SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 263
Offentligt

UKS Side 5661

Skattestyrelsen

Østbanegade 123

2100 København Ø

Sendt pr. e-mail til: [email protected]

Den 22. august 2019

Telefonnr.: 4146 2010

E-mail: [email protected]

www.kommissionenomskat.dk

Anmodning om redegørelse i medfør af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2 om

tilrettelæggelse af indsatsarbejdet på udbytteområdet

Af tillægskommissoriet fremgår herom bl.a. følgende:

”Justitsministeriet

skal på den baggrund anmode Undersøgelseskommissionen om

SKAT om, at forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af udbytteskat

inddrages i kommissionens arbejde.

Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for

SKAT’s forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal

bl.a. omfatte SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og sagsop-

lysningen i forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder kontrol-

len med, at betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.

Endvidere skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for de organisa-

toriske forhold vedrørende tilrettelæggelsen

af SKAT’s varetagelse af opgaverne på

udbytteskatteområdet. Kommissionens undersøgelse og redegørelse skal bl.a. om-

fatte den organisatoriske forankring af ansvaret for udbytteskatteområdet og det le-

delsesmæssige tilsyn med området. I den forbindelse skal undersøgelseskommissio-

nen bl.a. inddrage den ledelsesmæssige opfølgning og reaktion på oplysninger om

udviklingen på udbytteskatteområdet, herunder løbende regnskabsdata og oplysnin-

ger om mulige uregelmæssigheder mv., samt risikoanalysen og -styringen på områ-

det.”

Ved kommissorium af 3. juli 2017 blev Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodet om at

undersøge en række forhold vedrørende SKAT. Ved tillægskommissorium af 9. april 2018 blev

undersøgelseskommissionen anmodet om også at inddrage udbytteskatteområdet i sin undersø-

gelse. Kommissionens undersøgelse vedrørende tillægskommissoriet angår perioden fra 2010 til

den 13. september 2017.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5662

Til brug for kommissionens undersøgelse af forholdene vedrørende tillægskommissoriet skal un-

dersøgelseskommissionen hermed anmode Skattestyrelsen om at afgive en skriftlig redegørelse

for, hvordan indsatsarbejdet var tilrettelagt i løbet af undersøgelsesperioden, herunder:

hvordan var indsatsopgaven organiseret

hvordan opstod et indsatsprojekt, og hvilke kriterier var der for udvælgelse af indsatspro-

jekter

hvordan var beslutningsprocessen, og hvor lå beslutningskompetencen til at udvælge eller

afvise et forslag til et indsatsprojekt

hvordan var opfølgningsprocessen for indsatsprojekter

–

herunder opfølgning og afrap-

portering til departementet

indgik SIR´s rapporter i udvælgelsen af indsatsprojekter og i indsatsarbejdet

–

og i givet

fald hvorledes

Dokumenter, som danner grundlag for redegørelsen, bedes vedlagt eller oplistet med filnavn,

hvis dokumentet allerede er udleveret.

Som grundlag for anmodningen henviser kommissionen til undersøgelseskommissionslovens §

9, stk. 2, hvorefter enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen

anmoder om redegørelser.

Redegørelsen efter undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, vil indgå i kommissionens un-

dersøgelse på lige fod med det øvrige materiale, som kommissionen modtager til brug for under-

søgelsen. Redegørelsen må derfor forventes at ville indgå i undersøgelseskommissionens beret-

ning, ligesom den vil blive gjort tilgængelig for bisidderne, jf. lovens § 22, stk. 2.

Undersøgelseskommissionen skal anmode om at modtage redegørelsen senest den 12. september

2019. Redegørelsen kan fremsendes via sikker e-mail til kommissionens e-mailadresse

[email protected].

Kommissoriet, tillægskommissoriet og udvidelsen af tillægskommissoriet er tilgængelige på

kommissionens hjemmeside www.kommissionenomskat.dk. Uddrag af undersøgelseskommissi-

onsloven er vedlagt dette brev.

Såfremt De måtte have spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at rette henvendelse til

kommissionen på ovenstående telefonnummer eller via sikker e-mail til kommissionens e-mail-

adresse.

Med venlig hilsen

Michael Ellehauge

Formand

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5663

Uddrag af undersøgelseskommissionsloven:

Kapitel 5

Udlevering af materiale

…

§ 9.

…

Stk. 2.

Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder

om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten gæl-

der ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de pågældende

forhold.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er under-

givet tavshedspligt.

…

§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at

foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen

omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for,

at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over for

den pågældende i anledning af de nævnte forhold.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.

Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,

når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og undersøgel-

sens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.

Stk. 3.

Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel

18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.

…

§ 22.

…

Stk. 2.

Bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen at få kopi af det materiale, der ind-

går i undersøgelsen.

Stk. 3.

Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens samtykke udlevere det i stk. 2

nævnte materiale til sin klient. Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen pålæg om ikke

at gøre sin klient bekendt med indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende hensyn

til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler for det. Kommis-

sionen kan under tilsvarende betingelser give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient bekendt

med, hvad der er foregået under møder i undersøgelseskommissionen eller i retten.

…

Kapitel 7

De berørte personers retsstilling

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5664

<Sl7?

SKATTE

ELSEN

Notat

Undersøgelseskommissionen om SKAT

Undersøgelser og Vidensformid-

ling

7. oktober 2019

J.nr. 19-0635799

Undersøgelseskommissionens anmodning af 22. august 2019 om en

redegørelse vedrørende tilrettelæggelsen af indsatsarbejdet

Indledning

Undersøgelseskommissionen har ved brev af 22. august 2019 anmodet Skattestyrelsen

om at afgive

en skriftlig redegørelse for, hvordan indsatsarbejdet var tilrettelagt i løbet af undersøgelsesperioden 2010 - 13.

september 2017, herunder:

hvordan var indsatsopgaven organiseret

hvordan opstod et indsatsprojekt, og hvilke kriterier var der for udvælgelse af indsatsprojekter

hvordan var beslutningsprocessen, og hvor lå beslutningskompetencen til at udvælge eller afvise et forslag til

et indsatsprojekt

hvordan var opfølgningsprocessen for indsatsprojekter

–

herunder opfølgning og afrapportering til departe-

mentet

om SIR´s rapporter indgik i udvælgelsen af indsatsprojekter og i indsatsarbejdet

–

og i givet fald hvorledes.

Anmodningen skal ses i lyset af tillægskommissoriet af 9. april 2018 om udbytteskatteområdet

og kommissionens undersøgelse af forholdene herunder.

Anmodningens juridiske grundlag er undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, hvorefter en-

hver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder om rede-

gørelser.

Anmodningen er blevet behandlet i Økonomi, Skattestyrelsen, i kontoret

Undersøgelser og Videns-

formidling.

Medarbejdere fra kontoret

Undersøgelser og Vidensformidling

udgjorde en del af den tidli-

gere stabsfunktion for det tidligere forretningsområde Indsats i SKAT, som blev etableret pr. 1.

april 2013.

Afgrænsning

Ved besvarelse af Undersøgelseskommissionens anmodning har Skattestyrelsen lagt følgende til

grund:

I svaret er det forudsat, at undersøgelseskommissionens anmodning omfatter en generel beskri-

velse af tilrettelæggelse af indsatsarbejdet i undersøgelsesperioden. Mere detaljerede beskrivelser

af hvordan indsatsarbejdet var tilrettelagt i undersøgelsesperioden, fremgår af dokumenter i ne-

denstående oversigt.

Der er taget udgangspunkt i offentliggjorte dokumenter, suppleret med enkelte interne notater

mv. i nedenstående oversigt.

I forhold til spørgsmål 5 om SIRs rapporters betydning for indsatsarbejdet bemærkes, at der

internt i Skattestyrelsen er afsøgt relevante kilder, der kan beskrive proceduren. Det understreges,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5665

at der ikke er indhentet materiale eksternt fra fx Skatteministeriets Koncern Revision eller Skat-

teministeriets departement.

Skattestyrelsen bemærker, at der i undersøgelsesperioden 1. januar 2010 til 13. september 2017

er sket en grundlæggende ændring fra en regional til en landsdækkende organisering af indsats-

opgaven. Denne opdeling er afspejlet i besvarelsen.

Grundlag for besvarelse af anmodning

Undersøgelseskommissionens anmodning besvares med udgangspunkt i følgende officielle do-

kumenter og interne vejledninger, jf. nedenstående oversigt. Under redegørelserne for de enkelte

punkter i anmodningen er det af hensyn til bilagenes omfang nærmere anført, hvilket afsnit/hvil-

ken side i bilagene, der refereres til i besvarelsen.

Bilag

10.

Bilags titel

Analyse af Skatteministeriet (McKinsey)

Forundersøgelse af SKATs kontrol af små og

mellemstore virksomheder

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs kon-

trolstrategi (I)

Vejledning til identifikation og dokumentation

af risici

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs kon-

trolstrategi (II)

Indsatsplan 2010

Indsatsplan 2011

Kilde

Skatteudvalget 2012-13 SAU

735

Fremsendt af departementet til

Rigsrevisionen

Rigsrevisionens hjemmeside

Internt notat fra 2008

Rigsrevisionens hjemmeside

SKATs hjemmeside

Skatteudvalget 2010-11 SAU

181

SKATs hjemmeside

Rigsrevisionens hjemmeside

11.

Indsats- og Inddrivelsesplan 2012

Produktionsplan 2013

Beretning til Statsrevisorerne om SKATS kon-

trolindsats over for små og mellemstore virk-

somheder

Processen for kontrolaktivitetsplan

12.

13.

14.

15.

16.

Arbejdspapir vedrørende strategidokumenter

Aktivitetsplan 2014

Kontrolaktiviteter 2015

Kontrolaktiviteter 2016

Kontrolaktiviteter 2017

Gennemsigtighedsrapport 2013

Gennemsigtighedsrapport 2014

Gennemsigtighedsrapport 2015

Gennemsigtighedsrapport 2016

Gennemsigtighedsrapport 2017

Fremsendt til Rigsrevisionen i

forbindelse med revisionen af

SKATs kontrolstrategi 2017

Internt notat fra 2016

SKATs hjemmeside

Skatteudvalget 2015-16 SAU

134

Google

SKATs hjemmeside

Skm hjemmeside

Skatteudvalget 2015-16 SAU

234

Skatteudvalget 2017-18 SAU 3

Skatteudvalget 2017-18 SAU

281

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5666

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

Procedure

–

Revisionsbesøg i SKAT Køben-

havn–

Kommissorium for revisionsudvalget

Procedure for opfølgning af revisionsrapporter

fra Intern Revision

Drøftelse af revisionsudvalget

Advokatundersøgelse Bech-Bruun

–

refusion

af udbytteskat

Compliance

–

virksomheder 2012

TP-redegørelse 2016

Skatteministeriets Koncern Revisions rapport

Store Selskabers moms og lønsumsafgift

Eksempel på Indsatsledelsens beslutning 2016

Forretningsorden for Indsatsledelsen

Risikokomité

Organisering af arbejdet med risikomodellen

Opfølgning på SIR rapport Skm af 22. februar

2017

Forelæggelse SIR opfølgning direktionen

Månedsopfølgning Indsats notat januar 2017

Indsats Månedsopfølgning september 2016

Internt notat for 2009

Notat fra Skatteministeriet fra

2010

Notat fra Skatteministeriet fra

2010

Notat fra Skatteministeriet fra

2010

Skm-hjemmeside

Notat fra SKAT til Skatteudval-

get.

Rapport fra SKAT

Intern forelæggelse

Internt dokument

Besvarelse af anmodning

Besvarelsen af undersøgelseskommissionens anmodning er struktureret efter en tidsperiode med

en regional organisering af indsatsopgaven (før 1. april 2013) og en tidsperiode med landsdæk-

kende organisering af indsatsopgaven (efter 1. april 2013), jf. nedenfor. Jr.

punkt 6.1 i bilag 1 -

Analyse af Skatteministeriet (McKinsey)

”Den

1. januar 2010 blev skatteministeriets departement

sammenlagt med driftsvirksomheden, der bestod af SKATs Hovedcenter og SKAT (regionerne).

Den 1. januar 2013 ophørte denne sammenlægning af skatteministeriets departement og drifts-

virksomheden.

Derudover er der også sket ændringer vedrørende den proces, der har været for udvælgelse af

kontrolprojekter, som fremgår af nedenstående. De enkelte processer er beskrevet efterfølgende.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5667

Nedenfor redegøres for de enkelte punkter i anmodningen. Der er anført korte citater fra de

kilder, der er henvist til. Kilderne vil typisk indeholde en mere omfattende uddybning af emnet.

1. Organisering af indsatsopgaven

Til brug for kommissionens undersøgelse er Skattestyrelsen anmodet om at give en redegørelse for, hvordan ind-

satsopgaven var organiseret i undersøgelsesperioden.

Før 1. april 2013

Nedenstående fremgår af

bilag 1

–

Analyse af Skatteministeriet (McKinsey), afsnit 6.2.2 Organisering af

driftsniveauet, figur 272.

Den 1. januar 2009 blev der etableret en ny organisationsstruktur. SKAT omfattede herefter 6

regioner med tilhørende landsdækkende enheder.

Figur 272

Reg ionernes ansva rsområder

København

Nordsjælland

Mid t- og Syd-

sjæ lland

Mid tJy lland

NordJylland

Syddanmar k

Indsats

Kundeservice

Ekspedition

Basis-

opgaver:

Administration

Indsats

Kundeservice

Ekspedition

Indsats

Kundeservice

Ekspedition

Administration

Markedsfo ring

Motor

Økonomisk

Kriminalitet

Indsats

Kundeservice

Ekspedition

Indsats

Kundeservice

Ekspedition

Indsats

Kundeservice

Ekspedition

Admin istration

lndrivelses-

center

Administration

Markedsføring

Sagscenter

Erhve,v

AdministraHon

Markedsforing

Udland

Sagscenter

Markedsføring

enheder:

Lands-

dækkende

Told

Store Sels kaber

Ejendoms-

Betalingscenter

Regnskabscent

Kundecenter

Erhverv

Person

Kundecenter

vurdering

P erson

Ledel sesin-

fonnation

Kompetence-

udvikling

Koncepter

værktø j

Kommun ikation

Opgaver

som sekre-

tarlatet

varetager

Produktions

planlægn ing

Lede lsesstøtte

Kompetence-

udvikling

Kommunikation

Produktions

anal),se

Ledelsesstøtte

Kom petence-

udv ikling

Økonomi

Personale

Kom munikation

Klage-

sagsbehandling

Produ ktion

(plan lægning)

Ledelsesstøtte

Kompetence-

udv ikling

Komm unikation

Sagsbehandling

Produktion og

Produktion

analyse

Ledelsesstøtte

Kompetence-

udvikling

Kommunikation

Klagesags-

behandli ng

(Planlægning )

Ledelsesstøtte

Kompetence-

udv ikling

Fo rretnings-

styri ng

Økonom i /

Controlling

Kommunikation

Indenfor den enkelte regions områder var en række lokationer i form af lokale skattecentre.

Samtidig med etablering af regionerne blev specialiseringen øget ved dannelsen af 13 landsdæk-

kende enheder. På kontrolområdet var der følgende landsdækkende enheder: Økonomisk Kri-

minalitet i Region Nordsjælland og Store Selskaber i Region København.

Nedenstående fremgår af

bilag 1 - Analyse af skatteministeriet (McKinsey), afsnit 2.3, side 123 Beskrivelse

af organisationsændringer i SKAT i de senere år.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5668

”De enkelte landsdækkende enheder er hver især forankret i en region, men varetager den

pågældende specialopgave på vegne af SKAT som helhed (jævnfør Figur 75). De lands-

dækkende enheder er således knyttet organisatorisk til en enkelt region, men kan geogra-

fisk set have medarbejdere placeret andre steder i landet.

Indsatsarbejdet ledes af Indsatsudvalget, som er sammensat af fagdirektøren for Indsats

samt direktørerne for de regionale indsatsorganisationer og de landsdækkende enheder.”

Nedenstående fremgår af

bilag 2

–

Forundersøgelse af SKATs kontrol af små og mellemstore virksomheder

forud for

”Beretningen

til Statsrevisorerne om SKATs kontrolindsats overfor små og mellemstore virksomheder”,

punkt 1.

”

Indtil den 1. april 2013 var indsatsopgaven organiseret regionalt og opdelt på seks regio-

ner. Produktionsplan 2013 er udarbejdet under denne regionale organisering. Planen om-

fatter kun de landsdækkende indsatsprojekter, som var planlagt gennemført på tværs af

regionerne. Ud over de landsdækkende projekter havde den enkelte region et råderum for

gennemførelse af regionale indsatsprojekter.”

Efter 1. april 2013

Nedenstående fremgår

af bilag 2

–

Forundersøgelse af SKATs kontrol af små og mellemstore virksomheder

forud for

”Beretningen

til Statsrevisorerne om SKATs kontrolindsats overfor små og mellemstore virksomheder”.

”Den

1. april 2013 blev SKAT organiseret som én samlet styrelse med ny ledelsesstruk-

tur og landsdækkende funktioner/opgaver.

Indsatsopgaven er nu organiseret i 7 afdelinger med hver deres fokusområde. Den nye

organisering giver en øget specialisering og indsatsen kan derfor gennemføres mere mål-

rettet og effektivt. Planlægning, styring og opfølgning på indsatsprojekter og øvrige ind-

satsaktiviteter er samlet i en organisatorisk enhed, under en fælles styringsramme.

Der har i den nye organisering været fokus på at effektivisere indsatsaktiviteterne gennem

planlægning af større og længerevarende projekter, som geografisk er fordelt på færrest

mulige lokationer. Samtidig organiseres vedvarende aktiviteter ikke længere som projek-

ter, men som faste driftsopgaver.”

2. Proces for udvælgelse af indsatsprojekter

Til brug for kommissionens undersøgelse er Skattestyrelsen anmodet om at give en redegørelse for, hvordan et

indsatsprojekt opstod, og hvilke kriterier der var for udvælgelse af indsatsprojekter.

Et af SKATs mål på Finansloven i perioden 2010 - 2017 var at sikre, at underdeklarationen af

personlig indkomst ikke oversteg 2 % af BNP (indtil 2012) eller Skattegabet i pct. af skattepo-

tentialet (efter 2012), jf. tekstanmærkninger til Finansloven punkt 09.21

Note til Finanslovs mål 2010

–

2017, jf. tekstanmærkninger til Finansloven 2014 punkt 09.21.01.

1) Skattegabet i pct. af skattepotentialet erstatter fra finansåret 2012 den tidligere skattegabsmåling på baggrund af underdeklarationen af

personlig indkomst. Til målingen opgøres provenutabet på baggrund af Skatteministeriets complianceundersøgelser og differencen mellem til-

og afgang af skatte- og afgiftsrestancer. Den ikke betalte skat udgør skattegabet, der beregnes som skattevirkningen af complianceresultaterne,

der er fremskrevet efter udviklingen i indkomstgrundlaget, samt kalenderårets nettotilgang af skatte- og afgiftsrestancer. Som i compliancere-

sultaterne er der set bort fra store virksomheder (mere end 250 ansatte), ligesom punktafgifter og told o.l. ikke indgår. Den nye skattegabsmåling

opgøres således fra betalingssiden og viser skattegabet i pct. som en andel af skattepotentialet.

Til måling af underdeklaration af personlig indkomst anvendte Skatteministeriet frem til og med 2011 diskrepansmetoden. Metoden bestod i at

sammenholde henholdsvis nationalregnskabet og skattestatistikkens opgørelse af den personlige indkomst. Forskellen mellem den personlige

indkomst i de to opgørelser udgør et skøn over under-deklarationen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5669

Nedenstående fremgår af

bilag 1

–

Analyse af Skatteministeriet (McKinsey), afsnit 2.3 Indsats.

”SKAT skal sikre, at skattegabet ikke overstiger et vist niveau i henhold til de mål, der er

fastsat i Finansloven. Det sker indledningsvist via en risikovurdering og -analyse, der fast-

lægger på, hvilke områder der er specifikke skattegab. På baggrund af de problemområder,

risikoprocessen identificerer og prioriterer, overvejer SKAT, hvilke initiativer der kan

skubbe til hele segmenter af skatteydere, så de i højere grad følger reglerne.

SKAT har grundlæggende to set responsmuligheder: Strukturel respons (f.eks. lovgivning

eller system- og procesændringer), som ændrer hele rammen for regelefterlevelse, og Ind-

sats (f.eks. målrettet vejledning eller synlige kontroller), som samlet set skaber opmærk-

somhed i segmentet om, hvad man skal gøre for at følge reglerne, og hvad konsekvenserne

kan være, hvis man ikke gør det.”

Der henvises ligeledes til

bilag 3

–

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs indsatsstrategi (I), punkterne

45- 48,

hvor OECDs anbefalinger om god praksis i Skatteforvaltningen var beskrevet.

Før 1. april 2013

Nedenstående fremgår af

bilag 6

–

Indsatsplan 2010, indledningen.

”De

landsdækkende emner er udvalgt på baggrund af det fortsatte arbejde med den risi-

kobaserede indsatsmodel. SKATs seks regioner og relevante afdelinger i Koncerncentret

har bidraget til risikoanalysen.

Emnerne i Indsatsplan 2010 er prioriteret af det centrale Indsats- henholdsvis kundeser-

viceudvalg, på baggrund af den forudgående risikoanalyse, samt drøftet i Produktionsdi-

rektionen og i SKATs Direktionen.

”

Nedenstående fremgår af

bilag 4

–

Vejledning til identifikation og dokumentation af risici.

”SKAT

indførte i 2007 den risikobaserede indsatsmodel. Risikomodellen sætter en ramme

for hvordan SKAT bedst muligt kan identificere, vurdere, analysere og prioritere en række

forskellige indsatsområder i forhold til hinanden. Vores viden om de risici som øger skat-

tegabet er ofte mangelfuld, men ved at dokumentere hvad vi ved og analysere vores viden

systematisk får vi det bedst mulige udgangspunkt for at sikre, at vi sætter ind der, hvor vi

får mest ud af ressourcerne.

En risiko er her defineret som

"Adfærd, der direkte eller indirekte skaber et skattegab".

Skatte-

gabet skal her forstås bredest muligt, dvs. som manglende indbetaling af alle typer af plig-

ter. Denne definition betyder at en risiko kan være meget andet og mere end bevidst snyd.

Som effektmål anvendte Skatteministeriet underdeklarationens andel af det samlede BNP. Målsætningen var at fastholde niveauet for det

glidende gennemsnit beregnet for 2004, dvs. det gennemsnit der omhandlede årene 2000-2004. Oprindeligt var måltallet opgjort med to års

forsinkelse. Således var måltallet for 2006 opgjort på baggrund af det glidende gennemsnit for 2000-2004. Imidlertid blev det i 2010 muligt at

opgøre måltallet, så opgørelsen kunne ske med blot et års forsinkelse. Regnskabstallet for 2011 er baseret på beregninger for perioden 2006-

2010. Beregningen foretages årligt på baggrund af særkørsler fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik foretog i 2009 en datarevision, hvorved

beregningsgrundlaget ændrede sig for perioden fra 1995 og frem. Såvel måltallet og resultatet blev genberegnet efter datarevisionen.

Danmarks Statistik gjorde i 2011 opmærksom på, at der tilsyneladende var en mindre fejl i opgørelsen af de fordelte udtræksgevinster. Det viste

sig, at de fordelte udtræks-gevinster systematisk var blevet undervurderet. Da udtræksgevinsterne er negative og bliver fratrukket bruttoind-

tægterne i husholdningerne, medfører fejlen, at de personlige nettoindkomster, som de opgøres i nationalregnskabet, også var undervurderet.

Fejlen optræder i alle årene tilbage til 1996 og påvirker derfor såvel måltal og regnskabstal. Måltallet var 3,1 før datarevision i 2009, 2,0 efter

datarevisionen i 2009 og 2,2 efter den seneste datarevision i 2011. De viste regnskabstal er korrigeret i forbindelse med den seneste datarevision

i 2011. De endelige regnskabstal foreligger med forsinkelse (2011 regnskabstallet vil være endeligt i 2014), men de viste regnskabstal i tabellen

vil ikke blive korrigeret i årene frem, da korrektionerne formodentligt kun vil give marginale ændringer.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5670

En risiko kan fx også opstå når skatteyderne ikke kender reglerne, hvis vores egne pro-

cesser er fejlbehæftede osv. Kort sagt, alt det som umiddelbart eller på længere sigt vil

føre til at vi ikke får alle pengene ind. Definitionen sætter samtidig regelefterlevelsen i

centrum. Det vi skal identificere er adfærd og holdninger, som fører til at reglerne i sidste

ende ikke følges. Vi skal samtidig være opmærksomme på, ikke bare

reglerne ikke følges,

men i høj grad også

hvorfor

de ikke følges.”

Nedenstående fremgår af

bilag 4

–

Vejledning til identifikation og dokumentation af risici.

Her er dog

kun medtaget hovedoverskrifterne.

Hver risiko skulle beskrives i såkaldte risikoark ud fra følgende parametre, som udgjorde det

datamæssige grundlag for prioriteringen af indsatsprojekterne:



Navn og overordnet karakteristik af risikoen

Uddybende beskrivelse af risiko

Risikoens direkte økonomiske påvirkning af skattegabet

Kilder til information om risikoen

Vurdering af væsentlighed for skattegabet

Barrierer for indsats.

Nedenstående fremgår af

bilag 1

–

Analyse af Skatteministeriet (McKinsey), afsnit 3.3.1.2 Segmentudvæl-

gelse

”For

hvert af de 113 undersegmenter udarbejdes en beskrivelse af segmentet af de så-

kaldte risikokomiteer. På tværs af forretningsområder eksisterer der en række risikokomi-

teer bemandet af regionale fagpersoner og ledere samt repræsentanter fra relevante lands-

dækkende enheder. Risikoarkene indeholder dimensioner såsom risikoens størrelse og ka-

rakteristika for risikoen (f.eks. bevidst skattesnyd eller ubevidst fejl) og bør generelt inde-

holde al information, som er relevant for en senere strategi for at reducere skattegabet.

Segmenterne med den højeste væsentlighed og de laveste barrierer prioriteres indenfor de

fastlagte politiske rammer. I prioriteringen vil andre forhold såsom politiske hensyn tages

i betragtning.

Prioriteringen sker af Indsatsudvalget bestående af skattedirektører fra Borger og Er-

hverv, Store Selskaber, Told og Økonomisk Kriminalitet, Fagdirektøren for Indsats mfl.,

så projektplaner kun udarbejdes inden for disse segmenter. Hvis barriererne er så høje, at

indsats er meget vanskelig eller meget ressourcekrævende i forhold til forventet effekt, vil

de blive fravalgt, og Indsatsudvalget vil i stedet overveje andre initiativer, der kan mindske

barriererne. Den primære prioritering og ressourcebudgettering sker en gang årligt, hvor

en prioriteret liste over alle skattegabssegmenter udarbejdes og offentliggøres internt.”

Der henvises ligeledes til

bilag 32

–

Risikokomite og bilag 33

–

Organisering af arbejdet med risikomodellen,

som begge beskriver de involverede fagpersoner og det arbejde, som blev foretaget i de enkelte

regioner.

Der henvises til følgende planer for produktionen:

Bilag 6

–

Indsatsplan 2010

Der henvises ligeledes til

bilag 5

–

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs indsatsstrategi (II), punkterne

59-63,

hvor det nærmere var beskrevet, hvordan SKATs valg af indsatsprojekter blev foretaget.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5671

Bilag 7

–

Indsatsplan 2011

Bilag 8

–

Indsats- og Inddrivelsesplan 2012

Bilag 9

–

Produktionsplan 2013.

Efter 1. april 2013

Nedenstående fremgår af

bilag 10

–

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs kontrolindsats over for små

og mellemstore virksomheder, punkt 9.

”I

2013 besluttede SKAT derfor at indføre en ny tilgang til kontrolindsatsen baseret på

opdeling af skattegabet i segmenter. Formålet er, at specifikke skattegab med fælles ka-

rakteristika kan samles i et segment, og at SKAT kan indsamle viden om segmentet og

derefter målrette indsatsen bedre. Et segment kan både omfatte en gruppe af skatteydere,

fx segmentet ”små virksomheder”, og skatterelevante temaer, fx segmentet ”globalise-

ring”.

Oversigten fremgår af

bilag 11

–

Processen for kontrolaktivitetsplanen, side 3

–

side 4.

”SKAT

arbejder med en opdeling af skattegabet i 21 segmenter, som har hver deres ka-

rakteristika og skattemæssige problemstillinger, jf.

tabel 1.

Tilbagevendende compliance-

undersøgelser er udgangspunkt for opgørelsen af skattegab.

Segmenterne samler de data og den viden SKAT har på det enkelte område. Segmenterne

er udgangspunkt for udvikling af segmentstrategier, der i et flerårigt perspektiv angiver,

hvilke metoder og værktøjer, der mest omkostningseffektivt skal anvendes for at opnå

effekt på segmentets skattegab.

En strategi for et skattegabssegment er et fagligt defineret ankerpunkt for:



Dynamisk videns- og erfaringsopsamling

Strategisk afsæt for Indsats og tværorganisatoriske løsninger på skattegabsrelaterede

problemstillinger

Sikring af stigende skattegabseffekt og øget produktivitet

I strategierne analyseres segmentets skattegabsudfordringer. Der præsenteres de mest kva-

lificerede metoder til en effektiv nedbringelse af skattegabet på kortere og længere sigt

(den strategiske tilgang). På baggrund af analysen og den strategiske tilgang præsenteres

en række ”mulige indsatser”, der kan scores i forhold til estimeret skattegabseffekt, som

gør, at de kan prioriteres på tværs af Indsats’ meget uensartede områder, jf.

figur 2.

Tabel 1. Oversigt over 21 segmenter

Personselvangivelsen

Mellemstore og store virksomheder

Værdipapirer

Offentlige virksomheder og institutioner

Tredjepartsdata

Fonde og foreninger

Globalisering

Ejendomme

Sort økonomi

–

virksomheder

Samfundsbeskyttende aktiviteter

Sort økonomi

–

borgere

Toldbevilling og selvforvaltning

Mikrovirksomheder

Finansiel told

Små virksomheder

De største virksomheder

Mindre afgiftsvirksomheder

Transfer pricing

Illegal indførsel

Kompleks svig

Biler

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5672

Figur 2. Opbygning af segmentstrategier

Segmentet

- Dataanalyse, adfærdsanalyser, beskrivelse af skatte-

gab målgrupper mv.

Erfaringer

- Projekterfaringer, internationalt mv.

Tilgang og hovedudfordringer

- Hvordan løses skattegabsudfordringerne på kort og

langt sigt

Ud fra at segmentstrategierne udpeges de vigtigste mål og fokus for det enkelte segment,

og de metoder det kræver for at imødekomme dem, jf.

figur 3.

Figur 3. Segmentstrategier udpeger mål og fokus

Segmentarbejdet udmønter sig i forslag til, hvordan udfordringerne mod skattegabet kan

imødegås. Det kan være i form af konkrete forslag til nye indsatsaktiviteter (projekter),

forslag til strukturelle tiltag (lovændringer, systemmæssige løsninger mv.) eller forslag til

vejledningsinitiativer. Alle projekter har et strategisk afsæt i segmentstrategierne, da stra-

tegierne er ”spillepladen” for, hvilke projekter der kan prioriteres. Indsatserne evalueres

løbende mph. at der kan udvikles mere effektive indsatser

til at nedbringe skattegabet.”

Nedenstående fremgår af

bilag 12

–

Arbejdspapir vedrørende strategidokumenter, punkt 2.1.

Mulige indsatser

- Scoret efter effekt på skattegab og input til prioritering

Segment-

strategier

Hvem

Hvordan

• Hvorme

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5673

”Segmentstrategierne

har til formål at gøre SKATs indsats endnu mere orienteret mod en

reduktion af skattegabet ved hjælp af langsigtede indsatser og strukturel respons. Derud-

over skulle segmentstrategierne tage hånd om den eksisterende risikoproces’ utilstrække-

lighed, hvor risikoområderne var delvist overlappende og ikke fuldt dækkende. Dette

skulle håndteres ved at segmentere skattegabet på alle provenuområder i ikke-overlap-

pende segmenter og udvikle faglige strategier for at adressere segmenternes skattegab.

Segmentstrategierne skal sikre en systematisk afdækning af alle provenuområder, så alle

områder vurderes og ingen områder, der umiddelbart kan synes perifere, glemmes. Fra

april 2013 begyndte udarbejdelsen af segmentstrategierne, og de første version 1-strategier

lå klar medio 2014.

Nedenstående fremgår af

bilag 13

–

Aktivitetsplan 2014.

”Til brug for denne proces er der udviklet en samlet model for vores indsatsplanlægning,

som skal være fuldt implementeret ved udgangen af 2016. Alle kontrolaktiviteter ses såle-

des i forhold til denne model, som har det overordnede mål at sikre mest mulig reduktion

af skattegabet pr. indsatsressource.”

Figur 4. Model for indsatsplanlægning

For 2014:

Nedenstående fremgår af

bilag 2

–

Forundersøgelse af SKATs kontrol af små og mellemstore virksomheder

forud for ”Beretningen til Statsrevisorerne om SKATs kontrolindsats overfor små og mellemstore virksomheder”,

punkt 1.

”Med Aktivitetsplan 2014 er der sket en målretning af indsatsaktiviteterne mod de 22

segmenter. Udvælgelsen af aktiviteterne hviler dog i vidt omfang på den eksisterende vi-

den og erfaring fra de tidligere risikokomiteers arbejde, som er opsamlet i de nye segmen-

ter.”

For 2015:

Måling af

skattegab

•

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5674

Nedenstående fremgår af

bilag 2

–

Forundersøgelse af SKATs kontrol af små og mellemstore virksomheder

forud for ”Beretningen til Statsrevisorerne om SKATs kontrolindsats overfor små og mellemstore virksomheder”,

punkt 1.

”Frem

til arbejdet med Kontrolaktivitetsplan 2015 er der sket en yderligere vidensopbyg-

ning i segmenterne. Denne viden er udmøntet i form af planlægningsfundamenter, der

bl.a. synliggør i hvor høj grad indsatsaktiviteterne adresserer skattegab og hovedproble-

matikker i segmentet.

Med udgangspunkt i planlægningsfundamentet er der gennemført en revurdering af alle-

rede igangværende aktiviteter, og der er udviklet forslag til nye aktiviteter. Den endelige

prioritering og tværgående dimensionering af indsatsaktiviteterne er foretaget af Indsats-

ledelsen.”

•

Bindinger (fra bindingsanalysen).

Innovation (analyseprojekter).

Effekt (direkte effekt (reguleringer) og strukturel effekt (fremadrettet adfærdspåvirk-

ning)).

Synlighed m.v.

Figur 4. Kriterier i SKATs prioritering af kontrolaktiviteterne

Indsatsledelsens prioritering understøttes af en beslutningsstøttemodel (”Prioriteringsmo-

dellen”). Der indsamles årligt en dataskabelon for alle indsatsaktiviteter –

både igangvæ-

rende og forslag til nye. Dataskabelonerne omfatter detaljerede oplysninger om aktivite-

ternes forventede ressourceforbrug, produktion og resultater/effekt. Modellen gør det

muligt at arbejde med forskellige scenarier for res-sourceprioriteringen, som tager ud-

gangspunkt i prioriteringskriterierne.

Prioriteringsmodellen anvendes ved den årlige prioritering af indsatsaktiviteterne samt

ved omprioritering af ressourcer.

Nedenstående fremgår af

bilag 11

–

Processen for kontrolaktivitetsplanen, side 5

–

side 6 samt side 8

–

side 9.

Prioriteringsmodellen

”Indsatsledelsen prioriterer indsatsaktiviteterne efter de 4 prioriteringskriterier, der frem-

går af

figur 4:

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5675

Indsatsledelsens prioritering gennemføres på tværs af afdelinger og segmenter med hen-

blik på samlet set at opnå størst effekt. Prioriteringsprocessen understøttes af priorite-

ringsmodellen, der med udgangspunkt i den gennemførte dataindsamling, gør det muligt

at opstille forskellige prioriteringsscenarier. Prioriteringen udmøntes i den årlige udgivelse

af en plan for SKATs kontrolaktiviteter

–

Kontrolaktivitetsplanen.

Afdelingerne har ansvaret for at eksekvere planen. Afdelingerne etablerer eventuelle nye

projekter, og allokerer ressourcer i overensstemmelse med beslutningen. Afdelingerne sik-

rer, at der udarbejdes projektbeskrivelser, og at opfølgningsprocedurer gennemføres.

Nye indsatsaktiviteter kan løbende iværksættes, når behov opstår. Beslutningen træffes på

kvartalsmøderne, og indebærer en samtidig beslutning om, hvilke aktiviteter, der skal ned-

lægges eller reduceres for at give plads til den nye aktivitet. Beslutningsprocessen under-

støttes med hjælp fra prioriteringsmodellen. Modellen kan afveje den forventede effekt af

de nye aktiviteter over for effekten af de allerede igangværende aktiviteter, og dermed

udpege de aktiviteter, der skal indgå i beslutningen.

Kvartalsrullet omfatter en revurdering af igangværende projekter, der ikke opnår de for-

ventede resultater, eller som har ændrede ressourcebehov. Revurderingen understøttes

ved hjælp af prioriteringsmodellen. Revurderingen kan medføre, at projektet nedlukkes til

fordel for andre aktiviteter med forventet højere effekt. Revurderingen kan endvidere føre

til en justering af projektets aktiviteter eller tilpasning af projektets ressourcer og mål.”

Der henvises ligeledes til

bilag 10

–

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs kontrolindsats over for små

og mellemstore virksomheder, punkterne 28-34,

hvor det nærmere var beskrevet, hvordan den årlige

planlægning af kontrolindsatsen blev foretaget samt forretningsgangen for planlægningen.

For perioden 2016

–

2017:

Nedenstående fremgår af

bilag 11

–

Processen for kontrolaktivitetsplanen, side 4

–

side 5.

”Der gennemføres en årlig prioritering af kontrolaktiviteterne. Kontrolaktiviteterne har

typisk et flerårigt forløb. De igangværende kontrolaktiviteter indgår imidlertid alligevel i

den årlige prioritering og kan således bortfalde eller blive reduceret, hvis andre eller nye

aktiviteter prioriteres højere.

Prioriteringen tager udgangspunkt i en opgørelse af de ressourcer, der indenfor forret-

ningsområdets lønbudget vil være til rådighed for indsatsaktiviteterne.”

Der henvises til følgende planer for produktionen:

Bilag 13

–

Aktivitetsplan 2014

Bilag 14

–

Kontrolaktiviteter 2015

Bilag 15

–

Kontrolaktiviteter 2016

Bilag 16

–

Kontrolaktiviteter 2017.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5676

3. Beslutningsprocessen

Til brug for kommissionens undersøgelse er Skattestyrelsen anmodet om at give en redegørelse for, hvordan beslut-

ningsprocessen var og hvor beslutningskompetencen til at udvælge eller afvise et forslag til et indsatsprojekt lå.

Før 1. april 2013

Nedenstående fremgår af

bilag 1

–

Analyse af Skatteministeriet (McKinsey), afsnit 6.2.2 Organisering af

driftsniveauet og afsnit 6.2.3 Styringsmekanismer.

”SKAT

er organiseret med et decentralt niveau, der består af 6 geografiske regioner, og

er centralt organiseret i form af koncerncenteret og 3 særlige enheder (jævnfør Figur 271).

Figur 271

SKATs nuværende organisationsstruktur

Centrale beslutningsfora

Forretningsområ.de

Regioner

Andre

Oepartementschel

"ifW+lE

----

Koncemænter

Regionale

cirektioner

Jura

Sam·

Koncern-

Koncern•

Sær11

enheder

fundsøkonomi

funktioner

service

Retssikkerhed

Ankecenteret

Intern revision

KILDE: Præsemationerfra SKATsOrganisations-

Strategikontor; DimensionefingsOYerblik

SKATs organisationsstruktur er suppleret af styringsmekanismer, som bidrager til koor-

dinering af arbejdet på tværs af organisationen. Styringsmekanismerne er opsummeret i

Figur 273, som både beskriver direktionen og de væsentligste beslutningsfora.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5677

Figur 273

Styrings mekanismer

Direktionen

Beslutningsfora og udvalg

• Overordnet ledelsesansvar

• Træffer de strategiske beslutninger

• Består af 8 medlemmer

• Mødes hver uge 2 til 3 timer

•

Med lemmer:

• 16 udvalg

beslutningsfora

• Mødefrekvens fra

1 til

4 gange om

måneden

• Møde længde fra 2 til 7 timer

•

De væsentl igste fora og udvalg er :

Departementschef

Udviklingsdirektør

Produktionsdirektør

Økonomidirektø r

Koncerndirektør

Samfundsøkonom iskdi rektø

Juridisk direktø r

HA-direktø r

Udvidet direktion

Udviklingsforum

Juridisk forum

Produktionsforum

Produktionsplanudvalg

Kundeserviceudvalg

Indsatsudvalg

Toldudvalget

Inddrivelsesudvalget

Strategisk styringsforum

Direktionen har det overordnede ledelsesansvar og træffer de strategiske beslutninger for

SKAT. Det bør bemærkes, at SKAT operer med en "flydende" direktion, hvilket betyder,

at der ikke er helt klare og funktionelt afgrænsede ansvarsområder. Den udvidede direk-

tion drøfter de tværgående problemstillinger og den langsigtede udvikling, hvorfor denne

enhed har det overordnede ansvar for virksomhedsplanen og årsværksdimensioneringen.

Udviklingsforummet (UFO) har det overordnede ansvar for den strategiske forretnings-

udvikling, herunder opfølgning og styring af IT-projekter og -drift.

Juridisk forum varetager planlægningen og tilrettelæggelsen af lovgivningsarbejdet og det

juridiske fortolkningsarbejde.

Produktionsforummet drøfter, prioriterer og udvikler SKATs drift og projekter, herunder

opfølgning på produktionsområdets mål og indikatorer.

De resterende fora og udvalg varetager koordinering inden for et funktionelt område på

tværs af de regionale enheder eller på tværs af enheder i koncerncenteret.”

Nedenstående fremgår af

bilag 1

–

Analyse af Skatteministeriet (McKinsey), afsnit 2.3.1 Organisering og

ressourceforbrug.

”Indsatsarbejdet ledes af Indsatsudvalget, som er sammensat af fagdirektøren for

Indsats

samt direktørerne for de regionale indsatsorganisationer og de landsdækkende enheder.

Når det centrale Indsatsudvalg har prioriteret risikoen og afsat et bestemt antal ressourcer

til indsatsprojektet, er det projektlederens ansvar, at der udarbejdes en projektbeskrivelse,

som opnår godkendelse i Indsatsudvalget. Beskrivelsen skal blandt andet indeholde en

strategi for, hvordan projektets succeskriterier opnås, en beskrivelse af og metoder til ef-

fektmålinger samt en milepælsplan for effektuering af strategien. Indsatsudvalget kvali-

tetssikrer og godkender projektets samlede "business case", før det

iværksættes. ”

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5678

Efter 1. april 2013

Nedenstående fremgår af

bilag 31

–

Forretningsorden for Indsatsledelsen.

”Indsatsledelsen

er forretningsområdets øverste besluttende organ og har ansvaret for

den overordnede udvikling, styring og drift af forretningsområdet.

Indsatsledelsen ledes af Indsatsdirektøren, som er medlem af SKATs direktion. SKATs

direktion ledes af direktøren for SKAT.

Direktøren for Indsats tegner forretningsområdet i forhold til omverdenen og sætter ram-

merne.

Fokusområder for Indsatsledelsen er:



Øge den oplevede opdagelsesrisiko



Opgøre den ubeskattede økonomi



Arbejde efter konkrete segmentstrategier



Anvende effektive metoder.”

Der henvises ligeledes til

bilag 30

–

Eksempel på Indsatsledelsens beslutning.

4. Opfølgning og afrapportering

Til brug for kommissionens undersøgelse er Skattestyrelsen anmodet om at give en redegørelse for, hvordan opfølg-

ningsprocessen var for indsatsprojekter

–

herunder opfølgning og afrapportering til departementet.

I forhold til opfølgning og afrapportering af indsatsprojekter til departementet kan Skattestyrel-

sen oplyse, at der blev udarbejdet en ”Gennemsigtighedsrapport” for hvert af årene 2013

- 2017.

Nedenstående fremgår af

bilag 13

–

Gennemsigtighedsrapport 2013, afsnit 1.

”Redegørelsen

konkluderede blandt andet, at der var behov for en styrkelse af de retssik-

kerhedsmæssige hensyn i SKATs kontrolprojekter. På den baggrund lagde SKATs direk-

tør op til en række konkrete initiativer, herunder at SKAT fremover vil udarbejde en årlig

”gennemsigtighedsrapport”, hvori der redegøres for kontrolarbejdet.

Rapporterne havde

til formål at skabe åbenhed og transparens omkring de regler, som dannede grundlag for

SKATs kontrolarbejde, samt beskrive, hvordan SKATs kontrolbeføjelser blev brugt, til

hvad og i hvilket omfang.”

Nedenstående er eksempler på faste opfølgninger og afrapporteringer til departementet og Skat-

teudvalget (Listen er ikke udtømmende):

Der henvises til følgende bilag:

Bilag 6

–

Indsatsplan 2010

Bilag 7

–

Indsatsplan 2011

Bilag 8

–

Indsats- og Inddrivelsesplan 2012

Bilag 9

–

Produktionsplan 2013

Bilag 13

–

Aktivitetsplan 2014

Bilag 14

–

Kontrolaktiviteter 2015

Bilag 15

–

Kontrolaktiviteter 2016

Bilag 16

–

Kontrolaktiviteter 2017

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5679

Bilag 17

–

Gennemsigtighedsrapport 2013

Bilag 18

–

Gennemsigtighedsrapport 2014

Bilag 19

–

Gennemsigtighedsrapport 2015

Bilag 20

–

Gennemsigtighedsrapport 2016

Bilag 21

–

Gennemsigtighedsrapport 2017

Bilag 27

–

Compliance undersøgelse virksomheder 2012

Bilag 28

–

TP-redegørelse 2016.

Før 1. april 2013

Nedenstående fremgår af

bilag 1

–

Analyse af Skatteministeriet (McKinsey), afsnit 2.3.2.1 Proceseffekti-

vitet og understøttelse af indsatsstrategien.

”Der er seks regioner med seks skattedirektører, der hver har ansvar for indsatsarbejdet i

deres region. De seks skattedirektører indgår i Indsatsudvalget, hvor indsatsprojekterne

godkendes og slutevalueres. Den enkelte skattedirektør har dog selv beføjelser til at be-

stemme, hvordan de planlægger, effektuerer og laver opfølgning på projekterne.”

Efter 1. april 2013

Nedenstående fremgår af

bilag 11

–

Processen for kontrolaktivitetsplanen side 7

–

side 9

”Projekterne gennemfører en månedlig opfølgning og rapportering på projektets frem-

drift og status. Vurderingen sker på en række faste parametre, der omfatter ressourcean-

vendelse, produktionsmål og effektindikatorer.

Projekterne har adgang til månedlige standardrapporter, der indeholder en standardiseret

opgørelse af ressourceanvendelse antal gennemførte kontroller, træfprocent og provenu.

Projekterne indrapporterer status i SKATs projektstyringssystem, IPlan, hvorfra der fo-

retages udtræk til ledelsesrapporter på forskellige niveauer.

Der arbejdes med mål- og driftsstyringstavler, som hjælper til at sikre, at alle medarbejdere

i enheden bidrager bedst muligt til at opfylde afdelingens og forretningsområdets mål, og

der gennemføres faste målsamtaler (1:1-samtaler) med alle medarbejdere.

Underdirektørerne modtager månedlige ledelsesrapporter, som bl.a. omfatter opfølgning

på projekternes ressourceanvendelse og statusrapportering. De øvrige ledere modtager

forskellige former for ledelsesinformation.”

Indsatsledelsens løbende opfølgning

Indsatsledelsen følger på månedlige tavlemøder fremdriften i den samlede kontrolproduktion.

Eventuelle behov for justeringer af ressourcer og mål behandles i forbindelse med Indsatsledel-

sens kvartalsmøder.

Der gennemføres en årlig delevaluering af projekter, der har en varighed på mindst to år. Deleva-

lueringen fokuserer særligt på de erfaringer og den læring, der kan drages af projektet, samt de

handlinger der bør gennemføres for at nyttiggøre erfaringerne i det videre projektforløb.”

Nedenstående fremgår af

bilag 10

–

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs kontrolindsats over for små

og mellemstore virksomheder, punkterne 49 - 50.

”SKAT har beskrevet processen for afslutning af indsatsprojekter og analyseprojekter.

Heraf fremgår det, at der ved afslutningen af et projekt skal foretages en slutevaluering.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5680

Formålet med slutevalueringen er at dokumentere, at projektet er gennemført i overens-

stemmelse med planen og omkostningseffektivt har realiseret de opstillede mål og suc-

ceskriterier.

I tilknytning til slutevalueringen skal der udarbejdes et beslutningsoplæg, hvori de vigtigste

hovedpunkter fra projektets slutevaluering fremdrages. Fokus er særligt på den læring, der

kan drages af projektet, og de handlinger, der bør gennemføres for at dele og udnytte den

nye viden. Beslutningsoplægget indeholder en indstilling om, hvilke konkrete tiltag og

handlinger der yderligere bør iværksættes for at få gavn af den nye viden.”

5. SIRs rapporters betydning for udvælgelsen af indsatsprojekter

Til brug for kommissionens undersøgelse er Skattestyrelsen anmodet om at give en redegørelse for, hvordan SIRs

rapporter indgik i udvælgelsen af i indsatsprojekter og i indsatsarbejdet og i givet fald hvorledes.

I det følgende har Skattestyrelsen beskrevet den generelle opfølgningsprocedure for SIRs rap-

porter før og efter 1. april 2013. Det har ikke været muligt at finde dokumentation for, hvorledes

SIRs rapport konkret indgik i udvælgelsen af indsatsprojekter og i indsatsarbejdet, som kommis-

sionen har anmodet om.

Før 1. april 2013

Nedenstående eksempel viser, hvordan man ved en region havde fastsat en opfølgningsproce-

dure på SIRs rapporter. Proceduren for SKAT København er beskrevet i

bilag 22 - Procedure for

Revisionsbesøg ved SKAT København.

”

Den relevante skattedirektør skal sørge for, at der følges op på de punkter, der er anført

i den endelige rapport, som har givet anledning til bemærkninger eller særskilt kritik.

Den relevante skattedirektør er ansvarlig for opfølgningen. Revisionsrapporten medtages

på regionsdirektionens opfølgnings- og implementeringsplan.

Et halvt år efter at den endelige rapport har været forelagt regionsdirektionen, medtages

punktet igen på det først kommende direktionsmøde til vurdering af den foretagne op-

følgning/implementering.

Regionssekretariatet sørger for at punktet kommer med på det først kommende direkti-

onsmøde.”

Der henvises ligeledes til

bilagene 23

–

25 Kommissorium for revisionsudvalget, Opfølgningsprocedure for

Intern Revisions rapporter i Skatteministeriet samt drøftelse af revisionsudvalget,

hvor proceduren for det

daglige arbejde mellem Skatteministeriet og SIR samt koordination af opfølgningen var nærmere

beskrevet.

Der henvises ligeledes til

bilag 26

–

Advokatundersøgelse Bech-Bruun refusion af udbytteskat, side 67 - 70,

hvor opfølgningsproceduren på SIRs rapporter blev nærmere beskrevet.

Dog bemærkes, at det af SIR rapporterne fremgik, hvilke observationer, risici og anbefalinger

den enkelte revision medførte, herunder hvilke konkrete ledere, der havde ansvaret for at følge

op på de kritiske punkter. Der henvises

bilag 29

–

SKR rapport Store Selskabers moms og lønsumsafgift.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5681

Efter 1. april 2013

Nedenstående fremgår af

bilag 26

–

Advokatundersøgelse Bech-Bruun refusion af udbytteskat, side 73-74.

”Opfølgningsproceduren er i sin endelige form udarbejdet af SKAT Økonomi og dateret

den 13. februar 2013.”

En sammenfatning af opfølgningsproceduren for Intern Revision

fremgik af ovenstående

bilag, punkt 5.2.2, side 74.

”Departementet

sender rapporter, der vedrører SKAT til Budget og Regnskab i SKAT.

Kritiske rapporter (kritikhøjde: ”ikke helt tilfredsstillende” og ”ikke tilfredsstillende”)

drøftes i SKATs direktion, hvor den relevante direktør til opfølgningen findes. Hvis rap-

porten ikke er kritisk sender Budget og Regnskab den direkte til den relevante direktør til

opfølgning.

Direktørerne har tre uger til at melde tilbage til Budget og Regnskab om, hvilken opfølg-

ning revisionsrapporten giver anledning til.

Status fra direktørerne på opfølgningen, herunder Budget og Regnskabs vurdering af om

opfølgningen er dækkende, opsamles i en opfølgningsprotokol, som forelægges SKATs

direktion inden den sendes til departementet til evt. videre foranstaltning.”

I forhold til hvordan SIRs rapporter indgik i indsatsarbejdet henvises til vedlagte afrapporterin-

gen på 2 konkrete månedsopfølgninger fra henholdsvis september 2016 og januar 2017, jf.

bilag

–

Månedsopfølgning Indsats notat januar 2017 og bilag 37

–

Indsats månedsopfølgning september 2016.

Der henvises ligeledes til

bilag 34

–

Opfølgning på SIR rapport Skm af 22. februar 2007 og bilag 36

–

Forelæggelse SIR opfølgning direktionen,

der begge beskriver, hvordan opfølgning på den pågældende

SIR rapport blev foretaget.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5682

Skattestyrelsen

Østbanegade 123

2100 København Ø

Sendt pr. e-mail til: [email protected]

Den 29. august 2019

Telefonnr.: 4146 2010

E-mail: [email protected]

www.kommissionenomskat.dk

Anmodning om redegørelse i medfør af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, om

de organisatoriske og økonomiske rammer for det daværende SKAT’s kontrolarbejde

Af tillægskommissoriet fremgår herom bl.a. følgende:

”Justitsministeriet

skal på den baggrund anmode Undersøgelseskommissionen om

SKAT om, at forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af udbytteskat

inddrages i kommissionens arbejde.

Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for

SKAT’s forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal

bl.a. omfatte SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og

sagsoplysningen i forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder

kontrollen med, at betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.

Endvidere skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for de

organisatoriske forhold vedrørende tilrettelæggelsen af SKAT’s

varetagelse af

opgaverne på udbytteskatteområdet. Kommissionens undersøgelse og redegørelse

skal bl.a. omfatte den organisatoriske forankring af ansvaret for

udbytteskatteområdet og det ledelsesmæssige tilsyn med området. I den forbindelse

skal undersøgelseskommissionen bl.a. inddrage den ledelsesmæssige opfølgning og

reaktion på oplysninger om udviklingen på udbytteskatteområdet, herunder løbende

regnskabsdata og oplysninger om mulige uregelmæssigheder mv., samt

risikoanalysen og -styringen på området.

Ved kommissorium af 3. juli 2017 blev Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodet om at

undersøge en række forhold vedrørende SKAT. Ved tillægskommissorium af 9. april 2018 blev

undersøgelseskommissionen anmodet om også at inddrage udbytteskatteområdet i sin

undersøgelse. Kommissionens undersøgelse vedrørende tillægskommissoriet angår perioden fra

2010 til den 13. september 2017.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5683

Undersøgelseskommissionen har desuden til opgave at undersøge og redegøre for

Skatteministeriets tilsyn med udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen

skal bl.a. omfatte Skatteministeriets risikoanalyse og -styring af

udbytteskatteområdet samt opfølgningen og reaktionen på oplysninger om

udviklingen på området, herunder løbende regnskabsdata og oplysninger om mulige

uregelmæssigheder, problemer mv.

Undersøgelseskommissionen skal i forbindelse med sin undersøgelse af og

redegørelse for de ovennævnte forhold bl.a. inddrage retsgrundlaget, de økonomiske

og personalemæssige rammer for opgavevaretagelsen, den it- og datamæssige

understøttelse af forvaltningen og samspillet mellem disse forhold.”

Til brug for kommissionens undersøgelse af forholdene vedrørende tillægskommissoriet skal

undersøgelseskommissionen hermed anmode Skattestyrelsen om at afgive en skriftlig

redegørelse for

de organisatoriske og økonomiske rammer for det daværende SKAT’s

arbejde

med kontrol af borgere og virksomheder i perioden fra 2010 til den 13. september 2017, herunder:



Dokumenter, som danner grundlag for redegørelsen, bedes vedlagt eller oplistet med filnavn,

hvis dokumentet allerede er udleveret.

Som grundlag for anmodningen henviser kommissionen til undersøgelseskommissionslovens §

9, stk. 2, hvorefter enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen

anmoder om redegørelser.

Redegørelsen efter undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, vil indgå i kommissionens

undersøgelse på lige fod med det øvrige materiale, som kommissionen modtager til brug for

undersøgelsen. Redegørelsen må derfor forventes at indgå i undersøgelseskommissionens

beretning, ligesom den vil blive gjort tilgængelig for bisidderne, jf. lovens § 22, stk. 2.

En beskrivelse af indplaceringen af kontrolfunktionen i SKAT’s organisation samt

beskrivelse af kontrolområdets interne organisering og fordeling af arbejdsopgaver

samt baggrunden for eventuelle omorganiseringer af området.

En oversigt over antal årsværk beskæftiget med at planlægge og udføre kontrolarbejde

fordelt på de enkelte år, herunder fordelingen af årsværkene internt i kontrolområdets

afdelinger og kontorer samt kontorernes/afdelingernes geografiske placering.

Redegørelsen skal desuden omfatte eventuelle udlån af årsværk fra kontrolområdet til

andre arbejdsfunktioner i SKAT.

En oversigt over de årligt afsatte økonomiske bevillinger

til SKAT’s kontrolarbejde,

baggrunden for eventuelle ændringer af de årlige økonomiske bevillinger samt den

interne fordeling af den samlede årlige bevilling til kontrolarbejdet.

En beskrivelse af eventuelle omstruktureringer og medarbejderreduktioner på

kontrolområdet som følge af iværksatte effektiviseringstiltag i SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5684

Undersøgelseskommissionen skal anmode om at modtage redegørelsen senest den 1. oktober

2019. Redegørelsen kan fremsendes via sikker e-mail til kommissionens e-mailadresse

[email protected].

Kommissoriet, tillægskommissoriet og udvidelsen af tillægskommissoriet er tilgængelige på

kommissionens hjemmeside www.kommissionenomskat.dk. Uddrag af undersøgelses-

kommissionsloven er vedlagt dette brev.

Såfremt De måtte have spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at rette henvendelse til

kommissionen på ovenstående telefonnummer eller via sikker e-mail til kommissionens e-mail-

adresse.

Med venlig hilsen

Michael Ellehauge

Formand

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5685

Uddrag af undersøgelseskommissionsloven:

Kapitel 5

Udlevering af materiale

…

§ 9.

…

Stk. 2.

Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder

om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten

gælder ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de

pågældende forhold.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er

undergivet tavshedspligt.

…

§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at

foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen

omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for,

at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over for

den pågældende i anledning af de nævnte forhold.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.

Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,

når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og

undersøgelsens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.

Stk. 3.

Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel

18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.

…

§ 22.

…

Stk. 2.

Bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen at få kopi af det materiale, der

indgår i undersøgelsen.

Stk. 3.

Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens samtykke udlevere det i stk. 2

nævnte materiale til sin klient. Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen pålæg om ikke

at gøre sin klient bekendt med indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende hensyn

til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler for det.

Kommissionen kan under tilsvarende betingelser give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient

bekendt med, hvad der er foregået under møder i undersøgelseskommissionen eller i retten.

…

Kapitel 7

De berørte personers retsstilling

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5686

<Sl7?

SKATTE

ELSEN

Notat

Undersøgelseskommissionen om SKAT

Driftsstyring

9. oktober 2019

J.nr. 19-0727279

Undersøgelseskommissionens henvendelse af 29. august 2019 om en

redegørelse vedrørende de organisatoriske og økonomiske rammer

for SKATs kontrolarbejde

Indledning

Undersøgelseskommissionen har ved brev af 29. august 2019 anmodet Skattestyrelsen

om at afgive

en skriftlig redegørelse for de organisatoriske og økonomiske rammer for det daværende SKATs arbejde med

kontrol af borgere og virksomheder i perioden fra 2010 til den 13. september 2017, herunder:



En beskrivelse af indplaceringen af kontrolfunktionen

i SKAT’s organisation samt beskrivelse af kontrol-

områdets interne organisering og fordeling af arbejdsopgaver samt baggrunden for eventuelle omorganiseringer

af området.

En oversigt over antal årsværk beskæftiget med at planlægge og udføre kontrolarbejde fordelt på de enkelte

år, herunder fordelingen af årsværkene internt i kontrolområdets afdelinger og kontorer samt kontorernes/af-

delingernes geografiske placering. Redegørelsen skal desuden omfatte eventuelle udlån af årsværk fra kontrol-

området til andre arbejdsfunktioner i SKAT.

En oversigt over de årligt afsatte økonomiske bevillinger til SKAT’s kontrolarbejde, baggrunden for eventu-

elle ændringer af de årlige økonomiske bevillinger samt den interne fordeling af den samlede årlige bevilling

til kontrolarbejdet.

En beskrivelse af eventuelle omstruktureringer og medarbejderreduktioner på kontrolområdet som følge af

iværksatte effektiviseringstiltag i SKAT.



Anmodningen skal ses i lyset af tillægskommissoriet af 9. april 2018 om udbytteskatteområdet

og kommissionens undersøgelse af forholdene herunder.

Anmodningens juridiske grundlag er undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, hvorefter en-

hver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder om rede-

gørelser.

Afgrænsning

Ved besvarelse af Undersøgelseskommissionens anmodning har Skattestyrelsen lagt følgende til

grund:

Skattestyrelsen har ved besvarelsen forudsat, at der med undersøgelseskommissionens henvis-

ning til ”kontrolfunktionen” og ”kontrolområdet” sigtes til en organisatorisk afgrænset del af

SKAT. Besvarelsen er derfor som udgangspunkt afgrænset til at omfatte SKATs daværende for-

retningsområde ”Indsats”, hvor

størstedelen af kontrolindsatsen var forankret. Det bemærkes

dog, at SKAT Indsats også i et vist omfang har varetaget opgaver, der ikke kan karakteriseres

som kontrol, og at det ikke er muligt at foretage en afgrænsning af et organisatorisk område, der

1-1 modsvarer hele kontrolindsatsen i SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5687

Som det fremgår af

bilag 1

kan kontrol opfattes snævert som det, man traditionelt betegner som

efterkontrol, hvor der på baggrund af indberettet information fra borgere og virksomheder fo-

retages kontrol af rigtigheden heraf. Denne opgave har organisatorisk været forankret i SKATs

daværende forretningsområde Indsats og svarer hovedsageligt til de kontrolaktiviteter, der har

været beskrevet i den årlige plan over SKATs kontrolaktiviteter, jf.

bilag 2-4.

Indsatsen blev i

henhold til finansloven afpasset efter risiko og adfærd, med henblik på at give størst mulig effekt.

Kontrol kan imidlertid også opfattes bredere og dermed inkludere en række andre opgaver i

forbindelse med sikringen af korrekt indbetaling af skatter og afgifter, herunder en række opga-

ver, der også kan anses som kontrolrelaterede, eller der som led i deres udførelse indeholder

kontrolaktiviteter.

Ved besvarelsen af spørgsmål 3 er de afsatte driftsbevillinger opgjort i forhold til opgavekatego-

rier og følger ikke en organisatorisk afgrænsning.

I svaret er det endvidere forudsat, at undersøgelseskommissionens anmodning omfatter en ge-

nerel beskrivelse af de organisatoriske og økonomiske rammer for kontrolarbejdet i perioden.

Mere detaljerede beskrivelser af de organisatoriske og økonomiske rammer for kontrolarbejdet

i perioden fremgår af dokumenterne i nedenstående oversigt.

Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i dokumenterne i nedenstående oversigt.

Grundlag for besvarelse af anmodning

Undersøgelseskommissionens anmodning besvares med udgangspunkt i følgende officielle do-

kumenter og interne beskrivelser mv., jf. nedenstående oversigt. Under redegørelserne for de

enkelte punkter i anmodningen er det af hensyn til bilagenes omfang nærmere anført, hvilket

afsnit/hvilken side i bilagene, der refereres til i besvarelsen.

Bilagsnr.

Bilag

Notat beskrivelse af kontrolopgaven

Kontrolaktiviteter 2015

Kontrolaktiviteter 2016

Kontrolaktiviteter 2017

Analyse af Skatteministeriet

(McKinsey)

Forundersøgelse af SKATs kontrol

af små og mellemstore virksomheder

forud for

”Beretningen til Statsrevi-

sorerne om SKATs kontrolindsats

overfor små og mellemstore virk-

somheder

Opgaver og ansvar 2010-2012

Opgaver og ansvar 2014-2016

Kilde

Notat sendt til departementet

SKATs hjemmeside

Skatteudvalget 2015-16 SAU 134

SKAT, Google

Skatteudvalget 2012-13 SAU 735

Fremsendt af departementet til

Rigsrevisionen

Oversigter udleveret tidligere til

Undersøgelseskommissionen

Oversigter udleveret tidligere til

Undersøgelseskommissionen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5688

Organisationsoversigter over SKAT,

herunder Indsats, i perioden 2013-

2017

Omstrukturering i SKAT

Oversigter udleveret tidligere til

Undersøgelseskommissionen

Pressemeddelelse

https://www.skm.dk/aktu-

elt/presse/pressemeddelel-

ser/2013/juni/redegoerelse-med-

foerer-omstruktureringer-i-skat

Internt dokument

Notat

Internt dokument

Notat

Internt dokument

Målbillede Indsats

Opgørelse af antal årsværk i SKAT

Organisationsdiagram 2017

Udviklingen i finanslovsmidler til op-

gavekategori Indsats 2011-2017

Større produktivitet i Indsats

Besvarelse af anmodning

Nedenfor redegøres for de enkelte punkter i anmodningen.

1. Kontrolområdets organisering

Til brug for kommissionens undersøgelse er Skattestyrelsen anmodet om at give en beskrivelse af indplaceringen

af kontrolfunktionen i SKAT’s organisation samt beskrivelse af kontrolområdets interne organisering og fordeling

af arbejdsopgaver samt baggrunden for eventuelle omorganiseringer af området.

Besvarelsen af undersøgelseskommissionens anmodning er struktureret efter en tidsperiode med

en regional organisering af indsatsopgaven (før 1. april 2013) og en tidsperiode med landsdæk-

kende organisering af indsatsopgaven (efter 1. april 2013), jf. nedenfor. Jf.

punkt 6.1 i bilag 5 -

Analyse af Skatteministeriet (McKinsey)

”Den

1. januar 2010 blev Skatteministeriets departement

sammenlagt med driftsvirksomheden, der bestod af SKATs Hovedcenter og SKAT (regio-

nerne)”. Den 1. januar 2013 ophørte denne sammenlægning af Skatteministeriets departement

og driftsvirksomheden.

Som nævnt indledningsvist er besvarelsen afgrænset organisatorisk, og omfatter det daværende

forretningsområdet Indsats. Indsats indgik indtil 1. april 2013 i en primær regional organisering

af SKATs opgaver og efter 1. april 2013 i en fuld landsdækkende organisering af SKATs opgaver.

Organisering af SKAT og kontrolfunktionen i Indsats før 1. april 2013:

Nedenstående fremgår af

bilag 5

–

Analyse af Skatteministeriet (McKinsey), afsnit 6.2.2 Organisering af

driftsniveauet, figur 272.

Den 1. januar 2009 blev der etableret en ny organisationsstruktur. SKAT omfattede herefter 6

regioner med tilhørende landsdækkende enheder.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5689

Figur 272

Reg ionernes ansva rsområder

København

Basis-

opga ver:

Indsats

Nordslælland

Indsats

Kundeservice

Midt- og Syd-

s1 1and

æ1

Indsats

Kundeservice

MidtJylland

Indsats

Kundese,vice

NordJylland

Indsats

Kundeservtce

Ekspedition

Administration

Markedsføring

Syddanmark

Indsats

Kundeservice

Ekspedition

AdministraHo n

~ rkedsføring

Kundeservioe

Ekspedition

Administration

Markedsføring

Ekspedition

Administration

Ekspedition

Administration

Markedsføring

Ekspedition

Administration

Markedsforing

Markedsføring

Lan ds-

dækkende

Told

Store Selskaber

t.Aotor

Økonomisk

lndrivelses-

center

Betalingscenter

Reg nskabscent

Sagscenter

Erhve,v

Kundecenter

Udland

Sagscenter

enheder:

Kriminalitel

Ejendo ms-

vurdering

Produktion

(plan lægning)

Ledelsesstøtte

Ko mpetence-

udvikling

Kommunikation

Sagsbehandling

Erhverv

Produktioo

øg

analyse

Opgaver

som sekre-

varetager

tarlatet

Ledelsesstotte

Kompetence-

udvikling

Kommunikation

Produktions

planlægning

Prcxfuktions

analyse

Ledelsesstotte

Kompetence-

udvikling

Økonomi

Personale

Kommunikation

Klage-

sagsbehandling

Ledelsesstøtte

Kompetence-

udvikling

Kom munikation

Klagesags-

behandling

Produktion

(Planlægning)

Ledelsesstøtte

Kompetence-

udvikling

Forretnings-

styring

Økonomi /

Controlling

Komm unikation

Person

Kundecenter

Person

Ledelsesin-

formation

Kompetence-

udvikling

Koncepter

værl<tøj

Kommunikation

Indenfor den enkelte regions områder var der en række lokationer i form af lokale skattecentre.

Samtidig med etablering af regionerne blev specialiseringen øget ved dannelsen af 13 landsdæk-

kende enheder. Den nærmere organisering af Indsats ses nedenfor.

Nedenstående figur fremgår af

bilag 5

–

Analyse af Skatteministeriet (McKinsey), afsnit 2.3.1, figur 75.

Organisering og ressourceforbrug.

Organisering af indsats

Afdelinger/kontorer

regionerne

Landsdækkende

- - - - - - - - - - - - - - - - - ,

1- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Indsats og Analyse

indsatsudvalg

Regiona lt

ind sats-

udvalg

Departementschef

Direktion

Produktionsforum

Regionalt

indsats-

udva lg

Regionalt

indsats-

udvalg

Reg ionalt

indsats--

udvalg

Regionalt

indsats--

udvalg

Regiona lt

indsats-

udvalg

Org. deling

København

8 Erhverv

Nordsjælland

Erhverv

Midt og Sydsj.

Erhverv

Midtjylland

Erhverv

Nordjylland

Erhverv

Syd dan mark

Erhverv

Regioner

Person

Pun ktafgift

Person

Punktalgilte r

3 Told

Told

Punktalg ilter

Person

Told

Pun ktalgilter

Told

Indsats

Punktafgifter

2 Told

Punktafgifter

Udland

Landsdæk-

kende

enheder

Told

9 Økokrim

16 Store

selskaber

alt

Afdeli nger

Note : Afdelingsstørrelse normal t omkring 16-20 . I gennemsnit yd erligere to vice -skattedirektorer pr. reg ion og 1 pr. delenhed i region

KI LDE: Opgørelse

r:,;er

orgarisationens afdel inger fra HR

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5690

Organisering af kontrolfunktionen i Indsats efter 1. april 2013:

Nedenstående oversigt fremgår af

bilag 9,

som tidligere er udleveret til undersøgelseskommissi-

onen (bilag 1.1.1 i leveringen den 19. december 2017):

SIKAT

Direlttøl" for

OleKrzr

SKAT

sper l41"""""

Kla'ldeseirvice

Steffen Norm~nn

l nds:ats

Erlini ; ~n

Inddrivelse

.len•

Hiilns:en

s.v,,.,.,,,,

HRogStab

V,lrv1ie Jenoen

Ølonomi

Karv.i,,,

fund, ..-

Jar, l opJ>

L:::=J

\'ejl ed nin,;

loom-

-'.æ1

P,eb,on Kri,;!:i'a

Mfndn:

Viri=mhecler

P,,, rJaG.!10,en

P'ersonrestiil~'~

Økor,omj

,oi; -,i ri<>om-

i;:

lkMl:l in,;~

P.rojeia,,r

,- -

Ver~•rd

Jim

sø,.,,_,

Kim .S. Ja'l:oooen

Ahi;r,ini;

RiClhiil

Ha:nh, ,

l~ t e rlE rh"Ærv

M,;ømzroi;

Sara:tnn,r

Hanofram

llo_rse,-,oi; -,i rk-

""1"h,:ds,,,ej leåiini;

1ra -n ~

le=--7

lo llemstoce

\lirl<sc,, me&,

Ertr,,,ew-..rczarrar

S:~dePlaa,

SØren ,,,_

Chri,:;æ,,,;,en

Ti,

oi;Af,;ifter

Pæ'ben

&Jd-lhc!

Beta

IR.ene

i;:,oi;

Rei;r,okab

ci,en2 n

Økonomisk

Kri - alibet

Io ~

.nnv.S. ttaraen

lr!ds.:·

lzian irr.s

oi; -,a:n-r..,,_

I.Jrld

April 2013

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5691

Nedenstående fremgår

af bilag 6

–

Forundersøgelse af SKATs kontrol af små og mellemstore virksomheder

forud for ”Beretningen til Statsrevisorerne om SKATs kontrolindsats overfor små og mellemstore virksomheder”:

”Den

1. april 2013 blev SKAT organiseret som én samlet styrelse med ny ledelsesstruk-

tur og landsdækkende funktioner/opgaver.

Indsatsopgaven er nu organiseret i 7 afdelinger med hver deres fokusområde. Den nye

organisering giver en øget specialisering og indsatsen kan derfor gennemføres mere mål-

rettet og effektivt. Planlægning, styring og opfølgning på indsatsprojekter og øvrige ind-

satsaktiviteter er samlet i en organisatorisk enhed, under en fælles styringsramme.

Der har i den nye organisering været fokus på at effektivisere indsatsaktiviteterne gennem

planlægning af større og længerevarende projekter, som geografisk er fordelt på færrest

mulige lokationer. Samtidig organiseres vedvarende aktiviteter ikke længere som projek-

ter, men som faste driftsopgaver.”

En uddybende beskrivelse af den interne organisering og fordeling af arbejdsopgaver kan ses i

bilag 7 og 8,

som tidligere er udleveret til undersøgelseskommissionen (bilagene 1.3.1, 1.3.2, 1.3.3,

2.3.2.1, 2.3.2.2, 2.3.2.3, 2.3.2.4, 2.3.2.5, 2.3.2.6 i leveringen den 19. december 2017).

Med hensyn til efterfølgende omorganiseringer af området henvises til

bilag 9,

som viser organi-

sationsoversigter over SKAT, herunder Indsats, i perioden 2013-2017. Bilagene er tidligere ud-

leveret til undersøgelseskommissionen (bilag 1.1.1, 1.1.2, 1.1.3 og 1.1.4 i leveringen den 19. de-

cember 2017). Baggrunden for nedlæggelsen af afdelingen Økonomisk Kriminalitet og oprettelse

af afdelingen Særlig Kontrol kan endvidere ses af pressemeddelelsen i

bilag 10,

hvor det i forbin-

delse med en redegørelse afgivet af SKAT til skatteministeren blandt andet fremgår:

”Redegørelsen

konkluderer, at der er behov for at styrke retssikkerheden i SKATs pro-

jekter, og at det vil kræve et stærkt ledelsesmæssigt fokus at adressere problemstillin-

gerne.

Samtidig kommer Borger- og retssikkerhedschefen med flere alvorlige kritikpunkter i

forhold til SKATs sagsbehandling, herunder sagsbehandlingen i afdelingen for Økono-

misk Kriminalitet, indhentning af oplysninger fra tredjemand, indgåelse af aftaler, foreta-

gelse af arrest, fremsendelse af fortrolige oplysninger pr. mail samt journalisering og

sagsbehandlingstider.”

Der henvises i øvrigt til Skattestyrelsens besvarelse af undersøgelseskommissionens forespørgsel

af 22. august 2019, pkt. 1, vedrørende organisering af indsatsopgaven.

2. Antal årsværk beskæftiget med kontrolarbejdet

Til brug for kommissionens undersøgelse er Skattestyrelsen anmodet om en oversigt over antal årsværk beskæftiget

med at planlægge og udføre kontrolarbejde fordelt på de enkelte år, herunder fordelingen af årsværkene internt i

kontrolområdets afdelinger og kontorer samt kontorernes/afdelingernes geografiske placering. Redegørelsen skal

desuden omfatte eventuelle udlån af årsværk fra kontrolområdet til andre arbejdsfunktioner i SKAT.

Nedenstående besvarelse fremgår af

bilag 12

–

opgørelse af antal årsværk i SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5692

For at svare på undersøgelseskommissionens spørgsmål vedrørende antal årsværk beskæftiget

med at planlægge og udføre kontrol foretages en organisatorisk afgrænsning i tråd med spørgs-

mål 1. For at sikre sammenlignelighed i data, er der i opgørelsen korrigeret for organisatoriske

ændringer. Kontrolopgaver som i 2017 er at finde i Indsatsorganisationen, fungerer som organi-

satorisk afgrænsning af kontrolårsværk i hele perioden fra 2010 - 13. september 2017. Der er

væsentlige metodiske udfordringer forbundet med at opgøre tallene ensartet over tid.

Tabel 1. Antal årsværk ansat i SKAT i perioden 2009-2017 med udgangspunkt i or-

ganiseringen i 2017

2009

Kundeservice

Indsats

Inddrivelse

Økonomi

HR og Jura

IT og data

Særlige funktioner

Direktion

Antal årsværk i

SKAT

2.707

3.077

843

387

455

371

7.892

2010

2.809

2.495

1.062

366

481

332

7.606

2011

2.658

2.440

1.111

356

505

318

7.436

2012

2.523

2.351

1.058

339

475

299

7.086

2013

2.242

2.253

1.039

359

442

279

6.656

2014

1.994

2.136

938

318

403

336

6.141

2015

2.023

2.072

886

297

407

402

6.102

2016

2.045

1.973

926

313

429

443

6.144

2017

2.082

1.984

1.050

308

447

489

6.374

Anm. Fra 2009 til 2013 var der ca. 100 årsværk beskæftiget med opgaver i Regionssekretariaterne, som blev nedlagt med den nye organisering

i 2013. Med udgangspunkt i McKinseys analyse af Skatteministeriet er de fordelt forholdsmæssigt ud mellem forretningsområderne, således at

halvdelen er fordelt til Økonomi og HR og Jura, mens den anden halvdel stort set er fordelt ligeligt ud mellem de øvrige forretningsområder. Fra

2009 til april 2013 er der medarbejdere i særlige funktioner i regionsstrukturen, som det ikke har været muligt at fordele entydigt ud på den

aktuelle organisering. Kilde: Opgørelsen er baseret på HR-data vedrører de enkelte medarbejderes ansættelsesforhold opgjort i årsværk og egne

beregninger.

Fra 2014 og frem er der indført en ensartet tilgang til registrering af SKATs kontrolproduktion

ud fra den tid der konkret anvendes på kontrolaktiviteter (SAU 2019:1). Der redegøres nærmere

for de metodiske valg i ovenstående tabel i bilaget (bilag 12).

Nedenstående besvarelse fremgår af

bilag 5

–

Analyse af Skatteministeriet, bilag 11

–

Målbillede Ind-

sats 2013, bilag 12 - opgørelse af antal årsværk i SKAT og bilag 13 - Organisationsdiagram 2017.

Det er ikke muligt for nærværende at svare ensartet på fordelingen af årsværkene internt i kon-

trolområdets afdelinger.

Afdelingernes geografiske lokationer kan placeres for perioden. Fra 2010-2013 er SKAT opdelt

i en geografiafhængig organisation med enkelte nationale enheder. Dette kan ses i figur 75

(McKinsey

2012:afsnit 2.3.1, figur 75).

På kontrolområdet var der følgende landsdækkende enheder:

Økonomisk Kriminalitet i Region Nordsjælland og Store Selskaber i Region København. De

enkelte landsdækkende enheder er hver især forankret i en region, men varetager den pågældende

specialopgave på vegne af SKAT som helhed (jf. figur 75). De landsdækkende enheder er således

knyttet organisatorisk til en enkelt region, men kan geografisk set have medarbejdere placeret

andre steder i landet.

