Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 263
Offentligt
2415022_0001.png
UKS Side 2456
B E CH - BRUUN
.\\\\\tl\!lilllff
U
KS
Under søgelse af forholdene vedrørende
SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat
December 2017
Advokatundersøgelse
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0002.png
UKS Side 2457
2/613
Indledning ................................................................................................................................... 18
1.
Oversigt over indholdet ............................................................................................. 18
2.
To terminologiske bemærkninger ........................................................................... 20
Del I
22
Kapitel 1 Baggrund
–
Undersøgelsens gennemførelse ......................................................... 24
1.
Baggrund ..................................................................................................................... 24
1.1
Baggrunden for advokatundersøgelsen ................................................................. 24
1.2
Beslutningen om at gennemføre en advokatundersøgelse, undersøgelsens
kommissorium ............................................................................................................ 24
1.3
Udpegningen af undersøgerne ................................................................................ 26
1.4
Nedsættelse af en undersøgelseskommission på Skatteministeriets område . 27
2.
Gennemførelse af undersøgelsen ........................................................................... 27
2.1
De medvirkende advokater og revisorer ................................................................ 27
2.2
Det skriftlige grundlag ............................................................................................... 27
2.3
Opklarende spørgsmål, afholdte møder ................................................................. 29
2.4
Høring over udkast til redegørelse .......................................................................... 29
2.5
Deadline....................................................................................................................... 29
Kapitel 2 Sammenfatning af undersøgelsens konklusioner ................................................. 30
1.
SKAT ............................................................................................................................. 30
2.
Skatteministeriet ........................................................................................................ 31
3.
Medarbejdere ............................................................................................................. 32
Kapitel 3 Tidligere undersøgelser............................................................................................. 34
1.
SIRs rapport af 24. september 2015 ........................................................................ 34
2.
Borger- og retssikkerhedschefens rapport af februar 2016 ................................ 37
3.
Rigsrevisionens beretning nr. 11/2015 af 17. februar 2016 ................................. 39
3.1
Rigsrevisionens beretning ......................................................................................... 39
3.2
Statsrevisorernes bemærkning til Rigsrevisionens beretning ............................. 41
4.
Kammeradvokatens indberetning og forholdsfortegnelse af 31. august 2016 . 42
Del II
44
Kapitel 4 Lovgrundlaget for beskatning af aktieudbytter og refusion af udbytteskat ...... 46
1.
Lovgrundlaget for beskatning af aktieudbytter og ordningen vedrørende
refusion af udbytteskat ............................................................................................. 46
2.
Regler om pligt til at indeholde udbytteskat og fritagelse herfor........................ 46
2.1
Kildeskattelovens regler om indeholdelse af udbytteskat ................................... 46
2.2
Kildeskattebekendtgørelsens regler om fritagelse for indeholdelsespligt ......... 47
2.3
Begrænset skattepligt af udbytte ............................................................................. 47
3.
Regler om tilbagesøgning af udbytteskat ............................................................... 47
3.1
Kildeskatteloven og selskabsskatteloven ................................................................ 47
3.2
Opkrævningscirkulæret ............................................................................................. 49
3.3
Betydning af dobbeltbeskatningsoverenskomster
– OECD’s
modeloverenskomst .................................................................................................. 50
3.4
Betydningen af aftaler om informationsudveksling .............................................. 51
3.5
Fremgangsmåde ved tilbagesøgning af udbytteskat ............................................ 51
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0003.png
UKS Side 2458
3/613
4.
Oplysningspligter over for SKAT ............................................................................... 52
4.1
Lovregler ...................................................................................................................... 52
4.2
Administrative forskrifter .......................................................................................... 54
4.3
Amerikanske pensionskasser og udbytteskatterefusion ...................................... 54
Kapitel 5 Myndighedsstrukturen
–
Den organisatoriske opgaveplacering
–
Ledelsesfora
mv. ................................................................................................................................ 56
1.
Myndighedsstrukturen .............................................................................................. 56
2.
Ledelsesfora mv. ........................................................................................................ 57
2.1
Skatteministeriets direktion ...................................................................................... 57
2.2
Skatteministeriets udvidede direktion .................................................................... 58
2.3
Juridisk Forum ............................................................................................................. 58
2.4
Produktionsforum ...................................................................................................... 59
2.5
Udviklingsforum ......................................................................................................... 59
2.6
Revisionsudvalget ....................................................................................................... 60
3.
SIRs organisatoriske placering mv. .......................................................................... 61
3.1
SIRs organisatoriske placering ................................................................................. 61
3.2
Aftalegrundlag mellem SIR og Rigsrevisionen ........................................................ 61
3.3
Aftalegrundlag mellem SIR og Skatteministeriet ................................................... 63
4.
Den organisatoriske placering af opgaven vedrørende udbytteskat.................. 63
4.1
Frem til 2009 ............................................................................................................... 64
4.2
2009.............................................................................................................................. 65
4.3
2010-2012 .................................................................................................................... 66
4.4
2013-2015 .................................................................................................................... 66
5.
Skatteministeriets opfølgning på SIRs rapporter ................................................... 67
5.1
Opfølgningsprocedure 2010-12 ............................................................................... 67
5.2
Opfølgningsprocedure 2013-> ................................................................................. 73
6.
Eksterne kontaktfora ................................................................................................. 78
7.
McKinsey & Companys analyse af Skatteministeriet december 2012 ................ 78
7.1
Baggrund ..................................................................................................................... 78
7.2
McKinsey & Companys rapport af december 2012 ............................................... 79
7.3
Omorganiseringen af Skatteministeriet pr. 1. januar 2013 .................................. 84
Kapitel 6 Beskrivelse af blanketordningen, bankordningen, VP-ordningen og
tilladelsesordningen .................................................................................................. 86
1.
Indledning ................................................................................................................... 86
2.
Blanketordningen ....................................................................................................... 86
2.1
Indhold ......................................................................................................................... 86
2.2
Betydning for vores undersøgelse ........................................................................... 92
3.
Bankordningen ........................................................................................................... 92
3.1
Indhold ......................................................................................................................... 92
3.2
Betydning for vores undersøgelse ........................................................................... 93
4.
VP-ordningen .............................................................................................................. 94
4.1
Indhold ......................................................................................................................... 94
4.2
Betydning for vores undersøgelse ........................................................................... 95
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0004.png
UKS Side 2459
4/613
5.
Tilladelsesordningen .................................................................................................. 95
5.1
Indhold ......................................................................................................................... 95
5.2
Betydning for vores undersøgelse ........................................................................... 95
Kapitel 7 Det regnskabsretlige grundlag
–
De månedlige indtægtslister
–
Oplysninger om
refunderet udbytteskat ............................................................................................. 98
1.
Det regnskabsretlige grundlag ................................................................................. 98
1.1
Ministerieinstrukser ................................................................................................... 98
1.2
Virksomhedsinstrukser ........................................................................................... 100
1.3
Regnskabsinstrukser................................................................................................ 100
2.
Ministerieinstruksen ................................................................................................ 101
3.
Virksomhedsinstrukser for SKAT, Skatter og afgifter og § 38 ............................ 102
3.1
SKAT ........................................................................................................................... 102
3.2
Skatter og afgifter ..................................................................................................... 103
3.3
§ 38-virksomhed ....................................................................................................... 103
4.
Regnskabsinstruksen for Skatteministeriet, § 38 ................................................ 104
4.2
Ansvar for vedligeholdelse ...................................................................................... 104
4.3
Det overordnede regnskabsmæssige ansvar ....................................................... 104
4.4
Ansvar for de regnskabsmæssige opgaver ........................................................... 105
4.5
Kontrol og undersøgelse af bilag og automatiske registreringer ...................... 105
4.6
Risiko- og kvalitetsstyring ........................................................................................ 108
4.7
Formel og materiel kontrol ..................................................................................... 108
4.8
Den centrale regnskabsaflæggelse ........................................................................ 109
4.9
Godkendelse og indsendelse af § 38-regnskabet ................................................ 110
5.
Beskrivelse af interne kontroller ............................................................................ 110
5.1
1. kontrolniveau
–
ledelseskontrol ......................................................................... 111
5.2
2. kontrolniveau
–
operativ kontrol ....................................................................... 113
5.3
3. kontrolniveau ........................................................................................................ 113
6.
De månedlige indtægtslister ................................................................................... 114
6.1
Udarbejdelse og kommunikation af indtægtslisterne......................................... 114
6.2
Indtægtslisternes indhold ....................................................................................... 115
6.3
Godkendelse af indtægtslister................................................................................ 118
6.4
Omtale af udbytteskat i indtægtslisterne ............................................................. 120
7.
Refusionsanmodninger og refunderede beløb.................................................... 121
7.1
Indledning ................................................................................................................. 121
7.2
2013 i forhold til 2012 .............................................................................................. 122
7.3
2014 i forhold til 2013 .............................................................................................. 123
7.4
2015 i forhold til 2014 .............................................................................................. 123
7.5
Undersøgernes bemærkning .................................................................................. 124
7.6
Regnskabsgodkendelsernes bemærkning om stigningen.................................. 124
8.
Rapportering af regnskabsgodkendelser ............................................................. 128
Del III
130
Kapitel 8 Forløbet forud for SIRs rapport af 10. maj 2010 .................................................. 132
1.
Revisionsrapporter mv. ........................................................................................... 132
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0005.png
UKS Side 2460
5/613
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
Rapport om reduceret udbytteskat for udenlandske investorer ...................... 132
Revisionsrapport 2000 ............................................................................................. 132
Revisionsrapport 2001 ............................................................................................. 133
Revisionsrapport 2002 ............................................................................................. 134
Revisionsrapport 2006 ............................................................................................. 135
Lisbeth Rømers notat af 28. januar 2013 om blandt andet et pilotprojekt i
2008 ........................................................................................................................... 136
2.
2006-arbejdsgruppen .............................................................................................. 136
2.1
Udbytteadministrationens notat af 16. marts 2005 ............................................ 136
2.2
Arbejdsgruppens notat ........................................................................................... 136
3.
SKAT Hovedcentret, Indsats’ notat af 5. september 2007 og opfølgning
herpå .......................................................................................................................... 137
3.1
Indsats’ notat af 5. september 2007
...................................................................... 137
3.2
Skatteministeriets notat af 17. september 2007 ................................................. 138
3.3
Skatteministeriets notat af 14. november 2007................................................... 152
4.
Lisbeth Rømers notat af 11. august 2008 og opfølgning herpå ........................ 155
4.1
Lisbeth Rømers notat .............................................................................................. 155
4.2
Skatteministeriets svar ............................................................................................ 157
5.
Forløbet frem til lov nr. 462 af 12. juni 2009 ........................................................ 159
5.1
Forelæggelse for skatteministeren ........................................................................ 159
5.2
Fornyet forelæggelse for skatteministeren .......................................................... 160
5.3
Lovforslagets fremsættelse og vedtagelse ........................................................... 160
5.4
Udmøntning af bemyndigelsen i loven ................................................................. 161
6.
Lisbeth Rømers notat af 29. september 2009 ...................................................... 162
6.1
Lisbeth Rømers notat .............................................................................................. 162
6.2
SKATs notat om Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge .................... 164
7.
Iværksættelsen af SIRs undersøgelse .................................................................... 167
7.1
Forelæggelse for departementschefen ................................................................. 167
7.2
Departementschefens resolution .......................................................................... 168
8.
Early warnings om kildeskat af koncerninterne rentebetalinger ...................... 168
8.1
Forelæggelse for direktionen.................................................................................. 168
8.2
Det videre forløb ...................................................................................................... 170
9.
OECD’s TRACE-projekt
............................................................................................. 170
9.1
Ivar Nordlands notat ................................................................................................ 170
10.
Direktionens møde den 11. februar 2010 ............................................................ 172
10.1
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 172
10.2
Mødet ......................................................................................................................... 172
11.
Juridisk Forums møde den 2. marts 2010 ............................................................. 172
11.1
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 173
11.2
Mødet ......................................................................................................................... 173
Kapitel 9 SIRs revisionsrapport af 10. maj 2010 ................................................................... 176
1.
Intern Revisions revisionsrapport .......................................................................... 176
2.
Intern høring over udkast til rapport ..................................................................... 189
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0006.png
UKS Side 2461
6/613
2.1
Regnskab 2 Midtjylland ........................................................................................... 189
2.2
Øvrigt materiale vedrørende høringen ................................................................. 194
3.
Påtegning på rapporten .......................................................................................... 195
Kapitel 10 Forløbet efter SIRs rapport af 10. maj 2010 ....................................................... 196
1.
Forelæggelse for departementschefen
–
maj 2010 ............................................. 196
1.1
Forelæggelsen ........................................................................................................... 196
1.2
Opfølgningsprotokollen april-maj 2010 ................................................................ 198
2.
Produktionsforums møde den 21. juni 2010 ....................................................... 198
2.1
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 198
2.2
Mødet ......................................................................................................................... 198
2.3
Nedsættelse af en arbejdsgruppe ......................................................................... 198
3.
Indtægtslisterne, 1. og 2. kvartal 2010 .................................................................. 199
4.
Juridisk Forums møde den 7. september 2010 .................................................... 199
4.1
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 199
4.2
Mødet ......................................................................................................................... 203
4.3
Udkast til kommissorium for arbejdsgruppe og styregruppe ........................... 203
5.
Juridisk Forums møde den 28. september 2010 .................................................. 206
5.1
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 206
5.2
Mødet ......................................................................................................................... 208
6.
Indtægtslisterne, 3. kvartal 2010 ............................................................................ 209
7.
Produktionsforums møde den 25. oktober 2010 ................................................ 209
7.1
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 209
7.2
Mødet ......................................................................................................................... 209
8.
Forelæggelse for departementschefen
–
november 2010 ................................. 210
9.
Skatteministeriets Eksterne Kontaktudvalgs møde den 1. december 2010 .... 211
9.1
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 211
9.2
Mødet ......................................................................................................................... 211
10.
SKATs kvalitetssikringsprojekt
–
december 2010................................................. 212
10.1
SKATs regionale risikokoordinatorers notat af 30. november 2010 ................. 212
10.2
Produktionsplanudvalgets møde den 9. december 2010 .................................. 215
10.3
Betydning for undersøgelsen ................................................................................. 215
11.
Skatteministeriets Revisionsudvalgs møde den 17. december 2010................ 216
12.
Mødet mellem SIR og Regnskab den 20. december 2010 .................................. 217
12.1
Mødets forberedelse ............................................................................................... 217
12.2
Mødet ......................................................................................................................... 218
13.
Indtægtslisterne, 4. kvartal 2010 og hele 2010 .................................................... 219
13.1
Indtægtslisterne........................................................................................................ 219
13.2
Refunderede beløb og modtagne anmodninger ................................................. 219
14.
To notater af februar 2011 om opfølgning på SIRs rapport af 10. maj 2010 ... 219
14.1
Lisbeth Rømers notat af 15. februar 2011 ............................................................ 219
14.2
Lars Nørding og Frank Høj Jensens notat af 25. februar 2011 ........................... 225
15.
Produktionsforums møde den 28. februar 2011 ................................................. 227
15.1
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 227
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0007.png
UKS Side 2462
7/613
15.2
16.
16.1
16.2
17.
17.1
17.2
18.
18.1
18.2
19.
19.1
19.2
20.
21.
22.
22.1
23.
23.1
23.2
24.
25.
26.
26.1
26.2
26.3
27.
28.
28.1
28.2
29.
29.1
29.2
30.
30.1
30.2
30.3
30.4
30.5
31.
32.
32.1
32.2
Mødet ......................................................................................................................... 227
SIRs notat om risikobilledet
–
marts 2011 ............................................................ 228
Risikobilledet ............................................................................................................. 228
Direktionens drøftelse ............................................................................................. 232
Produktionsforums møde den 28. marts 2011 .................................................... 232
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 232
Mødet ......................................................................................................................... 232
Skatteministeriets direktions møde den 30. marts 2011.................................... 233
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 233
Mødet ......................................................................................................................... 233
Skatteministeriets Revisionsudvalgs møde den 31. marts 2011 ....................... 234
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 234
Mødet ......................................................................................................................... 240
Indtægtslisterne, 1. kvartal 2011 ............................................................................ 242
Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskats møde den 27. april 2011 .............. 242
Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskats møde den 30. maj 2011 ............... 244
Referat af mødet ...................................................................................................... 244
Skatteministeriets Eksterne Kontaktudvalgs møde den 8. juni 2011................ 245
Forberedelse af mødet
–
Skatteministeriets notat af 6. juni 2011 .................... 245
Mødet ......................................................................................................................... 247
Rapport af 8. juni 2011 fra Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskat ............. 248
Forelæggelse for departementschefen
–
juni 2011 ............................................. 256
Produktionsforums møde den 27. juni 2011 ....................................................... 259
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 259
Mødet ......................................................................................................................... 259
Det videre forløb i Produktionsforum ................................................................... 259
Indtægtslisterne, 2. kvartal 2011 ............................................................................ 260
Arbejdsgruppen om udbytteskats møde den 30. august 2011 ......................... 260
Forberedelse ............................................................................................................. 260
Mødet ......................................................................................................................... 260
Juridisk Forums møde den 30. august 2011 ......................................................... 261
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 261
Mødet ......................................................................................................................... 262
En konkret medarbejderligningssag
–
august 2011 ............................................ 262
Baggrund ................................................................................................................... 262
Sagens modtagelse i SKAT ...................................................................................... 263
Overordnet om sagens indhold ............................................................................. 263
Sagens videre forløb ................................................................................................ 264
[…]
............................................................................................................................... 264
Indtægtslisterne, 3. kvartal 2011 ............................................................................ 264
Lisbeth Rømers notat af oktober 2011 om Lean i Regnskab 2 .......................... 264
Indhold ....................................................................................................................... 265
Det videre forløb ...................................................................................................... 267
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0008.png
UKS Side 2463
8/613
33.
Lisbeth Rømers notat af 4. oktober 2011 ............................................................. 267
33.1
Lisbeth Rømers e-mail og notat af 4. oktober 2011 til Skatteministeriet ......... 267
33.2
Skatteministeriets svar ............................................................................................ 271
33.3
Lisbeth Rømers e-mail af 21. november 2011 ..................................................... 272
34.
Ændring af indberetningsbekendtgørelsen
–
december 2011 .......................... 273
34.1
Forelæggelse for departementschefen ................................................................. 273
34.2
Ekstern høring .......................................................................................................... 274
34.3
Forelæggelse for skatteministeren ........................................................................ 274
34.4
Undersøgernes bemærkning .................................................................................. 275
35.
Indtægtslisterne, 4. kvartal 2011 og hele 2011. ................................................... 276
35.1
Indtægtslisterne........................................................................................................ 276
35.2
Refunderede beløb og modtagne anmodninger ................................................. 276
36.
Formalisering af tilladelsesordningen
–
januar 2012 .......................................... 276
36.1
Baggrund ................................................................................................................... 276
36.2
Udkast til styresignal ................................................................................................ 276
36.3
Det videre forløb ...................................................................................................... 279
37.
Den videre udvikling i OECD’s
TRACE-projekt –
februar 2012 ............................ 279
37.1
TRACE-projektet forsinkes....................................................................................... 279
37.2
Skatteministeriets statusnotat af 5. februar 2012 om FATCA ............................ 279
37.3
Den videre udvikling i TRACE-projektet ................................................................. 281
38.
Lov nr. 591 af 18. juni 2012 ..................................................................................... 282
38.1
Forberedelsen af lovforslaget ................................................................................. 282
38.2
Lovforslag L 173 FT 2011-12 ................................................................................... 282
38.3
Kildeskattelovens § 69 B .......................................................................................... 283
39.
Indtægtslisterne, 1.-3. kvartal 2012 ....................................................................... 287
40.
Ændring af indberetningsbekendtgørelsen
–
november 2012 .......................... 287
40.1
Forelæggelse for skatteministeren ........................................................................ 287
40.2
Fornyet forelæggelse for skatteministeren .......................................................... 288
40.3
Undersøgernes bemærkning .................................................................................. 288
41.
Ændring af en række skattelove
–
november 2012 ............................................. 289
41.1
Forelæggelse af udkast til lovforslag for skatteministeren ................................ 289
41.2
Lovforslaget............................................................................................................... 289
42.
Juridisk Forums møde den 6. december 2012 ..................................................... 291
43.
Indtægtslisterne, 4. kvartal 2012 og hele 2012 .................................................... 292
43.1
Indtægtslisterne........................................................................................................ 292
43.2
Refusioner og modtagne anmodninger ................................................................ 292
44.
Mailveksling om tvungen TastSelv for udbytteskat
–
maj 2013 ......................... 292
Kapitel 11 SIRs rapport af 30. maj 2013 ................................................................................ 294
1.
SIRs revision af royalty- og udbytteskat for 2012 ................................................ 294
1.1
Rapportens indhold ................................................................................................. 294
2.
Forudgående høring over udkast til rapport ........................................................ 311
3.
Forelæggelse for departementschefen ................................................................. 311
3.1
Forelæggelsen ........................................................................................................... 311
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0009.png
UKS Side 2464
9/613
3.2
Påtegningen på forelæggelsen ............................................................................... 315
Kapitel 12 Forløbet efter SIRs rapport af 30. maj 2013 ....................................................... 316
1.
Refusion og indtægter udbytteskat, 1. kvartal 2013 ............................................ 316
1.1
Refunderede beløb .................................................................................................. 316
1.2
Indtægtslisterne........................................................................................................ 317
2.
Lisbeth Rømers notat af 4. juni 2013 ..................................................................... 317
2.1
Indhold ....................................................................................................................... 317
2.2
Kommunikation til René Frahm Jørgensen ........................................................... 319
3.
SKATs direktions møde den 17. juni 2013 ............................................................ 319
3.1
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 319
3.2
Mødet ......................................................................................................................... 319
4.
Opfølgning på mødet ............................................................................................... 320
4.1
Iben von Hallas’ e-mail
af 19. juni 2013 ................................................................. 320
4.2
Lisbeth Rømers e-mail af 3. juli 2013..................................................................... 321
5.
Ændret placering af regnskabsopgaverne vedrørende udbytteskat pr. 1. juni
2013 ........................................................................................................................... 321
6.
Revision af indberetningsbekendtgørelsen .......................................................... 322
6.1
Forelæggelse for skatteministeren ........................................................................ 322
6.2
Fornyet forelæggelse for skatteministeren .......................................................... 323
6.3
Den reviderede indberetningsbekendtgørelse .................................................... 323
7.
Refusion og indtægter udbytteskat, 2. kvartal 2013 ............................................ 324
7.1
Refunderede beløb .................................................................................................. 324
7.2
Indtægtslisterne........................................................................................................ 324
8.
Lisbeth Rømers notat af 4. juli 2013 ...................................................................... 324
8.1
Indhold ....................................................................................................................... 324
8.2
Kommunikation af notatet ...................................................................................... 325
9.
Handleplan juli 2013 ................................................................................................ 326
9.1
Indhold ....................................................................................................................... 326
9.2
E-mailopfølgning om handleplanen ...................................................................... 327
10.
Rigsrevisionens beretning af 21. august 2013 om revision af Skatteministeriets
regnskaber for 2012 ................................................................................................ 330
10.1
Indhold ....................................................................................................................... 330
10.2
Skatteministeriets behandling af beretningen ..................................................... 332
11.
SKATs direktions møde den 9. september 2013 .................................................. 333
11.1
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 333
11.2
Mødet ......................................................................................................................... 333
12.
Handleplanmøde den 17. september 2013 .......................................................... 334
12.1
Mødet ......................................................................................................................... 334
12.2
Referat ....................................................................................................................... 334
12.3
Opfølgning på mødet ............................................................................................... 335
13.
Refusion og indtægt udbytteskat, 3. kvartal 2013 ............................................... 338
13.1
Refunderede beløb .................................................................................................. 338
13.2
Indtægtslisterne........................................................................................................ 338
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0010.png
UKS Side 2465
10/613
14.
15.
15.1
15.2
16.
16.1
16.2
16.3
17.
17.1
17.2
17.3
17.4
18.
18.1
18.2
18.3
19.
19.1
19.2
20.
20.1
20.2
20.3
21.
21.1
21.2
22.
22.1
22.2
23.
23.1
23.2
24.
24.1
24.2
25.
26.
26.1
26.2
26.3
27.
Arbejdsgruppens møde den 7. oktober 2013 ...................................................... 338
Jørgen Pedersens oversigt af oktober 2013 om snitfladeproblemstillinger .... 339
Notatet og kommunikationen heraf ...................................................................... 339
Det videre forløb ...................................................................................................... 340
SKATs direktions møde den 21. oktober 2013 ..................................................... 340
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 340
Mødet ......................................................................................................................... 341
Opfølgningsprotokollen for 2. og 3. kvartal 2013 ................................................ 341
René Frahm Jørgensens notat med snitfladebeskrivelse af 16. november
2013 ........................................................................................................................... 343
Baggrund ................................................................................................................... 343
Indhold ....................................................................................................................... 345
Kommunikation af notatet ...................................................................................... 346
Det videre forløb ...................................................................................................... 346
Lisbeth Rømers notat af 20. november 2013 ....................................................... 347
E-mailveksling om udkast til notatet ..................................................................... 347
Notatets indhold....................................................................................................... 348
Kommunikation af notatet ...................................................................................... 350
Intern e-mailveksling i SKAT i andet halvår af 2013 ............................................. 351
Baggrund ................................................................................................................... 351
Mailvekslingen .......................................................................................................... 351
Lovforslag L 67 FT 2013-14 om FATCA .................................................................. 353
FATCA-aftalen af 15. februar 2012 mellem USA og Danmark ............................ 353
Forelæggelse for skatteministeren ........................................................................ 353
Fremsættelsen af lovforslaget ................................................................................ 355
E-mailveksling blandt medlemmerne af arbejdsgruppen om udbytteskat ..... 355
E-mailveksling om det videre arbejde i arbejdsgruppen .................................... 355
E-mailveksling vedrørende kontrol af tastede udbytteangivelser ..................... 359
SKATs direktions møde den 16. december 2013 ................................................. 360
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 360
Mødet ......................................................................................................................... 361
Refusion og indtægt udbytteskat, 4. kvartal 2013 ............................................... 361
Refunderede beløb .................................................................................................. 362
Indtægtslisterne........................................................................................................ 362
Refusion og indtægter udbytteskat, året 2013 ..................................................... 362
Refunderede beløb .................................................................................................. 362
Indtægtslisterne........................................................................................................ 362
Skatteministeriets koncernstyringsstrategi februar 2014 .................................. 362
SKATs direktions møde den 19. februar 2014 ...................................................... 365
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 365
Opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2013 .......................................................... 366
Mødet ......................................................................................................................... 366
Indkaldelse til møde i arbejdsgruppen om SIRs rapport den 11. marts 2014 . 366
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0011.png
UKS Side 2466
11/613
27.1
27.2
28.
29.
29.1
29.2
30.
30.1
30.2
31.
32.
32.1
32.2
32.3
33.
33.1
33.2
33.3
33.4
34.
34.1
34.2
35.
35.1
35.2
36.
36.1
36.2
37.
37.1
37.2
38.
38.1
38.2
39.
40.
40.1
40.2
41.
41.1
41.2
Indkaldelsen .............................................................................................................. 366
Det videre forløb ...................................................................................................... 367
SIRs rapport af 23. maj 2014 ................................................................................... 368
Refusion og indtægt udbytteskat, 1. kvartal 2014 ............................................... 370
Refunderede beløb .................................................................................................. 370
Indtægtslisterne........................................................................................................ 370
Fortsat dansk deltagelse i TRACE-projektet .......................................................... 370
E-mailveksling ........................................................................................................... 370
Mødeindkaldelse ...................................................................................................... 372
E-mailveksling i maj 2014 om godkendelse af regnskabet for april 2014 ........ 373
SKATs direktions møde den 6. juni 2014............................................................... 374
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 374
Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2014 .......................................................... 375
Mødet ......................................................................................................................... 375
SKATs projekt Strategi i Kundeservice ................................................................... 376
Strategi i Kundeservice
–
Udbytte som strategisk aktivitet ................................ 376
Jeanette Nielsens beskrivelse af udbytte som strategisk aktivitet .................... 377
Organisatorisk omplacering af enkelte opgaver vedrørende udbytteskat ...... 379
Skatteministeriets notat af 23. juni 2014 om processtyring i SKAT ................... 381
SKATs direktions møde den 25. juni 2014 ............................................................ 384
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 384
Mødet ......................................................................................................................... 385
SIRs rapport af 27. juni 2014 ................................................................................... 385
Indhold ....................................................................................................................... 385
Forelæggelse for departementschef Jens Brøchner ............................................ 389
Refusion og indtægt udbytteskat, 2. kvartal 2014 ............................................... 390
Refunderede beløb .................................................................................................. 390
Indtægtslisterne........................................................................................................ 390
E-mailveksling i juni/juli 2014 om godkendelse af regnskabet for maj 2014 ... 390
E-mailvekslingen ....................................................................................................... 390
Undersøgernes bemærkning .................................................................................. 392
SKATs direktions møde den 2. juli 2014 ................................................................ 393
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 393
Mødet ......................................................................................................................... 393
Deloittes turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT ................ 394
René Frahm Jørgensens notat af 16. august 2014 om
regnskabsgodkendelser .......................................................................................... 395
René Frahm Jørgensens e-mail............................................................................... 395
René Frahm Jørgensens notat ................................................................................ 395
E-mailveksling i august 2014 i SKAT om muligheden for skønsmæssig
ansættelse af udbytteskat ....................................................................................... 398
Susanne Thorhauges forelæggelse for SKATJura................................................. 398
SKATJuras svar .......................................................................................................... 399
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0012.png
UKS Side 2467
12/613
42.
42.1
42.2
43.
43.1
43.2
43.3
44.
44.1
44.2
44.3
45.
45.1
46.
46.1
46.2
47.
47.1
47.2
47.3
47.4
47.5
48.
48.1
48.2
48.3
49.
49.1
49.2
50.
50.1
50.2
51.
51.1
51.2
52.
52.1
52.2
53.
53.1
53.2
SKAT Indsats Store Selskabers notat af 20. august 2014 .................................... 400
Indhold ....................................................................................................................... 400
Kommunikation af notatet ...................................................................................... 402
E-mailveksling mellem SKAT og Skatteministeriet om udkast til lovforslag L 98
FT 2014-15 ................................................................................................................. 402
Jeanette Nielsens mail af 25. august 2014 om udvidelse af
indberetningspligter ................................................................................................ 402
Skatteministeriets svar ............................................................................................ 405
Senere e-mailveksling om emnet ........................................................................... 405
SKATs direktions møde den 11. september 2014 ................................................ 406
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 406
Opfølgningsprotokollen for 2. kvartal 2014 .......................................................... 406
Mødet ......................................................................................................................... 407
Kvartalsstatus vedrørende 3. kvartal 2014 ........................................................... 408
Handleplanen vedrørende SIRs rapport af 30. maj 2013 ................................... 408
Refusion og indtægt udbytteskat, 3. kvartal 2014 ............................................... 414
Refunderede beløb .................................................................................................. 414
Indtægtslisterne........................................................................................................ 414
Møde med SIR 20. november 2014........................................................................ 414
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 414
Skitse af dataflow ..................................................................................................... 416
Mødet ......................................................................................................................... 419
Det udaterede notat fra formentlig efteråret 2014 ............................................. 419
Jeanette Nielsens e-mail af 6. januar 2016 ........................................................... 428
SKATs direktions møde den 3. december 2014 ................................................... 428
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 428
Opfølgningsprotokollen for 3. kvartal 2014 .......................................................... 428
Mødet ......................................................................................................................... 429
SKATs direktions møde den 10. december 2014 ................................................. 429
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 429
Mødet ......................................................................................................................... 432
SKATs direktions møde den 17. december 2014 ................................................. 432
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 432
Mødet ......................................................................................................................... 432
Refusion og indtægt, 4. kvartal 2014 ..................................................................... 433
Refunderede beløb .................................................................................................. 433
Indtægtslisterne........................................................................................................ 433
Refusion og indtægt udbytteskat, året 2014 ........................................................ 434
Refunderede beløb .................................................................................................. 434
Indtægtslisterne........................................................................................................ 434
Ansøgning om bevilling til udtræk af data fra SKATs IT-systemer ..................... 434
Baggrund ................................................................................................................... 434
Forløbet frem til ansøgningen til Change Board .................................................. 435
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0013.png
UKS Side 2468
13/613
53.3
54.
54.1
54.2
54.3
54.4
55.
55.1
55.2
56.
56.1
56.2
57.
57.1
57.2
58.
58.1
58.2
59.
60.
60.1
60.2
61.
61.1
61.2
61.3
62.
62.1
62.2
62.3
63.
63.1
63.2
64.
64.1
64.2
65.
65.1
65.2
65.3
66.
Change Boards behandling og det efterfølgende forløb .................................... 437
SKATs direktions møde den 18. februar 2015 ...................................................... 438
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 438
Handleplan af januar 2015 ..................................................................................... 440
Opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2014 .......................................................... 442
Mødet ......................................................................................................................... 444
SKATs direktions møde den 11. marts 2015 ......................................................... 444
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 444
Mødet ......................................................................................................................... 444
Kvartalsmøde mellem SKAT og Skatteministeriets departement den 16. marts
2015 ........................................................................................................................... 445
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 445
Mødet ......................................................................................................................... 447
Refusion og indtægt udbytteskat, 1. kvartal 2015 ............................................... 447
Refunderede beløb .................................................................................................. 447
Indtægtslisterne........................................................................................................ 448
SIRs revisionsrapport af 20. april 2015 vedrørende udvalgte processer i
SAP38 ......................................................................................................................... 448
Baggrund ................................................................................................................... 448
Indhold ....................................................................................................................... 448
SKATs arbejde med end to end-processer ........................................................... 450
Kvartalsmøde den 22. maj 2015 ............................................................................. 451
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 451
Mødet ......................................................................................................................... 451
SKATs direktions møde den 20. maj 2015 ............................................................ 452
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 452
Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2015 .......................................................... 453
Mødet ......................................................................................................................... 453
Deloittes turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT ................ 453
Rapportens indhold ................................................................................................. 453
Var udbytteskatteområdet omfattet af turnusanalysen? ................................... 455
Styregruppen ............................................................................................................ 456
SKATs direktions møde den 17. juni 2015 ............................................................ 458
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 458
Mødet ......................................................................................................................... 459
Refusion og indtægt udbytteskat, 2. kvartal 2015 ............................................... 459
Refunderede beløb .................................................................................................. 459
Indtægtslisterne........................................................................................................ 459
Opfølgning i Skatteministeriet ................................................................................ 459
Skatteministeriets oplysning over for Rigsrevisionen ......................................... 459
SIRs rapport af 24. september 2015 ...................................................................... 460
Undersøgernes bemærkning .................................................................................. 460
SKATs early warning af 7. juli 2015 til Skatteministeriet om aktielån ............... 460
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0014.png
UKS Side 2469
14/613
66.1
Indhold ....................................................................................................................... 460
66.2
Kommunikation ........................................................................................................ 462
Del IV
464
Kapitel 13 Afdækningen af den formodede svindel hen over sommeren 2015 og forløbet
derefter ...................................................................................................................... 466
1.
Baggrund ................................................................................................................... 466
2.
Grundlaget for beskrivelsen ................................................................................... 466
2.1
Tidligere undersøgelser af forløbet ....................................................................... 466
2.2
Vores adgang til materiale ...................................................................................... 467
3.
SKATs modtagelse og håndtering af oplysninger om formodet svindel med
udbytteskat ............................................................................................................... 468
3.1
Baggrund ................................................................................................................... 468
3.2
Andre henvendelser til SKAT om muligt strafbare forhold og andre
uregelmæssigheder ................................................................................................. 468
3.3
Beslutningen om at stille refusion af udbytteskat i bero .................................... 469
3.4
Underretning om beslutningen om at stille refusion af udbytteskat i bero .... 473
4.
SKAT Jura og Stabs notat af 22. august 2015 ........................................................ 476
5.
Forelæggelse i august 2015 for SKATs direktion af notat om opfølgning på SIRs
rapport af 30. maj 2013 ........................................................................................... 480
5.1
Jeanette Nielsens e-mail af 10. august 2015 ......................................................... 480
5.2
Susanne Thorhauges e-mail af 19. august 2015 .................................................. 481
5.3
E-mailveksling om indholdet af forelæggelsen .................................................... 482
5.4
Forelæggelsen ........................................................................................................... 484
5.5
Notat til direktionen om status for tiltag i anledning af SIRs rapport ............... 485
6.
Underretning af Skatteministeriet om den formodede svindel med
udbytteskat ............................................................................................................... 489
6.1
Forelæggelsens indhold .......................................................................................... 489
6.2
De medfølgende notater ......................................................................................... 489
7.
Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål om opfølgning i anledning af
kildeskattelovens § 69 B .......................................................................................... 492
7.1
Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål .................................................................. 492
7.2
E-mailveksling mellem Jens Sørensen og René Frahm Jørgensen om
besvarelsen ............................................................................................................... 495
7.3
Mailveksling om Susanne Thorhauges notat af 20. august 2014 ...................... 495
8.
Kvartalsstatus 2. kvartal 2015 til SKATs direktion ................................................ 499
9.
Jonatan Schloss’ e-mail
af 9. september 2015 til Jesper Rønnow Simonsen .... 506
10.
Møde den 16. september 2015 mellem SIR og direktørerne for områderne
Kundeservice, Inddrivelse, Indsats og IT ............................................................... 509
10.1
Forberedelse af mødet ............................................................................................ 509
10.2
Mødet ......................................................................................................................... 510
10.3
Opfølgning på mødet, e-mailveksling den 17. september 2015 ........................ 510
11.
Ændringer i SKATs procedurer
–
eftersommeren 2015 og derefter ................. 515
11.1
Ændringer i de gældende procedurer ................................................................... 515
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0015.png
UKS Side 2470
15/613
11.2
Den fremtidige organisering af SKAT .................................................................... 516
12.
Det fremtidige system for refusion af udbytteskat ............................................. 517
12.1
Den tværministerielle arbejdsgruppe ................................................................... 517
12.2
Regeringens lovforslag ............................................................................................ 517
Del V
523
Kapitel 14 Forvaltningsretlige regler ...................................................................................... 525
1.
Indledning ................................................................................................................. 525
2.
Krav til forvaltningsmyndigheders sagsoplysning
–
officialprincippet.............. 525
2.1
Det retlige grundlag for officialmaksimen ............................................................ 525
2.2
En sags faktuelle ramme ......................................................................................... 526
2.3
Kravene til bevissikkerhed ...................................................................................... 526
3.
Det retlige grundlag for det ulovbestemte sektortilsyn ...................................... 529
3.1
Det almindelige sektortilsyn - retligt grundlag ..................................................... 529
3.2
Sektortilsynets indhold og genstand ..................................................................... 530
3.3
Hvornår har den overordnede myndighed pligt til at iagttage sin
sektortilsynsforpligtelse over for en underordnet myndighed? ........................ 531
3.4
Hvordan kan den overordnede myndighed gribe ind over for en underordnet
myndighed i tilfælde af en konstateret ulovlighed? ............................................ 534
3.5
Den overordnede myndigheds reaktionsmuligheder ......................................... 534
3.6
Sammenfatning ........................................................................................................ 535
Kapitel 15 Undersøgernes bemærkninger om SKAT og Skatteministeriet ....................... 537
1.
Indledning ................................................................................................................. 537
2.
Perspektivering ......................................................................................................... 537
3.
SKATs administration af refusion af udbytteskat i årene 2000-2009 ................ 538
3.1
Nedsættelse af arbejdsgruppen om udbytteskat i 2006 .................................... 538
3.2
Notater om problemer fra medarbejdere i SKAT ................................................ 538
3.3
Undersøgernes bemærkninger om status forud for SIRs rapport af 10. maj
2010 ........................................................................................................................... 540
4.
SIRs rapport af 10. maj 2010 og opfølgningen herpå ......................................... 541
4.1
Rapportens indhold og anbefalinger ..................................................................... 541
4.2
Opfølgning på revisionsrapporten ......................................................................... 543
4.3
Afslutning i ledelsesforumsammenhæng på opfølgningen ............................... 543
4.4
Perspektivering af beslutningen om at afslutte opfølgningen i
ledelsesforumsammenhæng .................................................................................. 546
5.
SIRs rapport af 30. maj 2013 og opfølgningen herpå ......................................... 547
5.1
Opfølgningen i SKAT ................................................................................................ 547
5.2
Skatteministeriets tilsynspligt i relation til rapporten ......................................... 550
6.
SKATs early warning af 7. juli 2015 ........................................................................ 555
6.1
Behandlingen i SKAT ................................................................................................ 555
6.2
Skatteministeriets tilsynspligt i forhold til SKATs early warning af 7. juli 2015 555
7.
Særligt om opfølgning på udviklingen i refusion af udbytteskat ....................... 555
7.1
Indledning ................................................................................................................. 555
7.2
Betydningen af udsving i størrelsen af refunderet udbytteskat ........................ 556
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0016.png
UKS Side 2471
16/613
7.3
8.
8.1
8.2
8.3
9.
10.
U
KS
SKATs forklaring i sommeren 2014 på stigningen i refunderet udbytteskat ... 557
Forløbet i sommeren 2015...................................................................................... 559
Indledning ................................................................................................................. 559
Forløbet frem til beslutningen om at berostille refusion af udbytteskat ......... 559
Forløbet fra den 6. til den 24. august 2015 ........................................................... 563
Forløbet efter at udbytteskattesagen blev offentligt kendt ............................... 563
Forslag til ændringer i tilrettelæggelsen mv. af opgaven med udbetaling og
kontrol af refusion af udbytteskat? ....................................................................... 564
11.
Sammenfatning ........................................................................................................ 565
11.1
SKAT ........................................................................................................................... 565
11.2
Skatteministeriet ...................................................................................................... 566
Kapitel 16 Ansættelsesretlige vurderinger ............................................................................ 568
1.
Indledning ................................................................................................................. 568
2.
Det juridiske grundlag for disciplinært og ansættelsesretligt ansvar for
embedsmænd........................................................................................................... 568
2.1
Tjenesteforseelsesbegrebet ................................................................................... 568
2.2
Nærmere om embedsmandens pligter ................................................................ 569
2.3
Tjenstlige sanktioner ................................................................................................ 573
3.
Vurdering af enkeltpersoners eventuelle ansættelsesretlige ansvar ............... 575
3.1
Indledende bemærkninger ..................................................................................... 575
3.2
Ansættelsesretlige vurderinger .............................................................................. 575
Kapitel 17. De faktiske omstændigheder vedrørende de siddende skatteministres rolle i
sagen .......................................................................................................................... 612
1.
Indledning ................................................................................................................. 612
2.
Ministerliste............................................................................................................... 612
3.
Ministerforelæggelser om udbytteskat ................................................................. 612
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2472
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2473
Indledning
Hermed afgiver vi vores redegørelse vedrørende den såkaldte udbytteskattesag.
1.
Oversigt over indholdet
Denne redegørelse består af 5 dele.
Del I rummer kapitlerne 1-3. Kapitel 1 beskriver baggrunden for beslutningen om
at gennemføre en advokatundersøgelse af forløbet samt redegør for beretningens
opbygning og den praktiske gennemførelse af vores undersøgelse. Kapitel 2 inde-
holder en sammenfatning af de konklusioner, som vores undersøgelse har givet
anledning til. Kapitel 3 indeholder konklusionerne på de undersøgelser, som er fo-
retaget af Skatteministeriets Interne Revision, SKATs Borger- og retssikkerhedschef,
Rigsrevisionen og (for så vidt angår tre chefer, som blev hjemsendt fra deres stillin-
ger som følge af sagen) Kammeradvokatens Indberetning og forholdsfortegnelse.
De tre førstnævnte undersøgelser af forløbet er offentligt tilgængelige, mens en af
de personer, hvis forhold behandles i Kammeradvokatens indstilling og forholds-
fortegnelse, ikke har ønsket at meddele samtykke til, at den kan offentliggøres.
Del II rummer kapitlerne 4-7. Kapitel 4 beskriver lovgrundlaget for beskatning af
aktieudbytter og ordningen vedrørende refusion af udbytteskat. Kapitel 5 beskriver
myndighedsstrukturen på Skatteministeriets område, det regnskabsretlige grund-
lag samt den organisatoriske opgaveplacering i undersøgelsesperioden. Kapitel 6
redegør for de måder, hvorpå udenlandske aktionærer kunne søge udbytteskat re-
funderet, og kapitel 7 indeholder oplysninger om udviklingen i de beløb, der blev
refunderet og om udviklingen i antallet af anmodninger og disses indhold Vi har
valgt at bringe disse talmæssige oplysninger samlet for at give et bedre overblik
over udviklingen. Ved bedømmelsen af de foranstaltninger, som blev truffet
–
eller
ikke truffet
–
på et givet tidspunkt, er det selvagt nødvendigt at være opmærksom
på, at beslutningsgrundlaget kun kunne omfatte oplysninger, som var tilgængelige
på det pågældende tidspunkt. Vi har derfor i kapitel 10 og 12 ved udgangen af hvert
kvartal i den periode, som vores undersøgelse har omfattet, indsat oplysning om
udviklingen i refunderede udbytteskattebeløb og statens indtægter fra udbytteskat
for de forløbne tre måneder.
Del III, der består af kapitlerne 8-12, indeholder beskrivelsen af det faktiske hæn-
delsesforløb frem til sommeren 2015, hvor oplysninger udefra bevirkede, at SKAT
den 6. august satte udbetaling af refusion af udbytteskat i bero. Kapitel 8 beskriver
forløbet frem til igangsætningen af Skatteministeriets Interne Revisions undersø-
gelse, der mundede ud i Intern Revisions rapport af 10. maj 2010, som er gengivet
i kapitel 9. Kapitel 10 beskriver det forløb, som efter afgivelsen af denne rapport
fulgte i forskellige fora i Skatteministeriet. Kapitel 11 gengiver Skatteministeriets In-
terne Revisions rapport om udbyttebeskatningen af 30. maj 2013, og kapitel 12 det
forløb, som fulgte efter den.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0019.png
UKS Side 2474
19/613
Vi har valgt at lade del III fremtræde rent faktuel, og vores vurderinger af både fak-
tisk og retlig karakter er samlet i kapitel 14, se nedenfor.
Del IV omfatter kapitel 13, som beskriver afdækningen af den formodede svindel
hen over sommeren 2015 og forløbet derefter.
Del V, som omfatter kapitel 14-17, indeholder vores bemærkninger. I kapitel 14 gør
vi rede for nogle af de forvaltningsretlige principper og regler, som vores vurderin-
ger af forløbet hviler på. Kapitel 15 indeholder vores vurderinger af SKAT og Skat-
teministeriet som myndigheder, mens kapitel 16 indledningsvis indeholder en re-
degørelse for det ansættelsesretlige grundlag, som vores vurderinger af enkeltper-
soner hviler på, og dernæst vores vurderinger vedrørende de medarbejdere, hvis
forhold vi har bedømt særskilt. Vi har som nævnt valgt at lade del III fremtræde rent
faktuel, og vores bemærkninger til bestemte begivenheder i forløbet og vores sam-
menfattende vurderinger fremtræder derfor samlet i kapitel 15 og 16. De siddende
skatteministres rolle i sagen er angivet i kapitel 17.
U
KS
Som det er fremgået, er den beskrivelse af det faktiske forløb forud for og i under-
søgelsesperioden, som er indeholdt i redegørelsens kapitel 8-13, kronologisk, Dette
forløb omfatter såvel målrettet opfølgning på modtagne oplysninger som forskel-
lige aktiviteter vedrørende reglerne om og administrationen af udbytteskatteområ-
det med større, mindre
–
eller ingen
–
sammenhæng med de konkrete problemer,
som blev påpeget i de oplysninger, som tilgik SKAT og Skatteministeriet gennem
revisionsrapporter, notater fra enkeltmedarbejdere og afdelinger, redegørelser fra
nedsatte arbejdsgrupper og eksterne analyser. Vi har imidlertid fundet det væsent-
ligt at give en kronologisk fremstilling for at illustrere den samlede sum af oplysnin-
ger om udbyttebeskatningen og de problemer, som knyttede sig til den, som var
tilgængelige i Skatteministeriets system.
Indholdsfortegnelsen gengiver kapiteloverskrifterne samt overskrifter i niveau 1
(afsnit x) og 2 (afsnit x.x). Niveau 3-markeringerne (afsnit x.x.x) er indsat alene for
at højne læsevenligheden og er ikke medtaget i indholdsfortegnelsen. Citater er
anført med kursiv. Længere passager er indrykket, mens korte gengivelser er med-
taget i brødteksten, men stadig med kursiv.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0020.png
UKS Side 2475
20/613
2.
To terminologiske bemærkninger
I vores undersøgelse er indgået to rapporter, som Skatteministeriets Interne Revi-
sion har afgivet den 10. maj 2010 og den 30. maj 2013. Vi omtaler i det følgende
uden for citater Skatteministeriets Interne Revision som SIR.
De steder, hvor vi har omtalt de forhold, der førte til, at SKAT den 6. august 2015
indstillede refusionen af udbytteskat, har vi anvendt betegnelsen ”den formodede
svindel”. Vi er opmærksomme på, at dette udtryk ikke kan betegnes som juridisk.
Vi har imidlertid valgt at benytte det, dels fordi det er det udtryk, som i sammen-
hæng med sagen sædvanligt er blevet benyttet i offentligheden, dels fordi ingen
endnu kan sige med sikkerhed, om nogen vil blive dømt for strafbare forhold, end-
sige hvilke strafbare gerningsindhold de pågældende i givet fald måtte have reali-
seret.
København, den 15. december 2017
Thomas Frøbert
U
KS
Lise Lauridsen
Lars Lindencrone Petersen
Johan Weihe
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2476
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2477
Del I
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2478
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0024.png
UKS Side 2479
Kapitel 1 Baggrund
–
Undersøgelsens gennemførelse
1.
1.1
Baggrund
Baggrunden for advokatundersøgelsen
Hen over sommeren 2015 modtog SKAT oplysninger, som kunne indikere uregel-
mæssigheder i forbindelse med refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer
i danske selskaber.
Den 6. august 2015 satte SKAT refusionen af udbytteskat i bero.
SKAT iværksatte herefter en undersøgelse, som medførte, at SKAT den 24. august
2015 indgav anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet om formodet svindel for et beløb, som indtil videre blev opgjort til ca.
6,2 mia. kr. fordelt på 2.120 anmodninger om refusion på grundlag af formodet
fiktive aktiebeholdninger, indsendt i perioden 2012-2015. Den 13. november 2015
indgav SKAT en supplerende anmeldelse vedrørende formodet svindel for yderli-
gere ca. 2,9 mia. kr. Efter yderligere undersøgelser indgav SKAT den 24. august 2016
en yderligere anmeldelse om formodet svindel, således at det beløb, som formodes
omfattet af sagen, nu udgør omkring 12,3 mia. kr.
Forløbet har været genstand for flere interne og eksterne undersøgelser, jf. kapitel
3 nedenfor.
1.2
U
KS
Kommissoriet for undersøgelsen har dette indhold:
Beslutningen om at gennemføre en advokatundersøgelse, undersøgelsens kom-
missorium
Den 16. december 2016 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Soci-
alistisk Folkeparti en aftale om iværksættelse af en advokatundersøgelse af SKATs
udbetaling af refusion af udbytteskat.
Kommissorium for advokatundersøgelse af forholdene vedrørende SKATs udbeta-
ling af refusion af udbytteskat
1. SKAT har i perioden fra den 24. august 2015 til den 26. august 2016 indgivet
anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
(SØIK) om formodet svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat for i alt
ca. 12,3 mia. kr.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0025.png
UKS Side 2480
25/613
Der er i anledning heraf foretaget fire større undersøgelser.
1) Undersøgelse af SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbyt-
teskat (afrapporteret af Skatteministeriets
Interne Revision (SIR) den 24. sep-
tember 2015)
2) Beretning nr. 11/2015 om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn
med refusion af udbytteskat (afrapporteret af Rigsrevisionen i februar 2016 -
afgivet af Statsrevisorerne til Folketinget den 24. februar 2016)
3) Faktuel redegørelse om administration af udbytterefusion i perioden 2010-
2015 (afrapporteret af SKATs Borger- og retssikkerhedschef i februar 2016)
4) Indberetning/forholdsfortegnelse vedr. tre hjemsendte chefers rolle i for-
bindelse med SKATs administration og refusion af udbytteskat i perioden
2010-2015 (afrapporteret af Kammeradvokaten den 31. august 2016).
Der er rejst kritik af SKATs forvaltning og Skatteministeriets tilsyn med refusion af
udbytteskat.
Kammeradvokaten har i sidstnævnte indberetning/forholdsfortegnelse af 31. au-
gust 2016 konkluderet, at der ikke er grundlag for at gennemføre tjenstlige forhør
af tre tidligere hjemsendte chefer. SKAT har på den baggrund oplyst skatteministe-
ren om, at der ikke gennemføres tjenstlige forhør af de pågældende.
2. Det er herefter besluttet at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse af forhol-
dene vedrørende SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat. Det gælder både en
beskrivelse af det administrative ansvar i SKAT og Skatteministeriet og en beskri-
velse af ministres rolle i sagen.
Advokatundersøgelsen skal beskrive den formodede svindel med refusion af udbyt-
teskat, herunder forløbet henover sommeren 2015, i det omfang det kan ske uden
at kompromittere den strafferetlige efterforskning mv. Vurdering af, hvad der vil
kunne kompromittere efterforskningen vil skulle foretages i tæt samarbejde med
SØIK.
Advokatundersøgelsen skal omfatte en faktuel beskrivelse af tilrettelæggelsen og
udførelsen af opgaven med udbetaling og kontrol af refusion af udbytteskat i peri-
oden 2010
–
2015 og en undersøgelse og redegørelse for de forhold, der var afgø-
rende herfor. Det gælder bl.a. lovgrundlaget, de organisatoriske forhold, herunder
spørgsmålet om ledelsesmæssig forankring og ansvar, den systemmæssige under-
støttelse og de økonomiske rammer, samt samspillet mellem disse forhold.
Advokatundersøgelsen skal omfatte en undersøgelse af og redegørelse for, om og
hvordan den ovennævnte tilrettelæggelse af opgaven med udbetaling og kontrol af
refusion af udbytteskat og de nævnte forhold, har haft betydning for muligheden
for at gennemføre svindel med refusion af udbytteskat.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0026.png
UKS Side 2481
26/613
Advokatundersøgelsen kan i det omfang, det i tilknytning hertil vurderes relevant,
komme med forslag til ændringer i tilrettelæggelsen mv. af opgaven med udbeta-
ling og kontrol af refusion af udbytteskat.
3. Advokatundersøgelsen skal bygge på en gennemgang af alt relevant materiale i
Skatteministeriet og SKAT vedrørende de forhold og den periode, der er genstand
for undersøgelsen, herunder de ovennævnte fire større undersøgelser og det i den
forbindelse tilvejebragte materiale.
Der kan ikke som led i undersøgelsen foretages afhøringer eller indhentes udtalel-
ser fra implicerede embedsmænd eller andre.
4. Advokatundersøgelsen skal på baggrund af den nævnte gennemgang af sagsma-
teriale foretage en vurdering af, om der i SKAT og Skatteministeriet er begået fejl og
forsømmelser i tilknytning til sagen, og om der i så fald er grundlag for at indlede
sager om disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar mod de pågældende embeds-
mænd. I givet fald skal der udarbejdes udkast til tjenstlig indberetning vedrørende
den eller de pågældende person(er).
1.3
U
KS
Udpegningen af undersøgerne
For så vidt angår de tre af fire hjemsendte chefer, hvis rolle i forbindelse med SKATs
administration og refusion af udbytteskat, har været vurderet af Kammeradvoka-
ten i den ovennævnte indberetning/forholdsfortegnelse af 31. august 2016, lægges
de deri indeholdte konklusioner til grund, medmindre advokatundersøgelsen af-
dækker nye oplysninger af væsentlig betydning for bedømmelsen af forholdene.
Som led i den ovennævnte undersøgelse af embedsmændenes forhold kan advo-
katundersøgelsen undersøge og redegøre for de faktiske omstændigheder vedrø-
rende de siddende ministres eventuelle rolle i sagen i den periode, der er genstand
for undersøgelsen. Advokatundersøgelsen skal ikke udtale sig om, hvorvidt en mi-
nister har begået eventuelle fejl eller forsømmelser. Det skyldes, at det tilkommer
Folketinget at tage stilling til sådanne spørgsmål.
5. Resultatet af advokatundersøgelsen vil blive offentliggjort. Offentliggørelsen skal
ske i en form, der ikke kompromitterer den strafferetlige efterforskning af sagen
hos SØIK.
Advokatundersøgelsen ønskes afsluttet inden udgangen af 2017.
Den 23. december 2016 udbød Skatteministeriet via ted.eurtopa.eu en
Advokatun-
dersøgelse af forholdene vedrørende SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat.
Til-
budsfristen var fastsat til den 20. januar 2017 kl. 12.00, hvilket senere blev forlæn-
get til den 24. januar 2017 kl. 12.00.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0027.png
UKS Side 2482
27/613
Ved brev af 28. februar 2017 meddelte Skatteministeriet, at man agtede at tildele
advokatfirmaet Bech-Bruun opgaven, og efter udløbet af standstillperioden blev af-
talen om udførelse af advokatundersøgelsen underskrevet i Skatteministeriet den
13. januar 2017.
1.4
Nedsættelse af en undersøgelseskommission på Skatteministeriets område
I sommeren 2017 blev det besluttet at nedsætte en undersøgelseskommission ef-
ter reglerne i lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner. Kommis-
sionens kommissorium er dateret 30. juni 2017. Forholdene vedrørende SKATs for-
valtning af refusion af udbytteskat er ikke omfattet af kommissionens kommisso-
rium, men af kommissoriets pkt. 6 fremgår:
Når advokatundersøgelsen er afsluttet,
vil der blive taget endelig stilling til en udvidelse af kommissoriet, for så vidt angår sagen
om refusion af udbytteskat, og i hvilken form.
2.
2.1
Gennemførelse af undersøgelsen
2.2
2.2.1
U
KS
Det skriftlige grundlag
De medvirkende advokater og revisorer
Undersøgelsen er gennemført af advokaterne Thomas Frøbert, Lise Lauridsen, Lars
Lindencrone Petersen, Signe Juulskov Poulsen, William Sejr-Sørensen og Johan
Weihe med bistand af senioradvokat Nicolai Als, alle Bech-Bruun Advokatpartner-
selskab. Vi har haft bistand af de statsautoriserede revisorer Peter Steffen Clausen,
Sten Lauritzen og Torben Laurentz Wiberg, alle revisionsfirmaet Christensen Kjæ-
rulff.
Undersøgerne fik ved undersøgelsens begyndelse adgang til et Sharepoint-site,
som Skatteministeriet havde etableret til formålet. Dette site indeholdt de doku-
menter, som havde indgået i de fire undersøgelser, der er omtalt i kapitel 3 neden-
for, samt yderligere materiale, som SKAT eller Skatteministeriet forventede kunne
have betydning for advokatundersøgelsen. Uploadingen til sitet er sket fra hen-
holdsvis SKAT og Skatteministeriet, og således at medarbejdere fra de to myndig-
heder ikke har haft adgang til materiale hidrørende fra den anden myndighed.
Både SKAT og Skatteministeriet har oplyst, at det uploadede materiale ikke inde-
holder samtlige dokumenter i de sager, som sitet rummer. Sagerne har været gen-
nemgået i de respektive myndigheder i forbindelse med, at de tidligere gennem-
førte undersøgelser blev planlagt, og materiale, som har været skønnet åbenbart
uden betydning for undersøgelserne, er blevet frasorteret. Sorteringen er sket med
deltagelse af medarbejdere, der ikke selv har haft med udbyttebeskatningen at
gøre. Udsøgning samt efterfølgende sortering af e-mails er sket under anvendelse
af en række søgeord.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0028.png
UKS Side 2483
28/613
Vi har både inden og under gennemgangen af materialet overvejet, om det kan give
anledning til betænkeligheder i forhold til grundlaget for vores undersøgelse
–
og
dermed for de vurderinger, som vi anlægger
–
at vi ikke selv har foretaget en sorte-
ring af grunddata. Vi har undervejs i forløbet fremsat en række anmodninger om
udlevering af yderligere materiale, som alle er blevet imødekommet fuldt ud, og vi
har intet grundlag for at mene, at materiale, som kunne have nogen betydning, ikke
er indgået i vores undersøgelse.
Det er klart, at den højeste grad af sikkerhed for, at alt materiale, der kan have
betydning, indgår i grundlaget for en undersøgelse, opnås ved, at undersøgerne får
stillet en kopi af de relevante IT-systemers indhold til rådighed. Det er imidlertid
også klart, at det i praksis næppe i noget regi vil være muligt at gennemgå det sam-
lede datagrundlag, idet en udsøgning af muligt relevant materiale nødvendigvis må
foretages under anvendelse af egnede søgeord og øvrige kriterier.
Vi henviser i denne forbindelse til det, som er anført i SIRs rapport af 24. september
2015 s. 95 samt Beretning afgivet af Skattefradragssagskommissionen (2006), del I,
s. 42 ff. om kommissionens udsøgning af muligt relevant materiale fra tre backup-
bånd i Skatteministeriet.
Det materiale, som befandt sig i Skatteministeriets IT-system, omfatter også klassi-
ficerede dokumenter, som indgår i den strafferetlige efterforskning, som foretages
af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Dette mate-
riale har ikke været tilgængeligt for samtlige undersøgere, men alene for Lise Lau-
ridsen og Lars Lindencrone Petersen, som har gennemgået dette og i fornødent
omfang drøftet det med Statsadvokaten for særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet.
2.2.2
U
KS
I juni 2017 blev det omtalt i dagspressen, at en medarbejder i SKAT, der havde væ-
ret beskæftiget med at ekspedere anmodninger om refusion af udbytteskat, i peri-
oden havde haft en personlig skattesag, der udsprang af det forhold, at en udlands-
dansker ad flere gange i perioden 2007-10 overførte et beløb på i alt omkring 1,7
mio. kr. til hans konto i et pengeinstitut, og hvis civilretlige udfald blev, at medar-
bejderen blev anset for groft uagtsomt at have undladt at selvangive beløbene.
Sagen førte til, at SKAT foretog politianmeldelse. I sagskomplekset har SKAT således
foretaget i alt fire politianmeldelser. Når vi i vores redegørelse omtaler tre politian-
meldelser, henviser vi til de anmeldelser, som SKAT foretog på grundlag af de op-
lysninger, der udefra tilgik SKAT hen over sommeren 2015.
På vores anmodning stillede Skatteministeriet denne sags dokumenter til rådighed
for undersøgelsen.
Sagen er omtalt i kapitel 10, afsnit 30, og i kapitel 15, afsnit 3.2.12, nedenfor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0029.png
UKS Side 2484
29/613
2.3
2.3.1
Opklarende spørgsmål, afholdte møder
Undersøgelsen er gennemført på skriftligt grundlag. Vi har undervejs i forløbet stil-
let spørgsmål af generel karakter til Skatteministeriet, som er blevet besvaret af
enten ministeriet eller SKAT, hvortil ministeriet i det relevante omfang har videre-
sendt forespørgslerne. Henset til det, der er anført i pkt. 3, 2. afsnit, i kommissoriet
for vores undersøgelse, har vi valgt at undlade at stille konkrete spørgsmål af op-
klarende karakter.
Sten Lauritzen og Lars Lindencrone Petersen har den 21. marts 2017 afholdt et ge-
nerelt orienterende møde med rigsrevisor Lone Strøm og kontorchef Peder Juhl
Madsen, Rigsrevisionen.
Lise Lauridsen, Lars Lindencrone Petersen og Signe Juulskov Poulsen har, sammen
med statsautoriserede revisorer Peter Steffen Clausen og Sten Lauritzen, den 31.
marts 2017 deltaget i et møde med repræsentanter for Skatteministeriet og SKAT,
hvor Winnie Jensen, direktør for HR og Stab i SKAT, gennemgik og kommenterede
de organisationsoversigter, som var udarbejdet til brug for undersøgelsen.
2.3.2
2.3.3
2.3.4
2.4
2.4.1
2.4.2
2.4.3
2.5
U
KS
Høring over udkast til redegørelse
Deadline
På et møde den 11. august 2017 præsenterede Lise Lauridsen, Peter Clausen, Sten
Lauritzen og Lars Lindencrone Petersen en foreløbig oversigt over indholdet af vo-
res redegørelse og gav en status på fremdriften i undersøgelsen.
Et udkast til denne redegørelse har været forelagt for Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på at sikre, at redegørelsen
ikke indeholder omtale af dokumenter eller andet, som kan kompromittere den
igangværende efterforskning.
Udkastet har derefter været forelagt for Skatteministeriet med henblik på eventu-
elle bemærkninger af faktuel karakter. Vi har ved den endelige udformning af vores
redegørelse taget højde for de faktuelle bemærkninger, som Skatteministeriet har
fremsat.
På Skatteministeriets anmodning har vi endvidere forelagt et udkast til fremstillin-
gen i redegørelsens kapitel 13 om forløbet hen over sommeren 2015 for to medar-
bejdere med henblik på disses eventuelle bemærkninger af faktuel karakter. Vi har
ved den endelige udformning af vores redegørelse taget højde for de faktuelle be-
mærkninger, som de har fremsat.
Vi har ikke taget hensyn til materiale fremkommet efter den 1. december 2017.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2485
Kapitel 2 Sammenfatning af undersøgelsens konklusi-
oner
1.
1.1.1
SKAT
Vi finder, at det forhold, at SKAT refunderede udbytteskat efter anmodning uden at
have foretaget en kontrol af, om de materielle betingelser herfor var opfyldt, ikke
var i overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav til forsvarlig sagsoplysning
som betingelse for at træffe en afgørelse.
Vi finder, at SKAT indledningsvis reagerede adækvat på SIRs rapport af 10. maj
2010, men at opfølgningen i ledelsesforumsammenhæng blev afsluttet på et util-
strækkeligt grundlag. Dette kan have været en medvirkende årsag til det forhold, at
de anbefalinger, som rapporten indeholdt, uanset de aktiviteter, der foregik, ikke
blev efterkommet.
1.1.2
1.1.3
1.1.4
1.1.5
1.1.6
U
KS
Vi finder, at SKAT indledningsvis reagerede adækvat på SIRs rapport af 30. maj
2013, men at opfølgningen herefter i SKATs direktion
–
i betragtning af karakteren
af de forhold, som rapporten påpegede
–
var utilstrækkelig.
Vi finder, at SKAT reagerede for sent på de betydelige og konstante stigninger i re-
fusion af udbytteskat, som kunne iagttages fra omkring foråret 2013, og at reaktio-
nen, da den kom, ikke var adækvat. Det er vores opfattelse, at SKAT burde have
iværksat en egentlig undersøgelse af årsagen til stigningerne, i hvert fald på det
tidspunkt i forsommeren 2014, hvor stigningen påkaldte sig interesse i forbindelse
med regnskabsgodkendelsen, men baseret på udviklingen i refusion formentlig no-
get tidligere.
Det er vores opfattelse, at det forhold, at opgaven med udbytteskat var fordelt på
flere enheder i SKAT, og at der var betydelig usikkerhed om, hvem der havde ansvar
for de enkelte arbejdshandlinger
–
og at SKATs organisering på området dermed
må karakteriseres som utilstrækkelig
–
har medvirket til at gøre det vanskeligt at
skabe et overblik over den samlede proces og dermed sikre en klar ansvarsforde-
ling. Et element heri er det forhold, at SKAT betjente sig af en række forskellige IT-
understøttelsessystemer, som imidlertid ikke udgjorde et operativt hele, idet der
gennem hele den periode, som vores undersøgelse har omfattet, var betydelige
vanskeligheder med at få systemerne til at fungere sammen. Det er ligeledes frem-
gået, at den enhed, der varetog refusionen af udbytteskat, var udsat for et stærkt
ressourcepres, dels som følge af SKATs generelle ressourcesituation, dels af kon-
krete personalemæssige årsager.
Det er vores opfattelse, at karakteren af den problemstilling, der udløste SKATs
early warning af 7. juli 2015 til Skatteministeriet, ikke kunne medføre, at SKAT på
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0031.png
UKS Side 2486
31/613
dette grundlag burde have standset refusionen af udbytteskat eller i øvrigt have
indledt en generel gennemgang af området.
1.1.7
Det er vores opfattelse, at de konkrete omstændigheder i den medarbejderlig-
ningssag, som SKAT behandlede i 2011, burde have medført, at SKAT havde foreta-
get undersøgelse ikke blot af medarbejderen, men også af den person, fra hvem
overførslerne af beløbene hidrørte.
2.
2.1.1
Skatteministeriet
Vi finder, at Skatteministeriets beslutning om at anse opfølgningen i ledelsesforum-
sammenhæng på SIRs rapport af 10. maj 2010 som afsluttet var udtryk for en util-
strækkelig håndtering af de problemer, som rapporten havde påpeget.
Vi finder, at det forhold, at SIRs rapport af 30. maj 2013 blev fejljournaliseret i Skat-
teministeriet, og derfor ikke blev gjort til genstand for opfølgning fra ministeriets
side, er meget uheldigt, men vi kan ikke fastslå, at Skatteministeriet i den forbin-
delse har begået fejl, der giver anledning til kritik.
2.1.2
2.1.3
2.1.4
2.1.5
2.1.6
U
KS
Vi finder, at omtalen af udbytteskat og SIRs rapport af 30. maj 2013 i Rigsrevisionens
beretning af 21. august 2013 om revision af Skatteministeriets regnskaber for 2012
ikke havde et sådant indhold, at de fordrede en særskilt reaktion fra Skatteministe-
riets side.
Vi finder, at Skatteministeriets beslutning om at lade SIRs rapport af 27. juni 2014
indgå i Deloittes turnusanalyse af Betaling og Regnskab var velbegrundet, men at
den ikke udgjorde en tilstrækkelig konkret og effektiv reaktion på rapporten, henset
til det samlede risikobillede, som forelå i sommeren 2014, som blandt andet om-
fattede oplysninger om den fortsatte udvikling i refusionen af udbytteskat.
Vi finder, at Skatteministeriet tilsidesatte i hvert fald den pligt til at føre udvidet til-
syn og styring med SKAT, som ministeriet i sin koncernstyringsstrategi 2014-17
havde påtaget sig, ved de facto at tage SKATs afslutning af opfølgningen på SIRs
rapport af 30. maj 2013, pkt. 1-7, til efterretning og ved undladelsen af at foranle-
dige en nærmere undersøgelse af de mulige årsager til den fortsatte stigning i re-
fusion af udbytteskat.
Vi finder, at Skatteministeriet ikke tilsidesatte nogen pligt, der påhvilede ministeriet,
ved at tage den early warning vedrørende problemer med aktielån, som Skattemi-
nisteriet modtog den 7. juli 2015, til efterretning.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0032.png
UKS Side 2487
32/613
3.
Medarbejdere
Vi har foretaget en vurdering af i alt 14 nuværende og tidligere medarbejdere i Skat-
teministeriet og SKAT, hvis faktiske deltagelse i sagsbehandlingen mv. har kunnet
udledes med en vis fasthed af det skriftlige materiale, og som organisatorisk er eller
har været placeret i en stilling med tilhørende ansvar, der er relevant for sagen om
refusion af udbytteskat.
Vi har ikke fundet grundlag for, at der indledes sag om disciplinært eller ansættel-
sesretligt ansvar mod nogen af de pågældende medarbejdere.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2488
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2489
Kapitel 3 Tidligere undersøgelser
1.
SIRs rapport af 24. september 2015
Den 29. august 2015 blev SIR bedt om at gennemføre en vurdering af en række
forhold i forbindelse med formodede bedragerier rettet mod ordningen for refu-
sion af udbytteskat indeholdt i Danmark. Denne vurdering meddelte SIR i en rap-
port,
SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat,
dateret den 24.
september 2015.
Konklusionen, som findes i rapportens kapitel 4, har dette indhold:
4. Konklusion
Intern Revision har gennemført en undersøgelse af området for udbytteskat samt
refusion heraf i overensstemmelse med det formål, der er defineret i kapitel 1 (se
kapitel 1).
U
KS
Hvordan har bedrageriet kunnet finde sted?
På baggrund af den gennemførte undersøgelse samt tidligere udført revision er det
Intern Revisions vurdering, at en række indbyrdes afhængige forhold i SKAT har
medført, at det er muligt at begå bedrageri rettet mod SKATs administration af ud-
bytteskat. De væsentligste årsager, til at bedrageriet har været muligt, skal søges i
følgende forhold: Interne kontroller, datastruktur samt placering af det overord-
nede ansvar (procesejerskab).
Interne kontroller:
Gode og velfungerende forretningsgange er kendetegnet ved, at der i forretnings-
gangen er indbygget kontroller, der skal medvirke til at hindre uønskede hændelser.
Generelt vil det i forretningsgange, der omfatter udbetalingsrutiner, være ønskeligt
med stærke interne kontroller, der skal medvirke til at reducere risikoen for fejlag-
tige udbetalinger. Intern Revision har gennemgået og vurderet forretningsgangene
vedrørende refusion af udbytteskat, herunder de interne kontroller i forretnings-
gangen. Intern Revision har observeret, at:
SKATs rutiner for godkendelse af udbetalingsanmodninger og efterføl-
gende udbetaling har omfattet en vurdering af, hvorvidt de modtagne re-
fusionsanmodninger er bilagt påkrævet dokumentation.
SKATs kontrol har tillige omfattet en efterregning af refusionsbeløbet med
henblik på at efterprøve, hvorvidt dette er opgjort korrekt i henhold til den
konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst.
SKATs godkendelseskontrol har i mindre omfang omfattet en vurdering af
store udsving i refusionsanmodningernes størrelse samt identifikation af
refusionsanmodninger, der fremsendes af nye ukendte mellemmænd.
Godkendelseskontrollen har i begrænset omfang omfattet en efterprøv-
ning af, hvorvidt de modtagne refusionsanmodninger kan henføres til et
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0035.png
UKS Side 2490
35/613
aktionærforhold, samt om refusionsanmodningen kan henføres til en for-
udgående indeholdelse af udbytteskat. Det skal dog bemærkes, at denne
kontrol p.t. er vanskeliggjort på grund af datamæssige forhold (se neden-
stående).
Vi har tillige konstateret, at den efterfølgende opfølgning på regnskabsdata i for-
bindelse med de løbende regnskabsgodkendelser har været mangelfuld. Vi kan så-
ledes konstatere, at perioderegnskaberne, der omfatter udbytteskat samt refusion
af samme, er godkendt uden forbehold.
Det er vores vurdering, at den løbende regnskabsgodkendelse ikke er funderet i en
systematisk regnskabsanalytisk efterprøvning af regnskabstallene.
Datastruktur:
En række IT-systemer understøtter administrationen af udbytteskat samt refusion
af udbytteskat. Systemerne indeholder dels oplysninger om virksomhedernes sam-
lede udloddede udbytte og dels oplysninger om det udloddede udbytte til de enkelte
aktionærer. En stor del af de udloddede udbytter er dog ikke registreret på aktio-
nærniveau, men i stedet på den enkelte depotfører.
En stor del af de danske aktier, der er ejet af personer med begrænset dansk skat-
tepligt, er således placeret i såkaldte omnibusdepoter. I disse tilfælde indeholder
IT-systemerne ikke oplysninger om den enkelte ejer af aktierne, men kun oplysnin-
ger til identifikation af omnibusdepotet, der vil fremstå som udbyttemodtager. Det
skal tillige anføres, at udbytterefusioner, der er administreret via de såkaldte bank-
ordninger, ikke registreres i IT-systemerne.
På grund af den ikke fuldstændige og i mange tilfælde sumvise registrering af data
i de IT-systemer, der understøtter administrationen af udbytteskat samt refusion
heraf, medfører det, at det vil være vanskeligt at udføre en effektiv grundlagskontrol
med baggrund i de registrerede data. En grundlagskontrol omfatter kontrol af, at
der ligger et ægte aktionærforhold til grund for anmodningen om udbytterefusion,
og at udbytteskatten er indeholdt.
Det er vores vurdering, at datastrukturen i det væsentligste er etableret med hen-
blik på at kunne servicere skatteyderne og i mindre omfang med henblik på at
kunne understøtte kontrol- og styringsmæssige formål.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0036.png
UKS Side 2491
36/613
Procesejerskab:
I SKAT er direktørområderne
Kundeservice,
Inddrivelse,
Indsats samt
IT
inddraget i den løbende administration af udbytteskat og refusion af samme. Det
skal bemærkes, at direktørområderne ”Kundeservice” og ”Inddrivelse” i al overve-
jende grad har varetaget rutinerne på udbyttebeskatnings- og refusionsområdet.
Direktørområdet ”kundeservice” er ansvarlig for system, data og grænseflader til
skatteyderne, og direktørområdet ”Inddrivelse” er ansvarlig for bogførings-,
regn-
skabs- og udbetalingsrutinerne.
Såfremt der er etableret et entydigt overordnet ansvar for hele processen vedrø-
rende udbytteskat med videre, vil ovenstående organisering af de administrative
opgaver ikke nødvendigvis give anledning til uhensigtsmæssige forhold. I praksis
har der dog ikke i SKAT været placeret et overordnet ansvar for hele processen ved-
rørende udbytteskat. Det samlede procesejerskab har således ikke været organisa-
torisk forankret.
Dette medfører en væsentlig forøget risiko for, at den samlede administration af
udbytteskat ikke er omfattet af en tilstrækkelig ledelsesmæssig overvågning og vur-
dering, herunder en løbende vurdering af de indbyggede kontroller i forretnings-
gangene.
Det skal dog bemærkes, at den manglende organisatoriske forankring af det sam-
lede ansvar ikke friholder de enkelte direktørområder for at varetage følgende op-
gaver:
Løbende overvågning og vurdering af de dele af udbyttebeskatningspro-
cessen, der er placeret i eget område
Løbende vurdering af hvorledes direktørområdets egne rutiner (delpro-
cesser) fungerer i sammenhæng med de rutiner (delprocesser), der udfø-
res af andre direktørområder
U
KS
1.
Har lovinitiativerne forbedret administrationen af udbytteskat?
Ved en lovændring i 2009, som udmøntes i 2 bekendtgørelser, der har virkning fra
2012 (unoterede aktier) og 2013 (noterede aktier) blev det muligt at fastsætte da-
toerne for angivelse af virksomhedernes udlodning af udbytte samt indberetning
af de enkelte udbyttemodtagere, således at angivelse og indberetning tidsmæssigt
skete sammenfaldende. Hermed kan følgende fordele realiseres:
Umiddelbart efter deklareringen af udbytte vil SKAT modtage oplysninger
om udbyttemodtagerne og indeholdt udbytteskat. Oplysningerne vil mod-
tages enten på person eller depotniveau.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0037.png
UKS Side 2492
37/613
2.
3.
Afstemning mellem virksomhedernes udloddede udbytte og indberetning
af udbyttemodtagere kan gennemføres. Herved opnås større sikkerhed
om de samlede udbytter og udbytteskat
Ved anmodning om refusion af udbytteskat kan anmodningen sammen-
holdes med modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat
Ved dateringen af denne redegørelse har SKAT endnu ikke implementeret de af-
stemningsrutiner for børsnoterede virksomheder, som der blev givet mulighed for
fra 2013. SKAT har endnu ikke ændret rutiner/datastruktur med henblik på effektivt
at udnytte oplysningerne om udbyttemodtagerne i kontrol øjemed.
Har SKAT fulgt op på revisionsrapporter?
SKAT har etableret procedurer, der tilgodeser en løbende opfølgning på anbefalin-
ger fra Intern Revisions rapporter.
SKAT har dog endnu ikke implementeret en række væsentlige anbefalinger, der skal
tilgodese følgende:
2.
U
KS
2.
3.
Af disse kan nævnes:
1.
Etablering af et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbytteskat
Sikring af at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat
Afstemning mellem angivelse og indberetning
Intern Revision skal afslutningsvis anføre, at implementeringen af ovenstående vil
forudsætte en anseelig investering med henblik på at kunne implementere de på-
krævede ændringer i forretningsgange og rutiner. Investeringen vil dels have karak-
ter af investering i systemer m.m. og dels karakter af en løbende forøgelse af de
lønomkostninger, der direkte medgår til at understøtte udbyttebeskatningsproces-
sen.
Borger- og retssikkerhedschefens rapport af februar 2016
I februar 2016 afgav SKATs Borger- og retssikkerhedschef en Faktuel redegørelse
om administrationen af udbytterefusion i perioden 2010-2015. Redegørelsen inde-
holder ikke en samlet konklusion, men indeholder
–
ud over den faktuelle beskri-
velse
–
en række observationer og vurderinger fra Borger- og retssikkerhedsche-
fens side.
Pkt. 4.3 Kontrol med hvorvidt det korrekte beløb refunderes til den korrekte
person
...
Ifølge de dokumenter Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået, er der ikke
sket kontrol af, om man udbetalte det korrekte beløb til den korrekte person, som
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0038.png
UKS Side 2493
38/613
de indførte regler gav mulighed for
–
hverken i den løbende udbetalingsproces eller
i form at et indsatsprojekt.
4.5 Kontrolaktiviteter
Borger- og retssikkerhedschefen har ikke i det gennemgåede materiale fundet be-
skrivelser af planlagte eller udførte indsatsprojekter rettet mod udbetaling af refu-
sion af udbytteskat i perioden 2010-2015. Der har, så vidt Borger- og retssikker-
hedschefen har kunnet afdække, ikke været beskrevet en risiko, der omfatter refu-
sion af udbytteskat i Indsats' risikoanalyse og kortlægning af risici.
Borger- og retssikkerhedschefen har identificeret, at der har været følgende ind-
satsprojekter der vedrører udbytteskat generelt:
...
4.8 Risiko- og kvalitetsstyring
...
U
KS
4.8.1 Key Performance Indicator (KPI)
Borger- og retssikkerhedschefen har fra Økonomi modtaget udtræk af de interne
kontroller på udbytteenheden for perioden 2013-2015. Det fremgår heraf, at:
Der har ikke været hverken kvalitative eller kvantitative kontrolpunkter for en-
heden som specifikt rettede sig mod kontrol af grundlaget for udbetaling af
refusioner af udbytteskat.
De gennemførte interne kontroller som enheden har indberettet i perioden
2013-2015, er alle blevet indberettet med et 0-fejls resultat.
I det gennemgåede materiale har hverken Økonomi, Controlling kontoret eller Re-
gionssekretariatet for Midtjylland påpeget problemer eller udarbejdet analyser og
vurderinger vedrørende refusion af udbytteskat, på baggrund af den interne kvali-
tetssikring.
Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået risikoark for 2015 for Kundeser-
vice. Der ses ikke at være nogen henvisninger eller omtale af risici/problemer som
er forbundet med problemstillingen vedr. refusionen af udbyttebetalingen.
Borger- og retssikkerhedschefen har spurgt SKAT om der i forretningsområderne
har været key performance indicatorer der havde relevans for opgaven med refu-
sion af udbytteskat, og har fået oplyst, at:
der ikke har været benyttet interne kontrolpunkter for den enhed i Inddrivelse
som varetog udbytteadministrationen, hverken i forhold til proces, produktion
eller kontrol med udbetalingen af refusion af udbytteskatter til udenlandske
aktieejere.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0039.png
UKS Side 2494
39/613
såfremt der ikke har været interne kontrolpunkter som har reflekteret proces,
produktion eller kontrol med udbetalingen af refusion af udbytteskatter, er der
heller ikke nogen elementer af dette som indgår i KPI erne for enheden, afde-
lingen eller forretningsområdet.
der ikke i KPI erne for forretningsområderne Kundeservice, IT og Økonomi er
nogen interne kontrolpunkter eller andre målingselementer som indgår i disse,
med relation til proces, produktion eller kontrol med udbetalingen af refusion
af udbytteskatter.
4.9 Afstemninger mellem systemerne
...
I 2014 afholdtes, som opfølgning på SIRs rapport fra 2013, møder mellem SIR og
Kundeservice om afstemninger mellem systemerne. Kundeservice anmodede CSC
om at foretage afstemningerne. CSC estimerede, at det ville koste ca. 135.000 kr. at
udarbejde løsningsbeskrivelse og estimat på pris for overførelse af data mellem
systemerne.
3.
3.1
U
KS
Rigsrevisionens beretning
I 2015
var der ikke nedskrevne disponeringsregler i Kundeservice for puljen ”mindre
udvikling”. Ifølge disponeringsreglerne for 2016 skal beløb til udvikling, der oversti-
ger 50.000 kr. forelægges Changeboard eller gå via systemejer. Kundeservice sendte
en indstilling til Økonomi, Changeboard, februar 2015 om budget på 150.000 til
udarbejdelse af løsningsbeskrivelse og estimat for overførsel af data vedrørende
udbytteskat mellem systemerne. Bevillingen blev afslået af Changeboard.
Rigsrevisionens beretning nr. 11/2015 af 17. februar 2016
Den 16. september 2015 anmodede Statsrevisorerne Rigsrevisionen om at under-
søge SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat.
Rigsrevisionen afgav herefter den 17. februar 2016 beretning til Statsrevisorerne.
Konklusionen i Rigsrevisionens beretning har dette indhold:
KONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer samlet, at SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn
med refusion af udbytteskat har været meget kritisabelt. SKAT har ført en helt util-
strækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og Skattemini-
steriets tilsyn med området har været særdeles mangelfuldt. SKAT har anmeldt for-
modet svindel for foreløbig 9,1 mia. kr. Skatteministeriet har dog oplyst, at det er
sandsynligt, at SKATs igangværende gennemgang af de resterende udbetalinger på
5,1 mia. kr. i perioden, hvor den formodede svindel er foregået via blanketordnin-
gen, vil afdække yderligere formodet svindel.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0040.png
UKS Side 2495
40/613
Både SKAT og Skatteministeriet har i hvert fald siden 2010 været vidende om, at
der var problemer med refusion af udbytteskat. På trods heraf kom der først op-
mærksomhed på den formodede svindel med refusion af udbytteskat, fordi SKAT
modtog oplysninger herom udefra. Der er ikke noget i Rigsrevisionens undersø-
gelse, der peger på, at SKAT eller Skatteministeriet uden disse oplysninger ville have
reageret på den markante stigning i refusionen af udbytteskat fra 0,68 mia. kr. for
hele 2010 til 9,3 mia. kr. i de første godt 7 måneder af 2015, svarende til en stigning
på ca. 1.300 %. Tværtimod var SKAT i gang med at oplære nye medarbejdere for
bl.a. at kunne håndtere et stigende antal refusionsanmodninger, da SKAT modtog
oplysninger udefra om den formodede svindel.
SKAT har i den periode, hvor den formodede svindel er foregået, refunderet udbyt-
teskat for 14,2 mia. kr. via blanketordningen. Denne refusion er sket på et helt util-
strækkeligt grundlag, og SKAT har ikke kontrolleret helt grundlæggende oplysninger
i anmodningerne, fx ejerskab til aktierne, og om ansøger har fået indeholdt udbyt-
teskat.
SKAT har i samme periode refunderet udbytteskat for 5,4 mia. kr. via bankordnin-
gen, hvor SKAT ifølge sin egen vurdering uden lovhjemmel har uddelegeret kontrol-
beføjelser og kontrolpligt til 3 banker. SKAT har i efteråret 2015 vurderet, at bank-
ordningen ikke har været lovlig, og har derfor opsagt aftalen med de 3 banker ul-
timo september 2015. SKAT har, da bankordningen eksisterede, ikke kontrolleret,
om de 3 banker har udført den uddelegerede myndighedsopgave. SKAT har oplyst,
at refusionerne via bankordningen vil blive analyseret med henblik på at vurdere,
om der er risiko for eventuel svindel og dermed behov for en nærmere kontrol af
grundlaget for disse refusioner.
SKAT har udbetalt 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter det tidspunkt, hvor
SKAT modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, og indtil udbetalin-
gerne blev sat i bero. Skatteministeriet har oplyst, at SKAT på baggrund af de op-
lysninger, der fremkom hen over sommeren 2015, først den 6. august 2015 havde
det nødvendige grundlag for at stoppe udbetalingerne. Rigsrevisionen kan konsta-
tere, at SKAT, da de modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, var
vidende om, at antallet af anmodninger og det samlede refusionsbeløb var steget
markant, og SKAT var samtidig vidende om, at de interne kontroller var mangel-
fulde. Rigsrevisionen finder, at SKAT
–
allerede da de modtog oplysninger udefra
–
burde have undersøgt området nærmere, inden der blev foretaget yderligere ud-
betalinger af refusion.
Skatteministeriet har i sit tilsyn reelt ikke forholdt sig til udviklingen i udbytteskat,
herunder refusioner. Skatteministeriet har således ikke reageret på udsving i refu-
sion af udbytteskat, som ministeriet flere gange er blevet gjort opmærksom på i
forbindelse med de månedlige regnskabsgodkendelser fra SKAT, fx at refusionerne
af udbytteskat var stigende, og at udbetalingerne i én måned i 2015 var steget med
200 % i forhold til samme måned året før. Skatteministeriet har i forbindelse med
sine godkendelser af ministeriets månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteud-
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0041.png
UKS Side 2496
41/613
valg og Finansudvalg heller ikke forholdt sig til og reageret på fx den negative ud-
vikling i nettoindtægterne fra udbytteskat. Hertil kommer, at Skatteministeriet ikke
har reageret på flere indikationer på problemer med refusion af udbytteskat, som
ministeriet har modtaget.
Sammenfattende må Rigsrevisionen konstatere, at Skatteministeriets tilsyn har væ-
ret fragmenteret og reaktivt. Skatteministeriet har således ikke sammenholdt de
oplysninger, som ministeriet fik som led i sit almindelige tilsyn, med de øvrige indi-
kationer på problemer med refusion af udbytteskat, som ministeriet løbende mod-
tog gennem årene. Havde Skatteministeriet ført et mere proaktivt tilsyn, herunder
sammenholdt de oplysninger, som ministeriet fik på forskellig vis, ville det klart
have peget på behovet for en nærmere undersøgelse af området. Rigsrevisionens
undersøgelse viser, at helt simple analyser af udviklingen i refusion af udbytteskat
ville have peget på problemer på området, som burde have givet anledning til at
undersøge området nærmere.
3.2
Statsrevisorernes bemærkning til Rigsrevisionens beretning
U
KS
Efter at have behandlet Rigsrevisionens beretning afgav statsrevisorerne den 24.
februar 2016 denne bemærkning:
Statsrevisorerne påtaler på det skarpeste, at SKAT har ført en helt utilstræk-
kelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og at Skattemi-
nisteriets tilsyn har været særdeles mangelfuldt. Statsrevisorerne påtaler
bl.a.:
at SKAT og Skatteministeriet først reagerede, da SKAT modtog oplysninger
udefra om formodet svindel, selv om man i hvert fald siden 2010 har
vidst, at der var svage kontroller og forretningsgange i forvaltningen af
refusion af udbytteskat
at SKAT fortsatte med at udbetale refusion for i alt 3,2 mia. kr. efter det
tidspunkt, hvor man modtog oplysninger udefra om formodet svindel
at SKAT ikke har kontrolleret helt grundlæggende oplysninger i anmod-
ningerne om refusion af udbytteskat, fx ejerskab, og om ansøger har be-
talt udbytteskat, og at SKAT ikke har haft en klar ansvars- og opgavefor-
deling, forretningsgange og it-systemer, der kunne understøtte kontrollen
at SKAT uden lovhjemmel har uddelegeret kontrolopgaver til 3 banker
–
i
øvrigt uden at tilse, om kontrollen blev udført
at Skatteministeriet ikke har taget initiativ til at undersøge området nær-
mere, selv om ministeriet har modtaget en række indikationer på risici,
og selv om simple analyser af udviklingen ville have vist, at der var pro-
blemer med refusion af udbytteskat.
Statsrevisorerne må sammenfattende konstatere, at risikostyringen i SKAT
og Skatteministeriet har været helt utilstrækkelig.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0042.png
UKS Side 2497
42/613
4.
Kammeradvokatens indberetning og forholdsfortegnelse af 31. august 2016
Under forløbet efter sagens opkomst hjemsendte SKAT fire medarbejdere, heraf
tre chefer, der havde haft forbindelse med udbytteskatteområdet. Skatteministe-
riet bad Kammeradvokaten om at foretage en vurdering af de hjemsendtes tjenst-
lige forhold. Kammeradvokaten afgav sin indberetning den 31. august 2016. Indbe-
retningen er ikke offentliggjort. Kammeradvokaten har konkluderet, at ingen af de
tre hjemsendte chefer har begået tjenesteforseelser i forbindelse med det under-
søgte forløb.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2498
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2499
Del II
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2500
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2501
Kapitel 4 Lovgrundlaget for beskatning af aktieudbyt-
ter og refusion af udbytteskat
1.
Lovgrundlaget for beskatning af aktieudbytter og ordningen vedrørende re-
fusion af udbytteskat
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de danske regler vedrørende pligten til
at indeholde udbytteskat af aktieudbytter og vedrørende tilbagesøgning af inde-
holdte udbytteskatter, herunder efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster, som Danmark har indgået. Endvidere indeholder kapitlet en beskrivelse af de
oplysningspligter over for SKAT, der i forbindelse med udbyttebetalinger har været
gældende i den periode
–
2010-15
–
som vores undersøgelse omfatter.
I tilknytning til beskrivelserne vil vi undersøge, om internationale eller danske lov-
regler etc. opstiller betingelser eller hindringer i relation til dokumentationskrav
ved tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat til udenlandske aktionærer.
2.
2.1
2.1.1
2.1.2
U
KS
Regler om pligt til at indeholde udbytteskat og fritagelse herfor
Kildeskattelovens regler om indeholdelse af udbytteskat
Kildeskattelovens § 65, stk. 1, bestemmer, at der som udgangspunkt ved enhver
beslutning om udlodning af udbytter fra selskaber hjemmehørende i Danmark, skal
indeholdes udbytteskat med en sats på 27 pct. Indtil 1. januar 2012 var satsen for
udbytteskatten på 28 pct.
Ifølge kildeskattelovens § 65, stk. 6, har udbytteskatten med virkning fra indkomst-
året 2014 været nedsat til 22 pct. ved udbytteudlodninger til selskaber og fonde,
der er skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskat-
ningsloven. Forinden var udbytteskattesatsen for disse selskaber og fonde nedsat
til 25 pct. svarende til den dagældende selskabsskattesats efter selskabsskattelo-
vens § 17, stk. 1.
Det fremgår af kildeskattelovens § 66, stk. 1, at de selskaber, der er underlagt pligt
til indeholdelse af udbytteskatter, i måneden efter vedtagelsen af udbytteudlodnin-
gen skal indbetale det indeholdte beløb til SKAT senest samtidig med udløbet af
betalingsfristen for selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkeds-
bidrag.
Kildeskattelovens § 65, stk. 4 (indtil 1. januar 2013 § 65, stk. 5), bestemmer, at der
ikke skal indeholdes kildeskat af udbytter, hvis udbyttemodtageren er hjemmehø-
rende i udlandet og ikke er omfattet af begrænset skattepligt efter bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0047.png
UKS Side 2502
47/613
Dok.nr. 18142586.1
Udgangspunktet i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er, at udenlandske mod-
tagere af udbytte fra Danmark omfattes af begrænset skattepligt. Dette gælder dog
navnlig ikke for modtagere af udbytter på datterselskabsaktier (dvs. ejerskab af
mindst 10 pct. af det udloddende selskab) eller koncernselskabsaktier (dvs. hvor
den udenlandske ejer er sambeskattet med det danske udbyttebetalende selskab
eller kan sambeskattes med dette efter selskabsskattelovens § 31 A), forudsat at
den udenlandske modtager kan påberåbe sig en dobbeltbeskatningsoverenskomst
eller EU's Moder/Datterselskabsdirektiv (Direktiv 2011/96/EU).
2.2
Kildeskattebekendtgørelsens regler om fritagelse for indeholdelsespligt
Skatteministeren har i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 3 (indtil 1. januar 2013
§ 65, stk. 4), adgang til at fastsætte regler om fritagelse for pligten til indeholdelse
af udbytteskatter ved udlodninger, der ikke er skattepligtige for modtageren.
Denne adgang er udnyttet i kildeskattebekendtgørelsens kapitel 9, der handler om
udbytteskatter og royaltyskatter.
Kildeskattebekendtgørelsens § 31 bestemmer, at der bl.a. ikke skal indeholdes ud-
bytteskatter, når modtageren kan modtage udbyttet skattefrit efter reglerne om
skattefrihed for datterselskabs/koncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslo-
vens § 4 A eller § 4 B, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, selskabsskattelovens §
13, stk. 1, nr. 2, eller fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1, medmindre det udlod-
dende selskab er et investeringsselskab fritaget for dansk skattepligt efter selskabs-
skattelovens § 13, stk. 1, nr. 19.
2.3
3.
3.1
U
KS
Begrænset skattepligt af udbytte
Regler om tilbagesøgning af udbytteskat
Kildeskatteloven og selskabsskatteloven
I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandske modtagere af
udbytte fra Danmark som udgangspunkt begrænset skattepligtige til Danmark af
udbyttet. Skattesatsen for den begrænsede skattepligt udgør 27 pct. svarende til
den udbytteskat, der ifølge kildeskattelovens § 65, stk. 1, er indeholdt ved udbeta-
ling af udbyttet til den udenlandske aktionær.
Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 3 (indtil 1. juli 2012 § 2, stk. 2), og kil-
deskattelovens § 2, stk. 6, at den udbytteskat på 27 pct., der i henhold til kildeskat-
telovens § 65, stk. 1, er indeholdt ved udbetaling af udbytte til begrænset skatte-
pligtige udenlandske aktionærer, er en endelig skat.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0048.png
UKS Side 2503
48/613
Dok.nr. 18142586.1
Ifølge kildeskattelovens § 69 B kan udenlandske aktionærer, der er begrænset skat-
tepligtige af aktieudbytte i henhold til kildeskattelovens § 2, hvor der efter kildeskat-
telovens § 65 er indeholdt udbytteskat, som overstiger den endelige skat efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller EU's Moder/Datterselskabsdirek-tiv (Direk-
tiv 2011/96/EU), anmode om tilbagebetaling af den for meget indeholdte udbytte-
skat. Kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, bestemmer, at SKAT som udgangspunkt skal
tilbagebetale for meget indeholdt udbytteskat, inden for seks måneder fra anmod-
ning om tilbagebetaling er modtaget. Hvis SKAT ikke overholder seks-månedersfri-
sten i kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, har den, der har fremsat anmodningen
–
hvis
anmodningen om tilbagebetaling af for meget indeholdt og indbetalt udbytteskat
er berettiget
–
krav på at få forrentet sit tilgodehavende med en sats svarende til
renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 pct. pr. påbegyndt må-
ned.
U
KS
…
I henhold til kildeskattelovens § 69 B, stk. 2, kan udbetaling dog ske efter udløbet
af seks-månedersfristen uden rentetillæg, hvis SKAT på grund af modtagerens for-
hold ikke kan kontrollere, om betingelserne for tilbagesøgningen er opfyldt. I hen-
hold til kildeskattelovens § 69 B, stk. 3, kan SKAT endvidere forlange, at der stilles
sikkerhed som betingelse for, at den indeholdte udbytteskat kan tilbagebetales.
Dette kræver dog, at (1) SKAT mener at risikere at lide tab ved en udbetaling på det
foreliggende grundlag, og (2) kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet på
tidspunktet for fremsættelsen af anmodningen om tilbagesøgningen.
I forarbejderne til lov nr. 591 af 18. juni 2012 (L 173 FT 2011-12) er det i tilknytning
til indførelsen af kildeskattelovens § 69 B anført (Skatteudvalgets betænkning af 11.
juni 2012):
Hvis modtageren vægrer sig ved at medvirke til at afklare de forhold, der skal danne
grundlag for vurderingen af, om modtageren er den reelt berettigede, eller ikke af-
giver tilstrækkelige oplysninger, kan skattemyndighederne afbryde fristen på 6 må-
neder, indtil betingelserne for udbetaling er opfyldt. Afbrydes udbetalingsfristen på
6 måneder, sker der også en udskydelse af forrentningen.
…
Skattemyndighederne vurderer konkret, hvilke oplysninger der er nødvendige for
at undersøge, om betingelserne for udbetaling af indeholdt kildeskat er til stede.
Det er modtagerens pligt at fremlægge dokumentation for eller sandsynliggøre
disse oplysninger. Efterkommer modtageren ikke skattemyndighedernes anmod-
ning, er skattemyndighederne berettigede til at afbryde udbetalingsfristen efter den
foreslåede § 69 B, stk. 1, i kildeskatteloven.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0049.png
UKS Side 2504
49/613
Dok.nr. 18142586.1
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og kon-
trollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre, at der
ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke anses
for retmæssig ejer.
Der lægges således i bemærkningerne til kildeskattelovens § 69 B op til, at skatte-
myndighederne fremadrettet vil øge kontrollen i forbindelse med tilbagebetaling af
udbytteskatter.
Kildeskattelovens § 69 B blev indført med virkning for anmodninger, der ikke var
afgjort forud for den 30. juni 2012. Forud for indførelsen af bestemmelsen blev an-
søgerens tilgodehavende forrentet efter rentelovens bestemmelser, og fra 30 dage
efter at ansøgningen var indgivet. Ved kildeskattelovens § 69 B blev forrentningen
ændret således, at krav på tilbagebetaling af udbytteskatter herefter forrentes med
samme sats, som anvendes ved refusion af overskydende skatter, samtidig med at
forrentningsperiodens begyndelsestidspunkt blev udskudt, således at der først til-
skrives renter fra 6 måneder efter anmodningens indgivelse.
Se om bestemmelsen også kapitel 10, afsnit 37, nedenfor.
Udenlandske aktionærer, der er omfattet af en dobbeltbeskatningsaftale indgået
af Danmark, kan således tilbagesøge den del af udbytteskatten, som overstiger det,
som Danmark er berettiget til at indeholde i henhold til den relevante dobbeltbe-
skatningsaftale. I langt de fleste dobbeltbeskatningsaftaler er Danmark kun beret-
tiget til at opkræve en udbytteskat på 15 pct., og den udenlandske aktionær kan
således i denne situation anmode om at få tilbagebetalt en udbytteskat på 12 pct.
af udbyttet.
3.2
U
KS
Opkrævningscirkulæret
I cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat
efter kildeskatteloven (opkrævningscirkulæret) anføres i pkt. 109 følgende om ad-
gangen til at få udbetalt den indeholdte udbytteskat:
For aktionærer, der er begrænset skattepligtige, såvel personer og dødsboer som
selskaber og foreninger m.v., er udbytteskatten en endelig skat, jf. kildeskattelovens
§ 2, stk. 2, 2. pkt., og selskabsskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt.
Som følge heraf skal der ikke i disse tilfælde foretages selvangivelse og skattean-
sættelse af udbytteindtægten. Dette gælder, selvom den pågældende aktionær
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0050.png
UKS Side 2505
50/613
Dok.nr. 18142586.1
eventuelt tillige er skattepligtig her i landet af andre indtægter end udbyttet. Selv-
angivelsen og skatteansættelsen skal i så fald kun omfatte disse andre indtægter
og ikke udbytteindtægten.
Efter bestemmelser i de med en række lande indgåede overenskomster til undgå-
else af dobbeltbeskatning kan Danmark imidlertid være forpligtet til helt eller delvis
at frafalde beskatningen af udbytte her fra landet til aktionærer i de pågældende
lande. Hvor sådan bestemmelse foreligger, vil aktionæren efter anmodning få ud-
bytteskatten tilbagebetalt i det omfang, det følger af den pågældende overens-
komstbestemmelse. Til brug for sådanne ansøgninger er der udarbejdet særlige
blanketter, som i udfyldt stand skal indsendes til vedkommende udenlandske skat-
temyndighed, som efter at have påført fornøden attestation videresender blanket-
ten til Statsskattedirektoratet.
3.3
U
KS
Opkrævningscirkulæret er ikke ændret siden offentliggørelsen i 1988.
Som det fremgår, skal der ved anmodning om tilbagebetaling af udbytteskat an-
vendes en særlig blanket, som vedkommende udenlandske skattemyndighed efter
attestation skal indsende til SKAT. Lovgivningen indeholder ikke nærmere krav til,
hvilken dokumentation SKAT skal kræve i forbindelse med tilbagesøgning af udbyt-
teskat.
Betydning af dobbeltbeskatningsoverenskomster
– OECD’s modeloverenskomst
Danmark har indgået en række dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvoraf langt
størstedelen er baseret på OECD’s modeloverenskomst, først vedtaget i 1977 og
siden udvidet og fornyet flere gange.
OECD’s modeloverenskomst indeholder i art. 10, stk. 2, litra b, en bestemmelse,
hvorefter kildestaten som minimum skal nedsætte skatten på udbytter, der udlod-
des til en aktionær i den anden stat, til 15 pct., i det omfang aktionæren er retmæs-
sig ejer af udbyttet.
Danmark har i stort omfang fulgt udgangspunktet i OECD’s modeloverenskomst,
således at modtagere af udbytte fra danske selskaber, der har krav på beskyttelse
i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, har krav på at få nedsat den dan-
ske udbytteskat fra de 27 pct., der følger af kildeskattelovens § 65, stk. 1, til den
sats, som er fastsat i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst.
OECD’s modeloverenskomst indeholder ikke bestemmelser, der fastlægger, hvor-
dan og hvornår for meget indeholdt udbytteskat skal refunderes til modtagere af
udbytter i det andet land.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0051.png
UKS Side 2506
51/613
Dok.nr. 18142586.1
Der er ikke i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne andre procedureregler om til-
bagesøgning af udbytteskat, og de enkelte nationalstater er derfor
–
inden for ram-
merne af diskriminationsforbuddet
–
frit stillet til at fastsætte sådanne procedure-
regler.
Danmark har således ikke som følge af internationale aftaler været forpligtet til at
anvende bestemte typer blanketter til brug for tilbagesøgningen, herunder til alene
at anmode om bestemte typer af oplysninger fra dem, der anmodede om tilbage-
betaling. Med andre ord kunne Danmark frit fastsætte, hvad der ville være nødven-
dige oplysninger, så længe aktionærer hjemmehørende i udlandet ikke blev diskri-
mineret.
3.5
U
KS
Fremgangsmåde ved tilbagesøgning af udbytteskat
3.4
Betydningen af aftaler om informationsudveksling
I tillæg til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har Danmark indgået informati-
onsudvekslingsaftaler med en række lande. Det fremgår af selskabsskattelovens
§ 2, stk. 3 (indtil 1. juli 2012 § 2, stk. 2), og kildeskattelovens § 2, stk. 6, at skatten af
udbytter fra danske selskaber udloddet til modtagere hjemmehørende i lande,
med hvilke der er indgået informationsudvekslingsaftaler, alene udgør 15 pct.
Der er således principielt mulighed for, at udbyttemodtagere hjemmehørende i ”in-
formationsudvekslingslande” tilbagesøger for meget indeholdt udbytteskat direkte
med henvisning til selskabsskattelovens § 2, stk. 3, og kildeskattelovens § 2, stk. 6.
Udenlandske aktionærer har kunnet anmode om refusion af udbytteskat via to ord-
ninger: bankordningen og blanketordningen. Bankordningen gøres ikke her til gen-
stand for nærmere omtale. Se om denne kapitel 6, afsnit 3, nedenfor. Herudover
kan udbytteskat refunderes via den såkaldte VP-ordning, som er en nettoafreg-
ningsordning, se om denne kapitel 6, afsnit 4, nedenfor.
Blanketordningen, jf. kapitel 6, afsnit 2, nedenfor, består i, at udenlandske aktionæ-
rer kan indsende en udfyldt blanket til SKAT med anmodning om refusion af udbyt-
teskat. Blanketten hentes på SKATs hjemmeside. Aktionæren eller en fuldmægtig
for aktionæren skal udfylder blanketten med oplysninger om det beløb, som søges
refunderet, samt aktionærens bankoplysninger og adresse. Derudover skal aktio-
næren vedlægge bilag med oplysninger om ejerskab af aktierne og udbetalt ud-
bytte samt en attest fra skattemyndigheden i sit hjemland, der bekræfter, at aktio-
næren er skattepligtig til det pågældende land.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0052.png
UKS Side 2507
52/613
Dok.nr. 18142586.1
Som følge af sagen om formodet svindel med udbytteskat indførte SKAT i 2016
skærpede dokumentationskrav i forbindelse med tilbagesøgning af udbytteskat, og
regeringen har i lovprogrammet for 2017-18 bebudet at ville fremsætte lovforslag
om en ny ordning på området, jf. kapitel 13, afsnit 12.2, nedenfor.
4.
Oplysningspligter over for SKAT
Da SKATs muligheder for at kontrollere anmodninger om refusion af udbytteskat
blandt andet afhænger af de oplysninger, som SKAT selv er i besiddelse af, redegø-
res der nedenfor for reglerne om indberetningspligt ved udbytteudlodninger.
4.1
Lovregler
U
KS
I henhold til skattekontrollovens § 9 B, stk. 1, er den, der har modtaget aktier i de-
pot, forpligtet til at foretage indberetninger om modtagelse af udbyttet. Dette gæl-
der, uanset om aktierne er børsnoterede eller ikke.
Indberetningspligterne efter skattekontrollovens § 9 B blev skærpet ved lov nr. 462
af 12. juni 2009. Herefter var de oplysninger, der skulle indberettes, blandt andet
følgende:
Identiteten på det udloddende selskab
Identiteten på modtageren af udbyttet, hvis identiteten var kendt, og op-
lysninger om depotet
Størrelsen af udbyttet.
Ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 blev indberetningspligten på ny skærpet
således, at det udbytteudloddende selskab herefter fik pligt til at indberette føl-
gende:
Identiteten på det udloddende selskab
Identiteten på modtageren af udbyttet, hvis identiteten kendes, samt op-
lysninger om den bankkonto udbyttet udbetales til
Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytte-
skat
Den procentsats, der anvendes ved beregning af udbytteskatten til inde-
holdelse
Størrelsen af det indeholdte beløb
Baggrund for eventuelt reduceret eller bortfaldet indeholdelse og
Datoen for vedtagelse af udbyttet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0053.png
UKS Side 2508
53/613
Dok.nr. 18142586.1
Tilsvarende oplysninger skal indberettes af ikke-børsnoterede danske selskaber,
der udlodder udbytte, og som efter kildeskattelovens § 65 er forpligtede til at inde-
holde og indbetale udbytteskat på vegne af modtageren af udbyttet.
I bemærkningerne til lovforslaget, L 67 FT 2012-13 s. 22, anføres i tilknytning til den
ændrede indberetningspligt i relation til udbytter blandt andet:
Det er tanken at udnytte bemyndigelsen i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, i relation
til alle udbytter, som udloddes fra danske selskaber m.v., og ikke som i dag blot i
forhold til udbytter af aktier m.v. i danske selskaber m.v., der hverken er optaget til
handel på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral. Dette kan
ske ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberet-
ningspligter m.v. Ved ændring af bekendtgørelsen vil der således blive fastsat regler
om, at indberetningen vedrørende de udbytter fra danske selskaber m.v., som ikke
allerede i dag skal indberettes i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om
udlodningen, skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller
beslutningen. …
I denne forbindelse foreslås det, at omtalen af indberetning hvert år og mindst en
gang om året udgår fra bestemmelserne i skattekontrollovens §§ 9 B og 10 A i for-
hold til udbytteindberetningerne. Efter den omtalte ændring af indberetningsfri-
sterne vil det være misvisende at opretholde disse formuleringer.
Det foreslås samtidig at udvide de oplysninger, der skal være omfattet af indberet-
ningerne, med nogle oplysninger, som er knyttet til udlodningen og indeholdelsen
af udbytteskat eller manglende indeholdelse af udbytteskat. Det foreslås således,
at indberetningerne skal omfatte følgende nye oplysninger:
Oplysninger om datoen for det udloddende selskabs vedtagelse af eller beslutning
om at udlodde udbyttet.
Oplysninger om udbyttet efter indeholdelse af udbytteskat, den sats, der er anvendt
ved indeholdelsen, og det indeholdte beløb. ...
Det er hensigten, at der på baggrund af den foreslåede lovændring foretages en
ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter indberetningen om baggrunden for anven-
delse af nedsat sats i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal omfatte
oplysninger om datoen for den dokumentation, der har dannet grundlag for an-
vendelse af nedsat sats, og oplysninger om, hvilket land der har attesteret doku-
mentationen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0054.png
UKS Side 2509
54/613
Dok.nr. 18142586.1
Samlet skal dette give SKAT bedre grundlag dels for at kontrollere, om der indehol-
des og afregnes udbytteskat korrekt, dels for at behandle anmodninger om refu-
sion af indeholdt udbytteskat.
Den ændring af skattekontrollovens § 9 B, som blev foretaget ved lov nr. 1354 af
21. december 2012, trådte i kraft den 1. januar 2014.
4.2
Administrative forskrifter
Som nævnt ovenfor forudsatte ændringerne i indberetningspligterne i henhold til
skattekontrollovens § 9 B en række ændringer i bekendtgørelse nr. 1315 af 15. de-
cember 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Disse ændrin-
ger blev foretaget ved bekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013 om indbe-
retningspligter m.v. efter skattekontrolloven, som samtidig ophævede den hidti-
dige bekendtgørelse.
4.3
U
KS
Af § 42 i bekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven fremgår, at indberetning vedrørende udbytte af børs-
noterede aktier skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen
eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet. Bekendtgørelsen trådte
i kraft den 1. januar 2014.
Med virkning fra 1. januar 2014 blev indberetningspligten vedrørende udbytte af
børsnoterede aktier således ændret fra årlige indberetninger til indberetninger i
måneden efter vedtagelsen af udbyttet.
Amerikanske pensionskasser og udbytteskatterefusion
Som det fremgår af kapitel 7, afsnit 7.6.1, nedenfor, blev det som forklaring på (en
del af) stigningen i krav på refusion af dansk udbytteskat anført, at amerikanske
pensionskasser havde øget deres opkøb af danske aktier.
De regler, der regulerer visse amerikanske pensionskassers betaling af udbytte-
skat, findes i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
I henhold til artikel 10, stk. 3, litra c, jf. artikel 22, stk. 2, litra e, i denne dobbeltbe-
skatningsoverenskomst er der ikke dansk kildeskat på udbytter til ”pension funds”
hjemmehørende i USA.
I artikel 22, stk. 2, litra e, defineres ”pension funds” som en juridisk person, hvad
enten fritaget for beskatning eller ikke, der er organiseret efter lovgivningen i en
kontraherende stat med det formål at yde pension eller lignende ydelser efter en
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0055.png
UKS Side 2510
55/613
Dok.nr. 18142586.1
fastsat ordning til arbejdstagere, herunder selvstændige erhvervsdrivende, forud-
sat at mere end 50 pct. af denne persons begunstigede, medlemmer eller deltagere
er fysiske personer, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater.
Fritagelsen for kildeskat på aktieudbytte til visse amerikanske pensionskasser har
ingen indvirkning på det udbytteudbetalende selskabs forpligtelse i henhold til kil-
deskattelovens § 65 til at indeholde 27 pct. udbytteskat. Den amerikanske pensi-
onskasse må derfor ansøge SKAT om refusion af den indeholdte udbytteskat, i det
omfang pensionskassen mener, at man opfylder betingelserne i dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten for fritagelse for dansk udbytteskat.
Den nuværende ordlyd af artikel 10, stk. 3, litra c, og artikel 22, stk. 2, litra e, i dob-
beltbeskatningsindkomsten mellem Danmark og USA er indsat ved protokol af 2.
maj 2006 til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, som for så vidt angår kildeskatter
trådte i kraft med virkning fra 1. februar 2008.
Bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA
om fritagelse af visse pensionskasser fra kildeskat på aktieudbytte har således væ-
ret uændrede i den periode, der er omfattet af vores undersøgelse.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2511
Kapitel 5 Myndighedsstrukturen
–
Den organisatori-
ske opgaveplacering
–
Ledelsesfora mv.
1.
Myndighedsstrukturen
Pr. 1. november 2005 blev de hidtil kommunale skatteforvaltninger sammenlagt
med den statslige toldforvaltning ToldSkat. Skatteministeriet var herefter organise-
ret med et departement med tilhørende styrelser
–
SKAT og Landsskatteretten. Pr.
1. januar 2009 blev der foretaget en række ændringer i ansvars- og opgaveplace-
ringen i SKAT. Pr. 1. januar 2010 blev Skatteministeriets departement og told- og
skatteforvaltningen sammenlagt, jf. bekendtgørelse nr. 1438 af 14. december 2009,
og udgjorde herefter én myndighed. Med virkning fra den 16. august 2010 blev det
ved bekendtgørelse nr. 965 af 12. august 2010, der ophævede bekendtgørelse nr.
1438 af 14. december 2009, præciseret, at Skatteministeriet og SKAT, som fortsat
var samlet i en enhedsorganisation, udgjorde to myndigheder, idet bekendtgørel-
sen fastsatte, at Skatteministeriet, som består af Koncerncentret og SKAT, udøvede
de kompetencer vedrørende forvaltningen af lovgivning om skatter og lov om vur-
dering af landets faste ejendomme, som ved skatteforvaltningslovens § 1 er henlagt
til told- og skatteforvaltningen, at visse afgørelser, som i henhold til skatteforvalt-
ningslovens § 1 er henlagt til told- og skatteforvaltningen, kun kunne træffes af
SKAT, og at SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, ikke kunne på-
klages til Koncerncentret. Med virkning fra 1. januar 2013 blev enhedsorganisatio-
nen adskilt i et selvstændigt departement og en selvstændige styrelse
–
SKAT. Or-
ganisationsændringen er i Skatteministeriets pressemeddelelse af 27. september
2012 beskrevet således:
Skatteministeriet får ny struktur
...
U
KS
Fra 1. januar 2013 bliver Skatteministeriet opdelt i et departement med ansvar for
den politiske betjening af minister og regering og i en selvstændig styrelse under
navnet SKAT, der tager sig af den konkrete sagsbehandling i forhold til borgere og
virksomheder samt ministeriets indsats- og inddrivelsesopgaver.
Omorganiseringen er afgørende for at genoprette befolkningens tillid til skattemyn-
dighederne samt sikre en klar adskillelse af den politiske del af ministeriet og den
daglige drift af den borger- og virksomhedsvendte forvaltning, fastslår skattemini-
ster Thor Möger Pedersen:
"Det er helt afgørende for mig, at skatteyderne har tillid til, at SKATs afgørelser er
både fagligt korrekte og uden politisk indblanding. Vi kan ikke leve med, at der kan
sættes spørgsmålstegn ved, om tingene foregår på en saglig og ordentlig måde.
Derfor gennemfører vi nu en omorganisering af Skatteministeriet."
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0057.png
UKS Side 2512
57/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi henviser om baggrunden for organisationsændringen endvidere til afsnit 7 ne-
denfor.
Skatteministeriet har gennem hele den periode, som vores undersøgelse omfatter,
haft en selvstændig intern revisionsenhed
–
SIR.
2.
Ledelsesfora mv.
I perioden 2010-2012 var der under Skatteministeriets direktion etableret tre ledel-
sesfora, Juridisk Forum, Produktionsforum og Udviklingsforum. De tre fora holdt
som udgangspunkt møde hver 14. dag. Materiale til brug for møderne i de tre fora
blev sendt til mødedeltagerne samt kontorcheferne for Koncernsekretariatet, Øko-
nomi, Styring, Kommunikation, Strategi & Organisation samt Presse og Intern Kom-
munikation, og mødernes dagsorden blev sendt til SKATs seks regionsdirektører,
direktørerne for Koncern IT og SKATs Administrative Center, fagdirektørerne, kon-
torcheferne i Koncerncentret samt revisionschefen.
Med virkning fra 1. januar 2011 blev der som følge af den omorganisering på Skat-
teministeriets område, der var gennemført med virkning fra 1. januar 2010, etable-
ret et Revisionsudvalg, jf. afsnit 2.6 nedenfor.
Skatteministeriets direktion
2.1
U
KS
Af forretningsordenen for direktionen fremgår:
...
Understøtte samarbejdet mellem enhederne
Direktionens formand var departementschefen, og de øvrige medlemmer var kon-
cerndirektøren, HR-direktøren, økonomidirektøren, udviklingsdirektøren, sam-
fundsøkonomisk direktør, juridisk direktør samt produktionsdirektøren.
Direktionen har det overordnede ansvar for at træffe strategiske beslutninger ud
fra koncernens mission og visioner, udstikke strategiske retningslinier for hele kon-
cernen, understøtte samarbejdet mellem enhederne og sikre den overordnede ko-
ordination af opgaver.
1.
Formål/opgaver
Fokusområderne for Direktionen er blandt andet at:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0058.png
UKS Side 2513
58/613
Dok.nr. 18142586.1
Sikre den overordnede koordination af opgaver herunder sammenhængende lov-
givning fra vugge til grav, sammenhængende strategi- og organisationsudvikling,
sammenhængende ...
Direktionen holdt som udgangspunkt møde hver uge.
2.2
Skatteministeriets udvidede direktion
Den udvidede direktion bestod af medlemmerne af direktionen samt IT-direktø-
ren, direktøren for SKATs Administrative Center samt SKATs seks regionsdirektører.
Den udvidede direktion mødtes som udgangspunkt månedligt eller efter behov.
2.3
U
KS
Juridisk Forum
Af forretningsordenen for Juridisk Forum fremgår:
...
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke op-
lysning om, at spørgsmål om udbytteskat har været behandlet i dette forum.
Juridisk Forums formand var den juridiske direktør, og de øvrige medlemmer var
den samfundsøkonomiske direktør samt fagdirektørerne for international skat, ju-
ridisk styring, lovudvikling, lovproduktion, forretningsudvikling og produktion.
1. Formål/opgave
Juridisk Forum fremmer en målsætning om at alle relevante informationer bruges
aktivt i planlægningen og tilrettelæggelsen af lovgivningsarbejdet og det juridiske
fortolkningsarbejde. Juridisk Forum refererer til Direktionen.
Juridisk Forum har på denne baggrund til opgave at sikre, at:
...
Udnyttelsen af reglerne overvåges, så der kan handles hurtigt, hvis der opstår en
utilsigtet anvendelse af reglerne.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0059.png
UKS Side 2514
59/613
Dok.nr. 18142586.1
2.4
Produktionsforum
Produktionsforums formand var produktionsdirektøren, og de øvrige medlemmer
var udviklingsdirektøren, økonomidirektøren, fagdirektørerne for forretningsudvik-
ling og produktion samt SKATs seks regionsdirektører.
Af forretningsordenen for Produktionsforum fremgår:
1. Formål/opgaver
Produktionsforummet drøfter, planlægger og tilrettelægger den løbende drift og
produktion i SKAT. ...
Produktionsforummet skal sikre sammenhæng og koordinering af drift og produk-
tion på tværs af geografi og opgaver, ...
Fokusområderne for Direktionen er bl.a.:
2.5
U
KS
Udviklingsforum
...
Styring og optimering af produktionen
Procesoptimering af kerneopgaverne i produktionen
Udvikling og koordinering af den samlede regionale drift af kerneopga-
verne
...
Tilbagemelding fra driften om effekt og produktionsmåde
I forbindelse med en organisationsomlægning pr. 1. april 2013 blev Produktionsfo-
rum erstattet af ledelsen i Kundeservice, som var en del af SKAT, der pr. 1. januar
2013 blev udskilt fra Skatteministeriets departement. Af det materiale, som er ind-
gået i vores undersøgelse, fremgår så vidt ses ikke, at spørgsmål om udbyttebe-
skatningen har været behandlet i Ledelsen i Kundeservice før september 2015, dvs.
efter at sagen om den formodede svindel med refusion af udbytteskat var kommet
frem. Efter organisationsomlægningen blev rapporter fra SIR behandlet i SKATs di-
rektion.
Af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, fremgår så vidt ses ikke, at
spørgsmål af betydning for vores undersøgelse har været behandlet i dette forum,
som vi derfor ikke omtaler nærmere.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0060.png
UKS Side 2515
60/613
Dok.nr. 18142586.1
2.6
Revisionsudvalget
Med virkning fra 1. januar 2011 nedsatte Skatteministeriet et revisionsudvalg. Af
udvalgets kommissorium fremgår:
Kommissorium for revisionsudvalg i Skatteministeriet
Organisationen er enhedsorganisation og med sammenlægning af Skatteministe-
riet og Hovedcenteret til en myndighed pr. 1. januar 2010 kan det uafhængige tilsyn
med SKAT ikke længere varetages af departementet.
Nedsættelse af revisionsudvalg skal medvirke til, at ministerens tilsyn med forvalt-
ningen efter ministeransvarlighedsloven kan efterleves.
U
KS
Formål
Revisionsudvalget har til formål, at varetage det ulovbestemte tilsyn som et uaf-
hængigt organ under departementschefens ledelse og skal påse at regler i regn-
skabsbekendtgørelsen overholdes, ...
Revisionsudvalget drøfter status for opfølgning på især kritiske revisionsrapporter.
Udgangspunktet for drøftelsen er den kvartalsvise status for opfølgningen på revi-
sionsrapporterne som fremgår af Økonomis opfølgningsprotokol. Økonomi ajour-
fører kvartalsvis opfølgningsprotokollen efterhånden som de enkelte fora har meldt
tilbage på, hvorledes de følger op på kritiske revisionsrapporter.
Udvalget vurderer i samråd med revisionschefen om opfølgningen har været til-
strækkelig eller, om der er behov for yderligere initiativer. ...
Revisionsudvalg
Revisionsudvalget består af departementschefen (formand), 3 fra direktionen (Je-
sper Skovhus Poulsen, Karsten Juncher, Stefen Normann Hansen), 2 regionsdirektø-
rer (Jens Sørensen og Erling Andersen), direktøren for de særlige enheder (Ole Kjær)
og sekretariatschef Landsskatteretten Niels Frode-Jensen, revisionschef Kjeld Ras-
mussen samt kontorchef for Økonomi (Jens Madsen). Økonomi varetager sekreta-
riatsfunktionen for udvalget. Revisionsudvalgets møder og opfølgning anføres i en
enkelt protokol som kan benyttes som støtteværktøj i forhold til Rigsrevisionen, her-
under i forbindelse med de årlige topchefmøder mellem departementschef og rigs-
revisor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0061.png
UKS Side 2516
61/613
Dok.nr. 18142586.1
3.
3.1
SIRs organisatoriske placering mv.
SIRs organisatoriske placering
SIR har i hele den periode, som vores undersøgelse omfatter, været placeret som
en selvstændig enhed under departementschefen.
3.1.1
I årene 2010-12 blev det daglige samarbejde mellem SIR og Skatteministeriet vare-
taget af Koncerncenteret, Økonomi, der også koordinerede opfølgning på SIRs rap-
porter og notater. Jf. herom Økonomis notat af 19. oktober 2010, som er gengivet i
afsnit 5.1 nedenfor.
Fra 2013 er det daglige samarbejde mellem SIR og Skatteministeriet blevet vareta-
get af afdelingschefen for Koncernstyring i Skatteministeriet med reference til de-
partementschefen, og indsatsen med de endelige revisionsrapporter og opfølgning
herpå er blevet koordineret af Budget og Regnskab.
Departementet sender rapporter, der vedrører SKAT, til Budget og Regnskab i
SKAT. Kritiske rapporter drøftes i SKATs direktion, hvor den relevante direktør til
opfølgningen findes. Direktørerne har tre uger til at melde tilbage til Budget og
Regnskab om, hvilken opfølgning revisionsrapporten giver anledning til.
Opfølgningsproceduren er reguleret i notat af 13. februar 2013, som er gengivet i
afsnit 5.2.2 nedenfor.
3.1.2
3.2
3.2.1
U
KS
Aftalegrundlag mellem SIR og Rigsrevisionen
§ 2. Revisionen omfatter
1) statens regnskaber,
SIRs revision af Skatteministeriet og regnskaberne under Skatteministeriets om-
råde skete i den periode, som vores undersøgelse omfatter, på vegne af Rigsrevisi-
onen i henhold til en såkaldt § 9-aftale
–
en aftale indgået i henhold til § 9, stk. 1, i
lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (i daglig tale rigsrevisorloven), der
har dette indhold:
Rigsrevisor kan med vedkommende minister aftale, at revisionsopgaver i henhold
til § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsre-
visor og et organ for intern revision.
I § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, som § 9, stk. 1, henviser til, bestemmes:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0062.png
UKS Side 2517
62/613
Dok.nr. 18142586.1
2) regnskaber for institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regn-
skabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller
anden indtægt i henhold til lov,
Rigsrevisorlovens § 3 har dette indhold:
§ 3. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte be-
villinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Endvidere foretages en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hen-
syn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af
regnskabet.
3.2.2
3.2.3
U
KS
Af aftalen fremgår:
Alle tre bestemmelser har stået uændrede siden den oprindelige rigsrevisorlov, lov
nr. 321 af 26. juni 1975.
Det revisionsretlige indhold af bestemmelsen i § 3 er, at der skal ske finansiel revi-
sion (at regnskabet i alt væsentligt er aflagt korrekt og retvisende), juridisk/kritisk
revision (at dispositioner har det fornødne retsgrundlag i form af meddelte bevil-
linger, love og andre forskrifter) og forvaltningsrevision (at forvaltningen sker under
iagttagelse af sparsommelighed, produktivitet og effektivitet), jf. herom i afsnit 3.2.3
straks nedenfor.
§ 9-aftalen har som formål at sikre, at intern revision varetager revisionen på
samme måde, som Rigsrevisionen ville have gjort.
I december 2012 blev der med ikrafttræden den 1. januar 2013 indgået en § 9-af-
tale, der erstatter den tidligere aftale indgået ultimo 2009.
10. Den interne revision skal udføre sin revision under iagttagelse af principperne
for god offentlig revisionsskik, jf. rigsrevisorlovens § 3. Revisionen skal planlægges,
udføres og rapporteres efter principperne i Rigsrevisionens revisionspolitik, jf. ret-
ningslinjerne i ”Statslig revision” (Rigsrevisionens digitale samling af revisionsstan-
darder).
11. Den interne revision udfører revisionen af regnskaberne under Skatteministeri-
ets område og forvaltningen af de opgaver, der er henlagt til administration under
samme, med undtagelse af Skatteministeriets departement, der revideres af Rigsre-
visionen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0063.png
UKS Side 2518
63/613
Dok.nr. 18142586.1
...
18. Den interne revision forelægger sine revisionsplaner for rigsrevisionen samt hol-
der Rigsrevisionen underrettet om væsentlige ændringer heri.
I dag er principperne/retningslinjerne for statslig revision, jf. § 9-aftalens pkt. 10,
omfattet af SOR-standarderne (Standarder for Offentlig Revision), som trådte i kraft
den 1. januar 2017, dvs. efter den periode, som vores undersøgelse omfatter. Rigs-
revisionen havde tidligere i 1999 udsendt en vejledning om statslig revision, som i
januar 2013 blev afløst af Rigsrevisionens publikation om God offentlig revisions-
skik
–
normen for offentlig revision. Heri omtales de tre revisionsformer finansiel
revision, juridisk/kritisk revision samt forvaltningsrevision, som SIR således har
skullet iagttage.
3.2.4
3.3
4.
U
KS
Aftalegrundlag mellem SIR og Skatteministeriet
§ 9-aftalen mellem SIR og Rigsrevisionen ses ikke at udstikke specifikke retningslin-
jer til SIR i forhold til, hvad der almindeligvis står i § 9-aftaler, og vi har derfor ikke
fundet det nødvendigt at gennemgå § 9-aftalen af 2009.
Af Notat om opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT af 13. fe-
bruar 2013, jf. afsnit 5.2.2 nedenfor, fremgår, at det formelle ansvar for den interne
revision og den del af instruksbeføjelsen, der ikke i kraft af § 9-aftalen tilkommer
Rigsrevisionen, ligger hos departementschefen.
Grundlaget for SIRs virke er således i forhold til Rigsrevisionen § 9-aftalen og i for-
hold til Skatteministeriet og SKAT generelle og konkrete instrukser fra departe-
mentschefen. Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så
vidt ses ikke nogen generel instruktion fra Skatteministeriets ledelse til SIR, og SIR
henviser i sin rapport af 30. maj 2013 heller ikke til en sådan, men (alene) til, at
rapporten er udarbejdet efter en henvendelse fra departementschefen.
Den organisatoriske placering af opgaven vedrørende udbytteskat
Beskrivelsen i dette afsnit er navnlig baseret på Borger- og retssikkerhedschefens
faktuelle redegørelse af februar 2016, jf. kapitel 3, afsnit 2, ovenfor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0064.png
UKS Side 2519
64/613
Dok.nr. 18142586.1
4.1
4.1.1
Frem til 2009
Frem til sammenlægningen af Direktoratet for toldvæsenet og Statsskattedirekto-
ratet i 1989-90 var opgaven med udbytteskatteadministration placeret i Kildeskat-
tehuset i Birkerød.
I 1991 blev opgaven overført til ToldSkat Ottiliavej, uden at der i den forbindelse
skete nogen ændring i opgaveporteføljen.
I 1996 blev ToldSkat Centralt Bogholderi, Ottiliavej overført til Told- og Skattestyrel-
sen.
Fra den 15. marts 1999 blev udbytteskatteadministrationen udskilt fra Centralt Bog-
holderi og placeret i ToldSkat Nærum som en dekoncentreret opgave. Det fremgår
af Intern Meddelelse af 11. marts 1999, at
... de bogholderimæssige opgaver vedrø-
rende udbytte-/royaltyskat fra den 15. marts dekoncentreres til Told- og Skatteregion
Nærum, Rundforbivej 303, 2850 Nærum.
Den 1. februar 2004 blev udbytteskatteadministrationen flyttet til ToldSkat Balle-
rup. Opgaveporteføljen var uændret.
Etableringen af den statslige enhedsforvaltning SKAT pr. 1. november 2005 betød
en række omorganiseringer.
I 1999 og 2001 beskrives den dekoncentrerede opgave således:
4.1.2
U
KS
Opgaverne omfatter registrering, bogføring og betalingskontrol af:
Udbytteerklæringer i forbindelse med selskabers deklarerede udbytter,
herunder udbyttekontrol
Udbytteattester og oplysninger fra Værdipapircentralen om skattefrit ud-
bytte
Udbytteattester til modregning eller kontant tilbagebetaling af udbytte-
skat til selskaber og fonde mv. (via system SS og FB) samt tilbagebetaling
til ikke-skattepligtige
Ansøgninger om tilbagebetaling af udbytteskat efter diverse dobbeltbe-
skatningsoverenskomster til aktionærer bosat i udlandet
Royaltyerklæringer i forbindelse med indeholdelse af royaltyskat
Indbetalinger af udbytte-/royaltyskat samt sagsbehandling ved for sen
indbetaling heraf
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0065.png
UKS Side 2520
65/613
Dok.nr. 18142586.1
4.1.3
De opgaver, som udbytteskatteadministrationen i Ballerup varetager i 2005, beskri-
ves således:
tastning af selskabers udlodninger
–
angivelse (normalt 1 gang om året)
tastning af RKO indberetninger
–
manuelle indberetninger om udlodning
fra unoterede selskaber
refusion af for meget indeholdt udbytteskat
registrering af betaling af udbytteskat
årlig udbytteskattekontrol
royaltyerklæringer i forbindelse med royaltyskat, herunder modtagelse af
indbetalinger mv. af royaltyskat
renteskat erklæring i forbindelse med renteskat, herunder modtagelse af
indbetalinger mv. ifm renteskat
4.2
4.2.1
4.2.2
4.2.3
U
KS
2009
Proces og Digitalisering havde til opgave at:
Ved organisationsændringen i SKAT pr. 1. januar 2009 blev der etableret en række
landsdækkende enheder.
I den forbindelse blev der udarbejdet en Ansvars- og opgaveplacering i SKAT pr. 1.
januar 2009 af 3. december 2008, hvoraf fremgår:
Formålet med den landsdækkende enhed Regnskab er at effektivisere og optimere
regionale data- og bogholderiopgaver
–
som ikke varetages af Betalingscentret
–
ved at samle nuværende specialopgaver og videns- og kompetencecentre, standar-
disere og automatisere … Regnskabsenheden varetager følgende opgave:
Udbytte- og royaltyskat (Kompetencecenter Ballerup)
–
opgaven er samti-
dig organiseret sammen med aconto-selskabsskat for Nordsjælland og
København i SAP38.
Regnskab, som var ledelsesmæssigt forankret i Region Midtjylland, varetog i Kom-
petencecenter SC Ballerup udbytte- og royaltyskatteopgaven. Opgaven var samti-
dig organiseret sammen med aconto-selskabsskat for Nordsjælland og København
i SAP38.
være overordnet ansvarlig for SKATs forretningsmæssige processer.
bidrage til at de landsdækkende centre fik udviklet og implementeret ef-
fektive arbejdsgange, der understøtter kanalstrategien.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0066.png
UKS Side 2521
66/613
Dok.nr. 18142586.1
4.2.4
Produktion og Styring:
havde ansvaret for ressource- og produktionsstyring i forhold til SKATs
kerneområder
–
indsats, vejledning, afregning, inddrivelse
var indgangen til Hovedcentret for de regionale og landsdækkende enhe-
der for alle fagområder, og var Hovedcentrets udgang til driften
4.2.5
4.3
4.3.1
IT havde systemejerskaberne til SKATs systemer.
2010-2012
Regnskab var fortsat ledelsesmæssigt forankret i Region Midtjylland. Udbytte- og
royaltyskatteopgaven blev varetaget af Regnskab 2
–
Udbytteskat (Ballerup og se-
nere Høje-Taastrup)
Borger- og Virksomhed var procesejer for processerne på afregningsområdet og
havde ansvaret for den samlede planlægning af og opfølgning på SKATs borger og
virksomhedsrettede aktiviteter på vejlednings-, inddrivelses- og kontrolområdet.
Koncern IT havde systemejerskaberne til SKATs systemer.
4.3.2
4.3.3
4.4
4.4.1
4.4.2
U
KS
2013-2015
Pr. 1. januar 2013 blev den enhedsorganisatoriske model opgivet, jf. omtalen i af-
snit 1 ovenfor. Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så
vidt ses ingen beskrivelse af opgaven i forbindelse med denne organisationsæn-
dring.
Udbytteadministrationen lå i Forretningsområdet Inddrivelse, i afdelingen Betaling
og Regnskab i enheden:
Regnskab 2
–
i perioden januar 2013-april 2013
DMO/DMS
–
i perioden maj 2013-juni 2013
SAP38
–
Høje Taastrup siden juli 2013. Forretningsområdet Kundeservice
var procesejere. Forretningsområdet IT var systemejere. Forretningsom-
rådet Økonomi havde controlleropgaven.
Af den rapport, som Deloitte i juni 2015 afgav om den turnusanalyse, som man
havde gennemført i perioden august 2014-marts 2015, jf. kapitel 12, afsnit 59, ne-
denfor, fremgår om SKATs betalings- og regnskabsopgave, hvori administrationen
af udbytteskat indgår:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0067.png
UKS Side 2522
67/613
Dok.nr. 18142586.1
Betaling og Regnskab anvendte i 2014 ca. 253 årsværk fordelt på 10 drifts-enheder
og har derudover et budget til øvrig drift på knap 7 mill.kr.
Betaling og regnskab er organiseret i 10 driftsenheder, som er lokaliseret 4 steder i
henholdsvis Ringkøbing, Herning, Horsens og Høje-Taastrup.
5.
5.1
Skatteministeriets opfølgning på SIRs rapporter
Opfølgningsprocedure 2010-12
I et notat af 19. oktober 2010 med titlen
Opfølgningsprocedure for Intern Revisions
rapporter i Skatteministeriet
beskrives opfølgningsproceduren således:
U
KS
Sammenfatning
Intern Revision reviderer Skatteministeriet og regnskaberne under Skatteministeri-
ets område samt forvaltningen af de opgaver, der administreres af Skatteministe-
riet. Revisionen sker på vegne af Rigsrevisionen, jf. § 9-aftale med virkning pr. 2010.
Økonomi varetager pr. 1. januar 2010 det daglige samarbejde mellem Skattemini-
steriet og Intern Revision samt koordinationen af opfølgningen på Intern Revisions-
rapporter og notater. Økonomi refererer til Økonomidirektøren i revisionssager.
Rapporter, der er kritiske, følger en særlig hurtig proces med forelæggelse for de-
partementschefen. Revisionsrapporter, der vedrører "de særlige enheder" går til de-
partementschefen via Ole Kjær. "De særlige enheder" udgør Landskatteretten, Spil-
lemyndigheden, Retssikkerhedschefen og Ankecentret.
...
[grafisk fremstilling af opfølgningsproceduren
–
udeladt i vores redegørelse]
Den konkrete opfølgning på kritiske revisionsrapporter vil i videst mulig omfang ske
inden for de aktuelle fora i koncernen. Departementschefen har bemyndiget Øko-
nomi til at videresende revisionsrapporterne direkte til relevante fora mens depar-
tementschefens påtegning om yderligere initiativer til opfølgning eftersendes eller
videreformidles i det omfang det måtte ønskes.
Status for opfølgning opsamles i en fælles opfølgningsprotokol over alle Intern Re-
visions rapporter og notater mv. Her opsamles endvidere status for iværksatte ini-
tiativer efter behandlingen i diverse fora. Økonomi ajourfører protokollen løbende
efter tilbagemelding fra fora m.fl.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0068.png
UKS Side 2523
68/613
Dok.nr. 18142586.1
Skatteministeriet nedsætter et revisionsudvalg, der kvartalsvis følger op på det ulov-
bestemte tilsyn og som kan drøfte status for opfølgningen på baggrund af opfølg-
ningsprotokollen som er udarbejdet af Økonomi. Revisionsudvalget skal medvirke
til, at ministerens tilsyn med forvaltningen efter ministeransvarlighedsloven kan ef-
terleves.
Høringsproceduren for revisionsrapporter er ikke omfattet af denne beskrivelse,
idet høring henhører under Intern Revisions ressort. Høringsproceduren ligger
forud for opfølgningsproceduren.
Revisionschefen holder kvartalsvist møde med direktionen/departements-
chef.
U
KS
Revisionschefen deltager ca. kvartalsvist i et punkt på direktionens møde. Her drøf-
tes revisionsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder samt ministeriets ini-
tiativer til opfølgning på kritikken. Indholdet på møderne varierer delvis over året
efter følgende model:
1. kvartal:
Revisionschefen orienterer om revisionsstrategien og -planen for året.
Direktionen og Intern Revision præsenterer hver især sit risikobillede for Skattemi-
nisteriet for det kommende år. Risikobillederne drøftes og afstemmes.
Fast punkt:
Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter.
(Punkt på et møde i marts).
2. Kvartal:
Revisionschefen orienterer om sit foreløbige udkast til årsberetning. Ef-
ter behov drøftes revisionschefens møder med Rigsrevisionen samt departements-
chefens årlige møde med rigsrevisor.
Faste punkter:
1) Opfølgning på væsentlig
kritik i de løbende revisionsrapporter. 2) Ændringer i risikobilledet. (Punkt på et
møde i maj og juni).
3. Kvartal:
Drøftelse af særlige opfølgningspunkter i forhold til intern Revisions års-
beretning og erklæring om regnskaberne.
Faste punkter:
1) Opfølgning på væsent-
lig kritik i de løbende revisionsrapporter. 2) Ændringer i risikobilledet (Punkt på et
møde i september).
4. Kvartal: Faste punkter:
1) Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revisions-
rapporter. 2) Ændringer i risikobilledet (Punkt på et møde i december/januar)
Intern Revision udarbejder en revisionsstrategi og -plan og direktionen bliver
orienteret.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0069.png
UKS Side 2524
69/613
Dok.nr. 18142586.1
Økonomi modtager revisionsstrategien fra Intern Revision og indstiller den til drøf-
telse i direktionen, mens den senere revisionsplan alene bliver videresendt til orien-
tering.
Departementschefen kan godkende, at Intern Revision udfører rådgivningsopgaver,
jf. § 9-aftalens punkt 15. Departementschefen kan tillige anmode Intern Revision
om at udføre særlige revisionsopgaver. Sådanne undersøgelser optages ikke nød-
vendigvis på protokollen, men følges særskilt efter aftale med departementschefen.
Intern Revision orienterer Rigsrevisionen og Økonomi løbende om sådanne fore-
spørgsler. Intern Revision kan afvise rådgivning. hvis revisionschefen vurderer, at
det hindrer, at revisionsplanen bliver opfyldt, eller hvis den efterspurgte rådgivning
vil kunne kompromittere revisionens uafhængige rolle.
U
KS
Opfølgning på kritiske revisionsrapporter.
Skatteministeriets revisionsudvalg følger kvartalsvis op på det ulovbestemte tilsyn,
jf. regler i regnskabsbekendtgørelsen, jf. bilag 1. Kommissorium for revisionsudvalg
fremgår af bilag 2. Udvalget kan tillige drøfte status for opfølgningen på baggrund
af opfølgningsprotokollen. Revisionsudvalget skal medvirke til, at ministerens tilsyn
med forvaltningen efter ministeransvarlighedsloven kan efterleves.
Fakta-boks.
Intern Revision forventer at udarbejde mellem 50-60 revisionsrapporter
og notater årligt.
Intern Revision arbejder med en 4 trinskala for kritikhøjde, der følger de
revisionsstandarder, som Rigsrevisionen benytter.
Meget tilfredsstillende
gives, hvis alle væsentlige standarder er op-
fyldt, og der alene er basis for forbedringer af ordensmæssig karakter.
Tilfredsstillende
gives, hvis hovedparten af de væsentligste standarder
er opfyldt, men der er enkelte områder, hvor der er basis for forbedrin-
ger
Ikke helt tilfredsstillende
gives, hvis flere af de væsentligste standar-
der ikke er opfyldt. Der bør foretages forbedringer.
Ikke tilfredsstillende
gives, hvis hovedparten af de væsentligste stan-
darder ikke er opfyldt. Der skal snarest foretages forbedringer.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0070.png
UKS Side 2525
70/613
Dok.nr. 18142586.1
Departementschefen påtegner kritiske revisionsrapporter, dvs. rapporter, hvor vur-
deringen er ''ikke tilfredsstillende" og "ikke helt tilfredsstillende". Påtegning sker ef-
ter indstilling fra Økonomi, om hvilke fora eller andre, der viderebehandler rappor-
terne mv.
Departementschefen har i praksis bemyndiget Økonomi til at videresende revisi-
onsrapporterne før departementschefen i praksis har påtegnet rapporterne. Be-
myndigelsen skal sikrer, at revisionsrapporterne hurtigt bliver behandlet i fora. Be-
handlingen af revisionsrapporterne sker i enten Produktionsforum, Udviklingsfo-
rum eller Juridisk Forum afhængig af sagens indhold. Afhængig af departements-
chefens efterfølgende påtegning af sagen sikrer Økonomi, at der sker opfølgning
som departementschefen måtte have anført i sin påtegning.
U
KS
Foraene tager stilling til, hvordan de problemer som kritiske revisionsrapporter har
peget på skal løses under hensyn til departementschefens vurdering af sagen og
fora udpeger evt. en person, der har ansvar for at følge op på sagen. Sekretærerne
for de enkelte fora sender et kort notat/referat tilbage til Økonomi om status samt
om, hvorledes der følges op. Opgaver, der falder uden for de 3 foras felt forelægges
direkte for departementschefen til afgørelse.
Økonomi koordinerer indsatsen med de endelige revisionsrapporter og opsamler
status fra de 3 fora m.fl. om deres opfølgning på revisionsrapporterne og anfører
oplysningerne i opfølgningsprotokollen. Opfølgningsprotokollen forelægges kvar-
talsvis for revisionsudvalget til evt. viderebehandling.
Fordelingen af revisionsrapporterne sker ud fra følgende kriterium. Produktionsfo-
rum har særlig fokus på opfølgning i forhold til produktionen, mens Udviklingsfo-
rum har særlig fokus på it og it-systemadministration. Juridisk forum har særlig
fokus på det ulovbestemte tilsyn. Produceren herfor er tidligere udarbejdet af Juri-
disk forums forgænger.
Hvis Intern Revision under revisionsprocessen vurderer, at der kan være væsentlige
problemer på et område, orienterer revisionen den pågældende institutionschef
herom i notatform (early warning), således at institutionschefen får mulighed for at
reagere/tage stilling på det tidligst mulige tidspunkt. Økonomi og Rigsrevisionen får
kopi af notatet med institutionschefens reaktion.
Opfølgningsprotokollen.
Økonomi noterer øvrige revisionsrapporter samt opfølgning på kritiske
revisionsrapporter i opfølgningsprotokollen med bl.a. oplysning om:
Dato for rapporten er indgået til Økonomi.
Dato for rapporten er indgået til Departementschefen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0071.png
UKS Side 2526
71/613
Dok.nr. 18142586.1
Revisionsnummer i forhold til revisionsplanen.
Emne for den udførte revision.
Institution/enhed/område/sted afhængig af revisionsrapportens under-
søgelsesfelt, der er omfattet af den enkelte revision.
Kritikhøjde (ikke tilfredsstillende, ikke helt tilfredsstillende, tilfredsstillende
og meget tilfredsstillende).
Revisionens anbefalinger.
Tilkendegivelse af, hvorvidt institutionen vil følge revisionens anbefalinger
og baggrunden for de tilfælde, hvor anbefalingerne ikke følges.
Væsentlighed, så vidt muligt økonomisk omfang og evt. principielt.
Organisatorisk forankring af opfølgning på problemstillingen evt. med
henvisning til det relevante ledelses forum. Punktet ajourføres løbende
efter drøftelse af sager på fora mv.
U
KS
Protokollen afleveres kvartalsvis til departementschefen og efter departementsche-
fens påtegning af kvartalsprotokollen returneres denne til Økonomi og Revisions-
chefen. Revisionschefen videresender opfølgningsprotokollen til Rigsrevisionen. Op-
følgning i direktionen sker kvartalvist som et punkt på direktionsmøderne, hvor re-
visionschefen deltager. Protokollen forelægges tillige for revisionsudvalget til evt.
drøftelse.
Intern Revision afgiver årligt revisionsberetning og en erklæring om regnska-
bet.
Efter afslutningen af revisionen af hvert regnskabsår afgiver den interne revision en
erklæring og beretning om det udførte revision, jf. § 9-aftalens punkt 22. Årsberet-
ningen afgives til Rigsrevisionen senest l. juni. Revisionschefen sender forud herfor
et udkast til årsberetning til departementschefen og udkastet drøftes på el møde i
direktionen i maj. På dette møde drøftes også departementschefens årlige møde
med Rigsrevisor.
På et møde i september drøftes direktionens opfølgning på årsberetningen. Øko-
nomi udarbejder indstillinger til begge møder på baggrund af det hhv. fremsendte
udkast og den endelige årsberetning.
Departementschefen har det formelle ansvar for den del af revisionen, der
ikke ligger i Rigsrevisionen.
Departementschefen har med § 9-aftalen det formelle ansvar for den interne revi-
sion og den del af instruksbeføjelsen, der ikke ligger hos Rigsrevisionen. Det revisi-
onsfaglige niveau vurderes af Rigsrevisionen i den årlige beretning om statens regn-
skaber. Departementschefen har ansvar for revisionens kapacitet og for, at revisio-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0072.png
UKS Side 2527
72/613
Dok.nr. 18142586.1
nen har tilstrækkelige kompetencer til at honorere Rigsrevisionens krav til det fag-
lige niveau, jf. §-9-aftalen. Departementschefen har dermed både det personale- og
budgetmæssige ansvar for Intern Revision.
Departementschefen kan ønske særlige undersøgelser og kan tillade rådgiv-
ning.
Formålet med § 9-aftalen er at sikre, at Intern Revision kan planlægge og udføre
den interne revision i overensstemmelse med "God offentlig revisionsskik" og øvrige
retningslinjer fra Rigsrevisionen. Aftalen åbner mulighed for, at departementsche-
fen kan anmode den interne revision om at udføre særlige undersøgelser. Intern
Revision kan også udføre rådgivningsopgaver for institutionerne, hvis departe-
mentschefen har godkendt anmodningen. Rigsrevisionen skal underrettes i disse
tilfælde, og opgaverne ikke må have et omfang så det hindrer Intern Revision i at
opfylde § 9-aftalen. Den praktiske orientering sker via Økonomi.
Intern Revision har adgang til al materiale.
Det er fastlagt at Intern Revision har adgang til alle oplysninger, som efter dens
skøn er nødvendige for løsning af opgaverne, jf. pkt. 8 i § 9-aftalen. Intern Revision
skal tidligst muligt inddrages i planlægning og ændring af regnskabssystemerne og
tilrettelæggelse af forretningsgange.
Bilag 1.
U
KS
Regnskabsbekendtgørelsen og departementets tilsyn
Finansministeriets krav til departementets tilsyn fremgår af Økonomistyrelsens ØAV
(www.oav.dk). Tilsynet med den økonomiske forvaltning er også fastlagt i regn-
skabsbekendtgørelsen. Uddrag er indsat nedenfor.
Departementerne skal kontrollere og lave opfølgning på institutionernes målopfyl-
delse og resultatkrav samt føre tilsyn med den økonomiske forvaltning i institutio-
nerne. Tilsynet omfatter dels den overordnede kontrol med at givne bevillinger ikke
overskrides og at love og retningslinjer overholdes, dels at der disponeres fornuftigt
og effektivt. Dette tilsyn angår den finansielle kontrol og aktivitetsstyringen i institu-
tionerne.
Tilsynet med den økonomiske forvaltning er normeret i regnskabsbekendtgørelsen,
hvori bl.a. fastlægges følgende departementale opgaver:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0073.png
UKS Side 2528
73/613
Dok.nr. 18142586.1
Tilrettelæggelse af regnskabsvæsenet inden for ministerområdet og kontrol
med overholdelsen af reglerne for regnskabsvæsenet (regnskabsbekendtgø-
relsen § 7)
Sikring af at oplysninger til brug for økonomisk styring, planlægning og kon-
trol tilvejebringes (§ 7)
Kontrol med at forbruget på givne bevillinger er opført korrekt, og at de for-
retningsgange, der er fastlagt i institutionernes regnskabsinstrukser, er over-
holdt (§ 34-37)
Godkendelse af regnskaber, herunder vurdering af, hvorvidt forbruget fore-
kommer rimeligt under hensyn til aktiviteterne i den forløbne periode (§ 34-
37)
5.2
Opfølgningsprocedure 2013->
5.2.1
U
KS
Det hedder i forelæggelsen:
Indstilling:
Den foreslåede procedure godkendes.
I forbindelse med forberedelserne af den organisatoriske omlægning pr. 1. januar
2013 udarbejdede Skatteministeriet en
Forelæggelse for implementeringsstyregrup-
pen
dateret den 6. december 2012, bilagt en
Procedure for behandling af Intern Revi-
sions rapporter.
Sagen kort:
Pr. 1. januar 2013 bliver Intern Revision en del af departementet. Samtidigt bliver §
9-aftalen med Rigsrevisor revideret, således at Rigsrevisionen reviderer departe-
mentet og Intern Revision reviderer den øvrige del af ministeriet.
Forslaget indebærer, at behandlingen af Intern Revisions rapporter forankres hos
afdelingschefen for Koncernstyring og Udvikling i kontoret Økonomi og Styring.
I SKAT vil Økonomikontoret, indtil den endelige struktur i SKAT fastlægges, være ind-
gang for de af Intern Revisions rapporter, som vedrører SKAT. Økonomikontoret vil
sikre fordelingen af rapporter til de ansvarlige direktører, sikre opfølgning og sikre
afrapportering til departementet.
En tilsvarende arbejdsdeling etableres i forhold til beretningssager mv. fra Rigsrevi-
sionen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0074.png
UKS Side 2529
74/613
Dok.nr. 18142586.1
Procedure:
Efter godkendelsen i implementeringsstyregruppen tilrettes procedurebeskrivel-
serne i overensstemmelse hermed.
...
5.2.2
Forelæggelsen var som nævnt vedlagt et udkast til Procedure.
Opfølgningsproceduren er i sin endelige form udarbejdet af SKAT Økonomi og da-
teret den 13. februar 2013. Af proceduren fremgår:
Opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT.
U
KS
Sammenfatning
Rigsrevisionen reviderer Skatteministeriets departement. På vegne af Rigsrevisionen
reviderer Intern Revision SKAT, Spillemyndigheden og Landskatteretten jævnfør § 9-
aftale med virkning pr. 1. januar 2013.
Rigsrevisionen godkender Intern Revisions revisionsplan samt ændringer til denne.
Intern Revision rapporterer om den udførte revision til både departementschefen
og Rigsrevisionen.
Intern Revision er en selvstændig enhed under departementschefen.
Intern Revision har således ansvaret overfor departementschefen jævnfør ovenstå-
ende. Departementschefen sikrer i samarbejde med revisionschefen, at Intern Revi-
sion har kapacitet og kompetencer til at udføre sine opgaver tilfredsstillende.
Departementet sender rapporter, der vedrører SKAT til Budget og Regnskab i SKAT.
Kritiske rapporter (kritikhøjde: ”ikke helt tilfredsstillende” og ”ikke tilfreds-stillende”)
drøftes i SKATs direktion, hvor den relevante direktør til opfølgningen findes. Hvis
rapporten ikke er kritisk sender Budget og Regnskab den direkte til den relevante
direktør til opfølgning.
Direktørerne har tre uger til at melde tilbage til Budget og Regnskab om, hvilken
opfølgning revisionsrapporten giver anledning til.
Status fra direktørerne på opfølgningen, herunder Budget og Regnskabs vurdering
af om opfølgningen er dækkende, opsamles i en opfølgningsprotokol, som forelæg-
ges SKATs direktion inden den sendes til departementet til evt. videre foranstaltning.
Der udestår at aftale en frekvens for aflevering af opfølgningsprotokollen med de-
partementet. Hidtil er den blevet udarbejdet kvartalsvist.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0075.png
UKS Side 2530
75/613
Dok.nr. 18142586.1
Høringsproceduren i forbindelse med udarbejdelsen af revisionsrapporter er ikke
omfattet af denne beskrivelse, idet høring henhører under Intern Revisions ressort.
Høringsproceduren ligger forud for opfølgningsproceduren.
Revisionschefen holder kvartalsvist møde med direktionen i SKAT.
Revisionschefen deltager ca. kvartalsvist i et punkt på direktionens møde. Her drøf-
tes regnskabs- og forvaltningsmæssige problemstillinger og løsningsmulig-heder
samt SKATs initiativer til opfølgning på kritikken. Indholdet på møderne varierer
delvis over året efter følgende model:
1. kvartal:
Revisionschefen orienterer om revisionsstrategien og -planen for året.
Direktionen og Intern Revision præsenterer hver især sit risikobillede for SKAT for
det kommende år. Risikobillederne drøftes og afstemmes.
Fast punkt:
Opfølgning
på væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter.
2. kvartal:
Revisionschefen orienterer om sit foreløbige udkast til årsberetning. Ef-
ter behov drøftes revisionschefens møder med Rigsrevisionen.
Faste punkter:
1)
Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter. 2) Ændringer i risi-
kobilledet.
3. kvartal:
Drøftelse af særlige opfølgningspunkter i forhold til Intern Revisions års-
beretning og erklæring om regnskaberne.
Faste punkter:
1) Opfølgning på væsent-
lig kritik i de løbende revisionsrapporter. 2) Ændringer i risikobilledet.
4. kvartal: Faste punkter:
1) Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revi-
sionsrapporter. 2) Ændringer i risikobilledet.
Fakta-boks.
Intern Revision forventer at udarbejde mellem 50-60 revisionsrapporter og
notater årligt. Langt de fleste omhandler SKAT.
Intern Revision arbejder med en 4-trinsskala for kritikhøjde, der følger de
revisionsstandarder som Rigsrevisionen benytter.
Meget tilfredsstillende
gives, hvis alle væsentlige standarder er opfyldt, og
der alene er basis for forbedringer af ordensmæssig karakter.
Tilfredsstillende
gives, hvis hovedparten af de væsentligste standarder er
opfyldt, men der er enkelte områder, hvor der er basis for forbedringer.
Ikke helt tilfredsstillende,
gives, hvis flere af de væsentligste standarder
ikke er opfyldt. Der bør foretages forbedringer.
Ikke tilfredsstillende
gives, hvis hovedparten af de væsentligste standarder
ikke er opfyldt. Der skal snarest foretages forbedringer.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0076.png
UKS Side 2531
76/613
Dok.nr. 18142586.1
Opfølgning på kritiske revisionsrapporter.
Budget og Regnskab koordinerer indsatsen med de endelige revisionsrapporter og
opsamler status fra direktørerne om deres opfølgning på revisionsrapporterne, vur-
derer om opfølgningen er dækkende samt anfører oplysningerne i op-følgningspro-
tokollen.
Opfølgningsprotokollen forelægges SKATs direktion med faste intervaller med hen-
blik på at kunne sendes til departementet til evt. videre-behandling.
