SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 263
Offentligt

UKS Side 3069

BECH-BRUUN

Til:

Fra:

København · 20. februar 2018

Lise Lauridsen

Partner

T +45 72 27 36 35

llau@bechbruu n.com

Lars Lindencrone Petersen

Videnpartner

T +45 72 27 35 35

[email protected]

Sagsnr. 908947-0002 llau/llp/akhu

Dok.nr. 18533796.1

Internt notat

Referat

Samtalen blev afholdt den 31 . januar 2018 kl. 11.00-13.00 hos Bech-Bruun, Langeline Alle

35. København Ø.

Til stede var HR-direktør Claus Henrik Larsen og chefkonsulent Charlotte Pilegaard, under-

direktør Anne Munksgaard med bisidder, advokat Pernille Due Vesterheden, samt advoka-

terne Lise Lauridsen og Lars Lindenerane Petersen.

Claus Henrik Larsen bød velkommen og redegjorde for baggrunden for og formålet med

den tjenstlige samtale samt for den forestående proces med udarbejdelse og godkendelse

af referat af samtalen samt Bech-Bruuns afgivelse af indstilling om, hvorvidt der findes

grundlag for at afholde tjenstligt forhør.

Anne Munksgaard forklarede, at hun pr. 1. november 1995 blev ansat i Told og Skat. Hun

gjorde tjeneste i lovafdelingen og beskæftigede sig navnlig med administrative bødesager

samt andre administrative sager inden for skat og moms. Hun forfulgte et lederspor og

kom efter at have beskæftiget sig med forskellige opgaver i en virksomhedsgruppe, blandt

andet inddrivelse, i 2002 til Erling Andersens ledelsessekretariat for ToldSkat Østjylland,

hvor hun arbejdede med strategi og andre ledelsesstøtteopgaver. I 2005 blev hun fagchef

med tjeneste i Odense, og i 2009 blev hun viceskattedirektør. Hun beskæftigede sig i denne

funktion navnlig med juridisk sagsbehandling, det sidste års tid dog som viceskattedirektør

for regionsdirektørens ledelsessekretariat, som blandt andet havde opgaver inden for

controlling og andre administrative opgaver.

København

Langel,nie Alle

2100 København

Danmark

Aarhus

Værkmestergade 2

8000 Aarhus C

Shanghai

Suite 2H08

No.1440 Yan'an M1ddle Road

Jing'an Distrlct, 200040

Referat og vurdering på grundlag af tjenstlig samtale med underdirektør Anne

Munksgaard

Danmark

T +45 72 27 00 00

F +45 72 27 00 27

E [email protected]

Advokatpartne15e lskab

CVR-nr. 38538071

www.bechbruun.com

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3070

BECH-BRUUN

217

Dok.nr. 18533796.1

Pr. 1. april 2013 blev hun udnævnt t il underdirektør for Erhverv og beskæftigede sig med

forskellige driftsopgaver inden for erhvervsområdet, eksempelvis erhvervsregistrering. Pr.

1. juli 2013 blev hun overført til SKATs Økokrim-afdeling. Denne, der havde omkring 200

medarbejdere, skulle som følge af flere sager, der havde affødt negativ presseomtale, af-

vikles og ophøre sin funktion med udgangen af september 2013, hvor den skul le erstattes

af en nyoprettet afdeling, Særlig Kontrol.

Særlig Kontrol lå un der direktør Jim Sørensen, der havde syv underdirektører under sig.

Et af kritikpunkterne mod Økokrim-afdelingen var, at den i nogle tilfælde havde været rige-

lig udfarende, så nogle medarbejdere blev flyttet fra området, ligesom det blev bestemt, at

Særlig Kontrol som udgangspunkt ikke skulle kunne tage sager op af egen drift, men alene

efter henvisning og visitering. Dog kunne Særlig Kontrol selv opstarte sager om momskar-

ruselsvindel og kædesvig. Borgeres og virksomheders retssikkerhed blev indskærpet, og

Særlig Kontrol måtte ikke signalere, at der var begået noget strafbart, før dette var doku-

menteret eller underbygget. Særlig Kontrol fik fra etableringen omkring 100 medarbejdere,

hvilket efter udbyttesagen steg til ca. 140 medarbejdere. I dag har afdelingen ca. 200 med-

arbejdere, den har fået fl ere opgaver og hedder nu Skattesvig.

Afdelingens opgave bestod for en stor dels vedkommende i at sørge for, at de sager, som

SKAT sendte t il polit iet med henblik på strafferetlig forfølgning, var tilstrækkeligt behandlet

og dokumenterede, både materielt og hvad angik dokumentation for de sagsbehandlings-

skridt, som SKAT havde foretaget.

Hun havde ikke på noget tidspunkt beskæftiget sig med udbytteskatteområdet, og hun

mener, at det sam me gjaldt for hendes medarbej dere. Særlig Kontrol havde hende be-

kendt ikke haft sager om udbytteskat før sommeren 2015.

SKAT modtager vel omkring 20.000 henvendelser årligt om hævdede lovovertrædelser og

uregelmæssigheder. Der er stort og småt mellem hinanden - det kan være henvendelser

fra borgere, som angiver deres nabo eller tidligere ægtefælle, virksomheder, der mener sig

udsat for uretmæssig konkurrence, fagforeninger, der henvender sig om social dumping,

og meget andet. Der kommer også henvendelser fra udenlandske myndigheder, fra andre

danske myndigheder, herunder om uregelmæssigheder med diverse afgifter, og fra afde-

linger i SKAT, herunder bobehand lingsafdelingen, der modtager indberetninger fra kurato-

rer i konkursboer mv., og der kommer også henvendelser om mistænkelige forhold fra

politiet.

Den 16. juni 2015 fik hun en opringning fra advokat

som fortalte, at han

havde ta lt med Torben Hjelmstrand, der havde henvist ham til at kontakte hende.

forta lte om en klients mistanke om svindel med udbytteskat i størrelsesordenen

op til 500 mio. kr. Han fortalte også, at der muligvis skulle sidde en, måske to mænd hos

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3071

BECH-BRUUN

3/7

Dok.nr. 18533796.1

SKAT i Høje Taastrup, som muligvis skulle spille en eller anden rolle, men han vidste ikke,

om der var noget om det.

kilde ønskede at være anonym. Hun sagde t il

, at hun måtte have noget mere konkret.

fortalte, at ha n

befandt sig i London, men at han ville sende noget snarest. Hun orienterede Jim Sørensen

om henvendelsen, dels pga. dens karakter, men også ford i Jim Sørensen var ny direktør på

området, hvorfor hun naturligvis gerne ville vise, hvad Særlig Kontrol arbej dede med.

De oplysninger, som fremgik af

e-ma il, var temmelig konkrete. På den

anden side var der ikke nogen form for dokumentation eller underbygning af oplysninger-

nes rigtighed. Anonymiteten kunne indebære en risiko for, at SKAT uretmæssigt "blev

brugt" i et eventuelt "setup" for at skade konkurrenter, og at SKAT blev ført på vildspor.

Derfor spurgte hun Torben Hjelmstrand, om han havde kendskab til

Torben forta lte, at

var kendt som forsvarsadvokat i store strafferetssager.

Hun kontaktede afdelingerne Skattely og Store Selskaber dels for at skabe klarhed over,

om sagen skulle tages op i Særlig Kontrol, eller om der var et igangværende indsatsprojekt

med lignende sager i en anden afdeling, som derfor sku lle behandle sagen, og dels for at

høre, om de kunne bidrage med oplysn inger til afklaring af sagen.

Hun talte med Lisbeth Rasmussen, der var underdirektør med ansvar for SKATs skattely-

proj ekt, og spurgte, om skattelyproj ektet havde haft eller hørt om lignende sager. Lisbeth

Rasmussen kendte intet til sager om mulig svindel med udbytteskat. Lisbeth Rasmussen

gav tilladelse t il, at Anne Munksgaard kunne kontakte Morten Bøhm, der arbejdede som

proj ektchef i Lisbeth Rasmussens afdeling, for at høre, om de kendte noget til mulig svindel

med udbytteskat. Hun kontakt ede herefter Morten Bøhm, som heller ikke havde kendskab

til mu lig svindel med udbytteskat. Hun kontaktede også underdirektør Hans From, Store

Selskaber, da hans ansvarsområde blandt andet hand lede om store grænseoverskridende

transaktioner på selskabsområdet, men heller ikke han havde noget kendskab til mulig

svindel med udbytteskat. Hun informerede dem om indholdet af anmeldelsen. Hun husker

ikke, om hun under disse samtaler nævnte noget om

oplysning om en,

måske to mænd i Høje Taastrup. Der var ingen af dem, der kom med forslag til, hvad hun

henvendelse.

kunne gøre i anledning af

Hun kontaktede også Rene Frahm Jørgensen, som var underdirektør for Betaling og Regn-

skab, hvorunder sager om udbytteskat henhørte. Hun forta lte ham, hvad der stod i mailen

fra

Rene Frahm Jørgensen sagde hertil, at han havde svært ved at fore-

stille sig, at det havde noget på sig, og at der var styr på processerne. Hun mente, at Dorthe

Pannerup Madsen var beskæftiget med området, hvilket Rene Frahm Jørgensen bekræfte-

de. Hun kendte fra en anden, tidligere sammenhæng Dorthe Pannerup Madsen som en,

der havde orden i sine sager, så hun var tryg ved Rene Frahm Jørgensens besked. Hun

nævnte for ham

oplysning om en, måske to mænd i Høje Taastrup. Rene

Frahm Jørgensen sagde hertil, at der t idligere havde været en anmeldelse eller lignende på

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3072

BECH-BRUUN

417

Dok.nr. 18533796.1

en medarbejder i Høje Taastrup. Den sag havde imidlertid været undersøgt, og der var ikke

noget relevant i den.

Hun havde intet kendskab til Sven Nielsens medarbejderligningssag før ultimo august

2015.

Rene Frahm Jørgensen nævnte under samtalen intet om risikobilledet på udbytteskatteom-

rådet eller om den udvikling i refusionerne, som havde fundet sted i de seneste år, og som

tidligere forklaret havde hun intet kendskab til området:

Hun havde ingen tanke om, at hun burde tale med nogen om eventuelt at sætte refusionen

af udbytteskat i bero på dette tidspunkt. Hun havde intet kendskab til SIR's rapporter eller

til de stigende udbetalinger, og hun havde fået oplyst af Rene Frahm Jørgensen, at der var

styr på processerne. Det ville i øvrigt være en beslutning, som hun ikke havde kompetence

til at træffe, men som måtte træffes i Betaling og Regnskab.

Det er hendes erfaring, at undersøgelser i komplekse kontrolsager kan være overordentlig

langvarige, og hun havde været ude for, at SKAT havde sendt en sag om formodet svig på

600 mio. kr. til SØIK, som efter et år meddelte, at de ikke ville foretage yderligere. Særlig

Kontrol havde flere store sager om hver for sig 250-300 mio. kr. kørende, vel at mærke sa-

ger, hvor det var vel underbygget, at der var noget at interessere sig for. I sagen om udbyt-

teskat var der indtil videre ingen dokumentation eller blot underbygning af, at de modtag-

ne oplysninger var valide.

Efter at hun havde sikret sig, at anmeldelsen ikke var omfattet af et indsatsprojekt, og for at

hun ikke med rimelighed kunne blive beskyldt for at starte en sag op af egen drift, aftalte

hun med Lars Jepsen, at sagen skulle visiteres på sædvanlig måde. Sagen blev herefter visi-

teret til Særlig Kontrol, og hun tildelte derefter sagen til en enhed i afdelingen i Fredens-

borg, som hun vurderede var den bedste til at varetage opgaven. Lederen der var Lill Drost,

som er en dygtig leder, og den medarbejder, som blev sat på sagen, var Christian Baden

Ekstand, som er meget erfaren og kompetent. Hun talte med Christian og fortalte ham om

oplysning om "en, måske to mænd i Høje Taastrup", men at Rene Frahm

Jørgensen havde afvist, at det kunne have nogen relevans.

Hun spurgte selvfølgelig til sagen og drøftede den desuden med Lill Drost, når de var til

forskellige ledelsesmøder. Lill nævnte, at de foretog forskellige undersøgelser, men at de

ikke kunne finde noget på de selskaber, der var nævnt i anmeldelsen, men at de arbejdede

videre. Hun havde ikke kendskab til, hvilke undersøgelser der blev foretaget. Hun har aldrig

selv været involveret i konkrete undersøgelser og ville ikke kunne vurdere, hvilke skridt det

ville være relevant at foretage. Christian Ekstrand nævnte på et tidspunkt, at han ville tale

med nogle IT-kyndige revisionsfolk, som måske kunne hjælpe ham med at søge på de an-

meldte selskaber på udenlandske databaser eller lignende.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3073

BECH-BRUUN

5/7

Dok.nr. 18533796.1

Hverken hun selv eller andre i Særlig Kontrol var bekendt med den mangelfulde journalise-

ring på udbytteområdet, og at der forelå papirsager i Høje Taastrup.

Hun modtog underretningen om, at der var ti lgået SKAT oplysninger fra de engelske myn-

digheder, under sin ferie i USA. Det, som hun hæftede sig særligt ved, var spørgsmålet, om

medarbejderne måtte dele oplysninger med Store Selskaber. Hun husker ikke, om hun

bemærkede oplysningen om, at sagen muligt kunne angå 7,5 mia. kr. og ikke, som

havde oplyst, op til 500 mio. kr. Det var vigtigt, at Christian og øvrige medarbejde-

re kunne arbejde effektivt videre med sagen . Derfor bekræftede hun, at han kunne samar-

bejde med Store Selskaber.

Hun kan ikke huske, om hun orienterede Jim Sørensen herom ved modtagelsen af under-

retningen, eller om det først skete den 7. august i forbindelse med, at hun orienterede ham

om berostilleisen.

Hun havde intet at gøre med beslutningen om at berostille refusionen af udbytteskat. Be-

slutningen blev truffet under hendes ferie, og kompetencen til at træffe den lå i øvrigt ikke i

hendes afdeling, men derimod i Rene Fra hm Jørgensens.

Hun var længe - både på grund af manglende beviser og SØIK's manglende vilje til at tage

sagen op og også på grund af Økokrim-afdelingens historik - meget bekymret for, at det

skulle vise sig, at der ikke er tale om svindel. Danske advokater, der repræsenterer mange

af de omfattede selskaber, gør stadig gældende, at selskaberne har ret til den refunderede

udbytteskat.

Hun overvejede på intet tidspunkt i processen at orientere direktør Jesper Rønnow Simon-

sen uden om sin egen direktør - det ville være et klart brud på de fastlagte kommandoveje.

Hun orienterede, som hun skulle, sin egen direktør og underdirektøren for det område,

som sagen hørte under. Til bemærkn ingen i en mail fra Rene Fra hm Jørgensen om, at han

gik ud fra, at hun havde orienteret Jesper, bemærkede hun, at det er hendes opfattelse, at

Rene Fra hm Jørgensen og Jesper Rønnow Simonsen havde et mere kammeratligt forhold-

Rene og Jesper stod for eksempel tit og røg smøger sammen - og at Rene Fra hm Jørgensen

tilsyneladende ikke følte sig bundet af de fastlagte kommandovej e. Hun orienterede sin

egen direktør samme dag, som Rene Fra hm Jørgensen sendte den pågældende mail.

Hun henviste afslutningsvist t il indleveret materiale, herunder sti llingsprofi ler der beskrev

ansvarsområder og referencelinjer.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3074

BECH-BRUUN

6/7

Dok.n r. 18533796. 1

Vurdering

Ved vurderingen af, om Anne Munksgaard har begået en tjenesteforseelse i for-

bindelse med sin involvering i forløbet omkring de oplysninger om formodet svin-

del med refusion af udbytteskat, som hen over sommeren 2015 udefra tilgik

SKAT, lægger vi vægt på, at Anne Munksgaard forud for den sag, som den tjenstli-

ge samtale har vedrørt, ikke havde beskæftiget sig med udbytteskatteområdet, og

at hun ikke var bekendt med risikobi lledet på området, herunder ikke med den

stigning i antallet af anmodninger om refusion og i de refunderede beløb, som

havde fundet sted i de foregående år. Da hun modtog de første oplysninger, kon-

taktede hun relevante en heder inden for SKAT - skattelyprojektet og Store Sel-

skaber - som imidlertid ikke havde kendskab til sager om mulig svindel med ud-

bytteskat. Hun underrettede herefter Jim Sørensen om de modtagne oplysni nger,

og han tiltrådte hendes indstill ing om, at sagen blev behandlet af Særlig Kontrol,

og at hun forelagde de modtagne oplysninger for underdirektør Rene Frahm Jør-

gensen, der var ansvarlig for Betaling og Regnskab, hvorunder sagen henhørte.

Hun underrettede herefter Rene Frahm Jørgensen om de oplysninger, sm SKAT

havde modtaget, herunder også om at det fremgik, at der sad en mand, eller må-

ske to i Taastrup, som muligvis havde noget med sagen at gøre. Rene Frahm Jør-

gensen gav udtryk for, at han vanskeligt kunne forestille sig, at oplysningerne

havde noget på sig, og at der var styr på processerne. Oplysningerne om manden

eller mændene i Taastrup mente Rene Fra hm Jørgensen var uden relevans. Anne

Munksgaard lod herefter sagen behandle ved Særlig Kontrols enhed i Fredens-

borg, idet hun vurderede, at denne enhed var bedst egnet til at forestå de nød-

vendige undersøgelser. Hun talte med sagsbehandleren og refererede sin samta-

le med Rene Frahm Jørgensen for ham. Hun ta lte i den følgende tid flere gange

med Lill Drost, der var gruppeleder på sagen, og som hun var bekendt med var en

dygtig leder. Lill Drost forta lte, at de ikke kunne finde noget på grundlag af de

modtagne oplysninger, men at de overvejede at søge ekstern bistand til yderl igere

søgninger, herunder i udenlandske databaser. Hun var ikke bekendt med, at de

oplysninger, som fremgik af de refusionsanmodninger, som SKAT behandlede, ik-

ke var journaliseret, således at der ikke kunne søges heri.

På det grundlag, som foreligger efter den tjenstlige samtale, finder vi, at Anne

Munksgaard behandlede de oplysninger, som tilgik SKAT udefra i første omgang,

korrekt, idet hun efter kontakt til relevante enheder i SKAT - som ikke bidrog til at

underbygge de modtagne oplysninger - orienterede sin foresatte, direktør Jim Sø-

rensen, og efter dennes resolution underrettede underdirektør Rene Frahm Jør-

gensen, under hvis område sagen henhørte, om de modtagne oplysninger. Anne

Munksgaa rd kunne berettiget gå ud fra, at Rene Fra hm Jørgensen ville vurdere de

modtagne oplysninger i lyset af sit kendskab til udbytteskatteområdet og den risi-

koprofil, som dette måtte frembyde, og som hun ikke var bekendt med. Da Rene

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3075

BECH-BRUUN

7/7

Dok.nr. 18533796.1

Frahm Jørgensen slog de modtagne oplysninger hen, finder vi, at der - uanset at

de modtagne oplysn inger fremtrådte både detaljerede og konkrete - ikke påhvi-

lede Anne Munksgaard en pligt til at tage spørgsmålet om eventuel berostillelse af

refusion af udbytteskat op over for ham - som var den, der havde kompetencen

til at træffe en sådan beslutning - eller til at rej se det over for Jim Sørensen eller at

orientere SKATs ledelse uden om de fastsatte kommandoveje.

Anne Munksgaard fordelte sagen t il den enhed, som hun fandt bedst egnet til at

foretage de undersøgelser, som måtte vise sig relevante, og hun modtog under-

retning om, at undersøgelserne ikke kunne underbygge de modtagne oplysnin-

ger, men at der blev arbejdet videre på sagen.

Anne Munksgaard blev ikke orienteret om de senest modtagne op lysn inger om

den formodede svindel, i takt med at disse indkom, men først - under sin ferie i

udlandet - efter at de var undersøgt nærmere, to dage før det møde blev afholdt,

hvor det blev besluttet at berostille al refusion af udbytteskat. Der er allerede af

denne grund intet spørgsmål om, at hun sku lle have beg et en tjenesteforseels

forbindelse med SKATs håndtering af dem.

