedens systemer forud for angivelse
•
Inddatakontrol, der foregår automatisk, mens data indberettes
•
Proceskontrol, der foregår, inden angivelse kan afsluttes
•
Efterkontrol, der foregår, efter angivelse er sket
Figur 6. Overblik over de forskellige trin i kontrolkæden
Proces
i
virksomheden
Transaktioner
U
KS
Bogføring
Indberetn ing/angivelse
Systemkontrol
Virksomhedens
systemer mv
Inddatakontrol
Kontrol mens data
indberettes
Proceskontrol
Validering og kontrol af
angivelser eller anmodning mv.
Kontrol af ud- og indbetalinger
•
Registreringskontrol, der foregår, før virksomheden registreres
Betaling/udbetaling
15KA.T
•
Efterkontrol
• Fx udgående kont rol
Side 15 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0271.png
UKS Side 6890
De næste afsnit beskriver hver af de fem kontroltrin nærmere.
Registreringskontrol
Kontrol forud for, at virksomheden registreres, blandt andet i forhold til afklaring af,
om der er tale om en reel registreringspligtig virksomhed. Om denne form for kontrol
anvendes også begrebet materiel registreringskontrol.
Systemkontrol
Kontrol af indberetningssystemet hos en virksomhed, der skal indberette oplysninger
til SKAT (tredjepartsindberetninger). Der er tale om en systemmæssig kontrol, der
har fokus på selve indberetningssystemet og forretningsgangene, som virksomheden
benytter ved indberetningen til SKAT, så data er korrekte, når de leveres til SKAT. I
SKAT indgår dataene i årsopgørelsen, således at kontrol over for borgerne og
erhvervsdrivendes privatsfære reduceres. Systemkontrol er initieret af SKAT og har
afsæt i de kontrolbeføjelser, der gælder for området.
Proceskontrol
Kontrolhandlinger som led i, at en angivelse eller anmodning behandles. Kontrollerne
har en formel del i forhold til, at krævede oplysninger og dokumentation foreligger,
og en materiel del i forhold til, at regler er opfyldt eventuelt suppleret med en fysisk
kontrol af varer. Proceskontroller foregår som led i løsning af en række opgaver, fx
behandling af:
•
Genoptagelsesanmodninger fra borgere og virksomheder
•
Momsangivelser med negativt tilsvar (udbetalingskontrol)
•
Anmodninger om refusion af udbytteskat
•
Anmodninger om skattefritagelser
•
Kontrol af afmeldelsesblanketten
•
Bogholderiposteringer
Efterkontrol
Kontrol af grundlaget for angivelser, som borgere og virksomheder har indgivet til
SKAT, ofte i form af kontrol af bogføringen og regnskabet, der ligger til grund
(regnskabskontrol). Der er oftest tale om bagudrettede kontroller vedrørende
afsluttede angivelsesperioder, fx et eller flere indkomstår (skat) eller flere
U
KS
Inddatakontrol
Kontroller indbygget i SKATs IT-systemer til at afstemme, sandsynlighedsteste
og/eller sikre, at ønskede data indberettes, fx ved indberetning i TastSelv.
Kontrollerne kan have forskellig udformning og kan enten stoppe
dataindberetningen eller give en serviceinformation, som den, der indberetter, kan
vælge at bruge eller se bort fra.
Side 16 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0272.png
UKS Side 6891
angivelsesperioder sammen (moms og punktafgifter). Efterkontroller benævnes ofte
ud fra det formål, kontrollen har, fx
•
Differencekontrol (angående forhold, der mod forventning ikke stemmer)
•
Analysekontrol, herunder compliance-kontroller (med tilfældigt udvalgte
borgere eller virksomheder)
•
Moms- eller punktafgiftskontrol (efter risiko og væsentlighed)
•
Transfer pricing kontrol (efter risiko og væsentlighed)
Der findes en særlig form for efterkontrol i form af aktioner målrettet aktiviteter på
byggepladser, markeder, geografisk afgrænsede områder mv. ofte i samarbejde med
andre myndigheder.
Efterkontroller er initieret af SKAT og har afsæt i de kontrolbeføjelser, der gælder
for området. Efterkontrollen prioriteres og iværksættes på baggrund af den viden,
SKAT har om et skattegab, der sættes i en strategisk kontekst i forhold til strategien
for de relevante grupper af skatteydere og skattemæssige problemstillinger.
B
RUGEN AF KONTROL SOM VÆRKTØJ
Når kontrol anvendes for at opnå en effekt hos den kontrollerede, er anvendelsen af
kontrol i høj grad bundet op på adfærden hos den pågældende skatteyder, og de risici
adfærden medfører.
Kontrol anvendes primært over for den del af skatteyderne, der bevidst omgår
reglerne, eller som handler ud fra en risikovillig og groft uagtsom fortolkning af
reglerne. Da adfærden er bevidst, kan det ikke forudsættes, at vejledning målrettet de
unddragende skatteydere, vil ændre deres adfærd (jf. nedenstående om
sammenhængen mellem kontrol og effekt). Dog vil synliggørelse af kontrol igennem
diverse kommunikationsplatforme potentielt højne den oplevede opdagelsesrisiko
hos disse skatteydere. Jf. afsnit 1.3.4 er det en lille andel af skatteyderne, der begår
denne type skatteunddragelse (8 procent af virksomhederne og kun 0,4 procent af
lønmodtagerne), men det resulterer i ca. en femtedel af det opgjorte skattegab (8 mia.
kr.)
Kontrol anvendes også over for skatteydere, der skatteoptimerer igennem
regelfortolkning. Adfærden ses specielt i blandt de største virksomheder og
vedrørende Transfer Pricing, hvor den er et udslag af risikovillighed og
skatteplanlægning ved brug af professionelle rådgivere, og ikke konkrete fejl hos
skatteyderen. Derfor suppleres kontrol med kontakt til rådgivere og relevante
organisationer (FSR, DI, Dansk Erhverv), der anvendes som indgange til at gå i dialog
med og påvirke en konkret målgruppe. Kontrol af skatteydere med den pågældende
adfærd kan med fordel suppleres af vejledning og juridiske styresignaler, da højere
kendskab til reglerne kan mindske fortolkningsrummet og dermed øge
U
KS
Side 17 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0273.png
UKS Side 6892
regelefterlevelsen. Skattegabet for denne kategori udgør en femtedel af det opgjorte
skattegab (7,9 mia. kr.)
Kontrol anvendes over for den illegale økonomi, der dækker over:
1. Sort økonomi, der dækker personers ikke-selvangivne indkomster samt
uregistrerede virksomheder med egentlig erhvervsmæssig drift, der unddrages
beskatning.
2. Systematisk skattesvig, der omhandler alvorlig økonomisk kriminalitet og
omfatter alle komplekse sager om svig, herunder kædesvig og
momskarruseller.
3. Skattely, der anvendes med henblik på skatteunddragelse, hvor personer eller
selskaber ønsker at skjule sig selv eller en formue, gevinster eller indtægter for
skattemyndighederne i det land, hvor beskatning retmæssigt skal finde sted.
En generel styrkelse af skattekontrollen kan derfor bidrage til at mindske fejl og snyd
i skattebetalingen for borgere og virksomheder. Ligeledes kan en styrkelse medvirke
til bekæmpelse af systematisk og organiseret svindel – både indenfor landets grænser
og på tværs af landegrænser. Yderligere er kontrol et vigtigt værktøj i udviklingen af
ny viden om forskellige grupper af skatteydere og skattemæssige problemstillinger,
men også i udviklingen af nye værktøjer til at bekæmpe skattegabet. Konkret bidrager
kontrol til:
•
En direkte nedbringelse af skattegabet i det givne indkomstår, for hvilket
kontrol er udført.
•
Complianceviden om regelefterlevelsen blandt danske skatteydere, der bygger
på systematiske analysekontroller af udvalgte områder eller grupper af
skatteydere.
•
Effektviden om forskellige værktøjer, da kontrol kan belyse en potentiel
adfærdsændring efter SKAT har anvendt vejledning, kontrol eller andre
værktøjer over for en skatteyder.
•
Udledning af strukturelle løsninger (lov- og systemændringer), da kontrol
afdækker nye problemstillinger og løsninger herpå.
U
KS
SKAT har ikke samme muligheder for at tilgå data og udsøge en konkret målgruppe
for disse områder, da målgrupperne foretager skjulte aktiviteter. Derfor kan SKAT
ikke gøre brug af alle ovenfor listede kontrolformer. For at foretage kontrol, må
SKAT gøre brug af alternative data og efterkontrol for at opdage svigen. Der er
hermed tale om en ukendt målgruppe, der må forventes at omgå reglerne bevidst,
hvilket både besværliggør målrettet brug af kontrol og mindsker effekten af
vejledningsinitiativer. Dog kan kontrol, der følges op af kommunikation på relevante
platforme, højne den oplevede opdagelsesrisiko.
Side 18 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0274.png
UKS Side 6893
•
Monitorering af udvalgte dele af skattebasen, der kan belyse nye trends,
udviklinger eller udsving i ind- og udbetalinger.
E
FFEKTEN AF KONTROL
Effekten af kontrol kan inddeles i både direkte og langsigtet effekt. Med direkte effekt
forstås det skattemæssige provenu, der bliver indhentet gennem kontrollen. Det er
den direkte påvirkning af skattegabet i et givent indkomstår. Kontrolåret er typisk
herefter, fx vil en skattemæssig kontrol af borgere i indkomståret 2015 tidligst kunne
finde sted efter angivelsesfristen er udløbet, dvs. 1. maj i det følgende indkomstår.
Herudover forventes kontrol at have en langsigtet effekt. Langsigtet effekt er i SKAT
defineret som ”reduktion
af skattegabet efter kontrol gennem påvirkning af skatteydernes
adfærd”.
Reduktion af skattegabet og adfærdspåvirkning er nært beslægtet i SKATs
forståelse af den langsigtede effekt af kontrol. Det er en forudsætning for at reducere
skattegabet både i kontrolåret og årene efter kontrol, at skatteydernes adfærd påvirkes.
En skatteyder, som ønsker at efterleve reglerne, men som mangler viden eller
forståelse for reglerne, må forventes at være mere tilbøjelig til at ændre sin adfærd
efter kontrol, end en skatteyder, som mere eller mindre bevidst omgår reglerne.
Med udgangspunkt i denne grundlæggende antagelse kan sammenhængen mellem
kontrol og effekt beskrives gennem fire trin:
1. En skatteyder kontrolleres, dvs. modtager en indsatsaktivitet.
2. Hvis man i kontrollen finder fejl, gennemføres en regulering, som oftest
medfører et provenu. Herved reduceres skattegabet for det eller de
kontrollerede indkomstår. Det er den direkte effekt af kontrollen.
3. Hvis kontrollen har en langsigtet effekt over for den pågældende skatteyder,
kan kontrollen påvirke skatteyderens adfærd i efterfølgende år.
4. En påvirkning af skatteyderens adfærd vil medføre, at der betales det korrekte
i skat og/eller moms de efterfølgende år. Herved er der potentiale for en
reduktion af skattegabet for et eller flere indkomstår efter kontroltidspunktet.
SKAT realiserer årligt en del af skattegabet igennem efterkontrol af skatteydernes
angivelser. I 2018 og 2019 forventes SKATs kontrolproduktion at resultere i
nettoforhøjelser af skatteydernes angivelser for ca. 7,5 mia. kr. om året. Dette beløb
realiseres igennem forskellige projekter målrettet forskellige skatteydere og
problematikker. Projekterne bliver prioriteret via forskellige kriterier og de bidrager i
U
KS
Adfærdspåvirkningen afhænger af resultatet af kontrollen og selve de udførte
indsatsaktiviteter, herunder: hvor mange fejl der findes, hvor stort provenuet er,
hvordan kontrollen, og den indbyggede instruktion om hvordan fejlene fremadrettet
undgås, udføres og hvad den indeholder, samt hvilke skattearter og potentielle fejl
der kontrolleres.
Side 19 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0275.png
UKS Side 6894
forskellig udstrækning til den samlede direkte effekt. De følgende eksempler er
baseret på tidsperioden januar 2015-juli 2017:
•
Social dumping: ca. 471 mio. kr.
•
Overvågning af anpartsvirksomheder: ca. 172 mio. kr.
•
Fremrykket ligning: ca. 26 mio. kr.
Den langsigtede effekt af kontrol er ved at blive afdækket systematisk internt i SKAT
gennem analyseprojekter, der kører i henhold til en strategi for at afdække den
langsigtede effekt frem mod 2020. Herudover findes der ganske få internationale
studier af den langsigtede effekt, disse omhandler primært selvstændigt
erhvervsdrivende. Et eksempel herpå er Advani et al. (2017)
13
, der viser at den
samlede langsigtede effekt er 1,5 gang den direkte effekt over en periode på 5 år. En
indikation af den langsigtede effekt af kontrol på borgere findes i Kleven et al.
(2011)
14
. Her inddeles over 40.000 borgere i en indsats og referencegruppe.
Indsatsgruppen kontrolleres, hvilket fører til en gennemsnitlig regulering af indkomst
på 8.491 kr. i 2007. Det efterfølgende år, blev der gennemsnitligt indrapporteret 2.557
kr. mere i indsatsgruppen end hos referencegruppen; en signifikant forskel. Dette
indikerer en adfærdsændring hos de kontrollerede borgere, hvor der blev fundet fejl.
Figur 7. Sammenhængen mellem kontrol og effekt
Forventetregel-
efterlevelse før kontrol'
Segment
Fejltype
Alder
Geografi
Branche
Virksomhedsform
Mv.
U
KS
Indhak!
i
kontrollen
Tilgang til kontrollen
Kontrolomfang
Kontrolintensitet
Mv.
Træf (procent eller
antal)
Provenu
Tvangsafmeldte
virksomheder
Mv.
t:.
Regelefterlevelse
!:.Træf
t:.
Adfærd vedrørende
skatteangivelser
Mv.
t:.
Provenu
t:.
Momstilsvar
t:.
Skattebetaling
t:.
Selvangive! indkomst
Mv .
A r<on1ro1
A ,Konlrol
A ,Konlro/ ~1
A ,Konlrol+t
1.4.2 V
EJLEDNING
SKAT har fokus på at løse vejlednings- og kommunikationsopgaven mest effektivt
og bedst muligt. Derfor er den i størst muligt omfang data-og kundedrevet. Det
betyder, at kommunikation- og vejledningstiltag baseres på data, og at der prioriteres
at iværksætte tiltag på de områder, hvor der er mulighed for at opnå den størst mulige
effekt.
13
Adwani, A., Elmin, W. og Shaw, J. (2017): The dynamic effects of tax audits. IFS Working Paper W17/24. Institute for
Fiscal Studies.
14 Kleven, H. J., Knudsen, M. B., Kreiner, C. T., Pedersen, S. og Saez, E. (2011), Unwilling or Unable to Cheat? Evidence
From a Tax Audit Experiment in Denmark. Econometrica, 79: 651–692. Artiklens fokus er ikke på langsigtet effekt, men
omhandler borgeres villighed og/eller mulighed for unddragelse som følge af tredjepartsdata, ovenstående er derfor en
afledt analyse.
Side 20 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0276.png
UKS Side 6895
I SKAT er der fortsat en lang række områder, hvor der er behov for
kundekommunikation. Her anvendes den forventede effekt som et centralt værktøj
til at prioritere. Forventes effekten at være lille, fx grundet en lille nichemålgruppe,
eller svært målbar, prioriteres vejledningen som udgangspunkt ikke (undtaget er tiltag
som følge af bindinger såsom lovgivning). I stedet bruges ressourcerne på at lave
kommunikation og vejledning på de områder, hvor effekten vil være størst.
Samtidig udvikles der vejledningsinitiativer med afsæt i og med fokus på modtagernes
ønsker, behov og forventninger. Tilgangen indebærer, at der bruges tid på at se
udfordringen fra skatteydernes perspektiv. Der er eksempelvis en lang række
områder, der er meget komplicerede at forstå for den enkelte borger eller virksomhed.
Her vil løsningen altid sigte efter at omsætte komplekst stof med udgangspunkt i,
hvad det er, skatteyderen har brug for, frem for hvad SKAT har indsigt i og kan.
Ønsket om at være data-og brugerdrevet er således centralt for, hvordan
kommunikation og vejledning over for borgere og virksomheder tilrettelægges og
udvikles.
B
RUGEN AF VEJLEDNING SOM VÆRKTØJ
I SKAT er vejledning ét af de værktøjer, som bidrager til at reducere skattegabet i
Danmark, idet vejledning er en effektiv metode til at sikre regelefterlevelse over for
forskellige målgrupper og imødegå mange af de problemstillinger, der er i forhold til
at sikre den korrekte afregning og indberetning.
Selvom SKAT igennem mange år har arbejdet på at være i front med automatiserede
løsninger, som gør det nemt, enkelt og gennemsigtigt at betale skat, er der stadig en
opgave at løse. Særligt på de områder, der er særligt komplekse, eller hvor
skattebetalingen endnu ikke er automatiseret. Kommunikation og vejledning er i den
forbindelse et effektivt værktøj til at sikre, at borgere og virksomheder angiver rigtigt
første gang, hvilket sikrer den størst mulige indbetaling af skatter og afgifter før
kontrol.
Konkret kan vejledning og kommunikation bidrage til at reducere skattegabet ved:
•
At borgere og virksomheder får
kendskab til reglerne,
og at de ved, hvad
de skal. Information og vejledning kan dermed sikre, at der er et kendskab til
de relevante regler og pligter, da det er en central forudsætning for en korrekt
afregning.
•
At
sociale normer synliggøres.
Kendskab til reglerne er ikke altid nok. Hvis
borgere eller virksomheder tror, at alle andre undlader at følge en regel, vil de
ofte gøre det samme selv
•
At borgere og virksomheder
accepterer reglerne.
Det er relevant i de
sammenhænge, hvor borgere eller virksomheder synes, reglen er urimelig. Her
U
KS
Side 21 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0277.png
UKS Side 6896
kan kommunikationen forklare, hvorfor reglen er, som den er, og dermed
påvirke holdningen.
•
At
kontrol og konsekvenser synliggøres.
Dette er relevant over for
skatteydere, der helt bevidst undlader at følge reglen, fordi de ikke regner med
at blive opdaget. Her kan kommunikationen synliggøre kontrollen og pege på
konsekvenserne.
•
At borgere og virksomheder let kan
handle i praksis.
Når borgeren eller
virksomheden både kender reglerne og gerne vil følge dem, kan
kommunikation og vejledning sikre, at de ved præcis, hvordan de gør det i
praksis. Her er det centralt at lave individuelle, brugervenlige og tilgængelige
løsninger og værktøjer.
Over for de målgrupper, der ubevidst laver fejl, kan vejledning med fordel anvendes,
da det omhandler en stor målgruppe (50 procent af virksomhederne og 8,5 procent
af lønmodtagerne), der står for en fjerdedel af det opgjorte skattegab (10,7 mia. kr.)
jf. afsnit 1.3.4. Da ubevidste fejl ikke vurderes at være et udslag af et ønske om bevidst
omgåelse af reglerne, vil den mest omkostningseffektiv tilgang til disse målgrupper
være vejledning, da (efter)kontrol er en mere omkostningstung procedure for SKAT,
og potentielt også for den kontrollerede skatteyder.
E
FFEKTEN AF VEJLEDNING
Ligesom effekten af kontrol, kan effekten af vejledning inddeles i direkte og langsigtet
effekt. Modsat kontrol, hvor den direkte effekt er et udslag af selve aktiviteten og kan
måles umiddelbart herefter, er den direkte effekt af vejledning langt sværere at måle,
da den er afhængig af en forudgående adfærdsændring hos skatteyderen og der
dermed er en tidsforskydning ift. selve vejledningsaktiviteten. Eksemplerne herunder
er eksempler på den direkte effekt.
Der er i 2016 og 2017 blandt andet gennemført følgende effektmålinger af
vejledningstiltag:
•
Mail om årets første lønudbetaling
To år i træk har SKAT sendt en mail til borgere, der ikke har tilpasset
forskudsopgørelsen for det kommende år, og derved med stor sandsynlighed
manglede et eller flere fradrag på forskudsopgørelsen. Resultatet for januar
2016 viste, at i forhold til en kontrolgruppe, der ikke modtog mailen, var 47
procent flere inde og tilpasse forskudsopgørelsen efterfølgende.
For 2017 var resultatet 68 procent - også holdt op imod en kontrolgruppe.
Mailen var her tilpasset yderligere i forhold til både relevans og timing.
•
Proaktiv servicekommunikation op til selvangivelsesfrist
I både 2016 og 2017 har SKAT kommunikeret proaktivt om fristen for den
udvidede selvangivelse primo juli måned. Tiltaget har indeholdt forskellige
elementer som bannerannoncer, netværkskommunikation og direkte
U
KS
Side 22 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0278.png
UKS Side 6897
kommunikation i form af digital post. Resultatet var for 2016 en stigning på
1,5 procent i andel rettidige selvangivelser og i 2017 var der en yderligere
stigning på 0,7 procent. Det faldende resultat af kampagnen kan være en
indikator på en vedvarende adfærdsændring og dermed langsigtet effekt af
vejledningen.
•
Proaktiv servicekommunikation om køb/salg af bolig
Siden 2015 har SKAT fire gange kommunikeret proaktivt omkring at huske
at ændre sin forskudsopgørelse, når man køber eller sælger bolig.
Elementerne er bannerannoncering og videoer på Facebook og Youtube. Da
vi startede kampagnen, var der desuden netværkskommunikation.
Effektmålingen viser, at der i kampagneperioderne er mellem 6 og 75 procent
flere, der ændrer sin forskudsopgørelse ift. lignende perioder, hvor der ikke
har været kampagne. Effekten var størst de første gange kampagnen kørte,
hvilket indikerer en potentiel langsigtet effekt.
•
Informationsmøder for nyregistrerede virksomheder
SKAT ser her på, om virksomheder, der deltager på et fysisk
informationsmøde eller et webinar er mere tilbøjelige til at indberette moms
rettidigt end lignende virksomheder, der ikke deltager. Svaret er ja. SKAT ser
en klar tendens igennem det seneste halvandet år. I starten er der en forskel
på 10-15 procent i andelen af rettidige momsindberetninger mellem de to
grupper. Det tager 3-4 kvartaler for virksomheder, der ikke har været på
informationsmøde eller webinar at opnå deltagernes niveau.
1.4.3 S
TRUKTURELLE LØSNINGER
Strukturelle løsninger anvendes som betegnelse for løsninger, som varigt fjerner eller
reducerer en given skattegabsproblemstilling. Det kan omfatte ændringer i lovgivning,
hjemler og styresignaler. Det kan også omfatte fortrykte data og feltlåsninger eller it-
systemer, som reducerer risikoen for fejl. Eller det kan omfatte (frivillige samarbejder
om) adgang til tredjepartsdata, som styrker SKATs viden og derved styrker evnen til
at opdage og gribe ind over for fejl.
Der er ikke en udtømmende kategorisering af strukturelle løsninger, da det primære
kendetegn netop er den varige fjernelse eller reducering af en given
skattegabsproblemstilling. Derfor er strukturelle løsninger typisk det mest
omkostningseffektive værktøj, SKAT kan gøre brug af i bekæmpelsen af et givent
skattegab og et værktøj, SKAT sigter mod at anvende på tværs af forskellige
skatteydere og skattemæssige problemstillinger. Kontrol er dog et vigtigt afsæt for
udviklingen af strukturelle løsninger, da der gennem kontrol potentielt kan opnås
viden om problemstillinger og potentielle strukturelle løsninger herpå.
B
RUGEN AF STRUKTURELLE LØSNINGER SOM VÆRKTØJ
Grundet karakteren af strukturelle løsninger, kan tilgangen anvendes bredt over for
de risici, der udspringer af de ovenfor beskrevne typer af skatteyderadfærd.
Strukturelle løsninger kan hindre de ubevidste fejl begået af borgere og virksomheder,
U
KS
Side 23 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0279.png
UKS Side 6898
der udgør en fjerdedel af det opgjorte skattegab (10,7 mia. kr.). Fx vil en ændring i et
indberetningssystem potentielt hindre forkerte indberetninger ved at gøre en
skatteyder bevidst omkring en ulogisk eller uproportional indberetning.
Strukturelle løsninger i form af lovændringer eller system- og procesændringer kan
yderligere hindre de former for skatteyderadfærd, der spænder fra en mere bevidst
fortolkning eller omgåelse af reglerne til decideret svig (skatteunddragelse,
regelfortolkning, sort økonomi og skattesvig).
E
FFEKTEN AF STRUKTURELLE LØSNINGER
Strukturelle løsninger gennemføres både internt i SKAT, ved fx systemændringer i
SKATs egne systemer, og eksternt, fx gennem ny lovgivning. Da lov- eller
systemændringer potentielt fjerne en risici eller årsag til et skattegab permanent, er
det et mere omkostningseffektivt værktøj at benytte frem for kontrol eller vejledning,
da effekten af disse værktøjer i de efterfølgende år ofte vil påvirke en delmængde af
det samlede skattegab, som de adresserer.
Dog vil implementeringen af en strukturel løsning potentielt skulle gennemføres i
sammenhæng med et vejlednings- eller kommunikationstiltag, der informerer om en
given ændring for skatteyderne, eller i sammenhæng med en opfølgende kontrol, der
skal undersøge hvorvidt den strukturelle løsning har haft den forventede indvirkning
på en målgruppe. Figur 8 viser eksempler på strukturelle løsninger, der har afsæt i
compliancedata, og som varigt har nedbragt skattegabet.
Figur 8. Strukturelle løsninger med afsæt i compliancedata fra Indsats
Forårspakke 2.0
(skattereform 2009), ), samlet provenuvirkning på
1.500 mio. kr. årligt
o
Lovkrav om købsindberetning på aktier
Efterfølgende videreudvikling af VPS
Underholdsbidrag
Systemtjek på yder og modtager
Dagplejeres indkomster og fradrag
Mere tredjepartsinfo + feltlåsning
Selvangivelse for erhvervsdrivende spaltet i privat- og virksomhedsfære
Feltlåsning af privatdelen for de erhvervsdrivende på linje med alm. lønmodtagere mv.
Slæbemoms for selvstændigt erhvervsdrivende (med 150 mio. kr. fra 2015)
Danmark i arbejde
(skattereform 2012), samlet provenuvirkning på
1.100 mio. kr. årligt
o
o
o
o
o
Etablering af underskudsregister (2014/15)
DIAS (Digitalisering af selskabsskat) med
95
mio. kr. årligt
o
Skat overtager de løbende skattemæssige afskrivninger af selskabers fremførte
underskud
Nem virksomhed
koncept: Afsæt i at ⅔ af skattegabet for virksomheder (med op til
250 ansatte) genereres af virksomheder uden ansatte
Vækstplan II (2014)
Nem Virk med
10 mio. fra 2017 stigende til 120 mio. kr. årligt i 2024
o
Årstilretninger af slutsystemerne (Yderligere feltlåsning 2013/14) med
100-150 mio. kr. årligt
o
o
Blandt andet ved at øge tredjepartsinfo, opdele felter og udvide kredsen af skatteydere
Feltlåsning har nedbragt gabet blandt borgere permanent
U
KS
Side 24 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0280.png
UKS Side 6899
1.4.4 S
AMMENFATNING
Da flere af ovenstående værktøjer kan supplere hinanden og opnå en potentiel
synergieffekt (fx ved synliggørelse af kontrol for udvalgte målgrupper igennem
diverse kommunikationsplatforme), skal de ikke betragtes som gensidigt
udelukkende. Således rækker den brede kontrolforståelse ind over de strukturelle
løsninger, da en strukturel ændring kan omhandle muligheden for kontrol af data ude
i virksomhederne, kontrol af data indmeldt til SKAT eller kontrol af data i SKATs
egne systemer.
SKAT forsøger så vidt muligt at anvende en holistisk tilgang, hvorfor de forskellige
grupper af skatteydere og de identificerede risici håndteres med det mest effektive
værktøj, hvad enten det er kontrol, vejledning, en strukturel løsning, eller en blanding
af flere tiltag. Modellen i figur 9 illustrerer denne tilgang, hvor SKAT anvender
forskellige værktøjer over for forskellige risici eller årsager til et skattegab. SKAT
følger herefter op på effekten af den konkrete tilgang, der bidrager til en mere
intelligent prioritering af ressourcer, og en udvikling af nye, mere effektive løsninger
over for en risici eller en årsag til et skattegab.
Figur 9. Sammenhængen mellem strukturel respons, kontrol og vejledning
•
•
•
Strukturel respons
Forebyggende
1:Mange
omkostningseffektivt
U
KS
I
Brancheorg.
Revisorer og
rådgivere
Off. myndighed
• Samarbejde/
påvirk
interessenter
•
'
Traditionelle
redskaber
•
•
•
"Helbredende"
Retter fundne fejl
1:1
Dyrt
li
Vejledning
Kontrol
I •
Inddrivelse
•
.
• Opdater
viden
Sanktion
li
Effektmåling
Analyse
•
Læring
Side 25 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0281.png
UKS Side 6900
K
APITEL
2: S
KATTEGABET I ANDRE LANDE
Andre skatteadministrationer end den danske arbejder med at opgøre skattegab.
Generelt er det meget vanskeligt at foretage retvisende sammenligninger af skattegab
på tværs af lande. Det skyldes bl.a. forskelle på følgende områder:
1. Definition: Der er meget forskellige definitioner af skattegab på tværs af
landene. Skattegab omfatter i nogle lande, fx Storbritannien, også
restancer, mens SKATs opgørelser af skattegabet afgrænser sig til,
hvorvidt skatteyderne angiver korrekt. Endvidere kan der være forskelle
på, hvorvidt forskellige typer af adfærd, fx aggressiv skatteplanlægning,
er omfattet af skattegabet.
2. Omfang: Det er forskelligt fra land til land om fx store selskaber, sort
økonomi, told og afgifter er omfattet af skattegabsopgørelsen. Desuden
varierer det mellem lande, hvordan man skelner mellem borgere og
virksomheder.
3. Metoder: Der anvendes forskellige metodemæssige opgørelses- og
estimationsprincipper. Det kan variere, i hvilken grad man baserer
skattegabet på egentlige revisioner af skatteydere gennemført for en
repræsentativ stikprøve (random audits) eller top-down metoder.
Random audits anses generelt for at være den mest præcise metode og
den afhænger i mindre grad end top-down metoder af mere eller mindre
arbitrære antagelser.
4. Tilgængelighed: I den forholdsvist snævre kreds af lande, der opgør
egentlige skattegabsmål, er der kun et fåtal, der har valgt at stille
resultaterne til rådighed offentligt. Fx har Holland valgt ikke at
offentliggøre deres tal.
5. Skattesystemer og -regler: Det er en udfordring at sammenligne skattegab
på tværs af lande med forskellige skattesystemer og regelsæt.
Disse markante udfordringer betyder, at man må være yderst varsom, når man
sammenligner skattegab på tværs af lande. Dertil skal der nævnes det forbehold, at
SKATs opgjorte skattegab pt. ikke er en komplet opgørelse, jf. afsnit 1.3.1. Det
betyder, at det danske skattegab alt andet lige vil forekomme lavere, når skattegabets
andel af det samlede skattepotentiale sammenlignes på tværs af lande.
Kun ganske få udenlandske skatteadministrationer har offentliggjort samlede
skattegabsopgørelser og dermed er grundlaget for internationale sammenligninger
temmelig spinkelt. Den britiske skatteadministration, HMRC, estimerer, at
skattegabet i Storbritannien for skatteåret 2016-17 udgør 6 procent af det samlede
U
KS
Side 26 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0282.png
UKS Side 6901
skattepotentiale
15
. Det britiske skattegab er, på samme vis som det danske, opgjort på
grundlag af adskillige opgørelser, der baserer sig på en bred vifte af forskellige data
og opgørelsesmetoder
16
. Den amerikanske skatteadministration, IRS, estimerer, at det
gennemsnitlige årlige skattegab i USA udgør 16,3 procent af skattepotentialet for
perioden 2008-2010
17
. IRS har således på baggrund af flere år estimeret et gennemsnit
af skattegabet i den pågældende periode. I opgørelsen anvendes forskellige metodiske
tilgange, herunder økonometriske estimationsmetoder. Både den britiske og
amerikanske skatteadministration medregner, i modsætning til SKAT, restancer i
deres opgørelse af skattegabet. Den svenske skatteadministration, Skatteverket,
estimerer, at skattegabet i Sverige udgjorde 10 procent af skatteprovenuet i 2007,
svarende til ca. 9 procent af skattepotentialet
18
. Skatteverkets definition af skattegabet
lægger sig op af SKATs, idet man ikke inddrager skattebetalinger. Skatteverket
vurderer, at skattegabet med stor sandsynlighed er reduceret siden pga. øget brug af
tredjepartsindberetninger. Det har dog ikke været muligt sidenhen at opgøre et samlet
skattegab på grund af et mangelfuldt datagrundlag
19
.
Mere sammenligneligt er det at se på IMF’s momsgab, der baserer sig på IMF’s egen
top-down metode. Denne omfatter hele økonomien og er udført på et meget
detaljeret niveau. For Danmark finder IMF, at momsgabet i perioden 2010-2012
udgør ca. fem pct. af det samlede momspotentiale
20
. Til sammenligning opgør IMF
det finske momsgab til at udgøre ca. fem pct. af det samlede momspotentiale i årene
2010-2014
21
. IMF har foruden Danmark og Finland også opgjort momsgabet i
Estland og Sydafrika. Disse lande er imidlertid mindre sammenlignelige med
Danmark.
15 HM Revenue & Customs (2017). Measuring tax gaps 2017 edition. Tax gap estimates for 2015-2016.
https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/655097/HMRC-measuring-tax-gaps-
2017.pdf
16 OECD (2017). Tax Administration 2017. Comparative Information on OECD and Other Advanced and Emerging
Economies. (s. 183)
17 IRS (2016). Federal Tax Compliance Research: Tax Gap Estimates for Tax Years 2008–2010.
https://www.irs.gov/pub/irs-soi/p1415.pdf
18 Skatteverket (2008). Tax Gap Map for Sweden. How was it created and how can it be used? Report 2008: 1B.
https://www.skatteverket.se/download/18.361dc8c15312eff6fd2b9a4/1473840293366/Report_2008_1B.pdf
19 Skatteverket (2014). The development of the tax gap in Sweden 2007-12.
https://www.skatteverket.se/download/18.15532c7b1442f256baeae28/1395223863657/The+development+of+the+tax+
gap+in+Sweden+2007-12.pdf
20 IMF (2016). Denmark. Technical Assistance Report – Revenue Administration Gap Analysis Program – The Value-added
Tax Gap. (s. 6) https://www.imf.org/en/Publications/CR/Issues/2016/12/31/Denmark-Technical-Assistance-Report-
Revenue-Administration-Gap-Analysis-Program-The-Value-43728
21 IMF (2016). Finland. Technical Assistance Report – Revenue Administration Gap Analysis Program – The Value-added
Tax Gap. https://www.imf.org/en/Publications/CR/Issues/2016/12/31/Finland-Technical-Assistance-Report-Revenue-
Administration-Gap-Analysis-Program-The-Value-43729 (s. 5)
U
KS
Jf. afsnit 1.3 udgør det opgjorte skattegab i Danmark 4 procent af det samlede skatte-
potentiale. I et internationalt perspektiv udgør skattegabet i Danmark, med forbehold
for ovennævnte udfordringer ved sammenligning på tværs af lande, dermed en relativ
lav andel af det samlede skattepotentialet.
Side 27 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0283.png
UKS Side 6902
Der findes også momsgab for en lang række EU-lande, som er publiceret af CASE,
Center for Social and Economic Research. Disse momsgab bygger imidlertid på en
mindre detaljeret metode end IMF’s, idet der er tale om mere summariske opgørelser.
Momsgabet i Danmark estimeres for 2015 til at udgøre ca. 11 pct. af det samlede
teoretiske momspotentiale
22
. Som det fremgår af figur 6 nedenfor svarer dette niveau
til medianen for alle EU-lande.
Figur 10. Momsgab for udvalgte lande opgjort af CASE
45%
40%
35%
30%
25%
20%
:~
~j~1iir
iri111r11
··
~ i;-
1
l ~
-
t
I
_
%
5
SE HR ES EE SI LU FI NL AT DE IE BE DK UK PT FR HU
U
Kilde: CASE (2017). Study and Reports on the VAT Gap in the EU-28 Member States: 2017 Final Report.
22 CASE (2017): Study and Reports on the VAT Gap in the EU-28 Member States: 2017 Final Report.
U
KS
-
2015
-
2014
- - - median
LV BG MT PL IT LT EL SK RO
Side 28 af 28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0284.png
UKS Side 6903
Skattegab og
offentlige finanser
Sammenhængen mellem ressourcer til skatteforvaltningen,
skattegabet og de offentlige finanser
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0285.png
Skattegab og offentlige finanser
Indhold
UKS Side 6904
2
Indhold
1. Indledning og sammenfatning .................................................................................................................................................. 1
2. Ressourcer til skatteforvaltningen .......................................................................................................................................... 5
2.1 Udgifter til skatteforvaltningen ........................................................................................................................................................................ 5
2.2 Sammenligning af udgifter til skatteforvaltninger på tværs af de nordiske lande................................................................. 8
3. Skattegabet i Danmark og udlandet .................................................................................................................................... 11
3.1 Opgørelser af skattegabet i Danmark ........................................................................................................................................................11
3.2 Skattegabet i andre lande ...............................................................................................................................................................................14
4. Sammenhæng mellem ressourcer til skatteforvaltningen og de offentlige finanser ........................................... 17
4.1 Skattegabets sammenhæng med de offentlige finanser ............................................................................................................... 17
4.2 Sammenhængen mellem ressourcer til skatteforvaltningen, skattegabet og de offentlige finanser
–
teori og
empiri................................................................................................................................................................................................................................. 18
4.3 Skattekontrol og de offentlige finanser
–
empirisk tilgang ............................................................................................................. 18
4.4 Skattekontrol og de offentlige finanser
–
modelteknisk tilgang................................................................................................... 21
5. Sammenhæng mellem ressourcer til skatteforvaltningen og den samfundsøkonomiske velfærd ................ 23
5.1 Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved flere ressourcer til skatteforvaltningen og et reduceret
skattegabet ..................................................................................................................................................................................................................... 23
5.2 Samfundsøkonomisk nettogevinst ved et lavere skattegab ......................................................................................................... 26
5.3 Samfundsøkonomisk virkning af øget skattekontrol ......................................................................................................................... 28
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0286.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6905
1. Indledning og sammenfatning
nationalt perspektiv,
jf. figur
1.1.
Det danske skattetryk udgjorde gennemsnitlig ca. l.i7 pct. af BNP i
perioden 2000-2016 og har ligget nogenlunde stabilt igennem en længere årrække.
Figur 1.1 Skattetryk i OECD-landene, 2000-2016
Pct. af BNP
U
KS
Danmark er et velfærdssamfund, der er kendetegnet ved en relativt stor offentlig sektor og en høj
grad af omfordeling via skatter og overførselsindkomster. Den offentlige sektor finansieres langt
overvejende af indtægter fra skatter og afgifter, og derfor er Danmarks skattetryk højt set i et inter-
Pct. af BNP
50
50
45
40
35
45
40
35
30
25
30
25
20
15
10
5
20
15
10
5
0 +--,....,,-,---..-.--..,...----,..-..,----.--.--.--...--.----,-,---..-.--..,...----,..-..,----.--.--.--...--.----,-,---..-.--..,...----,..-..,----. o
Anm.: Gennemsnitligt skattetryk i perioden 2000-2016. Der mangler data for Japan og Australien for 2016. Det bemærkes,
at i visse EU-opgørelser af skattetrykket på det seneste har Danmark haft det næsthøjeste skattetryk (efter Frankrig.)
Kilde: OECD,
Revenue Statistics,
2017.
Med et højt skattetryk er der et naturligt fokus på, at borgere og virksomheder betaler den korrekte
skat. Hvis skatteyderne samlet set ikke betaler den korrekte skat, er der et såkaldt skattegab. Skat-
tegabet udtrykker med andre ord forskellen mellem de potentielle indtægter fra skatter og afgifter
(hvor regelefterleveisen for borgere og virksomheder er 100 pct.) og de faktiske indtægter.
Det er et centralt mål for skatteforvaltningen at sikre et lavt skattegab. Skattegabet vil dog aldrig
kunne lukkes helt, da det ikke vil være muligt at sikre fuldkommen regelefterlevelse - selv hvis alle
skatteydere ønskede at være regelefterlevende. Der vil altid blive begået fejl - ikke mindst hvis de
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0287.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6906
regelsæt, der skal efterleves, er komplicerede. Samtidig vil det ikke være optimalt at forsøge at
lukke skattegabet fuldstændigt. De samfundsøkonomiske gevinster ved de kontrol- og vejlednings-
initiativer, der skal gennemføres for at opnå et skattegab på nul, vil ganske enkelt ikke stå mål med
de samfundsøkonomiske omkostninger herved.
På finansloven indgår et skattegabsmål på 2 pct. af skattepotentialet. Det er defineret som det be-
løb, der ikke opkræves enten på grund af manglende eller forkert angivelse af skatter og afgifter
(provenutab) eller manglende betaling af skatte- og afgiftsrestancer. Fra
2015
har de automatiske
inddrivelser i inddrivelsessystemet EFI/DMI været suspenderet. Det har øget restancerne betydeligt
og bidraget til at øge det opgjorte skattegab. Det bemærkes, at skattegabsmålet på finansloven ikke
omfatter alle områder (segmenter) af skattesystemet,
jf. kapitel 3.
Udviklingen i restancerne omhandler skatteforhold i tidligere år. Det betyder isoleret set, at skatte-
gabsmålet på finansloven ikke giver et retvisende billede af den
aktuelle
regelefterlevelse. Korrige-
ret for den manglende betaling af restancer har skattegabsmålet på finansloven i
2016-2017
ligget
på ca.
2
pct.,
jf. tabel
1.1.
Tabel 1.1. Udviklingen i opfyldelsen af skattegabsmålet på finansloven, 2014-2017
Pct.
Skattegab ift. skattepotentialet
2014
1,7
1,3
2015
2,6
1,5
2016
2,9
1,9
2017
2,5
2,0
Skattegab ekskl. restancer ift. skattepotentialet
Anm: Opgørelsen afviger fra SKATs skattegabsopgørelser på grund af forskelle i definition og opgørelsesmetode. Den
nærmere definition fremgår af kapitel 3.
Kilde: Finanslov for finansåret 2018 (Tekst og anmærkninger, § 09.21.01, stk. 5), Finansministeriet og SKATs årsrapporter
for 2015 og 2016.
Tilførslen og anvendelsen af ressourcer i skatteforvaltningen vil som udgangspunkt påvirke størrel-
sen af skattegabet og dermed have betydning for de offentlige finanser. Når der tilføres flere res-
sourcer til skatteforvaltningen,
fx
til øget skattekontrol, må det alt andet lige forventes, at de umid-
delbare skatteindtægter øges,
jf. figur
1.2.
Figur 1.2. Sammenhængen mellem ressourcer, skattegab og de offentlige finanser
Ressourcer
til
Skatteforvaltningen
Kilde: Skatteministeriet.
Den nøjagtige virkning på de offentlige finanser og den samfundsøkonomiske velfærd er dog van-
skelig at vurdere på forhånd. For det første er der stor forskel på effekten af de forskellige aktiviteter
i skatteforvaltningen, herunder om de eksempelvis har en varig virkning på skatteindtægterne. For
det andet må nye (marginale) aktiviteter alt andet lige ventes at have en mindre effekt end gennem-
snittet af de nuværende aktiviteter, der så at sige har plukket de "lavest hængende frugter". For det
tredje kan den samlede virkning være større end summen af effekterne af de enkelte aktiviteter.
U
KS
Skattegab
•
Faktiske indtægter
(umiddelbare)
Potentielle
indtægter
(inkl. adfærd)
•
De offentlige
finanser
Samfunds-
økonomisk velfærd
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0288.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6907
Det hænger sammen med, at de enkelte aktiviteter medfører en generelt højere (oplevet) risiko for,
at skattesnyd bliver opdaget, hvilket kan påvirke den samlede regelefterlevelse i samfundet.
Samtidig er der også omkostninger forbundet med at øge ressourcerne til skatteforvaltningen -
også udover de direkte merudgifter til ekstra aktiviteter. Eksempelvis vil ekstra kontrol, hvis det øger
skatteindtægterne, øge den effektive beskatning, hvilket alt andet lige vil reducere de potentielle
indtægter (skattebasen). Endvidere vil et øget kontroltryk som udgangspunkt øge byrderne på virk-
somhederne. Samlet set er der således ikke et sikkert grundlag for på forhånd at fastlægge en kon-
kret effekt af øgede ressourcer til skatteforvaltningen på de
samlede offentlige finanser.
Samtidig medfører højere offentlige skatteindtægter ikke nødvendigvis større
samfundsøkonomisk
velfærd,
da højere skattebetaling medfører tilsvarende færre penge til privatforbrug. Udover de
mere eller mindre målbare samfundsmæssige gevinster og omkostninger indeholder begrebet
samfundsøkonomisk velfærd fx også virksomhedernes byrder ved øget skattekontrol mv., men
omvendt også skatterneborgernes retfærdighedsfølelse.
I det følgende gennemgås de væsentligste konklusioner fra rapportens kapitler:
gelse,
jf. kapitel
2.
De forskellige aktiviteter eller værktøjer til at øge regelefterleve/sen har hvert deres formål, og
ingen af aktiviteterne eller værktøjerne kan undværes.
Således vil der
fx
altid være behov for
skattekontrolaktiviteter, men strukturelle løsninger kan ofte være mere effektive, da de umiddel-
bart påvirker flere. Hvilket værktøj, der et det rette, afhænger af den konkrete situation.
Skattegabet udtrykker den skat, der af forskellige årsager ikke afregnes i henhold til hensigten i
lovgivningen.
Det skal dog bemærkes, at skattegabet ikke direkte kan observeres og derfor i sid-
ste ende er et skøn. Skattegabet vil aldrig kunne lukkes helt, bl.a. kan fejl ikke undgås. Størrelsen
af skattegabet vil bl.a. afhænge af skattelovgivningens kompleksitet samt omfanget af ressour-
cer i skatteforvaltningen og effektiviteten heraf. Internationalt er det ofte momsgabet, der sam-
menlignes, og i international sammenhæng ligger det danske momsgab relativt lavt,
jf. kapitel
3.
Øgede ressourcer til skatteforvaltningen må umiddelbart forventes at medføre flere skatteind-
tægter og et mindre målt skattegab.
Der er imidlertid også forhold, der trækker mod lavere skat-
teprovenu, da flere skatteindtægter og dermed et øget skattetryk kan reducere den økonomiske
aktivitet i samfundet. Samlet set er der ikke et sikkert vidensgrundlag til
på forhånd
at skønne
over effekten på de strukturelle offentlige finanser ved tilførsel af ekstra ressourcer til skattefor-
valtningen,
jf. kapitel 4.
Dvs. effekten på de offentlige finanser af en ekstra skattekontrolmedar-
bejder kan ikke kvantificeres eksakt på forhånd. En evt. nettoforbedring af de offentlige finanser
vil medføre et større fremtidigt finanspolitisk råderum, som kan disponeres, når det viser sig.
En samfundsøkonomisk hensigtsmæssig størrelse af skatteforvaltningen (og dermed skattega-
bet) forudsætter afvejning af de gevinster og omkostninger, der er forbundet med skatteforvalt-
ningens indsats.
Flere ressourcer til skatteforvaltningen vil bl.a. medføre, at der er færre ressour-
cer til rådighed for andre vigtige (og måske mere produktive) offentlige eller private aktiviteter i
samfundet. Desuden vil et lavere skattegab umiddelbart medføre et højere skattetryk, hvilket
som nævnt kan reducere den økonomiske aktivitet i samfundet. På den anden side vil gevin-
sterne bl.a. bestå i, at fordelingen af skattebetalingen kommer tættere på den, som lovgiverne
U
KS
Ressourcerne til skatteforvaltningen anvendes på forskellige aktiviteter, der har til formål at sikre
høj regelefterleve/se og dermed et lavt skattegab.
Udgifterne til den danske skatteforvaltning er
nogenlunde på niveau med vores nabolande, når der korrigeres for forskellig opgavevareta-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0289.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6908
har tilsigtet, samt at retfærdighedsfølelsen styrkes. Skatteforvaltningens størrelse bør således -
hvis målet er at skabe størst mulig samfundsøkonomisk velfærd - ikke øges, indtil den margi-
nale aktivitet "tjener sig selv hjem" set ud fra en snæver statsfinansiel synsvinkel,
jf.
kapitel
5.
Det vil i princippet være muligt at opnå samme forøgelse af skatteindtægterne ved at øge skat-
tesatserne
som
ved at reducere skattegabet.
Højere skattesatser er som udgangspunkt mere
omkostningseffektive i forhold til at øge skatteprovenuet. Omvendt er der ud fra et fordelings-
og retfærdighedssynspunkt betydelig forskel mellem en reduktion af skattegabet og højere
skattesatser,
jf.
kapitel
5. Uden en tilstrækkeligt effektiv skatteadministration vil tilliden til skatte-
forvaltningen og den oplevede risiko for at blive opdaget i skatteunddragelse svækkes over tid.
Det vil indebære lavere strukturelle skatteindtægter over tid og senere medføre et behov for at
tilføre flere ressourcer til skatteforvaltningen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0290.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6909
2. Ressourcer til skatteforvaltningen
Det er vanskeligt at sammenligne udgifterne til skatteforvaltninger på tværs af lande. Når der korri-
geres for forskellig opgavevaretage/se, er det dog vurderingen, at udgifterne til den danske skatte-
forvaltning er nogenlunde på niveau med vores nabolande.
2.1 Udgifter til skatteforvaltningen
Et centralt formål for skatteforvaltningen er at sikre høj regelefterlevelse og dermed et lavt skatte-
gab. Skattegabet udtrykker forskellen mellem de potentielle skatteindtægter, der ville være, hvis
samtlige skatteydere fulgte skattelovgivningen fuldt ud, og de faktiske skatteindtægter,
jf.
kapitel
3.
I 2017 udgjorde SKATs samlede finanslovsbevilling inkl. tillægsbevillinger ca. 5,2 mia. kr. {2018-ni-
veau). Disse ressourcer anvendes til en række opgaver såsom kundeservice (herunder fx vejled-
ning og callcenter), indsatsprojekter {herunder fx kontrol- og analyseprojekter), inddrivelse af gæld,
understøttende IT-systemer og dataanalyse mv.,
jf.
figur 2.1.
Skattestyrelsen, som er den største
styrelse, der etableres 1. juli 2018, vil ikke være opdelt på samme måde, men vil tage udgangspunkt
i skatteydersegmenterne:
Person, Erhverv, Selskab
og
Særlig Kontrol.
Figur 2.1. Fordeling af årsværk på opgaver i SKAT i 2017
Kilde: Skatteministeriet.
U
KS
•
Kundeservice
•
Indsats
Inddrivelse
Økonomi
•
HR og Jura
•
IT og data
Ressourcerne til skatteforvaltningen bruges på mange forskellige aktiviteter, der grundlæggende
har til formål at sikre høj regelefterleve/se og dermed et lavt skattegab. Skatteforvaltningen benytter
strukturelle løsninger, vejledning og kontrol i bred forstand til at øge regelefterleve/sen og reducere
skattegabet. Effekten på skattegabet vil bl.a. afhænge af, hvilke aktiviteter skatteforvaltningen an-
vender.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0291.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6910
Aktiviteter og værktøjer til at øge regelefterlevelsen
Skatteforvaltningen anvender en række forskellige aktiviteter og værktøjer til at øge regelefterlevei-
sen og dermed mindske skattegabet. Når skattemyndighederne har identificeret fejl eller snyd, kan
den konkrete problemstilling overordnet adresseres på tre niveauer:
1.
2.
3.
Indirekte ved at påvirke de strukturer, der betinger adfærden, og derigennem begrænse fejl el-
ler snyd.
Indirekte ved at påvirke den adfærd, der er årsag til fejl eller snyd.
Direkte ved at kontrollere eller vejlede en til en (individuelt).
De tre niveauer af tilgange viser, hvor bredt aktiviteterne og værktøjerne kan forventes at påvirke
skatteyderne og giver eksempler på løsninger,
jf.
figur
2.2.
Det er vigtigt at understrege, at værktø-
jerne har hvert deres formål, og at ingen af værktøjerne kan undværes. Således vil der
fx
altid være
behov for kontrol af regnskaber, selv om strukturelle løsninger ofte kan være mere effektive, da de
umiddelbart påvirker flere. Hvilken aktivitet eller værktøj, der er det rette, afhænger af den konkrete
situation.
Figur 2.2. Tre niveauer af værktøjer til at øge regelefterlevelsen
Løsning
- - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Transitionsmekanisme-
- - - - - - - - - - - - - -
Outcome
®,
HMiiiiHH:H-1
Fx lovgivning eller it-løsninger
Individuelle løsninger
Fx regnskabskontrol,
udbetahngskontrol.
registreringskontrol eller
telefonisk vejledning
Kilde: Skatteministeriet.
Strukturelle løsninger, herunder digitale løsninger
Strukturelle løsninger ændrer på strukturen i eller rammen for skatteafregningen. Strukturelle løs-
ninger omfatter derfor et bredt udsnit af skatteydere - i modsætning til fx specifikke kontrolaktivite-
ter, som ofte alene er målrettet en eller få konkrete virksomheder. Enkeltstående kontrolaktiviteter
har ikke nødvendigvis en varig effekt i forhold til at reducere skattegabet, men kan dog øge den op-
levede risiko for at blive opdaget i skatteunddragelse, hvilket indirekte kan påvirke regelefterlevei-
sen positivt og længerevarende. Strukturelle løsninger har som udgangspunkt altid en mere perma-
nent effekt på skattegabet.
Strukturelle løsninger er eksempelvis ændringer i lovgivning, hjemler og styresignaler, digitale løs-
ninger samt fortrykte data fra tredjeparter og feltlåsninger på selvangivelsen. Det kan også omfatte
(frivillige samarbejder om) adgang til eksterne data, som styrker skatteforvaltningens viden og der-
igennem myndighedernes evne til at opdage og sætte ind over for fejl og snyd.
Mere enkle skatteregler vil kunne nedbringe skattegabet permanent og endda uden administrative
merudgifter. Det gælder særligt, hvis de enklere regler understøttes af digital skatteforvaltning, fx
tredjepartsindberetninger. Komplicerede skatteregler medfører således alt andet lige, at borgere og
virksomheder laver flere fejl ved selvangivelse af indtægter og fradrag, fordi de har vanskeligt ved at
U
KS
Stru ktu re lle ram me r
- - - - - - - - ,
Stor, va rig effekt på mange
Påvirker regelene~evelsen for hele målgruppen ved
at ændre strukturen, og dermed fjerne udfordring med
fejl
og
snyd på et område permanent. Fx ~emes
Ændrer på muligheden for at
begå fej eller snyde. Har
derfor en stor, varig effekt på
regelefterlevelsen.
fradrag eller feltlåses pba. en tredjepartsindberetning.
Gru ppeadfærd
Indirekte påvirkning på gru ppe
Påvirker regelefterlevelsen ved at ændre en større
målgruppes adfærd over længere tid . Fx ved
holdningsbearbejdning via kommunikation om
kontroller eller ve~edning om kompllcerede regter.
Indi vidu el adfærd
Ændrer adfærden ved indirekte
påvirkning inden for den
pågældende gruppe.
Direkte effekt
på
skatteyder
Påvirker regeleftertevelsen ved at ændre en enkelt
skatteyders adfærd over kort lid. Fx ved at vejlede en
borger
i
telefonen
i
kundeservice eller ved at lave en
regnskabsKontrol
og
rette op på fejl hos en
Ændrer regelefterleveisen for
den enkelte skatteyder.
virksomhed_ Kan også indirekte påvirke gruppens
adfærd. jf. netværkseffel<t.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0292.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6911
gennemskue reglerne - ikke nødvendigvis fordi de bevidst vil snyde skatteforvaltningen. Endvidere
kan det være svært og i nogle tilfælde praktisk talt umuligt at kontrollere visse regler, hvilket gør reg-
lerne dyre at administrere. Imidlertid træffes der til tider ud fra retfærdigheds- eller særhensyn poli-
tiske beslutninger, som indfører eller undlader at afskaffe relativt komplicerede skatteregler. Det gør
det vanskeligere effektivt at nedbringe skattegabet for skatteforvaltningen.
Senest er der i forbindelse med
Aftale
om
styrket kontrol og vejledning
fra november 2017 afsat
ressourcer til udvikling af strukturelle løsninger i form af eksempelvis såkaldte digitale stopklodser
og "machine learning". Eksempler på tidligere strukturelle løsninger er vist i
boks 2.1.
Boks 2.1. Eksempler på strukturelle løsninger ifm. politiske aftaler mv.
Skattereform 2009 (Forårspakke 2.0)
Indberetningspligt for tredjepart (banker) om købspriser på aktier, så SKAT automatisk kan beregne
skattepligtige gevinster.
Initiativer i forbindelse med ”Danmark i arbejde” (Skattereform 2012)
Systemtjek på yder og modtager af underholdsbidrag.
Mere tredjepartsinformation samt feltlåsning af dagplejeres indkomster og fradrag.
Selvangivelse for erhvervsdrivende opdelt i privat- og virksomhedssfære.
Feltlåsning af privatdelen for de erhvervsdrivende på linje med almindelige lønmodtagere mv.
Årstilretninger af slutskattesystemerne (2013 og 2014)
Flere tredjepartsdata, opdeling af felter og udvidelse af kredsen af skatteydere.
Feltlåsning, som har nedbragt skattegabet blandt borgere permanent.
NemVirksomhed (Vækstpakke 2014)
NemVirksomhed-konceptet skal ses i lyset af, at to tredjedele af skattegabet for virksomheder (med
op til 250 ansatte) genereres af virksomheder uden ansatte.
Kontrol og vejledning
Skatteforvaltningen bruger kontrol og vejledning til at påvirke skatteydernes adfærd med henblik på
at forebygge eller rette fejl og snyd. Generelt gælder det, at jo tidligere i afregningsprocessen fejl og
snyd opdages, desto større er mulighederne for at sikre korrekt skattebetaling.
De fleste borgere og virksomheder ønsker at afregne skatter og afgifter korrekt, men kan i den for-
bindelse opleve forskellige udfordringer. Derfor bruger skatteforvaltningen vejledning som et effek-
tivt værktøj til tidligt i processen at understøtte en korrekt skatteafregning og dermed et lavere skat-
tegab. Det sker fx gennem:
Øget kendskab til de relevante regler og pligter, som er en central forudsætning for en korrekt
afregning af skatter og afgifter.
Adfærdspåvirkning (nudging) i form af information om andre borgeres eller virksomheders re-
gelefterlevelse. Borgere og virksomheder vil ofte gerne følge reglerne, hvis de har den opfat-
telse, at andre overholder reglerne
1.
Synliggørelse af kontrollen og dens konsekvenser fx via pressehistorier ved kontrolindsatser.
Det øger den oplevede risiko for at blive opdaget i skattesnyd, og kan få skatteydere, der bevidst
snyder eller påtænker at snyde, til at blive mere regelefterlevende.
1
Se
fx
Co le man (1996):
The /111innesota Tax Compliance Experiment. State Tax Result, /111innesota Department of Revenue;
Behavioral lnsights Team (2012):
Applying Behavioral lnsights to Reduce Fraud, Error and
OebtogSkatteetaten (2015):
Når
unndragelse er normen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0293.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6912
Skatteforvaltningen bruger derudover en række forskellige kontrolformer til at understøtte korrekt
skatteafregning og derigennem et lavere skattegab. Det drejer sig fx om:
Registreringskontrolfør
virksomheden registreres, som bl.a. har til formål at gøre det vanskeli-
gere at oprette fiktive virksomheder med svindel for øje.
Inddatakontrol
der foregår automatisk, mens data indberettes, og som bl.a. skal gøre det lettere
at forhindre typiske fejl eller mangelfulde angivelser.
Systemkontrol
i virksomhedens systemer forud for angivelse, hvilket bidrager til, at systemerne,
som leverer oplysninger til skatteforvaltningen, er korrekt sat op.
Proceskontrol
inden angivelsen kan afsluttes, og som sikrer, at den nødvendige dokumentation
foreligger, bl.a. inden en eventuel udbetaling finder sted.
Efterkontrol
når angivelsen er sket, og som har til hensigt at korrigere eventuelle fejl og mangler i
selve angivelsen og skatteafregningen.
Strukturelle løsninger, vejledning og kontrol har forskellige formål, og deres effekt afhænger af den
konkrete situation. Det vil således typisk være et mix af de forskellige værktøjer, der sikrer en effek-
tiv skatteafregning. Skattestyrelsen, der etableres den 1. juli 2018, skal derfor eksempelvis integrere
en effektiv og målrettet vejledning og kontrol med fokus på muligheder for strukturelle løsninger i
alle dele af opgavevaretageisen inden for skatteydersegmenterne:
Person, Erhverv
og
Selskab
samt
Særlig Kontrol.
Det skal ses i lyset af, at arbejdet med at sikre korrekt skatteafregning er forskelligt, alt efter om det
drejer sig om borgere, små og mellemstore virksomheder eller selskaber. Det skyldes bl.a. de regler,
der findes på de forskellige områder. Fx er borgerområdet i høj grad baseret på tredjepartsindberet-
ninger, mens virksomhedsområdet er baseret på selvangivelse. Ved at sammentænke aktiviteterne
inden for de forskellige skatteydersegmenter skabes der bedre rammer for at styrke skatteafreg-
ningsprocessen og målrette indsatserne efter konkrete behov og udfordringer.
2.2 Sammenligning af udgifter til skatteforvaltninger på tværs af de
nordiske lande
Det er relevant at holde de samlede ressourcer til den danske skatteforvaltning op imod ressource-
forbruget i skatteforvaltningerne i sammenlignelige lande. Det er imidlertid vanskeligt at sammen-
ligne udgifterne på tværs af lande. Det skyldes særligt forskelle i:
1. Lovgivning.
Der er forskelle på de enkelte landes skattelovgivninger. Det påvirker også udgif-
terne til skattemyndighederne, fordi et meget fintmasket lovgivningskompleks er dyrere at ad-
ministrere end et mere simpelt. Fx vil en flad skat uden undtagelser og fradrag, hvor skattebeta-
lingen kan baseres på tredjepartsindberetninger, være forholdsvis lettere og billigere at admini-
strere end en fintmasket og omfattende sammensætning af skatter og afgifter. På den anden
side kan en mere fintmasket lovgivning med mange forskellige skattesatser og -grundlag være
mere retfærdig, fx fordi alle udgifter forbundet med erhvervelse af en indkomst principielt bør
kunne fradrages inden skattebetalingen.
2.
Organisering.
I nogle lande er skatteforvaltningen meget centraliseret, mens den i andre lande er
mere decentral. Det kan også påvirke udgiftsniveauet. Derudover kan organiseringen af it og an-
dre støtteopgaver have stor betydning for udgifterne.
3.
Opgaveportefølje.
Skatteforvaltningerne har meget forskellige opgaver på tværs af lande. Fx er
told- og inddrivelsesopgaver ikke en integreret del af alle skatteforvaltninger. En større opgave-
portefølje vil isoleret set indebære højere udgifter.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0294.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6913
Li.
Skattesatser- og baser.
Skattesatserne samt antallet af beskattede goder og ydelser varierer
meget mellem lande. Det skaber forskelle i forhold til skatteopkrævningen og behovet for kun-
dehåndtering, som påvirker udgifterne.
5.
Stordriftsfordele.
Større lande kan forventes at have stordriftsfordele ved skatteforvaltningen,
hvilket alt andet lige reducerer de gennemsnitlige udgifter pr. opkrævet skattekrone. Det samme
vil også gælde lande med relativt høje skatte- og afgiftssatser.
6.
Investeringsbehov.
Lande er på forskellige stadier i forhold til at investere
fx
i it-løsninger, hvilket
i perioder kan påvirke udgifterne kraftigt. Fx har Danmark en række større såkaldte legacy-sy-
stemer, som står foran enten en modernisering eller udskiftning. Sammenlignelige skatteforvalt-
ninger i andre lande står ligeledes over for (eller har stået over for) lignende udfordringer.
Der findes kun få etablerede kilder, der sammenligner skatteforvaltninger på tværs af lande. Der er
således kun få pålidelige, sammenlignelige data på området. Ressourceforbruget i Danmark sam-
menlignes derfor i det følgende med de nordiske lande Norge, Sverige og Finland, hvor der er lavet
lignende analyser af udgifter til skatteforvaltningen. Desuden er disse lande kendetegnet ved at
have førende skatteforvaltninger, hvad angår kvaliteten i opgaveløsningen.
Udgifter til nordiske landes skatteforvaltninger
Ved sammenligning af ressourceforbruget i forskellige landes skatteforvaltninger bør der som
nævnt tages højde for institutionelle forskelle. Det er navnlig opgaveporteføljen, som varierer bety-
deligt på tværs af de nordiske lande. For at styrke sammenligningsgrundlaget korrigeres de sam-
lede udgifter således for udgifter til opgaver, som ikke udføres i alle skatteforvaltningerne. Det bety-
der i Danmarks tilfælde, at udgifter til inddrivelse, motorbeskatning, told, punktafgifter, ejendoms-
vurdering og spillemyndigheden fratrækkes de samlede udgifter,
jf.
tabel 2.1.
Tabel 2.1. Opgaver, der korrigeres for, med henblik på at øge sammenligneligheden
Sverige
Norge
Finland
Danmark
X
X
X
X
X
X
Inddrivelse
Motor
Told
Punktafgifter
Ejendomsvurdering
Spillemyndighed
Skifteretten
Folkeregistrering
Olieskatter
Ægteskabsregistrering
Husarbejde
Anm.: Norge har kun fratrukket udgifter knyttet til inddrivelse af moms, da inddrivelse mere generelt ikke er en del af skatte-
forvaltningen.
Kilde: SKAT og Nordisk Benchmarking 2014, arbejdsgruppe under Nordisk Agenda.
Når man trækker de opgaver fra, som ikke varetages af de andre nordiske landes skatteforvaltnin-
ger, går Danmark fra at have de højeste udgifter til skatteforvaltning i 201Li målt som andel af BNP til
at have de laveste udgifter - lidt lavere end Sverige og Norge,
jf.
figur 2.3.
Det bemærkes, at for
Norge er det såkaldte fastlands-BNP anvendt, dvs. BNP fratrukket olie- og gasproduktionen. Det
vurderes at give et mere retvisende sammenligningsgrundlag for Norges vedkommende.
U
KS
X (delvist)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0295.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6914
Figur 2.3. Udgifter til nordiske landes skatteforvaltninger i pct. af BNP, 2014
Pct. af
BNP
0,30
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
Sve rige
Norge
Pct. af
BNP
0,30
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
Finland
Sammenligneligeopgaver
Danmark
•
I alt
•
U
KS
Anm.: En betydelig del af Norges BNP kan henføres til olie- og gasproduktion. Denne olie- og gasproduktion betyder, at
BNP pr. indbygger i Norge er mærkbart større end i de øvrige nordiske lande. I figuren er der taget højde herfor ved at an-
vende fastlands-BNP for Norge. Der er ikke korrigeret for olie- og gasproduktion i andre nordiske lande, idet omfanget er
begrænset sammenlignet med den norske olie- og gasproduktion.
Kilde: SKAT (tal for udgifter til skatteforvaltning), OECD (tal for BNP i Sverige, Finland og Danmark) og Norges Sentralbyrå
(tal for fastlands-BNP).
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0296.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6915
3. Skattegabet i Danmark og udlan-
det
kunne lukkes helt. Det skyldes bl.a., at det ikke vil være muligt at sikre fuldkommen regelefterleve/se
-
selv hvis alle skatteydere ønskede at være regelefterlevende. Der vil altid blive begået fejl
-
ikke
mindst hvis de regelsæt, der skal efterleves, er komplicerede. Samtidig vil det ikke være optimalt at
forsøge at lukke skattegabet fuldstændigt. De samfundsøkonomiske gevinster ved de kontrol- og
vejledningsinitiativer, der skal gennemføres for at opnå et skattegab på nul, vil ganske enkelt ikke
stå mål med de samfundsøkonomiske omkostninger herved.
Skattegabet kan umiddelbart reduceres på flere måder. Skattereglerne kan ændres, så det bliver
nemmere at efterleve reglerne, der kan tilføres flere ressourcer til skatteforvaltningen, og skattefor-
valtningens effektivitet kan søges øget.
Der findes i dag hovedsageligt to opgørelser af det danske skattegab: SKA Ts skattegabsopgøre/ser
og SKA Ts skattegabsmål på finansloven. De to opgørelser bygger på forskellige definitioner og
me-
toder. Det skyldes, at der er forskellige formål med opgørelserne. SKA Ts skattegabsopgøre/ser ud-
arbejdes for at få et analytisk input og danner- sammen med øvrige data og erfaringer
-
udgangs-
punkt for de aktiviteter, der igangsættes for at nedbringe skattegabet på et givent område. Skatte-
gabsmålet på finansloven har derimod til formål at opgøre, hvor mange penge der ikke opkræves
eller inddrives i procent af skattepotentialetiet givent år. Uanset hvilket skattegab, der anvendes, er
skattegabet i sidste ende et skøn.
3.1 Opgørelser af skattegabet i Danmark
Skatteforvaltningens grundlæggende opgave er at sikre, at skatter og afgifter afregnes i henhold til
lovgivningen. Begrebet skattegab dækker i den forbindelse over den skat, der af forskellige årsager
ikke afregnes i henhold til lovgivningen
2 •
Skattegabet er vanskeligt at opgøre for enhver skatteforvaltning, da det er en uobserverbar stør-
relse. Personer, der ikke betaler den korrekte skat, ved det enten ikke selv eller ønsker ikke, at andre
2
Begreberne "momsgab" og "afgiftsgab" dækker tilsvarende over den moms og de afgifter, der ikke afregnes i henhold til
lovgivningen. "Skattegabet" bruges som samlebetegnelse for gabet på tværs af de forskellige skatte- og afgiftsarter.
U
KS
Skattegabet udtrykker den skat, der af forskellige årsager ikke afregnes i henhold til lovgivningen.
Det er et centralt mål for skatteforvaltningen at sikre et lavt skattegab. Skattegabet vil dog aldrig
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0297.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6916
skal få kendskab til det. Skattegabsopgørelser handler derfor om at kvantificere det, der ikke er
umiddelbart synligt eller direkte tilgængeligt for skatteforvaltningen. Uanset valget af metode er
skattegabsopgørelser således i sagens natur estimater, der er forbundet med betydelig usikkerhed.
Samtidig er de metodiske udfordringer i sig selv betydelige.
Overordnet set kan der skelnes mellem to tilgange til opgørelsen af skattegabet-top-down og bot-
tom-up,
jf.
boks 3.1.
Boks 3.1. Top-down og bottom-up metoder til opgørelse af skattegabet
’Top-down’-metoder
anvender eksterne data på aggregeret niveau til at estimere omfanget og
den potentielle skatteværdi af skattebasen på et givent område. Skattegabet estimeres ved at un-
dersøge differencen mellem den estimerede potentielle skatteværdi og det faktiske skattepro-
venu.
’Bottom-up’-metoder
er baseret på systematiske efterkontroller af et repræsentativt udsnit af
skatteydere. Statistiske metoder anvendes til at estimere skatteværdien af den manglende regel-
efterlevelse og ekstrapolere den observerede regelefterlevelse i stikprøven til den samlede
gruppe af skatteydere, som opgørelsen omhandler.
Der findes forskellige definitioner af og metoder til at opgøre skattegabet, som afhænger af formålet
med den enkelte opgørelse. I dansk sammenhæng er der overordnet to opgørelser, hvori skattega-
bet indgår: (1) SKATs skattegabsopgørelser og (2) SKATs skattegabsmål på finansloven.
SKATs skattegabsopgørelser
Formålet med SKATs skattegabsopgørelser er at få en bredere viden om regelefterleveisen på de
forskellige skatte- og afgiftsområder. Disse skattegabsopgørelser bruges som
analytisk
input til de
konkrete operative kontrolindsatser
3.
Skattegabsopgørelserne udgør, sammen med øvrige data og
erfaringer, et centralt element i arbejdet med at prioritere ressourcer samt planlægge effektive og
målrettede vejlednings- og kontrolaktiviteter.
Skattegabet er her defineret som
skatteværdien af forskellen imellem det beløb, der for alle skatte-
pligtige borgere og virksomheder er angivet af skatter og afgifter for et givet indkomstår, og det beløb
der burde have været angivet, såfremt alle skatteydere havde oplyst præcis det, de er pligtige til ifølge
reglerne.
Denne definition af skattegabet rummer i princippet alle typer af skatteydere samt alle for-
mer for skatter og afgifter under Skatteministeriets ressortområde. Der er dog i praksis forskel på,
hvordan skattegabet for de forskellige skatte- og afgiftsarter samt skatteydertyper rent metodisk op-
gøres.
For at opgøre det samlede skattegab i Danmark har SKAT opdelt skattegabet i 21 forskellige seg-
menter,
jf.
boks 3.2.
3
Da SKATs skattegabsopgørelser benyttes som analytisk input til de konkrete, operative kontrolaktiviteter, opgøres skatte-
gabet på angivelsestidspunktet- og dermed ikke på betalingstidspunktet. Skattegabet opgøres desuden netto, dvs. at for-
højelser af angivne beløb fratrækkes eventuelle nedsættelser af de oprindeligt angivne skatter og afgifter. Eventuelle bøder
og renter- affødt af SKATs aktiviteter- medregnes ikke i skattegabet.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0298.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6917
Boks 3.2. SKATs 21 skattegabssegmenter
En effektiv kontrolindsats bygger på viden om årsagerne til skatteydernes adfærd. For at få viden om årsa-
gerne til skatteydernes misforståelser, fejl og karakteren af bevidst skatteomgåelse opdeles samfundsøkono-
mien i 21 segmenter med hver deres målgruppe, karakteristika og skattemæssige problemstillinger.
Tredjepartsdata
Personselvangivelsen
Mikrovirksomheder
Små virksomheder
Mellemstore og store virksomheder
De største virksomheder
Transfer Pricing
Offentlige virksomheder og institutioner
Fonde og foreninger
Sort økonomi
–
borgere
Sort økonomi
–
virksomheder
Kompleks svig
Mindre afgiftsvirksomheder
Illegal indførsel
Globalisering
Værdipapirer
Ejendomme
Biler
Finansiel told
Toldbevillinger og selvforvaltning
Samfundsbeskyttende aktiviteter
Skattegabet opgøres for hvert segment. Segmenter skal her forstås som risikoområder eller -te-
på et omfattende og alsidigt datagrundlag samt internationalt anerkendte tilgange. Der er således
både anvendt 'top-down' og 'bottom-up' tilgange.
Der er forskel på, hvor usikkert det opgjorte skattegab er for de forskellige segmenter. Desuden er
skattegabet i nogle segmenter p.t. kun opgjort delvist. Skatteforvaltningen arbejder løbende på at
forfine metoderne og opgørelserne af skattegabene.
SKATs complianceundersøgelser er den væsentligste kilde til viden om skattegabet i en dansk kon-
tekst. Disse undersøgelser er baseret på systematiske skattekontroller af en repræsentativ stik-
prøve inden for en bestemt population af skatteydere. Resultaterne fra stikprøven aggregeres her-
efter til hele populationen, dvs. SKAT anvender som udgangspunkt en 'bottom-up' metode.
Det er dog ikke muligt at gennemføre complianceundersøgelser på alle segmenter. Derfor anven-
des andre metoder til at estimere skattegabet på disse områder. Det drejer sig
fx
om ekstrapolering
af kontrolresultater fra visse grupper af skatteydere til andre - omtrent sammenlignelige - grupper
af skatteydere. Det indebærer yderligere usikkerhed i opgørelsen.
Samtidig er der visse typer af skatteunddragelse og svig, som ikke kan opgøres gennem 'bottom-
up'-metoder. Det kan fx være på grund af manglende oplysninger, eller fordi svindleren bevidst (og
succesfuldt) skjuler sin identitet og aktivitet for skattemyndighederne. Skattegabet er i disse tilfælde
i stedet estimeret via 'top-down' metoder baseret på makroøkonomiske data eller eksterne under-
søgelser, hvilket i begge tilfælde kan være forbundet med betydelig usikkerhed.
Skattegabsmålet på finansloven
Siden 2012 har et af SKATs mål på finansloven været, at skattegabet skal fastholdes på maksimalt
2 pct. af skattepotentialet. Grundlæggende har opgørelsen af skattegabsmålet på finansloven - i
modsætning til SKATs skattegabsopgørelser - til formål at opgøre, hvor mange skatter og afgifter
der ikke opkræves eller inddrives i et givent år. Derfor er definitionen og opgørelsesmetoden for
skattegabet på finansloven væsensforskellig fra SKATs skattegabsopgørelser.
U
KS
maer. Opgørelsesmetoden varierer mellem de forskellige segmenter, men er så vidt muligt baseret
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0299.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6918
Skattegabsmålet på finansloven (FL) er defineret som det beløb, der ikke opkræves enten på grund
af manglende eller forkert angivelse af skatter og afgifter (provenutab) eller manglende betaling af
skatte- og afgiftsrestancer.
Til forskel fra SKATs skattegabsopgørelser inkluderes således manglede betaling af gæld (nettotil-
gangen af skatte- og afgiftsmæssige restancer) i definitionen af FL-skattegabet. Der skelnes såle-
des ikke mellem manglende regelefterlevelse
4
eller betalingsevne som årsag til de manglende skat-
teindtægter. En anden forskel er, at provenutabet bl.a. korrigeres for årets kontrolresultater, hvorved
opgørelsen bedst muligt bliver en slags "kasseoptælling".
Skattegabsmålet på finansloven blev indfriet i
201Li,
men ikke i
2015-2017,
jf.
tabel 3.1.
Udviklingen i
perioden er primært drevet af ændringer i restancerne. Den mærkbare stigning i FL-skattegabet i
2015
skal således ikke mindst ses i lyset af suspenderingen af inddrivelsessystemet EFI/DMI, som
har medført en betydelig forøgelse af restancerne.
Tabel 3.1. Udviklingen i skattegabsmålet på finansloven, 2014-2017
Pct.
Skattegab ift. skattepotentialet
Skattegab ekskl. restancer ift. skattepotentia-
let
2014
1,7
1,3
2015
2,6
1,5
2016
2,9
1,9
2017
2,5
2,0
Anm.: Opgørelsen af FL-skattegabet varierer fra SKATs skattegabsopgørelser på grund af forskelle i definition og opgørel-
sesmetode. I FL-skattegabsmålet opgøres provenutabet på baggrund af Skatteministeriets complianceundersøgelser og
differencen mellem til- og afgang (nettotilgang) af skatte- og afgiftsrestancer. Complianceundersøgelserne omfatter person-
skatter, moms og skattebetaling for virksomheder med op til 250 ansatte, mens der ses bort fra store virksomheder (mere
end 250 ansatte), punktafgifter, told o.l.
Kilde: Finanslov for finansåret 2018 (Tekst og anmærkninger, § 09.21.01, stk. 5), Finansministeriet og SKATs årsrapporter
for 2015 og 2016.
Da udviklingen i restancerne omhandler skatteforhold i tidligere år, giver det opgjorte skattegab på
finansloven ikke et retvisende billede af den
aktuelle
regelefterlevelse. Korrigeret for den mang-
lende betaling af restancer har skattegabsmålet på finansloven i
2016-2017
ligget på ca.
2
pct.
Den igangværende omstrukturering af SKAT vil medføre, at de overordnede mål vil blive justeret i
forbindelse med oprettelsen af de nye styrelser. Således pågår der overvejelser om skattegabsmå-
let, herunder sammensætning og afgrænsning af det opgjorte skattegab for så vidt angår forskellige
typer af skatter og afgifter samt skatteydersegmenter. Disse overvejelser har ikke betydning for
overvejelserne i denne analyse.
3.2 Skattegabet i andre lande
Ligesom i Danmark opgør skatteforvaltninger i andre lande også skattegabet. Generelt er det imid-
lertid meget vanskeligt at foretage retvisende sammenligninger af skattegabet på tværs af lande.
Det skyldes blandet andet store forskelle i:
1.
Definition.
Der anvendes meget forskellige definitioner af skattegabet på tværs af landene. Skat-
tegab omfatter i nogle lande, fx Storbritannien, også restancer, mens SKATs opgørelser af skat-
tegabet afgrænser sig til, hvorvidt de forskellige skatteydere angiver skatter og afgifter korrekt.
Endvidere kan der være forskelle i, hvorvidt forskellige typer af adfærd, fx aggressiv skatteplan-
lægning, regnes med i skattegabet eller ej.
' Opgørelsen af provenutabet er som udgangspunkt baseret på SKATs skattegabsopgørelser for borgere og virksomheder
med færre end 250 ansatte, men de korrigeres med resultaterne af det pågældende års kontrolindsats samt såkaldte tak-
sationer (når virksomheden ikke indsender en selvangivelse) og foreløbige fastsættelser (når virksomheden ikke indsender
en momsangivelse).
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0300.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6919
2.
Afgrænsning.
Det er forskelligt fra land til land, om fx store selskaber, sort økonomi, told og afgif-
ter er omfattet af skattegabsopgørelsen.
3.
Metoder.
Der anvendes forskellige metodemæssige opgørelses- og estimeringsprincipper på
tværs af landene. Det kan fx variere, i hvilken grad opgørelsen af skattegabet er baseret på
egentlige revisioner af skatteydere gennemført for en repræsentativ stikprøve (random audits)
eller 'top-down' metoder.
Li.
Ti/gængelighed.
I den forholdsvist snævre kreds af lande, der foretager egentlige skattegabsop-
gørelser, er der kun et fåtal, som har valgt at stille resultaterne til rådighed offentligt. Fx har Hol-
land valgt ikke at offentliggøre deres skattegabsopgørelser.
5.
Skattesystemer og-regler.
Det er en generel udfordring at sammenligne skattegabet på tværs
af lande, der har meget forskellige skattesystemer og regelsæt.
Udfordringerne betyder samlet set, at skattegabssammenligninger på tværs af lande skal tages
med betydelige forbehold. Skatteforvaltningerne i Storbritannien, USA og Sverige er blandt de få
lande, der har offentliggjort nogenlunde sammenhængende skattegabsopgørelser, og deres opgø-
relser ligger mellem ca. 6-16 pct. af det samlede skattepotentiale,
jf.
tabel 3.2.
Skattegabene er op-
gjort på forskellige måder og omfatter forskellige områder, og det er således ikke muligt at foretage
en direkte sammenligning.
Tabel 3.2. Skattegab i pct. af det samlede skattepotentiale i udvalgte lande
U
KS
Pct.
6
9
16,3
Storbritannien, 2016-17
1)
Sverige, 2007
2)
USA, 2008-10
3)
1
Storbritanniens skattegab er ligesom det danske opgjort på grundlag af adskillige delopgørelser, der er baseret på en bred
vifte af forskellige data og opgørelsesmetoder. HMRC medregner restancer i skattegabet, jf. HM Revenue & Customs
(2017):
Measuring tax gaps 2017 edition. Tax gap estimates for 2015-2016,
https://www.gov.uk/government/uploads/sy-
stem/uploads/attachment_data/file/655097/HMRC-measuring-tax-gaps-2017.pdf og OECD (2017). Tax Administration
2017. Comparative Information on OECD and Other Advanced and Emerging Economies. (s. 183)
2
Det svenske Skatteverkets definition af skattegabet lægger sig op ad den definition, som SKAT anvender i sine skatte-
gabsopgørelser. Skatteverket vurderer, at skattegabet med stor sandsynlighed er reduceret strukturelt siden opgørelsen fra
2007 på grund af øget brug af tredjepartsindberetninger. Det har dog ikke været muligt at opgøre et samlet skattegab på
grund af et mangelfuldt datagrundlag, og beregningerne er desuden ikke opdateret siden 2007. Skatteverket (2008):
Tax
Gap Map for Sweden. How was it created and how can it be used? Report 2008: 1B,
https://www.skatteverket.se/down-
load/18.361dc8c15312eff6fd2b9a4/1473840293366/Report_2008_1B.pdf og Skatteverket (2014). The development of the
tax gap in Sweden 2007-12. https://www.skatteverket.se/down-
load/18.15532c7b1442f256baeae28/1395223863657/The+development+of+the+tax+gap+in+Sweden+2007-12.pdf
3
Det amerikanske Internal Revenue Service (IRS) har på baggrund af data for flere år estimeret et gennemsnitligt skatte-
gab i den pågældende periode. I opgørelsen anvendes forskellige metodiske tilgange, herunder økonometriske estimati-
onsmetoder. IRS medregner restancer i deres opgørelse af skattegabet. IRS (2016):
Federal Tax Compliance Research:
Tax Gap Estimates for Tax Years 2008–2010,
https://www.irs.gov/pub/irs-soi/p1415.pdf
Momsgabet
Der findes som nævnt ikke sammenlignelige opgørelser af skattegab på tværs af en større gruppe
lande, som fx EU-landene. I stedet findes der opgørelser af det såkaldte momsgab på tværs af alle
EU-lande. Fx har Center for Social and Economic Research (CASE) udarbejdet sådanne momsgabs-
opgørelser for EU-kommissionen. Momsgabet i Danmark for 2015 er i denne sammenhæng esti-
meret til ca. 11 pct. af det samlede teoretiske momspotentiale,
jf.
figur 3.1.
Det svarer til medianen
for alle EU-lande.
International Monetary Fund {IMF) anvender en lignende metode, og momsgabet var i Danmark
ifølge den seneste opgørelse på ca. 5 pct. af det potentielle momsprovenu i 2012,
jf.
figur
3.1
5.
Der
findes ikke IMF-opgørelser af momsgabet for samtlige EU-lande, men IMF har opgjort momsgabet
for Finland efter samme metode som det danske. Ifølge IMF er det finske momsgab ligeledes ca. 5
pct. af det potentielle momsprovenu. Det er Skatteministeriets vurdering, at IMF's opgørelse er den
5
IMF {2016): Denmark-Revenue Administration Gap Analysis Program- The Value-Added Tax Gap.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0301.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6920
mest omfattende og præcise opgørelse af momsgabet i Danmark, og derfor også bedre end opgø-
relsen fra CASE, jf. nedenfor.
Figur 3.1. Momsgabet i udvalgte EU-lande, 2015
Pct.
Pct.
45
40
35
30
25
20
15
10
5
-5
30
25
45
40
35
0
_,.-~
~
~"-t
0
20
15
10
5
-5
..Q
Q)
6
:::,
Ol
-c,
~
C
~
C
E
U:::
X
_J
-Momsgab
- - - Median
Anm.: Opgørelserne fra CASE er fra 2015. For Danmark og Finland fremgår også momsgab opgjort af IMF for 2012.
Kilde: CASE (2017). Study and Reports on the VAT Gap in the EU-28 Member States: 2017 Final Report.
IMF (2016). Denmark
–
Revenue Administration Gap Analysis Program
–
The Value-added tax Gap.
Generelt skal det understreges, at top down-metoder for momsgabet (som IMF og CASE anvender)
medtager såvel tab fra lovlige konkurser, lovlig skattetænkning, svig (inkl. sort arbejde) og restancer
vedr. moms. Disse opgørelser for momsgabet er således ikke alene udtryk for manglende regelef-
terlevelse.
Samtidig skal den relativt store forskel på niveauet mellem henholdsvis CASE og IMF's opgørelse
ses i lyset af de metodiske forskelle, der er mellem de to opgørelser. CASE anvender fx mere sum-
mariske kategorier end IMF
6 .
Derudover tager CASE udgangspunkt i anvendelsessiden af national-
regnskabet (forbrugs- eller efterspørgselsmetoden), mens IMF tager udgangspunkt i produktionssi-
den (merværdimetoden). Merværdimetoden afspejler, i højere grad end forbrugs- og efterspørg-
selsmetoden, momssystemet i praksis.
Usikkerheden ved CASE's opgørelse afspejles også i, at det opgjorte momsgab for Sverige er nega-
tivt, hvilket ikke forekommer retvisende
7.
Samlet er det derfor vurderingen, at IMF's opgørelse er
den mest omfattende og præcise opgørelse af momsgabet i Danmark, der også inkluderer organi-
seret svig og svindel.
CASE anvender 65 forskellige såkaldte produktklassifikationer med en tilknyttet momssats, mens lMF anvender 2.350 pro-
duktspecifikationer.
7
Dette skal ses i lyset af. at Sverige har differentieret moms. hvilket alt andet lige må forventes at øge risikoen for manglende
regelefterlevelse.
6
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0302.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6921
4. Sammenhæng mellem ressourcer
til skatteforvaltningen og de offent-
lige finanser
Øgede ressourcer til skatteforvaltningen må umiddelbart forventes at medføre flere skatteindtæg-
ter og dermed et mindre målt skattegab. Der er imidlertid også forhold, der trækker i retning af la-
vere skatteprovenu, da flere skatteindtægter og dermed et øget skattetryk kan reducere den økono-
miske aktivitet i samfundet. Samlet set er der ikke et sikkert vidensgrundlag til på forhånd at skønne
over den eksplicitte sammenhæng mellem øgede ressourcer til skatteforvaltningen, skattegabet og
de strukturelle offentlige finanser. En evt. nettoforbedring af de offentlige finanser vil medføre et
større fremtidigt finanspolitisk råderum,
som
kan disponeres, når det viser sig.
4.1 Skattegabets sammenhæng med de offentlige finanser
Når indtægterne fra skatter og afgifter budgetteres på finansloven og fremskrives i de mellemfri-
stede planer for dansk økonomi, forudsættes der implicit uændret regelefterlevelse, og dermed et
uændret skattegab over de kommende år. Det skyldes, at budgetteringen tager afsæt i de faktiske,
historiske skatteprovenuer. Selvom der på finansloven indgår et mål om et skattegab på 2 pct., ind-
regnes dette - ud fra et forsigtighedshensyn - således ikke i den fremadrettede budgettering. Det
følger almindelig praksis om, at målsætninger ikke i sig selv påvirker budgetteringen og den mel-
lemfristede fremskrivning.
Det bemærkes, at forudsætningen om uændret regelefterlevelse fremover kræver, at der løbende
foretages de nødvendige prioritering af ressourcer og indsatser i skatteforvaltningen, herunder kon-
trolindsatser. Alternativt ville konsekvensen være et stigende omfang af skatteunddragelse.
Forudsætninger i forbinde/se med provenuberegninger af skattepolitiske tiltag
Når der gennemføres ændringer i skattesystemet, indregnes alle provenuvirkninger, hvor der er et
direkte eller indirekte grundlag for at skønne kvantitativt over provenueffekten. Det indebærer bl.a.,
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0303.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6922
at der ud over de umiddelbare provenueffekter indregnes automatisk tilbageløb af moms og afgif-
ter8. Der tages også højde for afledte adfærdsvirkninger - i form af fx ændret arbejdsudbud og for-
brugsmønster, når disse er tilstrækkeligt velunderbyggede. Der foreligger således en betydelig em-
pirisk forskning om adfærdseffekterne af ændringer i skatter og afgifter.
I forhold til ændringer i ressourcetilførslen eller -anvendelsen i skatteforvaltningen mangler der
imidlertid empirisk viden om de konkrete kvantitative effekter på fx skattegabet. Derfor indregnes
der ikke
på
forhåndforbedret regelefterlevelse og lavere skattegab, hvis der tilføres ressourcer til
skatteforvaltningen. Hvis skattegabet efterfølgende viser sig at være faldet og det strukturelle skat-
teprovenu er steget, vil det dog medføre et finanspolitisk råderum, der
efterfølgende
kan dispone-
res.
4.2 Sammenhængen mellem ressourcer til skatteforvaltningen, skat-
tegabet og de offentlige finanser
–
teori og empiri
Hvis der tilføres flere ressourcer til skatteforvaltningen, vil det alt andet lige øge de umiddelbare
skatteindtægter - under forudsætning af, at ressourcerne anvendes effektivt.
Den offentlige sektor har umiddelbart som overordnet formål at sikre mest mulig samfundsøkono-
misk velfærd for borgerne. Højere skatteindtægter skaber ikke nødvendigvis højere samfundsøko-
nomisk velfærd. Således medfører højere skatteindtægter en omfordeling af ressourcer fra bor-
gerne under et til den offentlige sektor (og mellem borgerne). Effekten af denne omfordeling af-
hænger bl.a. af, hvordan ressourcerne anvendes.
Det er således forbundet med både samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster at øge skat-
teindtægterne og reducere skattegabet. Skattegabet og de offentlige finanser kan derfor ikke stå
alene som mål for skatteforvaltningens aktiviteter. De samlede samfundsøkonomiske velfærdsef-
fekter ved øgede ressourcer til skatteforvaltningen belyses nærmere i
kapitel
5.
Skattegabet kan reduceres på flere forskellige måder,
jf.
kapitel 2.
I det følgende belyses potentialet
for at nedbringe skattegabet ved at øge skattekontrolindsatsen.
4.3 Skattekontrol og de offentlige finanser
–
empirisk tilgang
Når det skal vurderes, om der er et potentiale ved at foretage en yderligere
kontra/indsats
mod
skattesnyd, skal gevinsten i form af et muligt ekstra provenu afvejes mod de omkostninger, der er
knyttet til at øge indsatsen.
Det vil oftest være tilfældet, at den ekstra omkostning forbundet med at afsløre lidt mere skatteund-
dragelse er større, når indsatsen mod skatteunddragelse i forvejen er høj. Det skyldes blandt andet,
at skatteforvaltningens kontrolindsats som udgangspunkt er tilrettelagt efter væsentlighed og risiko,
så det forventede merprovenu ved indsatserne allerede er søgt maksimeret - dvs. de "lavthæn-
gende frugter" er plukket. Det kan derfor ikke forventes, at
fx
ekstra skattekontrolmedarbejdere i
gennemsnit finder fejl og skatteunddragelse i samme omfang som de eksisterende medarbejdere.
Der ses undertiden undersøgelser, som tager udgangspunkt i, at ressourcerne til skatteforvaltnin-
gen bør øges indtil den marginale omkostning ved at tilføre flere ressourcer er lig med den potenti-
8
Tilbageløb er udtryk for den mekaniske virkning på de offentlige finanser af, at ændringer i
fx
borgernes disponible ind-
komst afspejler sig i ændringer i indtægterne fra skatter og afgifter.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0304.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6923
elle marginale forøgelse af skatteindtægterne, dvs. så længe der i den forstand er en samlet prove-
numæssig nettogevinst
for det offentlige.
Det er udtryk for en
snæver statsfinansiel tilgang
til at vur-
dere effekten af kontrolindsatsen i skatteforvaltningen.
De Økonomiske Råd (DØR) har bl.a. anvendt en sådan snæver statsfinansiel tilgang
9 •
Ifølge denne
tilgang bør der kun investeres yderligere ressourcer i skatteforvaltningen, så længe summen af det
direkte provenu og adfærdseffekten {dvs. effekten af, at en person, der har været udtaget til kontrol,
øger regelefterleveisen i det efterfølgende år) er større end skattekontrolomkostningerne:
Denne tilgang tager imidlertid ikke højde for, at omkostningerne for samfundet som helhed ved
øget skattekontrol overstiger de direkte kontrolomkostninger i skatteforvaltningen. Det skyldes bl.a.,
at medarbejderressourcerne til den øgede kontrol kunne have været anvendt til andre (evt. mere
produktive) formål i samfundet,
jf.
kapitel
5.
I praksis er det ikke muligt at beregne indtægterne knyttet til den ekstra skattekontrol. Det betyder
lidt forenklet, at det eneste man i praksis kan undersøge er, hvorvidt den
gennemsnitlige gevinst
ved eksisterende kontrolaktiviteter overstiger den
gennemsnitlige omkostning
herved, og dermed
ikke,
hvorvidt den
marginale
gevinst ved ekstra kontrolaktiviteter overstiger den marginale omkost-
ning herved. Det vil isoleret set typisk overvurdere potentialet ved en yderligere kontrolindsats, da
aktiviteter med størst forventet effekt som nævnt i udgangspunktet allerede er iværksat.
I DØ R's analyse sammenlignes den gennemsnitlige gevinst med de gennemsnitlige kontrolomkost-
ninger10. Resultaterne viser, at nettoeffekten på de offentlige finanser pr. kontrol for alle skatteydere
i
gennemsnit
ligger tæt på nul
(-150
kr.), mens nettoeffekten på de offentlige finanser ved kontrol af
selvstændige i
gennemsnit
udgør ca.
-2.050
kr.,
jf.
tabel 4.1.
Omkostningerne overstiger således de
beregnede merindtægter - det gælder især for selvstændige.
Tabel 4.1. Umiddelbar nettoeffekt på de offentlige finanser ved kontrolprojekter pr. kontrol
����
+ ����
æ
> ����
����
U
KS
Kr.
-150
-2.050
Alle skatteydere (nettoeffekt)
Selvstændige (nettoeffekt)
Anm.: Et negativt fortegn er udtryk for negativ nettoeffekt på de offentlige finanser.
Kilde: Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2011.
Målrettede skattekontrolprojekter
Der findes imidlertid mere målrettede skattekontrolprojekter, hvor den
snævre statsfinansielle til-
gang
kan beregnes til at give en positiv umiddelbar nettoeffekt pr. årsværk. Af
tabel
4.2fremgår 6
eksempler på kontrolprojekter, som SKAT har foretaget, hvor et projekt om "sort økonomi" fx har
medført en umiddelbar svækkelse af de offentlige finanser pr. årsværk på ca.�½ mio. kr., mens pro-
jektet om organiseret kædesvig har medført en umiddelbar forbedring af offentlige finanser på
knap
18
mio. kr. pr. årsværk.
Den store variation i den umiddelbare nettoeffekt på de offentlige finanser pr. årsværk illustrerer, at
det er svært at forudsige effekten af ekstra ressourcer til skatteforvaltningen, og at det er afgørende,
9
Det Økonomiske Råd (DØR): Dansk Økonomi, forår 2011. Der er indregnet en adfærdseffekt, som omfatter den øgede regel-
efterlevelse, der følger af skattekontrollerne i det efterfølgende år (DØ R's rapport, s. 311 og s. 333). Omvendt er der foreta-
get andre forsimplende antagelser.
10
DØ R's analyse anvender bl.a. data fra SKATs complianceundersøgelser, som er baseret på kontroller af tilfældige stikprø-
ver.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0305.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6924
hvilke målrettede kontrolprojekter der gennemføres. Udover den umiddelbare nettoeffekt på de
offentlige finanser vil der være adfærdseffekter, som kan være svære at måle, og den samlede ef-
fekt er derfor vanskelig at bestemme,
jf.
nedenfor og kapitel
5.
Tabel 4.2. Umiddelbar effekt på de offentlige finanser i 2015 af 6 kontrolprojekter
Umiddel-
bart mer-
provenu,
mio. kr.
Fælles myndighedsind-
sats
–
sort økonomi
Opfølgning på analyse af
efterretteligheden for ind-
komståret 2010 (compli-
ance)
Hovedaktionærernes re-
gelefterlevelse
Uberettiget fradrag for un-
derskud
Momskarruselsvig/organi-
seret EU-købssvig mv.
Organiseret kædesvig
(fiktiv fakturering)
1,6
Umiddelbar
nettoeffekt pr.
årsværk,
Adfærds- Samlet
mio. kr.
effekter
effekt
-0,6
?
?
Antal års-
værk
49
Udgifter
mio. kr.
29
27
40
24
0,1
?
?
151
209
220,1
423,6
38
35
16,5
23
23
21
9,9
13,8
3,4
5,4
12,8
17,8
?
?
?
?
?
?
?
?
Anm: Se anmærkning i tabel 1 i svar på SAU alm. del spørgsmål 434 af 29. april 2016, svar på SAU alm. del spørgsmål
510 af 30. juni 2017 og svar på SAU alm. del spørgsmål 87 af 8. november 2017. Bemærk, at den umiddelbare nettoeffekt
udgør det umiddelbare provenu minus udgifter pr. årsværk i mio. kr. Det bemærkes, at de udvalgte projekter forsøger at
afspejle den relativt store forskel i de umiddelbare nettoeffekter pr. årsværk. Der kan således findes andre kontrolprojekter,
som giver andre umiddelbare nettoeffekter, end de viste i tabellen.
Kilde: Skatteministeriet.
Det skal bemærkes, at det umiddelbare merprovenu af forskellige årsager typisk kan afvige væ-
sentligt fra det faktiske merprovenu,
jf.
boks 4.1.
Boks 4.1. Det umiddelbare og faktiske nettoprovenu ved en skattekontrolindsats
Formålet med en skattekontrolindsats er at sikre et korrekt skatteprovenu. Provenuet opgøres
som
netto
provenu (skatteforhøjelser fratrukket skattenedsættelser) . Det er imidlertid ikke muligt at
opgøre alle effekter af en kontrolindsats, hvorfor man skelner mellem det
umiddelbare
og det
fak-
tiske
nettoprovenu i vurderingen af resultatet af en kontrolindsats:
Ved det umiddelbare nettoprovenu er de gennemførte reguleringer omregnet til provenu med udgangs-
punkt i en gennemsnitlig skatteprocent, uafhængigt af den faktiske skattebetaling
. Opgørelsen tager såle-
des ikke hensyn til, hvorvidt en forhøjelse, der medfører en skyldig skattebetaling, faktisk bliver betalt, eller
om en eventuel restance er inddrivelig. Opgørelsen medtager endvidere ikke den strukturelle effekt. Det er
det umiddelbare merprovenu, som typisk fremgår af eksempelvis svar til Skatteudvalget, hvor der er spurgt
til effekten af en kontrolindsats.
Det faktiske nettoprovenu er det beløb, der reelt ender med at blive betalt eller inddrevet som følge af en
eventuel regulering.
Derudover medtager det også effekten i form af tilbageløb af moms og afgifter samt
kontrolindsatsens påvirkning af den fremadrettede adfærd og regelefterlevelse. Man har p.t. ikke metoder
til at opgøre et faktisk nettoprovenu af en kontrol, der tager højde for disse forhold.
Forskellen mellem det
umiddelbare
og det
faktiske
nettoprovenu kan potentielt være betydelig.
Derudover har de opgjorte provenuvirkninger fra de konkrete kontrolprojekter ikke nødvendigvis
karakter af varige merprovenuer, da en del af nettoprovenuet i et enkelt år kan neutraliseres af la-
vere regelefterlevelse i de efterfølgende år,
jf.
svaret på SAU alm. del spørgsmål 105 af 22. novem-
ber 2016.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0306.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6925
Samlet set må det umiddelbart forventes, at effekten på det faktiske nettoprovenu af at tilføre en
ekstra skattemedarbejder til de ovennævnte projekter er mindre end angivet i
tabel 4.2.
Der er desuden en række yderligere velfærdseffekter, der ikke er taget højde for i ovenstående, hvil-
ket belyses nærmere i
kapitel
5.
Samlet set indebærer den snævre statsfinansielle tilgang, at der er en række faktorer, der ikke bliver
taget højde for. Det er derfor vurderingen, at denne tilgang ikke er tilstrækkelig nuanceret til at skøn-
ne over sammenhængen mellem ressourcer til skatteforvaltningen, skattegabet og de offentlige
finanser.
Der findes således ikke er sikkert vidensgrundlag til på forhånd at skønne over effekten på de struk-
turelle offentlige finanser ved øgede ressourcer til skatteforvaltningen. Dvs. effekten på de offent-
lige finanser af en ekstra skattekontrolmedarbejder kan ikke kvantificeres eksakt
på forhånd.
En evt.
forbedring af de offentlige finanser vil medføre et større fremtidigt finanspolitisk råderum, som kan
disponeres, når det viser sig.
4.4 Skattekontrol og de offentlige finanser
–
modelteknisk tilgang
komsterne i samfundet (og deraf skatteprovenuet) ved at øge ressourcerne til skatteforvaltningen
(fx til skattekontrol),
jf. boks 4.2.
I Keen og Slem rods model tages der højde for flere forskellige adfærdseffekter. Kontrolelasticiteten
afspejler dermed
principielt
den samlede nettoeffekt på indkomsten i samfundet afledt af øgede
ressourcer til skatteforvaltningen.
Udfordringen ved denne modeltekniske metode til at skønne over sammenhængen mellem res-
sourcerne til skatteforvaltningen og de offentlige finanser er imidlertid, at den ikke er tilstrækkeligt
fintmasket i forhold til, hvilke konkrete indsatser der bør iværksættes. Endvidere er der betydelige
forskelle mellem landene, som der ikke tages højde for ved beregning af skattekontrolelasticiteten.
11
Keen ogSlemrod {2017): Optimal TaxAdministration. lMF Working Paper.
U
KS
I en model af Keen og Slemrod
11
udledes en skattekontrolelasticitet (modstykket til elasticiteten af
den skattepligtige indkomst ved ændringer i skatte- og afgiftssatser), som måler effekten på ind-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0307.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6926
Boks 4.2. Modelteknisk tilgang til effekten af øget skattekontrol på indberettet skattepligtig indkomst
Der er et bredt og velfunderet empirisk kendskab til adfærdseffekterne ved ændringer i skatte - og
afgiftssatser. Omvendt er der et meget begrænset kendskab til adfærdseffekterne ved at ændre res-
sourceforbruget i skatteforvaltningen.
Keen og Slemrod (2017) viser ved hjælp af en teoretisk model, hvor meget den
indberettede
skatte-
pligtige indkomst i samfundet reagerer på øget skattekontrol (øgede ressourcer til skatteforvaltnin-
gen). Det kaldes også for en
skattekontrolelasticitet
:
Her er z den samlede indkomst i samfundet og e den skjulte indkomst (skatteunddragelse n) mens
α
er
udgifter til skattekontrol. Elasticiteten E(e,α) angiver, hvor mange pct. den skjulte indkomst (skatteunddra-
gelsen) e ændrer sig, når udgifterne til skattekontrol
α
øges med 1 pct.
Skattekontrolelasticiteten E(z,α) viser med andre ord, hvor mange pct. den
indberettede
skattepligtige
indkomst i samfundet stiger, når udgifterne til skattekontrollen øges med 1 pct. Det kan sammenlignes
med elasticiteten af den skattepligtige indkomst ved at ændre på det umiddelbare skatteprovenu i form
af ændringer i skattesatserne.
I 2015 har IMF forsøgt at beregne kontrolelasticiteten i forhold til momsgabet via en top-down tilgang. Det
er sket ved at foretage en regression på data for 27 lande (EU og Japan) fra 2000 til 2011. IMF finder en
langsigtet kontrolelasticitet på 0,17. Det betyder, at hvis skatteforvaltningens udgiftsbudget øges med 1
pct., så stiger den
indberettede
momspligtige indkomst i samfundet med 0,17 pct.
Da der er tale om et gennemsnit for en række lande og over en længere periode, vil kontrolelasticiteten
ikke direkte kunne overføres til de enkelte lande. Således må det forventes, at elasticiteten er lavere i
lande med veludbyggede skatteforvaltninger, herunder Danmark.
����, α = −
z
⋅
,α
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0308.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6927
5. Sammenhæng mellem ressourcer
til skatteforvaltningen og den sam-
fundsøkonomiske velfærd
Den offentlige sektors overordnede formål er at sikre mest mulig samfundsøkonomisk velfærd til
borgerne. En samfundsøkonomisk hensigtsmæssig størrelse for skatteforvaltningen (og dermed
skattegabet) forudsætter således en afvejning af samfundets omkostninger og gevinster ved skat-
teforvaltningens indsats.
Flere ressourcer til skatteforvaltningen vil medføre, at der er færre ressourcer til rådighed for andre
(produktive) aktiviteter i samfundet. Endvidere vil et lavere skattegab umiddelbart medføre et hø-
jere skattetryk, hvilket kan reducere aktiviteten i samfundet. De samfundsøkonomiske gevinster vil
bl.a. bestå i, at fordelingen af skattebetaling kommer tættere på den,
som
lovgiver har tilsigtet, samt
at retfærdighedsfølelsen styrkes.
Der er imidlertid ikke tilstrækkelig empirisk viden
om
de kvantitative samfundsøkonomiske effekter
ved at øge ressourcerne til skatteforvaltningen. Derfor er det ikke aktuelt muligt at estimere størrel-
sen af det optimale skattegab. Størrelsen af det optimale skattegab samt den optimale størrelse af
skatteforvaltningen er således i sidste ende en politisk afvejning.
5.1 Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved flere res-
sourcer til skatteforvaltningen og et reduceret skattegabet
Det vil i princippet være muligt at opnå samme forøgelse af skatteindtægterne ved at øge den gen-
nemsnitlige skattesats som ved at reducere skattegabet:
For en gennemsnitlig borger eller virksomhed vil et lavere skattegab umiddelbart have samme virk-
ning som et højere skattetryk. Både forhøjelse af skattesatser og reduktion af skattegab påvirker
som udgangspunkt aktiviteten i samfundet og den potentielle skattebase,
jf. nedenfor.
����
����
U
KS
æ
= 1−
∙
.
∙
����
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0309.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6928
Højere skattesatser er som udgangspunkt mere omkostningseffektivt i forhold til at øge det umid-
delbare skatteprovenu. Omvendt er der ud fra et fordelings- og retfærdighedssynspunkt betydelig
forskel mellem en reduktion af skattegabet og højere skattesatser. Uden en tilstrækkeligt effektiv
skatteforvaltning vil tilliden til skatteforvaltningen samtidig dale over tid, hvilket vil materialisere sig i
lavere strukturelle skatteindtægter. Det kan i så fald kræve betydeligt flere ressourcer senere hen at
genoprette tilliden til skatteforvaltningen.
Hvis ressourcerne til skatteforvaltningen (fx til skattekontrol) øges, vil der både være nogle sam-
fundsøkonomiske gevinster og omkostninger forbundet med dette. Hvis fx kontrolressourcerne til
skatteforvaltningen skal øges, bør følgende betingelse principielt være opfyldt på
samfundsplan:
Det umiddelbare merprovenu bør således være markant større end de direkte udgifter til øget skat-
tekontrol, såfremt øget skattekontrol skal medføre et positivt samfundsøkonomisk afkast.
De samfundsøkonomiske gevinster ved øget skattekontrol er i højere grad udtryk for et potentiale,
mens det som udgangspunkt er mere sikkert, at de samfundsøkonomiske omkostninger indfinder
sig,
jf.
boks 5.1.
Både gevinster og omkostninger er dog vanskelige at kvantificere. De provenumæs-
����
ø
����
����
/
> ����
ø
����
����
/
fentlige finanser er belyst nærmere i
kapitel 4.
Boks 5.1. Potentielle samfundsøkonomiske velfærdseffekter ved øget skattekontrol
Samfundsøkonomiske gevinster
(potentielle)
Mere hensigtsmæssig fordeling af skatte-
betalingen
Bedre regelefterlevelse i
efterfølgende år
Styrket tillid til skatteforvaltningen
Øget produktivitet via brancheskift
Øget retfærdighedsfølelse
Kilde: Skatteministeriet.
U
KS
sige effekter indgår ikke eksplicit i
boks 5.1,
da øgede offentlige skatteindtægter er udtryk for en
omfordeling fra skatteborgerne til staten, der ikke i sig selv øger den samfundsøkonomiske velfærd;
den kan både øges og reduceres afhængigt af, hvordan indtægterne anvendes. Effekten på de of-
Samfundsøkonomiske omkostninger
Færre ressourcer til andre offentlige og
private aktiviteter
Compliance-omkostninger
Øget effektiv beskatning
–
mindre økono-
misk aktivitet generelt
Bortfald af specifikke aktiviteter
Substitution over mod andre former for
skatteunddragelse
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0310.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6929
Potentielle samfundsøkonomiske gevinster ved øget skattekontrol
Mere hensigtsmæssig fordeling af skattebeta/ingen.
Hvis skattekontrolindsatsen øges, og skattega-
bet som følge heraf reduceres, kommer fordelingen af skattebetalingen tættere på den, som er til-
tænkt med lovgivningen. Det medfører en samfundsøkonomisk gevinst. Størrelsen af gevinsten af-
hænger af omfanget af omfordeling af indkomst, men gevinsten afhænger også af, i hvilken "ret-
ning" omfordelingen sker - fra høje indkomster til lave indkomster eller omvendt
(vertikal omforde-
ling)
eller omfordeling inden for samme indkomstgrupper
(horisontal omfordeling).