Hvis Intern Revision under revisionsprocessen vurderer, at der kan være væsentlige
problemer på et område, orienterer revisionen direktøren for SKAT herom i notat-
form (early warning), således at direktøren for SKAT får mulighed for at rea-
gere/tage stilling på det tidligst mulige tidspunkt. Departementet og Rigsrevisionen
får kopi af notatet med direktøren for SKATs reaktion.
Opfølgningsprotokollen.
U
KS
1.
2.
3.
4.
5.
Budget og Regnskab noterer opfølgningen på kritiske revisionsrapporter samt øv-
rige revisionsrapporter i opfølgningsprotokollen med bl.a. oplysning om:
Dato for rapporten er indgået til departementschefen.
Dato for rapporten er indgået til SKAT.
Revisionsnummer i forhold til revisionsplanen.
Emne for den udførte revision.
Enhed/område/sted afhængig af revisionsrapportens undersøgelsesfelt,
der er omfattet af den enkelte revision.
6. Kritikhøjde (ikke tilfredsstillende, ikke helt tilfredsstillende, tilfredsstillende
og meget tilfredsstillende).
7. Revisionens anbefalinger.
8. Tilkendegivelse af, hvorvidt og i givet fald hvornår direktøren vil følge re-
visionens anbefalinger og baggrunden for de tilfælde, hvor anbefalin-
gerne ikke følges.
9. Væsentlighed, så vidt muligt økonomisk omfang og evt. principielt.
10. Ansvarlig direktør.
Protokollen afleveres med faste intervaller efter behandling i SKATs direktion til de-
partementet. Revisionschefen videresender opfølgningsprotokollen til Rigsrevisio-
nen.
Intern Revision afgiver årligt revisionsberetning og en erklæring om regnskabet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0077.png
UKS Side 2532
77/613
Dok.nr. 18142586.1
Efter afslutningen af revisionen af hvert regnskabsår afgiver den interne revision en
erklæring og beretning om den udførte revision, jf. § 9-aftalens punkt 22. Årsberet-
ningen afgives til Rigsrevisionen senest 1. juni. Revisionschefen sender forud herfor
et udkast til årsberetning til departementschefen.
Departementschefen har det formelle ansvar for den del af revisionen, der ikke lig-
ger i Rigsrevisionen.
Departementschefen har med § 9-aftalen det formelle ansvar for den interne revi-
sion og den del af instruksbeføjelsen, der ikke ligger hos Rigsrevisionen. Det revisi-
onsfaglige niveau vurderes af Rigsrevisionen i den årlige beretning om statens regn-
skaber. Departementschefen har ansvar for revisionens kapacitet og for, at revisio-
nen har tilstrækkelige kompetencer til at honorere Rigsrevisionens krav til det fag-
lige niveau, jf. § 9-aftalen. Departementschefen har dermed både det personale- og
budgetmæssige ansvar for Intern Revision.
Departementschefen kan ønske særlige undersøgelser og kan tillade rådgivning.
Formålet med § 9-aftalen er at sikre, at Intern Revision kan planlægge og udføre
den interne revision i overensstemmelse med ”God offentlig revisionsskik” og øvrige
retningslinjer fra Rigsrevisionen. Aftalen åbner mulighed for, at departementsche-
fen kan anmode den interne revision om at udføre særlige undersøgelser. Intern
Revision kan også udføre rådgivningsopgaver for institutionerne, hvis departe-
mentschefen har godkendt anmodningen. Rigsrevisionen skal underrettes i disse
tilfælde, og opgaverne ikke må have et omfang så det hindrer Intern Revision i at
opfylde § 9-aftalen. Den praktiske orientering sker via Departementet
Intern Revision har adgang til alt materiale.
U
KS
Bilag 1.
Det er fastlagt at Intern Revision har adgang til alle oplysninger, som efter dens
skøn er nødvendige for løsning af opgaverne, jf. pkt. 8 i § 9-aftalen. Intern Revision
skal tidligst muligt inddrages i planlægning og ændring af regnskabssystemerne og
tilrettelæggelse af forretningsgange, jf. § 9-aftalens pkt. 9.
Regnskabsbekendtgørelsen og departementets tilsyn
Finansministeriets krav til departementets tilsyn fremgår af Økonomistyrelsens ØAV
(www.oav.dk). Tilsynet med den økonomiske forvaltning er også fastlagt i regn-
skabsbekendtgørelsen. Uddrag er indsat nedenfor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0078.png
UKS Side 2533
78/613
Dok.nr. 18142586.1
Departementerne skal kontrollere og lave opfølgning på institutionernes
målopfyldelse og resultatkrav samt føre tilsyn med den økonomiske forvalt-
ning i institutionerne. Tilsynet omfatter dels den overordnede kontrol med at
givne bevillinger ikke overskrides og at love og retningslinjer overholdes, dels
at der disponeres fornuftigt og effektivt. Dette tilsyn angår den finansielle kon-
trol og aktivitetsstyringen i institutionerne.
Tilsynet med den økonomiske forvaltning er normeret i regn-skabsbekendt-
gørelsen, hvori bl.a. fastlægges følgende departementale opgaver:
Tilrettelæggelse af regnskabsvæsenet inden for ministerområdet og
kontrol med overholdelsen af reglerne for regnskabsvæsenet (regn-
skabsbekendtgørelsen § 7)
Sikring af at oplysninger til brug for økonomisk styring, planlægning og
kontrol tilvejebringes (§ 7)
Kontrol med at forbruget på givne bevillinger er opført korrekt, og at
de forretningsgange, der er fastlagt i institutionernes regnskabsin-
strukser, er overholdt (§ 34-37)
Godkendelse af regnskaber, herunder vurdering af, hvorvidt forbruget
forekommer rimeligt under hensyn til aktiviteterne i den forløbne peri-
ode (§ 34-37)
6.
7.
7.1
U
KS
Eksterne kontaktfora
Baggrund
Skatteministeriets Eksterne Kontaktudvalg blev etableret pr. 1. januar 2010 i forbin-
delse med sammenlægningen af Skatteministeriets departement og SKATs Hoved-
center og var en sammensmeltning af de tidligere eksterne kontaktudvalg i hen-
holdsvis departementet og SKAT. Udvalget bestod af repræsentanter for Skattemi-
nisteriet og en lang række erhvervsorganisationer og holdt 2-3 møder årligt. Møder
i udvalget er omtalt i kapitel 10, afsnit 9 og 23, nedenfor.
McKinsey & Companys analyse af Skatteministeriet december 2012
Ved sammenlægningen i 2005 af den hidtidige kommunale skatteforvaltning og
den statslige told- og skatteforvaltning blev der aftalt og forudsat en række effekti-
viseringer. Det viste sig imidlertid vanskeligere end forudset at realisere de forud-
satte gevinster. På den baggrund besluttede den daværende regerings Økonomi-
udvalg i marts 2012 at igangsætte et analysearbejde på Skatteministeriets område.
Dette analysearbejde mundede ud i, at konsulentfirmaet McKinsey & Company i
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0079.png
UKS Side 2534
79/613
Dok.nr. 18142586.1
december 2012 afgav en rapport Analyse af Skatteministeriet til Skatteministeriet
og Finansministeriet.
7.2
McKinsey & Companys rapport af december 2012
Af rapporten, som er på omkring 500 sider, fremgår af betydning for perspektive-
ringen af vores undersøgelse, jf. kapitel 15, afsnit 2, nedenfor, blandt andet:
...
6.
NY ORGANISATION
U
KS
...
...
...
6.1 Beskrivelse af organisationsændringer i SKAT de senere år
Der er de senere år gennemført større organisationsændringer i SKAT, både i 2005,
2009 og 2010.
Efter skatteministeriets organisationsændring i 2010 er ministeriet opdelt i fire ni-
veauer:
SKAT, der omfatter de 6 regioner med tilhørende landsdækkende enhe-
der.
Koncerncentret, der omfatter det tidligere departement og SKATs Hoved-
center.
Skatteministeriet, der omfatter koncerncenteret og SKAT.
Skatteministeriets koncern, der omfatter Landsskatteretten, Spillemyndig-
heden og Skatteministeriet.
Analysen har vist, at uhensigtsmæssigheder i den nuværende struktur er en central
årsag til de observerede utilstrækkeligheder. En ændring af organisationsstruktu-
ren er derfor et afgørende tiltag for at kunne understøtte realiseringen af det iden-
tificerede effektiviseringspotentiale.
6.2 Beskrivelse af SKATs nuværende organisation
I dette afsnit beskrives de tre elementer af SKATs nuværende organisationsmodel:
Sammenhæng mellem departements- og driftsniveauet, organisering af driften og
styringsmekanismer.
6.2.1 Sammenhæng mellem departements- og driftsniveauet
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0080.png
UKS Side 2535
80/613
Dok.nr. 18142586.1
Skatteministeriet er organiseret i en enhedsorganisation, dvs. samme organisation
løser departementsopgaver og varetager SKATs driftsvirksomhed ... Formelt set er
der dog tale om to myndigheder, og koncerncentret må eksempelvis ikke være in-
volveret i SKATs afgørelser.
6.2.2 Organisering af driftsniveauet
SKAT er organiseret med et decentralt niveau, der består af 6 geografiske regioner,
og er centralt organiseret i form af koncerncenteret og 3 særlige enheder ...
6.2.3 Styringsmekanismer
SKATs organisationsstruktur er suppleret af styringsmekanismer, som bidrager til
koordinering af arbejdet på tværs af organisationen.
U
KS
...
Direktionen har det overordnede ledelsesansvar og træffer de strategiske beslutnin-
ger for SKAT. Det bør bemærkes, at SKAT opererer med en "flydende" direktion, hvil-
ket betyder, at der ikke er helt klare og funktionelt afgrænsede ansvarsområder.
Den udvidede direktion drøfter de tværgående problemstillinger og den langsigtede
udvikling, hvorfor denne enhed har det overordnede ansvar for virksomhedsplanen
og årsværksdimensioneringen.
Udviklingsforummet (UFO) har det overordnede ansvar for den strategiske forret-
ningsudvikling, herunder opfølgning og styring af IT-projekter og -drift.
Juridisk forum varetager planlægningen og tilrettelæggelsen af lovgivningsarbejdet
og det juridiske fortolkningsarbejde.
Produktionsforummet drøfter, prioriterer og udvikler SKATs drift og projekter, her-
under opfølgning på produktionsområdets mål og indikatorer.
De resterende fora og udvalg varetager koordinering inden for et funktionelt om-
råde på tværs af de regionale enheder eller på tværs af enheder i koncerncenteret.
6.3 Vurdering af SKATs nuværende organisation
SKAT har de i seneste år haft fokus på effektiv organisering, og f.eks. er SKATs ud-
nyttelse af stordriftsfordele gennem etablering af nationale funktioner nået langt i
forhold til andre dele af den offentlige sektor. Det gælder især i forhold til admini-
strative funktioner og støttefunktioner.
Samtidig kan der dog fremhæves en række observationer på baggrund af analysen,
som indikerer, at den nuværende organisationsmodel på en række områder udgør
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0081.png
UKS Side 2536
81/613
Dok.nr. 18142586.1
en barriere for realisering af yderligere effektiviseringsmuligheder, som blev aftalt
ved fusionen i 2005. Disse er beskrevet i dette afsnit.
På baggrund af de foregående analysekapitler, kan det konstateres, at den nuvæ-
rende organisationsmodel med seks regioner, der alle varetager både basisopgaver
og landsdækkende opgaver samt et højt antal udvalg og beslutningsfora, er en væ-
sentlig årsag til et ressourceforbrug, der er for højt, hæmmer effektiv styring af drif-
ten og begrænser omsætningen af centralt formulerede strategier til konkrete re-
sultater.
De interne observationer beskrives for hvert af de tre organisatoriske designaspek-
ter.
U
KS
6.3.1 Sammenhæng mellem departements- og driftsniveauet
SKATs udfordringer, der omhandler sammenhængen mellem departements- og
driftsniveauet, kan opsummeres i to observationer. Begge observationer er over-
ordnede og har ikke været genstand for eksplicit analyse i regi af analysen. De er
derimod tilvejebragt gennem interviews med SKAT og en gennemgang af offentligt
tilgængelige kilder om SKATs organisering, f.eks. Rigsrevisionens rapporter, presse-
meddelelser etc.
For det første mindsker integrationen af departements- og styrelsesniveauet foku-
seringen på driften.
De gennemførte interview tegner således et entydigt billede af, at SKATs integrerede
organisering af departements- og driftsopgaver giver anledning til, at topledelsens
fokus i højere grad rettes mod ministerbetjening og lovgivning og i mindre grad mod
driftsorganisationens arbejde og resultater. Den integrerede model bevirker såle-
des, at der er mindre fokus på driften.
For det andet har understøttelse af SKATs driftsopgaver med de tidligere departe-
mentsaktiviteter ikke bidraget med de forventede synergier, som blev identificeret
før organisationsændringen i 2010.
Det har vist sig at være udfordrende at realisere de synergier, der blev stillet i udsigt
ved fusionen af departementet og styrelsen i 2010. Den væsentligste forudsætning
for fusionen var realisering af kompetencemæssige synergier mellem lovudvikling
og vejledning. Lovudviklende aktiviteter har dog vist sig at være uforholdsmæssigt
meget politisk orienteret, hvorfor den forventede effektivisering af opgaveløsningen
ikke er blevet realiseret.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0082.png
UKS Side 2537
82/613
Dok.nr. 18142586.1
Generelt set har der dog også været positive effekter af sammenlægningen, og hel-
hedsorienteringen og den tværgående forståelse er blevet løftet, kulturkløften mel-
lem departement og styrelse er blevet mindre og organisatoriske fordomme er ble-
vet aflivet.
6.3.2 Organisering af driftsniveauet
Organisering af driften vurderes først på baggrund af observationer fra analysen,
hvorefter Rigsrevisionens observationer fra februar 2012 opsummeres.
Observationer fra analysen
De udfordringer, der er forbundet med den nuværende organisering af driftsopga-
verne, kan opsummeres i fire punkter.
U
KS
For det første begrænser varetagelsen af basisopgaver i seks regioner effektiviteten
af drift og virksomhedsstyring.
Modellen, hvor ansvaret for løsning af basisopgaverne er placeret i de seks geogra-
fiske regioner, giver begrænsninger i forhold til effektiv drift. Som beskrevet i afsnit
5.1.5 medfører den regionale organisering med landsdækkende enheder og projek-
ter, der opererer på tværs af de landsdækkende enheder, ofte uklarhed i forhold til,
hvem der har det endelige ansvar for, at strategiske og driftsmæssige mål nås. Det
overvejende regionale ansvar for udførelse af planer og politikker indebærer en
ganske lang styringskæde med væsentlige begrænsninger i forhold til muligheden
for effektiv styring af det arbejde, der er forbundet med basisopgaverne på et cen-
tralt niveau.
For det andet er administration og støtte ikke optimalt koordineret på tværs af cen-
trale og decentrale enheder.
SKAT er som nævnt nået langt i forhold til at udnytte stordriftsfordele inden for visse
støttefunktioner som eksempelvis på indkøbsområdet. Samtidig kan der dog inden
for visse funktioner påpeges et yderligere potentiale, hvis der opnås en optimal ba-
lance mellem udnyttelse af stordriftsfordele og en effektiv ledelsesbetjening af di-
rektører og chefer for driftsenhederne. Et eksempel herpå er HR-området, hvor det
nationale ansvar for kompetenceudvikling med fordel kan styrkes.
Konsekvensen er manglende udnyttelse af skalafordele, dublerede udviklingsaktivi-
teter og begrænsninger i forhold til specialisering.
For det tredje er organiseringen af koncerncenteret ikke klar, og det begrænser den
økonomiske og strategiske styring af enheden.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0083.png
UKS Side 2538
83/613
Dok.nr. 18142586.1
Opgaverne på tværs af de forskellige administrative funktioner og støttefunktioner
er delvist fragmenterede. Tilsyneladende sammenhængende opgaver er spredt ud
på en række forskellige kontorer. Hertil kommer, at sondringen mellem strategisk/
politikformulerende og udførende områder ikke altid forekommer at være klart de-
fineret. Både HR, økonomi og indkøb er eksempler herpå.
Som beskrevet i afsnit 5.1.3 er et af symptomerne på den uklare organisering, at
opfølgningsansvaret ikke er klart defineret. Et uklart opfølgningsansvar understøt-
ter ikke aktiv anvendelse af interne rapporter til styring af organisationen. Det skal
ses i forhold til, at SKAT på nuværende tidspunkt har opbygget en omfattende rap-
porterings- og opfølgningsstruktur.
Resultatet er lav udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til rapporterings- og op-
følgningsopgaver, samt begrænset effektivitet i den økonomiske og strategiske sty-
ring.
For det fjerde er SKAT reelt opdelt i to myndigheder. Koncerncenteret og direktionen
må således ikke have indflydelse på afgørelsessager.
Juridisk er der en barriere mellem koncerncenteret og SKAT i regionerne. Det er en
uhensigtsmæssig organisering, da visse afgørelsessager er af stor betydning drifts-
mæssigt set og bør vendes af direktionen, men det tillader den nuværende organi-
sering ikke. Denne observation er relateret til andre juridiske udfordringer i forbin-
delse med, at departementet og driftsniveauet er samlet i en integreret enhed.
6.3.3 Styringsmekanismer
De udfordringer, der er forbundet med de nuværende styringsmekanismer, kan op-
summeres i to punkter:
For det første har regional organisering af driftsvirksomheden været forbundet med
et højt antal fora og udvalg.
Som belyst i afsnit 2.2.2 er de 16 udvalg og beslutningsfora et uhensigtsmæssigt
højt antal. Udover direktionen er der f.eks. 16 udvalg og beslutningsfora, som har
til opgave at koordinere på tværs af enheder og afdelinger i SKAT. Det høje antal
fora resulterer også i overlap af opgaver på tværs af fora. Antallet af fora er delvist
forårsaget af en kompleks organisationsstruktur, som nødvendiggør øget koordi-
nation på tværs af organisatoriske enheder. Organiseringen medfører en høj grad
af ineffektivitet i SKATs beslutningstagen.
For det andet hæmmer regional varetagelse af landsdækkende funktioner effektiv
virksomhedsstyring.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0084.png
UKS Side 2539
84/613
Dok.nr. 18142586.1
Den nuværende model, hvor hver af de seks regioner varetager visse landsdæk-
kende funktioner udover deres basisopgaver, øger kompleksiteten af styringsopga-
verne. Der skabes et væsentligt "slør" mellem centrale planer og lokal eksekvering,
idet de landsdækkende funktioner styres af regionale, snarere end af centrale myn-
digheder.
...
6.5.1 Sammenhæng mellem departements- og driftsniveauet
Det første emne, der bør tages stilling til, er, om driftsniveauet skal adskilles fra
departementet. For eksempel skal størrelsen af departementet vurderes i forhold til
driftsniveauet, hvilket bl.a. indebærer, at der tages stilling til, hvilke aktiviteter og
ydelser der skal flyttes til departementet fra den nuværende integrerede organisa-
tion.
Baseret på vurderingerne i de forudgående afsnit anbefales følgende:
Genindføring af separat departements- og driftsniveau. Det anbefales, at
SKAT går fra en enhedsorganisation til adskillelse af departement og
driftsniveau. Målet er bl.a. at styrke det ledelsesmæssige fokus på SKATs
driftsvirksomhed.
Etablering af et smalt departement. Det anbefales at fokusere departe-
mentets rolle på ministerbetjening, politikudvikling, lovarbejde samt stra-
tegisk ledelse og kontrol på styrelsesniveau. Et smalt departement vil have
en tilhørende bemandingsmæssig dimensionering på under 200 årsværk.
Etablering af én styrelse med integreret ansvar for driften. Det anbefales
at organisere driftsniveauet i én integreret driftsorganisation med ansvar
for de af SKATs nuværende opgaver, der ikke placeres i departementet.
7.3
U
KS
Omorganiseringen af Skatteministeriet pr. 1. januar 2013
Pr. 1. januar 2013 blev Skatteministeriet omorganiseret således, at ministeriets om-
råde herefter omfattede Skatteministeriets departement og SKAT som en selvstæn-
dig styrelse.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2540
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2541
Kapitel 6 Beskrivelse af blanketordningen, bankord-
ningen, VP-ordningen og tilladelsesordningen
1.
Indledning
SKAT har i den periode, som vores undersøgelse omfatter, modtaget anmodninger
om refusion af udbytteskat ad forskellige kanaler. Skatteydere har på egen hånd
eller gennem en fuldmægtig
–
en såkaldt Reclaim Agent
–
kunnet anmode om refu-
sion. Denne ordning
–
kaldet blanketordningen
–
er beskrevet i afsnit 2 nedenfor.
Herudover havde SKAT indgået en aftale med oprindelig fire pengeinstitutter om
en særlig ordning, hvorefter disse på vegne af deres kunder kunne anmode om
samlet refusion til disse, hvorefter pengeinstitutterne viderefordeler de modtagne
beløb til kunderne. Denne ordning
–
kaldet bankordningen eller regnearksordnin-
gen
–
er beskrevet i afsnit 3 nedenfor. Endvidere har SKAT indgået aftale med VP
Securities A/S (Værdipapircentralen
–
herefter VP) om, at VP for aktier indskrevet i
VP (dvs. aktier i børsnoterede selskaber) og omfattet af en dobbeltbeskatningsover-
enskomst i forbindelse med afregning af udbytte til aktionæren tilbageholder den
korrekte udbytteskat i henhold til vedkommende dobbeltbeskatningsoverens-
komst. Denne ordning
–
kaldet VP-ordningen
–
er beskrevet i afsnit 4 nedenfor. En-
delig kan hovedaktionærer i ikke-børsnoterede selskaber på grundlag af en særlig
tilladelse fra SKAT anvende en reduceret sats ved indeholdelse af udbytteskat.
Denne ordning
–
kaldet tilladelsesordningen
–
er beskrevet i afsnit 5 nedenfor.
2.
2.1
U
KS
Blanketordningen
Indhold
...
Blanketordningen er betegnelsen for den ordning, hvor skatteydere anmoder om
refusion af udbytteskat ved at sende en blanket herom bilagt påkrævet dokumen-
tation. SIR beskriver og kommenterer i sin rapport af 24. september 2015 pkt. 11.3
ordningen således:
11.3 Refusioner
–
anmodninger visa blanketordning
Ved fysisk modtagelse af en refusionsanmodning fra udbyttemodtagere eller disses
agenter via blanketordningen bliver relevante felter fra blanketten indtastet manu-
elt i 3S af en sagsbehandler i SKAT.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0087.png
UKS Side 2542
87/613
Dok.nr. 18142586.1
U
KS
11.3.1 Manuelle kontroller i forbindelse med registrering i 3S
Forud for indtastningen af relevante felter, foretager sagsbehandleren en manuel
kontrol af, at anmodningen (blanket 06.003) er udfyldt korrekt, og at der er den
krævede dokumentation, herunder ...:
At den er attesteret korrekt af skattemyndigheden, hvor aktionæren er
skattepligtig.
At dokumentation for modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat er ved-
lagt.
At der foreligger den fornødne fuldmagt, såfremt anmodningen er fra an-
dre (agenter) end den retmæssige ejer.
At kontonummer til udbetaling af refusion har et korrekt format, og at
navn, adresse med videre stemmer til den vedlagte dokumentation. I de
tilfælde, hvor der er oplyst et IBAN.nr., kontrolleres dette format først ved
indberetning i 3S.
Intern Revision har fået oplyst, at sagsbehandleren i flere tilfælde vanskeligt kan
vurdere, hvorvidt fremsendte dokumenter samt attestationerne fra de udenlandske
skattemyndigheder er gyldige. Dette skyldes, at sagsbehandleren ikke har et sam-
menligningsgrundlag, i form af vejledende oversigter af dokumenter fra de forskel-
lige lande, der muliggør en sammenligning og validering af de modtagne dokumen-
ter. Derfor kan sagsbehandleren kun forkaste de fremsendte dokumenter i de til-
fælde, hvor dokumenterne er åbenlyst mangelfulde.
Det er revisionens vurdering, at den manuelle kontrol, i forbindelse med undersø-
gelsen af de fremsendte blanketter, derfor ikke er effektiv.
Sagsbehandleren foretager også en manuel kontrol af det ansøgte beløb. I den for-
bindelse kontrolleres følgende:
At refusionsbeløbet er beregnet korrekt i forhold til den relevante dobbelt-
beskatningsoverenskomst (DBO en). Sagsbehandler har en oversigt i et
regneark med alle DBO er og satser, der anvendes til kontrol af, at der er
anvendt den korrekte sats.
At beløbet er beregnet korrekt i forhold til den vedlagte dokumentation.
Der vil ofte være tale om flere forskellige udbyttemeddelelser for samme
anmodning. Det ansøgte beløb efterprøves på følgende måde:
o
Beregning gennemføres i regneark (journaliseres dog ikke)
o
Der omregnes til og udbetales i danske kroner. Ifølge dokumenta-
tionen opgøres beløbet som udbytteskat pr. aktie i danske kroner
gange antal aktier og sammenholdes med det ansøgte beløb.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0088.png
UKS Side 2543
88/613
Dok.nr. 18142586.1
Såfremt det ansøgte beløb ikke er opgjort korrekt, korrigeres beløbet. Ved mang-
lende oplysninger returneres ansøgningen til dennes agent med angivelse af, på
hvilke punkter ansøgningen er mangelfuld.
Er blanketterne og informationerne fundet fuldstændige og korrekte, indtaster
sagsbehandleren de relevante oplysninger i 3S. Samtidig noteres det ansøgte beløb
i et internt regneark til brug for:
Efterfølgende kontrol af indberetningen i 3S.
Opgørelse af den samlede statistik over antal sager og udbetalte beløb.
Eventuel efterfølgende fremsøgning af sagen/anmodningen.
U
KS
Når sagsbehandleren taster i 3S, sker der først fremfinding af det udloddende sel-
skabs udbytteangivelse. Når selskabet er fundet, vælges funktionen ”Indberet frita-
gelse for dansk udbytteskat” og relevante
data for refusion tastes og gemmes.
Intern Revision har i forbindelse med gennemgangen rekvireret kopi af seneste bru-
gervejledning. Vejledningen er dateret den 18. december 2002 i en version 1.4 og
beskriver, hvordan brugerne skal benytte 3S. Intern Revision har kenskab til, at sy-
stemet 3S har haft ændringer efterfølgende, hvilket burde have medført en opda-
tering af brugervejledningen.
Vi har i forbindelse med gennemgangen spurgt til forretningsgangsbeskrivelser for
identifikation af grænseflader og funktionsadskillelse. Tilgængelige forretnings-
gangsbeskrivelser var ikke ajourført på undersøgelsestidspunktet, men er efterføl-
gende blevet ajourført og sendt til revisionen.
Manglende opdaterede brugervejledninger og forretningsgangsbeskrivelser med-
fører, at sagsbehandlerne ikke kan finde ”hjælp” i de tilfælde, hvor der er tvivl om
håndteringen af de enkelte handlinger, hvilket øger risikoen for forkert behandling
af ansøgte refusionsanmodninger.
11.3.2 Systemunderstøttede kontroller efter registrering i 3S
11.3.2.1 Inddatakontroller
Intern Revision har fået oplyst, at der, i forbindelse med indberetning af refusions-
ansøgning for udbytteskat i 3S, er et antal obligatoriske felter, som skal udfyldes,
før en ansøgning kan accepteres i 3S. I den seneste vejledning fra 2002 har vi set,
at felterne; ”Navn”, ”Adresse”, ”Udbytte”, ”Modtagelsesdato” og ”Bundt nr.” er obli-
gatoriske felter, som kræves udfyldt. 3S stiller ikke krav til selve indholdet af felterne
bortset fra, at feltet ”Udbytte” skal indeholde tal, og feltet ”Modtagelsesdato” ikke
må være større end dags dato, og datoen skal være større end vedtagelsesdatoen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0089.png
UKS Side 2544
89/613
Dok.nr. 18142586.1
samt i et bestemt datoformat. For så vidt angår felterne ”Navn” og ”Adresse”, er der
ikke krav til indholdet af registreringerne. Der er således i begrænset omfang gjort
brug af inddatakontroller til sikring af unikke, fuldstændige, valide og ensartede
data i bestemte felter.
I forbindelse med gennemgangen af 3S er det konstateret, at sagsbehandleren kun
i begrænset omfang indtaster relevante felter til identifikation og fastholdelse af
udbyttemodtageren, ligesom angivelse af udbyttemodtagerens land bliver tastet i
adressefeltet med mulighed for at angive unøjagtige og ikke ensartede landeangi-
velser.
11.3.2.2 Kontrol af dubletter
Intern Revision har konstateret, at der i 3S er etableret en maskinel kontrol, som
kan identificere dubletter. Systemet giver en besked til sagsbehandleren, hvis der
er tastet flere refusionsanmodninger for samme modtager på samme udlodning.
Intern Revision har set dokumentation, som viser, at der er indtastet og fundet en
dublet, som er annulleret før overførsel til økonomidelen. Dermed har kontrollen
virket og har forhindret en dobbelt udbetaling.
I vejledningen fra 2002 er det bemærket, at dubletkontrollen er opsat således, at
3S foretager en sammenligning af de data, som er anført i feltet ”Navn”. Det vil sige
hvis sagsbehandleren indtaster en refusionsanmodning på en udbyttemodtager,
som tidligere har søgt om refusion på samme udlodder, så vil 3S give besked
herom, hvis sagsbehandleren har tastet det nøjagtig samme navn. Hvis sagsbe-
handleren taster et tegn forkert, eller hvis ansøgeren har ændret et tegn i forhold
til tidligere fremsendt refusionsanmodning, så vil dette blive opfattet som en ny
refusionsanmodning og ikke blive identificeret af kontrollen.
Ved gennemgangen blev det konstateret, at der i 3S, i forbindelse med refusions-
anmodningen, ikke er mulighed for at angive et eventuelt CPR-nr./CVR-nr. eller TIN-
nr. på udbyttemodtageren.
Den manglende fuldstændige indtastning af ”Navn” og ”Adresse”, sammenholdt
med en manglende angivelse af eventuelt CPR-nr./CVR-nr. eller TIN-nr. på udbytte-
modtageren bevirker, at SKAT ikke har mulighed for at benytte disse felter til brug
for søgning af dubletter.
11.3.2.3 Kontrol af samlet udbytterefusion pr. selskab
Intern Revision har konstateret, at der i 3S er etableret en systemkontrol, som ori-
enterer sagsbehandleren, hvis der for et selskab er anmodet om et højere refusi-
onsbeløb, samlet set, end selskabet har angivet i udbytteskat.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0090.png
UKS Side 2545
90/613
Dok.nr. 18142586.1
Ved revisionens gennemgang blev det oplyst, at kontrollen i relation til enkelte børs-
noterede selskaber ikke har kunnet gennemføres i 2013 og 2014, fordi en fejl i 3S
bevirkede, at det ikke var muligt at ”taste” modtagne
refusionsanmodninger på det
udloddende selskabs angivelse. I stedet oprettede sagsbehandleren en 0-angivelse
på det udloddende selskab, hvorpå de fremsendte refusionsanmodninger er blevet
registreret. 3S har i forbindelse med indtastningen orienteret sagsbehandleren om,
at ”Sum af beløb på indberetninger er større end udlodning på angivelsen”, hvilket
skyldes at beløbet på den tastede refusionsanmodning er større end 0-angivelsen.
Denne fremgangsmåde har bevirket, at kontrollen reelt har været sat ud kraft og
dermed ikke har kunnet bidrage til, at der ikke blev udbetalt mere i refusion, end
selskaberne har angivet i udbytteskat for de anmodninger, som bliver behandlet
via 3S.
U
KS
Det er endvidere Intern Revisions vurdering, at designet af kontrollen ikke er hen-
sigtsmæssig, fordi kontrollen ikke tager højde for de refusionsanmodninger, som
SKAT modtager via bankordningen og indeholdt udbytteskat for danske udbytte-
modtagere.
Refusionsanmodninger via bankordningen indtastes ikke i 3S og indgår dermed
ikke i kontrollen af, om der refunderes mere, end selskabet har indeholdt i udbyt-
teskat. Derudover anvender 3S den samlede udbytteskat (27%) som sammenlig-
ningsgrundlag, selvom det kun er indeholdt udbytteskat fra udlændige, der kan re-
funderes.
Vi har set materiale, som viser, at SKAT i 2013, 2014 og 2015 har rapporteret om,
at 3S i forbindelse med indrapportering af refusionsanmodninger i enkeltstående
tilfælde er fremkommet med en ”grøn skærm”, som har forhindret en indrapporte-
ring på selskabets angivelse.
Vores
gennemgang af modtaget materiale viser, at ”grøn skærm” fejlen opstår i de
tilfælde, hvor der i 3S har været registreret 2 angivelser for samme udlodning. 3S
har ikke kunnet håndtere flere angivelser i forbindelse med den efterfølgende ind-
rapportering af refusionsanmodninger.
Primo juli 2015 blev systemet ændret, hvorefter 3S igen i alle tilfælde har kunnet
sammenholde refusionsanmodninger i 3S med angivelsen af udbytteskat. SKAT op-
lyser, at der ikke er gennemført kompenserende kontroller for de børsnoterede sel-
skaber i perioden, hvor den maskinelle kontrol var sat ud af kraft.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0091.png
UKS Side 2546
91/613
Dok.nr. 18142586.1
11.3.2.4 Adviseringer fra 3S til sagsbehandler
I de tilfælde, hvor kontrollerne i 3S finder en ”fejl” i forbindelse med indtastnin-
gerne, orienteres sagsbehandleren via skærmbilledet i 3S. Orienteringen til sagsbe-
handleren bevirker ikke, at indberetningen afvises, men er blot en orientering om,
at der er forhold, som sagsbehandleren skal være særlig opmærksom på. Efter ori-
enteringen skal sagsbehandleren foretage en vurdering af, om der reelt er tale om
en fejl, som skal rettes, eller om refusionsanmodningen skal gennemføres.
Endvidere kan sagsbehandleren vælge ikke at foretage sig noget og dermed tilside-
sætte kontrollerne, hvilket vil påvirke datakvaliteten. I de fremsendte forretnings-
gangsbeskrivelser fremgår det ikke, hvordan sagsbehandleren skal forholde sig i de
tilfælde, hvor der fremkommer en orientering til sagsbehandleren.
U
KS
Intern Revision har modtaget materiale, der viser, at der for et af de børsnoterede
selskaber, hvor der formentlig er sket bedrageri, er refunderet mere udbytteskat,
end der er indeholdt.
11.3.2.5 Sammenholdelse mellem anmodning og indberetning
Intern Revision har kendskab til, at de ”ikke noterede selskaber” indberetter de en-
kelte udbyttemodtagere i NTSE med efterfølgende elektronisk overførsel til 3S.
Denne overførsel giver mulighed for, at der, i forbindelse med behandlingen af re-
fusionsanmodningerne, der er modtaget via blanketordningen, kan ske sammen-
holdelse mellem den enkelte udbyttemodtager og dennes refusionsanmodning. In-
tern Revision har ved demonstration af systemet ikke kunnet konstatere, at sådan
en sammenholdelse foretages, ligesom det ikke fremgår af forretningsgangbeskri-
velserne, at denne sammenholdelse skal udføres.
SKAT har endvidere oplyst, at ”Behandlingen af anmodning om refusion af udbyt-
teskat er en administrativ arbejdsopgave, hvor der udelukkende foretages kontrol
med, at den krævede dokumentation er fremsendt med anmodningen samt at an-
modningen er attesteret af den udenlandske skattemyndighed”. Det er derfor revi-
sionens vurdering, at sådan en sammenholdelse ikke udføres.
For de børsnoterede selskaber er det VP, som indberetter udbyttemodtagerne til
systemet eKapital i SKAT. Disse informationer overføres ikke til 3S, hvorfor en sam-
menholdelse for de børsnoterede selskaber ikke er mulig.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0092.png
UKS Side 2547
92/613
Dok.nr. 18142586.1
2.2
Betydning for vores undersøgelse
De tre anmeldelser, som SKAT har foretaget til Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet, og som er genstand for den igangværende efter-
forskning, vedrører formodet svindel ved misbrug af blanketordningen.
3.
3.1
Bankordningen
Indhold
Bankordningen, også kaldet regnearksordningen, er betegnelsen for en ordning,
som SKAT havde med Danske Bank, Nordea og SEB (oprindelig tillige Amagerban-
ken), hvorefter disse tre pengeinstitutter ved fremsendelse af et regneark anmo-
dede om refusion af udbytteskat på vegne af aktionærer eller udenlandske penge-
institutter, der optrådte på vegne af aktionærer. I en fodnote i SIRs rapport af 30.
maj 2013, jf. kapitel 11 nedenfor, oplyses, at SKAT indgik aftalerne med de tre pen-
geinstitutter i 2001, 2005 og 2007. SIR beskriver og kommenterer i sin rapport af
24. september 2015 pkt. 11.4 ordningen således:
SKAT modtager også refusionsanmodninger direkte fra tre banker, som sender an-
modningerne i et ”regneark” til SKAT på vegne af deres kunder.
...
U
KS
De fremsendte anmodninger kan være specificeret på udbyttemodtager, men der
kan også være flere udbyttemodtagere på den enkelte anmodning/regneark.
Der er ikke aftalt krav om samtidig fremsendelse af dokumentation for bopæls- og
skattepligtsforholdet, men i nogle tilfælde fremsender bankerne også dokumenta-
tion i lighed med den dokumentation, som modtages, når den enkelte udbyttemod-
tager selvstændigt fremsender en anmodning om udbytterefusion. I disse tilfælde
foretager sagsbehandleren en manuel kontrol af det fremsendte materiale i lighed
med ”blanketordningen”,
...
Refusionsanmodningerne fra de tre banker indtastes ikke i 3S, men udskrift af re-
gistreringerne i regnearkene summeres til et samlet beløb pr. bank og danner
grundlag for bogføringen i SAP38 og efterfølgende udbetaling af refusionen, ...
Den manglende indtastning i 3S systemet bevirker, at der ikke er mulighed for en
sammenholdelse til eventuelle udbyttemodtagere, som selskaberne har indberettet
i forbindelse med deres angivelse af tilbageholdt udbytteskat. Det kan ligeledes ikke
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0093.png
UKS Side 2548
93/613
Dok.nr. 18142586.1
udelukkes, at udbyttemodtageren, som får refusion via bankordningen, ikke også
selv søger via blanketordningen.
Efter behandlingen bliver anmodningen/regnearket med eventuel dokumentation
printet ud og arkiveret i 5 år. Den enkelte anmodning/regneark kan herefter frem-
findes ved hjælp af bilagsnummeret.
SKAT oplyser, at der er indgået aftale med bankerne om, at disse foretager en vali-
deringskontrol af registreringerne i regnearket. Det er aftalt, at bankerne kontrol-
lerer følgende:
Kontrol af rigtigheden af beløbene vedrørende aktiebeholdninger i sepa-
ratdepoter
Sandsynliggørelse i forhold til omnibusdepoter/samledepoter
3.2
U
KS
Betydning for vores undersøgelse
Kontrollen består i, at banken kontrollerer rigtigheden af beløbene; det vil sige at
udbyttet er afregnet til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt.
Intern Revision har fået oplyst, at den udenlandske bank opbevarer den nødven-
dige dokumentation, som kan forevises efter anmodning i indtil 5 år efter udbeta-
lingsåret. SKAT følger ikke op på, om disse kontroller er effektive.
Når SKAT har overført betaling, der svarer til de ansøgte beløb til banken, videre-
sender banken det modtagne refusionsbeløb til den udenlandske bank, der vil fo-
retage den endelige afregning over for udbyttemodtageren.
De to første anmeldelser om den formodede svindel, som SKAT indgav til Statsad-
vokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, vedrørte misbrug af
blanketordningen, jf. afsnit 2 ovenfor. SKAT tilkendegav, at man ville undersøge, om
der også var foregået formodet svindel ved misbrug af bankordningen. Denne un-
dersøgelse viste ifølge Skatteministeriets pressemeddelelse af 23. august 2016, at
den formodede svindel i det hele vedrører misbrug af blanketordningen. SKATs un-
dersøgelse viste også, at den formodede svindel har et større omfang end det, som
fremgik af de to indgivne anmeldelser, og det blev oplyst i pressemeddelelsen, at
SKAT ville indgive en anmeldelse om formodet svindel med udbytteskat for yderli-
gere 3,2 mia. kr.
Bankordningen har således ikke haft direkte betydning for vores undersøgelse,
men omtales i en række dokumenter i det følgende. Vi har dog noteret os, at en
undersøgelse gennemført i 2000, jf. herom kapitel 8, afsnit 1.1, nedenfor, viste, at
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0094.png
UKS Side 2549
94/613
Dok.nr. 18142586.1
de to banker, der var omfattet af undersøgelsen, kun i 37 pct. af tilfældene var i
besiddelse af den krævede dokumentation vedrørende udenlandske aktionærer i
danske selskaber omfattet af ordningen, og yderligere, at SKAT i september 2015
bragte ordningen til ophør, idet SKAT var blevet opmærksom på, at der i aftalerne
ikke var sikret tilstrækkelig dokumentation for, at der bestod et repræsentations-
forhold mellem de enkelte udbyttemodtagere og bankerne, at aftalerne alene var
indgået med et dansk pengeinstitut og derfor ikke kunne danne grundlag for, at
tredjemand, fx et udenlandsk pengeinstitut, kunne pålægges pligter, samt på den
manglende hjemmel til at uddelegere kontrolbeføjelser.
Vi bemærker, at den risiko for uretmæssig refusion af udbytteskat, som SIR udtrykte
bekymring for i sin rapport af 30. maj 2013, jf. kapitel 11, afsnit 1, nedenfor, navnlig
vedrørte bankordningen.
4.
4.1
4.1.1
U
KS
VP-ordningen
Indhold
...
Aftalen vedrører følgende lande:
VP-ordningen er betegnelsen for den ordning, hvorefter VP i forbindelse med ud-
bytteudlodning og -udbetaling tilbageholder den udbytteskat, der skal betales efter
vedkommende dobbeltbeskatningsoverenskomst, således at der foretages en net-
toafregning til aktionæren. SIR beskriver og kommenterer i sin rapport af 24. sep-
tember 2015 pkt. 11.5 ordningen således:
”VP-ordningen” er en aftale, der er indgået mellem VP og SKAT. Ordningen går ud
på, at VP, med udgangspunkt i de gældende dobbeltoverenskomster, indeholder
den korrekte udbytteskat (nettoafregning).
Sverige, Norge, Tyskland, Grækenland, Holland, Belgien, Luxembourg, England, Ir-
land, Schweiz, USA og Canada.
For at udbyttemodtageren kan benytte VP-ordningen, skal udbyttemodtager være
en fysisk person og aktierne skal være indskrevet i et depot i et dansk pengeinstitut.
Udbyttemodtageren skal endvidere over for det kontoførende pengeinstitut doku-
mentere sine bopæls- og skatteforhold via en skatteblanket (blanket 02.009), der
skal attesteres af de udenlandske skattemyndigheder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0095.png
UKS Side 2550
95/613
Dok.nr. 18142586.1
Det er dermed de kontoførende pengeinstitutter, som foretager en vurdering og
godkendelse af de dokumenter, som udbyttemodtageren fremsender. SKAT følger
ikke op på, om disse kontroller er effektive.
SKAT har fået oplyst, at de udbyttemodtagere, som er omfattet af ordningen, vil
modtage udbyttenotaer, hvoraf det fremgår, at der er tilbageholdt den korrekte
udbytteskat i helhold til DBO en. De enkelte udbyttemodtagere skal derfor ikke selv-
stændigt anmode om udbytterefusion hos SKAT.
4.1.2
SKAT bragte den 12. november 2015 ordningen til ophør, idet det var SKATs vurde-
ring, at ordningen ikke havde haft fornøden lovhjemmel.
Betydning for vores undersøgelse
4.2
5.
5.1
5.2
U
KS
Tilladelsesordningen
Indhold
Betydning for vores undersøgelse
Som anført i afsnit 2.2 ovenfor vedrører de tre anmeldelser, som SKAT har foretaget
til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, og som er
genstand for den igangværende efterforskning, formodet svindel ved misbrug af
blanketordningen. VP-ordningen har således ikke haft direkte betydning for vores
undersøgelse. Vi bemærker dog, at princippet i ordningen, der bygger på en netto-
afregning, således at der ikke opstår spørgsmål om senere refusion, indgår i grund-
laget for den model, som regeringen ifølge lovprogrammet 2017-18 vil fremsætte
lovforslag om i folketingssamlingen 2017-18, jf. kapitel 13, afsnit 12, nedenfor.
Tilladelsesordningen er betegnelsen for den ordning, hvorefter hovedaktionærer i
ikke-børsnoterede selskaber på grundlag af en særlig tilladelse fra SKAT anvender
en reduceret sats ved indeholdelse af udbytteskat. SIR beskriver og kommenterer i
sin rapport af 24. september 2015 pkt. 9.3.4 ordningen således:
Derudover har hovedaktionærer i ikke noterede selskaber mulighed for at få en
særlig tilladelse fra SKAT til at anvende en reduceret sats ved indeholdelse af udbyt-
teskat. Tilladelsen kan gives for skattepligtige personer, der er omfattet af en dob-
beltbeskatningsoverenskomst. Disse aktionærer vil således få indeholdt den rele-
vante udbytteskat (nettoafregning) efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det
udloddende selskab indberetter udbyttemodtageren med den reducerede sats i
NTSE under hen- visning til den særlige tilladelse fra SKAT.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0096.png
UKS Side 2551
96/613
Dok.nr. 18142586.1
Som anført i afsnit 2.2 ovenfor vedrører de tre anmeldelser, som SKAT har foretaget
til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, og som er
genstand for den igangværende efterforskning, formodet svindel ved misbrug af
blanketordningen. Tilladelsesordningen har således ikke haft direkte betydning for
vores undersøgelse. Vi omtaler den dog enkelte steder i vores redegørelse, jf. såle-
des kapitel 10, afsnit 9, 33.1.2 og 36, nedenfor.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2552
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2553
Kapitel 7 Det regnskabsretlige grundlag
–
De måned-
lige indtægtslister
–
Oplysninger om refunderet ud-
bytteskat
I dette kapitel har vi i afsnit 1-5 samlet en fremstilling af en række regnskabsretlige
regler, som regulerer SKATs og Skatteministeriets arbejde med dokumentation af
deres virksomhed.
Kapitlet indeholder endvidere en samlet illustration af udviklingen i henholdsvis
statens indtægter fra udbytteskat, jf. afsnit 6 nedenfor, og refusionen af udbytte-
skat, jf. afsnit 7 nedenfor, i den periode, som vores undersøgelse omfatter. Disse
oplysninger er endvidere medtaget i kapitel 10 og 12 nedenfor, hvor de er indsat
med som udgangspunkt kvartalsvise intervaller. I afsnit 8 nedenfor beskrives rap-
porteringen af SKATs regnskabsgodkendelser.
1.
1.1
U
KS
Det regnskabsretlige grundlag
Ministerieinstrukser
Bekendtgørelsens § 7, stk. 5, har dette indhold:
§§ 13-15 indeholder følgende regler:
Statens regnskab er beskrevet i Finansministeriets bekendtgørelse om Statens
regnskabsvæsen m.v., som er udstedt med hjemmel i lov nr. 131 af 28. marts 1984
om statens regnskabsvæsen § 3. Den gældende bekendtgørelse har nr. 70 af 27.
januar 2011, men de bestemmelser, der gengives i det følgende, er uændrede fra
den tidligere bekendtgørelse, nr. 1693 af 19. december 2006.
§ 7. ...
Stk. 5. Departementerne skal udarbejde en ministerieinstruks, jf. §§ 13-15.
§ 13. Hvert ministerium skal udarbejde og ajourføre en ministerieinstruks, der be-
skriver ministerområdets forretningsområde og opdeling på virksomheder, herun-
der hvilke hovedkonti incl. bevillingslovenes fællesparagraffer, der henhører under
de enkelte virksomheder.
§ 14. Ministerieinstruksen skal herudover indeholde:
1) En beskrivelse af tilrettelæggelsen af ministerområdets overordnede regnskabs-
forvaltning.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0099.png
UKS Side 2554
99/613
Dok.nr. 18142586.1
2) En beskrivelse af hvornår der i årets løb skal godkendes perioderegnskaber samt
en beskrivelse af procedurerne omkring regnskabsgodkendelsen, jf. § 36, herun-
der en angivelse af eventuelle formaliserede procedurer for udførelsen af depar-
tementets tilsyns- og kontrolfunktioner.
§ 15. Den af departementets ledelse godkendte ministerieinstruks sendes til Rigsre-
visionen og virksomhederne på ministerområdet.
§ 36 indeholder følgende regler for årsregnskabet (stk. 5 her udeladt):
§ 36. De regnskabsførende institutioner skal godkende deres årlige regnskab over
for virksomhederne. Virksomhederne fastsætter i virksomhedsinstruksen de nær-
mere retningslinjer for godkendelsen af perioderegnskaber i årets løb samt det
nærmere indhold af denne godkendelse, jf. § 17.
Stk. 2. Virksomhederne godkender deres årlige regnskab over for departemen-
terne. Departementerne fastsætter i ministerieinstruksen de nærmere retningslin-
jer for godkendelsen af perioderegnskaber i årets løb samt det nærmere indhold
af denne godkendelse, jf. § 14.
Stk. 3. Departementerne godkender ministerområdets årlige regnskab over for
Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen. Økonomistyrelsen fastsætter de nærmere ret-
ningslinjer for godkendelsen af perioderegnskaber i årets løb samt det nærmere
indhold af denne godkendelse.
Stk. 4. Departementernes godkendelse af deres årlige regnskab sker via en regn-
skabserklæring, hvori det oplyses:
1) om der er ændringer i regnskabsprincipperne, der har betydning for vurderingen
af regnskabet for det pågældende finansår,
2) om regnskabet indeholder alle de bogføringskredse og delregnskaber, som mi-
nisterområdet er ansvarlig for,
3) om forbruget af bevillinger er opgjort korrekt,
4) om aktiver og passiver er opgjort korrekt, og
5) om der inden for ministerområdet er etableret forretningsgange og interne kon-
troller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfattet af
regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
U
KS
Der ses ikke bestemmelser om, med hvilke intervaller der skal udfærdiges periode-
regnskaber, men af § 34, stk. 2, fremgår, at der skal ske månedlig afstemning:
§ 34. ...
Stk. 2. De regnskabsførende institutioner, hvorunder bogføringskredsen henhø-
rer, skal månedligt bekræfte, at registreringerne i koncernsystemet er i overens-
stemmelse med registreringerne i det lokale økonomisystem.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0100.png
UKS Side 2555
100/613
Dok.nr. 18142586.1
For de enkelte virksomheder under de enkelte ministerier gælder, jf. instruksens
§ 8:
§ 8. Virksomhederne optages i det af Økonomistyrelsen administrerede koncernsy-
stem.
Stk. 2. Virksomhederne tilrettelægger regnskabsvæsenet indenfor deres område,
herunder områdets opdeling på regnskabsførende institutioner.
Stk. 3. Virksomhederne skal udarbejde en virksomhedsinstruks, jf. §§ 16-19.
1.2
Virksomhedsinstrukser
§§ 16-19 bestemmer under overskriften Virksomhedsinstrukser:
1.3
U
KS
Regnskabsinstrukser
§ 16. Hver virksomhed skal udarbejde og ajourføre en virksomhedsinstruks, der
beskriver virksomhedens forretningsområde og opdeling på regnskabsførende in-
stitutioner, herunder hvilke hovedkonti virksomheden har ansvaret for.
§ 17. Består virksomheden af flere regnskabsførende institutioner, skal virksom-
hedsinstruksen herudover indeholde:
1) En beskrivelse af hvorledes virksomhedens regnskabsansvar er fordelt på de en-
kelte regnskabsførende institutioner under virksomheden.
2) En beskrivelse af proceduren for virksomhedens bevillingsudmelding og bevil-
lingsafregning i forhold til de regnskabsførende institutioner.
3) En beskrivelse af hvornår der i årets løb skal godkendes perioderegnskaber samt
proceduren for de regnskabsførende institutioners godkendelse af perioderegn-
skaber over for virksomheden.
4) En beskrivelse af øvrige relevante regnskabsprocedurer mellem virksomheden
og de regnskabsførende institutioner.
§ 18. Virksomhedsinstruksen kan endvidere indeholde virksomhedsspecifikke ret-
ningslinier til de regnskabsførende institutioner om udarbejdelsen af regnskabsin-
struksen.
§ 19. Virksomhedsinstruksen skal godkendes af departementet.
Stk. 2. Den af departementet godkendte virksomhedsinstruks skal sendes til Rigs-
revisionen og de under virksomheden hørende regnskabsførende institutioner.
§§ 20-23 bestemmer under overskriften Regnskabsinstrukser:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0101.png
UKS Side 2556
101/613
Dok.nr. 18142586.1
§ 20. Hver regnskabsførende institution skal udarbejde og ajourføre en regnskabs-
instruks.
§ 21. Regnskabsinstruksen skal som minimum indeholde:
1) En beskrivelse af institutionens opgaver og regnskabsmæssige organisation, her-
under hvilke bogføringskredse institutionen administrerer.
2) En beskrivelse af institutionens regnskabsopgaver herunder institutionens kon-
krete tilrettelæggelse og udmøntning af kompetencefordeling i relation til ud-
gifts- og indtægtsforvaltningen, betalingsforvaltningen, den regnskabsmæssige
registrering herunder registrering af dispositioner, regnskabsaflæggelsen, opbe-
varing af regnskabsmateriale og forvaltningen af aktiver og passiver m.v.
3) En beskrivelse af institutionens IT-anvendelse i forbindelse med regnskabsførin-
gen omfattende en beskrivelse af registreringen af transaktioner herunder hvor-
ledes materialets nøjagtighed er sikret, hvorledes en fuldstændig og nøjagtig re-
gistrering er sikret, samt hvorledes automatisk genererede registreringer foreta-
ges og en beskrivelse af opbevaringen af regnskabsmaterialet, herunder de me-
toder, der benyttes til opbevaring, og hvordan regnskabsmaterialet fremfindes.
Endvidere beskrives de generelle kontroller vedr. IT-anvendelsen.
Stk. 2. Medarbejdere, der er beskæftiget med systemudvikling, programmering,
driftsafvikling og kontrol hermed må ikke varetage funktioner i forbindelse med
den regnskabsmæssige registrering og betalingsforretninger.
§ 22. Det skal af et bilag til regnskabsinstruksen fremgå hvilke medarbejdere, der
har ansvaret for hvilke regnskabsmæssige opgaver i institutionen.
Stk. 2. Bilaget opbevares lokalt i institutionen og er ikke omfattet af fremsendel-
sespligten i henhold til § 23.
§ 23. Den af institutionens ledelse godkendte regnskabsinstruks sendes til virksom-
heden og til Rigsrevisionen til orientering.
2.
U
KS
Ministerieinstruksen
§ 9. Skatteministeriet
Den 21. juni 2013 har departementschef Jens Brøchner påtegnet ministerieinstruk-
sen for Skatteministeriet gældende fra januar 2013. Det hedder heri blandt andet:
1. Indledning
Denne ministerieinstruks er gældende for Skatteministeriet samt tilhørende fælles-
paragraffer på finansloven. Ministeransvarsområdet omfatter følgende paragraf-
fer:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0102.png
UKS Side 2557
102/613
Dok.nr. 18142586.1
§ 38. Skatter og afgifter
Ministerieinstruksen er udarbejdet i henhold til Finansministeriets bekendtgørelse
m. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv., jf. §§ 13-15, og Moder-
niseringsstyrelsens vejledning om udarbejdelse af ministerieinstrukser fra april
2010.
Denne vejledning foreskriver, at følgende forhold beskrives i ministerieinstruksen:
Ministerområdets forretningsområde og opdeling på virksomheder
Ministerområdets tilrettelæggelse af den overordnede regnskabsforvaltning
Tilrettelæggelsen af regnskabsgodkendelsen indenfor ministerområdet og for-
maliserede tilsyns- og kontrolfunktioner i forbindelse hermed
3.
3.1
3.1.1
U
KS
SKAT
I vejledningen beskrives, at departementerne selv bestemmer, hvor ofte de ønsker
at få perioderegnskab, og at aflæggelsen af perioderegnskab bør tilrettelægges ef-
ter konkret behov for opfølgning. Den månedlige afstemning nævnt i § 34 skal så-
ledes ikke nødvendigvis være ledsaget af et perioderegnskab.
Ministerieinstruksen beskriver herefter overordnet forretningsområdet opdelt på
virksomheder og tilrettelæggelsen af den overordnede regnskabsforvaltning. Mi-
nisterieinstruksen oplyser, at SIR har ansvaret for den samlede revision af SKAT,
hvor departementet dog revideres af Rigsrevisionen. Herefter henviser ministerie-
instruksen til virksomhedsinstrukserne og regnskabsinstrukserne.
Ministerieinstruksen ses ikke at give specifikke retningslinjer, og vi har derfor ikke
fundet det nødvendigt at gennemgå den afløste ministerieinstruks.
Virksomhedsinstrukser for SKAT, Skatter og afgifter og § 38
De virksomhedsinstrukser på Skatteministeriets område, som har betydning for vo-
res undersøgelse, er instrukserne for SKAT, Skatter og afgifter og § 38-virksomhed.
I instruksen beskrives SKATs virksomhedsområde således:
SKATs opgaver omfatter opkrævningen af skat, herunder arbejdsmarkedsbidrag,
told, forbrugs- og miljøafgifter samt forvaltningen af lovgivningen i forhold til bor-
gere og virksomheder. Endvidere varetager SKAT opgaverne vedrørende restance-
inddrivelse, herunder for andre ministerier og offentlige myndigheder. Endvidere
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0103.png
UKS Side 2558
103/613
Dok.nr. 18142586.1
varetages en række opgaver vedrørende udarbejdelse af cirkulærer og vejledninger
mv. indenfor rammelovgivning, koordinering, it-udvikling og -drift samt intern ad-
ministration.
3.2
Skatter og afgifter
3.2.1
Skatter og afgifters virksomhedsområde beskrives således:
Skatter og afgifter omfatter skatter på indkomst og formue, told- og forbrugsafgif-
ter, lønsumsafgift, renteindtægter mv., samt overførsler til andre paragraffer. Op-
gaverne omfatter provenuskøn, analyser og løbende overvågning af indbetalinger
af skatter og afgifter samt af udviklingen i skatteudgifter i skattelovgivningen.
U
KS
3.3
§ 38-virksomhed
Virksomhedsinstruksen for § 38-virksomhed, som blev udarbejdet i forbindelse
med udskilningen af SKAT som en selvstændig styrelse pr. 1. januar 2013, omfatter
finanslovens § 38 om skatter og afgifter, hvor skat på aktieindkomst ses at indgå
under kode 38.11.01.10 som delmængde af personskatter. Af instruksen fremgår,
at godkendelse af månedsregnskaber skal omfatte:
at der er overensstemmelse mellem data i de lokale økonomisystemer og SKS
og at der i SKS foreligger godkendelse af de underliggende regnskaber.
at regnskabet omfatter alle de hoved- og underkonti, bogføringskredse og del-
regnskaber, som området er ansvarlig for
at betegnelsen på de anvendte hoved- og underkonti er korrekte
en vurdering af om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den forløbne
periode under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste to regnskabsår
med udgangspunkt i udviklingen i de enkelte perioder samt år-til-dato (sand-
synlighedskontrol). For afvigelser, der undersøges i forbindelse med sandsyn-
lighedskontrollen skal forklaringerne dokumenteres eller vedlægges som bilag.
en kontrol af sammenhængen med underliggende systemer
en kontrol med at aktiver og passiver er korrekt opgjort og har en rimelig stør-
relse
en kontrol med at beholdningskonti er regnskabsmæssigt afstemt.
Om månedsindtægtslister bestemmer virksomhedsinstruksen, at:
I forbindelse med udarbejdelsen af indtægtslisten sker der en vurdering af måne-
dens indtægt på hver enkelt konto i forhold til den senest budgetterede indtægt på
årsbasis. I omfang, der er særlige forhold som tilsiger det, udarbejdes der kommen-
tarer hertil på indtægtslisten. Indtægtslisterne godkendes af formanden for Den
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0104.png
UKS Side 2559
104/613
Dok.nr. 18142586.1
samfundsøkonomiske matrice. Indtægtslisterne oversendes til Folketingets Finans-
udvalg og Skatteudvalget efter godkendelse i departementets ledelse.
Denne bestemmelse må opfattes som supplement til regnskabsinstruksens krav
om, at indtægter og udgifter skal vurderes i forhold til indtægter og udgifter de se-
neste to regnskabsår.
4.
4.1.1
Regnskabsinstruksen for Skatteministeriet, § 38
4.2
4.2.1
4.3
U
KS
Ansvar for vedligeholdelse
Det overordnede regnskabsmæssige ansvar
Beskrivelsen i det følgende bygger til dels på den gennemgang, som Borger- og
retssikkerhedschefen har foretaget. Af betydning for vores undersøgelse har regn-
skabsinstruksen (der i en periode havde titlen
Regnskabsinstruks for Skatteministeri-
ets Koncern, § 38)
foreligget i tre versioner:
1. januar 2010-31. december 2012 (med justeringer undervejs)
1. januar 2013-12. marts 2014
12. marts 2014-
2010- og 2013-instrukserne er begge underskrevet af koncerndirektøren og direk-
tøren for Region Midtjylland og fastsætter, at ansvaret for, at instruksen løbende
vedligeholdes, ligger hos skattedirektøren for SKAT Regnskab.
2014-instruksen er underskrevet af direktøren for SKAT og direktøren for Inddri-
velse og fastsætter, at ansvaret for, at instruksen løbende vedligeholdes, ligger hos
underdirektøren for Betaling og Regnskab.
2010-instruksen fastsætter, at SKAT Regnskab varetager den overordnede planlæg-
ning og styring af regnskabsopgaven.
2013-instruksen fastsætter, at det overordnede regnskabsmæssige ansvar er pla-
ceret i Regnskab, SKAT Midtjylland, mens selve bogføringsopgaven er placeret i
henholdsvis Regnskab og Betalingscentret.
Efter 2014-instruksen er det overordnede regnskabsmæssige ansvar og bogfø-
ringsopgaven er placeret i SKAT, Inddrivelse, Betaling og Regnskab.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0105.png
UKS Side 2560
105/613
Dok.nr. 18142586.1
4.4
Ansvar for de regnskabsmæssige opgaver
Af regnskabsvejledningernes pkt. 2.1 Ansvars- og kompetencefordeling fremgår
herom:
4.4.1
2010-11
Direktøren for regionen har det overordnede ansvar for regionens beholdninger.
2011-14
Direktøren for regionen har det overordnede ansvar for de regnskabsmæssige op-
gaver i egen region og for regionens beholdninger.
Skattedirektøren er ansvarlig for de regnskabsmæssige opgaver inden for egen en-
hed
Afdelingslederen er ansvarlig for de regnskabsmæssige opgaver inden for eget or-
ganisationsområde
4.4.2
4.4.3
4.5
U
KS
Af instruksen (2014-udgaven) fremgår blandt andet:
Kapitel 1. Indledning og ikrafttrædelse
Indledning
2014-15
Direktøren for forretningsområdet har det overordnede ansvar for de regnskabs-
mæssige opgaver i eget forretningsområde og for forretningsområdets beholdnin-
ger.
Underdirektøren er ansvarlig for de regnskabsmæssige opgaver indenfor egen af-
deling.
Kontorchefen/funktionslederen er ansvarlig for de regnskabsmæssige opgaver in-
den for egen kontor/enhed.
Kontrol og undersøgelse af bilag og automatiske registreringer
Regnskabsinstruksen er via intranettet tilgængelig for alle medarbejdere i Skattemi-
nisteriet.
Alle medarbejdere i SKAT, som har ansvar for eller er beskæftiget med opgaver af
regnskabsmæssig betydning skal være bekendt med reglerne i denne instruks.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0106.png
UKS Side 2561
106/613
Dok.nr. 18142586.1
Underdirektøren for Betaling og Regnskab har ansvaret for, at regnskabsinstruksen
løbende vedligeholdes. Regnskabsinstruksen sendes til orientering til Skatteministe-
riets interne revision, Rigsrevisionen samt SKAT, Økonomi, Økonomisk koordine-
ring.
Afgørelse om, i konkrete sager at afvige fra bestemmelser i denne instruks skal træf-
fes af underdirektøren for afdelingen, direktøren for forretningsområdet eller af
SKATs direktør og kan kun foretages efter forudgående godkendelse af SKAT, Ind-
drivelse, Betaling og Regnskab. Den konkrete afvigelse beskrives med konsekvens,
hvad der er foretaget til sikring af, at der ikke sker fejl samt henvisning til afsnit i
denne instruks. Rigsrevisionen og Skatteministeriets interne revision skal orienteres
herom, ligesom forholdet skal indberettes via førstkommende interne kvalitetssik-
ring.
U
KS
1.1. Opgaver og organisering
SKATs opgaver
SKAT sikrer det offentliges indtægter ved at opkræve skatter og afgifter, og inddriver
gæld til det offentlige.
SKATs forretningsmodel tager udgangspunkt i 4 overordnede processer:
Vejledning
Her får kunderne generel information og vejledning om SKATs produkter og ydelser,
hvad enten de ringer, går på TastSelv eller får information via kampagner og pjecer.
Hvis problemet fanges her, og kunderne selv kan gå direkte til afregning, kommer
pengene kommer ind ad fordøren .
Afregning
Her sikrer vi, at borgere og virksomheder afregner, som de skal. Her ligger også de
administrative afgørelser. Hvis alle afregnede korrekt, kunne processen stoppe her.
Indsats
Her sikrer vi, at flest mulige af SKATs kunder angiver og betaler korrekt og rettidigt.
I Indsats gennemføres aktiviteter, som på baggrund af risiko og adfærd udvælger
de tiltag, der sikrer den bedste indsats rettet mod udvalgte segmenter.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0107.png
UKS Side 2562
107/613
Dok.nr. 18142586.1
Inddrivelse
...
2.1.1. Regnskabsmæssig struktur
SKAT, Inddrivelse, Betaling og Regnskab er ansvarlig for regnskabsaflæggelsen som
er opdelt i firmakoder:
Firmakode
...
6112t
...
...
Udbytteskat
...
...
Anvendelse
...
Fødesystemer
...
Ansvarlig enhed/kontor
...
SAP 38-kontoret
...
U
KS
2.1.5 Funktionsadskillelse
Sikring af funktionsadskillelse:
Det påhviler direktøren for forretningsområdet at sikre en hensigtsmæssig forret-
ningsgang og en sådan adskillelse af regnskabsfunktionerne, at ingen medarbejder
får mulighed for, i en og samme ekspedition, at varetage to eller flere funktioner,
der gensidigt kontrollerer hinanden.
Hvis der i et IT-system skal 2 personer til at gennemføre den enkelte transak-
tion, foretages ikke yderligere kontrol.
Hvis der i et IT-system er indbygget roller og det ikke er muligt at tildele roller
der medfører konflikt i forhold til funktionsadskillelse, foretages ikke yderligere
kontrol.
Hvis der i et IT-system er indbygget roller og rollerne kan tildeles i konflikt med
funktionsadskillelse, skal funktionslederen/kontorchefen foretage løbende
kontrol af de adgangsrettigheder der kan være i konflikt. Denne kontrol udfø-
res tillige ved tilgang af nye medarbejdere.
Hvis funktionsadskillelse er indarbejdet i en procesbeskrivelse, skal funktions-
lederen/kontorchefen foretage løbende kontrol, til sikring af, at processen føl-
ges.
Regnskabsinstruksen indeholder herefter en række krav til underskriftsprocedure,
afstemningskontroller m.m. med oplysning om, at der kvartalsvis skal foretages
indberetning til SKAT over åbenstående poster, der er mere end 1 år gamle, med
årsag til, hvorfor posten er åben, og hvornår problemet forventes løst.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0108.png
UKS Side 2563
108/613
Dok.nr. 18142586.1
Endvidere beskrives, at en registrerende person ikke må have adgang til at kunne
frigive egne ekspeditioner til udbetaling.
Regnskabsinstruksen indeholder ikke yderligere beskrivelser af særskilt betydning
for udbytteområdet.
2.2.2. Kontrol og undersøgelse af bilag og automatiske registreringer
For edb-systemer, som modtager betalinger og oplysninger på edb-medier, herun-
der oplysninger modtaget online, skal der fastlægges retningslinjer for maskinel
og/eller manuel kontrol og godkendelse af modtagne oplysninger. Disse retnings-
linjer skal som minimum omfatte kontrol af identiteten af den enkelte skatte-
yder/virksomhed, afstemning af oplysninger om totalbeløb på det modtagne til
summen af enkelttransaktioner og afstemning af de modtagne til de registrerede
data.
For data, som modtages fra skatteydere eller virksomheder i form af blanketter,
dokumenter der træder i stedet for blanketter, eller som følge af SKATs indsatsar-
bejde, skal der foretages kontroller, der sikrer, at konvertering sker korrekt.
Underskrevne bilag, der indenfor SKAT indskannes, sendes via mail og udskrives af
modtager, accepteres som et originalt dokument. Dog skal enheden, hvor under-
skriver er tilknyttet, opbevare det originale dokument så længe det er gældende.
For data, som modtages fra skatteydere eller virksomheder, skal der fastlægges ret-
ningslinjer for maskinel kontrol af de modtagne oplysninger. Disse retningslinjer
skal som minimum omfatte kontrol af identiteten af den enkelte skatteyder.
4.6
4.7
U
KS
Risiko- og kvalitetsstyring
Formel og materiel kontrol
Det overordnede ansvar for, at der gennemføres risiko- og kvalitetsstyring i over-
ensstemmelse med gældende regler, påhviler i perioden 2010-14 direktøren for re-
gionen, i perioden 2014-15 direktøren for forretningsområdet.
Af de gennemgåede regnskabsinstruksers afsnit 2.2.2.1 fremgår:
De dokumenterede skatte-, told- og afgiftskrav skal underkastes en formel kontrol,
herunder efterregning, og en materiel kontrol.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0109.png
UKS Side 2564
109/613
Dok.nr. 18142586.1
Formel kontrol
Den formelle kontrol foregår i stort omfang automatisk, som følge af den øgede
digitalisering. Borgere og virksomheder har kun adgang til at indberette i eget navn
og for de krav, de er registreret for. Der er ligeledes indbygget en række kontrolfor-
anstaltninger i systemerne til at undgå fejltastninger, samt til at afstemme indta-
stede beløb.
For så vidt angår manuelle bilag/angivelser/deklarationer er den formelle kontrol
obligatorisk og skal sikre angivelsers og dokumenters ægthed og gyldighed. Det skal
kontrolleres, at der foreligger de nødvendige oplysninger samt foreskrevne under-
bilag og dokumentationer, og der skal ske kontrol af satser og beregninger.
4.8
4.8.1
4.8.2
U
KS
Den materielle kontrol skal dokumenteres.
Den centrale regnskabsaflæggelse
I forbindelse med regnskabsaflæggelsen foretages
Materiel kontrol
Den materielle kontrol skal indeholde en vurdering af oplysningerne, således at det
konstateres, at oplysningerne svarer til de faktiske forhold. Kontrollen kan gennem-
føres løbende eller som efterfølgende kontrolfunktion som led i SKATs indsatsar-
bejde.
Den materielle kontrol skal indeholde en vurdering af, om oplysningerne er sand-
synlige i forhold til f.eks. oplysninger fra virksomheden/borgeren og SKATs viden.
Af regnskabsinstruksens afsnit 2.6.1 fremgår om Den centrale regnskabsaflæg-
gelse:
Den centrale regnskabsaflæggelse til Statens Koncern System (SKS) sker på grundlag
af et samlet regnskab for de i SAP38-regnskabsenheder (alle firmakoder), registre-
rede regnskabsoplysninger.
en vurdering af om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den forløbne
periode under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste to regnskabsår
med udgangspunkt i udviklingen i de enkelte perioder samt år-til-dato (sand-
synlighedskontrol). For afvigelser, der undersøges i forbindelse med sandsyn-
lighedskontrollen skal forklaringerne dokumenteres eller vedlægges som bilag.
en kontrol af sammenhængen med underliggende systemer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0110.png
UKS Side 2565
110/613
Dok.nr. 18142586.1
en kontrol med at aktiver og passiver er korrekt opgjort
en kontrol med at beholdningskonti er regnskabsmæssigt afstemt
en kontrol med at registreringerne i statens centrale økonomisystem er i over-
ensstemmelse med registreringerne i SAP38-bogholderiet
4.9
4.9.1
Godkendelse og indsendelse af § 38-regnskabet
For perioden 2010-2014 fremgår:
Skattedirektøren for Regnskab, skal hver måned, inden udløbet af den efter regn-
skabsperiodens udløb følgende måned, godkende og indsende SAP38-regnskabet
til Skatteministeriet, Koncerncenteret.
5.
U
KS
Beskrivelse af interne kontroller
1.
4.9.2
For perioden 2014-2015 fremgår:
Underdirektøren for Betaling og Regnskab og kontorchefen for § 38 kontoret skal
hver måned, inden udløbet af den efter regnskabsperiodens følgende måned, god-
kende og indsende SAP38-regnskabet til Skatteministeriets departement, Intern
Regnskab 1, Rigsrevisionen og Skatteministeriets Interne Revision.
I forbindelse med sin undersøgelse fik Borger- og retssikkerhedschefen oplyst, jf.
Borger- og retssikkerhedschefens faktuelle redegørelse s. 40, at SAP 38-regn-ska-
bet også inden 2014 blev sendt til Rigsrevisionen og SIR, samtidig med at det blev
sendt til Skatteministeriets departement.
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke spe-
cifikke beskrivelser af interne kontroller på de områder, der er relevante for vores
undersøgelse. Det følgende er derfor en beskrivelse af, hvordan SKATs interne kon-
trol ses at have været opbygget i den periode, som er omfattet af vores undersø-
gelse.
Blandt andet SIR har tidligere beskrevet SKATs interne kontroller, der beskrives som
opdelt i tre niveauer, der kan sammenfattes således:
Strategisk kontrol ved forebyggende foranstaltninger i form af, at SKAT
analyserer og vurderer risikoen for fejl og mangler, såvel bevidste som
ubevidste, og vedtager, hvilket kontrolmiljø SKAT ønsker at implementere
for at imødegå de risici, som SKAT har vurderet skal søges helt undgået
eller så vidt muligt minimeret. Dette gøres ved blandt andet at udstikke
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0111.png
UKS Side 2566
111/613
Dok.nr. 18142586.1
2.
3.
regler for kontrol fra ledelsens side, forretningsgange og interne kontrol-
ler.
Operative kontroller for at søge hindre, at der sker fejl, såvel bevidste som
ubevidste, i den praktiske hverdag. Dette gøres ved at fastsætte, hvem der
kontrollerer udført arbejde, hvilke regler der skal efterleves og hvilken in-
formation der skal rapporteres, for at potentielle problemområder perio-
devis kan beskues fra et helikopterniveau, der kan være svært at opnå i
det daglige, hvor datamængderne kan være omfattende.
Efterfølgende kontrol af, at de interne kontroller følges og fungerer, samt
analyser og vurderinger af trends, årsagsforklaringer mv. Herunder vil
sædvanligvis også indgå eventuel information fra whistleblowers og tilsva-
rende. SIR er et element i 3. niveau af kontrolmiljøet.
5.1
5.1.1
U
KS
1. kontrolniveau
–
ledelseskontrol
Om 1. kontrolniveau anfører SIR:
Disse tre niveauer bør i vidt omfang udgøre en simultan proces med løbende over-
vågning, revurdering af risiko og tilpasning af ønskede interne kontroller ved ob-
servation af utilsigtede hændelser, opfølgning på igangsatte forbedringsforslag
m.m., således at det interne kontrolmiljø virker proaktivt og ikke reaktivt.
1. niveau af kontroller ses blandt andet i ministerieinstruksen, der henviser til virk-
somhedsinstruksen og regnskabsinstruksen.
Generelt om første forsvarslinje
Direktionen fastlægger retningslinjerne for den operationelle ledelse i første for-
svarslinje gennem en række politikker, procedurer og instrukser, og rammerne for
organisering af opgaverne.
Første forsvarslinje omfatter endvidere de interne kontroller, der er indbygget i de
enkelte forretningsgange. Den interne kontrol skal designes og implementeres så-
ledes, at de risici, som ledelsen har vurderet som væsentlige, herunder
at regnskaber ikke aflægges korrekt
at lovgrundlaget ikke overholdes og
at forvaltningen ikke sker på en økonomisk forsvarlig måde,
reduceres i størst mulig omfang. I tilrettelæggelsen skal der endvidere indgå sand-
synligheden for, at en uønsket hændelse indtræffer.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0112.png
UKS Side 2567
112/613
Dok.nr. 18142586.1
SIR peger i sin rapport af 24. september 2015 s. 33, på, at ledelseskontrollerne ikke
er optimale, idet:
Der er ikke implementeret procesrettede ledelseskontroller til kontrol af, at opga-
verne løses i overensstemmelse med de vedtagne forretningsgange. En af årsagerne
til fraværet af procesrettede ledelseskontroller er, at ejerskabet og ansvaret for en
proces ikke er placeret hos en ansvarlig. En proces er i stedet ansvarsplaceret hos
flere ansvarlige for hver sin række af delprocesser, uden at der er etableret en sam-
let procesansvarlig.
SIR sammenfatter sin vurdering af 1. kontrolniveau således:
Det er vores vurdering, at kontrolforanstaltningerne i første forsvarslinje generelt
er svage.
Den interne kontrol i første forsvarslinje er påvirket af, at der ikke er et ”end-to-end”
procesansvar, og at der ikke er implementeret ansvar for processer på tværs af
organisationen. Det medfører, at de ledelseskontroller, som udføres, ikke kontrolle-
rer processerne på tværs af organisationen efter ensartede begreber og normer.
Ledelseskontrollen omfatter kun isolerede enkeltaktiviteter i de respektive forret-
ningsområder.
5.1.2
U
KS
Desuden vanskeliggøres identifikation og håndtering af risici af, at forretningsgan-
gene og de heri tilhørende IT-systemer ikke er dokumenterede. ...
SIR peger på, at dette tillige påvirker regnskabsprocessen.
En årsag til, at vi ikke har kunnet identificere en specifik beskrivelse af interne kon-
troller, kan naturligt ligge i følgende konstatering fra SIR, jf. rapport af 24. septem-
ber 2015 s. 34:
Hovedparten af SKATs processer er ikke dokumenterede, således at der er skabt et
overblik over forretningsgangene, aktiviteterne og dataflowet i processerne.
Vi bemærker, at når 1. kontrolniveau er vurderet som mangelfuldt, vil 2. og 3. kon-
trolniveau ikke kunne forventes at fungere optimalt, idet fundamentet for den in-
terne kontrol ikke er solidt forankret.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0113.png
UKS Side 2568
113/613
Dok.nr. 18142586.1
5.2
5.2.1
2. kontrolniveau
–
operativ kontrol
Om 2. niveau af kontroller anfører SIR:
Generelt om anden forsvarslinje
Funktionerne i anden forsvarslinje har til formål at overvåge og analysere kontrol-
lerne i første forsvarslinje, samt at udarbejde risikostyringsværktøjer, sørge for gu-
idance og uddannelse relateret til risikostyring og intern kontrol. Arbejdet omfatter
tillige eskalering af kritiske hændelser, således der foretages de nødvendige juste-
ringer af processen.
Overvågning, controlling & kvalitetssikring i SKAT
Der er i SKAT ikke implementeret en samlet løbende overvågning af de udførte kon-
troller i første forsvarslinje, herunder de udførte ledelseskontroller.
5.2.2
5.3
5.3.1
U
KS
3. kontrolniveau
Om 3. kontrolniveau anfører SIR:
Generelt om tredje forsvarslinje
SIR sammenfatter sin vurdering af 2. kontrolniveau således:
Det er vores vurdering, at kontrolforanstaltningerne i anden forsvarslinje generelt
er svage.
Vurderingen skyldes primært, at de ledelseskontroller, som udføres, hverken kon-
trollerer processerne på tværs af organisationen efter ensartede begreber og nor-
mer, eller kontrollerer processen som helhed, men kun kontrollerer isolerede en-
keltaktiviteter i de enkelte forretningsområder.
Der er ligeledes ikke etableret en struktureret, systematisk og samlet overvågnings-
funktion, som har til opgave at udføre de ovennævnte funktioner og de tilhørende
aktiviteter. Den overvågning, som controllerfunktionerne udfører, omfatter kun de
ledelseskontroller, som er etableret i regi af det interne kvalitetsstyringssystem og
er ikke procesorienteret.
Skatteministeriets uafhængige interne revision, har til formål at bidrage med objek-
tive vurderinger og rådgivning om effektiviteten og pålideligheden af den interne sty-
ring og kontrol og derigennem skabe værdi og medvirke til at forbedre organisatio-
nens interne kontrol.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0114.png
UKS Side 2569
114/613
Dok.nr. 18142586.1
5.3.2
SIR vurderer herefter 3. kontrolniveau således:
Det er Intern Revisions vurdering, at 1. og 2. forsvarslinje samlet set ikke udgør et
effektivt værn mod utilsigtede finansielle hændelser i SKAT. Dette medfører, at In-
tern Revision på en lang række områder ikke kan udføre en kontrolbaseret revision,
der er baseret på en løbende vurdering af SKATs kontrolaktiviteter og opfølgning
på samme. Den samlede effekt af de 3 forsvarslinjer bliver herved reduceret.
6.
De månedlige indtægtslister
Skatteministeriet udarbejder på månedsbais en oversigt over statens bogførte ind-
tægter fra skatter og afgifter, de såkaldte indtægtslister. Indtægtslisterne sendes til
Folketingets Finansudvalg og Skatteudvalg samt til Rigsrevisionen og offentliggøres
på Skatteministeriets hjemmeside.
6.1
U
KS
Udarbejdelse og kommunikation af indtægtslisterne
...
Af Skatteministeriets notat af 30. oktober 2015 udarbejdet til brug for Rigsrevisio-
nens undersøgelse, jf. kapitel 3, afsnit 3.1, ovenfor, fremgår:
Beskrivelse af dataudtræk og proces i forbindelse med udarbejdelse af ind-
tægtslisten
Indtægtslisten indeholder månedlige bogførte indtægter fra skatter og afgifter, som
opkræves af staten og indgår på § 38. Indtægtslisten udarbejdes af Skatteministe-
riet, og som regel ligger indtægtslisten klar på Skatteministeriets hjemmeside ca. 45
dage efter den pågældende måneds udløb.
Tallene til indtægtslisten hentes fra SAP-regnskabet i regnearksformat. ...
De fleste indtægtsposter til indtægtslisten hentes direkte fra SAP-regnskabet, herun-
der selskabskatten. Enkelte poster bliver dog manuelt udspecificeret på underpo-
ster. Dette gælder fx for:
Indkomstskat mv. af personer (38.11.01.10).
o
Manuel opdeling svarende til specifikationen i anmærkningerne til
finansloven.
Opdelingen af indkomstskatterne baseres på de faktiske regnskabstal fra SAP-regn-
skabet. Her fordeles de enkelte underkonti ud fra regnskabsmæssig specifikation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0115.png
UKS Side 2570
115/613
Dok.nr. 18142586.1
på underposterne under indkomstskatterne, jf. tabel 1. Udviklingen i nettoindtæg-
terne for de enkelte underposter sammenholdes med indtægterne i indeværende
og forrige indkomstår.
Tabel 1. Specifikation af indkomstskat mv. af personer § 38.11.01.10. på underpo-
ster
1000 kr.
A-skat
Arbejdsmarkedsbidrag løn
Arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindb.
Udbytteskat
§55-beløb
B-skat m.v.
Frivillige indbetalinger
Restskat
Overskydende skat
Grøn check overf.
Pensionsbeskatning
Andre skatter mv.
2014
357.533.359
72.272.455
8.900.087
5.492.834
335.224
21.726.674
16.232.787
7.512.772
-24.780.912
5.622.453
72.099.680
896.646
6.2
U
KS
Kilde: Skatteministeriet.
...
...
Indtægtslisternes indhold
I det omfang SKATs månedlige regnskabsgodkendelser indeholder oplysninger om
fejlposteringer, udeladte beløb mv. af betydning, korrigeres indtægtslisten herfor.
...
Indtægtslisten sammenholdes med månedens bogførte indtægter på statsregnska-
bet i Moderniseringsstyrelsens SKS-system, ligesom indtægtslisten tjekkes igennem
af relevante medarbejdere. Når listen er godkendt af samtlige relevante medarbej-
dere lægges den til chefrådgiveren, der godkender listen og forelægger den for af-
delingschefen og departementschefen. Efter departementschefens godkendelse
sendes indtægtslisten til forkontoret, der står for oversendelse til FIU og SAU.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0116.png
UKS Side 2571
116/613
Dok.nr. 18142586.1
Konsolideres de oplysninger, som fremgår af Skatteministeriets hjemmeside, fås
disse opstillinger om statens indtægter fra udbytteskat måned for måned og sum-
meret år til dato:
2010:
Mio. kr.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
Året 2009
426
257
255
196
1.179
2.303
331
522
321
214
205
Året 2010
220
314
354
124
-1.401
145
936
288
789
2.017
1.073
År til dato 2009
426
683
938
1.134
2.913
5.216
5.547
6.070
6.391
6.605
4.996
5.201
År til dato 2010
220
534
889
1.013
-388
-243
1.774
2.711
3.784
4.072
4.068
4.858
U
KS
August
September
Oktober
November
December
-1.609
-3
2011:
Mio. kr.
Januar
Marts
April
Maj
Juli
August
September
Oktober
November
December
Juni
Februar
Året 2010
Året 2011
220
314
354
124
145
2.017
936
1.073
288
-3
789
422
704
290
1.299
2.617
331
402
597
625
249
77
282
-1.401
År til dato 2010
220
534
889
1.013
-388
-243
1.774
2.711
3.784
4.072
4.068
4.858
År til dato 2011
422
1.126
1.416
2.715
5.333
5.663
6.065
6.662
7.288
7.537
7.613
7.896
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0117.png
UKS Side 2572
117/613
Dok.nr. 18142586.1
2012:
Mio. kr.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Året 2011
422
704
290
1.299
2.617
331
402
597
625
249
282
77
Året 2012
314
296
427
396
2.236
1.433
161
801
521
256
-530
År til dato 2011
422
1.126
1.416
2.715
5.333
5.663
6.065
6.662
7.288
7.537
7.613
7.896
År til dato 2012
314
610
1.037
1.433
3.668
5.101
5.263
6.064
6.585
6.841
6.311
6.363
U
KS
52
2013:
Mio. kr.
Januar
Marts
April
Maj
Juli
Juni
Februar
Året 2012
Året 2013
314
296
427
396
631
346
340
1.161
3.264
590
971
580
224
-818
447
2.236
1.433
161
801
521
256
-530
52
August
85
September
Oktober
November
December
År til dato 2012
314
610
1.037
1.433
3.668
5.101
5.263
6.064
6.585
6.841
6.311
6.363
År til dato 2013
631
977
1.317
2.479
5.742
6.333
7.304
7.389
7.969
8.193
7.375
7.822
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0118.png
UKS Side 2573
118/613
Dok.nr. 18142586.1
2014:
Mio. kr.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Året 2013
631
346
340
1.161
3.264
590
971
85
580
224
447
-818
Året 2014
923
377
1.079
3.992
906
-749
-342
-181
57
119
435
-1.123
År til dato 2013
631
977
1.317
2.479
5.742
6.333
7.304
7.389
7.969
8.193
7.375
7.822
År til dato 2014
923
1.299
2.379
6.371
7.276
6.527
6.185
6.004
6.061
6.181
5.058
5.493
U
KS
2015 til og med juli måned:
Mio. kr.
Januar
Marts
April
Maj
Juli
Juni
Februar
Året 2014
Året 2015
923
377
745
111
1.079
3.992
906
-749
-342
1.143
9.242
306
-28
-1.786
6.3
6.3.1
Godkendelse af indtægtslister
Anledning: Indtægtslisten for maj 2012
År til dato 2014
923
1.299
2.379
6.371
7.276
6.527
6.185
År til dato 2015
745
857
2.000
11.242
11.214
11.519
9.733
I det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, findes materiale vedrørende
godkendelse af indtægtslisterne for månederne maj og november i de år, der er
omfattet af vores undersøgelse. For hver måned består materialet af en forside
med en forelæggelse, hvoraf fremgår:
Sagen kort:
Indtægtslisten for maj 2012 er vedlagt. Kommentarer til indtægtslisten
er opdateret.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0119.png
UKS Side 2574
119/613
Dok.nr. 18142586.1
Presseinitiativ m.v.:
Oversendes til FIU og SAU og lægges på hjemmesiden.
(Procedure: Indtægtslisten afleveres af ... til ..., der forelægger den for ... Efter ...s
godkendelse sender ... indtægtslisten i Wordformat til forkontoret, med besked om
at den er godkendt og kan oversendes, og til ..., der tillige får listen i regnearksfor-
mat.
Forkontoret står for oversendelsen til FIU og SAU og koordinerer oversendelsen med
offentliggørelse på Skatteministeriets hjemmeside med ...)
Sagsbehandler:
...
6.3.2
U
KS
Emne:
Indtægtsliste 07/15
Vi har ikke søgt efter opfølgningen på denne mail.
Godkendt af:
...
Efter forsiden følger indtægtslisten, som indledes med nogle siders tekst. Den før-
ste side er en standardtekst, der indeholder generelle oplysninger om indtægtsli-
sten, og herefter kommenteres over 1-3 sider særlige forhold vedrørende listen for
den pågældende måned. Herefter følger over seks sider opstillinger, som indehol-
der de tal opstillet i det format, hvori listen offentliggøres på Skatteministeriets
hjemmeside og sendes til Folketingets Finansudvalg og Skatteudvalg. Der er, som
det fremgår af afsnit 2.2 ovenfor, tale om nettotal, således at det vedrørende ud-
bytteskat
–
ligesom vedrørende øvrige indtægtsarter
–
ikke fremgår, hvor store
bruttoindtægter, henholdsvis refusioner der er tale om.
Som eksempel på den sagsbehandling, som fandt sted i Skatteministeriet i forbin-
delse med godkendelsesproceduren, kan nævnes denne e-mail, som stud. polit.
Kasper Skærlund Werlauff den 16. september 2015 sendte til 14 kolleger, og hvoraf
fremgår:
Her kommer indtægtslisten og det relevante regneark for juli 2015. I må meget
gerne sende jeres kommentarer og (eventuelle) rettelser inden den 23. september.
I må meget gerne lige være ekstra opmærksomme på om pct-tallene for året stem-
mer med jeres maj-skøn.
Til Trine: Provenuet for 24.01.70 er lidt over 100 mio. kr. højere i år end sidste år.
Jeg har skrevet til Jakob Hauge for en forklaring på dette.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0120.png
UKS Side 2575
120/613
Dok.nr. 18142586.1
6.3.3
De dokumenter, som vi har gennemgået, indeholder ikke spor af, at der er enkelt-
områder, der i forbindelse med sagens forelæggelse op gennem Skatteministeriets
system har givet anledning til yderligere spørgsmål eller behandling.
Omtale af udbytteskat i indtægtslisterne
Udbytteskat har i den periode, som vores undersøgelse har omfattet, været omtalt
således i de månedlige indtægtslister:
6.4
6.4.1
Af indtægtslisten for maj 2010 fremgår:
Særlige forhold maj 2010:
...
2. Udbytteskat.
Grundet stærk stigning i mængden af manuelle angivelser udestår ultimo maj 2010
registrering af godt 13000 angivelser. På grundlag af bogførte indbetalinger, vurde-
res den manglende indtægtsregistrering at udgøre ca. 4,1 mia. kr. Herudover be-
mærkes at den negative indtægt maj 2010 skyldes tilbageførsel af beløb på ca. 1.5
mia. kr.
6.4.2
6.4.3
U
KS
Af indtægtslisten for juni 2010 fremgår:
Særlige forhold juni 2010:
Af indtægtslisten for juli 2010 fremgår:
Særlige forhold juli 2010:
...
2. Udbytteskat.
Grundet stærk stigning i mængden af manuelle angivelser udestår ultimo juni 2010
registrering af ca. 22.500 angivelser. På grundlag af bogførte indbetalinger, vurde-
res den manglende indtægtsregistrering at udgøre ca. 3,3 mia. kr.
...
...
2. Udbytteskat.
Grundet stærk stigning i mængden af manuelle angivelser udestår ultimo juli 2010
registrering af ca. 22.500 angivelser. På grundlag af bogførte indbetalinger, vurde-
res den manglende indtægtsregistrering at udgøre ca. 1,7 mia. kr. Det samlede pro-
venu ultimo juli 2010 er herudover markant mindre end på samme tidspunkt sidste
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0121.png
UKS Side 2576
121/613
Dok.nr. 18142586.1
år som følge af en tilbageførsel i maj 2010, jf. kommentaren til indtægtslisten for
maj 2010.
6.4.4
Af indtægtslisten for august 2010 fremgår:
Særlige forhold august 2010:
...
2. Udbytteskat.
Grundet stærk stigning i mængden af manuelle angivelser udestår ultimo august
2010 registrering af ca. 5.700 angivelser. På grundlag af bogførte indbetalinger,
vurderes den manglende indtægtsregistrering at udgøre ca. 0,8 mia. kr. Det sam-
lede provenu ultimo august 2010 er herudover markant mindre end på samme
tidspunkt sidste år blandt andet som følge af en tilbageførsel i maj 2010, jf. kom-
mentaren til indtægtslisten for maj 2010.
6.4.5
6.4.6
6.4.7
7.
7.1
U
KS
Af indtægtslisten for maj 2013 fremgår:
Særlige forhold maj 2013:
Refusionsanmodninger og refunderede beløb
Indledning
Oplysningen i indtægtslisten for august 2010 er
–
med justering af tidsangivelsen
–
gentaget i indtægtslisten for september 2010.
1. Udbytteskat (Underpost vedr. personskatter)
I provenuet for maj 2013 indgår et beløb på 1,3 mia. kr. fra ca. 4.500 modtagne,
men ej indtægtsførte angivelser.
2. ...
Som det ses, vedrører oplysningerne om udbytteskat alene registrering af indtæg-
ter på området. Vi bemærker, at tilbageførsel ikke anses for at være en indtægt.
Som det er fremgået af kapitel 6 ovenfor, foregår beskatningen af udenlandske
ejere af aktier i danske selskaber som udgangspunkt på den måde, at der i forbin-
delse med udbetalingen af udbytte fra selskabet indeholdes udbytteskat med den
danske udbytteskattesats, hvorefter den udenlandske aktionær kan anmode om at
få refunderet den del af den indeholdte skat, som vedkommende ikke endeligt skal
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0122.png
UKS Side 2577
122/613
Dok.nr. 18142586.1
betale som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som vedkommendes
hjemland har indgået med Danmark.
Den formodede svindel, som er anledningen til vores undersøgelse, antages fore-
gået ved misbrug af dette system, navnlig fra engang i 2012, og et tema for vores
undersøgelse er, om SKAT eller andre burde have reageret over for modtagne an-
modninger, før det faktisk skete i sommeren 2015. I grundlaget for denne vurdering
indgår oplysninger om udviklingen i antallet af anmodninger samt størrelsen af de
beløb, som blev tilbagesøgt ved de enkelte anmodninger, og størrelsen af de beløb,
der samlet blev refunderet.
For at få et overblik over udvikling i refusioner har vi i nedenstående tabeller opstil-
let de månedlige refusioner for perioden 2012-juli 2015 (august 2015 udeholdt, idet
tallene herfor alene gælder en del af måneden), ligesom vi i oversigtsform efterføl-
gende har vist, hvilke måneder der gav anledning til kommentarer i den centrale
regnskabsgodkendelse.
På årsbasis ses stigninger i 2013 i forhold til 2012, 2014 i forhold til 2013 og i perio-
den januar-juli 2015 i forhold til den tilsvarende periode i 2014 på henholdsvis 93 %,
117 % og 80 %.
7.2
U
KS
2013 i forhold til 2012
Mio. kr.
Januar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
I alt
Året 2012
Året 2013
44
36
27
22
66
27
57
Februar
373
434
738
327
126
50
141
344
110
2.793
348
252
191
111
165
64
24
166
1.450
Ændring i forhold
til året før
22
-9
30
351
86
486
136
15
-115
77
320
-56
1.343
Ændring målt i
procent
50%
-25%
111%
1595%
25%
193%
71%
14%
-70%
120%
1333%
-34%
93%
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0123.png
UKS Side 2578
123/613
Dok.nr. 18142586.1
Den procentvise stigning er opgjort som - her eksempelvis - tallet for året 2013 di-
videret med tallet for året 2012 minus 1 (2.793/1.450-1), hvilket giver 93 % stigning,
hvor man skal gange tallet for 2012 lig 1.450 med 1,93 for at nå frem til tallet for
2013, lig 2.793.
Der blev i 2012 indleveret 30.765 refusionsanmodninger for et beløb på 1,45 mia.
kr. svarende til et beløb på (afrundet) 47.000 kr. pr. refusionsansøgning i gennem-
snit. I 2013 blev der indleveret 33.861 refusionsansøgninger for et beløb på 2,79
mia. kr. svarende til et beløb på (afrundet) 82.000 kr. pr. refusionsansøgning i gen-
nemsnit.
7.3
2014 i forhold til 2013
U
KS
Mio. kr.
Januar
Marts
April
Maj
Juli
Juni
Året 2013
Året 2014
66
27
57
119
Februar
66
83
373
434
738
327
126
141
344
110
2.793
612
1.385
1.842
729
614
135
260
130
August
September
Oktober
November
December
I alt
50
87
6.062
7.4
2015 i forhold til 2014
De månedlige ændringer fremgår således for 2014 i forhold til 2013:
Ændring i forhold Ændring målt i pro-
til året før
cent
53
39
26
239
951
1.104
402
488
85
119
-214
-23
3.269
80%
144%
46%
64%
219%
150%
123%
387%
170%
84%
-62%
-21%
117%
Der blev i 2014 indleveret 41.764 refusionsansøgninger for et beløb på 6,06 mia. kr.
svarende til et beløb på (afrundet) 145.000 kr. i gennemsnit.
De månedlige ændringer fremgår således for perioden januar til juli 2015 i forhold
til den tilsvarende periode i 2014:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0124.png
UKS Side 2579
124/613
Dok.nr. 18142586.1
Mio. kr.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
I alt
Året 2014
119
66
83
612
1.385
1.842
729
4.836
Året 2015
93
0
78
1.109
4.227
1.072
2.149
8.728
Ændring i forhold
til året før
-26
-66
-5
497
2.842
-770
1.420
3.892
Ændring målt i
procent
-22%
-100%
-6%
81%
205%
-42%
195%
80%
7.5
7.6
7.6.1
U
KS
Undersøgernes bemærkning
Der blev i perioden januar-juli 2015 indleveret 34.850 refusionsansøgninger for et
beløb på 8,73 mia. kr. svarende til et beløb på (afrundet) 250.000 kr. i gennemsnit.
Som det fremgår ovenfor, er den udbytteskat, der gennemsnitligt søges refunderet
pr. anmodning, i 2012 ca. 47.000 kr., i 2013 ca. 82.000 kr., i 2014 ca. 145.000 kr. og
i perioden til juli 2015 ca. 250.000. Det svarer til en stigning i det tilbagesøgte refu-
sionsbeløb fra 2012 til 2014 på mere end 200 pct., mens antallet af anmodninger
er steget væsentligt mindre, under 40 pct. Vi har ikke foretaget nogen beregning på
grundlag af 2015, da der kun indgår tal for en del af året, og en fremskrivning vil
være forbundet med usikkerhed. Det kan dog ses, at udviklingen i de beløb, der
gennemsnitligt søges refunderet, er forstærket.
Det forhold, at en forholdsvis begrænset stigning i antallet af refusionsanmodnin-
ger kan medføre en meget stor stigning i det beløb, der søges refunderet pr. an-
modning, er udtryk for, at de anmodninger, der indgår i den strafferetlige efter-
forskning, gennemsnitligt vedrører beløb, der meget betydeligt overstiger dem, der
søges refunderet i overensstemmelse med reglerne.
Regnskabsgodkendelsernes bemærkning om stigningen
Som det fremgår overfor, er der enkeltmåneder, der udviser procentvis store stig-
ninger, hvor der i den centrale regnskabsgodkendelse er anført en kommentar som
umiddelbar forklaring for følgende måneder:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0125.png
UKS Side 2580
125/613
Dok.nr. 18142586.1
Året 2013
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
Vedrører 2 virksomheder
Året 2014
Året 2015
2 udenlandske banker Udenl. pensionskasser
Udenl. pensionskasser Udenl. pensionskasser
Udenl. pensionskasser Formodet svindel
Udenl. pensionskasser
7.6.2
7.6.3
U
KS
December
Til den skematiske angivelse ovenfor af, at ”Udenl. pensionskasser” figurerer i de
indsendte regnskabsgodkendelser, bemærker vi, at den oplysning, der fremgår af
regnskabsgodkendelserne, er denne (citeret fra regnskabsgodkendelsen for august
2014):
Refunderet udbytteskat udviser en udgift på 613,9 mio. kr., hvilket er en stigning på
487,7 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der udgjorde 126,2 mio. kr. Den
væsentlige stigning, der her været i 2014 i forhold til sidste år, skyldes, at flere ame-
rikanske pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder. Da disse ikke skal
betale dansk skat, medfører disse opkøb meget store tilbagebetalinger.
Bemærkningen om de amerikanske pensionskassers opkøb blev også anført i de
månedlige sandsynlighedskontroller for perioden juni 2014-juli 2015, i de seneste
måneder med en tilføjelse om, at dette næppe er forklaring på den fulde konstate-
rede stigning.
Som tidligere omtalt er der krav om i forbindelse med regnskabsaflæggelse, at der
sker:
en vurdering af om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den forløbne peri-
ode under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste to regnskabsår med ud-
gangspunkt i udviklingen i de enkelte perioder samt år-til-dato (sandsynlighedskon-
trol). For afvigelser, der undersøges i forbindelse med sandsynlighedskontrollen
skal forklaringerne dokumenteres eller vedlægges som bilag.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0126.png
UKS Side 2581
126/613
Dok.nr. 18142586.1
Når der henses til de akkumulerende store stigninger, såvel måned for måned målt
over 2 år, som for året opsamlet, forekommer det tvivlsomt, om bemærkningerne
i den centrale regnskabsgodkendelse lever op til regnskabsinstruksens krav.
En oversigt over tallene akkumuleret samt sammenholdt over 2 år giver dette bil-
lede for 2013 (hvor 2 års oversigt ikke indgår, idet vi ikke har de månedlige refusi-
onstal for 2011, men alene årets total, der var 1.123 mio. kr.):
Mio. kr.
Året 2012
Akk. Året
2012
Året 2013
Akk. Året
2013
Ændring i
forhold til
året før,
akk.
22
13
43
394
480
966
1.102
1.117
1.002
1.079
1.399
1.343
1.343
Ændring
målt i
procent
50%
16%
40%
305%
101%
133%
120%
108%
84%
86%
109%
93%
93%
U
KS
Februar
Marts
April
Maj
Juli
Juni
36
27
22
80
27
57
107
129
477
729
920
373
434
738
327
126
141
344
110
348
252
191
111
165
August
1.031
1.196
1.260
1.284
1.450
1.450
September
Oktober
November
December
I alt
50
64
24
166
1.450
2.793
Januar
44
44
66
66
93
150
523
957
1.695
2.022
2.148
2.198
2.339
2.683
2.793
2.793
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0127.png
UKS Side 2582
127/613
Dok.nr. 18142586.1
For 2014 fås dette billede:
Mio. kr.
Året
2013
Akk.
Året
2013
66
93
150
523
957
1.695
2.022
2.148
2.198
2.339
2.683
2.793
2.793
Året
2014
Akk.
Året
2014
119
185
268
880
2.265
4.107
4.836
5.450
5.585
5.845
5.975
6.062
6.062
Ændring Ændring Ændring Ændring
i.f.t.
målt i
i.f.t.
målt i
året før, procent
2012
procent
akk.
akk.
53
92
118
357
1.308
2.412
2.814
3.302
3.387
3.506
3.292
3.269
3.269
80%
99%
79%
68%
137%
142%
139%
154%
154%
150%
123%
117%
117%
75
105
161
751
1.788
3.378
3.916
4.419
4.389
4.585
4.691
4.612
4.612
170%
131%
150%
582%
375%
463%
426%
429%
367%
364%
365%
318%
318%
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
Septem-
ber
Oktober
66
27
57
373
434
738
327
126
119
66
83
612
1.385
1.842
729
614
135
260
130
U
KS
50
141
344
110
November
December
I alt
87
2.793
6.062
Og for 2015 fås dette billede:
Mio. kr.
Året
2014
Akk.
Året
2014
Året
2015
Akk.
Året
2015
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
I alt
119
66
83
612
1.385
1.842
729
4.836
119
185
268
880
2.265
4.107
4.836
4.836
93
0
78
1.109
4.227
1.072
2.149
8.728
93
93
171
1.280
5.507
6.579
8.728
8.728
Ændring Ændring Ændring Ændring
i.f.t.
målt i
i.f.t.
målt i
året før, procent
2013
procent
akk.
akk.
-26
-92
-97
400
3.242
2.472
3.892
3.892
-22%
-50%
-36%
45%
143%
60%
80%
80%
27
0
21
757
4.550
4.884
6.706
6.706
41%
0%
14%
145%
475%
288%
332%
332%
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0128.png
UKS Side 2583
128/613
Dok.nr. 18142586.1
Sammenholdes de gennemsnitlige refusionsansøgninger over perioden, fås føl-
gende billede:
Året
Gennemsnit-
lig refusion
47.000
82.000
145.000
250.000
35.000
63.000
105.000
74%
77%
72%
35.000
98.000
203.000
74%
209%
432%
Ændring i.f.t.
året før
Ændring målt i
procent
Ændring i.f.t.
året før, akk.
Ændring målt i
procent
2012
2013
2014
2015
8.
U
KS
Rapportering af regnskabsgodkendelser
På grundlag af disse opstillinger er det vores vurdering, at en regnskabsrapporte-
ring, som lever op til den sandsynlighedskontrol, som foreskrives i regnskabsin-
struksens punkt 2.6.1, måtte formodes at kunne give anledning til bemærkninger
og undersøgelser fra april 2013 og resten af perioden, alene med januar-marts
2015 som mulige undtagelser.
Som det fremgår af afsnit 4.9 ovenfor, blev månedsregnskaberne sendt fra SKATs
regnskabsafdeling til Skatteministeriet, Rigsrevisionen og SIR. Månedsregnska-
berne blev således ikke sendt til SKATs øverste ledelse.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2584
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2585
Del III
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2586
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2587
Kapitel 8 Forløbet forud for SIRs rapport af 10. maj
2010
Dette kapitel beskriver i det væsentlige forhold, der ligger forud for den periode,
som er omfattet af kommissoriet for vores undersøgelse. Vi har imidlertid fundet
det naturligt at medtage oplysninger fra perioden for at beskrive den viden, som
Skatteministeriet ved indgangen til undersøgelsesperioden havde om problemstil-
linger knyttet til håndteringen af refusionen af udbytteskat.
Det fremgår af pkt. 7.6 i SKATs Intern Revisions revisionsrapport af 10. maj 2010,
som er gengivet i kapitel 9, afsnit 1, nedenfor, at udbytteskatteområdet blev under-
søgt i tre tilfælde i perioden 2000-2005. Spørgsmål vedrørende udbytteskat er end-
videre omtalt i de årlige revisionsrapporter, i hvert fald for årene 2000, 2001, 2002
og 2006.
1.
1.1
1.2
U
KS
Revisionsrapporter mv.
Revisionsrapport 2000
Vi bemærker, at Skatteministeriet i hovedparten af den periode, som dette kapitel
beskriver, var organiseret i en traditionel departementsmodel med Skatteministe-
riets departement som en særskilt myndighed og SKAT som en underliggende sty-
relse. De begivenheder, der omtales i afsnit 9-11 nedenfor, udspillede sig dog, efter
at Skatteministeriets departement og SKAT pr. 1. januar 2010 var lagt sammen til
en enhedsorganisation.
De beskrivelser, der fremgår af afsnit 1.2-1.5 nedenfor, er alle hentet fra Borger- og
retssikkerhedschefens faktuelle redegørelse af februar 2016.
Rapport om reduceret udbytteskat for udenlandske investorer
Told- og Skatteregion København udarbejdede i sommeren 2000 en rapport (j.nr.
99-5129-354) om den dokumentation, som de kontoførende institutter havde lig-
gende vedrørende kontohavere, som var omfattet af VP-ordningen. Undersøgelsen
omfattede to danske banker. Regionen konkluderede, at der kun i 37 % af tilfæl-
dene var den korrekte dokumentation til stede i bankerne. Regionen anbefalede,
at SKAT fulgte op på undersøgelsen, samt at der skete en undersøgelse af andre
banker.
Revisionen fandt sted den 29.-30. august 2000, og er gennemført ud fra en risiko-
og væsentlighedsbetragtning, og har primært omfattet en efterprøvelse af kvalite-
ten af de gennemførte og afrapporterede interne kontroller for april kvartal 2000.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0133.png
UKS Side 2588
133/613
Dok.nr. 18142586.1
Rapporten er dateret den 29. november 2000 og stilet til Told- og Skattedirektøren.
Om udbytteskat skriver Intern Revision:
Ved sidste revisionsbesøg primo oktober 1999 havde regionen i perioder
været op til 4 måneder bagud med indrapportering af attester, hvilket
bl.a. havde medført at der var udbetalt 33.000 kr. i rentegodtgørelse. For-
holdt omkring afvikling af arbejdsopgaven var i 2000 blevet forværret.
Regionen var bagud med indrapportering af attester, hvilket har medført
udbetaling af rentegodtgørelse.
Man var bagud med bødesager iht. kildeskattelovens § 74 og § 79
Regionen har i løbet af året gennemført et stort analysearbejde med hen-
blik på at hæve produktiviteten og finde permanente løsninger på udbyt-
teskattens problemer. Der er udarbejdet en handlingsplan og iværksat en
række rationaliseringsinitiativer.
1.3
U
KS
Revisionsrapport 2001
Revisionen var en finansiel revision i august-september 2001. Rapporten er dateret
27. september 2001 og stilet til Told- og skattedirektøren, som foreslår, at revisi-
onsrapporten tages med ved kontraktsforhandlingerne med regionen, og at der
følges op på revisionen om et halvt år. Revisionens resultat:
der er en utilfredsstillende behandling af udbytteskat.
den nuværende arbejdstilrettelæggelse, ud fra de systemmæssige ram-
mer kan ikke optimeres yderligere.
...
udbyttekontrol foretages ikke løbende, hvilket indebærer risiko for at
ToldSkat ikke får den fulde udbytteskat ind.
gennemgang af liste fra Værdipapircentralen foretages ikke løbende, hvil-
ket indebærer risiko for at ToldSkat ikke får den fulde udbytteskat ind.
uklarhed mht hvordan sager vedrørende liste fra Værdipapircentralen
skal behandles.
udbetaling af anmodning om tilbagebetaling foretages ikke altid inden en
måned efter anmodning, hvilket betyder udbetaling af unødvendige ren-
tegodtgørelser.
indbetalinger registreres manuelt i SAP, det bør undersøges om der er
mulighed for effektivisering.
meget dobbeltarbejde, da store dele af de oplysninger, der tastes i SAP
allerede er indtastet i CUR.
...
frustreret personale som følge af det store arbejdspres.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0134.png
UKS Side 2589
134/613
Dok.nr. 18142586.1
Regionen forklarer at der er stærkt stigende arbejdsmængde, som følge af flere og
flere anmodninger om tilbagebetaling.
Revisionen anbefaler:
at det undersøges om det kan betale sig at scanne og overføre indbeta-
linger maskinelt til SAP fra BG-bank
...
at det overvejes om området har behov for tilførsel af flere ressourcer
...
i forbindelse med deltagelse i arbejdsgruppen vedr. udbytteskat har regi-
onen foreslået en lovændring, så det undgås at udbetale udbytteskat un-
der 50 kr.
1.4
U
KS
Revisionsrapport 2002
Revisionens indstillinger:
...
Revisionens anbefalinger:
Revisionen var en finansiel opfølgningsrevision i perioden juli-september 2002, og
er en opfølgning på rapport af 27. september 2001. Rapporten er dateret 8. no-
vember 2002 og stilet til Told- og Skattedirektøren. Revisionens resultat:
...
Regionen har genoptaget behandling af udbyttekontrol.
Sager vedrørende udbetaling behandles inden for en måned, hvorfor
unødvendige rentegodtgørelser er faldet væsentligt.
Revisionen har konstateret meget dobbeltarbejde, da store dele af de op-
lysninger, der tastes i SAP, allerede er indtastet i CUR. Dette er der taget
højde for i det nye system 3S
Der indføres interne kontroller der rapporteres i ToldSkats risikostyrings-
system, og som bl.a. kan være med til at sikre at rentegodtgørelser undgås
...
Udbytteskattebogholderiet anvender funktionen: opløs afregning ved
bogføring.
...
Ved fejlbogføring bør funktionen: annuller udligning og tilbagefør bogfø-
ring anvendes
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0135.png
UKS Side 2590
135/613
Dok.nr. 18142586.1
1.5
Regionen bør overveje at give medarbejderne forespørgselsadgang til
SAP38
Bilagsdato mv holdes fast ved flytning af beløb mellem konti
Revisionsrapport 2006
Revisionen vedrørte perioden oktober-november 2005. Rapporten er dateret 30.
januar 2006 og var stilet til Told- og Skattedirektøren. Intern Revision indstillede, at
rapporten blev behandlet i Fagligt koordineringsudvalg. Revisionens resultat:
Intern Revision vurderer, at Skattecenter Ballerups varetagelse af opgaven
udbytteskat mv. er tæt på at være på et tilfredsstillende niveau.
Udbytteskatteadministrationen har ydet en stor indsats med at gøre op-
mærksom på de problemer, der er/har været. Problemerne er beskrevet i
notat af 16. marts 2005 fra en arbejdsgruppe, som har set på proble-
merne.
Registreringer og bogføringer foretages på en veldokumenteret og til-
fredsstillende måde
De interne kontroller foretages på en tilfredsstillende måde.
...
Der er korrekt funktionsadskillelse og kun autoriserede personer har ad-
gang til udbetalinger mv.
De manuelle ekspeditionsgange er korrekte, herunder afstemning om-
kring udbytteskat
Udbyttekontrol har ikke kunnet gennemføres på tilfredsstillende måde
som følge af, at der ikke har været tilfredsstillende systemunderstøttelse
–
forventes løst med beslutningen om at indføre 3S pr 1. januar 2006
I det hele foretages der en tilfredsstillende sagsbehandling på området.
Der er ikke foretaget systematisk journalisering af sagerne
–
journalise-
ringen foretages under Nærum selvom udbytteadministrationen er flyttet
til Ballerup.
...
Det er ikke tilfredsstillende, at det i visse situationer er muligt for modta-
gere af udbytte at få udbetalt udbytteskat, selvom der ikke til SKAT er ind-
betalt den indeholdte udbytteskat af det udbyttebetalende selskab. Det
fremgår af Udbytteadministrationens notat af 16. marts 2005, at ændring
heraf kræver lovændring.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0136.png
UKS Side 2591
136/613
Dok.nr. 18142586.1
1.6
Lisbeth Rømers notat af 28. januar 2013 om blandt andet et pilotprojekt i 2008
Den 28. januar 2013 udarbejdede Lisbeth Rømer et notat med overskriften Udbyt-
teskat. Notatet angiver ingen adressat. Lisbeth Rømer sendte den 6. februar 2013
notatet til René Frahm Jørgensen. Af notatet fremgår blandt andet:
...
Påstanden om at administrationen af udbytteskat ikke var optimal, blev bekræftet
i et indsats pilotprojekt i Indsats Kbh, Erhverv 1. For indkomståret 2008 udsøgte
man 68.000 selskaber, hvoraf der for 20.000 var konstateret fejl i afstemningen
angivelse og indberetning. Nogle fejl skyldes vanskeligheder med TastSelv, hvor sel-
skabet kun indberetter udbyttemodtager og tror, at det har angivet.
Projektet undersøgte 1500 selskaber, hvoraf 160 selskaber endte i forhøjelser på i
alt 58 mill. Forhøjelsen for enkelte selskaber dækkede flere år.
2.
2.1
2.2
U
KS
2006-arbejdsgruppen
Udbytteadministrationens notat af 16. marts 2005
Arbejdsgruppens notat
Den 16. marts 2005 udarbejdede den daværende udbytteadministration v/Lisbeth
Rømer og kontrolkontor v/ Jette Zester et notat til SKATs direktion vedrørende ud-
bytteadministrationen og de problemer, der knyttede sig dertil. På grundlag af
dette notat blev der i sommeren 2006 nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave
at arbejde videre med de problemstillinger, som notatet beskrev.
I maj 2007 udarbejdede arbejdsgruppen et notat, hvori der oplistes fordele og
ulemper i forbindelse med en fremrykning af den obligatoriske indberetningspligt.
Herudover anbefalede arbejdsgruppen, at der blev igangsat et nærmere analyse-
arbejde vedrørende konsekvenserne ved en sådan fremrykning af indberetnings-
pligten. Notatet var en del af et problemkatalog vedrørende udbytteskat.
Af SIRs rapport af 10. maj 2010, pkt. 7.6.2, jf. kapitel 9, afsnit 1, nedenfor, fremgår,
at arbejdsgruppens rapport blev starten til projekt
”Fremrykket ligning” og efterføl-
gende ”Projekt e-kapital”, for så vidt angår indberetningsdelen af udbytte (ikke an-
givelse), men at manglende fokus og organisationsændringer bevirkede, at der på
angivelsesdelen ikke kom noget ud af arbejdsgruppens problemkatalog.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0137.png
UKS Side 2592
137/613
Dok.nr. 18142586.1
3.
3.1
SKAT Hovedcentret, Indsats’ notat af 5. september 2007 og opfølgning herpå
Indsats’ notat af 5. september 2007
I et notat af 5. september 2007 stilet til Faglig følgegruppe Adm. påpegede SKAT
Hovedcentret, Indsats nogle problemer med kontrollen af refusion af indeholdt ud-
bytteskat til udenlandske aktionærer. I notatet hedder det:
1. Problemformulering
SC Ballerup er administrativt center for modtagelse af udbytteskat og tilbagebeta-
ling af for meget indbetalt udbytte til selskaber herunder refusion af indeholdt ud-
bytteskat til ikke skattepligtige aktionærer i henhold til dobbeltbeskatnings- over-
enskomster.
Selv om der er forskel på processen for unoterede selskaber (o. 145.000 selskaber
med relativt få aktionærer pr. selskab) og børsnoterede selskaber og investerings-
foreninger (ca. 170 selskaber og ca. 800 foreninger med mange aktionærer), er der
det samme principielle problem:
Angivelse af udloddet udbytte og indbetaling af indeholdt udbytteskat sker normalt
i måneden efter vedtagelsen i selskabet med anførelse af udbyttets størrelse, ud-
bytteskattens størrelse og aktiens identitet mv. (kildeskatteloven og opkrævningslo-
ven). Pligten i skattekontrolloven til at indberette udbyttemodtagerens identitet, ud-
byttets størrelse og hvilken aktie, der er tale om mv., sker med frist til den 20/1 i
året efter udlodningen. Mange unoterede selskaber indberetter dog af rationelle
grunde begge sæt oplysninger i samme arbejdsgang.
Da indberetning af udbyttemodtagere fra børsnoterede selskaber varetages af
Værdipapircentralen og dette sker på fristdatoen, og da udlændinge normalt inve-
sterer i børsnoterede danske selskaber, er problemet størst med de børsnoterede.
Problemet er derfor, at SKAT, da anmodning om refusion skal effektueres inden 30
dage, hvis ikke der skal påløbe renter, kan være nødt til at tilbagebetale udbytteskat
uden at have oplysning om udbyttemodtageren, hvorved der opstår en betydelig
risiko for, at der tilbagebetales indeholdt udbytteskat til aktionærer, der ikke reelt
er ikke-skattepligtige til Danmark.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0138.png
UKS Side 2593
138/613
Dok.nr. 18142586.1
2. Problemets beløbsmæssige størrelse
Udbytteadministrationen omfatter ca. 200 mia. kr. årligt. I 2005 blev der refunderet
ca. 1,2 mia. kr. til udlandet og i 2006 ca. 2 mia. kr. Alene i ...-
[Udeladt i vores
redegørelse]sagen
blev der anmodet om refusion af indeholdt udbytteskat på 574
mio. kr. Anmodningen blev fremsat af ... med hjemsted i Frankrig på vegne af nogle
os på det tidspunkt ukendte aktionærer. Altså en meget vanskeligt kontrollerbar
anmodning, som imidlertid ikke er den eneste mulighed for at forsøge at sløre ak-
tionærernes identitet, idet der eksempelvis også benyttes såkaldte nominee-depo-
ter.
3. Problemløsning
3.2
U
KS
Skatteministeriets notat af 17. september 2007
For at reducere risikoen for at påføre statskassen tab som følge af den oven for
beskrevne tidsmæssigt uhensigtsmæssige forskel i indberetningsfristen for hen-
holdsvis udbetalt udbytte og fristen for at honorere anmodning om refusion af
samme vil det være nødvendigt at ændre indberetningsfristen den 20/1 i skatte-
kontrollens § 9 B. En obligatorisk indberetning af alle relevante data på det tids-
punkt, hvor udbyttet i henhold til kildeskattelovens § 66 skal angives
–
og sådan
som mange selskaber allerede gør i praksis, må anses for en relativt ubetydelig
administrativ byrde, selv om ordningen naturligvis skal forhandles med den finan-
sielle sektor, der forestår indberetningen sammen med VP for de børsnoterede pa-
pirer.
Som opfølgning herpå udarbejdede Skatteministeriet den 17. september 2007 et
notat, hvoraf blandt andet fremgår:
Notat om forceret tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat til begræn-
set skattepligtige personer pga. et uheldigt samspil mellem reglerne for an-
givelse og for indberetning af udbytte, for betaling af udbytteskat og for for-
rentning ved tilbagebetaling af udbytteskat
Problemstilling ifølge rapport af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen Frem-
rykket ligning og notat af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen hos
Skattecenter Ballerup
Afsnit 3.3.2.3, side 57ff, i rapport af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen Fremryk-
ket ligning, samt notat af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen hos Skat-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0139.png
UKS Side 2594
139/613
Dok.nr. 18142586.1
tecenter Ballerup gør rede for et uheldigt samspil mellem reglerne for udbyttead-
ministrationens tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat til fysiske og juridi-
ske personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark.
Udbytteadministrationen har karakter og omfang af masseadministration, der år-
ligt håndterer et samlet beløb på ca. 200 mia. kr. I 2005 blev der tilbagebetalt ca.
1,2 mia. kr. indeholdt dansk udbytteskat til udlandet og i 2006 ca. 1,8-2 mia. kr.
Tilbagebetalingen af udbytteskat i 2006 skete på grundlag af ca. 9.000 individuelle
ansøgninger og ca. 10.000 individuelle ansøgninger gennem regneark fra banker. I
rapporten skønnes sagsbehandlingen af en individuel ansøgning gennemsnitligt at
tage ca. 30 minutter og en regnearkssag ca. 10 minutter.
Problemerne er bl.a. opstået på baggrund af de administrativt fastsatte regler i
afsnit J.3, punkt 8, i Vejledning om processuelle regler på SKATs område, hvorefter
der ved tilbagebetaling af beløb, som ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndig-
hed, skal ske forrentning, når der er gået 30 dage efter myndighedens modtagelse
af anmodning om tilbagebetaling. Forrentning af krav på tilbagebetaling af inde-
holdt dansk udbytteskat anses for omfattet af dette punkt.
Alene som følge af ovennævnte rentefrist på 30 dage har SKATs udbytteadministra-
tion set sig presset eller tvunget til at tilbagebetale indeholdt dansk udbytteskat,
inden angivelse og indbetaling af den udbytteskat, der søges tilbagebetalt, er fore-
taget.
Endvidere har SKAT ved en sådan forceret tilbagebetaling ofte ikke det fornødne
kendskab til, om den person, der ansøger om tilbagebetaling af indeholdt dansk
udbytteskat, er berettiget hertil som civilretlig og skatteretlig retmæssig ejer af ud-
byttet, som begrænset skattepligtig til Danmark og som hjemmehørende i en frem-
med stat, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der forplig-
ter Danmark til at nedsætte eller frafalde kildeskat af udbytte.
Der foreligger dog ikke oplysninger om konkrete tilfælde af uretmæssig skatteund-
dragelse på baggrund af udbytteadministrationens hidtidige håndtering af tilbage-
betaling af indeholdt dansk udbytteskat. Også selv om tilsynet med udbytteadmi-
nistrationen kunne konstatere mangler og differencer mellem de udbytteangivne
og de selvangivne beløb på henholdsvis minimum 50 og 30 mia. kr. for indkomst-
årene 2001 og 2002.
Dertil oplyser rapporten af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen Fremrykket lig-
ning, at der sjældent skal betales renter pga. overskridelse af 30-dages-fristen ved
behandling af tilbagebetaling af udbytteskat. Således har der været et par store
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0140.png
UKS Side 2595
140/613
Dok.nr. 18142586.1
enkeltsager, som det gennemsnitligt har taget 3 arbejdsdage at få ekspederet, men
der har ikke siden 2004 været sager, hvor der har været udbetalt renter.
Tidligere løsningsforslag
Ifølge rapport af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen Fremrykket ligning
Rapporten af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen Fremrykket ligning har drøftet
muligheden for at rykke tidspunktet for indberetning af udbyttemodtagerne af ak-
tier mv. frem til det tidspunkt, hvor selskabets angivelse af udbytte skal indsendes,
og den indeholdte udbytteskat skal indbetales.
Målsætningen er at sikre, at den indeholdte udbytteskat er angivet, indberettet og
betalt, inden de enkelte aktionærer kan få tilbagebetalt den indeholdte udbytteskat
helt eller delvist.
Af hensyn til de administrative byrder, gør arbejdsgruppen sig også tanker om al-
ternativt at etablere en ordning med en frivillig og løbende indberetning. For de
ikke børsnoterede selskaber vil en fremrykket løbende indberetning endog kunne
medføre en lettelse af de administrative byrder, idet tidspunktet for angivelse og
indberetning af udbytte vil kunne slås sammen
For at sikre en samordning mellem angivelse, afregning, udlodning og indberetning,
og for at sikre at tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat ikke sker inden
indberetning og indbetaling, overvejer rapporten enten som supplement eller som
alternativ at ændre de administrativt fastsatte regler om forrentning af krav på
tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat i afsnit J.3, punkt 8, i Vejledning om
processuelle regler på SKATs område. En ændring skulle sikre, at der ikke ville skulle
ske forrentning i perioden forud for udløbet af fristerne for angivelse og indberet-
ning af udbytte samt for indbetaling af udbytteskat.
Endelig foreslår rapporten at udvide ordningen med Værdipapircentralen ifølge be-
kendtgørelse nr. 1.442 af 20. december 2005. Herefter bortfalder og nedsættes
dansk kildeskat af udbytte i overensstemmelse med de af Danmark indgåede dob-
beltbeskatningsoverenskomster. I dag gælder ordningen alene udbyttemodtagere i
form af fysiske personer i USA, Canada og i 10 europæiske stater. Bekendtgørelsen
giver mulighed for at udvide ordningen til at omfatte alle fysiske og juridiske per-
soner, der er begrænset skattepligtige af udbytte fra Danmark.
Ifølge notat af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen hos SC Ballerup
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0141.png
UKS Side 2596
141/613
Dok.nr. 18142586.1
I notatet af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen hos Skattecenter Bal-
lerup gøres det gældende, at det uheldige samspil mellem forskellige frister for an-
givelse og indberetning af udbytte, for betaling af udbytteskat samt for forrentning
af krav på tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat, indebærer betydelig ri-
sici for tab af skatteprovenu.
For at reducere risikoen herfor, vil indberetningsfristen efter skattekontrollovens
§ 9A, jævnfør §§ 9B og 10A, skulle ændres. En obligatorisk indberetning af alle rele-
vante data på tidspunktet, hvor udbyttet skal angives efter kildeskattelovens § 66,
stk. 2, vurderes til at komme til at udgøre en relativt ubetydelig administrativ byrde.
I praksis er der i øvrigt mange selskaber, der allerede i dag indberetter og angiver
udbytte på samme tid. En ny obligatorisk ordning for samtidig indberetning og an-
givelse af udbytte vil dog selvsagt skulle forhandles med Værdipapircentralen og
den finansielle sektor.
De gældende regler
U
KS
Den grundlæggende pligt til at indeholde danske kildeskat af udbytte
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1 skal der i forbindelse med enhver vedtagelse eller
beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele af sel-
skaber mv., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, nr. 1, 2, 2e og 4, indeholdes
28 pct. af det samlede udbytte som udbytteskat.
Nedsættelse eller bortfald af dansk kildeskat af udbytte til begrænset skattepligtige
personer ifølge de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster
Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med en lang række
fremmede stater, hvori Danmark har forpligtet sig til helt at frafalde kildeskat af
udbytte eller til at nedsætte kildeskat af udbytte til en lavere sats end 28 pct.
Dertil bygger mange af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster på OECD's
modeloverenskomst, hvis udbyttebestemmelse findes i artikel 10. Herunder inde-
holder OECD-modellens artikel 10 en formulering om, at det alene er i forhold til
den "retmæssige ejer" (beneficial owner) af udbytte, at kildestaten er forpligtet til
at give afkald på eller lempe kildebeskatningen af udbytte.
Et vægtigt bidrag til fortolkning af OECD-modellen, og dermed til fortolkning af de
af Danmarks overenskomster, der bygger på OECD-modellen, er kommentarerne
til OECD-modellen. Således fremgår det af kommentarerne pkt. 12ff til artikel 10,
at udtrykket "retmæssig ejer" indebærer, at kildestaten ikke er forpligtet til at give
afkald på beskatning af udbytte, blot fordi udbyttet er betalt til en person, der er
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0142.png
UKS Side 2597
142/613
Dok.nr. 18142586.1
hjemmehørende i en stat, hvormed kildestaten har en overenskomst. Udtrykket ret-
mæssig ejer er ikke anvendt i en snæver teknisk betydning, men skal ses i sammen-
hæng med overenskomstens hensigt og formål, herunder at undgå dobbeltbeskat-
ning og forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse.
Nedsættelse eller bortfald af dansk kildeskat af udbytte til begrænset skattepligtige
personer ifølge intern dansk ret
Efter intern dansk ret kan Skatteministeren efter kildeskattelovens § 65, stk. 4, 1.
pkt. fastsætte regler om, der ikke skal indeholdes udbytteskat af udbytter, der ikke
skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
Denne hjemmel er udmøntet i § 1 i bekendtgørelse nr. 1.442 af 20. december 2005
om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat. Herefter bliver indeholdelsespro-
centen nedsat, eller indeholdelsen af udbytteskat bortfalder, for fysiske og juridiske
personer, der er begrænset skattepligtige af udbytte fra Danmark, hvis de pågæl-
dende personer dokumenterer at være hjemmehørende i fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dette
gælder dog kun, såfremt dokumentationen afgives i overensstemmelse med en af
SKAT indgået ordning med Værdipapircentralen eller det udbyttebetalende selskab.
Således fremgår det af rapporten fra KoncernArbejdsgruppen Fremrykket ligning
at SKAT har indgået aftale med de kontoførende institutter og Værdipapircentralen,
hvorefter danske aktier mv. i depot i Danmark, der ejes af skattepligtige personer i
12 fremmede stater (USA, Canada og 10 europæiske stater) kan få indeholdt den
efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmarks relevante udbytteskat.
Disse aktionærer skal således ikke igennem en procedure med at tilbagesøge en
indeholdt dansk udbytteskat på 28 pct. Ordningen gælder dog kun for fysiske per-
soner i ovennævnte 12 fremmede stater.
Punkt 3 i specifikationen af udbytte på SKATs blanket 06.016 for udbytteangivelse,
jævnfør nedenfor, angår ifølge vejledningen til blanketten udelukkende udbytte, der
er omfattet af denne ordning.
Oplysninger, der skal afgives ved angivelse af udbytte
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 2 skal selskaber, der vedtager eller beslutter udbe-
taling eller godskrivning af udbytte, meddele oplysning om (angive) vedtagelsen "i
en af Skatteministeren foreskrevet form".
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0143.png
UKS Side 2598
143/613
Dok.nr. 18142586.1
Via TastSelv eller i papirform med SKATs blanket 06.016 for udbytteangivelse skal
der således afgives oplysninger om udlodders CVR-nr. eller SE-nr., navn og adresse,
dato for vedtaget udbytte: dato-måned-år, og udlodders indkomstår.
Dernæst skal udbyttet specificeres således:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
28 pct. udbytteskat
18,48/16,50 pct. udbytteskat
Udbytteskat efter dobbeltbeskatningsoverenskomster (kræver tilladelse
af SKAT)
15 pct. udbytteskat investeringsforeninger (kræver tilladelse af SKAT)
(udbytte af) Egne aktier
Dispensation for udbetalt udbytte med O i skattetræk efter ligningslovens
§ 16 A, stk. 2-3 eller § 16 B, stk. 2
Anden udbytte uden udbytteskat (herunder mellem mor- og dattersel-
skab)
Samlet udbytteskat
U
KS
Oplysninger, der skal afgives ved betaling af udbytteskat
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 1 forfalder udbytteskatten til betaling, når vedta-
gelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet.
Uanset om udbytteskat betales med fællesindbetalingskort i pengeinstitut, via net-
bank eller på postkontor, skal der ifølge vejledningen til udfyldelse af SKATs blanket
06.016 for udbytteangivelse afgives oplysninger om udlodders CVR-nr. eller SE-nr.,
vedtagelsesdato og det indkomstår, som udlodningen vedrører.
Frister for angivelse af udbytte og for betaling af udbytteskat
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 1-2 med henvisning til opkrævningslovens § 2 er
fristerne for angivelse af udbytte og for betaling af udbytteskat sammenfaldende,
men den sammenfaldende frist er til gengæld forskellig alt efter, om der er tale om
små eller store selskaber.
Efter opkrævningslovens § 2, stk. 6 er der således tale om et stort selskab, hvis sel-
skabets tilsvar af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing overstiger
250.000 kr. i en forudgående 12 måneders periode, selskabets tilsvar af A-skat
overstiger 1 million kr. i en forudgående 12 måneders periode, eller selskabet som
moder- og administrationsselskab er delregistreret med flere datterselskaber, samt
angiver og afregner A-skat m.v. særskilt for hver datterselskab.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0144.png
UKS Side 2599
144/613
Dok.nr. 18142586.1
For små selskaber er fristen for angivelse af udbytte og betaling af udbytteskat her-
efter den 10. i måneden efter den måned, hvor udlodningen er vedtaget eller be-
sluttet. I januar er fristen dog den 17. Er sidste rettidige fristdag en lørdag, søndag
eller helligdag rykkes fristen til nærmest følgende hverdag. Jævnfør opkrævningslo-
vens § 2, stk. 5 med henvisning til § 2, stk. 2, 3. pkt. og § 2, stk. 3.
For store selskaber er fristen for angivelse af udbytte og betaling af udbytteskat den
sidste hverdag (bankdag) i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om ud-
lodning af udbyttet. Jævnfør opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. og 3. pkt.
Ifølge vejledningen til udfyldelse af SKATs blanket 06.016 for udbytteangivelse anses
betaling af udbytteskat for rettidig, når:
U
KS
1.
2.
3.
4.
Beløbet er indbetalt til posthus, pengeinstitut eller direkte til SKAT med
kvittering for indbetaling senest, sidste rettidige betalingsdag
Anmodning om betalingsoverførsel via PBS er afgivet således, at over- før-
sel fra selskabets konto til SKATs konto kan ske senest på sidste rettidige
betalingsdag
Betalingsordre via netbank er afgivet således, at betalingen kan effektue-
res ved træk på indbetalerens konto på sidste rettidige betalingsdag
Oplysninger, der skal afgives ved indberetning af udbytte af aktier
Efter skattekontrollovens § 9B, stk. 1 skal det kontoførende institut/banken, der har
børsnoterede aktier i depot, indberette det foregående års udbytte af aktierne.
Efter skattekontrollovens § 9B, stk. 2 skal ikke børsnoterede selskaber mv. tilsva-
rende indberette det foregående års udlodning.
Uanset, om der er tale om udbytte af børsnoterede aktier eller ikke børsnoterede
aktier, skal indberetningen for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger
efter skattekontrollovens § 9B, stk. 3:
Identifikation af den, der foretager indberetningen
Identifikation af udbyttemodtageren, i det omfang denne oplysning er
kendt
Størrelsen af det udloddede udbytte i årets løb
Hvilket land den udbyttegivende aktie er udstedt i, når aktien er børsno-
teret
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0145.png
UKS Side 2600
145/613
Dok.nr. 18142586.1
Omfanget og karakteren af de oplysninger, der skal afgives ved indberetningen ef-
ter skattekontrollovens § 9B, er yderligere specificeret i § 39 i bekendtgørelse nr.
1.522 af 14. december 2006 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.
For udbytte af børsnoterede aktier drejer det sig om følgende oplysninger:
1.
2.
3.
4.
5.
Depositarens identitet
Identiteten af den, for hvem deponeringen er foretaget
Depotets identitet
Størrelsen af det udloddede udbytte med angivelse af aktiens identitet
Oplysning om, hvilket land aktien er udstedt i, når aktien er børsnoteret
For udbytte af ikke børsnoterede aktier drejer det sig om følgende oplysninger:
U
KS
1.
2.
3.
Den indberetningspligtiges identitet
Udbyttemodtagerens identitet, i det omfang denne oplysning er kendt
Størrelsen af det udloddede udbytte med angivelse af aktiens identitet
Notat af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen oplyser, at Værdipapir-
centralen varetager indberetningen af udbyttemodtagere af børsnoterede aktier.
Jævnfør § 26, stk. 2, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 1.168 af 1. december 2004 om regi-
strering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral.
Indberetning af udbytte af ikke børsnoterede aktier kan ske via TastSelv eller via
papirform i form af SKATs blanket 06.023 for udbytte til fuldt skattepligtige fysiske
personer i Danmark og blanket 06.024 for udbytte til selskaber samt til udlændinge
og personer, hvor der mangler oplysninger om modtagers cpr.nr.
Med hensyn til udbyttemodtagere, der ikke er hjemmehørende i Danmark, skal der
således anføres følgende oplysninger på SKATs blanket 06.024:
CVR-nr./SE-nr./cpr.nr. samt navn og adresse på udbyttemodtageren
Hjemland eller landekode
Ejerstatus, sæt kryds alt efter, om der er tale om en ejer eller flere ejere
Udloddet udbytte før indeholdelse af udbytteskat, i hele kr.
Indeholdelsespct., sæt kryds alt efter, om der er tale om 0 % eller 28 %
Oplysninger, der skal afgives ved indberetning af udbytte af investeringsbeviser:
Idet der i det følgende generelt ses bort fra kontoførende investeringsforeninger,
skal (certifikatudstedende) investeringsforeninger efter skattekontrollovens § 10 A,
stk. 1, 2. pkt., jævnfør 1. pkt., indberette indfrielse af udbyttekuponer vedrørende
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0146.png
UKS Side 2601
146/613
Dok.nr. 18142586.1
investeringsbeviser det foregående år samt investeringsbevisernes betegnelse, her-
under art og virke.
Selve indberetningspligten, samt omfanget og karakteren af de oplysninger, der
skal afgives ved indberetningen, efter skattekontrollovens § 10 A er yderligere spe-
cificeret i § 42 samt § 43, stk. 1 og 3 i bekendtgørelse nr. 1.522 af 14. december
2006 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.
Efter bekendtgørelsens § 42, stk. 1 påhviler indberetningspligten som udgangs-
punkt depositaren. Hvis investeringsbeviset ikke er deponeret i et dansk depot, og
udbyttekravet indløses af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberet-
ningspligten denne ("skrankeindløseren"). Hvis udbytte fra en investeringsforening
udbetales direkte fra foreningen til ejeren, vil indberetningspligten dog altid påhvile
foreningen. Jævnfør bekendtgørelsens § 42, stk. 2.
Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 1 skal der indberettes følgende oplysninger i rela-
tion til udbytte af investeringsbeviser:
1.
2.
3.
4.
Den indberetningspligtiges identitet
Ejerens identitet
Depotets henholdsvis værdipapirets identitet
Størrelsen af årets udbytte før skat
U
KS
1.
2.
3.
4.
5.
Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 3 skal der vedrørende beviser i indenlandske inve-
steringsforeninger dertil indberettes følgende oplysninger:
Angivelse af afdelingens art, og hvad den investerer i efter nærmere an-
visning fra SKAT (dvs. spørgsmålet, om investeringsafdelingen er ude- luk-
kende aktiebaseret, udelukkende obligationsbaseret eller blandet aktie-
og obligationsbaseret)
ISIN-fondskoden, hvis en sådan er tildelt. I andre tilfælde anvendes an-
den lignende entydig identifikation
Størrelsen af udbytte før skat, der er skattepligtigt efter personskattelo-
vens § 4 (kapitalindkomst)
Størrelsen af udbytte før skat, der er skattepligtigt efter personskattelo-
vens § 4a (aktieindkomst)
Størrelsen af skattefrit udbytte før eventuelt indeholdt udbytteskat
Frist for indberetning af aktieudbytte og udbytte af investeringsbeviser
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0147.png
UKS Side 2602
147/613
Dok.nr. 18142586.1
Efter skattekontrollovens §§ 9B og 10A, jævnfør § 9A, stk. 1, er fristen for at indbe-
rette udbytte af aktier og udbytte af investeringsbeviser den 20. januar i året efter
udlodningen.
Notat af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen oplyser, at Værdipapir-
centralen varetager indberetningen af modtagere af udbytte af ikke børsnoterede
aktier.
Efter § 26, stk. 2, nr. 3, jævnfør stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1.168 af 1. december
2004 om registrering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral, registrerer Værdi-
papircentralen således de børsnoterede selskabers indberetning af udbytte til Vær-
dipapircentralen på den civilretlige fristdag eller retsvirkningstidspunkt efter vær-
dipapirhandelsloven. I direkte forlængelse heraf indberetter Værdipapircentralen
udbyttet til SKAT.
Udbytteadministrationens notat oplyser tillige, at mange, ikke børsnoterede sel-
skaber vælger at angive og indberette udbytte samt at betale udbytteskatten i
samme arbejdsgang.
Forrentning af krav om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat
Lov om renter ved forsinket betaling, renteloven, gælder som udgangspunkt alene
på formuerettens område, jævnfør lovens § 1, stk. 1. Efter rentelovens § 1, stk. 1,
med henvisning til lovens § 8, stk. 2, finder visse af rentelovens bestemmelser også
anvendelse for renter af f.eks. offentlige pengekrav. Disse bestemmelser har dog
ikke betydning for det her omhandlede spørgsmål.
Der er ikke i kildeskattelovens udbyttebestemmelser i §§ 65-67 fastsat regler om
frister for behandling af anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk ud- byt-
teskat og/eller frister for forrentning af kravet på tilbagebetaling.
I udbytteadministrationens praksis anses forrentning af krav på tilbagebetaling af
indeholdt dansk udbytteskat at skulle ske efter de administrativt fastsatte regler i
Vejledning om processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, punkt 8. Disse admi-
nistrative renteregler har afløst det tidligere rentecirkulære, senest Told- og Skatte-
styrelsens cirkulære nr. 7 af 26. februar 2004, der blev ophævet ved SKAT-medde-
lelse SKM 2007.3.
Med en uændret nummerering og formulering i forhold til det tidligere rentecirku-
lære, Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 2004-7, angår punkt 8 i Vejledning om
processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, forrentning ved tilbagebetaling af
beløb, som ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndighed.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0148.png
UKS Side 2603
148/613
Dok.nr. 18142586.1
I disse situationer forrentes beløbet fra 30 dage efter myndighedens modtagelse af
borgerens anmodning om tilbagebetaling af et allerede indbetalt beløb og indtil
udbetalingsdagen. Der skal således først betales renter, når der er gået 30 dage
efter den dag, hvor myndigheden har modtaget anmodning om tilbagebetaling.
Dette gælder også, hvis der indbetales beløb udover, hvad der følger af et evt. på-
krav fra myndighederne om indbetaling. Det overskydende beløb forrentes først fra
30 dage efter myndighedens modtagelse af anmodningen om tilbagebetaling.
Hvis myndigheden oprindeligt har stillet krav om indbetaling på grundlag af indbe-
talerens oplysninger om de faktiske forhold, og disse senere viser sig at være urig-
tige, skal et evt. tilbagebetalingskrav ikke forrentes fra indbetalingsdagen, men til-
svarende først fra 30 dage efter modtagelsen af indbetalerens anmodning om til-
bagebetaling.
Som overordnet princip er det i punkt 10 i Vejledningen om processuelle regler på
SKATs område, afsnit J.3, fastsat, at forrentning af krav efter punkt 7-9 skal finde
sted, uanset om indbetaleren har et retskrav på tilbagebetaling, eller om tilbage-
betalingen beror på en bevillingsmæssig afgørelse. Det er således unødvendigt at
sondre mellem, om tilbagebetaling sker, fordi indbetaleren har et krav herpå, eller
fordi tilbagebetaling sker efter myndighedens egen beslutning.
Den i Vejledningen om processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, punkt 8,
fastsatte regel om forrentning efter 30 dage fra modtagelsen af en anmodning om
tilbagebetaling, svarer i indhold til den ellers civilretligt gældende rentelovs § 3, stk.
2, 1. pkt.
Derimod indeholder Vejledningen om processuelle regler på SKATs område, afsnit
J.3, ikke en bestemmelse svarende til rentelovens § 3, stk. 3, hvorefter rentepåløb
tidligst skal ske 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente
de oplysninger, som må anses nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og
størrelse. Efter rentelovens § 8, stk. 2, jævnfør § 1, stk. 1, hører § 3, stk. 3 i øvrigt
ikke til de af lovens bestemmelser, der finder anvendelse på det offentlige område.
Skatteministeriets bemærkninger
Evt. lovændringer som løsning på problemerne hos udbytteadministrationen
Spørgsmålet er, om det på sigt kunne være hensigtsmæssigt med ændringer af
skattekontrollovens §§ 9A, 9B og 10A og kildeskattelovens § 66, stk. 1-2. Ændringer,
der i givet fald skulle gå ud på at harmonisere fristerne og kravene til oplysninger
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0149.png
UKS Side 2604
149/613
Dok.nr. 18142586.1
ved angivelse af udbytte efter kildeskattelovens § 66, stk. 2, for indbetaling af ud-
bytteskat efter kildeskattelovens § 66, stk. 1 og for indberetning af udbytte efter af
skattekontrollovens § 9A, jævnfør §§ 9B og 10A.
KoncernArbejdsgruppen Fremrykket ligning har i deres rapport af maj 2007 således
indstillet, at der træffes principbeslutning om, at analysearbejdet med henblik på
evt. ændring af følgende regler og ordninger fortsættes og fremmes i regi af projek-
tet "Fremrykket ligning":
Fremrykning af frist for indberetning af udbyttemodtagere.
Rentereglerne i forbindelse med tilbagebetaling af udbytteskat.
Udvidelse af ordningen med Værdipapircentralen, jævnfør bekendtgø-
relse nr. 1.442 af 20. december 2005.
U
KS
Der er dog næppe udsigt til snarlige ændringer af kildeskattelovens og skattekon-
trollovens bestemmelser om angivelse og indberetning af udbytte og betaling af
udbytteskat og/eller udsigt til en snarlig udvidelse af ordningen med Værdipapir-
centralen i bekendtgørelse nr. 1.442 af 20. december 2005.
Anvendelse af de gældende regler og ændringer af de administrative regler
Udbytteadministrationens notat af 5. september 2007 antyder, at de omhandlede
problemer ved tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat til begrænset skatte-
pligtige, fysiske og juridiske personer anses at have antaget et sådant omfang og
karakter, at en løsning efterhånden anses for påtrængende.
Skatteministeriet finder, at det må vurderes, om udbytteadministrationen har mu-
lighed for at justere arbejdsgangen på området ved at anvende og fortolke det al-
lerede gældende regelsæt:
De administrativt fastsatte regler om forrentning i Vejledning om processuelle reg-
ler på SKATs område, afsnit J.3, punkt 8, angår efter ordlyden forrentning af krav
på tilbagebetaling af allerede indbetalte skatter.
Det kan således anføres, at der forudsætningsvis aldrig kan betales indeholdt ud-
bytteskat tilbage, før skatten har været indbetalt efter kildeskattelovens § 66, stk. 1
og opkrævningslovens § 2, stk. 5 og 6.
Ved behandling af en anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat, må udbytteadministrationen således kunne sikre sig, at den pågældende ud-
bytteskat er indbetalt. Evt. må udbytteadministrationen kunne anmode ansøgeren
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0150.png
UKS Side 2605
150/613
Dok.nr. 18142586.1
om dokumentation for den oprindelige indbetaling af den pågældende udbytte-
skat, der søges tilbagebetalt, hvis det ikke allerede fremgår af udbytteadministrati-
onens systemer.
Endvidere må den, der anmoder om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat, i sagens natur kunne godtgøre sit krav. Således må det anses for at være kon-
sistent med de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster og SKATs
generelle forvaltningsbeføjelser efter skatteforvaltningslovens § 1, hvis udbyttead-
ministrationen stiller krav om, at en anmodning om tilbagebetaling af udbytteskat
er vedlagt dokumentation samt identifikationsoplysninger, der viser, at den eller de
individuelle modtagere af den tilbagebetalte udbytteskat er:
civilretlig og skatteretlig retmæssig ejer/"beneficial owner" af udbyttet,
jævnfør formuleringen i OECD-modeloverenskomstens artikel 10, som går
igen i flere af udbyttebestemmelserne i Danmarks dobbeltbeskatnings-
overenskomster, samt kommentarerne pkt. 12.-12.2. til artikel 10,
begrænset skattepligtig til Danmark af udbyttet, og
hjemmehørende i Færøerne, Grønland eller en fremmed stat, hvormed
Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der forpligter
Danmark til at nedsætte eller frafalde kildeskat af udbytte.
U
KS
På den anden side skal man selvfølgelig være opmærksom på hensynet til, at SKATs
udbytteadministration kan foretage en rimelig hurtig og smidig sagsbehandling af
ansøgningerne om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. Med udbytteadmini-
strationens omfang og karakter af masseadministration med ca. 19.000 ansøgnin-
ger om tilbagebetaling i 2006, er der grænser for, hvor langvarige og dybtgående
undersøgelser, udbytteadministrationen kan forventes at foretage af grundlaget
for den enkelte ansøgning.
Sagsgangen i udbytteadministrationens behandling af anmodninger om tilbagebe-
taling af udbytteskat er yderligere belyst i rapporten af maj 2007 om Fremrykket
Ligning: I de seneste par år kun har været et par store enkeltsager om tilbagebeta-
ling af indeholdt dansk udbytteskat, som det gennemsnitligt har taget udbyttead-
ministrationen 3 dage at ekspedere. Dertil tilbagebetaler udbytteadministration
stort set indeholdt dansk udbytteskat i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster uden (mulighed for) at kontrollere andet, end at den begrænsede skattepligt er
attesteret.
Udbytteadministrationen har efter det oplyste hidtil fortolket og praktiseret rente-
reglen i Vejledning om processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, punkt 8, så-
ledes, at 30-dages-fristen for forrentning løber fra det tidspunkt, hvor udbyttead-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0151.png
UKS Side 2606
151/613
Dok.nr. 18142586.1
ministrationen modtager en anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk ud-
bytteskat, der alene og knap nok attesterer udbyttemodtagerens begrænsede skat-
tepligt til Danmark.
På baggrund af en sådan faktisk praksis er det tvivlsomt, om udbytteadministration
kan ændre fortolkningen af den nuværende ordlyd af rentereglen i Vejledning om
processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, punkt 8, således, at 30-dages-fri-
sten for forrentning først anses at løbe, når en anmodning om tilbagebetaling af
udbytteskat opfylder supplerende, specifikke krav til identifikation af udbyttemod-
tageren og anmodningens berettigelse. Uanset, at de af Danmark indgåede dob-
beltbeskatningsoverenskomster giver de danske skattemyndigheder adgang til at
stille sådanne krav.
U
KS
Dette hænger sammen med, at Vejledning om processuelle regler på SKATs område
indgår i sættet af SKATs juridiske vejledninger. Som udgangspunkt udgør disse juri-
diske vejledninger interne regler, der alene retter sig til SKATs forvaltningsenheder.
Men det er et almindeligt anerkendt princip, at hvis en af SKAT udstedt juridisk vej-
ledning giver en borger eller virksomhed en bedre retsstilling end den, der umid-
delbart følger af lovgivningen, kan borgeren eller virksomheden påberåbe sig den
juridiske vejledning.
Dog udkommer SKATs juridiske vejledninger i en årlig papirudgave og i en elektro-
nisk udgave fire gange i løbet af et år med ændringer og justeringer i forhold til den
foregående udgave. Den nuværende renteregel i afsnit J.3, punkt 8, i Vejledning om
processuelle regler på SKATs område må således hurtigt kunne ændres, evt. sup-
pleres med et helt nyt punkt, der specifikt angår forrentning af krav på tilbagebe-
taling af indeholdt dansk udbytteskat for begrænset skattepligtige personer.
En skærpelse kunne gå ud på, at der ikke vil skulle ske forrentning af krav på tilba-
gebetaling af indeholdt dansk udbytteskat i perioden forud for udløbet af fristerne
for angivelse og indberetning af udbytte samt for indbetaling af udbytteskat.
Og/eller således, at fristen for forrentning først løber fra det tidspunkt, hvor SKAT
har fået attesteret ansøgerens berettigelse som civilretlig og skatteretlig "retmæssig
ejer", som begrænset skattepligtig til Danmark og som hjemmehørende i en frem-
med stat, med hvilken Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvoref-
ter Danmark er forpligtet til at nedsætte eller frafalde kildeskat af udbytte.
Det er tidligere omtalt, at reglen i Vejledning om processuelle regler på SKATs om-
råde, afsnit J.3, punkt 8, om rentepåløb 30 dage efter SKATs modtagelse om an-
modningen om tilbagebetaling af skatter, i sit indhold svarer til den ellers civilretligt
gældende rentelovs § 3, stk. 2.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0152.png
UKS Side 2607
152/613
Dok.nr. 18142586.1
Ved ændring eller supplering af pkt. 8 med hensyn til en evt. udskydelse af rentefri-
sten ved tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat for at sikre de fornødne
oplysninger og det fornødne grundlag for en tilbagebetaling, kan der evt. henses til
rentelovens § 3, stk. 3 som udfyldende regel. Herefter er der tidligst rentepåløb 30
dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, der
må anses for nødvendige for at bedømme kravets berigtigelse og størrelse.
De principper og hensyn, der ligger til grund for rentelovens § 3, stk. 3, ville herved
gælde for SKAT, således at tidspunktet for forrentning ved anmodning om tilbage-
betaling af indeholdt dansk udbytteskat udskydes for at sikre de fornødne oplys-
ninger og det fornødne grundlag for tilbagebetalingen
3.3
U
KS
Skatteministeriets notat af 14. november 2007
Uden for spørgsmålet om evt. ændringer af de administrativt fastsatte regler, må
udbytteadministrationen også tænkes at kunne udvikle en mere hensigtsmæssig
praksis inden for rammerne af SKATs indsatsstrategi.
Udbytteadministrationen kunne således forhåndsannoncere og vejlede om, at en
anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat, der fra starten af
er vedlagt de fornødne oplysninger til identifikation af udbyttemodtageren og an-
modningens berettigelse, kan forventes at få en hurtig behandling inden for 1 uge
til 14 dage. Underforstået, at en anmodning, der ikke fra starten af er vedlagt de
fornødne oplysninger, omvendt kan risikere at måtte vente på færdigekspedition i
indtil 30 dage.
En løsning af det omhandlede problem med en forceret tilbagebetaling af indeholdt
dansk udbytteskat pga. uheldigt samspil af regler anses således at kunne ske ved
en skærpelse af de administrative regler og de administrative procedurer.
Det synes at fremgå (jf. indholdet af Skatteministeriets mail af 26. august 2008, jf.
afsnit 4.2 nedenfor), at notatet er sendt til den gruppe medarbejdere, der beskæf-
tigede sig med problemstillingen.
Det notat, der er gengivet i afsnit 3.2 ovenfor, er til dels videreført i et notat af 14.
november 2007 (påført ”Udkast 1”). I dette
notat hedder det:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0153.png
UKS Side 2608
153/613
Dok.nr. 18142586.1
Notat om tilbagebetaling af dansk udbytteskat til begrænset skattepligtige
Problemstilling og forslag til løsning ifølge SKAT
SKATs udbytteadministration peger på et uheldigt samspil mellem reglerne for ud-
bytteadministrationens tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat til fysiske og
juridiske personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark.
Udbytteadministrationen håndterer årligt et beløb på i alt ca. 200 mia. kr. I 2005
tilbagebetaltes ca. 1,2 mia. kr. i dansk udbytteskat til udlandet og i 2006 ca. 1,8-2
mia. kr. Tilbagebetalingen i 2006 skete på grundlag af ca. 9.000 individuelle ansøg-
ninger og ca. 10.000 individuelle ansøgninger via regneark fra banker.
U
KS
Problemerne er bl.a. opstået på baggrund af de administrativt fastsatte regler i
Vejledning om processuelle regler på SKATs område, hvorefter der ved tilbagebeta-
ling af beløb, som ikke er indbetalt efter SKATs påkrav, skal ske forrentning, når der
er gået 30 dage efter modtagelse af anmodning om tilbagebetaling.
Alene som følge af ovennævnte rentefrist på 30 dage har udbytteadministrationen
set sig presset til at tilbagebetale indeholdt dansk udbytteskat, inden angivelse og
indbetaling af den udbytteskat, der søges tilbagebetalt, er foretaget.
Det hænger endvidere sammen med, at frister og oplysningskrav ved indberetning
af udbytte efter skattekontrolloven er uens i forhold til frister og oplysningskrav ved
angivelse og indbetaling af udbytteskat efter kildeskatteloven. Således har udbytte-
administrationen ofte ikke det fulde kendskab til, om modtageren af den tilbage-
betalte, danske udbytteskat er berettiget hertil. Dvs., at modtageren er civilretlig og
skatteretlig retmæssig ejer af udbyttet, er begrænset skattepligtig til Danmark og er
hjemmehørende i en fremmed stat, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatnings-
overenskomst, der forpligter Danmark til at nedsætte eller frafalde kildeskat af ud-
bytte.
Der foreligger dog ikke oplysninger om konkrete tilfælde af uretmæssig skatteund-
dragelse på baggrund af udbytteadministrationens hidtidige håndtering af tilbage-
betaling af indeholdt dansk udbytteskat.
SKAT foreslår at harmonisere frister og oplysningskrav ved indberetning af udbytte
efter skattekontrolloven til samme frister og oplysningskrav, som gælder ved beta-
ling og angivelse af udbytteskat efter kildeskatteloven. Det skulle sikre, at udbyttes-
katten er angivet, indberettet og betalt, inden de enkelte aktionærer kan få tilbage-
betalt udbytteskatten helt eller delvist.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0154.png
UKS Side 2609
154/613
Dok.nr. 18142586.1
Desuden foreslås det at ændre de administrativt fastsatte regler om forrentning af
krav på tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat i Vejledning om processuelle
regler på SKATs område. Herefter skulle krav på tilbagebetaling af udbytteskat ikke
forrentes forud for udløbet af fristerne for angivelse og indberetning af udbytte
samt for indbetaling af udbytteskat.
Skatteministeriets bemærkninger
SKAT antyder, at problemerne ved tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat
til begrænset skattepligtige, fysiske og juridiske personer har antaget et sådant om-
fang og karakter, at en løsning efterhånden anses for påtrængende.
En harmonisering af fristerne og oplysningskravene ved indberetning, angivelse og
betaling af udbytteskat efter skattekontrolloven og kildeskatteloven vil rejse spørgs-
målet om administrative byrder for borgere og virksomheder. Det vil kræve yderli-
gere analyse af forslagene.
Alternativt kunne det vurderes, om udbytteadministrationen har mulighed for at
justere arbejdsgangen på området ved at anvende
–
og evt. ændre
–
de allerede
gældende, administrativt fastsatte regler:
De administrativt fastsatte regler om forrentning i Vejledning om processuelle reg-
ler på SKATs område angår efter ordlyden forrentning af krav på tilbagebetaling af
allerede indbetalte skatter. Forudsætningsvis skulle der således ikke kunne ske til-
bagebetaling af udbytteskat, før skatten har været indbetalt.