Lise Lauridsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3076

BECH-BRUUN

Til:

Fra:

København · 20. februar 2018

Lise Lauridsen

Partner

T +45 72 27 36 35

[email protected]

Lars Lindencrone Petersen

Videnpartner

T +45 72 27 35 35

[email protected]

Sagsnr. 908947-0002 llau/llp/akhu

Dok.nr. 18533805.1

Internt notat

Referat af samtalen

Samtalen blev afholdt den 31 . januar 2018 kl. 13.30-14.15 hos Bech-Bruun, Langeline Alle

35. København

Ø.

Til stede var HR-direktør Claus Henrik Larsen og chefkonsulent Charlotte Pi legaard, fagdi-

rektør Jim Sørensen med bisidder, advokat Merete Berdiin, samt advokaterne Lise Laurid-

sen og Lars Lindencrone Petersen.

Claus Henrik Larsen bød velkommen og redegjorde for baggrunden for og formålet med

den tjenstlige samtale samt for den forestående proces med udarbejdelse og godkendelse

af referat af samta len samt Bech-Bruuns afgivelse af indstilling om, hvorvidt der findes

grund lag for at afholde tjenstligt forhør. På forespørgsel blev det præciseret, at den faktuel-

le godkendelse af den offentliggjorte advokatundersøgelse, jf. side 29, var sket i Skattemi-

nisteriets departement.

Jim Sørensen forklarede, at han blev ansat i toldvæsenet i 1984 og således har været med

til dels sammenlægningen af de statslige told- og skattemyndigheder i 1990, dels sammen-

lægningen af de kommunale og statslige skattemyndigheder i 2005.

I 2005 blev han skattedirektør i Næstved og i 2009 skattedirektør for Inddrivelsescenteret.

Pr. 1. marts 2015 blev han direktør for Indsats. Han har i den egenskab 2.000 medarbejde-

re under sig og havde ansvaret for en lønsum på 1 mia. kr.

Han havde som chef for Indsats otte underdirektører, med hvem han havde månedlige

driftsopfølgninger og 1: 1-samtaler, ligesom han selv og de øvrige direktører månedlig rap-

porterer på 1:1-basis til direktøren for SKAT.

København

Langehnie Alle 35

2100 København

Danmark

Aarhus

Værkmestergade 2

8000

Aarhus

Danma,k

Sha nghai

Suite 2H08

No.1440 Yan'an M1ddle Road

J,ng'an Dismct, 200040

Referat og vurdering på grundlag af tjenstlig samtale med direktør Jim Sørensen

T +45 72

27 00

•45 72 27 00

E [email protected]

Advokatpartnerselskab

CVR

nr 38538071

www.bechbruun.com

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3077

BECH-BRUUN

---

----

2/4

Dok.nr. 18533805.1

Indsats havde blandt andet ansvaret for tilbagebetaling af moms, men ikke opgaver vedrø-

rende refusion af udbytteskat. Som følge af udbytteskattesagen er også udbetalingskon-

trollen vedrørende refusion af udbytteskat pr. 1. januar 2017 blevet lagt ind under Indsats.

Momsrefusionen er flere gange større end udbytteskatterefusionen, men de to opgaver er

nogenlunde lige ressourcekrævende, fordi opgaven med refusion af udbytteskat er betyde-

lig højere prioriteret.

Han havde ikke beskæftiget sig med udbytteskatteområdet før udbetalingsstoppet den 6.

august 2015, og han har først som indsatsdirektør beskæftiget sig med økokrim-området.

Han havde ikke hørt om stigningen i refusionerne af udbytteskat. Han havde ikke haft kon-

takt med Særlig kontrol før 1. marts 2015. Han fandt det uhensigtsmæssigt, at Særlig Kon-

trol ikke kunne tage sager op af egen drift, og pr. 1. januar 2016 blev dette ændret.

SKAT modtager mange henvendelser om påståede lovovertrædelser eller uregelmæssig-

heder. I 2015 drejede det sig om ca.10.000 henvendelser.

Anne Munksgaard ringede til ham, straks hun havde modtaget henvendelsen fra en advo-

kat. Hun nævnte, at det drejede sig om en sag i størrelsesordenen 500 mio. kr. Selv i be-

tragtning af de beløb, som SKAT årlig har ansvaret for, lød 500 mio. kr. lidt overdrevent,

men det var klart, at et så stort beløb er nok til, at der var behov for en afklaring. Anne

Munksgaards indstilling var, at Særlig Kontrol tog sig af sagen og orienterede forretnings-

området Inddrivelse - Betaling og Regnskab ved Rene Frahm Jørgensen, hvilket han tiltråd-

te. Han husker ikke, om Anne Munksgaard nævnte advokatens oplysning om, at der skulle

sidde en mandlig medarbejder i Høje Taastrup, som havde noget med sagen at gøre.

Han er selv i tidens løb blevet gjort bekendt med flere medarbejderligningssager, idet for-

retningsgangen er den, at HR og den chef, der har den pågældende medarbejder siddende,

bliver gjort bekendt med, at der verserer en sådan sag. Han blev gjort bekendt med Sven

Nielsens skattesag, da Lisbeth Rasmussen den 26. august 2015 - altså efter at SKAT havde

indgivet anmeldelse til SØIK - ringede og fortalte ham om den. På grund af offentliggørel-

sen af anmeldelsen havde personaleleder Mette Tranborg Petersen gjort opmærksom på,

at en medarbejder på udbytteområdet havde en stor og gammel skattesag fra 2011. Denne

viden blev anmeldt til SØIK samme dag, og det fremgår af anmeldelsen, at SKAT var blevet

opmærksom på forholdet samme dag.

Han blev foreholdt e-mail af 24. juni 2015 kl. 22:24 fra Lisbeth Rasmussen til Winnie Jensen

c.c.

Jim Sørensen med emnet "SV: kontakt ti l ankestyrelsen", som handler om lang sags-

behandlingstid i medarbejderligningssagerne generelt og i den konkrete sag. Det fremgår

ikke, hvor i SKAT den pågældende medarbejder arbejder. Han forklarede, at han ikke har

læst den - han læser ikke mails, som han får

c.c.,

men kun e-mails, som er adresseret direk-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3078

BECH-BRUUN

3/4

Dok.nr. 18533805. 1

te til ham, hvilket er i overensstemmelse med de gældende retningsli njer i SKATs polit ik for

interne mails, hvorefter c.c.-mails er en frivillig orientering.

Han modt og undervejs orientering om, at ma n søgte at verificere anmelderens oplysnin-

ger, men at man ikke kunne finde noget. De selskaber, som anmelderen havde henvist til,

eksisterede tilsyneladende ikke. Han f ik også at vide, at undersøgelserne fortsatte.

Han blev ikke orienteret om oplysn ingerne fra de engelske myndigheder, da de kom. Han

fik den 7. august 2025 at vide, at der måske nok var hold i, at sagen angik et stort beløb.

Jesper Rønnow Simonsen var orienteret om udbeta lingsstopet, da der blev afholdt status-

møde vedrørende indsatsområdet den 10. august 2015 kl. 11.30. Han var formentlig blevet

orienteret af Jens Sørensen og/eller Jonatan Schloss, efter at refusionen af udbytteskat var

sat i bero. Han havde ikke overvejet at underrette Jesper Rønnow Simonsen tidligere - han

vi lle jo ikke kunne sige noget konkret, sagen blev jo fortsat undersøgt.

I de følgende dage drøftede direktionen alle muligheder, eventuel anmeldelse til SØIK, om

de burde genoptage refusionen mv. Undersøgelse af sager af denne karakter kan tage me-

get lang tid, nemt langt over et år. For det første ska l SKAT selv danne sig et begrundet

overblik over sagen, for det andet involverer de ofte uden landske myndigheder, der som

udgangspunkt har t re måneder til at besvare en henvendelse, ligesom det ikke sjældent er

nødvendigt at rykke. Hertil kommer, at selve sagens substans kan være meget vanskelig at

trænge til bunds

Det gør sig i høj grad gældende for den konkrete sag. Der har været

mange overvejelser om, hvorvidt der var ta le om aktielån eller måske cum-ex. SØIK bad

SKAT fremskaffe yderligere dokumentation den 11 . august 2015, og selv efter anmeldelsen

var der på et møde med SØIK den 10. september 2015 fortsat stor tvivl om, hvorvidt SKAT

havde ret i anmeldelsen. Det endte dog med, at Indsats den 20. august 2015 lavede en VI P-

Orientering, hvoraf fremgår, at Indsat s senest den 24. august 2015 vi lle anmelde formodet

svindel for 6,2 mia. kr. I grundlaget herfor indgik en meget pålidelig anmeldelse fra UK, at

Christian Baden Ekstrand, som er en erfaren medarbejder, gav udtryk for, at det var hans

fornemmelse, at det var fiktivt, samt konkrete oplysninger fra TDC den 20. august 2015.

Hurtig anmeldelse til SØIK var nødvendigt i håb om at få blot nogle af de penge tilbage,

som var refunderet på grundlag af de formodet svindelagtige anmodn inger.

Vurdering

Ved vurderingen af, om Jim Sørensen har begået en tjenesteforseelse i forbindel-

se med sin involvering i forløbet omkring de oplysninger om formodet svindel

med refusion af udbytteskat, som hen over sommeren 2015 udefra tilgik SKAT,

lægger vi vægt på, at Jim Sørensen forud for den sag, som den tjenstlige samtale

har vedrørt, ikke havde beskæftiget sig med udbytteskatteområdet, og at han ikke

var bekendt med risikobilledet på området, herunder ikke med den stigning i an-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3079

BECH-BRUUN

- -

--~

- - -

4/4

Dok.nr. 18533805.1

Lise Lauridsen

På det grundlag, som foreligger efter den tjenstlige samtale, finder vi, at Jim Sø-

rensen berettiget kunne gå ud fra, at Særlig Kontrol gennemførte de undersøgel-

ser, som de modtagne oplysninger - efter at sagen havde været nævnt for det be-

rørte forretningsområde - kunne give anledning til, og at der således ikke påhvi-

lede ham nogen pligt til selvstændigt at forholde sig t il, hvilke undersøgelser der

skulle foretages, eller at give konkrete instrukser herom. Heller ikke de oplysnin-

ger, som han modtog om de foretagne undersøgelser og disses - manglende -

resultater, kunne medføre en pligt for Jim Sørensen t il at foretage noget aktivt i

forhold til eventuelle yderligere undersøgelseshandlinger. Vi bemærker herved, at

Jim Sørensen som direktør for Indsats ikke havde kompetencen t il i givet fald at

træffe beslutning om at berostille refusion af udbytteskat, idet en sådan måtte

træffes i Inddrivelse/Betaling og Regnskab. Jim Sørensen hørte ikke om de oplys-

ninger, som SKAT senest modtog om formodet svindel, f ør han fik underretning

om, at al refusion af udbytteskat var sat i bero.

Jim Sørensen var

c.c.

på en mail om behandlingen af en medarbejderligningssag

på Sven Nielsen, som Lisbeth Rasmussen sendte ti l Winnie Jensen, i tiden omkring

Anne Munksgaard orientered e ham om de oplysninger om formodet svindel med

udbytteskat, som SKAT i første omga ng modtog. Mailen nævnte imidlertid ikke

den omtalte Sven Nielsens tjenestested og satte ikke Sven Nielsen - som Jim Sø-

rensen ikke havde noget kendskab til - i forbindelse med de udefra mog.t

e op-

lysninger om den formodede svindel. Vi ti llægger det å d n e baggr :tld ik e be-

tydning, at Jim Sørensen efter sin forklaring ikke læst

tallet af anmodninger om refusion og i de refunderede beløb, som havde fundet

sted i de foregående år. Da underdirektør Anne Munksgaard orienterede ham om

de først modtagne oplysninger, tiltrådte han hendes indstilling om, at Særlig Kon-

trol iværksatte undersøgelser til afklaring af, om de kunne underbygges, og at hun

underrettede det berørte forretningsområde ved underdirektør Rene Frahm Jør-

gensen om sagen. Efter de forklaringer, som både Jim Sørensen og Anne Munks-

gaard har afgivet, kan det ikke lægges til grund, at Anne Munksgaard videregav

oplysningen om, at der skulle sidde en mand i Taastrup, der havde noget med sa-

gen at gøre, til Jim Sørensen. Jim Sørensen blev herefter ved flere lejligheder ori-

enteret om sagens stade, herunder om at de medarbejdere, som gennemførte

undersøgelserne, ikke kunne finde oplysninger, der underbyggede den rejste mis-

tanke, men at undersøgelserne fortsatte. Han hørte først om de senest modtagne

oplysninger om en formodede svindel, da han fik oplysning om, at al refusion af

udbytteskat var sat i bero.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3080

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3081

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3082

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3083

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3084

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3085

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3086

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3087

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3088

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3089

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3090

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3091

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3092

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3093

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3094

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3095

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3096

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3097

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3098

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3099

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3100

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3101

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3102

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3103

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3104

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3105

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3106

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3107

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3108

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3109

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3110

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3111

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3112

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3113

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3114

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3115

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3116

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3117

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3118

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3119

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3120

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3121

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3122

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3123

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3124

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3125

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3126

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3127

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3128

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3129

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3130

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3131

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3132

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3133

Kontrolrapport

Udbyttesagen – perioden frem til

udbetalingsstoppet den 6. august 2015

Marts 2018

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3134

Indholdsfortegnelse

Indledning ....................................................................................................................................................... 3

Refusion af udbytteskat i perioden 2012 – 2015 ....................................................................................... 3

2.1.

2.2.

2.3.

3.1.

3.2.

3.3.

Refusion af udbytteskat ......................................................................................................................... 3

Blanketordningen – den manuelle ordning ........................................................................................ 4

Bankordningen, også kaldet regnearksordningen.............................................................................. 4

Udbetalte refusionsanmodninger (formodet svindel) i blanketordningen..................................... 5

Modtagne ikke udbetalte refusionsanmodninger (formodet svindel) i blanketordningen .......... 7

Resterende del af udbetalte refusionsanmodninger (ikke formodet svindel) ................................ 7

Blanketordningen (restpulje 1,5 mia. kr.) ................................................................................... 7

Bankordningen .............................................................................................................................. 8

Aktielån ........................................................................................................................................... 9

Kontroller og resultater ................................................................................................................................ 4

3.3.1.

3.3.2.

3.3.3.

Konklusion ................................................................................................................................................... 10

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3135

1. Indledning

I sommeren 2015 modtog SKAT underretning om mulig systematisk svindel med refusion af

udbytteskat. Udbyttesagen omhandler svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat ved

udnyttelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne (DBO’er) mellem henholdsvis Danmark/USA og

Danmark/Malaysia.

Svindlen går ud på, at selskaber og pensionsfonde registreret på Labuan (Malaysia) og i USA anmoder

SKAT om refusion af den indeholdte udbytteskat på en given fiktiv aktiepost i en dansk virksomhed

ved hjælp af falsk dokumentation.

I henhold til DBO’erne kan udenlandske udbyttemodtagere tilbagesøge den del af den indeholdte

udbytteskat, der overstiger den i DBO’en fastsatte udbytteskattesats.

SKAT iværksatte på baggrund af underretningen forskellige undersøgelser, og da der var en indikation

på, at der var hold i oplysningerne, besluttede SKAT den 6. august 2015 at stille al refusion af

udbytteskat i bero. Den 24. august 2015 blev sagen formelt anmeldt til Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

SKAT har i alt anmeldt formodet svindel i perioden fra den 1. januar 2012 til den 6. august 2015 for

12,7 mia. kr.

Denne rapport sammensætter sig af følgende områder:

Afsnit 2 indeholder en beskrivelse af refusion af udbytteskat i perioden 2012 – 2015, herunder en

beskrivelse af de forskellige ordninger og omfanget af disse ordninger.

Afsnit 3 indeholder en beskrivelse af de gennemførte kontroller, herunder opgørelse af de enkelte

kontrolresultater.

Afsnit 4 indeholder en samlet vurdering og konklusion på SKAT gennemgangen af udbetalinger af

udbytte frem til udbetalingsstoppet den 6. august 2015.

2. Refusion af udbytteskat i perioden 2012 – 2015

I perioden 2012 – 2015 er der udbetalt refusion af udbytteskat med et samlet beløb på 19,6 mia. kr.,

som fordeler sig med 14,2 mia. kr. udbetalt via blanketordningen og 5,4 mia. kr. udbetalt via

bankordningen.

Tabel 1. Udbetalt refusion af udbytteskat i perioden 2012 – 6. august 2015

Blanketordningen:

Regnearksordningen

I alt

Udbetalt beløb

(mio. kr.)

14.200

5.400

19.600

2.1. Refusion af udbytteskat

En udbyttemodtager, som har fået indeholdt dansk udbytteskat, kan søge om refusion, hvis denne ikke

er fuldt skattepligtig til Danmark, og samtidig er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst

(DBO). Refusionen udgør forskellen mellem satsen for den indeholdte udbytteskat (27%) og den i

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3136

DBO’en aftalte sats. Den typiske DBO følger OECD’s modeloverenskomst, hvor

udbytteskatteprocenten er fastsat til 15%. Danmark skal derfor i de fleste tilfælde lempe med 12%.

En afvigelse herfra er eksempelvis DBO’en mellem USA og Danmark, hvoraf det fremgår, at

amerikanske pensionsfonde er fritaget for beskatning, og derfor i henhold til DBO’en kan søge om fuld

refusion af den indeholdte udbytteskat.

2.2. Blanketordningen – den manuelle ordning

En udbyttemodtager kan anmode om refusion af indeholdt udbytteskat via SKATs ”blanketordning”.

Udbyttemodtager kan selv, via agent eller anden, anmode om refusion. Ved anmodning skal ansøgeren

indsende en udfyldt refusionsblanket – blanket 06.003 ”Claim to Relief from Danish Dividend Tax”.

Ansøgningen skal vedlægges følgende oplysninger:

•

Udbyttenota fra depotføreren.

Attestation om bopæl/skattepligt fra den lokale skattemyndighed

Kontonummer til udbetaling

Fuldmagt – ”Power of attorney”, hvis ansøgningen er indsendt af en agent på vegne af

Benificial Owner (på dansk retmæssig ejer)

I perioden 1. januar 2012 – 06. august 2015 er der i blanketordningen refunderet 14,2 mia. kr. indtil

udbetalingstoppet, jf. tabel 1 i afsnit 2.

2.3. Bankordningen, også kaldet regnearksordningen

Bankordningen er en ordning SKAT havde med 3 banker (Danske Bank, Nordea og SEB). Bankerne

kunne på vegne af deres kunder (udenlandske banker og deres klienter) indsende anmodninger om

refusion af indeholdt udbytteskat på et regneark indeholdende specifikation af de beløb, der blev

tilbagesøgt. For den enkelte anmodning fremgik navn på ansøger, aktie, antal aktier, vedtagelsesdato,

udloddet udbytte samt den ønskede reduktion i udbytteskat – eksempelvis 12 %.

Bankerne skulle foretage en valideringskontrol af registreringerne i regnearket.

I perioden 1. januar 2012 – 06. august 2015 er der i bankordningen refunderet 5,4 mia. kr. indtil

udbetalingstoppet, jf. tabel 1 i afsnit 2. SKAT opsagde aftalerne om ordningen i september 2015.

3. Kontroller og resultater

I forbindelse med initiativer iværksat som led i ”SKAT ud af krisen” blev der nedsat en særlig taskforce

– Taskforce Udbytteskat. Taskforcen skulle gennemføre kontrol af de standsede og endnu ikke

udbetalte anmodninger om refusion af udbytteskat, herunder håndtering af eventuel svig, samt foretage

en gennemgang og analyse af de allerede udbetalte anmodninger med henblik på at afdække eventuel

yderligere svindel. SKAT har i hele perioden ydet sagkyndig bistand til SØIK på konkrete skattefaglige

opgaver og gør det fortsat.

Kontrollen har været opdelt i en bagudrettet del (allerede udbetalte udbytteskatter refunderet i perioden

1. januar 2012 – 6. august 2015), samt en fremadrettet del (tilbageholdte refusionsansøgninger fra. 6.

august 2015.

Indledningsvist bemærkes det, at kontrollen af tidligere udbetalte beløb har været vanskelig.