Omfordeling af indkomst fra høje til lave indkomster kan indebære en samfundsøkonomisk gevinst,
idet nytteværdien ved en krone ekstra til forbrug som udgangspunkt er højere for personer med
lave indkomster end for personer med høje indkomster. Omvendt er der ikke nødvendigvis den
samme samfundsøkonomiske nettogevinst, hvis øget skattekontrol medfører omfordeling inden for
en gruppe med nogenlunde samme indkomst- men der kan stadig være en gevinst i form af øget
retfærdighedsfølelse, jf. nedenfor.
Bedre regelefterleve/se i efterfølgende år.
Endvidere afhænger den samfundsøkonomiske gevinst
ved øget skattekontrol af, hvor meget borgerne (og virksomhederne) ændrer deres regelefterle-
velse fremadrettet (også kaldet
compliance-adfærd),
når skattekontrollen forøges. Compliance-ad-
færden kan umiddelbart opdeles i en
generel
og
specifik
effekt. Den generelle compliance ad-
færdseffekt afspejler, at øget kontrol øger skatteydernes generelle opfattelse af, at der er større ri-
siko for at blive udtaget til kontrol, hvilket isoleret set forventes at øge den samlede regelefterle-
velse. Den specifikke compliance adfærdseffekt afspejler både, at de personer, der udtages til kon-
trol, ofte vil øge deres egen regelefterlevelse i de efterfølgende år
(afskrækkelseseffekten),
og at
deres netværk informeres om kontrollen, hvilket også må formodes at øge regelefterleveisen
(net-
værkseffekten).12
Styrket tillid til skatteforvaltningen.
Hvis skatteunddragelse ikke imødegås og begrænses, vil skatte-
yderne kunne miste tillid til skatteforvaltningen (og troen på at skatteunddragelse opdages), hvilket
kan anspore til yderligere skatteunddragelse. Det vil i så fald kræve betydeligt flere ressourcer se-
nere hen at genoprette tilliden til skatteforvaltningen.
Øget produktivitet via brancheskift.
Nogle erhverv er mere oplagte i forhold til sort arbejde end an-
dre. Det kan i visse tilfælde betyde, at arbejdskraften søger mod disse brancher for at øge den di-
sponible indkomst (selvom det ikke nødvendigvis er brancher, hvor arbejdskraften har de største
kvalifikationer/produktivitet, dvs. den højeste løn før skat), hvilket kan reducere produktiviteten på
samfundsplan. Øget kontrolindsats, fx i disse brancher, kan på sigt øge tilskyndelsen til at vælge an-
dre brancher, hvor disse personers produktivitet (og dermed deres aflønning samt skattebetaling)
kan være højere.
Øget retfærdighedsfølelse.
Mindre skatteunddragelse vil kunne give en øget retfærdighedsfølelse
og dermed en velfærdsgevinst for skatteborgere, der betaler korrekt skat i forvejen. Gennemsnittet
af skatteborgere vil formentlig være villige til at "ofre" lidt af samfundets samlede
velstand
for, at
(andre) skatteborgere betaler deres retmæssige skat.
Samfundsøkonomiske omkostninger ved øget skattekontrol
Færre ressourcer til andre offentlige og private aktiviteter.
For et givent råderum vil øgede ressour-
cer til skatteforvaltningen som udgangspunkt reducere ressourcerne til andre områder, fx sundhed,
undervisning osv. eller det vil reducere private aktiviteter. Det reducerer isoleret set aktiviteten på
de andre områder, hvilket umiddelbart indebærer en samfundsøkonomisk omkostning.
12
Besley, Preston, Ridge {1997). Fiscal Anarchy in the U.K.: Modeiling Poll Tax Noncompliance, Journal of Public Economics.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0311.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6930
Compliance-omkostninger.
Når antallet af skattekontroller øges, så øges skatteydernes omkostnin-
ger i forbindelse med regelefterlevelse/kontrol også
(comp/iance-omkostningery.
Disse omkostnin-
ger afspejler, at mere kontrol medfører øgede dokumentationskrav vedr. indtægter, udgifter mv. for
borgere og virksomheder
(fx
i form af øgede udgifter til revision). Det er desuden tidskrævende for
de kontrollerede skatteydere. Hvis det bliver for omkostningsfuldt at blive kontrolleret, kan det i sid-
ste ende også påvirke borgernes oplevelse af retfærdighed negativt.
Øget effektiv beskatning- mindre økonomisk aktivitet generelt.
Samtidig vil et lavere skattegab øge
skatterne for de personer, som tidligere har unddraget skat. Det vil give en højere effektiv beskat-
ning, hvilket umiddelbart kan reducere aktiviteten i samfundet og dermed indebærer en samfunds-
økonomisk omkostning. For borgere og virksomheder, der kommer til at betale mere i skat, vil den
disponible indkomst til forbrug falde, hvilket indebærer et velfærdstab for denne gruppe (og det
medfører lavere skatteindtægter fra moms og afgifter).
Bortfald af specifikke aktiviteter.
Øget skattekontrol kan også indebære omkostninger i form af, at
nogle aktiviteter ikke længere vil blive udført. Der er nogle aktiviteter i samfundet, som det kun kan
"betale sig" at få udført, hvis de gennemføres, uden at der afregnes skat (fx sort arbejde).
13
Eksem-
pelvis må det forventes, at der vil blive udført mindre privat rengøring, privat børnepasning mv., hvis
al aktivitet skulle udføres som hvidt arbejde. Hvis denne aktivitet falder bort som følge af øget kon-
Dette indebærer også et fordelingsperspektiv, idet det formentlig i højere grad er personer med la-
vere indkomster, der ikke vil have råd til at efterspørge privat service, hvis den korrekte skat skal af-
regnes. Samtidig øger skattekontrollen usikkerheden ift. den effektive beskatning (udtages man til
kontrol eller ej), hvilket også kan medføre et velfærdstab.
Substitution over mod andre former for skatteunddrage/se.
Øget skattekontrol kan endvidere med-
føre, at personer "blot" substituerer væk fra de unddragelsesaktiviteter, som de er blevet kontrolle-
ret for, og over til andre former for skatte- og afgiftsunddragelse.
5.2 Samfundsøkonomisk nettogevinst ved et lavere skattegab
Helt overordnet indebærer ekstra ressourcer til skatteforvaltningen (og dermed et lavere skattegab)
en samfundsøkonomisk gevinst i form af, at fordelingen af indkomst efter skat i højere grad svarer
til intentionen i lovgivningen (øget omfordeling af indkomst).
Samtidig er der helt overordnet samfundsøkonomiske omkostninger, idet samfundets ressourcer
som udgangspunkt ikke anvendes på den mest efficiente måde, der skaber størst velstand.
Spørgsmålet er med andre ord, hvor meget efficiens borgerne er villige til at opgive, for at få en om-
fordeling, der er tættere på den tilsigtede/umiddelbart ønskede. Dette er i sidste ende en politisk
afvejning.
En afvejning af disse hensyn til efficiens og fordeling vil bidrage til, at skatteborgernes samlede vel-
færd maksimeres. En maksimering af skatteborgernes samlede velfærd vil i øvrigt indebære, at
både tabere ved øget skattekontrol (dem, som har snydt, og som skal betale mere i skat) og vindere
13
Rockwool Fondens Forskningsenhed vurderer således, at hvis man kunne komme al sort arbejde til livs, vil "kun" 1/3 blive
erstattet af hvidt arbejde, jf. Rockwool Fondens Forskningsenhed (2010):
Danskerne og det sorte arbejde.
U
KS
trolindsats, vil det medføre en samfundsøkonomisk omkostning. Hvis dette erstattes af gør-det-
selv-arbejde på bekostning af ens "almindelige" arbejde, vil det kunne medføre en yderligere sam-
fundsøkonomisk omkostning.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0312.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6931
(personer, som enten får en lavere skat pga. det ekstra provenu fra kontrollerne eller mere offentlig
velfærd) tillægges en samfundsøkonomisk vægt.
Den marginale samfundsøkonomiske gevinst ved at reducere skattegabet,
fx
via øget kontrol, er af-
tagende,
jf. figur
5.1.
Jo højere skattegab i udgangspunktet (til venstre i figuren), desto større er de
samfundsøkonomiske gevinster ved at reducere skattegabet og omfordele skattebyrden yderli-
gere.
Dvs. til venstre i figuren, hvor skattegabet er relativt højt, er forskellen mellem den tilsigtede skatte-
betaling og den faktiske skattebetaling relativ høj. Her er der relativt store samfundsøkonomiske ge-
vinster forbundet med at reducere skattegabet. Omvendt er der til højere i figuren relativt få sam-
fundsøkonomiske gevinster ved at reducere skattegabet yderligere, da den tilsigtede og faktiske
skattebetaling er kommet tæt på hinanden.
På den anden side er den marginale omkostning ved at reducere skattegabet, fx via øget skattekon-
trol, stigende. Til venstre i figuren, hvor skattegabet er relativt højt, er de marginale omkostninger
ved at reducere skattegabet relativt lave, idet de "lavthængende frugter" endnu ikke er plukket,
mens omkostningerne ved at reducere skattegabet yderligere stiger i takt med, at skattegabet redu-
ceres,
jf. også kapitel 4.
Det optimale skattegab findes der, hvor den marginale gevinst og den marginale omkostning ved
en yderligere reduktion af skattegabet krydser hinanden i
figur
5.1.
Størrelsen af det optimale skat-
tegab kan imidlertid ikke kvantificeres præcist. Det skyldes hovedsageligt, at der mangler empirisk
forskning, der på eksakt vis kan kvantificere de ovennævnte marginale samfundsøkonomiske ge-
vinster og omkostninger ved en yderligere reduktion af skattegabet, samt at det optimale skattegab
i sidste ende er en politisk afvejning.
Figur 5.1. Samfundsøkonomisk marginal velfærdseffekt og reduktion af skattegabet - stili-
stisk eksempel
Samfundsøkonomisk marginal effekt
-
Margin al samfundsgevinst af at reducere skattegabet
Anm.: Stiliseret figur.
Den optimale størrelse på skattegabet kan også illustreres ved sammenhængen mellem den sam-
fundsøkonomiske nettogevinst og skattegabet, hvilket er afspejlet i kurvens toppunkt i
figur
5.2.
Toppunktet i
figur
5.2 svarer til skæringspunktet for de to kurver i
figur
5.1.
U
KS
Reduktion af skattegab
-
Marginal samfundstab af at reducere skattegabet
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0313.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6932
Figur 5.2. Skattegabet og den samfundsøkonomiske nettogevinst - stilistisk eksempel
Samfundsøkonomisk nettogevinst
100 pct.
Skattegab
0 pct.
Anm.: Stiliseret figur.
5.3 Samfundsøkonomisk virkning af øget skattekontrol
Hvor meget øget skattekontrol påvirker indkomstfordelingen, afhænger af typen af kontrolindsats.
Hvis den øgede regelefterlevelse rammer bredt i indkomstfordelingen - eksempelvis ved at redu-
cere sort arbejde - vil det alt andet lige ikke påvirke indkomstfordelingen ret meget, men kan have
positive virkninger på produktiviteten i samfundet,
jf. eksempel
om
sort arbejde nedenfor.
En øget indsats mod placering af midler i skattely kan omvendt potentielt have store virkninger på
indkomstfordelingen,
jf. eksempel
om
skattely nedenfor.
Anvendelse af eventuelt merprovenu fra ekstra skattekontrol
Det må umiddelbart forventes, at en øget skattekontrolindsats vil reducere aktiviteten i samfundet.
En eventuel forøgelse af det økonomiske råderum afledt af øget skattekontrol kan fx anvendes til at
nedsætte visse skattesatser med henblik på at holde det samlede skattetryk uændret. Dermed kan
et eventuelt fald i aktiviteten i samfundet (afledt af øget skattekontrol) reduceres og eventuelt helt
undgås,
jf. nedenfor.
Hvis et eventuelt øget finanspolitisk råderum anvendes til at sænke skatten, vil indkomstforskeIlene
i nogle tilfælde blive reduceret (større
vertikal lighed).
Udover at den vertikale lighed i visse tilfælde
øges, bliver den
horisontale lighed
også øget, idet øget regelefterlevelse bidrager til, at personer
med samme karakteristika betaler samme skat. Øget regelefterlevelse vil alt andet lige have en po-
sitiv effekt på retfærdighedsfølelsen.
Hvis et eventuelt råderum i stedet anvendes til at øge udgifterne på andre offentlige områder, af-
hænger påvirkningen af indkomstfordelingen af, hvor ressourcerne kanaliseres hen. Eksempelvis vil
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0314.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6933
højere sociale ydelser indsnævre indkomstfordelingen, mens øget offentligt forbrug som hovedre-
gel vil have en mere begrænset effekt på indkomstfordelingen. Øgede offentlige udgifter til uddan-
nelse kan evt. reducere de fremtidige indkomstforskelle.
Øget indsats mod skattely
Studier af regelefterleveisen peger på, at visse former for skatteunddragelse er mest udbredt blandt
højindkomstgrupper,
jf.
bl.a. DØR (2011).
14
Empiriske studier viser således, at der er en tendens til,
at personer med de største formuer unddrager mest i skat via skattely.
Resultaterne i
boks
5.2 peger bl.a. på, at der kan være et varigt provenu at hente, hvis skatteunddra-
gere selv angiver deres formue (via såkaldt skatteamnesti). Omvendt må det forventes, at skatte-
amnesti kan øge incitamentet til at skjule formuer i skattely, da det så vil være muligt at undgå straf.
Dette må alt andet lige trække i modsat retning. Skatteamnestiordninger behandles ikke nærmere i
denne analyse.
Boks 5.2. Skatteunddragelse og ulighed
Data fra lækagerne viser, at omfanget af skatteunddragelse stiger markant i takt med, at personer-
nes formuer stiger. De allerrigeste (top 0,01 pct. af formuefordelingen) unddrager omk ring 30 pct.
af de personlige indkomst- og formueskatter. Dette kan sammenlignes med, at den gennemsnit-
lige unddragelsesrate ”kun” udgør 3 pct. Resultaterne er udelukkende baseret på data fra læka-
gerne, dvs. resultaterne er ikke nødvendigvis retvisende.
Studiet undersøger desuden effekten af et såkaldt ”skatteamnesti” på de offentlige finanser. I
Norge (og Sverige) kan personer, der har gemt formuer i skattely, frivilligt angive skatteunddragel-
sen for at undgå straf og sanktioner. Resultaterne peger på, at indførelse af skatteamnesti bidrager
til en varig forhøjelse i skatteprovenuet, som ikke udhules af, at skatteunddragerne efter angivel-
sen forsøger at skatteplanlægge sig ud af skattebetalingen.
Det kan omvendt forventes, at socialt snyd (med offentlige indkomstoverførsler) er relativt større
for personer med lave indkomster.
Øget indsats mod sort arbejde
Sort arbejde udføres og købes af mange skatteydere inden for alle indkomstgrupper. Det betyder,
at der ikke er de store fordelingsvirkninger ved at reducere sort arbejde. Samtidig er nogle erhverv
(håndværk og visse serviceerhverv) mere oplagte i forhold til sort arbejde end andre. Det kan be-
tyde, at arbejdskraften søger mod disse brancher, hvilket kan presse produktiviteten ned. I det per-
spektiv har tilstedeværelsen af sort arbejde en forvridningsomkostning.
Øget kontrolindsats målrettet sort arbejde vil øge tilskyndelsen til at vælge andre erhverv med min-
dre mulighed for skatteunddragelse. Det vil alt andet lige øge produktiviteten i samfundet (og der-
med lønningerne før skat og skattebetalingen) og indebære en samfundsøkonomiske gevinst.
Omvendt vil øget skattekontrol mod sort arbejde indebære en omkostning i form af, at nogle aktivi-
teter ikke længere vil blive udført, hvis der afregnes skat. Eksempelvis må det forventes, at der vil
blive udført mindre privat rengøring, privat børnepasning, privat havehjælp mv., hvis al aktivitet
'" Se Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår 2011, kapitel
Li.
s. 318 (figuren skattesnyd efter indkomstdeciler).
Alstadsætter, Johannesen, Zucman (2007): Tax Evasion and lnequality.
15
U
KS
I et studie af Alstadsætter m.fl. (2017)
15
undersøges fordelingsvirkningerne ved skatteunddra-
gelse. Studiet anvender nye mikrodata, som stammer fra de lækager, der har været i løbet af de
seneste år (”Swiss Leaks” og ”Panama Papers”). Disse oplysninger kombineres med data fra
randomiserede kontroller og persondata om indkomster og formuer i Norge, Sverige og Danmark.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0315.png
Skattegab og offentlige finanser
UKS Side 6934
skulle udføres som hvidt arbejde
16.
I et fordelingsperspektiv vil det formentlig i højere grad være
personer med lavere indkomster, der ikke vil have råd til at efterspørge privat service, hvis den kor-
rekte skat skal afregnes.
Hvis den private service erstattes af yderligere gør-det-selv-arbejde på bekostning af købers "almin-
delige" arbejde, vil det kunne medføre en yderligere samfundsøkonomisk omkostning,
jf.
boks
5.3.
Boks 5.3. Gør-det-selv-arbejde og sort arbejde
Sort arbejde kan også reduceres på anden vis end ved øget skattekontrol. Fx kan der gives målret-
tede skattefradrag for aktiviteter, der ofte udføres sort eller som gør-det-selv-arbejde, via Bolig-
Jobordningen. Gør-det-selv-arbejde er udtryk for en inefficient anvendelse af samfundet ressour-
cer
–
og er som udgangspunkt mere inefficient end sort arbejde. Mindre gør-det-selv-arbejde vil
således øge den samlede produktivitet i samfundet. Sort arbejde, der udføres af professionelle i
stedet for gør-det-selv-arbejde, vil også øge den reelle produktivitet i samfundet. Det er således
vigtigt, at en eventuel
øget kontrolindsats mod sort arbejde ikke ”blot”
fører til mere gør-det-selv-
arbejdet, men i stedet
øger det ”hvide” arbejdsudbud.
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
–
København K
Telefon +45 3392 3392
Mail
[email protected]
www.skm.dk
16
Rockwool Fondens Forskningsenhed (2010):
Danskerne og det sorte arbejde.
U
KS
Skatteministeriet udgiver løbende rapporter, som behandler
større skatteøkonomiske temaer. Rapport-formatet har til
formål at belyse større temaer, som kræver en grundig
behandling med flere kapitler, underanalyser og
delkonklusioner.
Rapporter henvender sig eksempelvis til journalister,
undervisere, interesseorganisationer og andre med interesse
for skattepolitik og skatteøkonomiske forhold.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0316.png
UKS Side 6935
Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del - Bilag 383
Offentligt
~~-m
i
Skatteministeriet
3. juli 2020
J.nr. 2017 - 5930
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering fremsendes et udkast til lovforslag om nettoindeholdelse af ud-
bytteskat for aktier m.v. registreret i en værdipapircentral samt resumé.
Lovforslaget sendes i forlænget ekstern høring den 3. juli 2020 med høringsfrist den 28.
august 2020.
U
KS
Morten Bødskov
/ Per Hvas
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0317.png
UKS Side 6936
Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del - Bilag 383
Offentligt
~~-m
i
Skatteministeriet
Notat
3. juli 2020
J.nr. 2017 - 5930
Resumé af forslag om nettoindeholdelse af udbytteskat
for aktier m.v. registreret i en værdipapircentral.
Med lovforslaget foreslås det at indføre en nettoindeholdelsesmodel for udenlandske akti-
onærers udbytte af aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral. Modellen indebæ-
rer, at udenlandske aktionærer kan opnå indeholdelse med den korrekte skattesats ved ud-
betalingen af udbyttet, så der ikke er behov for efterfølgende refusion af for meget inde-
holdt udbytteskat.
Lovforslaget skal imødegå svindel med beskatning af udbytter ved etablering af en ny net-
toindeholdelsesmodel for beskatning af udenlandske udbyttemodtagere. Modellen inde-
bærer, at der allerede i forbindelse med danske selskabers udlodningen af udbytte sker in-
deholdelse af kildeskat med den korrekte skattesats.
Nettoindeholdelsesmodellen foreslås kombineret med en mulighed for efterfølgende kor-
rektion, hvor der kan rettes op på fejl i forbindelse med nettoindeholdelsen, og hvor akti-
onærerne vil kunne opnå beskatning med den korrekte sats i tilfælde, hvor det ikke har
været muligt at opnå nettoindeholdelse.
Nettoindeholdelsesmodellen baseres på oplysninger om den enkelte udbyttemodtagers
forhold, der skal foreligge før, der foretages nettoindeholdelse, og dermed medvirke til at
imødegå svindel med udbytteskat. Det er aktionærens depotbank, der forestår registrerin-
gen af aktionæren hos Skatteforvaltningen. Når skatteforvaltningen har modtaget de på-
krævede oplysninger, udstedes et unikt identifikationsnummer, som herefter kan benyttes
til at identificere den pågældende aktionær samt aktionærens korrekte skatteprocent.
Skatteforvaltningen foretager på basis af de registrerede og indsendte oplysninger en stik-
prøvekontrol med henblik på at kunne verificere validiteten af de oplysninger, som netto-
indeholdelsen er baseret på. Hvis skatteforvaltningen i forbindelse med stikprøvekontrol-
len konstaterer, at der er indeholdt for lidt udbytteskat, hæfter de kontoførende institutter
og de registrerende depotbanker solidarisk og på objektivt grundlag for, at den korrekte
udbytteskat indbetales til skatteforvaltningen.
Lovforslaget er i sin helhed omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Dele af lovforsla-
get træder i kraft den 1. juli 2021, mens skatteministeren bemyndiges til at fastsætte ikraft-
trædelsestidspunkteet for andre dele af lovforslaget.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6937
Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del - Bilag 383
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast (2)
J. nr. 2017 - 5930
Forslag
til
Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven
(Nettoindeholdelse af udbytteskat for aktier m.v. registreret i en værdipapircentral)
§1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved §
8 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 2 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 5 i lov nr. 1130 af 11.
september 2018 og § 4 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og senest ved § 2 i lov nr. 871 af 14. juni
2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 65, stk. 3, 3. pkt.,
indsættes efter »udbytteskat«: »ved udbetaling eller godskrivning af
udbytter af aktier m.v., der ikke er registreret i en værdipapircentral«.
2.
Efter § 65 D indsættes:
Ȥ 65 E.
For udbytter af aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral, vil indeholdelse af
udbytteskat efter § 65, stk. 1, 7 eller 9, kunne ske med en lavere sats end 27 pct. efter § 2, stk. 6, 2.
pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. eller 3. pkt., eller i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter procedurerne
beskrevet i stk. 2-4 og § 65 G, stk. 1 og 2, og regler udstedt i medfør af stk. 5 og § 65 G, stk. 3.
Stk. 2.
Udbyttemodtageren indgiver følgende til udbyttemodtagerens depotfører:
1) Oplysning om sin identitet.
2) Oplysning om karakteren af udbyttemodtageren.
3) Oplysning om skattemæssige hjemsted eller skattemæssige hjemsteder.
4) En erklæring om skattemæssigt at være retmæssig ejer af udbytter af danske aktier m.v. i
depotet.
5) Fuldmagt til, at udbyttemodtageren registreres efter stk. 3, og at udbyttemodtagerens depotfører
eller en eventuel anden registrerende depotfører, jf. stk. 3, repræsenterer denne i forhold til
told- og skatteforvaltningen i forhold vedrørende udbytteskatten, samt samtykke til afgivelse af
oplysninger m.v. efter stk. 3 og § 65 G, stk. 1 og 2, i forbindelse med en anmodning efter § 65
H, stk. 3, og eventuelt §§ 65 F eller 65 I, hvis dette er relevant.
6) En eventuel forhåndsgodkendelse efter stk. 4.
Stk. 3.
Udbyttemodtagerens depotfører, jf. stk. 2, eller en anden depotfører i den kæde, aktierne
m.v. er registreret gennem, registrerer udbyttemodtageren hos told- og skatteforvaltningen på
baggrund af de oplysninger, udbyttemodtagerens depotfører har modtaget efter stk. 2, herunder med
angivelse af de oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte den korrekte sats for indeholdelse af
udbytteskat efter § 2, stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. eller 3. pkt., eller i
henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6938
2
eller Grønland. Ved registreringen modtager den registrerende depotfører et unikt
identifikationsnummer til brug for identifikation af udbyttemodtageren og satsen for indeholdelse af
udbytteskat.
Stk. 4.
For udbyttemodtagere, der efter en særregel i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er
berettigede til en lavere skattesats end den skattesats, der efter den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hovedreglen, kan registrering efter stk. 3 med denne skattesats
alene ske, hvis udbyttemodtageren har indhentet en forhåndsgodkendelse fra told- og
skatteforvaltningen af, at udbyttemodtageren er berettiget til denne skattesats.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om følgende:
1) Afgivelsen af oplysninger m.v. efter stk. 2, dokumentation for disse og opdatering heraf.
2) Registrering af udbyttemodtagere efter stk. 3, 1. pkt., og ændring heraf.
3) Fornyelse af registrering efter stk. 3 og forhåndsgodkendelser efter stk. 4.
§ 65 F.
Til og med 44 bankdage efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan
udbetales til, kan det kontoførende institut, der i en værdipapircentral har registreret det depot, hvori
de udbyttegivende aktier m.v. er depotført, foretage korrektion af den indeholdte udbytteskat.
Korrektionen uden for de tilfælde, hvor korrektionen sker på det kontoførende instituts initiativ,
forudsætter, at den registrerende depotfører, jf. § 65 E, stk. 3, eller en anden depotfører i den kæde,
aktierne m.v. er registreret gennem, anmoder herom, og at anmodningen sendes til det kontoførende
institut via den kæde, aktier m.v. er registreret gennem.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om korrektion efter stk. 1.
§ 65 G.
Det kontoførende institut, der i en værdipapircentral har registreret det depot, hvori de
udbyttegivende aktier m.v. er depotført, afgiver følgende oplysningerne til told- og
skatteforvaltningen senest den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan
udbetales til:
1) Hver enkelt udbyttemodtagers unikke identifikationsnummer.
2) Identiteten af de udbyttegivende aktier m.v.
3) Antal udbyttegivende aktier m.v. for hver enkelt udbyttemodtager.
4) Udloddet udbytte pr. aktie m.v. før og efter indeholdelse af udbytteskat.
5) Datoen for udbetaling eller godskrivning af udbyttet.
6) Depotnummer i værdipapircentralen.
7) Det kontoførende instituts identitet.
8) De korrektioner, der er foretaget efter § 65 F.
Stk. 2.
Den registrerende depotfører, jf. § 65 E, stk. 3, afgiver sådanne oplysninger til det
kontoførende institut, jf. stk. 1, som sætter det kontoførende institut i stand til at afgive oplysninger
til told- og skatteforvaltningen efter stk. 1.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af oplysninger efter stk.
1.
§ 65 H.
På grundlag af de oplysninger, told- og skatteforvaltningen har modtaget efter § 65 G,
stk. 1, udtager den et antal udbyttemodtagere til kontrol.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen orienterer det kontoførende institut, jf. § 65 G, stk. 1, og
den registrerende depotfører, jf. § 65 E, stk. 3, om de udbyttemodtagere, der er er udtaget til kontrol.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan anmode den registrerende depotfører, jf. § 65 E, stk. 3,
om at indsende yderligere oplysninger eller dokumentation for retten til den anvendte sats for
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6939
3
indeholdelse af udbytteskat.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen fastsætter en frist for indsendelse af oplysninger eller
dokumentation efter stk. 3. Indsendes oplysningerne eller dokumentationen ikke rettidigt, orienteres
det kontoførende institut, jf. § 65 G, stk. 1, herom.
Stk. 5.
Beløb, som indbetales til eller udbetales fra told- og skatteforvaltningen i forbindelse
med kontrol efter stk. 1, forrentes ikke, jf. dog § 65 J, stk. 2.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om frist for udtagelse af
udbyttemodtagere til kontrol efter stk. 1, orientering efter stk. 2, anmodning om yderligere
oplysninger eller dokumentation efter stk. 3 og frister for indsendelse af oplysninger efter stk. 4.
Skatteministeren kan desuden fastsætte regler om, og at told- og skatteforvaltningen periodisk skal
sende en meddelelse til det kontoførende institut, jf. § 65 G, stk. 1, og den registrerende depotfører,
jf. § 65 E, stk. 3, om resultatet af de gennemførte kontroller.
§ 65 I.
Efter udløber af korrektionsperioden efter § 65 F vil der for modtagere af udbytte af
aktier m.v. omfattet af § 65, stk. 1, 7 eller 9, der er registreret i en værdipapircentral, og hvor
reglerne i §§ 65 E-65 G ikke har været anvendt eller ikke har været anvendt korrekt, kunne ske
korrektion efter anmodning til told- og skatteforvaltningen af udbytteskat til den korrekte sats efter
§ 65, stk. 1, 7 eller 9, § 2, stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. eller 3. pkt., eller i
henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland.
Stk. 2.
Korrektion efter stk. 1 forudsætter, at den registrerende depotfører, jf. § 65 E, stk. 3,
anmoder herom, og at anmodningen sendes til det kontoførende institut via den kæde, aktierne m.v.
er registreret gennem, og at anmodningen sendes af det kontoførende institut til told- og
skatteforvaltningen inden for følgende frister:
1) Hvis anmodningen skyldes, at udbyttemodtageren ikke var registreret efter § 65 E, stk. 3, den
dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, skal anmodningen være modtaget af
told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet
kan udbetales til. Forudsætter registrering efter § 65 E, stk. 3, at der er indhentet en
forhåndsgodkendelse efter § 65 E, stk. 4, udløber fristen dog tidligst en måned efter, at told- og
skatteforvaltningen har meddelt forhåndsgodkendelsen, hvis anmodningen om
forhåndsgodkendelse er indgivet inden for fristen efter 1. pkt. Det er yderligere en forudsætning
for korrektion, at udbyttemodtageren er registreret efter § 65 E, stk. 3, forud for indgivelsen af
anmodningen, hvis registrering er mulig.
2) I tilfælde, som ikke er omfattet af nr. 1, skal anmodningen være modtaget af told- og
skatteforvaltningen senest 3 år efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales
til.
Stk. 3.
Beløb, som indbetales til eller udbetales fra told- og skatteforvaltningen ved korrektion
efter stk. 1 og 2, forrentes ikke.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om korrektion efter stk. 1 og 2.
§ 65 J.
Det er en forudsætning for, at et kontoførende institut eller en registrerende depotfører,
jf. § 65 E, stk. 3, kan medvirke til indeholdelse efter § 65 E, stk. 1, eller korrektion efter § 65 F at
vedkommende lader sig registrere hos told- og skatteforvaltningen. Ved registreringen påtager det
kontoførende institut eller den registrerende depotfører sig at hæfte for følgende beløb:
1) Den manglende indeholdte udbytteskat i tilfælde, hvor det ved en kontrol efter § 65 H
konstateres en utilstrækkelig indeholdelse, og den manglende indeholdelse ikke skyldes, at
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6940
4
udbyttemodtageren ikke anses for berettiget til en skattesats, som er godkendt efter § 65 E, stk.
4.
2) Forskellen mellem den indeholdte udbytteskat efter § 65 E, stk. 1, eller efter korrektion efter §
65 F og det beløb, der ville være indeholdt, hvis der var anvendt en sats på 27 pct., i tilfælde,
hvor der for den pågældende udbyttemodtager ikke er afgivet oplysningerne efter § 65 G, stk.
1, inden for fristen efter denne bestemmelse.
3) Forskellen mellem den indeholdte udbytteskat efter § 65 E, stk. 1, eller efter korrektion efter §
65 F og det beløb, der ville være indeholdt, hvis der var anvendt en sats på 27 pct., i tilfælde,
hvor told- og skatteforvaltningen har anmodet om yderligere oplysninger efter § 65 H, stk. 3,
og de ønskede oplysninger ikke indsendes inden for fristen efter § 65 H, stk. 4.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om hæftelse efter stk. 1. Gøres hæftelse
gældende, hæfter det kontoførende institut og den registrerende depotfører solidarisk, og beløbet
skal indbetales senest 30 dage efter told- og skatteforvaltningens afgørelse. Hvis sidste rettidige
betalingsfrist falder på en banklukkedag, forlænges fristen til den førstkommende bankdag. For
beløb omfattet af 1. pkt. gælder opkrævningslovens § 6 og kapitel 5.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan fratage et kontoførende institut eller en registrerende
depotfører en registrering efter stk. 1 ved grove eller gentagne fejl i forbindelse med anvendelse af
reglerne i stk. 4 eller §§ 65 E-65 I eller regler udstedt i medfør heraf eller ved grov eller gentagen
manglende rettidig betaling af beløb, det kontoførende institut eller den registrerende depotfører
hæfter for efter stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan nægte eller fratage et kontoførende institut
eller en registrerende depotfører registrering efter stk. 1, hvis den kompetente myndighed i den stat,
i Færøerne eller Grønland, hvor det kontoførende institut eller den registrerende depotfører er
hjemmehørende, ikke skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en
administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Told- og skatteforvaltningen kan nægte et
kontoførende institut eller en registrerende depotfører registrering efter stk. 1, hvis det kontoførende
institut eller depotføreren tidligere har fået frataget en registrering efter 1. pkt.
Stk. 4.
De oplysninger, en depotfører afgiver i forbindelse med registreringer efter § 65 E, stk.
3, 1. pkt., afgivelse af dokumentation efter § 65 H, stk. 3, eller anmodninger om korrektion efter §§
65 F eller 65 I må ikke stride mod oplysninger, der er i depotførerens besiddelse, herunder
oplysninger indsamlet efter de regler om gennemførelse af kundekendskabsprocedurer og om
bekæmpelse af hvidvask, depotføreren er undergivet.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering efter stk. 1.«
3.
I
§ 66, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»Udbytteskat af udbytte, som ikke skal indberettes efter skatteindberetningslovens § 29, skal
dog indbetales senest den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan
udbetales til.«
4.
§ 66, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således: »Meddelelsen skal indgives senest den 45. bankdag efter den
dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.«
5.
I
§ 69 B
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på udbytter af aktier m.v., der er registreret i en
værdipapircentral, og hvor den indeholdte udbytteskat overstiger den endelige skat som følge af
anvendelse af kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. eller 3.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6941
5
pkt., eller bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland.«
§2
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 1587
af 27. december 2019 og § 6 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 16, nr. 2,
indsættes efter »aktiesparekontoloven,«: »kildeskattelovens § 65 J,«.
§3
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret senest ved § 3 i lov
nr. 813 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 16, stk. 1,
udgår »optaget til handel på regulerede markeder og af deponerede aktier m.v., der
ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men som er«.
2.
I
§ 16
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Hvis en virksomhed, som er omhandlet i stk. 1, ikke er indberetningspligtig som følge
af § 47, stk. 1, 1. pkt., men er et kontoførende institut i en værdipapircentral, påhviler
indberetningspligten værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. registreret i
denne.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3.
I
§ 18, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Hvis en virksomhed, som er omhandlet i 1. pkt., ikke er indberetningspligtig som følge af § 47,
stk. 1, 1. pkt., men er et kontoførende institut i en værdipapircentral, påhviler indberetningspligten
værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. registreret i denne.«
4.
I
§ 29, stk. 1,
udgår »ikke er optaget til handel på regulerede markeder og«.
5.
I
§ 54, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Er aktierne eller investeringsbeviserne m.v. registreret i en værdipapircentral, skal indberetningen
dog ske senest den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales
til.«
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, § 2 og § 3, nr. 1, 4 og
5.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6942
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
1.2. Nettoindeholdelsesmodellen
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.2. Lovforslaget
2.3. Forholdet til persondataforordningen
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at indføre en mere robust og fremtidssikret udbyttemodel, hvor
pengeinstitutterne tager større ansvar. Skatteministeren og Finans Danmark har således indgået en
principaftale om en ny model for udbyttebeskatning. Principperne omfatter blandt andet, at
udenlandske aktionærer fremover skal registreres hos Skattestyrelsen og have et unikt
identifikationsnummer, så der allerede ved udbetalingen af udbytte indeholdes den korrekte
udbytteskat. Den nye model bygger også på et princip om, at pengeinstitutterne hæfter for betaling
af manglende skat til Skatteforvaltningen, hvis en efterfølgende kontrol viser, at der har været
indeholdt for lidt udbytteskat.
Der er således tale om en nettoindeholdelsesmodel for udenlandske aktionærers udbytte af aktier
m.v., der er registreret i en værdipapircentral. Modellen indebærer en mulighed for at opnå
indeholdelse med den korrekte skattesats i forbindelse med udbetalingen af udbyttet, så der ikke er
behov for efterfølgende refusion af for meget indeholdt udbytteskat.
Nettoindeholdelsesmodellen foreslås kombineret med en mulighed for efterfølgende korrektion,
hvor der kan rettes op på fejl i forbindelse med nettoindeholdelsen, og hvor aktionærerne vil kunne
opnå beskatning med den korrekte sats i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at opnå
nettoindeholdelse med denne sats.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at imødegå svindel med beskatning af udbytter ved etablering af en ny
nettoindeholdelsesmodel for beskatning af udenlandske udbyttemodtagere ved udbetaling af udbytte
af aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral. Modellen indebærer, at der i forbindelse med
danske selskabers udlodning af udbytte foretages en nettoindeholdelse af kildeskatten vedrørende
aktier, så der allerede i forbindelse med udlodningen af udbyttet sker indeholdelse af kildeskat med
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6943
7
den korrekte skattesats.
Nettoindeholdelsesmodellen er baseret på oplysninger om den enkelte udbyttemodtagers forhold,
der skal foreligge før, der foretages nettoindeholdelse, og dermed medvirke til at imødegå svindel
med udbytteskat. Samtidig tilgodeser nettoindeholdelsesmodellen investorernes og branchens behov
for en smidig og administrerbar løsning.
Baggrunden for lovforslaget er det daværende SKATs anmeldelse fra august 2015 til
Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om formodet svindel med
refusion af udbytteskat. Det skete som en konsekvens af, at SKAT i løbet af juli og august 2015
modtog oplysninger om mulig risiko for svindel. SKAT besluttede at stille refusion af udbytteskat i
bero for at kunne iværksætte yderligere undersøgelser og kontrol.
SKATs foreløbige undersøgelser viste, at den økonomiske kriminalitet formentlig består i, at
udenlandske selskaber tilbagesøger udbytteskat for danske aktier m.v., som de angiver at eje, men
som må antages at være fiktive aktiebeholdninger. Der er tilsyneladende et større netværk af
selskaber, der med afsæt i disse aktiebeholdninger har søgt om refusion af dansk indeholdt
udbytteskat og har fået dette på baggrund af indsendt forfalsket dokumentation. SKAT opgjorde
efterfølgende den formodede økonomiske kriminalitet til ca. 12,7 mia. kr.
Med afsæt i anmeldelsen til SØIK iværksatte Skatteministeriets koncernrevision en undersøgelse af
sagen. Konklusionen på undersøgelsen var en skarp kritik af hele området for refusion af
udbytteskat i SKAT.
I september 2015 fremlagde regeringen sin handleplan
”SKAT ud af krisen”, hvor et af de centrale
fokusområder var administration af udbyttebeskatningen. Der blev nedsat en tværministeriel
arbejdsgruppe med det overordnede mandat at kortlægge gældende regler og praksis for beskatning,
indeholdelse og indberetning af udbytte med henblik på at vurdere behovet for en justering af
reglerne på området.
Den tværministerielle arbejdsgruppes rapport blev offentliggjort i juni 2017. Af rapporten fremgår
det, at hele området for refusion af udbytteskat er komplekst og præget af en lang række
udfordringer. Handel med aktier m.v. sker i dag elektronisk og hurtigt, og der kan være tale om
mange, meget forskellige typer af udbyttemodtagere hjemmehørende i forskellige lande. Det er
således svært at afgøre, hvilken dokumentation for ejerskabet til aktien der kan fremskaffes,
ligesom det er svært at afgøre, hvordan man sikrer sig, at der er dokumentation for, hvem
udbyttemodtageren er, og hvor denne skattemæssigt er hjemmehørende. Området stiller således
store krav til registrering og dokumentation og dermed også store krav til den lovgivning, som skal
understøtte, at refusion af udbytteskat kan håndteres.
Administrationen af udbytterefusion skal ses i sammenhæng med de gældende regler for
beskatningen af udbytter. Når et dansk selskab udlodder udbytte, og udbyttemodtageren er
hjemmehørende i udlandet, indeholdes der kildeskat i udbyttet som udgangspunkt med 27 pct. Hvis
der ikke er grundlag for at fravige dette udgangspunkt, skal det udloddende danske selskab således
indeholde 27 pct. af det samlede udbytte som udbytteskat og indbetale udbytteskatten til
Skatteforvaltningen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6944
8
Beskatningen på 27 pct. nedsættes dog efter intern dansk ret til standardsatsen på 15 pct., hvis
personen eller selskabet er hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med de danske
myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Hvis
der således f.eks. foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det land, hvor
udbyttemodtageren skattemæssigt er hjemmehørende, kan udbyttemodtageren, der har fået
indeholdt 27 pct., efterfølgende anmode Skatteforvaltningen om refusion og få forskellen mellem de
27 pct. og de 15 pct. tilbagebetalt. Hvis satsen er lavere end 15 pct. i den relevante
dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det være forskellen mellem denne lavere sats og de 27 pct.,
der kan anmodes om refusion af.
For selskaber i lande, som Danmark ikke har sådanne aftaler med, vil udbytter af danske aktier m.v.
blive beskattet med 22 pct. Også her indeholdes der med 27 pct., og selskabet kan anmode om
refusion af forskellen mellem 27 pct. og 22 pct.
På basis af de konstaterede udfordringer har arbejdsgruppen opstillet en række principper, som en
fremtidig løsningsmodel for håndtering af nettoindeholdelse af udbytteskat bør holdes op imod.
Optimalt set bør en model, der skal sikre den korrekte indeholdelse af udbytteskat, efterleve disse
principper.
Modellen skal ifølge rapporten optimalt sikre, at det kun er den skattemæssigt retmæssige ejer, der
kan opnå nettoindeholdelse eller refusion af udbytteskat. Der skal endvidere ikke ske refusion af
udbytteskat for aktier m.v. i selskaber, som ikke har udloddet udbytte. Der skal heller ikke ske
refusion med et større beløb, end der faktisk er indeholdt i udbytteskat på den enkelte aktie. Den
udbyttemodtager, som skattemæssigt er berettiget til udbyttet, skal beskattes med den korrekte
skattesats. Dokumentation for eller oplysninger om, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende,
skal foreligge på tidspunktet for nettoindeholdelsen eller refusionsanmodningen. Modellen skal
derudover i videst muligt omfang sikre, at der ikke via aktielån uberettiget er mulighed for at opnå
en lavere beskatning af udbyttet. Endelig skal Skatteforvaltningens muligheder for at kontrollere
ovennævnte punkter forbedres.
Med udgangspunkt i disse principper har arbejdsgruppen opstillet fire mulige løsningsmodeller til
brug for den fremtidige administration af udbyttebeskatningen, herunder en model udarbejdet af
Finans Danmark. Principperne kan dog ikke stå alene, idet løsningsmodellerne også må vurderes ud
U
KS
Rapporten identificerer en række konkrete udfordringer ved den nuværende administration af
refusion af udbytteskat. Det er bl.a. vanskeligt at identificere den skattemæssigt retmæssige ejer af
udbyttet, idet den nuværende registrering i værdipapircentralerne af modtagere af aktieudbytte ikke
altid følger det skattemæssige retmæssig ejerbegreb. Det er den skattemæssigt retmæssige ejer, der
erhverver ret til udbyttet, og som er berettiget til refusion. Endvidere er det materiale, der
fremsendes ved en refusionsanmodning, typisk ikke af en tilstrækkelig kvalitet til, at det kan
vurderes, om anmodningen er berettiget. Endelig anvender udenlandske udbyttemodtagere ofte
fællesdepoter (omnibus- eller nomineedepoter). Det indebærer, at værdipapircentralerne ikke
kender identiteten af de bagvedliggende udbyttemodtagere og dermed heller ikke det land, hvor de
er skattemæssigt hjemmehørende. Det gør det vanskeligt at fastslå den rette skattesats.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6945
9
fra deres administrative konsekvenser for både Skatteforvaltningen, de finansielle institutter og
udbyttemodtagere samt ud fra øvrige samfundsrelevante kriterier, herunder modellernes påvirkning
af udenlandske porteføljeinvesteringer i Danmark.
Løsningsmodellerne er alle baseret på nettoindeholdelse, hvilket vil sige, at udbytteskatten
indeholdes med den korrekte sats i forbindelse med udbetaling af udbytte til udbyttemodtageren.
Alle modellerne tager endvidere udgangspunkt i det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb. Da der i
dag ikke sker registrering ud fra det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb, vil alle fire modeller
kræve en særskilt skattemæssig registrering. Det vil sige, at modellerne ikke fuldt ud kan baseres på
den registrering, som i dag foretages i værdipapircentralerne.
Modellerne er forskellige i forhold til registrering af udbyttemodtagerne, herunder om der gives
mulighed for registrering af grupper af udbyttemodtagere, hvilket er relevant i forhold til
udenlandske udbyttemodtagere, der investerer via omnibus- og nomineedepoter. Herved adskiller
modellerne sig også i forhold til, om oplysningerne om ejerforholdet til aktien foreligger på
tidspunktet for nettoindeholdelse. Endelig adskiller modellerne sig med hensyn til, om der gives
mulighed for efterfølgende refusion.
Det er overordnet arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for at justere de gældende regler for at
sikre, at lovgivningen på udbytteområdet er robust og tidssvarende, herunder at svindel kan
forebygges. Ved fastlæggelse af den konkrete løsningsmodel skal der foretages en afvejning mellem
forskellige hensyn, herunder hensynet til robusthed over for svindel med udbytteskat og hensynet til
administrerbarhed.
Den tværministerielle arbejdsgruppe har på den baggrund ikke foretaget en anbefaling af en konkret
model. Det er dog arbejdsgruppens anbefaling, at der ved fastlæggelse af den konkrete
løsningsmodel lægges vægt på, at udbyttebeskatning fortsat bør tage udgangspunkt i det
skattemæssigt retmæssige ejerbegreb (alle modeller). Endvidere skal korrekt udbyttebeskatning så
vidt muligt sikres ved nettoindeholdelse (alle modeller). Derudover må behovet for at bevare
mulighed for refusion (model III og Finans Danmarks model) holdes op mod den afledte risiko for
fejl og svindel samt kontrolbyrden for Skatteforvaltningen. Endelig må hensynet til at bevare
mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter, det vil sige, hvor der ikke sker
registrering af den enkelte udbyttemodtager (model II og Finans Danmarks model), holdes op mod
de heraf følgende fortsat vanskelige kontrolmuligheder for Skatteforvaltningen og den mulige
afledte risiko for fejl og svindel.
Af rapporten fremgår det, at det i et vist omfang vil være muligt at kombinere egenskaber fra de fire
løsningsmodeller ud fra en nærmere afvejning af de overordnede hensyn til på den ene side at sikre,
at skattemyndighederne kan udføre den nødvendige kontrol og dermed imødegå fremtidig svindel
med udbytteskat, og på den anden side at tilgodese investorernes og den finansielle sektors behov
for en smidig og administrerbar løsning.
Som beskrevet nedenfor foreslår regeringen på baggrund af den tværministerielle rapport en ny
model for udbyttebeskatning.
Som led i en forbedring af håndtering af udbytter af aktier m.v. og i forlængelse af rapportens
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6946
10
anbefalinger foreslås desuden en styrkelse af reglerne i skatteindberetningsloven for indberetning af
udbytte af aktier m.v. registreret i en værdipapircentral.
Indberetningspligten vedrørende sådanne udbytter påhviler det kontoførende institut, hos hvem
aktierne m.v. er deponeret. I praksis foretages indberetningen vedrørende aktier m.v. registreret i
den eneste danske værdipapircentral, VP Securities A/S, af denne på vegne af de kontoførende
institutter. Da udenlandske kontoførende institutter imidlertid ikke er indberetningspligtige, kan VP
Securities A/S ikke indberette på vegne af disse.
Med forslaget søges det at sikre indberetning i disse situationer ved at pålægge danske
værdipapircentraler (hvoraf der i dag kun er én, VP Securities A/S) indberetningspligten i de
tilfælde, hvor det kontoførende institut er udenlandsk.
1.2. Nettoindeholdelsesmodellen
Regeringen foreslår på baggrund af den tværministerielle rapport en ny model for
udbyttebeskatning. Den konkrete udmøntning af nettoindeholdelsesmodellen er resultatet af
drøftelser mellem Skatteministeriet, Skatteforvaltningen, Finans Danmark, udvalgte banker og VP
Securities A/S. Desuden har Nationalbanken været inddraget i arbejdet.
Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel vurderes at give et tilstrækkeligt grundlag for, at
Skatteforvaltningen kan udføre den nødvendige kontrol og dermed imødegå fremtidig svindel med
udbytteskat. Samtidig tilgodeses investorernes og branchens behov for en smidig og administrerbar
løsning. Modellen bygger som udgangspunkt på nettoindeholdelse med efterfølgende mulighed for
korrektion gennem inddragelse af de depotførere, aktierne m.v. er depotført hos, hvis indeholdelse
med den korrekte sats ikke opnås i første omgang. Ved nettoindeholdelse og korrektion gennem
inddragelse af depotførerne vil den type af svindel med refusionsanmodninger, der blev afsløret i
forbindelse med udbyttesagen, ikke kunne forekomme.
Det er en grundlæggende præmis, at det sikres, at det er den skattemæssigt retmæssige ejer af
udbyttet, der beskattes, så beskatningen sker med den korrekte skattesats. Hvis denne præmis ikke
fastholdes, vil der være mulighed for
–
f.eks. via aktielån
–
at spekulere i at flytte ejerskabet for at
nedsætte eller undgå dansk udbytteskat. Det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb er en
internationalt vedtaget standard, som bl.a. anvendes som kriterium ved fordelingen af beskatningen
af udbytter i dobbeltbeskatningsoverenskomster.
En udbytteskatteordning baseret på refusion indebærer en risiko for, at der refunderes større beløb,
end der har været indeholdt i udbytteskat. Derfor er det valgt, at udbyttebeskatningen i stedet skal
ske ved nettoindeholdelse af den endelige udbytteskat i forbindelse med udbetalingen af udbyttet,
og at depotførerne inddrages ved efterfølgende korrektion, så der ikke gives refusion på grundlag af
fiktive aktiebeholdninger. Det vil alt andet lige indebære en administrativ lettelse både for
udbyttemodtageren og for Skatteforvaltningen, idet refusion dermed overflødiggøres.
Modellen indebærer samtidig, at den korrekte skat afregnes væsentligt hurtigere, end det er tilfældet
i dag. Der er grundlæggende to centrale elementer, der indgår i den forslåede
nettoindeholdelsesmodel, og som på den ene side er afgørende for, at Skatteforvaltningen kan
udføre den nødvendige kontrol, og som på den anden side tilgodeser udenlandske investorer og den
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6947
11
eksisterende struktur i den finansielle sektor.
For det første skal visse oplysninger om den enkelte udbyttemodtager tilgå Skatteforvaltningen i
forbindelse med registrering af udbyttemodtageren inden nettoindeholdelsen. Den foreslåede
nettoindeholdelsesmodel indebærer således, at oplysninger om den enkelte udbyttemodtager, f.eks.
om dennes identitet, om der er tale om en person eller et selskab m.v., herunder hvilken type
selskab m.v., der er tale om, og hvor udbyttemodtageren er skattemæssigt hjemmehørende, er til
stede forud for selve nettoindeholdelsen. Dermed har Skatteforvaltningen et udsøgningsgrundlag,
som kan målrettes og medvirke til en øget sikkerhed i kontrollen, og som samtidig kan have en
præventiv effekt. I forbindelse med registreringen tildeles den pågældende udbyttemodtager et unikt
identifikationsnummer af Skatteforvaltningen, og til dette identifikationsnummer knyttes den
udbytteskattesats, den pågældende udbyttemodtager er berettiget til ved udlodning af udbytte af
danske aktier m.v. I et vist omfang vil der tillige skulle afgives dokumentation for oplysningerne i
forbindelse med registreringen af udbyttemodtageren. Yderligere relevant dokumentation, som
f.eks. dokumentation for anskaffelse af aktierne m.v., forudsættes at blive opbevaret hos den sidste
depotfører i kæden, der har den endelige udbyttemodtager som kunde (udbyttemodtagerens
depotfører), og denne dokumentation vil alene skulle sendes til Skatteforvaltningen efter anmodning
fra denne i de sager, som udtages til kontrol.
For det andet skal der være mulighed for nettoindeholdelse på aktiebeholdninger i omnibus- og
nomineedepoter. Omnibus-og nomineedepoter benyttes ofte af udenlandske udbyttemodtagere. Det
har været et vigtigt holdepunkt for den finansielle sektor, at brugen af omnibus- og nomineedepoter
ikke forhindres ved den fremtidige model for håndtering af udbyttebeskatningen. I den foreslåede
nettoindeholdelsesmodel vil det være muligt at opnå nettoindeholdelse, selv om udbyttemodtageren
er registreret i et omnibusdepot. Lovforslaget tager ikke stilling til, hvorledes den finansielle sektor
(dvs. depotførerne, de kontoførende institutter og værdipapircentralerne) i praksis sikrer, at der sker
nettoindeholdelse. En mulighed er, at de kontoførende institutter vil kunne oprette såkaldte
ratepools, hvor udenlandske udbyttemodtagere placeres i omnibusdepoter, som er karakteriseret ved
en bestemt skatteprocent (f.eks. 0, 10, 15 eller 27 pct.). En anden mulighed er, at nettoindeholdelsen
baseres på en opdeling af et depot, således at der kan være aktier m.v. med flere forskellige
skattesatser i et depot, men at der i forbindelse med udlodningen foretages en opdeling af aktierne
m.v. i depotet på forskellige skattesatser. Disse to eksempler er ikke udtømmende. Inddelingen af
aktierne m.v. på forskellige skattesatser foretages dog i alle tilfælde af de kontoførende institutter
baseret på oplysninger fra depotførerne, som er baseret på den enkelte udbyttemodtagers
identifikationsnummer og den hertil hørende skatteprocent.
Det er endvidere en præmis for modellen, og for at sikre en administrerbar og så enkel
nettoindeholdelse som muligt, at udbyttet vil blive udbetalt netto efter skat typisk 3 dage efter
generalforsamlingen eller vedtagelsen/beslutningen om udlodning af udbytte. Skatteforvaltningens
kontrol af korrekt nettoindeholdelse vil dermed først kunne ske efter udlodningen. For at sikre
muligheden for Skatteforvaltningen til at få efterbetalt for lidt indeholdt udbytteskat ved en
nettoindeholdelse med en for lav sats påtager de kontoførende institutter og den depotfører, der har
registreret aktionæren, sig at hæfte for den for lidt indeholdte skat i forbindelse med en registrering
hos Skatteforvaltningen af det kontoførende institut eller den registrerende depotfører. Dette
reducerer risikoen væsentligt for, at Skatteforvaltningen skal inddrive en for lavt indeholdt
udbytteskat hos en udbyttemodtager i udlandet.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6948
12
Det vil ikke i alle tilfælde være teknisk muligt allerede ved udbetalingen af udbyttet at kunne
fastslå, hvem der er retmæssig ejer af udbyttet. Modellen forudsætter derfor yderligere, at der i en
periode på til og med 44 bankdage efter record-day kan ske en korrektion af den indeholdte
udbytteskat og det udbetalte nettoudbytte baseret på justeringer af oplysningerne om ejerskab, der er
registreret i forbindelse med udbetalingen.
Ved ”record-day” forstås
den dag, hvor det før
udbetalingen af udbyttet er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til. Dette er typisk 2 dage efter
generalforsamlingen eller vedtagelsen/beslutningen om udlodning af udbytte. Det vil være
værdipapircentralerne, de kontoførende institutter og depotførerne, der skal understøtte denne
korrektionsproces.
På den 45. bankdag efter record-day skal der ske der afregning af korrektioner i forhold til
skatteindeholdelsen og den oprindelige udbyttebetaling, og det selskab, der har udstedt de
udbyttegivende aktier, indbetaler netto-skatteprovenuet fra den pågældende udbytteudbetaling til
Skatteforvaltningen. Samtidig indsendes fuld indrapportering for alle depoter, herunder oplysning
om de enkelte aktionærers beholdninger af aktier m.v. i det pågældende selskab (såkaldt
breakdown), til Skatteforvaltningen, og der foretages indberetning til Skatteforvaltningen til brug
for dannelse af fortrykte årsopgørelser m.v.
Herefter foretager Skatteforvaltningen en stikprøvekontrol med henblik på at kunne verificere
validiteten af de oplysninger, som nettoindeholdelsen af udbytteskat er baseret på. Udtagelsen af
stikprøven vil være baseret på databaserede risikomodeller med udgangspunkt i oplysninger om de
udenlandske aktionærers identitet m.v., som aktionærens depotbank har oplyst direkte til
Skatteforvaltningen, oplysninger om de enkelte aktionærers aktiebeholdninger m.v., som fremgår af
breakdown, samt tidligere kontrolresultater.
Efterfølgende vil der være mulighed for yderligere korrektion ved anmodning herom, som sendes
op gennem den kæde af depotførere, aktierne m.v. er registreret gennem, til det kontoførende
institut i værdipapircentralen, som samler anmodningerne sammen og sender dem til
Skatteforvaltningen. I tilfælde, hvor udbyttemodtager ikke er registreret på tidspunktet for
udlodningen, gælder denne yderligere korrektionsmulighed i 6 måneder efter record-day. I andre
tilfælde gælder den i tre år efter denne record-day.
Det er vurderingen, at et nettoindeholdelsesprincip baseret på fremsendelse af oplysninger om den
enkelte udbyttemodtager vil indebære færre administrative byrder for udbyttemodtagere og
finansielle institutter end den gældende refusionsbaserede løsning samt mindre risiko for svindel og
mindre kontrolbehov for Skatteforvaltningen. Der er således ikke tale om, at de samlede krav til
dokumentation ændres væsentligt, men de primære oplysninger fra den underliggende
dokumentation skal foreligge før nettoindeholdelsen, hvor selve dokumentationen efter gældende
regler først skal foreligge efter udbytteudbetalingen i forbindelse med refusion. Endvidere vil
inddragelse af de depotførere, aktierne m.v. er depotført hos i forbindelse med efterfølgende
korrektioner ligeledes kunne føre til mindre risiko for svindel og mindre kontrolbehov for
Skatteforvaltningen
Den foreslåede model er en afvejning mellem på den ene side risikoen for svindel og
fejludbetalinger og på den anden side hensynet til administrative byrder m.v., herunder de
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6949
13
administrative omkostninger for udenlandske investorer og dermed interessen for at placere
porteføljeinvesteringer i Danmark.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Den danske beskatning af begrænset skattepligtige
–
hvilket omfatter fysiske personer og selskaber
m.v., der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark
–
afhænger af intern ret og af
internationale aftaler.
Begrænset skattepligtige fysiske personer og selskaber m.v., der modtager udbytte fra
porteføljeaktier, det vil sige hvor udbyttemodtageren ejer mindre end 10 pct. af selskabets aktier,
bliver som udgangspunkt beskattet med 27 pct. Denne beskatning nedsættes dog efter intern dansk
ret til 15 pct., hvis personen eller selskabet er hjemmehørende i et land, der skal udveksle
oplysninger med de danske myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en
anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i
skattesager. Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder dog en lavere sats end 15 pct.
Her vil den aftalte sats efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten være afgørende for beskatningen.
For selskaber i lande, som Danmark ikke har sådanne aftaler med, nedsættes skattesatsen for
udbytter af danske aktier m.v. til 22 pct.
Fremmede stater og skatteimmune internationale organisationer er ikke skattepligtige til Danmark
af de udbytter, de modtager af danske aktier m.v. Disse kan få udstedt et udbyttefrikort af
Skatteforvaltningen med den virkning, at de kan opnå at modtage udlodninger af danske aktier m.v.
uden indeholdelse af udbytteskat.
Det er en betingelse for at opnå nedsættelse af udbytteskatten, at den udenlandske udbyttemodtager
er den skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet. Det er den skattemæssigt retmæssige ejer af aktien
på generalforsamlingsdagen, som er skattepligtig til Danmark, og det er således på
generalforsamlingsdagen, at udbyttemodtageren erhverver ret til udbyttet. I de tilfælde, hvor det er
bestyrelsen i selskabet m.v., der beslutter udbyttet efter bemyndigelse fra generalforsamlingen, er
det på tidspunktet for denne beslutning, udbyttemodtageren erhverver ret til udbyttet.
Begrebet den skattemæssigt retmæssig ejer anvendes i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c,
(selskaber m.v.) og i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, (fysiske personer) og fortolkes i
overensstemmelse med begrebet beneficial owner i OECD’s modeloverenskomst.
Den skattemæssigt retmæssige ejer fremgår af OECD’s modeloverenskomst og dækker over en
internationalt vedtaget standard, som anvendes på udbytter, renter og royalties i forbindelse med
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Begrebet har det særlige sigte at imødegå misbrug
af de fordele, som dobbeltbeskatningsoverenskomster giver.
Begrebet skattemæssigt retmæssig ejer anvendes ikke i en snæver teknisk betydning, men skal ses i
sammenhæng med og i lyset af formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst, herunder særligt
at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteundgåelse og skatteunddragelse.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6950
14
Den skattemæssigt retmæssige ejer er først og fremmest en transaktionsbestemt vurdering. Det vil
sige, at dén, der er den skattemæssigt retmæssige ejer, skal vurderes for hver enkelt udlodning. Den
skattemæssigt retmæssige ejer kan enten være en fysisk eller en juridisk person.
Som eksempel på anvendelsen af begrebet nævnes i kommentarerne til OECD’s
modeloverenskomst, at en kildestat ikke skal nedsætte eller fritage for udbytteskat i de tilfælde,
hvor en person eller et selskab, der er hjemmehørende i en aftalestat, i realiteten blot fungerer som
en mellemmand, agent
eller ”gennemstrømningsenhed” for en anden person (den skattemæssigt
retmæssige ejer), som rent faktisk har råderetten over udbyttet, og som modtager
udbytteindkomsten.
Den skattemæssige behandling af aktielån har udviklet sig i praksis. I praksis anses aktielånsaftaler
med en løbetid på i hvert fald seks måneder rent skattemæssigt som lån af aktier og ikke som en
afståelse af aktier. Ifølge nyere praksis er det tilsvarende fastslået, at også aftaler, hvor der ikke på
forhånd er aftalt et udløbstidspunkt for aftalen, men hvor aftalen af både långiver og låntager kan
opsiges med få dages varsel, skattemæssigt kvalificeres som lån af aktier og ikke som en afståelse. I
en aktielånsaftale mellem långiver og låntager vil långiver således uanset udlånet af aktierne til
låntager stadig skattemæssigt være den retmæssige ejer af aktierne og dermed også af udbyttet.
Långivers status som retmæssig ejer skal ses i sammenhæng med, at långiver efter udlånet fortsat
anses for at være den skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet. Om man er den skattemæssigt
retmæssige ejer af udbyttet, beror på, om man er skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet på
tidspunktet for deklarering af udbyttet, det vil sige om man er skattemæssigt retmæssige ejer af
udbyttet på retserhvervelsestidspunktet i relation til udbyttet. Deklarering af udbytte vil ske ved
vedtagelsen af udbyttet på selskabets generalforsamling eller ved bestyrelsens beslutning om
udlodning af udbyttet efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Ved udbytte forstås
skattemæssigt alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionærer.
I overensstemmelse hermed gælder det, at udbytte på udlånte aktier skal beskattes hos långiver. Er
der tale om en udenlandsk långiver, vil udbytteskatten typisk skulle nedsættes, såfremt der sker
udveksling af oplysninger mellem Danmark og det pågældende land via en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale. Den udenlandske långiver vil i så fald være
berettiget til at søge refusion af den overskydende indeholdte udbytteskat hos Skatteforvaltningen.
Det er således alene den part, der skattemæssigt anses som den retmæssige ejer, som har ret til at få
tilbagebetalt kildeskatter på udbytter. Det er imidlertid låntager, der modtager udbyttet på aktierne.
Det skyldes, at låntager på udlodningstidspunktet har aktierne i sit depot og dermed formelt er
registreret som ejer af aktierne. Dette sker, selv om ejendomsretten til aktierne civilretligt heller
ikke er overgået til låntager. Den skattemæssige vurdering af ejerforholdet stemmer således i disse
tilfælde ikke overens med registreringen. Låntager vil som regel efter den indgåede låneaftale
kompensere långiver for udbyttet via en såkaldt udbyttekompensation.
Overføres bruttoudbyttet fra låntager til långiver som udbyttekompensation, vil
udbyttekompensationen generelt have en så direkte tilknytning til det udloddede udbytte, at
kompensationen beskattes som udbytte hos långiver. Tilsvarende er låntager ikke skattepligtig af
udbyttet, idet låntager blot modtager udbyttet på långivers vegne. Udlodningen af udbyttet har
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6951
15
således som udgangspunkt ingen skattemæssige konsekvenser for låntager.
Ved låntagers videresalg til tredjemand anses aktierne ikke for afstået af långiver, for så vidt angår
avanceopgørelsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det i låneaftalen mellem långiver og
låntager er aftalt, at låntager skal tilbagelevere aktierne, idet der fortsat er tale om et lån. Da aktierne
imidlertid er en genusvare, er salget så at sige irrelevant for långiver i avancehenseende. Der sker
således ikke afståelsesbeskatning af långiver.
Med tredjemands erhvervelse af aktierne fra låntager bliver tredjemand imidlertid den
skattemæssigt retmæssige ejer af aktierne og dermed også af udbyttet. Udbyttet beskattes således
hos tredjemand. Det er dermed også tredjemand, der er berettiget til at modtage en eventuel refusion
af indeholdt udbytteskat. I disse tilfælde er der således overensstemmelse mellem den civilretlige
registrering af ejerforholdet i den værdipapircentral, aktierne er registreret i, og den skattemæssige
vurdering af det retmæssige ejerskab.
I de tilfælde hvor låntager skal kompensere långiver for udbytte, som låntager på grund af salget til
tredjemand ikke har modtaget, kvalificeres udgiften til udbyttekompensationen for låntager som et
tab omfattet af statsskatteloven.
Idet aktierne er solgt af låntager til tredjemand, kan långiver ikke længere anses som aktuel
aktionær efter skattereglerne. Udbyttekompensationen hos långiver beskattes derfor
efterstatsskatteloven og ikke som udbytte efter ligningslovens § 16 A. For fysiske personer vil det
betyde, at udbyttekompensationen ikke vil være aktieindkomst, men derimod personlig indkomst.
Uanset at modtageren af et udbytte er berettiget til en skattesats på f.eks. 15 pct. som følge af, at
vedkommende er hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med de danske
myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, eller
en lavere sats ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst, indeholdes udbytteskat med 27 pct. efter
kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7 eller 9.
Det er det udloddende selskab m.v., der er forpligtet til at indeholde udbytteskatten. Den indeholdte
udbytteskat forfalder efter kildeskattelovens § 66, stk. 1, til betaling, så snart vedtagelse eller
beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales senest i den
følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen for selskabets indbetaling af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det vil sige den sidste hverdag i måneden, hvis der er tale om en stor
virksomhed. Er der tale om en lille virksomhed, er fristen den 10. i måneden, dog er fristen den 17.,
hvis betalingen skal ske i januar. En virksomhed anses for en stor virksomhed, hvis enten
virksomhedens indeholdte A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag på årsbasis overstiger 1 mio. kr.
henholdsvis 250.000 kr.
Selskabet skal efter kildeskattelovens § 66, stk. 2, hvis aktierne m.v. er optaget til handel på
regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral, sende en angivelse af den indeholdte
udbytteskat til Skatteforvaltningen inden for samme frist som betalingsfristen for den indeholdte
udbytteskat.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6952
16
Det følger af kildeskattelovens § 69, stk. 1, at hvis en indeholdelsespligtig undlader at opfylde sin
pligt til at indeholde en skat eller indeholder skatten med et beløb, som er for lavt, hæfter
vedkommende for betaling af manglende beløb. Den indeholdelsespligtige hæfter dog ikke, hvis
vedkommende kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed fra den indeholdelsespligtiges
side.
Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 2, at den, som har indeholdt skat efter kildeskatteloven,
hæfter over for det offentlige for betaling af den indeholdte skat.
Begrænset skattepligtige personer og selskaber m.v. har mulighed for at tilbagesøge indeholdt
udbytteskat efter reglerne i kildeskattelovens § 69 B. Dette gælder, når den indeholdte udbytteskat
overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Skatteforvaltningen skal udbetale refusionsbeløbet inden for 6 måneder fra Skatteforvaltningens
modtagelse af anmodningen om refusion. Sker refusionen inden for denne frist, skal
refusionsbeløbet ikke forrentes. Hvis udbetalingen af refusion sker efter udløbet af fristen, skal
refusionsbeløbet forrentes med en rente svarende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med
et tillæg på 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned. Renten er for tiden på 0,4 pct. pr. måned,
svarende til 4,8 pct. om året.
Udbetalingsfristen på 6 måneder kan afbrydes, hvis Skatteforvaltningen på grund af
udbyttemodtagerens forhold ikke kan foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af
indeholdt udbytteskat er opfyldt. At fristen afbrydes indebærer, at 6 måneders fristen forlænges med
en periode svarende til perioden fra tidspunktet for afbrydelsen af fristen, og indtil
udbyttemodtagerens forhold ikke længere hindrer kontrol.
Hvis Skatteforvaltningen skønner, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en
nærliggende risiko for tab, kan Skatteforvaltningen kræve, at modtageren af refusionen stiller
sikkerhed for en eventuel tilbagebetaling af refusionen. Dette gælder dog kun, hvis kravet om
indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke er endeligt afgjort ved en klageinstans eller
domstolene.
For så vidt angår aktier m.v. i andet end investeringsinstitutter og investeringsselskaber, påhviler
der depotføreren for det depot, hvori de udbyttegivende aktier m.v. er deponeret, en
indberetningspligt, hvis aktierne m.v. er optaget til handel på regulerede markeder og/eller er
registreret i en værdipapircentral. Indberetningspligten vedrørende aktier og investeringsbeviser
m.v. i investeringsinstitutter og investeringsselskaber påhviler ligeledes som udgangspunkt
depotføreren. Indberetningspligten påhviler imidlertid investeringsinstituttet og
investeringsselskabet, hvis det udbetaler direkte til ejeren. Hvis aktierne eller investeringsbeviserne
m.v. er depotført i udlandet, og udbyttekravet indløses af et pengeinstitut eller anden indløser,
påhviler indberetningspligten pengeinstituttet eller den pågældende indløser.
Indberetningspligten er pålagt selskaber m.v. og personer, der er hjemmehørende i Danmark, eller
som driver virksomhed med fast driftssted i Danmark. De nærmere oplysninger, der skal indberettes
til Skatteforvaltningen, er bl.a. oplysninger om identifikation af den indberetningspligtige,
udbyttemodtageren og de udbyttegivende aktier samt oplysninger om udbyttet, den indeholdte skat
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6953
17
og udlodningstidspunktet.
Fristen for indberetningen er den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om
at udbetale eller godskrive udbyttet.
Som nævnt påhviler indberetningspligten for udbytter af aktier m.v. registreret i en
værdipapircentral som udgangspunkt det kontoførende institut, hos hvem aktierne m.v. er
deponeret. I praksis foretages indberetningen vedrørende aktier m.v. registreret i den eneste
nuværende danske værdipapircentral, VP Securities A/S, af VP Securities A/S på vegne af de
kontoførende institutter.
Imidlertid påhviler indberetningspligten alene virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark eller
har et fast driftssted her i landet. Dermed er udenlandske kontoførende institutter ikke omfattet af
indberetningspligten. Der er udenlandske kontoførende institutter i VP Securities A/S, men VP
Securities A/S har ikke mulighed for at indberette på vegne af disse udenlandske kontoførende
institutter, da de kontoførende institutter ikke i sig selv er indberetningspligtige.
Skatteforvaltningen modtager således ikke indberetning af udbytter af aktier m.v., der er registreret i
VP Securities A/S, når det kontoførende institut for de pågældende aktier m.v. er udenlandsk.
Tilsvarende vil gælde for eventuelle andre værdipapircentraler, som måtte etablere sig i Danmark.
2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at udbytteskat ved udlodning af udbytte til udenlandske udbyttemodtagere fra alle
danske selskaber og danske investeringsinstitutter, der er registreret i en værdipapircentral (dansk
eller udenlandsk), skal opkræves ved nettoindeholdelse, dvs. en indeholdelse af den korrekte,
endelige udbytteskat.
Aktier m.v. i danske selskaber m.v., der ikke er registreret i en værdipapircentral, vil ikke være
berørt af den foreslåede ordning, og for disse vil den nuværende refusionsordning blive videreført.
Det er ikke sådanne aktier m.v., der sås blive anvendt i forbindelse med svindlen med udbytteskat.
Disse aktier er unoterede aktier m.v., hvor der sjældent er et marked for aktierne. Desuden vil der
ofte ikke være udstedt egentlige aktier m.v., og ejerskabet til aktierne m.v. vil alene være
dokumenteret gennem registrering af ejerskabet hos selskabet. Ofte vil der være kun være én eller
ganske få aktionærer i selskabet, og formålet med ejerskabet er oftest ikke at opnå et kortsigtet
afkast, men at foretage en langsigtet investering og gennem ejerskabet at få indflydelse på
selskabets generalforsamling. Disse karakteristika gør sådanne aktier uegnede til den type svindel
med udbytteskat, der er mistanke om er sket, da aktierne ikke registreres og omsættes på samme
måde som aktier m.v. registreret i en værdipapircentral, som omsættes på en børs eller et andet
reguleret marked.
Det foreslås, at der ved udbytteudbetalingen skal foretages en nettoindeholdelse af udbytteskatten.
Det vil sige, at den enkelte udbyttemodtager skal modtage sit nettoudbytte som én udbetaling. Det
vil være en forudsætning for at få nettoindeholdelse, at de nødvendige oplysninger om
udbyttemodtagerne til at kunne foretage nettoindeholdelse er til stede før udbyttetidspunktet.
Den foreslåede ordning bygger på den måde, aktier registreret i en værdipapircentral typisk
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6954
18
registreres. Aktier m.v. registreres således typisk gennem en række af depotførere, og et
kontoførende institut, som i værdipapircentralen fører det depot, som aktierne m.v. er registreret i.
Aktierne m.v. er i den kæde af depotførere, aktierne m.v. er registreret gennem, mellem
udbyttemodtagerens depotfører (det vil sige den depotfører, der er nærmest udbyttemodtageren) og
det kontoførende institut i værdipapircentralen typisk placeret på omnibusdepoter i de pågældende
depotføreres navn. Det er dermed oftest alene udbyttemodtagerens depotfører, der kender
udbyttemodtagerens identitet.
Det foreslås, at oplysninger om de udenlandske udbyttemodtagere, som er nødvendige for at få
adgang til nettoindeholdelse af udbytteskat, vil skulle registreres direkte hos Skatteforvaltningen af
den enkelte udbyttemodtagers depotfører. Denne depotfører vil kunne vælge at overlade
registreringen til en depotfører længere oppe i den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem. Den
depotfører, der registrerer udbyttemodtageren, hvad enten det er udbyttemodtagerens depotfører
eller en anden depotfører i den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, benævnes herefter den
registrerende depotfører.
Den enkelte udbyttemodtagers identitet (navn, adresse, fødselsdato m.v. samt TIN-nummer eller
TIN-numre, det vil sige skatteyderidentifikationsnummer (Taxpayer Identification Number), i
det omfang udbyttemodtageren har et sådant eller sådanne, eller alternativt oplysninger om
aktionærens fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, hvis vedkommende ikke har et TIN-nummer.
Karakteren af udbyttemodtageren, dvs. privatperson, juridisk person/selskab, trust, pensionskasse
m.v.
Skattemæssigt hjemsted eller hjemsteder, dvs. jurisdiktion eller jurisdiktioner.
Erklæring om at være skattemæssigt retmæssigt ejer af udbytterne af danske aktier m.v. i
depotet, herunder at der på udbyttetidspunktet ikke findes aktier m.v. i depotet, som indgår i et
lånearrangement.
Fuldmagt til, at den registrerende depotfører registrerer udbyttemodtageren, og at
udbyttemodtagerens depotfører eller en eventuel anden registrerende depotfører i øvrigt
repræsenterer denne i forhold vedrørende udbytteskatten, og samtykkeerklæring, hvor
udbyttemodtageren samtykker til, at der videregives oplysninger op gennem den kæde, aktierne
m.v. er registreret gennem, og til Skatteforvaltningen.
Navnet på udbyttemodtagerens depotfører samt eventuelt den registrerende depotfører, hvis dette
er en anden end udbyttemodtagerebs depotfører.
Dokumentationen for disse oplysninger vil skulle afgives digitalt til Skatteforvaltningen i
forbindelse med registreringen af udbyttemodtageren og vil således være til rådighed for
Skatteforvaltningen med henblik på stikprøvekontrol m.v. Når Skatteforvaltningen har modtaget
oplysningerne, vil Skatteforvaltningen skulle udstede et unikt identifikationsnummer, som
identificerer den pågældende udbyttemodtager over for Skatteforvaltningen, og som giver adgang til
nettoindeholdelse med den skatteprocent, den pågældende udbyttemodtager er berettiget til på
grundlag af oplysningerne om skattemæssigt hjemsted og oplysningerne om type af
udbyttemodtager m.v. Har udbyttemodtageren depoter hos flere forskellige depotførere, vil det være
en forudsætning for at få nettoindeholdelse ved modtagelse af udbytter af aktierne m.v. på de
enkelte depoter, at hver enkelt depotfører (eller en anden registrerende depotfører) registrerer
U
KS
Oplysningerne vil som udgangspunkt omfatte:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6955
19
udbyttemodtageren. Udbyttemodtageren vil derfor kunne få flere forskellige identifikationsnumre.
Det foreslås endvidere, at udbyttemodtagere, som i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst
er berettiget til en udbyttesats, der er lavere end standardsatsen efter den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst (typisk på 15 pct.), vil skulle forhåndsgodkendes af
Skatteforvaltningen for, at der kan ske indeholdelse med denne sats.
En udbyttemodtager, der er berettiget til en lavere sats end standardsatsen efter den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil således alene kunne opnå registrering og dermed kunne opnå
ret til nettoindeholdelse af udbytteskat med denne lave sats, hvis vedkommende har indhentet en
forhåndsgodkendelse fra Skatteforvaltningen, og dette dokumenteres i forbindelse med
registreringen.
Baggrunden for kravet om en forhåndsgodkendelse er, at det ofte er en vanskelig vurdering, om en
udbyttemodtager er omfattet af en sådan særregel i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og at
risikoen for, at der i en nettoindeholdelsesmodel indeholdes med en forkert sats, i disse tilfælde
derfor er større end i forhold til udbyttemodtagere omfattet af standardsatsen.
Kravet om forhåndsgodkendelse sikrer, at Skatteforvaltningen, før der gives mulighed for
nettoindeholdelse med en lavere sats end stadardsatsen, vil få mulighed for at kontrollere, at
dobbeltbeskatningsoverenskomsten anvendes korrekt, og at der er tilstrækkelig dokumentation for
anvendelsen af den lave sats.
Den foreslåede ordning med registrering og forhåndsgodkendelse ved anvendelse af en sats, der er
lavere end standardsatsen i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst vil bl.a. skulle erstatte
den eksisterende ordning, hvorefter fremmede stater og skatteimmune internationale organisationer
vil kunne få udstedt et udbyttefrikort i forhold til udlodning af udbytte af aktier m.v. registreret i en
værdipapircentral. Disse stater og organisationer vil således også skulle anmode om en
forhåndsgodkendelse af, at de kan modtage udbytter af danske aktier m.v. uden indeholdelse af
udbytteskat, og vil på grundlag heraf skulle lade sig registrere hos Skatteforvaltningen.
Det bemærkes, at Skatteforvaltningen i forbindelse med behandling af anmodninger om
forhåndsgodkendelser alene vil skulle tage stilling til, om udbyttemodtageren opfylder betingelserne
i den pågældende særregel i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det vil ikke være
muligt ved en sådan forudgående kontrol at tage stilling til, om udbyttemodtageren vil være
retmæssig ejer af de fremtidige udbytter, der vil blive modtaget på grundlag af aktierne m.v. på det
depot, den pågældende udbyttemodtager ejer. Dette vil blive kontrolleret i en efterfølgende
stikprøvekontrol.
Lovforslaget tager ikke stilling, hvorledes den finansielle sektor (dvs. depotførerne, de kontoførende
institutter og værdipapircentralerne) i praksis sikrer, at der sker nettoindeholdelse.
En mulighed er, at de kontoførende institutter vil kunne oprette såkaldte ratepools, hvor
udenlandske udbyttemodtagere placeres i omnibusdepoter, som er karakteriseret ved en bestemt
skatteprocent (f.eks. 0, 10, 15 eller 27 pct.). En anden mulighed er, at nettoindeholdelsen vil skulle
baseres på opdeling af et depot, så der kan være aktier med flere forskellige skattesatser i et depot,
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6956
20
men at der i forbindelse med udlodningen foretages en opdeling af aktierne m.v. i depotet på
forskellige skattesatser.
Disse to eksempler er ikke udtømmende. Inddelingen af aktierne m.v. på forskellige skattesatser vil
dog i alle tilfælde skulle foretages af de kontoførende institutter (eller af værdipapircentralerne på
vegne af disse), baseret på oplysninger fra depotførerne, som er baseret på den enkelte
udbyttemodtagers identifikationsnummer og den hertil hørende skatteprocent.
På dagen for udbetalingen af udbyttet vil udbytterne blive udbetalt til de enkelte udbyttemodtagere
med udgangspunkt i oplysninger fra værdipapircentralen om udbyttets fordeling og med
nettoindeholdelse af den endelige skatteprocent baseret på identifikationsnummersystemet.
Udbyttebetalingen og nettoindeholdelsen vil skulle foretages af de udloddende selskaber via deres
udstedelsesansvarlige banker, der tilbageholder den indeholdte udbytteskat og indbetaler udbyttet
netto efter skat til de kontoførende institutters konti i Nationalbanken, hvorfra pengene distribueres
videre gennem kæden af depotførere, aktierne m.v. er registreret gennem, frem til de enkelte
udbyttemodtagers konti.
Som hovedregel vil udbyttet til alle udbyttemodtagere, der er omfattet af
nettoindeholdelsessystemet, således være frigivet
–
netto efter endelig udbytteskat
–
på
betalingsdagen, dvs. typisk 3 bankdage efter generalforsamlingsdagen eller vedtagelsen om
udbetaling af udbytte.
Det foreslås, at der i perioden til og med 44 bankdage efter record-day vil kunne ske en korrektion
af den indeholdte udbytteskat og det udbetalte nettoudbytte.
Ved ”record-day” forstås
den dag, hvor
det på basis af registreringerne i værdipapircentralen fastslås, hvem udbyttet kan udbetales til.
Denne dag er typisk 2 dage efter generalforsamlingen eller beslutningen om at udlodde udbyttet.
Korrektionsprocessen understøttes af værdipapircentralerne, de kontoførende institutter og
depotførerne. Korrektion vil skulle foretages af de kontoførende institutter. Korrektion vil dels
kunne ske på det kontoførende instituts eget initiativ, på initiativ af depotførere i den kæde, aktierne
er registreret gennem, udbyttemodtagerens depotfører eller en eventuel anden registrerende
depotfører. Sker korrektionen på initiativ af en depotfører, vil korrektionen skulle foretages på
grundlag af oplysningerne om de retmæssige ejere af udbytterne, som modtages af det kontoførende
institut gennem den kæde af depotførere, aktierne m.v. er registreret gennem.
Korrektionerne vil kunne indebære en nedsættelse af den indeholdte udbytteskat
–
og dermed en
udbetaling af yderligere nettoudbytte til aktionæren
–
hvis der ved udbetalingen af udbyttet f.eks. er
indeholdt 27 pct. i udbytteskat, fordi der på dette tidspunkt ikke var oplysninger om den
pågældende aktionærs aktiebeholdning og skatteprocent, og der efterfølgende fremkommer
oplysninger om, at vedkommende er berettiget til en lavere sats.
Korrektionerne vil også kunne indebære en forøgelse af den indeholdte udbytteskat
–
og dermed en
reduktion af nettoudbyttet til aktionæren
–
hvis der ved udbetalingen af udbytteskatten er indeholdt
for lidt udbytteskat. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om en beholdning, hvor der som
udgangspunkt er indeholdt udbytteskat med skatteprocent på 15 pct., hvor det efterfølgende viser
sig, at den pågældende aktionær skal beskattes med en sats på 27 pct. I disse tilfælde vil det
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6957
21
kontoførende institut skulle tilbageføre den for lidt betalte udbytteskat.
For depoter, hvori der indgår aktier omfattet af den foreslåede nettoindeholdelsesmodel, vil der
skulle indhentes oplysning om disse aktiebeholdninger og aktionærernes identifikationsnumre m.v.
inden udløbet af korrektionsperioden. Hvis disse oplysninger ikke er indhentet 45 bankdage efter
record-day, skal de kontoførende institutter tilbageføre forskellen mellem 27 pct. og den indeholdte
skattesats til det udstedende selskab. Dette vilkår gælder også for aktionærer, der er
forhåndsgodkendt af Skatteforvaltningen (pensionskasser m.v.). Kravet om tilbageføring af
udbytteskat omfatter alene den del af depotet, hvor der ikke er indhentet oplysninger om
aktionærerne inden udløbet af korrektionsperioden.
På 45. bankdag efter record-day skal der ske afregning af korrektioner i forhold til
skatteindeholdelsen og udbyttebetalingen ved udbetalingen af udbyttet mellem det udstedende
selskab og de kontoførende institutter, og det udstedende selskab vil skulle indbetale
nettoskatteprovenuet, hvilket vil sige den oprindeligt indeholdte udbytteskat som korrigeret overfor
selskabet af de kontoførende institutter, fra den aktuelle udbytterunde til Skatteforvaltningen.
Samtidig vil det kontoførende institut (eller værdipapircentralen på de kontoførende institutters
vegne) skulle indsende en fuld indrapportering til Skatteforvaltningen for de aktiebeholdninger, der
er omfattet af den foreslåede nettoindeholdelsesordning, på alle depoter, hvor sådanne aktier måtte
forekomme, herunder oplysning om fordelingen på de enkelte aktionærer. Oplysningerne i dette
såkaldte breakdown vil som udgangspunkt skulle omfatte følgende oplysninger om de
udbyttemodtagere, der har modtaget udbytte med en skattesats for udbytteskat efter den foreslåede
ordning på mindre end 27 pct.:
Identifikationsnummer for den enkelte udbyttemodtager tildelt ved registreringen af denne.
Den enkelte udbyttemodtagers aktiebeholdning (antal aktier) opgjort på den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.
ISIN-kode (identifikation af det udloddende selskab).
Udbetalt udbytte (i kr.) pr. aktie.
Datoen for vedtagelsen af udbyttet eller beslutning om udlodningen.
Tilhørende depotnummer i den værdipapircentral (dansk eller udenlandsk), hvori aktierne m.v. er
registreret.
Det foreslås, at der vil skulle foretages indberetning til Skatteforvaltningen til brug for dannelse af
fortrykte årsopgørelser m.v. med samme frist, hvilket vil sige den 45. bankdag efter record-day.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen efter modtagelsen af disse oplysninger vil skulle foretage
stikprøvekontrol med henblik på at kunne bekræfte validiteten af de oplysninger, som
nettoindeholdelsen er baseret på. Udtagelsen af stikprøven vil være baseret på databaserede
risikomodeller med udgangspunkt i oplysninger om de udenlandske udbyttemodtagers identitet
m.v., som den registrerende depotfører har oplyst direkte til Skatteforvaltningen før
udbyttebetalingen, og oplysninger om de enkelte udbyttemodtageres aktiebeholdninger m.v., som er
fremsendt efterfølgende gennem den kæde af depotførere, aktierne m.v. er registreret gennem.
Skatteforvaltningen fastsætter baseret på de indberettede oplysninger kriterierne for
stikprøveudvælgelsen, som ventes afsluttet senest 10 bankdage efter udløbet af fristen for at
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6958
22
indberette oplysningerne, dvs. 55 bankdage efter record-day.
Når stikprøven er udtaget, vil der skulle sendes meddelelse om de udvalgte identifikationsnumre
parallelt til de kontoførende institutter og de relevante registrerende depotførere, der har registreret
de berørte udbyttemodtagere, og sagsbehandling påbegyndes med udgangspunkt i den
dokumentation, der allerede er afgivet til Skatteforvaltningen.
Skatteforvaltningen vil altid kunne bede om yderligere dokumentation som et led i
stikprøvekontrollen. Hvis den indsendte dokumentation anses for utilstrækkelig, eller
Skatteforvaltningen ser behov for at få dokumenteret yderligere forhold, vil den registrerende
depotfører modtage en meddelelse fra Skatteforvaltningen om at fremskaffe yderligere
dokumentation inden for en frist på mindst 60 bankdage.
Indsendes oplysningerne eller dokumentationen ikke rettidigt, vil det kontoførende institut skulle
orienteres herom.
Det foreslås, at hvis Skatteforvaltningen i forbindelse med en stikprøvekontrol konstaterer, at der er
indeholdt for lidt udbytteskat, eller der uberettiget er udloddet uden indeholdelse af udbytteskat, vil
det kontoførende institut skulle hæfte for, at det for lidt indeholdte beløb indbetales til
Skatteforvaltningen. Tilsvarende foreslås det, at den registrerende depotfører vil skulle hæfte for, at
det for lidt indeholdte beløb indbetales til Skatteforvaltningen. Det kontoførende institut og den
registrerende depotfører foreslås at skulle hæfte solidarisk for den for lidt indeholdte udbytteskat.
Det foreslås i den forbindelse, at da nettoindeholdelsen, og dermed udbetalingen af udbytte vil
skulle ske før stikprøvekontrollen, er det en forudsætning for, at et kontoførende institut kan
medvirke til nettoindeholdelse og korrektion, at instituttet lader sig registrere hos
Skatteforvaltningen. Ved registreringen påtager det kontoførende institut sig samtidig at hæfte for
for lidt indeholdt udbytteskat.
Det foreslås desuden, at det skal være en forudsætning for, at danske eller udenlandske depotførere,
der ønsker at deltage i den foreslåede nettoindeholdelsesordning som registrerende depotførere,
lader sig registrere hos Skatteforvaltningen. Ved registreringen påtager den registrerende depotfører
sig samtidig at hæfte for en eventuelt for lidt indeholdt udbytteskat.
Det er således selve registreringen, der fører med sig, at det kontoførende institut henholdsvis den
registrerende depotfører påtager sig hæftelsen.
Ordningen vil være åben for såvel danske som udenlandske kontoførende institutter og depotførere,
og
–
for så vidt angår kontoførende institutter
–
uanset om de er kontoførende institutter i en dansk
eller udenlandsk værdipapircentral. Skatteforvaltningen har mulighed for at nægte en registrering
U
KS
Det er forventningen, at stikprøvekontrollerne som udgangspunkt vil kunne være afsluttet inden for
6 måneder. I komplekse sager, hvor der f.eks. er behov for at indhente yderligere dokumentation, vil
Skatteforvaltningens sagsbehandling dog kunne strække sig ud over dette tidsrum. Det foreslås, at
Skatteforvaltningen periodisk skal sende en meddelelse til det kontoførende institut og den
registrerende depotfører om resultatet af kontrollerne.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6959
23
eller at fratage et kontoførende institut eller en registrerende depotfører registreringen. Deltagelse i
ordningen vil være frivillig, også for de danske kontoførende institutter og depotførere.
De kontoførende institutters og den registrerende depotførers hæftelse vil som udgangspunkt
omfatte alle situationer, hvor en stikprøvekontrol afslører fejl i betalingen af udbytteskat. Det kan
f.eks. være situationer, hvor der er anvendt en forkert skattesats, herunder en nul-sats, i henhold til
den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, eller hvor en transaktion
i forhold til en konkret udbyttebetaling ændrer retten til en given skattesats. I disse situationer vil de
kontoførende institutter og den registrerende depotfører skulle hæfte på et objektivt grundlag for at
indbetale forskellen mellem den korrekte udbytteskat og den faktisk indeholdte udbytteskat til
Skatteforvaltningen.
De kontoførende institutters og registrerende depotførernes hæftelse vil desuden skulle aktiveres,
hvis Skatteforvaltningen ikke har modtaget oplysninger om den enkelte udbyttemodtagers
aktiebeholdning, hvilket er en nødvendig oplysning ved stikprøveudvælgelsen, eller hvis
Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget den dokumentation, der skal bruges ved selve
kontrollen. I disse situationer vil de kontoførende institutter og registrerende depotførere skulle
have en hæftelse på objektivt grundlag, som indebærer, at de skal indbetale forskellen mellem
udbytteskatten beregnet med en sats på 27 pct. og den indeholdte udbytteskat for udbytte, der ikke
er er redegjort for i de oplysninger, der er indsendt om udbyttemodtagere, som i den foreslåede
ordning har fået indeholdt udbytteskat med mindre end 27 pct.
Det foreslås, at de eneste situationer, der vil være undtaget fra de kontoførende institutters og de
registrerende depotføreres hæftelse i forbindelse med stikprøvekontrollen, vedrører de særlige typer
af udbyttemodtagere, som er berettiget til en lavere sats end standardsatsen for det pågældende land,
dvs. typisk mindre end 15 pct., hvilket primært drejer sig om udenlandske pensionskasser, visse
offentlige institutioner samt visse velgørende foreninger. Det vil som nævnt påhvile
Skatteforvaltningen at forhåndsgodkende disse udbyttemodtageres skattemæssige status, og de
kontoførende institutter og de registrerende depotførere vil ikke skulle påtage sig en hæftelse i de
situationer, hvor Skatteforvaltningen i forbindelse med efterfølgende kontrol eventuelt ændrer
vurdering af disse udbyttemodtageres skattemæssige status.
Undtagelsen vedrører alene forhåndsgodkendelsen af udbyttemodtagernes status. De kontoførende
institutter og de registrerende depotførere vil således skulle hæfte på et objektivt grundlag i
situationer, hvor der er tale om en transaktion
–
f.eks. et aktielån
–
som indebærer, at
udbyttemodtageren ikke er den skattemæssigt retmæssige ejer efter dansk ret. Når hæftelse i en
given situation aktiveres, vil Skatteforvaltningen kunne gøre hæftelsen gældende over for det
relevante kontoførende institut i værdipapircentralen eller i en udenlandsk værdipapircentral med
tilsvarende funktion og den registrerende depotfører, der har registreret den pågældende
udbyttemodtager.
De beløb, der hæftes for, vil efter forslaget skulle opkrævet via skattekontoen. Dette vil være
muligt, da de kontoførende institutter og registrerende depotførere, vil skulle registrere sig for at
kunne medvirke til nettoindeholdelse eller korrektion inden indsendelsen af opdeling af de berørte
depoter.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6960
24
De foreslåede hæftelsesregler vil ikke hindre, at hæftelse kan gøres gældende i andre situationer og
over for andre end det kontoførende institut og den registrerende depotfører. Hvis f.eks. det
udloddende selskab undlader indeholdelse eller indeholder for lidt, vil det således hæfte efter
kildeskattelovens § 69, stk. 1, medmindre det kan påvise, at det ikke har udvist forsømmelighed.
Endvidere hæfter det udloddede selskab for den indeholdte udbytteskat efter § 69, stk. 2. Det
kontoførende institut og depotførerne vil ligeledes uden for situationerne med hæftelse efter den
foreslåede bestemmelse kunne hæfte efter en erstatningsretlig betragtning, hvis de har handlet
ansvarspådragende. Endelig vil den udbyttemodtager, der uretmæssigt har fået foretaget
indeholdelse med en for lav sats, kunne blive mødt med et krav om betaling af den resterende skat.
Modellen for nettoindeholdelse omfatter som nævnt udenlandske udbyttemodtagere, som inden
tidspunktet for udbytteudbetaling af en registrerende depotfører er identificeret over for
Skatteforvaltningen og har fået udstedt et identifikationsnummer, som giver adgang til indeholdelse
af mindre end 27 pct. i udbytteskat. Udenlandske udbyttemodtagere, som ikke har opfyldt disse
betingelser (og som ikke når at opfylde dem i løbet af korrektionsperioden frem til og med 44
bankdage efter record-day), vil få indeholdt 27 pct. i udbytteskat.
For at give mulighed for at få foretaget udbyttebeskatning med den korrekte skattesats for
udenlandske aktionærer, der ikke rettidigt har kunnet nå at få udstedt et identifikationsnummer fra
Skatteforvaltningen, foreslås det således at supplere nettoindeholdelsesmodellen med en
tidsbegrænset tilbagesøgningsmulighed.
Den tidsbegrænsede tilbagesøgningsmulighed er som udgangspunkt tiltænkt aktionærer, som er nye
på det danske marked, og som derfor ikke i forvejen vil have fået et identifikationsnummer. Alle
andre situationer, hvor der ikke umiddelbart vil kunne indeholdes korrekt udbytteskat ved
udbetalingen, forventes som udgangspunkt at kunne håndteres i korrektionsperioden frem til og
med 44 bankdage efter record-day.
Den foreslåede tidsbegrænsede tilbagesøgningsmulighed indebærer, at der i en periode efter
udbetalingen af udbyttet vil være adgang til at blive registreret hos Skatteforvaltningen og få et
identifikationsnummer, som kan benyttes som udgangspunkt for en korrektion af udbytteskatten.
Registreringen hos Skatteforvaltningen vil (ligesom det er tilfældet ved nettoindeholdelse) skulle
foretages af en registrerende depotfører og vil forudsætte, at de samme oplysninger indgives, og
samme dokumentationskrav opfyldes, som hvis registreringen var sket forud for udlodningen.
Herefter udsteder Skatteforvaltningen et identifikationsnummer, som skal benyttes ved anmodning
om tilbagesøgning (og som også kan benyttes ved nettoindeholdelse i forbindelse med efterfølgende
udbytteudlodninger).
Registreringen foreslås at skulle være foretaget i god tid inden fristen for indsendelse af
korrektionsanmodningerne til Skatteforvaltningen 6 måneder efter record-day, jf. nedenfor. I
praksis forventes det, at en registrering senest 4 måneder efter record-day vil være tilstrækkeligt til
at opnå dette. Fristen skal ses i sammenhæng med, hvor lang tid det efter det oplyste kan tage at
fremskaffe den relevante dokumentation, herunder især hjemstedserklæring.
Selve anmodningen til Skatteforvaltningen om at benytte den tidsbegrænsede
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6961
25
tilbagesøgningsmulighed foreslås alene at kunne finde sted gennem de kontoførende institutter og
foreslås således ikke at skulle kunne ske ved direkte henvendelse fra f.eks. udbyttemodtager eller
udbyttemodtagerens depotfører. Det foreslås konkret at skulle ske ved, at udbyttemodtagerens
depotfører eller en eventuel anden registrerende depotfører sender en sådan anmodning ledsaget af
oplysninger om aktionærens aktiebeholdning på udbyttedagen m.v. op gennem den kæde, aktierne
m.v. er registreret gennem, til de kontoførende institutter.
Det foreslås, at de kontoførende institutter skal opsamle disse anmodninger og foretage en
afstemning af de oplyste aktiebeholdninger i forhold til de depoter, som aktierne m.v. var placeret i
på record-day, og i forhold til den indeholdte udbytteskat for de pågældende depoter. Herved sikres,
at der ikke vil kunne ske korrektion for et større aktieudbytte, dvs. for et større antal aktier, end der
faktisk er indeholdt udbytteskat af. Afstemningen hos de kontoførende institutter vil skulle afsluttes
6 måneder efter record-day (dvs. anmodninger om tilbagesøgning skal være fremsendt inden dette
tidspunkt), hvorefter anmodningerne sendes til Skatteforvaltningen.
Det foreslås endelig, at Skatteforvaltningen herefter som udgangspunkt skal udbetale forskellen
mellem de idenholdte 27 pct. og den skatteprocent, som den enkelte aktionær har fået tildelt i
forbindelse med udstedelse af sit identifikationsnummer. Skatteforvaltningen foreslås at kunne
foretage stikprøvekontrol og kan i den forbindelse tilbageholde udbetaling af et antal af
korrektionsanmodningerne med udgangspunkt i den indberettede dokumentation og kan efter behov
eventuelt anmode den registrerende depotfører om yderligere dokumentation. Udbetalingen vil
skulle ske til de kontoførende institutter, som sender den tilbagebetalte udbytteskat videre til de
enkelte aktionærer gennem den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem.
For udbyttemodtagere, for hvem den skattesats, der kan ske registrering af, er afhængig af, at
vedkommende har fået en forhåndsgodkendelse fra Skatteforvaltningen af at kunne anvende en
lavere sats end den, der er standardsats efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst,
foreslås dog en særregel, hvorefter en anmodning om korrektion af den indeholdte udbytteskat vil
være rettidig, hvis den modtages af Skatteforvaltningen senest 1 måned efter, at
forhåndsgodkendelsen er meddelt vedkommende. Det er dog en forudsætning for anvendelse af
denne særregel, at anmodningen om forhåndsgodkendelse er indgivet inden for 6 måneder efter
record-day.
Det foreslås udover den skitserede korrektionsmulighed, at der skal være mulighed for at kunne
korrigere visse fejl i forbindelse med informationstilvejebringelse m.v. i
nettoindeholdelsesmodellen, og i tilfælde, hvor der er tale om udbyttemodtagere, som ikke kan
registreres i den foreslåede ordning. Korrektionsmuligheden forventes anvendt i ganske få
situationer og er således ikke en erstatning for refusionsmodellen. Denne adgang er bl.a. tænkt
anvendt i tilfælde, hvor en udbyttemodtager har fået tildelt et unikt identifikationsnummer med
adgang til at få indeholdt udbytteskat med f.eks. 15 pct., men ved en fejl placeres vedkommendes
aktier på et depot, hvor skattesatsen er 27 pct. Denne fejl opdages så først efter udløbet af
korrektionsperioden, som løber til og med 44 bankdage efter record-day. Her vil der efter nærmere
regler kunne anmodes om korrektion, således at den korrekte skattesats opnås.
Endelig foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere
regler om afgivelse af de oplysninger, der ligger til grund for nettoindeholdelsen og den
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6962
26
efterfølgende stikprøvekontrol. Det drejer sig nærmere om de oplysninger, en udbyttemodtager skal
oplyse over udbyttemodtagerens depotfører, registreringen af udbyttemodtagere,
gyldighedsperioden for identifikationsnumre, forhåndsgodkendelser og om de oplysninger, der skal
foreligge om aktiebeholdninger m.v. Baggrunden for denne bemyndigelse er, at der til enhver tid
skal foreligge de oplysninger m.v., der er nødvendige, for at nettoindeholdelsesmodellen fungerer
optimalt.
Den foreslåede nettoindeholdelsesordning kombineret med muligheden for efterfølgende korrektion
vil udtømmende regulere metoden til efter interne danske regler at opnå beskatning med den
korrekte skattesats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller som følge af, at der er indgået en
skatteinformationsaftale mellem Danmark og den jurisdiktion, hvor den pågældende
udbyttemodtager er hjemmehørende, når der er tale om udbytte af aktier m.v. registreret i en
værdipapircentral.
Ved siden af de interne danske regler vil dobbeltbeskatningsoverenskomsternes regler om gensidige
aftaler gælde.
Det fremgår således af artikel 25 i OECD’s
modeloverenskomst vedrørende indkomst
og formue, som er en model for de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som indgås mellem landene,
at hvis en person mener at være udsat for en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vedkommende klage over
dette inden for 3 år efter den første meddelelse om de foranstaltninger, der resulterer i beskatningen.
De involverede lande skal herefter ved gensidig aftale søge at løse sagen. De foreslåede regler
hindrer ikke sådanne procedurer efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Der er herudover nogle jurisdiktioner, hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark
og den pågældende jurisdiktion indeholder regler om, at der kan søges om refusion af for meget
indeholdt udbytteskat inden for en given periode. Sådanne regler i
dobbeltbeskatningsoverenskomster vil som særregler gælde ved siden af de foreslåede regler.
Det er dog forventningen, at det vil være administrativt mindre byrdefuldt at opnå nettoindeholdelse
baseret på en forudgående registrering af udbyttemodtageren efter de foreslåede regler end at
anmode om refusion i forbindelse med hver enkelt udbytteudlodning eller om nedsættelse gennem
dobbeltbeskatningsoverenskomsternes regler om gensidige aftaler. Dermed er det forventningen, at
udbyttemodtagere som udgangspunkt vil anvende den foreslåede nettoindeholdelsesordning frem
for at opnå den rette sats gennemrefusion eller gensidige aftaler i overensstemmelse med reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Det foreslås herudover, at der indsættes en undtagelse i kildeskattelovens § 69 B om refusion af
udbytteskat, så de tilfælde, der omfattes af den nye nettoindeholdelsesmodel, undtages fra
kildeskattelovens § 69 B. Der vil således ikke ved siden af den foreslåede nettoindeholdelsesmodel
og de efterfølgende korrektionsmuligheder, der er indeholdt heri, kunne søges om refusion af for
meget indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 69 B, selv om skattesatsen for udbytteskatten
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller interne danske regler er under 27 pct., og der er tale
om aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral.
For så vidt angår udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral, men som
depotføres af et udenlandsk kontoførende institut, foreslås det, at indberetning sikres ved, at den
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6963
27
danske værdipapircentral pålægges indberetningspligten i disse situationer.
Det sikres dermed, at Skatteforvaltningen får indberetning om udbyttet, uanset om det kontoførende
institut er dansk eller udenlandsk, blot aktierne m.v. er registreret i en værdipapircentral i Danmark.
2.3. Forholdet til persondataforordningen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) finder
anvendelse på behandling af persondata.
Lovforslaget indebærer, at udbyttemodtagerens depotfører vil skulle indhente en række oplysninger
fra udbyttemodtageren med henblik på, at udbyttemodtagerens depotfører eller en anden
registrerende depotfører registrerer udbyttemodtageren hos Skatteforvaltningen med angivelse af de
pågældende oplysninger. Er udbyttemodtageren en person, vil der være tale om personhenførbare
oplysninger om bl.a. den pågældende udbyttemodtagers identitet og skattemæssigt hjemhør.
Oplysninger skal bruges af Skatteforvaltningen til kontrol af den foreslåede
nettoindeholdelsesordning og eventuelt i forbindelse med korrektioner. Ved registreringen af
udbyttemodtageren tildeles denne et unikt identifikationsnummer.
Alene den registrerende depotfører og Skatteforvaltningen vil kunne identificere udbyttemodtageren
ved hjælp af identifikationsnummeret. I de efterfølgende procedurer, som omfatter indberetning fra
det kontoførende institut til Skatteforvaltningen om berørte depoter og i forbindelse med
korrektionsanmodninger benyttes de unikke identifikationsnumre, og de konkrete udbyttemodtagere
vil kun kunne identificeres af den registrerende depotfører og Skatteforvaltningen. Ligeledes vil der
kunne ske behandling af personoplysninger i forbindelse med stikprøvekontrollen. Også her vil det
alene være den registrerende depotfører og skatteforvaltningen, for hvem oplysningerne vil kunne
være personhenførbare.
Databeskyttelsesforordningen er således relevant i forhold til lovforslaget i forhold til
databehandlingen hos udbyttemodtagerens depotfører, den registrerende depotfører og
Skatteforvaltningen, når udbyttemodtageren er en person.
Det følger af databeskyttelsesforordningen, at enhver behandling af personoplysninger skal hvile på
et retligt grundlag. De retlige grundlag er anført i artikel 6, stk. 1. Ifølge denne bestemmelse er
behandling af personoplysninger kun lovlig, hvis mindst en af betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra
a-f, er opfyldt. Efter artikel 6, stk. 1, litra a, kan en behandling være lovlig, hvis den registrerede har
givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål. Efter
artikel 6, stk. 1, litra b, kan en behandling være lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til
opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af
foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt.
Databehandlingen hos udbyttemodtagerens depotfører og en eventuel anden registrerende
depotfører vil dels være baseret på samtykke fra udbyttemodtageren, dels på en aftale med
udbyttemodtageren om, at depotføreren (eventuelt gennem en anden registrerende depotfører) skal
sikre udbyttemodtageren nettoindeholdelse eller korrektion, alt efter udbyttemodtagerens situation.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6964
28
Det er således et krav, at udbyttemodtageren indgiver et samtykke til, at der udveksles oplysninger i
forbindelse med den foreslåede ordning, og at udbyttemodtagerens depotfører repræsenterer denne i
forhold til at sikre en korrekt beskatning af udbyttet.
Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan behandlingen derudover være lovlig, hvis den er nødvendig af
hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Derudover følger det af artikel 6, stk.
3, at grundlaget for behandlingen som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-
retten eller den nationale lovgivning i en medlemsstat, som den dataansvarlige er underlagt.
Formålet med behandlingen skal ligeledes bestemmes i retsgrundlaget eller, hvis der er tale om
behandling i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e, være nødvendig for at udføre en opgave af almen
interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt.
Hos Skatteforvaltningen vil data blive brugt til kontrolformål. Behandlingen af data vil således i
forhold til kontrollen have sit retlige grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e, om offentlig myndighedsudøvelse, der er pålagt den dataansvarlige. I relation til kontrollen er
grundlaget for behandlingen at finde i skattekontrollovens kontrolbestemmelser og
skatteforvaltningslovens regler om skatteansættelser og ændringer heraf, herunder i de foreslåede
regler, som skal gennemføre nettoindeholdelsesordningen og efterfølgende mulighed for korrektion.
Formålet er her at opnå korrekt beskatning af udbytter modtaget af udenlandske udbyttemodtagere.
Oplysningerne er således nødvendige for Skatteforvaltningens kontrol heraf.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er således også opfyldt i forhold til såvel den
databehandling, der efter forslaget vil skulle ske hos såvel udbyttemodtagernes depotførere, de
registrerende depotførere som Skatteforvaltningen.
Artikel 5 indeholder principper for behandling af personoplysninger. Ifølge artiklen skal
oplysninger behandles på en lovlig, rimelig og gennemsigtig måde og indsamles til specifikke
udtrykkeligt angivne og legitime formål. Reglerne for lovlig behandling af personoplysninger skal
ses i sammenhæng med denne regel. Efter bestemmelsen skal alle disse principper iagttages ved
enhver behandling af personoplysninger, herunder principperne om dataminimering og
opbevaringsbegrænsning. Disse principper er fulgt ved udformningen af lovforslaget og vil
ligeledes skulle følges i forbindelse med udmøntningen heraf i forbindelse med udstedelser af
bekendtgørelser i medfør af de foreslåede bemyndigelser og i praksis.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at bevirke nævneværdige provenumæssige konsekvenser for
udbytteskatter målt på indkomstår, da udlændinge skal betale den samme endelige udbytteskat af
modtaget udbytte som hidtil. Det forventes, at størsteparten af udbyttemodtagere fremover vil
opleve nettoindeholdelse, hvor der allerede ved udbetalingen af udbyttet indeholdes den endelige
udbytteskattesats. Herved skal der ikke længere udbetales refusion, som med gældende regler og
udbytteskattesatser udgør i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt. Den varige provenuvirkning vurderes
ligeledes ikke at være nævneværdig, når der tages hensyn til, at refusionsbeløb typisk forrentes.
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de implementeringsmæssige konsekvenser
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6965
29
vedr. en ny udbyttemodel. Det skyldes, at der er behov for en nærmere afdækning af, hvordan den
nye model systemmæssigt skal håndteres, herunder i hvilken grad løsningen skal integreres med
Skatteforvaltningens øvrige systemer, som bl.a. omfatter flere såkaldte legacy-systemer.