Ved behandling af en anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat, må udbytteadministrationen herefter kunne sikre sig, at den pågældende ud-
bytteskat er indbetalt. Evt. må udbytteadministrationen kunne anmode ansøgeren
om dokumentation for den oprindelige indbetaling af den udbytteskat, der søges
tilbagebetalt, hvis dette ikke allerede fremgår af SKATs edb-systemer.
Endvidere må den, der anmoder om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat, kunne godtgøre sit krav. Efter de af Danmark indgåede dobbeltbeskatnings-
overenskomster samt SKATs beføjelser efter skatteforvaltningslovens § 1, må ud-
bytteadministrationen kunne stille krav om, at en anmodning om tilbagebetaling
af udbytteskat er vedlagt dokumentation og oplysninger, der viser, at modtageren
af den tilbagebetalte danske udbytteskat er berettiget hertil.
På den anden side er der selvfølgelig hensynet til, at SKATs udbytteadministration
kan foretage en rimelig hurtig og smidig sagsbehandling af ansøgningerne om til-
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0155.png
UKS Side 2610
155/613
Dok.nr. 18142586.1
bagebetaling af indeholdt udbytteskat. Med ca. 19.000 ansøgninger om tilbagebe-
taling af udbytteskat i 2006, er der grænser for, hvor langvarige og dybtgående
undersøgelser, udbytteadministrationen kan forventes at foretage af grundlaget
for den enkelte ansøgning.
Udbytteadministrationen har efter det oplyste hidtil fortolket og praktiseret rente-
reglen i Vejledning om processuelle regler på SKATs område således, at 30-dages-
fristen for forrentning løber fra det tidspunkt, hvor udbytteadministrationen mod-
tager en anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat. Uanset om
anmodningen knap nok attesterer udbyttemodtagerens begrænsede skattepligt til
Danmark.
På baggrund af en sådan faktisk, begunstigende praksis er det spørgsmålet, om
SKAT kan ændre fortolkningen af den nuværende ordlyd af rentereglen. Som en
administrativt fastsat regel, må reglen dog hurtigt kunne ændres, evt. suppleres
med et helt nyt punkt, der specifikt angår forrentning af krav på tilbagebetaling af
indeholdt dansk udbytteskat for begrænset skattepligtige personer.
En skærpelse kunne gå ud på, at krav på tilbagebetaling af indeholdt dansk udbyt-
teskat ikke forrentes for perioden forud for udløbet af fristerne for angivelse og
indberetning af udbytte samt for indbetaling af udbytteskat.
Og/eller således, at fristen for forrentning først løber fra det tidspunkt, hvor SKAT
har fået attesteret ansøgerens berettigelse som civilretlig og skatteretlig retmæssig
ejer af udbyttet, som begrænset skattepligtig til Danmark og som hjemmehørende
i en fremmed stat, med hvilken Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
hvorefter Danmark er forpligtet til at nedsætte eller frafalde kildeskat af udbytte.
4.
4.1
U
KS
Lisbeth Rømers notat
Lisbeth Rømers notat af 11. august 2008 og opfølgning herpå
I et notat dateret den 11. august 2008 og udarbejdet af Lisbeth Rømer, Regnskab 2,
Midtjylland, Udbytteadministrationen, hedder det:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0156.png
UKS Side 2611
156/613
Dok.nr. 18142586.1
Manglende afstemning mellem udbytteangivelse og indberetning af udbytte-
modtagere.
Historik
Fra 1. januar 2004 blev en ny udbytteskatteadministration indført. Udbytteangivel-
ser skulle tastes i SAP og udbytteindberetninger skulle tastes i RKO. I 2002 var et
særligt modul i 3 S udviklet til formålet og dette skulle ikke bruges mere.
Frist for angivelse og betaling var som før 1.1.2004 den 10. eller den sidste bankdag
i den efterfølgende måned afhængig af A-skattebetalingsfristen.
Frist for indberetning af udbyttemodtagere blev den samme som for andre RKO
indberetninger den 20. januar det efterfølgende år. Da der normalt kun udloddes
1 gang om året, er der ingen grund til at udskyde indberetninger af udbyttemodta-
gere.
Nugældende administration
U
KS
Problem
Fra 1. januar 2006 blev 3 S atter taget i brug som system for alle udbytteangivelser
og indberetning af udbyttemodtagere i unoterede selskaber. Fristerne blev ikke æn-
dret.
I 3 S tastes alle angivelser og indberetninger fra unoterede selskaber, mens indbe-
retning fra børsnoterede selskaber går direkte i RKO. Udlodning til skattebegunsti-
gede depoter indberettes ikke. Udenlandske aktionærer indgår ikke i kendte syste-
mer, men rekvireres til brug for udveksling af oplysninger.
Der er ingen sammenhæng mellem angivelse og betaling og de beløb udbyttemod-
tagere godskrives. Personer, der modtager udbytte, godskrives 28 % af det indbe-
rettede beløb, ligesom det sker i med A-skat. Angivelserne tastes i 3 S, som overfører
udbytteskattekrav til SAP, hvorfra betaling og opkrævning styres. Indberetninger af
udbyttemodtagere overføres som fortrykte oplysninger på selvangivelser. Personer
godskrives udbytteskatten af det indberettede beløb uanset om det er angivet og/el-
ler betalt.
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom ud-
byttemodtager godskrives skatten af det indberettede udbytte.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0157.png
UKS Side 2612
157/613
Dok.nr. 18142586.1
Eksempel:
Et APS udlodder i april udbytte til et moderselskab, dvs uden indeholdelse af udbyt-
teskat. Udbyttet er på 1.000.000 kr. Januar det efterfølgende år indberetter selska-
bet udlodningen, som foretaget til en person, dvs, personen godskrives 28 % af
1.000.000 kr, uagtet der ikke er indeholdt udbytteskat og derfor heller ikke betalt
noget. Skatten på 280.000 kr godskrives således på baggrund af en ikke eksiste-
rende indbetaling af udbytteskat.
Anbefaling
For at undgå sådanne situationer anbefales det, at angivelses-, betalings- og ind-
beretningsfristen gøres identisk og at samtlige udbyttemodtagere indberettes, såle-
des at angivelse og indberetning kan afstemmes. Det vil muliggøre, at overførsel af
data til den fortrykte selvangivelse bliver mere korrekte.
De unoterede selskaber angiver og indberetter som regel samtidigt, da dette er enk-
lere administrativt.
For de børsnoterede selskaber kan VP samtidig med udlodningen indberette udbyt-
temodtagerne, da disses skatteforhold er grundlag for angivelsen og den differen-
tierede udbytteskatteberegning. 3 S kan løbende modtage indberetningerne, hvilket
allerede sker for udlodninger til aktionærer omfattet af VP ordningen (...).
Det kræver lovændring (Skattekontrolloven).
4.2
U
KS
Skatteministeriets svar
E-mailen har dette indhold:
Dette er hovedproblemet, men Kompetencecenter vedr. Udbytte- og Royaltyskat
har forslag til yderligere justeringer vedr. indberetning af udbyttemodtagere, f.eks.
VP's mulighed for at indberette for unoterede selskaber, hvis udlodninger håndte-
res af VP.
Ved en e-mail af 26. august 2008 besvarede Skatteministeriet v/ Carl Helman Lis-
beth Rømers notat. Mailen, der var vedhæftet notatet, blev sendt til Politik-Juridisk
Kontor, SKAT Hovedcentret, Lisbeth Rømer og Mogens Rasmussen og med kopi til
Kaj-Henrik Ludolph og Preben Underbjerg Poulsen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0158.png
UKS Side 2613
158/613
Dok.nr. 18142586.1
Emne:
Departementets svar på henvendelse fra Center for Store Selskaber og Ud-
bytteadministrationen om ens angivelses-, betalings- og indberetningsfrister for ud-
bytteskat
Vedhæftede filer: Notat af 05-07-2007 om udbytteadministrationen fra SKATs Ho-
vedcenter til Faglig følgegruppe Adm.doc; Hovedcentrets udaterede notat om for-
rentning af tilbagebetaling af dansk udbytteskat til begrænset skattepligtige.pdf;
Udbytteadministrationens notat af 11-08-2008 om ens angivelses-, betalings- og
indberetningsfrister for udbytteskat.pdf; Departementets notat af 14- 11-2007 om
tilbagebetaling af dansk udbytteskat til begrænset skattepligtige.DOC
Til Politisk-Juridisk Kontor, SKAT, Hovedcentret
U
KS
Att.: Lisbeth Rømer, Udbytteadministrationen, og Mogens Rasmussen, Center for
Store Selskaber
I har rejst spørgsmålet om lovændringer om ens angivelses-, betalings- og indbe-
retningsfrister for udbytteskat.
KoncernArbejdsgruppen Fremrykket Ligning har i sin tid beskæftiget sig med den
omhandlede problemstilling, og fra efteråret 2007 foreligger flere notater fra SKAT
og departementet om samme emne. Til orientering er disse notater vedhæftet
denne mail.
Umiddelbart finder vi ikke, at der er noget afgørende nyt i forhold til de problem-
stillinger, som rapporten om Fremrykket Ligning og notaterne fra 2007 allerede har
berørt.
Vores konklusion i notat af 14. november 2007 var:
"En harmonisering af fristerne og oplysningskravene ved indberetning, angivelse og
betaling af udbytteskat efter skattekontrollovens §§ 9A, 9B og 10A og kildeskattelo-
vens § 66, stk. 1-2 samt en udvidelse af ordningen med Værdipapircentralen i be-
kendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 kan formentlig alene komme på tale,
hvis der er tale om en (netto)lettelse af de administrative byrder for borgere og
virksomheder."
Vi vurderer fortsat, at vi kan justere arbejdsgangen på området ved at anvende
–
og evt. ændre
–
de allerede gældende, administrativt fastsatte regler, herunder ren-
tereglen i Vejledning om processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, pkt. 8. End-
videre antager vi, at det ligger i selve udtrykket "tilbagebetaling", at SKAT ikke er
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0159.png
UKS Side 2614
159/613
Dok.nr. 18142586.1
forpligtet til at tilbagebetale eller godskrive udbytteskat, som ikke er indbetalt fra
først af.
I bemærker, at der har været holdt en række møder med forskellige afdelinger i
SKAT, uden at der er kommet noget resultat. Vi har heller ikke fået nogen bemærk-
ninger til vores notat af 14. november 2007.
Departementet medvirker gerne i møder med Jer, hvis der er behov for at afklare
problemstillingen.
Forslaget om at ensrette fristerne for angivelse og indberetning blev gennemført
ved lov nr. 462 af 12. juni 2009, jf. afsnit 5 nedenfor.
5.
5.1
U
KS
Forløbet frem til lov nr. 462 af 12. juni 2009
Forelæggelse for skatteministeren
Børsnoterede
Unoterede
Ændret indbe-
retning om ud-
bytter
Uændret
Efter at den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) den 1.
marts 2009 indgik en aftale med Dansk Folkeparti om Forårspakke 2.0, fik skatte-
minister Kristian Jensen senere samme måned forelagt et udkast til lovforslag om
ændring af en række skattelove, der under overskriften
Enkel og effektiv kontrol samt
mindre skatteplanlægning
skulle udmønte dele af den indgåede aftale. Et af elemen-
terne i udkastet var betegnet
Ændret indberetning om udbytter.
Af den skematiske
oversigt i indledningen af forelæggelsen fremgik:
Optaget til handel
på et reguleret mar-
ked
Indberetningsplig-
ten om udbytte af
unoterede
aktier
m.v. registreret i en
værdipapircentral
pålægges depotfø-
reren frem for
–
som
i dag
–
selskabet.
Ikke optaget til
handel på et re-
guleret marked
Såfremt selska-
bet ikke kender
aktionærens
identitet.
Skal
det
fremover
indberettes
hvem, der udbe-
tales til
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0160.png
UKS Side 2615
160/613
Dok.nr. 18142586.1
De påtænkte ændringer vedrørte reglerne om omfanget af oplysningspligten efter
skattekontrollovens §§ 9 B og 10. Forelæggelsen omtaler ikke konkrete problemer
med kontrol af udbytteskat.
5.2
Fornyet forelæggelse for skatteministeren
Efter at udkastet havde været i ekstern høring, blev det justeret på visse punkter.
Af betydning for udbytteskat hedder det i den fornyede forelæggelse:
Endvidere er lovforslaget rettet til i overensstemmelse med den tidligere forelæg-
gelse om harmonisering af indberetningsfristerne for udbytte med fristerne for an-
givelse.
5.3
U
KS
Lovforslagets fremsættelse og vedtagelse
...
...
Tilretningen bestod i, at der i skattekontrollovens § 9 A blev indsat et nyt stk. 5 med
dette indhold:
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte frister for de indberetninger, som er nævnt i
stk. 1, der afviger fra de frister, der følger af stk. 1. Skatteministeren kan i forbin-
delse hermed fastsætte regler om, at told- og skatteforvaltningen kan pålægge den,
der indberetter efter den fastsatte frist eller en frist fastsat efter stk. 3, at underrette
den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en
nærmere angivet frist.
Lovforslaget blev den 22. april 2009 fremsat som L 201 FT 2009-10.
Det hedder i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.2:
Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor indberetteren ikke har kendskab til
identiteten af den aktieejer, der modtager udbyttet, skal identiteten af den, der ud-
betales til, indberettes. Dette svarer til det, som skal indberettes i andre situationer,
hvor der skal indberettes en indkomst m.v., og indberetteren ikke kender identiteten
af den endelige modtager. Indberetningen skal være med til at sikre, at udbytterne
kommer til beskatning, og forbedre SKATs administration af udbytte-skatten
For så vidt angår fristerne for indberetning fra såvel depotførere som det udlod-
dende selskab af udbytter, foreslås det, at denne frist harmoniseres med fristen for
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0161.png
UKS Side 2616
161/613
Dok.nr. 18142586.1
angivelse og indbetaling af udbytteskatten. Konkret gøres dette ved at indsætte en
hjemmel til skatteministeren til at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de
normale frister.
De nuværende forskellige frister for henholdsvis angivelse og indberetning hindrer
en afstemning mellem angivelserne og indberetningerne.
Tankegangen bag indberetningsfristen den 20. januar er, at beløbene skal bruges
til årsopgørelsen. Hvert år tilbagebetaler SKAT imidlertid indeholdte udbytteskatter
på ca. 1-2 mia. kr. til udlandet som følge af nedslag i udbytteskatten efter dobbelt-
beskatningsoverenskomster (i 2008 var beløbet dog kun ca. 750 mio. kr.) For at
undgå forrentning af tilbagebetalingsbeløbene sker tilbagebetalingen som ud-
gangspunkt inden 30 dage efter, at SKAT har modtaget anmodningen om tilbage-
betaling. Ændringen vil sikre, at der ved disse tilbagebetalingssager vil kunne fore-
tage afstemning af anmodningen med henholdsvis angivelserne og indberetnin-
gerne.
En sammenlægning af fristerne for indberetning og angivelse vil herudover føre til
færre fejl i indeholdelserne af udbytteskat, indberetningerne og angivelserne, da
det udloddende selskab efter forslaget vil skulle håndtere udlodningen, indeholdel-
sen, angivelsen, afregningen og indberetningen samtidig. Med en indberetning i
måneden efter udlodningen vil der desuden blive skabt bedre mulighed for at kor-
rigere fejl i registreringen af selskabet, fejl i klassifikationen af udloddende investe-
ringsforeninger og fejl i udbytteindeholdelsen inden dannelse af udbyttemodtage-
rens årsopgørelse og servicebrev for de skatteydere, der ikke modtager en fortrykt
årsopgørelse.
5.4
U
KS
Udmøntning af bemyndigelsen i loven
Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 28. maj 2009. Loven blev bekendt-
gjort som lov nr. 462 af 12. juni 2009.
Den bemyndigelse for ministeren til at fastsætte indberetningsfrister, der afviger
fra dem, der blev indsat i skattekontrolloven som § 9 A, stk. 5, blev udnyttet for
unoterede selskaber ved bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011, jf. herom
kapitel 10, afsnit 29, nedenfor, og for noterede selskaber ved bekendtgørelse nr.
1123 af 30. november 2012, jf. herom kapitel 10, afsnit 40, nedenfor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0162.png
UKS Side 2617
162/613
Dok.nr. 18142586.1
6.
6.1
Lisbeth Rømers notat af 29. september 2009
Lisbeth Rømers notat
Den 29. september 2009 udarbejdede Lisbeth Rømer i fortsættelse af sit notat af
11. august 2008, som er gengivet i afsnit 4.1 ovenfor, et yderligere notat om mang-
lende afstemning mellem angivelse af udloddet udbytte og indberetning af udbyt-
temodtagere.
Det hedder i notatet:
Manglende afstemning mellem udbytteangivelse og indberetning af udbytte-
modtagere.
U
KS
Historik
Fra 1. januar 2004 blev en ny udbytteskatteadministration indført. Udbytteangivel-
ser skulle tastes i system SAP og udbytteindberetninger skulle tastes i RKO. I 2002
var et særligt modul i system 3 S udviklet til at håndtere udbytteangivelser og ud-
bytteskat. Opkrævningen overføres fra 3 S til system SAP og håndteres derigennem.
Frist for angivelse og betaling var som før 1.1.2004 den 10. eller den sidste bankdag
i den efterfølgende måned afhængig af A-skattebetalingsfristen.
Frist for indberetning af udbyttemodtagere blev den samme som for andre RKO
indberetninger den 20. januar det efterfølgende år. Da der normalt kun udloddes
1 gang om året, er der ingen grund til at udskyde indberetninger af udbyttemodta-
gere og især ikke, da det ikke er muligt at indsende en angivelse uden at kende
udbyttemodtagerne, da de forskellige udbytteskattesatser afgør udbytteskatten.
Nugældende administration
Fra 1. januar 2006 blev system 3 S atter taget i brug som system for alle udbytte-
angivelser og indberetning af udbyttemodtagere i unoterede selskaber. Fristerne
blev ikke ændret.
I 3 S tastes angivelser fra alle udloddende selskaber og indberetninger af udbytte-
modtagere fra unoterede selskaber, mens indberetning fra børsnoterede selskaber
går direkte i RKO. Udlodning til skattebegunstigede depoter indberettes ikke. Uden-
landske aktionærer indgår før 2009 ikke i kendte systemer, men kan rekvireres til
brug for udveksling af oplysninger. Fra 2008 er der åbnet Business Object adgang
til disse data.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0163.png
UKS Side 2618
163/613
Dok.nr. 18142586.1
Til orientering kan det oplyses, at der er udloddet op til ca 300 milliarder i hver af
de seneste år før finanskrisen.
Problem
Der er ingen sammenhæng mellem angivelse og betaling overfor de beløb udbytte-
modtagere godskrives.
Personer, der indberettes som udbyttemodtagere, godskrives 28 % af det indberet-
tede beløb, ligesom det sker med A-skat. Angivelserne tastes i 3 S, som overfører
udbytteskattekrav til SAP, hvorfra betaling og opkrævning styres. Indberetninger af
udbyttemodtagere overføres som fortrykte oplysninger på selvangivelsen. Personer
godskrives udbytteskatten af det indberettede beløb uanset om det er angivet og/el-
ler betalt.
U
KS
…
…
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom ud-
byttemodtager godskrives skatten af det indberettede udbytte.
…
Anbefaling
For at undgå sådanne situationer anbefales det, at angivelses-, betalings- og ind-
beretningsfristen gøres identisk og at samtlige udbyttemodtagere indberettes, såle-
des at angivelse og indberetning bliver afstemt. Det vil muliggøre, at overførsel af
data til den fortrykte selvangivelse bliver mere korrekte.
Refusion
For udenlandske aktionærer, der bor i et land, som Danmark har dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med, vil der
–
afhængig af dobbeltbeskatningsoverenskomsten
–
være mulighed for at få refunderet en del af udbytteskatten eller hele udbyttes-
katten.
Når det udloddende selskab har udenlandske aktionærer
–
både fysiske og juridi-
ske personer
–
skal disse aktionærer indberettes som udbyttemodtagere ligesom
danske. Ved omnibusdepoter står ejer af omnibusdepotet registreret som aktieejer,
selvom der i virkeligheden er andre ejere.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0164.png
UKS Side 2619
164/613
Dok.nr. 18142586.1
Systemmæssig behandling af refusioner
…
Bogholderimæssigt registreres refusioner på udbetalingstidspunktet, mens det ud-
bytte, refusionen vedrører, tilbageføres til udbytteangivelsen. Det er derfor ikke mu-
ligt at sammenholde de enkelte års refusioner i SAP og de enkelte udlodninger i 3
S.
Børsnoterede selskaber (Selskaber optaget til handel på et registreret mar-
ked)
Imidlertid besluttede man, da ordningen i 2004 skulle etableres, at også sådanne
indberetninger fra børsnoterede selskabers udlodninger skulle i RKO. Da oplysnin-
gerne ikke går videre til en selvangivelse, er der først sent i 2008 åbnet op for ad-
gang til disse oplysninger, som kan udsøges via Business Object. Det har således
ikke i forbindelse med refusionerne været muligt at kontrollere, om den udenland-
ske aktionær, som nu tilbagesøgte udbytteskat, reelt var aktionær. Da der skal ind-
berettes
–
og det skal ske via Værdipapircentralen (VP)
–
den 20. januar året efter
udlodningen, vil refusioner oftest være søgt, inden der overhovedet er indberettet
udbyttemodtagere.
…
6.2
U
KS
Udbytteangivelse
Udbytteangivelsen, som indsendes af det udloddende selskab, består af 7 linier,
som vedrører forskellige forhold og udbytteskatteprocenter. Der ikke har været en
afstemningsmulighed før Business Object blev etableret, og selv med dette redskab
er det vanskeligt. …
Konklusion
Den måde hvorpå udbytteangivelser registreres
–
på indkomståret, som er bag-
grund for udlodningen
–
gør en sammenligning mellem angivet og refunderet ud-
bytteskat umulig. …
Den manglende sammenkørsel af oplysningerne på udbytteangivelserne og indbe-
retningerne af udbyttemodtagere har medført, at det er muligt at angive et og ind-
berette noget andet. Der mangler konsekvens i systemerne. Det burde f. eks. være
sådan, at 0 udbytteskat på udbytteangivelsen automatisk medfører, at der kun kan
indberettes udbytte med 0 skat. Når der bliver fælles frist for udbytteangivelsen og
indberetning af udbyttemodtagere, vil problemet delvist kunne løses:
SKATs notat om Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge
På grundlag af dette notat udarbejdede SKAT i slutningen af september/begyndel-
sen af oktober 2009 et notat om Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge. I
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0165.png
UKS Side 2620
165/613
Dok.nr. 18142586.1
notatet, der er markeret med Regnskab 2, Midtjylland, og Jette Zester, Personafreg-
ning, Proces og digitalisering, som forfattere, hedder det:
Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge
I forbindelse med et forsøg på at opgøre provenuet fra kildebeskatningen af valu-
tariske udlændinges udbytter fra danske investeringsforeninger og aktieselskaber
er SkatErhverv stødt på forhold, der bør undersøges nærmere:
1) Det kan ikke udelukkes, at der refunderes for meget kildeskat via den såkaldte
refusionsordning, jf. nedenfor.
2) Provenuet fra den såkaldte VP-ordning, jf. nedenfor, synes også at være meget
lavt.
Der kunne sættes ind på to fronter:
U
KS
1)
2)
…
Det bør sikres, at indberetningerne, angivelserne og opdateringen af SKATs
computerprogram Business Objects afspejler de faktiske forhold, således at
der ikke er den ovennævnte usikkerhed.
Systemerne kunne dermed videreudvikles til automatisk kontrol af de såkaldte
VP- og refusionsordninger. Eksempelvis burde en automatisk funktion sikre, at
det ikke var muligt
–
uden særlig dokumentation
–
at få reduceret kildeskat
ned under niveauet for den aftalte sats for investorer hjemmehørende i det
relevante land (DBOsatsen).
Med Forårspakke 2.0 bliver dette i højere grad muligt. Forårspakke 2.0 indebærer,
at skatteministeren kan ændre fristerne for indberetning af udbyttemodtagere, så-
ledes at en afstemning af virksomhedernes angivelser om udbytteudbetalinger med
virksomhedernes indberetninger om investorernes udbyttemodtagelse bliver mu-
lig. Det er tanken, at dette skal ske fra 2011.
Baggrund
I dag betales dansk kildeskat af udbytter fra danske selskaber og danske investe-
ringsforeninger til udenlandske porteføljeinvestorer.
Den konkrete sats afhænger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det rele-
vante land: Som hovedregel er satsen 15 pct. for lande, som Danmark har indgået
DBO med, og 28 pct. for andre. For Frankrig, Schweiz og Malaysia har DBO'en imid-
lertid historisk set fastsat satsen til nul. Dette er for Frankrig og Schweiz ændret fra
hhv. 2009 og 2011. Således vil kildeskatten for de to lande være 15 pct. fremadret-
tet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0166.png
UKS Side 2621
166/613
Dok.nr. 18142586.1
...
Som udgangspunkt foregår indeholdelsen af kildeskatten efter et bruttoprincip
med efterfølgende refusion: Dvs. selskabet/investeringsforeningen indeholder 28
pct. i kildeskat
–
derefter kan investor ansøge om at få refunderet skatten ned til
"DBOsatsen". Denne ordning benævnes refusionsordningen i det følgende.
…
1. Refusionsordningen
Ved hjælp af det såkaldte RKO-univers i Business Objects kan der indhentes oplys-
ninger om bruttoprovenu, som kan medføre refusion. Det anslås, at der er inde-
holdt 3,96 mia. kr. fra 2006 til 2008, jf. tabel 1.
...
Samtidig er der ifølge regnskabet refunderet for 3,61 mia. kr. i samme periode. Dvs.
netto har kildebeskatningen af udbytter til udlændinge bidraget med knap 0,35
mia. kr. til den offentlige saldo over tre år. Dette dækker dog over et negativt beløb
i 2006, næsten nul i 2007 samt et positivt beløb i 2008.
Det kan dog ikke udelukkes, at datagrundlaget er mangelfuldt. Eksempelvis oplyser
Regnskab 2, Midtjylland, at fænomenet med omnibusdepoter medfører, at det ikke
er muligt med sikkerhed at identificere indeholdt kildeskat i forhold til udlændinge.
U
KS
At nettoprovenuet fra kildeskatterne direkte kan blive negativt i enkelte år, skyldes,
at udlændinge
–
ifølge Regnskab 2, Midtjylland
–
kan få refunderet kildeskat i op til
20 år efter indeholdelsen af kildeskatten. ...-
Således har kontoret oplyst, at godt 0,5 mia. kr. af den refusion, der er udbetalt fra
2006 til 2008, ikke kan henføres til udbytter udloddet til udlændinge i året.
Regnskab 2, Midtjylland angiver, at forholdet skyldes, at investorerne ofte udskyder
refusionsansøgningen til senere år. ...
At udenlandske investorer over en treårig periode har ønsket at lade 0,5 mia. kr.
ligge uforrentet i den danske statskasse i
–
i hvert fald
–
et år, giver imidlertid an-
ledning til undren.
I relation til dette, kan det vække bekymring, når Regnskab 2, Midtjylland oplyser,
at de reelt set ikke har været i stand til at kontrollere, at skatteydere, der ansøger
om refusion, ikke allerede en gang har modtaget refusion, jf. notatet fra Regnskab
2, Midtjylland. Således kan der principielt set refunderes ned til "skattefrihed" på
trods af, at investor burde have betalt 15 pct. i nettokildeskat. Regnskabssystemet
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0167.png
UKS Side 2622
167/613
Dok.nr. 18142586.1
3 S sikrer dog, at der ikke refunderes mere kildeskat, end der indeholdes af det
enkelte selskab.
3. Provenuet i alt
Alt i alt vurderes kildebeskatningen af udlændinge netto at bidrage med et relativt
lille beløb til den offentlige saldo. Fra 2006 til 2008 har kildebeskatningen således
netto bidraget med godt 0,5 mia. kr. til den danske statskasse
–
det er godt 170
mio. kr. pr år. Beløbet dækker dog over store udsving. Beløbet skyldes primært et
ekstraordinær højt kildeskatteprovenu i 2008 fra unoterede aktier. Således var bi-
draget til den offentlige saldo direkte negativt i 2006,
7.
7.1
Iværksættelsen af SIRs undersøgelse
U
KS
Forelæggelse for departementschefen
Det hedder i forelæggelsen:
SkatErhverv forelagde herefter omkring den 10. oktober 2009 sagen for departe-
mentschef Peter Loft.
…
Det kan ikke udelukkes, at der refunderes for meget kildeskat. Sammenholdes data
fra Business Objects med regnskabsoplysningerne om udbetalingen af refusion,
overstiger refusionen indeholdelsen af ”28 pct.-kildeskatten i 2006, …
[med 100
mio. kr., vores tilføjelse]
At nettoprovenuet fra kildeskatterne direkte kan blive negativt i enkelte år, skyldes,
at udlændinge
–
ifølge Regnskab 2, Midtjylland
–
kan få refunderet kildeskat i op til
20 år efter indeholdelsen af kildeskatten. … Ifølge Regnskab 12, Midtjylland
vedrø-
rer knap 38 pct. eller 0,27 mia. kr. af den udbetalte refusion i 2008 eksempelvis
–
refusion for udbytter før 2008.
At udenlandske investorer skulle ønske at lade beløb ligge uforrentet i den danske
statskasse, giver imidlertid anledning til undren.
I relation til dette, kan det vække bekymring, når Regnskab 2, Midtjylland oplyser,
at de reelt set ikke har været i stand til at kontrollere, at skatteydere, der ansøger
om refusion, ikke allerede én gang har modtaget refusion, …
Indstilling:
Det indstilles, at problemet vedrørende administrationen af refusions-
ordningen tages op af Intern
revision. …
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0168.png
UKS Side 2623
168/613
Dok.nr. 18142586.1
Forelæggelsen bærer denne håndskrevne påtegning af Otto Brøns-Petersen, date-
ret 9. oktober 2009:
Det er stærkt bekymrende, at Skat ikke selv efter en meget lang periode har gjort
tilstrækkeligt ved problemet eller kontrollen. Jeg har flere gange opfordret Steffen
N. til at få set på sagen, men han spiller ping-pong med Thomas F.
om ansvaret.”
Under påtegningen fremgår Peter Lofts signatur og datoen 9. oktober 2009.
Forelæggelsen var vedlagt det notat, der er gengivet i afsnit 6.2 ovenfor.
7.2
Departementschefens resolution
8.
8.1
U
KS
Forelæggelse for direktionen
Departementschef Peter Loft bad herefter SIR om at gennemgå området. Resulta-
tet af denne gennemgang blev meddelt ved en Revisionsrapport af 10. maj 2010, jf.
kapitel 9, afsnit 1, nedenfor.
Early warnings om kildeskat af koncerninterne rentebetalinger
Den 16. og 29. oktober 2009 modtog Skatteministeriet fra SKAT to early warnings
vedrørende kildeskat på renter i koncernforhold og muligheden for at inddrive så-
danne.
De sager, som de to early warnings vedrørte, blev overdraget til Kammeradvokaten,
da de havde sammenhæng med et sagskompleks, som Kammeradvokaten i forve-
jen varetog for Skatteministeriet.
De to early warnings blev i overensstemmelse med de dagældende retningslinjer
for behandling af early warning-sager sendt til Koncerngruppen Lov og Proces, som
udarbejdede et notat af 1. december 2009, hvori det blandt andet hedder:
1. Problemstilling/baggrund
I begge tilfælde er der tale om konkrete sager, hvor problemstillingen er:
Administrationsselskabet i en dansk koncern betaler renter til sit moder-
selskab i et "skattelyland"(Cayman Island og Jersey) gennem to svenske
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0169.png
UKS Side 2624
169/613
Dok.nr. 18142586.1
U
KS
3. Mulighederne for at inddrive kildeskat
...
4. Samlet vurdering
...
selskaber. Administrationsselskabet indeholder ikke kildeskat af rentebe-
talingen, selv om det er moderselskabet på Cayman Island/Jersey, der
–
efter SKATs opfattelse
–
er beneficial owner.
Underskud som følge af fradrag for renter i det betalende danske selskab
er helt eller delvist udnyttet af de andre danske selskaber i koncernen
gennem sambeskatning.
Administrationsselskabet afstår efter nogle år aktierne i de danske dat-
terselskaber koncerninternt, hvorefter den modtagne betaling udlod-
des/bruges til at tilbagebetale lånet.
Selskabet er herefter tømt for værdier og placeret "på et sidespor" i kon-
cernen, men indgår stadig i sambeskatningen med koncernens øvrige
danske selskaber. Det vil sige, at selskabets resterende underskud kan an-
vendes af de øvrige selskaber.
Selskabet kan sandsynligvis ikke betale den kildeskat, som skulle være in-
deholdt.
Begge sager verserer i øjeblikket ved Landsskatteretten. Sagerne koordineres af
hensyn til ensartetheden med Kammeradvokaten, da de vedrører samme problem-
stilling
2. Nedbringelse af skattepligtig indkomst via indskudt holdingselskab
...
Selv om sagerne endnu ikke er nået gennem Landsskatteretten og der ikke på nu-
værende tidspunkt kan siges noget om, i hvilket omfang det rent faktisk er muligt
at inddrive kildeskatten, bør det allerede nu overvejes at "forbedre" inddrivelses-
mulighederne.
Den mest effektive løsning er sandsynligvis at genindføre generel solidarisk hæftelse
i sambeskatningsforhold
–
udvidet med hæftelse for kildeskatter på udbytter og
renter. Det er imidlertid vanskeligt at begrunde et så vidtgående indgreb, når der
endnu ikke "er lig på bordet" og der er mulighed for at gennemføre mere målret-
tede
–
om end ikke helt så effektive
–
ændringer.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0170.png
UKS Side 2625
170/613
Dok.nr. 18142586.1
8.2
Det videre forløb
Om opfølgningen på de problemstillinger, som de to early warnings vedrørte, hen-
vises til kapitel 10, afsnit 38, nedenfor.
9.
9.1
OECD’s TRACE-projekt
Ivar Nordlands notat
Den 5. februar 2010 fik departementschef Peter Loft forelagt et notat udarbejdet
af fagdirektør for International skat Ivar Nordland.
U
KS
Det hedder i forelæggelsen:
Forelæggelse for Departementschefen/direktionen
Anledning:
EU, OECD og procedure for indeholdelse af nettokildeskat på udbytter.
Sagen kort:
På CFA mødet (og det forudgående Bureaumøde) støttede den internationale direk-
tør at OECD prioriterede det såkaldte TRACE projekt (Treaty Relief And Compliance
Enhancement).
Projektet går kort og godt ud på at fastslå designet på et system, hvor modtagere
af aktieudbytter fra andre lande kan slippe for at søge refusion af kildeskat efter
dobbeltbeskatningsaftalerne til gengæld for, at deres bank påtager sig på automa-
tisk basis en gang om året at levere oplysninger om skatteyderen og de modtagne
beløb til såvel kildestaten som bopælsstaten. Projektet bygger oven på et andet
projekt oprindeligt finansieret af erhvervslivet, hvor en pilotgruppe allerede er kom-
met langt med hvorledes et sådant system kunne se ud
–
herunder aftale udkast til
brug mellem myndigheder, banker og skatteydere. Papirerne sendes i offentlig hø-
ring med henblik på at arbejdet fortsættes. Deltagelsen i arbejdsgrupperne forud-
sættes primært kun at omfatte interesserede lande.
Et parallelt arbejde er startet i EU kommissionens regi på foranledning af en anbe-
faling udsendt i oktober 2009 fra Kommissionen om kildebeskatning med aftale-
sats. Umiddelbart indeholdt anbefalingen ikke noget om hvorledes provenuet
kunne beskyttes mod snyd, og skatteadministrationerne var derfor stort set ikke
interesseret. Kommissionen har nu taget bestik af udviklingen i OECD arbejdet og
åbnet op for, at systemet kombineres med automatisk udveksling af oplysninger.
Medlemsstaterne giver nu udtryk for større interesse, hvis man på en og samme
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0171.png
UKS Side 2626
171/613
Dok.nr. 18142586.1
gang både kan skabe en administrativ forenkling samtidig med, at kontrollen for-
bedres (kernen i indsatsstrategien).
En anledning til særlig dansk interesse for projektet må være, at den danske ord-
ning for refusion af kildeskat
–
herunder den særlige ordning for indeholdelse af
nettokildeskat i forhold til visse udvalgt lande
–
ikke lader til at fungere tilfredsstil-
lende, jf tidligere forelæggelse fra Skaterhverv af 9/10 2009. Det fremgår, at i peri-
oden 2006-8 blev stort hele den opkrævede kildeskat på 4 milliarder kroner refun-
deret på trods af, at den fremherskende aftalesats er 15%, mens indeholdelsessat-
sen er 28%. Endvidere fremgår, at den såkaldte nettokildeskatteordning (regnearks-
ordningen) er udformet på en sådan måde, at der ikke forlanges bopælsattester
for, hvor skatteyderen er hjemmehørende, og at administrationen af danske ope-
ratører til dels er udliciteret til amerikanske storbanker, der opbevarer aktierne i
omnibusdepoter uden mulighed for kontrol. Set over perioden 2006-8 var 60% af
udbetalingerne via "regnearksordningen" helt skattefri. Problemstillingen er nu
overladt til intern revision.
Særlige USA er ivrig efter om der kan udvikles vandtæt, grænseoverskridende sy-
stem. Dette kan ses på baggrund af Finanskrisen samt det forhold, at UBS skanda-
len udsprang af at UBS ikke overholdt sine oplysnings- og indeholdelseforpligtelser
over for USA efter de gældende regler om "Qualified Intermediaries (QI). Tilsva-
rende er Kommissionen stærkt interesseret i at være på banen af hensyn til det
indre marked, dels pga af det verserende slagsmål med Luxembourg, Østrig og UK
om mulighederne for automatisk udveksling af oplysninger. Lokkemaden over for
bankerne til at afholde omkostningerne til udveksling af information vil være, at de
kan tilbyde deres kunder nettokildeskat ved grænseoverskridende udbytter.
Der er således en lang række forhold, der taler for, at resultatet af projektet til sin
tid vil kunne anvendes til at skabe en bedre håndtering af kildebeskatningen af
udbytter i samarbejde med andre lande.
Spørgsmålet er nu, om Danmark har ressourcer til at gå aktivt ind i det fortsatte
arbejde først og fremmest i OECD, formentlig i en eller to særlige grupper under
WP8, men med direkte reference til CFA.
Der er en lang række udestående spørgsmål både af legal og administrativ natur.
Hvorledes sikres betryggende grænseoverskridende kontrol og håndhævelse af
hæftelse for fejl eller svig? Hvorledes skal IT systemerne se ud, og hvorledes lettes
samkøring med de nationale systemer. Er der nogen lande, der vil gå forrest for at
teste systemet af? Øvelsen har en vis lighed med implementeringen af rentebeskat-
ningsdirektivet, men bliver dog mere kompliceret fordi oplysningerne går flere veje,
og der i alle situationer både skal indeholdes kildeskat og udveksles informationer.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0172.png
UKS Side 2627
172/613
Dok.nr. 18142586.1
Samtidigt vil Kommissionen forlange, at muligheden for at kunne melde sig som
økonomisk operatør skal omfatte alle banker m.v. i EU. Dette er dog ikke fremmed
for os i og med at vi tillader udenlandske pensionsudbydere at administrere efter
danske regler i forbindelse med grænseoverskridende pensionsordninger (hvor
spørgsmålet om kontrol muligvis kan trænge sig på).
Spørgsmålet om aktiv deltagelse og i særdeleshed den eventuelle bemanding for-
tjener drøftelse i direktionen. Viden om IT og skatteadministrative forhold vil være
i centrum.
10.
10.1
Direktionens møde den 11. februar 2010
10.2
10.2.1
10.2.2
11.
U
KS
Mødet
Af beslutningsprotokollen fremgår:
Pkt 11 Nettokildeskat
Juridisk Forums møde den 2. marts 2010
Forberedelse af mødet
I den foreløbige dagsorden for mødet er punktet sat på som nr. 11:
Nettokildeskat
på udbytter,
og det er angivet, at det medfølgende materiale udgøres af
1. Forelæg-
gelse for departementschefen.
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke no-
get mødereferat, hvoraf det fremgår, hvem der deltog i mødet. I forbindelse med
Rigsrevisionens undersøgelse oplyste Skatteministeriet, at det af direktionssekre-
tariatets noter fra mødet fremgår, at deltagerne i mødet var Peter Loft, Jesper Skov-
hus, Birte Deleuran, Otto Brøns-Petersen, Karsten Juncher, Steffen Normann Han-
sen og Preben Kristiansen.
Oplægget skal drøftes i juridisk forum. Der skal laves oplæg om, hvad vi i givet fald
får ud af det.
Vi lægger til grund, at det oplæg, som omtales i beslutningsprotokollen, er den fo-
relæggelse for departementschef Peter loft, der er omtalt i afsnit ovenfor.
Se om Juridisk Forums møde afsnit 11 straks nedenfor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0173.png
UKS Side 2628
173/613
Dok.nr. 18142586.1
11.1
Forberedelse af mødet
Pkt. 5 på dagsordenen til det møde, der den 2. marts 2010 skulle holdes i Juridisk
Forum var
EU, OECD og procedure for indeholdelse af nettokildeskat på udbytter.
Med
indkaldelsen fulgte til dette punkt Ivar Nordlands notat, jf. afsnit 9.1 ovenfor.
Af den kommenterede dagsorden, som Eva Damm den 1. marts 2010 udarbejdede
til afdelingschef Birgitte Christensen, fremgår:
5. EU, OECD og procedure for indeholdelse af nettokildeskat på udbytter Notat er
sendt ud med materialet. Ivar har meldt tilbage, at han deltager i mødet. Jeg går
ud fra, at han gennemgår problemstillingen.
11.2.1
11.2.2
U
KS
Af beslutningsprotokollen fra mødet fremgår:
11.2
Mødet
I mødet deltog Birgitte Christensen, Otto Brøns-Petersen, Jens Drejer, Preben Un-
derbjerg Poulsen, Ivar Nordland, Winnie Jensen, Jan Lund, Richard Hanlov, Jan Muff
og Eva Damm.
Notat var udsendt til mødet. Ivar omdelte nogle eksemplarer af rapport og sum-
mary. OECD ser gerne at de nordiske lande går foran
–
eventuelt som foregangs-
lande indfører et system for indberetning af oplysninger til både kildestat og bo-
pælsstat, så modtagere af aktieudbytter kan slippe for at søge refusion af kildeskat
efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Borger og Virksomhed kigger på det og
vender tilbage med et bud på IT-folk
–
gerne med erfaring fra lignende områder
f.eks. rentebeskatningsdirektivet. Derudover findes folk fra Jura og Samfundsøko-
nomi.
Som ansvarlige for opfølgning var angivet Birgitte Christensen og Ivar Nordland.
Af opfølgningskolonnen i beslutningsprotokollen fremgår:
100412 Ivar har bedt Jan og Richard om tilbagemelding inden den 19. april 2010.
Richard har meldt tilbage, at de ikke kan stille med nogen IT-folk. På Birgitte og
Ivars opfordring vil Jan Lund vende det igen og vende tilbage senest fredag den 16.
april.
100504 Troels Holst Larsen deltager fra Borger og Virksomhed og Søren Aslak og
Andreas Bo Larsen deltager fra Jura og Samfundsøkonomi
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0174.png
UKS Side 2629
174/613
Dok.nr. 18142586.1
11.2.3
Om den senere udvikling i TRACE-projektet henvises til kapitel 10, afsnit 37, neden-
for.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2630
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2631
Kapitel 9 SIRs revisionsrapport af 10. maj 2010
Den gennemgang af udbytteskatteadministrationen, som departementschef Peter
Loft i oktober 2009 havde bedt SIR om, blev foretaget i perioden november 2009 til
april 2010. Rapporten blev afgivet til departementschefen den 10. maj 2010. Rap-
porten er gengivet i afsnit 1 nedenfor. Inden afgivelsen havde et udkast været sendt
i intern høring i Skatteministeriet. De modtagne høringssvar, der er optaget som
bilag til den endelige revisionsrapport, er gengivet i afsnit 2 nedenfor.
1.
Intern Revisions revisionsrapport
Undersøgelse af Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge
–
udbytte-
skat
1. Indledning
U
KS
Baggrunden for undersøgelsen
Kort om udbytteskat
Skatteministeriet har i forbindelse med et forsøg på at opgøre provenuet fra kilde-
beskatningen af valutariske udlændinges udbytter fra danske aktieselskaber og in-
vesteringsforeninger stødt på den problemstilling, at det ikke kan udelukkes, at der
refunderes for meget kildeskat via den såkaldte refusionsordning.
Ca. 75.000 danske selskaber udlodder hvert år udbytte, og den årlige udlodning
har været op til ca. 300 milliarder ifølge modtagne angivelser.
Intern Revision har den 21. oktober 2009 fået en henvendelse fra Departements-
chefen om en revisionsmæssig undersøgelse vedrørende refusionsordningen.
Når et selskab udlodder udbytte, skal udbytteskat behandles efter reglerne i Kilde-
skattelovens §§ 65-67.
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 2 skal selskaber, der vedtager udbetaling af udbytte
meddele oplysning om vedtagelsen (angivelse). Meddelelsen skal indgives senest i
den følgende måned efter nævnte vedtagelse af udbytteudlodning samtidig med
udløbet af selskabets frist for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Efter skattekontrolloven § 9B, stk. 1 og 2 og § 10A skal selskaber og foreninger m.v.,
som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, hvert
år foretage indberetning af udbyttemodtagere, hvortil der er udloddet udbytte i det
forudgående kalenderår.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0177.png
UKS Side 2632
177/613
Dok.nr. 18142586.1
I de tilfælde, hvor et dansk børsnoteret selskab udlodder udbytte til aktionærerne,
administreres udbytteskatten og reduktion af Værdipapircentralen (VP). Selskabet
angiver på baggrund af modtagne oplysninger fra VP. VP fremsender elekronisk
indberetning til SKAT den 20. i januar året efter udlodningsåret.
Unoterede selskaber angiver og indberetter selv udloddet udbytte til SKAT. Angivelse
af udbytte skal ske senest den 10. i den efterfølgende måned efter vedtagelsen af
udbyttet og indberetning til SKAT den 20. januar året efter udlodningsåret.
Hvor modtageren af udbyttet er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1 (begrænset
skattepligt) kan der ansøges om at få refunderet skatten ned til satsen i dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten.
U
KS
3. Afgrænsning
4. Revisionsmål
2. Revisionsområde
Undersøgelsen har omfattet en gennemgang af hvordan opgørelsen af nettoprove-
nuet fra Kildebeskatningen af udlændinge understøttes af relevante Iove, systemer
samt data- og statistisk materiale.
Undersøgelsen blev gennemført i perioden oktober 2009 til april 2010.
Undersøgelsen har omfattet udbytter udloddet af selskaber og investeringsforenin-
ger i Danmark, som omfattet af Ligningslovens s 16A.
Indeholdelsesfri udlodninger til udenlandske moderselskaber indgår ikke i denne
undersøgelse.
Undersøgelse har ligeledes ikke omfattet maskeret udbytte eksempelvis i forbin-
delse med goder/bolig mv.
Målet med den revisionsmæssige undersøgelse har været, at undersøge om:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0178.png
UKS Side 2633
178/613
Dok.nr. 18142586.1
Der kan opgøres et korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen ud fra
de indberetninger, der indsendes til SKAT om udbytter,
SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt
nettoprovenu fra refusionsordningen,
Forretningsprocesserne til opkrævning af udbytteskat er dokumenteret og
kendte,
Regnskab og IT-systemer i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt op-
gørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen.
5. Vurderingskriterier
Undersøgelsen omfattede følgende vurderingskriterier:
U
KS
6. Revisionsmetode
7. Iagttagelser
Lovbekendtgørelse 2009-03-11 nr. 176 om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven),
Lovbekendtgørelse 2005-11-14 nr. 1086 om Kildeskatteloven, Bekendtgø-
relse 2009-12-11 nr. 1247 om kildeskat (kildeskattebekendtgørelsen)
Lovbekendtgørelse 2009-10-26 nr. 1001 om indkomstbeskatning af aktie-
selskaber mv. (selskabsskatteloven),
Lovbekendtgørelse 2005-11-24 nr. 1126 om Skattekontrolloven, Dobbelt-
beskatningsoverenskomsterne,
Cirkulære nr. 63 af 1993-04-28 om reduktion af udbytteskat i henhold til
dobbeltbeskatningsoverenskomster (VP-ordningen).
Revisionen er foretaget ved hjælp af møder og interviews med Skatteministeriet
Jura og Samfundsøkonomi, det daværende Hovedcenter, Proces & Digitalisering -
nu Borger og Virksomhed samt Midtjylland, Regnskab.
Endvidere er der foretaget indsamling, gennemgang og vurdering af relevant ma-
teriale i form af interne beskrivelser, vejledninger og forretningsgange.
Undersøgelsen er gennemført af Jens Lundgaard, Tina Laustsen, Linda Severinsen
og Bo Daugaard.
7.1. Organisering og ansvarsplacering af opgaven
Ansvaret for SKATs proces til håndtering af udbyttebeskatning deles af flere proces-
ejere. Der er ikke defineret et overordnet ansvar for hele processen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0179.png
UKS Side 2634
179/613
Dok.nr. 18142586.1
Pr. 1. oktober 2006 blev der i Skattecenter Ballerup oprettet et kompetencecenter
vedrørende udbytte- og royaltyskat. Pr. 1. januar 2009 blev kompetencecentret or-
ganisatorisk flyttet til Midtjylland, Regnskab, i en afdeling benævnt Regnskab 2.
Ifølge intern meddelelse af 21. november 2006 (gældende til 2. november 2009) er
det kompetencecentrets arbejdsopgaver, at taste blanketter vedrørende indberet-
ning og angivelse, foretage rykkerprocedure vedrørende manglende indberetninger
og angivelse, behandling af ansøgninger om refusion, attestation af skattepligt for
danskere med udenlandske aktier, bogholderiopgaven vedrørende udbytte samt
kontrol og afstemning af betaling og angivelse mv.
Regnskab 2 har oplyst, at det ikke ligger indenfor deres arbejdsområde at udføre
egentlig kontrol omkring udbytteindberetningerne. Regnskab 2 udfører kun kontrol
med, at der er angivet det udbytte, som er vedtaget i det enkelte selskab. Al anden
form for kontrol omkring udbyttebeskatning ligger i Indsats.
Intern Revision har modtaget en procesbeskrivelse for udbytteskat. Intern Revision
har i samarbejde med Regnskab 2 opdateret denne (se bilag 1).
Borger og Virksomhed er procesejer for udbytteangivelserne og de obligatoriske
indberetninger om udbyttemodtagere. For udbytteangivelserne har der været en
navngiven procesejer, men det er først ultimo 2009, at der er udpeget en navngiven
procesejer for indberetningerne af udbytteskat. Årsagen hertil er, at der ikke har
været fokus på området tidligere.
7.2 Indberetning og angivelse af udbytteskat
U
KS
7.2.1 Børsnoterede selskaber
Der modtages årligt op til 150.000 blanketter, der tastes manuelt ind i systemerne.
Tast Selv blev indført 1. januar 2004 og brugen heraf er kun langsomt blevet for-
øget. Der er p.t. ca. 20 % af selskaberne, som anvender TastSelv.
Det udloddende selskab skal angive og betale udbytteskat i måneden efter vedta-
gelsen af udbytte, mens indberetning af udbyttemodtagere skal ske senest den 20.
januar det efterfølgende år, jf. skattekontrollovens § 9.
Børsnoterede selskaber/investeringsforeninger angiver udbytte på baggrund af af-
stemningslister fra VP. Indberetning af udbyttemodtagere foretages elektronisk af
VP på vegne af det kontoførende pengeinstitut.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0180.png
UKS Side 2635
180/613
Dok.nr. 18142586.1
SKAT har en aftale med VP og de kontoførende pengeinstitutter om at danske børs-
noterede aktier i depot i Danmark, som ejes af skattepligtige personer i 12 lande,
kan få indeholdt den efter dobbeltbeskatningen relevante udbytteskat (nettoafreg-
ning). Denne ordning kaldes VP-ordningen.
Ordningen sikrer, at der af udbytte til udlændinge alene indeholdes udbytteskat
med den sats, udbyttet kan beskattes med i Danmark efter den relevante dobbelt-
beskatningsoverenskomst. Dermed opstår der ikke en refusionssag.
Forudsætninger for at deltage i VP-ordningen er, at såvel aktionær som depotfører
har valgt at gå med i ordningen, at de udbyttegivende aktier er indlagt i et depot i
et dansk pengeinstitut i ejerens eget navn, ejeren afgiver dokumentation til penge-
instituttet om sine bopæls- og skatteforhold, og at dokumentationen skal fornys
hver 5. år eller ved flytning til et andet land.
Udenlandske pengeinstitutter uden selvstændig konto i VP samarbejder med et
(dansk) pengeinstitut, der har konto i VP for at kunne håndtere danske aktier/inve-
steringsbeviser. Det udenlandske pengeinstitut opretter en konto med tilhørende
depot i et dansk pengeinstitut, og placerer de danske aktier/investerings-beviser,
som det udenlandske pengeinstituts kunder ejer, i dette depot, i det udenlandske
pengeinstituts eget navn. Dette depot betegnes omnibusdepot (se bilag 2
–
beskri-
velse af omnibusdepoter).
Omnibusdepoter fremtræder som ejet af det udenlandske pengeinstitut og kan der-
for ikke være med i VP-ordningen. Det betyder, at der skal indeholdes udbytteskat
efter hovedreglen, p.t. 28 %.
En række danske investeringsforeninger og andre store investorer har desuden ud-
lagt administrationen af danske aktier/investeringsbeviser til amerikanske og an-
dre udenlandske banker. I dette tilfælde er der ikke tale om et ægte omnibusdepot,
men et nominee-depot, som efter det oplyste kun indeholder værdipapirer tilhø-
rende en investor, hvis danske skattestatus er kendt. Men da depotet fremtræder
som ejet af det udenlandske pengeinstitut, kan det ikke være med i VP-ordningen.
Der skal derfor indeholdes 28 % udbytteskat, som investorerne må søge refunderet.
7.2.2 Unoterede selskaber
Unoterede selskaber angiver og indberetter selv udbytte til aktionærerne ved at
indsende udbytteindberetning til SKAT eller ved anvendelse af TastSelv. Indberet-
ningen af udbyttemodtagere foretages ofte samtidig med angivelsen, selvom ind-
beretning af udbyttemodtagere først skal ske senest den 20. januar det efterføl-
gende år, jf. skattekontrollovens § 9.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0181.png
UKS Side 2636
181/613
Dok.nr. 18142586.1
VP har udvidet sit forretningsområde til også at administrere unoterede selskaber.
Fra 2010 skal VP også indberette udbyttemodtagere for disse selskaber.
7.2.3 Efterfølgende korrektioner
Regnskab 2 har oplysninger fra deres samarbejde med bankerne om, at de konto-
førende institutter foretager korrektioner af de enkelte indberetninger af udbytte-
modtagere som følge af fejl. Disse korrektioner kender det udloddende selskab ikke,
idet det kontoførende institut ikke giver disse oplysninger videre. Det udloddende
selskab har derfor ikke mulighed for at indsende korrigeret angivelse. Regnskab 2
har oplyst, at de ikke får viden om rettelser og ikke har modtaget korrigerede angi-
velser.
U
KS
De kontoførende institutter retter fejlene via korrigeret indberetning. Regnskab 2
har oplyst, at hvis et kontoførende institut efter udlodning retter grundlaget for ud-
lodningen får SKAT oftest ikke oplysning herom og afregningen ændres ikke. Det
betyder, at der i disse situationer er forskel på det angivne og det indberettede.
Såfremt det kontoførende institut opdager og retter fejl, er det uden økonomisk
betydning for det udloddende selskab og SKAT.
Når det kontoførende institut retter fejl afregnes for lidt indeholdt eller for meget
indeholdt udbytteskat. Dette beløb debiteres/krediteres bankkundens konto og af-
regnes til SKAT via regnearksordningen. Som følge heraf vil det økonomiske mel-
lemværende mellem kunde og SKAT være korrekt opgjort.
Det udloddende selskab, som har afregnet udbytteskat på baggrund af oplysninger
fra VP har ikke modtaget information om foretagne rettelse i det kontoførende pen-
geinstitut. Regulering af udbytteskat investor og SKAT imellem sker udenom det ud-
loddende selskab. Det udloddende selskabs afregning af udbytte og indeholdt ud-
bytteskat påvirkes derfor ikke, idet det udloddende selskabs udbytte før afregning
af udbytteskat fortsat er uændret. Resultatet er udelukkende, at det udloddende
selskabs angivelse ikke stemmer overens med indberetningen.
7.2.4 Afstemninger mellem angivelse og indberetning
Der er ingen automatiske afstemninger i SKATs systemer mellem angivelser og ind-
beretninger. Der foretages heller ikke manuelle afstemninger.
Årligt gennemføres der en rykning på baggrund af en samkøring mellem det udlod-
dende selskabs selvangivelses felt 37 (udloddet udbytte ifølge regnskabet) og de
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0182.png
UKS Side 2637
182/613
Dok.nr. 18142586.1
indgivne udbytteangivelser. Regnskab 2 har oplyst, at mangler selskabets udbytte-
angivelse rykkes selskabet. Såfremt der er difference foretages intet.
For 2008 udbyttekørslen var startdifferencen 34 milliarder, hvor størstedelen ifølge
Regnskab 2 formentlig er udlodninger datter/moderselskaber og fejlagtigt ind-
komstår i TastSelv.
Regnskab 2 har oplyst, at der udsendes rykkerskrivelser til de selskaber, som ikke
har angivet udbytte.
Det udloddende selskab angiver udbytteskat i måneden efter vedtagelsen af ud-
bytte, mens indberetning af udbyttemodtagere skal ske senest den 20. januar det
efterfølgende år (se bilag 3
–
tidslinie over udbytteskat). Dette betyder, at der er en
stor tidsforskel på, hvornår de forskellige oplysninger er SKAT i hænde, hvilket gør
at en eventuel afstemning mellem det angivne og det indberettede først kan ske op
til et år efter angivelse er modtaget. Den udarbejde tidslinie er konfereret og god-
kendt både af Regnskab 2 samt Borger og Virksomhed.
Regnskab 2 har i april 2010 foretaget en afstemning mellem VPs oplysninger til de
udloddende selskaber og indberetningen til Skat vedrørende C20-indexets oplys-
ning om udloddet udbytte udloddet i 2009 (de 20 mest omsatte aktier på Køben-
havns Fondsbørs). 9 af C20-indexets selskaber har udloddet og indgår i afstemnin-
gen.
Afstemningen er foretaget på grundlag af de i 3S angivne udbytter med reduceret
udbytteskat ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomst og de løbende indberetninger
fra VP.
Afstemningen for de 9 C20-selskaber viser, at 1 selskab stemmer, og at 8 selskaber
ikke stemmer.
3 selskaber fremstår uden indberetning af udbyttemodtager omfattet af VP-ordnin-
gen uagtet de 3 selskaber har oplyst udlodninger til aktionærer i VP-ordningen på
kr. 5.202.583.
Regnskab 2 har oplyst, at de øvrige 5 selskaber udviser mindre differencer, som må
tilskrives, at der er ændret i tallene i tiden mellem udarbejdelse af afstemningsliste
og indberetning af de aktionærer, som indgår i tallet.
Samlet set er det ikke muligt, at efterforske differencerne, da der mangler revisions-
spor om hvilket kontoførende pengeinstitut aktien er i depot.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0183.png
UKS Side 2638
183/613
Dok.nr. 18142586.1
Borger og Virksomhed er af den opfattelse, at det på tværs af systemerne er muligt
at lave udsøgninger, således at en tilnærmelsesvis afstemning kan finde sted.
Det er Regnskab 2's opfattelse, at afstemning mellem angivelse og indberetning skal
ske ved at "vende processen om", således at angivelse og indberetning skal ske
samtidig (fremrykning af indberetningspligten). Dermed kan der indføres automa-
tisk afstemning. Endvidere skal VP/pengeinstitutterne afstå fra, at rette når optæl-
ling (afstemningslister) er udarbejdet. Eventuelle efterfølgende rettelser skal foreta-
ges i samarbejde med SKAT.
En fremrykning af indberetningspligten kræver, at Skatteministeren benytter sin be-
myndigelse i Skattekontrollovens § 9 A, stk. 5 til ændring af fristerne for indberet-
ning af udbyttemodtagere.
U
KS
7.3 Refusion af indeholdt skat
7.3.1 Anmodning om refusion
Refusioner knytter sig primært til ejere af børsnoterede aktier og investeringsbevi-
ser, der ikke er omfattet af VP-ordningen.
Er aktieejer ikke fuldt skattepligtig til Danmark, kan der, hvis der er en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst (DBO) med det land, hvori der er skattepligt, søges om re-
fusion efter den gældende DBO. Refusion er en tilbagesøgning af for meget inde-
holdt udbytteskat, og dermed en ændring af det først angivne og indberettede.
Udbyttenota sendes til aktionæren få dage efter, det er vedtaget, at der skal udlod-
des udbytte. Når aktionæren har modtaget udbyttenotaen, kan der anmodes om
refusion. Refusioner sker ved fremsendelse af blanket (06.003) og kopi af udbytte-
nota. Blanketten skal være stemplet af den udenlandske skattemyndighed i det
land, aktionæren er skattepligtig til.
Efter rentecirkulæret skal SKAT tilbagebetale refusionen inden 1 måned efter kra-
vets fremsættelse for at undgå rentebetaling. Imidlertid kan angivelses- og beta-
lingsfristen medføre, at der kan gå op til henholdsvis 40 og 60 dage fra generalfor-
samlingen til betalingen skal ske. Derfor kan en hurtig anmodning om refusion be-
virke tilbagebetaling af udbytteskat til aktionærer, inden den indeholdte udbytte-
skat er angivet og betalt. Regnskab 2 berosætter dog ofte refusionssagerne indtil,
der er sket angivelse og/eller en betaling fra selskabet Regnskab 2 har oplyst, at
problemet kan løses ved at angivelse og indberetning foretages samtidig (fremryk-
ning af indberetningspligten).
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0184.png
UKS Side 2639
184/613
Dok.nr. 18142586.1
Regnskab 2 udfører ikke kontrol af, om den pågældende investor reelt er aktionær
i det pågældende selskab, eller om den pågældende investor reelt er skattepligtig
til det pågældende udland. Blanketten gennemses af Regnskab 2 for at kontrollere,
om alle oplysninger er med. Herefter udbetales refusionen.
Anvendelsen af Omnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbyttenotaer
(swift-meddelelser) for den enkelte aktie. Det er Regnskab 2s opfattelse, at denne
problemstilling besværliggør en kontrol af, hvorvidt der tilbagesøges udbytteskat
mere end en gang pr. aktie.
Omnibusdepoter og nominee depoter (depot hvor de deponerede aktier ejes af an-
dre end den registrerede depotindehaver) medfører desuden, at der ikke er kend-
skab til de reelle ejere af aktierne, hvorfor refusion udbetales uden dokumentation
for ejerskabet og den faktiske udlodning.
Regnskab 2 har oplyst, at refusioner indtastes i 3S, med oplysning om navn,
adresse/bankkonto, beløb, udloddende selskab (CVR), bundtnr. (systemjournal og
revisionsspor). Bundnummeret gør det muligt at følge sporet fra SAP38 tilbage til
3S og de(n) fysiske blanket(ter) i Regnskab 2's arkiv.
Blanketter arkiveres fysisk i Regnskab 2's arkiv i de tastede bundter. Der oprettes
ingen journalsager.
7.3.2 Regnearksordningen
U
KS
For at reducere SKATs ressourceforbrug i forbindelse med anmodning om refusion,
er der indgået en aftale mellem SKAT, Danske Bank, Nordea, SEB og Amagerbanken
om en regnearksordning. Ved denne ordning indsender bankerne regneark udvi-
sende hvilke udenlandske kunder, der har fået indeholdt udbytteskat med for høj
sats i forhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og det pågældende
udland. For hver kunde oplyses identitet, aktie, udbyttes størrelse og den ønskede
reduktion i udbytteskatten. Der sker ingen registrering af refusion i 3S.
Regnearket arkiveres elektronisk på H-drevet på det udloddende selskab samt ud-
skrives og arkiveres fysisk med bilag i Regnskab 2.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0185.png
UKS Side 2640
185/613
Dok.nr. 18142586.1
7.3.3 Bogføring og udbetaling af refusion
Ved modtagelse hos Regnskab 2 tastes blanketten i 3S på de relevante år. På grund-
lag heraf dannes i 3S en udbetalingsrapport.
Udbetalingsrapporten redigeres efter den enkelte indsenders ønsker eller SKATs
valg af bundtning af flere refusionsanmodninger.
Alle refusioner bogføres manuelt i SAP 38.
Hvis der er flere udbetalinger til samme investor eller pengeinstitut bogføres refu-
sionerne som et beløb til udbetaling via SAP 38. Vurdering af hensigtsmæssigheden
i at slå beløb sammen og underretningen til pengeinstituttet foretages af den, som
behandler refusionsanmodningen.
Anmodning om refusion kan vedrøre udbytte for flere år, og vil i dette tilfælde blive
bogført samlet i SAP38 på udbetalingsåret. Udbytte kan refunderes i op til 20 år
efter indeholdelse af kildeskatten. Fra og med 2011 ændres dette til 3 år.
7.4 IT-understøttelse af opgaven
U
KS
Til brug for udbytteskatteadministrationen benyttes et specielt modul i selskabs-
skattesystemet 3S. I 3S tastes angivelse for alle selskaber, indberetning for unote-
rede selskaber og refusion for alle selskaber på de relevante år. 3S modtager også
indberetning fra VP-ordningen om danske modtagere af udbytte fra børsnoterede
og unoterede selskaber. For udenlandske modtagere modtages kun oplysning fra
børsnoterede selskaber.
Borger og Virksomhed har oplyst, at 3S fungerer, som et indberetningsmodul i lig-
hed med øvrig manuel indberetning til eKapitaldelsystemerne på andre områder.
Det vil sige, at 3S videresender de indtastede oplysninger til delsystemet UDBY un-
der eKapital (det tidligere RKO), hvor alle oplysninger om udbyttemodtagere samles
for både unoterede og børsnoterede aktier samt alle investeringsbeviser/ aktier i
investeringsforeninger/selskaber. Dette sker uanset om de er børsnoterede/unote-
rede eller opdelt i personer og selskaber.
Udbetaling af refusion nedskriver den angivne udbytteskat i 3S og udbetales gen-
nem SAP38. Der er en indbygget kontrol i 3S, der gør opmærksom på, såfremt der
anmodes om mere i refusion end der er angivet i udbytteskat. Regnskab 2 har kun
1 gang været udsat for, at denne situation opstod.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0186.png
UKS Side 2641
186/613
Dok.nr. 18142586.1
Indberetninger om udbyttemodtagere, hvor der er indeholdt udbytteskat fra børs-
noterede selskaber, sker elektronisk via VP til RKO/eKapital.
I 2008 er oplysninger fra 3S om udbytter og udbytteskat blevet tilgængelige via
Business Object. Oplysninger modtaget i RKO/eKapital er også tilgængelige i Busi-
ness Objects.
7.5 Opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen
Provenuet fra kildebeskatningen af valutariske udlændinge kan ikke opgøres på
baggrund af tallene i bogholderisystemet (SAP 38), da beløbene ikke splittes op på
det år, refusionen reelt vedrører. Det betyder f.eks., at beløb bogført i 2009 reelt
kan vedrøre et eller flere tidligere indkomstår.
U
KS
7.6 Tidligere undersøgelser
En opgørelse vil kræve, at tal til brug for opgørelse af nettoprovenuet skal udsøges,
sammenstilles og beregnes ud fra SAP38, 3S, RKO/eKapital og BO. Hertil kommer
usikkerheder i datamaterialet i form af, at refusioner fra regnearksordningen ikke
tastes i 3S, samt at bogføring af refusioner sker på udbetalingsåret.
Departementet har i samarbejde med Borger og Virksomhed samt Regnskab 2 ud-
arbejdet en opgørelse over nettoprovenuet. Det er samstemmende oplyst, at de fo-
retagne udsøgninger er behæftet med stor usikkerhed. Der er dog i enhederne ikke
enighed om, dels hvordan nettoprovenuet bør opgøres, dels om det kan blive ne-
gativt, og dels om det overhovedet kan opgøres.
Intern Revision har erfaret, at området udbytteskat tidligere har været undersøgt
ved 3 tilfælde. Det ses ikke umiddelbart, at der er sket en opfølgning på de neden-
stående undersøgelser.
7.6.1 Rapport om reduceret udbytteskat for udenlandske investorer
Told- og Skatteregion København har i sommeren 2000 udarbejdet en rapport (j.nr.
99-5129-354) om den dokumentation, som de kontoførende institutter har lig-
gende vedrørende kontohavere, som er omfattet af VP-ordningen. Undersøgelsen
omfattede 2 danske banker. Regionen konkluderede, at der kun i 37 % af tilfældene
var den korrekte dokumentation til stede i bankerne. Regionen anbefalede, at SKAT
følger op på denne undersøgelse, samt at der sker en undersøgelse af andre ban-
ker.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0187.png
UKS Side 2642
187/613
Dok.nr. 18142586.1
7.6.2 Notat om udbytteadministrationen
På baggrund af et notat udarbejdet af den daværende udbytteadministration og
kontrolkontor den 16. marts 2005 til SKATs direktion omhandlende udbytteadmi-
nistrationen og de problemer, der knytter sig hertil, blev der nedsat en arbejds-
gruppe i sommeren 2006. Arbejdsgruppen havde til hensigt at arbejde videre med
problemstillingerne fra nævnte notat.
I maj 2007 har arbejdsgruppen udarbejdet et notat, hvori der oplistes fordele og
ulemper i forbindelse med en fremrykning af den obligatoriske indberetningspligt.
Herudover har arbejdsgruppen anbefalet, at der igangsættes et nærmere analyse-
arbejde vedrørende konsekvenserne ved en sådan fremrykning af indberetnings-
pligten. Notatet var en del af et problemkatalog vedrørende udbytteskat.
U
KS
8. Konklusion
Intern Revision konstaterer på baggrund heraf, at
Borger og Virksomhed har oplyst, at rapporten fra denne gruppe blev opstarten til
projekt ”fremrykket ligning” og efterfølgende ”Projekt e-kapital”, for så vidt angår
indberetningsdelen af udbytte (ikke angivelse).
Regnskab 2 har oplyst, at manglende fokus og organisationsændringer gjorde, at
der på angivelsesdelen ikke kom noget ud af arbejdsgruppens problemkatalog.
7.6.3 Revision af udbytteadministrationen ved Skattecenter Ballerup
Intern Revision har i 2005 foretaget revision af udbytteadministrationen ved Skat-
tecenter Ballerup (J.nr. 05-0721-006524). Intern Revision konkluderede bl.a. i denne
forbindelse, at det ikke var tilfredsstillende, at det i visse situationer er muligt for
modtagere af udbytte at få udbetalt udbytteskat, selvom der ikke til SKAT er indbe-
talt den indeholdte udbytteskat. Intern Revision bemærkede desuden, at udbytte-
administrationen har ydet en stor indsats med at gøre opmærksom på de proble-
mer der er/har været, bl.a. ved udarbejdelse af et problemkatalog (som er udarbej-
det til brug for ovenstående arbejdsgruppe).
Formålet med undersøgelsen har været at undersøge refusionsordningen i forbin-
delse med for meget betalt kildeskat af udbytte, herunder opgørelse af SKATs pro-
venu fra kildebeskatningen af udlændinge.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0188.png
UKS Side 2643
188/613
Dok.nr. 18142586.1
U
KS
Intern Revision konstaterer yderligere, at
der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt net-
toprovenu fra refusionsordningen ud fra de oplysninger, der er i SKATs
systemer om udbytte og refusioner, idet en opgørelse af provenuet fra
kildebeskatningen af valutarisk udlændinge vil kræve, at tal skal udsøges,
sammenstilles og beregnes ud fra SAP38, 3S, RKO og BO. Hertil kommer
usikkerheder i datamaterialet,
SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt
nettoprovenu fra refusionsordningen, idet refusion via regnearksordnin-
gen ikke tastes i 3S, hvilket gør datamaterialet ufuldstændigt,
forretningsprocesserne til registrering, opkrævning og sagsbehandling af
udbytteskat er dokumenteret, men har ikke været fuldt opdateret,
regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt
opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen. Baggrunden herfor er,
at refusioner kan tilbagesøges i op til 20 år, og bogføring i SAP38 af refu-
sioner sker på udbetalingsåret. Indberetning af udbyttemodtagere lagres
i RKO/eKapital eller 3S afhængigt af aktien/papirets art og aktionærens
skattestatus.
SKAT ikke har etableret en egentlig proces til styring af de samlede indbe-
retninger, der skal benyttes ved opgørelse af nettoprovenuet, da der af-
hængigt af aktien/papirets art indberettes enten til 3S eller RKO/eKa-pital,
der foretages ingen afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne
angiver, og de udbytter, som indberettes for udbyttemodtagere. Der gen-
nemføres ligeledes ikke kontrol af, om den udbytteskat, som selskaberne
indbetaler, også stemmer med den af udbyttemodtagere selvangivne ud-
bytteskat. Afstemningsproblematikken er desuden påvirket af den tids-
mæssige forskydning på næsten 1 år mellem angivelse og indberetning.
der kan refunderes udbytteskat før, skatten er indbetalt/indberettet til
SKAT,
anvendelsen af Omnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbytte-
notaer (swift-meddelelser) for den enkelte aktie. Der foretages ingen kon-
trol af, hvorvidt der tilbagesøges udbytteskat mere end en gang pr. aktie,
der føres ingen kontrol i forbindelse med refusionsanmodninger med om
investor reelt er aktieejer og om investor reelt er skattepligtig til Danmark
eller ej,
der ses ikke, at være fulgt op på de undersøgelser, som tidligere har været
igangsat af SKAT på området.
9. Anbefaling
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0189.png
UKS Side 2644
189/613
Dok.nr. 18142586.1
Intern Revision skal på basis af ovenstående konklusion anbefale, at der
etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbyt-
tebeskatningen.
der etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse mel-
lem angivelse og indberetning,
der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejds-
gruppes problemkatalog for udbytteskat,
10. Høring hos de reviderede enheder
Udkast til rapport har været til udtalelse hos de reviderede enheder.
Intern Revision har efter en gennemgang af de modtagne høringssvar taget en af
konklusionerne ud.
2.
2.1
U
KS
Intern høring over udkast til rapport
Regnskab 2 Midtjylland
Høringssvar
Med en e-mail af 20. april 2010 sendte SIR inden afgivelsen af sin rapport et udkast
i høring. Høringssvarene er for en dels vedkommende medtaget som bilag til den
endelige rapport.
Regnskab 2 Midtjylland afgav til udkastet et høringssvar, der er medtaget i bilag 4
til den endelige rapport. Høringssvaret har dette indhold:
Regnskab 2 har følgende bemærkninger til rapporten:
Bemærkning til rapporten
Til afsnit 7.2.4 anfører Regnskab 2, at der ikke foretages afstemning mellem angi-
velse og indberetning. Derfor opdages en manglende angivelse (og betaling) ikke,
hvis der kun er indsendt indberetning af udbyttemodtagere. Og indberetningen
medfører godskrivning af udbytteskatten.
For de ca 2 millioner aktionærer i børsnoterede selskaber giver indberetningen af
udbyttemodtagere ingen afstemningsmulighed overfor det udloddende selskabs
angivelse.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0190.png
UKS Side 2645
190/613
Dok.nr. 18142586.1
Til afsnit 8, Konklusion anfører Regnskab 2 vedrørende den manglende afstemning
af refusioner, at da udlændinge typisk får indeholdt udbytteskat med 28%. som er
hovedreglen, er det ikke muligt at udskille udlændinges udbytte før refusion i 3S.
Ønsker til løsning af uhensigtsmæssighederne
Med forårspakken 2010 er der åbnet mulighed for, at fristen for indberetning af
udbyttemodtagerne kan blive sammenfaldende med fristen for at angive og betale
udbytteskat. Det må forventes, at denne mulighed udnyttes. Kombineres denne mu-
lighed for fristsammenfald med en elektronisk indberetningsordning af udbyttean-
givelse/indberetning af udbyttemodtagere opnås en optimal løsning på området.
Der kan herved spares en blanket baseret forretningsgang, ligesom den pt mang-
lende afstemningsmulighed opnås.
U
KS
Summarisk oversigt:
2003
Udvidelse af VP ordningen
VP ordningen udvides til at omfatte alle lande, som Danmark har en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst med og til alle aktionærer, såvel fysiske som juridiske per-
soner. Derved viI problemet med afstemning af refusioner og indeholdt udbytteskat
blive løst. Samtidig sikres det, at der pr aktie kun gives reduktion 1 gang, hvor refu-
sion i princippet kan ske for samme aktie i flere led.
Det må kræves for at være med i VP ordningen, at udenlandske aktieejere indbe-
rettes som aktieejere. Pengeinstitutterne, som står for depoterne, indestår for rig-
tigheden af den særlige skattestatus, som er markeret på depoterne.
Opfølgning på udbytteadministrationen
Som bemærkning til revisionens konklusion om opfølgning på tidligere undersøgel-
ser samt bemærkningen i afsnit 7.6.2 om manglende fokus skal det oplyses, at si-
den 2003 har udbytteskatteadministrationen/Regnskab 2 haft adskillige tiltag over-
for og sammen med HC og andre.
2004
Nedsættelse af arbejdsgruppe for at finde ansvarligt kontor i HC
Nedsættelse af arbejdsgruppe til genoptagelse af brug af 3 S
2005
Fortsat arbejde med brug af 3 S
Nedsættelse af arbejdsgruppe om fristændring for indberetning af udbyttemodta-
gere
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0191.png
UKS Side 2646
191/613
Dok.nr. 18142586.1
2006
Henvendelse til HC om manglende afstemning mellem angivelse og godskrivning af
udbyttemodtagere.
I forbindelse med etablering af kompetencecenter Udbytte- og Royaltyskal blev ud-
sendt en Intern meddelelse 30.11.2006, som i bilag 3 havde en opregning af udbyt-
teskat og de udfordringer som pressede på at blive løst.
2007
Refusioner og fristerne herfor
Udvidelse af VP ordningen sammen med Finansrådet
U
KS
Bemærkninger til rapporten
2008
Med i Projekt Fremrykket Ligning
–
fremrykket indberetning af udbyttemodtagere
Møde med Departementet
(som har resulteret i lovændringer)
Foreslået hurtig digitalisering af udbytteadministrationen
2009
Vedtaget nyt lovgrundlag for indberetningsfristen, bemyndigelse til ministeren
2010
Fremsat ovenanførte forslag om hamonisering af angivelse/indberetningsfrister og
digitaliseret indberetningsordning af udbytteangivelse/indberetning
Borger og Virksomhed har følgende bemærkninger til rapporten:
Udlodninger fra investeringsforeninger indberettes ikke gennem 3S, selvom de er
unoterede. Dette gælder, fra og med 2010 også de unoterede investeringsselskaber.
Tasteopgaven gennem 3S omfatter (efter ændringen i L201) alene unoterede dan-
ske aktier som ikke er indskrevet i Værdipapircentralen. De ikke indskrevne unote-
rede selskaber kan dog indberette elektronisk (TP- indberetning eller bånd, kassette
mv.) udenom 3S og direkte til delsystem UDBY.
Der indberettes om udenlandske udbyttemodtagere uanset om udlodningen stam-
mer fra børsnoterede eller unoterede aktier/beviser
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0192.png
UKS Side 2647
192/613
Dok.nr. 18142586.1
BO er en kopiregistrering af oplysninger indberettet efter de obligatoriske indberet-
ningspligter og er derfor ikke noget selvstændigt register.
Afsnit 7.2.3 efterfølgende korrektioner omhandler alene indberetningen foretaget
af de kontoførende. Retter selskabet selv, som har indberetningspligt vil de jo også
kunne rette angivelsen, da de selv står for begge dele.
Afsnit 7.2.4 omtales i 6 afsnit en undersøgelse der siger, at 3 børsnoterede selskaber
fremstår uden indberetning om udbyttemodtagerne. Borger og Virksomhed har
vanskelig ved at tro at det er sandt, da indberetningen kommer fra de kontoførende
og ikke fra selskabet selv. Det skulle være et sammentræf, såfremt der ikke er flere
udbyttemodtagere og at de alle skulle have samme kontoførende institut.
U
KS
...
Hvis den omtalte undersøgelse alene omfatter den administrative indberetning om
VP-ordningen, hvilket Borger og Virksomhed formoder, så kan undersøgelsen virke
misvisende, idet indberetningerne om udbyttemodtagerne (uanset VP-ord-ning el-
ler ej) vil indgå i e-Kapitalindkomstregistret UDBY eller IFPA.
I afsnit 7.2.4, tredjesidste afsnit anføres, at Borger og virksomhed er af den opfat-
telse at det på tværs af systemerne er muligt at lave udsøgninger, således at en
tilnærmelsesvis afstemning kan finde sted. Dette er korrekt for de unoterede, idet
der er sammenfald mellem angivelsen og indberetningspligt om udbyttemodta-
gerne og, som I selv og udbytteadministrationen anfører, at både angivelse og ind-
beretning for de unoterede i de fleste tilfælde indsendes samtidig. Det mener Borger
og Virksomhed fortsat.
For de børsnoterede er det først muligt når ændringen (L201) slår igennem fra og
med 2010. Dog vil den optimale afstemning tørst kunne etableres når den løbende
indberetning forhåbentlig indføres fra og med 2011. Ovenstående har Borger og
Virksomhed sagt flere gange på vores møder, og det vil være unfair at skrive den
tekst der står.
Borger og Virksomhed har oplyst at der er sket en række tiltag på området, her kan
nævnes:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0193.png
UKS Side 2648
193/613
Dok.nr. 18142586.1
2009:
Indberetningen vedrørende indkomståret 2009 (udbyttemodtagerens)
Der indføres obligatorisk indberetningspligt af CVR/SE nr. og navn på den udlod-
dende investeringsforening mv. (før frivillig)
Gennem e-Kapital projektet sættes fokus på, at alle opfylder den pålagte indberet-
ningspligt
Der indføres obligatorisk indberetningspligt om depotkoden (investeringsforenin-
ger mv.). Dvs. aktier/beviser i pensionsdepoter er ikke længere undtaget fra indbe-
retningspligt.
2010:
Indberetningen vedrørende indkomståret 2010 (udbyttemodtagerens) Generelt
ændres definitionen af børsnoterede og unoterede til - optaget til handel på et re-
guleret marked, eller ikke optaget til handel på et reguleret marked.
Den ændrede definition betyder, at flere af de tidligere unoterede aktier vil blive
indberettet elektronisk via de kontoførende institutter. Det betyder, at indberetnin-
gerne fra selskaberne selv indskrænkes og der sikres en bedre og fyldestgørende
indberetning.
Der indføres obligatorisk indberetningspligt af CVR/SE nr. på det udloddende sel-
skab (børsnoterede) mv.
Der indføres obligatorisk indberetningspligt om depotkoden (aktier mv.). Dvs. aktier
i pensionsdepoter er ikke længere undtaget fra indberetningspligt.
5 % reglen om undtagelse fra indberetningspligt ophæves og der skal indhentes om
den hvortil udlodningen er foretaget.
Åbningstiderne udvides for IT-indberetning til 1. juli indkomståret + 2
2011:
Der indføres løbende indberetningspligt om udloddede udbytter til både personer
og selskaber
Konklusionens sidste afsnit synes unfair ud fra de ændringer. som SKAT har gen-
nemført med L201. Der kan gøres mere, men der er med disse ændringer, samt en
indberetningsmæssig afstemning gennem 3S og UDBY, så er der gjort et stort gen-
nembrud på området.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0194.png
UKS Side 2649
194/613
Dok.nr. 18142586.1
Det er desuden Borger & Virksomheds opfattelse, at der med de løbende korrekti-
oner af indberetningssystemerne og lovgrundlaget for indberetningerne 2009-
2011 er gjort væsentlige tiltag til understøttelse af afstemningen og indberetningen,
men mener dog, at følgende løsningsforslag kunne være relevante:
Afstemninger
–
f.eks vil en styrket indberetningskontrol på kildegrundlaget
(selskab/depotregistrering) være en god løsning.
Indførsel af en hjemmel, som gør de forskellige kontoførende institutter an-
svarlige for korrekt administration/indberetning af udbytteskat. En hjem-
mel som svarer til hjemlen i Kildeskattelovens § 65 omkring hæftelse ved
anvendelse/administration af frikort.
Indberetning af råderet (fuldmagtsforhold) over de enkelte depoter, idet
man herved vil få at vide, hvem der har det reelle ejerskab over aktierne
(Gennemsigtighed i deponeringen).
Ændret kunderegistrering og indberetning af ejerforhold, således at et par
enkelte af de eksisterende ejerstatuskoder splittes yderligere op. Fx i ejer-
forhold der på udlandssiden gælder eneejer person, eneejer selskab, flere
end 2 ejere og administrator.
IT-understøttelse af hele frikortproceduren (udstedelse, registrering) og ud-
stilling i lighed med Forespørgsel på udbytteindeholdelsesprocent
En indberetningsmarkering for at personen er med i den såkaldte ”'VP ord-
ning”
2.2
2.2.1
U
KS
Øvrigt materiale vedrørende høringen
Med skattereformen blev det muligt at foretage forskellige systemtiltag der vil
kunne forbedre indberetningen om udbyttemodtagerne, og som ligeledes kan bane
vejen for at foretage en bedre afstemning af udlodninger fra både børsnoterede,
unoterede og investeringsforeningsbeviser mv.
Det materiale, som vi har gennemgået, indeholder nogle e-mails om udkastet, som
ikke blev medtaget i den endelige rapport. Der er tale om en e-mailveksling internt
i Skatteministeriet.
Med en e-mail af 21. april 2010 videresendte Ivar Nordland udkastet til Intern Revi-
sions rapport til Andreas Bo Larsen og Søren Aslak med disse bemærkninger:
T:O. Rapporten giver et godt billede at de praktiske problemer vi har, og som under
alle omstændigheder skal løses. Kan OECD projektet give input til dette vil det kun
være godt. I øvrigt spændende læsning
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0195.png
UKS Side 2650
195/613
Dok.nr. 18142586.1
2.2.2
I en e-mail af 26. april 2010 til Lise Bo Nielsen, c.c. Ivar Nordland, begge Koncern-
centret, Jura og Samfundsøkonomi, meddelte chefkonsulent SkatErhverv Hanne
Kathrine Lange:
Jeg har ingen kommentarer, og jeg er enig i anbefalingerne
3.
Påtegning på rapporten
Der foreligger i det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, et eksemplar af
notatet, der er påført en håndskrevet påtegning:
Læst
18.5.10
[signatur]
U
KS
Vedlagt fremsendes revisionsrapport vedrørende
I materialet findes en e-mail dateret den 19. maj 2010 og skrevet af Peter B. Kron-
toft, SIR. Af e-mailen fremgår:
Undersøgelse af Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge
–
udbyt-
teskat.
Revisionsrapporten er dags dato sendt til departementschef Peter Loft med revisi-
onschefens påtegning.
Efter indholdet af denne mail lægger vi til grund, at påtegningen hidrører fra davæ-
rende chef for SIR Kjeld Rasmussen.
Vi bemærker, at underskriften fremtræder som identisk med den, der er påført SIRs
rapport af 30. maj 2013, jf. herom kapitel 11, afsnit 3.2, nedenfor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0196.png
UKS Side 2651
Kapitel 10 Forløbet efter SIRs rapport af 10. maj 2010
1.
1.1
Forelæggelse for departementschefen
–
maj 2010
Forelæggelsen
SIRs rapport af 10. maj 2010 blev den 31. maj 2010 forelagt for departementschef
Peter Loft. Af forelæggelsen, der er udarbejdet af Bente Lindberg og godkendt og
påtegnet af Jens Madsen den 1. juni 2010 og af Karsten Juncher den 2. juni 2010,
fremgår:
Anledning:
Intern revisions kritiske revisionsrapporter. Månedsrapport for april-
maj samt opfølgningsprotokollen.
Sagen kort:
Skatteministeriet følger op på Intern revisions rapporter, jf. procedu-
rebeskrivelse af 17. august 2009. l de tilfælde, hvor Intern revision konkluderer, at
et område er "ikke tilfredsstillende" forelægges rapporten for dig hurtigst muligt i
en særligt hastende proces. Ligeledes orienteres du månedsvist om status for øvrige
rapporter og du godkender revisionsprotokollen, der herefter sendes til Rigsrevisi-
onen.
Intern revision har sendt i alt 16 rapporter og lign. i perioden 25. marts-27. maj. De
senest ankomne rapporter har en høj kritikhøjde,
alle rapporter er vedlagt som
bilag.
...
Pga. den store mængde rapporter er der nedenfor kun opsummeret ganske kort
om de kritiske rapporter. Det bemærkes samtidigt, at intern revision med den nye
revisionschef har valgt at også at sende rapporterne direkte til de ansvarlige direk-
tører på området. Denne praksis er ny og er ikke omfattet af procedurebeskrivel-
sen.
...
Bilag 3.
Kritisk revisionsrapport, jf. din anmodning om særlig undersøgelse af: ”Undersø-
gelse af provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge
–
udbytteskat, jf. revisions-
rapport nr. 09-203, modtaget af Økonomi 19. maj 2010.
Revisionen er udført på baggrund af ønske fra dig. Baggrunden var, at forsøg på at
opgøre provenuet fra kildebeskatningen af valutariske udlændinges udbytter fra
danske aktieselskaber og investeringsforeninger viste, at der muligvis var risiko for,
at der refunderes for meget kildeskat via refusionsordningen.
IR's kritik:
Der er ikke anført en samlet kritikhøjde, men IR vurderer bl.a., at:
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0197.png
UKS Side 2652
197/613
Dok.nr. 18142586.1
1.
2.
3.
4.
der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt net-
toprovenu fra refusionsordningen ud fra de oplysninger der er i SKATs
systemer om udbytte og refusioner
at SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre korrekt
nettoprovenu
forretningsprocesserne til registrering mv. ikke har været fuldt opdate-
rede
regnskabs og it-systemer ikke i tilstrækkelig grad har understøttet en kor-
rekt opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordninger
Yderligere peges på en række mangler og usikkerheder, jf. revisionsrapportens side
12, bl.a.
U
KS
2.
3.
4.
1.
SKAT ikke har etableret en egentlig proces til styring af de samlede indbe-
talinger, der skal benyttes til opgørelse af nettoprovenuet
Der ikke foretages afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne an-
giver og de udbytter som indberettes for udbyttemodtagere mv. Endvidere
foretages ikke kontrol af, om den udbytteskat, som selskaberne indbetaler
også stemmer med den udbytteskat som udbyttemodtagerne har selvan-
givet
Der kan refunderes udbytteskat før skatten er indbetalt/indberettet til
SKAT
Anvendelse af Omnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbytteno-
tater for den enkelte aktie. Der foretages ikke kontrol af om den udbytte-
skat, som selskaberne indbetaler mv.
Intern revisions anbefalinger:
1. At der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbyttebeskatningen
2. At der etableres et kontrolmiljø, som sikre, at der er overensstemmelse
mellem angivelse og indberetning
3. Der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejds-
gruppes problemkatalog for udbytteskat
Økonomis indstilling til placering af organisatorisk opfølgning:
Ansvaret for SKATs proces til håndtering af udbyttebeskatning deles af flere proces-
ejere. Der er ikke defineret overordnet ansvar for hele processen. Økonomi indhen-
ter udtalelse fra Produktionsforum og Juridisk forum og sagen forelægges herefter
samlet for departementschefen.
Forelæggelsen er påtegnet af Peter Loft den 4. juni 2010.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0198.png
UKS Side 2653
198/613
Dok.nr. 18142586.1
1.2
Opfølgningsprotokollen april-maj 2010
I opfølgningsprotokollen for april-maj 2010 vedrørende regnskabsåret 2009 er an-
ført de udestående revisionsrapporter med tilhørende kommentarer. Ud for 09-
203: Departementschefens anmodning:
Undersøgelse af provenuet fra kildebeskat-
ningen af udlændinge
–
udbytteskat
er efter en angivelse af indholdet af revisionens
kritik og dens anbefalinger i kolonnen
Væsentlighed
anført:
Ja, udlodning af udbytte kan medføre refusion af for meget kildeskat. Beløbsmæssig
omfang ikke kendt.
2.
2.1
Produktionsforums møde den 21. juni 2010
2.2
2.3
2.3.1
U
KS
Forberedelse af mødet
Som materiale til dette punkt var anført:
Mødet
Nedsættelse af en arbejdsgruppe
Af beslutningsprotokollen fremgår:
Til mødet forelå en dagsorden, hvis punkt 11 var
Behandling af revisionsrapporter.
Oplæg til drøftelse.
Oversigt over rapporterne.
Forslag til kommissorium til arbejdsgruppe vedr. alm. sagsbehandlingsprin-
cipper.
10 revisionsrapporter.
I mødet deltog Steffen Normann Hansen, Karsten Juncher, Preben Kristiansen, Ri-
chard Hanlov, Jan Lund, Lars Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim
Bak, Karin Bergen, Jens Sørensen, Lars Møller Madsen, Cecilie Fernstrøm og Kent
Sørensen.
Pkt. 11. Revisionsrapport vedr. provenuet fra kildebeskatning af udlændinge
–
ud-
bytteskat:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0199.png
UKS Side 2654
199/613
Dok.nr. 18142586.1
Produktionsforum besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe under Borger og Virk-
somhed med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab, som skal
komme med helt konkrete forslag til, hvorledes området kan håndteres fremover.
Som ansvarlig er anført Jens Sørensen.
2.3.2
2.3.3
Arbejdsgruppens kommissorium er gengivet i afsnit 4.3 nedenfor.
Arbejdsgruppens medlemmer var Andreas Bo Larsen Jura og Samfundsøkonomi,
Skatteadministration, Jette Zester og Karina Tangaa Jul Andersen, begge Borger og
Virksomhed, Afregning Person, Pia Kolind Nielsen, Pia Eder, Vibeke Varnes Hoff-
mann og Troels Holst Larsen, alle Borger og Virksomhed, Afregning Erhverv, samt
Bente Klein Fridberg, Sven Nielsen, Laurits Cramer og Lisbeth Rømer, alle Regnskab
2.
Arbejdsgruppen, hvis arbejde undervejs blev rapporteret til Produktionsforum, af-
gav sin rapport den 8. juni 2011, jf. afsnit 22 nedenfor. Det materiale, som vi har
gennemgået, indeholder en række e-mails mv., der belyser arbejdet i gruppen. Da
gruppens arbejde ikke i sig selv giver anledning til bemærkninger, er dette materi-
ale ikke gengivet.
2.3.4
3.
U
KS
Indtægtslisterne, 1. og 2. kvartal 2010
Mio. kr.
Januar
Marts
April
Maj
Juni
Februar
2009
426
257
255
196
2010
220
314
354
124
145
1.179
2.303
-1.401
Juridisk Forums møde den 7. september 2010
År til dato 2009
426
683
938
1.134
2.913
5.216
År til dato 2010
220
534
889
1.013
-388
-243
4.
4.1
4.1.1
SIRs rapport af 10. maj 2010 blev behandlet på et møde i Juridisk Forum den 7.
september 2010.
Forberedelse af mødet
Til brug for mødet var der i Skatteministeriet udarbejdet en forelæggelse af dette
indhold:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0200.png
UKS Side 2655
200/613
Dok.nr. 18142586.1
Anledning:
Kritisk revisionsrapport fra Intern Revision om provenuet fra udbytte-
kildebeskatning af udlændinge
Sagen kort:
Økonomi har den 11. juni 2010 sendt månedsrapport for april/maj,
opfølgningsrapport og en kritisk rapport fra Intern Revision "Undersøgelse af pro-
venuet fra kildebeskatning af udlændinge
–
udbytteskat" til behandling i Juridisk
Forum.
Rapporten er også sendt til Produktionsforum, og efter indhentelse af udtalelse fra
de to fora forelægges sagen samlet for departementschefen (igen). Produktionsfo-
rum har på sit møde den 21. juni 2010 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe
under Borger og virksomhed med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi
og Regnskab, som skal komme med helt konkrete forslag til, hvordan opgaven kan
håndteres fremover. Der er lagt op til, at arbejdsgruppen skal give en status til Pro-
duktionsforum på sit arbejde i oktober 2010. Jens Sørensen, som stod som ansvar-
lig for punktet i Produktionsforum, har oplyst, at ...
Revisionen er udført på baggrund af et ønske fra departementschefen. Baggrunden
var, at forsøg på at opgøre provenuet fra kildebeskatningen af valutariske udlæn-
dinges udbytter fra danske aktieselskaber og investeringsforeninger viste, at der
muligvis var risiko for, at der refunderes for meget kildeskat via refusionsordningen
jf. nærmere nedenfor.
Revisionen vurderer bl.a., at der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnær-
melsesvis korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen, at der ikke er etableret en
egentlig proces til styring af de samlede indbetalinger, at der ikke foretages afstem-
ning mellem angivne og selvangivne udbytter og kontrol af om den af selskabet
betalte udbytteskat stemmer med den af modtageren selvangivne udbytteskat.
Endvidere henvises der til, at der kan refunderes udbytteskat før skatten er indbe-
talt/indberettet til SKAT.
Intern Revision anbefaler,
1.
2.
3.
at der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af ud-
byttebeskatningen,
at der etableres et kontrolmiljø, som sikrer, at der er overensstemmelse mel-
lem angivelse og indberetning og
at der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejdsgrup-
pes problemkatalog for udbytteskat.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0201.png
UKS Side 2656
201/613
Dok.nr. 18142586.1
Den under pkt. 3 nævnte arbejdsgruppe har i et i maj 2007 udarbejdet notat opli-
stet fordele og ulemper i forbindelse med en fremrykning af den obligatoriske ind-
beretningspligt og anbefalet, at der igangsættes et nærmere analysearbejde ved en
fremrykning af indberetningspligten.
[Jf. om denne arbejdsgruppe i kapitel 8, af-
snit 2.2, ovenfor]
Der er siden indført en bemyndigelsesbestemmelse i Skattekontrollovens § 9 A, stk.
5, så Skatteministeren kan ændre bl.a. fristerne for indberetning af udbyttemodta-
gere.
[Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009, jf. herom i kapitel 8, afsnit 5, ovenfor]
Bemyndigelsesbestemmelsen er ved at blive udmøntet i en bekendtgørelse, men der
er visse problemer med at få angivelsesfristerne og indberetningsfristerne til at
passe sammen, idet der er forskellige angivelsesfrister for forskellige selskaber
–
og
det ikke altid vil være muligt for dem, der skal indberette for et depot, at vide, hvil-
ken angivelsesfrist de enkelte selskaber har. Så måske skal angivelsesfristerne ens-
artes i samme forbindelse, hvilket vil give statskassen et rentetab
–
selv om den
samlede øvelse vil give bedre afstemningsmuligheder og dermed et provenu.
Juridisk Forum behandlede på sit møde den 2. marts 2010 et notat fra Ivar (vedlagt
som bilag 2) om at melde deltagere ind til et såkaldt TRACE-projekt i OECD-regi,
som skal designe et system, hvor modtagere af aktieudbytter fra andre lande kan
slippe for at søge refusion af kildeskat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
til gengæld for, at deres bank påtager sig på automatisk basis en gang om året at
levere oplysninger om skatteyderen og de modtagne beløb til såvel kildestaten som
bopælsstaten. Ivar orienterede om, at de nordiske lande er opfordret til gå foran
–
og eventuelt som foregangslande indfører et system for indberetning af oplysninger
til både kildestat og bopælsstat, så modtagere af aktieudbytter kan slippe for at
søge refusion af kildeskat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Der er efter-
følgende meldt en medarbejder fra Borger og Virksomhed og to medarbejdere fra
Jura og Samfundsøkonomi ind til projektet.[Ivar
Nordlands notat er gengivet i
kapitel 8, afsnit 9.1]
Det fremgår af notatet, at en anledning til særlig dansk interesse for projektet må
være, at den danske ordning for refusion af kildeskat
–
herunder den særlige dan-
ske ordning for indeholdelse af nettokildeskat i forhold til visse udvalgte lande
–
ikke lader til at fungere tilfredsstillende, jf. en tidligere forelæggelse for departe-
mentschefen af 9/10 2009 (vedlagt som bilag 1). Det fremgår, at i perioden 2006-8
blev stort set hele den opkrævede kildeskat på 4 milliarder kroner refunderet på
trods af, at den fremherskende aftalesats er 15%, mens indeholdelsessatsen er
28%. Endvidere fremgår, at den såkaldte nettokildeskatteordning (regnearksord-
ningen) er udformet på en sådan måde, at der ikke forlanges bopælsattester for,
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0202.png
UKS Side 2657
202/613
Dok.nr. 18142586.1
hvor skatteyderen er hjemmehørende, og at administrationen af danske operatø-
rer til dels er udliciteret til amerikanske storbanker, der opbevarer aktierne i omni-
busdepoter uden mulighed for kontrol. Set over perioden 2006-8 var 60% af udbe-
talingerne via "regnearksordningen" helt skattefri. Problemstillingen er herefter
overladt til Intern Revision.
Der ser således ud til, at revisionen er gennemført på baggrund af denne tidligere
forelæggelse.
Indstilling:
Det indstilles, at Juridisk Forum melder tilbage til Økonomi, at opfølg-
ning på/udtalelse til Intern Revisions anbefalinger først og fremmest findes at hen-
høre under Produktionsforums ressortområde.
4.1.2
4.1.3
U
KS
Det kan dog oplyses til Økonomi, at Jura og Samfundsøkonomi deltager i den af
Produktionsforum nedsatte arbejdsgruppe og i TRACE-projektet. TRACE-projektet
afholder sit første møde i oktober 2010, men en eventuel ændring af de danske
regler som følge af projektet ligger flere år ude i fremtiden.
Endvidere er Jura og Samfundsøkonomi i samarbejde med Regnskab 2 ved at få
udmøntet bemyndigelsesbestemmelsen i Skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, så der
bliver bedre mulighed for at afstemme tilbagesøgerens oplysninger med indberet-
tede oplysninger.
Pkt. 10 på dagsordenen var
Revisionsprotokol og revisionsrapport.
Til dette punkt fo-
relå ifølge indkaldelsen følgende materiale: Revisionsprotokol for april/maj, opfølg-
ningsprotokol, revisionsrapport om kildebeskatningen af udbytte for udlændinge
og forelæggelse herom. Af mødeindkaldelsen, som blev sendt pr. e-mail den 2. sep-
tember 2010, fremgår:
Dagsorden og bilag er på 262 sider
–
og fylder så meget, at jeg ikke kan sende det
samlet ud via mailen. Jeg vil derfor printe det ud og lægge det til jer.
Af den kommenterede dagsorden til mødet fremgår vedrørende punkt 10:
10. Revisionsprotokol og revisionsrapport
Der er sendt en revisionsprotokol (månedslisten) ud for april/maj, opfølgningspro-
tokol, revisionsrapport om kildebeskatningen af udbytte for udlændinge og fore-
læggelse herom ud til mødet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0203.png
UKS Side 2658
203/613
Dok.nr. 18142586.1
På månedslisten for april/maj er der kun en enkelt rapport, hvor Juridisk Forum (og
Produktionsforum) er bedt om en udtalelse: "Undersøgelse af provenuet fra kilde-
beskatningen af udlændinge
–
udbytteskat". Denne revisionsrapport er udsendt til
mødet sammen med en forelæggelse.
Som det fremgår af forelæggelsen har rapporten været behandlet i Produktionsfo-
rum i juni. Produktionsforum har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe under
Borger og Virksomhed med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regn-
skab, som skal komme med helt konkrete forslag til, hvordan opgaven kan hånd-
teres fremover. Jeg har i forelæggelsen lagt op til at få status for arbejdsgruppen
fra Jens Sørensen, men det har ikke nået at komme med i selve forelæggelsen. Jens
Sørensen har i dag fredag den 3. september oplyst, at han vil sende et udkast til
kommissorium til mig på mandag
–
jeg tager kopier af kommissoriet med til mødet
med henblik på at vurdere, hvad Jura og Samfundsøkonomi eventuelt kan bidrage
med og hvem der kan deltage. Se i øvrigt indstillingen i forelæggelsen.
4.2
4.3
4.3.1
U
KS
Mødet
I beslutningsprotokollen er det om punktet anført:
Revisionsprotokollen blev taget til efterretning. ...
Det materiale, som vi har gennemgået, viser ikke, hvem der deltog i mødet. Det
fremgår imidlertid af den kommenterede dagsorden, der blev udsendt kort før mø-
det, at der ikke var indkommet afbud.
For så vidt angår den udsendt revisionsrapport om kildebeskatning af udbytte for
udlændinge, var der enighed om at bakke op om Intern Revisions anbefalinger og
at det er en opgave, der bør fremmes. Produktionsforum har besluttet at nedsætte
en styre-/arbejdsgruppe til at følge op på rapporten, hvor også Jura og Samfunds-
økonomi indbydes til at deltage, og der blev omdelt et udkast til kommissorium.
Ivar deltager i styregruppen. Eva udarbejder et udkast til svar til Økonomi.
Udkast til kommissorium for arbejdsgruppe og styregruppe
Det udkast til kommissorium for den arbejdsgruppe og styregruppe, som er omtalt
i afsnit 4.1 ovenfor, havde dette indhold:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0204.png
UKS Side 2659
204/613
Dok.nr. 18142586.1
Udkast til kommissorium for styregruppe/arbejdsgruppe, der skal følge op
revisionsundersøgelsen omkring provenuet fra kildebeskatning af udlæn-
dinge
–
udbytteskat.
Skatteministeriet har i forbindelse med et forsøg på at opgøre provenuet fra kilde-
beskatningen af valutariske udlændinges udbytter fra danske aktieselskaber og in-
vesteringsforeninger stødt på den problemstilling, at det ikke kan udelukkes, at der
refunderes for meget kildeskat via den såkaldte refusionsordning.
På den baggrund har Intern revision foretaget en undersøgelse af provenuet fra
kildebeskatning af udlændinge
–
udbytteskat. Revisionsrapporten er dateret d. 10.
maj 2010, og af konklusionen fremgår bl.a. følgende:
U
KS
at der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt
nettoprovenu fra refusionsordningen ud fra de oplysninger, der er i SKAT's
systemer om udbytte og refusioner.
at SKAT mangler indberetninger/oplysninger for til at kunne opgøre et
korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen
at forretningsprocesserne ikke er fuldt opdaterede
at regnskabs- og IT-systemerne ikke i tilstrækkelig grad understøtter en
korrekt opgørelse af nettoprovenuet fra refusionsordningen,
at der ikke er etableret en egentlig proces til styring af de samlede indbe-
retninger,
at der ikke foretages afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne
angiver, og de udbytter, som indberettes for udbyttemodtager,
at der kan refunderes udbytteskat før skatten er indberettet til SKAT,
at anvendelsen af Omnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbyt-
tenotaer for den enkelte aktie,
at der ikke føres kontrol med, om investor reelt er aktieejer og reelt er
skattepligtig til Danmark,
at der ikke ses at være fulgt op på de undersøgelser, som tidligere har
været igangsat af SKAT på området.
På den baggrund har produktionsforum d. 21. juni 2010 besluttet, at der skal ned-
sættes en arbejdsgruppe under Borger og Virksomheder med repræsentanter fra
Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab, der skal analysere opgaven og komme
med forslag til nye processer.
Arbejdsgruppens opgaver omfatter to områder:
1. Analysere og kommer med forslag til forbedring af processen angi-
velse/indberetning og betaling af udbytteskat.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0205.png
UKS Side 2660
205/613
Dok.nr. 18142586.1
2.
Analysere og komme med forslag til forbedring af processen til sikring af
udbytteskatteprovenu af udenlandske aktionærer
Deltagerne i arbejdsgruppen kan efter behov arbejde med et eller begge områder.
1.: Forslag til forbedring af processen angivelse/indberetning og betaling af
udbytteskat.
Arbejdsgruppen skal komme med forslag en proces, hvorved der kommer overens-
stemmelse mellem aktionærernes godskrivning og de udloddende selskabers angi-
velse og betaling.
Arbejdsgruppen skal foreslå en proces, så oplysninger om udlodning af udbytter
kan kræves afgivet digitalt.
U
KS
Arbejdsgruppen skal foreslå processer til optimering af automatiske/maskinelle
kontroller.
2.: Forslag til forbedring af processen til sikring af udbytteskatteprovenu af
udenlandske aktionærer
Arbejdsgruppen skal komme med forslag til en proces til sikring af udbytteskatte-
provenu fra udlændinge.
Det er et krav til processer og forretningsgange, at administrationen af udbytteskat
i størst muligt omfang reducerer refusioner ved at indføre nettoafregning.
Arbejdsgruppen skal foreslå en proces til kvalitetssikring af oplysninger, som skal
udveksles med udlandet.
Deltagere:
Borger og Virksomheder (Afregning Erhverv og Afregning Person)
Jura og Samfundsøkonomi (Selskab og aktionærer og Skatteadministration)
Regnskab 2
Evt Koncern IT (Vejledning og Afregning Erhverv)
Antal deltagere fra de enkelte enheder aftales i arbejdsgruppen.
Styregruppen
Arbejdsgruppen refererer til en styregruppe, der skal sikre
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0206.png
UKS Side 2661
206/613
Dok.nr. 18142586.1
at der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbyttebeskatningen
at der etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse
mellem angivelse og indberetning,
at der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejds-
gruppes problemkatalog for udbytteskat.
Styregruppen har ansvaret for fremdrift i arbejdsgruppens arbejde samt for at
fremlægger det endelige forslag for Produktionsforum.
Deltagere:
Fagdirektør Richard Hanlov, Borger og Erhverv
Direktør Jens Sørensen, Midtjylland
Xxx,xxx, Jura og Samfundsøkonomi
Skattedirektør Lars Nørding, Regnskab
4.3.2
5.
5.1
5.1.1
U
KS
Juridisk Forums møde den 28. september 2010
Forberedelse af mødet
...
Ifølge opfølgningslisten fra mødet skulle punktet følges op på Juridisk Forums møde
den 28. september 2010. Se om dette møde afsnit 5 nedenfor.
Af en forelæggelse for afdelingschef Birgitte Christensen til brug for dette møde
fremgår et udkast til Juridisk Forums tilbagemelding til Økonomi. Det hedder i ud-
kastet:
Anledning:
Udkast til Juridisk Forums tilbagemelding til Økonomi i anledning af
månedsrapporten for april/maj, opfølgningsrapport og kritisk revisionsrapport fra
Intern Revision om provenuet fra udbyttekildebeskatning af udlændinge
Sagen kort:
Økonomi har den 11. juni 2010 sendt månedsrapport for april/maj,
opfølgningsrapport og en kritisk rapport fra Intern Revision "Undersøgelse af pro-
venuet fra kildebeskatning af udlændinge
–
udbytteskat" til behandling i Juridisk
Forum. Månedsrapporten, opfølgningslisten og den konkrete revisionsrapport blev
behandlet på Juridisk Forums møde den 7. september 2010.
Rapporten om udbyttekildebeskatning af udlændinge er både sendt til opfølgning
i Produktionsforum og Juridisk Forum, og efter indhentelse af udtalelse fra de to
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0207.png
UKS Side 2662
207/613
Dok.nr. 18142586.1
fora forelægges sagen samlet for Peter. Produktionsforum har på sit møde den 21.
juni 2010 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe under Borger og Virksomhed med
repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab, som skal komme med
helt konkrete forslag til, hvordan opgaven kan håndteres fremover.
En tilbagemelding blev drøftet på Juridisk Forums møde, hvor revisionsrapporten
og en forelæggelse herom med bilag var vedlagt.
På mødet blev der også omdelt et udkast til kommissorium for den styre-/arbejds-
gruppe, som Produktionsforum har besluttet at nedsætte. Juridisk Forum beslut-
tede, at Ivar deltager i en styregruppe, idet det forudsættes, at der også bliver ned-
sat en arbejdsgruppe.
U
KS
…
Der var i Juridisk Forum enighed om at bakke op om Intern Revisions anbefalinger
og om, at situationen er kritisk, og at det er en opgave, der bør fremmes mest muligt
–
og at dette skal fremgår af tilbagemeldingen til Økonomi.
…
Indstilling:
Det indstilles at melde tilbage til Økonomi, at Juridisk Forum bakker op
om Intern Revisions anbefalinger i revisionsrapporten vedrørende udbyttekildebe-
skatning af udlændinge, og at Juridisk Forum finder, at situationen er kritisk, og at
det er en opgave, der bør fremmes mest muligt.
Jura og Samfundsøkonomi deltager i den af Produktionsforum nedsatte arbejds-/
styregruppe. Endvidere deltager Jura og Samfundsøkonomi og Borger og Virksom-
hed i TRACE-projektet, som i OECD-regi skal designe et system, hvor modtagere af
aktieudbytter fra andre lande kan slippe for at søge refusion af kildeskat efter dob-
beltbeskatningsoverenskomsterne til gengæld for, at deres bank påtager sig på au-
tomatisk basis en gang om året at levere oplysninger om skatteyderen og de mod-
tagne beløb til såvel kildestaten som bopælsstaten. TRACE-projektet afholder sit
første møde i oktober 2010, men en eventuel ændring af de danske regler som følge
af projektet ligger flere år ude i fremtiden.
Endelig er Jura og Samfundsøkonomi i samarbejde med Regnskab 2 ved at få ud-
møntet bemyndigelsesbestemmelsen i Skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, så der bliver
bedre mulighed for at afstemme tilbagesøgerens oplysninger med indberettede op-
lysninger.
Forelæggelsen var ifølge en påtegning af 15. september 2010 godkendt af Jan Muff
Hansen og blev sendt til dem, der var indkaldt til mødet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0208.png
UKS Side 2663
208/613
Dok.nr. 18142586.1
5.1.2
I forbindelse med forberedelse til mødet skrev Jan Lund en e-mail til Birgitte Chri-
stensen og Eva Damm med Richard Hanlov c.c. Mailen (som Birgitte Christensen
med en e-mail af 18. august 2015 videresendte til sig selv) har dette indhold:
Kære Birgitte og Eva
Formuleringen vedrørende revisionsrapporten om udbyttekildebeskatning af ud-
lændinge i beslutningsprotokollen bør justeres, så der tages højde for, at jeg (og
Richard) også er medlem af Produktionsforum. Så jeg har været med til at træffe
beslutningen i Produktionsforum. Jeg vurderede vores beslutning som, at vi bak-
kede op om at følge op på problemstillingen herunder den arbejdsgruppe, som
planlægges nedsat.
5.1.3
5.1.4
5.2
5.2.1
U
KS
Der foreligger endnu ikke nyere månedslister.
Mødet
Vi kan vende formuleringen, når vi ses på tirsdag.
Punkt 9 på dagsordenen til mødet i Juridisk Forum var
Revisionsprotokol m.v.
Til
punktet forelå dette materiale: Orientering om opfølgning på revisionsprotokol for
april/maj, opfølgningsprotokol, revisionsrapport og kildebeskatningen af udbytte
for udlændinge.
I den kommenterede dagsorden, der blev udsendt forud for mødet, hedder det om
punktet:
Den af dig godkendte forelæggelse om tilbagemelding til Økonomi i anledning af
månedsrapporten for april/maj, opfølgningsprotokol, revisionsrapport om kildebe-
skatningen af udbytte for udlændinge er sendt ud til mødet.
Vi kan orientere fra statusmødet med Intern Revision den 23. september, hvor de
bl.a. orienterede om deres holdninger og arbejdsmetoder, herunder at de vil gerne
være mere proaktive og forebyggende. De vil sende deres Plan 2010 (og også of-
fentliggøre den). Vi drøftede muligheden for, at Intern Revision i forbindelse med
nye revisioner kan kontakte Jura og Samfundsøkonomi tidligt i processen med hen-
blik på at få afklaret tvivlsspørgsmål og få skåret opgaven til. Det er aftalt at holde
3 årlige statusmøder mellem Intern Revision og Jura og Samfundsøkonomi
–
det
næste i januar 2011.
Navnene på deltagerne i mødet fremgår så vidt ses ikke af det materiale, som er
indgået i vores undersøgelse.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0209.png
UKS Side 2664
209/613
Dok.nr. 18142586.1
5.2.2
I beslutningsprotokollen er anført:
Der var udsendt orientering om opfølgning på revisionsprotokol for april/maj, op-
følgningsprotokol og revisionsrapport om kildebeskatningen af udbytte for udlæn-
dinge til mødet. Orienteringen er sendt til Økonomi. Der er ikke kommet nyere må-
nedslister fra Økonomi.
Der er ikke angivet nogen dato for opfølgning på punktet.
6.
Indtægtslisterne, 3. kvartal 2010
Mio. kr.
Juli
August
2009
331
522
321
2010
2.017
936
1.073
År til dato 2009
5.547
6.070
6.391
År til dato 2010
1.774
2.711
3.784
7.
7.1
7.2
7.2.1
7.2.2
U
KS
September
Produktionsforums møde den 25. oktober 2010
Forberedelse af mødet
På mødet skulle som pkt. 1 behandles:
Udbytteskat var omfattet af underpunkt
h. Åbentstående poster
Mødet
Ledelsesrapport 1.1.2010-30.9.2010 samt tiltag for målopfyldelse for 2010.
I mødet deltog Steffen Normann Hansen, Preben Kristiansen, Karsten Juncher, Jan
Lund, Lars Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim Bak, Jens Søren-
sen, Lars Møller Madsen, Karin Bergen, Cecilie Fernstrøm og Kent Sørensen.
Af Beslutningsprotokollen fremgår under pkt.
1 h. Åbentstående poster:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0210.png
UKS Side 2665
210/613
Dok.nr. 18142586.1
Beslutning/drøftelse
pt. i rødt men forventes at ende i grønt, når TURS-poster og udbytteskatter mv.
falder på plads i december.
Opfølgning og deadlines
Produktionsstyringskontoret sender en bestilling til regionerne over de succeskrite-
rier, der skal uddybes nærmere:
Midtjylland: ..., h ...
8.
Forelæggelse for departementschefen
–
november 2010
U
KS
I november 2010 fik departementschefen forelagt en opfølgning på SIRs rapporter
for 2009 og 2010. Af forelæggelsen fremgår:
...
2009
Kritisk revisionsrapport, jf. din anmodning om særlig undersøgelse af:
"Undersøgelse af provenuet fra kildebeskatningen af udlændige
–
udbytte-
skat",
jf. revisionsrapport nr. 09-203 modtaget af Økonomi 19. maj 2010.
Kritik:
Der er ikke anført kritik højde, men IR vurderer: 1) der kun med stor usikkerhed kan
opgøres et tilnærmelsesvist korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen mv. 2) at
SKAT mangler indberetninger/-oplysninger til at kunne opgøre korrekt nettopro-
venu 3) foretningsprocesserne til registrering mv. ikke har været fuldt opdaterede
4) regnskabs og it-systemer ikke i tilstrækkelig grad har understøttet en korrekt op-
gørelse af nettoprovenu fra refusionsordninger
Status efter behandling i Produktionsforum den 21/ 6 2010:
Produktionsforum besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe under Borger og Virk-
somhed med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab, som skal
komme med forslag til hvorledes området skal håndteres fremover.
Indstilling:
Der foreligger endnu ikke nogen afklaring, men Produktionsforum vil
modtage en status fra arbejdsgruppen inden udgangen af 2010. Status afventes.
Til højre for indstillingen er med håndskrift skrevet "NB" og i venstre margin "Dette
vil jeg gerne drøfte nærmere". Sådanne håndskrevne anmodninger om nærmere
drøftelse findes ved flere af de øvrige punkter i forelæggelsen. Der er ikke initialer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0211.png
UKS Side 2666
211/613
Dok.nr. 18142586.1
ud for disse påtegninger, men departementschef Peter Loft har påtegnet forelæg-
gelsen med datoen den 10. december 2010. Forelæggelsen er endvidere under-
skrevet af Karsten Juncher den 24. november 2010.
9.
Skatteministeriets Eksterne Kontaktudvalgs møde den 1. december 2010
Den 1. december 2010 blev der holdt møde i Skatteministeriets Eksterne Kontakt-
udvalg.
9.1
9.1.1
Forberedelse af mødet
Forud for mødet havde Finansrådet efterspurgt ”en status og tidsplan for OECD-
arbejdet, da de gerne ser ordningen med nettoindeholdelse af kildeskatter for ud-
bytter fra aktier udvidet til omnibusdepoter”.
Af et briefingnotat til mødet (sag nr. 2010-701-0058) fremgår blandt andet:
SKAT’s arbejdsgruppe
For så vidt angår SKAT s arbejdsgruppe, er man i gang med fremadrettet at opti-
mere de nuværende processer omkring indeholdelsen af kildeskatter, men der vil
ikke i den forbindelse blive foretaget yderligere med henblik på en nettoindehol-
delse af kildeskatter for udbytter fra aktier i omnibusdepoter
–
det arbejde er som
nævnt indstillet fuldstændigt.
9.1.2
9.2
9.2.1
9.2.2
U
KS
Mødet
Af referatet fra mødet fremgår:
I mødet deltog 19 repræsentanter for Skatteministeriet og 19 repræsentanter for
en række eksterne samarbejdspartnere, herunder Finansrådet, samt udvalgets se-
kretariat med to medarbejdere (ligeledes fra Skatteministeriet).
Jens Drejer redegjorde for, at samarbejdet mellem SKAT og pengeinstitutterne jo
blev indstillet, da det blev overhalet af OECD-projektet TRACE. Det forventes, at der
vil finde en foreløbig afrapportering til CFA (”OECD s Committee on Fiscal Affairs”)
medio 2011. Der er et nordisk pilotprojekt på vej. Det kan også oplyses, at en ar-
bejdsgruppe i SKAT er i gang med at se på en optimering af de nuværende processer
i forbindelse med indeholdelse af kildeskatter.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0212.png
UKS Side 2667
212/613
Dok.nr. 18142586.1
10.
SKATs kvalitetssikringsprojekt
–
december 2010
Den 9. december 2010 blev der holdt møde i SKATs Produktionsplanudvalg. På mø-
det behandlede udvalget blandt andet et notat af 30. november 2010, udarbejdet
af SKATs regionale risikokoordinatorer som led i den løbende procesoptimering i
SKAT.
10.1
SKATs regionale risikokoordinatorers notat af 30. november 2010
Af notatet, hvori risikokoordinatorerne slår til lyd for en højnelse af SKATs interne
kvalitetssikring, fremgår blandt andet:
Effektivisering og revision af SKATs interne kvalitetssikring
U
KS
Oplægget består af følgende "delprojekter":
1 Effektiviserings- og kvalitetstiltag
1.1 Centralisering af udsøgninger
1.2 Samling af udførelsen af kontrolpunkter
SKAT's interne kvalitetssikring har siden primo 2009 været gennem en proces, hvor
der er sat fokus på mulighederne for at anvende den opsamlede viden fremadrettet
og mere procesoptimerende end tidligere. Kvalitetssikringen er dermed et af vore
redskaber til løbende at højne kvaliteten i vort arbejde.
Det er vigtigt at bemærke, at udviklingen i tilknytning til kvalitetssikringen, er sket i
kraft af tiltag, der bygger ovenpå eller supplerer de allerede etablerede processer
og systemer.
På trods af de allerede foretagne justeringer, er der på flere områder behov for en
mere gennemgribende revision, idet mange processer ikke er tidssvarende i forhold
til SKATs nuværende organisation og øvrige arbejdsprocesser.
Kvalitetssikringen bør derfor tilrettes, således at der skabes bedre sammenhæng
over til det kvalitetssikringen skal understøtte. Samtidig er der et forbedringspoten-
tiale i kvalitetsniveauet i kvalitetssikringen, og dermed ledelsens beslutningsgrund-
lag, hvis der på visse områder effektiviseres og opnås større ensartethed.
Nedenfor beskrives områder og tiltag, der vurderes at ville kunne bidrage til en
bedre sammenhæng mellem kvalitetssikringen, SKATs organisation og de øvrige ar-
bejdsprocesser, samt tiltag der vil kunne effektivisere og højne kvaliteten på alle
niveauer i kvalitetssikringen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0213.png
UKS Side 2668
213/613
Dok.nr. 18142586.1
1.3 Stikprøveudtagelsen
2 Evaluering af kontrolpunkter samt beskrivelse af processer og roller
3 Organisering i IRS
–
det tekniske afrapporteringssystem
Proces:
...
Indhold og køreplan for de enkelte tiltag koordineres indbyrdes, således at indre
sammenhænge tilgodeses
U
KS
1.1 Centralisering af udsøgninger
1.2 Samling af udførelsen af kontrolpunkter
1 Effektiviserings- og kvalitetstiltag
Det er af afgørende betydning, at afrapportering og konklusioner i kvalitetssikrin-
gen udarbejdes på et pålideligt grundlag. I arbejdet med at højne kvalitet og ens-
artethed heri er det løbende konstateret, at der er stor forskellighed i udførelsen af
kontrollerne. ...
Der bliver brugt mange ressourcer på kvalitetssikringen, idet selve udførelsen af
kontrollerne er spredt. Der ligger derfor et effektiviseringspotentiale i at samle og
centralisere dele af opgaverne i relation til kvalitetssikring.
Det er vigtigt at holde fast i, at kvalitetssikringen er en vigtig ledelsesopgave på af-
delingsniveau. Der ses dog at være elementer i udførelsen af kontrollerne, der med
fordel vil kunne samles eller centraliseres. ...
Et tredje område, hvor en nytænkning af metoderne vurderes at kunne bidrage
med yderligere kvalitet er metoderne ved udvælgelse af stikprøvernes samt størrel-
sen heraf. I dag er f. eks. stikprøvernes størrelse uden sammenhæng med popula-
tionens mængde, væsentlighed eller risiko på området.
Det vurderes, at der vil være både ressourcebesparelser samt kvalitetsforbedringer
at hente ved at centralisere udsøgninger. ...
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0214.png
UKS Side 2669
214/613
Dok.nr. 18142586.1
En samling af udførelsen afkontroller forventes at medføre en højere og mere ens-
artet kvalitet i udførelsen af kontrollerne. Samtidig bør potentialet for effektivise-
ringer analyseres. Det er dog centralt i denne vurdering, at det holdes for øje, at
ansvaret for kvalitetssikringen er forankret som en vigtig ledelsesopgave på afde-
lingsniveau. ...
Sammenholdt med princippet om den ledelsesmæssige forankring, bør kriterierne
for en samling/centralisering af udførelsen for kontrolpunkter være at, samlingen
for ikke faglige kontrolpunkter skal medføre en væsentlig kvalitetsforbedring eller
ressourcebesparelse af kontrolområdet....
1.3 Stikprøveudtagelsen
U
KS
1.
2.
...
Der er som beskrevet ovenfor ingen sammenhæng mellem populationen, stikprø-
vens størrelse, væsentlighed og risici på området. På baggrund heraf og i sammen-
hæng med ovenstående tiltag omkring samling af kontroller samt centralisering af
udsøgninger, er det nødvendigt at revurdere metoden til stikprøveudvælgelsen. I
fremtiden bør stikprøver udvælges efter kriterier, der sikrer repræsentative stikprø-
ver således at datavaliditeten er ensartet uanset antallet af kontrolemner i de en-
kelte kontrolgrupper. Dette vil desuden kunne håndtere situationer, hvor udførel-
sen af kontrolpunkter er samlet.
Det anbefales derfor, at der udarbejdes et oplæg til
Anvendelse af statistiske metoder til udtagelse af stikprøvestørrelsen i en
teoretisk kontekst. Principperne skal kunne håndtere, at de enkelte kon-
trolpunkters væsentlighed og risiko er differentierede.
Implementeringsplan
2 Evaluering af kontrolpunkter samt beskrivelse af processer og roller
Der eksisterer ikke en formaliseret proces, der sikrer at eksisterende kontrolpunk-
ters relevans vurderes og at behovet for nye kontrolpunkter analyseres. Såfremt
kvalitetssikringen fortsat skal levere et relevant beslutningsgrundlag, der afdækker
risici på det operationelle niveau i hele forretningen SKAT, skal det sikres, at kon-
trolpunkterne i kvalitetssikringen også i fremtiden afspejler risikoområderne for
processer og forretningsgange indenfor SKATs kerneområder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0215.png
UKS Side 2670
215/613
Dok.nr. 18142586.1
Det anbefales derfor, at der etableres en systematisk formaliseret proces, der lø-
bende evaluerer dels de konkrete kontrolpunkters indhold samt sammensætningen
af kontrolpunkterne i kvalitetssikringen.
...
3 Organisering i IRS
–
det tekniske afrapporteringssystem
Data som ligger til grund for den ledelsesmæssige afrapportering af den interne
kvalitetssikring i SKAT, bygger på de indrapporteringer til IRS (Interne Risikostyrings
System) som personalelederne har ansvaret for.
I takt med, at SKAT i dag har udviklet sig væsentlig fra dengang IRS første gang blev
implementeret som indrapporteringsværktøj (dengang Interne Kontroller) til den
organisering og måden opgaveløsningen finder sted på i dag, vurderes der at være
et behov for også, at få revurderet hele organiseringen af kontrolpunkter i IRS. Spe-
cielt set i forhold til SKATs organisatoriske opbygning og opgavernes "centralise-
ring" i landsdækkende- og basisenheder, således som det har udviklet sig til i dag,
samt hensynet til retningen og måden den interne kvalitetssikring udvikler sig.
10.2
10.2.1
10.2.2
10.3
U
KS
...
Betydning for undersøgelsen
Der vurderes derfor ikke alene et behov for revurdering i forhold til den tekniske
løsning men også den struktur i IRS som kontrolemnerne er organiseret efter, samt
principperne
–
herunder detaljeringsgrad
–
indrapporteringerne til IRS fremadret-
tet skal foretages efter. (Et spørgsmål kunne eksempelvis være hvorvidt det ville
være relevant, at få indrapporteringerne specificeret hen til ydelserne i forretnings-
modellen?).
Produktionsplanudvalgets møde den 9. december 2010
Det fremgår så vidt ses ikke af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse,
hvem der deltog i mødet.
På mødet besluttede Produktionsplanudvalget at gå videre med projektet, og der
blev som opfølgning herpå udarbejdet en procesbeskrivelse dateret den 15. fe-
bruar 2011, som beskriver baggrund for, formål med og indhold af et projekt til
højnelse af kvalitet og effektivitet i SKATs interne kvalitetssikring.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0216.png
UKS Side 2671
216/613
Dok.nr. 18142586.1
Som det fremgår, var projektet ikke målrettet udbytteskatteområdet. Vi har omtalt
projektet navnlig for at illustrere det arbejde, der løbende pågik med henblik på at
optimere den interne kvalitetssikring og risikostyring i SKAT. Det materiale, som er
indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke oplysning om, hvorvidt og
i givet fald hvornår og i hvilket omfang de tiltag, som notatet omtaler, og som SKAT
arbejdede videre med, blev implementeret.
11.
Skatteministeriets Revisionsudvalgs møde den 17. december 2010
Revisionsudvalget, jf. herom kapitel 5, afsnit 2.6, ovenfor, holdt sit første møde, be-
nævnt sættemøde, den 17. december 2010. I mødet deltog Peter Loft, Jesper Skov-
hus Poulsen, Steffen Normann Hansen, Karsten Juncher, Erling Andersen, Jens Sø-
rensen, Ole Kjær, Kjeld Rasmussen og Jens Madsen.
Af referatet fra mødet fremgår:
U
KS
Ad. 1. Drøftelse af fremtidige rammer for udvalgets arbejde.
Der var enighed om, at udvalget overordnet set har to opgaver. Den ene opgave
relaterer sig til det tilsyn, der tidligere lå i Departementet, men som på grund af det
manglende over-/underordnelsesforhold i dag skal varetages på en anden måde.
Den anden opgave relaterer sig til at sikre, at opfølgningsarbejdet i relation til revi-
sionsrapporter også finder sted, og at der findes løsninger på de konstaterede pro-
blemer.
Endvidere var der enighed om, at det er vigtigt, at de etablerede fora og også rets-
sikkerhedschefen føder ind til drøftelserne i Revisionsudvalget.
Økonomi varetager sekretariatsfunktionen for Revisionsudvalget, og der afholdes
kvartalsvise møder.
Ad. 2. Afklaring af snitflade mellem direktionens og udvalgets behandling af
emner.
Der var enighed om, at direktionen primært skal beskæftige sig med det fremad-
rettede, mens udvalget skal beskæftige sig med, om der rent faktisk bliver fulgt op
på revisionsarbejdet og med kvalitetssikring af opfølgningsarbejdet.
Udvalget skal have fokus på tilsynet frem for den daglige drift.
Ad. 3. Afklaring af procedure omkring udpegning af emner til drøftelse i ud-
valget.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0217.png
UKS Side 2672
217/613
Dok.nr. 18142586.1
Der var enighed om, at opfølgningsprotokollen var et godt redskab som grund- lag
for drøftelse i Revisionsudvalget. Opfølgningsprotokollen baserer sig på drøftel-
serne i de enkelte fora, som dermed også spiller ind til drøftelserne i udvalget.
Sekretariatet skal være opsøgende i forhold til at indhente emner fra udvalgets
medlemmer og selv foreslå emner på baggrund af opfølgningsarbejdet i forhold til
Rigsrevisionen og Intern Revision.
Sekretariatet indkalder forslag til dagsordenen i god tid forud for møderne.
Ad. 4. Udmøntning af udvalgets ulovbestemte tilsyn.
Der var enighed om, at udvalget skal kompensere for det manglende over/under-
ordnelsesforhold som følge af sammenlægningen af Departementet og Hovedcen-
teret.
Udvalget træder således ikke i stedet for de øvrige tilsynsaktiviteter, der foregår og
fortsat vil foregå.
Ad 5. Drøftelse af seneste statusrapport om opfølgningen på revisionsrap-
porter fra 2009.
Steffen Normann Hansen gennemgik status for de kritiske rapporter, der fremgik
af Økonomis statusrapport om opfølgningen på revisionsrapporter for 2009.
Sekretariatet sikrer, at de kommer en opdateret status på det kommende møde i
udvalget.
12.
12.1
U
KS
Mødets forberedelse
Dagsorden
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Mødet mellem SIR og Regnskab den 20. december 2010
Den 20. december 2010 blev der afholdt møde mellem repræsentanter fra SIR og
Regnskab. Dagsordenen for mødet havde dette indhold:
Status for organiseringen af Regnskab
Status vedrørende sandsynlighedskontrol
Status vedrørende SKATs interne kvalitetssikring
Status på forum/arbejdsgruppe vedrørende udbytteskat
Status på forum for SAP sikkerhed
Status på planerne om at fjerne de lokale regnskabsinstrukser
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0218.png
UKS Side 2673
218/613
Dok.nr. 18142586.1
Elrev
–
status vedrørende overdragelse af opgaven
Drøftelse af samspillet mellem Intern Revision og Regnskab
Igangværende og fremtidige revisioner
Kvalitetssikring af regnskabsaflæggelse for DMO/DMI herunder konvertering
og lukning af gamle systemer
11. Dokumentation vedr. samspillet mellem DIR-systemet og SAP
12. Ny overordnet regnskabsinstruks
13.
Eventuelt
7.
8.
9.
10.
12.2
12.2.1
Mødet
I mødet deltog som repræsentanter for SIR Kjeld Rasmussen, Anette Engmose,
Egon Skindhøj, Tina Laustsen, Lars Brinch (alene vedrørende et andet punkt på
dagsordenen) og Kim Andersen som referent og for SKAT Regnskab direktør Lars
Nørding, vicedirektør Frank Høj Jensen og kontorchef Orla Kristensen.
Af referatet fra mødet fremgår:
12.2.2
U
KS
...
1. Status vedrørende sandsynlighedskontrol
Regnskab har indført nyt koncept for sandsynlighedskontrol. Der er udsendt intern
vejledning om de nye sandsynlighedskontroller. Seneste udgave af vejledningen er
udsendt den 2. december 2010.
Der er udpeget kvalificerede medarbejdere i Regnskab til at foretage sandsynlig-
hedskontrollerne. Endvidere gennemgår Regnskabs skattedirektør og viceskattedi-
rektør sandsynlighedskontrollerne hver måned.
Det er Regnskabs opfattelse, at de nye sandsynlighedskontroller giver større sikker-
hed for at regnskabet er korrekt. Sandsynlighedskontrollerne forventes at udvikle
sig til at blive mere dynamiske end de tidligere.
I Sandsynlighedskontrollerne tages der generelt stilling til udsving på de forskellige
konti. Konstaterede udsving, f eks. fald af indtægter på en bestemt konto, skal kom-
menteres af chefen for området.
Regnskab oplyste, at det kniber med at få ordentlige årsagsforklaringer fra system-
ejerne på konstaterede afvigelser i sandsynlighedskontrollerne. Regnskab håber at
dette ændrer sig med indførelsen af DMO/DMI.
4. Status på forum/arbejdsgruppe vedrørende udbytteskat
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0219.png
UKS Side 2674
219/613
Dok.nr. 18142586.1
SIR har foretaget en undersøgelse af provenuet fra kildebeskatning af udlændinge
(udbytteskat). Notatet er afgivet den 10. maj 2010.
På baggrund af notatets konklusioner har Produktionsforum den 21. juni 2010 be-
sluttet at nedsætte en arbejdsgruppe under Borger og Virksomhed med repræsen-
tanter fra Jura og samfundsøkonomi og Regnskab.
...
Regnskab udleverede en kopi af kommissoriet for arbejdsgruppen. Første møde i
arbejdsgruppen afholdes i januar 2011.
8. Drøftelse af samspillet mellem Intern Revision og Regnskab
Det blev aftalt, at mødefrekvensen for møderne mellem Regnskab og SIR fremover
bliver halvårlig ...
13.
13.1
U
KS
Indtægtslisterne, 4. kvartal 2010 og hele 2010
Indtægtslisterne
Mio. kr.
Året 2009
Året 2010
Oktober
214
205
288
789
November
December
-1.609
-3
Refunderede beløb og modtagne anmodninger
Lisbeth Rømers notat af 15. februar 2011
År til dato 2009
6.605
4.996
5.201
År til dato 2010
4.072
4.068
4.858
13.2
De samlede refusioner udgjorde ca. 680 mio. kr., og SKAT modtog i alt 21.451 refu-
sionsanmodninger.
14.
14.1
14.1.1
To notater af februar 2011 om opfølgning på SIRs rapport af 10. maj 2010
Lisbeth Rømers notat af 15. februar 2011, der er udarbejdet som led i opfølgningen
på SIRs rapport af 10. maj 2010, har dette indhold:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0220.png
UKS Side 2675
220/613
Dok.nr. 18142586.1
Manglende afstemning mellem udbytteangivelse og indberetning af udbytte-
modtagere.
Liste med forklaringer
3 S: modul i selskabsskattesystemet udviklet til håndtering af udbytteskat
RKO: Rentekontrolordningen. Et system, som 20. januar modtager oplys-
ninger om renter og andre indtægter og udgifter for det foregående år.
Hedder nu også ekapital.
VP: Værdipapircentralen som administrerer aktier i børsnoterede selska-
ber, investeringsforeninger og enkelte andre selskaber. Indberetter udbyt-
temodtagere årligt, bortset fra VP ordningen, som indberettes ugentligt.
VP ordningen: nettoafregning til udenlandske aktionærer, som ejer børs-
noterede aktier i danske selskaber, aktierne skal ligge i depot i Danmark
og aktieejerne er skattepligtige i et af følgende 12 lande: Schweiz, Tysk-
land, Holland, Belgien, Luxembourg, Sverige, Norge, Storbritannien, Ir-
land, Grækenland, USA og Canada. Der skal ikke søges om refusion i hen-
hold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der er i udbytteskatteinde-
holdelsen taget højde for den aftalte skatteprocent.
VP administrerede selskaber: der er ca 2000 selskaber, som administreres
i VP. Antallet af aktier i disse 2000 selskaber er i millionvis. Disse millioner
af aktionærer indberettes elektronisk af VP til SKAT den 20. januar året
efter udlodningen.
Unoterede selskaber: de mange selskaber med få aktionærer. I 2010 an-
gav små 60.000 selskaber at have udloddet udbytte.
U
KS
1.
2.
Indledning
Efteråret 2009 anmodede departementchef Peter Loft SKATS Interne Revision om
at foretage en undersøgelse af udbytteskatteadministrationen. Baggrunden var en
undersøgelse af provenuet af udbytteskat til udenlandske aktionærer, som det ikke
er muligt at afstemme år for år mod den indeholdte udbytteskat.
Den 10. maj 2010 udgav Intern Revision en rapport, som i punkt 8 opsumerer en
række konklusioner på to kærneområder:
Den manglende afstemning af den udbytteskat som aktionærer godskri-
ves over mod angivelse og betaling
Refusioner til udenlandske aktionærer og den tekniske behandling heraf.
Punkt 9 munder ud i 3 anbefalinger:
der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbyt-
tebeskatningen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0221.png
UKS Side 2676
221/613
Dok.nr. 18142586.1
der etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse mellem
angivelse og indberetning
der foretages fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejdsgruppes
problemkatalog fra 2006 for udbytteskat.
Kort om udbytteskat
Når et selskab udlodder udbytte, skal udbytteskat behandles efter reglerne i Kilde-
skattelovens §§ 65-67.
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 2 skal selskaber, der vedtager udbetaling af udbytte
meddele oplysning om vedtagelsen (angivelse). Meddelelsen skal indgives senest i
den følgende måned efter nævnte vedtagelse af udbytteudlodning samtidig med
udløbet af selskabets frist for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag.
U
KS
Efter skattekontrolloven § 9B, stk. 1 og 2 og § 10 A skal selskaber og foreninger m.v.,
som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens§ 65, hvert
år foretage indberetning af udbyttemodtagere, hvortil der er udloddet udbytte i det
forudgående kalenderår.
I de tilfælde, hvor et dansk børsnoteret selskab udlodder udbytte til aktionærerne,
administreres udbytteskatten og reduktion af Værdipapircentralen (VP). Selskabet
angiver på baggrund af modtagne oplysninger fra VP. VP fremsender elektronisk
indberetning til SKAT den 20 januar året efter udlodningsåret.
Unoterede selskaber angiver og indberetter selv udloddet udbytte til SKAT. Angivelse
af udbytte skal ske senest den 10. i den efterfølgende måned efter vedtagelsen af
udbyttet og indberetning til SKAT den 20. januar året efter udlodningsåret.
Historik
Fra 1. januar 2004 blev en ny udbytteskatteadministration indført. Udbytteangivel-
ser skulle tastes i SAP. RKO skulle modtage indberetninger om udbyttemodtagere
og udbyttet og udbytteskatten.
Frist for angivelse og betaling var som før 1.1.2004 den 10. eller den sidste bankdag
i den efterfølgende måned afhængig af A-skattebetalingsfristen.
Frist for indberetning af udbyttemodtagere blev den samme som for andre RKO
indberetninger den 20. januar det efterfølgende år. Da der normalt kun udloddes
1 gang om året, er der ingen grund til af tekniske årsager at udskyde indberetninger
af udbyttemodtagere.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0222.png
UKS Side 2677
222/613
Dok.nr. 18142586.1
Registrering af udbytteangivelser i SAP viste sig overordentlig uhensigtsmæssig.
I 2005 startede en arbejdsgruppe med deltagelse af mere end 12 kontorer i Styrel-
sen, som udbytteskat alle var forankret i. Derefter nedsattes en mindre arbejds-
gruppe, hvis arbejde resulterede i, at system 3 S igen blev anvendt til udbytteskat-
teadministration. De foreslåede fristændringer i udbytteskatteadministrationen
blev ikke gennemført, da andre opgaver var højere prioriteret.
Nuværende brug af 3 S og ekapital
Fra 1. januar 2006 blev 3 S atter taget i brug som system for alle udbytteangivelser
og indberetning af udbyttemodtagere i unoterede selskaber. Fristerne blev som tid-
ligere nævnt ikke ændret.
U
KS
I 3 S tastes angivelser fra alle selskaber og indberetninger om udbyttemodtagere
fra unoterede selskaber. Indberetning fra selskaber som administreres af VP går
direkte i ekapital (RKO). Selskaberne kan også anvende TastSelv, hvilket ca 20 %
gør. TastSelv overføres til 3 S, hvorfra samtlige indberetninger overføres til ekapital.
Udenlandske aktionærer får normalt indeholdt samme udbytteskat som danske
personlige aktionærer og kan søge om refusion i henhold til en dobbeltbeskatnings-
overenskomst. Kun aktionærer under VP ordningen får nettoafregning og skal ikke
søge om refusion.
Problem formulering
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom ud-
byttemodtager godskrives skatten af det indberettede udbytte.
Udbytteangivelserne tastes i 3 S, hvorfra udbytteskattekrav overføres til SAP, hvor
betaling og opkrævning styres. Indberetninger af personlige udbyttemodtagere
overføres som fortrykte oplysninger på selvangivelsen. Personer godskrives udbyt-
teskatten af det indberettede beløb uanset om det er angivet og/eller betalt. Der er
ingen kontrol mellem beløb på angivelsen og det indberettede beløb.
Selskaber, der modtager udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, godskrives
også den indeholdte udbytteskat.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0223.png
UKS Side 2678
223/613
Dok.nr. 18142586.1
Eksempel:
Et APS udlodder i april udbytte til et moderselskab, dvs uden indeholdelse af udbyt-
teskat. Udbyttet er på 1.000.000 kr. Januar det efterfølgende år indberetter selska-
bet udlodningen, som om den er foretaget til en person, som ejer selskabet. Perso-
nen godskrives 28 % af 1.000.000 kr, uagtet der ikke er indeholdt udbytteskat og
derfor heller ikke betalt noget. Skatten på 280.000 kr godskrives således på bag-
grund af en ikke eksisterende indbetaling af udbytteskat.
Nuværende forretningsgang
Angivelse
Udbytteangivelsen (blanket 06.016) skal indsendes måneden efter selskabets gene-
ralforsamling og samtidig skal en eventuel udbytteskat betales. Fristen er den 10.
for små Askattebetalere og den sidste bankdag for store Askattebetalere.
U
KS
På blanket 06.016 er der 7 forskellige felter med forskellige udbytteskatteprocenter
afhængig af udbyttemodtagers forhold. For at kunne udfylde udbytteangivelsen
korrekt skal det udloddende selskab kende udbyttemodtager (hvilket selvfølgelig
også er nødvendigt for at udbyttet kan udbetales til aktionæren). ...
Da det for udfylde udbytteangivelsen er nødvendigt at kende den enkelte aktionær,
kan indberetning af udbyttemodtager ske på angivelsestidspunktet.
Alle angivelser, både papir og TastSelv er i system 3 S.
Indberetning af udbyttemodtagere
Indberetning af udbyttemodtager (blanket 06.023 for danske og 06.024 for uden-
landske aktionærer) har frist senest den 20. januar året efter udlodningen.
Udbyttemodtagere, som indberettes af VP, overføres elektronisk til ekapital, mens
udbyttemodtagere, som indberettes af de andre udloddende selskaber, indberettes
på en blanket, som tastes i Regnskab 2 eller ved selskabets brug af TastSelv. Disse
indberetninger går først i 3 S og overføres efterfølgende til ekapital.
Der er ingen grund til at afvente 20. januar det efterfølgende år, for at oplyse om
udbyttemodtagerne.
Udbyttekontrol
System 3 S har indbygget en række indgangskontroller, f. eks. af selskabets eksi-
stens i en given regnskabsperiode, ret til udlodning, og en særlig kontrol i forbin-
delse med refusion af udbytteskat. Der sker automatisk sammentælling af angivel-
sens udbytte og -skattebeløb.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0224.png
UKS Side 2679
224/613
Dok.nr. 18142586.1
Eneste egentlige kontrol af udbytter sker ved at selskabers oplysning i selvangivel-
sens felt 37 (selvangivet udbytte) køres op mod udbytteangivelsens total for ud-
bytte. Kontrollen køres 1 gang om året. Mangler udbytteangivelsen udsendes ryk-
ker.
For selskabernes indkomstår 2009 er der rykket ca 7500 selskaber i november
2010.
Er der differencer, har der de seneste år ikke været reaktionsmulighed, da den etab-
lerede advisfunktion i 3 S var blevet undertrykt. Den er nu retableret, således at
ligningsmyndigheden har mulighed for at undersøge differencer.
Er der en angivelse men ingen indberetning, rykkes ikke herfor. Medfører angivelsen
udbytteskat må det formodes, at udbyttemodtager selv sørger for at blive godskre-
vet skatten.
Er der indberetning men ingen angivelse, fanges det kun, såfremt selskabsselvangi-
velsens felt 37 er udfyldt.
Retter en udbyttemodtager sin fortrykte selvangivelse er der heller ingen automa-
tisk kontrol i udbytteskattesystemet. Kun såfremt ændringen er omfattet af en lig-
ningsmæssig kontrol, fanges rettelsen, som vil være helt uden relation til en udbyt-
teangivelse.
Forslag til løsning
Udbytteskat er en foreløbig skat, som giver statskassen et løbende beløb, som årligt
svinger mellem 10 og 15 milliarder. Danske aktionærer godskrives den indeholdte
udbytteskat, som i mange tilfælde er den endelige skat. Udbytteskat udgør en del
af aktieindkomstbeskatningen.
For at bevare det aktuelle provenu til statskassen og sikre at der er overensstem-
melse mellem angivelse, betaling og godskrivning hos udbyttemodtageren, anbefa-
les det, at angivelses-, betalings- og indberetningsfristen gøres identisk. Angivelsen
foreslås dannet som en sammentælling af indberetningen af udbyttemodtagere.
Det vil muliggøre, at overførsel af data til den fortrykte selvangivelse bliver mere
korrekte og at godskrivning ikke kan ske uden udbyttet er angivet.
De unoterede selskaber (som er de mange) angiver og indberetter som regel sam-
tidigt, da dette er enklere administrativt. Der vil således ikke være nogen egentlig
ændring for denne gruppe.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0225.png
UKS Side 2680
225/613
Dok.nr. 18142586.1
For de børsnoterede selskaber og andre VP administrerede selskaber, kunne VP
samtidig med udlodningen indberette udbyttemodtagerne, da disses skatteforhold
er grundlag for angivelsen og den differentierede udbytteskatteberegning. 3 S kan
løbende modtage indberetningerne, hvilket allerede sker for udlodninger til aktio-
nærer omfattet af VP ordningen. (udlodninger med nettoafregning til udenlandske
aktionærer). For de VP administrerede selskaber er der ingen egentlig ændring, da
deres angivelse er baseret på VPs optællinger af de skattemæssigt forskellige ud-
byttemodtagere.
Eneste ændring er at ikke skal gemme oplysningerne om udbyttemodtagerne til 20.
januar det efterfølgende år.
I forbindelse med forårspakke 2.0 har ministeren fået bemyndigelse til at ændre
indberetningsfristen for udbyttemodtagere. I et møde i departementet har bank-
verdenen udtalt, at bankerne har rettelser til de depoter, som styrer udlodningerne,
således at de ikke inden for den nuværende angivelsesfrist kan indberette udbytte-
modtagerne. Rettelser og ændringer i ejerforholdet til aktier i depot burde kun være
et problem i forbindelse med salg og køb.
Rettelser efter modtagelsen af udbytteangivelsen bør kun kunne ske i samråd med
SKAT.
De fleste VP administrerede selskaber har angivelses- og betalingsfrist den sidste
bankdag i måneden efter vedtagelsen af udbytte på generalforsamlingen, mens in-
vesteringsforeninger har frist den 10. i måneden.
14.1.2
14.2
14.2.1
U
KS
Notatet har dette indhold:
Med en e-mail af 16. februar 2011 sendte Jørn Madsen, Regnskab 1, Lisbeth Rømers
notat til Jens Sørensen med kopi til Lars Nørding og Frank Høj Jensen.
Lars Nørding og Frank Høj Jensens notat af 25. februar 2011
Udbytteskat
Revisionsrapport af 10. maj 2010:
revisions konklusion udmøntes i en række anbefalinger
Produktionsforum
–
beslutningsprotokol 20. juni 2010:
nedsættelse af arbejdsgruppe under Borger og Virksomheder med repræ-
sentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab der skal analysere
opgaver og komme med forslag til nye processer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0226.png
UKS Side 2681
226/613
Dok.nr. 18142586.1
Mail af 18. august (efter aftale mellem Jens og Richard):
Regnskab bedes formulere kommissorium
Primo september:
udarbejdes oplæg til kommissorium for styre- og arbejdsgruppe
udkastet sammenskrives senere til et kommissorium i Borger og Virksom-
heder
September
–
oktober
–
november:
bemanding af arbejds- og styregruppe søges afklaret (afventer udmelding
af deltager til arbejdsgruppen). Er stadig åbenstående? (Er du enig Jens?)
December
–
januar:
Regnskab 2 udarbejder en forkortet problemformulering
godkendes i mail af 20.2.2011 fra Jens
Hvad er der sket undervejs:
Regnskab 2 sendte brev til Finansrådet i december/januar vedr. frikortmarkering.
Opgaven vedr. refusioner til udenlandske aktionærer indgår i et OECD projekt
(OECD Tracegroup, med deltagelse af bla. Regnskab 2).
Der er løbende holdt møde mellem Regnskab 2 og større pengeinstitutter hvor gæl-
dende regler er blevet indskærpet.
Problemstillingen er derfor nu centreret og konkretiseret om et forslag til udarbej-
delse af en ny og digitaliseret udbytteskatteadministration i SKAT (jf. seneste notat
fra Lisbeth).
Til din egen orientering:
Vi er usikre på om andre i Koncerncentret arbejde med processer og problemstil-
lingerne omkring udbytteskatteadministrationen, fordi det af forskellig mail korre-
spondance fremgår, at Regnskab kun nævnes og indtænkes perifert når emnet be-
handles fx i OECD sammenhæng.
Den tvivl gør selvfølgelig også, at vi dermed tvivler på hvor central en rolle Regnskab
skal have i det videre arbejde, eller om det videre arbejde i større grad skal initieres
af procesejer. Men det er vel netop noget du kan få afklaret via Produktionsforum?
14.2.2
Notatet angiver ingen adressat, men efter dets indhold og en dokumentoversigt
udarbejdet af SKAT til brug for Kammeradvokatens undersøgelse lægger vi til
grund, at notatet var stilet til Jens Sørensen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0227.png
UKS Side 2682
227/613
Dok.nr. 18142586.1
15.
15.1
Produktionsforums møde den 28. februar 2011
Forberedelse af mødet
Som pkt. 5 på dagsordenen for mødet var optaget
Opfølgning på kritiske revisionsrapporter
15.2
15.2.1
Mødet
I mødet deltog Steffen Normann Hansen, Preben Kristiansen, Karsten Juncher, Ri-
chard Hanlov, Jan Lund, Lars Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim
Bak, Jens Sørensen, Lars Møller Madsen, Karin Bergen, Cecilie Fernstrøm og Kent
Sørensen.
15.2.2
U
KS
Af beslutningsprotokollen fremgår ad pkt. 5 Opfølgning på kritiske revisionsrappor-
ter i 2009/10:
Beslutning/drøftelse
Produktionsforum gennemgik opfølgningen på følgende revisionsrapporter:
a. Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge
–
udbytteskat
b. ...
Produktionsforums bemærkninger indgår i en samlet opfølgning til brug for kvar-
talsrapportering til departementschefen og det kommende møde i Revisionsudval-
get ultimo marts 2011.
Opfølgning og deadlines
Jens Sørensen udarbejder opfølgningsnotat vedr. a), ...
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0228.png
UKS Side 2683
228/613
Dok.nr. 18142586.1
16.
16.1
SIRs notat om risikobilledet
–
marts 2011
Risikobilledet
Den 10. marts 2011 udarbejdede SIR til Skatteministeriets direktion et notat med
titlen
Intern revisions risikobillede for 2011.
Notatet har dette indhold:
Intern Revision er i gang med planlægningen af revisionsaktiviteterne for 2011. Re-
visionsarbejdet for finansåret 2011 påbegyndes omkring 1. juni 2011 og skal være
afsluttet med beretning og erklæring inden udgangen af maj 2012.
Målet med dette planlægningsarbejde er at designe revisionsaktiviteter, der med
færrest mulige revisionshandlinger gør det muligt for Intern Revision
–
og i sidste
ende Rigsrevisionen
–
at opnå et revisionsbevis, der giver grundlag for at konklu-
dere i forhold til den samlede revisionsopgave.
U
KS
...
Udgangspunkt og disposition
En forudsætning for tilrettelæggelse af sådanne effektive revisionsaktiviteter er, at
Intern Revision besidder et indgående kendskab til virksomheden
–
Skatteministe-
riet/SKAT
–
og de vilkår virksomheden drives under.
I tilknytning hertil skal Intern Revision, ifølge Rigsrevisionens revisionsstandard for
årsrevision, opnå forståelse af, hvordan virksomhedens ledelse identificerer risici i
forhold til regnskabsaflæggelsen, årsrapporten, dispositionernes lovlighed og vare-
tagelsen af skyldige økonomiske hensyn, samt hvordan ledelsen vurderer sandsyn-
ligheden for, at risiciene vil indtræffe, og hvordan ledelsen i givet fald vil håndtere
dem.
Udgangspunktet for Intern Revisions risikobillede er, at Skatteministeriet/SKAT dels
skal leve op til de love og regler, der gælder for administrationsområdet
–
herunder
sikre regnskabets rigtighed
–
og dels indfri de mål, som er opstillet i Finansloven for
2011.
Finanslovens mål
–
der vedrører skattegab, borgertilfredshed, virksomhedstilfreds-
hed samt restanceinddrivelse
–
har været uændret gennem flere år og må forventes
også at være uændret de kommende år
–
dog bortset fra restancemålene.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0229.png
UKS Side 2684
229/613
Dok.nr. 18142586.1
Set ud fra Intern Revisions synsvinkel er den overordnede udfordring for SKATs le-
delse at leve op til de nævnte mål i Finansloven år efter år med sikker og lovmed-
holdelig drift på trods af, at personalestyrken må forudses reduceret yderligere i
størrelsesordenen 1.200 årsværk.
Selvom fokus overordnet retter sig mod produktionen, eftersom det er her målene
er opstillet, ligger udfordringen primært på udviklingssiden, idet det er her løsnin-
gerne til at kunne spare de mange årsværk ligger.
Risikobilledet er opdelt i følgende afsnit
1.
2.
3.
4.
Produktion
Udvikling
Særligt vedrørende overtallighed
Andre forhold
U
KS
Ad 1
–
Produktionen
I dette afsnit beskrives forhold, som selvstændigt indebærer risici vedrørende pro-
duktionen, dvs. uafhængigt af de forhold, som følger af risici vedrørende eventuel
for lav udviklingshastighed.
Restancemåltal
–
kurven skal knækkes i 2011
Det højst prioriterede produktionsområde i 2011 er at "knække kurven" på restan-
ceområdet. ...
Med hensyn til den del af det restancereducerende arbejde, som tænkes gennem-
ført som fordringshaveropgaver i Kundeservice
–
bl.a. i form af fordringshaveraf-
taler
–
ser Intern Revision en række risici, dels som følge af, at disse opgaver over-
føres fra Inddrivelse til Kundeservice uden, at der samtidig følger relevante kompe-
tencer med, og dels fordi snitfladerne mellem fordringshaverdelen og Inddrivelse
kan skabe uhensigtsmæssigheder. Fordringshaverdelen understøttes ikke system-
mæssigt, men foregår hovedsageligt fra et inddrivelsessystem.
Skattegabet
I en tid, hvor statens indtægter vanskeligt slår til til dækning af statens udgifter, vil
der sandsynligvis være øget politisk fokus på, at SKAT magter at indrette sin strategi
og ressourceanvendelse, således at skattegabet for borgere og virksomheder hol-
des på et acceptabelt niveau. Tilsvarende udtrykker oppositionen ofte skepsis med
hensyn til, om SKAT magter at sikre statens indtægter med det faldende personale-
antal. Denne skepsis forstærkes i en periode med lavkonjunktur, hvor der er risiko
for, at nogle borgere og virksomheder, som følge af en trængt økonomi, vælger at
underdeklarere.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0230.png
UKS Side 2685
230/613
Dok.nr. 18142586.1
...
Borger- og virksomhedstilfredsheden
Borger- og virksomhedstilfredsheden har i løbet af det seneste års tid været under
pres på de fleste betjeningsområder, hvilket må formodes at skyldes den trængte
ressourcesituation. Emnet er nærmere omtalt nedenfor under "Kanalstrategien".