Dokumentationssporene har været præget af en høj grad af kompleksitet og lang sagsbehandlingstid.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3137

Det skyldes blandt andet, at SKAT har været afhængig af oplysninger fra eksterne, herunder nationale

og internationale myndigheder som eksempelvis SØIK eller andre landes skattemyndigheder.

SKAT har ikke hjemmel til at indkalde dokumentation hos ansøger af allerede udbetalte beløb, og

SKAT vil alene kunne tilbagekalde tidligere trufne afgørelser, hvis der er tale om, at den oprindelige

afgørelse hviler på urigtige eller bristede forudsætninger.

Der er derfor taget udgangspunkt i de standsede sager (anmodninger modtaget efter den 6. august), og

der hvor SKAT ikke har imødekommet anmodning om refusion af udbytteskat, er det undersøgt, om

den, der har anmodet om udbytteskat, tidligere har fået medhold i en anmodning om refusion af

udbytteskat. Der er i den forbindelse konstateret sager, som har sammenhæng til de agenter og

selskaber, som er anmeldt til SØIK, eller som på anden vis har forhold, som indikerer en form for

svindel eller uregelmæssigheder.

I takt med at disse sager er blevet afdækket, har der tegnet sig et billede af, at der i flere situationer skal

træffes afgørelse om tilbagebetaling af allerede refunderet udbytteskat. Disse afgørelser skal bruges som

grundlag for en eventuel civilretlig inddrivelse fra Kammeradvokatens side sideløbende med den

strafferetlige efterforskning hos SØIK.

SKAT har gennemført en kontrol af de allerede udbetalte refusionsanmodninger (den bagudrettede

kontrol) med henblik på at få overblik over omfanget af mulig svindel og indgive anmeldelse af

formodet svindel til SØIK.

SKAT har som følge af kontrollen tre gange indgivet anmeldelse af formodet svindel til SØIK.

1. Anmeldelse til SØIK 24. august 2015.

Kontrollen har taget udgangspunkt i de oplysninger, som SKAT modtog fra en udenlandsk

samarbejdspartner i sommeren 2015. Af oplysningerne fremgår en detaljeret beskrivelse af

setup’et og de aktører, som formodes at have været en del af svindelnummeret.

I første omgang beskrives tre navngivne professionelle agentvirksomheder, (reclaimagenter),

der har faciliteret de kriminelle aktører i forbindelse med deres ansøgninger om refusion af

indeholdt dansk udbytteskat. I konstruktionen har der endvidere været anvendt fire

udenlandske custodian-virksomheder (formueforvaltere), der på vegne af amerikanske

pensionsfonde og malaysiske selskaber har udstedt fiktive udbyttenotaer. Af de modtagne

oplysninger fremgår det, at der kan være tale om 184 forskellige selskaber og pensionsfonde,

der kan været benyttet til formålet.

Den foreløbige kontrol af udbetalingerne viste, at der var grundlag for en formodning om

svindel i 132 af de 184 nævnte selskaber og pensionsfonde Ved en nærmere gennemgang af

bilagsmaterialet viste det sig, at alle ansøgninger kom fra en af de tre nævnte

agentvirksomheder, ligesom materialet indeholdt en depotoversigt udstedt af en af de fire

nævnte custodian-virksomheder.

Kontrollen viste, at der var indsendt 2.120 ansøgninger med en samlet anmodning om

udbetaling på i alt 6,2 mia. kr. for perioden 2012 – 2015 (indtil udbetalingsstoppet).

3.1. Udbetalte refusionsanmodninger (formodet svindel) i blanketordningen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3138

2. Anmeldelse til SØIK 13. november 2015.

På baggrund af de i underretningen til SKAT modtagne oplysninger blev der foretaget

yderligere kontrol af alle udbetalinger til de såkaldte reclaimagenter, hvor selskaberne, der har

ansøgt, alle er beliggende i USA eller Malaysia, og alle har benyttet en af de fire custodian-

virksomheder nævnt i den første anmeldelse, jf. ovenfor.

Der er ved gennemgang af det fysiske bilagsmateriale sammenholdt med registreringerne i

system 3S fremfundet yderligere 90 selskaber, der matcher ovenstående kriterier. Det antages

derfor, at også disse selskaber er omfattet af den formodede svindel.

Kontrollen viste, at der var indsendt 1.158 ansøgninger med en samlet anmodning om

udbetaling på i alt 2,9 mia. kr. for perioden 2012 – 2015 (indtil udbetalingsstoppet). Den

samlede formodede svindel andrager herefter 9,1 mia. kr.

3. Anmeldelse til SØIK 24. august 2016

På baggrund af erfaringerne fra den igangværende kontrol af modtagne anmodninger,

ovennævnte gennemgang samt de modtagne oplysninger er der fundet yderligere en

agentvirksomhed og yderligere fem custodian-virksomheder. Samtlige udbetalinger til de nu fire

agentvirksomheder er efterfølgende gennemgået.

Denne gennemgang afdækkede lignende eller de samme svigsmønstre som ved de foregående

anmeldelser. I forbindelse med denne kontrol er der fundet yderlige 81 selskaber/pensionsfonde

hjemmehørende i bl.a. USA. Der er derfor en stærk formodning for, at der også her er tale om

svindel. Beløbet andrager 3,2 mia. kr. og vedrører 1.049 ansøgninger.

Den samlede anmeldelse til SØIK af formodet svindel omfatter nu 4.327 ansøgninger med en samlet

anmodning om og udbetaling på i alt 12,3 mia. kr. for perioden 2012 – 2015 (indtil udbetalingsstoppet).

4. Yderligere indikation af svig, der endnu ikke er anmeldt til SØIK

I forbindelse med den igangværende kontrol af refusionsanmodninger er der modtaget

oplysninger fra udenlandske myndigheder, som indikerer, at 15 selskaber, der ikke umiddelbart

synes at have tilknytning til de allerede politianmeldte selskaber, uberettiget har fået udbetalt ca.

263 mio. kr. Disse udbetalinger vurderes umiddelbart at være sket på et svigagtigt grundlag.

Derudover nævnes det i forbindelse med den 3. anmeldelse til SØIK den 24. august 2016, at der

er en stærk formodning for, at alle eller enkelte af de yderligere fem custodian-virksomheder

også har medvirket til svindelen. Der har løbende været en dialog med SØIK herom. Der vil

fortsat være en vis usikkerhed i forhold til en præcis beløbsmæssig opgørelse af de anmeldte

beløb, men der er opgjort en yderligere difference på ca. 100 mio. kr. i forhold til tidligere

anmeldte beløb.

Den yderligere indikation af svig vedrørende 275 ansøgninger med en samlet anmodning og

udbetaling på i alt ca. 400 mio. kr. er endnu ikke anmeldt til SØIK.

Den formodede svindel i blanketordningen kan derfor nu opgøres til ca. 12,7 mia. kr., jf. tabel 2. Da

undersøgelsen nu er afsluttet, er det ikke forventningen, at der vil blive anmeldt yderligere beløb.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3139

Tabel 2. Oversigt over anmeldelse af formodet svig til SØIK

Anmeldelse til SØIK den 24. august 2015

Anmeldelse til SØIK den 13. november 2015

Anmeldelse til SØIK den 24. august 2016

Yderligere indikation af svig

(endnu ikke anmeldt)

Formodet svig i alt

Antal anmodninger

2.120

1.158

1.049

275

4.602

Beløb (mia. kr.)

6,2

2,9

3,2

0,4

12,7

Som nævnt i afsnit 2 er der samlet i perioden udbetalt 14,2 mia. kr. i refusion via blanketordningen, og

heraf er der opgjort formodet svindel for 12,7 mia. kr. De resterende sager om udbetalinger i perioden

vedrører ikke samme kreds af personer, selskaber, agenter og formueforvaltere (custodians), som er

omfattet af anmeldelserne til SØIK. Det forventes derfor ikke, at der er yderligere sager med formodet

svindel.

3.2. Modtagne ikke udbetalte refusionsanmodninger (formodet svindel) i blanketordningen

SKAT har foretaget undersøgelser af refusionsanmodninger modtaget fra den 6. august 2015 og frem.

Det er ved gennemgangen konstateret, at der i ansøgningerne er benyttet samme custodian-

virksomheder som nævnt ovenfor i afsnit 3.1.

Det er truffet afgørelse vedrørende 76 anmodninger og nægtet udbetaling af 553 mio. kr. Den 24.

august 2016 har SKAT til SØIK anmeldt de 553 mio. kr. som forsøg på svindel med udbytteskat. De

resterende 91 anmodninger indgår i den sagsbehandling, som pågår i forbindelse med den civilretlige

inddrivelse, og der vil senere blive taget stilling til, om disse skal anmeldes til SØIK.

3.3. Resterende del af udbetalte refusionsanmodninger (ikke formodet svindel)

I dette afsnit behandles de udbetalinger, der er sket før udbetalingsstoppet, og som ikke er vurderet at

være knyttet til svindelsagen. SKATs gennemgang har omfattet både udbetalinger i blanketordningen

og bankordningen.

3.3.1. Blanketordningen (restpulje 1,5 mia. kr.)

Kontrollen af den resterende del af udbetalingerne er sket på baggrund af resultaterne/konklusionerne

fra compliance-undersøgelsen vedrørende udbytte, sammenholdt med erfaringerne fra kontrollen af

sagerne om formodet svindel.

Restpuljen er grupperet på antal og beløb, jf tabel 3.

Tabel 3. Opdeling af restpuljen efter ansøgt beløb (kr.)

Interval ansøgt beløb (kr.)

> 100

101 -1.000

1.001 - 10.000

Antal ansøgninger

2.366

12.837

9.501

Samlet Sum (kr.)

150.000

5.200.000

33.000.000

Gennemsnit pr. ansøgning (kr.)

405

3.473

I forbindelse med udbetalingstoppet 6. august 2015 er det konstateret, at 167 anmodninger om refusion

af indeholdt udbytteskat for i alt kr. 903 mio. kr. kan henføres til svindelsagen, idet alle anmodninger er

indsendt af de fire agentvirksomheder, der indgår i anmeldelserne til SØIK, jf. afsnit 3.1.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3140

10.001 - 100.000

100.001 - 1.000.000

1.000.001 - 10.000.000

10.000.001 - 50.000.000

50.000.000 -<

Total

3.549

810

113

29.187

110.000.000

235.000.000

350.000.000

182.000.000

560.000.000

1.475.350.000

30.995

290.123

3.097.345

30.333.333

112.000.000

50.548

Det bemærkes, at der i intervallet 10 mio. kr. og opefter indgår 11 ansøgninger med en samlet

udbetaling på 742 mio. eller godt halvdelen af den samlede udbetalte refusion efter blanketordningen,

hvor der ikke er formodning for svindel.

Alle (11) ansøgninger er manuelt udtaget og gennemgået på det foreliggende grundlag Nogle af sagerne

er kontrolleret af Store Selskaber, herunder de såkaldte ADR-beviser

. En enkelt ansøger tegner sig for

en meget stor og enkeltstående tilbagesøgning. Gennemgangen af de 11 anmodninger har ikke givet

anledning til bemærkninger.

Restpuljen på de 29.176 ansøgninger vedrører tilbagesøgninger på mere end 500 forskellige

udbyttegivende selskaber og investeringsforeninger og indeholder mange private ansøgere. Der er ved

screeningen af disse ikke fundet mønstre eller udbetalinger, der kan kædes til svindelsagen. Compliance-

undersøgelsen for denne gruppe konkluderer, at regelefterlevelsen for perioden 2010-2015 for

tilbagesøgninger, der ikke er omfattet af svigsområdet har været status quo.

3.3.2.

Bankordningen

SKAT har foretaget en analyse/undersøgelse af bankordningen med udgangspunkt i erfaringerne og

mønstrene fra det formodede svigkompleks konstateret i forbindelse med gennemgangen af

tilbagesøgninger om refusion af udbytteskat i blanketordningen.

De indsendte regneark fra bankerne har været arkiveret i hver sin regnearksfil. Til brug for analysen er

alle data blevet samlet i et elektronisk søgbart ”samleark”.

De indsendte regneark indeholdt samlede oplysninger om kunder/aktionærer, der ønskede at få

refusion af betalt udbytteskat. Opbygningen af regnearkene varierer fra bank til bank og fra år til år.

Regnearkene indeholder desuden meget begrænsede oplysninger om ansøger. Eksempelvis er der aldrig

oplysninger om aktionærernes adresse og land, der ville have muliggjort analyser pr. land og vurdering i

forhold til konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomster.

På grund af datagrundlagets karakter er det vanskeligt at foretage en systematisk screening for

svigmønstre. Undersøgelsen er således foretaget på det foreliggende grundlag.

Der er ikke ved screeningen af bankordningen fundet mønstre eller udbetalinger der kan kædes til

svindelsagen. Der er endvidere taget afsæt i konklusionen vedrørende compliance-undersøgelsen for

ADR-beviser (American Depositary Receipts) er et bevis udstedt af en amerikansk bank, omhandlende en dansk aktie. En ADR bevisejer har

stemmerettigheder i henhold til den underliggende aktie, og en ADR bevisejer er også udbyttemodtager i henhold til den underliggende aktie. Det

vil sige, at en ADR bevisejer har de selskabsretlige og økonomiske beføjelser, der er tilknyttet den pågældende aktie. Endvidere fremgår det, at

depositaren er den formelle ejer af aktierne, men hvis depositaren videresælger rettighederne, der er knyttet til aktierne, er depositaren i medfør af

dette videresalg af rettigheder af den underliggende aktie, forpligtet til at sende udbyttet videre til ADR bevisejerne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3141

denne gruppe, hvori det konkluderes, at det ikke har været muligt entydigt at konkludere andet, end at

regelefterlevelsen for perioden 2010-2015 har været status quo.

Det skal dog bemærkes, at der i bankordningen har været én meget stor ansøger, der tegner sig for 20%

af den samlede refusion i perioden. Ansøger er en meget stor udenlandsk pensionskasse med meget

betydelige aktiver. Selskabet er udtaget til kontrol i forbindelse med en anmodning om udbytterefusion

på samlet 1,4 mia. kr. indsendt via blanketordningen for 2016 og frem. Forholdet, der angår

spørgsmålet om et såkaldt retmæssigt ejerskab til et selskab, som driver reel virksomhed, er ved at blive

undersøgt nærmere, og viser det sig, at der er udbetalt beløb på forkert grundlag, vil SKAT vurdere, om

beløbet kan kræves tilbagebetalt.

3.3.3. Aktielån

I forbindelse med arbejdet med udbytterefusionerne blev spørgsmålet om anvendelsen af aktielån til

opnåelse af ulovlige refusioner inddraget.

Aktielån er, som ordet indikerer, aktier, der udlånes/lånes mellem fx et forsikringsselskab og en bank

mod et fee. Der er tale om lån, hvilket så også betyder, at aktierne skal leveres tilbage på et senere

tidspunkt. Lånet kan foregå hen over udbyttetidspunktet, hvor så spørgsmålet, om hvem der er

retmæssig ejer til udbyttet, opstår, herunder om der kan spekuleres i, at låntager har en bedre stilling i

forhold til refusion af udbytteskatten.

SKAT undersøger derfor, om aktielån har bidraget til en forøget risiko for, at der har været spekuleret i

refusionsreglerne for udbytteskat. Undersøgelsen skal desuden afdække, om aktielånsarrangementer har

været brugt til flytte det skattemæssige ejerskab proforma, således at der er sket forkert eller manglende

indeholdelse af kildeskat, samt om finansielle virksomheder med urette har fratrukket betaling af

udbyttekompensation i den skattepligtige indkomst.

Når der foretages et aktielån, registreres overdragelsen som et salg af aktierne, og det registreres derfor

også som et salg i VP, uagtet at forholdet skattemæssigt klassificeres som et aktielån. Så længe aktierne

ikke videreoverdrages, betragtes långiver skattemæssigt som den retmæssige ejer af aktierne. Sker der et

senere salg af aktierne, overgår det skattemæssige ejerskab til køberen. Udfordringen er, at långiver ikke

nødvendigvis er vidende om, hvorvidt et senere led i kæden har solgt aktien, og selv om långiver i

udgangspunktet må anses for at være pligtig til at undersøge dette, er det ikke sikkert, at det er muligt i

praksis. Derfor er aktielånsområdet næsten umuligt at kontrollere med den nuværende retstilstand, og

uanset en øget kontrolindsats vil der fortsat være en høj risiko for fejl.

SKAT har undersøgt området ved dels at spørge ind til aktielån i alle kontrollerede

refusionsanmodninger, dels ved at anmode om oplysninger fra de danske pengeinstitutter.

Eksempler på konkrete sager

Undersøgelserne har vist, at et større dansk pengeinstitut aktivt har deltaget i at låne og udlåne aktier.

Det har ført til, at SKAT har sendt en afgørelse for indkomståret 2013 med ændring af den

skattepligtige indkomst samt nedsættelse af den godskrevne udbytteskat. En gennemgang af modtagne

data har vist, at pengeinstituttet efter SKATs vurdering ikke er retmæssig ejer af udbytter på hverken

indlånte eller udlånte aktier. Dette begrundes med dels, at pengeinstituttet som låntager ikke er

retmæssig ejer af de modtagne udbytter, dels at pengeinstituttet ikke kan dokumentere stadig at være

retmæssig ejer af de udlånte aktier.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3142

For de efterfølgende indkomstår er den primære aktielånsforretning over udbyttedagen indlån af

udenlandske aktier. Retsstillingen medfører, at SKAT tilbagefører beskatningen af

udbytte/kompensation, da banken ikke er retmæssig ejer. Tilbage står alene fradraget for fees. Samlet

medfører det store nedsættelser af den skattepligtige indkomst for 2014 og 2015.

Få andre pengeinstitutter har benyttet aktielån til risikoafdækning for andre bankforretninger, så som

udlån, hvor aktielånet er sikkerhed for udlånet. SKAT har sendt et forslag for 2013 og en afgørelse for

2014 til disse andre pengeinstitutter, som har benyttet aktielån til afdækningsforretninger.

SKAT har endvidere undersøgt et forsikringsselskab samt to managementselskaber (selskaber, som

varetager administrationen af to af Danmarks største investeringsforeninger), som alle har benyttet sig

af udlån af aktier. SKAT har konstateret, at det pågældende forsikringsselskab alene udlåner aktier, men

ikke henover udbyttedagen. De pågældende investeringsforeninger har kun udlån af aktier. For begge

parters vedkommende betyder det, at det ikke alt andet lige giver anledning til problemer i forhold til

den kontrollerede problemstilling.

To pensionsselskaber er også undersøgt nærmere, hvilket har vist, at disse ikke benytter aktielån.

4. Konklusion

Blanketordningen

På baggrund af den gennemførte kontrol af blanketordningen er det SKATs vurdering, at det er

overvejende sandsynligt, at der ikke foreligger yderligere svindel med udbytteskat, end det der allerede

er afdækket. SKAT har på baggrund af underretningen om mulig svindel med udbytteskat gennemført

kontrol af allerede udbetalte refusionsanmodninger tilbage til 2012. Kontrollen har afdækket formodet

svindel, der er anmeldt til SØIK for 12,3 mia. kr. Derudover er der formodning for, at yderligere ca.

400 mio. kr. kan henføres til formodet svindel.

Den resterende del af refusionsanmodningerne i blanketordningen er kontrolleret med udgangspunkt i

konklusionerne fra compliance-undersøgelsen vedrørende udbytte og erfaringerne fra kontrollen af den

formodede svindel. Denne kontrol har ikke givet anledning til, at SKAT vurderer, at der er yderligere

svindel, der ikke er afdækket.

Bankordningen

SKAT har analyseret anmodninger om udbytterefusion via bankordningen med udgangspunkt i

erfaringerne fra kontrollen vedrørende blanketordningen. Analysen er blevet vanskeliggjort af, at

datagrundlaget har været forskelligt fra bank til bank og fra år til år. Det har derfor ikke været muligt at

lave en systematisk screening for svigsmønstre kendt fra blanketordningen, men der er ikke fundet

udbetalinger, der kan kædes til de aktører, der indgår i den formodede svindel i blanketordningen.

Sammenholdt med konklusionerne i compliance-undersøgelsen, hvor det, dog med en vis usikkerhed,

estimeres, at regelefterlevelsen har været status quo, er det SKATs vurdering, at der sandsynligvis ikke

er sket svindel i bankordningen.