Det vurderes, at lovforslaget opfylder principperne om digitaliseringsklar lovgivning. Det skal
særligt fremhæves, at håndteringen af registrering af ejerskab af handler med og udbytte af aktier
registreret i en værdipapircentral er fuldt ud digitaliseret, og at modellen er tilpasset de allerede
eksisterende processer i denne håndtering. Lovforslaget sikrer endvidere en højere grad af
automatiske afgørelser, da den eksisterende refusionsordning baseret på en refusionsanmodning og
efterfølgende sagsbehandling erstattes af en mere automatiseret ordning kombineret med en
stikprøvekontrol. Herudover gøres den proces, der skal sikre korrekt beskatning af de udenlandske
aktionærer, mere enkel, idet der ikke for hver enkelt udlodning vil skulle anmodes om refusion.
Endelig er det et væsentligt formål med lovforslaget gennem anvendelse af digitale muligheder at
forebygge den konstaterede svindel med udbytteskat.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at bevirke nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes at få administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet de finansielle
institutter med lovforslaget vil skulle sende og modtage information om de udenlandske investorers
skatteprocenter for dermed at sikre, at der kan ske nettoindeholdelse, indsende oplysninger til
Skatteforvaltningen om de investorer, der har modtaget udbytte med indeholdelse af udbytteskat
med en sats på under 27 pct., og medvirke til efterfølgende korrektioner i tilfælde, hvor der ikke har
været indeholdt med den korrekte sats.
Hertil kommer, at lovforslaget vurderes at få omstillingsomkostninger til it for de finansielle
institutter, der fremover vil skulle håndtere, at udenlandske investorer sikres indeholdelse med den
korrekte skatteprocent.
Lovforslaget vurderes samlet at være en administrativ lettelse for udenlandske virksomheder, som
investerer i danske aktier. Efter de gældende regler skal der indgives en anmodning om refusion,
hver gang danske selskaber udlodder udbytte. Med lovforslaget skal investorerne kun registreres én
gang og kan på baggrund af registreringen få nettoindeholdelse med den korrekte udbyttesats, når
der udloddes udbytte.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er principperne for agil erhvervsrettet lovgivning fulgt.
Forslaget er fokuseret på at give mulighed for nettoindeholdelse af den korrekte kildeskattesats
allerede i forbindelse med udlodning af udbyttet, at give Skatteforvaltningen de nødvendige
kontrolmuligheder og at sikre en hurtig adgang til korrektion i tilfælde, hvor der er ikke er indeholdt
udbytteskat med den korrekte sats. Hvorledes de finansielle virksomheder internt og indbyrdes
tilrettelægger de processer, der skal understøtte modellen, er således op til sektoren selv. Dermed
understøtter virksomheders muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og
forretningsmodeller.
Samtidig tilgodeses væsentlige samfundsøkonomiske og beskyttelsesmæssige hensyn, idet
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0347.png
UKS Side 6966
30
modellen vurderes at være mere robust mod svindel end den nuværende refusionsordning.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes samlet at være en administrativ lettelse for udenlandske investorer. Efter de
gældende regler skal der indgives en anmodning om refusion, hver gang danske selskaber udlodder
udbytte. Med lovforslaget skal investorerne kun registreres én gang og kan på baggrund af
registreringen få nettoindeholdelse med den korrekte udbyttesats, når der udloddes udbytte.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli 2020 til den 28. august 2020 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, CEPOS, CEVEA, Danske Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR -
danske revisorer, IBIS, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke,
Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening,
9. Sammenfattende skema
U
KS
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Ingen nævneværdige
Det er ikke på nuværende
tidspunkt muligt at vurdere de
implementeringsmæssige
konsekvenser.
Ingen nævneværdige
Lovforslaget vurderes samlet at
være en administrativ lettelse
for udenlandske virksomheder,
som investerer i danske aktier.
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Ingen nævneværdige
Det er ikke på nuværende
tidspunkt muligt at vurdere
de implementeringsmæssige
konsekvenser.
Ingen nævneværdige
Lovforslaget forventes at
medføre øgede løbende
byrder for de finansielle
institutter i forbindelse med
registrering af skatteydere,
afsendelse og modtagelse af
information om udenlandske
investorer, sikring af
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0348.png
UKS Side 6967
31
nettoindeholdelse,
indsendelse af oplysninger til
Skatteforvaltningen og
medvirken til efterfølgende
korrektioner.
Lovforslaget vil endvidere for
såvel danske som
udenlandske finansielle
institutter medføre
engangsomkostninger til
udvikling af it.
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Til nr. 1
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3. pkt., kan Skatteforvaltningen fastsætte regler om, at der ved
udlodning af udbytte af aktier m.v. enten ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal foretages
indeholdelse med en sats, der er lavere end 27 pct. Denne bemyndigelse gælder for de tilfælde, hvor
Danmark og den jurisdiktion, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende, i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at udbyttebetalinger fra danske selskaber til modtagere i
den pågældende stat ikke kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er lavere end 27 pct.
Bestemmelsen giver således mulighed for, at der kan fastsættes regler om nettoindeholdelse ved
kilden med den korrekte sats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Bemyndigelsen er udnyttet ved § 1 i bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 om indeholdelse
af udbytteskat og royaltyskat. Efter denne bestemmelse kan der for andre end moderselskaber opnås
nettoindeholdelse ved kilden med den korrekte sats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis
den pågældende udbyttemodtager afgiver dokumentationen i overensstemmelse med en ordning,
U
KS
Til § 1
Lovforslaget vurderes samlet at
være en administrativ lettelse
for udenlandske investorer.
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6968
32
der er indgået mellem Skatteforvaltningen og VP Securities A/S eller det udloddende selskab.
Der er for tiden ikke indgået sådanne ordninger med VP Securities A/S, men efter principperne i et
styresignal offentliggjort i SKM2012.117.SKAT kan der indgås aftaler om nettoindeholdelse ved
udlodning af udbytter af aktier m.v. til hovedaktionærer efter aftale mellem Skatteforvaltningen og
det udloddende selskab.
Det foreslås, at bemyndigelsen i kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3. pkt., til at fastsætte nærmere regler
om nettoindeholdelse ved kilden med den korrekte sats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst
ikke vil skulle gælde for aktier, der er registreret i en værdipapircentral.
Ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås der indført en ny ordning, hvorefter der for aktier m.v.
registreret i en værdipapircentral skal kunne opnås nettoindeholdelse ved kilden med den korrekte
sats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst og i situationer, hvor en udbyttemodtager, der er
hjemmehørende i udlandet, efter intern dansk ret er berettiget til at modtage udbytte fra danske
selskaber med en sats, der er lavere end 27 pct. En sådan nettoindeholdelse vil efter lovforslaget
skulle ske efter disse regler, og bemyndigelsen i kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3. pkt., vil dermed
være overflødig for aktier m.v. registreret i en værdipapircentral.
Til nr. 2
De foreslåede bestemmelser er nye.
Efter de gældende regler kan der ved udlodning af udbytte af aktier m.v. registreret i en
værdipapircentral til en udenlandsk modtager ikke ske nettoindeholdelse ved kilden med den
korrekte sats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, ligesom dette ikke kan ske i situationer,
hvor en udbyttemodtager, der er hjemmehørende i udlandet, efter intern dansk ret er berettiget til at
modtage udbytte fra danske selskaber med en sats, der er lavere end 27 pct. Resultatet heraf er, at
der indeholdes udbytteskat med 27 pct. efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7 eller 9, og at
udbyttemodtageren herefter er henvist til at anmode om refusion i det omfang, vedkommende er
berettiget til beskatning med en lavere sats end 27 pct. efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst
eller efter intern dansk ret.
Fremmede stater og skatteimmune internationale organisationer er ikke skattepligtige til Danmark
af de udbytter, de modtager af danske aktier m.v. Disse kan få udstedt et udbyttefrikort af
Skatteforvaltningen med den virkning, at de kan opnå at modtage udlodninger af danske aktier m.v.
uden indeholdelse af udbytteskat.
Det foreslås, at refusionsordningen og frikortordningen i forhold til udenlandske udbyttemodtagere
erstattes af en ordning, hvorefter der som udgangspunkt skal kunne ske nettoindeholdelse ved
kilden med den korrekte sats, og hvor der i situationer, hvor dette ikke er muligt, eller hvor der er
sket fejl, efterfølgende vil kunne opnås korrektion af den indeholdte udbytteskat.
De foreslåede bestemmelser omhandler udbytter af aktier m.v. i danske selskaber, hvor aktierne m.v.
er registreret i en værdipapircentral. De foreslåede regler vil skulle finde anvendelse, uanset om der
er tale om en ordinær udlodning vedtaget af generalforsamlingen i selskabet m.v., eller om der er tale
om en ekstraordinær udlodning vedtaget af bestyrelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6969
33
De modtagere, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser, er fysiske eller juridiske personer, der
er hjemmehørende i udlandet, som ikke er et moderselskab, og som er berettiget til en beskatning
med en sats, der er lavere end 27 pct. efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter intern dansk
ret. De foreslåede bestemmelser vil udtømmende regulere metoden til efter interne danske regler at
opnå beskatning med den korrekte skattesats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter
intern dansk ret som følge af, at der er indgået en skatteinformationsaftale mellem Danmark og den
jurisdiktion, hvor den pågældende udbyttemodtager er hjemmehørende, når der er tale om udbytte af
aktier m.v. registreret i en værdipapircentral.
Ved siden af de interne danske regler vil dobbeltbeskatningsoverenskomsternes regler om gensidige
aftaler
gælde. Det fremgår således af artikel 25 i OECD’s
modeloverenskomst vedrørende indkomst
og formue, som er en model for de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som indgås mellem landene,
at hvis en person mener at være udsat for en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vedkommende klage over
dette inden for 3 år efter den første meddelelse om de foranstaltninger, der resulterer i beskatningen.
De involverede lande skal herefter ved gensidig aftale søge at løse sagen. De foreslåede regler hindrer
ikke sådanne procedurer efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Der er desuden enkelte lande, hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og det
pågældende land indeholder regler om, at der kan søges om refusion af for meget indeholdt
udbytteskat inden for en given periode.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 1,
at der for udbytter af aktier m.v., der er registreret i en
værdipapircentral, vil kunne ske indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7
eller 9, med en lavere sats end 27 pct. efter kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. eller 3. pkt., eller i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter procedurerne
beskrevet i de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 65 E, stk. 2-4, og § 65 G, stk. 1 og 2,
og regler udstedt i medfør af de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 65 E, stk. 5, og § 65
G, stk. 3.
Det foreslås således, at der skal kunne opnås nettoindeholdelse med den korrekte sats ved kilden for
udenlandske udbyttemodtagere, hvis udbyttemodtagerens depotfører eller en anden registrerende
depotfører i den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, registrerer udbyttemodtageren hos
Skatteforvaltningen, og oplysningerne om modtageren (i anonymiseret form) og det modtagne
udbytte efter udlodningen passerer op gennem den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, til det
kontoførende institut, som konsoliderer oplysningerne og afleverer dem til Skatteforvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse omfatter udbytter af aktier m.v. omfattet af kildeskattelovens § 65, stk.
1, 7 eller 9.
Kildeskattelovens § 65, stk. 1, omhandler udbytte udloddet af selskaber m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a. Det vil sige danske aktie- og
anpartsselskaber, andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets
forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital i selskabet ,
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6970
34
elselskaber, vandforsyningsselskaber, visse foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere,
leverandører eller på anden lignende måde, og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige
beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber og investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning.
Kildeskattelovens § 65, stk. 7, omhandler udbytte udloddet af Investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, og kildeskattelovens § 65, stk. 9, omhandler udbytte udloddet af
investeringsselskaber.
Når der omtales ”aktier m.v.” i de foreslåede bestemmelser
i kildeskattelovens § 65 E-65 I, omfatter
det således ejerandele i de nævnte selskaber m.v., uanset hvordan disse ejerandele er benævnt.
Fælles for kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7 og 9, er, at de foreskriver indeholdelse af udbytteskat
med en sats på 27 pct. Under forudsætning af, at de procedurer for nettoindeholdelse med den
korrekte skat ved kilden, der er indeholdt i de foreslåede regler er iagttaget, foreslås det, at det vil
kunne opnås, at der i stedet for indeholdelse af 27 pct. vil kunne ske indeholdelse med den lavere
sats, som den pågældende udbyttemodtager er berettiget til efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter interne danske regler.
Den typiske sats i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er 15 pct., men Danmark har indgået nogle
dobbeltbeskatningsoverenskomster med satser, der er lavere end 15 pct.
Ud over dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil udbyttemodtagere, der er hjemmehørende i
udlandet, kunne være berettiget til beskatning af udbytter med en lavere sats end 27 pct. efter
kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., (om udbyttemodtagere, som er fysiske personer) eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 3. pkt., (om udbyttemodtagere, som er juridiske personer). Efter
disse bestemmelser beskattes udbyttet med 15 pct., hvis skattemyndighederne i den stat, på
Færøerne eller i Grønland, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger
med Skatteforvaltningen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. En
sådan aftale kan være en dobbeltbeskatningsoverenskomst, EU's direktiv om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet, OECD’s
og
Europarådets konvention om gensidig bistand i
skattesager eller en skatteinformationsaftale.
For selskaber i lande, som Danmark ikke har sådanne aftaler med, vil udbytter af danske aktier m.v.
blive beskattet med 22 pct. efter selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt.
Det er en forudsætning for anvendelse af den foreslåede bestemmelse, at aktierne m.v. er registreret
i en værdipapircentral. Dette kan være såvel en dansk som en udenlandsk værdipapircentral. Den
foreslåede ordning bygger på den måde, aktier registreret i en værdipapircentral typisk registreres.
Aktier m.v. registreres typisk gennem en række af depotførere, og et kontoførende institut, som i
værdipapircentralen fører det depot, som aktierne m.v. er registreret i. Aktierne m.v. er i kæden
mellem udbyttemodtagerens depotfører og det kontoførende institut typisk placeret på
omnibusdepoter i de pågældende depotføreres navn. Det er dermed oftest alene udbyttemodtagerens
depotfører, der kender udbyttemodtagerens identitet.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6971
35
Den foreslåede bestemmelse sikrer
–
sammen med de foreslåede procedureregler
–
mulighed for
nettoindeholdelse af den korrekte skat ved kilden for udbyttemodtagere hjemmehørende i udlandet,
som er berettiget til en lavere skattesats end 27 pct. For de udbyttemodtagere, der er omfattet af den
foreslåede bestemmelse, vil bestemmelsen bevirke, at metoden til at opnå beskatning med den
korrekte sats vil være en sådan nettoindeholdelse frem for indeholdelse med 27 pct. ved kilden og
efterfølgende refusion af den for meget betalte udbytteskat.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 2,
at udbyttemodtageren skal indgive en række
oplysninger m.v. til udbyttemodtagerens depotfører.
Ved udbyttemodtagerens depotfører forstås den depotfører, hvor aktierne m.v. er deponeret, og som
har den direkte kontakt med udbyttemodtageren.
Bestemmelsen indebærer, at det er en forudsætning for, at en udbyttemodtager, der er
hjemmehørende i udlandet og modtager udbytte fra et dansk selskab m.v., kan opnå
nettoindeholdelse af udbytteskat med den korrekte sats ved kilden efter den foreslåede bestemmelse
i kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, at den pågældende afgiver en række oplysninger m.v. til
udbyttemodtagerens depotfører. De oplysninger, der skal afgives, fremgår af bestemmelsens stk. 1-
5.
Det bemærkes, at skatteministeren efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk.
5, nr. 1, vil kunne fastsætte nærmere regler om udbyttemodtagerens afgivelse af oplysninger. Der
henvises således til bemærkningerne vedrørende denne bestemmelse for en beskrivelse af de
nærmere regler, der påtænkes fastsat.
Oplysningerne skal videregives af udbyttemodtagerens depotfører eller en anden registrerende
depotfører til Skatteforvaltningen i forbindelse med registrering af udbyttemodtageren efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, og skal sikre, at Skatteforvaltningen får
mulighed for at kontrollere, hvilken sats den pågældende udbyttemodtager er berettiget til.
Det bemærkes, at depotførere efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 67 J, stk. 4, vil
have pligt til at sammenholde de modtagne oplysninger med andre oplysninger, den pågældende
depotfører er i besiddelse af, herunder oplysninger modtaget til opfyldelse af reglerne om
kundekendskabsprocedurer og til bekæmpelse af hvidvask. I tilfælde, hvor der er
uoverensstemmelser, må depotføreren søge at afklare disse, inden depotføreren går videre i
processen efter de foreslåede regler.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 2, nr. 1,
at udbyttemodtageren skal oplyse
udbyttemodtagerens depotfører om sin identitet.
For det første foreslås det således, at den pågældende skal afgive oplysninger om sin identitet. Dette
skal sikre, at udbyttemodtageren vil kunne registreres hos Skatteforvaltningen af en registrerende
depotfører, og at Skatteforvaltningen herved vil blive i stand til at identificere den pågældende
udbyttemodtager.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6972
36
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 2, nr. 2,
at udbyttemodtageren skal oplyse
udbyttemodtagerens depotfører om karakteren af udbyttemodtageren.
For det andet foreslås det således, at der skal afgives oplysninger om, hvilken type udbyttemodtager
der er tale om. Det drejer sig om oplysninger om, hvorvidt udbyttemodtageren er en fysisk eller en
juridisk person, og i tilfælde af, at der er tale om en juridisk person, hvilken type der er tale om
(f.eks. selskab, pensionskasse eller investeringsinstitut).
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der kan gælde forskellige skattemæssige regler for fysiske
og juridiske personer og for forskellige typer enheder. Desuden kan der være forskel på risikoen for
fejl i indeholdelsen af udbytteskat afhængigt af, hvilken type udbyttemodtager der er tale om, og
oplysningen om karakteren af udbyttemodtageren har dermed betydning for Skatteforvaltningens
kontrol.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 2, nr. 3,
at udbyttemodtageren skal oplyse
udbyttemodtagerens depotfører om sit skattemæssige hjemsted eller skattemæssige hjemsteder.
For det tredje foreslås det således, at der vil skulle afgives oplysning om, hvilken jurisdiktion den
pågældende udbyttemodtager skattemæssigt er hjemmehørende i. Er den pågældende skattemæssigt
hjemmehørende i flere jurisdiktioner, skal alle disse oplyses.
Oplysningen har betydning for Skatteforvaltningens kontrol af, hvilken sats den pågældende
udbyttemodtager er berettiget til.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 2, nr. 4,
at udbyttemodtageren skal afgive en erklæring
til udbyttemodtagerens depotfører om skattemæssigt at være retmæssig ejer af udbytter af danske
aktier m.v. i depotet.
For det fjerde foreslås det således, at der vil skulle afgives en erklæring om, at den pågældende er
retmæssig ejer af udbytterne af danske aktier m.v., som modtages vedrørende det pågældende
depot.
Med ”retmæssig ejer” menes, at den pågældende skattemæssigt anses for retmæssig ejer.
Erklæringen indebærer, at der på det depot, erklæringen dækker, f.eks. ikke på
udlodningstidspunktet er danske aktier m.v., der holdes på vegne af andre eller er erhvervet ved
aktielån og lignende transaktioner.
I det omfang den, der står som ejer af det depot, der afgives erklæring om, ikke er den
skattemæssigt retmæssige ejer af alle de udbytter af danske aktier m.v., der modtages vedrørende
depotet, er det ikke på grundlag af dennes forhold muligt afgøre, hvilken sats for indeholdelse af
udbytteskat der er den korrekte. Det er således væsentligt, at der ikke indgår sådanne udbytter i de
depoter, hvor der foretages nettoindeholdelse efter den foreslåede ordning. For at opnå, at der ikke
modtages udbytter af danske aktier m.v., som ejeren af depotet ikke er retmæssig ejer af, skal ejeren
af depotet sikre, at der ikke på udbyttetidspunktet for de respektive danske aktier m.v. i depotet
indgår aktier m.v., hvor den pågældende ikke er retmæssig ejer af udbyttet. Sådanne aktier m.v. vil i
stedet skulle lægges på et depot, hvor der indeholdes udbytteskat med en sats på 27 pct. ved kilden.
Et sådant depot vil ikke være omfattet af den foreslåede nettoindeholdelsesordning, men efter
omstændighederne vil der kunne ske korrektion af den indeholdte udbytteskat efter den foreslåede
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6973
37
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 I, hvis der for nogle af aktierne m.v. i depotet er ret til en
lavere skattesats end 27 pct.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 2, nr. 5,
at udbyttemodtageren skal give fuldmagt til, at
udbyttemodtageren registreres efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3,
og til, at udbyttemodtagerens depotfører eller en eventuel anden registrerende depotfører, jf. stk. 3,
repræsenterer denne i forhold til Skatteforvaltningen i forhold vedrørende udbytteskatten, samt
samtykke til afgivelse af oplysninger m.v. efter de foreslåede bestemmelser i § 65 E, stk. 3, og § 65
G, stk. 1 og 2, i forbindelse med en anmodning efter § 65 H, stk. 3, og eventuelt §§ 65 F eller 65 I,
hvis dette er relevant.
For det femte foreslås det således, at udbyttemodtageren vil skulle give fuldmagt til at
udbyttemodtageren registreres hos Skatteforvaltningen af en registrerende depotfører, og til at
udbyttemodtagerens depotfører repræsenterer udbyttemodtageren i forhold til Skatteforvaltningen i
relation til spørgsmål, der vedrører udbytteskatten. Fuldmagten til at repræsentere
udbyttemodtageren sikrer, at Skatteforvaltningen kan gå til depotføreren, f.eks. hvis der er behov
for yderligere oplysninger eller dokumentation.
I de tilfælde, hvor det ikke er udbyttemodtagerens depotfører, der registrerer kunden, og det dermed
er denne, der repræsenterer kunden overfor Skatteforvaltningen, vil der skulle gives fuldmagt til, at
det er denne, der repræsenterer udbyttemodtageren.
Det foreslås desuden, at udbyttemodtagen skal afgive et samtykke til, at den registrerende
depotfører afgiver oplysninger til Skatteforvaltningen i forbindelse med registrering af kunden hos
Skatteforvaltningen. Der skal desuden gives samtykke til, at der afgives oplysninger om de
modtagne udbytter op gennem den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, med henblik på, at de
i sidste ende modtages af Skatteforvaltningen, og at den registrerende depotfører, i det omfang
denne modtager en anmodning fra Skatteforvaltningen om yderligere oplysninger og/eller
dokumentation i forbindelse med en stikprøvekontrol, afgiver sådanne oplysninger. I de tilfælde,
hvor det er relevant, skal udbyttemodtageren desuden give samtykke til, at der afgives oplysninger,
som er nødvendige for at gennemføre eller anmode om korrektion af den indeholdte udbytteskat
efter indeholdelsen.
Samtykket er nødvendigt for at sikre, at de pågældende oplysninger kan afgives. Det vil således
typisk være en forudsætning for videregivelsen af oplysninger, at der er givet samtykke, såvel efter
de regler om beskyttelse af persondata, den pågældende depotfører er undergivet, som f.eks.
databeskyttelsesforordningen. Samtykke vil endvidere også typisk være nødvendigt i henhold til de
regler om tavshedspligt for finansielle virksomheder, de pågældende depotførere er undergivet.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 2, nr. 6,
at udbyttemodtageren skal give en eventuel
forhåndsgodkendelse efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 4, til
udbyttemodtagerens depotfører.
Efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 4, kan en udbyttemodtager, som er
berettiget til en lavere udbytteskattesats end den sats, der er normalsatsen efter den
dobbeltbeskatningsoverenskomst, vedkommende er omfattet af, anmode om en
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6974
38
forhåndsgodkendelse heraf fra Skatteforvaltningen. Forhåndsgodkendelsen er en betingelse for, at
der kan ske indeholdelse med den lavere sats ved udlodning af udbytter af danske aktier m.v. Det
foreslås således, at en sådan forhåndsgodkendelse skal afgives til udbyttemodtagerens depotfører
med henblik på, at udbyttemodtageren kan blive registreret med den godkendte skattesats.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 3,
at udbyttemodtagerens depotfører eller en anden
depotfører i den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, registrerer udbyttemodtageren hos
Skatteforvaltningen på baggrund af de oplysninger, udbyttemodtagerens depotfører har modtaget
efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 2, herunder med angivelse af de
oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte den korrekte sats for indeholdelse af udbytteskat
efter kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. eller 3. pkt., eller i
henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland. Ved registreringen modtager den registrerende depotfører et unikt
identifikationsnummer til brug for identifikation af udbyttemodtageren og satsen for indeholdelse af
udbytteskat.
Efter registreringen udsteder Skatteforvaltningen et unikt identifikationsnummer, som skal bruges
til identifikation af udbyttemodtageren og den skattesats, den pågældende er berettiget til. Det
unikke identifikationsnummer sendes til den registrerende depotfører, der har foretaget
registreringen. Dette identifikationsnummer bruges, når den registrerende depotfører sender
oplysninger om udbytte modtaget af den pågældende udbyttemodtager op gennem den kæde, de
udbyttegivende aktier m.v. er registreret gennem. Brugen af særlige identifikationsnumre sikrer i
denne sammenhæng, at de pågældende udbyttemodtagere vil være anonyme i forhold til de højere
placerede led i kæden samtidig med, at Skatteforvaltningen på grundlag af registreringen vil kunne
identificere udbyttemodtageren. Det vil således alene være den registrerende depotfører og
Skatteforvaltningen, som vil kunne identificere den enkelte udbyttemodtager på grundlag af
identifikationsnummeret. For andre vil de data, der knyttes til identifikationsnummeret, ikke være
personhenførbare.
Det er kun den registrerende depotfører, der vil kunne anvende den pågældendes unikke
identifikationsnummer. Har den pågældende udbyttemodtager et depot hos flere depotførere, vil
disse depotførere hver især skulle registrere udbyttemodtageren eller lade en anden depotfører i den
kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, foretage registreringen og herved indhente et unikt
identifikationsnummer, som kan anvendes i forhold til det pågældende depot. Dette hænger sammen
med, at den registrerende depotfører skal sikre sig, at registreringen er sket på et korrekt grundlag,
og at dette opdateres efter behov. Det ville være uklart, hvem denne forpligtelse ville påhvile, hvis
U
KS
Det foreslås således, at udbyttemodtagerens depotfører skal registrere udbyttemodtageren hos
Skatteforvaltningen. Udbyttemodtagerens depotfører kan dog overlade opgaven med at registrere
udbyttemodtageren til en anden depotfører i den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem. Den
depotfører, der registrerer udbyttemodtageren, benævnes herefter den registrerende depotfører.
Registreringen skal ske på grundlag af de oplysninger, udbyttemodtageren har afgivet til
udbyttemodtagerens depotfører efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 2.
Ved registreringen skal den registrerende depotfører tillige indgive de oplysninger, der er
nødvendige for at fastslå den sats for indeholdelse af udbytteskat, den registrerende depotfører
finder, at udbyttemodtageren er berettiget til.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6975
39
en depotfører kunne anvende et unikt identifikationsnummer opnået ved en anden registrerende
depotførers registrering af udbyttemodtageren. Yderligere ville den anonymitet,
identifikationsnummeret sikrer, ikke kunne opretholdes, hvis flere depotførere ville kunne bruge
samme identifikationsnummer. Hvis f.eks. en udbyttemodtager har depoter hos to forskellige
depotførere, D1 og D 2, og aktierne m.v. deponeret hos D1 er registreret gennem D2, så ville D2
kunne få indblik i udbyttemodtagerens beholdning hos D1, hvis begge anvendte samme
identifikationsnummer.
Hvis en udbyttemodtager har flere depoter hos samme depotfører, vil det samme unikke
identifikationsnummer dog godt kunne anvendes i forhold til begge/alle disse depoter.
Bestemmelsen indebærer, at det vil være en forudsætning for, at en udbyttemodtager, der er
hjemmehørende i udlandet og modtager udbytte fra et dansk selskab m.v., kan opnå
nettoindeholdelse af udbytteskat med den korrekte sats ved kilden efter den foreslåede bestemmelse
i kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, at udbyttemodtageren er registreret hos Skatteforvaltningen.
Denne registrering skal således være foretaget forud for, at udbyttemodtageren kan modtage
udbytter, hvor der sker nettoindeholdelse med den korrekte sats ved kilden.
Skatteministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 5, være
bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om registreringen og ændringer heraf. Der henvises til
bemærkningerne til denne bestemmelse, for så vidt angår overvejelserne om, hvordan registreringen
nærmere skal foregå.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Skatteforvaltningen gennem registreringen af
udbyttemodtagerne og de oplysninger, Skatteforvaltningen modtager i denne forbindelse, får
mulighed for at kontrollere, hvilken sats den pågældende udbyttemodtager er berettiget til.
Det bemærkes, at depotførere efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 67 J, stk. 4, vil
have pligt til at sammenholde de oplysninger, der danner grundlaget for registreringen, med andre
oplysninger, den pågældende depotfører er i besiddelse af, herunder oplysninger modtaget til
opfyldelse af reglerne om kundekendskabsprocedurer og til bekæmpelse af hvidvask. I tilfælde,
hvor der er uoverensstemmelser, må depotføreren søge at afklare disse, inden depotføreren går
videre i processen med registrering af udbyttemodtageren.
Det bemærkes yderligere, at i det omfang udbyttemodtageren anser sig for berettiget til lavere sats
end den sats, der er hovedreglen i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, er det en
betingelse for registreringen med denne lave sats, at der forudgående er indhentet en
forhåndsgodkendelse af udbyttemodtagerens status fra Skatteforvaltningen. Dette følger af den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 4.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 4,
at for udbyttemodtagere, der efter en særregel i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er berettigede til en lavere skattesats end den skattesats, der efter
den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er hovedreglen, kan registrering efter stk. 3 med
denne skattesats alene ske, hvis udbyttemodtageren har indhentet en forhåndsgodkendelse fra
Skatteforvaltningen om, at udbyttemodtageren er berettiget til denne skattesats.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6976
40
Den foreslåede bestemmelse vedrører således den situation, hvor en udbyttemodtager påberåber sig
retten til anvendelse af en skattesats på grundlag af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er
lavere end standardsatsen efter den pågældende overenskomst. I denne situation vil
udbyttemodtageren alene kunne registreres med denne sats efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, og dermed opnå ret til nettoindeholdelse af udbytteskat med den
korrekte sats ved kilden, hvis udbyttemodtageren har indhentet en forhåndsgodkendelse fra
Skatteforvaltningen af, at den pågældende udbyttemodtager er berettiget til indeholdelse med en
sats, der er lavere end standardsatsen.
Det bemærkes, at uanset at udbyttemodtageren er berettiget til en lavere sats end standardsatsen
efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil udbyttemodtageren uden
forhåndsgodkendelse skulle kunne registreres til standardsatsen. Dette kan have betydning for f.eks.
nye udbyttemodtagere, som på denne måde vil kunne gives mulighed for at blive registreret for en
skattesats på f.eks. 15 pct. mens en anmodning om forhåndsgodkendelse behandles af
Skatteforvaltningen. Når forhåndsgodkendelsen så er modtaget, vil satsen kunne ændres til f.eks. 0
pct., og udbyttemodtageren vil eventuel efter de foreslåede bestemmelser herom i kildeskattelovens
§§ 65 G eller 65 I kunne opnå korrektion af de indeholdelser med 15 pct., der måtte være foretaget
forud for nedsættelsen af den sats, vedkommende er registreret for.
Ofte vil dobbeltbeskatningsoverenskomsterne indeholde en sats for personers og selskabers
porteføljeinvesteringer. Denne sats er typisk på 15 pct., men kan også være en anden sats. Det er
denne sats, der i forhold til den foreslåede bestemmelse er at anse for hovedreglen. Herudover kan
der være særlige, lavere satser for f.eks. pensionsordninger, og det er i situationer, hvor en
udbyttemodtager er omfattet af en sådan særregel, der forslås at skulle være et krav om
forhåndsgodkendelse.
Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse er, at det ofte er en vanskelig vurdering, om en
udbyttemodtager er omfattet af sådanne særregler, og at risikoen for, at der i en
nettoindeholdelsesmodel indeholdes med en forkert sats i situationer, hvor en særregel anvendes, er
større end i situationer, hvor man anvender hovedreglen i den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Kravet om forhåndsgodkendelse sikrer, at Skatteforvaltningen,
før der gives mulighed for nettoindeholdelse ved kilden med en sats efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er lavere end hovedreglen i den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst, får mulighed for at kontrollere, at
dobbeltbeskatningsoverenskomsten anvendes korrekt, og at der er tilstrækkelig dokumentation for
anvendelsen af den lave sats.
Den foreslåede ordning med forhåndsgodkendelse ved anvendelse af en sats, der er lavere end
standardsatsen i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil bl.a. skulle erstatte den
eksisterende ordning, hvorefter fremmede stater og skatteimmune internationale organisationer vil
kunne få udstedt et udbyttefrikort i forhold til udlodning af udbytte af aktier m.v. registreret i en
værdipapircentral. Disse stater og organisationer vil således også skulle anmode om en
forhåndsgodkendelse af, at de kan modtage udbytter af danske aktier m.v. uden indeholdelse af
udbytteskat, og en sådan forhåndsgodkendelse vil skulle træde i stedet for frikortet i forbindelse
med udlodning af udbytte m.v. af aktier m.v. registreret i en værdipapircentral.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6977
41
Det bemærkes, at Skatteforvaltningen i forbindelse med behandling af anmodninger om
forhåndsgodkendelser alene vil skulle tage stilling til, om udbyttemodtageren opfylder betingelserne
i den pågældende særregel i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det vil ikke være
muligt ved en sådan forudgående kontrol at tage stilling til, om udbyttemodtageren vil være
retmæssig ejer af de fremtidige udbytter, der vil blive modtaget på grundlag af aktierne m.v. på det
depot, den pågældende udbyttemodtager ejer. Dette vil kunne blive kontrolleret i en efterfølgende
stikprøvekontrol.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 5, nr. 1,
at skatteministeren skal kunne fastsætte
nærmere regler om afgivelsen af oplysninger m.v. efter kildeskattelovens § 65 E, stk. 2,
dokumentation for disse og opdatering heraf.
Efter kildeskattelovens § 65 E, stk. 2, skal udbyttemodtageren, hvis denne ønsker nettoindeholdelse
med den korrekte sats ved kilden, give udbyttemodtagerens depotfører oplysning om sin identitet,
oplysning om karakteren af udbyttemodtageren, oplysning om sit skattemæssige hjemsted eller sine
skattemæssige hjemsteder, hvis den pågældende har flere hjemsteder, en erklæring om at være
skattemæssigt retmæssig ejer af udbytter af de danske aktier m.v., er er registreret i depotet,
fuldmagt til, at udbyttemodtageren registreres efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 3, og at udbyttemodtagerens depotfører eller en eventuel anden registrerende depotfører
repræsenterer denne i forhold til Skatteforvaltningen i forhold vedrørende udbytteskatten, samtykke
til afgivelse af oplysninger m.v. efter de foreslåede bestemmelser i § 65 E, stk. 3, og § 65 G, stk. 1
og 2, i forbindelse med en anmodning efter § 65 H, stk. 3, og eventuelt §§ 65 F eller 65 I, hvis dette
er relevant og, hvis relevant, en forhåndsgodkendelse efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse giver således mulighed for, at skatteministeren vil kunne fastsætte
nærmere regler om de oplysninger m.v., der skal afgives efter denne bestemmelse, om
dokumentation for disse og om opdatering heraf.
For så vidt angår oplysninger om identiteten af kunden, er det tanken, at disse oplysninger skal
omfatte udbyttemodtagerens navn, adresse, herunder med angivelse af jurisdiktion,
identifikationsnummer eller -numre efter reglerne i den jurisdiktion, den pågældende er
hjemhørende i, eller oplysning om den pågældendes fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, hvis det
pågældende lands myndigheder ikke udsteder identifikationsnumre. Er den pågældende
skattemæssigt hjemmehørende i flere jurisdiktioner, er det tanken, at oplysningerne skal omfatte
identifikationsnumrene i hver af disse jurisdiktioner, i det omfang de udsteder sådanne numre.
For så vidt angår oplysning om karakteren af udbyttemodtageren, er det tanken, at der skal
fastsættes regler om, at det skal angives, om udbyttemodtageren er en fysisk person, en juridisk
person eller et retligt arrangement som f.eks. en trust. Er der tale om en enhed, som mener sig
berettiget til en særregel i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter der gælder en lavere sats
end den sats, der efter den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er hovedreglen, er det
tillige tanken, at dette skal oplyses med angivelse af, hvilken type enhed der er tale om.
For så vidt angår oplysning om skattemæssigt hjemsted, er det tanken, at der skal fastsættes regler
om angivelse af den jurisdiktion, den pågældende udbyttemodtager er skattemæssigt
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6978
42
hjemmehørende i. Er den pågældende skattemæssigt hjemmehørende i flere jurisdiktioner, er det
tanken, at hver af disse skal oplyses.
For så vidt angår erklæringen om, at den pågældende er skattemæssigt retmæssig ejer af udbytte af
danske aktier m.v. i depotet, er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at ejeren af depotet skal
erklære, at der ikke i depotet på tidspunktet for udlodning af udbytte af de pågældende aktier m.v.
vil indgå aktier m.v., som den pågældende har indlagt i depotet på vegne af andre, aktier m.v. den
pågældende er kommet i besiddelse af i forbindelse med aktielån eller lignende arrangementer, eller
hvor ejeren i øvrigt ikke er retmæssig ejer af udbytter af aktierne m.v. i depotet.
For så vidt angår samtykke til videregivelse af oplysninger, er det tanken, at der vil skulle fastsættes
regler om, at et sådant samtykke skal opfylde såvel reglerne i databeskyttelsesforordningen som
reglerne om beskyttelse af data i det land, hvori den pågældende depotfører er hjemmehørende.
For så vidt angår dokumentation for oplysningerne m.v., er det tanken, at der skal fastsættes regler
om, at oplysningerne om identiteten skal dokumenteres med kopi af udbyttemodtagerens pas eller
lignende, idet der ved udstedelsen af regler herom vil skulle tages højde for standarderne for
dokumentation på hvidvaskområdet for herved at sikre, at den dokumentation, som indhentes for at
opfylde kundekendskabsprocedurerne efter hvidvaskreglerne, som udgangspunkt også kan bruges
som dokumentation for identiteten af udbyttemodtageren. Det er endvidere tanken, at
udbyttemodtagerens skattemæssige hjemsted skal dokumenteres med en hjemstedserklæring udstedt
af myndighederne i den jurisdiktion, hvori den pågældende er skattemæssigt hjemmehørende. Er
den pågældende skattemæssigt hjemmehørende i flere jurisdiktioner, skal der indgives en
hjemstedserklæring udstedt af myndighederne i hver af disse jurisdiktioner. For så vidt angår
karakteren af en enhed, er det tanken, at dette skal dokumenteres med f.eks.
registreringsdokumenter, vedtægter eller anden tilsvarende dokumentation.
For så vidt angår opdatering af oplysningerne, er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at
hjemstedserklæringer udstedt af skattemyndighederne i en jurisdiktion, hvor udbyttemodtageren er
hjemmehørende, skal fornys hvert femte år.
Endvidere er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at der skal ske opdatering af
oplysningerne, hvis der sker ændringer, som medfører, at oplysningerne og dokumentationen ikke
længere er korrekt. Det kan f.eks. være i forbindelse med indgåelse af ægteskab, hvor navnet skal
ændres, det kan være ved flytning, hvor adressen skal ændres, og det kan være ved flytning til en
anden jurisdiktion, hvor der skal indgives ny hjemstedserklæring. Det kan også være, hvis der ind-
eller udtræder medejere af depotet, eller hvis en udbyttemodtager er en juridisk person, og denne
omorganiseres på en sådan måde, at den skifter karakter eller hjemsted. Det kan tillige være
tilfældet, hvis depotet overdrages til en anden, herunder f.eks. fra ejeren af depotet til et selskab ejet
af denne.
Endelig er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at hvis udbyttemodtagerens depotfører er
kommet i besiddelse af oplysninger, herunder oplysninger modtaget til opfyldelse af reglerne om
kundekendskabsprocedurer og til bekæmpelse af hvidvask, der strider mod de indgivne oplysninger
m.v., skal vedkommende anmode udbyttemodtageren om at opdatere oplysningerne m.v. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvis ejeren af et depot meddeler en adresseændring til en anden jurisdiktion.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6979
43
Her kan det være aktuelt at anmode udbyttemodtageren om at indgive en hjemstedserklæring
udstedt af skattemyndighederne i den pågældende nye jurisdiktion.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 5, nr. 2,
at skatteministeren skal kunne fastsætte
nærmere regler om registrering af udbyttemodtagere efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, 1. pkt., og ændring heraf.
De nærmere regler, skatteministeren vil kunne fastsætte efter den foreslåede bestemmelse, er regler
om, hvilke oplysninger og hvilken dokumentation der skal afgives ved registreringen, hvorledes
registreringen skal foretages og om ændring heraf dels af den registrerende depotfører, dels af
Skatteforvaltningen.
For så vidt angår de oplysninger, der skal indgives, er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at
de oplysninger, udbyttemodtageren skal afgive om sin identitet, jf. bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 2, nr. 1, ovenfor, skal registreres. Det er
ligeledes tanken, at karakteren af udbyttemodtageren, jf. bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 2, nr. 2, ovenfor, og udbyttemodtagerens
skattemæssige hjemsted eller skattemæssige hjemsteder, ligeledes skal registreres.
Det er endvidere tanken, at der skal indgives en indscannet kopi af den dokumentation,
udbyttemodtageren har skullet afgive til udbyttemodtagerens depotfører, efter regler udstedt i
medfør af den foreslåedes bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 5, nr. 1, hvilket omfatter
dokumentation for identiteten af udbyttemodtageren, den hjemstedserklæring eller de
hjemstedserklæringer, udbyttemodtageren har indgivet, og dokumentation for karakteren af
udbyttemodtageren, hvis denne er en enhed. Det er endvidere tanken, at det skal dokumenteres, at
udbyttemodtageren har afgivet erklæring om at være skattemæssigt retmæssig ejer af udbyttet,
fuldmagt til, at udbyttemodtagerens depotfører eller en eventuel anden registrerende depotfører
repræsenterer denne i forhold til Skatteforvaltningen i forhold vedrørende udbytteskatten og
samtykke til udveksling af oplysninger, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 2, nr. 4 og 5.
Desuden er det tanken, at i det omfang, der er tale om en enhed, som efter en særregel i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mener sig berettiget til en lavere sats end den sats, der efter den
pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er hovedreglen, vil det forhåndstilsagn,
Skatteforvaltningen har afgivet efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 4,
skulle registreres.
Endelig er det tanken, at den sats for indeholdelse af udbytteskat, den pågældende udbyttemodtager
er berettiget til, skal registreres.
For så vidt angår metoden til registrering, er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at
registreringen alene skal kunne ske digitalt, og at det skal ske til et it-system, som anvises af
Skatteforvaltningen. Der er hjemmel i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, til at skatteministeren
kan fastsætte regler om tvungen digitalisering ved henvendelser til Skatteforvaltningen, og det er i
forbindelse med kravene om digital registrering tanken at udnytte denne hjemmel.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6980
44
For så vidt angår ændring af registreringen, er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at den
registrerende depotfører skal opdatere registreringen, hvis der sker ændringer, som medfører, at
oplysningerne og dokumentationen ikke længere er korrekt. Det kan f.eks. være i forbindelse med
indgåelse af ægteskab, hvor navnet skal ændres, det kan være en flytning, hvor adressen skal
ændres, og ved flytning til en anden jurisdiktion, hvor en ny hjemstedserklæring skal registreres, og
skattesatsen eventuelt skal ændres. Det kan også være, hvis udbyttemodtageren er en juridisk
person, og denne omorganiseres på en sådan måde, at den skifter karakter. Det kan tillige være
tilfældet, hvis depotet overdrages til en anden, herunder f.eks. fra ejeren af depotet til et selskab ejet
af denne.
Det er endvidere tanken, at der skal fastsættes regler om, at hvis udbyttemodtagerens depotfører er
kommet i besiddelse af oplysninger, herunder oplysninger modtaget til opfyldelse af reglerne om
kundekendskabsprocedurer og til bekæmpelse af hvidvask, der strider mod de indgivne oplysninger
m.v., så vil udbyttemodtagerens depotfører inden for en vis frist og efter at have søgt forholdet
opklaret gennem henvendelse til udbyttemodtageren skulle foretage de nødvendige ændringer af
registreringen eller orientere den registrerende depotfører herom, hvis denne ikke er
udbyttemodtagerens depotfører, så denne kan ændre registreringen.
Det er endelig tanken, at der skal fastsættes regler om, at hvis Skatteforvaltningen i forbindelse med
sin kontrol konstaterer, at der er fejl i en registrering, så vil Skatteforvaltningen kunne ændre
registreringen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at en
udbyttemodtager er hjemmehørende i en anden jurisdiktion end den registrerede, og derfor
eventuelt er berettiget til en anden skattesats.
Der vil i forbindelse med udstedelsen af sådanne regler om en ændringsadgang for
Skatteforvaltningen skulle fastsættes nærmere regler om, hvorledes det sikres, at de involverede
depotførere, herunder både udbyttemodtagerens depotfører, den registrerende depotfører og andre
depotførere i den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, og de kontoførende institutter kan gøres
bekendt med sådanne ændringer. I sådanne regler skal udbyttemodtagerens anonymitet i forhold til
andre end den registrerende depotfører og Skatteforvaltningen sikres gennem brug af det unikke
identifikationsnummer, der udstedes efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E,
stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 E, stk. 5, nr. 3,
at skatteministeren skal kunne fastsætte
nærmere regler om fornyelse af registrering efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 E, stk. 3, og forhåndsgodkendelser efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E,
stk. 4.
For at sikre, at registrering af udbyttemodtagerne periodisk opdateres, foreslås det, at
skatteministeren kan fastsætte regler om, at registreringen af udenlandske udbyttemodtagere, som er
berettiget til nettoindeholdelse af udbytteskat med den korrekte sats ved kilden, skal fornys efter en
nærmere angivne perioder.
Det foreslås ligeledes, at skatteministeren skal kunne fastsætte regler om fornyelse af
forhåndsgodkendelser efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 4, af
udbyttemodtagere, der efter en særregel i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er berettigede til en
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6981
45
lavere sats end den sats, der efter den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er hovedreglen.
Det er tanken, at der skal fastsættes regler om, at registreringen som udgangspunkt skal fornys hvert
femte år svarende til gyldighedsperioden for de indgivne hjemstedserklæringer, jf. bemærkningerne
til den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65, stk. 5, nr. 1. Det er dog samtidig tanken, at
der skal fastsættes andre gyldighedsperioder, hvor der, efterhånden som erfaringerne med ordningen
oparbejdes, viser sig at være behov for opdatering oftere eller med længere intervaller.
For så vidt angår forhåndsgodkendelserne efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65
E, stk. 4, er det tanken, at de skal fornyes årligt.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 F, stk. 1,
at til og med 44 bankdage efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, skal det kontoførende institut, der i en værdipapircentral
har registreret det depot, hvori de udbyttegivende aktier m.v. er depotført, kunne foretage korrektion
af den indeholdte udbytteskat. Korrektionen uden for de tilfælde, hvor korrektionen sker på det
kontoførende instituts initiativ, forudsætter, at den registrerende depotfører, jf. den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, eller en anden depotfører i den kæde, aktierne m.v.
er registreret gennem, anmoder herom, og at anmodningen sendes til det kontoførende institut via
den kæde, aktier m.v. er registreret gennem.
Det foreslås således, at der vil kunne ske korrektion af den anvendte sats for indeholdelse af
udbytteskat til og med 44 bankdage efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales
til. Den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, er den dag, der i det finansielle
sprogbrug betegnes ”record-day”. For aktier
m.v., der er registreret i VP Securities A/S, som for
tiden er den eneste danske værdipapircentral, er det normal praksis, at denne dag ligger 2 dage efter
den dag, hvor generalforsamlingen i selskabet m.v. har været afholdt, eller hvor bestyrelsen i
selskabet m.v. efter bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet at udlodde udbyttet.
Korrektionen foreslås at skulle foretages af de kontoførende institutter baseret på anmodninger, som
sendes af den registrerende depotfører op gennem den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem.
Korrektionerne kan indebære en nedsættelse af den indeholdte udbytteskat såvel som en forøgelse
af den indeholdte udbytteskat, og dermed at udbyttemodtageren skal have yderligere beløb udbetalt
eller, at udbyttemodtageren skal tilbagebetale en del af det modtagne nettoudbytte.
Visse aktionærtyper vil som udgangspunkt ikke kunne få nettoindeholdelse med den korrekte sats
ved kilden, hvilket indebærer, at der som udgangspunkt indeholdes 27 pct. i kildeskat. Her vil
korrektionsperioden skulle anvendes til at sikre en korrekt beskatning.
Det gælder f.eks. for skattemæssigt transparente enheder. Det dækker i dansk sammenhæng over
bl.a. interessentskaber og kommanditselskaber, men kan i udenlandsk sammenhæng dække over
andre typer enheder. Her er det de bagvedliggende ejere af enheden, der er de skattemæssigt
retmæssige ejere af de aktier m.v., der er placeret på enhedens depot. Dermed kan enheden ikke
erklære at være retmæssig ejer af udbytterne af danske aktier m.v. i depotet, og dermed vil enheden
ikke kunne registreres efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, og
dermed blive berettiget til at modtage udbytte med en lavere skattesats end 27 pct. Det er herefter
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6982
46
som udgangspunkt op til de bagvedliggende investorer at lade sig registrere på lige fod med andre,
der ønsker nettoindeholdelse med den korrekte sats ved kilden, og der vil herefter skulle etableres
en proces, som muliggør, at de bagvedliggende ejere kan få indeholdt den korrekte udbytteskat i
løbet af korrektionsperioden.
Efter udløbet af den foreslåede korrektionsperiode vil der på den 45. bankdag efter record-day
skulle ske afregning af de korrektioner, der er foretaget i forhold til den oprindelige indeholdelse
mellem det udstedende selskab og de kontoførende institutter, og det udstedende selskab indbetaler
nettoskatteprovenuet fra den aktuelle udbytteudbetaling til Skatteforvaltningen, jf. lovforslagets § 1,
nr. 3.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 F, stk. 2,
at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere
regler om korrektion efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F, stk. 1.
De regler, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, er nærmere regler om
procedurer og den dokumentation, der er nødvendig, i forbindelse med de kontoførende institutters
foretagelse af korrektioner i forhold til den sats, der er anvendt ved indeholdelse af udbytteskat ved
udbetalingen af udbyttet. Herunder vil der kunne stilles særlige krav i forskellige situationer. F.eks.
kan der eventuelt være behov for særlige regler i forbindelse med transparente enheder, hvor de
bagvedliggende ejere skal registreres.
Disse regler vil skulle fastsættes i samarbejde med den finansielle sektor, så det sikres, at de krav,
der stilles, tager højde for de forretningsgange og processer, der allerede eksisterer i sektoren,
samtidig med, at det sikres, at der er en tilstrækkelig høj grad af sikkerhed for, at de foretagne
korrektioner er korrekte.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1,
at det kontoførende institut, der i en
værdipapircentral har registreret det depot, hvori de udbyttegivende aktier m.v. er depotført, vil
skulle afgive en række oplysningerne til Skatteforvaltningen senest den 45. bankdag efter den dag,
hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 65 G, stk.
2, hvorefter den registrerende depotfører, skal afgive de nødvendige oplysninger for, at det
kontoførende institut kan afgive oplysningerne til Skatteforvaltningen. Oplysningerne kan enten
indsamles gennem den kæde, aktier m.v. er registreret gennem, eller sendes direkte til det
kontoførende institut. Oplysningerne vil skulle omfatte oplysninger om udbyttemodtagerne og de
udbytter, de har modtaget. Det kontoførende institut skal herefter samle disse oplysninger for hvert
enkelt depot i værdipapircentralen og afgive oplysningerne til Skatteforvaltningen. De pågældende
oplysninger skal afgives for hvert enkelt depot i værdipapircentralen og for hver enkelt udlodning.
Der skal dog kun gives oplysninger om de aktier m.v. i depotet, der er omfattet af den foreslåede
nettoindeholdelsesordning.
De kontoførende institutter har en frist på 45 bankdage regnet fra den dag, hvor det er fastslået,
hvem udbyttet kan udbetales til. Den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, er
den dag, der i det
finansielle sprogbrug betegnes ”record-day”. For aktier
m.v., der er registreret i
VP Securities A/S, som for tiden er den eneste danske værdipapircentral, er det normal praksis, at
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6983
47
denne dag ligger to dage efter den dag, hvor generalforsamlingen i selskabet m.v. har været afholdt,
eller hvor bestyrelsen i selskabet m.v. efter bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet at
udlodde udbyttet.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at oplysningerne om det enkelte depot i værdipapircentralen
samles af det kontoførende institut, der fører depotet, så det sikres, at der kan gøres rede for
samtlige modtagere af udbytte af aktierne m.v. i det pågældende depot, hvor de foreslåede regler om
nettoindeholdelse af udbytteskat med den korrekte skat ved kilden har været anvendt efter den
foreslåede ordning. Disse oplysninger sender det kontoførende institut (eller værdipapircentralen på
det kontoførende instituts vegne) så til Skatteforvaltningen, så de kan danne grundlag for
Skatteforvaltningens kontrol af den foreslåede ordning.
De oplysninger, der skal afgives, fremgår af forslaget til kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, nr. 1-8.
Endvidere indeholder den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 3, en
bemyndigelse, hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indsendelsen af
oplysninger efter det foreslåede stk. 1. Der henvises således til bemærkningerne vedrørende den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 3, for så vidt angår de nærmere regler, der
tænkes fastsat ved udnyttelsen af denne bemyndigelse.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 1,
at det kontoførende institut vil skulle oplyse om
hver enkelt udbyttemodtagers unikke identifikationsnummer til Skatteforvaltningen.
Det kontoførende institut vil således skulle oplyse om hver enkelt udbyttemodtageres unikke
identifikationsnummer, som er tildelt af Skatteforvaltningen i forbindelse med registrering af de
enkelte udbyttemodtagere efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3.
At det er dette nummer, der oplyses, sikrer, at de enkelte udbyttemodtagere fortsat vil være
anonyme i forhold til det kontoførende institut og eventuelle mellemliggende depotfører i den kæde,
aktierne m.v. er registreret gennem, mens Skatteforvaltningen vil kunne identificere dem, og bruge
oplysningen herom i forbindelse med kontrollen af den foreslåede ordning.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 2,
at det kontoførende institut vil skulle oplyse om
identiteten af de udbyttegivende aktier m.v. til Skatteforvaltningen.
Det foreslås således, at det kontoførende institut vil skulle oplyse, hvilken aktie m.v. udlodningen
vedrører.
Sammen med oplysningen om datoen, hvor det udloddende selskab m.v. har vedtaget eller besluttet
at udlodde det pågældende udbytte, sætter oplysningen om, hvilken aktier m.v. udlodningen
vedrører, Skatteforvaltningen i stand til at identificere den pågældende udlodning.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 3,
at det kontoførende institut vil skulle oplyse om
antal udbyttegivende aktier m.v. for hver enkelt udbyttemodtager til Skatteforvaltningen.
Det foreslås således, at det antal udbyttegivende aktier m.v., hver enkelt udbyttemodtager havde ved
den pågældende udlodning, vil skulle oplyses. Sammenholdt med oplysningen om udbytte pr. aktie
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6984
48
m.v. kan denne oplysning bruges til at opgøre den udlodning, den enkelte udbyttemodtager har
modtaget.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 4,
at det kontoførende institut vil skulle oplyse om
udloddet udbytte pr. aktie m.v. før og efter indeholdelse af udbytteskat til Skatteforvaltningen.
Det foreslås således, at det kontoførende institut vil skulle oplyse, hvilke beløb det pågældende
udbytte har udgjort pr. aktie, før henholdsvis efter indeholdelsen af udbytteskat. Sammenholdt med
oplysningen om antallet af aktier m.v. kan disse oplysninger bruges til at opgøre den udlodning, den
enkelte udbyttemodtager har modtaget, og størrelsen af den indeholdte udbytteskat.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 5,
at det kontoførende institut vil skulle oplyse om
datoen for vedtagelsen eller beslutningen om udbetaling eller godskrivning af udbyttet til
Skatteforvaltningen.
Det foreslås således, at det kontoførende institut vil skulle oplyse datoen, hvor generalforsamlingen
i det udloddende selskab m.v. har vedtaget at udlodde det pågældende udbytte, eller datoen, hvor
bestyrelsen i det udloddende selskab m.v. efter bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet
at udlodde udbyttet.
Sammen med oplysningen om identiteten af de udbyttegivende aktier m.v. vil denne oplysning
sætte Skatteforvaltningen i stand til at identificere den pågældende udlodning.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 6,
at det kontoførende institut vil skulle oplyse om
depotnummeret i værdipapircentralen til Skatteforvaltningen.
Det foreslås således at nummeret på det pågældende depot i værdipapircentralen vil skulle oplyses.
Oplysningen herom vil sætte Skatteforvaltningen i stand til at identificere depotet og sammenholde
de afgivne oplysninger med en eventuel indberetning vedrørende depotet efter
skatteindberetningslovens § 16 som led i kontrol af, om der er sket korrekt indeholdelse af
udbytteskat.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 7,
at det kontoførende institut vil skulle oplyse om
det kontoførende instituts identitet til Skatteforvaltningen.
Det forslås således, at det kontoførende institut vil skulle oplyse om sin identitet ved
indberetningen.
Dette sikrer, at Skatteforvaltningen vil kunne henvende sig til det kontoførende institut, hvis der er
spørgsmål til indberetningen eller f.eks. tekniske vanskelighed med åbningen af den indberettede
fil. Endvidere vil Skatteforvaltningen vide, hvilket kontoførende institut der skal rettes henvendelse
til ved eventuel udtagelse af stikprøver på baggrund af de indberettede oplysninger.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 1, nr. 8,
at det kontoførende institut skal oplyse om de
korrektioner, der er foretaget efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F til
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6985
49
Skatteforvaltningen.
Det foreslås således, at i det omfang der efter de foreslåede regler i kildeskattelovens § 65 F efter
udlodningen er foretaget korrektioner af den anvendte sats for indeholdelse af udbytteskat, så vil det
kontoførende institut skulle oplyse Skatteforvaltningen herom. De nærmere oplysninger, som skal
afgives, afhænger af de nærmere regler om procedure og dokumentation ved korrektion,
skatteministeren vil kunne fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 F, stk. 2. Regler om, hvilke oplysninger der skal afgives, vil kunne fastsættes i medfør af den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 3.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 2,
at den registrerende depotfører, jf. den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, vil skulle afgive sådanne oplysninger til det
kontoførende institut, jf. den foreslåede bestemmelse i § 65 G, stk. 1, som sætter det kontoførende
institut i stand til at afgive oplysninger til Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 G, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, hvorefter det kontoførende institut for de pågældende aktier m.v. i
værdipapircentralen vil skulle oplyse Skatteforvaltningen om modtagere af de udlodninger, der
omfattes af den foreslåede ordning, samt en række oplysninger om udbyttet.
For at sikre de kontoførende institutter mulighed for at sende disse oplysninger er det nødvendigt, at
de modtager oplysninger om de enkelte modtagere af udbytte og oplysning om det udbytte, de
enkelte udbyttemodtagere har modtaget. Disse oplysninger skal sikre, at der gøres rede for samtlige
udbyttemodtagere, der har fået indeholdelse med den korrekte sats ved nettoindeholdelse efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, eller korrektion efter en foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F ved den pågældende udlodning.
Der er ikke fastsat nogen frist i bestemmelsen for den registrerende depotførers afgivelse af
oplysninger. Det er op til de involverede parter at aftale dette. Det kontoførende institut har dog
efter den foreslåede bestemmelse i § 65 G, stk. 1, en frist på 45 bankdage efter record-day til at
indgive oplysningerne til Skatteforvaltningen, og forventningen er, at de aftaler, der indgås, vil
skulle give det kontoførende institut tid nok til at iværksætte eventuelle rykkerprocedurer og at
samle og kvalitetssikre data, før de sendes til Skatteforvaltningen.
Det er heller ikke i den foreslåede bestemmelse præcist angivet, hvilke oplysninger de registrerende
depotførere skal afgive ud over, at det er oplysninger, der er nødvendige for, at det kontoførende
institut kan opfylde sin oplysningspligt over for Skatteforvaltningen efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 1.
U
KS
Det foreslås således, at den registrerende depotfører, via den kæde af depotførere, aktier m.v., er
registreret gennem, eller direkte, vil skulle afgive oplysninger til det kontoførende institut, som
sætter det kontoførende institut i stand til at afgive de oplysninger til Skatteforvaltningen om
udlodningen og modtagerne heraf, som det kontoførende institut efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, skal indsende til Skatteforvaltningen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6986
50
Det forudsættes dog, at der som et minimum skal afgives oplysninger, der identificerer, hvilken
udlodning de omhandler, udbyttemodtagerens unikke identifikationsnummer tildelt ved
registreringen af udbyttemodtageren efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E,
stk. 3, og antallet af udbyttegivende aktier m.v. Det vil være op til de involverede parter indbyrdes
at aftale nærmere, hvilke oplysninger der skal afgives.
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at oplysningerne om aktier m.v. omfattet af den foreslåede
nettoindeholdelsesordning i det enkelte depot i værdipapircentralen samles af det kontoførende
institut, der fører depotet i værdipapircentralen, således at det sikres, at der kan gøres rede for
samtlige modtagere af udbytte af aktierne m.v. omfattet af ordningen i det pågældende depot, og
dermed for alle de udbyttemodtagere, der har modtaget udbyttet med nettoindeholdelse af
udbytteskat ved kilden efter den foreslåede ordning. Dette kan så danne grundlag for
Skatteforvaltningens kontrol af den foreslåede ordning.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 G, stk. 3,
at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere
regler om indsendelse af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G,
stk. 1.
Det foreslås således, at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om de kontoførende
institutters indsendelse af oplysninger om de aktier m.v., der er ejet af udbyttemodtagere omfattet af
den foreslåede ordning, og som er depotført i de depoter, de fører, til Skatteforvaltningen. Disse
nærmere regler kan omhandle dels nærmere regler om de oplysninger, der skal indgives, dels regler
om, hvorledes oplysningerne skal afgives.
De oplysninger, der skal indgives, er efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G,
stk. 1, oplysninger om udbyttemodtagerens unikke identifikationsnummer, identiteten af de
udbyttegivende aktier m.v., antal udbyttegivende aktier m.v., udloddet udbytte pr. aktie m.v. før og
efter indeholdelse af udbytteskat, datoen for vedtagelsen eller beslutningen om udbetaling eller
godskrivning af udbyttet, depotnummer i værdipapircentralen og det kontoførende instituts identitet
og de korrektioner, der eventuelt er foretaget efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 F.
Det er tanken, at der i forhold til disse oplysninger vil skulle fastsættes regler om, at der for hver
enkelt udlodning for hver enkelt udbyttemodtager skal oplyses udbyttemodtagerens unikke
identifikationsnummer udstedt af Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, 2. pkt., og oplysning om antallet af aktier m.v., den pågældende
udbyttemodtager har modtaget udbytte af.
Desuden er det tanken, at identiteten af aktien m.v. skal oplyses ved angivelse af dennes ISIN-kode.
ISIN-koden er en entydig kode, der tildeles værdipapirer for at sikre entydige clearing- og
afviklingsprocedurer. Alle danske værdipapirer, herunder aktier og investeringsbeviser m.v., som er
indskrevet i en værdipapircentral, har en ISIN-kode. Koden består af en 12-cifret alfanumerisk
kode.
Det er tanken, at udbyttet pr. aktie m.v. skal oplyses i danske kroner, uanset om udbyttet er udloddet
i en anden valuta.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6987
51
Det er tanken, at oplysning om identiteten af det kontoførende institut skal gives i form af dettes
cvr-nummer.
Endelig er det tanken, at der vil skulle fastsættes regler om, hvilke oplysninger der skal afgives om
de korrektioner, der er foretaget efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F.
De nærmere oplysninger, som skal afgives, afhænger af de nærmere regler om procedure og
dokumentation ved korrektion, skatteministeren vil kunne fastsætte i medfør af den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F, stk. 2. De vil således skulle udformes sideløbende med
disse regler, og
–
som i forbindelse med reglerne udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 F, stk. 2
–
i samarbejde med den finansielle sektor.
Der vurderes ikke at være behov for udstedelse af regler, der nærmere definerer de øvrige
oplysninger, som skal indsendes.
Visse af oplysningerne vil i sagens natur skulle angives for hver enkelt udbyttemodtager. Det drejer
sig om udbyttemodtagerens unikke identifikationsnummer og antallet af udbyttegivende aktier m.v.
for hver enkelt udbyttemodtager. Andre oplysninger vil være fælles for hele depotet i forbindelse
med den konkrete udlodning. Det drejer sig om identiteten af den udbyttegivende aktie m.v.,
udloddet udbytte pr. aktie, datoen for vedtagelsen eller beslutningen om udbetaling eller
godskrivning af udbyttet, depotnummeret i værdipapircentralen og eventuelt den sats, der er
anvendt ved indeholdelse af udbytteskatten. I forbindelse med udstedelsen af de nærmere regler vil
der således også kunne fastsættes regler om, at visse oplysninger skal kunne gives på f.eks.
depotniveau, mens andre vil skulle angives for hver enkelt udbyttemodtager.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 H, stk. 1,
at Skatteforvaltningen på grundlag af de oplysninger,
den har modtaget efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, vil udtage et
antal udbyttemodtagere til kontrol.
Det foreslås således, at Skatteforvaltningen på grundlag af de modtagne oplysninger fra de
kontoførende institutter vil skulle udtage en stikprøve blandt de udbyttemodtagere, der har fået
indeholdt udbytteskat med den korrekte sats ved kilden efter den foreslåede ordning, med henblik
på kontrol. Skatteforvaltningen fastsætter kriterierne for stikprøveudvælgelsen baseret på de
indsendte oplysninger.
Det er forudsat, at stikprøveudvælgelsen vil ske kort tid efter, at Skatteforvaltningen har modtaget
oplysningerne efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F, stk. 1, fra det
kontoførende institut. Det kontoførende instituts frist er den 45. bankdag efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, og det forventes således, at stikprøveudtagelsen kan ske
U
KS
For så vidt angår metoden til indsendelse, er det tanken, at der vil skulle fastsættes regler om, at
indsendelse alene skal kunne ske digitalt, og at det vil skulle ske til et system, som anvises af
Skatteforvaltningen. Der er hjemmel i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, til at skatteministeren
kan fastsætte regler om tvungen digitalisering ved henvendelser til Skatteforvaltningen, og det er i
forbindelse med kravene om digital indsendelse tanken at udnytte denne hjemmel.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6988
52
inden den 10. bankdag efter modtagelsen af oplysningerne fra det kontoførende institut og dermed
inden den 55. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til. Fristen
foreslås ikke indsat i selve lovteksten. I stedet foreslås det, at skatteministeren i den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 6, bemyndiges til at fastsætte fristen.
Den foreslåede bestemmelse om udtagelse af stikprøver skal ses i sammenhæng med, at
stikprøveudtagelsen er afgørende for, om de kontoførende institutter og de registrerende depotførere
vil hæfte for for lidt indeholdt udbytteskat efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65
J, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse hindrer ikke, at Skatteforvaltningen uden for stikprøvekontrollen og
med hjemmel i andre kontrolbestemmelser kontrollerer en udbyttemodtager, herunder på andre
tidspunkter end stikprøveudtagelsen, men da vil en hæftelse efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 J, stk. 1, nr. 1 eller 3, ikke kunne gøres gældende.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 H, stk. 2,
at Skatteforvaltningen vil skulle orientere det
kontoførende institut, der har afgivet oplysninger om udbyttemodtageren, jf. den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, og den registrerende depotfører, jf. den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, om de udbyttemodtagere, der er er udtaget til
kontrol.
Det foreslås således, at Skatteforvaltningen vil skulle orientere såvel det kontoførende institut, som
har indsendt de oplysninger, der har dannet grundlag for udsøgningen af den pågældende
udbyttemodtager til Skatteforvaltningen, som den registrerende depotfører, der har registreret den
pågældende udbyttemodtager hos Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, om, at den pågældende udbyttemodtager er udtaget til kontrol.
Orienteringen vil skulle foretages på en sådan måde, at den omfatter såvel den pågældende
udbyttemodtagers unikke identifikationsnummer, som er tildelt af Skatteforvaltningen efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens 65 E, stk. 3, 2. pkt., som oplysninger, der kan
identificere den pågældende udlodning.
Grunden til, at de kontoførende institutter og de registrerende depotførere foreslås at skulle
underrettes, er, at de bør være orienteret om de beløb, de eventuelt kan komme til at hæfte for efter
den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 1, nr. 1 eller 3.
Grunden til, at den registrerende depotfører foreslås at skulle underrettes, er desuden, at denne vil
kunne blive mødt med en anmodning fra Skatteforvaltningen om yderligere oplysninger og/eller
dokumentation.
At Skatteforvaltningen underretter den registrerende depotfører indebærer, at det vil være denne,
der skal kontaktes, uanset om udbyttemodtageren ikke er kunde hos denne, men er kunde hos en
depotfører, der har ladet den registrerende depotfører foretage registreringen, eller
udbyttemodtageren efter udlodningen har skiftet til en anden depotfører.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 H, stk. 3,
at Skatteforvaltningen vil kunne anmode den
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6989
53
registrerende depotfører, jf. den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, om at
indsende yderligere oplysninger eller dokumentation for retten til den anvendte sats for indeholdelse
af udbytteskat.
Det foreslås således, at Skatteforvaltningen vil kunne bede om yderligere oplysninger eller
dokumentation som et led i stikprøvekontrollen, herunder om indsendelse af de originale
dokumenter, som i indscannet form er indsendt digitalt i forbindelse med registreringen af
udbyttemodtageren.
De oplysninger eller den dokumentation, der vil kunne anmodes om, er såvel oplysninger eller
dokumentation til brug for vurderingen af, om udbyttemodtageren er den skattemæssigt retmæssige
ejer af udbyttet, som til kontrol af, at den pågældende er berettiget til den sats, hvormed der er sket
indeholdelse.
Anmodningen fra Skatteforvaltningen om yderligere oplysninger eller dokumentation skal sendes til
den registrerende depotfører.
Skatteforvaltningens sagsbehandling påbegyndes på grundlag af de oplysninger og den
dokumentation, der er registreret hos Skatteforvaltningen i forbindelse med registreringen af
udbyttemodtageren efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3. Efter en
sådan kontrol kan der være behov for, at Skatteforvaltningen får yderligere oplysninger eller
dokumentation til brug for kontrollen.
Ved udnyttelsen af den foreslåede hjemmel skal det sikres, at forespørgslen er saglig og
proportional.
Det er den registrerende depotfører, Skatteforvaltningen vil skulle have direkte kontakt til. Den
registrerende depotfører kan enten ligge inde med oplysningerne eller dokumentationen eller, om
nødvendigt, rekvirere oplysningerne eller dokumentationen hos udbyttemodtageren direkte, hvis
denne er kunde hos den registrerende depotfører, eller hos udbyttemodtagerens depotfører, hvis
denne ikke er den registrerende depotfører.
Den foreslåede bestemmelse er ikke udtømmende for Skatteforvaltningens kontrolmuligheder i
forbindelse med stikprøvekontrollen. Der vil således f.eks. være mulighed for efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten, eller en skatteinformationsaftale med det land, hvor
udbyttemodtageren har oplyst at være hjemmehørende, eller en konvention eller aftale om
administrativt samarbejde på skatteområdet, som begge lande har tilsluttet sig, at anmode
skattemyndighederne i dette land om oplysninger til brug for kontrollen.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 H, stk. 4,
at Skatteforvaltningen vil skulle fastsætte en frist for
modtagelse af oplysninger eller dokumentation efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 65 H, stk. 3. Indsendes oplysningerne eller dokumentationen ikke rettidigt, orienteres det
kontoførende institut, jf. den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, herom.
Det foreslås således, at når Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 65 H, stk. 3, anmoder den registrerende depotfører om yderligere oplysninger eller
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6990
54
dokumentation, vil Skatteforvaltningen skulle fastsætte en frist for at indsende disse oplysninger
eller denne dokumentation.
Formålet med, at Skatteforvaltningen skal kunne fastsætte en frist, er at sikre mulighed for
afslutning af stikprøvekontrollen inden for rimelig tid. Dette vil være en fordel for de involverede
udbyttemodtagere, de registrerende depotførere, de kontoførende institutter og Skatteforvaltningen,
da det hurtigt vil blive afgjort, om en hæftelse for for lidt indeholdt skat vil blive gjort gældende, og
da det sikres, at eventuelle nye udbyttebetalinger til samme udbyttemodtager, og dermed antal
gange, hvor en eventuel hæftelse kan gøres gældende, holdes på et minimum.
Det foreslås endvidere, at det kontoførende institut skal orienteres, hvis den registrerende depotfører
ikke inden for den fastsatte frist har indsendt de oplysninger eller den dokumentation, der er
anmodet om. Dette skal ses i sammenhæng med, at manglende indsendelse af de oplysninger eller
den dokumentation, der er anmodet om, foreslås at kunne udløse en hæftelse for for lidt indeholdt
udbytteskat hos det kontoførende institut og den registrerende depotfører.
Kontrollen efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 1, kan føre til, at
Skatteforvaltningen konstaterer, at der er indeholdt udbytteskat med en for lav sats, men også til, at
Skatteforvaltningen konstaterer, at der er indeholdt udbytteskat med for høj sats. Det foreslås, at der
ikke vil skulle ske forrentning af de beløb, som indbetales til eller udbetales fra Skatteforvaltningen.
Beløb, som skal indbetales til Skatteforvaltningen som følge af, at det i forbindelse med
stikprøvekontrollen konstateres, at der er indeholdt med en for lav sats, er for perioden frem til at
Skatteforvaltningen træffer afgørelse om, at der skal efterbetales udbytteskat, reguleret i den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 5. I denne periode foreslås det således, at
der ikke vil skulle ske forrentning af beløbet.
Efter Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om efterbetaling, vil forholdet være reguleret af de
foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 65 J, stk. 1, nr. 1 eller 3, og stk. 2. Det fremgår heraf,
at det vil være det kontoførende institut og den registrerende depotfører, der i denne situation vil
skulle hæfte solidarisk for den manglende indeholdte udbytteskat, medmindre der er tale om et
tilfælde, hvor Skatteforvaltningen har forhåndsgodkendt udbyttemodtageren til en lavere sats end
standardsatsen efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, og anvendelsen af en for lav
sats ved indeholdelsen af udbytteskat skyldes, at Skatteforvaltningen ikke finder, at
forhåndsgodkendelsen kan opretholdes. Gør Skatteforvaltningen krav gældende over for det
kontoførende institut eller den registrerende depotfører, vil beløbet skulle indbetales inden for en
frist på 30 dage. Sker dette ikke, debiteres beløbet på det kontoførende instituts skattekonto, og først
herefter vil der ske en forrentning.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 I, stk. 3, hvor det foreslås, at der ikke skal ske forrentning ved efterfølgende
korrektion af den indeholdte udbytteskat. Det foreslås således generelt, at der ikke skal ske
U
KS
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 H, stk. 5,
at beløb, som indbetales til eller udbetales fra
Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrol efter stk. 1, ikke skal forrentes, jf. dog den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 2.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6991
55
forrentning ved refusion af udbytteskat eller ved ændringer, som foretages som følge af en
stikprøvekontrol, eller korrektion efter den foreslåede ordning, bortset fra i den situation, hvor
Skatteforvaltningen træffer afgørelse om efterbetaling af udbytteskat, og efterbetalingen ikke sker
inden for 30 dage efter afgørelsen. Forrentningen starter da først på dette tidspunkt.
Det foreslås i
kildeskattelovens § 65 H, stk. 6,
at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler
om frist for udtagelse af udbyttemodtagere til kontrol efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 H, stk. 1, orientering efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 H, stk. 2, anmodning om yderligere oplysninger eller dokumentation efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 3, og frister for indsendelse af oplysninger efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 4. Det foreslås desuden, at skatteministeren
vil kunne fastsætte regler om, at Skatteforvaltningen periodisk vil skulle sende en meddelelse til de
kontoførende institutter, jf. den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, og
depotførerne, jf. den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, om resultatet af de
gennemførte kontroller.
Det er tanken, at fristen i første række kan fastsættes til 10 dage. Den vil dog efterfølgende kunne
justeres, efterhånden som erfaringerne med den foreslåede ordning indhentes.
Det foreslås for det andet, at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om den orientering
om udtagningen til kontrol, der efter det foreslåedes stk. 2 skal afgives til det kontoførende institut,
som har indsendt de oplysninger, der har dannet grundlag for udsøgningen af den pågældende
udbyttemodtager til Skatteforvaltningen, og den registrerende depotfører.
De regler, der tænkes fastsat, er regler om frister for udsendelse af sådanne orienteringer og om
indholdet af orienteringerne.
Det foreslås for det tredje, at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
Skatteforvaltningens anmodninger om yderligere oplysninger eller dokumentation efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 3.
De regler, der tænkes fastsat, er regler om, at Skatteforvaltningen kan stille krav om, at indsendelse
skal ske digitalt, medmindre der anmodes om originale dokumenter.
Det foreslås for det fjerde, at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om tidsfrister for
den registrerende depotførers indsendelse af yderligere oplysninger eller dokumentation efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens 65 H, stk. 4.
Det er tanken at denne bemyndigelse vil skulle udnyttes til at fastsætte minimumsfrister, så
Skatteforvaltningen altid vil skulle give en frist, der mindst svarer til minimumsfristen, men at
Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering vil kunne give den registrerende depotfører en
længere frist til at fremskaffe de pågældende oplysninger eller den pågældende dokumentation.
U
KS
Det foreslås således for det første, at der vil kunne fastsættes en tidsfrist for Skatteforvaltningens
udtagelse af stikprøver til nærmere kontrol efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 H, stk. 1.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6992
56
Udgangspunktet er, at minimumsfristen vil skulle fastsættes til 60 bankdage. Den vil dog
efterfølgende kunne justeres, og der vil kunne fastsættes forskellige frister for forskellige typer af
anmodninger, efterhånden som erfaringerne med den foreslåede ordning indhentes.
Det foreslås for det femte, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at Skatteforvaltningen,
efterhånden som sagsbehandlingen i forbindelse med stikprøvekontrollen afsluttes, vil skulle sende
periodiske meddelelser om resultatet af de gennemførte kontroller til de relevante kontoførende
institutter og registrerende depotførere, som efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 H, stk. 2, er orienteret om, at den pågældende udbyttemodtager er udtaget til kontrol.
Meddelelsen vil skulle sendes til det kontoførende institut, som har indberettet efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, om den pågældende udbyttemodtager, som
kontrolleres, og den registrerende depotfører, der har registreret den pågældende udbyttemodtager.
Meddelelsen omfatter således de kontroller, som er relevante for de pågældende kontoførende
institutter og registrerende depotførere, fordi det er dem, der henholdsvis har indberettet om den
pågældende udbyttemodtager eller registreret denne.
Den foreslåede bestemmelse om periodiske meddelelser skal ses i sammenhæng med, at hvis
kontrollen af en udbyttemodtager er afsluttet, og kontrollen ikke har ført til ændringer af
udbytteskatten, så vil de kontoførende institutter og de registrerende depotførere kunne nedskrive
omfanget af deres potentielle hæftelse.
Hvis kontrollen derimod fører til, at det konstateres, at der er indeholdt udbytteskat med en for lav
sats, vil hæftelse derimod eventuelt kunne gøres gældende efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 J, stk. 2, og registreringen af kunden skal ændres, hvis den er forkert.
Hvis kontrollen fører til, at det konstateres, at der er indeholdt med for høj en sats, vil
Skatteforvaltningen efterbetale det for meget indeholdte til det kontoførende institut med henblik
på, at det føres tilbage gennem den kæde af depotfører, aktierne m.v. er registreret gennem, til
udbyttemodtageren.
Det er forventningen, at hovedparten af de sager, der vil blive udtaget til stikprøvekontrol, vil kunne
afsluttes inden for 6 måneder efter udløb af fristen for de kontoførende institutters indsendelse af
oplysninger til Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk.
1.
I komplekse sager, hvor der f.eks. er behov for at indhente yderligere oplysninger eller
dokumentation fra den registrerende depotfører, vil Skatteforvaltningens sagsbehandling dog kunne
strække sig ud over 6 måneder.
Det er tanken, at den foreslåede hjemmel udnyttes til at fastsætte regler om månedlige meddelelser.
Dette vil dog kunne ændres efterfølgende, hvis de indhentede erfaringer med ordningen tilsiger det.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 I, stk. 1,
at der efter udløbet af korrektionsperioden efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F for modtagere af udbytte af aktier m.v. omfattet
af kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7 eller 9, der er registreret i en værdipapircentral, og hvor de
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6993
57
foreslåede regler i kildeskattelovens §§ 65 E-65 G ikke har været anvendt eller ikke har været
anvendt korrekt, vil kunne ske korrektion af udbytteskat efter anmodning til Skatteforvaltningen til
den korrekte sats efter § 65, stk. 1, 7 eller 9, § 2, stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk. 3,
2. eller 3. pkt., eller i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Det foreslås således, at i de situationer, hvor en udenlandsk udbyttemodtager er berettiget til en
lavere skattesats end 27 pct. efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller intern dansk lovgivning,
men der ikke er opnået nettoindeholdelse med den korrekte sats ved kilden efter den foreslåede
nettoindeholdelsesordning, vil den indeholdte udbytteskat kunne korrigeres efter anmodning til
Skatteforvaltningen.
Det foreslås endvidere, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at den indeholdte
udbytteskat vil kunne korrigeres efter anmodning til Skatteforvaltningen i tilfælde, hvor den
foreslåede nettoindeholdelsesordning har været anvendt, og der dermed er opnået beskatning med
en lavere skattesats end 27 pct. efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller intern dansk
lovgivning, men hvor der er anvendt en forkert sats.
Den foreslåede korrektionsadgang foreslås at skulle gælde for de tilfælde, hvor korrektionen ikke er
foretaget af det kontoførende institut i perioden til og med 44 bankdage efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65
F.
Den foreslåede bestemmelse omfatter lige som den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65
E, stk. 1, udbytter af aktier m.v. omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7 eller 9.
Kildeskattelovens § 65, stk. 1, omhandler udbytte udloddet af selskaber m.v. omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a. Det omfatter danske aktie- og
anpartsselskaber, andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets
forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital i selskabet,
elselskaber, vandforsyningsselskaber, visse foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere,
leverandører eller på anden lignende måde, og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige
beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber og investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning.
Kildeskattelovens § 65, stk. 7, omhandler udbytte udloddet af investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, og kildeskattelovens § 65, stk. 9, omhandler udbytte udloddet af
investeringsselskaber.
Det foreslås således, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at der under forudsætning af,
at de procedurer for korrektion, der er indeholdt i de pågældende regler, er fulgt, så vil der kunne
opnås korrektion til den rette sats med den virkning, at den for meget indeholdte udbytteskat kan
udbetales af Skatteforvaltningen, eller den for lidt betalte udbytteskat vil kunne indbetales til
Skatteforvaltningen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6994
58
Fælles for kildeskattelovens § 65, stk. 1, 7 og 9, er, at de foreskriver indeholdelse af udbytteskat
med en sats på 27 pct.
Den typiske sats i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er 15 pct., men Danmark har indgået nogle
dobbeltbeskatningsoverenskomster med satser, der afviger fra dette.
Ud over dobbeltbeskatningsoverenskomsterne vil udbyttemodtagere, der er hjemmehørende i
udlandet, kunne være berettiget til beskatning af udbytter med en lavere sats end 27 pct. efter
kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., (om udbyttemodtagere, som er fysiske personer) eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt., (om udbyttemodtagere, som er juridiske personer).
Efter disse bestemmelser beskattes udbyttet med 15 pct., hvis skattemyndighederne i den stat, på
Færøerne eller i Grønland, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger
med Skatteforvaltningen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. En
sådan aftale kan være en dobbeltbeskatningsoverenskomst, EU's direktiv om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, OECD’s
og Europarådets konvention om gensidig bistand i skattesager eller en skatteinformationsaftale.
For selskaber i lande, som Danmark ikke har sådanne aftaler med, vil udbytter af danske aktier m.v.
blive beskattet med 22 pct. efter selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. pkt.
Det er en forudsætning for anvendelse af den foreslåede bestemmelse, at aktierne m.v. er registreret
i en værdipapircentral. Dette kan være såvel en dansk som en udenlandsk værdipapircentral. Den
foreslåede ordning bygger på den måde, aktier m.v. registreret i en værdipapircentral typisk
registreres. Ejerskabet til aktierne m.v. vil således typisk være registreret gennem en række af
depotførere og et kontoførende institut, som i værdipapircentralen fører det depot, som aktierne
m.v. er registreret på. Aktierne m.v. er i kæden mellem udbyttemodtagerens depotfører og det
kontoførende institut typisk placeret på omnibusdepoter i de pågældende depotføreres navn. Det er
dermed alene udbyttemodtagerens depotfører, der kender udbyttemodtagerens identitet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at der vil være nogle situationer, hvor det
ikke vil være muligt at opnå nettoindeholdelse med en lavere sats end 27 pct. ved kilden efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 1. Bestemmelsen skal endvidere ses i
sammenhæng med, at der kan ske fejl i forbindelse med nettoindeholdelse ved kilden, eller at der,
selv om det var muligt at foretage nettoindeholdelse ved kilden med en lavere sats end 27 pct., er
foretaget indeholdelse med 27 pct. Dermed er der behov for at kunne foretage korrektioner efter, at
udlodningen er foretaget.
En af de formentlig oftest forekommende situationer, hvor det ikke har været muligt at få
nettoindeholdelse med en lavere sats end 27 pct. ved kilden efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, er den situation, hvor den pågældende udbyttemodtager ikke er
registreret efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, forud for
udlodningen.
Der kan f.eks. være tale om udenlandske udbyttemodtagere, der første gang har anskaffet danske
aktier m.v. kort tid før, at det pågældende selskab m.v. foretager en udlodning. For at blive
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6995
59
registreret er det bl.a. en forudsætning, at den pågældende udbyttemodtager har afgivet en
hjemstedserklæring udstedt af skattemyndighederne i den jurisdiktion, hvor udbyttemodtageren er
hjemmehørende, som skal tjene som dokumentation for udbyttemodtagerens skattemæssige
hjemhør. På grund af sagsbehandlingstiden hos den pågældende skattemyndighed kan der opstå den
situation, at udbyttemodtageren ikke har kunnet få erklæringen før udlodningen. Dermed har
vedkommende fået indeholdt 27 pct. ved udlodning fra danske selskaber m.v.
Reglerne om efterfølgende korrektion skal således sikre, at udbyttemodtagerne i sådanne situationer
ved en efterfølgende korrektion kan opnå at blive beskattet med den korrekte sats.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 I, stk. 2,
at korrektion efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 I, stk. 1, forudsætter, at den registrerende depotfører, jf. den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, anmoder herom, og at anmodningen sendes til det
kontoførende institut via den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem, og at anmodningen sendes
af det kontoførende institut til Skatteforvaltningen inden for fristerne, der fremgår af de foreslåede
bestemmelser i kildeskattelovens § 65 I, stk. 2, nr. 1 og 2.
Det foreslås således, at anmodningen om korrektion vil skulle indgives af den registrerende
depotfører, og at anmodningen vil skulle sendes til det kontoførende institut via den kæde af
depotførere, de pågældende aktier m.v. er depotført i. Det vil herefter være det kontoførende
institut, der skal sende anmodningen om korrektion til Skatteforvaltningen.
Den registrerende depotfører vil enten være udbyttemodtagerens depotfører eller en anden
depotfører i den kæde, aktierne m.v. er registreret gennem. Initiativet til korrektionen vil dermed
enten kunne komme fra den registrerende depotfører eller fra udbyttemodtagerens depotfører, som
anmoder den registrerende depotfører om at starte anmodningen om korrektion. At det er den
registrerende depotfører, eventuelt efter anmodning fra udbyttemodtagerens depotfører, der skal
indgive anmodningen, skal dels ses i sammenhæng med, at det er denne, der kender
udbyttemodtagerens unikke identifikationsnummer udstedt efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, 2. pkt. Dels skal det ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 4. Efter denne bestemmelse vil depotførere have pligt
til at sammenholde de modtagne oplysninger med andre oplysninger, den pågældende depotfører er
i besiddelse af, herunder oplysninger modtaget til opfyldelse af reglerne om
kundekendskabsprocedurer og til bekæmpelse af hvidvask. I tilfælde, hvor der er
uoverensstemmelser, må depotføreren søge at afklare disse, inden depotføreren går videre med
anmodningen om korrektion.
Det er således en forudsætning for indgivelse af anmodningen, at udbyttemodtagerens depotfører og
den registrerende depotfører, hvis denne ikke er udbyttemodtagerens depotfører. ikke har grund til
at betvivle, at udbyttemodtageren er den retmæssige ejer af udbyttet og er den, vedkommende
udgiver sig for at være.
Ved at stille krav om, at anmodningen sendes til det kontoførende institut via den kæde af
depotførere, aktierne m.v. er registreret gennem, opnås det, at aktierne m.v. kan spores helt fra den
værdipapircentral, de er registreret i og ud til den registrerende depotfører. Dette skaber et værn
mod korrektion i forhold til fiktive aktiebeholdninger.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6996
60
Det foreslås i
kildeskattelovens § 65 I, stk. 2, nr. 1,
at hvis anmodningen skyldes, at
udbyttemodtageren ikke var registreret efter § 65 E, stk. 3, den dag, hvor det er fastslået, hvem
udbyttet kan udbetales til, skal anmodningen være modtaget af Skatteforvaltningen senest 6
måneder efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til. Forudsætter
registrering efter § 65 E, stk. 3, at der er indhentet en forhåndsgodkendelse efter § 65 E, stk. 4,
udløber fristen dog tidligst en måned efter, at Skatteforvaltningen har meddelt
forhåndsgodkendelsen, hvis anmodningen om forhåndsgodkendelse er indgivet inden for fristen
efter 1. pkt. Det er en yderligere en forudsætning for korrektion, at udbyttemodtageren er registreret
efter § 65 E, stk. 3, forud for indgivelsen af anmodningen, hvis registrering er mulig.
Den foreslåede bestemmelse omhandler således den situation, hvor udbyttemodtageren ikke er
blevet registreret efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, forud for
udlodningen af udbyttet.
Det foreslås således, at anmodningen om korrektion i disse tilfælde skal være modtaget af
Skatteforvaltningen senest 6 måneder efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan
udbetales til. Dette begreb dækker over den dag, der i det
finansielle sprogbrug betegnes ”record-
day”.
For
aktier m.v., der er registreret i VP Securities A/S, som for tiden er den eneste danske
værdipapircentral, er det normal praksis, at denne dag ligger 2 dage efter den dag, hvor
generalforsamlingen i selskabet m.v. har været afholdt, eller hvor bestyrelsen i selskabet m.v. efter
bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet at udlodde udbyttet.
Fristen på 6 måneder er fastsat ud fra erfaringerne for, hvor lang sagsbehandlingstiden er for de
udenlandske skattemyndigheders udstedelse af hjemstedserklæringer og med henblik på at sikre tid
til, at anmodningerne kan passere op gennem den kæde af depotførere, aktierne m.v. er ejet
igennem, og at det kontoførende institut kan foretage de nødvendige afstemninger og indsende
anmodningen til Skatteforvaltningen. Dette indebærer, at registreringen af udbyttemodtageren skal
ske i så god tid inden fristen for Skatteforvaltningens modtagelse af anmodningen, at denne frist kan
overholdes. I praksis forventes det, at en registrering senest 4 måneder efter record-day vil være
tilstrækkeligt til at opnå dette.
Fristen skal ses i sammenhæng med, at der for såvel udbyttemodtagerne, de registrerende depotfører
og Skatteforvaltningen er en interesse i, at kunden registreres inden for en forholdsvis kort frist, så
der kan opnås nettoindeholdelse med den korrekte sats ved fremtidige udlodninger af udbytte af
danske aktier m.v.
Det foreslås desuden, at hvis registrering af udbyttemodtageren efter § 65 E, stk. 3, forudsætter, at
der er indhentet en forhåndsgodkendelse efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65
E, stk. 4, foreslås fristen dog tidligst at skulle udløbe en måned efter, at Skatteforvaltningen har
meddelt forhåndsgodkendelsen. De tilfælde, hvor registreringen kræver forhåndsgodkendelse, er de
tilfælde, hvor udbyttemodtageren påberåber sig en skattesats, der er lavere end den skattesats, der er
hovedreglen efter den dobbeltbeskatningsoverenskomst, udbyttemodtageren er omfattet af.
Denne særlige frist forslås dog alene at ville gælde, hvis anmodningen om forhåndsgodkendelse er
indgivet inden for den ovennævnte frist på 6 måneder.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6997
61
Denne særlige frist skyldes, at i tilfælde, hvor registreringen er afhængig af en
forhåndsgodkendelse, og Skatteforvaltningen ikke endnu har afgivet en sådan, bør
udbyttemodtageren ikke være afskåret fra at opnå korrektion, fordi fristen på 6 måneder for
anmodning om korrektion er overskredet.
Det foreslås desuden at være en forudsætning for indgivelse af en anmodning om korrektion i disse
tilfælde, at udbyttemodtageren er registreret efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 E, stk. 3, forud for indgivelsen af anmodningen, hvis registrering er mulig. At registrering er
mulig, skal i denne forbindelse forstås således, at dette også vil gælde, hvis registrering er mulig
under forudsætning af, at der er indhentet en forhåndsgodkendelse efter den foreslåede bestemmelse
i kildeskattelovens § 65 E, stk. 4.
Det foreslås, at der skal gælde samme frist på 6 måneder i tilfælde, hvor registrering ikke er mulig.
Derved undgås en forskelsbehandling af de situationer, hvor registrering er mulig, og de situationer,
hvor registrering ikke er mulig.
At registreringen, hvis den er mulig, vil skulle ske efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, indebærer, at de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 65
E, stk. 2 og 4, vil skulle finde tilsvarende anvendelse.
Dette indebærer, at det vil skulle være en forudsætning for registreringen, at udbyttemodtageren har
afgivet de oplysninger m.v., som skal afgives efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65, stk. 2. Det vil sige oplysning om sin identitet, oplysning om karakteren af udbyttemodtageren,
oplysning om sit skattemæssige hjemsted eller sine skattemæssige hjemsteder, en erklæring om at
være skattemæssigt retmæssig ejer af udbyttet, samtykke til afgivelse af oplysninger m.v. Der
henvises for en nærmere beskrivelse af de oplysninger m.v., der skal afgives, til bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 2.
Det vil endvidere være en forudsætning for registrering af en udbyttemodtager til en lavere sats end
den sats, der efter den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er hovedreglen, at der er
indhentet en forhåndsgodkendelse fra Skatteforvaltningen af, at udbyttemodtageren er omfattet af
den pågældende særregel.
Der vil være situationer, hvor der ikke vil kunne ske registrering af udbyttemodtageren.
Da det er et krav for at blive registreret efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E,
stk. 3, at udbyttemodtageren har afgivet en erklæring om at være retmæssig ejer af aktierne m.v., vil
der ikke kunne opnås registrering, hvis der ikke er indgivet en sådan erklæring. En udbyttemodtager
kan imidlertid på sit depot have såvel f.eks. lånte danske aktier m.v., hvor den pågældende
udbyttemodtager ikke er retmæssig ejer af udbyttet, som købte danske aktier m.v., hvor
udbyttemodtageren er retmæssig ejer af udbyttet. Er dette tilfældet, skal vedkommende ikke kunne
få nettoindeholdelse af udbytteskat efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk.
1, for så vidt angår udbyttet af de aktier m.v., der er placeret i depotet, da vedkommende ikke kan
indgive en erklæring om at være retmæssig ejer af udbytterne af de danske aktier m.v. i depotet.
Dette skyldes, at vedkommende ikke er retmæssig ejer af udbyttet af disse aktier m.v. Imidlertid kan
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6998
62
vedkommende være berettiget til en skattesats, der er lavere end 27 pct. på de købte aktier m.v. Da
vedkommende imidlertid ikke har kunnet registreres efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65, E, stk. 3, har vedkommende ikke kunnet opnå nettoindeholdelse med den
korrekte sats ved kilden efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk.1, for så
vidt angår udbytterne af disse aktier m.v.
Den retmæssige ejer af udbyttet af de lånte aktier, som ligger på låntagerens depot i eksemplet
ovenfor, er långiveren. Denne vil kunne registreres efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, men aktierne vil ikke ligge på vedkommendes depot. Dermed vil
låntageren heller ikke kunne opnå nettoindeholdelse med den korrekte sats ved kilden efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk.1.
Herudover kan udbyttemodtageren f.eks. være en transparent enhed, hvor det ikke er enheden, men
de bagvedliggende ejere heraf, der er retmæssig ejer af udbyttet. Heller ikke her kan der ske
registrering af ejeren af depotet (den transparente enhed), da denne ikke er den retmæssige ejer.
Det foreslås kildeskattelovens
§ 65 I, stk. 2, nr. 2,
at anmodningen om korrektion skal være
modtaget af Skatteforvaltningen senest 3 år efter den dag, hvor det er fastslået, hvem der er
berettiget til udbyttet, i tilfælde, som ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 I, stk. 2, nr. 1.
Det forslås således, at fristen for anmodning om korrektion af den indeholdte udbytteskat efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F, stk. 1, vil være tre år regnet fra den dag, hvor det
er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, når anmodningen ikke er begrundet med, at
udbyttemodtageren ikke var registreret efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65,
stk. 3, forud for udlodningen.
Ved den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, forstås den dag, der i det
finansielle sprogbrug betegnes ”record-day”. For aktier
m.v., der er registreret i VP Securities A/S,
som for tiden er den eneste danske værdipapircentral, er det normal praksis, at denne dag ligger 2
dage efter den dag, hvor generalforsamlingen i selskabet m.v. har været afholdt, eller hvor
bestyrelsen i selskabet m.v. efter bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet at udlodde
udbyttet.
Den foreslåede bestemmelse omfatter de tilfælde, hvor en udbyttemodtager er registreret efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, men som følge af fejl har vedkommende
ikke fået indeholdt skat med den korrekte sats. Et eksempel på et sådant tilfælde er, at en
udbyttemodtager er registreret som værende berettiget til en sats på 15 pct. Imidlertid sker der en
fejl hos udbyttemodtagerens depotfører, et andet sted i den kæde af depotførere, aktierne m.v. er
registreret gennem, det kontoførende institut, værdipapircentralen eller det udloddende selskab, der
fører til, at der er indeholdt 27 pct.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 I, stk. 3,
at beløb, som indbetales til eller udbetales fra
U
KS
I disse situationer vil der kunne opnås korrektion, uanset at udbyttemodtageren ikke er registreret
efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 6999
63
Skatteforvaltningen ved korrektion efter den forslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 I, stk. 1
og 2, ikke forrentes.
Anmodninger om korrektion kan føre til at der skal korrigeres til en lavere skattesats, end den, der
er indeholdt med, men det kan også føre til, at der skal korrigeres til en højere skattesats. Det
foreslås, at der i begge tilfælde ikke sker forrentning af de beløb, som skal enten indbetales til eller
udbetales fra Skatteforvaltningen som følge af korrektionen.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 G, stk. 5, hvor det foreslås, at der ikke vil skulle ske forrentning ved
ændringer af den indeholdte udbytteskat i forbindelse med stikprøvekontrol af den indeholdte
udbytteskat. Det foreslås således generelt, at der ikke vil skulle ske forrentning ved refusion af
udbytteskat eller ved stikprøvekontrol eller korrektion efter den foreslåede ordning, bortset fra i den
situation hvor Skatteforvaltningen træffer afgørelse om efterbetaling af udbytteskat, og
efterbetalingen ikke sker inden for 30 dage efter afgørelsen. Forrentningen starter da først på dette
tidspunkt, jf. den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 2.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 I, stk. 4,
at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
korrektion efter de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 65 I, stk. 1 og 2.
De regler, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede bestemmelse, er nærmere regler om
fremgangsmåden ved indsendelse af korrektionsanmodninger, de oplysninger, en anmodning skal
indeholde, og den dokumentation, der skal sendes med i forbindelse med korrektionsanmodningen.
For så vidt angår metoden til indsendelse, er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at
indsendelse alene skal kunne ske digitalt, og at det skal ske til et system, som anvises af
Skatteforvaltningen. Der er hjemmel i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, til at skatteministeren
kan fastsætte regler om tvungen digitalisering ved henvendelser til Skatteforvaltningen, og det er i
forbindelse med kravene om digital indsendelse tanken at udnytte denne hjemmel.
Der vil endvidere skulle fastsættes regler, der sikrer udbyttemodtageren anonymitet i forbindelse
med, at anmodningerne om korrektion sendes til det kontoførende institut via den kæde af
depotførere, aktierne m.v. er registreret gennem.
Herudover er det tanken, at der skal fastsættes regler om, at det kontoførende institut forud for
indsendelsen af anmodninger omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 65, I, stk. 2, nr. 1, vil
skulle foretage en afstemning af anmodningerne, så det sikres, at det udbytte, der anmodes om
korrektion for, ikke overstiger det udbytte, der er modtaget vedrørende det pågældende depot.
De angivne regler er ikke udtømmende. Der vil således kunne fastsættes andre regler end de
nævnte. Disse regler vil skulle fastsættes i samarbejde med den finansielle sektor, så det kan sikres,
at de krav, der stilles, i videst mulig udstrækning tager højde for de forretningsgange og processer,
der allerede eksisterer i sektoren, samtidig med, at det sikres, at der er en tilstrækkelig høj grad af
sikkerhed for, at de foretagne korrektioner er korrekte.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 J, stk. 1,
at det skal være en forudsætning for, at et
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7000
64
kontoførende institut eller en registrerende depotfører, jf. den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, kan medvirke til indeholdelse efter § 65 E, stk. 1, eller korrektion
efter § 65 F, at vedkommende lader sig registrere hos Skatteforvaltningen. Ved registreringen vil
det kontoførende institut eller den registrerende depotfører skulle påtage sig at hæfte i tre
situationer, som er omhandlet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3.
Det foreslås således, at et kontoførende institut vil skulle lade sig registrere hos Skatteforvaltningen,
hvis det vil sikre sig mulighed for, at deres egne kunder og de kunder hos de depotførere, de holder
aktier m.v. for, kan opnå nettoindeholdelse med den korrekte sats ved kilden efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, og sikre sig mulighed for at foretage korrektioner
efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F.
Det foreslås endvidere, at det det skal være en forudsætning for, at den registrerende depotfører
lader sig registrere hos Skatteforvaltningen, hvis vedkommende vil sikre sig mulighed for, at deres
egne kunder og de kunder hos de depotførere, de registrer udbyttemodtagere for, kan opnå
nettoindeholdelse med den korrekte sats ved kilden efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, og sikre sig mulighed for at kunne anmode om korrektioner efter
den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F.
Denne registrering vil ikke være en registrering for en skat eller afgift hos Skatteforvaltningen, jf.
opkrævningslovens § 1, stk. 1, og vil således ikke medføre, at opkrævningslovens regler generelt
finder anvendelse på beløb, som et kontoførende institut kan komme til at hæfte for efter den
foreslåede bestemmelse.
Da det er en forudsætning for nettoindeholdelse efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, og korrektion efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 65 F, at procedurer efter reglerne i § 65 E, stk. 2-4, og § 65 F og regler udstedt i medfør heraf
følges, påtager det kontoførende institut og den registrerende depotfører ved registreringen sig at
følge disse regler.
Ved registreringen påtager det kontoførende institut eller den registrerende depotfører sig hæftelse i
tre situationer. Det er således en følge af registreringen, at den pågældende kontoførende institut
eller den pågældende registrerende depotfører påtager sig hæftelsen.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der efter den foreslåede ordning forudsættes at være
en direkte kontakt mellem de kontoførende institutter henholdsvis de registrerende depotførere og
Skatteforvaltningen, at de kontoførende institutter og de registrerende depotførere kan blive mødt
med krav som følge af hæftelsen efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 2,
jf. stk. 1, nr. 1-3, og at Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 J, stk. 3, vil have mulighed for at nægte en registrering eller at fratage et kontoførende institut
eller en registrerende depotfører registreringen og dermed afskære det kontoførende institut eller
den registrerende depotfører fra at medvirke til nettoindeholdelse af udbytteskat med den rette sats
ved kilden eller en eventuel efterfølgende korrektion.
Ordningen vil være åben for såvel danske som udenlandske kontoførende institutter og
registrerende depotførere, og for de kontoførende institutters vedkommende uanset om de er
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7001
65
kontoførende institutter i en dansk eller udenlandsk værdipapircentral, jf. dog den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 3, om Skatteforvaltningens mulighed for at kunne
nægte en registrering eller at fratage et kontoførende institut eller en registrerende depotfører
registreringen. Deltagelse i ordningen foreslås at være frivillig, også for de danske kontoførende
institutter.
Efter § 190 i lov om kapitalmarkeder kan følgende optræde som kontoførende institutter:
Pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber, visse realkreditinstitutter, virksomheder, der drives i
fællesskab af sådanne virksomheder, og som har til formål at forvalte finansielle instrumenter,
investeringsselskaber og kreditinstitutter, Moderniseringsstyrelsen, værdipapircentraler, herunder
kan en værdipapircentral fungere som kontoførende institut i den pågældende værdipapircentral,
centrale modparter (enheder, som stiller sig mellem køber og sælger i en værdipapirhandel),
Danmarks Nationalbank, centralbanker i et andet EU-land eller i et land, som EU har indgået aftale
med på det finansielle område. I det omfang en sådan virksomhed har påtaget sig rollen som
kontoførende institut, vil de kunne lade sig registrere efter den foreslåede bestemmelse.
At et kontoførende institut eller en depotfører lader sig registrere vil ikke hindre, at det
kontoførende institut eller den registrerende depotfører lader andre påtage sig at udføre de opgaver,
der er knyttet til at være registreret efter den foreslåede bestemmelse. Denne mulighed for at
delegere opgaverne kræver ikke en særlig hjemmel efter dansk ret. Det vil blot være det
kontoførende instituts henholdsvis den registrerende depotførerens ansvar, at opgaverne udføres
korrekt, og det vil være det kontoførende institut henholdsvis den registrerende depotfører, der ved
registreringen vil påtage sig en hæftelse i visse situationer.
Den foreslåede hæftelse hænger sammen med, at Skatteforvaltningen ikke har mulighed for at
foretage en kontrol af udbyttemodtagernes ret til den skattesats, de registreres for efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, forud for udbytteudbetalingen. Grundet
antallet af udenlandske udbyttemodtagere vil en sådan kontrol altid have karakter af en
stikprøvekontrol, hvor udtagelsen af stikprøverne vil ske efter en risikobaseret tilgang. Et af
elementerne i en udvælgelse af stikprøver er omfanget af de modtagne udbytter, og denne oplysning
kendes ikke før udlodningen. Dette indebærer, at indeholdelsen udbytteskat med en lav sats sker
uden en egentlig forudgående kontrol fra Skatteforvaltningens side.
Det foreslås derfor, at hæftelsen vil skulle indtræde i den situation, hvor det i den efterfølgende
stikprøvekontrol konstateres, at der er indeholdt udbytteskat med en for lav sats, og i de situationer,
hvor Skatteforvaltningens efterfølgende kontrol besværliggøres ved, at det kontoførende institut
ikke rettidigt indsender oplysninger om udbyttemodtagere m.v. efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 G, stk. 1, eller hvor den registrerende depotfører ikke rettidigt indsender
oplysninger eller dokumentation, som Skatteforvaltningen har anmodet den registrerende depotfører
om. De enkelte situationer er nærmere beskrevet nedenfor i bemærkningerne til de foreslåede
bestemmelser i kildeskattelovens § 65 I, stk. 1, nr. 1-3.
U
KS
Aktierne m.v. kan også være registreret i udenlandske værdipapircentraler. Her vil det ligeledes
være en betingelse for at kunne lade sig registrere i rollen som kontoførende institut, at den
pågældende virksomhed kan påtage sig rollen som kontoførende institut, og at virksomheden rent
faktisk har påtaget sig denne rolle.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7002
66
Det foreslås, at hæftelsen i alle tre situationer vil skulle påhvile det kontoførende institut og den
registrerende depotfører, og det følger af den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk.
2, at disse vil skulle hæfte solidarisk. Det er dog forudsat, at det kontoførende institut vil kunne
sikre sig en adgang til regres i de aftaler, de indgår med depotførerne længere nede i den kæde,
aktierne m.v. er registreret gennem, og mellem disse depotførere indbyrdes.
De foreslåede hæftelsesregler vil ikke hindre, at hæftelse kan gøres gældende i andre situationer og
over for andre end det kontoførende institut og den registrerende depotfører. Hvis f.eks. det
udloddende selskab undlader indeholdelse eller indeholder for lidt, vil det således hæfte efter
kildeskattelovens § 69, stk. 1, medmindre det kan påvise, at det ikke har udvist forsømmelighed.
Endvidere hæfter det udloddede selskab for den indeholdte udbytteskat efter § 69, stk. 2. Det
kontoførende institut og depotførerne vil ligeledes uden for situationerne med hæftelse efter den
foreslåede bestemmelse kunne hæfte efter en erstatningsretlig betragtning, hvis de har handlet
ansvarspådragende. Endelig vil den udbyttemodtager, der uretmæssigt har fået foretaget
indeholdelse med en for lav sats, kunne blive mødt med et krav om betaling af den resterende skat.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 J, stk. 1, nr. 1,
at det kontoførende instituts og den
registrerende depotførers hæftelse vil skulle omfatte den manglende indeholdte udbytteskat i
tilfælde, hvor der ved en kontrol efter § 65 H konstateres en utilstrækkelig indeholdelse, og den
manglende indeholdelse ikke skyldes, at udbyttemodtageren ikke anses for berettiget til en
skattesats, som er godkendt efter § 65 E, stk. 4.
Den første situation, hvor det kontoførende institut og den registrerende depotfører vil skulle hæfte,
er således efter forslaget den situation, hvor Skatteforvaltningen har udtaget en udbyttemodtager til
stikprøvekontrol efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, og det ved
afslutningen af kontrollen konstateres, at den pågældende ikke var berettiget til den sats, der er
indeholdt med, eller til udlodning uden indeholdelse af udbytteskat, og der er indeholdt for lidt eller
ingen udbytteskat. Her vil det kontoførende institut og den registrerende depotfører skulle hæfte for
forskellen mellem den skat, der skulle være indeholdt, hvis den korrekte sats havde været anvendt,
og den skat, der faktisk er indeholdt.
Hæftelsen efter den foreslåede bestemmelse skal dog ikke gælde i de tilfælde, hvor
Skatteforvaltningen har afgivet en forhåndsgodkendelse efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 4, og det viser sig, at den sats, der er godkendt i
forhåndsgodkendelsen, ikke er korrekt, fordi udbyttemodtageren ikke ved stikprøvekontrollen
vurderes at have en sådan status, at vedkommende vil være berettiget til en lavere sats end
normalsatsen efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. I denne situation har
Skatteforvaltningen haft mulighed for forudgående kontrol, og dermed vil begrundelsen for den
særlige hæftelse ikke være relevant i denne situation.
Denne undtagelse vil dog ikke finde anvendelse, hvis det under stikprøvekontrollen konstateres, at
den pågældende udbyttemodtager ikke er skattemæssigt retmæssig ejer af udbyttet. Hvis det således
under stikprøvekontrollen f.eks. konstateres, at de aktier m.v., der er modtaget udbytte af, er
erhvervet ved et aktielån, hvor låntageren ikke anses for den retmæssige ejer af udbyttet, vil
hæftelsen kunne gøres gældende, uanset at den pågældende udbyttemodtager har fået en
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7003
67
forhåndsgodkendelse af sin status i forhold til den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Det er en forudsætning for, at hæftelsen indtræder, at det ved en kontrol efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, konstateres, at der er indeholdt udbytteskat med en for lav
sats, eller at der uberettiget ikke er indeholdt udbytteskat. Dette indebærer, at Skatteforvaltningen
alene skal kunne gøre hæftelsen gældende, hvis Skatteforvaltningen har overholdt reglerne i den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H eller regler, der er udstedt i medfør af den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 6, herunder særligt kravene til underretning
af det kontoførende institut og den registrerende depotfører.