Fra 2013 - 2017 er SKAT

–

Indsats funktionelt opdelt i en virtuel organisation, hvilket vil sige,

at medarbejdere tilknyttet samme afdeling har været placeret på flere geografiske lokationer i

landet. De afdelinger der har udført kontrol, har således ikke været afgrænset til en geografisk

lokation i perioden (McKinsey 2012: afsnit 6.1). Dette illustreres videre for perioden 2013-2016

i figuren ”Geografisk placering af SKAT Indsats” (Målbillede

i Indsats 2013:10). Dog har hver

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5693

afdeling formelt haft en underdirektør placeret på en geografisk lokation i perioden 2013

–

2017.

For perioden 2013-2016

kan lokaliseringen ses i figuren ”Indsats – organisering” (Målbillede

Ind-

sats 2013 s. 8).

Underdirektørernes placering i 2017 er vist i bilag 13

–

Organisationsdiagram 2017.

Hjørring

•

1\lborg

Rønne

•

Struer

9:)

Skive

Grenå

Billund

Århus,

F_redensborg

Borgere

Økonomisk -

. .

Knminalltet

Nedenstående besvarelse refererer til

bilag 12

–

Opgørelse af antal årsværk i SKAT.

Der findes ikke et samlet ind- og udlånsregnskab for perioden. Der er med de organisatoriske

afgrænsninger og metodiske forbehold i ”Opgørelse af antal årsværk i SKAT” medtaget ind-

og udlån af årsværk for perioden.

3. Økonomiske bevillinger til kontrolarbejdet

Til brug for kommissionens undersøgelse er Skattestyrelsen anmodet om en oversigt over de årligt afsatte økono-

miske bevillinger til SKAT’s kontrolarbejde, baggrunden for eventuelle ændringer af de årlige økonomiske bevil-

linger samt den interne fordeling af den samlede årlige bevilling til kontrolarbejdet.

Nedenstående besvarelse refererer til

bilag 14 - Udviklingen i finanslovsmidler til opgavekategori Indsats

2011-2017

samt

bilag 12

–

Opgørelse af antal årsværk i SKAT.

Frederikssund

København

-=:x)

Middelfart

Korsør

9J-..J

...

K_,Q"V"-...-

.I_

~~l'UD

Haderslev

<=-

Odense

Mellemstore

Virksomheder

Sort ArbeJde

Mindre

Virksomheder

St ore Se lskaber

Told

Afgifter

Indsatsplanl ægning

analyse

•

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5694

De årligt afsatte driftsbevillinger til SKAT er afsat på de løbende finanslove, jævnfør § 09.21.01

(driftsbevilling). Der er ikke en særskilt finanslovsbevilling til kontrolopgaven, ligesom der ikke

er en særskilt bevilling til Indsatsområdet.

SKAT’s kontrolarbejde kan

dog i vidt omfang forstås knyttet til en opgavekategori i finanslovens

specifikation af udgifter fordelt på opgavekategorier, jf. finanslovens § 09.21.01 (tabel 5 og 6).

Tabel 6 opstiller således en specifikation af udgifter fordelt på opgavekategorier, og tabel 5 an-

giver en beskrivelse af

SKAT’s

opgaver og mål. I årene 2011-2017 fremgår en opgavekategori

kaldet Indsats. Det bemærkes, at opgavekategorien Indsats på finansloven ikke er det samme

som forretningsområdet Indsats, som er en organisatorisk enhed. I perioden 2011-2017 kan der

i forretningsområdet Indsats således være varetaget opgaver, som ikke indgår i opgavekategorien

Indsats, herunder eksempelvis ledelse, som indgår under kategorien: Hjælpefunktioner samt ge-

nerel ledelse og administration.

For en oversigt over de økonomiske midler til opgavekategori Indsats, samt baggrunden for

ændringer for ændringer heri, henvises der til særskilt notat: Udvikling i finanslovsmidler til op-

gavekategori Indsats 2011-2017. Det bemærkes, at udviklingen i de disponerede midler til kate-

gorien løbende er blevet påvirket af politiske aftaler og øremærkede bevillinger, jf. anmærknings-

teksten i finanslovens § 09.21.01. Der foreligger ikke en entydig nedbrydning at opgavekatego-

rien Indsats i finansloven på interne fordelinger.

Som det fremgår af notatet kan ressourceanvendelsen for det organisatoriske forretningsområde

Indsats ikke retvisende sammenlignes over tid på baggrund af finanslovens specifikation af ud-

gifter fordelt på opgavekategorier. For så vidt angår et billede af ressourceanvendelsen på for-

retningsområdet Indsats over tid henvises til særskilt notat: Opgørelse af antal årsværk i SKAT.

4. Evt. omstruktureringer og medarbejderreduktioner

Til brug for kommissionens undersøgelse er Skattestyrelsen anmodet om en beskrivelse af eventuelle omstrukture-

ringer og medarbejderreduktioner på kontrolområdet som følge af iværksatte effektiviseringstiltag i SKAT

Der kan for undersøgelsesperioden fra 2010 - 13. september 2017 peges på to effektiviserings-

tiltag på kontrolområdet. Første effektiviseringstiltag

”Forandringsporteføljen”

blev gennemført

i perioden 2013-– 2016 og var baseret på McKinseys effektiviseringsanalyse af hele SKAT i 2012.

Andet effektiviseringstiltag

”Produktivitet

i Indsats” blev gennemført i perioden 2015 - 2017 og

var SKATs egen analyse af potentialet for en produktivitetsforøgelse i SKAT - Indsats.

Forandringsportefølje 2013

–

2016

Der henvises til

bilag 5

–

Analyse af Skatteministeriet (McKinsey),

hvoraf der blandt andet fremgår

følgende:

”Regeringens Økonomiudvalg besluttede i marts 2012 at igangsætte et analysearbejde

på Skatteministeriets (herefter SKAT) område. Formålet med analysearbejdet er at ruste SKAT,

således at organisationen kan realisere de aftalte og forudsatte effektiviseringer, der blev identi-

ficeret ved fusionen af den statslige og kommunale skatteforvaltning i 2005… McKinsey & Com-

pany gennemførte på denne baggrund en analyse i perioden 1. maj

– 1. september”

(McKinsey

2012:4).

Analysen fokuserer på at oprette faglige specialmiljøer og centralisere kontrolopgaven. Analysen

anviser et effektiviseringspotentiale på 90 mio. kr.

Det skal ses i kontekst af at: ”…forudsætnin-

gen var, at lønudgifterne kunne nedbringes med cirka 35 procent og forbruget på øvrig drift

tilsvarende med cirka 25 procent frem mod 2012.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5695

SKAT har siden da gennemført væsentlige tilpasninger, blandt andet gennem en løbende mo-

dernisering af IT-systemerne og medfølgende årsværksreduktioner for at realisere de forudsatte

effektiviseringer. Denne omstilling har indebåret både oprettelse af et fælles Koncerncenter i

2009 og relokalisering af medarbejdere. Tiltagene har resulteret i, at SKAT har nedbragt lønud-

gifterne med cirka 25 procent og forbruget på øvrige driftsopgaver med cirka 20 procent siden

2005”

(McKinsey

2012:5)

Produktivitet i Indsats 2015 - 2017

Der henvises til

bilag 15

–

større produktivitet i Indsats,

hvoraf der blandt andet fremgår følgende:

”SKAT (Økonomi) har i efteråret 2013 udarbejdet en analyse, som peger på, at der kan frigives

ressourcer fra Indsats, uden at der sker en forringelse af opgaveløsningen. Det bemærkes, at

resultatet kun relaterer sig til optimering af ydelsen kontrol.

Optimeringsinitiativerne vil samlet realisere en stigning i produktiviteten på 443 årsværk frem til

2017, med årlig opgørelse af samlet gevinstrealisering” (Større produktivitet i Indsats 2015:3).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5696

Skattestyrelsen

Østbanegade 123

2100 København Ø

Sendt pr. e-mail til: [email protected]

Den 29. august 2019

Telefonnr.: 4146 2010

E-mail: [email protected]

www.kommissionenomskat.dk

Anmodning om redegørelse i medfør af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, om

udarbejdelsen af SKAT’s månedlige lokale og centrale regnskaber

Af tillægskommissoriet fremgår herom bl.a. følgende:

”Justitsministeriet skal på den baggrund anmode Undersøgelseskommissionen om

SKAT om, at forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af udbytteskat

inddrages i kommissionens arbejde.

Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for

SKAT’s forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal

bl.a. omfatte SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og

sagsoplysningen i forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder

kontrollen med, at betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.

Endvidere skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for de

organisatoriske forhold vedrørende tilrettelæggelsen af SKAT’s varetagelse

opgaverne på udbytteskatteområdet. Kommissionens undersøgelse og redegørelse

skal bl.a. omfatte den organisatoriske forankring af ansvaret for

udbytteskatteområdet og det ledelsesmæssige tilsyn med området. I den forbindelse

skal undersøgelseskommissionen bl.a. inddrage den ledelsesmæssige opfølgning og

reaktion på oplysninger om udviklingen på udbytteskatteområdet, herunder løbende

regnskabsdata og oplysninger om mulige uregelmæssigheder mv., samt

risikoanalysen og -styringen på området.

Ved kommissorium af 3. juli 2017 blev Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodet om at

undersøge en række forhold vedrørende SKAT. Ved tillægskommissorium af 9. april 2018 blev

undersøgelseskommissionen anmodet om også at inddrage udbytteskatteområdet i sin

undersøgelse. Kommissionens undersøgelse vedrørende tillægskommissoriet angår perioden fra

2010 til den 13. september 2017.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5697

Undersøgelseskommissionen har desuden til opgave at undersøge og redegøre for

Skatteministeriets tilsyn med udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen

skal bl.a. omfatte Skatteministeriets risikoanalyse og -styring af

udbytteskatteområdet samt opfølgningen og reaktionen på oplysninger om

udviklingen på området, herunder løbende regnskabsdata og oplysninger om mulige

uregelmæssigheder, problemer mv.

Undersøgelseskommissionen skal i forbindelse med sin undersøgelse af og

redegørelse for de ovennævnte forhold bl.a. inddrage retsgrundlaget, de økonomiske

og personalemæssige rammer for opgavevaretagelsen, den it- og datamæssige

understøttelse af forvaltningen og samspillet mellem disse forhold.”

Af Borger- og retssikkerhedschefens

”Faktuel redegørelse om administrationen

udbytterefusion i perioden 2010-2015” fra februar 2016 s. 38-40 fremgår følgende omkring

processen vedrørende den centrale regnskabsaflæggelse i SKAT:

2010 - 2014:

”SKAT Regnskab, Regnskab 1, foretager efter udgangen af hver måned efter en fastsat

kørselsplan, og i overensstemmelse med de af Moderniseringsstyrelsen fastsatte

tidsterminer, filoverførsel af ovennævnte regnskabs-oplysninger til Statens Koncern

System (SKS).”

2014 - 2015:

”SKAT, Inddrivelse, Betaling og Regnskab, § 38 kontoret foretager efter udgangen af hver

måned efter en fastsat køreplan, og i overensstemmelse med de af Moderniseringsstyrelsen

fastsatte tidsterminer, filoverførsel af ovennævnte regnskabs-oplysninger til Statens

Koncern System (SKS).”

…

Om godkendelse og indsendelse af § 38 regnskabet fremgår følgende:

2010 - 2014:

”Skattedirektøren for Regnskab, skal hver måned, inden udløbet af den efter

regnskabsperiodens udløb følgende måned, godkende og indsende SAP38-regnskabet til

Skatteministeriet, Koncerncentret.”

”

”Den centrale regnskabsaflæggelse til Statens Koncern System (SKS) sker på grundlag af

et samlet regnskab for de i SAP38-regnskabsenheder (alle firmakoder), registrerede

regnskabsoplysninger.”

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5698

2014 - 2015:

”Underdirektøren for Betaling og Regnskab

og kontorchefen for § 38 kontoret skal hver

måned, inden udløbet af den efter regnskabsperiodens følgende måned, godkende og

indsende SAP38-regnskabet til Skatteministeriets departement, Intern Regnskab 1,

Rigsrevisionen og Skatteministeriets Interne Revision.”

Borger- og retssikkerhedschefen har fået oplyst, at SAP 38 regnskabet også inden 2014

blev sendt til Rigsrevisionen og SIR samtidig med at det blev sendt til Skatteministeriets

departement.”

Til brug for kommissionens undersøgelse af forholdene vedrørende tillægskommissoriet

anmodes Skattestyrelsen hermed i medfør af undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, om at

afgive en skriftlig redegørelse for sagsgangen i ovennævnte periode vedrørende udarbejdelsen af

SKAT’s månedlige lokale og centrale regnskaber,

herunder eventuelle tidsfrister.

Dokumenter, som danner grundlag for redegørelsen, bedes vedlagt eller oplistet med filnavn,

hvis dokumentet allerede er udleveret.

Som grundlag for anmodningen henviser kommissionen til undersøgelseskommissionslovens §

9, stk. 2, hvorefter enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen

anmoder om redegørelser.

Redegørelsen efter undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, vil indgå i kommissionens

undersøgelse på lige fod med det øvrige materiale, som kommissionen modtager til brug for

undersøgelsen. Redegørelsen må derfor forventes at indgå i undersøgelseskommissionens

beretning, ligesom den vil blive gjort tilgængelig for bisidderne, jf. lovens § 22, stk. 2.

Undersøgelseskommissionen skal anmode om at modtage redegørelsen senest den 1. oktober

2019. Redegørelsen kan fremsendes via sikker e-mail til kommissionens e-mailadresse

[email protected].

Kommissoriet, tillægskommissoriet og udvidelsen af tillægskommissoriet er tilgængelige på

kommissionens hjemmeside www.kommissionenomskat.dk. Uddrag af undersøgelses-

kommissionsloven er vedlagt dette brev.

Såfremt De måtte have spørgsmål til ovenstående, er De velkommen til at rette henvendelse til

kommissionen på ovenstående telefonnummer eller via sikker e-mail til kommissionens e-mail-

adresse.

Med venlig hilsen

Michael Ellehauge

Formand

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5699

Uddrag af undersøgelseskommissionsloven:

Kapitel 5

Udlevering af materiale

…

§ 9.

…

Stk. 2.

Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder

om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten

gælder ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de

pågældende forhold.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er

undergivet tavshedspligt.

…

§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at

foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen

omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for,

at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over for

den pågældende i anledning af de nævnte forhold.

Stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.

Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,

når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og

undersøgelsens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.

Stk. 3.

Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel

18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.

…

§ 22.

…

Stk. 2.

Bisidderen har ret til af undersøgelseskommissionen at få kopi af det materiale, der

indgår i undersøgelsen.

Stk. 3.

Bisidderen må ikke uden undersøgelseskommissionens samtykke udlevere det i stk. 2

nævnte materiale til sin klient. Undersøgelseskommissionen kan give bisidderen pålæg om ikke

at gøre sin klient bekendt med indholdet af det i stk. 2 nævnte materiale, hvis afgørende hensyn

til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring eller tredjemand taler for det.

Kommissionen kan under tilsvarende betingelser give bisidderen pålæg om ikke at gøre sin klient

bekendt med, hvad der er foregået under møder i undersøgelseskommissionen eller i retten.

…

Kapitel 7

De berørte personers retsstilling

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5700

SKATTE

Notat

13. september 2019

J.nr. 19-0663929

Regnskab § 38

SMJ / MKK

Redegørelse til Undersøgelseskommissionen om SKAT

1. Indledning

Undersøgelseskommissionen om SKAT har ved brev af 29. august 2019 anmodet Skatte-

styrelsen om i henhold til undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2

at afgive en skriftlig

redegørelse for sagsgangen i ovennævnte periode

vedrørende udarbejdelsen af SKAT’s månedlige lokale og

centrale regnskaber, herunder eventuelle tidsfrister.

Anmodningen relaterer sig til undersøgelses-

kommissionens tillægskommissorium af 9. april 2018 om udbytteskatteområdet.

Anmodningen er blevet behandlet i Skattestyrelsen ved Regnskab § 38, hvor ansvaret for

tilrettelæggelsen af udarbejdelsen af lokale og centrale regnskaber, herunder vedrørende

udbytteskatteområdet, er placeret.

1.1 Afgrænsning og definitioner

Ved besvarelsen af undersøgelseskommissionens anmodning har Skattestyrelsen lagt føl-

gende til grund:



Ved

SKATs centrale regnskaber

forstås den samlede regnskabsgodkendelse vedrø-

rende finanslovens § 38.

Ved

SKATs månedlige lokale regnskaber

forstås den regnskabsgodkendelse, der er ud-

arbejdet pr. delregnskab (firmakode), og hvor ansvaret er entydigt afgrænset hertil.

Ved

SKATs lokale regnskaber

er der udelukkende redegjort for sagsgangen vedrø-

rende udarbejdelse af regnskabet for den del, der relaterer sig til udbytteskatteom-

rådet (firmakode 6112).

Ved

ovennævnte periode

forstås tillægskommissoriets datomæssige afgrænsning, dvs.

2010 til 13. september 2017. Regnskabet for september 2017 godkendes først i

oktober 2017 og er derfor ikke inkluderet i materialet.



1.2 Grundlaget for besvarelsen af anmodningen

Undersøgelseskommissionens anmodning er besvaret med udgangspunkt i den lovgivning,

de instrukser og vejledninger samt konkrete regnskabsgodkendelser og underliggende do-

kumentation herfor, som var gældende og som blev udarbejdet i den pågældende periode,

herunder:

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5701

10.

Centrale regnskabsgodkendelser

Lokale regnskabsgodkendelser

Maildokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser

Links til ”Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen” for 2010-2017

Links til ”Økonomisk Administrativ Vejledning”

Ministerieinstruks

Virksomhedsinstruks

Overordnet regnskabsinstruks for SKAT

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det centrale regnskab

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det lokale regnskab

Ad. 1. Centrale regnskabsgodkendelser:

Der er foretaget månedlig central regnskabsgodkendelse, og materialet herfor er strukture-

ret med en mappe pr. år. Under hver af disse mapper ligger alle godkendelser af regnska-

berne for alle måneder i de pågældende år. Godkendelserne er angivet med månedsnummer

og årstal i filnavnet.

Ad. 2. Lokale regnskabsgodkendelser:

Der er foretaget lokal regnskabsgodkendelse, og materialet herfor er ligeledes struktureret

med mapper pr. år, som er underopdelt med månedsmapper, hvori filerne, der vedrører

regnskabsaflæggelsen og regnskabsgodkendelserne for firmakode 6112, er placeret.

Ad. 3. Maildokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser:

Det er dokumenteret, hvem der har modtaget hvilke regnskaber måned for måned i året.

Maildokumentationen indeholder en mappe pr. år. Mail-filerne indeholder allesammen må-

nedsnummer og årstal i filnavnet.

Ad. 4.

Links til ”Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen” for 2010-2017:

For lokale og centrale regnskaber har man i SKAT fulgt reglerne beskrevet i ”Bekendtgø-

relse om statens regnskabsvæsen”. For de berørte år findes følgende bekendtgørelser:

BEK nr 116 af 19/02/2018 (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=197147)

BEK nr 70 af 27/01/2011 (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135281)

BEK nr 1693 af 19/12/2006 (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=5968)

Ad. 5.

Links til ”Økonomisk Administrativ Vejledning”:

For lokale og centrale regnskaber har man i SKAT ligeledes fulgt reglerne beskrevet i Øko-

nomisk Administrativ Vejledning (ØAV). ØAV redigeres og offentliggøres af Modernise-

ringsstyrelsen (MODST). Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af tidligere versioner.

Nuværende version kan findes her:

https://modst.dk/oekonomi/oeav/

Ad. 6. Ministerieinstruks:

Ministerieinstruks udarbejdes af Skatteministeriets departement. Ministerieinstruksen be-

skriver Skatteministeriets forretningsområde og opdeling på virksomheder, herunder hvilke

hovedkonti inkl. bevillingslovenes fællesparagraffer, der henhører under de enkelte virk-

somheder.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5702

Ad. 7. Virksomhedsinstruks:

Virksomhedsinstruks udarbejdes af Skatteforvaltningen og godkendes af Skatteministeriets

departement. Virksomhedsinstruksen er en overordnet beskrivelse og identifikation af virk-

somheden, som beskriver virksomhedens ansvarsfordeling og opstiller overordnede regler

om kontrol og godkendelse af virksomhedens regnskaber.

Ad. 8. Overordnet regnskabsinstruks for SKAT:

Overordnet Regnskabsinstruks for SKAT, § 38 udstikker generelle retningslinjer for blandt

andet aflæggelse af regnskab og regnskabsgodkendelse. Der er vedlagt instrukser for årene

2010

–

2017. Regnskabsinstruksen omhandler den regnskabsmæssige forvaltning for de

områder, hvor Skatteforvaltningen er regnskabsførende institution.

Ad. 9. Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det centrale regnskab:

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det centrale regnskab. Dette er en arbejdsbeskrivelse for

den periodevise regnskabslukning/regnskabsafslutning.

Ad. 10. Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det lokale regnskab:

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det lokale regnskab. Vejledningen omhandler firmako-

dernes regnskabsafslutning for finanslovens § 9, § 38 samt de regnskabsførende institutio-

ner, som SKAT regnskabsaflægger på vegne af andre ministeransvarsområder. Vejlednin-

gen er gældende for alle firmakoder og er retningsgivende for, hvilke afstemninger og kon-

troller, der som minimum skal udføres.

I forlængelse af ovenstående struktur er der som bilag til nærværende redegørelse vedlagt

datamateriale. Datamaterialet er for en vis dels vedkommende (årene 2012-2015) tidligere

udleveret til undersøgelseskommissionen, men det er aftalt med kommissionen, at der i

forbindelse med fremsendelsen af redegørelsen sker en samlet udlevering for hele den re-

levante periode (2010-2017).

2. Besvarelse af anmodningen

Besvarelsen af Undersøgelseskommissionens anmodning er struktureret efter de tidsperio-

der, hvor sagsgang og organisering af regnskabsgodkendelser har været konstante. Der er

identificeret i alt 13 regnskabsperioder, hvorimellem der har været variation i forhold til

sagsgang og organisering, i løbet af perioden 2010 til 13. september 2017.

Nedenfor redegøres for regnskabsperioderne enkeltvis.

2.1 Regnskabsperioden fra januar 2010 frem til oktober 2012:

Kontoret Regnskab 2 ved afdelingsleder, Lisbeth Rømer udarbejder lokal regnskabsgod-

kendelse for firmakode 6112 (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet)

henhold til vejledning (se

”10.

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det lokale regnskab” i da-

tamaterialet) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. De

lokale regnskaber gennemgås/godkendes efterfølgende af henholdsvis skattedirektør for

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5703

Regnskab, Lars Nørding og viceskattedirektør, Frank Høj Jensen (se

”02. Lokale

regn-

skabsgodkendelser”

i datamaterialet).

Regnskab 1 ved kontorchef, Orla H. Christensen udarbejder central regnskabsgodkendelse

(se

”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet) i henhold til vejledning (se

”09.

Vejledning regnskabsaflæggelse

– det centrale regnskab”

i datamaterialet) senest på fristda-

toen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. Den centrale regnskabsgodken-

delse underskrives efterfølgende af kontorchef for Regnskab 1, Orla H. Christensen og af

enten skattedirektør for Regnskab, Lars Nørding eller viceskattedirektør Frank Høj Jensen

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet).

Centrale regnskabsgodkendelser er fremsendt til departementet, Intern Revision og Rigs-

revisionen (jævnfør ”03.

Mail dokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

2.2 Regnskabsperioden fra november 2012 til februar 2013:

Kontoret Regnskab 2 ved afdelingsleder, Lisbeth Rømer udarbejder lokal regnskabsgod-

kendelse for firmakode 6112 (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet)

henhold til vejledning

(se ”10.

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det lokale regnskab” i da-

tamaterialet) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. De

lokale regnskaber gennemgås/godkendes efterfølgende af henholdsvis viceskattedirektør,

Frank Høj Jensen og kontorchef for Regnskab 1, Orla H. Christensen (se

”02. Lokale

regn-

skabsgodkendelser”

i datamaterialet).

Regnskab 1 ved kontorchef, Orla H. Christensen udarbejder central regnskabsgodkendelse

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet) i henhold til vejledning

(se ”09.

Vejledning regnskabsaflæggelse

– det centrale regnskab”

i datamaterialet) senest på fristda-

toen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. Den centrale regnskabsgodken-

delse underskrives efterfølgende af kontorchef for Regnskab 1, Orla H. Christensen og

viceskattedirektør, Frank Høj Jensen

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamate-

rialet).

Centrale regnskabsgodkendelser er fremsendt til departementet, Intern Revision og Rigs-

revisionen

(jævnfør ”03.

Mail dokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

2.3 Regnskabsperioden fra marts 2013 til maj 2013:

Kontoret Regnskab 2 ved afdelingsleder/funktionsleder, Lisbeth Rømer udarbejder lokal

regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendelser”

i data-

materialet) i henhold til

vejledning (se ”10.

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det lokale

regnskab” i datamaterialet) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regnskabs-

perioden. De lokale regnskaber gennemgås/godkendes efterfølgende af henholdsvis un-

derdirektør i Betaling og Regnskab, René Frahm Jørgensen og kontorchef for Regnskab 1,

Orla H. Christensen (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5704

Regnskab 1 ved kontorchef, Orla H. Christensen udarbejder central regnskabsgodkendelse

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet) i henhold til

vejledning (se ”09.

Vejledning regnskabsaflæggelse

– det centrale regnskab”

i datamaterialet) senest på fristda-

toen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. Den centrale regnskabsgodken-

delse underskrives efterfølgende af kontorchef for Regnskab 1, Orla H. Christensen og

underdirektør, René

Frahm Jørgensen (se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datama-

terialet).

Centrale regnskabsgodkendelser er fremsendt til departementet, Intern Revision og Rigs-

revisionen (jævnfør ”03.

Mail dokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

2.4 Regnskabsperioden fra juni 2013 til februar 2015:

Kontoret SAP38

–

Høje Taastrup ved funktionsleder, Dorthe Pannerup Madsen udarbej-

der lokal regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendel-

ser”

i datamaterialet)

i henhold til vejledning

(se ”10.

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det

lokale regnskab” i datamaterialet) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regn-

skabsperioden. De lokale regnskaber gennemgås/godkendes efterfølgende af henholdsvis

underdirektør i Betaling og Regnskab, René Frahm Jørgensen og kontorchef for Regnskab

1, Orla H. Christensen (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

Regnskab 1 ved kontorchef, Orla H. Christensen udarbejder central regnskabsgodkendelse

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet) i henhold til vejledning

(se ”09.

Vejledning regnskabsaflæggelse

– det centrale regnskab”

i datamaterialet) senest på fristda-

toen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. Den centrale regnskabsgodken-

delse underskrives efterfølgende af kontorchef for Regnskab 1, Orla H. Christensen og

underdirektør, René Frahm Jørgensen

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datama-

terialet).

Centrale regnskabsgodkendelser er fremsendt til departementet, Intern Revision og Rigs-

revisionen

(jævnfør ”03.

Mail dokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

2.5 Regnskabsperioden marts 2015:

Kontoret SAP38

–

Høje Taastrup ved funktionsleder, Dorthe Pannerup Madsen udarbej-

der lokal regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendel-

ser”

i datamaterialet)

i henhold til vejledning

(se ”10.

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det

lokale regnskab” i datamaterialet) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regn-

skabsperioden. De lokale regnskaber gennemgås/godkendes efterfølgende af henholdsvis

direktør i Inddrivelse, Jens Sørensen og underdirektør i Betaling og Regnskab, René Frahm

Jørgensen (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

Regnskab 1 ved underdirektør, René Frahm Jørgensen udarbejder central regnskabsgod-

kendelse

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet) i henhold til vejledning

(se ”09.

Vejledning regnskabsaflæggelse

– det centrale regnskab”

i datamaterialet) senest på

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5705

fristdatoen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. Den centrale regnskabsgod-

kendelse underskrives efterfølgende af direktør i Inddrivelse, Jens Sørensen og underdirek-

tør, René Frahm Jørgensen

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet).

Centrale regnskabsgodkendelser er fremsendt til departementet, Intern Revision og Rigs-

revisionen

(jævnfør ”03.

Mail dokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

2.6 Regnskabsperioden fra april 2015 til juli 2015:

Kontoret SAP38

–

Høje Taastrup ved funktionsleder, Dorthe Pannerup Madsen udarbej-

der lokal regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendel-

ser”

i datamaterialet)

i henhold til vejledning

(se ”10.

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det

lokale regnskab” i datamaterialet) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regn-

skabsperioden. De lokale regnskaber gennemgås/godkendes efterfølgende af henholdsvis

underdirektør i Betaling og Regnskab, René Frahm Jørgensen og kontorchef, Frank Høj

Jensen (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

Regnskab 1 ved underdirektør, René Frahm Jørgensen udarbejder central regnskabsgod-

kendelse

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet) i henhold til vejledning

(se ”09.

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det

centrale regnskab”

i datamaterialet) senest på

fristdatoen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. Den centrale regnskabsgod-

kendelse underskrives efterfølgende af underdirektør, René Frahm Jørgensen og kontor-

chef, Frank Høj Jensen

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet).

Centrale regnskabsgodkendelser er fremsendt til departementet, Intern Revision og Rigs-

revisionen

(jævnfør ”03.

Mail dokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

2.7 Regnskabsperioden august 2015:

Kontoret SAP38

–

Høje Taastrup ved funktionsleder, Dorthe Pannerup Madsen udarbej-

der lokal regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendel-

ser”

i datamaterialet)

i henhold til vejledning

(se ”10.

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det

lokale regnskab” i datamaterialet) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regn-

skabsperioden. De lokale regnskaber gennemgås/godkendes efterfølgende af henholdsvis

underdirektør i Betaling og Regnskab, Lars Jepsen og kontorchef, Christina Liljegren (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

Regnskab - Skatter og Afgifter ved kontorchef, Christina Liljegren udarbejder central regn-

skabsgodkendelse

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet) i henhold til

vejledning

(se ”09.

Vejledning regnskabsaflæggelse

– det centrale regnskab”

i datamateria-

let) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. Den centrale

regnskabsgodkendelse underskrives efterfølgende af underdirektør, Lars Jepsen og kontor-

chef, Christina Liljegren

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5706

Centrale regnskabsgodkendelser er fremsendt til departementet, Intern Revision og Rigs-

revisionen

(jævnfør ”03.

Mail dokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

2.8 Regnskabsperioden september 2015 til december 2015:

Kontoret SAP38

–

Høje Taastrup ved funktionsleder/leder, Henny Olsen udarbejder lokal

regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 (se

”02.

Lokale regnskabsgodkendelser”

i data-

materialet) i henhold til vejledning

(se ”10.

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det lokale

regnskab” i datamaterialet) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regnskabs-

perioden. De lokale regnskaber gennemgås/godkendes efterfølgende af henholdsvis un-

derdirektør i Betaling og Regnskab, Lars Jepsen og kontorchef, Christina Liljegren (se

”02.

Lokale regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

Regnskab - Skatter og Afgifter ved kontorchef, Christina Liljegren udarbejder central regn-

skabsgodkendelse

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet) i henhold til

vejledning

(se ”09.

Vejledning regnskabsaflæggelse

– det centrale regnskab”

i datamateria-

let) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. Den centrale

regnskabsgodkendelse underskrives efterfølgende af underdirektør, Lars Jepsen og kontor-

chef, Christina Liljegren

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet).

Centrale regnskabsgodkendelser er fremsendt til departementet, Intern Revision og Rigs-

revisionen

(jævnfør ”03.

Mail dokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

2.9 Regnskabsperioden fra januar 2016 til februar 2016:

Kontoret SAP38

–

Høje Taastrup ved konsulent, Lene G. Espersen og funktionsleder Kaj

V. Steen udarbejder lokal regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 (se

”02. Lokale

regn-

skabsgodkendelser”

i datamaterialet)

i henhold til vejledning

(se ”10.

Vejledning regnskabs-

aflæggelse

–

det lokale regnskab” i datamaterialet) senest på fristdatoen i vejledningen i

måneden efter regnskabsperioden. De lokale regnskaber gennemgås/godkendes efterføl-

gende af henholdsvis underdirektør i Regnskab, Lars Jepsen og kontorchef, Christina Lil-

jegren (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

Regnskab - Skatter og Afgifter ved kontorchef, Christina Liljegren udarbejder central regn-

skabsgodkendelse

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet) i henhold til

vejledning (se

”09.

Vejledning regnskabsaflæggelse

– det centrale regnskab”

i datamateria-

let) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. Den centrale

regnskabsgodkendelse underskrives efterfølgende af underdirektør, Lars Jepsen og kontor-

chef, Christina Liljegren

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet).

Centrale regnskabsgodkendelser er fremsendt til departementet, Intern Revision og Rigs-

revisionen

(jævnfør ”03.

Mail dokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5707

2.10 Regnskabsperioden marts 2016:

Kontoret SAP 38

–

Høje Taastrup ved konsulent, Lene G. Espersen og funktionsleder Kaj

V. Steen udarbejder lokal regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 (se

”02. Lokale

regn-

skabsgodkendelser”

datamaterialet) i henhold til

vejledning (se ”10.

Vejledning regnskabs-

aflæggelse

–

det lokale regnskab” i datamaterialet) senest på fristdatoen i vejledningen i

måneden efter regnskabsperioden. De lokale regnskaber gennemgås/godkendes efterføl-

gende af henholdsvis underdirektør i Regnskab, Lars Jepsen og kontorchef, Christina Lil-

jegren (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

Regnskab - Skatter og Afgifter ved kontorchef, Christina Liljegren udarbejder central regn-

skabsgodkendelse (se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet) i henhold til

vejledning (se ”09.

Vejledning regnskabsaflæggelse

– det centrale regnskab”

i datamateria-

let) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. Den centrale

regnskabsgodkendelse underskrives efterfølgende af underdirektør, Lars Jepsen og kontor-

chef,

Christina Liljegren (se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet).

2.11 Regnskabsperioden april 2016:

Kontoret SAP38 ved funktionsleder, Kaj V. Steen og kontoret KOBRA/KR-L ved funk-

tionsleder Preben G. Nielsen udarbejder lokal regnskabsgodkendelse for firmakode 6112

(se

”02. Lokale

regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet)

i henhold til vejledning

(se ”10.

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det lokale regnskab” i datamaterialet) senest på fristda-

toen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. De lokale regnskaber gennem-

gås/godkendes efterfølgende af henholdsvis underdirektør i Regnskab, Lars Jepsen og kon-

torchef, Christina Liljegren (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

Regnskab - Skatter og Afgifter ved kontorchef, Christina Liljegren udarbejder central regn-

skabsgodkendelse

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet) i henhold til

vejledning

(se ”09.

Vejledning regnskabsaflæggelse

– det centrale regnskab”

i datamateria-

let) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. Den centrale

regnskabsgodkendelse underskrives efterfølgende af underdirektør, Lars Jepsen og kontor-

chef, Christina Liljegren

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet).

Centrale regnskabsgodkendelser er fremsendt til departementet, Intern Revision og Rigs-

revisionen

(jævnfør ”03.

Mail dokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet). Regnskabsgodkendelsen er ligeledes fremsendt til direktør for IT og Øko-

nomi Karsten Juncher.

2.12 Regnskabsperioden fra maj 2016 til juli 2016:

Kontoret KOBRA/KR-L ved fungerende funktionsleder, Mona V. Kristensen udarbejder

lokal regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendelser”

Centrale regnskabsgodkendelser er fremsendt til departementet, Intern Revision og Rigs-

revisionen (jævnfør ”03.

Mail dokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet). Regnskabsgodkendelsen er ligeledes fremsendt til direktør for IT og Øko-

nomi Karsten Juncher.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5708

datamaterialet) i henhold til vejledning

(se ”10.

Vejledning regnskabsaflæggelse

–

det lokale

regnskab” i datamaterialet) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regnskabs-

perioden. De lokale regnskaber gennemgås/godkendes efterfølgende af henholdsvis un-

derdirektør i Regnskab, Lars Jepsen og kontorchef, Christina Liljegren (se

”02. Lokale

regn-

skabsgodkendelser”

i datamaterialet).

Regnskab - Skatter og Afgifter ved kontorchef, Christina Liljegren udarbejder central regn-

skabsgodkendelse

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet) i henhold til

vejledning

(se ”09.

Vejledning regnskabsaflæggelse

– det centrale regnskab”

i datamateria-

let) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. Den centrale

regnskabsgodkendelse underskrives efterfølgende af underdirektør, Lars Jepsen og kontor-

chef, Christina Liljegren

(se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet).

Centrale regnskabsgodkendelser er fremsendt til departementet, Intern Revision og Rigs-

revisionen

(jævnfør ”03.

Mail dokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet). Regnskabsgodkendelsen er ligeledes fremsendt til direktør for IT og Øko-

nomi Karsten Juncher.

2.13 Regnskabsperioden fra august 2016 til august 2017:

Kontoret KOBRA/KR-L ved fungerende funktionsleder/funktionsleder, Mona V. Kri-

stensen udarbejder lokal regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 (se

”02.

Lokale regn-

skabsgodkendelser”

i datamaterialet)

i henhold til

vejledning (se ”10.

Vejledning regnskabs-

aflæggelse

–

det lokale regnskab” i datamaterialet) senest på fristdatoen i vejledningen i

måneden efter regnskabsperioden. De lokale regnskaber gennemgås/godkendes efterføl-

gende af henholdsvis underdirektør i Regnskab, Lars Jepsen og kontorchef, Christina Lil-

jegren (se

”02. Lokale

regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet).

Regnskab - Skatter og Afgifter ved kontorchef, Christina Liljegren udarbejder central regn-

skabsgodkendelse (se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet) i henhold til

vejledning (se ”09.

Vejledning regnskabsaflæggelse

– det centrale regnskab”

i datamateria-

let) senest på fristdatoen i vejledningen i måneden efter regnskabsperioden. Den centrale

regnskabsgodkendelse underskrives efterfølgende af underdirektør, Lars Jepsen og kontor-

chef,

Christina Liljegren (se ”01.

Centrale regnskabsgodkendelser” i datamaterialet).

Centrale regnskabsgodkendelser er fremsendt til departementet, Intern Revision og Rigs-

revisionen (jævnfør ”03.

Mail dokumentation for fremsendelse af regnskabsgodkendelser”

i datamaterialet). Regnskabsgodkendelsen er ligeledes fremsendt til direktionen i SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

SKA.T

Dagsorden

SKAT Midtjylland

Direktionssekretariatet

UKS Side 5709

Regionsdirektionen SKAT Midtjylland – 2011

Dato:

8. august 2011

Tid:

Kl. 09.00-14.00

Sted:

Merkurvej, mødelokalet

Direktionen:

Jens Sørensen

Søren Linér Christensen

Per Hørsted Rysgaard

Lars Nørding

John Ladefoged

John Nielsen

Morten Bøhm

Ole Nørgaard Mikkelsen

Frank Høj

Hans Kurt Larsen

Kaj Kirkegaard

René Frahm Jørgensen

Forbered:

Læs og medbring bilag:

Dagsorden

1. Godkendelse af beslutnings-

protokol og opfølgningsliste

fra sidste møde og dagsorden

Afbud:

John Ladefoged

Ole Mikkelsen

John Nielsen

Lars Nørding

Morten Bøhm

Bemærkninger:

Mål/delmål

Sikring af fælles forståelse for mødets indhold.

Sikring af enighed/accept af beslutningsprotokol-

lens og opfølgningslistens indhold samt udform-

ning.

Opfølgning på tidligere beslutninger (beslut-

ningsprotokol og opfølgningsliste)

Bilag

Ansvarlig

Jens

Sørensen

Dagsorden

(Eftersendes)

Håndtering af den regionale proces

Jens Søren-

sen

Jens Søren-

sen

2. RSU d. 9. august 2011

3. Resultatlønsvejledning for

ledere i Skatteministeriet

LUKKET

4. Afdelingslederseminar d. 1. og

2. september 2011

LUKKET

5. TR-samtalekoncept

LUKKET

Videre drøftelse af indhold.

Nej

Drøftelse som optakt til møde med samtlige TR

den 11. august 2011

Jens Sø-

rensen/

Jeanette

Jens Sø-

rensen

Side 1 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

6. Risikolog – opdatering

LUKKET

7. Proces for besættelse af ledig

afdelingslederstilling i Indsats

LUKKET

8. Ressourcesituationen i Regn-

skab og overtagelse af firma-

kode 6113 (pensionsbeskat-

ning)

LUKKET

9. Målbeskrivelsesprocessen

2012 - Status

10. Efter sommerferien!

11. Orientering

12. VIP-sager

13. Eventuelt

14. Opfølgningsliste

15. Nyhedsbrev

UKS Side 5710

Loggen skal forelægges Produktionsforum på

mødet den 29. august. Produktionsstyring vil ger-

ne have vores bidrag senest onsdag den 17. au-

gust.

Drøftelse i anledning af fratrædelse af afdelings-

leder i Inddrivelse 3.

Der gives en mundtlig orientering

Drøftelse af større opgaver og udfordringer som

venter i 2. halvår

a. Fra fagsøjlerne

b. Fra Sekretariatet

Emner som ikke er kommet med på dagsordenen.

Der udvælges forhold fra direktionsmødet der er

relevante for omtale i nyhedsbrev

Jens

Sørensen

Nej

Morten

Bøhm

Lars Nør-

ding/Frank

Høj

Nej

Kaj

Kirkegaard

Jens

Sørensen

Side 2 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5711

Region Midtjylland

Direktionsmødet d. 08-08-2011

Punkt 8. – Ressourcesituationen i Regnskab og overtagelse af

firmakode 6113 (pensionsbeskatning)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5712

SKAT Midtjylland

Dato

Emne til dagsordenen - Regionsdirektionsmøde den 8. august 2011

Titel: Ressourcesituationen i Regnskab og overtagelse af

firmakode 6113 (pensionsbeskatning)

Til beslutning

Til drøftelse

Til orientering

Anledning:

Regnskab har d. 1. aug. 2011 overtaget ansvaret for firmakode

6113 – pensionsbeskatning. Af vedlagte overleveringsnotat

fremgår, at firmakoden er stærkt nødlidende, og at der straks må

tages initiativ til at få skabt sikker drift i firmakoden.

Generelt vil ressourcesituationen i Regnskab komme under et

stærkt pres i efteråret 2011, idet 13 medarbejdere ønsker at

forlade regnskab i forbindelse med afsked fra SKAT eller ved

overførsel til nye opgaver.

Endvidere skal der også ske frigørelse af medarbejdere i Maribo

når stabil drift ved regnskabsaflæggelsen for pensionsbeskat-

ningen er sikret.

Procedure:

Økonomi /

ressourcer:

Kommunikation:

Bilag:

Navn:

Indstilling:

Det indstilles, at der tages en drøftelse af vedlagte notater,

herunder hvordan sikker drift kan opretholdes i Regnskab:

a) At det besluttede udlån udmeldes og iværksættes i uge

b) og at der hurtigst muligt laves opslag på 12

medarbejdere til Regnskab jf. vedhæftede notat

Der ønskes en drøftelse af en løsning af ressourcesiden ud fra

vedlagte notater.

1. Ressourcesituationen i Regnskab

2. Overlevering af firmakode 6113 Pensionsbeskatning

3. Overtagelse af nye opgaver i Regnskab

Lars Nørding/Frank Høj Jensen

Side 1 / 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5713

Notat

Fortroligt

Midtjylland

Regnskab 3

29. juli 2011

Version 2

Ressourcesituationen i Regnskab

Ressourcesituationen i Regnskab blev drøftet på et ledernetsmøde den 28. juli

2011 og hertil kan der knyttes følgende bemærkninger til de enkelte afdelinger

vedrørende kendt afgang resten af 2011:

Regnskab 1

Regnskab 2

Regnskab 3

Ingen kendt afgang

Jette Teilmann

Lone Siersen

Inge Birkholm

Regnskab 4

Regnskab 6

Regnskab 7

I alt

*) tidspunkt ikke endelig aftalt

**)ikke aftalt, men Motor vil gerne

Torben Johansen

Kirsten Hansen

Lissy Markvardsen

Hanne G Hansen

Bente Bødker

Helle Rafn

Laila Christensen

Jette H Jensen

Else Marie Wedel

Connie E Hansen

Der henvises i øvrigt til notat af 24. juni 2011, version 2, hvor personalesituatio-

nen i Regnskab er beskrevet i forbindelse med overtagelsen af opgaverne

vedrørende DFLS og firmakode 6113 Pensionsbeskatning (notat vedlagt).

31.07.11 Afsked - pension

30.11.11 Afsked - pension

31.08.11 Kundecenter

31.10.11 Afsked - pension

30.09.11 Motor *)

31.10.11 Motor *)

Motor **)

31.12.11 Afsked - pension

31.12.11 Afsked - sygdom

31.12.11 Afsked - pension

13 medarbejdere

Side 1 / 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5714

Som følge af notatet af 24. juni 2011 er besluttet, at der skal

indlånes 3 medarbejdere til Regnskab Horsens fra henholdsvis Kundeservice/

Indsats, så der kan igangsættes kompetenceudvikling, en meget tiltrængt

oprydning i firmakode 6113 Pensionsbeskatning samt overførsel af opgaver fra

Regnskab 3 til Regnskab 6.

Det er besluttet at de 3 indlånte medarbejdere placeres i Regnskab 6.

Der er i forbindelse med LEAN udarbejdet et opgaveoverblik over Regnskab 3,

Regnskab 4 og Regnskab 6, hvor der er lavet en ”rulleplan” for overførsel af

opgaver fra Regnskab 3 til Regnskab 4 og Regnskab 6, så der kan skabes kapaci-

tet til igangsættelse af kompetenceudvikling og oprydningen.

Det er besluttet, at Ellen Bach og Dorthe Pannerup skal udarbejde en

”rulleplan” for opgaverne vedrørende punktafgifterne fra Regnskab 3 til

Regnskab 6, som skal iværksættes i august måned 2011.

I planen skal indgå en omfordeling af de interne kontrolpunkter samt punkterne

til sandsynlighedskontrollen.

Ellen Bach og Dorthe Pannerup påbegynder ligeledes udarbejdelsen af

kommissorium for LEAN-projektet punktafgifter, som forventes opstartet i

september måned 2011.

I ”rulleplanen” var det tanken, at Regnskab 4 skulle have opgaverne

vedrørende godtgørelser og efterangivelser fra Regnskab 3, men dette er ikke

muligt, da Regnskab 4 i Odense forventes nedlukket senest den 15. november

2011 og medarbejderne har søgt andre opgaver.

I takt med, at medarbejdere organisatorisk placeret i Maribo fragår/overgår

til andre opgaver, skal der i løbet af efteråret 2011 tilføres yderligere 3 årsværk i

Horsens, så flere opgaver kan rulles fra Regnskab 3 til Regnskab 4 og

Regnskab 6.

Flytning af SAPkasserne for Nordsjælland København fra Regnskab 3 til

Regnskab 7 pr 1. oktober 2011, jf LEAN-projektet blev drøftet og det kan ikke

afvises, at det kan blive nødvendigt at udskyde datoen til 1. november 2011,

som følge af udskydelsen af opstarten af DMO til den 31. oktober 2011 samt den

anstrengte ressourcesituation i Regnskab 7.

Regnskab 7 overtager opgaven med SAPkasserne for Nordsjælland København

svarende til 3,50 – 4,00 årsværk til bemandingen af opgaven med SAPkasserne

for Nordsjælland København samt afstemningen af bankkontiene og det

forventes, at opgaven kan løses inden for afdelingens nuværende bemanding.

Side 2 / 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5715

Det forudsættes, at de forventede frigørende lettelser i forbindelse med

implementering af DMO/DMR slår fuldt igennem.

DMR/DMO

Regnskab 1 skal i perioden 8. august – 17. august 2011 foretage konvertering

af produktionsdata fra CRM3 til DMO/DMR og skal fra den 22. august 2011 til

medio september 2011 afvikle pilotdrift.

Teknisk konvertering forestås af Regnskab 1

Pilotdriften vedrører primært vægtafgift, herunder kasseindbetalinger, udbetalin-

ger til NemKonto, regnskabsafslutning samt afstemning mellem SAP38 og

DMO.

Ovenstående procedure gentages pr 31. oktober 2011, hvor konvertering af

produktionsdata starter. Ved Go-Live den 14. november 2011 indsættes alle

medarbejdere fra CRM3 teamet.

SAP38/DMO supportteamet i Horsens varetager den løbende tekniske overvåg-

ning.

I november skal der foretages nedlukning af CRM3 således at alle beholdninger

vedrørende CRM3 afstemmes og lukkes – varetages af Regnskab 1 sideløbende

med ovenstående opgaver.

Regnskabsanmærkning 2010 mv. – Rigsrevision og Intern Revision

Regnskab 1 skal tilføres 1-2 medarbejdere, hvoraf 1 forventes at komme fra

Regnskab 7 til styrkelse af opfølgningen på revisionsrapporterne fra Rigsrevisio-

nen og Intern Revision samt til styrkelse af teknisk support vedrørende

DMO/DMI.

Opsummering med udgangspunkt i Regnskabs dimensionering for 2011:

Endelig dimensionering 2011 (jf. MJ opgørelse pr maj måned)

Løbende effektivisering (bla LEAN) – 8%

Nye opgaver:

DFLS

Pensionsbeskatning (Maribo)

Beregnet dimensionering 2012

Til rådighed pr 1/1 2012 (incl. kendt afgang jf s. 1)

124

- 10

+ 2

+10

126

114 incl

elever

Opslag

Side 3 / 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5716

Notat

Fortroligt

SKAT Midtjylland

Regnskab 3

29. juli 2011

Version 2

Overlevering af firmakode 6113 Pensionsbeskatning

Firmakode 6113 er pr 1. august 2011 overdraget fra afdelingsleder Eva Skov,

Sagscenter Person 10 til afdelingsleder Dorthe Pannerup, Regnskab 3.

I den forbindelse er der modtaget mail dateret den 7. juli 2011 kl 13.03 med ned-

stående indhold fra Eva Skov:

Kvittering og månedsregnskabet for juni 2011

Jeg har aftalt med Gert Mikkelsen, at han sender det til dig, når det er klar.

Skrivelsen til regnskabsgodkendelsen

Jeg har aftalt med Gert Mikkelsen, at han sender dig til dig når det er klar.

Materialet, som ligger til grund for sandsynlighedskontrollen, jf kontrol-

matricen, herunder afstemning af giro og bank.

Jeg har talt med Gert Mikkelsen og vi tænker, at du nok nemmest selv kan

finde materialet på H-drevet

Opgørelse over antal åbne poster, samt beskrivelsen af processen for behand-

lingen af disse

Vi har talt om, hvordan vi håndterer de åbentstående poster, og

Kirsten E Olsen har beskrevet nærmere i mail af 7. juli 2011.

En status på produktionen, herunder beskrivelse af, hvor bunkerne er og

størrelsen på disse

Bunkerne er hos Birgitte D Pedersen – opgaven vedrørende fleks- og efterløn,

der er derudover bunker hos Hanne I H Christoffersen og Susanne Eldrup

Krog, hvor der er afstemningsproblemer i henhold til elektroniske

indberetninger til PAF.

Det skal bemærkes, at kvittering, månedsregnskabet og skrivelsen til regnskabsgod-

kendelsen for juni måned 2011 fra Gert Mikkelsen ikke er modtaget, men materialet er

fremskaffet på anden vis.

Side 1 / 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5717

Jeg har i forbindelse med overleveringen af firmakode 6113 Pensionsbeskatning

indtil videre konstateret følgende kritiske fokusområder:

Manglende sikker drift

Der er ikke sikker drift, da der ikke er overlap på arbejdsopgaverne og medarbejderne

er meget specialiseret på arbejdsopgaverne, som den enkelte medarbejder løser.

Dette forhold blev allerede konstateret i forbindelse med opstarten af LEAN-projektet i

efteråret 2010.

Sommerferieplanlægningen for medarbejderne på regnskabsopgaverne er tilrettelagt

således

Navn

Birgitte D Pedersen

Ena R Madsen

Hanne I H Christoffersen

Karin Jensen

Kirsten E Olsen

Susanne Eldrup Krog

Randi Green Pedersen

jobtræning indti 31.10.11

Susan Jørgensen

Jobtræning indtil 31.10.11

Uge Uge Uge Uge

Uge

Uge Uge Uge

Regnskabsafslutningen for juli måned 2011 er fastsat til den 4. august 2011 i uge 31

og der må tages forbehold for regnskabet for firmakode 6113 Pensionsbeskatning.

Manglende bogføring og placering af indbetalingerne via girokonti

I perioden 12. juli 2011 – 8. august 2011 bliver der ikke bogført eller foretaget

placering af indbetalinger på debitorerne fra firmakodens girokonti.

Der henstår dags dato 451.434.705 kr ubehandlet indbetalinger på girokontiene.

Åbne poster

Der er i firmakode 6113 10.236 åbne poster.

Side 2 / 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5718

Manglende behandling af regneark via Remedy – Forskud SKAT

Firmakode 6113 har ca 150 henvendelser i Remedy under Forskud SKAT, som er

ubehandlet henvendelser vedrørende fleks og efterløn, som har stor betydning for

debitormassen og påvirker såvel ind- og udbetalinger.

Påvirkning af SKATs restancetal og inddrivelse

Nordsjælland Indsats har den 29. juli 2011 rettet henvendelse vedrørende

, hvor der er en restance på 15.645.459 kr.

Det ønskes oplyst, hvorvidt der skal iværksættes restanceinddrivelse.

Ved sammenligning af restancelisten fra SAP38 henholdsvis for

juni måned 2011 og juli måned 2011 kan det konstateret, at restancetallet er steget fra

stigning

147.819.923 kr

Der er endvidere blandt andet følgende store restancer større end 10 mio kr på

restancelisten, som har indflydelse på SKATs restancetal og inddrivelse:

10.538.206 kr

54.067.701 kr

12.880.780 kr

16.956.637 kr

Den manglende bogføring og placering af indbetalingerne fra girokontiene samt den

manglende og forsinkede bogføring af ind- og udbetalinger har betydet, at restancerne

er steget voldsomt og at debitormassen ikke er retvisende.

Indsats Inddrivelse bør omgående underrettes, således at der ikke iværksættes

restancetiltag over for bankerne og pensionsinstitutterne.

Juni måned 2011

Juli måned 2011

47.217.256 kr

195.037.179 kr

Side 3 / 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5719

6. Sandsynlighedskontrol og månedsafslutning

Det er konstateret, at kvaliteten af sandsynlighedskontrollen i forbindelse med

månedsafslutningerne for firmakode 6113 Pensionsbeskatning ikke er af

samme kvalitet, som de øvrige regnskabsaflæggende enheder.

På nuværende tidspunkt ligger der en hastende forespørgsel fra Regnskab 1 til

konto 1254 Efterlønsordning, FO 1168 Pensionbeskatning vedrørende

månedsregnskabet for juni 2011, som først kan behandles efter den 8. august

2011.

Der ønskes en redegørelse for posteringerne på konto 1254, FO 1168 for juni

måned 2011 og juni måned 2010.

7. Plan for sikker drift og oprydning

Region Midtjylland

bør omgående

iværksætte indlånet af medarbejdere til Regnskab

Horsens, således at der kan ”rulles” arbejdsopgaver fra Høje Taastrup, så der kan

iværksættes kompetenceudvikling, overtagelse af de nye opgaver samt en meget

tiltrængt oprydning i firmakoden.

For at skabe sikker drift og påbegynde oprydningen i firmakoden vil der i uge 32 –

fra 8. august 2011 være særlig fokus på følgende arbejdsopgaver:

Bogføring og placering af indbetalingerne fra girokontiene, som også betyder, at

SKATs restancetal falder.

Behandling af de ca 150 henvendelser i Remedy vedrørende opgaven fleks og

efterløn.

Gennemgang af kontrolpunkterne og underbilagene til sandsynlighedskontrollen og

udarbejdelse af skrivelse til regnskabsgodkendelsen for juli måned 2011.

I august afholdes møde med SKAts Interne Revision om overtagelse af firmakoden.

Dorthe Pannerup

Side 4 / 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5720

Notat

Jens Sørensen

Lars Nørding

Frank Høj

Midtjylland

Regnskab 6 - Midtjylland

Regnskab 6

24. juni 2011

Version 2

Ellen Bach

[email protected]

Tlf 723 88377

Overtagelse af nye opgaver i Regnskab

Regnskab overtager følgende opgaver:

DFLS-opgaver

Regnskab 1 har overtaget opgaver svarende til 2 årsværk pr. 1. februar 2011. Der

er i den forbindelse ikke tilført Regnskab 1 ressourcer til opgaven.

FK 6113 – pensionsbeskatning (PAL og PAF)

Regnskab 3 overtager opgaver fra Maribo, som pt. varetages af 10 medarbejdere.

Det faglige og ledelsesmæssige ansvar overgår til Dorthe Pannerup pr. 1. august

2011.

De medarbejdere, som pt. arbejder med opgaven, forventes at kunne fastholdes i

en kortere periode. Der skal hurtigst muligt udarbejdes plan for kompetenceud-

vikling af nye medarbejdere til opgaven og handleplan for oprydning i firmako-

den. Endvidere skal der aftales plan for de nuværende medarbejderes fremtidige

placering i Midt- og Sydsjælland. Der fraføres 2 medarbejdere nu, idet en med-

arbejder er overført til udvidet grænsekontrol pr. 1. juni 2011 og endnu en med-

arbejder fratræder med pension pr. 17. juli 2011. 2 medarbejdere i jobtræning

fratræder pr. 31. oktober 2011.

Regnskab kan i den nuværende personaledimensionering ikke bemande de oven-

nævnte opgaver uden tilførsel af ressourcer.

Regnskab er i 2011 dimensioneret til 126 årsværk og det gennemsnitlige ressour-

ceforbrug i 2011 er beregnet til 124,74 årsværk med de pt kendte afgange resten

af 2011. I de 126 årsværk er der ikke taget højde for de to nye opgaver svarende

til 12 årsværk. Pr. 31.12.2011 er der således 116 årsværk i Regnskab.

Vi er desuden bekendt med, at 1 medarbejder i Horsens har søgt Kundecenter og

5 medarbejdere i Odense har søgt Motor.

Vi har drøftet forskellige løsningsforslag, bl.a. i forbindelse med planlægning af

LEAN-projekter i Regnskab og har konkluderet, at der ikke vil kunne frigives

ressourcer til nye opgaver før indførsel af Èn Skattekonto. Da overtagelsen af

Side 1 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5721

ovennævnte opgaver ikke kan udskydes, vil det være nødvendigt at tilføre Regn-

skab ressourcer til opgaverne.

Vi forslår opslag af stillinger i Regnskab i Horsens – alternativt indlån af medar-

bejdere i Horsens. Det foreslås, at der tilføres 3 årsværk i Horsens nu, hvorved

opgaver fra Regnskab 3 kan overføres til henholdsvis Regnskab 4 og 6 og der-

med give kapacitet til igangsættelse af kompetenceudviklingen i Regnskab 3,

overtagelse af de nye opgaver samt en meget tiltrængt oprydning i firmakoden

(mange åbne poster og afstemningsdifferencer).

I takt med, at medarbejdere på opgaven i Maribo fragår/overgår til andre opga-

ver, skal det påregnes at der i løbet af efteråret 2011 skal tilføres yderligere 3

årsværk i Horsens, så flere opgaver kan skubbes fra Regnskab 3 til Regnskab

4/6.

I forbindelse med LEAN i regnskab 3, 4 og 6 er der udarbejdet plan for opgave-

samling med tilhørende LEAN-projekter i de 3 afdelinger, således at det passer

ind i overtagelsen af de nye opgaver.

Ellen Bach og Dorthe Pannerup

Regnskab

Side 2 / 2

Med venlig hilsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5722

BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET

Direktionsmøde – SKAT Midtjylland

Mødedato Pkt. Emne

08-08-

2011

Ansvarlig

Bemærkninger

Konklusion

Opfølgning

Godkendelse af beslutningspro- Jens Sørensen

tokol og opfølgningsliste fra

sidste møde og dagsorden

Vejledningen er offentlig-

gjort d. 6. juli 2011.

Korrektion:

Beslutningsprotokollen er revideret.

Pkt. 2 – orientering fra

Produktionsforum – pkt.

ledelsesrapport t.o.m.

maj:

Det er John Ladefoged der

tager kontakt til skattedi-

rektørerne i kundeservice.

Jens gennemgik dagsor-

denen.

Mulige emner til RSU-seminar:

•

Kompetencestrategi og kompetencevan-

dringer

•

Opfølgning trivselsundersøgelsen

•

Resultatlønsudmøntning – hvilke virknin-

ger kan der være på medarbejderniveau

Der udarbejdes en tidsplan for denne proces.

2011 anses som et overgangsår – det medta-

ges på det kommende afdelingslederseminar,

hvor de 3 punkter fra resultatvurderingen

nævnes – også set i relation til den regionale

virksomhedsplan.

LUKKET

RSU d. 9. august 2011

Jens Sørensen

LUKKET

Resultatlønsvejledning for lede- Jens Sørensen

re i Skatteministeriet

Ja – René laver

udkast til tids-

plan.

LUKKET

Afdelingslederseminar d. 1. og

2. september 2011

Jens Søren-

sen/Jeanette

Fremover forventes der at være en proces klar

omkring januar-februar, hvor virksomhedspla-

nen er klar.

Jeanette udar-

Overvejelser omkring te- Der blev drøftet flere emner, bl.a.

bejder et udkast

hvad er udgangspunktet for lederud-

ma til lederseminaret i

til program.

vikling

september 2011:

hvad indeholder denne

•

Mindlab – besøg fra

hvordan imødekommer vi de nye

Innovation og Viden-

trends indenfor ledelse (eks. Perfor-

deling

mance management)

•

Produktionen for 2011

Hvor er vi henne med produktionen

– hvordan ser det ud

2011 og hvor skal vi hen i det reste-

ift. målopfyldelse?

rende 2011 – hvad med systemmo-

•

Strategiseminaret –

derniseringen?

hvad vedrører Midtjyl-

Orientering omkring resultatlønsvej-

land?

ledning

Side 1 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5723

BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET

Direktionsmøde – SKAT Midtjylland

Mødedato Pkt. Emne

LUKKET

TR-samtalekoncept

Ansvarlig

Jens Sørensen

Bemærkninger

Konklusion

Opfølgning

Sekretariatet

Udgangspunktet er at det er nærmeste chef,

men at det ved søjle-TR også repræsenteres af laver en liste til

søjledirektionerne

skattedirektør.

til brug for deres

Følgende skal drøftes:

•

Hvad er deres rolle

•

Gensidig afstemning

•

Uddannelsesmæssig støtte

Jens vil afslutningsvis tale med VIP-TR om-

kring deres rolle.

Risikologgen er til at hejse et flag i forhold til

det politiske/strategiske – ikke i relation til den

produktionsmæssige opfølgning.

Midtjylland har ikke punkter til loggen, hvilket

er meddelt til Produktionsstyring d. 8. august

2011 (mail sendt af RJ).

Der ses ikke at være mening med evt. roke-

ringer i den nuværende lederkreds.

Der igangsættes et opslag, hvor allerede ud-

nævnte ledere kan søges.

Sekretariatet leverer udkast til opslag og Jens

tager kontakt til Birte D. i forhold til opslag.

LUKKET

Risikolog – opdatering

Jens Sørensen

LUKKET

Proces for besættelse af ledig

afdelingslederstilling i Indsats

Inddrivelse (Randers)

Søren L. Christen-

sen/Morten Bøhm

LUKKET

Ressourcesituationen i Regn-

skab og overtagelse af firma-

kode 6113 (pensionsbeskat-

ning)

Det er aftalt at der nu og her skal findes 3 fra Ja – noteres på

Lars Nørding/Frank Der er et større udred-

Høj

ningsarbejde i forbindelse Kundeservice/Indsats i Horsens til Ellen Bach. opfølgningslisten.

med overtagelse af denne Per og Søren finder en løsning hurtigst muligt.

firmakode.

Jens taler med Syddanmark omkring lokalesi-

tuationen og Nordsjælland omkring Motorop-

gaven.

Endvidere er det besluttet at der skal tages

kontakt til de 5 medarbejdere omkring over-

gang til Motor – herunder at overgangen bør

ske når opgaven vedr. overtagelse af den nye

firmakode er løst.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5724

BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET

Direktionsmøde – SKAT Midtjylland

Mødedato Pkt. Emne

Ansvarlig

Bemærkninger

Konklusion

Afslutningsvis vil det forsøges at forlænge job-

træningspersoner. Frank iværksætter dette.

Herefter koordineres det i mellem:

•

Jens

•

Frank/Lars

•

Per og Søren

Jens er udfarende, når han har talt med Karin

Bergen, Syddanmark og Kirsten Otbo, Nord-

sjælland.

Produktet bliver leveret til tiden.

Det samlede materiale vil blive sendt i elektro-

nisk høring så snart det er færdigt.

Opfølgning

Der er foretaget en grup-

pering af input på de om-

råder vi i MJ har fået til-

delt – (restancer og EK-

KO).

Status på EKKO-delen

Der er lavet en opdeling

på:

•

Effekt

•

System

•

Processen

Der er kontakt til EKKO-

projektet, MSS og proces-

ejer.

Status på restance

Der er foretaget en opde-

ling på 2 selvstændige

punkter:

•

Fordringsdel

Inddrivelsesdel

Der er kontakt til Inddri-

velse MSS, KC – Inddrivel-

seskontoret, Nordjylland

(virksomheder) og proces-

Målbeskrivelsesprocessen 2012 Kaj Kirkegaard

- Status

Kaj gav en kort status.

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5725

BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET

Direktionsmøde – SKAT Midtjylland

Mødedato Pkt. Emne

Ansvarlig

Bemærkninger

ejer

Alle

Efter sommerferien (drøftelse

af større opgaver og udfordrin-

ger som venter i 2. halvår

2011)

Orientering

Søjledirektionen

Intet yderligere.

Konklusion

Opfølgning

Modregningskørsel fylder

meget. De øvrige afdelin-

ger ser ud til at have grøn

status.

Indsats

Der har i sommerferien

verseret 2 overordnede

typer sager – nemlig cam-

pingvogne og henstands-

sager.

Der er møde med bran-

cheforeningen omkring

campingvognene.

Ingen yderligere.

09-08-2011

/René Frahm J.

VIP-sager

Eventuelt

Opfølgningsliste

Alle

René

Alle

Kommunikation – Indblik eller

andet?

Ingen punkter.

Ajourført.

Vi afventer startskuddet

på Indblik.

Side 4 af 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

SKA.T

Dagsorden

SKAT Midtjylland

UKS Side 5726

Regionsdirektionen SKAT Midtjylland – 2011

Dato:

7. oktober 2011

Tid:

Kl. 10.00-14.00

Sted:

Merkurvej, mødelokalet

Direktionen:

Jens Sørensen

Søren Linér Christensen

Per Hørsted Rysgaard

Lars Nørding

John Ladefoged

John Nielsen

Morten Bøhm

Ole Nørgaard Mikkelsen

Frank Høj

Hans Kurt Larsen

Kaj Kirkegaard

René Frahm Jørgensen

Forbered:

Læs bilag:

1. Regeringsgrundlag

Dagsorden

1. Godkendelse af beslutnings-

protokol og opfølgningsliste

fra sidste møde og dagsorden

Afbud:

Lars Nørding

John Nielsen

John Ladefoged

Bemærkninger:

Mål/delmål

Sikring af fælles forståelse for mødets indhold.

Sikring af enighed/accept af beslutningsprotokol-

lens og opfølgningslistens indhold samt udform-

ning.

Opfølgning på tidligere beslutninger (beslut-

ningsprotokol og opfølgningsliste)

Bilag

Ansvarlig

Jens

Sørensen

Orientering fra møder 26/9, samt drøftelse rele-

vante forhold der kræver initiativ i regionen

Orientering fra mødet 26/9, samt drøftelse rele-

vante forhold der kræver initiativ i regionen

Ledelsesinformation for august/september 2011

Udsendt

tidligere

2. Orientering fra møde i Produk-

tionsforum

3. Orientering fra møde i Udvidet

direktion

4. Regional ledelsesinformation

Jens

Sørensen

Jens

Sørensen

Kaj Kirke-

gaard/Mari-

ane Nanne-

rup

Udsendt

tidligere

Side 1 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5727

5. Ressourceopfølgning

6. Opdatering af regional produk-

tionsplan

7. Dimensionering 2012

Ressourceopfølgning for august 2011

Kaj Kirke-

gaard/Søren

/Jens

Kaj Kirke-

gaard/Maria-

ne Nannerup

Den regionale produktionsplan er opdateret pr.

september 2011.

Status fra arbejdsgrupperne

Nej

Søren Ras-

mussen/Jens

Bach

8. Statusrapport Intern kvalitets-

sikring 2. kvartal 2011

Opfølgning på intern kvalitetssikring / interne

kontroller for april – juni 2011

9. Forberedelse til seminar KSU

og IU

10. Projekt vedrørende kompeten-

ceudfordringer

11. Master i ledelse

Drøftelse af punkterne på seminaret med henblik

på en fælles tilgang fra SKAT Midtjylland.

Orientering fra det seneste møde i projektgruppen

d. 29. september 2011

Drøftelse af Master i ledelse, og behovet for

samme i Midtjylland

Drøftelse af specielt punkterne kompetence og

værdier.

Der afholdes afdelingslederdag i Amtsrådssalen,

hvor hovedtemaet er linjekommunikation

Ja -

ud-

sendt

d. 23-

09-

2011

Ebbe/

Randi

Per Rys-

gaard/Søren

Christensen

Nej

12. RSU seminar

LUKKET PUNKT

13. Ledertalenter - Udvælgelses-

procedure

14. Oplæg til afdelingslederdag

16.11 2011 – grovskitse.

LUKKET PUNKT

15. Regeringsgrundlaget

René

Frahm

Jørgensen

Kaj Kirke-

gaard

Jens Sø-

rensen

Marianne

Busk

Mette Teil-

il-

mann/Mari

anne Busk

Jens

Sørensen

Jens

Sørensen

16. Gennemgang af dagsorden P-

forum 10/10

17. Orientering

18. VIP-sager

19. Eventuelt

20. Opfølgningsliste

21. Indblik - hvem skriver næste

uges indlæg?

Hvad betyder regeringsgrundlaget umiddelbart

for SKAT og SKAT Midtjylland

Sædvanlig gennemgang af dagsorden før mødet

på mandag.

a. Fra fagsøjlerne

b. Fra Sekretariatet

Emner som ikke er kommet med på dagsordenen.

Der skal udvælges ansvarlig, som sekretariatet

efterfølgende skal kontakte

Nej

Sær-

skilt

Nej

Side 2 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5728

Region Midtjylland

Direktionsmødet d. 7-10-2011

Punkt 4 – Regional ledelsesinformation

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5729

SKAT

Direktionsmøde

SKAT Midtjylland

Dato

24. juni 2011

Emne til dagsordenen - direktionsmødet den 7. oktober 2011

Titel: Regional ledelsesinformation august/september 2011

Til beslutning

Til drøftelse

Til orientering

Anledning:

(Obligatorisk at udfylde)

Ledelsesinformation for august/september er udarbejdet, og har

været i høring i PPU-MJ.

Ledelsesinformationens indhold fremlægges af den enkelte

søjle, og fokusområder og udfordringer i de enkelte enheder

drøftes.

1. Ledelsesinformation til direktionen for

august/september.

2. Xcelsius, forside Midtjylland august.

Kaj Kirkegaard

Indstilling:

(Obligatorisk at udfylde)

Bilag:

Navn:

(Obligatorisk at udfylde)

Side 1 / 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5730

SKAT

Notat

Regionsdirektionen

SKAT Midtjylland

Merkurvej 601, 7400 Herning

Dato: september 2011

Regional ledelsesinformation – august/september 2011

Betalingscentret:

Planmæssig drift



Telefonbetjening

August måned 2011 har været årets største telefonmåned med over

22.000 opkald (normalt mellem 17.500 og 20.000 opkald). Store

angivelsesfrister på moms og årsangivelse lønsum i august måned

2011. Vi har tabt tæt på 10 % af opkaldene i august måned 2011,

hvilket er højere tab end vanligt. Skyldes store tab på sluserne

vedrørende personmodregning (tab på 21 %) og liste (tab på 26 %).

Servicelevel i BC år til dato er 79 % (mål = 70 %).

Besvarede kald i BC år til dato er 95 % (mål = 90 %)

Kundetilfredsheden på angivelses- og betalingsporten isoleret set er

3,78 fra 1.1.2011 til dato (SKAT’s overordnede mål er 3,80).

Kundetilfredsheden er lavere på fagsluserne (moms, personmod-

regning, erhvervsmodregning), hvor kunderne altid er stillet om og

spørgsmålene mere komplicerede, og ”pengefølsomme”

(modregning) spørgsmål håndteres.

Negativ moms

Modregning/udbetaling af negativ moms er spidsopgaver i august

og september måned 2011 grundet kvartals- og halvårsfristerne.

Foreløbig går det godt med rettidig modregning/udbetaling af

negativ moms inden for tidsfristen på de 21 dage i relation til

rentegodtgørelse.

Rente-/gebyrsager

Mængden af rente/gebyr-sager er på ”historisk” lavt niveau –

omkring 200 ubehandlede sager, hvoraf de ældste sager er omkring

30 dage gamle.

DK-VIES

Efterfølgeren til EU’s listesystem vedr. momsfri handel mellem

EU-landene, der har fået betegnelsen ”DK-VIES”, er nu endelig i

drift, og kører nogenlunde stabilt.



Sikker implementering

af nye IT-systemer

Side 1 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5731

Udfordringer/Områder vi har fokus på



Modregning (af personlig skat)

Restmængden af sager er nu nede på ca. 4.000, inkl. de sager, der

er overleveret til løsning i SKAT Midt- og Sydsjælland.

Pengestrøm Erhverv assisterer her i slutspurten på modregningsop-

gaven for at sikre, at vi overholder udbetalingsfristen 1. oktober

2011.



Bunke af overskydende beløb

BC har aktuelt en sagsbunke på ca. 6.700 sager vedrørende såkaldt

overskydende beløb (beløb, der løbende indbetales af virksomhe-

der, men ikke matcher et tilsvarende krav), svarende til mere end

en halv milliard kroner.

Daglig tilgang er gennemsnitlig ca. 150 sager, svarende til 10 mil-

lioner kroner. BC har hidtil alene haft ressourcer til at arbejde med

denne opgave uden for spidsbelastningsperioderne.

Det vil være problematisk, hvis denne opgave ikke løses i bund, da

ubehandlede konteringer på overskydende beløb giver et forkert re-

stancebillede, øget fordringshaver- og fogedarbejde, flere ukorrekte

rykkere og flere telefoner. Det er et must, at konteringerne er afvik-

let, når EKKO går i luften – ellers åbnes med forkerte saldi i EK-

KO overfor virksomhederne. Opgaven vil blive prioriteret i over-

ensstemmelse med denne vigtighed.

Brevleksikon

Brevleksikon er nu bemandet med 5 projektdeltagere fra BC samt

0,5 årsværk Koncerncentret. Der er 12. og 13. sept. afholdt et 2-

dages opstartsseminar mhp. at tilrette fremgangsmåderne fra pilot-

projektet til landsdækkende udrulning. Der er udarbejdet en priori-

teret oversigt over den rækkefølge, som områderne tages ind i, og

der er indkaldt breve fra de første fire områder. Der påtænkes ud-

sendt en intern meddelelse om den landsdækkende udrulning af

Brevleksikon, hvor bl.a. prioriteringen vil fremgå.

Der er endvidere etableret netværk med Læringsbanken, primært

v/Kundecenter-Person, for at få en gensidig koordinering og erfa-

ringsudveksling. Derudover er Brevleksikon netop blevet kontaktet

af den nye redaktionsgruppe for skat.dk mhp. et fremtidigt samar-

bejde.



Side 2 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5732

Indsats:

Planmæssig drift



Erhverv

I 2010 var Midtjylland strategisk partner for et projekt, der tilbød

de største virksomheder en edb-revision af moms- og afgiftsafreg-

ningen. Flere virksomheder tog imod vores tilbud. Det kan nu kon-

stateres at KPMG har taget ideen op og lancerer tilsvarende ydelse.

Vi bruger hele værk-

Midtjylland er strategisk partner for et projekt vedr. EU-salg uden

moms (Listesalg). Projektet har været på besøg hos flere af de stør-

ste virksomheder i Danmark. Differencerne er nedbragt betydeligt,

men der er stadig store problemer på området. Projektet har derfor

inviteret til fyraftensmøder den 7. og 8. november 2011 i hhv.

Glassalen, Østbanegade og Amtsrådssalen, Århus.



Inddrivelse

Folketinget har vedtaget nye regler, som betyder, at SKAT nu har

mulighed for at trække et mindre beløb i borgernes løn til dækning

af medielicens, p-bøder mv. (S-løn). Produktionsforum har efter-

følgende besluttet, at ca. 40 årsværk i perioden 15.09.11 til

31.12.11 skal yde bistand til IC til løsning af opgaven i form sags-

behandlingsopgaver i KMD-ind. Medarbejderne til løsning af op-

gaven skulle findes blandt kontoreleverne i Koncerncentret og i

Regionerne. I Midtjylland lader man sig repræsentere ved 5 af ele-

verne fra Struer.

Opgaven starter den 26. september. Der er sket en mindre omroke-

ring i Struer, for at få samlet eleverne tæt på inddrivelsen. Der er

bestilt og allerede leveret nye pc’er til eleverne, da elev pc’erne ik-

ke kan trække brugen af KMD-ind. Alt er foregået i en fantastisk

ånd fra alle involverede.

Restancetallet:

Det ser ud til at der kommer lidt større stigninger i restancerne end

forventet. Det skyldes formentlig enkeltstående store indsats- og

økokrimreguleringer. 3 enkeltsager fylder næsten de 100 mio. kr.,

som Midtjylland mangler for at komme i grønt. Hvis ikke disse sa-

ger teknisk kan fjernes i september via henstand eller lignende,

rammer Midtjylland formentlig i gul på restancedelen pr. 30. sept.

Lidt ærgerligt, men der er flere årsager til at vi lige mangler det sid-

ste.

1) Vi hentede 16,6 % sidste år som eneste region, derfor har vores

udgangspunkt også været lidt større end andres.

2) Vi kunne have nået målet, hvis igangsætningen af projekt afmeld-

te ikke var blevet udsat. Den endelige aftale kom først på plads

henover sommeren.

3) RKI projektet har trukket væsentlig flere erhvervsfogeder end

tøjskassen

Vi knækker kurven

Side 3 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5733

planlagt, da projektet ikke har været fuldt bemandet fra start.



Punktafgifter

Driften er i god gænge, og planlægningen for 2012 er næsten klar. I

Midtjylland ser det ud til, at vi får vores ønsker om projekter og

strategisk partner opfyldt.

Der er nedsat et uddannelsesudvalg i Punktafgifter, der skal sikre

relevant uddannelse til Punktafgiftsmedarbejderne. Der er ikke så

mange af dem, så derfor kan søgningen til specifikke fagkurser væ-

re en stor udfordring, og der sker tit aflysninger. Udvalget skal der-

for tænke nye tanker og være kreative. Per Jørgensen er ledelsens

repræsentant i uddannelsesudvalget.

Udfordringer/Områder vi har fokus på



Særlige indsatsopgaver

E-handel på udenlandske websites

Knap 22 % af den danske e-handel foregår på udenlandske hjem-

mesider, og det er SKAT´s ønske at afdække om den omsætning,

som udenlandske internetbutikker genererer i Danmark selvangives

og beskattes korrekt. E-handelsgruppen har derfor anmodet om

Skatterådets tilladelse til efter SKTRL § 8 D, stk 1, at pålægge flere

pengeinstitutter at udlevere oplysninger om unavngivne personer

og virksomheders hævninger foretaget på danske kreditkort, og

hvor betaling vedrører køb af varer på udenlandske hjemmesider.

Money Transfer

Alle medarbejdere, der er involveret i Money Transfer projektet,

har været samlet til et keep-going-seminar. Midtjylland har nu an-

svaret for 12 sagsbanker, og endnu én vedrørende takserede skatte-

ydere er undervejs. I underkanten af 700 er sagsbehandlet. Der er

sendt kendelse i 22 sager og agterskrivelse i 49 sager. Kravene i de

behandlede sager er opgjort til kr. 28,9 mio.