Aktielån

SKAT har undersøgt, om aktielån har bidraget til en forøget risiko for, at der har været spekuleret i

reglerne for refusion af udbytteskat, herunder om aktielånsarrangementer har været brugt til at flytte de

skattemæssige ejerskab proforma. SKAT har undersøgt området ved dels at rejse spørgsmålet i alle

kontrollerede udbytterefusionsanmodninger og ved at anmode om oplysninger fra de danske

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3143

pengeinstitutter. SKATs undersøgelse har vist, at et pengeinstitut aktivt har deltaget i at låne og udlåne

aktier. Få andre pengeinstitutter har benytte aktielån til risikoafdækning.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3144

SKATS VURDERING AF

REGELEFTERLEVELSEN

FOR UDBYTTEREFUSION

2010 – 2015

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3145

NDHOLDSFORTEGNELSE

1. I

NDLEDNING

................................................................................................ 5

Datagrundlag ................................................................................................................... 5

Complianceundersøgelsen og Sagsstyringsdatabasen ............................................... 6

Metodemæssige forbehold ............................................................................................ 7

2. B

OTTOM

UP TILGANG

.................................................................................. 8

Blanketordning ............................................................................................................... 8

Regnearksordning......................................................................................................... 13

På tværs af ordninger ................................................................................................... 17

3. T

DOWN TILGANG

................................................................................... 21

4. K

ONKLUSION

..............................................................................................24

Outlier ............................................................................................................................ 25

Segmenter i SKATs complianceundersøgelse af udbytterefusion ........................ 25

Skattegab år for år ........................................................................................................ 27

Skattegab år for år – uden outlier .............................................................................. 32

5. A

PPENDIKS

..................................................................................................25

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3146

ABELOVERSIGT

Tabel 1. Anmodninger modtaget 2010 – 2015 – ekskl. kendt svig ....................................................................................................... 6

Tabel 2. Estimeret skattegab – blanketordning .....................................................................................................................................11

Tabel 3. Estimeret skattegab i blanketordning 2012 – 2015* ..............................................................................................................12

Tabel 4. Estimeret skattegab – blanketordning – uden outlier............................................................................................................13

Tabel 5. Estimeret skattegab inkl. usikkerhed - regnearksordning......................................................................................................16

Tabel 6. Estimeret skattegab i regnearksordning 2010 - 2015* ...........................................................................................................16

Tabel 7. Skattegab fordelt på segmenter – 2010 – 2015* – i alt ..........................................................................................................17

Tabel 8. Skattegab fordelt på segmenter, uden outlier, 2010 – 2015* – i alt......................................................................................18

Tabel 9. Estimeret skattegab på tværs af ordninger 2010 – 2015*......................................................................................................18

Tabel 10. Estimeret skattegab på tværs af ordninger, uden outlier, 2010 – 2015..............................................................................19

Tabel 11. Segmenter i complianceundersøgelsen - status på kontroller .............................................................................................26

Tabel 12. Estimeret skattegab - blanketordningen ...............................................................................................................................27

Tabel 13. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2010................................................................................................................27

Tabel 14. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2011................................................................................................................28

Tabel 15. Skattegab fordelt på segmenter– år for år - 2012 .................................................................................................................28

IGUROVERSIGT

Tabel 16. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2013................................................................................................................29

Tabel 17. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2014................................................................................................................29

Tabel 18. Skattegab fordelt på segmenter – år for år – 2015* .............................................................................................................30

Tabel 19. Skattegab fordelt på segmenter 2010 – 2015* – i alt ...........................................................................................................30

Tabel 20. Estimeret skattegab – blanketordning ...................................................................................................................................31

Tabel 21. Estimeret skattegab inkl. usikkerhed - regnearksordning ...................................................................................................31

Tabel 22. Estimeret skattegab på tværs af ordninger 2010 – 2015* ...................................................................................................31

Tabel 23. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2010 ......................................................................................32

Tabel 24. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2011 ......................................................................................32

Tabel 25. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2012 ......................................................................................33

Tabel 26. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2013 ......................................................................................33

Tabel 27. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2014 ......................................................................................34

Tabel 28. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier - år for år – 2015*.....................................................................................34

Tabel 29. Skattegab fordelt på segmenter - uden outlier - 2010 – 2015* – i alt ................................................................................35

Tabel 30. Estimeret skattegab - regnearksordning ................................................................................................................................35

Tabel 31. Estimeret skattegab – uden outlier - blanketordningen ......................................................................................................35

Tabel 32. Estimeret skattegab – uden outlier – i alt .............................................................................................................................36

Tabel 33. Estimeret skattegab – uden outlier ........................................................................................................................................36

Figur 1. Anmodet beløb fordelt på intervaller fra complianceundersøgelse samt modtagelsesår ..................................................... 8

Figur 2. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via blanketordningen, som kommer fra anmodere, der har

fået kontrolleret minimum én sag i Sagsstyringsdatabasen. 2012 – 2015. ..........................................................................................10

Figur 3. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via blanketordningen, som kommer fra anmodere, der kan

genfindes i Sagsstyringsdatabasen. 2012 – 2015....................................................................................................................................11

Figur 4. Anmodet beløb fordelt på intervaller fra complianceundersøgelse samt modtagelsesår ...................................................14

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3147

Figur 5. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via regnearksordningen, som kommer fra anmodere, der har

fået kontrolleret minimum én sag i Sagsstyringsdatabasen. 2010 – 2015. ......................................................................................... 15

Figur 6. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via regnearksordningen, som kommer fra anmodere, der

kan genfindes i Sagsstyringsdatabasen. 2010 – 2015............................................................................................................................ 15

Figur 7. Skattegab inkl. statistisk usikkerhed, på tværs af ordninger, 2010 - 2015 ........................................................................... 19

Figur 8. Samlet udbetalte udbytter fra danske virksomheder ............................................................................................................. 21

Figur 9. Indekseret udvikling af udbetalt beløb ekskl. afsløret svigs kompleks, antal anmodninger samt udbyttebetalinger 2010

- 2015......................................................................................................................................................................................................... 22

Figur 10. Beløb udbetalt via blanketordningen, med og uden kendt svig, samt regnearksordningen, som andel af indbetalt

udbytteskat fra C20 selskaber ................................................................................................................................................................. 23

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3148

1. I

NDLEDNING

Da problemerne med udbetaling af udbytterefusion blev afdækket, stoppede SKAT

for udbetalingen af refusionsanmodninger. Indeværende rapport forsøger at estimere

regelefterlevelsen for anmodninger om udbytterefusion modtaget og udbetalt via

regnearksordningen fra 2010 – 2015, samt anmodninger modtaget og udbetalt via

blanketordningen fra 2012 – 2015. Det vil sige anmodninger, som er håndteret inden

udbetalingsstoppet d. 6. august 2015. Anmodninger relateret til ”udbyttesagen” er

ekskluderet fra denne rapport, da formålet her at vurdere regelefterlevelsen for resten

af populationen. Kendt svig er således ikke en del af det følgende.

Da anmodningerne allerede er udbetalt, er det ikke muligt at gennemføre decideret

kontrol af populationen, og derigennem vurdere regelefterlevelsen. SKAT har dog

gennemført en complianceundersøgelse af anmodninger, som ikke var udbetalt ved

udbetalingsstoppet, og som ikke var en del af det afslørede svigkompleks.

Indeværende vurdering af regelefterlevelsen vil derfor være baseret på de

konklusioner, som complianceundersøgelsen fandt frem til. Endvidere vurderes

regelefterlevelsen ved hjælp af en

”top-down”

tilgang. Med dette menes, at der kigges

på

”det store billede”

på området, eksempelvis på forholdet mellem ansøgt udbytte ift.

udbetalt udbytte fra danske virksomheder mm.

ATAGRUNDLAG

Datagrundlaget inkluderer anmodninger modtaget via regnearksordningen 2010 –

2015, og anmodninger modtaget via blanketordningen 2012 – 2015. Afgrænsningen

skyldes, at formålet med denne opgørelse er at estimere regelefterlevelsen for den del

af populationen, som ikke er en del af det kendte svigs mønster, for samme periode,

som svigs mønsteret foregik. Tabel 1 viser mængden af anmodninger – fordelt på

antal og beløb – som blev modtaget og udbetalt i den nævnte periode.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3149

Tabel 1. Anmodninger modtaget 2010 – 2015 – ekskl. kendt svig

Ordning

Udbetalt beløb

Mio. kr.

Anmodninger

Antal

Regnearksordning

2010

2011

2012

2013

2014

2015*

2012

2013

2014

2015*

6.980

535

889

1.113

1.423

1.964

1.055

111.371

16.714

20.587

18.902

22.521

24.512

8.135

Blanketordning

1.252

197

642

257

156

27.885

5.556

7.197

10.402

4.730

I alt

8.232

139.256

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet, og er således blot en delmængde af

den samlede mængde anmodninger, der blev modtaget i 2015

OMPLIANCEUNDERSØGELSEN OG

AGSSTYRINGSDATABASEN

Formålet med complianceundersøgelsen er at skabe viden om regelefterlevelsen

blandt de aktionærer i danske virksomheder, der er begrænsede skattepligtige af

udbytte, og som anmoder SKAT om udbytterefusion. Undersøgelsen vedrører

anmodninger om udbytterefusion modtaget i perioden før den 1. januar 2016, og

alene de anmodninger, hvor der ikke foreligger begrundet mistanke om svig.

Anmodninger, hvor der er begrundet mistanke om svig, er udtaget til særskilt

vurdering. SKAT har således lavet en analyse med dertilhørende kontroldesign, som

kunne fortælle om omfanget af fejl i en repræsentativ gruppe af anmodninger, uden

at kontrollere hele populationen. Rapporten belyser således resultatet af analyserede

data, kommer med forslag til kontroldesign og vurderer ressourcetræk for den

foreslåede tilgang.

Et ”Landkort” i form af oversigtstabeller med aggregerede data samt fordelinger på

centrale variable blev etableret. Herefter forsøgtes det at identificere mulige risici ud

fra dataanalyse koblet med skattefaglig viden. Endelig blev et stikprøvedesign med

henblik på at kortlægge regelefterlevelsen fastslået.

Complianceundersøgelsen repræsenterer 19.838 anmodninger. Anmodninger, som

primært blev modtaget i tiden omkring udbetalingsstoppet den 6. august 2015 og frem

til udgangen af samme år. Anmodningerne blev placeret i en midlertidig database

bygget til formålet –

Sagsstyringsdatabasen. Sagsstyringsdatabasen

indeholder i alt 27.213

sager. Det vil sige, at der er dele af

Sagsstyringsdatabasen,

som ikke er repræsenteret i

complianceundersøgelsen. SKAT har dog udført kontrol blandt denne pulje af sager.

Det ses, at der i perioden i alt er modtaget og udbetalt godt 139.000 anmodninger

svarende til godt 8,2 mia. kr. – ekskl. det afslørede svigkompleks. Knap 85 pct. af

beløbet af modtaget via regnearksordningen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3150

Når regelefterlevelsen senere i indeværende rapport estimeres på baggrund af

afsluttede sager i

Sagsstyringsdatabasen,

henvises der til alle afsluttede sager ud af de

27.213 anmodninger. Tilsvarende, når regelefterlevelsen estimeres på baggrund af

complianceundersøgelsen, så sker det på baggrund af de kontroller, som blev udført

på baggrund af dét kontroldesign, som repræsenterer de 19.838 anmodninger.

Complianceundersøgelsen indeholder i alt 13 segmenter: For regnearksordningen

blev der defineret 8 segmenter, hvoraf 5 er relevante for denne undersøgelse, og

tilsvarende for blanketordningen 5 segmenter, hvoraf 2 er relevante – dette uddybes

senere.

ETODEMÆSSIGE FORBEHOLD

Regelefterlevelsen estimeres på baggrund af tre ting:

1) En sammenligning med afsluttede sager i

Sagsstyringsdatabasen

for

bagvedliggende anmodere, som kan genfindes både i populationen for

behandlede sager fra 2010 – 2015, og samtidig i

Sagsstyringsdatabasen.

Denne

tilgang hviler på antagelsen om, at regelefterlevelsen for en konkret anmoder

er identisk de to populationer imellem. Dette vil givetvis ikke være tilfældet

for alle anmodere.

2) En sammenligning med regelefterlevelsen i de respektive

compliancesegmenter, for anmodere, som har fået udbetalt udbytterefusion

fra 2010 – 2015, og som ikke kan genfindes i

Sagsstyringsdatabasen.

Denne

tilgang beror på antagelsen om, at regelefterlevelsen segment for segment er

nøjagtig identisk de to populationer imellem. Dette vil givetvis heller ikke

være tilfældet – særligt ikke jo længere tilbage i tid anmodningen er

modtaget. Segmenterne i complianceundersøgelsen fremgår i appendiks af

tabel 11.

3) En top-down tilgang, hvor regelefterlevelsen vurderes på baggrund af ”det

store billede”

på området – herunder udvikling i dividendebetaling fra danske

virksomheder, summerede udtræk fra SKATs datawarehouse mm. Denne

tilgang er udfordret af datakvaliteten tilbage i tid for data fra SKATs

datawarehouse. Endvidere kigger denne tilgang i højere grad på udviklingen

i regelefterlevelsen i den undersøgte periode, snarere end det egentlige

niveau. Såfremt regelefterlevelsen ligger på et konstant, men meget lavt

niveau, vil denne tilgang ikke kunne afsløre problemernes omfang.

Der er således åbenlyse udfordringer ved de valgte tilgange. Det vurderes dog, at

kombinationen af tilgangene kan skabe et billede af regelefterlevelsen tilbage i tid.

Datakvalitet, den lange tidsperiode samt det faktum, at udbetaling er foretaget,

begrænser de analytiske muligheder. SKAT har endvidere ikke hjemmel til at

kontrollere en allerede udbetalt anmodning, med mindre det lægges til grund, at

anmoder har handlet i ond tro.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3151

2. B

OTTOM

UP TILGANG

SKATs complianceundersøgelse af udbytterefusion fra oktober 2017 har givet et

billede af regelefterlevelsen på området, baseret på et kontroldesign, som tog højde

for både risiko og væsentlighed – herunder en del tilfældigt udvalgte kontroller.

Undersøgelsen er baseret 19.838 anmodninger, modtaget, men ikke sagsbehandlet, i

perioden omkring udbetalingsstoppet. I det følgende forsøges det at anvende

erfaringer fra denne complianceundersøgelse, på anmodninger modtaget, og

sagsbehandlet, fra 2010 – 2015. Denne tilgang er baseret på antagelsen om, at

regelefterlevelsen for den afgrænsede pulje i complianceundersøgelsen, er nøjagtigt

identisk med anmodninger modtaget tilbage i tid. En antagelse, som sandsynligvis

ikke er helt korrekt. Det kan dog være med til at skabe et groft estimat for skattegabet

i den nævnte periode.

LANKETORDNING

Anmodningerne på blanketordningen fordeler sig pænt over perioden 2012 – 2015.

Figur 1 viser fordelingen af beløb anmodet via blanketordningen på henholdsvis

beløbsinterval og modtagelsesår.

Figur 1. Anmodet beløb fordelt på intervaller fra complianceundersøgelse samt modtagelsesår

90%

80%

700

600

500

400

300

200

100

2015

13%

14%

61%

70%

60%

(l)

50%

40%

30%

20%

10%

2012

18%

19%

47%

2013

84%

2014

o1 . 0T-5T

o2 . 5T-25T

03. 25T-250T

04. 250T -500T

05. 500T-2Mio

06_>2Mio

16%

10%

19%

47%

256.860.4 71

samet beløb

196.7 26.532

642.281 .810

155.642.802

Note: 2015 inkluderer blot den sagspulje, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet

Den samlede mængde målt i både antal og beløb er svagt stigende fra 2012 til 2014,

en forventelig udvikling den stigende udbyttebetaling taget i betragtning - dette

uddybes i figur 8 senere. Samtidig fordeler anmodningerne sig næsten identisk i

beløbsintervallerne i de to år. Der kan for 2013 konstateres et stort udsving i det

ansøgte beløb. Årsagen kan her forklares med, at en enkelt stor anmoder har foretaget

et meget stort opkøb i en dansk virksomhed. Anmoderen er blevet sagsbehandlet og

har fået godkendt sine 3 anmodninger efterfølgende. Renses for denne anmoder ser

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3152

fordelingerne næsten identisk ud de 3 år imellem. Endeligt adskiller 2015 sig helt

forventeligt, da året kun omfatter et delvist datagrundlag. Helt overordnet er der ikke

noget ved figur 1 der peger på, at der er sket nogen overraskende udvikling i mængden

eller fordelingen af modtagne anmodninger via blanketordningen ekskl. kendt svig i

perioden 2012 – 2014. Der er således ikke noget der peger på en væsentlig ændring i

regelefterlevelsen blandt anmodninger renset for kendt svig.

Complianceundersøgelsen gav SKAT et billede af regelefterlevelsen på området, men

også af specifikke anmodere. I det følgende inddeles anmodningerne således i to

puljer:

1) En pulje, som indeholder anmodninger fra anmodere, som indgår i

Sagsstyringsdatabasen,

og som har fået afsluttet en kontrol. Her antages det, at

deres regelefterlevelse tilbage i tid er nøjagtigt som i de kontrollerede sager.

Denne pulje benævnes

kendte anmodere.

2) Den anden pulje indeholder anmodninger, som kommer fra en anmoder, der

ikke har fået afsluttet en kontrol af en sag i

Sagsstyringsdatabasen.

Disse

anmodninger

fordeles

respektive

segmenter

fra

complianceundersøgelsen, og et skattegab estimeres baseret på antagelsen

om, at disse anmodninger har nøjagtigt samme regelefterlevelse, som de

relevante segmenter i complianceundersøgelsen. Denne pulje benævnes

ukendte anmodere.

Endvidere er det interessant at bemærke, at skattegabet

fra blanketordningen i

complianceundersøgelsen, som er også er ekskl. kendt svig, i høj grad er drevet af en

enkelt anmoder med én særlig problemstilling. Det er interessant, da

regelefterlevelsen fra blanketordningen i complianceundersøgelsen overføres til

blanketordningen 2012 - 2015, og siden denne ene anmoder har væsentlig effekt på

den samlede opfattelse, samt at udfordringen med den pågældende anmoder er af

meget særlig karakter, vises det følgende både med og uden den omtalte anmoder –

sidstnævnte betegnes som

outlier.

Figur 2 viser anmodninger modtaget via blanketordningen, opdelt alt efter om de

bagvedliggende anmodere har fået afsluttet en sag i sagsstyringsdatabasen eller ej –

det vil sige om det er

kendte

eller

ukendte

anmodere jf. ovenfor.

Skattegab på blanketordningen i complianceundersøgelsen er summen af reguleringer, da der i

undersøgelsen ikke var nok observationer med fejl, til at en skalering statistisk gav mening. Langt

hovedparten af reguleringerne kommer dog fra et segment, hvor alle anmodninger blev kontrolleret,

og hvor skalering derfor ikke skal foretages

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3153

Figur 2. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via blanketordningen, som

kommer fra anmodere, der har fået kontrolleret minimum én sag i Sagsstyringsdatabasen. 2012

– 2015.

20%

18%

16%

14%

12%

10%

2012

2013

Andel af beløb

2014

Andel af antal anmodninger

2015*

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet

Tabel 3 viser andelen af anmodere, som kan genfindes i Sagsstyringsdatabasen, uagtet

om de har fået kontrolleret minimum én anmodning eller ej.

Det ses, at andelen af antallet af anmodninger, som kommer fra en anmoder, der har

fået kontrolleret minimum én anmodning i sagsstyringsdatabasen, ligger meget stabilt

på ca. 5 pct. i perioden. Samme opgørelse for beløb har noget større udsving, igen

drevet af en enkelt anmoder. Forventeligt kendes en mindre andel af anmodere jo

længere tilbage i tid. Udviklingen er således en smule anderledes end forventet, om

end perioden er relativt kort, da det kun er 2012 – 2014 der udgøres af populationer

for hele år, og 2014 som nævnt er sløret af en enkelt anmoder.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3154

Figur 3. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via blanketordningen, som

kommer fra anmodere, der kan genfindes i Sagsstyringsdatabasen. 2012 – 2015.