Hvis det ved en stikprøvekontrol konstateres, at en udbyttemodtager har fået indeholdt udbytteskat
med en for lav sats, eller at der uberettiget ikke er indeholdt udbytteskat, vil de foreslåede
hæftelsesregler finde anvendelse på den udlodning, der har givet anledning til stikprøvekontrollen.
Konstateres det samtidigt, at samme udbyttemodtager tidligere har modtaget udlodninger, hvor der
også er indeholdt en for lav udbytteskat, og fristen for udtagelse af stikprøver ved disse udlodninger
er udløbet, vil hæftelse ikke kunne gøres gældende efter de foreslåede regler i forhold til det
kontoførende institut, for så vidt angår disse tidligere udlodninger. Den foreslåede hæftelse for de
kontoførende institutter og de registrerende depotførere hindrer imidlertid ikke, at der på andet
grundlag vil kunne gøres krav gældende vedrørende disse tidligere modtagne udbytter, herunder
særligt over for udbyttemodtageren.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 I, stk. 1, nr. 2,
at det kontoførende instituts hæftelse vil skulle
omfatte forskellen mellem den indeholdte udbytteskat efter § 65 E, stk. 1, eller efter korrektion efter
§ 65 F og det beløb, der ville være indeholdt, hvis der var anvendt en sats på 27 pct., i tilfælde hvor
der for den pågældende udbyttemodtager ikke er afgivet oplysninger efter § 65 G, stk. 1, inden for
fristen efter denne bestemmelse.
Den anden situation, hvor det kontoførende institut og den registrerende depotfører foreslås at
skulle hæfte, er således efter forslaget den situation, hvor det kontoførende institut ikke rettidigt har
indsendt oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 G, stk. 1. Efter
denne bestemmelse vil det kontoførende institut senest 45 bankdage efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, skulle indsende oplysninger om udbyttemodtagerens
unikke identifikationsnummer, identiteten af de udbyttegivende aktier m.v., antal udbyttegivende
aktier m.v., udloddet udbytte pr. aktie m.v. før og efter indeholdelse af udbytteskat, datoen for
vedtagelsen eller beslutningen om udbetaling eller godskrivning af udbyttet, depotnummer i
værdipapircentralen
, d
et kontoførende instituts identitet og oplysning om de korrektioner af den
indeholdte udbytteskat, der er foretaget efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 F.
Det kontoførende institut og den registrerede depotfører vil i denne situation skulle hæfte for
forskellen mellem den udbytteskat, der er indeholdt af det udbytte, der ikke rettidigt er indsendt
oplysninger om, og den udbytteskat, der skulle være indeholdt, hvis der var indeholdt med en sats
på 27 pct.
Hvis det kontoførende institut har indsendt oplysninger vedrørende en del af modtagerne men ikke
alle, vil hæftelsen ikke omfatte de udbyttemodtagere, der er gjort rede for, men alene de
udbyttemodtagere, der ikke er redegjort for.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7004
68
Det foreslås i
kildeskattelovens § 65 I, stk. 1, nr. 3,
at det kontoførende instituts hæftelse vil skulle
omfatte forskellen mellem den indeholdte udbytteskat efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, eller efter korrektion efter § 65 F og det beløb, der ville være
indeholdt, hvis der var anvendt en sats på 27 pct., i tilfælde, hvor Skatteforvaltningen har anmodet
om yderligere oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 3, og de
ønskede oplysninger ikke indsendes inden for fristen efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 H, stk. 4.
Den tredje situation, hvor det kontoførende institut og den registrerende depotfører foreslås at skulle
hæfte, er den situation, hvor Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 H, stk. 3, har anmodet en registrerende depotfører om yderligere oplysninger
eller dokumentation til kontrol af en stikprøve, men ikke har modtaget de ønskede oplysninger eller
den ønskede dokumentation inden for den frist, Skatteforvaltningen efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 4, har givet den registrerende depotfører.
Det er en forudsætning for, at hæftelsen indtræder, at den registrerende depotfører ikke rettidigt
indsender materiale til Skatteforvaltningen, som denne har anmodet om efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H, stk. 3. Dette indebærer, at Skatteforvaltningen alene vil
kunne gøre hæftelsen gældende, hvis Skatteforvaltningen har overholdt reglerne om udtagelse af
stikprøver og anmodninger om yderligere oplysninger i forbindelse hermed efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H eller regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse
i kildeskattelovens § 65 H, stk. 6, herunder særligt kravene til underretning af det kontoførende
institut og den registrerende depotfører.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 I, stk. 2,
at Skatteforvaltningen træffer afgørelse om hæftelse
efter stk. 1. Gøres hæftelse gældende, hæfter det kontoførende institut og den registrerende
depotfører solidarisk, og beløbet vil skulle indbetales senest 30 dage efter Skatteforvaltningens
afgørelse. Hvis sidste rettidige betalingsfrist falder på en banklukkedag, forlænges fristen til den
førstkommende bankdag. For beløb omfattet af bestemmelsen gælder opkrævningslovens § 6 og
kapitel 5.
Det foreslås således, at hvis en af de tre situationer, hvor det kontoførende institut og den
registrerende depotfører skal hæfte efter den foreslåede bestemmelse, indtræder, så vil
Skatteforvaltningen kunne træffe afgørelse om at gøre hæftelsen gældende. Gøres hæftelsen
gældende, vil det kontoførende institut og den registrerende depotfører hæfte solidarisk.
Skatteforvaltningen kan dermed rette betalingskravet mod begge disse. Det beløb, som det
kontoførende institut og den registrerende depotføre hæfter for, skal indbetales senest 30 dage efter
afgørelsen.
U
KS
Der er forudsat en vis fleksibilitet i bestemmelsen, så den registrerende depotfører, hvis denne har
problemer med at overholde fristen, kan gå i dialog med Skatteforvaltningen om forlængelse af
fristen eller om en ny frist efter overskridelsen af den første frist. Hvis der er rimelige grunde til en
sådan forlængelse eller til at give en ny frist, vil Skatteforvaltningen skulle gøre dette frem for at
gøre hæftelsen gældende.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7005
69
Det foreslås, at beløbet opkræves over skattekontoen, og dermed vil betalingsfristen indebære, at
beløbet på 30. dagen vil blive debiteret skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 4.
At der er tale om en afgørelse indebærer, at afgørelsen efter skatteforvaltningslovens § 11 vil kunne
påklages til Landsskatteretten. Den ledende retsformand i Landsskatteretten kan dog efter
skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, delegere kompetencen til at træffe afgørelse i klagesagerne
til Skatteankestyrelsen. Da der er tale om en afgørelse om, at det kontoførende institut og den
registrerende depotfører hæfter, vil disse være klageberettiget. Går afgørelsen ud på, at hæftelsen
udløses, fordi udbyttemodtageren ikke er berettiget til den sats, der er anvendt, vil
udbyttemodtageren også være part i sagen og dermed kunne påklage afgørelsen, jf.
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 1. pkt.
Derudover foreslås det, at den sidste rettidige betalingsfrist forlænges til den førstkommende
bankdag, hvis fristen udløber på en banklukkedag. Herved omfattes betalingen af
Skatteforvaltningens praksis om at respektere banklukkedage. Med opkrævning over skattekontoen
indgår beløbet i saldoen på instituttets skattekonto. En eventuel debetsaldo på skattekontoen
forrentes med renten i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. En eventuel kreditsaldo på skattekontoen
forrentes ikke.
Det foreslås desuden, at beløbet skal opkræves over skattekontoen, hvilket bl.a. indebærer, at der
skal betales gebyr på 65 kr. ved udsendelse af rykker for beløbet.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 J, stk. 3,
at Skatteforvaltningen skal kunne fratage et
kontoførende institut eller en registrerende depotfører en registrering efter de foreslåede
bestemmelser i kildeskattelovens § 65 J, stk. 1, ved grove eller gentagne fejl i forbindelse med
anvendelsen af reglerne i de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens §§ 65 E-65 I eller § 65 J,
stk. 4, eller regler udstedt i medfør heraf, eller ved grov eller gentagen manglende rettidige
betalinger af beløb, det kontoførende institut eller den registrerende depotfører hæfter for efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at Skatteforvaltningen vil kunne nægte eller frataget et kontoførende institut
eller en registrerende depotfører registrering efter stk. 1 eller 3, hvis den kompetente myndighed i
den stat, på Færøerne, eller i Grønland, hvor det kontoførende institut eller den registrerende
depotfører er hjemmehørende, ikke skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en
administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Skatteforvaltningen kan nægte et
kontoførende institut eller en registrerende depotfører registrering efter stk. 1, hvis det kontoførende
institut eller den registrerende depotfører tidligere har fået frataget en registrering efter
bestemmelsens 1. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 1, er registrering hos
Skatteforvaltningen en forudsætning for, at kontoførende institutter og registrerende depotførere
kan deltage i den foreslåede nettoindeholdelsesordning efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 E eller medvirke til korrektioner efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 F og regler udstedt i medfør heraf.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7006
70
Det foreslås, at denne registrering vil kunne fratages et kontoførende institut eller en registrerende
depotfører, hvis det konstateres, at der er begået grove eller gentagne fejl i forbindelse med
anvendelsen af de foreslåede regler i kildeskattelovens §§ 65 E-65 I eller regler udstedt i medfør
heraf. Tilsvarende gælder ved grove eller gentagne fejl ved anvendelse af den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 4, om, at depotførere, når de afgiver oplysninger enten
til Skatteforvaltningen, andre depotførere eller kontoførende institutter efter den foreslåede ordning,
skal sikre sig, at de oplysninger, de afgiver, ikke strider mod andre oplysninger, de er i besiddelse
af, herunder de oplysninger, depotføreren er i besiddelse af efter reglerne om gennemførelse af
kundekendskabsprocedurer og bekæmpelse af hvidvask, der gælder i depotførerens jurisdiktion.
Endelig vil registreringen kunne fratages et kontoførende institut eller en registrerende depotfører,
hvis det kontoførende institut eller den registrerende depotfører groft eller gentagne gange undlader
rettidigt at betale beløb, som det hæfter for efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens §
65 J, stk. 1.
Det er således ikke enhver fejl, der skal kunne føre til fratagelse af registreringen. Der forudsættes
at skulle være tale om en vis grovhed eller om gentagne fejl.
Ved medvirken til egentligt misbrug, vil en sådan grovhed være til stede, men den kan eksempelvis
også foreligge, hvis en registrerende depotfører overser åbenlyse tegn på, at der finder et misbrug
sted eller konsekvent undlader at foretage undersøgelser efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 J, stk. 4, for at sikre sig, at de registrerede oplysninger forekommer rigtige.
Foreligger der ikke sådanne grove fejl, vil registreringen kunne fratages en registrerende depotfører
eller et kontoførende institut, hvis der foretages gentagne fejl. Sådanne gentagne fejl kan f.eks. bestå
i, at en registrerende depotfører gentagen gange ved registreringen af kunder hos
Skatteforvaltningen ikke gennemfører tilstrækkeligt grundige undersøgelser efter den foreslåede
bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 4, for at sikre sig, at de registrerede oplysninger
forekommer rigtige.
Undladelse af rettidigt at betale for beløb, som et kontoførende institut eller en registrerende
depotfører hæfter for efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 2, jf. § 65 J,
stk. 1, nr. 1-3, vil ligeledes efter omstændighederne være at anse for et groft brud på reglerne, f.eks.
hvis der er tale om bevidst undladelse af at betale et større beløb.
Den fornødne grovhed vil ikke være til stede, hvis det kontoførende institut eller registrerende
depotføreren ved en fejl ikke får betalt rettidigt, men betaler umiddelbart efter, at fejlen er
konstateret. Ved gentagen manglende rettidig betaling, kan dette dog tyde på, at det kontoførende
institut eller den registrerende depotfører ikke har etableret de nødvendige procedurer for at leve op
til de krav, den foreslåede ordning stiller til de kontoførende institutter og de registrerende
depotførerne, og dermed kan der være behov for, at Skatteforvaltningen fratager dem registreringen.
Det foreslås desuden, at Skatteforvaltningen vil kunne nægte registrering eller fratage en allerede
foretaget registrering, hvis Skatteforvaltningen ikke på grundlag af en aftale eller konvention vil
kunne anmode skattemyndighederne i den jurisdiktion, hvor det kontoførende institut eller
depotføreren er hjemmehørende, om oplysninger til brug for kontrollen af den foreslåede ordning.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7007
71
De aftaler m.v., der kan være tale om, som muliggør anmodning om oplysninger, kan være en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, EU's direktiv om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet, OECD’s
og
Europarådets konvention om gensidig bistand i skattesager eller
en skatteinformationsaftale.
Det foreslås endelig, at Skatteforvaltningen skal kunne nægte registrering, hvis det kontoførende
institut tidligere har fået frataget en registrering.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen ikke har mulighed
for at foretage en kontrol af udbyttemodtagernes ret til den skattesats, de registreres for efter den
foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3. Grundet antallet af udenlandske
udbyttemodtagere vil en sådan kontrol altid have karakter af en stikprøvekontrol, hvor udtagelsen af
stikprøverne vil ske efter en risikobaseret tilgang. Et af elementerne i en udvælgelse af stikprøver er
omfanget af de modtagne udbytter, og denne oplysning kendes ikke før udlodningen. Dette
indebærer, at indeholdelsen af udbytteskat med en lav sats sker uden en egentlig forudgående
kontrol fra Skatteforvaltningens side.
Den foreslåede ordning forudsætter, at de kontoførende institutter og depotførerne loyalt følger de
foreslåede regler og procedurer, og de regler og procedurer, der vil blive udstedt i medfør af de
foreslåede bestemmelser, og at de herigennem medvirker til at sikre, der sker så få fejl som muligt.
Derfor bør der være mulighed for, at de kontoførende institutter og depotførere, der ikke lever op til
dette, vil kunne nægtes adgang til ordningen.
Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen vil mangle en væsentlig
kontrolmulighed i de situationer, hvor Skatteforvaltningen ikke kan anmode skattemyndighederne i
det land, hvor det kontoførende institut eller depotføreren er hjemmehørende, om oplysninger til
brug for kontrollen af de foretagne indeholdelser eller undladelser af at foretage indeholdelse.
Skatteforvaltningen bør derfor kunne nægte registrering eller fratage en allerede foretaget
registrering af kontoførende institutter og depotførere i disse tilfælde.
Det foreslås i kildeskattelovens
§ 65 J, stk. 4,
at de oplysninger, en depotfører afgiver i forbindelse
med registreringer efter § 65 E, stk. 3, 1. pkt., afgivelse af dokumentation efter § 65 H, stk. 3, eller
anmodninger om korrektion efter §§ 65 F eller 65 I ikke må stride mod oplysninger, der er i
depotførerens besiddelse, herunder de oplysninger depotføreren er kommet i besiddelse af efter de
regler om gennemførelse af kundekendskabsprocedurer og om bekæmpelse af hvidvask, som
depotføreren er undergivet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at depotførere, når de afgiver oplysninger enten til
Skatteforvaltningen, andre depotførere eller kontoførende institutter efter den foreslåede ordning,
vil skulle sikre sig, at de oplysninger, de afgiver ikke strider mod andre oplysninger, de er i
besiddelse af, herunder de oplysninger, depotføreren er i besiddelse af efter reglerne om
gennemførelse af kundekendskabsprocedurer og om bekæmpelse af hvidvask, der gælder i den
jurisdiktion, hvor den pågældende depotfører er hjemmehørende.
Dette vil efter den foreslåede bestemmelse skulle gælde i forhold til registreringer af
udbyttemodtagere efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, 1. pkt. Det vil
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7008
72
skulle gælde ved afgivelse af dokumentation til Skatteforvaltningen i forbindelse med
Skatteforvaltningens stikprøvekontrol efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 H,
stk. 3. Endelig vil det skulle gælde anmodninger om korrektion efter de foreslåede bestemmelser i
kildeskattelovens §§ 65 F eller 65 I.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at der gælder nogle internationale
standarder fastsat af Financial Action Task Force (FATF) for gennemførelse af
kundekendskabsprocedurer og bekæmpelse af hvidvask. De fleste jurisdiktioner i verden har i den
ene eller anden form gennemført disse standarder og dermed pålagt de finansielle virksomheder at
registrere og opbevare en række oplysninger om deres kunder for at kunne identificere dem og for
at kunne overvåge, til hvilke formål de gennemfører de transaktioner, de gennemfører med den
finansielle virksomhed. I Danmark er der gennemført sådanne regler i hvidvaskloven.
Det foreslås således, at depotførerne vil skulle være opmærksomme på, at de oplysninger, de
registrerer eller videresender efter den foreslåede ordning, ikke må stride mod oplysninger,
depotføreren er i besiddelse af til opfyldelse af reglerne om gennemførelse af
kundekendskabsprocedurer og bekæmpelse af hvidvask eller oplysninger, depotføreren i øvrigt er i
besiddelse af.
Hvis det konstateres, at der er en sådan modstrid, skal depotføreren søge forholdet afklaret,
eventuelt ved at kontakte udbyttemodtageren. Da det foreslås, at depotføreren ikke må afgive
oplysninger, denne finder er i strid med andre oplysninger, depotføreren er i besiddelse, vil
depotføreren, hvis afklaring er umulig, skulle undlade at registrere udbyttemodtageren, gøre
Skatteforvaltningen opmærksom på forholdet ved indsendelse af dokumentation efter anmodning
fra Skatteforvaltningen henholdsvis undlade indsendelse af en korrektionsanmodning, afhængigt af,
hvilke af disse situationer der er aktuel.
Til nr. 3
Det følger af kildeskattelovens § 66, stk. 1, 2. pkt., at udbytteskat forfalder til betaling, så snart
vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og at det skal
indbetales senest i den følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen for selskabets
indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Det foreslås i kildeskattelovens § 65 F, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at der indføres en
korrektionsperiode til og med 44 bankdage efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan
udbetales til. I denne periode foreslås det, at det kontoførende institut, der i en værdipapircentral har
registreret det depot, hvori de udbyttegivende aktier m.v. er depotført, skal kunne foretage
korrektion af den indeholdte udbytteskat.
Efter udløbet af den foreslåede korrektionsperiode, foreslås det, at der på 45. bankdag efter den dag,
hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, vil skulle ske afregning af de korrektioner, der
er foretaget i forhold til den oprindelige indeholdelse mellem det udstedende selskab og de
kontoførende institutter.
Dette indebærer, at det udstedende selskab ikke i alle tilfælde vil kende det endelige indeholdte
beløb ved udløbet af betalingsfristen efter kildeskattelovens § 66, stk. 1, 2. pkt., efter indførelsen af
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7009
73
denne korrektionsperiode.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt
3. pkt.
i kildeskattelovens § 66, stk. 1, hvorefter
udbytteskat af udbytte, som ikke skal indberettes efter skatteindberetningslovens § 29, vil skulle
indbetales senest den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales
til.
Det foreslås således, at betalingsfristen for indeholdt udbytteskat ved udlodning af udbytte af aktier
m.v., der er registreret i en værdipapircentral, ændres til den 45. bankdag efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.
Ved den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, forstås den dag, der i det
finansielle sprogbrug betegnes ”record-day”. For aktier
m.v., der er registreret i VP Securities A/S,
som for tiden er den eneste danske værdipapircentral, er det normal praksis, at denne dag ligger 2
dage efter den dag, hvor generalforsamlingen i selskabet m.v. har været afholdt, eller hvor
bestyrelsen i selskabet m.v. efter bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet at udlodde
udbyttet.
Den foreslåede ændring sikrer, at betalingsfristen for den indeholdte udbytteskat altid vil ligge efter
udløbet af den korrektionsperiode, der er foreslået i kildeskattelovens § 65 F, jf. lovforslagets § 1,
nr. 2.
Til nr. 4
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 2, 2. pkt., skal selskaber, der vedtager eller beslutter udbetaling
eller godskrivning af udbytte, som ikke skal indberettes efter skatteindberetningslovens § 29, uanset
om der er pligt til at foretage indeholdelse af udbytteskat, meddele oplysning om vedtagelsen i en
form, som skatteministeren foreskriver. Meddelelsen skal indgives senest i den følgende måned
efter nævnte vedtagelse eller beslutning samtidig med udløbet af selskabets frist for indberetning til
indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Det foreslås i kildeskattelovens § 65 F, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at der indføres en
korrektionsperiode til og med 44 bankdage efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan
udbetales til. I denne periode vil det kontoførende institut, der i en værdipapircentral har registreret
det depot, hvori de udbyttegivende aktier m.v. er depotført, kunne foretage korrektion af den
indeholdte udbytteskat.
Efter udløbet af den foreslåede korrektionsperiode vil der på 45. bankdag efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, skulle ske afregning af de korrektioner, der er foretaget i
forhold til den oprindelige indeholdelse mellem det udstedende selskab og de kontoførende
institutter.
Dette indebærer, at det udstedende selskab ikke i alle tilfælde vil kende det endelige indeholdte
beløb ved udløbet af fristen for indgivelse af meddelelse efter kildeskattelovens § 66, stk. 2, 2. pkt.,
efter indførelsen af denne korrektionsperiode.
Det foreslås derfor, at kildeskattelovens
§ 66, stk. 2, 2. pkt.,
nyaffattes, så meddelelsen vil skulle
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7010
74
indgives senest den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.
Det foreslås således, at fristen for det udloddende selskabs meddelelse til Skatteforvaltningen om
udlodningen ved udlodning af udbytte af aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral,
ændres til den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.
Ved den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, forstås den dag, der i det
finansielle sprogbrug betegnes ”record-day”. For aktier
m.v., der er registreret i VP Securities A/S,
som for tiden er den eneste danske værdipapircentral, er det normal praksis, at denne dag ligger 2
dage efter den dag, hvor generalforsamlingen i selskabet m.v. har været afholdt, eller hvor
bestyrelsen i selskabet m.v. efter bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet at udlodde
udbyttet.
Den foreslåede ændring sikrer, at fristen for indgivelse af meddelelsen om udlodningen altid vil
ligge efter udløbet af den korrektionsperiode, der er foreslået i kildeskattelovens § 65 F, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 5
Det fremgår af kildeskattelovens § 69 B, at hvis en begrænset skattepligtig person eller et begrænset
skattepligtigt selskab m.v. har modtaget udbytte, så kan vedkommende få tilbagebetalt det beløb,
som den indeholdte udbytteskat overstiger den endelige skat efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller
EU’s
moder-/datterselskabsdirektiv (direktiv 2011/96/EU om
en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater).
Skatteforvaltningen skal udbetale beløbet inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor
Skatteforvaltningen har modtaget anmodningen om tilbagebetaling. Hvis Skatteforvaltningen ikke
tilbagebetaler beløbet inden for denne frist, skal beløbet forrentes med en rente, der er variabel, og
som på tidspunktet for dette lovforslags fremsættelse er på 0,4 pct. pr. måned.
Skatteforvaltningen kan afbryde udbetalingsfristen, hvis Skatteforvaltningen på grund af
udbyttemodtagerens forhold ikke kan foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af
den indeholdte udbytteskat er opfyldt.
Skønner Skatteforvaltningen, at udbetaling vil indebære en nærliggende risiko for tab, kan
Skatteforvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af modtageren. Dette er dog kun muligt, hvis kravet
om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans
eller domstolene.
Det foreslås i at indsætte et nyt
stk. 4
i kildeskattelovens § 69 B hvorefter bestemmelserne i
kildeskattelovens § 69 B, stk. 1-3, ikke vil skulle finde anvendelse på udbytter af aktier m.v., der er
registreret i en værdipapircentral, og hvor den indeholdte udbytteskat overstiger den endelige skat
som følge af anvendelse af kildeskattelovens § 2, stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk.
3, 2 eller 3. pkt., eller bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland.
Den foreslås således, at reglerne om refusion af udbytteskat ikke vil gælde i de tilfælde, hvor en
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7011
75
udenlandsk udbyttemodtager modtager udbytte af aktier m.v., der er registreret i en
værdipapircentral, og i denne forbindelse vil sikre sig, at den korrekte skattesats finder anvendelse, i
det omfang denne er under 27 pct. efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. I disse tilfælde finder
de foreslåede regler i kildeskattelovens §§ 65 E- 65 I anvendelse.
Dette indebærer, at der for sådanne udbyttemodtagere foreslås indført en ordning, hvor
udgangspunktet er, at der skal ske nettoindeholdelse med den korrekte skattesats ved kilden, og en
ordning, hvor der, når dette ikke er muligt, hurtigt efter udlodningen kan ske korrektion for dette.
Dette følger af lovforslagets § 1, nr. 2. Det foreslås, at der ikke ved siden af denne ordning vil skulle
gælde en refusionsmulighed.
Det bemærkes dog, at der i visse dobbeltbeskatningsoverenskomster findes regler om refusion.
Disse regler vil fortsat gælde ved siden af den foreslåede ordning.
Til § 2
Konsekvensen af, at hæftelsesbeløb opkræves over det kontoførende instituts skattekonto, er, at
beløbet indgår i opgørelsen af saldoen på det kontoførende instituts skattekonto, og at
Skatteforvaltningen kan opkræve et gebyr på 65 kr. for udsendelse af rykker for betaling af
hæftelsesbeløbet, såfremt beløbet ikke betales inden den sidste rettidige betalingsfrist.
Opkrævningslovens øvrige regler finder ikke anvendelse på opkrævning af hæftelsesbeløbet.
Bestemmelsen i opkrævningslovens § 16 indeholder en liste over beløb, som opkræves over
skattekontoen, uanset at der kan være tale om beløb, som ikke er skatter eller afgifter.
Det foreslås at udvide listen i opkrævningslovens
§ 16
med hæftelsesbeløb efter kildeskattelovens §
65 J.
Konsekvensen af forslaget er, at hæftelsesbeløb efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 J, stk. 2, jf. stk. 1, opkræves over skattekontoen. Ved opkrævning over
skattekontoen er betalinger ikke øremærket til dækning af bestemte krav, men indgår i opgørelsen
af saldoen på skattekontoen. Herved indgår hæftelsesbeløbene på skattekontoen sammen med de
øvrige ind- og udbetalinger til og fra det enkelte kontoførende institut efter et FIFO-princip, så
instituttets indbetalinger til skattekontoen går til at dække det ældste forfaldne krav først, jf. § 16 a,
stk. 8, i opkrævningsloven.
Til § 3
Til nr. 1
Efter skatteindberetningslovens § 16, stk. 1, skal depotførere indberette til Skatteforvaltningen om
det udbytte, der er udloddet af deponerede aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og
U
KS
Det er i den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 J, stk. 2, jf. lovforslaget § 1, nr. 2,
foreslået, at opkrævningslovens § 6 og kapitel 5 skal gælde for hæftelsesbeløb, som
Skatteforvaltningen træffer afgørelse om. Derudover er det foreslået, at den sidste rettidige
betalingsfrist forlænges til den førstkommende bankdag, hvis fristen udløber på en banklukkedag.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7012
76
af deponerede aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men som er
registreret i en værdipapircentral.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det efter skatteindberetningslovens § 29 er det
udloddende selskab, der skal indberette om udbytte af aktier m.v., som ikke er omfattet af
skatteindberetningslovens § 16, stk. 1.
Skatteindberetningslovens § 16 omfatter således aktier m.v., som vil være deponeret hos en
depotfører. Gennem depotførerens registrering af ejeren af depotet vil depotføreren som
udgangspunkt have kendskab til ejerens identitet. Denne viden har det udloddende selskab ikke
nødvendigvis. Derfor pålægges indberetningspligten efter § 16 depotføreren. For de aktier m.v., der
hverken er optaget til handel på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral, er der
ikke nødvendigvis en depotfører, som kan pålægges indberetningspligten. Efter
skatteindberetningslovens § 29 pålægges indberetningspligten vedrørende udbytter af sådanne
aktier m.v. det udloddende selskab.
Det foreslås derfor, at skatteindberetningslovens
§ 16, stk. 1,
ændres så omtalen af deponerede
aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og af deponerede aktier m.v., der ikke er
optaget til handel på regulerede markeder, men som er registreret i en værdipapircentral til en
omtale af aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral.
Den foreslåede ændring indebærer en sproglig forenkling af bestemmelsen, men har ingen materiel
betydning.
Til nr. 2
Efter skatteindberetningslovens § 16, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed modtager aktier
m.v. i depot til forvaltning, dvs. en depotfører, indberette til Skatteforvaltningen om udbytte, der er
udloddet af deponerede aktier m.v., der er optaget til handel på regulerede markeder, og af aktier
m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men som er registreret i en
værdipapircentral.
Efter skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., påhviler indretningspligten efter lovens § 16,
stk. 1, imidlertid alene fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som
driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.
Skatteforvaltningen og VP Securities A/S har gjort opmærksom på, at indberetningen af udbytter
vedrørende aktier m.v. registreret i VP Securities A/S foretages af VP Securities A/S på de
kontoførende institutters vegne. Imidlertid er der såvel danske som udenlandske kontoførende
institutter i VP Securities A/S, og da de udenlandske kontoførende institutter ikke er
indberetningspligtige efter indberetningslovens § 16, stk. 1, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., vil VP Securities
A/S ikke kunne indberette på vegne af disse.
U
KS
Aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked vil også være registreret i en
værdipapircentral. I de foreslåede regler om en nettoindeholdelsesmodel for udenlandske modtagere
af udbytte af aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral, nævnes af denne grund ikke tillige
aktier m.v., der handles på et reguleret marked.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7013
77
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 16 efter stk. 2 indsættes et nyt stykke,
stk. 3,
hvoraf det følger, at hvis en virksomhed, som er omhandlet i skatteindberetningslovens § 16, stk. 1,
ikke er indberetningspligtig som følge af § 47, stk. 1, 1. pkt., men er et kontoførende institut i en
værdipapircentral, så vil indberetningspligten påhvile værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte
af aktier m.v. registreret i denne.
Den foreslåede bestemmelse vedrører den situation, hvor der i en dansk værdipapircentral er et
udenlandsk kontoførende institut, som ikke er indberetningspligtigt efter skatteindberetningslovens
§ 16, stk. 1, om indberetning af udbytter af bl.a. aktier m.v. registreret i en værdipapircentral. Det
foreslås, at indberetningspligten i denne situation vil skulle påhvile værdipapircentralen, for så vidt
angår udbytte af aktier m.v. der er registreret i depoter, det pågældende kontoførende institut fører i
værdipapircentralen.
Den foreslåede ændring sikrer, at der sker indberetning af udbytter af alle aktier m.v. registreret i en
dansk værdipapircentral, uanset om det kontoførende institut er dansk eller udenlandsk.
Da den eneste nuværende danske værdipapircentral, VP Securities A/S, allerede indberetter på
vegne af de danske kontoførende institutter, har ændringen ikke den store betydning for VP
Securities A/S.
Den foreslåede bestemmelse sikrer Skatteforvaltningen flere indberetninger end i dag og sikrer
dermed Skatteforvaltningen bedre mulighed for fortryk af udbytter på de skattepligtiges
årsopgørelser, bedre grundlag for kontrol af indeholdelsen af udbytteskat og bedre grundlag for
kontrol af den ordning for nettoindeholdelse af udbytteskat med den korrekte sats ved kilden og
korrektionsadgang ved indeholdelse af for høj udbytteskat, der er foreslået ved lovforslagets § 1, nr.
2.
Til nr. 3
Skatteindberetningslovens § 18 indeholder regler om indberetning af beholdninger og afkast af
obligationer, investeringsbeviser og aktier m.v. samt indskud i kontoførende investeringsforeninger.
Efter skatteindberetningslovens § 18, stk. 3, 1. pkt., påhviler indberetningspligten efter denne
bestemmelse som udgangspunkt depot- eller kontoføreren.
Efter skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., påhviler indretningspligten efter lovens § 18,
stk. 1, imidlertid alene fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som
driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.
Skatteforvaltningen og VP Securities A/S har gjort opmærksom på, at indberetningen af udbytter
vedrørende aktier m.v. registreret i VP Securities A/S foretages af VP Secureities A/S på de
kontoførende institutters vegne. Imidlertid er der såvel danske som udenlandske kontoførende
institutter i VP Securities A/S, og da de udenlandske kontoførende institutter ikke er
indberetningspligtige efter indberetningslovens § 18, stk. 1, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., vil VP Securities
A/S ikke kunne indberette på vegne af disse.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7014
78
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 18, stk. 3, efter 1. pkt. indsættes et nyt
2. pkt.,
hvoraf det følger, at hvis en virksomhed, som er omhandlet i skatteindberetningslovens § 18, stk. 3,
1. pkt., ikke er indberetningspligtig som følge af skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., men
er et kontoførende institut i en værdipapircentral, så vil indberetningspligten påhvile
værdipapircentralen, for så vidt angår udbytte af aktier m.v. registreret i værdipapircentralen.
Den foreslåede bestemmelse vedrører den situation, hvor der i den danske værdipapircentral er et
udenlandsk kontoførende institut, som ikke er indberetningspligtigt efter skatteindberetningslovens
§ 18 om indberetning af udbytter af bl.a. aktier m.v. registreret i en værdipapircentral. Det foreslås,
at indberetningspligten i denne situation vil skulle påhvile værdipapircentralen, for så vidt angår
udbytte af aktier m.v. der er registreret i depoter, det pågældende kontoførende institut fører i
værdipapircentralen.
Den foreslåede ændring sikrer, at der sker indberetning af udbytter af alle aktier m.v. registreret i en
dansk værdipapircentral, uanset om det kontoførende institut er dansk eller udenlandsk.
Den foreslåede bestemmelse sikrer Skatteforvaltningen flere indberetninger end i dag og sikrer
dermed Skatteforvaltningen bedre mulighed for fortryk af udbytter på skatteydernes årsopgørelser,
bedre grundlag for kontrol af indeholdelsen af udbytteskat og bedre grundlag for kontrol af den
ordning for nettoindeholdelse af udbytteskat med den korrekte sats ved kilden og korrektionsadgang
ved indeholdelse af for høj udbytteskat, der er foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 4
Efter skatteindberetningslovens § 29, stk. 1, skal selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at
indeholde udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, foretage indberetning om udbytter udloddet af
aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en
værdipapircentral
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det efter skatteindberetningslovens § 16 er det
udloddende selskab, der skal indberette om udbytte af aktier m.v., optaget til handel på regulerede
markeder og af deponerede aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men
som er registreret i en værdipapircentral.
Skatteindberetningslovens § 16 omfatter således aktier m.v., som vil være deponeret hos en
depotfører. Gennem depotførerens registrering af ejeren af depotet vil depotføreren som
udgangspunkt have kendskab til ejerens identitet. Denne viden har det udloddende selskab ikke
nødvendigvis. Derfor pålægges indberetningspligten efter den foreslåede § 16 depotføreren. For de
aktier m.v., der hverken er optaget til handel på regulerede markeder eller registreret i en
værdipapircentral, er der ikke nødvendigvis en depotfører, som kan pålægges indberetningspligten.
Efter skatteindberetningslovens § 29 pålægges indberetningspligten vedrørende udbytter af sådanne
aktier m.v. det udloddende selskab.
U
KS
Da den eneste nuværende danske værdipapircentral, VP Securities A/S, allerede indberetter på
vegne af de danske kontoførende institutter, har ændringen ikke den store betydning for VP
Securities A/S.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7015
79
Aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked vil også være registreret i en
værdipapircentral. I de foreslåede bestemmelser om en nettoindeholdelsesmodel for udenlandske
modtagere af udbytte af aktier m.v., der er registreret i en værdipapircentral, jf. således
kildeskattelovens § 65 E, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, nævnes af denne grund
ikke tillige aktier m.v., der handles på et reguleret marked.
Det foreslås derfor, skatteindberetningslovens
§ 29, stk. 1,
ændres så omtalen af aktier m.v. optaget
til handel på regulerede markeder udgår.
Den foreslåede ændring indebærer en sproglig forenkling af bestemmelsen, men har ingen materiel
betydning.
Til nr. 5
Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 3, er fristen for indberetning efter § 16 og § 18, stk. 2,
vedrørende udbytte af aktier m.v. i danske selskaber og investeringsforeninger m.v. den sidste
hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet.
Det foreslås i kildeskattelovens § 65 F, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at der indføres en
korrektionsperiode til og med 44 bankdage efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan
udbetales til. I denne periode kan det kontoførende institut, der i en værdipapircentral har registreret
det depot, hvori de udbyttegivende aktier m.v. er depotført, foretage korrektion af den indeholdte
udbytteskat.
Efter udløbet af den foreslåede korrektionsperiode, vil der på 45. bankdag efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, skulle ske afregning mellem det udstedende selskab og de
kontoførende institutter af de korrektioner, der er foretaget i forhold til den oprindelige
indeholdelse.
Dette indebærer, at det udstedende selskab ikke i alle tilfælde vil kende det endelige indeholdte
beløb ved udløbet af indberetningsfristen efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 3, efter
indførelsen af denne korrektionsperiode.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt
2. pkt.
i skatteindberetningslovens § 54, stk. 3, hvoraf det
fremgår, at hvis aktierne eller investeringsbeviserne m.v. registreret i en værdipapircentral, vil
indberetningen dog skulle ske senest den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem
udbyttet kan udbetales til.
Det foreslås således, at indberetningsfristen vedrørende udlodning af udbytte af aktier og
investeringsbeviser m.v. i danske selskaber m.v., der er registreret i en værdipapircentral, ændres til
den 45. bankdag efter den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til.
Ved den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet kan udbetales til, forstås den dag, der i den
finansielle sprogbrug betegnes ”record-day”. For aktier
m.v., der er registreret i VP Securities A/S,
som for tiden er den eneste danske værdipapircentral, er det normal praksis, at denne dag ligger 2
dage efter den dag, hvor generalforsamlingen i selskabet m.v. har været afholdt, eller hvor
bestyrelsen i selskabet m.v. efter bemyndigelse fra generalforsamlingen har besluttet at udlodde
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7016
80
udbyttet.
Den foreslåede ændring sikrer, at indberetningsfristen for udbytter af aktier og
investeringsforeningsbeviser m.v., der er registreret i en værdipapircentral, altid vil ligge efter
udløbet af den korrektionsperiode, der er foreslået i kildeskattelovens § 65 F, jf. lovforslagets § 1,
nr. 2.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 2,
at loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, den 1. juli 2021, vil alene have betydning for lovforslagets
§ 3, nr. 2 og 3.
Ved de foreslåede ændringer af skatteindberetningsloven i lovforslagets § 3, nr. 2 og 3, pålægges
danske værdipapircentraler indberetningspligt vedrørende udbytter af aktier m.v. registreret i den
pågældende værdipapircentral, som er registreret i depoter ført af udenlandske kontoførerende
institutter. Den eneste nuværende danske værdipapircentral er VP Securities A/S, og den indberetter
allerede i dag på vegne af de danske kontoførende institutter. VP Securities A/S har dermed
systemer, der kan håndtere indberetningen, og der vil alene skulle foretages den ændring, at nogle
depoter, som i dag er markeret som depoter, hvor der ikke skal indberettes om udbytter, vil skulle
markeres som depoter, hvor der skal indberettes om udbytter. Der er således alene behov for mindre
ændringer, og lovens § 3, nr. 2 og 3, vil derfor kunne træde i kraft på førstkommende fælles
ikrafttrædelsestidspunkt for erhvervsrettet lovgivning. Det forventes at være den 1. juli 2021.
Det foreslås i
stk. 2,
at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 1 og 2
og § 3, nr. 1, 4 og 5.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt hænger sammen med, at den ordning for nettoindeholdelse
af udbytteskat med den korrekte sats ved kilden og efterfølgende korrektionsadgang, der er foreslået
ved lovforslagets § 1, nr. 2, kræver udvikling af it-systemer såvel hos Skatteforvaltningen som hos
depotførerne og de kontoførende institutter. Lovens §§ 1 og 2 og § 3, nr. 1, 4 og 5, vil således blive
sat i kraft, når den nødvendige systemudvikling hos de involverede parter kan understøtte
ordningen.
Det er tanken, at der ved ikrafttrædelsen skal gives mulighed for at registreringen dels af
udbyttemodtagerne efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk. 3, dels af
kontoførende institutter og registrerende depotførere efter den foreslåede bestemmelse i
kildeskattelovens § 65 J, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, skal kunne foretages, før de første
udlodninger med nettoindeholdelse efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 65 E, stk.
1, og korrektion efter de foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens §§ 65 F og 65 I, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, kan foretages. Dette skyldes, at registreringerne af udbyttemodtagerne, de
kontoførende institutter og registrerende depotførere er en forudsætning for, at nettoindeholdelsen
og korrektion vil kunne foretages. Det er således tanken, at lovens §§ 1 og 2 og § 3, nr. 1, 4 og 5, vil
skulle sættes i kraft på den dato, hvor registreringen skal kunne påbegyndes, men at reglerne skal
have virkning for udbytte, der udloddes for og med et senere tidspunkt. Hvor lang tid, der vil gå fra,
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7017
81
at registreringen kan påbegyndes, til at nettoindeholdelsen kan påbegyndes, vil være afhængig af,
hvor lang tid der vurderes at skulle gå til at foretage de nødvendige registreringer forud for, at
nettoindeholdelsen kan begynde.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi loven, der foreslås ændret, ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller
Grønland.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7018
82
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016,
som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 652 af 8.
juni 2016, § 2 i lov nr. 1555 af 19. december
2017, § 5 i lov nr. 1130 af 11. september
2018 og § 4 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og
senest ved § 2 i lov nr. 871 af 14. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 65, stk. 3, 3. pkt.,
indsættes efter
»udbytteskat«: »ved udbetaling eller
godskrivning af udbytter af aktier m.v., der
ikke er registreret i en værdipapircentral«.
§ 65.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte
regler om, at der ikke skal indeholdes
udbytteskat i udbytter, der ikke skal
medregnes ved opgørelsen af modtagerens
skattepligtige indkomst. Skatteministeren
kan endvidere fastsætte regler om
offentliggørelse af en database over
selskaber og foreninger m.v., som er
berettiget til at modtage udbytte uden
indeholdelse af udbytteskat. Skatteministeren
kan desuden for selskaber, der skal betale
selskabsskat efter § 29 A i
selskabsskatteloven, fastsætte regler om, at
der ikke skal indeholdes udbytteskat i
forbindelse med investeringsinstitutters eller
investeringsselskabers udbetaling eller
godskrivning af afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1, til selskaber og
foreninger m.v., jf. stk. 7 og 9. Det er en
betingelse, at det kan godtgøres, at de
generelle indkomstforhold for selskabet eller
foreningen m.v. generelt vil medføre, at den
indeholdte udbytteskat helt åbenbart vil
overstige indkomstårets samlede
indkomstskat. § 65 C, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse vedrørende
indeholdelse af udbytteskat.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7019
83
Stk. 4-13.
---
2.
Efter § 65 D indsættes:
Ȥ 65 E.
For udbytter af aktier m.v., der
er registreret i en værdipapircentral, vil
indeholdelse af udbytteskat efter § 65, stk. 1,
7 eller 9, kunne ske med en lavere sats end
27 pct. efter § 2, stk. 6, 2. pkt., eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 3, 2. eller 3.
pkt., eller i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter
procedurerne beskrevet i stk. 2-4 og § 65 G,
stk. 1 og 2, og regler udstedt i medfør af stk.
5 og § 65 G, stk. 3.
Stk. 2.
Udbyttemodtageren indgiver
følgende til udbyttemodtagerens depotfører:
1) Oplysning om sin identitet.
2) Oplysning om karakteren af
udbyttemodtageren.
3) Oplysning om skattemæssige hjemsted
eller skattemæssige hjemsteder.
4) En erklæring om skattemæssigt at være
retmæssig ejer af udbytter af danske
aktier m.v. i depotet.
5) Fuldmagt til, at udbyttemodtageren
registreres efter stk. 3, og at
udbyttemodtagerens depotfører eller en
eventuel anden registrerende depotfører,
jf. stk. 3, repræsenterer denne i forhold
til told- og skatteforvaltningen i forhold
vedrørende udbytteskatten, samt
samtykke til afgivelse af oplysninger
m.v. efter stk. 3 og § 65 G, stk. 1 og 2, i
forbindelse med en anmodning efter §
65 H, stk. 3, og eventuelt §§ 65 F eller
65 I, hvis dette er relevant.
6) En eventuel forhåndsgodkendelse efter
stk. 4.
Stk. 3.
Udbyttemodtagerens depotfører,
jf. stk. 2, eller en anden depotfører i den
kæde, aktierne m.v. er registreret gennem,
registrerer udbyttemodtageren hos told- og
skatteforvaltningen på baggrund af de
oplysninger, udbyttemodtagerens depotfører
har modtaget efter stk. 2, herunder med
angivelse af de oplysninger, der er
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7020
84
nødvendige for at fastsætte den korrekte sats
for indeholdelse af udbytteskat efter § 2, stk.
6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2, stk.
3, 2. eller 3. pkt., eller i henhold til
bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Ved
registreringen modtager den registrerende
depotfører et unikt identifikationsnummer til
brug for identifikation af udbyttemodtageren
og satsen for indeholdelse af udbytteskat.
Stk. 4.
For udbyttemodtagere, der efter
en særregel i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er
berettigede til en lavere skattesats end den
skattesats, der efter den pågældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst er
hovedreglen, kan registrering efter stk. 3 med
denne skattesats alene ske, hvis
udbyttemodtageren har indhentet en
forhåndsgodkendelse fra told- og
skatteforvaltningen af, at udbyttemodtageren
er berettiget til denne skattesats.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om følgende:
4) Afgivelsen af oplysninger m.v. efter stk.
2, dokumentation for disse og opdatering
heraf.
5) Registrering af udbyttemodtagere efter
stk. 3, 1. pkt., og ændring heraf.
6) Fornyelse af registrering efter stk. 3 og
forhåndsgodkendelser efter stk. 4.
§ 65 F.
Til og med 44 bankdage efter
den dag, hvor det er fastslået, hvem udbyttet
kan udbetales til, kan det kontoførende
institut, der i en værdipapircentral har
registreret det depot, hvori de udbyttegivende
aktier m.v. er depotført, foretage korrektion
af den indeholdte udbytteskat. Korrektionen
uden for de tilfælde, hvor korrektionen sker
på det kontoførende instituts initiativ,
forudsætter, at den registrerende depotfører,
jf. § 65 E, stk. 3, eller en anden depotfører i
den kæde, aktierne m.v. er registreret
gennem, anmoder herom, og at anmodningen
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7021
85
sendes til det kontoførende institut via den
kæde, aktier m.v. er registreret gennem.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om korrektion efter stk. 1.
§ 65 G.
Det kontoførende institut, der i
en værdipapircentral har registreret det
depot, hvori de udbyttegivende aktier m.v. er
depotført, afgiver følgende oplysningerne til
told- og skatteforvaltningen senest den 45.
bankdag efter den dag, hvor det er fastslået,
hvem udbyttet kan udbetales til:
1) Hver enkelt udbyttemodtagers unikke
identifikationsnummer.
2) Identiteten af de udbyttegivende aktier
m.v.
3) Antal udbyttegivende aktier m.v. for
hver enkelt udbyttemodtager.
4) Udloddet udbytte pr. aktie m.v. før og
efter indeholdelse af udbytteskat.
5) Datoen for udbetaling eller godskrivning
af udbyttet.
6) Depotnummer i værdipapircentralen.
7) Det kontoførende instituts identitet.
8) De korrektioner, der er foretaget efter §
65 F.
Stk. 2.
Den registrerende depotfører, jf. §
65 E, stk. 3, afgiver sådanne oplysninger til
det kontoførende institut, jf. stk. 1, som
sætter det kontoførende institut i stand til at
afgive oplysninger til told- og
skatteforvaltningen efter stk. 1.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om indsendelse af
oplysninger efter stk. 1.
§ 65 H.
På grundlag af de oplysninger,
told- og skatteforvaltningen har modtaget
efter § 65 G, stk. 1, udtager den et antal
udbyttemodtagere til kontrol.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen
orienterer det kontoførende institut, jf. § 65
G, stk. 1, og den registrerende depotfører, jf.
§ 65 E, stk. 3, om de udbyttemodtagere, der
er er udtaget til kontrol.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7022
86
U
KS
anmode den registrerende depotfører, jf. § 65
E, stk. 3, om at indsende yderligere
oplysninger eller dokumentation for retten til
den anvendte sats for indeholdelse af
udbytteskat.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen
fastsætter en frist for indsendelse af
oplysninger eller dokumentation efter stk. 3.
Indsendes oplysningerne eller
dokumentationen ikke rettidigt, orienteres
det kontoførende institut, jf. § 65 G, stk. 1,
herom.
Stk. 5.
Beløb, som indbetales til eller
udbetales fra told- og skatteforvaltningen i
forbindelse med kontrol efter stk. 1, forrentes
ikke, jf. dog § 65 J, stk. 2.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om frist for udtagelse af
udbyttemodtagere til kontrol efter stk. 1,
orientering efter stk. 2, anmodning om
yderligere oplysninger eller dokumentation
efter stk. 3 og frister for indsendelse af
oplysninger efter stk. 4. Skatteministeren kan
desuden fastsætte regler om, og at told- og
skatteforvaltningen periodisk skal sende en
meddelelse til det kontoførende institut, jf. §
65 G, stk. 1, og den registrerende depotfører,
jf. § 65 E, stk. 3, om resultatet af de
gennemførte kontroller.
§ 65 I.
Efter udløber af
korrektionsperioden efter § 65 F vil der for
modtagere af udbytte af aktier m.v. omfattet
af § 65, stk. 1, 7 eller 9, der er registreret i en
værdipapircentral, og hvor reglerne i §§ 65
E-65 G ikke har været anvendt eller ikke har
været anvendt korrekt, kunne ske korrektion
efter anmodning til told- og
skatteforvaltningen af udbytteskat til den
korrekte sats efter § 65, stk. 1, 7 eller 9, § 2,
stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2,
stk. 3, 2. eller 3. pkt., eller i henhold til
bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 2.
Korrektion efter stk. 1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7023
87
forudsætter, at den registrerende depotfører,
jf. § 65 E, stk. 3, anmoder herom, og at
anmodningen sendes til det kontoførende
institut via den kæde, aktierne m.v. er
registreret gennem, og at anmodningen
sendes af det kontoførende institut til told-
og skatteforvaltningen inden for følgende
frister:
3) Hvis anmodningen skyldes, at
udbyttemodtageren ikke var registreret
efter § 65 E, stk. 3, den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales
til, skal anmodningen være modtaget af
told- og skatteforvaltningen senest 6
måneder efter den dag, hvor det er
fastslået, hvem udbyttet kan udbetales
til. Forudsætter registrering efter § 65 E,
stk. 3, at der er indhentet en
forhåndsgodkendelse efter § 65 E, stk. 4,
udløber fristen dog tidligst en måned
efter, at told- og skatteforvaltningen har
meddelt forhåndsgodkendelsen, hvis
anmodningen om forhåndsgodkendelse
er indgivet inden for fristen efter 1. pkt.
Det er yderligere en forudsætning for
korrektion, at udbyttemodtageren er
registreret efter § 65 E, stk. 3, forud for
indgivelsen af anmodningen, hvis
registrering er mulig.
4) I tilfælde, som ikke er omfattet af nr. 1,
skal anmodningen være modtaget af
told- og skatteforvaltningen senest 3 år
efter den dag, hvor det er fastslået, hvem
udbyttet kan udbetales til.
Stk. 3.
Beløb, som indbetales til eller
udbetales fra told- og skatteforvaltningen ved
korrektion efter stk. 1 og 2, forrentes ikke.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om korrektion efter stk. 1 og
2.
U
KS
§ 65 J.
Det er en forudsætning for, at et
kontoførende institut eller en registrerende
depotfører, jf. § 65 E, stk. 3, kan medvirke til
indeholdelse efter § 65 E, stk. 1, eller
korrektion efter § 65 F at vedkommende
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7024
88
lader sig registrere hos told- og
skatteforvaltningen. Ved registreringen
påtager det kontoførende institut eller den
registrerende depotfører sig at hæfte for
følgende beløb:
4) Den manglende indeholdte udbytteskat i
tilfælde, hvor det ved en kontrol efter §
65 H konstateres en utilstrækkelig
indeholdelse, og den manglende
indeholdelse ikke skyldes, at
udbyttemodtageren ikke anses for
berettiget til en skattesats, som er
godkendt efter § 65 E, stk. 4.
5) Forskellen mellem den indeholdte
udbytteskat efter § 65 E, stk. 1, eller
efter korrektion efter § 65 F og det
beløb, der ville være indeholdt, hvis der
var anvendt en sats på 27 pct., i tilfælde,
hvor der for den pågældende
udbyttemodtager ikke er afgivet
oplysningerne efter § 65 G, stk. 1, inden
for fristen efter denne bestemmelse.
6) Forskellen mellem den indeholdte
udbytteskat efter § 65 E, stk. 1, eller
efter korrektion efter § 65 F og det
beløb, der ville være indeholdt, hvis der
var anvendt en sats på 27 pct., i tilfælde,
hvor told- og skatteforvaltningen har
anmodet om yderligere oplysninger efter
§ 65 H, stk. 3, og de ønskede
oplysninger ikke indsendes inden for
fristen efter § 65 H, stk. 4.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen
træffer afgørelse om hæftelse efter stk. 1.
Gøres hæftelse gældende, hæfter det
kontoførende institut og den registrerende
depotfører solidarisk, og beløbet skal
indbetales senest 30 dage efter told- og
skatteforvaltningens afgørelse. Hvis sidste
rettidige betalingsfrist falder på en
banklukkedag, forlænges fristen til den
førstkommende bankdag. For beløb omfattet
af 1. pkt. gælder opkrævningslovens § 6 og
kapitel 5.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan
fratage et kontoførende institut eller en
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7025
89
registrerende depotfører en registrering efter
stk. 1 ved grove eller gentagne fejl i
forbindelse med anvendelse af reglerne i stk.
4 eller §§ 65 E-65 I eller regler udstedt i
medfør heraf eller ved grov eller gentagen
manglende rettidig betaling af beløb, det
kontoførende institut eller den registrerende
depotfører hæfter for efter stk. 1. Told- og
skatteforvaltningen kan nægte eller fratage et
kontoførende institut eller en registrerende
depotfører registrering efter stk. 1, hvis den
kompetente myndighed i den stat, i Færøerne
eller Grønland, hvor det kontoførende institut
eller den registrerende depotfører er
hjemmehørende, ikke skal udveksle
oplysninger med de danske myndigheder
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en
anden international overenskomst eller
konvention eller en administrativt indgået
aftale om bistand i skattesager. Told- og
skatteforvaltningen kan nægte et
kontoførende institut eller en registrerende
depotfører registrering efter stk. 1, hvis det
kontoførende institut eller depotføreren
tidligere har fået frataget en registrering efter
1. pkt.
Stk. 4.
De oplysninger, en depotfører
afgiver i forbindelse med registreringer efter
§ 65 E, stk. 3, 1. pkt., afgivelse af
dokumentation efter § 65 H, stk. 3, eller
anmodninger om korrektion efter §§ 65 F
eller 65 I må ikke stride mod oplysninger,
der er i depotførerens besiddelse, herunder
oplysninger indsamlet efter de regler om
gennemførelse af kundekendskabsprocedurer
og om bekæmpelse af hvidvask, depotføreren
er undergivet.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om registrering efter stk. 1.«
3.
I
§ 66, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.:
»Udbytteskat af udbytte, som ikke skal
indberettes efter skatteindberetningslovens §
29, skal dog indbetales senest den 45.
bankdag efter den dag, hvor det er fastslået,
hvem udbyttet kan udbetales til.«
§ 66.
Reglerne i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. vedrørende
opkrævning af indeholdt A-skat finder
tilsvarende anvendelse ved opkrævning af
indeholdt udbytteskat med de undtagelser,
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7026
90
§ 69 B.
Har nogen, der er skattepligtige
efter § 2 eller selskabsskattelovens § 2,
modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori
der efter §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat,
som overstiger den endelige skat efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv
2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater
eller direktiv 2003/49/EU om en fælles
ordning for beskatning af renter eller
royalties, tilbagebetales beløbet inden 6
måneder fra told- og skatteforvaltningens
modtagelse af anmodning om
tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling efter
U
KS
der følger af bestemmelser i denne lov.
Udbytteskat forfalder til betaling, så snart
vedtagelse eller beslutning om udbetaling
eller godskrivning af udbyttet er truffet, og
skal indbetales senest i den følgende måned
samtidig med udløbet af betalingsfristen for
selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 2.
Selskaber, der vedtager eller
beslutter udbetaling eller godskrivning af
udbytte, som ikke skal indberettes efter
skatteindberetningslovens § 29, skal, uanset
om der er pligt til at foretage indeholdelse af
udbytteskat, i en af skatteministeren
foreskreven form meddele oplysning om
vedtagelsen. Meddelelsen skal indgives
senest i den følgende måned efter nævnte
vedtagelse eller beslutning samtidig med
udløbet af selskabets frist for indberetning til
indkomstregisteret af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Selskaber, der
vedtager eller beslutter ikke at deklarere
udbytte, er på told- og skatteforvaltningens
begæring pligtige til inden en nærmere
angiven frist at indsende oplysning om
vedtagelsen. Indsendelse af de nævnte
oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af
daglige bøder, der fastsættes af told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 3.
---
4.
§ 66, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Meddelelsen skal indgives senest den 45.
bankdag efter den dag, hvor det er fastslået,
hvem udbyttet kan udbetales til.«
5.
I
§ 69 B
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse
på udbytter af aktier m.v., der er registreret i
en værdipapircentral, og hvor den indeholdte
udbytteskat overstiger den endelige skat som
følge af anvendelse af kildeskattelovens § 2,
stk. 6, 2. pkt., eller selskabsskattelovens § 2,
stk. 3, 2. eller 3. pkt., eller bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7027
91
U
KS
dette tidspunkt, tilkommer der den
skattepligtige en rente svarende til renten
efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned.
Stk. 2.
Kan told- og skatteforvaltningen
på grund af modtagerens forhold ikke
foretage kontrol af, om betingelserne for
tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt,
afbrydes udbetalingsfristen efter stk. 1, indtil
modtagerens forhold ikke længere hindrer
kontrol.
Stk. 3.
Skønner told- og
skatteforvaltningen, at udbetaling på det
foreliggende grundlag vil indebære en
nærliggende risiko for tab, kan forvaltningen
kræve sikkerhedsstillelse af modtageren.
Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve
sikkerhedsstillelse, hvis kravet om
indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke
endeligt afgjort ved en administrativ
klageinstans eller domstolene.
§2
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
573 af 6. maj 2019, som ændret ved § 3 i lov
nr. 1587 af 27. december 2019 og § 6 i lov nr.
168 af 29. februar 2020, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 16, nr. 2,
indsættes efter
»aktiesparekontoloven,«: »kildeskattelovens
§ 65 J,«.
§ 16.
Nedenstående ind- og udbetalinger
fra og til virksomheder, selskaber, fonde og
foreninger, offentlige myndigheder,
institutioner m.v. indgår i en samlet
saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne
i dette kapitel:
1) Skatter og afgifter omfattet af denne
lovs § 1, stk. 1 og 2.
2) Betalinger efter selskabsskatteloven,
fondsbeskatningsloven,
aktiesparekontoloven,
kulbrinteskatteloven, toldloven, lov om
fremskyndet tilbagebetaling af visse
afgifter, lov om afgift af
skadesforsikringer,
tinglysningsafgiftsloven og lov om
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7028
92
3)
4)
5)
6)
afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og af
arbejdsulykkeserstatninger m.v.
Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf.
miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og 53 a.
Betaling vedrørende batterier og
akkumulatorer og udtjente batterier og
akkumulatorer, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2.
Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag
og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
Bøder, gebyrer og renter vedrørende de
ovennævnte love og betalinger.
§3
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536
af 19. december 2017, som ændret senest ved
§ 3 i lov nr. 813 af 9. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 16, stk. 1,
udgår »optaget til handel på
regulerede markeder og af deponerede aktier
m.v., der ikke er optaget til handel på
regulerede markeder, men som er«.
§ 16.
Den, der som led i sin virksomhed
modtager aktier m.v. i depot til forvaltning,
skal indberette til told- og
skatteforvaltningen om det udbytte, der er
udloddet af deponerede aktier m.v. optaget til
handel på regulerede markeder og af
deponerede aktier m.v., der ikke er optaget til
handel på regulerede markeder, men som er
registreret i en værdipapircentral, jf. dog §
50.
Stk. 2 og 3.
---
§ 18.
---
Stk. 1 og 2.
---
U
KS
2.
I
§ 16
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Hvis en virksomhed, som er
omhandlet i stk. 1, ikke er
indberetningspligtig som følge af § 47, stk. 1,
1. pkt., men er et kontoførende institut i en
værdipapircentral, påhviler
indberetningspligten værdipapircentralen, for
så vidt angår udbytte af aktier m.v.
registreret i denne.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3.
I
§ 18, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt. som
nyt punktum:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7029
93
Stk. 3.
Indberetningspligten efter stk. 1
og 2 påhviler som udgangspunkt depositaren
eller kontoføreren. Er værdipapiret ikke
deponeret eller kontoført her i landet, og
indløses udbyttekravet af et pengeinstitut
eller anden indløser, påhviler
indberetningspligten pengeinstituttet eller
den pågældende indløser. Udbetales udbytte
fra en investeringsforening, et
investeringsinstitut med
minimumsbeskatning eller et
investeringsselskab her i landet direkte fra
foreningen, instituttet eller selskabet til
ejeren, påhviler indberetningspligten
foreningen, instituttet eller selskabet.
Stk. 4 og 5.
---
§ 29.
Selskaber og foreninger m.v., som
har pligt til at indeholde udbytteskat efter
kildeskattelovens § 65, skal foretage
indberetning om udbytter udloddet af aktier
m.v., der ikke er optaget til handel på
regulerede markeder og ikke er registreret i
en værdipapircentral.
Stk. 2 og 3.
---
»Hvis en virksomhed, som er omhandlet i 1.
pkt., ikke er indberetningspligtig som følge
af § 47, stk. 1, 1. pkt., men er et
kontoførende institut i en værdipapircentral,
påhviler indberetningspligten
værdipapircentralen, for så vidt angår
udbytte af aktier m.v. registreret i denne.«
§ 54.
Indberetning til told- og
skatteforvaltningen efter § 8, § 11 a, stk. 1 og
2, §§ 12-14 og 17, § 18, jf. dog stk. 3, §§ 19,
26-28, 29 a-32, 34-36, 38 og 40 og § 43, stk.
1, og efter regler udstedt i medfør af § 9, §
10, jf. § 9, eller § 11 skal foretages senest
den 20. januar eller, hvis denne dag er en
lørdag eller søndag, senest den følgende
mandag.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Indberetning efter § 16 og § 18,
stk. 2, vedrørende udbytte af aktier og
investeringsbeviser m.v. i danske selskaber
og investeringsforeninger m.v. skal ske
senest den sidste hverdag i måneden efter
vedtagelsen eller beslutningen om at
udbetale eller godskrive udbyttet.
Stk. 4-7.
---
U
KS
4.
I
§ 29, stk. 1,
udgår »ikke er optaget til
handel på regulerede markeder og«.
5.
I
§ 54, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Er aktierne eller investeringsbeviserne m.v.
registreret i en værdipapircentral, skal
indberetningen dog ske senest den 45.
bankdag efter den dag, hvor det er fastslået,
hvem udbyttet kan udbetales til.«
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0411.png
UKS Side 7030
L 279/8
DA
Den Europæiske Unions Tidende
24.10.2009
HENSTILLINGER
KOMMISSIONEN
KOMMISSIONENS HENSTILLING
af 19. oktober 2009
om procedurer for kildeskattelettelser
(EØS-relevant tekst)
(2009/784/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,
(anden rapport om clearing og afvikling i EU) fra 2003
udpeges dette som en hindring for effektive grænseover­
skridende investeringer i værdipapirer.
som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, særlig artikel 211, andet led, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Mange medlemsstater anvender kildeskat på indtægter af
værdipapirer. Kildeskatten opkræves enten af værdipapi­
rudstederen eller en finansiel formidler, der er ansvarlig
for udbetaling af indtægterne.
(2)
I mange tilfælde deles beskatningsrettighederne mellem
kildestaten og bopælsstaten, og derfor kan ikke-residente
investorer være berettiget til en lavere kildeskattesats eller
skattefritagelse i kildestaten i henhold til konventioner
om at undgå dobbeltbeskatning eller national lovgivning,
men procedurerne for nedsættelse af kildeskattesatserne
eller for godtgørelse af den skat, der er opkrævet, er ofte
komplicerede, og der er store forskelle mellem de enkelte
medlemsstater.
(3)
I mange medlemsstater har kun finansielle formidlere, der
er etableret inden for den pågældende medlemsstats eget
område, ret til at varetage opkrævningen af kildeskatten.
(4)
Den kompleksitet, som denne situation indebærer, står i
vejen for effektive kapitalmarkeder og øger omkostnin­
gerne til grænseoverskridende afvikling. I Giovannini-
rapporterne »Cross-border clearing and settlement arran­
gements in the European Union« (
1
) (grænseoverskridende
clearings- og afviklingsordninger i EU) fra 2001 og
»Second Report on EU Clearing and Settlement« (
2
)
(
1
)
http://ec.europa.eu/internal_market/financial-markets/docs/clearing/
first_giovannini_report_en.pdf
(
2
) http://ec.europa.eu/internal_market/financial-markets/docs/clearing/
second_giovannini_report_en.pdf
U
KS
(6)
(7)
(5)
I to rapporter fra Fiscal Compliance Experts’Group
(FISCO) (
3
) — »Fact-Finding Study on Fiscal Compliance
Procedures Related to Clearing and Settlement within the
EU« (en undersøgelse af procedurerne for overholdelse af
skattereglerne vedrørende clearing og afvikling i EU) fra
2006 og »Solutions to Fiscal Compliance Barriers Related
to Post-Trading within the EU« (fjernelse af hindringerne
for overholdelse af skattereglerne vedrørende post trading
i EU fra 2007) — undersøges de eksisterende procedurer
for kildeskattelettelser og der fremsættes forslag til at
gøre dem mere effektive.
Som anført i disse rapporter vil brugen af kildeskattelet­
telser frem for en godtgørelsesprocedure være et betyd­
ningsfuldt skridt i retning af forenkling af kildeskattepro­
cedurerne.
Indtægter af værdipapirer, der falder ind under anvendel­
sesområdet for anden fællesskabslovgivning, dvs. Rådets
direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater (
4
) og Rådets direktiv
2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for
beskatning af renter og royalties, der betales mellem asso­
cierede selskaber i forskellige medlemsstater (
5
), bør ikke
være omfattet af disse forenklingsprocedurer. Der er
heller ikke behov for forenkling for den kildeskat, som
visse medlemsstater opkræver som erstatning for infor­
mationsudvekslingen i overgangsperioden i henhold til
artikel 11 i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003
om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rente­
betalinger (
6
).
(
3
) http://ec.europa.eu/internal_market/financial-markets/clearing/
compliance_fr.htm#reports
(
4
) EFT L 225 af 20.8.1990, s. 6.
(
5
) EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49.
(
6
) EUT L 157 af 26.6.2003, s. 38.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0412.png
UKS Side 7031
24.10.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 279/9
(8)
Hvis der i særlige tilfælde ikke er mulighed for skattelet­
telser ved kilden, kunne kildemedlemsstater også forbedre
den nuværende situation gennem fastlæggelse af en
hurtig godtgørelsesprocedure.
For at sikre neutrale konkurrencevilkår mellem finansielle
formidlere i Fællesskabet er det hensigtsmæssigt at tillade
finansielle formidlere i andre medlemsstater end kilde­
medlemsstaten, der fungerer som mellemled mellem
værdipapirudstederen og den retmæssige ejer, at fungere
som oplysningsformidlere eller opkrævere af kildeskat i
forbindelse med kildeskatteprocedurerne.
Finansielle formidlere, der er etableret i et af EFTA-
landene, bør behandles på samme måde som finansielle
formidlere, der er etableret i medlemsstaterne, hvis disse
lande har bestemmelser om administrativ bistand, der
svarer til bestemmelserne i Rådets direktiv 77/799/EØF
af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem
medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for
området direkte skatter (
1
) og Rådets direktiv 2008/55/EF
af 26. maj 2008 om gensidig bistand ved inddrivelse af
fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter
og andre foranstaltninger (
2
).
tilsvarende fremtidige instrumenter til at inddrive skatte­
provenuer fra andre medlemsstater eller et EFTA-land.
(16)
(9)
Medlemsstaternes repræsentanter i Kommissionens
arbejdsgruppe IV om direkte beskatning og i Det Euro­
pæiske Værdipapirudvalg har drøftet dette emne meget
indgående. Parallelt hermed arbejdes der også på at
forenkle procedurerne for kildeskattelettelser i Organisa­
tionen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD),
HENSTILLER:
(10)
1.
1.1.
Genstand og anvendelsesområde
Denne henstilling vedrører forbedringer af medlemssta­
ternes procedurer for kildeskattelettelser for grænseover­
skridende indtægter af værdipapirer, som opnås af in-
vestorer hjemmehørende i Fællesskabet, i medfør af
konventioner om at undgå dobbeltbeskatning eller natio­
nale bestemmelser.
Denne henstilling finder anvendelse på indtægter af
værdipapirer, der opnås i en medlemsstat og udbetales
via en eller flere finansielle formidlere, der er etableret i
Fællesskabet, eller i EFTA-lande med bestemmelser om
administrativ bistand, der svarer til bestemmelserne i
direktiv 77/799/EØF og direktiv 2008/55/EF.
Denne henstilling finder ikke anvendelse på indtægter af
værdipapirer, som er omfattet af anvendelsesområdet for
direktiv 90/435/EØF eller direktiv 2003/49/EF, eller den
kildeskat, der opkræves af visse medlemsstater i over­
gangsperioden i overensstemmelse med artikel 11 i
direktiv 2003/48/EF.
1.2.
(11)
Medlemsstaterne har en legitim ret til at beskytte deres
skatteindtægter og bør derfor have tilladelse til at
forlange, at finansielle formidlere opnår forhåndstilladelse
eller -godkendelse til at fungere som oplysningsformidler
eller opkræver af kildeskat.
Hvis finansielle formidlere får tilladelse til at videregive
samlede oplysninger om kildeskattesatsen til den næste
finansielle formidler i en handelskæde, vil det medføre
store besparelser for alle berørte parter og fjerne bekym­
ringerne vedrørende beskyttelse af personoplysninger og
konkurrencevilkår i forbindelse med videregivelse af
kundeoplysninger mellem finansielle formidlere.
(12)
(13)
Forenklingen kunne fremmes ved at tillade andre beviser
for investorernes ret til skattelettelser end bopælsattester,
herunder f.eks. selvcertificering og de identifikations­
oplysninger, som finansielle formidlere ligger inde med
i medfør af de forpligtelser, der er fastsat i Europa-Parla­
mentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004
om markeder for finansielle instrumenter (
3
).
Finansielle formidlere bør have tilladelse til at arkivere
dokumentation i elektronisk form for at mindske den
administrative byrde.
Medlemsstaterne bør udnytte mulighederne for infor­
mationsudveksling i henhold til fællesskabslovgivningen
og bilaterale skatteaftaler og deltage i fælles eller indivi­
duelle kontrolforanstaltninger for at efterprøve, om de
finansielle formidlere lever op til deres forpligtelser. De
bør også benytte direktiv 2008/55/EF og eventuelle
(14)
(15)
(
1
) EFT L 336 af 27.12.1977, s. 15.
(
2
) EUT L 150 af 10.6.2008, s. 28.
(
3
) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
U
KS
1.3.
2.
Definitioner
I denne henstilling forstås ved:
a) »indtægter af værdipapirer« den dividende, rente eller
anden form for indtægt, som værdipapirer kan skabe,
og som er pålagt kildeskat i kildemedlemsstaten
b) »kildemedlemsstaten« den medlemsstat, hvor udste­
deren af de værdipapirer, der skaber indtægten, har
skattemæssigt hjemsted
c) »bopælsmedlemsstaten« den medlemsstat, hvor den
retmæssige ejer af indtægterne af værdipapirerne, har
skattemæssigt hjemsted
d) »finansiel formidler« en værdipapircentral, et kredit­
institut eller andre godkendte eller kontrollerede
økonomiske enheder i handelskæden mellem værdipa­
pirudstederen og den retmæssige ejer
e) »retmæssig ejer« den investor, som modtager indtæg­
terne af værdipapirerne til egen fordel
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0413.png
UKS Side 7032
L 279/10
DA
Den Europæiske Unions Tidende
24.10.2009
f) »oplysningsformidler« en finansiel formidler, som
kildemedlemsstaten har givet tilladelse til at varetage
efterprøvningen af investorens ret til skattelettelse og
at videregive disse oplysninger til den næste finansielle
formidler i handelsskæden, således at de sluttelig når
frem til opkræveren af kildeskat
g) »opkræver af kildeskat« en oplysningsformidler, som af
kildemedlemsstaten også har fået tilladelse til at vare­
tage opkrævningen af den relevante kildeskattesats og
at indbetale den opkrævede skat til de relevante skat­
temyndigheder i kildemedlemsstaten
h) »samlede oplysninger om kildeskattesatsen« oplys­
ninger, der forelægges i et format, hvor værdipapirerne
inddeles i kategorier på grundlag af den anvendte
kildeskattesats, uden at der anføres oplysninger om
værdipapirernes ejere.
3.
Kildeskattelettelser
Kildemedlemsstaterne opfordres til at give kildeskattelet­
telser på tidspunktet for udbetaling af indtægterne af
værdipapirer, såfremt alle de nødvendige oplysninger er
blevet forelagt.
4.
Standardiserede og hurtige godtgørelsesprocedurer
5.2.
Hvis dette ikke er tilfældet, og der findes en handelskæde
omfattende en række forskellige oplysningsformidlere:
a) bør den oplysningsformidler, der er tættest på in-
vestoren, undersøge, om investoren er berettiget til
skattelettelse, og opbevare den dokumentation, som
han har modtaget
b) bør den oplysningsformidler, der er tættest på inves-
toren, indberette investorspecifikke oplysninger til
kildemedlemsstaten enten en gang om året eller efter
anmodning
c) bør hver enkelt oplysningsformidler i handelskæden
videregive samlede oplysninger om kildeskattesatsen
til den næste oplysningsformidler i kæden, således at
oplysningerne når frem til opkræveren af kildeskat
Hvis der i særlige tilfælde ikke er mulighed for skattelet­
telser ved kilden, opfordres kildemedlemsstaterne til at
fastlægge standardiserede og hurtige godtgørelsespro­
cedurer. Sådanne procedurer bør omfatte følgende:
a) tilladelse til, at oplysningsformidlere eller opkrævere af
kildeskat kan indsende godtgørelsesansøgninger til
kildemedlemsstatens skattemyndigheder på vegne af
investorerne
b) brug af et enkelt kontaktpunkt for indsendelse og
behandling af alle godtgørelsesansøgningerne og
offentliggørelse af de relevante oplysninger om godt­
gørelsesprocedurerne på mindst et af de sprog, som
den internationale finansverden normalt anvender, på
internettet
c) brug af fælles formater for godtgørelsesansøgninger,
som skal kunne opbevares elektronisk
7.2.
d) godtgørelse inden for en rimelig frist og normalt
senest seks måneder, efter at de relevante skattemyn­
digheder har modtaget godtgørelsesansøgningen,
såfremt alle nødvendige oplysninger er blevet forelagt.
5.
5.1.
Rolle for oplysningsformidlere og opkrævere af kildeskat
Den oplysningsformidler, der er tættest på investoren, vil
normalt have de bedste forudsætninger for også at
fungere som opkræver af kildeskat.
8.
U
KS
6.
6.1.
6.2.
7.
7.1.
d) bør opkræveren af kildeskat anvende kildeskattelet­
telser på grundlag af de samlede oplysninger om kilde­
skattesatsen, som han har modtaget.
Betingelser for finansielle formidlere
Kildemedlemsstater opfordres til at fastsætte forholds­
mæssigt afpassede og ikke-diskriminerende vilkår og
betingelser for, at en finansiel formidler kan få tilladelse
til at fungere som oplysningsformidler eller opkræver af
kildeskat.
Kildemedlemsstater opfordres til at trække den tilladelse,
der er blevet givet, tilbage, hvis en oplysningsformidler
eller opkræver af kildeskat ikke opfylder vilkårene og
betingelserne.
Dokumentation for ret til skattelettelser
Kildemedlemsstater opfordres til at tillade andre beviser
for investorernes ret til skattelettelser end bopælsattester
udstedt af bopælslandet. Disse alternative beviser kunne
omfatte selvcertificering foretaget af den retmæssige ejer
og dokumentation indsamlet af oplysningsformidlerne i
medfør af de forpligtelser, der er fastsat i direktiv
2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter.
Når der træffes afgørelse om de i punkt 7.1 omhandlede
alternative beviser, kan medlemsstaterne tage hensyn til
omfanget af den risiko, der f.eks. er forbundet med at
fastsætte mindre strenge regler for krav, der er på under
1 000 EUR.
Oplysninger og dokumentation i elektronisk format
Kildemedlemsstater opfordres til at tillade, at oplysnings­
formidlere og opkrævere af kildeskat videregiver og opbe­
varer oplysninger og dokumentation elektronisk.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0414.png
UKS Side 7033
24.10.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 279/11
9.
Tilsyn
Medlemsstaterne opfordres til at fastsætte procedurer for
undersøgelse af, om oplysningsformidlerne og opkræ­
verne af kildeskat lever op til de forpligtelser, der fast­
sættes i medfør af denne henstilling. Dette kunne inde­
bære, at kildemedlemsstatens skattemyndigheder, skatte­
myndighederne i den medlemsstat, hvor oplysningsfor­
midleren eller opkræveren af kildeskat er etableret, eller
eksterne revisorer hver især eller sammen foretager revi­
sioner.
at modregne de skattebeløb, der skal indbetales til skat­
temyndighederne i kildemedlemsstaten, med de skatte­
beløb, der skal godtgøres.
10.4. Medlemsstaterne opfordres til at udvikle fælles vilkår og
betingelser for godkendelse af finansielle formidlere, for så
vidt angår denne henstilling.
10.5. Medlemsstaterne opfordres til fortsat at forsøge at finde
metoder til forbedring af procedurerne for kildeskattelet­
telser i de relevante arbejdsgrupper under Kommissionen
og at vedtage en koordineret holdning med henblik på
drøftelserne af dette emne i OECD.
11.
Adressater
Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.
10.
Opfølgning
10.1. Medlemsstaterne opfordres til at vedtage regler, der er
mere fleksible end reglerne i denne henstilling, for så
vidt angår procedurerne for kildeskattelettelser for græn­
seoverskridende indtægter af værdipapirer.
10.2. Medlemsstaterne opfordres til at undersøge, i hvilket
omfang denne henstilling giver mulighed for at indføre
nye, effektive informationsudvekslingskanaler, som giver
både kildemedlemsstaterne og bopælsmedlemsstaterne
adgang til investorspecifikke oplysninger. Dette kunne
gøres på grundlag af de procedurer, der er fastsat i fælles­
skabslovgivningen, navnlig direktiv 2003/48/EF.
10.3. Medlemsstaterne opfordres til at undersøge mulighederne
og vilkårene for at give opkrævere af kildeskat tilladelse til
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. oktober 2009.
U
KS
På Kommissionens vegne
Charlie McCREEVY
Medlem af Kommissionen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0415.png
UKS Side 7034
~,177
i
Skatteministeriet
Notat
14. december 2015
J.nr. 15-3217911
Proces og Administration
ABL
Anmodning 5.3. fra Rigsrevisionen
Rigsrevisionen har anmodet om følgende: ”5.3. Referater af møder i Skatteministeriet og i
SKAT på hvilke TRACE-projektet er drøftet eller der er orienteret herom. Det ønskes
endvidere oplyst, hvem der har deltaget på disse møder.”
Møder
Der er identificeret 7 møder i Skatteministeriet og SKAT, hvor TRACE-projektet har væ-
ret drøfter, eller der har været orienteret herom, og hvor der ses at være udarbejdet refera-
ter.. Der henvises til tabel 1. Referaterne vedlægges.
Tabel 1. Møder, hvor TRACE-projektet har været berørt
Dato
Mødets emne
Direktions-
møde
Deltagere
11-02-2010
02-03-2010
01-12-2010
17-03-2011
U
KS
Bemærkninger
Peter Loft, Jesper
Skovhus, Birte De-
leuran, Otto Brøns,
Karsten Juncher,
Steffen Normann
og Preben Kristian-
sen
Birgitte Christen-
sen, Otto Brøns-
Petersen, Jens
Drejer, Preben Kri-
stiansen, Ivar
Nordland, Winnie
Jensen, Jan Lund,
Richard Hanlov,
Jan Muff og Eva
Damm
Se deltagerlisten i
referatet
Møde i Juridisk
Forum
Møde i Det
Eksterne Kon-
taktudvalg
OECD TRACE
IT, Proof of
Concept
Se deltagerlisten i
referatet
Nettoindeholdelse af udbyt-
teskat var på dagsordenen
som pkt. 11. Der henvises i
øvrigt til besvarelse af an-
modning punkt 2 (bilag
5.2.2).
Nettoindeholdelse af udbyt-
teskat var på dagsordenen
som pkt. 5. Der henvises i
øvrigt til besvarelse af an-
modningens punkt 2 (bilag
5.2.3).
Status på arbejdet vedrø-
rende udbytte mv. var på
dagsordenen. Der henvi-
ses til referatets side 10.
Arbejdet i OECD nævnes
kort i referatet under ind-
ledning.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0416.png
UKS Side 7035
27-04-2011
Møde i ar-
bejdsgruppe
vedrørende ud-
bytteskat
Møde i Det
Eksterne Kon-
taktudvalg
Se deltagerlisten i
referatet
Arbejdet i OECD nævnes
kort i referatet under ind-
ledning.
08-12-2012
Se deltagerlisten i
referatet
Nedsættelse af udbytteskat
ved kilden var på dagsor-
denen. Der henvises til re-
feratets side 8.
Arbejdet med TRACE om-
tales på side 8 i referatet.
06-02-2013
Møde mellem
SIR, Skattemi-
nisteriet og
SKAT om revi-
sion af ud-
bytte- og royal-
tyskat
Se deltagerlisten i
referatet
U
KS
Det bemærkes, at en søgning i kalenderne for de medarbejdere, der har været involveret i
TRACE, viser, at der er holdt yderligere møder, hvor TRACE er nævnt som emne for
møderne. Der er ses dog ikke at være udarbejdet referater vedrørende de pågældende mø-
der. Herudover har Skatteministeriet og SKAT deltaget i møder i OECD om TRACE, og
Skatteministeriet har deltaget møder i en nordisk TRACE-gruppe.
Side 2 af 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0417.png
Karnov Group
UKS Side 7036
BKG20121151
Bekendtgørelse 2012-12-03 nr. 1151
om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver
I medfør af § 14, stk. 3, og § 64 i skatteforvaltningsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011, fastsættes:
§ 1.
Skatteministeriet opdeles i Skatteministeriets departement og
en selvstændig styrelse under navnet SKAT. De opgaver, der ved
skatteforvaltningslovens § 1 er tillagt told- og skatteforvaltningen, va-
retages af SKAT.
Stk. 2.
SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, kan
ikke påklages til Skatteministeriets departement.
§ 2.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 965 af 12. august 2010
om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S
U
side 1
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0418.png
UKS Side 7037
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
9. september 2015 21:03
Ivar Nordland
RE: Danish withholding tax refund fraud case
Dear Ivar, 
We are certainly available to give a presentation on TRACE to the members of the Danish parliamentary committee. 
I assume their visit relates to the OECD parliamentary group on tax meeting that will be held on October 19? (see 
http://www.oecd.org/about/parliamentarians/parliamentarygroupontaxoctober2015.htm)?  
The main raison why TRACE stalled was the sudden momentum for  FATCA and CRS, which has absorbed all 
resources at all levels (government, business and OECD Secretariat) in this area. There is still interest at government 
and business level. For instance  the Belgian delegate confirmed to me two days ago that they would be interested 
to be part of an early adopter group for TRACE.  Numerous business associations including BIAC, ICI Global, the 
European Banking Federation, the British Bankers Association and the Association of Global Custodians have 
repeatedly stressed the need for streamlined withholding tax relief procedures and called for the simultaneous 
implementation of TRACE and the CRS. The CRS has changed things: since the processes involved in implementing 
TRACE and the CRS (and FATCA) are very similar,  the additional costs of implementing TRACE should be limited for 
governments and financial institutions (especially now since we have done further work this year to align the TRACE 
Implementation Package to the CRS). 
So in short, yes we are reactivating TRACE and we are discussing this with 
have a further discussion on this. 
Best regards, 
 
U
KS
1
tomorrow. We should probably 
From:
Ivar Nordland [mailto:[email protected]]
Sent:
08 September, 2015 1:52 PM
To:
Cc:
Subject:
SV: Danish withholding tax refund fraud case
Dear 
 
Thanks a lot for your mail. 
I know the Danish Parliamentary Committee on Taxes is considering a visit to the OECD. I recommended them to 
wait until after the publication of the Beps agreement.  And I recommended them to ask for a lesson on TRACE. 
Having said that could you refresh my memory on how we got stalled on TRACE. As I (vaguely) remember, BEPS 
arrived and got all our attention. Has anybody implemented TRACE? As I recall it nobody did so far, because we 
could not get the wagon to roll. How do you think status is? Is there a sufficient critical mass af countries to get the 
Financial institutions interested? 
In Denmark we probably have to do some fast amendments to make sure, that the simple fraud can abolished (that 
is making sure refunds are not exceeding the actual tax withheld). But on top of that it would be nice to have a 
system based on relief at source.  
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0419.png
UKS Side 7038
Does the OECD have Any plans to revitalize the TRACE project?  
 
Best regards 
 
Ivar 
 
Fra:
Sendt:
3. september 2015 12:40
Til:
Ivar Nordland
Cc:
Emne:
Danish withholding tax refund fraud case
U
KS
2
 
Dear Ivar, 
 
I hope you are doing well.  
I  read about the huge withholding tax refund fraud case in Denmark.  If it is of any consolation, Denmark is not the 
only country that has suffered from large scale refund fraud (you are probably aware of the cum/ex transactions in 
Germany and Austria). As I assume you are now exploring solutions to prevent this from happening in the future, I 
would like to draw your attention to our good old TRACE project. TRACE offers a solution  to  prevent such massive 
refund fraud,  since it is essentially a relief at source system (which means you don’t have the problem of 
“refunding”  taxes on fictitious investments). Always available to discuss this further if you are interested. 
Best regards, 
  
 
http://www.theguardian.com/business/2015/aug/27/denmark‐fears‐it‐has‐been‐victim‐of‐biggest‐ever‐800m‐tax 
 
 
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0420.png
UKS Side 7039
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Kristian
Hertz
Andreas Berggreen
SV: VS: Møde vedr. review
30. september 2015 11:03:36
Fra:
Andreas Berggreen
Sendt:
30. september 2015 05:12
Til:
Kristian Hertz
Emne:
SV: VS: Møde vedr. review
Har ringet til Ovesen i går og beklaget, at han er blevet hvirvlet ind i denne møgsag. Og at ingen i
SKM har noget at udsætte på hans opgaveløsning i den forbindelse. Det blev han endog meget
glad for.
NAB
Fra: Kristian Hertz
Sendt:
29. september 2015 20:04
Til: Andreas Berggreen
Emne:
Re: VS: Møde vedr. review
I øvrigt en noget skarp vinkling i Berlingske i dag, der talte om, at en 'højt placeret embedsmand'
begik fejl. Der var tale om yngste fuldmægtige med et par måneders erfaring.
Den 29/09/2015 kl. 16.47 skrev Andreas Berggreen <[email protected]>:
Den 29. sep. 2015 kl. 09.39 skrev Kristian Hertz <[email protected]>:
U
KS
-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0421.png
UKS Side 7040
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Mette Kildegaard Graversen
Andreas Berggreen
VS: Indlæg til Berlingske
6. oktober 2015 15:49:09
image001.png
Kære Andreas
Har denne været gennem alle relevante – og kan jeg printe til Jens?
Vh. Mette
Fra:
Andreas Berggreen
Sendt:
6. oktober 2015 14:28
Til:
Jakob Hald; Birgitte Christensen
Cc:
Mette Kildegaard Graversen
Emne:
SV: Indlæg til Berlingske
Jeg har tilføjet lidt til sidst. Og så kører jeg den lige forbi Kurt for at høre, om han har
bemærkninger.
NAB
Fra:
Jakob Hald
Sendt:
6. oktober 2015 14:19
Til:
Andreas Berggreen; Birgitte Christensen
Cc:
Mette Kildegaard Graversen
Emne:
SV: Indlæg til Berlingske
Fra:
Andreas Berggreen
Sendt:
6. oktober 2015 14:10
Til:
Jakob Hald; Birgitte Christensen
Cc:
Mette Kildegaard Graversen
Emne:
Indlæg til Berlingske
Den seneste tid har denne avis bragt flere kritiske artikler om Skatteministeriets Departements
håndtering af en rapport fra Skatteministeriets Intern Revision (SIR) fra maj 2013, som angiveligt
advarede om, at SKATs kontrol med udbytteskat ikke var tilstrækkelig. Man får det indtryk af
Berlingskes dækning, at rapporten giver klare advarsler om risikoen for svindel, at
Skatteministeriet nærmest bevidst har smidt rapporten væk, og at ministeriet har pligt til at følge
detaljeret op på revisionsrapporter.
Det er langt fra en retvisende fremstilling af sagen.
U
Hej
Har ingen indvendinger, udover at det er stærkt problematisk at vi siger at det er en fuldmægtig,
der har modtaget mailen. Skriv kontor.
Det smager af spark nedad.
Vh jak
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7041
Rapporten advarer ikke om, at der foregår svindel. Hvis SIR havde haft nogen som helst konkrete
mistanke herom, havde forløbet været et helt andet. Så havde SIR naturligvis omgående – lang
tid før rapporten var skrevet færdig – rettet henvendelse direkte til SKAT og Skatteministeriets
ledelser, hvorefter mistanken var undersøgt hurtigt og refusionen af udbyttebetaling stoppet
straks, som det skete i august i år.
Det, rapporten omhandler, er mulige forbedringer af arbejdsprocesserne for både indbetaling og
refusion af udbytteskat. Anbefaling 6 ud af 8, markeret som gul, udtrykker ’behov for, at SKAT
sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig udbetaling af udbytteskat’. Anbefalingen
dækker over en konstatering af utilstrækkelig kontrol af den såkaldte
bankordning.
Det er
imidlertid ikke bankordningen, der har været omfattet af svindel, men formentlig kun den
såkaldte
blanketordning.
Anbefalingen dækker desuden over en opfordring til at bruge nye
kontrolmuligheder, der var tilvejebragt med lovgivning pr. 1. januar 2013.
Rapporten er ikke smidt væk. En fuldmægtig i Departementets afdeling for Koncernstyring var
sammen med fire medarbejdere i SIR sat CC på en mail, hvor SIR oversendte rapporten til
Rigsrevisionen. Af mailen fremgik, at revisionsrapporten er ’sendt til departementschef Jens
Brøchner’. Fuldmægtigen forstod meget naturligt dette som om, SIR havde sendt rapporten
særskilt til Departementet, og gjorde derfor ikke yderligere ved kopien af mailen til
Rigsrevisionen. Den særskilte oversendelse til Skatteministeriets hovedpostadresse skete
imidlertid aldrig.
Når Skatteministeriet overhovedet beskriver denne detalje, er det fordi, ministeriet er blevet
spurgt meget indgående hertil. Det ville dog ikke have gjort nogen forskel, om rapporten var
modtaget eller ej. For uanset, hvor mange gange Berlingske måtte skrive det, er det ikke
Skatteministeriets Departement, der skal følge op på, at konkrete anbefalinger i SIR-rapporter
implementeres i SKAT. Det er SKATs ansvarlige ledelse.
Direktionen i SKAT fulgte da også op på rapporten. Den var således enig med Intern Revision og
besluttede derfor, at forretningsområderne Kundeservice og Inddrivelse skulle følge op på
anbefalingerne. I den nyligt afsluttede undersøgelse af udbytteområdet konkluderer Intern
Revision, at opfølgningen i disse forretningsområder ikke har været tilfredsstillende. Det har fået
personalemæssige konsekvenser i SKAT.
Formålet med at sende SIRs rapporter til ’departementschefen’, som i denne sammenhæng skal
forstås som Afdelingen for Koncernstyring, er ikke en ’opfølgningspligt’, men som det første at
Intern Revision er en (uafhængig) afdeling i Departementet, som løbende skal vise
Koncernstyring, hvad Departementet ’får for pengene’; nemlig revisionsrapporter af høj kvalitet.
Fordi både Departementet og Rigsrevisionen langt fra var tilfredse med kvaliteten af SIRs
rapporter, blev SIRs ledelse og en betydelig del af medarbejderne skiftet hen over sommeren
2013.
I dag har Skatteministeriet efter min vurdering en af Danmarks bedste interne revisioner, hvis
rapporter læses med stor interesse af ledelsen i Departementet, fordi de – som et andet
hovedformål med at sende rapporterne til Departementet – giver en meget vigtigt input til det
overordnede risikobillede, der løbende udvikles i dialogen internt i Departementet og gennem
dialogen med SKATs øverste ledelse.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0423.png
UKS Side 7042
At det er sådan, arbejdsdelingen ’selvfølgelig’ er, har vi i Departementet nu præciseret ved at
tilføje det i den såkaldte ministerieinstruks.
Andreas Berggreen
Afdelingschef
Koncernstyring
Tel.
Mail
+45 20 60 14 15
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0424.png
UKS Side 7043
Fra:
Til:
Dato:
Vedhæftede filer:
Andreas Berggreen
Kristian Hertz
7. oktober 2015 05:23:21
image001.png
Tak. Jeg skriver det meget kort.
NAB
Fra:
Kristian Hertz
Sendt:
6. oktober 2015 17:41
Til:
Andreas Berggreen
Emne:
Revisionsrapporter
Hej Andreas
Jeg har gravet lidt i min mailboks. Jeg har fundet en mailkorrespondance mellem Christian og jeg
fra den 17. maj 2013, hvoraf det fremgår, at vi på det tidspunkt troede, at rapporterne blev
sendt direkte til Jens B., og hvor jeg bad ham om at følge op på praksis. Som jeg husker det, da
jeg talte med ham for en måneds tid siden, fandt han efterfølgende ud af, at rapporterne ikke gik
til Jens B. Jeg ved dog ikke, om den erkendelse kom før eller efter den 30. maj.
Noget kunne dog tyde på, at han var blevet klar over, at vi skulle lave forelæggelse relevante
rapporter, for han har den 31. maj sendt nogle rapporter til mig, hvor han vurderer, at vi ikke
behøver at forelægge, da de alle er minimum tilfredsstillende. Lige netop den kritiske rapport om
udbytteskat er dog ikke blandt rapporterne.
Generelt er konklusionen vel derfor, at der generelt var uklarhed om procedurerne på det
tidspunkt bl.a. fordi SIR’s fremsendelser var misvisende i deres ordlyd. Det tyder dog også på, at
Christian ved en fejl aldrig fik videresendt rapporten til mig, da han formentlig var blevet klar
over, at de ikke blev sendt direkte til Jens.
I perioden efter får jeg ikke umiddelbart videresendt revisionsrapporter, hvilket nok hænger
sammen med, at vi der er i gang med at re-organisere SIR, så jeg kan ikke se, hvornår de ændrer
adressaten på rapporterne.
Lad os gerne vende, hvis der er behov.
K.
Kristian Hertz
Programchef
Tel.
Mail
+45 28 96 92 42
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0425.png
UKS Side 7044
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0426.png
UKS Side 7045
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Jesper Vangkilde
Andreas Berggreen
SV: Hjælp!
4. marts 2016 11:09:45
Vi undgår, at du skal udi det.
På baggrund af meget fint forarbejde fra Torsten – der har sat mig detaljeret ind i forløbet – har
jeg selv haft en laaaang samtale med journalisten. Og han virkede lidt slukøret, da han fik den
fulde forklaring.
Så: Ros til Torsten. Nu kommer der ikke en stinker af en nyhedshistorie på det.
BhJ
Fra:
Andreas Berggreen
Sendt:
4. marts 2016 05:17
Til:
Jesper Vangkilde
Emne:
SV: Hjælp!
NAB
Kære venner,
Jeg har brug for hjælp til at finde hoved og hale i nedenstående henvendelse fra Politiken. Hvad
er op og ned? Det er meget muligt, at vi skal imødekomme, at journalisten får en snak med NAB
(og jeg), men først vil jeg kende udgangspunktet.
Har vi et problem? Eller måske en god forklaring? Vi undersøger også, om der allerede er skrevet
om det.
Der er kort tidsfrist – han laver historien færdig i morgen.
Bh.
Jesper
U
Fra:
Jesper Vangkilde
Sendt:
3. marts 2016 16:28
Til:
Lise Bo Nielsen; Nanna Meilbak; Birgitte Christensen; Andreas Berggreen; Kristian Hertz; Janus
Breck; Peter Christian Baggesgaard Hansen
Emne:
Hjælp!
KS
Hvis jeg skal tale med John Hansen, skal vi have fastlagt en linje på, om SIRs ringe tilstand i
foråret 2013 medførte, at vi ikke tillagde deres rapporter samme vægt, som vi gør i dag. Tænker,
vi siger, at vi naturligvis læste rapporterne, og at SKAT fulgte op på dem, men at det var en
generel bekymring, at SIR ikke fangede det, de skulle, samt at deres rapporter var vanskeligt
tilgængelige.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0427.png
UKS Side 7046
Fra:
John Hansen [mailto:[email protected]]
Sendt:
3. marts 2016 15:19
Til:
Jesper Vangkilde
Emne:
to spørgsmål/Udbytteskat/Politiken
Hej Jesper
Som nævnt to emner:
1
I en Erklæring og revisionsberetning fra Rigsrevisionen til Skatteministeriet august 2013 nævner RR
rapporten fra SIR fra maj 2013 om udbytteskatten. På dette tidspunkt har departementet gennemgået
SIR-rapporten – i hvert fald refererer RR, at:
"Skatteministeriet har oplyst, at de nedsætter en arbejdsgruppe, hvis formål bliver at
beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med
fremtidig intern kvalitetssikring".
Tidsfristen for arbejdet i denne arbejdsgruppe udskydes gang på gang – den seneste jeg kan se
(gengivet i RR’s beretning fra februar 2016) er 31. december 2014.
Jeg vil gerne have mulighed for at tale med den, der kan fortælle mig, hvad der kom ud af arbejdet i
denne arbejdsgruppe.
2
Jeg er opmærksom på, at der samtidig med afslutningen af SIR’s rapport om udbytteskatten maj
2013 var et omfattende arbejde i gang med at omstrukturere SIR, blandt andet på baggrund af et
konsulentarbejde, udført af Deloitte. Det ender, så vidt jeg kan se, i beslutninger om dels at skære
betydeligt ned på SIR’s mandskab (fra 45 til 17,5 årsværk, har jeg forstået), afskedigelse til
øjeblikkelig fratræden af SIR’s revisionschef Kjeld Rasmussen, samt en del flytten frem og tilbage
med opgaver (først skal alt samles i Silkeborg, så skal det alligevel etc.).
Jeg vil gerne tale med en (forslag: afdelingschef Andreas Berggreen, som synes at have forestået
arbejdet) som kan svare mig på, hvad baggrunden for manøvren var, og hvordan denne
omorganisering prægede opfølgningen på de advarsler, som maj-rapporten fra SIR indeholdt (hvis
den gjorde det). Jeg har en rapport fra RR om ”Skatteministeriets Interne Revisions rolle og
opgavevaretagelse”, dateret maj 2013, som er ganske kritisk over for SIR’s kompetencer, og ligefrem
siger, at RR må bruge mange ressourcer på at assistere med opgaver, som SIR burde løse selv, og
at SIR direkte har overset væsentlige forhold i sin revision.
Vh John
Venlig hilsen
____________________
John Hansen
Journalist
POLITIKEN
Rådhuspladsen 37
DK-1785 København V
Tlf: +45 3347 2519
Mobil: +45 5374 0807
E-mail: [email protected]
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0428.png
UKS Side 7047
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Jesper Vangkilde
Andreas Berggreen
Jens Brøchner; Mette Kildegaard Graversen
Re: Mail til Politiken
6. marts 2016 20:55:03
Ok, rakker. Jeg retter og fjerner det med 'ikke forelagt'. Jens nævnte samme pointe
telefonisk.
Tak for input.
Mod nye sejre!
J
Sendt fra min iPhone
Den 6. mar. 2016 kl. 20.52 skrev Andreas Berggreen <[email protected]>:
Hun har bekræftet, at han stadig er i SKAT. Men skriv bare 'flyttet til en
stilling i SKAT'. Han er ikke chefkonsulent.
Synes, vi skal undlade at bruge argumentet, at rapporten ikke blev forelagt.
Den fremgik jo af en statusrapport et par måneder efter (selvom det ikke var
noget, vi lagde særlig mærke til). Pointen er, at rapporten ikke på nogen måde
advarede om svindel (som du skriver). Dermed lå der heller ikke på nogen
måde en advarsel på bordet foran de ansvarlige chefer i årevis. I perioden var
der tværtimod andre risici, der i den grad materialiserede sig, som vi derfor
brugte krudtet på.
Trist, at Politiken af alle dagblade er degenereret til dette niveau. Hvor skal
det dog ikke ende.
NAB
Den 6. mar. 2016 kl. 20.35 skrev Jesper Vangkilde <[email protected]>:
Ok. Vigtigt med afklaring relativt hurtigt. God skik at man
reagerer samme dag som artiklen er bragt.
Ryk evt. Winnie. Responderer hun ikke, må vi skrive uden at
nævne specifik stillingsbetegnelse.
J
Sendt fra min iPhone
Den 6. mar. 2016 kl. 19.24 skrev Andreas Berggreen
<[email protected]>:
Jeg afventer lige en melding på, hvor det egentlig
var, Kjeld Rasmussen havnede, så vi ikke skriver
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0429.png
UKS Side 7048
noget forkert.
NAB
Den 6. mar. 2016 kl. 17.34 skrev Jens Brøchner
<[email protected]>:
Ok, efter vores snak, Jesper.
Andreas, er du med på denne?
Mvh.
Jens
Den 6. mar. 2016 kl. 16.27 skrev Jesper
Vangkilde <[email protected]>:
Hej I to,
Hvad siger I til følgende mail
til læsernes redaktør på
Politiken, cc til redaktørerne.
---------------
U
KS
Kære Bjarne
Jeg skriver for at gøre
opmærksom på et par
uheldige forhold i søndagens
PS-artikel om svindelsagen og
Skat, side 26-27. Dels faktuelle
fejl i bl.a. rubrik, dels et par
etiske overvejelser.
Først fejlene:
Rubrikken er faktuelt forkert.
’SKAT FYREDE SIN EGEN
VAGTHUND’. Det er ikke
korrekt. Den vagthund, der
refereres til (revisionschefen),
er ansat af Skatteministeriet.
Den pågældende blev i øvrigt
slet ikke fyret, men flyttet til
chefkonsulentstilling i SKAT.
Og at selve ’vagthunden’
skulle være blevet fyret, er
måske så meget sagt:
Revisionschefen blev jo
efterfølgende erstattet med
en ny revisionschef. Så
vagthunden forstået som
institution forblev – ifølge
Rigsrevisionen endda i klart
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0430.png
UKS Side 7049
forbedret udgave.
Sammenblandingen af
Skatteministeriet og Skat er en
hyppigt forekommende fejl i
befolkningen. Men man
forventer den ikke i en rubrik i
Politiken.
Derudover står der øverst i
tredje spalte, at ”advarslerne
om, at systemet var åbent for
svindel, lå på bordet foran de
ansvarlige chefer i årevis,
samtidig med at pengene
fossede ud af statskassen”.
Det er også faktuelt forkert.
De nævnte rapporter blev,
som også oplyst,
ikke
forelagt
de øverst ansvarlige chefer.
I underrubrikken skrives der,
at rapporten fra maj 2013
”advarede mod mulig
svindel”. Det er heller ikke
korrekt. Der var ikke advarsler
om svindel i den pågældende
rapport, men derimod f.eks.
en anbefaling om, at SKAT skal
styrke kontrollen med
udbytteskat. ’Svindel’ eller
bare ’muligt svindel’ er ikke
nævnt en eneste gang i alle de
nævnte rapporter, artiklen
omhandler.
U
KS
Ydermere: Journalisten
springer i egen tekst henover
det meget vigtige forhold, at
ordningen, der kritiseres i maj-
13-rapporten, ikke er samme
ordning, som der formentlig
er svindlet 9,1 mia. kroner
med. ’Advarslerne’ omhandler
primært den såkaldte
bankordning, som der
foreløbig ikke er konstateret
svindel med.
Jeg ser frem til, at disse fejl
bliver berigtiget i avisen.
Etikken:
Dette er så endnu en artikel
om emnet, som bygger på
anonyme kilder.
Skatteministeriet er faktisk
den eneste åbne kilde.
Jeg kunne forstå, hvis de
anonyme kilder blev brugt til
at grave nye og afgørende ting
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7050
frem. Men det er jo primært
en gengivelse af forhold, som
andre medier, herunder
Politiken, har skrevet om før.
Eksempelvis ændringerne i
SIR, som tidligere er blevet
beskrevet i avisen.
Journalisten spurgte tidligere
på ugen til et ’hvordan kunne
det ske?’-interview med
departementschefen, hvilket
jeg ganske rigtigt foreløbig har
afvist. Men vi aftalte også, at
jeg ville høre, hvis der kom
konkrete anklager, som dep-
chefen skulle forholde sig til. I
artiklen angribes han bl.a. for
at negligere SIR’s arbejde
igennem et helt år. Det
fremgår også, at han og en
afdelingschef ’ser ud til at
have vidst mere om
advarslerne, end det fremgår i
den abekastning, som foregår
nu’. En påstand, der er svær at
finde belæg for i artiklen.
Ingen af de nævnte anklager
har vi fået lejlighed til at
forholde os til.
U
KS
Skatteministeriet fik et par
konkrete spørgsmål af
journalisten – dels til
ændringerne i SIR’s indflydelse
på svindelsagen, dels til, om vi
reagerede tilstrækkeligt på de
nævnte rapporter. Vores svar
på dem er fint gengivet.
Men anklagerne (fra anonym
afsender) er vi ikke blevet
bekendt med.
Jeg kan sagtens tænke mig til,
hvorfor disse fejl og
unøjagtigheder opstår i denne
og andre artikler om Skat.
Men jeg vil undlade at
spekulere. Blot ser jeg frem til
jeres svar.
Bedste hilsner,
Jesper
Med venlig hilsen
Jesper Vangkilde
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0432.png
UKS Side 7051
Lovgivning og
Økonomi
Koncernkommunikation
og presse
Nicolai Eigtveds Gade
28, 1402 København K
E-mail:
[email protected]
Telefon: (+45) 22 57 59
55
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0433.png
UKS Side 7052
SKAT
Forelæggelse for direktøren for SKAT
•
Udbetaling af refusion af udbytteskat med lav risiko
Joumal nr.: 15-2497875
Frist departementschef
VÆLG
DATO
Sagens karakter
Godkendelse
Lagt
I
kopi
til
Frlat ekstern
Presse
(udfyldes
af
dep.)
•
•
•
•
Afdelingschef
Kontorchef
Chefrådgiver
Særlig rådgiver
Bemærkninger
Indstilling
om at starte udbetalingen snarest på nævnte 3 typer refusionsanmodninger, har været forelagt styre-
gruppen vedr. refusion af udbytteskat, som har tiltrådt indstillingen
fra
enheden Refusion - Udbytteskat.
Beholdningen af standsede sager modtaget før årsskiftet, der behandles afTask Force Udbytte, er fortsat under
analyse og segmentering. Der kan ikke siges noget om, hvordan disse sager fordeler sig på de tre typer nævnt
ovenfor.
Departementet har bedt om at få vedlagte notat oversendt ad officielle kanaler.
Indstilling
Notatet sendes til departementet til orientering.
Sagsbehandler: Hanne Østergaard Brændemose og Karsten
H
sen
Godkendt: Susanne Thorhauge, Søren Buus og Johnny Sch
dt Ha
e
U
KS
Enheden Refusion - Udbytteskat vurderer på baggrund af den daglige opgavevaretagelse, at udbetaling af 3 typer
refusionsanmodninger
kan
påbegyndes snarest blandt andet på grund af afstemningsmulighedeme, og at der er
minimal risiko for, at der
kan
vzre tale om aktieudlån i sådanne sager. I vedlagte notat beskrives de 3 typer refu-
sionsanmodninger. Det samlede refusionsbeløb omfattet af de tre typer udgør pr. 13. maj 2016 ca. 32 millioner
kr.
Pt
er der siden årsskiftet registreret refusionsanmodninger for i alt ca. 400.000.000
kr.
Der er tale om et øje-
bliksbillede, og der
kan
ikke udledes noget generelt om, hvordan anmodningerne fordeler sig forholdsI112:ssigt på
typer i øvrigt.
J
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0434.png
UKS Side 7053
SKAT
•
Notat
17.
Juni
2018
J.nr.
15-248787&
Kundnervlce
Erhverv
HØB
Udbetaling af refusion af udbytteskat med lav risiko
Refusionsanmodninger modtaget efter 1. januar 2016
vil
som udgangspunkt blive kon-
trolleret ud
fra
det udsøgningsdesign, Indsats Planlægning og Analyse har lavet
til
Task
Force-gruppens kontrol af de stoppede blanketanmodninger, og kontrollen
vil
fortsat
blive udført på
denne
måde, indtil resultaterne af complianceundersøgelsen foreligger.
Udbytterefusionsenheden vurderer imidlertid på baggrund af det daglige arbejde med re-
fusionsanmodningerne, at udbetaling af nedennævnte 3 typer af refusionsanmodninger
kan
påbegyndes snarest:
1) Refusionsanmodninger
fra
aktionærer i unoterede selskaber
2) Refusionsanmodninger
fra
aktionærer med personnummer (tidligere fuldt skatte-
pligtige personer)
3) Refusionsanmodninger fra skattefrie danske foreninger
da risikoen for fejludbetaling er lav, blandt andet på grund af forskellige afstemningsmu-
ligheder, og det vurderes, at der er minimal risiko for, at der
kan
være tale om aktieudlån i
sådanne sager.
Indstilling om at starte udbetalingen snarest på nævnte 3 typer refusionsanmodninger
har
været forelagt styregruppen vedr. refusion af udbytteskat, som har tiltrådt indstillingen.
I nedenstående beskrives i detaljen de 3 typer refusionsanmodninger og vurdering af risi-
koen.
Ad 1) &fanontanmodningerfra aktiontZrer
i
unoteredt telikaber
Når aktionærerne anmoder om refusion
af
udbytteskat, skal de indsende dokumentation
for, at de er hjemmehørende i et dobbeltbeskatningsland Derudover indsender de en
kopi af selskabets indberetning af dem som udbyttemodtager. Vi slår op i 3 S, hvor det på
selskabets billede vises, hvem der har modtaget udbytte og hvor meget, der er indeholdt
i
udbytteskat. Samtidig
kan
kontrolleres, om refusionen allerede er udbetalt - altså dublet-
kontrol. Vi
kan
derefter
via
selskabets skattekonto kontrollere om udbytteskatten er be-
talt.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0435.png
UKS Side 7054
Der er her altså tale om en direkte afstemning mellem den indeholdte udbytteskat og re-
fusionsanmodningen. De nævnte kontroller fremgår af procesvejledningen og bliver ud-
ført i visiteringsfasen.
Risikoen i sådanne sager
må
anses at være yderst begrænset. Risikoen for, at aktierne er en
del af en aktielånsordning er også meget
minimal.