Der arbejdes under tidspres, idet en ny amnestilov betyder at alle

sager skal være visiteret/udtaget inden årets udgang.

RKI projektet

Både indsats og Kundeservice har forsøgt at levere flere ressourcer

til projektet ved en omfordeling af de allerede tilknyttede medar-

bejdere. Derudover vil det blive undersøgt, i hvilket omfang er-

hvervsinddrivelsen har mulighed for at levere yderligere ressourcer

via overarbejde. Dermed skulle vi gerne komme i land pr. decem-

ber 2011.

Kundeservice:

Planmæssig drift

Side 4 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5734

I administrationsafdelingerne er arbejdspresset og mængden af opgaver

i løbet af den seneste måned blevet forøget, som følge af nye opgaver

fra Syddanmark med mailpukkel og telefonbackup på skat aktuelt. Det

betyder, at der fortsat er en stor sagspukkel på en række af vore kerne-

opgaver, som vil bevirke, at der et godt stykke ind i efteråret vil være

pres på opfyldelse af de normale sagsbehandlingstider.

Der er særlige udfordringer med løsning udlandsopgaver som følge af

færre kompetencer til løsning af opgaverne, jf. tidligere bemærkninger.

Endelig må der stilles spørgsmålstegn ved bidrag til andre søjler indtil

kurven er knækket på kerneopgaver i kundeservice.

Ekspeditionen kan konstatere, at IP-projekterne følger planen. Dog

svarer dimensioneringen ikke til det budgetterede ressourceforbrug til

opgaverne personlige henvendelser, forskud og nummerplader.

Basisopgaverne i markedsføring afvikles planmæssigt. Der er gang i

aktiviteterne igen efter sommerferien.



Kundeekspedition

Der er fortsat mange henvendelser vedr. skatteekspedition (der er

en stigende kompleksitet i henvendelserne) og nummerpladeekspe-

ditioner. Da DMR er udsat, skal ressourcerne fastholdes i en læn-

gere periode end oprindeligt forventet.

Optimal udnyttelse af årsværk

Der er fokus på flekssaldoen for den enkelte medarbejder. Saldoen

drøftes med de medarbejdere, hvor det er relevant.

Herudover er der ingen ændringer i ressourcesituationen, bortset fra

udlån til EFI og til Skat for Unge i koncerncentret. Det er stadigt

nødvendigt for Markedsføring at låne medarbejdere fra indsatsafde-

linger i Randers og Herning.

Markedsføring har stillet en medarbejder til rådighed i forbindelse

med, at der fra Koncerncentret igangsættes arbejde med at udarbej-

de en markedsføringsstrategi. Dette arbejde er påbegyndt i septem-

ber.



EIndkomst (samling af A-skatterelaterede opgaver)

Opgaven er nu samlet og forankret i Midtjylland. Ved samlingen

forudsattes det at der skulle anvendes ca. 13 nettoårsværk på opga-

ven. Indtil 30. juni er der anvendt 5,7 nettoårsværk.

Målet har i 2009 og 2010 været, at max. 0,25 % af årsopgørelserne

måtte være forkerte – pga. beløb relateret til eIndkomst. Det anta-

ges at dette mål også skal nås i 2011. Der er i øjeblikket ingen til-

gængelige målinger på dette, men ud fra det aktuelle antal aktive

udstillede adviser (ca. 300.000) vurderes det, at der skal anvendes

væsentlig flere ressourcer til opgaven resten af 2011.

Udfordringer/Områder vi har fokus på

Side 5 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5735



Kompetencevandringer

Der er en proces i gang omkring udarbejdelse af materiale til brug

for MUS samtaler med medarbejdere i KS. MUS samtalerne gen-

nemføres i 4. kvartal 2011.



Strategiske samarbejdsprojekter /(landsdækkende)

SKAT for unge

Der er i KSU søgt om budgetmidler til aktiviteter under de lands-

dækkende projekter, herunder til Studiemesserne og Uddannelses-

karavanen, som hører under projektet SKAT for unge. Der er end-

nu ikke truffet beslutning om, hvorvidt midlerne kan bevilges. Der

er derfor afholdt udgifter til de to aktiviteter på forventet efterbevil-

ling.

SKATs deltagelse i

studiemesserne

startede den 5.-7. september i

Århus. Vi har opbygget informationen på messerne omkring 4

postkort, der har følgende budskaber på forsiden:

Vi forbedrer SKAT.dk

og vejleder kunderne i

at bruge de digitale

løsninger

Alle postkort er forsynet med information på bagsiden. Postkortene

dannede udgangspunkt for en undersøgelse blandt de unge. Mere

end 1500 deltog i vores undersøgelse.

Alt i alt kan man sige, at messen er en god måde at få et målrettet

budskab om SKAT ud til mange unge.

Uddannelseskaravanen

er gået i gang på Sjælland i uge 35 og kører

over hele landet indtil uge 49. Vores formål med at deltage er at

fortælle om TastSelv og Skattemappen til de unge. Vi uddeler de

samme 4 typer postkort som på uddannelsesmessen samt et post-

kort, hvor vi beder om mailadresse og mobilnummer. Disse oplys-

ninger lægger vi efterfølgende ind i Skattemappen.

Status efter 14 dage og besøg på 17 skoler er, at der i gennemsnit er

indsamlet 43 besvarede postkort pr skole og udleveret 59 postkort

pr. skole. Dette er langt over målet. Herudover har vores medarbej-

dere haft en meget positiv oplevelse.

Skat for borgere med dansk som 2. sprog

Dette projekt hører under København. For de enkelte regioner har

der været problemer med at nå de opstillede mål. Projektgruppen er

på deres sidste møde blevet enige om en ændring af leverancerne.

Projektbeskrivelsen skal ændres i overensstemmelse hermed.



EFI

Markedsføringsafdelingen har stillet en medarbejder til rådighed

for EFI-projektet, hvor man arbejder på at lave en målrettet infor-



Skattemappen

Skal jeg gøre noget SKAT?

Jeg har styr på det SKAT

SKAT – det er lige ud af landevejen

Side 6 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5736

mation omkring EFI og de tilknyttede processer. Indtil nu har den-

ne medarbejder brugt flere ressourcer, end det var forventet.



DMR

Selvom det er besluttet at udskyde implementeringen af DMR er

der afholdt et møde med synshallerne. Dette møde har projektet

stået for.

Midtjylland har sendt indbydelse ud til 1300 forhandlere. Det har

været nødvendigt at planlægge flere møder end de oprindeligt plan-

lagte 2 møder. Der er den 7.9. tilmeldt 206 til disse møder. Møder-

ne gennemføres af en medarbejder fra Markedsføring med teknisk

bistand fra en medarbejder fra nummerplader.

Sikker implementering

af nye IT-systemer

Regnskab:

Planmæssig drift

Generelt meldes om planmæssig drift i Regnskabsafdelingerne.

På grund af ferie og indlån til DMO-projektet har der været en mindre

stigning i åbne poster vedr. CRM3 – disse forventes nedbragt til nor-

malt niveau inden udgangen af oktober.

Man er nu a jour med tastning af udbytteangivelser.

Opgaveoverdragelser fra Regnskab 3 til Regnskab 4 og Regnskab 6 er

godt i gang.

Udfordringer/Områder vi har fokus på

Der er fokus på den del af RIS/DFLS opgaven, der blev overført i for-

året.

Der anvendes mange ressourcer på understøttelse af projekterne, både

med hensyn til egentlige indlån til konvertering og test samt løbende

regnskabsteknisk understøttelse primært til DMO og DMI

SAP-teamet i Regnskab 1 er endvidere direkte involveret i udviklingen

af SAP38 til understøttelse af DMO/DMI.

Der er stor fokus på, at holde CRM bogholderiet ajour hen mod en

konvertering til DMO/DMR.

Arbejdet med forbedring af udbytteskatteadministrationen er også en

særlig udfordring.

Der er stor fokus på at fastholde produktionen og se på muligheder for

opgavevandringer fra Regnskab 3.

Regnskab forventer at ansætte medarbejdere i jobtræning i løbet af

september, til midlertidig afhjælpning af ressourcesituationen som føl-

ge af tilførsel af nye opgaver mv.

Der er stadig fokus på åbne poster i firmakode 6176 – herunder opryd-

Side 7 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5737

ning for opklaring og ansvarsplacering af åbne poster.

De åbne poster for firmakode 6113 Pensionsbeskatning er faldet i an-

tal fra 9.101 til 8.119 og i beløb fra 61,4 mia. kr. til 8,2 mia. kr. ved

udgangen af august måned 2011.

Ved regnskabsafslutning er der fokus på de områder, som er udvalgt til

undersøgelse for at sikre et retvisende regnskab. Fokusområde vil altid

være den månedlige regnskabsafslutning.



Optimal udnyttelse af årsværk

Den fremtidige udbytteskatteadministration får medarbejderne til at

søge andre græsgange. Forhåbentlig kan overgangen afhjælpes med

jobtrænere.

Efterhånden som medarbejderne i Regnskab får mere erfaring og

rutine, oplæres de i nye opgaver, så flere kan dække opgaver af, og

vi derfor nemmere kan prioritere opgaveløsningen.

Der flyttes pt. opgaver fra Odense til Horsens, så der bliver mulig-

hed for at tilføre opgaver fra Regnskab 3 til ledig kapacitet hos

Odense medarbejderne.

Der er udarbejdet notat om opgaveflytningerne fra Regnskab 3 til

Regnskab 4 og 6, så oplæring ifm. opgaveovertagelse fra Maribo

kan igangsættes. I første omgang er opgaverne vedrørende regi-

strering af punktafgiftsangivelserne og behandling af indbetalin-

gerne fra de tilhørende girokonti flyttet med virkning fra 1. septem-

ber 2011.

Den 13. og 14. september 2011 var 8 medarbejdere og afdelingsle-

deren for Regnskab 3 i Maribo for at iværksætte kompetenceudvik-

ling på Maribo-opgaven.

Regnskab 3 har endvidere afholdt afdelingens dag den 8. september

2011, hvor medarbejderne fra Maribo var med og hovedemnet var

en orientering om Maribo-opgaven.

Overflytning af SAPkasserne for Nordsjælland København fra

Regnskab 3 til Regnskab 7 er foreløbig udskudt til den 1. januar

2012, som følge af DMO’s udskydelse og ressourcesituationen i

Regnskab 7.

Regnskab 6 er midlertidig tilført en medarbejder fra Indsats – fra

29.8.2011 og frem til 31.12.2011. Der skal tilføres yderligere et

årsværk til opgaven med Punktafgifter. Jobcentret er kontaktet med

henblik på ansættelse af medarbejder i jobtræning.

Der er iværksat en vagtplan - omfattende 4 medarbejdere - vedrø-

rende afstemninger/udbetalinger, som skal sikre øget videndeling

og dermed mindske sårbarhed ved ferie/sygdom.



- :f·

[ c_ ••

..!

Vi sikrer de rette

kompetencer både

fagligt og geografisk

Kompetencevandringer

Største kommende udfordring bliver at få videregivet den erfaring,

Side 8 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5738

der er hos Odense medarbejderne, inden de fraføres Regnskab i lø-

bet af foråret 2012, samt at få tilført nye medarbejdere til afdelin-

gen i løbet af efteråret, så afdelingen er rustet til at medarbejderne i

Odense fraføres.

Der arbejdes stadig med kompetenceudvikling af de medarbejdere,

som har været i Regnskab i 1-2 år, for at sikre en mindre sårbarhed.

Regnskab 7 oplever et ressourcemæssigt pres, da man har afgivet

en rutineret SAP-medarbejder til Regnskab 6, samtidig med at der

skal ske en oplæring af indlånt medarbejder fra Kundeservice samt

en praktikant (finansbachelor).



LEAN

Der er aftalt drøftelser omkring Lean af bl.a. central regnskabsaf-

læggelse.

Regnskab 2 påbegynder LEAN arbejde i oktober.

Regnskab 4 har ikke nogen igangværende Leanprojekter, men skal

til at kikke på opfølgning i forhold til det kørte Leanprojekt, herun-

der have fokus på opgaveprioriteringen.

Der skal gennemføres Lean på punktafgifter – opstart efterår 2011.

Kick-off er planlagt til 27. september 2011. Kaizen-event planlagt

til uge 47 og opfølgning på Kaizen-event i uge 50/2011.

Lean-projektet vedrørende kasserne/afstemninger er ved at være

fuldt implementeret. Pt. arbejdes der med optimering af regneark til

hjælp for afstemninger, ligesom vi tester et program til automatisk

kontrol af om der er ekspeditionskasser, der ikke stemmer. Det sid-

ste der mangler er idriftsættelse af aftalte målinger, samt synliggø-

relse af disse. Og endelig skal vi ha’ gang i tavlemøder for at sikre

de løbende forbedringer.

Lean-projektet på aconto-/selskabsskatter kører på højtryk. Projek-

tet skal forberede hovedudskrivningen af årsopgørelser, således at

denne proces kan køre optimalt. Der er lavet nye ens standarder og

der er skabt et rigtig godt overblik over opgaver og resurseforbrug i

peak-perioden ved hjælp af et roadmap. Lean-projektet har også sat

yderligere gang i samarbejde med vores interessenter med henblik

på at gøre tingene lettest muligt for alle, og dermed med mindst

mulige resurseforbrug.



EFI/EKKO

Se samlet oversigt over Regnskabs deltagelse i systemmodernise-

ringen - link

her.

Sikker implementering

af nye IT-systemer

Vi sikrer styring af

effektiviseringsprojekt

Side 9 / 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5739

Region Midtjylland

Direktionsmødet d. 7-10-2011

Punkt 8 – Statusrapport Intern kvalitetssikring – 2. kvartal 2011

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5740

SKAT

Direktionen

Oplæg til Direktionen

Titel: Opfølgning på intern kvalitetssikring / interne kontroller for april – juni

2011

Anledning:

Resultatet af den interne kvalitetssikring forelægges for

regionsdirektionen en gang i kvartalet.

Indstilling:

Det indstilles, at:

Procedure:

Økonomi:

Ingen

1. Sammenfatningen over den interne kvalitetssikring

for 2. kvartal 2011 drøftes og tages til efterretning.

2. Behov for eventuel opfølgning på udvalgte områder

i sammenfatningen drøftes og evt. besluttes.

3. Det besluttes hvilke elementer fra rapporterne der

evt. ønskes viderebragt i den samlede landsdækken-

de afrapportering overfor Produktionsforum.

Grundet det aflyste direktionsmøde ultimo september sen-

des rapporten for 2. kvartal 2011 i elektronisk høring.

Emner til den landsdækkende rapport, jf pkt 3 i indstillin-

gen kommunikeres via Jens Sørensen til risikokoordinato-

rerne inden 30. sep. 2011.

Rapporten behandles derefter på sædvanlig vis på direkti-

onsmødet den 7. oktober 2011

Eventuel opfølgning på udvalgte områder i rapporterne

kommunikeres ud efter aftale på direktionsmødet.

Side 1 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5741

Kommunikation

Nyhedsbrevet (?)

Materiale:

Sammenfattet fejl- og bemærkningsrapport for periode

201117 - 201126 (april kvartal 2011).

Randi Nielsen

Side 2 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5742

Statusrapport for Intern Kvalitetssikring,

april - juni 2011

Hermed følger afrapportering af den gennemførte interne kvalitetssikring i SKAT Midtjylland for 2. kvartal

2011.

Indhold

Manglende afrapportering ................................................................................................................................ 2

”0 fejl” i 2. kvartal 2011 ..................................................................................................................................... 2

Konstaterede fejl fordelt på initiativtyper......................................................................................................... 3

Konstaterede fejl fordelt på kontrolgrupper..................................................................................................... 3

Fordeling af konstaterede fejl ........................................................................................................................... 4

Konstaterede fejl der kræver initiativ ............................................................................................................... 4

Eksempler på anvendelsen af initiativtyper .................................................................................................. 5

Anvendelse af langtekster i afrapporteringssystemet for den interne kvalitetssikring .................................... 5

Kontrolpunkter der giver anledning til bemærkninger ..................................................................................... 6

At sikringsagter og legitimationsvirkningen (denunciation, tinglysning mv.) iagttages ved udlæg,

transport, håndspantsætning........................................................................................................................ 7

Indgåelse og opfølgning på afdragsordninger for personer og virksomheder.............................................. 8

Betalingskontrol - rykning for forfaldne tilgodehavender............................................................................. 9

Begrundelse og parthøring i sager .............................................................................................................. 10

Medarbejderes opdatering i E-Indkomst .................................................................................................... 11

Funktionsadskillelse..................................................................................................................................... 12

Grundregistrering af krav ............................................................................................................................ 12

Kvitteringsskrivelse i sager-kvalitetsmål...................................................................................................... 13

Følgeændring i virksomhedsskatteordningen og kapitelafkastningsordningen ......................................... 14

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5743

Manglende afrapportering

Pr. 12. september 2011 er der stadig afdelinger, som mangler at indrapportere (lukke) enkelte perioder i 2.

kvartal. Det drejer sig om følgende 3 afdelinger: Erhverv 3, Erhverv 14 og Regnskab 2.

Datafangst har indrapporteret periode 26 på to inaktive kontrolgrupper i stedet for afdelingens egen

kontrolgruppe.

”0 fejl” i 2. kvartal 2011

Følgende 8 afdelinger har haft nul fejl i perioden april-juni 2011: Kundeservice 2, Markedsføring, Erhverv 5,

Erhverv 9, Told 1, Regnskab 1, Regnskab 2 og Rente/Gebyrer.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5744

Konstaterede fejl fordelt på initiativtyper

De indrapporterede fejl i kontrolperioden kan, for hele regionen, opgøres til i alt 256 fejl. Fejlene fordeler

sig på fejl- og initiativtyper som vist nedenfor.

Intet

initiativ:

Andre fejl:

Ordensfejl:

Regnskabsfejl:

I alt:

147

Procent:

21,10 %

24,61 %

11,72 %

57,43 %

Afventer

Procent:

initiativ:

5,47 %

0,39 %

1,17 %

7,03 %

Kræver

initiativ:

Procent:

20,31 %

8,98 %

6,25 %

35,54 %

Antal i

alt:

120

256

Procent i

alt:

46,88 %

33,98 %

19,14 %

100,00 %

Tabel 1: Fordeling af fejltyper og initiativtyper

Konstaterede fejl fordelt på kontrolgrupper

De 256 fejl, som er fundet i Region Midtjylland, fordeler sig således på de enkelte kontrolpunkter:

At sikringsagter og legitimationsvirkningen (denunciation, tinglysning

mv.) iagttage

Begrundelse og parthøring i sager

Bemyndigelser ajourført jfr. regnskabsinstruksens afsnit 1.2.4

Betalingskontrol -rykning for forfaldne tilgodehavender

Formel og materiel kontrol

Funktionsadskillelse

Følgeændringer i virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen

Grundregistrering af krav

Indgåelse og opfølgning på afdragsordninger for personer og

virksomheder

Indtægts- og inddateringskontrol – nummerplader

Kontrol af indbetalt vejbenyttelsesafgift

Kontrol af oprettelse af angivelser(punktafgifter)

Kvitteringsskrivelse i sager-kvalitetsmål

Medarbejderes opdatering i E-Indkomst

Oprettelse af lokalt register

Tildeling af systemer og grupper

Told - fysisk kontrol

Udlagte beholdninger af blanketter

Kontrolpunkter:

Antal

kontroller:

420

177

437

279

1.373

250

604

239

304

Antal Fejl-

fejl:

procent:

43,75 %

7,14 %

1,13 %

44,44 %

5,26 %

6,09 %

9,09 %

5,46 %

42,50 %

2,00 %

2,81 %

12,50 %

8,37 %

9,84 %

2,50 %

0,66 %

1,11 %

2,70 %

Tabel 2: Fordeling af fejl på kontrolpunkter

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5745

Fordeling af konstaterede fejl

De 256 fejl er fordelt således mellem de 5 enheder:

120

100

Antal fejl

Kundeservice

Indsats

Diagram 1: Fordeling af fejl mellem afdelinger

Konstaterede fejl der kræver initiativ

De 91 fejl, som kræver initiativ, fordeler sig således mellem de forskellige enheder:

Kundeservice

Indsats

Regnskab

Betalingscenter Sekretariatet

Ordensfejl

Andre fejl

Regnskabsfejl

Diagram 2: Fejl, der kræver initiativ, fordelt mellem afdelinger og fejltyper

Regnskab

Betalingscenter Sekretariatet

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5746

Det er tankevækkende, at der er så mange fejl, som kræver initiativ. 91 fejl på 3 måneder, hvor der

angiveligvis kræves nye processer eller skoling af medarbejdere, er voldsomt. Når man studerer de enkelte

langtekster og fejl nærmere, viser det sig da også, at 91 fejl, som kræver initiativ, er et misvisende billede

af, hvad der egentlig er reelt. Mange af de fejl, som er kategoriseret: Kræver initiativ, bør have en helt

anden initiativtype - oftest: Intet initiativ.

Det er vigtigt, at det er de rigtige initiativtyper, der bliver brugt, da kontrollen ellers vil være fejlagtig og

give et forkert billede af, hvad der egentlig er aktuelt og korrekt.

Kriterierne for anvendelsen af initiativtyperne fremgår af vejledningen for Intern Kvalitetssikring, som er at

finde på styringsportalen:

Kriterier for anvendelsen af initiativtyper:

Intet initiativ: der er her tale om en enkeltstående, tilfældig fejl.

Afventer initiativ: der er tale om et område, der skal holdes øje med i en periode.

Kræver initiativ: der er fejl i regler, systemer eller processer, der kræver iværksættelse af initiativer

og nye tiltag.

Eksempler på anvendelsen af initiativtyper

Initiativtype:

Intet initiativ:

Afventer

initiativ:

Kræver

initiativ:

Eksempler:

Mindre fejl pga. egentlige regnefejl eller misforståelser.

Flere i afdelingen laver ikke lovhenvisninger i afgørelserne, hvilket tages op på først-

kommende afdelingsmøde. Der holdes fokus på emnet ved intern kvalitetssikring for den

kommende periode - eventuelt ved udvidelse af stikprøven.

Der konstateres generelt fejl i anvendelsen af en lov, hvorfor der skal etableres kursus i

emnet.

Anvendelse af langtekster i afrapporteringssystemet for den interne

kvalitetssikring

Der er stor variation af, hvordan langtekster og uploadede bilag anvendes i afrapporteringssystemet for

den interne kvalitetssikring (IRS). Specielt har beskrivelsen af de konstaterede fejl stor betydning i forhold

til afrapporteringen af resultaterne fra den interne kvalitetssikring, kvaliteten heraf og dermed muligheden

for dialog og læring omkring de enkelte emner.

Problemstillinger, der går igen er;

At fejlenes karakter ikke er beskrevet

At det er svært at få overblik over hvilke fejl der relaterer sig til kontrolpunktet, idet teksten

vedrører flere kontrolpunkter

At fejlene skal findes i meget omfattende beskrivelse, der kan være uoverskuelig - specielt hvis der

bruges mange faglige forkortelser

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5747

At der sammen med fejlbeskrivelsen er medtaget beskrivelser af problemstillinger, der ikke

kategoriseres som fejl i relation til det konkrete kontrolpunkt. (Vigtig med tydelig angivelse af, hvad

der er anset som fejl.)

At der ikke er nogen beskrivelse af resultaterne. I stedet henvises blot til dokumentation i anden

afdeling.

Af hensyn til en optimal tværgående behandling af resultaterne fra den interne kvalitetssikring, er det

vigtigt, at de konstaterede fejl og problemstillinger er kort beskrevet og fremgår klart og entydigt af

langteksten. I beskrivelsen af fejlene, vil en angivelse af fejlenes karakter, opståen og konsekvens være af

stor betydning.

Af vejledningen for Intern Kvalitetssikring fremgår følgende i forhold til anvendelsen af langteksterne:

”Selve kontrollen skal afrapporteres i langteksten. Langteksterne skal indeholde tilstrækkelig information

om den foretagne kvalitetssikring, således at revisionssporet bevares.

Til brug for afrapportering overfor skattedirektørerne, skal de konstaterede fejl beskrives som det første i

langteksterne til de enkelte kontroller, således det tydeligt fremgår, hvilken fejltype der er tale om, samt om

fejlen kræver initiativ, afventer initiativ eller ikke kræver initiativ.

I langteksten beskrives endvidere kort, hvorledes populationen er udsøgt, og hvorledes udsøgningen af de

enkelte kontrolemner er foretaget.”

Det anbefales:

Det anbefales, at der med udgangspunkt i ovenstående sættes fokus på at optimere beskrivelsen af fejl i

langteksterne med henblik på at skabe et optimalt grundlag for en efterfølgende tværgående dialog og

læring.

Kontrolpunkter der giver anledning til bemærkninger

Kontrolpunkterne gennemgået nedenfor er udvalgt efter stigende fejlfrekvenser med et umiddelbart

uacceptabelt niveau.

Punkter, der vedrører vitale områder for grundlaget for SKATs regnskab og SKATs borger- og virksomheds-

aktiviteter, vægtes desuden højt i udvælgelsen.

At sikringsagter og legitimationsvirkningen (denunciation, tinglysning mv.) iagttages ved udlæg,

transport, håndspantsætning

Indgåelse og opfølgning på afdragsordninger for personer og virksomheder

Betalingskontrol - rykning for forfaldne tilgodehavender

Begrundelse og parthøring i sager

Medarbejderes opdatering i E-Indkomst

Funktionsadskillelse

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5748

Grundregistrering af krav

Kvitteringsskrivelser i sager - kvalitetsmål

Følgeændring i virksomhedsskatteordningen og kapitelafkastningsordningen

At sikringsagter og legitimationsvirkningen (denunciation, tinglysning mv.) iagttages

ved udlæg, transport, håndspantsætning

Fejlfrekvensens for dette kontrolpunkt ses her sammenlignet med forrige perioder:

4. kvartal 2010

Antal kontrol

Antal fejl

Fejlprocent

11,3 %

1. kvartal 2011

27,5 %

2. kvartal 2011

43,8 %

Den interne kvalitetssikring foretages på dette område samlet for hele inddrivelsen af en faglig

nøglemedarbejder. For 2. kvartal 2011 fremgår af afrapporteringssystemet, at der ud af 32 gennemgåede

sager konstateret fejl i 14 – en fejlprocent på 43,75pct. Fra 4. kvartal 2010 til 2. kvartal 2011 er

fejlprocenten næsten firedoblet.

Fejlene fordeler sig således:

Inddrivelsen i Midtjylland har i dette kvartal haft særligt fokus på, at sagsbemærkninger foretages, og at de

har den fornødne kvalitet. Dvs. at andre sagsbehandlere skal kunne overtage sagen, og at sagen er

beskrevet i et sprog, der gør andre sagsbehandlere i tilknyttede processer i stand til at udføre deres

opgaver. Vigtigheden heraf er specielt blevet tydeligt i forbindelse med fordringshaveraftalerne og RKI

projekter. Samtidig har man bemærket, at Intern Revision i forbindelse med revision af

inddrivelsesområdet generelt har udtrykt kritik af, at man ikke har kunnet gennemskue, hvad der er sket i

sager.

På det regionale Inddrivelsesudvalgsmøde den 24. august 2011 er kontrolresultaterne fra kvalitetssikringen

for 2. kvartal 2011 behandlet.

Af indstillingen til inddrivelsesudvalget fremgår:

”Der er 2 sager, hvor sikringsakten foretages for sent, og 1, hvor den slet ikke iagttages. ”…..

11 af de registrerede fejl vedrører mangelfuld eller ingen sagsbemærkninger

2 fejl, hvor sikringsagten er foretaget for sent

1 fejl, hvor der ikke er foretaget sikringsagter

Uddrag af kontrolpunktets vejledning:

”Det kontrolleres, at sikringsakten og legitimationsvirkningen er iagttaget og at dette er sket i umiddelbar

tidsmæssig tilknytning til at rettigheden. Derudover kontrolleres det, at handlingerne fremgår af

sagsbemærkningerne i KMD-IND.”

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5749

”SKAT har ikke været i fare for at lide tab i disse sager. Der er i alle sager lavet en begrundelse. Det kan evt.

diskuteres, om der er behov for en konkret udmelding om, hvornår sikringsakten skal foretages.”

Af referatet fra mødet fremgår følgende:

”Vigtigt, at sagsbemærkninger overholder reglerne for notatpligt. En del af fejlene kan henføres til dette.

Det er OK at vente nogle dage med udlæg i fast ejendom, men når der foretages udlæg følges sagen helt til

dørs, og alle sikringsakter foretages. Lokal drøftelse og fokus på sagsbemærkninger medfører formentlig en

nedgang i bemærkninger fra kvalitetssikringen. Kvalitetssikringen har givet anledning til ændret/bedre

sagsbehandling, det er god læring i forhold til konvertering til EFI”

Indgåelse og opfølgning på afdragsordninger for personer og virksomheder

Fejlfrekvensens for dette kontrolpunkt ses her sammenlignet med forrige perioder:

Uddrag af kontrolpunktets vejledning for erhvervsinddrivelsen:

Den interne kvalitetssikring foretages på dette område samlet for hele inddrivelsen af en faglig

nøglemedarbejder. Set i forhold til forrige kvartal er fejlprocenten for dette kontrolpunkt faldet, hvilket er

positivt. Ser man imidlertid fejlprocenten i forhold til 4. kvartal i 2010, er den steget med 10,6 %-point.

Hvilket ikke kan siges at være tilfredsstillende. Alle fejl i perioden er registreret som krævende initiativ.

De fejltyper der går igen er, mangelfulde sagsbemærkninger, minus 4 døre og manglende opfølgning.

På det regionale Inddrivelsesudvalgsmøde den 24. august 2011 er kontrolresultaterne fra kvalitetssikringen

for 2. kvartal 2011 behandlet.

”Det skal kontrolleres, at afdragsordninger er i overensstemmelse med inddrivelsesvejledningens afsnit I.2.

Det skal kontrolleres, at der følges op på brudte aftaler. I forhold til processerne skal der være særlig fokus

på

• Konsekvent inddrivelse (de 4 døre)

• Er risikovurdering udfærdiget

• Er der fremsendt aftalebekræftelse

• Fremgår handlingerne af sagsbemærkningerne”

4. kvartal 2010

Antal kontrol

Antal fejl

Fejlprocent

31,9 %

1. kvartal 2011

49,5 %

2. kvartal 2011

42,5 %

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5750

Af forbladet til inddrivelsesudvalget fremgår:

”Der

er stadig basis for at arbejde med de punkter, som var på inddrivelsesudvalgets dagsordenen den

25.5.2011, hvilket var forventeligt, idet det tager tid at få udrullet ændringer. Derudover har det givet

anledning til følgende punkter:

”Afdragsordninger - brudte:

Brudte adviser behandles ikke rettidigt.

Der er i perioden 118 brudte adviser (person)

uden

tekstkode.

Afdragsordninger - nye:

A. Der er ikke nye bemærkninger. Det kan dog konstateres, at der på erhvervssager laves

afdragsordninger af andre end personer fra Inddrivelse Erhverv, hvilket kan forøge mængden af

”fejl”.”

Bemærkninger fra indrivelsesudvalgsmødets referat:

”Advislister er støttelister, som skal anvendes i sagsbehandlingen. Sagsbehandlerne bedes om selv at printe

ud, de skal have den rigtige advisopsætning i systemet. For at slette et advis skal der være indberettet

betalingsart.”

Betalingskontrol - rykning for forfaldne tilgodehavender

Fejlfrekvensens for dette kontrolpunkt ses her sammenlignet med forrige perioder:

4. kvartal 2010

Antal kontrol

Antal fejl

Fejlprocent

6,3 %

1. kvartal 2011

7,7 %

2. kvartal 2011

44,4 %

Dette kontrolpunkt var ikke benævnt i sidste kvartalsrapport - og dette med god grund, da fejlprocenten og

antal fundne fejl ikke kan siges at have været graverende. I 2. kvartal 2011 er der dog sket forandringer.

Antallet af kontrol er faldet en smule, samtidig med at antallet af fejl er steget. Fra 4. kvartal 2010 til 2.

Bemærkning fra risikokoordinatorerne:

Det er inspirerende, hvordan inddrivelsen arbejder med resultaterne fra den interne kvalitetssikring på

tværs, og initierer en samlet opfølgning i søjlen via inddrivelsesudvalget. At resultaterne behandles på

tværs i inddrivelsen betyder, at de på baggrund af drøftelser af, hvad der forstås ved rette kvaltiet, skabes

ensartet forbedret sagsbehandling i hele inddrivelsen.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5751

kvartal 2011 er fejlprocenten syvdoblet. Den voldsomme udvikling skal selvfølgelig ses i forhold til den

beskedne mængde af både kontrol og fejl, som er på henholdsvis 9 og 4.

De 4 fejl fordeler sig således:

Afdeling

Pengestrøm Person

Regnskab 3

Regnskab 6

Fejltype

Regnskabsfejl

Andre fejl

Initiativtype

Intet initiativ

Antal kontrol

Antal fejl

Alle 4 fejl er i kategorien: Intet initiativ. Det er fejl man skal forholde sig til, men som ikke kræver yderligere

tiltag.

Fejlene i Regnskab 3 og 6 beror på rykkerkørsler, som ikke er afviklet som følge af strejken hos CSC.

Fejlene hos Pengestrøm Person skyldes at opgaven vedrørende rentekørsel er nedprioriteret. Da

rykkerkørsel og oversendelse til inddrivelse følger rentekørslerne, er dette heller ikke gennemført.

Begrundelse og parthøring i sager

Fejlfrekvensens for dette kontrolpunkt ses her sammenlignet med forrige perioder:

4. kvartal 2010

Antal kontrol

977

Antal fejl

Fejlprocent

3,7 %

1. kvartal 2011

682

4,5 %

2. kvartal 2011

420

7,1 %

Der har gennem de sidste tre kvartaler været en stigende udvikling i fejlprocenten.

I forrige kvartal var specielt manglende lovhenvisning (8 ud af 30 fejl) årsagen til fejl. I 2. kvartal fordeler

fejltyperne sig således:

Manglende lovhenvisning:

Forkert standardbrev mv.

Andre øjne mgl.

Skøn ikke underbygget korrekt

Mgl. henlæggelsesbrev

Mgl beskatning af selskab

Mgl. partshøring

Afgørelse – men udbetaling ej gennemført

Ansøgning mgl. i SKAT Ligning

8 sager

3 sager

8 sager

1 sag

2 sager

1 sag

Generelt synes der igen at være mange fejl begrundet i manglende lovhenvisninger.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5752

En anden tendens er, at der registreres fejl vedrørende ”Begrundelse og partshøring i sager”, der ikke synes

at relatere sig til fejl i henhold til kontrolpunktet. Eksempelvis fejl, der angives som: ” regionale proces vedr.

andre øjne er ikke fulgt” og ”udbetaling ikke gennemført””.

Det er vigtigt at de indrapporterede data alene

relaterer sig til det konkrete kontrolpunkt, idet data fra IRS

ellers vil være misvisende.

Uddrag af vejledningen for kontrolpunktet ”Begrundelse og partshøring i sager”:

”Det skal ved stikprøvevis kontrol sikres, at regelsættene efterleves omkring

• Partshøring

• Begrundelse

• Lovhenvisning

• Hovedhensyn ved skøn

• Redegørelse for faktiske omstændigheder der er tillagt væsentlig betydning for sagens afgørelse

• Klagevejledning

• Udarbejdelse af sagsfremstilling

Ovenstående er et uddrag af emnerne som omhandler de processuelle regler på SKATs område. Dvs.

opremsningen ikke nødvendigvis er udtømmende i forhold til en afgørelses gyldighed. Det skal samtidig

kontrolleres, at standardbrevene og -teksterne fra SKAT Ligning er brugt korrekt, og såfremt dette ikke er

tilfældet skal årsagen hertil undersøges.”

Det anbefales;

Det anbefales, at der sættes fokus på, at de processuelle regler vedr. lovhenvisninger overholdes. Samtidig

bør der ved indberetningen af kontrollerne være fokus på formålet med den pågældende kontrol – således

at der kun indrapporteres relevante fejl i fht. det konkrete kontrolpunkt.

Indsats arbejder pt. med et regionalt kursus om netop de processuelle regler for at opdatere

medarbejdernes viden og kompetencer på området. Kurset er forankret hos Birgit Hviid og udbydes til alle i

MIdjylland

Medarbejderes opdatering i E-Indkomst

Fejlfrekvensens for dette kontrolpunkt ses her sammenlignet med forrige perioder:

4. kvartal 2010

Antal kontrol

Antal fejl

Fejlprocent

7,8 %

1. kvartal 2011

5,2 %

2. kvartal 2011

9,8 %

Alle fejl i de ovenstående 3 kvartaler skyldes manglende dokumentation/noter i Remedy.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5753

Funktionsadskillelse

Fejlfrekvensens for dette kontrolpunkt ses her sammenlignet med forrige perioder:

4. kvartal 2010

Antal kontrol

259

Antal fejl

Fejlprocent

0,8 %

1. kvartal 2011

230

4,8 %

2. kvartal 2011

279

6,1 %

Fejlene fordeler sig mellem Indsats (Indsats) med 11 og Betalingscenteret med 6.

I Indsats-afdelingerne sikres funktionsadskillelse vha. ”andre øjne” på alle nedsættelser over kr. 20.000,-. I

perioden har Indsats fulgt op på 68 sager, der var omfattet af processen for ”andre øjne”. Ved

gennemgangen er det i 11 tilfælde konstateret, at der ikke har været andre øjne på sagen – en fejlprocent

på 16,2 %.

De registrerede fejl i Betalingscentret (Datafangst) synes ikke at kunne relateres til kontrolpunktet på

baggrund af den uploadede dokumentation. Der er formentlig tale om en fejlregistrering. Der er ved

afslutningen af nærværende rapport ikke modtaget nogen tilbagemelding fra afdelingen.

Grundregistrering af krav

Fejlfrekvensens for dette kontrolpunkt ses her sammenlignet med forrige perioder:

4. kvartal 2010

Antal kontrol

1.786

Antal fejl

Fejlprocent

4,93 %

1. kvartal 2011

1.591

3,83 %

2. kvartal 2011

1.373

5,46 %

Fejlprocenten har været stigende gennem det sidste år – og der ses som 1. kvartal 2011 at være mange

forskellige årsager til fejlene.

Fejltyper, der ses beskrevet er:

Mgl. tastedato

Mgl. afslutning systemmæssigt

Bemærkninger vedr. mgl. behandling af advis

Forkert bilagsdato

Mgl. stillingtagen til rentegodtgørelse

Mgl. godkendelsespåtegning

Samtidig er der flere eksempler på, at det er svært at konkludere på fejlenes karakter ud fra

dokumentationen i afrapporteringssystemet. Jf. i afsnittet vedr. langtekster.

På baggrund af områdets betydning for en korrekt afregning af skatter og afgifter anser

risikokoordinatorerne området for væsentligt. Det er risikokoordinatorernes opfattelse, at det at foretage

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5754

en dybere analyse af, hvorvidt der ligger generelle problemstillinger i fht. systemanvendelse og

arbejdsprocesser kræver større faglig indsigt end den der leveres gennem afrapporteringen fra den interne

kvalitetssikring.

Anbefaling;

Såfremt, der ønskes overblik over problemstillingerne på området, anbefales det, at der laves en mere

dybdegående analyse. Analysen bør foretages af personer med tværgående faglig indsigt i

systemanvendelse og arbejdsprocesser på området.

Kvitteringsskrivelse i sager-kvalitetsmål

4. kvartal 2010

Antal kontrol

1.014

Antal fejl

104

Fejlprocent

9,99 %

1. kvartal 2011

363

14,05 %

2. kvartal 2011

239

8,37 %

Fejlprocenten er faldet både i forhold de sidste to kvartaler og ligger nu på 8,37 pct. I sidste kvartal bestod

fejlene primært af fristoverskridelser, hvilket også er tilfældet i 2. kvartal 2011.

De 20 fejl fordeler sig således:

Fristoverskridelse:

Ingen kvitteringsskrivelse

18 sager

2 sager

Udgangspunktet er at indsigelser er opdelt i 2 blokke, indsigelser over betalinger, som laves af

Betalingscentret, samt indsigelser over kravets eksistens, som laves landsdækkende i Kunderservice, hvor

Midtjylland har det overordnede ansvar. Som udgangspunkt skal denne type henvendelse komme via en

foged i forbindelse med dennes inddrivelsesarbejde, dog viser det sig, at dette ikke altid er tilfældet i

praksis. Visitationen af sager foregår i Betalingscentret for begge blokke. Der kommer henvendelser i form

af mail, papir og telefon, dog registreres de alle i Remedy, samt overføres til Captia, hvor selve sagsgangen

foretages. Med henblik på at sikre, at kunden får korrekt tilbagemelding, herunder kvitteringsskrivelse, vil

Kundeservice Midtjylland løbende se på arbejdsprocesserne i samarbejde med Betalingscentret, så der

sikres, at alle kunder får kvitteringsskrivelser i henhold til de altid gældende regler.

11 fejl i Administration 1 er registret som krævende initiativ, og har givet anledning til ændrede processer i

tilrettelæggelsen af arbejdet med fordringshaveraftalerne. Administration 1 har beskrevet

problemstillingen her:

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5755

Følgeændring i virksomhedsskatteordningen og kapitelafkastningsordningen

Den interne kvalitetssikring i Indsats Midtjylland er samlet centralt hos en faglig nøglemedarbejder.

Bedømmelsen af de gennemgåede sager sker ud fra følgende skala:

_ . ___

_ _ _ _ _ _ _ __

Kvartal

2010-3 (2. + 3. kvartal)

2010-4

2011-1

2011-2

Grøn

Gul

Rød

I alt

Antal

udsøgte

477

139

129

Grøn

Ikke OK, dog ikke graverende nok til at give anledning til egentlig

Gul

kritik, kun til opfølgende vejledning af sagsbehandleren

Rød

Ikke OK, giver anledning til kritik

”Den forholdsmæssige andel af sager, som giver anledning til kritik (rød) er faldet fra 26-28% (2010) og 17%

(1. kvartal 2011) til 13%. Kvaliteten af de ansatte følgeændringer kan variere, men det sker sjældnere, at der

slet ikke tages hensyn til følgeændringer i VSO/KAO.

Som følge af problemer med udsøgningen af sager til intern kontrol for 2. kvartal 2011 skal man dog være

yderst forsigtig med at konkludere noget på baggrund af dette kvartal, jf. nedenfor. Det er derfor for tidligt

at konkludere noget om udviklingstendensen. Det må afvente endnu et par kvartalskontroller.

Om udsøgningsproblemerne:

Der er i forhold til tidligere kvartaler kun udsøgt meget få sager (39 sager). Der er således kun blevet udsøgt

sager, som vedrører indkomståret 2009. Det skyldes antagelig CSC-konflikten eller en opstået fejl i

udsøgningsprogrammet. Blandt de udsøgte sager er der efter de sædvanlige stikprøvekriterier udtaget 15

sager til intern kontrol. Kriterierne for fastlæggelse af stikprøvens størrelse er ikke ændret ekstraordinært i

anledning af de få udsøgte sager. Det skyldes to forhold:

1) 7 ud af 14 afdelinger har kun 0-1 udsøgte sager. En forøget stikprøve vil derfor hovedsaglig give et

billede af sagsbehandlingskvaliteten i de 7 øvrige afdelinger og vil derfor ikke være statistisk

repræsentativ for Midtjylland. Resultatet vil således ikke være sammenligneligt med tidligere

kvartaler.

2) Der er ofte forskel på karakteren af skattesager vedr. på den ene side tidligere indkomstår og på

den anden side det seneste/aktuelle indkomstår. Uanset stikprøvens størrelse vil den kun vedrøre

det seneste indkomstår (2009). Allerede af denne årsag er stikprøven ikke statistisk sammenlignelig

med tidligere kvartaler, som også har omfattet tidligere indkomstår.

Den samlede konklusion fra Indsats vedr. opfølgningen er følgende:

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5756

Der har derfor intet formål at udvide stikprøven. På grund af sommerferie er det ikke muligt at reparere på

udsøgningen inden fristen for intern kontrol. Eventuelle fejl vil blive undersøgt og udbedret inden den

interne kontrol for 3. kvartal 2011.”

Bemærkninger fra risikokoordinatorerne:

Det er konstateret, at der ikke er overensstemmelse mellem de indrapporterede data i SAP (IRS) og den

underliggende dokumentation.

I SAP (IRS) er registreret en fejl i henholdsvis Erhverv 3 og Erhverv 10. I henhold til

dokumentationsmaterialet fra den samlede gennemgang foretaget af Erhverv 7, er der en fejl (der ifølge

den vedtagne skala berettiger til indrapportering) i henholdsvis Erhverv 9 og Erhverv 10.

Anbefaling:

Det anbefales, at der er fokus på, at der skal være overensstemmelse mellem underliggende

dokumentation og data i SAP.

Side

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5757

BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET

Direktionsmøde – SKAT Midtjylland

Afbud fra John Ladefoged, Lars Nørding og John Nielsen

Mødedato Pkt. Emne

07-10-

2011

Godkendelse af beslutningsprotokol og opfølgningsliste

fra sidste møde og dagsorden

Orientering fra møde i Produktionsforum d. 26. septem-

ber 2011

Ansvarlig

Jens Sørensen

Bemærkninger

Ingen bemærkninger.

Jens orienterede kort fra

mødet og følgende blev

fremhævet:



Drøftelse af hvilke ele-

menter der i fremtiden

kan indgå i ”Knæk kur-

ven problematikken”.

Uklarheder omfanget af

S-løn – dette afklares ef-

terfølgende (Morten B.

følger op).

Fedtafgift – status på

arbejdet. Der var ros til

den midtjyske indsats.

Konklusion

Opfølgning



Orientering fra møde i Udvidet direktion d. 26. september Jens Sørensen

2011

Jens orienterede fra mødet:



Nuancer til forskel i over-

/undertalligheden, men

intet der giver sig udtryk

i nogle ændringer.

Personaleproces vedr.

omplacering af kompe-

tencer. Der udarbejdes

et oplæg til UDIR ultimo

oktober 2011

Afrapportering vedr.

tidsbestilling. Pt. lukket

og slukket, men der kø-

rer der et pilotprojekt på

et mindre afgrænset om-

råde, hvor der hentes er-

faringer. Området er

endnu ikke kendt.

Side 1 af 7



SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5758

BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET

Direktionsmøde – SKAT Midtjylland

Afbud fra John Ladefoged, Lars Nørding og John Nielsen

Mødedato Pkt. Emne

Ansvarlig

Bemærkninger

Afslutningsvis, så blev vores

tavshedspligt drøftet. Vi skal

være opmærksomme på at vi

har en udvidet tavshedspligt,

når vi taler med pressen. Vi

har ikke de samme rettighe-

der som eksempelvis politiet

har.

Regional ledelsesinformation

Kaj Kirke-

gaard/Mariane

Nannerup

Ingen yderligere bemærk-

ninger.

Fremover laver sekreta-

riatet ikke plancher og

yderligere koncentrat.

Der udsendes udeluk-

kende det samlede

materiale til oriente-

ring.

Ingen bemærkninger.

Kaj orienterede omkring

status.

Der er leveret de ressourcer

der skal til i MJ.

Der var en gennemgang af

materialet til Produktionsfo-

rum d. 10. oktober 2011 og

Jens S. tager punkterne

med.

Rapporten blev gennemgået. Følgende medtages i

Følgende blev kommenteret den landsdækkende

rapport:

yderligere:



Sikringsakter, herunder



antallet af fejl. Der er sat

ekstra fokus på dette

område.

Indgåelse af aftaler -

Initiativtyperne –

undersøges af Ebbe

om den skal med i

den landsdækken-

de.

Side 2 af 7

Konklusion

Opfølgning

Ressourceopfølgning

Opdatering af regional produktionsplan

Søren R. og Jens

Bach

Kaj Kirke-

gaard/Mariane

Nannerup

Søren R. og Jens

Bach

Randi

Dimensionering 2012

Statusrapport Intern kvalitetssikring 2. kvartal 2011

Konceptet vil blive

medtaget på direktions-

seminaret primo no-

vember 2011.



SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5759

BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET

Direktionsmøde – SKAT Midtjylland

Afbud fra John Ladefoged, Lars Nørding og John Nielsen

Mødedato Pkt. Emne

Ansvarlig

Bemærkninger

fogeden kommer ikke i

dem rettidigt, da de lig-

ger under prioriterings-

grænsen.

Fagudvalget Inddrivelse gør

meget ud af dette, idet gen-

nemgangen er blevet mere

kvalitativ.



Følgeændringer i VSO –

området er ansvarsplace-

ret hos Nordsjælland til

Indsatsudvalget.

Konklusion



Sikringsakter, her-

under antallet af

fejl. Der er sat eks-

tra fokus på dette

område.

Indgåelse af aftaler

- fogeden kommer

ikke i dem rettidigt,

da de ligger under

prioriteringsgræn-

sen.

Opfølgning



Forberedelse til seminar KSU og IU

Det undersøges hvorvidt vi

har fulgt op på rapporten

vedr. sagsbehandlingsprin-

cipperne.

Generelt er det aftalt, at

input til kvartaltsrapporten

fremover sker via fagudval-

gene.

Ud af de 9 emner, der er

udmeldt vil vi fra Midtjylland

vil vi foreslå, at der sker en

øget involvering i mellem

Kundeservice, Indsats og

landsdækkende enheder på

følgende områder:



eIndkomst (skattegabet

på borgerdelen - indbe-

retninger omkring 3.

mandsdata)

FF´ere og taksationer

Nystartede virksomheder

og oprydning i mandtal-

Sekretariatet er ansvar-

lig.

Randi sørger for dette.

Per Rys-

gaard/Søren C.

Per melder punkterne

ind.



Side 3 af 7

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5760

BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET

Direktionsmøde – SKAT Midtjylland

Afbud fra John Ladefoged, Lars Nørding og John Nielsen

Mødedato Pkt. Emne

Ansvarlig

Bemærkninger

let

Der tages udgangspunkt i

HELE processen, hvor vi kan

tænke alle søjler med.

Projekt vedrørende kompetenceudfordringer

René Frahm Jør-

gensen

Medtaget under orientering

fra UDIR d. 26. september

2011.

Der blev kort forklaret om

processen i dette, herunder

at der vil blive tale om en

regional forankret proces,

hvor der vil komme nogle

støtteværktøjer fra bl.a. HR.

Projektoplægget vil i sin ful-

de form blive præsenteret på

UDIR før julen 2011.

Der blev givet en status på

Der laves en udmelding Ja

igangværende masteruddan- omkring retning, når

nelser.

den samlede lederud-

viklingsplan kendes.

Aftalt at kommunikatio-

nen sker via sharepoin-

tet ”Info for afdelings-

ledere” fra Jens.

Lederudviklingsplanen

forventes at være på

plads inden årsskiftet.

RSU seminar

Jens Sørensen

Udkast til dagsorden blev

gennemgået. Per har de før-

ste punkter, da Jens er fra-

værende pga. direktørrunde i

Struer.

Side 4 af 7

Konklusion

Opfølgning

Master i ledelse

LUKKET

Kaj Kirkegaard

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5761

BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET

Direktionsmøde – SKAT Midtjylland

Afbud fra John Ladefoged, Lars Nørding og John Nielsen

Mødedato Pkt. Emne

Ledertalenter – Udvælgelsesprocedure

Ansvarlig

Marianne Busk

Bemærkninger

Der foretages enkelte æn-

dringer i notatet – bl.a. æn-

dres udvælgelsesprocessen

og der foretages en opblød-

ning på forudsætningsdelen.

Derimod stilles der krav i

retning af at man er åben for

perioder i andre afdelinger i

Midtjylland, hvor man kan få

testet sig selv af – og samti-

dig udvikle sig.

Konklusion

Der er enighed om, at

ledelsestalenter skal

spottes på regionsni-

veau fremfor søjleni-

veau.

Der er tale om en me-

get selektiv udvælgelse

og der forventes i om-

egnen af 5 pr. år.

Aftalt at kommunikatio-

nen sker forinden til

ledelsen sker via share-

pointet ”Info for afde-

lingsledere” fra Jens,

når lederudviklingspla-

nen kendes (herunder

om førlederdelen med-

tages).

Der udarbejdes forslag

til opslag fra sekretaria-

tets side, der skal i

Indblik. Opslaget kan

udsendes til den samle-

de direktion forinden

offentliggørelsen jf.

ovenstående.

Begge dele afventer

beslutningen i UDIR

omkring lederudvik-

lingsplanen.

Mette Teilmann og

Marianne Busk

Ingen bemærkninger. Linje-

kommunikation vil være det

gennemgående tema og i

øvrigt vil der på normalvis

være en gennemgang fra

søjlerne.

Side 5 af 7

Opfølgning

LUKKET

Oplæg til afdelingslederdag 16.11 2011 – grovskitse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5762

BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET

Direktionsmøde – SKAT Midtjylland

Afbud fra John Ladefoged, Lars Nørding og John Nielsen

Mødedato Pkt. Emne

Regeringsgrundlaget

Gennemgang af dagsorden P-forum 10/10

Orientering

Ansvarlig

Jens Sørensen

Søjledirektionen

Bemærkninger

Ingen bemærkninger.

Regnskab

Møde med Intern Revision,

hvor bl.a. fremtidig samar-

bejdsform er drøftet.

Endvidere er der blevet etab-

leret et ERFA-netværk mel-

lem IR og Regnskab (afde-

lingsledere).

Indsats

Orienterede om en ændring

af organiseringen i Horsens –

dvs. fra 4 til 3. Medarbejdere

og TR mv. er informeret.

Kundeservice

Mails og telefoner - beman-

ding. Dette punkt drøftes på

mødet i Produktionsforum d.

10. oktober 2011.

Der er anmeldt revision på

fordringshaveropgaven, der

også involverer BC.

Undersøger pt. hvordan til-

fredsheden afdækkes.

Procesejer på dette område

vil ikke gøre yderligere i for-

hold til at ændre setup´et,

men BC vil meget gerne gøre

et stykke arbejde for dette.

Side 6 af 7

Konklusion

Opfølgning

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5763

BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET

Direktionsmøde – SKAT Midtjylland

Afbud fra John Ladefoged, Lars Nørding og John Nielsen

Mødedato Pkt. Emne

Ansvarlig

Bemærkninger

Brevleksikonet er sat i søen.

Sekretariatet

Arbejdsmiljø – handleplaner.

Der er sendt rykkere ud til

nogle få afdelinger, der jo

sikkert er på vej.

Adressen Merkurvej har haft

besøg af Arbejdsmiljøtilsynet

– ingen bemærkninger.

VIP-sager

Konklusion

Opfølgning

Alle

René

Alle

Søren orienterede om en

selskabssag i Randers, samt

en leasing-/lønsumssag.

Løntillæg

Frist for indsendelse fra søj-

len 18. oktober 2011 kl. 12.

Ajourført.

Jens – og Per/BC omkring

fordringshaveropgave i den

kommende uge.

Eventuelt

Opfølgningsliste

Indblik

– hvem skriver næste uges indlæg?

18-10-2011

/René Frahm J.

Side 7 af 7

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5764

Deloitte

Udarbejdet af Morten Egelund, partner

statsautoriseret revisor samt Thomas Nygaard, senior manager og Certified Internat

Audltor

Juni2013

Deloitte.

-1-

Strategi for og tilrettelæggelse af

ti lsynsopgaven

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5765

Introduktion

Baggrund for undersøgelsen

SKATs interne revision (SIR), der i 2012/13 er normeret til 45 årsværk, har ikke været underlagt et større review i en

længere periode.*

Nylig restrukturering af SKATs organisation har aktualiseret en vurdering af SIR.

Fra departementets side har man ønsket en undersøgelse af, om Intern Revision i tilstrækkelig grad er udviklet mod

international bedste praksis for interne revisioner - og hvordan det vil kunne ske i respekt for regelsættet bag

udlægning efter§ 9.

Formålet med undersøgelsen er en hensigtsmæssig organisering af departementets tilsynsfunktion, så den

omkostningseffektivt lever op til bedste praksis for værdiskabelse, ikke bare for sig selv, men for hele Skatteministeriet

og samtidig opfylder Rigsrevisionens krav til SIR.

SIR beskæftiger p.t. 43 medarbejdere.

SIR's

normering reduceres med ån medarbejder pr. 1. juli 2013.

Deloitte..

-2-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5766

Metode

Metodeanvendelse

Undersøgelsen er baseret på Deloittes standardmetode for vurdering af effektivitet og kvalitet

en intern revisionsafdeling. Undersøgelsen har

omfattet:

•

Spørgeskemaundersøgelse

alle ansatte i SIR

Spørgeskemaundersøgelse af alle interne modtagere af SIRs revisionsrapporter gennem de seneste 12 måneder

Interviews med udvalgte medarbejdere i SIR Uævnfør appendix A)

Interviews med udvalgte modtagere af revisionsrapporter gennem de seneste 12 måneder

•

Sammenligning til best practice i interne revisionsafdelinger i Danmark og internationalt med nødvendige tilpasninger til God Offentlig Revisionsskik

Øvrige dataanalyser

•

Workshop med SIRs ledelse

Internationale

standarder

•

Risikofokus

• Finansiel

• Operationel

Compllance

• Særlige

undersøgelser

Udfør interview

Vurder

dokumentation

Benchmark

• Objektivitet

Status

Tilgængelighed

• Ressourcer

• Struktur

• Budgetter

• Færdigheder

Specialister

• Dybde

• Træning

• Uddannelse

• Supervision

•

Værktøjer

Teknikker

Arbejdspapirer

Teknologi

Dataanalyse

Rapportering

Produktivitet

• Charter

• Planer

Politikker

• Personale

• Administration

• Interaktion med

beslutnlngs-

tagere

• Kommunikation

• Kvalitetssikring

Deloitte,

- 3-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5767

Formål

Formål med tilsynet

Baggrund

Det er Departementets opgave at føre tilsyn med de underliggende institutioner i form af SKAT, Spillemyndigheden og

Landsskatteretten. Tilsynet er todelt mellem dels Departementets Koncernafdeling, dels Intern Revision.

Departementet fører det almindelige tilsyn med de underliggende institutioners bevillingsanvendelse, resultater og produktion mv.,

mens Intern Revision (SIR) fører et uafhængigt tilsyn med de underliggende institutioner med afsæt i en § 9-aftale med

Rigsrevisionen. § 9-aftalen med SIR svarer i store træk til tilsvarende § 9-aftaler og pålægger ikke SIR særlige forpligtelser i

sammenligning med andre interne revisioner, der arbejder inden for rammerne af en §9 aftale.

SIR's mission

SIR er en uafhængig revisionsenhed i Skatteministeriet, der skaber værdi ved at bistå ledelsen med at styrke udviklingen af en

effektiv og velfungerende forvaltning. Dette gøres ved at tilvejebringe information om væsentlige fejl og uhensigtsmæssigheder i

forvaltningen.

Endvidere skal SIR opfylde de revisionsforpligtelser, der følger af indgåede revisionsaftaler med Rigsrevisionen, EU-kommissionen

og NaturErhvervstyrelsen.

SIR's vision

SIR vil være en intern revision, der fagligt kan måle sig med de bedste danske interne revisioner.

Med henblik herpå vil:

SIR anerkendes af Skatteministeriets ledelse som en konstruktiv, kompetent og samarbejdsorienteret partner, der leverer

informationer af høj værdi til brug for ledelsesarbejdet.

• SIR anerkendes af Rigsrevisionen, EU og andre aftalepartnere som en samarbejdsorienteret partner, der leverer revisionsarbejde

af høj kvalitet.

Deloitte

-4-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5768

SIR's udvikling

Udvikling i SIR

SIR har i perioden fra 2011 og frem til i dag gennemgået en udvikling med fokus på forbedret

årsplanlægning, struktureret uddannelse af personalet inden for offentlig revision, en styrkelse

af IT-revisionen, forbedret kommunikation mellem SIR ledelsen og SKATs øvrige organisation

samt samarbejdet med Rigsrevisionen.

En plan for udviklingen af SIR med specifikke målbilleder for 2015 er udarbejdet

kommunikeret til Departementet og SKATs ledelse. Det er SI R's egen vurdering, at under de

nuværende vilkår vil man være i stand til at opnå en tilstand svarende til målbillederne for

2015.

SIR anvender pt. størstedelen af sine ressourcer på finansiel revision og mindst på

forvaltningsrevision Uf. "God Offentlig Revisionsskik", 2013). Gennem de seneste år har der

været en stor fokus på finansiel revision fra Rigsrevisionens side, hvorfor ressourcer til anden

revision har været begrænsede. Med tiden er det hensigten, at der kommer mere fokus på

juridisk-kritisk revision samt forvaltningsrevision.

SIR er underlagt krav om ressourcebesparelser på 2

pr. år frem til og med 2015.

Målsætning 2015

1 - Vi har til enhver tid medarbejdere med de

rette kompetencer til at løse SI R's

opgaver

2 - Vi har en attraktiv arbejdsplads

3 - Vi udfører en effektiv revision

4 - Vi giver ledelsen værdifuld og rettidig

information

5 - Vi giver råd til ledelsen

6 - SI R's struktur understøtter SIR's

mission, visioner

strategiske

målsætninger

7 - Vores interessenter er tilfredse med

vores ydelser

8 - Vi har et godt samspil med vores

interessenter

Nærværende analyse og vurdering er udtryk for status i juni 2013 og beskriver ikke som sådan

den udvikling, SIR har gennemgået de seneste år. Det skal dog bemærkes, at vi på flere

områder har bemærket en positiv udvikling, eksempelvis er tidsanvendelsen til årsplanlægning

reduceret fra 2011/12 til 2012/13. Tilsvarende synes detailplanlægningen af nogle

revisionsområder, eksempelvis §38-revisionen for 2013 at vise en større sammenhæng

mellem strategisk analyse, revisionsplan og udførelse.

- 5-

Fra "S/Rs må/billede 2015

mlJlsætninger", dateret 28.

Juni 2012

Deloitte--

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5769

Organisation

Struktur og organisation

Skatteministeriets Interne Revision

•

facts

•

43 medarbejdere, heraf

• 1

revisionschef

• 2

stabsmedarbejdere

• 3

centerledere

• 37

revisormedarbejdere

Revislonschefen referer til Departementschefen

R~~Cf\lCff Kttbenhalln

ReV1~0f'IICenter Næsn-ed

ceritetleøe-r "

12 mcdarbc':;~

1 cen1e11r01:r • l.3me-øarbe,d!!I

Vldensgrupper

•

Vldensgrupper

•

Person

Told

Motor

Spil

Indsats,

Økokrim og

sanktioner

•

Ledelse og styring

Kommuner, regioner

og pension

Ejendomsvurdering

§9

regnskab

•

Vejledning

støtteprocesser

Arsrevisionsgruppen

Særlige observationer

Den ledelsesmæssige og administrative byrde i SIR synes unødig kompleks med 3 geografiske lokationer. Hertil kommer at

muligheden for at skabe et stærkt fagligt miljø på tværs af centrene reduceres markant.

Vidensgruppeme er etableret Inden for de seneste 2 år med henblik på at skabe faglige miljøer med dyb indsigt i SKATs mangeartede

og komplekse områder. Vidensgruppeme har øget fagkompetencen i SIR og leverer et væsentligt input til revisionsplanen, men på et

uhomogent og procestungt grundlag. Det fulde udbytte af vldensgruppeme er endnu ikke høstet.

Deloitte,

•

Rn1ao,wu.•n1t'f sn~c

centerteøa • l.Smec:Ja1bt1Gefr,

•

revisionscentre (København, Næstved, Silkeborg)

• 15

vidensgrupper, der er ansvarlige for at opsamle

information om specifikke områder, vurdere risici og

væsentlighed og foreslå revisioner til brug for

årsrevisionsplanen.

Vldensgrupper

•

Erhverv

Selskab

•

Inddrivelse

•

Jura og proces

Tværgående Arsrevisionsgruppe som er ansvarlig for dels

strategisk analysenotat, dels for at prioritere input

fra

alle

Vidensgrupper ind i årsrevisionsplanen og Indstille forslag

til årsrevisionsplan til ledelsesgruppen for godkendelse.

Samlet budget på kr.

31,6

mio., hvoraf lønomkostninger

udgør kr. 24,5 mio.

•

-6-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5770

Opgaver og ressourcer

Ressourceanvendelse*

Nøgletal 2_011/12

_ ____ _

Antal afsluttede

revisioner

pr.

år

Fak1:o ke t im er

Herafferie

Timer ti l r6dlgh ed

! ~.

Cfo!::1 1

t ir,..?t

"E-t

9.S.S3

69 . 68'1

7,.

;;.~r:

7!1

:,50

75.287

6,5,831

Gennemsnitligt antal timer pr.

r::: 1

1 n

isir.

Antal årsværk

·1 • '

s•

120

1,39

~ 4,:,1:.

B-:rv11g':"t in

S y;;rl:i m

- Fap llg t.J:d•iio,tk~

~ar,~

k~,r,•,;,~. ~r1~~uth~kl1n~

- 5'1a1 :æ.oi:;i,; a 1":II

mv.

i'll<'lllli-ht

~ {!%

,~·\;1.sfrcr,s:·{1d 'fri:

·1

rr-rl--~ itb.i:-jd"-::; .)

Revis ion stimer (ir.kl ..!Ju, .pla.nlæg!lin g )

·en 111!- imer

indeh o lder ~.11!.J:•lan leegn,ng

:!>!' t

me.d :

-L.-c:'~I.;,;;

('il.i·.:•ikk -:,

;;':'.d&.tC.-t:-:tcl!-t i!:.)

~.<!:'

re.a sionsb.d 4

'$7 '1

"IP:f

11 .13 1

7.472

45 .9 12

:;; 2:,Sl

i:t '.,Jt'.~

7 årsværk anvendes på ledelse (både 2011/12 og 2012/13). I tillæg hertil anvendtes ca. 8 årsværk på årsplanlægning for 2011/12. Vi har

bemærket en markant reduktion I tiden anvendt på årsplanlægning for 2012/13

til

ca. 4,3 årsværk (11 måneder), dog bemærkes det, at den sidste

måned af året ikke indgår. Denne måned forventes at indeholde en stor del årsplanlægning 2012/13. Såvel tid til ledelse samt til årsplanlægning

må vurderes som værende meget højt. Arsplanlægning vil typisk

ikke

udgøre mere end 1-3 årsværk.

Derudover anvendtes 5 uger per medarbejder på faglig opdatering/kompetenceudvlkllng i 2011 /12 svarende til 188 timer årligt. Dette tal er

tilsvarende reduceret i 2012/13.

Det gennemsnitlige antal timer pr. revision udgør 805 timer i 2011/12. Det gennemsnitlige antal revisioner pr. medarbejder udgør 1,39.

Sammenlignet med andre interne revisioner forekommer disse tal henholdsvis meget høje og lave. Tallene skal dog tages med et vist forbehold,

da de afhænger af definitionen af en revision. Omvendt er det en indikator på en revision, der skal risikofokuseres mere samt Ineffektivitet I

revisionen. Analvsen har ikke omfattet en vurderina af de enkelte revisioner men dette bør undersøaes nærmere.

Deloitte,

Særllge Observationer

Antallet af revisionstimer pr. årsværk

2011/12 udgør 1.120 timer, svarende til en effektivitetsgrad på 66% af den disponible tid. For 2012/13 (11

måneder) udgør antallet af revisionstimer pr. årsværk ca. 1.045 timer, svarende til ca. 68% for de første 11 måneder. Sammenlignet med andre

interne revisionsafdelinger, hvor niveauet er på 75-80%, må effektivitetsgraden betegnes som værende lav.

::!%

38{)

&rn~.:.rid'i c.z.r,,•

126

Antal revisionstimer

pr.

årsværk

Antal

revisioner

pr årsværk

16%

11 749

'18%

11%

.:t.20

1'L

BS~i!,

2 :,..., ~

A4 . &:J=,

4 .5 11

68%

• Den beregnede effektivitet afviger fra den af SI R's ledelse

beregnede effektivitet på hhv. 67% og 70%,

12%

7",f,

-7-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5771

Opgaver og ressourcer

Opgaveanvendelse 2012

SIR's revisionsplan er baseret på en kombination af en række opgaver, som skal løses

henhold til aftale med Rigsrevisionen, EU

og andre interessenter, og en række opgaver, som SIR har valgt at løse på grundlag af en specifik risikovurdering eller anden

årsag. Der er til sidstnævnte ikke et krav om, at den skal løses.

Nedenstående beregning illustrerer fordelingen mellem obligatoriske opgaver og andre opgaver. Beregningen er foretaget med

udgangspunkt i SI R's planlægning for 2012/13. Det er i beregningen forudsat, at anvendelsen af de budgetterede timer først finder

sted på obligatoriske opgaver, og efterfølgende på ikke-obligatoriske opgaver.

Budgettimer tll rådighed 2012/13

-8-

SIR budgetterer med 1100 timer pr. revisormedarbejder før reduktion for tid til Vidensgrupper, projektgruppearbejde m.v. (Bemærk

at nedenstående beregning ikke indeholder tid til ledelse og stabsopgaver).

Timer

40.559

(6.500)

34.059

Re"1sionstlmer i alt til rådighed i henhold til ressourcebudget

Heraf afsat til VG, projektgruppearbejde samt udlliklingsopgaver

Rellisionstimer til rådighed

100%

Timerne foreslås anvendt således:

Anvendes til obligatoriske opgaver (prioritet -1, 0, 1)

Anvendes

til

ikke-obligatoriske opgaver (prioritet 2, 3)

Ikke obligatoriske opgaver

Ikke obligatoriske opgaver omfatter primært rene juridisk kritiske revisioner samt et mindre antal forvaltningsrevisioner.

2/3 af den samlede revisionstid, udgørende 22.490, vurderes af SIR til at være obligatorisk. Med den nuværende struktur

effektivitet svarer

dette

til

ca. 20 årsværk. I tallet er Indeholdt en betydelig del juridisk-kritisk revision. Det er vanskeligt at vurdere, hvor meget yderligere juridisk-

kritisk revision, der skal leveres for at opfylde revisionsforpligtelsen overfor Rigsrevisionen, men den vurderes som værende begrænset da der

allerede indgår en væsentlig del juridisk-kritisk revision i den obligatoriske del af revisionen. Forvaltningsrevlslon kan i princippet varetages af

Rigsrevisionen, ligesom visse dele af den juridisk-kritiske revision kan varetages af Rigsrevisionen. Under denne forudsætning, synes der at være

et stort besparelsespotentiale ved en yderligere fokusering af revisionen.

Særlige observationer

Deloitte.

Obligatoriske opgaver

Obligatoriske opgaver omfatter primært finansiel revision samt juridisk-kritisk revision, der gennemføres i forbindelse med finansiel

revision. I revisionsplanen for 2012/13 er allokeret 22.490 timer til obligatoriske opgaver svarende til 2/3 af den aktive revisionstid.

22.490

11.569

34.059

66%

34%

100%

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5772

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF MEDARBEJDERE OG INTERESSENTER

Deloltte,

-9-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5773

Medarbejderundersøgelse (se efterfølgende sider for observationer og

konklusioner)

Middle S1J'¾

, o-U,om 25%

Top 25%

Your Ar,swers

Viden og evner

til

at udføre

arbejdet

Muligheder for træning og

anden erfaringsopbygning

I III

Udførelse af den interne

revision

Deloitte

-10-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5774

Medarbejderundersøgelse

Hovedkonklusioner - medarbejderundersøgelse

Undersøgelsen af medarbejdere i Intern Revisions opfattelse af SIR er bl.a. baseret på en elektronisk spørgeskema-

undersøgelse besvaret af 40 medarbejdere (og ledere) i SIR.

Endvidere er der foretaget interviews af 8 medarbejdere og ledere i SIR for yderligere at belyse synspunkter på SIR.

Meget stor tilfredshed med at arbejde i SIR

Generel tilfredshed med opgaverne

SIR

Meget tilfreds med fleksibilitet i arbejdet

Meget stor tilfredshed med metoder, planlægning,

revisionsteknik.

Ser SIR som en objektiv og uafhængig enhed

SKAT

Deloitte.

- 11 -

Manglende kendskab til forventninger til SIR fra

Skatteministeriet (Departementet)

Manglende flow af informationer fra SKATs ledelse til SIR til

brug for planlægning og risikovurdering

Ser ikke manglende færdigheder i anvendelse af

dataanalytiske værktøjer som et særlig stort problem

It-revision af applikationer er ikke en integreret del af proces-

revisionerne

Generel opfattelse, at uddannelse af medarbejdere (internt/

eksternt/an the job) ikke matcher krav til arbejdsopgaver

Aflønning står ikke mål med forventninger

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5775

Interessentundersøgelse

Forhold til ledelsen

Intern Revisions rolle

•

Top 25%

Your AnswoP.rs

Middle

SO'%

2- 0/c

-øottorn

•

Kvalitet af den leverede service

Revisionsproces og rapportering

Deloitte,

-·

- -

·-

-------

- 12 -

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5776

Interessentundersøgelse

Hovedkonklusioner - Interessentundersøgelse

Undersøgelsen af Intern Revisions interessenters tilfredshed med SI R's arbejdsmetoder og kommunikation

er baseret på en elektronisk spørgeskemaundersøgelse besvaret af 31 interessenter internt i SKAT.

Endvidere er der foretaget interviews af 7 interessenter i SKAT for yderligere at belyse synspunkter om SIR.

Ledelsen af SIR har de rigtige tanker og ideer for SIR's

udvikling - flere gode tiltag gennem de seneste 3 år.

Meget stor fokus på at være uafhængige og objektive.

Deloitte

-13 -

Implementering af SI R's udviklingsplaner er ikke synlig.

Ikke mulighed for at forme planlægning (årsplan og omfang a1

den enkelte revision).

SIR opfattes ikke som en medspiller

store dele af ledelsen.

Meget svingende kompetencer blandt medarbejderne.

Der peges på enkeltstående gode eksempler.

Manglende fokus på væsentlighed i forbindelse med

udførelse og rapportering af revisioner.

Rapporterne er svært tilgængelige og uvæsentlige ting

blæses op.

SI R's ledelse er

ikke

synlig i forbindelse med udførelse af

revisionerne

- - - -·----- ------- --- - - - -- -

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5777

Interessentundersøgelse

Samlet konklusion på undersøgelserne

•

Der er en markant forskel på SI R's selvopfattelse og kundernes/ interessenternes opfattelse af SIR,

hvilket er medvirkende til store forventningsforskelle:

•

Medarbejderne har generelt en rigtig god opfattelse af deres viden og evner indenfor intern

revision, hvor besvarelserne ligger mellem gennemsnitlig og top 25%

Interessenternes opfattelse af SIR er under gennemsnittet for benchmarking populationen i 39

ud af 40 udsagn, med 18 ud af 40 udsagn scoret blandt de 25% laveste. Dette er en meget lav

score.

•

Resultater fra Interessentundersøgelsen har vist en meget stor spredning i besvarelserne, hvilket

indikerer meget stor variation i opfattelsen af SIR.

Interviews har afklaret, at der hvor tilfredsheden er høj, er der tale om enkeltstående kompetente

revisorer, der løbende kommunikerer med ledelsen, og hvor misforståelser og uvæsentlige

observationer afklares, inden de kommer i rapporten.

Positive tilkendegivelser fra interessenter peger generelt i retning af SIR Silkeborg

•

Deloitte.

14 -

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5778

ANALYSE AF OPERATING MODEL

Deloitte,

- 15 -

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5779

SIR - Overblik

Analyse

Til analysen af SIR er anvendt Deloittes standard operating model, hvor de Interne processer er opdelt i henholdsvis en supportproces og en produktionsproces.

Inden for hvert område er der efter analysen foretaget en konklusion i forhold til det enkelte områdes forbedringspotentiale inden for kategorierne Mindre

forbedringspotentiale, Væsentligt forbedringspotentiale, og Meget væsentligt forbedringspotentiale.

På enkelte områder har det Ikke været muligt at udlede en konklusion på grund af analysens begrænsede omfang. Rigsrevisionen har bl.a. ikke medvirket i

undersøgelsen. Disse områder er markeret som "Ikke gennemgået".

Supportproces

Organisation og

Ledelse

Vision, Værdi,

Strategiske

mål

Produktionsproces

i revisionen

Udførelse af

revisionen

Kommunikation

rapportering 111

den

reviderede

enhed

Anvendelse ef speciaflster

Identifikation

prioritering af SKATS

risici

Kendskab

til

lntem

Revisions Interessenters

behov

forventninger

·--

opgave

-- -- --------~

Kommunikation

rapportering til ledelsen

Kommunikation/

rapportering

til

Departementet

--------

Struktur

organisation

(Processer/ Metode)

Rekruttering

-----·

----

Bwg

af detaanalyse-

værkløjer

Samarbejde med den

reviderede

enhed

Meget

væsenUiQt

forbeor1ngspotentlale

Effektivitet

Uddannelse

udvikling

Intern revisionsplan

Arbejdsprogram

---------

Koordinering

med

Rigsrevisionen

L _ _ _ _

-----1

Test

analyse

Medarbejderevaluering

Kommunikation

til

Rigsrevisionen

andre

kontrolorganer

Planlægning

ressourcer

Dokumentation

revisions Interessenters

forventninger er

opfyldt

MåHng

Intern

forbedringspotentiale

Opfølgning

Væsentligt

forbedringspotentiale

Ikke gennemgået

Deloitte.

- 16-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5780

Organisation og ledelse

Organisation og

Ledelse

•

STYRKER

Fokus på forbedringer af kvalitet og Interaktion med

Interessenter

fra

ledelsens side

Vision og strategiske mål for SIR er formuleret

kommunikeret

Klart defineret organisationsstruktur I SIR

Effektivltetsmål på 70% / 1.100 timer pr. medarbejder er fastsat

og kommunikeret

•

SVAGHEDER

Manglende kommunikation af Departementets forventninger til

SIR

Utilstrækkelig styring

Vldensgrupper (leverancer

etc.)

Begrænsede

revlslonskompetencer hos ledelsen (revislonschefen

har hverken It- eller revislonserfarlng fra tidligere,

en af

tre

center1edere har tilsvarende

Ikke

revlslons- eller it-erfaring fra

tidligere beskæftigelse)

Ledelsen er Ikke synlig I revisionen overfor organisationen

Opdeling I 3 geografiske lokalioner medfører meget ekstra tid på

koordinering og ledelse. Registreret ledelsestld udgør 7 årsværk I

2011/12. Hertil kommer at etableringen

et homogent fagligt

miljø på tværs af SIR er vanskeligt

Flere af de strategiske mål for 2015 er Ikke konkrete

målbare,

og der er Ikke defineret delmål.

Vision, Værdi, &

Strategiske mål

(Processer / Metode)

Effektivitet

ANBEFALINGER

•

Departementets forventninger til SIR defineres og

kommunikeres ud fra en samlet tilsynsmodel

Kvalitet

Struktur og

organisation

•

VURDERING

(effekt/

tid til implementering)

SIR's geografiske spredning overvejes nøje, og det anbefales at

samle aktiviteterne på en lokation

•

Øget styring af Vldensgrupper til sikring

af,

de er relevante,

effektive og leverer relevant input til planlægningen

Revisionskompetencer hos ledelsen styrkes

•

Ledelsen gøres mere synlig i den enkelte revision gennem

kompetenceløft, deltagelse I revision, kundemøder etc.

Strategiske

mål for SIR

gøres

målbare

delmål defineres. Der

etableres

objektive KPl'er for effektivitet, kvalitet,

kundetllfredshed m.v.

Lav

-----+------~

--------i----0-

Høj

Effektivitet Lav

Høj

Tid

OMdr

------+-------0-->12

forbedringspotentiale

Mindre

Væsentligt

forbedringspotentiale

Mtl!let væsentli9t

torbearingspotent1ale

Ikke gennemgået

Deloitte,

-17 -

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5781

Organisation og ledelse

Organisation og

Ledelse

STYRKER

lt-revisionskompetencer er styrket med ansættelse

eksterne

specialister

Der er udarbejdet kompetencematricer, der understøtter SIR's

kompetenceudvlkllng

•

SVAGHEDER

Revisionseffektlvltet er meget lav (66%) I forhold til andre Interne

revlslonsfunktloner. VI vil på kort sigt forvente minimum 70%,

stigende 75% Indenfor 1-2 år % og

på

længere sigt (2-3 år) en

effektivitet

på

80%

Planlægningsprocessen er alt for tidskrævende (8 årsværk I

2011/2012

4 årsværk 12012/13 (11 mdr.'s periode) anvendes til

årsplanlægnlng) I en kompliceret bottom-up proces, der Involverer

alle Vldensgrupper

(og

medarbejdere) samt andre

fora

Udlevering af materiale mellem SKAT og SIR er en udfordring på

grund

regler om aktindsigt.