Andre forhold
Det er en løbende udfordring for regionerne at finde løsninger til at få opgaverne
løst under stadigt faldende personalenormeringer. ...
Ad 2
–
Udvikling
Som allerede omtalt er den knappe faktor med hensyn til at nå målene i Finanslo-
ven umiddelbart personaleressourcer. Nøglen til, at SKAT kan klare sig med stadigt
færre medarbejdere, er en effektivisering og omlægning af den måde opgaverne
løses på i form af udvikling på en række områder. Opgaven for SKAT er at få sig
indrettet således, at det er muligt år efter år at løse opgaverne tilfredsstillende med
de tildelte personaleressourcer, som i 2013 tæller ca.6.500 årsværk.
Intern Revision ser en risiko for, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad opnår besparelser
i form af reducering af årsværk på områder, hvor der er iværksat effektiviserings-
tiltag.
...
U
KS
...
Direktionen har vurderet effektiviseringsområdet som strategisk kritisk, og den
samlede vurdering af den strategiske målsætning er rød.
I det følgende omtales nogle af de igangværende initiativer til ressourcebesparel-
ser.
Systemmoderniseringen
Den planlagte systemmodernisering skal bære en stor del af den nødvendige effek-
tivisering. Systemmoderniseringen er endvidere en del af bevillingsforudsætnin-
gerne for reduktion af dimensioneringen i SKAT i perioden 2005-2013.
Det har vist sig, at de enkelte dele i systemmoderniseringsprogrammet har måttet
udskydes flere gange, hvilket sætter produktionen under pres. Senest er EFI på ny
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0231.png
UKS Side 2686
231/613
Dok.nr. 18142586.1
blevet udskudt til 2012, hvilket betyder, at den personalereducerende og opgaveef-
fektiviserende virkning, som EFI er tiltænkt, udebliver i 2011.
Regeringens genopretningsplan indebærer, at der ikke må være stigning i de offent-
lige udgifter frem mod 2013. For SKAT betyder det bl.a., at der ikke kan iværksættes
yderligere systemmodernisering, da de eksisterende projekter er forsinket og der
skal tilføjes ekstra ressourcer til færdiggørelse af disse projekter.
I efteråret 2011 forventes DMR og Ekko implementeret, hvilket forventes at have en
vis personalereducerende virkning, som dog næppe når at komme til udtryk i væ-
sentlig omfang i 2011. Til gengæld er der i lighed med implementeringen af øvrige
systemer en risiko for produktionsnedgang i en periode, reduktion af borgertilfreds-
heden og risiko for manglende regeloverholdelse.
U
KS
...
Ad 3
–
Særligt vedrørende overtallighed
...
Ad 4
–
Andre forhold
Det er uklart, i hvilket omfang systemmoderniseringen kan have betydning for
SKATs opfyldelse af sine målsætninger for 2013. SKAT har tidligere tilkendegivet, at
systemmoderniseringen var en af forudsætningerne for, at SKAT kunne nå målene
for 2013.
Kanalstrategien
Realisering af kanalstrategien er et af de 7 fokusområder i 2011, hvor bestræbel-
serne skal gå på at få flere borgere og virksomheder til at betjene sig selv ved at
anvende SKAT.dk
–
...
Kompetencer
Dels det forhold, at SKAT har flyttet en del arbejdsopgaver geografisk i løbet af de
seneste par år og dels det forhold, at medarbejdere, der frigøres som følge af de
forskellige udviklingstiltag, skal oplæres i andre funktioner i SKAT, medfører et stort
behov for at efteruddanne et relativt stort antal medarbejdere.
Som det fremgår af det foranstående, ser Intern Revision en risiko for, at nogle
arbejdsområder kan blive nødlidende på grund af ressourcemangel og at de regi-
onale ledelser kan føle sig foranlediget til gå på kompromis med såvel kvaliteten i
opgaveløsningen som overholdelsen af love og interne regler.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0232.png
UKS Side 2687
232/613
Dok.nr. 18142586.1
I den forbindelse er det efter Intern Revisions opfattelse væsentligt, at sådanne
(selvbestaltede) nødløsninger kommer til direktionens kendskab, således at der kan
tages de nødvendige helhedsorienterede beslutninger.
Intern Revision har i 2010 påvist tilfælde, hvor sådanne forhold ikke er bragt op i
ledelseshirarkiet.
Notatet er underskrevet af Kjeld Rasmussen.
16.2
Direktionens drøftelse
Risikobilledet blev drøftet på et direktionsmøde den 16. marts 2011. Det materiale,
som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke noget referat af
dette møde. Vi ved derfor ikke, hvem der deltog i drøftelsen af risikobilledet.
17.
17.1
17.2
17.2.1
17.2.2
U
KS
Produktionsforums møde den 28. marts 2011
Forberedelse af mødet
d. Udbytteskat.
Som materiale til dette punkt er angivet:
Mødet
Til mødet forelå en dagsorden, hvis punkt 5 var
Behandling af revisionsrapporter.
Som det 4. og sidste underpunkt er anført:
Oversigt over rapporterne.
Revisionsrapporter
Opfølgningsnotater om sagsakter vedr. ejendomsvurderingen og udbytteskat.
I mødet deltog Steffen Normann Hansen, Preben Kristiansen, Karsten Juncher, Ri-
chard Hanlov, Jan Lund, Lars Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim
Bak, Jens Sørensen, Lars Møller Madsen, Karin Bergen, Cecilie Fernstrøm og Kent
Sørensen.
På mødet behandlede Produktionsforum Intern Revisions rapport af 10. maj 2010.
Af beslutningsprotokollen fra mødet fremgår:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0233.png
UKS Side 2688
233/613
Dok.nr. 18142586.1
5. Opfølgning på revision af udbytteskat
I 2010 afgav Intern Revision en rapport om udbytteskat, der var ikke tilfredsstil-
lende. SKAT har efterfølgende indskærpet gældende regler for udbytteskat. Frikorts-
markering over for Finansrådet, og Regnskab deltager i et IT-projekt i OECD-regi,
der skal etablere et system, hvor bankerne administrerer indeholdelsen af udbytter
til udlandet. Endvidere er der nedsat en arbejdsgruppe, der inden d. 30/6 2011
kommer med forslag til administrative og systemmæssige ændringer, der kan imø-
degå de uafklarede forhold i rapporten. Produktionsforum tog den afgivne status
til efterretning.
18.
18.1
Skatteministeriets direktions møde den 30. marts 2011
18.2
U
KS
Forberedelse af mødet
Mødet
Den 22. marts 2011 sendte Anne Katrine Salling en e-mail med dette indhold:
Kære direktionssekretærer
Hermed materiale til vores punkt på direktionsmødet den 30. marts
–
opfølgnings-
protokol over IR rapporter. Jeg mener, jeg har meldt punktet ind for nogen tid si-
den? Der skal ikke afsættes meget tid, 5-10 min. bør kunne gøre det, da det er til
efterretning.
På mødet blev punktet
Opfølgningsprotokoller over Intern revisions rapporter fra pe-
rioden december 2010-marts 2011
forelagt af økonomidirektør Karsten Juncher med
denne indstilling:
Sagen kort:
I henhold til den vedtagne procedure for Skatteministeriets opfølgning på intern
revisions rapporter forelægges opfølgningsprotokollen for det seneste kvartals rap-
porter fra Intern Revision til orientering. Opfølgningsprotokollen dækker kun til-
fredsstillende og meget tilfredsstillende rapporter, mens kritiske rapporter afrap-
porteres i den statusrapport, der behandles i Udvidet direktion.
Indstilling:
Direktionen tager opfølgningsprotokollen til efterretning.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0234.png
UKS Side 2689
234/613
Dok.nr. 18142586.1
Procedure:
Opfølgningsprotokollen bliver forelagt Revisionsudvalget på møde den 31. marts
2011.
Indstillingen blev taget til følge.
19.
19.1
Skatteministeriets Revisionsudvalgs møde den 31. marts 2011
Forberedelse af mødet
På dette møde skulle blandt andet drøftes SIRs risikobillede for 2011, jf. afsnit 15.1
ovenfor, det igangværende kvalitetssikringsprojekt, jf. afsnit 10 ovenfor, og SIRs
rapport af 10. maj 2010 om udbyttebeskatningen, jf. kapitel 9, afsnit 1, ovenfor.
19.1.1
U
KS
Forud for mødet fik departementschef Peter Loft forelagt Kvartalsopfølgning på
SIRs rapporter december 2010-marts 2011, dateret 8. marts 2011. Af forelæggelsen
fremgår:
Seneste opfølgning på rapporter fra årsopfølgningen 2009/2010 og de spørgs-
mål, du fik besvaret mundtligt på møde i Revisionsudvalget den 17. december
2010:
Revisionsrapport nr. 09-203 Kildebeskatning af udlændingeskat (udbytte-
skat)
Kritik: Ingen kritikhøjde, men Intern Revision konkluderer, at
der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt net-
toprovenu fra de oplysninger, der er i SKATs systemer
SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt
nettoprovenu fra refusionsordningen
forretningsprocesserne til registrering, opkrævning og sagsbehandling af
udbytteskat er dokumenteret, men ikke fuldt opdateret
regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt
opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen.
Status for opfølgning i Produktionsforum d. 28. februar 2011
Jens Sørensen udarbejder et statusnotat forud for mødet i Revisionsudvalget den
31. marts 2011.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0235.png
UKS Side 2690
235/613
Dok.nr. 18142586.1
Indstilling:
Revisionsudvalget får notatet fra Jens Sørensen tilsendt sammen med
dagsordenen til drøftelse af status på mødet.
19.1.2
Forelæggelsen for departementschefen indeholdt endvidere en omtale af SIRs rap-
port om SKATs overholdelse af almindelige principper for sagsbehandling, hvoraf
det blandt andet fremgår:
Kritik:
Intern Revision har konstateret, at det i Koncerncentret umiddelbart har
været vanskeligt at få klarlagt kompetence- og ansvarsfordeling, herunder Kon-
cerncentrets rolle i relation til driftsenhederne. Ligeledes har Intern Revision kon-
stateret væsentlige fejl og mangler i flere af de reviderede afdelingernes interne
kontroller og sagsafgørelser. IR har endvidere bl.a. konstateret:
U
KS
At der i Koncerncentret ikke systematisk foretages målinger/evalueringer
af driftsenhedernes overholdelse af formalia.
At kvalitetssikringen er forskelligartet afhængig af opgaver, traditioner,
uddannelse mv.
Status for opfølgning i Produktionsforum d 28. februar 2011
Arbejdsgruppen færdiggjorde i december 2010 en analyserapport om problemom-
råder i forhold til de formelle sagsbehandlingsprincipper. Analysen viste at årsa-
gerne til problemerne på området (baseret på interviews bredt i organisationen),
bl.a. er:
Manglende/uensartet ledelsesmæssigt fokus.
Manglende kompetencer.
Manglende præcision i arbejdsbeskrivelser.
Manglende overblik over hjælpeværktøjer og sparringsmuligheder.
Mangler i hjælpeværktøjer bl.a. standardtekst.
Manglende helhedstænkning.
Systemmæssige uhensigtsmæssigheder.
På baggrund af rapporten blev der den 25. januar 2011 fremlagt nogle fremadret-
tede løsningsforslag for styregruppen, rettet mod ovennævnte årsager. Styregrup-
pen gav bemærkninger til forslagene og herefter grønt lys til at arbejde videre med
dem. Der arbejdes pt. på at konkretisere/udvikle disse løsningsforslag mhp. fore-
læggelse for styregruppen den 21. marts 2011. Herefter sendes forslagene i høring
i Kundeserviceudvalg og Indsatsudvalg, inden de forelægges Produktionsforum d.
2. maj 2011.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0236.png
UKS Side 2691
236/613
Dok.nr. 18142586.1
Indstilling:
Økonomi følger op på løsningsforslagene, når de har været forelagt
Produktionsforum.
19.1.3
Til brug for drøftelsen af fremdriften i det kvalitetssikringsprojekt, som er omtalt i
afsnit 10 ovenfor, sendte direktør Jens Sørensen den 17. marts 2011 en e-mail til
økonomidirektør Karsten Juncher, hvoraf fremgår:
Jeg har i dag orienteret regions- og skattedirektører om projektet kvalitetssikring.
Det er vigtigt, at koncerncentrets kontorchefer også informeres. Vil du sørge for at
informationen også videregives hos jer?
I løbet af 2009 og 2010 har der, på flere planer, været en debat om den interne
kvalitetssikring i SKAT.
U
KS
Vi har i løbet af de seneste år effektiviseret rigtig mange af vores processer; men
kvalitetssikringen har ikke fulgt med. Vi har bl.a. hørt, at der ikke altid er sammen-
hæng mellem teknik og processer, og at de værktøjer vi i dag har til rådighed, ikke
nødvendigvis lever op til de krav, vi med rette skal stille, når vi vil have en optimal
kvalitetssikring af SKATs arbejdsprocesser.
Emnet har flere gange været behandlet i Produktionsplanudvalget, som ultimo
2010 har afleveret et rammenotat til Produktionsforum til behandling på møde
den 31. januar 2011.
På baggrund af rammenotatet, besluttede Produktionsforum at nedsætte et pro-
jekt; Kvalitetssikring.
Formålet med projektet er bl.a., at kontrolområderne løbende tilpasses ud fra en
helhedsorienteret risikovurdering af SKATs processer og opgaveportefølje. Det vil
også være et krav, at den fremtidige kvalitetssikring imødegår regionale/lokale pro-
cesser, der søger at kompensere for de uhensigtsmæssigheder, det nuværende sy-
stem er præget af. Endelig er det målet, at kvalitetssikringen fremover kan foretages
med færre ressourcer, end det er tilfældet i dag. Vi vil fx analysere muligheden for
centrale udsøgninger, der gerne skulle kunne lette afdelingsledernes arbejde med
kvalitetssikring.
Projektets leverancer skal sikre, at vi fjerner os fra den gammeldags tankegang om
interne kontroller, til at vi fremadrettet skaber kvalitet i opgaveløsningen.
Projektets bemanding vil garantere, at vi kommer hele vejen rundt. Både Koncern-
centrets og de regionale controllere samt repræsentanter fra SAC får bl.a. til opgave
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0237.png
UKS Side 2692
237/613
Dok.nr. 18142586.1
at udarbejde interessentanalyser, hvor både I og jeres afdelingsledere bliver vigtige
medspillere.
Først i næste uge vil projektbeskrivelsen også blive sendt til de forskellige fagudvalg,
således at der bliver mulighed for at drøfte formål og indhold.
Projektgruppen vil løbende involvere både jer og jeres afdelingsledere.
Mere om det senere; denne henvendelse er blot en early warning om, at vi nu går i
gang.
Jeg vedhæfter både rammenotatet fra Produktionsforum og den foreløbige projekt-
beskrivelse.
19.1.4
U
KS
1.
2.
Til punktet forelå endvidere den projektbeskrivelse, som Jens Sørensen omtaler i
sin e-mail. Den er dateret den 15. februar 2011 og opridser på grundlag af blandt
andet notatet af 30. november 2010 fra SKATs Risikokoordinatorer, jf. afsnit 10.1
ovenfor, baggrund for, formål med og indhold af et projekt til højnelse af kvalitet
og effektivitet i SKATs interne kvalitetssikring.
Det statusnotat om opfølgning på SIRs rapport af 10. maj 2010, som Jens Sørensen
skulle udarbejde, forelå i form af et notat dateret 17. marts 2011, hvoraf fremgår:
Statusnotat på grundlag af revisionens undersøgelse af provenuet fra kilde-
beskatning af udlændinge
–
udbytteskat.
I efteråret 2009 anmodede departementschefen Intern Revision om at foretage en
undersøgelse af udbytteadministrationen. Baggrunden var en undersøgelse af pro-
venuet af udbytteskat til udenlandske aktionærer, som det ikke er muligt at af-
stemme år for år mod den indeholdte udbytteskat.
Den 10. maj afgav intern revision en rapport, som i punkt 8 opsumerer en række
konklusioner på to kerneområder:
den manglende afstemning af den udbytteskat som aktionærer godskri-
ves over mod angivelse og betaling
Refusioner til udenlandske aktionærer og den tekniske behandling heraf.
Produktionsforum beslutter d. 20. juni 2010, at der nedsættes en arbejdsgruppe
under Borger og Virksomheder med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi
og Regnskab der skal analysere opgaven og komme med forslag til nye processer
for udbytteadministrationen.
Hvad er der sket under vejs:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0238.png
UKS Side 2693
238/613
Dok.nr. 18142586.1
Frikortmarkering af depoter.
Danske pengeinstitutters outsourcing af depotadministration har medført, at den
registrerede depotindehaver nødvendigvis ikke er identisk med den, der ejer akti-
erne. Da det er depotindehaver, som indberettes til SKAT, vil SKAT ikke få oplyst den
korrekte aktieejers aktiebesiddelse eller udbytte i disse situationer. Gældende regler
for frikortsmarkering indskærpes derfor over Finansrådet i skrivelse af 22. dec.
2010.
OECD's Trace IT projekt.
Danmark har ultimo 2010 besluttet at deltage i et IT-projekt under OECD, som går
ud på at etablere et system, hvor bankerne administrerer indeholdelsen af udbytter
til udlandet. Indeholdelse af udbytteskat vil således følge dobbeltbeskatningsover-
enskomsterne. Projektet skal løse behandlingen af udenlandske aktionærer beskat-
ningsforhold. Afdelingslederen i Regnskab 2, har netop i begyndelsen af mart 2011
deltaget i et møde i OECD i Paris omkring projektet.
U
KS
Forkortet problemformulering.
Som følge af ovennævnte initiativer, har Regnskab 2 i feb. 2011 udarbejdet en æn-
dret og forkortet problemformulering for arbejdsgruppen, hvor der særligt er fokus
på den manglende afstemning mellem udbytteangivelsen og indberetning af ud-
byttemodtageren. Arbejdet forventes igangsat ultimo marts 2011. Arbejdsgruppen
tager udgangspunkt i følgende:
"Udbytteskat er en foreløbig skat, som giver statskassen et løbende beløb, som
årligt svinger mellem 10 og 15 milliarder. Danske aktionærer godskrives den
indeholdte udbytteskat, som i mange tilfælde er den endelige skat. Udbytteskat
udgør en del at aktieindkomstbeskatningen.
For at bevare det aktuelle provenu til statskassen og sikre at der er overens-
stemmelse mellem angivelse, betaling og godskrivning hos udbyttemodtage-
ren, anbefales det, at angivelses-, betalings- og indberetningsfristen gøres iden-
tisk. Angivelsen foreslås dannet som en sammentælling af indberetningen af
udbyttemodtagere. Det vil muliggøre, at overførsel af data til den fortrykte selv-
angivelse bliver mere korrekte og at godskrivning ikke kan ske uden udbyttet
er angivet.
De unoterede selskaber (som er de mange) angiver og indberetter som regel
samtidigt, da dette er enklere administrativt. Der vil således ikke være nogen
egentlig ændring for denne gruppe.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0239.png
UKS Side 2694
239/613
Dok.nr. 18142586.1
For de børsnoterede selskaber og andre VP administrerede selskaber, kunne
VP samtidig med udlodningen, indberette udbyttemodtagerne, da disses skat-
teforhold er grundlag for angivelsen og den differentierede udbytteskattebe-
regning. 3 S kan løbende modtage indberetningerne, hvilket allerede sker for
udlodninger til aktionærer omfattet af VP ordningen. (udlodninger med netto-
afregning til udenlandske aktionærer). For de VP administrerede selskaber er
der ingen egentlig ændring, da deres angivelse er baseret på VPs optællinger
af de skattemæssigt forskellige udbyttemodtagere.
Eneste ændring er, at VP ikke skal gemme oplysningerne om udbyttemodta-
gerne til 20. januar det efterfølgende år.
I forbindelse med forårspakke 2.0 har ministeren fået bemyndigelse til at æn-
dre indberetningsfristen for udbyttemodtagere."
19.1.5
19.1.6
U
KS
Arbejdsgruppen vil på denne baggrund fremkomme med forslag til administrative-
og systemmæssige ændringer, der kan imødegå de uafklarede forhold i Intern Re-
visions rapport.
Ved e-mail af 23. marts 2011 til Jens Sørensen oplyste Anne Katrine Salling, Kon-
cernsekretariatet:
Dagsorden til næste møde i Revisionsudvalget er nu godkendt af Peter Loft og sen-
des ud til medlemmerne inden udgangen af denne uge.
Jeg vil lige orientere dig om, at du er sat på som ansvarlig for et punkt om "drøftelse
af Interne kontroller og hvordan de får højere prioritet i organisationen". Karsten
Juncher har oplyst, at Midtjylland/du har skrevet et rigtig godt papir om dette. Drøf-
telsen vil derfor tage udgangspunkt i papiret. Jeg håber, du selv er med på, hvilket
papir det er (jeg skulle få det fra Karsten, men du er også meget velkommen til at
sende det til mig!)
Jeg har modtaget dit statusnotat om udbytteskat-arbejdsgruppen via Kent, så tak
for det. Opfølgning af rapporterne er også med på møde i Udvidet direktion på
mandag, men de når ikke at få dit statusnotat. Men en mundtlig status på arbejds-
gruppen til Udvidet direktions drøftelse vil også være ok.
Det papir, som omtales i e-mailen, er Jens Sørensens notat af 17. marts 2011, jf.
afsnit 18.1.4 ovenfor.
Samme dag, den 23. marts 2011, sendte Anne Katrine Salling endvidere en e-mail
til intern revisionschef Kjeld Rasmussen med dette indhold:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0240.png
UKS Side 2695
240/613
Dok.nr. 18142586.1
Dagsorden for næste møde i Revisionsudvalget er nu klar og bliver sendt ud inden
udgangen af denne uge. Jeg vil lige orientere dig om, at du står for følgende punkter:
Pkt. 2: drøftelse af risikobillede efter din deltagelse i direktionsmøde
–
vil du gøre
rede for, hvilke overvejelser du har gjort dig efterfølgende om risikobilleder? Vi skal
ikke have noget skriftligt materiale, men blot et mundtligt oplæg fra dig.
Pkt. 4: Vurdering af risici for besvigelser mv., som du selv har meldt ind.
19.2
19.2.1
Mødet
I mødet deltog Peter Loft, Jesper Skovhus, Ole Kjær, Niels Frode-Jensen, Karsten
Juncher, Steffen Normann Hansen, Jens Sørensen, Erling Andersen, Kjeld Rasmus-
sen, Jens Madsen og Anne Katrine Salling.
Af protokollen for mødet fremgår:
Ad pkt. 3
19.2.2
U
KS
Udvalgsmedlem: Jens Sørensen
Titel: Drøftelse af intern kvalitetssikring (tidligere Interne kontroller)
Sagen kort: Der har de sidste par år været en debat om den interne kvalitetssikring
i SKAT.
SKAT har i løbet af de seneste år effektiviseret mange processer; men kvalitetssik-
ringen har ikke fulgt med. Der er ikke altid sammenhæng mellem teknik og proces-
ser, og de værktøjer, der i dag er til rådighed, lever ikke nødvendigvis op til de krav,
vi med rette skal stille, når vi vil have en optimal kvalitetssikring af SKATs arbejds-
processer. På baggrund af vedlagte rammenotat har Produktionsforum nedsat et
projekt; Kvalitetssikring. Projektets leverancer skal sikre, at vi fjerner os fra den
gammeldags tankegang om interne kontroller, til at vi fremadrettet skaber kvalitet
i opgaveløsningen.
Sideløbende har Intern Revision i forbindelse med revisioner konstateret, at der ofte
ikke laves interne kontroller/intern risikostyring, fordi det nedprioriteres.
Indstilling: Udvalget drøfter, hvordan der kommer mere fokus på den interne kva-
litetssikring i organisationen og området opprioriteres.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0241.png
UKS Side 2696
241/613
Dok.nr. 18142586.1
Under pkt. 5 på Revisionsudvalgets møde drøftede udvalget også den rapport fra
Intern Revision om SKATs overholdelse af almindelige principper for sagsbehand-
ling, som er gengivet i afsnit 19.1.2 ovenfor. Det hedder herom i referatet:
Kritik: Intern Revision har konstateret, at det i Koncerncentret umiddelbart har væ-
ret vanskeligt at få klarlagt kompetence- og ansvarsfordeling, herunder Koncern-
centrets rolle i relation til driftsenhederne. Ligeledes har Intern Revision konstateret
væsentlige fejl og mangler i flere af de reviderede afdelingernes interne kontroller
og sagsafgørelser. IR har endvidere bl.a. konstateret:
At der i Koncerncentret ikke systematisk foretages målinger/evalueringer af
driftsenhedernes overholdelse af formalia.
At kvalitetssikringen er forskelligartet afhængig af opgaver, traditioner, uddan-
nelse mv.
U
KS
Status for opfølgning i Produktionsforum d. 28. februar 2011
Arbejdsgruppen færdiggjorde i december 2010 en analyserapport om problemom-
råder i forhold til de formelle sagsbehandlingsprincipper. Analysen viste at årsa-
gerne til problemerne på området (baseret på interviews bredt i organisationen),
bl.a. er:
Manglende/uensartet ledelsesmæssigt fokus.
Manglende kompetencer.
Manglende præcision i arbejdsbeskrivelser.
Manglende overblik over hjælpeværktøjer og sparringsmuligheder.
Mangler i hjælpeværktøjer, bl.a. standardtekst.
Manglende helhedstænkning.
Systemmæssige uhensigtsmæssigheder.
På baggrund af rapporten blev der den 25. januar 2011 fremlagt nogle fremadret-
tede løsningsforslag for styregruppen, rettet mod ovennævnte årsager. Styregrup-
pen gav bemærkninger til forslagene og herefter grønt lys til at arbejde videre med
dem. Der arbejdes pt. på at konkretisere/udvikle disse løsningsforslag mhp. fore-
læggelse for styregruppen den 21. marts 2011. Herefter sendes forslagene i høring
i Kundeserviceudvalg og Indsatsudvalg, inden de forelægges Produktionsforum d.
2. maj 2011.
Indstilling: Økonomi følger op på løsningsforslagene, når de har været forelagt Pro-
duktionsforum.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0242.png
UKS Side 2697
242/613
Dok.nr. 18142586.1
I referatet fra mødet hedder det:
...
3. Intern kvalitetssikring
Ros til Midtjylland for initiativet, der sætter fokus på afdelingsledernes ansvar for,
at der administreres korrekt i afdelingerne. Der er ikke risiko for, at der er problem-
områder, der falder udenfor ved tilfældige stikprøver, da udsøgningen foretages
centralt. Intern kvalitetssikring som dynamisk kvalitetssikringsværktøj kan tænkes
sammen med risikologgen. Bemærkning om, at afdelingslederne bør klædes bedre
på til at udfærdige forretningsgangsbeskriveIser.
...
5. Opfølgning på kritiske rapporter
09-203 Kildebeskatning af udbytteskat
Status på arbejdsgruppens arbejde blev givet.
20.
U
KS
Der er ikke angivet nogen opfølgning.
Indtægtslisterne, 1. kvartal 2011
Mio. kr.
Januar
Marts
Februar
Året 2010
Året 2011
220
314
354
422
704
290
Af mødereferatet fremgår:
År til dato 2010
220
534
889
År til dato 2011
422
1.126
1.416
21.
Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskats møde den 27. april 2011
Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskat, jf. afsnit 3.3 ovenfor, holdt møde den 27.
april 2011. I mødet deltog Andreas Bo Larsen, Pia Kolind Nielsen, Lars Nørding,
Bente Fridberg, Sven Nielsen, Laurits Cramer og Lisbeth Rømer.
I. Indledning
Lars indledte med at fortælle, at Produktionsforum havde spurgt Jens Sørensen om
opfølgning på Intern Revisions rapport af 10. maj 2010 om manglende afstemning
på udbytteskattens område. Der skal ses på to kerneområder, den ene er generelt
for udlodning af udbytte. Den anden er udbytte til udenlandske udbyttemodtagere
og refusion af dansk udbytteskat. Den sidstnævnte arbejdes der på i OECD regi, så
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0243.png
UKS Side 2698
243/613
Dok.nr. 18142586.1
denne arbejdsgruppe skal primært se på, hvad der kræves for at få styr på afstem-
ningsproblemet.
Jens Sørensen der er formand for styregruppen har pålagt gruppen at udarbejde
forslag til ændringer inden sommerferien.
Vores oplæg skal sendes via Styregruppen til Produktionsforum. Lars havde noget
nyere materiale til kommissoriet, som han vil eftersende.
II. Problemstillinger
Andreas oplyste, at en indvending mod ønske om at fremrykke tidspunkt for indbe-
retning af udbyttemodtagere primært er fremsat af storbankerne i Finansrådet på
et møde i departementet for snart 1 år siden. De bemærker, at depotbanker skal
bruge en del tid på fejlretning af udbyttemodtagere. SKAT er ikke enig i, at der må
rettes i materialet, når udlodning har fundet sted og der er sket angivelse og beta-
ling af udbytteskat. Vi har ikke fået en nærmere tilbagemelding af, om der reelt er
et problem.
U
KS
SKAT har undersøgt hvad en konsekvens af flytning af betalingsfrist
–
for alle VP-
administrerede selskaber, der har frist den 10.ende
–
til den sidste bankdag i den
efterfølgende måned ville være. Analysen viste, at det skulle koste 4-5 millioner i
rentetab for SKAT. Som følge af skattestoppet kan fristen ikke være kortere.
Skatteministeren er bemyndiget til at ændre frist for indberetning af udbyttemod-
tagere.
Det vil være muligt at lave en sammensmeltning af oplysninger om udbyttemodta-
gere, så totaler indgår som en angivelse. Fristen for en angivelse må dog ikke være
senere en frist for betaling af udbytteskatten.
Det vil kunne lade sig gøre at ændre ordlyden i kildeskattelovens § 65, så krav om
indsendelse af angivelse i denne paragraf udgår.
Alle var enige i, at det skal være en forudsætning, at der skal være fuld digitalisering
på udbytteskattens område.
Pia skitserede kort, at der skal igangsættes en større tvungen digitalisering på sel-
skabsområdet i 2012. Af hensyn til DMO (DebitorMotorOpkrævning) er det nødven-
digt, at SKATs krav er registreret hurtigt, da betalinger ellers bliver refunderet til
kunden. Det er i dag et problem for udbytteskatten, at krav i perioder først bliver
registreret flere måneder efter betaling.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0244.png
UKS Side 2699
244/613
Dok.nr. 18142586.1
Lisbeth oplyser, at vores nuværende system ikke er egnet til at give fyldestgørende
svar på spørgsmål fra skatteudvalg.
Der var bred enighed om, at vi må tage kontakt med andre afdelinger som udbyt-
teskatten er omfattet af Fx om der for pensionskasser er behov for særlige oplys-
ninger om udloddet skattefrit udbytte
III Konklusion
Gruppen konkluderer, at vi skal beskrive de 2 forslag (så enkelt som muligt) med
begrundelse af hvad formålet er.
Det er en forudsætning, at oplysninger afgives digitalt ved tvungen digitalisering.
22.
22.1
U
KS
Referat af mødet
Af referatet fra mødet fremgår:
1. Frist for angivelse og betaling bliver frist for indberetning og betaling.
2. Frist for betaling og indberetning bliver for VP-administrerede selskaber den sid-
ste bankdag i måneden efter udlodningen.
Andreas påpeger, at det er vigtigt med gode begrundelser
–
herunder at der er taget
stilling til afledte og kommende forhold.
Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskats møde den 30. maj 2011
Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskat, som er omtalt i afsnit 3.3 ovenfor, holdt
møde den 30. maj 2011. I mødet deltog Andreas Bo Larsen, Pia Kolind Nielsen, Pia
Eder, Lars Nørding, Karina Tangaa Juul Nielsen, Jette Zester, Bente Fridberg, Sven
Nielsen, Laurits Cramer og Lisbeth Rømer.
Arbejdsgruppen kommenterede det udsendte oplæg til Produktionsforum, som øn-
skede at tager stilling til den videre behandling af Intern Revisions rapport af 10.
maj 2010 om dansk udbytteskat og nettoafregning og refusion til udenlandske ak-
tionærer i danske selskaber. På baggrund heraf finjusteres oplægget og sendes til
Styregruppen til forelæggelse for Produktionsforum inden sommerferien.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0245.png
UKS Side 2700
245/613
Dok.nr. 18142586.1
Med mødereferatet blev der til arbejdsgruppens medlemmer udsendt et udkast til
rapport fra arbejdsgruppen, som Lisbeth Rømer efter en intern mailveksling mel-
lem medlemmerne den 10. juni 2011 sendte til Jens Sørensen. Notatet, der er da-
teret den 8. juni 2011, er gengivet i afsnit 23 nedenfor.
23.
23.1
Skatteministeriets Eksterne Kontaktudvalgs møde den 8. juni 2011
Forberedelse af mødet
–
Skatteministeriets notat af 6. juni 2011
Til brug for mødet forelå et notat, dateret 6. juni 2011, hvoraf fremgår:
Dagsorden punkt 8
U
KS
Fra FSR:
VP-ordningen
Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 nedsættes indeholdelses-
procenten på udbytteskat i overensstemmelse med den dobbeltbeskatningsover-
enskomst, som Danmark har med det land, hvori den skattepligtige udbyttemodta-
ger er hjemmehørende. Dette betyder
–
alt andet lige
–
at såfremt dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten alene giver kildelandet ret til 10 % kildeskat, da nedsætter
Danmark (efter anmodning) indeholdelsesprocenten til 10.
FSR har fået oplyst af SKATs medarbejdere, at SKAT ikke længere vil efterleve be-
kendtgørelsen, og derfor må danske selskaber indeholde en kildeskat på 28 %,
mens modtageren efterfølgende må tilbagesøge den for meget betalte kildeskat.
Dette er efter FSRs opfattelse ikke hensigtsmæssigt, og såfremt det er korrekt, finder
FSR det meget problematisk, hvis SKAT kan fravælge at efterleve en gældende be-
kendtgørelse, der giver skatteydere fordele.
Briefing
Af kildeskattelovens § 65 fremgår det, at danske selskaber, der udbetaler udbytte,
skal indeholde 28 % kildeskat. Hvis modtageren af et udbytte i henhold til en dob-
beltbeskatningsoverenskomst er berettiget til en lavere skattesats (typisk 15 %), kan
den pågældende udbyttemodtager ved ansøgning tilbagesøge de 13 %.
Bekendtgørelse nr. 142 af 20. december 2005 giver to muligheder for indeholdelse
af kildeskat i overensstemmelse med overenskomsterne umiddelbart i forbindelse
med udbyttets udbetaling eller godskrivning.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0246.png
UKS Side 2701
246/613
Dok.nr. 18142586.1
Den ene mulighed vedrører den såkaldte VP-ordning, hvor SKAT har indgået en af-
tale med Værdipapircentralen om beregning af reduceret dansk udbytteskat for
visse udenlandske investorer.
VP-ordningen gælder for danske aktier, der er deponeret i et dansk pengeinstitut,
hvoraf deklareret udbytte retmæssigt tilkommer fysiske personer, der er hjemme-
hørende i 12 udvalgte lande (primært EU, USA og Canada).
Ordningen indebærer, at udbytteskatten på 28 % reduceres til den lavere kildeskat-
tesats som aftalt i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvorefter mod-
tageren undgår en tilbagesøgning af kildeskat.
VP-ordningen kører uændret.
U
KS
2006 (4)
2007 (17)
2008 (98)
2009 (13)
2010 (5)
Individuelle tilladelser
Den anden mulighed vedrører udstedelse af individuelle tilladelser til en reduceret
indeholdelse af kildeskat på udbytter.
De individuelle tilladelser er hidtil givet til hovedaktionærer (fysiske personer), ud
fra modtaget dokumentation for udenlandsk skattepligt, som kombineres med en
kontrol af om dansk skattepligt er registreret ophørt.
Hvis den fysiske person lige er flyttet til udlandet, er tilladelsen givet med en varig-
hed på 1 år. EIlers gælder tilladelsen i 5 år.
Ordningen har eksisteret siden 2006, og der er samlet udstedt 137 individuelle til-
ladelser, der over perioden har fordelt sig således:
Ordningen, som administreres af Regnskab 2, er på foranledning af Jura & Sam-
fundsøkonomi (Selskab & Aktionær) blevet stillet i bero.
Begrundelsen for at stille tilladelsessystemet i bero er, at der pt. ikke eksisterer et
system, der kan håndtere tilladelserne, og at der ikke er nedskrevne retningslinjer
for udstedelse af tilladelser.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0247.png
UKS Side 2702
247/613
Dok.nr. 18142586.1
Det er helt afgørende, at tilladelserne registreres i et system, der kan håndtere rele-
vante data, således at man til enhver tid kan identificere, hvem der har modtaget
en tilladelse, og under hvilke vilkår.
Derudover skal der udarbejdes retningslinjer for under hvilke betingelser tilladel-
serne skal udstedes (f.eks. tidsbegrænsning og betryggende dokumentation) bl.a.
med henblik på at undgå misbrug.
Endelig skal betingelserne for at udstede en tilladelse skabe klarhed for både SKAT
og for modtageren. Dette kan alene sikres ved at udarbejde ensartet retningslinjer.
Det er vores opfattelse, at vi efterlever bekendtgørelsen. Det er endvidere vores op-
fattelse, at der ikke er et retskrav på at få en tilladelse efter bekendtgørelsen.
23.2
U
KS
Mødet
Af bekendtgørelsen fremgår det alene, at det er muligt at få en reduceret kildeskat
såfremt dokumentationen afgives i overensstemmelse med en af SKAT indgået ord-
ning og det udbyttebetalende selskab.
Det forhold, at vi har valgt at stille tilladelsessystemet i bero, er bl.a. sket med hen-
blik på at sikre, at der betales den korrekte udbytteskat. Der er således ingen, der
betaler for meget. Der kan altid ske tilbagesøgning på grundlag af indsendt doku-
mentation.
Tværtimod er det vores bekymring, at som ordningen har været administreret hidtil,
er der gode muligheder for at betale for lidt i kildeskat, idet det ikke er muligt at
kontrollere, om en hovedaktionær er flyttet fra et DBO-land til et skattelyland efter
udstedelse af tilladelsen.
Oprettelsen af et system, der kan håndtere relevante data på betryggende vis samt
udarbejdelse af retningslinjer for udstedelse af tilladelser skal være klar samtidig,
og skal ske i samarbejde med Borger og Virksomhed, Regnskab 2 og Jura og Sam-
fundsøkonomi.
Det er pt. ikke muligt at sige noget om, hvornår dette arbejde ligger færdigt.
Det fremgår af en e-mail af 7. juni 2011 fra Jakob Ulrik Wassard Schou, at notatet
var en briefing af departementschefen. Det fremgår ikke, at Peter Loft har læst no-
tatet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0248.png
UKS Side 2703
248/613
Dok.nr. 18142586.1
I mødet deltog 20 repræsentanter fra en række erhvervs- og interesseorganisatio-
ner, 2 medarbejdere fra Skatteministeriet som udvalgets sekretariat samt 14 øvrige
medarbejdere fra Skatteministeriet. Den eneste deltager fra Skatteministeriet, der
har nogen forbindelse til udbytteskatteområdet, var Ivar Nordland, men han deltog
ifølge referatet vedrørende et andet punkt, nemlig orientering om EU-Kommissio-
nens forslag om en fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB).
Til mødet var emnet som anført sat på under pkt. 8
Eventuelt.
Referatet fra mødet
indeholder en kort omtale af et andet emne, men intet om dette punkt..
24.
Rapport af 8. juni 2011 fra Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskat
U
KS
Håndtering af udbytteskat
1.
2.
Den 8. juni 2011 afgav Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskat, jf. afsnit 3.3 oven-
for, sin rapport. Det hedder heri:
I efteråret 2009 anmodede Departementschefen Intern Revision om at foretage en
undersøgelse af administrationen af udbytteskat. Baggrunden var en undersøgelse
af provenuet af udbytteskat til udenlandske aktionærer, som det ikke er muligt at
afstemme år for år mod den indeholdte udbytteskat.
Den 10. maj 2010 afgav intern revision en rapport, som i punkt 8 opsummerer en
række konklusioner på to kerneområder:
Der mangler afstemning af den udbytteskat som udbyttemodtagere god-
skrives i forhold til udbytteskatten.
Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere og den
tekniske behandling heraf mangler revisionsspor.
Produktionsforum beslutter d. 27. juni 2010, at der nedsættes en arbejdsgruppe,
der skal analysere opgaven og komme med forslag til nye processer for administra-
tionen af udbytteskat.
Ad 1. Arbejdsgruppen har holdt møde og er enig i at fremsætte forslag til nye pro-
cesser for administrationen af udbytteskat.
Ad 2. I OECD regi er etableret en arbejdsgruppe, som arbejder på fælles nettoafreg-
ning af udbytte til udenlandske aktionærer. SKAT er med i et pilotprojekt med 7
andre lande og flere store pengeinstitutter.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0249.png
UKS Side 2704
249/613
Dok.nr. 18142586.1
U
KS
Lovgrundlag
Når et selskab udlodder udbytte, skal udbytteskat behandles efter reglerne i Kilde-
skattelovens §§ 65-67.
Udbytteskat er en foreløbig skat. Danske udbyttemodtagere godskrives udbytte-
skatten.
Efter Kildeskatteloven § 66, stk. 2 skal selskaber, som vedtager at udlodde udbytte,
meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal indgives senest i den følgende
måned efter nævnte vedtagelse af udbytteudlodning samtidig med udløbet af sel-
skabets frist for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejds-
markedsbidrag. Betalingsfristen for en eventuel udbytteskat er identisk med nævnte
frist, jfr. Kildeskatteloven § 66, stk. 1.
Efter Skattekontrollovens § 9 B, stk. 1 og 2 og § 10 A skal den der som led i sin
virksomhed modtager aktier, investeringsforeningsbeviser i depot til forvaltning, og
selskaber m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til Kildeskatte-
loven § 65, hvert år foretage indberetning af udbyttemodtagere, hvortil der er ud-
loddet udbytte i det forudgående kalenderår.
Udbytteangivelsen og betaling af eventuel udbytteskat
Alle selskaber og investeringsforeninger skal angive vedtagne udlodninger. Der er
årligt ca. 60.000 selskaber, der udlodder.
Selskaber og investeringsforeninger, administreret af VP Securities, angiver på bag-
grund af oplysninger derfra. Der er ca. 2.000.
Angivelse kan ske på papir, blanket 06.016 eller ved TastSelv
For små A-skattebetalere er fristen den 10. i måneden efter vedtagelsen, for store
A-skattebetalere den sidste bankdag i måneden efter vedtagelsen.
Fristen for betaling af eventuel udbytteskat er identisk med fristen for angivelse.
Indberetning af udbyttemodtager
Almindelige selskaber
De fleste selskaber og enkelte investeringsforeninger indberetter selv udbyttemod-
tagerne, da de kender aktionærerne.
Indberetninger sker enten ved blanket, TastSelv eller på elektronisk medie. Kun sel-
skaber (dog ikke investeringsselskaber) kan benytte TastSelv.
Indskrevet i VP Securities
For selskaber og investeringsforeninger, indskrevet i VP Securities, indberetter
denne udbyttemodtagerne på grundlag af de kontoførendes depotkunderegistre-
ringer. Dette skyldes at det udloddende selskab ikke nødvendigvis kender sine akti-
onærer.
Eventuelle senere rettelser kan kun foretages af de kontoførende institutter. Indbe-
retninger foretages primært elektronisk eller via TS-Tele.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0250.png
UKS Side 2705
250/613
Dok.nr. 18142586.1
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0251.png
UKS Side 2706
251/613
Dok.nr. 18142586.1
Øvrige
Øvrige indberetninger om udbyttemodtagere foretages af investeringsselskabet, af
investeringsforeningen selv eller af det kontoførende institut.
Indberetninger foretages primært elektronisk eller på blanket.
Fristen for alle indberetninger er senest den 20. januar året efter udlodningen. De
modtagne indberetninger fra selskabet, kontoførende institut (depotføreren), inve-
steringsselskabet, investeringsforeningen mv. bliver registreret i e-Kapital (RKO) del-
system UDBY/UDBU/IFP A.
Brug af systemer
I system 3 S er der et modul til at varetage udbytteskatteopgaven. Angivelses- og
indberetningsblanketter tastes i 3S og TastSelv overføres til 3 S, som 1 gang årligt
overfører indberetninger til RKO.
De elektroniske og manuelle indberetninger om både valutariske ind- og udlæn-
dinge, der går direkte i e-Kapital fra indberetterne kan foretages i perioden 1. ja-
nuar året efter indkomståret frem til 1. juli indkomståret +2. Indberetninger gen-
nem 3 S kan foretages løbende og overføres ved opstart af e-kapitals systemer og
derefter med løbende overførsel. Udlodninger til udlændinge med nettoafregning
overføres løbende til 3 S. Ved nettoafregninger indeholdes udbytteskatten med den
skatteprocent, som er aftalt i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Fra 3 S overføres udbytteangivelsens krav om betaling af udbytteskat til SAP, hvor
opkrævningen varetages.
Alle indberetninger om udbyttemodtagere bortset fra udlændinge, som får nettoaf-
regning, samles i register under e-Kapital UDBY (optaget til handel), UDBU (ikke op-
taget til handel) og IFPA (både optaget/ikke optaget). Indberetning om valutariske
udlændinge (ikke bosat/driftssted i Danmark) opsamles i et særligt univers under
Business Object (BO). Er der identifikation (Pnr./CVR.nr) kommer oplysningerne li-
geledes på e-Kapitalregistrene.
Eksisterende kontrol
Der foretages en udbyttekontrol, hvor selskabsselvangivelsens felt 37
–
udloddet
udbytte
–
sammenkøres med angivelserne i 3 S for samme indkomstår. Der rykkes
ca. 5000 selskaber årligt ved denne kontrol. Har selskabsselvangivelsen ingen op-
lysninger om udloddet udbytte, sker intet.
For investeringsforeninger og investeringsselskaber er der ingen kontrol, da de ikke
indsender selvangivelse.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0252.png
UKS Side 2707
252/613
Dok.nr. 18142586.1
Fra indkomståret 2010 er udbyttekontrollen delt op i 2 udsøgninger, så nogle sel-
skaber med forskudt regnskabsår kontrolleres hurtigere end tidligere.
Region København er i færd med at foretage en BO udsøgning af indkomstår 2008,
hvor angivet udbytte og indberettet udbyttet er sammenholdt.
Ca. 68.000 selskaber havde for indkomstår 2008 angivet at have udloddet udbytte,
12.000 selskaber havde indberettet udbyttemodtagere for et andet beløb end det,
der var angivet. Der arbejdes videre med udsøgningen, som kompliceres af forskel
i indkomstår for udlodder og for udbyttemodtager.
Problemformulering
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom ud-
byttemodtager godskrives skatten af det indberettede udbytte.
Har selskabet indberettet udbyttemodtagere, men ikke angivet udlodningen, er der
ingen kontrol, hvis ikke felt 37 er udfyldt.
Angivet udbytteskat overføres til SAP, hvor betaling og opkrævning styres. Indberet-
ninger af personlige udbyttemodtagere overføres til årsopgørelsen, hvor de godskri-
ves udbytteskatten uanset om det er angivet og/eller betalt. Der er ingen kontrol
med om det beløb der godskrives udbyttemodtager på årsopgørelsen er det
samme, som er angivet og/eller betalt.
Selskaber, der modtager udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, godskrives den
indeholdte udbytteskat som betalt acontoskat, ud fra hvordan det er selvangivet.
Eksempel:
Et APS angiver i april udbytte på 1.000.000 kr. uden indeholdelse af udbytteskat.
Januar det efterfølgende år indberetter selskabet udlodningen, som foretaget til en
person. Personen godskrives automatisk 28 % af 1.000.000 kr., uagtet der ikke er
indeholdt udbytteskat eller betalt noget. Skatten på 280.000 kr. godskrives således
på baggrund af en ikke eksisterende indbetaling af udbytteskat.
Forslag til løsning
Det foreslås, at i stedet for at angive og betale måneden efter udlodningen og ind-
berette udbyttemodtagerne den 20. januar året efter skal indberetning af udbytte-
modtagere ske på angivelsestidspunktet. Derved erstatter denne angivelsen, idet
totalen af indberetningen af udbyttemodtagerne bliver det samlede udbytte og skat
heraf.
Det anses ikke for et problem for udlodder, da det for at angive et udloddet udbytte
er nødvendigt at kende udbyttemodtagers skattestatus, da der er flere udbytteskat-
tesatser.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0253.png
UKS Side 2708
253/613
Dok.nr. 18142586.1
Er der tale om en person eller et selskab, valutarisk ind- eller udlænding og skatte-
begunstiget eller skattepligtigt depot?
Almindelige selskaber
Selskaber, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan lige så godt
indberette, hvem udbyttemodtager er, på samme tidspunkt, som der skal angives.
Den indberetning, som skal indsendes, sammentælles og slutbeløbet bliver angivel-
sen med den udbytteskat, som skal betales.
Størstedelen af disse selskaber, som er de mange, indsender allerede i dag angivelse
og indberetning samtidigt eller gør det samtidigt på TastSelv, da det er logisk for
udlodder.
Indskrevet i VP Securities
For disse selskaber og nogle investeringsforeninger, kan indberetningerne af udbyt-
temodtagere efter hver udlodning ligeledes optælles og danne grundlag for betalin-
gen af udbytteskatten og VP Securities kan i forbindelse med udlodningen elektro-
nisk indsende oplysningerne til SKAT.
VP Securities sender i dag efter udlodningen en samleliste til det udloddende sel-
skab, som anvender denne som grundlag for at angive og betale korrekt. Disse re-
gistreringer skal ud fra indeholdelsesreglerne også ses i forhold til, hvilken type sel-
skab/investeringsforening der udlodder.
Øvrige
Øvrige investeringsforeninger og investeringsselskaber indberettes af det kontofø-
rende institut, hvilket også kan ske i forbindelse med udlodningen.
Ændret lovgivning
Efter Kildeskattelovens § 66 skal selskaber angive udloddet udbytte. Denne hjemmel
skal ændres så summen af indberetningen af udbytte erstatter angivelsen.
Desuden skal der hjemmel til at selskaber, som ikke udlodder udbytte, skal indsende
en 0 indberetning/angivelse, da det ellers ikke er muligt at have mandtal over sel-
skaber mv., som kan udlodde.
I dag er der ikke hjemmel til at gøre indberetter ansvarlig for manglende eller for-
kert indberetning af udbyttemodtagere, hvilket der bør være.
Udmøntning af løsningen
I forbindelse med Forårspakke 2.0 fik skatteministeren bemyndigelse til at ændre
indberetningsfristen.
Det foreslås at fristen for angivelse og betaling fastholdes som fristen for at indbe-
rette udbyttemodtagerne.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0254.png
UKS Side 2709
254/613
Dok.nr. 18142586.1
Indberetningen om udbyttemodtagere erstatter både den tidligere angivelse af ud-
lodning og den tidligere indberetning af udbyttemodtagere. Summen er herefter
grundlaget for udbytteskatten og statistiske oplysninger.
For VP administrerede selskaber og investeringsforeninger kan der være behov for
at ændre fristen for indberetningen og betaling til den sidste bankdag i måneden
efter udlodningen. I dag er det kun store A-skattebetalere, som har denne frist, mens
f. eks investeringsforeninger, som ikke er løntunge, har frist den 10. i måneden efter
vedtagelsen.
På et møde i Skattedepartementet december 2009 har de største danske banker
ønsket mere tid end til angivelsesfristen til at afgive indberetningerne om udbytte-
modtagerne. Argumentet var, at der skulle være tid til rettelser. Regnskab 2 kan
oplyse, at man ikke har set sådanne rettelser til angivelsen. Regnskab 2 står således
uforstående overfor argumentet for at udsætte fristen for indberetninger.
Der er 3 muligheder for frister:
1. At de nuværende frister for angivelse og betaling fastholdes
2. At alle angiver/indberetter og betaler den sidste bankdag i måneden efter
udlodningen
3. At alle angiver/indberetter og betaler den 10. i måneden efter udlodnin-
gen. Dette kan dog være i strid med skattestoppet.
U
KS
Arbejdsgruppen finder at de nuværende frister bør fastholdes.
Ad 2. Det er anslået, at en udskydelse af betalingsfristen for de VP administrerede
udloddere, som er små A-skattebetalere, vil medføre et rentetab på 4-5 millioner.
Fuld digitalisering
En forudsætning for at kunne håndtere udbyttemeddelelserne optimalt er at ind-
føre tvungen TastSelv eller elektronisk indberetning. SKATs strategi er at afskaffe
alle blanketløsninger og etablere TastSelv løsninger, hvor dette ikke måtte findes
allerede.
Forslaget stemmer derfor godt overens med SKATs strategi på området.
Ca. 20 % af selskaberne anvender i dag TastSelv.
De mængder, som i dag modtages på papir (ca. 150.000 blanketter om året) og
tastes i 3 S, medfører at tilsvar ikke altid kan være tastede på tidspunktet for beta-
lingsfristen. Det er oplyst, at DMO, som efter planen starter 30. marts 2012, efter 5
dage skal returnere indbetalinger, såfremt der ikke findes et tilsvar på beløbet eller
er restance.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0255.png
UKS Side 2710
255/613
Dok.nr. 18142586.1
Systemudvikling
I dag anvendes mange forskellige systemer, som alle vil kræve tilretning både med
hensyn til, hvordan udlodder indberetter til SKAT, hvor oplysninger bliver registreret
og den videre behandling ved overførsel af oplysninger til selvangivelsen/kontrol-
oplysninger.
Fordele ved tvungen TastSelv
1. Alle udloddere får en OCR linje og mulighed for elektronisk betaling, hvil-
ket i dag kun er muligt for de selskaber, som bruger TastSelv. Alle andre
selskabers indbetaling af udbytteskat bogføres manuelt. Til betaling af
udbytteskat modtages fortsat checks.
2. Reduceret risiko for betaling uden der findes et tilsvar.
3. At 150.000 blanketter ikke skal tastes, vil medføre ressourcebesparelse i
SKAT. Samtidig vil det være besparende for selskaberne kun indberette 1
gang i stedet for som nu 2 gange. Mange indberetter i dag udbyttemod-
tagerne og tror at de har angivet. De rykkes med udgift for dem og for
SKAT.
4. En digitaliseret meddelelse giver mulighed for mere detaljerede oplysnin-
ger og bedre individuelt tilpasset vejledning i udfyldelsen end de mere
stive blanketter.
5. Problemet med manglende afstemning mellem angivelse og indberetning
af udbyttemodtagere er væk, da indtastningen valideres umiddelbart.
6. Det forudsættes at de selvangivelsesfelter, som modtager meddelelserne,
låses, så yderligere indtastninger ikke kan foretages. Skal feltet ændres,
skal det udelukkende ske ved SKATs mellemkomst.
U
KS
Andre udfordringer
A. På den nuværende udbytteangivelse kræves oplysning om egne aktier og
om udlodninger som er skattefri, fordi der er givet dispensation efter Lig-
ningslovens § 16 A og B. Sådanne udlodninger er ikke almindeligt ved-
tagne udlodninger, og vil, hvis de findes på den fremtidige indberetning,
gøre afstemning umulig.
Det forslås derfor, at begge udgår af den fremtidige indberetning og at
sådanne udlodninger lægges under aktionæren.
Sker tilbagesalget uden dispensation håndteres forholdet som alminde-
ligt udbytte, men med markering af, at der er tale om tilbagekøb (gælder
kun aktier/anparter der ikke er optaget til handel på et reguleret marked).
B. I dag godskrives personer automatisk indeholdt udbytteskat af de aktier
de ejer. Dette kunne udvides til også at gælde for selskaber.
C. Det forudsættes at de selvangivelsesfelter, som modtager meddelelserne,
låses, så yderligere indtastninger ikke kan foretages. Skal feltet ændres,
skal det udelukkende ske ved SKATs mellemkomst.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0256.png
UKS Side 2711
256/613
Dok.nr. 18142586.1
D.
I forbindelse med refusioner, som kan søges straks efter udlodningen, og
som skal forrentes såfremt refusionen ikke er gennemført senest 30 dage
efter ansøgningens modtagelse, vil viden om udbyttemodtager sikre refu-
sionens rigtighed.
25.
Forelæggelse for departementschefen
–
juni 2011
Den kvartalsvise forelæggelse for departementschefen medio juni 2011 beskrev i
alt 18 sager/sagskomplekser. Af forelæggelsen fremgår blandt andet:
Anledning:
Opfølgning på Intern Revisions rapporter for finansåret 2010
U
KS
Vedlagt materiale til denne forelæggelse:
Karaktererne for året fordeler sig som følger:
Sagen kort:
Hermed forelægges status på opfølgning på Intern Revisions rapporter
samt yderligere opfølgning på rapporter fra årsopfølgningen 2009/2010.
Revisionens erklæring og beretning for finansåret 2010.
Erklæring og beretning for Landsskatteretten 2010.
Protokol over modtagne ikke-kritiske rapporter i perioden marts til 1. juni 2011.
Udvidet direktion vil få opfølgningen på rapporterne til drøftelse på møde den 20.
juni, og denne forelæggelse er derfor sendt til direktionssekretariatet også, så ma-
terialet udsendes med dagsordenen til medlemmerne af Udvidet direktion. Revisi-
onsudvalget behandler udvalgt materiale den 23. juni.
2010 ser samlet set meget positivt ud i forhold til sidste år, hvor karaktererne for-
delte sig med 25 tilfredsstillende, 8 ikke helt tilfredsstillende, og 10 ikke tilfredsstil-
lende.
Karakter
Antal
Meget tilfredsstillende
7
Tilfredsstillende
27
Ikke helt tilfredsstillende
14
Ikke tilfredsstillende
1
Uden karakter
9
De kritiske rapporter falder indenfor hovedgrupperne sagsbehandlingsprincipper.
it samt inddrivelse, hvor vi altså forsat scorer lavt.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0257.png
UKS Side 2712
257/613
Dok.nr. 18142586.1
...
4) 10-011 Revisionsnotat vedrørende uanmeldte kasseeftersyn
Revisionsnotatet fik du selvstændigt forelagt den 9. maj 2011.
Kritik
Ved to ud af fire af skattecentre er opgaveløsningen tilfredsstillende, og ved
to er den ikke helt tilfredsstillende.
Øreafrunding; -differencer, som efterfølgende er bogført.
Kassebeholdninger stemte ikke med de regnskabsmæssige beholdninger.
Døre, der ikke lukkede ordentligt. Låsene er efterfølgende udskiftet.
Et pengeskab er placeret bag en publikumsskranke, hvilket medfører, at
sikkerhedsforholdene mellem kassen og boksen ikke er helt optimale.
Tre kassebeholdninger opbevares i hver sin løse boks med hængelås, så
ansvaret for beholdningernes tilstedeværelse ikke kan henføres til den
medarbejder, der har fået beholdningen betroet.
Tre skattecentre opfyldte ikke sikkerhedsbestemmelserne om kassebe-
holdninger, da hver kassemedarbejder dagligt afleverede penge og checks
i hver sin kontantpose til en fælles Loomis-pose. Poserne blev placeret i
det åbne rum i pengeskabe, hvor øvrige kassemedarbejdere har adgang.
Skattecentrene har efterfølgende oplyst, at procedurerne er ændret, så
sikkerhedsbestemmelserne overholdes.
Ved et skattecenter skiftes ikke kasse ved frokostafløsningen. Afløseren
overtager kassen, uden at den tælles op eller der logges af SAP-bruger.
Der foretages ingen opgørelse og afstemning af kassebeholdningen og det
er ikke i overensstemmelse med den overordnede kasseinstruks. Skatte-
centret har oplyst, at de tager revisionens bemærkning til efterretning.
Ved to skattecentre var medarbejderne ikke var bekendt med den nyeste
regnskabsinstruks og tilhørende bemyndigelser. Skattecentrene har efter-
følgende oplyst, at medarbejderne er bekendt med den nyeste regnskabs-
instruks.
U
KS
Anbefalinger
Der udpeges en medarbejder, som er ansvarlig for indsamlingen samt op-
bevaringen af Loomis posen i egen inderboks, og at der etableres en kvit-
teringsordning, således at ansvaret for beholdningerne til enhver tid kan
placeres.
Kassemedarbejderen benytter egne SAP kassebeholdninger ifm. afløsning
i frokostpausen, eller at der som minimum ved enhver overdragelse af
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0258.png
UKS Side 2713
258/613
Dok.nr. 18142586.1
kasseansvar fra en medarbejder til en anden, foretages opgørelse og af-
stemning af kassebeholdning samt overdragelse af kasseregistreringssy-
stem.
Opfølgning i Produktionsforum 16. maj 2011
Produktionsforum tog notaterne til efterretning. Produktionsforum noterede, at In-
tern Revisions anbefalinger er gennemførte.
lndstilling:
Økonomis opfølgning på rapporten sluttes.
...
14) Revisionsrapport nr. 09-203 Kildebeskatning af udlændingeskat (udbytte-
skat)
Kritik
der kan kun med stor usikkerhed opgøres et tilnærme!sesvist korrekt net-
toprovenu fra de oplysninger, der er i SKATs systemer
SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt
nettoprovenu fra refusionsordningen
forretningsprocesserne til registrering, opkrævning og sagsbehandling af
udbytteskat er dokumenteret, men ikke fuldt opdateret.
regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt
opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen.
Behandling i Revisionsudvalget 31. marts
U
KS
Indstilling:
Opfølgning afsluttes.
Revisionsudvalget fik status på arbejdsgruppen af Jens Sørensen på mødet.
Forelæggelsen er udarbejdet af Anne Katrine Salling, forsynet med en i vores ma-
teriale ulæselig godkendelsespåtegning og påtegnet den 15. juni 2011 af departe-
mentschef Peter Loft.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0259.png
UKS Side 2714
259/613
Dok.nr. 18142586.1
26.
26.1
Produktionsforums møde den 27. juni 2011
Forberedelse af mødet
Til Produktionsforums møde den 27. juni 2011 forelå det notat af 8. juni 2011, som
Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskat havde udarbejdet, og som er gengivet i
afsnit 22 ovenfor.
26.2
26.2.1
Mødet
I mødet deltog Preben Kristiansen, Karsten Juncher, Jan Lund, Winnie Jensen, Lars
Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim Bak, Jens Sørensen, Lars
Møller Madsen, Karin Bergen, Cecilie Fernstrøm og Kent Sørensen.
26.2.2
26.3
U
KS
I beslutningsprotokollen fra mødet er anført:
Det videre forløb i Produktionsforum
En arbejdsgruppe har udarbejdet en række forslag til bedre håndtering af udbytte-
beskatning. Produktionsforum var enige i arbejdsgruppens forslag om bl.a. tvungen
TastSelv, ændring af kildeskattelovens § 66 vedr. angivelse af udloddet udbytte, æn-
dringer af procesbeskrivelser og eventuelle feltlåsninger. Arbejdsgruppen arbejder
sammen med B&V og Jura og Samfundsøkonomi om at udmønte notatets forslag.
Endvidere blev der orienteret om, at der i OECD-regi er etableret en arbejdsgruppe,
som arbejder på fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer. SKAT
er med i et pilotprojekt med 7 andre lande og flere store pengeinstitutter.
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke spor
af, at Produktionsforum efter dette møde har drøftet problemer med udbyttebe-
skatning, og Skatteministeriet har over for Kammeradvokaten i forbindelse med
dennes undersøgelse oplyst, at Produktionsforum behandlede SIRs rapport af 10.
maj 2010 ved de tre lejligheder, der er omtalt i afsnit 3, 14 og dette afsnit.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0260.png
UKS Side 2715
260/613
Dok.nr. 18142586.1
27.
Indtægtslisterne, 2. kvartal 2011
Mio. kr.
April
Maj
Juni
Året 2010
124
-1.401
145
Året 2011
1.299
2.617
331
År til dato 2010
1.013
-388
-243
År til dato 2011
2.715
5.333
5.663
28.
28.1
Arbejdsgruppen om udbytteskats møde den 30. august 2011
Forberedelse
Dagen efter Produktionsforums møde, den 28. juni 2011, underrettede Pia Eder,
Borger & Virksomhed, ved en e-mail Lisbeth Rømer, Aino Olsen og Jens Sørensen
med kopi til Karina Tangaa Jul Andersen, Pia Kolind Nielsen og Jette Zester om, at
Produktionsforum havde tiltrådt arbejdsgruppens indstilling af 8. juni 2011, jf. af-
snit 22 ovenfor, og om, at arbejdsgruppen
nu [kan] gå i gang med at analysere opgaven og komme med forslag til nye proces-
ser for administration af udbytteskat
28.2
28.2.1
28.2.2
U
KS
Mødet
Af mødereferatet fremgår:
og der blev udsendt en mødeindkaldelse til den 30. august 2011.
I mødet deltog Andreas Bo Larsen, Pia Kolind Nielsen, Jette Zester, Bente Fridberg,
Sven Nielsen, Laurits Cramer og Lisbeth Rømer.
Produktionsforum nikkede den 27.6.2011 til at arbejdsgruppen fortsætter arbejdet
med at forbedre udbytteskatteadministrationen, og gøre noget ved de uhensigts-
mæssigheder, som Intern revision havde påpeget.
På mødet blev vi enige om, at satse på en to trins løsning:
De selskaber, som ikke administreres af VP og som ikke indberetter på et særligt
medie skal fra 1.1.2012 angive og indberette udbytte, udbytteskat og udbyttemod-
tagere samtidigt. Der arbejdes på tilretning af blanketter og NTSE.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0261.png
UKS Side 2716
261/613
Dok.nr. 18142586.1
Andreas igangsætter arbejdet med at udmønte skatteministerens bemyndigelse til
at fastsætte en anden indberetningsfrist af udbyttemodtagere.
Med hensyn til de VP administrerede selskaber kræver det længere tid at ændre
fristen, da systemer i VP og pengeinstitutterne skal ændres. Arbejdsgruppen håber,
at det er muligt at etablere tvungen TastSelv, således at det igangsættes samtidigt
med, at EKKO sættes i gang, da udbytteskatteadministrationen med de mængder,
der er i højsæsonen, ikke kan have angivelserne tastet inden for 5 dage og en tilba-
gebetaling af udbytteskatten vil blive nødvendig med efterfølgende genopkrævning,
hvilket både for selskaber og SKAT vil være en ulykkelig situation.
29.
29.1
Juridisk Forums møde den 30. august 2011
U
KS
Forberedelse af mødet
Som pkt. 5 på mødets dagsorden var sat
Orientering om opfølgning på revisions-
rapport om håndtering af udbytteskat.
Af den kommenterede dagsorden, der
blev udsendt forud for mødet, fremgår:
5. Orientering om opfølgning på revisionsrapport om håndtering af udbytte-
skat
Uddrag af Juridisk Forums beslutningsprotokol fra september 2010 og Pro-
duktionsforums beslutningsprotokol, forblad og notat fra 27. juni 2011 er ud-
sendt til mødet. Jan Lund har lovet at give punktet et par ord med på vejen.
Som det fremgår af uddraget fra Juridisk Forums beslutningsprotokol var der
enighed om at bakke op om Intern Revisions anbefalinger og at det er en op-
gave, der bør fremmes. Det er derfor naturligt at følge den videre udvikling.
Andreas Bo Larsen har deltaget som Jura og Samfundsøkonomis repræsen-
tant i arbejdsgruppen, som har været nedsat af Produktionsforum. Ivar blev
oprindeligt udpeget til at sidde i en styregruppe, men den har ifølge ham al-
drig været indkaldt.
Som det fremgår af uddraget fra Produktionsforum, har arbejdsgruppen ud-
arbejdet en række forslag til bedre håndtering af udbyttebeskatning, herun-
der om tvungen TastSelv, ændring af kildeskattelovens § 66 vedr. angivelse af
udloddet udbytte, ændringer af procesbeskrivelser og eventuelle feltlåsninger.
Arbejdsgruppen vil arbejde sammen med B&V og Jura og Samfundsøkonomi
om at udmønte notatets forslag.
Juridisk Forum kan eventuelt aftale at følge den videre proces
–
særlig vedrø-
rende ændring af kildeskattelovens § 66
–
via opfølgningslisten.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0262.png
UKS Side 2717
262/613
Dok.nr. 18142586.1
29.2
29.2.1
Mødet
I mødet deltog Birgitte Christensen, Otto Brøns-Petersen, Jens Drejer, Erik Blegvad,
Winnie Jensen, Ivar Nordland, Preben Kristiansen, Richard Hanlov, Jan Muff Hansen,
Eva Damm, Jeanette Rose Hansen (under pkt. 2) og Lis Yndal (under pkt. 4).
Af beslutningsprotokollen for mødet fremgår:
Uddrag af Juridisk Forums beslutningsprotokol for 7. september 2010, forblad
og notat forelagt for Produktionsforum den 27. juni 2011 samt uddrag fra
beslutningsprotokol for Produktionsforum var udsendt til mødet. Juridisk Fo-
rum bakker ligesom Produktionsforum op om notatets forslag og vil følge ar-
bejdet med at udmønte forslagene.
29.2.2
29.2.3
30.
30.1
U
KS
Baggrund
[…]
Opfølgning blev fastsat til den 9. oktober 2012. Af opfølgningskolonnen fremgår:
111214: Bekendtgørelse, hvor bl.a. indberetningsfristen for udbytte fra selska-
ber, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en
værdipapircentral, ændres til måneden efter udlodningen er sendt i høring.
Tilsvarende lovændring vedrørende de børsnoterede selskaber er ikke klar
endnu.
[jf. herom afsnit 30 nedenfor]
120206: Kildeskattebekendtgørelsen er nu ændret, og tilsvarende lovændring
vedrørende de noterede selskaber vil blive sat på lovproduktionslisten.[jf.
herom afsnit 32 nedenfor]
En konkret medarbejderligningssag
–
august 2011
SKAT foretager hvert år en stikprøvekontrol på 5 pct. af skatteansættelserne for
SKATs medarbejdere med henblik på at forhindre, at medarbejdere i kraft af deres
ansættelse vil kunne påvirke egne skatteforhold. Endvidere er det et vigtigt formål
at beskytte SKATs integritet og omdømme udadtil samt medvirke til, at medarbej-
dere ikke udsættes for uberettiget mistanke om uregelmæssigheder i egne skatte-
forhold. Disse sager behandles i en særskilt enhed i SKAT og er omgærdet af en
særlig fortrolighed.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0263.png
UKS Side 2718
263/613
Dok.nr. 18142586.1
30.2
Sagens modtagelse i SKAT
Den 4. februar 2011 sendte Preben Buchholtz Hansen, afdelingschef i SKATs davæ-
rende Økokrimafdeling, en e-mail til en medarbejder i den enhed i SKAT, som be-
skæftigede sig med medarbejderligningssager. Af e-mailen fremgår:
Jeg har bedt om, at sager hvor det er VIP personer eller SKAT ansatte IKKE distribu-
eres fra SØK til SKAT jf. proceduren, men går direkte til mig. Så få personer som
overhovedet muligt skal ind over
–
da det jo kun er en "kontroloplysning", og jo godt
kan vise sig at være helt OK. Så skal der ikke verserer rygter om at en given person
er involveret i hvidvask.
Er det en SKAT ansat (dette er den første af den karakter), vil proceduren så være,
at vi gør så lidt som muligt, men sender oplysningen til Jer.
Så må I risikovurdere og prioritere sagen.
30.3
30.3.1
30.3.2
30.3.3
30.3.4
30.3.5
U
KS
I har hermed fået sagen til videre foranstaltning.
Overordnet om sagens indhold
[…]
[…]
[…]
[…]
[…]
.
Vi har heller ikke set nærmere på den person der også nævnes i brevet fra politiet.
Det kunne også godt ske, at man skal det.
Vi håber selvfølgelig at der er en naturlig forklaring
–
men er det ikke tilfældet, og
der eventuelt skal rejses en skattesag/skattestraffesag, må I sige til. Så kan vi give
Jer lidt sparring
–
og skal måske alligevel med "ind over", i.f.t. kontakt til politiet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0264.png
UKS Side 2719
264/613
Dok.nr. 18142586.1
30.3.6
30.4
30.4.1
30.4.2
30.4.3
30.5
[…]
Sagens videre forløb
[…]
[…]
[…]
[…]
31.
U
KS
Indtægtslisterne, 3. kvartal 2011
Mio. kr.
Juli
August
Året 2010
Året 2011
2.017
936
1.073
402
597
625
September
År til dato 2010
1.774
2.711
3.784
År til dato 2011
6.065
6.662
7.288
32.
Lisbeth Rømers notat af oktober 2011 om Lean i Regnskab 2
På en ikke nærmere angivet dato i oktober 2011 udarbejdede Lisbeth Rømer et
notat om igangsætning af et LEAN-projekt på udbytteskatteområdet i Regnskab 2.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0265.png
UKS Side 2720
265/613
Dok.nr. 18142586.1
32.1
Indhold
Det hedder i notatet:
Baggrund
Som et led i LEAN i Regnskab er Regnskab 2 klar til at tage fat på processerne ved-
rørende udbytteskat.
...
Krav om 8 % effektivisering
SKAT er generelt omfattet af et krav om 8 % årlig effektivisering, hvilket betyder, at
færre hænder skal løse de samme opgaver eller, at de samme hænder skal løse
flere opgaver. Det gælder som udgangspunkt også for denne opgave.
U
KS
Udfordringer
1
2.
3.
4.
5.
6.
Intern Revision
Intern Revision har udarbejdet en rapport om udbytteskat: dels håndteringen af
udenlandske aktionærer og dels lovgrundlaget i Danmark for selve udbytteskatte-
administrationen. Der er påpeget væsentlige mangler i lovgrundlaget, som der ar-
bejdes på at få udbedret.
...
Der arbejdes på at få ens frist for udbytteangivelse og indberetning af
udbyttemodtagere. Håbet er, at det fra 1.1.2012 vil gælde for alle selska-
ber, som ikke administreres af VP Securities.
Der arbejdes ligeledes på tvungen digitalisering, så alle blanketter bort-
falder.
Håbet er at tvungen digitalisering skan iværksættes fra 1.7.2012 eller
1.1.2013. Af hensyn til EKKO er det ikke muligt at have utastede angivelser,
hvor betalingen er sket.
Refusion af udbytteskat
Der arbejdes på at før mere nettoafregning for danske og udenlandske
aktionærer, som kun skal betale reduceret udbytteskat eller ingen udbyt-
teskat.
...
Bogholderiopgaven
Tvungen digitalisering og nettoafregning vil reducere behovet for medar-
bejdere i bogholderiet.
Andre opgaver
Administrationen af royaltyskat og renteskat
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0266.png
UKS Side 2721
266/613
Dok.nr. 18142586.1
Der foretages udbyttekontrol
–
felt 37 på selskabsselvangivelsen køres
sammen med angivelserne og ved manglende angivelse rykkes herfor.
...
Projektet vedrører processen afregning.
Når TastSelv ikke fungerer optimalt, medfører det øget telefon- og arbejdspres i
afdelingen. Hurtigere respons fra de ansvarlige i organisationen ville være en hjælp.
...
Organisering
U
KS
Lars Nørding,
Frank Høj Jensen
Susanne Knudsen
Henrik Vendelbo Danielsen
Bente Klein Fridberg
–
udbytteskat
Jette Knudsen
–
udbytteskat
Marianne Westermann
–
attestationer
Evy Sønderby Nielsen
–
attestationer
Lisbeth Mohr
–
attestationer
Lisbeth Rømer
–
afdelingsleder
...
Risikofaktorer
Styregruppen består af:
Projektleder i projektet er Lisbeth Rømer
Konsulenter i projektet er Helle Lundgaard-Madsen, Regnskab 1
Projektgruppen består af 2 medarbejdere fra udbytteskat og de 3 medarbejdere
fra attestationer:
Helle Lundgaard-Madsen er ansvarlig for at sikre tilstrækkelig kvalitet i analyse og
løsningsudvikling. Der bidrages med den praktiske gennemførelse af projektet, her-
under implementeringsværktøjer.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0267.png
UKS Side 2722
267/613
Dok.nr. 18142586.1
Den overordnede risikofaktor på udbytteskattedelen er de tiltag, som er i gang, og
som forventeligt senest den 1.1.2013 vil gøre den største del af udbytteskatteadmi-
nistrationen overflødig. Når fristen for indberetning af udbyttemodtagere gøres
identisk med angivelses- og betalingsfristen og især når der indføres tvungen digi-
talisering vil behovet for medarbejdere på området reduceres kraftigt og arbejds-
opgaverne ændres væsentligt.
32.2
Det videre forløb
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke op-
lysning om, hvem der modtog Lisbeth Rømers notat. Af referatet fra et halvårs-
møde den 27. marts 2012 mellem Regnskab og SIR fremgår imidlertid, at der blev
igangsat et LEAN-projekt i Regnskab. Det hedder i referatet:
33.
33.1
33.1.1
33.1.2
U
KS
5.
Lisbeth Rømers notat af 4. oktober 2011
Kære Lise
LEAN i regnskab
–
status. (R)
IR fik udleveret en milepælsplan.
Lean omkring kasser er knap færdig (Regnskab 7). Man er i fuld gang med
punktafgifter, der havde man været i bekneb for konsulenter (Regnskab 6).
Regnskab 2 er i gang med kortlægning af processer, man er pt. presset af bun-
ker. Regnskab 3 har haft en ekstern konsulent fra Jørgen Pedersens kontor i 3
mdr. Der tages udgangspunkt i projekt fra Sagscenter Person. I morgen skal
der tegnes processer på PBL, så det kører derud af. Regnskab 4; har fremskyn-
det Lean, man har fået en konsulent fra BC (Susanne) Regnskab 1 har presset
projekt ind og fået det kørt igennem. Arbejdsbeskrivelser på det månedlige
regnskab er lavet. ...
Lisbeth Rømers e-mail og notat af 4. oktober 2011 til Skatteministeriet
Den 4. oktober 2011 skrev Lisbeth Rømer en e-mail til kontorchef Lise Bo Nielsen,
Skatteministeriet, Jura og Samfundsøkonomi. Af e-mailen fremgår:
Vi har en del problemer med refusion og nettoafregning.
Jeg vil meget gerne have et møde med dig, så vi kan uddybe situationen.
Jeg har kort skitseret, som jeg ser situationen.
E-mailen var vedhæftet Lisbeth Rømers notat, ligeledes af 4. oktober 2011 og med
dette indhold:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0268.png
UKS Side 2723
268/613
Dok.nr. 18142586.1
Udbytteskat
–
udenlandske udbyttemodtagere
–
nettoafregning eller refu-
sion
Med den tiltagende globalisering, som særligt er øget gennem de sidste 25 år, bliver
også danske aktier og investeringsforeningsbeviser erhvervet af udlændinge.
Mængden af refusionsansøgninger har derfor også været stigende. Dette har med-
ført et stort pres på efterlevelsen af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som
Danmark har indgået.
Almindelig refusion
Aktionæren udfylder en dansk refusionsanmodning, oftest blanket 06.003, som på-
tegnes af det relevante skattevæsen, hvorefter blanketten med kopi af udbyttenota
sender hertil til refusion.
U
KS
Nettoafregningen kaldes VP ordningen.
Refusionen afskrives på det udloddende selskabs udbytte, og beløbet sendes pr
check til aktionæren.
Regneark refusion
I 2000 var mængden af udbytterefusioner atter steget og der blev indgået aftale
med de største danske pengeinstitutter om at de mod at indestå for eventuel mang-
lende udbytteskat på grund af fejlregistreringer, kunne indsende et regneark, hvor
flere aktionærer kunne få deres refusion hurtigere. Pengeinstitutteet skulle enten
medsende dokumentation eller have den parat, hvis SKAT bad om den. Refusions-
beløbet udbetales til det danske pengeinstitut. SKAT ville på sin side fremskynde
refusionen mest muligt, hvilket oftest betød en ekspeditionstid på ca 1 uge mod de
30 dage der er efter reglerne. SKAT har sparet mange ressourcer ved denne ordning,
hvor der sendes et beløb, som pengeinstituttet fordeler til sine aktionærer.
Nettoafregning
Primo 1990 erne gav Told*Skat tilladelse til nettoafregning til udenlandske aktio-
nærer under følgende betingelser:
Aktier i danske børsnoterede selskaber, som ligger i depot i Danmark, hvor benefi-
cial owner er en person og skattepligtig til et af 12 nævnte lande
–
Sverige, Norge,
Tyskland, Grækenland, Holland, Belgien, Luxembourg, Storbritannien, Irland,
Schweitz, USA og Canada giver adgang til, at der kun skulle indeholdes den udbyt-
teskat, som den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst giver adgang til.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0269.png
UKS Side 2724
269/613
Dok.nr. 18142586.1
Bekendtgørelse 1442 af 20.12.2005 (Kildeskatteloven).
Ovennævnte bekendtgørelse hjemler mulighed for at give tilladelse til nettoafreg-
ning. Sådanne tilladelser er ikke givet siden der fra departementet blev nedlagt for-
bud mod dette. Finanssektoren har vist interesse for ordningen.
Intern Revisions undersøgelse af udbytteskatteadministrationen
Den 10. maj 2010 sendte Intern Revision en rapport til Peter Loft om bl.a. refusion
af udbytteskat til udenlandske aktionærer. Undersøgelsen var sat i værk fordi der i
Departementet var en opfattelse af, at der blev refunderet mere udbytteskat end
der blev indeholdt.
Samtidig pegede Intern Revision på den uhensigtsmæssighed, som det overordnede
regelsæt for udbytteskat i almindelighed, medførte: Udbytteangivelse og betaling
kører i et spor og indberetning af udbyttemodtagere som giver automatisk godskriv-
ning af udbytteskatten i et andet spor.
En i anledning af rapporten nedsat arbejdsgruppe har fremsat et forslag til sam-
mensmeltning af udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere, hvilket
forventes gennemført for ikke VP administrerede selskaber snarest (1.1.2012). Det
vil sige for de selskaber som indberetter udbyttemodtagere på papir eller TastSelv.
OECD
I OECD regi arbejdes på en nettoafregning og udveksling af oplysninger mellem en
række lande. Danmark er med i et pilotprojekt
–
TRACE
–
og det går fremad. Men
det vil tage mange år inden en nettoafregning i det regi vil blive indført.
Udfordringer
U
KS
Refusioner
Såvel aktionæren som depotbanken kan søge om refusion. SKAT kender ikke en
udenlandsk udbyttemodtager, som oftest har investeret i børsnoterede selskaber.
Da modtagere af udbytteskat først skal indberettes senest den 20. januar året efter
udlodningen, er det både muligt at refundere til en forkert person og at refundere
samme beløb til både aktionær og pengeinstitut. SKAT ved ikke hvem udbyttet er
udloddet til.
Regelsættet for refusion medfører, at udbytteskat i nogle tilfælde skal refunderes
før udbytteskatten skal betales, hvilket ikke forekommer rimeligt.
Nettoafregning
Med outsourcing af administrationen af danske depoter til især amerikanske ban-
ker er det endnu vanskeligere, da det er den udenlandske administrerende bank,
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0270.png
UKS Side 2725
270/613
Dok.nr. 18142586.1
som indberettes og ikke beneficial owner, uagtet de danske pengeinstitutter marke-
rer depoterne som skattefri.
Regnskab 2 har i december 2010 meddelt Finansrådet, at pengeinstitutter ikke må
anvende depotmarkeringen frikort, når depotforvaltningen er outsourcet. I april
2011 meddelte SKAT Finansrådet, at såfremt SKAT fik indberettet beneficial owner,
kunne depotmarkeringerne for frikort anvendes. PT har Danske Bank og Nordea
har lovet at kunne opfylde dette.
Fordele
Refusioner
I teorien er der god mulighed for at styre refusioner, men dette gælder ikke i virke-
ligheden. Risikoen for at udbetale flere refusioner på samme aktiepost er stor, og
systemerne kan ikke styre det i tilstrækkeligt omfang, fordi aktieadministrationen i
vid udstrækning anvender fælles depoter (omnibus o. lign.).
Nettoafregning
U
KS
For aktionæren
For pengeinstitutter
Større incitament til at investere i danske aktier
For skattemyndigheder
Mulighed for grundløs refusion (svig) reduceres.
Modtager umiddelbart hele det udbytte han er berettiget til
Der er ingen administration eller ekstra omkostninger eller besvær med at få hele
udbyttet Aktionæren skal ikke vente på at få hele udbyttet
Selv om pengeinstitutterne tager gebyr for at tilbagesøge udbytteskat, er det en be-
sværlig og ikke profitabel aktivitet.
Behandling af refusionsansøgninger kan stoppes og årsværk spares. Der er netto-
afregning per aktie, så gentagen refusion undgås
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0271.png
UKS Side 2726
271/613
Dok.nr. 18142586.1
33.2
Skatteministeriets svar
Efter en intern mailveksling i Skatteministeriet besvarede Jakob Ulrik Wassard
Schou, Skatteministeriet den 10. november 2011 Lisbeth Rømers e-mail af 4. okto-
ber 2011 således:
Hermed nogle kommentarer til din henvendelse af 4. oktober 2011.
VP-ordning
Vi mener ikke, at det på nuværende tidspunkt kan svare sig at udvide VP-ordningen,
idet der pt. arbejdes intensivt på en løsning i OECD vedrørende TRACE. Sideløbende
pågår der et samarbejde med de nordiske lande med henblik på at finde en model
for indeholdelse.
U
KS
Bekendtgørelse 1442
Vi har drøftet ordningen, hvorefter personlige hovedaktionærer efter aftale med
selskabet har haft mulighed for nettoindeholdelse. SAP-folkene har oplyst, at det er
muligt at lave en fornuftig elektronisk løsning med hensyn til registreringen. An-
dreas og Jakob sætter sig sammen inden for ganske kort tid og udarbejder nogle
vilkår for at give tilladelsen. Det kan ikke med sikkerhed siges, hvornår tilladelses-
systemet kan genoptages, men det burde være klar inden længe, dog afhængigt af
de systemtekniske udfordringer.
Refusioner
Af procesvejledningens afsnit A.A.12.3 fremgår det, at SKAT skal forrente tilbagebe-
talte skatter mv. når tilbagebetaling finder sted på statens vegne. Forrentningen af
tilbagebetalingsbeløbet sker efter renteloven, når der ikke findes særlige regler om
forrentning i anden lovgivning.
Forrentning af tilbagebetalte skatter for begrænset skattepligtige ses hverken at
være reguleret i kildeskatteloven eller selskabsskatteloven, herunder bekendtgørel-
ser tilknyttet de to love. Dette indebærer, at det er rentelovens bestemmelser, der
finder anvendelse ved behandling af sager om refusion af indeholdt kildeskat på
udbytter.
Herefter gælder det, at der først skal betales renter, når der er gået 30 dage fra
SKAT modtager anmodningen om tilbagebetaling. Renten er den officielle udlåns-
rente som Nationalbanken har fastsat den 1. januar og den 1. juli det pågældende
år med tillæg på 7 %.
I henhold til rentelovens § 3, stk. 3 gælder det, at der tidligst skal betales rente, når
der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0272.png
UKS Side 2727
272/613
Dok.nr. 18142586.1
oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme
kravets berettigelse
og størrelse.
Med ovennævnte bestemmelse er det efter Skatteministeriets opfattelse muligt at
udskyde/suspendere 30 dages reglen
–
dvs. det tidspunkt, hvor renten skal tilskrives
–
såfremt SKAT vurderer og begrunder, at det er nødvendigt med yderligere oplys-
ninger for at kunne bedømme kravets berettigelse. Dette er vel særligt relevant i de
situationer, hvor der findes anledning til at spørge den, der anmoder, om anmoder
er den retmæssige ejer.
33.3
Lisbeth Rømers e-mail af 21. november 2011
Den 21. november 2011 besvarede Lisbeth Rømer denne e-mail således til Andreas
Bo Larsen og Jakob Ulrik Wassard Schou med kopi til Lars Nørding:
Kære begge,
U
KS
Jeg er meget ked af at erfare, at der ikke er opbakning til mere nettoafregning.
Vi har en meget kritisk revisionsrapport om refusioner, som der så ikke gøres noget
ved, og der er før 1. oktober 2011 refunderet mere end 1 milliard, så det er ikke
småpenge vi taler om. Da vi oftest refunderer 13 %, svarer beløbet til et udbytte på
ca 7,5 milliarder.
Det er fortsat min opfattelse, at med krav om indberetning af benefical owner for
at få nettoafregning er vi bedre hjulpet end med refusionerne, som er mere i blinde.
Ifølge mine oplysninger fra OECD kan nettoafregning ventes 2015 eller 2016, så det
er der da nogen tid til og vores nettoafregning er jo for aktier i depot i Danmark og
også når depotforvaltningen er outsourced
–
bare der indberettes. VP har talt om
at finde en blivende løsning på det problem.
Denne e-mail affødte så vidt ses ikke noget direkte svar, men ordningen med net-
toindeholdelse af udbytter blev taget op i januar 2012, jf. herom afsnit 36 nedenfor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0273.png
UKS Side 2728
273/613
Dok.nr. 18142586.1
34.
34.1
Ændring af indberetningsbekendtgørelsen
–
december 2011
Forelæggelse for departementschefen
Den 23. november 2011 blev et udkast til ny kildeskattebekendtgørelse og ny be-
kendtgørelse om indberetningspligter efter skattekontrolloven forelagt for depar-
tementschefen med indstilling om, at de to udkast blev forelagt skatteministeren
(Thor Möger Pedersen) med henblik på at blive sendt i ekstern høring. Af forelæg-
gelsen fremgår blandt andet:
Forelæggelse for skatteministeren
Anledning:
Med henblik på ekstern høring: Udkast til ny kildeskattebekendtgørelse
og indberetningsbekendtgørelse. Konsekvens af finanslovsaftalen.
U
KS
...
Sagen kort:
Der forelægges hermed udkast til en ny bekendtgørelse om kildeskat
(kildeskattebekendtgørelsen) og en ny bekendtgørelse om indberetningspligter m.v.
efter skattekontrolloven (indberetningsbekendtgørelsen) og et udkast til hørings-
brev. Forelæggelsen sker med henblik på din godkendelse af, at bekendtgørelserne
sendes i ekstern høring.
Ændringer som følge af L 31
Baggrunden for, at bekendtgørelsen skal ændres, er hovedsageligt L 31, som er
fremsat som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2012. Lovforslaget
indeholder bl.a. følgende elementer:
...
Andre ændringer
Samtidig har vi fundet lejlighed til at foretage en række mindre ændringer i indbe-
retningsbekendtgørelsen, som ikke skyldes L 31. Det drejer sig om følgende ændrin-
ger:
Månedlig indberetning af udbytter fra unoterede selskaber
Selskaber, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked og ikke er registre-
ret i en værdipapircentral, skal angive udbyttet og den indeholdte udbytteskat i
måneden efter udlodningen af udbytte. Dels skal de senest den 20. januar i året
efter udbyttebetalingen indberette identiteten af de enkelte udbyttemodtagere og
om det udbytte, de enkelte har modtaget.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0274.png
UKS Side 2729
274/613
Dok.nr. 18142586.1
De fleste af selskaberne ordner i dag angivelsen og indberetningerne i samme ar-
bejdsgang. Grunden er, at når nu bogholderen alligevel har alle samlet hele doku-
mentationen med henblik på angivelsen, kan vedkommende lige så godt indberette
med det samme. Det sparer tid.
Når indberetningen kommer samtidig med angivelsen, giver det SKAT mulighed for
hurtigere at kontrollere, om der er indeholdt og afregnet den korrekte skat af ud-
byttet. Desuden giver det bedre mulighed for at kunne behandle anmodninger fra
udlandet om refusion af indeholdt udbytteskat på grundlag af indberetninger om,
hvem modtagerne er.
Med henblik på at få de sidste unoterede selskaber til at indberette samtidigt med,
at de angiver, gøres det derfor i udkastet obligatorisk at indberette inden udløbet
af angivelsesfristen. Dermed vil man også på sigt kunne sammensmelte indberet-
ningen og angivelsen.
For selskaber, der er optaget til handel på regulerede markeder og/eller registreret
i en værdipapircentral foretages indberetningen vedrørende de enkelte aktionærer
ikke af selskabet, men af de banker, hvori aktionærerne har deres aktier i depot. Vi
arbejder på en løsning, hvor også udbytter af sådanne aktier skal indberettes i må-
neden efter udlodningen, men dette vil kræve justering af lovgivningen og kan der-
for ikke gennemføres i denne bekendtgørelse.
34.2
34.3
34.3.1
U
KS
Ekstern høring
Forelæggelse for skatteministeren
Ændringen var indeholdt som § 41 i udkastet til ny indberetningsbekendtgørelse.
Det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke fore-
læggelsen for skatteministeren.
De to udkast blev sendt i ekstern høring. Ingen af de myndigheder og organisatio-
ner mv., der afgav høringssvar, havde bemærkninger til den påtænkte ændring ved-
rørende indberetningsfristen for udbytte på unoterede aktier.
De to udkast blev herefter forelagt for skatteministeren (Thor Möger Pedersen)
med indstilling om underskrift. Af forelæggelsen fremgår:
Sagen kort:
Du har tidligere fået forelagt en ny kildeskattebekendtgørelse og en ny
bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven med henblik
på ekstern høring.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0275.png
UKS Side 2730
275/613
Dok.nr. 18142586.1
Høringen er nu gennemført, og bekendtgørelserne forelægges med henblik på din
underskrift.
Høringen
Høringssvarene vedlægges.
...
Ændringen af reglerne om frist for indberetning af udbytter på unoterede aktier var
ikke omtalt i forelæggelsen.
Den nye indberetningsbekendtgørelse fik nr. 1315 af 15. december 2011.
34.4
U
KS
Undersøgernes bemærkning
Med bekendtgørelsens § 41 blev den hjemmel for skatteministeren til at fastsætte
regler om fristen for indberetninger, der blev indsat i skattekontrolloven ved lov nr.
462 af 12. juni 2009, jf. kapitel 8, afsnit 5, ovenfor, udnyttet.
Af SIRs rapport af 24. september 2015 fremgår, at forklaringen på, at bemyndigel-
sen i lov nr. 462 af 12. juni 2009 først blev udnyttet på dette tidspunkt, formentlig
er, at den it-mæssige understøttelse af ændringen skulle indarbejdes i et system,
som først forventedes klar i 2011. SIR bemærker, at denne antagelse støttes på ud-
sagn fra en medarbejder, og at det skriftlige materiale ikke indeholder oplysninger
til belysning heraf.
Formålet med hjemlen var at give mulighed for at sikre samtidighed mellem angi-
velse og indberetning af udbytte og dermed sikre bedre mulighed for kontrol af
udbytteskat. En forudsætning for, at denne mulighed blev realiseret i praksis, var,
at der skete en tilretning af SKATs IT-systemer, og at der blev etableret en afstem-
ning mellem angivelse af udbytte og indberetning af udbyttemodtagere for børs-
noterede selskaber. Denne tilretning og etablering af afstemning havde ikke fundet
sted, da sagen om formodet svindel med udbytteskatter kom frem i sommeren
2015, jf. herved SIRs rapport af 24. september 2015 kapitel 19.1.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0276.png
UKS Side 2731
276/613
Dok.nr. 18142586.1
35.
35.1
Indtægtslisterne, 4. kvartal 2011 og hele 2011.
Indtægtslisterne
Mio. kr.
Oktober
November
December
Året 2010
288
-3
789
Året 2011
249
77
282
År til dato 2010
4.072
4.068
4.858
År til dato 2011
7.537
7.613
7.896
35.2
Refunderede beløb og modtagne anmodninger
Der blev samlet refunderet ca. 1.120 mio. kr., og SKAT modtog 24.292 refusionsan-
modninger.
36.
36.1
36.2
36.2.1
U
KS
Baggrund
Udkast til styresignal
Formalisering af tilladelsesordningen
–
januar 2012
Siden 2005 havde SKAT givet mulighed for, at begrænset skattepligtige fysiske per-
soner (hovedaktionærer) kunne opnå nettoindeholdelse i forbindelse med udbyt-
teudlodninger, således at der ikke efterfølgende opstod spørgsmål om refusion.
Skatteministeriet satte i 2011 denne ordning i bero, idet man fandt, at den i den
daværende udformning ikke havde tilstrækkelig hjemmel. Denne berostillelse
mødte kritik fra rådgiverside, jf. afsnit 9 ovenfor, og i begyndelsen af 2012 blev ord-
ningen genoptaget med udsendelse af et nyt styresignal.
Den 11. januar 2012 sendte Jakob Ulrik Wassard Schou en e-mail til Richard Hanlov,
Jette Zester, Lisbeth Rømer og Bente Fridberg med Lise Bo Nielsen og Andreas Bo
Nielsen c.c. Af e-mailen fremgår:
Hermed vedlægges udkast vedrørende tilladelse til nettoindeholdelse af udbytter
for begrænset skattepligtige fysiske personer (hovedaktionærer).
Regnskab 2 har med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 haft
en praksis, hvor der er givet tilladelser til nettoindeholdelser. Denne praksis blev
midlertidigt sat på stand by med det formål at lave et formaliseret tilladelsesinsti-
tut.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0277.png
UKS Side 2732
277/613
Dok.nr. 18142586.1
Jeg skal venligst anmode om jeres kommentarer mv. til vedlagte udkast.
Fristen for at komme med kommentarer mv. er torsdag den 19. januar. Årsagen til
den forholdsvis korte frist er, at det overvejes at udlevere det formaliserede tilladel-
sesinstitut på mødet i det specielle eksterne skattekontaktudvalg den 25. januar.
Særligt FSR har via det specielle eksterne skattekontaktudvalg kritiseret, at tilladel-
serne blev stoppet.
36.2.2
Det udkast til styresignal, som blev fremsendt sammen med Jakob Ulrik Wassard
Schous e-mail, havde dette indhold:
Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat
For skattepligtige udbyttemodtagere, som er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, med hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatnings-
overenskomst, kan det udloddende selskab efter aftale med SKAT opnå en tilladelse
til nettoindeholdelse af kildeskat på udbytte, jf. § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1442
af 20. december 2005.
Omfattet af nettoindeholdelsesordningen
Muligheden for at opnå nettoindeholdelse gælder i tilfælde, hvor udbyttemodtage-
ren er hovedaktionær omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, dvs. en be-
grænset skattepligtig fysisk person, der ejer 25 % eller mere af aktiekapitalen eller
råder over mere end 50 % af stemmeværdien i et selskab, der er omfattet af sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Hvem kan anmode om nettoindeholdelse
Det er selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der kan anmode
om tilladelse til at foretage nettoindeholdelse, dvs. aktie- og anpartsselskaber.
Betingelser for tilladelsen
Følgende betingelser skal være opfyldt og dokumenteret for at selskaber kan opnå
tilladelse til en nettoindeholdelse:
Udbyttemodtageren skal være omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
6, dvs. en begrænset skattepligtig fysisk person.
Udbyttemodtageren skal eje 25 % eller mere af aktiekapitalen eller råde
over mere end 50 % af stemmeværdien i et udloddende selskab, der er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Udbyttemodtageren skal være hjemmehørende i en fremmed stat, Færø-
erne eller Grønland, med hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0278.png
UKS Side 2733
278/613
Dok.nr. 18142586.1
Der skal sendes dokumentation til SKAT om, hvilket selskab udbyttemod-
tageren er hovedaktionær i.
Der skal sendes dokumentation til SKAT om, hvilket land udbyttemodta-
geren er hjemmehørende i (hjemstedserklæring).
Hvis udbyttemodtageren er hovedaktionær i flere selskaber, skal der sendes en an-
modning med tilhørende dokumentation for hvert enkelt selskab.
Tilladelsens modtager
Tilladelse til nettoindeholdelse, udstedes til det udloddende selskab. Det påhviler til
enhver tid det udloddende selskab at sikre, at betingelserne for tilladelsen er op-
fyldt. Er en eller flere af betingelserne ikke længere opfyldt, skal SKAT underrettes
hurtigst muligt.
U
KS
Tilsidesætter det udloddende selskab sin pligt til at sikre, at betingelserne er opfyldt,
finder kildeskattelovens§ 69 anvendelse.
Tilladelsens varighed
Tilladelsen gives for en periode på 5 år gældende fra tidspunktet for udstedelsen.
Ophør før udløb
En tilladelse til nettoindeholdelse kan ophøre før udløb i følgende situationer:
Hvis udbyttemodtageren ikke længere opfylder hovedaktionærbetingel-
sen.
Hvis udbyttemodtageren ikke længere kan anses for hjemmehørende i det
aftaleland tilladelsen knytter sig til.
Hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, udbyttemodtage-
ren er hjemmehørende i, opsiges.
Hvis det udbyttebetalende selskab likvideres, ophører eller af andre årsa-
ger bliver skattemæssigt hjemmehørende i udlandet.
Virkning af ophør før udløb
Såfremt en eller flere af ovenstående situationer opstår, bortfalder tilladelsen med
virkning fra det tidspunkt, hvor en eller flere af betingelserne ikke længere er op-
fyldt.
Der kan ansøges om en ny tilladelse, såfremt der sendes en ny anmodning til SKAT,
hvor samtlige betingelser er opfyldt.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0279.png
UKS Side 2734
279/613
Dok.nr. 18142586.1
36.3
36.3.1
Det videre forløb
Efter den interne høringsrunde blev udkastet sendt i ekstern høring blandt med-
lemmerne af Det Eksterne Kontaktudvalg. Høringssvarene var positive.
Udkastet blev herefter den 2. februar 2012 sendt til Retssikkerhedschefen til orien-
tering.
Udkastet blev endeligt godkendt den 22. februar 2012, og styresignalet offentlig-
gjort.
36.3.2
36.3.3
37.
37.1
Den videre udvikling i OECD’s TRACE-projekt –
februar 2012
37.2
37.2.1
U
KS
TRACE-projektet forsinkes
FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act)
Forhandlingerne i OECD-regi om TRACE-projektet, jf. herom afsnit 9.2.2 ovenfor,
skred ikke frem som oprindelig planlagt. Det skyldtes, at der i USA blev gennemført
lovgivning (FATCA), der med ikrafttræden den 1. januar 2012 (hvilken dato dog un-
dervejs blev udskudt) forpligtede udenlandske pengeinstitutter, der modtog finan-
siel indkomst fra USA, herunder renter og udbytter, til at give indberetning herom
til de amerikanske skattemyndigheder.
Skatteministeriets statusnotat af 5. februar 2012 om FATCA
I et statusnotat dateret 5. februar 2012 og udarbejdet af Ivar Nordland hedder det:
På Tax Policy Group's møde den 6. februar 2012 vil Kommissionen redegøre for
dens forhandlinger med de amerikanske myndigheder om FATCA.
1. Principperne i FATCA.
USA vedtog i marts 2010 nye bestemmelser om forpligtelser for udenlandske finan-
sielle operatører med kunder hjemmehørende i USA. Loven skulle have virkning fra
1. januar 2012, men ikrafttrædelsen er udsat.
Kort og godt medfører loven, at alle ikke USA-baserede banker m.v. (Foreign Finan-
cial Institutions
–
FFI), der modtager renter, udbytter eller anden finansiel indkomst
fra USA, skal indgå en omfattende aftale med IRS om at indberette oplysninger ka-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0280.png
UKS Side 2735
280/613
Dok.nr. 18142586.1
pital og afkast af kapital (fordringer, aktier, finansielle instrumenter, mv.) vedrø-
rende alle kunder, som er hjemmehørende i USA, eller som er selskaber eller andre
enheder, hvori USA-skatteydere ejer mere end 10 pct.
Når en bank m.v. indgår aftale med IRS, skal den underlægges forpligtelse til eks-
tern revision af, at den opfylder aftalen (due diligence).
Hvis en bank ikke vil indgå en aftale med IRS, vil USA opkræve en kildeskat på 30
pct. af alt kapitalafkast fra kilder i USA til banken
–
også af kapitalgevinster. Denne
mekanisme
–
der vil blive gennemført uanset indholdet af USA dobbeltbeskatnings-
aftaler
–
vil tvinge alle banker til at indgå aftale med IRS eller holde op med at have
aktivitet i USA.
U
KS
[…]
...
De nye regler gælder parallelt med de såkaldte QI regler, hvorefter udenlandske
banker skal indgå aftale med IRS for at få adgang til at oppebære udbytter med
amerikansk kildeskat i overensstemmelse med DBO-erne mod at få deres ameri-
kanske kunder til at selvangive udbytterne. Det var en sådan aftale, UBS ikke levede
op til, og UBS sagen må anses som en stor del af anledningen til indførelse af FATCA.
QI reglerne bygger på gulerod, mens FATCA bygger på pisk.
FATCA pålægger også amerikanske banker at indberette til IRS, når de foretager
rentebetalinger til udenlandske konti.
2. Kommissionens synspunkter
Der er væsentlige forskelle i forhold til det gældende rentebeskatningsdirektiv. ...
Men stadig det ny direktiv vil stadig ikke omfatte aktier og udbytter, og vil ikke om-
fatte oplysninger om selskaber i EU, som borgere i EU ejer andele af. Den nemmeste
måde at undgå direktivet er at anvende et skuffeselskab. Det ny direktiv vil heller
ikke ophæve Luxembourgs og Østrigs undtagelser.
Kommissionen er bekymret over den administrative belastning, som EU's finan-
sielle sektor bliver udsat for, hvis den skal operere på det amerikanske marked. For
det andet kan det være, at det simpelthen ikke er praktisk muligt at ind- gå aftaler
i så god tid, at bankerne kan undgå kildeskatten på 30 pct.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0281.png
UKS Side 2736
281/613
Dok.nr. 18142586.1
3. Kommissionens forhandlinger med USA
...
Talepunkt:
Fra dansk side er vi enige med Kommissionen i at fortsætte drøftelserne mellem EU
og Kommissionen om samarbejde om udveksling af oplysninger.
I givet fald skal det naturligvis også drøftes på et kommende ECOFIN møde.
1. Danmark kan fuldt ud støtte Kommissionens synspunkter om, at udveksling af
oplysninger skal foregår fra skattemyndigheder i et land til skattemyndigheder i et
andet land.
37.2.2
37.3
37.3.1
U
KS
Den videre udvikling i TRACE-projektet
Det er naturligvis positivt, hvis USA vil acceptere en gensidig usymmetrisk aftale,
hvor USA videresender til EU-landene de oplysninger, som amerikanske banker ind-
beretter efter FATCA vedrørende betalinger til konti i EU-landene, mens EU-landene
videresender til IRS de oplysninger, som deres banker indberetter efter rentebeskat-
ningsdirektivet.
2. Vi er åbne for, om informationsudvekslingen skal ske efter en ny aftale mellem
EU og USA eller efter bilaterale aftaler mellem hvert EU-land og USA.
Den nuværende dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og USA giver allerede
mulighed for automatisk udveksling af bankoplysninger.
3. Vi har gode erfaringer med automatisk informationsudveksling mellem landene.
Vi er derfor åbne for, at der på længere sigt skal udvikles en mere ambitiøs model
for automatisk informationsudveksling.
Om den videre udvikling i FATCA-projektet henvises til kapitel 12, afsnit 20, neden-
for.
I januar 2013 godkendte OECD’s Committee on Fiscal Affairs en ”TRACE Implemen-
tation Package”, og projektet blev så vidt ses betragtet som afsluttet. TRACE-syste-
met blev imidlertid ikke taget i brug. På et møde i OECD i oktober 2014 blev projek-
tet genoplivet i forbindelse med, at et andet internationalt samarbejdssystem,
Common Reporting Standard, skulle tages i brug i 2016. De opgaver, som dette ville
udløse for Skatteministeriets departement og SKAT, blev drøftet på et fælles møde
den 6. november 2014. På et møde i marts 2015 godkendte OECD’s Committee on
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0282.png
UKS Side 2737
282/613
Dok.nr. 18142586.1
Fiscal Affairs en ”Revised TRACE Implementation Package”. Drøftelserne om projek-
tet fortsatte, også efter at sagen om den formodede svindel med udbytteskat var
kommet frem.
37.3.2
38.
38.1
38.1.1
[…]
Lov nr. 591 af 18. juni 2012
Forberedelsen af lovforslaget
Der foreligger en forelæggelse for skatteministeren dateret 16. juni 2011. Af fore-
læggelsen fremgår blandt andet:
38.1.2
38.2
U
KS
Udbytteskat er ikke omtalt i forelæggelsen.
Lovforslag L 173 FT 2011-12
Sagen kort:
Som en del af aftalerne om reformpakken 2020 indgår et element om
øget kontrol med multinationale selskabers skatter. Med ovennævnte lovforslag er
der tale om en udmøntning af dette delelement. Det drejer sig om indførelse af
særlige revisorpåtegninger i forhold til underskudsselskaber, bøder for mangelfuld
transfer pricing dokumentation og hæftelse for selskabsskatter/kildeskatter i for-
bindelse med sambeskatningsforhold.
Forelæggelsen er påtegnet af blandt andre Peter Loft den 21. juni 2011 og bærer
en udateret påtegning, som synes at hidrøre fra daværende skatteminister Peter
Christensen.
Lovforslaget blev med undertitlen ”Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber
...” fremsat den 25. april 2012 som en opfølgning på finanslovsaftalen for 2012 mel-
lem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og
Enhedslisten vedrørende selskabsbeskatning.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.1.3 fremgår:
Ved betaling af udbytter, royalties, renter og visse kursgevinster, der er omfattet af
begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2 stk. 1, litra c, d, g og h, eller kil-
deskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6 og 8, skal der indeholdes kildeskat. Pligten til at
indeholde kildeskat påhviler det selskab m.v., der udbetaler udbyttet m.v. Skatte-
pligten er endeligt opfyldt ved den foretagne indeholdelse af kildeskat.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0283.png
UKS Side 2738
283/613
Dok.nr. 18142586.1
Hvis det udbetalende selskab m.v. ikke foretager den fornødne indeholdelse af skat,
er det udbetalende selskab ansvarlig over for det offentlige for betaling af det
manglende beløb. ...
Hvis det udbetalende selskab har indeholdt skattebeløbet, hæfter selskabet over
for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk.
2.
Det er alene det udbetalende selskab, der hæfter over for det offentlige. Selskaber,
der er sambeskattede med det udbetalende selskab, hæfter ikke for kildeskatterne,
selvom de kan have udnyttet de underskud, der er opstået som følge af fradraget
for rente- og royaltybetalingerne, og selvom udbytteudlodningerne kan stamme fra
overskud i de sambeskattede selskaber.
38.3
38.3.1
U
KS
...
og af pkt. 3.4.2:
Kildeskattelovens § 69 B
Den manglende hæftelse har givet anledning til problemer i enkelte konkrete sager.
Sambeskatningsreglerne medfører, at en koncern reelt bliver beskattet af den sam-
lede koncernindkomst, uanset hvordan de skattepligtige indkomster og værdier i
øvrigt er fordelt i koncernen. Dette sammenholdt med, at koncernens midler kan
flyttes skattefrit rundt i koncernen, tilsiger, at koncernen også som udgangspunkt
hæfter solidarisk for skatter m.v. af hensyn til at mindske risikoen for, at SKAT står
tilbage med et udækket krav, selvom der i andre dele af koncernen ville være dæk-
ning herfor.
Det foreslås derfor, at hæftelsen for udbytteskat m.v., royaltyskat og renteskat,
samt tillæg og renter ud over det selskab, der over for det offentlige er forpligtet til
betaling efter reglerne i kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2, som udgangspunkt også
skal omfatte selskaber, der er sambeskattet med det udbetalende selskab på inde-
holdelsestidspunktet.
Mellem Folketingets 1. og 2. behandling af lovforslaget blev der fremsat en række
ændringsforslag til det oprindeligt fremsatte lovforslag. Hovedparten af dem var af
rent redaktionel karakter, men som ændringsforslag nr. 12 fremsatte skattemini-
steren forslag til en ny bestemmelse, § 69 B i kildeskatteloven om forrentning af
krav på tilbagebetaling af kildeskat.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0284.png
UKS Side 2739
284/613
Dok.nr. 18142586.1
38.3.2
Baggrunden for ændringsforslaget var ifølge en forelæggelse for skatteminister
Thor Möger Pedersen denne:
Sagen kort:
Vedlagt ændringsforslag til L173 (Styrkelse af indsatsen mod nulskat-
teselskaber). Ændringsforslaget skal primært sikre det offentlige mod tab på indbe-
talte kildeskatter i de verserende kapitalfondskomplekser.
Spørgsmålet om refusion af udbytteskat er ikke omtalt i forelæggelsen (det bemær-
kes dog, at de nævnte kapitalfondskomplekser blandt andet vedrørte spørgsmålet
om, hvem der var rette modtager af refusionsbeløb).
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0285.png
UKS Side 2740
285/613
Dok.nr. 18142586.1
38.3.3
Den foreslåede bestemmelse havde dette indhold:
§ 69 B. Har nogen, der er skattepligtig efter § 2 eller selskabsskattelovens § 2, mod-
taget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat,
som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direk-
tiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for be-
skatning af renter eller royalties, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told-
og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling. Sker tilba-
gebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente svarende
til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned.
Stk. 2. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke fore-
tage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbry-
des udbetalingsfristen efter stk. 1, indtil modtagerens forhold ikke længere hindrer
kontrol.
Stk. 3. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende
grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab, kan forvaltningen kræve sik-
kerhedsstillelse af modtageren. Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve sikker-
hedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke endeligt
afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.
38.3.4
U
KS
I bemærkningerne til forslaget, som fremgår af Skatteudvalgets betænkning af 11.
juni 2012 over lovforslaget, er forslaget begrundet således:
Den nugældende forrentning af indbetalte kildeskatter sker efter renteloven ... Ren-
tesatsen er den sats, der for den pågældende periode gælder efter rentelovens § 5.
Rentetilskrivningen sker, når der er gået 30 dage, fra skattemyndighederne har
modtaget anmodningen om tilbagebetaling.
Ved ændringsforslaget foreslås en ændret forrentning af kildeskattekravet, således
at renteniveauet i det væsentligste sidestilles med den forrentning, som opnås ved
tilbagebetaling af overskydende skatter. Herudover foreslås det, at skattemyndig-
hederne får mulighed for at afbryde udbetalingsfristen og dermed forrentningen,
hvis modtagerens forhold hindrer kontrol af, om modtageren reelt er den udbeta-
lingsberettigede. ...
Er der i forbindelse med udbetaling af udbytter, renter eller royalties sket indehol-
delse af kildeskat, og overstiger indeholdelsen af kildeskat, hvad der endeligt kan
indeholdes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0286.png
UKS Side 2741
286/613
Dok.nr. 18142586.1
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlems-
stater eller direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter eller
royalties, har modtageren krav på tilbagebetaling af beløbet.
Vedrørende tilbagebetalingen bemærkes, at hvis det eksempelvis følger af en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, at kildeskatten skal nedsættes, men ikke frafaldes,
og medfører dette, at Danmark ikke indeholder kildeskat, vil det være det fulde
beløb, der tilbagebetales til modtageren.
Skattemyndighederne skal inden for 6 måneder fra modtagelsen af anmodningen
om udbetaling sørge for, at beløbet udbetales til den berettigede. Sker udbetaling
senere end 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen, foreslås det, at kravet
forrentes med en rente svarende til renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Hermed svarer renteniveauet for forrentning af kildeskattekrav i det væsentligste
til den forrentning, som opnås ved tilbagebetaling af overskydende skatter.
Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst efter 6 måneder, idet skatte-
myndighederne gives en frist på 6 måneder til at behandle anmodningen om tilba-
gebetaling. Fristen er valgt under hensyntagen til, at sager om indeholdelse af kil-
deskat i mange tilfælde kan være komplekse at afdække. For at vurdere, om den
skattepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er den berettigede til at
modtage det overskydende beløb, skal der ofte foretages tilbundsgående undersø-
gelser af eksempelvis koncernstruktur og overliggende ejerforhold. Fristen på 6 må-
neder følger Kommissionens anbefalinger i »Henstilling om procedurer for kilde-
skattelettelser C(2009)7924 af 19. oktober 2009«.
Hvis modtageren vægrer sig ved at medvirke til at afklare de forhold, der skal danne
grundlag for vurderingen af, om modtageren er den reelt berettigede, eller ikke af-
giver tilstrækkelige oplysninger, kan skattemyndighederne afbryde fristen på 6 må-
neder, indtil betingelserne for udbetaling er opfyldt. Afbrydes udbetalingsfristen på
6 måneder, sker der også en udskydelse af forrentningen.
...
Skattemyndighederne vurderer konkret, hvilke oplysninger der er nødvendige for
at undersøge, om betingelserne for udbetaling af indeholdt kildeskat er til stede.
Det er modtagerens pligt at fremlægge dokumentation for eller sandsynliggøre
disse oplysninger. Efterkommer modtageren ikke skattemyndighedernes anmod-
ning, er skattemyndighederne berettigede til at afbryde udbetalingsfristen efter den
foreslåede § 69 B, stk. 1, i kildeskatteloven.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0287.png
UKS Side 2742
287/613
Dok.nr. 18142586.1
...
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og kon-
trollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre, at der
ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke anses
for retmæssig ejer.
39.
Indtægtslisterne, 1.-3. kvartal 2012
Mio. kr.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juli
Juni
Året 2011
422
704
290
Året 2012
314
296
427
396
År til dato 2011
422
1.126
1.416
2.715
5.333
5.663
6.065
6.662
7.288
År til dato 2012
314
610
1.037
1.433
3.668
5.101
5.263
6.064
6.585
40.
40.1
U
KS
1.299
2.617
331
402
597
625
2.236
1.433
161
801
521
August
September
Forelæggelse for skatteministeren
Det hedder i forelæggelsen:
Ændring af indberetningsbekendtgørelsen
–
november 2012
Den 26. september 2012 fik skatteminister Thor Möger Pedersen forelagt et udkast
til ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter efter skattekontrolloven
med indstilling om, at udkastet blev sendt i ekstern høring.
Sagen kort:
Du har fået forelagt et udkast til forslag til lov om ændring af skatte-
kontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love med henblik på udsendelse
på ekstern høring.
Et af lovforslagets elementer er indberetning af udbytter af aktier m.v. Det fremgår
af bemærkningerne til lovforslaget, at det er tanken al ændre bekendtgørelse om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så der indføres månedlige ind-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0288.png
UKS Side 2743
288/613
Dok.nr. 18142586.1
beretninger af alle udbytter. I tilknytning til denne bekendtgørelsesændring inde-
holder lovforslaget så nogle udvidelser af de oplysninger, indberetningerne skal in-
deholde.
Der vedlægges derfor et udkast til en bekendtgørelse, som indfører de månedlige
indberetninger, der stilles i udsigt i lovforslagets bemærkninger. ...
Det er tanken at udkastet sendes i høring samtidig med lovforslaget, med samme
høringsfrist og til samme kreds af høringsparter.
Det bemærkes, at bekendtgørelsens indførelse af de månedlige indberetninger vil
kunne gennemføres uafhængigt af lovforslagets udvidelser af de oplysninger, som
skal indberettes. Efter udkastet indføres de månedlige indberetninger fra 2013,
mens udvidelsen af oplysningerne med lovforslaget får virkning fra 2014. En hurtig
gennemførelse af de månedlige indberetninger sikrer en hurtig forbedring af SKATs
administration af udbytteskatten og betyder alene en ændring af indberetningster-
miner og -frister for den finansielle sektor. Derfor kan det gennemføres hurtigere
end udvidelsen af oplysningerne. Udvidelsen af oplysningerne sikrer en efterføl-
gende yderligere forbedring for administrationen af udbytteskatten.
lndstilling:
At du godkender udkastet til ændringsbekendtgørelse, ...
40.2
40.3
U
KS
Fornyet forelæggelse for skatteministeren
Undersøgernes bemærkning
Efter at den eksterne høring var gennemført, blev udkastet på ny forelagt for skat-
teministeren med oplysning om, at udkastet var ændret på et enkelt punkt efter
ønske fra Finansrådet, og med indstilling om, at ministeren underskrev bekendtgø-
relsen, hvilket han gjorde.
Bekendtgørelsen blev offentliggjort som nr. 1123 af 30. november 2012.
Den forbedring af mulighederne for kontrol, som var formålet med ændringen, blev
ikke realiseret. Vi henviser om årsagen hertil til vores bemærkning i afsnit 29.4
ovenfor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0289.png
UKS Side 2744
289/613
Dok.nr. 18142586.1
41.
41.1
41.1.1
Ændring af en række skattelove
–
november 2012
Forelæggelse af udkast til lovforslag for skatteministeren
I september 2012 udarbejdede Skatteministeriet en forelæggelse til skatteministe-
ren (Holger K. Nielsen). Forelæggelsen vedrørte et udkast til lovforslag om ændrin-
ger i en række skattelove.
Det hedder i forelæggelsen:
Sagen kort:
Lovforslaget indeholder en række primært tekniske ændringer, som
tilsigter en række forenklinger, administrative lettelser, redaktionelle rettelser
o.lign., som må anses for ukontroversielle.
41.1.2
41.2
41.2.1
U
KS
Lovforslaget
Forslagets direkte provenumæssige virkning er et merprovenu på 30 mio. kr. i 2014.
Dette fordeler sig med 13 mio. kr. på forbedringer vedrørende årsopgørelsespro-
cessen, og 17 mio. kr. ved at stoppe muligheden for at få tilbagebetalt renter, der
ikke er betalt.
Et væsentligt element er forslaget om at overføre mindre selvstændigt erhvervsdri-
vende til årsopgørelsesordningen; ...
Et andet væsentligt element er forslaget om et nyt beregningsgrundlag for den så-
kaldte referencerente, der er grundlag for en række rentesatser i Skatteministeriets
lovgivning. ...
Som det fremgår, omtaler forelæggelsen ikke spørgsmål vedrørende udbyttebe-
skatning. Det fremgår ikke, om skatteministeren faktisk har set denne forelæggelse.
Forslaget blev fremsat som L 67 FT 2012-13 den 14. november 2012.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.7.2 fremgår:
Bestemmelserne i såvel skattekontrollovens §§ 9 B som 10 A om indberetning af
udbytter omtaler, at indberetningen skal ske henholdsvis hvert år og mindst en
gang årligt. Endvidere har skatteministeren efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 5,
mulighed for at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de normale frister
(20. januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører). Denne hjemmel
blev indsat ved lov nr. 462 af 12. juni 2009. Det fremgår af bemærkningerne til
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0290.png
UKS Side 2745
290/613
Dok.nr. 18142586.1
lovforslaget L 201, Folketingsåret 2008/09, 1. samling, at tanken med bestemmel-
sen var at harmonisere indberetningsfristen med fristen for angivelse og indbeta-
ling af udbytteskatten. Det vil sige regler om indberetninger af udbytter i måneden
efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen.
Det er tanken at udnytte bemyndigelsen i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, i relation
til alle udbytter, som udloddes fra danske selskaber m.v., og ikke som i dag blot i
forhold til udbytter af aktier m.v. i danske selskaber m.v., der hverken er optaget til
handel på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral. Dette kan
ske ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberet-
ningspligter m.v. Ved ændring af bekendtgørelsen vil der således blive fastsat regler
om, at indberetningen vedrørende de udbytter fra danske selskaber m.v., som ikke
allerede i dag skal indberettes i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om
udlodningen, skal ske seneste den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller
beslutningen. For de udbytter, som allerede i dag skal indberettes i måneden efter
vedtagelsen eller beslutningen om udlodningen, vil indberetningsfristen ikke blive
ændret. For aktier i udenlandske selskaber m.v., der er optaget til handel på regu-
lerede markeder eller registreret i en værdipapircentral, vil der stadig kunne ske
indberetning årligt. ...
Det foreslås samtidig at udvide de oplysninger, der skal være omfattet af indberet-
ningerne, med nogle oplysninger, som er knyttet til udlodningen og indeholdelsen
af udbytteskat eller manglende indeholdelse af udbytteskat. ...
41.2.2
U
KS
Svar
I forbindelse med 1. behandling af lovforslaget blev der udarbejdet et spørgs-
mål/svar-papir, som om udbytteskat blandt andet indeholder følgende:
Spørgsmål
1. Hvorfor ændres til månedlige indberetninger, for så vidt angår udbytter af dan-
ske aktier?
Formålet er at forbedre SKATs administration af udbytteskatten.
Som det er i dag, angives og indbetales den indeholdte udbytteskat måneden efter,
at udlodningen er vedtaget eller besluttet. Er der tale om aktier, der hverken er
børsnoterede eller registreret i Værdipapircentralen, skal indberetningen om mod-
tagerne ske inden for samme frister. For andre aktier skal indberetningen derimod
først ske i januar i året efter. Det begrænser mulighederne for afstemning mellem
indberetningerne og angivelserne. Desuden bevirker det, at SKAT ofte må behandle
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0291.png
UKS Side 2746
291/613
Dok.nr. 18142586.1
anmodninger om refusion af indeholdt udbytteskat, før SKAT har fået indberetnin-
gen om modtageren. Det medfører en risiko for, at fejl i indeholdelsen ikke opdages
af SKAT, og at der sker refusion til udbyttemodtagere, som ikke er berettigede til
refusion. Gennem månedlige indberetninger øges SKATs muligheder for hurtig af-
stemning, og kontrolmulighederne i forbindelse med refusionssagerne øges.
...
3. Hvorfor skal indberetningerne omfatte flere oplysninger end hidtil?
Svar
De nye oplysninger er oplysninger om indeholdelsen af udbytteskat, om tidspunktet
for beslutningen eller vedtagelsen af udlodningen og om den konto, udbetalingen
af udbyttet sker til.
Oplysningerne om indeholdelsen af udbytteskatten og den konto, der udbetales til,
skal bruges til at forbedre SKATs administration af udbytteskatten. Oplysningerne
giver således bedre afstemningsmuligheder mellem indberetningerne og udbytte-
angivelserne. De giver desuden bedre mulighed for at kontrollere, at der er inde-
holdt rigtigt. Endelig giver de bedre mulighed for at sikre korrekt behandling af an-
modninger om refusion af udbytteskat.
De foreslåede udvidelser af indberetningerne bevirker også, at de selskaber, som
selv indberetter om udbyttemodtagerne helt kan slippe for at indgive udbytteangi-
velser til SKAT. ...
41.2.3
41.2.4
42.
U
KS
Juridisk Forums møde den 6. december 2012
Papiret blev godkendt af departementschefen den 25. november 2012 og sendt til
partiernes skatteordførere. Det fremgår ikke, at skatteministeren har set papiret.
Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 17. december 2012 og bekendt-
gjort som lov nr. 1354 af 21. december 2012.
Om en intern e-mailveksling i SKAT om implementeringen af loven i SKATs syste-
mer, se kapitel 12, afsnit 19, nedenfor.
Af beslutningsprotokollen for mødet i Juridisk Forum fremgår:
Opfølgningslisten blev gennemgået, og det blev konstateret, at der ikke er behov for
yderligere opfølgning af nogen af punkterne.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0292.png
UKS Side 2747
292/613
Dok.nr. 18142586.1
43.
43.1
Indtægtslisterne, 4. kvartal 2012 og hele 2012
Indtægtslisterne
Mio. kr.
Oktober
November
December
Året 2011
249
77
282
Året 2012
256
-530
52
År til dato 2011
7.537
7.613
7.896
År til dato 2012
6.841
6.311
6.363
43.2
Refusioner og modtagne anmodninger
Der blev refunderet samlet 1.450 mio. kr., og SKAT modtog 30.765 refusionsanmod-
ninger.
44.
U
KS
Mailveksling om tvungen TastSelv for udbytteskat
–
maj 2013
Den 3. maj 2013 sendte Lisbeth Rømer en e-mail til Andreas Bo Larsen, Skattemini-
steriets departement, hvori det blandt andet hedder:
Kender du til hvor langt de var nået med tvungen digitalisering af udbytteskat-
ten?????
Andreas Bo Larsen svarede den 13. maj 2013, at forslaget var sendt i høring med
henblik på ikrafttrædelse den 1. juli 2013.
Umiddelbart herefter skrev Lisbeth Rømer denne e-mail til René Frahm Jørgensen:
Kære Rene,
Så lysner det!!!!!!
Tvungen digitalisering for udbytteskat er sendt i ekstern høring den 8. ds, ikrafttræ-
den 1.7.2013. Men det er den gamle uhensigtsmæssige ordning, der ophøjes. Den
løser ikke vores afstemningsproblem. Så det arbejder vi fortsat på for fuld kraft.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2748
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2749
Kapitel 11 SIRs rapport af 30. maj 2013
1.
SIRs revision af royalty- og udbytteskat for 2012
Den 30. maj 2013 afgav SIR en rapport om en foretagen revision af royalty- og ud-
bytteskatteområdet for 2012.
1.1
Rapportens indhold
Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
1. Indledning
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har gennemført en revision af udbytte-
og royaltyskat for 2012.
Formålet med revisionen er at vurdere:
U
KS
•
•
2. Forudsætninger
Revisionen har omfattet:
Om SKAT har tilrettelagt regnskabsfunktionen på en tilfredsstillende
måde, herunder etableret forretningsgange og interne kontroller, der
medvirker til at sikre en korrekt regnskabsaflæggelse.
Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge af tidligere un-
dersøgelser er dækkende og tilstrækkelige, jfr. SIRs revisionsrapport
af området d. 10. maj 2010 jnr. 09-272022, hvori der blev givet en
række anbefalinger.
Ud bytteskat (Forretningsområde 1156, 1157 og 1158)
Royaltyskat (Forretningsområde 1160 og 1161)
I regnskabet for 2012 er nettoindtægterne for udbytteskat på i alt 6.363,5 mio.
kr., mens indtægterne for royaltyskat er på i alt 130,0 mio. kr.
SIR har holdt møder med Regnskab 2, Proces og Administration, Afregning Per-
son eKapital, Afregning Erhverv samt Afregning Erhverv og Vejledning.
Revisionen har endvidere omfattet besøg hos Regnskab 2, hvor vi blev orienteret
om arbejdstilrettelæggelsen og sammen med relevante medarbejdere gennem-
gik bogførings- og afstemningsrutiner samt efterprøvede forretningsgange og
kontroller som sikrer regnskabets rigtighed. Ved siden af gennemgang af bog-
førings- og afstemningsmateriale har SIR foretaget indsamling, gennemgang og
vurdering af relevant materiale i form af interne beskrivelser, vejledninger og
forretningsgange.
Revisionen har ikke omfattet revision af IT-systemer.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0295.png
UKS Side 2750
295/613
Dok.nr. 18142586.1
Revisionen er gennemført af Søren Kristensen og Lars Kørvell i perioden januar
til maj 2013.
3. Observationer
3.1 Debitorer
•
SIR har gennemgået debitorkontiene. Alle angivelser kommer i 3S, via TastSelv
eller ved tastning af Regnskab 2. Angivelser, hvor der skal betales udbytteskat,
overføres dagligt automatisk fra 3S til SAP38.
Det er ved tidspunktet for registrering af angivelsen, at indtægten registres i
SAP38 med modpost på et debitornummer under debitorkonto 3000.
Ved indbetaling af udbytteskat, efter indsendelse af papirangivelse, foretages
en automatisk registrering ...
U
KS
...
...
3.2 Regnskabspraksis
–
lndregningskriteriet
Revisionen har vist, at Regnskab 2 rykker løbende for fordringer. Regnskab 2
rykker 2 gange inden fordringen overdrages til Inddrivelse.
Revisionen har vist, at der henstår få saldi af ældre dato. Ved gennemgang af
de væsentligste åbentstående saldi konstaterede SIR, at de alle var retskraftige
og under behandling. Heriblandt en fordring inkl. renter på 620 mio. kr. som
vedrører en konkurssag som endnu ikke er afsluttet.
Under gennemgang af Regnskab 2's månedlige kontroller i forbindelse med
regnskabsgodkendelsen konstaterede SIR, at Regnskab 2 undersøgte og opløste
åbentstående poster på teknisk debitorer, indbetalingskonti mv.
Delkonklusion
Det er SIRs vurdering, at de åbentstående fordringer pr. 31.12.2012 var til stede
og retskraftige.
Det er SIRs opfattelse, at Regnskab 2 løbende bør opløse de poster, hvor selska-
ber har betalt og indberettet oplysning om udbyttemodtagere, men mangler at
angive.
Selve bogføringen af indtægt for udbytteskat sker i forbindelse med registrerin-
gen af angivelsen. Udbytteskat bliver således bogført, når den er angivet uanset
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0296.png
UKS Side 2751
296/613
Dok.nr. 18142586.1
om den er betalt eller ej. ...
Ved indbetalingen af udbytteskat er det ligeledes tidspunktet for registreringen
der afgør, hvornår indbetalingen bliver indregnet i regnskabet. Registreringen
af indbetalingen i SKATs regnskab sker samtidig med indbetalingen, idet alle
indbetalinger, hver dag bliver registreret på bank med modkonto teknisk debi-
tor.
Selskaber skal senest angive og betale udbytteskat den 10. i måneden efter, at
det er vedtaget at udlodde udbytte ...
Ved refusion af udbytteskat er det tidspunktet for udbetaling af refusion, der
afgør, hvornår refusionsbeløbet bliver udgiftsført. Det er SIRs vurdering, at der
foretages løbende udbetaling af refusion, umiddelbart efter at sagsbehandlin-
gen om anmodning er afsluttet.
U
KS
3.3 Afstemning til fødesystemer
Af regnskabsgodkendelsen for firmakode 6112 december 2012 fremgår, at
Regnskab 2 ultimo 2012 havde knap 1.300 angivelser som manglede at blive
tastet. Ultimo 2010 og 2011 manglede henholdsvis ca. 4.000 og 2.000 angivelser
at blive tastet. SIR kan således konstatere, at antallet af angivelser der mangler
at blive tastet, er faldende.
SIRs har analyseret bogføringen og foretaget et skøn af de samlede indtægter
for de 1.300 angivelser, som først bliver tastet og indtægtsført i 2013. Skønnet
er ca. 56 mio. kr. og er forbundet med en vis usikkerhed.
Delkonklusion
SIR finder, at SKATs nuværende måde at indtægtsføre udbytteskat på (angivel-
ser som bliver tastet af Regnskab 2) ikke ligger indenfor de retningslinjer/regler
som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen har fastsat. SIR er bekendt
med, at der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder med at komme
med anbefalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i
SKAT. SKAT bør sikre sig, at udbytteskat bliver indregnet indenfor de retningslin-
jer/regler som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
SIR har konstateret, at SKAT ikke foretager afstemning mellem 3S og SAP38. Ved
gennemgang af de månedlige regnskabsgodkendelser fremgår, at der i maj må-
ned 2012 er tastet angivelser svarende til ca. 1,6 mia. kr. i 3S som ved en fejl
ikke tømmes til SAP38. Fejlen bliver opdaget ved at Regnskab 2 har mange ind-
betalinger fra debitorer som ikke bliver udlignet. Fejlen er efterfølgende blevet
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0297.png
UKS Side 2752
297/613
Dok.nr. 18142586.1
rettet.
SIR har fået oplyst, at SKAT ikke foretager afstemning mellem 3S og delsyste-
merne UDBY og IFPA under eKapital. Det er ligeledes oplyst, at der ikke foretages
afstemning eller anden form for kontrol af, at relevante oplysninger i UDBY og
IFPA overføres korrekt til årsopgørelserne. I 2012 har der været poster i eKapital
som SLUT-systemet ikke har hentet og som dermed i første omgang ikke kom
med på årsopgørelser. Fejlen skyldes at udbytteskatteprocenten var blevet æn-
dret fra 28% til 27%. Den konkrete fejl blev opdaget og SLUT-systemet er efter-
følgende blevet rettet.
Delkonklusion
Revisionen har således vist, at der i 2012 er sket fejl, hvor ikke alle data i 3S er
overført til SAP38, ligesom ikke alle relevante data i eKapital blev overført kor-
rekt til årsopgørelser for personer. Fejlene er i begge tilfælde blevet opdaget af
anden vej end egentlige afstemning mellem systemer.
U
KS
3.4 Refusion af udbytteskat
Det er SIRs vurdering, at de konkrete tilfælde, hvor der er sket fejl i 2012 viser,
hvor vigtigt det er, at der bliver foretaget afstemning mellem systemerne. SKAT
bør etablerer afstemninger eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data
leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
For udlændige indeholdes der udbytteskat ved udlodningen. Udbyttemodtagere
kan søge refusion, hvis de er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst
(DBO) eller er fra et EU land. Eneste undtagelse er den såkaldte "VP-ordning",
for værdipapirer indskrevet i Værdipapircentralen. VP-ordningen er en aftale
mellem depotbankerne, Værdipapircentralen, SKAT og depotkunden (udbytte-
modtageren). Der er for 12 lande indgået en aftale som betyder, at Værdipapir-
centralen for de indskrevne danske aktier/beviser sørger for, at der ved udlod-
ning sker indeholdelse af udbytteskat med den korrekte procent/beløb, således
at udbyttemodtager ikke skal søge om refusion.
Afregning Person har hertil oplyst at
”den
nedsatte udbytteskat kun kan ske, hvis
både kunden og kundens depotbank har indgået en aftale. For at kontrollere
dette har eKapital med virkning fra 1. januar 2014 i Skattekontrolloven indført
en pligt for depotføreren om at indberette en markering for den såkaldte
VP-ordning. En efterfølgende kontrol/afstemning bliver herved mulig".
For at opnå refusion skal udbyttemodtager indsende blanket til Regnskab 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0298.png
UKS Side 2753
298/613
Dok.nr. 18142586.1
sammen med dokumentation for skattepligt til hjemlandet samt udbyttemed-
delelse om modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat.
For at reducere SKATs ressourceforbrug i forbindelse med anmodning om refu-
sion, er der indgået en aftale med 3 pengeinstitutter kaldet "regnearksordnin-
gen", hvor disse pengeinstitutter sender refusionsanmodning på deres kunders
vegne.
Pengeinstitutterne står inde for det refusionsbeløb, som de anmoder om på
kundernes vegne.
SIR har gennemgået
og efterprøvet Regnskabs 2 s forretningsgange omkring be-
handling, bogføring og udbetaling af refusion. Revisionen viste, at der er etab-
leret funktionsadskillelse. Derudover viste revisionen, at de modtagne refusions-
anmodninger udenfor regnearksordningen vurderes før refusionsbeløbet bliver
udbetalt. I de tilfælde, hvor der ikke var tilstrækkelig dokumentation blev der
anmodet om yderligere materiale, ligesom anmodninger blev afslået, hvis be-
tingelserne ikke var opfyldt.
Blanketterne tastes enkeltvis, således at der er et kontrolspor, mens refusion via
regnearksordningen tastes som sumposter.
Regnearkene indeholder de samme oplysninger som fremgår af de øvrige an-
modninger. Nogle regneark er vedlagt dokumentation for skattepligt og udbyt-
temeddelelse, mens andre ikke er. Regnskab 2 har oplyst, at de i vid udtrækning
har tillid til pengeinstitutterne og bilag indkaldes sjældent. SIR har fået oplyst,
at dette kun er sket 2 gange i den tid regnearksordningen har eksisteret.
U
KS
Bliver der via blanket søgt refusion 2 gange for den samme aktie, er systemet
sat således op, at der vil komme en advisering 2. gang. Men da refusioner via
regnearksordningen tastes som sumposter, vil en udbyttemodtager kunne
søge refusion mere end en gang for den samme aktie enten både via blanket
og regnearksordningen eller flere gange via regnearksordningen uden at det
ville blive opdaget af SKAT.
SIR har konstateret, at refunderet udbytteskat er steget fra ca. 680 mio. kr. i
2010 til ca. 1.452 mio. kr. i 2012. SKAT har overfor SIR oplyst, at stigningen kan
skyldes, at danske selskaber udlodder større udbytte til udenlandske aktionæ-
rer, men ikke fremlagt dokumentation herfor.
Delkonklusion
Det er SIRs vurdering, at de tilrettelagte forretningsgange og interne kontroller
sikrer en korrekt regnskabsmæssig registrering af refunderet udbytteskat til ud-
lændige.
For refusionsanmodningerne udenfor regnearksordningen bliver grundlaget
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0299.png
UKS Side 2754
299/613
Dok.nr. 18142586.1
vurderet før der sker udbetaling af refusion, mens grundlaget under regnearks-
ordningen kun sjældent vurderes. Det er SIRs vurdering, at SKATs kontrol med
refusionsanmodninger, der kommer via regnearksordningen ikke er tilstrækkelig.
Det er SIRs opfattelse, at Regnskab 2 bør beskrive, hvad der skal kontrolleres/
påses inden anmodning imødekommes og i højere grad påse grundlaget for
refusion under regnearksordningen. Det er SKATs ansvar, at anmodning om re-
fusion, under regnearksordningen, er korrekt inden der foretages udbetaling.
Det er SIRs vurdering, at SKAT bør sikre sig bedre imod, at der ikke sker uret-
mæssig refusion af udbytteskat. Muligheden herfor er blevet forbedret fra 1.
januar 2013, hvor alle udloddende selskaber skal angive udlodningen og ind-
berette oplysning om udbyttemodtager samtidigt.
U
KS
3.5 Regnskabsgodkendelse
SIR har gennemgået de kontroller Regnskab 2 har udført i forbindelse med regn-
skabsgodkendelsen for regnskabet ultimo 2012. Af Vejledning regnskabsafslut-
ning
–
lokale firmakoder fremgår, hvilke interne kontroller Regnskab 2 skal fo-
retage.
Revisionen har vist, at kontrollerne bliver udført, udskrevet, dateret og under-
skrevet, hvorefter de bliver afleveret til afdelingslederen, som opbevarer dem
på sit kontor. Materialet opbevareres også elektronisk.
Det er SIRs vurdering at der løbende bliver fulgt op på de konti, som kontrollen
omfatter. Åbentstående poster bliver løbende undersøgt, ...
Af de månedlige regnskabsgodkendelser for firmakode 6112 som fremsendes til
Regnskab 1 fremgår, at månedens indtægter og udgifter, samt aktiver og passi-
ver er gennemgået. Indbetalinger samt tastede værdi både for perioden samt år
til dato er oplyst, ligesom antallet af angivelser, som mangler at blive tastet er
oplyst. Af regnskabsgodkendelsen ultimo 2012 fremgår, at der år til dato er ind-
betalt knap 12 mia. kr. og den tastede værdi er på ca. 10,8 mia. kr. De oplyste
tal svarer til henholdsvis kredit og debet bevægelsen på debitorkontoen (arts-
konto 3000
–
Forretningsområde 1156 og 1157).
Det er SIRs opfattelse, at regnskabsgodkendelsen i sin nuværende form ikke giver
tilstrækkelige informationer. Eksempelvis kan indbetalinger og tastede værdi
ikke aflæses som henholdsvis kredit og debetbevægelserne på debitorkontoen,
idet tilbageførte indtægter bliver posteret i modsat side på debitorkontoen. Den
oplyst tastede værdi indeholder således ikke de tilbageførte indtægter, ligesom
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0300.png
UKS Side 2755
300/613
Dok.nr. 18142586.1
det oplyste beløb for indbetalinger også indeholder de udlignede beløb for tilba-
geførsler. Af regnskabet Den endelige månedsrapport 2012 fremgår, at indtæg-
terne for udbytteskat er på i alt 8.712 mio. kr. og for royaltyskat er på i alt 130,0
mio. kr.
Af SKATs Vejledning regnskabsafslutning
–
lokale firmakoder fremgår, hvorledes
regnskabsgodkendelsen skal opbygges og hvad den skal indeholde.
Det fremgår heraf, at der i regnskabsgodkendelsen skal oplyses antal og beløb
for de angivelser, som manglede at blive tastet. Efter SIRs opfattelse burde po-
ster hvor SKAT risikerer at få en udgift, være nævnt. ...
Delkonklusion
U
KS
Det er SIRs vurdering, at der løbende bliver fulgt op på relevante konti i forbin-
delse med den månedlige regnskabsgodkendelse. Åbentstående poster bliver
løbende undersøgt, således at de kan blive opløst eller placeret de rigtige steder.
Det er SIRs vurdering, at de kontroller og afstemninger SKAT udfører i forbin-
delse med regnskabsgodkendelsen medvirker til at sikre regnskabets rigtighed
for udbytte- og royaltyskat.
Det er dog SIRs opfattelse, at selve regnskabsgodkendelsen ikke giver tilstræk-
kelige informationer og dermed lever op til SKATs Vejledning regnskabsafslut-
ning
–
lokale firmakoder ...
3.6 Afstemninger/sandsynlighedskontrolangivelse, indberetning og selskabets
regnskab
Regnskab 2 foretager 2 gange om året en udbyttekontrol, hvor felt 37 på selska-
bernes selvangivelse (udloddet udbytte) holdes op imod angivet udbytte tastet i
3S. Et eksternt IT-firma bistår SKAT ved udsøgningen. Ved manglende angivelse
udsender Regnskab 2 op til 2 rykkere. Forinden der udsendes rykkere kontrolle-
res det, at der er grundlag for at rykke. I 2. rykkerskrivelse anføres oplysning om
mulige dagbøder. Adskillige selskaber, som ikke har reageret på rykkerne er
sendt til Indsats.
SIR har konstateret, at muligheden for at pålægge dagbøder ikke har været ta-
get i brug, ligesom muligheden for skønsmæssigt at fastsætte udbytteskatten
heller ikke anvendes af SKAT.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0301.png
UKS Side 2756
301/613
Dok.nr. 18142586.1
Ved udbyttekontrollen finder SKAT de fejl, hvor selskaber har betalt og indbe-
rettet udbytte i TastSelv, men ved en fejl mangler at angive beløbet.
eKapital rykker de indberetningspligtige såfremt de indberetter færre udbytte-
modtagere end året før eller hvis indberetningspligtige ikke har foretaget ind-
beretning i indeværende år, men i tidligere år.
SKAT foretager ingen afstemning mellem angivet udbytte og indberetning.
Region København udførte i 2011 et indsatsprojekt for indkomståret 2008, for
de selskaber, hvor der er forskel på angivelse og indberetning. Af 68.000 selska-
ber var der i alt ca. 20.000 selskaber, hvor der var en forskel. Af disse blev 1.500
udvalgt til udvidet kontrol. Projektet medførte, at 160 af de 1.500 selskaber fik
en samlet forhøjelse på 58 mio. kr. Projektet førte ligeledes til, at revisorer for
nogle af selskaberne blev anmeldt til Revisornævnet, hvor flere af sagerne endte
med bøder til revisorerne.
U
KS
Der har tidligere været problemer med at kunne foretage afstemninger og kon-
troller, men det er delvis afhjulpet nu. Fra og med 2012 skulle de ikke VP-admi-
nistrerede selskaber (ikke optaget til handel på reguleret marked og ikke ind-
skrevet i VP) indberette og angive på samme tidspunkt. Fra og med 1. januar
2013 skal de depotførerne (bankerne) for de VP indskrevne selskaber/ investe-
ringsforeninger/investeringsselskaber (optaget/ikke optaget til handel på regu-
leret marked) indberette senest en måned efter at de udloddende selskaber/in-
vesteringsforeninger/investeringsselskaber har indsendt deres angivelse. For
2012 kan der for de ikke indskrevne selskaber foretages afstemning mellem an-
givelse og indberetning.
Afregning Person har hertil oplyst, at ··”at der også vil kunne foretages afstem-
ning mellem angivelse og indberetning for de indskrevne selskaber/investerings-
foreninger mv., men først i perioden efter den 20. januar 2013. Fra og med
2013, vil der kunne foretages afstemning ved udgangen af den efterfølgende
måned.”
Regnskab 2 har hertil oplyst, at "afstemning skal foretages manuelt for de ca.
75.000 selskaber. som udlodder udbytte ved sammenkøring af forskellige Busi-
ness Objects universer".
Delkonklusion
Det er SIRs vurdering, at SKAT nu har mulighed for en effektiv kontrol mellem
det som selskaberne angiver og det der bliver indberettet om den enkelte ud-
byttemodtager. Et tidligere indsatsprojekt for de ikke indskrevne selskaber har
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0302.png
UKS Side 2757
302/613
Dok.nr. 18142586.1
vist, at der er mange fejl og et væsentligt beløb bliver ikke angivet og betalt. Det
er SIRs vurdering at SKAT bør foretage løbende afstemning af angivet udbytte-
skat og indberetning.
Det er SIRs opfattelse, at der ledelsesmæssigt bør tages stilling til, hvorvidt be-
stemmelserne for at pålægge dagbøder samt skønsmæssig fastsættelse tages i
anvendelse som andre steder i organisationen.
3.7 Organisering og ansvar på udbytteområdet
Ansvaret for SKATs proces til håndtering af udbytteskat er delt på flere proces-
ejere. Der er ikke defineret et overordnet ansvar for hele processen.
U
KS
Regnskab 2 varetager bogholderifunktionen omkring udbytteskat. Kontorets ar-
bejdsopgaver er bl.a. at taste blanketter vedrørende indberetning og angivelse,
foretage rykkerprocedure vedrørende manglende indberetninger og angivelser,
behandling af ansøgninger om refusion, attestation af skattepligt for danskere
med udenlandske aktier, bogholderiopgaven vedrørende udbytte samt kontrol
og afstemning af betaling og angivelse mv.
Afregning Person er procesejer på eKapital. Center for eKapital drifter eKapital
der omfatter de obligatoriske indberetningspligter efter skattekontrolloven,
som ikke er omfattet af elndkomst. Procesejer for eKapital har oplyst, at eKapi-
tal i sin opbygning er en slags "lagerhotel". Et "lagerhotel" hvor alle oplysninger
til brug for fx dannelsen af årsopgørelsen, til brug for servicebilaget, til SKATs
automatiske opgørelses- og beregningssystem, til kontrol, til compliance, til
brug for indsatsprojekter og afstemning af indkomster, udbytte mv. er samlet.
eKapital består af en række delsystemer, der har hver sit afgrænsede oplys-
ningsområde, fx renter, udbytter, køb og salg af værdipapirer, indskud på pen-
sionsordninger. Det er op til brugerne, at hente og anvende de indsamlede data.
SLUT-systemet har adgang til at hente oplysninger i de relevante delsystemer i
eKapital i forbindelse med dannelse og udskrivning af årsopgørelse for perso-
ner.
Afregning Erhverv, som er procesejer på udbytteangivelsen, varetager opgaven
omkring udvikling af forbedrede muligheder for TastSelv, der køres som et pro-
jekt i Afregning Erhverv. Formålet med forbedringerne er, at etablere et andet
indberetningsflow, således at det bliver lettere at foretage en korrekt indberet-
ning.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0303.png
UKS Side 2758
303/613
Dok.nr. 18142586.1
Delkonklusion
Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for området. Der
bør efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus)
for hele processen til håndtering af udbytteskat.
3.8 Opfølgning på SIRs undersøgelse af Provenuet fra Kildebeskatning af ud-
lændinge
–
udbytteskat (maj 2010)
SIRs undersøgelse fra maj 2010 viste bl.a.:
At der ikke foretages afstemning mellem de udbytter som selskaberne
angiver og de udbytter som indberettes for udbyttemodtagerne.
At der kun med stor usikkerhed kunne opgøres et tilnærmelsesvist kor-
rekt nettoprovenu fra refusionsordningen ud fra de oplysninger, der
var i SKATs systemer.
At SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et kor-
rekt nettoprovenu fra refusionsordningen.
At regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en
korrekt opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen.
At der kan refunderes udbytteskat før skatten er indbetalt/indberettet
til SKAT.
SIR anbefalede bl.a.:
U
KS
1.
2.
At der blev etableret et overordnet ansvar for hele processen til hånd-
tering af udbyttebeskatningen.
At der blev etableret et kontrolmiljø, som sikrede at der var overens-
stemmelse mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtagere.
På baggrund af revisionsrapporten besluttede Produktionsforum, at nedsætte
en arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til administrative og system-
mæssige ændringer, der kunne imødegå de uafklarede forhold i rapporten.
Arbejdsgruppen udarbejdede en række forslag til bedre håndtering af udbytte-
beskatning. I arbejdsgruppens indstilling til Produktionsforum d. 27. juni 2011
er rapportens konklusioner opsummeret til 2 kerneområder:
Der mangler afstemning af den udbytteskat som udbyttemodtagere
godskrives i forhold til udbytteskatten.
Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere og
den tekniske behandling heraf mangler revisionsspor.
Ad 1) Manglende afstemning af udbytteskat
Produktionsforum behandlede arbejdsgruppens forslag den 27. juni 2011 og
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0304.png
UKS Side 2759
304/613
Dok.nr. 18142586.1
besluttede, at Borger og Virksomheder samt Jura og Samfundsøkonomi arbej-
dede videre med forslaget om ændring af Kildeskattelovens § 66 samt de heraf
følgende procesbeskrivelser og eventuelle feltlåsninger. Det blev endvidere ind-
stillet at arbejde videre med forslaget om tvungen TastSelv.
I bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter mv.
efter skattekontrolloven er der foretaget ændring, således, at fristen for angi-
velse, betaling og indberetning af udbyttemodtagere er blevet den samme. For
de selskaber som ikke er indskrevet i Værdipapircentralen er ændringen fortaget
med virkning for 2012, mens ændringen for de selskaber/investerings-forenin-
ger/investeringsselskaber, som er indskrevet i Værdipapircentralen er foretaget
med virkning fra 2013.
U
KS
Afregning Erhverv har under denne revision oplyst, at håndteringen af forbed-
ringerne af TastSelv køres som projekt i Afregning Erhverv. Det er ønsket, at den
nye løsning for indberetning af udbytte overordnet set bl.a. skal indeholde føl-
gende nye/forbedrede funktioner:
Et nyt indberetnings flow som gør, at selskabet ved angivelse af udbytte
samtidig skal oplyse om udbyttemodtager. Løsningen kontrollerer, at
der er modtager på hele udlodningsbeløbet, således at der sker en be-
løbsmæssig afstemning inden indberetning kan foretages. Dvs. et sam-
let indberetnings flow mod den nuværende løsnings
•
to indberetnings-
flows
Der udvikles en kladdefunktion, hvor indtastede data kan gemmes, re-
digeres og indberettes senere.
Tidligere indberettede udbyttemodtagere kan gemmes og hentes frem
igen ved nye indberetninger.
Der registreres årsag for den valgte udbytteprocent, hvis der er valgt
en lavere udbytteprocent.
Udviklingen af ny TastSelv-løsning ved angivelse af udbytteskat er i proces.
I projektet bliver der nu arbejdet på at kvalitetssikre og præcisere kravspecifi-
kationen, med henblik på at få et mere præcist bud på prisen af fase 1. Projektet
har på nuværende tidspunkt alene fokus på at færdiggøre kravspecifikation
vedrørende den nye TastSelv-løsning (fase 1).
Hensigten har været, at idriftsætte den forbedrede funktionalitet inden Skatte-
kontoen går i drift. Den nye indberetningsløsning kan imidlertid ikke nå at blive
sat i drift inden Skattekontoen sættes i gang efter planen i august 2013. Det
forventes, at den nuværende TastSelv-løsning, som er 2 separate spor, for angi-
velse af udbytte og indberetning af modtagere bliver obligatorisk at anvende
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0305.png
UKS Side 2760
305/613
Dok.nr. 18142586.1
med virkning fra 1. juli 2013. Bekendtgørelser herom er i ekstern høring på nu-
værende tidspunkt. SKAT har oplyst, at der arbejdes hen imod at den nye Tast-
Selv-løsning for angivelse af udbytteskat og indberetning af udbyttemodtagere
kan sættes i drift omkring 1. april 2014. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt
taget endelig beslutning om gennemførelse af projektet efter den nuværende
tidsplan.
Ad 2) Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere
Af
beslutningsprotokollen for Produktionsforum den 27. juni 2011 fremgår, at Pro-
duktionsforum blev orienteret om, at der i OECD-regi er etableret en arbejds-
gruppe, som arbejder på fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske akti-
onærer. SKAT er med i et pilotprojekt med 7 andre lande, herunder flere store
pengeinstitutter.
U
KS
SKAT har over for SIR redegjort for, at arbejdet i OECD har stået på i flere år.
Der er afleveret diverse rapporter og nedsat flere arbejdsgrupper, dels arbejdes
der sideløbende i andre regi. EU har et projekt FATCA aftalen med USA om gen-
sidig udveksling af oplysninger vedrørende depoter, konti m.v., som er blevet
prioriteret højest. I OECD ligger en brugbar model klar, men det er uklart hvad
EU's holdning er til denne. Modellen fordrer, at udenlandske pengeinstitutter
skal være med, og det vil kræve IT-udvikling. Tyskland, der har et system som
minder om den danske refusionsmodel
[…].
Det er SKATs vurdering, at det først
vil være attraktivt for de udenlandske pengeinstitutter at være med, hvis flere
lande eller f.eks. et stort land som Tyskland beslutter at tilslutte sig modellen.
Sideløbende arbejder SKAT på at udvide nettoafregningsmodellen til flere lande.
Delkonklusion
SKAT har oplyst, at den nye TastSelv-løsning for angivelse af udbytteskat og ind-
beretning af udbyttemodtagere er i proces og der arbejdes hen imod en idrift-
sættelse omkring 1. april 2014. Når den nye TastSelv-løsning er implementeret
vil angivelsen (registrering af indtægten) i højere grad følge betalingen.
Reglerne er nu blevet ændret således, at fristen for at angive udbytteskat og
indberette udbytte er den samme, men at det forsat bliver foretaget i to flows.
Der er i SKAT pt. ikke truffet endelig beslutning om at udvide TastSelv løsningen
til et flow, som arbejdsgruppen lagde op til i indstillingen til Produktionsforum.
SIR konstaterer, at SKAT i dag ikke foretager afstemning mellem angivelse og
indberetning om udbyttemodtagere. Det er SIRs opfattelse, at nye regler med
samme tidsfrist for at angive og indberette, har gjort det væsentligt nemmere
at foretage en sådan afstemning. SIR finder det nødvendigt at SKAT foretager
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0306.png
UKS Side 2761
306/613
Dok.nr. 18142586.1
afstemning mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere,
fordi angivelse og indberetning fortsat foretages i 2 flows.
SIR konstaterer, at SKAT sammen med andre OECD-lande arbejder på en fælles
nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer og at der ligger en brug-
bar model klar. SKAT er imidlertid afhængig af at udenlandske pengeinstitutter
vil deltage samt at større lande tilslutter sig modellen. Det er SIRs opfattelse, at
SKAT har gjort en tilfredsstillende indsats i forhold til at indføre en fælles netto-
afregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
I undersøgelsen af Provenuet fra Kildebeskatning af udlændige
–
udbytteskat
(maj 2010) anbefalede SIR, at der blev etableret et overordnet ansvar for hele
processen til håndtering af udbyttebeskatning. Det er fortsat SIRs opfattelse, at
der bør etablereres et overordnet ansvar.
SIR har herudover ingen bemærkninger i forhold til opfølgningen af undersø-
gelsen (maj 2010), samt de tiltag SKAT har foretaget i forhold til Produktionsfo-
rums indstilling.
4. Konklusion og bemærkninger
U
KS
4.1 Konklusion
På baggrund af den gennemførte revision er det samlet SIRs vurdering, at for-
valtningen på udbytte og royaltyområdet har fungeret ikke helt tilfredsstillende.
Overordnet set er det SIRs vurdering at der løbende bliver fulgt op på relevante
konti i forbindelse med den månedlige regnskabsgodkendelse. Åbentstående
poster bliver løbende undersøgt, således at de kan blive opløst eller placeret de
rigtige steder. Det er SIRs vurdering, at de kontroller og afstemninger SKAT ud-
fører i forbindelse med regnskabsgodkendelsen medvirker til at sikre regnska-
bets rigtighed. Derudover er det SIRs vurdering, at de åbentstående fordringer
pr. 31.12.2012 var til stede samt var retskraftige.
Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge af tidligere undersøgelse kon-
staterer SIR, at den nye TastSelv-løsning for angivelse af udbytteskat og indberet-
ning om udbyttemodtagere er i proces og SKR har oplyst, at der arbejdes hen imod,
at løsningen kan sættes i drift omkring 1. april 2014.
Når den nye TastSelv-løsning er implementeret vil angivelsen (registrering af
indtægten) i højere grad følge betalingen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0307.png
UKS Side 2762
307/613
Dok.nr. 18142586.1
Reglerne er blevet ændret således, at fristen for at angive udbytteskat og indbe-
rette om udbyttemodtagere er den samme, men det bliver fortsat foretaget i to
flows. Der er i SKAT pt. ikke truffet endelig beslutning om at udvide TastSelv-
løsningen til et flow.
SIR konstaterer, at SKAT i dag ikke foretager afstemning mellem angivet udbytte
og indberetning om udbyttemodtagere. Det er SIRs opfattelse, at nye regler med
samme tidsfrist for at angive og indberette, har gjort det væsentligt nemmere
at foretage en sådan afstemning. SIR finder det nødvendigt at SKAT foretager
afstemning mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere,
fordi angivelse og indberetning fortsat foretages i 2 flows.