Da aktielån for lånerens vedkommende
bruges til at spekulere i faldende kurs - ved at videresælge aktierne og købe tilbage til la-
vere
kurs.
Det
vil
kun viue et yderst begra:nset antal unoterede selskaber, hvor der er en
sådan omsætning af aktierne, at aktielån
vil
kunne forekomme.
Udbytter og betalte udbytteskatter har indflydelse på en eventuel henstandssaldo, der er
opgjort ved fraflytningen. Her forudsættes det, at Udland, som administrerer henstands-
saldoen enten selv slår op i
3
S, hvad der er udloddet og hvor meget der er betalt i skat,
eller kontakter Refusion - Udbytteskat og får det oplyst.
Det skal bemærkes, at selskaber kan
få
lov til at lave nettoindeholdelse for hovedaktionæ-
rer, hjemmehørende i et DBO land
Pr. 13. maj 2016 er der registreret 101 sager med et samlet refusionsbeløb på 12.228.606
kr.
Ad 2) &J11sionsanmodningerfra aktiontmr medpmonn11mmer (tidligm faldt skattøpligtige pmoner)
Aktionæren anmoder om refusion via blanketten, hvor skattemyndigheden attesterer, at
hun/han er skattemæssigt hjemmehørende i et OBO-land. Endvidere er anmodningen
vedlagt en udbyttenota.
I
mange tilfælde skal refusionen indsættes på en dansk bank-
konto.
Aktionærer, der har været skattepligtige til Danmark,
vil
i mange tilfælde have deres
dan-
ske aktier liggende i eget depot i VP. VP har i forbindelse med udlodningen indberettet
udbyttet og den indeholdte skat til E-kapitalsystemet. Udbyttet
vil
i sådanne tilfælde
fremgå af aktionærens R75. Der kan foretages en direkte afstemning. Der slås op
i
SLUT
og FORSKUD for at kontrollere, at aktionæren ikke står som fuldt skattepligtig. Disse
kontroller fremgår af procesvejledningen og foretages
i
visiteringsfasen.
Når der
er
tale om forholdsvis små aktiebeholdninger, og det er aktionæren, der selv sø-
ger udbytterefusion, er risikoen for, at beholdningen er er del af en aktieudlånsordning,
minimal.
Disse sager
kan
pr. 13. maj 2016 ikke opgøres, men skønnes bcløbsmæssigt at udgøre ca.
5 millioner
kr.
Ad 3) &J11sionsanmodningerfra skattefrie danskeJo~ninger
Danske foreninger kan i visse tilfælde
få
fritagelse for indeholdelse af udbytte. I de til-
fælde, hvor de udbytteudloddende selskaber til trods for udbyttefrikortet har indeholdt
udbytteskat, har foreningen krav på at
få
hele udbytteskatten refunderet Der
vil
også
U
KS
Side2
af~
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0436.png
UKS Side 7055
være
tilfælde, hvor foreningen først efter udlodningen er blevet opmærksom på, at de har
været berettiget til et frikort og beder om frikort samtidig med, at de anmoder om refu-
sion. I disse tilfælde sendes sagen først til Fonde
og
Foreninger til afgørelse af, om der
kan udstedes frikort.
Foreningen sender udbyttenotaer ind sammen med refusionsanmodningen.
I
mange
til-
fælde
vil
udbyttet fremgå afE-kapitalsystemet, da mange foreninger har et se-nummer, da
de er arbejdsgiverregistreret. Der
vil
kunne foretages en direkte afstemning
i
disse situati-
oner. (På dette punkt er processen ikke færdigbeskrevet, men
vil
komme
til
at indeholde
sådanne kontroller)
Risikoen for, at der
i
sådanne
sager er
tale om aktier omfattet af
en
aktieudlånsordning er
minimal.
Da
SKAT
allerede har taget stilling
til,
at foreningen er skattefri, anses risikoen i sådanne
sager for at være
minimal.
Pr. 13. maj 2016
er
der registreret 113 sager med et samlet refusionsbeløb på 15.614.217
kr.
U
Side 3 af~
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0437.png
UKS Side 7056
SKAT
Forelæggelse for direktøren for SKAT
Udbytteskat - udbetalinger på lavrisikosager
Journal nr.: 15-2497875
Frist departementschef
VÆLG DATO
Frist ekstern
Sagens karakter
Orientering
Presse (udfyldes af dep.)
Lagt i kopi
til
D
Afdelingschef
D
Kontorchef
D
Chefrådgiver
D
Særlig rådgiver
Bemærkninger
1.
2.
3.
Anmodninger fra aktionærer i unoterede selskaber.
Anmodninger fra skattefri danske foreninger mv.
Anmodninger fra personer med dansk personnummer, hvor alle udbytteoplysningerne fremgår af
SKATs systemer.
Antallet af sager og beløb vedrørende de to første kategorier, opgjort pr. 18. august 2016:
Anmodninger fra aktionærer i unoterede selskaber udgør 90 sager,
til
et samlet beløb på 11.885.631
kr.
Anmod-
ningerne er kontrolleret for ejerforhold, udbytteudlodning, udbytteskattebetaling og hjemsted i udlandet.
Anmodninger fra skattefri danske foreninger mv. udgør 240 sager
til
et samlet beløb på 15.507.313
kr.
Anmod-
ningerne er kontrolleret for ejerforhold, modtagelse af udbyttet og udbyttefrikort.
Kontrollerne på de to kategorier af anmodninger er udført ved opslag i SKATs systemer og ved gennemgang af
det materiale, der er indsendt sammen med anmodningen. I begge nævnte kategorier kommer der løbende nye
sager.
Ovennævnte sager forventes færdigbehandlet i løbet af en måned, hvorefter udbetaling kan ske på nævnte to ka-
tegorier.
For så vidt angår den 3. kategori af anmodninger,
vil
disse blive identificeret i visiteringen. Det er vurderingen, at
der bliver tale om mange, men beløbsmæssige små anmodninger.
Indstilling
Orienteringen tages
til
efterretning.
U
KS
Ved forelæggelse af 23. juni 2016 er direktøren for SKAT orienteret om, at styregruppen vedrørende refusion af
udbytteskat har besluttet at påbegynde udbetalingen i tre typer af lavrisikosager:
Sagsbehandler: Hanne Brændemose Østergaard
Godkendt: Søren Buus
LIV""'--"'\
\M;\
~
~~ -20\t
ZJ/~~
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0438.png
UKS Side 7057
SKAT
Forelæggelse for direktøren for SKAT
•
Udbetaling af refusion af udbytteskat med lav risiko
Joumal nr.: 15-2497875
Frist departementschef
VÆLG
DATO
Sagens karakter
Godkendelse
Lagt
I
kopi
til
Frlat ekstern
Presse
(udfyldes
af
dep.)
•
•
•
•
Afdelingschef
Kontorchef
Chefrådgiver
Særlig rådgiver
Bemærkninger
Indstilling
om at starte udbetalingen snarest på nævnte 3 typer refusionsanmodninger, har været forelagt styre-
gruppen vedr. refusion af udbytteskat, som har tiltrådt indstillingen
fra
enheden Refusion - Udbytteskat.
Beholdningen af standsede sager modtaget før årsskiftet, der behandles afTask Force Udbytte, er fortsat under
analyse og segmentering. Der kan ikke siges noget om, hvordan disse sager fordeler sig på de tre typer nævnt
ovenfor.
Departementet har bedt om at få vedlagte notat oversendt ad officielle kanaler.
Indstilling
Notatet sendes til departementet til orientering.
Sagsbehandler: Hanne Østergaard Brændemose og Karsten
H
sen
Godkendt: Susanne Thorhauge, Søren Buus og Johnny Sch
dt Ha
e
U
KS
Enheden Refusion - Udbytteskat vurderer på baggrund af den daglige opgavevaretagelse, at udbetaling af 3 typer
refusionsanmodninger
kan
påbegyndes snarest blandt andet på grund af afstemningsmulighedeme, og at der er
minimal risiko for, at der
kan
vzre tale om aktieudlån i sådanne sager. I vedlagte notat beskrives de 3 typer refu-
sionsanmodninger. Det samlede refusionsbeløb omfattet af de tre typer udgør pr. 13. maj 2016 ca. 32 millioner
kr.
Pt
er der siden årsskiftet registreret refusionsanmodninger for i alt ca. 400.000.000
kr.
Der er tale om et øje-
bliksbillede, og der
kan
ikke udledes noget generelt om, hvordan anmodningerne fordeler sig forholdsI112:ssigt på
typer i øvrigt.
J
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0439.png
UKS Side 7058
SKAT
•
Notat
17.
Juni
2018
J.nr.
15-248787&
Kundnervlce
Erhverv
HØB
Udbetaling af refusion af udbytteskat med lav risiko
Refusionsanmodninger modtaget efter 1. januar 2016
vil
som udgangspunkt blive kon-
trolleret ud
fra
det udsøgningsdesign, Indsats Planlægning og Analyse har lavet
til
Task
Force-gruppens kontrol af de stoppede blanketanmodninger, og kontrollen
vil
fortsat
blive udført på
denne
måde, indtil resultaterne af complianceundersøgelsen foreligger.
Udbytterefusionsenheden vurderer imidlertid på baggrund af det daglige arbejde med re-
fusionsanmodningerne, at udbetaling af nedennævnte 3 typer af refusionsanmodninger
kan
påbegyndes snarest:
1) Refusionsanmodninger
fra
aktionærer i unoterede selskaber
2) Refusionsanmodninger
fra
aktionærer med personnummer (tidligere fuldt skatte-
pligtige personer)
3) Refusionsanmodninger fra skattefrie danske foreninger
da risikoen for fejludbetaling er lav, blandt andet på grund af forskellige afstemningsmu-
ligheder, og det vurderes, at der er minimal risiko for, at der
kan
være tale om aktieudlån i
sådanne sager.
Indstilling om at starte udbetalingen snarest på nævnte 3 typer refusionsanmodninger
har
været forelagt styregruppen vedr. refusion af udbytteskat, som har tiltrådt indstillingen.
I nedenstående beskrives i detaljen de 3 typer refusionsanmodninger og vurdering af risi-
koen.
Ad 1) &fanontanmodningerfra aktiontZrer
i
unoteredt telikaber
Når aktionærerne anmoder om refusion
af
udbytteskat, skal de indsende dokumentation
for, at de er hjemmehørende i et dobbeltbeskatningsland Derudover indsender de en
kopi af selskabets indberetning af dem som udbyttemodtager. Vi slår op i 3 S, hvor det på
selskabets billede vises, hvem der har modtaget udbytte og hvor meget, der er indeholdt
i
udbytteskat. Samtidig
kan
kontrolleres, om refusionen allerede er udbetalt - altså dublet-
kontrol. Vi
kan
derefter
via
selskabets skattekonto kontrollere om udbytteskatten er be-
talt.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0440.png
UKS Side 7059
Der er her altså tale om en direkte afstemning mellem den indeholdte udbytteskat og re-
fusionsanmodningen. De nævnte kontroller fremgår af procesvejledningen og bliver ud-
ført i visiteringsfasen.
Risikoen i sådanne sager
må
anses at være yderst begrænset. Risikoen for, at aktierne er en
del af en aktielånsordning er også meget
minimal.
Da aktielån for lånerens vedkommende
bruges til at spekulere i faldende kurs - ved at videresælge aktierne og købe tilbage til la-
vere
kurs.
Det
vil
kun viue et yderst begra:nset antal unoterede selskaber, hvor der er en
sådan omsætning af aktierne, at aktielån
vil
kunne forekomme.
Udbytter og betalte udbytteskatter har indflydelse på en eventuel henstandssaldo, der er
opgjort ved fraflytningen. Her forudsættes det, at Udland, som administrerer henstands-
saldoen enten selv slår op i
3
S, hvad der er udloddet og hvor meget der er betalt i skat,
eller kontakter Refusion - Udbytteskat og får det oplyst.
Det skal bemærkes, at selskaber kan
få
lov til at lave nettoindeholdelse for hovedaktionæ-
rer, hjemmehørende i et DBO land
Pr. 13. maj 2016 er der registreret 101 sager med et samlet refusionsbeløb på 12.228.606
kr.
Ad 2) &J11sionsanmodningerfra aktiontmr medpmonn11mmer (tidligm faldt skattøpligtige pmoner)
Aktionæren anmoder om refusion via blanketten, hvor skattemyndigheden attesterer, at
hun/han er skattemæssigt hjemmehørende i et OBO-land. Endvidere er anmodningen
vedlagt en udbyttenota.
I
mange tilfælde skal refusionen indsættes på en dansk bank-
konto.
Aktionærer, der har været skattepligtige til Danmark,
vil
i mange tilfælde have deres
dan-
ske aktier liggende i eget depot i VP. VP har i forbindelse med udlodningen indberettet
udbyttet og den indeholdte skat til E-kapitalsystemet. Udbyttet
vil
i sådanne tilfælde
fremgå af aktionærens R75. Der kan foretages en direkte afstemning. Der slås op
i
SLUT
og FORSKUD for at kontrollere, at aktionæren ikke står som fuldt skattepligtig. Disse
kontroller fremgår af procesvejledningen og foretages
i
visiteringsfasen.
Når der
er
tale om forholdsvis små aktiebeholdninger, og det er aktionæren, der selv sø-
ger udbytterefusion, er risikoen for, at beholdningen er er del af en aktieudlånsordning,
minimal.
Disse sager
kan
pr. 13. maj 2016 ikke opgøres, men skønnes bcløbsmæssigt at udgøre ca.
5 millioner
kr.
Ad 3) &J11sionsanmodningerfra skattefrie danskeJo~ninger
Danske foreninger kan i visse tilfælde
få
fritagelse for indeholdelse af udbytte. I de til-
fælde, hvor de udbytteudloddende selskaber til trods for udbyttefrikortet har indeholdt
udbytteskat, har foreningen krav på at
få
hele udbytteskatten refunderet Der
vil
også
U
KS
Side2
af~
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0441.png
UKS Side 7060
være
tilfælde, hvor foreningen først efter udlodningen er blevet opmærksom på, at de har
været berettiget til et frikort og beder om frikort samtidig med, at de anmoder om refu-
sion. I disse tilfælde sendes sagen først til Fonde
og
Foreninger til afgørelse af, om der
kan udstedes frikort.
Foreningen sender udbyttenotaer ind sammen med refusionsanmodningen.
I
mange
til-
fælde
vil
udbyttet fremgå afE-kapitalsystemet, da mange foreninger har et se-nummer, da
de er arbejdsgiverregistreret. Der
vil
kunne foretages en direkte afstemning
i
disse situati-
oner. (På dette punkt er processen ikke færdigbeskrevet, men
vil
komme
til
at indeholde
sådanne kontroller)
Risikoen for, at der
i
sådanne
sager er
tale om aktier omfattet af
en
aktieudlånsordning er
minimal.
Da
SKAT
allerede har taget stilling
til,
at foreningen er skattefri, anses risikoen i sådanne
sager for at være
minimal.
Pr. 13. maj 2016
er
der registreret 113 sager med et samlet refusionsbeløb på 15.614.217
kr.
U
Side 3 af~
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0442.png
Statsrevisorerne 2016-17
Beretning nr. 21 Skatteministerens redegørelse af 25. oktober 2017
Offentligt
UKS Side 7061
Skatteministeriet
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christians borg
1240
København K
J.nr. 2017 - 5069
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
www.skm.dk
Ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 21/2016 om revisionen af
statsregnskabet
Statsrevisorerne har den
16.
august
2017
sendt mig beretning nr.
21/2016
om revisionen
af statsregnskabet for
2016
og bedt mig om at redegøre for de foranstaltninger og ove1-ve-
jelser, som beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger giver anledning til.
I det følgende kommenteres beretningens konklusioner og Statsrevisorernes bemærknin-
ger hertil.
1.
§
9. Skatteministeriet
Det er med tilfredshed, at jeg konstaterer, at Rigsrevisionen samlet vurderer, at regnskabs-
forvaltningen på
§
9 er forbedret. Til det forhold, at SKAT bør forbedre området for im-
materielle anlægsaktiver, kan jeg oplyse, at SKAT har præciseret og indskærpet vigtighe-
den af rettidig idriftsættelse af anlægsaktiver. Der igangsættes desuden flere kontroller in-
ternt i SKAT, så der fremadrettet sikres rettidig idriftsættelse af alle relevante anlæg. Ek-
sempelvis foretages i slutningen af
2017
en gennemgang af samtlige anlæg, som endnu
ikke er idriftsat.
ning. Regnskabet er rigtigt, men jeg anerkender, at der er flere forhold vedr. regnskabsaf-
læggelsen, som ikke er på et tilfredsstillende niveau.
Skatteministeriet har derfor i august
2017
etableret et skærpet tilsyn med §
38.
regnskabs-
forvaltningen. Det skærpede tilsyn løber i perioden frem til medio februar måned
2018
(supplementsperioden). Formålet hermed er, at Skatteministeriet kan understøtte, tilse og
følge op på, at der iværksættes de nødvendige foranstaltninger, så regnskabsforvaltningen
forbedres.
SIZAT og Skatteministeriets departement har endvidere taget initiativ til sammen med Fi-
nansministeriet at finde en løsning, hvor både budgetterings- og regnskabspraksis bliver
ændret, så der kan foretages en mere korrekt periodisering af indtægterne, hvo1-ved der
opnås en mere konsistent regnskabspraksis på §
38,
hvor sammenlignelige indtægtsposter
i relevant omfang behandles ens.
U
2.
§
38
-
betydelig usikkerhed i forhold til regnskabsaflæggelsen
Jeg noterer mig Statsrevisorernes kritik vedr.§
38.
regnskabet, som jeg tager til efterret-
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0443.png
UKS Side 7062
SI<.AT vil ligeledes sikre, at alle regnskabsmæssige afstemninger i 2017 er gennemført, så
regnskabsmæssige afstemninger ikke udgør en usikkerhed for regnskabet. Herudover vil
systemafstemningen blive styrket, så der i højere grad sikres korrekt overførsel og indpla-
cering af alle data.
Derudover har SI<.AT i foråret 2016 igangsat et projekt, hvis formål er at sikre et struktu-
reret, kvalificeret og veldokumenteret kontrolmiljø for afstemning mellem SI<.ATs it-sy-
stemer. I projektet vil alle SI<.ATs regnskabssystemer blive gennemgået med særligt fokus
på store beløb og risikofyldte systemer. De analytiske tests i 2017-regnskabet vil også
blive styrket, og disse styrkede tests vil fremadrettet indgå som en del af kontrolmiljøet.
Endvidere har SI<.AT i maj 2017 afsluttet et projekt vedr. sikring af en klar og entydig
rolle- og ansvarsfordeling for regnskabsaflæggelsen på§ 38, henmder sikring af entydige
forretningsgange og interne kontroller især vedrørende manuel databehandling.
Endelig er der i SI<.AT - for så vidt angår administration af forretningsgange og interne
kontroller for personskatter via
Kontering, Opkrævning af B-skatter, Restskatter og Andre skatter
(KOBRA) - igangsat et initiativ, der skal sikre en præcisering af ansvarsfordelingen mel-
lem dels procesejer for personskatter, dels systemejer og endelig procesejer for regnskabs-
aflæggelsen.
Samtidig skal det fremhæves, at der i den situation, som inddrivelsesområdet befandt sig i,
efter det var nødvendigt at stoppe den automatiserede inddrivelse i
Et Fælles Inddrive!ses!)l-
stem/ Debitor Motor Inddrivelse
i september 2015 og udvikle et nyt it-inddrivelsessystem fra
bunden, reelt set ikke var noget alternativ
til
den besluttede løsning
til
genopretning af
området, som der - hvilket jeg er glad for - også er bred politisk opbakning
til,
jf.
_Aftale
om et nyt skattevæsen
af 18. november 2016 og
Aftale om sryrke!se af den effentlige gældsinddrive/se
af 8. juni 2017. Det er som led i genopbygningen besluttet at omorganisere og udskille
inddrivelsesområdet i en selvstændig Gældsstyrelse fra medio 2018.
I den forbindelse skal det fremhæves, at genopretningen er en forudsætning for at opnå
en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af inddrivelse af de offentlige restancer, idet
konsekvenserne af den aktuelle situation med betydeligt nedsat inddrivelsesaktivitet påvir-
ker restancebeholdningen og inddrivelsesprovenuet negativt. Samtidig er der tale om en
særdeles omfattende og kompliceret opgave, som kræver massive investeringer, og som
nødvendigvis strækker sig over en årrække, inden der med rimelighed kan forventes en
U
3. Inddrivelse af restancer
Jeg noterer mig Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik.Jeg kan oplyse, at det er et væ-
sentligt indsatsområde at sikre inddrivelsen efter suspenderingen af den automatiske ind-
drivelse via
Et Fælles Inddrive!ses!)lstem
i september 2015. Det er derfor højt prioriteret at
i-ydde op i data, processer og opgaver med det formål at genetablere en hensigtsmæssig
forvaltning af inddrivelsen. Eksempelvis er det nødvendigt at udvikle et nyt it-inddrivel-
sessystem fra bunden, som forventes at være fuldt udviklet med alle inddrivelsesskridt i
2019.
KS
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0444.png
UKS Side 7063
normalisering af den offentlige gældsinddrivelse. Allerede nu kan jeg dog med tilfredshed
konstatere, at det gennemsnitlige månedlige inddrivelsesprovenu for perioden juli 2016 til
juni 2017 udgjorde ca. 520 mio. kr., hvilket ligger over det gennemsnitlige inddrivelses-
provenu på 450-500 mio. kr., for den automatiserede inddrivelse blev standset.
1'{y
modelfar værdiansættelse
Jeg hæfter mig ved, at Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har
fået udarbejdet en ny model for værdiansættelse af de offentlige restancers reelle værdi
O-:ursværdi). Kursværdimodellen kan dog ikke tages som udtryk for, at værdien af det of-
fentliges udeståender er faldet som følge af den ekstraordinære situation på inddrivelses-
området eller udtryk for, at der er realiseret tab for det offentlige. Der er tale om ned-
skrivninger, som afspejler, at der fremadrettet mere præcist tages højde for, hvad gælden
reelt er værd.
Det er i den forbindelse vigtigt at sondre mellem opgørelserne og metoderne for hen-
holdsvis inddrivelige/ikke-inddrivelige restancer og den nye mere avancerede kursværdi-
ansættelse. Opgørelserne er il-:ke sammenlignelige, og den hidtidige mere grovmaskede
metode, hvor gælden er blevet opdelt i to kategorier - "inddrivelig" og "ikke-inddrivelig"
- afspejlede ikke den offentlige gælds reelle værdi.
4. Energiafgifter
For så vidt angår visitering af positive momsangivelser, gennemfører SKAT i øjeblikket et
analyseprojekt, hvor der anvendes en model til at udsøge positive momsangivelser til kon-
trol. Modellen vil fremadrettet indgå i arbejdet med udsøgning af momsangivelser, herun-
der også for angivne energiafgifter. Herudover vil der fremadrettet som supplement til
udsøgningen af den skattegabs baserede efterkontrol blive indført objektive kriterier for at
understøtte medarbejderne i udsøgningen til kontrol og for at mindske systematiske fejl.
Endelig er der tilført flere ressourcer til SKATs indsatsprojekt
Udbetalingskontrol- punktaf
gifter,
som dagligt visiterer det seneste døgns indkomne negative momsangivelser med fo-
kus på energiafgifter. Herved styrkes visiteringen yderligere og det sikres, at visitering af
momsangivelser sker rettidigt hver dag. SKAT undersøger også muligheder og konse-
kvenser ved en eventuel ændring af frigivelsesdagen for momsangivelser.
U
Jeg kan konstatere, at Rigsrevisionen ikke finder det tilfredsstillende, at en stor del af
energiafgifterne godtgøres uden nogen form for visitering for, om der bør gennemføres
kontrol. Jeg tager kritikken til efterretning og kan oplyse, at der i SKAT er iværksat en
plan for at sikre, at udsøgning af positive momsangivelser til kontrol ikke længere afgræn-
ses inden for et givet interval. Fremadrettet vil der månedligt blive foretaget udsøgning af
samtlige positive momsangivelser med angivne energiafgifter. Herefter vil momsangivel-
ser blive udvalgt til kontrol ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed.
KS
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0445.png
UKS Side 7064
5. Kontrolmiljøet vedrørende moms
Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at det er nødvendigt med et overblik over den samlede
momsproces for at identificere eventuelle risici samt sikre korrekt opkrævning af og regn-
skabsaflæggelse vedr. moms. Jeg kan oplyse, at der i SKAT pågår en større gennemgang
af momsområdet. SI<.:AT udarbejder som led i gennemgangen et samlet risikobillede for
momsområdet. SI<.:AT har allerede kortlagt en del af momsprocessen, og denne kortlæg-
ning suppleres med arbejdsgangsbeskrivelser, der indeholder rolle- og ansvarsfordeling.
6. Forvaltning af refusion af udbytteskat
Jeg noterer mig Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik og kan oplyse, at SI<.:AT i
marts 2016 har genoptaget udbetaling af udbytterefusion. I hver enkel udbytteudbeta-
lingssag er der foretaget en tilbundsgående kontrol af anmodningen. Denne kontrol har
vist sig at være kompleks og ressourcekrævende. Derfor undersøger SI<.:AT, om der er
sagstyper, hvor det er forsvarligt at arbejde med stikprøver frem for tilbundsgående kon-
trol af samtlige sager, hvorved sagsbehandlingstiden vil kunne reduceres væsentligt. Re-
sultatet af denne undersøgelse forventes at foreligge i efteråret 2017.
Jeg vil dog gerne understrege, at det er helt afgørende, at kvaliteten i sagsbehandlingen
øges, så der ikke sker fejludbetalinger af udbytterefusion, og dette vægter for mig højere
end en hurtigere sagsbehandling. SI<.:AT har således også siden 2015 haft fokus på at
fremme kvaliteten i sagsbehandlingen på området, og der er siden 2015 blevet tilført flere
ressourcer til området.
SI<.:AT undersøger også, om der i 2015 og 2016 er foretaget væsentlige fejludbetalinger af
udbytteskat. Det er bl.a. under afklaring, om der er tale om fejludbetalinger eller fejl i data
som følge af fejlindberetninger. Der gennemføres desuden målrettede kontroltiltag og
analyser af data med henblik på at tilbagesøge fejludbetalinger. For at mindske risikoen
for fejludbetalinger fremadrettet gennemføres desuden en vejledningsindsats for at sikre
korrekt indberetning af data både i forhold til indberetningspligtige og selvangivelsesplig-
tige.
7. Øvrige kritikpunkter
Rigsrevisionen har i sin beretning - udover ovenstående - en række øvrige kritikpunkter,
som jeg tager til efterretning. Der vil blive igangsat en række tiltag med henblik på at sikre
en håndtering heraf.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen.
U
KS
Side 4 af 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0446.png
UKS Side 7065
~,,77
SKATTE
g
SE
Returadresse: Skatteforvaltningen, Nykøbinb'Vej 76, 4990 Sakskøbing
Undersøgelseskommissionen om SKAT
Att.: Formand Michael Ellehauge
Ceresbyen 68B, 1. sal
8000 Aarhus C
Jura
Videndeling
Copenhagen Towers 1
Hannemanns Alle 25
2300
København S
Telefon 72 221818
Skat.dk
21 .
august
2020
J.nr.
19-0621698
Opfølgende svar til Undersøgelseskommissionen om
SKAT vedr. udbetaling af refusion af udbytteskat pr.
check
Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodede den 2. juni 2020 Skattestyrelsen
om at besvare to supplerende spørgsmål som opfølgning på Skattestyrelsens redegø-
relse af 19. maj 2020:
•
•
Skete udbetaling af refusion af udbytteskat pr. check i 2013 og 2014 fra enhe-
den SAP38 eller fra en anden enhed?
Blev de checkudbetalinger, der fremgår af de tidligere fremsendte bilag 1, 2, 3
og 5, foretaget fra enheden SAP38 eller fra en anden enhed?
Skattestyrelsen svarede den 22. juni 2020 bl.a. følgende:
Skattestyrelsen har efterfølgende været i dialog med Danske Bank, som har oplyst, at
der ikke er andre medarbejdere end dem i enheden SAP 38, der har haft adgang til at
bestille checks.
1,·
'
,? 1 ~
i ilse
~
e er Vogel ang
Kontorchef
Direkte telefon 72373663
U
"Det har ikke været muligt at finde dokumentation for, hvilken enhed i det daværende
SKAT, der har foretaget bestilling af udenlandske checks i Danske Bank. Skattesty-
relsen er i fortsat dialog med Danske Bank omkring mulighederne for at fremskaffe
dokumentation, og denne eftersendes, såfremt den kan tilvejebringes.
"
KS
Side 1 / 1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0447.png
Udskrift af SC Ballerup kompetencecenter for udbytte- og royaltyskat
Side 1 af 2
UKS Side 7066
SC Ballerup kompetencecenter for
udbytte- og royaltyskat
"
"
$.
%
0
!
( ,
-
"
1
/
2
U
!
"
&
%
"
"
"
)
!
+
"
*+
+
#
"
KS
$!
"
"
"
"
' "
"
(
+
%
%
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=1563667&vId=0
17-03-2010
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0448.png
Udskrift af SC Ballerup kompetencecenter for udbytte- og royaltyskat
Side 2 af 2
UKS Side 7067
"
+
"
!
"
%
+
+
3
&
&
+
" "
' "
"
"+
!3
"
"
+
!
+
4
+
"+
5
+
0
"
"
#
6
!7
:
"
;
8 ,
$%&'%
!
!
%
"
9
9
9
I
6
I
8 ,
$%'()
I
I
I
8 ,
$(()*
I
I
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=1563667&vId=0
U
17-03-2010
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7068
Problemkatalog
Udbytteskatten
2006
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7069
Indholdsfortegnelse:
Emne:
3.1.1
Emnetekst:
Ændring af lovgivning – fremrykning af indberetningstidspunkt for udbytte-
modtagere – lovændring
Sammensmeltning af angivelse og indberetningsblanket vedr. udbyttemodtagere
Udvidelse af indberetningspligten vedr. udbyttemodtagere
3 S anvendes som dataindsamlingssystem vedr. udbyttemodtagere
Refusion (tilbagebetaling) af udbytteskat
3.1.2
3.1.3
3.1.4
3.1.5
3.1.6
3.1.7
3.1.8
3.1.9
3.1.10
3.1.11
3.1.12
3.1.13
3.1.14
3.1.15
3.1.16
3.1.17
U
KS
Administration af frikort
Pålæg af daglige bøder
0- stilling af godskrivning for betalt skat
Skønsmæssige ansættelser (angivelse)
Afstemning i udbytteskatteadministrationen mv.
Girokort til udbytteskat – maskinel læsning
Systemmangler og tilretning i 3 S
Automatisk refusion (tilbagebetaling) af udbytteskat - VP ordningen
Kontrol af de kontoførende pengeinstitutters-/depotbankernes administration af
kildeskattelovens regler for indeholdelse af udbytteskat herunder den
obligatoriske indberetning til SKAT
Udbytteadministration af udbyttemodtagere med ret til 15 % træk, jf. SEL §
3.1.19 (Investeringsforeningsselskaber/Investeringsselskaber), herunder igen de
udbyttemodtagere som modtager udlodning/udbytte fra disse selskaber
Kompetencefordeling mellem SKAT og Udbytteskatteadministrationen
Grænseflader til SKAT – Hovedcentret og andre videns - og kompetencecentre i
SKAT mv.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0451.png
UKS Side 7070
Problemkatalog
Udbytteskatteadministrationen
3.1.1
1. Problem:
Ajourføringsdato:
6. oktober 2006
Side
1
af
1
Fremrykning af indberetningstidspunkt af udbyttemodtagere
Angivelse af udbytte og indberetning af udbyttemodtager(e) har
forskellige frister, hvilket har konsekvenser for
udbytteskatteadministrationen i forbindelse med refusioner og med
afstemning mellem angivelse og indberetning.
Frist for angivelse og betaling
(er samtidig)
KSL § 66, stk 1.2. pkt. Udbytteskat forfalder til betaling så snart
generalforsamlingen har vedtaget eller besluttet at der skal udbetales
eller godskrives udbytte. Udbytteskat skal indbetales senest i den
efterfølgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen for
selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
KSL § 66 stk. 2, 1.og 2. pkt. Selskaber, der vedtager eller beslutter
udbetaling eller godskrivning af udbytte, skal uanset om der er pligt til at
foretage indeholdelse af udbytteskat, i en af skatteministeren foreskreven
form meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal indgives
senest i den følgende måned efter nævnte vedtagelse eller beslutning
samtidig med udløbet af selskabets angivelsesfrist for indeholdt A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag.
Frist for indberetning af udbyttemodtagere.
SKL § 9 A. Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter ….§ 9
B…… skal foretages senest den 20. januar eller hvis denne dag er en
lørdag eller søndag, senest den efterfølgende mandag.
SKL § 9 B.
Den,
der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til
forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og
skatteforvaltningen om det udbytte af deponerede børsnoterede aktier
m.v., der er udloddet i det forudgående kalenderår.
Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde
udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage
indberetning om det udbytte af unoterede aktier m.v., der er udloddet i
det forudgående kalenderår.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
Unoterede selskaber, som udlodder udbytte, indberetter ofte hvem, der er
udbyttemodtagere, samtidig med at de angiver.
2. Gældende regler:
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7071
Børsnoterede selskaber, som udlodder udbytte, indberetter gennem VP,
hvem der er udbyttemodtagere, og disse oplysninger modtages i januar
året efter udlodningen (senest den 20. januar).
En konsekvens af den forskudte indberetning i forhold til angivelse og
betaling er, at SKAT ofte ikke kender modtagerne af udbyttet. Dette har
særlig relevans i forbindelse med ansøgning om refusion af udbytteskat
efter Dobbeltbeskatningsoverenskomster, idet der refunderes til
personer, som ikke allerede kendes som udbyttemodtagere. Det er alt
overvejende udenlandske ejere af aktier i børsnoterede selskaber, som
søger om refusion af den indeholdte udbytteskat.
Samtidig er de aktuelle blanketter, til brug for refusioner, ikke
understøttende på dette punkt.
3. Forslag:
Skattekontrolloven §§ 9 A og 9 B og 10 A ændres således, at angivelse
af udbytte og indberetning af udbyttemodtager(e) skal ske samtidig.
Fristen herfor er i Kildeskatteloven § 66, stk 2.
En fremrykning skønnes at optimere udbytteadministrationens
muligheder for afstemning samt medfører administrative lettelser for
selskaberne. Især for de unoterede selskaber vil det betyde en lettelse,
idet selskaberne selv er pålagt både angivelses- og indberetningspligt til
SKAT, og en fremrykning kan derfor betyde, at angivelse og
indberetning om udbyttemodtagerne kan slås sammen.
4. Konsekvens:
5. IT
U
KS
System 3 S har en udbyttedel, som er udviklet til administration af
udbytteskat. Indberetninger om udbyttemodtagere går i 3 S fra TastSelv,
indberetninger på papir tastes i 3 S, mens en del af VP’s overførsler går i
RK systemet, mens en del (fra VP ordningen) går i 3 S. 3 S har
formentlig kapacitet til at håndtere indberetningerne fra VP.
Det er spørgsmål, om indberetningerne i 3 S skal gå direkte på S74/S75,
eller om de skal gennem RK systemet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0453.png
UKS Side 7072
3.1.2
Angivelsesblanket for udbytte og indberetningsblanket vedr.
udbyttemodtagere samles til 1 blanket
Udbytteangivelsen (blanket 06.016) og indberetningsblanketten vedr.
udloddet udbytte til udbyttemodtagerne fra de unoterede selskaber
(06.023 og 06.024) sammensmeltes til en blanket, hvorved angivelse og
indberetning sker samtidig.
Forslaget medfører administrative lettelser for de unoterede selskaber,
idet selskaberne selv er pålagt både angivelses- og indberetningspligt til
SKAT.
Forslag:
Gældende regler:
Indenfor 5 måneder efter et selskabs regnskabsårs afslutning skal der
afholdes generalforsamling. På denne generalforsamling, eller en i året
ekstraordinær generalforsamling vedtages udlodning af udbytte. Det
udloddende selskab skal efterfølgende indsende angivelse til SKAT om
udlodningen.
Der skal indeholdes udbytteskat af udlodningen efter kildeskattelovens
regler, indbetales udbytteskat og indberettes samtlige udbyttemodtagere
til SKAT.
Angivelses- og betalingstidspunkt blev ændret med virkning fra år 2001,
hvor der i princippet blev fremrykket afregningstid for store selskaber
(betaling af A-skat), men for udbytteskatten blev resultatet det modsatte.
U
KS
Små selskaber skal angive og betale senest den 10. i måneden efter
generalforsamlings- eller beslutningstidspunktet (ekstraordinær
udlodning), medens store selskaber skal betale den sidste hverdag i
måneden efter generalforsamlings- eller beslutningstidspunktet
(ekstraordinær udlodning). De store selskaber her således længere frist
end de små. Betalingstiden afhænger primært af størrelsen af selskabets
A-skattebetaling.
Proceduren for angivelse, indeholdelse og indberetning er følgende:
A:
Unoterede selskaber:
For de unoterede selskaber foretager selskabet både angivelse og
indbetaling og de unoterede selskaber skal sikre korrekt indeholdelse af
udbytteskat samt foretage indbetaling af den indeholdte udbytteskat og
indberetning af udbyttemodtagerne til SKAT. Indberetningerne mv.
foretages ud fra selskabets aktionær registrering.
Angivelsen kan enten afgives via TastSelv eller ved
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7073
indsendelse af særlig blanket (06.016), som tastes i 3 S
Betaling tastes i SAP
Indberetning om udbyttemodtageren, kan enten afgives via
TastSelv eller ved indsendelse af særlig blanket(o6.023 /24).
Tast selv blev indført i januar 2004 og denne
indberetningsmulighed har kun ca. 10 % af de udloddende
selskaber benyttet sig af.
B: Børsnoterede selskaber og investeringsforeninger
For de noterede selskaber indsender selskabet angivelse og indbetaling
til SKAT (skatten beregnes af VP på baggrund af de kontoførende
institutters depotregistrering om udbyttemodtageren).VP indberetter for
de børsnoterede selskaber og investeringsforeninger ikke selv om
udbyttemodtagerne til SKAT.
Indberetningsdelen står de kontoførende institutter/depotbankerne for.
Størsteparten (hovedindberetningen) indberettes ved anvendelse af VP
som servicecentral. Det er de kontoførende institutter/depotbanker, der
skal sikre korrekt tilbageholdelse af udbytteskat ud fra de depot-
registreringer de har opsat på værdipapirdepoterne mv.
Angivelsen
kan enten afgives via TastSelv eller ved indsendelse af
særlig blanket (06.016), som tastes i 3 S
Betaling
tastes i SAP
Indberetning
om udbyttemodtageren sker elektronisk eller via TS-tele.
For investeringsforeningerne kan indberetningen alene foretages
elektronisk eller ved indsendelse af særlig blanket.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0455.png
UKS Side 7074
3.1.3
Problem:
Udvidelse af indberetningspligten vedr. udbyttemodtagere
Fra 1. januar 2004 har der ikke været hjemmel til at modtage
indberetning af udbyttemodtager, som får udbytte i skattebegunstigede
opsparinger eller som har frikort.
Det medfører for det første at der ikke er mulighed for at kontrollere, om
det er rigtigt, at der ikke betales udbytteskat og for det andet, at det ikke
er muligt at afstemme angivelse overfor indberetningerne af
udbyttemodtagere.
Indberetningspligten om udbyttemodtagere fra både unoterede og
noterede selskaber udvides til at omfatte alle udbyttemodtagere og
depottyper/udbyttetræk (frie midler, pensionsmidler og visse andre
skattebegunstigede ordninger, frikort mv.).
I dag indberettes der ikke udbytteoplysninger såfremt der er udstedt
frikort, revisorerklæring eller der er tale om udlodning til aktier mv.
under en pensionsopsparingsordning (depotkoderne FRI, REV og KAP)
De kontoførende institutter/VP bør for disse depotkunder foretage
indberetning til SKAT, hvorefter oplysningerne kan indgå til brug for
udbytteskatteadministrationen (i 3 S) og udskrives som særlig kontrolop-
lysning på R75/R75S.
Gældende regler:
Forslag:
U
KS
I indberetningen vil beholdning og udlodning skulle markeres, således at
de kan kendes i SKATs systemer.
Lovændringer i skattekontrolloven, idet § 7 i Bekendtgørelse om
indberetningspligter mv. efter SKL vedr. friholdelse af
udbytteoplysninger fra aktier mv. investeret for pensionsmidler skal
fjernes.
Indberetningen vedr. frikort (depotkode FRI) mv. er i dag ikke undtaget
fra indberetningspligten, hvorfor der på dette punkt bør gøres en
serviceindsats for at tydeliggøre indberetningspligtens omfang.
Ligeledes skal indberetningen fra selskaberne og de kontoførende
institutter/depotføreren udvides med indberetningen af klassifikationen
af depotet. De depotkoder der anvendes til brug for selskabernes- og
kontoførende institutter/depotføreren/VPs administration af inde-
holdelsen af udbytteskat (Blank, FOR, FRI, KAP, REV,SEL).
Der etableres afstemning mellem angivelse og indberetning af
udbyttemodtagere og afstemning mellem felt 37 på SA og angivelsen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0456.png
UKS Side 7075
3.1.4
Problem:
Refusion (tilbagebetaling) af udbytteskat
Udbytteadministrationen refunderede ca. 1,2 mia. kr. i 2005, hvilket
svarer til ca. 10 % af den samlede udbytteskat på ca. 11,2 mio. kr.
Uden den foreslåede fremrykning af indberetning af udbyttemodtager,
har udbytteskatteadministrationen ikke mulighed for at kende
modtagerne af udbyttet, og har derfor ingen mulighed for at undersøge,
om den der anmoder om refusion er udbyttemodtager.
Rentecirkulæret § 8 hjemler, at anmodninger om refusion skal være
behandlet inden 1 måned efter modtagelsen af anmodningen, ellers
påløber der renter.
Da der er en betalingsfrist med udbytteskat på op til mellem 40 – 60
dage fra generalforsamlingens beslutning om udlodning, betyder det, at
der kan skulle refunderes inden angivelse og betaling har fundet sted.
Forslag:
Konsekvens:
U
KS
Refusioner tastes i 3 S.
Små selskaber skal angive og betale senest den 10. i måneden efter
generalforsamlings- eller beslutningstidspunktet (ekstraordinær
udlodning), medens store selskaber skal betale den sidste hverdag i
måneden efter generalforsamlings- eller beslutningstidspunktet
(ekstraordinær udlodning). De store selskaber her således længere frist
end de små. Betalingstiden afhænger primært af størrelsen af selskabets
A-skattebetaling.
En ændring af Rentecirkulæret § 8 skal sikre, at der ikke kan refunderes
før 1 måned efter fristen for angivelse og betaling af udbytteskat er
udløbet.
System 3 S er indrettet til at styre, at der i alt ikke refunderes mere end
der er angivet.
Forslaget om fremrykning af indberetningsfristen til at sammenfalde
med angivelses- og betalingsfristen vil yderligere sammen med ændring
af fristen for udbetaling af refusioner sikre, at der kun udbetales refusion
til aktie ejerne.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0457.png
UKS Side 7076
3.1.5
Nominee depoter
C:
Forslag til særlige dokumentationskrav til refusion ved nomineé registrering, herunder fællesde-
poter således at
udbytteskatteadministrationen ikke udbetaler blindt uden dokumentation
for ejerskabet og den faktiske udlodning.
Ved nomineé forstås et depot, hvor de deponerede aktier ejes af andre
end den registrerede depotindehaver (fx under et pengeinstitut i ind- eller
udland eller under anden administrator). Nominee registreringen
anvendes også for at opnå administrative lettelser. Et eksempel herpå er
flere aktieejeres deponering i et fællesdepot.
Det kan nævnes at Udbytteskatteadministrationen i 2006 har konstateret
den største enkeltstående nomineé udbetaling på kr. 574 mio. En
tilbagesøgning der klart viser at der er et behov for at stramme kravene
til ejerskabsregistreringen af danske aktier eller dokumentationskravene
ved tilbagesøgning mv.
D: Forslag til opsplitning af ejerstatuskode 1 (En fysisk eller juridisk
person, som hverken har bopæl eller hjemsted her i landet eller flere end
to personer, som alle er udlændinge) i indberetnings-systemet vedr.
udbytteskat og investeringsforeningspapirer således at det i forbindelse
med tilbage-søgningen af udbytteskatten klart fremgår, om der er tale
om en person/selskab eller flere personer/selskaber.
U
KS
Forslaget skal ses som et generelt ønske, idet der i alle indberetnings-
systemer er behov for en opsplitning af både ejerstatuskode 1 og 2
såfremt SKAT fx skal kunne efter EU-rentebeskatningsdirektivet og
bekæmpe terror.
Aktier, som ejes af udlændinge, som på udlodningstidspunktet er
begrænset skattepligtige til Danmark, det gælder både personer og
selskaber, beskattes som udgangspunkt med 28 %. Aktionæren kan med
et andragende tilbagesøge differencen mellem den indeholdte
udbytteskat på 28 % og den udbytteskatteprocent, der skal betales efter
DBO med aktionærens skattepligtsland.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7077
Anmodningen fremsendes til udbytteskatteadministrationen på en særlig
blanket, som udover at være udfyldt, skal være attesteret af det
udloddende selskab/pengeinstitut, samt påtegnet af en kompetent
skattemyndighed i ansøgerens hjemland.
Udbytteskatteadministrationen foretager udbetaling direkte til ansøgeren
eller til et af vedkommende anført pengeinstitut.
Forretningsgang:
•
•
•
•
Udbetaling foretages af udbytteskatteadministrationen
Udbetalingslister fra system 3 S behandles i udbytteskatteadministra-
tionen
De modtagne andragender indtastes i system 3 S under det udloddende
selskab (CVR) og under den modtagende aktionærs navn og adresse
SKAT har en aftale med Danske Bank, Nordea og SEB om at der kan
indsendes andragender med et regneark vedlagt som grundlag for
refusionen. I så fald udbetales regnearkets sum til pengeinstituttet til
fordeling.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0459.png
UKS Side 7078
3.1.6
Problem:
VP ordningen – udbytteskat efter DBO
Siden 1993 har der eksisteret en ordning, kaldet VP ordningen, hvorefter
udenlandske investorer (fysiske personer) med danske aktier i dansk
depot, og som er bosiddende i Norge, Sverige, Tyskland, Holland,
Belgien, Luxembourg, USA, Canada, Irland, Schweiz, Grækenland eller
Storbritannien får indehold udbytteskat i overensstemmelse med
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det pågældende land.
Bekendtgørelse om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat, nr. 1442
af 20. 12. 2005 giver hjemmel til at udvide VP ordningen til at omfatte
alle lande, som Danmark har Dobbeltbeskatningsoverenskomst med,
samt at udvide den til også at omfatte juridiske personer.
Tilhørsforholdet til det fremmede land dokumenteres og noteres på
aktiedepotet i det kontoførende institut. Dokumentationen skal fornys
efter 5 år.
Muligheden for at udvide VP ordningen er ikke benyttet.
U
KS
Forslag:
Hjemlen til at udvide VP ordningen benyttes, idet en netto udbytteskat
vil medføre større sikkerhed for korrekt skat end refusionsordningen gør.
Samtidig vil det gøre livet lettere for udenlandske investorer, der ejer
danske aktier, fordi de vil få indeholdt den endelige udbytteskat og
derved modtage det korrekte udbytte. De udenlandske investorer i
danske aktier vil ikke længere skulle tilbagesøge for meget indeholdt
udbytteskat. Udenlandske aktieejere vil få stor lettelse ved ikke at skulle
anmode om refusion.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0460.png
UKS Side 7079
3.1.7
Kontrol
Kontrollen er i dag henlagt under indberetningskontrollen men det
foreslås, at kontrollen ud fra nedenstående grunde flyttes til
Udbytteskatteadministrationen:
Kontrollen
kræver fortrolighed med VP- ordningen og kravene til
dokumentation mv.
Udbytteskatteadministrationen
vil kunne udnytte den varierende be-
lastning, som følge af selskabernes regnskabsår og af digitaliseringen
Kontrollen
bør være en obligatorisk kontrol, der foretages løbende og
indgå som led i administrationen af udbytteskatten, idet kontrollen skal
sikre, at der ikke refunderes på et ukorrekt grundlag.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0461.png
UKS Side 7080
3.1.8
Problem:
Administration af frikort
Administrationen af frikort er ikke strømlinet. Frikort markeres med
internt oprettede numre i de forskellige pengeinstitutter. Den manglende
indberetning udelukker kontrol med de frikort markerede ejere.
Der skal snarest findes administrativt brugbare løsninger på hele områ-
det for frikort efter ”Bekendtgørelse om opkrævning af indkomstskat
samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv.
(kildeskattebekedtgørelsen) – BEK nr. 993 af 19/10-2005.
Forslag:
A:
Ordningen foreslås fremover erstattet ved, at de pågældende
udbyttemodtagere oprettes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (CVR) og
derved får et CVR – nummer, hvor til Skat kan udstede et frikort, som
løber i 10 år.
For de medlemmer af kongehuset der ikke har et dansk personnummer
anbefales det, at der ved udstedelsen af frikortet tildeles et såkaldt
kildeskattenummer/personnummer (011 – nr.). Nummeret tildeles af
SKAT/folkeregistret. Hvis personen senere flytter til Danmark og
dermed tilmeldes folkeregisteret i Danmark, beholder han/hun det
samme personnummer.
Ved en ændring af administrationen opnås, at den manglende
indeholdelse sker på et kendt og let kontrollerbart grundlag, og at der
kommer styr på, hvem der er skattefritaget.
B:
Det bør overvejes om oplysningen om alle udstedte frikort, i lighed
med oplysningen om ret til indeholdelse af 15 og 18,48 % ikke
automatisk bør tilgå de kontoførende institutter til brug for den videre
depotadministration. Frikortoplysningen bør dog efter gruppens opfat-
telse ikke offentliggøres på den særlige database på SKATs hjemmeside,
hvilket vil sige, at hvis aktionæren med frikort investerede i unoterede
aktier, så skal aktionæren selv fremvise frikortet til udlodder. Se emne
3.1.8.
U
KS
C:
Gruppen foreslår, at hele frikortadministrationen flyttes til Udbytte-
skatteadministrationen i Ballerup.
D:
De fundne løsninger bliver indarbejdet i en særlig vejledning om de
pligter, procedure og andre forretningsgange der knytter sig til depot-
føringen og relationerne til SKAT.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0462.png
UKS Side 7081
3.1.10
Pålæg af daglige bøder
Efter Kildeskattelovens § 66 stk. 2, kan Skatteministeren eller den han bemyndiger dertil
(Udbytteskatteadministrationen) fremtvinge angivelse ved pålæg af daglige bøder. Inddrivelse af
bøderne har været politiets opgave og bøderne har været taget til indtægt for politiet. Politiet i
Hvidovre har imidlertid afvist at indfordre bøderne under henvisning til, at SKAT selv kunne
inddrive dem, da SKAT efter fusionen har fået egne fogeder.
Forslag:
A:
Udbytteskatteadministrationen får værktøjet til at pålægge politiet
pligt til at indfordre bøderne
B:
SKAT undersøger muligheden for at etablere egne procedure med
henblik på at indfordre bøderne.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0463.png
UKS Side 7082
3.1.11
0- stilling af godskrivning for betalt skat
Problem:
Udbyttemodtagere godskrives den indeholdte udbytteskat – også når den
ikke bliver betalt af det udloddende selskab. I situationer hvor
udbyttemodtageren har bestemmende indflydelse på selskabet,
forekommer det urimeligt, at udbyttemodtageren godskrives skatten. I
denne situation bør udlodningen nul stilles – sådan som man kan med A-
skat jfr TS-cirkulære 1997-9, Nægtelse af godskrivning af indholdt A-
skat og indeholdte bidrag til arbejdsmarkedsfonde (Nul-stilling).
Udbytteskatteadministrationen har rejst problemet overfor SKAT,
Opkrævningskontoret, men har fortsat ikke fået grønt lys til at anmode
ligningen om at korrigere udbyttemodtagerens selvangivelsen ved 0-
stilling af godskrivning af ikke betalt udbytteskat.
Forslag:
U
KS
Det foreslås, at der skabes hjemmel til nul-stilling for udbytteskat i de
tilfælde hvor udbyttemodtageren har bestemmende indflydelse i det
konkursramte eller likviderede selskab, og som til ham har udloddet
udbytte, hvori der er indeholdt – men ikke betalt – udbytteskat.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0464.png
UKS Side 7083
3.1.12
Skønsmæssige ansættelser (angivelse)
Forslag:
Det foreslås, at når der fra selvangivelse eller ved indbetaling er oplys-
ning om et uangivet udbytte, og angivelsen er forsøgt indkrævet uden
held, bør det være muligt for Udbytteskatteadministrationen selv at
udfærdige en angivelse ud fra selvangivelsen mv.
Forslaget kræver:
Forslaget kræver formentlig særlig hjemmel til at udbytteskattead-
ministrationen i særlige tilfælde kan udfærdige en manglende angivelse.
3.1.14
U
KS
Girokort til udbytteskat – maskinel læsning
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7084
Forslag:
Det foreslås, at alle girokort indlæses maskinelt, og ikke som i dag hvor
alle giroindbetalingskort (ca. 50.000) indtastes manuelt, hvilket efter
gruppens opfattelse er unødig anvendelse af ressourcer.
Årsagen til at girokortene ikke kan maskinelt indlæses skulle være at
girokortet indeholder en beslutnings-/vedtagelsesdato for udbytteskatten
og at Regnskabskontoret fastholder nødvendigheden af at denne dato er
oplyst.
Forslaget kræver:
Gældende regler:
Indstilling:
Regnskabskontoret accepterer at datoen fjernes.
Det bør undersøges om Regnskabskontoret fortsat har behov for datoen
eller om indlæsningen kan ændres fra manuel til maskinel.
Udbytteskatteadministrationen har oplyst, at de ikke har behov for
datoen i deres administration.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0466.png
UKS Side 7085
A:
Tilbagesøgning af udbytteskat fra udenlandske aktier mv. der ligger i
dansk depot
B:
Tilbagesøgning af udbytteskat fra udenlandske aktier mv. der ligger i
udenlandsk depot
Som udgangspunkt er det kun oplysningerne som nævnt under ”B” der
har SKATs interesse, idet udlodningerne under ”A” er omfattet af den
obligatoriske indberetningspligt efter SKL § 9 B og 10 A. En pligt der er
pålagt den danske depotfører og hvor den danske depotfører har ansvaret
for at tilbagesøgningen foretages på et korrekt grundlag.
”A” – udbytteoplysningerne indberettet efter SKL § 9 B (børsnoterede
udenlandske aktier) vil automatisk blive overført til printselvangivelsen,
hvorimod udlodninger fra udenlandske
investeringsforeninger/investeringsselskaber skal medtages på den uden-
landske selvangivelse af skatteyderen selv.
Ad. A:
En løsningsmodel kunne være, at oplysningerne som nævnt
under ”B” indtastes i 3 S og oplysningerne videresendes til R75/R75S.
Udbytteskatteadministrationen har udtalt, at de gerne vil påtage sig
indtastningsopgaven.
Ad. B:
En anden løsningsmodel kunne være, at sammenkoble
Ajourføringsdato:
6. oktober 2006
Problemkatalog
Udbytteskatteadministrationen
I
U
KS
Side:
2
af
2
I
informationerne med erklæringspligten efter SKL § 11 B om
værdipapirer i udenlandsk depot. De indkomne informationer kunne på
denne måde anvendes som informationskilde til kontrol af skatteyderens
evt. manglende opfyldelse af erklæringspligten, tilsagn om automatiske
årlige kontroloplysninger fra udlandet og skatteyderens fuldmagt til
SKAT til indseende i det udenlandske depot. Erklæringsdatabasen har i
dag indarbejdet kommunikation til RKO og R75/R75S.
Sammenkoblingen kræver en mindre udvidelse af registerregistreringen i
databasen i Skattecenter Tønder og en mindre udvidelse af eksisterende
indhold og procedure i RKO og SLS-P/R75S.
Derudover skal der træffes en beslutning om, hvor indtastningsopgaven
skal placeres, enten ved Skattecenter Tønder eller ved at
Udbytteskatteadministrationen i Ballerup for adgang til indtastning i
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7086
registret i Tønder.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0468.png
UKS Side 7087
SKAT
Forelæggelse for skatteministeren
•
Refusion af udbytteskat
Joumal nr.: 15-2497631
Frist departementschef
Sagens karakter
Lagt
I
kopi
tll
Orientering
Frist
ekstern
Presse (udfyldes af dep.)
GtAfdellngschel
&:....-
U\::e.
v>1c:>se ,e..te.-io,,r
0
Kontorchef
0
Chefrl'idglver
0
Særlig rådgiver
Bemærkninger
1) Beskrivelse en ny proces så svigmuligheder reduceres og SIRs anbefalinger implementeres, samt
2) Beskrivelse af håndteringen af indkomne anmodninger hvor udbetalingen midJertidigt er sat
i
bero
(pt
ca. 27 000 refusionsanmodninger).
I vedlagte notat gives en opdateret status på SKATs arbejde med refusion af udbytteskat
lndstllllng
Orienteringen tages
til
efterretning.
Sagsbehandler: Karsten Hansen
Godkendt: Johnny Schaadt Hansen
Godkendt d. 24. november 2015 af Jonatan Schloss
U
KS
På baggrund af den verserende sag om svindel med refusion af udbytteskat og SIRs rapport om refusion af ud-
bytteskat fra maj 2013 samt opfolgende rapport af 24. september 2015, har et SKAT-tv~rgående projekt haft 2
overordnede opg2ver:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0469.png
UKS Side 7088
5KAT
Notat
24. november 2015
J.nr. 15-2497631
Kundeservice
Erhverv
KH
Refusion af udbytteskat
På baggrund af flere henvendelser, bl.a. fra udenlandske skattemyndigheder, fik SKAT
henover sommeren 2015 mistanke om formodet okonomisk kriminalitet med uretmæssig
udbetaling af refusioner vcdrorende udbytteskat.
SKATs undersogelser har vist, at den okonomiske kriminalitet formentlig består
i,
at
nogle selskaber tilbagesoger udbytteskat for danske aktier, som de angiver at eje, men
som må antages at være fiktive aktiebeholdninger. SKAT satte den 6. august 2015 udbeta•
Jing af udbytteskatterefusioner midlertidigt i bero for at iværksætte yderligere undersogel-
ser og kontroltiltag. Den formodede okonomiske kriminalitet og uretmæssige udbetaling
af refusion vedrorer perioden 2012-2015 og er indtil videre vurderet til potentielt at have
et omfang af 9,1 mia. kr. Sagen er overgivet til SØIK den 24. august 2015 med efterfol•
gende anmeldelse den 13. november 2015.
Etableri11g afel lvær;g,limdt projekt
i
SKAT
SKAT iværksatte den 25. august 2015 et arbejde med henblik på at tilvejebringe en ny
proces, så risikoen for svig med refusioner af udbytteskat reduceres, og som samtidig til-
godeser Intern Revisions anbefalinger, jf. SIR-rapporterne af henholdsvis maj 2013 og
september 2015.
Der er to metoder til ansogning om refusion af udbytteskat, 1) blanketmetoden, hvor den
enkelte udbyttemodtager eller dennes repræsentant anmoder om refusion eller 2) regne•
arksmetoden, hvor SKAT har indgået aftale med 3 ban"ker som på \'egne af deres kunder
anmoder om refusion.
SKAT har vurderet, at regnearksordningen ikke kan anses for at udgore en fornoden ret-
lig ramme for anmodning om refusion af udbytteskat, hvorfor aftalerne med bankerne er
opsagt ultimo september 2015.
Udover ovenstående refusionsmetoder eksisterer der en "nettoafregningsordning" - VP-
ordningen, som gælder for 12 lande for værdipapirer indskrevet
i
aftalen imellem VP Se•
curities A/S og SKAT, hvor der indeholdes den endelige udbytteprocent (nettoafregning)
i henhold
til
gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. SKAT har ligeledes vurderet, at
VP-ordningcn
i
den nuværende udformning har ikke fuldt ud haft fornoden hjemmel i
lovgivningen. VP-ordningen er derfor opsagt den 12. november 2015.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0470.png
UKS Side 7089
Konsekvensen af opsigelserne er, at det udelukkende er blanketmetoden, der kan anven-
des i forbindelse med refusion af udbytteskat, hvilket blandt andet betyder, at håndterin-
gen bliver betydelig mere ressourcetung, både internt i SKAT og hos
fx
pengeinstitutter,
som hidtil har tilbagesagt udbytterefusion for den enkelte udbyttemodtager.
Den eksisterende proces for håndtering af refusioner af udbytteskat og de kontroller, som
foretages i den nuværende proces, er for spinkle, og de identificerede svagheder er adres•
seret i en ny midlertidig og manuel proces (se nedenstående), som implementeres pr.
1.
januar 2016. Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe, som med departementets delta-
gelse skal udarbejde en fremtidig og mere automatiseret proces på amt.idet.
Den nye proces pr. 1. januar 2016 har indbygget en kombination af formel og materiel
kontrol i modtagelsesfasen, kombineret med en kontrol af sager, som er udvalgt ved
hjælp af risikoparametre og væsentlighed.
Der etableres en ny enhed i SKAT, som skal håndtere disse opga,•er. Enheden tilføres 30
årsværk, jf. ministerens handleplan "SKAT ud af krisen".
SKAT har siden udbetalingsstoppet den 6. august 2015 vedrorende udbetaling af refusio-
ner for udbytteskat lobende modtaget flere anmodninger. Disse anmodninger behandles i
1. pulje, og anmodninger, som modtages efterfolgende, bliver inddelt i puljer efterhånden
som de tilgår SKAT og behandles således successi,•t. Dermed forsages det sikret, at hånd-
teringen af 6-måneders fristen for behandling af anmodningen, jf. kildeskattelovens §
69B, så vidt muligt overholdes og risikoen for rentcgodtgorelse soges minimeret. Status
på kontrollen fremgår nedenfor.
S
la/urfar ko11lrol afrager
0111
1i/bage.rog,11i11g
af
11df?yllerkal
Igennem september og oktober måned er data fra regnearksmetoden og blanketmetoden
blevet klargjort, så der ved hjælp af it-værktojer kan ske en risikobaseret udsøgning af sa•
ger til kontrol blandt dept. ca. 27.000 sager (pr. ultimo oktober).
Når data er klargjort, ,rurderes de ud fra en compliance-model, hvor der på baggrund af
forskellige risikoparametre udvælges et antal stikprover til kontrol.
Ko11lrolprocerm 1o m 1
g leri1ikoe11
Der skal indkaldes dokumentationsmateriale til kontrollernes gennemførelse. Imidlertid
må det forventes, at kontrollen ikke
i
alle tilfælde kan gennemføres inden for 6-måneders
fristen. På baggrund af storrelsen af de anmodninger, der er sat
i
bero, er der risiko for, at
der pålober rentegodtgorclse. SKAT kender endnu ikke det præcise samlede bclob, der er
tilbageholdt, men det vurderes at ligge i storrclsesordenen af 1,5-2,0 mia. kr. Den maksi-
male pålobne rente pr. måned estimeres derfor at være 8 mio. kr. i tilfælde af, at SKATs
undersøgelser ikke er cilendebragt og frigivelser kan igangsættes inden udlobet af 6-måne-
ders fristen.
En af årsagerne
til,
at der er risiko for, at 6-måneders fristen ikke kan overholdes, og der
pålober rentegodtgorelse, er forbundet med kontrol af forhold omkring aktielånsordnin-
ger, hvor vurderingen pt. er, at det ikke er muligt at kontrollere området, men en udbetaw
Jing vil bygge på en hoj grad af sandsynliggorclse af, nt tilbagesoger er berettiget til refusi-
onen.
U
KS
Side
2
af
3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0471.png
UKS Side 7090
Det forventes, at ovennævnte kontroller afsluttes
i
1.
h.-vartal 2016, dog med et vist forbc•
hold, fordi erfaringsgrundlaget er begrænset pa nuværende tidspunkt. Herefter kan udbe-
taling påbegyndes.
Det er SKATs vurdering, at ovennævnte tiltag vil nedsætte risikoen for fejlagtige udbeta-
linger ganske væsentligt, men det kan ikke garanteres, at der ikke kan opstå svig- og svin-
delsituationer grundet det spinkle datagrundlag.
U
KS
Side
3
af 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0472.png
UKS Side 7091
Emne:
Placering:
Start:
Slut:
Gentagelse:
Mødestatus:
Arrangør:
Nødvendige deltagere:
Opdateret: Kildeskat på udbytter
RS-KON-Groenstue
on 22-09-2010 10:00
on 22-09-2010 11:30
(ingen)
Accepteret
Jakob Ulrik Wassard Schou
Erna Christensen; Elsebeth Holm Damgaard; Jakob Ulrik Wassard Schou; Lisbeth
Rømer; Bente Klein Fridberg
Hvornår: 22. september 2010 10:00-11:30 (GMT+01:00) København, Stockholm, Oslo, Madrid, Paris.
Hvor: RS-KON-Groenstue
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*
Kære alle,
Som aftalt indkaldes til møde i NEG den 22. september 2010.
De emner, der er sat på dagsordnen er følgende:
Behandling af sager om tilbagesøgning af udbytteskat fra udenlandske investeringsforeninger,
1.
udenlandske pensionsselskaber og udenlandske statslige pensionskasser.
2.
Anmodning om refusion af udbytteskat fra PFA, i tilfælde hvor depoterne administreres i udlandet.
Eventuelt
3.
De venligste hilsner
Jakob Schou
U
KS
1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0473.png
UKS Side 7092
RIGSREVISIONEN
~-o:
o~.ttj
~-~-'-i.
~TlR
~
Skatteministeriets Interne Revisions rolle
og opgavevaretagelse
Maj
2013
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7093
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0475.png
UKS Side 7094
SKATTEMINISTERIETS INTERNE REVISIONS ROLLE OG OP-
GAVEVARETAGELSE
1
-
Skatteministeriets Interne Revisions rolle og opgavevaretagelse
Kontor: 13. kontor
J.nr.: 2013-3310-16
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen beskriver i det følgende rammerne for og indholdet i årsrevision for §§ 9
og 38 regnskab samt Rigsrevisionens syn på SIRs rolle og opgavevaretagelse i den for-
bindelse.
II.
A.
Revision af statens regnskaber
Rigsrevisorloven
3. I den offentlige revision er opgaven at udtrykke konklusioner om, hvorvidt forvaltningen
af offentlige midler og driften af offentlige virksomheder lever op til de krav, som offentlig-
heden med rette kan stille til forvaltningen. De tiltænkte brugere af revisionens resultater er
først og fremmest Folketinget og Statsrevisorerne, der i henhold til Grundloven udøver en
parlamentarisk kontrol med de forvaltningsansvarlige, som i dette tilfælde er Skatteministe-
riet og dets underliggende virksomheder.
4. Den offentlige revision skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik.
God offentlig revisionsskik har grundlag i rigsrevisorlovens § 3, som fastlægger, at den of-
fentlige revision skal omfatte 3 aspekter, som betegnes finansiel revision, juridisk-kritisk
revision og forvaltningsrevision.
Revisionen er opdelt i to typer af opgaver. Den ene er årsrevisionen, der på Skatteministe-
riets område udføres af Rigsrevisionen i samspil med SIR, den anden er større undersø-
gelser, der gennemføres af Rigsrevisionen.
B.
Værdi af intern revision
5. En vigtig opgave for en intern revision er at revidere institutionens samlede økonomifor-
valtning og at rådgive ledelsen herom. Tilsvarende gør sig gældende for den juridisk-
kritiske revision, der giver institutionen en tilbagemelding om, hvorvidt forvaltningen af mid-
lerne og de foretagne dispositioner er i overensstemmelse med det gældende retsgrund-
lag.
Et af formålene med en intern revision er at give løbende informationer til ledelsen på bag-
grund af revisionen. Dette indebærer erfaringsmæssigt en væsentlig styrkelse af økonomi-
styringen og en lovmedholdelig forvaltning i en virksomhed:
U
KS
1. På et møde fredag den 3. maj 2013 i Skatteministeriet med departementschef Jens
Brøchner og afdelingschef Andreas Berggreen har Skatteministeriet bedt Rigsrevisionen
om en tilbagemelding vedr. Skatteministeriets Interne Revisions (SIR) opgavevaretagelse.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0476.png
-
2
UKS Side 7095
Revisionen udføres løbende, så regnskabsmæssige fejl, mangler eller svagheder
konstateres på et tidligt tidspunkt
Den interne revision har gennem sin nære tilknytning mulighed for at opbygge et
solidt kendskab til aktiviteter, så de kan være særligt opmærksomme på væsentli-
ge og risikofyldte områder
Der erhverves forudsætninger for rådgivning til ledelsen vedr. økonomistyring,
regnskabs- og bevillingsmæssige spørgsmål mv.
Den interne revision kan ikke udføre interne kontroller
–
det er ledelsens opgave
–
den interne revision kan til gengæld revidere de interne kontroller og dermed indi-
rekte medvirke til, at der er gode og stærke interne kontroller.
III.
A.
§ 9-aftale mellem skatteministeren og rigsrevisor
Krav til intern revision
6. Årsrevisionen af Skatteministeriets områder er omfattet af en § 9-aftale om intern revisi-
on, som på et overordnet niveau beskriver indholdet i den revisionsopgave, som SIR skal
løse, ligesom den danner ramme for samarbejdet mellem Rigsrevisionen og SIR.
U
KS
Som der fremgår af afsnit 14 i § 9-aftalen, skal SIR ved revisionen danne sig en begrundet
overbevisning om, at regnskaberne er rigtige, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler,
om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig
praksis, om der foreligger hensigtsmæssige forretningsgange (instrukser), der efterleves,
og om den interne kontrol fungerer tilfredsstillende. Videre skal den interne revision foreta-
ge revision af årsrapporter samt foretage en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige
økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de enheder, der er omfattet
af regnskaberne.
7. Ligesom Rigsrevisionen og de øvrige interne revisioner i staten, skal SIR udføre sine re-
visionsopgaver i henhold til God Offentlig Revisionsskik, og revisionerne skal planlægges,
udføres og rapporteres efter principperne i Rigsrevisionens revisionspolitik og revisions-
standarder.
8. Omfanget af og indholdet i den samlede revision af Skatteministeriets områder tager
udgangspunkt i resultaterne fra de strategiske analyser, som i henhold til Rigsrevisionens
revisionsstandard for årsrevision (RRS for årsrevision) skal udarbejdes i forbindelse med
revisionsplanlægningen.
De strategiske analyser har til formål at identificere virksomhedernes væsentligste og mest
risikofyldte områder. Risikoområder forstås som de områder, der kan hindre virksomhe-
dernes målopfyldelse og medføre fejlinformation i regnskaberne, årsrapporterne eller bevil-
lingsafregningerne. Revisor skal identificere, hvilke områder, der er de væsentligste i virk-
somhedernes regnskab, mål- og resultatstyring, årsrapport samt bevillingsafregning. Væ-
sentlighed omfatter både finansielle og ikke-finansielle områder.
Når revisor har identificeret virksomhedens væsentligste og mest risikofyldte områder, til-
rettelægges en samlet revision, der målrettes efter disse væsentlige risikoområder. Revi-
sor søger hermed at sikre, at der foretages tilstrækkelig revision på de mest væsentlige og
risikofyldte områder, hvorimod der udføres mindre eller slet ingen revision på områder, der
er mindre væsentlige og risikofyldte.
9. Rigsrevisionens krav og forventninger til SIRs samlede revisionsindsats er, at SIR med
udgangspunkt i en dækkende strategisk analyse herunder en væsentligheds- og risikovur-
dering for de reviderede virksomheder får identificeret de væsentligste risikoområder, og
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0477.png
UKS Side 7096
3
-
får gennemført en dækkende samlet revision af disse områder i forhold til de 4 revisions-
temaer, som er:
1. Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
2. Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositi-
oner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevillinger,
love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
3. Om årsrapportens oplysninger om mål og resultater er dokumenterede og dækkende.
4. Om forvaltningen på de undersøgte områder er varetaget på en økonomisk hensigts-
mæssig måde.
Af ovennævnte 4 revisionstemaer erklærer Rigsrevisionen sig om de første to, mens revi-
sionstema 3 og 4 kun omtales i erklæringen, hvis revisionen af temaerne giver anledning til
forbehold eller supplerende oplysning. Temaerne omtales derimod altid i revisionsberet-
ningen og den samlede revision, som udføres, skal være dækkende i forhold til alle 4 revi-
sionstemaer.
10. Da der skal afgives erklæring om revisionstema 1 og 2, vil hovedvægten i årsrevisio-
nen dog være på de to første revisionstemaer.
11. Da Skatteministeriets områder er meget omfangsrige og komplekse, er det nødvendigt,
at der sker en prioritering af revisionsindsatsen. Rigsrevisionen forventer, at SIR har den
fornødne viden og overblik over risikoområderne, så SIR er i stand til at foretage en be-
grundet og hensigtsmæssig prioritering af, hvilke væsentlige og risikofyldte områder SIR
skal målrette sine revisioner på. Endvidere skal SIR være i stand til at vurdere, hvilke kon-
sekvenser eventuelle fravalg eller udskydelse af revision på væsentlige risikoområder vil
have for erklæringsafgivelsen.
12. SIR har haft væsentlige udfordringer ved deres revisioner i de seneste år. SIR har i
samarbejde med Rigsrevisionen både i 2011 og 2012 arbejdet med tiltag, som skal være
med til at forbedre kvaliteten af revisionerne og effektivisere disse. Efter Rigsrevisionens
vurdering har SIR i den forbindelse stadig en del udfordringer og arbejde i de kommende
år. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SIR bør have meget fokus på deres revisioner un-
der revisionstema 1 (den finansielle revision) og 2 (den juridisk kritiske revision). For tema
1’s vedkommende, fordi SIR’s kvalitet på dette område ikke er høj nok, for tema 2’s ved-
kommende fordi SIR’ revisioner afdækker områder af stor væsentlighed og risiko.
13. Den juridiske-kritiske revision er efter Rigsrevisionens vurdering en lige så vigtig del af
SIRs samlede revision af Skatteministeriets virksomheder som den finansielle revision, idet
skattelovgivningen samt den øvrige særlovgivning, som SKAT forvalter sine opgaver efter,
er meget omfangsrig og kompleks. Dertil kommer, at SIR tidligere revisioner har vist, at der
har været væsentlige mangler på flere juridiske-kritiske områder i SKATs forvaltning, og
nogle af dem vedrører nogle væsentlige områder, som vedrører mange borgere og virk-
somheder.
B.
a.
Vurdering af SIRs opgavevaretagelse
Grundlag for vurdering
14. Rigsrevisionens tilsyn med SIRs årsrevision for 2012 er endnu ikke afsluttet, idet SIR
stadig er i gang med den afsluttende årsrevision for 2012. Rigsrevisionens vurdering af
SIRs opgavevaretagelse er derfor baseret på deres opgaveløsning af den seneste årsrevi-
sion, dvs. årsrevisionen for 2011, samt SIRs revisionsplanlægning af årsrevision for 2012
herunder den strategiske analyse, den overordnede revisionsplan samt detailrevisionspla-
nerne for 2012. Endvidere vil Rigsrevisionen basere sin vurdering på de løbende revisioner
for 2012, hvor tilsynet er gennemført på nuværende tidspunkt.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0478.png
-
4
UKS Side 7097
15. Rigsrevisionen har medio april 2013 modtaget SIRs udkast af den foreløbige strategi-
ske analyse, den foreløbige overordnede revisionsplan, samt lister over de foreløbige plan-
lagte revisioner vedrørende 2013 for SKAT. Rigsrevisionen har foretaget en overordnet
gennemgang af planlægningsmaterialet, og har haft en indledende drøftelse med SIR om
den foreløbige revisionsplanlægning for 2013. Den del af SIRs arbejde indgår også i denne
vurdering af SIRs opgavevaretagelse.
Den mere detaljerede gennemgang af revisionsplanlægningen for 2013 vil først blive fore-
taget af Rigsrevisionen efter Rigsrevisionen og SIRs drøftelse med SKATs ledelse om væ-
sentlighed og risiko i SKAT, ligesom den endelige drøftelse først kan gennemføres efter
afslutningen af den igangværende afsluttende årsrevision, idet resultaterne fra den afslut-
tende årsrevision 2012 har en væsentlig indflydelse på revisionsplan for 2013.
b.
SIRs opgavevaretagelse i 2011
U
KS
16. Rigsrevisionen vurderede, at SIR ved revisionen af 2011-regnskabet havde udført sit
revisionsarbejde med samme kvalitet som året før (årsrevision 2010). Igennem de senere
år er der sket en udvikling i kravene til den statslige regnskabsaflæggelse. Dette har med-
ført større krav til revisionen. Samtidig har Rigsrevisionen ud fra en vurdering af væsent-
lighed og risiko haft øget fokus på Skatteministeriets område i de sidste år. Derfor stiller
Rigsrevisionen generelt øgede krav til SIRs arbejde. Det var derfor nødvendigt, at Rigsre-
visionen gav en betydelig støtte og leverede bidrag, der sikrede, at SIR kunne løfte deres
opgaver vedrørende 2011-revisionen. Det var Rigsrevisionens samlede vurdering, at SIRs
i deres revision af 2011 med den omtalte hjælp fra Rigsrevisionen, generelt havde udført
sit arbejde
tilfredsstillende.
Rigsrevisionen kunne derfor støtte sin vurdering af Skattemini-
steriets regnskaber for 2011 på SIRs arbejde.
17. Rigsrevisionen vurderede, at SIRs it-revisioner vedrørende 2011
ikke var tilfredsstillen-
de.
Dette skyldtes først og fremmest mangel på kvalificerede resurser til at udføre it-
revisionen og ikke tilstrækkelig ledelsesmæssig bevågenhed.
18. I forbindelse med revisionen af 2011-regnskabet konstaterede Rigsrevisionen en ræk-
ke problem, som relaterer sig til de finansielle revisioner og it-revisioner, hvor der var be-
hov for følgende forbedringer:
Bedre sammenhæng mellem den strategiske analyse, den overordnede revisi-
onsplanlægning samt detailplanlægning.
Bedre overblik over hvilke revisionsområder, de planlagte revisioner skal afdække,
og hvorfor disse skal afdækkes.
Et klart og samlet billede af, hvilke revisionshandlinger, der skal gennemføres un-
der de valgte revisionsområder i detailplanlægning.
Bedre sammentænkning af flere af SIRs revisioner.
Revisionsmæssigt fokus på væsentlige og risikofyldte områder.
Bedre test af forretningsgange og interne kontroller
Bedre efterprøvning af modtagne informationer.
Bedre dokumentation for revisionen
Bedre kvalitetssikring af revision og afrapportering.
Sammenhængende afrapportering af revisionerne.
Undgå fejlagtige revisionsresultater.
19. Efter Rigsrevisionens vurdering skyldtes problemerne konstateret i SIRs arbejde flere
årsager. En af årsagerne var, at SIR havde for lidt viden om de forretningsprocesser, som
de skulle revidere. Dette medførte, at det var svært for SIR, også på ledelsesniveauet at
skabe det fornødne overblik over hvilke revisionsområder, som var de væsentlige og mest
risikofyldte og dermed kunne målrette revisionerne til at afdække disse. En anden årsag
var, at SIR efter Rigsrevisionens opfattelse ikke havde de nødvendige revisionsmæssige
kompetencer til at kunne varetage de finansielle revisioner og it-revisionerne på tilfredsstil-
lende vis.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0479.png
UKS Side 7098
5
-
Rigsrevisionens tilsynsstrategi om udvidet tilsyn
20. På baggrund af ovenstående problemer i SIRs revisionsarbejde i 2011, fandt Rigsrevi-
sionen ved tilsynet med SIRs årsrevision for 2012 det nødvendigt at gennemføre et udvidet
tilsyn. Dette indebar, at Rigsrevisionen fulgte SIRs arbejde meget tættere end ved et nor-
malt tilsyn, og at Rigsrevisionen havde et intensivt og tættere samarbejde med SIR end tid-
ligere. Hovedformålet var at støtte og vejlede SIR i deres revisionsarbejde i 2012, samt at
bidrage til, at SIRs årsrevision blev mere helhedsorienteret, sammenhængende, dækken-
de og fik en højere kvalitet end tidligere. Rigsrevisionen fandt denne støtte, vejledning og
konkrete bidrag for en absolut nødvendighed for, at SIR på de finansielle revisioner og it-
revisioner på tilfredsstillende måde kunne leve op til de stigende krav til revisionen.
21. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det tætte samarbejde og tilsyn i 2012 har medført,
at kommunikationen mellem Rigsrevisionen og SIR sker på en meget effektiv måde. Revi-
sionschefen, revisionscentercheferne og flere medarbejdere i SIR har overfor Rigsrevisio-
nen givet udtryk for, at de finder det positivt, givende og konstruktivt med dette tætte sam-
arbejde og den tætte tilsynsform. Men modellen er samtidigt meget resursekrævende - og-
så for Rigsrevisionen, da den valgte udvidede tilsynsmodel tager mange resurser fra Rigs-
revisionens egne revisioner. Dette udvidede tilsyn er midlertidigt og Rigsrevisionen finder
det derfor nødvendigt, at SIR får de nødvendige resurser med de rette kompetencer til selv
at løfte opgaven i en tilstrækkelig kvalitet.
22. Konkret går Rigsrevisionens udvidede tilsyn ud på, at Rigsrevisionen udover at gen-
nemgå SIRs arbejde, på en række af SIRs revisioner gennemfører planlægningsmøder
med SIR om deres detailplanlægning. Rigsrevisionen afholder statusmøder med SIR om
de foreløbige revisionsresultater og foretager en drøftelse af disse. Undervejs i revisions-
forløbet deltager Rigsrevisionen efter aftale med SIR i møder med de reviderede enheder i
SKAT. Inden SIRs revisionsrapporter bliver sendt til høring i SKAT, sker der også en drøf-
telse af rapportudkastet mellem Rigsrevisionen og SIR. I hele revisionsforløbet giver Rigs-
revisionen løbende feed-back til SIR.
De af SIRs revisioner, som Rigsrevisionen har valgt at gennemføre et udvidet tilsyn på, er
revisioner, som vedrører de væsentligste og mest risikofyldte revisionsområder indenfor
tema 1. Disse omfatter revision af regnskabsforvaltning vedrørende § 38, revision af per-
sonskatter mv., revision af moms mv., revision af pensionsbeskatning og pensionsafkast-
beskatning, revision af udbytteskatter, revision af afgifter vedrørende motorkøretøjer samt
revision af § 9 regnskabet.
23. I forbindelse med det udvidede tilsyn har Rigsrevisionen især lagt vægt på SIRs plan-
lægningsproces, idet flere af de identificerede problemområder i SIRs arbejde i 2011 skyld-
tes en ikke tilstrækkelig revisionsplanlægning, som gav det fornødne overblik over, hvad
der skulle revideres efter væsentlighed og risiko. Dette medførte i 2011, at der var væsent-
lige og risikofyldte regnskabsposter, som efterfølgende medførte forbehold i § 38 regnskab
i 2011, og som i første omgang ikke blev afdækket af SIRs revisioner. Rigsrevisionen an-
førte i tilsynsrapporterne for 2010 og 2011 til SIR, at SIR skulle forbedre deres revisions-
planlægning herunder sammenhængen mellem den strategiske analyse og overordnede
revisionsplan, og videre til de enkelte detailplannotater og de underliggende revisionshand-
linger.
Rigsrevisionen har derfor i sit udvidede tilsyn i 2012 haft øget fokus på vejledning og støtte
til SIR i planlægningsfasen, da Rigsrevisionen er af den klare opfattelse, at en dækkende
og hensigtsmæssig revisionsplan er forudsætning for en målrettet og dækkende revision.
24. Rigsrevisionen har på baggrund af det tilsyn, som er gennemført indtil videre, konstate-
ret, at kvaliteten af nogle detailplanlægningsnotater er forbedret, og på nogle områder er
der efter Rigsrevisionens tidligere anbefalinger udarbejdet et revisionsprogram, hvori de
enkelte revisionshandlinger er defineret og beskrevet. Selvom der ikke er den fulde sam-
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0480.png
-
6
UKS Side 7099
menhæng mellem detailplanlægningsnotaterne og de underliggende revisionsprogrammer
i alle tilfælde, ser Rigsrevisionen det som et skridt i den rigtige retning.
I forbindelse med den løbende revision for § 9 har Rigsrevisionen bidraget massivt i plan-
lægningsfasen, idet SIRs revisionsplan på området var mangelfuld og ikke levede op til
Rigsrevisionens revisionsstandarder.
25. Efter Rigsrevisionens vurdering er en af årsagerne til de fortsatte problemer i SIRs re-
visionsplanlægning, at SIR i forhold til de finansielle revisioner har haft for lidt grundlæg-
gende viden om de forretningsprocesser, som skal revideres. Der har derfor været et stort
efterslæb i forhold til den informationsindsamling, som skal ske forud for revisionsplanlæg-
ningen. Det store efterslæb har forsinket de planlagte revisioner, idet SIR både ved årsre-
visionen 2011 og 2012 har måttet anvende mange resurser på at indhente viden om de
enkelte processer for at kunne gennemføre de enkelte revisioner.
26. Som følge af ovenstående efterslæb fra informationsindsamlingen har SIR både i 2011
og 2012 været nødt til at vælge opgaver fra, som de egentlig skulle løse for at udføre en
dækkende revision jf. RRS for årsrevision.
27. Samtidig er det Rigsrevisionens klare vurdering, at SIR ikke har tilstrækkeligt med revi-
sorer, der har den fornødne revisionskompetence til at løfte revisionstema 1 på Skattemi-
nisteriets område. Det betyder, at der på en række områder ikke er den fornødne kompe-
tence til at udføre revisionen på et tilstrækkeligt niveau og på en tilstrækkelig effektiv må-
de.
U
KS
SIRs manglende tilstrækkelig viden om flere af de centrale forretningsprocesser, overblik
over risikoområderne, og kompetence til at prioritere og udføre revisionen medførte blandt
andet i 2011, at væsentlige og risikofyldte regnskabsposter, som efterfølgende medførte
forbehold i § 38 regnskab i 2011, i første omgang ikke blev afdækket af SIR revisioner.
28. Ved årsrevisionen for 2012 har Rigsrevisionen også set eksempel på, at væsentlige
regnskabsposter ikke har været tilstrækkelig prioriteret i revisionsplanen i første omgang.
Som eksempel kan Rigsrevisionen nævne, at SIR ved den løbende revision af § 38 regn-
skabet ikke havde planlagt revision af forretningsgange og interne kontroller omkring for-
valtningen af tilgodehavenderne, selvom det er et af de væsentligste områder i § 38 regn-
skabet. Efter opfordring fra Rigsrevisionen har SIR indvilget i at gennemføre en revision af
tilgodehavender i forbindelse med den afsluttende revision for 2012. Rigsrevisionen skal i
den forbindelse nævne, at SIR efterfølgende efter Rigsrevisionens vurdering har planlagt
en dækkende revision for tilgodehavenderne i forbindelse med den afsluttende revision
2012. Derved er der til en vis grad kompenseret for, at området ikke, som det burde, er
blevet afdækket ved den løbende revision.
Et andet eksempel, der kan nævnes er, at SIR ved den løbende revision 2012 for § 9
regnskabet ikke har gennemført revision af forretningsgange og interne kontroller vedrø-
rende processerne omkring den regnskabsmæssige behandling af it-projekter, som er et af
de væsentligste og uden tvivl den mest risikofyldte område i § 9 regnskabet.
29. Som tidligere nævnt, har SIR både i 2011 og 2012 været nødt til at foretage en skarp
prioritering af, hvad der kan nås indenfor de resurser, som SIR råder over. Der har derfor
været revisionsområder, som SIR ud fra væsentlighed og risiko burde revidere, men som
enten er nedprioriteret eller udskudt til senere. Som eksempel kan Rigsrevisionen nævne,
at SIR i forbindelse med sin revision af SKATs sandsynlighedskontroller omkring regn-
skabsgodkendelserne alene har efterprøvet om kontrollerne er gennemført i forhold til de
nedeskrevne forretningsgange, men en egentlig vurdering af, om SKATs kontroller er
dækkende, og om det er de rette kontroller, som gennemføres forud for regnskabsgodken-
delserne, har SIR valgt at udskyde til gennemførelse i 2013. Et andet eksempel er en ræk-
ke delområder under personskatter mv., hvor SIR har måtte nedjusteret omfanget af revi-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0481.png
UKS Side 7100
7
-
sionsområder i deres oprindelige detailrevisionsplan for at kunne nå at færdiggøre revisio-
nerne i rette tid.
Rigsrevisionen har accepteret de nævnte prioriteringer, idet Rigsrevisionen ønsker at støt-
te SIRs arbejde med udviklingen og kvalitetsforbedringen af revisionerne.
30. Ved den løbende revision 2012 vedrørende § 9 oplevede Rigsrevisionen, at SIR på
trods af massiv vejledning og bidrag fra Rigsrevisionen i en længere periode ikke kunne
levere et dækkende og tilfredsstillende detailplanlægningsnotat. Ved samme revision kun-
ne Rigsrevisionen konstatere, at der manglede tilstrækkelig revisionsbeviser for en række
af de konklusioner, som var anført i rapportudkastet. Rigsrevisionen var ift. denne revision
nødsaget til at overtage den del af revisionen, som vedrørte immaterielle anlægsaktiver, så
Rigsrevisionen selv gennemførte revisionen.
31. Rigsrevisionen har i 2012-revisionerne også set eksempler på, at en afrapportering,
selv om den har været igennem kvalitetssikringsprocessen hos SIR, ikke er tilstrækkelig
underbygget med tilstrækkelig revisionshandlinger og revisionsbevis, hvilket viser, at den
kvalitetssikring, der gennemføres i SIR ikke er god nok. Rigsrevisionen har i dette tilfælde
opfordret SIR til at foretage flere præciseringer i rapportudkastet, ligesom Rigsrevisionen
har anbefalet, at nogle af afsnittet udelades i rapporten for, at den ikke skal give den revi-
derede en falsk tryghed om, at regnskabsforvaltningen generelt er i orden, når der ikke fo-
religger tilstrækkelig revisionsbeviser. Rigsrevisionen finder, at der i disse tilfælde har væ-
ret utilstrækkelig ledelsesmæssig styring, fokus og kvalitetssikring.
Det interne samarbejde i SIR
32. Årsrevisionen af § 38 regnskabet var tidligere fragtmenteret, og revisionerne af de en-
kelte områder var i de fleste tilfælde ikke tilstrækkeligt koordineret. Dette vanskeliggjorde
blandt andet SIRs arbejde med den endelige vurdering af den samlede regnskabsforvalt-
ning i SKAT på baggrund af de enkelte gennemførte revisioner.
En af årsagerne til den fragtmenterede revision var, at der manglende en overordnet sty-
ring af og overblik over den samlede årsrevision, særlig på ledelsesniveau, og at samar-
bejdet mellem de enkelte revisionsteams i SIR og de enkelte revisionscentre kun havde
været meget begrænset. I 2011 etablerede SIR en koordinerings- og udviklingsgruppe,
som havde skabt en bedre koordinering af revisionen. Men der var stadigvæk en række
udfordringer. Dette problem har Rigsrevisionen påpeget overfor SIR i flere sammenhænge.
SIR har på baggrund af Rigsrevisionens bemærkninger i 2. halvåret af 2012 etableret en
projektgruppe for årsrevision, som har til formål at sikre overblik over den samlede finan-
sielle revision og bidrage til, at den samlede viden i de enkelte vidensgrupper bliver an-
vendt i sin helhed og koordineret i den samlede årsrevision. Rigsrevisionen finder dette til-
tag positivt, men også nødvendigt, da der i høj grad har manglet en overordnet styring af
revisionerne tidligere. Projektgruppen for årsrevisionen har sammen med chefen for revisi-
onscenteret i Silkeborg på visse områder allerede bidraget til en mere gennemtænkt,
sammenhængende og koordineret revision i 2012. Men efter Rigsrevisionen vurdering lig-
ger der stadig en stor udfordring og et stort arbejde i såvel projektgruppen for årsrevisio-
nen som i SIRs ledelse for at opnå en optimal styring af den samlede revision, og en fuldt
ud gennemtænkt, sammenhængende og koordineret årsrevisionen.
33. Under tilsynet med SIRs årsrevision 2012 har Rigsrevisionen dog i flere tilfælde måttet
gøre SIR opmærksom på, at de skulle sikre den nødvendige koordinering i forhold til
grænsefladerne mellem de enkelte revisionsgrupper- de såkaldte videngrupper når der var
flere revisioner, som opererede fra flere sider i samme revisionsområder.
34. Projektgruppen for årsrevisionen og et øget fokus for samarbejde i de enkelte videns-
grupper har efter Rigsrevisionen opfattelse bidraget til et bedre samarbejde mellem viden-
grupperne og revisionscentrene.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0482.png
-
8
UKS Side 7101
Forbedringspotentiale i SIRs arbejde
35. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SIR gennem øget fokus, uddannelse og forbed-
ringstiltag i det seneste år og med betydelig støtte og vejledning fra Rigsrevisionen, har
forbedret sine revisioner på flere af væsentlige områder i forhold til tidligere. Rigsrevisio-
nen har oplevet, at der er vilje blandt SIRs medarbejdere og chefer til at forbedre kvaliteten
af revisionerne. Efter Rigsrevisionen vurdering er dette afgørende, da der fortsat er væ-
sentlige problemområder, som SIR skal forbedre. Dertil kommer, at SIR har behov for at få
tilført kvalificerede revisorer til at løfte og effektivisere den finansielle revision.
På visse § 38 områder har SIR planlagt en mere gennemtænkt, koordineret og sammen-
hængende revision, hvor der har været et tættere samarbejde mellem flere vidensgrupper
end tidligere. Dybden og omfanget af visse revisioner er også udvidet i forhold til tidligere,
ligesom test af forretningsgange og interne kontroller på visse områder også i højere grad
har været gennemført i revisionerne end tidligere. SIR har været mere proaktive i forhold til
hurtigt at kommunikere de under revisionerne konstaterede kritiske problemer til SKAT, så
SKAT har mulighed for at rette op på forholdene inden regnskabsafslutningen. For eksem-
pel har SIR gjort SKAT opmærksom på, at der er debitorer i regnskabet, som ikke længere
var retskraftige, hvorfor disse burde have været afskrevet. Dette har medført, at SKAT har
kunnet nå at rette en fejl på ca. 1 mia. kr. inden det endelige regnskab for 2012 afsluttes.
Endvidere har SIR også udsendt early warning til SKAT, da SKAT i et meget væsentligt
fødesystem ikke har overholdt regler vedrørende funktionsadskillelse og styring af autori-
sationer.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at SIR er i en positiv udvikling. Men Rigsrevisionen ser
fortsat problemområder, som minder om problemområderne i 2011, men er noget mindre
udtalte.
Rigsrevisionen er vidende om, at SIR arbejder på at forbedre kvaliteten og effektivisere
revisionerne. Ifølge SIRs målbillede for 2015 skal dette være effektueret i 2015. Rigsrevisi-
onen kan dog have sin tvivl om, hvorvidt SIR kan nå sit mål uden samtidigt at få et kompe-
tenceløft.
U
KS
IV.
Skatteministeriets Interne Revisions vilkår og kompetencer
36. Som nævnt tidligere har SIR haft store udfordringer i sine finansielle revisioner og it-
revisioner. Efter Rigsrevisionens opfattelse har SIR været underlagt nogle vilkår, som også
har indflydelse på deres opgavevaretagelse.
SIR har som resten af Skatteministeriet i mange år være underlagt at ansættelsestop. Det-
te har bevirket, at rekrutteringen af chefer og medarbejdere stort set kun er sket internt ind-
til fornyeligt, hvor SIR ekstraordinært fik lov at rekruttere nogle it-revisorer ude fra. It-
revisionen i SIR har også været nødlidende i forhold til såvel bemandingen som kompe-
tencen. De chefer og medarbejdere, som SIR har rekrutteret internt har oftest kendskab til
de forretningsområder, som de kommer fra, men har ikke altid har de fornødne revisions-
mæssige kompetencer og regnskabs- og revisionsforståelse.
37. For at varetage årsrevisionen af SKAT er det hensigtsmæssigt, at revisorerne kender
virksomhedens indefra, og kan identificere risikoområderne i virksomheden. Særlig ved de
juridiske-kritiske revisioner er viden om de specifikke dele af skattelovgivningen og kend-
skab til forretningsprocesserne altafgørende for en værdiskabende revision. SIR har de rig-
tige kompetencer til at udføre de juridisk-kritiske revisioner, der også er vigtige for deres
opgave varetagelse, men i forhold til den finansielle revision og it-revisionen er disse kom-
petencer efter Rigsrevisionens vurdering ikke tilstrækkelige i SIR pt.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0483.png
UKS Side 7102
9
-
38. Der er nogle nøglemedarbejdere i SIR, som efter Rigsrevisionens vurdering har en høj
revisionsfaglighed og har den rette kompetencer indenfor den finansielle revision. Udfor-
dringen er, at nogle af disse medarbejdere dels sidder i projektgruppen for årsrevision,
som skal være med til at udvikle, styre og sikre samspillet mellem alle SIRs finansielle re-
visioner, og dels indgår i revisionsarbejde af nogle af de væsentligste og mest risikofyldte
revisionsområder som fx personskat og selskabsskat. Efter Rigsrevisionens vurdering er
der for få medarbejdere i SIR, som har tilstrækkelig høj faglig revisionskompetence inden
for den finansielle revision.
Indenfor it-revisionen har SIR i 2012 ansat nye medarbejdere. Det er Rigsrevisionens vur-
dering, at disse medarbejdere har medvirket til at højne niveauet af it-revisionen, og at der
i perioden fra august 2012 til april 2013 er sket forbedringer. Vurderingen baserer sig på
gennemgang af revisionerne af fysisk sikkerhed, netværkssikkerhed og SAP.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0484.png
UKS Side 7103
1.
Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen
Den nuværende ansvarsfordeling på udbytteområdet blev implementeret i forbindelse med organi-
sationsændringen pr. 1. april 2013.
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende udbytteskat samt
refusion heraf forankret ved følgende direktørområder:
•
•
•
•
Kundeservice
Inddrivelse
Indsats
IT
Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række delprocesser,
der er forankret ved de involverede direktørområder.
Vurdering af kontroller samt kontrolniveau
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnet fordeling af ar-
bejdsopgaver på de enkelte direktørområder. Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev
der ikke gennemført en vurdering af kontrollerne i forbindelse med udbytteadministrationen.
Der
blev således ikke
aktivt taget stilling til kontrolniveauet
på udbytteområdet, herunder en
opdeling af
kontrollerne i de enkelte forretningsgange
samt
kontroller af overvågende karakter.
Som en følge
heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på de involverede direktørom-
råder. Organisationsændringen havde ikke til formål at tage aktiv stilling til disse områder.
SKATs kontrol af udbytteskatten følger dog hovedsporet i SKAT for kontrol med de forskellige plig-
ter og er overordnet set fordelt således:
Tabel 1. Fordeling af kontroller med udbytte.
Kontrol
Bogholderikontroller
Procesejer
Skattegab
Forretningsområde
Inddrivelse
U
KS
Bemærkning
Kundeservice
Indsats
Procesejeropgaven er bl.a. beskrevet i ydelseskortet angivelser.
Formateret:
Skrifttype: (Standard) Arial
Formateret:
Skrifttype: (Standard) Arial, 11 pkt
Formateret:
Skrifttype: (Standard) Arial, 11 pkt
Opgaven omfatter gennemførelsen af kontroller ifb. med betalings- og regnskabsopga-
verne – herunder afstemninger, kontrol af udbetalingsgrundlag mv.
De skattegabsrettede indsatsaktiviteter tilrettelægges med fokus på at opnå størst
mulig effekt på skattegabet. Det betyder, at indsatsen har fokus på sikre korrekt angi-
velse og påligning af skatter og afgifter, samt at påvirke borgernes og virksomheder-
nes adfærd i retning af større efterrettelighed.
Der blev således ikke aktivt taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet, herunder en opdeling
af kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller af overvågende karakter. Som en følge
heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på de involverede direktørom-
råder.
Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar)
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0485.png
UKS Side 7104
Direktørområdet Kundeservice
er procesejer og vvaretager
den løbende administration af syste-
merne vedrørende angivelse af udbytte, indberetning af udbytte samt refusion af udbytteskat. Kun-
deservice varetager ansvaret for afstemning mellem angivelse og indberetning samt ansvaret for
afstemning mellem indeholdt udbytteskat og den efterfølgende bogføring.
Direktørområdet Inddrivelse
varetager den løbende udbetaling af udbytteskatterefusion. Proces-
sen omfatter udbetaling af ansøgt udbytteskatterefusion fra aktieejere, der er omfattet af udenlandsk
skattepligt. Processen omfatter i det væsentligste følgende elementer:
•
•
•
•
Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagt påkrævede dokumenter
Kontrollere, at anmodningen er bilagt relevante dokumenter
Efterregning af det anmodede beløb for udbytteskatterefusion
Udbetaling af udbytteskatterefusion
Direktørområdet Indsats
gennemfører løbende projekter med henblik på at reducere ”skattegabet”.
For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats ikke gennemført indsatsprojekter rettet
mod refusion af udbytteskat (Se afsnit xx, henvisning til afsnittet vedr. 1. forsvarslinie).
Direktørområdet IT
initierer løbende ændringer af IT-understøtningen i henhold til ændringsønsker
fra de enkelte procesejere.
Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning herunder vur-
dering af det etablerede kontrolniveau
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af udbytteområdet på
tværs af de involverede direktørområder. Det er dog overfor Intern Revision anført, at det ved orga-
nisationsændringen i april 2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice skulle varetage det
samlede procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af processen, der er forankret ved Kun-
deservice. Reelt har procesejerskabet dog været forankret ved samtlige 4 direktørområder i perioden
efter organisationsændringen.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har tillige medført,
at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har kunnet udgøre en platform for
løbende velbegrundede ændringer af processen for udbytteskat.
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke er ensbety-
dende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den samlede udbytteproces. De enkelte
involverede direktørområder vil ud over at være ansvarlige for en løbende vurdering og efterfølgende
forbedring af den del af processen, der er forankret ved det pågældende direktørområde ligeledes
være ansvarlig for en samlet og effektiv udbytteproces.
Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat implementeret på
udbytteområdet:
Afstemning mellem angivelse og indberetning
Afstemning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring
Bilagskontrol i forbindelse med udbetalingen af refusionsbeløb
Løbende regnskabsgodkendelser
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0486.png
UKS Side 7105
SKATrEMINISTERIET
Forelæggelse for skatteministeren
Vejledning til forelæggelsen
Kort overskrift - gerne et emneord der dækker over hele sagen.
Max en linje fx SAU 278, L 175 (Nedsættelse af selskabsskatten),
Møde med Torsten Schack den 15. maj 2013, Notat om
nedsættelse af NOx-afgift
Her angives
journalnr.
Journal nr.
Her angives fristen for
forelæggelsen til dep.chefen
Frist dep. chef
Her angives den eksterne frist
(fx SAU-fristen)
Frist ekstern
Sagens karakter
Presse
•
Orientering
•
Drøftelse
•
Godkendelse
•
Andet
______"
_:~----------
s
'
•
Ja, kritisk sag
•
Ja, offensiv sag
•
Nej
•
clearet med p~e
Bemærkninger:
Her angives alene sagens vigtigste informationer. Der skal således ikke skrives et referat af sagen.
Eksempler på vigtige informationer, som nødvendigvis ikke fremgår af sagen, men som kan være
relevante: Provenumæssige konsekvenser. Clearing med øvrige ministerier. EU-retligt problem.
Nødvendig lovgivning. Behov for større systemtilretning. Tidshorisont for gennemførelse. Politiske
aspeker.
Indstilling:
Her anføres, hvad departementschefen eller misteren skal tage stilling
til,
samt hvad der efterfølgende
skal ske med sagen. Eksempler på indstillinger: Sagen sendes
til
SA U efter godkendelse. Sagen sendes
til
skatteordføreme eller et andet ministerium.
Sagsbehandler: Angiv dit eget navn
Godkendt: Angiv din kontorchef og afdelingschef
1/1
U
Overvej om sagen er presserelevant. Enten fordi den kan skabe negativ
presseomtale, eller også fordi den kan anvendes offensivt i pressen. I
tvivlstilfælde - tag endelig fat i presse- og kommunikationssekretariatet.
KS
Lagt
I
kopi til
Kryds af om sagen er til ministerens/
departementschefens orientering, intern
drøftelse, godkendelse eller evt. har et
andet formål.
Kryds af om sagen er lagt i kopi til f.eks. en anden kontorchef
eller afdelingschef til orientering.
•
Afdelingschef
•
Kontorchef
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0487.png
UKS Side 7106
SKATl"EMINISTERIET
•
Vælg hvem forelæggelsen er til
Forelæggelse for skatteministeren
Vejledning til forelæggelsen
Kort overskrift - gerne et emneord der dækker over hele sagen.
Max en linje fx SAU 278, L 175 (Nedsættelse af selskabsskatten),
Møde med Torsten Schack den 15. maj 2013, Notat om
nedsættelse af NOx-afgift
Her angives
journalnr.
Journal nr.
Her angives fristen for
forelæggelsen til dep.chefen
Frist dep. chef
Her angives den eksterne frist
(fx SAU-fristen)
Frist ekstern
Kryds af om sagen er til ministerens/
departementschefens orientering, intern drøftelse,
godkendelse eller evt. har et andet formål.
Kryds af om sagen er lagt i kopi til en anden
kontorchef eller afdelingschef eller til en
særlig rådgiver til orientering.
Sagens karakter
Presse
•
Orientering
•
Drøftelse
•
Godkendelse
•
Andet
•
D
Potentielt negativ
Potentielt positiv
•
•
Ikke presserelevant
Presse er orienteret
Bemærkninger:
Her angives alene sagens vigtigste informationer. Der skal således ikke skrives et referat af sagen.
Eksempler på vigtige informationer, som nødvendigvis ikke fremgår af sagen, men som kan være
relevante: Provenumæssige konsekvenser. Clearing med øvrige ministerier. EU-retligt problem.
Nødvendig lovgivning. Behov for større systemtilretning. Tidshorisont for gennemførelse. Politiske
aspeker.
Indstilling:
Her anføres, hvad departementschefen eller misteren skal tage stilling
til,
samt hvad der efterfølgende
skal ske med sagen. Eksempler på indstillinger: Sagen sendes
til
SAU efter godkendelse. Sagen sendes
til
skatteordførerne eller et andet ministerium.
Sagsbehandler: Angiv dit eget navn
Godkendt: Angiv din kontorchef og afdelingschef
1/1
U
Overvej om sagen er presserelevant. Enten fordi den kan skabe negativ
presseomtale, eller også fordi den kan anvendes offensivt i pressen. I
tvivlstilfælde - tag endelig fat i presse- og kommunikationssekretariatet.
KS
Lagt
i
kopi
til
D
Afdelingschef
•
Kontorchef
•
Særlig rådgiver
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0488.png
UKS
(t{
lli/3-
Side 7107
Skatteministeriet
Vælg hvem forelæggelsen er til
Forelæggelse for vælg hvem
Kort overskrift - gerne et emneord der dækker over hele sagen. Max en linje fx
SAU 278, L 175 (Nedsættelse af selskabsskatten), Møde med Torsten Schack
den 15. maj 2013, Notat om nedsættelse af NOx-afgift
[Overskrift]
Journalnummer
Journal nr.
Her angives fristen for forelæggelsen til dep.chefen
Frist dep. chef
Klik og vælg dato
Frist ekstern
Her angives den eksterne frist (fx SAU-fristen)
Kryds af om sagen er til ministerens/ departementschefens oriente-
ring, intern drøftelse, godkendelse eller evt. har et andet formål.
Kryds af
om
sagen er lagt
i kopi til
en anden
kontorchef
eller afdelingschef eller
til en
særlig
rådgiver
til
orientering.
Sagens karakter
Presse
Lagt
I
kopi
til
D
Drøftelse
D
Godkendelse
D
Andet
D
Potentielt positiv
D
Ikke presserelevant
D
Presse er orienteret
Overvej om sagen er presserelevant. Enten fordi den kan
skabe
negativ presseomtale, eller også fordi den
kan anvendes offensivt i pressen. Hvis
sagen
er potentielt presserelevant, SKAL du kontakte Presse- og
Kommunikationssekretariatet. De bliver IKKE automatisk orienteret ved, at du sætter kryds.
Bemærkninger
Her angives alene sagens vigtigste informationer. Der skal således ikke skrives et referat af sagen. Eksempler på
vigtige
informationer>som nødvendigvis ikke fremgår af sagen, men som
kan
være relevante: Provenumæssige
konsekvenser. Clearing med øvrige ministerier. EU-retligt problem. Nødvendig lovg1:vning. Behov for større
systemtilretnin . Tidshorisont for gennemførelse. Politiske as eker.
Indstilling
Her anføres, hvad d~artementschefen eller misteren skal tage stilling
t:il,
samt hvad der efterfø!gende skal ske
med sagen. Eksempler på indstillinger: Sagen sendes
til
SAU efter godkendelse. Sagen sendes
til
skatteordførerne
eller et andet ministerium.
Sagsbehandler: Dit
eget navn
Godkendt: Din kontorchef og a_fdelingschef
U
KS
D
Kontorchef
D
Chefrådgiver
D
Særlig rådgiver
D
Orientering
D
Potentielt negativ
D
Afdelingschef
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0489.png
UKS Side 7108
Skatteministeriet søger Departementschef
En stilling som departementschef i Skatteministeriet skal besættes snarest muligt.
Skatteministeriets væsentligste opgave er til enhver tid at sikre en retfærdig og effektiv finansiering af
det danske velfærdssamfund.
Skatteministeriet står over for en omorganisering af ministeriet, som skal sikre en skarpere adskillelse
mellem departementet og de dele af SKAT, der træffer afgørelse i konkrete skattesager. Endvidere er
Skatteministeriet i gang med en omfattende effektivisering, blandt andet i forbindelse med
implementering af den igangværende systemmodernisering. Endelig står Skatteministeriet over for
igangsættelse af en ny skattereform.
Departementschefen er den øverste embedsmand i ministeriet og har et betydeligt ansvar for at sikre, at
der til enhver tid kan opnås en retfærdig og effektiv skattefinansiering.
Det forventes, at den kommende departementschef
•
•
•
•
•
har politisk og samfundsøkonomisk helhedsforståelse og erfaring med rådgivning af den politiske
ledelse,
kan prioritere og skabe resultater på tværs i den offentlige sektor,
har personlig og professionel integritet,
udviser handlekraft, kan træffe beslutninger og implementere forandringer,
udviser synligt lederskab og er i stand til at skabe en effektiv, innovativ og driftssikker
organisation.
Herudover vil følgende blive vægtet:
•
•
•
•
•
dokumenterede resultater som leder på højt niveau,
erfaring fra et departement eller anden politisk ledet organisation på lederniveau,
erfaring med og kendskab til økonomistyring,
indsigt i Skatteministeriets ressortområde,
erfaring fra andre sektorer, områder og lignende, herunder:
I udvælgelsesprocessen samarbejdes med et eksternt konsulentfirma. Kandidaterne til stillingen vil derfor
i ansøgningsprocessen skulle forvente at gennemgå test og en række interview med konsulenter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er klassificeret i lønramme 41, og ansættelsen sker som tjenestemand. Den årlige løn udgør
godt 1,1 mio. kr., inklusiv faste tillæg.
Herudover vil der være mulighed for forhandling af et personligt tillæg. Endvidere er der mulighed for
resultatløn på baggrund af opnåede resultater.
Ansættelsesområdet
er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og samtlige andre ministeriers departementer.
Arbejdsstedet
er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.
Få mere at vide
om Skatteministeriets organisation og struktur på www.skat.dk. Yderligere oplysninger kan fås ved
telefonisk henvendelse til enten HR-direktør Birte Deleuran, tlf. 72 37 00 22 eller til Mercuri Urval A/S,
direktør Steen Vidø, tlf. 24 41 40 60.