30%

25%

20%

15%

10%

2012

2013

Andel af beløb

2014

Andel af antal anmodninger

2015*

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet

Tabel 2. Estimeret skattegab – blanketordning

År

Skattegab (middelskøn)

Mio. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

265

124

530

2015*

Skattegab

Her ses det tydeligt, at andelen af antallet af anmodninger, som kan genfindes i

Sagsstyringsdatabasen, er stigende jo tættere vi kommer på udbetalingsstoppet,

hvilket er i tråd med forventningen på forhånd.

Tabel 2 viser skattegabet fordelt på år med en nedre og øvre grænse. Grænserne er

udtryk for den statistiske usikkerhed

, som resultaterne fra complianceundersøgelsen

har.

Nedre grænse

Øvre grænse

Mio. kr.

254

110

485

276

138

574

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet

Skattegabet estimeres til at befinde sig i intervallet 485 – 574 mio. kr. med et

middelskønnet på 530 mio. kr. Det ses, at næsten halvdelen af skattegabet findes i

2013. Dette skyldes, at skattegabet som nævnt er udtryk for regelefterlevelsen fra

complianceundersøgelsen sat i forhold til omfanget af ansøgt beløb pr. år, vægtet efter

segmenter. 2013 er jf. figur 1 dét år, hvor der søges om klart det største beløb i

perioden. Som nævnt ovenfor, skyldes det særligt én enkelt anmoder, som sidenhen

Den statistiske usikkerhed er udtryk for det beløbsinterval, som skattegabet alt andet lige, med 95

pct. sandsynlighed vil befinde sig i

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3155

er blevet undersøgt og vurderet til at have et retmæssigt krav. Skattegabet synes derfor

at være overvurderet, og de metodiske svagheder ved opgørelsen kommer tydeligt

frem.

Jf. tabel 1 har SKAT i perioden 2012 – 2015 sagsbehandlet 27.885 anmodninger

modtaget via blanketordningen.

Tabel 3. Estimeret skattegab i blanketordning 2012 – 2015*

Kendte anmodere

Ukendte anmodere

I alt

Antal anmodere

Anmodet beløb, mio. kr.

Antal anmodninger

Skattegab ift. ansøgt beløb, pct.

Estimeret skattegab, mio. kr.

338

1.405

7.435

1.182

26.480

493

7.773

1.252

27.885

530

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet

Regelefterlevelsen for resten af populationen i blanketordning 2012 – 2015, 26.480

anmodninger svarende til 1,2 mia. kr., er estimeret på baggrund af regelefterlevelsen

i de segmenter i complianceundersøgelsen, som de pågældende anmodninger ville

have været en del af. Såfremt regelefterlevelsen iblandt de 26.480 anmodninger i

populationen for blanketordningen 2012 – 2015 er identisk med regelefterlevelsen i

complianceundersøgelsens segment 9 og 13, estimeres skattegabet i denne pulje til at

være 493 mio. kr. Skattegabet estimeres på baggrund er underdeklarationen i

complianceundersøgelsen samt beløb pr. segment i blanketordning 2012 – 2015.

Estimatet er således baseret på, at regelefterlevelsen er nøjagtig den samme i

blanketordningen 2012 – 2015, som i complianceundersøgelsen.

Skattegabet er som nævnt estimeret på baggrund af regelefterlevelsen for

blanketordningen opgjort i complianceundersøgelsen. I undersøgelsen er

reguleringerne i særlig grad drevet af én enkelt anmoder. SKAT har undersøgt

anmodninger fra den pågældende anmoder tilbage i tid, og har konstateret, at kun en

brøkdel af det anmodede beløb tilbage i tid fra den pågældende anmoder, er udbetalt

forkert. Denne anmoder udgør desuden relativt en væsentligt større andel af beløbet

Sagsstyringsdatabasen

sammenlignet med populationen for blanketordningen 2012 –

2015. SKATs vurdering af sagen uddybes i appendiksafsnittet

Outlier.

Grundet denne anmoders store effekt på den samlede regelefterlevelse i form af

underdeklarationen, estimeres skattegabet i det følgende uden den pågældende

anmoder.

Ekskluderes

outlieren

fra complianceundersøgelsen, falder den samlede regulering, og

derfor underdeklarationen, væsentligt. Da langt hovedparten af beløbet i

populationen for blanketordning 2012 – 2015 befinder sig i

Baseret på regelefterlevelsen hos anmodere, som har anmodninger i

Sagsstyringsdatabasen,

og hvor der er afsluttet kontrol, estimeres skattegabet på denne

del af populationen til 37 mio. kr., under antagelse af, at regelefterlevelsen for de

pågældende anmodere er nøjagtigt identisk med regelefterlevelsen for de sager, hvor

der er afsluttet kontrol i

Sagsstyringsdatabasen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3156

beløbsintervallet>250.000 – dvs. svarende til segment 9 i complianceundersøgelsen

– har det stor indflydelse på det estimerede skattegab. Tabel 4 viser middelskøn for

skattegab samt statistisk usikkerhed i form af nedre og øvre grænse, for

blanketordningen uden den pågældende anmoder.

Tabel 4. Estimeret skattegab – blanketordning – uden outlier

År

Skattegab (middelskøn)

Mio. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015*

126

Nedre grænse

Mio. kr.

Øvre grænse

Mio. kr.

171

Skattegab

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet

EGNEARKSORDNING

Ekskluderes

outlieren

estimeres skattegabet for blanketordningen til at befinde sig i

intervallet 82 – 171 mio. kr. med et middelskøn på 126 mio. kr. sammenlignet 493

mio. kr. hvis

outlieren

inkluderes. Det har således stor effekt, om denne ene anmoder

betragtes som repræsentativ eller ej.

SKAT modtog og sagsbehandlede 111.371 anmodninger, svarende til 6,98 mia. kr.,

via regnearksordningen i perioden 2010 til 2015 jf. tabel 1. Fordelingen af

anmodninger på beløbsintervaller i perioden 2010 – 2015 illustreres i figur 4.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3157

Figur 4. Anmodet beløb fordelt på intervaller fra complianceundersøgelse samt modtagelsesår

60%

50%

"tl

40%

30%

20%

10%

0T-5T

5T-25T

25T-250T

250T-500T

os.

500T-2Mio

06.>2Mio

01.

02.

04.

- - Samlet sum

2010

31%

11%

15%

30%

535.066.453

2011

27%

16%

39%

889.371.755

2012

24%

10%

16%

44%

1.113.442.548

2013

24%

10%

18%

41%

1.422.578.994

2014

21%

10%

20%

44%

1. 964.356. 609

2015'

15%

20%

55%

1.055 073.436

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Det er bemærkelsesværdigt, at anmodninger større end 2 mio. kr. udgør 30 pct. af det

samlede anmodede beløb i 2010, men 44 pct. i 2014, jf. figur 4. Det samlede

anmodede beløb via regnearksordningen er næsten firedoblet i samme periode – og

en relativ stor del af denne stigning kommer altså via en forøgelse af de største

anmodninger.

Datagrundlaget

tillader

ikke

yderligere

dissekering.

Complianceundersøgelsen viste dog, at selvom regnearksordningen ikke havde et

stort skattegab, så var der en sammenhæng mellem fejl og store anmodninger.

Udviklingen i fordelingen kan således godt indikere, at antallet af fejl har været

stigende fra 2010 til 2014.

Som for blanketordningen er anmodningerne modtaget via regnearksordningen

opdelt i anmodere, som har fået kontrolleret minimum én sag i Sagsstyringsdatabasen,

og anmodere, som ikke har fået afsluttet kontrol af nogen sag – illustreret ved figur 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3158

Figur 5. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via regnearksordningen, som

kommer fra anmodere, der har fået kontrolleret minimum én sag i Sagsstyringsdatabasen. 2010

– 2015.

30%

25%

20%

15%

10%

2010

2011

2012

2013

2014

2015*

Andel af beløb

Andel af antal anmodninger

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2010

2011

2012

Andel af beløb

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Det ses, at andelen af anmodere, både i form af beløb og antal anmodninger, som

SKAT har kontrolleret siden udbetalingsstoppet, er stigende i perioden. Udviklingen

følger således forventningen. For 2015 forholder det sig dog anderledes, hvilket

antageligvis skyldes, at blot en delmængde af årets modtagne anmodninger som nævnt

indgår i denne opgørelse.

Figur 6 viser andelen af anmodere, som kan genfindes i Sagsstyringsdatabasen, uagtet

om der er sket en afsluttet kontrol af de pågældende anmoderes anmodninger eller ej,

målt i både antal og beløb, for regnearksordningen.

Figur 6. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via regnearksordningen, som

kommer fra anmodere, der kan genfindes i Sagsstyringsdatabasen. 2010 – 2015.

2013

2014

Andel af antal anmodninger

2015*

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3159

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Her ses det tydeligt, at andelen er stigende perioden igennem, helt som forventet.

Mere end halvdelen af beløb og antal i 2014 kommer fra anmodere, som også kan

findes i Sagsstyringsdatabasen.

Skattegabet for regnearksordningen er opgjort ud fra samme metode som for

blanketordningen. Tabel 5 viser middelskønnet for skattegabet samt den statistiske

usikkerhed ved opgørelsen.

Tabel 5. Estimeret skattegab inkl. usikkerhed - regnearksordning

År

Skattegab (middelskøn)

Mio. kr.

I alt

2010

2011

2012

2013

2014

2015*

112

151

198

266

123

920

Nedre grænse

Mio. kr.

115

151

208

691

Øvre grænse

Mio. kr.

148

188

245

323

150

1.150

Samlet set, såfremt antagelserne holder stik, befinder skattegabet sig i intervallet 691

– 1.150 mio. kr. for hele perioden, med et middelskøn på 920 mio. kr.

Fordelingen af anmodninger på beløbsintervaller kan indikere et stigende gab i

perioden, siden store anmodninger har lavere regelefterlevelse, og netop denne type

anmodninger udgør en større og større andel i perioden. Dette kommer også til

udtryk i tabel 5, hvor skattegabet er stigende fra 2010 – 2014.

Som ved estimering af skattegab på blanketordningen inddeles populationen også her

i to puljer, alt efter om der er afsluttet minimum en sag i

Sagsstyringsdatabasen,

benævnt

hhv.

kendte anmodere

ukendte anmodere.

Tabel 6 viser omfang samt skattegab for

begge puljer samt i alt.

Tabel 6. Estimeret skattegab i regnearksordning 2010 - 2015*

Kendte anmodere

Ukendte anmodere

I alt

Antal anmodere

Anmodet beløb, mio. kr.

Antal anmodninger

Skattegab ift. ansøgt beløb, pct.

Estimeret skattegab, mio. kr.

398

1.796

16.784

220

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

5.184

94.587

700

6.980

111.371

920

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Baseret på regelefterlevelsen hos anmodere, som har anmodninger i

Sagsstyringsdatabasen,

og hvor der er afsluttet kontrol, så estimeres skattegabet på denne

del af populationen til 220 mio. kr., antaget at regelefterlevelsen for de pågældende

anmodere er nøjagtigt identisk med regelefterlevelsen for de sager, hvor der er

afsluttet kontrol.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3160

Regelefterlevelsen for resten af populationen i regnearksordningen 2010 - 2015,

94.588 sager svarende til 5,2 mia. kr., estimeres til 700 mio. kr. – igen på baggrund af

regelefterlevelsen i de segmenter i complianceundersøgelsen, som de pågældende

anmodninger ville have været en del af. Estimatet er således baseret på, at

regelefterlevelsen er nøjagtig den samme i regnearksordningen 2010 – 2015, som i

complianceundersøgelsen.

Å TVÆRS AF ORDNINGER

Skattegabet er ovenfor opgjort separat for hhv. blanketordning og regnearksordning,

da regelefterlevelsen de to ordninger imellem ikke er identisk jf.

complianceundersøgelsen. Tabel 7 viser dog det samlede skattegab for ordningerne,

fordelt på segmenterne fra complianceundersøgelsen, da det jo er regelefterlevelsen

pr. segment, der er anvendt til at estimere skattegabet i denne opgørelse. Segment 3,

A, 5B, 6

og 7 kommer fra regnearksordningen, og segment 9 og 13 kommer fra

blanketordningen.

Tabel 7. Skattegab fordelt på segmenter – 2010 – 2015* – i alt

Seg-

ment

Kendte

anmodere

Mio. kr.

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

225

206

218

450

1.194

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

I alt

Segment/Gruppe

I alt

Mio. kr.

287

270

301

486

1.451

256

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Skattegabet på tværs af ordninger estimeres for hele perioden til 1.451 mio. kr. Det

ses, at langt hovedparten af skattegabet findes i segment 9, som udgør en tredjedel

af det samlede skattegab. Det er i høj grad drevet af en enkelt anmoder, som

beskrevet ovenfor. Tabel 8 viser samme tabel, men renset for dén effekt, som

outlieren

har på estimatet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3161

Tabel 8. Skattegab fordelt på segmenter, uden outlier, 2010 – 2015* – i alt

Seg-

ment

I alt

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Mio. kr.

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

262

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

225

206

218

737

I alt

Mio. kr.

287

270

301

1.046

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Det samlede skattegab falder altså ca. 400 mio. kr., når regelefterlevelsen estimeres

uden

outlier.

Tabel 9 viser skattegabet pr. år, fordelt på ordninger samt i alt.

Tabel 9. Estimeret skattegab på tværs af ordninger 2010 – 2015*

År

Regnearksordning

Mio. kr.

Blanketordning

Mio. kr.

112

151

198

266

123

920

265

124

530

I alt

Mio. kr.

112

229

463

390

185

1.451

2010

2011

2012

2013

2014

2015*

Skattegab

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Knap to tredjedele af hele skattegabet stammer fra regnearksordningen 2013, selvom

knap 85 pct. af beløbet er modtaget via denne ordning. Skattegabet er således relativt

højere på blanketordningen. Dette skyldes, at skattegab i forhold til ansøgt beløb i

complianceundersøgelsen er væsentligt højere for blanketordningen end for

regnearksordningen. Som nævnt skyldes dette især en enkelt anmoder i

complianceundersøgelsen.

Tabel 10 viser skattegabet år for år fordelt på ordninger ekskl.

outlier.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3162

Tabel 10. Estimeret skattegab på tværs af ordninger, uden outlier, 2010 – 2015

År

Regnearksordning

Mio. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015*

112

151

198

266

123

920

Blanketordning

Mio. kr.

126

I alt

Mio. kr.

112

171

235

323

135

1.046

Skattegab

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Såfremt

outlieren

fjernes har det effekt på skattegabet blanketordningen for alle

årene. Der er dog særlig stor effekt i 2013, hvor skattegabet er mere end 200 mio.

kr. lavere, såfremt

outlieren

ekskluderes fra opgørelsen. Uden

outlier

udgør skattegabet

fra blanketordningen ca. 12 pct. af det samlede gab. Sammenholdt med at

blanketordningen udgør ca. 15 pct. af det anmodede beløb i perioden, er

regelefterlevelsen ekskl.

outlier

relativt ens ordningerne imellem.

Figur 7 illustrerer skattegabet fra år til år samt den statistiske usikkerhed.

600

500

400

300

200

100

Figur 7. Skattegab inkl. statistisk usikkerhed, på tværs af ordninger, 2010 - 2015

Skattegab inkl. Statistisk usikkerhed

•

2010

2011

2012

2013

2014

2015*

Skattegab (middelskøn)

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Skattegabet på tværs af ordninger var størst i 2013, men havde størst statistisk

usikkerhed i 2014. Dette skyldes, at ligesom skattegabet estimeres den statistiske

usikkerhed på baggrund af complianceundersøgelsens segmenter. Sammensætningen

af sager hvert år i form af hvilke segmenter i complianceundersøgelsen, de

pågældende sager ville være placeret i, afgør således både skattegab og statistisk

usikkerhed, da der er tale om vægtede beregninger. 2014 har således haft en relativt

større andel af anmodninger, som ville være blevet placeret i segmenterne i

complianceundersøgelsen, hvor der var større statistisk usikkerhed.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3163

Samlet set er skattegab på tværs af ordninger i perioden 2010 – 2015 i intervallet 1.176

– 1,724 mio. kr., med et middelskøn på 1.451 kr. Såfremt den særlige anmoder, som

er benævnt

outlier,

fjernes, så er skattegabet i perioden i intervallet 773 – 1.321 mio.

kr., med et middelskøn på 1.046 mio. kr.

Det er værd at bemærke, at det samlede skattegab dækker over hele perioden.

Skattegabet pr. år er, som det fremgår af figur 7, i sagens natur noget lavere. I

gennemsnit svarer det til, at skattegabet pr. år er godt 0,2 mia. kr.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3164

3. T

DOWN TILGANG

Ovenstående kapitel har estimeret regelefterlevelsen ved at kigge på modtagne

anmodninger fra 2010 til 2015, og sammenholde denne pulje med resultaterne fra

SKATs complianceundersøgelsen på området. I tillæg hertil vil det følgende forsøge

at vurdere regelefterlevelsen ved sammenholde udviklingen på området med

relevante makroøkonomiske tendenser. En Top-down metode kan være god til at

skabe viden om udviklingen over tid samt niveauet for regelefterlevelsen. Metoden er

dog knap så præcis, og kan derfor ikke anvendes til at give et meget præcist billede at

skattegabet et specifikt år. Sammenholdt med en Bottom-up tilgang kan der dog

skabes et helstøbt billede af regelefterlevelsen.

SKAT har derfor spurgt professor Claus Thustrup Kreiner og professor Niels

Johannesen fra Københavns Universitet om input til en analyse, der kunne være

grundlag for en vurdering af, om området i perioden 2010 – 2015 har været særlig

ramt af uretmæssige udbetalinger, når der ses bort fra det kendte svigsmønster

Forskerne foreslog, at SKAT skulle prøve at identificere, hvor store beløb der

historisk er udbetalt via de to ordninger og sammenholde dette med de beløb, der

ifølge danske C20 selskaber er udbetalt i udbytteskat. Forskerne foreslog endvidere

at udvide perioden så langt tilbage i tiden som muligt for om muligt at styrke

konklusionen.

Mia. kr.

Den samlede mængde af anmodet udbytterefusion bør hænge sammen med

mængden af dividende udbetalt af danske virksomheder, andelen af udenlandske ejere

af danske virksomheder samt disse ejeres skattepligtige land. Figur 8 viser udviklingen

af udbyttebetalinger fra danske virksomheder.

Figur 8. Samlet udbetalte udbytter fra danske virksomheder

Udbytte i alt

Ekstraordinære udbytter

- - lineær (Udbytte i alt)

Kilde: Nationalbanken

Det ses, at tendensen er stigende i perioden, blandt andet pga. af stor, ekstraordinær

udbyttebetaling i 2015 fra Mærsk.

SKAT er eneansvarlig for analysen, dens fortolkning og konklusioner.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3165

Grundet sammenhængen mellem udbyttebetaling og mængden af anmodet

udbytterefusion, er det relevant at sammenholde udviklingen disse ting imellem. Figur

9 viser udviklingen over anmodet beløb, antal anmodninger samt udbyttebetalinger

fra børsnoterede aktier – alle sammen med indeks år 2010.

Figur 9. Indekseret udvikling af udbetalt beløb ekskl. afsløret svigs kompleks, antal

anmodninger samt udbyttebetalinger 2010 - 2015

700%

600%

500%

400%

300%

200%

100%

2010*

2011*

2012

2013

2014

2015**

Beløb indeks 2010

Antal indeks 2010

Udbyttebetalinger for børsnoterede aktier indeks 2010

* 2010 og 2011 indeholder kun tal fra regnearksordningen

** 2015 indeholder kun de anmodninger, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet 6/8 samme år

Udviklingen de 3 forhold imellem følges pænt ad fra 2010 til 2014. 2013 er for

blanketordningens vedkommende præget af en anmoder, som fordelt på 3 store

anmodninger udgør en væsentlig del af det samlede grundlag. Helt generelt vurderes

udviklingen fra 2010 til 2014 til at være meget forventelig. I 2015 inkluderer

datagrundlaget dog kun anmodninger, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet,

og altså ikke anmodninger modtaget i hele året. Det er således forventeligt, at

udbyttebetalinger i dette år klart overstiger anmodet beløb og antal anmodninger.