Det er SIRs opfattelse, at SKAT har gjort en tilfredsstillende indsats i forhold til
at indføre en fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
Ved bedømmelsen har SIR ligeledes lagt vægt på følgende:
SIR finder, at SKATs nuværende måde at indtægtsføre udbytteskat på
(angivelser som bliver tastet af Regnskab 2) ikke ligger indenfor de ret-
ningslinjer/regler som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen
har fastsat. SKAT bør sikre sig, at udbytteskat bliver indregnet indenfor
de retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og Moderniseringssty-
relsen har fastsat.
Revisionen har vist, at der i 2012 er sket fejl, hvor ikke alle data i 3S er
overført til SAP38, ligesom ikke alle data i eKapital blev overført kor-
rekt til Årsopgørelserne. Fejlene er i begge tilfælde blevet opdaget af
anden vej end egentlige afstemning mellem systemer. Det er SIRs vur-
dering, at de konkrete tilfælde, hvor der er sket fejl i 2012 viser, hvor
vigtigt det er, at der bliver foretaget afstemning mellem systemerne.
SKAT bør etablerer afstemninger eller anden form for kontrol, som
sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem syste-
merne.
Det er SIRs vurdering, at de tilrettelagte forretningsgange og interne
kontroller sikrer en korrekt regnskabsmæssig registrering af refunde-
ret udbytteskat til udlændige.
Det er SIRs opfattelse, at for refusionsanmodningerne udenfor regne-
arksordningen bliver grundlaget før udbetaling af refusion vurde-
ret, mens grundlaget under regnearksordningen kun sjældent vur-
deres. Det er SIRs vurdering, at SKATs kontrol med refusionsanmod-
ninger, der kommer via regnearksordningen ikke er tilstrækkelig. Det
er SIRs opfattelse, at Regnskab 2 bør beskrive, hvad der skal kontrol-
leres/påses inden anmodning imødekommes og i højere grad påse
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0308.png
UKS Side 2763
308/613
Dok.nr. 18142586.1
U
KS
4.2 Bemærkninger
grundlaget for refusion under regnearksordningen. Det er SKATs an-
svar at anmodning om refusion, under regnearksordningen, er kor-
rekt inden der foretages udbetaling.
Det er SIRs vurdering, at selve regnskabsgodkendelsen ikke giver til-
strækkelige informationer og dermed lever op til SKATs Vejledning
regnskabsafslutning
–
lokale firmakoder. Derudover er det SIRs opfat-
telse, at regnskabsgodkendelsen burde nævne større sager, hvor SKAT
med stor sandsynlighed risikere at skulle tilbageføre tidligere indtægts-
førte udbytteskatter.
Det er SIRs opfattelse, at der ledelsesmæssigt bør tages stilling til hvor-
vidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt skønsmæssig fast-
sættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for udbyt-
teområdet. Der bør efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar
(ledelsesmæssig fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
SIR har under revisionen identificeret forhold, som SIR anbefaler, at SKAT føl-
ger op på.
Bemærkningerne, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet nedenfor med
angivelse af vigtigheden for opfølgning jf. skala i Bilag A.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0309.png
UKS Side 2764
309/613
Dok.nr. 18142586.1
Afsnit
3.2
3.7
Bemærkninger
Der er behov for at få fastlagt klare regler for regn-
skabspraksis. Indregning af indtægter for udbytte-
skat bør foretages, så de bliver indregnet indenfor de
retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og Mo-
derniseringsstyrelsen har fastsat.
Der er behov for, at der bliver etableret et overordnet
ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele processen til
håndtering af udbytteskat.
Der er behov for, at der bliver etableret afstemning
eller anden form for kontrol som sikrer. at alle data
leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem syste-
merne.
Der er behov for at foretage afstemning mellem an-
givelse og indberetning.
Der er behov for, at der ledelsesmæssigt tages stilling
til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbø-
der samt skønsmæssigt fastsættelse tages i anvende-
Ise som andre steder i organisationen.
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der
ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
Der er behov for at justere Regnskabsgodkendelsen,
således at informationsværdien øges og den lever op
til SKATs vejledning Regnskabsafslutning
–
lokale fir-
makoder.
Der er behov for, at der i forretningsgangene for ud-
betaling af refusion beskrives, hvad der skal kontrol-
leres/påses forinden anmodning imødekommes
Vigtighed
3.3
U
KS
3.6
3.8
3.6
3.4
3.5
3.4
Høring
Rapporten har været i høring i Regnskab 2, Betaling & Regnskab, Afregning Per-
son, Afregning Erhverv samt Proces og Administration.
Der er modtaget høringssvar fra Regnskab 2, Betaling & Regnskab, Afregning
Person og Afregning Erhverv. Faktuelle præciseringer og bemærkninger er så
vidt mulig indarbejdet eller indsat med kursiv i rapporten.
Derudover har Regnskab 2 og Afregning Person afgivet følgende høringssvar
(del af høringssvar som er af mere oplysende karakter):
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0310.png
UKS Side 2765
310/613
Dok.nr. 18142586.1
Regnskab 2 har oplyst, "at når Tast Selv-løsningen, som forventes at blive ind-
ført 1. juli 2013 vil det være med de nuværende 2 flows. Der bør derfor fort-
sat være fokus på at få indført et nyt Tast Selv, som er i et flow
...”.
Afregning Person har oplyst, at Afregning Person har fokus på, at forbedre
muligheder for banker og andre indberetningspligtige til at foretage deres
indberetninger. Afregning Person er ved at igangsætte et projekt der skal-
forny de gamle TS-Tele indberetningsordninger og erstatte disse med FTP-
gateway og TastSelv løsninger. Det er tanken at se på om der for hele udbyt-
teområdet kan findes en fælles holdbar løsning der kan tilgodese begge ty-
per af indberetningspligtige (banker og selskaber) om udbyttemodtagerne.
eKapital har løbende fokus på om der kan tages yderligere tiltag til at sikre
en korrekt indeholdelse af udbytteskat (den korrekte udbytteprocent). De
seneste tiltag har taget fokus på bankernes kunderegistrering af depoterne,
og dermed at sikre at modtageren af udbytteskatten nu også er den type
som indeholdelsesprocenten peger på, fx
U
KS
en aktiv virksomhed/selskab mv.
et investeringsselskab, en investeringsforening, et selskab osv.
en person
en person med et depot tilmeldt under den såkaldte VP-ordning
Ligeledes skal den faktiske indeholdte skat indberettes fra og med 1. januar
2011. Det betyder, at SKAT nu har mulighed for over årsopgørelsen at god-
skrive den faktisk indeholdte skat, og ikke som nu automatisk at godskrive
27 % for en person eller en personlig erhvervsdrivende mv.
Siden sidste revisionsrapport har eKapital fået ændret skattekontrolloven
således, at der er obligatorisk indberetningspligt om udbytte/udlodning til
skattefrie pensionsdepoter samt at der generelt i den obligatoriske indbe-
retning fra depotbanken om udlodning af udbytte skal indberettes CVR/SE
nr. på det selskab, eller den investeringsforening/afdeling udlodningen
stammer fra.
Sidstnævnte for at angivelsen fra den udlodningen stammer fra kan kobles
op mod depotbankernes indberetninger om udbyttemodtagerne, og på den
måde at kunne lave en afstemning af de to forskellige indberetninger.
Sidst men ikke mindst, havde eKapital budt ind med som en del af skattereform
kataloget med yderligere indberetninger at kunne få indført en hjemmel til de
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0311.png
UKS Side 2766
311/613
Dok.nr. 18142586.1
udstedende selskaber af aktier og beviser, at de meget tidligt i indkomstårets
start havde pligt til at fortælle SKAT og depotbankerne gennem VP-indskrivnin-
gen, hvem de var af type som udloddende for på den måde at binde admini-
strationen af udbytteopgaven udenfor SKAT sammen med udbytteadministratio-
nen i hele SKAT (Årsopgørelsen og godskrivningen, selskabsselvangivelsen og ud-
bytteadministrationen i Regnskab 2 sammen). ...
Konklusion
De konklusioner, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet med angivelse
af nedennævnte karakterskala, jf. Rigsrevisionens Revisions Standard for års-
revision.
[Gengivet i Koncerncenteret Økonomis notat af 19. oktober 2010, jf. kapitel 5,
afsnit 5.1, ovenfor]
2.
3.
3.1
3.1.1
U
KS
Forudgående høring over udkast til rapport
Forelæggelse for departementschefen
Forelæggelsen
Et udkast til revisionsrapporten, dateret den 21. maj 2013, var i høring i SKAT, inden
den endelige rapport blev afgivet. Lisbeth Rømer sendte med en e-mail den 24. maj
2013 sine kommentarer, indføjet i det fremsendte udkast, til Lars Kørvell og Søren
Kristensen med René Frahm Jørgensen c.c.
Samme dag videresendte Lars Kørvell Lisbeth Rømers kommentarer til Iben von
Hallas, som ligeledes samme dag videresendte dem til Orla H. Kristensen og Dorthe
Pannerup Madsen med Frank Høj Jensen c.c.
Som det fremgår af rapporten, blev SKATs bemærkninger indsat med kursivmarke-
ring i den endelige rapport.
SIRs rapport blev sammen med et Revisionsresumé sendt til Rigsrevisionen. Skat-
teministeriet modtog kopi af fremsendelsen. Det hedder i resuméet:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0312.png
UKS Side 2767
312/613
Dok.nr. 18142586.1
Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
Indledning
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har gennemført en revision af udbytte- og
royaltyskal for 2012.
Baggrund
I regnskabet for 2012 er nettoindtægterne for udbytteskat på i alt 6.363,5 mio. kr.
og udgør således et væsentligt beløb. I udbytteadministrationen bliver der foretaget
mange manuelle registreringer både ved angivelse af udbytteskat, indberetning af
udbyttemodtagere samt ved udbetaling af refusion. De manuelle processer er med
til at forøge risikoen for fejl på området.
U
KS
Formål
Revisionens formål var:
SIR konkluderede i en tidligere undersøgelse af provenuet fra kildebeskatningen af
udlændige
–
Udbytteskatten (maj 2010) bl.a., at der kun med stor usikkerhed kunne
opgøres et korrekt nettoprovenu fra de oplysninger, der er i SKATs systemer, og at
SKAT mangler indberetninger/oplysninger for at kunne opgøre et korrekt nettopro-
venu fra refusionsordningen. Derudover manglede der afstemningsmuligheder
mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere. SKAT nedsatte en
arbejdsgruppe, som skulle komme med konkrete forslag til, hvorledes området
kunne håndteres fremover.
At opnå en begrundet overbevisning om, at SKAT har tilrettelagt regn-
skabsfunktionen på en tilfredsstillende måde, herunder at der var etable-
ret forretningsgange og interne kontroller, der medvirkede til at sikre en
korrekt regnskabsaflæggelse.
At vurdere om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge af SIRs
tidligere undersøgelse var dækkende og tilstrækkelige.
Konklusion og bemærkninger
SIR vurderer samlet set at forvaltningen på udbytte- og royaltyområdet har funge-
ret ikke helt tilfredsstillende.
Overordnet set er det SlRs vurdering, at der løbende bliver fulgt op på relevante
konti samt at de kontroller og afstemninger SKAT udfører i forbindelse med regn-
skabsgodkendelsen, medvirker til at sikre regnskabets rigtighed. Det er ligeledes
SIRs vurdering, at de åbentstående fordringer pr. 31.12.2012 var til stede samt var
retskraftige.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0313.png
UKS Side 2768
313/613
Dok.nr. 18142586.1
Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge af tidligere undersøgelse kon-
staterer SIR, at den nye TastSelv-løsning for angivelse af udbytteskat og indberet-
ning om udbyttemodtagere er i proces og SKAT har oplyst, at der arbejdes hen
imod, at løsningen kan sættes i drift omkring 1. april 2014. Når den nye Tastselv-
løsning er implementeret, vil angivelsen (registrering af indtægten) i højere grad
følge betalingen.
Reglerne er blevet ændret således, at fristen for at angive udbytte og indberette om
udbyttemodtagere er den samme, men det bliver fortsat foretaget i to flows. Der er
i SKAT pt. ikke truffet endelig beslutning om at udvide TastSelv løsningen til et flow.
SIR konstaterer, at SKAT i dag ikke foretager afstemning mellem angivet udbytte og
indberetning om udbyttemodtagere. SIR finder det nødvendigt at SKAT foretager
afstemning mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere, fordi
angivelse og indberetning fortsat foretages i 2 flows.
Det er SIRs opfattelse. at SKAT har gjort en tilfredsstillende indsats i forhold til at
indføre en fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
Ved bedømmelsen lagde SIR bl.a. også vægt på følgende:
SIR finder, at SKATs nuværende måde at indtægtsføre udbytteskat på ikke
ligger indenfor de retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og Mo-
derniseringsstyrelsen har fastsat. SKAT bør sikre sig, at udbytteskat bliver
indregnet indenfor disse retningslinjer/regler.
Revisionen har vist, at der i 2012 er sket fejl, hvor ikke alle data i 3S er
overført til SAP38, ligesom ikke alle data i eKapital blev overført korrekt til
årsopgørelserne. SKAT bør etablere afstemninger eller anden form for
kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem
systemerne.
Det er SIR vurdering, at de tilrettelagte forretningsgange og interne kon-
troller sikrer en korrekt regnskabsmæssig registrering af refunderet ud-
bytteskat til udlændige.
Det er SIRs vurdering, at SKATs kontrol med refusionsanmodninger, der
kommer via regnearksordningen ikke er tilstrækkelig. Det er SIRs opfat-
telse, at Regnskab 2 bør beskrive, hvad der skal kontrolleres/påses inden
anmodning imødekommes og i højere grad påse grundlaget for refusion
under regnearksordningen.
Det er SIRs vurdering, at selve regnskabsgodkendelsen ikke giver tilstræk-
kelige informationer og dermed lever op til SKATs Vejledning regnskabs-
afslutning
–
lokale firmakoder.
...
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0314.png
UKS Side 2769
314/613
Dok.nr. 18142586.1
Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for udbyt-
teområdet. Der bør efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar
(Iedelsesmæssig fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
SIR har under revisionen identificeret forhold, som SIR anbefaler, at SKAT følger op
på.
Bemærkningerne, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet nedenfor med an-
givelse af vigtigheden for opfølgning jf. skala i Bilag A.
Forvaltningens reaktion
Afregning Erhverv har oplyst, at der arbejdes hen imod at den nye TastSelv-løsning
for angivelse af udbytteskat og indberetning af udbyttemodtagere kan sættes i drift
1. april 2014. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt taget endelig beslutning om
gennemførelse af projektet efter den nuværende tidsplan, ligesom der ikke er truf-
fet endelig beslutning om at ændre TastSelv-løsningen til ét flow.
U
KS
Af det nævnte bilag A fremgår:
Konklusion
Bemærkninger
De konklusioner, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet med angivelse af
nedennævnte karakterskala jf. Rigsrevisionens Revisions Standard for årsrevision.
...
Meget tilfredsstillende:
...
Tilfredsstillende:
...
Ikke helt tilfredsstillende:
Virksomheden har ikke opfyldt flere af de væsentlige
standarder. Der bør foretages forbedringer.
Ikke tilfredsstillende:
...
De bemærkninger, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet nedenfor med an-
givelse af vigtigheden for opfølgningen, efter følgende skala:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0315.png
UKS Side 2770
315/613
Dok.nr. 18142586.1
1. Væsentlig svaghed: Dette vurderes som et kritisk problem, som omgående bør
vurderes af den ansvarlige direktør for regnskab, da det kan medføre;
a. betydelige fejloplysninger i regnskab I bogføring som følge af væsentlige fejl
eller mangler og/ eller
b. overtrædelse af gældende love, regler og retningslinjer
2. Betydelig svaghed: Dette vurderes som et problem, der bør tages
hånd om, da del kan føre til;
a. unøjagtigheder i regnskab/bogføring og/ eller
b. mangel på kontrol i den reviderede organisatoriske enhed eller proces
M;i 3. Mindre svaghed: Dette er et problem af mere formel karakter, hvis løsning vil
føre til;
a. forbedring af kvaliteten af det reviderede område og/ eller
b. forbedring af effektiviteten af det reviderede område.
3.1.2
3.2
U
KS
Påtegningen på forelæggelsen
Der findes i materialet en forelæggelse for departementschef Jens Brøchner, hvor-
med revisionsresuméet forelægges sammen med et udateret notat, der gengiver
de relevante dele af resuméet.
Forelæggelsen bærer en påtegning: Læst 31.5.13, hvorunder er anbragt en under-
skrift, der ikke fremtræder som Jens Brøchners, men som identisk med den, der
–
ifølge dens indhold den 18. maj 2010
–
er påført SIRs rapport af 10. maj 2010, jf.
kapitel 9, afsnit 3, ovenfor, hvor vi har lagt til grund, at underskriften hidrører fra
daværende revisionschef Kjeld Rasmussen. Vi bemærker herved, at Jens Brøchner
tiltrådte i Skatteministeriet den 29. maj 2012.
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke op-
lysning om, at SIRs rapport af 31. maj 2013, resumeet eller det nævnte udaterede
notat i øvrigt skulle være tilgået Jens Brøchner, forud for at sagen om den formo-
dede svindel med udbytteskat i sommeren 2015 kom til Skatteministeriets kend-
skab.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2771
Kapitel 12 Forløbet efter SIRs rapport af 30. maj 2013
Til brug for læsningen af dette kapitel bemærker vi, som det fremgår af kapitel 5,
afsnit 1, ovenfor, at pr. 1. januar 2013 var den enhedsforvaltningsstruktur på Skat-
teministeriets område, som havde bestået (af betydning for vores undersøgelse) i
årene 2010-2012, opgivet til fordel for en tilbagevenden til en traditionel myndig-
hedsstruktur med et departement og SKAT som en selvstændig styrelse under de-
partementets tilsyn. Dette indebar blandt andet, at der blev holdt særskilte møder
i de to myndigheders ledelsesorganer, at Revisionsudvalget, jf. kapitel 5, afsnit 2.6,
ovenfor, blev nedlagt, og at den opfølgningsprotokol, som blev anvendt i SKATs
procedurer for opfølgning på blandt andet SIRs beretninger, og som omtales i en
række afsnit i det følgende, med virkning fra 1. januar 2013 hvert kvartal blev sendt
til departementet som et led i dettes tilsyn med SKAT, jf. den procedure, som er
gengivet i kapitel 5, afsnit 4.2.2, ovenfor. Det forhold, at vi alene omtaler en fore-
læggelse for departementschefen af opfølgningsprotokollen for 2. kvartal 2014,
skyldes, at det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, så vidt ses ikke inde-
holder oplysning om øvrige forelæggelser for departementschefen, og i øvrigt hel-
ler ikke om departementets eventuelle sagsbehandling i anledning af de kvartalsvis
modtagne opfølgningsprotokoller.
Vi bemærker videre, at direktionerne i henholdsvis Skatteministeriets departement
og SKAT som udgangspunkt holdt møde hver uge. At kun enkelte af disse møder er
omtalt i det følgende, er udtryk for, at spørgsmål af betydning for vores undersø-
gelse ikke ses behandlet på øvrige direktionsmøder.
Vi har for hvert kvartal indsat de oplysninger om udviklingen i refunderede udbyt-
teskattebeløb og indtægter fra udbytteskat, som fremgik af de godkendte regnska-
ber og indtægtslister. Tallene er indsat kvartalsvis, uanset at de var tilgængelige på
månedsbais. Vi har ikke taget hensyn til, at tallene for en måned først var tilgænge-
lige med nogen forsinkelse.
1.
1.1
U
KS
Refunderede beløb
Mio. kr.
Januar
Februar
Marts
2012
44
36
27
Refusion og indtægter udbytteskat, 1. kvartal 2013
2013
66
27
57
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0317.png
UKS Side 2772
317/613
Dok.nr. 18142586.1
1.2
Indtægtslisterne
Mio. kr.
Januar
Februar
Marts
2012
314
296
427
2013
631
346
340
År til dato 2012
314
610
1.037
År til dato 2013
631
977
1.317
2.
Lisbeth Rømers notat af 4. juni 2013
Den 4. juni 2013 udarbejdede Lisbeth Rømer et notat om en række administrative
problemer stilet til René Frahm Jørgensen.
2.1
U
KS
Indhold
Udbytteskat
–
Kundeservice
Afstemninger.
Den 1. juli 2013 forventes angivelse og indberetning af udbyttemodtagere at blive
tvungen TastSelv. Det nuværende TastSelv er uden de afstemninger, som ændret
lovgrundlag har muliggjort fra 1.1.2012 (de ikke VP administrerede selskaber) og
fra 1.1.2013 (de VP administrerede selskaber).
De ikke VP administrerede selskaber er de mange, potentielt næsten alle registre-
rede selskaber, oftest med få aktionærer. Ca 75.000 selskaber udlodder hvert år.
Det udloddende selskab angiver og betaler udbyttet og indberetter hvem udbytte-
modtagerne er.
De VP administrerede selskaber er ca 2000, som har mange aktionærer.
Det udloddende selskab angiver og betaler udbytteskat (på baggrund af oversigt
fra VP), og VP indberetter hvem udbyttemodtagerne er.
Den manglende afstemning betyder, at en udbyttemodtager kan godskrives udbyt-
teskat, som ikke er angives (og derved heller ikke betalt).
Der arbejdes på at få et nyt TastSelv, som har løst problemet med den manglende
afstemning ved at lade summen af indberetningen være angivelsen
Denne løsning kan kun gælde for de ikke VP administrerede selskaber.
Der er derfor fortsat behov for at etablere en afstemning af de VP indberettede
udbyttemodtagere og selskabets angivelse, også når vi får ny TastSelv. Det må
kunne gøres maskinelt med manuel opfølgning af differencer.
Pengeinstitutterne har også korrektioner til allerede foretagne indberetninger.
Det er en løbende kontrol med peak april, maj måned, men der er tid til februar
det efterfølgende år, hvor printselvangivelsen dannes.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0318.png
UKS Side 2773
318/613
Dok.nr. 18142586.1
Ikke skattepligtige udloddere
Visse investeringsselskaber er ikke skattepligtige og indsender ikke selvangivelse. Vi
kan derfor ikke udføre den normale udbyttekontrol, hvor selskabets selvangivelses
felt 37 samkøres med de i 3 S registrerede angivelser.
Så der er ingen af os kendt kontrolmulighed.
Det er ikke mange selskaber det drejer sig om, men et problem som må løses via
lovgivning, hvis ikke vi skal ud og kontrollere hvert år.
Udbyttekontrol-differencer
Der foretages her i kontoret udbyttekontrol, men den går kun på om der er en an-
givelse, ikke på om der er differencer mellem felt 37 på selvangivelsen og det an-
givne udbytte. I "gamle dage" påså kommunerne dette og SKAT har ikke fuldt ud
opfyldt den nye opgave, som ligger som advis ved indtastning af felt 37 på selvan-
givelsen. Det burde sammenkøres med DIAS projektet, så det afstemmes i forbin-
delse med selvangivelsen.
Erfaringsmæssigt en større opgave, som vil blive mindre når den nye TastSelv er
igangsat
Depotmarkeringer
Desværre har det vist sig, at de depotmarkeringer, som pengeinstitutterne foreta-
ger, ikke altid er korrekte og i overensstemmelse med reglerne. Depotmarkerin-
gerne styrer, hvilken skat der skal betales, så det er vigtigt, at det gøres korrekt.
Der er derfor behov for en generel kontrol af depotmarkeringer i pengeinstitutter.
Det bør være en løbende opgave, som er ikke af uvæsentlig omgang.
Øvrige opgaver
Derudover vil der være administration med fejllister, med rettelser til allerede ind-
sendte angivelser, rettelser af indberetninger osv.
Arbejdet med ny TastSelv vil også fortsætte.
Bente Klein Fridberg og Jette Knudsen varetager tastning og udbyttekontrol.
Bente er med i udvikling af ny TastSelv og udsteder frikort og tilladelse til nettoaf-
regning. Jette forestår tilbagebetaling til danske fonde og foreninger.
Kaes Hashem taster udbytteangivelser, og han kunne, hvis opgaven stadig er der,
Attestere skattepligt for danskere, som vil tilbagesøge udbytteskat i udlandet.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0319.png
UKS Side 2774
319/613
Dok.nr. 18142586.1
Forslag
Refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer bør også ligge i Kundeservice.
Refusionerne kræver adgang til 3 S og til RKO
–
eKapital (hvor VP indberetninger
lægger sig).
Udbetalingsordrerne kan sendes til SAP, hvor de, der gør det i dag, vil være. Det er
en ren bogholderiopgave.
Sven Nielsen varetager refusionsopgaven
Jeg ved ikke noget, men det virker som Laurits Cramer også har set en bagkant. Han
klargør alt og er den, som ved mest om det hele.
Konklusion
Udbytteskat har indtil nu haft til opgave at taste angivelser og indberetninger, samt
sørge for betalinger og refusioner. Vi har også gennemført udbyttekontrol (SAfelt
37 overfor udbytteangivelsen).
Der ligger mange opgaver, som ikke løses i dag. Nogle vil forsvinde ved tvungen
TastSelv, nye vil komme til (i mindre omgang). Men der ligger en stor opgave i at få
bedre styr på området, også ude i pengeinstitutterne.
En del vil kunne løses maskinelt
–
når der er økonomi til det.
2.2
3.
3.1
3.2
3.2.1
U
KS
Kommunikation til René Frahm Jørgensen
SKATs direktions møde den 17. juni 2013
Forberedelse af mødet
Mødet
Det fremgår så vidt ses ikke af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse,
at René Frahm Jørgensen har modtaget notatet.
SIRs rapport af 30. maj 2013, jf. kapitel 11, afsnit 1, ovenfor, blev behandlet på et
møde i SKATs direktion den 17. juni 2013. Forud for mødet havde rapporten været
udsendt til deltagerne tillige med et forelæggelsesnotat.
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Steffen
Normann Hansen, Erling Andersen, Jens Sørensen, Anne Sophie Springborg Stricker
og Neel C. Grønlund (referent).
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0320.png
UKS Side 2775
320/613
Dok.nr. 18142586.1
3.2.2
Af referatet fra mødet fremgår:
...
Emne: Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
Beslutnings/Drøftelse
Direktionen besluttede, at Kundeservice og Inddrivelse følger op på rapport fra In-
tern Revision.
Som ansvarlig er anført ”KJ” (Karsten Juncher).
4.1
4.1.1
U
KS
Iben von Hallas’ e-mail af 19. juni 2013
4.
Opfølgning på mødet
Den 19. juni 2013 skrev Iben von Hallas en e-mail til Lisbeth Rømer, Dorthe
Pannerup Madsen og Orla H. Kristensen med René Frahm Jørgensen, Frank
Høj Jensen og Mona V. Kristensen c.c. Af mailen fremgår:
Revisionsrapporten vedr. Udbytte- & Royaltyskat blev forelagt direktionen i man-
dags.
Jfr. opfølgningsproceduren for de kritiske revisionsrapporter vil vi få de efterføl-
gende 3 uger til tilbagemelding på, hvilke opfølgninger revisionsrapporten giver an-
ledning til.
Jeg har samlet anbefalingerne/bemærkningerne i en handleplan. (se vedhæftede)
Jeg har brug for, at handlinger, frister samt ansvarspersoner noteres i skemaet.
Hvis der er punkter, hvor procesejer/systemejer har ansvaret, så giv mig venligst
besked, så jeg kan videresende.
Skemaet skal sendes retur til mig senest den 27.6.2013.
Den endelige udgave af den handleplan, som Iben von Hallas henviser til, er gengi-
vet i afsnit 9.1 nedenfor.
Den 27. juni 2013 skrev Lisbeth Rømer en e-mail til medarbejdergruppen i Regn-
skab, hvoraf fremgår:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0321.png
UKS Side 2776
321/613
Dok.nr. 18142586.1
Bekendtgørelse 731 og 734 gør alle de nævnte angivelser efter 1. juli 2013 tvungent
digitale, dog at SKAT accepterer alle papirangivelser indtil 31.12.2014. Så der er
åbnet 1�½ års stor ladeport for blanketter
–
desværre.
4.2
4.2.1
Lisbeth Rømers e-mail af 3. juli 2013
Efter mellemkommende e-mailveksling skrev Lisbeth Rømer den 3. juli 2013 som
svar på Iben von Hallas’ mail af 19. juni 2013, jf. afsnit
4.1 ovenfor, således til Iben
von Hallas med Dorthe Pannerup Madsen c.c.:
Der er arbejdet med Tast Selv i 1�½ år, men der har været knaster
–
økonomiske og
også tidsmæssige, da alle ressourcer gik til EFI og Skattekontoen.
4.2.2
5.
U
KS
Ok, Tak Lisbeth.
Procesejer Jeanette Nielsen, systemejer Linnea Nissen og på det seneste procesejer
Henrik Koefoed Espersen. Alt er gjort fra vores side med hjælp, men de omtalte
personer har jo også andre arbejdsopgaver. Selvfølgelig satser man mere på de
systemer, som vedrører mange flere end de selskaber, som udbetaler udbytte. Dor-
the har bogholderiopgaven, men ikke den daglige udbytteadministration, og bl.a.
Tastselv opgaven. Og det er her alle problemerne er.
Iben von Hallas besvarede samme dag Lisbeth Rømers mail således med Dorthe
Pannerup Madsen c.c.:
Da rapporten er kritisk, sker opfølgningen via Jens Madsen i Budget & Regnskab, så
det er vigtigt, at vi kan synliggøre, at Betaling & Regnskab har hånd i hanke med de
anbefalinger, der er rettet mod os.
Ændret placering af regnskabsopgaverne vedrørende udbytteskat pr. 1. juni
2013
Pr. 1. juni 2013 overtog Dorthe Pannerup Madsen ansvaret for regnskabsopga-
verne vedrørende udbytteskat, jf. Dorthe Pannerup Madsens e-mail af 4. juni 2013
til medarbejderne i Regnskab:
Jeg kan hermed meddele, at jeg har ansvaret for regnskabsopgaverne vedrørende
udbytteskat pr 1. juni 2013.
Det betyder, at Birgitte Grevy og Inge Lise Baumann
–
fra fredag den 7. juni 2013
deltager i vores driftsmøder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0322.png
UKS Side 2777
322/613
Dok.nr. 18142586.1
Endvidere er det aftalt, at Lisbeth Rømer gør regnskabet for maj måned 2013 fær-
dig, som omfatter regnskabsgodkendelse og interne kontroller.
Årsagen til denne ændring er ikke direkte omtalt i det materiale, som er indgået i
vores undersøgelse, men det er nærliggende at antage, at ændringen havde sam-
menhæng med det forhold, at Lisbeth Rømer skulle pensioneres med udgangen af
november 2013, jf. også afsnit 17.1.1 nedenfor.
6.
6.1
6.1.1
Revision af indberetningsbekendtgørelsen
Forelæggelse for skatteministeren
6.1.2
U
KS
Med en forelæggelse dateret 26. juni 2013 fik skatteminister Holger K. Nielsen fo-
relagt udkast til revision af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om ind-
beretningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det hedder i forelæggelsen:
Bemærkninger
Vedlagt forelægges et udkast til en ny bekendtgørelse om indberetningspligter mv.
efter skattekontrolloven. ...
Der er i forhold til den gældende bekendtgørelse foretaget følgende ændringer:
En række ændringer som følge af ændret lovgivning.
En lille udvidelse af indberetningspligterne til opfyldelse af EU's rentebe-
skatningsdirektiv som følge af en henvendelse fra EU-Kommissionen.
Præciseringer og ændringer af sproglig og korrekturmæssig karakter.
Ingen af punkterne vurderes at være politisk kontroversielle.
Indstilling
Det indstilles, at du godkender, at udkastet til bekendtgørelse sendes i ekstern hø-
ring.
Forelæggelsen er påtegnet af afdelingschef Birgitte Christensen den 26. juni 2013
og af departementschef Jens Brøchner den 27. juni 2013. Skatteministeren har ikke
påtegnet forelæggelsen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0323.png
UKS Side 2778
323/613
Dok.nr. 18142586.1
6.2
Fornyet forelæggelse for skatteministeren
Bemærkninger
Vedlagt forelægges et udkast til ny bekendtgørelse om indberetningspligter mv. ef-
ter skattekontrolloven. Forelæggelse sker med henblik på din endelige godkendelse.
Et udkast til bekendtgørelse har været i høring. Vi har i den anledning alene mod-
taget tre høringssvar med bemærkninger til udkastet. Det ene er fra Erhvervsstyrel-
sens Team Effektiv Regulering, som meddeler, at de vurderer, at bekendtgørelsen
medfører begrænsede administrative byrder for erhvervslivet. Dette svarer til vores
vurdering. FSR
–
danske revisorer har haft to forslag til præcisering, som begge er
indarbeJdet, samt et spørgsmål som vi vil besvare bekræftende, når bekendtgørel-
sen er udstedt. Endelig har SRF Skattefaglig Forening haft en række forslag af teknisk
karakter, som er indarbejdet i det omfang, vi har været enige i dem.
...
6.3
U
KS
Den reviderede indberetningsbekendtgørelse
Indstilling
At du godkender bekendtgørelsen og at den herefter udstedes.
Forelæggelsen er påtegnet af afdelingschef Birgitte Christensen den og af departe-
mentschef Jens Brøchner den 23. september 2013.
Forelæggelsen var vedlagt en korrektur til den nye bekendtgørelse, som er under-
skrevet af skatteminister Holger K. Nielsen den 26. september 2013.
Den reviderede indberetningsbekendtgørelse blev offentliggjort som nr. 1148 af
26. september 2013.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0324.png
UKS Side 2779
324/613
Dok.nr. 18142586.1
7.
7.1
Refusion og indtægter udbytteskat, 2. kvartal 2013
Refunderede beløb
Mio. kr.
April
Maj
Juni
2012
22
348
252
2013
373
434
738
Ændring i forhold
til året før
351
86
486
Ændring målt i
procent
1595%
25%
193%
7.2
Indtægtslisterne
Mio. kr.
April
Maj
Juni
2012
396
2.236
1.433
2013
1.161
3.264
590
År til dato 2012
1.433
3.668
5.101
År til dato 2013
2.479
5.742
6.333
8.
8.1
U
KS
Lisbeth Rømers notat af 4. juli 2013
Indhold
...
Håndtering af betaling af udbytteskat 1.7. 2013-31.12.2014
Med Bekendtgørelse nr 731 af 21. juni 2013 er der indført tvungen brug af TastSelv
på en række angivelser, bl.a. udbytteangivelsen.
Tvungen TastSelv er nødvendig i samspillet med Skattekontoen, som indføres i au-
gust 2013, hvorefter indbetalinger uden registrerede krav tilbagebetales virksom-
heden efter 5 dage.
Tvungen TastSelv har virkning for afregningsperioder, der begynder 1. juli 2013 el-
ler senere.
For udbytter betyder det, at vedtagelse af udlodning skal ligge efter 1. juli 2013.
Bekendtgørelsen åbner mulighed for at bruge blanketter indtil 1. januar 2015.
Der er årligt ca 75.000 udbytteangivelser, hvoraf ca 25.000 angives digitalt allerede.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0325.png
UKS Side 2780
325/613
Dok.nr. 18142586.1
Det er forventeligt, at udbytteangivelser, som normalt kun indsendes 1 gang om
året og ofte af holdingselskaber, hvor der ikke er andre skattemæssige aktiviteter,
vil bruge blanketter, så længe det er muligt.
Oftest er revisorer involveret i udlodningerne, som skal vedtages på selskabets ge-
neralforsamling.
...
For selskaber, som fortsætter med at bruge blanketter, som skal tastes i SKAT,
kunne man lade disse betale, som de gør i dag, hvor der skal bogføres manuelt, for
at indbetalingen overføres til SAP 38. Det ville give mere tid til at taste angivelserne,
således at risikoen for at tilbagebetale et udbytteskattebeløb reduceres.
8.2
U
KS
Kommunikation af notatet
Da det ikke er muligt at lukke de omhandlede konti og da de udloddende selskaber
i vidt omfang gør, som de gjorde sidste år, vil vi selv med helt tvungen TastSelv
kunne risikere, at der bliver betalt på samme måde, som selskabet plejer.
Der vil i overgangsperioden være en øget arbejdsmængde med at bogføre indbeta-
linger manuelt, men der vil blive sparet en del tilbagebetalinger. Det er ikke altid er
muligt at taste angivelserne så betids, at der ikke skal tilbagebetales og genopkræ-
ves med en masse besvær og renteproblemer til følge.
Der er mange angivelser med fejl, og der er i højsæsonerne ikke mulighed for at
være ajour med tastningen.
Det anbefales, at der gøres en særlig indsats over for revisorerne, som, hvis de ta-
stede angivelserne ind, kunne reducere mængden af fejl i angivelserne (det skal
være rigtigt for at kunne bruge TastSelv). Det vil øge antallet af TastSelv angivelser
og derved reducere problemerne.
Lisbeth Rømer sendte med en e-mail, ligeledes af 4. juli 2013, sit notat, jf. afsnit 5.1
ovenfor, til René Frahm Jørgensen, Orla H. Kristensen og Dorthe Pannerup Madsen.
Det hedder i mailen:
Et lille strå, som måske kan redde lidt af Skattekonto/Udbytteskatteproblemet. Jeg
ved ikke, om det er muligt.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0326.png
UKS Side 2781
326/613
Dok.nr. 18142586.1
9.
Handleplan juli 2013
I anden halvdel af juni og begyndelsen af juli 2013 arbejdede Betaling og Regnskab
med at udarbejde en handleplan for opfølgningen på SIRs rapport af 30. maj 2013,
jf. kapitel 11, afsnit 1, ovenfor.
9.1
Indhold
Af handleplanen fremgår blandt andet:
Pkt. 3.3
SIRs anbefaling/bemærkninger:
Der er behov for, at der bliver etableret afstem-
ning eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuld-
stændigt mellem systemerne.
Fagområde:
Betaling & Regnskab
Ansvarlig:
Lisbeth Rømer Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv. Jette Zester, Afregning Person. ...
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare
hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i
Intern Kvalitetssikring
Pkt. 3.4 SIRs anbefaling/bemærkninger:
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre
imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
Fagområde:
Betaling & Regnskab
Ansvarlig:
Lisbeth Rømer Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
Pkt. 3.6 + 3.8
SIRs anbefaling/bemærkninger:
Der er behov for at foretage afstemning mellem
angivelse og indberetning. ...
Fagområde:
Betaling & Regnskab
Ansvarlig:
Lisbeth Rømer Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0327.png
UKS Side 2782
327/613
Dok.nr. 18142586.1
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger,
der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tast-
selv) og betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv vil sikre, at den samlede angivne ud-
bytteskat (og udbytte) er i overensstemmelse med den skat og det udbytte, der hen-
føres til de enkelte modtagere
–
fs.v.a. de aktier/selskaber, der ikke administreres
via Værdipapircentralen. Der er ikke taget endelig beslutning om gennemførelse af
ændringen på TastSelv Erhverv, men der planlægges efter et idriftsættelsestids-
punkt medio 2014. Den nævnte løsning bør suppleres med en afstemningsproce-
dure mellem angivelse af den samlede udbytteskat og den skat, der indberettes på
de enkelte modtagere via eKapitals indberetningsløsninger. Procesejer deltager i af-
klaring af nødvendige afstemninger.
Pkt. 3. 7
SIRs anbefaling/bemærkninger:
Der er behov for, at der bliver etableret et over-
ordnet ansvar (ledelsesmæssigt fokus) for hele processen til håndtering af udbytte-
skat.
Fagområde:
Betaling & Regnskab
Ansvarlig:
Lisbeth Rømer Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv. Lena Bardrum, Afregning Person.
Ved implementeringen af Ny TastSelv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem
Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejds-
mæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig
Intern Kvalitetssikring.
Arbejdsgruppen skal være sammensat inden udgangen af august 2013 og Frank
Høj Jensen sender mail herom til Susanne Thorhauge og Klaus Østergård Jensen.
...
9.2
E-mailopfølgning om handleplanen
I de følgende dage udvekslede de implicerede en række e-mails om handleplanen.
9.2.1
Den 5. juli 2013 skrev Iben von Hallas således til Jens Madsen med blandt andre
Jens Sørensen, René Frahm Jørgensen, Susanne Thorhauge, Jeanette Nielsen, Lis-
beth Rømer og Dorthe Pannerup Madsen c.c.:
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0328.png
UKS Side 2783
328/613
Dok.nr. 18142586.1
Betaling og Regnskab har i samarbejde med Afregning Erhverv udarbejdet vedhæf-
tede handleplan på baggrund af revision af udbytte- og royaltyskat for 2012.
Opfølgning sker løbende og i tæt dialog mellem kontorerne.
9.2.2
Efter denne e-mail skrev Dorthe Pannerup Madsen den 9. juli 2013 en e-mail til
René Frahm Jørgensen og Frank Høj Jensen, hvoraf fremgår:
Lisbeth Rømer og jeg har her til formiddag haft en god snak om handleplanen og
det er Lisbeth Rømers ønske, at hun i handleplanen står for følgende punkter:
3.3
3.6 og 3.8
3.4 (gul)
3.4 (grøn)
9.2.3
9.2.4
U
KS
René Frahm Jørgensen svarede samme dag:
Det er fint!
I forbindelse med Lisbeth Rømers fratræden skal der ske overlevering til "kom-
mende ansvarlig".
Vedrørende pkt 3.7 vil der være behov for at arbejdsgruppen sammensættes af
Betaling og Regnskab, procesejer Jeanette Nielsen
–
Afregning Erhverv og procesejer
Lena Bardrum
–
Afregning Person.
I den forbindelse vil det være en god ide, hvis der bliver skrevet til Susanne Thor-
hauge og Klaus Østergård Jensen og vi foreslår, at Frank Høj Jensen tager initiativ
hertil.
I øvrigt har vi aftalt, at jeg sørger for transport af angivelser mellem Taastrup-Hor-
sens, mens Lisbeth Rømer holder ferie.
Umiddelbart efter, ligeledes den 9. juli 2013, sendte Dorthe Pannerup Madsen en
yderligere e-mail til René Frahm Jørgensen og Frank Høj Jensen med dette indhold:
Frank og jeg har talt sammen pr telefon og jeg kan forstå, at Lisbeth og jeg
–
begge
skal stå for punkterne i handleplanen, men måske kunne handleplanen rettes til,
således at 1. person har ansvaret for initiativ for punktet, så Lisbeth også kan se
sig selv i planen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0329.png
UKS Side 2784
329/613
Dok.nr. 18142586.1
Efter at have modtaget den justerede handleplan skrev René Frahm Jørgensen se-
nere samme dag:
Det lyder som en god løsning
–
på alle områder.
For så vidt angår angivelser
–
og tastning heraf, så melder Ringkøbing pas.. mod-
regningsopgaven mv. prioriteres frem mod lukkeperiode (ifølge aftale med mig). Jeg
håber at de øvrige angivelser kan nås.
9.2.5
Som opfølgning på det, der er anført i handleplanen, jf. afsnit 9.1 ovenfor, skrev
Frank Høj Jensen den 21. august 2013 en e-mail til Susanne Thorhauge og Klaus
Østergård Jensen med Lisbeth Rømer, Iben von Hallas og Dorthe Pannerup Madsen
c.c., hvoraf fremgår:
9.2.6
U
KS
Som det fremgår af handleplanen i forbindelse med SIRs rapport om Revision af
udbytte- og royaltyskat for 2012 (se indklip nedenfor i denne mail). Anbefales det i
rapporten, at der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering
af udbytteskatten.
Da der jf vedhæftede bilag er 3 procesejere på området skrev vi ind, at jeg kontak-
tede Jer med henblik på nedsættelse af en arbejdsgruppe. Om der er behov for en
arbejdsgruppe eller om I indbyrdes aftaler det overordnede procesansvar således,
at der kan tages de nødvendige tiltag, ved jeg ikke.
Men udbytteskatteområdet er revideret 2 gange indenfor de seneste år (i 2010 og i
2012), og i forbindelse med Rigsrevisionen erklæring til SKATs regnskab for 2012,
har RR her i august spurgt specifikt ind til initiativ på dette område. Så jeg tror at
området har stor revisionsmæssig bevågenhed, og det er jo også ganske store be-
løb der opkræves på området.
Fra Betaling og Regnskab er det Lisbeth Rømer der har deltaget i det tidligere ar-
bejde på området, og hun er funktionsleder for udbytteskatteadministrationen. Jeg
er imidlertid enig med Lisbeth i, at det er en procesejer der bør tage initiativ i for-
hold til revisionens anbefaling om placering af et overordnet procesansvar.
Vil en af Jer give et bud på hvem der tager initiativforpligtelsen i forhold til denne
anbefaling?
Samme dag, den 21. august 2013, besvarede Lisbeth Rømer denne mail således til
Frank Høj Jensen:
Jeg synes, at det der stod var irrelevant for Revisionens krav. Det skal gøres uanset
om der arbejdes med en ny TastSelv eller ej.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0330.png
UKS Side 2785
330/613
Dok.nr. 18142586.1
Og om ansvaret skal ligge hos underdirektøren må de i HC finde ud af. Men nogen
skal have det samlede ansvar og det er ikke hos os.
Husk på at på gode år udloddes 300 milliarder i Danmark som udbytte. Der skal
opkræves ca 15 milliarder og der refunderes mellem 1,5 og 2 milliarder. Og det er
årligt!!!!!!!
Og systemerne er ikke optimale!!!!!!!
Du må vende tilbage, hvis du vil have yderligere.
10.
10.1
10.1.1
U
KS
Indhold
Rigsrevisionens konklusion har dette indhold:
Rigsrevisionens beretning af 21. august 2013 om revision af Skatteministeri-
ets regnskaber for 2012
Den 21. august 2013 afgav Rigsrevisionen erklæring og revisionsberetning om revi-
sion af Skatteministeriets regnskaber for 2012.
Konklusion
På baggrund af den udførte revision er Rigsrevisionen nået frem til følgende kon-
klusion:
Skatteministeriets regnskaber (§§ 9 og 38) er rigtige, dvs. uden væsentlige
fejl og mangler.
Bortset fra virkningen af det i forbeholdet anførte, er der etableret forret-
ningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen for både Skatteministeriets regn-
skab for § 9 og Skatteministeriets regnskab vedrørende skatter og afgifter
for § 38, er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter
samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision, jf. Statsrevisorer-
nes beretning fra august 2013 om den offentlige ejendomsvurdering, ble-
vet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at forvalt-
ningen på ejendomsvurderingsområdet ikke er varetaget på en økono-
misk hensigtsmæssig måde.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0331.png
UKS Side 2786
331/613
Dok.nr. 18142586.1
10.1.2
Revisionserklæringen indeholder et forbehold vedrørende forvaltningen på ejen-
domsvurderingsområdet og en supplerende oplysning vedrørende en indtrådt for-
sinkelse i implementeringen
af ”Et fælles inddrivelsessystem” (EFI).
Revisionserklæringen indeholdt hverken forbehold eller supplerende oplysning
vedrørende udbytteskatteområdet.
10.1.3
Revisionsberetningens punkt 3 havde dette indhold:
Revisionen blev udført ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. I den samlede
revision indgik både revisioner, som Rigsrevisionen selv havde gennemført, og revi-
sioner, som Skatteministeriets Interne Revision havde gennemført jf. Skatteministe-
riets Interne Revisions revisionsberetning for Skatteministeriet for finansåret 2012,
dateret den 31. maj 2013.
10.1.4
10.1.5
U
KS
Af revisionsberetningens punkt 9 fremgår blandt andet:
Revision af regnskabsforvaltning vedrørende § 38
9. Rigsrevisionen vurderede, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller
på de reviderede områder samlet set fungerede tilfredsstillende og opfyldte hoved-
parten af de væsentlige krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning.
Skatteministeriets forretningsgange og interne kontroller understøttede således, at
regnskabet for § 38 blev rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
Rigsrevisionen vil dog henlede Skatteministeriets opmærksomhed på, at revisio-
nerne på flere delområder har vist, at der er væsentlige forhold, som enten er ikke
helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. Som eksempler kan det nævnes:
...
Svagheder i forretningsgange og interne kontroller på flere områder jf.
punkt 11-20
...
Revisionsberetningens punkt 19 og 20 havde dette indhold:
Revision af udbytte og royaltyskat
19. Skatteministeriets Interne Revision vurderede, at den regnskabsmæssige forvalt-
ning på udbytte- og royaltyområdet samlet set fungerede ikke helt tilfredsstillende.
Revisionen viste, at der manglede placering af et overordnet ansvar for udbytteom-
rådet for eksempel i relation til beslutningstagen omkring implementering af ny lov-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0332.png
UKS Side 2787
332/613
Dok.nr. 18142586.1
givning og ajourføring af kontroller i takt med udvikling i kontrolmuligheder. Revi-
sionen viste endvidere, at bogføringspraksis på udbytteområdet ikke støttede den
fastlagte regnskabspraksis, og at udformningen af TastSelv medvirkede til, at sel-
skaberne ikke havde foretaget korrekt angivelse, og hermed rettidige indtægtsføring
af udbytteskatter. Endvidere viste revisionen, at der ikke var etableret tilstrækkelig
kontrol med dataoverførsler fra fødesystemer til SAP38 eller fødesystemerne imel-
lem samt de refusioner, der blev formidlet af bankerne.
20. Skatteministeriets Interne Revision konstaterede dog ikke væsentlige fejl og
mangler i regnskabet.
Skatteministeriet har oplyst, at de nedsætter en arbejdsgruppe, hvis formål bliver
at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i for-
bindelse med fremtidig intern kvalitetssikring.
10.2
10.2.1
10.2.2
U
KS
Skatteministeriets behandling af beretningen
Bemærkninger
Indstilling
Af en forelæggelse for departementschef Jens Brøchner fremgår:
Rigsrevisionens endelige revisionsberetning om revision af Skatteministeriets regn-
skaber for 2012 vedlægges til orientering.
Der har tidligere været forelagt udkast til revisionsberetningen, hvortil Økonomi og
Styring har afgivet bemærkninger med bidrag fra SKAT. Hovedparten af bemærk-
ningerne er indarbejdet i Rigsrevisionens endelige revisionsberetning.
Rigsrevisionen tager dog fortsat forbehold overfor forvaltningen af ejendomsvurde-
ringsområdet.
Det indstilles, at Rigsrevisionens vedlagte revisionsberetning af Skatteministeriets
regnskaber for 2012 tages til efterretning
Indstillingen er påtegnet af departementschef Jens Brøchner den 27. august 2013.
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke no-
gen reaktion fra Skatteministeriet over for Rigsrevisionen i anledning af beretnin-
gen, men det fremgår af Rigsrevisionens beretning af 17. februar 2016, at Skatte-
ministeriet tog revisionsrapporten til efterretning.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0333.png
UKS Side 2788
333/613
Dok.nr. 18142586.1
11.
11.1
SKATs direktions møde den 9. september 2013
Forberedelse af mødet
Til brug for dette møde forelå en forelæggelse af 4. september 2013, som var god-
kendt af underdirektør Kim Saastamoinen-Jakobsen. Af denne fremgår:
Indstilling:
Økonomi og Virksomhedsstyring viderefører det igangværende arbejde med at ind-
arbejde kvalitetsaspektet i produktionsstyringen samt med den fremtidige model
for intern kvalitetssikring. Herunder igangsættes et arbejde med oplæg til præcise-
ring af processtyringen i SKAT set i forhold til kvalitet, retssikkerhed og effektivitet
11.2
U
KS
...
Problemstilling:
I forbindelse med Styringsprojektet er der fokuseret på at skabe grundlaget for den
fremtidige produktionsstyring som et afgørende element i SKATs effektiviserings-
plan. Der er samtidig behov for at have fokus på, at styringsmodellen samlet set
understøtter retssikkerhed og kvalitet, herunder også at processtyring og roller og
ansvar i forbindelse hermed afklares. Denne problemstilling er drøftet med depar-
tementet, herunder behandles emnet på kvartalsmødet den 6. september.
Løsning:
I det igangværende arbejde med fastlæggelse af KPI'er indgår kvalitet og retssikker-
hed som et element. Arbejdet med den fremtidige interne kvalitetssikring viderefø-
res i regi af Økonomi og Virksomhedsstyring i samarbejde med forretningsområ-
derne.
Der igangsættes et arbejde med deltagelse fra departementet og Økonomi og Virk-
somhedsstyring samt involvering af procesejere, som skal se på den samlede pro-
cesstyring og rolle- og ansvarsfordelingen mellem procesejere og driftsenheder,
herunder ansvaret for kvalitet og retssikkerhed. Arbejdet ses i sammenhæng med
den kommende gennemgang af ydelseskataloget.
Arbejdet afrapporteres løbende til månedsmøderne med departementet, og beslut-
ningsoplæg forelægges for direktionen ultimo 2013.
Materiale:
Notat om Retssikkerhed i forbindelse med styringsmodellen, plancher om retssik-
kerhed som styringsparameter, ...
Mødet
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0334.png
UKS Side 2789
334/613
Dok.nr. 18142586.1
11.2.1
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Steffen
Normann Hansen, Erling Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne So-
phie Springborg Stricker, Jakob Østerbye og Louise E. Olesen.
Af beslutningsreferatet fremgår:
Retssikkerhed i et styringsperspektiv:
Direktionen drøftede brugen af retssikkerhed som et element i dashboards.
11.2.2
12.
12.1
Handleplanmøde den 17. september 2013
12.2
U
KS
Mødet
Referat
Den 17. september 2013 blev der holdt møde om handleplanen vedrørende op-
følgning på SIRs rapport af 30. maj 2013, jf. afsnit 9.1 ovenfor. I mødet deltog Jacob
Egelykke, Henrik Espersen, Jette Zester, Lena Bardrum og Jeanette Nielsen.
Af mødereferatet udarbejdet af Jeanette Nielsen fremgår:
Mødet er afholdt den 17. september 2013 med henblik på drøftelse af revisions-
rapportens punkt 3.7., hvor det bemærkes, at der er behov for, at der bliver etab-
leret et overordnet ansvar (ledelsesmæssigt fokus) for hele processen til håndtering
af udbytteskat.
Ansvar for processer i forbindelse med administration af udbytteskatten er delt
mellem Betaling og Regnskab, Afregning Erhverv (proces-ejer) og Afregning Person
(Procesejer). Vi talte om, hvorvidt Inddrivelse & Betalingsprocesser også kan siges
at have et ansvar for en del af den samlede proces.
Efter en overordnet drøftelse af processer og snitflader mellem de nævnte afdelin-
ger var der enighed om, at det overordnede ansvar for processen til håndtering af
udbytteskat ligger i Afregning Erhverv (procesejer-ansvar).
Vi så opgavefordelingen på følgende måde (ikke udtømmende beskrivelse):
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0335.png
UKS Side 2790
335/613
Dok.nr. 18142586.1
Afregning Erhverv
...
Betaling & Regnskab
...
Afregning Person
...
Vi drøftede mulighederne for udarbejdelse af et egentligt notat, der beskriver op-
gaverne mere præcist samt skitserer de yderligere opgaver/processer, der skal im-
plementeres som følge af revisionsrapporten. Beskrivelsen kan være nødvendig af
hensyn til afdækning af kompetence- og ressourcebehov. Vi drøftede bl.a. hvorledes
udsøgnings- og afstemningsopgaven kan løftes, herunder at der kan være snitfla-
der til indsats i forbindelse med opfølgning på afstemningsdifferencer og lign. Der
ligger endvidere andre sagsbehandlingsopgaver i den samlede proces for udbytte-
administrationen.
12.3
12.3.1
U
KS
Opfølgning på mødet
I forhold til den foreslåede handling
–
iflg. handlingsplanen
–
nemlig nedsættelse
af arbejdsgruppe mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bli-
ver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusopgaver i
forbindelse med fremtidig Intern kvalitetssikring, besluttede vi at afvente igangsæt-
ning af arbejdet til den endelige revisionsrapport er offentliggjort/tilgængelig for
arbejdsgruppen.
Efter mødet skrev Susanne Thorhauge den 24. september 2013 en e- mail til René
Frahm Jørgensen med Klaus Østergård Jensen og Richard Hanlov c.c. Af mailen
fremgår:
Vedlagt følger referat af møde mellem procesejere, Afregning Erhverv og Afregning
Person. På mødet blev procesejeropgaverne i forhold til udbytteadministrationen
drøftet og der var enighed, om at det overordnede procesejeransvar skal ligge i
Afregning Erhverv.
Vi synes imidlertid
–
her i Afregning Erhverv
–
det lidt usikkert hvem der gør hvad i
forhold til handleplanen og hvad vores rolle er.
Hvem har ansvaret for handleplanen og indholdet heraf? Afregning Erhverv blev
ganske vist spurgt i forbindelse med udarbejdelsen, men bemærkningerne blev kun
delvist indarbejdet. Endvidere er den endelige udgave af handleplanen ikke sendt
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0336.png
UKS Side 2791
336/613
Dok.nr. 18142586.1
til de ansvarlige. Vi har fået den efter forespørgsel og procesejer fra Afregning Per-
son har ikke set den.
I forhold til punkt 3.7. om overordnet ansvar (ledelsesmæssigt fokus) er beskrevet,
at der skal være nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra Betaling og Regnskab
og procesejere fra Afregning Erhverv og Afregning Person.
Vi vil gerne tage initiativ til et møde, hvor arbejdsgruppen formelt kan etableres.
Handlingen er beskrevet på følgende måde:
”Ved
implementering af Ny TastSelv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem
Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejds-
mæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig
Intern Kvalitetssikring."
Dette giver anledning til følgende bemærkninger:
12.3.2
U
KS
Hej Susanne Tak for din mail.
Implementeringen af Ny TastSelv-løsning vil tidligst ske medio 2014. Den
vil løse nogle afstemningsmæssige problemstillinger, men det er jo blot en
"lille" del/brik til forbedring af Udbytteadministrationen.
Implementeringen af Ny TastSelv-løsning og beskrivelse af den arbejds-
mæssige proces i den forbindelse er vel ikke udgangspunktet for etable-
ring af overordnet ansvar og ledelsesmæssigt fokus.
Afregning Erhverv ser et behov for, at en arbejdsgruppe
–
i lyset af revisionens be-
mærkninger og kritikpunkter
–
helt overordnet ser på hvilke ansvarsområder, op-
gaver og processer, der ligger i administrationen af udbytte. Arbejdsgruppen bør
samtidig forholde sig til behovet for ressourcer og kompetencer i forhold til de en-
kelte opgaver og processer. I forlængelse heraf bør ske en ledelsesmæssig opfølg-
ning på gruppens arbejde.
Deler du forståelse af opgaven således? Eller er det en konkret (og isoleret) proces-
beskrivelse om afstemningsproblematikken efter implementering af Ny Tast-
Selv-løsning, der er arbejdsgruppens opgave?
Den 2. oktober 2013 besvarede René Frahm Jørgensen denne mail således til alle
med yderligere Dorthe Pannerup Madsen og Lisbeth Rømer c.c.:
Vi vil gerne bakke om det initiativ, I nu tager
–
så en arbejdsgruppe skal se samlet
på området. Herved bliver punkterne 3.3 + 3.4 + 3.6 + 3.7 + 3.8 behandlet under
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0337.png
UKS Side 2792
337/613
Dok.nr. 18142586.1
et. Fra Betaling og Regnskab vil Lisbeth Rømer og Dorthe Pannerup Madsen indgå
i arbejdsgruppen. Og derved vil "historikken" og de betalings- regnskabsfaglige
vinkler være dækket godt ind.
Handleplanen udarbejdes af Iben von Hallas på baggrund af udkast til revisions-
rapporten. Handleplanen sendes efterfølgende i høring hos parterne (her i blandt
jer), som beskriver handling samt frist for udførelse af handlingen. Opfølgning på
handleplanerne ligger i Betalings- & Regnskabskontoret. Udførelsen af handlingen
ligger i de enkelte driftsenheder/kontorer.
Vi vil løbende indgå i dialog/holde Prebens kontor orienteret.
12.3.3
Den 3. oktober 2013 sendte Anders Bøgeskov Meto en e-mail til Dorthe Pannerup
Madsen vedrørende revisionsrapport om udbytte- og royaltyskat 2012:
Jf vedhæftede
[handleplanen, jf. afsnit 9.1 ovenfor]
fremgår det, at du er ansvarlig
for punktet 3.5 vedr. behov for at justere regnskabsgodkendelsen. Det fremgår af
vedhæftede at fristen herfor er 30.9.2013. Jeg er ved at udarbejde kvartalsstatus til
direktionen på revisionsrapporter og det kunne i den forbindelse være rart, om du
kunne give en status på fremdriften af det nævnte punkt.
Jeg håber du kan hjælpe. På forhånd tak.
12.3.4
12.3.5
U
KS
Tak for dit hurtige svar.
Jeg håber du kan hjælpe.
Dorthe Pannerup Madsen besvarede samme dag denne mail således:
Punktet er afsluttet
–
sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i
overensstemmelse med vejledningen for regnskabsafslutning
–
lokale firmakoder.
Dagen efter, den 4. oktober 2013, besvarede Anders Bøgeskov Meto denne mail
således:
Har du mulighed for at give en status på de punkter du er ansvarlig for i revisions-
rapport 12-021 vedr. pensionsprocesserne pensionsafkastbeskatning (PAL) og pen-
sionsbeskatning (PBL).
I den vedhæftede handleplan har jeg nummereret aktiviteterne fra 1-17 i kolonnen
"Prioritet". Det drejer sig således om en status på punkterne, 2,3,4,7,8,19,11, 17
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0338.png
UKS Side 2793
338/613
Dok.nr. 18142586.1
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke no-
get svar på denne e-mail.
13.
13.1
Refusion og indtægt udbytteskat, 3. kvartal 2013
Refunderede beløb
Mio. kr.
Juli
August
September
2012
191
111
165
2013
327
126
50
Ændring i forhold
til året før
136
15
-115
Ændring målt i
procent
71%
14%
-70%
13.2
U
KS
Indtægtslisterne
Mio. kr.
Juli
August
2012
161
801
521
2013
971
580
85
September
Arbejdsgruppens møde den 7. oktober 2013
Af notatet fremgår endvidere:
År til dato 2012
5.263
6.064
6.585
År til dato 2013
7.304
7.389
7.969
14.
Der foreligger et notat udarbejdet af Jeanette Nielsen og dateret den 7. oktober
2013. Notatet indeholder en dagsorden til det, der er angivet som det 1. møde i en
arbejdsgruppe om udbytteadministration, jf. om denne arbejdsgruppe afsnit 9.2.5
ovenfor. Arbejdsgruppen bestod efter notatet af Lisbeth Rømer, Dorthe Pannerup
Madsen, Lena Bardrum, Jeanette Nielsen og Henrik Kofoed Espersen.
Afregning Erhvervs forslag til opgavebeskrivelse.
Arbejdsgruppen skal have særligt fokus på løsningsbeskrivelse i forhold til bemærk-
ninger fra Intern Revisions rapport af 30. maj 2013.
Arbejdsgruppens arbejde skal resultere i et notat eller en "mini-rapport", der såle-
des skal indeholde følgende:
l Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i forhold til Betaling og Regnskab, Af-
regning Person, Afregning Erhverv beskrives. Beskrivelsen skal resultere i
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0339.png
UKS Side 2794
339/613
Dok.nr. 18142586.1
Klarhed om opgave- og ansvarsfordeling
Vurdering af behov for ressourcer
Vurdering af behov for kompetencer
Vurdering af behov for ny struktur og nye arbejdsgange
Vurdering af behov for øget samarbejde og udveksling af information,
herunder inddragelse af andre enheder i SKAT.
Il En konkret plan for opfølgning på bemærkninger fra Intern Revision, herunder
revisionsrapportens punkt 3.3 + 3.4 + 3.6 + 3.7 + 3.8. Den skal resultere i
En konkret (men overordnet) løsningsbeskrivelse
Placering af ansvar for gennemførelse af løsningsbeskrivelsen.
15.
15.1
15.1.1
U
KS
Notatet og kommunikationen heraf
Emne: Snitflader i ny struktur
...
Jørgen Pedersens oversigt af oktober 2013 om snitfladeproblemstillinger
Kort efter den organisationsændring, der var foretaget pr. 1. januar 2013, hvor Skat-
teministeriets organisation blev delt i et departement og en styrelse, blev der på-
begyndt et omfattende arbejde med at beskrive opgavefordelingen under den nye
struktur.
Som et led heri skrev Jørgen Pedersen, Økonomi og virksomhedsstyring, den 16.
oktober 2013 en e-mail til Steffen Normann Hansen, Erling Andersen og Jens Sø-
rensen med Erik Vitting Petersen og Jacob Tornø Iversen c.c., hvoraf fremgår:
Med tilbagemeldinger fra Kundeservice, Indsats og Inddrivelse er der nu sket en
kortlægning af uklarheder i snitflader på ydelses- og aktivitetsniveau mellem de tre
forretningsområder. De pågældende opgaveområder fremgår af vedhæftede over-
sigt. De uklare snitflader skal ses i sammenhæng med den generelle målsætning
for strukturen om placering af opgaver i forhold til forretningsmodellen.
I vedlagte oversigt har vi givet forslag til placering af initiativet til at fastlægge en
løsning på de enkelte punkter i oversigten. Vi skal anmode om beskrivelser af løs-
ningerne senest 1. december 2013 med henblik på indarbejdelse i opgave og an-
svarsbeskrivelser. Beskrivelser sendes til
[email protected]
<mailto: Erik.vit-
[email protected]>, Effektivisering og Forretningsudvikling.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0340.png
UKS Side 2795
340/613
Dok.nr. 18142586.1
15.1.2
Af den oversigt, som Jørgen Pedersen henviser til i sin mail, fremgår:
Oversigt over afklaringen af kortlagte snitflade problemstillinger pr. 16.10.2013
Mellem
ID-KS
Problem
Inddrivelse anbefaler at post-
åbning, klargøring, indtastning
af angivelser og refusion af ud-
bytteskat overføres til Kunde-
service. Det drejer sig om 2,6
årsværk.
Løsning
Inddrivelse ud-
arbejder efter
drøftelse med
Kundeservice
oplæg
om
overførsel af
opgaverne til
Kundeservice.
Udbytteskat
15.2
16.
16.1
U
KS
Det videre forløb
SKATs direktions møde den 21. oktober 2013
Forberedelse af mødet
...
Det fremgår så vidt ses ikke af det materiale, der er indgået i undersøgelsen, at
oversigten blev drøftet. Jf. også afsnit 17.3 nedenfor.
Til brug for mødet var der udarbejdet en forelæggelse for direktionen, dateret den
15. oktober 2013, hvoraf fremgår:
Anledning:
Kvartalsvis afrapportering af revisionsrapporter fra Intern Revision samt rapporter
og beretninger fra Rigsrevisionen.
Der udarbejdes kvartalsvist ledelsesinformation til SKATs direktion vedr. IR og RR's
revisionsrapporter.
Kvartalsopfølgningen omfatter denne gang både 2. og 3. kvartal 2013. Årsagen er,
at Budget og Regnskab har udarbejdet et nyt koncept med fokus på aktiviteter og
tidsfrister i opfølgningen, som kan bruges fremadrettet. Der vil således fremadret-
tet blive stillet større krav om konkrete aktiviteter med deadlines ift. de enkelte an-
befalinger i IR's rapporter.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0341.png
UKS Side 2796
341/613
Dok.nr. 18142586.1
Rapporter fra tidligere kvartaler forelægges delvist efter det gamle koncept, hvorfor
der er enkelte rapporter, hvor der ikke fuldt ud er aktiviteter og tidsfrister.
...
Løsning:
Der foretages opfølgning på i alt 19 rapporter fra IR. En har karakteren Ikke til-
fredsstillende øvrige rapporter fordeler sig med ni Ikke helt tilfredsstillende, og ni
Tilfredsstillende eller Meget tilfredsstillende rapporter. ... Efter godkendelse i direk-
tionen sendes afrapporteringen til departementet.
...
Bilag 3: Kvartalsvis opfølgningsprotokol over IR-rapporter fordelt efter ansvarlig di-
rektør.
16.2
16.2.1
16.2.2
16.3
U
KS
Mødet
Af beslutningsreferatet fremgår:
Direktionen godkendte indstillingerne.
Opfølgningsprotokollen for 2. og 3. kvartal 2013
Direktør:
Jens Sørensen Øvrige direktører:
Rapport:
Fra tidligere opfølgning
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Erling
Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker,
Jakob Østerbye og Louise E. Olesen (referent).
Rigsrevisionen og kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter fra SIR:
Protokollen, som blev behandlet på mødet, indeholder indledningsvis to tabeller
med oversigt over henholdsvis
Fordeling af Intern Revisions vurdering af de uafslut-
tede rapporter fra Intern Revision, der ultimo 2013 fortsat følges op på
og
Rapporterne
fordelt på direktørniveau med angivelse af IR s vurdering af den enkelte rapport.
Af indholdsfortegnelsen fremgår, at der på protokollens side 4 kan findes opfølg-
ning på
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat.
Det er anført, at Jens Søren-
sen/Inddrivelse er ansvarlig, og det er med en gulmarkering angivet, at SIRs vurde-
ring er, at rapporten er
Ikke helt tilfredsstillende.
Rapporten er i protokollen beskrevet således:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0342.png
UKS Side 2797
342/613
Dok.nr. 18142586.1
12-014:
Revision af udbytte- og royaltyskat
Vurdering:
Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger:
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for ud-
bytteskat bør ændres, så de indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejled-
ningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle
data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At der foretages afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i
organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytte-
skat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den
lever op til SKATs vejledning regnskabsafslutning
–
lokale firmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal
kontrolleres/påses forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter:
Ad 1) Betaling og Regnskab: Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder
på at komme med anbefalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for ind-
tægter i SKAT.
Frist 31.12.2013
Ad 2) Betaling og Regnskab: Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsæt-
tes en arbejdsgruppe mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet
bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder
i forbindelse med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Frist 30.4.2014
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere
afklare hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kon-
troller i Intern Kvalitetssikring.
Frist 30.4.2014
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0343.png
UKS Side 2798
343/613
Dok.nr. 18142586.1
Ad 4) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare, hvilke afstem-
ninger, der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse
og Tastselv) og betaling.
Frist 30.04.2014
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen, Af-
regning Erhverv, afklare muligheden for at pålægge selskaberne dagbøder for
manglende indsendelse af angivelse.
Frist 31.12.2013
Ad 6) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer Jeanette Nielsen afklare,
om det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
Frist 31.12.2013
17.
17.1
17.1.1
U
KS
Baggrund
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstem-
melse med vejledningen for regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare
om det er muligt at indlægge yderligere kontroller, eventuelt at der i forbindelse
med sandsynlighedskontrollen I regnskabsgodkendelsen indarbejdes et punkt i
SKATs vejledning for regnskabsafslutning.
Frist 31.12.2013
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse følger op på aktiviteterne og giver Budget
og Regnskab tilbagemelding om fremdriften heraf ved næste kvartalsopfølgning.
René Frahm Jørgensens notat med snitfladebeskrivelse af 16. november 2013
Den 17. oktober 2013 skrev René Frahm Jørgensen en e-mail til Johnny Schaadt
Hansen med Lisbeth Rømer c.c., hvoraf blandt andet fremgår:
Jeg en udfordring på udbytteskatteområdet, som jeg vil håber på du kan hjælpe mig
med.
I princippet havde jeg en forventning om, at området stort set ville falde bort i for-
bindelse med tvungen TastSelv (ifbm. Skattekontoen)
–
og nu står jeg overfor at en
af mine funktionsledere (Lisbeth Rømer) går på pension i slutningen af november
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0344.png
UKS Side 2799
344/613
Dok.nr. 18142586.1
og samtidig har jeg 2 medarbejdere, hvor jeg tænker at det vil give god mening at
de følger opgaven omkring udbytteskat til Kundeservice Erhverv. Her er det min op-
fattelse, at I har den faglighed der skal til for at løse opgaven på en god måde i
fremtiden.
Efter indførelsen af tvungen TastSelv fra 1. juli 2013 er arbejdsmængden væsentligt
reduceret, men ikke bortfaldet. ...
Udbetalingen af refusion af udbytteskat sker i Betaling & Regnskab, men selve sags-
behandlingen foregår andre steder. Med udgangen af juli 2013 var der refunderet
over 2 milliarder. Der er tale om en opgave, hvor det giver god mening at udførelsen
kommer tættere på fagligheden omkring selskabs- og udbyttebeskatning. Der hvor
opgaven er placeret i dag vil ikke give mening, når Lisbeth Rømer er væk. Hun be-
sidder nemlig en meget stor del af fagligheden.
17.1.2
U
KS
Den 31. oktober 2013 skrev René Frahm Jørgensen en e-mail til Lisbeth Rømer, Kaj
V. Steen og Dorthe Pannerup Madsen, hvoraf blandt andet fremgår:
Som I nok ved, så har vi forsøgt at få flyttet opgaven omkring udbytteskat til Kun-
deservice.
I den forbindelse har jeg skrevet nedenstående til Johnny S. Hansen, Kundeservice
Erhverv og jeg har nu hørt fra ham omkring evt. fremtidig opgavevaretagelse.
Han er positiv overfor en fremtidig opgavevaretagelse, men ønsker at vi i samme
forbindelse ser på den del af selskabsskatteadministrationen som vi pt. har placeret
i driftsenheden SAP38, da det ifølge Johnny vil give god mening at samtænke disse
2 opgaver. Han tænker dermed, at opgaven vedr. selskabsskatteadministrationen
også flyttes.
Det får mig til at tænke.. Hvorfor er det så, at vi ikke har tænkt den tanke? Helt
overordnet, så tænker jeg at vi så ville kunne skabe den samme synergi
–
og fortsat
have en lokalisering i Høje Taastrup af de 3 medarbejdere, der er tilbage på opga-
ven.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0345.png
UKS Side 2800
345/613
Dok.nr. 18142586.1
17.1.3
Den 6. november 2013 skrev René Frahm Jørgensen på ny til Johnny Schaadt Han-
sen:
Jeg har gransket det på ny
–
og jeg har nu fundet en faglig konstellation, hvorved vi
kan beholde denne opgave i Betaling og Regnskab.
Tak for, at du gav det en tanke!
17.2
Indhold
René Frahm Jørgensen skrev herefter et notat om den fremtidige placering af refu-
sionsopgaven dateret den 16. november 2013. Af notatet, som er stilet til Leder-
gruppen i Inddrivelse, fremgår:
U
KS
...
Snitfladebeskrivelse
–
udbytteskat, klager og indsigelsessager og attestatio-
ner
Udbytteskat
Efter indførelsen af tvungen TastSelv fra 1.7.2013 er arbejdsmængden væsentligt
reduceret, men ikke bortfaldet. Selskaberne har indtil udgangen af 2014 stadig mu-
lighed for at bruge papirangivelser. Hvordan det kommer til at se ud i ”højsæsonen”
april-juli er svært at forudse.
Med udgangen af juli 2013 var der refunderet over 2 milliarder. Et område som
kræver bevågenhed, men hvor der mangler fremdrift hos procesejer og gode pro-
cesser i systemerne, så refusionerne kan sikres størst mulig korrekthed.
Forslag til løsningsmodel:
Opgaven løses også i fremadrettet perspektiv i Inddrivelse, Betaling og Regnskab,
men i en ny sammenhæng sammen med selskabsskattedelen. Det er vurderet, at
der på dette område er et opgavematch, hvor der kan opnås en både ressource-
og opgavemæssig gevinst. l forhold til fremdrift hos procesejer, så er der i forbin-
delse med en revision af udbytteskatteområdet taget initiativ til et forbedret sam-
arbejde
–
og samtidig har Jesper Rønnow (på det afholdte dialogmøde)
[den 24.
oktober 2013, jf. Borger- og retssikkerhedschefens redegørelse s. 21, note 11]
bedt om en beskrivelse af de systemmæssige forbedringer, der ifølge vores opfat-
telse kan løse store dele af de problemstillinger vi dagligt bliver stillet overfor. Be-
skrivelsen er under udarbejdelse og forventes sendt i november 2013.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0346.png
UKS Side 2801
346/613
Dok.nr. 18142586.1
17.3
17.3.1
Kommunikation af notatet
Af SKATs kronologiske oversigt over dokumenter fremgår under punktet
Handling:
Behandles på ledermødet i Inddrivelse den 19.11.2013.
René Frahm Jørgensen sendte samme dag, den 16. november 2013, notatet til 14
modtagere, heriblandt Dorthe Pannerup Madsen, Frank Høj Jensen og Lisbeth Rø-
mer. Gruppen af modtagere omfattede ikke Jens Sørensen.
Det videre forløb
Det fremgår så vidt ses ikke af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse,
at notatet blev drøftet.
17.3.2
17.4
17.4.1
17.4.2
U
KS
Som led i undersøgelserne af forløbet i efteråret 2015 sendte René Frahm Jørgen-
sen den 6. september 2015 en e-mail til Preben Bialas og Kirsten Otbo med dette
indhold:
Emne:
Opgavesnit
–
drøftelser tilbage i efteråret 2013
Jeg er i øjeblikket ved at undersøge forskellige mapper for bl.a. hvilke aftaler, der
tidligere er indgået på udbytteskatteområdet.
I den forbindelse finder jeg vedhæftede dokument/notat og erindrer svagt, at det
skulle anvendes til en drøftelse på tværs i SKAT mht. korrekt placering af opgaverne.
Kan I hjælpe mig med at finde ud af hvad konklusionerne blev på disse drøftelser?
Preben Bialas besvarede samme dag René Frahm Jørgensens e-mail således:
Jeg kan ikke se, at jeg selv har modtaget det vedlagte papir før, men som det fremgår
af vedlagte mail tyder det på at oplægget fra Jørgen Pedersen skulle drøftes på et
Ledergruppemøde den 29. oktober 2013. Oplægget fra Jørgen Pedersen var på ud-
bytteskatteområdet, at ”Inddrivelse udarbejder efter drøftelse
med Kundeservice
oplæg om overførsel af opgaverne til kundeservice”.
Der var samtidig et oplæg til hvordan snitfladen skulle være på afregningsproces-
sen, og den løb jeg med, samtidig med at jeg bad Kirsten om at få dig til at løbe med
andre forslag.
Hvad der herefter er sket, herunder i forhold til tilbagemelding til Jørgen Pedersen
ved jeg ikke, og jeg kan ikke pt. se hvad der er sket på chefmødet på grund af, at IT
er ved at opdatere firewalls mv.
Håber alligevel at det har kunnet bringe dig lidt videre.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0347.png
UKS Side 2802
347/613
Dok.nr. 18142586.1
18.
Lisbeth Rømers notat af 20. november 2013
Til opfyldelse af Jesper Rønnow Simonsens ønske om en beskrivelse af de system-
mæssige forbedringer, der efter SKATs opfattelse ville kunne løse de udfordringer,
som systemet frembød, jf. afsnit 17.1 ovenfor, udarbejdede Lisbeth Rømer et notat
om udbytteskat dateret den 20. november 2013. Notatet var stilet til Jesper Rønnow
Simonsen.
18.1
18.1.1
E-mailveksling om udkast til notatet
Den 15. november 2013 sendte Lisbeth Rømer et udkast til notatet til René Frahm
Jørgensen med en e-mail, hvori det hedder:
Det er ikke nemt ganske kort at beskrive de store huller, som jeg synes der pt er i
udbytteskatteadministrationen.
Men her er et forsøg. Jeg håber, at du vil læse det, som en lidt mere udenforstående,
og give dine kommentarer til mig, så papiret kan blive godt og forhåbentlig speede
processen op.
18.1.2
18.1.3
U
KS
Tak for din hjælp. Glæder mig til onsdag.
Den 17. november 2013 besvarede René Frahm Jørgensen Lisbeth Rømers e-mail
således:
Tak for det tilsendte, som jeg har læst med interesse.
Jeg har sat notatet ind i skabelon
–
og samtidig har sat mine bemærkninger ind mv.
Lad os vende den på onsdag, når jeg kommer over til dig.
Dagen efter, den 18. november 2013, skrev Lisbeth Rømer således til René Frahm
Jørgensen:
Den onsdag, som Lisbeth Rømer nævner i sin e-mail, var den 20. november 2013,
samme dag som det endelige notat blev dateret.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0348.png
UKS Side 2803
348/613
Dok.nr. 18142586.1
18.2
Notatets indhold
Udbytteskat
–
problemstilling omkring afstemning
Baggrund
I sin tid var udbytteadministrationen en del af det centrale bogholderi, men som
aktiemarkedet udviklede sig, blev det udskilt og flyttet til Nærum i marts 1999, hvor
det blev en del af en lovafdeling.
Interessen for aktier og stiftelsen af flere børsnoterede og unoterede selskaber førte
til kraftig udvidelse af medarbejderstaben i udbytteadministrationen.
U
KS
Fra 1. januar 2004 blev udbytteskatteadministrationen effektiviseret også for ud-
byttemodtagende selskaber og der blev etableret TastSelv, dog at majoriteten af
selskaber brugte blanket 06.016 (angivelse) og 06.023 og 024 (indberetning af ud-
byttemodtagere).
Udbytteskatteadministrationen hviler på 2 ben:
1. Det udloddende selskab som kan være et A/S, børsnoteret eller ikke børsnoteret,
ApS, investeringsforening, investeringsforeningsselskab eller investeringsselskab.
2. Udbyttemodtagere som oftest er personer, men også kan være selskaber eller
andre entiteter.
På selskabet generalforsamling vedtages det, hvorvidt der skal udloddes udbytte.
Måneden efter skal selskabet angive og betale det udloddede udbytte og skatten
heraf Der kan angives digitalt og fra 1. juli 2013 er dette obligatorisk, dog sådan at
de tidligere blanketter forsat kan anvendes til udgangen af 2014. Blanketter tastes
i system 3 S og TastSelv overføres også til 3 S.
...
Før 1.7.2013 brugte kun ca. 30% af selskaberne TastSelv. Ca 75.000 selskaber ud-
lodder årligt. Den indbetalte udbytteskat udgør årligt op til 15 milliarder kroner. På
gode år løber der 300 milliarder igennem Danmark som udbytte. I en række situa-
tioner skal der ikke indeholdes udbytteskat.
Før 2012 skulle selskabet oplyse om udbyttemodtager og det udbytte, som der er
modtaget, den 20. januar året efter. Disse oplysninger gik i RKO, i dag en del af
eKapital. Udbyttemodtager godskrives den indeholdte udbytteskat
Fra 1. januar 2012 blev fristen for indberetning af udbyttemodtagere identisk med
fristen for angivelse og betaling for ikke VP administrerede selskaber.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0349.png
UKS Side 2804
349/613
Dok.nr. 18142586.1
Fra 1.1.2013 skulle også VP administrerede selskaber indberette udbyttemodtagere
med samme frist som angivelse og betaling (indberetningen foretages af VP Secu-
rities). VP administrerer alle børsnoterede selskaber men også andre selskaber kan
købe VP's administration.
Manglende afstemning udbytteskat
Der har aldrig været afstemning mellem betaling og godskrivningen af den inde-
holdte udbytteskat, som er registreret i 2 forskellige systemer, selvom der har været
arbejdet på at få det indført.
Der er siden begyndelsen af 2012 arbejdet på at få et TastSelv system, som har
indbygget afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtagere. Des-
værre blev det dyrere end forudsat og derfor er der ikke påbegyndt en IT udvikling
af det nye koncept.
Den nuværende tvungne TastSelv har "børnesygdomme", som ikke er kureret og
har ingen indbygget afstemning, da den bygger på de 2 systemer og de forskellige
frister.
Der har været et indsatsprojekt vedr. 2008, som konstaterede at 20.000 selskaber
af 68.000 udsøgte havde fejl og mangler i forholdet angivelse og betaling og indbe-
retning af udbyttemodtagere (godskrivning af udbytteskat).
Refusion af udbytteskat
Der sker fejl med hensyn til indeholdelse af udbytteskat, som kan ske med forskel-
lige procenter, og i sådanne tilfælde tilbagebetales det for meget indeholdte, lige-
som øget skat medfører merbetaling.
Udenlandske aktionærer, som er skattepligtige i et land, som Danmark har DBO
med, har ret til nedsat udbytteskat og kan tilbagesøge det for meget betalte.
Der er også mulighed for nettoafregning (den udbytteskatteprocent som skal beta-
les, er den der bliver indeholdt).
I forbindelse med refusioner efter DBO er det ikke muligt i vores systemer at se, om
den udenlandske aktionær har modtaget udbytte. Ca 70 % af alle udenlandske ak-
tionærer har deres aktier i omnibus depoter, hvorfor VP ikke kender aktionæren.
Det er især de børsnoterede selskaber udlændinge investerer i.
For at få alle aktionærer indberettet, skal pengeinstitutter kunne oplyse VP om den
endelige modtager af udbyttet, også når aktierne ligger i omnibusdepot.
Der udbetales efter den udfyldte blanket (06. 003) samt den krævede udbyttenota.
Der er for 2013 til dato refunderet 2,7 milliarder kroner.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0350.png
UKS Side 2805
350/613
Dok.nr. 18142586.1
Forbedringer
Det vil helt sikkert give mere provenu, at den påtænkte nye TastSelv etableres, som
har indbygget afstemning mellem angivelse og godskrivning af udbyttemodtagers
indeholdte udbytteskat.
Lov 1352 af 21.12.2012 har udvidet indberetningskravene vedrørende udbytte-
modtagerne til at omfatte den indeholdte udbytteskat og angivelsesbegrebet, som
vi kender det i dag, er forladt. Summen af indberetninger om indeholdt skat på
hver udbyttemodtager er lig med angivelse af den samlede beregnede udbytteskat
Der arbejdes på nuværende tidspunkt på, hvorledes disse ændringer bedst kan im-
plementeres i SKATs nuværende TastSelv-løsning.
Afstemninger mellem de forskellige systemer bør etableres og adgang til udenland-
ske udbyttemodtagere, samt alle modtagere af udlodninger fra investeringsinsti-
tutter gøres tilgængelige.
Status
Det nuværende TastSelv har flere mangler, og mangler især afstemning, fordi det
er baseret på de tidligere frister. Et nyt TastSelv har været under udvikling siden
primo 2012, men der er fortsat ingen beslutning om at etablere det.
Opfyldelse af Lov 1352 af 21.12.2012 i det nuværende TastSelv vil kunne afhjælpe
den manglende afstemning, men behovet for at tilføre en række nye automatiske
kontroller vil kræve en større omstrukturering af det nuværende TastSelv. Om det
er den optimale løsning er usikkert. ...
18.3
18.3.1
18.3.2
U
KS
Kommunikation af notatet
og under punktet
Handling:
Notatet er som anført ovenfor stilet til Jesper Rønnow Simonsen. I SKATs kronolo-
giske oversigt over dokumenter er det imidlertid anført:
Bemærk: Notatet ses aldrig afsendt til den i notatet beskrevne modtager,
Notatet er ikke sendt til den i notatet beskrevne modtager, men anvendes som ud-
gangspunkt for arbejdsgruppens videre arbejde med kortlægning af proces/udvik-
ling og ansvar.
At det forholder sig således
–
og at notatet således ikke nåede frem til Jesper Røn-
now Simonsen
–
bestyrkes ved den e-mailveksling vedrørende notatet, der fandt
sted den 28. november og 15. december 2013.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0351.png
UKS Side 2806
351/613
Dok.nr. 18142586.1
Den 28. november 2013 sendte Lisbeth Rømer en e-mail til René Frahm Jørgensen,
hvoraf fremgår:
Emne: Til Jesper Rønnow
Hvad siger du nu???? Inden jeg laver forblad
René Frahm Jørgensen skrev herefter i en mail af 15. december 2013 således til
Dorthe Pannerup Madsen med Hanne Willemoes Hald c.c.:
Som tidligere nævnt et notat fra Lisbeth vedr. udbytteskatten.
Beklager at I ikke har fået det før nu.
19.
19.1
19.2
19.2.1
U
KS
Baggrund
Mailvekslingen
Tak for sidst.
Det var min plan, at notatet skulle gå til Jesper R, som opfølgning på vores dialog-
møde med ham. Nu synes jeg, det vil give bedre mening, at vi trykker på i forhold
til samarbejdet med afregning erhverv.
Intern e-mailveksling i SKAT i andet halvår af 2013
SKAT oplevede i andet halvår af 2013 flere problemer med bogføringen og rente-
beregninger i forhold til udbytteskatten, hvilket gav anledning til en temmelig om-
fattende mailveksling fra august.
I november/december 2013 blev der af betydning for vores undersøgelse udvekslet
disse mails:
Den 11. november 2013 skrev Lisbeth Rømer til Jeanette Nielsen, Henrik Koefoed
Espersen og Linnea Nielsen med Dorthe Pannerup Madsen c.c. en e-mail med dette
indhold vedrørende lov nr. 1354 af 21. december 2012, jf. kapitel 10, afsnit 41, oven-
for:
Når jeg ser, at lovforslag 67 er vedtaget 21.12.2012, som lov 1354, synes jeg, at vi
er alt for sent ude.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0352.png
UKS Side 2807
352/613
Dok.nr. 18142586.1
Har ingen af os tænkt på den??????
Og hvilken effekt har det på den nye tastselv????? Så kan vi vel droppe alt om angi-
velsen.
19.2.2
Jeanette Nielsen besvarede senere samme dag Lisbeth Rømers e-mail således til de
samme personer:
Desværre var jeg ikke opmærksom på lovændringerne i forbindelse med vedtagel-
sen af loven, men jeg kan forsikre dig om, at jeg både før og efter sommerferien
har tænkt og arbejdet meget på, hvorledes vi bedst kan implementere ændringerne
i vores indberetningsløsning. Konklusionen har været
–
som jeg også orienterende
om på vores møde
–
at den "nye indberetningsløsning" ikke kan blive færdig til 1.
januar 2014. Derfor har vi arbejdet på forskellige muligheder for tilretning af den
eksisterende indberetningsløsning.
I forhold til den nye indberetningsløsning har vi jo arbejdet med at et nyt indberet-
ningsflow, hvor der sker "sammensmeltning" af udbytteangivelse og indberetning
af oplysninger om udbyttemodtager. Det var umiddelbart min vurdering at denne
løsning lever op til L67. Hvis du ikke er enig i dette
–
eller har synspunkter om dette
høre jeg meget gerne fra dig.
19.2.3
19.2.4
U
KS
Samme dag svarede Lisbeth Rømer således:
3S
Nu har jeg ikke været så meget involveret i det nye TastSelv. Men så vidt jeg husker,
var der et billede, som var angivelsen, og det er måske ikke nødvendigt, når der slet
ikke mere er krav om en angivelse.
Jo flere billeder vi sparer, jo billigere og færre muligheder for fejl. Hvad gør vi med
Skattekontoen??????
Den 20. november 2013 skrev Jette Knudsen således til René Frahm Jørgensen og
Susanne Thorhauge:
Som tidligere fejlmeldt (første gang ultimo september, siden flere gange i oktober
og november) har vi stadig STORE problemer med 3 S/skattekontoen som ikke er
løst endnu.
Vi tror, at i forbindelse med tilretning af system 3 S til skattekontoen er følgende fejl
opstået:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0353.png
UKS Side 2808
353/613
Dok.nr. 18142586.1
Udbytteangivelse
Alle annullerede angivelser forsvinder i systemet
–
al historik er væk.
Når vi annullerer en angivelse, forsvinder alle andre indberettede angivelser for
samme indkomstår, dog ikke i alle tilfælde. Vi kan ikke gennemskue hvornår. Det
er ikke altid at vi opdager, at der er flere angivelser i samme indkomstår.
Hvis vi laver en rettelse til angivelsen for samme indkomstår samme dag, er det kun
differencen i udbytteskat der bliver overført til skattekontoen.
Efter anvisning fra Henrik har vi prøvet en løsning der tager 3 dage at gennemføre.
Dette virker tilsyneladende, men er selvfølgelig ikke optimalt, da det er for tung en
arbejdsgang.
19.2.5
Den 21. december 2013 skrev Jeanette Nielsen til Jette Knudsen med Dorthe Pan-
nerup Madsen c.c.:
Vi fik tidsplan fra CSC fredag aften for implementeringer af ændringer på Udbytte.
Som jeg læser det skal SKAT gennemføre test af ændringerne på NTSE den 14., 15.,
og 16., januar og 3S den 15., 16., og 17. januar.
Vi ses den 8. januar.
20.
20.1
20.2
20.2.1
U
KS
Lovforslag L 67 FT 2013-14 om FATCA
Forelæggelse for skatteministeren
FATCA-aftalen af 15. februar 2012 mellem USA og Danmark
USA og Danmark indgik den 15. februar 2012 Aftale til forbedring af efterrettelighed
vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om efter-
rettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet
–
FATCA-aftalen. Aftalen
skulle følges op ved gennemførelse af den nødvendige lovgivning.
I begyndelsen af september 2013 udarbejdede Skatteministeriet en forelæggelse
for skatteminister Holger K. Nielsen, hvoraf blandt andet fremgår:
Bemærkninger
Vedlagt udkast til lovforslag om ændring af skattekontrolloven, opkrævningsloven,
toldloven og andre afgiftslove (Opfølgning på aftale mellem Danmark og USA om
øget efterrettelighed vedrørende international beskatning m.v.).
...
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0354.png
UKS Side 2809
354/613
Dok.nr. 18142586.1
Lovforslaget gennemfører regler, som gør der muligt at udmønte aftalen mellem
Danmark og USA om øget efterrettelighed vedrørende international beskatning og
beskatning af konti i udlandet. Det drejer sig om indberetningspligter med tilhø-
rende sanktioner, pligter til identifikation af konti og mulighed for at danske finan-
sielle institutter kan leve op til de forpligtelser, som aftalen pålægger dem.
Lovforslaget indeholder derudover ophævelse af en række bagatelgrænser for ind-
og udbetalinger i forbindelse med afregningen. ...
Indstilling
Det indstilles, at udkastet og vedlagte høringsbrev sendes til ordførerne ... og deref-
ter til eksternhøring ...
U
KS
Det hedder i forelæggelsen:
20.2.2
I slutningen af oktober 2013 blev lovforslaget, efter at den eksterne høring over
udkastet havde været gennemført, på ny forelagt for skatteminister Holger K. Niel-
sen.
Bemærkninger
Vedlagt forelægges lovforslaget om implementering af FATCA-aftalen om udveksling
af oplysninger om finansielle konti med USA, som tilrettet efter høringen. Der fore-
lægges desuden udkast til skriftlig fremsættelsestale, resume og høringsskema. De
modtagne høringssvar vedlægges til din orientering.
I forhold til høringsudkastet, er der ikke foretaget indholdsmæssige ændringer af
lovteksten, og ændringerne har begrænset sig til fejlrettelser og præciseringer af
bemærkningerne. Der tages forbehold for Justitsministeriets lovtekniske kommen-
tarer, som vi endnu ikke har fået.
Af væsentlige ønsker, som afvises i høringsskemaet, kan peges på følgende:
Et ønske om at snævre lovforslaget ind, så det alene vedrørte FATCA-aftalen.
Ved udvidelse til at omfatte EU, andre lande og rent danske forhold ville der så
skulle ny lovgivning til. Lovforslaget er udformet, som det er, for at hindre, at
Folketinget skal inddrages, hver gang anvendelsesområdet udvides.
Et ønske om to indberetningskanaler. Dette ville indebære dobbelt udvikling i
SKAT, og det er ikke klart, hvor stort behovet i den finansielle sektor for to ka-
naler er.
Et ønske om, at vi i EU og OECD arbejder for, at der her indføres samme be-
løbsgrænser som i FATCA-aftalen. Dette vil dog give for store muligheder for at
skjule formuer ved spredning på flere konti.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0355.png
UKS Side 2810
355/613
Dok.nr. 18142586.1
Indstilling
At du godkender dokumenterne ...
20.3
20.3.1
Fremsættelsen af lovforslaget
Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2013 som L 67 FT 2013-14.
I lovforslagets almindelige bemærkninger hedder det om baggrunden for forslaget:
Internationaliseringen medfører, at en stadig større andel af skatterelevante oplys-
ninger vedrørende personer og selskaber m.v. i Danmark findes i udenlandske fi-
nansielle institutter. En øget indberetningspligt for danske finansielle institutter er
derfor ikke tilstrækkelig til at sikre, at SKAT får de relevante oplysninger. Derfor ind-
gik Danmark den 15. november 2012 en aftale med USA til forbedring af efterrette-
lighed vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om
efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet, derfor støtter Danmark
de bestræbelser, der er i EU for at sikre en tilsvarende udveksling af oplysninger
mellem EU-landene, og derfor støtter Danmark bestræbelserne særligt i OECD- regi
for at fremme global automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger.
Aftalen mellem Danmark og USA indebærer, at danske finansielle institutter skal
gennemføre nogle nærmere beskrevne procedurer til identifikation af konti med
tilknytning til USA og indberette om de pågældende konti årligt til SKAT. SKAT skal
så uopfordret videregive de indberettede oplysninger (dog ikke oplysninger om dan-
ske cpr-, cvr- og SE-numre) samlet til de amerikanske skattemyndigheder. Herud-
over vil SKAT efter aftalen modtage oplysninger fra de amerikanske skattemyndig-
heder om konti med dansk tilknytning oprettet i amerikanske finansielle institutter.
Ved dette lovforslag foretages de nødvendige ændringer af den danske lovgivning,
for at Danmark kan leve op til sine forpligtelser efter aftalen. ...
Baggrunden for aftalen med USA er lovgivning vedtaget af den amerikanske Kon-
gres i marts 2010. ... Den amerikanske betegnelse for lovgivningen er "Foreign Ac-
count Tax Compliance Act" (forkortet "FATCA").
Formålet med FATCA er at sikre efterlevelse af amerikanske beskatningsregler ...
20.3.2
21.
21.1
Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 20. december 2013 og offentlig-
gjort som lov nr. 1634 af 26. december 2013.
E-mailveksling blandt medlemmerne af arbejdsgruppen om udbytteskat
E-mailveksling om det videre arbejde i arbejdsgruppen
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0356.png
UKS Side 2811
356/613
Dok.nr. 18142586.1
I slutningen af 2013 udspandt der sig en e-mailveksling mellem medlemmerne af
arbejdsgruppen om udbytteskat om processen frem mod en afrapportering af
gruppens arbejde.
21.1.1
Den 13. december 2013 sendte Susanne Thorhauge en e-mail til René Frahm Jør-
gensen og Dorthe Pannerup Madsen med dette indhold:
Afregning Erhverv var til møde i Høje Taastrup den 27. november 2013 om udbyt-
teadministrationen, herunder håndtering af rapport fra Intern Revision. Mødet blev
afholdt i forlængelse af møde her i Østbanegade (med deltagelse af Lisbeth Rømer,
Linnea Nissen, Henrik Kofoed, Dorthe Pannerup Madsen og Jeanette Nielsen), hvor
vi aftalte det videre forløb i arbejdsgruppen.
U
KS
Forslag til struktur for notatet:
Indhold
Baggrund. 1
Afregning Erhverv har foreslået, at arbejdsgruppen udarbejder et notat. Det kunne
f.eks. have nedenstående struktur.
Lisbeth Rømer har været behjælpelig med en mundtlig gennemgang/forklaring af
problemområder, og hun har endvidere udarbejdet en mappe med diverse mate-
riale vedrørende udbytteadministrationen.
Afregning Erhverv har endvidere arbejdet på et udkast til beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder i Afregning Erhverv i forhold til administration af udbytteskat, men
mangler nu konkrete skriftlige input til både punkt 2. og 3. (og delvis 4.). Afregning
Person har oplyst, at der ikke kan afses ressourcer til deltagelse i arbejdsgruppen
(bortsat fra eventuelle "ad hoc" møder). Afregning Erhverv har imidlertid ikke res-
sourcer til at beskrive og afdække alle opgaver og problemstillinger selv (selvom vi
er hjulpet på vej), og det er heller ikke en hensigtsmæssigt måde at arbejde med
området på. Så hvad gør vi?
1. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv. 2
1.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder. 4
1.2. Konklusioner. 4
2. Opgaver og ansvarsomrader i Betaling og Regnskab. 4
2.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder. 4
2.2. Konklusioner. 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0357.png
UKS Side 2812
357/613
Dok.nr. 18142586.1
3. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Person. 5
3.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder. 5
3.2. Konklusioner. 5
4. Bemærkninger fra Intern Revision. 5
4.1. Afstemning til fødesystemer (revisionsrapportens punkt 3.3.). 5
4.2. Refusion af udbytteskat (revisionsrapportens punkt 3.4.). 5
4.3. Afstemninger/sandsynlighedskontrol(revisionsrapportens punkt 3.6.). 5
4.4. Organisering og ansvar på udbytteområdet (revisionsrapportens punkt 3.7.). 5
4.5. Opfølgning på tidligere undersøgelse (revisionsrapportens punkt 3.8.). 5
5. Andre problemområder. 5
U
KS
Hvad siger I til det?
...
BAGGRUND
6. Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger. 5
Foranlediget af en revisionsmæssig gennemgang af udvalgte opgaver og processer
i Udbytteadministrationen er nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at af-
dække og beskrive opgaver og ansvarsområder i forbindelse med administration
af den samlede proces for angivelse og betaling af udbytteskat.
Arbejdsgruppen har haft særligt fokus på løsningsbeskrivelse i forhold til bemærk-
ninger fra Intern Revision, jf rapport af 30. maj 2013.
Arbejdsgruppens arbejde og konklusioner er beskrevet i nærværende notat, der in-
deholder følgende:
I Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i forhold til Betaling og Regnskab, Af-
regning Person, Afregning Erhverv beskrives. Beskrivelsen skal resultere i
Klarhed om opgave- og ansvarsfordeling
Vurdering af behov for ressourcer
Vurdering af behov for kompetencer
Vurdering af behov for ny struktur og nye arbejdsgange
Vurdering af behov for øget samarbejde og udveksling af information,
herunder inddragelse af andre enheder i SKAT
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0358.png
UKS Side 2813
358/613
Dok.nr. 18142586.1
II En konkret plan for opfølgning på bemærkninger fra Intern Revision, herunder
revisionsrapportens punkt 3.3 + 3.4 + 3.6 + 3.7 + 3.8. Den skal resultere i
En konkret (men overordnet) løsningsbeskrivelse
Placering af ansvar for gennemførelse af løsningsbeskrivelsen
I arbejdsgruppen deltager Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv, Henrik Kofoed Esper-
sen, Afregning Erhverv, Lisbeth Rømer, Betaling og Regnskab, Dorthe Pannerup
Madsen, Betaling og Regnskab.
1. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv.
21.1.2
21.1.3
U
KS
...
Jeg kigger på det i morgen.
1.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.
Det er på møde den 17. september 2013 mellem procesejer fra Afregning Person
og procesejer fra Afregning Erhverv sket en drøftelse af revisionsrapportens punkt
3.7., hvor det bemærkes, at der er behov for, at der bliver etableret et overordnet
ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
Det blev besluttet, at det overordnede procesansvar for administration og afreg-
ning af udbytteskat ligger i Afregning Erhverv. Afregning Erhvervs konkrete opgaver
og ansvar beskrives nedenfor.
Den 15. december 2013 skrev Dorthe Pannerup Madsen herefter således til René
Frahm Jørgensen:
Det har lige fra min deltagelse i det 1. møde været min opfattelse, at Betaling og
Regnskab kom til at sidde med skrivearbejdet og jeg må jo nok sige, at de resterende
medarbejdere på Udbytteopgaven ikke er i stand til at beskrive de input, som skal
indgå i punkt 2, 3 og 4, men måske mundtligt kan bidrage med input.
Jeg er jo også forpligtiget til at bidrage til sikker drift!
Jeg skal derfor bede om, at der bliver stillet konsulenthjælp til rådighed, som kan
lave skrivearbejdet i samarbejde med medarbejderne og mig.
René Frahm Jørgensen besvarede samme dag denne mail således, med Hanne Vil-
lemoes Hald c.c.:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0359.png
UKS Side 2814
359/613
Dok.nr. 18142586.1
Har fået et skriv fra Lisbeth, som jeg mener kan bruges i beskrivelsen.
21.1.4
Efter en e-mailveksling om muligheden for at holde et møde inden udgangen af
året skrev Hanne Villemoes Hald på vegne af Jeanette Nielsen den 16. december
2013 en e-mail til René Frahm Jørgensen med Dorthe Pannerup Madsen c.c., hvoraf
fremgår:
Vil det være meget ulejlighed for jer at komme her forbi Østbanegade mandag ef-
termiddag?
Jeg foreslår følgende dagsorden:
Jeg orienterer om de lovændringer, der skal implementeres med virkning fra 1. ja-
nuar
Status på den IT-mæssige situation vedr. lovændringerne
Drøftelse af hvorledes vi bedst håndterer henvendelser og det forhold at indberet-
ningsløsningen ikke bliver klar til 1. januar
–
herunder ressourcebehov Status på
fejl vedrørende annullering af indberetninger i 3S
21.2
21.2.1
U
KS
E-mailveksling vedrørende kontrol af tastede udbytteangivelser
Sideløbende med den e-mailveksling, der er gengivet i afsnit 19.1 ovenfor, foregik
der en mailveksling vedrørende kontrol af tastede udbytteangivelser.
Den 13. december 2013 skrev Hanne Villemoes Hald således til Jette Knudsen med
Dorthe Pannerup Madsen c.c.:
Grundregistrering af krav ...
Jeg er lidt bekymret for det kontrolpunkt jeg har i den interne kvalitetssikring. Det
kan jo ikke passe at der ikke gennemføres en kontrol af de tastede udbytteangivel-
ser
–
og det må være det, der hører under DMO/DMS.
Kan du hjælpe vedr. dette
–
jeg har før spurgt Lisbeth
[…]
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0360.png
UKS Side 2815
360/613
Dok.nr. 18142586.1
21.2.2
Efter høring af Sven Nielsen svarede Jette Knudsen den 16. december 2013:
Vi kender ikke til nedenstående ...
21.2.3
Samme dag sendte Hanne Villemoes Hald en e-mail til Dorthe Pannerup Madsen
med dette indhold:
Kontrol af tastning af udbytteangivelser ... det må da være noget vi skal kontrollere.
Kan du finde ud af om Lisbeth har gjort det før
–
i hvert fald indberetter hun ingen-
ting til IKS @... Jf nedenfor så ser det ikke ud til at medarbejderne har været inddra-
get i noget.
21.2.4
22.
22.1
U
KS
SKATs direktions møde den 16. december 2013
Forberedelse af mødet
Dorthe Pannerup Madsen besvarede samme dag Hanne Villemoes Halds e-mail så-
ledes:
... Jeg har været oppe og tale med medarbejderne og inden kender til at er gennem-
ført eller afrapporteret intern kontrol på tastning af udbytteangivelser.
Jeg foretager ikke intern kontrol på tastning af PBL-angivelser, så jeg forstår ikke,
at der skal foretages intern kontrol på udbytteangivelser.
Intern kontrol på grundregistrering af krav er udelukkende
–
de ekstraordinære
krav, såvel positiv som negativ
–
jeg har tidligere lavet intern kontrol på godtgørel-
ser.
Med en e-mail af 12. december 2013 sendte Jørgen Pedersen oplæg til direktions-
mødet den 16. december 2013 til Jørgen Kromann Jørgensen. Af forelæggelsesno-
tatet fremgår:
Indstilling:
Det indstilles, at der udarbejdes et oplæg til drøftelse af roller og ansvar i forhold
til procesejerskab til drøftelse i direktionen ultimo 1. kvt. 2014.
Det indstilles, at der parallelt hermed udarbejdes en implementeringsplan for best
practice vedrørende processtyring af retssikkerhed.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0361.png
UKS Side 2816
361/613
Dok.nr. 18142586.1
Problemstilling
På baggrund af direktionens beslutning i september 2013 har Økonomi og Virk-
somhedsstyring i samarbejde med departementet og procesejerafdelingerne i Kun-
deservice, Indsats og Inddrivelse gennemført en undersøgelse af processtyringen i
SKAT set i forhold til kvalitet og retssikkerhed. Undersøgelsen peger på, at nuvæ-
rende praksis især kan styrkes på følgende punkter:
Justeringen af rollen ift. den interne kvalitetssikring
Værktøjer til at sikre retssikkerhed i retningslinjerne for de manuelle pro-
cesser
Sikre at procesejerne involveres tidligt i ny lovgivning
Bedre kanaler og procedurer til at rejse problemstillinger og behandle fejl
i forhold til departementet, IT og Økonomi
22.2
22.2.1
22.2.2
23.
U
KS
Mødet
Af beslutningsreferatet fra mødet fremgår:
Retssikkerhed i processtyringen
Refusion og indtægt udbytteskat, 4. kvartal 2013
Undersøgelsen peger på, at der er behov for at definere en samlet procesgover-
nance, som klargør roller, ansvar og samspil i for at opnå effekt af en best practice.
Løsning:
Der igangsættes sammen med departementet og de berørte afdelinger et arbejde
om governance for processtyringen i SKAT med henblik på præcisering af roller og
ansvar.
Parallelt hermed udarbejdes en konkret implementeringsplan for ovennævnte
punkter. Det koordineres med det igangværende arbejde med justering af intern
kvalitetssikring. Implementeringsplan og governancestruktur forelægges direktio-
nen ultimo 1. kvartal 2014.
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Karin
Bergen, Erling Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker, Jakob Østerbye og Jørgen Kromann Jørgensen (referent).
Der udarbejdes et oplæg til drøftelser af roller og ansvar i forhold til procesejerskab
til drøftelse i direktionen ultimo første kvartal 2014.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0362.png
UKS Side 2817
362/613
Dok.nr. 18142586.1
23.1
Refunderede beløb
Mio. kr.
Oktober
November
December
2012
64
24
166
2013
141
344
110
Ændring i forhold
til året før
77
320
-56
Ændring målt i
procent
120%
1333%
-34%
23.2
Indtægtslisterne
Mio. kr.
Oktober
November
December
2012
256
-530
52
2013
224
-818
447
År til dato 2012
6.841
6.311
6.363
År til dato 2013
8.193
7.375
7.822
24.
24.1
U
KS
Refusion og indtægter udbytteskat, året 2013
Refunderede beløb
Mio. kr.
I alt
2012
2013
1.450
2.793
Indtægtslisterne
Mio. kr.
I alt
2012
2013
6.363
7.822
...
Ændring i forhold
til året før
1.343
Ændring målt i
procent
93%
24.2
Ændring i forhold
til året før
-1.459
Ændring målt i
procent
-20%
25.
Skatteministeriets koncernstyringsstrategi februar 2014
I februar 2014 udsendte Skatteministeriet sin Koncernstyringsstrategi 2014-2017.
Det hedder i denne blandt andet:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0363.png
UKS Side 2818
363/613
Dok.nr. 18142586.1
U
KS
2. Koncernstyringens formål
Koncernstyringens fire kvadranter
2. Koncernstyringens formål
Tilsyn og styring
Koncernstyringsopgaven følger af princippet om ministerstyre, der indebærer, at
Skatteministeriets departement har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for
institutionerne på ministerområdet.
Koncernstyringens formål kan betragtes som todelt. For det første omfatter kon-
cernstyringen således departementets tilsyn med de underliggende institutioner,
der vedrører den bagudrettede kontrol med, om de har løst opgaverne som forud-
sat og inden for de fastsatte rammer.
For det andet omfatter koncernstyringen departementets styring af de underlig-
gende institutioner, herunder den fremadrettede målfastsættelse, prioritering og
(forretnings)udvikling af institutionerne.
Koncernstyring indebærer således ifølge Finansministeriet, at ministeriets øverste
ledelse både kan prioritere og følge op på institutionernes virke og dermed sørge
for en sikker og effektiv drift af hele koncernen.
Til venstre for denne grafiske fremstilling var placeret denne tekst:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0364.png
UKS Side 2819
364/613
Dok.nr. 18142586.1
Koncernstyringsopgaverne kan dermed kategoriseres i fire grupper alt efter deres
tidsmæssige og indholdsmæssige fokus. Departementet varetager alle fire opgave-
typer, og i hver opgavekategori er placeret en række konkrete opgaver, som løses
på forskellige tidspunkter og af forskellige enheder i departementets afdeling for
Koncernstyring og Udvikling, jf. senere.
Det er karakteristisk, at de to typer af tilsynsopgaver typisk er mere bundne og så-
ledes er fastsat i statslige regler og vejledninger, mens de to typer af styringsopgaver
kan tilrettelægges mere fleksibelt og tilpasses de enkelte ministeriers behov.
3. Koncernstyringens tilrettelæggelse
Grad af tilsyn og styring
U
KS
(1) Ledelsens mål
(2) Eksterne krav
(3) Risiko og væsentlighed
Σ(1)+(2)+(3) = grad af tilsyn
og styring
SKAT
Ønske om gennemgående transfor-
mation
Ambitiøse målsætninger
Meget stor politisk bevågenhed
Krav om realisering af stort ramme-
fald
Skiftende omgivelser stiller krav om
modernisering
Mange identificerede risici, der kan
få meget væsentlige konsekvenser,
hvis de udløses (fx EFI)
Meget stor kompleksitet i opgaveløs-
ning
Udvidet tilsyn og styring
Den obligatoriske koncernstyring har primært fokus på ...
Den udvidede koncernstyring har derimod fokus på hele den styringsmæssige vær-
dikæde, hvor der udover et fokus på input og output også sættes fokus på at udvikle
institutionernes strategi, opgaveprioritering, opgavetilrettelæggelse, kapabiliteter
samt styringsmodel og processer.
De konkrete koncernstyringsopgaver
De konkrete koncernstyringsopgaver, som Koncernafdelingen udfører, kan katego-
riseres i de fire »styringskvadranter«. En del af opgaverne har dog fx både et fokus
på performance og compliance, og opgaverne er her placeret efter deres primære
fokus.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0365.png
UKS Side 2820
365/613
Dok.nr. 18142586.1
Tilsynsopgaverne vedrørende hhv. mål- og resultatopfølgning, udgiftsopfølgning,
regnskab og bevillingskontrol, løn- og stillingskontrol, indkøb samt [fagligt tilsyn] er
alle opgaver, som Skatteministeriets departement er forpligtet til at udføre. Derud-
over er departementet også forpligtet til at foretage mål- og resultatfastsættelse.
Disse udgør de obligatoriske opgaver. De øvrige opgaver har Skatteministeriet selv
valgt at lade indgå ...
Koncernstyringen centreres omkring et kvartalsrul
Koncernstyringen i Skatteministeriet tilrettelægges i et kvartalsrul, hvor det forud-
gående kvartals resultater og det efterfølgende kvartals mål (både for produktion
og forandring) forelægges for DC i en sag, men hvor sagen ikke underskrives, før
den har været drøftet på et kvartalsmøde. Ved siden heraf forelægges de kvartals-
vise udgiftsopfølgninger for DC, ligesom Økonomi og Styring foretager en kvartalsvis
kontrol og godkendelse af ministerområderegnskabet mv.
26.
26.1
26.1.1
26.1.2
U
KS
SKATs direktions møde den 19. februar 2014
Forberedelse af mødet
Den 19. december 2013 sendte Iben von Hallas med en e-mail til Dorthe Pannerup
Madsen og Jeanette Nielsen handleplanen, jf. afsnit 16.3 ovenfor, med anmodning
om en status på de handlinger, der overskred fristen den 31. december 2013, til
brug for kvartalsstatus for direktionen i januar 2014 vedrørende revisionsrapporter
fra intern Revision.
Den 9. januar 2014 tilbagesendte Dorthe Pannerup Madsen handleplanen med ind-
føjede bemærkninger til Iben von Hallas med Jeanette Nielsen c.c.
Handleplanen dannede grundlag for den efterfølgende opfølgningsprotokol for 4.
kvartal 2013, jf. herom afsnit 26.2 nedenfor.
En udateret forelæggelse for direktionen om
Afrapportering af revisionsrapporter fra
Intern Revision (SIR) og Rigsrevisionen (RR) 4. kvartal 2013,
indeholder denne indstil-
ling:
Kvartalsopfølgningen godkendtes og efterfølgende sendt til Departementet
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0366.png
UKS Side 2821
366/613
Dok.nr. 18142586.1
26.2
Opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2013
Opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2013, der var en del af forberedelsen af direk-
tionens møde, svarer indholdsmæssigt til opfølgningsprotokollen for 2. og 3. kvar-
tal 2013, jf. afsnit 16.3 ovenfor.
Visse af de frister, der var angivet i opfølgningsprotokollen for 2. og 3. kvartal, var
dog udskudt. Det drejer sig om fristen ad 1 (skudt fra 31. december 2013 til 1. marts
2014) samt ad 5, 6 og 8 (alle skudt fra 31. december 2013 til 30. april 2014). Proto-
kollen angiver ikke nogen begrundelse herfor. Fristen ad pkt. 2-4 var uændret sat
til 30. april 2014, og pkt. 7 var fortsat anført som afsluttet.
26.3
26.3.1
Mødet
26.3.2
27.
27.1
27.1.1
U
KS
Af beslutningsreferatet fra mødet fremgår:
Direktionen tog indstillingerne til efterretning.
Indkaldelsen
Emne: møde om revisionsrapport
–
udbytte
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Erling Andersen, Jens Sørensen, Anne Sophie Springborg Stricker, Jakob
Østerbye og Louise E. Olesen (referent).
Rigsrevisionen og kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter fra SIR
Afrapporteringen vedrører denne gang 4. kvartal 2013 samt ikke-afsluttede rap-
porter fra tidligere kvartaler.
Indkaldelse til møde i arbejdsgruppen om SIRs rapport den 11. marts 2014
Den 9. januar 2014 skrev Jeanette Nielsen en e-mail til Dorthe Pannerup Madsen
med resten af arbejdsgruppen, Henrik Kofoed Espersen, Jette Knudsen og Birgitte
Normann Grevy samt Karina Tangaa Jul Andersen c.c.:
Jeg har talt med Karina (som er c.c. på denne e-mail.) Hun vil gerne deltage i vores
arbejdsgruppe om rapport fra intern revision og skrive et input til opgavebeskri-
velse for Afregning Person.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0367.png
UKS Side 2822
367/613
Dok.nr. 18142586.1
Karina skal således også indkaldes til mødet i slutningen af januar ...
Jeg har skrevet lidt om proces-ejer-opgaven for Afregning Erhverv i forhold til ud-
bytteadministrationen. Det nævnte jeg også på mødet i går.
Jeg har vedlagt mit foreløbige udkast til tekst, idet jeg dog vil understrege, at det
alene skal læses som et foreløbigt udkast/oplæg til gruppen. Det betyder også, at
jeg ikke ønsker vedlagte tekst videresendt til andre udenfor arbejdsgruppen.
27.1.2
Formentlig i begyndelsen af marts 2014 indkaldte Jeanette Nielsen Henrik Kofoed
Espersen, Dorthe Pannerup Madsen, Jette Knudsen, Birgitte Normann Grevy, Ka-
rina Tangaa Jul Andersen og Iben von Hallas til møde den 11. marts 2014. Det hed-
der i e-mailen:
27.2
27.2.1
U
KS
...
Det videre forløb
Emne:
udbytte-møde
Jeg vil gerne indkalde til et møde om rapport fra Intern Revision (udbytte). Mødet
afholdes i forlængelse af møde i Høje Taastrup primo januar, hvor vi aftalte det
videre forløb. På mødet i januar deltog Dorthe, Jette Birgitte, Henrik og jeg. Vi aftalte
–
med udgangspunkt i nedenstående disposition
–
at forsøge at levere et udkast til
punkterne 1-3 ved udgangen af januar måned.
Det nåede vi desværre ikke, men vil det være muligt at komme med skriftlige input
til/inden mødet den 11. marts? Der er altså i første omgang tale en kortfattet be-
skrivelse af egne (=egen afdeling) arbejdsopgaver/ansvarsområder i forhold til ud-
bytteskat.
Der foreligger ikke noget mødereferat fra et møde den 11. marts 2014, og det frem-
står, som om mødet ikke blev afholdt, jf. straks nedenfor.
Jeanette Nielsen sendte den 4. marts 2014 en e-mail til dem, der havde modtaget
mødeindkaldelsen, jf. afsnit 27.1.2 ovenfor. Af mailen fremgår:
I forlængelse af min indkaldelse til møde om rapport fra Intern revision, har hen-
holdsvis Dorthe og Karina afslået.
Jeg var godt klar over, at Dorthe holder ferie, men valgte at indkalde til møde alli-
gevel. Det skyldes, at jeg går på ferie fra den 21. marts og ikke vil være tilbage før-
end ca. 1. maj.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0368.png
UKS Side 2823
368/613
Dok.nr. 18142586.1
Men da Karina heller ikke kan deltage, må konklusionen vel så blive, at vi aflyser
mødet den 11. marts.
Jeg foreslår dog, at vi hver især beskriver egne opgaver/ansvarsområder som skit-
seret i mødeindkaldelsen (og som tidligere aftalt). Jeg har tidligere fremsendt et fo-
reløbigt udkast til opgavebeskrivelse for Afregning Erhverv
–
til inspiration/dis-kus-
sion.
Formålet er jo, at vi ud fra beskrivelsen kan konkludere på
Om der er klar ansvarsfordeling/snitflader i forhold til andre afdelinger
og
Om der er de nødvendige ressourcer til de beskrevne opgaver og
Om opgavebeskrivelsen afdækker hvem og hvordan kritikpunkterne i re-
visionsrapporten skal håndteres.
Efterfølgende kan vi gå nærmere ind i de enkelte kritikpunkter.
Jeg vil gerne samle de skriftlige input sammen i et udkast, som vi efterfølgende kan
mødes og tage en dialog om. Jeg vil så vidt muligt gerne have jeres beskrivelse inden
fredag i næste uge
–
altså den 14. marts.
27.2.2
27.2.3
28.
U
KS
SIRs rapport af 23. maj 2014
Susanne Thorhauge videresendte den 6. marts 2014 Jeanette Nielsens e-mail til
René Frahm Jørgensen:
Denne mail er til orientering. Jeg regner naturligvis med, at de ønskede beskrivelser
til revisionens kritikpunkter leveres som aftalt, selvom det er en vanskelig opgave
at få taget fat på.
René Frahm Jørgensen videresendte Susanne Thorhauges e-mail til Iben von Hallas
og Dorthe Pannerup Madsen:
Blot til jeres helt egen orientering, så har jeg modtaget nedenstående fra Susanne
Thorhauge. Der er fokus på området!
Som opfølgning på en omlægning af SKATs regnskabssystemer i forbindelse med
introduktionen af en Skattekonto afgav SIR den 23. maj 2014 en rapport stilet til
departementschef Jens Brøchner. Af rapporten fremgår:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0369.png
UKS Side 2824
369/613
Dok.nr. 18142586.1
Revision af systemomlægningernes betydning for regnskabsaflæggelsen
(DMO)
1. Ledelsesresumé og konklusion
1.1. Indledning
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har i forbindelse med årsrevision af § 38-
regnskabet for 2013 gennemført en revision af regnskabsaflæggelsesprocesser, der
er berørt de systemomlægninger, der har fundet sted i forbindelse med implemen-
teringen af én Skattekonto/DMO.
Formålet med revisionen er, at vurdere hvorvidt transaktioner registreres fuldstæn-
digt og korrekt i regnskabet efter omlægning til en Skattekonto.
U
KS
SIR lægger i sin vurdering bl.a. vægt på:
1.2 Konklusion
SIR s gennemgang har afdækket en række risici og mangler, der vurderes at have
betydning for aflæggelse af et korrekt regnskab.
Det er SIRs vurdering, at de regnskabsaflæggelsesprocesser, der er berørte af sy-
stemomlægningen til én Skattekonto/DMO, fungerer ikke tilfredsstillende.
At der ikke er gennemført entydig ansvarsplacering af de opgaver der
har betydning for regnskabsaflæggelsen efter implementering af en
Skattekonto.
At der ikke i tilstrækkeligt omfang er implementeret kontroller, til sikring
af fuldstændig og korrekt bogføring af de regnskabsdata der dannes af
DMO.
...
At der ikke i tilstrækkeligt omfang er etableret manuelle kontroller som
kompensation for de manglende maskinelle afstemninger.
At der ikke har været tilstrækkeligt overblik over regnskabsmæssige risici
og konsekvenser ved implementering af skattekontoen ...
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0370.png
UKS Side 2825
370/613
Dok.nr. 18142586.1
29.
29.1
Refusion og indtægt udbytteskat, 1. kvartal 2014
Refunderede beløb
Mio. kr.
Januar
Februar
Marts
2013
66
27
57
2014
119
66
83
Ændring i forhold Ændring målt i pro-
til året før
cent
53
39
26
80%
144%
46%
29.2
Indtægtslisterne
Mio. kr.
Januar
Marts
Februar
2013
631
346
340
2014
923
377
År til dato 2013
631
977
1.317
År til dato 2014
923
1.299
2.379
30.
30.1
30.1.1
U
KS
1.079
Fortsat dansk deltagelse i TRACE-projektet
E-mailveksling
Den 14. maj 2014 skrev chefkonsulent Merete Helle Hansen, HR Jura, en e-mail til
Hanne Villemoes Hald og Dorthe Pannerup Madsen, hvoraf fremgår:
Emne:
Tilbagesøgning af kildeskat: OECD's TRACE-projekt
Jeg har fået oplyst, at I og jeres medarbejdere har overtaget opgaven med tilbage-
betaling af dansk udbytteskat fra Lisbeth Rømer. Den nærmere arbejdsfordeling
kender jeg ikke. Derfor denne kollektive mail.
Jura vil gerne have oplyst en person, som kan følge med i OECD's TRACE-projekt
sammen med os og personer fra Kundeservice/Afregning og IT.
TRACE er meget kort fortalt et forsøg på at etablere en international tilbagebeta-
lings- og indberetningsordning for udbytteskatter. Jeg har ikke selv nogen forkund-
skaber om TRACE og kender i det hele taget ikke noget til tilbagebetalingsreglerne.
Men jeg har materiale fra OECD, som jeg gerne vil sende videre.
TRACE er udviklet af OECD i 2010-2012. Lisbeth Rømer deltog undervejs i nogle ar-
bejdsgruppemøder i OECD.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0371.png
UKS Side 2826
371/613
Dok.nr. 18142586.1
I 2013 har TRACE-projektet ligget stille, men der er der nu udsigt til, at OECD vil tage
det op igen og begynde at videreudvikle på det efter sommerferien.
30.1.2
Dorthe Pannerup Madsen besvarede samme dag denne mail således:
...
Den gamle afdeling Udbytteskat, hvor der nu er 4 medarbejdere tilbage er organi-
satorisk forankret i Betaling og Regnskab
–
DMO/DMS ved Hanne Hald. DMO/DMS
har medarbejdere siddende i Ringkøbing, Horsens og Høje Taastrup.
Det er aftalt, at jeg i det daglige udøver ledelsesopgaven, da jeg sidder i Høje Taa-
strup med min driftsenhed SAP38.
30.1.3
30.1.4
30.1.5
U
KS
Jeg er helt enig.
Du må meget gerne sende materialet fra OECD til såvel Hanne Hald som mig.
Dagen efter, den 15. maj 2014, besvarede Merete Helle Hansen denne mail således:
Tak for reaktionen. Jeg vedhæfter det OECD-materiale om TRACE, som jeg ligger
inde med. Det er det officielle, offentliggjorte resultat af den arbejdsproces, som
bl.a. Lisbeth deltog i i 2010-2012.
Som nævnt tyder meget på, at OECD vil genoptage dette arbejde allerede her i 2.
halvdel af 2014. Jeg vender tilbage, når der er nyt.
Jeg har sat et galleri af (forhåbentlig) relevante personer på c.c. (– og Lena/Karina,
I må meget gerne videreformidle til USO-projektet!) Men jeg må hellere nævne, at
på nær Tom Stevns har ingen af os befattet os med TRACE tidligere. Så vi starter
næsten alle på samme niveau.
Samme dag, den 15. maj 2014, skrev Dorthe Pannerup Madsen til René Frahm Jør-
gensen og Hanne Villemoes Hald:
Jeg ser ikke, at der er et emne blandt de 4 medarbejdere i HTA til et TRACE-projekt
under OECD.
Jeg kunne forstå på Sven Nielsen, at Lisbeth Rømer har deltaget i flere møder, som
er afholdt i Frankrig og mødesproget var fransk. Lisbeth Rømer kunne tale fransk.
René Frahm Jørgensen besvarede samme dag denne mail således:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0372.png
UKS Side 2827
372/613
Dok.nr. 18142586.1
Rækkefølgen i dette må være, at Dorthe (enten via KS Erhverv eller St. selskaber) får
afklaret om de kan/vil løfte opgaven.
Vi melder tilbage til Jura, at det er status pt.
–
og at vi under ingen omstændigheder
vil ha' mulighed for at løfte den opgave i relation til Trace-projekt under OECD.
...
30.1.6
Den 19. maj 2014 skrev Tom Stevns således til Merete Helle Hansen, Dorthe Pan-
nerup Madsen og Hanne Villemoes Hald med 12 øvrige medarbejdere, herunder
Jeanette Nielsen og Susanne Thorhauge c.c.
I 2010 fik jeg til opgave at udføre omfattende TRACE-Prove of concept(PoC) scena-
rier for OECD. Jeg udviklede en test og en udviklingsplatform som er baseret på
indberetningsdata for seks landes banker henholdsvis HSBC og Citi. På denne plat-
form kan man teste og videreudvikle de mest basale krav til et givent TRACE system.
Bagtanken med systemet var ydermere at det skulle kunne overtages og benyttes
af en given Stat uden forkendskab til de teknologier som ellers måtte være forven-
telige. Hermed kan en Stat med rimeligt få midler hurtigt danne sig et overblik om,
hvad opgaven går ud på rent teknisk og for så vidt kopiere de dele afløsningen til
eget brug.
...
30.1.7
30.2
U
KS
...
Merete Helle Hansen svarede samme dag:
Tak for informationen.
Mødeindkaldelse
Testen kan blandt andet opsummere totaler på indberetninger og identificere per-
soner på finurlige adresser.
Platformen er stadig fuldkommen intakt og står til jeres disposition, hvis det skulle
have jeres interesse.
Jeg foreslår, at den går videre til USO-projektet. Selv har jeg ikke forudsætninger for
at forstå rækkevidden.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0373.png
UKS Side 2828
373/613
Dok.nr. 18142586.1
Den 30. september 2014 sendte Merete Helle Hansen en mødeindkaldelse til Jea-
nette Nielsen, Hanne Villemoes Hald, Susanne Thorhauge og Dorthe Pannerup
Madsen samt 10 andre.
30.2.1
Af indkaldelsen fremgår:
Der indkaldes hermed til informationsmøde om TRACE. Modtagerne bedes venligst
sikre, at deres enheder er repræsenteret.
...
OECD har planer om at åbne for TRACE samtidig med, at CRS (Common Reporting
Standard) for automatisk udveksling af finansielle skatteoplysninger sættes i gang
fra 2016.
Mødedagsorden:
1. Velkomst og præsentation ...
2. Sidste nyt fra OECD (Andreas Bo Larsen, departementet)
3. Åben diskussion
–
alle bedes overveje: Hvilke krav stiller TRACE til SKAT?
Hvilke arbejdsprocesser vil falde bort? Hvilke arbejdsprocesser skal æn-
dres? Hvilke system- og regelændringer kan forudses? Hvilke forventnin-
ger har departementet til SKATs medvirken fremover?
4. Hvordan kommer vi videre? SKAT-arbejdsgruppe?
–
hvor forankres den,
hvem skal deltage?
30.2.2
30.2.3
30.2.4
31.
U
KS
Dorthe Pannerup Madsen videresendte samme dag invitationen til René Frahm Jør-
gensen. Af hendes e-mail fremgår:
...
Vi må lige have afklaret, hvorvidt Betaling og Regnskab skal deltage.
Dagen efter, den 1. oktober 2014, svarede René Frahm Jørgensen:
Umiddelbart tænker jeg at procesejer kan løfte denne. Kan du ikke kontakte Su-
sanne T?"
Ligeledes den 1. oktober 2014 spurgte Dorthe Pannerup Madsen ved e-mail Su-
sanne Thorhauge, om deltagelse fra Betaling og Regnskab var nødvendig. Den 6.
oktober 2014 svarede Susanne Thorhauge:
Jeg mener ikke I behøver at deltage.
E-mailveksling i maj 2014 om godkendelse af regnskabet for april 2014
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0374.png
UKS Side 2829
374/613
Dok.nr. 18142586.1
Den 14. maj 2014 skrev Bente Ekelund Oddershede en e-mail til Birgitte Normann
Grevy, hvori det hedder:
Emne:
Central sandsynlighedskontrol april 2014
Håber du kan hjælpe med følgende?
l forbindelse med sandsynlighedskontrollen for april måned er jeg stødt på kt. 2236,
FO 1156, der har en saldo på 612 mio. kr.
Jeg har tidligere forstået at kontoen primært anvendes til udbetalinger i henhold til
DBO'er, at udbetalingerne foretages i bundter - ofte til en bank, der så videreforde-
ler til endelig modtager. Der er således ikke debitorkontering inde over disse udbe-
talinger.
Har du mulighed for at se, om der i april måned er tale om sådanne bundt-over-
førsler (det tyder underkontoarten på), og om den noget høje saldo i al væsentlig-
hed skyldes overførsel til ganske få virksomheder? Jeg har tidligere kunnet forstå på
Inge Lise, at bundterne har indeholdt oplysninger om den videre overførsel fra ban-
ken. ...
32.
32.1
U
KS
SKATs direktions møde den 6. juni 2014
Forberedelse af mødet
Den 19. maj 2014 besvarede Birgitte Normann Grevy denne e-mail således:
Det er primært til banker. Der er hvert år store udbetalinger i april, maj og juni.
Den udaterede forelæggelse med overskriften
Kvartalsvis opfølgning på revisionsrap-
porter fra Intern Revision (SIR) samt oversigt over Rigsrevisionens (RR) undersøgelser,
revisioner og beretninger i SKAT pr. 23. maj 2014
indeholder denne
Indstilling:
Direktionen godkender den kvartalsvise opfølgning på revisionsrapporter fra SIR.
Opfølgningen sendes efterfølgende til departementet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0375.png
UKS Side 2830
375/613
Dok.nr. 18142586.1
32.2
Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2014
Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2014, der var en del af forberedelsen til direk-
tionens møde, svarer til opfølgningsprotokollen for
–
senest
–
4. kvartal 2013, jf.
afsnit 26.2 ovenfor.
Pkt. 1 var dog anført som afsluttet (hvilket fortsat også gjaldt pkt. 7), mens fristerne
for samtlige øvrige punkter var udskudt til den 30. september 2014, nu med angi-
velsen
(Frist udskudt)
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafslut-
tede aktiviteter og giver Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften
ved næste kvartalsopfølgning.
32.3
32.3.1
32.3.2
U
KS
Mødet
Af beslutningsreferatet fra mødet fremgår:
Kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter:
Jens Madsen deltog under punktet.
...
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Jonatan Schloss, Erling An-
dersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Ja-
kob Østerbye og Louise E. Olesen (referent).
Direktionen bemærkede, at Rigsrevisionen har igangsat undersøgelse af SKATs for-
valtning af restancer samt undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring.
Direktionen tog derudover opfølgningen til efterretning.
På mødet gav Jonatan Schloss endvidere en status på arbejdet med projektet Stra-
tegi i Kundeservice, jf. afsnit 33 nedenfor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0376.png
UKS Side 2831
376/613
Dok.nr. 18142586.1
33.
SKATs projekt Strategi i Kundeservice
På et strategiseminar den 1. april 2014 udvalgte SKATs ledelse en række aktiviteter
som de væsentligste, der skulle sættes fokus på og arbejdes videre med i projektet
Strategi i Kundeservice, som skulle formulere en samlet strategi for direktørområ-
det Kundeservice.
33.1
33.1.1
Strategi i Kundeservice
–
Udbytte som strategisk aktivitet
Den 6. juni 2014 skrev Connie Møller, Kundeservice, en e-mail til Susanne Thor-
hauge:
Emne:
Strategi i Kundeservice
33.1.2
33.1.3
U
KS
Vedhæftet er:
(Der er vist ingen ny projektleder?)
l forbindelse med et arbejde, der pågår med at formulere en samlet strategi for
Kundeservice, vil Jonatan Schloss gerne skabe et overblik over igangværende og på-
tænkte projekter og aktiviteter. Der er derfor brug for, at du for projektet Udbytte
udfylder vedhæftede skabelon. Det skal samlet fylde 1 max. 2 sider.
Desværre er fristen fredag d. 13. kl. 14:00. Udfyldelsen af skabelonen skal ikke være
en uddybende beskrivelse af projektet, men skal for relevante elementer skrives op
imod det fokus og de mål, der ligger i strategien. Endvidere skal det inddrages, på
hvilken måde brugerne er involveret undervejs i processen samt hvordan de valgte
tiltag lige netop er den rigtige løsning på de udfordringer, der skal overkommes.
Udkast til strategi
Skabelon til udfyldelse
Eksempel på et udfyldt skema over en ønsket aktivitet
Hvis du har spørgsmål, holder vi et møde for alle bidragsydere onsdag d. 11. kl.
11:30-12:30 i lokale 7127/7129
–
der kommer en indkaldelse efterfølgende.
Den 16. juni 2014 videresendte Connie Møller efter instruks fra Susanne Thorhauge
denne e-mail til Jeanette Nielsen:
Jeg har lige talt med Susanne, der, hvis hun ikke allerede har gjort det, vil bede dig
om at udfylde vedhæftede skabelon ift. hhv. Udbytte og DIAS projektet. ...
Dagen efter, den 17. juni 2014, sendte Jeanette Nielsen en e-mail til Dorthe Panne-
rup Madsen med Susanne Thorhauge c.c. Af mailen fremgår:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0377.png
UKS Side 2832
377/613
Dok.nr. 18142586.1
Jeg sender dig vedlagte udkast til beskrivelse af udbytte som "strategisk" aktivitet.
Jeg modtager gerne dine bemærkninger, ...
Samme dag skrev Dorthe Pannerup Madsen til Jeanette Nielsen:
Tak for din mail
–
jeg har rettet lidt i dit udkast til strategisk aktivitet på udbytteskat.
33.2
Jeanette Nielsens beskrivelse af udbytte som strategisk aktivitet
Af den beskrivelse, som Jeanette Nielsen var blevet om at udarbejde, jf. afsnit 33.1.1
og 33.1.2 ovenfor, fremgår:
U
KS
Baggrund og væsentlighed
Indberetning og afregning af udbytteskat
Kontaktperson: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv
Formål
Sikre at udbytteudlodder får angivet og betalt den korrekte udbytteskat.
Sikre bedre kontroller af at der er overensstemmelse mellem den indbetalte udbyt-
teskat og den skat udbyttemodtager får refunderet via årsopgørelsen.
Vedrørende indberetningsløsning:
Det er konstateret at løsning til indberetning af udbytte- og udbytteskat ikke funge-
rer fuldt ud tilfredsstillende. Dette beror på tilbagemeldinger fra virksomheder, pro-
fessionelle rådgivere samt konstaterede fejl internt i SKAT
Det skal være nemmere at indberette og betale den rigtige udbytteskat; fejlrettelser
kræver ressourcer både hos virksomhederne og hos SKAT Bedre indberetningsløs-
ninger øger kundetilfredsheden.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Det er påpeget af Intern Revision, at der er behov for at gennemføre kontroller af
om den betalte udbytteskat er i overensstemmelse med den skat, der indgår på
borgerens årsopgørelse. Endvidere er der i de senere år konstateret en væsentlig
stigning i anmodninger om refusion af udbytteskat fra udbyttemodtagere i udlan-
det og det er konstateret, at der er et behov for at vurdere de nuværende processer
og arbejdsgange for behandling af disse anmodninger.
Mulighederne for at sætte mere målrettet ind overfor manglende udbytteangivelse
og uoverensstemmelser mellem betalt udbytteskat og efterfølgende godskrevet og
refunderet udbytteskat ønskes klarlagt.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0378.png
UKS Side 2833
378/613
Dok.nr. 18142586.1
Aktiviteter og ønsket effekt
Vedrørende indberetningsløsning:
Der skal etableres et grundlag for beslutning af hvorledes indberetningsløsning kan
forbedres på kort og lang sigt, herunder om
Nuværende TastSelv-løsning skal tilrettes.
Ny TastSelv-løsning skal etableres
Ekapitalløsning kan udbygges og omfatte alle udbytteindberetninger
Udbytteindberetninger via Erhvervsstyrelsens XBRL-løsning er en mulig-
hed. Det vil bidrage til øget kundetilfredshed og færre ressourcer til fejl-
rettelser.
U
KS
Ressourcer og forudsætninger
Sammenhænge og synergier
Vedrørende indberetningsløsning:
Vedrørende kontrol og afstemning:
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der ser på den samlede proces for indberetning
og afregning af udbytteskat. Det vil resultere i en overordnet opgavebeskrivelse og
konkrete anbefalinger til det videre arbejde med gennemførelse af de nødvendige
afstemninger og kontroller.
Arbejdsgruppens gennemgang skal kunne indgå som grundlag for beslutning om
ressourcer og organisering af den samlede administration af udbytteskatten, også
set i forhold til SKATs målbilleder 2020.
Det vil
–
samlet set
–
bidrage til en mere korrekt skattebetaling.
Vedrørende indberetningsløsning:
At skabe et beslutningsgrundlag for den videre proces kræver en løbende indsats i
Afregning Erhverv. Systemændringer vil kræve, at der afsættes budget/midler og
interne ressourcer til beskrivelse af krav til løsning. Det kan ikke på nuværende tids-
punkt præciseres nærmere.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Den arbejdsgruppe, der er nedsat på nuværende tidspunkt, består af 4 medarbej-
dere i SKAT. Det igangsatte arbejde skal tilpasses øvrige opgaver, og der kunne med
fordel tilføres ressourcer til færdiggørelse af arbejdet i gruppen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0379.png
UKS Side 2834
379/613
Dok.nr. 18142586.1
Beslutninger om ændringer i indberetningsløsningen skal indgå i en samlet beslut-
ning om andre systemændringer og tidsperspektivet for disse. Der kan eksempelvis
nævnes planer for nedlukning af system 3S, udbud af hele TastSelv, modernisering
af eKapital og idriftsættelse af XBRL-løsning for indberetning af selskabsselvangi-
velsen.
Der har fra ekstern side været stor interesse for at udvikle den nævnte XBRL-løsning
til indberetning af udbytteskat, og der vil være mulighed for samarbejde med eks-
terne interessenter.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Ved beslutning om ressourcer og opgaveløsning i den samlede proces for indberet-
ning og afregning af udbytteskat skal der ses på snitflader i forhold til andre forret-
ningsområder i SKAT
Kommunikation
Ændringer i indberetningsløsninger kræver både intern og ekstern kommunikation.
33.3
33.3.1
U
KS
Emne: Kort skriv om Udbytteskat
Som det fremgår af afsnit 33.1.1 ovenfor, skulle Jeanette Nielsens beskrivelse bru-
ges til arbejdet med udformningen af den samlede strategi for Kundeservice. Be-
skrivelsen er med enkelte justeringer under overskriften ”Indberetning
og afreg-
ning af udbytte” medtaget som bilag til
SKATs samlede strategi for Kundeservice
–
"Kunden i centrum, skatten i balance" fra juli 2014 (og også til juni 2015-udgaven).
Organisatorisk omplacering af enkelte opgaver vedrørende udbytteskat
Den 19. juni 2014 skrev Dorthe Pannerup Madsen en e-mail med dette indhold til
Randi Merete Nielsen:
Jf vores møde vedrørende ledelsesinformation får du et kort skriv om Udbytteskat:
Betaling og Regnskab har opgaverne vedrørende angivelse og betaling på Udbytte-
skat, herunder regnskabsopgaven, således at der sker korrekt regnskabsaflæggelse
i SKATs regnskab.
Endvidere opgaverne vedrørende tilladelse til nettoindeholdelse af udenlandske ho-
vedaktionærer.
Refusion af udbytteskat til skattefrie fonde/foreninger og personer/selskaber i ud-
landet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0380.png
UKS Side 2835
380/613
Dok.nr. 18142586.1
Endvidere
Attestation vedrørende udbytteskat
Attestation af dansk skattepligt/hjemstedserklæringer
Attestation af dansk skattepligt ved tilbagesøgning af udenlandsk udbyt-
teskat.
Udbytteskat er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget en personale-
afgang og der er få medarbejdere tilbage, som er meget specialiseret inden for de
enkelte områder.
33.3.2
Den 8. august 2014 sendte René Frahm Jørgensen en e-mail til Johnny Schaadt Han-
sen, hvoraf fremgår:
I forlængelse af nogle af de snakke vi tidligere har haft, så har vi henover sommeren
forsøgt at lave en lille pakke, hvor vi tænker at du og din afdeling kan være os be-
hjælpelige.
33.3.3
U
KS
...
...
Jeg har (sammen med Dorthe Pannerup) forsøgt at ridse udfordringerne op
–
her-
under også highlighte, at der er tale om opgaver, der har en kompleksitet som vi
har meget svært ved at imødekomme sagsbehandlingen på.
Håber at vi kan bruge det vedlagte til at få en drøftelse i nær fremtid om mulig
opgaveflytning.
Det fremgår af en mail af 7. september 2014 fra René Frahm Jørgensen til Jesper
Albert, SKAT Økonomi og virksomhedsstyring, at Johnny Schaadt Hansen og René
Frahm Jørgensen havde aftalt, at den drøftede opgave skulle flyttes til Kundeser-
vice, som henhørte under Johnny Schaadt Hansen.
Den 28. august 2014 sendte Dorthe Pannerup Madsen en e-mail til Frank Høj Jen-
sen og Mette Gravgaard Poulsen, hvoraf fremgår:
Jeg har 14 medarbejdere til rådighed.
Den største opgave i HTA er pensionsopgaven PAL/PAF, hvor jeg beskæftiger 10
medarbejdere.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0381.png
UKS Side 2836
381/613
Dok.nr. 18142586.1
Den næststørste opgave er Udbytteskat, hvor jeg selv bidrager med 1 medarbejder
og har det ledelsesmæssige ansvar for 3, som er tilknyttet DMO/DMS.
Medarbejderne på Udbytteskat er meget specificeret og kan ikke løse opgaverne på
tværs.
33.3.4
Den 22. december 2014 sendte Dorthe Pannerup Madsen en e-mail til 17 modta-
gere, herunder Jette Knudsen, Sven Nielsen, Kaes Hashem og Birgitte Normann
Grevy, hvoraf fremgår:
Emne:
Udbytteskat
–
attestationer
Bedre sent end aldrig!
–
opgaven med attestationer bliver overflyttet til Datafangst
fra 1. januar 2015.
Eksempel på fuldmagt til Udenrigsministeriet er sendt til Lars Nykjær og Eva Søren-
sen.
...
33.4
33.4.1
33.4.2
U
KS
Skatteministeriets notat af 23. juni 2014 om processtyring i SKAT
Som opfølgning på en kortlægning i 2013 igangsatte SKAT et projekt
Processtyring i
SKAT gennem præcisering af koncept for procesejerskab.
I den forbindelse blev der
nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Skatteministeriet, Indsats og Inddri-
velse, samt SKAT, Økonomi.
Den 23. juni 2014 udarbejdede denne arbejdsgruppe et statusnotat, hvoraf frem-
går:
Indledning og formål
SKAT gennemførte i 2013 en kortlægning af, hvordan procesejerne bidrager til at
sikre retssikkerhed og kvalitet i SKATs kundevendte processer mhp. at sikre under-
støttende instrumenter. Kortlægningen konstaterede følgende primære udfordrin-
ger ved det eksisterende procesejerkoncept:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0382.png
UKS Side 2837
382/613
Dok.nr. 18142586.1
Klar og entydig formålsbeskrivelse for procesejerne, der har fokus på ko-
ordinering på tværs af "producenter"
Handlemuligheder og kanaler til at rejse problemstillinger og tage hurtig
aktion på fejl og uhensigtsmæssigheder med fokus på processerne
Ansvar for processer på de forskellige organisatoriske niveauer. Herunder
afgrænsning af ansvarsfordelingen mellem procesejerne og de relevante
relationer og styrkelse af samarbejdet
Måling af og opfølgning på procesperformance, evt. i form af øget pro-
cesfokus i styringsmodellens KPIere. Opfølgning på procesperformance
og sikring af procesfokus i forandringsstyringen.
U
KS
...
I forlængelse heraf blev der nedsat en arbejdsgruppe med det formål at undersøge,
hvordan SKATs tværgående processtyring kan forbedres så det i højere grad styrker
kvalitet og retssikkerhed og bidrager til den tværgående styring af SKATs aktiviteter.
Arbejdsgruppens opgave er i to faser, at: Indhente inspiration fra eksterne organi-
sationer om procesejerskab, opstille formål og begrebsapparat for SKATs proces-
ser, udarbejde governancestruktur dvs. beskrive rolle- og ansvarsfordelingen mel-
lem procesejeren og relevante relationer. Derudover skal arbejdsgruppen anvise
fælles understøttende instrumenter for procesejernes arbejde. Hensigten er at ud-
vikle et procesejerkoncept som er forankret i SKATs eksisterende organisering og
styringsmodel.
Status for arbejdet
Arbejdsgruppen har netop afsluttet fase 1 af arbejdet, ... Derudover har Deloitte
udarbejdet en vurdering af SKATs procesmodenhed, som bl.a. konsoliderer behovet
for formalisering af procesejerskab, samt instrumenter og standarder.
Deloittes survey af SKATs procesmodenhed
Deloitte har gennemført en modenhedsvurdering af SKAT. Den viser, at SKAT har et
godt fundament, der muliggør et fremtidigt struktureret procesarbejde. Det ofte
lange seje træk med at skabe en kultur med fokus på processer har SKAT etableret,
dvs. at Deloitte vurderer, at viljen, forståelsen og kulturen er på plads, men der
fortsat er udfordringer med at etablere systematiske rammer for målrettet og vær-
diskabende procesarbejde.
Af udfordringer nævnes, at der er en betydelig variation i opfattelsen af udgangs-
punktet for organisationens procesarbejde mellem procesejere og ledere, at der
ikke er fælles standarder for og systematik i procesarbejdet på tværs af SKAT, samt
uklar rollefordeling og afgræsning af ansvarsområder som følge af en uklar ledel-
sesmæssig forankring af procesarbejdet. Endelig, at der er et behov for beslutning
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0383.png
UKS Side 2838
383/613
Dok.nr. 18142586.1
om procesarbejdet også skal omfatte manuelle processer, hvilket kendetegner stør-
steparten af øvrige procesorienterede organisationer.
Af styrker nævnes, at der er stor åbenhed i SKAT, som muliggør konstruktiv drøftelse
af behov og mål for udvikling på området, at der findes intern certificering af med-
arbejdere til procesarbejde (god grobund for implementering af procesdrevne ar-
bejdsmetoder) og der er en kultur, hvor medarbejderne accepterer og forstår vær-
dien af en procesdrevet tilgang til arbejdet. ...
Det fremadrettede arbejde
I august måned påbegyndes fase 2 i arbejdet. ...
Proces:
Der etableres en arbejdsgruppe i forlængelse af den nuværende arbejdsgruppe
med repræsentanter for procesejerafdelingerne, IT, Jura, samt repræsentanter fra
produktionsafdelingerne, ...
33.4.3
U
KS
...
Som opfølgning på det arbejde, der er beskrevet i notatet, udarbejdede SKAT, Øko-
nomi, Teknologi, Data & Sikkerhed samt Styring & Analyse, et notat dateret den 4.
august 2016, hvoraf fremgår:
Ejerroller for processer, systemer, data og risici
Som opfølgning på direktionsmødet, hvor dataejerskabet blev præsenteret, beskriver
nærværende notat sammenhængene imellem ejerskaberne for processer, systemer,
data og risici. Herunder uddybes dataejerskabet yderligere og konkretiseres i bilag 2.
SKATs styringsmodel og organisationsprincipper indebærer, at der arbejdes med at im-
plementere klare roller og ansvar. Et led heri er, at der arbejdes med procesejerskab,
systemejerskab samt risikoejerskab i forhold til informationssikkerhed. Derudover inde-
bærer datagovernance, at der etableres et formelt dataejerskab. Disse ejerroller skal ses
i én sammenhæng og forankres i de gældende rolle- og ansvarsbeskrivelser i Styrings-
håndbogen, Risikohåndbogen, i den kommende Datagovernancehåndbog samt i rele-
vante stillingsbeskrivelser.
Nærværende notat har fokus på dataejerskab, som er under etablering i forlængelse af
turnusanalysen af BI&A. Dataejerskab har tæt sammenhæng og vil blive koordineret
med udviklingen af proces- og systemejerskab samt risikoejerskab vedr. informations-
sikkerhed. Dataejerskab skal sikre, at udfordringer i datagrundlaget for SKATs processer
løses effektivt og dermed bidrager til at realisere ambitionen om det data- og analyse-
drevne SKAT.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0384.png
UKS Side 2839
384/613
Dok.nr. 18142586.1
34.
34.1
SKATs direktions møde den 25. juni 2014
Forberedelse af mødet
Af dagsordenens pkt. 1 fremgår:
Oplæg fra revisionschefen Kurt Wagner deltager under punktet.
Til punktet var medsendt en række PowerPoint-plancher udarbejdet af revisions-
chef Kurt Wagner vedrørende
Observationer vedr. 2013-regnskabet.
Af disse plancher fremgår blandt andet:
Barrierer for "bedre eller endnu bedre service" fra Intern Revision
U
KS
d) ...
e) ...
Videre fremgår det:
Oversigt over revisionsrapporter vedrørende 2013
...
Revisionstema 1
...
a) ...
b) ...
c) Det ledelsesmæssige ansvar for processerne er ikke entydigt placeret.
System- og procesejeransvaret er fordelt på mange. Ingen har/tager
ansvaret for den samlede proces, hvilket medfører, at opgaver ikke
bliver prioriteret ud fra helhedstankegang.
Giver risiko for "silo-tænkning" og manglende overblik/vidensdeling.
Rapport om fejl og mangler i § 38 regnskabet for 2013
SKATs opfølgning på SIRs anbefalinger og ikke-korrigerede fejl fra tidligere år.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0385.png
UKS Side 2840
385/613
Dok.nr. 18142586.1
34.2
34.2.1
Mødet
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Erling Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker, Jakob Østerbye og Jørgen Kromann Jørgensen (referent).
Af referatet fra mødet fremgår om punkt 1 om Kurt Wagners oplæg:
Det blev aftalt, at revisionschefen og Inddrivelse drøfter samarbejdsprocesser i for-
hold til regnskabsprocessen.
Opfølgning og deadlines
Direktionen og revisionschefen drøfter revisionsplan 2014 medio august. ...
34.2.2
35.
35.1
U
KS
SIRs rapport af 27. juni 2014
Indhold
Den 27. juni 2014 afgav SIR til departementschef Jens Brøchner en rapport med
titlen
SKATs opfølgning på SIRs anbefalinger og identificerede, ikke-korrigerede fejl fra
tidligere år.
1. Resume
1.1 Indledning
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har gennemført årsrevision af 2013.
Denne rapport indeholder SIRs vurdering af SKATs behandling af de tidligere anbe-
falinger og de af SIR identificerede fejl i forhold til aflæggelsen af § 38 regnskabet.
1.2 Konklusion
SIR har opgjort status for SKATs opfølgning på tidligere afgivne anbefalinger samt
andre forhold, herunder identificerede ikke-korrigerede fejI i regnskabet, der er om-
talt i tidligere rapporter.
SIR har gennemgået SKATs opfølgningsprotokol, handleplaner m.v. for håndterin-
gen af de tidligere identificerede problemstillinger og identificerede ikke-korri-ge-
rede fejl. SIR har ved gennemgangen konstateret, at der kun i begrænset omfang er
sket opfølgning. De enkelte revisionsbemærkninger er ansvarsplaceret, og der er
afsat tidsfrister for tiltag. Tidsfristerne for flere tiltag er imidlertid udskudt af flere
omgange.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0386.png
UKS Side 2841
386/613
Dok.nr. 18142586.1
SIR finder det positivt, at der er etableret et grundlag for opfølgning i form af en
opfølgningsprotokol og dertil knyttede handleplaner og projektbeskrivelser, samt
at der er taget beslutning om ansvarsplacering og afviklingsperiode. SIR finder det
dog ikke helt tilfredsstillende, at det på nuværende tidspunkt ikke har været muligt
at afslutte opfølgning på flere af problemstillingerne.
1.3 Anbefalinger
SIR anbefaler, at SKAT opprioriterer behandling af anbefalinger og fokus på identi-
ficerede, ikke korrigerede fejl, idet
anbefalingerne vedrører konstaterede problemstillinger omkring elemen-
ter i regnskabsaflæggelsen, som ved manglende imødegåelse, kan ud-
mønte i fejl ved regnskabsaflæggelsen
manglende fokus på identificerede, ikke-korrigerede fejl fra tidligere år
kan medføre gentagelse af fejl i den efterfølgende regnskabsaflæggelse
og/eller behov for en række efterposteringer, som dels forstærker risiko
for fejl i regnskabet og dels øger ressourceforbruget i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen.
U
KS
2. Forudsætninger
SIRs revision af det aflagte regnskab for § 38 har for tidligere år resulteret i såvel
anbefalinger som afrapportering af identificerede, ikke-korrigerede fejl.
En anbefaling afgives, når der er identificeret en problemstilling, hvor det vurderes,
at manglende korrektion heraf udgør en risiko for fejl ved aflæggelsen af § 38 regn-
skabet og/eller manglende opfyldelse af de regnskabsregler, der er udstedt i medfør
af lov om statens regnskabsvæsen.
Identificerede ikke-korrigerede fejl opstår, hvis den problemstilling, som fører til
fejlen, ikke er opdaget i forbindelse med de interne kontroller, og/eller hvis der ikke
er mulighed for, eller ressourcer til at korrigere for en konstateret problemstilling.
3. Observationer
SKAT opsummerer kvartalsvis status på opfølgning af SIRs rapporter i en opfølg-
ningsprotokol. Af opfølgningsprotokollen fremgår de enkelte anbefalinger og til-
knyttede iværksatte opfølgningstiltag. Der er i forhold til nævnte tiltag taget beslut-
ning om ansvarsplacering og afviklingsperiode. Udfordringer i forhold til system-
implementeringer har dog medført, at der er mange tiltag, som er udskudt til medio
2014.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0387.png
UKS Side 2842
387/613
Dok.nr. 18142586.1
SIR kan ved en gennemgang af protokollen for 4. kvartal 2013 konstatere, at de af
SKAT iværksatte aktiviteter kun i begrænset omfang er afsluttet. I nedenstående
skema er opgjort status for behandling af SIRs anbefalinger fra tidligere år:
Anbefalinger primo
- Afsluttede iværksatte tiltag mv.
Uafsluttede bemærkninger ultimo
107
50
57
Det bemærkes, at opgørelsen omfatter anbefalinger og igangsatte initiativer
på alle SKATs forretningsområder, og dermed også anbefalinger og tiltag af
mere forvaltningsmæssig karakterer, som ikke har en direkte sammenhæng
med regnskabsaflæggelsen.
U
KS
I forbindelse med revision af 2013 har SIR konstateret, at problemstillinger, der er
omtalt i forbindelse med afrapportering af revision af § 38 regnskabet 2012, fortsat
er gældende på flere områder. Det gælder eksempelvis i forhold til,
at der er behov for, at der etableres et yderligere ledelsestilsyn i regn-
skabsaflæggelsen i forhold til statsregnskabet
Ledelsestilsynet blev påbegyndt som planlagt af Betaling og Regnskab i
forbindelse med regnskabsafslutning for 2013, og har omfattet hele peri-
oden fra juli til december 2013. Tilsynet i forbindelse, med regnskabsaf-
slutningen blev efterfølgende evalueret af involverede interessenter, her-
under SIR. På grundlag heraf er der for januar kvartal gennemført ledel-
sestilsyn ud fra det beskrevne koncept.
Ledelsestilsynet er afrapporteret til departementet, og der er aftalt en eva-
luering af tilsynet og processen efter sommerferien med departementet.
at der er behov for, at der etableres yderligere procedurer i regnskabsaf-
læggelsen i form af afstemninger m.v.
at der er behov for, at der sker en præcisering af ansvarsfordelingen mel-
lem regnskabsfunktionen og Insolvens, som kan medvirke til i højere grad
at sikre rettidig afskrivning af insolvensbehandlede krav
–
henset til tidli-
gere års balancefejl og den fortsatte problematik omkring tilstedeværel-
sen af ikke- retskraftige krav, finder SIR det nødvendigt, at der foretages
en revurdering af kontroldesignet navnlig vedrørende balancekonti.