Ansøgning
U
forudgående ansættelse på andet ministerområde, i kommune, region eller privat sektor, erfaringer fra
mere end et niveau i styringskæden, f.eks. inden for policy og driftsorienterede organisationer, regionale
enheder i den offentlige eller private sektor, samt erfaring med håndtering af internationale relationer.
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0490.png
UKS Side 7109
Ansøgningen sti les til Dronningen.
Ansøgningen med CV og eventuelt yderligere materiale sendes eller mailes til Mercuri Urval A/S, att.:
Lene Boesgaard, Philip Heymans Alle 29, 2900 Hellerup.
Elektronisk fremsendt ansøgning foretrækkes p~ mail [email protected]
Ansøgningen skal være modtaget senest mandag den 23. april 2012, kl. 12.00.
Skatteministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til
at søge.
Still ingen kan ikke søges via linket "søg stillingen".
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0491.png
UKS Side 7110
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Kristian Hertz
Andreas Berggreen
Christian Hjerrild Ovesen
VS: Brev fra rigsrevisor Lone Strøm vedrørende undersøgelse af SIR
15. april 2013 13:07:25
Brev fra Lone Strøm til Jens Brøchner af 15. april 2013.pdf
Lone Strøm har – uden at orientere os om det på forhånd – sendt dette bred direkte til Jens
Brøchner, hvor de beder os om at stoppe undersøgelsen af Intern Revision!!!! Det er grotesk.
Fra:
[email protected] [mailto:[email protected]]
Sendt:
15. april 2013 12:56
Til:
Jens Brøchner
Cc:
Kristian Hertz; Lone Strøm; Lone Glahn
Emne:
Brev fra rigsrevisor Lone Strøm vedrørende undersøgelse af SIR
Kære Jens Brøchner
Jeg sender dig hermed et brev fra rigsrevisor Lone Strøm vedrørende undersøgelsen af SIR.
Med venlig hilsen
Michala Krakauer
Kontorchef
Logo Rigsrevisionen
St. Kongensgade 45
DK-1264 København K
Tlf. +45 339 28 400
Dir. +45 339 28 542
Fax +45 331 10 415
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Bekræft venligst, at denne e-mail er modtaget.
Please confirm receipt of this e-mail.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0492.png
UKS Side 7111
Departementschef Jens Brøchner
Skatteministeriet
Lone Strøm
Rigsrevisor
St. Kongensgade 45
1264 København K
Tlf. 33 92 85 00
Fax
33143828
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
15. april 2013
Kære Jens
J .nr.:
2012-3310- 14
Jeg er netop blevet orienteret om sagen og er meget overrasket over situatio-
nen. Jeg finder det helt uacceptabelt, at en sådan undersøgelse iværksættes
uden, at dette på forhånd er aftalt med Rigsrevisionen, og jeg skal bede dig
stoppe undersøgelsen. Rigsrevisionen henviser i den forbindelse til, at der
den 13. december 2012 i henhold til § 9, stk. 1, i lov om revisionen af statens
regnskaber mv. (rigsrevisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar
2012, mellem rigsrevisor og skatteministeren er indgået aftale om rammerne
for den interne revision inden for Skatteministeriets ressort, opgaverne for den
interne revision og den interne revisions samarbejde med Rigsrevisionen.
Rigsrevisionen reviewer løbende intern revisions arbejde gennem tilsyn og
rapporterer om tilsynet hvert år. Jeg stiller mig derfor uforstående over for, at
du ikke har anvendt denne viden frem for at betale et konsulenthus for at
gennemføre en tilsvarende undersøgelse.
U
Rigsrevisionen er senere blevet bekendt med, at ministeriet allerede har bedt
Deloitte om at foretage en sådan undersøgelse, og at undersøgelsen er
iværksat. Rigsrevisionen er som led i undersøgelsen blevet bedt om at lade
sig interviewe af Deloitte samt at godkende udlevering af Rigsrevisionens re-
visionsvejledninger til Deloitte.
KS
På et hilse-på-møde den 8. april 2013 mellem Skatteministeriet (afdelingschef
Andreas Berggreen, kontorchef Kristian Hertz og fuldmægtig Christian Hjerrild
Ovesen) og Rigsrevisionen (afdelingschef Lone Glahn, kontorchef Michala
Krakauer, kontorchef Peder Juhl Madsen og kontorchef Michael Kubel) orien-
terede Skatteministeriet om planer for den fremtidige koncernstyring, herun-
der at ministeriet overvejede, at iværksætte en undersøgelse af Skattemini-
steriets Interne Revisions rolle.
1/2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0493.png
UKS Side 7112
Rigsrevisionen ser på denne baggrund ingen anledning til at stille op til inter-
view med Deloitte eller udlevere dokumenter til Deloitte.
Jeg ønsker snarest et møde med dig om denne sag og forventer, at Skatte-
ministeriet vender tilbage med et forslag til mødetidspunkt.
Med venlig hilsen
U
2/2
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0494.png
UKS Side 7113
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
[email protected]
8. oktober 2013 16:10
Andreas Berggreen
Kristian Hertz; Christian Hjerrild Ovesen
Dimensionering af SIR. 13kt(2013-3300-20)
Brev til SKM - SIR dimensionering.pdf
Hermed fremsendes brev til afdelingschef Andreas Berggreen, SKM, fra Afdelingschef Lone Glahn, RR.
Med venlig hilsen
Sven Clement Dinesen
Souschef, specialkonsulent
--.
St. Kongensgade 45
DK-1264 København K
Tlf. +45 339 28 400
Dir. +45 339 28 544
Fax +45 331 10 415
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
U
KS
1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0495.png
UKS Side 7114
Skatteministeriet
Afdelingschef Andreas Berggreen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
St. Kongensgade 45
1264 København K
Tlf. 33 92 84 00
Fax 33 11 04 15
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
8. oktober 2013
J.nr.: 2013-3300-20
Kære Andreas
Rigsrevisionen har den 2. oktober 2013 via kontorchef Kristian Hertz fået op-
lyst, at Skatteministeriet har besluttet, at SIR i fremtiden vil blive dimensione-
res med 30 årsværk.
Rigsrevisionen anerkender naturligvis, at dimensioneringen af SIR er Skatte-
ministeriets beslutning, men jeg vil ikke undlade at udtrykke Rigsrevisionens
bekymring for, om SIR vil kunne løse sine opgaver med denne dimensione-
ring, der er 9 % under det niveau, Rigsrevisionen skønner nødvendigt. Rigs-
revisionen skal på denne baggrund bede oplyst, hvorledes Skatteministeriets
estimat over nødvendige resurser til SIR afviger fra Rigsrevisionens estimat
–
herunder i hvilket omfang der er tale om fravalg af opgaver.
Revisionen af regnskabet for 2013
I brevet fra den 10. september 2013 fremsatte Rigsrevisionen tillige et tilbud
om, at vi i en overgangsperiode frem til afslutningen af revisionen af regnska-
bet for 2013 var parat til at bistå SIR med at gennemføre en dækkende revisi-
on for 2013 efter principperne for ”God offentlig revisionsskik.”
Af hensyn til Rigsrevisionens planlægning af revisionen af regnskabet for
SKAT for 2013 skal jeg bede Skatteministeriet forholde sig til Rigsrevisionens
tilbud.
U
KS
Dimensionering af SIR
Den 10. september 2013 sendte jeg et brev til dig om SIRs fremtidige dimen-
sionering og opgavevaretagelse. I brevet vurderede Rigsrevisionen, at SIR
fremadrettet ville kunne løse sine opgaver med ca. 33 årsværk. Rigsrevisio-
nen fremsendte efterfølgende sit beregningsgrundlag for denne vurdering.
1/2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7115
Giver brevet anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig, og
jeg deltager gerne i et møde herom.
Med venlig hilsen
Lone Glahn
Afdelingschef
U
KS
2/2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0497.png
UKS Side 7116
SKATrEMINISTERIET
Forelæggelse for departementschefen
Svarbrev til Rigsrevisionen om dimensionering af
Skatteministeriets Interne Revision
Journal nr.
Frist dep. chef
Frist ekstern
13-0118562
26.11.2013
skriv dato
Sagens karakter
Presse
Lagt
i
kopi til
•
Orientering
•
Drøftelse
0 Godkendelse
•
•
Potentie lt negativ
D
Potentielt positiv
D
Ikke presserelevant
Presse er orienteret
•
Andet
Bemærkninger
•
Afde lingschef
•
Kontorchef
•
Chefrådgiver
•
Særlig rådgiver
Rigsrevisionen har den 15. november 2013 fremsendt vedlagte brev. Rigsrevisionens brev er et
svar p å Skatteministeriets vedlagte brev af den 6. november 2013 .
Rigsrevisionen udtrykker i brevet et ønske om at få en nærmere specificering af den fremtidige
dimensionering af SIR.
I vedlagte svarbrev redegør Skatteministeriet for, at man forventer at indgå
i
en nærmere drøftel-
se af disse forhold med Rigsrevisionen, når en ny chef for SIR i løbet af foråret 2014 har fået
overblik over opgaver og bemanding.
Christian Hjerrild Ovesen fra Økonomi og Styring bedes informeret, så snart departementsche-
fen har forholdt sig
til
sagen.
Indstilling
Det indstilles, at vedlagte svarbrev godkendes med henblik på fremsendelse
til
Rigsrevisionen.
Sagsbehandler: Christian Hjerrild Ovesen
Godkendt: Kristian Hertz
1/1
U
-v
I
li
-
I>
~lH2-
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0498.png
UKS Side 7117
SKATf"EMINISTERIET
Rigsrevisionen
St. Kongensgade 45
1264 København K
J.nr.
13-0118562
21. november 2013
SKATTEMINISTERIET
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Kære Michala
Tak for dit brev af 15. november 2013 .
Jeg anser det for helt naturligt, at Rigsrevisionen vil følge SIR's opgaveløsning
løbende, og at Skatteministeriet og Rigsrevisionen i forlængelse heraf drøfter
normering og kompetencer. Det, jeg lægger op
til
i mit brev af 6. november
2013, er således, at vi tager en sådan drøftelse første gang, når en ny chef for
SIR har fået overblik over opgaver og bemanding i løbet af foråret 2014.
Jeg kan også bekræfte, at Skatteministeriet i sagens natur ikke har tænkt sig at
'kompromittere SIR's uafhængighed'.
Tlf.: 3392 3392
www.skm.dk
[email protected]
Med venlig hilsen
Andreas Berggreen
Afdelingschef
1/1
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0499.png
UKS Side 7118
Skatteministeriet
Afdelingschef Andreas Berggreen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
St. Kongensgade 45
1264 København K
Tlf.
Fax
33 92 84 00
33 11 04 15
rr@rigsrevisionen .dk
www.rigsrevisionen .dk
15. november 2013
Kære Andreas
Tak for dit brev til Lone Glahn af 6. november. Jeg tager dine svar til efterret-
ning og har nedenstående bemærkninger.
Det er Skatteministeriets valg , hvordan dimensioneringen af SIR skal være ,
men jeg vil også gentage, at Rigsrevisionen ikke er enig i den valgte dimensi-
onering med 25 medarbejdere. Ud fra Rigsrevisionens vurdering af væsent-
lighed og risiko af 2014, er både væsentlighed og risiko generelt høj, og vi
finder det derfor vanskeligt at opgaven løses med 20 færre medarbejdere ,
end hidtil normeret, på nuværende tidspunkt. Departementschefen skal jf.
§
9-
aftalen sikre en sådan kompetence og kapacitet hos SIR , så Rigsrevisionen
finder, at SIR løser deres opgaver tilfredsstillende, og jeg vil derfor følge SI R's
opgaveløsning løbende .
Vurderer Rigsrevisionen, at SIR ikke på tilfredsstillende vis kan løse sine op-
gaver med den nuværende dimensionering , må der enten tilføres resurser til
SIR , eller også må Rigsrevisionen overtage disse opgaver med den konse-
kvens, at Rigsrevisionen skal tilføres budgetmidler fra Skatteministeriet som
kompensation for dette. I yderste konsekvens kan Rigsrevisionen vælge at
opsige
§
9 aftalen.
Du skriver i brevet, at I arbejder på at definere, hvordan SIR skal indgå i jeres
nye styringssetup. Det er centralt for Rigsrevisionen , at SIR ikke indgår i Skat-
teministeriets styringssetup , idet det kan kompromittere SIRs uafhængighed i
løsning af revisionsopgaven. SIR kan således ikke deltage i et omfang , hvor
uafhængigheden bliver anfægtet.
Lone Strøm har ansvaret for den samlede revision af Skatteministeriet, og er
af Statsrevisorerne blevet bedt om en status på udviklingen i SIR. Af hensyn
til denne status, skal jeg bede om en konkret tilbageme lding vedrørende di-
mensioneringen af SIR i forhold til revisionen af regnskabsåret 2014 , idet din
udmelding ikke er klar, ift. om revisionen skal varetages af 22, 25 eller 30 re-
J.nr. : 2013-3300-20
U
KS
1/2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0500.png
UKS Side 7119
visorer, samt en bekræftelse på, at SIR som uafhængig revisor ikke indgår
som en del af Skatteministeriets styringssetup , på en måde hvor uafhængig-
heden komprom itteres.
I fravær af afdelingschef Lone Glahn .
Med venlig hilsen
Michala Krakauer
Kontorchef
U
KS
2/2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0501.png
UKS Side 7120
SKAT.-EMINISTERIET
Rigsrevisio nen
Lone Glahn
Store Kongensgade 45
1264 Københa vn K
J.nr. 13-0118562
6. november 2013
SKATTEMINISTERIET
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 Køben havn K
Kære Lone
Du har den 8. oktober sendt et brev til mig om den fremtidige dimensionering
af Skatteministeriets Interne Revision, samt om Rigsrevisionens tilbud o m i en
overgangsperiode at bistå
SIR
med at gennemføre en dækkende revision af
regnskabet for 2013.
Jeg er i sagens natur enig i, at SIR skal dimensioneres, så SIR er i stand til at
løse sine opgaver på forsvarlig vis. Det følger af den aftale, vi har indgået med
Jer om en Intern Revision for Skatteministeriet, og som jeg mener, vi med
reorganiseringen af SIR har demonstreret, vi tager meget seriøst. Den kritik,
rigsrevisor rettede mod SIR og SIR's ledelse over for Jens Brøchner allerede
sidste efterår, kunne vi naturligvis ikke sidde overhørig.
For så vidt angår spørgsm ålet om antallet af medarbejdere, mener jeg, der er
behov for at anlægge en dynamisk tilgang. Om der skal være 25, 33 eller et helt
tredj e antal medarbejdere må således i vidt omfang afhænge af, hvilke kompe-
tencer medarbejderne har, hvordan de - og deres chef - bringer deres kompe-
tencer i spil i forhold til opgaveløsningen, samt hvordan denne praktisk tilret-
telægges. Opgaverne har vi jo grundlæggende ikke ændret på.
I den konkrete situation er der desuden et kort sigte og et længere sigte.
På det korte sigte har vi valgt at dimensionere
SIR
med 25 medarbejdere. Her-
til kommer i en periode de opsagte m edarbejdere, der ikke er fritstillet. Opga-
ven vil primært være revisionen af regnskabet for 2013, som Egon Skindhøj
har lagt en konkret plan for, som jeg ved, I har drøftet med ham, herunder
også Jeres bistand som nævnt i dit brev af 10. september.
Hvis I ikke finder den konkrete plan for revisionen af 2013-regnskabet betryg-
gende, må vi tage en særskilt drøftelse af det sammen med Egon og finde ud
Tlf.: 3392 3392
www.skm .dk
skm@s km.dk
1/2
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0502.png
UKS Side 7121
af, hvad vi konkret kan gøre. Men indtil videre forudsætter jeg, at der er enig-
hed om, at planen beskriver et forløb, der vil sikre en dækkende revision af
2013-regnskabet.
På det længere sigte skal vi have ansat en ny chef for SIR. Den ansøger, der
havde accepteret ansættelse før efterårsferien, sprang desværre fra, så vi er nu
på den anden side af nytår, før en ny chef vil kunne tiltræde. For at være sikker
på at få et kvalificeret ansøgerfelt har vi bedt Mercuri Urval om at igangsætte
et search-forløb, før vi slår stillingen op igen.
Når vi har ansat en ny chef, skal der ses mere grundlæggende på, hvordan SIR
planlægger og arbejder, jf. blandt andet Jeres egen kritik af SIR og Deloittes
analyse. Der skal desuden arbejdes systematisk med at udvikle og motivere
medarbejderne.
Herudover arbejder vi med at definere, hvordan SIR skal indgå i vores nye
styringssetup . Det kan ikke afvente ansættelsen af en ny chef, hvorfor vi har
besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af Egon og to medar-
bejdere fra SIR, der sammen med os skal konkretisere SIR's fremtidige rolle.
Når det hen over foråret materialiserer sig, hvordan SIR skal arbejde, i hvilket
omfang m edarbejderne kan dække dette af, samt hvad SIR's rolle i det nye
styringssetup skal være, er der et første grundlag for at vurdere, om der skal
være flere medarbejdere i SIR, eller om vi kan reducere antallet til fx 22 gen-
nem naturlig afgang i de kommende 1-2 år.
Det er i den sammenhæng, at Kristian har tilkendegivet over for Michala, at
SIR kan ende på 30 medarbejdere. Jeg vil gerne supplerende tilkendegive, at vi
naturligvis forventer en løbende dialog med Rigsrevisionen om SIR's evne til
at løfte sine o pgaver.
Med venlig hilsen
A ndreas Berggreen
Afdelingschef
2/2
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0503.png
UKS Side 7122
~,177
i
Skatteministeriet
Forelæggelse for departementschefen
SIR-rapporter modtaget i departementet 2013-2015
Journal nr.: 15-2712043
Frist departementschef
24. september 2015
Sagens karakter
Orientering
Lagt i kopi til
☐
Afdelingschef
☐
Kontorchef
☐
Chefrådgiver
☐
Særlig rådgiver
Frist ekstern
--
Presse
Presse er orienteret - potentielt negativ
Bemærkninger
Indstilling
Det indstilles, at vedlagte opgørelse tages til efterretning.
Sagsbehandler: Torsten Gade Sigvertsen
Godkendt: Nanna Meilbak
U
KS
På baggrund af bestilling vedlægges en opgørelse over rapporter fra Intern Revision modtaget i departementet
2013-2015 samt en detaljeret oversigt over de enkelte rapporter.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0504.png
UKS Side 7123
~,177
i
Skatteministeriet
Notat
24. september 2015
J.nr. 15-2712043
Økonomi og Styring
TS
SIR-rapporter modtaget i departementet 2013-2015
Af tabel 1 nedenfor fremgår antallet af rapporter fra Skatteministeriets Interne Revision
(SIR) modtaget i departementet i perioden 2013 til 2015. Henset til den korte tid, der har
været til at foretage søgning i sager og dokumenter, må Økonomi og Styring tage forbe-
hold for, at der kan være sager eller dokumenter, som ikke er identificeret.
Før foråret 2014 fik Økonomi og Styring SIR’s rapporter tilsendt til orientering, men det
var ikke praksis at forelægge SIR’s rapporter særskilt for departementschefen. I foråret
2014 blev praksis ændret, således at alle rapporter som udgangspunkt blev forelagt. Æn-
dringen fremgår af tabel 1 og figur 1 nedenfor. En detaljeret oversigt over de enkelte rap-
porter fremgår af bilag 1.
Tabel 1. SIR-rapporter modtaget i departementet 2013-2015
U
KS
2013
2014
3
26
15
41
49
52
SIR-rapporter forelagt særskilt for dep.chefen 2013-2015
2013
2014
2015
2015
43
2
I alt
72
66
138
Forelagt
Ikke forelagt
I alt
45
Anm.: Der var ved opgørelsestidspunktet i alt 5 rapporter under behandling i Koncernstyring, som ikke er medtaget i oversigten.
Figur 1. SIR-rapporter modtaget i departementet 2013-2015
50
40
30
20
10
0
•
Forelagt
•
Ikke forelagt
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0505.png
UKS Side 7124
Opgørelse pr. 23. september 2015
Bilag 1 til SIR-rapporter modtaget i departementet 2013-2015
Af tabel 1 nedenfor fremgår rapporter fra Skatteministeriets Interne Revision (SIR) modtaget i departementet i perioden 2013 til 2015. Henset til den korte
tid, der har været til at foretage søgning i sager og dokumenter, må Økonomi og Styring tage forbehold for, at der kan være sager eller dokumenter, som ikke
er identificeret.
Af tabel 2 fremgår de kvartalsmæssige orienteringer fra SKAT om fremdrift i implementering af handleplaner fra SIR modtaget i departementet siden 2013.
Tabel 1: SIR-rapporter modtaget i departementet 2013-2015
Titel
Revision af SKATS udstedelse af foreløbige fastsættelser på momsområdet- Revisionsrapport
Revision af logisk sikkerhed i netværk mv. - Revisionsrapport (fortrolig)
SKATs forvaltning af antidumping- og udlingstold – Revisionsrapport
Revisionsnotat vedrørende uanmeldt kasseeftersyn ved Skattecenter Svendborg
Revisionsnotat vedrørende uanmeldt kasseeftersyn ved Skattecenter Holbæk
Revisionsnotat vedrørende uanmeldt kasseeftersyn ved Landsskatteretten
Løbende årsrevision ved Landsskatteretten
Gennemgang af Skatteministeriets momsredegørelse for 2011 - EUs egne indtægter, moms –
Notat
Erklæring vedrørende momsoplysninger for DR og TV2 for 2012
Revisionsnotat vedrørende SKATs opgørelse af Danmarks momsindbetalinger for finansåret
2012
Fysisk kontrol ved eksport af landbrugsvarer EGFL - Følgekontroller mv.
Revisionserklæring til NETS AS (fortrolig)
Revision af Debitor_Restance systemet - Rapport (fortrolig)
Revision af e-Eksportsystemet – Revisionsrapport
Revision af SAP38 og SAP9
Revision af IT - adgangsstyring og IT – rettigheder
Revisionserklæring vedrørende SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag
for finansår 2012 vedrørende De Europæiske Fællesskaber af Told mv.
It-revision af SKATs licensstyring samt overholdelse af lovbestemte og kontraktlige krav
Revision af "Styring af informationssikkerhed"
Notat Opfølgning på revisionen af D_R-systemet - Handleplan_Brugere med mgl
funktionsadskillelse
Modtaget
KS
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
Forelagt særskilt for
departementschef
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
U
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0506.png
UKS Side 7125
Opgørelse pr. 23. september 2015
Titel
IT-revision af SAP38
Beholdningseftersyn ved SKAT København – Revisionsnotat
Opfølgning på revision af Journalsystemets anvendelse i udvalgte enheder i SKAT –
Revisionsnotat
Revision af kommuneafregningsprocessen
Revision af fysisk sikkerhed
Finansiel revision af tinglysningsafgift
Revision af pensionsprocesserne Pensionsafkastbeskatning (PAL) og Pensionsbeskatning
(PBL)
Revision af inddrivelse af ejendomsskat – Rapport
Revision af fysisk kontrol ved eksport af landbrugsvarer
Samlet løbende revision af § 38 for 2012
Udland personinddrivelse - opfølgning på rapport fra 2011
Revision af Importsystemet – Rapport
Revision af regnskabsforvaltningen vedrørende personskatter 2012 – Rapport
Løbende revision af Finanslovens §9 - SKAT – Rapport
Revision af opgørelsen af Danmarks bidrag til EUs egne indtægter på grundlag af moms og
BNI for finansåret 2012 – Rapport
Beretning om Landsskatteretten 2012
Revision af Landsskatterettens årsrapport 2012
Afsluttende revision af Finanslovens § 9 – Skatteministeriet
Revision af inddrivelse af inddrivelige SAP-krav
Revision af afgifter på motorområdet pgf 38_23
Målopstilling og målrapportering i Skatteministeriets årsrapport 2012
Afsluttende revision af § 38 regnskabet for 2012
Beretning om SKAT 2012
Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012 – Rapport
Revisionsrapport vedrørende SKATs afregning af Danmarks bidrag til EUs egne indtægter
(§38.51.11 moms og BNI) for finansåret 2012 – Rapport
Revisionsnotat kasseeftersyn LSR
Erklæring og beretning ABT
Afskrivning af krav vedrørende juridiske enheder – Revisionsnotat
Revision af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i 2012 vedrørende
EU's egne indtægter (Told) § 38.51.01 og 38.51.05 (A- og B- regnskabet)
Uanmeldt kasseeftersyn ved Motorekspedition Høje-Taastrup
EU-Kommissionens tilsynsbesøg
Modtaget
Forelagt særskilt for
departementschef
2013
Nej
8. januar 2013
Nej
11. januar 2013
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
8. februar 2013
27. februar 2013
15. marts 2013
18. marts 2013
21. marts 2013
22. marts 2013
22. marts 2013
22. marts 2013
16. april 2013
19. april 2013
22. april 2013
14. maj 2013
17. maj 2013
17. maj 2013
24. maj 2013
27. maj 2013
27. maj 2013
27. maj 2013
27. maj 2013
31. maj 2013
31. maj 2013
19. juni 2013
25. juni 2013
28. juni 2013
23. august 2013
29. august 2013
26. september 2013
17. december 2013
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0507.png
UKS Side 7126
Opgørelse pr. 23. september 2015
Titel
It-revision af SAP Intern
It-revision af generelle it-kontroller i relation til D/R-systemet
It-revision af applikationskontroller i relation til D/R systemet
It-revision af logisk sikkerhed
It-revision af databærende medier
Løbende revision af finanslovens § 9 - Landsskatteretten
Revisionsmæssig opfølgning på SKATs forvaltning af toldgodtgørelse, toldfritagelse og
udeladelse af opkrævning af told
SIRs undersøgelse vedrørende anonym henvendelse om begunstiget sagsbehandling af
ejendomsvurderinger
Løbende revision af finanslovens § 9
Løbende revision af Finanslovens § 9 - Spillemyndigheden
Revision i årets løb § 38 2013
Procesrevision af e-Export
Revisionsrapport - Afskrivning i medfør af § 16 i INDOG
EU, moms, BNI og toldbidrag
Afsluttende revision af FL § 9 - Landsskatteretten
Afsluttende revision af Spillemyndigheden
Revision af immaterielle anlægsaktiver og køb af ittjenesteydelser
Revisionserklæring vedrørende SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag
for finansår 2013 vedrørende De Europæiske Fællesskaber af Told mv.
Afsluttende revision af SKAT § 9 2013
Erklæring og beretning om revision af Landsskatterettens regnskab for 2013
Erklæring og beretning om revision af Spillemyndighedens regnskab for 2013
Rapport vedrørende Indberetning via TastSelv Borger og Erhverv - samt øvrige
indberetningsmuligheder
Rapport vedrørende Virksomheders indberetning til eKapital-systemerne
Endelig rapport vedrørende gennemgang af SKATs årsrapport 2013
Efterlevelsen af L 94 / 2011/1
Rapport vedr. Renteberegning af skatter og afgiftskrav i DMO
SIRs vurdering af SKATs opfølgning på anbefalinger for § 38 2013
Revisionsrapport vedrørende Vurdering af processen for regnskabsafslutning
Revisionsrapport vedrørenden Kundeservice/ Told Toldlempelse på grund af varers særlige
anvendelsesformål (End use)
Systemomlægningens betydning for regnskabsaflæggelsen (DMI+DMO)
Revision af kravenes retskraftighed
Modtaget
20. december 2013
2014
2014
2014
2014
6. januar 2014
10. januar 2014
20. januar 2014
12. februar 2014
13. februar 2014
27. februar 2014
27. februar 2014
31. marts 2014
2. maj 2014
15. maj 2014
22. maj 2014
28. maj 2014
28. maj 2014
11. juni 2014
11. juni 2014
11. juni 2014
12. juni 2014
12. juni 2014
17. juni 2014
17. juni 2014
18. juni 2014
27. juni 2014
30. juni 2014
30. juni 2014
30. juni 2014
30. juni 2014
Forelagt særskilt for
departementschef
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0508.png
UKS Side 7127
Opgørelse pr. 23. september 2015
Titel
Revision af systemomlægningernes betydning for regnskabsaflæggelsen (DMO)
Revisionsrapport om fejl og mangler i § 38 regnskabet for 2013
Revisionsberetning om § 38 for 2013
Rapport vedrørende SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i 2013
vedrørende EU’s egne indtægter (Told) § 07.51.01 og § 07-51.05
Revisionsrapport vedrørende Toldlempelse på grund af varers særlige anvendelsesformål (End
use)
IT-revision af SAP Intern
IT-revision af beredskabsstyring
Erklæring fra uafhængig revisor vedrørende RA-aftale
EU-kommissionens besøg (Joint Audit)
Styring af sikkerhedshændelser
IT-revision af programændringer
Revision af processen for afstemninger fra fødesystemer til regnskabssystemer
Revision af Regnskabsmæssige rammer i Skatteankestyrelsen
Revision af Indtægter og Debitorer i Spillemyndigheden
Revision af proces for bankafstemninger
Revision af delvis kompensation af købsmoms
Revision af husleje i Skatteankestyrelsen
Notat om IR's gennemgang af SKATs momsredegørelse
Husleje i SKAT
Revision af regnskabsinstruksen for Skatteministeriets koncern § 38
Revision af differencer i selvangivelser
Fysisk sikkerhed
Opfølgningsrapport på afgivne anbefalinger vedrørende generelle it-kontroller i relation til D/R-
systemet
Lønafstemninger i Skatteankestyrelsen
Bankafstemninger i Skatteankestyrelsen
Opfølgningsrapport på afgivne anbefalinger vedrørende applikationskontroller i relation til
D/R-systemet
It-revision af systemopdateringer (patching)
Revision af regnskabsgodkendelserne af den centrale regnskabsaflæggelse
Rapport vedrørende revision af lønafstemninger i SKAT
Rapport vedrørende revision af bankafstemninger i SKAT
Rapport vedrørende revision af lønafstemninger i Spillemyndigheden
Rapport vedrørende revision af bankafstemninger i Spillemyndigheden
Modtaget
3. juli 2014
4. juli 2014
4. juli 2014
3. september 2014
23. september 2014
27. oktober 2014
28. oktober 2014
7. november 2014
17. november 2014
8. december 2014
17. december 2014
13. januar 2015
19. januar 2015
19. januar 2015
22. januar 2015
2. februar 2015
3. februar 2015
9. februar 2015
11. februar 2015
17. februar 2015
18. februar 2015
23. februar 2015
23. februar 2015
23. februar 2015
23. februar 2015
23. februar 2015
25. februar 2015
4. marts 2015
6. marts 2015
6. marts 2015
6. marts 2015
6. marts 2015
Forelagt særskilt for
departementschef
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0509.png
UKS Side 7128
Opgørelse pr. 23. september 2015
Titel
Rapport vedrørende revision af udgifter til IT-drift - plannr. 114-600
Rapport vedrørende revision af NTSE - Generelle it-kontroller opgave nr. 114-960
Endelig rapport vedrørende revision af Lønindeholdelser i EFI
Juridisk/kritisk revision af projektet ”Organiseret svig med negativ moms 2014
Revsionsrapport og erklæring vedrørende opgørelse og afregning af EU´s egne indtægter moms
og BNI
Revisionsrapport vedrørende EFI-funktionernes overensstemmelse med lovgivningen
vedrørende udlæg
Revisionsberetning om § 38 for 2014
Revisionsberetning og erklæring om revision af SKATs § 9 regnskab for regnskabsåret 2014
It-revision af SAP PS Basis
Rapport vedrørende Revision af processen for angivelse og betaling af A-skat, am-bidrag, moms
og lønsumsafgift
It-revision af SAP DMO Basis
It-revision af SAP 38 udvalgte processer
Opfølgningsrevision af rutiner for regnskabsaflæggelse fra DMI
Opgørelse, afregning og regnskab for EU´s egne indtægter told- og sukkerafgifter (§§7.51,01-
7.51.05)
Erklæring om revision af Skatteankestyrelsens regnskab for regnskabsåret 2014
Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsens regnskab
Revisionsberetning 2014
Erklæring om revision af Spillemyndighedens regnskab for regnskabsåret 2014
Revisionsberetning 2014, Finanslovens §9 Spillemyndigheden
Forældelse af fordringer og Inddrivelsen-Lønindeholdelser i EFI
Øvrige driftomkostninger - forretningsgange og interne kontroller
Revision af § 38 - SKATs debitorforvaltning
Revision af årsafslutningsprocessen for Spillemyndigheden regnskab
Rapport om revision af processen for afgørelser i projekt "store selskabers moms og
lønsumsafgift 2014"
Modtaget
15. marts 2015
20. marts 2015
27. marts 2015
8. april 2015
14. april 2015
14. april 2015
30. april 2015
30. april 2015
8. maj 2015
11. maj 2015
13. maj 2015
19. maj 2015
19. maj 2015
20. maj 2015
26. maj 2015
26. maj 2015
26. maj 2015
4. juni 2015
4. juni 2015
5. juni 2015
5. juni 2015
30. juni 2015
30. juni 2015
18. august 2015
Forelagt særskilt for
departementschef
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0510.png
UKS Side 7129
Opgørelse pr. 23. september 2015
Tabel 2: Kvartalsvise opfølgninger i SKAT på fremdrift i implementering af anbefalinger fra SIR
Titel
Opfølgningsprotokol 1. kvartal 2013
Opfølgningsprotokol 2. kvartal 2013
Opfølgningsprotokol 3. kvartal 2013
Opfølgningsprotokol 4. kvartal 2013
Opfølgningsprotokol 1. kvartal 2014
Opfølgningsprotokol 2. kvartal 2014
Opfølgningsprotokol 3. kvartal 2014
Opfølgningsprotokol 4. kvartal 2014
Opfølgningsprotokol 1. kvartal 2015
Modtaget
2013
28. oktober 2013
28. oktober 2013
2014
13. juni 2014
15. september 2014
3. december 2014
19. februar 2015
28. maj 2015
U
KS
Forelagt særskilt for
departementschef
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0511.png
UKS Side 7130
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Mette Kildegaard Graversen
24. september 2015 17:24
Torsten Gade Sigvertsen; Nanna Meilbak
Andreas Berggreen
SIR-rapporter modtaget i departementet 2013-2015
Kære begge 
Sagen er godkendt. Jeg lægger den retur. 
Vh. Mette 
Med venlig hilsen
Mette Kildegaard Graversen
Ledelsessekretariat
Tel.
Mail
+45 72 37 58 52
[email protected]
Skatteministeriet
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
 
U
KS
1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0512.png
UKS Side 7131
UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att. Mai-Britt Bonde
Sendt pr. e-mail til: [email protected]
Den
10. august 2020
Sags nr.: 2018-10-0001
Telefonnr.: 4146 2010
E-mail: [email protected]
www.kommissionenomskat.dk
Anmodning i medfør af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, om besvarelse af
spørgsmål vedrørende en aktivitetsoversigt for kontoret Selskab, Aktionær og Erhverv
Af tillægskommissoriet fremgår herom bl.a. følgende:
”Undersøgelseskommissionen
har desuden til opgave at undersøge og redegøre for
Skatteministeriets tilsyn med udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen
skal bl.a. omfatte Skatteministeriets risikoanalyse og -styring af udbytteskatteområ-
det samt opfølgningen og reaktionen på oplysninger om udviklingen på området,
herunder løbende regnskabsdata og oplysninger om mulige uregelmæssigheder,
problemer mv.”
I det materiale, som undersøgelseskommissionen har modtaget fra Skatteministeriet, findes et
antal dokumenter dateret fra januar 2013 og frem kaldet
”Aktivitetsoversigt
for Selskab, Aktio-
nær og Erhverv”.
Af aktivitetsoversigten for den 24. januar 2013 (vedlagt som bilag 1) fremgår på side 13 bl.a.:
Udbytterefusion. Evt.
problemer i forbin-
delse med aktielån.
Foråret 2013
Det undersøges, om der er proble-
mer med administrationen af reg-
lerne, og om der er mulighed for
at få refusion to gange på grundlag
af den samme udbyttebetaling ved
at etablere aktielån.
Rikke
Camilla
Christen-
sen
Af undersøgelseskommissionens materiale fremgår, at den pågældende aktivitet alene optrådte
på aktivitetsoversigten frem til den 5. marts 2013. Aktiviteten optrådte således ikke på de senere
udgaver af aktivitetsoversigten, som undersøgelseskommissionen er bekendt med. Der henvises
i den forbindelse til aktivitetsoversigten dateret den 16. marts 2013 (vedlagt som bilag 2).
U
KS
Ved kommissorium af 3. juli 2017 blev Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodet om at
undersøge en række forhold vedrørende SKAT. Ved tillægskommissorium af 9. april 2018 blev
undersøgelseskommissionen anmodet om også at inddrage udbytteskatteområdet i sin undersø-
gelse. Kommissionens undersøgelse vedrørende tillægskommissoriet angår perioden fra 2010
til den 13. september 2017.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0513.png
UKS Side 7132
Til brug for undersøgelsen af forholdene vedrørende tillægskommissoriet skal kommissionen
anmode Skatteministeriet om at besvare følgende spørgsmål:
-
-
-
Hvad var formålet med aktivitetsoversigten, og hvad skulle der til, for at en aktivitet blev
fjernet fra denne?
Hvem udarbejdede oversigten, og hvem tilgik den?
Hvad var anledningen til, at ovennævnte aktivitet om udbytterefusion i en periode op-
trådte på oversigten, og hvorfor blev aktiviteten fjernet?
Som grundlag for anmodningen henviser kommissionen til undersøgelseskommissionslovens §
9, stk. 2, hvorefter kommissionen kan anmode om redegørelser og stille skriftlige spørgsmål.
Besvarelsen efter undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, vil indgå i kommissionens under-
søgelse på lige fod med det øvrige materiale, som kommissionen modtager til brug for undersø-
gelsen. Besvarelsen må derfor forventes at ville indgå i undersøgelseskommissionens beretning,
ligesom den vil blive gjort tilgængelig for bisidderne, jf. lovens § 22, stk. 2.
Undersøgelseskommissionen skal anmode om at modtage besvarelsen senest den 24. august
2020. Redegørelsen kan fremsendes via sikker e-mail til kommissionens e-mailadresse
[email protected].
Kommissoriet, tillægskommissoriet og udvidelsen af tillægskommissoriet er tilgængelige på
kommissionens hjemmeside www.kommissionenomskat.dk. Uddrag af undersøgelseskommissi-
onsloven er vedlagt dette brev.
Såfremt De måtte have spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at rette henvendelse til
kommissionen på ovenstående telefonnummer eller via sikker e-mail til kommissionens e-mail-
adresse.
U
KS
Med venlig hilsen
Michael Ellehauge
Formand
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0514.png
UKS Side 7133
Uddrag af undersøgelseskommissionsloven:
Kapitel 5
Udlevering af materiale
…
§ 9.
…
Stk. 2.
Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder
om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten gæl-
der ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de pågældende
forhold.
Stk. 3.
De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er under-
givet tavshedspligt.
…
§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at
foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen
omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for,
at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over for
den pågældende i anledning af de nævnte forhold.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.
Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,
når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og undersøgel-
sens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.
Stk. 3.
Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel
18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.
…
…
§ 22.
…
Stk. 2.
Bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen at få kopi af det materiale, der ind-
går i undersøgelsen.
Stk. 3.
Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens samtykke udlevere det i stk. 2
nævnte materiale til sin klient. Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen pålæg om ikke
at gøre sin klient bekendt med indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende hensyn
til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler for det. Kommis-
sionen kan under tilsvarende betingelser give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient bekendt
med, hvad der er foregået under møder i undersøgelseskommissionen eller i retten.
…
U
KS
Kapitel 7
De berørte personers retsstilling
3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0515.png
UKS Side 7134
Aktivitetsoversigt for Selskab, Aktionær og Erhverv
–
24. januar 2013
Aktivitet
Lovforslag, fremsat
B4
Forhøjelse af pengetank-
grænsen
Jan
–
maj 2013
Beslutningsforslaget har været til 1. be-
handling. Det afhænger af Folketinget,
om der skal laves yderligere.
Peter Bak
Tidshorisont (fra-til)
Milepæle
Status
Sagsbeh.
Lovprogram 2012-2013
Det statslige lodsvæsen-
Danpilot. Konsekvensæn-
dringer i skattelovgivningen.
Bidrag til Erhvervs- og
Vækstministeriet
Evaluering af selskabsloven.
Konsekvensændringer i
skattelovgivningen. Bidrag til
Erhvervs- og Vækstministe-
riet
Redegørelse om etablerings-
og iværksætterkonto
Jan-maj 2013
KS
Lovforslaget for-
ventes fremsat i
marts.
Høringsfrist 25.
januar 2013
Redegørelsen for-
ventes at kunne
sendes til SAU i
maj
Bidrag til lovforslag er godkendt og sendt
over til EVM.
Frederik
Lytzen
Jan-maj 2013
Jan-maj 2013
Møde afholdt med EVM den 25. januar
2013. Konklusionen er, at der ikke er
behov for konsekvensændringer i skatte-
lovgivningen. EVM justerer i stedet i de-
res lovudkast.
Lovovervågning: VK-regeringen stillede
den daværende opposition i udsigt, at den
i efteråret 2011 ville afgive en redegørelse
til SAU om brugen af etablerings- og
iværksætterkontoordningerne. Arbejdet
Frederik
Lytzen
Mogens
Rasander
Peter Bak
U
Side 1 / 14
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0516.png
UKS Side 7135
har været sat i bero af ressourcemæssige
årsager, men er nu genoptaget.
Lovprogram 2013-2014
Evt. opfølgning på Nordsø-
udvalget
Jan - ?
Udvalgsmøde 23.
januar 2013.
Afventer politisk afklaring og færdiggørel-
se af rapport.
Rikke Ca-
milla Chri-
stensen,
Eva Grøn
Olesen,
Cathrine
Olsen og
Peter Am-
bus
Margrete
Kiil
Kirstine
Thagaard
Jacobsen
Poul Chris-
tensen
Exitbeskatning. Opfølgning
på EU- domstolens dom
vedrørende beskatning ved
overførsel af aktiver til ud-
landet.
Febr.-dec. 2013 (forudsat
lovgivning efterår 2013)
Ændring af Virksomheds-
omdannelsesloven og Fusi-
onsskatteloven:
Som opfølgning på EU-dom
Jan-dec. 2013
U
KS
Mundtlig forhand-
ling i februar 2013.
Dato for dom
kendes endnu
ikke.
Dato for lov-
forslag afhænger
af, hvornår dom-
men kommer.
Lovforslag bør
fremsættes okto-
ber 2013
Afventer dom vedrørende Danmark.
Lovforslagets nøjagtige udformning vil
afhænge af evt. udtalelser i dommen.
En del af lovforslaget er udarbejdet. En-
delig færdiggørelse udestår.
Frederik
Lytzen
Peter Am-
bus
Side 2 / 14
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0517.png
UKS Side 7136
vedrørende Finland skal der
skabes hjemmel til skattefri
virksomhedsomdannelse til
et selskab i et EØS-land.
Der skal ligeledes skabes
hjemmel til skattefri fusion
med et EØS-selskab som det
modtagende selskab.
Lovforslaget bør også inde-
holde ændring af FUL, så
der kan ske skattemæssig
sammenlægning af hen-
holdsvis skattepligtige og
skattefrie vandværker.
Lovforslaget kan også inde-
holde mulighed for skattefri
fusion af to sparekasser uden
fortabelse af underskud.
Opfølgning på opfordring
fra Skatterådet.
Reglen i FUL § 14 var plan-
lagt udvidet med DSB, Na-
viair og Energinet.dk.
Energinet.dk nåede dog ikke
Henrik
Møller Niel-
sen (Spare-
kasser)
U
Side 3 / 14
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0518.png
UKS Side 7137
Protokol med Færøerne
(pension)
Efteråret 2013
Lovgivningsovervejelser
Jobskabelsespakke. En ræk-
ke elementer på kontorets
område er i spil.
Jan-juni 2013
KS
Udspil marts 2013.
Forhandlinger slut
marts/april 2013
–
herefter evt. frem-
sættelse af lov-
forslag.
at blive omfattet under be-
handlingen af lov nr. 1402
fra 2012.
FUL § 14 bør derfor udvides
med et nr. 15, der vedrører
Energinet.dk.
Digitalisering af selskabs-
selvangivelsen. Lovmæssigt
krav om grundregistrering af
underskud i sambeskatning.
Evt. yderligere ændringer.
DBO Malaysia
Jan-dec. 2013
Lovforslag skal
fremsættes okto-
ber 2013.
Efteråret 2013
Lovforslag vedrørende underskudsregi-
strering skal udarbejdes. I samarbejde
med projektet skal det desuden undersø-
ges, om der er behov for yderligere lov-
givning.
Der er på embedsmandsplan enighed om
en ny DBO med Malaysia. Når den bliver
underskrevet, skal der fremsættes lov-
forslag, forhåbentligt i efteråret 2013.
Det forventes, at der vil skulle fremsættes
lovforslag til efteråret.
Mogens
Rasander
Sven Ul-
strup
U
Notater og beredskab skal løbende udar-
bejdes. Når det ligger fast, om der indgår
elementer på kontorets område, bør lov-
forslag påbegyndes.
Mogens
Rasander
Jakob
Schou
Margrete
Kiil
Rasmus
Side 4 / 14
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0519.png
UKS Side 7138
Økonombistand i forbindel-
Foråret 2013
U
?
Investeringsforeninger. Det
er lovet at undersøge, hvor-
vidt det er muligt at foretage
justering af reglerne vedrø-
rende investeringsforeninger
–
herunder reglerne om
kildeskat på udbytter til in-
vesteringsforeningerne, an-
delsklasser og værdipapir-
fonde.
Evt. justering af SEL § 1,
stk. 1, nr. 2. Opfølgning på
tidligere lovgivning om over-
førsel af visse selskaber m.v.
fra delvis til fuld beskatning.
Det er lovet at se på, hvor-
vidt loven bør ændres.
Forår/sommer/efterår
2013
–
afhængig af res-
sourcerne
Forår 2013
KS
Evt. lovgivning
efteråret 2013
Komplekst analysearbejde.
Arbejdet har været udskudt p.gr. af skatte-
reform og Nordsø-arbejdet i 2012. Der
rykkes for resultater dels fra politisk side
dels fra investeringsforeninger-
ne/Finansrådet
Igum
Poul Chris-
tensen
Kirstine
Thagaard
Jacobsen
Peter Bak
Rikke Ca-
milla Chris-
tensen
Margrete
Kiil
Eva Grøn
Olesen
Cathrine
Olsen
Frederik
Lytzen
Mogens
Rasander
Poul Chri-
stensen
Det er lovet FSR og Deloitte/FDM at
kigge på denne problemstilling. Lovgiv-
ningen er uklar og uhensigtsmæssig og
bør under alle omstændigheder laves om.
Nyt lovudkast fra EVM om ændring af
selskabsloven har betydning for analyser-
ne.
Der skal udarbejdes et beslutningsgrund-
Rasmus
Side 5 / 14
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0520.png
UKS Side 7139
se med evt. lovgivning i
forbindelse med EFI-
projektet.
lag for at kunne tage stilling til, om der
skal lovgives f.eks. om rentesatser.
Igum
EU-sager
Direktivforslag
CCCTB. Forslag til direktiv
om en fælles konsolideret
selskabsskattebase.
Løbende forhandlinger i
EU
Arbejdet med direktivforslaget afhænger
af, hvor meget opgaven vægtes af det
siddende formandskab i EU. P.t. er opga-
ven ikke vægtet højt.
Rikke Ca-
milla Chri-
stensen
Poul Chri-
stensen
Eva Grøn
Olesen
Cathrine
Olsen
11 lande har besluttet sig for at etablere en Margrete
FTT-beskatning. Danmark deltager i ar-
Kiil
bejdet med at få ordningen gjort så opera- Kirstine
tionel og hensigtsmæssig som muligt.
Thagaard
Jacobesen
Eva Grøn
Olesen
Dom forventes foråret 2013.
Margrete
Kiil
Kirstine
FTT. Forslag til direktiv om
en finansiel transaktionsskat.
Løbende forhandlinger i
EU
EU-retssager
Exitbeskatning.
Kommissionen mod Dan-
mark
Foråret/sommer 2013
U
KS
Mundtlig forhand-
ling i februar 2013.
Side 6 / 14
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0521.png
UKS Side 7140
C-261/11
Indeholdelse af udbytteskat-
udenlandske investeringsfor-
eninger.
2010/4192
Spm. om aktiebeskatning af
personer ved fraflytning er
EU-medholdelig.
2008/4992
Løbende
Åbningsskrivelse og begrundet udtalelse
er modtaget. Kommissionen har tilkende-
givet, at man vil rejse sag mod Danmark.
Dette dog ikke sket endnu.
Åbningsskrivelse modtaget. Begrundet
udtalelse skulle være på vej. Grundlaget
kendes dog endnu ikke.
Thagaard
Jacobsen
Rikke Ca-
milla Chri-
stensen
Margrete
Kiil
Løbende
NEM-Virksomhed. Forenk-
let skatteløsning for nystar-
tede og små personligt ejede
virksomheder.
Forår 2013
KS
Der er lovet en
foreløbig vurde-
ring i løbet af ja-
nuar 2013.
Konference om
andre landes erfa-
ringer i marts
2013.
Analyser
Der arbejdes på en analyse af, hvorvidt
det er muligt at etablere en elektronisk,
forenklet skatteløsning for små og nystar-
tede virksomheder.
Hovedaktionærproblemet.
Opgaven p.t. sat i stå p.gr.
U
Generel omgåelsesklausul.
Det overvejes, hvorvidt der i
dansk lovgivning bør indfø-
res en generel omgåelses-
klausul (GAAR)
2013
Der arbejdes på en analyse af, hvorvidt
det vil være hensigtsmæssigt at indføre en
generel omgåelsesklausul i dansk beskat-
ning. Der ses bl.a. på det arbejde, der er
foretaget i forbindelse med direktivforslag
om CCCTB og på erfaringerne fra de
andre lande, som har sådan en regel.
Peter Bak
Henrik
Møller Niel-
sen
Poul Chri-
stensen
Jakob
Schou
Rikke Ca-
Side 7 / 14
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0522.png
UKS Side 7141
Hjemmesiden:
- Aktier og investerings-
beviser
Opgaven p.t. sat i stå p.gr.
af ressourceproblemer
U
KS
Der bør på SKM´s hjemmeside være op-
daterede oplysninger vedrørende aktier,
selskabsskat og virksomhedsskat.
Side 8 / 14
Der er flere gange set på
forenkling af kapitalind-
komstbeskatningen. Ingen af
projekterne er dog nået til
vejs ende m.h.t. løsning af
problemet med beskatning
af hovedaktionærer. Pro-
blemstillingen aktualiseres af
fremtidige nedsættelser af
selskabsskattesatsen.
Diverse forslag vedrørende
nulskatteselskaber. I forbin-
delse med tidligere ændrin-
ger er der foreslået en række
ændringer vedrørende
nulskatteselskaber. Der ude-
står en nærmere analyse af
disse forslag samt deres
provenumæssige konsekven-
ser
af ressourceproblemer
Emnerne spilles ofte ind i
forbindelse med større
reformer o.lign. Opgaven
p.t. sat i stå p.gr. af res-
sourceproblemer.
milla Chris-
tensen
Margrete
Kiil
Eva Grøn
Olesen
Cathrine
Olsen
Poul Chris-
tensen
Mogens
Rasander
Margrete
Kiil
Jakob
Schou
Poul Chris-
tensen
Rasmus
Igum
Eva Grøn
Olesen
Cathrine
Olsen
Poul Chris-
tensen
Rasmus
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0523.png
UKS Side 7142
-
-
-
Selskabsskat
Virksomhedsskat
Kulbrinte
Patentboks. Især FM tager
emnet op en gang imellem.
Der er behov for en ny ana-
lyse og et opdateret lovud-
kast. Der er dog tale om et
større arbejde.
Taget op senest i forbindelse med jobska-
belsespakken.
Igum
Eva Grøn
Olesen
Cathrine
Olsen
Jakob
Schou
Mogens
Rasander
Poul Chri-
stensen
(Tværgående) udvalg
WP 1
Løbende
KS
EU-forum
Udvalgsmøde 23.
OECD-arbejdsgruppe om modeloverens-
komsten
WP 6
Aggressive Tax Planning
(under WP 10)
Forum on Harmful Tax
Practices
Joint Transfer Pricing Fo-
rum
Udvalg vedrørende evalue-
Løbende
Løbende
Løbende
Løbende
?
OECD-arbejdsgruppe om bl.a. TP
OECD-forum om modeller for skatte-
planlægning og skatteundgåelse
OECD-forum
U
Der udestår den endelige færdiggørelse af
Margrete
Kiil
Sven Ul-
strup
Margrete
Kiil
Jakob
Schou
Sven Ul-
strup
Margrete
Kiil
Rikke Ca-
Side 9 / 14
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0524.png
UKS Side 7143
ring af Nordsøaftalen
januar.
DC møde 30.
januar 2013
udvalgets rapport. Politisk afklaring ude-
står også.
Finansieringsudvalg.
Tværministeriel arbejds-
gruppe om erhvervsobligati-
oner (EVM)
Styregruppe om evaluering
af vandsektorloven
Løbende
Foråret 2013
Første møde af-
holdt i januar
2013.
Stående udvalg under ØIM
Opfølgning på udvalg om erhvervsobliga-
tioner. Arbejdsgruppen skal se på, hvor-
dan evt. lovgivning skal se ud.
Selve evalueringen foretages af et konsu-
lentfirma. Skattemæssige regler indgår i
evalueringen.
Analyse færdig i 2013.
Herefter forelæggelse for
Ø-udvalg og ministerkreds.
KS
milla Chris-
tensen
Eva Grøn
Olesen
Cathrine
Olsen
Peter Am-
bus
Poul Chri-
stensen
Margrete
Kiil
Margrete
Kiil
Andet
Budgettering på kontorets
område
Løbende
U
Side 10 / 14
Eva Grøn
Olesen
Cathrine
Olsen
Poul Chris-
tensen
Rasmus
Igum
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0525.png
UKS Side 7144
Opfølgning på vækstteam
om Det Blå Danmark
2013-2014
Produktivitetskommissionen
har anmodet om en række
analyser til brug for Kom-
missionens arbejde.
Der er tale om følgende
analyser, der berører SAE:
- Regler for tabsfradrag
- Hovedregler for be-
skatning af forskellige
former for virksom-
hedsorganisation
- Den skattemæssige be-
handling af udgifter til
forskning og udvikling
- Effektive marginal- og
gennemsnitsskatter på
selskabsindkomst i DK
og en række nabolande
- Effektive marginal- og
gennemsnitsskatter for
forskellige former for
virksomhedsindkomst i
DK
Kommissionen skal være
færdig ved udgangen af
2013
I samarbejde med EVM. Der skal udar-
bejdes et oplæg, der kan danne grundlag
for en henvendelse til Kommissionen om
justering af statsstøtteretningslinjerne.
Kommissionen
Analyserne foretages i samarbejde med
har anmodet om at Økonomi og Person og Pension.
modtage analyser-
ne i april 2013
–
evt. løbende.
U
Side 11 / 14
KS
Frederik
Lytzen
Rasmus
Igum
Margrete
Kiil
Henrik
Møller Niel-
sen
Peter Bak
Kirstine
Thagaard
Jacobsen
Jens Willi-
am Grav
Poul Chri-
stensen
Eva Grøn
Olesen
Cathrine
Olsen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0526.png
UKS Side 7145
DBO Sydkorea
Forhandlinger i februar
2013 i Seoul
Foråret 2013
Løbende udarbejdelse af efterspurgte
notater.
Natur- og Landbrugskom-
missionen
Nordisk Skattevidenskabe-
ligt forskningsråd
Almene Boligselskaber.
Henvendelse fra Ministeriet
for By- Bolig- og Landdi-
strikter vedrørende etable-
ring af mindre erhverv i
udsatte boligområder og i
yderområder. Der overvejes
en række ændringer af be-
kendtgørelsen om sideaktivi-
teter i almene boligorganisa-
tioner m.v..
Henvendelse fra OECD.
Fradrag for bestikkelse. Gi-
ver reglerne mulighed for
fradrag i de lande, hvor be-
stikkelse er lovlig?
Jan-marts 2013
Afleveringsfrist i
marts 2013
Der er anmodet
om svar inden
udgangen af fe-
bruar 2013
Jan-febr. 2013
Foråret 2013
U
KS
Møde i uge 5 med
bl.a. Jura og Øko-
krim.
Udarbejdelse af juridisk nationalrapport.
Vedrørende beskatning af finansielle insti-
tutioner.
Der er tale om en opfølgning på tidligere
drøftelser. Der er bl.a. ønske om, at der
kan ske udlejning til under markedslejen.
Det giver skattemæssige problemer.
Rikke Ca-
milla Chri-
stensen
Jens Willi-
am Grav
Rasmus
Igum
Henrik
Møller Niel-
sen
Jens Willi-
am Grav
Det overvejes, om der af hensyn til
OECD er behov for lovændring, eller om
der bør udsendes et styresignal, der helt
afskærer muligheden for fradrag.
Jens Willi-
am Grav
Side 12 / 14
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0527.png
UKS Side 7146
Udbytterefusion. Evt. pro-
blemer i forbindelse med
aktielån.
Foråret 2013
?
Skibskreditfonden har an-
modet om ændringer i kurs-
gevinstloven.
?
U
KS
Finansrådet har anmodet
om, at det undersøges, om
reglerne om beskatning af
finansielle kontrakter kan
forenkles. På et møde, er det
lovet at kigge på det.
FSR har anmodet om, at det
undersøges, om der bør ske
ændringer i reglerne om
rentefradrag i forbindelse
med gældseftergivelse i kon-
cernforhold.
FSR har anmodet om æn-
dringer i reglerne for opgø-
relse af fordringer og gæld
for selskaber.
?
Det undersøges, om der er problemer
med administrationen af reglerne, og om
der er mulighed for at få refusion to gange
på grundlag af den samme udbyttebetaling
ved at etablere aktielån.
Vi har at ressourcemæssige årsager ikke
haft mulighed for at kigge særligt meget
på dette endnu.
Rikke Ca-
milla Chri-
stensen
Kirstine
Thagaard
Jacobsen
Cathrine
Olsen
Rikke Ca-
milla Chri-
stensen
Margrete
Kiil
?
Notat sendt til FSR. FSR er dog vendt
tilbage med bemærkninger.
Opfølgning på lovgivning i 2009. Notat
udarbejdet, som FSR har kommenteret.
Margrete
Kiil
Rikke Ca-
milla Chri-
stensen
Vi har haft svært ved at gennemskue deres Rikke Ca-
problem, og der er derfor afholdt møder
milla Chri-
med både Skibskreditfonden, Finanstilsy- stensen
net og Store Selskaber.
Margrete
Side 13 / 14
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0528.png
UKS Side 7147
Diverse ændringer vedrøre-
ne aktier og investeringsbe-
viser.
Foråret 2013
Af ressourcemæssige årsager er sagen dog
endnu ikke afklaret.
Der er bl.a. tale om opfølgning på ind-
satsprojekter og på en drøftelse i Juridisk
Forum. Der er udarbejdet udkast til enkel-
te ændringer, som evt. skal ind i lovforslag
vedr. skattereformen.
Kiil
Kirstine
Thagaard
Jacobsen
Eva Grøn
Olesen
Sven Ul-
strup
U
Side 14 / 14
KS
Protokol med Luxembourg
(pension), Tyrkiet (internati-
onal skibsfart og den danske
metode til undgåelse af dob-
beltbeskatning) og måske
Irland (piloter). Der arbejdes
også med en protokol til
ændring af DBO’en med
Indien og senere en helt ny
DBO med dette land.
2013
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0529.png
UKS Side 7148
Aktivitetsoversigt for Selskab, Aktionær og Erhverv – 16. marts 2013
Aktivitet
Lovforslag, fremsat
B 4- Forhøjelse af pengetankgrænsen fra 50 til 75 pct.
Skatteministeriet arbejder for, at beslutningsforslaget ikke
vedtages.
Milepæ le
Status
Sagsbehandler
Ressource-
forbrug
Evt. spørgsmål fra
FT skal besvares.
Marts-juni.
Beslutningsforslaget har været til 1. behand-
ling. Umiddelbart forventes det, at beslut-
ningsforslaget ikke kommer videre i Skatte-
udvalget.
Peter Bak
EFI-lovgivning. Økonombistand.
Der udarbejdes provenuberegning vedrørende lovmæssige
ændringer af hensyn til EFI.
KS
Lovprogram 2012-2013
Det statslige lodsvæsen- Danpilot.
Danpilot skal oprettes som en statslig SOV. Dette indebærer,
at der er behov for konsekvensændringer i skattelovgivningen.
Redegørelse om etablerings- og iværksætterkonto.
U
Vækstplan DK – selskabsskattenedsættelse m.v.
Lovgivning som opfølgning på politisk aftale.
På SAE´s område indgår p.t. følgende elementer:
Nedsættelse af selskabsskattesatsen. Dog fastholdelse af
satsen for kulbrinteindvinding.
Nedsættelse af satsen i virksomhedsordningen.
Forhøjelse af aktieindkomstsatsen på højeste trin.
Forhøjelse af grænsen for skattekreditter.
Skatteministeriet
står for konse-
kvensændringerne i
skattelovgivningen
og skal yde bidrag
til besvarelse af evt.
spørgsmål fra FT.
Marts-juni.
Udarbejdelse af
provenuberegning.
Evt. besvare
spørgsmål fra FT
vedr. dette.
Marts-juni.
Lovforslag skal
udarbejdes sidelø-
bende med forhand-
lingerne.
Yderligere efter-
spurgte notater
udarbejdes løben-
de.
Henvendelser fra
organisationer,
virksomheder og
borgere besvares
løbende.
Når forhandlingerne
er afsluttet, skal
lovforslag i høring
samt gennem FT.
Marts-juni.
Redegørelsen skal
Lovforslaget har været i ekstern høring.
Lovforslaget forventes fremsat i marts.
Det forventes ikke, at der vil opstå problemer
i forhold til de skattemæssige ændrin.
Frederik Lytzen
Udkast til provenuberegning er udarbejdet.
Ændringerne forventes at indgå i lovforslag,
der skal fremsættes marts/april.
Rasmus Igum
Der er løbende udarbejdet en lang række
notater i forbindelse med færdiggørelsen af
Vækstplan DK. Indtil videre er der også i
forbindelse med forhandlingerne udarbejdet
en række notater.
Der er stor sandsynlighed for, at der vil
komme flere initiativer på SAE´s område,
således at der skal udarbejdes yderligere
lovgivning end forudset.
Mogens Jonas Rasan-
der
Jakob Schou
Peter Bak
Poul Christensen
Rasmus Igum
Eva Grøn Olesen
Rikke Camilla Chri-
stensen
Susi Hjorth Bærentzen
Der er indhentet talmateriale vedrørende
Side 1 / 5
Peter Bak
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0530.png
UKS Side 7149
Lovovervågning vedrørende tidligere lovgivning
VK-regeringen stillede den daværende opposition i udsigt, at
den i efteråret 2011 ville afgive en redegørelse til SAU om
brugen af etablerings- og iværksætterkontoordningerne. Arbej-
det har været sat i bero af ressourcemæssige årsager, men er
nu genoptaget.
udarbejdes.
Marts-april.
anvendelsen af ordningerne. Dette materiale
skal bearbejdes, og selve redegørelsen skal
skrives. Herefter skal den oversendes til FT.
Det forventes ikke, at redegørelsen vil give
politiske problemer.
Lovgivningsovervejelser
Vækstplan DK -Succession til erhvervsdrivende fonde.
Som opfølgning på regeringens udspil skal der i samarbejde
med EVM udarbejdes en model for succession til erhvervsdri-
vende fonde, der ligger inden for den afsatte økonomiske
ramme.
SAE vil i dette arbejde sikre, at modellen opfylder formålet om
at skabe vækst og beskæftigelse, ligesom det er en forudsæt-
ning, at modellen er robust og ikke åbner op for skattehuller.
SAE vil desuden prioritere grundighed frem for hurtighed.
Investeringsforeninger.
I forbindelse med lovforslag L 95 (2011-2012) er det lovet at
undersøge, hvorvidt det er muligt at foretage justering af reg-
lerne vedrørende investeringsforeninger.
Der er tale om følgende emner:
-
Kildeskat på udbytter
-
Værdipapirfonde
-
Andelsklasser
En verserende EU-sag nødvendiggøre også, at det er nød-
vendigt at se på kildeskat på udbytter til investeringsforeninger.
SAE arbejder for, at evt. ændringer er EU-medholdelige, robu-
ste, fremtidssikrede og enkle. Der arbejdes endvidere for, at
ændringerne ikke vil få provenumæssige konsekvenser.
Erhvervsdrivende foreninger. SEL § 1, stk. 1, nr. 2.
Opfølgning på tidligere lovgivning vedr. smba´er. Lovgivningen
har vist sig at ramme for bredt, således at en række erhvervs-
drivende foreninger nu er skattepligtige af bl.a. kontingenter og
kapitalgevinster.
SAE arbejder for at ændre loven, således at den kun omfatter
de relevante selskabstyper, samtidig med at den sikrer, at
deciderede erhvervsdrivende selskaber undergives fuld be-
skatning.
EU-sager
Direktivforslag
FTT – Finansiel Transaktionsskat.
DK indgår ikke i de forstærkede samarbejde, men deltager i
arbejdsgrupperne vedrørende udformningen af direktivet.
DK arbejder for, at reglerne bliver så robuste og enkle som
muligt. Endvidere arbejdes der for, at reglerne ikke på urimelig
KS
Lovændring skal
udarbejdes.
Udarbejdelse af
diverse notater m.v.
til EU-udvalg og FT.
Deltagelse i rådsar-
bejdsgruppe.
Modellen skal udar-
bejdes i samarbejde
med EVM. Det
forventes, at der
skal afholdes en
række bilaterale
møder, hvor model-
len forhandles på
plads.
Analysearbejdet
skal igangsættes
hurtigst muligt.
InvesteringsFor-
eningsRådet, Fi-
nansrådet og Fi-
nanstilsynet skal
inddrages senere.
April-september.
Første møde med EVM afholdes den 20.
marts 2013.
Det forventes, at EVM vil presse på, for at få
arbejdet afsluttet hurtigst muligt. Bl.a. fordi
EVM skal lovgive som opfølgning på Er-
hvervsfondsudvalget i efteråret 2013. Emnet
vil givet komme op i den forbindelse.
Kirstine Thagaard Ja-
cobsen
Jakob Schou
Rasmus Igum
Analysen er ikke iværksat på grund af res-
sourceproblemer. Der er et vist politisk pres,
ligesom InvesteringsForeningsRådet til sta-
dighed presser på.
Det forudses, at det vil være vanskeligt at
finde en model, der opfylder alle ønsker.
Margrete Kiil
Henrik Møller Nielsen
Stefan Munch Gotfred-
sen
Eva Grøn Olesen
Cathrine Olsen
Poul Christensen
U
Hidtil har det været meget svært at finde en
lovgivningsmodel, der kan fungere. Som
opfølgning på lovforslag fra EVM forventes
det dog, at det nu er muligt at få loven formu-
leret, således at den rammer mere rigtigt og
kan administreres.
Frederik Lytzen
Mogens Jonas Rasan-
der
Poul Christensen
Direktivforslaget er p.t. sendt i høring i med-
lemslandene.
Udkast til grund- og nærhedsnotat er sendt i
høring i de andre ministerier.
Det forudses, at direktivforslaget vil give en
Side 2 / 5
Kirstine Thagaard Ja-
cobsen
Margrete Kiil
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0531.png
UKS Side 7150
måde kommer til at påvirke de lande, der som DK står uden
for.
CCCTB - Fælles konsolideret selskabsskattebase.
Direktivforslaget behandles i rådsarbejdsgruppe.
DK arbejder for at få gjort reglerne i direktivet så lig med de
danske regler som muligt.
EU-retssager
Exitbeskatning – virksomheders aktiver.
Kommissionen mod Danmark. C-261/11.
Der er i sagen argumenteret for, at EU Domstolen bør give
retningslinjer for, hvordan en opgjort exit-skat kan opkræves.
Endvidere løbende
orientering af ledel-
se og minister.
del politiske diskussioner og problemer.
Udenlandske investeringsforeninger - indeholdelse af
udbytteskat.
Kommissionen mod Danmark. 2010/4192.
Der er i sagen hidtil argumenteret med, at de danske regler
ikke er i strid med EU-retten.
Analyser
(Tværgående) udvalg
Side 3 / 5
U
Exitbeskatning – personers aktier.
Kommissionen mod Danmark. 2008/4992.
DK argumenterer for, at de danske regler opfylder EU-
reglerne.
I forbindelse med
domsafsigelse skal
der udarbejdes
briefing og presse-
beredskab.
Som opfølgning på
dommen skal der
udarbejdes lovgiv-
ning.
Konkret model skal
godkendes i ØU.
Når stævning mod-
tages skal der ud-
arbejdes notater
m.v. til EU-udvalget
og FT.
Sideløbende med
sagen overvejes,
om reglerne kan
ændres, jf. ovenfor.
Svar på begrundet
udtagelse skal sen-
des til FT.
Lovændring skal
udarbejdes.
Mundtlig forhandling afholdt i februar 2013.
Dommen forventes i løbet af forår/sommer.
Det forventes, at DK vil blive dømt, og at der
skal udarbejdes lovgivning som opfølgning
på dommen.
Dommen kan få økonomiske konsekvenser
for DK, men det forventes, at det vil være
begrænset.
Margrete Kiil
Peter Ambus
Kirstine Thagaard Ja-
cobsen
KS
Åbningsskrivelse og begrundet udtalelse er
modtaget. Kommissionen har tilkendegivet,
at man vil rejse sag mod Danmark. Dette
dog ikke sket endnu.
Rikke Camilla Chri-
stensen
Åbningsskrivelse modtaget. Begrundet udta-
lelse er modtaget. Svar på begrundet udta-
lelse skal afgives i marts 2013.
Udkast til svar er sendt til EU-udvalget. Heri
tilkendegives, at DK vil foretage mindre æn-
dring af de gældende regler.
Det vides ikke, om Kommissionen vil gå
videre med sagen efter denne ændring.
Margrete Kiil
Peter Ambus
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0532.png
UKS Side 7151
Styregruppe om evaluering af vandsektorloven.
Selve evalueringen foretages af et konsulentfirma. Skatte-
mæssige regler indgår i evalueringen.
KS
Deltagelse i møder.
Evt. udarbejdelse af
notater, briefinger
m.v. som opfølgning
på evalueringen.
???
???
WP 1
OECD-arbejdsgruppe om modeloverenskomsten
WP 6
OECD-arbejdsgruppe om bl.a. TP
Aggressive Tax Planning (under WP 10)
OECD-forum om modeller for skatteplanlægning og skatte-
undgåelse
Forum on Harmful Tax Practices
OECD-forum
Joint Transfer Pricing Forum
EU-forum
Finansieringsudvalg.
Stående udvalg under ØIM
Tværministeriel arbejdsgruppe om erhvervsobligationer
(EVM)
Opfølgning på udvalg om erhvervsobligationer. Arbejdsgrup-
pen skal se på, hvordan evt. lovgivning skal se ud.
SAE arbejder for at få belyst evt. skattemæssige problemstil-
linger.
?
?
?
?
?
?
Analyser af skatte-
mæssige problem-
stillinger skal udar-
bejdes efter behov.
?
1. møde i arbejdsgruppen er afholdt.
Arbejdsgruppens arbejde kan resultere i
mindre skattemæssige ændringer. Det er
forventningen, at ændringerne i givet fald vil
være ukontroversielle og uden provenuvirk-
ninger.
Det forventes ikke, at skattemæssige pro-
blemer vil være hovedfokus for evalueringen.
Det forventes dog, at evalueringen vil af-
dække, at der er behov for regler om, at der
ikke sker beskatning ved sammenlægning af
vandværker.
Margrete Kiil
Margrete Kiil
Andet
Budgettering på kontorets område
Løbende budgettering vedrørende
-selskabsskat
- kulbrinteskat
?????
Grønland.
Analyse af den grønlandske erhvervsbeskatning og udarbej-
delse af forslag til ændringer.
Det er lovet at yde bistand til de grønlandske skattemyndighe-
der m.h.t. evt. justeringer af deres erhvervsbeskatning. Opga-
ven forventes maksimalt at kræve en arbejdsindsats på 2 dage
om ugen - gennemsnitligt. Opgaven styres af Preben Under-
bjerg Poulsen.
U
Poul Christensen
Rasmus Igum
Cathrine Olsen
Eva Grøn Olesen
Mogens Jonas Rasan-
der
Budgetteringsmodel – kulbrinteskat.
Justering af modellen for budgettering vedr. kulbrinteskatten
som opfølgning på Nordsøudvalget.
Tonnagebeskatning.
Opfølgning på vækstteam om Det Blå Danmark
Cathrine Olsen
Eva Grøn Olesen
Frederik Lytzen
Susi Hjorth Bærentzen
Rasmus Igum
Side 4 / 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0533.png
UKS Side 7152
KS
Side 5 / 5
Produktivitetskommissionen.
Kommissionen har anmodet om en række analyser til brug for
Kommissionens arbejde.
Der er tale om følgende analyser, der berører SAE:
-
Regler for tabsfradrag
-
Hovedregler for beskatning af forskellige former for virk-
somhedsorganisation
-
Den skattemæssige behandling af udgifter til forskning og
udvikling
-
Effektive marginal- og gennemsnitsskatter på selskabs-
indkomst i DK og en række nabolande
-
Effektive marginal- og gennemsnitsskatter for forskellige
former for virksomhedsindkomst i DK
DBO-arbejde
Følgende kan komme på tale:
-
Protokol med Luxembourg (pension).
-
Tyrkiet (international skibsfart og den danske metode til
undgåelse af dobbeltbeskatning).
-
Irland (piloter).
-
Der arbejdes også med en protokol til ændring af
DBO’en med Indien og senere en helt ny DBO med dette
land
EU-koordinering
??????
Kursgevinstloven
Følgende skal overvejes nærmere:
-
Finansrådet har foreslået forenklinger i tabsbegræns-
ningsreglerne vedrørende finansielle kontrakter.
-
FSR har foreslået ændringer i reglerne og rentefradrag i
forbindelse med gældseftergivelse.
-
FSR har foreslået ændringer i reglerne for opgørelse af
gevinst og tab på fordringer og gæld for selskaber.
-
Skibskreditfonden har anmodet om ændringer i de regler,
som Skibskreditfonden er omfattet af.
Analyserne skal
udføres og notater
skal udarbejdes.
Der er tale om ret
omfattende analy-
ser.
Kommissionen har anmodet om at modtage
analyserne i april 2013 – evt. løbende.
Margrete Kiil
Henrik Møller Nielsen
Peter Bak
Kirstine Thagaard Ja-
cobsen
Jens William Grav
Poul Christensen
Eva Grøn Olesen
Cathrine Olsen
Sven Ulstrup
Sven Ulstrup
U
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0534.png
UKS Side 7153
~,17;>
i
Skatteministeriet
14. september 2020
J.nr. 2019 - 9147
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
–
København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
www.skm.dk
Besvarelse af spørgsmål vedrørende en aktivitetsoversigt for kontoret Selskab, Ak-
tionær og Erhverv
Undersøgelseskommissionen om SKAT har ved brev af den 10. august 2020 anmodet
Skatteministeriet om at besvare følgende spørgsmål vedrørende en aktivitetsoversigt for
kontoret Selskab, Aktionær og Erhverv:
•
Hvad var formålet med aktivitetsoversigten, og hvad skulle der til, for at en aktivitet
blev fjernet fra denne?
•
Hvem udarbejdede oversigten, og hvem tilgik den?
•
Hvad var anledningen til, at ovennævnte aktivitet om udbytterefusion i en periode op-
trådte på oversigten, og hvorfor blev aktiviteten fjernet?
Skatteministeriet har besvaret spørgsmålene nedenfor. Spørgsmål 1 og 2 besvares samlet
og spørgsmål 3 besvares for sig.
Besvarelsen er baseret eksisterende skriftligt materiale fra Skatteministeriets journalsyste-
mer og på interne e-mails fra navngivne medarbejdere. Der er ikke gennemført samtaler
eller interviews med ministeriets medarbejdere.
Som
bilag 1
er vedlagt en bilagsliste over de bilag, som danner grundlag for Skatteministe-
riets besvarelse.
Hvad var formålet med aktivitetsoversigten, og hvad skulle der til, for at en aktivitet blev fjernet fra
denne, herunder hvem udarbejdede oversigten, og hvem tilgik den?
Skatteministeriet har gennemført en søgning i ministeriets journalsystemer. På baggrund
af søgningen er der identificeret sag nr. 2013-2239
”Ledelsesmøde”.
Sagen indeholder
materiale til ledelsesmøder i Skatteministeriets departement fra januar 2013 til august
2014. Emnet aktivitetsoversigt fremgår af dagsorden og/eller materiale til en række ledel-
sesmøder.
Af sagen fremgår det bl.a., at der har været afholdt et ledelsesmøde den 7. maj 2013, hvor
emnet ”Aktivitetsplaner” fremgår af dagsordenen til mødet. I materialet til mødet findes
desuden ”Aktivitetsoversigter. Proces –
frem til i dag, videre behandling samt opfølg-
ning” samt ”
Aktivitetsoversigt for Person og Pension
– April 2013”.
Dagsorden og materiale vedlægges som
bilag 2.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0535.png
UKS Side 7154
Sag nr. 2013-2239 er en samlesag. Akter om bl.a. Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) er
udleveret til kommissionen den 4. april 2019 i forbindelse med udlevering af materiale
vedrørende hovedkommissoriet, udlevering 10.4.
I forbindelse med udleveringen af sagen til kommissionen blev de resterende akter, som
vedrører emner, som ligger udenfor undersøgelsens genstand, frasorteret. Skatteministe-
riet har bestilt sag nr. 2013-2239
”Ledelsesmøde” i sin helhed til udtræk med henblik på
udlevering til kommissionen.
Skatteministeriet har herudover identificeret en intern e-mail af 14. januar 2013 fra en
navngiven medarbejder med emnefelt ”Dagsorden ledelsesmøde tirsdag den 15. januar”
bilagt ”notat aktivitetsoversigt v2”, ”aktivitetsoversigt skema” og ”Ledelsesmøde
15.01.13”.
Af ”notat aktivitetsoversigt
v2”
dateret den 8. januar 2013 fremgår, at:
Formål
Aktivitetsoversigten skal give et samlet overblik over større opgaver til brug for ledelsens prioritering af
opgaver. Samtidig kan oversigten bruges af kontorchefen til den løbende styring og af medarbejdere til generel
orientering og videndeling.
Skema
Der er udarbejdet vedlagte skema til brug for udarbejdelse af aktivitetsoversigten. Der udarbejdes en oversigt
for hvert enkelt kontor. Skemaet indeholder fem kolonner: Aktivitet, tidshorisont, milepæle, status og
sagsbehandler.
...
De sager, der skønnes at være af særlig politisk følsom karakter, markeres med gult.
Løbende opgaver som eksempelvis besvarelse af spørgsmål fra Folketinget skal ikke fremgå af oversigten.
Proces
Kontorchefen udfylder aktivitetsoversigten i dialog med kontorets medarbejdere. Oversigten sendes til an-
svarlig afdelingschef.
På baggrund af oversigten vil ledelsen i dialog med kontorchefer vurdere, om de rette ressourcer og kompe-
tencer er til stede i alle kontorer. Derudover vil prioriteringen af opgaver blive drøftet.”
Den pågældende e-mail inkl. bilagsmateriale vedlægges som
bilag 3.
U
KS
”Alle
kontorer udarbejder løbende en aktivitetsoversigt. Aktivitetsoversigten skal indeholde alle større op-
gaver, som er kendte på tidspunktet for udarbejdelsen af oversigten. Oversigten skal opdateres løbende og
forelægges ledelsen halvårligt.
Side 2 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0536.png
UKS Side 7155
Endvidere har Skatteministeriet identificeret en række interne e-mails af henholdsvis den
8. januar 2013, den 16. januar 2013 og den 17. januar 2013 fra en navngiven medarbejder
med emnefelt ”aktivitetsoversigt” bilagt
materiale vedrørende aktivitetsoversigt.
De pågældende e-mails inkl. bilagsmateriale vedlægges som
bilag 4-6.
Skatteministeriet har desuden identificeret en intern e-mail af den 16. januar 2013 fra en
navngiven medarbejder med emnefelt ”Skabelon
til aktivitetsoversigt”
bilagt ”130616 ak-
tivitetsoversigt skema”.
Af e-mailen fremgår det, at:
”….
Jeg vedlægger som aftalt skabelon til aktivitetsoversigten.
Når I sammen med jeres kontor har udfyldt aktivitetsoversigten, bedes I sende den til Mads og mig. Vi
vil gerne have den senest fredag den 25. januar 2013.
Kom endelig og spørg, hvis I er i tvivl om noget. Der er ikke behov for lange beskrivende tekster. Tanken
er at tage en første snak, når vi har fået jeres udkast til oversigt.
…”
Den pågældende e-mail inkl. bilagsmateriale vedlægges som
bilag 7.
Skatteministeriet har identificeret en intern e-mail af den 16. januar 2013 fra en navngiven
medarbejder med emnefelt ”Dagsorden
til chefmødet den 16. januar 2013”
bilagt
”130116 chefmøde”.
Af pkt. 5 i bilaget til e-mailen fremgår det, at:
”5. Aktivitetsoversigt
[Udarbejdelse af aktivitetsoversigt for hvert enkelt
kontor]”
Den pågældende e-mail inkl. bilagsmateriale vedlægges som
bilag 8.
Skatteministeriet har identificeret en intern e-mail af den 15. marts 2013 fra en navngiven
medarbejder med emnefelt
”Vejledning
i udfyldning af justeret aktivitetsoversigt. Frist
15/3”
bilagt ”Aktivitetsoversigt skabelon blank”.
Af e-mailen fremgår det, at:
”I
har nu alle haft en første runde med udfyldelse og gennemgang af jeres bud på aktivitetsoversigter. Gen-
nemgangen har tydeliggjort behovet for en yderligere ensretning af oversigterne på tværs af kontorerne.
Oversigterne skal anvendes som ledelsesinformation. En mere ensartet fremstilling vil bidrage til at sikre
overblik og lette anvendelsen af oversigterne.
U
KS
Side 3 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0537.png
UKS Side 7156
Det er på den baggrund besluttet at justere skabelonen for aktivitetsoversigterne. Jeg vil som konsekvens
heraf bede jer om at foretage nogle tilpasninger af jeres aktivitetsoversigter.
Nedenfor fremgår en vejledning
–
kolonne for kolonne
–
til udfyldning af den vedhæftede justerede skabe-
lon. Kom endelig forbi og spørg, hvis der er noget, der er uklart.
Vi er bevidste om, at kontorernes dagsorden løbende kan ændres som følge af nye eller ændrede politiske
prioriteter, og at planerne dermed løbende kan blive genstand for tilpasninger og tilføjelser. Det ændrer dog
ikke på, at der er behov for en samlet planlægning for hele året.
...
Vejledning:
…
Aktivitet: Her indskrives først en dækkende overskrift med fed. Dernæst angives kortfattet indhold og
baggrund for aktiviteten. Det skal om muligt angives, hvilke mål SKM gerne vil opnå med aktiviteten. I
EU-sager angives det fx, hvad vi fra dansk side arbejder for.
…
Status: Her indskrives status for aktiviteten. Beskrivelsen opdeles i to. Først gives en kortfattet tilbage-
skuende beskrivelse frem til i dag. Dernæst sættes der ord på de fremadrettede milepæle, herunder særligt
hvilke udfordringer, de forventes at medføre. Fx: ”Der forudses vanskeligheder med at få sagen clearet
med de relevante ministerier frem til ØU, idet…”.
…
Mindre aktiviteter: Mindre aktiviteter bør så vidt muligt sammenskrives under en fælles bredere over-
skrift med en efterfølgende kortfattet angivelse af de forskellige elementer, der er indeholdt. Alternativt bør
de udgå af oversigten.
…”
Den pågældende e-mail inkl. bilagsmateriale vedlægges som
bilag 9.
Skatteministeriet har identificeret en intern e-mail af den 23. marts 2013 fra en navngiven
medarbejder med emnefelt ”Re: Vejledning i udfyldning af justeret aktivitetsoversigt. Frist
15/3”.
Af e-mailen fremgår det, at:
”… vil jeg for at undgå misforståelser lige nævne, at teksten nedenfor om, at lovprogrammet 2013/14 er
udgået af skemaet, skal forstås sådan, at de initiativer vi lige nu overvejer i fohold til lovprogrammet
2013/14 anføres under overskriften lovgivningsovervejelser. Ændringen er kun udtryk for, at der var for
mange opdelinger under lovgivning -
ikke at der er aktiviteter/forslag, som skal udelades af skemaet.”
Den pågældende e-mail inkl. bilagsmateriale vedlægges som
bilag 10.
U
KS
Side 4 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0538.png
UKS Side 7157
Hvad var anledningen til, at ovennævnte aktivitet om udbytterefusion i en periode optrådte på oversigten,
og hvorfor blev aktiviteten fjernet?
Skatteministeriet har gennemført en søgning i ministeriets journalsystemer. På baggrund
af søgningen, er der ikke fremkommet materiale, der gør det muligt at identificere anled-
ningen til, at ovennævnte aktivitet om udbytterefusion i en periode optrådte på oversig-
ten, og hvorfor aktiviteten fjernet.
Skatteministeriet har imidlertid identificeret en intern e-mail af den 25. januar 2013 fra en
navngiven medarbejder med emnefelt
”Aktivitetsoversigt
januar 2013”
bilagt ”Aktivitets-
oversigt
januar 2013”
(Aktivitetsoversigt for Selskab, Aktionær og Erhverv
–
24. januar
2013).
Af e-mailen fremgår det, at:
”
Hermed som lovet en opdateret udgave af min aktivitetsoversigt
–
bl.a. renset for småsagerne.
…”
Den pågældende e-mail inkl. bilagsmateriale vedlægges som
bilag 11.
Skatteministeriet har desuden identificeret en intern e-mail af den 26. marts 2013 fra en
navngiven medarbejder med emnefelt
”Aktivitetsoversigt
25. marts 2013_cat”
bilagt ”Ak-
tivitetsoversigt
25. marts 2013”
(Aktivitetsoversigt for Selskab, Aktionær og Erhverv
–
26. marts 2013).
Af e-mailen fremgår det, at:
”…
Hermed et bud på en revideret aktivitetsoversigt.
Enkelte bemærkninger:
-
Jeg har antaget, at jeg ikke kan sætte mindre end 1/12 fsva. ressourceforbruget pr. medarbej-
der. Det giver dog ikke et retvisende billede, da nogle af arbejdsopgaverne er mindre. Disse ar-
bejdsopgaver kan ikke slettes fra listen, da der f.eks. er tale om deltagelse i tværgående arbejds-
grupper o.lign. ...
-
Det står for mig ikke klart, hvilke 60 pct. der skal medtages, og hvad der skal henhøre under
de 40 pct. Hvilke kriterier skal jeg anvende? Det er klart, at der er en del af kontorets arbejde,
der ikke står på oversigten. ...”
Den pågældende e-mail inkl. bilagsmateriale vedlægges som
bilag 12.
Med venlig hilsen
Mai-Britt Bonde
U
KS
Side 5 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7158
Fra:
Kaj-Henrik Ludolph
Til:
Carl Helman <[email protected]>
Modtaget:
05-09-2007 15:20:21
Emne:
Videres.: Faglig følgegruppe Adm. 11/9
___________________________________________
Har du fra din tid i virkeligheden hørt om dette ?
Henrik Ludolph
Skatteministeriets departement
Skatte- og Afgiftsadministrationsområdet
Tlf.: 33924414
Mobil: 20842309
Officielle mails bedes sendt til områdets adresse:
"[email protected]"
>>> "Poul Ole Seidenfaden" <[email protected]> 09/05/07 2:23 >>>
Kære Ludolph
Efter aftale med Susanne Reinholdt fremsender jeg et notat om udbytteadministrationen.
Med venlig hilsen
Poul Ole Seidenfaden
Indsats
Kontrolbestemmelser og økokrim
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: [email protected]
Telefon: (+45) 72 37 62 30
file:///prod.sitad.dk/...9-05 - Akt 1_Notat af 05-09-2007 om udbytteadministrationen fra SKATs Hovecenter til Faglig følgegrp. Adm..TXT[30-11-2020 10:22:49]
U
<http://www.skat.dk/>
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0540.png
UKS Side 7159
SKAT
Notat
Faglig følgegruppe Adm.
Hovedcentret
Indsats
5. september 2007
Udbytteadministrationen i Ballerup
1. Problemformulering
SC Ballerup er administrativt center for modtagelse af udbytteskat og tilbagebe-
taling af for meget indbetalt udbytte til selskaber herunder refusion af indeholdt
udbytteskat til ikke skattepligtige aktionærer i henhold til dobbeltbeskatnings-
overenskomster.
Selv om der er forskel på processen for unoterede selskaber (o. 145.000 selska-
ber med relativt få aktionærer pr. selskab) og børsnoterede selskaber og investe-
ringsforeninger (ca. 170 selskaber og ca. 800 foreninger med mange aktionærer),
er der det samme principielle problem:
Angivelse af udloddet udbytte og indbetaling af indeholdt udbytteskat sker nor-
malt i måneden efter vedtagelsen i selskabet med anførelse af udbyttets størrelse,
udbytteskattens størrelse og aktiens identitet mv. (kildeskatteloven og opkræv-
ningsloven). Pligten i skattekontrolloven til at indberette udbyttemodtagerens
identitet, udbyttets størrelse og hvilken aktie, der er tale om mv., sker med frist
til den 20/1 i året efter udlodningen. Mange unoterede selskaber indberetter dog
af rationelle grunde begge sæt oplysninger i samme arbejdsgang.
Da indberetning af udbyttemodtagere fra børsnoterede selskaber varetages af
Værdipapircentralen og dette sker på fristdatoen, og da udlændinge normalt in-
vesterer i børsnoterede danske selskaber, er problemet størst med de børsnotere-
de.
Problemeet er derfor, at SKAT, da anmodning om refusion skal effektueres in-
den 30 dage, hvis ikke der skal påløbe renter, kan være nødt til at tilbagebetale
udbytteskat uden at have oplysning om udbyttemodtageren, hvorved der opstår
en betydelig risiko for, at der tilbagebetales indeholdt udbytteskat til aktionærer,
der ikke reelt er ikke-skattepligtige til Danmark.
U
KS
Side 1 / 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0541.png
UKS Side 7160
2. Problemets beløbsmæssige størrelse
Udbytteadministrationen omfatter ca. 200 mia. kr. årligt. I 2005 blev der refun-
deret ca. 1,2 mia. kr. til udlandet og i 2006 ca. 2 mia. kr. Alene i TDC-sagen blev
der anmodet om refusion af indeholdt udbytteskat på 574 mio. kr. Anmodningen
blev fremsat af
med hjemsted i Frankrig på
vegne af nogle os på det tidspunkt ukendte aktionærer. Altså en meget vanskeligt
kontrollerbar anmodning, som imidlertid ikke er den eneste mulighed for at for-
søge at sløre aktionærernes identitet, idet der eksempelvis også benyttes såkaldte
nominée-depoter.
3. Problemløsning
For at reducere risikoen for at påføre statskassen tab som følge af den oven for
beskrevne tidsmæssigt uhensigtsmæssige forskel i indberetningsfristen for hen-
holdsvis udbetalt udbytte og fristen for at honorere anmodning om refusion af
samme vil det være nødvendigt at ændre indberetningsfristen den 20/1 i skatte-
kontrollens § 9 B. En obligatorisk indberetning af alle relevante data på det tids-
punkt, hvor udbyttet i henhold til kildeskattelovens § 66 skal angives – og sådan
som mange selskaber allerede gør i praksis, må anses for en relativt ubetydelig
administrativ byrde, selv om ordningen naturligvis skal forhandles med den fi-
nansielle sektor, der forestår indberetningen sammen med VP for de børsnotere-
de papirer.
U
KS
Side 2 / 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0542.png
UKS Side 7161
SKATrEMINISTERIET
Notat
17. september 2007
J.nr. 2007-351-0006
Notat om forceret tilbagebetaling af indeholdt dansk
udbytteskat til begrænset skattepligtige personer pga.
et uheldigt samspil mellem reglerne for angivelse og
for indberetning af udbytte, for betaling af udbytteskat
og for forrentning ved tilbagebetaling af udbytteskat
Problemstilling ifølge rapport af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen
Fremrykket ligning og notat af 5. september 2007 fra udbytteadministrati-
onen hos Skattecenter Ballerup
Afsnit 3.3.2.3, side 57ff, i rapport af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen
Fremrykket ligning, samt notat af 5. september 2007 fra udbytteadministratio-
nen hos Skattecenter Ballerup gør rede for et uheldigt samspil mellem reglerne
for udbytteadministrationens tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat til
fysiske og juridiske personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark.
Udbytteadministrationen har karakter og omfang af masseadministration, der
årligt håndterer et samlet beløb på ca. 200 mia. kr. I 2005 blev der tilbagebetalt
ca. 1,2 mia. kr. indeholdt dansk udbytteskat til udlandet og i 2006 ca. 1,8 - 2
mia. kr. Tilbagebetalingen af udbytteskat i 2006 skete på grundlag af ca. 9.000
individuelle ansøgninger og ca. 10.000 individuelle ansøgninger gennem regne-
ark fra banker. I rapporten skønnes sagsbehandlingen af en individuel ansøgning
gennemsnitligt at tage ca. 30 minutter og en regnearkssag ca. 10 minutter.
Problemerne er bl.a. opstået på baggrund af de administrativt fastsatte regler i
afsnit J.3, punkt 8, i Vejledning om processuelle regler på SKATs område,
hvorefter der ved tilbagebetaling af beløb, som ikke er indbetalt efter påkrav fra
en myndighed, skal ske forrentning, når der er gået 30 dage efter myndighedens
modtagelse af anmodning om tilbagebetaling. Forrentning af krav på tilbagebe-
taling af indeholdt dansk udbytteskat anses for omfattet af dette punkt
Alene som følge af ovennævnte rentefrist på 30 dage har SKATs udbytteadmi-
nistration set sig presset eller tvunget til at tilbagebetale indeholdt dansk udbyt-
teskat, inden angivelse og indbetaling af den udbytteskat, der søges tilbagebe-
talt, er foretaget.
U
KS
Side 1 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0543.png
UKS Side 7162
Endvidere har SKAT ved en sådan forceret tilbagebetaling ofte ikke det fornød-
ne kendskab til, om den person, der ansøger om tilbagebetaling af indeholdt
dansk udbytteskat, er berettiget hertil som civilretlig og skatteretlig retmæssig
ejer af udbyttet, som begrænset skattepligtig til Danmark og som hjemmehøren-
de i en fremmed stat, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverens-
komst, der forpligter Danmark til at nedsætte eller frafalde kildeskat af udbytte.
Der foreligger dog ikke oplysninger om konkrete tilfælde af uretmæssig skatte-
unddragelse på baggrund af udbytteadministrationens hidtidige håndtering af
tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat. Også selv om tilsynet med ud-
bytteadministrationen kunne konstatere mangler og differencer mellem de ud-
bytteangivne og de selvangivne beløb på henholdsvis minimum 50 og 30 mia.
kr. for indkomstårene 2001 og 2002.
Dertil oplyser rapporten af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen Fremrykket
ligning, at der sjældent skal betales renter pga. overskridelse af 30-dages-fristen
ved behandling af tilbagebetaling af udbytteskat. Således har der været et par
store enkeltsager, som det gennemsnitligt har taget 3 arbejdsdage at få ekspede-
ret, men der har ikke siden 2004 været sager, hvor der har været udbetalt renter.
Tidligere løsningsforslag
Ifølge rapport af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen Fremrykket ligning
Rapporten af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen Fremrykket ligning har
drøftet muligheden for at rykke tidspunktet for indberetning af udbyttemodta-
gerne af aktier mv. frem til det tidspunkt, hvor selskabets angivelse af udbytte
skal indsendes, og den indeholdte udbytteskat skal indbetales.
Målsætningen er at sikre, at den indeholdte udbytteskat er angivet, indberettet
og betalt, inden de enkelte aktionærer kan få tilbagebetalt den indeholdte udbyt-
teskat helt eller delvist.
Af hensyn til de administrative byrder, gør arbejdsgruppen sig også tanker om
alternativt at etablere en ordning med en frivillig og løbende indberetning. For
de ikke børsnoterede selskaber vil en fremrykket løbende indberetning endog
kunne medføre en lettelse af de administrative byrder, idet tidspunktet for angi-
velse og indberetning af udbytte vil kunne slås sammen
For at sikre en samordning mellem angivelse, afregning, udlodning og indberet-
ning, og for at sikre at tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat ikke sker
inden indberetning og indbetaling, overvejer rapporten enten som supplement
eller som alternativ at ændre de administrativt fastsatte regler om forrentning af
krav på tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat i afsnit J.3, punkt 8, i
Vejledning om processuelle regler på SKATs område. En ændring skulle sikre,
at der ikke ville skulle ske forrentning i perioden forud for udløbet af fristerne
for angivelse og indberetning af udbytte samt for indbetaling af udbytteskat.
U
KS
Side 2 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0544.png
UKS Side 7163
Endelig foreslår rapporten at udvide ordningen med Værdipapircentralen ifølge
bekendtgørelse nr. 1.442 af 20. december 2005. Herefter bortfalder og nedsættes
dansk kildeskat af udbytte i overensstemmelse med de af Danmark indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomster. I dag gælder ordningen alene udbyttemod-
tagere i form af fysiske personer i USA, Canada og i 10 europæiske stater. Be-
kendtgørelsen giver mulighed for at udvide ordningen til at omfatte alle fysiske
og juridiske personer, der er begrænset skattepligtige af udbytte fra Danmark.
Ifølge notat af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen hos SC Ballerup
I notatet af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen hos Skattecenter Bal-
lerup gøres det gældende, at det uheldige samspil mellem forskellige frister for
angivelse og indberetning af udbytte, for betaling af udbytteskat samt for for-
rentning af krav på tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat, indebærer be-
tydelig risici for tab af skatteprovenu.
De gældende regler
Den grundlæggende pligt til at indeholde danske kildeskat af udbytte
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1 skal der i forbindelse med enhver vedtagelse
elle beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele
af selskaber mv., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, nr. 1, 2, 2e og 4,
indeholdes 28 pct. af det samlede udbytte som udbytteskat.
Nedsættelse eller bortfald af dansk kildeskat af udbytte til begrænset skatteplig-
tige personer ifølge de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster
Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med en lang række
fremmede stater, hvori Danmark har forpligtet sig til helt at frafalde kildeskat af
udbytte eller til at nedsætte kildeskat af udbytte til en lavere sats end 28 pct.
Dertil bygger mange af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster på
OECD’s modeloverenskomst, hvis udbyttebestemmelse findes i artikel 10. Her-
under indeholder OECD-modellens artikel 10 en formulering om, at det alene er
i forhold til den ”retmæssige ejer” (beneficial owner) af udbytte, at kildestaten
er forpligtet til at give afkald på eller lempe kildebeskatningen af udbytte.
U
KS
For at reducere risikoen herfor, vil indberetningsfristen efter skattekontrollovens
§ 9A, jævnfør §§ 9B og 10A, skulle ændres. En obligatorisk indberetning af alle
relevante data på tidspunktet, hvor udbyttet skal angives efter kildeskattelovens
§ 66, stk. 2, vurderes til at komme til at udgøre en relativt ubetydelig administra-
tiv byrde. I praksis er der i øvrigt mange selskaber, der allerede i dag indberetter
og angiver udbytte på samme tid. En ny obligatorisk ordning for samtidig indbe-
retning og angivelse af udbytte vil dog selvsagt skulle forhandles med Værdipa-
pircentralen og den finansielle sektor.
Side 3 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0545.png
UKS Side 7164
Et vægtigt bidrag til fortolkning af OECD-modellen, og dermed til fortolkning
af de af Danmarks overenskomster, der bygger på OECD-modellen, er kom-
mentarerne til OECD-modellen. Således fremgår det af kommentarerne pkt. 12ff
til artikel 10, at udtrykket ”retmæssig ejer” indebærer, at kildestaten ikke er for-
pligtet til at give afkald på beskatning af udbytte, blot fordi udbyttet er betalt til
en person, der er hjemmehørende i en stat, hvormed kildestaten har en overens-
komst. Udtrykket retmæssig ejer er ikke anvendt i en snæver teknisk betydning,
men skal ses i sammenhæng med overenskomstens hensigt og formål, herunder
at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse.
Nedsættelse eller bortfald af dansk kildeskat af udbytte til begrænset skatteplig-
tige personer ifølge intern dansk ret
Efter intern dansk ret kan Skatteministeren efter kildeskattelovens § 65, stk. 4,
1. pkt. fastsætte regler om, der ikke skal indeholdes udbytteskat af udbytter, der
ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
Således fremgår det af rapporten fra KoncernArbejdsgruppen Fremrykket lig-
ning at SKAT har indgået aftale med de kontoførende institutter og Værdipapir-
centralen, hvorefter danske aktier mv. i depot i Danmark, der ejes af skatteplig-
tige personer i 12 fremmede stater (USA, Canada og 10 europæiske stater) kan
få indeholdt den efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark relevante
udbytteskat. Disse aktionærer skal således ikke igennem en procedure med at
tilbagesøge en indeholdt dansk udbytteskat på 28 pct. Ordningen gælder dog
kun for fysiske personer i ovennævnte 12 fremmede stater.
Punkt 3 i specifikationen af udbytte på SKATs blanket 06.016 for udbytteangi-
velse, jævnfør nedenfor, angår ifølge vejledningen til blanketten udelukkende
udbytte, der er omfattet af denne ordning.
Oplysninger, der skal afgives ved angivelse af udbytte
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 2 skal selskaber, der vedtager eller beslutter
udbetaling eller godskrivning af udbytte, meddele oplysning om (angive) vedta-
gelsen ”i en af Skatteministeren foreskrevet form”.
Via TastSelv eller i papirform med SKATs blanket 06.016 for udbytteangivelse
skal der således afgives oplysninger om udlodders CVR-nr. eller SE-nr., navn
og adresse, dato for vedtaget udbytte: dato-måned-år, og udlodders indkomstår.
U
KS
Denne hjemmel er udmøntet i § 1 i bekendtgørelse nr. 1.442 af 20. december
2005 om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat. Herefter bliver indeholdel-
sesprocenten nedsat, eller indeholdelsen af udbytteskat bortfalder, for fysiske og
juridiske personer, der er begrænset skattepligtige af udbytte fra Danmark, hvis
de pågældende personer dokumenterer at være hjemmehørende i fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverens-
komst. Dette gælder dog kun, såfremt dokumentationen afgives i overensstem-
melse med en af SKAT indgået ordning med Værdipapircentralen eller det ud-
byttebetalende selskab.
Side 4 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0546.png
UKS Side 7165
Dernæst skal udbyttet specificeres således:
1. 28 pct. udbytteskat
2. 18,48/16,50 pct. udbytteskat
3. Udbytteskat efter dobbeltbeskatningsoverenskomster (kræver tilladelse
af SKAT)
4. 15 pct. udbytteskat investeringsforeninger (kræver tilladelse af SKAT)
5. (udbytte af) Egne aktier
6. Dispensation for udbetalt udbytte med 0 i skattetræk efter ligningslovens
§ 16 A, stk. 2-3 eller § 16 B, stk. 2
7. Anden udbytte uden udbytteskat (herunder mellem mor- og dattersel-
skab)
8. Samlet udbytteskat
Oplysninger, der skal afgives ved betaling af udbytteskat
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 1 forfalder udbytteskatten til betaling, når ved-
tagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet.
Uanset om udbytteskat betales med fællesindbetalingskort i pengeinstitut, via
netbank eller på postkontor, skal der ifølge vejledningen til udfyldelse af
SKATs blanket 06.016 for udbytteangivelse afgives oplysninger om udlodders
CVR-nr. eller SE-nr., vedtagelsesdato og det indkomstår, som udlodningen ved-
rører.
Frister for angivelse af udbytte og for betaling af udbytteskat
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 1-2 med henvisning til opkrævningslovens § 2
er fristerne for angivelse af udbytte og for betaling af udbytteskat sammenfal-
dende, men den sammenfaldende frist er til gengæld forskellig alt efter, om der
er tale om små eller store selskaber.
Efter opkrævningslovens § 2, stk. 6 er der således tale om et stort selskab, hvis
selskabets tilsvar af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing oversti-
ger 250.000 kr. i en forudgående 12 måneders periode, selskabets tilsvar af A-
skat overstiger 1 million kr. i en forudgående 12 måneders periode, eller selska-
bet som moder- og administrationsselskab er delregistreret med flere dattersel-
skaber, samt angiver og afregner A-skat m.v. særskilt for hver datterselskab.
For små selskaber er fristen for angivelse af udbytte og betaling af udbytteskat
herefter den 10. i måneden efter den måned, hvor udlodningen er vedtaget eller
besluttet. I januar er fristen dog den 17. Er sidste rettidige fristdag en lørdag,
søndag eller helligdag rykkes fristen til nærmest følgende hverdag. Jævnfør op-
krævningslovens § 2, stk. 5 med henvisning til § 2, stk. 2, 3. pkt. og § 2, stk. 3.
U
KS
Side 5 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0547.png
UKS Side 7166
For store selskaber er fristen for angivelse af udbytte og betaling af udbytteskat
den sidste hverdag (bankdag) i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om
udlodning af udbyttet. Jævnfør opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. og 3. pkt.
Ifølge vejledningen til udfyldelse af SKATs blanket 06.016 for udbytteangivelse
anses betaling af udbytteskat for rettidig, når:
•
•
Beløbet er indbetalt til posthus, pengeinstitut eller direkte til SKAT med
kvittering for indbetaling senest, sidste rettidige betalingsdag
Anmodning om betalingsoverførsel via PBS er afgivet således, at over-
førsel fra selskabets konto til SKATs konto kan ske senest på sidste ret-
tidige betalingsdag
Betalingsordre via netbank er afgivet således, at betalingen kan effektue-
res ved træk på indbetalerens konto på sidste rettidige betalingsdag
•
Oplysninger, der skal afgives ved indberetning af udbytte af aktier
Efter skattekontrollovens § 9B, stk. 1 skal det kontoførende institut/banken, der
har børsnoterede aktier i depot, indberette det foregående års udbytte af aktierne.
Efter skattekontrollovens § 9B, stk. 2 skal ikke børsnoterede selskaber mv. til-
svarende indberette det foregående års udlodning.
Uanset, om der er tale om udbytte af børsnoterede aktier eller ikke børsnoterede
aktier, skal indberetningen for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplys-
ninger efter skattekontrollovens § 9B, stk. 3:
1. Identifikation af den, der foretager indberetningen
2. Identifikation af udbyttemodtageren, i det omfang denne oplysning er
kendt
3. Størrelsen af det udloddede udbytte i årets løb
4. Hvilket land den udbyttegivende aktie er udstedt i, når aktien er børsno-
teret
Omfanget og karakteren af de oplysninger, der skal afgives ved indberetningen
efter skattekontrollovens § 9B, er yderligere specificeret i § 39 i bekendtgørelse
nr. 1.522 af 14. december 2006 om indberetningspligter mv. efter skattekontrol-
loven.
For udbytte af børsnoterede aktier drejer det sig om følgende oplysninger:
1. Depositarens identitet
2. Identiteten af den, for hvem deponeringen er foretaget
3. Depotets identitet
4. Størrelsen af det udloddede udbytte med angivelse af aktiens identitet
5. Oplysning om, hvilket land aktien er udstedt i, når aktien er børsnoteret
U
KS
Side 6 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0548.png
UKS Side 7167
For udbytte af ikke børsnoterede aktier drejer det sig om følgende oplysninger:
1. Den indberetningspligtiges identitet
2. Udbyttemodtagerens identitet, i det omfang denne oplysning er kendt
3. Størrelsen af det udloddede udbytte med angivelse af aktiens identitet
Notat af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen oplyser, at Værdipapir-
centralen varetager indberetningen af udbyttemodtagere af børsnoterede aktier.
Jævnfør § 26, stk. 2, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 1.168 af 1. december 2004 om
registrering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral.
Indberetning af udbytte af ikke børsnoterede aktier kan ske via TastSelv eller
via papirform i form af SKATs blanket 06.023 for udbytte til fuldt skattepligtige
fysiske personer i Danmark og blanket 06.024 for udbytte til selskaber samt til
udlændinge og personer, hvor der mangler oplysninger om modtagers cpr.nr.
Med hensyn til udbyttemodtagere, der ikke er hjemmehørende i Danmark, skal
der således anføres følgende oplysninger på SKATs blanket 06.024:
•
•
•
•
•
CVR-nr./SE-nr./cpr.nr. samt navn og adresse på udbyttemodtageren
Hjemland eller landekode
Ejerstatus, sæt kryds alt efter, om der er tale om én ejer eller flere ejere
Udloddet udbytte før indeholdelse af udbytteskat, i hele kr.
Indeholdelsespct., sæt kryds alt efter, om der er tale om 0 % eller 28 %
Oplysninger, der skal afgives ved indberetning af udbytte af investeringsbeviser:
Idet der i det følgende generelt ses bort fra kontoførende investeringsforeninger,
skal (certifikatudstedende) investeringsforeninger efter skattekontrollovens § 10
A, stk. 1, 2. pkt., jævnfør 1. pkt., indberette indfrielse af udbyttekuponer vedrø-
rende investeringsbeviser det foregående år samt investeringsbevisernes beteg-
nelse, herunder art og virke.
Selve indberetningspligten, samt omfanget og karakteren af de oplysninger, der
skal afgives ved indberetningen, efter skattekontrollovens § 10A er yderligere
specificeret i § 42 samt § 43, stk. 1 og 3 i bekendtgørelse nr. 1.522 af 14. de-
cember 2006 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.
Efter bekendtgørelsens § 42, stk. 1 påhviler indberetningspligten som udgangs-
punkt depositaren. Hvis investeringsbeviset ikke er deponeret i et dansk depot,
og udbyttekravet indløses af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler ind-
beretningspligten denne (”skrankeindløseren”). Hvis udbytte fra en investerings-
forening udbetales direkte fra foreningen til ejeren, vil indberetningspligten dog
altid påhvile foreningen. Jævnfør bekendtgørelsens § 42, stk. 2.
U
KS
Side 7 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0549.png
UKS Side 7168
Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 1 skal der indberettes følgende oplysninger i
relation til udbytte af investeringsbeviser:
1. Den indberetningspligtiges identitet
2. Ejerens identitet
3. Depotets henholdsvis værdipapirets identitet
4. Størrelsen af årets udbytte før skat
Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 3 skal der vedrørende beviser i indenlandske
investeringsforeninger dertil indberettes følgende oplysninger:
1. Angivelse af afdelingens art, og hvad den investerer i efter nærmere an-
visning fra SKAT (dvs. spørgsmålet, om investeringsafdelingen er ude-
lukkende aktiebaseret, udelukkende obligationsbaseret eller blandet ak-
tie- og obligationsbaseret)
2. ISIN-fondskoden, hvis en sådan er tildelt. I andre tilfælde anvendes an-
den lignende entydig identifikation
3. Størrelsen af udbytte før skat, der er skattepligtigt efter personskattelo-
vens § 4 (kapitalindkomst)
4. Størrelsen af udbytte før skat, der er skattepligtigt efter personskattelo-
vens § 4a (aktieindkomst)
5. Størrelsen af skattefrit udbytte før eventuelt indeholdt udbytteskat
Frist for indberetning af aktieudbytte og udbytte af investeringsbeviser
Efter skattekontrollovens §§ 9B og 10A, jævnfør § 9A, stk. 1, er fristen for at
indberette udbytte af aktier og udbytte af investeringsbeviser den 20. januar i
året efter udlodningen.
Notat af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen oplyser, at Værdipapir-
centralen varetager indberetningen af modtagere af udbytte af ikke børsnoterede
aktier.
Efter § 26, stk. 2, nr. 3, jævnfør stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1.168 af 1. december
2004 om registrering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral, registrerer
Værdipapircentralen således de børsnoterede selskabers indberetning af udbytte
til Værdipapircentralen på den civilretlige fristdag eller retsvirkningstidspunkt
efter værdipapirhandelsloven. I direkte forlængelse heraf indberetter Værdipa-
pircentralen udbyttet til SKAT.