Svig konstateret i

”Udbyttesagen”

relaterer sig langt overvejende til anmodninger om

udbytterefusion af dividende udbetalt fra de største virksomheder i Danmark. Figur

10 viser forholdet mellem udbetalingen via blanketordningen, med og uden kendt

svig, samt regnearksordningen – alt sammen sat i forhold til den indbetalte

udbytteskat fra C20 virksomheder i Danmark.

•········ Uden enkeltstående stor anmoder

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3166

Figur 10. Beløb udbetalt via blanketordningen, med og uden kendt svig, samt

regnearksordningen, som andel af indbetalt udbytteskat fra C20 selskaber

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2007

2008

2009

2010

201 1

2012

2013

2014

2015

Blanket uden svig som andel af indbetalt skat

Regneark som andel af indbetalt skat

Blanket med svig som andel af indbetalt skat

Udbytteskat fra SKATs datawarehouse for skattepligtige danskere for C20 selskaber

Det ses, at forholdet mellem beløb udbetalt via blanketordningen uden kendt svig

samt via regnearksordningen, og så den indbetalte skat, ligger meget stabilt i perioden.

Dette indikerer således, at eksklusiv ”Udbyttesagen”, har regelefterlevelsen ikke

ændret sig væsentligt i perioden.

Analysen viser, at der ikke er tegn på omfattende svig med regnearksordningen fra

2007-2015.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3167

4. K

ONKLUSION

Når man sammenholder viden fra hhv. Top-down og Bottom-up tilgangen, skabes

der et billede af, at regelefterlevelsen ikke har udviklet sig væsentligt fra 2010 – 2015

– hverken i positiv eller negativ retning. Der er således ikke entydige tegn på ringere

regelefterlevelse i perioden – ekskl. det kendte svigkompleks.

Top-down tilgangen viste ingen tegn på klare tendenser mod hverken bedre eller

ringere regelefterlevelse i perioden.

Complianceundersøgelsen viste, at området er ramt af visse udfordringer. Såfremt

regelefterlevelsen har været nøjagtigt identisk tilbage i tid, estimeres det, at skattegabet

på området for ligger i størrelsesordenen 1,2 – 1,7 mia. kr. fra 2010 til 2015 – svarende

til 14 – 21 procent af det anmodede beløb – for hele perioden. Ses der bort fra en

enkelt anmoder, med nogle meget særlige karakteristika, estimeres skattegabet til at

befinde sig i intervallet 0,8 – 1,3 mia. kr., svarende til 9 – 16 pct. af det anmodede

beløb. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at skattegabet dækker over

perioden fra 2010 – 2015. Det svarer således til, at skattegabet estimeres til at ligge på

godt 0,2 mia. kr. i gennemsnit pr. år, med en tendens til et stigende gab i perioden

grundet en stigning i mængden af anmodning målt i både antal og beløb i perioden.

Bottom-up tilgangen viste desuden, at anmodningerne beløbsmæssigt fordeler sig

nogenlunde som forventet, samt at flere og flere anmodninger kan genkendes i

Sagsstyringsdatabasen, som modtagelsestidspunktet nærmer sig august 2015 – helt

som forventet.

Analysen har en række metodemæssige udfordringer, som grundet sagens natur – at

udbetaling er foretaget – umiddelbart er svære at løse. Endvidere gør den lange

tidsperiode undersøgelsen dækker, antagelsen om at regelefterlevelsen er identisk for

denne undersøgelses periode sammenholdt med complianceundersøgelsens periode,

og endelig forbeholdene ved Top-down metoden, at usikkerheden er væsentlig.

Analysen skal således betragtes som et estimat for regelefterlevelsen med stor

usikkerhed.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3168

5. A

PPENDIKS

UTLIER

En meget stor del af reguleringer på refusionsanmodninger i blanketordningen kan

henføres til én sag, der er meget atypisk.

X-bank har søgt refusion, som om banken selv var aktionær. Reelt var aktierne ejet

af bankens kunder. Det er kun retmæssig ejer af aktierne, der kan søge refusion. Hvis

der er tale om refusionsanmodninger indsendt under fuldmagtsforhold, skal dette

fremgå. Det var ikke tilfældet i sagerne fra X-bank, hvorfor alle anmodninger måtte

afvises.

Den fejlagtige ansøgningsform var efter det oplyste valgt, fordi der herved kunne

søges i større klumper. I forhold til 16 anmodninger på i alt 35 mio.kr udsøgt under

complianceundersøgelsen, vedrører disse over 604 underliggende udbyttenotaer ejet

af bankens kunder.

UDBYTTEREFUSION

X-bank har søgt om 12 pct. refusion. De bagvedliggende bankkunder er alle

hjemmehørende i samme land, hvorfor de er berettiget til samme refusionsprocent

som udgangspunkt.

Historisk har banken også tidligere lavet samme fejl og har siden 2012 fået udbetalt

refusion som om, banken var ejer af aktierne. Men da der er tale om samme

refusionsprocent for de reelle bagvedliggende ejere, er der som udgangspunkt ikke

tale om, at der har været påført staten et tab herved. X-bank har dog i forbindelse

med sagens behandling indsendt specifikationer over reelle ejere af aktier vedrørende

de tidligere refusionssager. Det har været kontrolleret, om de bagvedliggende

aktionærer også selv måtte have søgt i eget navn. Dette har kunnet påvises i 2 sager,

der i alt beløber sig til under �½ mio. kr. Det undersøges pt, om dette beløb kan

genopkræves.

Det må dog påpeges, at den fejlagtige metode ud over at være i strid med gældende

ret også har haft fjernet SKATs umiddelbare mulighed for kontrollere aktionærens

skattepligtforhold, ejerskab af aktier etc. SKAT har under sagens behandling

stikprøvevis modtaget kundeaftaler relateret til de tidligere foretagne udbetalinger.

Disse stikprøver har ikke givet anledning til yderligere kontrol.

EGMENTER I

SKAT

S COMPLIANCEUNDERSØGELSE AF

SKATs har udarbejdet en analyse af regelefterlevelsen på området for anmodninger,

som ikke var sagsbehandlet ved tidspunktet for udbetalingsstoppet, samt

anmodninger der blev modtaget i den resterende del af 2015. Analysen beror på et

kontroldesign, som indeholdte 13 forskellige segmenter. En del segmenter var baseret

på beløbsstørrelse samt hvilken ordning anmodningen var modtaget igennem. Disse

segmenter er anvendt i denne undersøgelse til at estimere regelefterlevelsen for

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3169

anmodninger modtaget før udbetalingsstoppet. Tabel 11 viser de forskellige

segmenter i complianceundersøgelsen samt antallet af kontroller og fejlprocent.

Segmenter, som er relevant for denne undersøgelse, er markeret med fed skrift.

Tabel 11. Segmenter i complianceundersøgelsen - status på kontroller

Kontrolsegment

Regnearksordning K1

Segment 1 – dubletter, 100

pct. Identiske

Segment 2 – dubletter, øvrige

Segment 3 – anmodninger

større end 2 mio. kr.

Segment 4 – fejl i afgivne

oplysninger

Segment 5A – anmodninger

mindre ind 25.000 kr. og

refusionsprocent ≠ 27

Segment 5B – anmodninger

mindre end 25.000 kr. og

refusionsprocent = 27

Segment 6 – anmodninger

mellem 25.000 kr. og

250.000 kr.

Segment 7 – anmodninger

mellem 250.000 kr. og 2.

mio. kr.

Total regnearksordning K1

Afsluttede

kontroller

Anmodninger

Åbne

anmodninger

237

Anmodninger

med fejl

Fejlprocent

Usikkerhed +/-

pct.

102

471

311

148

Afsluttede

kontroller

Åbne

anmodninger

Anmodninger

med fejl

100

230

701

316

181

Blanketordning K1

Fejlprocent

Usikkerhed +/-

pct.

Segment 9 – anmodninger

større end 250.000

Segment 10 – anmodninger

hvor der er konstateret fejl

Segment 11 – ingen

udbytteangivelse (fejl i

anmodning)

Segment 12 – anmodninger

som søger i samme papir og

for samme, skæve beløb

Segment 13 – anmodninger

mindre end 250.000

Total blanketordning K1

I alt

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3170

KATTEGAB ÅR FOR ÅR

Nedenfor er skattegabet opgjort år for år samt segment for segment. Opgørelserne

indeholder samme metodiske forbehold som ovenfor.

Tabel 12. Estimeret skattegab - blanketordningen

År

Kendte anmodere

Mio. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015*

Ukendte anmodere

Mio. kr.

265

493

I alt

Mio. kr.

265

124

530

Skattegab

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Tabel 13. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2010

Mio. kr.

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

I alt

Seg-

ment

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

I alt

Mio. kr.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3171

Tabel 14. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2011

Seg-

ment

I alt

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Mio. kr.

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

I alt

Mio. kr.

112

Tabel 15. Skattegab fordelt på segmenter– år for år - 2012

Mio. kr.

Seg-

ment

I alt

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

190

I alt

Mio. kr.

229

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3172

Tabel 16. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2013

Seg-

ment

I alt

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Mio. kr.

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

254

409

I alt

Mio. kr.

254

463

Tabel 17. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2014

Mio. kr.

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

I alt

Seg-

ment

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

265

I alt

Mio. kr.

111

390

124

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3173

Tabel 18. Skattegab fordelt på segmenter – år for år – 2015*

Seg-

ment

I alt

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Mio. kr.

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

169

I alt

Mio. kr.

185

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Seg-

ment

I alt

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Mio. kr.

262

Tabel 19. Skattegab fordelt på segmenter 2010 – 2015* – i alt

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

225

206

218

450

1.194

I alt

Mio. kr.

287

270

301

486

1.450

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3174

Tabel 20. Estimeret skattegab – blanketordning

År

Skattegab (middelskøn)

Mio. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015*

265

124

530

Nedre grænse

Mio. kr.

254

110

Øvre grænse

Mio. kr.

276

138

574

Skattegab

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Tabel 21. Estimeret skattegab inkl. usikkerhed - regnearksordning

År

Skattegab (middelskøn)

Mio. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

112

151

198

266

Nedre grænse

Mio. kr.

115

151

208

691

Øvre grænse

Mio. kr.

148

188

245

323

150

1.150

2015*

123

I alt

920

År

Regnearksordning

Mio. kr.

2010

2011

2012

2013

112

151

198

266

123

920

2014

2015*

Skattegab

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Tabel 22. Estimeret skattegab på tværs af ordninger 2010 – 2015*

Blanketordning

265

124

530

I alt

Mio. kr.

112

229

463

390

185

1.451

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3175

KATTEGAB ÅR FOR ÅR

–

UDEN OUTLIER

Nedenfor er skattegabet opgjort år for år samt segment for segment – alle opgørelser

er ekskl. den enkeltstående anmoder som er benævnt

outlier

i ovenstående.

Opgørelserne indeholder samme metodiske forbehold som ovenfor.

Tabel 23. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2010

Seg-

ment

I alt

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Mio. kr.

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

I alt

Mio. kr.

Tabel 24. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2011

Seg-

ment

I alt

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Mio. kr.

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

I alt

Mio. kr.

112

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3176

Tabel 25. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2012

Seg-

ment

I alt

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Mio. kr.

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

132

I alt

Mio. kr.

171

Tabel 26. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2013

Mio. kr.

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

I alt

Seg-

ment

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

181

I alt

Mio. kr.

235

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3177

Tabel 27. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2014

Seg-

ment

I alt

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Mio. kr.

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

124

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

198

I alt

Mio. kr.

323

Tabel 28. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier - år for år – 2015*

Mio. kr.

Seg-

ment

I alt

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

119

I alt

Mio. kr.

136

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3178

Tabel 29. Skattegab fordelt på segmenter - uden outlier - 2010 – 2015* – i alt

Seg-

ment

I alt

Segment/Gruppe

Kendte

anmodere

Mio. kr.

- Anmodninger større end 2 mio. kr.

(Regnearksordning K1)

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – delvis refusion

- Anmodninger mindre end 25.000

(Regnearksordning K1) – fuld refusion

- Anmodninger større end 25.000 og mindre

end 250.000 (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000 og

mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1)

- Anmodninger større end 250.000

(Blanketordning K1)

- Anmodninger mindre end 250.000

(Blanketordning K1)

262

Ukendte

anmodere

Mio. kr.

225

206

218

737

I alt

Mio. kr.

287

270

301

1.046

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Tabel 30. Estimeret skattegab - regnearksordning

Mio. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

112

151

198

266

2015*

123

Skattegab

920

År

Kendte anmodere

Mio. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015*

Skattegab

År

Skattegab (middelskøn)

Nedre grænse

Øvre grænse

Mio. kr.

115

151

208

691

148

188

245

323

150

1.150

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Tabel 31. Estimeret skattegab – uden outlier - blanketordningen

Ukendte anmodere

I alt

Mio. kr.

126

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3179

Tabel 32. Estimeret skattegab – uden outlier – i alt

År

Skattegab (middelskøn)

Mio. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015*

112

171

235

323

135

1.046

Nedre grænse

Mio. kr.

122

177

251

101

773

Øvre grænse

Mio. kr.

148

220

294

394

169

1.321

Skattegab

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

Tabel 33. Estimeret skattegab – uden outlier

År

Regnearksordning

Mio. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

112

151

198

266

Blanketordning 2012 – 2015*

Mio. kr.

I alt

Mio. kr.

112

171

235

323

135

1.046

2015*

Skattegab

*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet

123

930

126

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3180

Skatteudvalget 2018-19

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12

Offentligt

SKATTE

LSEN

30. oktober 2018

J.nr. 18-1701498

Selskab

KJ, SBJ, WJ

Status: Bankordning og aktieudlån på udbytteområdet

1. Indledning

Skattestyrelsen arbejder som bekendt fortløbende med håndtering af udbytteområdet, her-

under sagen vedrørende svig med refusion af udbytteskat, og som led i dette arbejde, der

sker i tæt samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) og

med Kammeradvokaten, fremkommer og afdækkes der løbende nye oplysninger.

I lyset heraf, og også som følge af den seneste tids afsløringer af tilsyneladende svigagtige

forhold i en række europæiske lande med udbytteskat, har Skattestyrelsen udarbejdet nær-

værende status for den del af arbejdet med udbytteområdet, der omhandler spørgsmålet

om, hvorvidt der vurderes at være svigagtige forhold i Danmark i den såkaldte bankordning

og i forbindelse med aktieudlån. Herudover beskrives en konkret sag, der udspringer af

bankordningen.

Nærværende status er udtryk for den aktuelle viden, Skattestyrelsen er i besiddelse af.

Det bemærkes, at sagen om svig med ca. 12,7 mia. kr. udspringer af den såkaldte blanket-

ordning, hvor der er indsendt blanketter til det daværende SKAT med anmodning om

–

uretmæssig

–

refusion af udbytteskat. Denne status omhandler bankordningen og aktieud-

lån, mens blanketordningen kun kortfattet omtales i statusnotatet.

I det følgende er der i

afsnit 2

en beskrivelse af bankordningen, herunder hvordan der skete

refusion af udbytteskat i ordningen, og i

afsnit 3

beskrives de foreløbige undersøgelser, der

er gennemført med henblik på at vurdere, om der er sket svig med ordningen. I

afsnit 4

beskrives en konkret sag, der udspringer af bankordningen, og afslutningsvist er der i

afsnit

en beskrivelse af de undersøgelser, der er gennemført i relation til aktielån.

2. Beskrivelse af bankordningen

Regnearksordningen (bankordningen) var en formaliseret ordning, SKAT havde med tre

banker, hvorefter disse på vegne af deres kunder (udenlandske banker og deres klienter)

kunne indsende anmodninger om refusion af indeholdt udbytteskat på et regneark, og ban-

kerne indestod for dette refusionsbeløb. Aftalerne blev indgået for at effektivisere samar-

bejdet mellem SKAT og bankerne om tilbagesøgning af udbytteskat. Aftalerne for de tre

pengeinstitutter var gældende fra henholdsvis 2006, 2007 og 2008.

Der omtales dog i 2001 en evaluering af en regnearksordning med en af bankerne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3181

Regnearkene var forskellige, men indeholdt typisk oplysninger om udbyttegivende selskab,

antal aktier, udbytte og udbytteskat samt tilbagesøgningsprocent. Regnearkene indeholdt

endvidere navn på den angivne retmæssige ejer, men ikke oplysninger om hjemsted, adresse

eller andre oplysninger. Det var således en del af aftalen, at der ikke skulle indsendes un-

derliggende dokumentation fra bankens kunder.

Bankerne skulle efter aftalerne med SKAT foretage en validering af registreringerne i reg-

nearkene. Således var det i ordningen en betingelse, at bankerne sikrede eller fik sandsyn-

liggjort, at der var betalt udbytteskat vedrørende de indsendte ansøgninger.

Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har tidligere haft illustreret bankordningen såle-

des (her gengivet i anonymiseret form):

- --

rsnoter

;;:elskaber

Udenland sk aktionær depot

udenland sk bank

Sender anmodning

til

SKAT

på

veo ne af den

- ~ -- @

~=~:~aen::k:; i bankordningen

nk sender reoneark til en al de 3

De 3 banker'. bankordningen :

lllill

udenlandske bank

ificeres I et

Del

samlede

beløb

for nere

ktmder spec

r~neark

- · ··

·'

Kilde: Skatteministeriets Interne Revision

SKAT opsagde aftalerne med alle tre pengeinstitutter i september måned 2015.

Baggrunden for opsigelsen af bankordningen var bl.a. følgende:



SKATs overordnede vurdering var, at ordningen ikke kunne anses for at udgøre

en fornøden retlig ramme for refusion af udbytteskat.

SKAT har vurderet, at der i aftalerne med bankerne ikke var sikret tilstrækkelig

dokumentation for, at der bestod et repræsentationsforhold mellem den enkelte

udbyttemodtager og bankerne.

Bankerne hæftede ifølge aftalerne for uretmæssige refusioner af udbytteskat. Dette

kunne betyde, at SKAT reelt havde delegeret sine kontrolbeføjelser til bankerne.



Side 2 af 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3182

Der er i perioden 1. januar 2012

–

6. august 2015 blevet refunderet i alt ca. 5,4 mia. kr. i

bankordningen.

Nedenfor fremgår illustration af beløb refunderet via bankordningen og blanketordningen,

hvor det angivne svindelbeløb knytter sig til blanketordningen:

Refusion via hhv bankordning og blanketordning

9.000.000.000

8.000.000.000

7.000.000.000

6.000.000.000

5.000.000.000

4.000.000.000

3.000.000.000

2.000.000.000

223.381.107

1.000.000.000

Blmketordning i

kr.

Bcnkordning i kr.

Svindelbeløb i kr.

456.967 .419

-·

2010

2011

. I_

111

2012

2013

1.475.357.845

1317.938.011

758.153 .411

61.445.060

2014

309. 749. 741

408.149.251

4.131.45 7.503

2015

8.299.339.213

1.055.073.435

7.953.188.709

814.144.094

1.043.855.828

1.931.998.912

3.927.307.282

Blanketordning i

kr.

Bc11kordning i

kr.

SvindelbelØb i

kr.

Kilde: Intern figur, Indsatsplanlægning og

–Analyse,

SKAT

På den følgende side fremgår illustration af de samlede udbetalte udbytter fra danske virk-

somheder fra 2006-2017

. Stigningen i refusion i bankordningen skal ses i sammenhæng

med stigningen i udbetalte udbytter fra danske virksomheder:

I samme periode er udbetalt ca. 14,2 mia. kr. i blanketordningen, hvoraf den formodede svindel udgør ca. 12,7 mia. kr.

Tallet for 2015 skal ses i sammenhæng med en stor ekstraordinær udbyttebetaling fra et dansk selskab.

Side 3 af 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3183

Mia. kr.