I SIRs afrapportering af den afsluttende årsrevision af § 38 regnskabet for 2012
fremgik en række identificerede, ikke-korrigerede fejl. SIR har i forbindelse med re-
vision af 2013 konstateret, at halvdelen af de pågældende fejl er identificeret på ny
i regnskabsaflæggelsen for 2013. Det drejer sig eksempelvis om fejl i opgørelsen af
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0388.png
UKS Side 2843
388/613
Dok.nr. 18142586.1
debitorer og anden gæld. SIR forventer, at bl.a. systemændringer i løbet af 2013 og
kontobroændringer med virkning fra og med 2014 vil bevirke, at hovedparten af
fejlene ikke gentages ved regnskabsaflæggelsen for 2014.
I forhold til ovenstående problemstillinger henvises i øvrigt til afrapportering af
"Rapport om fejl og mangler i det aflagte § 38 regnskab for 2013-I13-059a" og rap-
port omkring "SIRs vurdering af processen for regnskabsafslutning
–
113-59b",
hvoraf der fremgår en række yderligere anbefalinger, herunder især i forhold til
behov for yderligere styrkelse af SKATs regnskabsmæssige fokus.
SIR blev primo 2014 orienteret om, at SKAT har igangsat projektet "Overordnet
regnskabspraksis". Projektet, som løber fra primo 2014 til ultimo 2014, indeholder,
ifølge SKAT, en sikring af, at der sker opfølgning på SIRs anbefalinger omkring den
overordnede regnskabspraksis, der er afgivet i forbindelse med "Revision i årets løb
2013 af § 38".
SIR henstiller til, at de anbefalinger, som fremgår af rapporterne på baggrund af
årsrevisionen af § 38 regnskabet 2013, inddrages i projektet, herunder især anbe-
falingerne omkring, at der organisatorisk etableres et øget regnskabsmæssigt fo-
kus, eksempelvis via etablering af en mere rendyrket regnskabscheffunktion og til-
førsel af yderligere ressourcer med regnskabsmæssige kompetencer.
4. Høring
Bemærkninger fra Betaling og Regnskab er indføjet med kursiv i ovenstående tekst.
[Da teksten som citat er sat med kursiv, er Betaling og Regnskabs bemærknin-
ger sat med almindelige typer]
Afsluttende bemærkninger fremgår nedenfor.
Indledningsvis skal det bemærkes, at Betaling og Regnskab på eget initiativ
udviklede styringskonceptet for opfølgning på anbefalinger i forhold til regn-
skabsaflæggelsen. Styringen sikrer at der tages stilling til alle revisionens an-
befalinger, og at der udarbejdes nødvendige handlingsplaner, saml opfølgning
af handlingernes gennemførelse i form af en opfølgningsprotokol.
Delle initiativ er netop taget for at sikre opfølgning på revisionens og Rigsrevi-
sionens anbefalinger.
Handleplanernes gennemførelse sker i en løbende prioritering mellem daglig
drift og udvikling og gennemførelse af de beskrevne tiltag i handleplanerne.
Og i 2013 og 2014 har handleplanerne også skullet prioriteres og afstemmes
med implementering af 2 nye systemer, EFI og Skattekontoen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0389.png
UKS Side 2844
389/613
Dok.nr. 18142586.1
For at sikre helhed, sammenhæng i de tiltag der iværksættes bl.a. som følge af
anbefalinger fra både SIR og Rigsrevisionen, samt for at sikre fremdrift, er der
i Betaling og Regnskab igangsat et projekt "Overordnet regnskabspraksis".
Projektet skal medvirke til at regnskabspraksis beskrives og indarbejdes i an-
givelses- og betalingshåndteringen og den løbende bogføring. Og med øget
regnskabsmæssig fokus, medvirke til at angivelses- og betalingshåndtering,
bogføring og regnskabsaflæggelse samlet set gennemføres effektivt og kor-
rekt.
Projektet gennemførelse sker i en løbende prioritering mellem daglig drift og
implementering af EFI og Skattekontoen.
35.2
U
KS
Forelæggelse for departementschef Jens Brøchner
Det er helt naturligt, at indarbejde anbefalingerne fra regnskabsafslutningen
2013 i projektet.
Betaling og Regnskab vil i øvrigt sikre evaluering af opfølgningskonceptet.
Rapporten blev forelagt for departementschef Jens Brøchner ved en udateret ind-
stilling med dette indhold:
Bemærkninger
SIR har i forbindelse med årsrevisionen for 2013 vurderet SKATs behandling af tid-
ligere afgivne anbefalinger ifm. aflæggelsen af 38 regnskabet.
SIR finder det positivt, at der er etableret et grundlag for opfølgning i form af en
opfølgningsprotokol med tilknyttede handleplaner, projektbeskrivelser, ansvars-
placeringer og tidsfrister. SIR konstaterer dog ved gennemgangen, at der kun i be-
grænset omfang er sket opfølgning, og at tidsfristerne udskydes af flere omgange.
SIR har ved gennemgangen konstateret at 50 ud af 107 anbefalinger er afsluttet
(dette vedrører også forvaltningsmæssige revisioner, og ikke kun § 38 relaterede
anbefalinger). SIR anbefaler, at SKAT opprioriterer behandlingen af anbefalingerne.
Det er SKATs kontor for Økonomisk Koordinering, der har ansvaret for den tværgå-
ende opfølgning. Økonomi og Styring har løbende dialog med Økonomisk Koordi-
nering, og vil følge op på hvorvidt der generelt bør strammes op på opfølgningen
af SIR anbefalinger.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0390.png
UKS Side 2845
390/613
Dok.nr. 18142586.1
Indstilling
Det indstilles, at vedlagte revisionsrapport tages til efterretning
Forelæggelsen bærer denne håndskrevne påtegning:
Bør indgå i turnusanalysen af betaling og regnskab JBR 21/8-14
36.
36.1
Refusion og indtægt udbytteskat, 2. kvartal 2014
Refunderede beløb
Mio. kr.
April
Maj
Juni
Året 2013
373
434
738
Året 2014
612
Ændring i forhold
til året før
239
951
1.104
Ændring målt
i procent
64%
219%
150%
36.2
U
KS
1.385
1.842
Indtægtslisterne
Mio. kr.
April
Maj
Juni
2013
2014
906
1.161
3.264
590
3.992
-749
E-mailvekslingen
År til dato 2013
2.479
5.742
6.333
År til dato 2014
6.371
7.276
6.527
37.
E-mailveksling i juni/juli 2014 om godkendelse af regnskabet for maj 2014
37.1
37.1.1
Den 19. juni 2014 skrev Bente Oddershede en e-mail til Birgitte Normann Grevy,
hvori det hedder:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0391.png
UKS Side 2846
391/613
Dok.nr. 18142586.1
Emne:
Central sandsynlighedskontrol maj 2014
Mit spørgsmål ligger i forlængelse af nedenstående mail fra sidste måned og jeg
håber du kan hjælpe mig.
På kt. 2236, FO 1156 er der i maj måned en saldo på 1,4 mia. kr. Det er en stigning
på 1 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Det er så stor en stigning, at jeg
har brug for lidt mere information.
Der er særligt to posteringer
–
begge med underkontoart 415, der giver den enorme
saldo. Jeg går ud fra det er bundt-overførsler til banker. Har du mulighed for at se
om bankerne skal videreoverføre til få enkeltdebitorer, eller om der skal ske videre-
overførsel til en masse små? Ingelise Baumann har før kunnet hjælpe mig med disse
oplysninger. Jeg er ikke interesseret i at kende eventuelle se-nr.
Hvis det er til nogen hjælp har jeg nedenfor indsat den interne note jeg i juni sidste
år lavede til sandsynlighedskontrollen efter at have talt med Ingelise Baumann.
Jeg kan forudse jeg kommer til at sende en tilsvarende mail, når jeg skal lave sand-
synlighedskontrol for juni. Der er (indtil videre) to store posteringer på hhv. 0,5 og
1 mia. kr., for hvilke jeg vil være interesseret i de samme oplysninger.
37.1.2
U
KS
Har du brug for yderligere information?
Den 19. juni 2014 besvarede Birgitte Normann Grevy Bente Oddershedes e-mail
således:
Af udbetalingen på 304.036.801,83, som består af overførsler til aktionærer i ud-
landet, er 209.512.503,40 til bank i USA, som fordeler det videre til flere debitorer.
Af udbetalingen på 804.888.526,41 er der en overførsel på 636.659.960,50 også til
bank i USA, som fordeler til flere debitorer.
Hvis det skal præciseres mere, henviser jeg til Sven Nielsen, som er sagsbehandler.
Den 1. juli 2014 skrev Dorthe Pannerup Madsen en e-mail til Bente Ekelund Od-
dershede, hvori det hedder:
Samme dag besvarede Bente Ekelund Oddershede denne e-mail således:
Nej tak, umiddelbart har jeg ikke brug for yderligere. Men hvis der skulle komme
nærmere spørgsmål til nedenstående vil jeg rette henvendelse til Sven Nielsen, som
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0392.png
UKS Side 2847
392/613
Dok.nr. 18142586.1
der er henvist til nedenfor. Det er en voldsom stigning i forhold til sidste år, men da
der tilsyneladende ikke er tale om fejl posteringer, og at der er sket registrering på
baggrund af besked fra sagsbehandlere (sædvanlig procedure for registrering). Men
hvis l ikke har lavet om i jeres procedurer, der ikke har været væsentlige lovændrin-
ger eller andet der kan udmønte sig i store udsving mener jeg at nedenstående må
være tilstrækkeligt i første omgang.
37.1.3
Samme dag skrev Dorthe Pannerup Madsen yderligere en e-mail til Bente Ekelund
Oddershede med blandt andre Orla H. Kristensen og René Frahm Jørgensen c.c.,
hvori det hedder:
Emne:
Refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer
37.2
U
KS
Hvad er årsagen?
Det havde jeg også tænkt på.
Undersøgernes bemærkning
Jeg laver i regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 Udbytteskat-en bemærkning
om, at der konto 2236 i SAP38 er udbetalt pr 30. juni 2014 i refusion til udenlandske
aktionærer 4.116.519.370 mia kr, hvilket sammenlignet med totaltallet for2013 -
2.851.494.605 mia kr betyder en stigning på 1.265.024.765 mia kr midtvejs i 2014.
Umiddelbart efter at have modtaget denne, skrev René Frahm Jørgensen således
til Dorthe Pannerup Madsen:
Den 3. juli 2014 besvarede Dorthe Pannerup Madsen denne e-mail således:
Årsagen er, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske virksom-
heder.
De amerikanske pensionskasser skal ikke betalt dansk skat, så derfor de meget
store tilbagebetalinger.
Denne e-mail besvarede René Frahm Jørgensen samme dag således:
Tak for det
–
jeg synes at det vil være fint, hvis vi får de oplysninger med i regnskabs-
godkendelserne. Det giver en god "årsagsforklaring".
Dorthe Pannerup Madsen besvarede straks denne e-mail således:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0393.png
UKS Side 2848
393/613
Dok.nr. 18142586.1
Som det fremgår af kapitel 7, afsnit 7.6, ovenfor, blev den forklaring, som Dorthe
Pannerup Maden havde givet René Frahm Jørgensen, indsat i regnskabsgodkendel-
serne vedrørende juni-august 2014 samt maj-juni 2015, ligesom den var anført i de
månedlige sandsynlighedskontroller gennem hele perioden fra juni 2014 til juli
2015.
38.
38.1
SKATs direktions møde den 2. juli 2014
Forberedelse af mødet
Af dagsordenen for mødet fremgår:
38.2
38.2.1
38.2.2
U
KS
Direktionsmedlem Jonatan Schloss.
Mødet
Af beslutningsprotokollen fremgår:
Strategiplan for Kundeservice
Pkt. 6 Strategiplan for Kundeservice.
Kundeservicestrategien var med i det materiale, som blev udsendt sammen med
dagsordenen. Af strategien fremgår s. 66 under overskriften
Indberetning og afreg-
ning af udbytte:
Det er påpeget af Intern Revision, at der er behov for at gennemføre kontroller af,
om den betalte udbytteskat er i overensstemmelse med den skat, der indgår på
borgernes årsopgørelse. Endvidere er der i de senere år konstateret en væsentlig
stigning i anmodninger om refusion af udbytteskat fra udbyttemodtagerne i udlan-
det, og det er konstateret, at der er behov for at vurdere de nuværende processer
og arbejdsgange for behandling af disse anmodninger.
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Erling Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker, Jakob Østerbye og Louise E. Olsen (referent).
Kundeservice har udarbejdet en strategi for deres arbejde i 2014 og 2015.
Direktionen roste strategien og tog den til efterretning.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0394.png
UKS Side 2849
394/613
Dok.nr. 18142586.1
Status på arbejdet med processtyring
Direktionen blev forelagt udkast til præcisering af roller og ansvar i processtyrings-
konceptet.
Direktionen drøftede det forelagte og understregede, at det er essentielt, at hver
rolle i konceptet er beskrevet korrekt. På den måde er hver enhed vidende og be-
vidst om, hvad de skal bidrage med for, at processen kører smidigt og ordentligt.
Direktionen drøftede specifikt, at det skal være tydeligt, om man er procesejer for
hele projektet eller kun for it-delen. Ligeledes blev det konstateret, at procesejer
også er materielt og processuelt ansvarlig, for at processer efterlever givne regler.
Andre forretningsområder, skal naturligvis stå til rådighed med deres faglighed,
når der er spørgsmål som skal afklares. Ligesom alle skal understøtte, at der findes
de løsninger, som SKAT har behov for.
Arbejdet med processtyring kører derfor videre og forelægges på ny direktionen i
andet halvår 2014.
39.
U
KS
Deloittes turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT
I perioden august 2014 til marts 2015 gennemførte Deloitte for Skatteministeriet
en turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT. Analysen var en i en
række analyser af centrale funktioner, som Skatteministeriet havde iværksat som
led i en strategisk plan, der skulle sikre en mere effektiv drift i SKAT.
I forbindelse med forberedelsen af turnusanalysen blev der etableret en styre-
gruppe bestående af afdelingschef Andreas Berggreen, Skatteministeriet (for-
mand), økonomidirektør Karsten Juncher, SKAT, direktør for Inddrivelse Jens Søren-
sen, SKAT, underdirektør for Betaling og Regnskab René Frahm Jørgensen, SKAT,
underdirektør for Koncernservice Kim Bak, SKAT, og chefen for Intern Revision Kurt
Wagner, Skatteministeriet.
Deloitte afgav sin rapport om analysen i juni 2015. Dele af rapporten er gengivet i
afsnit 62 nedenfor, hvor også arbejdet i styregruppen omtales.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0395.png
UKS Side 2850
395/613
Dok.nr. 18142586.1
40.
40.1
René Frahm Jørgensens notat af 16. august 2014 om regnskabsgodkendelser
René Frahm Jørgensens e-mail
René Frahm Jørgensen skrev i en udateret e-mail fra formentlig kort efter midten
af august 2014 således til Orla Kristensen og Frank Jensen:
Jeg havde som bekendt Kurt Wagner i sidste uge
–
og en af de ting vi drøftede var
vores regnskabsgodkendelser, herunder hvordan de er udformet og hvilke regn-
skabsmæssige konklusioner vi drager.
Derfor har jeg set på de seneste godkendelser med nogle lidt andre øjne
–
og jeg vil
gerne have, at observationer bliver medtaget i den/de kommende regnskabsgod-
kendelser. Der skal ikke være nogen tvivl om, at både SIR og departementet vil have
et ekstra godt øje til os i fremtiden, hvorfor jeg gerne vil at vi gør os ekstra umage
(også) på denne front.
Lad os tale om det, når I har haft lejlighed til at se på mine bemærkninger/iagtta-
gelser, der er skrevet ud fra at vi bør forbedre os på dette område (og vise initiativ
forud for en turnusanalyse)
40.2
40.2.1
U
KS
René Frahm Jørgensens notat
Bemærkninger til regnskabsgodkendelserne
Af René Frahm Jørgensens notat dateret den 16. august 2014, der var vedhæftet
mailen, fremgår:
Helt overordnet, så tager vores regnskabsgodkendelser udgangspunkt i at være af-
vigelsesforklarende
–
primært set ift. tidligere år og perioder. Vi kommer i meget
lille udstrækning ind på ”hvorfor” –
og hvad vores analyser har vist og ikke mindst
hvilken effekt de konstaterede forhold har på statens indtægtsregnskab (kommer vi
f.eks. i mål med det budgetterede
–
og hvis ikke, hvad foretager vi os så?).
Det gør, at regnskabsgodkendelserne kommer til at stå lidt nøgne ift. de regnskabs-
mæssige problemstillinger og at vi ikke forholder os til de konstaterede differen-
cer/manglende procesoverholdelse. Samtidig så er regnskabsgodkendelserne me-
get ens og flere afsnit bliver genbrugt. Det er i sig selv ikke noget problem, men jeg
tænker om vi så kommer ”hele vejen rundt” i vores regnskab?
Ift. de udvalgte områder i regnskabsgodkendelserne, så har jeg følgende bemærk-
ninger (udgangspunktet er her regnskabsgodkendelsen for juni 2014):
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0396.png
UKS Side 2851
396/613
Dok.nr. 18142586.1
...
Generelle bemærkning til regnskabet for juni måned
Vi skriver omkring Skattekontoen
”at det må antages at der nu er normal drift”. Her
mener jeg at vi skal være ekstra udfarende, idet vi er så tætte på system- og proces-
ejere (og vi jo ved, at der er udfordringer med bl.a. ”negativ-lister” etc.). Det bør vi
kunne orientere om i regnskabsgodkendelsen
–
så den både virker bagudrettet ift.
at rette op på fejl, men at vi også forklarer hvad der kan forventes. Hvilke farer ser
vi i den forbindelse? (manglende angivelser, virksomheder der ikke bliver rykket
osv.). Har det indvirkning på indtægtsregnskabet
–
og kan vi på nogen måde se
indikatorer på dette? Skal vi evt. korrigere i budgettallene?
...
40.2.2
U
KS
38.11.01.10 Personskat
A-skat
...
...
Sandsynlighedskontrol
Vi skriver ”Systematisk tilpasning af sandsynlighedskontrollen er påbegyndt i okto-
ber 2013 og forventes afslutte i løbet af
2014.” Her mener jeg godt at vi kan blive
noget skarpere, da den vel er afsluttet/afsluttes her i august 2014.
Udbytteskat
Super iagttagelse vedr. de amerikanske pensionskasser! Den kunne vi forfølge og
vise ”hvorfor” –
og ikke mindst konsekvenserne på regnskabet, hvis den ten-
dens/trend fortsætter.
Afsluttende bemærkninger
Ovenstående skal omfattes som spørgsmål til at vi sammen kan udvikle vores regn-
skabsgodkendelser, så de bliver mere informative og ikke mindst anvendelige over-
for departementet. Vi skal så at sige vise dem tallene, forklaringerne og ikke mindst
konsekvenserne. Det er den udvikling jeg ser, der skal være bærende for vores regn-
skabsaflæggelse.
René Frahm Jørgensens bemærkning i notatet om de amerikanske pensionskasser
er formentlig en henvisning til et notat dateret 8. august 2014, udarbejdet af SKAT
Inddrivelse Betaling og Regnskab SAP38-kontoret i forbindelse med godkendelsen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0397.png
UKS Side 2852
397/613
Dok.nr. 18142586.1
af regnskabet for juli 2014 og underskrevet af Dorthe Pannerup Madsen, hvori det
hedder:
Endelig regnskabsgodkendelse - periode 07.2014
SAP38 har i forbindelse med regnskabsafslutningen og i forlængelse af sandsynlig-
hedskontrollen foretaget kontrol med, at aktiver og passiver er regnskabsmæssigt
afstemt for firmakode 6112 Udbytte.
...
Manglende udførsel af opgaver
U
KS
Udbytteskat er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget stor per-
sonaleafgang og der er få medarbejdere tilbage, som er meget specialiseret
inden for de enkelte områder.
Det bør overvejes, hvorvidt opgaverne helt eller delvist skal overflyttes til
DMO/DMS i Horsens eller Ringkøbing.
Indtægter eller udgifter, som skønnes at have væsentlig betydning
for om regnskabet er retvisende
På konto 2236 er der pr 31.juli 2014 udbetalt 4.837.590.953mia kr i refusion
til udenlandske aktionærer.
Totaltallet for konto 2236 for 2013 var 2.851.494.605 mia kr, altså stigning på
1.986.096.348 mia kr ved udgangen af juli måned 2014.
En årsag hertil kan være, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb
i danske virksomheder.
De amerikanske pensionskasser skal ikke betale dansk skat, så derfor de meget
store tilbagebetalinger.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0398.png
UKS Side 2853
398/613
Dok.nr. 18142586.1
41.
E-mailveksling i august 2014 i SKAT om muligheden for skønsmæssig ansæt-
telse af udbytteskat
Susanne Thorhauges forelæggelse for SKATJura
Den 18. august 2014 skrev Susanne Thorhauge en e-mail til Anita Hørby Rasmus-
sen, SKATJura, hvoraf fremgår:
Foranlediget af bemærkninger fra SKATs Interne Revision ønsker Afregning Erhverv
i samarbejde med Betaling og Regnskab, at afdække mulighederne for at foretage
en skønsmæssig ansættelse af udbytteskat hos det udloddende selskab i de situa-
tioner, hvor vi ikke har modtaget en indberetning, men har en formodning for, at
der er udloddet udbytte.
41.1
U
KS
Selskabet er pligtig at indberette og indeholde udbytteskat. Der indberettes oplys-
ninger om de enkelte udbyttemodtagere, herunder størrelsen af det modtagne ud-
bytte og den indeholdte skat heraf. Indberetningerne på de enkelte udbyttemodta-
gere danner grundlag for opgørelse af den samlede udbytteskat, som selskabet skal
indeholde og betale på vegne af udbyttemodtagerne.
De indberettede oplysninger om udbyttemodtagerne bliver automatisk overført og
medregnet på selvangivelsen, såfremt udbyttemodtager er en person.
Der er ikke pligt til at foretage indberetning, hvis der ikke er udloddet udbytte ("0-
indberetning").
SKAT hidtidige praksis/administration.
Når SKAT har haft en formodning for, at der er udloddet udbytte, men ikke gen-
nemført en indberetning, har vi hidtil udsendt en rykkerskrivelse og gjort opmærk-
som på, at den manglende indberetning kan medføre bøde. Vi har ikke hidtil fore-
taget skønsmæssige ansættelser af udbytteskat hos det udloddende selskab, og vi
ønsker derfor en dialog om afklaring de juridiske aspekter, jf. nedenfor:
Hjemmelsgrundlaget
Det er umiddelbart vores opfattelse, at der kan henvises til opkrævningslovens § 4.
Er JURA enig i dette?
Grundlag for skøn
Vi vil foretage den skønsmæssige ansættelse på grundlag af selskabets årsrapport,
evt. selskabets selvangivelse (felt 37 oplyses om årets udloddede udbytte) og regi-
strerede ejeroplysninger i årsrapport og i SKATs systemer.
Er JURA umiddelbart enig i at det er tilstrækkeligt grundlag?
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0399.png
UKS Side 2854
399/613
Dok.nr. 18142586.1
Andre juridiske/retssikkerhedsmæssige overvejelser
Der vil blive tale om en konkret udvælgelse af sager, ..., og kun sager, hvor der reelt
er formodning for, at der skal betales en udbytteskat i en vis størrelsesorden vil
blive skønsmæssigt ansat.
Det betyder, at ikke alle selskaber, hvor der er formodning for at der mangler en
indberetning vil blive skønsmæssigt ansat. ...
Er det problematisk at gennemføre denne "forskelsbehandling" af selska-
berne?
41.2
U
KS
SKATJuras svar
Vi vil i de fleste tilfælde ikke have tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan indberette
oplysningerne om udbyttemodtagerne, således at det af selskabet udloddede ud-
bytte kan fordeles og indberettes på de enkelte udbyttemodtagere. Det betyder, at
vi kan opkræve udbytteskat, men ikke efterfølgende sikre, at udbyttet og skatten
heraf bliver med regnet på modtagerens årsopgørelse.
Er det problematisk at opkræve den skønsmæssigt fastsatte udbytteskat
hos det udloddende selskab, når vi ikke efterfølgende kan medregne den
indeholdte udbytteskat hos udbyttemodtagerne?
Vi vedlægger et foreløbigt udkast/skitse til et brev til selskabet om skønsmæssig an-
sættelse.
Den 27. august 2014 besvarede Lars Bach Pedersen, SKATJura, Susanne Thorhau-
ges e-mail således:
Jeg har gennemlæst jeres spørgsmål vedrørende ovenstående problemstilling og
har følgende bemærkninger:
Hjemmelsgrundlaget
... der kan henvises til opkrævningslavens § 4 som hjemmelsgrundlag for den skøns-
mæssige fastsættelse af udbytteskatten.
Grundlag for skøn
... ansættelse på grundlag af selskabets årsrapport, evt. selskabets selvangivelse og
registrerede ejeroplysninger i årsrapport og i SKATs systemer [er] som udgangs-
punkt tilstrækkeligt grundlag for skønnet for ansættelsen.
Andre juridiske/retssikkerhedsmæssige overvejelser
1. Er det problematisk at gennemføre "forskelsbehandling" af selskaberne?
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0400.png
UKS Side 2855
400/613
Dok.nr. 18142586.1
... den påtænkte fremgangsmåde, hvorefter der ikke sker en skønsmæssig ansæt-
telse af alle selskaber, hvor der er en formodning for, at der mangler indberetning,
men alene af de selskaber, hvor der reelt er en formodning for, at der skal betales
udbytteskat af en vis størrelsesorden, [er] ikke ... problematisk.
2. Er det problematisk at opkræve den skønsmæssigt fastsatte udbytteskat hos det
udloddende selskab, når vi ikke efterfølgende kan medregne den indeholdte udbyt-
teskat hos udbyttemodtagerne?
... det [er] ikke ... problematisk at opkræve den skønsmæssigt fastsatte udbytteskat
hos det udloddende selskab, selv om SKAT ikke efterfølgende kan medregne den
indeholdte udbytteskat hos udbyttemodtagerne på grund af utilstrækkelige oplys-
ninger fra selskabet. ...
Jeg har gennemlæst det foreløbige udkast til et brev til selskaberne om skønsmæs-
sig fastsættelse. Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.
...
42.
42.1
U
KS
Indhold
SKAT Indsats Store Selskabers notat af 20. august 2014
I et notat af 20. august 2014 anmodede SKAT Indsats Store Selskaber i forbindelse
med SKATs kildeskatteprojekt 2013-14 med henblik på stikprøvevis kontrol om un-
derretning om refusionsanmodninger vedrørende udbytter mv. på over 1 mio. kr.,
hvor der ikke forelå nogen dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og modta-
gernes domicilland.
Refusionsanmodninger - Store Selskabers kildeskatteprojekt
Baggrund
Det fremgår af det igangværende landsdækkende indsatsprojekt 2013-14 om kilde-
skatter, at følgende punkt undersøges:
"3. Kontrol af anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat
Undersøge anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat med ud-
gangspunkt i en oversigt over selskaber og personer, som har fået refunderet
1 mio. kr. eller mere i udbytteskat. (Bliver antallet ved udsøgning meget stort
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0401.png
UKS Side 2856
401/613
Dok.nr. 18142586.1
rykkes beløbsgrænsen opad). Kildeskattelovens§ 69 B, som blev vedtaget i
2012."
Risikoen ved refusionsanmodninger er at selskaberne, som er indeholdelses-
pligtige først indeholder og betaler kildeskatten, efterfølgende søger aktionæ-
rerne kildeskatten tilbage via Regnskabsenheden i SKAT."
Kontrolpunktet er blandt andet en del af projektet, som følge af L 173
–
2011/12, jf
ændringsforslaget i betænkningen
–
bilag 34, og hvor det af forarbejderne til kilde-
skattelovens§ 69 B fremgår følgende:
”Det
må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og
kontrollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre,
at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som
ikke anses for retmæssig ejer.
Hvis skattemyndighederne senere måtte vinde sagen, kan den oprindelig tilba-
geholdte kildeskat være udbetalt til det udenlandske selskab og eventuelt vide-
rekanaliseret til andre udenlandske selskaber i koncernen. Det medfører i re-
aliteten, at skattemyndighederne har en begrænset mulighed for at få tilbage-
betalt det udbetalte kildeskattebeløb.”
U
KS
Anmodning om udsøgningsmateriale
Med afsæt i kildeskatteprojektet skal Store Selskaber derfor anmode om at blive
informeret om alle nye refusionsanmodninger vedrørende udbytter, renter eller
royalties over 1 mio. kr., hvor der ikke er en dobbeltbeskatningsaftale mellem kilde-
staten (Danmark) og beløbsmodtageren (hjemmehørende staten). Det kan fx. være
Saudi Arabien eller Abu Dhabi. Store Selskaber vil derefter i denne population ud
fra risiko og væsentlighed undersøge stikprøvevis anmodninger om tilbagebetaling.
Endvidere bistår Store Selskaber gerne med sparring til brug for vurderingen af ret-
mæssig ejerskabsbegrebet i øvrige sager.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0402.png
UKS Side 2857
402/613
Dok.nr. 18142586.1
42.2
42.2.1
42.2.2
Kommunikation af notatet
Notatet er ikke forsynet med adressat.
Den 23. september 2014 sendte Peter Tøttrup, Store Selskaber, notatet som ved-
hæftet fil til en e-mail til Jack Holk, funktionsleder i Fonde og Koncerner Vest, med
Maj-Britt Nielsen og Poul Buus Larsen c.c., hvoraf fremgår:
Emne:
Refusionsanmodninger (kildeskat)
Store selskaber bistår gerne med sparring mv. til brug for vurderingen af retmæssig
ejerskabsbegrebet i forbindelse med kildeskattesagerne.
42.2.3
43.
43.1
43.1.1
U
KS
Emne:
lovforslag i intern høring
Jeg har endvidere vedlagt et notat om refusionsanmodninger
–
Store Selskabers kil-
deskatteprojekt. En tilsvarende anmodning er desværre aldrig blevet besvaret af
den tidligere ansvarlige driftsenhed i Høje-Tåstrup.
Store Selskabers kontaktpersoner er chefkonsulent Maj-Britt Nielsen og specialkon-
sulent Poul Buus Lassen.
...
Det fremgår så vidt ses ikke af det materiale, der er indgået i vores undersøgelse,
hvorledes Jack Holk forholdt sig til e-mailen eller notatet i 2014. Notatet dukkede
op i forbindelse med de undersøgelser, som blev iværksat, efter at sagen om den
formodede svindel med udbytteskat var kommet frem i sommeren 2015, jf. herom
kapitel 13, afsnit 7.3, nedenfor.
E-mailveksling mellem SKAT og Skatteministeriet om udkast til lovforslag L 98
FT 2014-15
Jeanette Nielsens mail af 25. august 2014 om udvidelse af indberetningspligter
Den 25. august 2014 skrev Jeanette Nielsen en e-mail til Susi Hjorth Bærentzen,
Skatteministeriets departement, med Andreas Bo Larsen og Susanne Thorhauge
c.c. Af mailen fremgår:
Du har sendt forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, sel-
skabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love ... i intern hø-
ring.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0403.png
UKS Side 2858
403/613
Dok.nr. 18142586.1
Der er jo bl.a. tale om diverse ajourføringer og i den forbindelse vil jeg høre, om det
er muligt at få endnu en ændring med i lovforslaget.
Det drejer sig om indberetningspligterne efter skattekontrolloven, hvor vi har brug
for, at et selskab ved indberetning/angivelse udloddet udbytte og udbytteskat til de
enkelte udbyttemodtagere, oplyser om hvilken regnskabsperiode udlodningen re-
laterer sig til. Vi skal bruge oplysningen til at foretage maskinelle kontroller i forhold
til oplysninger på selskabets selvangivelse. Jeg har lavet en kort beskrivelse af vores
udfordringer i vedlagte.
Jeg har tidligere
–
telefonisk
–
nævnt problemstillingen overfor Andreas Bo Larsen,
hvorfor han er CC på denne mail.
U
KS
Indberetning af udbytte og udbytteskat
43.1.2
Den korte beskrivelse, som Jeanette Nielsen omtaler i sin e-mail, er dateret 21. au-
gust 2014 og havde dette indhold:
Afregning Erhvervs forslag:
Det foreslås, at der i skattekontrollovens bestemmelser indføres pligt til indberet-
ning af regnskabsperiode (indkomstår) for det udloddende selskab ved indberet-
ning af udbyttemodtagere.
Problemstilling:
Der er gennemført ændringer af SKATs TastSelv løsning til indberetning af udbytte
og udbytteskat med virkning fra 1. januar 2014. Indberetningsløsningen anvendes
af alle selskaber, der udlodder udbytte, dog således at indberetninger af udbytte-
modtagere foretages af VP m.fl. gennem eKapitals digitale løsninger, hvis der er tale
om børsnoterede selskaber.
Den væsentligste ændring, der er gennemført i TastSelv-løsningen er, at de indbe-
rettede oplysninger om den indeholdte udbytteskat på hver udbyttemodtager sam-
mentælles i indberetningsløsningen, og danner grundlag for afregning og opkræv-
ning af udbytteskatten.
Der foretages således
–
som udgangspunkt
–
ikke længere en særskilt angivelse/ind-
beretning af det samlede udbytte og udbytteskat.
Tidligere skulle selskabet både indberette oplysninger om udbyttemodtagere og
indberette en udbytteangivelse med opgørelse af det samlede udbytte og udbytte-
skat. I forbindelse med indberetning af udbytteangivelsen skulle selskabet oplyse
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0404.png
UKS Side 2859
404/613
Dok.nr. 18142586.1
dato for vedtagelsen af udbytteudlodningen, og oplyse hvilken regnskabsperiode
udlodningen relaterede sig til.
Oplysningen om regnskabsperioden får vi ikke ved indberetning af udbyttemodta-
gere, og det giver en række system- og kontrolmæssige problemer. Der henvises til
uddybende beskrivelse nedenfor.
Afregning Erhverv har
–
indtil videre
–
afstået fra at implementere mulighed for at
indberette regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtager på grund af vo-
res usikkerhed eller tvivl om hjemmelsgrundlaget.
Den tidligere proces for afregning og kontrol:
Som nævnt ovenfor har selskabet tidligere indberettet både en udbytteangivelse og
oplysninger om de enkelte udbyttemodtagere. Der var tale om to adskilte indberet-
ninger (og to adskilte blanketter), og det var udbytteangivelsen med opgørelse af
det samlede udloddede udbytte og udbytteskat, der var grundlaget for SKAT s regi-
strering af udbytteskattekravet overfor selskabet.
Ved indberetning af udbytteangivelsen skulle samtidig oplyses, hvilken regnskabs-
periode som udbyttet relaterede sig til.
Foretager et selskab eksempelvis en udbytteudlodning med vedtagelsesdato den 1.
maj 2013 kan denne være besluttet på grundlag af den afsluttede regnskabsperi-
ode 01.01.2012-31.12.2012 (hvis kalenderår), eller der kan være tale om en aconto
udlodning, som er besluttet på grundlag af den igangværende regnskabsperiode
01.01.2013-31.12.2013.
Oplysningerne om regnskabsperioden blev helt konkret brugt til kontrol i forhold
til selskabets selvangivelse
–
felt 37, hvor der skal oplyses om årets udbytteudlod-
ning.
Der kunne foretages en maskinel sammenholdelse af oplysningerne. Var der på
selvangivelsen oplyst om en udbytteudlodning, uden at der var registreret en ud-
bytteangivelse for samme regnskabsperiode, fik selskabet et rykkerbrev fra SKAT.
Intern Revision har udfærdiget en rapport om SKATs administration af udbytte-
skatten og har i den forbindelse kommet med anbefalinger om opfølgning på den
nævnte kontrol.
Den nuværende proces for afregning og kontrol:
Selskabet indberetter nu alene oplysning om udbyttemodtagere, herunder vedta-
gelsesdato, CPR/CVR-nr. modtaget udbytte før skat, pct. sats, indeholdt skat o.s.v.
Der foretages på baggrund heraf en systemmæssig opgørelse af den udbytteskat,
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0405.png
UKS Side 2860
405/613
Dok.nr. 18142586.1
som selskabet skal betale på vegne af modtagerne. Dette udbytteskattekrav over-
føres til selskabets skattekonto.
Selskabets regnskabsperiode skal ikke oplyses. De indberettede oplysninger om ud-
byttemodtagere kan således relatere sig til to forskellige regnskabsperioder og vi
ved ikke
–
ud fra vedtagelsesdatoen alene
–
hvilken regnskabsperiode, der er den
rigtige.
Det betyder, at vi ikke kan gennemføre de maskinelle kontroller over til felt 37 i
selskabets selvangivelse, da der er en væsentlig risiko, at vi rykker en del selskaber,
der har foretaget en korrekt indberetning/angivelse.
Den indberettede regnskabsperiode har været "grundstenen" i de bagvedliggende
systemer, og den "manglende" regnskabsperiode, har givet en række andre udfor-
dringer, som vi p.t. arbejder på at løse.
Afregning Erhvervs konklusioner:
Det er Afregning Erhvervs opfattelse, at det er væsentligt at få reetableret den
nævnte kontrol, og foreslår at pligten til at indberette det udloddende selskabs
regnskabsperiode indarbejdes i skattekontrolloven ved førstkommende lejlighed.
Ændringen vil medføre omkostninger til tilretning af indberetningsløsning på Tast-
Selv Erhverv samt tilretning af system 3S.
43.2
43.3
43.3.1
U
KS
Skatteministeriets svar
Senere e-mailveksling om emnet
Andreas Bo Larsen besvarede den 24. september 2014 denne e-mail med en e-mail
stilet til Jeanette Nielsen og Susi Hjorth Bærentzen og med Susanne Thorhauge og
Tina Charlotte Olsen c.c. Af svaret fremgår:
Vi mener ikke rigtigt, at det har en naturlig sammenhæng med Susis lovforslag.
Som tidligere nævnt er det dog noget, som vil kunne tages med, når vi skal revidere
skattekontrolloven.
I en e-mail af 5. januar 2015 til Kaj-Henrik Ludolph, kontorchef, Jura og Samfunds-
økonomi, med Susanne Thorhauge c.c. fulgte Jeanette Nielsen op på Andreas Bo
Larsens e-mail af 24. september 2014. Det hedder i mailen:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0406.png
UKS Side 2861
406/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi har et andet problem ved vores udbytteindberetninger. Vores TastSelv-løsning
for indberetning af udbytte blev ændret med virkning primo 2014, bl.a. med hen-
blik på implementering af L67. I den forbindelse var jeg usikker på, om vi kunne
kræve at selskabet
–
ved indberetning af udbyttemodtagere
–
indberetter den regn-
skabsperiode, som udlodningen vedrører. Det er derfor ikke p.t. muligt at indbe-
rette regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtagere og det er problema-
tisk bl.a. i forhold til vores kontrolmuligheder.
...
Jeg skal bemærke, at jeg har drøftet spørgsmålet mundtligt med Andreas Bo Larsen
fra dep. og har fået den opfattelse, at det formentlig var nødvendigt at gennemføre
en lovændring.
43.3.2
44.
44.1
44.2
U
KS
SKATs direktions møde den 11. september 2014
Forberedelse af mødet
Opfølgningsprotokollen for 2. kvartal 2014
... vil jeg dog høre dig, om JURA/du finder, at en ændring af skattekontrolloven er
påkrævet eller ej.
Kaj-Henrik Ludolph besvarede den 27. januar 2015 denne mail således:
Jeg mener godt, at vi kan indføre oplysning om regnskabsperioden igen. Min over-
vejelse er, at skattekontrolloven og dens indberetningsbekendtgørelse forudsætter
oplysning om dato, hvilket i lyset af afstemningsbehovet giver god mening at forstå
som inkluderende regnskabsperioden, og at SKAT derfor i praksis tidligere har kræ-
vet denne oplysning. Vi kan i lyset af dette genindføre denne praksis. Jeg har nævnt
for Andreas Bo Larsen, at det vil vi gøre. Han noterede sig det med bemærkning, at
der jo var et ønske om at lave en præcisering i revisionen af skattekontrolloven,
hvilket han havde noteret til det brug.
Ifølge dagsordenen og det medsendte materiale skulle der på mødet drøftes status
på revision af udbytte og udbytteskat.
Det materiale, der blev udsendt til brug for mødet, omfattede blandt andet opfølg-
ningsprotokollen for 2. kvartal 2014. Denne havde vedrørende
12-014: Revision af
udbytte- og royaltyskat
med direktør Jens Sørensen som ansvarlig samme indhold
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0407.png
UKS Side 2862
407/613
Dok.nr. 18142586.1
som protokollen for 1. kvartal 2014, idet der dog nu ved næsten alle punkterne var
anført
(frist udskudt).
Protokollen for 1. kvartal 2014 er omtalt i afsnit 32.2 ovenfor.
44.3
44.3.1
Mødet
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Erling Andersen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker,
Jakob Østerbye og Jørgen Kromann Jørgensen (referent).
Af beslutningsreferatet fremgår:
Emne
Rapporter fra Rigsrevision og Intern Revision
44.3.2
44.3.3
U
KS
Bemærkninger
Forelæggelse for departementschef Jens Brøchner
Forelæggelse for departementschefen
Bemærkninger
Direktionen tog kvartalsvis status på rapporter fra Rigsrevisionen og Intern Revi-
sion til efterretning.
Opfølgningsprotokollen for 2. kvartal 2014 blev efter mødet i SKATs direktion fore-
lagt for departementschef Jens Brøchner. Af forelæggelsen fremgår:
SKATs opfølgningsprotokol for 8.
[med håndskrift rettet til ”2.”]
kvartal vedrørende
SIR-rapporter
Vedlagt er SKATs opfølgningsprotokol for SIRs revisioner af SKAT fordelt på forret-
ningsområder. SKATs kontor for Økonomisk Koordinering følger op på alle anbefa-
linger afgivet af SIR. Forsiden på opfølgningsprotokollen viser et overblik over revi-
sionerne, og inddeler dem i rød/gul/grøn afhængig af SIRs samlede vurdering af
revisionen samt en farvemarkering for fremdriften i implementeringen (den højre
kolonne). De efterfølgende bilag opridser anbefalingerne for hver rapport, de plan-
lagte aktiviteter til imødegåelsen af kritikken samt en status på aktiviteten (afsluttet,
udsat m.v.). En grøn (tilfredsstillende) revision kan godt indeholde anbefalinger.
Der er 2 røde (ikke tilfredsstillende), 11 gule (ikke helt tilfredsstillende) og13 grønne
(tilfredsstillende) rapporter. Siden seneste opfølgningsprotokol fra 1. kvartal er der
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0408.png
UKS Side 2863
408/613
Dok.nr. 18142586.1
indarbejdet tre nye rapporter, og anbefalingerne fra to rapporter er blevet færdig-
gjort (disse fremgår dermed ikke længere af opfølgningsprotokollen).
Økonomi og Styring vil løbende følge op på, at der er den fornødne fremdrift i im-
plementeringen af anbefalingerne.
Revisionsprotokollen blev godkendt på SKATs direktionsmøde d 11. september, og
indgår som et bilag til pkt. 4 på kvartalsmødet d. 26. september. Det forventes, at
opfølgningen for3. kvartal vil blive forelagt SKATs direktion medio november.
lndstllllng
Det indstilles, at vedlagte opfølgningsprotokol tages til efterretning.
Forelæggelsen er udarbejdet af Lars Bødker Madsen, godkendt af kontorchef Kri-
stian Hertz den 18. september 2014 og påtegnet af Jens Brøchner den 23. septem-
ber 2014.
45.
45.1
45.1.1
45.1.2
U
KS
Kvartalsstatus vedrørende 3. kvartal 2014
...
12-014:
Revision af udbytte- og royaltyskat
Handleplanen vedrørende SIRs rapport af 30. maj 2013
Den 17. september 2014 skrev Jens Madsen til Jens Sørensen med blandt andre
Iben von Hallas c.c., en e-mail, hvoraf fremgår:
Direktionen skal primo november 2014 have forelagt kvartalsstatus vedr. revisions-
rapporter fra Intern Revision for 3. kvartal.
l den forbindelse skal jeg bede om en status på de rapporter, som omfatter dit
forretningsområde.
Af vores protokol fremgår nedenstående 8 rapporter. Vedhæftet i word-format er
protokol over disse rapporter indeholdende anbefalinger, aktiviteter og frister på
aktiviteterne.
Med en e-mail af 10. oktober 2014 sendte Iben von Hallas kvartalsstatus fra Inddri-
velse til Jens Madsen cc. bl.a. Jens Sørensen, René Frahm Jørgensen og Frank Høj
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0409.png
UKS Side 2864
409/613
Dok.nr. 18142586.1
Jensen. Mailen var vedhæftet en oversigt med handleplaner vedrørende hver en-
kelt åbentstående rapport fra SIR.
Vedrørende handleplanen for
12-014 Revision af udbytte- og royaltyskat
er under be-
mærkninger anført:
Stabil fremdrift. Realistiske tidsfrister
–
dog stadig en del handlinger, der ikke er
udførte.
45.1.3
Af handleplanen fremgår blandt andet:
Pkt. 3.7.
SIRs anbefaling/bemærkninger
Der er behov for, at der bliver etableret et overordnet ansvar (ledelsesmæssigt fo-
kus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
Handling
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvarlig:
Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv. Lena Bardrum, Afregning Person.
...
Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder forventes færdig ved udgangen af au-
gust måned 2014.
...
Frist
30-04-2014
Frist skal ændres til 30.09.2014
Punktet afsluttet.
...
Pkt. 3.3.
SIRs anbefaling/bemærkninger
Der er behov for, at der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol
som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
Handling
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvarlig:
Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv. Jette Zester, Afregning Person.
...
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0410.png
UKS Side 2865
410/613
Dok.nr. 18142586.1
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare
hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i
Intern Kvalitetssikring
3.10.13:
Afregning Erhverv har det overordnede Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth Rømer I Dorthe Pannerup Madsen fra Be-
taling & Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og 27. november 2013, den 18. december
2013 og den 8. januar 2014. Næste møde planlægges til ultimo januar 2014.
U
KS
Frist:
30.04.2014
Frist skal ændres til 30.09.2014
Frist ændres til 31.12.2014
Pkt. 3.6 + 3.8
SIRs anbefaling/bemærkninger
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i Afreg-
ning Erhverv, Betaling og Regnskab samt Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo januar måned 2014
...
Opdatering 15.08.2014:
Der er planlagt møde den 1. september 2014 for at få afklaret hvorledes der bedst
arbejdes videre med punkt 3.3.
I mødet deltager blandt andet revisionschef Kurt Wagner.
Fristen forventes ikke at kunne overholdes, da det er en udviklingsopgave, som vil
kræve udarbejdelse af kravsspecifikation, omkostningsskøn samt bevilling af bud-
get til opgaven.
30.09.2014
Der er iværksat et arbejde, hvor det undersøges, hvorvidt afstemning i fødesyste-
merne allerede er tilgængelige eller hvorledes en proces herfor kan tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014 med deltagelse af SIR.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0411.png
UKS Side 2866
411/613
Dok.nr. 18142586.1
Der er behov for at foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
...
Handling
Fagområde:
Betaling & Regnskab
Ansvarlig:
Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger,
der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tast-
selv) og betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv vil sikre, at den samlede angivne ud-
bytteskat (og udbytte) er i overensstemmelse med den skat og det udbytte, der hen-
føres til de enkelte modtagere
–
f.s.v.a. de aktier/selskaber, der ikke administreres
via Værdipapircentralen. Der er ikke taget endelig beslutning om gennemførelse af
ændringen på TastSelv Erhverv, men der planlægges efter et idriftsættelsestids-
punkt medio 2014. Den nævnte løsning bør suppleres med en afstemningsproce-
dure mellem angivelse af den samlede udbytteskat og den skat, der indberettes på
de enkelte modtagere via eKapitals indberetningsløsninger. Procesejer deltager i
afklaring af nødvendige afstemninger.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth Rømer/Dorthe Pannerup Madsen fra Beta-
ling & Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og 27. november 2013, den 18. december
2013 og den 8. januar 2014. Næste møde planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i Afreg-
ning Erhverv, Betaling og Regnskab samt Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj 2014 vedrørende beskrivelse af opgaver
og ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af opgaver
og ansvarsområder. Beskrivelsen har været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på Udbytteskat.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0412.png
UKS Side 2867
412/613
Dok.nr. 18142586.1
Opdatering 15.08.2014:
Arbejdsgruppen er ved at undersøge, hvorvidt der fra Business Objekt eller direkte
fra eKapital kan foretages udsøgning, så der kan ske afstemning mellem angivelse
og betaling.
Fristen forventes overholdt.
30.09.2014
Det er konkluderet, at afstemning via Business Objekt ikke anses for at være en af
stemning, men udelukkende "et øjebliksbillede" og dermed ikke kan bruges til af
stemning.
Der er iværksat et arbejde, hvor det undersøges, hvorvidt afstemning i fødesyste-
merne allerede er tilgængelige eller hvorledes en proces herfor kan tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014 med deltagelse af SIR.
Frist
30.04.2014
Frist skal ændres til 30.09.2014
31.12.2014
...
U
KS
...
Pkt. 3.4
SIRs anbefaling/bemærkninger:
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion
af udbytteskat.
Fagområde:
Betaling & Regnskab
Ansvarlig:
Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
Handling
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
Opdatering 15.08.2014
Arbejdsgruppen skal beskrive yderligere kontroller, så der ikke sker uretmæssigt
refusion af udbytteskat.
30.09.2014
Proces for refusion af udbytteskat skal beskrives.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0413.png
UKS Side 2868
413/613
Dok.nr. 18142586.1
Frist
31.12.2013
Frist skal ændres til 30.04.2014
31.12.2014
Pkt. 3.4
SIRs anbefaling/bemærkninger:
Der er behov for, at der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrive,
hvad der skal kontrolleres/påses forinden anmodning imødekommes.
Fagområde:
Betaling & Regnskab
Ansvarlig:
Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
U
KS
30.09.2014
Proces for refusion af udbytteskat skal beskrives.
Frist
31.12.2013
Frist skal ændres til 30.04.2014
31.12.2014
Handling
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere kontroller, eventuelt at der i forbindelse med
sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodkendelsen indarbejdes et punkt i SKATs
vejledning regnskabsafslutning
–
lokale firmakoder.
Handleplanen dannede grundlag for udarbejdelse af opfølgningsprotokollen for 3.
kvartal 2014, jf. afsnit 48.2 nedenfor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0414.png
UKS Side 2869
414/613
Dok.nr. 18142586.1
46.
46.1
Refusion og indtægt udbytteskat, 3. kvartal 2014
Refunderede beløb
Mio. kr.
Juli
August
September
2013
327
126
50
2014
729
614
135
Ændring i forhold Ændring målt i pro-
til året før
cent
402
488
85
123%
387%
170%
46.2
Indtægtslisterne
Mio. kr.
Juli
August
2013
971
580
85
2014
-342
-181
År til dato 2013
7.304
7.389
7.969
År til dato 2014
6.185
6.004
6.061
47.
47.1
47.1.1
U
KS
September
57
Møde med SIR 20. november 2014
Forberedelse af mødet
Som led i opfølgningen på SIRs rapport af 30. maj 2013 blev der holdt møder mel-
lem medarbejdere, der var beskæftiget med udbyttebeskatningen, og medarbej-
dere fra SIR.
Forud for et møde, der var berammet med SIR til den 6. november 2014, skrev Jea-
nette Nielsen den 31. oktober 2014 en e-mail til Lars Kørvell med Søren Kristensen,
Kurt Wagner, Dorthe Pannerup Madsen og Susanne Thorhauge c.c.:
Jeg vedlægger, som aftalt, notater/korrespondance, som blev nævnt på vores sidste
møde.
Vi har endvidere
–
som nævnt
–
arbejdet med en samlet beskrivelse af opgaver og
snitflader i forhold til Udbytte, herunder også noteret vores bemærkninger til, hvor-
ledes der kan arbejdes videre med håndtering af de enkelte forhold, der er nævnt i
jeres rapport fra maj 2013. Dette er fortsat under udarbejdelse og er ikke vedlagt.
Som jeg nævnte i telefonen ligger der nu et andet vigtigt møde samtidig med det,
som vi har aftalt den 6. november 2014. Jeg vil på mandag se på, om jeg kan finde
en ny dato for vores møde umiddelbart efter den 6. november.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0415.png
UKS Side 2870
415/613
Dok.nr. 18142586.1
47.1.2
Det andet vigtige møde, som Jeanette Nielsen omtaler i sin mail, var et møde om
opfølgning på OECD’s TRACE-projekt.
Som led i fremskaffelsen af materiale til brug
for Rigsrevisionens undersøgelse skrev Jens Madsen den 24. november 2015 en e-
mail til Torsten Gade Sigvertsen, hvoraf fremgår:
Emne:
Materiale om Trace til Rigsrevisionen
Vi har undersøgt, hvad der findes af materiale om Trace. Det mest aktuelle kan vi
finde her i huset og ifølge vores oplysninger er der er holdt ét møde mellem depar-
tementet og SKAT. Det var et informationsmøde den 6. november 2014, hvor der
ikke blev truffet nogle beslutninger, og der ikke blev taget referat.
47.1.3
47.1.4
U
KS
Emne:
møde intern revision om udbytte
Efter sin e-mail af 31. oktober 2014, jf. afsnit 47.1.1 ovenfor, skrev Jeanette Nielsen
den 4. november 2014 en e-mail til Dorthe Pannerup Madsen, Lone Lambert Jensen
og lame Pedersen, hvoraf fremgår:
Vi har jo afholdt et møde med SKATs Interne Revision om status på arbejdet med
bemærkninger i revisionsrapport fra maj 2013 om udbytteskat, herunder især SIRs
bemærkning om, at der skal etableres afstemning/kontrol af, at data afleveres kor-
rekt mellem systemerne. SIRs tilbagemelding på dette møde var bl.a., at afstemnin-
ger og kontroller, ikke kan dokumenteres ved (eller bygge på) udsøgninger i B.0.
Vi aftalte et opfølgningsmøde, som p.t. er planlagt til den 20. november 2014. For
at få det fornødne udbytte af opfølgningsmødet har jeg arbejdet lidt på vedlagte
notat. Det er en (forholdsvis banal) beskrivelse af data flowet samt en disposi-
tion/skabelon for beskrivelse af risikoområder, nuværende kontroller og forslag til
nye løsninger. Notatet er alene tænkt, som afsæt for en mere konkret diskussion af
afstemningsproblematikker på mødet og identifikation af, om der kan ske manuel
håndtering og/eller minimale systemændringer
–
eller vi er ude i mere grundlæg-
gende systemændringer, som vi/jeg ikke umiddelbart har mulighed for at handle
på.
Jeg vil rigtig gerne høre jeres bemærkninger til vedlagte inden mødet den 20., her-
under eventuelle input til risici og løsningsforslag. Vi kan eventuelt holde et kort
møde.
Der blev sendt en reservation til et møde den 19. august 2014 kl. 13-15. Som arran-
gør er anført Jeanette Nielsen, og indkaldelsen blev sendt til Dorthe Pannerup Mad-
sen, Susanne Thorhauge, Henrik Kofoed Espersen, Lars Kørvell (fra Intern Revision),
Karina Tangaa Jul Andersen og Søren Kristensen. I indkaldelsen foreslår Jeanette
Nielsen denne dagsorden:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0416.png
UKS Side 2871
416/613
Dok.nr. 18142586.1
1. Orientering om status på arbejdet med revisionsrapporten.
2. Drøftelse af revisionsrapportens punkt. 3.3 "Der er behov for at der bliver etab-
leret afstemning eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøjag-
tigt og fuldstændigt mellem systemerne". Herunder:
Hvilke systemer er relevante J (NTSE til 3S; 3S til SAP PS; SAP PS til Skatte-
konto; 3S til UDBY; UDBY til årsopgørelsen)
Stikprøver eller fuld afstemning?
Hvor ofte bør kontrollen foretages?
På hvilket niveau skal afstemning foretages?
Overensstemmelse i antal data/transaktioner?
Afstemning af indhold af dato? Hvilket indhold er vigtigst?
Hvordan dokumenteres og udfindes årsag til eventuelle differen-
cer?
47.1.5
47.2
U
KS
Skitse af dataflow
Den 19. november 2014 sendte Jeanette Nielsen en e-mail til Lars Kørvell og Kurt
Wagner, Susanne Thorhauge, lame Pedersen og Dorthe Pannerup Madsen og med
Johan Clemmesen c.c. med dette indhold:
Som oplæg til mødet i morgen vedlægger jeg en simpel skitse af dataflow mellem
systemerne. Endvidere har jeg noteret kendte fejlmuligheder.
Jeg ønsker en dialog om muligheder for konkrete tiltag, der sikrer en bedre kontrol
af, at alle data leveres mellem systemerne.
Det ønskes nærmere klarlagt, hvad vi som "procesansvarlig" og som "Udbytteadmi-
nistration" har mulighed for at handle på, og hvor det eventuelt er nødvendigt med
mere gennemgribende systemændringer.
Af den skitse, som Jeanette Nielsen henviste til i sin e-mail, fremgår blandt andet:
Oplæg til brug for møde den 20. november 2014- overførsel af data mellem
systemer
–
udbytteskat.
Det er i SIRs rapport fra maj 2013 tilkendegivet, at der er et behov for, at der bliver
etableret afstemning eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres
nøjagtigt mellem systemerne. l nedenstående er skitseret et dataflow for indberet-
ninger vedrørende udbyttemodtagere og udbytteskat, som det ser ud p.t., samt en
overordnet beskrivelse af problemområder. På mødet ønskes en drøftelse af mulig-
hederne for konkrete løsninger.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0417.png
UKS Side 2872
417/613
Dok.nr. 18142586.1
Beskrivelse af hovedlinje i dataflow
–
udbytteskat.
...
Detaljer i systemoverblik ses her: ...
Selskabet indretter oplysninger om udbyttemodtagere via NTSE. De indberettede
data tømmes til 3S en gang i døgnet; ca. kl. 16:00. Data overføres som filer fra 3S
til henholdsvis SAP PS (dagligt kl. 16:30) og RKO.
Data i RKO udstilles i borgerens skattemappe samt indgår i borgerens årsopgørelse.
Der er ingen automatisk overførsel af data i forhold til selskabers årsopgørelse.
Data fra SAP PS overføres dagligt (kl. 18:30) til selskabets skattekonto til betaling.
Det er den indberettede udbytteskat på de enkelte udbyttemodtagere, som danner
den samlede angivelse af udbytteskat, der overføres til Skattekontoen.
Den anden mulighed er, at der indberettes oplysninger om udbyttemodtagere via
E-kapital. I denne situation kan indberetningerne ikke danne en samlet udbyttean-
givelse, og det udloddende selskab skal indberette en samlet udbytteangivelse via
NTSE. Disse data overføres på samme måde til 3S og videre til SAP PS/Skattekonto.
Overførsel af data fra NTSE til 35
U
KS
...
Nuværende kontrolhandlinger:
Risiko:
Data, der er indberettet via NTSE, ligger på et mellemlager. Der er en risiko for, at
ikke alle data på mellemlageret overføres til 3S.
Der er p.t. konstateret forskellige konkrete problemstillinger i den forbindelse. Der
er tale om
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0418.png
UKS Side 2873
418/613
Dok.nr. 18142586.1
SKAT:
l henhold til driftsplanen modtager SKAT
–
en gang om måneden
–
et udtræk fra
mellemlageret med henblik på håndtering af data, der ikke kan overføres. Udbytte-
administrationen v/Betaling & Regnskab gennemgår udtrækket/listen.
Der foretages ingen yderligere kontroller. SKAT har ikke med den nuværende sy-
stemløsning mulighed for at se, hvad der er indberettet i NTSE. SKAT kan ikke selv
trække lister fra NTSE eller 3S.
CSC:
Der henvises til ovenstående. Der foretages ikke yderligere, jf. mundtlig tilkendegi-
velse på møde den 12. september 2014. CSC oplyste på mødet, at system 3S ikke er
bygget som et "bogføringssystem", hvor man kan følge en transaktion. Eksempelvis
er det ikke muligt at fremsøge data, der er overgået til 35 i et bestemt tidsrum og/el-
ler med et bestemt indberetningstidspunkt
Forslag til nye tiltag:
U
KS
Overførsel af data fra 35 til RKO
Nuværende kontrolhandlinger:
Der arbejdes p.t på at finde en anden løsning/beskrivelse af regel for fastsættelsen
af det udloddende selskabs indkomstår, så alle data kan overføres til 3S. Det skulle
sikre, at data fremadrettet kan leveres til 3S, men det sikrer ikke en særlig afstem-
ning- eller kontrolprocedure.
Risiko:
Der er risiko for, at filen ikke afleveres/indlæses i RKO samt at filstrukturen ikke er
korrekt. Der er konstateret fejl i 2014. Fejlen blev opdaget ved henvendelser fra bor-
gere om forkerte registreringer i skattemappen. Der er sket rettelse af filstrukturen.
SKAT har ikke med den nuværende systemløsning adgang til at kontrollere overførs-
lerne.
SKAT:
Ingen
CSC:
Ingen, jf. mundtlig tilkendegivelse på møde den 12. september 2014.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0419.png
UKS Side 2874
419/613
Dok.nr. 18142586.1
Forslag til nye tiltag:
Overførsel af data fra 35 til SAP PS
Risiko:
Der er risiko for, at filen ikke afleveres/indlæses i SAP PS samt at filstrukturen ikke
er korrekt. Der er konstateret eksempler på, at filer ikke indlæses i SAP PS.
Der er risiko for, at der ligger data i 3S, som ikke indgår på filen.
Nuværende kontrolhandlinger:
SKAT: Filerne afleveres i en nummerrækkefølge; d.v.s. at SKAT vil opdage, hvis der
mangler et nummer i rækken. Det kontrolleres hver dag om der mangler numre i
rækken. Der kan imidlertid godt gå dage, hvor der ingen filer ligger til overførsel,
hvorfor der godt kan gå få dage inden SKAT retter henvendelse til CSC. ...
CSC: Ingen, jf. mundtlig tilkendegivelse på møde den 12. september 2014.
Forslag til nye tiltag:
Det vurderes, at det er muligt at trække rapport fra SAP PS med henblik på kontrol
af at indholdet af filen er overført.
Bør det i givet fald gøres dagligt?
Er det tilstrækkeligt at afstemme det samlede antal posteringer og det
samlede skattebeløb?
Andre forslag?
47.3
47.4
47.4.1
U
KS
Mødet
Det udaterede notat fra formentlig efteråret 2014
Baggrund
Der foreligger ikke noget referat fra mødet med Intern Revision den 20. november
2014.
Der foreligger imidlertid et udateret notat med en indholdsfortegnelse, der svarer
til den, der fremgik af den mødeindkaldelse af 11. marts 2014 til arbejdsgruppen,
der er gengivet i afsnit 27.1.2 ovenfor.
Efter dets indhold og de påtegninger, der er påført det, jf. afsnit 47.4.2 nedenfor,
antager vi, at notatet i den foreliggende udgave stammer fra efteråret 2014. Af no-
tatet fremgår blandt andet:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0420.png
UKS Side 2875
420/613
Dok.nr. 18142586.1
Foranlediget af en revisionsmæssig gennemgang af udvalgte opgaver og processer
i Udbytteadministrationen er nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at af-
dække og beskrive opgaver og ansvarsområder i forbindelse med administration
af den samlede proces for angivelse og betaling af udbytteskat.
Arbejdsgruppen har haft særligt fokus på løsningsbeskrivelse i forhold til bemærk-
ninger fra Intern Revision, jf rapport af 30. maj 2013.
Arbejdsgruppens arbejde og konklusioner er beskrevet i nærværende notat, der in-
deholder følgende:
I Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i forhold til Betaling og Regnskab, Af-
regning Person, Afregning Erhverv beskrives. Beskrivelsen skal resultere i
Klarhed om opgave- og ansvarsfordeling
Vurdering af behov for ressourcer
Vurdering af behov for kompetencer
Vurdering af behov for ny struktur og nye arbejdsgange
Vurdering af behov for øget samarbejde og udveksling af information,
henunder inddragelse af andre enheder i SKAT.
Il En konkret plan for opfølgning på bemærkninger fra Intern Revision, herunder
revisionsrapportens punkt 3,3 + 3.4 + 3.6 + 3.7 + 3.8. Den skal resultere i
En konkret (men overordnet) løsningsbeskrivelse
Placering af ansvar for gennemførelse af løsningsbeskrivelsen
I arbejdsgruppen deltager Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv, Henrik Kofoed Esper-
sen, Afregning Erhverv, Lisbeth Rømer, Betaling og Regnskab, Dorthe Pannerup
Madsen, Betaling og Regnskab.
1. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv.
1.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.
Det er på møde den 17. september 2013 mellem procesejer fra Afregning Person
og procesejer fra Afregning Erhverv sket en drøftelse af revisionsrapportens punkt
3. 7., hvor det bemærkes, at der er behov for, at der bliver etableret et overordnet
ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
Det blev besluttet, at det overordnede procesansvar for administration og afreg-
ning af udbytteskat ligger i Afregning Erhverv. Afregning Erhvervs konkrete opgaver
og ansvar beskrives nedenfor.
Processer/forretningsgange
Tilrettelæggelse af processer og forretningsgange vedrørende administrationen og
afregning af udbytteskat foregår som udgangspunkt i Betaling og Regnskab.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0421.png
UKS Side 2876
421/613
Dok.nr. 18142586.1
Afregning Erhverv fungerer som sparringspartner efter anmodning fra Betaling og
Regnskab. Især i forbindelse med etablering af nye forretningsgange ved implemen-
tering af nye IT-systemer og/eller ny lovgivning skal Afregning Erhverv indtage en
aktiv rolle og indgå i dialog om konsekvenser for forretningsgange og processer.
Registrering af selskaber
Afregning Erhverv har det overordnede ansvar for registrering af selskaber; d.v.s.
det overordnede ansvar for, at selskaberne har mulighed for at foretage en korrekt
registrering, og at denne registrering bliver anvendt korrekt i SKATs afregningspro-
cesser. I forhold til udbytteskat har registreringen betydning for pligten til at indbe-
rette og indeholde udbytteskat (udlodder) og for oplysninger om udbyttemodtager
og indeholdelsespct.
U
KS
Der foreligger et styredata-ark til brug for Erhvervssystemet, der løbende opdateres.
Modtagelse af udbytteangivelse og oplysninger om udbyttemodtager
Afregning Erhverv har procesejeransvar i forhold til indberetninger fra unoterede
selskaber og selve angivelsen af udbytte og udbytteskat, mens procesejerskab i for-
hold til modtagelse af indberetninger om udbyttemodtagere fra banker m.fl. (3.
parts- indberetninger) ligger hos Afregning Person. Afregning Erhverv har imidlertid
–
som nævnt
–
det overordnede procesejeransvar for hele processen for admini-
stration og afregning af udbytteskat.
En sammenhæng i processerne
–
på tværs
–
af procesejerskabet sikres ved gensidig
orientering og udveksling af informationer.
Betaling og Regnskab forestår modtagelse og indberetning af angivelse af udbytte,
udbytteskat samt øvrige oplysninger om udbyttemodtagere, herunder sikring af at
beløb bliver korrekt overført mellem IT-systemer. Afdelingen forestår endvidere fejl-
rettelser og refusioner. Der henvises til afsnit xx.xx.
Afregning Erhverv inddrages i spørgsmål af procesmæssig karakter. Der kan være
tale om videreformidling af ønsker til lovgivningsmæssige initiativer, generel vejled-
ning og information, generelle spørgsmål til sagsbehandling og øvrige forhold, som
beskrevet under øvrige punkter/arbejdsopgaver.
Blanketter
Afregning Erhverv udarbejder udkast til nye blanketter. Det sker
–
som udgangs-
punkt
–
en gang årligt. Udkast sendes i høring hos Betaling og Regnskab og blan-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0422.png
UKS Side 2877
422/613
Dok.nr. 18142586.1
ketten færdiggøres af Vejledning og Kommunikation. Afregning Erhverv forestår be-
slutninger om udvikling af nye blanketter/modeller og/eller afskaffelse af blanket-
ter.
Fejlhåndtering
Ved konstatering af systemfejl beskrives og meldes disse til IT
–
Person- og Erhvervs-
afregningssystemer. Afregning Erhverv orienteres om konstaterede fejl.
Afregning Erhvervs opgave kan være sparring i forhold til fastlæggelse af en proces
til håndtering af indberetningsopgaven i forbindelse med systemfejl.
Afregning Erhverv forestår
–
via IT
–
bestilling af eventuelle ønsker til systemændrin-
ger.
U
KS
Indberetningsløsninger og andre IT-løsninger.
Afregning Erhverv har det overordnede ansvar for indberetningsløsninger, herun-
der at lovkrav opfyldes, at løsningen er brugervenlig, effektiv i processuel og admi-
nistrativ henseende m.v.
Udvikling af nye indberetningsløsninger sker i et samarbejde mellem Afregning Er-
hverv, Betaling og Regnskab og IT. Afregning Person inddrages i det omfang, det er
relevant.
Ligger udviklingsopgaven i et projekt deltager Afregning Erhverv i projektet.
Krav til ændringer af indberetningsløsninger beskrives af Afregning Erhverv i sam-
arbejde med IT
–
Person- og Erhvervsafregningssystemer. ...
Der skal sikres et samspil mellem de forskellige systemer TastSelv Erhverv, 3 S, SAP
PS, Skattekontoen, Erhvervssystemet, DataWarehouse, eKapital m.fl.
Afregning Erhvervs arbejder som procesejer især med TastSelv Erhverv, 3 S, SAP PS,
Skattekontoen og Erhvervssystemet.
At der sker koordinering og korrekt overførsel af data mellem systemerne sikres ved
gensidig orientering om konstaterede fejl og systemændringer mellem afdelingerne
Afregning Erhverv, Afregning Person, Betaling og Regnskab og IT
–
Person- og Er-
hvervsafregningssystemer, herunder også relevante projekter ...
Selskabsselvangivelsen og årsopgørelsen i forhold til udbytte
Afregning Erhverv har ansvar for indholdet af selskabsselvangivelsen i forhold til
afregning af udbytteskat tager Afregning Erhverv stilling til eventuelle kontrolfelter
på selskabsselvangivelsen, herunder implementeringen og anvendelsen af disse i
det omgang oplysningerne skal indgå i en proces.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0423.png
UKS Side 2878
423/613
Dok.nr. 18142586.1
Afregning Erhverv har endvidere det overordnede ansvar for at indeholdte udbyt-
teskatter kan modregnes i selskabsskatten på selskabets årsopgørelse.
...
Nye initiativer/strategiske tiltag
Når ideer til nye initiativer og/eller strategiske tiltag vedrørende administrationen
af udbytteskat opstår i henholdsvis Afregning Erhverv, Afregning Person, Betaling
og Regnskab (eller andet sted) skal der foretages orientering og koordinering mel-
lem afdelingerne inden disse formaliseres og viderebringes i andre fora.
Afregning Erhverv har det overordnede ansvar for gennemførelse af nye processer.
U
KS
...
4. Bemærkninger fra Intern Revision.
...
4.1. Afstemning til fødesystemer (revisionsrapportens punkt 3.3.).
Der er behov for, at der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol
som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare
hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i
Intern Kvalitetssikring.
4.2. Refusion af udbytteskat (revisionsrapportens punkt 3.4.).
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion
af udbytteskat.
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
4.4. Organisering og ansvar på udbytteområdet (revisionsrapportens punkt
3.7.)
Revisionsrapportens delkonklusion:
Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for området. Der bør
efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar (ledelsesmæssigt fokus) for hele
processen til håndtering af udbytteskat.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0424.png
UKS Side 2879
424/613
Dok.nr. 18142586.1
Arbejdsgruppens bemærkninger:
I revisionsrapporten oplyses om de forskellige aktører og deres rolle i forhold til
udbytteområdet. Det er ikke nærmere angivet, hvorledes det findes problematisk i
forhold til udbytteområdet. Arbejdsgruppen vurderer dog, at flere aktører på om-
rådet har gjort det vanskeligere at koordinere og skabe sammenhæng i hele pro-
cessen samt sikre, at ansvars- og opgavefordeling er klar.
Der er via arbejdsgruppens arbejde etableret en tættere dialog og opgavefordelin-
gen/snitflader er drøftet og tydeliggjort.
Der er foretaget en omorganisering i april 2014, hvorefter det overordnede ansvar
for indberetninger foretaget via eKapital ligger under Afregning Erhverv sammen
med procesejer-ansvaret for afregning af udbytteskatten og indberetninger foreta-
get via TastSelv Erhverv. Procesejer-ansvaret er således samlet i et kontor/afdeling.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at øget ledelsesmæssig fokus bør udmøntes i en
konkret stillingtagen til placering af de enkelte opgaver på udbytteområdet under
hensyntagen til kompetencer og ressourcer.
Arbejdsgruppen anbefaler xxx
Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem
Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejds-
mæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig
Intern Kvalitetssikring.
4.5. Opfølgning på tidligere undersøgelse (revisionsrapportens punkt 3.8.)
Revisionsrapportens delkonklusion:
Det er SIRs vurdering at SKAT nu har mulighed for en effektiv kontrol mellem det
som selskaberne angiver og det der bliver indberettet om den enkelte udbyttemod-
tager. Et tidligere indsatsprojekt for de ikke indskrevne selskaber har vist, at der er
mange fejl og et væsentligt beløb bliver ikke angivet og betalt. Det er SIRs vurdering
at SKAT bør foretage løbende afstemning af angivet udbytteskat og indberetning.
Arbejdsgruppens bemærkninger:
Indberetningsløsningen for ikke indskrevne selskaber er ændret med virkning for
vedtagelse af udbytteudlodninger foretaget den 1. januar 2014 eller senere. Den
indeholdte udbytteskat bliver nu indberettet for hver udbyttemodtager og der sker
en systemmæssig opgørelse af den samlede indberettede udbytteskat pr. vedtagel-
sesdato. Den samlede indberettede udbytteskat for de enkelte udbyttemodtagere
danner grundlag for opgørelse af SKATs krav overfor selskabet.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0425.png
UKS Side 2880
425/613
Dok.nr. 18142586.1
Selskabet skal alene indberette en udbytteangivelse i de situationer, hvor der ikke
er indberettet oplysninger om udbyttemodtager via TastSelv Erhverv. Den væsent-
ligste undtagelse er således indberetninger om udbyttemodtagere foretaget via
eKapital.
Da ændringerne i TastSelv Erhverv er gennemført på en sådan måde, at der ikke
kan være uoverensstemmelse mellem den angivne indeholdte udbytteskat på den
enkelte modtager, og den skat udbyttemodtager (personen) automatisk godskrives
på sin årsopgørelse, foreligger der ikke længere et afstemningsmæssigt problem i
relation til dette.
Der udestår fortsat et afstemningsmæssigt problem mellem den indberettede ud-
bytte- angivelse og de indberettede oplysninger om udbyttemodtagere i forhold til
eKapitalindberetningerne.
Arbejdsgruppen skal i den forbindelse bemærke følgende:
Tilstrækkelige data
I system 3 S har vi registreret udbytteangivelsen indeholdende følgende relevante
oplysninger:
Det udloddende selskabs CVR-nr.
Den samlede udbytteudlodning (Udbytte før skat) pr. vedtagelsesdato og
pr. indkomstår.
Den samlede indeholdte udbytteskat pr. vedtagelsesdato pr. indkomstår.
Endvidere ligger oplysninger om fordeling af de samlede beløb på de for-
skellige satser.
U
KS
I e-kapital-indberetningerne ligger der bl.a. følgende oplysninger om de enkelte ud-
byttemodtagere:
Det udloddende selskabs CVR-nr.
Udbytte før skat for hver udbyttemodtager pr. vedtagelsesdato.
Den indeholdte udbytteskat for hver udbyttemodtager pr. vedtagelses-
dato.
Den pct. sats hvormed der er indeholdt udbytteskat.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0426.png
UKS Side 2881
426/613
Dok.nr. 18142586.1
Fejlmuligheder
der skal ikke i alle tilfælde indberettes oplysninger om udbyttemodtager
(medlemmer af kongehuset og/eller dispensationer).
der kan forekomme situationer, hvor der er indberettet oplysning om ud-
byttemodtagere gennem begge kanaler
–
3S og eKapital.
Hvordan kan afstemning gennemføres
Det er på møde med Intern Revision den xx tilkendegivet at afstemning ved udsøg-
ning af data via Business Object ikke kan anvendes som dokumentation for SKATs
kontrol af de indberettede data.
Det er ikke muligt på anden måde, at fremfinde data fra eKapital-indberetningerne
således, at der kan ske opsummering af det samlede udbytte før skat og den sam-
lede indeholdte udbytteskat pr. udloddende selskab pr, vedtagelsesdato. Det er
med andre ord ikke muligt at foretage udsøgninger direkte i eKapitaldata.
Der kan således bestilles relevante rapporter hos SKATs It-leverandør eller der kan
foretages systemændringer, der tilgodeser at der sker den fornødne afstemning.
Arbejdsgruppens anbefaling
Der bør tages stilling til, om der skal afsættes ressourcer til nærmere analyse af
hvorledes systemændringerne kan gennemføres.
Arbejdsgruppen vurderer, at der er tale om en forholdsvis ressourcekrævende op-
gave, som ikke kan løses i nærværende arbejdsgruppe.
Det videre analysearbejde kan tage udgangspunkt i en Business Object-udsøg-ning,
som nærmere kan afdække eventuelle problemområder i forhold til manglende
data/indberetninger og fejlmuligheder.
Arbejdsgruppen foreslår, at der eventuelt arbejdes videre på at undersøge mulig-
hederne for en systemudvikling, hvor eKapital-indberetningerne (på samme måde
som NTSE-indberetningerne) maskinelt kan danne et samlet krav på den udbytte-
skat, som selskabet skal indeholde.
Andre afstemningsmæssige problemstillinger:
Selskabsselvangivelsens felt 37 (oplysning om udloddet udbytte) sammen-
holdt med indberettede udbytteoplysninger.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0427.png
UKS Side 2882
427/613
Dok.nr. 18142586.1
Der er tidligere foretaget systemmæssig sammenholdelse af felt 37 til den indbe-
rettede udbytteangivelse. På dette grundlag blev udsendt en rykkerskrivelse, så-
fremt der var oplyst om udloddet udbytte i felt 37 og ikke forelå en udbytteangivelse
–
eller omvendt. Efter implementering af ændringerne i TastSelv Erhverv bliver det
vanskelig at opretholde denne rykkerprocedure. Det skyldes, at selskabets ind-
komstår (regnskabsperiode) ikke oplyses ved indberetning af udbyttemodtagere,
hvorved den automatiske/systemmæssige sammenholdelse vil blive fejlbehæftet.
Juridiske personers selvangivelse af modtagne udbytter sammenholdt
med indberettede udbytteoplysninger.
U
KS
...
Selskabet medregner modtaget udbytte på selskabsselvangivelsen og udbytteskat-
ten bliver automatisk modregnet i selskabsskabsskatten på årsopgørelsen. Der lig-
ger ingen systemmæssige kontroller af, at den medregnede udbytteskat svarer til
den indberettede udbytteskat.
Med de nuværende systemløsninger kan der alene gennemføres en manuel kontrol.
P.t. foretages ingen kontroller med mindre der gennemføres et indsatsprojekt.
Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der foretages en vurdering af mulighederne
for
–
efter implementering af ny indberetningsløsning for selskabsselvangivelsen
–
at forudfylde selvangivelsens felter med de indberettede oplysninger på samme
måde som i den personlige selvangivelse.
Der er behov for at foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger,
der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tast-
selv) og betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv vil sikre, at den samlede angivne ud-
bytteskat (og udbytte) er i overensstemmelse med den skat og det udbytte, der hen-
føres til de enkelte modtagere
–
fs.v.a. de aktier/selskaber, der ikke administreres
via Værdipapircentralen. Der er ikke taget endelig beslutning om gennemførelse af
ændringen på TastSelv Erhverv, men der planlægges efter et idriftsættelsestids-
punkt medio 2014. Den nævnte løsning bør suppleres med en afstemningsproce-
dure mellem angivelse af den samlede udbytteskat og den skat, der indberettes på
de enkelte modtagere via eKapitals indberetningsløsninger. Procesejer deltager i
afklaring af nødvendige afstemninger.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0428.png
UKS Side 2883
428/613
Dok.nr. 18142586.1
47.4.2
Notatet er forsynet med tre kommentarbobler, markeret ”JN”, formentlig Jeanette
Nielsen. Kommentarerne har i sig selv ingen betydning for vores undersøgelse,
men markeringerne ”JN” tyder på, at Jeanette Nielsen har læst notatet, jf. afsnit
47.5.2 nedenfor
Jeanette Nielsens e-mail af 6. januar 2016
Som led i undersøgelserne efter sommeren 2015 af forløbet sendte Jeanette Niel-
sen den 6. januar 2016 en e-mail til Anders Faurby. Af denne fremgår om arbejdet
i arbejdsgruppen vedrørende SIRs rapport af 30. maj 2013:
... dagsorden for opstart af arbejdsgruppe, disposition for notat samt arbejdsdo-
kument/skitse til notat (tillæg til beskrivelse vedlægges i PDF-format, da dette alene
er udleveret på papir, og ikke er indarbejdet i det fælles dokument på share-point.)
Som det fremgår er sidstnævnte dokument aldrig blevet færdiggjort, og har ikke
været forelagt SKATs ledelse.
47.5
47.5.1
47.5.2
48.
48.1
48.2
U
KS
SKATs direktions møde den 3. december 2014
Forberedelse af mødet
Opfølgningsprotokollen for 3. kvartal 2014
Det fremgår ikke, hvilket dokument det er, Jeanette Nielsen omtaler som
aldrig ...
færdiggjort, og ... ikke [har] været forelagt SKATs ledelse.
Borger- og retssikkerhedsche-
fen har i sin redegørelse af februar 2016, side 14, om denne arbejdsgruppes ar-
bejde anført:
Borger- og retssikkerhedschefen har i det gennemgåede materiale set et
udkast til afrapportering fra arbejdsgruppen, men ingen endelig rapport.
Vi går på dette
grundlag ud fra, at der er tale om det udaterede dokument, som et gengivet i afsnit
47.4.1 ovenfor.
På mødet skulle ifølge den udsendte dagsorden som pkt. 8 drøftes
Kvartalsvis op-
følgning på revisionsrapporter fra RR og SIR.
Blandt det materiale, der blev udsendt,
var opfølgningsprotokollen for 3. kvartal 2014.
Opfølgningsprotokollen for 3. kvartal 2014 var udarbejdet på grundlag af handle-
planen af oktober 2014, jf. afsnit 45.1.3 ovenfor.
Opfølgningsprotokollen for 3. kvartal 2014 svarer indholdsmæssigt til opfølgnings-
protokollen for
–
senest
–
2. kvartal 2014, jf. afsnit 44.2 ovenfor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0429.png
UKS Side 2884
429/613
Dok.nr. 18142586.1
Pkt. 1 og 2 var dog anført som afsluttet (hvilket fortsat også gjaldt pkt. 7), mens
fristerne for samtlige øvrige punkter var udskudt til den 31. december 2014, igen
med angivelsen:
(Frist udskudt)
48.3
48.3.1
Mødet
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Per Jacobsen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker og Jørgen Kromann Jørgensen (referent).
49.
49.1
49.1.1
U
KS
Emne
Rapporter fra Rigsrevisionen og Intern Revision
SKATs direktions møde den 10. december 2014
Forberedelse af mødet
48.3.2
Af beslutningsreferatet fra mødet fremgår:
Bemærkninger
Direktionen tog kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter fra Rigsrevisionen og
Skatteministeriets Intern Revision til efterretning.
Formentlig i slutningen af november 2014 sendte Pia Eder til Richard Hanlov en e-
mail, hvoraf blandt andet fremgår:
Hermed orienteringspakke om processtyring. Materialet blev drøftet på et møde
med Jesper R. S. og styregruppen for god processtyring i torsdags i sidste uge.
...
Vi vil gerne have en drøftelse af, hvordan god processtyring passer med dine planer
i forhold til omstruktureringen af din afdeling.
Direktionen skal have et oplæg om Processtyring i SKAT den 10. december og det
er derfor vigtigt at oplægget er afstemt med de ændringer der skal ske/sker i din
afdeling.
Richard Hanlov videresendte den 1. december 2014 denne e-mail til Jonatan
Schloss:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0430.png
UKS Side 2885
430/613
Dok.nr. 18142586.1
Jeg er principielt enig i det meste omkring processtyring. Vi bliver dog nødt til at
flage, at det giver 30 % mere arbejde i min afdeling, som i forvejen er i knæ res-
sourcemæssigt. Jeg skal kommunikere den øgede arbejdsmængde til chefer og
medarbejdere
–
men at dette alt andet lige på sigt vil betyde, at vi skal være flere
hoveder for at honorere opgaveporteføljen.
49.1.2
Til mødet forelå til dagsordenes pkt. 2
God processtyring i SKAT
et forelæggelsesno-
tat udarbejdet af Pia Eder og Torben Schultz og godkendt af Jørgen Pedersen,
hvoraf fremgår:
Indstilling:
Det indstilles at direktionen godkender
Procesejerafdelingerne, IT, Økonomi, Jura og driftsenhedernes roller og ansvar for
kvalitet og retssikkerhed
Overordnede principper for implementering af God processtyring i SKAT (GPS), her-
under merforbrug i specielt procesejerafdelingerne, etablering af enhed til støtte i
processtyringen, kompetenceudvikling og ekstern konsulentbistand
Beslutter implementeringsplan med igangsætning februar 2015, samt forløb i de
enkelte forretningsområder ud fra scenarie 2 (Kundeservice i 2015 og Indsats og
Inddrivelse senere)
Økonomi igangsætter et implementeringsprojekt ud fra de beskrevne rammer. PID
forelægges Change Board i januar.
Problemstilling:
Direktionen godkendte 2. juli 2014 målbillede for processtyring i SKAT, samt at der
sammen med eksterne konsulenter udarbejdes plan for realisering af målbilledet
omfattende et samlet koncept for processtyring i SKAT, roller og ansvar, instrumen-
ter og fælles begreber, ressource- og kompetencemæssige forudsætninger samt
plan for implementering af processtyringen.
Arbejdet skulle tage afsæt i disse udfordringer:
Utydeligt formål og mål for processtyringen i SKAT og uklarhed om pro-
cesejerrollen inkl. opgaver og ansvar
Ansvarsfordeling og koordinering mellem aktører i processtyringen varie-
rer på tværs af organisationen
Der mangler mål og incitamenter for en tværgående processtyring
Der er uklare styrings-, eskalations- og beslutningsprocesser
Der mangler fælles instrumenter og standarder for processtyring
U
KS
Løsning:
Der er i samarbejde med Valcon udarbejdet en samlet model for God processtyring
i SKAT (GPS), som favner kunder, performance, styring og udvikling, bl.a.:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0431.png
UKS Side 2886
431/613
Dok.nr. 18142586.1
styrings-, eskaleringsbeskrivelse af aktørernes ansvar for kvalitet og rets-
sikkerhed
procesperformance (både i og imellem forretningsområderne) som cen-
tralt omdrejningspunkt i opfølgningsstrukturen (måneds- og kvartalsmø-
derne)
ansvaret for den tværgående koordinering placeres i Kundeservice, Ud-
vikling.
U
KS
GPS drives af kunderejsen og de kritiske kontaktpunkter, som er værdiskabende for
kunden fx svar på en henvendelse. Der etableres kundeløfter, som ejes i fællesskab
af driften og procesejer og som fungerer som et fixpunkt for måling af procesper-
formance.
For at sikre fokus på tværgående sammenhænge og ikke kun måle på output, etab-
leres få centrale proces-KPIer som fremadrettet sikrer information om kritiske pro-
cesser. Ved hjælp af 5 udviklingstrin beskrevet i en modenhedsmodel måles og føl-
ges opbygningen af tværgående processtyring.
Implementering vil ske i tre trin over en periode på ca. 1�½ år. Der kan arbejdes med
to scenarier for udrulning af GPS.
Scenarie 1
–
Udrulning i alle forretningsområder
Scenarie 2
–
Udrulning startende i Kundeservice fra februar 2015 med senere ud-
rulning i Indsats og Inddrivelse.
For at støtte og hjælpe aktørerne i GPS med implementeringen og den efterfølgende
drift, etableres en enhed i Økonomi på 6 personer, heraf 2 medarbejdere kun i im-
plementeringsperioden. Etablering af enhed startes op i januar, mens selve udrul-
ningen starter den 1. februar. For at gennemføre uddannelsen foreslås ekstern kon-
sulentbistand på ca. 2.500 timer.
Vedlagte forslag til basis proces compliance foreslås igangsat umiddelbart.
Kommunikation og Presse:
GPS har løbende været drøftet med underdirektører og chefer i procesejerafdelin-
gerne samt med repræsentanter for Jura, IT og driftsafdelinger. Underdirektører
orienteres på fælles ledermøde den 18. december. Der udarbejdes en Indblik histo-
rie i januar 2015.
Økonomi:
Nye opgaver for aktørerne betyder et merforbrug på 20-40 % svarende til 8-16 AV i
procesejerafdelingerne (Afregning, Vejledning, Betaling og Inddrivelse, samt Indsats
og Analyse). Hovedparten vil ligge i Afregning, som også varetager tværgående ko-
ordinering. Der er tale om en investering i at undgå fejl og brandslukninger, som
belaster driften. Sekretariatsopgaven estimeres til varigt 4 årsværk i Økonomi, dog
6 årsværk i implementeringsperioden i 2015 og 2016.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0432.png
UKS Side 2887
432/613
Dok.nr. 18142586.1
Omprioritering af årsværk gennemføres internt i forretningsområderne.
Ekstern konsulentbistand er estimeret til 4,25 mio kr., som finansieres af direktions-
puljen.
49.2
49.2.1
Mødet
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Per Jacobsen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker og Birgitte Sanggård Madsen (referent).
Af beslutningsprotokollen fremgår:
Direktionen godkendte model og implementeringsplan, hvor udrulningen starter i
Kundeservice i februar 2015.
49.2.2
50.
50.1
50.1.1
50.1.2
50.2
U
KS
SKATs direktions møde den 17. december 2014
Forberedelse af mødet
Problemstilling
...
Mødet
Pkt. 4 på dagsordenen til mødet var
Turnusanalyse Betaling og Regnskab.
Som ansvarlige var angivet Karsten Juncher og Jens Sørensen.
Det materiale, som blev udsendt til brug for mødet, omfattede til pkt. 4 en forelæg-
gelse for direktionen. Af denne fremgår:
Indstilling
Det indstilles, at målbilleder for turnusanalysen af Betaling og Regnskab tages til
efterretning.
Løsning
Turnusanalysen dækker hele underdirektørområdet Betaling og Regnskab samt In-
ternt Regnskab, Koncernservice. På baggrund af variationen i opgaver, er det fundet
hensigtsmæssigt, at udarbejde tre målbilleder. ...
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0433.png
UKS Side 2888
433/613
Dok.nr. 18142586.1
50.2.1
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Per Jacobsen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker, Jakob Østerbye og Jørgen Kromann Jørgensen (referent).
Af beslutningsreferatet fremgår:
Direktionen tog turnusanalyse på regnskabsområdet med 3 tilhørende målbilleder
for regnskabsaflæggelsen på §38 og SKATs transaktioner på statsregnskabet samt
det interne regnskab vedrørende regnskabsaflæggelsen på §9 til efterretning.
Der udarbejdes forslag til initiativer på baggrund af målbillederne.
50.2.2
51.1
U
KS
Refunderede beløb
Mio. kr.
2013
141
344
110
2014
260
130
Oktober
November
December
87
Indtægtslisterne
Mio. kr.
Året 2013
224
447
-818
Året 2014
119
435
-1.123
Oktober
November
December
51.
Refusion og indtægt, 4. kvartal 2014
Ændring i forhold Ændring målt i pro-
til året før
cent
119
-214
-23
84%
-62%
-21%
51.2
År til dato 2013
8.193
7.375
7.822
År til dato 2014
6.181
5.058
5.493
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0434.png
UKS Side 2889
434/613
Dok.nr. 18142586.1
52.
52.1
Refusion og indtægt udbytteskat, året 2014
Refunderede beløb
Mio. kr.
I alt
2013
2.793
2014
6.062
Ændring i forhold Ændring målt i pro-
til året før
cent
3.269
117%
52.2
Indtægtslisterne
Mio. kr.
I alt
2013
7.822
2014
5.493
Ændring i forhold Ændring målt i pro-
til året før
cent
-2.329
-29%
53.
53.1
53.1.1
53.1.2
U
KS
Baggrund
1.A.c
–
Porteføljestatus/forandringsstyring
Ansøgning om bevilling til udtræk af data fra SKATs IT-systemer
En af anbefalingerne i SIRs rapport af 30. maj 2013 var, at der blev etableret afstem-
ning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuld-
stændigt mellem SKATs forskellige IT-systemer, jf. kapitel 11, afsnit 1, ovenfor.
En opfyldelse heraf ville forudsætte, at der blev indhentet ekstern konsulentbistand
til udtræk af data fra SKATs IT-systemer. På grund af størrelsen af den udgift, der
ville være forbundet hermed, skulle der sendes en ansøgning til SKATs Change
Board, som skulle godkende alle udgifter over en given størrelse.
Af en oversigt fra Change Board fra januar 2015 fremgår:
Porteføljen
Der er på nuværende tidspunkt 34 aktive forandringsprojekter
Af de 34 projekter er 16 vurderet til at afvige i væsentlig eller kritisk om-
fang fra det forudsatte aftalegrundlag for projektet ...
De forventede årlige gevinster som følge af de aktive projekter er på hhv.
353,2 mio. kr. i 2015 og på 236,9 mio. kr. i 2016
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0435.png
UKS Side 2890
435/613
Dok.nr. 18142586.1
Top 10
Top 10 er udvalgt ud fra dels deres økonomiske omfang og gevinster
–
dels det projektmæssige omfang af opgaven
...
For at sikre potentialet i 2015 og 2016 er det med andre ord afgørende,
at SKAT lykkes med de 10 projekter
Oversigten viser intet om udbytteskat.
53.2
Forløbet frem til ansøgningen til Change Board
Med henblik på at få etableret den afstemning, som SIR havde anbefalet, ønskede
Jeanette Nielsen i samarbejde med Intern Revision bistand fra IT-firmaet CSC til ud-
træk af data fra SKATs IT-systemer. I perioden fra den 23. januar til den 26. marts
2015 udspillede der sig en e-mailveksling herom mellem Jeanette Nielsen og Lars
Kørvell fra Intern Revision.
53.2.1
U
KS
Den 23. januar 2015 sendte Jeanette Nielsen en e-mail til Lars Kørvell og Kurt Wag-
ner med dette indhold:
Som aftalt. Jeg hører gerne fra jer, hvis I ikke er enige eller har tilføjelser/bemærk-
ninger til nedenstående.
Vedrørende afregning af udbytteskat
–
kontrol af overførsel af data mellem syste-
merne.
Under henvisning til møde den 21. januar 2015 om drøftelse af forskellige afstem-
ningsproblematikker ved indberetning og afregning af udbytteskat foreslår Udvik-
ling Erhverv, at SKAT indhenter omkostningsskøn hos CSC på levering af følgende:
"CSC bedes redegøre for og dokumentere, at alle data er overført korrekt og fuld-
stændigt mellem nedenfor nævnte systemer i perioden fra 1. april 2015 til 30. april
2015 (begge dage incl.). Dokumentation kan leveres ved udtræk af data fra syste-
merne ...
...
Såfremt CSC har et andet løsningsforslag til indhold og levering af dokumentation
for afstemningen, bedes det beskrevet nærmere ved udarbejdelsen af omkostnings-
skøn."
Vi aftalte på mødet, at afstemningen/dokumentationen skal danne grundlag for en
vurdering af behovet for og krav til en mere permanent løsning til kontrol af data-
flow mellem systemerne.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0436.png
UKS Side 2891
436/613
Dok.nr. 18142586.1
53.2.2
I et notat dateret 26. februar 2015 udarbejdet af Jeanette Nielsen og godkendt af
Susanne Thorhauge hedder det:
Afstemning af data mellem systemerne
Indstilling
Det indstilles, at der udmeldes budget på kr. 150.000 til udarbejdelse af løsnings-
beskrivelse og estimat vedrørende overførsel af data vedrørende udbytteskat mel-
lem systemerne.
Situation med
Gennemførelse af en endelige bestilling vil udmønte sig i en rapport/materiale, der
kan danne grundlag for afstemning af, at alle data vedrørende udbytteskat og ud-
byttemodtagere i en udvalgt periode overføres korrekt og fuldstændigt mellem sy-
stemerne.
Situation uden
Der er ikke nogen kontrol af/sikkerhed for at data overføres korrekt og fuldstændigt
mellem systemerne.
Baggrund og historik
...
U
KS
Baggrund for indstilling
SKATs Interne Revision har bemærket, at der er behov for at der bliver etableret
afstemning eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne. Den afstemning/rapport, der ønskes bestilt hos
CSC ved nærværende indstilling, skal danne grundlag for en vurdering af behov og
krav til en mere permanet løsning.
Formål
SKAT ønsker
–
med udgangspunkt i en konkret periode
–
at efterprøve, at data ved-
rørende indberetning af udbytteskat og udbyttemodtagere leveres nøjagtigt og fuld-
stændigt mellem systemerne. Det ønskes kontrolleret, at en indberetning vedrø-
rende udbytteskat medregnes korrekt (i overensstemmelse med de indberettede
data) på udbyttemodtagers årsopgørelse, samt at der registreres det korrekte krav
på udbytteskat på selskabets Skattekonto.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0437.png
UKS Side 2892
437/613
Dok.nr. 18142586.1
Proceshistorik
CSC vurderer, at der skal anvendes udgifter i størrelsesordenen 132.500 kr. til ud-
arbejdelse af løsningsbeskrivelse og estimat. Vurderingen er forbundet med usik-
kerhed og er uforpligtende. CSC foreslår, at der indledningsvist afholdes en work-
shop til nærmere afklaring af opgaven, hvorfor beløbet er sat til 150.000 for at tage
højde for udgiften til denne workshop. Udarbejdelse af løsningsbeskrivelse og esti-
mat skal udføres på T&M vilkår.
...
Interne bindinger
IT er orienteret og har medvirket i forbindelse med opgavebeskrivelse og kontakt til
CSC. SKATs Interne Revision har været hørt i forbindelse med udarbejdelse af opga-
vebeskrivelse.
Alternativ løsning(er)
Ingen
53.2.3
53.3
53.3.1
U
KS
...
Kommentarer fra Økonomi
Indstilling
Forandringsstyring og IT (FIT) indstiller, at bevillingen godkendes, således at der kan
udarbejdes løsningsbeskrivelse og estimat i henhold til den interne revisions be-
mærkninger om behovet for en permanent løsning på området.
Den 3. marts 2015 skrev Jeanette Nielsen en e-mail til Lars Kørvell, hvori det blandt
andet hedder:
... jeg har fremsendt en forespørgsel til CSC med henblik på løsningsbeskrivelse og
omkostningsskøn. ...
Den foreløbige tilbagemelding fra CSC er, at der er stor usikkerhed om opgavens
omfang, ... Et foreløbigt
–
uforpligtende skøn til udarbejdelse af løsningsbeskrivelse
og estimat (og altså ikke udførelse af selve opgaven) er opgjort til 135 timer
–
sva-
rende til 135.000 kr. Henset til beløbet størrelse er jeg nødt til at indhente godken-
delse ...
Change Boards behandling og det efterfølgende forløb
Ansøgningen blev behandlet i Change Board den 26. marts 2015.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0438.png
UKS Side 2893
438/613
Dok.nr. 18142586.1
Af referatet fra mødet i Change Board fremgår:
Indstillingen blev ikke tiltrådt.
Det blev på Change board besluttet, at indstiller i første omgang skal vende pro-
blemstillingen med BI og Analyse med henblik på at afklare om problemstillingen
kan løses internt i SKAT
–
eller hvorvidt de kan medvirke til at skitsere en løsning,
der er billigere end først tænkt.
53.3.2
Samme dag sendte Jeanette Nielsen en e-mail til Lars Kørvell, Kurt Wagner, Dorthe
Pannerup Madsen og Jørgen Pedersen og med Susanne Thorhauge c.c., hvoraf
fremgår:
... min budgetindstilling, som d.d. har været forelagt Change Board, ikke er blevet
godkendt.
Vi kan således ikke gennemføre bestilling af omkostningsskøn og løsningsbeskri-
velse vedrørende afstemning af data mellem systemerne, som jeg/vi havde planlagt.
54.
54.1
54.1.1
U
KS
SKATs direktions møde den 18. februar 2015
Forberedelse af mødet
...
12-014:
Revision af udbytte- og royaltyskat
...
Den 18. december 2014 sendte Jens Madsen en e-mail til Jens Sørensen med Zelle
Huma Sheikh og Iben von Hallas c.c. Af mailen fremgår:
Direktionen skal medio februar 2015 have forelagt kvartalsstatus vedr. revisions-
rapporter fra Intern Revision for 4. kvartal.
l den forbindelse skal jeg bede om en status på de rapporter, som omfatter dit for-
retningsområde.
Af vores protokol fremgår nedenstående 11 rapporter.
Nærmere bestemt skal Økonomisk Koordinering bede om en status på
fremdriften på de enkelte aktiviteter:
Ved aktiviteter hvor fristen er overskredet, er det væsentligt for os at vide,
om aktiviteten er gennemført og punktet kan afsluttes. Alternativt, hvorfor
aktiviteten ikke er gennemført, hvad den nye frist er og om der er iværksat
alternative handlinger.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0439.png
UKS Side 2894
439/613
Dok.nr. 18142586.1
Ved aktiviteter hvor fristen ikke er overskredet, ønsker vi en status på
fremdriften af aktiviteten og hvorvidt den fastsatte frist forventes over-
holdt.
Ved aktiviteter, hvor der ikke er fastsat frist ønsker vi at modtage en frist
og en status på aktiviteten.
Ved afsluttede aktiviteter jf. vores protokol skal der 'ikke foretages yderli-
gere.
Såfremt der er behov for at koordinere med øvrige forretningsområder, skal jeg
bede om, at I tager initiativ til koordineringen.
Økonomisk Koordinering skal bede om at modtage bidrag senest fredag d. 23. ja-
nuar 2015.
54.1.2
54.1.3
U
KS
Det hedder i e-mailen:
Emne:
Kvartalsvis opfølgning på SIR's rapporter
Mine bemærkninger til direktionsmøde i morgen:
Specifikke bemærkninger til SIR-rapporter:
...
Den 27. januar 2015 bevarede Iben von Hallas Jens Madsens e-mail til Jens Madsen
og Zelle Huma Sheik og med Jens Sørensen, René Frahm Jørgensen, Frank Høj Jen-
sen og en funktionspostkasse "JP-Revisioner.betalingregnskab" c.c.
Som aftalt den kvartalsvise
opfølgning på SIR s rapporter.
E-mailen var vedhæftet blandt andet en Handleplan vedr. Revision af udbytte- og
royaltyskat for 2012, jf. afsnit 54.2 nedenfor.
Den 17. februar 2015 sendte René Frahm Jørgensen en e-mail til Jens Sørensen,
hvori det hedder:
Ad. 3
–
Kvartalsvis opfølgning SIR rapporter og RRs undersøgelser
...
Følgende rapporter har udskudt en/eller flere frister.
...
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat frist igen udskudt af procesejer)
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0440.png
UKS Side 2895
440/613
Dok.nr. 18142586.1
12-021: ...
...
På de 2 sidstnævnte er Dorthe Pannerup Madsen i tæt dialog med procesejerne.
54.1.4
I dagsordenen for mødet var som pkt. 3 anført
Kvartalsvis opfølgning på SIR's rap-
porter og RRs undersøgelser.
Til punktet blev udsendt blandt andet opfølgningspro-
tokollen for 4. kvartal 2014, jf. afsnit 54.3 nedenfor.
Handleplan af januar 2015
Handleplanen, der var vedhæftet Iben von Hallas’ e-mail
af 27. januar 2015, jf. afsnit
54.1.2 ovenfor, var udarbejdet som tilføjelser til opfølgningsprotokollen for 4. kvar-
tal 2014 og angiver, hvorfor flere af punkterne blev beskrevet som afsluttet i proto-
kollen. Det hedder i handleplanen blandt andet:
Pkt. 3.3.
SIRs anbefaling:
Der er behov for, at der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol
som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
Fagområde:
Betaling & Regnskab
–
Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Udvikling Erhverv.
... 21.01.2015
Der er afholdt møder med deltagelse af SIR henholdsvis 6. november 2014 og 21.
januar 2015.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berøre
systemerne NTSE, 3S og RKO
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkende-
givet at det mest hensigtsmæssige er en systemløsning.
En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse af løsningsmodeller.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkendelser for FK 6112 Udbyt-
teskat beskrive fremdriften
Punktet afsluttes.
Pkt. 3.6 + 3.8
SIRs anbefaling:
Der er behov for at foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
...
54.2
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0441.png
UKS Side 2896
441/613
Dok.nr. 18142586.1
Fagområde:
Betaling & Regnskab
–
Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Udvikling Erhverv.
21.01.2015
Der er afholdt møder med deltagelse af SIR henholdsvis 6. november 2014 og 21.
januar 2015.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berøre
systemerne NTSE, 3S og RKO
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkende-
givet at det mest hensigtsmæssige er en systemløsning.
En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse af løsningsmodeller.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkendelser for FK 6112 Udbyt-
teskat beskrive fremdriften
Punktet afsluttes.
Pkt. 3.4
SIRs anbefaling:
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion
af udbytteskat.
Fagområde:
Betaling & Regnskab
–
Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
...
U
KS
21.01.2014
[skal formentlig være 2015, vores tilføjelse]
Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i sam-
arbejde med Betaling og Regnskab.
Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning
om fælles regler for etablering af et system til indeholdelse/refusion af udbytteskat
til udenlandske udbyttemodtagere, herunder muligheden for nettoindeholdelse.
Punktet afsluttes, da problemstillingen indgår i TRACE projektet.
Vi bemærker, at det møde med SIR, som ifølge handleplanen var afholdt den 6.
november 2014, rettelig blev afholdt den 20. november 2014, jf. afsnit 47 ovenfor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0442.png
UKS Side 2897
442/613
Dok.nr. 18142586.1
54.3
Opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2014
Af protokollen fremgår:
Anbefalinger
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for ud-
bytteskat bør ændres, så de indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejled-
ningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle
data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
S) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i
organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den
lever op til SKATs vejledning regnskabsafslutning lokale firmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal
kontrolleres/påses forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter
Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med
anbefalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Ar-
bejdsgruppen er forankret i Betalings- & Regnskabskontoret.
Punktet er afsluttet.
Ad 2) Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe
mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den
arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med
fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Punktet er afsluttet.
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere
afklare hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kon-
troller i Intern Kvalitetssikring.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berører
systemerne NTSE, 3S og SAPPS.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet.
Endvidere er det aftalt, at Udvikling Erhverv indhenter omkostningsskøn hos CSC,
så det kan dokumenteres, at alle data er overført korrekt og fuldstændigt mellem
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0443.png
UKS Side 2898
443/613
Dok.nr. 18142586.1
systemerne NTSE, 35 og SAPPS for perioden 1. april-30. april 2015. Samt at der er
et grundlag for en vurdering af behovet for fremtidig afstemning/dokumentation til
kontrol af dataflow mellem systemerne.
SIR holdes løbende orienteret om fremdriften på udviklingsopgaven.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkendelser for FK 6112 Udbyt-
teskat beskrive fremdriften.
Punktet er afsluttet.
Ad 4) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstem-
ninger, der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og
Tastselv) og betaling.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berøre
systemerne NTSE, 35 og RKO.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkende-
givet at det mest hensigtsmæssige er en systemløsning.
En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse af løsningsmodeller.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkendelser for FK 6112 Udbyt-
teskat beskrive fremdriften.
Punktet er afsluttet.
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare muligheden for
at pålægge selskaberne dagbøder for manglende indsendelse af angivelse. Forskel-
lige juriske aspekter har været drøftet med JURA og der er foretaget en afgrænsning
til sager om aktionærlån, som er beskrevet i styresignalet dateret den 3. december
2014.
Der er udarbejdet en manuel proces for opkrævningen.
Punktet er afsluttet.
Ad 6) Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i
samarbejde med Betaling og Regnskab.
Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning
om fælles regler for etablering af et system til indeholdelse/refusion af udbytteskat
til udenlandske udbyttemodtagere, herunder muligheden for nettoindeholdelse.
Punktet er afsluttet.
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstem-
melse med vejledningen for regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0444.png
UKS Side 2899
444/613
Dok.nr. 18142586.1
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt
at indlægge yderligere kontroller, eventuelt. at der i forbindelse med sandsynlig-
hedskontrollen/regnskabsgodkendelsen indarbejdes et punkt i SKATs vejledning
regnskabsafslutning
–
lokale firma koder.
Frist udestår
Indstilling
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på den uafsluttede ak-
tivitet i punkt 8 og giver Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften
ved næste kvartalsopfølgning.
54.4
54.4.1
Mødet
54.4.2
55.
55.1
55.2
55.2.1
U
KS
Af beslutningsreferatet fremgår vedrørende pkt. 3:
Opfølgningen sendes til departementet.
SKATs direktions møde den 11. marts 2015
Forberedelse af mødet
Mødet
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Per Jacobsen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker og Birgitte Sanggård Madsen (referent).
Direktionen følger kvartalsvist op på Intern Revisions (SIR) rapporter samt Rigsrevi-
sionens igangværende og kommende undersøgelser, revisioner og beretninger. Di-
rektionen godkendte den kvartalsvise opfølgning på revisionsrapporter mv.
Som pkt. 2 på dagsordenen til mødet var optaget
Kvartalsmøde med departementet
16. marts 2015,
og til punktet blev udsendt blandt andet Kommenteret dagsorden
og mødemateriale.
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Jim Sørensen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker og Birgitte Sanggård Madsen (referent).
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0445.png
UKS Side 2900
445/613
Dok.nr. 18142586.1
55.2.2
Af beslutningsreferatet fremgår:
SIR har revideret regnskabsgodkendelserne af den centrale regnskabsaflæggelse for
§ 38. Revisionen er en del af den samlede revision for 2014.
SIRs samlede vurdering er, at processen vedr. regnskabsgodkendelserne er 'ikke helt
tilfredsstillende'.
Direktionen godkendte, at direktøren for Inddrivelse følger op på de udarbejdede
handleplaner, og at direktionen orienteres herom ved den kvartalsvise opfølgning
på SIRs rapporter.
56.1
56.1.1
U
KS
Forberedelse af mødet
56.
Kvartalsmøde mellem SKAT og Skatteministeriets departement den 16. marts
2015
Den 17. februar 2015 sendte kontorchef Mikkel Dirks en e-mail til Jens Sørensen
med dette indhold:
Direktionen har som bekendt besluttet, at vi skal igangsætte en risikovurdering af
forretningen, som skal indgå i materialet til kvartalsmødet.
Der er udarbejdet vedlagte vejledning og skema til risikovurdering, som skal sup-
plere notatet om risikostyring, som direktionen har drøftet.
Der er sat følgende ramme for risikovurderingerne:
Risikovurderingen skal udelukkende udføres på forretningsområdeniveau ...
Forretningsområderne skal:
formulere risiko og konsekvenser og fastsætte en risikoscore ud fra sand-
synlighed og konsekvens
vurdere handlinger, som kan håndtere risikoen
De tre væsentligste risici skal dokumenteres i vedlagte risikoark (der er
dog mulighed for at dokumentere flere, hvis forretningsområdet finder
det nødvendigt).
Sigtelinjen for færdiggørelse er tirsdag den 3. marts.
Ønsker du selv at igangsætte
–
eller skal jeg tage fat i udvalgte i Inddrivelse (og i
givet faldt hvem), med henblik på at vi får lavet et oplæg til din godkendelse?
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0446.png
UKS Side 2901
446/613
Dok.nr. 18142586.1
56.1.2
Den 1. marts 2015 sendte Mikkel Dirks herefter en e-mail til Helle Hemmingsen
med Jens Sørensen c.c. Af mailen fremgår:
Jf. nedenfor skal der på hvert forretningsområde laves risikovurderinger ...
Jeg talte i fredags med Jens herom, og aftalte at jeg skulle tage fat på dig ...
Jens lagde vægt på, at risikovurderingen skulle fokusere på, hvilke opgaver/centrale
mål, der eventuelt ikke kan leveres/opfyldes.
56.1.3
Den 12. marts 2015 skrev Jens Madsen en e-mail til Jesper Rønnow Simonsen, Jan
Topp Rasmussen, Jens Sørensen og Karsten Juncher med Solveig Hvalsøe Johnsen
c.c. Af mailen fremgår:
56.1.4
U
KS
...
...
Emne:
Materiale til Kvartalsmødet med Departementet mandag den 16. marts
Hermed den samlede materialepakke til kvartalsmødet mandag d. 16.
Som forberedelse til mødet vedhæftes endvidere en opdateret udgave af den kom-
menterede dagsorden, som var en del af direktionsmaterialet i onsdags.
Det medsendte materiale omfattede blandt andet et bilag 2.A. Turnusanalyse Be-
taling og Regnskab. Af dette, som er et udkast til Deloittes rapport, der blev afgivet
i juni 2015, jf. afsnit 62 nedenfor, fremgår blandt andet:
Analysens fokus
Analysen fokuserer på betalingsdelen, bogføringsdelen og regnskabsaflæggelsen på
§ 38 samt derudover SKATs interne regnskabsprocesser, der knytter sig til bogføring,
transaktioner og regnskabsføring på § 9.
Turnusanalysen forventes blandt andet at kunne adressere de mange kritikpunkter
vedrørende forretningsgange, afstemninger og kvaliteten i regnskabsaflæggelsen
mv. på § 38, som både Rigsrevisionen og SIR har peget på i flere revisionsrapporter.
Analysen viser blandt andet, at der på § 38-delen bliver brugt mange ressourcer på
at afhjælpe mangler i datakvalitet og til at rette fejl, hvorimod der ikke bliver brugt
mange ressourcer på risikoanalyse, kontrolmiljø og analyser af data.
Projektplan
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0447.png
UKS Side 2902
447/613
Dok.nr. 18142586.1
Projektet er inde i sin afsluttende fase
...
Turnusanalysen forventes afsluttet primo april
...
56.1.5
Det materiale, som vedrører risikogennemgangen, omfatter et skema til udfyldning
af en sædvanlig risikovurdering vedrørende de tre største identificerede risici på
det enkelte område. Materialet er ikke udfyldt, så vi kan ikke fastslå, at håndtering
af udbytteskat ville være blevet medtaget ved risikogennemgangen, eller hvorledes
den i givet fald ville være blevet beskrevet og risikovurderet.
Vi bemærker i den forbindelse, at Borger- og retssikkerhedschefen i sin redegørelse
af februar 2016 side 11 anfører:
Borger- og retssikkerhedschefen har ikke i det gennemgåede materiale fundet be-
skrivelser af planlagte eller udførte indsatsprojekter rettet mod udbetaling af refu-
sion af udbytteskat i perioden 2010-2015. Der har, så vidt Borger- og retssikker-
hedschefen har kunnet afdække, ikke været beskrevet en risiko, der omfatter refu-
sion af udbytteskat i Indsats risikoanalyse og kortlægning af risici.
56.2
57.
57.1
U
KS
Mødet
Refusion og indtægt udbytteskat, 1. kvartal 2015
Refunderede beløb
Mio. kr.
Januar
Februar
Marts
2014
119
66
83
2015
93
0
78
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke et
referat fra kvartalsmødet, der efter indholdet af Jens Madsens mail af 12. marts
2015, jf. afsnit 56.1.3 ovenfor, skulle være afholdt den 16. marts 2015.
Ændring i forhold
til året før
-26
-66
-5
Ændring målt i
procent
-22%
-100%
-6%
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0448.png
UKS Side 2903
448/613
Dok.nr. 18142586.1
57.2
Indtægtslisterne
Mio. kr.
Januar
Februar
Marts
2014
923
377
1.079
2015
745
111
1.143
År til dato 2014
923
1.299
2.379
År til dato 2015
745
857
2.000
58.
58.1
SIRs revisionsrapport af 20. april 2015 vedrørende udvalgte processer i SAP38
Baggrund
I perioden februar-november 2014 gennemførte SIR en undersøgelse vedrørende
udvalgte områder i SAP 38-systemet. Undersøgelsen vedrørte direktørområderne
Inddrivelse og IT.
58.2
58.2.1
U
KS
jf. kapitel 11, afsnit 1, ovenfor.
Indhold
I revisionsrapportens konklusion hedder det:
Denne konklusion baserer vi på følgende forhold:
...
Undersøgelsen omfattede i alt 11 udvalgte processer, herunder Behandling af ind-
data. Dette punkt vedrører overførsel fra SKATs øvrige systemer til SAP 38
–
et
punkt, som SIR havde påpeget i sin rapport af 30. maj 2013, hvor det som anbefa-
ling nr. 3 hedder:
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle
data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
På baggrund af den udførte revision på de undersøgte områder, er det vores sam-
lede vurdering, at it-kontrollerne som er med til at sikre en fuldstændig, nøjagtig og
rettidig behandling af godkendte transaktioner i SAP38 er på et
ikke helt tilfreds-
stillende niveau.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0449.png
UKS Side 2904
449/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi har konstateret, at ”Betaling og Regnskab” i Ringkøbing følger op på de
fejl som konstateres i forbindelse med overførsel af data fra andre syste-
mer til SAP 38. Endvidere er det oplyst, at samme type fejl forekommer
flere gange, også efter at disse burde være rettet hos systemejeren eller
leverandøren.
Vedrørende 1 af de 11 undersøgte processer havde Intern Revision foretaget ob-
servationer, som Intern Revision bedømte som Kritisk for forretningen, vedrørende
2, herunder Behandling af inddata, observationer, som Intern Revision bedømte
som Væsentlig for forretningen, mens de resterende 8 undersøgte processer ikke
gav anledning til bemærkninger,
U
KS
Karakteristikken Væsentlig for forretningen er i bilag 2 til revisionsrapporten defi-
neret således:
2. Væsentlig for forretningen: Svaghed i de etablerede forretningsgange/processer.
Svagheden kan omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af
interne kontroller, manglende regnskabsmæssige faciliteter. Der er forøget risiko
for, at processens målopfyldelse ikke realiseres i fuldt omfang som følge af den
konstaterede svaghed. Der bør iværksættes foranstaltninger med henblik på at ud-
bedre de observerede svagheder.
I bilag 1 til revisionsrapporten, der har overskriften Observationer, risici og anbe-
falinger, hedder det vedrørende punkt 6. Behandling af inddata:
Observationer
Fejlhåndtering
Vi har konstateret, at ”Betaling og Regnskab” i Ringkøbing følger op på de fejl som
konstateres i forbindelse med overførsel af data fra andre systemer til SAP 38.
Fejlrettelserne i forbindelse med inddata sker ved at kontakte systemejeren og leve-
randøren for at få rettet de systematiske fejl. SIR har fået oplyst, at samme type fejl
forekommer flere gange, også efter at disse burde være rettet hos systemejeren eller
leverandøren.
Risici
Manglende opfølgning og rettelser af kendte fejltyper bevirker at samme type fejl
kan opstå flere gange, med risiko for at fejlen ikke opdages og rettes.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0450.png
UKS Side 2905
450/613
Dok.nr. 18142586.1
Anbefalinger
Vi anbefaler, at systematiske fejl undersøges og afhjælpes via leverandøren og sy-
stemejeren. Der bør endvidere følges op på, at de rettelser som leverandøren og
systemejeren foretager afhjælper de konstaterede fejl.
58.2.2
Til det udkast, som blev sendt i høring, inden rapporten forelå i sin endelige form,
havde Betaling og Regnskab disse bemærkninger:
Handleplan fra Betaling og Regnskab:
Vi er enige i, at det er Kobra/KR-L (Betaling og Regnskab i Ringkøbing) som overvåger
dataoverførelsen fra andre systemer til SAP38. Vi er delvis enig i at fejlrettelser i
forbindelse med inddata sker ved at kontakte systemejere og leverandøren. I langt
de fleste tilfælde og ved de kendte/systematiske fejltyper foretages fejlrettelser af
Kobra KR-L uden yderligere kontakt til leverandøren, da dette ikke er fejl, som kan
hindres (heller ikke fremadrette) ved hjælp fra leverandøren. Er der ikke tale om
kendte/systematiske fejltyper tages der henvendelse til §38 kontoret, som i disse
situationer har kontakten til leverandøren. Det er korrekt at samme type fejl kan
fremkomme flere gange vi kan dog ikke nikke genkendende til at dette også er til-
fældet efter at disse burde være rettet til hos leverandøren, da der ved de kendte/sy-
stematiske fejl ikke sker rettelse hos leverandøren. De systematiske fejl er efter vores
overbevisning ikke mulig at undgå og tilrettelser hos leverandøren er derfor heller
ikke et issue.
Risici
Vi er uenige i at der er manglende opfølgning og fejlrettelse af kendte fejltyper. Der
sker daglig overvågning af ZB status og evt. fejl rettes således de ikke blokere for
dataoverførelse. Vi er enige i at samme fejltype kan opstå flere gange, men vi er
uenige i at der er risiko for at fejlen ikke opdages og rettes, da der netop er en daglig
rutine på denne opgave.
Anbefalinger
På baggrund af vores bemærkninger til observationer og risici, mener vi ikke der er
grundlag for at ændre procedure.
59.
U
KS
SKATs arbejde med end to end-processer
Et led i det strategiarbejde, der foregik i SKAT, var at styrke procesejerskabet, såle-
des at der blev fastlagt et samlet ansvar for en række centrale tværgående proces-
ser.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0451.png
UKS Side 2906
451/613
Dok.nr. 18142586.1
I den forbindelse skrev Torben Schultz den 29. april 2015 en e-mail til Søren Ilsøe
Overgaard og Richard Hanlov, hvoraf fremgår:
Jeg har inviteret jer med til næste end-to-end workshop i juni. Vi forsøger at fast-
lægge en række tværgående processer i SKAT, hvor der er et stort behov for koordi-
nering mellem forretningsområder og organisatoriske opdelinger, således at bor-
gere og virksomheder får en god kundeoplevelse. En stribe af møgsager har netop
haft sin rod i at den ene hånd ikke har vidst hvad den anden lavede.
Materialet fra 1. workshop er vedlagt.
Det nævnte materiale fra 1. workshop bestod af en PowerPoint-præsentation inde-
holdende 30 slides.
60.
60.1
60.2
60.2.1
60.2.2
U
KS
Kvartalsmøde den 22. maj 2015
Forberedelse af mødet
Mødet
Af beslutningsreferatet fremgår:
Strategisk gennemgang
Af det materiale, som blev udsendt til brug for mødet, fremgår, at der på mødet
skulle gives en rapportering om blandt andet turnusanalysen på området Betaling
og Regnskab.
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Jim Sørensen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker, Kim Saastamoinen-Jakobsen, Jørgensen Pedersen, Søren Dalsgaard,
Mikkel Dirks, Thomas Reinholdt, Michael K. Svendsen og Jørgen Kromann Jørgensen
(referent).
Direktionen godkendte indstillingerne i forbindelse med pipeline og turnusanaly-
serne.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0452.png
UKS Side 2907
452/613
Dok.nr. 18142586.1
61.
61.1
61.1.1
SKATs direktions møde den 20. maj 2015
Forberedelse af mødet
Den 19. marts 2015 sendte Jens Madsen en e-mail til Jens Sørensen, hvori det hed-
der:
Direktionen skal medio maj 2015 have forelagt kvartalsstatus for revisionsrappor-
ter vedr.1. kvartal 2015.
I den forbindelse skal jeg bede om en status på de rapporter, som omfatter dit for-
retningsområde.
61.1.2
U
KS
12-014:
Revision af udbytte- og royaltyskat
Af vores protokol fremgår nedenstående 16 rapporter ...
Den 19. maj 2015 sendte Iben von Hallas til brug for direktionens møde en e-mail
til René Frahm Jørgensen, hvori det blandt andet hedder:
Overordnet ser det rigtig fornuftigt ud med fremdriften på SIR's rapporter.
Dog mener jeg, at vi bør sætte særligt fokus på 2012-rapporterne:
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
...
l forhold til rapporterne fra Rigsrevisionen kan jeg se, at 4 ud af de 6 rapporter er
markeret rød, da opfølgningen udestår. Dette skyldes prioritering hos Betaling &
Inddrivelse grundet omorganiseringen. Ellers har jeg ikke bemærkninger hertil.
Samme dag, den 19. maj 2015, videresendte
René Frahm Jørgensen Iben von Hallas’
e-mail til Jens Sørensen med blandt andet disse bemærkninger:
Emne:
Bemærkninger direktionsmøde: Opfølgning RR og SIR rapporter
...
SIR
Det du specielt skal ha fokus på er de 2012-rapporter,
hvor vi fortsat mangler at
komme i mål. Vi er i tæt dialog med procesejer (Susanne T's kontor) og vi mærker
en større vilje til at vi nu skal i mål.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0453.png
UKS Side 2908
453/613
Dok.nr. 18142586.1
61.1.3
Som pkt. 4 på dagsordenen for mødet var optaget
Kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter
61.2
Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2015
Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2015 er identisk med protokollen for 4. kvar-
tal 2014, som er omtalt i afsnit 53.3 ovenfor, idet fristen i pkt. 8 var udskudt til den
31. maj 2015.
61.3
Mødet
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jens Sø-
rensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker og Jørgen Kromann
Jørgensen (referent).
61.3.1
62.
62.1
U
KS
Af beslutningsreferatet fremgår:
...
Kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter
Rapportens indhold
Det hedder i forordet til rapporten:
...
Direktionen tog kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter til efterretning.
Deloittes turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT
Som anført i afsnit 39 ovenfor gennemførte Deloitte i perioden august 2014 til
marts 2015 for Skatteministeriet en turnusanalyse af betalings- og regnskabsom-
råder i SKAT. Deloitte afgav sin rapport om analysen i juni 2015.
Undersøgelsen har omfattet regnskabsopgaven knyttet til statens samlede indtæg-
ter (finanslovens § 38 mv.)
Analysen er gennemført under ledelse af en styregruppe med følgende sammen-
sætning:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0454.png
UKS Side 2909
454/613
Dok.nr. 18142586.1
•
Afdelingschef Andreas Berggreen, Skatteministeriet (formand)
•
Økonomidirektør Karsten Juncher, SKAT
•
Direktør for Inddrivelse Jens Sørensen. SKAT
•
Underdirektør for Betaling og Regnskab René Frahm Jørgensen, SKAT
•
Underdirektør for Koncernservice Kim Bak
•
Chef for Intern Revision Kurt Wagner, Skatteministeriet
Styregruppen har afholdt tolv møder.
Af rapportens Executive summary fremgår blandt andet:
Betalings- og regnskabsområdet i SKAT skal sikre korrekt håndtering af alle betalin-
ger af skatter og afgifter mellem staten og borgere/virksomheder samt aflæggelse
af et korrekt og retvisende regnskab for finanslovens § 38: Skatter og Afgifter, der
omfatter indtægter (brutto) for godt 900 mia. kr. fordelt på 15 skattearter. Opgaven
er forankret i underdirektørområdet Betaling og Regnskab.
I turnusanalysen har Deloitte undersøgt, om SKAT prioriterer sine ressourcer til for-
målet rigtigt, og om SKAT løser de prioriterede opgaver effektivt. ...
Betaling og Regnskabs arbejdsprocesser og det tilhørende dataflow skal designes,
så der tages højde for de identificerede risici, ressourcerne udnyttes effektiv, og der
tilbydes et højt serviceniveau i forhold til håndtering af transaktioner, periodeluk
og aflæggelse af regnskab.
...
U
KS
Fra rapporten kan nævnes:
1. Introduktion til turnusanalysen
Introduktion til betalings- og regnskabsopgaven
Betalings- og regnskabsopgaven vedrører korrekt bogføring og rapportering af sta-
tens samlede indtægter på godt 900 mia.kr. Dette dokument afrapporterer resulta-
terne af den gennemførte turnusanalyse på området.
Betalings- og regnskabsområdet i SKAT skal sikre korrekt håndtering af alle betalin-
ger af skatter og afgifter mellem staten og borgere/virksomheder samt korrekt af-
læggelse af regnskab for finanslovens § 38
–
Skatter og Afgifter, der omfatter ind-
tægter (brutto) for godt 900 mia. kr. fordelt på 15 skattearter.
Målet er, at opgaveløsningen samlet set skal føre til, at der kan aflægges et rettidigt
og retvisende regnskab.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0455.png
UKS Side 2910
455/613
Dok.nr. 18142586.1
...
Baggrund for turnusanalysen
Skatteministeriet har ønsket en turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
med det dobbelte formål at undersøge dels om SKAT prioriterer sine ressourcer til
formålet rigtigt, dels om SKAT løser de prioriterede opgaver effektivt.
Turnusanalysen er igangsat, fordi SKAT skal over en kort årrække realisere en række
ambitiøse målsætninger dækkende hele organisationens virke i en periode, hvor
organisationen er underlagt faldende bevillinger.
For at kunne dette, træder et nyt styringssystem for SKAT i kraft hen over 2014, der
integrerer den økonomiske og faglige styring med strategi og udviklingsinitiativer.
62.2
U
KS
...
Denne turnusanalyse forventes særligt at skabe grundlaget for at kunne adressere
en række væsentlige udfordringer, herunder
Mange væsentlige fejl, reduceret tillid til regnskabsaflæggelsen og skærpet
opmærksomhed fra Rigsrevisionen
Fejl i registrering af transaktioner
Uklart og usammenhængende regelgrundlag for regnskabsaflæggelsen
Stor afhængighed af nøglepersoner
Stor sårbarhed over for større systemændringer
Mange manuelle og ad hoc processer og megen brandslukning
Kommende skærpede krav til lukkeperioder
Der ligger således en række identificerede problemstillinger, som også indgår i
grundlaget for denne analyse. På de områder, hvor der allerede er iværksat initia-
tiver til at imødegå disse udfordringer, vil dette indgå i grundlaget for analysen og
i vurderingen af behovet for nye initiativer.
Var udbytteskatteområdet omfattet af turnusanalysen?
Det fremgår ikke udtrykkeligt af Deloittes rapport, om arbejdet med udbyttebeskat-
ningen var omfattet af turnusanalysen. Vi lægger imidlertid til grund, at dette var
tilfældet. Det fremgår således dels af den Ydelsesbeskrivelse
–
Turnusanalyse af
betalings- og regnskabsområdet i SKAT, som dannede grundlag for Deloittes tilbud
på opgaven, dels af den forelæggelse, som blev sendt ud til og behandlet på SKATs
direktions møde den 17. december 2014, jf. afsnit 50.1.2 ovenfor, dels af nedenstå-
ende to omstændigheder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0456.png
UKS Side 2911
456/613
Dok.nr. 18142586.1
62.2.1
Den 30. maj 2014 sendte Dorthe Pannerup Madsen en e-mail til René Frahm Jør-
gensen og Frank Høj Jensen med Kaj V. Steen c.c. Af mailen fremgår:
Emne: Bemærkninger til SAP38
–
turnusanalyse
–
Betaling og Regnskab
Hvis der skal sendes yderligere bemærkninger til turnusanalysen af betalings- og
regnskabsområdet i SKAT
–
vil jeg foreslå, at der foretages følgende tilføjelser til
SAP38:
...
Bogholderi- og regnskab i forhold til udbytteskat
Registrering af udbytteangivelser
...
62.2.2
62.3
62.3.1
62.3.2
U
KS
Styregruppen
Af Kammeradvokatens indberetning og forholdsfortegnelse af 30. august 2016
fremgår herom:
Revisionschef Kurt Wagner har telefonisk den 5. juli 2016 bekræftet, at også arbej-
det med udbyttebeskatningen og løsningen af problemerne knyttet hertil, var om-
fattet af projektet med Turnusanalysen. Kurt Wagner er efterfølgende blevet anmo-
det om at bekræfte dette skriftligt via e-mail, men Kurt Wagner er trods adskillige
rykkere herfor ikke vendt tilbage med svar.
Som anført under afsnit 39 ovenfor blev der i forbindelse med påbegyndelsen af
Deloittes turnusanalyse nedsat en styregruppe. Denne styregruppe holdt i alt 12
møder, og udkast til rapporten blev sendt til og kommenteret af styregruppens
medlemmer, jf. afsnit 62.3.3 nedenfor.
I november 2014 forelagde Deloitte for styregruppen en analyse af kontrolmiljøet
hos SKAT. Denne analyse indeholdt blandt andet denne grafiske fremstilling af for-
bedringspotentialerne i SKATs kontrolmiljø:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0457.png
UKS Side 2912
457/613
Dok.nr. 18142586.1
Kontrolmiljø - SKAT
Overblik
Analyse
-
-
Til analysen af kontrolmiljøet hos SKAT er anvendt
COSO’s
framework, hvor kontrolrammen belyses ud fra 5 hovedområder.
Inden for hvert område er der efter analysen foretaget en konklusion i forhold til det enkelte områdes forbedringspotentiale i
kategorierne Mindre forbedringspotentiale, Væsentligt forbedringspotentiale, og Meget væsentligt forbedringspotentiale.
Kontrolmiljø
Risikovurdering
HR
Kontrolaktiviteter
Information og
kommunikation
Overvågende
aktiviteter
”Tone at the top”
Ov erblik over proces- og
kontrolmål
Udv ælger og udvikler
kontrolaktiv iteter
Bruger relev ant
information
Løbende ev aluering af
kontrolmiljøet
U
KS
Ov erordnet monitorering af
kontrolmiljøet
Risikovurdering
Udv ælger og udvikler
generelle IT-kontroller
Kommunikerer internt
Klar ansv ars- og
rollefordeling
Vurdering af risikoen for
bedrageri
Udrulles gennem
politikker og procedurer
Løbende ev aluering og
kommunikation af
kontrolsv agheder
Kommunikerer eksternt
Højt kompetenceniv eau
Løbende v urdering af
v æsentlige ændringer til
kontrolmiljøet
Nøgle
Ejerskab af kontrolansvar
Mindre
forbedringspotentiale
Væsentligt
forbedringspotentiale
Meget v æsentligt
forbedringspotentiale
Ikke
gennemgåe
t
62.3.3
Den 2. februar 2015 skrev René Frahm Jørgensen i anledning af, at et møde i styre-
gruppen for Deloittes turnusanalyse var blevet aflyst, en e-mail til Jens Sørensen og
Andreas Berggreen med blandt andre Kurt Wagner og Karsten Juncher c.c., hvoraf
fremgår:
Jeg er helt enig i, at vi fortsætter med de gode drøftelser
–
og jeg vil forud for næste
styregruppemøde tage følgende med Deloitte:
Andreas skriver ”konkrete løsningsforslag, der blandt andet kommer til at vedrøre
governance af data og systemer” –
her vil jeg gerne præcisere, at jeg anser det som
vigtigt, at afdelingen inddrages ift. det samlede procesansvar. Jeg kan umiddelbart
godt overse, at have ansvaret for de processer der løber igennem/ender i Betaling
og Regnskab, men hvad med det samlede procesansvar? Hvis det skal give mening,
at der tales om afdækning af risikobilleder mv. i forhold til §38-regnskabet, så me-
ner jeg at vi skal have placeret det ansvar mere entydigt.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0458.png
UKS Side 2913
458/613
Dok.nr. 18142586.1
62.3.4
Den 5. marts 2015 sendte René Frahm Jørgensen en e-mail til Thorbjørn Todsen,
Deloitte, med blandt andre Jens Sørensen c.c. Mailen indeholdt René Frahm Jørgen-
sens kommentarer til det fremsendte udkast version 4 til Deloittes rapport. Det
hedder i René Frahm Jørgensens e-mail:
Helt generelt, så mangler der en validering/dokumentation på konsekvensdelen
(økonomi, ressourcer mv.) ved de stillede forslag. Det går jeg ud fra at vi kommer
nærmere, når der skal tages beslutning om implementeringsrækkefølge (forestiller
mig en anbefaling, hvor der er taget højde for effekt, økonomi, ressourcer, tidshori-
sont osv.
–
ser en matrix for mig, hvor det er beskrevet i oversigtsform som noget af
det første·i afsnit 4).
Samtidig skal vi (som nævnt på styregruppemødet) være opmærksom på de 2 mål-
billeder og få vist evt. konsekvenser på disse, hvis der foretages aktive til- og fravalg
i forslagene.
63.
63.1
63.1.1
63.1.2
U
KS
SKATs direktions møde den 17. juni 2015
Forberedelse af mødet
Pkt. 4 i den dagsorden, der blev udsendt til brug for mødet, var
God Processtyring i
SKAT
Det materiale, som blev udsendt til brug for mødet, omfattede til dette punkt en
forelæggelse for direktionen, hvori det blandt andet hedder:
Indstilling
Det indstilles, at direktionen tager følgende til efterretning:
Den nye tidsplan for udrulning af God Processtyring i SKAT (GPS)
End-to-end koordinatorernes ansvar i forhold til SKATs 9 tværgående
processer
Problemstilling:
Direktionen besluttede den 10. december 2014, at GPS (God Processtyring) først
udrulles i Kundeservice, dernæst Indsats og Inddrivelse.
De første erfaringer fra implementering af GPS viser følgende:
En del medarbejdere opfatter ikke sig selv som procesejere, men som
konsulenter
Dele af rammeværket for GPS opleves ukonkret og overordnet
...
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0459.png
UKS Side 2914
459/613
Dok.nr. 18142586.1
Der har været udtrykt behov for at procesejernes rolle og ansvar bli-
ver bekræftet i Kundeserviceledelsen
...
Der er et ønske fra såvel jura som procesejere, at samarbejdet mel-
lem parterne forbedres
Løsning:
Der er i samarbejde med Valcon udarbejdet en ny tidsplan hvor projektet fortsat
afsluttes med udgangen af 2016. Tidsplanen giver mere tid til en grundigere im-
plementering i Kundeservice, herunder særligt i produktionen. Forudsætning for
tidsplanen er, at turnusanalyserne i Indsats/Inddrivelse er afsluttet ultimo 2015.
63.2
Mødet
64.
64.1
U
KS
Refusion og indtægt udbytteskat, 2. kvartal 2015
Refunderede beløb
Mio. kr.
April
Maj
Juni
Året 2014
612
Året 2015
1.109
4.227
1.072
1.385
1.842
Indtægtslisterne
Mio. kr.
April
Maj
Juni
2014
3.992
906
-749
2015
9.242
-28
306
Opfølgning i Skatteministeriet
Skatteministeriets oplysning over for Rigsrevisionen
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke op-
lysning om, hvem der deltog i mødet, eller nogen beslutningsprotokol fra mødet.
Ændring i forhold
til året før
497
2.842
-770
Ændring målt i
procent
81%
205%
-42%
64.2
År til dato 2014
6.371
7.276
6.527
År til dato 2015
11.242
11.214
11.519
65.
65.1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0460.png
UKS Side 2915
460/613
Dok.nr. 18142586.1
Fremstillingen ovenfor i dette kapitel omtaler opfølgning i SKAT på SIRs rapport af
30. maj 2013, jf. kapitel 11, afsnit 1, ovenfor, men ikke nogen opfølgning i Skattemi-
nisteriet. Skatteministeriet oplyste over for Rigsrevisionen i forbindelse med den-
nes undersøgelse, at revisionsrapporten på grund af en beklagelig ekspeditionsfejl
ikke blev behandlet i ministeriet, jf. pkt. 75 i Rigsrevisionens beretning.
65.2
SIRs rapport af 24. september 2015
Uddybende fremgår af SIRs rapport af 24. september 2015 side 95:
Intern Revisions rapport fra 2013 om refusion af udbytte- og royaltyskat for 2012
er ikke en del af oversigten, da der ikke er fundet en sag herom i journalsystemerne
i perioden. Det skyldes, at det relevante kontor i SKM kun har modtaget rapporten
fra Intern Revision i kopi (Cc) i en mail stilet til Rigsrevisionen, og at mailens indhold
gav indtryk af, at fremsendelsen var til orientering, og at orienteringen af ledelsen
blev foretaget direkte af Intern Revision. Dette er dog ikke sket i dette tilfælde.
65.3
66.
66.1
U
KS
Undersøgernes bemærkning
Indhold
Vi henviser til det, som vi har anført i kapitel 11, afsnit 3.1 og 3.2, ovenfor.
SKATs early warning af 7. juli 2015 til Skatteministeriet om aktielån
Fra marts 2015 arbejdede SKATJura med en problemstilling vedrørende aktielån og
udbyttebeskatning. Den direkte anledning var en konkret sag, der involverede et
pengeinstitut. Dette arbejde resulterede i, at SKATJura den 7. juli 2015 til Skattemi-
nisteriet afgav en early warning vedrørende aktielån og refusion af udbytteskat.
Denne early warning blev i slutningen af august 2015 forelagt for departements-
chef Jens Brøchner. Af forelæggelsen, der var angivet at være til orientering og da-
teret den 28. august 2015, fremgår:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0461.png
UKS Side 2916
461/613
Dok.nr. 18142586.1
Early warning: Aktielån
–
udnyttelse af reglerne for refusion af udbytteskat
Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra SKATJura ved-
rørende aktielån og godskrivning af udbytteskat. SkatJura modtog den 27. marts
2015 en early warning om emnet fra SKAT Store Selskaber, der i forbindelse med
gennemgangen af selvangivelsen for en dansk bank konstaterede uoverensstem-
melser mellem SKAT Store selskabers og bankens opfattelse af den korrekte skatte-
mæssige behandling af aktielån.
Sagen har nær tilknytning til den aktuelle sag vedrørende formodet økønomisk kri-
minalitet i forbindelse med udbetaling af udbytteskat.
Den skattemæssige behandling af aktielån er kompliceret og har udviklet sig via
praksis.
U
KS
Af den modtagne early warning fremgår flere forskellige problemstillinger, men den
vigtigste er
–
i relation til den aktuelle sag
–
at den skattemæssige og civilretlige
behandling af aktielån er forskellig, hvilket blandt andet giver sig udslag i, at SKAT
modtager fejlagtige oplysninger om den skattemæssige udbyttemodtager. Dette in-
debærer en risiko for, at den indeholdte udbytteskat kan godskrives (udbetales) to
gange.
Ved aktielån låner låntager en post børsnoterede aktier af långiver. Låntager ind-
berettes til SKAT som ejer af aktierne og dermed også som modtager af udbytte.
Fordi der skatteretligt ikke er tale om en afståelse af aktien, men om et udlån, er
det imidlertid långiver og ikke låntager, der i skattemæssig sammenhæng er ejer af
aktierne og dermed skattepligtig af udbyttet. Derfor er det långiver, der er berettiget
til refusion af udbytteskat. Konstruktionen indebærer en risiko for, at begge parter
i aftalen sager refusion for den indeholdte udbytteskat, selvom det alene er långi-
ver, der er berettiget hertil.
Der er således uoverensstemmelser mellem de til SKAT indberettede oplysninger og
de faktiske skattemæssige ejerforhold, hvilket gør det vanskeligt at sikre korrekt re-
fusion af udbytteskatten.
Det bemærkes, at Børsen torsdag den 27. august 2015 bragte en artikel, hvoraf
fremgår, at de tyske myndigheder gennem de seneste tre år har efterforsket, hvad
der menes at være omfattende svindel med netop refusion af udbytte. Der er tale
om avancerede strukturer, hvor finansielle aktører køber, låner og sælger aktier.
Ved at foretage handlerne lige omkring tidspunktet for udbetaling af udbytter, har
to parter kunnet anmode om refusion af den samme skat, selvom den reelt kun var
betalt en gang.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0462.png
UKS Side 2917
462/613
Dok.nr. 18142586.1
I overensstemmelse med de interne retningslinjer vedrørende early warnings vil de-
partementet hurtigst muligt undersøge, om der er behov for lovgivning på området.
Det skal dog understreges, at der er tale om et særdeles kompliceret og teknisk om-
råde, hvor der næppe er enkle løsninger, og hvor lovgivning ikke nødvendigvis kan
løse kontrolproblemet.
66.2
66.2.1
Kommunikation
Det fremgår ikke, at medarbejdere i SKAT, der var beskæftiget med refusion af ud-
bytteskat, var beskæftiget med behandling af sagen, hverken før eller efter at SKAT-
Jura havde underrettet Skatteministeriets departement.
Den 5. september 2015 omtalte TV2, at der i marts 2015 skulle foreligge en early
warning. Dette foranledigede en mailveksling mellem Jens Sørensen, René Frahm
Jørgensen og Dorthe Pannerup Madsen.
Den 5. september 2015 skrev Jens Sørensen en e-mail til René Frahm Jørgensen
med dette indhold:
TV2 News omtaler til morgen en Early warning fra marts du hørt om den?
66.2.2
U
KS
Umiddelbart efter besvarede René Frahm Jørgensen denne e-mail således:
Har lige været min mail igennem fra årsskiftet og frem
–
og jeg kan hverken finde
eller erindre noget om en early warning fra marts 2015.
I forbindelse hermed skrev René Frahm Jørgensen en e-mail til Dorthe Pannerup
Madsen med dette indhold:
Jens omtaler en early warning fra marts 2015. Jeg har svaret, at det kender jeg ikke
noget til. Er det noget du ved noget om?
Senere samme dag besvarede Dorthe Pannerup Madsen denne e-mail således:
Den eneste viden
–
jeg har herom er, at jeg i dag har læst i Berlingske, at der den
27. marts 2015 er sendt en early warning fra Store Selskaber til Jura.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2918
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2919
Del IV
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2920
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2921
Kapitel 13 Afdækningen af den formodede svindel hen
over sommeren 2015 og forløbet derefter
I sommeren 2015 tilgik der SKAT oplysninger, der tydede på, at SKAT var offer for
besvigelse i meget betydeligt omfang i forbindelse med refusion af udbytteskat.
Dette kapitel beskriver de hændelser af betydning for vores undersøgelse, som
fandt sted hen over sommeren 2015, og forløbet derefter.
1.
Baggrund
Sagen om SKATs administration af udbytteskatteområdet opstod som følge af hen-
vendelser udefra om formodet svindel med refusion af udbytteskat, som SKAT
modtog hen over sommeren 2015. Som det vil være bekendt, resulterede SKATs
undersøgelser i, at der blev indgivet tre anmeldelser til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, som indledte en efterforskning, der fort-
sat pågår, men som foreløbig har udmøntet sig i, at der rejst tiltale mod to personer
for forhold, der for en dels vedkommende vedrører tiden forud for den periode,
som er omfattet af vores undersøgelse. Det fremgår af kommissoriet for vores un-
dersøgelse, at vi
skal beskrive den formodede svindel med refusion af udbytteskat, her-
under forløbet henover sommeren 2015, i det omfang det kan ske uden at kompromit-
tere den strafferetlige efterforskning mv.,
og at
[v]urdering af, hvad der vil kunne kom-
promittere efterforskningen vil skulle foretages i tæt samarbejde med SØIK.
På Skatteministeriets anmodning har vi forelagt et udkast til fremstillingen i dette
kapitel for to medarbejdere med henblik på disses eventuelle bemærkninger af fak-
tuel karakter. Vi har ved den endelige udformning af vores redegørelse taget højde
for de faktuelle bemærkninger, som de har fremsat.
2.
2.1
2.1.1
2.1.2
U
KS
Grundlaget for beskrivelsen
Tidligere undersøgelser af forløbet
Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at dens gengivelse af forløbet i somme-
ren 2015 er sket på et overordnet niveau, da Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet ønskede, at oplysninger, der kunne have negativ ind-
virkning på den efterforskning, der pågik i sagen, ikke blev offentliggjort.
Tilsvarende fremgår det af SIRs redegørelse, at det af hensyn til Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitets efterforskning har været nødven-
digt at udelade en række oplysninger af redegørelsen, uden at disse udeladelser
har haft betydning for den Interne Revisions konklusioner.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0467.png
UKS Side 2922
467/613
Dok.nr. 18142586.1
2.2
2.2.1
Vores adgang til materiale
SKAT har i forbindelse med tidligere undersøgelser givet udtryk for det standpunkt,
at man standsede refusionen af udbytteskat, straks man havde fornødent grundlag
herfor. Vi har fundet, at vi ikke med rimelighed kan vurdere berettigelsen af dette
standpunkt, uden at vi har haft mulighed for at få i hvert fald et vist indblik i det
materiale, der indgår i statsadvokatens efterforskning. Advokat Lise Lauridsen og
advokat Lars Lindencrone Petersen har derfor med samtykke fra Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet haft adgang til dele af materialet
fra den tidlige fase af efterforskningen, og de bemærkninger, som indeholdes i af-
snit 3 nedenfor og i kapitel 16, afsnit 3.2.13 og 3.2.14, nedenfor, hidrører alene fra
dem.
U
KS
[…]
Det materiale om forløbet hen over sommeren 2015 og om SKATs anmeldelser til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, som vi har haft
adgang til, hidrører i det hele fra SKAT. Det omfatter redegørelser for de undersø-
gelser, som SKAT foretog efter at have modtaget de første oplysninger om den for-
modede svindel, oplysninger om grundlaget for beslutningen den 6. august 2015
om midlertidigt at indstille al refusion af udbytteskat samt Excel-filer indeholdende
data om de anmodninger om refusion af udbytteskat, som er omfattet af de ind-
givne anmeldelser. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimina-
litet har oplyst, at det efterforskningsmateriale, som vi ikke har haft adgang til, ikke
rummer oplysninger, der kan have betydning for vores vurdering af, om enkeltper-
soner har begået fejl eller forsømmelser.
Lise Lauridsen og Lars Lindencrone Petersen har i overensstemmelse med kom-
missoriet sammen med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet vurderet, hvad der kunne kompromittere efterforskningen.
Vi deler statsadvokatens opfattelse af, at gengivelsen af forløbet hen over somme-
ren 2015 nødvendigvis må være af meget overordnet karakter.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0468.png
UKS Side 2923
468/613
Dok.nr. 18142586.1
3.
SKATs modtagelse og håndtering af oplysninger om formodet svindel med ud-
bytteskat
Baggrund
I løbet af sommeren 2015 modtog SKAT henvendelser udefra om formodet svindel
med refusion af udbytteskat. Henvendelserne førte til, at SKAT den 6. august 2015
midlertidigt indstillede al refusion af udbytteskat. Der blev således, også efter at
SKAT havde modtaget de første oplysninger udefra, refunderet udbytteskat. Rigs-
revisionen har opgjort det beløb, der blev refunderet i perioden, til ca. 3,2 mia. kr.,
og det kan konstateres, at en del af de beløb, der blev refunderet i perioden, gik til
de formodede svindlere.
3.1
3.2
3.2.1
3.2.2
U
KS
SKAT anmeldte den 24. august og 13. november 2015 til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, at SKAT formodede, at svindlen kunne op-
gøres til henholdsvis 6,2 mia. kr. og 2,9 mia. kr. Efter yderligere undersøgelser,
navnlig af om den formodede svindel også var foregået via bankordningen
–
hvilket
undersøgelserne afkræftede
–
anmeldte SKAT i april 2016 formodet svindel for
yderligere 3,2 mia. kr., således at den formodede svindel, der i det hele antages
foretaget ved misbrug af blanketordningen, samlet udgør 12,3 mia. kr.
SKAT har i forbindelse med tidligere undersøgelser af forløbet givet udtryk for, at
man standsede refusionen af udbytteskat, straks man havde fornødent grundlag
herfor.
Det er indgået som et selvstændigt tema i såvel Rigsrevisionens som vores under-
søgelse, om denne angivelse er korrekt.
Andre henvendelser til SKAT om muligt strafbare forhold og andre uregelmæssig-
heder
SKAT har i forbindelse med de tidligere undersøgelser af forløbet oplyst, at man
stort set daglig modtager henvendelser, som nødvendigvis fordrer en nærmere vi-
sitering og i flere tilfælde en tilbundsgående undersøgelse, inden SKAT har det for-
nødne grundlag for opstart af en egentlig kontrol eller iværksættelse af andre for-
anstaltninger. SKAT har faste procedurer herfor, og disse har været fulgt i denne
sag.
Vores undersøgelse har alene omfattet det materiale, der indgår i sagen om udbyt-
teskat, og vi har således ikke haft adgang til andre henvendelser. Vores bedøm-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0469.png
UKS Side 2924
469/613
Dok.nr. 18142586.1
melse af de oplysninger, som SKAT modtog, og af SKATs håndtering af dem er så-
ledes sket alene på grundlag af indholdet og karakteren af de oplysninger, som
SKAT modtog om formodet svindel med refusion af udbytteskat.
Vi har derfor ikke mulighed for at sammenholde de henvendelser, som SKAT mod-
tog i denne sag, med andre henvendelser for at konstatere, om henvendelserne i
denne sag svarede til øvrige henvendelser
–
som efter undersøgelser har vist sig
ikke at have noget på sig
–
eller om de med hensyn til indhold og/eller omfang af
det mistænkte forhold adskilte sig på en sådan måde, at det var indikeret ikke blot
at holde sig til generelle procedurer
–
som i denne sag viste sig utilstrækkelige til at
afdække de virkelige forhold tidligere, end det faktisk skete. Vi forholder os derfor
heller ikke til, om de procedurer, som SKAT har fastlagt for behandling af modtagne
henvendelser om mulige uregelmæssigheder, kan anses for hensigtsmæssige og
tilstrækkelige.
3.3
3.3.1
U
KS
Beslutningen om at stille refusion af udbytteskat i bero
Som nævnt modtog SKAT ad flere omgange hen over sommeren 2015 oplysninger
udefra om formodet svindel med refusion af udbytteskat. Disse oplysninger blev,
straks da SKAT modtog de første oplysninger, underkastet en undersøgelse med
henblik på at fastslå, om de vedrørte faktiske forhold.
Den øverst placerede medarbejder, som var direkte involveret i undersøgelsen af
de modtagne oplysninger, var underdirektør Anne Munksgaard. Undersøgelserne
blev foretaget af medarbejdere i SKATs afdeling Særlig Kontrol.
SKAT har i forbindelse med tidligere undersøgelser af forløbet oplyst, at
relevante
enheder blev orienteret om risikoen for mulig svindel.
Af materialet fra sommeren
2015 fremgår, at Anne Munksgaard telefonisk og ved e-mail underrettede direktør
i Indsats Jim Sørensen om de modtagne oplysninger, og at Jim Sørensen ved e-mail
kvitterede herfor. Den medarbejder i Særlig Kontrol, der havde fået tildelt sagen,
rettede omkring en uge herefter ved e-mail henvendelse til en medarbejder i Beta-
ling og Regnskab. I henvendelsen anmodes alene om oplysninger om proceduren
for udbetaling af refusion af udbytteskat mv., og den indeholder ikke henvisninger
til mulig svindel.
SKATs afdeling for Særlig Kontrol har udarbejdet et notat om forløbet dateret 8.
januar 2016. Af dette notat fremgår:
Sagen er efter gældende procedure oprettet som en anmeldelse og oversendt til
Særlig Kontrol (SK) fra Visitering og Kontrol.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0470.png
UKS Side 2925
470/613
Dok.nr. 18142586.1
Anne Munksgaard kontakter på dette tidspunkt underdirektøren i Betaling og Regn-
skab telefonisk med henblik på at orientere om anmeldelsen.
...
Konklusion:
Ud fra ovenstående beskrivelse af hændelsesforløbet, er det vores klare opfattelse,
at det ikke kan kritiseres, at udbetalingerne ikke blev stoppet efter første tip, med
henvisning til følgende begrundelser:
Den første anmeldelse havde så sparsomme oplysninger og var af en så-
dan karakter, at den krævede yderligere undersøgelser. Som nævnt var
det ikke umiddelbart muligt at finde match i SKATs IT-systemer. Selvom
Særlig Kontrol havde fået fat i de originale blanketter umiddelbart efter
første henvendelse til Regnskab ..., ville disse blanketter have krævet yder-
ligere kontrol, herunder henvendelse til ansøgerne i udlandet, eventuelt
udenlandske myndigheder samt Værdipapircentralen, inden det ville
have været muligt at konstatere, at der var tale om svindel. Disse kontrol-
processer ville have taget flere måneder. Som nævnt i andre sammen-
hænge, er der indsendt dokumentation for skattepligt til et andet land
samt dokumentation for modtagelse af udbytte, hvorfor svindlen ikke
umiddelbart kunne opdages. Dertil kommer, ... Det er med andre ord først
ved henvendelsen fra ..., hvor svindlen beskrives mere indgående, at der
er et mere oplyst grundlag at arbejde videre på.
Særlig Kontrol havde ikke kendskab til kritikpunkterne i revisionsrappor-
terne eller det stigende antal refusioner/stigende udbytterefusionsbeløb
på anmeldelsestidspunktet.
...
Det er først, da det kan dokumenteres, at der eksempelvis er tilbagebetalt
for meget i udbytte sammenlignet med indeholdt udbytte på et nærmere
navngivent selskab, at der er en klar indikation for, at noget er helt galt.
...
U
KS
[…]
Det fremgår endvidere af Anne Munksgaards e-mail af 7. august 2015, jf. afsnit 3.4.1
nedenfor, at SKATs skattelyprojekt og underdirektør Lisbeth Rasmussen, SKAT Ind-
sats, på et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev orienteret om sagen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0471.png
UKS Side 2926
471/613
Dok.nr. 18142586.1
Af notatet fremgår:
Frem til anmeldelsen til SØIK den 24. august 2015:
I forbindelse med ... modtaget i dagene ... de formodede svindlere ved, at der sidder
en (muligvis to) mand (mænd) et sted, vist i Høje Tåstrup, ...
I forbindelse med orienteringen, formentlig den ... til underdirektøren i Regnskab,
Rene Frahm Jørgensen, fortæller jeg ham, at ... der sad en mand i Høje Tåstrup og
ordnede blanketterne. Rene siger på det tidspunkt, at han mener, at de tidligere har
fået en anmeldelse på ham, men at de dengang undersøgte det. Det var, da Rene
sad i sekretariatet, men at der ikke var noget på ham.
Jeg fortæller min medarbejder, Christian Ekstrand, at han skal være opmærksom
på, at ... der sidder en mand i Høje Tåstrup, men at vi ikke kan lægge mere i det, jfr.
Renes oplysninger.
Efter anmeldelsen til SØIK den 24. august 2015:
26.8.15: Jim Sørensen ringer og siger, at der er en sag om medarbejderligning på
den pågældende. Rene og jeg snakker sammen, han har ikke vidst noget som helst
om det. Sagen har stået på siden 2011 og vedrører 2006-2010.
3.3.2
3.3.3
U
KS
SKAT har i et notat dateret den 11. januar 2016 beskrevet de undersøgelser, som
SKAT havde foretaget, før man modtog de seneste oplysninger, således, at de først
modtagne oplysninger
blev kontrolleret i videst muligt omfang efter gældende procedurer. ... blev således
blandt andet kontrolleret i sagsbehandlingssystemerne og relevante enheder blev
orienteret om risikoen for mulig svindel ...
SKAT fandt efter disse undersøgelser ikke grundlag for at indstille refusionen af ud-
bytteskat eller at foretage tilpasninger i de hidtidige arbejdsgange. SKAT har oplyst,
at de undersøgelser, der blev foretaget, ikke omfattede en manuel gennemgang af
modtagne refusionsanmodninger, som udelukkende forelå i fysisk form.
De oplysninger, som SKAT efterfølgende modtog, udløste yderligere undersøgelser.
På grundlag af disse skrev Dorthe Pannerup Madsen den 3. august 2015 en e-mal
til Sven Nielsen, hvoraf fremgår:
Vil du meget hurtigt se på nedenstående navne og give mig besked om, hvorvidt der
er foretaget udbetaling af udbytteskat.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0472.png
UKS Side 2927
472/613
Dok.nr. 18142586.1
Hvis der ligger ansøgninger om refusion om udbytteskat, som ikke er behandlet
færdig, så skal ikke udbetales, før forholdene er blevet undersøgt nærmere.
3.3.4
Der blev herefter den 6. august 2015 holdt et møde om sagen. Af referatet fra mø-
det, der er dateret den 7. august 2015, fremgår:
Som følge af anonym anmeldelse til forretningsområdet Indsats, Særlig kontrol har
der været afholdt møde den 6. august 2015 med følgende mødedeltagere:
Christian Baden Ekstrand, Særlig kontrol 3
Maj-Britt Nielsen, Store Selskaber
Flemming Simonsen, Store Selskaber
Jeanette Nielsen, Udvikling Kundeservice
Sven Nielsen, Betaling og Regnskab
Sarah Bidstrup, Betaling og Regnskab
Dorthe Pannerup, Betaling og Regnskab
U
KS
...
...
SKATs tavshedspligt blev indskærpet over for mødedeltagerne, da sagen fortsat er
under efterforskning i Særlig Kontrol 3, ...
Anmeldelsen går på, at der udbetales refusion af udbytteskat ...
Der er tale om misbrug af dobbeltbeskatningsreglerne, ...
Det blev aftalt på mødet, at Særlig kontrol og Betaling og Regnskab sammen skal
gennemgå ... for at konstatere, hvorvidt der er hold i sagen samt fremfinde revisi-
onssporet for udbetalingerne.