Udbytteadministrationens notat oplyser tillige, at mange, ikke børsnoterede sel-
skaber vælger at angive og indberette udbytte samt at betale udbytteskatten i
samme arbejdsgang.
U
KS
Side 8 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0550.png
UKS Side 7169
Forrentning af krav om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat
Lov om renter ved forsinket betaling, renteloven, gælder som udgangspunkt
alene på formuerettens område, jævnfør lovens § 1, stk. 1. Efter rentelovens § 1,
stk. 1, med henvisning til lovens § 8, stk. 2, finder visse af rentelovens bestem-
melser også anvendelse for renter af f.eks. offentlige pengekrav. Disse bestem-
melser har dog ikke betydning for det her omhandlede spørgsmål.
Der er ikke i kildeskattelovens udbyttebestemmelser i §§ 65-67 fastsat regler om
frister for behandling af anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk ud-
bytteskat og/eller frister for forrentning af kravet på tilbagebetaling.
I udbytteadministrationens praksis anses forrentning af krav på tilbagebetaling
af indeholdt dansk udbytteskat at skulle ske efter de administrativt fastsatte reg-
ler i Vejledning om processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, punkt 8.
Disse administrative renteregler har afløst det tidligere rentecirkulære, senest
Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 7 af 26. februar 2004, der blev ophævet
ved SKAT-meddelelse SKM 2007.3.
I disse situationer forrentes beløbet fra 30 dage efter myndighedens modtagelse
af borgerens anmodning om tilbagebetaling af et allerede indbetalt beløb og ind-
til udbetalingsdagen. Der skal således først betales renter, når der er gået 30 da-
ge efter den dag, hvor myndigheden har modtaget anmodning om tilbagebeta-
ling.
Dette gælder også, hvis der indbetales beløb udover, hvad der følger af et evt.
påkrav fra myndighederne om indbetaling. Det overskydende beløb forrentes
først fra 30 dage efter myndighedens modtagelse af anmodningen om tilbagebe-
taling.
Hvis myndigheden oprindeligt har stillet krav om indbetaling på grundlag af
indbetalerens oplysninger om de faktiske forhold, og disse senere viser sig at
være urigtige, skal et evt. tilbagebetalingskrav ikke forrentes fra indbetalingsda-
gen, men tilsvarende først fra 30 dage efter modtagelsen af indbetalerens an-
modning om tilbagebetaling.
Som overordnet princip er det i punkt 10 i Vejledningen om processuelle regler
på SKATs område, afsnit J.3, fastsat, at forrentning af krav efter punkt 7 - 9 skal
finde sted, uanset om indbetaleren har et retskrav på tilbagebetaling, eller om
tilbagebetalingen beror på en bevillingsmæssig afgørelse. Det er således unød-
vendigt at sondre mellem, om tilbagebetaling sker, fordi indbetaleren har et krav
herpå, eller fordi tilbagebetaling sker efter myndighedens egen beslutning.
Den i Vejledningen om processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, punkt
8, fastsatte regel om forrentning efter 30 dage fra modtagelsen af en anmodning
om tilbagebetaling, svarer i indhold til den ellers civilretligt gældende rentelovs
§ 3, stk. 2, 1. pkt.
U
KS
Med en uændret nummerering og formulering i forhold til det tidligere rentecir-
kulære, Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 2004-7, angår punkt 8 i Vejled-
ning om processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, forrentning ved tilba-
gebetaling af beløb, som ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndighed.
Side 9 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0551.png
UKS Side 7170
Derimod indeholder Vejledningen om processuelle regler på SKATs område,
afsnit J.3, ikke en bestemmelse svarende til rentelovens § 3, stk. 3, hvorefter
rentepåløb tidligst skal ske 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til
at indhente de oplysninger, som må anses nødvendige for at bedømme kravets
berettigelse og størrelse. Efter rentelovens § 8, stk. 2, jævnfør § 1, stk. 1, hører §
3, stk. 3 i øvrigt ikke til de af lovens bestemmelser, der finder anvendelse på det
offentlige område.
Skatteministeriets bemærkninger
Evt. lovændringer som løsning på problemerne hos udbytteadministrationen
Spørgsmålet er, om det på sigt kunne være hensigtsmæssigt med ændringer af
skattekontrollovens §§ 9A, 9B og 10A og kildeskattelovens § 66, stk. 1-2. Æn-
dringer, der i givet fald skulle gå ud på at harmonisere fristerne og kravene til
oplysninger ved angivelse af udbytte efter kildeskattelovens § 66, stk. 2, for
indbetaling af udbytteskat efter kildeskattelovens § 66, stk. 1 og for indberetning
af udbytte efter af skattekontrollovens § 9A, jævnfør §§ 9B og 10A.
KoncernArbejdsgruppen Fremrykket ligning har i deres rapport af maj 2007 så-
ledes indstillet, at der træffes principbeslutning om, at analysearbejdet med hen-
blik på evt. ændring af følgende regler og ordninger fortsættes og fremmes i regi
af projektet ”Fremrykket ligning”:
•
•
•
Fremrykning af frist for indberetning af udbyttemodtagere.
Rentereglerne i forbindelse med tilbagebetaling af udbytteskat.
Udvidelse af ordningen med Værdipapircentralen, jævnfør bekendtgørel-
se nr. 1.442 af 20. december 2005.
Der er dog næppe udsigt til snarlige ændringer af kildeskattelovens og skatte-
kontrollovens bestemmelser om angivelse og indberetning af udbytte og beta-
ling af udbytteskat og/eller udsigt til en snarlig udvidelse af ordningen med
Værdipapircentralen i bekendtgørelse nr. 1.442 af 20. december 2005.
Anvendelse af de gældende regler og ændringer af de administrative regler
Udbytteadministrationens notat af 5. september 2007 antyder, at de omhandlede
problemer ved tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat til begrænset skat-
tepligtige, fysiske og juridiske personer anses at have antaget et sådant omfang
og karakter, at en løsning efterhånden anses for påtrængende.
Skatteministeriet finder, at det må vurderes, om udbytteadministrationen har
mulighed for at justere arbejdsgangen på området ved at anvende og fortolke det
allerede gældende regelsæt:
U
KS
Side 10 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7171
De administrativt fastsatte regler om forrentning i Vejledning om processuelle
regler på SKATs område, afsnit J.3, punkt 8, angår efter ordlyden forrentning af
krav på tilbagebetaling af allerede indbetalte skatter.
Det kan således anføres, at der forudsætningsvis aldrig kan betales indeholdt
udbytteskat tilbage, før skatten har været indbetalt efter kildeskattelovens § 66,
stk. 1 og opkrævningslovens § 2, stk. 5 og 6.
Ved behandling af en anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbyt-
teskat, må udbytteadministrationen således kunne sikre sig, at den pågældende
udbytteskat er indbetalt. Evt. må udbytteadministrationen kunne anmode ansø-
geren om dokumentation for den oprindelige indbetaling af den pågældende ud-
bytteskat, der søges tilbagebetalt, hvis det ikke allerede fremgår af udbytteadmi-
nistrationens systemer.
Endvidere må den, der anmoder om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat, i sagens natur kunne godtgøre sit krav. Således må det anses for at være
konsistent med de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster og
SKATs generelle forvaltningsbeføjelser efter skatteforvaltningslovens § 1, hvis
udbytteadministrationen stiller krav om, at en anmodning om tilbagebetaling af
udbytteskat er vedlagt dokumentation samt identifikationsoplysninger, der viser,
at den eller de individuelle modtagere af den tilbagebetalte udbytteskat er:
•
civilretlig og skatteretlig retmæssig ejer/”beneficial owner” af udbyttet,
jævnfør formuleringen i OECD-modeloverenskomstens artikel 10, som
går igen i flere af udbyttebestemmelserne i Danmarks dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster, samt kommentarerne pkt. 12.-12.2. til artikel 10,
begrænset skattepligtig til Danmark af udbyttet, og
•
•
hjemmehørende i Færøerne, Grønland eller en fremmed stat, hvormed
Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der forpligter
Danmark til at nedsætte eller frafalde kildeskat af udbytte.
På den anden side skal man selvfølgelig være opmærksom på hensynet til, at
SKATs udbytteadministration kan foretage en rimelig hurtig og smidig sagsbe-
handling af ansøgningerne om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. Med
udbytteadministrationens omfang og karakter af masseadministration med ca.
19.000 ansøgninger om tilbagebetaling i 2006, er der grænser for, hvor langva-
rige og dybtgående undersøgelser, udbytteadministrationen kan forventes at fo-
retage af grundlaget for den enkelte ansøgning.
Sagsgangen i udbytteadministrationens behandling af anmodninger om tilbage-
betaling af udbytteskat er yderligere belyst i rapporten af maj 2007 om Frem-
rykket Ligning: I de seneste par år kun har været et par store enkeltsager om til-
bagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat, som det gennemsnitligt har taget
udbytteadministrationen 3 dage at ekspedere. Dertil tilbagebetaler udbytteadmi-
nistration stort set indeholdt dansk udbytteskat i henhold til dobbeltbeskatnings-
overenskomster uden (mulighed for) at kontrollere andet, end at den begrænsede
skattepligt er attesteret.
U
KS
Side 11 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7172
Udbytteadministrationen har efter det oplyste hidtil fortolket og praktiseret ren-
tereglen i Vejledning om processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3,
punkt 8, således, at 30-dages-fristen for forrentning løber fra det tidspunkt, hvor
udbytteadministrationen modtager en anmodning om tilbagebetaling af inde-
holdt dansk udbytteskat, der alene og knap nok attesterer udbyttemodtagerens
begrænsede skattepligt til Danmark.
På baggrund af en sådan faktisk praksis er det tvivlsomt, om udbytteadministra-
tion kan ændre fortolkningen af den nuværende ordlyd af rentereglen i Vejled-
ning om processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, punkt 8, således, at
30-dages-fristen for forrentning først anses at løbe, når en anmodning om tilba-
gebetaling af udbytteskat opfylder supplerende, specifikke krav til identifikation
af udbyttemodtageren og anmodningens berettigelse. Uanset, at de af Danmark
indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster giver de danske skattemyndigheder
adgang til at stille sådanne krav.
Dette hænger sammen med, at Vejledning om processuelle regler på SKATs
område indgår i sættet af SKATs juridiske vejledninger. Som udgangspunkt ud-
gør disse juridiske vejledninger interne regler, der alene retter sig til SKATs
forvaltningsenheder. Men det er et almindeligt anerkendt princip, at hvis en af
SKAT udstedt juridisk vejledning giver en borger eller virksomhed en bedre
retsstilling end den, der umiddelbart følger af lovgivningen, kan borgeren eller
virksomheden påberåbe sig den juridiske vejledning.
Dog udkommer SKATs juridiske vejledninger i en årlig papirudgave og i en
elektronisk udgave fire gange i løbet af et år med ændringer og justeringer i for-
hold til den foregående udgave. Den nuværende renteregel i afsnit J.3, punkt 8, i
Vejledning om processuelle regler på SKATs område må således hurtigt kunne
ændres, evt. suppleres med et helt nyt punkt, der specifikt angår forrentning af
krav på tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat for begrænset skatteplig-
tige personer.
En skærpelse kunne gå ud på, at der ikke vil skulle ske forrentning af krav på
tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat i perioden forud for udløbet af
fristerne for angivelse og indberetning af udbytte samt for indbetaling af udbyt-
teskat.
Og/eller således, at fristen for forrentning først løber fra det tidspunkt, hvor
SKAT har fået attesteret ansøgerens berettigelse som civilretlig og skatteretlig
”retmæssig ejer”, som begrænset skattepligtig til Danmark og som hjemmehø-
rende i en fremmed stat, med hvilken Danmark har en dobbeltbeskatningsover-
enskomst, hvorefter Danmark er forpligtet til at nedsætte eller frafalde kildeskat
af udbytte.
Det er tidligere omtalt, at reglen i Vejledning om processuelle regler på SKATs
område, afsnit J.3, punkt 8, om rentepåløb 30 dage efter SKATs modtagelse om
anmodningen om tilbagebetaling af skatter, i sit indhold svarer til den ellers ci-
vilretligt gældende rentelovs § 3, stk. 2.
U
KS
Side 12 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7173
Ved ændring eller supplering af pkt. 8 med hensyn til en evt. udskydelse af ren-
tefristen ved tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat for at sikre de for-
nødne oplysninger og det fornødne grundlag for en tilbagebetaling, kan der evt.
henses til rentelovens § 3, stk. 3 som udfyldende regel. Herefter er der tidligst
rentepåløb 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de
oplysninger, der må anses for nødvendige for at bedømme kravets berigtigelse
og størrelse.
De principper og hensyn, der ligger til grund for rentelovens § 3, stk. 3, ville
herved gælde for SKAT, således at tidspunktet for forrentning ved anmodning
om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat udskydes for at sikre de for-
nødne oplysninger og det fornødne grundlag for tilbagebetalingen
Uden for spørgsmålet om evt. ændringer af de administrativt fastsatte regler, må
udbytteadministrationen også tænkes at kunne udvikle en mere hensigtsmæssig
praksis inden for rammerne af SKATs indsatsstrategi.
Udbytteadministrationen kunne således forhåndsannoncere og vejlede om, at en
anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat, der fra starten af
er vedlagt de fornødne oplysninger til identifikation af udbyttemodtageren og
anmodningens berettigelse, kan forventes at få en hurtig behandling inden for 1
uge til 14 dage. Underforstået, at en anmodning, der ikke fra starten af er ved-
lagt de fornødne oplysninger, omvendt kan risikere at måtte vente på færdigek-
spedition i indtil 30 dage.
En løsning af det omhandlede problem med en forceret tilbagebetaling af inde-
holdt dansk udbytteskat pga. uheldigt samspil af regler anses således at kunne
ske ved en skærpelse af de administrative regler og de administrative procedu-
rer.
U
KS
Side 13 af 13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0555.png
UKS Side 7174
SKATrEMINISTERIET
Notat
14. november 2007
J.nr. 2007-351-0006
Udkast 1
Notat om tilbagebetaling af dansk udbytteskat til be-
grænset skattepligtige
Problemstilling og forslag til løsning ifølge SKAT
SKATs udbytteadministration peger på et uheldigt samspil mellem reglerne for
udbytteadministrationens tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat til fysi-
ske og juridiske personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark.
Udbytteadministrationen håndterer årligt et beløb på i alt ca. 200 mia. kr. I 2005
tilbagebetaltes ca. 1,2 mia. kr. i dansk udbytteskat til udlandet og i 2006 ca. 1,8 -
2 mia. kr. Tilbagebetalingen i 2006 skete på grundlag af ca. 9.000 individuelle
ansøgninger og ca. 10.000 individuelle ansøgninger via regneark fra banker.
Problemerne er bl.a. opstået på baggrund af de administrativt fastsatte regler i
Vejledning om processuelle regler på SKATs område, hvorefter der ved tilbage-
betaling af beløb, som ikke er indbetalt efter SKATs påkrav, skal ske forrent-
ning, når der er gået 30 dage efter modtagelse af anmodning om tilbagebetaling.
Alene som følge af ovennævnte rentefrist på 30 dage har udbytteadministratio-
nen set sig presset til at tilbagebetale indeholdt dansk udbytteskat, inden angi-
velse og indbetaling af den udbytteskat, der søges tilbagebetalt, er foretaget.
Det hænger endvidere sammen med, at frister og oplysningskrav ved indberet-
ning af udbytte efter skattekontrolloven er uens i forhold til frister og oplys-
ningskrav ved angivelse og indbetaling af udbytteskat efter kildeskatteloven. Så-
ledes har udbytteadministrationen ofte ikke det fulde kendskab til, om modtage-
ren af den tilbagebetalte, danske udbytteskat er berettiget hertil. Dvs., at modta-
geren er civilretlig og skatteretlig retmæssig ejer af udbyttet, er begrænset skat-
tepligtig til Danmark og er hjemmehørende i en fremmed stat, hvormed Dan-
mark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der forpligter Danmark til at ned-
sætte eller frafalde kildeskat af udbytte.
Der foreligger dog ikke oplysninger om konkrete tilfælde af uretmæssig skatte-
unddragelse på baggrund af udbytteadministrationens hidtidige håndtering af
tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat.
SKAT foreslår at harmonisere frister og oplysningskrav ved indberetning af ud-
bytte efter skattekontrolloven til samme frister og oplysningskrav, som gælder
ved betaling og angivelse af udbytteskat efter kildeskatteloven. Det skulle sikre,
at udbytteskatten er angivet, indberettet og betalt, inden de enkelte aktionærer
kan få tilbagebetalt udbytteskatten helt eller delvist.
U
KS
Side 1 af 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7175
Desuden foreslås det at ændre de administrativt fastsatte regler om forrentning
af krav på tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat i Vejledning om pro-
cessuelle regler på SKATs område. Herefter skulle krav på tilbagebetaling af
udbytteskat ikke forrentes forud for udløbet af fristerne for angivelse og indbe-
retning af udbytte samt for indbetaling af udbytteskat.
Skatteministeriets bemærkninger
SKAT antyder, at problemerne ved tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat til begrænset skattepligtige, fysiske og juridiske personer har antaget et så-
dant omfang og karakter, at en løsning efterhånden anses for påtrængende.
En harmonisering af fristerne og oplysningskravene ved indberetning, angivelse
og betaling af udbytteskat efter skattekontrolloven og kildeskatteloven vil rejse
spørgsmålet om administrative byrder for borgere og virksomheder. Det vil
kræve yderligere analyse af forslagene.
Alternativt kunne det vurderes, om udbytteadministrationen har mulighed for at
justere arbejdsgangen på området ved at anvende - og evt. ændre - de allerede
gældende, administrativt fastsatte regler:
De administrativt fastsatte regler om forrentning i Vejledning om processuelle
regler på SKATs område angår efter ordlyden forrentning af krav på tilbagebe-
taling af allerede indbetalte skatter. Forudsætningsvis skulle der således ikke
kunne ske tilbagebetaling af udbytteskat, før skatten har været indbetalt.
Ved behandling af en anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbyt-
teskat, må udbytteadministrationen herefter kunne sikre sig, at den pågældende
udbytteskat er indbetalt. Evt. må udbytteadministrationen kunne anmode ansø-
geren om dokumentation for den oprindelige indbetaling af den udbytteskat, der
søges tilbagebetalt, hvis dette ikke allerede fremgår af SKATs edb-systemer.
Endvidere må den, der anmoder om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat, kunne godtgøre sit krav. Efter de af Danmark indgåede dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster samt SKATs beføjelser efter skatteforvaltningslovens § 1,
må udbytteadministrationen kunne stille krav om, at en anmodning om tilbage-
betaling af udbytteskat er vedlagt dokumentation og oplysninger, der viser, at
modtageren af den tilbagebetalte danske udbytteskat er berettiget hertil.
På den anden side er der selvfølgelig hensynet til, at SKATs udbytteadministra-
tion kan foretage en rimelig hurtig og smidig sagsbehandling af ansøgningerne
om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. Med ca. 19.000 ansøgninger om
tilbagebetaling af udbytteskat i 2006, er der grænser for, hvor langvarige og
dybtgående undersøgelser, udbytteadministrationen kan forventes at foretage af
grundlaget for den enkelte ansøgning.
Udbytteadministrationen har efter det oplyste hidtil fortolket og praktiseret ren-
tereglen i Vejledning om processuelle regler på SKATs område således, at 30-
dages-fristen for forrentning løber fra det tidspunkt, hvor udbytteadministratio-
nen modtager en anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat.
Uanset om anmodningen knap nok attesterer udbyttemodtagerens begrænsede
skattepligt til Danmark.
U
KS
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7176
På baggrund af en sådan faktisk, begunstigende praksis er det spørgsmålet, om
SKAT kan ændre fortolkningen af den nuværende ordlyd af rentereglen. Som en
administrativt fastsat regel, må reglen dog hurtigt kunne ændres, evt. suppleres
med et helt nyt punkt, der specifikt angår forrentning af krav på tilbagebetaling
af indeholdt dansk udbytteskat for begrænset skattepligtige personer.
En skærpelse kunne gå ud på, at krav på tilbagebetaling af indeholdt dansk ud-
bytteskat ikke forrentes for perioden forud for udløbet af fristerne for angivelse
og indberetning af udbytte samt for indbetaling af udbytteskat.
Og/eller således, at fristen for forrentning først løber fra det tidspunkt, hvor
SKAT har fået attesteret ansøgerens berettigelse som civilretlig og skatteretlig
retmæssig ejer af udbyttet, som begrænset skattepligtig til Danmark og som
hjemmehørende i en fremmed stat, med hvilken Danmark har en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, hvorefter Danmark er forpligtet til at nedsætte eller frafalde
kildeskat af udbytte.
U
KS
Side 3 af 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7177
Fra: Kaj-Henrik Ludolph
Sendt: 21. august 2008 13:12
Til: Carl Helman
Emne: VS: Scannet kopi
Vedhæftede filer: Document.pdf
Vil godt snakke om det her ved lejlighed - jeg synes det er kendt stof
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Preben Underbjerg Poulsen
Sendt: 21. august 2008 12:35
Til: Kaj-Henrik Ludolph
Emne: VS: Scannet kopi
Som nævnt....
Mvh
Preben
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Mogens Rasmussen
Sendt: 21. august 2008 11:38
Til: Preben Underbjerg Poulsen
Emne: VS: Scannet kopi
Kære Preben
På mødet for nylig i Skattevidenskabelig Forening bad jeg dig være behjælpelig med at finde en person i
Skatteministeriet, der kunne se på et notat fra SC Ballerup om et problem vedrørende udbytteskat.
Der er holdt en række møder i med forskellige afdelinger i SKAT uden at der er kommet noget resultat.
Da en løsning på problemet kræver en ændring i Skattekontrolloven vil jeg bede dig om at give notatet til en person,
der beskæftiger sig med skattekontrol, for at få vurderet problemets omfang og vurderet, om der bør gøres noget.
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Scanner [mailto:[email protected]]
Sendt: jueves, 21 de agosto de 2008 11:10
Til: Mogens Rasmussen
Emne: Scannet kopi
Dette dokument er sendt til dig digitalt ved hjælp af en HP Digital Sending-enhed.
file:///prod.sitad.dk/...KATs notat af 11-08-2008 om ens angivelses-, betalings- og indberetningsfrister for udbytteskat [DOK141223].TXT[30-11-2020 10:40:31]
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0559.png
UKS Side 7178
Manglende afstemning mellem udbytteangivelse og indberetning af udbyttemod­
tagere.
Historik
Fra I. januar 2004 blev en ny udbytteskatteadministration indført. Udbytteangivelser skulle tastes i SAP og
udbytteindberetninger skulle tastes i RKO. I 2002 var et særligt modul i 3 S udviklet til formålet og dette
skulle ikke bruges mere.
Frist for angivelse og betaling var som før 1.1.2004 den 10. eller den sidste bankdag i den efterfølgende må­
ned afhængig af A-skattebetalingsfristen.
Frist for indberetning af udbyttemodtagere blev den samme som for andre RKO indberetninger den 20. janu­
ar det efterfølgende år. Da der normalt kun udloddes l gang om året, er der ingen grund til at udskyde indbe­
retninger af udbyttemodtagere.
Nugældende administration
Fra I. januar 2006 blev 3 S atter taget i brug som system for alle udbytteangivelser og indberetning af udbyt­
temodtagere i unoterede selskaber. Fristerne blev ikke ændret.
I 3 S tastes alle angivelser og indberetninger fra unoterede selskaber, mens indberetning fra børsnoterede
selskaber går direkte i RKO. Udlodning til skattebegunstigede depoter indberettes ikke. Udenlandske aktio­
nærer indgår ikke i kendte systemer, men rekvireres til brug for udveksling af oplysninger.
Problem
Der er ingen sammenhæng mellem angivelse og betaling og de beløb udbyttemodtagere godskrives.
Personer, der modtager udbytte, godskrives 28 % af det indberettede beløb, ligesom det sker i med A-skat.
Angivelserne tastes i 3 S, som overfører udbytteskattekrav til SAP, hvorfra betaling og opkrævning styres.
Indberetninger af udbyttemodtagere overføres som fortrykte oplysninger på selvangivelser. Personer god­
skrives udbytteskatten af det indberettede beløb uanset om det er angivet og/eller betalt..
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom udbyttemodtager godskrives
skatten af det indberettede udbytte.
Eksempel:
Et APS udlodder i april udbytte til et moderselskab, dvs uden indeholdelse af udbytteskat. Udbyttet er på
1.000.000 kr. Januar det efterfølgende år indberetter selskabet udlodningen , som foretaget til en person, dvs,
personen godskrives 28 % af 1.000.000 kr, uagtet der ikke er indeholdt udbytteskat og derfor heller ikke
betalt noget. Skatten på 280.000 kr godskrives således på baggrund af en ikke eksisterende indbetaling af
udbytteskat.
Anbefaling
For at undgå sådanne situationer anbefales det, at angivelses-, betalings- og indberetningsfristen gøres iden­
tisk og at samtlige udbyttemodtagere indberettes, således at angivelse og indberetning kan afstemmes. Det
vil muliggøre, at overførsel af data til den fortrykte selvangivelse bliver mere korrekte.
De unoterede selskaber angiver og indberetter som regel samtidigt, da dette er enklere administrativt.
For de børsnoterede selskaber kan VP samtidig med udlodningen indberette udbyttemodtagerne, da disses
skatteforhold er grundlag for angivelsen og den differentierede udbytteskatteberegning. 3 S kan løbende
modtage indberetningerne, hvilket allerede sker for udlodninger til aktionærer omfattet af VP ordningen (Se
vedlagte notat herom).
Det kræver lovændring (Skattekontrolloven).
Dette er hovedproblemet, men Kompetencecenter vedr. Udbytte- og Royaltyskat har forslag til yderligere
justeringer vedr. indberetning af udbyttemodtagere, f.eks. VP's mulighed for at indberette for unoterede
selskaber, hvis udlodninger håndteres af VP.
Lisbeth Rømer
11.8.2008
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
30.11.2020
UKS Side
u…
2008-08-26 - Akt 6_Svar på ønske fra Store Selskaber og Udbytteadm. om ens angivelses-, betalings- og indberetningsfrister for
7179
Fra:
Carl Helman
Sendt:
26. august 2008 09:38
Til:
'[email protected]'; Lisbeth Rømer; Mogens Rasmussen
Cc:
Kaj-Henrik Ludolph; Preben Underbjerg Poulsen
Emne:
Departementets svar på henvendelse fra Center for Store Selskaber og Udbytteadministrationen om
ens angivelses-, betalings- og indberetningsfrister for udbytteskat
Vedhæftede filer:
Notat af 05-07-2007 om udbytteadministrationen fra SKATs Hovedcenter til Faglig
følgegruppe Adm..doc; Hovedcentrets udaterede notat om forrentning af tilbagebetaling af dansk udbytteskat
til begrænset skattepligtige.pdf; Udbytteadministrationens notat af 11-08-2008 om ens angivelses-, betalings-
og indberetningsfrister for udbytteskat.pdf; Departementets notat af 14-11-2007 om tilbagebetaling af dansk
udbytteskat til begrænset skattepligtige.DOC
Til Politisk-Juridisk Kontor, SKAT, Hovedcentret
Att.: Lisbeth Rømer, Udbytteadministrationen, og Mogens Rasmussen, Center for Store Selskaber
Hej Lisbeth og Mogens
I har rejst spørgsmålet om lovændringer om ens angivelses-, betalings- og indberetningsfrister for
udbytteskat.
KoncernArbejdsgruppen Fremrykket Ligning har i sin tid beskæftiget sig med den omhandlede
problemstilling, og fra efteråret 2007 foreligger flere notater fra SKAT og departementet om samme emne.
Til orientering er disse notater vedhæftet denne mail.
Umiddelbart finder vi ikke, at der er noget afgørende nyt i forhold til de problemstillinger, som rapporten om
Fremrykket Ligning og notaterne fra 2007 allerede har berørt.
Vores konklusion i notat af 14. november 2007 var:
Vi vurderer fortsat, at vi kan justere arbejdsgangen på området ved at anvende - og evt. ændre - de allerede
gældende, administrativt fastsatte regler, herunder rentereglen i Vejledning om processuelle regler på SKATs
område, afsnit J.3, pkt. 8. Endvidere antager vi, at det ligger i selve udtrykket ”tilbagebetaling”, at SKAT
ikke er forpligtet til at tilbagebetale eller godskrive udbytteskat, som ikke er indbetalt fra først af.
I bemærker, at der har været holdt en række møder med forskellige afdelinger i SKAT, uden at der er kommet
noget resultat. Vi har heller ikke fået nogen bemærkninger til vores notat af 14. november 2007.
Departementet medvirker gerne i møder med Jer, hvis der er behov for at afklare problemstillingen.
Med venlig hilsen
Carl Helman
Skatteministeriet
Skatte- og Afgiftsadministration
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: [email protected]
Telefon: (+45) 33 92 45 19
file:///F:/UDBYTTE/EKSTRAKT/X. Tillæg nr. 35/Helman materiale/2008-08-26 - Akt 6_Svar på ønske fra Store Selskaber og Udbytteadm. om ens…
U
”En harmonisering af fristerne og oplysningskravene ved indberetning, angivelse og betaling af udbytteskat
efter skattekontrollovens §§ 9A, 9B og 10A og kildeskattelovens § 66, stk. 1-2 samt en udvidelse af
ordningen med Værdipapircentralen i bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 kan formentlig alene
komme på tale, hvis der er tale om en (netto)lettelse af de administrative byrder for borgere og
virksomheder.”
KS
1/2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0561.png
UKS Side 7180
Iben von Hallas
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Rene Frahm Jørgensen
17. september 2015 19:56
Iben von Hallas
Før 2010 : Departementet bekræfter møde hos Udbytteadministrationen mandag
15/9 kl. 9
image002.gif
Mvh Rene
Start på videresendt besked:
Fra:
Carl Helman <[email protected]>
Dato:
1.
sep. 2008 kl. 15.26.58 CEST
Til:
Lisbeth Rømer <[email protected]>
Cc:
Kaj-Henrik Ludolph <[email protected]>
Emne: Departementet bekræfter møde hos Udbytteadministrationen mandag 15/9 kl. 9
Fra:
Lisbeth Rømer
Sendt:
1.
september 2008 15:01
Til:
Carl Helman
Emne:
Udbytteskat
Kære Carl,
Jeg håber, at du/I havde en god idrætsdag - weekenden var i hvert tilfælde sublim .
Jeg har i dag haft kontakt med Mogens Rasmussen og jeg vil gerne invitere dig og din chef herud
den 15. september kl 9. Vi har morgenmad parat til jer.
Jeg forventer, at der kommer 2 fra Hovedcentret og så en del herfra.
Vi udarbejder et lille papir om de mangler i Skattekontrolloven, vi har fundet i administrationen af
udbytteskat, og sender det til jer i god tid inden mødet.
L_J
~
Udbytteskat
L-iutrupvang l A, 2750 Ballerup
E-mail: [email protected]
Tddon: (+45) 72 37 48 54
U
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0562.png
Fra:
Se dt:
Til:
E e:
Vedhæ ede filer:
Det første
Kaj-He rik Ludolph
. fe ruar
:
Carl Hel a
VS: Dis ussio paper for the Joi t
Co
i ee -
De e er
Note to ESC-GroupIV - De .pdf
UKS Side 7181
ee
g of WP IV - Dire t Taxa o a d the Europea Se uri es
Med venlig hilsen
Kaj-Henrik Ludolph
Skatte- og Afgiftsadministration
Direkte telefon: (+45) 33 92 44 14
E-mail:
- -
[email protected]
Officielle emails
[email protected]
--
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
Telefon: (+45) 33 92 33 92
Fax: (+45) 33 14 91 05
God morgen
Dette her initiativ er pludseligt dukket op; der er tale om nogle eu anbefalinger til smidigere godtgørelse af indeholdt udbytteskat, tror
jeg nok, men mit tekniske engelsk er ikke godt nok til at vurdere detaljerne. Kunne du/I læse forslagene med blødt håndled og give mi
et signal om, hvad I bedømmer det går ud på, og hvad det vil betyde for os.
Det har for mig bl.a. betydning for, hvem der skal møde for os i de videre forhandlinger.
Mange hilsner henrik
Med venlig hilsen
Kaj-Henrik Ludolph
Skatte- og Afgiftsadministration
Direkte telefon: (+45) 33 92 44 14
E-mail:
- -
[email protected]
Officielle emails
[email protected]
--
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
Telefon: (+45) 33 92 33 92
Fax: (+45) 33 14 91 05
Fra:
Ivar Nordland
Sendt:
5. december 2008 15:07
Til:
Kaj-Henrik Ludolph
Emne:
VS: Discussion paper for the Joint meeting of WP IV - Direct Taxation and the European Securities Committee - 11 December
2008
Nu vi talte.
Der vil formentlig komme til at køre i møderække i Kommissionens regi om en anbefaling om lettere procedurer for opkrævning af
kildeskatter. Denne synes på mange måde uspiselig. Jeg har sat Allan til at dække det første møde, men de følgende skal dækkes af
en person fra dit område for at få en ordentlig behandling. Jeg sendte en føler ud til Andreas, der ikke var interesseret uanset at han
tidligere har været involveret i netop dette område via arbejdet med at forenkle vores egen procedure. Det får så være hvis der en
U
KS
Fra:
Kaj-Henrik Ludolph
Sendt:
12. december 2008 08:45
Til:
Lisbeth Rømer
Emne:
VS: Discussion paper for the Joint meeting of WP IV - Direct Taxation and the European Securities Committee - 11 December
2008
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0563.png
nogen, der er kvalificerede og som også er dem der fremover skal håndtere dette emne. Har du et bud? Finanstilsynet møder også i
Bruxelles, men det handler altså udelukkende om skatteprocedurer.
UKS Side 7182
Mvh ivar
Fra:
Sendt:
5. december 2008 14:39
Til:
Emne:
Discussion paper for the Joint meeting of WP IV - Direct Taxation and the European Securities Committee - 11
December 2008
Please find attached the
Discussion
paper
for the above mentioned meeting concerning the
Improvement of
withholding tax relief procedures.
Best regards,
Secretary Taxud E2
E-mail :
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7183
Denmark’s experiences and plans for the relief of withholding tax on dividends
General description
The Dividend Administration, a department of the Danish Tax Administration, is a Danish single
contact point or one stop shop for the administration of Danish withholding taxes on securities
income and royalty payments, including the processing of requests for refunds of those taxes, the
administration of taxation on dividends being the main task.
In Denmark there are approx. 170 listed companies and investment funds, while there are approx.
145,000 non listed companies.
The Danish listed companies submit information on dividends to the Danish VP Securities Services,
which forward the information to the Dividend Administration in an electronic format. The non
listed companies submit information on dividends directly to the Dividend Administration, either in
paper or in an electronic format.
A mandatory system for the submitting of information on dividends, date of the general assembly’s
resolution, withholding tax etc. in an electronic format is planned to be introduced by the end of
2012.
Refund of Danish withholding tax on dividends
Presently, the relief of Danish withholding tax on dividends mainly depends on refunds. Domestic
Danish withholding tax on dividends is 28 percent, while Denmark is obliged to limit the taxation
of dividends to between 5 and 15 percent, according to most of the double taxation treaties, which
Denmark has concluded with other states.
Applications for the relief of Danish withholding tax are either individual applications, submitted by
individual shareholders, or spreadsheets of individual applications being pooled together, and
submitted in an electronic format by Danish banks. The Dividend Administration is annually
processing approx. 9,000 regular individual applications and 10,000 individual applications via
spreadsheets from the banks.
U
KS
All Danish companies, both listed and non listed, submit information on the date of the general
assembly’s resolution on dividends and on the amount of the withholding tax on dividends directly
to the Dividend Administration, either in paper or in an electronic format. From 2007 to 2008, there
has been a 50 percent increase in the number of information reports on the date of the general
assembly’s resolution on dividends and on the withholding tax on dividends in an electronic format.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7184
The spreadsheet applications for the relief of Danish withholding tax on dividends are being
processed according to the following procedures and principles:
1. The foreign bank, which has received the net dividend after the payment of Danish withholding
tax, will send spreadsheets, in which shareholders with the same rate of relief of Danish
withholding tax are pooled together, for the Danish deposit bank.
2. The Danish deposit bank checks the spreadsheets and ensures that the sheets reflect the shares of
the deposits. The bank will check that the net dividend has been charged to the foreign bank and
that the Danish tax has been withheld. The foreign bank confirms to the Danish deposit bank the
accuracy of the information. The foreign bank must keep the necessary documentation for five
years following the year in which the relief of withholding tax has been paid.
3. The Danish Tax Administration pays the amount of refund according to the spreadsheets, usually
within two weeks after receipt of the spreadsheet.
4. The Danish deposit bank undertakes to the respect of the Danish Tax Administration to forward
the amount received to the foreign bank, which will then settle with the beneficial owners of the
dividends.
5. Furthermore, the Danish deposit bank is obliged, on the Danish Tax Administration’s request, to
obtain documentation from shareholders or the foreign bank, which can prove that the final
recipient of the relief of withholding tax is the beneficial owner according to the relevant double
taxation treaty. The documentation must be with the Danish Tax Administration no later than two
weeks after the submission of the request.
6. The Danish deposit bank will vouch that the relief of Danish withholding tax on dividends of
shares does not cover an equity lending of those shares.
7. The Danish deposit bank is liable for the improper relief of Danish withholding tax on dividends.
The Danish Tax Administration has in the past three years refunded following amounts in Danish
Kroner of withholding taxes on dividends:
2006: 1,873,809,356
2007: 1,071,093,076
2008: 754,643,896
The relatively high amount in 2006 is due to a large number of foreign acquisitions of large Danish
companies in that particular year.
On the web portal www.skat.dk of the Danish Tax Administration there is access to forms and
instructions for requesting refunds of Danish withholding tax in the major European languages of
English, German, French and Spanish.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 7185
Relief of Danish withholding tax on dividends at source
Presently, the Danish Tax Administration has an arrangement with the Danish VP Securities
Services and Danish deposit banks, which concerns the relief at source of withholding tax on
dividends of shares of listed Danish companies owned by natural persons domiciled in twelve other
states: Belgium, Canada, Finland, Germany, Greece, Ireland, Luxembourg, Netherlands,
Switzerland, Sweden, UK and USA. The scheme means that Denmark is either refrain from taxing
dividends or is withholding tax on dividends by the percentage resulting from the double tax treaty
between Denmark and the residence state.
The Danish Tax Administration, the Danish VP Securities Services and Danish deposit banks have
plans to extend this system so that it will include all shares of listed Danish companies owned by
natural persons and legal persons domiciled in a foreign state with which Denmark has a double
taxation treaty, which contains rules on taxation of dividends.
The scheme will be voluntary and will resemble the procedures of relief by spreadsheet
applications, described above. The scheme implies that the Danish Tax Administration shall enter
into agreements with individual Danish banks which will vouch for the documentation for the right
to relief of withholding tax. The banks will commit themselves to provide the documentation to the
Danish Tax Administration’s request, probably within a month.
The Danish banks will then contact their business partners of banking in foreign states, and
demands for documentation will be forwarded through a chain of financial intermediaries, until
reaching the deposit bank of the shares of the beneficial owner. The information on shareholder
ownership and residence of taxation are then sent in the opposite direction in order that the Danish
VP Securities Services can calculate the tax to be withheld within a month from the date of the
general assembly’s resolution on dividends. Information on the residence of taxation etc. for all
shareholders is required. In particularly information on shareholders, who are taxed at a different
rate than the rate, which generally applies under the relevant double taxation treaty, so that
subsequent procedures for refunds of withholding tax may be avoided.
Furthermore, the Danish VP Securities Services have signed agreements with securities services in
seven other states, limiting demands for the information on transactions of shares in Danish
companies in foreign deposits to be registered with the Danish VP Securities Services. In return the
Danish VP Securities Services should get the required information on shareholder ownership,
residence of taxation etc. at the date of the date of the general assembly’s resolution on dividends in
order to calculate the tax to be withheld.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0567.png
UKS Side 7186
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Tomas.
5. maj 2009 12:45
Carl Helman
Ivar Nordland; [email protected];
RE: Rettelse i notat om Danmarks erfaring og planer med lempelse af kildeskat af
udbytte
Kære Carl,
Mange Tak for e-mail. Ordene ”and legal persons” er nu udgåed i 2. afsnit under ”Relief of Danish
withholding tax on dividends at source.
Eftersom rettelsen nu er foretaget, som ønsket, håber vi at det danske skatteministerium godkender, at der
indgår et afsnit om Danmarks erfaringer og planer for lempelse af kildeskat af udbytte i Business Case om
”The Economic Impact of the FISCO Proposals”.
Med venlig hilsen
Tomas
From:
Carl Helman [mailto:[email protected]]
Sent:
Monday, May 04, 2009 2:09 PM
To:
Tomas (MARKT)
Cc:
Ivar Nordland; Allan Stagaard Toft
Subject:
En forsinket rettelse i notat om Danmarks erfaring og planer med lempelse af kildeskat af udbytte
Kære Tomas
Siden jeg nu har mødt dig og ved, at du er svensker, og at du dansk gift, så tænkte jeg, at jeg godt
kan henvende mig til dig på dansk.
Jeg håber ikke, at Business Case om ”The Economic Impact of the FISCO Proposals” allerede er
gået i trykken med redegørelsen for Danmarks erfaringer og planer for lempelse af kildeskat af
udbytte, idet jeg har endnu en rettelse.
Jeg ser helst, at ordene ”and legal persons” udgår i 2. afsnit under ”Relief of Danish withholding tax
on dividends at source”.
Baggrunden er, at det endnu ikke er afklaret internt i Danmark, om den planlagte nye ordning for
lempelse af kildeskat også skal omfatte juridiske personer (”legal persons”).
Rettelsen er foretaget i vedhæftede word-dokument.
Hvis rettelsen bliver foretaget, som ønsket, kan det danske skatteministerium godkende, at der
indgår et afsnit om Danmarks erfaringer og planer for lempelse af kildeskat af udbytte i Business
Case om ”The Economic Impact of the FISCO Proposals”.
U
KS
1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0568.png
UKS Side 7187
Med venlig hilsen
Carl Helman
Skatteministeriet
Skatte- og Afgiftsadministration
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: [email protected]
Telefon: (+45) 33 92 45 19
U
KS
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0569.png
Fra:
Se dt:
Til:
Cc:
E e:
Vedhæ ede filer:
Kære
Tomas
Ivar Nordla d
5. aj
9 : 9
To as.
alltof@u .dk;
SV: Re else i otat o Da
RE: Re else i otat o Da
UKS Side 7188
Carl Hel a
arks erfari g og pla er ed le pelse af kildeskat af ud y e
arks erfari g og pla er ed le pelse af kildeskat af ud y e
Beklager: Der kan ikke stå noget om nogen planer fra dansk side, da man i den centrale skatteadministration alene har haft
foreløbige ideer, der ikke er clearet hverken med ledelsen i den centrale skatteadministration eller eller ledelsen i Skatteministeriets
departement, der står for den poltiske håndtering. Det gik først op for mig i går, at ovennævnte korrespondance fandtes.
Konklusion: der kan ikke stå noget om Danmark som forfattet fra officiel dansk side.
Med venlig Hilsen
Ivar Nordland
Skatteministeriet.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0570.png
UKS Side 7189
SKATs styringsmodel
1. September 2014
U
Styringshåndbogen
Version 1.0
KS
1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0571.png
UKS Side 7190
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion
1.1
Anvendelse af håndbogen
1.2
Grundelementerne i SKATs
styringsmodel
1.3
Uddybning af de fire styrings-
processer
1.4
Sammenhæng mellem de fire
styringsprocesser
2. Årets gang
2.1
Gennemgang af årshjul
2.2
Den månedlige og kvartalsvise
mødestruktur
2.3
De generelle roller og ansvarsområder
3. Strategi
3.1
Introduktion til strategiprocessen
3.2
Roller og ansvarsområder
3.3
Nøgleelementer strategiprocessen
3.4
Snitflader til øvrige styringsprocesser
2.4
Skabeloner
4. Finansiel styring
4.1
Introduktion til den finansielle styring
4.2
Delprocesser i den finansielle styring
KS
5. Driftsstyring
6. Forandringsstyring
6.1
Introduktion til forandringsstyringen
6.2
Prioritering og beslutning
6.3
Opfølgning på fremdrift
6.4
Roller og ansvarsområder i
forandringsstyringen
6.5
Snitflader til øvrige styringsprocesser
6.6
Skabeloner
4.3
Roller og ansvarsområder i den finansielle
styring
4.4
Nøgleelementer i den finansielle styring
(årshjul, arter, budgetteringsprincipper og
disponeringsregler)
4.5
Snitflader til øvrige styringsprocesser
4.6
Skabeloner
4.7
Implementering af ny budgetmodel
U
5.1
Introduktion til driftsstyringen
5.2
Delprocesser i driftsstyringen
5.3
Roller og ansvarsområder i driftsstyringen
5.4
Nøgleelementer i driftsstyringen
(dashboards
og KPI’er
5.5
Snitflader til øvrige styringsprocesser
5.6
Skabeloner
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0572.png
UKS Side 7191
1. Introduktion
1. Introduktion
U
KS
© 2013 Deloitte
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0573.png
1. Introduktion
1.1 Anvendelse af håndbogen (1/2)
Forord
Håndbogen er lavet med det formål at bidrage til god styring i
SKAT og til at understøtte medarbejdere og ledere i at
varetage deres styringsopgaver gennem blandt andet at
•
•
•
•
Skabe forståelse for, hvordan styringen i SKAT
overordnet er tænkt og hvorfor
Give viden om, hvordan såvel hele styringshjulet som de
enkelte processer fungerer
Klarlægge, hvad der forventes af de forskellige
personer, der er involveret i styringen
Være en port til alle de relevante værktøjer, der skal
eller kan anvendes i styringen
Læsevejledning
Håndbogen har to målgrupper:
UKS Side 7192
A. Medarbejdere, der selv skal være en del af styringen, fordi de er direktører,
underdirektører, eller fordi de skal understøtte en eller flere direktører og/eller
underdirektører (fx medarbejdere i Økonomi- og Virksomhedsstyring)
B.
Andre medarbejdere med interesse for, hvordan SKATs styring fungerer og hvorfor
Kapitel 1 og 2 giver et overblik over den samlede styringsmodel og er udarbejdet, så de
passer til begge målgrupper.
Kapitel 3 til 6 er derimod målrettet målgruppe A, hvorfor der er begrænset adgang til en
række links til værktøjer.
Links
Links kan med fordel følges ved at højreklikke
ed
use og pege på ”Åb li k”.
Det bemærkes, at styringshåndbogen ikke står alene, der
foregår fx også undervisning i anvendelsen af
styringsmodellen.
Styringshåndbogen vil blive opdateret efter behov, og der
forventes at være en ny version klar primo november. I takt
med, at flere skabeloner bliver klar, vil der blive linket hertil.
U
Særligt i forhold til kapitel 4
–
finansiel styring, er der tale om
et foreløbigt afsnit. Det må forventes at afsnittet vil blive
ændret væsentligt i takt med, at SKATs nye budgetmodel er
klar til implementering.
I tvivl?
Er du i tvivl om noget i håndbogen, kan du skrive til
[email protected]
eller ringe til: Johanne Legarth
Nordmann (72 37 72 75) eller Inge Dyrbye (72 37 09 21).
Hvis spørgsmålet handler om skabeloner nævnt i håndbogen,
kan du kontakte Michael Svendsen (72 37 35 32).
KS
X.1
Introduktion
X.2
Delprocesser
X.7
Individuelle tiltag
-4-
Begreber
Definitioner og uddybninger af forskellige begreber, der benyttes i forklaringen af SKATs
styringsprocesser, kan findes
her.
Struktur
Kapitel 3 til 6 vedrører hver én af de fire styringsprocesser og har følgende identiske
opbygning:
X.3
Roller og ansvarsområder
X.4
Uddybning af nøgleelementer fx dashboards og disponeringsregler
X.5
Snitflader til øvrige styringsprocesser
X.6
Oversigt over anvendte skabeloner
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0574.png
1. Introduktion
1.1 Anvendelse af håndbogen (2/2)
Elementer uden for styringshåndbogen
Styringshåndbogen omfatter processerne i kernen af SKATs styringsmodel.
Derudover findes en række delelementer, der også har betydning for de fire
styringsprocesser:
•
Målsættende ledelse
ses som driftsstyringen på niveauet under
underdirektør. Fokus er at øge performance i de enkelte driftsenheder.
Resultatkrav til underdirektører afspejles i den målsættende ledelse, og
forklaring på
afvigelse i forbrug og KPI’er
kan til dels findes i den
målsættende ledelse.
Turnusanalyser
afdækker muligheder for effektivisering og
omprioritering. Ønsker om turnusanalyser kan udspringe af
driftsstyringen, og turnusanalyserne kan resultere i forslag til
forandringsprojekter samt justeringer i driften, der skal afspejles i
driftsstyringen. Læs uddybende om turnusanalyser
her.
Turnus-
analyser og
diverse målinger
UKS Side 7193
Detail-
planlægning af
produktion
KS
-5-
•
Strategi
Drifts-
styring
Målsættende
ledelse
Personaleledelse
og arbejdsmiljø
•
U
Detailplanlægning af produktion
afdækker, hvad der skal gennemføres
konkret og hvornår
– i både forret i gso råder og afdeli ger f I dsats’
aktivitetsplan
og Kundeservices
visiteret tidsbestilling.
Der skal være tæt
sammenhæng mellem produktionsplanerne og driftsstyringen.
Forandrings -
styring
Finansiel
styring
•
Diverse årlige eller ad hoc-målinger
som fx complianceundersøgelser af
virksomheder
og
borgere
og holdningsundersøgelser af
virksomheder
og
borgere
supplerer information
fra KPI’er e og
bidrager til justering af
driftsstyringen såvel som nye forandringsprojekter.
Personaleledelse og arbejdsmiljø
er centrale elementer i styring af en
organisation, hvorfor de indgår direkte eller indirekte i alle fire
styringsprocesser. Læs mere
her.
Turnus-
analyser og
diverse målinger
•
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0575.png
1. Introduktion
1.2 Grundelementerne i SKATs styringsmodel (1/2)
Formål med styringsmodel
Formålet med SKATs styringsmodel er at skabe de bedste
rammer for varetagelse af SKATs opgaver, herunder at sikre
fokus på effektiv drift og resultater.
Styringsmodellen skal således sikre, at alle dele af SKAT yder
en maksimal indsats for at opfylde SKATs fire overordnede
mål:
Højere tilfredshed med SKAT
Et skattegab, der er uændret eller falder
Nedbringelse af de øvrige restancer
Øget produktivitet i SKAT
UKS Side 7194
Grundelementerne i styringsmodellen
Grundideen i styringsmodellen er en tæt integreret økonomi- og
virksomhedsstyring med direkte sammenhæng mellem den løbende styring og
den overordnede strategi. Dette sker fx ved at budgettet fastlægges samtidig
med resultatkravene til
KPI’er
og samtidig med udvælgelsen af
forandringsprojekter.
Styringsmodellen indeholder fire grundlæggende styringsprocesser:
Strategiprocessen, finansiel styring, driftsstyring og forandringsstyring
(uddybet i
afsnit 1.3).
Den nye styringsmodel indeholder også:
▪
Høj grad af transparens, herunder overblik over SKATs produktion,
produktivitet og effektivitet samt gevinstrealisering.
▪
Rullende kvartalvis planlægning af de kommende otte kvartaler (og
sigtelinjer frem mod indeværende år plus fire kalenderår).
▪
Opfølgning og handling på afvigelser mindst hver måned.
▪
Løbende forpligtende lederdialog.
▪
Klar rollefordeling mellem underdirektører, forretningsdirektører og
økonomidirektør, herunder at økonomifunktionen er ansvarlig for, at alle
fire styringsprocesser gennemføres hensigtsmæssigt samt er ansvarlig for
at understøtte direktionen, forretningsområdedirektører og
underdirektører i deres beslutninger.
Strategi
Forandrings-
styring
U
Drifts-
styring
Finansiel
styring
KS
-6-
Bilag:
Forklaring af begreber i SKATs styringsprocesser
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0576.png
1. Introduktion
1.2 Grundelementerne i SKATs styringsmodel (2/2)
Fordele her og nu
Styringsmodellen sikrer umiddelbart:
•
•
Sammentænkning af strategi, budgetter, resultatkrav og
forandringsprojekter
Realistiske og ambitiøse budgetter, resultatkrav til driften og
krav til forandringsprojekter gennem samtidig fastlæggelse af
krav og rammer
God mulighed for kommunikation af ledelsens prioriteringer
Struktureret og løbende identifikation af afvigelser fra
målsætninger, budget og forventede gevinster samt
iværksættelse af korrigerende handlinger
Fokus på den løbende produktion og performance
Fokus på fremdrift og reel gevinstrealisering i
forandringsprojekterne
Solid understøttelse af proaktive handlinger og prioriteringer
Fordele over tid
Styringsmodellen vil generelt være med til at sikre:
•
•
•
•
En stærk performancekultur i SKAT
God ledelse (herunder vurdering af ledere)
Indfrielse af SKATs fire overordnede målsætninger
UKS Side 7195
En fælles forståelse af, hvad der skal arbejdes hen imod og
mindske risikoen for overraskelser
•
•
•
•
U
-7-
KS
•
•
•
•
•
Forudsætninger for succes
For at styringsmodellen kan have maksimal effekt, kræves der:
En direktion, der i fællesskab sikrer samarbejdet mellem
forretningsområderne
En økonomifunktion, der har viden om forretningen og formår
at have en løbende tæt dialog med alle forretningsområder
En stærk og synlig ledelse, der handler konsekvent ved
afvigelser eller manglende målopfyldelse
Et løbende fokus på et komplet datagrundlag med høj kvalitet
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0577.png
1. Introduktion
1.3 Uddybning af de fire styringsprocesser
Strategi
Strategi
Drifts-
styring
UKS Side 7196
Finansiel styring
•
•
Finansiel styring har primært et
eksternt fokus
Finansiel styring omfatter den
samlede økonomi på tværs af SKAT
og på tværs af drift og forandring
Strategi
Drifts-
styring
•
•
•
SKATs overordnede udfordringer og
strategiske sigtelinjer fastlægges
Forandrings-
styring
Finansiel
styring
Forandrings-
styring
Finansiel
styring
Prioriteringskriterier etableres og anvendes generelt i hele
SKAT fx i forbindelse med scoring af nye forandringsprojekter
Strategiprocessen sikrer, at SKAT bevæger sig i én samlet
retning og er på forkant med omgivelsernes udvikling
•
•
•
Driftsstyring
•
•
•
•
•
SKATs løbende produktion er i fokus
KS
Drifts-
styring
Der ses især på udgifter fordelt på arter, eksempelvis løn, øvrig
drift og investering
Finanslovsprocessen, udgiftsopfølgninger og årsrapporten er
grundelementer i processen
Overholdelse af SKATs økonomiske rammer på kort og langt sigt
Forandringsstyring
•
Forandringsstyringen skal sikre, at
de rigtige projekter igangsættes
og at disse følger planen økonomisk og
tidsmæssigt samtidigt med at potentialet
realiseres
Strategi
Strategi
Drifts-
styring
Driftsstyring omfatter fastlæggelse
Forandrings-
Finansiel
af resultatkrav og driftsbudget samt
styring
styring
opfølgning herpå
Fastlæggelse af resultatkrav sker hvert kvartal under
kvartalsrullet, hvorimod opfølgning gennemføres én gang om
måneden i forbindelse med månedsmøderne
Ved opfølgning er fokus på afvigelser og eventuel
iværksættelse af korrigerende handlinger
Driftsstyring skal samlet set sikre høj performance i den
løbende drift i alle dele af SKAT
U
Forandrings-
styring
Finansiel
styring
•
•
Indledningsvist består forandringsstyring af udarbejdelse af
projektgrundlag, businesscase og forventninger til
gevinstrealisering
Herefter består forandringsstyring af prioritering af initierede
projekter, igangsættelse af nye og ændringer af igangværende
projekter samt månedsvis opfølgning på fremdrift, forbrug og
gevinstrealisering
-8-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0578.png
1. Introduktion
1.4 Sammenhæng mellem de fire styringsprocesser
De fire styringsprocesser er nært forbundet og påvirker hinanden
gennem løbende interaktion:
UKS Side 7197
•
Strategiprocessen giver input til arbejdet i de øvrige
styringsprocesser, herunder fastlæggelse af tværgående
prioriteringskriterier
Den finansielle styring fastlægger de overordnede
økonomiske rammer for både drifts- og forandringsstyring
•
Modsat giver drifts- og forandringsstyring input til finansiel
styring om forventelige afvigelser fra planer og krav om fx
merforbrug og forsinkelser i gevinstrealisering
Gevinstrealisering identificeret via forandringsprojekter
påvirker udover den finansielle styring også resultatkrav,
forventede enhedsomkostninger og budgetter i
driftsstyringen
KS
Forandrings
-styring
-9-
•
Sammenhæng mellem de organisatoriske niveauer
Der arbejdes med tre organisatoriske niveauer i styringsmodellen
•
SKAT-niveau
•
Forretningsområdeniveau
•
Afdelingsniveau
Det er primært på SKAT-niveau, at der arbejdes med alle fire
styringsprocesser. På forretningsområdeniveau arbejdes der
hovedsagelig med driftsstyring og forandringsstyring. Endelig er
driftsstyringen direkte relevant på afdelingsniveau. Se også årshjulet i
afsnit 2.1
for illustration.
Muligheder og udfordringer
Muligheder og udfordringer
•
Strategi
Prioriteringskriterier
Prioriteringskriterier
U
Muligheder og
udfordringer
Gevinstrealisering
Effektiviseringsbehov
Direktionens
beslutninger om
prioritering og
fordeling
Afvigelsesforklaring
Økonomiske rammer
•
Udfordringer og muligheder identificeret via den løbende
driftsstyring kan lede til omprioriteringer i strategien samt
nye forandringsprojekter
Den finansielle styring giver ligeledes input til
strategiprocessen angående økonomiske udfordringer
Drifts-
styring
•
Finansiel
styring
Afvigelsesforklaring
Økonomiske rammer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0579.png
UKS Side 7198
2. Årets gang
2. Årets gang
U
KS
© 2013 Deloitte
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0580.png
2. Årets gang
2.1 Gennemgang af årshjul (1/2)
Årets gang kort fortalt
SKATs årshjul består af fire kvartaler, der indgår som en del af den
samlede strategiproces. Ved hvert kvartal gennemføres et møde med
fokus på kvartalsopfølgning og planlægning (KOPP) også kaldet
kvartalsrul hvori månedsopfølgninger også indgår. Derudover
afholdes der i løbet af året syv selvstændige månedsopfølgninger
(MOPF).
Kvartalsrullet består af en opfølgningsdel og en planlægningsdel:
•
Opfølgningsdelen ser ét kvartal tilbage med henblik på at
identificere og håndtere afvigelser fra resultatkrav, budgetter
og planer for forandringsprojekter.
•
Planlægningsdelen ser otte kvartaler og yderligere to hele år
frem med henblik på at fastlægge resultatkrav og budgetter
samt ændringer i forandringsporteføljen.
•
Se detaljeret PowerPoint med mødedatoer og deadlines i 2014
her.
Eksempel på et samlet månedsrul kan ses
her
Eksempel på et samlet kvartalsrul kan ses
her
UKS Side 7199
Planlægning
Kvartalsrullet påbegyndes som udgangspunkt midt i måneden efter
udløbet af det seneste kvartal og kører seks uger frem.
Den kvartalsmæssige planlægning indeholder blandt andet strategi,
finansielle spørgsmål samt drifts- og forandringsstyring.
Planlægningen foregår på SKAT-niveau og leder derefter ned til
forretningsområdeniveau og videre til afdelingsniveau.
Opfølgning
Sker mindst en gang om måneden og bygger op mod en samlet
opfølgning på kvartalet som helhed, der blandt andet giver input til
planlægningsprocessen. Opfølgningen sker via input nedefra i
organisationen, således at der startes på afdelingsniveau og derefter
aggregeres op på forretningsområdeniveau og til sidst på SKAT-
niveau.
KS
Strategi
SKAT
Afdeling
Forretnings-
område
U
Finansiel
styring
Drifts-
styring
Forandrings-
Forandrings-
styring
styring
- 11 -
Kvartalvis
planlægning
Månedsvis
opfølgning
Strategi
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0581.png
2. Årets gang
2.1 Gennemgang af årshjul (2/2)
Planlægningshorisont
•
•
•
Planlægningen i SKATs styringsmodel medfører, at der altid er
sigtelinje for indeværende år samt yderligere fire kalenderår
frem.
De første otte kvartaler efter indeværende kvartal sker
planlægningen på kvartalsniveau, herefter planlægges der i
hele kalenderår.
Dermed kan den samlede planlægning omfatte enten fire eller
fem kalenderår. Nedenstående figur illustrerer denne tilgang
.
•
•
UKS Side 7200
I den kvartalvise planlægning er fokus på det nye ottende
kvartal i planlægningshorisonten. Udgangspunktet for budget
og resultatkrav for det nye kvartal er den allerede planlagte
sigtelinje for indeværende år.
Desuden vender man tilbage til de øvrige syv kvartaler, hvor
der justeres i budgetter og resultatkrav, hvis der er behov for
det.
Endvidere udarbejdes der inden starten af andet kvartal en
sigtelinje for det næste kalenderår i horisonten. Samtidig
vendes der tilbage til eksisterende sigtelinjer.
Inden
2. kvt.
Inden
3. kvt.
Inden
4. kvt.
2014
2015
Budget og resultatkrav
U
2016
2017
Sigtelinjer
2018
- 12 -
Inden
1. kvt.
KS
•
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0582.png
2. Årets gang
2.2 Den månedlige og kvartalsvise mødestruktur
Månedsmøder
•
Månedsmøder
finder sted hver måned mellem underdirektører
og forretningsdirektører. Her følges der op på det faktiske
forbrug og KPI-værdier imens eventuelle korrigerende
handlinger drøftes. Møderne vil også, når det er relevant,
omfatte planlægning og performancevurdering.
Direktøren for SKAT holder månedsmøder med de enkelte
forretningsdirektører.
Direktionen afholder ligeledes
månedsmøder.
Her drøftes den
afsluttede måneds tal for hvert forretningsområde, herunder
hvilke korrigerende handlinger, der er påbegyndt eller skal
iværksættes. Derudover godkendes månedsopfølgningen inden
den sendes til departementet.
Kvartalsmøder
•
UKS Side 7201
•
•
SKATs direktør og departementschef i skatteministeriet
afholder
kvartalsmøder.
Formålet med kvartalsmødet er at give
et strategisk overblik og drøfte relevante temaer. Der foretages
på mødet en performancevurdering af SKATs direktør, og
derudover drøftes SKATs samlede resultatkrav og økonomiske
rammer for det næste kvartal.
Direktionen afholder ligeledes
kvartalsmøder.
Her fastlægges
de økonomiske rammer og resultatkrav for
forretningsdirektørerne, og samtidig bestemmes
forudsætninger og rammer for decentral budgettering. På
mødet besluttes SKATs investeringsramme, og derudover
igangsættes og ændres forandringsprojekter.
•
U
- 13 -
Tidslinje for andet kvartalsrul samt månedsopfølgning
I = individuelt F=fælles
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0583.png
2. Årets gang
2.3 De generelle roller og ansvarsområder
Departement
Departementet fastlægger de overordnede økonomiske rammer, og
faglige målsætninger for SKAT. Desuden føres der løbende tilsyn med
SKATs opgavevaretagelse, og bearbejdning og videreformidling af
information om SKAT til Moderniseringsstyrelsen foretages ligeledes
af departementet.
Direktøren for SKAT
Direktøren har, i dialog med den samlede direktion, ansvaret for
SKATs strategi. Derudover står direktøren for at udfolde de
overordnede rammer og målsætninger til budgetrammer og
resultatkrav til de enkelte forretningsområder.
Et andet ansvarsområde er beslutninger vedrørende igangsættelse,
større ændringer og ophør af forandringsprojekter. Direktøren har
endvidere dialog med de enkelte forretningsområdedirektører
angående afvigelser fra budgetter og resultatkrav samt om
direktørernes performance.
UKS Side 7202
Forretningsdirektører er ligeledes involveret i at udarbejde
projektgrundlag for forandringsprojekter, godkende månedlig
opfølgning herpå og have løbende dialog med styregruppeformænd
om fremdrift, forbrug mv.
Underdirektører
Underdirektørerne arbejder med driftsstyringen og er ansvarlige for
at overholde budgetter på afdelingsniveau samt at opnå
resultatkrave e for deres respektive KPI’er. U derdirektører e er
ligeledes ansvarlige for at igangsætte korrigerende handlinger i
tilfælde af budgetoverskridelser eller KPI’er, der er gået i ”rød” eller
er på vej til det.
Økonomi og virksomhedsstyring (herunder drift- og
projektcontrolling)
Økonomi er ansvarlige for at understøtte departement, direktør,
forretningsdirektører og underdirektører i deres opgavevaretagelse
og herunder indstille forslag til budgetter, resultatkrav og
forandringsprojekter samt håndtere afvigelser fra planer.
Forretningsdirektører
Forretningsdirektørerne fastlægger budgetrammer og resultatkrav til
deres respektive afdelinger. Forretningsdirektørerne har endvidere
dialog med de enkelte underdirektører om afvigelser fra budgetter og
resultatkrav samt om underdirektørernes performance.
U
KS
- 14 -
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0584.png
2. Årets gang
2.4 Skabeloner
SKAT
Generelt
Standard
3.5.0 Samtalekoncept
3.5.1 Statusvurdering v. kvartalsmøde
Forretningsområde
Standard
Afdeling
UKS Side 7203
U
- 15 -
KS
Supplerende
3.5.2 Supplerende information
v. kvartalsmøde
Supplerende
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0585.png
UKS Side 7204
1. Introduktion
3. Strategi
U
KS
© 2013 Deloitte
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0586.png
3. Strategiprocessen
3.1 Introduktion til strategiprocessen
Formål med strategiprocessen
Strategiprocessen skal fastlægge en tydelig retning for SKAT og sætte
én fælles ramme for SKATs arbejde i de enkelte forretningsområder.
Processen skal skabe sammenhæng mellem de mange
forandringstiltag herunder styringsmodellen, leadership pipeline og
turnusanalyser. På den måde udnyttes SKATs ressourcer endnu bedre
og sikrer, at alle forstår og er engagerede i organisationens rejse.
UKS Side 7205
Centrale dele af strategiprocessen
Takten i strategiprocessen skal sikre sammenhæng mellem de
forskellige organisatoriske niveauer. Dette betyder, at strategien på
ét niveau udarbejdes på baggrund af de strategiske valg, der er
truffet på niveauet over. Strategiprocessen for hvert niveau af
organisationen er ensartet. Det bringer en genkendelighed, der giver
SKAT en fælles måde at træffe strategiske valg på. Dette illustreres
ved en kaskademodel:
KS
SKAT
Funktions Produktions Forretnings-
-område
område
-område
Hvad er vores
ambition?
Hvor skal vi
fokusere?
Hvordan
bliver vi
succesfulde?
Hvad er en strategiproces?
Strategiprocessen er direktionens og ledelsens instrument, som
fastlægger retning for SKATs hovedopgaver både på kort og på langt
sigt.
Hvad er vores
ambition?
Hvor skal vi
fokusere?
Evner &
kompetencer
Ledelses- &
styringssyst.
Evner &
kompetencer
Ledelses- &
styringssyst.
Evner &
kompetencer
Ledelses- &
styringssyst.
Evner &
kompetencer
Ledelses- &
styringssyst.
U
Processen skal sikre, at SKATs mål bliver omsat og tilpasset til
forretningen, produktionen, igangsættelse af forandringsinitiativer og
opfølgning på budgetterne. Kort sagt fra mål til implementering og
styring.
Hvad er vores
ambition?
Hvor skal vi
fokusere?
Hvad er vores
ambition?
Hvor skal vi
fokusere?
Hvordan
bliver vi
succesfulde?
Hvordan
bliver vi
succesfulde?
Hvordan
bliver vi
succesfulde?
- 17 -
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0587.png
3. Strategiprocessen
3.2 Roller og ansvarsområder i strategiprocessen
En effektiv strategiproces er afhængig af klare roller og
beslutningsveje. Derfor er det vigtigt, at der ikke undervejs opfindes
ekstra koordinations- og beslutningslag. Der ønskes en involverende
proces på alle niveauer, men også en involvering, der har fokus på
hastighed og følger de etablerede beslutningsveje.
•
SKATs direktion og departementet
fungerer som styregruppe for
hele strategiprocessen angående indhold, involvering og
kommunikation. Styregruppen har til opgave at
•
Sikre effekt og forankring i organisationen og kan inddrage ad hoc
relevante personer fra forretningsområder, hvor det er aktuelt
•
Være ansvarlig for strategi på alle niveauer og for sammenhæng
på tværs af niveauer
•
Sætte den overordnede retning for SKAT tidligt i processen
•
Give feedback på væsentlige strategiske udfordringer og valg
gennem strategiprocessen for forretningsområder og
hovedfunktioner
•
Foretage nødvendige prioriteringer på tværs af
forretningsområder og funktioner
UKS Side 7206
•
Primære strategienheder
består af forretningsområder,
produktionsområder og funktioner, der udarbejder strategi i
forlængelse af direktionens påbegyndte retning. Disse skal
•
Være ansvarlige for strategi på de enkelte områder, herunder for
koordination med de øvre ledelsesniveauer
•
Inddrage nedre ledelsesniveauer ad hoc i strategiprocessen for at
sikre tæt involvering og koordination ved centrale strategiske
valg
•
Koordinationsgruppen
er sammensat på tværs af departementet
og SKAT og skal bidrage med
•
Konkrete beslutninger om principielle problemstillinger, input til
proces og sensitive emner inden de rammer direktionen samt
komme med indspark til produceret materiale
U
•
Strategigruppen
består af udvalgte underdirektører og
personaleledere fra forretningsområderne. Gruppens opgave er at
•
Give input til analyser og målsætninger, herunder løbende
drøftelser af resultater og have en aktiv rolle i kommunikation og
videre involvering
KS
•
- 18 -
•
Strategisekretariatet
består af en projektleder fra SKAT,
departementet samt ekstern support.
Analyseteams
sammensættes ad hoc i tilknytning til strategisekretariatet.
Sekretariatet har som formål at
•
Lede den overordnede strategiproces og sikre takt og metodisk
fasthed på tværs af alle strategienheder
•
Gennemføre analyser på direktionsniveau og støtte/gennemføre
analyser for øvrige strategienheder i tæt samarbejde med
projektsekretariat for turnusanalyserne
•
Sikre facilitering og konsolidering af strategiforløb i direktionen
og bidrage til samme for øvrige niveauer
•
Projektsekretariatet
er repræsentanter til støtte for de lokale
strategiprocesser, der er sammenfaldende med
projektsekretariaterne for turnusanalyserne. Hovedopgaven er
derfor at
Samarbejde med lokale arbejdsgrupper, der er ansvarlige for
støtte til gennemførelsen af strategiprocessen på det
pågældende niveau
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0588.png
3. Strategiprocessen
3.3 Nøgleelementer i strategiprocessen
Strategiprocessen er designet sekventielt:
Direktionen står for at
sætte den overordnede retning for strategiprocessen. Herefter
arbejder enhederne kundeservice, indsats og inddrivelse med deres
respektive strategier. Næste led i processen er udarbejdelse af
strategi for produktionsenhederne på underdirektørniveau, og
endelig arbejder funktioner med at træffe strategiske valg, der
understøtter den overordnede retning.
Forretningsområder:
Input fra de strategisk bærende
produktionsområder medtænkes i strategierne for
forretningsområderne ved at gennemføre turnusanalyser for disse
enheder i forbindelse med strategien for forretningsområderne.
UKS Side 7207
Funktioner:
Tilsvarende er strategiarbejde på funktionsområder ikke
statisk. For de funktionsstrategier, der allerede er igangsat eller
gennemført, herunder it, HR og koncernservice, foretages et let
review på baggrund af forretningsområdestrategier.
Forpligtende sammenhæng:
Hvert niveau har en forpligtende rolle at
spille for både niveauet over og niveauet under.
•
Niveauet over: Eksempelvis skal forretningsenhederne bidrage
til at udvikle, udfordre og teste de strategiske valg/optioner,
som direktionen arbejder med. Dette sker løbende ved at
forretningsenhederne er repræsenteret i direktionen
•
Niveauet under: Samtidig har forretningsenhederne en
forpligtelse over for produktionsenheder til at kommunikere de
trufne valg og sætte en klar ramme for det næste niveaus
strategiske drøftelser. Dette sker gennem en såkaldt strategy
briefing
U
Produktionsområder:
Gennemførelse af strategiproces på
produktionsområderne har mere karakter af strategireviews end
egentlig ny strategi, idet mange valg vedrørende segmenter,
produkter og målopfyldelse er truffet på forretningsniveau.
Produktionsområdets opgave er her at træffe og detaljere valg, der er
i overensstemmelse med de overordnede beslutninger.
KS
- 19 -
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0589.png
3. Strategiprocessen
3.4 Snitflader til de øvrig styringsprocesser
Snitflader til forandringsstyring
•
Strategiprocessen fastlægger de prioriteringskriterier, der skal
anvendes til at identificere og prioritere forandringsprojekter.
Strategiprocessen giver dermed projektcontrolling det
nødvendige input til at bedømme projektgrundlag og hvorledes
det understøtter SKATs strategi.
•
Forandringsstyringen kan ligeledes give input til
strategiprocessen i forbindelse med identificerede strategiske
muligheder og udfordringer.
•
UKS Side 7208
Snitflader til driftsstyring
•
I strategiprocessen fastlægges de prioriteringskriterier, der
løbende skal anvendes i driftsstyringen. Dette er med til at
sikre, at driften bedst muligt understøtter SKATs strategi.
Driftsstyringen giver til gengæld input til strategien gennem
identificerede muligheder og udfordringer i SKATs produktion.
U
Snitflader til den finansielle styring
•
Den finansielle styring fastlægger de overordnede økonomiske
rammer for forandringsprojekterne, hvilket strategiprocessen
skal tage med i de enkelte delprocesser og nøgleelementer.
•
Strategiprocessen afgiver direktionens bestilling til
budgetfordeling og anvendelse af ressourcer, som skal tænkes
ind i de fremtidige budgetperioder.
KS
- 20 -
Muligheder og udfordringer
Muligheder og udfordringer
Strategi
Prioriteringskriterier
Prioriteringskriterier
Muligheder og
udfordringer
Forandrings
-styring
Gevinstrealisering
Effektiviseringsbehov
Direktionens
beslutninger om
prioritering og
fordeling
Drifts-
styring
Afvigelsesforklaring
Økonomiske rammer
Finansiel
styring
Afvigelsesforklaring
Økonomiske rammer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0590.png
UKS Side 7209
1. Introduktion
4. Finansiel styring
U
KS
© 2013 Deloitte
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0591.png
4. Finansiel styring
4.1 Introduktion til den finansielle styring (1/2)
SKATs nye budgetmodel
Til understøttelse af den samlede styringsmodel i SKAT, skal der i
efteråret 2014 udvikles en ny budgetmodel.
Se nærmere herom i afsnit
4.7.
•
Formål med den finansielle styring
Det primære formål med den finansielle styring er at sikre, at SKATs
økonomiske rammer overholdes på både kort og lang sigt samt, at
ressourcerne i øvrigt anvendes hensigtsmæssigt.
Den finansielle styring skal endvidere sikre, at SKAT efterlever de
eksterne krav til planlægning, opfølgning og rapportering, der er
stillet af Moderniseringsstyrelsen.
•
Principper for den finansielle styring
Fastsættelse af rammer og budgettering
•
UKS Side 7210
SKATs finansielle styring tager udgangspunkt i, at fastsættelsen
af rammer sker oppefra og ned. Fra direktion til
forretningsområder og videre herfra til afdelinger og ydelser.
Den finansielle styring fastlægger de overordnede økonomiske
rammer for både driftsstyringen og forandringsstyringen.
Rammerne fastsættes kvartalsvist otte kvartaler frem plus to
hele kalenderår.
Endelig skal den finansielle styring være med til at sikre transparens i
SKATs økonomi.
Fokus i den finansielle styring
Den finansielle styring omfatter den samlede økonomi på tværs af
drift og udvikling og på tværs af hele SKAT. Styringen indeholder
overordnet set fastsættelse af rammer og opfølgning på, om
forbruget holder sig inden for rammerne.
1. Fastsættelse af rammer
2. Månedsopfølgning
3. Kvartalsopfølgning
U
Kvartals-
møde
KS
•
•
•
•
- 22 -
Der stilles krav til forretningsområderne om månedsvis
periodisering på fagbudgetterne. Den månedsvise periodisering
af øvrige omkostninger håndteres af Økonomi.
Der tildeles rammer for løn og øvrig drift, herunder renter,
afskrivninger og låneramme. Derudover fastsættes der rammer
for forandringsprojekter.
Rammerne skal fordeles ud på ydelser, således at hele rammen
bliver fordelt. På løndelen forventes dette at ske fra januar
2015. Centralt føres der kontrol heraf.
De internt fordelte rammer skal være konsistente med de
samlede eksterne rammer, der fastsættes i finansloven.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0592.png
4. Finansiel styring
4.1 Introduktion til den finansielle styring (2/2)
Principper for den finansielle styring
Opfølgning
•
Den månedsvise opfølgning forelægges SKATs direktion og
departementet til orientering.
•
Kvartalsopfølgningen udmunder i SKATs eksterne rapportering.
Som følge af den tidsmæssige forskydning mellem kravene til den
interne og eksterne opfølgning, baseres kvartalsopfølgningen på
to måneders faktiske tal plus en måneds foreløbige tal.
•
SKATs interne kvartalsopfølgning tilrettelægges således, at
resultaterne, så vidt muligt, kan anvendes til den eksterne
udgiftsopfølgning.
UKS Side 7211
U
- 23 -
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0593.png
4. Finansiel styring
4.2 Delprocesser i den finansielle styring (1/4)
1. Fastsættelse af rammer
Formålet er at sikre, at der arbejdes på en holdbar planlægning af
SKATs ressourcer, der efterlever eksternt stillede krav.
1.1 SKATs bevilling fastlægges
UKS Side 7212
•
•
Departementet har løbende dialog med Økonomi i SKAT,
herunder vedligeholder Økonomi et samlet langsigtet fireårigt
overblik over SKATs økonomiske udfordringer og råderum.
Inden for gældende årlige bevillingsrammer vurderer
departementet SKATs udmøntning af den samlede bevilling,
træk på lånerammen og forbrug af opsparing. Dette gøres for
otte kvartaler og to år frem.
1.1 SKATs
bevilling fastlægges
U
1.2 Rammer
fordeles
- 24 -
KS
1.2 Rammer fordeles
•
Økonomi indstiller forslag til direktionen om, hvordan
rammerne skal fordeles på forretningsområder og
forandringsprojekter.
•
SKATs direktion fordeler rammerne til forretningsområderne og
forandringsprojekter. Dette sker på direktionens
kvartalsmøder.
Rammerne, der fordeles, er (se afsnit 4.4. for uddybning):
•
Lønramme.
•
Driftsramme, herunder ramme til renter og afskrivninger samt
låneramme.
•
Ramme til forandringsprojekter.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0594.png
4. Finansiel styring
4.2 Delprocesser i den finansielle styring (2/4)
1. Budgettering
Formålet er at sikre en forudgående planlægning og
ressourceprioritering inden for de enkelte forretningsområder
1.3 Forretningsområdet prioriterer rammerne
•
Den interne styring finder fortrinsvis sted som en del af
henholdsvis drifts- og forandringsstyringen som der kan læses
mere herom i de respektive afsnit.
•
Forretningsområderne tilrettelægger i samarbejde med
controllere en proces som viderefordeler de tildelte rammer til
de enkelte afdelinger og ydelser.
•
Afdelingerne fordeler de økonomiske rammer videre ud på
ydelser i henhold til de prioriteringer, der er truffet på
forretningsområdeniveau. Dette sker dog endnu ikke på løn,
men forventes igangsat i januar 2015.
UKS Side 7213
1.4 Rammer fordeles ud på ydelser
•
Hele rammen skal fordeles ud på ydelserne. For specifikke
forandringsprojekter fordeles der til projektets
aktivitetsnummer.
Finansministeriets overordnede retningslinjer for budgettering i
statsadministrationen fremgår af publikationen
Budgetvejledning
2014,
der kan læses
her.
1.3 Forretningsområde
modtager og
prioriterer rammerne
U
1.4 Rammer
fordeles ud på ydelser
KS
- 25 -
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0595.png
4. Finansiel styring
4.2 Delprocesser i den finansielle styring (3/4)
2. Månedsvis udgiftsopfølgning
UKS Side 7214
Formålet er at sikre, at SKATs økonomiske rammer holdes, herunder
at korrigerende handlinger iværksættes rettidigt.
Månedsopfølgningen skal endvidere sikre et godt grundlag for
kvartalsopfølgningen. Månedsopfølgning tilrettelægges således at
den opfylder SKATs interne styringsbehov.
2.1 Konsolidering og afvigelsesanalyse
•
Økonomi konsoliderer det faktiske forbrug til en samlet intern
udgiftsopfølgning for SKAT.
•
Lønforbruget er planlagt til at skulle fordeles til ydelser og
aktiviteter ved brug af tidsregistreringen og opgavefordeling.
Denne fordeling foretages inden lukningen af det eksterne
regnskab. Den forventede startdato er 1. januar 2015.
•
Som en del af henholdsvis drifts- og forandringsstyringen
gennemfører driftscontrollerne og udviklingscontrollerne
månedsopfølgning med forretningsområderne, hvor der
foretages afvigelsesanalyser og identificeres
afvigelsesforklaringer.
•
De detaljerede afvigelsesforklaringer udgør fundamentet for
den konsoliderede udgiftsopfølgning for SKAT samlet set.
2.1 Konsolidering
og afvigelsesanalyse
2.2 God-
kendelse
2.2 Godkendelse
•
Økonomi forelægger månedsopfølgningen for SKATs
direktion til godkendelse og indstiller eventuelle forslag til
korrigerende handlinger, der kræver direktionens
godkendelse.
•
Direktionen godkender månedsopfølgningen og træffer
beslutninger i forhold til korrigerende handlinger.
2.3 Orientering
•
Økonomi forelægger departementet månedsopfølgningen til
orientering.
U
2.3 Orientering
KS
- 26 -
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0596.png
4. Finansiel styring
4.2 Delprocesser i den finansielle styring (4/4)
3. Kvartalsvis opfølgning
Formålet er at sikre, at SKATs økonomiske rammer overholdes,
herunder at korrigerende handlinger iværksættes rettidigt. Den
kvartalsvise udgiftsopfølgning tilrettelægges, så den opfylder SKATs
interne styringsbehov og Moderniseringsstyrelsens rapporteringskrav.
3.1 Konsolidering og afvigelsesanalyse
•
Økonomi konsoliderer det faktiske forbrug til en samlet
udgiftsopfølgning og behandler afvigelser. Processen er identisk
med månedsprocessen.
•
Opfølgningen baseres på månedsopfølgningen for de første to
måneder i kvartalet samt på foreløbige data for den tredje
måned i kvartalet.
•
Ansøgninger om videreførelser fra forretningsområderne
behandles af Økonomi- og Virksomhedsstyring, og indgår som
beslutningsoplæg til direktionen i forbindelse med
forelæggelsen.
3.2 Godkendelse
•
Økonomi indstiller kvartalsopfølgningen til godkendelse hos
direktionen.
•
Direktionen godkender kvartalsopfølgningen.
UKS Side 7215
3.3 Ekstern rapportering
•
Økonomi sender efter direktionens godkendelse
kvartalsopfølgningen videre til departementet, som er ansvarlig
for afrapportering til Moderniseringsstyrelsen.
•
Økonomi afklarer eventuelle spørgsmål fra departementet i
forbindelse med kvartalsopfølgningen.
U
3.1 Konsolidering
og afvigelses-
analyse
3.2 God-
kendelse
3.3 Ekstern
rapportering
KS
- 27 -
Sammenhæng mellem delprocesser
Den finansielle planlægning fungerer som udgangspunkt for
opfølgningerne. I opfølgningerne sammenholdes det faktiske forbrug
med det planlagte, og eventuelle afvigelser forklares.
Der er ligeledes en tæt sammenhæng mellem den månedlige og
kvartalsvise opfølgning. Den månedlige udgiftsopfølgning giver input
til den kvartalsvise og skal blandt andet sikre, at SKAT i forbindelse
med kvartalsopfølgningen har et tilstrækkeligt grundlag for at give
kvalificerede afvigelsesforklaringer.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0597.png
4. Finansiel styring
4.3 Roller og ansvarsområder i den finansielle styring
Departement
•
Vurderer inden for de gældende bevillingsammer kvartalsvist
SKATs prioritering og udmøntning af samlede bevilling, træk på
låneramme og forbrug af opsparing.
•
Godkender bidrag til forslag til finanslov og ændringsforslag for
SKAT.
•
Fører løbende tilsyn med SKATs finansielle styring og
godkender kvartalsvist udgiftsopfølgningen til
Moderniseringsstyrelsen.
Forretningsdirektør
•
•
UKS Side 7216
Har budgetansvar for eget forretningsområde og fastlægger
budgetter for underdirektører i eget område.
Overvåger og har løbende dialog med underdirektører og
Økonomi– og Virksomhedsstyring vedrørende finansiel styring.
Underdirektør
•
Har budgetansvar for egen afdeling. Identificerer og foretager
korrigerende handlinger i egen afdeling samt overvåger og har
løbende dialog med forretningsdirektør og Økonomi- og
Virksomhedsstyring om finansiel styring.
Direktøren for SKAT
•
Er overordnet ansvarlig for SKATs økonomi
–
dog altid i dialog
med den samlede direktion. Direktøren fastlægger økonomiske
rammer for forretningsområderne samt særskilte budgetter for
alle forandringsprojekter.
Godkender centrale styringsdokumenter herunder blandt
andet budgetinstrukser, bevillingsoversigter, styringsnotater og
langtidsbudgettet.
•
U
•
Identificerer behov og foretager korrigerende handlinger for
SKAT. Derudover fører direktøren, gennem dialog med de
enkelte områder, løbende tilsyn med forretningsområderne om
finansiel styring.
Indstiller SKATs bidrag til udgiftsopfølgninger til departementet.
•
KS
•
•
•
- 28 -
Økonomidirektøren
Er ansvarlig for at konsolidere det faktiske forbrug og for
afvigelsesforklaringer i forbindelse med controlleres
udgiftsopfølgning på drifts- og forandringsstyring.
Indstiller kvartalsvist forretningsområdernes og SKATs
økonomiske rammer og forslag til korrigerende handlinger.
Overvåger og har løbende dialog med forretningsdirektører og
direktion om finansiel styring.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0598.png
4. Finansiel styring
4.4 Nøgleelementer i den finansielle styring (1/4)
Finansielt årshjul
Det følgende giver en oversigt over eksterne leverancer til
Departementet/Finansministeriet
•
Februar
–
–
•
Marts
–
Medio marts: Input til finanslovforslag
10 februar: Udgiftsopfølgning 4 til departementet
(24. feb. til Finansministeriet)
Medio februar: Input til årsrapport (departementet)
UKS Side 7217
–
•
April:
–
•
August
–
•
20. marts: Offentliggørelse af årsrapport
10. april: Input til udgiftsopfølgning 1 til departementet
(24. april til Finansministeriet)
U
10. august: Input til udgiftsopfølgning 2 til departementet
(24. aug. til Finansministeriet)
Oktober
–
–
Primo oktober: Input til ændringsforslag
10. oktober: Input til udgiftsopfølgning 3 til departementet
(24. okt. til Finansministeriet)
•
November
–
Medio november: Input til tillægsbevilling
•
December
–
Grundbudget (inden udgangen af dec. til Finansministeriet)
KS
Eventuelle aktstykker laves løbende hen over året. De relevante
fagkontorer bidrager efter behov.
- 29 -
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0599.png
4. Finansiel styring
4.4 Nøgleelementer i den finansielle styring (2/4)
Rammer
SKAT har tre rammer, som det udelukkende er direktionen, der kan
omprioritere. Omprioritering kan alene ske indenfor de eksternt
gældende disponeringsregler. Nedenfor beskrives, hvad hver ramme
indeholder, samt hvordan den styres.
Lønramme
•
Den samlede lønsumsramme for SKAT er fordelt på en række
lønsumselementer som er decentraliseret til
forretningsområderne og enkelte som er centralt fastlagt.
•
Det enkelte forretningsområdes decentraliserede lønsum skal
dække den såkaldte almindelige løn, herunder blandt andet
grundløn, pension, trin- og kvalifikationstillæg. Lønsummen
indeholder også udgifter til refusioner,
fratrædelsesgodtgørelse, særlig feriegodtgørelse og bidrag til
fleksjob.
•
De lønelementer som er budgetlagt i centrale puljer drejer sig
om: midler til ekstern rekruttering, ferie- og
fleksforpligtigelsen, over-/ merarbejdsbetaling, tillæg til
medarbejdere samt resultatløn til ledere.
•
Løndele, der styres decentralt, indgår som en del af både
driftsstyringen og forandringsstyringen.
UKS Side 7218
Driftsramme
•
Rammen inkluderer: Kapacitetsbudgetter (fx til it og lejemål),
fagbudgetter, renter og afskrivninger (hertil kobles ligeledes
en låneramme for anskaffelser, der ikke er relateret til
forandringsprojekter) samt øvrige driftsudgifter.
•
Reservationer og dispositionsbegrænsninger budgetteres
centralt under økonomi.
U
KS
•
•
- 30 -
Ramme til forandringsprojekter
Lånefinansierede aktiviteter indgår i driften via de afledte
renter og afskrivninger. Investeringsrammen inkluderer derfor
både en ramme til renter og afskrivninger samt en
låneramme.
Lånefinansierede aktiviteter på forandringsprojekter styres via
forandringsstyringen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0600.png
4. Finansiel styring
4.4 Nøgleelementer i den finansielle styring (3/4)
Budgetteringsprincipper
•
Forretningsområdernes drifts- og lønbudgetter er
kvartalsbudgetter og skal overholdes kvartalsvist for hvert
forretningsområde under ét.
•
Overførsel af mer- og mindreforbrug mellem kvartaler kan ske
efter godkendelse af direktionen i forbindelse med det ordinære
kvartalsrul.
•
I forbindelse med forandringsprojekter og nyanskaffelser under
drift skal det sikres, at
-
Rammerne til afskrivninger og renter overholdes
-
Det samlede træk på SKATs låneramme begrænses til det
udmeldte lånerammeniveau.
Udgiftsloft
UKS Side 7219
Udgiftsloftet har en række væsentlige konsekvenser for den
finansielle styring:
1) Udgiftsloftet lægger et loft over SKATs samlede
forbrugsmuligheder inden for et finansår. Derfor er det
afgørende, at de udmeldte kvartalsbudgetter er konsistente med
den samlede finanslovsramme og overholdelse af udgiftsloftet.
2) Udgiftsloftet betyder samtidig, at der ikke er automatisk
videreførelsesadgang for mindreforbrug. Heri ligger en risiko for
tab af produktionsmuligheder og
–
kapacitet. Det er derfor
væsentligt, at de enkelte forretningsenheder, rettidigt og korrekt
indberetter afvigelser og baggrunden herfor, således at SKAT som
helhed kan foretage løbende prioriteringer. Dette sikrer den
bedste udnyttelse af hele SKATs bevilling.
3) Udgiftsloftet for SKAT vil omfatte alle SKATs hovedkonti på
finansloven, nærmere bestemt §09.21.01, §09.21.05, §09.21.10,
§09.21.03 og §09.21.79.
•
Forandringsprojekternes ressourcer allokeres i forbindelse med
direktionens godkendelse af projekterne.
U
- 31 -
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0601.png
4. Finansiel styring
4.4 Nøgleelementer i den finansielle styring (4/4)
Disponeringsregler
Løn
Fordelingen af lønrammen sker via en fordeling af den samlede
ramme ud på forretningsområde efter ansættelsessted.
Hovedprincippet er, at hele nettolønsumsrammen fordeles ud, men
at visse elementer håndteres centralt.
Indenfor den samlede lønsumsramme og de centralt fastlagte
disponeringsregler kan forretningsområderne frit omplacere
personaleressourcer på tværs af afdelinger.
UKS Side 7220
Driftsrammer
Fordelingen af driftsrammen sker via en fordeling af den samlede
ramme ud på forretningsområder med udgangspunkt i tidligeres års
faktiske forbrug korrigeret for effektiviseringer, besparelse og nye
tiltag.
Forretningsområderne har som udgangspunkt mulighed for at
omplacere hvert af områderne under rammen, herunder
fagbudgetter, renter og afskrivninger og øvrige driftsudgifter.
De decentrale budgetrammer til renter og afskrivninger er dog
bindende. Eventuelt mindreforbrug til renter og afskrivninger kan
overføres til øvrig drift, men ikke til løn. Derimod kan der ikke
overføres fra øvrig drift til renter og afskrivninger.
Hele lønsumsrammen skal fordeles ned på ydelser og for konkrete
forandringsprojekter ned på aktivitet. Dette er planlagt til at træde i
kraft 1. januar 2015.
U
Intern afregning af løn
Den nye budgetmodel for intern afregning af løn er under
udarbejdelse. På nuværende tidspunkt er ansættelsesstedet
registreret i lønsystemet afgørende for hvor lønudgifterne afholdes
uanset hvilke opgaver der udføres.
Yderligere information om disponeringsreglerne for 2014 kan ses
her.
KS
- 32 -
Rammer til forandringsprojekter
Den samlede ramme til forandringsprojekter ligges på ydelsen
udvikling.
De konkrete projekter budgetteres derfor på
aktivitetsdimensionen herunder.
Budgettet opdeles i henholdsvis bevillingsfinansierede aktiviteter og
lånefinansierede aktiviteter. Der kan ikke overføres midler mellem de
to dele, og de styres som separate budgetrammer.
De kvartalsopdelte fasebudgetter udgør den bindende
forbrugsmulighed i det enkelte kvartal. Kvartsbudgetterne
underopdeles i leverancepakker. Det projektejende
forretningsområde indlåner eventuelle deltagende ressourcer fra de
øvrige områder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0602.png
4. Finansiel styring
4.5 Snitflader til de øvrige styringsprocesser
Snitflader til strategiprocessen
•
De finansielle styringsinput har betydning for
strategiprocesserne i SKAT. Det kommer blandt andet til udtryk
i forbindelse med de økonomiske muligheder og udfordringer,
herunder særligt de langsigtede økonomiske udfordringer og
det langsigtede råderum.
Snitflader til driftsstyringen
•
UKS Side 7221
Den finansielle styring fastlægger det overordnede budget for
driftsstyringen, der efterfølgende fordeles ud på
forretningsområder og afdelinger. Omfordelinger i budgettet
sker ligeledes med afsæt i SKATs samlede driftsramme.
Afvigelsesforklaringer for budgettet identificeret i forbindelse
med den løbende opfølgning i driftsstyringen indgår ligeledes
som en del af den månedlige og kvartalsvise udgiftsopfølgning
til departementet.
•
Snitflader til forandringsstyringen
•
Den finansielle styring fastlægger de overordnede økonomiske
rammer for forandringsprojekter. Projektbudgetter godkendes
med afsæt i SKATs samlede ramme herfor. Som led i den
finansielle styring indarbejdes de identificerede gevinster fra
forandringsprojekter i fremtidige driftsbudgetter.
KS
- 33 -
Muligheder og udfordringer
Muligheder og udfordringer
•
U
Afvigelsesforklaringer for fremdrift og forbrug i
forandringsprojekter indgår i den finansielle styrings månedlige
og kvartalsvise udgiftsopfølgning til departementet.
Strategi
Prioriteringskriterier
Prioriteringskriterier
Muligheder og
udfordringer
Forandrings
-styring
Gevinstrealisering
Effektiviseringsbehov
Direktionens
beslutninger om
prioritering og
fordeling
Drifts-
styring
Afvigelsesforklaring
Økonomiske rammer
Finansiel
styring
Afvigelsesforklaring
Økonomiske rammer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0603.png
4. Finansiel styring
4.6 Skabeloner
UKS Side 7222
U
- 34 -
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0604.png
4. Finansiel styring
4.7 Implementering af ny budgetmodel
Implementering af SKATs nye budgetmodel
Et centralt element i SKATs finansielle styring er indførelsen af en ny
budgetmodel. Den nye budgetmodel vil omfatte en overvejende
aktivitetsbaseret budgettering. Modellen består af opfølgning på
både resultatkrav til KPI’er, lø ,
øvrig drift, materielle anskaffelser og
forandringsprojekter. Implementeringen af budgetmodellen er
grundlæggende opdelt i to faser:
•
Fase 1
indeholder afklaring af udestående principper,
dokumentation af principper, udarbejdelse af brugervenlige
manualer, opsætning af en midlertidig teknisk løsning samt
udrulning.
Fase 2
indeholder implementering af fuld it-understøttelse.
UKS Side 7223
Tidsplan for implementeringen
Implementering af fase 1 gennemføres i perioden august til
november 2014. SKAT har i den forbindelse valgt at benytte sig af
ekstern bistand til implementeringsarbejdet.
Fase 2 vil blive gennemført i forlængelse af fase 1. Den præcise
varighed er endnu uafklaret. Den overordnede forventning er, at fase
2 vil være fuldt implementeret ved afslutningen af 2. kvartal 2015.
•
U
Hver fase dækker over en række implementeringstemaer, der er
opdelt i arbejdspakker. De enkelte arbejdspakker beskriver konkret
hvilke initiativer, der skal igangsættes før den nye budgetmodel kan
anvendes.
KS
- 35 -
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0605.png
UKS Side 7224
1. Introduktion
5. Driftsstyring
U
KS
© 2013 Deloitte
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0606.png
5. Driftsstyring
5.1 Introduktion til driftsstyringen
Formål med driftsstyring
Formålet med driftsstyring er at sikre høj performance i den løbende
drift i alle enheder i SKAT.
UKS Side 7225
Centrale dele af driftsstyringen
Driftsstyringen bygger på integreret produktions- og økonomistyring,
hvor resultatkrav til u der direktørers KPI’er fastsættes sa tidig
med budgettet. Opfølgningen herpå er ligeledes en integreret proces.
Driftsstyringen er bygget op om en kvartalsvis proces med
kvartalsmødet i departementet og direktionen som de bærerende
elementer.
Derudover foregår der en månedlig opfølgningsproces, der fungerer
som input til kvartalsopfølgningen i SKAT.
Driftsstyringen består grundlæggende af en opfølgnings- og
planlægningsproces, hvor opfølgningsprocessen ligger i starten af
kvartalet som opfølgning på forrige kvartal og planlægningen
efterfølgende for det kommende kvartal.
Opfølgningen går fra afdelings- til forretningsområde- og til SKAT-
niveau og omvendt for planlægningen.
Driftsstyringen hjælper med at fokusere på kerneområder i SKAT som
fx øget kvalitet, effekt og produktivitet.
Fokus i driftsstyringen
Fokus er på planlægning af den løbende produktion samt løbende
identifikation af behov for proaktive korrigerende handlinger.
Dette kræver, at lederne har let adgang til transparent og bearbejdet
information, der er styringsrelevant og aktuelt.
1. Opfølgning
2. Performance
3. Planlægning
U
- 37 -
KS
Bilag
•
Procestegning for
kvartalsrul
og for
månedsopfølgning
•
Driftsmodeller
•
Webrapporter
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0607.png
5. Driftsstyring
5.2 Delprocesser i driftsstyringen (1/4)
1. Opfølgning
Formålet med opfølgning er at sikre, at der løbendes følges op på
performance, og at der proaktivt tages hånd om afvigelser fra
resultatkrav og budget.
1.1 Analyse af
afvigelser
1. 2 Drøftelse
af afvigelser
1.3 Korrigerende
handlinger
1.4 Opfølgning
til kvartalsmøde
UKS Side 7226
1.3 Korrigerende handlinger
•
Underdirektører igangsætter korrigerende handlinger for at
rette op på afvigelser. Operationel plan for større korrigerende
handlinger skal godkendes af den pågældende
forretningsdirektør.
Underdirektøren følger op på planen efter aftalt behov og
orienterer forretningsdirektør, hvis planen ikke holdes.
Ligeledes orienterer forretningsdirektørerne SKATs direktør på
et aggregeret niveau om planer for korrigerende handlinger i
underliggende afdelinger.
•
•
1.1 Analyse af afvigelser
•
Driftscontrollere analyserer afvigelser fra budget og
resultatkrav med input fra henholdsvis underdirektører og
forretningsdirektører.
•
Dette gøres først for afdelinger og aggregeres dernæst op til
forretningsområdeniveau og endelig til SKAT-niveau.
1.2 Drøftelse af afvigelser
•
U
Afvigelser drøftes på månedsmødet mellem underdirektører og
den relevante forretningsdirektør og igen på individuelle møder
mellem forretningsdirektører og SKATs direktør.
På månedsmødet mellem underdirektører og
forretningsdirektører deltager og understøtter driftscontrollere
drøftelsen. I direktionen varetager økonomidirektøren denne
opgave.
•
KS
•
- 38 -
1.4 Opfølgning til kvartalsmøde
Driftscontrollere udarbejder indstilling om driftsstyring for
henholdsvis afdelinger, forretningsområder og SKAT samlet for
sidste kvartal, som indgår på kvartalsmøder i departementet og
i direktionen.
Bilag
•
Procestegning for
kvartalsrul
og for
månedsopfølgning
•
Driftsmodeller
•
Webrapporter
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0608.png
5. Driftsstyring
5.2 Delprocesser i driftsstyringen (2/4)
2. Performancevurdering
Formålet med performancevurdering er at anerkende god
performance og drøfte udfordringer for at forbedre ledelsen og
understøtte skabelsen af en stærk performancekultur i SKAT
2.1 Drøftelse
af indstilling
UKS Side 7227
2.2 Beslutning
•
På møderne, hvor performance drøftes, træffes der ligeledes
beslutning om performanceniveau for både SKATs direktør,
forretningsdirektører og underdirektører. Det er altid
ledelseslaget lige over chefen, der beslutter vurderingen.
Eventuel udbetaling af resultatløn baseres på en måling af den
objektive målbare performance og en subjektiv vurdering af
den enkelte leders performance.
Den objektive performance vurderes på baggrund af de opsatte
resultatkrav, der afspejles i blandt andet dashboards.
2.2 Beslutning
•
2.1 Drøftelse af indstilling
•
Performance i afdelinger drøftes mellem underdirektører og
forretningsdirektører på månedsmødet i det efterfølgende
kvartals anden måned.
•
•
•
Dernæst drøftes performance i forretningsområder på
månedsmødet mellem forretningsdirektører og SKATs direktør.
Performancedrøftelserne sker med input fra driftscontrolling,
men også fra forandringscontrolling og HR.
U
Endelig drøftes performance i SKAT på kvartalsmødet med
departementet.
KS
•
Bilag
•
•
•
•
- 39 -
Procestegning for
kvartalsrul
og for
månedsopfølgning
Driftsmodeller
Webrapporter
Skema til brug for drøftelse af
performance
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0609.png
5. Driftsstyring
5.2 Delprocesser i driftsstyringen (3/4)
3. Planlægning
Formålet med planlægningen er at sikre ambitiøse, men realistiske
mål og budgetter, som hænger sammen igennem hele SKAT.
3.1 Drøftelse
af indstilling
UKS Side 7228
•
•
Endelig drøfter forretningsdirektører resultatkrav for
tilsvarende perioder med egne underdirektører.
Indstilling udarbejdes med baggrund i aggregerede
forventninger og behov til resultatkrav fra afdelingsniveau,
dernæst forretningsområdeniveau og endelig op til SKAT-
niveau. Forventningerne på afdelings- og
forretningsområdeniveau er drøftet mellem
forretningsdirektører og SKATs direktør på det forudgående
månedsmøde.
På kvartalsmødet i departementet træffes der beslutning om
økonomiske rammer og målsætninger.
3.2 Beslutning
3.3 Tilretning
i systemer
3.1 Drøftelse af indstilling
•
Økonomiske rammer og resultatkrav for SKAT for de
kommende otte kvartaler samt sigtelinjer for de efterfølgende
to hele kalenderår drøftes på kvartalsmødet i departementet.
•
Dernæst drøftes resultatkrav og budget for tilsvarende periode
for forretningsområderne, dette sker på kvartalsmødet i
direktionen.
U
- 40 -
KS
•
3.2 Beslutning
•
Ligeledes træffes der beslutning om resultatkrav og budget på
de underliggende niveauer på kvartalsmødet i direktionen og
månedsmødet mellem forretningsdirektører og
underdirektører i slutningen af kvartalet.
Driftscontrollere gennemfører tilretninger til it-systemerne på
baggrund af de trufne beslutninger vedrørende resultatkrav, så
eksempelvis dashboards afspejler beslutningerne.
3.3 Tilretning i systemer
•
Bilag
•
Procestegning for
kvartalsrul
og for
månedsopfølgning
•
Driftsmodeller
•
Webrapporter
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0610.png
5. Driftsstyring
5.2 Delprocesser i driftsstyringen (4/4)
Sammenhæng mellem delprocesser
Som beskrevet består driftsstyring af de tre delprocesser
opfølgning,
performancevurdering
og
planlægning.
Opfølgningen
finder sted hver måned, hvor der løbende følges op på
afvigelser fra resultatkrav og budget og hvor korrigerende handlinger
igangsættes. På baggrund af den
løbende opfølgning
udarbejdes
indstilling til brug på direktionsmødet vedrørende
performance
for
det sidste kvartal i alle afdelinger, forretningsområder og i SKAT
samlet.
Indstillingen danner udgangspunkt for den
performancevurdering,
der finder sted på det efterfølgende kvartals andet månedsmøde for
afdelinger og forretningsområder og på det efterfølgende
kvartalsmøde i departementet.
Med udgangspunkt i
performance
under forrige kvartal træffes der
beslutning om økonomiske rammer og målsætninger for SKAT samt
resultatkrav og budget for både afdelinger og forretningsområder.
UKS Side 7229
1. Opfølgning
2. Performance
3. Planlægning
KS
•
•
•
- 41 -
Månedsmøde
Kvatalsmøde
Understøttende møder
Driftsstyringen er bygget op om en række møder, der finder sted hver
måned og hvert kvartal (bemærk at møderne i stort omfang deles
med de øvrige styringsprocesser):
Månedsmøde mellem underdirektør(er) og forretningsdirektør
Månedsmøde mellem forretningsdirektører og SKATs direktør
Kvartalsmøde mellem departementschefen og SKATs direktør
U
Denne
planlægning
finder ligeledes sted på kvartalsmøderne i
departementet og direktionen samt på kvartalsafsluttende
månedsmøder for afdelinger.
•
Kvartalsmøde i direktionen
Derudover er der ugentlige fredagsmøder i direktionen, hvor der bl.a.
følges op på på planer om korrigerende handlinger.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0611.png
5. Driftsstyring
5.3 Roller og ansvarsområder i driftsstyringen (1/2)
Departementet
•
•
•
•
Godkender kvartalsvise rammer og resultatkrav for SKAT
Fører løbende tilsyn med SKATs resultater og opgaveløsning.
Godkender forslag til korrigerende handlinger for SKAT som
helhed.
Har løbende dialog med SKATs øverste ledelse om performance
og vurderer kvartalsvist performance af SKATs direktør
angående opstillede krav.
•
•
•
Økonomidirektør
•
UKS Side 7230
Indstiller kvartalsvise mål og resultatkrav for forretnings-
direktører og bistår departementet med at fastlægge SKATs
samlede rammer og resultatkrav.
Indstiller kvartalsvist forretningsdirektørers og SKATs
performance angående opstillede krav.
Indstiller månedsopfølgning og forslag til korrigerende
handlinger for forretningsdirektører og SKAT.
Overvåger og har løbende dialog med forretningsdirektører og
direktionen om performance.
SKATs direktør
(i dialog med den samlede direktion)
•
•
•
•
•
Fastlægger kvartalsvise budgetrammer og resultatkrav for
forretningsdirektører.
Identificerer behov og foretager korrigerende handlinger for
SKAT som helhed.
U
Vurderer kvartalsvist forretningsdirektørers performance
angående opstillede krav.
Godkender månedsopfølgning og forslag til korrigerende
handlinger for forretningsområder.
Fører løbende tilsyn og har dialog med forretningsområder om
performance.
KS
•
•
•
•
- 42 -
Forretningsdirektører
Identificerer og foretager korrigerende handlinger i eget
forretningsområde.
Fastlægger kvartalsvise budgetrammer og resultatkrav for
underdirektører.
Godkender månedsopfølgning og forslag til korrigerende
handlinger for afdelinger.
Overvåger og har løbende dialog med afdelingerne og
driftscontrollere om performance og vurderer
underdirektørernes kvartalvise performance angående
opstillede krav.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0612.png
5. Driftsstyring
5.3 Roller og ansvarsområder i driftsstyringen (2/2)
Underdirektører
•
•
Identificerer og foretager korrigerende handlinger i egen
afdeling.
Overvåger og har dialog med forretningsdirektøren og
driftscontrollere om produktion, kvalitet og performance i egen
afdeling.
Udarbejder budgetter indenfor de tildelte rammer.
UKS Side 7231
•
Driftscontroller
•
•
•
•
•
Ejer processerne i driftsstyringen.
Indstiller kvartalsvise mål og resultatkrav for underdirektører
og forretningsdirektører.
Indstiller månedsopfølgning og forslag til korrigerende
handlinger for underdirektører og forretningsdirektører.
Overvåger og har løbende dialog med forretningsdirektører,
underdirektører og økonomidirektøren om performance i alle
SKATs afdelinger.
U
Indstiller kvartalsvist underdirektørers performance.
KS
- 43 -
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0613.png
5. Driftsstyring
5.4 Nøgleelementer i driftsstyringen
Formål med dashboards
Formålet med dashboards er på en let og overskuelig måde at give
direktører og underdirektører i SKAT overblik over deres løbende
produktion.
Dashboards skal bruges som en dynamisk ledelsesrapport, der giver
indsigt i en enheds faktiske forbrug, enhedsomkostninger og KPI-
værdier.
UKS Side 7232
Definition af resultatkrav
Resultatkrav k tter sig til KPI’er og a giver de absolutte værdi,
hvor e KPI skifter fra grø til gul. Det bet der, at hvis e KPI’s
faktiske værdi er lig med eller over resultatkravet (eventuelt lavere,
hvis lavt er
godt , er KPI’e grø .
Grænsen for, hvornår en KPI går fra gul til rød, sættes som en
procentsats af resultatkravet.
For enhedsomkostninger anvendes budgetforudsætningen som
grænsen mellem grøn og gul, mens det er budgettet, der anvendes i
forbindelse med ressourceforbruget.
Resultatkrav, budget og budgetforudsætning er de mørkeblå barer i
dashboardet.
Indhold af og funktionalitet i dashboards
Der findes et dashboard for hver afdeling, hvert forretningsområde og
et for SKAT samlet. Dashboards kan enten ses for seneste måned eller
seneste kvartal.
Afdelingernes dashboards er bygget op om afdelingens vigtigste
ydelser (for forretningsområdernes hovedprocesser). For hver ydelse
ses i første søjle det foreløbige ressourceforbrug over for det samlede
budget, i næste søjle enhedsomkostning over for budgetforudsætning
og i de to sidste søjler ses foreløbige KPI-værdier og resultatkrav.
Be ærk, at KPI’er, der dækker flere delser, ku vil stå i é
delsesrække, e vil have et ” T ” i overskrifte .
Den præcise værdi af en måling kan ses ved at holde musen over
målingen. Ved at trykke på en måling, er det muligt at få uddybende
analyser, herunder fordeling af driftsenheder og aktiviteter, samt se
den historiske udvikling.
Ved at tr kke på ”?” får a e forklari g af
målingen.
Direktører, underdirektører, kontorchefer og driftsledere har adgang
til dashboards.