Vision, Værdi,

Strategiske mål

organisation

(Processer / Metode)

Effektivitet

ANBEFALINGER

Planlægningsproces ændres

fra

bottom-up til top-<lown, herunder

simplificeres processen i forhold til involvering af vidensgrupper

•

Kvalitet

Tid

Struktur

VURDERING (effekt/ tid til implementering)

Revisionsplanlægnlngen skal i højere grad understøtte en tidsmæssig

fordeling af revisionen udover året

Lav

------+-----~

-------t-----~

Høj

Ledelsestiden reduceres markant,

jf.

foregående slide. Endvidere bør

ledelse

stab registrere deres tid på opgaver i relevant omfang

Målsætninger for effektivitet per medarbejder opdateres.

Effektivitet Lav

0 Mdr

Høj

______....,____....Q-

12 mdr

forbedringspotentiale

Mind.re

Væsentligt

forbedringspotentiale

Meget væsentli~t

forbedringspotentiale

Ikke gennemgået

Deloitte,

- 18-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5782

STYRKER

SVAGHEDER

Relativ lav andel af medarbejdere med stærke revisionskompetencer

fra revlslonsbranchen eller andre Interne revlslonsafdellnger

Svært at

skaffe

kvallflcerede medarbejdere grundet ansættelsesstop I

SKAT

Manglende medarbejderevaluering

på

den enkelte opgave

Flad organisationsstruktur giver manglende muligheder for

medarbejderudvikling (karriereprogression).

r~-

•. Anvendelse af specialister

Rekruttering

Generel stor medarbejdertllfredshed og høj anciennitet

Det har været muligt at rekruttere eksterne It-kompetencer til it-

gruppen .

Stærke fagkompetencer Indenfor SKATs fagområder

Uddannelse og udvikling

;======================================; ~

======================

========--=----=--=~,

ANBEFALINGER

VURDERING (effekt

tid til implementering)

Markant revislonsmæssigt kompetencellllft

Der åbnes mulighed for ekstern rekruttering med henblik på at skaffe

de rette kompetencer

Uddannelse

faglig opdatering målrettes basale

revisionskompetencer

SIR

gøres

til udvlkllngsplads for SKAT-medarbejdere

Øget anvendelse

specialister I SIR

edarbejderevaluering ·

Tid

Der er ingen anvendelse af specialister fra SKATs øvrige organisation

eller eksterne samarbejdspartnere

Kvalitet

Lav

-------+-----()..

--------+-""-0

Høj

Effektivitet Lav

0 Mdr

Høj

--------1----0->

12 mdr

Mind~

icrbelinr,gi pote

oi1

a!e

l/æse11llig~

fGr~fngsptiienli~le

Deloitte"

-19-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5783

STYRKER

•

SIR anvender standardprogrammet Teammate til dokumentation mv.

•

SVAGHEDER

Dataanalytiske værktøjer anvendes kun I begrænset omfang.

applikationer

teknologi i revisionen

Brug af dataanalyse

værktøjer

ANBEFALINGER

•

Dataanalytiske værktøjer bør anvendes

højere grad, da SKAT er en

Iransaktionstung enhed, hvor dataanalytiske værktøjer I revisionen

kan medføre effektiviserInger.

Tid

s væsen

fo;be-

spc nfialE;

,te

VURDERING (effekt/ tid til implementering)

Kvalitet

Lav

-+<O

Høj

Mindre

fori.ielinrigspoteri

iojlll

furl:ra'd · ,:-s oien ·a!e

Væser.11~1

Effektivitet Lav

-------+---<O)o- - -

Høj

0 Mdr

-------10~------>

12 mdr

Deloitte,

- 20 -

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5784

Planlægning

SVAGHEDER

Begrænset input

fra

SKATs ledelse i forbindelse med

risikovurdering, der i høj grad er baseret

på

vldensgruppemes

kendskab til området.

Der er Ikke formkrav til vidensgruppemes Input til

planlægningsprocessen

Risici I strategisk analyse er ikke operationelle

Ikke relateret tJI de

potenUelle revlslonsområder

Planlægningen er Ikke risikovægtet I forhold til klasslske

risikoparametre og over tid.

Det er svært at gennemskue hvilke opgaver, som 'kan' og 'skal'

laves ,og hvad den konkrete risiko I revisionen er.

Omfang og relevans af revisionen diskuteres Ikke med den

reviderede enhed

Rlgsrevisionens krav til revlslonsopgaver fremgår Ikke tydeligt.

STYRKER

Detaljeret strategisk analyse forelagt direktion og godkendt

rigsrevlslon

Alle tænkelige risici Indgår I planlægnlngsprocessen I form

Input fra

Vldensgrupper

validering af ledelsen I SIR

12012/13

er der foretaget tiltag til større sammenhæng mellem

strategisk analyse

revlslonsplan.

risici

Revisions

iInteressenters behov

_ _ og

forventninger .

Intern revis1onsplan

Keim

til

ntem

Koordinering

med

Rigsrevisionen

ANBEFALINGER

Højere grad af transparens mellem strategisk analyse og

revlslonsplan, herunder mere konkret

objektiv allokering

indsats

og ressourcer I forhold til risiko og revislonsunlverset

Tid

VURDERING (effekt/ tid til implementering)

ara...

Planlægning af

ressourcer

Konkret afstemning med Rigsrevisionen mellem "kan' og "skal'

opgaver

Højere grad

Input

fra

SKAT i forbindelse med risikovurdering

Kvalitet

lav

Høj

Eksisterende risikoprofiler bør anvendes og afstemmes til SIR's

risikovurdering

Omfang af revisionen diskuteres med den reviderede enhed.

Effektivitet lav

Mdr

______.,_____ Q

Høj

-------..i?b.oi-----_.>

mdr

fcrtiatl

·o!i<~•PtlierJ al.-

Mmdre

\/æ;ser::!igt

furbed,ir,gs

~Gl.?

ntis •.

bbicli-f.

gs.i1,1::r1 ~IE-

c !1

Ikke

"e11;,1w

fl&=I

Deloitte~

-21 -

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5785

Udførelse af revisionen

STYRKER

Målsætning for hver opgave er beskrevet I et detallplanlægnlngsnotat.

Notatet kunne dog være skarpere I forhold til, hvad de konkrete risici I

revisionen er. Noteret gode eksempler i 2013-planlægnlngen

SVAGHEDER

Der er Ikke egentlige arbejdsprogrammer brudt ned på handlinger,

medarbejdere og

tid

Manglende drøftelse af kritikpunkter med den/de reviderede Inden

udsendelse af revlslonsrapport sker Ikke konsistent

på

tværs af SIR

SIR er Ikke Involveret

opfølgning på rejste observationer og

anbefalinger

•

Rådgiver Ikke Internt

SKAT om proces- eller kontrolforbedringer og ses

derfor Ikke altid som en medspiller

It-revision

er ikke en

Integreret del af procesrevisionen. Med tilførselen

af nye It-kompetencer er dette dog

proces.

forventning for hver

opgave

Samarbejde med den

reviderede enhed

Der arbejdes

på

en udvikling af disse templates og en skarpere

tilskæring af rev1sloner.

Arbejdsprogram

•

ANBEFALINGER

Test

analyse

Risikofokuserede arbejdsprogrammer udarbejdes

Drøftelse af kritikpunkter med reviderede enheder bør altid finde sted

inden udsendelse af revisionsrapport

SIR bør involveres I den løbende opfølgning

på

tidligere rejste

observationer og anbefalinger

Tid

Va!S$

VURDERING (effekt/ tid til implementering)

Kvalitet

Lav

------+----()-

--------4~--0-

Høj

Dokumentation

•

Større fokus på at rådgive om forbedringer, både i forbindelse med

revisioner og

på

andre tider

Vurdering af rapporter / enkelte observationer bør baseres på kvantitativ

/ objektiv skala

Effektivitet Lav

0 Mdr

Høj

Opfølgning

It-anvendelse og behov for involvering af it-revisorer bør vurderes I

forbindelse med hver revision.

_ _ _ _ _ _.____()>~-

12 mdr

fo,tiedl'iilgspo·entir;fl!

M'ndre

·,tæserril§t

b tb~ spotaritisk,

brlh:d'i" _

s~t<er,li.1

Deloitte.

- 22 -

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5786

Kommunikation / rapportering - Observationer

STYRKER

•

Revlslonschefen har månedlige/jævnlige møder med medlemmer af

SKATs direktion.

er konstruktive

medvirker

til

en forståelse

prioritering af lssues

Proces omkring høringssvar virker struktureret.

•

SVAGHEDER

Til trods for en række tiltag vedrørende standardisering af

revisionsrapporter synes disse stadig uensartede

Observationer, risiko og anbefalinger er Ikke tydeligt fremhævet i

revisionsrapporter

Rapporter er meget lange og detaljerede

formår Ikke at

kommunikere det overordnede resultat af revisionen tydeligt

Generelt foretages der Ikke kundetilfredshedsundersøgelser efter hver

revision.

Begrænsede anbefalinger og vilje til at drøfte og vurdere tiltag, hvilket

begrænser den merværdi, Intern Revision ellers ville kunne bidrage

med

Kommunikation

rapportering til den

reviderede enhed

K()IT1mun1katlon I

rapportering til SKATs

ledelse

•

Kommunlkallon I

rapportering

til

Departementet

Kommunikation

til

Rigsrevisionen og

andre kontrolorganer

revisions

interessenters

.. . forv.!m!ll.i!lg~~O,JID'l2t.

ANBEFALINGER

•

Revisionsrapporter bør standardiseres og reduceres I omfang

Tnlem

Klar fremhævning af observationer, risiko og anbefalinger, Jf. seneste

it-rapport

Executlve summary bør indgå i alle revisionsrapporter

•

Samarbejde med Rigsrevisionen ikke optimalt.

VURDERING (effekt/ tid til implementering)

Kvalitet

Lav

-------+---i..0.>----

Høj

Evaluerlngsundersøgelser blandt kunder gennemføres løbende.

Effektivitet Lav

Tid

OMdr

-------+--------0-

" )-.>

Høj

Forventningsafstemning samt bedre kommunikation med

Rigsrevisionen.

12 mdr

Mindre

forbetl1111gspt1te11tia~-.

fllrbedrm

gspoientia~

\'!H;er:!iigt

fur!:<Elf 9s

potent1

:als

1:1;~

!ft\S. · ·•

Deloitte.

- 23 -

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5787

Deloitte.

- 24 -

LØSNINGSALTERNATIVER

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5788

Tilsynsstrategi for Departementet

SIR indgår som et væsentligt element i den samlede tilsynsstrategi, og det er derfor en afgørende forudsætning, at tilsynsstrategien

vurderes i sammenhæng med SIR's fremtidige rolle og struktur.

En typisk anvendt model til illustration af en samlet tilsynstilgang er de tre forsvarslinjer ("three lines of defence")*. Modellen beskriver

allokering af tilsynsansvar og opgaver imellem de tre forsvarslinjer, i SKATs tilfælde 1. Operationelle enheder, 2. Departementets og

SKAT's kontrol- og tilsynsfunktioner, 3. Intern revision. Med udgangspunkt i denne model foreslår Deloitte nedenstående strategi for

SIRs

rolle

Departementets tilsyn:

Forsvarslinjer

Ansvarng enhed

Opgaver og ansvar

Ejerskab

risici og ansvarlig for etablenng af effektiv risikostyring

Operationelle enheder

- Deltager I fastsættelse og udførsel af strategi

- Fastsætter mål og Initiativer

- promoverer en effektiv og robust rlslkostyrlngskultur

- Promoverer en stærk compliance kultur

• llllbende overvågning og styring

risici.

--•

2. forsvarslinJe

~ - ~ -- - - f - - - - •·-··-·-•· • - • - ·• •- - •••-

Departementets og SKAT's

kontrol

og tllsynsfunktioner

- 25 -

Bør Ikke

Involveres i drift

Ejerskab

rislkostyringssystem, Inklusiv polltkker, procedurer, værktlllJer

og overvågning

anvendelsen af disse

SIRs ansvar lier

overvejes

I -

Formel, konsistent og effektiv risikostyring

overensstemmelse med

politikker

forventninger

-Objektiv overvågnins og udfordring

riSikostyringsakttvlteter

11.

forsvarsllnle

Gennemgribende overblik over alle risici

Uafhænølg bekræftelse af, at der er etableret et effektivt og

velfungerende rislkostyringssystem.

•

Der tages afsæt i en samlet risikovurdering af SKAT op imod SKATs samlede styringsmodel.

Der implementeres en egentlig risikostyring i SKAT med det ultimative ejerskab af risikostyringen forankret i Departementet.

De enkelte kontorer i SKAT ejer risici inden for deres egne områder, og har ansvar for at etablere en effektiv risikostyring i områderne

med overvågning af risici, mitigering og rapportering.

SI R's rolle vil være i samarbejde med Rigsrevisionen, at give uafhængig bekræftelse (assurance) inden for obligatoriske områder

("skal"-opgaver} samt på ikke-obligatoriske områder ("kan"-opgaver}, hvor der er behov for en uafhængig bekræftelse, eller hvor SIR

kan bibringe værdi.

- Uafhængig og objektiv bekræftelse af tilstrækkelighed og effektivitet af

de vlrksomhedsstyrlngssystemer, rlslkostyringssystemer og Interne

forsvarslinje

Intern Revision (SIR)

kontroller Indenfor organisationen som er etableret og udført

11.

række.

- Kan

kæde SKATs risici sammen med etablerede processer os bekræfte

effektiviteten

elimlerinøsplaner med henblik på

effektivt

styre

- -- - - - - ~ - - - - - - - - - - ' - - ''-

oi:_l?lnlsatlonenssamlede rlsJd

Bør

være

SIRs

ansvar

• "The three lines of defence In effective risk management and control", IIA position

paper,

lnstltute of lntemal Auditors, January 2013.

Deloitte

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5789

Løsningsforslag

Det er Deloittes samlede vurdering,

•

at der er behov for et væsentligt revisionsmæssigt kompetenceløft hos såvel SI R's ledelse som blandt medarbejdere,

at SIR anvender unødig meget tid på ledelse og planlægning, og at dette repræsenterer et stort effektiviseringspotentiale,

at såvel effektivitet som kvalitet vil kunne få et væsentligt løft ved sammenlægning på en geografisk lokation,

at der er et væsentligt effektiviseringspotentiale ved en ændret planlægningsproces og ved at skabe en højere grad af

transparens mellem strategisk analyse og revisionsplan, herunder mere konkret og objektiv allokering af indsats og ressourcer

i forhold til risiko og revisionsuniverset

• at der er indikationer på, at der i selve gennemførelsen af de enkelte revisioner er væsentlige effektiviseringspotentialer samt

muligheder for løft i kvaliteten. Dette kan bl.a. understøttes

øget anvendelse af dataanalytiske værktøjer og brug af

specialister.

• at der skal være en klar forventningsafstemning med Rigsrevisionen om omfanget af 'skal'-opgaver, samt hvilke opgaver

inden for forvaltningsrevision og muligvis også visse dele

den juridisk kritiske revision, Rigsrevisionen kan varetage.

• at 'kan'-opgaver, hvor der

ikke

er et strengt krav til uafhængighed løses

andre tilsynsorganer i SKAT eller Departement

inden for rammerne af den risikobaserede tilsynsstrategi i de tilfælde hvor det ud fra en værdibetragtning giver mening. Der

allokeres en ressourcepool i SIR

til

at understøtte dette arbejde. Størrelsen vil afhænge af Departementets og Skat's ledelses

efterspørgsel efter SIR's ydelser.

Konkretiseringen af begge løsningsforslag vil kræve udarbejdelse

en egentlig businesscase

plan.

Deloitte

Vi har på de efterfølgende sider udarbejdet 2 optioner, der efter vores opfattelse vil kunne honorere ovenstående vurderinger. Det

er værd at bemærke, at særligt løsningsforslag A bygger på en række forudsætninger, som på nuværende tidspunkt ikke er

afstemt med bl.a. Rigsrevisionen. Det er afgørende, at denne afstemning finder sted.

- 26 -

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5790

Løsningsforslag

Option A

Der sker en strukturel og organisatorisk optimering af SIR. Det inkluderer bl.a.:

• Sammenlægning af revisionscentre

• Reduktion af medarbejderstaben til en mindre og mere kompetent enhed og med fokus på kerneopgaver ('Skal')

• Kompetenceløft gennem ny-ansættelser og kompetenceløft internt inden for basal revision.

• Ledelse gennem fagområder og ikke geografi

• Opgradering af revisions-

it-kompetencer hos ledelsen i SIR

• Omkalfatring af planlægningsprocessen, herunder ændre fokus til top-down tilgang

• Analyse, opdeling og prioritering af 'skal' og 'kan' opgaver. Der afsættes en ressourcepool til 'kan' opgaver.

• Effektivitetsprogram iværksættes, herunder reducere tidsanvendelse på den enkelte opgave

• Styring udvides med fokus på konkrete KPl'er til effektivitet, interessenttilfredshed, kvalitet m.v.

• Eventuel etablering af co-sourcing aftale med ekstern leverandør til strategisk sparring med SIR's ledelse samt til in-sourcing

af stærkerevisionskompetencer og specialister.

Konsekvenserne af dette løsningsforslag kan illustreres således:

Årsværk

Obligatoriske opgaver*

Ikke obligatoriske opgaver

10% / 25% effektivitetsstigning

Års

planlægning

Sygdom mv.

Ledelse og stab

Kompetenceudvikling

Timer i alt

Revisionstimer pr årsværk

Effektivitet

Omkostnl

er mio.kr.

22.490

15.056

8.365

2.868

13.430

7.472

69.681

1.120

67%

279

1.261

76%

15 0

22 .490

5.000

-2.249

2.500

814

5.835

3.256

37.646

• Obligatoriske opgawr er estimeret med udgangspunkt I budget for 2012/13.

Forskellen til faktiske timer er medregnet som anwndt til Ikke obligatoriske opgawr.

Deloitte

-.~~,

17,5

22.490

5.000

-5.623

1.500

648

4.168

1.295

29.478

1.335

80%

Væsentlige forudsætninger:

• 1 Revisionschef {uændret)

• 2-3 fagchefer (ændring fra 3 centerledere)

• 1 stabsmedarbejder (reduktion

fra

• Effektivitet øges

fra

nuværende 66% til 76% inden for 1 - 2

år og til 80% inden for 2 - 3 år

• Der afsættes ressourcepool på 5.000 timer til løsning af ikke-

obligatoriske opgaver ('kan'-opgaver). Udgør reduktion fra

nuværende 11.500 timer

• Effektivitet i revisionsprocessen er ikke vurderet specifikt i

denne analyse, men det er anslået, at medgået tid kan

reduceres med 10% i år 1-2 og med yderligere 15% I år 2-3

gennem skarpere planlægning og mere målrettet

revisionsproces.

• Årsplanlægning reduceret til 2.500 timer inden for 1 - 2 år og

yderligere til 1.500 timer indenfor 2 - 3

år.

• Faglig opdatering reduceret

fra

de nuværende fire uger pr.

medarbejder til 2 uger om 2 - 3 år.

• Omkostninger pr. medarbejder er fastsat til tkr. 680.000 med

udgangspunkt i forventede omkostninger for 2013 incl.

lokaleomkostninger

- 27 -

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5791

Løsningsforslag

Option B

Løsningsforslag B tager ligeledes udgangspunkt i, at den interne revision i SKAT alene varetager obligatoriske opgaver og at en

ressourcepool afsættes til ikke obligatoriske opgaver. Udgangspunktet for denne model er, at den interne revision i SKAT

outsources til en ekstern leverandør, og at SIR nedlægges.

Ved dette løsningsforslag sker der en konkurrenceudsættelse af opgaven med henblik på at finde det rigtige niveau for

omkostninger og omfang. Det er vores vurdering, at interessen blandt mulige leverandører for en opgave af denne karakter vil

være stor, og at et attraktivt prisniveau, også set i forhold til omkostningerne til at drive SIR under option A, vil kunne opnås.

Det afstemmes med Rigsrevisionen, hvorvidt forvaltningsrevision og eventuelt dele af den juridisk-kritiske revision kan varetages

af Rigsrevisionen. Alternativt kan der afsættes en mindre økonomisk pulje til en ekstern leverandør.

Deloitte,

- 28 -

Det anerkendes, at SKATs organisation er kompleks, og at det er essentielt, at det nødvendige fagkendskab til SKAT er til stede.

Omvendt gælder det også for en lang række andre organisationer, der revideres af en ekstern leverandør. Vi vil anbefale, at der

stilles krav til fagkendskab hos den eksterne leverandør, og at fagligt kompetente medarbejdere hos SIR eventuelt indgår i en

fremadrettet løsning, evt. ved overførsel af medarbejdere til den eksterne leverandør.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5792

SKA.T

Notat

Økonomi

Økonomi og Virksomheds-

styring

Budget og Regnskab

5. september 2013

Kvartalsmøde den 6. september 2013.

Mødet holdes i departementet, kl. 12.30 til 15.00.

Dagsorden:

Dagsordens-

punkt

Emne

Effektiviseringsplan

Status for EFI/EKKO

Status for større IT-projekter.

IT-strategisk kortlægning og

analyse.

Styringsprojekt

Forretningsorden for kvartals-

mødet

Status for opfyldelse af målene i

SKAT’s resultatkontrakt

Forventet tids- Deltagere

forbrug

60 min Steffen Normann Hansen

Jens Sørensen

10 min

Jan Topp

Jens Sørensen

10 min.

Jan Topp

10 min.

Jan Topp

30 min.

10 min.

Side 1 / 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5793

PUNKT 5

Deloitte.

Fokuseret tilsyns- og styringsmodel for SKAT

Bilag til kvartalsmødet d. 6. september

Aktuel projektstatus

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5794

Tids- og aktivitetsplan

Akt ivitet

Styregruppemøde

Version 0-33 den 26. august

Milepæl

Projekt om fokuseret tilsyns- og styringsmodel

Works hops

Interviews

Spor A. Eftersyn af registreringsramme

Spor B. Styringsmodel øvrige direktørområder (minus it)

tvær ående aktiviteter

It-området

Samlet odkendelse af KP l'er, driftsmodeller o dashboards

Udviklingsforløb for Ø&V

rocesser roller o årsh ul

Uda

Udar

Styring af forandringsprojekter

Styring af budgetprocesser

-2-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5795

Projektstatus pr. 26. august 2013

Overordnet projekt status

Overordnet status

Uddybende forklaring:

Nøgleudfordringer

Risici / Udfordringer:

Actions:

•

Projektet er i gul status som følge af:

• risici knyttet til færdiggørelsen af

datagrundlaget for dashboards

• manglende færdiggørelse af styrings-

model på it-området

•

Grøn: Budget og tidsplan følger plan

Gul: Risiko for budget eller tidsplan

Rød: Budget eller –tidsplan

overholdes ikke

Behov for meget detaljeret og

præcis planlægning af brugen af

nøgleressourcer i BI

Behov for tempo i nedbrydningen af

KPI’er i styring/controlling, herunder

allokering af nødvendige

kompetencer og hurtig afklaring af

principielle spørgsmål

Behov for tættere koordination og

samarbejde mellem involverede

enheder på tværs i Ø&V

Behov for større kapacitet til

opsætning af data i dashboards

(Xcelsius kompetencer)

•

Etablering af projektledelse ift.

brugen af Bis nøgleressourcer

Allokering af dedikerede

kompetencer i Styring og Controlling

til datanedbrydning

•

Etablering af projektledelse med

fokus på planlægning og styring på

tværs af Ø&V (samtænkes med

projektledelsen af BI-ressourcer)

Øget Xcelsius kapacitet

Hovedaktiviteter

Fokusområder siden sidste styregruppemøde

Kommende aktiviteter og leverancer

Forventet dagsorden til styregruppemøde 8, medio september

•

Godkendelse af top-down styringskoncept for forandringsprojekter

Godkendelse af målbillede for budgetproces

Endelige afrapportering om kompetencer og ressourcer i BI

Udkast til procesbeskrivelse for kvartalsvis styringsproces

• Igangsættelse af bottom-up proces med kundeservice og indsats

(Indledende interviews samt 1. runde workshops)

• Afsøgning af muligheder for at udbedre svagheder i it-driftsmodeller

• Igangsætning af arbejde med udformning af målbilleder for styring af

forandringsprojekter og økonomi

• Videre arbejde med design/udfoldning af samlet kvartalsvis

styringsproces

• Etablering af sammenhængende produktionsplan for

dataunderstøttelse af dashboards

Deloitte.

-3-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5796

‘Retssikkerhed’ som styringsparameter

PUNKT 5

Initiativer uden for

styringsmodel:

•

Nedlæggelse af

Økokrim

•

Evaluering af SKAT

Jura

•

Nye retningslinjer for

indsatsprojekter

•

Konkrete ledelses- og

personalemæssige

tiltag

•

Nye retningsinjer for

kvalitetssikring

•

Krav til viden om

forvaltningslov mv.

Initiativer inden for

styringsmodel:

Mulige ekstra initiativer i

styringsmodel

•

Udskille retssikkerhed

som selvstændigt mål i

øverste målhierarki

•

‘Kvalitets-KPI’er’

kobles op på nyt mål

•

Disse KPI knyttes til

nyt styringselement –

processer – som

etableres efter

nærmere analyse

heraf

•

Medtages ikke i første

version af dashboards

•

En række KPI’er

indeholder kvalitets-

og retssikkerheds-

aspekter

•

Eks: KPI for inddrivelse

om ‘Andelen af korrekt

håndterede sager’, jf.

bilag

•

Andre KPI’er i Indsats

og Kundeservice

forventes at ville

indeholde samme

aspekter

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5797

KPI’er i forhold til retssikkerhed

PUNKT 5

Retssikkerhed

KPI’er:

Andel sager, der overholder

frist

Eksempel på opgørelse af KPI

Hver sag bliver undersøgt ift. en række

fastlagte kontrolpunkter, som afhænger

af opgavetypen. Generelt dækker de:

- Er standardprocessen fulgt?

- Er afgørelsen m.m. efter bedste

vurdering korrekt?

- Er kommunikationen klar og præcis?

Korrekte afgørelser

(og vejledninger)

Forståelige vejledninger

og afgørelser

-1-

Ordentlig og ensartet

behandling

”Tabte” klagersager ift. antal

sager, hvor der kunne have

været klaget

Andel korrekte blandt sager,

der er internt kvalitetssikret

Kundernes gennemsnitlige

vurdering af forståligheden

"----------------

Antal sager undersøgt i

perioden med fejl i et eller

flere kontrolpunkter

Antal sager undersøgt i

perioden

Inden for alle sagsområder i alle

afdelinger bliver en andel (størrelsen

fastlagt ud fra en risikovurdering) hver

periode automatisk udtaget til

kvalitetssikring

Den interne kvalitetssikring vil ske i forhold til

stort set hele SKATs opgavevaretagelse,

herunder kontroller, afgørelser og vejledning

(for den telefoniske og personlige vejledning

kræver dette hhv., at opkald optages og møder

overværes)

Deloitte.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5798

PUNKT 6

Forretningsorden for kvartalsmøderne

mellem Skatteministeriets departement og

SKAT

1. Deltagere

Kvartalsmøderne har følgende faste deltagere:

•

Departementet: Departementschefen og Afdelingschefen for Koncernstyring

SKAT: Direktøren og Økonomidirektøren

Øvrige direktører inviteres ad-hoc afhængigt af mødets dagsorden.

2. Formål

Formålet med kvartalsmøderne er at understøtte Skatteministeriets tilsyn med SKAT ved:

Kvartalsmøderne er et dialogforum og træffer ikke formelle beslutninger.

3. Mødefrekvens

Møderne afholdes kvartalsvist. Hvis der er behov for yderligere møder, aftales det løbende.

4. Arbejdsgange for kvartalsmøderne

Kvartalsmøderne sekretariatsbetjenes af Ledelsessekretariatet i departementet og Budget og regnskab i SKAT.

Dagsordenen fastlægges af departementschefen i fællesskab med afdelingschefen for Koncernstyring og

udsendes efter drøftelse med SKATs direktør og Økonomidirektøren senest fire uger før mødet. Gennemgangen

af resultaterne fra det seneste kvartalsrul er et fast punkt på dagsordenen.

Der udarbejdes som hovedregel skriftligt materiale til alle dagsordenspunkter. Materialet må ikke indeholde

indstillinger. Den samlede materialepakke skal være departementschefen og SKATs direktør i hænde senest fem

dage, før mødet afholdes. Det skrives ikke referater af møderne.

1. At gennemgå resultaterne fra det seneste kvartalsrul

2. At opnå en fælles forståelse af særligt udvalgte emner

3. At drøfte strategien for SKAT generelt og i forhold til konkrete emner

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5799

SKATs adsfærdskodeks - uddybende beskrivelse

Dato for udgivelse

Gyldig fra

Gyldig til

Udgiver

27 jan 2014 13:49

27 jan 2014 00:00

03 maj 2016 00:00

SKAT

- uddybende beskrivelse

Grundlæggende forvaltningsretlige principper

Grundlæggende principper

Som en del af den offentlige sektor efterlever SKAT grundlæggende forvaltningsretlige

principper om åbenhed, retssikkerhed, integritet, uvildighed, habilitet og loyalitet.

Samtidig forventes SKAT at udføre opgaverne smidigt og effektivt og at levere ydelser af

høj kvalitet. Disse forhold samt kravet om lovmæssig forvaltning (legalitetsprincippet),

skal være med til at styrke borgernes tillid til SKAT.

Alle ansatte i SKAT har et ansvar for at respektere og efterleve disse grundlæggende

forvaltningsretlige principper i udførelsen af opgaver og levering af ydelser til borgere og

virksomheder.

God forvaltning

Der findes en række generelle regler om, hvordan offentlige myndigheder og ansatte skal

handle over for borgere og virksomheder.

For eksempel indeholder forvaltningsloven og offentlighedsloven bestemmelser om

habilitet, partshøring, notatpligt, begrundelse og aktindsigt. Sådanne regler skal bl.a.

sikre, at der træffes korrekte og forståelige afgørelser, og at borgerne bliver inddraget i

forvaltningens beslutningsproces, således at de kan påvirke grundlaget for de afgørelser,

der skal træffes over for dem.

Folketingets Ombudsmands praksis om "god forvaltningsskik" stiller også krav til SKATs

adfærd over for borgere og virksomheder i forbindelse med konkret sagsbehandling.

Brug af SKATs IT-systemer - uddybende beskrivelse

Person- og virksomhedsoplysninger er fortrolige.

Ansatte må derfor kun få adgang til systemer, hvor de kan hente person- og

virksomhedsoplysninger, når det er nødvendigt for at løse arbejdsopgaverne.

Selvom ansatte har generel adgang til alle oplysninger i SKATs IT-systemer må de kun

udsøge og lave opslag på de oplysninger, som skal benyttes i en konkret sag.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5800

Du må som udgangspunkt kun se oplysninger om de personer, som dine arbejdsopgaver

vedrører.

Ansatte må ikke foretage opslag på kendte personer eller sager, der har offentlighedens

interesse, medmindre det er tjenstlig begrundet. Hvis en ansat har foretaget opslag eller

udsøgning på en kendt person eller et familiemedlem, bør pågældende orientere sin

nærmeste chef om det.

Ansatte har ansvaret for, at person- og virksomhedsoplysninger ikke kommer til

uvedkommendes kendskab.

De ansatte skal låse deres PC når de forlader deres arbejdsplads og være påpasselige

med, at dokumenter ikke ligger frit tilgængelige på et skrivebord eller i et printerrum mv.

De ansatte skal også være opmærksomme på ikke at glemme dokumenter eller foretage

samtaler om sager mv. på offentlige steder.

De ansatte må ikke foretage udsøgninger i SKATs IT-systemer for deres kollegaer eller

låne deres password ud.

Se endvidere

Retningslinjer for anvendelse af SKATs it-systemer.

De ansatte skal være særligt opmærksomme på, at personer uden for SKAT ikke får

adgang til fortrolige oplysninger. De ansatte må ikke udlevere fortrolige oplysninger til

andre udenfor SKAT med mindre der er tale om en officiel videregivelse. Se eventuelt

afsnittet om tavshedspligt.

Enhver systemadgang bliver maskinelt registreret (logget).

Ved medarbejdernes forespørgsel på eller inddatering af oplysninger om fysiske eller

juridiske personer foretages en maskinel registrering (logning) af medarbejderens

identifikation samt tidspunkt og identifikation af den, som oplysningerne vedrører. Denne

log anvendes alene ved undersøgelser om mulig systemmisbrug og uberettiget anvendelse

af oplysningerne.

I forbindelse med logning mv. overholdes Finansministeriets

cirkulære om

kontrolforanstaltninger.

Udtalelser på SKATs vegne - og på dine egne vegne - uddybende

beskrivelse

Generelt

Ansatte i SKAT er som alle andre borgere omfattet af grundlovens bestemmelse om

ytringsfrihed. Grundlovens § 77 bestemmer, at "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og

De ansatte må ikke slå oplysninger om sig selv, venner og familiemedlemmer mv., selv

om der er modtaget samtykke fra den, opslaget vedrører. Opdatering af egne eller

familiemedlemmers skatteoplysninger skal ske i TastSelv.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5801

tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre

forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres".

Ytringsfrihed er endvidere beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 10, der bestemmer at: "Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter

meningsfrihed og frihed til at modtage og meddele oplysninger eller tanker, uden

indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser....".

Ansatte i SKAT er som alle andre borgere undergivet visse begrænsninger i

ytringsfriheden og må således ikke fremsætte freds- og ærekrænkende udtalelser.

Herudover er ansatte i SKAT begrænset af reglerne om tavshedspligt (se særskilt afsnit

herom), der betyder, at man ikke må udnytte fortrolige oplysninger eller videregive

sådanne oplysninger til uvedkommende. Bestemmelserne herom findes i straffeloven,

forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven. Gennem praksis, herunder i udtalelser fra

Folketingets Ombudsmand, er det endvidere fastslået, at hensynet til offentlige

myndigheders interne beslutningsproces og funktionsevne i særlige tilfælde kan medføre

begrænsninger i offentligt ansattes frihed til at ytre sig om eget arbejdsområde.

Nærmere om rammerne for de ansattes ytringsfrihed

Beskyttelsen af de ansattes ytringsfrihed gælder kun, når ansatte ytrer sig på egne vegne.

Ledelsen kan således fastsætte regler for, hvem der må udtale sig på SKATs vegne, og

give nærmere retningslinjer for indholdet af sådanne udtalelser.

Når man derimod ytrer sig på egne vegne, kan ledelsen ikke kræve, at man først skal

indhente tilladelse til at fremføre en påtænkt ytring. Ledelsen kan heller ikke kræve, at

man skal orientere ledelsen om ytringer, der fremsættes på egne vegne.

For at sikre, at offentligheden ikke fejlagtigt opfatter en ytring som udtryk for SKATs

synspunkter, skal det altid præciseres, at ytringen sker på egne vegne.

Udgangspunktet er, at offentligt ansatte ikke efterfølgende kan pålægges ansvar i

anledning af ytringer, som de fremsætter på egne vegne. Offentligt ansatte har således en

udstrakt ytringsfrihed.

Der gælder dog nogle begrænsninger i ytringsfriheden. Man må ikke ytre sig om

tavshedsbelagte oplysninger eller fremkomme med ærekrænkende udtalelser. Man må

heller ikke ytre sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger

om væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde.

Derudover må der, af hensyn til SKATs interne beslutningsproces og funktionsevne, i

særlige tilfælde udvises tilbageholdenhed med hensyn til ytringer om forhold, der vedrører

eget arbejdsområde. Denne begrænsning gælder normalt kun for centralt placerede

medarbejdere tæt på beslutningsprocessen. Her vil det kunne være af betydning, om

ytringen fremsættes før eller efter, at en beslutning er truffet. En ytring, der fremsættes

offentligt, før eller i nær tidsmæssig sammenhæng med, at en beslutning er truffet, kan

have en større skadevirkning for den interne beslutningsproces end en ytring, der

fremsættes længere tid efter, at beslutningen er truffet. Begrænsningen vil navnlig have

betydning for ansatte med nær tilknytning til de enkelte myndigheders ledelse, og vil

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5802

således ikke omfatte ansatte, hvis funktioner ligger langt fra de politiske og administrative

beslutningstagere.

•

Ansatte i SKAT har som privatpersoner en vidtgående ytringsfrihed.

Der gælder dog nogle begrænsninger i ytringsfriheden, bl.a. tavshedsbelagte

oplysninger, ærekrænkende udtalelser samt åbenbart urigtige oplysninger om

arbejdspladsen.

Hensynet til SKATs interne beslutningsproces og funktionsevne kan medføre

begrænsninger i centralt placerede medarbejderes ytringsfrihed.

Beskyttelsen af de ansattes ytringsfrihed gælder kun, når ansatte ytrer sig på egne

vegne.

Ledelsen kan således fastsætte regler for, hvem der må udtale sig på SKATs vegne,

og give nærmere retningslinjer for indholdet af sådanne udtalelser.

Tavshedspligt - uddybende beskrivelse

Ansatte i SKAT må i almindelighed gerne fortælle andre om de opgaver og funktioner, som

de varetager. Åbenhed fra de ansattes side i forhold til omgivelserne vil også være egnet

til at bidrage til offentlighedens forståelse for og tillid til opgavevaretagelsen i SKAT.

Der er imidlertid grænser for, i hvilket omfang de ansatte må videregive oplysninger, som

de har fået kendskab til i forbindelse med deres arbejde.

Disse grænser er bl.a. fastsat i lovgivningens almindelige regler om tavshedspligt.

Reglerne findes navnlig i straffeloven, forvaltningsloven og persondataloven. Hertil

kommer de specielle regler i skatteforvaltningsloven om den særlige tavshedspligt, der

gælder for ansatte i SKAT.

Almindelig tavshedspligt

Ansatte i det offentlige har tavshedspligt, når en oplysning ved lov eller anden gyldig

bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det er nødvendigt at hemmeligholde

oplysningen for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Tavshedspligten gælder både under og efter ansættelsen i det offentlige.

Bestemmelser om tavshedspligt findes i straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27

samt persondatalovens kap. 4.

I forvaltningsloven er der foretaget en opremsning af offentlige og private interesser, der -

efter en konkret vurdering - kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet

tavshedspligt. Tavshedspligt kan kun pålægges med hensyn til en oplysning, når det er

nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte

offentlige eller private interesser.

I opremsningen af offentlige interesser, der kan føre til, at en oplysning er fortrolig,

nævnes blandt andet hensynet til:

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5803

•

statens sikkerhed eller rigets forsvar,

rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,

forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser,

gennemførelse af offentlig kontrolvirksomhed og

det offentliges økonomiske interesser

Det følger heraf, at der kan være tavshedspligt med hensyn til oplysninger om for

eksempel forhandlinger i EU, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelse inden for

SKATs ressortområde, kontrolaktioner og kontraktforhandlinger.

Også hensynet til SKATs interne beslutningsproces kan medføre tavshedspligt, for

eksempel for så vidt angår oplysninger om igangværende politiske forhandlinger og

interne overvejelser i organisationen.

Ansatte i SKAT er omfattet af specielle tavshedsforskrifter, der pålægger en tavshedspligt,

der er mere vidtgående for så vidt angår en række særligt opregnede oplysninger om

private forhold.

Den almindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven har derfor kun selvstændig

betydning for oplysninger om offentlige forhold.

Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt

Ansatte i SKAT har ubetinget tavshedspligt overfor uvedkommende med hensyn til

oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller

privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt

med, jf. skatteforvaltningslovens § 17. En nærmere fastlæggelse af tavshedspligtens

omfang beror således på fortolkningen af "uvedkommende" samt undtagelser efter særlig

lovhjemmel.

Den særlige tavshedspligt omfatter oplysninger, der kan henføres til en bestemt fysisk

eller juridisk person, og som vedrører den pågældendes økonomiske, erhvervsmæssige

eller privatlivet tilhørende forhold.

Videregivelse af fortrolige oplysninger

Begrebet "uvedkommende" fortolkes restriktivt i forhold til

videregivelse til private.

Ansatte i SKAT må derfor ikke udlevere oplysninger omfattet af den særlige

tavshedspligt til andre private end den, der har afgivet oplysningen eller den, som

oplysningen omhandler, medmindre der foreligger en særlig lovhjemmel.

Særlig lovhjemmel findes bl.a. i forvaltningslovens regler om aktindsigt for parter. Det

betyder, at videregivelse af oplysninger omfattet af tavshedspligten til en part i en

afgørelsessag ikke vil være en overtrædelse af tavshedspligten, når videregivelsen er

foretaget efter reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven.

I forhold til

intern videregivelse i SKAT

gælder ifølge forvaltningslovens § 32, at en

offentlig ansat ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke har betydning for

udførelsen af den pågældendes opgaver. Der kan således kun gives en anden ansat i

SKAT adgang til en fortrolig oplysning, hvis den pågældende oplysning har betydning for

udførelsen af vedkommendes opgaver.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5804

Der kan være behov for, at forvaltningsmyndigheder udveksler oplysninger med hinanden,

selv om de er fortrolige. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor SKAT samarbejder

med andre myndigheder om behandlingen af bestemte sagstyper.I forbindelse med

videregivelse af fortrolige oplysninger til

andre forvaltningsmyndigheder

skelnes der

mellemvideregivelse af oplysninger om fysiske personer (persondataloven og

forvaltningsloven) og oplysninger om juridiske personer (selskaber mv.)

(forvaltningsloven).

For så vidt angår oplysninger om

fysiske personer

gælder, at oplysninger af almindelig

fortrolig karakter som f.eks. oplysninger om enkeltpersoners indtægts- og formueforhold,

samt ikke-fortrolige oplysninger som fx almindelige adresseoplysninger som oftest vil

kunne ske til andre offentlige myndigheder, hvis den pågældende myndighed har behov

for oplysningen i myndighedens sagsbehandling.

For så vidt angår oplysninger om rent private forhold som f.eks. oplysninger om race,

religion og helbredsforhold samt strafbare forhold og væsentlige sociale problemer, kan

disse bl.a. videregives til anden forvaltningsmyndighed, hvis den registrerede har givet sit

udtrykkelige samtykke, hvis videregivelsen udtrykkeligt er fastsat i lov eller bestemmelser

fastsat i henhold til lov, eller hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en

myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Endvidere kan der ske videregivelse, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private

eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår.

For så vidt angår oplysninger om

juridiske personer

gælder, at der kan ske

videregivelse når den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke, når det følger

af lov eller bestemmelse fastsat i henhold til lov, om at oplysningen skal videregives, eller

når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens

virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Reglerne om videregivelse af oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder i

forvaltningsloven og persondataloven gælder både for videregivelse efter anmodning og

uopfordret videregivelse.

Den medarbejder i SKAT der sidder inde med den fortrolige oplysning, skal dog være

opmærksom på, at der ved uopfordret videregivelse i sagens natur ikke foreligger en

udleveringsanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed. Det betyder normalt et mere

usikkert grundlag for beslutning om udlevering, end hvis der foreligger en

udleveringsanmodning og dermed en bedømmelse af udleveringsbehovet fra den

eventuelt modtagende myndighed.

Uopfordret videregivelse af fortrolige oplysninger som nævnt i skatteforvaltningsloven §

17, kan eksempelvis ske, hvis der er en konkret mistanke om lovovertrædelse, og hvis

oplysningens videregivelse må forventes at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen

konstateres og dermed berigtiges.

Varsomhed ved videregivelse af oplysninger

Generelt bør der udvises varsomhed i forbindelse med videregivelse af oplysninger,

således at man sikrer sig, at oplysningerne kun videregives til rette vedkommende.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5805

Dette kan for eksempel ske ved et kontrolopkald på telefonen eller ved kryptering af e-

post.

Fortrolige oplysninger, der videregives til eksterne (private eller andre

forvaltningsmyndigheder), videregives som alt overvejende hovedregel ved gennemsyn på

stedet eller i form af kopi.

Originale dokumenter mv. videregives normalt ikke, og i givet fald kun efter direkte

anmodning og mod kvittering.

Udleveres originale dokumenter undtagelsesvis, skal myndigheden normalt beholde en

kopi af de udleverede dokumenter

Ved udlevering af oplysninger skal det sikres, at oplysningerne ikke omfatter fortrolige

oplysninger, som ikke er omfattet af udleveringsadgangen/-pligten.

Tavshedspligten kan ikke udvides ved tjenstlig ordre

I forvaltningsloven er det fastslået, at ansættelsesmyndigheden ikke ved tjenstlig ordre

kan pålægge den offentligt ansatte tavshedspligt i videre omfang, end hvad der følger af

lovgivningen. Ansættelsesmyndigheden må dog gerne, for eksempel i en vejledning,

præcisere det nærmere indhold af den tavshedspligt, der gælder for de ansatte. Der

henvises i den forbindelse til Den Juridiske Vejledning afsnit

A.A.6.1.

Habilitet - uddybende beskrivelse

Generelt

Det er et grundlæggende princip, at offentligt ansatte skal være upartiske, og at de skal

træffe beslutninger og afgørelser ud fra saglige hensyn.

En ansat i SKAT, der træffer afgørelse på grundlag af uvedkommende hensyn (for

eksempel hensyn til egne personlige eller økonomiske interesser eller til private venner

eller bekendte) handler derfor i strid med sine tjenstlige pligter.

For at undgå mistanke om, at der i den enkelte sag kan være inddraget uvedkommende

hensyn, er det i forvaltningsloven bestemt, at en offentligt ansat i en række tilfælde slet

ikke må deltage i sagens behandling. Det drejer sig bl.a. om tilfælde, hvor den ansatte har

en personlig interesse i sagen, og hvor der derfor kan være risiko for, at der vil blive

inddraget uvedkommende hensyn.

Det er vigtigt at fremhæve, at vurderingen af, om en medarbejder er inhabil, ikke er en

vurdering af den pågældende enkeltpersons hæderlighed. Der er derfor heller ikke noget

odiøst i at være inhabil - blot den ansatte undlader at deltage i behandlingen af den

konkrete sag.

Reglerne om inhabilitet er derfor også med til at beskytte den enkelte ansatte selv. De

sikrer nemlig, at den ansatte ikke kan blive pålagt at behandle en sag i tilfælde, hvor der

foreligger omstændigheder, som (også over for omverdenen) kan rejse tvivl om den

pågældendes upartiskhed.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5806

Forhold, der kan medføre inhabilitet

Reglerne om habilitet findes navnlig i forvaltningsloven. De gælder, hvor en

forvaltningsmyndighed skal træffe afgørelse eller indgå kontrakt med for eksempel en

privat virksomhed.

En offentligt ansat er inhabil, hvis for eksempel:

•

Den pågældende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald.

Den pågældende har en nær familiemæssig tilknytning til en person, der har en

sådan interesse.

Der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om den

pågældendes upartiskhed, for eksempel fordi der er tale om et nært venskab (eller

uvenskab) i forhold til den, som sagen vedrører.

Underretningspligt

En ansat, der er inhabil i forhold til behandlingen af en konkret sag, har pligt til at

underrette sin overordnede om det. Hvis den ansatte er i tvivl om sin habilitet, skal den

overordnede også underrettes, således at spørgsmålet kan blive afgjort.

Den ansatte må ikke herudover deltage i behandlingen eller afgørelsen af spørgsmålet om

sin egen inhabilitet.

Virkningen af inhabilitet

Hvis en ansat i SKAT er inhabil i forhold til en bestemt sag, må den pågældende ikke

træffe afgørelse i sagen, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af

den pågældende sag.

Den praktiske konsekvens af, at der foreligger inhabilitet, vil typisk være, at sagen

overdrages til en anden medarbejder.

•

Reglerne om habilitet er vigtige både for at beskytte den ansatte selv og for at

sikre befolkningens tillid til den offentlige forvaltning.

En ansat må ikke deltage i behandlingen af en sag, hvis den ansatte selv - ellers

dennes familie - for eksempel er part i sagen eller i øvrigt har særlige personlige

eller økonomiske interesser i sagens udfald.

Den ansatte skal underrette ledelsen, hvis der kan rejses tvivl om habiliteten i

forhold til en konkret sag.

Gaver og andre fordele - uddybende beskrivelse

Gaver og andre fordele

Begrebet gaver og andre fordele skal her forstås bredt, dækkende både fysiske ting (som

for eksempel chokolade, bøger og vingaver) og ikke-fysiske ting (som for eksempel tilbud

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5807

om rabatter, rejser, kurser, forplejning og billetter til fodboldkampe og andre kulturelle

eller sociale arrangementer).

Fælles for gaverne og fordelene er, at de - uanset værdi og uanset motivet bag giverens

gestus - tilbydes den ansatte i kraft af dennes stilling i SKAT.

Gavegiveren kan være borgere, virksomheder, organisationer eller andre eksterne parter.

Uden for denne beskrivelse falder gaver og andre fordele, som gives internt i SKAT til de

ansatte, for eksempel tilskud til idrætsdag eller julefrokost. Gavebegrebet omfatter heller

ikke ydelser i form af for eksempel et par flasker vin, der kan betragtes som honorar for

et oplæg eller et foredrag, som den ansatte holder i kraft af sin særlige viden.

Forvaltningsretlige principper mv.

Principperne for modtagelse af gaver eller andre fordele har nær sammenhæng med

reglerne om habilitet. I begge tilfælde er formålet at forebygge, at der opstår situationer,

som kan rejse tvivl om offentligt ansattes upartiskhed. Der er således også tale om

beskyttelse af den ansatte selv.

Spørgsmålet om, hvorvidt offentligt ansatte kan modtage gaver eller andre fordele, som

de tilbydes i forbindelse med deres arbejde, er reguleret af almindelige forvaltningsretlige

principper og af straffeloven.

Ansatte i SKAT må ikke modtage gaver eller andre fordele, der har karakter af bestikkelse.

Dette ville være i strid med straffelovens § 144:

"Den der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv

uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes

med hæfte eller fængsel i indtil 6 år, under formildende omstændigheder med bøde".

Ansatte i SKAT må ikke foretage sig noget eller undlade at foretage sig noget i tjenesten

som modydelse for løfter/tilbud om gaver eller anden fordel, der uberettiget tilbydes den

ansatte.

Ansatte i SKAT bør også herudover være yderst tilbageholdende med at modtage gaver

eller andre fordele fra borgere og virksomheder. Baggrunden er som nævnt, at

modtagelse af gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder kan skabe tvivl om

den ansattes saglighed og upartiskhed i forbindelse med løsningen af arbejdsopgaverne.

Af samme årsag bør ansatte i SKAT ikke lægge navn til anprisninger af private

leverandører på disses hjemmesider eller andre steder.

Det sker, at samarbejdspartnere inviterer ansatte i SKAT til at deltage i kulturelle eller

sociale arrangementer. Ansatte skal være varsomme med at deltage i et sådant

arrangement og kan kun tage imod invitationen, hvis omfanget af det sociale eller

underholdningsmæssige islæt står i rimeligt forhold til det forretningsmæssige udbytte af

arrangementet. Denne agtpågivenhed gælder også arrangementer i udlandet af både

kortere og længere varighed.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5808

En ansat, der er involveret i køb af varer eller tjenesteydelser for SKAT, skal ikke foretage

private køb med rabatter eller modtage andre fordelagtige vilkår hos leverandører, hvis

rabatten mv. er tilbudt den ansatte i kraft af ansættelsesforholdet.

Ansatte i SKAT bør ikke tage imod rabatter på varer hos virksomheder, som den ansatte

selv eller kollegaer skal kontrollere. Dette gælder naturligvis ikke tilbud, som fås via

personaleforeningen.

Det almindelige udgangspunkt

Udgangspunktet er altså, at ansatte i SKAT ikke bør modtage gaver eller andre fordele fra

borgere eller virksomheder i forbindelse med deres arbejde.

En ansat, der bliver tilbudt en gave eller en fordel fra en person eller virksomhed, bør

således undlade at tage imod den, hvis den har sammenhæng med den pågældendes

ansættelse i SKAT. Den ansatte bør være ekstra opmærksom på denne problemstilling i

situationer, hvor den pågældende er involveret i udbudsrunder, kontraktsforhandlinger

eller lignende på vegne af SKAT.

I visse særlige tilfælde kan ansatte i SKAT dog alligevel modtage gaver.

For eksempel er det almindeligt anerkendt, at offentligt ansatte kan modtage sædvanlige

lejlighedsgaver fra borgere eller virksomheder i forbindelse med arrangementer af

personlig karakter, for eksempel særlige fødselsdage, jubilæer eller afsked.

Ansatte kan tilsvarende modtage mindre gaver fra forretningsforbindelser mv. i

forbindelse med højtider, for eksempel jul eller nytår. Ikke mindst i disse tilfælde er det

dog vigtigt, at der er tale om beskedne gaver som f.eks. vin eller chokolade.

Endvidere er det almindelig anerkendt, at offentligt ansatte kan modtage mindre gaver fra

for eksempel udenlandske gæster, der er på tjenstligt besøg (værtsgaver), ligesom der

kan modtages tilsvarende gaver fra værtslandet i forbindelse med offentligt ansattes

tjenstlige besøg i udlandet.

Sammenfatning

•

Ansatte i SKAT skal være varsomme med at deltage i kulturelle eller sociale

arrangementer og kan kun tage imod invitationen, hvis omfanget af det sociale

eller underholdningsmæssige islæt står i rimeligt forhold til det forretningsmæssige

udbytte af arrangementet. Denne agtpågivenhed gælder også arrangementer i

udlandet af både kortere og længere varighed.

Ansatte i SKAT bør generelt være yderst tilbageholdende med at modtage gaver i

forbindelse med deres arbejde.

En ansat, der bliver tilbudt en gave fra en person eller virksomhed, bør således

undlade at tage imod gaven, hvis den har sammenhæng med den pågældendes

ansættelse i SKAT. Du bør være ekstra opmærksom på denne problemstilling i

situationer, hvor du er involveret i udbudsrunder, kontraktsforhandlinger eller

lignende på vegne af SKAT.

Tilfælde, hvor der alligevel kan modtages gaver

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5809

•

Ansatte kan dog modtage mindre gaver i forbindelse med arrangementer af

personlig karakter, for eksempel særlige fødselsdage, jubilæer eller afsked.

Tilsvarende kan der, for eksempel ved jul eller nytår, modtages meget beskedne

lejlighedsgaver for eksempel fra "faste forretningsforbindelser".

Ansatte kan modtage beskedne gaver i forbindelse med tjenstlige besøg fra eller i

udlandet.

Se også Justitsministeriets pjece

Undgå korruption

Bijob - uddybende beskrivelse

SKATs retningslinier om bibeskæftigelse har til formål at sikre, at der er tillid,

troværdighed og respekt om SKATs opgavevaretagelse og i den forbindelse er det vigtigt,

at medarbejdere ikke kan mistænkes for at forfølge andre interesser end forvaltningens.

SKAT er etableret som en enhedsorganisation. Enhedsorganisationen bygger på en

forudsætning om, at SKATs medarbejdere kan betjene kunder i hele landet og dette

hensyn indgår i vurderingen af, om et bijob er i strid med værdighedskravet eller der er

risiko for interessekonflikter.

Hvis en ansat er beskæftiget med SKATs kerneopgaver, kan den pågældende ikke drive

erhvervsmæssig revisions-, advokat- eller anden virksomhed vedrørende forhold, der

ligger indenfor SKATs ressortområde.

For øvrige former for bibeskæftigelse (som f.eks. ikke erhvervsmæssig revisionsbistand i

den lokale fodboldklub) er det op til den pågældende og dennes chef at vurdere, om et

evt. bijob skaber interessekonflikter eller svækker tilliden til SKAT.

Bijob, der ikke er forenelig med hovedbeskæftigelsen i SKAT, kan få alvorlige

konsekvenser for ansættelsesforholdet.

Er en ansat i tvivl om, hvorvidt bibeskæftigelsen er forenelig med jobbet i SKAT, skal den

pågældende kontakte den lokale ledelse. Det er den lokale ledelse, der vurderer sagen i

evt. samråd med Løn og Personalejura.

For ansatte i en række ledende stillinger (lønramme 38 og derover) har Finansministeriet

fastsat i

cirkulære,

at der skal foretages anmeldelse til det ministerium, hvor den

pågældende er ansat, inden vedkommende påtager sige hverv som medlem af bestyrelsen

for et erhvervsdrivende aktieselskab, anpartsselskab eller lignende. I SKAT kontaktes Løn

og Personalejura herom.

Brug af SKATs internet, e-mail, sociale medier og telefon -

uddybende beskrivelse

Ansatte i SKAT må i begrænset omfang anvende deres adgang til internet, deres e-

mailadresse i SKAT og telefon til private gøremål. Men det skal gøres med omtanke, fordi

det sker i SKATs navn.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5810

De ansatte kan i arbejdstiden i begrænset omfang anvende sociale medier i privat

øjemed. I alle tilfælde - også når de sociale medier bruges i fritiden - skal det gøres det

med omtanke, hvis der skrives om SKAT, arbejdet eller kollegerne. Læs mere i afsnittet

"udtalelser på SKATs vegne - og på dine egne vegne".

Ansatte skal tænke over hvilke hjemmesider, de besøger og hvad de skriver i indlæg på

fora mv., fordi der efterlades digitale spor, der fører aktiviteten tilbage til SKAT.

Regler om ophavsret skal overholdes, når en ansat finder materiale som tekst, billeder,

grafik, lyd, animationer osv. på internettet eller får dem tilsendt.

Ansatte bør ikke sprede kædebreve, reklamer eller andet materiale, som ikke har

betydning for arbejdet.

Søgninger og opslag på internettet logges

Søgninger og opslag på internettet logges.

Telefonnumrene på udgående telefonopringninger og SMS-beskeder på nær de sidste to

cifre logges ligeledes.

I de tilfælde, hvor der er en formodning om uregelmæssigheder eller overtrædelser af

forskrifter, kan det blive aktuelt efterfølgende at undersøge loggen med henblik på at

spore eller kortlægge medarbejdernes brug af e-mail, telefon og internet.

Arbejdsgiverens adgang til e-mails mv.

SKAT har som udgangspunkt adgang til medarbejdernes mailbokse.

I henhold til lovgivning om brevhemmelighed og afgørelser fra Datatilsynet, er det ikke

lovligt at læse medarbejdernes private e-mails, hvis de altså kan identificeres som private.

Afsendte og modtagne e-mails i en medarbejders mailboks i SKAT tilhører SKAT, men

post, som tydeligt er mærket "privat" åbnes ikke.

Derfor bør man mærke private e-mails ved altid at skrive "privat" i emnefeltet og i øvrigt

oprette en særskilt mappe kaldet "privat" til arkivering af private e-mails.

Der kan opstå særlige tilfælde hvor det er nødvendigt at undersøge medarbejderens

mailboks, som f.eks. ved pludselig fravær pga. sygdom, dødsfald eller lignende.

Følg altid informationssikkerhedsforskrifterne. Se

Informationssikkerhedsportal

informationssikkerhedspolitik og retningslinjer.

Værdighedskrav - uddybende beskrivelse

Dekorum/tjenesteforseelse

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5811

Den ansatte skal overholde de regler, der gælder for stillingen og arbejdsopgavernes

udførelse. Det forventes også, at den ansatte i øvrigt optræder på en måde, der er

forenelig med tjenesten. Dette krav gælder først og fremmest i relation til arbejdets

udførelse, men kan også have betydning for den adfærd, som den ansatte udviser uden

for tjenesten.

Reglerne om "værdighedskravet" (dekorumkravet) findes i tjenestemandsloven,

Dekorumkravet finder ifølge retspraksis analog anvendelse for overenskomstansatte.

I tjenestemandslovens § 10 beskrives dekorumkravet således:

"Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling,

og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen

kræver".

For eksempel kan et strafbart forhold efter omstændighederne være uforeneligt med

tjenesten, ligesom andre forhold kan medføre, at den ansatte ikke længere nyder den

agtelse og tillid, som tjenesten kræver.

Ansatte i SKAT skal som alle andre overholde gældende love. Overtrædelse af de love, der

sorterer under Skatteministeriets ressortområde, vil dog normalt have større

ansættelsesretlige konsekvenser afhængig af de konkrete omstændigheder og

medarbejderens position.

SKAT har endvidere en række interne regler, som alle ansatte i SKAT skal respekterer.

Det gælder for eksempel regler om datasikkerhed og om kørsel i tjenestebil. Alle ansatte i

SKAT er forpligtet til at holde sig orienteret på intranettet om de til enhver tid gældende

regler og interne retningslinier mv.

Konkrete eksempler i relation til dekorum

I det følgende gives en række eksempler, der skitserer grænserne for, hvad der er

henholdsvis tilladt og ikke tilladt på udvalgte områder.

•

Skattetænkning, skatterestancer eller afgiftsrestancer

Ansatte i SKAT skal være påpasselige med at foretage dispositioner, som indebærer en

risiko for at blive tilsidesat.

Hvis du kommer i restance til det offentlige, bør du gå i dialog med SKAT og så vidt muligt

forsøge at finde en ordning om tilbagebetalingen.

•

Gældsforhold, der svækker tilliden til SKAT

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt den ansattes adfærd er acceptabel, foretages en

konkret vurdering af adfærden i relation til stillingens art og indhold. Jo højere charge, des

højere krav stilles der i relation til dekorum. Tilsvarende gælder for så vidt angår graden

af udadvendthed i stillingen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5812

En ansat i SKAT bør ikke have gældsforhold, der kan rejse tvivl om evnen til at bestride en

stilling i SKAT. Det kan f.eks. være et problem, hvis den ansatte har gæld, der bringer den

pågældende i et afhængighedsforhold og indebærer risiko for fx afpresning.

•

Overtrædelse af skatte-, moms-, afgifts- og toldlovgivningen

Efter lovgivningen er det ikke tilladt at udføre sort arbejde, og alle ansatte i SKAT skal

være opmærksomme på dette.

Alle ansatte skal også være opmærksomme på reglerne om rejsegods (smugleri).

•

Beruset på arbejde/brug af ulovlige rusmidler

Alkohol og andre rusmidler er uforenelige med dagligdagen i SKAT. Ved særlige lejligheder

kan der nydes alkohol.

Hvis en ansat er beruset eller påvirket i arbejdstiden kan det få ansættelsesretlige

konsekvenser.

•

Misbrug af intern viden til at foretage handel med værdipapirer

Ansatte i SKAT må ikke misbruge intern viden til at foretage handel med værdipapirer, for

derved at opnå en økonomisk fordel. Jf. værdipapirlovens § 35, stk. 1 som siger:

•

Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af værdipapir må ikke foretages af nogen,

der har intern viden, som kan være af betydning for handelen".

Tjenstlige ordrer - uddybende beskrivelse

Generelt

Det daglige arbejde i SKAT er præget af åben dialog og et uformelt samarbejdsklima, og

opgaverne løses typisk af ledere og ansatte i fællesskab efter gensidig udveksling af

synspunkter.

En sådan arbejdsform er egnet til at sikre et godt og produktivt arbejdsmiljø og bidrager

til den bedst mulige anvendelse af de ansattes faglige og menneskelige ressourcer.

Herved øges også kvaliteten i serviceydelser og i de afgørelser og beslutninger, der

træffes i SKAT.

Som følge heraf bør langt de fleste ansatte kun sjældent opleve det som om, lederen

giver egentlige ordrer ("tjenestebefalinger"). Det følger imidlertid af almindelige principper

om ledelsesret og instruktionsbeføjelse, at den overordnede kan give ordrer til

underordnede medarbejdere. Det ligger således i sagens natur, at det i sidste ende er

ledelsen, der om nødvendigt tager stilling til forskellige tvivlsspørgsmål af f.eks. retlig

eller økonomisk karakter.

Instruktionsbeføjelsen betyder, at den ansatte skal følge en tjenstlig ordre

(lydighedspligten). Hvis den ansatte ikke følger en ordre, kan ansættelsesmyndigheden

påtale det og om nødvendigt gøre ansættelsesretligt ansvar gældende.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5813

Instruktionsbeføjelsens grænser

I det følgende behandles spørgsmålet om håndtering af ordrer, som klart er ulovlige eller

om hvis lovmæssighed, der opstår tvivl.

Både af hensyn til retssikkerheden i SKAT og af hensyn til den enkelte ansatte er det

væsentligt, at der gives en generel vejledning om, hvordan konkrete situationer tackles.

Det er først og fremmest vigtigt at slå fast, at uanset om det er klart, at en ordre er

ulovlig, eller der "blot" er tvivl om ordrens lovlighed, har den ansatte, som bliver

opmærksom på forholdet, pligt til at gøre lederen opmærksom på det. Herved får lederen

mulighed for på ny at overveje spørgsmålet og at træffe en beslutning, der ligger inden

for de relevante retlige rammer.

Pligten til at gøre opmærksom på, at en ordre må anses for ulovlig, samt hvad der ligger

til grund for denne vurdering, påhviler i første række ansatte, der beskæftiger sig med det

pågældende område. Men det er vigtigt at understrege, at alle ansatte, hvis kendskab til

reglerne på området gør, at de kan se problemet, naturligvis må bidrage til at få

spørgsmålet frem.

Ordrer, som klart er ulovlige

Der kan tænkes at opstå den helt ekstraordinære situation, at en leder udsteder og

fastholder en tjenstlig ordre, der klart er ulovlig - for eksempel fordi den bygger på en

åbenbart urigtig opfattelse af gældende ret. I et sådant tilfælde hverken må eller skal den

ansatte efterkomme ordren. Det vil sige, at den ansatte har både ret og pligt til at nægte

at rette sig efter ordren ("sige fra"). Den ansatte vil altså her pådrage sig et ansvar ved at

rette sig efter ordren. Det gælder også, selv om ordren går ud på ikke at gøre noget, for

eksempel ikke at træffe en afgørelse, som der efter lovgivningen er pligt til at træffe.

I det helt ekstraordinære tilfælde, hvor en leder fastholder en tjenstlig ordre efter at være

blevet orienteret om, at den klart er ulovlig, bør den ansatte underrette lederens

umiddelbart overordnede om forholdet. Den ansatte bør senest samtidig med denne

underretning oplyse den nærmeste leder om, at vedkommende går videre med sagen.

Andre tilfælde

Andre tilfælde, hvor en ansat bliver bedt om at gøre noget, der ligger uden for rammerne

af gældende ret, vil for eksempel kunne opstå, hvor lederen ikke på forhånd har det

fornødne kendskab til de måske meget detaljerede retsregler, der gælder på området.

Også her skal den ansatte gøre lederen opmærksom på, hvad der gælder. Når en sådan

situation opstår, vil spørgsmålet typisk blive løst i almindelig dialog - og fuld enighed -

mellem lederen og den ansatte, efter at den ansatte har gjort lederen opmærksom på

forholdet.

Enkelte tilfælde fra praksis viser, at der kan opstå situationer, hvor der er tvivl om en

ordres lovlighed, men hvor lederen fastholder sin ordre. Der kan for eksempel være tale

om tilfælde, hvor lederen ikke deler den ansattes vurdering og derfor fastholder sin ordre,

og hvor den ansatte ikke vurderer ordren som ulovlig, men hvor det efterfølgende ved en

nærmere undersøgelse bliver fastslået, at ordren faktisk var ulovlig. I et sådant tilfælde vil

den ansatte ikke kunne pådrage sig ansvar ved at have rettet sig efter ordren.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5814

Hvis en ansat derimod har nægtet at efterkomme en ordre, hvis lovlighed er tvivlsom, er

der efter traditionel juridisk opfattelse principielt tale om en tjenesteforseelse, også selv

om man efterfølgende er nået frem til, at ordren efter en samlet vurdering måtte anses

for ulovlig. Det må imidlertid have al formodning imod sig, at der i en sådan situation er

tilstrækkeligt grundlag til at gøre ansvar gældende over for den ansatte.

Ovenstående kan sammenfattes på følgende måde:

•

Den ansatte skal følge lovlige tjenstlige ordrer.

Den ansatte, der bliver opmærksom på, at en ordre er ulovlig, skal gøre lederen

opmærksom på forholdet.

Hvis en ordre klart er ulovlig, må den ansatte ikke efterkomme ordren.

I tilfælde, hvor der er tvivl om ordrens lovlighed, skal den ansatte efter traditionel

juridisk opfattelse følge ordren, også selv om man efterfølgende måtte nå frem til,

at ordren efter en samlet vurdering måtte anses for ulovlig.

Ansættelsesretligt ansvar

Hvis en ansat - enten under arbejdets udførelse eller i sin fritid - ikke overholder de

adfærdskrav, der følger af stillingen, og dermed begår en tjenesteforseelse, har

ansættelsesmyndigheden forskellige reaktionsmuligheder over for den ansatte.

Manglende overholdelse af adfærdskravene under arbejdets udførelse kan for eksempel

være, at den ansatte nægter at rette sig efter en tjenstlig ordre. Et eksempel på, at den

ansatte ikke overholder forventningerne til adfærden i fritiden, kan være, at den ansatte

begår strafbare handlinger som for eksempel tyveri eller bedrageri.

For tjenestemænd findes disciplinærreglerne i tjenestemandsloven. Disse bestemmelser

indeholder flere sanktionsmuligheder over for tjenestemænd, der begår tjenesteforseelser,

for eksempel advarsel, overførelse til anden stilling eller afskedigelse.

For overenskomstansatte følger det af de almindelige ansættelsesretlige regler, at en

tjenesteforseelse kan være misligholdelse af ansættelsen og derfor kan medføre advarsel,

afskedigelse eller bortvisning.

Under behandlingen af en sag om ansættelsesretligt ansvar følges reglerne i

forvaltningsloven om bl.a. partshøring og begrundelse.

For nogle grupper af ansatte gælder der særlige regler om, hvordan sager om

ansættelsesretligt ansvar behandles. For tjenestemænd gælder for eksempel reglerne i

tjenestemandsloven om tjenstligt forhør.

Der kan endvidere opstå spørgsmål om, i hvilket omfang den ansatte har pligt til at udtale

sig, og om den ansatte har pligt til at tale sandt. Reglerne herom findes bl.a. i

tjenestemandsloven og lov om undersøgelseskommissioner. De har til formål at sikre en

Konsekvenser hvis du går ud over rammerne - uddybende

beskrivelse

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5815

balance mellem på den ene side hensynet til, at sagen kan blive tilstrækkeligt og korrekt

oplyst, og på den anden side hensynet til, at den ansatte, der risikerer et tjenstligt ansvar,

ikke bør være forpligtet til at afgive belastende oplysninger om sine forhold.

Et andet spørgsmål er, om den ansatte i tilfælde, hvor der ikke er iværksat særlige

procedurer som for eksempel afholdelse af tjenstligt forhør eller nedsættelse af

undersøgelseskommission - men hvor der foreligger forhold, der kan rejse spørgsmål om

ansættelsesretligt ansvar - har pligt til at give oplysninger til sine overordnede i

myndigheden, der kan medvirke til, at den ansatte ifalder ansvar.

Det almindelige udgangspunkt er naturligvis, at offentligt ansatte er forpligtet til at give

relevante oplysninger om deres tjenstlige forhold til bl.a. deres overordnede, og at disse

oplysninger ikke må være urigtige eller vildledende.

I særlige tilfælde vil den ansatte kunne nægte at give oplysninger til sine overordnede,

hvis oplysningerne kan afsløre forhold, der betyder, at den pågældende kan risikere at

ifalde tjenstligt ansvar. Hvis den ansatte alligevel vælger at udtale sig, har den

pågældende pligt til at sige sandheden.

•

Betydningen af den tid, der er gået - spørgsmålet om forældelse

Der er ikke fastsat regler om forældelse af ansættelsesretligt ansvar. Det betyder, at

ansættelsesretligt ansvar principielt ikke kan forældes.

Det må dog ved vurderingen af, om der i den konkrete sag er grundlag for at gøre

ansvar gældende, tillægges væsentlig betydning, hvor lang tid der er gået, siden

begivenhedsforløbet fandt sted.

Spørgsmålet om, hvilken betydning den tid, der er gået, skal have for, om et tjenstligt

ansvar gøres gældende, må bero på en konkret vurdering bl.a. af forholdets grovhed. I

lyset af bl.a hidtidig praksis skal der dog i almindelighed foreligge særlige grunde for, at

der søges gjort ansvar gældende i anledning af forhold, der ligger mere end ca. 5 år

tilbage i tiden.

Strafferetligt ansvar

Straffeloven har særlige regler om strafansvar for forbrydelser i offentlig tjeneste eller

hverv. Reglerne vedrører bl.a. bestikkelse, overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af

stillingen og grov pligtforsømmelse.

Reglerne om strafansvar for forbrydelse i offentlig tjeneste eller hverv findes i

straffelovens kapitel 16 (§ 144 ff.).

Ansættelsesmyndigheden kan foretage en konkret vurdering af, om den ansattes

adfærd - både under arbejdets udførelse og i fritiden - er acceptabel.

Hvis den ansatte ikke overholder kravene til den forventede adfærd, kan

ansættelsesmyndigheden gøre ansættelsesretligt ansvar gældende.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5816

Straffen for tilsidesættelse af disse bestemmelser er bøde eller fængsel afhængig af

forseelsens grovhed.

For eksempel går strafferammen for en offentligt ansat, der ikke opfylder sine pligter eller

gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse, fra bøde til 4 måneders fængsel,

mens strafferammen for at modtage bestikkelse er bøde eller fængsel i indtil 6 år.

Spørgsmål om strafansvar for offentligt ansatte vil normalt kun komme på tale i tilfælde af

meget grove tjenesteforseelser. Sager om strafansvar behandles ved domstolene efter de

nærmere regler herom i retsplejeloven.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5817

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Jeanette Nielsen

19. januar 2015 14:33

Jan Muff Hansen

Susanne Thorhauge; Connie Møller; Vibeke Varnes Hoffgaard; Lene Kim Dehn

SV: Behov for yderligere information om nye initiativer

Nyt initiativ i Kundeservice til gennemførelse i 2015 - selskabsskat.docx; Nyt

initiativ i Kundeservice til gennemførelse i 2015 - kommunefordeling.docx; Nyt

initiativ i Kundeservice til gennemførelse i 2015 - refusion af udbytteskat.docx

Kære Jan,

Vedlagt forslag til nye initiativer på selskabsskatteområdet.

Med venlig hilsen

Jeanette Nielsen

•KAT

Afregning

Afregning Erhverv

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 33 91

Fra:

Jan Muff Hansen

Sendt:

16. januar 2015 12:38

Til:

Nana Below; Jeanette Nielsen; Claus Rønne Jensen; Robert M Rømer

Cc:

Susanne Thorhauge; Connie Møller

Emne:

Behov for yderligere information om nye initiativer

Prioritet:

Høj

Kære Nana, Jeanette, Claus og Robert

Der er pt. et forløb i gang, hvor Udvikling prøver at gafle nogle af de 80 millioner kr., der pludselig dukkede op fra

Karsten Junchers lommer, til nye initiativer i Kundeservice. Fra UE’s side er der følgende 4 bud:

•

Scoringsmodellen i Erhvervsregistrering (Claus R.)

Strøm til momsrefusion mv. i Tønder (Robert)

Analyse af processer vedr. acontoskat og udbytteskat (Jeanette)

Analyse af TSE‐sikkerhedsløsningen (Nana)

Susanne beder derfor om, at I på hvert jeres område udfylder vedhæftede skabelon, så godt som I har mulighed for

med den meget korte frist, der er fastsat for tilbagemelding til Connie, nemlig mandag den 19. januar 2015, kl. 16.

r.)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5818

(Tilbagemeldingerne skulle have været drøftet i onsdags på KC‐mødet, men det var man ikke klar til. I stedet skal det

drøftes på onsdag den 21).

Til orientering kan I se nedenfor (klippet fra en mail fra Connie), hvilke øvrige initiativer der er meldt ind fra de andre

kontorer, samt hvilken proces, der er aftalt for forløbet.

Hvis I har spørgsmål til opgaven, kan I evt. vende dem med Connie.

Med venlig hilsen

Jan Muff Hansen

Udvikling

Udvikling Erhverv

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 38 84 85

Som bekendt arbejder vi videre med nye initiativer i Kundeservice (meldt ind til Jonatan af underdirektørerne

umiddelbart før kvartalsmøde d. 21. november 2014), der kan meldes ind ift. de ekstra midler der kan anvendes i

2015 (tidligere omtalt som de 80 mio.).

Flere af jer har tidligere meldt tilbage omkring hvilke af KPI’erne, for KS, initiativerne bedst understøtter og

eventuelle forudsætninger og effekter.

I prioriteringsarbejdet, har det vist sig nødvendigt med lidt yderligere beskrivelser af initiativerne – det kan ske i

vedhæftede skema.

Et par af jer meldte endvidere selv et par mindre initiativer ind. Det er på den baggrund besluttet, at vi forsøger at

samle de mindre initiativer i en fælles pulje og tager det med i det videre prioriteringsarbejde. I skal derfor også

beskrive disse i skabelonen. Her er det også muligt, i begrænset omfang , at byde ind med yderligere små tiltag

med stor effekt.

Husk, at IT‐systemer afskrives, hvorfor investeringen i 2015 nedskrives – det vil derfor være mere hensigtsmæssigt

at bruge midlerne til interne aktiviteter eller evt. konsulentbistand.

Fristen for at aflevere de udfyldte skabeloner til mig er tirsdag d. 13. januar kl. 10, så det kan nå at blive drøftet på

jeres KC‐møde d. 14. Hvis fristen giver udfordringer, må det være et udkast, der kan arbejdes videre på inden det i

en samlet indstilling forelægges KS‐ledelsen. Hvis det kan hjælpe nogen, kan jeg bookes i morgen hele dagen og

mandag eftermiddag fra kl. 13:00 til at sidde på sidelinjen og stille ’dumme’ spørgsmål, mens skabelonen udfyldes.

Jeg vil bede om, at der kommer samlede bidrag fra kontorene.

Den videre proces er → Drøftelse på KC‐møde d. 14. januar → Forelæggelse for Kundeserviceledelsen 20. januar

(sandsynligvis) → Drøftelse mellem Økonomi, IT og Kundeservice → Forelæggelse på 1. kvartalsmøde i direktionen

(dato endnu ikke udmeldt).

Følgende projekter/initiativer er noteret hos hver af jer:

Lars:

•

Træning/uddannelse i kundefokus

•

Konsulentbistand til TAK‐initiativ

Susanne:

•

Scoringsmodellen i Erhvervsregistrering (Claus R.)

•

Strøm til momsrefusion mv. i Tønder (Robert)

•

Analyse af processer vedr. acontoskat og udbytteskat (Jeanette)

C!J

..LWW!!II

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5819

Jørgen:

•

Beregningssystem til dødsboområdet

•

Modernisering af udlandsområdet (meldt ind efter kvartalsmøde 21. november 2014)

Claus:

•

DMR III

•

Opretning af fejl og ændringsønsker til toldsystemerne

•

Forbedring af eksisterende ejendomsvurdering

•

Digital Pengeangivelse og Digital rejsegodsangivelse (meldt ind efter kvartalsmøde 21. november 2014)

•

Ændring af transitsystemet (meldt ind efter kvartalsmøde 21. november 2014)

Anne Dorte:

•

DAP – CMS

•

Server til afvikling af Webinar

Rasmus:

•

Afprøvning af agilt udviklingsforløb på borgerområdet

•

Forbedringer af Remedy samt koblingen ml. Remedy og Captia

•

Analyse af TSE‐sikkerhedsløsningen (Nana)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5820

Nyt initiativ i Kundeservice til gennemførelse i 2015

Overskrift på initiativ: Analyse af proces for refusion af udbytteskatter.

Kort beskrivelse af initiativ

Den nuværende situation

(baggrund):

Det er

konstateret, at der gennem de seneste par år er

sket en væsentlig stigning i antal sager om refusion

af udbytteskatter til udenlandske

udbyttemodtagere. Der er behov for beskrivelse af

forretningsgangen samt en vurdering af, hvad der

skal kontrolleres/påses i forbindelse med at

anmodningerne behandles, jf. også bemærkninger

fra SKATs interne revision.

Beskrivelse af formål med initiativ

(skattegab,

restancer, produktivitet, kundetilfredshed,

forstålighed, frister, ventetid eller korrekthed):

Formålet er at sikre, at der sker korrekt

refusion/tilbagebetaling af udbytteskat.