Efterfølgende er der udtaget en antal stikprøver, som viser, at der er hold i sagen
og denne vil kræve yderligere efterforskning i Særlig Kontrol.
De udtagne stikprøver opfylder de formelle regler til ansøgning samt tilhørende do-
kumentation.
Jf de foreliggende oplysninger er der tale om fejlagtige udbetalinger svarende til ...
De modtagne ansøgninger om refusion af udbytteskat kan stoppes med henvisning
til § 69B i Kildeskatteloven:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0473.png
UKS Side 2928
473/613
Dok.nr. 18142586.1
Endvidere skal der foretages gennemgang af den sagspool vedrørende refusion af
udbytteskat, som Betaling og Regnskab har liggende for at sagerne kan visiteres til
sagsbehandling for eventuel udbetalingsstop.
...
3.3.5
Af et notat dateret den 6. oktober 2016 fremgår om forløbet, i forbindelse med at
beslutningen om at sætte refusion af udbytteskat i bero blev truffet:
Særlig Kontrol er blevet bedt om at redegøre for SKATs udbetalinger vedrørende
refusion af udbytteskat den 6. august 2015, hvor der blev truffet afgørelse om ud-
betalingsstop på området.
3.4
3.4.1
U
KS
Som det fremgår af vedlagte bankudskrift er der blandt andet udbetalt 105.296.081
kr. den 6. august 2015. Ved gennemgang af de relevante underbilag er det konsta-
teret, at dette beløb vedrører svindelsagen. Beløbene vedrører to ansøgninger mod-
taget og behandlet i henholdsvis juni og juli 2015. De er tastet i SKATs system 3S
den 3. august 2015, men bogført og frigivet den 6. august 2015 kl. 10:18:48. Mødet,
hvor udbetalingsstoppet blev besluttet, startede kl. 10.30, hvorfor beløbet er frigivet
før beslutning om udbetalingsstoppet.
Der er endvidere udbetalt 229.297.304 kr. til Nordea vedrørende den såkaldte reg-
nearksordning. Dette beløb er også bogført og frigivet kl. 10:18:48.
De anmeldelser om formodet svindel, som SKAT har foretaget til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, var ledsaget af et excelark, hvor
de enkelte refusionstransaktioner er opført med angivelse af blandt andet beløb
og dato. Af dette regneark synes at fremgå, at der, i tiden efter at SKAT modtog de
første oplysninger, blev refunderet et trecifret millionbeløb, som er omfattet af
SKATs anmeldelser.
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke op-
lysning om, hvem der traf beslutningen om at stille refusionen af udbytteskat i bero.
Underretning om beslutningen om at stille refusion af udbytteskat i bero
Den 7. august 2015 skrev René Frahm Jørgensen en e-mail til Jens Sørensen med
Dorthe Pannerup Madsen og Anne Munksgaard c.c. Af e-mailen fremgår:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0474.png
UKS Side 2929
474/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi er blevet kontaktet fra Særlig kontrol angående en anmeldelse. Der er afholdt
møde i går med deltagere fra Særlig kontrol, Store Selskaber, Kundeservice (proces-
ejer) og os
–
vedhæfter det referat, der er udarbejdet fra Dorthes side. Vi indgår i
den efterfølgende afdækning af det evt. problem.
Dette er en early warning
–
og skal behandles fortroligt. Jeg blev i formiddags ringet
op af Susanne Thorhauge (procesejer), der oplyste mig at hun havde givet Jonatan
en mundtlig orientering
–
og at Jonatan skulle have møde med Erling A. senere i dag
i anden anledning, hvor denne sag måske ville blive nævnt.
@Anne: Forsøgt at ringe til dig i dag og har indtalt en besked. Jeg tænker at du
allerede har orienteret om den mulige sag til Jim & Jesper R.
3.4.3
3.4.4
U
KS
3.4.2
Senere samme dag skrev Anne Munksgaard en e-mail til Lill Helene Drost med Chri-
stian Baden Ekstrand c.c. Af E-mailen fremgår:
Hej, jeg går ud fra, at I kan koordinere og trække på BC og Store Selskaber. Hvis I
tænker på ejerskab i Indsats, må det være os, jfr. 289-sager og SØIK, men selvfølge-
lig i samarbejde med Store Selskaber. Jeg er tilbage fra ferie på mandag, så lad os
snakke sammen, hvis der er brug for yderligere afklaring af snitflader. Så taler jeg
med dem. Kan se, at Rene, underdirektør i BC, også har orienteret sin direktør mv.
Og ja, lad os få SØIK på banen nu. Tænk lige på en orientering af skattelyprojektet,
Morten Bøhm, hvis der er noget fremadrettet. Har tidligere sagt til ham og Lisbeth
Rasmussen, at vi havde fået denne anmeldelse.
Vi har ikke kunnet konstatere, at beslutningen blev kommunikeret til Jesper Røn-
now Simonsen (og heller ikke til Skatteministeriet, jf. afsnit 3.3.5 ovenfor) i forbin-
delse med, at den blev truffet. Der foreligger et beslutningsreferat fra et møde den
12. august 2015 i SKATs direktion, som ikke indeholder spor af, at udbytteskat blev
drøftet. Af dagsordenen for mødet fremgår af mulig betydning alene, at pkt. 5 var
Aktuelle sager,
men punktet er ikke afspejlet i referatet.
Den 20. august 2015 skrev Anne Munksgaard en e-mail til Susanne Hjernøe, Jim
Sørensen, JP-Hovedpostkasse Indsats, Janne Wesch Lorentzen og Jan Lund, hvoraf
fremgår:
..., hermed VIP-orientering til videre foranstaltning ifølge aftale med Jim.
Det tidligste udkast til den nævnte VIP-orientering, som så vidt ses findes i det ma-
teriale, der er indgået i vores undersøgelse, er dateret den 12. august 2015.
Samme dag kl. 19.48 sendte Anne Munksgaard en e-mail til Jesper Rønnow Simon-
sen med dette indhold:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0475.png
UKS Side 2930
475/613
Dok.nr. 18142586.1
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0476.png
UKS Side 2931
476/613
Dok.nr. 18142586.1
Emne:
VIP-orientering
Iflg. aftale med Jim.
Af den nævnte VIP-orientering fremgår:
VIP-Orientering
Anledning:
Mistanke om svindel med tilbagesøgning af udbytteskat-
ter
Sagen omhandler formodet svindel med tilbagesøgning af udbytteskat-
ter for 2014 på 1 mia. kr og 2015 på 8 mia. kroner ved udnyttelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO) ...
Der har været afholdt møde med Dorthe Pannerup (Betaling og Regnskab, SAP 38
Høje Taastrup) og repræsentanter fra Store Selskaber den 6/8 2015, hvor problem-
stillingen og eventuelle tiltag blev drøftet. Der er indsat stop for udbetalinger ...
Af beløbet kan 600 mio. henføres til 2012 og 2013. For 2014 og 2015 er der udbetalt
henholdsvis 2,5 og 3,1 milliarder kroner.
...
SKAT har den 11. august 2015 taget kontakt til Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet
–
SØIK og orienteret dem om problemstillingen
og sagens omfang. SØIK afventer anmeldelse fra SKAT. Anmeldelsen forventes af-
sendt senest mandag den 24. august 2015.
3.4.5
3.4.6
4.
U
KS
Efter indholdet af VIP-orienteringen sammenholdt med, at intet tyder på andet,
lægger vi til grund, at Jesper Rønnow Simonsen først blev underrettet om sagen om
formodet svindel ved denne VIP-orientering.
Om SKATs orientering af Skatteministeriet henvises til afsnit 6 nedenfor.
Efter at SKAT på grundlag af de seneste oplysninger, som man havde modtaget
udefra, havde besluttet midlertidigt at indstille al refusion, blev der foretaget en
manuel gennemgang af relevant materiale. Denne gennemgang viste, at der forelå
mange refusionsanmodninger vedrørende de selskaber, som nu indgår i Statsad-
vokaten for særlig Økonomisk og International Kriminalitets efterforskning.
SKAT Jura og Stabs notat af 22. august 2015
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0477.png
UKS Side 2932
477/613
Dok.nr. 18142586.1
Den 22. august 2015 afgav SKAT Jura og Stab en vurdering af spørgsmålet, i hvilket
omfang SKAT forvaltningsretligt havde mulighed for at stille ekspeditionerne af an-
modninger om refusion af udbytteskat i bero som følge af de oplysninger, der hen
over sommeren 2015 var fremkommet om muligt uberettigede anmodninger om
refusion.
Notatet har dette indhold:
Stop for tilbagebetaling af kildeskat
SKAT Jura er blevet anmodet om at undersøge i hvilket omfang, SKAT har mulighed
for at stoppe for tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 69 b med henblik på kon-
trol af udbetalingens rigtighed.
SKAT Jura har af Betaling og Regnskab fået oplyst, at tilbagebetalingerne sker som
følge af indeholdt kildeskat i forbindelse med udbetaling eller godskrivning af ud-
bytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger, jf. reglen i kildeskattelovens
§ 65.
Funktionsleder Dorthe Pannerup Madsen, Betaling og Regnskab, har oplyst, at de
nuværende anmodninger om tilbagebetaling ikke er over 14 dage gamle.
Konklusion:
U
KS
Er der i forbindelse med udbetaling af udbytte sket indeholdelse af kildeskat, og
overstiger indeholdelsen af kildeskat, hvad der endeligt kan indeholdes efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, har modtageren krav på tilbagebetaling af belø-
bet.
Det fremgår af kildeskattelovens § 69 b, stk. 1, at beløbet skal tilbagebetales inden
for 6 måneder fra modtagelse af en anmodning om udbetaling.
Der er således hjemmel til at undlade at foretage tilbagebetaling af kildeskat i en
periode på indtil 6 måneder fra modtagelsen af anmodningen, så SKAT i de kon-
krete sager kan foretage nærmere undersøgelser med henblik på at fastslå om, de
skattepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er berettigede til beløbet.
SKAT har i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om tilbagebetaling af kil-
deskat mulighed for at indkalde yderligere materiale med henblik på kontrol af, om
betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, og SKAT kan efter kildeskattelovens §
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0478.png
UKS Side 2933
478/613
Dok.nr. 18142586.1
69 b, stk. 2, afbryde 6 måneders fristen, hvis modtagerens forhold gør, at SKAT ikke
kan foretage den nødvendige kontrol
I tilfælde, hvor beløbet udbetales efter 6 måneders fristen uden at dette beror på
modtagerens forhold, skal beløbet forrentes efter opkrævningslovens § 7, stk. 2,
med tillæg af 0,4 % pr. påbegyndt måned.
Det retlige grundlag
Kildeskattelovens § 69 b blev indsat i kildeskatteloven ved lov nr. 591 af 18. juni
2012, om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven,
skatteforvaltningsloven og forskelige andre love.
U
KS
Kildeskattelovens § 69 b har følgende ordlyd:
§ 69 b. Har nogen, der er skattepligtige efter § 2 eller selskabsskattelovens § 2,
modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt
kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsover-
enskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EU om en
fælles ordning for beskatning af renter eller royalties, tilbagebetales beløbet
inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning
om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der
den skattepligtige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk.
2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Stk.2. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke
foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt,
afbrydes udbetalingsfristen efter stk. 1, indtil modtagerens forhold ikke læn-
gere hindrer kontrol.
Stk. 3. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende
grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab, kan forvaltningen kræve
sikkerhedsstillelse af modtageren. Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve
sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke
endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.
Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med Skatteudvalgets behandling af lov-
forslaget til lov nr. 591 af 18. juni 2012. Af de specielle bemærkninger til bestem-
melsen, fremgår bl.a. følgende:
”Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst efter 6 måneder, idet
skattemyndighederne gives en frist på 6 måneder til at behandle anmodningen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0479.png
UKS Side 2934
479/613
Dok.nr. 18142586.1
om tilbagebetaling. Fristen er valgt under hensyntagen til, at sager om inde-
holdelse af kildeskat i mange tilfælde kan være komplekse at afdække. For at
vurdere, om den skattepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er
den berettigede til at modtage det overskydende beløb, skal der ofte foretages
tilbundsgående undersøgelser af eksempelvis koncernstruktur og overliggende
ejerforhold. Fristen på 6 måneder følger Kommissionens anbefalinger i »Hen-
stilling om procedurer for kildeskattelettelser C(2009)7924 af 19. oktober
2009«.
Hvis modtageren vægrer sig ved at medvirke til at afklare de forhold, der skal
danne grundlag for vurderingen af, om modtageren er den reelt berettigede,
eller ikke afgiver tilstrækkelige oplysninger, kan skattemyndighederne afbryde
fristen på 6 måneder, indtil betingelserne for udbetaling er opfyldt. Afbrydes
udbetalingsfristen på 6 måneder, sker der også en udskydelse af forrentnin-
gen.
Har skattemyndighederne således behov for at få afdækket eksempelvis det
modtagende selskabs ejerforhold, og det modtagende selskab ikke medvirker
hertil på tilstrækkelig vis, kan skattemyndighederne efter en konkret vurdering
afbryde fristen på 6 måneder, indtil det modtagende selskab har fremlagt de
nødvendige oplysninger.
Skattemyndighederne vurderer konkret, hvilke oplysninger der er nødvendige
for at undersøge, om betingelserne for udbetaling af indeholdt kildeskat er til
stede. Det er modtagerens pligt at fremlægge dokumentation for eller sand-
synliggøre disse oplysninger. Efterkommer modtageren ikke skattemyndighe-
dernes anmodning, er skattemyndighederne berettigede til at afbryde udbeta-
lingsfristen efter den foreslåede § 69 B, stk. 1, i kildeskatteloven.
Forslaget om sikkerhedsstillelse i forbindelse med tilbagebetaling af indeholdte
kildeskatter på udbytter, renter og royalties skal sikre det offentlige mod tab
af skattekrav i sager, som ikke er endeligt afgjort ved domstolene.
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og
kontrollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre,
at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som
ikke anses for retmæssig ejer.”
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0480.png
UKS Side 2935
480/613
Dok.nr. 18142586.1
Juras vurdering
Som det fremgår af forarbejderne til lov nr. 591 af 18. juni 2012, der er refereret
ovenfor, blev 6 måneders fristen i kildeskattelovens § 69 b indsat netop for at give
skattemyndighederne mulighed for i den enkelte konkrete sag at foretage tilbunds-
gående undersøgelser med henblik på at fastslå, om den skattepligtige, der anmo-
der om tilbagebetaling, reelt også er den berettigede til at modtage det oversky-
dende beløb.
SKAT har i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om tilbagebetaling af kil-
deskat mulighed for at indkalde yderligere materiale med henblik på kontrol af, om
betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, med henblik på at sikre, at der ikke sker
uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke kan anses for
retmæssig ejer.
5.
5.1
U
KS
Jeanette Nielsens e-mail af 10. august 2015
Det fremgår af kildeskattelovens § 69 b, stk. 1, at beløbet skal tilbagebetales inden
for 6 måneder fra modtagelse af en anmodning om udbetaling.
Der er således hjemmel til at undlade at foretage tilbagebetaling af kildeskat i en
periode på indtil 6 måneder fra modtagelsen af anmodningen, så SKAT i de kon-
krete sager kan foretage nærmere undersøgelser med henblik på at fastslå om, de
skattepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er berettigede til beløbet.
SKAT har i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om tilbagebetaling af kil-
deskat mulighed for at indkalde yderligere materiale med henblik på kontrol af, om
betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, og SKAT kan efter kildeskattelovens §
69 b, stk. 2, afbryde 6 måneders fristen, hvis modtagerens forhold gør, at SKAT ikke
kan foretage den nødvendige kontrol
I tilfælde, hvor beløbet udbetales efter 6 måneders fristen uden at dette beror på
modtagerens forhold, skal beløbet forrentes efter opkrævningslovens § 7, stk. 2,
med tillæg af 0,4 % pr. påbegyndt måned.
Forelæggelse i august 2015 for SKATs direktion af notat om opfølgning på SIRs
rapport af 30. maj 2013
Den 10. august 2015 skrev Jeanette Nielsen en e-mail til Dorthe Pannerup Madsen
og Sven Nielsen med blandt andre Maj-Britt Nielsen, Flemming Simonsen og Su-
sanne Thorhauge c.c. Af mailen fremgår:
Emne:
forretningsgang refusion af udbytteskat
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0481.png
UKS Side 2936
481/613
Dok.nr. 18142586.1
Jeg vedlægger, som aftalt i sidste uge, en ny version af overordnet beskrivelse af de
nuværende forretningsgange vedrørende refusion af udbytteskat. Lad mig endelig
høre, såfremt jeg har misforstået noget.
Jeg var jo endvidere begyndt på et notat om muligheder og overvejelser i forhold til
en forbedring af forretningsgangene. Jeg vil omskrive mit første udkast, og har der-
for ikke vedlagt dette. Jeg tænker imidlertid, at overvejelserne bør omhandle føl-
gende:
mulighed for løbende kontroller i forhold til "regnearksordningen" (bilag
3)
muligheder og udfordringer ved afstemning af anmodning om refusion til
den oprindelige indberetning om udbytte og indeholdt udbytteskat ved-
rørende udbyttemodtager
muligheder for digitalisering af ansøgningsproceduren og automatisk
sagsoprettelse
mulighed for udvidelse af den nævnte VP-ordning (nettoafregning)
5.2
5.2.1
5.2.2
U
KS
...
Susanne Thorhauges e-mail af 19. august 2015
Den 19. august 2015 skrev Susanne Thorhauge en e-mail til Jonatan Schloss med
Richard Hanlov og René Frahm Jørgensen c.c. Mailen har dette indhold:
Emne: Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-Rapport om udbyt-
teskat
Som aftalt fremsendes en orientering om status på de tiltag, SKAT har iværksat som
opfølgning på SIR-rapporten fra 2012 om udbytte.
Redegørelsen, der ligger til grund for orienteringen, er udarbejdet af procesejer (Sel-
skaber og Digitalisering) og Betaling & Regnskab hos René Frahm Jørgensen.
Richard har ikke haft mulighed for at godkende endnu.
Dagen efter, den 20. august 2015, videresendte René Frahm Jørgensen Susanne
Thorhauges e-mail til Jens Sørensen. René Frahm Jørgensens e-mail har dette ind-
hold:
Der er udarbejdet orientering fra procesejer (Selskaber og Digitalisering). Jeg har
godkendt den underliggende handleplan til SIR-rapporten fra 2012.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0482.png
UKS Side 2937
482/613
Dok.nr. 18142586.1
Den underliggende handleplan, som René Frahm Jørgensen henviser til, er for-
mentlig den, der er gengivet i kapitel 12, afsnit 54.2, ovenfor.
Samme dag skrev Jens Sørensen en e-mail med dette indhold:
Tak for det.
5.3
E-mailveksling om indholdet af forelæggelsen
Den 20. og 21. august 2015 foregik der en e-mailveksling mellem Susanne Thor-
hauge, Johnny Schaadt Hansen, René Frahm Jørgensen og Jens Sørensen om ind-
holdet af den redegørelse, der skulle forelægges for direktionen om opfølgningen
på SIRs rapport af 30. maj 2013. Richard Hanlov var c.c. på alle e-mails, men reage-
rede så vidt ses ikke på nogen af dem. Af e-mailvekslingen kan nævnes:
5.3.1
5.3.2
U
KS
Vil l godkende?
Den 20. august 2015 skrev Susanne Thorhauge en e-mail til René Frahm Jørgensen
og Johnny Schaadt Hansen og med Jens Sørensen, Jonatan Schloss, Richard Mads-
bjerg Hanlov og Jeanette Nielsen c.c. E-mailen har dette indhold:
Emne:
FORTROLIG
–
Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om
udbytteskat
Vedlagt ny version. l den uddybende redegørelse for status har vi indarbejdet svar
på Jonatans spørgsmål vedrørende afstemning af dataflowet mellem systemerne. l
forbladet i afsnittet vedrørende refusion er der endvidere indsat teksten om, at der
tilrettelægges en proces for yderligere sagsbehandling inden 1. oktober 2015.
Herefter skrev Johnny Schaadt Hansen senere samme dag, den 20. august 2015
således til Susanne Thorhauge med René Frahm Jørgensen c.c.:
Emne:
Re: VS: FORTROLIG
–
Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rap-
port om udbytteskat.
Jeg mener at Richard også skal godkende den inden den går videre. Jeg mener der
er en fejl i bemærkninger til revisionsrapporten under punktet ansvar. Efter min
mening har Kundeservice Erhverv ikke på noget tidspunkt haft ansvaret for opgave
og proces, dvs datoen for overgang til Kundeservice udvikling er den 1. april 2013
og ikke 1. april 2014.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0483.png
UKS Side 2938
483/613
Dok.nr. 18142586.1
Jeg vender tilbage med yderligere bemærkninger i morgen tidlig.
5.3.3
Dagen efter, den 21. august 2015, skrev Susanne Thorhauge en e-mail til Johnny
Schaadt Hansen, René Frahm Jørgensen og Richard Hanlov. E-mailen har dette ind-
hold:
Emne:
VS: VS: FORTROLIG
–
Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rap-
port om udbytteskat
Jeg har brug for hurtig godkendelse af forelæggelsen.
René du må specifikt forholde dig til sagsbehandlingen og ressourcer.
Johnny din anke vedr. ansvar er rettet notatet.
5.3.5
5.3.6
5.3.7
U
KS
Jeg har ingen bemærkninger.
5.3.4
Umiddelbart efter at have modtaget denne e-mail skrev Johnny Schaadt Hansen
således til Susanne Thorhauge, René Frahm Jørgensen og Richard Hanlov:
Emne: SV: VS: FORTROLIG
–
Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rap-
port om udbytteskat
Ligeledes umiddelbart efter at have modtaget denne e-mail skrev René Frahm Jør-
gensen således til Johnny Schaadt Hansen, Susanne Thorhauge og Richard Hanlov:
Emne:
SV: VS: FORTROLIG
–
Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rap-
port om udbytteskat
Jeg har skrevet mine ændringer ind med gulmarkering.
René Frahm Jørgensen fulgte denne e-mail op med en yderligere e-mail til de
samme modtagere:
Emne:
VS: VS: FORTROLIG
–
Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rap-
port om udbytteskat
Jeg er blevet bedt om at konkretisere nogle tal mv.
–
og har sendt nedenstående/ved-
lagte til Susanne mfl.
Er i overensstemmelse med det vi talte om i morges.
Senere samme dag, den 21. august 2015 skrev Jens Sørensen en e-mail til René
Frahm Jørgensen, hvoraf blandt andet fremgår:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0484.png
UKS Side 2939
484/613
Dok.nr. 18142586.1
Og jeg har sagt følgende til Jesper:
Jeg har aftalt følgende med René:
–
der er aftalt møde i Høje T. i dag, hvor procesejer, Kundeservice Erhverv og Beta-
ling og Regnskab deltager
–
har fastholdt, at det er ikke tilstrækkeligt, at der først er en ny proces på plads pr.
1. oktober. Vi skal i gang nu og skal kunne dokumentere en yderligere kontrol/ risi-
kovurdering (gerne afrapporteret i IRS)
–
Selve risikovurderingen (ud over at vi følger den nuværende proces) kan evt. tage
udgangspunkt i følgende:
–
depotudskrifter fra bank på udlodningstidspunkt
–
dokumentation (eller indberetning) for at udbytteskatten er tilbageholdt (udbytte-
nota og/eller købsnota til dokumentation til endelig udbyttemodtager)
-- (Procesejer/og Indsats har måske andet input)
–
den nuværende pulje på ca. 6.000 sager skal omfattes af den risikovurdering/evt.
stikprøvekontrol, som skal aftales i dag.
Vi udbetaler derfor ikke noget inden vi har proces på plads.
5.4
U
KS
Forelæggelsen
Af forelæggelsen for direktionen fremgår:
Forelæggelse for direktionen ...
Indstilling:
Direktionen tager orienteringen til efterretning. Orienteringen skal ses i sammen-
hæng med en orientering fra Indsats om muligt svig i milliardstørrelse med refusion
af udbytteskat til udlandet.
Problemstilling:
SKATs Interne Revision (SIR) afgav i maj måned 2013 en rapport om revision af ud-
bytteskat og royaltyskat for 2012. Rapporten konkluderede, at SKATs administra-
tion af området ikke er helt tilfredsstillende. Af rapporten fremgik 8 anbefalinger til
SKAT. Aktuel status for gennemførelsen af disse anbefalinger fremgår af vedlagte
notat.
Løsning:
Kundeservice, Udvikling fortsætter med og intensiverer arbejdet med gennemførel-
sen af anbefalingerne, herunder og ikke mindst de nødvendige systemændringer.
Det bemærkes i den forbindelse, at sagsbehandlingen med refusionsudbetalinger,
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0485.png
UKS Side 2940
485/613
Dok.nr. 18142586.1
der blev sat i bero, for at få afklaret, om- og på hvilken måde samt i hvilket omfang
en eventuel svig er foregået, er genoptaget. Man har opmærksomhed på anmod-
ninger, der kan relatere sig til den konkrete sag og fortager ikke udbetaling i disse
sager.
Der er været et stigende antal anmodninger om refusion af udbytteskat i de seneste
år. I 2014 har omfanget antaget ca. 40.000 sager og den samlede tilbagebetalte
udbytteskat udgjorde over 6 mia. kr. Anmodningerne håndteres i en manuel pro-
ces, og der har hidtil været afsat ressourcer svarende til ca. 2,75 årsværk i Betaling
og Regnskab til at modtage anmodningerne og forestå udbetalingerne jf den nu-
værende proces. I 2015 er der i Betaling og Regnskab tilført yderligere 2-3 årsværk
på opgaven, da mængden af manuelle ansøgninger er stigende.
5.5
U
KS
...
Set i lyset af den konkrete sag, så arbejdes der henimod, at der d. 1. oktober 2015
er tilrettelagt en proces, hvor Kundeservice Erhverv i samarbejde med Betaling og
Regnskab supplerer den nuværende bilagskontrol med en yderligere risikobaseret
sagsbehandling. Denne ændrede proces vil være gældende pr. d.d.
–
herunder også
for de sager, hvor der ikke i dag er sket udbetaling af udbytterefusion.
Det betyder, at der skal tilføres yderligere ressourcer og kompetencer med henblik
på sikre den nødvendige forbedring af opgaveløsningen. En kvalificering af ressour-
ceomfang vil kunne ske, når den nye proces har kørt i et kvartal.
Materiale:
a) Notat om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om udbytteskat
b) SIR-rapport om udbytteskat
...
Notat til direktionen om status for tiltag i anledning af SIRs rapport
Det notat om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om udbytteskat, som om-
tales i forelæggelsen, jf. afsnit 5.4 ovenfor, har dette indhold:
Orientering om status for tiltag i anledning af SIRrapport om udbytteskat
SKATs Interne Revision (SIR) afgav i maj måned 2013 en rapport om revision af
udbytteskat og royaltyskat for 2012. Rapporten konkluderede, at SKATs administra-
tion af området ikke er helt tilfredsstillende. Af rapporten fremgik 8 anbefalinger
(angivet med kursiv nedenfor) til SKAT Aktuel status for gennemførelsen af disse er:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0486.png
UKS Side 2941
486/613
Dok.nr. 18142586.1
At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter
for udbytteskat bør ændres, så de indregnes indenfor de retningslinjer
som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter
Status: Gennemført
At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndte-
ring af udbytteskat
U
KS
Status: Ansvaret for opgaven var tidligere delt mellem Inddrivelse, Betaling og Regn-
skab og Kundeservice, Udvikling. Pr. 1. april 2014 er det overordnede ansvar for
indberetninger via eKapital entydigt placeret i Kundeservice, Udvikling, Selskaber
og Digitalisering sammen med proces-ejeransvaret for afregningen af udbytteskat-
ten og indberetninger foretaget via TastSelv Erhverv. Der er igangsat drøftelser med
Kundeservice, Erhverv om løsning af konkrete opgaver relateret til udbytteadmini-
strationen. Der er dog ikke p.t. færdiggjort en skriftlig samlet beskrivelse af opgave-
og ansvarsfordelingen på udbytteområdet Der udarbejdes en endelig indstilling om
behov for placering af opgaver inden udgangen af september 2015.
At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer,
at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne
Status: Det er en meget kompleks afstemning, som berører systemerne NTSE, 3S,
SAPPS og RKO. Selskaber og Digitalisering har på møde hhv. den 20. november
2014 og 21.januar 2015 med SIR redegjort for det overordnede dataflow mellem
systemerne, herunder om risikoområder og muligheder for afstemning.
Foranlediget af disse møder har Selskaber og Digitalisering beskrevet krav til en
bestilling hos SKATs It-leverandør på en prøveafstemning. Der er ikke godkendt
budget til at gå videre med denne opgave.
SKAT har ikke mulighed for at foretage fuld og nøjagtig afstemning af dataflowet
mellem systemerne uden, at der gennemføres væsentlige systemændringer.
Dataflowet overvåges derfor pt. ved en manuel proces, hvor det sikres, at alle filer
fra System 3S indlæses i SAP PS. Eventuelle fejl identificeres og det sikres at der sker
genindlæsning. Endvidere er der mulighed for at bestille et udtræk af et såkaldt
mellemlager mellem NTSE og system 3 S for at sikre, at der ikke ligger data, der ikke
overføres fra NTSE til system 3S. SKAT har ikke mulighed for at lave et udtræk af
samtlige indberettede data fra NTSE for en bestemt periode, ligesom de heller ikke
kan trækkes fra system 3S.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0487.png
UKS Side 2942
487/613
Dok.nr. 18142586.1
Man kan ikke sige, at der foretages en manuel afstemning af, at alle data leveres
nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne, og Selskaber og Digitalisering forven-
ter ikke, at denne manuelle overvågning er tilstrækkelig.
Det er ikke på nuværende tidspunkt afdækket hvilke systemændringer, der skal fo-
retages for at afstemningen og kontrollen kan anses for at være tilfredsstillende. I
foråret 2015 har Selskaber og Digitalisering efter aftale med SIR-beskrevet krav til
bestilling af en prøveafstemning. Det vil sige en form for case for en tilfældig valgt
måned, hvor vi anmodede CSC om de nødvendige dataudtræk mellem systemerne
til brug for en afstemning. Formålet var bl.a. at have et grundlag for at kunne vur-
dere hvilke mere permanente tiltag, der var nødvendige. Udarbejdelse af estimat
og løsningsbeskrivelse lå i størrelsesordenen 130.000 kr. og hertil kommer omkost-
ninger til udførelse af selve opgave/levering af afstemning og dataudtræk. Der blev
ikke godkendt budget til at arbejde videre i dette spor.
At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning
U
KS
Status: I forhold til afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemodta-
gere er punktet delvist afsluttet. Der er med virkning fra 1. januar 2014 gennemført
væsentlige ændringer af indberetningsløsningen på TastSelv Erhverv for udbytte.
For ikke-børsnoterede selskaber skal der alene ske indberetning af udbyttemodta-
gere. Der skal ikke herudover ske angivelse af indeholdt udbytteskat Der er således
ikke længere en afstemningsproblematik i forhold til indberetninger for unoterede
aktier.
For børsnoterede selskaber indberettes oplysninger om udbyttemodtagere i eKapi-
talløsningen, mens den samlede udbytteangivelse indberettes af selskabet i Tast-
Selv Erhverv. Der er således fortsat et afstemningsproblem i denne situation. Det
overvejes, om det er muligt at samle indberetning af udbyttemodtagere og udbyt-
teangivelse i en arbejdsgang. Selskaber og Digitalisering forventer
–
inden udgan-
gen af 2015
–
at igangsætte en analyse af den samlede indberetningsløsning for
udbytte.
At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at
pålægge dagbøder samt skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse
som andre steder i organisationen
Status: Det er vurderet, at det ikke er muligt at gennemføre processen med den
nuværende ressourceallokering til udbytteadministrationen. Det er ikke på nuvæ-
rende tidspunkt muligt at gennemføre maskinel afstemning mellem selvangivelsens
felt 37 og den indberettede udbytteangivelse, og det er derfor vanskeligt at foretage
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0488.png
UKS Side 2943
488/613
Dok.nr. 18142586.1
en systemmæssig udvælgelse af sager, der bør' pålægges dagbøder eller ansættes
skønsmæssigt.
At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af ud-
bytteskat og
At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der
skal kontrolleres/påses forinden anmodning imødekommes
Status: Der er udarbejdet en overordnet beskrivelse af de nuværende forretnings-
gange vedrørende refusion af udbytteskat Der kan anmodes om refusion enten ved
udfyldelse af en blanket og indsendelse af dokumentation, eller ved den såkaldte
"regnearksordning".
U
KS
I forhold til regnearksordningen, hvor der er indgået aftale med 3 pengeinstitutter
om indsendelse af anmodninger på deres kunders vegne, foretages kontrol af den
dokumentation, der indsendes. Der indsendes imidlertid ikke dokumentation i form
af attestation for skattepligt og udbyttenota i alle tilfælde. Der er ikke på nuvæ-
rende tidspunkt iværksat yderligere tiltag vedrørende kontrol, herunder proces for
anmodning om yderligere dokumentation.
Henset til det stigende antal sager og ønsket om yderligere kontrol af grundlaget
for udbetalingen vedrørende regnearksordningen, er der igangsat oplæring af flere
medarbejdere, der kan behandle anmodninger om refusion. Forskellige mulighe-
der for bedre sikring af korrekt refusion har været drøftet, herunder behovet for en
egentlig fornyelse af aftalegrundlaget med de 3 pengeinstitutter samt undersøgelse
af mulighederne for udvidelse af VP-ordningen (nettoafregning) med flere lande.
Der arbejdes henimod, at der d. 1. oktober 2015 er tilrettelagt en proces, hvor Kun-
deservice Erhverv i samarbejde med Betaling og Regnskab supplerer den nuvæ-
rende bilagskontrol med en yderligere risikobaseret sagsbehandling. Denne æn-
drede proces vil være gældende pr. d.d. herunder også for de sager, hvor der ikke
i dag er sket udbetaling af udbytterefusion.
Det bemærkes endvidere, at der gennem flere år
–
i regi af OECD
–
har været arbej-
det på at opstille rammerne for et standardiseret system (TRACE), hvorefter proce-
durerne for refusion af udbytteskat kan effektiviseres. Implementeringen af syste-
met vil betyde, at der i højere grad kan ske indeholdelse af den korrekte udbytteskat
ved udbytteudlodningen, således at der ikke efterfølgende skal ske refusion af ud-
bytteskatten. Danmarks eventuelle deltagelse i TRACE kræver systemudvikling og
gennemførelse af lovændring. Tidshorisonten kendes ikke.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0489.png
UKS Side 2944
489/613
Dok.nr. 18142586.1
At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges
og den lever op til SKATs vejledning regnskabsafslutning
–
lokale firmako-
der
Status: Gennemført.
6.
Underretning af Skatteministeriet om den formodede svindel med udbytte-
skat
Den 24. august 2015 sendte Anders Faurby, SKAT HR og Stab, til en funktionspost-
kasse "JP-Postkasse forelæggelser" en e-mail med dette indhold:
6.1
6.2
U
KS
Forelæggelsens indhold
Af forelæggelsen fremgår:
Forelæggelse for skatteministeren
...
De medfølgende notater
Efter aftale med Jesper Rønnow Simonsen vedlægges forelæggelse.
Anders Faurby sendte umiddelbart efter forelæggelsen til Jesper Rønnow Simon-
sen, Jonatan Schloss, René Frahm Jørgensen, Jan Lund, Jim Sørensen, Anne Sophie
Springborg Stricker, Winnie Jensen, Susanne Hjernøe, Jens Sørensen og Susanne
Thorhauge.
Mistanke om omfattende økonomisk kriminalitet begået mod SKAT
Bemærkninger
SKAT har 24. august 2015 sendt en anmeldelse om formodet økonomisk kriminali-
tet med udbetaling af udbytteskat 'til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-
ternational Kriminalitet (SØIK).
Der vedlægges et notat, der belyser sagskomplekset, samt et udkast til orientering
af Skatteudvalget. ...
Forelæggelsen var underskrevet af bl.a. Jens Sørensen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0490.png
UKS Side 2945
490/613
Dok.nr. 18142586.1
6.2.1
Med forelæggelsen fulgte to notater, som beskriver baggrunden for SKATs mis-
tanke og anmeldelsen til SØIK. I det ene notat (det, som blev sendt til Folketingets
Skatteudvalg) er omfanget af den formodede svindel skematisk udtrykt således:
Tabel 2. Udbytteskat (antal sager)
2012
2013
2014
30.765
33.861
41.764
15
251
954
Antal sager
Antal vedr. økono-
misk kriminalitet
Note: Antallet af sager i 2015 er til og med d. 21. august 2015
2015
33.638
900
U
KS
Det vedhæftede notat, som blev sendt til Folketingets Skatteudvalg, redegjorde for,
at SKAT havde indgivet anmeldelse om mistanke om økonomisk kriminalitet til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Notatet be-
skrev forløbet hen over sommeren 2015 og fremgangsmåden ved den formodede
svindel og indeholdt endelig oplysning om, at SKAT havde besluttet at sætte refu-
sion af udbytteskat i bero. Det hedder herom:
Skærpet proces for refusion af udbytteskat
SKAT har besluttet at sætte refusion af udbytteskat i bero. For de ca. 6.000 verse-
rende anmodninger, forventer SKAT at have afsluttet en gennemgang og behand-
ling/kontrol af disse sager inden for den lovgivningsmæssige frist på 6 måneder.
SKAT har i sagsbehandlingen mulighed for at indkalde yderligere materiale med
henblik på kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, med henblik
på at sikre, at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager,
som ikke kan anses for retmæssig ejer. SKAT åbner først for udbetalinger på områ-
det, når en sikker proces er etableret.
Ud over opstramningen af udbetalingsprocessen har SKAT nedsat en task force for-
ankret i SKATs afdeling Særlig Kontrol, som skal forestå fortsatte undersøgelser og
bistå med en gennemgang af området, så forretningsgangen tager højde for de
konstaterede risici.
SKAT har sammen med Intern Revision, der tidligere har revideret området, iværk-
sat et arbejde for at se på SKATs procedurer, og om disse tilgodeser Intern Revisions
tidligere afgivne anbefalinger. SKAT har derudover anmodet Intern Revision om at
undersøge, hvorledes administrationen og kontrollen omkring refusion af udbytte-
skat fremadrettet styrkes.
Vedrørende 1. afsnit af det citerede bemærker vi, at den e-mail, hvormed SKAT ori-
enterede Skatteministeriet om den formodede svindel, tillige var vedhæftet et an-
det notat uden angivelse af adressat, hvori det anføres:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0491.png
UKS Side 2946
491/613
Dok.nr. 18142586.1
SKAT har sat refusion af udbytteskat i bero
Det fremgår så vidt ses ikke af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse,
om dette notat er sendt til nogen.
6.2.2
Af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, fremgår, at en række centralt
placerede medarbejdere i SKAT i weekenden den 22.-23. august 2015 havde arbej-
det med orienteringen til Skatteministeriet, og at afdelingschef Birgitte Christensen,
Skatteministeriet, i et vist omfang den 23. august blev inddraget heri. Materialet
indeholder så vidt ses ikke oplysning om, at der forud herfor var kontakt fra SKAT
til Skatteministeriet i anledning af sagen.
6.2.4
U
KS
6.2.3
Kort efter at sagen om den formodede svindel med udbytteskat blev offentligt
kendt, den 27. august 2015, stillede MF Dennis Flydtkjær dette spørgsmål (spørgs-
mål 30) til skatteministeren:
I sagen om uretmæssig udbetaling af udbytteskat på 6,2 mia. kr. bedes ministeren
oplyse, hvornår man i Skatteministeriet første gang blev gjort opmærksom på fejl i
kontrollen med udbetalingerne? Ministeren bedes samtidig oplyse, om tidligere mi-
nistre er blevet gjort opmærksomme på problemet?
Den 16. november 2015 besvarede skatteminister Karsten Lauritzen spørgsmålet
således:
Mandag den 24. august 2015 modtog jeg en orientering fra SKAT, hvoraf det frem-
gik, at SKAT potentielt stod med en sag om økonomisk kriminalitet af et større om-
fang. Af samme orientering fremgik det, at SKAT samme dag havde sendt en anmel-
delse om formodet økonomisk kriminalitet med udbetaling af udbytteskat til Stats-
advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).
Departementets ledelse fik forud herfor fredag den 21. august 2015 en foreløbig
mundtlig orientering og modtog søndag den 23. august 2015 udkast til den nævnte
orientering fra SKAT.
Jeg kan oplyse, at der ikke tidligere har været tilsvarende ministerforelæggelser om
fejl i kontrollen med udbetalingerne. Jeg kan derudover henvise til besvarelsen af
SAU alm. del spm. 34 (2. samling 2014/15).
Samme dag som SKAT havde sendt forelæggelsen om udbytteskattesagen til Skat-
teministeriet, den 24. august 2015, videresendte René Frahm Jørgensen den til Dor-
the Pannerup Madsen:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0492.png
UKS Side 2947
492/613
Dok.nr. 18142586.1
Til egen orientering. Bemærk, at der står de ca. 6.000 anmodninger
–
det gør vi ikke
noget ved (og jeg siger ikke yderligere vedrørende dette).
Dorthe Pannerup Madsen besvarede samme dag René Frahm Jørgensens e-mail
således:
Tak for mail
–
jeg har kaldt Sven Nielsen og Birgitte Grevy til møde i morgen tidlig,
så jeg har et overblik til projektmødet, hvordan fordelingen af de stoppede 10.198
refusionssager er, opdelt i regneark og papiransøgning
Det har en vis betydning for, hvor mange medarbejdere, som der skal sættes til
scanne refusionssager ind i CAPTIA.
7.
7.1
U
KS
Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål
Emne:
Udbytterefusion
Emne:
VS: Udbytterefusion
...
Jeg er nødt til at forholde mig til det reelle antal, men notatet til forelæggelse er jo
også skrevet på et tidligere tidspunkt.
Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål om opfølgning i anledning af kildeskat-
telovens § 69 B
Senere samme dag, den 24. august 2015, skrev Jesper Rønnow Simonsen en e-mail
til Jonatan Schloss og Richard Hanlov med dette indhold:
Se vedhæftede markeringer i betænkningen her. Hvilke procestiltag blev der gjort i
forlængelse af lovens vedtagelse?
Richard Hanlov videresendte samme dag Jesper Rønnow Simonsens e-mail til Jens
Sørensen med Jonatan Schloss c.c.:
Den vedhæftede fil manglede
–
derfor denne. René har fået den også.
Den vedhæftede fil var en indscannet kopi af den betænkning, som Jesper Rønnow
Simonsen havde henvist til
–
Skatteudvalgets betænkning af 11. juni 2012 til lov-
forslag nr. L 173 FT 2011-12 om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0493.png
UKS Side 2948
493/613
Dok.nr. 18142586.1
skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. Betænknin-
gen, herunder den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 69 B, er gengivet
i kapitel 10, afsnit 38.3, ovenfor.
Betænkningen gengives her delvist (med Jesper Rønnow Simonsens markeringer
sat med fed):
Herudover foreslås det, at skattemyndighederne får mulighed for at afbryde udbe-
talingsfristen og dermed forrentningen, hvis modtagerens forhold hindrer kontrol
af, om modtageren reelt er den udbetalingsberettigede. Dette princip anvendes al-
lerede i dag i opkrævningslovens § 12, stk. 3, hvor skattemyndighederne kan af-
bryde fristen for eksempelvis udbetaling af negativ moms, hvis virksomhedens for-
hold gør, at myndighederne ikke kan foretage kontrol.
U
KS
Er der i forbindelse med udbetaling af udbytter, renter eller royalties sket indehol-
delse af kildeskat, og overstiger indeholdelsen af kildeskat, hvad der endeligt kan
inde- holdes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlems-
stater eller direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter eller
royalties, har modtageren krav på tilbagebetaling af beløbet.
Vedrørende tilbagebetalingen bemærkes, at hvis det eksempelvis følger af en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, at kildeskatten skal nedsættes, men ikke frafaldes,
og medfører dette, at Danmark ikke indeholder kildeskat, vil det være det fulde be-
løb, der tilbagebetales til modtageren.
Skattemyndighederne skal inden for 6 måneder fra modtagelsen af anmodningen
om udbetaling sørge for, at beløbet udbetales til den berettigede. Sker udbetaling
senere end 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen, foreslås det, at kravet
forrentes med en rente svarende til renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Hermed svarer renteniveauet for forrentning af kildeskattekrav i det væsentligste til
den forrentning, som opnås ved tilbagebetaling af overskydende skatter.
Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst efter 6 måneder, idet skatte-
myndighederne gives en frist på 6 måneder til at behandle anmodningen om tilba-
gebetaling.
Fristen er valgt under hensyntagen til, at sager om indeholdelse af
kildeskat i mange tilfælde kan være komplekse at afdække. For at vurdere,
om den skattepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er den be-
rettigede til at modtage det overskydende beløb, skal der ofte foretages til-
bundsgående undersøgelser af eksempelvis koncernstruktur og overliggende
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0494.png
UKS Side 2949
494/613
Dok.nr. 18142586.1
ejerforhold. Fristen på 6 måneder følger Kommissionens anbefalinger i »Hen-
stilling om procedurer for kildeskattelettelser C(2009)7924 af 19. oktober
2009«.
...
Skønner skattemyndighederne efter en konkret vurdering, at udbetaling af
kilde- skat vil medføre en nærliggende risiko for tab, kan skattemyndighe-
derne kræve, at modtageren stiller sikkerhed, forinden udbetaling foretages.
Skattemyndighederne kan kun stille krav om sikkerhedsstillelse, hvis kravet er om-
tvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.
Har skattemyndighederne således administrativt afgjort, at det udbetalende sel-
skab skal indeholde kildeskat, og har det udbetalende selskab indeholdt kildeskat-
ten, men påklaget afgørelsen og fået medhold ved en højere instans, kan skatte-
myndighederne kræve sikkerhedsstillelse af det modtagende selskab, som anmoder
om udbetaling af kildeskatten, hvis skattemyndigheden har indbragt afgørelsen for
en højere instans.
De foreslåede regler skal sikre det offentlige mod tab af skattekrav i de tilfælde, hvor
skattemyndighederne efter en endelig afgørelse ved domstolene har fået medhold
i kravet om indeholdelse af kildeskat, men hvor kildeskatten i den mellemliggende
periode er blevet udbetalt til et udenlandsk selskab eller en udenlandsk person.
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og
kontrollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at
sikre, at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modta-
ger, som ikke anses for retmæssig ejer.
Den foreslåede § 69 B i kildeskatteloven har virkning for anmodninger om tilbage-
betaling, der ikke er afgjort af told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2012,
jf. lovforslagets § 10, stk. 1.
Provenumæssige konsekvenser
Provenumæssigt tilsigter ændringsforslaget at undgå, at Danmark taber pro-
venu i forbindelse med manglende muligheder for inddrivelse af uberettigede
refusioner af indeholdt udbytteskat m.v. Hertil kommer en eventuel mindre
besparelse i forbindelse med overgangen til anvendelse af rentesatsen i op-
krævningsloven i stedet for rentesatsen fra renteloven ved forsinket tilbage-
betaling af kildeskat på udbytter m.v.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0495.png
UKS Side 2950
495/613
Dok.nr. 18142586.1
7.2
7.2.1
E-mailveksling mellem Jens Sørensen og René Frahm Jørgensen om besvarelsen
Samme dag, den 24. august 2015, skrev René Frahm Jørgensen en e-mail til Jens
Sørensen med dette indhold:
Det som Jesper har markeret er decideret kontrol
–
og det har vi ikke foretaget. Vi
har kontrolleret den indsendte dokumentation ud fra de processer der som opfølg-
ning på revisionen i maj 2013 (2012) er beskrevet.
Svarer du eller skal jeg?
7.2.2
Jens Sørensen besvarede umiddelbart denne e-mail således:
Enig i, at vi ikke har foretaget kontrol.
Men derfor er det også vigtigt, at vi nærlæser arbejdsgruppes anbefalinger
–
der vel lig-
ger forud for lovændringen.
7.3
7.3.1
7.3.2
U
KS
Kan du og dine hjælpe her.
Mailveksling om Susanne Thorhauges notat af 20. august 2014
Sideløbende med e-mailvekslingen mellem René Frahm Jørgensen og Jens Søren-
sen videresendte Richard Hanlov Jesper Rønnow Simonsens e-mail til Susanne
Thorhauge:
Dagen efter, den 25. august 2015, besvarede Susanne Thorhauge Richard Hanlovs
e-mail således, idet hendes mail også var stilet til Jonatan Schloss og med Jan Muff
Hansen og Jeanette Nielsen c.c.:
L 173 er en del af den daværende regerings indsats for, at selskaberne betaler den
rette skat og i mindre omfang kan unddrage sig beskatning ved brug af gennem-
strømningsselskaber og skattelylande. Bl.a. blev hjemlen til de åbne skattelister ved-
taget ved samme lov.
Kildeskattelovens § 69B er ikke systemunderstøttet, og vedtagelsen gav derfor ikke i
sig selv anledning til ændrede processer vedrørende systemerne. § 69B retter sig
mod den manuelle sagsbehandling af refusionsanmodninger i Høje Taastrup. Jeg
ved ikke, i hvilket omfang og hvordan den nye hjemmel er udmeldt til den relevante
enhed. Vi vil undersøge hos Jura, om den blev indarbejdet i den juridiske, vejledning
og/eller evt. indgik i en efterfølgende instruktionsrunde.
Indsats (Store Selskaber) har kørt et kildeskatteprojekt. I den forbindelse har StS
udarbejdet vedhæftede notat af 20. august 2014, hvor man bl.a. under henvisning
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0496.png
UKS Side 2951
496/613
Dok.nr. 18142586.1
til§ 69B anmoder om at få tilsendt refusionsanmodninger på over 1 million kr. med
henblik på stikprøveudtagning.
Det er ikke umiddelbart klart, til hvilken enhed i Borger og Virksomhed notatet er
sendt, eller om det er sendt til Produktionsforum. Det synes dog at fremgå af den
medsendte mail, at StS har sendt det til Dorthe Pannerup i Høje Taastrup (René
Frahm Jørgensen), men hvad er foretaget i forhold til sagsbehandlingen vides ikke
pt.
Jeg ved ikke om Jens kender til det konkrete notat, jf hans tidligere svar.
Det notat af 20. august 2014, som Susanne Thorhauge omtalte i sin e-mail, er gen-
givet i kapitel 12, afsnit 42.1, ovenfor.
7.3.4
7.3.5
U
KS
Emne:
Fwd: Udbytterefusion
?
7.3.3
Som anført i kapitel 12, afsnit 42.2, ovenfor blev notatet den 23. september 2014
sendt til Jack Holk, funktionsleder i Fonde og Koncerner Vest, som vedhæftet fil til
en e-mail, uden at det af materialet fremgår, hvordan han i 2014 forholdt sig til det.
Den 10. august 2015 videresendte Maj-Britt Nielsen, chefkonsulent i Store Selska-
ber, den nævnte e-mail til Flemming Simonsen og Poul Buus Lassen med denne
bemærkning:
Her svaret til Kundeservice fonde og foreninger vest/Aalborg og som du sagde, må
Dorthe Pannerup også kende denne opgavefordeling.
Samme dag, den 10. august 2015, videresendte Flemming Simonsen Maj-Britt Niel-
sens e-mail til Jeanette Nielsen:
Jeg tror ikke det er så godt, at jeg sender KL § 69B sagerne til dig
–
tavshedspligt.
Men jeg har modtaget nedenstående og vedhæftede fra Maj-Britt Nielsen.
Der er der hedder Jack Holk og to af hans medarbejdere (den ene hedder Ane Edelbo
Lauritzen) der tilsyneladende skulle bistå udbyttekontoret (Dorthes kontor). Hvor-
vidt det er sket, ved jeg ikke.
Umiddelbart efter at have modtaget Susanne Thorhauges e-mail af 25. august
2015, jf. afsnit 7.3.2 ovenfor, videresendte Jonatan Schloss denne til Jens Sørensen
og René Frahm Jørgensen med en e-mail med dette indhold:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0497.png
UKS Side 2952
497/613
Dok.nr. 18142586.1
Ligeledes den 25. august 2015 videresendte Susanne Thorhauge denne e-mailveks-
ling til Richard Hanlov og Jonatan Schloss:
Til orientering.
7.3.6
Senere samme dag, den 25. august 2015, sendte René Frahm Jørgensen en e-mail
til Dorthe Pannerup Madsen med dette indhold:
Emne:
Korrespondance
–
jeg har behov for en snak med dig
Se vedhæftede i følgende rækkefølge:
1. Fwd: Udbytterefusion
–
mail fra Jonatan. Bemærk det som Susanne T. skriver
–
hvordan er opgaven "skåret" og hvem har vidst hvad?
2. VS: Refusionsanmodninger (kildeskat)
–
mail fra Susanne T.- hun ringede til mig
tidligere i dag.
Det er klart en følge af det som tidligere har talt om
–
og jeg vil meget gerne stå på
mål for vores prioriteringer.
Jeg svarede Jens, at jeg tidligst kunne levere noget i morgen
–
og han svarede retur
"skal være i morgen".
...
U
KS
Dorthe Pannerup Madsen besvarede samme dag René Frahm Jørgrensens e-mail
således:
Tak for mail
–
jeg har nu gennemgået mine mails for 2014 og 2015
–
jeg har ikke
modtaget notatet af 20. august 2014 vedrørende refusionsanmodninger
–
Store Sel-
skabers kildeskatteprojekt.
Jeg undre mig over formuleringen i nedenstående mail
–
er det møntet på mig eller
Lisbeth Rømer?
Med den sidste sætning henviser Dorthe Pannerup Madsen til Peter Tøttrups e-mail
af 23. september 2014, jf. kapitel 12, afsnit 42.2.2.2, ovenfor:
En tilsvarende anmod-
ning er desværre aldrig blevet besvaret af den tidligere ansvarlige driftsenhed i Høje-
Tåstrup.
Senere samme dag, den 25. august 2015, besvarede René Frahm Jørgensen Jonatan
Schloss’ e-mail
til ham og Jens Sørensen, jf. afsnit 7.3.5 ovenfor, således:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0498.png
UKS Side 2953
498/613
Dok.nr. 18142586.1
Jeg har nu sammen med Dorthe Pannerup haft mulighed for at undersøge den rolle
vi har haft i nedenstående.
Notat af d. 20. august 2014
Notatet ses ikke at være sendt til Dorthe Pannerup eller undertegnede, hvorfor vi
ikke har haft mulighed for at agere på det. Jeg har set min egen mail igennem for
både 2014 og 2015 og det samme har Dorthe gjort
–
uden resultat. Det er uvist om
det er sendt direkte til en medarbejder i min afdeling, men tænker ikke at det er den
metode vi anvender til at implementere ny lovgivning på i SKAT.
...
7.3.7
Ligeledes den 25. august 2015 skrev Dorthe Pannerup Madsen en e-mail til Orla
Kristensen til dennes private e-mailadresse med oplysning om, at SKAT dagen før
havde indgivet anmeldelse til SØIK om formodet økonomisk kriminalitet. I den for-
bindelse skrev Dorthe Pannerup Madsen:
Håber at l nyder sol, vandet og varmen.
Her i SKAT er det også blevet meget varmt, jf nedenstående:
... [En redegørelse om, at SKAT dagen forinden havde indgivet anmeldelse til
Statsadvokaten for særlig Økonomisk og international Kriminalitet om formo-
det svindel med refusion af udbytteskat, og om baggrunden herfor]
Det fylder rigtig meget og René er lidt bekymret for sit job.
Jeg oplever også, at min person bliver sværtet, men sådan er det vel altid i den slags
sager.
U
KS
...
...
Dagen efter, den 26. august 2015, besvarede Orla Kristensen Dorthe Pannerup
Madsens e-mail således:
Det lyder som om lisbeths forudanelser er blevet opfyldt. Hun har jo gentagne gange
bedt både Østbanegade og ledelsen i BR gøre noget ved det hul der kontrolmæssigt
var omkring refusion af udbytteskat.
Har du snakket med Lisbeth rømer. Har du hendes gamle papirer og indstillinger
vedr kontrol af udbytteskat. Ellers burde du nok lige kontakte hende. ...
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0499.png
UKS Side 2954
499/613
Dok.nr. 18142586.1
Dorthe Pannerup Madsen besvarede den 1. september 2015 Orla Kristensens e-
mail således:
Her går det godt
–
det er en meget travl tid med besøg af Intern Revision, ...
Jeg har talt med Lisbeth Rømer og hun siger
–
det samme som dig, at hun jo har
sagt det gentagne gange, men talt for døve øre.
...
Knivenes kamp har kørt i nogen tid nu, specielt hos René og Susanne Thorhauge.
8.
U
KS
...
...
Kvartalsstatus 2. kvartal 2015 til SKATs direktion
Frank Høj Jensen er usynlig og gået i flyverskjul.
René er ikke stolt af situationen, da Lisbeth Rømer har skrevet et notat til Jesper
Rønnow om refusion af udbytteskat.
Aftalerne med de 3 banker om aflevering på regneark er af Jura blevet dødsdømt.
Medarbejderne i HTA og jeg er rykket endnu mere tæt sammen.
Betaling og Regnskabs status for 2. kvartal 2015 blev afleveret til SKATs direktion
den 7. september 2015. Om revisionsrapport 12-014, Revision af udbytte- og royal-
tyskat, hedder det:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0500.png
UKS Side 2955
500/613
Dok.nr. 18142586.1
U
KS
Anbefalinger
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for ud-
bytteskat bør ændres, så de indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejled-
ningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle
data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i
organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den
lever op til SKATs vejledning regnskabsafslutning
–
lokale firma koder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal
kontrolleres/påses forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter
Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med
anbefalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Ar-
bejdsgruppen er forankret i Betalings- Regnskabskontoret.
Punktet er afsluttet.
Ad 2) Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe
mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den
arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med
fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status den 17. august 2015:
I rapporten fra Intern Revision nævnes de forskellige aktører og deres rolle i forhold
til udbytteområdet. Den nedsatte arbejdsgruppe med deltagelse af de nævnte ak-
tører har bl.a. haft til formål at skabe en tættere dialog og drøfte eventuelle snitfla-
der og/eller opgavefordelinger, således at opgavefordelingen er klar, og der er sam-
men- hæng i hele processen. Endvidere er der foretaget en omorganisering i april
2014, hvorefter det overordnede ansvar for indberetninger via eKapital ligger under
Kundeservice, Udvikling, Selskaber og Digitalisering, sammen med proces-ejeran-
svaret for afregningen qf udbytteskatten og indberetninger foretaget via TastSelv
Erhverv. Ansvaret for den samlede proces er således samlet i Udvikling, Selskaber
og Digitalisering. Der er endvidere igangsat drøftelser med Kundeservice, Erhverv
om losning af konkrete opgaver relateret til Udbytteadministrationen. Der er dog
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0501.png
UKS Side 2956
501/613
Dok.nr. 18142586.1
ikke p.t. færdiggjort en skriftlig samlet beskrivelse af opgave- og ansvarsfordelingen
på udbytteområdet.
Videre forløb:
Der udarbejdes en endelig indstilling om behov for placering qf opgaver inden den
30. september 2015.
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere
af- klare hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kon-
troller i Intern Kvalitetssikring. Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kom-
pleks af- stemning, som berører systemerne NTSE, 35 og SAPPS.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet.
Endvidere er det aftalt, at Udvikling Erhverv indhenter omkostningsskøn hos CSC,
så det kan dokumenteres, at alle data er overført korrekt og fuldstændigt mellem
systemerne NTSE, 3S og SAPPS. for perioden 1. april-30. april 2015. Samt at der er
et grundlag for en vurdering af behovet for fremtidig afstemning/dokumentation til
kontrol af dataflow mellem systemerne. SIR holdes løbende orienteret om fremdrif-
ten på udviklingsopgaven.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkende/ser for FK 6112 Udbyt-
teskat beskrive fremdriften.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status den 17/8 2015:
Selskaber og Digitalisering har på møde hhv. den 20. november 2014 og 21. januar
2015 med Intern revision redegjort for det overordnede data.flow mellem syste-
merne, herunder om risikoområder og muligheder for afstemning. Foranlediget af
disse møder har Selskaber og Digitalisering beskrevet krav til en bestilling hos SKATs
IT-leverandør på en prøveafstemning. Der blev ikke godkendt budget til at gå videre
med denne opgave.
SKAT har ikke mulighed for at foretage fuld og nøjagtig afstemning af dataflowet
mellem systemerne uden at der gennemfores væsentlige systemændringer. Dataflo-
wet overvåges imidlertid påfølgende måde:
Der leveres månedlige udtræk af mellemlager fra NTSE til 3S for så vidt
angår eventuelle manglende overførsler af indberetninger vedrørende
den samlede udbytteangivelse. SKATs IT leverandør har endvidere leveret
udtræk vedrørende eventuelle manglende indlæsninger af indberettede
udbyttemodtagere i 3S efter anmodning fra SKAT
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0502.png
UKS Side 2957
502/613
Dok.nr. 18142586.1
Filoverførsel fra 3S til SAPPS overvåges og det kontrolleres, at alle filer
indlæses.
Det er endvidere på møde mellem IT-drift, Erhvervs- og Personafregningssystemer
og Selskaber og Digitalisering sket en drøftelse af dataoverførslen mellem 3S og
RKO. Det er foreslået, at den nuværende dataoverførsel fra 3S til RKO afvikles/afbe-
stilles. System 3S skal i stedet aflevere/indberette data ved en filoverførsel på
samme måde som eksterne indberettere. Denne metode vil i højere grad give SKAT
direkte adgang til at overvåge, om der opstår fejl ved indlæsningen af udbyttemod-
tagere i RKO. Det vurderes at denne ændring kan gennemfores uden væsentlige
omkostninger.
Endelig skal det bemærkes, at det er SKATs overordnede målsætning at system 3S
skal afvikles. Der har været igangsat projektbeskrivelse, men det har af ressource-
mæssige årsager været nødvendigt at stille dette arbejde i bero indtil videre. En
afvikling af system 3S (og dermed udvikling af nye integrationer) vil give mulighed
for at tage højde for, at der kan foretages den nødvendige afstemning af dataflowet.
Det bemærkes endelig, at Rigsrevisionen har påbegyndt løbende årsrevision af ud-
bytteskat.
Videre forløb:
Selskaber og Digitalisering vil genfremlægge anmodning om budget til bestilling af
prøveafstemning.
Ad 4) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstem-
ninger, der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og
Tastselv) og betaling. Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks af-
stemning, som berøre systemerne NTSE, 3S og RKO.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkende-
givet at det mest hensigtsmæssige er en system løsning.
En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse af løsningsmodeller.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkende/ser for FK 6112 Udbyt-
teskat beskrive fremdriften.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status den 17. august 2015:
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0503.png
UKS Side 2958
503/613
Dok.nr. 18142586.1
I forhold til afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtagere er
punktet delvist afsluttet. Der er med virkning fra 1. januar 2014 gennemført væ-
sentlige ændringer af indberetningsløsningen på TastSelv Erhverv for udbytte. For
selskaber, der ikke er noteret på et børs, skal der alene ske indberetning af udbyt-
temodtagere. Den indeholdte udbytteskat indberettes for hver udbyttemodtager og
der sker en systemmæssig opgørelse af den samlede indberettede udbytteskat pr.
vedtagelsesdato. Den samlede indberettede udbytteskat for de enkelte udbyttemod-
tagere danner grundlag for opgørelse af SKATs krav over for selskaber; der er såle-
des ikke længere en afstemningsproblematik i forhold til indberetninger for unote-
rede aktier.
Er der tale om børsnoterede selskaber, så indberettes oplysninger om udbyttemod-
tagere i eKapitalløsningen, mens den samlede udbytteangivelse indberettes af sel-
skabet i TastSelv Erhverv. Der er fortsat et afstemningsproblem i denne situation.
Selskaber og Digitalisering har arbejdet på etablering af standardrapport i DataWa-
rehouse til brug for afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemod-
tagere. Rapporten, som den foreligger p.t., skal revurderes, herunder udbygges med
data for udenlandske udbyttemodtagere. Der er arbejdet med enkelte cases, hvor
der kunne konstateres, det der ikke umiddelbart var overensstemmelse.
Det har på møde med Selskaber og Digitalisering, Betaling og Regnskab m.fl. og SIR
været drøftet om det er muligt, at samle indberetning af udbyttemodtagere og ud-
bytteangivelse i en handling som et forslag til systemændring, hvor eksempelvis ind-
beretningerne om udbyttemodtagerne i eKapital-løsningen kan danne grundlag for
en automatisk opgørelse af den samlede udbytteskat til betaling. Det vurderes, at
dette vil være en væsentlig systemændring. Selskaber og Digitalisering forventer
–
inden udgangen af 2015
–
at igangsætte en analyse af den samlede indberetnings-
løsning for udbytte, herunder om det også i forhold til børsnoterede selskaber
–
er
muligt at samle angivelse af udbytte og indberetning af udbyttemodtagere i en
handling.
Videre forløb:
Ved den planlagte analyse af den samlede indberetningsløsning for udbytte, der
igangsættes inden udgangen 2015, vurderes på mulighederne for at samle angi-
velse af udbytte og indberetning af udbyttemodtagere i en handling fs.v.a. børsno-
terede selskaber.
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare muligheden for
at pålægge selskaberne dagbøder for manglende indsendelse af angivelse.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0504.png
UKS Side 2959
504/613
Dok.nr. 18142586.1
Forskellige juriske aspekter har været drøftet med JURA og der er foretaget en af-
grænsning til sager om aktionærlån, som er beskrevet i styresignalet dateret den 3.
december 2014.
Der er udarbejdet en manuel proces for opkrævningen.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status 17/8 2015:
SIR anbefaler, at der ledelsesmæssigt bør tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne
for at pålægge dagbøder samt skønsmæssig ansættelse tages i anvendelse som an-
dre steder i organisationen.
Selskaber og Digitalisering har forespurgt JURA om muligheden for at foretage en
skønsmæssig fastsættelse af udbytteskat. Der er endvidere udarbejdet udkast til
brev og den overordnede forretningsgang er drøftet med Betaling og Regnskab. Det
er vurderet, at det ikke er muligt at gennemføre processen med den nuværende
ressourceallokering til Udbytteadministrationen, hvorfor anvendelse af bestemmel-
serne og implementering af processen kræver en ledelsesmæssig beslutning.
Henset til at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at gennemføre maskinel
afstemning mellem selvangivelsens felt 37 og den indberettede udbytteangivelse, er
det vanskeligt at foretage en systematisk udvælgelse af sager, der bør pålægges
dagbøder eller ansættes skønsmæssigt.
Videre forløb:
Der udarbejdes en endelig indstilling om behov for beslutning og placering af op-
gaven inden den 30. september 2015.
Ad 6) Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i
samarbejde med Betaling og Regnskab.
Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning
om fælles regler for etablering af et system til indeholdelse/refusion af udbytteskat
til udenlandske udbyttemodtagere, herunder muligheden for nettoindeholdelse.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status den 17. august 2015:
Selskaber og Digitalisering og Betaling og Regnskab har udarbejdet en overordnet
beskrivelse af de nuværende forretningsgange vedrørende refusion af udbytteskat.
Der anmodes om refusion enten ved udfyldelse af en blanket og indsendelse af do-
kumentation, eller ved den såkaldte "regnearksordning". I forhold til regnearksord-
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0505.png
UKS Side 2960
505/613
Dok.nr. 18142586.1
ningen, hvor der er indgået aftale med 3 pengeinstitutter om indsendelse af an-
modninger på deres kunders vegne, foretages kontrol af den dokumentation, der
indsendes. Der indsendes imidlertid ikke dokumentation i form af attestation for
skattepligt og udbyttenota i alle tilfælde. Der et ikke på nuværende tidspunkt iværk-
sat yderligere tiltag vedrørende kontrol, herunder proces for anmodning om yder-
ligere dokumentation. Der modtages et stigende antal sager vedrørende anmod-
ning om refusion. Henset til det stigende antal sager og ønsket om yderligere kontrol
vedrørende regnearksordningen, er der igangsat oplæring af flere medarbejder, der
kan behandle anmodninger om refusion. Forskellige muligheder for bedre sikring
af korrekt refusion har været drøftet, herunder behovet for en egentlig fornyelse af
aftalegrundlaget med de 3 pengeinstitutter samt undersøgelse af mulighederne for
udvidelse af VP-ordningen (nettoafregning) med flere lande.
U
KS
Det bemærkes endvidere, at der gennem flere år
–
i regi af OECD
–
har været arbej-
det på at opstille rammerne for et standardiseret system (TRACE), hvorefter proce-
durerne for refusion af udbytteskat kan effektiviseres. Implementeringen af syste-
met vil betyde, der i højere grad kan ske indeholdelse af den korrekte udbytteskat
ved udbytteudlodningen, således at der ikke efterfølgende skal ske refusion af ud-
bytteskatten. Danmarks eventuelle deltagelse i TRACE kræver systemudvikling og
gennemførelse af lovændring. Tidshorisonten kendes ikke.
Videre forløb
Selskaber og Digitalisering, Betaling og Regnskab, Kundeservice Erhverv arbejder
videre med muligheder og behov for fornyelse af aftalegrundlaget med de 3 penge-
institutter, herunder behovet for yderligere kontrol af den dokumentation, der lig-
ger til grund for de samlede refusioner via regnearksordningen.
Selskaber og Digitalisering undersøger endvidere mulighederne for udvide den nu-
værende VP-ordning, hvorefter der afregnes den korrekte udbytteskat efter den gæl-
dende dobbeltbeskatningsaftale på indeholdelsestidspunktet.
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstem-
melse med vejledningen for regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt
at indlægge yderligere kontroller, eventuelt at der i forbindelse med sandsynlig-
hedskontrollen/regnskabsgodkendelsen indarbejdes et punkt i SKATs vejledning
regnskabsafslutning
–
lokale firmakoder.
Der arbejdes fortsat på beskrivelsen i samarbejde med procesejer. Frist udestår.
Frist 31.05.2015 - (Udskudt)
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0506.png
UKS Side 2961
506/613
Dok.nr. 18142586.1
Aktuel status den 17. august 2015:
Se punkt 6.
Indstilling
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på den uafsluttede ak-
tivitet i punkt 8 og giver Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften
ved næste kvartalsopfølgning.
9.
Jonatan Schloss’ e-mail af 9. september 2015 til Jesper Rønnow Simonsen
Den 9. september 2015 sendte Jonatan Schloss en e-mail med dette indhold til Je-
sper Rønnow Simonsen:
U
KS
Emne:
Fortroligt
–
input til handlingsplan
Hermed som aftalt nogle tanker til brug for din handlingsplan, som jeg kunne se
ministeren bestilte i TV her til aften, dels vedr. evt. udskillelse af Inddrivelsen, dels
vedr. styrkelse af procesejerskabet jf. udbytteskat sagen.
1. Udskillelse af inddrivelsesopgaven
–
integration af betalingsopgaven i Kundeser-
vice
Den nuværende betalingsopgave hænger tæt sammen med dels Kundecenteret,
dels afregningsprocesserne i Udvikling. De nye kontrolopgaver knyttet til udbytte-
skatsrefusion er lagt i Erhverv. Det vil være positiv for kunderejserne, hvis betalings-
delen derfor kommer tilbage til KS. Kimen til nogle af de kundefjendske aktiviteter,
vi har i dag, er båret af manglende sammenhænge mellem opkrævning og betaling.
Kunderne forvirres og havner i en evig omstilling mellem søjler, der burde være
symbiotisk forbundene.
Vi er i SKAT dybt afhængige af, at vi kan tegne og overholde processer på tværs samt
tænke helhedsorienteret ift., at betalinger går automatisk på plads i vores systemer.
Vores ambition i en end-to-end proces vil være, at betalings flowet indarbejdes ty-
deligere i opkrævningsprocessen, således at vi kan få en målrettet vision om, at der
skabes en entydig reference mellem opkrævning og betaling. Visionen bør være, at
alle indkomne betalinger går på plads i regnskabet og bogføres automatisk - uden
medarbejderinvolvering indenfor 24 timer
–
OG at kunden kan se, at betalingen er
på plads. Denne vision skabes ved at skabe sammenhænge, hvor betalingsidentifi-
kationen er indlysende for kunderne i opkrævningsprocessen. Vi er i dag i høj grad
ramt af, at rigtig mange betalinger havner på interimskonti og er uplacerbare.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0507.png
UKS Side 2962
507/613
Dok.nr. 18142586.1
En meget stor del af kald fra vores kunder handler om betalinger, der ikke er gået
på plads, uretmæssige rykkere til kunder, som har betalt osv. Der skal derfor bygges
en robust bro mellem Kunde- og Betalingscenter, ligesom de systemmæssige bin-
dinger skal gås efter i sømmene. Organisatorisk vil det umiddelbart være oplagt at
fusionere Betalingscenteret med Kundecenteret pga. fælles kunder og opkald. Og
som en detalje
–
John har tidligere været chef for Betalingscenteret i opbygningsfa-
sen, så han kender opgaven og folkene. På det faglige vil det være opgavetyperne i
forbindelse med manuelle processer i forbindelse med betaling, afstemning af sy-
stemer, fejllistebehandling, hvor synergien er størst i forhold til Kundecentret. Disse
opgaver er vist nok alle placeret i Ringkøbing. Det vil endvidere give John handle- og
bevægelsesfrihed i stille perioder. John har selv argumenteret for, at en sådan op-
gavesammenlægning vil kunne indebære et effektiviseringspotentiale.
U
KS
Men det vil blive en meget stor afdeling med et kæmpe driftsansvar. Jeg kan forstå,
der også udestår en hel del implementeringsarbejde fra turnusanalysen der. En
mulighed kunne være at sparke et kontorchefniveau ind i forhold til John. Ledelses-
kraft er helt essentielt her. Afhængigt af, hvad der følger med fra Inddrivelsen skal
John i hvert fald have 1 KC + 2 AC ere til at styre og udvikle betalingscenteret oveni
de normale driftsfolk og funktionsledere. Dark horse her er, hvis der viser sig at
være flere ”åbne døre” i udbetalingskontrollen. På nuværende tidspunkt skønner vi
et behov for ca. 20 DTS ere/HK ere til at lave manuel kontrol på udbytteskatrefusion,
indtil der bliver lavet ny lov og IT. Men det kan vi risikere at skulle gange med flere,
hvis der som nævnt er andre steder, hvor processerne og udbetalingskontrollen er
utilstrækkelig. Det mangler jeg viden om, men man kan frygte det værste.
2. Læren af udbytteskat svindelsagen
–
styrke procesejerskab via GPS
Ambitionen om at skabe et end-to-end ansvar i SKAT som besluttet i GPS (God Pro-
ces Styring) modellen er nødvendig. Det er helt afgørende, at et entydigt ansvar for
alle aspekter af processerne er placeret. Uanset om processen påvirkes af ny lov-
givning, nyt IT eller ”bare” skal optimeres i alm. drift. Det har ikke været klart nok
tidligere (før 2015), hvem der har haft initiativforpligtelsen til at sikre, at driftens
processer tilpasses ny lovgivning, ny viden, nyt IT osv. Med GPS modellen er det
ansvar entydigt placeret i KS Udvikling fsva. ca. 80 % af SKATs centrale processer.
Undtaget er i al væsentlighed processerne omkring betaling og inddrivelse. Ved pkt.
1 placeres 95 % af procesejerskabet entydigt i KS Udvikling. Indsats vil stadig have
Told og noget kontrol. Jeg ved ikke, hvordan der arbejdes med GPS i Indsats.
Der har i foråret kørt en GPS implementeringsproces styret af Økonomi. Den er i
god gænge, men er på ingen måde i land. Opgaven er langt større end vi formentligt
er klar over. Læren af bl.a. udbytteskatsagen, men også ved at kigge på andre om-
råder er, at eksisterende manuelle processer enten slet ikke er beskrevne eller er
beskrevet for mange år siden og i meget varierende kvalitet og metodevalg. En del
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0508.png
UKS Side 2963
508/613
Dok.nr. 18142586.1
af dem er formentligt også ulovlige, som vi har set tidligere i Motor, Told og nu i
udbytteskatrefusion (regnearksmodellen).
Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at placere ansvaret entydigt, der skal også ses
på kompetencer og bemanding i KS Udvikling. Udvikling (eller nyt navn - Udvikling
og Processer) har reelt fået den ekstra opgave at udvikle procesbeskrivelser, ar-
bejdsmetoder og interne forretningsgange, der skal sikre kundernes retssikkerhed,
kundeindsigt, enkelthed, effektivitet og korrekthed i vores sagsbehandlingsproces-
ser. Det er en opgave, som er delvis ny for Udvikling (manuelle processer omkring
sagsbehandling har man ikke arbejdet med før) - og i en tid, hvor procesejerne i
forvejen er presset jf. vores mange IT udviklingsaktiviteter, TAK program, effektivi-
seringer osv. Jeg har i år givet Udvikling ca. 14 nye årsværk (udviklingskonsulenter
plus servicedesignere) til disse opgaver ved at tage fra driftsafdelingerne. Men med
dette vil det vare formentligt 3 år inden vi er bare nogenlunde igennem de vigtigste
processer. Udbytteskatsagen har lært os, at det kan vi ikke vente på.
Der skal derfor opbygges nye kompetencer og opgaver i Udvikling. En tanke kunne
være, at etablere et tværgående kontor i Udvikling med det sigte, at udvikle og kva-
litetssikre (særligt de "manuelle") processer i de kunderettede opgaver i SKAT. Et
stort arbejde i den forbindelse venter, så vi kan få beskrevet og kvalitetssikret vores
nuværende forretningsgange samt udvikle et bæredygtigt koncept for udrulning af
nye processer båret af lovgivning og effektiviseringsprojekter. Kontoret vil blive af
tværgående karakter i Udvikling og skal agere på tværs af procesejerkontorerne.
Fordelen bliver, at vi i højere grad end i dag sikrer tværgående processer og ensar-
tede sagsbehandlingsaktiviteter, der er gennemskuelige for kunderne. Kontoret vil
samtidig skulle agere sparringspartner for driftsunderdirektørerne på arbejdspro-
cesserne, således at udfordringer fanges tidligt og i opløbet. Driftsunderdirektø-
rerne vil fortsat have ansvaret for at overholde de aftalte processer, ligesom de og
deres folk væsentligt vil skulle bidrage til arbejdet med at kortlægge, beskrive og
forbedre de eksisterende processer.
Det nye kontor i Udvikling vil bruge de dedikerede udviklingskonsulenter i både ud-
rednings- og opbygningsarbejdet som ambassadører i implementeringen af beskri-
velserne af hidtidige- og fremtidige processer - og dermed sikre et vitalt tilbageløb
til procesejerne, så vi kan sikre vidensdeling og ensartethed.
Jeg tænker at kvalitets- og proceskontor i KS Udvikling fordrer en opmanding, hvis
vi skal rykke på den gamle ”gæld” med ubeskrevne / dårligt beskrevne/desiderede
forkerte manuelle og IT understøttede processer for alvor i 2016-17. Et slag på ta-
sken er ca. 2 personer for hver driftsafdeling, hvor der er kritiske processer med
risiko for fejl. Dvs. Motor, Person, Udland, Erhverv, Ejendom og så Betaling. Told
burde man også kigge på, men det må Jim svare på. Dvs. 6 * 2 = 12 AC ere + 1 KC.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0509.png
UKS Side 2964
509/613
Dok.nr. 18142586.1
Ekskl. Told. Man kan overveje at se på, om der kan flyttes folk fra Økonomi til dette
kontor. Dels Jørgen P s kontor, dels Majkens nye kontor har begge procesfolk sid-
dende, og er groft sagt tænkt som nogle, der skal sørge for, at Richards folk laver
deres arbejde. Dvs. de har en bestiller opgave, hvor der mere er brug for udfører i
den aktuelle situation med i hvert fald 2 års oprydningsarbejde foran os.
3. Forbehold
Jeg mangler indsigt i betalingscenteret, herunder turnusanalysen, og har ikke drøf-
tet overvejelserne med John, så det vil være en god idé, hvis jeg kunne nå at gøre
det, inden du laver dine endelige formuleringer.
Du tager selvfølgelig bare, hvad du kan bruge og smider resten ud. Vi har status-
møde i morgen, så der kan vi evt. lige vende det.
10.
10.1
U
KS
Forberedelse af mødet
AGENDA FOR MØDET
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Møde den 16. september 2015 mellem SIR og direktørerne for områderne Kun-
deservice, Inddrivelse, Indsats og IT
Til brug for mødet, hvor deltagerne skulle drøfte et udkast til SIRs rapport om SKATs
administration af udbytteskat (der i sin endelige form blev afgivet den 24. septem-
ber 2015, jf. kapitel 3, afsnit 1, ovenfor), var udsendt denne dagsorden:
Klarlæggelse af de enkelte direktørområders rolle i forbindelse med den lø-
bende administration af Udbytteskat. I må meget gerne udarbejde en oversigt
indeholdende arbejdsopgaver fordelt på direktørområder
Er nævnte roller blevet ændret i perioden 2010-2015
Foreligger der en samlet risikovurdering af udbytteområdet
Hvem varetager den løbende overvågning af setup'et for UDBYTTESKAT (Pro-
cesser, rutiner, forretningsgange, overvågende kontroller, kontroller indbyttet
i forretningsgangene)
Hvordan er kontrollerne fordelt på de enkelte direktørområder
Hvem har besluttet den nuværende ansvarsplacering på udbytteområdet
Eventuelt
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0510.png
UKS Side 2965
510/613
Dok.nr. 18142586.1
10.2
Mødet
I mødet deltog Kurt Wagner, Winnie Jensen, Jens Sørensen, Jim Sørensen, Jan Topp
Rasmussen og Jonatan Schloss.
10.3
Opfølgning på mødet, e-mailveksling den 17. september 2015
Den 17. september 2015, dagen efter det møde, der er omtalt afsnit 10.2 ovenfor,
foregik der en meget omfattende e-mailveksling mellem mødedeltagerne (i mindre
grad Kurt Wagner). Uddrag af denne e-mailveksling gengives i dette afsnit.
10.3.1
Kl. 9.21 skrev Jonatan Schloss en e-mail til Richard Hanlov, hvoraf blandt andet
fremgår:
10.3.2
U
KS
...
Jeg tænker en del over, hvordan vi får styr på processerne i KS og Betalingscenteret.
Taler også meget med Jesper om det.
Som jeg ser det har SKAT formentligt ikke i nyere tid systematisk gennemgået pro-
cesserne. Altså om de er lovlige, sikre, effektive og kundevenlige. Jeg tænker her pri-
mært på de manuelle processer.
Jeg vurderer, vi skal have et kontor/en taskforce på ca. 20 mand i 2 år til at gen-
nemgå hele butikken med de 4 briller på.
Som du ved, har jeg bedt Jesper om en opmanding/budget til det. Han prøver også
men frygter, at finansen afviser det meste.
Hvis Karsten får talt Jesper væk fra det, så er vi tilbage til, at vi selv skal løse opgaven
indenfor KS rammer.
Og vi skal løse opgaven! Efter GPS er det 100 % dig og mig, der står for skud næste
gang et eller andet går galt ude i driften, hvis der ikke er en god proces beskrevet.
Kl. 11.54 skrev Kurt Wagner en e-mail til Jonatan Schloss, Jens Sørensen, Jim Søren-
sen og Jan Topp Rasmussen med Jørn Haagensen c.c.:
Tak for mødedeltagelse i går. Som aftalt har jeg udarbejdet et kortfattet skriv inde-
holdende de forhold vi berørte på mødet i går.
I må meget grene melde tilbage, om I kan tilslutte jer indholdet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0511.png
UKS Side 2966
511/613
Dok.nr. 18142586.1
Kurt Wagners kortfattede skriv havde dette indhold:
1. Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen
Den nuværende ansvarsfordeling på udbytteområdet blev implementeret forbin-
delse med organisationsændringen pr. 1. april 2013.
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende
udbytteskat samt refusion heraf forankret ved følgende direktørområder:
Kundeservice
Inddrivelse
Indsats
IT
U
KS
Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række
delprocesser, der er forankret ved de involverede direktørområder.
Vurdering af kontroller samt kontrolniveau
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnet
fordeling af arbejdsopgaver på de enkelte direktørområder. Ved organisationsæn-
dringen pr. 1. april 2013 blev der ikke gennemført en vurdering af kontrollerne i
forbindelse med udbytteadministrationen. Der blev således ikke aktivt taget stilling
til kontrolniveauet på udbytteområdet, Herunder en opdeling af kontrollerne i de
enkelte forretningsgange samt kontroller af overvågende karakter. Som en følge
heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på de involve-
rede direktørområder.
Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar)
Direktørområdet Kundeservice
varetager den løbende administration af syste-
merne vedrørende angivelse af udbytte, indberetning af udbytte samt refusion af
udbytteskat. Kundeservice varetager ansvaret for afstemning mellem angivelse og
indberetning samt ansvaret for afstemning mellem indeholdt udbytteskat og den
efterfølgende bogføring.
Direktørområdet Inddrivelse
varetager den løbende udbetaling af udbytteskatte-
refusion. Processen omfatter udbetaling af ansøgt udbytteskatterefusion fra aktie-
ejere, der er omfattet af udenlandsk skattepligt. Processen omfatter i det væsent-
ligste følgende elementer:
Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagt påkrævede doku-
menter
Kontrollere, at anmodningen er bilagt relevante dokumenter
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0512.png
UKS Side 2967
512/613
Dok.nr. 18142586.1
Efterregning af det anmodede beløb for udbytteskatterefusion
Udbetaling af udbytteskatterefusion
Direktørområdet Indsats
gennemfører løbende projekter med henblik på at re-
ducere "Skattegabet". For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats
ikke gennemført indsatsprojekter rettet mod refusion af udbytteskat (Se afsnit xx,
henvisning til afsnittet vedr. 1. forsvarslinie).
Direktørområdet IT
initierer løbende ændringer af IT-understøtningen ændrings-
ønsker fra de enkelte procesejere henhold til ændringsønsker fra de enkelte pro-
cesejere.
Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning herunder vurde-
ring af det etablerede kontrolniveau
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af udbyt-
teområdet på tværs af de involverede direktørområder. Det er dog overfor Intern
Revision anført, at det ved organisationsændringen i april 2013 var forudsat, at
direktørområdet Kundeservice skulle varetage det samlede procesejeransvar og
ikke kun ansvaret for den del af processen, der er forankret ved Kundeservice. Reelt
har procesejerskabet dog været forankret ved samtlige 4 direktørområder i perio-
den efter organisationsændringen.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har
tillige medført, at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har
kunnet udgøre en platform for løbende velbegrundede ændringer af processen for
udbytteskat
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke
er ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den samlede
udbytteproces. De enkelte involverede direktørområder vil ud over at være ansvar-
lige for en løbende vurdering og efterfølgende forbedring af den del af processen,
der er forankret ved det pågældende direktørområde ligeledes være ansvarlig for
en samlet og effektiv udbytteproces.
Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat im-
plementeret på udbytteområdet:
Afstemning mellem angivelse og indberetning
Afstemning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring Bilags-
kontrol i forbindelse med udbetalingen af refusionsbeløb
Løbende regnskabsgodkendelser.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0513.png
UKS Side 2968
513/613
Dok.nr. 18142586.1
10.3.3
Kl. 13.20 sendte Kent D. Sørensen en e-mail til Jonatan Schloss med Susanne Thor-
hauge, Richard Hanlov, Jan Muff Hansen og Lars Tjæreby Rasmussen c.c. Af e-mai-
len fremgår:
En enkelt bemærkning mere:
Det fremgår af papiret
Det er dog overfor Intern Revision anført, at det ved organisationsændringen i april
2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice skulle varetage det samlede
procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af processen, der er forankret
ved Kundeservice. Reelt har procesejerskabet dog været forankret ved samtlige 4
direktørområder i perioden efter organisationsændringen.
10.3.4
U
KS
Opgavebeskrivelsen er dog ret klar:
Afdelingen Betaling og Inddrivelse varetager ejerskabet for alle ydelser og processer
indenfor Inddrivelse.
Afdelingen varetager desuden den tværgående koordinering for hele produktions-
området og bidrager til analyse, planlægning og styring af området.
I opgavevaretagelsen indgår blandt andet fordringshaverhåndtering, bidrag til lov-
givningsprocesser, forretnings- og procesudvikling, bestilling af systemændringer,
ministerbetjening, direktionsbetjening samt betjening af intern revision og Rigsrevi-
sionen.
Kl. 15.04 skrev Jonatan Schloss yderligere en e-mail til Kurt Wagner, med Jørn Haa-
gensen, Jens Sørensen, Jim Sørensen og Jan Topp Rasmussen c.c. Af denne e-mail
fremgår:
Jeg har tilladt mig at konsultere to af mine erfarne folk, som har været med hele
vejen (og længere til!).
I forhold til Kundeservices opgaver vedr. udbytteskatsrefusion har jeg derfor føl-
gende kommentarer til det fremsendte:
KS havde ansvaret for udbytteattestindbereretning i 3 S, men KS havde
ikke ansvar for sagsbehandlingen vedr. udbytteskatterefusion. KS havde
ansvaret for de processer, der skal muliggøre afstemning, men KS havde
ikke ansvar for selve afstemningen. Jeg vedhæfter en slide fra procesejer-
uddannelsen i 2010 som illustration af den hidtidige definition af proces-
ejerrollen. GPS er ved at ændre denne definition.
Mht. gennemførte kontroller, så blev der gennemført afstemning mellem
angivelse og indberetning for unoterede aktier pr. 1. januar 2014. Afstem-
ning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring blev
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0514.png
UKS Side 2969
514/613
Dok.nr. 18142586.1
10.3.5
10.3.6
U
KS
Jeg må erkende, jeg langt fra er enig!
Jeg har bemærkninger til følgende passus:
ikke gennemført. En afstemningsrapport kunne ikke bestilles hos CSC pga.
Økonomis afslag på bevilling til dette ønske.
Mht. overvågning af den samlede proces fremgår det af den gældende
opgavebeskrivelse jf. intranettet
(http://info.ccta.dk/getFile.aspx?Id=127114)
o
”Afdelingen Betaling og Inddrivelse varetager ejerskabet
for alle
ydelser og processer indenfor Inddrivelse.
o Afdelingen varetager desuden den tværgående koordinering for
hele produktionsområdet og bidrager til analyse, planlægning og
styring af området.
o I opgavevaretagelsen indgår blandt andet fordringshaverhåndte-
ring, bidrag til lovgivningsprocesser, forretnings-og procesudvik-
ling, bestilling af systemændringer, ministerbetjening, direktions-
betjening samt betjening af intern revision og Rigsrevisionen.”
Med ”Inddrivelse” ovenfor er ment forretningsområdet
Inddrivelse, hvorunder be-
talingsopgaverne ligger. Så jeg er usikker på, hvorfra det kommer, at ”det ved orga-
nisationsændringen i april 2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice
skulle varetage det samlede procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af
processen, der er forankret ved Kundeservice.”. Det kan sagtens være sandt, at no-
gen har sagt det, men mine folk kan ikke genkende opfattelsen eller finde papirer,
der bekræfter det.
Kl. 16.34 sendte Jens Sørensen en e-mail til Winnie Jensen, hvoraf fremgår:
Du skal måske også lige se hvad Jonatan har valgt at videresende, så alle der del-
tog i mødet i går er opdateret.
Kl. 17.42 sendte Jens Sørensen en e-mail til Kurt Wagner, Jonatan Schloss, Jim Sø-
rensen og Jan Topp Rasmussen med Jørn Haagensen c.c. og med dette indhold:
”Der
blev således ikke aktivt taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet,
herunder en opdeling af kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller
af overvågende karakter. Som en følge heraf blev der ikke taget stilling til en even-
tuel fordeling af kontroller på de involverede direktørområder.”
Organisationsændringen havde ikke til formål at tage aktiv stilling til disse områ-
der.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0515.png
UKS Side 2970
515/613
Dok.nr. 18142586.1
10.3.7
Kl. 18.38 besvarede Jim Sørensen Jens Sørensens e-mail, jf. afsnit 10.3.6 ovenfor,
således:
Forslag til samlet tilbagemelding til revisionen, da det ellers efter min mening kan
mistolkes.
Vigtigt at selvom det ikke er detailbeskrevet, så følger det jo hovedsporet i SKAT,
hvor der er forskellige kontrolhandlinger.
E-mailen var vedhæftet Kurt Wagners korte skriv med en række forslag til justerin-
ger.
10.3.8
11.
11.1
11.1.1
U
KS
Jeg har svært ved at se, det er så simpelt.
Ændringer i de gældende procedurer
Kl. 19.42 besvarede Jonatan Schloss Jens Sørensens e-mail, jf. afsnit 10.3.7 ovenfor,
således:
KS Afregning er og var procesejer fsva hovedprocessen afregning. Men samtidig va-
retog og varetager afdelingen Betaling og Inddrivelse ejerskabet for alle ydelser og
processer indenfor forretningsområdet Inddrivelse.
Det kan jeg kun læse som krydsende ansvarsområder og vel den egentlige grund til
at der har været en fælles arbejdsgruppe igennem alle årene. Og vel også kimen til
at der ikke i tide er gået i dybden med det her. Fælles ansvar er ingens ansvar og
alt det.
Ændringer i SKATs procedurer
–
eftersommeren 2015 og derefter
I forlængelse af, at refusion af udbytteskat den 6. august 2015 midlertidigt blev stil-
let i bero, iværksatte SKAT dels et konkret bagudrettet kontrolprojekt, dels et forløb,
der skulle designe den fremadrettede proces for håndtering af anmodninger om
refusion af udbytteskat. Efter at SIR den 24. september 2015 havde afgivet sin rap-
port, jf. kapitel 3, afsnit 1, ovenfor, fremlagde regeringen den 25. september 2015
sin handlingsplan ”SKAT ud af krisen”. Som led i de initiativer, som denne plan rum-
mer, blev der i oktober 2015 oprettet to nye enheder i SKAT: ’Task Force Udbytte’
og ’Den centrale Udbetalingsenhed’, som varetog disse aktiviteter.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0516.png
UKS Side 2971
516/613
Dok.nr. 18142586.1
Endvidere samlede SKAT opgaven med refusion af udbytteskat i fem nye udbytte-
enheder i SKATs Indsatsafdeling, som skal sikre en større grad af effektivitet og ens-
artethed i behandlingen af anmodninger om refusion af udbytteskat. Der blev i den
forbindelse tilført området væsentlige ressourcer, herunder et betydeligt antal års-
værk.
11.1.2
SKATs kontrolprojekt ”Kontrol Task Force Udbytte (Reclaim)” havde til formål at bi-
stå Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i den politi-
anmeldte sag om formodet økonomisk kriminalitet i forbindelse med refusion af
udbytteskat, at undersøge muligt uretmæssig refusion af udbytteskat uden for den
politianmeldte sag, særligt i forhold til udbetalinger, der var sket via konkrete agent-
virksomheder, og at kontrollere berostillede anmodninger om refusion af udbytte-
skat, der var og ville blive visiteret til kontrolprojektet, fordi de formodedes at være
uretmæssige.
SKAT etablerede endvidere et projekt, som skulle implementere et nyt proces- og
sagsbehandlingssystem for refusion af udbytteskat. De løsningsforslag, som pro-
jektet afstedkom, tog højde for de forhold, som var påpeget i de notater og rappor-
ter, som var udarbejdet over årene.
Med virkning fra 1. januar 2017 er en væsentlig del af opgaverne med administra-
tion af udbytteskatteområdet
–
håndtering af anmodninger om refusion af inde-
holdt udbytteskat samt opgaver forbundet med behandlingen af henvendelser
vedrørende frikort samt kildeskat på renter og royalty
–
således blevet samlet i Ind-
sats, Store Selskaber. Formålet hermed har været at få en entydig ansvarsplacering
på området og dermed lette løbende rapportering samt sikre ensartethed og effek-
tivitet i sagsbehandlingen.
11.1.3
11.2
U
KS
Den fremtidige organisering af SKAT
Skatteministeren har oplyst, at den samlede organisering af SKAT ændres grund-
læggende pr. 1. juli 2018, hvor der etableres syv specialiserede styrelser.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0517.png
UKS Side 2972
517/613
Dok.nr. 18142586.1
12.
12.1
12.1.1
Det fremtidige system for refusion af udbytteskat
Den tværministerielle arbejdsgruppe
I forbindelse med regeringens handlingsplan ”SKAT ud af krisen” blev der nedsat
en tværministeriel arbejdsgruppe med det overordnede mandat at kortlægge gæl-
dende regler og praksis for beskatning, indeholdelse og indberetning af udbytte
med henblik på at vurdere behovet for en justering af reglerne på området.
Skatteministeriet havde formandskabet i arbejdsgruppen, som desuden havde del-
tagelse af repræsentanter for Erhvervsministeriet, Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen
og SKAT. Herudover var Finans Danmark, VP Securities og en række pengeinstitut-
ter inddraget i arbejdet.
12.1.2
12.2
U
KS
Regeringens lovforslag
Arbejdsgruppen opstillede en række principper, som skal være opfyldt for at opnå
en optimal løsning for den fremtidige håndtering af udbyttebeskatning af aktionæ-
rer.
Det kun er den skattemæssigt retmæssige ejer, der kan opnå nettoindeholdelse
eller refusion af udbytteskat.
Der ikke sker refusion af udbytteskat for aktier i selskaber, som ikke har udlod-
det udbytte.
Der ikke sker refusion med et større beløb, end der faktisk er indeholdt i ud-
bytteskat på den enkelte aktie.
Den aktionær, som skattemæssigt er berettiget til udbyttet, beskattes med den
korrekte skattesats.
Dokumentation for eller oplysninger om, hvor aktionæren er hjemmehørende,
foreligger på tidspunktet for refusionsanmodningen eller nettoindeholdelsen.
Der ikke via aktielån uberettiget er mulighed for at opnå en lavere beskatning
af udbyttet.
SKATs mulighed for at kontrollere ovennævnte punkter forbedres i forhold til i
dag.
SKAT opnår bedre digitale løsninger.
På grundlag af disse principper opstillede arbejdsgruppen tre løsningsmodeller,
hvortil kom en model foreslået af Finans Danmark.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0518.png
UKS Side 2973
518/613
Dok.nr. 18142586.1
12.2.1
På grundlag af de forlag, som arbejdsgruppen var fremkommet med, redegjorde
regeringen i et notat af 26. juni 2017 for sit forslag til ny model for udbyttebeskat-
ning. Notatet blev samme dag sendt til Folketingets Skatteudvalg (bilag SAU Alm.del
227).
I notatet hedder det blandt andet:
På baggrund af sagen om formodet svindel med refusion af udbytteskat for ca. 12,3
mia.kr. blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle komme med
forslag til, hvordan udbyttebeskatningen kan håndteres fremadrettet. Den tværmi-
nisterielle arbejdsgruppe har nu afrapporteret. Rapporten beskriver i alt fire mo-
deller, herunder en model udarbejdet af Finans Danmark, som afspejler forskellige
principielle løsningsmodeller for den fremtidige håndtering af udbyttebeskatning af
udenlandske aktionærer.
Regeringens forslag til fremtidig model
Regeringen foreslår en ny nettoindeholdelsesmodel for udbytteskat vedr. børsnote-
rede aktier, der indeholder centrale elementer fra rapportens model I og II.
Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel vurderes at give et tilstrækkeligt grundlag
for, at skattemyndigheden kan udføre den nødvendige kontrol og dermed imødegå
fremtidig svindel med udbytteskat. Samtidig tilgodeses investorernes og branchens
behov for en smidig og administrerbar løsning.
Modellen bygger alene på nettoindeholdelse og giver ikke adgang til refusion. Net-
toindeholdelse betyder, at den type af svindel med refusionsanmodninger, der blev
afsløret i forbindelse med udbyttesagen, ikke kan forekomme.
U
KS
Modellen i hovedtræk
Det er en grundlæggende præmis, at det sikres, at det er den skattemæssigt ret-
mæssige ejer af udbyttet, der beskattes, således at beskatningen sker med den kor-
rekte skattesats. Hvis denne præmis ikke fastholdes, vil der være mulighed for
–
fx
via aktielån
–
at spekulere i at flytte ejerskabet for at nedsætte eller undgå dansk
udbytteskat. Det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb er en internationalt vedtaget
standard, som bl.a. anvendes som kriterium ved fordelingen af beskatningen af ud-
bytter i dobbeltbeskatningsoverenskomster.
En udbytteskatteordning baseret på refusion indebærer en risiko for, at der refun-
deres større beløb, end der har været indeholdt i udbytteskat. Derfor er det valgt,
at udbyttebeskatningen i stedet skal ske ved nettoindeholdelse af den endelige ud-
bytteskat i forbindelse med udbetalingen af udbyttet. Det vil alt andet lige indebære
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0519.png
UKS Side 2974
519/613
Dok.nr. 18142586.1
en administrativ lettelse både for aktionæren og for skattemyndigheden, idet refu-
sion dermed overflødiggøres. Modellen indebærer samtidig, at den korrekte skat
afregnes væsentligt hurtigere, end det er tilfældet i dag.
Der er grundlæggende to centrale elementer fra rapportens model I og II, der indgår
i den forslåede nettoindeholdelsesmodel, og som på den ene side er afgørende for,
at skattemyndigheden kan udføre den nødvendige kontrol, og som på den anden
side tilgodeser udenlandske investorer og den eksisterende struktur i den finansielle
sektor:
1.
U
KS
2.
Oplysninger om den enkelte aktionær tilgår skattemyndigheden inden
nettoindeholdelsen.
Eftersom skattemyndigheden ikke kan udføre kon-
trol i alle sager, er det nødvendigt, at skattemyndigheden kan målrette
kontrollen ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Det kræver et
datagrundlag, der er tilgængeligt, inden nettoindeholdelsen foretages.
Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel indebærer, at oplysninger om
den enkelte aktionær, fx hvilken juridisk enhed der ejer aktierne, og hvor
aktionæren er skattemæssigt hjemmehørende, er til stede forud for
selve nettoindeholdelsen (i databaseform) i VP. Dermed har skattemyn-
digheden et udsøgningsgrundlag, som kan målrette og medvirke til en
øget sikkerhed i kontrollen, og som samtidig kan have en præventiv ef-
fekt. Selve dokumentationen for de pågældende oplysninger forudsæt-
tes at blive opbevaret i den sidste bank i kæden (der har den endelige
aktionær som kunde) og skal alene kunne fremsendes på anmodning fra
SKAT i de sager, som udtages til kontrol.
Mulighed for nettoindeholdelse på aktiebeholdninger i omnibus- og no-
mineedepoter.
Omnibus-og nomineedepoter (fællesdepoter) benyttes
ofte af udenlandske aktionærer. Det har været et vigtigt holdepunkt for
den finansielle sektor, at brugen af omnibusdepoter ikke forhindres ved
den fremtidige model for håndtering af udbyttebeskatningen. I den fo-
reslåede nettoindeholdelsesmodel vil det være muligt at opnå nettoin-
deholdelse, selvom aktionæren er registreret i et omnibusdepot. De kon-
toførende institutter vil oprette såkaldte ratepools, hvor udenlandske
aktionærer placeres i omnibusdepoter i VP, som er karakteriseret ved en
bestemt skatteprocent (0, 10, 15, 22, 27 pct. osv.). Depotinddelingen i
VP foretages af de danske kontoførende institutter, baseret på viden om
den enkelte aktionærs identitet og skatteprocent.
Da modellen giver mulighed for at have omnibus- og nomineedepoter, vurderes det,
at modellen er forenelig med forordningen om værdipapircentraler (CSD-forord-
ningen).
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0520.png
UKS Side 2975
520/613
Dok.nr. 18142586.1
Det er endvidere en præmis for modellen, at i de sager, som skattemyndigheden
udtager til kontrol, skal de kontoførende institutter på anmodning kunne frem-
skaffe den fornødne underliggende dokumentation inden for en relativt kort tids-
frist
–
som udgangspunkt 14 dage. Dette giver skattemyndigheden mulighed for at
kunne tilbageholde udbytteskatten, som maksimalt skal betales, mens oplysnin-
gerne kontrolleres, således at udbytteskatten først udbetales til aktionæren, når der
er sikkerhed for, at nettoindeholdelsen sker med den korrekte sats. Det mindsker
risikoen for, at skattemyndigheden skal inddrive for lidt indeholdt udbytteskat i ud-
landet.
Det er vurderingen, at et nettoindeholdelsesprincip baseret på fremsendelse af op-
lysninger om den enkelte aktionær vil indebære færre administrative byrder for ak-
tionærer og pengeinstitutter end den gældende refusionsbaserede løsning, samt
mindre risiko for svindel og mindre kontrolbehov for skattemyndigheden. Der er
således ikke tale om, at de samlede krav til dokumentation ændres væsentligt, men
de primære oplysninger fra den underliggende dokumentation skal foreligge før
udbyttebetalingen, hvor selve dokumentationen efter gældende regler først skal fo-
religge efter udbytteudbetalingen (i forbindelse med refusion).
Den foreslåede model er en afvejning mellem på den ene side risikoen for svindel
og fejludbetalinger og på den anden side hensynet til administrative byrder mv.,
herunder de administrative omkostninger for udenlandske investorer og dermed
interessen for at placere porteføljeinvesteringer i Danmark. Den foreslåede netto-
indeholdelsesmodel kan
–
ligesom det heller ikke er tilfældet for de fire modeller i
arbejdsgruppens rapport
–
dog ikke fuldt ud forhindre, at der fortsat kan foretages
aktielån med henblik på uretmæssigt at få nedbragt udbytteskatten.
For aktiehandler, der sker tæt på udbyttetidspunktet, kan der ligge en udfordring i
at få sikret, at grundlaget for nettoindeholdelse er fuldt opdateret inden udbytte-
kørslen. For store institutionelle investorer, der allerede er registreret, vil dette være
uproblematisk.
Den endelige udformning af den foreslåede nettoindeholdelsesmodel udestår og
kræver yderligere konkretisering. Her kan bl.a. nævnes en eventuel korrektionsmu-
lighed for aktiehandler, som sker tæt på udbyttetidspunktet (hvor oplysningsgrund-
laget for nettoindeholdelse kan være mangelfuldt), samt stillingtagen til situationer
med aktielån. Skatteministeriet vil inddrage den finansielle sektor i det videre ar-
bejde med at fastlægge den endelige model. Modellen vil kræve ændret lovgivning
samt nye processer. Dette vil tage tid, og indtil der foreligger en fuldt implementeret
løsningsmodel, vil der være en periode, som kræver en ekstraordinær ressourcean-
vendelse for skattemyndigheden.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0521.png
UKS Side 2976
521/613
Dok.nr. 18142586.1
12.2.2
Af regeringens lovprogram fremgår, at skatteministeren forventer i februar 2018 at
fremsætte forslag om en ny indeholdelsesmodel for kildeskat på aktieudbytter med
det formål at modvirke svindel med beskatning af udbytter gennem indførelse af
en ny model for beskatning og indeholdelse ved betaling af udbytte til udenlandske
aktionærer.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2977
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2978
Del V
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2979
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2980
Kapitel 14 Forvaltningsretlige regler
1.
Indledning
I dette kapitel beskriver vi de relevante forvaltningsretlige regler, som knytter sig til
Skatteministeriets tilsyn med SKAT og til SKATs administration af sagerne om ud-
betaling af refusion af udbytteskat.
Der kan selvsagt ikke være tale om en udtømmende gennemgang af det relevante
retsgrundlag, men vi har fundet det naturligt at gøre rede for nogle juridiske spørgs-
mål, som vi har tillagt særlig betydning ved vores vurderinger.
2.
Krav til forvaltningsmyndigheders sagsoplysning
–
officialprincippet
Det er fast antaget i forvaltningsretten, at en forvaltningsmyndighed har ansvaret
for, at en konkret sag oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelse.
Dette princip, der kaldes officialmaksimen, er et grundlæggende princip i dansk for-
valtningsret. Princippet hviler på en praksis bestemt retsgrundsætning og er afspej-
let i visse bestemmelser i forvaltningsloven samt i nogle tilfælde tillige i speciallov-
givningen.
Det retlige grundlag for officialmaksimen
2.1
U
KS
Officialmaksimen indebærer, at forvaltningsmyndigheden skal oplyse en sag i til-
strækkelig grad til, at den kan træffe en materielt rigtig afgørelse. Folketingets Om-
budsmand har behandlet det nærmere retlige indhold af officialmaksimen i flere
udtalelser. Der kan eksempelvis henvises til udtalelsen gengivet i FOB 2000.320,
hvor ombudsmanden udtaler:
Forvaltningsmyndigheder har ansvaret for at sagerne oplyses i tilstrækkeligt om-
fang inden der træffes afgørelse. Dette princip kaldes officialprincippet. Det påhvi-
ler således myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger, herunder at
sørge for at parten medvirker til sagens oplysning. Alle relevante forhold skal være
belyst ved det foreliggende materiale, og oplysningerne skal være pålidelige.
Af praksis fremgår, at det nærmere indhold af officialmaksimen falder i tre led: For
det første skal de nødvendige oplysninger fremskaffes, før der kan træffes afgø-
relse i sagen. Dernæst skal de oplysninger, der er tilvejebragt, have en sådan karak-
ter, at de kan lægges til grund som faktum i sagen. Endelig opstår spørgsmålet om,
i hvilket omfang parten selv er forpligtet til at fremskaffe de oplysninger, som er
nødvendige, før der kan træffes afgørelse i sagen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0526.png
UKS Side 2981
526/613
Dok.nr. 18142586.1
2.2
En sags faktuelle ramme
Spørgsmålet om, hvilke oplysninger der kræves, før en forvaltningsmyndighed kan
træffe afgørelse i en ansøgningssag, beror navnlig på det retsgrundlag, som afgø-
relsen træffes efter. Kravene til sagsoplysningen fastlægges således først og frem-
mest af det hjemmelsgrundlag, der anvendes i den konkrete sag, og der må være
tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, om de krav, som hjemmelsgrundlaget
stiller til, at retsfølgen kan indtræde, er opfyldt.
1
Dette følger også af praksis fra
Folketingets Ombudsmand.
I ansøgningssager vil forvaltningsmyndigheden selv mere proaktivt kunne tage
højde for, hvilke oplysninger der kræves i forhold til det konkrete hjemmelsgrund-
lag, idet der er mulighed for at udarbejde ansøgningsblanketter. Sådanne blanket-
ter skal afkræve de oplysninger, der er nødvendige for, at myndigheden kan vur-
dere, om kravene til at imødekomme ansøgningen er opfyldt. Desuden må der kræ-
ves dokumentation for oplysningernes rigtighed, i det omfang dette er nødvendigt.
Modtager myndigheden ikke de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan
træffe en afgørelse, har den pligt til at sørge for, at de mangelfulde oplysninger
bliver tilvejebragt, hvilket i ansøgningssager indebærer, at ansøgeren skal medvirke
hertil, idet denne er nærmest til at tilvejebringe oplysningerne. Hvis ansøgeren
nægter at medvirke til sagens oplysning, kan forvaltningsmyndigheden tillægge
dette processuel skadevirkning under forudsætning af, at ansøgeren er blevet vej-
ledt om behovet for, at de pågældende oplysninger fremskaffes, og myndigheden
herunder har præciseret, hvilke oplysninger den konkret sigter til.
2
Hvis ansøgeren
herefter ikke tilvejebringer de fornødne oplysninger, vil dette som udgangspunkt
indebære, at myndigheden vil meddele afslag på den konkrete ansøgning.
Kravene til bevissikkerhed
2.3
1
2
Jf. Jon Andersen, Forvaltningsret, 9. udgave, s. 66, samt Sten Bønsing, Almindelig Forvaltningsret, 3. udgave, s. 141.
Jf. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 1. udgave, s. 504.
U
KS
Når forvaltningsmyndigheden i en ansøgningssag har indhentet de oplysninger,
som er nødvendige for at vurdere sagen efter hjemmelsgrundlaget, opstår spørgs-
målet, hvor sikre og pålidelige oplysningerne skal være, før de kan lægges til grund
som faktum i den konkrete sag.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0527.png
UKS Side 2982
527/613
Dok.nr. 18142586.1
Dette spørgsmål beror på afgørelsens karakter, og en afgørelse, som set i forhold
til borgeren er mere indgribende, kræver et stærkere bevisgrundlag.
3
Det karakte-
ristiske for en afgørelsessag er, at den er begunstigende set i forhold til borgeren.
Hvilken grad af sikkerhed der må kræves, må dog afgøres ud fra den konkrete sags
omstændigheder og betydning, idet forvaltningsmyndigheden har pligt til at sikre,
at sagen er forsvarligt oplyst.
4
Det beror på en konkret vurdering, hvornår dette er tilfældet. Den myndighed, der
skal bedømme sagens oplysninger, skal kunne overbevise en udenforstående fag-
person om, at det er forsvarligt at træffe en afgørelse på det foreliggende grund-
lag.
5
Vurderingen af forsvarligheden af afgørelsen indebærer en vurdering af påli-
deligheden af de oplysninger, som forvaltningsmyndigheden har indhentet. I offici-
almaksimen ligger derfor også, at de oplysninger, som forvaltningsmyndigheden
har modtaget i sagen, efter omstændighederne må verificeres. Dette følger af prak-
sis fra Folketingets Ombudsmand, hvor det i udtalelsen gengivet i FOB 2006-14-x
anføres:
Der gælder et grundlæggende princip i forvaltningsretten om at det påhviler den
enkelte forvaltningsmyndighed at fremskaffe fornødne oplysninger om den forelig-
gende sag. Oplysninger skal ikke blot foreligge, men skal også være pålidelige. Hvis
der således er tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, er det antaget at det
hører med til sagsoplysningen at myndigheden skal søge denne tvivl afklaret, sådan
at det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres om den pågældende
oplysning kan lægges til grund for afgørelsen […]Formålet med princippet er at sikre
at forvaltningsmyndighedernes afgørelser bliver materielt lovlige og rigtige.
3
Jf. Jon Andersen, Forvaltningsret, 9. udgave, s. 67, Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 1. udgave, s.
Jf. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 1. udgave, s. 495f.
Jf. Jon Andersen, Forvaltningsret, 9. udgave, s. 77.
499, og Sten Bøsning, Almindelig Forvaltningsret, 3. udgave, s. 145.
4
5
U
KS
Ud over de tilfælde, hvor der er tvivl om holdbarheden af faktum i den konkrete
sag, består verifikationsforpligtelsen også i tilfælde, hvor forvaltningen ikke nød-
vendigvis er i tvivl om holdbarheden af det oplyste faktum i sagen. Dette har Folke-
tingets Ombudsmand generelt udtalt, herunder i sagen gengivet i FOB 1999.226
om kravene til sagsoplysning ved sletning af en tolk fra en tolkefortegnelse. Det er
forvaltningsmyndigheden, der har pligt til at sikre, at kravene til den fornødne do-
kumentation er opfyldt.
I ansøgningssager har parten en særlig tilskyndelse til at bidrage til sagens oplys-
ning, og det vil i disse sager være mest nærliggende, at parten bidrager med de
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0528.png
UKS Side 2983
528/613
Dok.nr. 18142586.1
oplysninger, som er nødvendige til at opfylde kravene til dokumentation.
6
At parten
ikke medvirker til at dokumentere de fornødne oplysninger, kan efter omstændig-
hederne tillægges processuel skadevirkning, hvilket i sidste ende kan betyde, at
parten får afslag på den pågældende ansøgning.
I en ansøgningssag, hvor parten bidrager til sagens oplysning, vil en opfyldelse af
dokumentationskravet forudsætte, at parten dokumenterer, at de forhold, der er
relevante for afgørelsen, er opfyldt. Det er forvaltningsmyndighedens pligt at sikre,
at dokumentationskravet er opfyldt, og den må derfor tage stilling til, om det ind-
sendte udgør et fornødent grundlag at træffe afgørelse på. Hvis dette ikke er tilfæl-
det, har forvaltningsmyndigheden en pligt til, eventuelt i samarbejde med ansøge-
ren, at foranledige, at de nødvendige oplysninger fremskaffes og/eller dokumente-
res nærmere.
6
7
Jf. Hans Gammeltoft-Hansen, Forvaltningsret, 2. udgave, s. 478.
Jf. Hans Gammeltoft-Hansen, Forvaltningsret, 2. udgave, s. 453, og Sten Rønsholdt, Forvaltningsret - Retssikkerhed,
Proces, Sagsbehandling, 4. udgave, s. 380, samt FOB 2015-57.
U
KS
Kravene til dokumentation udgør således et element af de forpligtelser for offent-
lige myndigheder, som følger af officialmaksimen. Det samme antager ombuds-
manden i udtalelsen gengivet i FOB 2004.508.
Det er således forvaltningsmyndigheden, der har den endelige pligt til at sikre, at
kravet til forsvarlig dokumentation er opfyldt. Hvis der er tale om en ansøgningssag,
og parten dermed bidrager til at opfylde kravet, vil det efter omstændighederne
være en forudsætning for, at de oplysninger, som parten har fremlagt, lægges til
grund, at disse er tilstrækkeligt dokumenteret.
Det afhænger af sagens karakter, hvad der kan anses for en fuldt forsvarlig oplys-
ning af en sag. Dette betyder bl.a., at der skal foreligge et mere sikkert bevisgrund-
lag, hvis der er tale om en afgørelse, som set fra borgerens perspektiv er bebyr-
dende. Kravene til sikkerheden for, at de relevante oplysninger er rigtige, øges, jo
større betydning afgørelsen har.
7
En afgørelse kan have stor betydning ikke blot for
en borger, men også for forvaltningsmyndigheden. I sådanne sager skal forvalt-
ningsmyndigheden således gøre en ekstra indsats for at sikre, at oplysningerne i
sagen er korrekte, før der træffes afgørelse, og der foreligger således i sådanne
tilfælde et skærpet dokumentationskrav.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0529.png
UKS Side 2984
529/613
Dok.nr. 18142586.1
3.
3.1
Det retlige grundlag for det ulovbestemte sektortilsyn
Det almindelige sektortilsyn - retligt grundlag
Det er almindeligt anerkendt i forvaltningsretlig praksis, at det påhviler et fagmini-
sterium at føre et vist tilsyn med forvaltningen af de sagsområder, der henhører
under ministeriets ressortområde. Dette tilsyn kaldes almindeligvis ”det alminde-
lige sektortilsyn”. Sektortilsynet hviler på en retsgrundsætning og er således ulov-
fæstet.
Sektortilsynets eksistens er bredt anerkendt i den forvaltningsretlige litteratur, jf.
bl.a. Karsten Loiborg i Forvaltningsret, 2002, side 1014, hvoraf det fremgår, at sek-
tortilsynets eksistens bl.a. er begrundet i ministrenes ansvar for administrationen
af de respektive ressortområder. Ligeledes kan der henvises til Sten Bønsing, Al-
mindelig Forvaltningsret, 2013, side 359, hvoraf det fremgår, at fagministerierne
fører tilsyn på forskellige måder med både underordnede (statslige) myndigheder
og kommunerne, og at sektortilsynet er udtryk for det tilsyn, som fagministerier
fører med myndigheder inden for deres respektive sektorer.
Sektortilsynet er desuden anerkendt af Folketingets Ombudsmand som en del af
gældende ret. Der kan henvises til blandt andet udtalelserne gengivet i FOB
1997.345 og i FOB 1994.296, som omtales straks i det følgende.
Det ulovbestemte sektortilsyn finder anvendelse i forholdet mellem et ministerium
og andre myndigheder inden for ministeriets ressortområde, som fx styrelser.
Denne praksis vedrører således ikke et ministeriums tilsyn med afdelinger inden
for ministeriet, der ikke er særskilte myndigheder, fx styrelser.
U
KS
I perioden 2010-2012 var SKAT en del af Skatteministeriet og dermed ikke en selv-
stændig styrelse. Sammenlægningen skete ved bekendtgørelse nr. 1438 af 14. de-
cember 2009, hvorefter de opgaver, der ved skatteforvaltningslovens § 1 er tillagt
told- og skatteforvaltningen, varetages af Skatteministeriet. Pr. 16. august 2010
trådte bekendtgørelse nr. 965 af 12. august 2010 i kraft, hvorved bekendtgørelse
nr. 1438 blev ophævet. Efter den nye bekendtgørelse kunne kun SKAT
–
og dermed
ikke Koncerncentret
–
træffe afgørelse i konkrete skattesager, der kan indbringes
for et skatteankenævn, Landsskatteretten mv. Bekendtgørelsen var i kraft, indtil
SKAT blev udskilt til en selvstændig styrelse pr. 1. januar 2013. Reglerne i bekendt-
gørelsen svarede til § 14, stk. 1, nr. 1, i skatteforvaltningsloven, oprindelig lov nr.
427 af 6. juni 2005, hvorefter skatteministeren ikke kan træffe afgørelse om ansæt-
telse af skat mv. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgik, at be-
stemmelsen ikke berører skatteministerens ret eller pligt til at fastsætte generelle
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0530.png
UKS Side 2985
530/613
Dok.nr. 18142586.1
retningslinjer for told- og skatteforvaltningens administration eller ministerens an-
svar herfor, herunder ansvar for at føre tilsyn.
8
På baggrund af reglerne i bekendtgørelse nr. 965 af 12. august 2010 og reglen om
kompetencebegrænsning i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 1, må Koncern-
centrets pligt til at føre tilsyn med SKAT i perioden i hvert fald have svaret til inten-
siteten efter det almindelige ulovbestemte sektortilsyn.
3.2
Sektortilsynets indhold og genstand
Sektortilsynets indhold indebærer ikke alene en ret for den overordnede myndig-
hed til at føre tilsyn med underordnede myndigheder, men også en pligt. Der kan
således henvises til Bent Christensen, Forvaltningsret
–
Opgaver, Hjemmel, Organi-
sation, 1997, side 350 f., hvor forfatteren anfører, at den overordnede myndighed
har pligt til at reagere, hvis den bliver opmærksom på lovbrud af mere væsentlig
karakter. Det samme antager Folketingets Ombudsmand, som i udtalelsen gengi-
vet i FOB 1997.345 anførte følgende:
I overensstemmelse med hvad der i almindelighed antages at gælde for ressorttil-
synet, har ministeriet herefter en pligt til at reagere såfremt der fremkommer op-
lysninger der kan være udtryk for at der består ulovlige forhold, eller at det gene-
relle niveaukrav i ministeriets lovgivning ikke opfyldes.
8
Lovforslag nr. 110 fremsat den 24. februar 2005 af skatteministeren i Folketinget.
U
KS
Efter praksis fra ombudsmanden karakteriseres sektortilsynet
som et ”konstate-
rende legalitetstilsyn”. Dette indebærer, at tilsynet har kompetence til ved uforbin-
dende udtalelser at kunne konstatere, om gældende ret i forbindelse med gene-
relle beslutninger eller i konkrete sager er overholdt. Ombudsmanden anførte så-
ledes i udtalelsen gengivet i FOB 1996.296:
I mangel af holdepunkter for et mere vidtgående tilsyn må et ulovbestemt ressort-
tilsyn anses for at have karakter af et konstaterende legalitetstilsyn.
Det forhold, at der er tale om et konstaterende legalitetstilsyn, betyder, at tilsyns-
myndigheden har kompetence til generelt eller konkret at konstatere, hvad der er
gældende ret inden for det pågældende ressortområde, jf. Bent Christensen, For-
valtningsret
–
Opgaver, Hjemmel, Organisation, 1997, side 350.
Genstanden for det almindelige sektortilsyn er derfor den enkelte underordnede
myndighed og de afgørelser, som denne træffer
–
såvel generelle som konkrete.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0531.png
UKS Side 2986
531/613
Dok.nr. 18142586.1
Modsætningsvis kan tilsynsmyndigheden ikke med hjemmel i det almindelige sek-
tortilsyn omgøre en konkret afgørelse, som den underordnede myndighed har truf-
fet. Den overordnede myndighed har som nævnt alene hjemmel til at afgive retligt
uforbindende udtalelser med hjemmel i det almindelige sektortilsyn.
Efter praksis fra Folketingets Ombudsmand fører den overordnede myndighed sek-
tortilsyn med offentligretlige regler inden for sit ressortområde samt overholdelsen
af generelle forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven og offentligheds-
loven. Dette fremgår bl.a. af udtalelsen i FOB 1994.296, hvor ombudsmanden an-
førte følgende:
Efter min opfattelse omfatter det almindelige ressorttilsyn såvel overholdelsen af
offentligretlige regler på området som almindelige offentligretlige regler. Socialmi-
nisteriets ulovbestemte tilsyn omfatter således både overholdelsen af de socialret-
lige regler og almindelige forvaltningsprocessuelle regler, herunder forvaltningslo-
vens bestemmelser.
3.3
U
KS
Ombudsmandens udtalelse i FOB 1994.296 har været genstand for kritik, idet det
bl.a. har været anført, at det, at den overordnede myndighed også har pligt til at
påse almindelige forvaltningsprocessuelle regler, er for vidtgående. I betænkning
nr. 1395/2000 om Statens tilsyn med kommunerne, side 218 f., anføres det, at en
sådan retstilstand efter udvalgets opfattelse er ganske vidtrækkende, og at udtalel-
sen
–
hvis den efterleves
–
vil åbne op for en helt ny klageadgang for legalitetsmang-
ler, jf. citatet i afsnit 3.3 nedenfor.
På trods af den anførte kritik har ombudsmanden fastholdt sin opfattelse. I udta-
lelsen gengivet i FOB 2007.219 fandt ombudsmanden således, at Kulturministeriet
med hjemmel i sektortilsynet havde pligt til at påse, om en afgørelse om aktindsigt,
som var truffet af Københavns Teater, var lovlig. Den overordnede myndighed har
derfor også i dag pligt til at påse, om den underordnede myndighed overholder
generelle forvaltningsretlige regler, ud over at påse om de offentligretlige regler
inden for dens ressortområde er overholdt.
Hvornår har den overordnede myndighed pligt til at iagttage sin sektortilsynsfor-
pligtelse over for en underordnet myndighed?
Som nævnt indebærer det almindelige sektortilsyn, at den overordnede myndighed
i nogle tilfælde har pligt til at iagttage sin sektortilsynsforpligtelse over for en un-
derordnet myndighed. Sektortilsynsforpligtelsen indebærer, at myndigheden skal
foretage et konstaterende legalitetstilsyn med den underordnede myndigheds ak-
tiviteter.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0532.png
UKS Side 2987
532/613
Dok.nr. 18142586.1
Den almindelige sektortilsynsforpligtelse er reaktiv. Den overordnede myndighed
har således ikke pligt til selv at tage initiativ til at foretage undersøgelser af, om en
underordnet myndighed overholder lovgivningen. Den har alene pligt til at reagere,
hvis den bliver opmærksom på ulovligheder i den underordnede myndigheds ad-
ministration inden for det relevante ressortområde. Der er dog i praksis og teorien
uenighed om, hvad der skal til, for at den overordnede myndighed har pligt til at
reagere.
En ledende udtalelse fra Folketingets Ombudsmand om spørgsmålet er gengivet i
FOB 1994.296. Sagen omhandlede Socialministeriets sektortilsynsforpligtelse over
for en kommune i forbindelse med, at kommunen havde truffet afgørelse i en sam-
værssag. Adressaten for kommunens afgørelse havde sendt et brev til Socialmini-
steriet, hvor det blev gjort gældende, at kommunen havde truffet afgørelsen på et
ufuldstændigt grundlag. Adressaten havde uddybet klagen og havde ligeledes
fremsat habilitetsindsigelser mod en læge, som havde afgivet udtalelse i sagen.
Spørgsmålet var, om adressatens brev til Socialministeriet udløste en pligt for mi-
nisteriet til at udøve sin sektortilsynsforpligtelse over for kommunen. Som vejle-
dende for, hvornår den overordnede myndighed har pligt til at reagere, udtalte om-
budsmanden:
Det er vanskeligt generelt at angive mere præcist, med hvilken klarhed, der måtte
foreligge en ulovlighed, førend et ministerium som almindeligt sektortilsyn har pligt
til at realitetsbehandle en sag. Dette må afhænge af, hvorvidt de for ministeriet fo-
religgende oplysninger peger i retning af, at der kunne foreligge en ulovlighed, og
hvorvidt denne ulovlighed angår mere væsentlige forhold. Disse oplysninger kan
ikke blot foreligge i form af en henvendelse fra en borger, men også i form af oplys-
ninger i pressen, folketingsspørgsmål osv., sammenholdt med den viden, ministeriet
i øvrigt er i besiddelse af. Der må således i det konkrete tilfælde opstilles en prog-
nose for, hvorvidt der af en kommune er begået ulovligheder. Hvis dette ikke ud fra
denne prognose er usandsynligt, at der er begået en ulovlighed af en ikke uvæsent-
lig art, vil ministeriet efter min opfattelse have pligt til at undersøge sagen nærmere.
U
KS
I forhold til den konkrete sag fandt ombudsmanden, at adressatens brev havde
skabt en rimelig formodning for, at kommunen havde tilsidesat ikke uvæsentlige
offentligretlige regler. Socialministeriet havde således med hjemmel i det alminde-
lige sektortilsyn pligt til at undersøge sagen nærmere.
Den refererede ombudsmandsudtalelse har været genstand for kritik, idet det bl.a.
har været anført, at udtalelsen er udtryk for en for vidtgående sektortilsynsforplig-
telse for den overordnede myndighed. I betænkning nr. 1395/2000, side 219, anfø-
rer udvalget om ombudsmandens udtalelse blandt andet:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0533.png
UKS Side 2988
533/613
Dok.nr. 18142586.1
Udtalelsen er efter udvalgets opfattelse ganske vidtrækkende
… Udtalelsen vil, hvis
den efterleves, efter udvalgets opfattelse føre til, at der åbnes for en helt ny klage-
adgang over legalitetsmangler i kommunerne. Personer, der ønsker at klage over
en legalitetsmangel i en kommunal sag, ville i så fald have mulighed for at opnå en
realitetsbehandling både hos det almindelige kommunaltilsyn og i vedkommende
fagministerium … Udvalget kan derfor ikke anbefale, at den af Folketingets Om-
budsmand i FOB 1994, side 296, anvendte afgrænsning af fagministeriernes initia-
tiv- og undersøgelsespligt i relation til overtilsynet lægges til grund som gældende
ret.
Udvalget var således af den opfattelse, at ombudsmandens udtalelse er udtryk for
en for vidtgående forpligtelse for den overordnede myndighed til at iagttage sin
tilsynsforpligtelse over for en underordnet myndighed. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at sektortilsynsforpligtelsen i første omgang alene indebærer en pligt
for myndigheden til at undersøge, om en given sag skal realitetsbehandles. Sektor-
tilsynsforpligtelsen indebærer med andre ord ikke, at tilsynsmyndigheden altid skal
foretage en realitetsbehandling af en konkret sag.
Dette fremgår bl.a. af ombudsmandens udtalelse gengivet i FOB 1997.97 om Bygge-
og Boligstyrelsens sektortilsyn:
Mens en klagemyndighed normalt har pligt til at realitetsbehandle en klage, har en
myndighed som fører et legalitetshensyn, kun pligt til at realitetsbehandle en sag
dersom der består en vis sandsynlighed for at der i sagen foreligger legalitetsmang-
ler. Om denne betingelse er opfyldt, afhænger af de for tilsynsmyndigheden forelig-
gende oplysninger, dvs. med hvilken styrke de peger i retning af at der kunne fore-
ligge en ulovlighed, og hvorvidt denne ulovlighed angår mere væsentlige forhold …
Kun hvis tilsynsmyndigheden efter en konkret vurdering af de foreliggende oplys-
ninger kan konstatere at der ikke består en vis forhåndssandsynlighed for at sagen
indeholder ulovligheder, kan den efter min opfattelse undlade at foretage en reali-
tetsbehandling eller foranledige at den pågældende kommune selv foretager en un-
dersøgelse.
U
KS
Ombudsmanden har ikke senere udtalt sig om sektortilsynsforpligtelsens materi-
elle indhold. Det må derfor lægges til grund, at den overordnede myndighed efter
ombudsmandspraksis har pligt til at iagttage sin sektortilsynsforpligtelse, hvis myn-
digheden gennem oplysninger
–
være det sig i form af en henvendelse fra en bor-
ger, fra en avis eller noget andet
–
bliver opmærksom på, at der består en vis sand-
synlighed for, at der er begået ulovligheder af ikke uvæsentlig art.
Iagttagelse af sektortilsynsforpligtelsen indebærer i denne sammenhæng en nær-
mere undersøgelse af sagen med henblik på en vurdering af, om der skal indledes
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0534.png
UKS Side 2989
534/613
Dok.nr. 18142586.1
en egentlig realitetsbehandling af sagen. Hvis det ud fra de foreliggende oplysnin-
ger ikke er sandsynligt, at den underordnede myndighed har begået fejl af en vis
karakter, har den overordnede myndighed ikke pligt til at indlede en sådan reali-
tetsbehandling.
3.4
Hvordan kan den overordnede myndighed gribe ind over for en underordnet myn-
dighed i tilfælde af en konstateret ulovlighed?
Hvis den overordnede myndighed som led i udøvelsen af sektortilsynsforpligtelsen
efter en nærmere undersøgelse af sagen konstaterer, at det ikke er usandsynligt,
at den underordnede myndighed har begået en ulovlighed, kan den have pligt til at
undersøge den konkrete sag nærmere.
3.5
U
KS
Den overordnede myndigheds reaktionsmuligheder
I udtalelsen gengivet i FOB 1994.296 anfører ombudsmanden efter at have konsta-
teret, at det falder inden for det almindelige sektortilsyns kompetence at afgive ud-
talelser om gældende ret på baggrund af konkrete sager, om den overordnede
myndigheds undersøgelsespligt:
For det andet følger det af officialprincippet, at forvaltningsmyndigheden har an-
svaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst. Dette grundlæggende princip gælder
ikke kun i forbindelse med, at en forvaltningsmyndighed skal træffe afgørelse (i for-
valtningslovens forstand), men også i forbindelse med myndighedens øvrige virk-
somhed, herunder afgivelsen af (uforbindende) udtalelser. En forsvarlig oplysning
af en sag vil således meget vel kunne forpligte det almindelige ressorttilsyn til at
indhente oplysninger og/eller sagsakter i en konkret sag, der er behandlet af en
kommune.
Den overordnede myndigheds undersøgelsesforpligtelse følger af det almindelige
ulovfæstede forvaltningsretlige officialprincip. Hvis den overordnede myndighed
indleder en realitetsbehandling af sagen med hjemmel i sektortilsynsforpligtelsen,
kan den således have pligt til at indhente yderligere oplysninger i sagen, inden den
udtaler sig om lovligheden af den underordnede myndigheds dispositioner.
Hvis den overordnede myndighed efter en realitetsbehandling af den konkrete sag
konstaterer, at den underordnede myndighed har begået en ulovlighed, kan den
som nævnt afgive en retligt uforbindende udtalelse herom til den underordnede
myndighed.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0535.png
UKS Side 2990
535/613
Dok.nr. 18142586.1
Adgangen til at afgive udtalelser og henstillinger er den overordnede myndigheds
eneste sanktionsmulighed, som det ulovbestemte sektortilsyn hjemler. Den over-
ordnede myndighed kan således eksempelvis ikke med hjemmel i det ulovbe-
stemte sektortilsyn ændre afgørelser, som den underordnede myndighed har truf-
fet.
Er der en særlig tilsynsmyndighed for den underordnede myndighed, kan den over-
ordnede myndighed i tilfælde af konstaterede ulovligheder kontakte den pågæl-
dende tilsynsmyndighed vedrørende sagen. Efter omstændighederne kan der også
være en pligt hertil, hvor den overordnede myndighed som led i sektortilsynet har
konstateret ulovligheder generelt eller i konkrete sager ved en underordnet myn-
dighed. Hvornår den overordnede myndighed har en sådan pligt, vil afhænge af en
konkret vurdering, hvor der navnlig må lægges vægt på ulovlighedens karakter og
betydning for borgerens retsstilling.
3.6
U
KS
Sammenfatning
Skatteministeriets tilsyn med SKAT har karakter af et konstaterende legalitetstilsyn,
og Skatteministeriet har pligt til at realitetsbehandle en sag, hvis ministeriet efter
de foreliggende oplysninger bliver bekendt med, at der består en vis sandsynlighed
for, at der er blevet begået ulovligheder af ikke uvæsentlig art i eller i tilknytning til
den underliggende myndighed. I de tilfælde, hvor ministeriet har pligt til at iagttage
sin tilsynsforpligtelse, har ministeriet desuden pligt til at oplyse den foreliggende
sag i et sådant tilstrækkeligt omfang, at det er muligt for ministeriet at reagere til-
strækkeligt og adækvat i forhold til den konkrete hændelse, som må antages at
være foregået i den underliggende myndighed.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2991
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2992
Kapitel 15 Undersøgernes bemærkninger om SKAT og
Skatteministeriet
1.
Indledning
Ifølge kommissoriet skal vores undersøgelse
–
ud over en faktuel beskrivelse
–
om-
fatte en undersøgelse af og redegørelse for, om og hvordan tilrettelæggelsen af
opgaven med udbetaling og kontrol af refusion af udbytteskat og de nævnte for-
hold har haft betydning for muligheden for at gennemføre svindel med refusion af
udbytteskat.
Vores bemærkninger herom i afsnit 3-6 nedenfor vedrører forholdene i både SKAT
og Skatteministeriet i forhold til refusion af udbytteskat. Bemærkningerne vedrører
alene de involverede myndigheder som sådanne. Vores bemærkninger om enkelt-
personer fremgår af kapitel 16 nedenfor og vores observationer af siddende skat-
teministres rolle i sagen af kapitel 17 nedenfor.
Vi har særskilt vurderet det forløb i sommeren 2015, hvor sagen om formodet svin-
del med udbytteskat som følge af henvendelser udefra kom frem. Vores bemærk-
ninger herom fremgår af afsnit 7-8 nedenfor.
Af kommissoriet fremgår, at vi, i det omfang det i tilknytning hertil vurderes rele-
vant, kan komme med forslag til ændringer i tilrettelæggelsen mv. af opgaven med
udbetaling og kontrol af refusion af udbytteskat. Vores bemærkninger herom frem-
går af afsnit 9 nedenfor.
2.
U
KS
Perspektivering
Den undersøgelse, som vi er blevet bedt om at foretage, vedrører SKATs håndtering
af udbytteskatteområdet og Skatteministeriets tilsyn hermed i perioden fra 2010 til
2015, hvor sagen om formodet svindel med refusion af udbytteskat kom frem.
Denne sag vedrører formodet svindel for et beløb af 12,3 mia. kr. over et tidsrum
på formentlig omkring 3 år
–
fra engang i 2012 til sommeren 2015. Selv om vores
vurdering af og eventuelle kritiske bemærkninger til SKATs og Skatteministeriets
aktiviteter som udgangspunkt må ske alene med udbytteskatteområdet som refe-
renceramme, finder vi, at det er væsentligt at være opmærksom på, at udbytteskat-
teområdet
–
på trods af omfanget af den formodede svindel
–
udgør en begrænset
del af SKATs og Skatteministeriets samlede aktiviteter, som blandt andet omfatter
opkrævning af omkring 950 mia. kr. på årsbasis, og at SKAT og Skatteministeriet i
de senere år har haft meget betydelige organisatoriske og ressourcemæssige ud-
fordringer og har været udsat for en række såkaldte skandalesager om hver for sig
ligeledes meget betydelige beløb.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0538.png
UKS Side 2993
538/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi henviser også til det uddrag af McKinsey & Companys undersøgelse, som er gen-
givet i kapitel 5, afsnit 7, ovenfor.
3.
3.1
3.1.1
SKATs administration af refusion af udbytteskat i årene 2000-2009
Nedsættelse af arbejdsgruppen om udbytteskat i 2006
I årene fra 2000 havde årlige revisionsrapporter stilet til ToldSkats ledelse peget på
en række problemer med administrationen af udbytteskatteområdet, navnlig med
hensyn til at sikre, at aktionærer betalte den korrekte skat, men også i et vist om-
fang hvad angår kontrol af området og muligheden for at sikre, at der ikke blev
foretaget refusion, uden at udbytteskatten i det hele taget var indbetalt. Endvidere
havde den IT-understøttelse, der var til rådighed, ikke været tilfredsstillende, hvilket
dog forventedes løst med indførelsen af 3S-systemet pr. 1. januar 2006. Der henvi-
ses til kapitel 8, afsnit 1.1-1.4 og afsnit 1.5.
3.1.2
3.2
3.2.1
U
KS
Notater om problemer fra medarbejdere i SKAT
I 2006 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med en række proble-
mer, som var beskrevet i et notat af 16. marts 2005 udarbejdet af udbytteadmini-
strationen v/Lisbeth Rømer og kontrolkontoret v/Jette Zester. Arbejdsgruppen ud-
arbejdede et notat, som dannede grundlag for to projekter, der skulle højne kvali-
teten i administrationen af udbytteskatteområdet. Vedrørende det område, som
vores undersøgelse har omfattet, løb dette arbejde imidlertid ud i sandet. Der hen-
vises til kapitel 8, afsnit 2.
I et notat af 5. september 2007 stilet til Faglig følgegruppe Adm. påpegede SKAT
Hovedcentret, Indsats (udbytteadministrationen, Skattecenter Ballerup) nogle pro-
blemer med kontrollen af refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer. I no-
tatet blev det indstillet, at der blev gennemført en ændring af skattekontrollovens
regler om indberetningsfrister.
Skatteministeriet konstaterede på denne baggrund i sit notat af 17. september
2007, at den dagældende renteregel, der foreskrev, at der skulle betales rente af et
tilbagebetalingsbeløb fra 30 dage efter, at anmodning om tilbagebetaling var mod-
taget, havde bevirket, at SKAT havde set sig nødsaget til at refundere beløb, uanset
at den skat, som refusionen vedrørte, endnu ikke var indbetalt. Skatteministeriet
konstaterede imidlertid også, at der ikke forelå
oplysninger om konkrete tilfælde af
uretmæssig skatteunddragelse på baggrund af udbytteadministrationens hidtidige
håndtering af tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0539.png
UKS Side 2994
539/613
Dok.nr. 18142586.1
Skatteministeriet gav i notatet udtryk for, at der
næppe [var] udsigt til snarlige æn-
dringer af kildeskattelovens og skattekontrollovens bestemmelser om angivelse og ind-
beretning af udbytte og betaling af udbytteskat og/eller udsigt til en snarlig udvidelse af
ordningen med Værdipapircentralen ...
Skatteministeriet karakteriserede i notatet SKATs opfattelse således, at proble-
merne havde antaget et sådant omfang, at en løsning måtte anses for
påtrængende.
Skatteministeriet anførte i notatet videre
–
med særligt henblik på spørgsmålet om,
under hvilke betingelser SKAT ville have pligt til at forrente et krav på refusion af
udbytteskat ved betaling efter den dagældende frist på 30 dage fra fremsættelsen
af anmodningen herom
–
at
U
KS
[d]e administrativt fastsatte regler om forrentning ... angår efter ordlyden forrent-
ning af krav på tilbagebetaling af allerede indbetalte skatter. Det kan således anfø-
res, at der forudsætningsvis aldrig kan betales indeholdt udbytteskat tilbage, før
skatten har været indbetalt ...
Ved behandling af en anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat, må udbytteadministrationen således kunne sikre sig, at den pågældende ud-
bytteskat er indbetalt. Evt. må udbytteadministrationen kunne anmode ansøgeren
om dokumentation ...
Endvidere må den, der anmoder om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat, i sagens natur kunne godtgøre sit krav. ... en anmodning om tilbagebetaling
af udbytteskat er vedlagt dokumentation samt identifikationsoplysninger, der viser,
at den eller de individuelle modtagere af den tilbagebetalte udbytteskat er:
civilretlig og skatteretlig retmæssig ejer/"beneficial owner" af udbyttet ...
På den anden side skal man selvfølgelig være opmærksom på hensynet til, at SKATs
udbytteadministration kan foretage en rimelig hurtig og smidig sagsbehandling af
ansøgningerne om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. Med udbytteadmini-
strationens omfang og karakter af masseadministration med ca. 19.000 ansøgnin-
ger om tilbagebetaling i 2006, er der grænser for, hvor langvarige og dybtgående
undersøgelser, udbytteadministrationen kan forventes at foretage af grundlaget
for den enkelte ansøgning.
Det var Skatteministeriets opfattelse, at udbytteadministrationen kunne justere ar-
bejdsgangen ved at anvende og fortolke det allerede gældende regelsæt, eventuelt
ved ændringer i de administrativt fastsatte regler og praksis. Der henvises til kapitel
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0540.png
UKS Side 2995
540/613
Dok.nr. 18142586.1
8, afsnit 3.2, og til kapitel 14, afsnit 2.2, om de forvaltningsretlige krav til en sags
oplysning.
3.2.2
De beskrevne problemer blev fulgt op i et notat af 11. august 2008 fra Lisbeth Rø-
mer, Regnskab 2, Midtjylland, hvor behovet for en ændring af skattekontrolloven
blev gentaget. Der henvises til kapitel 8, afsnit 4.1.
Skatteministeriet underrettede herefter den 26. august 2008 SKAT om, at det sene-
ste notat efter ministeriets umiddelbare opfattelse ikke indeholdt nyt i forhold til
tidligere, at lovændringer kun kunne komme på tale, hvis de ville indebære netto-
lettelser af de administrative byrder for borgere og virksomheder, at arbejdsgan-
gene kunne justeres ved administrative ændringer, og at det vel
ligger i selve udtryk-
ket ”tilbagebetaling”, at SKAT ikke er forpligtet til at tilbagebetale eller godskrive udbyt-
teskat, som ikke er indbetalt fra først af.
Der henvises til kapitel 8, afsnit 4.2.
3.2.3
3.3
3.3.1
3.3.2
U
KS
I et notat af 29. september 2009 udbyggede Lisbeth Rømer udbytteskatteadmini-
strationens betænkeligheder ved udbytteskattesystemet, og dette notat førte til, at
sagen blev forelagt for departementschef Peter Loft, der i november 2009 bad SIR
om at gennemgå området.
Undersøgernes bemærkninger om status forud for SIRs rapport af 10. maj 2010
Det kan på baggrund af det, der er anført i afsnit 3.1 og 3.2 ovenfor, fastslås, at
udbytteskatteområdet frembød betydelige risici, og at disse ved indgangen til den
periode, som vores undersøgelse har omfattet, var velbeskrevne og fuldt ud be-
kendt for relevante dele af Skatteministeriets system.
De materielle risici bestod først og fremmest i, at udbytteadministrationen ikke var
i stand til at kontrollere, om de refusioner, som man foretog, reelt var berettigede,
at der ikke blev foretaget nogen kontrol af, hvorvidt der blev tilbagesøgt udbytte-
skat mere end en gang pr. aktie, og at der i forbindelse med refusionsanmodninger
ikke blev ført nogen kontrol med, om investor reelt var aktieejer og reelt var skat-
tepligtig til Danmark eller ej.
De procesmæssige risici bestod navnlig i, at refusion via regnearksordningen ikke
blev tastet i 3S-systemet, hvilket gjorde datamaterialet ufuldstændigt, at forret-
ningsprocesserne til registrering, opkrævning og sagsbehandling af udbytteskat
ganske vist var dokumenteret, men ikke havde været fuldt opdateret, at regnskabs-
og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøttede en korrekt opgørelse af net-
toprovenu fra refusionsordningen, og at SKAT ikke havde etableret en egentlig pro-
ces til styring af de samlede indberetninger, der skulle benyttes ved opgørelse af
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0541.png
UKS Side 2996
541/613
Dok.nr. 18142586.1
nettoprovenu. De forventninger, som man havde haft til 3S-systemet, jf. afsnit 3.1.1
ovenfor, var således ikke blevet indfriet.
3.3.3
Der var på det tidspunkt ikke indikationer på, at der blev foretaget refusioner, som
konkret var uberettigede, endsige at sådanne i givet fald var et resultat af bevidst
uhæderlighed hos modtagerne, jf. kapitel 8, afsnit 3.2, ovenfor.
Perioden forud for 2010 er ikke omfattet af kommissoriet for vores undersøgelse,
og vi foretager derfor ingen vurdering af SKATs eller Skatteministeriets departe-
ments (eller enkeltpersoners) handlinger eller undladelser i denne periode.
3.3.4
4.
4.1
4.1.1
SIRs rapport af 10. maj 2010 og opfølgningen herpå
4.1.2
U
KS
Rapportens indhold og anbefalinger
Resultatet af SIRs gennemgang forelå med den rapport, som den 10. maj 2010 blev
afgivet til departementschef Peter Loft. I rapporten konstaterede SIR en række væ-
sentlige mangler ved administrationen af sagerne om refusion af udbytteskat. Så-
ledes blev der ikke foretaget afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne
angav, og de udbytter, som blev indberettet for udbyttemodtager, der kunne re-
funderes udbytteskat, før skatten var blevet indbetalt eller indberettet til SKAT, og
der blev ikke ført kontrol med, om investor var aktieejer i det pågældende selskab
eller var skattepligtig til Danmark eller ej.
Det er vores opfattelse, at det forhold, at SKAT således refunderede udbytteskat
efter anmodning uden at have foretaget en kontrol af, om de materielle betingelser
herfor var opfyldt, ikke var i overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav til
forsvarlig sagsoplysning som betingelse for at træffe en afgørelse, jf. herom kapitel
14, afsnit 2.2 og 2.3, om myndighedens forpligtelse til forsvarlig sagsoplysning og
sikring af oplysningernes rigtighed. Det forhold, at der var tale om behandling af et
meget stort antal anmodninger af ensartet indhold, og at det ville være vanskeligt
at kontrollere den dokumentation, som blev indsendt sammen med anmodnin-
gerne om refusion, kan ikke begrunde, at det
–
som SKAT har oplyst, at det var
tilfældet i den periode, som er omfattet af vores undersøgelse
–
slet ikke blev kon-
trolleret, om der var materielt grundlag for at imødekomme den enkelte anmod-
ning.
Det fremgår af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, at SKAT
–
og
Skatteministeriet
–
i flere sammenhænge gjorde sig forvaltningsretlige overvejelser
om de procedurer, som SKAT fulgte, jf. kapitel 10, afsnit 19.1.2, ovenfor om SIRs
rapport om overholdelse af almindelige principper for sagsbehandling. Sådanne
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0542.png
UKS Side 2997
542/613
Dok.nr. 18142586.1
overvejelser førte i flere tilfælde til, at de procedurer, som hidtil havde været fulgt,
måtte ændres. Vi henviser herom til kapitel 6, afsnit 3.2, ovenfor, om opsigelse af
den såkaldte bankordning og til kapitel 10, afsnit 36, om formalisering af den så-
kaldte tilladelsesordning, som begge fandtes etableret uden fornøden hjemmel.
Materialet indeholder imidlertid så vidt ses ikke spor af, at det forhold, at SKAT ikke
foretog nogen kontrol af, om det materielle grundlag for at træffe afgørelse om at
imødekomme en anmodning om refusion af udbytteskat var til stede, før refusio-
nen blev gennemført, har været gjort til genstand for mere grundlæggende overve-
jelser i et forvaltningsretligt lys. Vi er opmærksomme på, at Skatteministeriet be-
handlede spørgsmålet i notatet af 17. september 2007, jf. afsnit 3.2.1 ovenfor. Be-
mærkningerne i notatet har imidlertid et specifikt forhold for øje, nemlig risikoen
for, at SKAT vil blive forpligtet til at betale renter ved forsinket ekspedition af an-
modninger om refusion.
4.1.3
4.1.4
4.1.5
U
KS
I rapporten anbefalede SIR, at SKAT etablerede et overordnet ansvar for hele pro-
cessen til håndtering af udbyttebeskatningen og et kontrolmiljø, som sikrer, at der
er overensstemmelse mellem angivelse og indberetning, og at SKAT foretog en for-
nyet vurdering af den tidligere etablerede arbejdsgruppes problemkatalog for ud-
bytteskat.
Efter indholdet af rapporten må det have stået klart for Skatteministeriet, at der
–
uanset at der ikke forelå nogen konkret formodning for svindel
–
var risiko for, at
en sådan svindel kunne foregå, uden at SKAT umiddelbart ville opdage det. De krav,
som med rette kan stilles til ministeriets opfølgning på rapporten af 10. maj 2010,
må ses i dette lys. For så vidt angår tilsynets karakter henviser vi til kapitel 14, afsnit
3.
Det organisatoriske forhold mellem SKAT og Skatteministeriets departement var i
perioden 2010-2012 ikke helt entydigt.
Således blev det ved bekendtgørelse nr. 1438 af 14. december 2009 § 1, 1. pkt.,
fastsat, at
[d]e opgaver, der ved skatteforvaltningslovens § 1 er tillagt told- og skattefor-
valtningen, varetages af Skatteministeriet,
mens det ved bekendtgørelse nr. 965 af 12.
august 2010 blev fastsat, at
Skatteministeriet, som består af Koncerncentret og SKAT,
udøver de kompetencer vedrørende forvaltningen af lovgivning om skatter og lov om
vurdering af landets faste ejendomme, som ved skatteforvaltningslovens § 1 er henlagt
til told- og skatteforvaltningen,
at
[a]fgørelser, som i henhold til skatteforvaltningslovens
§ 1 er henlagt til told- og skatteforvaltningen, og som efter skatteforvaltningslovens §§ 5,
6, 7 og 11 kan påklages til et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motoranke-
nævn eller Landsskatteretten, [kun] kan ... træffes af SKAT,
og at
SKATs behandling af
spørgsmål, som ikke er afgørelser, ikke [kan] påklages til Koncerncentret.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0543.png
UKS Side 2998
543/613
Dok.nr. 18142586.1
Det kan derfor forekomme uklart, om SKAT i perioden i forhold til tilsyn/kontrol
med dets aktiviteter måtte anses som en selvstændig myndighed, eller om SKAT
udgjorde en integreret del af Skatteministeriet. Spørgsmålet har betydning for, om
SKAT i perioden alene var underlagt sektortilsyn, eller om SKAT som en del af Skat-
teministeriets organisation indgik i den samlede organisering af Skatteministeriets
arbejde, herunder med risikostyring. Spørgsmålet har imidlertid ikke haft betyd-
ning for vores vurdering af SKATs og Skatteministeriets aktiviteter med udbytteskat
i perioden.
4.2
Opfølgning på revisionsrapporten
Der blev fulgt op på rapporten fra SIR i flere ledelsesfora, således Juridisk Forum,
Produktionsforum og senere det nyoprettede Revisionsudvalg. Vi henviser herved
til kapitel 10, afsnit 4, 5, 29 og 42 (Juridisk Forum), afsnit 2, 7, 15, 17 og 26 (Produk-
tionsforum) og afsnit 19 (Revisionsudvalget) ovenfor. Det kan konstateres, at de
forskellige fora modtog oplysning om, hvad der foregik i de øvrige fora, men det
materiale, som er indgået i undersøgelsen, indeholder så vidt ses ikke oplysning
om, at der på noget tidspunkt skete en samlet overvejelse med inddragelse af samt-
lige interessenter/ansvarlige. Vi er opmærksomme på, at der var et vist personsam-
menfald mellem de forskellige fora, der var involveret i opfølgningsprocessen.
I konsekvens af rapporten blev det endvidere, jf. kapitel 10, afsnit 2.3, ovenfor, be-
sluttet at nedsætte en intern arbejdsgruppe, som skulle komme med konkrete for-
slag til forbedringer på området, og som skulle aflægge rapport inden udgangen af
juni 2011.
Vi finder, at de initiativer, som Skatteministeriet indledningsvist iværksatte umid-
delbart efter at have modtaget SIRs rapport, og den løbende opfølgning, som man
foretog, må anses som en tilstrækkelig adressering af de problemer, som rappor-
ten beskrev, og de anbefalinger, som blev fremsat deri.
4.3
4.3.1
U
KS
Afslutning i ledelsesforumsammenhæng på opfølgningen
Skatteministeriet afsluttede i foråret 2011 opfølgningen i ledelsesforumsammen-
hæng på SIRs rapport af 10. maj 2010. Ministeriets ledelsesfora lagde i den forbin-
delse vægt på, at der ville blive foretaget en ensretning af fristerne for angivelse og
indberetning, og at Danmark havde sluttet sig til OECD’s TRACE-projekt,
der var ble-
vet påbegyndt i efteråret 2010. Det sidstnævnte må dog ses i lyset af, at det i et
notat til brug for mødet i Produktionsforum den 21. juni 2010 og for mødet i Juridisk
Forum den 28. september 2010 er anført, at
en eventuel ændring af de danske regler
som følge af projektet ligger flere år ude i fremtiden,
og at Juridisk Forum på mødet
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0544.png
UKS Side 2999
544/613
Dok.nr. 18142586.1
den 28. september 2010 havde givet udtryk for, at
Juridisk Forum bakker op om Intern
Revisions anbefalinger i revisionsrapporten vedrørende udbyttekildebeskatning af ud-
lændinge, og at Juridisk Forum finder, at situationen er kritisk, og at det er en opgave,
der bør fremmes mest muligt.
Der blev i forbindelse med beslutningerne om at afslutte opfølgningen i de forskel-
lige ledelsesfora ikke foretaget nogen samlet gennemgang af, i hvilket omfang de
konkrete anbefalinger, som fremgik af rapporten, var adresseret og ”fulgt til dørs”.
Dette kan sammenholdes med den opfølgning, som skete på SIRs Revisionsnotat
nr. 10-011 om uanmeldte kasseeftersyn, jf. kapitel 10, afsnit 25, ovenfor. Det frem-
går af oplysningerne om denne opfølgning, at Produktionsforum på sit møde den
16. maj 2011, hvor opfølgningen på notatet blev sluttet, tog
notaterne til efterretning.
Produktionsforum noterede, at Intern Revisions anbefalinger er gennemførte.
4.3.2
4.3.3
U
KS
Det fremgår af det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, at der, også efter
at opfølgningen i ledelsesforumsammenhæng på rapporten var afsluttet, i organi-
sationen foregik en række aktiviteter med opfølgningen på de kritikpunkter, som
SIRs rapport indeholdt. Det fremgår dog så vidt ses ikke af materialet, at oplysning
om fremdriften i dette arbejde eller resultaterne heraf blev forelagt de forskellige
ledelsesfora, som fx Produktionsforum. De aktiviteter, som foregik, bevirkede ikke,
at de forhold, som havde udløst den interne revisions kritik og anbefalinger, blev
ændret på en måde, så kritikken var håndteret og anbefalingerne ført ud i livet.
Som eksempel herpå kan vi henvise til, at den synkronisering af et selskabs beslut-
ning om at udlodde udbytte og indberetning til SKAT herom, som SKAT havde øn-
sket, blev gennemført ved lov nr. 1354 af 21. december 2011, jf. kapitel 10, afsnit
41.2, ovenfor. Imidlertid blev denne ønskede ændring ikke implementeret i SKATs
systemer i forbindelse med dens vedtagelse, jf. herom kapitel 12, afsnit 19, ovenfor.
Den direkte årsag hertil var, at den IT-mæssige understøttelse, som ville være nød-
vendig for at føre lovgivningen ud i livet, ikke var til stede eller blev etableret. Efter
vores opfattelse er det nærliggende at henføre dette til det forhold, som SIR havde
påpeget i sin rapport fra 2010, nemlig at der manglede et overordnet ansvar for
hele processen med udbytteskat.
Den forskellige håndtering af opfølgningsprocessen på henholdsvis revisionsrap-
porten om udbyttebeskatningen og revisionsnotatet om uanmeldte kasseeftersyn
kan lede til den antagelse, at Skatteministeriet ikke havde nogen fastlagt proces,
der skulle sikre, at en opfølgning på en kritisk rapport ikke blev afsluttet, før de
anbefalinger, som den indeholdt, var adresseret på en indholdsmæssigt adækvat
måde. Vi er opmærksomme på, at revisionsnotatet om uanmeldte kasseeftersyn
vedrører mere konkrete og overskuelige forhold end rapporten om udbytteskatte-
området, men bemærker hertil, at den omstændighed, at et forhold forekommer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0545.png
UKS Side 3000
545/613
Dok.nr. 18142586.1
kompliceret og sammensat
–
og at en tilfredsstillende adressering af det derfor mu-
ligt vil være ressourcekrævende
–
ikke kan nedsætte kravet til indholdsmæssig op-
følgning på konstaterede svagheder og risici.
4.3.4
Skatteministeriet valgte således i ledelsesforumsammenhæng at anse opfølgnin-
gen på rapporten om udbyttebeskatningen som afsluttet, selv om det lå klart, at
den væsentligste løsning, som man havde valgt at gå efter, og som var grundlaget
for dette valg, lå flere år ude i fremtiden. Dette efterlod umiddelbart mange af de
problemer, som SIR havde påpeget, uløste frem til dette
–
uvisse
–
tidspunkt.