U
KS
- 44 -
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0614.png
5. Driftsstyring
5.5 Snitflader til de øvrige styringsprocesser
Snitflader til strategiprocessen
•
I strategiprocessen fastlægges de prioriteringskriterier, der
løbende skal anvendes i driftsstyringen. Dette er med til at
sikre, at driften bedst muligt understøtter SKATs strategi.
•
Driftsstyringen giver til gengæld input til strategien gennem
identificerede muligheder og udfordringer i SKATs produktion.
UKS Side 7233
U
Snitflader til den finansielle styring
•
Den finansielle styring fastlægger de overordnede økonomiske
rammer for driftsstyringen. Omfordelinger i budgettet sker
ligeledes med afsæt i SKATs samlede driftsramme.
•
Forklaringer for afvigelser fra budget identificeret i forbindelse
med den løbende opfølgning i driftsstyringen indgår ligeledes
som en del af den månedlige og kvartalvise udgiftsopfølgning.
KS
- 45 -
Snitflader til forandringsstyringen
•
I driftsstyringen identificeres muligheder og behov for
effektiviseringer, der videregives til forandringsstyringen,
således at der kan udvikles projekter til at håndtere
effektiviseringer.
•
Gevinstrealisering som følge af forandringsprojekter skal
indlejres i driftsstyringen for at sikre, at der er tale om fuld og
reel gevinstrealisering. Det vil sige, at det fulde økonomiske
potentiale medtages i budgetterne, og at reduktionen i
forbruget ikke blot medfører fald i produktionsomfanget eller
kvaliteten.
Muligheder og udfordringer
Prioriteringskriterier
Muligheder og udfordringer
Strategi
Prioriteringskriterier
Muligheder og
udfordringer
Forandrings
-styring
Gevinstrealisering
Effektiviseringsbehov
Direktionens
beslutninger om
prioritering og
fordeling
Drifts-
styring
Afvigelsesforklaring
Økonomiske rammer
Finansiel
styring
Afvigelsesforklaring
Økonomiske rammer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0615.png
5. Driftsstyring
5.6 Skabeloner
SKAT
Standard
Statusvurdering inkl. Indsatsområder
Driftsstatus
–
Summary
Oversigt
–
KPI
Oversigt
–
Ressourceforbrug
Oversigt
–
Sygefravær
Tilvalg
Oversigt
–
Bund 5 sygefravær
Oversigt
–
Længden af sygefravær
Forretningsområde
Standard
Statusvurdering
Supplerende information
Driftsstatus
–
Summary
Korrigerende handlinger
Afdeling
Standard
Statusvurdering
Driftsstatus
–
Summary
Korrigerende handlinger
Oversigt
–
KPI
Oversigt
–
Ressourceforbrug
Oversigt
–
Sygefravær
Tilvalg
Oversigt
–
Længden af sygefravær
Oversigt
–
Fordelt på ugedag sygefravær
Oversigt
–
Top 20 sygefravær
UKS Side 7234
Tilvalg
Oversigt
–
Længden af sygefravær
Oversigt
–
Fordelt på ugedag sygefravær
Oversigt
–
Top 20 sygefravær
U
Skabeloner vil blive lagt ind senere.
Eksempler i pdf-versioner:
Skabelon til driftsstatus på afdelingsniveau
Skabelon til driftsstatus på forretningsområdeniveau
KS
- 46 -
Oversigt
–
KPI
Oversigt
–
Ressourceforbrug
Oversigt
–
Sygefravær
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0616.png
UKS Side 7235
1. Introduktion
6. Forandringsstyring
U
KS
© 2013 Deloitte
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0617.png
6. Forandringsstyring
6.1 Introduktion til forandringsstyringen
Formål med forandringsstyring
Formålet med forandringsstyringen er at sikre en effektiv kobling
mellem de strategiske beslutninger i SKAT og igangsættelse og
gennemførelse af forandringsprojekter.
Forandringsstyringen anvendes til at foretage en indbyrdes
prioritering og efterfølgende udvælgelse af den portefølje af
forandringsprojekter, der skal gennemføres samt sikre den
overordnede fremdrift, ændringer og gevinstrealisering i disse
projekter.
Målgruppen er de kontorer og afdelinger, som er involveret i
forandringsstyring.
UKS Side 7236
I forhold til den daglige styring af projekter henvises til SKATs
projektmodel.
Mindre projekter og opgaver uden strategisk eller tværgående
betydning og som gennemføres indenfor det enkelte
forretningsområde, indgår ikke som en del af forandringsstyringen.
U
Hvad er et forandringsprojekt?
Ved et forandringsprojekt forstås en arbejdsform, hvor en gruppe
løser en opgave; a) af midlertidig karakter, b) med et klart defineret
start- og sluttidspunkt og klart definerede leverancer, c) med
ressourcer sammensat på tværs af forskellige funktioner og d) der
kræver særskilt budget.
Centrale dele af forandringsstyringen
Forandringsstyringen arbejder efter kvartalsrul og er opdelt i fem
delprocesser svarende til numrene på figuren:
1. Prioritering,
hvor pipelineinitiativ og projektgrundlag fra
forretningen (og igangværende projekter, der skal ændres) scores
og prioriteres, og der udarbejdes indstilling til direktionen.
2. Kvartalsbeslutning
om hvilke pipelineinitiativer, der skal
idéudvikles på, og om der er behov for nye pipelineinitiativer,
der underbygger strategien. Kvartalsbeslutning om nye projekter
og ændring af igangværende, hvor SKATs direktør med input fra
direktionen og på baggrund af indstilling beslutter, hvilke
projekter, der skal igangsættes, afvises, ændres eller stoppes.
3. Ad hoc-beslutninger,
hvor mindre eller hastende
ændringsforslag, vurderes straks af change board.
4. Opfølgning på fremdrift i projekter,
hvor der følges op på
fremdrift og forbrug for igangværende projekter på månedsbasis
samt hvert kvartal.
5. Opfølgning på gevinstrealisering,
hvor der følges op på, om den
forventede gevinst ved et (del)projekt er blevet realiseret.
Beslutninger om nye forandringsprojekter og opfølgning på afsluttede
og igangværende projekter finder sted samtidigt på det kvartalsvise
møde i direktionen. Opfølgningen på fremdrift i projekter sker dog
også månedligt og indgår i den samlede månedsopfølgning til
departementet.
3. Ad hoc-
beslutning
2. Kvartals-
beslutning
KS
- 48 -
1. Prioritering
4. Opfølgning på fremdrift i projekter
5. Gevinstrealisering
Kvartals-
møde
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0618.png
6. Forandringsstyring
6.2 Prioritering og beslutning (1/5)
Fasemodel
Projekter, der gennemføres i regi af
forandringsstyringsmodellen, følger en fastlagt fasemodel. En
faseovergang udgør et beslutningspunkt, hvor styregruppen
træffer beslutning om, i hvilken retning projektet skal
fortsætte. Beslutningspunkter forelægges direktionen.
Desuden skal der ved afslutningen af en fase foreligge en
detaljeret plan for aktiviteterne i den efterfølgende fase.
Nedenfor følger de enkelte faser, der hver er beskrevet mere
uddybende i forhold til prioritering og beslutning. For mere
uddybende information om fase modellen henvises til
projektmodellen.
UKS Side 7237
U
Pipeline
(6.2.1
)
Idé-udvikling
(6.2.2)
Analyse
(6.2.3)
Specifice-
ring
(6.2.4)
6.2.1 Pipeline
er en oversigt over de kendte idéer, initiativer og
projektovervejelser, der endnu ikke er tilstrækkeligt belyst til at
kunne prioriteres i regi af projektmodellen.
6.2.2 Idéudvikling (PID idé)
- Forretningen undersøger om der er et
forretningsbehov for at etablere projektet.
6.2.3 Analyse (PID) -
Udarbejde konkrete forslag til indfrielse af
projektmål. Danne grundlag for den endelige beslutning om
projektets mål og rammer.
6.2.4 Specificering -
Beskrive løsningen detaljeret og beskrive
afledte krav til omverdenen
6.2.5 Udbud -
Planlægge og gennemføre udbud samt indgå aftale
med leverandør
6.2.6 Produktudvikling -
Realisere projektets mål og formål.
Producere aftalte produkter.
6.2.7 Implementering -
Tilvejebringe fundament og ejerskab af
produkt, arbejdsprocesser m.m. Overdrage produktet fra projekt til
forretning.
6.2.8 Realisering -
Konstatere projektbeskrivelsens opfyldelsesgrad.
Registrere erfaringer til andres brug.
KS
Udbud
(6.2.5)
- 49 -
Produkt-
udvikling
(6.2.6)
Implementering
(6.2.7)
Realiserin
Realisering
g (6.2.8)
(6.2.8)
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0619.png
6. Forandringsstyring
6.2 Prioritering og beslutning (2/5)
6.2.1 Pipeline
Pipeline
Indstilling
Drøftelse
Beslutning
Orientering
UKS Side 7238
6.2.2 Ideudvikling PiD idé
Ide-
udvikling
Indstilling
Drøftelse
Beslutning
Orientering
Formål
Give direktionen et overblik over mulige kommende initiativer med
henblik på at sikre, at anvendelsen af SKATs udviklingskapacitet
prioriteres ud fra en sammenhængende og strategisk funderet
vurdering.
Governance og beslutning
Pipeline giver et overordnet bud på effekt, strategisk fit og
ressourcetræk for kommende initiativer inden for en periode på otte
kvartaler + to år.
U
Mellem hvert kvartalsmøde melder forretningsområderne ind med
initiativer beskrevet i
pipelineskabelon,
som kvalificeres frem mod
kvartalsmødet i samarbejde med Forretningsudvikling. Inddragelsen af
HR sker fra det tidspunkt, hvor et projekt initieres i Forretningen og
HR orienteres løbende om ændringerne i estimaterne for
ressourcebehovet/projektkompetencer.
Direktionen træffer beslutning om, hvilke initiativer der skal arbejdes
videre med i pipeline, og om der er brug for at udvikle nye initiativer,
som understøtter den strategisk retning. Direktionen træffer samtidig
beslutning om overførsel af initiativer fra pipeline til
idéudviklingsfasen, jf. afsnit 6.2.2.
Budget
Initiativer, der indgår i pipeline, er finansieret af de enkelte
forretningsområder. Evt. budgetbehov i den forbindelse behandles
under driftsstyring.
KS
- 50 -
Formål
•
Afprøve og konkretisere projektidéen
•
Skabe grundlag for at igangsætte analyse. Dette sikres bl.a.
ved anvendelse af team fra Center of Project Excellence
(CoPE) og gennemførelse af metodeinterview
•
Udfærdige kontrakt mellem projekt og styregruppe
Governance og beslutning
Igangsættelsen af idéfasen markerer, at det undersøges om
der er et forretningsmæssigt behov for initiativet. Metode
tilbyder etablering CoPE-team, såfremt forretningen finder
behov herfor.
CoPE-teamet bidrager til forandringsprojekter med
kompetencer og metoder, der skal være med til at sikre
kvaliteten i projektgrundlaget i forbindelse med
beslutningsprocessen.
HR orienteres om det ajourførte ressourcebehov, så der kan
foretages en vurdering af ressourcebehovet af de samlede
projektkompetencer.
Beslutning omkring igangsættelse træffes af direktionen.
Budget
Som udgangspunkt afholder forretningen alle omkostninger til
fasen samt omkostninger til anvendte ressourcer.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0620.png
6. Forandringsstyring
6.2 Prioritering og beslutning (3/5)
6.2.3 Analyse (PiD)
Analyse
PID
Indstilling
Drøftelse
Beslutning
Orientering
UKS Side 7239
6.2.4 Specificering
Specificering
Indstilling
Drøftelse
Beslutning
Oriente-
ring
Formål
•
•
•
Udarbejde konkrete forslag til indfrielse af projektmål og forretningens
forventede gevinster
Danne grundlag for risikovurdering og endelig beslutning om
projektets mål og rammer
Beskrive løsning
Formål
•
Beskrive it-løsningen detaljeret
•
Beskrive afledte krav til omverdenen
•
Beskrive nonfunktionelle krav
•
Kvalitetssikring af det samlede materiale
Governance og beslutning
Igangsættelsen af analysefasen markerer etableringen af et egentligt
projekt. Beslutning omkring igangsættelse træffes af direktionen i regi
af et kvartalsmøde
–
alternativt i change board. Ændringer i tid,
økonomi eller fasens leverancer forelægges ligeledes direktionen til
godkendelse. Særlige tiltag for projekter, der skal risikovurderes af
Statens it-projektråd. Forelæggelsen for direktionen eller change
board følger nedenstående proces:
U
i.
ii.
iii.
iv.
v.
vi.
Projektet udarbejder de obligatoriske ledelsesdokumenter, samt
drøfter ressourcetilgængelighed hos HR. Metode og Forandringsstyring
bistår med support og sparring efter behov; f.eks. Metodefaglige
review, når forandringsprojektet indeholder IT-udvikling.
De obligatoriske ledelsesdokumenter reviewes af Metode ved opstart
og ved væsentlige ændringer.
Ledelsesdokumenter til direktionen kvalitetssikres af Forandringsstyring
–
på baggrund heraf, samt Metodes review, udarbejder
Forandringsstyring en anbefaling til direktionen
Forandringsstyring sikrer, at indstillingen forelægges
direktionen/change board
Direktionen
–
alternativt change board
–
træffer beslutning
Forandringsstyring udmelder beslutningen til indstiller, samt orienterer
Metode og HR
.
Budget
Der udmeldes særskilt budget til fasen
–
og der dedikeres særskilte
ressourcer til projektet.
- 51 -
KS
i.
ii.
iii.
iv.
v.
vi.
Governance og beslutning
Igangsættelsen af specificeringsfasen markerer at projektet er under
anskaffelse. Beslutning omkring igangsættelse træffes af direktionen i
regi af et kvartalsmøde
–
alternativt i change board. Ændringer i tid,
økonomi eller fasens leverancer forelægges ligeledes direktionen til
godkendelse. Forelæggelsen for direktionen eller change board følger
nedenstående proces:
Projektet opdaterer de obligatoriske ledelsesdokumenter, samt drøfter
ressourcetilgængelighed hos HR. Metode og Forandringsstyring bistår
med support og sparring efter behov.
De obligatoriske ledelsesdokumenter reviewes af Metode ved opstart
og ved væsentlige ændringer.
Ledelsesdokumenter til direktionen kvalitetssikres af Forandringsstyring
–
på baggrund heraf, samt Metodes review, udarbejder
Forandringsstyring en anbefaling til direktionen
Forandringsstyring sikrer, at indstillingen forelægges direktionen/change
board
Direktionen
–
alternativt change board
–
træffer beslutning
Forandringsstyring udmelder beslutningen til indstiller, samt orienterer
Metode og HR.
Budget
Der udmeldes særskilt budget til fasen
–
og der dedikeres særskilte ressourcer
til projektet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0621.png
6. Forandringsstyring
6.2 Prioritering og beslutning (4/5)
6.2.5 Udbud
Udbud
Indstilling
Drøftelse
Beslutning
Orientering
UKS Side 7240
6.2.6 Produktudvikling
Produkt-
udvikling
Indstilling
Drøftelse
Beslutning
Orientering
Formål
•
Planlægge og gennemføre udbud
•
Valg af leverandør (kontrakt underskrives først i
Produktudviklingsfasen)
Governance og beslutning
Igangsættelsen af udbudsfasen markerer, at projektet er under
anskaffelse. Beslutning omkring igangsættelse træffes af direktionen i
regi af et kvartalsmøde
–
alternativt i change board. Ændringer i tid,
økonomi eller fasens leverancer forelægges ligeledes direktionen til
godkendelse. Forelæggelsen for direktionen eller change board følger
nedenstående proces:
i.
ii.
iii.
iv.
v.
vi.
Formål
•
Realisere projektets mål og formål
•
Producere aftalte produkter
Governance og beslutning
Igangsættelsen af produktudviklingsfasen markerer, at projektet er
under gennemførsel. Beslutning omkring igangsættelse træffes af
direktionen i regi af et kvartalsmøde
–
alternativt i change board.
Ændringer i tid, økonomi eller fasens leverancer forelægges ligeledes
direktionen til godkendelse. Forelæggelsen for direktionen eller
change board følger nedenstående proces:
i.
Projektet opdaterer de obligatoriske ledelsesdokumenter, samt drøfter
ressourcetilgængelighed hos HR. Metode og Forandringsstyring bistår
med support og sparring efter behov.
De obligatoriske ledelsesdokumenter reviewes af Metode ved opstart
og ved væsentlige ændringer.
Ledelsesdokumenter til direktionen kvalitetssikres af Forandringsstyring
–
på baggrund heraf, samt Metodes review, udarbejder
Forandringsstyring en anbefaling til direktionen
Forandringsstyring sikrer, at indstillingen forelægges direktionen/change
board
Direktionen
–
alternativt change board
–
træffer beslutning
Forandringsstyring udmelder beslutningen til indstiller, samt orienterer
Metode og HR.
Projektet opdaterer de obligatoriske ledelsesdokumenter, samt drøfter
ressourcetilgængelighed hos HR. Metode og Forandringsstyring bistår
med support og sparring efter behov.
De obligatoriske ledelsesdokumenter reviewes af Metode ved opstart
og ved væsentlige ændringer.
Ledelsesdokumenter til direktionen kvalitetssikres af Forandringsstyring
–
på baggrund heraf, samt Metodes review, udarbejder
Forandringsstyring en anbefaling til direktionen
Forandringsstyring sikrer, at indstillingen forelægges
direktionen/change board
Direktionen
–
alternativt change board
–
træffer beslutning
Forandringsstyring udmelder beslutningen til indstiller, samt orienterer
Metode og HR.
U
Budget
Der udmeldes særskilt budget til fasen
–
og der dedikeres særskilte ressourcer
til projektet.
KS
ii.
iii.
iv.
v.
vi.
Budget
Der udmeldes særskilt budget til fasen
–
og der dedikeres særskilte ressourcer
til projektet.
- 52 -
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0622.png
6. Forandringsstyring
6.2 Prioritering og beslutning (5/5)
6.2.7 Implementering
Implemen-
tering
Indstilling
Drøftelse
Beslutning
Orientering
UKS Side 7241
6.2.8 Realisering
Realisering
Indstilling
Drøftelse
Beslutning
Orientering
Formål
•
•
•
Tilvejebringe fundament for drift og vedligeholdelse af produkt,
arbejdsprocesser mm.
Produktet kvalitetssikres ved gennemførelse af metodefaglig review,
når produktet indeholder it-udvikling
Overdrage produktet fra projekt til forretning / IT
Formål
•
•
Evaluere Business casens forretningsmilepæle / gevinster
Sikre at effektmåling gennemføres af de ansvarlige (gevinstrealiseringen
fra PID)
Governance og beslutning
Igangsættelsen af implementeringsfasen markerer, at projektet er
under gennemførsel. Beslutning omkring igangsættelse træffes af
direktionen i regi af et kvartalsmøde
–
alternativt i change board.
Ændringer i tid, økonomi eller fasens leverancer forelægges ligeledes
direktionen til godkendelse. Forelæggelsen for direktionen eller
change board følger nedenstående proces:
U
i.
ii.
iii.
iv.
v.
vi.
Projektet opdaterer de obligatoriske ledelsesdokumenter, samt drøfter
ressourcetilgængelighed hos HR. Metode og Forandringsstyring bistår
med support og sparring efter behov.
De obligatoriske ledelsesdokumenter reviewes af Metode ved opstart
og ved væsentlige ændringer.
Ledelsesdokumenter til direktionen kvalitetssikres af Forandringsstyring
–
på baggrund heraf, samt Metodes review, udarbejder
Forandringsstyring en anbefaling til direktionen
Forandringsstyring sikrer, at indstillingen forelægges
direktionen/change board
Direktionen
–
alternativt change board
–
træffer beslutning
Forandringsstyring udmelder beslutningen til indstiller, samt orienterer
Metode og HR.
Budget
Der udmeldes særskilt budget til fasen
–
og der dedikeres særskilte ressourcer
til projektet
- 53 -
KS
i.
ii.
iii.
iv.
v.
vi.
Governance og beslutning
Overgang til realisering markerer, at projektet er gennemført og skal
overgå til drift. Beslutning omkring overgang til drift træffes af
direktionen i regi af et kvartalsmøde
–
alternativt i change board.
Ændringer i tid, økonomi eller fasens leverancer forelægges ligeledes
direktionen til godkendelse. Forelæggelsen for direktionen eller
change board følger nedenstående proces:
Projektet opdaterer de obligatoriske ledelsesdokumenter, samt
drøfter ressourcetilgængelighed hos HR. Metode og
Forandringsstyring bistår med support og sparring efter behov.
De obligatoriske ledelsesdokumenter reviewes af Metode ved
opstart og ved væsentlige ændringer.
Ledelsesdokumenter til direktionen kvalitetssikres af
Forandringsstyring
–
på baggrund heraf, samt Metodes review,
udarbejder Forandringsstyring en anbefaling til direktionen
Forandringsstyring sikrer, at indstillingen forelægges
direktionen/change board
Direktionen
–
alternativt change board
–
træffer beslutning
Forandringsstyring udmelder beslutningen til indstiller, samt
orienterer Metode og HR.
Budget
Der udmeldes særskilt budget til fasen
–
og der dedikeres særskilte
ressourcer til projektet
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0623.png
6. Forandringsstyring
6.3 Opfølgning på fremdrift
Formål
Projektstatusrapport tilvejebringer status på tid, økonomi, risici og
ressourcer.
Governance og beslutning
Proces for projektstatusrapport er som følger:
UKS Side 7242
ii.
Forandringsstyring og IT (FIT) kvalitetssikrer og sender til
endelig godkendelse hos underdirektører
FIT indsamler information og videndeler med relevante
fagkontorer f.eks. HR-ressourcestyring
iii.
iv.
v.
Den løbende månedsrapportering følger
driftsstyringsprocessen.
U
FIT indarbejder eventuelle kommentarer og sender
projektstatusrapporterne til produktionscontrollerne, som
indarbejder dem i deres respektive månedsrapportering.
KS
- 54 -
i.
Projektledere sender til udfyldelse , hvorefter de returneres.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0624.png
6. Forandringsstyring
6.4 Roller og ansvarsområder i forandringsstyringen (1/3)
Departementet
•
Har løbende dialog med SKATs øverste ledelse om fremdrift og
gevinstrealisering i forandringsprojekter.
•
•
Godkender aktstykker og redegørelser til Finansudvalg og
Statens it-projektråd.
Fastlægger SKATs lovprogram med tilhørende udviklingsbehov.
•
Økonomidirektøren
•
UKS Side 7243
SKATs direktør
(i dialog med den samlede direktion)
•
•
Overordnet ansvarlig for forandringsstyringen
Godkender projekter til igangsætning, større ændringer og
ophør. Herunder tildeler midler fra rammen til
forandringsprojekter.
Godkender månedlig opfølgning på fremdrift, forbrug og
gevinstrealisering.
•
•
•
U
Fører kvartalvis tilsyn og har dialog med styregruppeformænd
om fremdrift, forbrug og gevinstrealisering.
Indstiller aktstykker og redegørelser til Finansudvalg og Statens
it-projektråd til departementet.
KS
•
•
- 55 -
Økonomidirektøren (i samråd med projektets
styregruppeformand) godkender ekstrabevillinger og
igangsættelse af projektaktiviteter, når der er tale om
beslutninger, hvor der er behov for øjeblikkelig afklaring og
som derfor ikke kan afvente kvartalsrullet. Økonomidirektøren
har ret til at udsætte beslutningen indtil næste kvartalsmøde,
hvis det vurderes hensigtsmæssigt.
Indstiller månedlig opfølgning på fremdrift, forbrug og
gevinstrealisering for projekter.
Forretningsdirektører
•
Er involveret i udarbejdelsen af projektgrundlag, der vedrører
den pågældende direktørs område.
Godkender månedlig opfølgning på fremdrift, forbrug og
forudsætninger for gevinstrealisering for projekter i eget
forretningsområde.
Har løbende dialog med styregruppefor-mænd og Ø&V om
fremdrift, forbrug og gevinst-realisering for projekter i eget
forretningsområde.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0625.png
6. Forandringsstyring
6.4 Roller og ansvarsområder i forandringsstyringen (2/3)
Underdirektører
•
Identificerer og udvikler forandringsprojekter til optagelse i
pipeline og beslutning i direktionen.
Forandringsstyring
•
Ejer processerne i forandringsstyringen og har
visiteringsfunktionen i forhold til indstillinger om
igangsættelser, ændringer og nedlukning.
•
•
•
•
UKS Side 7244
Styregruppeformændene
•
Er principielt set altid fra forretningen og er som udgangspunkt
også gevinstejer på de givne projekter.
•
Har ansvar for realisering af projektets mål indenfor aftalt tid,
økonomi og beføjelser.
Overvåger og har løbende dialog med styregruppefor-mænd
om fremdrift, forbrug og gevinstrealisering for projekter.
Indstiller månedlig opfølgning på fremdrift, forbrug og
gevinstrealisering for projekter.
Indstiller om ad hoc-ændringer til projekter ved overskridelser
af aftalte beføjelser.
Sikrer korrekt eksekvering af styringsmekanismerne i modellen
og agerer businesspartner for styregruppe-formænd og
direktionen.
Styrer projektporteføljen og sikrer retvisende indstillinger og
eksekvering af opfølgningsprocesserne.
•
•
•
•
Rapporterer månedligt på fremdrift og forbrug for projekt.
Overvåger og har løbende dialog med Forandringsstyring og
forretningsdirektør om fremdrift og forbrug for projekt.
Beslutter ændringer til projekt indenfor aftalte beføjelser.
Har dialog med Forandringsstyring om behov for ændringer
udenfor beføjelser.
U
KS
•
•
•
- 56 -
Driftscontroller
Sikre at gevinstrealiseringsplaner er indarbejdet i
driftsstyringen (budgetter og resultatkrav).
Følger op på gevinstrealiseringen i regi af driftsstyringen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0626.png
6. Forandringsstyring
6.4 Roller og ansvarsområder i forandringsstyringen (3/3)
CoPE*)
•
Udvikler og vedligeholder projektlederkompetencer til at kunne
eksekverer forandringsprojekter - og har faglig indsigt i
forretningen og underleverandørstyring.
Bidrager til en efterfølgende effektiv projekt-gennemførelse for
at realisere projektmålene.
Metode
•
UKS Side 7245
•
Ejer af SKATs metodeapparat, og bidrager til SKATs
forandringsprojekter med projektfaglige kompetencer og
metoder, der skal være med til at sikre kvaliteten i
projektgrundlaget i forbindelse med beslutningsprocessen.
•
Afgiver, på baggrund af et metodefagligt review af de
obligatoriske ledelsesdokumenter, anbefalinger om projektets
faseovergang ved udgangen af idéudviklings- analyse- og
implementeringsfasen.
Forretningsudvikling
–
og pipelinestyring
•
Varetager styringen af pipeline herunder indstillinger til
kvartalsmødebeslutninger.
*)CoPE er under udvikling og er i dag forankret i IT-udvikling
U
KS
- 57 -
Human resource- og kompetencestyring
•
Rådgiver projektcontrolling om mulig bemanding i forbindelse
af udarbejdelse af projektgrundlag.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0627.png
6. Forandringsstyring
6.5 Snitflader til de øvrig styringsprocesser
Snitflader til strategiprocessen
•
Strategiprocessen fastlægger de prioriteringskriterier, der skal
anvendes til at identificere og prioritere forandringsprojekter.
Strategiprocessen giver dermed Forretningsudvikling og
projektcontrolling det nødvendige input til at score
pipelineinitiativer og projektgrundlag i forhold til, hvor godt de
understøtter SKATs strategi.
•
Forandringsstyringen kan ligeledes give input til
strategiprocessen i forhold til identificerede strategiske
muligheder og udfordringer.
UKS Side 7246
Snitflader til den finansielle styring
•
Den finansielle styring fastlægger de overordnede økonomiske
rammer for forandringsprojekterne samlet set.
Projektbudgetter godkendes med afsæt i SKATs samlede
økonomiske rammer. Som led i den finansielle styring
indarbejdes de identificerede gevinster af
forandringsprojekterne endvidere i fremtidige løn- og
driftsrammer.
•
Afvigelsesforklaringer i forhold til forbrug i forandrings-
projekter indgår ligeledes i den finansielle styrings månedlige
og kvartalvise udgiftsopfølgning til departementet.
KS
- 58 -
Snitflader til driftsstyring
•
Ved afslutning af et forandringsprojekt overdrages ansvaret for
gevinstrealisering til de respektive forretningsområder ifølge
det godkendte projektgrundlag. Driftscontrolling vil
efterfølgende følge op på gevinstrealiseringen i henhold til den
aftalte periodisering og placering af effekterne.
•
Driftsstyringen giver input til forandringsstyringen ved løbende
at identificere, hvor i produktionen, der er muligheder og
behov for effektivisering.
Muligheder og udfordringer
Prioriteringskriterier
Muligheder og udfordringer
Strategi
Prioriteringskriterier
U
Muligheder og
udfordringer
Forandrings
-styring
Gevinstrealisering
Effektiviseringsbehov
Direktionens
beslutninger om
prioritering og
fordeling
Drifts-
styring
Afvigelsesforklaring
Økonomiske rammer
Finansiel
styring
Afvigelsesforklaring
Økonomiske rammer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0628.png
6. Forandringsstyring
6.6 Skabeloner og links
Links
Projektportalen
UKS Side 7247
Skabeloner
FIT: Skatteministeriets økonomimodel(SkmØk)
FIT: Projektstatusrapport(PSR)
U
- 59 -
KS
FIT: Indstillingsdokument
–
Projekter
FIT: Indstillingsdokument
–
Nedlukning af projekter
FIT: Indstillingsdokument
–
Opgaver
Skabeloner vil blive lagt ind senere.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0629.png
UKS Side 7248
Skatteudvalget 2018-19
SAU Alm.del - Bilag 100
Offentligt
Skatteudvalget 2014-15
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460
Offentligt
~mi>
i
Skatteministeriet
18. marts 2015
J.nr. 15-0603351
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 9. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).
U
KS
Benny Engelbrecht
/ Lisbeth Rasmussen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0630.png
UKS Side 7249
Spørgsmål
Regeringen sagde i maj 2010, at den vedr. penge gemt i skatteskjul ikke havde fået tilbud
om kontooplysninger eller lignende fra andre end udenlandske skattemyndigheder, og at
den i givet fald ville tage stilling til tilbud fra andre, herunder anmodning om vederlag for
oplysninger. Kan ministeren på den baggrund oplyse, om der og evt. hvornår der kom
sådanne tilbud fra andre, og hvad regeringen svarede?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”SKAT har fået henvendelser om salg af oplysninger, men SKAT har
i disse situationer
svaret, at SKAT ikke vil betale for oplysninger.
Ifølge en aftale mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkepar-
ti), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Libe-
ral Alliance, der blev indgået den 4. maj 2010 i forbindelse med strafnedsættelsesordnin-
gen, vil skatteministeren, hvis Danmark bliver tilbudt kontooplysninger eller lign. fra
andre end udenlandske skattemyndigheder, tage stilling fra sag til sag til, hvorvidt han vil
tage imod tilbuddet og herunder imødekomme en anmodning om vederlag for oplysnin-
gerne, hvis der er fremsat en sådan. Muligheden for at aftage oplysninger ifølge aftalen vil
kun blive praktiseret i forhold til lande m.v., som Danmark ikke kunne få bankoplysnin-
ger fra pr. 1. januar 2008.
SKAT har ved søgning i journalsystemer mv. fundet to henvendelser siden 2010 om, at
SKAT fra private kunne købe oplysninger, der muligvis kan være omfattet af aftalen.
I 2011 henvendte en anonym person sig for at sælge oplysninger om et selskabs mang-
lende skattebetalinger i Danmark. Efterfølgende har den pågældende løbende rettet tele-
fonisk henvendelse til SKAT. Personen var ifølge det oplyste ansat i/tilknyttet selskabet.
SKAT har ikke modtaget yderligere oplysninger, hverken om selskabet eller land. Det
vides derfor ikke, om der er tale om oplysninger, som vedrører et land, som Danmark
ikke kunne få oplysninger fra pr. 1. januar 2008.
I september 2013 henvendte en borger sig om et salg af oplysninger vedrørende 12 dan-
ske skatteydere, der ifølge det oplyste har konti i en udenlandsk bank. På daværende tids-
punkt havde Danmark indgået en aftale med det pågældende land om udveksling af op-
lysninger, men denne var trådt i kraft efter 1. januar 2008.
I begge tilfælde ønskede angiveren en procentdel af et eventuelt skatteprovenu som beta-
ling. Henvendelserne er blevet afvist fra SKATs side med henvisning til, at de danske
skattemyndigheder ikke vil betale for oplysninger.
Udgangspunktet har været, at SKAT ikke betaler for oplysninger om skatteydere. Det er
dog en vurdering i hver enkelt sag, om henvendelsen er tilstrækkelig valid og har et ind-
U
KS
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0631.png
UKS Side 7250
hold, der gør, at det alligevel kunne være hensigtsmæssigt at undersøge nærmere og even-
tuelt indgå i en dialog omkring betaling for oplysninger.
Den omtalte sag fra 2013 er ikke forelagt for den daværende skatteminister. SKAT vil
fremover sikre sig, at skatteministeren bliver forelagt det generelle spørgsmål om eventu-
elt køb af oplysninger i sager, som er omfattet af den politiske aftale fra 2010. SKAT har
endvidere nu rettet henvendelse til den kompetente myndighed i det land, hvor den på-
gældende bank er beliggende.”
Skatteministeriet har været orienteret om, at SKAT i sagen fra 2011 løbende er blevet
kontaktet af den anonyme anmelder. Der er i den forbindelse internt i ministeriet foreta-
get en vurdering af de umiddelbare udfordringer mv. forbundet med køb af oplysninger.
Det dejede sig bl.a. om spørgsmålet om bevillingsmæssig hjemmel til at betale for oplys-
ninger, manglende mulighed for at sikre den, der sælger oplysninger, anonymitet på grund
af persondatalovens regler om oplysningspligt, og det forhold, at en betaling baseret på en
andel af provenuet ved SKATs kontrol vil indebære, at den særlige tavshedspligt vil blive
overtrådt, da der herved gives oplysninger om sagens udfald.
I lyset af politiske tilkendegivelser i juni 2013 om, at det ikke er regeringens politik aktivt
at betale for lækkede fortrolige oplysninger, er der ikke foretaget videre i den anledning.
Den omtalte sag fra 2013, som er omfattet af den politiske aftale fra 2010, er ikke forelagt
den daværende skatteminister. Jeg har præciseret overfor SKAT, at tilsvarende sager
fremover skal forelægges skatteministeren og har samtidigt noteret mig SKATs forsikring
herom.
U
KS
Side 3 af 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0632.png
UKS Side 7251
<SO?
'
Skatteministeriet
Notat
15. januar 2016
J.nr. 15-1963610
Økonomi og Styring
TS
Skatteministeriets bemærkninger til Rigsrevisionens
udkast til beretning til Statsrevisorerne om SKATs kon-
trol og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbyt-
teskat
Skatteministeriet har den 4. januar 2016 modtaget Rigsrevisionens udkast til beretning til
Statsrevisorerne om SKATs kontrol og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytte-
skat.
1. Generelle bemærkninger
Som bekendt meddelte SKAT i august 2015, at der var mistanke om svindel for 6,2 mia.
kr. på udbytteområdet. Efterfølgende er beløbet steget til over 9 mia. kr., og det er sand-
synligt, at de udestående analyser af området vil vise, at der har været yderligere svindel.
SKAT og Skatteministeriet finder det i sagens natur meget alvorligt og dybt beklageligt, at
der har kunnet foregå svindel i dette omfang, uden at det er blevet opdaget før. Ud over
det umiddelbare tab af det beløb, der er blevet svindlet for, er det mere generelt afgø-
rende for borgernes tillid til det danske skattesystem, at skattemyndighederne har styr på
ind- og udbetalinger af skatter og afgifter. Det har ikke været tilfældet for området for re-
fusion af udbytteskat. Med den viden om området og den hertil forbundne risiko, SKAT
og Skatteministeriet har i dag, må det således konstateres, at kontrollen forbundet med re-
fusion af udbytteskat skulle have været tilrettelagt anderledes, og at der skulle have været
et stærkere kontrolmiljø rundt om udbetalingsprocesserne.
Umiddelbart efter svindlen blev opdaget, blev refusionerne af udbytteskat stoppet. Der
har desuden været sat massivt ind på at analysere svindelsagen med henblik på at sikre
en
tilrettelæggelse af organisation og processer mv. i SKAT, så risikoen for fremtidig svindel
på dette og andre områder, herunder regnskabs- og betalingsområdet, nedbringes mest
muligt, ligesom sagen fik konsekvenser for en række af de chefer, der havde det direkte
ansvar for sagsområdet.
Disse forhold er nærmere beskrevet i regeringens udspil om 'SKAT ud af krisen' og mere
tilbundsgående i rapporten fra Skatteministeriets Interne Revision (SIR) om udbyttesagen,
hvor alle kendte forhold blev lagt åbent frem, og som er oversendt til Folketinget. Skatte-
ministeriet har endvidere redegjort for forholdene i detaljer i en række svar til Folketinget,
U
KS
Skatteministeriet har nedenfor afgivet en række generelle bemærkninger til beretningsud-
kastet. De tekstnære bemærkninger indgår som rettelsesmarkeringer og kommentarer i
vedhæftede version af beretningsudkastet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0633.png
UKS Side 7252
bl.a. i svar på SAU alm. del spørgsmål 79 (2. samling 2014/15) af 9. oktober 2015 og svar
på SAU alm. del spørgsmål 160 (2. samling 2014/15) af 30. oktober 2015.
Inden svindelsagen blev opdaget, har Skatteministeriet arbejdet strukturelt med regn-
skabs- og betalingsområdet. Som det er Rigsrevisionen bekendt, igangsatte Departemen-
tet således i sommeren 2014 en omfattende turnusanalyse af underdirektørområdet Beta-
ling og Regnskab. Det skete, fordi der på dette tidspunkt forelå en række indikationer fra
Rigsrevisionen, SIR og andre på, at risikoen for utilsigtede hændelser var særligt stor på
dette område. Ud af turnusanalysen kom blandt andet en anbefaling om generelt at styrke
kontrolmiljøet markant, at etablere en central regnskabsfunktion samt en række andre for-
bedringer af kvalitet og organisering af regnskabet for
§
38 Skatter og Afgifter.
Det foreliggende beretningsudkast fra Rigsrevisionen afspejler ikke Skatteministeriets op-
fattelse af hændelsesforløbet. Skatteministeriet læser den grundlæggende præmis i beret-
ningsudkastet sådan, at Departementet har modtaget 4 klare advarsler om, at der foregik
svindel, men at ledelsen i Departementet - på trods af sin såkaldte 'skærpede tilsynsfor-
pligtelse' - intet har foretaget sig for at forhindre svindlen, at SKAT slet ikke har foreta-
get kontrol af området, samt at det ville have været 'helt simpelt' at opdage svindlen.
Disse konklusioner baserer sig i vidt omfang på:
1. at der lægges en forståelse til grund af et departements generelle tilsynsforpligtelse, der
intet afsæt har i Finansministeriets vejledninger herom eller anden sædvanlig centralad-
ministrativ praksis, og som - hvis den generelt skulle anvendes - ville gøre det umuligt
at fortsætte en opdeling af centraladministrationen i departementer og styrelser. Hertil
kommer, at Rigsrevisionen lægger til grund, at departementet skulle have en særligt
skærpet tilsynsforpligtelse, hvilket Skatteministeriet ikke har kunnet finde et sagligt
grundlag for at antage.
2. at beretningsudkastet indeholder beskrivelser af fakta, der er ukorrekte.
3. at der anvendes stærkt værdiladet brug af sprog og figurer, herunder bl.a. anvendelsen
af begrebet "klare advarsler" samt figur 7, der i sig selv giver læseren et andet indtryk
af hændelsesforløbet, end der er grundlag for.
4. at det antages implicit, at departementet og SKAT i undersøgelsesperioden havde
samme viden om området og risikoen, som man har i dag. Som det fremgår af de ge-
nerelle og tekstnære bemærkninger, har dette ingenlunde være tilfældet.
Rigsrevisionen bør efter Skatteministeriets vurdering basere sin konklusion på en analyse,
der er gennemført med anvendelse af sædvanlig samfundsvidenskabelig metode, hvor der
er en sammenhæng mellem konklusionens styrke, den gennemførte analyse og de under-
liggende datas validitet og reliabilitet.
Dette er efter Skatteministeriets opfattelse ikke tilfældet i det foreliggende udkast. Det er
derfor Skatteministeriets opfattelse, at udkastet bør justeres i overensstemmelse med de
vedhæftede bemærkninger samt nedenstående bemærkninger, som er uddybninger af
ovenstående.
U
KS
Side2 af 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0634.png
UKS Side 7253
1.1. Hensyn til den verserende efterforskning
Skatteministeriet var imidlertid
ikke
en enhedsorganisation i perioden 2010-2012. Både
før 2010, i perioden 2010-2012, og i perioden herefter har der eksisteret to myndigheder.
Skatteministeriet bestod i 2010-2012 af Koncerncentret, som blev dannet ved sammen-
lægning af det tidligere departement og SKATs Hovedcenter. SKAT bestod af de seks re-
gioner, der varetog den konkrete sagshåndtering. Departementschefen var den øverste
administrative chef for Koncerncentret og leder af direktionen heri. Regionerne i SKAT
blev ledet af deres respektive chefer.
Koncerncentret var efter skatteforvaltningslovens
§
14 afskåret fra at træffe afgørelser i
konkrete sager om skatter og afgifter efter skatteforvaltningslovens
§
1. Det var i stedet
SKAT, som var bemyndiget til at træffe disse afgørelser, herunder afgørelser i sager om
refusion af udbytteskat. Dette følger af bekendtgørelse nr. 965 af 12. august 2010, som
præciserede den allerede etablerede struktur på området.
Fra 2013 blev Koncerncentret igen opdelt i Skatteministeriets departement og de dele, der
stammede fra SKATs Hovedcenter, blev ført tilbage til SKAT.
Allerede fordi det er forkert, at Skatteministeriet var en enhedsorganisation i Rigsrevisio-
nens forståelse, er det forkert, at Skatteministeriet skulle have en skærpet tilsynspligt i for-
hold til SKAT. Hertil kommer, at Skatteministeriet, hverken henset til de faktiske om-
stændigheder, jf. ovenfor, i eksisterende regelsæt eller i teorien, finder et sagligt grundlag
for at antage, at et departements tilsynsforpligtelse skulle kunne skærpes på baggrund af
en tidligere organisering.
U
KS
1.2 Skatteministeriets struktur i 2010-2012
Rigsrevisionen skriver flere steder, at Skatteministeriet var en enhedsorganisation i perio-
den 2010-2012. Det bruges i rapportudkastet til at argumentere for, at Skatteministeriet
har en 'skærpet tilsynspligt' i forhold
til
SKAT.
Side 3af 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0635.png
UKS Side 7254
Såfremt Rigsrevisionen fastholder sit synspunkt om, at der skulle være en skærpet tilsyns-
forpligtelse, skal Skatteministeriet bede Rigsrevisionen om nærmere at konkretisere og
underbygge dette.
1.3. Den løbende overvågning af skatte- og afgiftsindtægterne
Som en del af departementets almindelige tilsyn foretager Skatteministeriets en løbende
overvågning af skatte- og afgiftsindtægter. Denne overvågning ligger tillige til grund for
budgetteringen på finansloven samt udarbejdelsen af de tre årlige konjunkturvurderinger.
I dette arbejde tages der bl.a. udgangspunkt i de månedlige indtægtslister samt gennem-
gangen af SKATs månedlige regnskabsgodkendelser. Dertil udarbejder Skatteministeriet
kvartalsvise regnskabsgodkendelser vedrørende skatte- og afgiftsindtægter med udgangs-
punkt i SKATs godkendelse af kvartalsregnskaberne, SKATs månedlige regnskabsgod-
kendelser og informationer fra de månedlige indtægtslister.
På baggrund af de månedlige indtægtslister og regnskabsgodkendelser vurderes, om ud-
viklingen i indtægterne forekommer plausibel i lyset af bl.a. den hidtidige budgettering,
ændringer i regler og systemer samt evt. andre kendte forhold, som vurderes at have be-
tydning for statens indtægter.
I en given periode vil indtægterne således kunne afvige fra det budgetterede af en lang
række årsager, herunder ændrede konjunkturer eller ændret (legal) adfærd hos borgerne. I
praksis er det således Skatteministeriets vurdering, at det ikke via den løbende overvåg-
ning af statens indtægter generelt vil være muligt at identificere stigende svindel.
Skatteministeriet finder, at refusionerne bør ses i sammenhæng med udviklingen i de ordi-
nære indtægter for udbytteskatten, da det alt andet lige må forventes, at en stigning i de
ordinære indtægter også vil medføre en vis stigning i refusionerne.
En simpel analyse af udviklingen i udbyttekildeskat og refusion heraf ville således efter
Skatteministeriets opfattelse ikke entydigt have indikeret problemer med området, jf figu-
rerne A og B nedenfor.
U
KS
Skatteministeriets indtægtslister, der oversendes til Finansudvalget og Skatteudvalget, an-
giver udviklingen i skatter og afgifter sammenlignet med det budgetterede niveau for den
relevante post, indtægterne år-til-dato sammenholdt med foregående år, samt anden til-
gængelig information som fx oplysninger i SKATs månedlige regnskabsgodkendelser og
ny lovgivning.
Side 4 af 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0636.png
UKS Side 7255
Udv kling
I
udb tteskatten
Figur A. Ordinære Indtægter og refusioner
vedrørende udbytteskat
Mia. kr.
20
16
12
Mia. kr.
20
16
12
Figur B. Nettoindtægter og refusionspro-
cent vedrørende udbytteskat
Mia. kr.
12
10
8
6
Pct.
50
40
30
20
10
0
2000
2003
2006
2009
2012
2015
8
4
0
2000
2003
2006
2009
2012
2015
8
4
0
4
2
0
-Ordinær indtægter
-
Refusioner
-Netto indtægter
-
Refusionsprocent (h.-akse)
Anm.1: Der er anvendt regnskabsperiode til og med juli 2015.
Anm. 2: Modregning i selskabsskatten sker ved den endelige opgørelse i november i året efter indkomståret og fremgår
derfor ikke af nettoindtægten i 2015. Af regnskabet ultimo 2015 fremgår, at modregning i selskabsskatten udgør ca. 1,7
mia. kr. i 2015.
Anm. 3: Anvendt afrundede tal for økonomisk kriminalitet,
jf.
opgørelse fra SKAT.
Skatteministeriet finder således ikke grundlag for at konkludere, at det løbende tilsyn gen-
nem indtægtslister mv. med rimelig sikkerhed ville have kunnet afsløre en manglende re-
gelefterlevelse og svindel - heller ikke vedrørende refusioner af udbytteskatten.
Endelig bemærkes det, at der i den løbende overvågning af skatte- og afgiftsindtægterne
ikke opereres med faste grænser for, hvornår der søges konkrete forklaringer på afvigelser
fra de budgetterede beløb. Det skyldes, at udsving samt de underliggende drivkræfter her-
for varierer kraftigt på tværs af skatte- og afgiftsinstrumenter, hvorfor ensartede grænser
for, hvornår der skal søges årsagsforklaringer, efter Skatteministeriets opfattelse, ikke vil
være meningsfulde.
1.4 Anvendelse af rapporter fra Skatteministeriets Interne Revision
Rigsrevisionen forudsætter i høringsudkastet, at ikke kun SKATs ledelse, men også De-
partementets ledelse, har ansvaret for at følge op på, at enkeltanbefalinger i rapporter fra
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) konkret bliver implementeret. Det er Skattemi-
nisteriet ikke enig i, og det er en helt anden anvendelse, end der sædvanligvis forudsættes
at gælde
i
en virksomhed og dets 'moderselskab'.
Skatteministeriet har tilrettelagt sit tilsyn og sin styring ud fra, at SIR har (mindst) to ho-
vedformål.
For det første skal SIR som en revision, der er uafhængig af SKAT, foretage en samlet ri-
sikovurdering af SKATs processer og forretningsgange med henblik på at udvælge de
områder, der anses for mest risikable, til nærmere undersøgelse. Hvor der på de revide-
rede områder er anledning hertil, skal revisionen i en konstruktiv dialog med SKAT
U
KS
Side 5 af 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0637.png
UKS Side 7256
komme med anbefalinger til ændringer af processer mv., der kan reducere risikoen for
utilsigtede hændelser.
Det er SKATs ledelse, der helt entydigt har ansvaret for at følge op på anbefalingerne
som led i den løbende ledelsesmæssige prioritering af virksomhedens ressourcer.
For det andet skal revisionen bidrage til, at ledelsen af departementet (koncernledelsen),
løbende udvikler sit billede af den risiko, der er forbundet med SKAT, med henblik på at
imødegå disse i den overordnede strategi for Skatteministeriet. Konkret er det tilrettelagt
ved, at rapporter fra SIR forelægges for afdelingschefen for Koncernstyring i departemen-
tet med henblik på at give et vigtigt input til det overordnede risikobillede, der løbende
udvikles i Koncernstyring og gennem dialogen med SKATs øverste ledelse. Departe-
mentschefen bliver løbende orienteret om risikobilledet.
Departementets opgave er således først og fremmest at opretholde et opdateret risikobil-
lede og igangsætte initiativer for at udbedre større, strukturelle problemer eller udfordrin-
ger på Skatteministeriets ressortområde, mens SKAT har ansvaret for den løbende op-
følgning. På dette område er der gennem årene flere eksempler på, at Skatteministeriet -
som et strukturelt tiltag - har iværksat ændringer af lovgivningen. Desuden kan gennem-
førelsen af turnusanalysen af Betaling og Regnskab ses som et meget konkret eksempel
på, at departementet faktisk havde identificeret en generel risiko på betalings- og regn-
skabsområdet, og at der blev handlet strukturelt på denne risiko. Departementet har efter
Skatteministeriets opfattelse dermed påtaget sig en langt mere aktiv rolle i forhold til pro-
blemerne i SKAT, end der sædvanligvis forventes af et departement.
Hvis der af en revisionsrapport fremgår alvorlige problemer, som SKAT ikke har angivet
en opfølgningsplan for, der vurderes tilstrækkelig af SIR, vil departementet indgå i en
nærmere dialog med SKATs ledelse for at finde en løsning på problemet. Og hvis revisio-
nen får mistanke om, at der - som i dette tilfælde - foregår decideret svindel, er reaktio-
nen naturligvis, at der omgående tages kontakt til SKATs øverste ledelse med henblik på
at få løst problemet omgående. I det aktuelle tilfælde har der imidlertid ikke været tale om
en sådan konkret mistanke.
For så vidt angår opfølgningen på, at SKAT får implementeret SIRs anbefalinger, har SIR
etableret en database, hvor anbefalingerne registreres i forbindelse med afgivelsen af hver
revisionsrapport. SIR følger herefter op på, om anbefalingerne implementeres. Hvis det
ikke er tilfældet, indgår departementet også her i en nærmere dialog med SKATs ledelse
om at finde en løsning på den manglende implementering. Denne model for opfølgning
blev indført i 2014, efter SIR konstaterede, at SKAT var forsinket med implementeringen
på et uforholdsmæssigt stort antal anbefalinger. Også denne model kan ses som et eksem-
pel på, at departementet identificerede en risiko for, at manglende implementering ville
føre til utilsigtede hændelser, og at der blev handlet strukturelt på denne risiko.
U
KS
Side 6 af 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0638.png
UKS Side 7257
1.5. Definition af advarsler
Rigsrevisionen konkluderer, at Skatteministeriet ikke har reageret på en række 'klare ad-
varsler' om risiko for svindel med udbytterefusioner. Skatteministeriet finder ikke, at det
er retvisende at kalde de anførte indikationer af en forøget risiko for utilsigtede hændelser
for 'klare advarsler'.
Skatteministeriet har ikke modtaget en early warning fra SKAT, hvor det er angivet, at der
er sket svindel med refusion af udbytteskat, eller at der er en risiko for svindel med refu-
sion af udbytteskat. De to henvendelser fra en medarbejder i SKAT, der modtages på
medarbejderniveau i Skatteministeriet tilbage i oktober/november 2011, er således ikke
early warnings, hverken i form eller i indhold.
Medarbejderen oplyser, at på grund af den tiltagende globalisering er mængden af refusi-
onsanmodninger steget. Medarbejderen gennemgår de eksisterende muligheder for refusi-
onsordninger, og nævner bl.a. med henvisning til SIR's rapport fra 2010, at fristerne for
angivelse og indberetning af udbytter bør harmoniseres. Medarbejderen nævner endvi-
dere, at der er interesse for at (gen)indføre tilladelse til nettoafregning for hovedaktionæ-
rer, og oplister fordelene ved at udvide nettoafregning generelt. Medarbejderen er ikke til-
freds med, at der ikke er mere opbakning til nettoafregning, og anfører i den anledning, at
der ikke følges op på SIR ' s rapport fra 2010.
Skatteministeriet har fulgt op på SIR's rapport fra 2010 med lovgivningsinitiativer om
fristharmonisering ved indberetning og angivelse af udbytter og udsendte kort efter hen-
vendelsen fra medarbejderen et styresignal, hvor der genindføres tilladelse til nettoafreg-
ning for hovedaktionærer.
Hvis medarbejderen i SKAT mente, at risikoen var, som den udlægges i Rigsrevisionens
beretningsudkast, kunne Early \Varning-instituttet have været anvendt, men dette skete
ikke. I lyset af dette, er det Skatteministeriets opfattelse, at det, der benævnes advarsel 2,
skal udgå helt fra Rigsrevisionens beretning.
For så vidt angår
rapporterne fra SIR er Skatteministeriet enig i, at de to rapporter fra SIR
fra henholdsvis 2010 og 2013 om udbytteskatteområdet udgør en indikation af en forøget
U
KS
For så vidt angår
henvendelserne fra en medarbejder, har Skatteministeriet, Skatteankesty-
relsen og SKAT siden 2006 haft et såkaldt "early warning-institut", hvor der er fastlagt en
klar procedure for, hvordan der advares op gennem systemet om huller i lovgivningen el-
ler lignende, som medfører en trussel mod statskassen. Early warning bruges fx i tilfælde,
hvor der er tale om organiseret misbrug af skattelovgivningen, hvor skatteregler bruges i
strid med lovgivers intention, eller hvor der træffes afgørelser i strid med praksis eller re-
gelgrundlaget med betydning for et større antal sager. Early warning-instituttet blev ind-
ført med det formål at sikre, at der er en klar ansvarsfordeling i forhold til eventuelle ad-
varsler, således at det sikres, at man forholder sig til alle advarsler, og at alle advarsler bli-
ver besvaret hurtigt.
Side 7 af 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0639.png
UKS Side 7258
risiko for, at der kunne ske utilsigtede hændelser i forbindelse med refusion af udbytte-
skat, hvilket SKAT burde have fulgt op på i højere grad, end tilfældet er.
Af SIR's rapport fra 2010 fremgår det bl.a., at der ikke foretages afstemninger mellem de
udbytter, som selskaberne angiver, og de udbytter, som indberettes for udbyttemodtagere,
samt at der ikke gennemføres kontrol af, om den udbytteskat, som selskaberne indbetaler,
også stemmer med udbyttemodtagernes selvangivne udbytteskat. Ifølge SIR er afstem-
ningsproblematikken påvirket af den tidsmæssige forskydning mellem fristerne for angi-
velse og indberetning. Skatteministeriet har som nævnt fulgt op på afstemningsproblema-
tikken i form af lovgivning.
Imidlertid har ingen af de to rapporter påpeget, at der var tale om alvorlige sårbarheder
(de konstaterede forhold har været gule, ikke røde).
Endvidere var anbefalingerne i SIR's rapport fra 2013 særlig rettet mod refusion af udbyt-
teskat, der foregik via bankordningen og ikke blanketordningen, som, jf. punkt 15 i beret-
ningsudkastet, først og fremmest er den ordning, beretningen omhandler. SIR's rapport
fra 2013 kan derfor ikke siges at udgøre en advarsel i forhold til, at Skatteministeriet
skulle være særlig opmærksom på blanketordningen.
I forlængelse heraf kan det anføres, at SIR-rapporten fra 2014 kun ville have tjent som en
advarsel, hvis de tidligere SIR-rapporter på området havde givet indtryk af, at der var tale
om en alvorlig risiko. Dette var imidlertid ikke tilfældet.
Skatteministeriet mener på baggrund heraf, at brugen af 'klare advarsler' i beretningsudka-
stet bør ændres i overensstemmelse med ovenstående. Herunder bør figur 7 udgå, da
dens form, jf. ovenfor under generelle bemærkninger, er unødig værdiladet og giver læse-
ren et andet indtryk af hændelsesforløbet, end der er grundlag for, herunder især i lyset af
ovenstående bemærkninger.
1.6. Manglende parallel fremsendelse af rapport fra den løbende revision
I udkastet har Rigsrevisionen baseret en del af sin konklusion på resultaterne fra den lø-
bende revision, som Skatteministeriet endnu har til gode at modtage. Skatteministeriet har
derfor ikke mulighed for nærmere at vurdere denne del af det faktuelle grundlag for be-
retningsudkastets konklusioner.
1.7. Anmodning om yderligere materiale i løbetafhøringsperioden
Skatteministeriet konstaterer, at Rigsrevisionen i forbindelse med fremsendelsen af beret-
ningsudkastet har udbedt sig yderligere materiale og redegørelser, og igen to dage senere,
den 6. januar 2015, har sendt endnu en materialeanmodning. Skatteministeriet skal derfor
anmode om, at Rigsrevisionen underretter Skatteministeriet, såfremt det nævnte yderli-
gere materiale giver anledning til ændringer i Rigsrevisionens beretning.
U
KS
Side 8 af8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0640.png
'
UKS Side 7259
Skatteministeriet
Revisionsplan
1.
december
2014
J. nr.
Plannr.
FlnanaAr 2014
Revisionsplan for Skatteministeriets koncern for 2014
8kattemlnl1tertat
Intern Ravielon
1. Indledning
Nærværende revisionsplan er Skatteministeriets interne revisions (Intern Revision) samlede plan for revisionen af
årsregnskaberne for 2014 for virksomhederne i Skatteministeriets koncern.
Revisionsplanen er udarbejdet på grundlag af tidligere års erfaringer med de revisionsopgaver, som Intern
Revision skal udføre samt ud fra oplyste og forventede ændringer i de aktiviteter mv., som skal revideres i 2014.
Det er centralt, at alle væsentlige og risikofyldte områder bliver revideret. Vi har derfor i planlægningsprocessen
afholdt møder med ledelsen i de enkelte virksomheder med det formål at identificere forretningsmæssige
målsætninger og ledelsens vurdering af væsentlige ændringer og risici i deres ansvarsområder. Særlige opgaver
udført efter anmodning fra ledelsen af de enkelte virksomheder mv. er ligeledes medtaget i vores overvejelser
omkring planlægningen.
Revisionsplanen suppleres med særskilte planlægningsnotater for væsentlige områder. I disse planlægningsnotater
tages der stilling
til
væsentlighed og risici for området og med udgangspunkt i en vurdering af kontrolmiljøet
fastlægges revisionsstrategien og de konkrete revisionshandlinger.
2. Revisionsopgaven
Skatteministeriets koncern er opdelt i følgende virksomheder:
•
•
Skatteministeriets departement
SKAT
•
•
Skatteankestyrelsen
Spillemyndigheden
I henhold
til§
9, stk. 1 i rigsrevisorloven er der mellem skatteministeren og rigsrevisor indgået en aftale om, at
Intern Revision udfører revisionen af regnskaberne for ovenstående virksomheder i Skatteministeriets koncern.
U
KS
Revisionsplanen omfatter en overordnet beskrivelse af, hvordan vi planlægger, udfører og rapporterer om
revisionen, herunder hvordan vi integrerer finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.
Side 1 af 19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0641.png
UKS Side 7260
Skatteministeriet
Rigsrevisionen varetager dog revisionen af Skatteministeriets departement samt løn og pensioner på alle fire
virksomhedsområder for så vidt angår undersøgelse af forretningsgange og gennemgang af konkrete lønsager
mv. (bevillingskontrol). Nærværende revisionsplan omhandler kun de områder, som revideres af Intern Revision.
For en nærmere beskrivelse af Rigsrevisionens områder henvises
til
revisionsplaner mv. udarbejdet af
Rigsrevisionen. I tillæg hertil er der udarbejdet en opgavefordeling mellem Intern Revision og Rigsrevisionen
med henblik på at sikre, at alle områder i Skatteministeriets koncern revideres i tilstrækkeligt omfang.
Intern Revision har opdelt revisionsopgaverne i følgende hovedområder:
•
•
•
•
•
Regnskab for
§
38 - indtægtsområdet
Regnskab for SKAT efter
§
9
Regnskab for Skatteankestyrelsen efter
§
9
Regnskab for Spillemyndigheden efter
§
9
Særlige erklæringer
For hvert af disse hovedområder udarbejdes detaljerede planlægningsnotater inklusive risikovurderinger.
3. Revisionens formål, planlægning og udførelse samt rapportering
3.1 Formål
Revisionen planlægges og udføres med henblik på at udtrykke en konklusion i revisionserklæringen vedrørende
årsregnskaberne om, at:
•
•
årsregnskaberne er rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og mangler (finansiel revision)
Derudover skal der indhentes revisionsmæssig overbevisning om, at:
•
•
årsrapportens oplysninger om mål og resultater er dokumenterede og dækkende (finansiel revision)
aktiviteter, enkeltdispositioner eller en enheds samlede opgaver er gennemført på en økonomisk
hensigtsmæssig måde (forvaltningsrevision)
De to sidstnævnte områder omtales kun i revisionserklæringen, såfremt de giver anledning til forbehold eller
supplerende oplysninger.
Regnskaberne aflægges i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen
mv. nr. 70 af 17 /1 2011.
Der er ikke udarbejdet en funktionsbeskrivelse for intern revision. Vores funktion er dog overordnet beskrevet i
Ministerieinstruks for Skatteministeriet, jf. bilag 5 "Aftale om intern revision inden for Skatteministeriets
område", indgået mellem Skatteministeriet og Rigsrevisionen.
U
der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet
af regnskabsaflæggelserne, er i overensstemmelsen med bevillinger, love og andre forskrifter samt med
indgåede aftaler og sædvanlig praksis Guridisk-kritisk revision)
KS
Side
2
af
19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0642.png
UKS Side 7261
,.,...
Ø\"'I,
i
Skatteministeriet
3.2 Planlægning og udførelse
Revisionen planlægges og udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i rigsrevisorlovens
§
3 om god
offentlig revisionsskik (GOR), som er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes
internationale standarder (ISSAI).
Revisionen udføres med udgangspunkt i en plan over de forskellige opgaver (opgavekatalog), der sikrer, at alle
væsentlige og risikofyldte poster og områder i regnskabet revideres.
Vi
vil
i forbindelse med planlægningen og udførelsen af revisionen anvende en top-down tilgang, hvilket
medfører, at vi
vil
tage udgangspunkt i den måde, som de enkelte virksomheder er organiseret og styret på,
herunder
vil
vi drøfte udvikling, risici mv. med ledelsen i følgende forretningsområder i SKAT:
•
•
Økonomi
HR og Stab
•
•
•
IT
Kundeservice
Indsats
Inddrivelse
•
Hvert af disse forretningsområder omfatter endvidere et antal afdelinger, som i nødvendigt omfang vil blive
inddraget i revisionen.
På samme måde drøftes udvikling, risici mv. med ledelsen i Skatteankestyrelsen og Spillemyndigheden.
Vi
vil
herigennem danne os et overblik over den måde, som virksomhederne styres og ledes på og teste de
ledelses- og uafhængigbedskontroller, som, vi vurderer, kan bidrage
til
vores samlede revisionsoverbevisning.
Intern Revisions rapportering omfatter:
•
•
•
Erklæringer om årsregnskaber
Revisionsberetninger
Revisionsrapporter
Omfang og art af rapporteringen afhænger primært af vores vurdering af væsentlighed og risiko vedrørende de
reviderede forhold og områder. Kriterierne for de enkelte rapporteringsformer, rapporteringsformat. mv. er
nærmere beskrevet i afsnit 10.
U
Side
3
af
19
3.3 Rapportering
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0643.png
UKS Side 7262
;
,.,..._
Skatteministeriet
4. Vurdering af væsentlighed og risiko
4.1 Vurdering af væsentlighed
Fejlinformationer i regnskabet, herunder udeladelser, betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan
forventes, at de enkeltvis eller tilsammen påvirker de beslutninger, som regnskabsbrugere træffer på grundlag af
regnskabet. Et forhold (en fejl) anses således for væsentlig, såfremt en
rigtig
behandling af forholdet ville
indebære en ændret vurdering af virksomhedens præstationer i løbet af året samt af den økonomiske stilling pr.
statusdagen.
Fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet indeholder et kvantitativt element i form af en beløbsmæssig grænse for
fejl i regnskabet og et kvalitativt element i form af fejl i særligt følsomme oplysninger, hvor der vurderes at være
skærpet opmærksomhed hos regnskabsbrugerne.
4.1.1 Finansiel revision
Væsentlighedsniveauet anvendes i planlægningsfasen til at vurdere, hvor store fejl revisionen sigter på at afdække
og er dermed medbestemmende for revisionens
art
og omfang.
I rapporteringsfasen er væsentlighedsniveauet vejledende for, om der skal tages forbehold i vores
revisionserklæring, herunder ligeledes om der skal anføres kritiske bemærkninger i revisionsberetninger og
revisionsrapporter.
På procesniveau beregnes væsentlighedsniveauet ud fra den samlede finansielle værdi af de transaktioner, der
genereres via den pågældende proces. Estimeringen af den enkelte proces' finansielle værdi vanskeliggøres af det
forhold, at der ikke i alle tilfælde er en 1:1 relation mellem en proces og en given regnskabspost. En proces kan
generere data til flere regnskabsposter ligesom saldoen på en given regnskabspost kan bestå af data fra flere
processer. Vi vil forsøge at estimere den finansielle effekt af den enkelte proces, herunder hvis muligt specificeret
på de afsluttende regnskabsposter. Estimeringen skal anvendes ved en vurdering af væsentligheden.
Der er beregnet følgende foreløbige væsentlighedsniveauer for regnskaberne ud fra indtægter og omkostninger i
Finansloven for 2014, samt aktivmassen pr. 1/1 2014 (mio.
kr.):
U
KS
Væsentlighedsniveauet og væsentlig fejlinformation vurderes i forhold til regnskabet aflagt efter den
regnskabsmæssige begrebsramme, jf. bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen.
Side4 af 19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0644.png
UKS Side 7263
f
,.,...,....,
...
Skatteministeriet
1
Indtægter iflg.
det omkost-
ningsbaserede
regnskab
2
Omkostninger
iflg. det
omkostnings-
baserede
regnskab a)
3
Aktivmasse i
regnskabet
4
Indtægter iflg.
det udgifts-
baserede
regnskab
5
Omkostninger
iflg. det
udgifts-
baserede
regnskab a)
6
7
Væsentlig-
bedsbeløb
i
detomkost-
ningsbase-
rede
regnskab
Væsentlig-
bedsbeløb
i
det udgifts-
baserede
regnskab
lndtægtsom-
rådet,§ 38
-
-
S¾af
110.601
0,5 % af
941.677 =
4.708 c)
5 % af 1.551,4
-
=
-
S.119 d)
5.530b)
SKAT, §9
5 % af 1.760
= 88,0
Skatteanke-
styrelsen, § 9
Spillemyndig-
heden,§ 9
5 % af26,3 =
1,32
5 % af21,5 =
1,08
5 % afl.910
5 % af2.336
5 % af395,9
= 19,8
-
100,1
e)
75,0
f)
=
95,5
5 % af26,3 =
1,32
=
116,8 b)
5 % af
18,9=0,94 b)
=
77,6
-
1,19
e)
KS
5 % af31,4 =
1,57 b)
-
-
-
5 % af21,5 =
1,08
-
1,24
e)
Noter: a) Omkostninger er beregnet som de samlede omkostninger fratrukket løn- og pensionsudgifter, idet løn- pensionsudgifter
revideres af Rigsrevisionen. b) I aktivmassen er medtaget løn- og pensionsrelaterede balanceposter som følge af, at Intern Revision har
ansvaret for afstemningen af disse poster mv. c) Indtægter er opgjort brutto, dvs. inkl. indtægter, som skal videreafregnes
til
kommuner
mv. på i alt 269.290 mio.
kr.
Det vurderes, at anvendelse af et væsentligbedsniveau på 5 % af de samlede indtægter
vil
medføre et for højt
væsentligbedsniveau på området og der er derfor anvendt 0,5 % baseret på en professionel vurdering. d) Beregnet som ((3+4)/2.). e)
omkostningerne ved beregningen af væsentligbedsniveauet for regnskabet.
Beregnet som ((1 +2+3)/3).
f)
Fastlagt ud fra en professionel vurdering, hvor indtægterne vurderes at skulle vægtes højere end
Revisionen udføres ved stikprøver (ikke-statistisk stikprøverevision). Væsentlighedsniveauet administreres derfor
således, at det beregnede væsentlighedsbeløb i kolonne 6 og 7 reduceres med 50
%
ved udførelsen af revisionen
for at tage højde for eventuelle fejl i ikke reviderede regnskabsposter/konti. Der er således som udgangspunkt
plads
til
fejl på 50 % af væsentlighedsniveauet i de ikke reviderede regnskabsposter/konti. Reduktionen
fastsættes med udgangspunkt i en vurdering af kontrolmiljøet i de enkelte virksomheder og på de enkelte
områder. En reduktion på 50
%
er udtryk for et svagt kontrolmiljø.
For de enkelte regnskabsposter og processer fastsættes i tilknytning
til
ovenstående overordnede
væsentlighedsbeløb lavere væsentlighedsbeløb baseret på lignende beregninger og konkrete vurderinger.
Såfremt der i forbindelse med revisionen identificeres feji opnoteres disse som udgangspunkt i arbejdspapireme.
I forbindelse med afrapporteringen foretages en kvalitativ og kvantitativ vurdering af, hvilke forhold der skal
vidererapporteres og i hvilken form, herunder ved sammenholdelse med de overordnede beregnede kvantitative
væsentlighedsniveauer, jf. ovenfor.
U
Side 5 af 19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0645.png
UKS Side 7264
Skatteministeriet
Det skal anføres, at vi altid
vil
anbefale, at konstaterede fejl rettes med mindre der er tale om bagatelagtige
forhold .
4.1.2 Juridisk-kritisk revision
Den juridisk-kritiske revision udgør en integreret del af den finansielle revision og følger således som
udgangspunkt de i forbindelse med den finansielle revision foretagne væsentligheds - og risikovurderinger. Der
foretages således som udgangspunkt juridisk-kritisk revision af de områder, som revideres i forbindelse med den
finansielle revision.
Derudover anvendes væsentlighedsniveauet i forbindelse med en vurdering af de processer og kontrolsystemer i
virksomhederne, som er væsentlige for at sikre, at virksomhederne overholder centrale regelsæt, og som derfor
skal underkastes en revisionsmæssig vurdering.
4.1.3 Forvaltningsrevision
Forvaltningsrevisionen udgør en integreret del af den finansielle revision og følger således som udgangspunkt de
i forbindelse med den finansielle revision foretagne væsentligheds- og risikovurderinger. Der foretages således
som udgangspunkt forvaltningsrevision af de områder, som revideres i forbindelse med den finansielle revision.
Derudover anvendes væsentlighedsniveauet særskilt for forvaltningsrevisionen i forhold
til
forvaltningsområder
og processer, hvor mangelfulde styringssystemer eller konkrete hændelser kan medføre manglende skyldig
økonomisk hensyntagen.
De væsentligste styringssystemer udgøres i den sammenhæng af styringsmodellens fire komponenter:
•
•
•
•
Strategiprocessen, som skal fastlægge retningen for SKATs hovedopgaver set i forretnings- og omverdens
perspektiv
Produktionsstyring, som omsætter budgettet og resultatkrav
til
KPI'er for driftsopgaver
Forandringsstyring, som har
til
formål at sikre en sammenhængende prioritering af alle udviklingsinitiativer
ud fra en samlet prioriteringsmodel (lovgivning, turnusanalyser, vækstplaner, forretnings- og it-behov, m.m.)
Finansiel styring, som omsætter rammerne
til
budget for opgaver og enheder
4.2. Risikovurderinger
4.2.1 Finansiel revision
Intern Revision foretager risikovurdering på to niveauer. En indledningsvis vurdering af betydelige risici, som
knytter sig
til
regnskabet som helhed og dermed ikke
til
en specifik transaktionstype, balancepost eller oplysning i
regnskabet. Derudover foretages en risikovurdering af transaktioner, balanceposter eller oplysninger i regnskabet
baseret på en vurdering af væsentlige underliggende processer og delprocesser.
Vores risikovurderingshandlinger omfatter en vurdering af den iboende risiko samt kontrolrisikoen. Den iboende
risiko defineres som den risiko, der i større eller mindre omfang er
til
stede på regnskabspostniveau eller i den
enkelte delproces. Kontrolrisikoen defineres som risikoen for, at fejl og mangler ikke identificeres og korrigeres
af virksomhedens interne kontroller og forretningsgange.
U
KS
Side6 af 19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0646.png
UKS Side 7265
Skatteministeriet
Risikovurderingsprocessen
De overordnede risikovurderinger baserer sig på en vurdering af væsentlige regnskabsposter og processer. De
underliggende vurderinger af de enkelte processer er foretaget ud fra en model, hvor transaktioner følges og
vurderes fra "fra vugge
til
grav".
Identifikation og vurdering af de enkelte processer og delprocesser
Intern Revision har overordnet vurderet forretnings processerne i virksomhederne SKAT, Skatteankestyrelsen
samt Spillemyndigheden. Vurderingen er gennemført på tværs af de organisatoriske enheder i de enkelte
virksomheder. Formålet med den gennemførte vurdering er at opstille en model, der kan anvendes ved en
operationel beskrivelse og kategorisering af aktiviteterne i de tre virksomheder. Den udarbejdede model
indeholder en række delprocesser. Beskrivelsen skal danne grundlag for risikovurderinger rettet mod de enkelte
processer og delprocesser, som udgør grundlaget for de gennemførte transaktioner, balanceposter og oplysninger
i regnskabet.
Modellen indeholder følgende delprocesser:
Datafangst
Denne delproces omfatter den basale datafangst. Datafangsten
kan
ske ved fysiske eller juridiske personers
registrering af data i diverse tast selv-løsninger eller ved tredjemands oplysningspligt (pengeinstitutter,
arbejdsgivere, kommuner m.v.). Datafangsten kan tillige ske i form af frivillige indbetalinger.
Registrering
Kvittering
Denne proces omfatter generering af en kvittering for modtagne data. Processen understøtter, at afsenderen har
mulighed for at kontrollere, at afsendte data er modtaget korrekt og dermed udgør en del af den interne kontrol.
Kvitteringen genereres som udgangspunkt i direkte forlængelse af kundens registrering i tast selv-løsningerne.
Opgørelse
Med udgangspunkt i de modtagne data udarbejdes en opgørelse. Opgørelsen fremsendes
til
den fysiske eller
juridiske person. Ofte genereres opgørelsen
til
den fysiske/juridiske person i umiddelbar tilknytning
til,
at denne
har indtastet data i diverse tast selv-løsninger.
Betaling
Den fysiske/juridiske person anmodes om betaling i forhold
til
den fremsendte opgørelse. Ofte dannes
betalingsanmodningen i direkte forlængelse af registreringen.
U
Denne proces omfatter registrering af data i SKAT's produktionssystemer. I produktionssystemerne behandles
data og diverse opgørelser genereres. Processen omfatter tillige bogføringsprocessen.
KS
Side
7
af
19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0647.png
UKS Side 7266
Skatteministeriet
Opkrævning
Ved manglende betaling skal der overfor den fysiske/juridiske person fremsendes en opkrævning. Såfremt
opkrævningen ikke medfører en betaling fra skyldneren overgives kravet til inddrivelse.
Inddrivelse
Denne delproces omfatter de etablerede rutiner rettet mod de krav, der ikke
frivilligt
honoreres.
"Regnskab
Denne proces omfatter de efterfølgende regnskabsmæssige foranstaltninger såsom kvalitetssikring af
regnskabsdata, afstemning af data m.v.
Overordnede risikovurderinger
Baseret på den gennemførte revision i tidligere regnskabsår har Intern Revision identificeret følgende
overordnede risikobillede for virksomheden SKAT. Da virksomheden SKAT regnskabsmæssigt udgør næsten
hele Skatteministeriets koncern vil nærværende beskrivelse kun omfatte risikobilledet for skat
Overordnet risikobillede på indtægtsområdet
(§
38-regnskabet)
Data fra den grundlæggende datafangst (tast-selv systemer samt manuelt indsendte opgørelser) overføres
til
SKATs administrative systemer, hvor data udveksles via flere forskellige systemer for til sidst at opdatere
statsregnskabet. Kendetegnende for samtlige skattearter er, at de registrerede indtægter skal "vandre" igennem en
indtil flere delsystemer førend data registreres på de respektive indtægtskonti i SKATs finansregnskab for
derefter at blive overført til statsregnskabet. Vi har ved revisionen i tidligere regnskabsår konstateret, at der ikke
løbende er gennemført handlinger med henblik på at sikre:
•
•
•
At samtlige data er korrekt udvekslet mellem de forskellige systemer
At der foreligger beskrivelser af, hvorledes transaktionssporet er etableret og intakt
At den regnskabsmæssige organisation i SKAT har det fulde overblik over registreringerne i de enkelte
systemer
Dette medfører en forøget risiko for, at data ikke fremtræder fuldstændige og nøjagtige ved den afsluttende
registrering på finanskontiene.
På tværs af samtlige skattearter har vi overordnet vurderet, at den iboende risiko for fejlregistreringer i det
afsluttende regnskab er høj.
U
SKAT har implementeret en lang række it-systemer, der anvendes i forbindelse med den løbende administration
af skattelovgivningen. En del af systemerne er stillet til rådighed for borgere og virksomheder i form af tast-selv
systemer, hvori virksomheder kan selvangive moms, punktafgifter m.m. og borgerne kan selvangive beløb, der
kan påvirke årsopgørelsen. Andre dele af systemerne understøtter den løbende regnskabsmæssige registrering
samt administration af fordringer, der skal omfattes af særskilte inddrivelsesskridt. Mange af disse systemer
udveksler indbyrdes data.
KS
Side 8 af19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0648.png
UKS Side 7267
Skatteministeriet
SKAT har etableret en række interne kontroller (forebyggende, opdagende og korrigerende) rettet mod de
enkelte aktiviteter i den samlede regnskabsproces.
Vi har på grundlag af revisionerne i tidligere regnskabsår konkluderet, at SKAT ikke har en samlet
regnskabsproces, som via en central styring og opfølgning favner hele den regnskabsmæssige organisation og
aktiviteterne heri.
Intern Revision har endvidere konstateret, at fraværet af en samlet veldefineret og gennemsigtig regnskabsproces
medfører, at der på en række områder ikke gennemføres basale afstemningskontroller og endvidere, at en række
afstemninger gennemføres uden, at der følges op på resultatet af afstemningerne.
På tværs af samtlige skattearter har vi overordnet vurderet, at kontrolrisikoen må betegnes som værende høj.
SKAT har i 2014 for så vidt angår regnskabet for 2013 iværksat en række aktiviteter med henblik på at
tilvejebringe dokumentation for, at data overføres fuldstændigt og nøjagtigt mellem de enkelte systemer. SKAT
har oplyst, at tilsvarende aktiviteter vil blive gennemført for så vidt angår regnskabet for 2014. SKAT
vil
gennemføre nævnte aktiviteter i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2014.
Intern Revision følger særskilt op på de systemmæssige sammenhænge ved revisionen af regnskabet for 2014.
Overordnet risikobillede på administrationen af fordringer
Implementeringen af Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) har været forbundet med store vanskeligheder.
Problemerne kan i al væsentlighed henføres til to forhold:
•
•
Kvalitetssikring af data forinden disse overføres til EFl-systemet
Forsinkelser for så vidt angår implementeringen af funktionaliteter i EFI
Datakvaliteten af de enkelte fordringer har forud for overførslen til EFI ikke været tilstrækkelig valid. Dette har
medført, at det ikke har været muligt at konvertere en del poster
til
EFI, da disse har været fejlbehæftede. Disse
poster har i løbet af 2014 været omfattet af en særskilt kvalitetssikring. Den løbende forældelsesafbrydelse i 2014
har været baseret på data (dato for forældelse) fra EFI. Det har ved SKATs løbende forældelsesafbrydelse vist
sig, at godt og vel 5
%
af posterne allerede var forældede ved forældelsesafbrydelsen. Det skal bemærkes, at den
juridiske forældelse tillige er styrende for den regnskabsmæssige afskrivning og dermed for værdiansættelsen af
fordringer til inddrivelse.
SKAT har i løbet af 2014 iværksat en række aktiviteter rettet mod følgende forhold:
•
•
•
Kvalitetssikring af data i EFI
Forøget overvågning for så vidt angår implementering af funktionaliteter i EFI
Intensiveret indsats rettet mod forældelsesafbrydelse
Ovenstående forhold vil være omfattet af Intern Revisions revision af årsregnskabet 2014.
Overordnet har vi vurderet, at den iboende risiko for en fejlagtig vurdering af udeståender fordringer må
betegnes som værende høj. Kontrolrisikoen må ligeledes betegnes som værende høj.
U
KS
Side 9
af
19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0649.png
UKS Side 7268
_i_
Skatteministeriet
Overordnet risikobillede på udgiftsområdet
(§
9-regnskabet)
I modsætning til
§
38-området kan der ikke på
§
9- området udledes en generel risikovurdering, der kan henføres
til tværgående aktiviteter på området. Det er vores vurdering, at udgiftsområdet i SKAT generelt ikke er omfattet
af en høj risiko. Overordnet må risikoen betragtes som værende lav. Intern Revision baserer denne vurdering på
erfaringer fra gennemførte revisioner i tidligere år.
Udgangspunktet for udgiftsdisponering i SKAT er udmeld te budgetter. Der kan alene disponeres, hvis der er
budgetmæssig dækning. Der er etableret en centraliseret indkøbsfunktion, der sikrer, at der alene disponeres i
overensstemmelse med udmeldt budget samt i overensstemmelse med statslige indkøbsaftaler.
Bortset fra enkeltstående udenlandske fakturaer sker al fakturering til SKAT elektronisk.
Ved modtagelse af indkøbsfakturaer foretages en systemunderstøttet kontrol af fakturaoplysninger, og eventuelle
fejl afklares manuelt inden processen med regnskabsmæssig registrering fortsætter.
Ved godkendelse af fakturaer sikres, at:
Der er etableret funktionsadskillelse mellem godkendelse af faktura og frigivelse til betaling.
Der er etableret controllerfunktioner i relation til de enkelte forretningsområder i SKAT. Controllerfunktionerne
er organiseret i 3 kontorer under Økonomi - Produktionsstyring 1 og 2 samt Forandringsstyring og
It.
Der sker månedsvis godkendelse af de interne regnskaber på aktivitetsniveau. Intern Regnskab 1 foretager
afstemning mellem SAP Intern-regnskabsoplysninger og SKS-regnskabsoplysninger. Endvidere foretager Intern
Regnskab 1 månedsvis afstemning af balancekonti, herunder påses det, at der er overensstemmelse mellem data i
Statens Centrale Lønsystem og SAP Intern.
Der foretages særskilt godkendelse af kvartalsregnskaber.
Intern Regnskab 2 foretager 4 gange årligt en efterfølgende kontrol, hvor der stikprøvevis foretages kontrol af
registreringernes rigtighed.
Intern Revisions tidligere revisioner har dog påvist svagheder i forbindelse med udarbejdelsen af det endelige
regnskab, navnlig med kvalitetssikring af regnskabsposter.
Overordnet risikobillede på It-området
It revision
SKAT benytter SAP som ERP-system for både
§
9 og
§
38 regnskabet.
U
KS
•
•
•
•
•
disponeringen er foretaget af en dertil bemyndiget person
de i bilagene nævnte varer, tjenesteydelser mv. er leveret
leverancen/ydelsen svarer til den afgivne bestilling for så vidt angår kvantitet, kvalitet, pris og leveringsfrister
efterregning
der er tilknyttet et aktivitetsnummer
Side
10
af 19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0650.png
UKS Side 7269
Skatteministeriet
Udover SAP benyttes i vid udstrækning egenudviklede systemer til datafangst, registrering og behandling af
omfattende transaktionsmængder. Transaktionerne overføres elektronisk, hvorfor der er en stor og kompleks
systemintegration.
Forståelse og revision af de anvendte it-systemer er således væsentligt for vores revision af SKAT.
Generelle it-kontroller
Generelle it-kontroller er politikker og procedurer, der vedrører mange applikationer og understøtter, at
applikationskontrollerne fungerer effektivt.
SKAT har outsourcet driften af væsentlige it-systemer til udvalgte it-leverandører. Vi forventer at modtage
revisorerklæringer af typen ISAE 3402 Type 2, hvor en ekstern revisor udtaler sig med sikkerhed om
beskrivelsen af kontroller, deres udformning og funktionalitet hos SKAT's it-leverandører. Vi forventer at kunne
basere dele af vores it-revision på disse erklæringer.
De generelle it-kontroller, som SKAT selv håndterer, revideres ud fra en
3
årig rotationsplan med fokus på
væsentlige processer og nøglekontroller.
Det er vores forventning, at de generelle it-kontroller vedrørende system- og datasikkerheden er tilstrækkelige til,
at vores revision helt eller delvist kan bygge på de programmerede kontroller i de anvendte it-systemer.
Applikationskontroller
Applikationskontroller er kontroller i og omkring et it-system. Kontrollerne kan både være programmerede
kontroller i it-systemet eller manuelle kontroller som udføres i tilknytning til it-systemet.
SKAT har i væsentlige it-systemer etableret kontroller, som er med til at sikre en fuldstændig, nøjagtig og rettidig
behandling af godkendte transaktioner. Vi forventer at teste og bygge på disse kontroller.
Udvælgelse og test af væsentlige it-systemer med tilhørende kontroller og forretningsgange sker i samarbejde
mellem Intern Revisions it-revisorer og finansielle revisorer.
4.2.2 Juridisk-kritisk revision
I relation til den juridisk-kritiske revision anvendes som udgangspunkt samme risikobegreb som for den
finansielle revision således, at for de områder, som er udvalgt til juridisk-kritisk revision defineres
revisionsrisikoen som risikoen for at regnskabslæser træffer en fejlagtig konklusion, når de pågældende områder
er væsentligt fejlbehæftede.
Risici i relation til juridisk kritisk revision er spørgsmålet om sandsynligheden for, at der forekommer fejl. Der
ses i den forbindelse på:
•
•
Lovgivningens kompleksitet/ ny lovgivning mv.
Forhold vedrørende den reviderede virksomhed:
o
Organisation
o
Struktur
o Forretningsgange
U
KS
Side
11
af
19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0651.png
UKS Side 7270
Skatteministeriet
o Kontrolmiljø
o Kommandoveje
o Kompetenceafgrænsning
o Erfaringer fra tidligere revisioner mv.
Tilstedeværelsen/ fraværet af de nødvendige faglige kompetencer
•
4.2.3 Forvaltningsrevision
I forbindelse med forvaltningsrevisionen vurderes risici i forhold til, hvorvidt aktiviteter, enkeltdispositioner eller
en enheds samlede opgaver er gennemført på en økonomisk hensigtsmæssig måde baseret på en vurdering af
revisionsmålene sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Der anvendes som udgangspunkt samme
risikobegreb som for den finansielle revision således, at for de områder, som er udvalgt til forvaltningsrevision,
defineres revisionsrisikoen som risikoen for, at regnskabslæser træffer en fejlagtig konklusion, når de pågældende
områder er væsentligt fejlbehæftede.
Risikovurdering foretages integreret med den finansielle revision på områderne budgetopfølgning, mål- og
resultatstyring, ledelsesinformation og opfølgning, forretningsprocesser mv. Derudover
vil
der være
dyberegående temaundersøgelser.
4.3 Samlet vurdering af væsentlighed og risiko
Den samlede risikovurdering på et område eller en delproces er en sammenvægtning af den iboende risiko og
kontrolrisikoen. Den samlede risiko vurderes til enten lav eller høj. Ud fra den samlede risikovurdering og under
hensyntagen til væsentlighed fastlægges revisionsstrategien og indsatsen således, at revisionsrisikoen for væsentlig
fejlinformation på den pågældende regnskabspost med tilhørende processer nedbringes til et acceptabelt niveau i
overensstemmelse med målet for revisionen.
5.
Besvigelser
Risici for besvigelser omfatter besvigelser begået af ledere eller medarbejdere i de enkelte virksomheder.
Besvigelser begået af borgere, f.eks. skatteunddragelse mv., er ikke omfattet af vores revision, men adresseres af
SKAT selv med henblik på afsløring heraf, jf. forretningsområde Indsats under SKAT.
Risici for besvigelser
vil
sjældent være væsentligt for regnskabet, men
vil
kunne være særdeles følsomt i forhold
til de enkelte virksomheders omdømme. Med henblik på afdækning af besvigelser udføres blandt andet
beholdningseftersyn ligesom der indlægges uforudsigelighed i de planlagte revisionshandlinger på områder, hvor
dette vurderes at være relevant.
Risikoen for regnskabsmanipulation foretaget af ledelsen
vil
være relevant i forbindelse med resultatbaseret
aflønning. Dette forudsætter dog, at ledelsen kan tilsidesætte interne kontroller i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen mv. Risikoen i den forbindelse vurderes som lav. Derudover
vil
vi være opmærksomme på
flytning af indtægter og udgifter mellem årene, herunder budgetoverskridelser.
U
KS
Side
12
af
19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0652.png
UKS Side 7271
•
Skatteministeriet
6. Revisionsstrategi
Under hensyntagen til virksomheden SKATs finansielle størrelse, SKATs mangeartede komplekse processer
samt ud fra vores overordnede vurdering af kontrolmiljøet mv.,
vil
revisionen af regnskaberne for
virksomhederne SKAT, Skatteankestyrelsen samt Spillemyndigheden blive foretaget med udgangspunkt i:
•
•
•
En risikobaseret tilgang
En kontrolbaseret revision kombineret med de nødvendige substansbaserede handlinger
Anvendelse af professionelle vurderinger og professionel skepsis
Revisionen fokuseres på en procesorienteret tilgang med fokus på evaluering og test af væsentlige
nøglekontroller (såvel manuelle som systemmæssige kontroller) relateret til risikofyldte revisionsmål.
En forudsætning for, at vi
kan
basere vores revision på væsentlige nøglekontroller er, at nøglekontrollerne er
effektive og fungerer i hele regnskabsperioden. Såfremt dette ikke er tilfældet,
vil
vi skulle udføre mere
substansrevision for at opnå den nødvendige revisionsoverbevisning på de enkelte områder og i de enkelte
processer. Substansrevision består af analytisk revision og detailrevision og kræver som udgangspunkt en større
ressourceindsats sammenlignet med en kontrolbaseret revision.
En kontrolbaseret tilgang, som omfatter test af tilrettelagte kontroller og forretningsgange, giver efter vores
vurdering ligeledes den mest effektive integration af finansiel revision, juridisk-kritisk revision og
forvaltningsrevision.
7. Tidsmæssig placering af revisionen
7.1 Revision i årets løb
Revision i årets løb omfatter primært test af forretningsgange, systemer og interne kontroller. Test af kontroller
varierer afhængigt af, om det er finansiel revision, juridisk-kritisk revision eller forvaltningsrevision:
7.1.1 Finansiel revision
Der gennemføres test af kontroller
til
sikring af korrekt datafangst, registrering og rapportering af de
transaktioner, som gennemføres i de enkelte virksomheder.
Den finansielle revision i årets løb omfatter endvidere uanmeldte beholdningseftersyn. Ved beholdningseftersyn
testes kontroller i relation
til
såvel kasseadministration som administration af bankkonti mv., herunder
anvendelsen af betalingssystemer.
U
KS
Side
13
af
19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0653.png
UKS Side 7272
Skatteministeriet
7.1.2 Juridisk-kritisk revision
Der gennemføres test af kontroller
til
sikring af overholdelse af de for virksomhederne gældende regelsæt,
herunder bevillingsregler, overenskomster og andre administrative regler.
7 .1.3 Forvaltningsrevision
Der gennemføres test af kontroller i tilknytning
til
systemer
til
sikring af, at virksomhedernes medarbejdere
agerer sparsommeligt, produktivt og effektivt.
7.2 Revision i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet
Revision i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet er primært en finansiel revisionsopgave, der blandt
andet omfatter følgende:
•
•
•
Test af kontroller vedrørende udarbejdelse af årsregnskabet i overensstemmelse med reglerne herom
Afsluttende revision og påtegning af årsregnskabet
Gennemgang af årsregnskabet.
8. Rotationsplan
Rotationsplan for revision af de enkelte regnskabsposter og tilhørende processer fastlægges ud fra en vurdering
en risiko og væsentlighed
8.1 Finansiel revision
U
Risiko
I forbindelse med den finansielle revision arbejdes som udgangspunkt med følgende vurderinger af de enkelte
regnskabsposter med tilhørende processer:
Høj
Lav
Væsentfu?hed
Høj
Lav
KS
1
3
2
4
Baseret på en kontrolbaseret revisionsstrategi kombineret med substansrevision medfører dette følgende
rotationsplan for test at nøglekontroller:
1) Alle væsentlige nøglekontroller testes hvert år
2) Udvalgte væsentlige nøglekontroller testes hvert år og øvrige væsentlige nøglekontroller testes over en 3-årig
periode
3) Væsentlige nøglekontroller testes over en 3 årig periode
4) Der foretages en overordnet vurdering af design af væsentlige nøglekontroller eller en analytisk gennemgang
af områdets bogføringskonti mv. over en 3-årig periode.
Side 14 af 19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0654.png
UKS Side 7273
Skatteministeriet
8.2 Juridisk kritisk revision og forvaltningsrevision
Juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af de enkelte regnskabsposter og processer i virksomheden følger
som udgangspunkt rotationsplanen for finansiel revision. Enkelte særligt væsentlige og risikofyldte områder vil
dog blive gennemgået årligt uafhængigt af den foretagne vurdering af væsentlighed og risiko under finansiel
revision. Herudover tilvælges hvert år temabaserede områder til juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.
9.
Opfølgningsrevision
Fælles for finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision
Ved rapporteringen af den udførte revision (løbende revision samt årsregnskabsrevision) redegøres for
observationer, risici samt anbefalinger. Med udgangspunkt i de af Intern Revision vurderede risici samt
udarbejdede anbefalinger skal det reviderede direktørområde fastsætte handlingsplaner, der kan imødekomme de
vurderede risici. Direktørområdet fastsætter tidsfrister for implementeringen af handlingsplanerne.
De udarbejdede handlingsplaner indlæses i en sagsdatabase, som administreres af Intern Revision. Med
udgangspunkt i sagsdatabasen følger Intern Revision op på implementeringen af handlingsplanerne. Grundlaget
for opfølgningsrevisionen er de handlingsplaner, som jf. sagsdatabasen opfylder følgende betingelser:
•
•
Handlingsplanerne har overskredet implementeringsfristen
Handlingsplanerne er af direktørområdet oplyst som værende implementerede
Intern Revision registrerer i sagsdatabasen, at opfølgningsrevisionen er gennemført samt resultatet af samme.
Intern Revision rapporter kvartalsvist til de enkelte direktører i SKAT, Skatteankestyrelsen samt
Spillemyndigheden om implementeringen af handlingsplanerne. Den kvartalsvise rapportering til de enkelte
direktører indeholder følgende oplysninger:
Antal ikke implementerede handlingsplaner primo kvartalet
+
Nye handlingsplaner i løbet af kvartalet
- Implementerede handlingsplaner i løbet af kvartalet
=Antalikke implementerede handlingsplaner ultimo kvartalet
I kvartalsrapporten anføres i hvilket omfang implementeringsfristen er overskredet for de ikke implementerede
handlingsplaner ultimo kvartalet.
Handlingsplaner med overskreden implementeringsfrist specificeres for så vidt angår følgende forhold:
U
Intern Revision kan ved væsentlige handlingsplaner vælge at gennemføre en særskilt opfølgningsrevision, der
rapporteres efter de af Intern Revision fastlagte retningslinjer for rapportering. Såfremt Intern Revision vælger
særskilt at rapportere om den gennemførte opfølgningsrevision skal denne
være
omfattet af det årlige
opgavekatalog.
KS
Side 15 af 19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0655.png
UKS Side 7274
i
Skatteministeriet
•
•
•
Rapport, hvori den pågældende handlingsplan oprindeligt er anført
Implementeringsfrist
Prioritet for den observation/ risik9vurdering, der har udgjort grundlaget for handlingsplanen
---
10. Intern Revisions rapportering
Intern Revision rapportering omfatter:
•
•
•
Erklæringer om årsregnskaber
Revisionsberetninger
Revisionsrapporter
10.1 Erklæringer om årsregnskaber
10.1.1 Finansiel revision
I vores erklæring om årsregnskabet
vil
der som udgangspunkt blive taget forbehold for fejl og fejlinformationer i
årsregnskabet, såfremt fejl og fejlinformationer overstiger de fastlagte væsentlighedsniveauer. Vurderingen heraf
er dog altid underlagt vores professionelle vurdering. Såfremt der ikke konstateres væsentlige fejl og
fejlinformationer i årsregnskabet
vil
vi afgive en såkaldt blank erklæring om årsregnskabet.
10.1.2 Juridisk-kritisk revision
Væsentlighedsvurderingen ved juridisk-kritisk revision er primært kvalitativ frem for kvantitativ.
Som udgangspunkt er således ethvert tilfælde af ikke-overholdelse af lovgivningen væsentlig.
I vores erklæring
vil
som hovedregel kun blive omtalt forhold, som vurderes at være af ansvarspådragende
karakter.
10.1.3 Forvaltningsrevision
Vores erklæring vil indeholde supplerende oplysninger eller forbehold, hvis konklusionen på den gennemførte
forvaltningsrevision giver anledning hertil.
U
KS
Revisionserklæringen, jf. afsnit 3.3, afgives til virksomhedens ledelse og fremsendes tillige til departementet og
Rigsrevisionen. Erklæringen skal oplyse, at revisionen er foretaget i overensstemmelse med god offentlig
revisionsskik og
vil
endvidere omfatte vores vurdering af regnskabsaflæggelsen. Erklæringen vil følge
Rigsrevisionens
til
enhver tid gældende praksis.
Side
16
af
19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0656.png
UKS Side 7275
Skatteministeriet
10.2. Revisionsberetninger
10.2.1 Finansiel revision
Revisionsberetningen
vil
indeholde en samlet redegørelse for indholdet af den udførte revision og resultaterne
heraf, herunder oplysninger om revisionens omfang og gennemførelse, væsentlige fejl og mangler, gennemførte
forbedringer af regnskabsvæsenet samt principielle spørgsmål i øvrigt, som vi vurderer, at ledelsen skal tage
stilling
til
eller har taget stilling
til
i løbet af regnskabsåret. Revisionsberetningen
vil
ligeledes indeholde en
statusoversigt over opfølgningsrevisionerne pr. 31/12 2014, jf. afsnit 9.
10.2.2 Juridisk-kritisk revision
Forhold af juridisk-kritisk karakter, som revisionen afdækker,
vil
blive omtalt i beretningen, med mindre der er
tale om bagatelagtige forhold.
10.2.3 Forvaltningsrevision
10.3 Revisionsrapporter - fælles for finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision
Rapporteringen i revisionsrapporter
vil
koncentrere sig om væsentlige punkter, herunder
vil
vi fremkomme med
forslag
til
forbedringer samt eventuelt påpege områder, hvor mere omfattende undersøgelser bør overvejes.
Intern Revision rapporterer løbende om den udførte revision. Der udarbejdes revisionsrapporter for de enkelte
planlagte revisioner. Der er fastsat en enstrenget rapportering for Intern Revision. Dette indebærer, at
rapporternes struktur og format er ens uanset genstanden for den udførte og rapporterede revision. Denne
standardiserede rapportering medfører følgende fordele:
•
•
Brugerne bibringes et godt kendskab
til
Intern Revisions rapporteringsmetodik, da de kun skal orientere sig i
et rapportformat
Rapporterne udgør et effektivt fundament for de reviderede enheders løbende forbedringer, da konklusion,
anbefalinger m.v. altid
vil
være præsenteret under de samme afsnitsnumre i rapporten.
Rapporterne
vil
for de reviderede forhold indeholde følgende informationer:
•
•
•
En beskrivelse af de observerede forhold
En vurdering af, om de observerede forhold giver anledning
til
forøgede risici
Forslag
til
forbedring af forretningsgange og interne kontroller, der kan reducere de identificerede risici
Rapporterne fremsendes
til
faktuel høring hos den organisatoriske enhed, der har været omfattet af revisionen.
Ved den faktuelle høring, skal den reviderede part kun tage stilling
til
de faktuelle oplysninger i rapporten
(observationsafsnittet).
Efter afsluttet høring og eventuel justering af rapportens observationsafsnit fremsendes denne
til
det ansvarlige
direktørområde med henblik på at modtage direktørområdets handlingsplaner. Det skal bemærkes, at
direktørområdet ikke skal tage stilling
til
rapportens konklusioner men udelukkende forholde sig
til
rapportens
U
KS
Der
vil
blive medtaget en redegørelse for forvaltningsrevisionens tilrettelæggelse og konklusioner i beretningen.
Side 17 af 19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0657.png
UKS Side 7276
Skatteministeriet
observationer. Handlingsplanerne indskrives i rapporten. Såfremt Intern Revision vurderer, at de udarbejdede
handlingsplaner kun i mindre omfang
vil
reducere de identificerede risici, anføres dette i rapporten.
Alle væsentlige revisionsmæssige konklusioner og bemærkninger
vil
således blive drøftet og afklaret inden den
endelige rapport fremsendes. Kun i helt ekstraordinære situationer, f.eks. i forbindelse med besvigelser eller
lignende
vil
vi rapportere
til
de relevante personer uden forudgående drøftelser.
Opfølgning og status på forbedringsforslag i de enkelte revisionsrapporter samles og rapporteres i
kvartalsrapporterne og i revisionsberetningen.
11. Ressourceallokering
På baggrund af den gennemførte planlægning udarbejdes et opgavekatalog. Opgavekataloget indeholder en
oversigt over samtlige revisionsopgaver, der skal gennemføres for så vidt angår regnskabet for 2014. Der er
udarbejdet timebudgetter for samtlige opgaver i opgavekataloget.
De udførende revisorer registrerer medgåede timer på de enkelte opgaver jf. opgavekataloget. Ugentligt
gennemføres opfølgning på fremdrift i revisionsopgaverne herunder en vurdering af det medgåede timeforbrug
sammenholdt med det budgetterede timeforbrug.
Der er etableret en særskilt oversigt, der anvendes ved den løbende opfølgning på timebudgettet. Oversigten
indeholder følgende oplysninger:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Opgaveejer for opgaven
Opgaveleder for opgaven
Tilknyttede revisorer
Planlagte timer
Brugte timer
Dato for opgavens påbegyndelse
Forventet dato for overlevering
til
Revisionschef for kvalitetskontrol
Dato for aflevering af rapportudkast
til
Revisionschef
Dato for fremsendelse af rapportudkast
til
faktuel høring
Dato for modtagelse af handleplaner
Dato for fremsendelse af afsluttet rapport
12. Ressourcedisponering
Interne Revision omfatter ved dateringen af nærværende plan 21 udførende medarbejdere, en sekretær samt
revisionschefen.
U
KS
Side 18 af 19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0658.png
UKS Side 7277
t
Skatteministeriet
Ud fra en væsentligbeds- og risikovurdering er ressourcerne planlagt anvendt efter nedenstående fordeling i
perioden 1/9 2014-31/3 2015:
Område
SKAT, erklæring om
~
9-reimskabet
SKAT, erklæring om
~
38-reimskabet
SKAT, særlli!e erklæringer
Skatteankestyreben
Spillemyndil?heden
Samlet timer til revision
Rådgivnings- og konsulentoo~aver
Total antal timer
Timer
3.000
11.000
2.000
600
500
17.100
%
16,6
60,8
11,0
3,3
2,8
94,5
1.000
18.100
5,5
100,0
13. Tidstenniner
Tidstermineme for de enkelte revisionsopgaver fremgår af den ugentlige opfølgningsliste. Tidstermineme for de
enkelte opgaver er fastsat under hensyntagen
til
sluttidspunktet for rapporteringen af revisionen rettet mod
regnskabet for 2014.
Fristen for Intern Revisions udarbejdelse af revisionsberetning og erklæringer er fastsat
til
den 15. april 2015.
Dette medfører, at seneste slutdato for Revisionschefens modtagelse af rapporter
til
kvalitetssikring er fastsat
til
den 31. marts 2015.
U
Side
19
af
19
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0659.png
UKS Side 7278
Organ isationsdiagram
'
Presse~ og kommunikanonssekre~
KS
~11,,,n r• (h1r'>tc-n<c n
f\.1,i rls 0111,.. ~s J\'.' n ~l"n
Jen nuværende organisering af Skatteministeriets
fopartement blev etableret 1. januar 2013. Vi er ca. 150
77edarbejdere i departementet.
Intern Revison
Egon Skindhøj {tun~.)
•
.::...
-
Janu-s Breck
,_
·
..i..
Minister- og ledelsessekretcmat
Christina Sevennsen
...._~..:
lovgivning, politik og samfundsøkonomi
Afdeline:o;chef for lovgivning
Koncernstyring
/\,..,:i r (',1S
Afdeling">chef
Hr-rrr.rrc, n
Afdehngscher for politik og samfundsokonomi
Økonomi og Styrfng
Kr,snan Hc,,11
.
~
Person og Pension
Soren Schou
Forretning og Udvikling
K1ann
Stenkjær
Hein {h,ng.)
1
.
....:_
U
Selskab, Aktionær og Erhverv
Lise Bo Nielsen
Momr., Afgifter og Told
Je~nette Rose Mano;en
Proces og Administration
Per
Hvas
Miljø, Energi og Motor
Lene Skov H1mn111csen
Økonomi og Politik
Thomas Larsen og Claue; Houm.ann
Chefrådgh<,e r, s katte- og s ;,mfundunafys er {vakant)
Chefni dg1ver,
mtema nona11!-
fo< hold lvlilr Nord!.iind
Ch<1frSdglver. l ovkvlllitf't Preben Underbjerg P0ulsl!l'n
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0660.png
UKS Side 7279
Presse- og
kommunlkabonssekretariat
"
,_
Intern Revison
Egon
Sk~tdMJ
(fung.)
•.,#" - ·
-
Janus
Brec\.
•
-
••
•
--~
_ _
_
Minister-
og
ledelsessekretariat
,
i;:__.
-
•
Christrna SevNinsen
- ....
---
_.__
Lovgivning, politik og samfundsøkonomi
Atdc-linr,s.chcr for ?ovr,ivnmr.
r.1ir
n,·(•
,·
r,:,'r
KS
,
_.:'.'_""""-,aj
Koncemstyrlng
/1,•q1,, ~·,
.Afcfl'l1
nr:schcf
P..
r i;r•, ,..
Afdclmr,Hhcf for polttik or, samfllnds.okonomi
r,1
,,i"
IJ
•11•"~
1,
, ,,.,.
Økonomi
og
Styrong
l<rist1Jn
Hert1
:
.:....
•
Person
og
Pension
Soren
S<hou
forretning og Udvikling
K,~11"1n
Strnk1ær
Heil"
•
-
-
-~Ll..
~-
~-
~
U
Moms, Afgifter og Told
Jeanette Rose Hansen
Proces og Administrtttion
·•
Selskab, Aktionær
og
Erhverv
L1sP
Bo
Nielsen
--
•
1
' -
•
i,.
. .
u....
_
-'~
'
·---------------------~----------- ------------
~ ~
f:
--
_,
Per Hvas
_ ,
,_j,,
'
·------------- ----- --------- --- ----- ---- -----J
'
""·~
'
Mll10, Energi og Motor
--
lene Skov HPnmngs€'n
-
:
__-------1
Økonomi og Politik
Claus Houmann
-··
Cht'frik11trvt<, sbttf!•
Og
.samM\dsøkonomi Nk>I" K)el~ freckr1ht>n
Chefrl dglwt,
ln(emaOOruile
forhcld lvu
Nof'dlarKI
Ow-frld,:N'H, lø,,kvalitt:t
f>(ebt-n
U~rb~f'R Poo!~('n
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0661.png
UKS Side 7280
Skatteminister
Karsten Lauritzen
Intern Revision
KurtWagner
Koncern komm. og presse
Janus Breck
Departementschef
Jens Brøchner
Minister- og ledelsessekretariat
Christina Severinsen
Afdelingschef for lovgivning Birgitte Chri ensen
Afdelin~chef for ~olitik og samfundsøkonomi Jakob Hal
Økonomi og Politik
Claus Houmann, NN
KS
' - - -
11•
· Lovgivning og Økonomi
Økonomi og Styring
Nanna Meilbak
Digitalisering og Kunder
Kiann Stenkjær Hein
.___-------~-=--=--=--=--=--=--=--=--=--=--=--=-~I~
============:::::: :=============~
Person og Pension
Søren Schou
Selskab, Aktionær og Erhverv
Lise Bo Nielsen
Indsats og Inddrivelse
Thomas Monefeldt
Service og Sikkerhed
Louise Markholdt Sloth
..____
____
Moms, Afgifter og Told
Jeanette Rose Hansen
I
I
U
Per Hvas
___.
,.__
____
Rikke Camilla Christensen
Proces og Administration
Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE)
Programchef Kristian Hertz
___,
Jura og Stab
Morten Jensen
Miljø, Energi og Motor
Lene Skov Henningsen
Ejendomme, Boer og Gæld
Modeller
Hans Bækgaard
Data
Jens Daugaard
i
Chefrådgivere:
Registeranalyse og Lovmodel
Mikkel Baadsgaard
!
Internationale forhold: Ivar Nordland
I
Skatte- og samfundsøkonomi: Niels Kleis Frederiksen
Processer
Lotte Bomgaard
Systemer
Steen Larsen
, Lovkvalitet: Preben Underbjerg Poulsen
Pensionsforhold: Peter Schultz-Møller
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415051_0662.png
UKS Side 7281
Skatteminister
Karsten Lauritzen
Minister- og ledelsessekr.
Christina Severin sen
Koncern komm. og presse
Janus Breck
f
~
h>
Departementschef
~ns Brøchner
Intern Revision
KurtWagner
Lovgivning
og Økonomi
Økonomi og Politik
Claus Houmann, Peter Bach-Mortensen
KS
Afdelingschef for lovgivning Birgitte Christensen
Afdelingscheffor politik og samfundsøkonomi Jakob Hald
Økonomi og Styring
Nanna Meilbak
Digitalisering og Kunder
Kiann Stenkjær Hein
Person og Pension
Søren Schou
Selskab, Aktionær og Erhverv
Lise Bo Nielsen
Indsats
Service og Sikkerhed
Louise Markholdt Sloth
Mads Peter Rostock Jacobsen (tung.)
Moms, Afgifter og Told
Jeanette Rose Hansen
Proces og Administration
Per Hvas
Styregruppe
Styregruppe
Implementeringscenter for
Ejendomsvurderinger
Programchef Kristian Hertz
Jura og Stab
Morten Jensen
Processer
Lotte Bomgaard
Modeller
Hans Bækgaard
Data
Jens Daugaard
U
Miljø, Energi og Motor
Lene Skov Henningsen
Ejendomme, Boer og Gæld
Rikke Camilla Christensen
Implementeringscenter for
Inddrivelse
Thomas Monefeldt
Registeranalyse og Lovmodel
MikkelBaadsgaard
Rikke
Camilla
Christensen
Chefrådgiver, skatte- og samfundsøkonomi: Niels Kleis Frederiksen
Chefrådgiver, internationale forhold: Ivar Nordland
Chefrådgiver, lovkvalitet: Preben Underbjerg Poulsen
Chefrådgiver, pensionsforhold: Peter Schultz-Møller
Systemer
Steen Larsen