Ekstraordinære udbytter

- - Udbytte i alt

- - lineær (Udbytte i alt)

Kilde: Intern rapport, SKATs vurdering af regelefterlevelsen for udbytterefusion, SKAT

SKAT foretog således en gennemgang af udbytterefusion udbetalt via bankordningen i pe-

rioden fra 2012 til den 6. august 2015, og som oplyst i besvarelsen af SAU (alm. del) spm.

nr. 224 af 16. februar 2017 var der på baggrund af de foreliggende resultater intet, der

tydede på systematisk svindel med tilbagesøgning af udbytteskat i bankordningen. Gen-

nemgangen var på daværende tidspunkt ikke afsluttet, og det blev oplyst, at den forventedes

afsluttet i første halvår 2017. Arbejdet var organiseret som et kontrolprojekt, der, som sæd-

vanligt for SKATs kontrolprojekter, skulle afsluttes med en intern kontrolrapport. De til

grund for rapporten foreliggende undersøgelser blev afsluttet i foråret 2018. Parallelt her-

med arbejdedes der med at afklare en konkret sag, der udspringer af bankordningen, og

som er nærmere beskrevet i

afsnit 4.

Dette arbejde pågår fortsat.

SKAT gennemførte også en mere generel og statistisk funderet analyse, som blev beskrevet

i en intern rapport fra foråret 2018 med vurdering af regelefterlevelsen for udbytterefusion

i perioden 2010-2015. Rapporten omhandler såvel bankordningen som blanketordningen.

Det blev konkluderet i rapporterne, at der sandsynligvis ikke var sket svindel eller omfat-

tende svig i bankordningen. Konklusionerne i begge rapporter er imidlertid forbundet med

betydelig usikkerhed. Der redegøres nærmere for undersøgelsernes resultater herunder.

Det bemærkes, at der løbende tilgår Skattestyrelsen relevant viden om udbytteområdet gen-

nem samarbejdet med SØIK og Kammeradvokaten om den formodede svindel på ca. 12,7

mia. kr. i blanketordningen. Denne viden viser sig i nogle tilfælde også at være relevant for

arbejdet med vurdering af bankordningen.

3. Undersøgelser om svig i bankordningen

Som opfølgning på

handleplanen ”SKAT ud af krisen” blev der

iværksat bl.a. en kontrol af

bankordningen. Der er således gennemført en række undersøgelser af udbetalinger i bank-

ordningen med henblik på at vurdere, om der har været tale om svigagtige forhold.

Side 4 af 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3184

3.1. Kontrolrapport

SKAT har som beskrevet ovenfor foretaget en gennemgang af udbytterefusion udbetalt via

bankordningen i perioden fra den 2012 til den 6. august 2015 med det formål at afdække

risikoen for svig i ordningen.

Det fremgår af den udarbejdede interne kontrolrapport, at SKAT har foretaget en under-

søgelse af bankordningen med udgangspunkt i erfaringerne og mønstrene fra det formo-

dede svigkompleks konstateret i forbindelse med gennemgangen af tilbagesøgninger om

refusion af udbytteskat i blanketordningen.

I den forbindelse er de regneark, som bankerne har indsendt, og som er beskrevet i afsnit

2, blevet gennemgået.

De indsendte regneark indeholdt samlede oplysninger om kunder/aktionærer, der ønskede

at få refusion af betalt udbytteskat. Opbygningen af regnearkene varierer fra bank til bank

og fra år til år. Regnearkene indeholder desuden meget begrænsede oplysninger om ansø-

gerne. Eksempelvis er der ikke oplysninger om aktionærernes adresse og land, der ville have

muliggjort analyser pr. land og vurdering i forhold til konkrete dobbeltbeskatningsoverens-

komster.

Forvaltningsretlige principper for tilbagekaldelse/ophævelse af en afgørelse

I lyset af, at de foreliggende oplysninger til brug for undersøgelserne har begrænset sig til

de regneark, som bankerne har indsendt, har SKAT overvejet de juridiske rammer for til-

bagekaldelse/ophævelse af trufne afgørelser om refusion af udbytteskat.

Det kan herom oplyses, at en afgørelse om refusion af udbytteskat ikke har karakter af en

skatteansættelse. Det betyder, at muligheden for at genoptage en afgørelse om udbytteskat,

der er refunderet uberettiget, skal behandles efter de almindelige forvaltningsretlige prin-

cipper om tilbagekaldelse af en afgørelse.

Hvis en anmodning har resulteret i en afgørelse, der giver helt eller delvist medhold, kan

Skatteforvaltningen som hovedregel ikke ændre afgørelsen i bebyrdende retning på det

samme afgørelsesgrundlag, når afgørelsen er nået frem til modtageren.

Der vil dog kunne være grundlag for at foretage en bebyrdende ændring af en afgørelse,

hvis der f.eks. er tale om urigtige eller bristende forudsætninger. Er afgørelsens indhold

urigtigt som følge af omstændigheder, der forelå allerede på tidspunktet for afgørelsen, kan

den tilbagekaldes eller ændres i bebyrdende retning, og normalt med virkning bagud, hvis

borgeren/virksomheden har handlet svigagtigt eller har burdet indse, at myndigheden var

i en vildfarelse, da afgørelsen blev truffet. Tilsvarende kan en afgørelse tilbagekaldes, hvis

det faktiske grundlag for afgørelsen har været urigtigt og dette ikke kan tilregnes afgørel-

sesmyndigheden som en fejl.

Skatteforvaltningen skal i en afgørelse om tilbagekaldelse redegøre for grundlaget for gen-

optagelsen. Hvis Skatteforvaltningen ikke på grundlag af det oprindelige afgørelsesgrundlag

Side 5 af 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3185

kan redegøre for, at ansøgeren har været uberettiget til refusion af indeholdt udbytteskat,

kan Skatteforvaltningen anmode ansøgeren om yderligere materiale, men Skatteforvaltnin-

gen har ikke hjemmel til at fremtvinge oplysningerne. Skatteforvaltningen kan endvidere

anmode tredjemand i Danmark om oplysninger. Fremkommer der ikke oplysninger fra

ansøgeren og/eller tredjemand vil Skatteforvaltningen ikke have yderligere oplysninger ud

over det oprindelige afgørelsesgrundlag.

Bankordningen blev tilrettelagt og aftalerne med bankerne indgået på en sådan måde, at

SKAT alene kom i besiddelse af helt overordnet information i forbindelse med håndtering

af anmodningerne udbytterefusion. Det indebar samtidig, at SKAT ikke var i besiddelse af

oplysninger, der kunne danne grundlag for konkret at efterprøve og vurdere, om ansøgere

havde været uberettiget til refusion af indeholdt udbytteskat, og dermed heller ikke infor-

mation, der i givet fald kunne begrunde et krav om udlevering af yderligere oplysninger.

De gennemførte undersøgelser

På grund af datagrundlagets karakter og de juridiske begrænsninger, der er beskrevet oven-

for, har det været vanskeligt at foretage en systematisk screening for svigmønstre. Under-

søgelserne er således foretaget på det foreliggende grundlag og på grundlag af tidligere op-

lysninger fra bankerne om, at de ikke er i besiddelse af yderligere oplysninger.

De svigsmønstre, der er konstateret i forbindelse med gennemgangen af blanketordningen,

har været anvendt ved gennemgangen af bankordningen med henblik på at undersøge, om

den kendte viden kunne danne grundlag for mistanke om svig i bankordningen.

Det har været et karakteristikum i svigsagerne vedrørende de ca. 12,7 mia. kr. (blanketord-

ningen), at der er benyttet en bestemt type amerikanske pensionsplaner og malaysiske sel-

skaber af en bestemt art. I bankordningen har sådanne alene været anvendt til tilbagesøg-

ning af udbytteskat i meget begrænset omfang, herunder såvel beløbs- som antalsmæssigt.

Det har ligeledes været et karakteristikum i svigsagerne (blanketordningen), at der for flere

danske C20 selskaber er set et stort antal meget store tilbagesøgninger pr. ansøger, som

følge af angivelige store aktiebesiddelser. I den forbindelse er der også konstateret et til-

fælde, hvor ansøgere har angivet at eje lige store andele af A-og B aktier i det danske selskab.

Disse karakteristika har ikke været genfundet i bankordningen.

Det bemærkes, at der også er store refusionsanmodninger i bankordningen, men ikke i

samme størrelsesorden som i svigsagen (blanketordningen). I bankordningen var der tale

om selskaber med kapital til at foretage meget store investeringer, men der er et enkelt

selskab, der skiller sig markant ud. Dette vedrører en pensionskasse og refusion af ca. 900

mio. kr. Dette er nærmere beskrevet i

afsnit 4.

Ud over at gøre brug af de kendte karakteristika fra blanketordningen som ovenfor beskre-

vet, har der i undersøgelserne af bankordningen været fokus på, om der har været tilgang

af nye aktionærer med store tilbagesøgninger, om der er sket ændring i refusionsprocent,

Side 6 af 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3186

om der kan konstateres oplysninger om tilbagesøgning i både blanketordningen og bank-

ordningen, samt om der er anmodninger vedrørende selskaber, der slet ikke har udloddet

udbytte.

Konklusion

Konklusionen i de interne kontrolrapporter var på baggrund af de foretagne undersøgelser,

at der ikke var fundet udbetalinger, der kunne kædes til de aktører, der indgik i den formo-

dede svindel i blanketordningen, og at der sandsynligvis ikke var sket svindel i bankordnin-

gen.

Det bemærkes som nævnt ovenfor, at refusion af ca. 900 mio. kr. i bankordningen vedrører

den pensionskasse, der er beskrevet i

afsnit 4,

hvor det i øjeblikket undersøges, om pensi-

onskassen har været berettiget til udbytterefusion.

3.2. SKATs vurdering af regelefterlevelsen for udbytterefusion 2010-2015

Bankordningen er ligeledes blevet undersøgt statistisk med henblik på at estimere regelef-

terlevelsen for anmodninger om udbytterefusion fra 2010-2015. Undersøgelsen er beskre-

vet i en intern rapport fra april 2018.

Med undersøgelsen er det forsøgt at estimere regelefterlevelsen for anmodninger om ud-

bytterefusion modtaget og udbetalt via bankordningen samt for anmodninger modtaget og

udbetalt via blanketordningen. Det vil sige anmodninger, som er håndteret inden udbeta-

lingsstoppet den 6. august 2015.

Anmodninger relateret til svindelsagen er ikke omfattet, da formålet netop er at vurdere

regelefterlevelsen for de anmodninger, der

ikke

er kendt som svigagtige.

Som led i undersøgelsen spurgte SKAT to professorer fra Københavns Universitet om

input til analysen, der kunne være grundlag for en vurdering af, om udbytteområdet i peri-

oden 2010-2015 havde været særlig ramt af uretmæssige udbetalinger, når der sås bort fra

det kendte svigsmønster. Professorerne foreslog, at SKAT skulle søge at identificere, hvor

store beløb der historisk var udbetalt via blanketordningen og bankordningen og sammen-

holde dette med de beløb, der ifølge danske C20 selskaber var udbetalt i udbytteskat. De

foreslog endvidere at udvide perioden så langt tilbage i tiden som muligt for om muligt at

styrke konklusionen. Det skyldes, at der burde være sammenhæng mellem den samlede

mængde af anmodet udbytterefusion og mængden af dividende udbetalt af danske virk-

somheder.

Side 7 af 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3187

Figuren herunder viser beløb udbetalt via blanketordningen med og uden kendt svig som

andel af indbetalt skat samt beløb udbetalt via regnearksordningen som andel af indbetalt

skat:

100!I

90%

""'

10%

2008

2009

2010

20!1

2012

2013

'/JX/1

20t.4

2015

Bfanket uden svig scm and

af indbetalt Ska1

Regr,earl<

SOO>

andel ar inøbellllt skal

Bianket

med

svig som andel af

ioobetalt

skat

t)(jbytte:skat hl SK/\Ts datawafel'louse

for

s\:8:tte;>ligtige danS:(ere

for

C20 sels..\:øber

Kilde: Intern rapport, SKATs vurdering af regelefterlevelsen for udbytterefusion, SKAT

Forholdet mellem beløb udbetalt via blanketordningen uden kendt svig som andel af ind-

betalt skat samt beløb udbetalt via regnearksordningen som andel af indbetalt skat ligger

stabilt i perioden. Det indikerer ifølge rapporten, at regelefterlevelsen

–

bortset fra kendt

svig

–

ikke har ændret sig væsentligt i perioden.

På den baggrund fremgår det af den interne rapport, at der ikke ses tegn på omfattende

svig med bankordningen fra 2007-2015. Det fremgår endvidere, at der med undersøgelsen

skabes et billede af, at regelefterlevelsen ikke har udviklet sig væsentligt fra 2010-2015

–

hverken i positiv eller negativ retning. Der ses således ikke entydige tegn på ringere regel-

efterlevelse i perioden, når der ses bort fra det kendte svigkompleks. Det bemærkes afslut-

ningsvist i rapporten, at undersøgelsen har en række metodemæssige udfordringer, og at

den skal betragtes som et estimat for regelefterlevelsen med stor usikkerhed.

3.3. Konklusion

Som beskrevet i ovenstående afsnit 3.1. og 3.2. er der gennemført undersøgelser, der har

haft til formål at søge klarlagt, om der er sket svig i forbindelse med refusion af udbytte i

bankordningen.

Det blev konkluderet, at der sandsynligvis ikke var sket svindel eller omfattende svig i bank-

ordningen. Konklusionen i relation til bankordningen afviger således ikke fra den i besva-

relse af SAU (alm. del) spm. nr. 224 af 16. februar 2017 givne. Der er som beskrevet en

Side 8 af 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3188

række forhold i forbindelse med de foretagne undersøgelser, der gør, at konklusionen er

behæftet med betydelig usikkerhed. Denne usikkerhed har det indtil videre ikke været mu-

ligt at eliminere.

Der er siden SKAT afsluttede de beskrevne undersøgelser fremkommet yderligere oplys-

ninger. Der er fremkommet muligt relevante oplysninger gennem det løbende samarbejde

med SØIK og Kammeradvokaten fra det kendte svigskompleks, ligesom de undersøgelser,

journalister på tværs af Europa har foretaget, tegner et billede af, at banksektoren aktivt har

medvirket til eller faciliteret formodet svindel med udbytte.

Skattestyrelsen vil arbejde videre med at undersøge bankordningen og dermed undersøge

mulighederne for at få kvalificeret de nævnte konklusioner yderligere gennem inddragelse

af Finanstilsynet.

4. Sagen vedrørende en konkret pensionskasse

SKAT modtog i marts 2016 en ansøgning om refusion af indeholdt udbytteskat på ca. 280

mio. kr. fra et stort udenlandsk pensionsselskab med ca. 300.000 medlemmer og en netto-

formue på ca. 338 mia. kr.

Anmodningen blev udtaget til kontrol

. Det skyldtes, at ansøgeren ikke over for SKAT

havde dokumenteret at være retmæssig ejer på udlodningstidspunktet, og at der ikke var

indsendt dokumentation for, at pensionskassen havde modtaget udbyttet.

Sidenhen er der indkommet 58 anmodninger fra pensionskassen, og det samlede beløb, der

anmodes refunderet, er opgjort til ca. 1,3 mia. kr. Ingen af disse anmodninger er blevet

honoreret.

Pensionskassen har tidligere via en bank i den nu opsagte bankordning fået udbetalt i alt

ca. 900 mio. kr. i refusion af udbytteskat i perioden 2011-2014. Det undersøges p.t om

pensionskassen har været berettiget til denne refusion. Det sker i et samarbejde med Kam-

meradvokaten, der er bedt om at vurdere, om udbetalingen er korrekt og hvis ikke, afdække

om dette beløb helt eller delvist kan kræves tilbagebetalt.

Der pågår således en dialog med pensionskassen, som bl.a. skal afdække det reelle ejerskab

til de aktier, der ligger til grund for udbytterefusionen, samt dokumentation for, hvordan

handlerne har fundet sted og for, at udbyttet reelt er tilgået pensionskassen.

Skattestyrelsen er fortløbende via Kammeradvokaten i dialog med pensionskassen, og der

foreligger endnu ikke en afklaring.

Skattestyrelsens undersøgelser viser ikke, at andre har anmodet om refusion for de samme

900 mio. kr.

Anmodningen er indsendt direkte til SKAT, da bankordningen ophørte i september 2015.

Side 9 af 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3189

5. Aktielån

Det er ligeledes blevet undersøgt, om aktieudlån uretmæssigt kan være anvendt i forbin-

delse med anmodning om refusion af udbytteskat i Danmark, og dette er ligeledes beskrevet

i den interne kontrolrapport fra marts 2018.

Aktielån er udtryk for, at aktier udlånes/lånes mellem to parter mod et fee (gebyr). Da der

er tale om lån, indebærer aftalen mellem parterne, at aktierne skal leveres tilbage på et senere

tidspunkt. Aktielån kan foregå hen over udbyttetidspunktet, hvorved der opstår spørgsmål

om, hvem der er retmæssig ejer af udbyttet, og der opstår en spekulationsmulighed, såfremt

låntager har en bedre skatteretlig retsstilling i forhold til refusion af udbytteskat.

Når der i Danmark sker et udlån af aktier, registreres dette i VP Securities A/S på samme

måde som et salg, og låneren fremstår således som ejer af aktierne, uagtet at långiveren

–

så længe aktierne ikke videreoverdrages fra låneren

–

skattemæssigt betragtes som den ret-

mæssige ejer af aktierne. Sker der senere et salg af aktierne, overgår det skattemæssige ejer-

skab til køberen af aktierne. Det kan i den forbindelse være en udfordring, at långiver ikke

nødvendigvis er vidende om, hvorvidt låneren har solgt aktien. Selvom långiveren i ud-

gangspunktet må anses for forpligtet til at undersøge dette, er det ikke sikkert, at det er

muligt i praksis. Således blev det vurderet og anført i kontrolrapporten, at aktielånsområdet

næsten er umuligt at kontrollere, og uanset en øget kontrolindsats vil der fortsat være en

høj risiko for fejl.

De gennemførte undersøgelser har vist, at en dansk bank aktivt har deltaget i aktielånsar-

rangementer, hvor banken ikke er retmæssig ejer af udbyttet. Der er derfor foretaget skat-

temæssige reguleringer for indkomstårene 2013-2015. Det bemærkes, at nogle af regulerin-

gerne vedrørende indlånte aktier har medført tilbageføring af beskatning af udbytte, og der

er her således sket betydelige nedsættelser af den skattepligtige indkomst for banken i 2014

og 2015. Der pågår i øjeblikket arbejde med at foretage regulering for indkomståret 2016,

mens banken selv har foretaget det fornødne i relation til indkomståret 2017.

Få andre banker har benyttet aktielån til risikoafdækning for andre bankforretninger, som

f.eks. udlån, hvor aktielånet har udgjort sikkerhed for udlånet. SKAT har her foretaget

skattemæssige reguleringer i forhold til bankerne.

SKAT har endvidere undersøgt et forsikringsselskab og to managementselskaber (selska-

ber, som varetager administrationen af investeringsforeninger), som alle har benyttet sig af

udlån af aktier. SKAT har konstateret, at de pågældende selskaber kun udlåner aktier, og

forsikringsselskabet udlåner ikke henover udbyttedagen. Det indebærer alt andet lige i for-

hold til den kontrollerede problemstilling, at der ikke er sket uberettiget udbetaling af refu-

sion.

To pensionsselskaber er også undersøgt nærmere, hvilket har vist, at disse ikke benytter sig

af aktielån.

Side 10 af 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3190

Skattestyrelsen vurderer ikke, at de undersøgte forhold er udtryk for svig. I de pågældende

sager har bankernes fortolkning af, hvem der kan anses som retmæssig ejer af aktierne i

skattemæssig henseende været en anden end SKAT’s. Bankerne har taget afsæt i registre-

ringen i VP Securities A/S, men denne registrering afspejler

–

som beskrevet ovenfor

–

ikke nødvendigvis, hvem der skattemæssigt er retmæssig ejer.

I sagerne vedrørende de ca. 12,7 mia. kr., hvor SKAT har foretaget politianmeldelse, er det

Skattestyrelsens vurdering, at der for langt størstedelens vedkommende er tale om uberet-

tiget refusion af udbytteskat baseret på fiktivt ejerskab af aktier. Det er samtidig Skattesty-

relsens vurdering, at der bag en mindre del af de uberettigede refusioner ligger en reel ak-

tiebesiddelse, og at der i disse tilfælde kan have været tale om aktieudlån og uberettiget

refusion af udbytteskat.