Beskrivelse af konkrete elementer i initiativet og mulige steps:

Der foreslås følgende elementer i initiativet:

•

Beskrivelse af nuværende proces/forretningsgang

•

Vurdering af muligheder for forbedringer

•

Vurdering af mulighederne i TRACE

Forventet ressourcebehov

(antal

Forventes at kunne igangsættes

Forventes at kunne gennemføres

personer):

(måned i 2015): februar 2015

på

(antal måneder):

Forretning: 1/10 årsværk

Drift: 1/10 årsværk

Indgår IT i initiativet

(sæt X)

Hvilke typer IT-roller forventes evt. at indgå til løsningen:

Ja:

Nej: (måske)

Forventet finansieringsbehov for initiativet

(sæt kryds ud fra anslået interval for investeringsbehov)

x < 1 mio. kr.

< 5 mio. kr.

< 10 mio. kr.

10-20 mio. kr.

> 20 mio. kr.

Gevinster/effekter

(opgjort i antal personer – evt. i interval):

Gevinstejer

(Afdeling/Enhed):

Initiativet forankres i:

Kontaktperson: Jeanette Nielsen

Afdeling: UE

Enhed:

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5821

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Susanne Thorhauge

20. august 2015 07:22

Jeanette Nielsen; Jan Muff Hansen

SV: Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om udbytteskat

Kære Jeanette,

Tak for det – jeg retter til.

Forelæggelsen ligger til godkendelse hos Richard og Jonatan.

Mvh

Susanne

Fra:

Jeanette Nielsen

Sendt:

20. august 2015 07:20

Til:

Jan Muff Hansen; Susanne Thorhauge

Emne:

SV: Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om udbytteskat

Kære Begge,

Jeg vil lige bemærke, at refusionsudbetalingerne er genoptaget. Man har opmærksomhed på anmodninger, der kan

relatere sig til den konkrete sag og fortager ikke udbetaling i disse sager. Jeg synes at det i indstillingen er formuleret

som et generelt stop for udbetalinger.

Mvh

Jeanette

Fra: Jan Muff Hansen

Sendt: 19. august 2015 17:14

Til: Susanne Thorhauge

Cc: Jeanette Nielsen

Emne: Orientering om status for tiltag i anledning af SIR‐rapport om udbytteskat

Kære Susanne

Vedhæftet forelæggelse og notat med (Jeanettes tilføjelse). Sender du til René og Johnny inden det går op?

Vh. Jan

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5822

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

René Frahm Jørgensen

21. august 2015 12:43

Anne Munksgaard

Susanne Thorhauge; Johnny Schaadt Hansen

Fwd: Forelæggelse vedr. udbytteskat

Samlet forelæggelse vedr. udbytteskat.pdf; ATT00001.htm; image001.jpg;

ATT00002.htm

Jf aftale pr telefon.

En præcisering ift de sager der pt ligger. Der sker ingen udbetalinger inden vi har fremtidig proces på plads.

Er aftalt med Johnny.

Ring hvis der er noget.

Mvh René

Start på videresendt besked:

Fra:

"Kent D Sørensen" <[email protected]>

Til:

"Jens Sørensen" <[email protected]>

Cc:

"René Frahm Jørgensen" <[email protected]>, "Susanne Thorhauge"

<[email protected]>, "Jan Muff Hansen" <[email protected]>, "Richard

Madsbjerg Hanlov" <[email protected]>

Emne: Forelæggelse vedr. udbytteskat

Kære Jens

Vedlagt forelæggelse vedr. udbytteskat, som netop er givet til Jesper Rønnow.

Du nåede desværre ikke at komme med i godkendelsesluppet, inden Jesper skulle i

departementet, men det er godkendt af René.

Med venlig hilsen

Kent D Sørensen

[cid:[email protected]]<http://www.skat.dk/>

Udvikling

Støtte og servicestrategi

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 42 24

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5823

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Winnie Jensen

25. august 2015 22:49

Jesper Rønnow Simonsen

Re: VS: Udbytterefusion

Vedr susannes bemærkninger om jura - så har det aldrig været jura der Implementerede eller meldte ud om

nye processer - heller ikke i den juridiske vejledning - jura melder ud, at der er nye regler og hvordan de

skal forstås, men ikke hvordan de skal anvendes i det daglige arbejde. Arbejdsbeskrivelser og

procestilrettelæggelse er ikke en del af lovfortolkningsopgaven.

Med til det at være procesejer hører den opgave at sikre at både itunderstøttede og manuelle processer

efterlever lovens krav. Når medarbejdere fra det gamle Borger og virksomhed deltog i lovgrupperne var det

for at sikre begge dele. Jeg

ved ikke i hvilket omfang opdatering af manuelle processer var uddelegeret til driftsenheder i regionerne .

Mvh winnie

Sendt fra min iPhone

Den 25/08/2015 kl. 22.24 skrev "Jesper Rønnow Simonsen" <[email protected]>:

mvh

Jesper

Start på videresendt besked:

Fra:

Jonatan Schloss <[email protected]>

Dato:

25. aug. 2015 kl. 13.14.26 CEST

Til:

Jesper Rønnow Simonsen <[email protected]>

Emne: VS: Udbytterefusion

Med venlig hilsen

Jonatan Schloss

Kundeservice

Direktør

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 30743240

Mine mails er oftest kortfattede; jeg vil hellere tale, når der er brug for dialog.

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Susanne Thorhauge

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5824

Sendt: 25. august 2015 11:06

Til: Richard Madsbjerg Hanlov; Jonatan Schloss

Cc: Jan Muff Hansen; Jeanette Nielsen

Emne: Udbytterefusion

Kære Jonatan og Richard,

L173 er en del af den daværende regerings indsats for, at selskaberne betaler

den rette skat og i mindre omfang kan unddrage sig beskatning ved brug af

gennemstrømningsselskaber og skattelylande. Bl.a. blev hjemlen til de åbne

skattelister vedtaget ved samme lov.

Kildeskattelovens §69 B er ikke systemunderstøttet, og vedtagelsen gav derfor

ikke i sig selv anledning til ændrede processer vedr. systemerne. §69 B retter

sig mod den manuelle sagsbehandling af refusionsanmodninger i Høje

Taastrup. Jeg ved ikke, i hvilket omfang og hvordan den nye hjemmel er

udmeldt til den relevante enhed. Vi vil undersøge hos Jura, om den blev

indarbejdet i den juridiske vejledning og/eller evt. indgik i en efterfølgende

instruktionsrunde.

Indsats (Store Selskaber) har kørt et kildeskatteprojekt. I den forbindelse har

StS udarbejdet vedhæftede notat af 20. august 2014, hvor man bl.a. under

henvisning til §69 B anmoder om at få tilsendt refusionsanmodninger på over

1 million kr. med henblik på stikprøveudtagning.

Det er ikke umiddelbart klart, til hvilken enhed i Borger og Virksomhed

notatet er sendt, eller om det er sendt til Produktionsforum. Det synes dog at

fremgå af den medsendte mail, at StS har sendt det til Dorthe Pannerup i Høje

Taastrup (René Frahm Jørgensen), men hvad der er foretaget i forhold til

sagsbehandlingen vides ikke pt.

Jeg ved ikke om Jens kender til det konkrete notat, jf. hans tidligere svar.

Mvh

Susanne

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Richard Madsbjerg Hanlov

Sendt: 24. august 2015 19:01

Til: Susanne Thorhauge

Emne: VS: Udbytterefusion

Kan du og dine hjælpe her.

Hilsen

Richard

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Jesper Rønnow Simonsen

Sendt: 24. august 2015 18:33

Til: Jonatan Schloss; Richard Madsbjerg Hanlov

Emne: Udbytterefusion

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5825

Kære begge

Se vedhæftede markeringer i betænkningen her. Hvilke procestiltag blev der

gjort i forlængelse af lovens vedtagelse?

<Refusionsanmodninger.docx>

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5826

SKAT

Østbanegade 123

2100 København Ø

Dorthe Pannerup Madsen

Telefon 72 2218 18

www.skat.dk

24. september 2015

J.nr. 05-013239

Meddelelse om tjenestefritagelse

I forlængelse af samtale d.d. er du pr. dags dato fritaget for tjeneste indtil videre.

Tjenestefritagelsen er begrundet i den aktuelle sag vedrørende udbytteskat. Den

betyder, at der er behov for, at du indtil videre ikke møder på arbejde.

Tjenestefritagelsen indebærer, at du ikke må møde på arbejde eller arbejde hjem-

mefra indtil videre. Dine systemadgange m.v. vil blive lukket under tjenestefrita-

gelsen. Du vil fa din sædvanlige løn under tjenestefritagelsen.

Det skal understreges, at der med tjenestefritagelsen ikke er taget stilling til et

eventuelt ansvar i sagen.

Du vil blive holdt orienteret om det videre forløb.

Med venlig hilsen

Jesper Rønnow Simonsen

Dette brev er afleveret personligt.

Side

1 / 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5827

Jens Sørensen

Østbanegade 123

2100 København Ø

Telefon 72 221818

www.skat.dk

24. september 2015

J.nr. 05-009697

Meddelelse om tjenestefritagelse

I forlængelse af samtale d.d. er du pr. dags dato fritaget for tjeneste indtil videre.

Tjenestefritagelsen er begrundet i den aktuelle sag vedrørende udbytteskat. Den

betyder, at der er behov for, at du indtil videre ikke møder på arbejde.

Tjenestefritagelsen indebærer, at du ikke må møde på arbejde eller arbejde hjem-

mefra indtil videre. Dine systemadgange m.v. vil blive lukket under tjenestefrita-

gelsen. Du vil

få

din sædvanlige løn under tjenestefritagelsen.

Det skal understreges, at der med tjenestefritagelsen ikke er taget stilling til et

eventuelt ansvar

sagen.

Du vil blive holdt orienteret om det videre forløb.

Dette brev er sendt med afleveringsattest.

Side 1 / 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5828

Rene Frahm Jørgensen

Østbanegade 123

2100 København

Telefon 72 22 1B 1B

www.skat.dk

24. september 2015

J.nr. 05-019701

Meddelelse om tjenestefritagelse

I forlængelse af samtale d.d. er du pr. dags dato fritaget for tjeneste indtil videre.

Tjenestefritagelsen er begrundet i den aktuelle sag vedrørende udbytteskat. Den

betyder, at der er behov for, at du indtil videre ikke møder på arbejde.

Tjenestefritagelsen indebærer, at du ikke må møde på arbejde eller arbejde hjem-

mefra indtil videre. Dine systemadgange m.v. vil blive lukket under tjenestefrita-

gelsen. Du vil

få

din sædvanlige løn under tjenestefritagelsen.

Det skal understreges, at der med tjenestefritagelsen ikke er taget stilling til et

eventuelt ansvar i sagen.

Du vil blive holdt orienteret om det videre forløb.

Dette brev er sendt med afleveringsattest.

Side 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5829

Richard Madsbjerg Hanlov

Østbanegade 123

2100 København

Telefon

2218 18

www.skat.dk

24.

september

2015

J.nr.

06-083351

Meddelelse om tjenestefritagelse

I forlængelse af samtale d.d. er du pr. dags dato fritaget for tjeneste indtil videre.

Tjenestefritagelsen er begrundet

den aktuelle sag vedrørende udbytteskat. Den

betyder, at der er behov for, at du indtil videre ikke møder på arbejde.

Tjenestefritagelsen indebærer, at du ikke må møde på arbejde eller arbejde hjem-

mefra indtil videre. Dine systemadgange m.v. vil blive lukket under tjenestefrita-

gelsen. Du vil

få

din sædvanlige løn under tjenestefritagelsen.

Det skal understreges, at der med tjenestefritagelsen ikke er taget stilling til et

eventuelt ansvar

sagen.

Du vil blive holdt orienteret om det videre forløb.

Dette brev er sendt med afleveringsattest.

Side 1 / 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-01-001

UKS Side 5830

STATSADVOKATEN

Dato: 19. september 2017

J.nr.: SØK-76401-00001-17

Sagsbehandler: SD

STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG

ØKONOMISK OG INTERNATIONAL

KRIMINALITET

EFTERFORSKNI NGSSEKTIO

NEN

KAMPMANNSGADE 1

1604

KØBENHAVN V

TELEFON

72 68 90 00

FAX45150016

RAPPORT

Vedr. Groft bedrageri i forbindelse med refusion af udbytteskat.

E-mail

[email protected]

www .

anklagemyndigheden .

www . pollti .dk

Ang. Afhøring af kontorelev Sarah Bidstrup, SKAT Erhverv og afgifter, Helgeshøj Alle 9,

2630 Tåstrup, tlf. 72377837.

Afhøringen fandt hos SKAT i Taastrup den 7. juli 2017 fra kl. 1352 til kl. 1535.

Afhørte blev gjort bekendt anledningen, og at hun havde mulighed for at gennemlæse

og underskrive sin afhøring, hvad hun ønskede.

Afhørte Sarah Bidstrup forklarede indledningsvis, at hun startede som elev i SKAT den

1. august 2015, hvor hun blev ansat i afdelingen Betaling og Regnskab, hvor hendes

chef var Dorthe Pannerup.

Afhørte fik efter sin ansættelse til opgave at hjælpe Sven Jørgen Nielsen med sagsbe-

handlingen af refusion af udbytteskat. Sven Jørgen Nielsen var ikke placeret i samme

afdeling som afhørte, og hans chef var ifølge afhørtes viden placeret i Ringkøbing,

men de mødte og arbejdede begge på SKATs adresse i Tåstrup.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-01-002

side 2

UKS Side 5831

Afhørte forklarede, at Sven Jørgen Nielsen fungerede som hendes mentor, og at han

fra starten havde varetaget opgaven med at instruere hende i den praktiske sagsbe-

handling og de forskellige regler på området. Afhørte oplyste, at Sven Jørgen Nielsen

havde været rigtig god til at forklare, hvad og hvordan hun skulle behandle tilbagesøg-

ningerne af udbytteskat, og han var meget vidende og erfaren indenfor sagsområdet.

Afhørte havde generelt modtaget alt instruktion og oplæring via Sven Jørgen Nielsen,

og hun var ikke blevet gjort bekendt med nogle officielle vejledninger eller procedurer i

forhold til sagsbehandlingen af anmodningerne om refusion af udbytteskat.

Sven Jørgen Nielsen var efter hendes opfattelse meget kompetent og god til at forkla-

re om gældende regler og procedurer, og han havde også forklaret hende om den vig-

tige opdeling af de forskellige arbejdsprocesser f.eks. udførelsen af selve sagsbehand-

ling og den senere udbetaling af refusionsbeløbet.

Afhørte forklarede, at hun altid havde været meget glad for sit samarbejde med Sven

Jørgen Nielsen, og at han altid havde været meget hjælpsom . Hun opfattede ham

som en meget spartansk person, der overhovedet ikke virkede fokuseret på penge el-

ler forbrug. Afhørte var derfor blevet meget overrasket over den senere udvikling i for-

hold til Sven Jørgen Nielsen og hans bortvisning fra SKAT, og hun havde aldrig på no-

get haft mistanke, om at der var noget galt eller foregik noget kriminelt i forhold til

Sven eller hans arbejde.

Afhørte havde naturligvis efterfølgende tænkt meget over tingene, da den store igang-

værende skandale vedrørende refusion af udbytteskat var kommet frem, men det æn-

drede som sådan ikke på hendes syn på Sven Jørgen Nielsen eller deres samarbejde.

Adspurgt om selve arbejdsprocessen forklarede afhørte, at hun altid afleverede sin

sagsbehandling til Sven Jørgen Nielsen, når hun havde behandlet en anmodning om

refusion af udbytteskat. Han kontrollerede efterfølgende, at tingene var lavet korrekt i

forhold til de forskellige elementer herunder den relevante dobbeltbeskatningsover-

enskomst (OBO), beregning af refusionsbeløb etc.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-01-003

side 3

UKS Side 5832

Afhørte bemærkede, at Sven Jørgen Nielsen som udgangspunkt altid var meget om-

hyggelig med kontrollen af hendes arbejde, og at han altid fandt eventuelle småfejl og

banale regnefejl.

Adspurgt om OBO og valget af den rigtige OBO forklarede afhørte, at det var ganske

banalt og ligetil at finde og anvende den rigtige OBO i forhold til en specifik refusions-

anmodning, og at hun faktisk aldrig havde lavet en fejl i forhold til at vælge den korrek-

te OBO og refusionsprocent. Såfremt der var fejl var det oftest taste- eller regnefejl.

Afhørte havde via sit samarbejde med Sven Jørgen Nielsen fået en klar opfattelse af,

at Sven Jørgen Nielsen havde stor erfaring og ekstremt godt styr på de forskellige

emner og regler på området. Sven huskede stort set procentsatserne på de forskellige

OBO, der danner grundlaget for størstedelen af de mange refusionsanmodninger.

Afhørte uddybede, at Sven Jørgen Nielsen ikke bare kendte og huskede de mange

regler og procentsatser, men han havde også en meget stor indsigt og viden i forhold

til de historiske baggrunde og udvikling i forhold til de mange OBO og udbytteskat.

Adspurgt om arbejdsprocessen i forhold til de konkrete refusionsanmodninger oplyste

afhørte, at hun som udgangspunkt havde arbejdet med anmodninger om refusion af

udbytteskat i henhold til blanketordningen, der grundlæggende betyder, at en ejer af

aktier eller en repræsentant for ejeren indsender en skriftlig anmodning om refusion

på SKATs officielle blanket med den tilhørende dokumentation. Afhørte behandlede

efterfølgende anmodningen og afleverede som tidlige nævnt sagen til Sven Jørgen Ni-

elsen .

Afhørte forklarede, at hun i forbindelse med sagsbehandlingen tildelte anmodningen et

såkaldt bundtnummer f .eks. 30507 , hvor de to sidste tal altid refererede til årstal let

for sagsbehandli ngen , hvad der i det aktuelle tilfælde ville 2007 . De øvrige tal foran

årstallet var blot et fortløbende nummer på det aktuelle bundtnummer i dette tilfælde

305.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-01-004

side 4

UKS Side 5833

Det videre arbejde og sagsbehandlingen af refusionsanmodningen og tilbagesøgninger

blev efterfølgende udført i sagsbehandlingssystemet 3S, hvor afhørte alt afhængigt af

anmodningen registrerede de relevante refusionsberegninger/tilbagesøgn inger.

I forhold til det førnævnte bundtnummer bemærkede afhørte, at man efter hendes vi-

den ikke kunne slette nummeret i systemet igen, hvad Sven Jørgen Nielsens havde

forklaret hende under hendes oplæring.

Feltet med bundtnumre blev hver dag efter kl. 17 låst i systemet, og man kunne som

udgangspunkt ikke længere ændre eller slette det i 3S. Dagens bundtnumre blev reelt

efter kl . 17 trukket over i en samlet FDU rapport og fremsendt til en fælles postkasse

med henblik på effektuering og udbetaling.

postkassen, men hun mente, at Hanne Brændemose fra Arhus Skattecenter kunne

forklare yderligere om den resterende proces.

Afhørte bemærkede, at der dog var undtagelse i forhold til at rette eller decideret ud-

korrigere et valgt bundtnummer. Såfremt man havde lavet en fejl i et bundtnummer,

foretaget dobbeltregistrering eller noget tilsvarende kunne man notere slettet eller lig-

nende under bundtnummeret, således det fremgik af systemet, at nummeret var for-

kert og ikke skulle anvendes. Afhørte var dog overbevist om, at bundtnummeret stadig

ville fremgå i 3S.

I forbindelse med sagsbehandlingen havde afhørte anvendt forskellige hjælpefiler

blandt til beregning af refusionsbeløb, ligesom der var en oversigt over OBO. Hun oply-

ste, at hun ville fremsende disse dokumenter og eventuelt andre relevante papirer til

undertegnede.

Adspurgt om man udarbejdede og fremsendte afgørelser eller andre skrivelser til de

forskellige ansøgere af refusion, når sagsbehandlingen var afsluttet, forklarede afhørte,

at det gjorde man efter hendes viden aldrig. SKAT fremsendte ikke noget skriftlig afgø-

relse eller tilsvarende skrivelse til ansøgeren om refusion, når sagen var færdigbehand-

let, og ansøgeren fik heller ikke nogen kvittering for sin ansøgning .

Afhørte havde ikke noget at gøre med den videre proces efter fremsendelsen til fælles

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-01-005

side 5

UKS Side 5834

Ifølge afhørte fremsendte SKAT ikke sådanne skrivelser i forbindelse med behandlin-

gen eller afslutningen af sagsbehandlingen af sager vedrørende refusion af udbytte-

skat. Ansøgerne fik blot anvist deres refusionsbeløb på den bankkonto, som de selv

havde anvist i deres oprindelige anmodning.

Afhørte fik gjort bekendt med, at politiet havde fundet en ufærdig skrivelse i forbindel-

se med sagsbehandlingen af en refusionsanmodning i 2007, hvoraf det fremgik, at

SKAT orienterede pågældende om, at sagsbehandlingen af pågældende refusionsan-

modning var afsluttet, og at pengene snarest ville blive indsat på ansøgerens anviste

bankkonto.

Afhørte fastholdt sin forklaring og oplyste, at det havde hun aldrig oplevet, og at SKAT

efter hendes viden, erfaring og hukommelse aldrig skrev eller sendte noget som helst

til ansøgerne, medmindre anmodningen ikke opfyldte kravene om oplysninger og do-

kumentation, hvorfor de i så fald blot tilbagesendte anmodningen med en følgeskrivel-

se. Ved en afvisning af en ansøgning om refusion fik ansøgeren altså en skriftlig afvis-

ning og begrundelse .

Afhørte blev efterfølgende foreholdt den aktuelle refusionsanmodning fra den 27. au-

gust 2007 (bilag 38-01-01-005) . Afhørte blev endvidere gjort opmærksom på, at an-

søgeren og ejeren af aktien var hjemmehørende på Dominica .

Afhørte havde ikke set den pågældende skrivelse før og fastholdt, at de i forbindelse

med afslutningen af sagsbehandlingen af en sag vedrørende refusion af udbytteskat

ikke fremsendte deciderede afgørelsesskrivelser eller lignende .

Afhørte blev i samme forbindelse gjort opmærksom på, at SKAT i forbindelse med po-

litiets efterforskning havde fastlagt, at Dominica ikke var omfattet af en OBO eller an-

dre aftaler, der kunne medføre refusion af dansk udbytteskat.

Afhørte var uforstående overfor, at Sven Jørgen Nielsen skulle have begået sådan en

grundlæggende fejl i forhold til grundlaget for anmodningen, og hun fastholdt hendes

tidligere forklaring og oplyste, at Sven Jørgen Nielsen nærmest huskede alle OBO og

deres procentsatser, og hvis han nogensinde var i tvivl om noget i forbindelse med en

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-01-006

side 6

UKS Side 5835

OBO eller grundlaget for en refusionsanmodning, ville han efter hendes erfaring helt

sikkert undersøge tingene nærmere og formentligt kontakt SKAT JURA.

Afhørte vurderede på baggrund af hendes kendskab og samarbejde med Sven Jørgen

Nielsen, at det var meget usandsynligt, at han ville lave sådan en fejl i forhold til den

gældende OBO.

Afhørte blev efterfølgende foreholdt, at der i forbindelse med sagsbehandlingen af det

konkrete bundtnummer og de fjorten underliggende tilbagesøgninger ikke var angivet

nogen adresse for ansøgeren i 3S.

Afhørte mente ikke, at Sven Jørgen Nielsen normalt lavede deciderede fejl i sin sags-

behandling, men han kunne efter hendes erfaring sagtens finde på at undlade at ud-

fylde mindre væsentlige felter i 3S. Afhørte præciserede, at dette omfattede felter,

som Sven selv vurderede til at være mindre væsentlige f .eks. adressen på en ansøger.

Afhørte kunne huske, at Sven Jørgen Nielsen havde sagt, at det jo var mindre væsent-

ligt med adressefeltet, det dette formentligt havde ændret sig til næste gang.

Afhørte var på den baggrund ikke særligt overrasket over, at Sven Jørgen Nielsen ikke

havde udfyldt feltet med adressen i forbindelse med den aktuelle anmodning den 27.

august 2004. Afhørte forklarede, at de faktisk som udgangspunkt slet ikke udfyldte

virksomheders adresse i 3S, men at de i stedet anførte landekoderne for ansøgeren.

Afhørte forklarede, at de reelt udfyldte felterne: Dato for modtagelse hos SKAT Høje

Taastrup, Firmanavn, Landekode (US/DE/BE etc.), Bank info (SWIFT/IBAN eller konto

nr. etc.). Beløb for totale udbytte, Beløb for refusion samt et reference nr. , hvis ansø-

geren ønskede det.

Afhørte pointerede i samme forbindelse, at Sven Jørgen Nielsen efter hendes erfaring

altid var meget omhyggelig og grundig med oplysninger vedrørende beløb og korrekte

datoer, og at han generelt altid kontrollerede sådanne oplysninger.

Afhørte blev efterfølgende foreholdt, at der i forbindelse med Sven Jørgen Nielsens

sagsbehandling den 27. august 2004 af den førnævnte refusionsanmodning var ble-

vet tildelt fuld refusion af hele udbytteskatten . Afhørte blev forespurgt, om det var

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-01-007

side 7

UKS Side 5836

normal praksis eller ofte set i sagsbehandlingen af udbytterefusion, eller om det var re-

lativt usædvanligt med fuld refusion .

Afhørte forklarede, at hun jo reelt havde arbejdet med og behandlede anmodninger

om refusion af udbytteskat sammen med Sven Jørgen Nielsen i en meget problema-

tisk periode, som politiet var i gang med undersøge i forbindelse til den store straffe-

sag kaldet "Reclaim" .

Afhørte måtte på den baggrund sige, at det i den periode, hvor hun havde været ansat

og arbejdet med disse sager, absolut ikke var unormalt med fuld refusion af den dan-

ske udbytteskat. Hun vidste ikke, hvor normalt fuld refusion var i sagsbehandlingen

forud for hendes ansættelse .

Afhørte blev slutteligt forespurgt, om hun havde oplevet noget usædvanligt eller ander-

ledes i forbindelse hendes arbejde med sagsbehandling eller situationer eller andet,

der nu virkede mistænkelige i forhold de igangværende efterforskninger hos politiet.

Afhørte forklarede , at hun 2-3 gange under sit arbejde med refusionsanmodninger

havde oplevet, at man havde udbetalt refusionsbeløbet via check, hvad der ikke var

normal praksis.

Hun havde allerede dengang bemærket fremgangsmåden, der efter hendes viden bå-

de var usædvanlig og i øvrigt i strid med reglerne . Hun vidste ikke og var usikker på,

om det havde nogen relevans eller betydning .

Adspurgt om yderligere oplysninger angående disse tilfælde med udbetaling af refusi-

onsbeløbet via checks forklarede afhørte, at det ifølge hendes hukommelse var fore-

gået 2-3 gange. I de 2-3 forløb var de nødvendige bankoplysninger ikke med i anmod-

ningerne om refusion, hvad der reelt skulle medføre, at anmodningen blev returneret

til ansøgeren. Afhørte havde dog efter direkte anvisning fra Sven Jørgen Nielsen ud-

færdiget og udskrevet en skrivelse, hvoraf det fremgår , at der er bestilt check i sagen

med henblik på afregning til ansøgeren.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-01-008

side

UKS Side 5837

Afhørte havde undret sig, da det var i strid med den gængse praksis, hvor man som

sagsbehandleren reelt skulle afvise og tilbagesende anmodningen, idet den ikke inde-

holdt de krævede bankoplysninger, således man kunne indbetale pengene på den

normale måde via overførsel til en anvist bankkonto.

Afhørte forklarede, at

hun

aldrig i de få tilfælde havde set de bestilte checks, og at hun

heller ikke var klar over, om de få refusionsanmodninger rent faktisk var blevet afslut-

tet med fremsendelse og betaling via check, da Sven Jørgen Nielsen selv havde hånd-

teret og færdigbehandlet de få nævnte anmodninger.

Afhørte oplyste mandag den 18. september 2017 efter gennemlæsning af afhørings-

rapporten, at hun efter afhøringen havde fundet nogle skrivelser, som man åbenbart

havde anvendt og muligvis fremsendt til reclaim agenter i forbindelse med afslutnin-

gen på sagsbehandlingen af de forskellige agenters refusionsanmodninger.

Afhørte havde tidligere, som anført på side 5, forklaret, at SKAT ikke udfærdigede føl-

geskrivelser til ansøgerne ved afslutningen af behandlingen af en refusionsanmodning,

men hun havde nu bemærket nogle skrivelser, der indikerede, at man muligvis havde

sådanne skrivelser i systemet.

Afhørte havde dog ikke selv udfærdiget, anvendt eller fremsendt disse følgeskrivelser

under hendes sagsbehandling af refusionsanmodninger. Hun havde dog efter afhørin-

gen konstateret, at standardskrivelserne fandtes i systemet, hvorfor hun ønskede at

tilføje dette til sin oprindelige forklaring. Afhørte oplyste, at de fundne følgeskrivelser

kun var blevet anvendt i forbindelse med reclaim agenter, og at hun ikke selv havde

anvendt dem under sit arbejde med anmodninger om refusion af udbytteskat.

Sarah Bidstrup

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-01-009

UKS Side 5838

side

Afhørte forklarede , at man forud for afdækningen af det store bedrageriforhold ifølge

hendes viden ikke havde officielle skrivelser, hvor SKAT som sådan skrev ud til de for-

skellige ansøgere eller reclaim agenter, og at sådanne myndighedsskrivelser efter

hendes viden først var blevet indført efter i tiden efter den store bedragerisag.

Afhørte gjorde opmærksom på, at politiet burde tale med kontorelev Sarah Bidstrup,

som havde arbejdet tæt sammen med Sven Jørgen Nielsen gennem længere tid i for-

bindelse med hendes hjælp i sagsbehandlingen af refusion af udbytteskat.

Afhørte var af den opfattelse , at Sarah Bidstrup måtte vide mere om den konkrete

sagsbehandling og ikke mindst det førnævnte forløb, hvor der muligvis var blevet udbe-

talt refusionsbeløb via check på en anmodning om refusion under blanketordningen.

Afhørte oplyste slutteligt, at man reelt set godt kunne opnå refusion af udbytteskat på

baggrund af andet end en OBO f .eks. via aftaler indenfor OECD/EU. Afhørte forklarede

nærmere vedrørende de såkaldte TIEA aftaler, og hun oplyste, at hun kunne fremsen-

de noget materiale vedrørende disse aftaler.

t?!t'cf2_

Øl;~p-z _

Marianne Gebauer Thorup

Steen Devantier, ka.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-010

UKS Side 5839

STATSADVOKATEN

Dato: 3. oktober 20 I 7

J.nr.: SØK-76401-00001-17

Sagsbehandler: SD

STATSADVOKATEN FOR SÆRLIG

ØKONOMISK OG INTERNATIONAL

KRIMINA LITET

EFTER FORSKNING SSE KTIO NEN

KAMPMANNSGADE 1

1604 KØBENHAVN V

TELEFON 72 68 90 00

FAX45150016

RAPPORT

Vedr. Groft bedrageri i forbindelse med refusion af udbytteskat.

E-mail: [email protected]

www.anklage mynd igheden.dk

www .politi.dk

Ang. Mailkorrespondance med Sarah Bidstrup, SKAT, Helgeshøj Alle 9, 2630

Tåstrup og modtagelse af forskellige dokumenter.

I forlængelse af afhøringen af medarbejderen i SKAT Sarah Bidstrup den 7 . ju li 2017,

fremsendte hun i forbindelse flere gange mails i relation til hendes forklaring herunder

forskellige relevante dokumenter, som hun havde fundet efter afhøringen.

De fremsendte mails fra Sarah Bidstrup indeholdt blandt andet forskellige skrivelser

vedrørende udbetaling af refusionsbeløb i forbindelse med udbytteskat via check eller

andre dokumenter, som hun havde anvendt i forbindelse med hendes tidligere arbejde

og opgaver med behandling af anmodninger om refusion af udbytteskat.

Mailkorrespondance inklusiv de fremsendte dokumenter fra Sarah Bidstrup indgår i

sagen. De forskellige vedhæftede filer indgår bag af de respektive mails .

./.

Mai I fra Sarah Bidstrup den 7 . juli 2017 indeholdende filerne "Procentsatser - dansk

udgave .xls", "Hjælpefil.xls" samt "Selskaber.SN.XLS".

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-011

UKS Side 5840

side 2

Det vedhæftede dokument benævnt Procentersatser - dansk udgave.xls består af en

ove rsigt med overskriften "Oversigt over dansk beskatningsret vedrørende aktieudbytte

i medfør af indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning pr. 1 maj

2008" .

Oversigten består af to sider med angivelse af en række lande, hvor der er anført en

procentsatser for almindelige aktionærer, procentsatser for pensionskasser. Der er

endvidere i den tredje og sidste ko lonne benævnt BLANKET (refusion) anført den ak-

tuelle blanket fra SKAT, der skulle anvendes i forbindelse med ansøgningen om refu-

sion af udbytteskat.

Ved nærmere gennemgang af oversigten mindede denne meget om et tilsvarende

oversigt over gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster (OBO), som politiet tidlige-

01-010.

Det fremgik af den fremsendte overs igt, at Commonwealth of Dominica eller Dominica

ikke var anført. Der var endvidere kun anført tre lande med fuld refusion af udbytteskat

for almindelige aktionærer; Frankrig, Malaysia samt Schweiz .

Det andet vedhæftede dokument kaldet Hjælpefil.xls består af fire sider med en navne

og kontooplysninger for en række forske llige banker og finan sielle institutioner. Det

formodes, at der er tale om oplysninger om de mest gængse se lskabet og institutio-

ner, der fremsender anmodninger om refusion af udbytteskat. Dokumentet var umid-

delbart uden interesse for den aktue lle sag.

Det sidste fremsendte dokument Selskaber.SN .XLS er et større regneark med en lang

række forske llige se lskabsoplysninger. Regnearket var umiddelbart uden interesse for

den aktuelle sag og i øvrigt så omfangsrigt, at det ikke kan udskrives i et brugbart for-

mat. Der vedlægges derfor blot et skærmprint af regnearkets forside.

Sarah Bidstrup fremsendte efterfølgende i forbindel se med den videre korrespondance

forskellige dokumenter.

re har modtaget fra SKAT, og som indgår i sagen under bilag 37-06-01-01

o -

37-06-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-012

side 3

UKS Side 5841

./.

Mailkorrespondance med Sarah Bidstrup, hvor hun den 12. september 2017 frem-

sendte en mail indeholdende filen "G lobal Equities GmbH.doc", der er en skrivelse på

engelsk vedrørende udbetaling af et refu sionsbeløb via check .

./.

Mailkorrespondance med Sarah Bidstrup, hvor hun den 18. september 2017 frem-

sendte en mail indeholdende to filer "Sarah-3S -Forklaring.pdf" og udbytte.docx, som

hun kalder manualer, der blev anvendt af hende og andre skattemedarbejdere i Arhus

i forbindelse med deres arbejde med behandling af anmod ninger om refusion af ud-

bytteskat.

./.

Mai Ikorrespondance med Sarah Bidstrup, hvor hun den 19. september 201 7 frem-

sendte en mail indeholdende filen "En gelsk-check", der ifølge hendes mail var den

skabe lon, der blev anvendt ved ud i forbinde lse med udbetaling af refu sionsbeløb med

check .

./.

Mai Ikorrespondance med Sarah Bidstrup, hvor hun den 19. septembe r 2017 frem -

sendte yderligere to skrivelser angående udbetaling af refu sionsbe løb med check . Det

fremgik af mailen fra Sarah Bidstrup, at hun kun fremsendte skrivelserne, og at hun ik-

ke havde skrevet de aktuelle skrive lser.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-013

Devantier, Steen (SDE001)

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

UKS Side 5842

Sarah Bidstrup [[email protected]]

7. juli 2017 15:54

Devantier, Steen (SDE001)

Hjælpefil og OBO oversigt

Procentsatser - dansk udgave.xls ; Hjælpefil.xls; Selskaber.SN.XLS

Hej Steen

Igen, tak for behagelig samtale i dag, torsdag - jeg håber ikke du kom for sent tilbage .

Hermed fremsender jeg de dokumenter, som vi aftalte under samtalen.

Er der spørgsmål til hvordan det hele fungerer eller lignende, skal du endelig bare kontakte mig.

Jeg har også det dokument, med firmanavne/ansøgers navne, udloddende firmas navne, hvor i der også er en fane

med udregning - som vi brugte som hjælpemiddel. Jeg er ikke sikker på hvor meget du kan bruge dette, men nu har

du det i hvert fald. (Dok.navn : Selskaber.SN)

Nedenfor ses mine kontaktoplysninger - udover at du nu har modtaget denne mail fra mig ©

God weekend!

Venlig hilsen

Sarah Bidstrup

SKAT

Erh verv

Afgo rdser - Afgi rt er

Hd geshoj

A ll e 9.

2630

Taastrup

E-mai l: Sarah .Bid strup @skat.dk

Tele fon:

(+-Vi)

37 78 37

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-014

Oversigt over dansk beskatningsret vedr. aktieudbytte i medfør af indgåede overenskomster til

undgåelse af dobbeltbeskatning pr. 1. maj 2008:

(Tallene er angivet i procent)

UKS Side 5843

Land

Argentina

Australien

Bangladesh

Belgien

Brasilien

Bulgarien

Canada (1)

Chile

Cypern

Egypten

Estland

Filippinerne

Finland (se Norden)

Frankrig

Færøerne (se Norden)

Grækenland

Grønland

Indien

Indonesien

Irland

Island (se Norden)

Israel

Italien

Jamaica

Japan

Jugoslavien

Kenya

Kina

Korea

06.007

Artikel

Almindelig

aktionær

Pensions- BLANKET

kasse

(refusion)

06.003

06 .003

06.003

06 .003

06.003

06 .003

06.003

06 .003

06.003

Royalty

Artikel 8

Artikel

Opsagt pr. 1. januar 2009

06.003

06 .003

06.003

Fra 1. januar 2009

10% fra 1. januar 2012

06.003

06 .003

06.003

Side 1.3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-015

Land

Artikel

Kroatien (se Jugoslavien)

Letland

Litauen

Luxembourg

Makedonien

Malaysia

Malta

Marokko

Mexico

Nederlandene

New Zealand

Norden (2)

Norge (Se Norden)

Pakistan

Polen

Portugal

Rumænien

Rusland

Schweiz

Serbien/Montenegro (Se Jugoslavien)

Singapore

Slovakiet (se Tjekkoslovakiet)

Slovenien

SNG-landene (3)

Spanien

Sri Lanka

Storbritannien

Sverige (Se Norden)

Sydafrika

Taipei

Tanzania

Thailand

Tiekkiet (Se Tiekkoslovakiet)

UKS Side 5844

Almindelig

aktionær

Pensions- BLANKET

kasse

(refusion)

06.003

06 .003

06.003

06 .003

06.003

06 .003

06.003

06 .003

06.003

06 .003

06 .002

06.003

Royalty

Fra 1. januar 201 O

15% fra 01.01.2011

Artikel 10

Artikel

06.003

06 .006

06 .003

06.003

06 .003

Opsagt pr. 1. januar 2009

Side 2.3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-016

Land

Almindelig

aktionær

Pensions- BLANKET

kasse

(refusion)

06.003

06.005

06.003

06.008

06.003

Royalty

UKS Side 5845

Noter

Bestemmelse om pensionskasser fremgår af artikel 30

De kompetente myndigheder kan aftale fritagelse for udbytteskat til skattefrie

almenvelgørende institutioner.

Overenskomsten med SNG-landene omfatter formentlig Armenien, Georgien,

Hviderusland og Kirgisistan

Efter bestemmelsen i stk. 3 kan kildestaten ikke indeholde nogen skat i de situationer,

hvor den retmæssige ejer af udbytterne er "regeringen" i den anden stat.

Fritagelse for pensionskasser gælder fra 1.2.2008

Procentsats er ændret til 15% fra år 2009

For ALLE EU lande, der ikke i forvejen er

underlagt dobbeltbeskatnings overenskomst,

er 15% skat aældende.

Artikel

Tjekkoslovakiet

Trinidad og Tobago

Tunesien

Tyrkiet

Tyskland

Uganda (4)

Ukraine

Ungarn

USA (5)

Venezuela

Vietnam

Zambia

Østrig (6)

Side 3.3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-017

UKS Side 5846

Skærmprint af filen Hjælpefil.xls modtaget fra Sarah Bidstrup den 7. juli 2017.

Der er tale om et meget støre regneark med faner og informationer vedrørende bankoplysninger etc.

Det var umiddelbart ikke muligt at udskrive regnearket, hvorfor der vedlægges skærmsprint.

...

,,..,

OanU.• Bank

a!O

Form 40

...

'""""

':?'

!- ; :,::.- ·

':~'~°!

..t ~

- - - - -'-,._,

....... l

, 'k)r(IH

5648 6265 3993 3993 988 888 030506

Cltlb,nk

App. 1.0.

GTS

Reclalm No.:

BDKK0001

GIS TAX 77

000 1

...

o.oo

000 1

000 '

000

0.00

000

11:S08 10327401

,.,

OnUIJJlnaer:

0.00

000

0.00

000

0.00

Bett

nr.

Numbu

BTLN 124'

DKK0074'

LONDON/TaXIBTLN 125

Antal P•f{irtst1 tu1

/Globe,

T K

S•McH Ine

0 00 CITIUS33 • FW 021 0000 89

OHM 0768

UT100

Cttilank

AJLJT AX/73!44'(0i(J(100A03

B910DKi<OO

86000Kl(00510

/Ctedrt SulSH Flrst Boston

CRES CH

vfCftdit Sur

Group

20031

•

ZTBS 4.11 /Muehlb. 37•

•

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-018

UKS Side 5847

Skærmprint af filen Selskab.SN.XLS modtaget fra Sarah Bidstrup den 7. juli 2017.

Der er tale om et meget omfattende regneark med adskillige faner og informationer, og regnearket

kan ikke udskrives på grund af sin størrelse og kompleksitet.

.,,.

'""

,.,

"'-

,._,.

8506

Il . - •

--...

-~-

......

A ,.·

Sthb.bef 5N

IKorrp,1tbiliteuti!standJ Mloosoft

E)cd

J'Or-bydttbt

~ n«t9tdl1r•

......

t.J · \, . ~"

"'"

......

,._,,

l=•=;.[NofflØ

.tJ

heMasterTr. ..

,,...,.,..

Norma!_Na ...

God

Normal_Nav...

P,.,,tral

.....

.,..

T-

""""'""

...

;i ,,.,.

.l ')' ·

........

.......

i,\

klt1t09f«ldog

,.,.,. Valg•

10007127

...1 Wi0:-zool~

1'12Ml

I N~

.!...

SEN,"\'IU!lt.!...._k~ •

2St1ltt1

' 1'12MAltlmll.oo!!

S 1'1lo.,'SI

m~u

un.uu

101.U26

lS.99!07

102u1,2

t 7ll

, A 1,(.1,JtrllC)OTOEliJ.!.t.U~S

I .l.C.C.~

5':1110?1'

2i621l7J

1)53~2

"'"

Ol-Ol

"·"

25-.IM

lS.o.&

, A1SAndfmJffl110111

.. i t ~

·-

'O AIO,r~rk

6lUllli

1'191147

AkGr~

'J A ~ t

»U»aJ

11mm

ll'6157

102)79()

....

...

Jl'1110S

' """"

m~2

31011~

3117&)&1

AfNNA

A,.~'19,)niltkbbtUl'Olnl. llffl

NiRAMKOWf\UIOS'fSTtMS

1 A(rllnw.lt

;<0

AG~OGMAltlllMUfrtCoOOMAf,S

~t1Kl,'l•t1t

12 .fJll.(()OlrT

!J Al;.J.btlc

15215-SSJ

310523"

63717'U

;, Alii

2'.S ALlEltHOl.lllHG

S Ah. ltWfNns

cm~,,

11mm

2!46?1Sl

':1

AlM,WM)fORMU[A/S

nmm

mm06

;t ALMf;NTmtllSCIIUiO(I.EGEHUl(

H365121

!"! A'4,o.-rl

II Al!'.IS !fl'tflt

41Nie/WNM

1"'714S

» AiN&.IJ

lJ ,IJ,l!U

.l.mbu

rn:~flll1iOM~

J& Am,d1~

636-1-4'1'

6l6Um

Jl6m75

~m'°"

1577»2'

"5 AMS~!

11 .lm!!lflrtkmtnF'(n

32ffl151

U6c70CXI

ml6'75

AHOEIISJE!iSENmNOGGRU5HOI.OING

J, An6trst11ln!~

...

CI ANlT

Se!sbbcr

....-.s

umw

mw;s

60Jl71A2 1

im~m

1muc,

1mm,

1118607'4

°'"

N.03

21.01

10U6n

l&Ol

"""" I

21.0l

21.01

101""5

02.0,1

01.l)l

'"'

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-019

Devantier, Steen (SDE001)

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

UKS Side 5848

Sarah Bidstrup [[email protected]]

12. september 2017 09:58

Devantier, Steen (SDE001)

SV: Afhøringsrapport Sarah Bidstrup den 7. juli 2017

doc

Hej Steen

Nu er det ikke fordi at jeg prøver at være på tværs, eller noget - men jeg sidder her og kigger de forskellige

levninger, af filer og skrivelser/skabeloner, som jeg har tilbage fra min tid i Betaling

Regnskab.

Her kunne det godt tyde på, at jeg har husket helt i øst, mht. om vi har skrevet ud til refusionsanmoder når deres

refusion er udbetalt, eller snarest vil blive udbetalt. (Se vedhæftede, som ikke er anonymiseret!).

Hvor konkret en ændring er det? For mit vedkommende behøves det ikke at fremgå anderledes, i rapporten, end

som den står nu .

Venlig hilsen

Sarah Bidstrup

SKAT

Erhverv

Argprcb<!r - A rgirt cr

ld gcshoj

A lle 9. 2630

Taastrup

l:- 11iail : Sarah.Bidstrup @skat.dk

Tcldon :

(+-1:'i)

7'2.

':,7 78 ,7

Fra:

SDE001@po liti.dk [mai1to:[email protected]]

Sendt:

8. september 2017 15:01

Til:

Sarah Bidstrup <Sarah [email protected]>

Emne:

Afhøringsrapport Sarah Bidstrup den 7. juli 2017

Hej Sarah

Jeg har nu ændret de aktuelle passager, som du bemærkede i dag i forbindelse med gennemlæsning af din

afhøringsrapport.

Såfremt du kan tilfreds og kan godkende rapporten, må du meget gerne underskrive og tilbagesende den til mig. Du

er for god ordens skyld ikke forpligtiget til at underskrive den!

Udover afhøringsrapporten vil jeg bede dig om at sende mig det dokument, som du omtalte ved gennemlæsningen,

som du øjensynligt allerede havde medbragt ved afhøringen i ju li måned.

Er der spørgsmål eller behov for yderligere, ringer eller skriver du bare til mig.

Med venlig hilsen

Steen Devantier

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-020

UKS Side 5849

STATSADVO .K ATEN

Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

State Prosecutor for Serious Economic and International Crime

Kampmannsgade 1

1604 København V.

Mobil: +45 72689170

Mail: [email protected]

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-021

SKAT

Inddrivelse

Betaling og Regnskab

Danish Tax and

Customs Administration

Helgeshøj Alle 9

DK - 2630 Taastrup

UKS Side 5850

Phone +(45) 72 22 18 18

E-mail via www.skat.dk/kontakt

www.skat.dk

Payment order XXXXX

With reference to Claims to Relief from Danish Dividend Tax submitted, SKAT has

ordered

DKK

xx,00 to be paid by cheque as per attached specification.

Sarah Bidstrup

Finance-trainee

Page 1 / 1

Yours Sincerely

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-022

Devantier, Steen (SDE001)

Fra:

Sendt:

UKS Side 5851

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Sarah Bidstrup [[email protected]]

18. september 2017 15:07

Devantier, Steen (SDE001)

SV: Afhøringsrapport Sarah Bidstrup den 7. juli 2017

Sarah - 3S - Forklaring.pdf; Udbytte.docx

Nu glemte jeg for pokker at skrive om, og vedhæfte, min begrundelse for, at jeg er lidt tvivlende mht. om vi

udsendte skrivelser.

Jeg har vedhæftet to "manualer" til hvordan jeg, og nogle hjælpende hænder fra Jylland, skulle gøre ved behandling

af refusionsanmodninger. Heri står intet om at begå skrivelser el. lign., men udelukkende selve

indtastning/registrering i 3S samt at benytte "hjælpefil".

Den første, med farvede markører, er et dokument som jeg brugte da vi var i Århus, hvor en Lars Skriver skulle have

forklaret hvad og hvorfor mht. 3S.

Næste dokument er en form for vejledning, som jeg selv lavede, til de 3-4 kollegaer fra Jylland, som skulle hjælpe

med indtastning i en periode .

Venlig hilsen

SKAT

Erhverv

A rgorcbcr - Argiftcr

Hdgdrnj Alle 9. 2630

Taastrup

E-mail: Sarah.Bidstrup @skat.dk

Tdcron :

(+-t'i )

7'2

37 78 37

Fra:

[email protected] [mailto:[email protected]]

Sendt:

18. september 2017 14:43

Til:

Sarah Bidstrup <Sarah [email protected]>

Emne:

SV: Afhøringsrapport Sarah Bidstrup den 7. juli 2017

Hej Sarah

Jeg har forestået et internt kursus i huset hele sidste uge så beklager den lange svartid

Jeg er lidt i tvivl om problemstillingen, da du i den aktuelle mail skriver, at I muligvis sendte skrivelser ud til

ansøgere . Du sender efterfølgende en anden mail med PS, hvor du skriver, at det rettelig er reclaim agenter, at det

gælder.

Skal jeg forstå det på den måde, at I - som du oprindeligt forklarede - ikke sender skrivelser til almindelig

aktionærer/refusionsansøgere, når I var færdige med deres anmodninger, men at I formentligt sendte skrivelser ud

til reclaimagenter, når I afsluttede sagsbehandlingen?

Som jeg husker det, har du hele tiden sagt, at man ikke fremsendte nogle afgørelser eller deciderede skrivelser til

refusionsansøgerne . Så det nye er, at I sendte følgeskrivelser ud til reclaim agenter, eller har jeg misset din pointe?

Sarah Bidstrup

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-023

Med venlig hilsen

Steen Devantier

UKS Side 5852

Ved du, om Marianne har godkendt, underskrevet og returneret sin afhøringsrapport? Jeg har kun modtaget en

underskreven rapport fra Birgitte!

Fra:

Sarah Bidstrup [mailto:[email protected]]

Sendt:

12. september 2017 09:58

Til:

Devantier, Steen (SDE001)

Emne:

SV: Afhøringsrapport Sarah Bidstrup den 7. juli 2017

Hej Steen

Nu er det ikke fordi at jeg prøver at være på tværs, eller noget - men jeg sidder her og kigger de forskellige

levninger, af filer og skrivelser/skabeloner, som jeg har tilbage fra min tid i Betaling & Regnskab.

Her kunne det godt tyde på, at jeg har husket helt i øst, mht. om vi har skrevet ud til refusionsanmoder når deres

refusion er udbetalt, eller snarest vil blive udbetalt. (Se vedhæftede, som ikke er anonymiseret!).

Hvor konkret en ændring er det? For mit vedkommende behøves det ikke at fremgå anderledes, i rapporten, end

som den står nu.

Sarah Bidstrup

SKAT

Erhverv

Afg(lreber - Afgifter

Hd ge,hoj All <.' 9. 2630 Taa~lrup

Fra:

[email protected] [mai1to :[email protected]]

Sendt:

8. september 2017 15:01

Til:

Sarah Bidstrup <[email protected]>

Emne:

Afhøringsrapport Sarah Bidstrup den 7. juli 2017

Hej Sarah

Jeg har nu ændret de aktuelle passager, som du bemærkede i dag i forbindelse med gennemlæsning af din

afhøringsrapport.

Såfremt du kan tilfreds og kan godkende rapporten, må du meget gerne underskrive og tilbagesende den til mig. Du

er for god ordens skyld ikke forpligtiget til at underskrive den!

Udover afhøringsrapporten vil jeg bede dig om at sende mig det dokument, som du omtalte ved gennemlæsningen,

som du øjensynligt allerede havde medbragt ved afhøringen i juli måned.

Er der spørgsmål eller behov for yderligere, ringer eller skriver du bare til mig.

E- mai l:

Sarah.Bidstrup @skat.dk

Telefon : (+-Vil

7'2

37 78 37

Venlig hilsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-024

Med venlig hilsen

Steen Devantier

UKS Side 5853

STATSADVOKATEN

•

Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

State Prosecutor for Serious Economic and International Crime

Kampmannsgade 1

1604 København V.

Mobil: +45 72689170

Mai!: sde001@politi .dk

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-025

Udbytteangivelse for selskaber

Side I af I

UKS Side 5854

Indberetning af udbytteangivelse for indkomstår 201 3

CVR-nr:

SE-nr:

UdbytteangivelseAngivelse 3

af 3

Indb.:

20 14.05.05

Bundt nr:

ournal nr:

Regn skabsperiode :

2013.01 .01

•

2013.12.31

607332 1

!~~nomidel: Ej overfø rt

Annuller:

Udlodning

r sag:

r-- -- - -- -- - - - - -- - - -

Udbytteskat sats 1

Udbytteskat sats 2

Udbytteskat efter

dobbeltbeskatnings

overenskomster

Egne aktier

:=========~

\ 22,00

..__

________

__,

:=========~

~--------~

-------

27,00

Udbytte

Procent

Skat

:========::::::

..__

_______

__,

Dispensation for udbetalt udbytte

med 0

skattetræk

Anden udbytte uden udbytteskat

Samlet udloddet udbytte og

udbytteskat

Total for

lndkomstår 2013

Vedtag .dato 2014.04.04

Tii

loppøn

Egne aktier

32.174.100

Regnskab

6.153.840.000

Udbytteangivelser for 2013

Udbytteangivelser for

andre år

Udbytteskat sats 3

\ 15,00

'---------____J

Udbytte til rådighed

(sats 1)

2.121 .562 .100

Udbytte

3.328.429 .100

2.816 .251.699

°'

I\.)

Gem

Af~lut

Indberet fritagelse for

dansk udbytteskat FDU

Indtast indberetning af udbyttemodtagere for den

aktuelle vedtagelse sdato

Å,lj(

x.eowev-

Y\vo,

c.\e.<

'oes--tB\\eS

<icx-\p \

"ef

11~,11

r\\ifus

(o,

c-.

\--

ClL'i'Cre.

~b\,

Me.-f'

n~rr~tx~s::~~:Z~~

\cuAJ

\cr.e-s

~ci

'' Veo\u~ .

ca-\d

to1

00--

&f'd

r-e-

14-10-2015

"1\J@'tog.

ch\d'

http://extranet.skat.dk/3S/UdbytteAngive lse?idINDK=20 l 3&SENR=227562 l 4&idS...

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-026

fritagelse for dansk udbytteskat (fdu) for selskaber for 2013

Side 1 af 1

UKS Side 5855

Indberetning af ansøgning om fritagelse for dansk udbytteskat FDU for indkomstår 2013

CVR-nr:

SE-nr:

FDU

Regnskabsperiode:

2013.01.01

2013.12.31

s.o"-!o~<

2ø\5

20 1 4 . 04 . 0 4

IModtag.

' - - - - - - ' · dato:

1sl0G

<?>

Fdu

Vedtag .

dato:

Navn:

Adresse:

J Attest.

Modtager

bank:

......._

-_,,.-==,,_

___

---

- -

---

Konto

nr./lBAN

nr.:

Reference:

Bundt nr:

Afregnings- - --

bank:

Journal nr

Udbytte:

Refusions

pct:

Bank

depotnr

Annuller

FDU:

Total for

lndkomstår 2013

Vedtag .dato 2014.04 .04

:===-=---=--------'

~--------

-.rJ

JRefusion:

3S-økonomi

del :

,,..

_.,

:•

",-,

res:

Årsag :~ - - - - - - - - - - - - - - - -

Udbytte til rådighed

(sats 1)

2.121.562.100

Udbytte

3.328.429.100

2.816.251 .699

Til

toppen

Andre FDU

indberetninger på samme

udlodder

~I\-

'Do°il-

S-00t>

Q.em

Af§.lut

cd\o..

Je¼

00.\o.

Sol'>\

(Åtø

o..-f

(sbriv•s

"eMvutll-,

it<..

b\,ve-r

l<S / D08 ~)

' A.t'S(>ge,cS

V'O-""

'B,RDEt

"1-J

AVlvCfi L"

\~tl:oc{L

-:LBAJJ

d. B//0--1!

1 ;

~UJ_\FT

crK.

Gs10°Dt::n=J

C>l.\C:C

~or·dh',\>f'\Mer-

~SiOY'\

o3\C

\'-\S8

co)

\)db~\+~

(N<Z:d

~en-\-

(,f'lie.s

'clt1t.<M&.«2..

M.w

o..

\:.~~b.,<5)

~\.o_

te,,

c.e,H-~

-t\V"OJl-S

({i-

UC\\Oc\t\,'C\_9

o..

9()-.y\ge.

D-

x:..~e.

o..ntoJ

ri-

http://extranet .skat. dk/3 S/Fritagelse UdbytteSkat

~~-PtT.

t>eløW

\1..i:)

~<ge..~

\-\\\::>CA9~

14-10-2015

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-027

fritagelse for dansk udbytteskat (fdu) for selskaber for 2013

Side 1 af 1

UKS Side 5856

Indberetning af ansøgning om fritagelse for dansk udbytteskat FDU for indkomstår 2013

CVR-nr:

SE-nr:

FDU

Regnskabsperiode:

2013.01.01 - 2013.12.31

<?>

201 4 . 04. 0 4 I~a~~'.ag .

~ 201

J • •

~=~t~g.

Navn:

Adresse:

Modtager

bank:

Afregnings

bank:

Journal nr:

Udbytte:

Refusions

pct:

Bank

depotnr:

Annuller

FDU:

Total for

j Attest:

Fdu

-_J

~~~F1:~ xvv

==:::::===::::::;:--

fi xx

]

Konto

nr./lBAN

nr.:

Reference:

Bundt nr:

usion :

3S-økonomi

del :

[

Årsag:

lndkomstår 2013

Vedtag.dato2014.04.04

Udbytte til rådighed

(sats 1)

2.121 .562.100

•

Til

toppøn

Andre FDU

indberetninger på samme

udlodder

Udbytte

3.328.429.100

2.816.251 .699

Gem

Af.§.lut

10 . 0033

http://extranet.skat.dk/3 S/Fritagelse UdbytteSkat

14-10-2015

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-028

UKS Side 5857

Udbytte

Trin

Modtag post, kontroller at ansøgningerne er korrekte med rette skattemyndigheds

stempel (attest), udlodnings nota, bank oplysning og evt. fuldmagter!

Noter antal modtaget refusioner, pr. udlodning.

Trin 2: Sorter refusionerne i hhv. udenlandsk bank med

udlodning, udenlandsk bank med

2+ udlodninger, dansk bank med 1 udlodning eller dansk bank med 2+ udlodninger - man

samler refusioner med samme modtager bank til et "bundt" . Angiv dato på forsiden af

hvert "bundt" .

Trin 3: Ved klargøring af et bundt før tastning, og er man IKKE "post modtager", går man

trin 1 igennem, for at rygdække sig selv - den kan jo smutte for personen forinden

På udlodnings nota findes (se fig. 1)

•

Udlodder (firmaet som der haves aktier i)

Dato for udlodning

Bruttoudbytte (gross dividend, bruttoertrag mm)

Evt. berettigede refusionsbeløb (hvis angivet, dette kontrolleres dog uanset)

Er refusionsbeløbet ikke angivet, udregnes dette vha. Excel arket "selskaber", under fanen

"udregning " - her finder man den rette refusions procent og taster udbyttet. (se fig.2)

Stuck

WKN

!SIN

A1KAGC

4,5000000000 DKK

DANEMARK

1800000000

DK0060448595

COLOPLAST AS NAVNE-AKTIER B DK 1

D1viderde pro

Stuc11:

Ursprungsland

Zahlbar

Ex-Tag

Geschåftsjahr

11 05 2015

2015

2014 / 2015

Bruttoertrag

8 100

OKK

108251 EUR

• 292 28 EUR

- 105,87 EUR

-582 EUR

• 9 52 EUR

27 0000000

Auslandische Quellensteuer

Kap ,talertragsteuer

(KESt)

• 2

187 ,00 DKK

-792 ,18DKK

• 43,55 DKK

· 71,23 DKK

Solid ar tåtszuschlag auf KESt

Kirchensteuer auf KESt

Umrechnungskurs DKK

EUR

Gutschnft m,t Wert

Anrechenbare ausland 1

sche Quellensteuer

Auf die KESt angerechnete ausland1

sche

Quellensteuer

KESt-pflicht,ger Kap1

talertrag

4826000000

13 05 2015

669,02 EUR

162,38

EUR

162,38 EUR

433,00 EUR

Fig . /

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-029

UKS Side 5858

8100.00

12%

0,00

97m

0,00

0.00

0,00

0.00

0,00

0.00

0,00

0.00

0,00

::>

12%

Selskaber

Temp

tnvestenngsfo reninger

12%

13%

Navnefil

0 00

972 00

0 00

lud!!i!:!t•

98,8430%1

444.793,50,

10.000

5088,00000000000000000000

6.300.00

1,17

7.371 ,00

7.500,00

2025%

12113,22

81 180.00

88 560,00

73.800,00

243.540.00

an~a~I

141 ,10

ud!!l!:!tel

18.00

42400

•ltl

810,00

218,70

591 ,30

13%1

0,27

15753.42466

1nvestenngsforemnge r • ny

GW41

3Fm.m

Egne aktier

Fig.2

Trin 4: Herefter er refusionen klar til tastning i 3S. (Husk at indsætte refusions beløb i Excel

XXX.X

100,00

Optællinger:

xxxx

300,00

0,00

(

arket "hjælpefil " fig.3med rette bundtnummer).

Fig.3

Fig.4

Trin 5: Efter tastning afventer man liste via mail fra [email protected], som man kontrollerer op

imod Excel arket "hjælpefil", under fanerne "optælling" og "stamoplysninger " (se fig .3+4).

Herefter kopieres og udskrives listen fra KGA i 2 ekstra kopier, og originalen arkiveres i rette

mappe, kopi 1 ve dlægges i bundtet og kopi 2 anvendes ved udbetaling - de nne skal

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-030

UKS Side 5859

godkendes og underskrives af rette ansvarlige! (Pt. Sven)

Selve bundtet arkiveres i arkivkasser og gemmes.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-031

Devantier, Steen (SDE001)

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

UKS Side 5860

Sarah Bidstrup [[email protected]]

19. september 2017 09:42

Devantier, Steen (SDE001)

SV: Afhøringsrapport Sarah Bidstrup den 7. juli 2017

Engelsk-Check.doc; Sarah - Underskrevet rapport.pdf

Godmorgen Steen

Jeg godkender rapporten nu som den er, og sender den retur ti l dig i underskrevet form

Ligeledes vedhæfter jeg filen "Engelsk-check" som er den skabelon, som vi snakkede om, der blev sendt ud med/ved

checks.

Så skulle der endelig gerne være styr på det!

Jeg skrev til Marianne Gebauer i går, da hun ikke var på sit kontor, da jeg var forbi. Jeg har intet hørt, desværre.

Venlig hilsen

Sarah Bidstrup

SKAT

Erhverv

Afgords.:r - Afgifter

Helges høj Alle 9. 2630

Taastrup

E- mai l: Sarah.Bidstrup @skat.dk

Telefon: (+45) 72 37 78 37

Fra:

[email protected] [mailto :SDE001@politi .dk]

Sendt:

19. september 2017 08:56

Til:

Sarah Bidstrup <Sarah [email protected]>

Emne:

Afhøringsrapport Sarah Bidstrup den 7. juli 2017

Godmorgen Sarah

Her kommer lige en revideret udgave af din oprindelige rapport. Du bedes være opmærksom på de sidste afsnit på

den sidste side, hvor jeg lige har tilføjet detaljerne vedrørende de opdagelse af skrivelser i systemet.

Håber det er korrekt, og du kan godkende og tilbagesende rapporten med underskrift, hvis du ønsker at underskrive.

Fik du talt med Marianne angående hendes afhøringsrapport, ellers skriver jeg bare selv til hende.

Med venlig hilsen

Steen Devantier

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-032

SKAT

Inddrivelse

Betaling og Regnskab

Danish Tax and

Customs Administration

Helgeshøj Alle 9

DK - 2630 Taastrup

UKS Side 5861

Phone +(45) 72 22 18 18

E-mail via www.skat.dk/kontakt

www.skat.dk

Payment order XXXXX

With reference to Claims to Relief from Danish Dividend Tax subrnitted, SKAT has

ordered

DKK

xx,00 to be paid by cheque as per attached specification.

Sarah Bidstrup

Finance-trainee

Page 1 / 1

Yours Sincerely

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-033

Devantier, Steen (SDE001)

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

UKS Side 5862

Sarah Bidstrup [[email protected]]

19. september 2017 12:57

Devantier, Steen (SDE001)

SV: Afhøringsrapport Sarah Bidstrup den 7. juli 2017

DOG;

doc

Se hvad jeg fandt - jeg har ikke selv pillet ved eller skrevet noget i disse breve . Det er altså check breve igen!

Venlig hilsen

Sarah Bidstrup

SKAT

E rh verv

Afgørel ser - Afgi fl e r

Hdges hpj All e 9. 26'.10 Taastrup

Fra:

[email protected] [mailto:[email protected]]

Sendt:

19. september 2017 08:56

Til:

Sarah Bidstrup <[email protected]>

Emne:

Afhøringsrapport Sarah Bidstrup den 7. juli 2017

Her kommer lige en revideret udgave af din oprindelige rapport. Du bedes være opmærksom på de sidste afsnit på

den sidste side, hvor jeg lige har tilføjet detaljerne vedrørende de opdagelse af skrivelser i systemet.

Håber det er korrekt, og du kan godkende og tilbagesende rapporten med underskrift, hvis du ønsker at underskrive .

Fik du talt med Marianne angående hendes afhøringsrapport, ellers skriver jeg bare selv til hende .

Med venlig hilsen

Steen Devantier

Godmorgen Sarah

E-mail :

Sarah .Bidst111p @ska t.dk

Telefon:

(+-+:i)

72 -,,7 78 37

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-034

SKAT

Inddrivelse

Betaling og Regnskab

Danish Tax and

Customs Administration

UKS Side 5863

Ztirich

Helgeshøj Alle 9

DK - 2630 Taastrup

Phone +(45) 72 22 18 18

E-mail via www.skat.dk/kontakt

www.skat.dk

Sven Nielsen

Payment arder 32113

With reference to Claims to Relief from Danish Dividend Tax subrnitted, SKAT has

ordered DKK 1.133.16 to be paid by cheque as per attached specification.

The reason for the cheque is that your bank does not accept

DKK.

Yours Sincerely

Sven Nielsen

Page 1 / 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

37-17-02-035

SKAT

Inddrivelse

Betaling og Regnskab

Danish Customs and

Tax Administration

Helgeshøj Alle 9

DK - 2630 Taastrup

UKS Side 5864

Phone +(45) 72 22 18 18

USA

E-mail via www.skat.dk/kontakt

www.skat.dk

Sven Nielsen

Payment arder 84013

With reference to Claims to Relief from Danish Dividend Tax submitted, Skat has orde-

red

DKK

10.368.00 to be paid by cheque as per attached specification.

It has not been possible to transfer the amount to the account stated in the enclosed let-

ter.

Best regards

Sven Nielsen

Page 1 / 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5865

S KATl"EM IN I STERI ET

Journalnummer: 2010-038-0054

Sættemøde Revisionsudvalg 17. december 2010 kl. 14:30

Lokale 3315, Østbanegade 123

Dagsorden

Drøftelse af fremtidige rammer for udvalgets arbejde

Afklaring af snitflade mellem direktionens og udvalgets behandling af emner

Afklaring af procedure omkring udpegning af emner til drøftelse i udvalget

Udmøntning af udvalgets ulovbestemte tilsyn

Drøftelse af seneste statusrapport om opfølgningen på revisionsrapporter fra 2009

Revisionsplan for 2010

Drøftelse af afgrænsning til retssikkerhedschefens rapporter

Evt.

Bilag

•

Kommissorium for revisionsudvalget

Opfølgningsprocedure for intern revisions rapporter

Procedure for behandling af Rigsrevisionens beretninger

Statusrapporten, jf. dagsordenens pkt. 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5866

SKATl"EMINISTERIET

Journalnummer:

2009-038-0046

Forelæggelse for departementschefen

Anledning:

Opfølgning på Intern Revisions rapporter for

2009

2010

Frist: Ved lejlighed

Sagen kort:

Skatteministeriet har løbende fulgt op på Intern Re isions rapporter for

2009

2010

og rapporterne i denne forelæggelse har alle været forelagt dig tidligere. Denne forelæg-

gelse er en opfølgning på status efter at revisionsrapporteme har været forelagt diverse fora.

Der er tale om kritiske

rapporter me<l be<lømmdsen "Ikke hdt tilfre<lsstilkn<lt::"

ug" Ikke

til-

fredsstillende' .

Indledningsvis følger en o ersigt over alle Intern Revisions rapporter for 2009:

Oversi over alle Intern Revisions ra

Karakter

orter 2009

de kritiske rapporter kan

afsluttes nu, idet der fulgt op på problemstillingerne.

rapporter

har været forelagt Produktionsforum i juni og oktober, hvor opfølgning er overladt til arbejds-

gruppe. Arbejdsgruppeme forventes at kunne give en status i indeværende år. Dog er der p.t.

ingen tidsfrist vedr. dødsbobeskatningsgruppen. Derudover mangler i at modtage afrapporte-

ring vedr. silering af underretningspligten i RIM-sager. Økonomi følger op på status i disse

drøftelser. Som sidste uafsluttede rapport er opfølgningsrevisionen på inddri elsessystemerne

KMD-IND,

RIS

og DFLS, hvor tilbagemelding fra Produktionsforum afventer.

2009

Kritisk revisionsrapport,

jf.

din anmodning om særlig undersøgelse af:

"Undersøgelse af provenuet fra kildebeskatningen af udlændige

udbytteskat",

j f.

revi-

sionsrapport

nr.

09-203

modtaget af Økonomi 19.maj

2010.

Kritik:

Der er ikke anført kritik højde, men IR vurderer: 1) der kun med stor usikkerhed kan opgøres

et tilnærmelsesvist korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen m . 2) at SKAT mangler ind-

beretninger/-oplysninger

til

at kunne opgøre korrekt nettoprovenu

foretningsprocesserne til

registrering mv. ikke har været fuldt opdaterede 4) regnskabs og it-systemer ikke

tilstrække-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5867

lig grad har understøttet en korrekt opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordninger

Status efter behandling i Produktionsforum den 21/ 6 2010:

Produktionsforum besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe under Borger og Virksomhed med

repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab, som skal komme med forslag til

hvorledes området skal håndteres fremover.

Indstilling:

Der foreligger endnu ikke nogen afklaring, men Produktionsforum vil modtage en

status fra arbejdsgruppen inden udgangen af 2010. Status afventes.

"Ikke tilfredsstillende"

"Opfølgningsrevision af inddrivelsessystemerne KMD-IND, RIS og DFLS"

jf. revisions-

rapport 09-034.

Kritik:

Intern revision finder, at der kun i mindre grad er sket opfølgning på Intern Revisions tidligere

konklusioner og anbefalinger uanset at de tre systemer forventes erstattet med EFI i 2011.

Status efter behandling

Produktionsforum den 16/8 2010:

Produktionsforum går

dialog med Intern Revision for at -finde frem til det ultimative behov

for at ændre procedurer og systemer, henset til at systemerne snart erstattes af EFI, og at det

tager et stykke tid at rette op i overensstemmelse med intern revisions konklusioner.

Indstilling:

Der er endnu ingen tilbagemelding på drøftelserne mellem Produktionsforum og In tern Revi-

sion. Økonomi indstiller at problemstillingen drøftes i revisionsudvalget.

"Ikke tilfredsstillende"

"Revision af restancesager, der overføres

til

inddrivelse i RIS"

jf. revisionsrapport j.nr.

07-190639

Kritik:

Vurderingen af hvornår en restance er uerholdt er uens og udokumenteret.

Inddrivelsesarbej det frem til oversendelsen har været mangelfuldt, så det har været nødvendigt

at iværksætte en intern kvalitetssikring.

Overførslen af sager til RIS medfører for store afskrivninger i statsregnskabet samt for høje

ekstraordinære indtægter, da sagerne, der overføres, ikke er uerholdelige.

Afgørelsen af inddrivelige sager sker på et urigtigt grundlag.

Status efter behandling i Produktionsforum, senest

på

mødet den

19.

november

2010:

Produktionsforum godkendte at afskaffe uerholdelighedsbegrebet hurtigst muligt for så vidt angår DR-

og SAP-restancer og ved idriftsættelsen af EF! for så vidt angår KOBRA-restancer. Ændringerne

medfører, at der alene vil være tale om en debitoroverførsel, og ikke en afskrivning af restancen.

Indstilling:

Ændringerne fo rventes implementeret pr. 3. j anuar 20 I log forventes at løse de, af Intern Revision,

rejste problemsti llinger. Det indstilles at opfølgning på rapporten på denne baggrund afsluttes her.

H:\Koncerncenter ( KON)\Koncernfunktioner\Økonomi\ l 0. Intern Revision\Forelæggelser 2009\Opfølgning revisionsrapporter

2009 e fter fora.DOC

Side 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5868

"Ikke tilfredsstillende"

Revisionsrapport: "Oversendelse

til

inddrivelse og rykkerskrivelse",

jf. Rapport nr. 09-209, modtaget af Økonomi af 18. maj 2010

Kritik

Manglende sondring mellem opkrævning for Skat som fordringshaver og Skat som retanceinddri-

velsesmyndighed (RIM) jf. inddrivelseslovens§ 2, stk. 4 og manglende meddelelse til skyldner om

overgang til RIM. Som led i sondringen skal skyldner have en meddelelse om, at et givet krav

overgår til inddrivelse. Denne meddelelse skal være skriftl ig og gives forinden kravet oversendes

ti l

RIM

for at inddrivelsen er gyldig.

Indstilling:

Økonomi er usikker på om projekt

"SKAT

som fordringshaver" har løst problemet omkring ryk-

kerskrivelser og indstiller at resultatet af Kim Baks undersøgelse afventes.

onsrapport 09-044 modtaget af Økonomi 29. april 2010. Er tillige omtale i intern revisions

årsberetning side 21

Kritik:

IR har konstateret, at Koncerncentret ikke systematisk foretager målinger/ evaluerin-

ger af driftsenhedernes overholdelse af formalia og at kvalitetssikringen er forskelligartet af-

hængig af opgaver, traditioner, uddannelse mv.

Status efter behandling

Produktionsforum den 21/ 6 2010:

Det blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med Søren V Christensen som formand.

Ar-

bejdsgruppen skal sikre, at SKAT, ud fra best practice, arbejder på at minimere fejl og mang-

ler

sagsafgørelserne. Produktionsforum oplyser, at man lægger stor vægt på, at der skal være

særlig fokus på at

udrullet og implementeret arbejdsgruppens beskrivelser/mode ller i he le

organisationen.

Indstilling:

Produktionsforum præsenteres for arbejdsgruppens forslag december 2010, og det

indstilles at økonomi fø lger op på de beskrivelser og modeller som udarbejdes

arbejdsgrup-

pen.

H:\Koncerncenter (KON)\Koncernfunktioner\Økonomi\ I 0. Intern Revision\Forelæggelser 2009\Opfølgning revisionsrapporter

2009 efter fora.DOC

Side 3

"Ikke helt tilfredsstillende"

"SKATs overholdelse af almindelige principper for sagsbehandling"

(herunder Forvalt-

nings-, Offentligheds-, Persondata- og Skatteforvaltningsloven samt vejledninger),

jf.

revisi-

Status:

[ forelæggelse

13.

september

20 IO

har vi på baggrund af svar fra Jura og Samfundsøkonomi

orienteret om at inddrivelsen vil være ugyldig uden meddelse om oversendelse af fordringen til

RIM.

Ifølge høringssvaret til IR, er der igangsat tiltag vedr. underretning på de digitale angivelsesmedier.

Vi har indstillet at Produktionsforum følger op på den manglende underretning

de manuelle sag-

er.

På

møde i produktionsforum den

19.

november

20 l O

har Projekt "SKAT som fordringshaver"

fo-

relagt en række indstillinger. Det fremgår af referatet at Inddrivelsen v/ Kim Bak v il undersøge

forslagets sammenhæng til Intern Revis ions rapport om oversendelse til inddrivelse og rykkerskri-

velse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5869

"Ikke helt tilfredsstillende"

"Revision af regnskabsenhedernes interne kontroller",

jf. revisionsrapport 09-204, sendt

til Økonomi den 29. april. Rapporten er ligeledes omtalt, jf. revisionens udkast til årsberet-

nmg.

Kritik:

IR har ikke kunnet konstatere, om de interne kontroller har forebygget og modvirket fejl i

regnskabsenhederne eller om de har afdækket områder, hvor processerne var uhensigtsmæssi-

ge. På trods af uensartetheden i gennemførslen har IR ikke kunnet konstatere, at disse forhold

har haft indflydelse.

Status efter behandling

Produktionsforum den 21/ 6 2010:

Produktionsforum har taget rapporten til efterretning og har noteret sig at regnskab vil medta-

ge revisionens anbefalinger

revurderingen og ajourføringen af regnskabsenhedernes interne

kontroller.

Indstilling:

Opfølgning på sagen afsluttes her, idet revisionens anbefalinger efterkommes.

"Ikke helt tilfredsstillende"

"Beholdningseftersyn ved region Midt og Sydsjælland",

jf. rapport nr. 09-004 modtaget af

Økonomi den 18. maj 2010. Tillige omtalt i udkast til revisionsberetning, side 6.

Kritik:

Administration af beholdningseftersyn i hht. Diverse Journalen i afdelingen er ikke helt til-

fredssti llende. Der er lagt vægt på at der mangler udfærdigede bemyndigelser og funktionsad-

skillelse

opgaverne vedr. registrering og kontrol. At der bør etableres alarmanlæg på ekspedi-

tionsanlægget i Nr. Alslev, da der opbevares narko på stedet om natten.

Status efter behandling i Produktionsforum den 21/

2010:

Beholdningseftersynet er gennemført ved kontakt med Toldadministration København og

Told 1 og 2, Indsats Region Midt- og Sydsjælland.

Produktionsforum noterede at SKAT København vedr. Toldadministration København har

iværksat en række tiltag for at imødekomme revisionens anbefalinger. Der udestår alene drøf-

telse med SAC om revisionens anbefaling

at etablere et alarmsystem på ekspeditionsstedet i

Nr. Alslev. Ekspeditionsstedet er døgnbemandet og derfor synes behovet ikke umiddelbart

presserende.

Indstilling:

Opfølgning på rapporten afsluttes her, idet revisionens anbefalinger efterkom-

mes.

"Ikke helt tilfredsstillende"

"Revision af dele af indtægtsområderne personskatter og miljøafgifter

Statsregnskabet

for 2009"

jf. rapport nr. 09-1141 19

Kritik:

Der kan være risiko for at debitormassen ikke er retvisende i forbindelse med fastsættelsen af

CO2-angivelser. Der er ikke konstateret fejl. Endvidere udestår etablering af forretningsgange

og interne kontroller, og der er risiko for at skatteberegningerne af dødsboafdelingerne i

sagscenter Person ikke er registreret

SAP38, idet der ikke sker automatisk indberetning af

skatteberegningen efter dødsbobskatningslovens § 30 via SKAT ligning.

H:\Koncerncenter (KON)\Koncernfunktioner\Økonomi\

IO.

lntern Revision\Forelæggelser 2009\Opfølgning revisionsrapporter

Side 4

2009 efter fora.DOC

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5870

Status efter behandling i Produktionsforum den 25/10 2010:

Produktionsforum besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal finde de mest optimale

ressourcebesparende løsninger på dødsbobeskatningsområdet, og at der skal udarbejdes et

projektoplæg til udviklingsforum vedr. et it-system til dødsboskatteberegningen.

På punktafgiftsområdet besluttede Produktionsforum at oprette et midlertidigt internt kontrol-

punkt til sikring af , at der løbende sker ansættelse af ffere for de ikke modtagne angivelser.

Endvidere tilsluttede Produktionsforum sig, at den opdaterede procesbeskrivelse for Syddan-

mark forelægges de øvrige regioner mhp. at sikre ensartede landsdækkende processer.

Produktionsforum fandt, at yderligere it-understøttelse i relation til ffere bør undersøges

nærmere.

Indstilling:

At vi følger op arbejdsgruppens arbejde med projektoplæg på dødsbobeskat-

ningsområdet, og at vi orienteres om undersøgelsen

yderligere it-understøttelse i forhold til

ff'ere. Der er pt. ikke oplysninger om tidsfrist for arbejdsgruppens arbejde.

2010

"Ikke helt tilfredsstillende"

"Revision af SK.ATs indgåelse af aftaler om afdragsordninger med igangværende virk-

somheder"

jf. rapport nr. 10-040 modtaget af økonomi oktober 2010

Kritik:

Den forvaltningsmæssige del af opgavevaretagelsen er ikke helt tilfredsstillende, idet

notatpligten ikke overholdes. Manglen indebærer at det ikke er muligt at konstatere om af-

dragsordningen er etableret efter inddrivelsesvejledrungens anvisninger.

Status efter behandling i Produktionsforum den 25/10 2010:

Produktionsforum tog rapporten til efterretning og besluttede, at der skal oprettes et midlerti-

digt internt kontrolpunkt, og at der skal iværksættes en ensartet proces på landsplan for ledel-

sesmæssig opfølgning fra 1.1.2011.

Indstilling: Opfølgning på rapporten afsluttes her, idet revisionens anbefalinger efterkommes.

Presseinitiativ m.v.:

ingen

Sagsbehandler: Bente Lindberg og Jørn Peter Ma~sen

Godkendt af:

,i~

z.o

-1

~-,/C.

·r

c..L-C.~

t--c.

1..

/11

l1.._/ _

___

~~t\__

H:\Koncemcenter (KON)\Koncernfunktioner\Økonomi\ I 0. Intern Revision\Forelæggelser 2009\Opfølgning revisionsrapporter

2009 efter fora.DOC

Side 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5871

SKATl"EMINISTERIET

Dagsorden

J.nr. 2011-013-0051

Møde i Udvidet Direktion den 28. marts 2011, kl. 13 – 16

Mødet holdes i lokale 2201, Østbanegade 123

Mødeleder er: Karsten Juncher

Dagsorden

Strategiske emner

HR handleplan Inddri-

velse

Interne Ydelser

BD/PK

Dagsordens-

punkt

Emne

Direkti-

onsmedlem

Materiale

Forventet

tidsforbrug

15 min.

Mundtlig oriente-

ring

Materialet efter-

udsendes

Materialet efter-

udsendes

Materiale efterud-

sendes

Forblad

Notat

Program

Forblad

Notat

”pizza-

aftalen”

Materiale efterud-

sendes

1. Forblad

2. Udkast til

dagsorden

1. Forblad

2. Kvartalsop-

følgning

3. Notat(RIM)

Strategiseminar 2011

Konkrete tiltag

Next in line

Pizza-aftale

kompetenceoverblik /

-udfordringer

15 min.

10 min.

Status på udvikling af

masteruddannelserne

Skattedirektørmøde

26. maj 2011

Opfølgning på kritiske

rapporter fra Intern re-

vision

15 min.

Side 1 af 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5872

10.

IT status

11.

12.

Status på it-projekterne

Implementering af

Windows 7

13.

14.

Lønsumsprognose

Eventuelt

1. Forblad

2. Månedsrap-

port februar

1. Forblad

2. Notat

1. Forblad

2. Notat

3. Bilag 1

4. Bilag 2

5. Bilag 3

Materiale efterud-

sendes

15 min.

10 min.

Side 2 af 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5873

Pkt. 9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5874

Punkt 9.1

SKATl"EMINISTERIET

Notat

J.nr. 2010-038-0059

Forelæggelse for udvidet direktionen

Titel: Opfølgning på kritiske rapporter fra Intern revision

Direktions-

medlem:

Karsten Juncher

Sagen kort:

I vedlagte statusrapport for 1. kvartal er der én rapport ved-

rørende finansåret 2009, der ikke er tilfredsstillende. Der ud

over indeholder statusrapporten opdateret opfølgning på

rapporter fra årsopfølgningen 2009/2010.

Indstilling:

Udvidet direktion drøfter, hvorvidt der er behov for at ud-

arbejde nye retningslinjer for journalisering, jf. rapport 09-

034.

Procedure:

Kommunikation:

Rigsrevisionen får tilsendt statusrapporten via Intern Revi-

sion.

Økonomi:

Jens Madsen

ingen

Udvidet direktion drøfter, om projekt ”SKAT som for-

dringshaver” løser problematikken med rykkerskrivelser, jf.

vedlagte notat fra Kim Bak vedrørende rapport nr. 09-209

(Oversendelse til inddrivelse samt rykkerskrivelser).

Udvidet direktion drøfter, om opfølgningen på rapport 09-

034 (Opfølgningsrevision af inddrivelsessystemerne KMD-

IND, RIS og DFLS) er tilstrækkelig.

Resultatet af drøftelserne vil blive forelagt Revisionsudval-

get på møde den 31. marts.

Udvidet direktion vil fremover få forelagt kvartalets kriti-

ske rapporter fra Intern Revision til drøftelse af risikofakto-

rer, og hvor der er behov for en koordineret indsats ud fra

opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revisionsrappor-

ter.

Anne Katrine Salling

Side 1 af 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5875

Punkt 9.2

S KATl""EM IN I STERI ET

Journalnummer: 2010-038-0059

Forelæggelse for departementschefen

Anledning:

Kvartalsopfølgning på Intern Revisions rapporter i perioden december 2010 - marts

2011

Frist PL: 16. marts

Sagen kort:

Hermed forelægges statusrapport og den kvartalsvise opfølgningsprotokol på Intern

Revisions rapporter samt yderligere opfølgning på rapporter fra årsopfølgningen 2009/ og 2010.

Kopi af sidste forelæggelse med dine bemærkninger vedlagt til din orientering.

Udvidet direktion vil få denne statusrapport til drøftelse af opfølgning på kritiske rapporter den

28. marts, mens direktionen vil få kvartalsprotokollen forelagt til orientering den 30. marts og

Revisionsudvalget v il behandle udvalgt materiale den 31. marts. Du vil derfor få dette materiale at

se igen i forbindelse med godkendelse af dagsorden til Revisionsudvalgsmødet og de to direkti-

onsmøder.

Opfølgningsprotokol over alle modtagne rapporter i perioden december 2010 til og med 8. marts

2011 er vedlagt som bilag til denne. Karaktererne fordeler sig som følger:

Karakter

Ikke helt tilfredsstillende

Ud af syv rapporter, er der således kun en, der ikke er tilfredsstillende. Den omtales nedenfor.

Revisionsrapport 09-013 Journalsystemers anvendelse i udvalgte enheder i SKAT

Denne rapport fik du selvstændigt forelagt den 10. februar 2011.

Kritik:

Det er Intern Revisions vurdering, at journalsystemers anvendelse i de udvalgte enheder i

SKAT er

ikke helt tilfredsstillende.

Der er ikke etableret interne kontroller i hverken Ejendoms-

vurdering eller Indsats, der sikrer, at afgørelser er journaliseret efter centralt udmeldte retningsli-

nier i SKAT. Journalisering af afgørelser indgår ikke i risikoanalysen for 2009 i hverken Ejen-

domsvurdering eller Indsats. I Ejendomsvurdering kan en anmodning om aktindsigt udelukkende

besvares fyldestgørende i 20 pct. af sagerne, mens en anmodning om aktindsigt kan besvares fyl-

destgørende i 84 pct. af de udtagne sager i Indsats. Det fremgår af "Folketingets Ombudsmands

beretning 2008", at "retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn indebærer

at en forvaltningsmyndigheds udgående breve

en afgørelsessag, herunder selve afgørelsen, un-

derskrives og opbevares i autentisk kopi". Gennemgangen af de udtagne sager i Ejendomsvurde-

tilfredsstillende

Tilfredsstillende

Antal

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5876

Punkt 9.2

ringen viste, at der i 80 % af sagerne mangler et eller flere systemgenererede sagsakter.

Intern Revision anbefaler, at Jura og Samfundsøkonomi vurderer aspektet omkring autentiske

brevkopier,

jf.

"Folketingets Ombudsmands beretning 2008".

Opfølgning

Poduktionsforum

Produktionsforum behandlede revisionsrapporten d. 14. februar 2011 og noterede, at SKAT

Kø-

benhavn har vedtaget, at alle dokumenter og afgørelser scannes til de respektive systemer. I

SKAT Midtjylland blev det allerede i 2007 meldt ud, at alle indsatssager journaliseres og afsluttes

i KMD SKAT Ligning. SKAT Midtjylland anser ikke området for et risikoområde og finder såle-

des ikke, at der er behov for et internt kvalitetssikringspunkt. Der udestår fortsat en afklaring mel-

lem Midt- og Sydsjælland og Jura og Samfundsøkonomi om "autentiske brevkopier", og det blev

aftalt, at det skal afklares inden d. 28. februar 2011.

Seneste status på opfølgning

Produktionsforum d. 28februar 2011

Der har været holdt et møde med Jura og Samfundsøkonomi d. 23.februar 2011 , hvor Midt- og

Sydsjælland sammen gennemgik en vurderingssag med klage. På mødet drøftede man hvilke do-

kumenter, der skal journaliseres og underskrives, og hvilke der ikke behøver underskrift eller

journalisering. Der var enighed om alle dokumenter, idet Jura og Samfundsøkonomi dog ønskede

at vende spørgsmålet om behovet underskrift og journalisering af det automatisk dannede kvitte-

ringsbrev i baglandet. Jura og Samfundsøkonomi vender tilbage medio uge 11 om dette spørgs-

mål, hvorefter den endelige afrapportering kan laves.

Indstilling:

Spørgsmålet om behov for nye ensartede retningslinjer for journalisering foreslås

drøftet på mødet i Udvidet direktion den 28. marts og i Revisionsudvalget den 31. marts.

II.

Seneste opfølgning på rapporter fra årsopfølgningen 2009/2010 og de spørgsmål, du fik be-

svaret mundtligt på møde i Revisionsudvalget den 17. december 2010:

Revisionsrapport nr. 09-203 Kildebeskatning af udlændingeskat (udbytteskat)

Kritik:

Ingen kritik.højde, men Intern Revision konkluderer, at

•

der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt nettoprovenu fra de

oplysninger, der er i SKATs systemer

SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt nettoprovenu

fra refusionsordningen

forretningsprocesserne til registrering, opkrævning og sagsbehandling af udbytteskat er

dokumenteret, men ikke fuldt opdateret.

regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt opgørelse

af nettoprovenu fra refusionsordningen.

Status for opfølgning

Produktionsforum

28.februar 2011

Jens Sørensen udarbejder et statusnotat forud for mødet i Revisionsudvalget den 3 1. marts 2011.

Indstilling:

Revisionsudvalget får notatet fra Jens Sørensen tilsendt sammen med dagsordenen til

drøftelse af status på mødet.

Revisionsrapport 09-034 Opfølgningsrevision af inddrivelsessystemerne KMD-IND, RIS og

::ODMA\CAPTIA\hn p:\\ 147.29. 70.41 \kcap I 0p\DOK476902

Side 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5877

Punkt 9.2

DFLS

Kritik:

Intern Revision finder, at der kun i mindre grad er sket opfølgning og afhjælpning på In-

tern Revisions tidligere konklusioner og anbefalinger. Uanset at KMD-rND, RIS og DFLS for-

ventes at blive erstattet med EFI i 2011 finder Intern Revision, at dette sammenfattende er

ikke til-

fredsstillende

henset til, at de konstaterede forhold har bestået i en årrække.

Intern Revision skal fremhæve, at der for så vidt angår RIS fortsat er adgang til dokumentation for

inddrivelsessager i ubeskyttet og ukrypteret form, hvorfor det er muligt for alle medarbejdere i

inddrivelsescentrene utilsigtet at

adgang til at læse, ændre og slette disse data.

Status for opfølgning i Produktionsforum d. 28.februar 2011

Steffen Normann Hansen har været i dialog med Intern Revision om problemstillingen. Det er

hans vurdering, at Intern Revision ud fra deres mandat ikke kan tage stilling til det fremadrettede

spørgsmål, og han finder det fortsat forsvarligt at køre videre med de nuværende systemer, indtil

EFI kan implementeres.

Indstilling:

Udvidet direktion drøfter, om denne opfølgning er tilstrækkelig. Udvidet direktions

konklusion vil blive forelagt Revisionsudvalget den 31. marts til yderligere opfølgning.

J.nr. 07-190639 Revision af restancesager, der overføres til inddrivelse i RIS

Opfølgning på rapporten blev afsluttet med sidste forelæggelse, men du har bedt om en opfølg-

ning fra Inddrivelsen.

Opfølgning

Produktionsforum d. 28.februar 201 I

Den tekniske facil itet til overførsel af DR-restancer til RIS var klar til implementering d. 5.januar

2011. I april 201 1 skal der leveres en ny restancestatistik med virkning fra 1. januar 20 11. Der er

stor politisk opmærksomhed på at levere den nye statistik til det fastsatte tidspunkt. En tilpasning

af restancestatistikken, så de nye RIS-restancer integreres i de planlagte restancetabeller, vil

få

som konsekvens, at leverancen af den nye restancestatistik forsinkes i 2 måneder, hvilket ikke er

politisk holdbar. Derfor er det besluttet, at når den nye restancestatistik er leveret i april 2011, af-

sættes der ca. 5 uger til fuld integration af DR/RIS.

Indstilling:

Opfølgningen kan afsluttes.

J.nr. 09-199562 Oversendelse til inddrivelse samt rykkerskrivelser

Du har bedt om at blive nærmere orienteret.

Kritik:

Intern Revision finder, at SKAT ikke har gennemført en tilstrækkelig sondring mellem

opkrævning og inddrivelse i overensstemmelse med kravene i inddrivelsesloven, ligesom der fo-

religger en uensartet rykkerprocedure. Det finder Intern Revision samlet set ikke tilfredsstillende.

SKAT har

hele 2009 overtrådt inddrivelseslovens

2, stk. 4. Når de af SKAT nævnte tiltag er

gennemført, vil problematikken for de digitale angivelsesmedier være løst. For virksomheder, der

angiver via papirmedier, vil problematikken ikke være afhjulpet. Det fremgår ikke afSKATs

hø-

ringssvar, at der enten i form af systemunderstøttelse eller en manuel arbejdsgang, iværksættes til-

tag, der sikrer, at der rykkes for alle virksomhedskrav, således at en tilsigelse ikke vil være første

gang virksomhedens mødes med kravet. Selve udformningen af rykkerskrivelsen er omfattet af

projekt "SKAT som fordringshaver".

::ODMA\CAPTIA\http:\\ 147.29. 70.41\kcap I 0 p\DOK476902

Side 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5878

Punkt 9.2

Status på opf lgning

Produktionsforum d. 28februar 2011

Kim Bak har efter mødet i Produktionsforum udarbejdet et uddybende notat om organisering hos for-

dringshaver i forhold til oversendelse af krav til Inddrivelsesmyndigheden (RIM). Notatet er vedlagt.

Indstilling:

I henhold til notatet løser projekt "SKAT som fordringshaver" problemet omkring rykker-

skrivelser. Notatet sendes til Revisionsudvalget sammen med dagsorden til møde den 31. marts.

J.nr. 09-067221 SKATs overholdelse af almindelige principper for sagsbehandling

Kritik:

Intern Revision har konstateret, at det i Koncerncentret umiddelbart har været vanskeligt

klarlagt kompetence- og ansvarsfordeling, herunder Koncerncentrets rolle i relation til drifts-

enhederne. Ligeledes har Intern Revision konstateret væsentlige fejl og mangler i flere af de revi-

derede afdelingernes interne kontroller og sags-afgørelser. IR har endvidere bl.a. konstateret:

• At der i Koncerncentret ikke systematisk foretages målinger/evalueringer af driftsenhedernes

overholdelse af formalia.

• At kvalitetssikringen er forskelligartet afhængig af opgaver, traditioner, uddannelse mv.

Status for opfølgning i Produktionsforum d. 28jebruar 2011

Arbejdsgruppen færdiggjorde

december 2010 en analyserapport om problemområder i forhold til

de formelle sagsbehandlingsprincipper. Analysen viste at årsagerne til problemerne på området

(baseret på interviews bredt i organisationen), bl.a. er:

• Manglende/uensartet ledelsesmæssigt fokus.

• Manglende kompetencer.

• Manglende præcision i arbejdsbeskrivelser.

• Manglende overblik over hjælpeværktøjer og sparringsmuligheder.

• Mangler i hjælpeværktøjer, bl.a. standardtekst.

• Manglende helhedstænkning.

• Systemmæssige uhensigtsmæssigheder.

På baggrund af rapporten blev der den 25. januar 2011 fremlagt nogle fremadrettede løsningsfor-

slag for styregruppen, rettet mod ovennævnte årsager. Styregruppen gav bemærkninger til forsla-

gene og herefter grønt lys til at arbejde videre med dem. Der arbejdes pt. på at konkretise-

re/udvikle disse løsningsforslag mhp. forelæggelse for styregruppen den 21. marts 2011 . Herefter

sendes forslagene i høring i Kundeserviceudvalg og Indsatsudvalg, inden de forelægges Produkti-

onsforum d. 2. maj 201 1.

Indstilling:

Økonomi følger op på løsningsforslagene, når de har været forelagt Produktionsfo-

rum.

J.nr. 09-114119 Revision af dele af indtægtsområderne personskatter og miljøafgifter

Statsregnskabet for 2009

Kritik

Der kan være risiko for, at debitormassen ikke er retvisende i forbindelse med fastsættelse af

C02-

angivelser. Der er ikke konstateret fej l. Endvidere udestår etablering

forretningsgange og

interne kontroller, og der er risiko for, at skatteberegningerne af dødsboafdelingerne i Sagscenter

Person ikke er registreret i SAP 38, idet der ikke sker automatisk indebretning af skatteberegnin-

gen efter dødsbobeskatningslovens

30 via SKAT Ligning.

::ODMA\CAPT IA\http:\\ 147.29. 70.4 1\kcap I 0p\DOK476902

Side 4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5879

Punkt 9.2

Status på opfølgning

Produktions.forum d. 28. februar 2011

I Udviklingsforum d. 13. januar

2011

blev det besluttet, at set i lyset af den samlede ressource- og

økonomiske situation kan indstillingen om at igangsætte et udviklingsinitiativ på dødsbobeskat-

ningsområdet ikke godkendes. Udviklingsforum anbefaler, at man sikrer sig, at flere end en per-

son er kvalificeret til at vedligeholde regnearket, og at der sikres en proces, hvor der bliver taget

de nødvendige backup foranstaltninger.

Syddanmark har allerede sikret sig, at flere end en person er kvalificeret til at vedligeholde regne-

arket, og at der tages de nødvendige backup foranstaltninger.

På et møde mellem Dødsboenheden og Koncern IT er det drøftet, at et maskinelt dødsboskattebe-

regningssystem kan etableres som en TastSelv løsning, og man har drøftet muligheden for at digi-

talisere grundlaget for skatteberegningen, herunder at digitalisere åbningsstatus og årsopgørelse.

IT har undersøgt økonomien og indtil videre fået bekræftet, at midler alene til et maskinelt skatte-

beregningsprogram ikke vil kunne imødekommes grundet anden prioritering af midler. Endvidere

er det bekræftet, at projektet vedrørende digitalisering af grundlaget opfylder betingelserne for at

være omfattet af loven om digitaliserede adgange og dermed opfattet af projektet årsopgørelse

2011 .

Hermed skønnes det også, at problemerne vedrørende skatteberegningsdelen løses fuldt ud,

da datagrundlaget er den primære årsag til beregningsfejl.

Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Koncerncentret og regionerne, som skal

undersøge mulighederne for et system, der automatisk kan danne FF' ere på punktafgifterne. Ar-

bejdsgruppen har sit første møde d. IO. marts

2011

og har bl.a. til opgave at udarbejde en krav-

specifikation til brug for indhentelse af omkostningsskøn.

Punktafgiftsafdelingerne har længe drøftet etableringen af interne kvalitetssikringspunkter på de

ca. 40 punktafgifter til sikring af, at der løbende sker ansættelse afFF' ere for ikke modtagne an-

givelser. Vurderingen er imidlertid, at de mange ekstra kvalitetssikringspunkter vil være meget

tidskrævende i forho ld til udbyttet heraf. Man anbefaler, at der hurtigt etableres ovennævnte sy-

stem, der automatisk kan danne FF'ere på punktafgifter, og man efterfølgende samler opgaven

vedr. FF' ere på punktafgifter i Regnskab.

Indstilling:

Økonomi følger op på, om der etableres et system, der automatisk kan danne FF'ere

på punktafgifter eller ej.

Presseinitiativ m.v.:

Ingen

Sagsbehandler:

Anne Katrine Salling

Godkendt af:

1:> .

::ODMA\CAPT!A\http:\\ 14 7.29. 70.4 1\kcap I 0p\DOK4 76902

S ide 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5880

Punkt 9.2

SKATrEMINISTEAIET

Journalnummer: 2009-038-0046

Forelæggelse

for

departementschefen

Anledning:

Opfølgning på (ntem Revisions rapporter for

2009

og 2010

Frist: Ved

lejlighed

Sagen kort:

Skatteministeriet har løbende folgt op på Intern Revisions rapporter for 2009 og

2010 og rapporterne i denne forelæggelse

har

alle været forelagt dig tidligere. Denne forelæg-

gelse er en opfølgning

på

status efter, at revisionsrapporteme har været forelagt diverse fora.

Der er tale om kritiske rapporter med bedømmelsen "Ikke helt tilfredsstillende" og ,. (kke til-

fredsstil !ende''.

Indledningsvis følger en oversigt over alle Inte rn Revisions

rapponer for

2009:

Ovcrsi

over alle Intern Revisions ra

Af de

kritiske rapponer

kan

afsluttes

nu,

idet

der fulgt

på

problemstillingerne. 3 rapporter

har

væ:ret forelagt Produktionsforum i j uni og oktober, hvor opfølgning er overladt til arbejds-

g ruppe.

Arbejdsgrupperne

forventes

at kunne give en stntus

indeværende

år.

Dos

er der p.t._

ingen tidsfrist vedr. dødsbobeskatningsgruppen. Derudover mangler vi at modtage afrapporte-

ring vedr. sikring af underretningspligten i RIM-sager . Økonomi følger op

på

status

disse

drøftelser. Som sidste uafsluttede rapport er opfølgningsrevisionen på inddrive lsessystemerne

KMn-rNn, RIS og OFJ .S, hvor tilbage me lding fra Produktions forum afventer

2009

Kritwk

revisionsrapport,

j f.

din anmodning

om særlig undersøgelse af:

"Undenøgelse af provenuet fra ldldebeskatninz en af udlændiee

udbytteskat",

j f.

rev i-

sionsrapport nr. 09-203 modtaget af Økonomi

19.maj 2010.

Kritik:

Der er ikke

anført

kritik højde, men IR vurderer: I) der kun med stor usikkerhed kan opgøres

et tilnærmelsesvist korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen mv. 2) at SKAT mangler ind-

beretninger/-oplysning~r til at kunne opgøre korrekt nettoprovenu 3) foretningsprocesseme til

registrering mv. ikke har været fuldt opdaterede 4) regnskabs og it-systemer ikke i ti lstrække-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5881

Punkt 9.2

lig

grad har understøttet

en korrekt opgørelse af

nettoprovenu

fra refusionsordninger

Status efter behandling

Produk tio nsforum den 21/ 6 2010:

Produktionsforum

besluttede at nedsa:ue en

arbejdsgrupp(: um.h:r Borg\!r og

Virksomh1,;u

med

repræsentanter

fra Jura og

Samfundsøkonomi

og Regnskab,

som skal komme

med

forslag til

hvorledes

området

skal håndteres fremover.

/ ,,,__.--

~ dstiUing:

Der

forc li~er endny ikke

nogen afklaring. men Produktionsforum

vil

modtage

status fra arbejdsgruppen

inden

udgangenE O_.!E.

Status afventes..

()

\j::>

"Ikke tilfredsstillende"

"Opfølgningsrevision af inddrivelsessystemerne KMD-IND, RIS og OFLS"

jf.

revisions-

rappo11

09-034.

Kritik:

Intern revision finder, at der kun

mindre grad

sket opfølgning

på

Intern Revisions tidligere

konklusioner

anbefalinger

uanset at de

tre

systemer forventes

erstattet med EFI

2011.

Status efter behandling

.Produktionsto rum den 16/8

2010 :

Produktionsforum går

dialog med Intern Revision for at finde frem til det ultimative behov

for at æJ1dre procedurer ng systemer, henset til at systemerne snart

erstattes

afEFI, og at det

tager

et stykke

tid at rette

overensstemmelse med

intern

revisions konklusioner.

ndstilling:

Der er endnu ingen tilbagemelding

på

drøftelserne mellem Produktionsforum oiz,

Intern

Revi-

sion. Økonomi

indstiller

at problemstillingen drøftes i revisionsudvalget.

"Ikke tilfredsstilJende"

..Revision af restancesager, der overføres

til

inddrivelse

RIS"

jf. revisionsrapport j. nr.

07-190639

Kritik:

Vurderingen af

hvornår en restance

uerholdt er uens og udokumenteret.

Inddrivelsesarbejdet frem

til

oversendelsen har været

mangelfuldt,

så

det har været nødvendigt

iværksætte en intern k valitetssikring.

Overførslen

sager

til RIS

medfører

for

store afskrivninger

statsregnskabet samt for høje

ekstraordinære indtægter, da sagerne, der overføres, ikke er uerholdelige.

Afgørelsen

inddrivelige

sager sker

på et urigtigt,.srundlag.

Status efter behandling

Produktionsforum, senest på mødet den 19. november 2010:

Produktionsforum godkendte at

afskaffe uerholdelighedsbegrebet hurtigst muligt

for sA vidt angir

DR-

SAP-rcstanccr og

ved idriftsacttclscn

EFI

for

så

vidt

angår

KOBRA-restancer.

Ændringerne

rnedf~rer, iil <ler aknt: vil v.t:n:

I.li.le

om en <.lebiloroverførsd. og ikke en afskriv11i11g af restancen.

Indstilling:

Ændringerne

forventes implementeret pr. 3. januar 20

I I

og forventes

løse de,

af Intern Rev ision,

rejste

prohlemqi llinger.

Det

ind,;tille<:

opfDJlgning på rapporten

på

denne

haggrund

afsluttes

her.

H:\Ko nc.:mc<:ntl.'r ( KO~)'•

.Konc-,r:,funk1:o n.:r\Ok.onorni' 10.

lrn.crn

Rc,.·isior_J .,,.,1

:rsgclscr

2O09\ 0pf-,lgning n:vi; .., n,uppon.:r

2009

~ftcr fora

nor

S ide! 2

\91<.l

V',0

LJ~\JU~

!hs..ve

lM-

o~~l~c,,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5882

Punkt 9.2

"'Ikke tilfredsstillende"

Revisionsrapport: ''Oversendehe

til

inddrivelse og rykkerskrivelse",

j f.

Rapport nr. 09-209, modtaget af Økonomi af 18. maj 2010

Kritik

Manglende sondring

mellem

opkrævning for Skat som fordringshaver og Skat som retanceinddri-

velsec;myndighed

(RIM)jf.

inddrivelseslovens§

2, stk . 4 og

rnanglende meddele!~ til c;kyldner

overgang

til

RIM. Som led

sondringen

skal skyldner have en meddelelse

om,

at et

givet

krav

overgår til inddrivelse.

Dennc:

skal va:rc skriftlig

og givc5

forind~ kravet oversendes

til

RIM

for ar

inddri\.!lsen er

..._

)ldig.

- -

wJ._

'•

"t-

I •

,"-vl!' .

Indstilling:

Økonomi er usikker

på

om projekt ·'SKAT som fordringshaver" har løst problemet omkring ryk-

kerskrivelser og

indstiller

at resultatet af Kim Baks undersøgelse afventes.

Kritik:

har

konstateret, at Koncerncentret i.kke systematisk foretager målinger/

evaluerin-

ger af driftsenhedernes o verholdelse af formalia og at kv alitetssikringcn er forskelligartet af-

tiængig

opgaver,

traditioner, uddaMelse

mv.

Status

efter behandling

Produktionsforum den

21/ 6 2010:

Det

blev besluttet

at nedsætte en

arbejdsgruppe

med Søren V

Christensen

som formand.

Ar-

bejdsgruppen skal sikre, at SKAT, ud

fta

best practice, arbejder på at minimere fejl og mang-

ler

sagsafgørelserne. Produktionsforum oplyser, at man lægger stor vægt

på.

at der skal v ære

særlig fokus på at

få

udrullet og implementeret arbej dsgruppens beskrivelser/modeller i

hele

organisationen.

Indstilling:

Produktions forum præsentere s for arhejdsgruppcns forslag december 20 l 0, og det

indstilles at økonomi folger op på de beskrivelser og modeller som udarbejdes

arbejdsgrup-

pen.

J.-1 :\Kon~c-r n,:~n tcr (h.O~)\..K.0,1~~.-n funktion-:r\()kon('lmi\ l 0 . ln h:m

R-;, ·1.,ion\F<>r-:

ln,,;g,g_-:lscr

200?\Op fo lgning

r.;;vi:.sion:s-rupport.:r

2009

<:flcr

for:i.DOC

"Ikke helt tilfredsstillende"

"SKATs overholdelse af almindelige principper for sagsbehandling"

(herunder Forvalt-

nings-,

Offentligheds-.

Persondata- og Skatteforvaltningsloven samt

vejledninger),

jf.

revisi-

onsrapport 09-044 modtaget af Økonomi

29.

april 2 010. Er tillige omtale

intern revisions

årsberetning

side

2 I

. ,.

På møde

produktionsforum den 19. november 20 IO har Projekt

··sKA

T som fordringshaver"

fo-

l,l/\t,.,\

relait en række indstillinger.

Det

fremgår af referatet at Inddrivelsen v/ Kim Bak vil undersøge

l)'\_C-.r-{)

forslagets sammenhæng til Intern Revisions rapport om oversendelse

til

inddrivelse og rykkerskri-

velse.

er.

Status:

1 forelæggelse 13. september 2010 har v i på baggrund af svar fra Jura og Samfundsøkonomi

orienteret

om at

inddrivelsen vil

være-

ugyldig ude-n

rneddelse o m overse.n delse

fordringen

til

RIM.

---

Ifølge h0ringssvarct

til

IR, er der igangsat tiltag vedr. underretn ing på de digitale angivelsesmedier.

Vi har indstillet at Produktionsforum følger op på den manglende underretning I de manuelle sag-

Sid-, 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5883

Punkt 9.2

"Ikke helt

til{redHtillende"

"Revision af regnskabsenhedernes interne kontrollcr'\jf.

r~visionsrapport 09-204, sendt

til Økonomi den 29. april. Rapporten er ligeledes

om1alt,jf.

revisionens udkast

til

årsberet-

ning.

Kritik:

IR har ikke kunnet konstatere,

interne

kontroller

har forebygget og modvirket fejl

regnskabsenhederne eller

de har afdækket områder, hvor processerne

var

uhensigtsmæssi-

ge. På

trods

af uensartetheden

gennemførslen har IR ikke kunnet konstatere. at disse forhold

har haft indflydelse.

Status efter behandling

Produktionsforum den 21/ 6 2010:

Produktionsforum har taget rapporten

til

efterretning og

har

noteret sig at regnskab vil medta-

ge revisionens anbefalinger

revurderingen og ajourføringen af regnskabsenhedernes interne

kontroller.

Indstilling:

Opfølgning på

sagen

afsluttes

her,

idet revisionens 311befalinger efterkommes.

"Ikke helt tilfredsstillende"

"Beboldnineseftersyn ved reiion Midt og Sydsjælland",jf.

rapport nr. 09-004 modtaget af

Økonomi den 1

maj 20 l 0. Tillige omtalt

udkast

til revisionsberetning, side

Kritik:

Administration

beholdningseftersyn

hht. Oiverse

Journalen

ataelingen er

ikke helt til-

fredsstillende. Der er

lagt vægt på at der mangler udfærdigede bemyndigelser og

funktionsad-

skillelse

opgaverne

vedr. registrering og kontrol. At der bør etableres a1armanlæg

på

ekspedi-

tionsan1ægget

Nr. Alslev, da der opbevares narko på stedet om natten.

Status efter behandling

Pr oduktionsforum den 21/ 6 2010:

Indstilling:

Opfølgning på rapporten afsluttes her, idet revisionens anbefalinger efterkom-

mes.

"Ikke helt tilfredsstillende"

"Revision

11r

dele

11r

indtægtsomride rne pnsunslultter og miljøøfgifter

Støt:srt=gnskabet

for

2009"

jf.

rapport nr.

09-11411 9

Kritik:

Der kan være risiko for nt debitormassen ikke er retvisende

forbindelse med fastsættelsen af

C O2-angivelser. Der er ikke konstateret fejl. Endvidere udestår etablering af forretningsgange

og interne kontroller,

der er risiko for at skatteberegningerne af dødsboatdelingeme

sagscenter Person ikke er registreret

SAP38. idet der

ikke

sker automatisk indberetning af

skatteberegningen

efter

dødsbobskatnings love-ns

30 via SK.AT ligning.

11.

\K.onccrncc:nfl:r ( KON)\ Kum;c1 11fu11il.11u11a\Øll.011uwi\

I 0 .

1<,;111 ltc;•i~iu u\fu 1d.s:~.l:,,;1

?009\0••f"li,;;1i1

'!i ,

,; vi,io11.,1"'1'p1,11.:1

2009

cti.,,-

fora.DO(:

Beholdningseftersynet er gennemført ved kontakt med Toldadministration København og

Told

1 og 2, Indsats Region Midt- og

Sydsjælland.

Produktionsforum noterede at SKAT København vedr. Toldadministration København har

iværksat en række tiltag for at imødekomme revisionens anbefalinger. Der udestår alene drøf-

telse med SAC om revisionens anbefaling af

etablere et alarmsystem

på

ekspeditionssted.et i

Nr. Alslev. Ekspeditionsstedet er døgnbemandet og derfor synes behovet ikke umiddelbart

presserende.

Side

-4

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5884

Punkt 9.2

Status efter behandling

Produktionsforum den 25/10 2010:

Produktionsforum besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal finde de

mesc

optimale

ressourcebesparende

løsninger på dødsbobeskacningsområdet, og at der

skal udarbejdes

projektoplæg til udviklingsforurn vedr. et it-system til dødsboskatteberegningen.

På. punktafgiftsområdc:t besluttede Produktionsforum

oprette et midlertidigt internt kontrol-

pWlkt

til

sikring af, at

der

løbende

sker ansættelse af frere for de ikke modtagne angivelser.

Endvidere

tilsluttede Produktionsforum sig, at den opdaterede procesbeskrivelse for

Syddan-

mark forelægges de øvrige regioner mhp.

at sikre

ensartede landsdækkende processer.

Produktionsforum fandt, at

yderligere it-w1derstøttelse

relation til ff'cre bør

undersøges

nærmere.

l nd!ltilling:

At vi folger

arhejdsgrupr,ens

arbejde med projektoplæg

på

dooshohcskat-

ningsområdet, og at vi

orienteres

undersøgelsen

af yderligere it-understøttelse

forhold til

ffere. Der er pl. ikke o plysniug~r

0111

tidsfrist for arbt:jdsgruppe11s arbejde.

Kritik:

Den

forvaltningsmæssige

del

opgavevaretageisen

er ikke helt

tilfredsstillende, idet

notatpligten ikke ov erholdes. Manglen indebærer at det ikke er muligt at konstatere om a f-

d ragsordningen er

etableret efter inddrivelsesvejledningens anvisninger.

Status efter behandling

Produktionsforum den 25/10 2010:

Produktionsforum tog

rapporten

til efterretning og besluttede, at der

skal

oprettes et midlerti-

digt internt kontrolpunkt, og at

der skal

iværksættes en ensartet proces

på

landsplan for

ledel-

scsmicssig

opfølgning fra l . 1.2011.

Indstilling:

Opfølgning

på

rapporten

afsluttes

her,

idet

revisio nens anbefalinger efterkommes.

Press4:åniliativ m.v.:

ing~n

Sagsbehandler: Bente Lindberg og Jern Peter Madsen

Godkendt

af:

1 1:\Konco,rni.:oem .-r

{ ~ O N )' Ko11c,:mlunl..1ioncr\Okonornhl

0 . Im~m Re, •~ion+orda:ggd,;c:r 200'l•Op lt•li;nini; r c,;,ior.~n•pfX>rt...

...-

:!OO<J c:ltcr fora.OC.K

2010

"Ikke helt tilfredsstillende"

" Revision

SKATs indgåelse af aftale r o m

a fdragsor dninger

med

igan~·rercndc

virk-

somheder"

j [

rapport nr. 10-040 modtaget af økonomi oktober 2010

Side:

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5885

Beslutningsprotokol for Udvidet Direktion 28. marts 2011

Dato

110131

Dagsordenspunkt

Emne

Opfølgning på seminar for

udvidet direktion

Årsplan

Beslutning

Tovholder

Opdatering af forretningsorden og ny procedure for Udvidet

JSP

Direktion blev godkendt

Årsplanen udbygges og forelægges på et kommende møde. I

JSP

forbindelse med udbygningen tages højde for timingen, så

emnerne behandles i Udvidet Direktion på det rette tidspunkt

Der tales videre om de forskellige scenarier, der er lagt op til

ministeren

Det lægges som princip for analysen, at analysen skal

BD/PK

begrænses til de områder, hvor der er logisk sammenhæng til

implementeringen af de nye systemer

Der foreslås, at synlig ledelse udgår som punkt på

JSP

dagsordnen og inddrivelse vælges som gennemgående tema

for skattedirektørmødet 26. maj 2011.

Det kan overvejes at lade tillidsbaseret ledelse - herunder

synlig ledelse - være et tema på skattedirektørmødet 20.

september 2011

Handleplanen for HR-understøttelse på inddrivelsesområdet

blev godkendt med den bemærkning, at den formelle

forankring sker i konkrete kontorer - Inddrivelse og Styring - i

stedet for ledergruppen i Inddrivelse.

Budgetfordelingen følger indstillingen.

Der skal være fokus på at nyttiggøre erfaringerne fra

handleplanen i de øvrige dele af organisationen.

Indsatsområdet blev nævnt som et muligt næste område for

en HR-handleplan

Der skal være fokus på kommunikationsdelen. Særligt skal

konsekvenserne kommunikeres til de medarbejdere, der

påvirkes selvom de ikke direkte er beskæftiget med

inddrivelsesopgaven

Punkt 7 redigeres og punktet forelægges Udvidet Direktion på

førstkommende møde

Milepælsplanen blev godkendt.

Lederens rolle indgår i forelæggelsen i april måned

110131

Møde med ministeren 26.

januar 2011

Systemmodernisering

110131

Handleplan for HR-

understøttelse på

inddrivelsesområdet

Skattedirektørmøde 10.

februar 2011

110131

Handleplan for HR-

understøttelse på

inddrivelsesområdet

Kommunikation

Medarbejderligning

Ny personalefortegnelse

110131

JSP

110131

SNH

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5886

Dato

110131

Dagsordenspunkt

Emne

Idebank

Beslutning

Der var tilslutning til konceptet og ideen.

Fire mulige deltagere til Innovationspanelet blev indmeldt.

Der skal være opmærksomhed om, at medarbejderne

oplever et pres for både at videndele og tidsregistrere fuldt ud

på hovedopgaven

Dagsordnen for møder i Det Eksterne Kontaktudvalg sættes

på dagsordnen i Udvidet Direktion (som udgangspunkt) eller

Produktionsforum inden mødet med henblik på inputs til

dagsordnen

Oplæggene vedrørende "Skatteministeriet lige nu" og

"Skattepolitik lige nu" opdateres

Punktet blev udskudt til et efterfølgende møde

Tovholder

110131

Videnworkshops

JSP

110131

Det Eksterne

Kontaktudvalg

JSP

110131

110228

Direktørrundtur

De største udfordringer i

Regions Midt- og

Sydsjælland 2011

Afskedigelse af

medarbejdere (Lukket

punkt)

Afskedigelse af

medarbejdere (Lukket

punkt)

Lokalisering i

Storkøbenhavn

JSP

Kim Bak

110228

Forbrugsstatus for

finansåret 2010

Afstemning af krav og

forventninger i udvidet

direktion til proces for

virksomhedsplan 2012

Interne ydelser

Status på it-projekterne

Selve tidsplanen blev skubbet, da ministeren skal have bedre

tid til at gennemgå planen. Aftalt at det meget tydeligt skal

fremgå, at der er tale om en kompetence-udfordring - og at

det ikke (alene) skyldes økonomi.

Aftalt at her enhed melder 17 medarbejdere ind, der opfylder

kriterierne for afsked. Herefter beslutter Udir på et

ekstraordinært møde, hvem der skal afskediges.

Efterfølgende aftalt til 31. marts 2011.

Aftalt scenarie 1, som medfører, at St. Selskaber flytter til

Sluseholmen, Spillemyndigheden til H. Taastrup, samt 50

medarbejdere fra ØST flytter til NEG. Derudover flytter

størstedelsen af Inddrivelsesmedarbejdere fra ØST til

Roskilde.

Orienteringen blev taget til efterretnig.

Aftalt a der skal være et ekstra skattedirektørmøde i juni og

der afholdes temadage inden.

110228

Der blev orienteret om baseline. Aftalt at der orienteres igen

på mødet i marts.

Der blev orienteret om den månedlige status. PB fortalte at

den varslede konflikt hos CSC kun i meget begrænset

omfang kan få betydning for SKAT,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5887

Dato

110228

110328

Dagsordenspunkt

Emne

Review af it-

udviklingsporteføljen

Status på

Skatteministeriets IT-drift

Resultatlønskontrakt 2011

for direktører i lønramme

Nyhedsplatform

Evaluering af

direktørrundtur

EVT

Handleplan Inddrivelse

Beslutning

Ingen bemærkninger

Formen blev diskuteret, og en særlig kommunikation til

direkte berørte medarbejdere overvejes.

oplæget blev taget til efterretning

Orientering. Punktet sættes på dagsordenen igen senere.

Aftalt mindre plenumdel og flere personalemøder. Fremover

kun en KC direktør med hver gang.

Ingen bemærkninger

Status vedr. implementering af handleplanen for HR-

understøttelse af inddrivelsen blev udleveret - eventuelle

bemærkninger afleveres til BD

Der arbejdes videre med oplæg vedr. de 5 spor. Forberedes

af fagdirektører og Jørgen Ps kontor og forelægges for

udvidet dir igen 2. maj og på det følgende møde

1. Fra efteråret 2012 er der kun nummerplade eksp. I Høje T,

Århus, Odense og Ålborg - eventuelle tidligere rokeringer kan

gennemføres hvis hensigtsmæssigt med forudsætter

ministergodkendelse. - 2. Kundeserviceudvalg laver oplæg til

hvilke opgaver der kan flyttes til RC og BC. 200 medarb. i BC

er ikke helligt tal. - 3. Drøftelse af analysemodellen vedr

kompetenceoverblik

Besluttet at gå videre med 4 af 5 kandidater: Lise Schou

Hansen, Søren Buus, Richard Hanlov, Winnie Jensen.

Besluttet at udvide kandidat kredsen i fremtiden til også at

omfatte viceskattedirektører og kontorchefer

Besluttet at opsige aftalen

Fremover satses på Moms, Skat og Selskabsbeskatning på

Århus Universitet. Dem der er startet på CBS færdiggør på

CBS, hvis færdige inden 1. juli 2012 - øvrige søges overført til

Århus

2 første bullits under punktet fra fra 10.20 - 12.00 byttes om.

LMM vil gerne have tydeliggjort at punktet far 15.05 handler

om fordringshaveropgaven

PB - orienterede

PK - orienterede

PB - orienterede

Tovholder

JSP

110328

Konsekvenser af IT-

systemer, målbilleder og

kompetenceoverblik

110328

Strategiseminar 2011

BD/PK

110328

Next in line

110328

Pizza aftal

Status på udvikling af

masteruddannelse

Skattedirektørmøde 26.

maj 2011

It-status

Status på IT-projekterne

Implementering af

Windows 7

110328

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5888

Dato

110328

Dagsordenspunkt

Emne

Lønsumsprognose

110328

Rapport om interne

forandringskonsulenter og

Konsulentbørsen

Eventuelt

Beslutning

Tovholder

Afgang fortsat lavere end forventet, hvilket medfører pres på

lønsummen. Tillægsmidlerne er små i år. Overvejelse om

man bør udskyde tillæg til næste år. Aftalt at KJ drøfter

spørgsmålet med personaleorgansationerne og vender

tilbage ved kommende møde. Besluttet at arbejde videre med

plan om årligt elevoptag i stedet for som i dag hvert andet år.

Taget til efterretning

Møde om praktik i forb med afskedigelser efter Udvidet dir

møde torsdag d. 31 marts aftalt

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5889

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Lars Nørding

Jens Sørensen; Frank Høj Jensen

VS: Sven Nielsen

26. oktober 2011 09:53:44

image001.gif

Kære Jens og Frank.

Jeg talte i går med Per Jacobsen, som netop var kommet hjem fra ferie. Jeg gav udtryk for vores

bekymring for sagen, særligt at vi ikke syntes, at der skete noget. Per ville straks følge op på sagen,

idet han dog fremførte, at personalejura hele tiden havde været med på sidelinien, og at man derfra

ikke mente, at der på det foreliggende grundlag kunne iværksættes sanktioner overfor Sven. Jeg

oplyste endvidere Per om, at Lisbeth i forgårs havde oplyst, at Sven skulle rejse til USA på fredag for

at besøge sin ”gamle ven”. Jeg har i dag fået nedenstående mail fra Per, som I kan se, jeg har

besvaret.

M.v.h.

Lars

Hej Per

Sven rejser, efter de oplysninger Lisbet Rømer har fået af ham, til USA (Atlanta) for at besøge sin

”gamle ven”. Han rejser fredag d. 28.10. og er hjemme igen tirsdag d.1.11. Onsdag d. 2.11. har han

hjemarbejdsdag.

M.v.h.

Lars

Fra:

Per Jacobsen

Sendt:

26. oktober 2011 08:16

Til:

Lars Nørding

Emne:

Sven Nielsen

Hej Lars

Jeg har nu fået en tilbagemelding fra medarbejderligningsenheden i Holbæk. Der afholdes møde

d.d., hvor der vil blive udarbejdet et forslag til afgørelse. Jeg sender en kopi til dig.

Hvornår var det, at Sven Nielsen tager til USA ?

Med venlig hilsen

Per Jacobsen

Indsats M-SS

Fra:

Lars Nørding

Sendt:

26. oktober 2011 09:42

Til:

Per Jacobsen

Emne:

SV: Sven Nielsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5890

Skattedirektør

Ny Østergade 9, 1. sal, 4000 Roskilde

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 22 60 11 40

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5891

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Lisbeth Rømer

31. januar 2012 09:05

Bente Klein Fridberg; Laurits Cramer; Sven Nielsen; Lisbeth Mohr

VS: Dagsorden til mødet 1. februar kl. 10 på Sluseholmen 8 B.

Tilladelse til ikke at indeholde royaltyskat.pdf; VS: udenlandske moderselskaber;

Kirstens foredrag.pdf

Opfølgning

Fuldført

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Kære alle,

Jeg ved, at kun Bente og Laurits kan komme med i morgen, men her er materialet.

Vi mødes på Sluseholmen ca 9.45.

Med venlig hilsen

Lisbeth Rømer

Regnskab

Regnskab 2

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 37 48 54

Fra:

Kirsten Høpner Harder

Sendt:

30. januar 2012 14:41

Til:

Lisbeth Rømer

Cc:

Maj-Britt Nielsen; Michael Dalvad Carlsen; Poul Buus Lassen; Poul Helmer

Emne:

Dagsorden til mødet 1. februar kl. 10 på Sluseholmen 8 B.

Kære Lisbeth

Jeg har brygget en lille dagsorden sammen til vores møde på onsdag – og så regner vi med, at I også har noget med.

Hvis I vil sende det i forvejen er det fint – Maj‐Britt og jeg kan dog nok ikke nå at læse så meget, da vi skal på kursus i

morgen.

Dagsordene ser foreløbig således ud:

1. Kirsten ridser reglerne om begrænset skattepligt og kildeskat op. (Ca. 30 min – afhængig af spørgsmål mv.

Plancherne er vedhæftet)

2. Mail af 15. nov. 2011 fra Bente Fridberg (vedhæftet)

3. Høje Taastrups tilladelser til ikke at indeholde kildeskat (fx vedhæftede fra Ikea)

Skal indeholdelsesblanketterne ændres/udvides? Se fx: 06.022 ‐ udbytteudlodder og 06.024 ‐ udbyttemodtager

og 06.026 ‐ renteblanket

5. Eventuelt

Mødet holdes på Michael Dalvad Carlsens kontor, og I må gerne ringe til Poul Buss Lassen, når I skal ”afhentes” i

receptionen. Michael Carlsen kan – som jeg nævnte i telefonen ‐ fmtl. ikke deltage, og du kan se på modtagerne af

denne mail, hvem der ellers kommer herfra Du/I kender vistnok os alle 4, ikk’?

MVH Kirsten

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5892

LBK nr 1037 af 24/08/2007 (Selskabsskatteloven)

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m .v.

som nævnt i§ 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

..... . .. ...... . .. . (noget udeladt) .... ... .... ......... . .

c) oppebærer

udbytte

omfattet af ligningslovens§ 16

stk. 1, bortset fra udlodninger

fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens§ 22, stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet

af ligningslovens § 16 B.

bestemmelse, se noten)

(Som udbytte behandles tillige

til koncernforbundne selskaber,

jf.§

31 D,

hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne

tilskud

Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et selskab m.v.

(moderselskabet), der

ejer mindst 10 pct.

af aktiekapitalen i det udbyttegivende

selskab (datterselskabet)

i en sammenhængende periode på mindst

udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2 . pkt. nævnte ejerandel

dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt.

af udbyttet

skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv

90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra

forskellige medlemsstater

eller

nævnte ejerandel 15 pct. Det er en betingelse, at

beskatningen

medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente

enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i

landet,

d) oppebærer

renter

fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en

forening m.v. omfattet af§

eller litra a har til juridiske personer som nævnt i

skattekontrollovens § 3

(kontrolleret gæld).

Dette gælder dog ikke for renter af

fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten

omfatter

ikke renter

hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter

direktiv

2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der

betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater,

eller efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det

modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende

selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en

sammenhængende periode på mindst 1

år,

inden for hvilken betalingstidspunktet skal

om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige

Færøerne, Grønland eller den

stat, hvor selskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte,

som oppebæres af deltagere i moderselskaber som nævnt i 2. pkt. , der er optaget på

listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 90/435/EØF

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med

et år,

inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved

efter en

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5893

ligge.

Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller

indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v. ,

Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er under

bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende på

Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med

Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne

stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse

regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v.

godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst

af den

danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet

udenlandsk selskab m.v.,

som

er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er

mindre end

af den danske se/skabsbeskatning,

.. .... .... ... .. (noget udeladt) ........ ...... .

g) oppebærer

royalty

hidrørende fra kilder her i landet, jf. kildeskattelovens§ 65 C,

stk. 4. Dette gælder dog ikke for royalty af en eneret, som er knyttet til et fast driftssted

omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke royalty, som er omfattet af direktiv

2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales

mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater. Dette gælder dog kun, hvis

det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt

dette

direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken

betalingstidspunktet skal ligge,

h) oppebærer

kursgevinster

fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på

sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værd ien

på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en forening m.v. omfattet af

§ 1 eller litra a og kreditor er koncernforbundet med debitor som nævnt i

skattekontrollovens§ 3 B (kontrolleret gæld). Den skattepligtige kursgevinst opgøres

som forskellen mellem fordringens værd i på stiftelsestidspunktet og den aftalte

indfrielsessum. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til

forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af

anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen. Bestemmelserne i litra d

Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og

f),

omfatter alene indtægter fra de

Skattepligten

medfør af stk. 1, litra c), er

endeligt opfyldt ved den

henhold til kildeskattelovens

§ 65

foretagne

indeholdelse af udbytteskat

eller den skat, der skal betales i

henhold til kildeskattelovens§ 65 A, stk. 1.

Skattepligten i medfør af stk. 1, litra

d og h, er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens

65 D

foretagne

indeholdelse af renteskat.

Skattepligten i medfør af

der nævnte indkomstkilder.

stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens§ 65 B erlagte skat.

Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til

kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

finder tilsvarende anvendelse på kursgevinsterne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5894

Note om LOV nr 98 af 10/02/2009

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2007,

som ændret bl.a. ved §

i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 18 i lov nr. 1003 af 10. oktober 2008, foretages

følgende ændringer:

I§

2, stk. 1, litra

indsættes efter

pkt.:

»Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var

moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse.«

Ifølge§ 10 om ikrafttrædelse har§ 1,

nr.

virkning fra

med indkomståret 2009. Bestemmelsen om indeholdelse af kildeskat

på tilskud fandtes tidligere i SEL § 31 D, som trådte i kraft med virkning fra indkomståret 2007.

Fra de almindelige bemærkninger til ovennævnte lov:

5. Tilskud mellem koncernforbundne selskaber

5.1.

Gældende regler

Ved indførelsen af selskabsskattelovens§ 31 D,

jf.

lov nr. 343 af 18. april 2007, blev det muligt at yde skattefri tilskud mellem

koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31

Beskatning af tilskud til selskaber - ydet af et selskab, der er eller

kan være sambeskattet med modtageren - er således ophævet (forudsat at visse betingelser er opfyldte).

Skattefritagelsen gælder for tilskud mellem danske

udenlandske selskaber

foreninger, som kan sambeskattes ved

deltagelse i en international sambeskatning efter selskabsskattelovens§ 31

Det afgørende er, om selskabet m.v. vil kunne

deltage i en international sambeskatning med det andet selskab. Det har ingen betydning, om international sambeskatning er

valgt eller ej. Et tilskud fra et udenlandsk moderselskab til et dansk datterselskab er derfor skattefrit for det danske

datterselskab efter bestemmelsen, uanset om der er valgt international sambeskatning eller ej. Både tilskudsyderen og -

modtageren skal deltage eller kunne deltage i sambeskatningen.

Tilskud omfatter ikke de tilfælde, hvor der er tale om en (armslængde)betaling for en modydelse. Det er således kun de

»rene« tilskud, der omfattes af skattefriheden. Skattefritagelsen medfører ingen ændringer i, at priser

vilkår ved

transaktioner omfattet af ligningslovens §

mellem koncernforbundne parter skal bedømmes

beskattes i henhold til

armslængdeprincippet.

Der kan kun ydes skattefrie tilskud, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller

hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterse.skaber). Der gælder dog

nogle særlige betingelser, hvis der er tale om tilskud mellem søsterselskaber. Tankegangen bag disse særlige betingelser er, at

der ikke skulle ske en forøgelse af mulighederne for overflytning af kapital i forhold til, hvad der var muligt med skattefrie

udbytter og skattefrie overkurstegninger.

Betalinger til et selskabs direkte eller indirekte aktionærer kan dog være omfattet af selskabsskattelovens§ 31 D, når der ikke

er tale om deklarerede udbytter,

det selskab, der yder betalingen, har fradrag for betalingen efter udenlandske regler.

Selskaber, der yder tilskud til koncernforbundne selskaber, har i ingen tilfælde fradrag for tilskuddet. Hvis et udenlandsk

koncernforbundet selskab har fradrag for tilskuddet efter udenlandske skatteregler, skal tilskuddet medregnes ved

indkomstopgørelsen. Dette gælder såvel koncernbidrag (som efter f .eks. svenske regler skal muliggøre underskudsoverførsel)

som tilskud (som efter udenlandske regler måtte være fradragsberettigede).

Tilskud er kun skattefrie, hvis koncernforbindelsen mellem tilskudsyderen og -modtageren eksisterer i en sammenhængende

periode på mindst et år, inden for hvilken periode tilskudstidspunktet skal ligge.

Der foretages indeholdelse af skat på tilskuddene, såfremt tilskudsmodtageren ville have været begrænset skattepligtig af

udbytter fra tilskudsyderen, jf. § 2, stk. 1, litra c, hvis tilskudsmodtageren var moderselskab til tilskudsyderen. Det indebærer,

at der som udgangspunkt kun skal foretages indeholdelse, når modtageren er hjemmehørende i et land, som Danmark ikke har

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Indeholdelsen sker efter reglerne i kildeskattelovens §§ 65 og 65 A om indeholdelse

af kildeskat på udbytter.

5.2.

Lovforslaget

Der foreslås to justeringer af reglerne

selskabsskattelovens§ 31 D.

For det første foreslås at ændre selskabsskattelovens § 31 D, stk. 2, så der ikke skelnes mellem deklarerede og ikke-

deklarerede udbytter. Det fastslås således, at udbytteudladninger ikke er omfattet af reglerne

selskabsskattelovens § 31 D,

stk. 2.

Udbyttereglerne går forud for tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D, der således ikke finder anvendelse på deklarerede

udbytter. Bestemmelsen vil endvidere - som udgangspunkt - heller ikke finde anvendelse på andre udbytteudlodninger eller

tilskud til indirekte aktionærer. Deklarerede udbytter

andre udbytteudlodninger omfatter som udgangspunkt alt, hvad der af

selskabet udloddes til aktionærer, jf. ligningslovens § 16 A, stk.

Hvis tilskudsmodtageren ejer aktier i det selskab, der yder

tilskuddet, er der således tale om udbytte.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5895

Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens

31 D, stk. 2, hvorelter ikke-deklarerede udbytter kan anses for at være

skattepligtige

tilskud, hvis udbyttegiveren har fradrag

selskabsskattelovens

13 om beskatning af udbytte.

for

udbytteudlodningen,

foreslås

overfø rt

til

reglerne

Det foreslås således, at bestemmelserne i selskabsskattelovens

13, stk. 1, nr. 2, (skattefrihed for datterselskabsudbytter)

13, stk. 3, (udbytter medregnes kun med 66 pct.) ikke skal gælde udbytter, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag

for udbytteudlodningen. Der skelnes heller ikke her mellem deklarerede og ikke-deklarerede udbytter. Forslaget indebærer

således den ændring i forhold til gældende regler, at der ikke er skattefrihed for deklareret udbytte, hvis det udbyttegivende

selskab har fradrag for udbytteudlodningen.

Forslaget medfører desuden, at udbytter bliver skattepligtige for modtageren, når det udbyttegivende selskab har fradrag for

udlodningen, uanset modtagerens ejerandel i det udbytteudlodende selskab.

Den foreslåede bestemmelse gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbyttet er omfattet af bestemmelserne i direktiv

90/435/ EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. I givet fald finder

selskabsskattelovens

13, stk. 1, nr. 2,

pkt., fortsat anvendelse, dvs. udlodningen er skattefri.

For det andet foreslås det, at bestemmelserne om indeholdelse af skat af tilskud flyttes til selskabsskattelovens

2, der

definerer den begrænsede skattepligt for selskaber. Der er udelukkende tale om en redaktionel ændring, der har til formål at

samle reglerne om begrænset skattepligt for selskaber.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5896

Moder-/datterselskabsdirektivet (90/ 435/EOEF)

(Bemærk: tekst+ bilag er fra 2003)

Artikel

Ved udtrykket »selskab i en medlemsstat« forstaas i dette direktiv ethvert selskab:

a) der er organiseret i en af de former, der er anfoert i bilaget til dette direktiv

b) som ifoelge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at vaere skattemaessigt hjemmehoerende

i denne stat,

som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses

for at vaere hjemmehoerende uden for Faellesskabet

c) som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af foelgende former for skat:

- impot des societes i Belgien

- selskabsskat i Danmark

- Koerperschaftsteuer i Tyskland

- foras eisodimatos nomikon prosopon kerdoskopikoy charaktira i Graekenland

- impuesto sobre sociedades i Spanien

- corporation tax i Irland

- imposta sul reddito delle persone giuridiche i Italien

- impot sur le revenu des collectivites i Luxembourg

- vennootschapsbelasting i Nederlandene

- imposto sobre o rendimento das pessoas colectivas i Portugal

- corporation tax i Det Forenede Kongerige,

eller enhver anden form for skat, der traeder i stedet for en af disse former for skat.

LISTE OVER DE SELSKABER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 2, STK.

LITRA A)

a) De selskaber, der i

belgisk ret

benævnes "societe anonyme"/"naamloze vennootschap", " societe en

commandite par actions"/"commanditaire vennootschap op aandelen", "societe privee responsabilite

limitee"/"besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid", "societe cooperative responsabilite

limitee"/"cooperatieve vennootschap met beperkte aansprakelij kheid" og "societe cooperative

responsabilite illimitee"/"cooperatieve vennootschap met onbeperkte aansprakelijkheid", "societe en

nom collectif"/"vennootschap onder firma", "societe en commandite simple"/"gewone commanditaire

vennootschap" samt offentlige foretagender, der har antaget en af de ovennævnte retlige former og

andre selskaber oprettet i henhold til belgisk ret, der er omfattet af belgisk selskabsskat

BILAG

- impot sur les societes i Frankrig

b) de selskaber, der i

dansk ret

benævnes "aktieselskab" og "anpartsselskab". Andre selskaber, der er

skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og

beskattes i henhold t il de almindelige skatteregler, der gælder for "aktieselskaber"

c) de selskaber, der

tysk ret

benævnes "Aktiengesellschaft", "Kommanditgesellschaft auf Aktien",

"Gesellschaft mit beschrankter Haftung", "Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit", "Erwerbs- und

Wirtschaftsgenossenschaft" og "Betriebe gewerblicher Art von juristischen Personen des offentlichen

Rechts"

andre selskaber oprettet i henhold til tysk ret, der er omfattet af tysk selskabsskat

d) de selskaber, der i

græsk ret

benævnes "ovwvuµ17 ET01pcio", "no1pEio nEp1

wp1oµtv17c; w8uv17c;

(E.n.E.)"

andre selskaber oprettet

henhold til græsk ret, der er omfattet af græsk selskabsskat

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5897

e) de selskaber, der i

spansk ret

benævnes "sociedad an6nima", "sociedad comanditaria por acciones"

og "sociedad de responsabilidad limitada" samt offentligretlige enheder, der driver virksomhed under de

privatretlige bestemmelser. Andre enheder oprettet i henhold til spansk ret, der er omfattet af spansk

selskabsskat ( "impuest os sobre sociedades")

de selskaber, der i

fransk ret

benævnes "societe anonyme", "societe en commandite par aetions",

"societe a responsabilite limitee", "societes par aetions simplifiees", "societes d'assurances mutuelles",

"caisses d'epargne et de prevoyance", "societes civiles", som automatisk er omfattet af

selskabsbeskatning, "cooperatives" og "unions de cooperatives" samt offentlige industri- og

handelsvirksomheder og -foretagender og andre enheder oprettet i henhold til fransk ret, der er

omfattet af fransk selskabsskat

g) de selskaber, der er registreret eller virker i henhold til

irsk ret,

virksomheder registreret i henhold

til Industrial and Provident Societies Aet, "building societies" registreret i henhold til Building Societies

Acts og "trustee savings banks" i henhold til Trustee Savings Banks Aet, 1989

h) de selskaber, der i

italiensk ret

benævnes "societa per azioni", "societa in accomandita per azioni",

"societa a responsibilita limitata", "societa cooperative" og "societa di mutua assicurazione" samt

offentlige og private virksomheder, der helt eller overvejende driver handelsvirksomhed

i) de selskaber, der i

luxembourgsk ret

benævnes "societe anonyme", "societe en commandite par

aetions", "societe responsabilite limitee", "societe cooperative", "societe cooperative organisee comme

une societe anonyme", "association d'assurances mutuelles", "association d'epargne-pension" og

"entreprise de nature commerciale, industrielle ou miniere de l'Etat, des communes, des syndicats de

communes, des etablissements publics et des autres personnes morales de droit public" og andre

selskaber oprettet i henhold til luxembourgsk ret, der er omfattet af luxembourgsk selskabsskat

de selskaber, der i

nederlandsk ret

benævnes "naamloze vennnootschap", "besloten vennootschap

met beperkte aansprakelijkheid", "Open commanditaire vennootschap", "Cooperatie", "onderlinge

w aarborgmaatschappij", "Fonds voor gemene rekening", "vereniging op cooperatieve grondslag",

"vereniging welke op onderlinge grondslag ais verzekeraar of kredietinstelling optreedt" og andre

selskaber oprettet

henhold til nederlandsk ret, der er omfattet af nederlandsk selskabsskat

k) de selskaber, der i

østrigsk ret

benævnes "Aktiengesellschaft", "Gesellschaft mit beschrankter

Haftung", "Versicherungsvereine auf Gegenseitigkeit", "Erwerbs- und Wirtschaftsgenossenschaften",

"Betriebe gewerblicher Art von Korperschaften des offent lichen Rechts", "Sparkassen" og andre

selskaber oprettet i henhold til østrigsk ret, der er omfattet af østrigsk selskabsskat

m) de selskaber, der i

finsk ret

benævnes "osakeyhti6/ aktiebolag", "osuuskunta/ andelslag",

"saastopankki/ sparbank" og "vakuutusyhtlo/forsakringsbolag"

n) de selskaber, der i

svensk ret

benævnes "aktiebolag", "forsakringsaktiebolag", "ekonomiska

foreningar", "sparbanker" og "omsesidiga forsakringsbolag"

o) de selskaber, der er registreret i henhold til

Det Forenede Kongeriges ret

p) de selskaber, der er registreret i henhold til Rådets forordning ( EF) nr. 2157/ 2001 af 8. oktober 2001

om statut for

det europæiske selskab (SE)

og Rådets direktiv 2001/ 86/ EF af 8. oktober 2001 om

fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SAE) for så vidt angår

medarbejderindflydelse og andelsselskaber, som er registreret i henhold til Rådets forordning (EF) nr.

1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for

det europæiske andelsselskab (SCE)

og Rådets direktiv

2003/72/ EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske

andelsselskab for

så

vidt angår medarbejderindflydelse.

de handelsselskaber eller almindelige borgerlige selskaber med handelsmålsætning samt de

kooperativer

offentlige foretagender, som er registreret i henhold til

portugisisk ret

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5898

Kommentarerne til modeloverenskomsten punkt 12 og 12.1 til artikel 10:

12. Kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art 10, stk. 2 for at

tydeliggøre betydningen af ordene "betalt til en person, der er

hjemmehørende" således som de anvendes i artiklens stk. 1. Det gøres

herved klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin

beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten umiddelbart blev

betalt til en person, der er hjemmehørende i en stat, med hvilken kildestaten

har indgået en overenskomst.

Udtrykket retmæssig eier er ikke anvendt

en snæver teknisk betydning, men skal ses

sammenhængen og

lyset

af overenskomstens hensigt og formål, herunder at undgå

dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse.

12.1 Når en indkomst betales til en person , der er hjemmehørende i en

kontraherende stat og som handler i sin egenskab af

agent eller

mellemmand,

vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og

formålet med overenskomsten, at kildestaten indrømmer lempelse eller

skattefritagelse alene på grundlag af den umiddelbare indkomstmodtagers

status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat. Den umiddelbare indkomstmodtager er i denne situation en person, der

er hjemmehørende i den anden stat, men ingen dobbeltbeskatning opstår

som følge heraf, da indkomstmodtageren ikke anses for ejer af indkomsten i

skattemæssig henseende i den stat, hvori han er hjemmehørende. Det ville

ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med

overenskomsten, hvis kildestaten skulle indrømme lempelse af eller fritagelse

for skat i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, på anden måde end som agent eller mellemmand, blot fungerer som

"gennemstrømningsenhed" (conduit)

for en anden person, der rent faktisk

modtager den pågældende indkomst. Af disse grunde konkluderer den af

Committee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport "Double Taxation

Conventions and the Use of Conduit Companies", at

"gennemstrømningsselskab" normalt ikke kan anses for den

retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget

snævre beføielser, som,

relation til den pågældende indkomst, gør det

til en "nullitet" eller administrator, der handler på vegne af andre parter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5899

LBK nr 1403 af 07/12/2010

(Kildeskatteloven)

Om indeholdelse

aktieudbytte m.m.

65.

I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller

godskrivning af

udbytte

af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m .v. omfattet

af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h og 4, skal vedkommende selskab eller

forening m.v.

indeholde 28 pct.

af det samlede udbytte,

. . . . . . noget er udeladt ... .. .

65 A.

En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter§ 2, stk. 1, nr. 6, og et selskab

65 C.

I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af

royalty

til en person

eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter§ 2 , stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens

2, stk. 1, litra g , skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages,

indeholde 25 pct. af den samlede royalty.

Stk. 4. Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for

anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model,

tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om

industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

betaler en

endelig skat på 28 pct. af udbytter. der

omfattes af ligningslovens§ 16

stk. 1 og 2 eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens§ 16 B, men som

ikke

omfattes af indeholdelsespligten i § 65.

m.v .• som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens§ 2, stk. 1, litra

. . . . . . noget er udeladt ..... .

. ... .. noget er udeladt ... ...

. . . . . . noget er udeladt ... .. .

Stk. 5. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i

udlandet , modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det

pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, if. selskabsskattelovens§ 2, stk. 1,

litra c.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5900

65 D. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af

renter

til et selskab

m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens§ 2, stk. 1, litra d, skal den, for hvis

regning udbetalingen eller godskrivningen foretages , indeholde

rente. Det indeholdte beløb benævnes

pct.

af den samlede

»renteskat« .

. . . . . . noget er udeladt .... . .

Stk. 3. I forbindelse med enhver

indfrielse af gæld

til et selskab m.v. , der er

skattepligtigt efter selskabsskattelovens§ 2, stk. 1, litra h, skal den, for hvis regning

indfrielsen foretages ,

indeholde 25 pct. af den skattepligtige gevinst.

Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.

66.

Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. vedrørende opkrævning af

indeholdt

A-skat finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning af

66 A.

Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. vedrørende opkrævning af

indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt

Royaltyskat

forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og skal indbetales til

told- og skatteforvaltningen senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den

indeholdelsespligtiges frist for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag. Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig

med royaltyskattens indbetaling give oplysning herom

en af skatteministeren foreskreven

form. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder,

der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.

royaltyskat

med de undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov.

Stk. 2. Bestemmelserne

§§ 69

og 70 finder tilsvarende

anvendelse.

senest i den følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen for selskabets

indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 2. Selskaber, der vedtager eller beslutter udbetaling eller godskrivning af udbytte,

skal, uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af udbytteskat, i en af

skatteministeren foreskreven form meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal

indgives senest i den følgende måned efter nævnte vedtagelse eller beslutning samtidig

med udløbet af selskabets frist for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag. Selskaber, der vedtager eller beslutter ikke at deklarere

udbytte, er på told- og skatteforvaltningens begæring pligtige til inden en nærmere angiven

frist at indsende oplysning om vedtagelsen. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan

fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Det forhold , at udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling af

udbytteskatten og giver ikke aktionæren eller andelshaveren ret til at få udbytteskatten

udbetalt i videre omfang end fastsat i

67.

indeholdt

udbytteskat

med de undtagelser, der følger af bestemmelser i denne

lov.

Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse eller

beslutning

om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og skal indbetales

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5901

... ... noget er udeladt .... . .

66 B.

Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m .v. om opkrævning af

indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt

renteskat

med de undtagelser, der fø lger af bestemmelser i denne lov. Renteskat forfalder til

betaling ved udbetalingen eller godskrivn ingen af renter og skal indbetales til told- og

skatteforvaltningen senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den

indeholdelsespligtiges frist for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A -skat og

arbejdsmarkedsbidrag. Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtid ig

med renteskattens indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven

form . Indsendelse af de nævnte oplysn inger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder,

der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

§§

69 og 70 finde r tilsvarende anvendelse .

. . . . . . noget er udeladt ... .. .

69.

bestemmelserne i denne lov.

74.

Med bøde straffes den, der

forsætligt

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat,

eller

som indeholder denne med for lavt beløb,

over for det offentlige umiddelbart

ansvarlig for betaling af manglende be løb, medmindre han godtgør,

at der ikke er udvist

forsømmelighed

fra hans side

ved iagttagelse af

. . . . . . noget e r udeladt ... .. .

undlader at opfylde pligt til at foretage indeholdelse af

A -skat,

arbejdsmarkedsbidrag,

udbytteskat m.v. , royaltyskat, eller skat som

nævnt i

65 B, stk. 1,2)

2) undlader rettidigt at afgive de i

66, stk. 2, eller

66 A, stk. 1, omhandlede oplysninger,

3) afgiver urigtige eller vildledende op lysninger om de i § 66, stk. 2, eller§ 66 A , stk. 1,

omhandlede forhold, e ller

4) anmoder om e lektroniske skattekortoplysninger hos told- og skatteforvaltningen

vedrørende personer, som man på anmodningstidspunktet ikke kan påregne at skulle

udbetale A-indkomst til.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at undd rage det offentlige skat, eller foreligger

de r i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6

måneder, medmindre højere straf e r forskyldt efter straffelovens § 289.

. . . . . . noget er udeladt ..... .

Afsnit VII

Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser

Straffebestemmelser m.v.

eller ved grov uagtsomhed

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5902

PÅ

a -

~n-tL

f'-1

s-1

1v,

t(°.L()~ -

A-1 \~

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5903

a .

f\J\/o

\·

;YAc;;

q._J

1v0-t

111

/V,

:::-L.'--...1-.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5904

El<s

[EU /

\JO

-I~-

H-VtS

o[ ,

lJDB.

/ROJ.

·l

\.)

1/D6J

(.o

1,(6

K - .

e:R

8~"NcBC1 At..

'2.O\ \..:;

'~-

-\-K:L~0t::.SkAr

LSI?..

~l(M

LO(I

.Y.~S°L':)2_)

~AH

t'-1

f.2>CT.cl

o ,

r'>Å

U R

•,

-+-

~("l

{__ {;

~A;,,

l�½~ ,;

PA:N ,\,

SE-s·~ , -

(

r;,12_

A-f'"uJJFTtJ

t,J

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5905

Børsen

VIRKSOMHEDER

O ns dag den 24. august 201 1

Skat kræver halv milliard

retur fra

amerikansk mastodont

Skat kræve r en

halv mia. kr. af

den amerikanske

medicinalkoncern

Cook Gro up, der

har ført omkring

I ,5 mia. kr. ud af

Danmar k uden at

betale skat. Også

det anonyme

selskab

HHU

Nordjylland slås

med Skat

Milli o n rav

Af NICOLAI i\AAST~UP

OSKARLUND

H HU i o rresundby

Nord-

jylland , der

har tjent store

penge

på

at levere software

b l forsvarsindustrien.

Skat

har

de seneste

fire

år

intensi,.•e.ret fokuseringen på

selskaber. der sender store

summer

utl

afl <1.ndet. Resul-

Lalel

har været, at Skal har

sent.It sture

ekstraregn inge r

til en la ng række selskaher,

bl. a. /len, selskabet ej et af

ka pitalfonde.

je over for selskaber. der lo-

rcr penge ud

landet. fo rer

nu til rre~ifrede m illionkra,

mod et amerikansk millia rd-

foretagende ng

c l

forholds-

,-is

ukendt nordjysk selskab.

Skat kræver op mod en

halv mia.

kr.

den fami lie-

Skats mere agg res..-; i"e lin-

identificere de to vi d,,om he-

der. det drejer sig om.

Cook Group lncorporatcd

med base

Indiana

US.-'.

grundlagt i

1963

William

Cook og er fortsat ejet

stifterens familie. elskabet

produeerercn række produk-

ter-

til

mcdidnalindustricn,

bl.a.

inden

fo r

run tgcnund(;r•

urinvejssygdomme, og kon-

kurrerer bl.a. med danske

Co o plast

på

udstyr

til

kikker-

tundersoge!ser.

Cook bar desuden en lang

række andre selskaber inden

for

hl.:14

1ranspor1" rf"j st-r og

ejendomme. Gruppen holder

sine regnskaber tæt

til

krop-

pen, men havde ifolge maga-

sLn~t Furbes en omsa:tnl ng

på

1,5

mia. dollar i

200 ,

S\a-

-cnde

til ca. 8 mia.

kr.

~)gelseJ", hjertP-"')-gdomme og

,ia

et system a f danoke og

kr.

fra Danmark til Ca1m an

Islands uden

betale

skaL

let an<l~t sturl opgør kræ-

ver skal omkring 10 0 mio.

kr_ a f det anonyme

sels kab

h::1r k;rn a-

liseret

omegne n

af 1,5

m ia_

K\.~m:lc:.P .

.:,Plc;;:kn~ r

ejede, amerikanske medici-

nalkonceni

Cook Group. der

Tre sager behandlet

Tre sager han--ie ret behandlet

~n<l:-:skR.ttPr<"ttrn . J"kn fo r-

ste og st"rste, hvor skat km,-

cekoncernen

!SS'

ejere, taht.e

kat med et b rag.

sc-

nt!Sle sa~r har

Skat derimod

\'lindet. og

Bø1·scn

kan i dag

Cook har

700

medarbejde-

D ann1ar-k, men samler

akti,iteter

fra

14 euro pæi-

,k"

lande. herunder 1'> -

land.

Sverige,

Frankrig. Itali-

en. England

Spanien,

det

dansk selskab Cook Den-

mark l111ernario t1al Holding.

Skat har kræve! skattcb<.~

talinge r

for

n, nter betal t

fr.i

det

dan.ske holdi ngselskah

til to svenske skuffeselska-

ber

perioden

2005-2007

Skat kræ,·e r. al Cook betaler

ca.

400 m io. kr.

kildeskat

plus renter.

samlet krav

næ rhed en

afen halv

,ma.

kr.

Ifolge

Landssk"tte rettcns

alg-ørclsc anser Skat kon-

s trukti onen for at væ re >>et

rent kunstigt arrange ment,

og de sve nske selskaber for

al være indskudte mellem-

led uden reel ~ub!l--tans .(<

Sluser penge ud

De svenske se lskabei" ·,>er så-

ledes rene gen nemslrom-

med det fo rmål at sluse ren-

tebetalinger fra Danmark L

Cayman

Islands uden inde-

holdelse

kildeskat.« frem-

Landsskatteretten har

gi,·et

Skat medhold.

Cook c

d\ise r at have gjurt

noget forken..

»CMk bekræfter. at et af

dets dan ke dalle rscl.ska-

~r rlr.taf .Skri t s

~rgumrnlP.r.

nin ~.selskaber alene

stiflel

vc<le over

m ia. kr.

Set"\,i ~

ha r Cook Oenmark Inte rna-

tio nal Holding sendt i om-

egnen af

1,5

mia. kr. til de

s,·~nskc selska~ r. Peng~ne

er deret\e r sendt

,idere

til

e t

selska b

på Carn1an

Islands.

Tfo)gp Ro rst>; n s

c--.

..timritf':r

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5906

On,dag den 24. august 2011

VIRKSOMH EDER

Børsen

Amerikanske

Cook Group

sy<iem

danske og

hor vJo et

selskaber

svenske

kanaliseret

omegnen

mia.kr. (ra

Cook:

lmtet

odiøst i

skattekonstruktion

Skatte ly

AF N ICOlAI AAASTRUP

halvanden

ret appe ller, o~ d e'"

interesse rede

at følge dansk lo,•givning,« siger

Lars

Milling.

Cook har 700 medarbejde re

Danmark placeret

Bjæver.skov

vest for Kobenbavn. Her udvikles

udstyr

til

hospitalssektoren, bLa.

til

kikkert indgreb.

»Jeg \'il ikl<e benæ1,'1e, al Cook

er invoh,erel

~n skattesag. Jeg sy-

nes, det e r uheldi;;t. den måde det

kom mer frem

på«

siger L,r,; M il-

ling.

Lbt1dsslca1tercrtni

har

!Ø-

vet Skal ret,

det

handler om

-J.-500

m.io.

kr. Dl't t."'r et ·uæse1u-

D anmark

til

Coyman

elv om Cook rr et .,;;lorl

,<;c/...

kab?

Den kører sin gang, og ,; mener,

har handlet

o,·crensstemmel-

se med gældende dansk skattelo,~

givni ng.« siger Lars

Iling.

»Vi

kører

forretning hver

eneste

dag

til gav,1 og glæde fodir-

maet, medarbejderne og det dan-

ske samfund. Det andet korer si-

dcloknde, og som en konsek-.•cns

af mange fo rskel.l ige ting,« siger

er ja

lidl R!)Cciclt,

at man

Ramler en mas-ic

aktiriteter

fro

Furopa

Danmark og .~endf'r n;n-

:& Præci . Me n den sag ønsker ";

ikke at diskutere

offentligheden.

Islands uden

betale

skat.

Foto: N,cofai

Lorenzen

grundeue.for sådan

km1sfrll"k--

tio11?

ter gen.nrrn to st•ensk~ sel kaMr til

Cay-man Islands. H vad

bn:æg-

Cook Group onsker at folge dansk

lo,•gh•ning. og der er inte t ocliost

selskabets kuo~~ 1

uktion me<l ka-

nalisering a f milliardbeloh gen-

nem S\'Cnske

skufleselskabe r til

skatte: på Cayman Islands.

De l

fastslår topchef for Cook Groups

danske aktiviteter, Lars Milling,

o,-er fo r Bors~n.

»J eg synes det er uheldigt,

der bliver fokuse ret på noget, der

ikke er

ble,'Cl

afgjort end nu.

Tin-

gene ku rer sin gang. Der har

,-æ-

ha.n.

..,kah" '-i.um upere~r

hel~ \ crdcn

r kon ...tn1ktinnPr. ~om ~c">r.

· , ,

r,:

,'\Ild

til

:it

u,h~kl~

,ores

·h1

J•",b

in mr~ )\krf.;i.:,1·:,-,

1.nd

1.:r

ikh(

.,i

~t:·

odfr,

del,

o(I,

,~i

er vel

kk1 (fol

ir-.. c::ef aD :,,om

01x.•rP--

• •

det

"\.f"j.{~r-:ndene on!)ker

JCb

ik-

L't

-st

!1.

own

111<.l

pa.

ami"t

end

multlnauonalt

sd-

r r

p~1.<l~ 11

mad~.. 1-igt:r h n

ligt belob. hvis I laber sagen. også

n1colæ..raasU'[email protected],,&

Gransker konkursramt HHU

de rikse n fra Kam merad,·o-

katen er sat

til

at udarbejde,

HH U har tidlige.re sidde t

på

akt iver for

1,7

mia.. k r

en egenka p ital på 360 mio .

Men

2007 "°lgtc virk-

i11 klusiv aktier og flere ejen-

do mme. Fortjenesten blev

sendt videre til den ,•enske

ejer,

Snah

AB,

f()r at

udligne

gæld.

Derm ed er der

<lag

Lkke

penge

ti l

at betale en e"entu-

el skratteregni ng. og kuralo--

rerne skal nu undersøge, om

·kat er blevet snydt

,-ed

llyt-

ningen af aktiver.

so m hed e n alle sine a.kti...-e!r,

Ku rator

NICOlAI I\AASTRUP 0(.

OSKA RLUND

Det ka n bl i\·e s

ært

for

Skat al

få

sil tilgodehaven-

de på knap 100 mio.

kr.

hos

de n nordjyske •irksomhcd

HHL'.

Selskabet har afhændet al-

le sine ak.Ll\'ileter og er

dag

en tom skal. Skat begærede

selskabet kon urs

februar,

og udsiv;terne til

få

nogle

penge

aJejern~ ath ængcr

nu af den k ur-atoru n derso--

»Konkursen er begæret

skal. Formålet med ko nkm-

sen er at u ndcrsogc. om den

omstrukturering, der skete

2007, er sket på en sådan

mådr, at ma n ha r varetaget

samtlige kI"editorers inte res-

se. Det arbejder vi pii at un-

<le.r=-ioge,(~ ~7ge r Bori...; Frede-

rikse n.

Største handel

2009/ 2010

,·ar Jan Skaug

SArc nsen

adm. dircktor

fm·

folge regnskabet nu med

<let seneste re~nskab for

gclsc,som partnerBoris Fre-

HHU. Han beska,ftigcr sig

. tems.

» fo rm ueplej e«-. Det har ik-

været muligt

træffe Jan

Skaug Sorcn.scn for en kom-

menta r.

lfolge llorsens oplysmn-

ger stammer pengcstrom-

mene gen nem HHU

fra

software.selskabet

ETI

Te-

lecom . som Hil har vaeret

ejer af,

ET!

Telecom ud,;k-

ler sikkerhedsløsn inger til

fors\"arsindustriea og b lev

deee.m ber,

e.n

de s tørSle

,irksombedshandler

Dan-

mark

nyere tid, solgt fo r l ,2

mia.

kr.

til

britiske

BAE S}·-

med megakoncemer

Sk.t LhUl' Ul'l dti.mit.dJ: lt 1 ~ l ~

IQmpen,

mod

lllYltlni'DDrl:d&

:1~bd'.

der M!Yldc:r k :i::rnp,cbdob

('n

Kæmpesejr til Skat

opgør

ud • t l~ t Uflds1lot1.c~tcn dir

fM.t,:u en

u1,:twnl'l"'r-!t d m1kbueJfl

I 1kn.0;&:

fiffe

Markante sammenfald

Del

,·a r

denga ng ikke mu-

ligt a t identificere sælge-

ren a f ETI Telecom, de r

ni r

reg istrere t på

Cypern.

Men ud u\

cr d e ejermæss.i -

-1,;.10fflhod

n:Sr

til

1:i..xt~ask

h:i.J>;

m1 :;i.

marka n te pc~onsamrnen-

fald melle m F.TJ Telecom

og UHU. F.TI Telecom har

en periode

været

eje t af

det ,,en -ke selska b Snali

F."

"li'.~mme nfalcl er del' ogs;

O e t h,u ikke'-·ære t

m u ligt

al træffe

Mark Fit1.h ugh for

kommentar_

lecom

sa.li;sti<lspunk-

tct var Mark Fitzhugh , ng-

sel kabe ls bestvrclscsfor-

maad var Claus

Bak

Peter-

sen. Begge har siddet

le-

delsen for HH .

El kardi nalpunkt e r,

hvornår HH U's ejere og le-

delse bliver klar over, at d er

er e n skattesag under op-

sejling. Skattesagen om ta-

les forste gang

regnskabet

fo r

Hl !U

200 / 2009

som

en s upplerende oplysning

revbc1rpå l~gningen.

Clau:;

Bak Peterse n ,·il dog ik-

ke u ddybe- baggr unden for

ændringerne

sclskabel.

• Jeg kan bekrælie, al jeg

liar

siddet

bestvrelsen fo r

HHU

periode. Der-

u dover har jeg ingen kom-

mentarer,« s iger han.

AB,

som

<1gsa

ej er

HIIU.

Adm . direktør for

ETI

Te-

ntco [email protected].

air hmd@bor'11tfl.d~

re t i en tvist

med

Skat..

Cook

mener

a t have handlet

ber

im·oh-e-

Jagten

på

storkoncerner

absolut o,-.:rens-

stemme!se

med

gældende dansk

skanelo,·gh·ning

og bar

til

hensigt

hurtigst muligt at

k).-.edennesag&o-en-

ncm helmrige dan-

ske ad mi nistrath·e

og juridiske kana-

ler," oplner Cooks

amerikanske moderselskab

en sknfllig kommentar

til

Cook papeger. at der er

brugt eksteme ckspcrtertil at

ikre. at lo,• ble,· owrholdt.

»Da fo rtolkn ing af skal-

tdovgi~ ning er komplice-

ret .,. er skattetvis.te1 som

til-

·,

Borwn.

a1.:1< 1rz,:iw-

, L, __,._.,,_

.. ,. . -........_ , ., _ .... ___

H r

_,.

,ir

- 1

,.,.r,. •

.,,d,l

~',".!=~:-~t·: ~~~=:.:-.:;,-:.~·

1,.-p

, ,

.. ~-.--,.,_. ... ...,...1no: ......

- r"'l'"I'

,l~n~""•• ll.o<l.a· l " • .u..,,,, .,..,.~1

1 nlt

d -n~ o, ;, ... _

-.., .,.

......... ...... ::-.-..~ ..

, . ..

· ! ~-

&rscn

ursdag den

iuni

fældet

denne sag med Skat.

ikke ualmindelige,« hedder

det

ud t~lelscn.

agcn er nu anket og skal

bchandlc.s i La.m,l-.;rettl:!n..

111 IU

No rrcsundhy er

<lffen tligh~den stort

SC!t

uke ndt selskab. men selska-

bet

har været ejer

det suc-

ee;-fulde softwarefir ma ET!

Telecom, der sidste år blev

,olgt

til

briliske

!lAE Sy-

stems for 1,2 m ia. kr. l pe-

rioden 2005-2007

betalte

11 11U næsten 300 mio.

kr.

renter

t il

sin ejer. det sven-

ske SNAH AB·, udPn

be-

tale kaL Skat kræ,·er nu 62

1nio.

plus

renter -

alt

,-.

mod

100

mio. a f selskabei.

Del har ikk~ , -~ret muligt.

udbym,- eller renccbctalinger fo r

alt

mia.

kr.

Btandt de selska ber, der har

r:tet

skattekrav. e.r e je r ne bag

servicekoncernen

1$S.

medicinalselska bec Nycomed

Københavns Lufthavne_ Bor<en

kan

I dag

afsløre , at

ogsa

medicinalselskabet Cook og det nordjyske selskab

H HU

har modtaget trecifrede milllonk.r av.

Skats fokus kommer

forlængelse af stigende debac

om selskaber, de r be,a.ler ingen eller meger l;d, si<ac i

Dannu.-k.

Skat h.a r de sen este fire år skruet

volds.orn e

op for

kontro llen med multinat.ionale

selskabers

skatteforhold

I a lt )I sager

enten afg1ort eller ved at blive un dersøgt.

Foreløbig har

selskaber. heraf

ræ kke ejet

ka pitalfonde. faet krav om at be ~ le

aft ca. S

mia.

k r.

skat

1å

en kommentar fra I-I HU.

Skat un.ike r

ikke

n1e ntere

sagerne.

kum-

sdskabe rne følger S.kats. egne retnmgslmjer, og at sagerne

opsr.ar. fonJi skat har skiftet holdning. Det beryder.

a t det

blfver

S"-'ært

fo r Skat at vinde s:agerne ved domstolene.

Ekspener har dog over for Børsen vurderet.

l'llc.obi.r.i::[email protected] .di<

01;kar-k«id'@bon.er;,dk

lyde r vurderingen.

nir

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5907

xx.

.-x

A .(

\' S

KA-~

L /

(

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5908

Fra:

Emne:

/o=toldskat/ou=toldskat/cn=recipients/cn=w00674

VS: udenlandske moderselskaber

Fra:

Bente Klein Fridberg

Sendt:

15. november 2011 15:23

Til:

Michael Dalvad Carlsen

Emne:

udenlandske moderselskaber

Hej Michael

Jeg hører at du er i spidsen for projekt om udlodning til udenlandske moderselskaber, hvor SKAT nu lægger op til at

udlodning i visse tilfælde ikke skal være skattefrit.

Jeg sidder i udbytteskatteafdelingen (formelt regnskab 2) og vi savner en grundlæggende instruks i, hvad vi skal

svare et dansk selskab, der udlodder til et udenlandsk selskab.

Hvordan ved et selskab, at de er et datterselskab i skatteretlig forstand efter mor/datter direktiv.

Det er vel ikke kun et spørgsmål om størrelsen af ejerandel. Der må vel også være nogle selskabsretlige krav til

hvordan moderselskabet er beskattet.

Vil svaret som udgangspunkt være, at det danske selskab, skal indhente en erklæring fra moderselskabet på, om det

er omfatter af mor/datterdirektivet eller hvad.

Dem der spørger os, er typisk små selskaber, hvor skatteret og skattespekulation ikke står øverst på dagsordenen.

Jeg har lige nu et selskab, der har angivet at de skal betale 5 % i udbytteskat til en tysk ejer (ejerandel 20 %). Efter al

sandsynlighed er det skattefrit efter mor/datter, men jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal sige til selskabet om hvad

de skal gøre.

Jeg håber du kan hjælpe

Med venlig hilsen

Bente Fridberg

Regnskab

Regnskab 2

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 83 47

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5909

lKEA A/S

Midtjylland

Regnskab 2 - Udbytteskat

Helgeshøj Alle 9

2630 Taastrup

Telef on

72 22 18 18

E-mail

via www.skat.dk/kontakt

www.skat.dk

J.nr.

11-238597

5. januar 2012

Udbetaling af royalty

SKAT har d.d. tilskrevet lnter IKEA Systems 8. V., Olof Palmestraat 1, 2616 LN

Delft, Nederlandene således:

Mårkærvej 15

2630 Taastrup

"SKAT har den 14 November 2011 fået attestation for Deres bopæls- og skatte-

pligtsforhold om udbetaling af royalty.

Ved udbetaling af royalty fra T

KEA A/S, SENR 50 57 49 11, vil der ifølge dob-

beltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene ikke blive

indeholdt royaltyskat.

T illadelsen gælder indtil videre, højst i 10 år.

Den skattepligtige royaltymodtager skal give meddelelse til SKAT hvis bopæls-

og skattepligtsforholdet ændres".

Indeholdelse af royaltyskat skal herefter undlades, så længe bopæls- og skatte-

pligtsforhold forbliver uændret.

I forbindelse med tilladelse j f.

J.nr

11 -238597 om ikke at indeholde royaltyskat

ved betaling

royalty til Inter IKEA Systems

B. V.,

gives herved tilladelse til at

indsende erklæring herom en gang årligt.

Når

henvender Jer til SKAT skal

oplyse tilladelsens journalnummer.

Med venlig hilsen

Lisbeth Mohr

[email protected]

Direkte telefon 7237 4845

Hvilket hermed meddeles.

Side 1 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

10/18/2019

Udskrift af A.B.4.1.4.2 Tilbagebetaling af udbytteskat til fuldt og begrænset skattepligtige [2013-1]

UKS Side 5910

A.B.4.1.4.2 Tilbagebetaling af udbytteskat til

fuldt og begrænset skattepligtige

Version

ISBN-nummer

Resumé

c;~fa>

skat.dk

2013-1

978-87-7121-578-6

SKAT ajourfører Den juridiske vejledning to gange årligt - i januar og

juli.

Vejledningen giver udtryk for SKATs opfattelse af gældende praksis og

har cirkulærestatus.

Se også vejledningen "Om

Skatteministeriets juridiske vejledninger

2013-1",

som er et forord til Den juridiske vejledning.

Alle de tidligere juridiske vejledninger er placeret i "Se

tidligere

vejledninger".

Tryksted

Dokument type

Vejledningen er ikke trykt - findes kun på skat.dk

Juridisk vejledning

Indhold

Afsnittet indeholder:

Dette afsnit handler om tilbagebetaling af udbytteskat, der er indeholdt og betalt til Danmark.

Generelle betingelser for tilbagebetaling af

udbytte og udbytteskat

Hvis et vedtaget udbyttet ikke hæves, giver det ikke selskabet ret til at få udbyttet tilbagebetalt,

og det giver heller ikke aktionæren eller andelshaveren ret til at få udbetalt udbytteskatten i et

videre omfang end fastsat i

KSL § 67.

KSL § 66, stk. 3.

Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, og som på fyldestgørende måde godtgør sin

identitet, kan kræve, at den, der udbetaler eller godskriver udbyttet, samtidig attesterer den

stedfundne udbetaling eller godsskrivning. Se

KSL § 67, stk. 4.

Den, der efter

KSL § 67, stk. 4,

attesterer et godskrevet eller udbetalt udbytte overfor

modtageren, skal som formkrav oplyse om:

•

Udbyttemodtagerens navn, adresse og CPR-nummer, CVR-nummer eller SE-nummer

Det udloddende selskabs navn og CVR-nummer eller SE-nummer

Dato for vedtagelsen af udbytteudbetalingen.

Størrelsen af det udbetalte udbytte og om

der indeholdes med 27 pct. efter

KSL § 65, stk. 1, 7 eller 9,

der indeholdes med 25 pct. efter

KSL § 65, stk. 6,

KSLbek § 33,

eller

der indeholdes med 15 pct. efter

KSL § 65, stk. 11,

KSLbek § 34.

Efter hvilket nr. i

KSLbek § 31,

der er undladt indeholdelse af udbytteskat.

1/5

https://skat.dk/display.aspx?oid=2089962&vid=206519&cnt=0

•

Generelle betingelser for tilbagebetaling af udbytte og udbytteskat

Tilbagebetaling af udbytteskat til fuldt skattepligtige personer

Tilbagebetaling af udbytteskat til begrænset eller ikke-skattepligtige.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

10/18/2019

Udskrift af A.B.4.1.4.2 Tilbagebetaling af udbytteskat til fuldt og begrænset skattepligtige [2013-1]

UKS Side 5911

KSLbek § 35.

Tilbagebetaling af udbytteskat til fuldt

skattepligtige personer

Tilbagebetaling af udbytteskat til fysiske personer, der er fuldt skattepligtige

til Danmark

Hvis en fysisk person, der er fuldt skattepligtig til Danmark efter

KSL § 1,

erhverver ret til

udbytte, hvori der efter

KSL § 65

er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den

skattepligtiges slutskat efter

KSL § 60, stk. 1, litra d.

Hvis den indeholdte udbytteskat er en

endelig betaling af skatten efter

PSL § 8 a, stk. 1,

indgår beløbet ikke i slutskatten, og der sker

ikke modregning efter

KSL § 60, stk. 1, litra d.

KSL § 67, stk. 1.

For en fysisk person, der er fuldt skattepligtig til Danmark efter

KSL § 1, stk. 1,

udbetales

udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er endelig efter

PSL § 8 a, stk. 1,

som overskydende skat efter

KSL § 62 C.

Hvis udbyttemodtageren ikke er omfattet af

KSL § 1,

stk. 1,

udbetales beløbet kun, hvis det udgør 25 kr. eller derover. Se

KSL § 67, stk. 5.

Tilbagebetaling af udbytteskat til juridiske personer, der er fuldt skattepligtige

til Danmark

Hvis en juridisk person, der er fuldt skattepligtig til Danmark efter

SEL § 1

eller efter

fondsbeskatningsloven,

erhverver ret til udbytte, hvori der efter

KSL § 65

er indeholdt

udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den indkomstskat, som den skattepligtige skal betale for

det indkomstår, hvor udbyttet er erhvervet. Se

KSL § 67, stk. 2.

Hvis der for en juridisk person, der er fuldt skattepligtig til Danmark efter

SEL § 1

eller efter

fondsbeskatningsloven,

er indeholdt udbytteskat, men udbyttet er fritaget for indeholdelse af

udbytteskat efter regler, der er fastsat efter

KSL § 65, stk. 3,

kan udbyttemodtageren søge og få

det indeholdte beløb udbetalt. Der udbetales ikke godtgørelse eller renter ved udbetalingen. Se

KSL § 67, stk. 6,

ændret ved

lov nr. 433 af 16. maj 2012.

Hvis en udbyttemodtager, som ved udlodning af udbytte opfylder betingelserne for, at der ikke skal

indeholdes udbytteskat, men hvor der fejlagtigt er indeholdt udbytteskat, kan udbyttemodtageren

få tilbagebetalt den indeholdte udbytteskat fra SKAT. Ansøgning om tilbagebetaling skal være SKAT

i hænde senest to måneder fra tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet.

Foreninger, institutioner mv., der er omfattet af

SEL § 1, stk. 1, nr. 6,

eller

SEL § 3, stk. 1,

som er undtaget fra skattepligt, bortset fra investeringsselskaber efter

SEL § 3, stk. 1, nr. 19,

samt fremmede stater, kan ansøge SKAT om udbetaling af eventuelt indeholdt udbytteskat. SKAT

tilbagebetaler udbytteskatten, hvis der sendes frikort og anden dokumentation for kravet på

tilbagebetaling af den indeholdte udbytteskat.

KSLbek § 32,

der henviser til

KSLbek § 31, stk. 1, nr. 3-6, og stk. 2, nr. 1-2, samt stk. 4

og 5.

Tilbagebetaling af udbytteskat til begrænset eller

ikke-skattepligtige

Betingelser for tilbagebetaling af udbytteskat til begrænset skattepligtige eller

ikke-skattepligtige

Den, der ikke er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark, og som erhverver ret til udbytte,

hvori der efter

KSL § 65

er indeholdt udbytteskat, kan ansøge SKAT om at få tilbagebetalt

https://skat.dk/display.aspx?oid=2089962&vid=206519&cnt=0

2/5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

10/18/2019

Udskrift af A.B.4.1.4.2 Tilbagebetaling af udbytteskat til fuldt og begrænset skattepligtige [2013-1]

UKS Side 5912

beløbet, der svarer til udbytteskatten.

Danmark skal frafalde eller lempe beskatningen af udbytte fra kilder her i landet efter en række

dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået, og som indeholder regler, der

svarer til artikel 10 i OECD's modeloverenskomst. Det kan ske enten ved

helt eller delvis tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat, eller ved

at udbytteskat nedsættes eller bortfalder for personer, hjemmehørende i visse fremmede

stater.

Ad a)

Hvis det udbyttebetalende selskab har indeholdt 27 pct. i udbytte, selvom aktionæren er

hjemmehørende i en fremmed stat, hvor Danmark efter overenskomsten helt eller delvist har givet

afkald på retten til at beskatte udbytte her fra landet, kan udbyttemodtageren søge

udbytteskatten tilbagebetalt hos SKAT. Se afsnit

C.F.3.1.7

om begrænset skattepligt til Danmark

af indkomst ved udbytter.

Ad b)

Hvis udbyttemodtageren dokumenterer at være hjemmehørende i Færøerne, Grønland eller en

fremmed stat, som Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med, nedsættes

indeholdelsesprocenten eller bortfalder indeholdelsen af udbytteskat efter overenskomsten

umiddelbart ved udbyttets udbetaling eller godskrivning, når udbyttemodtageren indgiver den

fornødne dokumentation efter en ordning, der er aftalt mellem enten

•

SKAT og Værdipapircentralen eller

SKAT og det udbyttebetalende selskab.

Det gælder for udbyttemodtagere, der er

begrænset skattepligtige fysiske personer efter

KSL § 2, stk. 1, nr. 6,

eller

begrænset skattepligtige juridiske personer efter

SEL § 2, stk. 1, litra c,

dog ikke modtagere af udbytte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier efter

KSLbek § 31, stk. 1, nr. 2.

•

det udbyttebetalende selskab eller

det danske pengeinstitut, der fører udbyttemodtagerens depot i Værdipapircentralen.

Dokumentation skal foreligge på en blanket, der er udformet af SKAT, og skal fornys hvert 5. år.

§ 1 i BEK nr. 1442 af 20. december 2005 om indeholdelse af udbytteskat og

royaltyskat.

Uanset ordningen kan omfatte begrænset skattepligtige juridiske personer, anvendes ordningen i

praksis kun for udbytte fra kilder i Danmark, der udloddes til fysiske personer, som efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, indgået med Danmark, er hjemmehørende i

•

Belgien,

Canada,

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,

Finland,

Grækenland,

Irland,

Luxembourg,

Nederlandene,

Schweiz,

Sverige,

Tyskland eller

USA.

3/5

https://skat.dk/display.aspx?oid=2089962&vid=206519&cnt=0

Udbyttemodtageren skal aflevere dokumentation for, hvilken dobbeltbeskatningsoverenskomst

modtageren er omfattet af, til

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

10/18/2019

Udskrift af A.B.4.1.4.2 Tilbagebetaling af udbytteskat til fuldt og begrænset skattepligtige [2013-1]

UKS Side 5913

Afbrydelse af fristen for tilbagebetaling af udbytte-, rente- og royaltyskat af

hensyn til SKATs kontrol

Hvis en fysisk eller juridisk person, der er begrænset skattepligtig til Danmark efter

KSL § 2

eller

SEL § 2,

har modtaget udbytte, hvori der efter

KSL §§ 65-65 A

er indeholdt kildeskat, som

overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller direktiv 2011/96/EU

om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater,

tilbagebetaler SKAT beløbet inden 6 måneder fra SKATs modtagelse af ansøgning om

tilbagebetaling.

Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente, der svarer til

renten efter

OPKL § 7, stk. 2,

med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.

Hvis SKAT pga. modtagerens forhold ikke kan kontrollere, om betingelserne for tilbagebetaling af

kildeskat er opfyldt, afbrydes 6-måneders-tilbagebetalingsfristen, indtil modtagerens forhold ikke

længere hindrer kontrol.

Hvis SKAT finder, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for

provenutab af skat, kan SKAT kræve, at modtageren stiller sikkerhed. SKAT kan dog kun kræve

sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke er endeligt afgjort

ved en administrativ klageinstans eller domstolene. Se

KSL § 69 B,

indsat ved

lov nr. 591 af 18.

juni 2012.

Reglerne om tilbagebetaling af dansk kildeskat af både udbytte, royalties og renter til begrænset

skattepligtige, herunder forrentningen af tilbagebetalingskrav efter udløbet af 6-måneders-

tilbagebetalingsfristen, efter

KSL § 69 B,

svarer i store træk til det, der gælder ved tilbagebetaling

af negativt tilsvar af skatter og afgifter efter

OPKL § 12.

Bemærk

Hvis SKAT

•

og den skattepligtige ikke er enig heri, skal SKAT i hvert enkelt tilfælde træffe en afgørelse med

krav til begrundelse og klagevejledning efter

FVL §§ 22-26.

Se afsnit

A.A.7.4.5

A.A.7.4.9.

Den skattepligtige kan påklage SKATs afgørelse til Landsskatteretten. Se afsnit

A.A.10.1.

Ved SKATs afgørelse om det materielle grundlag for tilbagebetaling af udbytteskat efter

KSL §

skal der som følge af

SFL § 19, stk. 5, nr. 3,

ikke udarbejdes sagsfremstilling mv., fordi

klager over afgørelser efter

KSL § 67, stk. 1-5,

er omfattet af

BEK nr. 1200 af 14. december

2011 nr. 61.

Se afsnit

A.A.7.4.6.

Ved SKATs afgørelse om processuelle skridt i form af

•

afbrydelse af fristen for tilbagebetaling af udbytteskat eller krav om sikkerhedsstillelse efter

KSL § 69 B,

eller

afgørelse om beregning af renten af et krav på tilbagebetaling af udbytteskat efter

KSL § 69

skal der ske forudgående partshøring og udarbejdes sagsfremstilling mv. efter

SFL § 19, stk. 1-

eller

SFL § 20,

fordi klager over afgørelser efter

KSL § 69 B

ikke er omfattet af

BEK nr. 1200

af 14. december 2011 § 1.

Se afsnit

A.A.7.4.5

A.A.7.4.6.

Dato for

24 Jan 2013 07:20

4/5

https://skat.dk/display.aspx?oid=2089962&vid=206519&cnt=0

ikke fuldt ud imødekommer en ansøgning fra en skattepligtig om at få tilbagebetalt kildeskat

af udbytte efter

KSL § 67,

undervejs i sagsforløbet foretager processuelle skridt ved at afbryde fristen for

tilbagebetaling af udbytteskat eller kræver sikkerhedsstillelse efter

KSL § 69 B,

eller

beregner renten af et krav på tilbagebetaling af udbytteskat efter

KSL § 69 B,

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

10/18/2019

Udskrift af A.B.4.1.4.2 Tilbagebetaling af udbytteskat til fuldt og begrænset skattepligtige [2013-1]

UKS Side 5914

offentliggørelse

https://skat.dk/display.aspx?oid=2089962&vid=206519&cnt=0

5/5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5915

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Christian Hjerrild Ovesen

17. maj 2013 14:44

Peter B Krontoft

Rapporter

Hej Peter

Tak for de tilsendte rapporter.

Bare lige for at være helt med. Jeg videresender samtlige rapporter dem til henholdsvis Jens B og Bodil i

Landskatteretten.

Var der flere end dem?

Christian

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5916

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Christian Hjerrild Ovesen

17. maj 2013 15:19

Kristian Hertz

SV: Erklæring og Beretning for LSR

De var gået hjem i intern revision. Jeg vendte det lige med Pernille. Det giver vidst god nok mening at vi sender den

samlede årsrevision af de enkelte styrelser videre til Jens B. Men som hun sagde kunne vi med fordel gøre det for

samtlige styrelser på en gang, herunder SKAT. Så jeg venter lige med at gøre noget, indtil vi aftaler tirsdag om og

hvor meget vi sender videre.

Fra:

Christian Hjerrild Ovesen

Sendt:

17. maj 2013 15:00

Til:

Kristian Hertz

Emne:

SV: Erklæring og Beretning for LSR

Jeg undrede mig egentlig også over, hvorfor de ikke sender dem direkte som normalt. Jeg forhører lige nærmere.

Fra:

Kristian Hertz

Sendt:

17. maj 2013 14:59

Til:

Christian Hjerrild Ovesen

Emne:

SV: Erklæring og Beretning for LSR

De plejer selv at sende til Jens B. Det skriver de jo egentlig også, at de gør. Synes du skal høre, hvorfor de ikke selv

sender dem, herunder om der er praksis for, at vi gør det. Hør evt. også Pernille Nygaard ad.

Fra:

Christian Hjerrild Ovesen

Sendt:

17. maj 2013 14:57

Til:

Kristian Hertz

Emne:

VS: Erklæring og Beretning for LSR

Hej Kristian

Peter fra intern revision har sendt denne email, samt to flere med materiale vedrørende deres årlige revision af

Landskatteretten.

Han har bedt mig om at videresende det til henholdsvis Jens Brøchner og Bodil Jested‐Nielsen (Præsident for

Landsskatteretten). Kan jeg bare sende sådanne emails direkte til Jens B, eller vil du sende dem?

Med venlig hilsen

Christian

Fra:

Peter B Krontoft

Sendt:

17. maj 2013 14:23

Til:

[email protected]

Cc:

Christian Hjerrild Ovesen; Torben Dandanell Mosegaard Ersbøll; Johan Renaberg; Egon Skindhøj; Kaja Kristensen

Emne:

Erklæring og Beretning for LSR

Til

Rigsrevisionen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5917

Vedlagt fremsendes Erklæring og Beretning 2012 for Landskatteretten

Erklæringen og Beretningen er dags dato sendt til departementschef Jens Brøchner.

Med venlig hilsen

Peter B Krontoft

. . . .,........

ill'T

Intern revision

Revisionschef

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 58 91

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5918

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Christian Hjerrild Ovesen

3. juni 2013 12:58

Jens Madsen

VS: Rapport

12-014 Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012 - Rapport.pdf; 12-014 Revision

af udbytte- og royaltyskat for 2012 - Resume.pdf

Hej Jens

Du efterspurgte tidligere rapporter fra SIR. Derfor sender jeg hermed dem vi netop nar modtaget

Fra:

Peter B Krontoft

Sendt:

31. maj 2013 13:03

Til:

[email protected]

Cc:

Christian Hjerrild Ovesen; Johan Renaberg; Egon Skindhøj; Torben Dandanell Mosegaard Ersbøll; Lars Kørvell

Emne:

Rapport

Til

Rigsrevisionen

SKAT

Vedlagt fremsendes revisionsrapport vedrørende

• Revision af udbytte‐ og royaltyskat for 2012

Revisionsrapporten er dags dato sendt til departementschef Jens Brøchner.

Med venlig hilsen

Peter B Krontoft

•--•••••••••..

•,,_•IIIT

Intern revision

Revisionschef

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 58 91

•

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5919

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Anne Sophie Springborg Stricker

31. oktober 2015 11:22

Jesper Rønnow Simonsen

Re: udbytte

Ha talt med Anne. Der er kun een VIP. Alt andet har været udkast.

Hilsen Anne Sophie

Sendt fra min iPhone

Den 31/10/2015 kl. 10.36 skrev Anne Sophie Springborg Stricker <[email protected]>:

Kære Jesper

Der var møde hos dig den 20/8, hvor du blev orienteret. Samme dag modtog du en VIP orientering

fra Anne M (vedhæftet). Jeg mener også at have hørt, at du havde modtaget den inden, men den

har jeg ikke set. Jeg prøver at spørge Anne igen.

Den 21/8 tog du i departementet og orienterede Jens mundtligt. Den 24/8 sendte vi forelæggelse til

Skatteministeren (vedhæftet).

Hvis du har brug for mere, skal du bare skrive/ringe/sms’e.

Med venlig hilsen

Anne Sophie

SK.A-r

HR og Stab

Direktionssekretariat

Østbanegade 123, 2100 København Ø

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 05 55

<mime-attachment>

•

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5920

Thomson Reuters

BKG20091438

Bekendtgørelse 2009-12-14 nr. 1438

om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver

I medfør af§ 64 i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

907 af 28. august 2006, bestemmes:

De opgaver, der ved skatteforvaltningslovens

1 er tillagt told-

og skatteforvaltningen, varetages af Skatteministeriet. Ved denne op-

gavevaretagelse kan der fortsat gøres brug af betegnelsen SKAT.

Bekendtgørelsen træder i kraft den

januar 2010.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 976 af 17. oktober 2005 om oprettelse af

SKAT ophæves den I.januar 2010.

side I

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5921

SKAT

Mødereferat

Deltagere:

Fra Folketingets Ombudsmand:

Kontorchef Karsten Loiborg

Fuldmægtig Jørgen Hejstvig-Larsen

Fra Koncerncentret:

Winnie Jensen

Per Hvas

Jytte Kielgast

Koncerncentret

Proceskontoret

10. marts 2010

Møde hos Folketingets Ombudsmand

Der blev afholdt møde hos Folketingets Ombudsmand den 10. marts 2010.

På mødet blev følgende to punkter drøftet:

Retningslinier for behandling af indsigelser over SKATs sagsbehandling

(baggrunden for mødets afholdelse)

Ny struktur (taget op af Karsten Loiborg på mødet)

Ad A.

Udkast til nye

Retningslinier pr. 1/1 2010 – indsigelser over Skattemini-

steriets sagsbehandling,

som følger modellen fra den hidtil gældende SKAT-

meddelelse SKM2009.154.SKAT, var forud for mødet sendt til Karsten Loiborg

med henblik på hans eventuelle bemærkninger.

Karsten Loiborg gav udtryk for, at de hidtil gældende retningslinier for behand-

ling af indsigelser over SKATs sagsbehandling mv. havde fungeret optimalt, idet

kun få klagere var vendt tilbage til ombudsmanden efter at være blevet henvist til

- og have udnyttet - den interne klagemulighed.

Han fremhævede endvidere supplerende, at Skatteministeriet efter hans opfattel-

se - i modsætning til mange andre ministerier - havde stor fokus på borgernes

retssikkerhed.

Karsten Loiborg havde derfor ikke yderligere bemærkninger til udkastet.

Ad B.

Karsten Loiborg tog selv dette punkt op. Han spurgte, om indførelse af

den nye struktur indebærer, at Skatteministeriet nu er én myndighed, hvilket vi

kunne bekræfte.

Hertil udtrykte Karsten Loiborg følgende kritiske bemærkninger.

1) Etableringen af én myndighed vurderede han, er i strid med skatteforvalt-

ningslovens § 14, stk. 1, hvoraf det fremgår at skatteministeren ikke kan træffe

Side 1 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5922

afgørelse om en ansættelse af skat eller om en vurdering af fast ejendom (”-

medmindre Folketinget på særlige områder har bestemt andet”, jf. bemærknin-

gerne til lovforslaget).

Karsten Loiborg foreslog som eventuel løsningsmodel, at der på grundlag af en

lovændring oprettes en lille selvstændig myndighed som sekretariat for ministe-

ren samtidig med, at den øvrige del af enhedsforvaltningen forbliver en selv-

stændig myndighed.

2) Han stillede sig uforstående over for indholdet af bekendtgørelse nr. 1438 af

14/12/2009 om varetagelse af told- og skatteforvaltningens opgaver.

Han stillede sig i den forbindelse ligeledes uforstående over for anvendelsen af

bemyndigelsen i skatteforvaltningslovens § 64 som grundlag for etableringen af

Skatteministeriet som én myndighed.

3) Karsten Loiborg spurgte endvidere, om det havde indgået i overvejelserne

vedrørende den ny struktur og etableringen af Skatteministeriet som én myndig-

hed, at man herved begrænsede adgangen til aktindsigt, hvilket vi kunne oplyse

ikke havde været tilfældet.

4) Karsten Loiborg understregede afslutningsvis, at han som udgangspunkt ikke

havde en holdning til, hvorledes de forskellige ministerier tilrettelægger deres

organisation – men bemærkede, at specielt skatteministeriet gennem tiderne hav-

de været gennemreguleret.

Sammenfattende var det således Karsten Loiborgs opfattelse, at gennemførelse af

den nye struktur kræver Folketingets godkendelse (lovændring).

Vi gik på mødet ikke ind i en nærmere drøftelse af de forskellige synspunkter,

men det blev aftalt, at vi vil overveje hans bemærkninger vedrørende den ny

struktur og give en tilbagemelding på disse overvejelser.

Ombudsmanden nævnte afslutningsvis, at han overvejer at fremsender en åb-

ningsskrivelse om grundlaget for skatteministeriets nye struktur. Vi antager, at

fremsendelsen afventer vores tilbagemelding om evt. initiativer som opfølgning

på hans udtalelser på mødet.

Jytte Kielgast

Side 2 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5923

NOTAT

OMSTRUKTURERINGEN AF SKAT OG SKATTEMINISTERIET. OVERENS-

STEMMELSE MED SKATTEFORVALTNINGSLOVENS KOMPETENCEREG-

LER.

Journaliseret

Dok. nr. ~

Telefonnotat

telefonsamtale med kontorchef Per Hvas, Skatteministe-

riet, den 14.

juni

2010

J.nr. 2010-1032-2099/JLS

Dok.nr. 6

Indledningsvis konstaterede jeg at bekendtgørelsen for mig at se måtte bygge

på en forudsætning om at der under Skatteministeriet var to selvstændige

myndigheder: Koncerncentret {der har departemental status) og Skat. Dette

bekræftede Per Hvas. Bekendtgørelsen ville imidlertid efter min opfattelse

blive mere klar og forståelig hvis man som den første bestemmelse havde en

regel om at Skatteministeriet består af Koncerncentret og Skat. Dette mente

Per Hvas var en god ide.

Dernæst bemærkede jeg at afgrænsningen af hvilke sager som efter§ 1, stk.

2, kun kunne afgøres af Skat, principielt er klar. Der er imidlertid det problem i

bestemmelsen at myndigheden Skat er ophævet og ikke kan anses for "gen-

oplivet" ved bekendtgørelsesudkastet som det er formuleret. Nærmere beteg-

net blev Skat oprettet ved bkg. 976 af 17. oktober 2005. Denne bekendtgørel-

se blev ophævet ved§ 2, stk. 2, i bkg. nr. 1438 af 14. december 2009. Selv-

om bkg. 1438/2009 bliver ophævet ved den nye bekendtgørelse i 2010 {udka-

stets § 2, stk. 2), genopstår 2005-bekendtgørelsen ikke. Med andre ord:

dødsdommen over Skat er afsagt og eksekveret i 2009, og Skat kan ikke

genopstå fra de døde ved at dødsdommen i 2010 bliver ophævet. Derfor må

man for mig at se i 2010-bekendtgørelsen {gen)oprette myndigheden Skat.

Dette var Per Hvas med på og enig

Per Hvas vil sende os den endelige bekendtgørelse, så snart den er klar.

14. juni 2010.

D.d. talt med Per Hvas, tlf. 22 41 09 62, om det udkast til bekendtgørelse om

varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver som han sendte med

mail af 10. ds.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5924

Thomson Reuters

BKG2010965

Bekendtgørelse 2010-08-12 nr. 965

om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver

I medfør af§ 14, stk. 3, og

64 i skatteforvaltningsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som ændret ved lov nr. 345

af 18. april 2007, bestemmes:

Skatteministeriet, som består af Koncerncentret og SKAT, udøver

de kompetencer vedrørende forvaltningen af lovgivning om skatter og

lov om vurdering aflandets faste ejendomme, som ved skatteforvalt-

ningslovens

1 er henlagt til told- og skatteforvaltningen, jf. dog stk.

Stk. 2.

Afgørelser, som i henhold til skatteforvaltningslovens

1 er

henlagt til told- og skatteforvaltningen, og som efter skatteforvaltnings-

lovens

§§

5, 6, 7 og 11 kan påklages til et skatteankenævn, et vurde-

ringsankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten, kan kun

træffes af SKAT.

Stk. 3.

SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, kan

ikke påklages til Koncerncentret.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. august 2010.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1438 af 14. december 2009 om varetagelsen

af told- og skatteforvaltningens opgaver ophæves.

side 1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5925

FOLKETINGETS

OMBUDSMAND

Skatteministeriet

Att.: kontorchef Per Hvas

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Gammeltorv 22

DK-1457 København K

Tlf. +45 33 13 25 12

Fax +45 3313 0717

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Personlig henvendelse: 10-14

Telefonisk henvendelse:

Man-tors 9-16, fre 9-15

Skatteministeriets struktur mv.

Jeg har konstateret at bekendtgørelse nr. 965 af 12. august 2010 om vareta-

gelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver er blevet bekendtgjort i Lovti-

dende A den 14. august 2010

Jeg har forstået bekendtgørelsens

1, stk. 1, sådan at Skatteministeriet be-

står af to selvstændige myndigheder, Koncerncentret der har departemental

status og Skat der har styrelsesstatus.

På det foreliggende grundlag mener jeg herefter ikke at jeg har grundlag for at

foretage mig mere angående de drøftelser der har været mellem Skattemini-

steriet og ombudsmandsinstitutionen om Skatteministeriets struktur.

2 0 AUG.

2010

J.nr. 2010-0972-9820/JL5

2010-1032-2099/JL5

Bedes oplyst ved henvendelse

Dok.nr.

'5.

Med venlig hilsen

Jeg vil derimod bede om oplysninger om Skatteministeriets overvejelser om

udstedelse af en ny SKM til afløsning af SKM2009.154.SKAT om indsigelser

over Skats sagsbehandling. Hvis overvejelserne herom ikke er tæt på at blive

afsluttet, beder jeg Skatteministeriet om at oplyse hvortil klager over Skats

sagsbehandling kan indgives indtil Skatteministeriet har truffet beslutning om

udstedelse af en ny SKM.

•

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5926

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Erik Blegvad Andersen

Ivar Nordland

SV: VS: Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

21. april 2010 09:37:24

Interessant, mon Henrik Kahler har orienteret opad om rapporten som jo er spritny (20.4.10). Richard

har vel ikke set den før han meldte, at de ikke kunne levere en person. Med rapporten tror jeg nok at

piben får en anden lyd. Jeg orienterer mig lidt i systemet.

Mvh

Erik

Fra:

Ivar Nordland

Sendt:

20. april 2010 15:42

Til:

Erik Blegvad Andersen

Emne:

Fwd: VS: Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

Intern revision kan godt forstå det. Mon ikke også Richard kan. Mvh Ivar

Start på videresendt besked:

Fra:

"Lise Bo Nielsen" <[email protected]>

Til:

"Hanne Kathrine Lange" <[email protected]>

Cc:

"Ivar Nordland" <[email protected]>

Emne: VS: Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

Vil du kigge på den?

Mvh

Lise

Med venlig hilsen

Lise Bo Nielsen

[cid:[email protected]]<http://www.skat.dk/>

Kontorchef

Jura og Samfundsøkonomi, Selskab og aktionær

Direkte telefon: (+45) 33 92 48 40

E-mail:

[email protected]

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Telefon: (+45) 33 92 33 92

Fax: (+45) 33 14 91 05

________________________________

Fra: Bo Daugaard

Sendt: 20. april 2010 15:07

Til: Lise Bo Nielsen; Lars Nørding; Lisbeth Rømer; Henrik Kähler; Jette

Zester

Cc: Mads Blokhus; Linda Severinsen; Tina Laustsen; Jens Lundgaard

Emne: Intern Revision: Rapport om udbytteskat - høring

Til

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5927

Koncerncentret, Jura og Samfundsøkonomi

Lise Bo Nielsen

Midtjylland, Regnskab

Lars Nørding

Lisbeth Rømer

Borger og Virksomhed

Henrik Kähler

Jette Zester

Jeg fremsender hermed udkast til rapport om udbytteskat.

Såfremt i har eventuelle faktuelle ændringer eller tilføjelser, bedes disse

indføjet i afsnit 7 Iagttagelser med fremhævet skrift.

Andre bemærkninger, kommentarer og forslag bedes indføjet i afsnit 10

Høring.

Vi vil bede om jeres tilbagemelding inden den 29. april 2010.

Med venlig hilsen

Bo Daugaard

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 37 13 14

[cid:[email protected]]<http://www.skm.dk/>

Intern Revision

Revisionscenter København

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Bemærk, at I bedes venligst skrive bemærkninger og kommentarer til

Konklusion og anbefalinger ind i afsnit 10 Høring.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Udskrift af Risikopolitik i SKAT

Side 1 af 9

UKS Side 5928

SKAT'f'"E I INIS1 I RIET

T E

Risikopolitik i SKAT

#(#

)

( #"

"#" "$% &

)

,( (

(

#&(

(

"#"

(

"#"

http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=1022&vId=203512&indhold=1

20-12-2010

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Udskrift af Risikopolitik i SKAT

Side 2 af 9

UKS Side 5929

(

)

(

)

(

Formål og definitioner

(

)

))

)

(

)

/ .

)

)(

(

, +

(

Direktionens risikovillighed

http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=1022&vId=203512&indhold=1

20-12-2010

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Udskrift af Risikopolitik i SKAT

Side 3 af 9

UKS Side 5930

)

(

)

(

)

/ .

(

6 ,

(

)

(

Risikoområder og risikokommunikation

)

Mål og ansvar for den strategiske risikoledelse

http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=1022&vId=203512&indhold=1

20-12-2010

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Udskrift af Risikopolitik i SKAT

Side 4 af 9

UKS Side 5931

(

+68

)

/ .

(

) /

(

9' :

(

)(

)

(

)

(

& '

''' '

(

)

Organiseringen af den strategiske risikoledelse

;

http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=1022&vId=203512&indhold=1

20-12-2010

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Udskrift af Risikopolitik i SKAT

Side 5 af 9

UKS Side 5932

(

)

(

, +

)

(

, +

)

(

, +

(

, +

(

, +

(

)

(

)

)(

)

(

, +

- /

(

)

/ )

(

)(

(

http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=1022&vId=203512&indhold=1

20-12-2010

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Udskrift af Risikopolitik i SKAT

Side 6 af 9

UKS Side 5933

)

/3 /7

)

(

" %

(

' 0/

(

)

, %

)

4( 0

(

)

(

Vejledning til risikoledelsen

(

)

C4(

( .

)

(

http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=1022&vId=203512&indhold=1

20-12-2010

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Udskrift af Risikopolitik i SKAT

Side 7 af 9

UKS Side 5934

(

)(

(

9"6 " D

9 #6!" D

9!#6@" D

9@#6&" D

9&#6#"" D

)

(

)

(

#% '

)

- E "6A/

) ,

F -

))

)

(

)

(

- /

E@6#"/ - E# 6 A:(

( .

(

/ -,

(

/ -,

http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=1022&vId=203512&indhold=1

20-12-2010

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Udskrift af Risikopolitik i SKAT

Side 8 af 9

UKS Side 5935

(

, +

(

)

(

)

(

( 3

,( '

)(

(

)

(

/ 3 >/

? >/

(

)

(

http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=1022&vId=203512&indhold=1

20-12-2010

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Udskrift af Risikopolitik i SKAT

Side 9 af 9

UKS Side 5936

)

(

)

(

4 ,

(

4( <

) ,,

1 ,

(

)

, +

)

http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=1022&vId=203512&indhold=1

20-12-2010

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5937

SKAT

Sven J Nielsen

Jembanevej 6

4300Holbæk

Telefon 72 22 18 18

E-mail via www.skat.dk/konla

15. februar2011

Torben-Rasmussen(tSdk

Direkte nr. 72 38 35 92

SKAT har brug for oplysninger fra dig

SKAT har fra Politie

modtaget opl nin er om at der for årene 2008 til 2010 er foretaget store

i Nordea Bank fra en konto i udlandet.

indbetalinger til din konto med nr.

SKAT skal bede dig redegøre for disse overførsler for årene 2008,2009 og 2010.

Hvor kommer pengene fra ?

Hvad

anledninger til disse overførsler.

Vi beder dig sende os oplysningerne, så vi har det senest den I 0. marts 2011. Husk at skrive CPR

nummer på.

Jeg skal oplyse, at jeg har ferie den 17. og 18. februar 2011.

Med venlig hilsen

Torben Rasmussen

Hvis du ønsker personligt møde, beder vi dig ringe og aftale en tid inden 25. februar 2011.

Side 1/1

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5938

Fra:

Sendt:

TieÇ

Emne:

Allan Noeĩann Maeįens

15. juni 2011 U:04

Per Jacobeľn

medaeĐemderligning

Hej Pep

BeÍt et koeİ oveeđlik:

Vedeĵeęnde mehaeĔjder Sven Nielsen w00177.

Rekion Midtjylland - e}gsøjle relnskab.

Sagen er eŁeĲt op ved meðelse e økoe�½m i e~eĒindelse med, at der er tale om meiaeĕjder.

Der ele£ger kontoudeŚ deq viser, at der er oveeğøeı eûeæe e USA eŕl Sven NieeÎ.

Der er tale om beløb i oeÛnen af kr. 500.000.

For at e oveslik samt ydeeĦigeeĜ oeþysninger eñ dokueØneőn indkaldev mejeēee®er eŖl møde. FøeĮ møde rykkew

eer aneÜning e eÚeėder.

Næste møde heöes eag den 17/6 2011.

Øe»kre¤ envender sig, eò oplyser, at de har indeeŔ koneřudeś i NoeĘea på eÝeúeĳn i USA. KoneŘudteóene

viser beÈndt andet eüngeovetøeīeËr eŗl Sven Ne¢leĿn.

OveeĠørsleeĪe er nu ope�½ på over kr. 2 mill.

Ifølge aftale eÙ Afdelingslefer Preben BuchhoeÏ holder vi mødet på eag. VI skal have er øje, at sagen e¹n

udvikeÌ sig. Feď Økeõm deleŏer udover os, også PeeŒr Laeĭn.

Rent jueġdisk undeuøger Økoe¾ om der er ydeeħigere erhold at væeě opmæeĥm eÿ.

PeeĬonaleafdelieçen er oeĢeneœeĞ De ønsker først at tage ydeeĨigere ełlling til e�½en, når vi har eé kone¼t e

mødet

VI aeeeêer eŃlegex mødez eô eŀ om der er en eeĤlaeģeè.

AleÉn MaeĴns

Der ieåe¸eÊes eĝøeĚlse eļmt dokumeneŐn e meeaeĖjder.

Dey e÷lyses, at der er eŎle om eºnsuleneŜelser samt eÐn.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5939

Per Jacobsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Per Jacobsen

25. oktober 2011 21:23

Torben Rasmussen; Allan Normann Martens

medarbejderligning - Sven Nielsen

Hej Torben og Allan

Jeg har d.d. talt med Lars Nørding vedr. Sven Nielsen sagen.

Med venlig hilsen

Per Jacobsen

SKAT

Indsats M-SS

•

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 22 60 11 40

Pas

på

miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt

Skattedirektør

Østergade

9, I.

sal, 4000

Roskilde

Jeg har lovet ham en status - Er vi ikke tæt på med et forslag til afgørelse

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5940

Per Jacobsen

Fra:

Sendt:

Per Jacobsen

4. november201112:17

Torben Rasmussen

Allan Normann Martens

medarbejdersag

Til:

Cc:

Emne:

Hej Torben

Hvordan går det med Sven Nielsen sagen

Med venlig hilsen

Per Jacobsen

SKAT

•

Indsats M-SS

Sknttedirektør

Østergade 9, I. snl. 4000 Roskilde

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 22 60 I I 40

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5941

Per Jacobsen

Fra:

Sendt:

TIi:

Emne,

Per Jacobsen

4. april 2013 21 :22

Torben Rasmussen

SV:

Sven

Hej Torben

Det er ok - jeg vil gerne have en orientering - når ankenævnssagen er afsagt

Per Jacobsen

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 22 60 11 40

Fra:

Torben Rasmussen

Sendt:

4. april 2013 10:43

TIi: Per Jacobsen

Emne:

SV: Sven

Indsats

Mindre Virksomheder

Underdirektør

Gymnasievej 21, 4600 Køge

Med venlig hilsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5942

Koncernstyring

Februar 2014

Koncernstyringsstrategi

2014-2017

Skatteministeriet

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5943

1. Skatteministeriets koncern

Skatteministeriets koncern omfatter departementet og tre underliggende

institutioner i form af SKAT, Skatteankestyrelsen og Spillemyndigheden.

De tre institutioner forvalter skattelovgivningen og har ansvaret for deres egen

interne styring og drift i forhold til hhv. at opkræve og inddrive skatter og afgifter,

at gennemføre klagesagsbehandling på skatteområdet samt at regulere

spillemarkedet.

Departementet

---

----------

----

---

...

Koncernstyring

...

---

----------

--------

----

---

;

Samtlige tre institutioner forventes senest med udgangen af 2015 at have

opstillet

KPI’er

og resultatkrav, som deres interne styring og drift tilrettelægges

efter.

KPI’erne

tager udgangspunkt i institutionernes finanslovsmål, men har

ikke en matematisk sammenhæng hermed.

SKAT

Skatteanke-

styrelsen

;

Spille-

myndigheden

;

Departementet udfører ministerbetjening, udformer skattelovning og

gennemfører skatteøkonomiske analyser og beregninger mv. Herudover er det

departementets opgave af varetage den tværgående koncern-styring af

Skatteministeriet. Endelig er Skatteministeriets Interne Revision, der inden for

rammerne af en § 9-aftale med Rigsrevisionen varetager det uafhængige

revision med institutionerne, placeret under departementet.

Dette dokument beskriver formålet med og tilrettelæggelsen af departementets

koncernstyringsopgave.

Intern

styring

_____

....

.....

og drift

....

og drift

....

.....

og drift

_____

.,,,.

.........

;

.,,,.-----

...

;

.,,,.-----

.....

....

;

.,,,.-----

....

;

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5944

2. Koncernstyringens formål

Tilsyn og styring

Koncernstyringsopgaven følger af princippet om ministerstyre, der

indebærer, at Skatteministeriets departement har det overordnede

styrings- og tilsynsansvar for institutionerne på ministerområdet.

Tilsyn

Ex post

Kontrol og opfølgning

Koncernstyringens formål kan betragtes som todelt. For det første

omfatter koncernstyringen således departementets

tilsyn

med de

underliggende institutioner, der vedrører den bagudrettede kontrol med,

om de har løst opgaverne som forudsat og inden for de fastsatte

rammer.

Styring

Ex ante

Målfastsættelse,

prioritering og

forretningsudvikling

Koncernstyring indebærer således ifølge Finansministeriet, at

ministeriets øverste ledelse

både

kan prioritere

følge op på

institutionernes virke og dermed sørge for en sikker og effektiv drift af

hele koncernen.

(1) Finansministeriet (2010):

Ansvar for styring

–

vejledning om styring fra koncern til institution

For det andet omfatter koncernstyringen departementets

styring

af de

underliggende institutioner, herunder den fremadrettede

målfastsættelse, prioritering og (forretnings)udvikling af institutionerne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5945

2. Koncernstyringens formål

Compliance og performance

Udover, at koncernstyringen tidsmæssigt både har et bagudrettet og et

fremadrettet sigte, har koncernstyringen også indholdsmæssigt et

dobbelt formål.

Compliance

Regeloverholdelse

Bevillingsoverholdelse

•

Bevillingsanvendelse og opgaveløsning i overensstemmelse med regler og

formål

Omkostningseffektivitet, der sikrer en tilfredsstillende opgaveløsning med så

få ressourcer som muligt

Effektivitet i form af målfastsættelse og resultater, der følger politiske ønsker

og krav

Koncernstyringen skal således ifølge Finansministeriet

sikre:

Performance

Målopfyldelse

Produktivitet

Det første punkt vedrører

compliance

eller legalitet og retter sig mod

styrelsernes efterlevelse af gældende lovgivning, bevillings- og

regnskabsregler mv. De to øvrige punkter vedrører derimod

performance

eller effektivitet og har fokus på institutionernes

målopfyldelse og produktivitet.

(2) Finansministeriet (2010):

Ansvar for styring

–

vejledning om styring fra koncern til institution

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5946

2. Koncernstyringens formål

Koncernstyringens fire kvadranter

Koncernstyringsopgaverne kan dermed

kategoriseres i fire grupper alt efter deres

tidsmæssige og indholdsmæssige fokus.

Departementet varetager alle fire

opgavetyper, og i hver opgavekategori er

placeret en række konkrete opgaver, som

løses på forskellige tidspunkter og af

forskellige enheder i departementets

afdeling for Koncernstyring og Udvikling,

jf. senere.

Det er karakteristisk, at de to typer af

tilsynsopgaver typisk er mere bundne og

således er fastsat i statslige regler og

vejledninger, mens de to typer af

styringsopgaver kan tilrettelægges mere

fleksibelt og tilpasses de enkelte

ministeriers behov.

Performance

Tilsyn

Bagudrettet kontrol

med og opfølgning

på institutionernes

målopfyldelse og

effektivitet

Fremadrettet

sikring og udvikling

af institutionernes

målopfyldelse og

effektivitet

Styring

Fremadrettet

sikring og udvikling

af institutionernes

regel- og

bevillings-

overholdelse

Bagudrettet kontrol

med og opfølgning

på institutionernes

regel- og

bevillings-

overholdelse

Compliance

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5947

3. Koncernstyringens tilrettelæggelse

Differentiereret tilgang til koncernstyring

Institutionerne på Skatteministeriets område er meget

forskellige både i forhold til størrelse, opgave- og

medarbejdersammensætning, opgavemæssig kompleksitet,

grad af it-understøttelse mv. Som følge heraf står de også

overfor forskelligartede udfordringer.

Departementets koncernstyring tilrettelægges differentieret

under hensyntagen til disse forskelligheder og graden af, hvor

tæt tilsynet og styringen »doseres« afhænger af flere forhold,

herunder bl.a. følgende:

Eksterne

krav

Ledelsens

mål

Grad af

tilsyn og

styring

Risiko og

væsent-

lighed

Under iagttagelse af ovenstående hensyn har departementet

frem til 2017 valgt at tilrettelægge tilsynet med og styringen af

SKAT og Skatteankestyrelsen meget tæt, mens Spille-

myndigheden underlægges en ‘obligatorisk’ koncernstyring.

•

Ledelsens mål (‘winning-aspirations’)

Eksterne krav

Risiko og væsentlighed (i forhold til at noget ‘går galt’)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5948

3. Koncernstyringens tilrettelæggelse

Grad af tilsyn og styring

SKAT

(1) Ledelsens mål

•

Ønske om gennemgående

transformation

Ambitiøse målsætninger

Skatteankestyrelsen

•

Ambitiøs målsætning om at

skabe landets bedste

klageinstans

Spillemyndigheden

•

Sikker drift og fokus på at

konstituere sig som en ny

selvstændig organisation

•

(2) Eksterne krav

•

Meget stor politisk bevågenhed

Krav om realisering af stort

rammefald

Skiftende omgivelser stiller

krav om modernisering

Mange identificerede risici, der

kan få meget væsentlige

konsekvenser, hvis de udløses

(fx EFI)

Meget stor kompleksitet i

opgaveløsning

Udvidet tilsyn og styring

•

Ny klagestruktur og etablering

af ny styrelse

Stor politisk bevågenhed

Krav om realisering af stort

rammefald

Stigende sagstilgang

Risiko for stigende

sagsbehandlingstider, hvis

fusion ikke implementeres

succesfuldt

•

Begrænset politisk

bevågenhed

Stabile økonomiske rammer og

primær gebyrfinansieret

•

∑(1)+(2)+(3) = grad af

tilsyn og styring

(3) Risiko og

væsentlighed

•

Få risici

Udvidet tilsyn og styring

Obligatorisk tilsyn og styring

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5949

3. Koncernstyringens tilrettelæggelse

Grad af tilsyn og styring

Input

Produktion

Output

Målsætninger

resultatkrav

Opgave-

prioritering

Opgavetil-

rettelæggelse

Bevillinger

Kapabiliteter

Styringsmodel

og processer

Resultater

Den

obligatoriske

koncernstyring har

primært fokus på input i form af mål-

og resultatfastsættelse, bevillings-

kontrol, stillingskontrol samt

opfølgning på de finansielle

resultater og målopfyldelsen.

Finansielt

Produktion

Kvalitet

Udvikling

Produktivitet

---------------.--------------------------------------------------------------------i----------------

Obligatorisk

Human

ressources

Obligatorisk

Udvidet

Den

udvidede

koncernstyring har

derimod fokus på hele den

styringsmæssige værdikæde, hvor

der udover et fokus på input og

output også sættes fokus på at

udvikle institutionernes strategi,

opgaveprioritering, opgave-

tilrettelæggelse, kapabiliteter samt

styringsmodel og processer.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5950

4. Koncernstyringens opgaver

De konkrete koncernstyringsopgaver

De konkrete koncernstyringsopgaver, som

Koncernafdelingen udfører, kan

kategoriseres i de fire »styrings-

kvadranter«. En del af opgaverne har dog fx

både et fokus på performance og

compliance, og opgaverne er her placeret

efter deres primære fokus.

Tilsynsopgaverne vedrørende hhv. mål- og

resultatopfølgning, udgiftsopfølgning,

regnskab og bevillingskontrol, løn- og

stillingskontrol, indkøb samt procestilsyn er

alle opgaver, som Skatteministeriets

departement er forpligtet til at udføre.

Derudover er departementet også forpligtet

til at foretage mål- og resultatfastsættelse.

Disse udgør de obligatoriske opgaver. De

øvrige opgaver har Skatteministeriet selv

valgt at lade indgå som en del af den

udvidede koncernstyring.

Performance

Mål- og

resultatfastsættelse

Strategiudvikling

Effektiviseringstiltag

Projektinitiering

Projektopfølgning

Turnusanalyser

Mål- og

resultatopfølgning

Tilsyn

Styring

Turnusanalyser

Procesoptimering

Udgiftsopfølgning

Regnskab og

bevillingskontrol

Løn- og

stillingskontrol

Indkøb

Procestilsyn

Obligatoriske opgaver

Udvidede opgaver

Compliance

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5951

4. Koncernstyringens opgaver

Koncernstyringen centreres omkring et ‘kvartalsrul’

•

Den sag for hver institution, der forberedes af Koncernafdelingen og

forelægges for DC efter hvert kvartalsmøde, udgør institutionernes

‘styringsdokument

’3,

som erstatter resultatkontrakterne. DC får forelagt

samtlige

KPI’er

og tilhørende resultatkrav for hver enkelt institution første

gang, hvorefter større ændringer af disse resultatkrav forelægges

løbende.

Finansministeriet (2014):

Strategisk styring med resultater i fokus

Kvartalsmøderne afholdes mellem departementets og institutionernes

ledelse. Kvartalsmøderne udgør et dialogforum og har ingen formel

beslutningskompetence. Formålet med møderne er at drøfte opnåede

resultater i det forudgående kvartal og fastsætte nye resultatkrav, at følge

op på projekter og igangsætte nye, at drøfte særligt udvalgte og/eller

aktuelle emner samt at drøfte institutionernes strategi bl.a. med afsæt i

turnusanalyser, som gennemføres løbende.

Koncernstyringen i Skatteministeriet tilrettelægges i et kvartalsrul, hvor det

forudgående kvartals resultater og det efterfølgende kvartals mål (både for

produktion og forandring) forelægges for DC i en sag, men hvor sagen

ikke underskrives, før den har været drøftet på et kvartalsmøde. Ved siden

heraf forelægges de kvartalsvise udgiftsopfølgninger for DC, ligesom

Økonomi og Styring foretager en kvartalsvis kontrol og godkendelse af

ministerområderegnskabet mv.

Kvartalsvis

Udgiftsopfølgning

Regnskab og bevillingskontrol

Indkøb

Mål- og resultatopfølgning

Opfølgning på projektportefølje

Fastsættelse af nye mål- og resultatkrav

Initiering af nye projekter

Løbende

Udarbejdelse af forretningsstrategier

Opfølgning på effektiviseringstiltag

Løn- og stillingskontrol

Turnusanalyser

Procesoptimering

Kvartalsmødet

Kvartalsvise møder mellem departe-

mentets og institutionernes ledelse. Dog

kun halvårligt med Spillemyndigheden.

Dialogforum

–

ikke besluttende.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5952

4. Koncernstyringens opgaver

Den organisatoriske forankring af koncernstyringsopgaverne

Koncernstyringsopgaverne varetages primært af

departementets afdeling for Koncernstyring og er fordelt på

fire kontorer, som hver især har ansvaret for en del af de

samlede opgaver:

•

Økonomi og Styring:

Kontoret varetager de koncernstyrings-

opgaver, der relaterer sig til økonomi (bevillinger, regnskab mv.),

effektivisering samt til mål- og resultater på tværs af de tre

styrelser, herunder direktørområdet Økonomi og

Virksomhedsstyring i SKAT.

Afdelingen for Koncernstyring

Afdelingschef

Økonomi og

Styring

Digitalisering

og Kunder

Indsats og

Inddrivelse

Ledelses-

sekretariatet

Presse og

kom.

•

Indsats og Inddrivelse:

Kontoret varetager de koncernstyrings-

opgaver, der relaterer sig til direktørområderne Indsats og

Inddrivelse i SKAT.

Ledelsessekretariatet:

Kontoret varetager de

koncernstyringsopgaver, der relaterer sig til HR- og lønområdet

på tværs af de tre styrelser, herunder direktørområdet HR i SKAT.

•

Digitalisering og Kunder:

Kontoret varetager de koncernstyrings-

opgaver, der relaterer direktørområder IT og Kundeservice i

SKAT.

Presse og Kommunikation udgør en del af

Koncernafdelingen, men udfører først og

fremmest opgaver relateret til ministerbetjening,

herunder pressehåndtering, kvalitetssikring og

intern og ekstern kommunikation.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5953

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Dorthe Pannerup Madsen

19. marts 2014 09:32

Jette Knudsen; Sven Nielsen; Kaes Hashem

VS: Midlertidig omorganisering af DMO/DMS

Kære Jette, Sven og Kaes

Jeg har været oppe for at ville orientere jer, men I er jo alle på HAP, så derfor sker orienteringen på mail.

Jeg skal indtil videre varetage det faglige og personalemæssige i forhold til jer, jf nedenstående mail fra

Rene Frahm Jørgensen.

Med venlig hilsen

Dorthe P

Fra:

René Frahm Jørgensen

Sendt:

19. marts 2014 09:28

Til:

DL-SKAT Inddrivelse Betaling og Regnskab

Cc:

Liselotte Reistrup

Emne:

Midlertidig omorganisering af DMO/DMS

Kære alle

Jeg har besluttet mig for – og aftalt med Kaj Steen, Dorthe Pannerup og Hanne Hald ‐ at Kaj og Dorthe fra d.d. og

indtil videre vil varetage rollen som funktionsleder for medarbejdere i DMO/DMS i hhv. Horsens og Høje Taastrup.

Det vil sige både ift. det faglige og personalemæssige.

Det sker i erkendelse af, at jeg fortsat har et ekstraordinært behov for, at Hanne er en aktiv spiller ift. den store

oprydningsopgave på Skattekontoen – og at virtuel ledelse ikke er forenelig med dette på nuværende tidspunkt.

Jeg har forventning om, at vi har en god løsning på hhv. opgaver og organisering inden sommerferien for hele

afdelingen.

De berørte medarbejdere er orienteret her til morgen.

Med venlig hilsen

René Frahm Jørgensen

.KA

Betaling og Regnskab

Underdirektør

Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing

E-mail:

[email protected]

Telefon: (+45) 72 38 92 97

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5954

!iil<~ I

Målbillede for lokalisering i 2020

Marts 2014

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5955

Indhold

Introduktion .................................................................................................................................................... 4

1.1

1.2

1.3

1.3.1

1.3.2

Indledning ............................................................................................................................................... 4

Resumé .................................................................................................................................................... 4

Overblik over SKATs organisering ..................................................................................................... 5

Organisering ................................................................................................................................... 5

Skattecentre og andre adresser ..................................................................................................... 7

Baggrund – SKATs udvikling siden 2005 .......................................................................................... 8

SKATs situation i dag.......................................................................................................................... 10

SKAT skal fortsat være en landsdækkende virksomhed ........................................................ 12

Lokaliseringen skal understøtte effektiviseringen af SKAT .................................................. 13

Første prioritet - Fastholdelse af kompetencer................................................................................ 14

Transportafstand .......................................................................................................................... 14

Kompetencehensyn ..................................................................................................................... 15

Rekruttering .................................................................................................................................. 16

1.4

1.5

2.1.1

2.1.2

Grundlæggende forudsætninger ................................................................................................................. 12

3.1

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

5.1

5.2

5.3

Anden prioritet - Faglige miljøer og udnyttelse af stordriftsfordele ............................................. 16

Tredje prioritet - Hvor er borgere og virksomheder (geografiafhængige opgaver) .................... 18

Fjerde prioritet - Infrastruktur ........................................................................................................... 20

Småbyregionerne .................................................................................................................................. 21

Mellemstore byregioner....................................................................................................................... 23

Odense og Aalborg .............................................................................................................................. 24

Trekantområdet .................................................................................................................................... 25

Østjylland Nord.................................................................................................................................... 26

Øvrige Sjælland ..................................................................................................................................... 26

Hovedstadsområdet ............................................................................................................................. 27

Målbilleder............................................................................................................................................. 28

Byer og geografisk fordeling ............................................................................................................... 28

Understøttelse af effektivisering gennem færre enheder ................................................................ 31

Placeringer i forhold til hensyn – Lokaliseringen i landsplanområder.................................................. 21

Overblik over målbilleder 2020 .................................................................................................................. 28

Hensyn ved fastlæggelse af lokaliseringsplanen ....................................................................................... 14

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5956

5.4

5.5

6.1

6.2

6.3

6.3.1

6.3.2

Opgavefordeling, transporttid og kompetencematch ..................................................................... 31

Sammenfatning vedrørende målbilledet for 2020 ........................................................................... 32

Implementeringsplan ........................................................................................................................... 35

Flekspladser........................................................................................................................................... 35

Samlokalisering ..................................................................................................................................... 36

Flerbrugerhuse ............................................................................................................................. 36

Satelitter......................................................................................................................................... 36

Bilag 1: Medarbejdernes kompetenceniveau og geografiske placering......................................... 38

Implementering og indfasning af målbilleder........................................................................................... 35

Bilag ................................................................................................................................................................ 38

7.1

7.1.1

Bilag 1A Kort uddannelse (assistentuddannelse o.l. - desuden medarbejdere uden en

formel uddannelse) ....................................................................................................................................... 38

7.1.2

7.1.3

Bilag 1B. Mellemlang uddannelse (professionsbachelor og diplomuddannelse) ................ 39

Bilag 2: Transportmæsig infrastruktur .............................................................................................. 41

Bilag 2A: Overordnet vejnet ...................................................................................................... 41

Bilag 2B: Jernbanenet .................................................................................................................. 42

7.2

7.2.1

7.2.2

7.3

Bilag 3: Pendlingsmønstre................................................................................................................... 43

Bilag 1C: Længerevarende uddannelse (kandidat og master) ................................................ 40

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5957

Introduktion

1.1 Indledning

Baggrunden for denne rapport er, at SKAT i de kommende år skal gennemføre en tilpasning af sin lo-

kalisering, så strukturen kommer til at matche et reduceret medarbejderantal og en ændret organisering

af SKATs opgaver. Den nuværende lokalisering stammer i store træk fra 2004, hvor den blev besluttet

som led i udmøntningsplanen i forbindelse med strukturreformen. Siden 2004 er der imidlertid sket

store ændringer inden for skatteadministrationen, og den struktur, der blev besluttet dengang, er derfor

ikke længere tidssvarende.

Rapporten giver et konkret forslag til, hvordan SKAT skal være lokaliseret i 2020 - herunder hvor

SKATs forskellige opgaver vil være forankret. Forslaget betegnes i rapporten som et målbillede.