I forbindelse med den sagsbehandling, der i dag foretages af anmodninger om udbyttere-

fusion, gennemgås de relevante transaktioner, som sammenholdes med oplysninger fra

overførselsdokumenter, udskrift af konti og overførsel af penge. Dette sker med henblik

på at sikre, at der er tale om regulære køb og salg, og at der ikke er tale om aktielån.

Siden august 2015 er der sket hel eller delvis afvisning af ca. 200 refusionsanmodninger

som følge af, at der har været vished eller formodning om, at der bag anmodningerne lå

aktielån. Enten er der fremkommet oplysninger herom, eller også har anmoderen undladt

at indsende den dokumentation, der har kunnet afkræfte en formodning. Der er som følge

heraf blevet afvist refusion af udbytteskat på et beløb i størrelsesordenen ca. 30 mio. kr.

Udover de afsluttede sager har Skattestyrelsen identificeret yderligere ca. 300 potentielle

aktielånssager, som er under sagsbehandling.

6. Afslutning

I ovenstående status fremgår Skattestyrelsens aktuelle viden om forskellige dele af udbyt-

teområdet. Der fremkommer løbende nye oplysninger, herunder som følge af samarbejdet

med SØIK og Kammeradvokaten om svigsagen.

Skattestyrelsen har ligeledes noteret sig de oplysninger, som medierne har medvirket til at

afdække vedrørende bl.a. bankers involvering i sager om uberettiget refusion af udbytteskat

i andre europæiske lande.

Skattestyrelsen arbejder videre med de emner, SKAT har undersøgt og beskrevet i interne

rapporter, og særligt undersøges mulighederne for at kvalificere konklusionerne i relation

til bankordningen yderligere gennem inddragelse af Finanstilsynet.

Side 11 af 11

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3191

Skatteudvalget 2018-19

SAU Alm.del - Bilag 95

Offentligt

Bundesministerium

der Finanzen

Olaf Scholz

Bundesminister

Postadresse:

Bundesministerium der Finanzen, 11016 Berlin

Adresse

Skatteminister

Karsten Lauritzen

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København

Tlf.

Fax

E-mail

Dato

Wilhelmstraße 97

10117 Berlin

+49 (0) 30 18 68240 39

+49 (0) 30 18 682-3159

[email protected]

19. november 2018

: IV C 1 - S

2252/09/10003012:

DOK: 2018/0918041

(Venligst anfør GZ [journalnr.] og Dok ved svar)

Kære minister

I den forbindelse var der fra 2015 til 2017 en direkte kontakt på arbejdsniveau mellem det

tyske finansministerium og det danske finansministerium. Det tyske Finansministerium

videresendte den model, der blev praktiseret i Tyskland og efterfølgende blev yderligere

spørgsmål om systematikken i forbindelse med dividendebetalinger i Tyskland besvaret. Der

var dog ikke noget, der tydede på, at skatteundgåelse og -unddragelse i den form, der blev

praktiseret med tyske aktier, også kunne foregå i Danmark hhv. blev praktiseret i Danmark.

Det stemmer i øvrigt også overens med de tilbagemeldinger, der kom fra Danmark. En

forespørgsel fra Forbundsdagens videnskabelige afdeling i

www.bondesfinanzministeriom.de

Mange tak for Deres brev af 31. oktober 2018. Jeg er enig med Dem i, at vi ikke mindst på

grund af et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem Danmark og Tyskland har gjort store

fremskridt i vores fælles kamp mod skatteunddragelse og -undgåelse. Tyskland har været

hårdt ramt af massiv skatteundgåelse og har en særlig interesse i at det internationale

samarbejde lykkes. Alene i forbindelse med sagen om svindel med refusion af udbytteskat

efterforsker de tyske skattemyndigheder og statsadvokaten en skade på 5,7 mia. euro. I disse

sager blev afviklingssystemet i forbindelse med tyske dividendebetalinger udnyttet og via

shortselling af tyske aktier blev der kreeret falske skatteattester. De i henhold til tysk lov

nødvendige skatteattester viste en kapitalgevinstskat, der aldrig er blevet trukket.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3192

2016

hos det danske finansministerium viste, at denne praksis for skatteunddragelse og -

undgåelse ikke var mulig i henhold til dansk ret.

Vi har ingen nærmere oplysninger om den konkrete model, som er praktiseret i Danmark.

Det fremgår heller ikke af vores akter, at de danske skattemyndigheder har fremsendt

sådanne. Vi ville dog glæde os over at modtage nærmere oplysninger om det.

Det tyske finansministerium har ingen indsigt i statsadvokaturens efterforskninger eller i

skattemyndighedernes sagsakter i de enkelte forbundslande.

Vi har derfor heller ingen oplysninger om, at der allerede i 2012 forelå en problematik, der

var rettet mod Danmark.

Aktørernes hensynsløse handlinger i Tyskland og Danmark viser, at vi i de ærlige

skattebetaleres interesse fremtidig bør væbne os bedre og sammen mod denne praksis. I

forbindelse med det internationale samarbejde udgør direktivet om administrativt

samarbejde på beskatningsområdet efter min mening et solidt grundlag for et effektivt

samarbejde mellem skatteforvaltningerne i EU-medlemslandene. De forskellige former for

udveksling af oplysninger, der fremgår af direktivet, giver medlemslandene mulighed for at

gennemføre effektive efterforskninger i forbindelse med internationale skattesager.

Medlemslandene, herunder også Tyskland, har tidligere gjort flittigt brug af dette. Desuden

hilser jeg bestræbelser velkommen, der medfører forbedringsmuligheder i forbindelse med

samarbejde i henhold til direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Venlig hilsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3193

P .O. BOX 7002 3109AA SUHIEDA

Bundesminisierium

der Finanzen

Bundesminister Olaf Scholz

3 a 6 :3GBJ 4 04 “

30. NOV. 20180 0EiI

141/001

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3194

UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT

SEB Bank

Bernstorffsgade 50

1577 København V

Pr. e-mail til: [email protected],

[email protected]

(Financial institutions)

16. august 2018

Telefonnr.: 4146 2010

e-mail:

[email protected]

www.kommissionenomskat.dk

Anmodning om redegørelse for dele af

”bankordningen”

Justitsministeren har den 3. juli 2017 nedsat en undersøgelseskommission om SKAT.

Kommissionen består af landsdommer Michael Ellehauge, professor Søren Højgaard Mørup

og advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen. Advokat Jens Lund Mosbek er udpeget som udspørger.

Kommissionen har til opgave at

”undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb,

som knytter sig til forvaltningen af inddrivelsesområdet og planlægningen, udviklingen,

idriftsættelsen og nedlukningen af det digitale inddrivelsessystem EFI, sammenlægningen af

den statslige og kommunale inddrivelsesmyndighed i SKAT og beslutningsgrundlaget for,

implementeringen af og opfølgningen på de generelle effektiviseringstiltag i SKAT.”

Justitsministeren har ved tillægskommissorium af 9. april 2018 anmodet kommissionen om, at

forholdene vedrørende SKAT’s

udbetaling af refusion af udbytteskat inddrages i

kommissionens arbejde.

Af tillægskommissoriet fremgår blandt andet:

”…

Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for SKAT’s

forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal bl.a. omfatte

SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og sagsoplysningen i

forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder kontrollen med, at

betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3195

Endvidere skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for de

organisatoriske forhold vedrørende tilrettelæggelsen af SKAT’s varetagelse

opgaverne på udbytteskatteområdet. Kommissionens undersøgelse og redegørelse skal

bl.a. omfatte den organisatoriske forankring af ansvaret for udbytteskatteområdet og det

ledelsesmæssige tilsyn med området. I den forbindelse skal undersøgelseskommissionen

bl.a. inddrage den ledelsesmæssige opfølgning og reaktion på oplysninger om

udviklingen på udbytteskatteområdet, herunder løbende regnskabsdata og oplysninger

om mulige uregelmæssigheder mv., samt risikoanalysen og -styringen på området.

Undersøgelseskommissionen har desuden til opgave at undersøge og redegøre for

Skatteministeriets tilsyn med udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal

bl.a. omfatte Skatteministeriets risikoanalyse og -styring af udbytteskatteområdet samt

opfølgningen og reaktionen på oplysninger om udviklingen på området, herunder

løbende regnskabsdata og oplysninger om mulige uregelmæssigheder, problemer mv.

Undersøgelseskommissionen skal i forbindelse med sin undersøgelse af og redegørelse

for de ovennævnte forhold bl.a. inddrage retsgrundlaget, de økonomiske og

personalemæssige rammer for opgavevaretagelsen, den it- og datamæssige

understøttelse af forvaltningen og samspillet mellem disse forhold.

Undersøgelsen skal omfatte perioden fra 2010 indtil den 1. juni 2015.

…

Undersøgelseskommissionen kan, i det omfang den finder det relevant, inddrage forhold,

der tidsmæssigt ligger forud for 2010.

…

Det forudsættes i øvrigt, at de beskrevne forhold undersøges i overensstemmelse med

kommissoriet af 3. juli 2017 for Undersøgelseskommissionen om SKAT, herunder

kommissoriets pkt. 5 om forskellige ministres og ministeriers rolle, pkt. 7 om karakteren

af kommissionens opgaver mv. og pkt. 8-10 om tilrettelæggelsen af kommissionens

undersøgelse.

…”

Kommissoriet og tillægskommissoriet vedlægges til orientering.

Det fremgår af kommissionens materiale, at SEB Bank i tiden frem til den 22. september 2015

efter aftale med SKAT deltog i den såkaldte

”bankordning”,

hvor banken ved anvendelse af

regneark anmodede om refusion af udbytteskat på vegne af sine kunder.

Til brug for kommissionens undersøgelse af forholdene vedrørende SKAT´s udbetaling af

refusion af udbytteskat, anmodes SEB Bank hermed om skriftligt at redegøre for de dele af

bankordningen, som SEB Bank deltog i, med særligt fokus på berøringsfladerne mellem

banken og SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3196

Kommissionen anmoder om, at redegørelsen navnlig indeholder en beskrivelse af:



Den praktiske tilrettelæggelse af ordningen, herunder grundlaget for bankens

oplysninger til brug for refusionsanmodningerne.

Bankens eventuelle

adgang til SKAT’s systemer,

herunder i hvilket omfang en sådan

adgang blev anvendt.

De kontrolforanstaltninger, der var aftalt mellem banken og SKAT, og

SKAT’s tilsyn

med ordningen.

Kommissionen anmoder endvidere om, at redegørelsen omfatter eventuelle andre forhold, der

er relevante for kommissionens undersøgelse.

Som forudsat i forarbejderne til lov om undersøgelseskommissioner skal kommissionen

henlede opmærksomheden på lovens § 9, hvorefter der som udgangspunkt er pligt til at

udlevere materiale til kommissionen, til at redegøre for forhold, hvorom kommissionen

anmoder om redegørelse, og til at besvare spørgsmål fra kommissionen. Pligten gælder ikke i

det omfang, der efter lovens § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om indholdet af

materialet eller om de pågældende forhold.

Uddrag af lov om undersøgelseskommissioner vedlægges.

SEB Bank anmodes om, at redegørelsen udarbejdes og fremsendes hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

Michael Ellehauge

Formand

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3197

Uddrag af lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner:

Kapitel 5

Vidnepligt og anden oplysningspligt ved en undersøgelse med dommerdeltagelse

…

§ 9. Enhver har pligt til at udlevere materiale til undersøgelseskommissionen, når

kommissionen anmoder om det. Pligten gælder ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt

til at afgive vidneforklaring om indholdet af materialet. Materiale, der er udarbejdet af en

minister eller embedsmand i embeds medfør, kan dog ikke nægtes udleveret under henvisning

til, at den pågældende minister eller embedsmand efter § 12 ikke har pligt til at afgive

vidneforklaring om indholdet af materialet.

Stk. 2. Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder

om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten

gælder ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de

pågældende forhold.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er

undergivet tavshedspligt.

…

§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at

foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen

omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed

for, at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over

for den pågældende i anledning af de nævnte forhold.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.

Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,

når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og

undersøgelsens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.

Stk. 3. Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel

18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3198

SIEIB

Undersøgelseskommissionen om SKAT

[email protected]

Dato

Reference

04-09-2018

SEB

Redegørelse for dele af "bankordningen"

Kommissionen anmoder Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska

Enskilda Banken AB (publ), Sverige (herefter "SEB Danmark") om skriftligt at redegøre for

de dele af bankordningen, som SEB Danmark deltog i, med særligt fokus på

berøringsfladerne mellem

SEB

Danmark og

SKAT.

Den praktiske tilrettelæggelse af ordningen, herunder grundlaget for SEB Danmarks

oplysninger til brug for refusionsanmodningerne

Den praktiske tilrettelæggelse af "bankordningen" følger af aftale indgået mellem SEB

Danmark og SKAT dateret d. 30. oktober 2007 (vedlagt som bilag 1) (herefter "Aftalen" ).

SEB Danmarks udenlandske depotbankkunder, der havde fået udbetalt udbytte med

fradrag af udbytteskat, sendte SEB Danmark et regneark, der minimum indeholdt følgende

oplysninger:

•

Navn på udenlandske depotbank

Aktienavn

ISIN

Udbyttedato

Udbytte pr. aktie

Antal aktier

Totalt udbytte modtaget

Procentsats der tilbagesøges

Beløb der tilbagesøges

VP depotnummer

• #

•

-·

•

Hermed anerkendes undersøgelseskommissionens anmodning af 16. august 2018.

1(2)

Postadresse:

Bernstorffsgade 50,

isn

Copenhagen V

Omstilling:

+45 33 28 28 28,

Fax:

33282880

SEB PtnsiooslolSiknng A/S. CVR•numm•r. 164200 18, Fon•lllingsodresse: Btmstorll,godt

50.

1>11 Kobenhavn V

SEB

Administration A/S. CVR•numm,r. 20 24

"l9

40. F

orr,tningsodrffit: Btmstorlt,gode so. 1 Kobtnhavn V

>11

SEB f j,ndommt

AJS.

CVR•nummcr. 22 02

25 12.

fon, tningsodr,...,, Bcmstorlfsgodt 50.

1577

Kobtnho,n V

...... lo.. ..

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

SIEIB

Regnearket blev efter kontrol sendt via e-mail til følgende e-mail adresse hos SKAT:

[email protected]. Indenfor 5

-10

arbejdsdage overførte SKAT det

tilbagesøgte beløb t il SEB Danmark, der verificerede det modtagne beløb og herefter

krediterede det på den relevante depotbankkundes konto.

SEB Danmarks eventuelle adgang til SKATs systemer, herunder i hvilket omfang en sådan

adgang blev anvendt

SEB Danmark havde og har ingen adgang til SKATs systemer relateret til tilbagesøgning af

udbytteskat på danske aktier.

De kontrolforanstaltninger, der var aftalt mellem SEB Danmark og SKAT, og SKATs tilsyn

med ordningen

De aftalte kontrolforanstaltninger fremgår af punkt 2 og 6 i Aftalen.

I henhold til Aftalen var bankerne forpligtede til at kontrollere regnearkene modtaget fra

den udenlandske depotbankkunde for at sikre, at tilbagesøgningen afspejlede

aktiebeholdninger i separatdepoterne. Kontrollen bestod i at kontrollere beløbenes

rigtighed og at udbytteskatten var tilbageholdt.

Den udenlandske depotbankkunde bekræftede overfor SEB Danmark rigtigheden af

oplysningerne på de fremsendte regneark. SEB Danmarks udenlandske depotbankkunde

var i henhold

til

de indgåede depotbankaftaler kontraktuelt forpligtet til at opbevare den

nødvendige dokumentation i 5 år efter udbyttebetalingsåret.

Samtidig forpligtede SEB Danmark sig til på SKATs begæring, at indhente dokumentation

fra den udenlandske depotbankkunde, enten i form af udbyttenota og/eller i form af

købsnota til dokumentation af hvem der er retmæssig udbyttemodtager/aktieejer.

SEB Danmark modtog i perioden fra

2010

indtil

juni

2015

ingen sådanne begæringer fra

SKAT.

UKS Side 3199

Eventuelle andre forhold, der er relevante for kommissionens undersøgelse

SEB Danmark er ikke bekendte med yderligere forhold, der er relevante for kommissionens

undersøgelse.

SEB Danmark stiller sig til rådighed såfremt banken kan være behjælpelig med yderligere

information eller dokumentation.

Chief Operating Officer, SEB Danmark

Telefon: 60807777

E-mail: [email protected]

2(2)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3200

SKAT

Skattecenter Ballerup

Lautrupvang 1A

2750 Ballerup

Telefon 7222 1818

Ean. nr.

5798000033870

[email protected]

www.skat.dk

30. oktober 2007

SEB

Att.: Lasse U. Larsen

P.O. Box 2098

1014 København K.

Lisbeth Rømer

Afdelingsleder

Direkte 7237 4854

Forenkling af procedurer for tilbagesøgning af udbyt-

teskat

Som aftalt på møde hos SEB fremsendes herved nedenstående forslag.

SEB har på vegne af udenlandske banker depoter, hvori der ligger danske aktier.

For at smidiggøre udenlandske retmæssige ejeres tilbagesøgning af dansk udbyt-

teskat kan følgende procedurer anvendes:

1. Den udenlandske bank, der har fået udbetalt udbyttebeløbene med fradrag

af udbytteskat sender til den danske depotbank - SEB - et regneark, som

samler udlodninger selskab for selskab og for aktieejere med samme re-

fusions%.

2. SEB kontrollerer regnearkene, som den modtager fra hver udenlandsk

kunde, og sikrer at det afspejler aktiebeholdninger i separatdepoterne.

Kontrollen består i at kontrollere beløbenes rigtighed, dvs at udbyttet er

afregnet til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt.

Den udenlandske bank bekræfter overfor SEB rigtigheden af oplysnin-

gerne på de fremsendte regneark. Den udenlandske bank vil opbevare den

nødvendige dokumentation i 5 år efter udbyttebetalingsåret

4. SKAT tilbagebetaler det det tilbagesøgte beløb efter de fremsendte reg-

neark og indsætter beløbene på bankens mellemregningskonto, normalt

inden for 2 uger efter modtagelsen af regnearkene.

5. SEB forpligter sig til over for SKAT at videresende det modtagne beløb

til det udenlandske pengeinstitut, der vil foretage afregning overfor den

retmæssige udbyttemodtager.

6. SEB forpligter sig endvidere til på SKATs begæring, at indhente doku-

mentation fra det udenlandske pengeinstitut, enten i form af udbyttenota

og/eller i form af købsnota til dokumentation af hvem der er retmæssig

udbyttemodtager/aktieej er.

7. SEB indestår for at hverken depotbanken eller det udenlandske pengein-

stitut er bekendt med at der er tale om aktieudlån.

Side 112

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3201

SKAT

8. SEB hæfter for uretmæssige tilbagebetalinger.

Såfremt SEB er enig

de foreslåede procedurer, bedes kopi af aftalen tilbage-

sendt hertil med bankens underskrift.

Lisbeth Rømer

Side 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3202

UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT

Nordea Bank

Grønjordsvej 10

2300 København S

Pr. e-mail til:

[email protected]

16. august 2018

Telefonnr.: 4146 2010

e-mail:

[email protected]

www.kommissionenomskat.dk

Justitsministeren har den 3. juli 2017 nedsat en undersøgelseskommission om SKAT.

Kommissionen består af landsdommer Michael Ellehauge, professor Søren Højgaard Mørup

og advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen. Advokat Jens Lund Mosbek er udpeget som udspørger.

Kommissionen har til opgave at

”undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb,

som knytter sig til forvaltningen af inddrivelsesområdet og planlægningen, udviklingen,

idriftsættelsen og nedlukningen af det digitale inddrivelsessystem EFI, sammenlægningen af

den statslige og kommunale inddrivelsesmyndighed i SKAT og beslutningsgrundlaget for,

implementeringen af og opfølgningen på de generelle effektiviseringstiltag i SKAT.”

Justitsministeren har ved tillægskommissorium af 9. april 2018 anmodet kommissionen om, at

forholdene vedrørende SKAT’s

udbetaling af refusion af udbytteskat inddrages i

kommissionens arbejde.

Af tillægskommissoriet fremgår blandt andet:

”…

Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for SKAT’s

forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal bl.a. omfatte

SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og sagsoplysningen i

forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder kontrollen med, at

betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.

Anmodning

om redegørelse for dele af ”bankordningen”

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 3203