Formålet med at tegne et sådan målbillede er dobbelt. For det første understøtter det den langsigtede

planlægning af de forandringer og effektiviseringer, SKAT gennemfører i disse år. For det andet giver

det SKATs medarbejdere et pejlemærke for, hvor SKATs opgaver vil være placeret på længere sigt.

Herved får medarbejderne bedre mulighed for at påvirke og indrette sig på deres egen fremtidige ar-

bejdssituation.

1.2 Resumé

Rapporten er opbygget således, at den i kapitel 1 giver en kort introduktion til SKATs organisering og

lokalisering, som den ser ud i dag. Introduktionen tager sigte på at lette læsningen af rapporten. Heref-

ter gennemgås den historiske baggrund for den nuværende lokalisering herunder baggrunden for, at det

er nødvendigt at ændre på lokaliseringen.

I kapitel 2 beskrives de grundlæggende forudsætninger, der udgør fundamentet for arbejdet med målbil-

lederne for 2020. Den første grundforudsætning er, at der skal ske en reduktion i antallet af SKATs

nuværende adresser, så SKATs fysiske rammer bliver tilpasset det reducerede medarbejderantal og den

ændrede organisering. Den anden grundforudsætning er, at reduktionen skal ske på en måde, så SKAT

opretholdes som en landsdækkende myndighed med tilstedeværelse i alle landsdele.

I kapitel 3 gennemgås de hensyn, der ligger til grund for det konkrete forslag til målbillede. De 4 ho-

vedhensyn er i prioriteret rækkefølge: 1. Hensynet til fastholdelse af SKATs kompetencer, 2. Hensynet

til sikring af faglige miljøer og udnyttelse af stordriftsfordele, 3. Hensynet til at sikre nærhed til kunder-

ne (geografiafhængige opgaver), 4. Hensynet til at sikre den bedst mulige placering i forhold til den tra-

fikale infrastruktur.

Kapitel 4 indeholder en områdevis gennemgang af de konkrete overvejelser og afvejninger i forhold til

de fire hovedhensyn. Ved gennemgangen er der taget udgangspunkt i de syv landsplansområder, der

fremgår af Naturstyrelsens Landsplansredegørelse fra december 2013. De syv landsplansområder er vist

på figur 4 på side 12.

Gennemgangen af overvejelserne i forhold til de fire hovedhensyn munder ud i et konkret forslag til

fremtidig lokalisering af SKAT i 16 byer. Dette forslag til målbillede præsenteres i kapitel 5, hvor det er

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5958

vist på figur 8 på side 28 og figur 9 på side 29. Kapitel 5 indeholder både overblik over det samlede

forslag for så vidt angår byer og opgaver. Udover lokaliseringen i de 16 byer har SKAT en række yderli-

gere mindre adresser i form af toldekspeditionssteder mv. Disse adresser er ikke omfattet af målbille-

derne.

Kapitel 6 omhandler implementering af lokaliseringsplanen. Implementering af planen vil foregå over

hele perioden frem mod 2020. I den første del af perioden vil implemeteringen ske med udgangspunkt i

SKATs eksisterende lokaler og lejemål, men i takt med, at der bliver kontraktsmæssig mulighed for

frigøre sig fra eksisterende lejemål, vil det også kunne komme på tale at finde alternative muligheder,

der bedre opfylder SKATs behov. Målbillederne viser således ikke nødvendigvis hvilke konkrete lokaler

SKAT vil være lokaliseret i i 2020, men kun hvilke byer SKAT vil have adresser i, og hvor SKATs op-

gaver vil være placeret.

1.3 Overblik over SKATs organisering

I det følgende gives et kort overblik over SKATs organisering og lokalisering, som den ser ud i dag.

1.3.1

Organisering

SKATs opgaver er organiseret i seks landsdækkende forretningsområder, der hver ledes af en direktør.

Direktøren for SKAT og direktørerne for de seks forretningsområder udgør SKATs direktion. Hvert af

de seks forretningsområder består af et antal afdelinger, der hver dækker et afgrænset fagområde inden-

for forretningsområdet. Der er i alt 30 afdelinger i de seks forretningsområder. Hver afdeling ledes af

en underdirektør og består igen af et antal driftsenheder eller kontorer. Der er i alt ca. 350 driftsenheder

og kontorer i SKAT

SKATs borger- og virksomhedsvendte opgaver er organiseret i nedenstående tre forretningsområder:

•

Kundeservice,

som omfatter vejlednings- og afregningsopgaverne i forhold til borgere og virk-

somheder. Kundeservice har blandt andet ansvar for de mange digitale løsninger, og for drifts-

enheder vedrørende kundebetjening og sagsbehandling. Kundeservice består af ca. 2.200 med-

arbejdere.

Indsats,

som omfatter opgaverne med at sikre en høj grad af regelefterlevelse hos borgere og

virksomheder gennem individuelle vejledningstiltag og kampagner samt kontrol, herunder også

opgaverne vedrørende store selskaber, økonomisk kriminalitet samt den fysiske toldkontrol.

Indsats består af ca. 2.050 medarbejdere.

Inddrivelse,

som varetager den samlede offentlige restanceinddrivelse i samarbejde med de of-

fentlige myndigheder. Inddrivelse består af ca. 1.300 medarbejdere.

•

SKAT stabs- og støttefunktioner er organiseret i følgende tre forretningsområder:

•

Økonomi,

der varetager SKATs økonomi- og virksomhedsstyring og SKATs interne service og

administration. Økonomi består af ca. 400 medarbejdere.

SKAT er en landsdækkende styrelse under Skatteministeriet. SKAT ledes af direktøren for SKAT og

har ansvaret for opkrævningen af told, skatter og afgifter i Danmark. Herudover varetager SKAT opga-

ven med at inddrive gæld til det offentlige.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5959

•

HR og Stab,

der er ansvarlig for den overordnede HR opgave og for at sikre korrekt regelan-

vendelse, effektivitet og ensartethed på det juridiske område. HR og stab varetager endvidere

direktionsbetjeningen i SKAT og har tillige ansvaret for pressebetjening og intern ledelseskom-

munikation. HR og stab består af ca. 450 medarbejdere.

IT,

der har ansvaret for drift og udviklingsopgaver i forhold til SKATs IT-løsninger. IT består

af ca. 300 medarbejdere.

SKATs organisering er vist i organisationsdiagrammet i figur 1.

Figur 1: SKATs organisation

Oirek.1:ø,r f or

SKAT

Bor;er-o,s:

r e t=itk~h.ecl:cflden

Kundeservice

indsats

lnddriwlse

HRogStab

Økonomi

Bet aling

Inddrivelse

v ejledning og

Mindre

Udvikling

Projekter

Økonomi og

v irl:-

kommunikation

Virtsomheder

Me.De.m.store

Personresta.ncer

Jur.a

somhe<lsstyring

Virksomheder

Kunde.center

Person

Store.

selsltabe.r

Kunde.center

Erh\lerv

Bet aring o g

Regnskab

...

Juridisk

administration

Told og Afgiftec

Ejendoms-

vurdering

Visitering

Kont rol

lndsatsplanlæg•

nint

·analyse

&orge.r-og

Vi:rtcsomheds•

vejledning

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5960

1.3.2

Skattecentre og andre adresser

SKATs fysiske lokaliteter består i dag af 45 adresser. Af disse adresser er de 30 skattecentre, der blev

oprettet i i 2005 i forbindelse med strukturreformen, hvor de statslige og kommunale skatteforvaltnin-

ger blev fusioneret. 12 adresser er toldekspeditionssteder, og en adresse er arkiv og posthåndtering i

Sakskøbing. Herudover er der to adresser i København (Østbanegade og Nicolai Eigtvedsgade), der

rummer SKATs direktion og en række stabs- og støttefunkrioner. I tabel 1 er alle SKATs adresser vist

med angivelse af antallet af medarbejdere på hver adresse.

Tabel 1. Antal medarbejdere på SKATs lokaliteter

Skattecentre og stabs og støttefunk-

tioner

Antal

Billund

Fredensborg

Frederikssund

Grenå

Haderslev

Herning

Hjørring

Holbæk

Horsens

Korsør

307

155

239

151

101

205

146

115

701

194

193

Skattecentre og stabs og støtte-

funktioner

Antal

Nærum

Næstved

Odense C

Randers C

Ribe

100

313

207

199

231

Toldekspedition

Antal

Billund (Lufthavnen)

Esbjerg

Fredericia

Frederikshavn

Hirtshals

Kastrup

Kvistgård

København Ø (Frihavnen)

Nordhavn

Nørre Alslev

Padborg

Århus (Havnen)

København (Nicolai Eigtveds Gade)

København (Sluseholmen)

København (Østbanegade)

Køge

Maribo

Middelfart

Ringkøbing

Roskilde

Rønne

Skive

Struer

103

Svendborg

Thisted

Tønder

126

112

137

429

349

434

658

Taastrup

Aalborg

Århus (Højbjerg)

Arkiv

Sakskøbing

*) SAP-HR den 28. november 2013.

Historisk set har skattecentrene været karakteriseret ved at være selvstændige enheder med egen ledelse

og driftsopgaver knyttet til det enkelte centers geografiske område. Herudover har skattecentrene været

steder, hvor borgere og virksomheder kunne møde op for at få klaret deres mellemværender med

SKAT. En række organisationsændringer har imidlertid gjort, at skattecentrene ikke længere har en egen

ledelse, og at centrenes opgaver ikke længere er bundet til geografien på samme måde som tidligere.

Opgaverne er således organiseret i landsdækkende enheder i dag, og kun en beskeden del af SKATs

samlede opgaver er geografiafhængige. Samtidigt har borgernes og virksomnhedernes faldende behov

for at møde fysisk op ved skattecentrene gjort, at den fysiske kundebetjening er blevet reduceret, så det

nu kun er et begrænset antal skattecentre, der tilbyder fysiske møder med borgere og virksomheder –

og kun i forbindelse med forudgående tidsbestilling (såkaldt visiteret tidsbestilling). De steder, der tilby-

der visiteret tidsbestilling er Rønne, København, Høje-Taastrup, Fredensborg, Næstved, Odense, Ha-

derslev, Ribe, Aarhus, Herning, Struer og Aalborg.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5961

Skattecentrene har derfor langt hen ad vejen mistet deres selvstændige identitet, og kan i dag snarere

betragtes som adresser, der huser en række af SKATs opgaver, end selvstændige enheder med egen

ledelse, skrankebetjening og lokalt tilhørsforhold. Dette indebærer også, at der ikke er nogen grund til at

opretholde en sondring mellem de 30 skattecentre og de to adresser i København, der huser SKATs

direktion og stabs- og støttefunktionerne. Derfor indgår alle 32 adresser da også på lige fod i overvejel-

serne om SKATs lokalisering.

For så vidt angår SKATs øvrige adresser (toldekspeditionsstederne samt arkiv og posthåndtering i

Sakskøbing), indgår disse ikke direkte i overvejelserne om tilpasningen af SKATs lokalisering.

Det hænger for toldekspeditionsstedernes vedkommende sammen med, at deres specifikke opgaver i

væsentlig grad er knyttet til den geografiske lokation, og at opgaven indeholder et væsentligt element af

fysisk betjening af borgere og virksomheder. Hvad angår arkiv og posthåndteringen i Sakskøbing er

grunden, at der er tale om et teknisk anlæg, som er opbygget og optimeret med henblik på varetagelse

af denne specifikke opgave.

1.4 Baggrund – SKATs udvikling siden 2005

Ved fusionen blev ca.10.000 årsværk fra de daværende kommuner, fra ToldSkat og fra Økonomistyrel-

sen samlet i én myndighed. SKAT blev geografisk placeret i et Hovedcenter (i København) og i 32 skat-

tecentre fordelt over hele landet (herunder et betalingscenter i Ringkøbing og et kundecenter i Ribe).

Der er siden kun sket mindre justeringer af denne lokalisering – blandt andet ved samling på færre

adresser i Hovedstadsområdet og ved samling i Ribe af de to adresser i Esbjerg kommune. Men i store

træk er SKATs lokalisering i dag uændret i forhold til det, der blev fastlagt i forbindelse med fusionen i

2005.

Figur 2 på næste side viser den geografiske placering af SKATs skattecentre, der blev besluttet i forbin-

delse med fusionen

SKAT blev etableret i 2005 ved en fusion mellem de kommunale og statslige skattemyndigheder. Som

led i fusionen blev inddrivelsesopgaven for kommuner og andre offentlige myndigheder samtidigt sam-

let i SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5962

Figur 2: SKATs lokalisering ved fusionen i 2005

Rønnet)

Grenaa

Herning

.Å

Aarhus

Billund

.Å

,g..._.

Køge

)

Høje Taas rup

Hovedcenter

Fusionen blev gennemført som et led i kommunalreformen, og baggrunden var en række analyser, som

den daværende regering havde iværksat. Analyserne viste et stort effektiviseringspotentiale ved at samle

opgaverne på skatte- og inddrivelsesområdet, og derfor blev der også i forlængelse af fusionen iværksat

en række initiativer, der over en årrække skulle gøre det muligt at reducere både SKATs årsværksfor-

brug og SKATs bevilling på Finansloven.

Den plan har siden været fulgt i store træk, og i løbet af perioden siden fusionen er det lykkedes at gen-

nemføre store effektiviseringer samtidig med, at SKAT har moderniseret sin opgaveløsning.

Et af de områder, som SKAT i særlig grad er lykkedes med at modernisere, er kommunikationen med

borgere og virksomheder. Her sparer de digitale selvbetjeningsløsninger og den øgede automatisering

både borgere, virksomheder og SKAT for meget besvær. Behovet for at møde op hos SKAT for at få

klaret sine mellemværender er således forsvundet for langt de fleste borgere.

Men på trods af de gennemførte moderniseringer har det alligevel vist sig at være vanskeligt at nå helt i

mål med de effektiviseringer, der var forudsat i forbindelse med fusionen.

Derfor besluttede regeringen kort efter sin tiltrædelse i 2011 at gennemføre en budgetanalyse af SKAT

for at få kortlagt, hvad der skulle til for at nå det sidste stykke med realiseringen af effektiviseringerne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5963

Budgetanalysen blev gennemført i 2012, og analysen viste blandt andet, at der fortsat kan opnås effekti-

viseringer ved at samle SKATs opgaver yderligere og ved at satse på specialisering og styrkelse af de

faglige miljøer.

Blandt andet derfor blev der pr. 1. april 2013 gennemført en omfattende organisationsændring af

SKAT, ligesom der er iværksat en lang række yderligere effektiviseringsinitiativer, der til sammen vil

gøre det muligt for SKAT at løse sine opgaver både billigere og bedre i fremtiden.

1.5 SKATs situation i dag

SKAT samlede situation er således helt anderledes i dag, end den var i slutningen af 2005 efter fusio-

nen.

Medarbejderantallet er faldet fra ca. 10.000 til ca. 6.700, og med de igangværende effektiviseringsinitia-

tiver vil årsværksforbruget frem mod 2017 falde yderligere til under 6.000. Samtidigt med nedgangen i

årsværksforbruget er organiseringen af SKATs opgaver ændret fra en situation, hvor langt de fleste

opgaver blev varetaget ved samtlige skattecentre til i dag, hvor alle opgaver er organisatorisk forankret i

specialiserede landsdækkende enheder.

Figur 3: Fremskrivning til 2020 af bemandingen af SKATs nuværende enheder (den samlede reduktion for-

delt forholdsmæssigt på alle skattecentre)

Fremskrives den nuværende bemanding af de eksisterende enheder med den reduktion af medarbejder-

antallet, der er forudsat i finansloven vil bemandingen af SKATs nuværende skattecentre i 2020 alt an-

det lige være som vist nedenfor i figur 3.

Grenaa

Nærum er ikke medtaget i fremskrivningen, da det allerede er besluttet at fraflytte lejemålet i 2015.

Kø~enhavn

(2 adresser)

1227

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5964

Som det fremgår af figur 3 viser fremskivning, at en stor del af enhederne i 2020 vil være meget små. 11

ud af 29 enheder vil således have mindre end 100 medarbejdere, hvis der ikke sker en tilpasning af den

nuværende lokalisering. Så små enheder vil udgøre en barriere for at realisere de effektiviseringer, som

SKAT skal gennemføre i de kommende år, og samtidigt vil strukturen ikke i tilstrækkelig grad under-

støtte opbygningen af stærke faglige miljøer, der kan matche borgernes berettigede forventninger om

kvalitet og høj faglighed hos SKAT.

Den lokalisering, der blev fastlagt i forbindelse med fusionen for snart 10 år siden, er således ikke læn-

gere tidsvarende. Der er behov for en tilpasning, så SKATs fremtidige lokalisering kommer til at passe

til det antal medarbejdere, der er nu (og i fremtiden), og så lokaliseringen kommer til at understøtte den

måde, SKATs opgaver er organiseret på.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5965

Grundlæggende forudsætninger

Ved fastlæggelsen af en fremadrettet plan for SKATs lokalisering er der to grundlæggende forudsætnin-

ger, som planen skal opfylde.

2.1.1

SKAT skal fortsat være en landsdækkende virksomhed

For det første skal planen imødekomme et politisk ønske om ”en fornuftig geografisk spredning” på

alle landsdele. SKAT skal fortsat være en landsdækkende virksomhed, der er til stede med arbejdsplad-

ser rundt i de forskellige landsdele.

I figur 4 er vist en opdeling af Danmark i landsplanområder, som afspejler urbaniseringsgrad og sam-

menhænge i erhvervsstruktur og infrastruktur. SKAT er en aktiv del af økonomien og spiller en væsent-

lig rolle i forhold til erhvervsliv og arbejdsmarked, og derfor er det afgørende, at SKAT bevarer en fy-

sisk tilstedeværelse rundt i de forskellige områder i landet. Det vil derfor være et mål, at der i en balan-

cering i forhold til en række øvrige hensyn, som gennemgås nedenfor, sker en bred dækning af de for-

skellige dele af landet, som kan understøtte udvikling i hele landet.

Figur 4: Landsplanområder

Kilde: Landsplanredegørelse 2013, Naturstyrelsen 2013

Hovedstadsområdet

Øvrige Sjælland

Østjylland-Nord

Trekantområdet

Odense

Aalborg

Mellemstore byregioner

Småbyregioner

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5966

2.1.2

Lokaliseringen skal understøtte effektiviseringen af SKAT

For det andet er det en grundforudsætning, at lokaliseringsplanen skal bidrage til at realisere de forud-

satte effektiviseringer i SKAT. Dette kræver, at planen dels understøtter en effektiv organisering af

SKAT, dels medvirker til at nedbringe SKATs huslejeudgifter i tilstrækkeligt omfang.

Hvad angår organiseringen er det en forudsætning for at kunne opretholde effektive produktionsste-

der, at der sker en tilpasning af antallet af SKATs enheder i forhold til det faldende medarbejderantal.

Skattecentrene blev i 2005 designet til i gennemsnit 325 medarbejdere pr. center. Uden en reduktion i

antallet af enheder vil det, som vist i figur 3, for en meget stor del af enhedernes vedkommende være

umuligt at opretholde en tilstrækkelig størrelse til at sikre grundlaget for effektive miljøer, udnyttelsen

af stordriftsfordele og opretholdelsen af bæredygtige faciliteter som for eksempel kantinedrift for med-

arbejderne.

Det er derfor nødvendigt, at der sker en reduktion, så der kun, hvor særlige forhold taler for det, opret-

holdes enheder med færre end 200-300 medarbejdere.

Hvad angår reduktionen i huslejeudgifterne er det en forudsætning, at der skal ske en nedbringelse af

udgifterne, der mindst modsvarer nedgangen i medarbejderantallet over perioden.

I forhold til den fremtidige opgaveløsning skal større enheder understøtte, at SKAT kan fastholde og

udbygge den faglige specialisering i større, effektive miljøer. Det skal skabe grundlaget for at øge kvali-

tet og faglighed i SKATs opgaveløsning i forhold til borgere og virksomheder samt understøtte målene

om øget produktivitet.

De mange små enheder, der vil være resultatet af at bevare den nuværende lokalisering frem til 2020,

vil medføre ringere muligheder for at opnå faglig kvalitet og øget produktivitet. Samtidig vil der være en

ringere fleksibilitet overfor justeringer i SKATs opgavevaretagelse, som må foventes over en årrække.

Større enheder betyder, at der er bedre muligheder for at implementere sådanne opgaveændringer, idet

der vil være bedre muligheder for at sammensætte medarbejdere med forskellige kompetencer i nye

konstellationer.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5967

Hensyn ved fastlæggelse af lokaliseringsplanen

Nedenfor gennemgås fire hovedhensyn, som indgår i beslutningen om den fremtidige lokalisering og

opgavefordeling. Hensynene skal betragtes som rettesnore, der hver for sig vil skulle afbalanceres i for-

hold til hinanden og i forhold til de overordnede mål om dels bevarelse af et landsdækkende SKAT og

dels tilpasning til et SKAT med væsentligt færre arbejdspladser.

3.1 Første prioritet - Fastholdelse af kompetencer

Det vigtigste hensyn i forbindelse med en ændring af SKATs lokalisering er at sikre, at SKATs opgave-

løsning ikke bliver bragt i fare som følge af flytning af opgaver mv. Ændringerne skal derfor gennemfø-

res på en sådan måde, at de nødvendige kompetencer kan fastholdes og/eller rekrutteres på opgaverne

- både i tilpasningsfasen og efter ændringerne er gennemført. En fremtidig lokalisering og opgaveplace-

ring som indebærer, at en stor del af medarbejderne skal flyttes over på andre opgaver, vil medføre høje

omkostninger til kompetenceudvikling. Omkostningerne vedrører både selve den tid, der bruges på

oplæring i nye opgaver, og det produktionstab, der vil være som følge af faldende produktivitet i for-

bindelse med opgaveskift. Derfor er det et mål at begrænse behovet for opgaveskift til et acceptabelt

niveau.

SKAT har i efteråret 2013 gennemført en personaletilpasning, hvor der er sket en tilpasning til de frem-

tidige kompetencekrav, set i forhold til udviklingen i opgaverne. Det betyder, at den fremtidige kompe-

tencetilpasning skal opnås ved, at der dels sker nødvendig kompetenceudvikling af SKATs nuværende

medarbejdere, og at der dels sker rekruttering af nye medarbejdere, som matcher de fremtidige behov,

til erstatning af naturlig afgang. Det er således et afgørende hensyn, at lokaliseringen af opgaverne bedst

muligt tilgodeser både fastholdelse og rekruttering af kompetencer. Dette indebærer tre ting:

1. Afstanden fra medarbejdernes bopæl til deres arbejdssted må ikke blive så stor, at det er ureali-

stisk, at de kan beholde deres job.

2. Der skal være opgaver på medarbejdernes kompetenceniveau ved mindst et af de arbejdssteder,

der ligger inden for en realistisk afstand fra deres bopæl.

3. Der skal tages hensyn til, hvor det er muligt at rekruttere medarbejdere med de kompetencer,

som der bliver brug for i fremtiden.

3.1.1

Transportafstand

I figur 5 på side 15 er vist et landkort over medarbejdernes bopæl. Det fremgår her, at der naturligt nok

er koncentration omkring de byer, hvor SKAT i dag har sine adresser.

Hensynet til fastholdelse af kompetencer peger således i retning af, at SKAT også fremover skal være

lokaliseret i nogle af de eksisterende byer, eller i byer med en rimelig afstand, så færrest mulige medar-

bejdere får store forøgelser af deres transport til og fra arbejde.

Det vil ikke være muligt at undgå, at en del af medarbejderne får forøget deres transport, men der hvor

det bliver nødvendigt at lukke en eller flere enheder i et område, analyseres det hvilken placering, der alt

andet lige optimerer muligheden for at fastholde kompetencerne på de opgaver, der flyttes. Herunder

bør antallet af flytninger af medarbejdere også søges begrænset. Det betyder, at der så vidt muligt und-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5968

gås ”kaskadeflytninger”, hvor medarbejdere flyttes til en nærliggende adresse, og at medarbejderne der

igen flyttes til andre adresser.

Figur 5: Kortlægning af medarbejdernes bopæl

Kortlægning af hvor medarbejderne bor

18. december 2013

3.1.2

Kompetencehensyn

Udover den rent fysiske afstand er der behov for at tage højde for tilstedeværelsen af forskellige kom-

petencer i områderne rundt i landet. I bilag 1A-1C på side 38-40 er vist 3 landkort over fordelingen af

kompetenceniveauerne. Der er tale om en simpel opdeling på uddannelsesniveau i kort, mellemlang og

længerevarende, hvor kort svarer til assistentuddannelse o.l. (desuden medarbejdere uden en formel

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5969

uddannelse), mellemlang svarer til professionsbachelor og diplomuddannelse og længerevarende svarer

til kandidat og master. Der findes samtidig tal for den ønskede fordeling af kompetencer pr. afdeling.

Det er herudfra muligt at vurdere, hvilke opgavetyper, der med fordel kan placeres i de forskellige om-

råder af landet.

Formålet er at tilgodese et hensyn til, at der er rimelig match mellem de kompetencer, der er til rådighed

i et område, og de opgavetyper, der placeres i området. Herved reduceres behovet for kompetenceud-

vikling, og det undgås, at der opstår produktionstab i for stort omfang som følge af mange skift i opga-

vetype. Det vil dog uanset dette være nødvendigt i et vist omfang at flytte medarbejdere over på andre

opgaver som følge af, at opgaverne konsolideres i større faglige miljøer.

3.1 .3

Rekruttering

Hensynet til rekruttering af kompetencer skal primært ses i sammenhæng med behovet for rekruttering

til opretholdelse af eksisterende miljøer. Rekrutteringsbehovet på det længere sigt vil i vidt omfang være

afstedkommet af naturlig afgang. Det betyder, at f.eks. lokaliseringen af specialiserede revisionsmæssige,

it-mæssige og økonomisk/analysemæssige miljøer, udover hensyn til de nuværende medarbejdere, også

skal ses i sammenhæng med rekrutteringsmuligheder til disse miljøer i forhold til placeringen af uddan-

nelser i f.eks. universitetsbyerne. Det vil også spille ind, om der indenfor et givet område er andre job-

muligheder for den pågældende type af medarbejdere. Det vil ofte være vanskeligt at tiltrække medar-

bejdere til områder, hvor der ikke er et marked for de pågældende specialkompetencer.

Tilsvarende vil der være et hensyn til, at opgaver, der kræver bredere kompetencer, placeres i områder,

hvor der er gode rekrutteringsmuligheder i forhold til denne type af medarbejdere f.eks. i forhold til

uddannelsesinstitutionerne. Her vil der være væsentligt færre bindinger. Det skyldes, at SKAT har – og

også fremover vil have - en stor andel af medarbejdere med korte eller mellemlange uddannelser. Det

betyder, at det er muligt at opbygge disse miljøer over det meste af landet. Herudover vil der typisk

også være gode rekrutteringsmuligheder uden for de store byer.

I alle tilfælde bør der ses på muligheder for transport, jf. nærmere nedenfor under infrastruktur. Specielt

for medarbejdere med højt uddannelsesniveau eller meget specialiserede opgaver vil en vis transportaf-

stand ofte være acceptabel. Derfor er mønstre for pendling relevant i forhold til placering af en række

opgaver, jf. illustrationen heraf i bilag 3 på side 43.

3.2 Anden prioritet - Faglige miljøer og udnyttelse af stordriftsfordele

Som nævnt ovenfor i afsnit 1.4 blev der på baggrund af en budgetanalyse gennemført en omorganise-

ring af SKAT pr. 1. april 2013. Et af hovedformålene med omorganiseringen var at skabe et bedre fun-

dament for etablering af stærke faglige miljøer og for udnyttelse af stordriftsfordele. For at realisere

disse formål er det nødvendigt at opbygge enheder, der er så store, at de for det første kan understøtte

et stærkt fagligt miljø inden for det enkelte fagområde og for det andet kan rumme flere forskellige fag-

områder, så der skabes mulighed for en tværgående udnyttelse af ressourcerne inden for adressen.

Der er både i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse som opfølgning på SKATs fusion i 2005

og i forbindelse med budgetanalysen af SKAT i 2012 peget på, at der bør ske en konsolidering af opga-

verne i større faglige miljøer. Der bør således sigtes efter opbygning af enheder, der både rummer flere

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5970

driftsenheder inden for samme afdeling og samtidigt rummer driftsenheder inden for flere afdelinger

(jf. gennemgangen af SKATs organisation ovenfor i afsnit 1.3. Det vil give forbedret fleksibilitet i op-

gaveløsningen og give mulighed for bedre udnyttelse af specialer på tværs. Set i forhold til afdelingerne

betyder det, at der skal tilstræbes en minimering af spredningen af enkeltafdelinger rundt på adresserne.

Nedenfor i tabel 2 er vist en oversigt, der viser graden af fysisk spredning af afdelingerne på de nuvæ-

rende adresser. Det fremgår her, at der er tale om over 100 tilfælde, hvor en afdeling kun har op til 20

medarbejdere på et skattecenter. Spredningen har bl.a. været stigende som følge af, at der i takt med

den naturlige afgang er blevet stadig mindre faglige miljøer.

Tabel 2. Spredning af afdelinger på skattecentre

Skattecenter

Billund

Fredensborg

Frederikssund

Grenaa

Haderslev

Herning

Hjørring

Holbæk

Horsens

Korsør

Køge

Maribo

Middelfart

Nærum

Næstved

Odense

Randers

Ribe

Ringkøbing

Roskilde

Rønne

Skive

Sluseholmen

Struer

Svendborg

Thisted

Tønder

Taastrup

Aalborg

Århus

Antal afdelinger på skattecentre fordelt efter antal medarbejdere pr. afdeling *)

5 til 10

11 til 20

21 til 50

Over 50

*) Tilfælde med under 5 medarbejdere, som er virtuelt placeret, er ikke medtaget

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5971

Et andet væsentligt element i forhold til enhedernes størrelse, er hensynet til at etablere enheder, der er

tilstrækkeligt store til at understøtte en rationel drift. Hvis enhederne bliver for små, vil grundomkost-

ningerne til servicering således blive for høje, og det vil for eksempel ikke være muligt at opretholde

kantinedrift, ligesom der ikke vil være grundlag for fuldtidsjob til servicemedarbejdere. Det betyder

lavere effektivitet, idet flere lokationer skal serviceres af samme medarbejdere med deraf følgende

transportomkostninger og transporttid mellem adresser.

Tilsvarende viser et pristjek på de nuværende omkostninger til rengøring mv, at der generelt er betyde-

lige størrelsesøkonomiske fordele i takt med, at enhedernes størrelse stiger

Samlet set indebærer hensynet til etablering af stærke faglige miljøer og udnyttelse af stordriftsfordele,

at der kun, hvor særlige forhold taler for det, bør opretholdes skattecentre med mindre end 200 til 300

medarbejdere.

3.3 Tredje prioritet - Hvor er borgere og virksomheder (geografiafhængige opga-

ver)

De resterende 20 pct. af opgaverne - navnlig inden for Indsats og Inddrivelse (for eksempel fogedop-

gaver, opgaver i forhold til mindre virksomheder, nogle kundeserviceopgaver og toldopgaverne) –

rummer imidlertid et stort element af geografiafhængighed.

Her vil der således jævnligt være behov for at kunne besøge primært virksomhederne. Det drejer sig i

første række om fogedopgaver og udgående kontrol- og vejledningsbesøg. For at SKAT skal kunne

varetage disse opgaver effektivt er det derfor nødvendigt, at opgaverne placeres så tæt som muligt på de

virksomheder, de skal betjene. Herved sikres det, at der ikke bliver meget store transportafstande, og

dermed tidsforbrug, for medarbejderne i forhold til udgående aktiviteter. Tilsvarende tilsiger hensynet

til virksomhederne (og borgene) i forbindelse med visiteret tidsbestilling, at SKAT skal have adresser,

hvor koncentrationen af virksomheder og borgere er størst.

På landkortet i figur 6 på side 19 er vist fordelingen af virksomheder på alle de 98 kommuner. Kortet

peger alt andet lige i retning af, at SKAT skal være lokaliseret i nærheden af de større byområder rundt i

landet, idet den udgående aktivitet hermed bliver mest effektiv.

80 pct. af SKATs opgaver vurderes ikke at være direkte afhængige af geografien. For disse opgavers

vedkommende er der isoleret set ikke noget behov for at skele til borgernes og virksomhedernes place-

ring.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5972

Figur 6: Fordeling af virksomheder pr. kommune

36 9-4.133

4.134 -8.461

8.462 - 182 60

18.261 - 32.562

32.563 - 77.998

Tilsvarende er i figur 7 på side 20 vist antallet af borgere pr. kommune. Billedet trækker her i samme

retning, nemlig at der er behov for, at SKAT har adresser i de større byområder, mens der vil være om-

råder af landet, hvor der vil være mindre behov for SKATs tilstedeværelse, og hvor der alt andet lige vil

blive større afstand mellem borgerne og den nærmeste SKAT adresse.Hensynet skal ses i sammenhæng

med grundforudsætningen om, at SKAT fortsat skal være en landsdækkende virksomhed. Der skal så-

ledes fortsat være mulighed for visiteret tidsbestilling i de forskellige regioner. Der vil også være mulig-

heder for, at der f.eks. kan gennemføres fogedforretninger i lokaler, som SKAT har tilrådighed i byer,

hvor der er lang afstand til nærmeste skattecenter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5973

Figur 7: Fordelingen af borgere pr. kommune

1.851 - 342 29

34 230 · 65.962

65.963 - 115.139

115 .140 - 318 .757

318 .7 58 - 557 .920

t, -

Som anført trækker hensynet til de geografiafhængige opgaver altså i retning af en placering af SKATs

adresser i de større byområder.

Modsat kan de geografiuafhængige opgaver i princippet løses andre steder i landet. I realiteten vil det

dog være problematisk at foretage en massiv omflytning af geografiuafhængige opgaver. Hensynet til

effektive faglige miljøer og lokaliteter af en vis størrelse betyder, at der er store fordele forbundet med

at placere de direkte geografiafhængige opgaver sammen med opgaver, der principielt set kan løses fra

andre lokaliteter. Hvis der eksempelvis kun placeres geografiafhængige opgaver i de større byområder,

mens andre opgaver flyttes til andre dele af landet, vil det betyde, at målet om store og effektive centre

ikke kan opfyldes. Samtidig betyder hensynet til at fastholde kompetencer, at der ved opgaveplacerin-

gen skeles til, hvor medarbejderne i dag er placeret.

3.4 Fjerde prioritet - Infrastruktur

Der er ved den konkrete placering af SKATs enheder indenfor et område et hensyn til den trafikale

infrastruktur. Det gælder både i forhold til, at der kan være behov for kontakt til virksomhederne og

borgerne i området og i forhold til at begrænse medarbejdernes transporttid. I bilag 2A og 2B på side

41-42 er vist landkort over jernbane- og vejnet.

Alt andet lige har transportmuligheder i forhold til SKATs enheder betydning for, hvilke bymæssige

placeringer der vælges indenfor de forskellige dele af landet. Dette hensyn får øget vægt i en fremtidig

lokaliseringsplan, hvor der vil blive tale om færre enheder og dermed også større transportafstande bå-

de i forhold til borger- og virksomhedskontakt og i forhold til mulighederne for at tiltrække og fasthol-

de medarbejdere fra et større geografisk område.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5974

Placeringer i forhold til hensyn – Lokaliseringen i landsplanområder

Som nævnt i indledningen er det en grundforudsætning, at SKAT fortsat skal være en landsdækkende

virksomhed, som er til stede i de forskellige dele af landet. Ved gennemgangen og afvejningen af de 4

hovedhensyn i forhold til overvejelserne om den fremadrettede lokalisering er der derfor taget afsæt i

den nyligt udarbejdede Landsplanredegørelse 2013. Landsplanredegørelsen er regeringens redegørelse

for planerne for regional udvikling, herunder erhvervsudvikling, trafik, miljøforhold mv. Formålet med

denne metodiske tilgang er at sikre, at reduktionen af SKATs adresser og medarbejderantal fordeles

nogenlunde ligeligt mellem de enkelte landsplanområder.

I det følgende gennemgås således for hver af de 7 landsplanområder, jf. figur 4 på side 12, den fremti-

dige placering af skattecentrene ud fra en samlet afvejning af de opregnede hensyn. De anbefalede valg

af placering i konkrete byer eller byområder betyder ikke nødvendigvis, at placeringen sker i de eksiste-

rende lejemål. Der skal foretages en konkret vurdering af, hvilke lejemål der ud fra en samlet økono-

misk vurdering er mest hensigstmæssige.

Overblik over den samlede lokalisering og opgaveplacering er vist i kapitel 5.

4.1 Småbyregionerne

Der vil ud fra hensynet til forsat at kunne kunne betjene borgere og virksomheder i de tyndt befolkede

dele af landet, som småbyregionerne udgør, fortsat være behov for at placere arbejdspladser i disse om-

råder.

SKAT har i dag ca. 800 arbejdspladser i områderne. Det er bl.a. et resultat af de beslutninger om place-

ring af statslige arbejdspladser, som blev truffet i forbindelse med kommunalreformen.

I det

nordjyske område

er der udenfor Aalborg-området tale om en relativt lav befolkningstæthed og

erhvervsintensitet. Der er en del medarbejdere i området, og der er så stor afstand til Aalborg, at der

bør overvejes placering af en adresse i det nordlige Vendsyssel og i Thy - både for at sikre en rimelig

afstand i forhold til borgere og virksomheder i området og for at sikre, at de faglige kompetencer i om-

rådet kan fastholdes.

De nuværende placeringer i Hjørring og Thisted lever begge op til disse hensyn. Placeringerne vil sikre,

at mange medarbejdere i de pågældende områder fortsat vil have acceptabel afstand til en arbejdsplads,

og der vil derfor være gode muligheder for at fastholde værdifulde kompetencer. Infrastrukturen i for-

hold til byerne er rimelig, idet der bl.a. er jernbane begge steder. Det vurderes også på sigt at være mu-

ligt at bevare opgaverne i områderne, idet der vurderes også i fremtiden at være rekrutteringsmuligheder

i forhold til de opgavetyper, der placeres i byerne. Det omfatter bl.a. det erhvervsrettede kundecenter i

Hjørring samt inddrivelses- og indsatsopgaver i Thisted.

Det kan overvejes, om enhederne i Thisted og Struer kan samles i Struer, idet der er en acceptabel

transportafstand mellem de to byer. Det skal dog ses i sammenhænge med øvrige placeringer i det

midt- og vestjyske områder, og i sammenhæng med den afstand, der så bliver i forhold til virksomheder

og borgere i det yderste nordvestjyske område. Det anbefales både i forhold til at betjene virksomheder

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5975

og borgere i Thy og på Mors og i forhold til at fastholde kompetencer, at SKAT fastholder sin tilsted-

værelse i Thisted.

Det bemærkes, at der fortsat er placeret specialiserede opgaver på toldområdet i Hirtshals og Frederiks-

havn.

I det

vestjyske område

er der i hovedadresser i Ringkøbing, Herning og Struer. En fremtidig placering

i Ringkøbing og Herning vurderes at kunne dække behovet i forhold til virksomheder og borgere. En

stor del af medarbejderne, som er bosat på en måde, så de er orienteret mod Ringkøbing, Struer og

Herning. Der er en relativt høj andel af medarbejdere med kortere uddannelser især i den vestligste del.

Det taler i høj grad for at bevare centret i Ringkøbing med de nuværende opgaver som et samlet center,

der varetager betalings- og regnskabsopgaver for hele landet, idet opgaverne her er et godt match til

kompetencerne i området.

Jf. omtalen af Thisted og Struer ovenfor vil der være en overvejelse om, hvorvidt Struer eller Thisted

opretholdes. Såfremt der opretholdes skattecentre i Herning – jf. placeringer i de mellemstore byregio-

ner - og Ringkøbing, synes den mest optimale dækning af det vest- og nordvestjyske område både i

forhold til betjening af virksomheder og borgere og i forhold til til kompetencehensyn at blive opnået

ved at opretholde skattecentret i Thisted, idet området syd for Limfjorden vil være godt dækket fra

Ringkøbing og Herning.

I det

sønderjyske område

peger en række forhold i retning af, at der samles en række opgaver i et

større center i Ribe, som har en placering i den vestlige del, der giver en acceptabel afstand mod græn-

sen og op mod Esbjerg. Placeringen i Ribe giver således en rimelig dækning også i forhold til at varetage

opgaverne i det nuværende center i Tønder, som på grund af placeringen vanskeligt kan dække en stør-

re del af det sønderjyske område. Det bemærkes, at Ribe er en del af Esbjerg kommune, og derfor i

relation til landsplanområderne ligger i mellemstore byregioner. Ribe er dog placeret i udkanten heraf

lige op til småbyregionen i Sønderjylland, og placeringen dækker således reelt på tværs af de to lands-

planområder.

Opgavemæssigt vil Ribe være domineret af to store specialopgaver vedrørende Kundecenter Person og

inddrivelse i Udlandet, men der vil også være almindelige kundeservice- og indsatsopgaver samt specia-

liseret sagsbehandling. Der kan således med centrets størrelse både opbygges en række effektive faglige

miljøer med specialopgaver og sikres en bredde i opgaveporteføljen. Placeringen i Ribe giver gode mu-

ligheder for at at betjene virksomheder og borgere i området og fastholde vigtige, faglige kompetencer

på opgaverne. Der vurderes også at være gode muligheder for at rekruttere såvel medarbejdere med

kortere og længerevarende uddannelse i kraft af placeringen tæt på Esbjerg.

I forhold til den østlige del af Sønderjylland er der en god infrastruktur med jernbane og motorvej. Det

betyder, at det er muligt at betjene området fra Middelfart, som har en traffikalt og geografisk god pla-

cering, der både kan dække trekantsområdet og det østlige Sønderjylland.

Det bemærkes, at der fortsat er en større specialiseret enhed i Padborg vedrørende toldopgaver.

På

Lolland-Falster og Bornholm

er der i forhold til virksomheder og borgere kun et begrænset behov

for, at SKAT er til stede i disse områder. Der er et mindre antal medarbejdere i områderne, som kom-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5976

petencemæssigt fordeler sig jævnt mellem kortere og mellemlange uddannelser. Der er således ikke ba-

sis for større SKAT-arbejdspladser.

En mulighed er at lade Lolland-Falster betjene fra en større hovedadresse på Sjælland for at sikre en vis

volumen i opgaver og bemanding på én adresse, der kan opsuge kompetencer og varetage de direkte

borger- og virksomhedsrettede opgaver i området, jf. nærmere vedrørende lokalisering på det øvrige

Sjælland nedenfor.

Herudover vil en række specialfunktioner vedrørende told, postbehandling og arkiv kunne bevares på

Lolland-Falster. Der er gode mulighed for at udnytte eksisterende kompetencer i området samt særlige

tekniske faciliteter.

I forhold til Bornholm vil det fortsat være nødvendigt at have en mindre enhed på øen ud fra hensynet

til store transportafstande.

Samlet set

vil der være behov for at gå på kompromis med hensynet til sikring af store driftsenheder i

småbyregionerne, idet der hverken i forhold til behov for kapacitet til de direkte borger- og virksom-

hedsrettede opgaver eller medarbejdermæssigt er basis for store centre. Det betyder, at der i Hjørring,

Thisted og på Bornholm etableres små centre ud fra afvejning af de forskellige hensyn.

Der sker samlet set en reduktion i småbyregionerne fra ca. 820 til ca. 625 arbejdspladser. Reduktionen

er lidt større end landsgennemsnittet, men det skal ses i sammenhæng med placeringen af en større

enhed i Ribe, som ligger på kanten af småbyregionerne.

4.2 Mellemstore byregioner

De mellemstore byregioner omfatter det midtjyske og det sydvestjyske område. SKAT har i dag 4 skat-

tecentre i disse områder. Det drejer sig om skattecentrene i Struer, Skive, Herning og Ribe. Herudover

er der nogle enkelte pladser på havnen i Esbjerg. Til sammen er der i dag knap 650 arbejdspladser i

områderneme med den største koncentration af medarbejdere i Herning og Ribe.

I forhold til at fastholde kompetencer i det

midtjyske område

er Herning centralt beliggende. Områ-

det Herning, Viborg og Holstebro er karakteriseret ved en relativt høj koncentration af virksomheder

og en højere befolkningstæthed end i de omkringgende områder. Samtidig er der behov for en enhed til

at opsuge et større antal medarbejdere i området. Dette taler for at opretholde en placering i Herning,

som vil være et godt udgangspunkt for betjening af virksomheder og borgere.

Opgavemæssigt vil Herning have opgaver inden for alle forretningsområder, dog med størst vægt på

Indsats. Kompetencemæssigt vil der være opgaver på alle niveauer, dog med størst vægt på opgaver på

mellem niveau. Der vurderes at være gode fremtidige rekrutteringsmuligheder til opgaverne med ud-

gangspunkt i en placering i Herning.

De øvrige skattecentre i det midtjyske område er relativt små, hvorfor det vil være en udfordring at

sikre grundlaget for et stærkt fagligt miljø og tilstrækkelig udnyttelse af stordriftsfordele på disse adres-

ser. Samtidig ligger både Stuer og Skive inden for en rimelig afstand til andre skattecentre, borgere og

virksomheder samt medarbejderne vil have mulighed for at orientere sig imod både geografisk og op-

gavemæssigt. Samtidigt taler hensynet til at opretholde arbejdspladser i småbyregionerne og sikre

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5977

SKATs tilstedeværelse i hele Danmark for opretholdelse af en enhed i Thisted. Ud fra hensynet til ba-

varelse af kompetencer er det en overvejelse, at der alt andet lige vil være bedre muligheder for at give

medarbejderne i Struer og Skive en rimelig alternativ placering, end det vil være muligt i forhold til

medarbejderne i Thisted.

I det

sydvestjyske område

er der i dag kun et skattecenter i Ribe. Skattecentret i Ribe har i 2012 fået

tilført opgaver og medarbejdere fra det tidligere skattecenter i Esbjerg. Der er således allerede sket en

samling af opgaver og lokaler i området. Skattecentret er fornuftigt placeret i forhold til Esbjerg områ-

det, hvor virksomheder og borgere er koncentreret, og hvor mange medarbejdere er bosat. Samlet vil

der således være grundlag for at opretholde en stor enhed i Ribe.

Ribe bør som nævnt vedrørende småbyregioner også tænkes ind i forhold til resten af det sønderjyske

område. Ribe ligger således inden for rimelig afstand af skattecentret i Tønder, hvilket vil give mulighed

for eventuelt at opsuge medarbejdere og opgaver herfra. I forhold til opgaver og kompetencer vil der

være god synergi i at tænke de to centre sammen til én stærk hovedadresse i det sydvestjyske område..

Samlet set

opretholdes ca. 630 arbejdspladser i de mellemstore byregioner, som dermed i kraft af den

samlede nedgang i SKATs bemanding får en lidt større andel af SKATs arbejdspladser. Det skal dog

som nævnt ses i sammenhæng med placeringen af et stort center i Ribe, som har en beliggenhed på

kanten af småbyregionerne.

4.3 Odense og Aalborg

I landsplansammenhæng udgør Odense og Aalborg begge erhvervsmæssige centre, som samtidig har en

række uddannelsesinstitutioner og god infrastruktur. Der er samtidig en høj befolkningskoncentration i

disse byer og deres opland.

Den høje koncentration af borgere og virksomheder betyder, at der ud fra hensynet til både SKATs

tilgængelighed og transportafstand for SKAT i forbindelse med udgående aktiviteter bør placeres skat-

tecentre i de to områder. Samtidig betyder hensynet til, at der en høj koncentration af medarbejdere, at

der er behov for placering af skattecentre i de to byområder for at bevare de eksisterende kompetencer.

I forhold til rekruttering er der gode muligheder for at tiltrække langt de fleste kompetencetyper til de

to byer.

Odense-området

er i landsplansammenhæng sammenfaldende med Fyn bortset fra Middelfart, som er

orienteret mod Trekantområdet. Der er i dag skattecentre i Svendborg og Odense. Der sker frem mod

2020 en forholdsmæssig reduktion af bemandingen svarende til nedgangen i SKAT på landsplan. Det

giver et behov for konsolidering i ét samlet skattecenter på Fyn med en størrelse, som giver bæredygtig

drift og mulighed for effektive faglige miljøer. På den baggrund sker der en samling i én enhed placeret

i Odense-området.

Opgavemæssigt vil der fortsat være et større kundecenter i Odense samt en række geografiafhængige

opgaver vedrørende indsats, inddrivelse og direkte kundebetjening. Herudover vil der også være specia-

liserede funktioner vedrørende selskabsligning samt sagsbehandlingsopgaver. Specialcentret vedrørende

motorområdet bevares i Odense som ét af de fire motorcentre i landet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5978

Infrastrukturmæssigt vurderes Odense at være en idéel placering på midten af Fyn, som minimerer

transportafstande set både fra en medarbejder- og en borger- og virksomhedsvinkel.

Aalborg-området

dækker Aalborg kommune og 6 omkringliggende mindre kommuner med Aalborg

placeret i midten. Der vil også fremadrettet være behov for at SKAT har en enhed i Aalborg-området

for at betjene virksomheder og borgere og opsuge medarbejderkompetencer i området.

Opgavemæssigt vil Aalborg udover de geografiafhængige opgaver vedrørende indsats, inddrivelse samt

direkte kundekontakt og vejledningsmøder for virksomhederne også indeholde specialiserede funktio-

ner. Det drejer sig om selskabsbeskatning, kundecenteropgaver, motorcenter opgaver. SKATs IT-

support samles i Aalborg fra de øvrige steder i landet. De specialiserede opgaver opbygges omkring de

eksisterende faglige miljøer i Aalborg.

Samlet set

sker der en reduktion af antallet af arbejdspladser i Odense og Aalborg områderne fra ca.

780 til ca. 660. Reduktionen er marginalt større en landsgennemsnittet.

4.4 Trekantområdet

SKATs enhed i Billund er relativt lille (ca. 70 medarbejdere), hvorfor det vil blive vanskeligt at opret-

holde et tilstrækkeligt grundlag for et stærkt fagligt miljø og en effektiv udnyttelse af stordriftsfordele

uden en væsentlig tilførsel af opgaver og medarbejdere. At tilføre opgaver til Billund i tilstrækkeligt om-

fang vil ikke være muligt uden at udhule grundlaget for de omkringliggende enheder, ligesom det alt

andet lige vil medføre ringere muligheder for at fastholde kompetencerne, end hvis de opgaver og med-

arbejdere, der er i Billund, flyttes til de omkringliggende enheder.

I forhold til Billund bemærkes, at der fortsat er placeret specialiserede opgaver på toldområdet i luft-

havnen i Billund.

Opgaver og medarbejdere fra Haderslev vurderes at kunne overføres til henholdsvis Ribe og Middel-

fart, hvorved der opnås muligheder for at etablere større enheder med mulighed for både mere effekti-

ve faglige miljøer og en faglig bredde, som giver øget fleksibilitet i forhold til at varetage en række for-

skellige opgaver i fremtiden.

For opretholdelse af Middelfart og nedlæggelse af Haderslev og Billund taler, at koncentrationen af

virksomheder og borgere er højst i kystbyerne, hvorfor varetagelse af de geografiafhængige opgaver

bedst vil kunne varetages fra Middelfart. Samtidig er infrastrukturen i form af dækning med motorvej

og jernbane god i Middelfart.

I Trekantområdet har SKAT i dag adresser i Haderslev, Middelfart og Billund. Herudover er der nogle

enkelte arbejdspladser i Fredericia. Til sammen er der i dag ca. 420 arbejdspladser i området med den

største koncentration af medarbejdere i Middelfart og Haderslev. Medarbejderne i området er primært

bosat omkring byerne Vejle, Middelfart, Kolding og Haderslev. Det betyder, at der vil være bedst mu-

lighed for at fastholde de eksisterende kompetencer ved at opretholde SKATs adresse i Middelfart som

en stor enhed med mulighed for et effektivt fagligt miljø både med kritisk masse til specialisering og

med opgavemæssig bredde, som fremadrettet giver fleksibilitet i opgaveløsningen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5979

Samlet set

vil antallet af medarbejdere blive reduceret fra ca. 420 til ca. 345. Det er lidt mere end

landsgennemsnittet, men skal ses i sammenhæng med, at den nordlige del af Trekantområdet kan dæk-

kes fra centret i Horsens.

4.5 Østjylland Nord

I Østjylland Nord er SKAT i dag lokaliseret i Århus (Århus C og Højbjerg), Grenå, Horsens og Ran-

ders. I alt er der ca. 830 medarbejdere. Medarbejderne er koncentreret i Århus (der samlet rummer ca.

490 medarbejder) og Horsens (der rummer godt 200 medarbejder). Grenå og Randers har begge ca. 70

medarbejdere.

SKAT har behov for en stor enhed i Århus-området, som kan opsuge et stort antal kompetencer og

derved sikre videreførelse af de faglige miljøer. Infrastrukturmæssigt vurderes en bevarelse af et skatte-

center i Århus at tilgodese behovet for at samle medarbejderkompetencer fra et stort område omfat-

tende de nuværende små centre i Randers og Grenå, som hver for sig er for små set i forhold til at op-

bygge effektive faglige miljøer. Samtidig er der gode rekrutteringsmuligheder i Århus-området, som

giver mulighed for at placere bl.a. specialiserede opgaver. Århus vil udover de geografiafhængige opga-

ver vedrørende vejledning og kontrol samt restancer også rumme en række specialopgaver vedrørende

bl.a. selskabsskatteområdet og punktafgiftsområdet og byen vil fortsat have ét af de fire motorcentre.

Der er desuden et behov for at opretholde et skattecenter i Horsens, som dækker den sydlige del af

området, og som også dækker ind over den nordlige del af trekantsområdet. Centret i Horsens vil

bl.a.samle regnskabsopgaverne fra hele landet samt varetage de geografiafhængige opgaver i området.

Samlet set

vil der i Østjylland nord være en nedgang fra ca. 840 til ca. 780 arbejdspladser. Nedgangen

er lidt mindre end landsgennemsnittet, hvilket skal ses i sammenhæng med placeringen af Horsens i

forhold til Trekantområdet.

4.6 Øvrige Sjælland

Der er i dag tre mindre skattecentre i Holbæk, Korsør og Næstved. Der er behov for samling af medar-

bejderne i én større og mere bæredygtig enhed, hvor der er mulighed for en højere grad af opgavemæs-

sig specialisering og for fleksibilitet på tværs af enheder og fagområder..

Set ud fra infrastruktur og transportafstande i forhold til borgere og virksomheder samt for medarbej-

dere foreslås en placering af en ny enhed i Ringsted. Placeringen ved jernbanelinjen og i relativt tæt

afstand til vejforbindelsen sydpå betyder, at centret samtidig vil kunne dække det syd- og vestsjælland-

ske område og Lolland-Falster.

Opgavemæssigt vil der dels være tale om geografiafhængige opgaver vedrørende indsats og inddrivelse

samt kundebetjening og vejledningsmøder med virksomhederne. Herudover vil der være tale om ind-

drivelsesopgaver samt sagsbehandlingsopgaver. Enheden i Ringsted vil have en størrelse, der giver kri-

tisk masse i forhold til mulighederne for faglig specialisering og samtidig mulighed for en faglig bredde i

opgavesammensætningen, som sikrer fremtidig fleksibilitet i forhold til opgaveændringer.

Der vil være mulighed for, at medarbejdere, som i dag pendler til Hovedstadsområdet, vil kunne arbej-

de på den nye adresse i Ringsted.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5980

Samlet set

vil der være en stigning fra ca. 340 til ca. 420 medarbejdere på Øvrige Sjælland. Det skal ses

i sammenhæng med, at et nyt center i Ringsted tiltrækker opgaver både fra det ydre Hovedstadsområde

og Lolland-Falster.

4.7 Hovedstadsområdet

Hovedstadsområdet kan betragtes som et samlet område, hvor der er en sammenhængende erhvervs-

struktur og et sammenhængende arbejdsmarked. Der er en udbygget transportmæssig infrastruktur,

som betyder at placeringen af de enkelte adresser indenfor området har mindre betydning.

En stor del af SKATs arbejdspladser er i dag placeret i Hovedstadsområdet. Det skal ses i sammen-

hæng med, at en meget stor del af virksomheder og borgere er placeret her. Samtidig er en række cen-

trale funktioner, som samarbejder tæt med departementet og andre styrelser og ministerier, placeret i

Hovedstadsområdet.

Langt den overvejende del af medarbejderne er bosat i Hovedstadsområdet, som defineret i Landsplan-

redegørelsen udover Region Hovedstaden omfatter Stevns, Køge, Lejre og Roskilde kommuner.

På den baggrund vil en række regnskabsopgaver samt en række IT-opgaver, der i dag begge er placeret i

Høje-Tåstrup, blive flyttet til henholdsvis Horsens og Aalborg for at blive samlet i større faglige miljøer

sammen med funktioner, som allerede er placeret i disse byer.

I Hovedstadsområdet vil der fortsat være behov for adresser i den centrale del. Herudover forventes

der i 2020 at være enheder i Roskilde, Høje Tåstrup samt en større enhed placeret i den nordøstlige del

af Sjælland, hvor der i dag er adresser i Fredensborg og Frederikssund.

Der vil

samlet set

være tale om en nedgang i antallet af arbejdspladser fra ca. 2.860 til ca. 2.540 medar-

bejdere. Det svarer til reduktionen på landsplan.

I forhold til den centrale del af området skal det undersøges, om der kan opnås økonomiske fordele

ved at samle opgaver fra de nuværende tre adresser på én fælles adresse, herunder om der er muligheder

for lokalisering sammen med andre statslige styrelser.

Der vil fortsat være placeret en række centrale funktioner i Københavnsområdet. Kompetencemæssigt

er der i kraft af Hovedstadsområdets størrelse mulighed for placering af et bredt spektrum af opgaver.

Der skal dog tages hensyn til, at opgaver, som kræver fremtidig rekruttering i større grad af medarbej-

dere med kort eller mellemlang uddannelse, hvor denne type medarbejdere er til rådighed andre steder i

landet, søges placeret udenfor Hovedstadsområdet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5981

Overblik over målbilleder 2020

5.1 Målbilleder

Som nævnt i indledningen til rapporten anvendes udtryket målbilleder som sigtelinjer for den organisa-

toriske og fysiske placering af opgaver og enheder frem mod 2020. I det følgende skitseres det konkrete

forslag til målbilleder, der er udarbejdet på baggrund af de overvejelser der er redegjort for i de foregå-

ende afsnit. Målbillederne angiver dels hvilke byer, SKAT vil være lokaliseret i 2020, dels hvor mange

driftsenheder og kontorer, der er i de enkelte afdelinger i de enkelte byer. Der anvendes en gennem-

snitsbetragtning, hvor det som udgangspunkt forudsættes, at én driftsenhed eller ét kontor beskæftiger

20 medarbejdere.

5.2 Byer og geografisk fordeling

Gennemgangen af de 4 hovedhensyn fører frem til et forslag om, at SKAT frem mod 2020 fraflytter 16

adresser og fremover lokaliseres i 16 byer - herunder i Ringsted, hvor SKAT ikke hidtil har været lokali-

seret. De skitserede ændringer er vist nedenfor i figur 8. I figuren vises også det omtrentlige målbillede

for hvor mange medarbejdere, der vil være i byerne i 2020.

Figur 8: Overblik over ændringerne i lokaliseringen frem mod 2020

Rt;;;J

Gre naa

strup

...

•

Fraflyttes

Opretholdes

lokation

enhavn

Tø

420

.cola. Eigtveds

Gad e

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5982

Det er vurderingen, at det skitserede forslag opfylder den grundlæggende forudsætninger om, at SKAT

skal bibeholde en fornuftig geografisk fordeling af sin tilstedeværelse i hele landet. Dette er illustret ved

figur 9, der med udgangspunkt i kortet over landsplanområderne viser de 16 byer, hvor SKAT ifølge

målbilledet vil have sine hovedadresser i 2020. Herudover viser figuren de største af SKATs øvrige

adresser (toldekspeditionssteder og arkiv og posthåndtering). Endelig viser figuren de byer, hvor der

forventes at være adgang til visiteret tidsbestilling i 2020.

Figur 9: Målbillede 2020 - 16 hovedadresser suppleret med de største af SKATs øvrige adresser

Rønne

Frederikshavn

Hovedstadsområdet

Øvrige Sjælland

Østjylland-Nord

Trekantområdet

Odense

Aalborg

••

Nr.

Alslev

Mellemstore byregioner

Småbyregioner

Rin

- København

.Å

Byer med SKATS

"hovedadresser"

"Hovedadresser" med

visiteret t idsbestilling

Øvrige adresser

(mere end 10

medarbejdere)

•

Til yderligere illustration viser tabel 3a på side 30 den forholdsmæssige andel af SKATs medarbejdere

fordelt på landsplanområde, som den så ud umiddelbart efter fusionen i 2005, som den ser ud i dag, og

som den efter forslaget vil se ud i 2020.

Som det fremgår af tabellen, vil den forholdsmæssige fordeling mellem landsplanområderne stort set

kunne opretholdes ved gennemførelse af målbilledet. De største udsving i forhold til fordelingen i dag

er, at målbilledet viser en lidt højere andel af de samlede arbejdspladser i Øvrige Sjælland og en lidt la-

vere andel i Småbyregionerne. Disse ændringer skal for småbyregionernes vedkommende ses i sam-

menhæng med placeringen af en stor enhed med 360 medarbejdere i Ribe på grænsen mellem Mellem-

store byregioner og Småbyregioner. I forhold til Øvrige Sjælland skal ændringen primært ses i lyset af,

at der med målbilledet tilføres opgaver og medarbejdere fra Hovedstadsområdet (Køge) og i mindre

omfang fra Småbyregioner (Maribo).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5983

Tabel 3a. Fordeling af arbejdspladser pr. landsplanområde

Arbejdspladser

primo 2006

Hovedstadsområdet

Øvrige Sjælland

Østjylland-Nord

Trekantsområdet

Odense og Aalborg

Mellemstore byregioner

Småbyregioner

4015

627

1231

717

1116

905

1036

Andel primo

2006

41,6

6,5

12,8

7,4

11,6

9,4

10,7

Arbejdspladser

i dag

2860

340

840

420

780

640

820

Andel i dag

42,7 %

5,1 %

12,5 %

6,3 %

11,6 %

9,6 %

12,2 %

Arbejdspladser

2020 *)

2540

420

780

345

660

630

625

Andel 2020

42,3 %

6,9 %

13,0 %

5,8 %

11,0 %

10,5 %

10,4 %

I alt

9647

100 %

6.700

100 %

6.000

100 %

*) I modsætning til målbillederne (tabel 5 side 33) indgår mindre toldekspeditionssteder i opgørelsen af arbejdspladser

Generelt viser fordelingen af arbejdspladser pr. region det samme billede som fordelingen pr. lands-

planområde. Den forholdsmæssige fordeling videreføres således stort set fra det nuværende niveau uan-

set om fordeling anskues i forhold til landsplanområderne eller i forhold til regionerne.

Hvad angår fordelingen af SKATs arbejdspladser på regionsniveau, viser tabel 3b, at SKATs andel af

medarbejder i Region Hovedstaden både i dag og fremadrettet vil ligge et stykke under gennemsnittet

for staten. Til gengæld vil SKATs andel af medarbejdere i alle andre regioner ligge over gennemsnittet.

Tabel 3b. Fordeling af arbejdspladser pr. region

Arbejdspladser

primo 2006

Andel primo

2006

Generel andel

af statslige

arbejdspladser

(2012)

43,6 %

10,5 %

19,8 %

9,5 %

16,6 %

100 %

Arbejdspladser

i dag

Andel i dag

3.652

1.250

1.971

877

1.897

9.647

37,9 %

20,4 %

9,1 %

19,6 %

100 %

2.490

880

1.460

630

1.240

6.700

37,2 %

13,1 %

21,8 %

9,4 %

18,5 %

100 %

13 %

Endelig viser tabel 3b nedenfor den forholdsmæssige fordeling på de fem regioner. Formålet med at

opgøre den forholdsmæssige fordeling på regionerne er dels at skabe et supplerende grundlag for vur-

dering af den fremadrettede placering af SKATs arbejdspladser dels at give mulighed for at sammenlig-

ne fordelingen med den generelle fordeling af statslige arbejdspladser i Danmark. Den generelle forde-

ling af statslige arbejdspladser er opgjort på regionsniveau i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegø-

relse 2013 (fra ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter). Fordeling er indarbejdet i tabel 3b.

Arbejdspladser

2020 *)

Andel 2020

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Syddanmark

I alt

2.210

860

1.260

600

1.070

6.000

36,8 %

14,3 %

21,0 %

10,0 %

17,8 %

100 %

*) I modsætning til målbillederne (tabel 5 side 33) indgår dmindre toldekspeditionssteder mv. i opgørelsen af arbejdspladser

I forhold til kundebetjeningen af borgerne bemærkes det, at der med målbillederne lægges op til at

SKAT skal forlade tre byer, hvor der i dag tilbydes visiteret tidsbestilling. Det drejer sig om Næstved,

hvor funktionen foreslås flyttet til Ringsted, om Haderslev, hvor funktionen fremover kan varetages fra

Middelfart og Ribe, og om Struer, hvor funktionen vil blive varetaget fra Herning.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5984

5.3 Understøttelse af effektivisering gennem færre enheder

Grundforudsætningen om, at målbillederne skal understøtte effektiviseringerne i SKAT og bidrage til

en reduktion af huslejeudgifterne, der mindst modsvarer nedgangen i medarbejderantallet over perio-

den, anses også for at være opfyldt.

Med forslaget til målbilleder reduceres antallet af SKATs hovedadresser fra 32 til 16 (eller 17 afhængigt

af hvilken løsning, der vælges i København). Samtidigt lægges der op til, at kun enhederne i Rønne,

Hjørring og Thisted vil være bemandet med færre end 200 medarbejdere. Disse 3 enheder er alle belig-

gende i Småbyregionerne, hvor det er vurderingen, at kravet om at tilstræbe store enheder ikke fuldt ud

kan kombineres med kravet om en geografisk dækning af alle områder.

For de øvrige enheder (fraregnet København) vil den gennemsnitlige størrelse pr. enhed være ca 340

medarbejdere. Hermed skønnes behovet for at kunne tilrettelægge en effektiv drift af både kerneopga-

ver og interne serviceopgaver at blive imødekommet.

Såfremt der ikke gennemføres en samling på færre enheder, vil ca. 2.500 medarbejdere i 2020 arbejde på

adresser med færre end 200 medarbejdere. Gennemsnitsstørrelsen for disse centre vil være ca. 100

medarbejdere. Ved gennemførelse af forslaget til målbilleder reduceres dette antal fra 2.500 til 300 med-

arbejdere. På baggrund af budgetanalysen af SKAT kan det forsigtigt antages, at denne samling på færre

enheder vil have en produktivitetseffekt i forhold til varetagelse af SKATs kerneopgaver på ca. 100

årsværk. Produtivitetseffekten i forhold til servicering af bygninger som følge af samlingen på færre

adresser skønnes at udgøre ca. 25 årsværk.

Det vurderes således, at ca. 125 årsværk - svarende til ca. 76 mio kr. pr. år - ud af det samlede effektivi-

seringskrav i SKAT kan henføres til lokaliseringsplanen.

Hertil kommer huslejebesparelser på 49 mio. kr., så den samlede økonomiske effekt kan estimeres til ca.

125 mio. kr. pr. år. fra 2020.

Tabel 4. Forventede effekter i forhold til produktivitetsforbedring og huslejereduktion for perioden 2015 til 2020

2015

9,2

2016

26,7

2017

31,2

2018

36,8

2019

38,4

59,6

2020

125

Huslejereduktion i mio. kr.

I alt

Produktivitetsforbedring i mio. kr.

Alle priser er i 2014 niveau. Besparelserne er ekskl. udgifter til reetablering af fraflyttede lejemål. Fordelingen af effekterne over perioden er beregnet med udgangspunkt i hvornår

SKAT har mulighed for at opsige de lejemål, der skal fraflyttes.

5.4 Opgavefordeling, transporttid og kompetencematch

Opgaveplaceringen i de 16 byer fremgår af tabel 5 på side 33.

Hovedhensynet i forbindelse med placeringen af opgaver har været at sikre det bedst mulige match

mellem de kompetencer, der forventes at være til rådighed i et område i 2020 – såvel antalsmæssig som

niveaumæssigt - og de opgavetyper, der er placeret i området. Alene ved at lade hovedparten af de nu-

værende opgaver fortsætte på de adresser, der bevares, har man i vid udstrækning imødekommet dette

hensyn. Desuden er opgaver, der i dag løses på skattecentre, der lukker, med få undtagelser flyttet til

nærmeste alternative skattecenter. Alt i alt betyder opgaveplaceringen, at flest mulige kompetencer vil

14,3

41,4

48,4

23,5

68,1

79,6

93,8

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5985

kunne bevares på opgaverne, samtidigt med at færrest mulige medarbejdere får store forøgelser af deres

transporttid til og fra arbejde, såfremt de ønsker at følger deres opgave.

Som det fremgår af tabel 6 på side 34 vil der frem mod 2020 være behov for, at rekruttere medarbejde-

re på alle adresser, og med en enkelt undtagelse såvel medarbejdere med lang som mellemlang uddan-

nelse. På flere adresser vil der være et overskud af medarbejdere med en kortere uddannelse. Det hæn-

ger imidlertid mere sammen med et ønske om et generelt kompetenceløft i forhold til de enkelte opga-

ver end deres fremtidige placering. Desuden skal flere adresser på grund af geografien ses under ét. Fx

bør behovet for medarbejdere med en kortere uddannelse i Roskilde ses i sammenhæng med et mod-

svarende overskud i Taastrup og Ringsted.

En mindre del af SKATs opgaver – først og fremmest fogedopgaver og udgående kontrol- og vejled-

ningsbesøg - er afhængige af geografien. Ved placeringen af opgaver er der derfor taget hensyn, hvor

virksomhederne er koncentreret. På samme måde, er der foretaget en spredning af de enheder, der

gennem visiteret tidsbestilling har den personlige kontakt med borgerne.

Hvad angår hensynet til at sikre stærke faglige miljøer og udnyttelse af stordriftsfordele er det lykkedes

at kombinere dette hensyn med hensynene til fastholdelse af kompetencer og placering af geografiaf-

hængige opgaver. Det er blandt andet sket ved etableringen af færre og større skattecentre. Denne poin-

te illustreres ved at sammenholdes opgavefordelingen i 2020 (tabel 5 på side 33) med tabel 2 (på side

17) , der viser den spredning af opgaver, der er i dag.

5.5 Sammenfatning vedrørende målbilledet for 2020

Samlet set kan det konkluderes, at de skitserede målbilleder for 2020 på tilfredsstillende vis opfylder de

grundlæggende forudsætninger, der er defineret i kapitel 2, ligesom de 4 hovedhensyn der er beskrevet i

kapitel 3 også tilgodeses i en god balance i forhold til den prioritering, der er valgt ved afvejningen af

hensynene.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5986

Tabel 5:

Målbilleder 2020 – fordeling af opgaverNedenstående viser hvilke og hvor mange driftsenheder/kontorer, der i 2020 forventes at være i de enkelte afdelinger og byer. Der

er anvendt en gennemsnitsbetragtning, hvor det forudsættes, at én enhed beskæftiger 20 mearbejdere, men antallet vil naturligvis variere fra enhed til enhed. Oversigten

omfatter ikke mindre grupper af medarbejdere, der vil være placeret på de enkelte lokaliteter. Fx fremgår serviceenhederne i Koncernservice , der har medarbejdere spredt

på alle SKATs lokaliteter ikke af målbillederne.

Tabel 5. Målbilleder 2020

Inddrivelse

Indsats

Indsatsplanlægning- og analyse

Borger- og Virksomhedsvejl.

Kundeservice

Vejledning og Kommunikation

Økonomi

Økonomi og Virksomhedsstyring

Mellemstore Virksomheder

Told og Afgifter

Erhverv

Motor

Ejendomsvurdering

Erhvervsrestancer

Placering

Juridisk Administration

Betaling og Inddrivelse

Mindre Virksomheder

Betaling og Regnskab

Kundecenter Erhverv

Visitering og Kontrol

Kundecenter person

Personrestancer

Store Selskaber

Koncenservice

Særlig Kontrol

IT-Udvikling

Afregning

Fogeder

Borgere

IT-Drift

Person

Told

Jura

Fredensborg

Herning

Hjørring

Horsens

Middelfart

Odense

Ribe

Ringkøbing

Ringsted

Roskilde

Rønne

København

Thisted

Taastrup

Aalborg

Århus

I alt

291

I Herning og Middelfart vil der være mulighed for visiteret tidsbestilling, selvom der ikke etableres hele Borger- og Virksomhedsvejledningsenheder.

I alt

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5987

Tabel 6: Målbilleder 2020 – Kompetencebehov i 2020

Nedenstående viser hvilke kompetencer der i 2020-målbilledet efterspørges på de enkelte lokaliteter, udtrykt ved behovet for medarbejdere med en kort,

mellemlang og lang uddannelse. Desuden vises hvor mange medarbejdere, der alt andet lige forventes at være på de tre niveauer på de enkelte lokaliteter i

2020, forudsat at de nuværende medarbejdere ikke uddanner sig, at der alene er tale om naturlig afgang, og at medarbejdere på de skattecentre der lukkes,

fordeles som anført i højre side af skemaet. Forskellen viser behovet for at få tilført medarbejdere på de enkelte niveauer.

Tabel 6. Kompetencebehov

Behov

Placering

Kort

Fredensborg

Herning

Hjørring

Horsens

Middelfart

Odense

Ribe

Ringkøbing

Ringsted

Roskilde

Rønne

København

Thisted

Taastrup

Aalborg

Århus

135

140

118

174

266

118

137

164

Uddannelse

Mellem

181

135

119

187

121

173

218

161

498

147

145

227

Lang

115

656

149

300

260

140

240

340

320

360

220

420

400

1420

100

360

340

540

I alt

Kort

103

139

122

107

163

Prognose - 2020

Uddannelse

Mellem

115

112

Lang

260

231

I alt

Kort

-63

-27

Forskel

Uddannelse

Mellem

Lang

147

224

397

106

121

Grenaa

Skive

Struer

Billund

Tønder

Randers

Haderslev

Svendborg

Holbæk

Næstved

Korsør

Maribo

I alt

1.712

2.531

1.577

5.820

1.690

1.547

979

4.216

983

599

1.604

Køge

Frederikssund

100 %

70 %

30 %

80 %

20 %

100 %

50 %

80 %

20 %

50 %

100 %

Århus

Herning

Thisted

Horsens

Ribe

Århus

Middelfart

Ribe

Odense

Middelfart

Ringsted

Roskilde

Ringsted

Fredensborg

I alt

Skattecenter der

lukker

Andel flytter til

107

104

144

286

280

457

129

143

194

126

-4

162

194

284

262

136

349

176

1.023

254

219

463

199

107

218

-4

-76

-13

-20

-2

-11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5988

Implementering og indfasning af målbilleder

6.1 Implementeringsplan

Når SKATs lokaliseringsplan 2020 er besluttet, skal der umiddelbart herefter laves en detaljeret imple-

menteringsplan frem mod 2020. Implementeringsplanen har to formål:

sikre, at medarbejderne konkret kan forholde sig til fremtidige jobmuligheder

sikre den mest økonomisk rentable løsning for SKATs fremtidige lokalisering, som under-

støtter forretningens behov.

For hver enkelt adresse skal implementeringsplanen indeholde oplysning om:

Hvilke driftsenheder er omfattet af planen

Hvad skal der ske med driftsenhederne

Hvor skal driftsenhederne flyttes hen

Hvornår gennemføres planen

Den foreliggende lokaliseringsplan indebærer at ca. 1.500 medarbejdere skal flytte adresse. Det er for-

udsat, at nyrekruttering sker til de blivende adresser.

Planen udnytter ikke i alle tilfælde den eksisterende størrelse af de fortsættende adresser, men indehol-

der en række ændringer af størrelsen af husene. Der vil efter denne plan være behov for at udvide en

række lejemål med i alt ca. 550 arbejdspladser og tilsvarende at reducere andre med samme antal ar-

bejdspladser.

Hastigheden i implementeringen af planen er begrænset af uopsigeligheden i lejekontrakterne. Selv med

en optimal indfasning vil der være ca. 1.000 overskydende pladser i SKAT frem til 2017. Fra 2017 og

frem er det muligt at tilpasse kapaciteten til det faktiske behov.

Der er flere elementer, som kan bringes i spil i forhold til at sikre en økonomisk rentabel løsning, jf.

beskrivelsen i afsnit 6.2 og 6.3 nedenfor.

6.2 Flekspladser

Ved flekspladser forstås, at der ikke er 1:1 arbejdsplads til alle medarbejdere i SKAT. Medarbejderne

finder dagligt en ledig arbejdsstation som dermed ikke er personlig. Dermed kan arbejdsstationen ud-

nyttes af andre i forbindelse med ferie, kursus og andre dage, hvor medarbejderne ikke befinder sig på

arbejdspladsen. Skønsmæssigt kan antallet af arbejdsstationer reduceres med mellem 10 og 15pct. ved

anvendelse af flekspladser.

Planen vil, når den er fuldt implementeret, omfatte omfordeling og opsigelse af lejemål svarende til i alt

ca. 2.200 arbejdspladser netto. Tilpasningen vil ske i etaper, men de største tilpasninger vil kunne ske i

2015-2017, hvor det er muligt at reducere med knapt 600 fysiske arbejdspladser årligt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5989

Flekspladser kan således bidrage til en begrænsning af SKATs arealforbrug, men det vil kræve en

nærmere analyse af medarbejdernes tilstedeværelsesgrad på selve arbejdspladsen, så konceptet kan dif-

ferentieres i forhold til det enkelte forretningsområdes behov.

En effektiv anvendelse af flekspladser kræver indretning af standardarbejdspladser herunder personlig

trolley, bærbar pc og mobiltelefon, som kan tages med rundt. For alle gælder det, at skrivebordet skal

ryddes for sager og personlige arbejdsredskaber ved dagens ophør, så andre kan bruge skrivebordet. Ud

over en standardisering af arbejdspladserne kræver det en ændret adfærd hos medarbejderne.

Hvis brug af flekspladser kombineres med åbne kontorlandskaber, er der yderligere mulighed for at

effektivisere arealforbruget. Samtidig vil det kunne understøtte udviklingen af faglige miljøer.

6.3 Samlokalisering

Samlokalisering kan anvendes i flere sammenhænge:

6.3.1

Flerbrugerhuse

Ved flerbrugerhuse forstås samling af flere institutioner i én bygning. Herved kan der opnås en bespa-

relse for den enkelte institution på driften af husene.

Som sidegevinst vil en flerbrugerløsning kunne give brugerne større fleksibilitet i forhold til skiftende

pladsbehov.

Ved etablering af flerbrugerhuse skal det vurderes, om det kan ske inden for nuværende lejemål, eller

det er mere økonomisk fordelagtigt at flytte til et større fælles lejemål.

I dag har SKAT flerbrugerhuse i Rønne og Århus, hvor vi bor sammen med mindre institutioner, og

driver en række funktioner i fællesskab.

Øget brug af flerbrugerhuse kræver en langsigtet plan for lokalisering ikke bare i SKAT, men for staten

som helhed. Det vil derfor fortrinsvis være relevant omkring de store byer, idet de fleste større kontor-

huse og statslige arbejdspladser findes her. Samtidig kræver det et tæt samarbejde med Bygningsstyrel-

sen, som administrerer de fleste af statens lejemål og dermed kender behov og muligheder.

6.3.2

Satelitter

Ved en satellit forstås en lokation uden for SKATs hovedadresser. Det kan enten være et separat leje-

mål, eller det kan være en aftale med fx en kommune eller statslig myndighed om lejlighedsvis adgang

til ét eller flere lokaler efter behov. Der er ikke permanent bemanding af lokationen, men kun lejlig-

hedsvis benyttelse i forbindelse med møder eller andet.

Satellitmodellen kan anvendes til møder med borgere/virksomheder, som vil få langt til nærmeste

SKAT adresse:

når borgeren har behov for personlig betjening

når SKAT har behov for at tilsige en borger/virksomhed i forbindelse med en udlægsforretning

når SKAT har behov for et møde med en virksomhed i forbindelse med en konkret sagsbe-

handling.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5990

Endelig vil satellitmodellen også kunne anvendes af medarbejderne som en virtuel arbejdsplads, hvis

medarbejderen på grund af lang afstand til det sædvanlige arbejdssted kan møde op og koble sig på

systemerne og arbejde. Satellitten vil også kunne anvendes som base i forbindelse med aktioner eller

kontroller.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5991

Bilag

7.1 Bilag 1: Medarbejdernes kompetenceniveau og geografiske placering

7.1.1

Bilag 1A Kort uddannelse (assistentuddannelse o.l. - desuden medarbejdere uden en

formel uddannelse)

Kortlægning af hvor medarbejderne bor

18. december 2013

Uddannelse

1 (755)

2 (2.151)

100 1<1lo melers

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5992

7.1.2

Bilag 1B. Mellemlang uddannelse (professionsbachelor og diplomuddannelse)

Kortlægning af hvor medarbejderne bor

18. december 2013

Uddannelse

3 (72)

(2.297)

100 i<jlometers

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5993

7.1.3

Bilag 1C: Længerevarende uddannelse (kandidat og master)

Kortlægning af hvor medarbejderne bor

18. december

2013

Uddannelse

•

5 (800)

6 (486)

100 Kilometers

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5994

7.2 Bilag 2: Transportmæsig infrastruktur

7.2.1

Bilag 2A: Overordnet vejnet

Suttocenlt<

-DIJ,-

Europavej e

- De vigtigste internationale vejforbindelser

Primærruter

- Vigtige vejforbindelser mellem landsdele og større byer

Sekundærruter

- Lokale, vigtige veje inden for landsdelen

--au-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5995

7.2.2

Bilag 2B: Jernbanenet

...

HO\'Cdb.1nc

l b$11"~

S-btne

Skattecenter

""""""

Rfftbano

,,.

o ·t.,$<1

Cio<kbene

p.t.

spærret

-----=---

Ringb:mc ( pl:inl;,gt: )

•I'-

p.-i'J<ltl1Sb.Yl81

rra:I

J>.lSSi'l(ptfafik

,,~11,ti....,

l!ltenlWØt'f

________,

M«(1$

OQf)(iv;,:itesOOJiet

i1Jl.(KI

Me•o(i:t,-)

Ø1esunctdorbnk!ISEfl ( !M)'lskdel)

·-·

•

Jernbaner

Danmark 2002

K.cttet modtager k.ke VISSe veteraooaner. rangerspor. firmaspor, andre smaspci

lignende.

I kortuclsnittet

k.un vist S-bane, hvor S-bane og fjernbane lober parallelt. Planlagt Metro

E!f

k.un vist

kortuclsnittet

<>h<,..L,)<(,

..,..,

AmLsl.ge

pr vate baner saml planlagt M er ikke Banestyrelsens ansvarsormac,e.

et,o

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5996

7.3 Bilag 3: Pendlingsmønstre

100km

Andel af pendlere fra bopælsby

10- 1

15-25%

Over25%

Pendling til byer over 30.000 indbyggere fra byer over

2000 indbyggere, vist som andel af udpendlingen.

Kilde: Danmarks Statistik og beregninger i Naturstyrelsen

FIGURS

PENDLING TIL STØRRE BYER (OVER 30.000 INDBYGGERE), 2010

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5997

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Dorthe Pannerup Madsen

René Frahm Jørgensen

SV: FORTROLIGT - Ny udfordring

15. juni 2014 10:35:15

Kære Rene

Tak for din mail.

Jeg kan godt lave det overblik over HTA, som du efterlyser – skal nok foretage koordinering med Orla H Kristensen og Ellen Bach.

Med venlig hilsen

Dorthe P

Fra:

René Frahm Jørgensen

Sendt:

14. juni 2014 08:58

Til:

Dorthe Pannerup Madsen

Emne:

Re: FORTROLIGT - Ny udfordring

Mvh René

Den 13/06/2014 kl. 12.28 skrev "Dorthe Pannerup Madsen" <[email protected]>:

Fra:

Kim Bak

Sendt:

10. juni 2014 08:10

Til:

Dorthe Pannerup Madsen

Emne:

SV: FORTROLIGT - Ny udfordring

Kære Dorthe

Tak for din mail. Jeg kan godt se din udfordring.

Det er rigtigt som du skriver, at der etableres to Koncernservicegrupper i Roskilde i perioden frem til 2020. Der er helt præcist tale om

flytning af to grupper fra København, som i dag sidder enten i Østbanegade eller i Nicolai Eigtveds gade – vi ved ikke endnu hvilke grupper.

Bliver der brug for en leder til en af dem, skal jeg nok have din mail i erindring.

Mvh Kim

Fra:

Dorthe Pannerup Madsen

Sendt:

10. juni 2014 07:19

Til:

Kim Bak

Emne:

FORTROLIGT - Ny udfordring

Kære Kim

Jeg er funktionsleder i Betaling og Regnskab – SAP38 og sidder pt i Høje Taastrup.

Jeg har været beskæftiget med bogholderi- og regnskabsopgaver i en årrække, men har også fra tidligere erfaring inden for

de områder, som nu ligger i Koncernservice.

I forbindelse med SKATs lokalisering 2020 er det besluttet, at opgaverne fra Betaling og Regnskab – Høje Taastrup skal flyttes

Kære Rene

Jf vores telefonsamtale i aftes – får du lige denne mail, så er vi 3, som kender indholdet af denne mail.

Jeg har ikke tænkt mig, at sige noget til medarbejderne og lederkollegerne – vil ikke skabe unødig uro, men du skal naturligvis vide besked.

Med venlig hilsen og god weekend

Dorthe P

Hej Dorthe

Tak for din åbenhed - det betyder meget for mig, at vi har den tilgang. Jeg er som sagt helt sikker på, at vi i fællesskab nok skal finde nogle nye

udfordringer til dig, når den tid kommer.

Samtidig vil jeg gerne have skabt mig et fuldstændig billede over, hvilke opgaver der er i Høje T. og derigennem hvilke kompetencemæssige

udfordringer vi som afdeling står overfor i forbindelse med en fremtidig flytning af opgaverne.

Derfor vil jeg inden længe bede Orla, Ellen og dig om i fællesskab om at skabe det overblik.

Men nu er det weekend - og vi skal forsøge at slappe lidt af ovenpå ugens strabadser og gøre os klar en ny uge.

God weekend til dig og dine.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5998

til Horsens.

Jeg har ikke plan om at følge min nuværende opgave til Horsens, selv om jeg har en meget forstående ægtefælle.

Min underdirektør Rene Frahm Jørgensen er orienteret om.

Jeg kan se i målbillederne 2020, at der skal etableres 2 enheder i Koncernservice i Roskilde – det er nok ikke til at sige på

nuværende tidspunkt, hvad der skal ligge i disse, men jeg vil gerne høre om du kan se mig, som funktionsleder på en af de 2

enheder og i dit lederteam.

Jeg vil naturligvis gerne følge mine medarbejdere og opgaver til dørs, men følger også, at jeg skal se efter en vandringsvej for

mig selv, selv om planerne for SKATs lokalisering først bliver mere konkrete efter sommerferien.

Jeg vil ikke afvise, at et antal medarbejdere fra Betaling og Regnskab – Høje Taastrup gerne vil følge med til Roskilde og tage

nye udfordringer op.

Med venlig hilsen

Dorthe Pannerup

Betaling og Regnskab

SAP 38

Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup

E-mail: [email protected]

Telefon: (+45) 72 38 97 80

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 5999

Per Jacobsen

Fra:

Sendt:

TIi:

Emne:

Torben Rasmussen

23.januar201514:09

Per Jacobsen

SV: Fortroligt - Medarbejdersag

Privat

Følsomhed:

Hej Per

Hilsen

Torben

Fra:

Per Jacobsen

Sendt:

23. januar 2015 13:57

Till: Torben Rasmussen

Emne:

VS: Fortroligt - Medarbejdersag

Følsomhed:

Privat

Hej Torben

Jeg har fået en forespørgsel fra inddrivelsesdirektøren om status på medarbejdersagen vedr. Sven Nielsen

Kan du give mit det??

Med venlig hilsen

Per Jacobsen

Den er fastholdt i Ankenævnet i oktober 2013.

Går ud fra at den er påklaget til Landskatteretten

111111

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 6000

SKAT

Indsats

Konstitueret direktør

Østbanegade 123, 2100 København

E-mail: Per.Jacobsenå'ISkat.dk

Telefon: (+45) 22 60 11 40