På baggrund heraf og henset til, at Juridisk Forum havde givet udtryk for, at man
bakkede op om anbefalingerne i rapporten, og at det var en opgave, som burde
fremmes mest muligt, finder vi, at Skatteministeriets beslutning om under de givne
omstændigheder at afslutte opfølgningen i ledelsesforumsammenhæng var udtryk
for en utilstrækkelig håndtering af de problemer, som rapporten havde påpeget.
Skatteministeriet har givet udtryk for, at det forhold, at en opfølgning anses for af-
sluttet i ledelsesmæssig sammenhæng, ikke indebærer, at problemerne er færdig-
behandlet, idet der i organisationen fortsat arbejdes hermed. Hertil bemærker vi,
at SIR i sin rapport af 30. maj 2013
–
ud over som sin opfattelse at udtale, at SKAT
havde gjort en tilfredsstillende indsats
–
konstaterede, at de anbefalinger, som man
havde fremsat i 2010, ikke var fulgt, og at de problemer, som var påpeget, ikke var
løst.
4.3.5
4.3.6
U
KS
Efter at Skatteministeriet i foråret 2011 havde afsluttet opfølgningen i ledelsesfo-
rumsammenhæng på SIRs rapport af 10. maj 2010, sendte Lisbeth Rømer den 4.
oktober 2011 et notat til Skatteministeriet, hvori hun påpegede, at OECD’s TRACE-
projekt lå mange år ude i fremtiden, at udbytteskatterefusionssystemet, således
som det var udformet, indebar, at det både var muligt at refundere til en forkert
person og at refundere samme beløb til både aktionær og pengeinstitut, at SKAT
ikke vidste, hvem udbyttet var udloddet til, og at regelsættet for refusion medførte,
at udbytteskat i nogle tilfælde skulle refunderes, før udbytteskatten skulle betales.
Ministeriet afviste Lisbeth Rømers forslag om at indføre nettoafregning, da der
ifølge ministeriet blev arbejdet intensivt på en løsning, som omfattede OECD’s pro-
jekt TRACE. Lisbeth Rømer havde tidligere
–
i sit notat af 15. februar 2011, som er
gengivet i kapitel 10, afsnit 14.1.1, ovenfor
–
behandlet samme problemstillinger.
De svagheder og risici, som Lisbeth Rømer påpegede, var også genstand for anbe-
falinger mv. i rapporten af 10. maj 2010 fra SIR, og Skatteministeriet havde i ledel-
sesforumsammenhæng kort tid inden Lisbeth Rømers henvendelse afsluttet op-
følgningen på denne rapport. Vi har ovenfor bemærket, at Skatteministeriets be-
slutning om at anse opfølgningen på SIRs rapport af 10. maj 2010 for afsluttet, lod
mange af de problemer, som rapporten behandlede, uløste indtil et uvist fremtidigt
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0546.png
UKS Side 3001
546/613
Dok.nr. 18142586.1
tidspunkt. Da Lisbeth Rømers notat af 4. oktober 2011 imidlertid ikke rejste pro-
blemstillinger, som ikke var omfattet af rapporten, finder vi, at Skatteministeriets
håndtering af Lisbeth Rømers notat ikke i sig selv er udtryk for en tilsidesættelse af
en pligt til at følge op på rapporten.
4.4
Perspektivering af beslutningen om at afslutte opfølgningen i ledelsesforumsam-
menhæng
Det er klart, at det er en ledelsesmæssig beslutning, hvilket risikoniveau en organi-
sation anser for acceptabelt. Denne beslutning må træffes under inddragelse af de
øvrige risici, som organisationen står over for, og efter en vurdering af sandsynlig-
heden for, at disse risici materialiserer sig, og virkningen, skulle det ske.
4.4.1
4.4.3
U
KS
4.4.2
Vores undersøgelse har som anført i afsnit 2 ovenfor angået et afgrænset område
af Skatteministeriets koncerns samlede virksomhed, og de oplysninger om SKATs
øvrige udfordringer i undersøgelsesperioden, som fremgår af det materiale, som
er indgået i undersøgelsen, giver ikke grundlag for at vurdere forsvarligheden af
den risikoklassifikation, som Skatteministeriets beslutning vedrørende udbytte-
skatteområdet kan tages som udtryk for. Vi bemærker dog, at der på dette tids-
punkt ikke var konkrete indikationer på, at ordningen med refusion af udbytteskat
var udsat for misbrug.
Det er uanset dette vores opfattelse, at det forhold, at Skatteministeriet således
valgte at leve med en erkendt høj risiko på udbytteskatteområdet, naturligt måtte
skærpe kravene til overvågningen af og tilsynet med, at området ikke udviklede sig
på en måde, der kunne indikere, at de kendte risici var i færd med at materialisere
sig, eller at den løsning, som man forlod sig på, blev skubbet yderligere ud i fremti-
den, således at risikoen af den grund blev forøget i forhold til, hvad man havde
forudsat ved beslutningen om at anse opfølgningen i ledelsesforumsammenhæng
på SIRs rapport af 10. maj 2010 for afsluttet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0547.png
UKS Side 3002
547/613
Dok.nr. 18142586.1
5.
5.1
5.1.1
SIRs rapport af 30. maj 2013 og opfølgningen herpå
Opfølgningen i SKAT
SIRs rapport af 30. maj 2013 indeholdt disse bemærkninger/anbefalinger:
Der er behov for at få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af ind-
tægter for udbytteskat bør foretages, så de bliver indregnet indenfor de retningslin-
jer/regler som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Der er behov for, at der bliver etableret et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus)
for hele processen til håndtering af udbytteskat.
5.1.2
U
KS
Der er behov for, at der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol
som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
Der er behov for at foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion
af udbytteskat.
Der er behov for at justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsvær-
dien øges og den lever op til SKATs vejledning Regnskabsafslutning
–
lokale firma-
koder.
Der er behov for, at der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives,
hvad der skal kontrolleres/påses forinden anmodning imødekommes
De fire første anbefalinger var anført med markeringen ”Væsentlig svaghed”, mens
de to følgende havde markeringen ”Betydelig svaghed” og den sidste ”Mindre svag-
hed”. Vi bemærker, at betegnelsen ”Væsentlig svaghed” angår et
kritisk problem,
som omgående bør vurderes af den ansvarlige direktør for regnskab, da det kan med-
føre; a. betydelige fejloplysninger i regnskab i bogføring som følge af væsentlige fejl eller
mangler og/ eller b. overtrædelse af gældende love, regler og retningslinjer,
jf. den risi-
koklassifikation, som indeholdes i rapporten, jf. kapitel 11, afsnit 1.1, ovenfor.
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder
–
ud over dem, som
vi har gengivet eller omtalt i vores redegørelse
–
en betydelig mængde notater og
mails mv. udvekslet mellem medarbejdere, der var beskæftiget på udbytteområ-
det, der vedrører aktiviteter til opfyldelse af de fremsatte anbefalinger, ligesom det
fremgår, at der blev nedsat arbejdsgrupper, som arbejdede med opfyldelse af de
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0548.png
UKS Side 3003
548/613
Dok.nr. 18142586.1
anbefalinger, som SIR havde fremsat. Vi henviser herom til kapitel 12, afsnit 9, 12
og 14, ovenfor.
Sideløbende hermed foregik der en række aktiviteter i forbindelse med at operati-
onalisere den udskillelse af SKAT som en selvstændig styrelse, som havde fundet
sted pr. 1. januar 2013. Vi henviser herom til kapitel 12, afsnit 15 og 17, ovenfor
Ligeledes sideløbende var SKATs ledelse opmærksom på behovet for at afhjælpe
de IT-mæssige svagheder i overensstemmelse med SIRs anbefaling herom, og Lis-
beth Rømer skrev til opfyldelse af Jesper Rønnow Simonsens ønske herom et notat
om de involverede problemstillinger, jf. kapitel 12, afsnit 18.2, ovenfor. Dette notat
nåede imidlertid aldrig frem til Jesper Rønnow Simonsen, jf. herom kapitel 12. afsnit
18.3, ovenfor, og vi kan på grundlag af det materiale, der er indgået i vores under-
søgelse, ikke fastslå, hvilken rolle det kom til at spille i det videre arbejde.
De beskrevne aktiviteter blev igangsat på grundlag af ledelsesbeslutninger herom,
og det er derfor vores opfattelse, at anvisningen om, at de identificerede ”væsent-
lige svagheder” omgående skulle vurderes af den ansvarlige direktør for regnskab,
er opfyldt.
5.1.3
5.1.4
5.1.5
5.1.6
U
KS
De aktiviteter, der blev igangsat, resulterede imidlertid ikke i, at de identificerede
svagheder blev afhjulpet.
Opfølgningen fandt i SKATs direktion sted på grundlag af en opfølgningsprotokol.
Opfølgningen i direktionen bestod imidlertid i meget vidt omfang i, at de frister, der
var fastsat til opfyldelse af de enkelte anbefalinger, blev udskudt gentagne gange,
uden at protokollerne indeholder nogen begrundelse herfor. Opfølgningen på pkt.
1-7 i rapporten blev afsluttet, uden at de anbefalinger, som SIR havde fremsat, var
efterkommet, eller at de svagheder, som var påpeget, var afhjulpet, og uden at di-
rektionen kunne være sikker på at blive underrettet, hvis det viste sig, at dette ikke
var muligt uden videre.
Allerede forud for, at SIR afgav sin rapport af 30. maj 2013, var refusionen af udbyt-
teskat begyndt at stige i et usædvanligt omfang, og denne udvikling fortsatte og
forstærkedes hen over perioden. Vi henviser herom til kapitel 12, afsnit 7, 13, 23,
24 og 29.
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder særligt fra perioden
2013-14 en omfattende udveksling af materiale mellem medarbejdere i SKAT og
SKATs IT-leverandør CSC. Materialet består dels af en betydelig mængde e-mails og
notater, dels af rapporter vedrørende utilsigtede hændelser i driften af SKATs IT-
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0549.png
UKS Side 3004
549/613
Dok.nr. 18142586.1
systemer med anmodninger om fejlrettelse samt opdatering af systemdokumenta-
tionen. Disse hændelser bevirkede blandt andet, at planlagte kørsler ikke kunne
gennemføres, ligesom relevante dele af IT-systemerne periodevis fra foråret 2013
var udsat for driftsmæssige forstyrrelser, jf. materialets omtale af ”grøn skærm”. Vi
henviser herom til kapitel 6, afsnit 2, ovenfor.
Det fremgår således, at SKATs IT-systemer frembød driftsmæssige vanskeligheder,
men det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, giver ikke mulighed for at
vurdere, hvilken påvirkning disse havde på den generelle drift af udbytteskattesy-
stemet. Materialet tyder ikke på, at de driftsmæssige vanskeligheder skulle have
haft nogen betydning for muligheden for at opnå uberettiget refusion, herunder
heller ikke ved eventuel organiseret svindel.
5.1.8
U
KS
5.1.7
Udvekslingen af materiale vedrører også opfølgning på en af de anbefalinger, som
SIR havde fremsat i sin rapport af 30. maj 2013, nemlig at der var behov for, at der
blev etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data le-
veres nøjagtigt og fuldstændigt mellem SKATs IT-systemer. Med henblik på opfyl-
delse af denne anbefaling blev der holdt møder mellem medarbejdere i udbyttes-
katteadministrationen og SIR, som mundede ud i en ansøgning om godkendelse af
en bevilling på 150.000 kr. til projektet. Denne ansøgning, der var anbefalet af For-
andringsstyring og IT (FIT), blev imidlertid afslået. Vi henviser herom til kapitel 12,
afsnit 53, ovenfor.
Det fremgår af den præsentation, som SKATs Change Board havde udarbejdet, at
SKAT på dette tidspunkt havde igangsat i alt 34 forandringsprojekter, hvis økono-
miske rammer for næsten halvdelens vedkommende var sprængt, hvorfor Change
Board havde opstillet en liste med 10 projekter, som under alle omstændigheder
af provenu- eller omkostningsreduktionsmæssige årsager skulle gøres færdige. An-
søgningen om en bevilling til at etablere den mulighed for afstemning, som SIR
havde efterlyst, blev derfor afslået.
Det er på grundlag af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, ikke mu-
ligt at afgøre, hvilken betydning det ville have haft, hvis ansøgningen om en bevilling
var blevet imødekommet, men forløbet illustrerer de ressourcemæssige udfordrin-
ger, som SKAT i perioden var stillet over for.
Den 27. juni 2014 afgav SIR til departementschef Jens Brøchner en rapport med
titlen
SKATs opfølgning på SIRs anbefalinger og identificerede, ikke-korrigerede fejl fra
tidligere år.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0550.png
UKS Side 3005
550/613
Dok.nr. 18142586.1
På dette tidspunkt var refusionen af udbytteskat steget i et sådant omfang, at det
havde påkaldt sig opmærksomhed i forbindelse med regnskabsgodkendelsen
–
for
april 2014, som fandt sted i juni 2014, jf. herom kapitel 12, afsnit 31 og 37, ovenfor.
I protokollen for 4. kvartal 2014 blev aktiviteterne under pkt. 1-7 markeret som af-
sluttet med angivelse af en forklaring, jf. kapitel 12, afsnit 54.4.2. Forklaringen ved-
rører til dels begivenheder, der havde fundet sted, forud for at direktionen senest
havde behandlet opfølgningsprotokollen. Pkt. 8 udestod fortsat. Det materiale,
som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke oplysning om år-
sagen til, at opfølgningen blev afsluttet på dette tidspunkt og med de givne begrun-
delser.
5.1.9
De begrundelser for at afslutte opfølgningen i ledelsesforumsammenhæng, som
blev anført, indebar ikke, at de anbefalinger, som SIR havde fremsat, var efterkom-
met, eller at de svagheder, som var påpeget, var afhjulpet. Det er derfor vores op-
fattelse, at SKAT afsluttede opfølgningen af SIRs rapport af 30. maj 2013 på et util-
strækkeligt grundlag.
5.2
5.2.1
U
KS
Skatteministeriets tilsynspligt i relation til rapporten
Som nævnt konstaterede SIR i sin rapport, at der fortsat forelå væsentlige mangler
ved administrationen af sagerne om udbetaling af refusion af udbytteskat, idet det
bl.a. fortsat ikke var muligt at foretage en fornøden afstemning mellem angivelse
af udbytte og indberetning af udbyttemodtager. Det blev desuden konstateret, at
omfanget af refunderet udbytteskat var steget fra 680 mio. kr. i 2010 til ca. 1.452
mio. kr. i 2012, og at SKAT over for Intern Revision havde oplyst, at stigningen kunne
skyldes, at danske selskaber udloddede større udbytte til udenlandske aktionærer.
SIR bemærkede dog, at SKAT ikke havde fremlagt dokumentation for denne på-
stand.
Det fremgår af SIRs rapport af september 2015, at rapporten af 30. maj 2013 alene
tilgik det relevante kontor i Skatteministeriet i form af, at kontoret var kopieret ind
på den e-mail, hvormed SIR sendte sin rapport til Rigsrevisionen, og at e-mailen gav
indtryk af, at fremsendelsen var til orientering, og at SIR ville orientere ministeriets
ledelse direkte
–
hvilket imidlertid ikke skete.
Rapporten blev i form af et resumé forelagt for departementschef Jens Brøchner,
og forelæggelsen bærer en underskrift sat i forbindelse med påtegningen ”Læst”.
Vi har imidlertid i kapitel 11, afsnit 3.2, ovenfor konkluderet, at underskriften ikke
hidrører fra Jens Brøchner, men fra daværende revisionschef Kjeld Rasmussen. Selv
om dette forløb selvsagt er meget uheldigt, kan vi ikke fastslå, at Skatteministeriet
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0551.png
UKS Side 3006
551/613
Dok.nr. 18142586.1
som organisation i forbindelse med, at SIRs rapport af 30. maj 2013 ikke blev jour-
naliseret korrekt og undergivet sædvanlig opfølgende behandling, har begået en
fejl, der giver anledning til kritik.
5.2.2
I tilknytning til det ovenstående blev Skatteministeriet igen gjort bekendt med ind-
holdet af SIRs rapport af 30. maj 2013 i forbindelse med, at ministeriet fik forelagt
Rigsrevisionens beretning af 21. august 2013 om revision af Skatteministeriets
regnskaber for 2012. Det fremgår af sagen, at ministeriet tog Rigsrevisionens be-
retning til efterretning. Vi finder, at de bemærkninger, som Rigsrevisionens beret-
ning indeholder om udbytteskatteområdet, ikke i sig selv har et sådant indhold, at
de fordrede en særskilt reaktion fra Skatteministeriets side, herunder heller ikke,
at Skatteministeriet konsulterede SIRs rapport.
U
KS
5.2.3
I sin rapport af 27. juni 2014 om
SKATs opfølgning på SIRs anbefalinger og identifice-
rede, ikke-korrigerede fejl fra tidligere år
gennemgik SIR SKATs opfølgning på de an-
befalinger, som Intern Revision havde givet de forudgående år. SIR konstaterede,
at der kun i begrænset omfang var sket en opfølgning på tidligere anbefalinger,
herunder på området for udbetaling af refusion af udbytteskat. SIR anbefalede, at
SKAT opprioriterede behandlingen af fremsatte anbefalinger.
Det er vores opfattelse, at SIR med denne rapport opfyldte den pligt til rapporte-
ring, som påhvilede revisionen. Vi bemærker i den forbindelse, at SIR ikke havde til
opgave at afhjælpe de forhold, som var påpeget i rapporten, eller at føre de anbe-
falinger, som den indeholdt, ud i livet.
Rapporten blev forelagt for departementschef Jens Brøchner, der den 21. august
2014 forsynede forelæggelsen med påtegningen
Bør indgå i turnusanalysen af beta-
ling og regnskab.
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så
vidt ses ikke oplysning om, at rapporten udløste andre aktiviteter fra Skatteministe-
riet. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning af 17. februar 2016, at ministeriets
reaktion på rapporten bestod i, at man i sommeren 2014 igangsatte Deloittes tur-
nusanalyse af afdelingen Betaling og Regnskab i SKAT. Efter Skatteministeriets ud-
sagn var analysen begrundet i, at der var indikationer fra Rigsrevisionen og SIR om,
at risikoen for utilsigtede hændelser var særlig stor på dette område.
Vi bemærker i den forbindelse, at den markante forøgelse af refusionen af udbyt-
teskat, som i denne periode havde kunnet iagttages gennem mere end et år, fort-
satte, og at stigningstakten ikke var aftagende. Der er i det materiale, som er ind-
gået i vores undersøgelse, ingen indikation af, at dette forhold har spillet nogen
rolle ved Skatteministeriets beslutning om, hvilke initiativer rapporten fra SIR burde
udløse.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0552.png
UKS Side 3007
552/613
Dok.nr. 18142586.1
Turnusanalysen mundede ud i blandt andet en anbefaling om at styrke kontrolmil-
jøet markant samt at etablere en central regnskabsfunktion.
5.2.4
Det er vores opfattelse, at det var velbegrundet at lade SIRs rapport af 27. juni 2014
indgå i den turnusanalyse af afdelingen Betaling og Regnskab, som blev gennem-
ført fra august 2014. Det er imidlertid også vores opfattelse, at beslutningen herom
ikke var en tilstrækkelig konkret og effektiv reaktion på rapporten, når man betrag-
ter det samlede risikobillede, som forelå i sensommeren 2014, som blandt andet
omfattede oplysninger om den fortsatte udvikling i refusionen af udbytteskat, jf.
herom ovenfor og afsnit 6 nedenfor. Vi mener således, at ministeriet burde have
sikret, at der blev fulgt konkret op på de anbefalinger, som endnu ikke var opfyldt
på udbytteskatteområdet, og som ministeriet igen blev gjort opmærksom på ved
SIRs rapport af 27. juni 2014. Vi bemærker i den forbindelse, at Deloittes turnus-
analyse først blev afrapporteret i juni 2015. Vi henviser også til kapitel 14, afsnit 3,
om det ministerielle sektortilsyn og forpligtelsen til at reagere adækvat efter de
konkrete omstændigheder.
På sit møde den 11. september 2014 drøftede SKATs direktion status på revisionen
af udbytte og udbytteskat. Der blev fulgt op på anbefalingerne fra SIR, og efter mø-
det blev den kvartalsvise opfølgningsprotokol som sædvanlig forelagt for Skattemi-
nisteriets departementschef. Af denne forelæggelse fremgår, at departementet lø-
bende ville følge op på, om der var den fornødne fremdrift i implementeringen af
anbefalingerne. Departementschefen tog på denne baggrund forelæggelsen til ef-
terretning.
Skatteministeriet var på dette tidspunkt klar over, at den opfølgning, der var sket
på tidligere anbefalinger, ikke havde ført til, at anbefalingerne var blevet fulgt, og at
der således ikke var implementeret løsninger på de problemer med sagsbehand-
lingen, som SIR og medarbejdere i SKAT havde påpeget. De risici, som var påpeget
i SIRs rapporter af 10. maj 2010 og 30. maj 2013, bestod således fortsat. Hertil kom,
at refusionen af udbytteskat gennem mere end et år var steget markant
–
så mar-
kant, at det havde påkaldt sig interesse i SKAT. Denne interesse havde afspejlet sig
i, at de regnskabsgodkendelser, som SKAT sendte til Skatteministeriet som et led i
dettes tilsyn, kort tid forinden var begyndt at indeholde en forklaring herpå, nemlig
at stigningen kunne skyldes, at amerikanske pensionskasser havde øget deres køb
af danske aktier. Som det fremgår af vores bemærkninger i afsnit 6 nedenfor, er
det vores opfattelse, at denne forklaring klart kaldte på en nærmere undersøgelse
–
på tilsynsniveau i hvert fald efter en periode. Skatteministeriet tog imidlertid ikke
skridt til en sådan undersøgelse på noget tidspunkt, før den formodede svindel
som følge af oplysninger udefra blev afdækket i sommeren 2015. Vi finder, at Skat-
teministeriet herved tilsidesatte i hvert fald den pligt til at føre udvidet tilsyn og
5.2.5
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0553.png
UKS Side 3008
553/613
Dok.nr. 18142586.1
styring med SKAT, som ministeriet i sin koncernstyringsstrategi 2014-17 havde på-
taget sig som følge af ministeriets vurdering af SKATs ledelses mål, eksterne krav
samt de risici og den væsentlighed, der var forbundet med SKATs virksomhed, jf.
kapitel 12, afsnit 25, ovenfor. Det forhold, at Skatteministeriet i opregningen af risici
ved SKATs aktiviteter
–
som et eksempel
–
henviser til EFI, kan ikke medføre en æn-
dret bedømmelse.
Skatteministeriet har i sit høringssvar af 24. november 2017 hertil bemærket:
Som supplement til forståelsen af Skatteministeriets Koncernstyringsstrategi for
2014-2017,
..., bemærkes det, at der med begrebet udvidet tilsyn og styring var
fokus på ”at udvikle institutionernes strategi, opgaveprioritering, opgavetilrettelæg-
gelse, kapabiliteter
samt styringsmodel og processer”, ... Et væsentligt tiltag i den
sammenhæng var turnusanalyserne af SKAT, som generelt havde til formål at af-
dække, dels om SKAT løste de rigtige opgaver og forfulgte de rigtige mål, dels om
SKAT løste sine opgaver med den tilsigtede effekt og med den fornødne produktivi-
tet. Konkret blev den i undersøgelsen omtalte turnusanalyse af Betaling og Regn-
skab igangsat med henblik på bl.a. at afdække mulighederne for strukturelt at for-
bedre opgaveløsningen på regnskabs- og betalingsområdet,
jf. afsnittet Formål og
afgrænsning i analysens ydelsesbeskrivelse (vedlagt), hvoraf turnusanalysernes ge-
nerelle formål også fremgår. Som det fremgår af Skatteministeriets høringssvar til
Rigsrevisionen af hhv. 15. januar og 5. februar 2016, skete det, fordi der på det
pågældende tidspunkt forelå en række indikationer fra Rigsrevisionen, SIR og andre
på, at risikoen for utilsigtede hændelser var særligt stor på dette område. I begrebet
udvidet tilsyn og styring lå dermed ikke en forståelse
af, at der skulle føres et til-
bundsgående eftersyn af SKATs årlige opkrævning af knap 1.000 mia. kr. i skatter
og afgifter.
U
KS
Disse bemærkninger ændrer ikke vores opfattelse af, at Skatteministeriets tilsyn
med SKAT på udbytteskatteområdet på baggrund af det samlede risikobillede, som
var tilgængeligt for ministeriet, var utilstrækkeligt. Vi bemærker herved, at pligten
til at føre tilsyn med en underordnet myndighed ikke i alle tilfælde kan anses for
opfyldt derved, at tilsynsmyndigheden tilvejebringer de overordnede rammer for
den tilsynsbelagte myndigheds aktiviteter. Når der
–
som her
–
for tilsynsmyndig-
heden konkret foreligger oplysninger om et kritisk risikobillede, må tilsynsmyndig-
heden tillige foretage en vis undersøgelse af den tilsynsbelagte myndigheds aktivi-
teter. Dette skal ikke nødvendigvis have karakter af en tilbundsgående gennem-
gang af den tilsynsbelagte myndigheds aktiviteter, men tilsynets intensitet må være
afpasset efter det risikobillede for den tilsynsbelagte myndighed, som er tilgænge-
ligt for tilsynsmyndigheden.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0554.png
UKS Side 3009
554/613
Dok.nr. 18142586.1
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0555.png
UKS Side 3010
555/613
Dok.nr. 18142586.1
6.
6.1
SKATs early warning af 7. juli 2015
Behandlingen i SKAT
I foråret 2015 arbejdede SKAT med en early warning til Skatteministeriet, idet SKAT
var blevet opmærksom på en problemstilling i forbindelse med aktielån og refusion
af udbytteskat. Jf. kapitel 12, afsnit 66.1, ovenfor. Denne problemstillings karakter
kunne efter vores opfattelse ikke medføre, at SKAT på dette grundlag burde have
standset refusionen af udbytteskat.
6.2
Skatteministeriets tilsynspligt i forhold til SKATs early warning af 7. juli 2015
Den early warning, som SKATJura den 7. juli 2015 afgav til Skatteministeriet, ved-
rørte et spørgsmål om aktielån og refusion af udbytteskat. Den vedrørte således en
uenighed om fortolkningen af reglerne om refusion af udbytteskat
–
eller, set med
SKATs øjne, et misbrug af en helt anden karakter end den, som er anledningen til
vores undersøgelse. SKATs early warning indikerede derfor efter vores opfattelse
ikke, at Skatteministeriet straks ved modtagelsen burde indlede undersøgelser af
udbytteskatteområdet. Den blev forelagt departementschefen til orientering i slut-
ningen af august 2015, og dermed efter at refusionerne af udbytteskat var sat i
bero den 6. august 2015. Der var derfor på dette tidspunkt ikke anledning til at
foretage videre på grundlag af SKATs early warning.
7.
7.1
U
KS
Indledning
Særligt om opfølgning på udviklingen i refusion af udbytteskat
Det valg, som SKAT havde truffet i forbindelse med behandling af anmodninger om
refusion af udbytteskat
–
at man påså, at de bilag, som efter reglerne skulle med-
følge, faktisk medfulgte, men at man ikke foretog nogen kontrol af, om de materi-
elle betingelser for at imødekomme anmodningen var opfyldt
–
indebar, at det var
muligt at ekspedere modtagne anmodninger hurtigt og smidigt
–
hvilket kan være
et i sig selv helt legitimt formål. Det indebar imidlertid tillige, dels, at det i praksis
ikke var muligt at afslå den enkelte anmodning af materielle årsager, dels at de
oplysninger, der fremgik af de enkelte anmodninger, ikke kunne benyttes som in-
dikator for eventuelle generelle problemer, herunder
–
således som det tilsynela-
dende skete
–
organiseret svindel.
Enkeltstående uregelmæssigheder ville ikke aflejre sig i de sumtal om refusion af
udbytteskat, som SKAT var i besiddelse af, men en vedvarende ændring kunne være
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0556.png
UKS Side 3011
556/613
Dok.nr. 18142586.1
en indikator på uregelmæssigheder, men kunne selvsagt også have helt legitime
årsager.
7.2
7.2.1
Betydningen af udsving i størrelsen af refunderet udbytteskat
SKAT håndterer årligt et meget stort antal anmodninger om refusion af udbytte-
skat, og langt de fleste af disse er fuldt berettigede efter de gældende regler. Det
udbytte, som danske selskaber udlodder, svinger meget betydeligt fra år til år,
blandt andet afhængigt af selskabernes indtjening og udbyttepolitik, og sammen-
sætningen af gruppen af aktionærer i danske selskaber kan variere. Således er an-
delen af udenlandske aktionærer i danske selskaber steget ikke ubetydeligt i den
periode, som vores undersøgelse omfatter. Udsving i både antallet af anmodninger
om refusion og størrelsen af refunderede beløb kan derfor vise betragtelige ud-
sving, uden at det nødvendigvis er en indikation på uregelmæssigheder.
På den anden side er det også klart, at en vedvarende og markant stigning i antallet
af refusionsanmodninger og de beløb, som den enkelte anmodning vedrører, og/el-
ler samlet refusionsbeløb på et tidspunkt må udløse en nærmere overvejelse og
eventuelt undersøgelse af de mulige årsager til udviklingen. Vi henviser til kapitel
14, afsnit 3.3, om, hvornår departementet har pligt til at reagere som sektortilsyn.
7.2.2
7.2.3
U
KS
Det er indlysende, at det med den viden, som vi har i dag, er meget vanskeligt nu
at komme med et præcist bud på, hvornår stigningen i antallet af refusionsanmod-
ninger og størrelsen af de beløb, som de vedrørte, og i det samlede beløb, som blev
refunderet, havde nået en sådan karakter, at den burde påkalde sig nærmere op-
mærksomhed. På grundlag af den udvikling, som kan aflæses af tabellerne i kapitel
7, afsnit 7, ovenfor, er det vores opfattelse, at en rapportering i overensstemmelse
med den gældende regnskabsinstruks formentlig burde have udløst øget opmærk-
somhed på et noget tidligere tidspunkt, end det faktisk skete
–
vedrørende regn-
skabsgodkendelsen for april 2014. Det materiale, som er indgået i vores undersø-
gelse, indeholder så vidt ses ikke oplysning om, at de rapporteringer, som lå til
grund for regnskabsgodkendelsen, levede op til regnskabsinstruksens krav om, at
vurderingen af, om indtægter og udgifter forekom rimelige i den forløbne periode,
skulle foretages under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste to regn-
skabsår med udgangspunkt i udviklingen i de enkelte perioder samt år-til-dato
(sandsynlighedskontrol).
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0557.png
UKS Side 3012
557/613
Dok.nr. 18142586.1
7.3
7.3.1
SKATs forklaring i sommeren 2014 på stigningen i refunderet udbytteskat
I forbindelse med SIRs gennemgang, som resulterede i rapporten af 30. maj 2013,
oplyste SKAT over for SIR, at stigningen i refusion af udbytteskatter fra 680 mio. kr.
i 2010 til 1.452 mio. kr. i 2012 kunne skyldes, at danske selskaber udbetalte stigende
udbytter til udenlandske aktionærer, men SIR tilføjede, at SKAT ikke havde fremlagt
dokumentation herfor.
Udviklingen i omfanget af refusion af udbytteskat gav anledning til en e-mailveks-
ling i maj 2014, jf. kapitel 12, afsnit 31, ovenfor, og udviklingen blev særskilt rappor-
teret opad i SKAT, da René Frahm Jørgensen modtog Dorthe Pannerup Madsens e-
mail af 3. juli 2014 vedrørende regnskabsgodkendelsesproceduren for maj 2014, jf.
kapitel 12, afsnit 37.1.3, ovenfor. Dorthe Pannerup Madsen oplyste som svar på
René Frahm Jørgensens ønske om en forklaring på den usædvanlige udvikling i an-
søgningerne om refusion af udbytteskat, at amerikanske pensionskasser var be-
gyndt at købe kraftigt op i danske aktier, og at dette medførte en øget refusion, idet
disse kasser efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA
var fritaget for udbytteskat af danske aktier. Med denne bemærkning blev de god-
kendte regnskaber herefter ekspederet fra SKAT, Betaling og Regnskab til Skatte-
ministeriet.
På det tidspunkt, hvor denne forklaring blev givet, fremstod den umiddelbart som
sand. Det har imidlertid senere vist sig, at dette formentlig ikke var tilfældet, idet
det netop er de ansøgninger, som Dorthe Pannerup Madsen henviste til i sin for-
klaring til René Frahm Jørgensen, der er omdrejningspunktet for den strafferetlige
efterforskning, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet indledte på baggrund af SKATS tre anmeldelser i 2015 og 2016.
Det er imidlertid vores opfattelse, at den givne forklaring, allerede da den blev givet
i sommeren 2014, i sig selv kaldte på en nærmere undersøgelse. Det er et faktum,
at udenlandske investorers ejerandel af danske aktier har været stigende i under-
søgelsesperioden, og dette kunne også konstateres i sommeren 2014. En så plud-
selig og voldsom ændring i antallet af anmodninger om udbytterefusion og disses
indhold, som tilfældet var, kunne imidlertid næppe begrundes som sket. Vi henviser
herved dels til det, som vi har anført i kapitel 7, afsnit 7, ovenfor om omfanget af
stigningen og om de beløb, som den enkelte ansøgning vedrørte, og dels til det
meningsindhold, som den givne forklaring havde, se straks i det følgende.
En nærmere undersøgelse af, om den givne forklaring var i overensstemmelse med
de faktiske forhold, kunne tænkes at afkræfte forklaringen
–
hvilket ville betyde, at
man stod uden forklaring og derfor
–
på ny
–
måtte søge efter en. Den kunne også
7.3.2
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0558.png
UKS Side 3013
558/613
Dok.nr. 18142586.1
føre til, at den givne forklaring umiddelbart forekom plausibel. Dette måtte imidler-
tid naturligt lede til det spørgsmål, hvorfor investorer, som har som deres formål
at optimere pensionsopsparernes afkast, hidtil ikke havde været opmærksomme
på muligheden for at opnå et afgiftsfrit afkast ved investering i danske aktier. Hen-
set til den adfærd, som professionelle internationale investorer sædvanligvis udvi-
ser, måtte man forvente, at denne mulighed havde været vel bekendt
–
og derfor
adfærdspåvirkende
–
fra umiddelbart efter dens opståen. Som nævnt i kapitel 4,
afsnit 4.3, ovenfor har reglerne om refusion af udbytteskat for amerikanske aktio-
nærer i danske selskaber imidlertid været uændrede i hele den periode, som vores
undersøgelse omfatter.
Det er derfor vores opfattelse, at SKAT ikke reagerede tilstrækkeligt på den udvik-
ling i refusion af udbytteskat, der havde fundet og fortsat fandt sted, ved at angive
og uden justeringer gennem længere tid uændret at fastholde forklaringen om, at
stigningen kunne skyldes amerikanske pensionskassers øgede opkøb af danske ak-
tier.
7.3.3
7.3.4
U
KS
Det må antages, at en undersøgelse på det grundlag, vi har anført ovenfor, ville
have afdækket, at en del af stigningen i refusion af udbytteskat skyldtes de anmod-
ninger, som nu er omfattet af de politianmeldelser, som SKAT foretog efter sagens
opkomst i 2015. Vi bemærker, at en ændret adfærd kunne have den naturlige for-
klaring, at relevante regler var blevet ændret. Imidlertid benyttes det forhold, at der
ikke er sket regelændringer
–
noget bagvendt, forekommer det
–
som begrundelse
for ikke at undersøge udviklingen i refusionerne nærmere, jf. mailvekslingen ved-
rørende sandsynlighedskontrollen, gengivet i kapitel 12, afsnit 37.1.2, ovenfor.
Overvejelser om årsagen til en uventet adfærd hos skatteydere er ikke fremmede
for skattemyndighederne, jf. også bemærkningen i Skatteministeriets notat af sep-
tember/oktober 2009, gengivet ovenfor i kapitel 8, afsnit 5.2, om, at det kan give
anledning til undren, at udenlandske investorer skulle ønske at lade et beløb på 0,5
mia. kr. henstå uforrentet i den danske statskasse.
Vi har i afsnit 4.4.3 ovenfor anført som vores opfattelse, at den beslutning, som
Skatteministeriet traf om på det foreliggende grundlag at anse opfølgningen på
SIRs rapport af 10. maj 2010 for afsluttet i ledelsesforumsammenhæng, måtte
skærpe kravene til overvågningen blandt andet af, at området ikke udviklede sig på
en måde, der kunne indikere, at de kendte risici var i færd med at materialisere sig.
Denne pligt til skærpet opmærksomhed blev ikke lempet, efter at SIR afgav rappor-
ten af 30. maj 2013, som dels påpegede, at anbefalingerne fra 2010-rapporten ikke
var efterkommet, dels påpegede nye svagheder og risici.
Det er vores opfattelse, at SKAT ikke har levet op til disse skærpede krav.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0559.png
UKS Side 3014
559/613
Dok.nr. 18142586.1
Ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at de aktiviteter, som var iværksat, som
anført ikke førte til, at de forhold, som SIR havde påpeget, og de anbefalinger, som
den interne revision havde fremsat, ikke blev afhjulpet, henholdsvis efterkommet,
og omfanget af refusion af udbytteskat i perioden steg meget betydeligt, uden at
kombinationen af disse forhold udløste et initiativ fra SKATs ledelse.
7.3.5
Skatteministeriet havde som overordnet myndighed og sektortilsynsmyndighed i
forhold til SKAT gennem en periode kunnet konstatere en betydelig udvikling i an-
tallet af anmodninger om udbytteskatterefusion og i størrelsen af refunderede be-
løb. Med SKATs indsendelse af det lokalt godkendte regnskab for april 2014 fik mi-
nisteriet en forklaring på den udvikling, der havde fundet sted. Vi finder, at forkla-
ringen i sig selv ikke havde en sådan karakter, at Skatteministeriet som led i sit tilsyn
havde pligt til da at stille spørgsmål ved dens validitet. Forklaringen blev imidlertid
uden udbygning eller yderligere oplysninger gentaget i en lang periode, uanset at
stigningen i størrelsen af refunderede beløb fortsatte. Vi finder, at Skatteministeriet
på et tidspunkt i forløbet som led i sit tilsyn burde have stillet spørgsmål til uddy-
belse eller dokumentation af forklaringen, som måtte fremstå som i stigende grad
usandsynlig som den eneste årsag til udviklingen i refusionerne. Vi henviser også
til kapitel 14, afsnit 3.3 og 3.4, om, hvornår sektortilsynet bør reagere samt iværk-
sætte yderligere undersøgelser.
8.
8.1
8.2
8.2.1
U
KS
Forløbet i sommeren 2015
Indledning
Dette afsnit indeholder vurderinger af SKATs håndering af det forløb, der udspillede
sig hen over sommeren 2015, fra SKAT modtog de første oplysninger udefra om
mulig svindel med udbytteskat, til sagen om den formodede svindel kom til offent-
lighedens kendskab den 24./25. august 2015 og i tiden derefter. Vurderingerne ved-
rørende forløbet, frem til sagen kom til offentlighedens kendskab, jf. afsnit 7.2 ne-
denfor, baserer sig på blandt andet det materiale, som indgår i den strafferetlige
efterforskning, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet har gennemført og fortsat udfører. Dette materiale har som anført i kapitel
1, afsnit 2.2.1, ovenfor, ikke været tilgængeligt for alle undersøgerne, men alene for
Lise Lauridsen og Lars Lindencrone Petersen. Vurderingerne i dette afsnit kan der-
for alene tilskrives dem.
Forløbet frem til beslutningen om at berostille refusion af udbytteskat
På grundlag af de første oplysninger om formodet svindel med udbytteskat iværk-
satte SKAT, Særlig Kontrol en række undersøgelseshandlinger. Disse, der efter det
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0560.png
UKS Side 3015
560/613
Dok.nr. 18142586.1
oplyste blev foretaget i overensstemmelse med de procedurer, som er fastlagt for
håndtering af sådanne henvendelser, tydede ikke på, at de modtagne oplysninger
havde noget på sig. SKAT foretog herefter ikke videre, før man modtog yderligere
oplysninger, der gjorde det klart for SKAT, at der var begrundet mistanke om, at der
foregik svindel med refusion af udbytteskat. Vi henviser til kapitel 13, afsnit 3.3,
ovenfor.
8.2.2
Det er vores opfattelse, at de oplysninger, som SKAT havde modtaget, i sig selv
havde en sådan karakter, at en indgående undersøgelse af dem fremstod som nød-
vendig, og at det forhold, at undersøgelser foretaget efter standardproceduren ikke
indikerede, at oplysningerne var korrekte, ikke burde have bevirket, at SKAT ikke
foretog videre. Vi er bekendt med karakteren af de undersøgelser, som SKAT fore-
tog forud for den 6. august 2015, og det er vores opfattelse, at disse på baggrund
af sagens særlige karakter
–
som på baggrund af det samlede risikobillede, jf. straks
nedenfor, måtte stå SKAT som myndighed klar
–
fremstod som utilstrækkelige til,
at SKAT kunne danne sig en begrundet overbevisning om, at de modtagne oplys-
ninger ikke havde noget på sig. De yderligere undersøgelseshandlinger kunne fx
omfatte manuelle undersøgelser, der
–
således som det senere skete
–
ville have
vist, at oplysningerne dækkede over faktiske forhold. SKAT kunne
–
og burde
–
også
have foretaget undersøgelser vedrørende andre typer af oplysninger end dem,
som de undersøgelser, der blev foretaget, rettede sig imod.
Vurderingen af, hvilke foranstaltninger der ville være nødvendige i anledning af de
modtagne henvendelser, kunne ikke foretages alene på grundlag af en vurdering
af disses indhold, men måtte inddrage de oplysninger om udbyttebeskatningen,
som SKAT i øvrigt var i besiddelse af, således at det var det samlede risikobillede
for området, der bestemte omfanget af de ressourcer, som måtte sættes ind, og de
kontrolhandlinger, som måtte anses for nødvendige for at håndtere de modtagne
oplysninger adækvat.
8.2.3
U
KS
Skatteministeriet havde i 2011 afsluttet opfølgningen på SIRs rapport af 10. maj
2010 på en måde, som indebar, at der inden for en tidshorisont på flere år ikke ville
blive foretaget ændringer i den hidtidige tilrettelæggelse af arbejdet med refusion
af udbytteskat, som adresserede de svagheder, som SIR havde påpeget i sin revisi-
onsrapport af 10. maj 2010, idet sådanne ændringer var koblet sammen med ud-
viklingen i OECD’s TRACE-projekt.
SIR havde i sin rapport af 30. maj 2013 endvidere
fremsat en række anbefalinger med henblik på at reducere risikoen for fejlagtige
refusioner af udbytteskat, og flere af disse anbefalinger var rettet mod forhold, som
blev betegnet som væsentlige svagheder, men som i sommeren 2015 ikke var af-
hjulpet. Risikoen for fejlagtige refusioner var således velkendt, og det var kendt, at
”fejlagtige refusioner” kunne være ensbetydende med svig, ligesom SKAT var af den
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0561.png
UKS Side 3016
561/613
Dok.nr. 18142586.1
opfattelse, at også de såkaldte aktielånssager kunne indebære refusion, uden at
betingelserne herfor efter SKATs opfattelse var opfyldt.
Når dette sammenholdes med, at SKAT i sommeren 2015 var fuldt ud klar over, at
antallet af anmodninger om refusion fra 2012 og navnlig fra 2013, igennem 2014
og i den forløbne del af 2015 var steget konstant og meget markant, og at det
samme gjorde sig gældende for de beløb, som SKAT i perioden havde refunderet,
er det vores opfattelse, at SKAT måtte indse, at de modtagne oplysninger pegede
klart i retning af, at den iboende risiko for svindel med refusion af udbytteskat, som
det bestående system indebar, og som SKAT som myndighed var fuldt bekendt
med, i hvert fald nu var realiseret, og at uregelmæssighederne fortsat pågik og for-
mentlig i stigende omfang.
8.2.5
8.2.6
U
KS
8.2.4
Det er derfor også vores opfattelse, at SKAT havde fuldt tilstrækkeligt grundlag for
umiddelbart efter modtagelsen af de første oplysninger at berostille al refusion af
udbytteskat. Denne berostillelse kunne meget vel blive af kun kortere varighed, idet
det alt efter omstændighederne kunne vise sig muligt med kort varsel at gennem-
føre sådanne justeringer i sagsbehandlingen, at fortsatte refusioner kun var gået til
skatteydere, der havde et berettiget krav på refusionen. Hverken det almindelige
forvaltningsretlige krav om hurtig sagsbehandling eller reglerne om forrentning af
beløb, der tilbagebetales mere end 6 måneder efter anmodningens indlevering,
kunne under de givne omstændigheder begrunde en anden beslutning
–
hvilket
også var den vurdering, som SKATJura foretog i notatet af 22. august 2015, jf. kapitel
13, afsnit 4, ovenfor.
En
–
hel eller delvis
–
berostillelse ville principielt indebære en risiko for, at staten
ville pådrage sig en pligt til at forrente de berettigede krav, hvis behandling derved
kom til at strække sig ud over seks-månedersfristen i kildeskattelovens § 69 B. Hertil
er imidlertid
–
ud over en henvisning til karakteren af den sag, som SKAT var blevet
præsenteret for
–
at sige, at en delvis berostillelse jo kunne gå ud på, at behandlin-
gen af de anmodninger, der var i fare for at udløse rentepåløb, blev prioriteret un-
der skyldig hensyntagen til, at det blev påset, at lovgivningens betingelser for refu-
sion var opfyldt. Henset til, at Dorthe Pannerup Madsen i det omtalte notat er cite-
ret for at oplyse, at de tilbageværende anmodninger ikke var over 14 dage gamle,
forekom den reelle risiko for udløsning af
–
i sagens sammenhæng beskedne
–
ren-
tepåløb meget ringe.
Baseret på det samlede risikobillede anser vi det som en fejl, at refusionen af ud-
bytteskat ikke blev berostillet fuldstændigt, umiddelbart efter at SKAT havde mod-
taget de første oplysninger om den formodede svindel.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0562.png
UKS Side 3017
562/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi bemærker, at SKAT den 10. august 2015
–
altså efter at SKAT efter egen opfattelse
havde de oplysninger, der var fornødne til at indstille behandlingen af anmodnin-
gerne
–
med virkning for ansøgninger, der indkom denne dato eller senere, faktisk
gennemførte sådanne justeringer i sagsbehandlingen, at fortsatte refusioner kun
gik til skatteydere, der havde et berettiget krav på refusionen, og disse justeringer
kunne så vidt ses efter deres art have været gennemført umiddelbart efter sagens
opkomst.
Vi er opmærksomme på, at risikobilledet i forbindelse med refusion af udbytteskat
ikke forelå tilgængeligt i samlet form for de medarbejdere, der foretog undersøgel-
serne på baggrund af de først modtagne oplysninger. Det fremgår, at SKAT Særlig
Kontrol var i telefonisk kontakt med Betaling og Regnskab, som blev orienteret om
de modtagne oplysninger og om, at anmeldelsen bl.a. vedrørte en medarbejder i
Høje Taastrup, der behandlede blanketter. Det foreligger ikke oplyst, hvilke oplys-
ninger underretningen eventuelt yderligere indeholdt, ligesom vi ikke kan se, om
SKAT Særlig Kontrol i den forbindelse blev orienteret om risikobilledet på udbytte-
skatteområdet.
8.2.7
U
KS
Både SIR og Rigsrevisionen har ved beregninger foretaget på grundlag af en lang
række parametre påvist, at udviklingen i de seneste år forud for sommeren 2015
var meget usædvanlig. Det er klart, at det er betydeligt lettere at iværksætte de un-
dersøgelser, som situationen indikerer, hvis man har adgang til og anvender for-
skellige analyseværktøjer. Hvad dette angår, har udbytteskatterefusion ikke ubety-
delige lighedspunkter med den opgave, som navnlig finansielle virksomheder er
pålagt efter hvidvasklovgivningen. Til forskel fra dette område er datamængden på
udbytteskatteområdet imidlertid så tilpas begrænset, og antallet af anmodninger,
der er omfattet af den formodede svindel, relativt så stort og udviklingen dermed
iøjnespringende, at allerede en umiddelbar konstatering af den skete og igangvæ-
rende udvikling burde have udløst en undersøgelse
–
eller en anmodning herom
–
der kunne skabe en begrundet overbevisning om årsagen til udviklingen.
Dokumentationen for udviklingen i antallet af refusionsanmodninger og størrelsen
af de refunderede beløb tilgik fra SKAT Skatteministeriet som et led i dettes tilsyn
med SKAT, og den tilgik Rigsrevisionen og Folketinget. Oplysningerne tilgik endvi-
dere løbende SIR.
Indtægtslisterne
–
der indeholder oplysninger om de samlede indtægter på Skatte-
ministeriets område, opdelt på en lang række underindtægtsarter, og som i hvert
fald for udbytteskattens vedkommende (alene) er udtryk for et nettotal
–
tilgik Skat-
teministeriet løbende såvel Rigsrevisionen, Folketingets Finansudvalg og Skatteud-
valg samt via Skatteministeriets hjemmeside offentligheden.
Vi henviser til kapitel 7, afsnit 6, ovenfor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0563.png
UKS Side 3018
563/613
Dok.nr. 18142586.1
8.3
Forløbet fra den 6. til den 24. august 2015
Beslutningen den 6. august 2015 om at stille refusion af udbytteskat i bero skyldtes,
at der var begrundet mistanke om, at systemet med refusion af udbytteskat var
udsat for et misbrug i meget stor skala
–
et misbrug, som havde karakter af organi-
seret svindel. SKATs øverste ledelse burde
–
ligesom Skatteministeriet
–
have været
orienteret senest på dette tidspunkt, hvilket måtte antages at have ført til, at også
Skatteministeriet var blevet orienteret om sagen. Det materiale, som er indgået i
vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke spor af, at Jesper Rønnow Simonsen
blev orienteret om sagen, før han den 20. august 2015 modtog den skriftlige VIP-
orientering dateret samme dag, hvorefter Skatteministeriets ledelse blev telefonisk
underrettet den 21. august 2015 og skatteministeren den 24. august 2015. Vi hen-
viser herom til kapitel 16, afsnit 3.2.2 og 3.2.3, nedenfor.
9.
U
KS
Forløbet efter at udbytteskattesagen blev offentligt kendt
Efter at sagen om formodet svindel med udbytteskat var kommet til offentlighe-
dens kendskab, iværksatte SKAT et projekt, der dels skulle sikre, at man kom til
bunds i de anmodninger om refusion af udbytteskat, som var stillet i bero som følge
af beslutningen den 6. august 2015, dels skulle sikre, at den fremadrettede proces
ikke var behæftet med de svagheder, som havde muliggjort den formodede svin-
del.
Disse aktiviteter resulterede i, at SKAT i løbet af relativt kort tid kunne genoptage
refusionen af udbytteskat, og at man kunne implementere den proces, som den
nedsatte arbejdsgruppe havde designet. Det er klart, at arbejdet henset til den fo-
religgende situation formentlig har været temmelig forceret, men det må ikke desto
mindre fastslås, at implementering af en proces, der imødekom de anbefalinger
mv., som SIR havde fremsat i sine rapporter fra 2010 og 2013, som anført kunne
gennemføres i løbet af relativt kort tid. Det er ikke muligt for os at vurdere, om dette
skyldes, at alvoren i de forhold, som var påpeget, reelt ikke var gået op for hverken
SKATs ledelse eller Skatteministeriet, eller at både SKAT og Skatteministeriet i peri-
oden stod over for udfordringer, som man opfattede som mere akutte end proble-
mer med udbytteskatten, eller en kombination heraf.
Den proces, som blev implementeret, omfatter blandt andet en indholdsmæssig kontrol
af grundlaget for refusion. Ekspeditionen af den enkelte anmodning om refusion er der-
for betydelig mere arbejdskrævende, end det tidligere var tilfældet. Skatteministeriet har
herom oplyst, at SKAT har gennemført en lang række kontroller af behandlede refusi-
onsanmodninger, herunder en såkaldt complianceundersøgelse, som indeholder en
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0564.png
UKS Side 3019
564/613
Dok.nr. 18142586.1
stikprøvebaseret kontrol af ca. 1.250 refusionsanmodninger, modtaget før 1. januar
2016, og at SKAT fortsat arbejder med denne undersøgelse. SKAT har i 2016 modtaget
10.967 anmodninger om refusion af udbytteskat, indeholdende i alt 30.713 udbytteno-
taer, og i 2017 (frem til den 20. november) 9.575 anmodninger om refusion af udbytte-
skat, indeholdende i alt 26.472 udbyttenotaer. Siden marts 2016 har SKAT færdigbe-
handlet ca. 13.000 udbyttenotaer. SKAT har desværre ingen opgørelse af, hvor mange
ansøgninger disse vedrører.
10.
Forslag til ændringer i tilrettelæggelsen mv. af opgaven med udbetaling og
kontrol af refusion af udbytteskat?
Som det er fremgået af beskrivelsen i kapitel 13, bevirkede afdækningen af den
formodede svindel i sommeren 2015, at der blev iværksat en række initiativer, dels
i SKAT, dels som opfølgning på regeringens plan ”SKAT ud af krisen”. Denne opfølg-
ning omfattede blandt andet, at der blev nedsat en tværfaglig og tværministeriel
arbejdsgruppe, der havde deltagelse af eksterne interessenter, og hvis rapport dan-
nede grundlag for regeringens nye model til indeholdelse af kildeskat på aktieud-
bytter, som blev præsenteret i slutningen af juni 2017.
Udbytteskattesystemet er udsat for to hovedtyper af risici. Den ene består i, at skat-
teydere kan anlægge en anden fortolkning af de skatteretlige regler, end de danske
skattemyndigheder gør, hvilket indebærer en risiko for, at der foretages en refu-
sion, hvor betingelserne efter de danske skattemyndigheders opfattelse ikke har
været opfyldt. Den anden består i, at de danske skattemyndigheder præsenteres
for oplysninger, som afgiveren er klar over ikke er rigtige, med det formål at formå
myndighederne til at udbetale beløb, der fremtræder som refusion, uden at der
faktisk har været indeholdt udbytteskat.
Den første hovedtype af risici er ikke omfattet af vores undersøgelse. Vi fremsætter
derfor ingen anbefalinger til imødegåelse af risikoen for udbetalinger, som skatte-
yderne efter deres opfattelse af de skatteretlige regler har krav på, mens de danske
skattemyndigheder mener, at betingelserne for refusion ikke er opfyldt.
Vores undersøgelse har været rettet mod den anden hovedtype af risiko
–
den for-
modede svindel. Det er også denne type risiko, som har været i fokus i det arbejde,
som blev iværksat i SKAT og i den tværfaglige og tværministerielle arbejdsgruppe.
Vi har efter de ændringer i den øjeblikkelige administration, som blev gennemført
på grundlag af arbejdet i SKAT i eftersommeren og efteråret 2015, og de forslag til
en ny model, som fremgår af regeringens oplæg, der er udarbejdet på grundlag af
den tværministerielle arbejdsgruppes rapport, og som i regeringens lovprogram for
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0565.png
UKS Side 3020
565/613
Dok.nr. 18142586.1
2017-18 bebudes fulgt op med fremsættelse af lovforslag i februar 2018, ikke fun-
det anledning til at fremsætte forslag til ændringer i tilrettelæggelsen mv. af opga-
ven med udbetaling og kontrol af refusion af udbytteskat.
11.
11.1
11.1.1
Sammenfatning
SKAT
Vi finder, at det forhold, at SKAT refunderede udbytteskat efter anmodning uden at
have foretaget en kontrol af, om de materielle betingelser herfor var opfyldt, ikke
var i overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav til forsvarlig sagsoplysning
som betingelse for at træffe en afgørelse.
11.1.2
11.1.3
11.1.4
11.1.5
U
KS
Vi finder, at SKAT indledningsvis reagerede adækvat på SIRs rapport af 10. maj
2010, men at opfølgningen i ledelsesforumsammenhæng blev afsluttet på et util-
strækkeligt grundlag. Dette kan have været en medvirkende årsag til det forhold, at
de anbefalinger, som rapporten indeholdt, uanset de aktiviteter, der foregik, ikke
blev efterkommet.
Vi finder, at SKAT indledningsvis reagerede adækvat på SIRs rapport af 30. maj
2013, men at opfølgningen herefter i SKATs direktion
–
i betragtning af karakteren
af de forhold, som rapporten påpegede
–
var utilstrækkelig. Vi henviser til kapitel
12, afsnit 54.4.2, og til afsnit 5.1.8 ovenfor.
Vi finder, at SKAT reagerede for sent på de betydelige og konstante stigninger i re-
fusion af udbytteskat, som kunne iagttages fra omkring foråret 2013, og at reaktio-
nen, da den kom, ikke var adækvat. Det er vores opfattelse, at SKAT burde have
iværksat en egentlig undersøgelse af årsagen til stigningerne, i hvert fald på det
tidspunkt i forsommeren 2014, hvor stigningen påkaldte sig interesse i forbindelse
med regnskabsgodkendelsen, men baseret på udviklingen i refusion formentlig no-
get tidligere.
Det er vores opfattelse, at det forhold, at opgaven med udbytteskat var fordelt på
flere enheder i SKAT, og at der var betydelig usikkerhed om, hvem der havde ansvar
for de enkelte arbejdshandlinger
–
og at SKATs organisering på området dermed
må karakteriseres som utilstrækkelig
–
har medvirket til at gøre det vanskeligt at
skabe et overblik over den samlede proces og dermed sikre en klar ansvarsforde-
ling. Et element heri er det forhold, at SKAT betjente sig af en række forskellige IT-
understøttelsessystemer, som imidlertid ikke udgjorde et operativt hele, idet der
gennem hele den periode, som vores undersøgelse har omfattet, var betydelige
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0566.png
UKS Side 3021
566/613
Dok.nr. 18142586.1
vanskeligheder med at få systemerne til at fungere sammen. Det er ligeledes frem-
gået, at den enhed, der varetog refusionen af udbytteskat, var udsat for et stærkt
ressourcepres, dels som følge af SKATs generelle ressourcesituation, dels af kon-
krete personalemæssige årsager.
11.1.6
Det er vores opfattelse, at karakteren af den problemstilling, der udløste SKATs
early warning af 7. juli 2015 til Skatteministeriet, ikke kunne medføre, at SKAT på
dette grundlag burde have standset refusionen af udbytteskat eller i øvrigt have
indledt en generel gennemgang af området.
Det er vores opfattelse, at de konkrete omstændigheder i den medarbejderlig-
ningssag, som SKAT behandlede i 2011, burde have medført, at SKAT havde foreta-
get undersøgelse ikke blot af medarbejderen, men også af den person, fra hvem
overførslerne af beløbene hidrørte.
11.1.7
11.2
11.2.1
11.2.2
11.2.3
11.2.4
11.2.5
U
KS
Skatteministeriet
Vi finder, at Skatteministeriets beslutning om at anse opfølgningen i ledelsesforum-
sammenhæng på SIRs rapport af 10. maj 2010 som afsluttet var udtryk for en util-
strækkelig håndtering af de problemer, som rapporten havde påpeget.
Vi finder, at det forhold, at SIRs rapport af 30. maj 2013 blev fejljournaliseret i Skat-
teministeriet, og derfor ikke blev gjort til genstand for opfølgning fra ministeriets
side, er meget uheldigt, men vi kan ikke fastslå, at Skatteministeriet i den forbin-
delse har begået fejl, der giver anledning til kritik.
Vi finder, at omtalen af udbytteskat og SIRs rapport af 30. maj 2013 i Rigsrevisionens
beretning af 21. august 2013 om revision af Skatteministeriets regnskaber for 2012
ikke havde et sådant indhold, at de fordrede en særskilt reaktion fra Skatteministe-
riets side.
Vi finder, at Skatteministeriets beslutning om at lade SIRs rapport af 27. juni 2014
indgå i Deloittes turnusanalyse af Betaling og Regnskab var velbegrundet, men at
den ikke udgjorde en tilstrækkelig konkret og effektiv reaktion på rapporten, henset
til det samlede risikobillede, som forelå i sommeren 2014, som blandt andet om-
fattede oplysninger om den fortsatte udvikling i refusionen af udbytteskat.
Vi finder, at Skatteministeriet tilsidesatte i hvert fald den pligt til at føre udvidet til-
syn og styring med SKAT, som ministeriet i sin koncernstyringsstrategi 2014-17
havde påtaget sig, ved de facto at tage SKATs afslutning af opfølgningen på SIRs
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0567.png
UKS Side 3022
567/613
Dok.nr. 18142586.1
rapport af 30. maj 2013, pkt. 1-7, til efterretning og ved undladelsen af at foranle-
dige en nærmere undersøgelse af de mulige årsager til den fortsatte stigning i re-
fusion af udbytteskat.
11.2.6
Vi finder, at Skatteministeriet ikke tilsidesatte nogen pligt, der påhvilede ministeriet,
ved at tage den early warning vedrørende problemer med aktielån, som Skattemi-
nisteriet modtog den 7. juli 2015, til efterretning.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0568.png
UKS Side 3023
Kapitel 16 Ansættelsesretlige vurderinger
1.
Indledning
Ifølge punkt 4 i kommissoriet for vores undersøgelse skal vi vurdere,
om der i SKAT eller Skatteministeriet er begået fejl og forsømmelser i tilknytning til
sagen, og om der i så fald er grundlag for at indlede sager om disciplinært eller
ansættelsesretligt ansvar mod de pågældende embedsmænd.
I dette kapitel beskriver vi derfor det juridiske grundlag for de ansættelsesretlige
vurderinger af enkeltpersoner, der ligeledes er indeholdt i dette kapitel.
I afsnit 2.1 redegør vi indledningsvist for tjenesteforseelsesbegrebet. Dernæst re-
degør vi i afsnit 2.2 nærmere for embedsmandens pligter, herunder for offentlige
chefers ledelsesansvar og tilsynspligt. I afsnit 2.3 redegør vi for de tjenstlige sankti-
oner.
Der kan selvsagt ikke være tale om en udtømmende gennemgang af det relevante
retsgrundlag, men vi har fundet det naturligt at gøre rede for nogle juridiske spørgs-
mål, som vi har tillagt særlig betydning ved vores vurderinger.
I afsnit 3 vurderer vi enkeltpersoners eventuelle ansættelsesretlige ansvar.
2.
2.1
U
KS
Tjenesteforseelsesbegrebet
Det juridiske grundlag for disciplinært og ansættelsesretligt ansvar for em-
bedsmænd
Den centrale bestemmelse om pligterne for de embedsmænd, der er tjeneste-
mandsansatte, findes i tjenestemandslovens § 10, hvoraf det fremgår, at
[t]jenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans
stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som
stillingen kræver.
Tilsidesætter embedsmanden sine tjenstlige pligter, kan dette udgøre en tjeneste-
forseelse, der kan medføre disciplinære sanktioner, jf. afsnit 2.3 nedenfor. En disci-
plinær sanktion forudsætter derfor, at der er noget, der kan bebrejdes embeds-
manden.
Efter praksis opstilles der overordnet tre kumulative betingelser for, at der forelig-
ger en tjenesteforseelse i tjenestemandslovens forstand:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0569.png
UKS Side 3024
569/613
Dok.nr. 18142586.1
Der foreligger en objektiv tilsidesættelse af de pligter, der følger af stillin-
gens beskaffenhed.
Tilsidesættelsen kan subjektivt tilregnes tjenestemanden som forsætlig el-
ler uagtsom. En hændelig tilsidesættelse af tjenstlige pligter i forbindelse
med tjenesten er således ikke tilstrækkelig til at udgøre en tjenesteforse-
else. Om der foreligger uagtsomhed, afgøres i praksis efter en individuel
bedømmelse af, om tjenestemanden med den viden og de kvalifikationer,
han/hun besad, burde have handlet anderledes.
9
Tilsidesættelsen har en vis grovhed.
2.2
9
Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002), side 261-262, og Jørgen Mathiassen: Forvalt-
Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002), side 270.
Beretning om undersøgelse af visse forhold vedrørende post- og telegrafvæsnet (1985), side 958.
Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen
–
Kodex VII, Finansministeriet 2015.
ningspersonellet (2000), side 202-204.
10
11
12
U
KS
Nærmere om embedsmandens pligter
Kriteriet om grovhed beror på et helhedsorienteret skøn, der omfatter både den
subjektive og den objektive side af pligtforsømmelsen. Der lægges herved vægt på
fx det arbejdspres, embedsmanden var udsat for, de organisatoriske betingelser,
som tjenestemanden virkede under, samt karakteren af de hensyn, der fik tjene-
stemanden til at foretage en ansvarspådragende handling eller undladelse.
10
Fejlskøn, fejlprioriteringer og lignende udgør i almindelighed ikke en tjenesteforse-
else.
11
Det er almindeligt antaget, at de pligter, der gælder for tjenestemænd efter tjene-
stemandslovens § 10, og de nævnte betingelser for, at der foreligger en tjeneste-
forseelse, også gælder for overenskomstansatte embedsmænd.
En embedsmand (såvel tjenestemandsansat som overenskomstansat) har det an-
svar og de pligter, der henhører under den pågældendes stilling inden for ram-
merne af den pågældendes stillingsbeskrivelse, ansættelseskontrakt, interne for-
skrifter og uskrevne normer.
De uskrevne normer, der gælder for en embedsmand, er udviklet gennem praksis
og i litteraturen. Senest er der som opfølgning på anbefalingerne fra det såkaldte
Bo Smith-udvalg udarbejdet et kodeks, der beskriver syv af embedsmandens cen-
trale pligter (Kodex VII).
12
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0570.png
UKS Side 3025
570/613
Dok.nr. 18142586.1
Nedenfor redegøres for nogle af de pligter, der gælder embedsmænd
–
både med
og uden ledelsesansvar. Herefter redegøres nærmere for offentlige chefers ledel-
sesansvar og tilsynspligt.
2.2.1
Informations- og rådgivningspligten, sandhedspligten og andre udvalgte pligter
En central pligt for enhver embedsmand er pligten til at informere og rådgive kor-
rekt og fyldestgørende i forhold til ledelsen for at sikre, at afgørelser træffes på et
oplyst og lovmæssigt grundlag.
Pligten udspringer af det grundlæggende princip om lovmæssig forvaltning og har
samtidig tæt sammenhæng med den sandhedspligt, der påhviler en embeds-
mand.
13
I denne forbindelse er fortielse i lige så høj grad en pligtforsømmelse som
videregivelse af urigtige oplysninger.
Informations- og rådgivningspligten kan også ses som en spejling af ansvarsnor-
men for chefer, hvorefter en chef er berettiget til at gå ud fra, at de embedsmænd,
der er underordnede i forhold til den pågældende, varetager sagerne lovligt og kor-
rekt og orienterer chefen, hvis der er et problem, herunder et legalitetsproblem.
Der henvises herom til afsnit 2.3.2 nedenfor.
En embedsmand er derfor også som udgangspunkt ansvarsfri, hvis vedkommende
har informeret sin overordnede klart og tydeligt om en given problemstilling. Det
er således beskrevet i Kodex VII under pligten ”Ansvar og Ledelse”:
Det ansvar, som overordnede har i organisationen, kommer også til udtryk, hvis
der opstår tvivlsspørgsmål om f.eks. overholdelse af sandhedspligten eller om fag-
lige spørgsmål. Sådanne tvivlstilfælde afgøres af den overordnede. Som samtidig
hermed påtager sig det retlige ansvar for, at beslutningerne er rigtige.
14
13
Se herved eksempelvis Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen
–
Kodex VII, Finansmini-
Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen
–
Kodex VII, Finansministeriet 2015, side 40.
Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen
–
Kodex VII, Finansministeriet 2015, side 41. og
steriet 2015, side 27.
14
15
Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002), side 309.
U
KS
Undtagelse hertil gøres dog, hvor chefens ordre er klart ulovlig eller udgør et klart
brud på sandhedspligten. I sådant tilfælde har embedsmanden
–
hvis den overord-
nede fastholder sin ordre/beslutning efter klart og utvetydigt at være blevet gjort
opmærksom på dens ulovlighed
–
pligt til at underrette den overordnedes umid-
delbare foresatte. I Kodex VII er det anført, at den overordnede tillige samtidig skal
underrettes.
15
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0571.png
UKS Side 3026
571/613
Dok.nr. 18142586.1
Hvor ulovligheden/bruddet på sandhedspligten udspringer fra en ordre/beslutning
fra den overordnedes foresatte, vil det påhvile embedsmanden at lægge et vist pres
på sin overordnede (”slå i bordet”) for
at få denne til at sige fra over for den fore-
satte.
16
2.2.2
Nærmere om offentlige chefers ledelsesansvar
Overordnet falder offentlige chefers tjenstlige pligter i forhold til deres ledelsesan-
svar i to kategorier.
Den ene vedrører tilfælde, hvor chefen selv har deltaget i sagsbehandlingen eller
godkendt en ulovlig beslutning/afgørelse. Den anden vedrører sager, som chefen
ikke har været involveret i eller orienteret om
–
også kaldet tilsynspligten.
16
Se herved Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002), side 309, der henviser til konklusioner
Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002), side 279.
i den tjenstlige undersøgelse i Tamil-sagen.
17
U
KS
Herudover gælder de almindelige embedsmandspligter, herunder dem, der er be-
skrevet ovenfor, naturligvis også for chefer.
Sager, hvor chefen har deltaget i sagsbehandlingen
En offentlig chef vil almindeligvis være berettiget til at gå ud fra, at de underordnede
varetager sagerne lovligt og korrekt. Dette betyder også, at en chef almindeligvis
kan lægge til grund, at de underordnede vil forelægge problemer, som de ikke selv
kan løse, og sige til, hvis der i en given sag er et legalitetsproblem.
Chefens ansvar er således at sikre, at en given opgave varetages af personer med
de nødvendige kompetencer, og at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes
afgørelse.
Heraf følger også, at en chef skal sikre, at der foretages tilstrækkelige undersøgelser
af eventuelle uregelmæssigheder i forvaltningen, som chefen bliver orienteret eller
får mistanke om, og at der på denne baggrund handles adækvat med henblik på at
sikre lovmæssig forvaltning
–
eventuelt efter forelæggelse opad i systemet.
Videre må en chef kunne stole på de underordnedes vurderinger inden for de om-
råder, hvor de pågældende burde besidde særlig fagkundskab. Det vil dog have
betydning for vurderingen af chefens ansvar, om det må forventes, at den pågæl-
dende chef i medfør af sin uddannelse eller erfaring har særlig fagkundskab inden
for området, eller om der er tale om de allermest centrale retsregler inden for che-
fens forvaltningsområde.
17
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0572.png
UKS Side 3027
572/613
Dok.nr. 18142586.1
Tilsynspligten (sager, hvor chefen ikke har deltaget i sagsbehandlingen)
Det fremgår af ministeransvarslovens § 3, nr. 3, at en minister anses for medvir-
kende til en embedsmands handling, når ministeren
har fremmet handlingens udfø-
relse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.
En lignende tilsynspligt antages
–
på uskrevet grundlag
–
også at gælde for offent-
lige chefer, der således er ansvarlige for, at der inden for vedkommende område
føres tilsyn med sagernes behandling og fastsættes tilstrækkelige regler for sags-
behandlingen og arbejdsgange.
Hvis en chef skal pålægges et ansættelsesretligt ansvar for fejl begået af underord-
nede, herunder underordnede chefer, forudsætter det, at de begåede fejl kan til-
skrives chefens tilsidesættelse af sin pligt til at sikre hensigtsmæssig og tilstrækkelig
tilrettelæggelse af arbejdet og føre tilsyn hermed.
Der findes dog stort set ikke praksis, hvor der er fundet tilstrækkelig grundlag for
at lade en offentlig chef ifalde ansvar for fejl og forsømmelser, hvor chefen ikke har
deltaget i sagsbehandlingen eller har været orienteret herom. Et sådant ansvar kan
dog principielt ikke udelukkes.
18
Om det nærmere indhold af tilsynspligten for topchefer skriver Bent Unmack Lar-
sen, at det påhviler
… styrelseschefen at drage omsorg
for, at styrelses organisation til enhver tid er
tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige og økonomisk rationelle måde, at der
etableres hensigtsmæssige forretningsgange for den virksomhed, som udøves af
styrelsen, som sikrer, at meddelte bevillinger ikke overskrides, og at de afgørelser,
der træffes af styrelsen, er af så høj kvalitet som muligt, både set i forhold til lovgiv-
ningens regler og til formålet med den af styrelsens udøvede virksomhed, at det af
styrelsen anvendte personale set i forhold til opgavernes karakter har de bedst mu-
lige kvalifikationer, og hvor det af ressourcehensyn er nødvendigt, at prioriteringen
af de til styrelsen henlagte opgaver sker ud fra hensyn, som, set i forhold til målet
med styrelsens virksomhed, må anses for bedste mulige. Det påhviler som led i
denne ledelsesvirksomhed styrelseschefen løbende at overvåge, hvorledes styrelsen
fungerer, og, hvor der er indikation herfor, at tage de initiativer, som er nødvendige
for løsningen af disse opgaver, herunder, at han løbende modtager den informa-
tion om styrelsens virksomhed, som opgaverne kræver.
19
18
19
Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002), side 280.
Bent Unmack Larsen, Styrelseschefers ansvar for fejl, forsømmelser og evt. tjenesteforseelser begået af under-
ordnede chefer, herunder afdelingschefer, 1995, side 27.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0573.png
UKS Side 3028
573/613
Dok.nr. 18142586.1
Bent Unmack Larsen behandler styrelseschefers ansvar, men hans betragtninger
må antages at være generelt relevante ved vurderingen af offentlige topchefers til-
synsforpligtelse.
2.3
2.3.1
Tjenstlige sanktioner
Tjenestemandsansatte embedsmænd
En arbejdsgiver, der efter de kriterier, der er nævnt i afsnit 2.1, finder, at en tjene-
stemand har begået en tjenesteforseelse, kan meddele tjenestemanden en disci-
plinær sanktion efter tjenestemandslovens § 24. Efter denne bestemmelse kan føl-
gende sanktioner anvendes:
U
KS
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Advarsel
Irettesættelse
Bøde på indtil 1/25 af månedslønnen
Bøde på indtil halvdelen af månedslønnen
Overførsel til andet arbejde
Overførsel til andet arbejdssted eller stilling
Degradation
Afskedigelse (evt. med forkortet varsel, jf. tjenestemandslovens § 28)
Sanktionerne advarsel, irettesættelse og bøde indtil 1/25 af månedslønnen kan
–
med respekt af forvaltningsretlige regler, jf. umiddelbart nedenfor - meddeles uden
videre. Øvrige sanktioner kræver som udgangspunkt afholdelse af tjenstligt forhør
i henhold til tjenestemandslovens §§ 20-22, medmindre der foreligger uforbehol-
den skriftlig tilståelse (sanktioner nr. 4-5) eller forholdet er fastslået ved dom (sank-
tionerne nr. 6-8).
De forvaltningsretlige regler og principper gælder ved siden af tjenestemandsloven.
Derfor gælder også de almindelige principper om proportionalitet ved sanktions-
valget, ligesom arbejdsgiveren ved meddelelse af disciplinær sanktion
–
med eller
uden forudgående tjenstligt forhør
–
vil skulle iagttage de forvaltningsretlige regler,
der gælder for afgørelser, herunder navnlig reglerne om forudgående (udvidet) hø-
ring og begrundelse, jf. også afsnit 2.3.2 nedenfor.
Gennemførelse af en disciplinær sag forudsætter, at den pågældende embeds-
mand fortsat er ansat. Er embedsmanden fratrådt, kan en disciplinær sag således
ikke rejses.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0574.png
UKS Side 3029
574/613
Dok.nr. 18142586.1
Hvis en tjenestemand har handlet i strid med de normer, der gælder for den på-
gældendes stilling, og dette må tilskrives manglende dygtighed eller evner til at be-
stride stillingen, vil der som udgangspunkt ikke kunne blive tale om en disciplinær
forfølgelse, da der ikke foreligger en tjenesteforseelse. Derimod vil det skulle vur-
deres, om der er grundlag en diskretionær afskedigelse; altså en skønsmæssigt be-
grundet afskedigelse af tjenestemanden efter de almindelige regler herom.
2.3.2
Overenskomstansatte embedsmænd, herunder kontraktansatte chefer
Som nævnt i afsnit 2.1 ovenfor er tjenesteforseelsesbegrebet det samme for tjene-
stemænd og overenskomstansatte.
For den overenskomstansatte embedsmand gælder imidlertid ikke samme regler
om sanktioner og processuelle forhold, som følger af tjenestemandsloven, herun-
der navnlig reglerne om tjenstligt forhør.
Offentlige chefer ansat i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer
i staten (herefter kontraktansatte chefer) betragtes i denne sammenhæng som
overenskomstansatte embedsmænd.
Over for en overenskomstansat kan en tjenstlig forseelse sanktioneres med en ad-
varsel eller afskedigelse (herunder bortvisning). Hvis en offentlig arbejdsgiver på-
tænker at sanktionere disciplinære forhold over for en overenskomstansat em-
bedsmand, vil de almindelige regler om forvaltningsretlige afgørelser, herunder om
begrundelsespligt og forudgående høring, skulle iagttages, på samme måde som
det gælder for tjenestemandsansatte embedsmænd. Endvidere er afgørelser om
disciplinære sanktioner omfattet af grundsætningen om udvidet partshøringspligt,
hvorefter partshøringen ikke alene skal ske over sagens faktiske omstændigheder,
men også skal angive myndighedens vurdering af sagens retlige og bevismæssige
spørgsmål.
Ud over de forvaltningsretlige regler er myndigheden underlagt de almindelige an-
sættelsesretlige regler om afskedigelse, der følger af den relevante overenskomst
og lovgivningen, herunder funktionærloven. Det betyder bl.a., at den overens-
komstansatte vil kunne tilkendes godtgørelse for usaglig afskedigelse, hvis en ef-
terfølgende prøvelse viser, at afskedigelsen ikke havde tilstrækkeligt grundlag.
For kontraktansatte chefer kan der gælde særlige regler for opsigelsesvarsler, jf.
rammeaftalens § 9, stk. 2, ligesom der gælder særlige regler om fratrædelsesgodt-
gørelse, jf. rammeaftalens § 10.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0575.png
UKS Side 3030
575/613
Dok.nr. 18142586.1
Som ved tjenestemænd kræver indledning af en disciplinær sag, at den pågæl-
dende overenskomstansatte embedsmand fortsat er ansat.
3.
3.1
Vurdering af enkeltpersoners eventuelle ansættelsesretlige ansvar
Indledende bemærkninger
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder en betydelig
mængde notater og mails mv., der er blevet udvekslet mellem medarbejdere, der
har været beskæftiget helt eller delvist med udbytteskatteområdet.
Vi er således også i vores gennemgang stødt på navnene på en meget lang række
medarbejdere, der kun i ganske korte sekvenser eller kun perifert optræder i det
skriftlige materiale.
Da det ikke er muligt at vurdere, om disse medarbejdere måtte have begået fejl
eller forsømmelser i tilknytning til sagen, jf. kommissoriet som gengivet ovenfor i
afsnit 1, på et så summarisk grundlag, indeholder afsnit 3 nedenfor ikke vurderin-
ger af disse personer, heller ikke selvom de måtte have en sådan placering i det
organisatoriske hierarki i henholdsvis Skatteministeriet og SKAT, at man måtte for-
vente, at de pågældende havde haft indflydelse på det forløb, der er beskrevet i de
foregående kapitler. Det gælder eksempelvis en række medarbejdere i Skattemini-
steriet, der af de nævnte grunde derfor ikke er nærmere vurderet nedenfor.
Afsnit 3 indeholder således alene en vurdering af de personer, hvis faktiske delta-
gelse i sagsbehandlingen mv. har kunnet udledes med en vis fasthed af det skrift-
lige materiale, og som organisatorisk er eller har været placeret i en stilling med
tilhørende ansvar, der er relevant for sagen om refusion af udbytteskat.
Vi bemærker endvidere indledningsvis, at vi ved vores vurderinger har lagt til grund,
at det forhold, at det ikke af det skriftlige materiale kan konstateres, hvad en med-
arbejder konkret har foretaget sig, ikke er ensbetydende med, at den pågældende
intet har foretaget sig, endsige ikke har opfyldt sine tjenstlige pligter.
3.2
3.2.1
Ansættelsesretlige vurderinger
Peter Loft
Peter Loft blev udnævnt til departementschef (tjenestemandsansat) i Skattemini-
steriet i 1993. Den 21. marts 2012 blev han fritaget for tjeneste, og han vendte ikke
tilbage, inden han senere fratrådte.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0576.png
UKS Side 3031
576/613
Dok.nr. 18142586.1
Peter Loft blev ved forelæggelsen af 9. oktober 2009, jf. kapitel 8, afsnit 7.1, ovenfor,
orienteret om, at der var problemer i forhold til refusion af udbytteskat, som blandt
andet bestod i, at det ikke kunne udelukkes, at der blev refunderet for meget kilde-
skat af udbytte. På denne baggrund iværksatte Peter Loft den undersøgelse, der
mundede ud i SIRs rapport af 10. maj 2010.
Denne rapport blev forelagt for Peter Loft den 31. maj 2010 med indstilling om, at
der blev indhentet udtalelse fra Juridisk Forum og Produktionsforum med henblik
på fornyet samlet forelæggelse, jf. kapitel 10, afsnit 1, ovenfor.
Herefter modtog Peter Loft flere orienteringer, herunder om Produktionsforums
nedsættelse af en arbejdsgruppe, den øvrige udvikling på området og status for
arbejdsgruppens arbejde. Orienteringen skete bl.a. ved Jens Sørensens notat og
orientering i forbindelse med Skatteministeriets Revisionsudvalgs møde den 31.
marts 2011, jf. kapitel 10, afsnit 19, ovenfor.
Videre blev der sideløbende taget lovgivningsmæssige initiativer med henblik på at
forbedre mulighederne for en sikker drift af udbytteadministrationen. Således blev
skattekontrolloven ændret i 2009, hvorved der blev skabt hjemmel til at fastsætte
regler om at harmonisere fristerne for angivelse af udbytteskat og indberetning af
udbyttemodtagere, jf. kapitel 8, afsnit 5, ovenfor, og i november 2011 fik Peter Loft
forelagt et udkast til en ny indberetningsbekendtgørelse, hvor denne hjemmel blev
udnyttet, jf. kapitel 10, afsnit 34, ovenfor. Peter Loft må derfor berettiget have været
af den opfattelse, at der også på lovgivningssiden skete en opfølgning, der under-
støttede arbejdet med udfordringerne på udbytteskatteområdet.
På det foreliggende grundlag er det vores vurdering, at Peter Loft igangsatte rele-
vante initiativer på baggrund af de oplysninger, som han modtog, og at Peter Loft
var berettiget til at gå ud fra, at hans medarbejdere sikrede, at sagen blev fremmet
på en relevant og tilstrækkelig måde, og at han ville blive orienteret, hvis dette ikke
var muligt, eller hvis risikobilledet ændrede sig, jf. herved afsnit 2.2 ovenfor.
Vi bemærker i denne forbindelse, at der i perioden efter SIRs rapport af 10. maj
2010 faktisk også blev udført fagligt relevant arbejde i de forskellige fora og den
nedsatte arbejdsgruppe. Det fremgår således også af SIRs rapport af 30. maj 2013,
jf. kapitel 11, afsnit 1.1, ovenfor, at SKAT efter SIRs opfattelse havde gjort en tilfreds-
stillende indsats i forhold til at indføre en fælles nettoafregning af udbytte til uden-
landske aktionærer.
Uanset at det af SIRs rapport fra 2013 også kan udledes, at der burde have været
iværksat yderligere initiativer, og at det er vores opfattelse, at Skatteministeriet i
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0577.png
UKS Side 3032
577/613
Dok.nr. 18142586.1
ledelsesmæssig sammenhæng for tidligt afsluttede opfølgningen på revisionsrap-
porten af 10. maj 2010, jf. kapitel 15, afsnit 4.3.5, ovenfor, finder vi af de grunde,
som vi har nævnt ovenfor, ikke grundlag for at bebrejde Peter Loft handlinger eller
undladelser i forbindelse med opfølgningen på udbytteskatteområdet.
Sammenfattende finder vi i det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, ikke
grundlag for at fastslå, at Peter Loft skulle have forsømt sine tjenstlige pligter i for-
hold til Skatteministeriets tilsyn med SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat.
3.2.2
Jens Brøchner
Jens Brøchner tiltrådte som departementschef (tjenestemandsansat) i Skattemini-
steriet den 29. maj 2012, hvilken stilling han fortsat bestrider.
U
KS
I løbet af sidste halvdel af 2012 blev der
–
som et led i opfølgningen på de konsta-
terede problemer på udbytteskatteområdet
–
gennemført en ændring af skatte-
kontrolloven og inddrivelsesbekendtgørelsen. En proces, som Jens Brøchner natur-
ligt var involveret i, blandt andet i forbindelse med forelæggelser for skatteministe-
ren af lovforslag og spørgsmål/svar i forbindelse med lovforslagets behandling i
Folketinget.
Som angivet i kapitel 12, afsnit 65, ovenfor har Skatteministeriet oplyst over for
Rigsrevisionen, at revisionsrapporten af 30. maj 2013 som følge af en beklagelig
ekspeditionsfejl ikke blev behandlet i ministeriet. Der foreligger et resumé af rap-
porten, der var stilet til Jens Brøchner og bærer påtegningen ”Læst”. Som anført i
kapitel 15, afsnit 5.2.2, ovenfor kan det dog konkluderes, at påtegningen ikke hid-
rører fra Jens Brøchner, men fra daværende revisionschef Kjeld Rasmussen, og vi
kan således ikke konstatere, at rapporten eller resuméet heraf tilgik Jens Brøchner
i forbindelse med rapportens aflæggelse.
Vi lægger til grund, at Jens Brøchner fik forelagt de indtægtslister, som tilgik Folke-
tingets Finansudvalg og Skatteudvalg. Vi kan dog ikke på grundlag af det skriftlige
materiale fastslå, om Jens Brøchner blev gjort opmærksom på de stigende udbeta-
linger af refusion (som ikke uden videre kunne udledes af indtægtslisterne) eller i
øvrigt blev adviseret om, at der muligvis forelå et ændret risikobillede.
Videre lægger vi til grund, at Jens Brøchner ikke modtog de månedlige regnskaber,
der tilgik blandt andet Skatteministeriet fra SKAT, Betaling og Regnskab. Disse regn-
skaber viste bl.a., hvor meget der blev udbetalt i udbytterefusion, og angav (fra juni
2014), at forklaringen på stigningen heri var amerikanske pensionskassers opkøb
af aktier, jf. kapitel 7, afsnit 7.6.1.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0578.png
UKS Side 3033
578/613
Dok.nr. 18142586.1
Således har vi foretaget vores ansættelsesretlige vurdering af Jens Brøchner på
grundlag af vores opfattelse af, at han ikke var bekendt med de vedvarende stig-
ninger i refusionsudbetalingerne og den begrundelse, som SKAT angav herfor.
Jens Brøchner påtegnede, jf. kapitel 12, afsnit 10.2.1, ovenfor, den 27. august 2013
en forelæggelse af Rigsrevisionens beretning af 21. august 2013, som i pkt. 19 næv-
ner SIRs Rapport af 30. maj 2013 og dennes overordnede konklusioner. Imidlertid
nævnte hverken Rigsrevisionens konklusion eller forlæggelsen rapporten fra maj
2013 eller udfordringerne vedrørende udbytteskat i øvrigt.
Den 27. juni 2014 afgav SIR en rapport om SKATs opfølgning på revisionens anbe-
falinger og identificerede ikke-korrigerede fejl fra tidligere år, Rapporten blev fore-
lagt Jens Brøchner, der resolverede, at den burde indgå i turnusanalysen af Betaling
og Regnskab, jf. kapitel 12, afsnit 35.2, ovenfor. Rapporten fremhævede ikke speci-
fikt opfølgningen på udbytteskatteområdet.
Det forhold, at turnusanalysen ikke udgjorde en tilstrækkelig og konkret reaktion
på rapporten henset til det daværende risikobillede på udbytteskatteområdet, jf.
kapitel 15, afsnit 5.2.4, ovenfor, medfører efter vores opfattelse ikke, at Jens Brøch-
ner i ansættelsesretlig henseende kan bebrejdes handlinger eller undladelser i
denne forbindelse. Herved lægger vi navnlig vægt på, at Jens Brøchner ikke på dette
tidspunkt var udtrykkeligt orienteret om revisionsrapporten af 30. maj 2013, jf.
ovenfor, og heller ikke i øvrigt var orienteret om det konkrete risikobillede for om-
rådet, herunder at udbetalingerne af refusion var stigende.
Vi har alene grundlag for at fastslå, at Jens Brøchner fik forelagt én af de opfølg-
ningsprotokoller, der efter den procedure, der var fastlagt herfor, alle skulle tilgå
Skatteministeriet. Således fik Jens Brøchner i september 2014 forelagt opfølgnings-
protokollen for 2. kvartal 2014, hvoraf status på SKATs opfølgning på SIRs rapport
30. maj 2013 fremgik. Det var angivet i forelæggelsen, at ministeriet løbende ville
følge op på, at der var den fornødne fremdrift i implementeringen af anbefalin-
gerne.
Jens Brøchner var berettiget til at lægge til grund, at der ville blive fortaget den re-
levante og tilstrækkelige opfølgning på rapporten, som angivet i forelæggelsen, og
at han ville blive orienteret, hvis der ikke var den fornødne fremdrift, og/eller hvis
risikobilledet for området ændrede sig. Vi kan ikke i det skriftlige materiale se, at en
sådan orientering blev givet.
Jens Brøchner kan derfor heller ikke bebrejdes, at der ikke fra Skatteministeriets
side blev søgt en (uddybende) forklaring på de betydelige stigninger i udbetaling af
udbytterefusion (som han ikke var bekendt med), selvom Skatteministeriet herved
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0579.png
UKS Side 3034
579/613
Dok.nr. 18142586.1
tilsidesatte i hvert fald den pligt til at føre udvidet tilsyn og styring med SKAT, som
ministeriet selv havde påtaget sig, jf. herved kapitel 15, afsnit 5.2.5 og 6.3.5.
Vi bemærker dog, at vi på baggrund af det skriftlige materiale, der er indgået i vores
undersøgelse, kun i begrænset omfang har kunnet fastlægge, hvilken sagsbehand-
ling revisionsrapporten fra 2013, opfølgningsprotokollerne og de løbende regn-
skabsaflæggelser fra SKAT, måtte have givet anledning til i departementet, herun-
der hvad Jens Brøchner konkret foretog (eller eventuelt undlod at foretage) sig i den
forbindelse.
Sammenfattende har vi på baggrund af det skriftlige materiale, som vi har haft til
rådighed, ikke grundlag for at bebrejde Jens Brøchner handlinger eller undladelser
i forbindelse med Skatteministeriets tilsyn med SKAT i forhold til forvaltningen af
udbytteskatteområdet og udbetaling af udbytterefusion.
Vedrørende early warning af 7. juli 2015 og henvendelser om mulig svindel
SKATJura afgav den 7. juli 2015 en early warning til Skatteministeriet vedrørende
aktielån og refusion af udbytteskat. Denne early warning blev først forelagt for Jens
Brøchner i slutningen af august 2015
–
tidligst den 28, jf. kapitel 12, afsnit 66.1,
ovenfor. Den nævnte early warning har efter vores opfattelse ikke et indhold, der
medførte, at SKAT havde indikation for at standse refusion af udbytteskat eller i
øvrigt have indledt en generel gennemgang af området, jf. herved kapitel 15, afsnit
6.1, ovenfor, og vi finder vi derfor ikke anledning til nærmere at vurdere årsagerne
til, at Jens Brøchner tilsyneladende først blev orienteret, ca. halvanden måned efter
at SKATs early warning tilgik Skatteministeriet.
Vi kan ikke i det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, konstatere, at Jens
Brøchner blev gjort bekendt med henvendelserne om formodet svindel før den 21.
august 2015. Jens Brøchner havde derfor ikke før dette tidspunkt mulighed for at
fortage noget i anledning af sagen. Vi har i kapitel 15, afsnit 7.3, ovenfor vurderet,
at SKATs orientering af Skatteministeriet om den formodede svindel burde være
sket tidligere.
3.2.3
U
KS
Jesper Rønnow Simonsen
Jesper Rønnow Simonsen var ansat som direktør i SKAT i henhold til rammeaftale
for kontraktansættelse af chefer i staten fra 1. december 2012, indtil han fratrådte
i august 2016.
Om ansvaret for direktøren i SKAT fremgår af de oversigter, som vi har modtaget
fra SKAT:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0580.png
UKS Side 3035
580/613
Dok.nr. 18142586.1
Direktøren for SKAT er inden for rammerne af lovgivningen den øverste ansvarlige
for opkrævningen af told, skatter og afgifter og den tilhørende sagsbehandling i
forhold til borgere og virksomheder.
Direktøren for SKAT har den daglige ledelse af SKAT, herunder opgaven som øverste
personaleleder og som ansvarlig for SKATs økonomi og eksterne kommunikation.
Stillingen omfatter det overordnede ansvar for styring, koordinering, prioritering og
planlægning af den samlede opgaveløsning i SKAT, herunder den samlede ressour-
ceallokering på tværs af organisationen. I den forbindelse indgår også det overord-
nede ansvar for at effektivisere opgaverne og for at udvikle SKATs visioner, strate-
gier og politikker.
U
KS
Direktøren for SKAT refererer til Skatteministeriets departementschef.
Vurderingen af Jesper Rønnow Simonsen består af to dele. Den første del vedrører
den konkrete opfølgning på udbytteskatteområdet, som Jesper Rønnow Simonsen
løbende var orienteret om, og den anden vedrører pligten til at sikre hensigtsmæs-
sig organisering (offentlige chefers tilsynspligt).
Opfølgningen på de konstaterede problemer på udbytteskatteområdet
Efter SIRs rapporter vedrørende udbytteskatteområdet i henholdsvis 2010 og 2013
blev der, jf. kapitel 10, afsnit 2.3, og kapitel 12, afsnit 9.2.5, ovenfor, nedsat arbejds-
grupper, hvis fremdrift direktionen/SKATs direktion løbende fulgte op på, ligesom
der som led i denne opfølgning blev taget flere lovgivningsinitiativer.
Opfølgningen på rapporten fra 2010
–
som Jens Sørensen var ansvarlig for
–
var
afsluttet på direktionsniveau, da Jesper Rønnow Simonsen tiltrådte den 1. decem-
ber 2012. Ansvaret for opfølgningen på rapporten fra 2013 blev ved SKATs direkti-
ons beslutning af 17. juni 2013, jf. afsnit 12, afsnit 3, ovenfor, forankret hos direk-
tøren for Kundeservice (Steffen Normann Hansen og senere Jonatan Schloss) og
direktøren for Inddrivelse (Jens Sørensen). Umiddelbart efter blev der udarbejdet
en handleplan, som direktør Jens Sørensen var ansvarlig for.
Kammeradvokaten har i sin Indberetning af 31. august 2016 ikke fundet grundlag
for at bebrejde direktør Jens Sørensen handlinger eller undladelser i forbindelse
med hans involvering i opfølgningen. Vi har ved denne undersøgelse heller ikke
fundet grundlag for at bebrejde direktør Steffen Normann Hansen, jf. afsnit 3.2.5
nedenfor, eller direktør Jonatan Schloss, jf. afsnit 3.2.6 nedenfor, handlinger eller
undladelser i forbindelse med deres involvering i samme. Vores vurderinger er som
anført i nævnte afsnit foretaget i lyset af Kammeradvokatens vurdering af Jens Sø-
rensen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0581.png
UKS Side 3036
581/613
Dok.nr. 18142586.1
Jesper Rønnow Simonsen var som udgangspunkt berettiget til at lægge til grund, at
de ansvarlige direktører foretog den nødvendige opfølgning, herunder havde det
nødvendige overblik over processen, jf. afsnit 2 ovenfor.
SKATs direktion fik løbende forelagt opfølgningsprotokoller, hvoraf status på de ak-
tiviteter, der var anført i handleplanen, fremgik, og direktionen godkendte flere
gange udsættelser af fristerne for gennemførelsen af disse aktiviteter, jf. kapitel 12,
afsnit 26.2, 32.2, 44.2 og 48.2, ovenfor.
Det er i det skriftlige materiale anført, at Jesper Rønnow Simonsen på et dialog-
møde den 24. oktober 2013, jf. kapitel 12, afsnit 17.2, ovenfor, udbad sig en beskri-
velse af, hvilke systemmæssige forbedringer der kunne løse de daglige udfordrin-
ger i udbytteadministrationen. Denne beskrivelse fik han imidlertid aldrig. Det ma-
teriale, som er indgået i vores undersøgelse, tyder så vidt ses ikke på, at Jesper Røn-
now Simonsen har rykket herfor. Som følge af den øvrige opfølgning i direktionen,
herunder den specifikke forankring af opfølgningen hos to direktionsmedlemmer,
vil Jesper Rønnow Simonsens undladelse af at rykke for den udbedte beskrivelse i
givet fald efter vores opfattelse ikke udgøre en tjenstlig forsømmelse fra hans side.
Den 27. juni 2014 afgav SIR en rapport om SKATs opfølgning på revisionens anbe-
falinger og identificerede ikke-korrigerede fejl fra tidligere år. Rapporten fremhæ-
vede ikke specifikt opfølgning på udbytteskatteområdet. På Jens Brøchners beslut-
ning blev rapporten medtaget i den planlagte turnusanalyse af Betaling og Regn-
skab. Henset hertil og til de øvrige opfølgningsaktiviteter, der var iværksat og frem-
stod i fremdrift, jf. nedenfor, finder vi ikke, at rapporten af 27. juni 2014 i sig selv
burde have fået Jesper Rønnow Simonsen til at genoverveje opfølgningen.
I februar 2015 godkendte SKATs direktion opfølgningsprotokollen for 4. kvartal
2014, og det fremgik heraf, at alle punkter i handlingsplanen vedrørende udbytte-
skat på nær ét nu var afsluttet. Videre fremgik det af opfølgningsprotokollen, at der
havde været drøftelser med SIR om flere af punkterne.
Jesper Rønnow Simonsen må derfor have haft et indtryk af, at der i hvert fald på
dette tidspunkt var fremdrift i opfølgningen på SIRs anbefalinger, ligesom det må
have været en betryggende omstændighed, at SIR var inddraget i arbejdet.
I denne forbindelse bemærkes, at de godkendte regnskaber, hvoraf det fremgik, at
udbytterefusionerne steg væsentligt, ikke tilgik direktionen i SKAT, men blev sendt
til Skatteministeriets departement direkte fra Betaling og Regnskab. Regnskaberne
tilgik i øvrigt ligeledes SIR og Rigsrevisionen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0582.png
UKS Side 3037
582/613
Dok.nr. 18142586.1
Det fremgik dog af en beskrivelse i Kundeservicestrategien for 2014 (og 2015), jf.
kapitel 12, afsnit 38.1, ovenfor, som direktionen godkendte, at der i de senere år
havde været konstateret en væsentlig stigning i anmodninger om refusion af ud-
bytteskat fra udbyttemodtagere i udlandet.
Det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, viser så vidt ses ikke, at stignin-
gen i refusion har været genstand for særskilt drøftelse i direktionen, eller at Jesper
Rønnow Simonsen i øvrigt blev adviseret om omfanget af stigningerne og den be-
grundelse, som SKAT havde anvist herfor, og/eller at disse stigninger var udtryk for
en ændret risiko, som krævede, at de aktiviteter, som var igangsat, blev taget op til
ny vurdering.
Som nævnt ovenfor var Jesper Rønnow Simonsen efter vores vurdering berettiget
til at lægge til grund, at de direktører, der var ansvarlige for opfølgningen, havde
det fornødne overblik over opfølgningsarbejdet til at sikre en relevant og tilstræk-
kelig opfølgning på rapporten, herunder også i forhold til punkter som blev afsluttet
i ledelsessammenhæng, og at han ville blive orienteret, hvis der ikke var den for-
nødne fremdrift og/eller risikobilledet for området ændrede sig.
Hertil kommer, at Jesper Rønnow Simonsen som nævnt ovenfor i hvert fald fra fe-
bruar 2015 var orienteret om, at SIR var involveret i opfølgningsarbejdet, og han
måtte derfor også af denne grund berettiget kunne gå ud fra, at han ville blive ori-
enteret, hvis det igangsatte opfølgningsarbejde ikke var tilstrækkeligt.
Derfor finder vi
–
selvom det er vores opfattelse, at SKATs opfølgning på revisions-
rapporten af 30. maj 2013, ikke var tilstrækkelig, jf. kapitel 15, afsnit 5.1.9 og 11.1.2,
ovenfor
–
ikke grundlag for at bebrejde Jesper Rønnow Simonsen konkrete hand-
linger eller undladelser i denne forbindelse.
Vi finder heller ikke, at Jesper Rønnow Simonsen havde anledning til at iværksætte
en nærmere undersøgelse af baggrunden for de stigende udbytterefusioner, jf. ka-
pitel 15, afsnit 7.3.2, ovenfor, idet han alene var gjort bekendt hermed i form af en
bemærkning i kundeservicestrategien, som i sig selv ikke kan antages at have frem-
stået alarmerende.
Vi lægger til grund, at Jesper Rønnow Simonsen blev orienteret om den early war-
ning om aktielån, som SKATJura afgav den 7. juli 2015, og som blev forelagt for Skat-
teministeriets departementschef i slutningen af august 2015. Vi kan dog ikke af det
skriftlige materiale se, hvornår eller hvordan en sådan orientering er sket. Efter vo-
res opfattelse havde den nævnte early warning imidlertid ikke et indhold, der med-
førte, at SKAT havde indikation for at standse refusion af udbytteskat eller i øvrigt
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0583.png
UKS Side 3038
583/613
Dok.nr. 18142586.1
have indledt en generel gennemgang af området, jf. herved kapitel 15, afsnit 6.1,
ovenfor.
Vi kan konstatere, at Jesper Rønnow Simonsen blev orienteret om de udefra mod-
tagne oplysninger om mulig svindel og den heraf følgende berostillelse af udbeta-
ling af refusion af udbytteskat den 20. august 2015, det vil sige to uger efter, at SKAT
havde besluttet at stille udbytterefusionen i bero, og det fremgår af skatteminister
Karsten Lauritzens svar af 7. november 2015 til Folketingets Skatteudvalg på
spørgsmål 30, jf. kapitel 13, afsnit 6.2.3, ovenfor, at Skatteministeriets ledelse blev
mundtligt orienteret om sagen den 21. august 2015.
I en e-mail af 7. august 2015 til blandt andre Jens Sørensen og Anne Munksgaard
bemærkede René Frahm Jørgensen, at han forestillede sig (Jeg
tænker, at …),
at Anne
Munksgaard allerede havde orienteret Jesper Rønnow Simonsen (Jesper
R)
om
den
mulige sag.
Vi kan imidlertid ikke af det skriftlige grundlag se, om en sådan oriente-
ring faktisk skete (forud for orienteringen den 20. august 2015).
Jesper Rønnow Simonsen var således ikke involveret i eller gjort bekendt med de
(utilstrækkelige, jf. kapitel 15, afsnit 7.2.2, ovenfor) undersøgelser, der blev foreta-
get i forbindelse med de først modtagne oplysninger, ligesom han heller ikke ses
involveret i beslutningen om først at berostille udbetalingen af udbytterefusion den
6. august 2015. Vi henviser til kapitel 15, afsnit 7.3, ovenfor.
Sammenfattende finder vi i det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, ikke
grundlag for at bebrejde Jesper Rønnow Simonsen handlinger eller undladelser i
forbindelse med hans opfølgning på udbytteskatteområdet, der skete løbende og
systematisk, og Jesper Rønnow Simonsen måtte i forbindelse hermed kunne stole
på, at de orienteringer, han fik fra de ansvarlige direktører, var tilstrækkelige, samt
at han ville blive orienteret, hvis arbejdet mødte udfordringer undervejs, som de
ansvarlige ikke kunne løse, eller hvis risikobilledet ændrede sig, jf. også afsnit 2
ovenfor.
Pligten til at sikre hensigtsmæssig organisering
Vi har, jf. kapitel 15, afsnit 11.1.5, ovenfor, fastslået, at der i SKAT reelt ikke var det
fornødne samlede overblik over forholdene omkring refusion af udbytteskat og op-
følgningen hermed, og at organiseringen dermed var utilstrækkelig. Det rejser
spørgsmålet, om dette kan bebrejdes Jesper Rønnow Simonsen.
Vi har ved vurderingen af dette spørgsmål lagt vægt på, at Jesper Rønnow Simonsen
blev sat i spidsen for en organisation, der generelt havde betydelige udfordringer.
Det gjaldt på det strukturelle plan, idet den hidtidige enhedsorganisation havde vist
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0584.png
UKS Side 3039
584/613
Dok.nr. 18142586.1
sig at frembyde betydelige uhensigtsmæssigheder, særligt i forhold til de drifts-
mæssige aktiviteter, som er SKATs kerneopgave, jf. herom kapitel 5, afsnit 7, oven-
for. Det gjaldt også i forhold til svigtende IT-løsninger, herunder eksempelvis pro-
blemerne med EFI, og generelt i forhold til sikring af den almindelige drift, herunder
problemerne med ejendomsværdibeskatningen. Der blev derfor sideløbende med
arbejdet vedrørende udbytteskat søgt opfølgning på en lang række forhold. Flere
af disse samtidige initiativer havde større eller mindre overlap med de problemer,
der var knyttet til udbytteskat, herunder projekt God Processtyring og de turnus-
analyser af en række af SKATs centrale funktioner, som Deloitte gennemførte i pe-
rioden fra 2014 og fremefter.
Endvidere fremgår det af det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, at SKAT
havde en generel og ikke-ubetydelig ressourceudfordring. Med andre ord skulle
mange og ikke-uvæsentlige udfordringer løses med begrænsede ressourcer.
Vi finder herefter ikke grundlag for at bebrejde Jesper Rønnow Simonsen handlin-
ger eller undladelser i relation til hans ansvar for at sikre en hensigtsmæssig orga-
nisering af SKAT. Herved lægger vi navnlig vægt på, at han fra 1. januar 2013 skulle
forestå en meget væsentlig omorganisering i form af udskillelsen af SKAT som en
selvstændig styrelse; at der blev taget adskillige initiativer til at løse de væsentlige
driftsproblemer, der var i SKAT, samt at mulighederne for at optimere arbejds-
gange og organisering reelt var begrænset af manglen på ressourcer.
Sammenfattende finder vi i det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, ikke
grundlag for at bebrejde Jesper Rønnow Simonsen handlinger eller undladelser i
relation til hans involvering i forholdene omkring refusion af udbytteskat.
3.2.4
U
KS
Jens Sørensen
Jens Sørensen var fra 1. januar 2009 til 31. december 2015 ansat som direktør (tje-
nestemandsansat). I perioden 2010-2012 var han regionsdirektør i Region Midtjyl-
land, og i perioden 2013-2015 bestred han stillingen som direktør for Inddrivelse i
SKAT.
Jens Sørensen var en af de fire chefer, der blev hjemsendt i september 2015, og
Kammeradvokaten vurderede efterfølgende hans rolle. Herom fremgår af Kommis-
soriet for vores undersøgelse:
For så vidt angår de tre af fire hjemsendte chefer, hvis rolle i forbindelse med SKATs
administration og refusion af udbytteskat, har været vurderet af Kammeradvoka-
ten i den ovennævnte indberetning/forholdsfortegnelse af 31. august 2016, lægges
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0585.png
UKS Side 3040
585/613
Dok.nr. 18142586.1
de deri indeholdte konklusioner til grund, medmindre advokatundersøgelsen af-
dækker nye oplysninger af væsentlig betydning for bedømmelsen af forholdene.
Vores undersøgelse har ikke afdækket nye oplysninger af væsentlig betydning for
vurderingen af Jens Sørensens forhold, herunder heller ikke i relation til forløbet
hen over sommeren 2015, jf. kapitel 13, afsnit 3-6, ovenfor, som ikke i tilsvarende
grad var afdækket, da Kammeradvokaten foretog sin vurdering af sagen.
Vi har i relation til dette forløb på visse (centrale) punkter ikke på det skriftlige
grundlag kunnet klarlægge, hvilke informationer der tilgik Jens Sørensen, jf. afsnit
3.2.8 nedenfor, og hans mulige handlinger (eller undladelser) i forbindelse hermed.
Det er således ikke muligt for os at konstatere, om Jens Sørensen blev orienteret
om de første udefrakommende oplysninger om mulig svindel med udbytteskat.
3.2.5
U
KS
Steffen Normann Hansen
Det kan derimod konstateres, at Jens Sørensen blev orienteret om nævnte oplys-
ninger umiddelbart efter berostillelsen ved en e-mail fra René Frahm Jørgensen den
7. august 2015. Det fremgår heraf, at Jonatan Schloss ligeledes skulle være blevet
orienteret, og at René Frahm Jørgensen forventede (Jeg
tænker, at …),
at Jesper Røn-
now Simonsen (Jesper
R)
allerede var blevet orienteret. Det ses dog ikke, om der
faktisk sker en orientering af Jesper Rønnow Simonsen før den 20. august 2015,
hvorefter også Skatteministeriet blev orienteret (den 21. august 2015). Vi kan ikke
fastslå, om Jens Sørensen fulgte op på René Frahm Jørgensens mail af 7. august
2015, eller om der i øvrigt tilgik ham oplysninger, der gav ham grund til at tro, at
Jesper Rønnow Simonsen ikke blev orienteret. Jf. kapitel 13, afsnit 3.4, ovenfor.
Selvom det er vores opfattelse, at Jesper Rønnow Simonsen burde have været ori-
enteret allerede i forbindelse med de første oplysninger
–
og senest den 7. august
2015, hvor også Skatteministeriet (senest) burde have været orienteret
–
har vi der-
for ikke tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om Jens Sørensen kan bebrejdes
handlinger eller undladelser i forbindelse med forløbet hen over sommeren 2015.
Vi henviser derfor til de konklusioner om Jens Sørensen, som Kammeradvokaten
har anført i sin Indberetning af 31. august 2016.
Steffen Normann Hansen bestred fra 2010 stillingen som produktionsdirektør i
Skatteministeriets Koncerncenter, indtil han den 1. april 2013 tiltrådte stillingen
som direktør i Kundeservice i SKAT, som han bestred frem til 31. december 2013,
hvor han fratrådte. Steffen Normann Hansen var tjenestemandsansat.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0586.png
UKS Side 3041
586/613
Dok.nr. 18142586.1
Kammeradvokaten vurderede i sin Indberetning af 31. august 2016 tre ledende
medarbejdere i SKAT, herunder Jens Sørensen, der i perioden 2010-2012 var regi-
onsdirektør i Region Midtjylland og i perioden 2013-2015 bestred stillingen som di-
rektør for Inddrivelse. Jens Sørensen var ansvarlig for opfølgningen på SIRs rapport
af 10. maj 2010, og stod
–
sammen med Steffen Normann Hansen indtil dennes
fratræden
–
for opfølgningen på SIRs rapport af 30. maj 2013.
Kammeradvokaten fandt, at Jens Sørensen ikke kunne bebrejdes handlinger eller
undladelser i forbindelse med sin involvering i administrationen af og opfølgningen
på refusion af udbytteskat. Denne konklusion lægger vi til grund, jf. afsnit 3.2.4
ovenfor om vurdering af Jens Sørensen, og vi foretager således vores vurdering af
Steffen Normann Hansen i lyset heraf.
U
KS
Det fremgår af den håndskrevne påtegning på forelæggelsen fra oktober 2009 ved-
rørende problemerne på udbytteskatteområdet, jf. kapitel 10, afsnit 7.1, ovenfor,
at daværende samfundsøkonomisk direktør Otto Brøns-Petersen fandt det
stærkt
bekymrende,
at SKAT ikke havde foretaget sig tilstrækkeligt, og at han flere gange
skulle have opfordret Steffen Normann Hansen til at
få set på sagen.
På baggrund af den nævnte forelæggelse igangsatte daværende departementschef
Peter Loft den undersøgelse af området, der resulterede i SIRs rapport af 10. maj
2010.
Udbytteskatteområdet havde været genstand for flere undersøgelser og rapporter
allerede forud for SIRs rapport af 10. maj 2010. Imidlertid er der på baggrund af det
gennemgåede skriftlige materiale
–
uagtet bemærkningen fra Otto Brøns-Petersen
–
ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Steffen Normann Hansen forud for
SIRs rapport fra maj 2010 var i besiddelse af en viden, der burde have fået ham til
at foretage sig andet eller yderligere på et tidligere tidspunkt.
Steffen Normann Hansen sad i Produktionsforum, der nedsatte en arbejdsgruppe
med henblik på en opfølgning på revisionsrapporten af 10. maj 2010. Herefter blev
der to gange fulgt op på arbejdsgruppens arbejde
–
sidste gang den 27. juni 2011
(efter at arbejdsgruppen havde afgivet sin rapport), hvor Steffen Normann Hansen
dog ifølge mødereferatet ikke deltog, jf. kapitel 10, afsnit 15, 17 og 26, ovenfor.
Videre deltog Steffen Normann Hansen, jf. kapitel 10, afsnit 19, ovenfor, i Skattemi-
nisteriets Revisionsudvalgs møde den 31. marts 2011, hvor Jens Sørensen
–
der var
ansvarlig for opfølgningen
–
gav såvel en mundtlig som en skriftlig orientering om
arbejdet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0587.png
UKS Side 3042
587/613
Dok.nr. 18142586.1
Efter SIRs rapport af 10. maj 2010 var der tilsyneladende enighed i de forskellige
ledelsesfora om, at det var en adækvat og tilstrækkelig reaktion på den kritiske rap-
port at nedsætte en arbejdsgruppe under Produktionsforum. Herefter blev Steffen
Normann Hansen løbende orienteret om arbejdet, som Jens Sørensen var ansvarlig
for.
Steffen Normann Hansen måtte derfor berettiget kunne gå ud fra, at arbejdet skred
planmæssigt fremad, herunder at Jens Sørensen foretog den nødvendige opfølg-
ning. Det forhold, at vi har fundet, at opfølgningen i ledelsessammenhæng på revi-
sionsrapporten blev afsluttet på et utilstrækkeligt grundlag, jf. kapitel 15, afsnit
4.3.5, ovenfor, kan derfor ikke bebrejdes Steffen Normann Hansen.
Vi bemærker i denne forbindelse, at der i perioden efter rapporten i 2010 faktisk
også blev udført fagligt relevant arbejde i de forskellige fora og den nedsatte ar-
bejdsgruppe. Således fremgår det også af SIRs rapport af 30. maj 2013, at SKAT
efter den interne revisions opfattelse havde gjort en tilfredsstillende indsats i for-
hold til at indføre en fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
SKATs direktion besluttede, jf. kapitel 12, afsnit 3, ovenfor, den 17. juni 2013, at det
var direktørområderne Kundeservice, hvor Steffen Normann Hansen på dette tids-
punkt var direktør, og Inddrivelse, der skulle stå for opfølgningen på SIRs revisions-
rapport af 30. maj 2013. Allerede i juli 2013 blev der, jf. kapitel 12, afsnit 9, ovenfor,
udarbejdet en handleplan, som senere blev præsenteret for og godkendt af den
samlede direktion.
Sammenfattende finder vi ikke, at der er grundlag for at bebrejde Steffen Normann
Hansen handlinger eller undladelser i forbindelse med hans involvering i opfølg-
ningen på udbytteskatteområdet frem til december 2013, hvor han fratrådte.
3.2.6
U
KS
Jonatan Schloss
Jonatan Schloss bestred stillingen som direktør for Kundeservice i SKAT fra 1. fe-
bruar 2014 til 31. januar 2016, hvor han fratrådte. Jonatan Schloss var ansat i hen-
hold til rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten.
SKATs direktion besluttede den 17. juni 2013
– dvs. forud for Jonatan Schloss’ til-
træden
–
at det var direktørområderne Inddrivelse og Kundeservice, der skulle stå
for opfølgningen på SIRs revisionsrapport af 30. maj 2013.
Fra sin tiltræden var det således Jonatan Schloss, der
–
i stedet for Steffen Normann
Hansen
–
havde ansvaret for opfølgningen sammen med direktøren for Inddrivelse,
Jens Sørensen. I sin indberetning af 31. august 2016 vurderede Kammeradvokaten
Jens Sørensens eventuelle ansættelsesretlige ansvar. Kammeradvokaten fandt, at
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0588.png
UKS Side 3043
588/613
Dok.nr. 18142586.1
Jens Sørensen ikke kunne bebrejdes handlinger eller undladelser i forbindelse med
sin involvering i administrationen af og opfølgningen på refusion af udbytteskat.
Denne konklusion lægger vi til grund, jf. afsnit 3.2.4 om vurdering af Jens Sørensen,
og vi foretager således vores vurdering af Jonatan Schloss i lyset heraf.
Kort efter det nævnte direktionsmøde den 17. juni 2013 blev der udarbejdet en
handleplan, og det fremgår af de opfølgningsprotokoller, som SKATs direktion lø-
bende godkendte, at det var direktøren for Inddrivelse, Jens Sørensen, der var an-
svarlig for opfølgningen på de fastlagte aktiviteter vedrørende udbytteskat.
I juli 2014 blev en beskrivelse af opfølgningen på processen vedrørende udbytte-
skat med titlen
Indberetning og afregning af udbytteskat
medtaget som en del af den
dengang nye kundeservicestrategi, som Jonatan Schloss havde ansvaret for og præ-
senterede for SKATs direktion den 2. juli 2014, jf. kapitel 12, afsnit 38, ovenfor.
Af beskrivelsen ”Indberetning og afregning af udbytteskat” fremgår det bl.a., at
der
i de senere år konstateret en væsentlig stigning i anmodninger om refusion af udbytte-
skat fra udbyttemodtagere i udlandet.
(vores fremhævelse)
U
KS
Det fremgik endvidere, at implementeringen af SIRs anbefalinger afhang af diverse
processer, som fortsat ikke var afsluttet, ligesom der ikke var angivet en tidshori-
sont for arbejdets færdiggørelse.
Endelig fremgik det om ressourcer og forudsætninger, at de nødvendige
Systemæn-
dringer vil kræve, at der afsættes budget/midler og interne ressourcer til beskrivelse af
krav til løsning,
samt at det igangsatte arbejde vedrørende kontrol og afstemning
skal tilpasses øvrige opgaver, og der kunne med fordel tilføres ressourcer til færdiggø-
relse af arbejdet i gruppen.
(vores fremhævelser)
Selvom kundeservicestrategien også omfatter opfølgning på udbytteskatteområ-
det, var det stadig Jens Sørensen, der var angivet som ansvarlig direktør i opfølg-
ningsprotokollerne. Opfølgningen på processen med udbytteskat var således fort-
sat forankret i både Kundeservice og Inddrivelse.
Det viste sig efterfølgende, jf. kapitel 13, afsnit 10, ovenfor, at der ikke var klarhed
om den nærmere ansvarsfordeling mellem direktørerne. Det kan generelt konsta-
teres, at der var mange aktører inde over udbytteskatteområdet, og at dette med-
førte, at det nødvendige overblik over processen for opfølgning og udviklingen på
området ikke blev etableret.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0589.png
UKS Side 3044
589/613
Dok.nr. 18142586.1
I februar 2015 godkendte SKATs direktion opfølgningsprotokollen for 4. kvartal
2014, hvoraf fremgik, at alle punkter i handleplanen vedrørende udbytteskat på
nær ét nu var afsluttet, jf. kapitel 13, afsnit 54. 3 og 54.4, ovenfor. Videre fremgik
det af opfølgningsprotokollen, at der havde været drøftelser med SIR om flere af
punkterne. Direktionen
–
herunder Jonatan Schloss
–
må derfor have haft indtryk
af, at der var fremdrift i opfølgningen på SIRs anbefalinger, ligesom det må have
været en betryggende omstændighed, at SIR var inddraget i arbejdet.
Videre har det betydning for vores bedømmelse, at de generelle udfordringer i
SKAT synes at have været betydelige, og at der blev søgt opfølgning på mange fron-
ter sideløbende. I denne forbindelse tager vi også i betragtning, at det fremgår, at
SKAT havde en generel og ikke ubetydelig ressourceudfordring. Med andre ord
skulle mange og ikke-uvæsentlige udfordringer løses med begrænsede ressourcer.
Vi henviser til afsnit 2 ovenfor.
Det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, viser så vidt ses ikke, at stignin-
gen i refusion (eller de specifikke ressourcespørgsmål, jf. kundeservicestrategien)
har været genstand for særskilt drøftelse i direktionen, eller at direktionen i øvrigt
blev adviseret om omfanget af stigningerne, og/eller at disse stigninger var udtryk
for en ændret risiko, som krævede, at de aktiviteter, som var igangsat, måtte tages
op til ny vurdering. I denne forbindelse finder vi, at angivelsen om stigningerne i
kundeservicestrategien ikke kan antages i sig selv at have fremstået alarmerende.
De regnskaber, hvoraf det fremgik, at udbytterefusionerne steg væsentligt og ved-
varende, samt at dette (fra juni 2014) blev begrundet med amerikanske pensions-
kassers opkøb af danske aktier, tilgik ikke direktionen i SKAT, men blev sendt til
blandt andet Skatteministeriets departement direkte fra Betaling og Regnskab.
Regnskabsaflæggelsen lå organisatorisk under direktørområdet Inddrivelse, hvor
Jens Sørensen var direktør.
Vi kan ikke ud fra det skriftlige materiale fastslå, om Jonatan Schloss var orienteret
om, at den arbejdsgruppe, der stod for opfølgningen på SIRs rapport af 30. maj
2013
–
på trods af angivelserne om ressourceudfordringer i kundeservicestrategien
–
blev halveret fra 2014 til 2015. Det må dog i denne forbindelse fortsat tillægges
vægt, at Jonatan Schloss sammen med den øvrige direktion måtte have indtryk af,
at arbejdet skred fremad, jf. ovenfor.
Videre kan det ikke af det skriftlige materiale udledes, om Jonatan Schloss forud for
afdækningen af den formodede svindel var orienteret om det afslag på bevilling til
IT-løsning, som arbejdsgruppen modtog i marts 2015. Henset til den meget
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0590.png
UKS Side 3045
590/613
Dok.nr. 18142586.1
stramme prioritering af udviklingsopgaver, som SKAT måtte foretage i denne peri-
ode, jf. kapitel 12, afsnit 55, ovenfor, forekommer det i øvrigt tvivlsomt, om han
kunne have foranlediget afslaget ændret, hvis han havde været bekendt med det.
Selvom vi finder, at SKATs opfølgning på SIRs rapport af 30. maj 2013 ikke var til-
strækkelig, jf. kapitel 15, afsnit 5.1.9 og 10.1.3, ovenfor, finder vi ikke grundlag for,
at Jonatan Schloss kan bebrejdes handlinger eller undladelser i forbindelse her-
med. Herved har vi tillagt det betydning, at Kammeradvokaten har vurderet, at Jens
Sørensen ikke har forsømt sine pligter, og at det efter vores vurdering var ham, der
stod nærmest til at indse, at opfølgningen ikke var tilstrækkelig.
Vedrørende early warning om aktielån og henvendelser om mulig svindel
Vi lægger til grund, at Jonatan Schloss som medlem af SKATs direktion blev orien-
teret om den early warning om aktielån, som SKATJura afgav den 7. juli 2015, og
som blev forelagt for departementschefen i slutningen af august 2015. Vi kan dog
ikke af det skriftlige materiale se, hvornår eller hvordan en sådan orientering er
sket. Efter vores opfattelse havde den nævnte early warning imidlertid ikke et ind-
hold, der medførte, at SKAT havde indikation for at standse refusion af udbytteskat
eller i øvrigt have indledt en generel gennemgang af området, jf. herved kapitel 15,
afsnit 6.1, ovenfor.
U
KS
Det er i en e-mail af 7. august 2015 fra René Frahm Jørgensen til blandt andre Jens
Sørensen anført, at Susanne Thorhauge
–
ud fra sammenhængen antageligt den 6.
eller 7. august 2015
–
skulle have orienteret Jonatan Schloss om de udefrakom-
mende oplysninger om mulig svindel og berostillelsen af udbetalingen af udbytte-
skat. Der er ikke noget, der tyder på, at Jonatan Schloss var bekendt med oplysnin-
gerne om formodet svindel forud herfor. Han havde derfor ikke anledning til at
foretage sig noget i denne forbindelse på et tidligere tidspunkt.
Af e-mailen fra 7. juli 2015 (som ikke tilgik Jonatan Schloss) fremgår endvidere, at
René Frahm Jørgensen forventede (Jeg
tænker, at …),
at Jesper Rønnow Simonsen
(Jesper
R)
allerede var blevet orienteret. Vi kan dog ikke af det skriftlige materiale se,
om Jesper Rønnow Simonsen faktisk blev orienteret før den 20. august 2015, hvor-
efter Skatteministeriet ligeledes straks (den 21. august 2015) blev orienteret.
Selvom det er vores opfattelse, at Jesper Rønnow Simonsen burde have været ori-
enteret allerede i forbindelse med de første henvendelser
–
og senest den 7. august
2015, hvor også Skatteministeriet (senest) burde have været orienteret
–
har vi ikke
tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om Jonatan Schloss kan bebrejdes handlinger
eller undladelser i forbindelse med forløbet hen over sommeren 2015.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0591.png
UKS Side 3046
591/613
Dok.nr. 18142586.1
Sammenfattende finder vi i det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, ikke
grundlag for at bebrejde Jonatan Schloss handlinger eller undladelser i forbindelse
med hans involvering i processen omkring udbetaling af refusion af udbytteskat.
3.2.7
Richard Hanlov
Richard Hanlov var i den periode, som vores undersøgelse omfatter, ansat som vi-
cedirektør (tjenestemandsansat). I perioden 2010-2012 var han fagdirektør for For-
retningsudvikling, og i perioden 2013-2015 bestred han stillingen som underdirek-
tør for Udvikling i Kundeservice i SKAT.
Richard Hanlov var en af de fire chefer, der blev hjemsendt i september 2015, og
Kammeradvokaten vurderede efterfølgende hans rolle. Herom fremgår af kommis-
soriet for vores undersøgelse:
For så vidt angår de tre af fire hjemsendte chefer, hvis rolle i forbindelse med SKATs
administration og refusion af udbytteskat, har været vurderet af Kammeradvoka-
ten i den ovennævnte indberetning/forholdsfortegnelse af 31. august 2016, lægges
de deri indeholdte konklusioner til grund, medmindre advokatundersøgelsen af-
dækker nye oplysninger af væsentlig betydning for bedømmelsen af forholdene.
3.2.8
U
KS
René Frahm Jørgensen
Vores undersøgelse har ikke afdækket nye oplysninger af væsentlig betydning for
vurderingen af Richard Hanlovs forhold, herunder heller ikke i relation til forløbet
henover sommeren 2015, jf. kapitel 13, navnlig afsnit 3-6, ovenfor, som ikke i tilsva-
rende grad var afdækket, da Kammeradvokaten vurderede sagen.
Vi henviser derfor til de konklusioner om Richard Hanlov, som Kammeradvokaten
har anført i sin Indberetning af 31. august 2016.
René Frahm Jørgensen var ansat som underdirektør i SKAT for Betaling og Regn-
skab under direktørområdet Inddrivelse fra 1. april 2013, til han blev hjemsendt
den 24. september 2015, hvorefter han fratrådte. René Frahm Jørgensen var ansat
i henhold til rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten.
Forud herfor var han afdelingsleder i Kundeservice i Region Midtjylland.
Om ansvaret for underdirektøren for Betaling og Regnskab fremgår af de oversig-
ter, som vi har modtaget fra SKAT:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0592.png
UKS Side 3047
592/613
Dok.nr. 18142586.1
Afdelingen Betaling og Regnskab har ansvaret for håndtering og administration af
betalings- og regnskabsområdet. Afdelingen skal sikre aflæggelse af korrekt regn-
skab for opkrævningen af det offentlige provenu.
U
KS
Angivelser inkl. opfølgning og rykning for manglende angivelser
Indbetalinger, udbetalinger og modregninger
–
herunder afstemninger
Telefoniske henvendelser inkl. ansvaret på betalingsaftaler, hvor SKAT er
fordringshaver
Behandling af anmodninger om fritagelser for renter og gebyrer, hvor
SKAT er fordringshaver
Aflæggelse af § 38-regnskabet
Support, drift og vedligeholdelse på SAP38
Ekstern kontakt omkring regnskabsaflæggelsen til Rigsrevisionen, SKATs
Interne Revision, Moderniseringsstyrelsen, Danske Bank, Nets, Dan-
marks Nationalbank og EU
Sager om indsigelser og aktindsigt for hele Inddrivelse
Styring og opfølgning på revisioner i Inddrivelse
Dorthe Pannerup Madsen, der var funktionsleder og pr. 1. juni 2013 havde ansvar
for regnskabsopgaverne vedrørende udbytteskat, refererede direkte til René
Frahm Jørgensen, der selv refererede til SKATs direktør for Inddrivelse, Jens Søren-
sen.
I sin Indberetning af 31. august 2016 vurderede Kammeradvokaten et eventuelt
ansættelsesretligt ansvar for både Dorthe Pannerup Madsen og Jens Sørensen.
Kammeradvokaten fandt, at Jens Sørensen ikke kunne bebrejdes handlinger eller
undladelser i forbindelse med sin involvering i administrationen af og opfølgningen
på refusion af udbytteskat. Efter en opfølgende tjenstlig samtale med Dorthe Pan-
nerup Madsen konkluderede SKAT på baggrund af Kammeradvokatens konklusio-
ner sammenholdt med det, der var fremkommet ved samtalen, at heller ikke Dor-
the Pannerup Madsen havde begået en tjenesteforseelse.
Vi lægger disse konklusioner til grund, jf. afsnit 3.2.4 ovenfor og 3.2.11 nedenfor om
henholdsvis Jens Sørensen og Dorthe Pannerup Madsen, og vi har således foreta-
get vurderingen af René Frahm Jørgensen i lyset heraf.
Vedrørende opfølgningen på SIRs rapport af 30. maj 2013
Procesejeransvaret for opfølgningen på SIRs rapport af 30. maj 2013 lå i kontoret
Afregning Erhverv under direktørområdet Kundeservice, idet opfølgningen dog
skete i samarbejde med medarbejdere fra blandt andet Betaling og Regnskab.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0593.png
UKS Side 3048
593/613
Dok.nr. 18142586.1
Således blev den handleplan, der blev udarbejdet som opfølgning på revisionsrap-
porten, udarbejdet i samarbejde mellem Afregning Erhverv og Betaling og Regn-
skab. Handleplanen blev godkendt af René Frahm Jørgensen, jf. også hans egen
angivelse i e-mail af 20. august 2015 til Jens Sørensen, jf. kapitel 13, afsnit 5.2.2,
ovenfor. Herudover lader det på baggrund af det skriftlige materiale til, at René
Frahm Jørgensen foretog en løbende opfølgning over for procesejer. Han anførte
herudover i en mail af 17. februar 2015 til Jens Sørensen, at Dorthe Pannerup Mad-
sen var i tæt dialog med procesejerne.
Det fremgår af det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, at Jesper Rønnow
Simonsen på et dialogmøde den 24. oktober 2013 udbad sig en beskrivelse af,
hvilke systemmæssige forbedringer der kunne løse de daglige udfordringer i ud-
bytteadministrationen. Lisbeth Rømer udarbejdede til brug herfor et notat dateret
den 20. november 2013. I notatet blev navnlig udfordringerne i forhold til den
manglende afstemning mellem betaling og refusion af den indeholdte udbytteskat
samt de tekniske udfordringer i forhold til at etablere en sådan afstemning beskre-
vet. Notatet ses imidlertid ikke at være tilgået Jesper Rønnow Simosen, og René
Frahm Jørgensen anførte i sin e-mail af 15. december 2013,jf. kapitel 12, afsnit
18.3.2, ovenfor, til blandt andre Dorthe Pannerup Madsen, at
Det var min plan, at notatet skulle gå til Jesper R, som opfølgning på vores dialog-
møde med ham. Nu synes jeg, det vil give bedre mening, at vi trykker på i forhold
til samarbejdet med afregning erhverv.
U
KS
Efter vores opfattelse havde det været hensigtsmæssigt, hvis René Frahm Jørgen-
sen havde sendt Lisbeth Rømers notat til Jesper Rønnow Simonsen. Det er imidler-
tid også vores opfattelse, at beslutningen om ikke at videregive notatet var udtryk
for en fejlvurdering. En fejlvurdering udgør ikke i sig selv en tjenesteforseelse, jf.
afsnit 2.2 ovenfor.
Vi kan heller ikke i øvrigt på det foreliggende grundlag fastslå, at René Frahm Jør-
gensen skulle have forsømt sine tjenstlige pligter i forbindelse med opfølgningen
på SIRs rapport af 30. maj 2013, jf. herom vores bemærkninger i kapitel 15, afsnit
5.1.9 og 10.1.3, ovenfor. Herved lægger vi vægt på, at procesejeransvaret ikke lå
under René Frahm Jørgensen (men under Richard Hanlov, hvis ansvar Kammerad-
vokaten har vurderet), at han synes at have foretaget en vis løbende opfølgning på
arbejdet over for procesejer, og at direktionen modtog løbende orienteringer om
fremdriften i arbejdsgruppens arbejde.
Vi har i kapitel 15, afsnit 5.1.9 og 10.1.3, ovenfor fundet, at flere af de iværksatte
aktiviteter var blevet markeret som afsluttet på utilstrækkeligt grundlag. Vi har dog
ikke af det skriftlige materiale med tilstrækkelig sikkerhed kunnet fastslå, dels hvem
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0594.png
UKS Side 3049
594/613
Dok.nr. 18142586.1
der afgjorde, at en aktivitet var afsluttet, og dels om det burde have stået klart for
den eller de pågældende, at den gennemførte aktivitet var utilstrækkelig.
Videre bemærker vi, jf. kapitel 12, afsnit 62.3, ovenfor, at René Frahm Jørgensen
også sad i styregruppen for den Turnusanalyse, som Deloitte gennemførte i perio-
den august 2014-marts 2015, og som må antages delvist at have haft sammenfald
med opfølgningen på udbytteskatteområdet. Således deltog René Frahm Jørgensen
i en opfølgning på flere niveauer, og direktionen var orienteret om alle processer
og fremdriften heri.
I anledning af en forespørgsel fra Jesper Rønnow Simonsen i august 2015 blev det
klart, at Betaling og Regnskab ikke havde fulgt op på en anmodning fra Indsats
(Store Selskaber), der gennemførte et indsatsprojekt, hvorefter der skulle ske kon-
trol af visse anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat.
Kontrolpunktet vedrørende udbytterefusion var et led i opfølgningen på lov nr. 591
af 18. juni 2012, hvorved kildeskattelovens § 69 B blev indsat i loven. Af lovforslags-
bemærkningerne til denne bestemmelse fremgik, jf. kapitel 10, afsnit 40.3.4, oven-
for:
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og kontrol-
len vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter.
Således anmodede Store Selskaber i 2014, jf. kapitel 12, afsnit 42.1, ovenfor, udbyt-
teadministrationen om at blive informeret om alle nye refusionsanmodninger ved-
rørende udbytter, renter eller royalties over 1 mio. kr., hvor der ikke var en dob-
beltbeskatningsaftale mellem kildestaten (Danmark) og beløbsmodtageren (domi-
cillandet).
Det må imidlertid på baggrund af det skriftlige materiale lægges til grund, at hver-
ken René Frahm Jørgensen eller Dorthe Pannerup Madsen modtog den nævnte an-
modning, og vi kan på grundlag af det materiale, der er indgået i vores undersø-
gelse, ikke udlede, hvem i udbytteadministrationen der eventuelt skulle have mod-
taget denne.
U
KS
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke spor
af, at Store Selskaber fulgte op på den manglende tilbagemelding. Vi kan på det
skriftlige grundlag ikke nærmere fastslå, hvad der er foregået i denne forbindelse.
Vi har på denne baggrund ikke grundlag for at bebrejde René Frahm Jørgensen
handlinger eller undladelser i anledning af den manglende opfølgning på anmod-
ningen fra Store Selskaber.
Vedrørende viden om stigende refusion af udbytteskat
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0595.png
UKS Side 3050
595/613
Dok.nr. 18142586.1
René Frahm Jørgensen skulle sammen med kontorchefen for § 38-kontoret hver
måned godkende og indsende et SAP38-regnskab til blandt andre Skatteministe-
riet, Rigsrevisionen og SIR. De månedlige regnskaber tilgik Skatteministeriet mv. di-
rekte fra Betaling og Regnskab og tilgik således ikke SKATs direktion, jf. kapitel 7,
afsnit 4.9.2, ovenfor.
Stigningen i udbetaling af refusion af udbytteskat fremgik af disse regnskaber, og
det var fra og med juni 2014 anført heri, at stigningen skyldtes amerikanske pensi-
onskassers opkøb af aktier. For en nærmere beskrivelse henvises til kapitel 7, afsnit
7.6, ovenfor.
Efter vores opfattelse ville det havde været naturligt
–
og hensigtsmæssigt
–
hvis
René Frahm Jørgensen havde sikret sig, at Jens Sørensen og/eller direktionen var
bekendt med de store og vedvarende stigninger i udbetaling af refusion. Dette
navnlig henset til René Frahm Jørgensens viden om problemerne på udbytteskat-
teområdet, herunder at der ikke blev foretaget afstemning mellem betaling og re-
fusion af udbytteskat.
Det kan ikke på baggrund af det skriftlige materiale konstateres, at René Frahm
Jørgensen sikrede sig dette.
U
KS
Videre synes omfanget af stigningerne også at kræve en nærmere undersøgelse
–
igen navnlig i lyset af René Frahm Jørgensens viden om områdets udfordringer. Det
er vores opfattelse, at René Frahm Jørgensen burde have iværksat en grundigere
afdækning af forholdene bag de meget betydelige stigninger, og at den opfølgning,
som han foretog, derfor var utilstrækkelig.
Vi må imidlertid fremhæve, at vi af det skriftlige materiale ikke har kunnet konsta-
tere, at Skatteministeriets departement, SIR eller Rigsrevisionen stillede spørgsmål
ved eller på anden måde fulgte op på de store stigninger og forklaringen herpå,
uanset at denne umiddelbart synes utilfredsstillende i lyset af stigningernes stør-
relse.
Vedrørende early warning om aktielån
Det fremgår af en e-mailveksling fra september 2015, jf. kapitel 12, afsnit 66.2,
ovenfor, at René Frahm Jørgensen ikke var bekendt med den early warning vedrø-
rende aktielån og udbyttebeskatning, som SKATJura afgav den 7. juli 2015, og som
blev forelagt for departementschefen ultimo august 2015. René Frahm Jørgensen
havde derfor ikke grund til at fortage noget i den anledning.
Vedrørende viden om henvendelser om mulig svindel og standsning af refusion
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0596.png
UKS Side 3051
596/613
Dok.nr. 18142586.1
Et notat af 8. januar 2016, jf. kapitel 13, afsnit 3.3.1, ovenfor, angiver, at Anne
Munksgaard, jf. afsnit 3.2.14 nedenfor, underrettede René Frahm Jørgensen i for-
bindelse med, at SKAT i sommeren 2015 modtog de første oplysninger om formo-
det svindel.
Anne Munksgaard nævnte efter det oplyste kun, at anmeldelsen berørte en med-
arbejder i Høje Taastrup, der sad med blanketter. René Frahm Jørgensen skulle her-
til have oplyst, at en tidligere anmeldelse var blevet undersøgt, hvorved det blev
konstateret, at der ikke var realitet heri. Det må dog lægges til grund, at René Frahm
Jørgensen først efter anmeldelsen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-
ternational Kriminalitet var bekendt med den sag om medarbejderligning, der
havde været mod den pågældende medarbejder.
U
KS
Vi kan ikke på grundlag af det skriftlige materiale fastslå, hvilket nærmere indhold
denne underretning til René Frahm Jørgensen havde, eller hvilken sagsbehandling
René Frahm Jørgensen eventuelt foretog i anledning heraf, herunder om han ori-
enterede Jens Sørensen eller andre herom. Vi har derfor ikke tilstrækkeligt grundlag
for at vurdere, hvorvidt René Frahm Jørgensen har forsømt sine pligter i forbindelse
med den underretning, han angivelig fik, efter at SKAT havde modtaget de første
oplysninger om mulig svindel med udbytterefusion.
Vi kan konstatere, at beslutningen om at berostille udbetalingen af refusion af ud-
bytteskat den 6. august 2015 udsprang af et møde samme dag. Vi kan dog ikke se,
hvem der traf den endelige beslutning om berostillelsen. I det nævnte møde deltog
blandt andet tre medarbejdere fra Betaling og Regnskab, herunder Dorthe Panne-
rup Madsen, der som nævnt refererede direkte til René Frahm Jørgensen.
René Frahm Jørgensen sendte, jf. kapitel 13, afsnit 3.4.1, ovenfor, den 7. august
2015 i en e-mail til blandt andre Jens Sørensen, hvori han orienterede om, at Beta-
ling og Regnskab var blevet kontaktet af Særlig Kontrol vedrørende en anmeldelse,
og at e-mailen udgjorde en early warning, der skulle behandles fortroligt. E-mailen
var endvidere vedhæftet et referat af mødet den 6. august 2015. Endelig fremgik
det af e-mailen, at Jonatan Schloss allerede var orienteret af Susanne Thorhauge,
samt at René Frahm Jørgensen forestillede sig (Jeg
tænker, at …),
at Anne Munks-
gaard allerede havde orienteret
Jim
(formentlig Jim Sørensen) og
Jesper R
om
den
mulige sag.
Vi kan imidlertid ikke se, om Jesper Rønnow Simonsen faktisk fik en ori-
entering (forud for orienteringen den 20. august 2015).
Det er vores vurdering, at Jesper Rønnow Simonsen
–
i lyset af problemerne på
udbytteskatteområdet og de væsentlige stigninger i udbetaling af refusion
–
burde
have været orienteret om oplysningerne om mulig svindel, allerede i forbindelse
med at SKAT modtog de første oplysninger herom. Videre er det vores opfattelse,
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0597.png
UKS Side 3052
597/613
Dok.nr. 18142586.1
at han burde være orienteret senest den 7. august 2016, hvor Skatteministeriet li-
geledes (senest) burde have været orienteret.
Imidlertid må det konstateres, at René Frahm Jørgensen orienterede sin overord-
nende, direktør Jens Sørensen, at han var bekendt med at også direktøren for Kun-
deservice, Jonatan Schloss, var orienteret, og at han udtrykkeligt lagde til grund, at
underdirektør Anne Munksgaard orienterede Jim Sørensen og Jesper Rønnow Si-
monsen.
Selvom det er vores vurdering, at der var grundlag for at sætte udbytterefusionen
i bero på et tidligere tidspunkt, jf. kapitel 15, afsnit 7.2.4, ovenfor, og at orienterin-
gen af Jesper Rønnow Simonsen og Skatteministeriet ikke var rettidig, finder vi sam-
menfattende ikke tilstrækkeligt grundlag for at bebrejde René Frahm Jørgensen
handlinger eller undladelser i denne forbindelse.
Vedrørende tiden efter orienteringen af Jesper Rønnow Simonsen om standsnin-
gen af udbetaling af refusion
Den 24. august 2015, jf. kapitel 13, afsnit 6, ovenfor, modtog René Frahm Jørgensen
sammen med en række ledende medarbejdere en kopi af en forelæggelse for skat-
teministeren vedrørende ”Mistanke
om omfattende økonomisk kriminalitet begået
mod SKAT”, der indeholdt to notater
–
hvoraf det ene var et udkast til orientering
af Folketingets Skatteudvalg
–
der urigtigt angav, at der var 6.000 verserende an-
modninger om refusion.
Samme dag sendte han, jf. kapitel 13, afsnit 6.2.4, ovenfor, en e-mail til Dorthe Pan-
nerup Madsen, hvoraf fremgik:
Til egen orientering. Bemærk, at der står de ca. 6.000 anmodninger
–
det gør vi ikke
noget ved (og jeg siger ikke yderligere vedrørende dette).
U
KS
Det må på denne baggrund antages, at René Frahm Jørgensen vidste, at tallet var
urigtigt, og at han på trods heraf valgte ikke at berigtige oplysningerne.
Dorthe Pannerup Madsen angav i sit svar på René Frahm Jørgensens e-mail, at der
reelt var 10.198 verserende refusionssager.
René Frahm Jørgensens beslutning om at undlade at berigtige urigtige oplysninger
givet til ministeren
–
og Folketingets Skatteudvalg
–
er i strid med sandhedspligten
og udgør derfor som udgangspunkt i sig selv en tjenesteforseelse.
René Frahm Jørgensen er imidlertid ikke længere ansat i SKAT, og der kan derfor
ikke gøres et ansættelsesretligt ansvar gældende over for ham.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0598.png
UKS Side 3053
598/613
Dok.nr. 18142586.1
3.2.9
Susanne Thorhauge
Susanne Thorhauge var fra den 15. maj 2012 kontorchef i Erhvervsafregning, og fra
1. april 2013 og indtil hun fratrådte sin stilling i SKAT den 15. juli 2015, var hun kon-
torchef i kontoret Afregning Erhverv (senere Selskaber og Digitalisering). Susanne
Thorhauge var tjenestemandsansat.
Susanne Thorhauge refererede til underdirektør Richard Hanlov, hvis involvering
Kammeradvokaten har vurderet i sin Indberetning af 31. august 2016. Kammerad-
vokaten fandt, at Richard Hanlov ikke kunne bebrejdes handlinger eller undladelser
i forbindelse med sin involvering i opfølgningen på området for refusion af udbyt-
teskat.
U
KS
Denne konklusion lægger vi til grund, jf. afsnit 3.2.7 ovenfor om vurdering af Ri-
chard Hanlov, og vi foretager således vores vurdering af Susanne Thorhauge i lyset
heraf.
Det var kontoret Afregning Erhverv/Selskaber og Digitalisering, der havde det over-
ordnede ansvar for processen for udbytteskatteområdet (procesejer) efter SIRs re-
visionsrapport af 30. maj 2013. Opfølgningen på revisionsrapporten skete i hen-
hold til en handleplan, som Betaling og Regnskab havde udarbejdet i samarbejde
med Afregning Erhverv. Det daglige arbejde hermed blev varetaget af en af konto-
rets medarbejdere, chefkonsulent Jeanette Nielsen, i samarbejde med medarbej-
dere fra Betaling og Regnskab.
Det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, viser, at Susanne Thorhauge
deltog aktivt i og havde en tæt opfølgning med Jeanette Nielsens arbejde med op-
følgningen på den udarbejdede handleplan.
Ud over det løbende samarbejde, der var mellem Jeanette Nielsen og medarbej-
dere fra Betaling og Regnskab, synes Susanne Thorhauge ligeledes at have været i
løbende dialog med underdirektør René Frahm Jørgensen om arbejdet og dets sta-
tus.
I juni 2014 udarbejdede Afregning Erhverv en beskrivelse til Kundeservices direktør
Jonatan Schloss af status for arbejdet med udbytteskatteområdet til brug for den
fremtidige kundeservicestrategi. Af beskrivelsen fremgår det bl.a., at
der i de senere
år konstateret en væsentlig stigning i anmodninger om refusion af udbytteskat fra ud-
byttemodtagere i udlandet,
at de nødvendige
Systemændringer vil kræve, at der afsæt-
tes budget/midler og interne ressourcer til beskrivelse af krav til løsning,
samt at det
igangsatte arbejde vedrørende kontrol og afstemning
skal tilpasses øvrige opgaver,
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0599.png
UKS Side 3054
599/613
Dok.nr. 18142586.1
og der kunne med fordel tilføres ressourcer til færdiggørelse af arbejdet i gruppen.
(vo-
res fremhævninger)
Beskrivelsen blev medtaget som bilag til SKATs kundeservicestrategi af juli 2014 (og
juli 2015), som SKATs direktion godkendte.
Herudover blev direktionen løbende orienteret om fremdriften, ligesom den sam-
tidig løbende godkendte udsættelserne af fristerne for opfølgningen på fastsatte
aktiviteter.
SIR konstaterede efterfølgende i sin rapport af 24. september 2015, jf. kapitel 12,
afsnit 65.2, ovenfor, at flere af de fastsatte aktiviteter var blevet markeret som af-
sluttet på utilstrækkeligt grundlag. Vi har dog ikke af det skriftlige materiale med
tilstrækkelig sikkerhed kunnet fastslå, dels hvem der afgjorde, at en aktivitet skulle
angives som afsluttet, og dels om det burde have stået klart for den eller de pågæl-
dende, at den gennemførte aktivitet var utilstrækkelig.
U
KS
Det skal også bemærkes, at den nedsatte arbejdsgruppe
–
på trods af angivelserne
i beskrivelsen i kundeservicestrategien
–
blev reduceret fra 4 til 2 medlemmer fra
2014 til 2015, og at Afregning Erhverv i marts 2015 fik afslag på en ansøgning om
bevilling af midler til beskrivelse af krav til en systemløsning, der var nævnt i kun-
deservicestrategien.
Vi har på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at Susanne Thorhauge ikke
skulle have ført et tilstrækkeligt tilsyn med det opfølgningsarbejde, der var foran-
kret i hendes kontor, eller at hendes orienteringer opad i organisationen skulle
have været utilstrækkelige henset til hendes viden. Vi tager i denne forbindelse
også i betragtning, at Susanne Thorhauges kontor
–
som de øvrige dele af SKAT
–
var udfordret af manglende ressourcer, hvilket hun gjorde ledelsen opmærksom
på.
Det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, giver så vidt ses ikke grundlag
for at fastslå, at Susanne Thorhauge var orienteret om den early warning om aktie-
lån, som SKATJura afgav den 7. juli 2015, og som blev forelagt for departements-
chefen i slutningen af august 2015. Efter vores opfattelse havde den nævnte early
warning imidlertid ikke et indhold, der medførte, at SKAT havde indikation for at
standse refusion af udbytteskat eller i øvrigt have indledt en generel gennemgang
af området, jf. herved kapitel 15, afsnit 5.2.7
Der er så vidt ses heller ikke noget, der tyder på, at Susanne Thorhauge var bekendt
med henvendelserne om formodet svindel, før SKAT den 6. august 2015 stillede
refusionen af udbytteskat i bero.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0600.png
UKS Side 3055
600/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi kan konstatere, at beslutningen om at berostille udbetalingen af refusion af ud-
bytteskat den 6. august 2015 udsprang af et møde samme dag. Vi kan dog ikke se,
hvem der traf den endelige beslutning om berostillelsen.
Susanne Thorhauge deltog ikke selv i det nævnte møde. Det gjorde imidlertid Jea-
nette Nielsen, der refererede til Susanne Thorhauge, og som antageligt orienterede
Susanne Thorhauge om det, der var sket på mødet. Det fremgår således, jf. kapitel
13, afsnit 3.4.1, ovenfor, af en mail af 7. august 2015 fra René Frahm Jørgensen til
blandt andre Jens Sørensen, at Susanne Thorhauge havde underrettet Jonatan
Schloss om sagen. Vi ikke kan se, om Susanne Thorhauge ligeledes underrettede
Richard Hanlov, hvilket imidlertid ikke ændrer på, at Susanne Thorhauge efter vores
opfattelse har opfyldt sin pligt til at informere opad i systemet i forhold til sin viden
om formodet svindel med udbytterefusion, jf. afsnit 2.2.1 ovenfor.
Sammenfattende finder vi derfor i det materiale, der er indgået i vores undersø-
gelse, ikke grundlag for at bebrejde Susanne Thorhauge handlinger eller undladel-
ser i forbindelse med hendes involvering i opfølgningen på udbytteskatteområdet.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0601.png
UKS Side 3056
601/613
Dok.nr. 18142586.1
3.2.10
Jeanette Nielsen
Jeanette Nielsen blev ansat som fuldmægtig (overenskomstansat) i Told Skat den 1.
oktober 1998 og blev senere udnævnt til chefkonsulent. Fra 1. april 2013 var hun
placeret i kontoret Afregning Erhverv (senere Selskaber og Digitalisering) under
kontorchef Susanne Thorhauge.
Afregning Erhverv/Selskaber og Digitalisering havde det overordnede ansvar for
processen for udbytteskatteområdet (procesejer) efter SIRs rapport af 30. maj
2013. Opfølgningen på revisionsrapporten skete i henhold til en handleplan, som
Betaling og Regnskab havde udarbejdet i samarbejde med Afregning Erhverv.
Jeanette Nielsen varetog det daglige arbejde med opfølgningen på udbytteskatte-
området i samarbejde med medarbejdere fra Betaling og Regnskab.
Vi kan på grundlag af det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, ikke fastslå,
at Jeanette Nielsen ikke i tilstrækkelig grad skulle have inddraget og/eller orienteret
Susanne Thorhauge om arbejdet, herunder om eventuelle udfordringer i forhold til
fremdriften, eller at hun i øvrigt skulle have forsømt sine pligter i relation til sin
involvering i arbejdet med opfølgningen på udbytteskatteområdet.
For en beskrivelse af de orienteringer, der tilgik direktionen i SKAT via Jeanette Ni-
elsen og Susanne Thorhauge vedrørende fremdrift, ressourcer og stigning i refusi-
oner, henviser vi til vores bemærkninger vedrørende Susanne Thorhauge i afsnit
3.2.9 ovenfor.
Det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, giver os ikke grundlag for at
fastslå, at Jeanette Nielsen var orienteret om den early warning om aktielån, som
SKATJura afgav den 7. juli 2015, og som blev forelagt for departementschefen i slut-
ningen af august 2015.
Videre indeholder det skriftlige materiale så vidt ses ikke oplysninger om, at Jea-
nette Nielsen var bekendt med henvendelserne om formodet svindel, før SKAT den
6. august 2015 standsede udbetaling af refusion af udbytteskat.
Imidlertid kan vi konstatere, at beslutningen om at berostille udbetalingen af refu-
sion af udbytteskat 6. august 2015 udsprang af et møde samme dag, hvor blandt
andet Jeanette Nielsen deltog. Vi kan ikke på baggrund af det skriftlige materiale se,
hvordan Jeanette Nielsen orienterede Susanne Thorhauge eller andre om det, der
var sket på mødet. Vi lægger dog til grund, at en sådan orientering skete. Således
fremgår det, jf. kapitel 13, afsnit 3.4.1, ovenfor, af en e-mail af 7. august 2015 fra
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0602.png
UKS Side 3057
602/613
Dok.nr. 18142586.1
René Frahm Jørgensen, der dog ikke tilgik Jeanette Nielsen eller Susanne Thor-
hauge, at Susanne Thorhauge havde orienteret Jonatan Schloss. Vi har derfor ikke
grundlag for at bebrejde Jeanette Nielsen handlinger eller undladelser i denne for-
bindelse.
3.2.11
Dorthe Pannerup Madsen
Dorthe Pannerup Madsen blev pr. 1. april 2013 udnævnt funktionsleder for enhe-
den SAP 38 under Inddrivelse. Dorthe Pannerup Madsen har siden 1. maj 1984 væ-
ret ansat som tjenestemand.
Dorthe Pannerup Madsen var en af de i alt fire chefer, der blev hjemsendt i sep-
tember 2015, og Kammeradvokaten vurderede efterfølgende hendes rolle. Herom
følger i Kommissoriet for vores undersøgelse:
For så vidt angår de tre af fire hjemsendte chefer, hvis rolle i forbindelse med SKATs
administration og refusion af udbytteskat, har været vurderet af Kammeradvoka-
ten i den ovennævnte indberetning/forholdsfortegnelse af 31. august 2016, lægges
de deri indeholdte konklusioner til grund, medmindre advokatundersøgelsen af-
dækker nye oplysninger af væsentlig betydning for bedømmelsen af forholdene.
U
KS
Kammeradvokaten konkluderede i sin Indberetning af 31. august 2016, at Dorthe
Pannerup Madsen havde begået en tjenesteforseelse i
den mildere afdeling.
Herved
tog Kammeradvokaten dog forbehold for, at han ikke havde talt med Dorthe Pan-
nerup Madsen og derfor ikke vidste, om der forelå omstændigheder, som ikke var
blevet kendt ved undersøgelsen, der alene skete på skriftligt grundlag.
Derfor gennemførte SKAT den 9. september 2016 en tjenstlig samtale med Dorthe
Pannerup Madsen. På baggrund af de oplysninger, der fremkom ved denne sam-
tale, fandt SKAT ikke grundlag for at rejse kritik af Dorthe Pannerup Madsens opga-
vevaretagelse. Skatteministeriet orienterede ved fortrolig notits af 10. oktober 2016
Folketingets Skatteudvalg herom.
Vi er bekendt med de oplysninger, der fremkom i forbindelse med denne samtale,
og har ikke grundlag for at kritisere SKATs vurdering.
Vores undersøgelse har ikke i øvrigt afdækket nye oplysninger af væsentlig betyd-
ning for vurderingen af Dorthe Pannerup Madsens forhold, herunder heller ikke i
relation til forløbet hen over sommeren 2015, jf. kapitel 13, navnlig afsnit 3-6, oven-
for, som ikke i tilsvarende grad var afdækket, da Kammeradvokaten vurderede sa-
gen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0603.png
UKS Side 3058
603/613
Dok.nr. 18142586.1
3.2.12
Lisbeth Rømer
Lisbeth Rømer var i perioden 2010-2012 funktionsleder i Regnskab 2 og fra 2013 i
DMO/DMS. Hun havde ansvaret for regnskabsopgaver vedrørende udbytteskat
frem til 1. juni 2013. Det bemærkes i denne forbindelse, at udbytteadministrationen
fra 2013 blev varetaget af medarbejdere i to enheder (SAP 38 og DMO/DMS), og at
der var delt ledelse i begge enheder. Lisbeth Rømer fratrådte den 30. november
2013. Lisbeth Rømer var tjenestemandsansat.
Lisbeth Rømer var en drivende kraft i forhold til at skabe fokus på problemerne på
udbytteskatteområdet. Således udarbejdede hun i perioden fra 2008 til sin fratræ-
den i 2013 en række notater til både departementet og ledelsen i SKAT vedrørende
den manglende afstemning og kontrol ved refusion af udbytteskat. Vi henviser
herom til kapitel 8, afsnit 1.6, 4 og 6, kapitel 10, afsnit 14.1, 32 og 33, samt kapitel
12, afsnit 2, 8 og 18, ovenfor. Det var også på grundlag af netop et notat fra Lisbeth
Rømer, at Skatteministeriet forelagde en indstilling for daværende departements-
chef Peter Loft, der førte til iværksættelsen af SIRs gennemgang af området, som
resulterede i SIRs rapport af 10. maj 2010.
Lisbeth Rømer deltog også i den arbejdsgruppe, der blev nedsat efter nævnte rap-
port, og som afgav et notat den 8. juni 2011, jf. kapitel 10, afsnit 24, ovenfor.
Det er vores opfattelse, at Lisbeth Rømer tydeligt tilkendegav sin vurdering af de
risici, der var forbundet med den daværende udbytteskatteadministration, ligesom
vi på grundlag af det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, kan fastslå, at
hun
–
når opfølgningen efter hendes vurdering ikke var tilstrækkelig henset til risi-
koen
–
gjorde opmærksom herpå.
Som eksempel herpå nævner vi, at Lisbeth Rømer den 4. oktober 2011 pr. e-mail
anmodede Skatteministeriets departement om et møde, idet hun tilkendegav, at
SKAT havde
en del problemer med refusion og nettoafregning.
E-mailen var vedhæftet
et notat, hvori hun bl.a. beskrev, at arbejdet med TRACE i OECD regi havde et man-
geårigt sigte, at der med en refusionsordning var stor risiko for, at der blev lavet
flere refusioner på samme aktie, samt at nettoafregning ville reducere risikoen for
svig.
Da Skatteministeriets departement svarede, at det ikke på daværende tidspunkt
fandt det nødvendigt at udvide adgangen til nettoafregning, skrev Lisbeth Rømer
den 21. november 2011 til departementet:
Jeg er meget ked af at erfare, at der ikke er opbakning til mere nettoafregning.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0604.png
UKS Side 3059
604/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi har en meget kritisk revisionsrapport om refusioner, som der så ikke gøres noget
ved, og der er før 1. oktober 2011 refunderet mere end 1 milliard, så det er ikke
småpenge vi taler om. Da vi oftest refunderer 13 %, svarer beløbet til et udbytte på
ca 7,5 milliarder.
Det er fortsat min opfattelse, at med krav om indberetning af benefical owner for
at få nettoafregning er vi bedre hjulpet end med refusionerne, som er mere i blinde.
Ifølge mine oplysninger fra OECD kan nettoafregning ventes 2015 eller 2016, så det
er der da nogen tid til og vores nettoafregning er jo for aktier i depot i Danmark og
også når depotforvaltningen er outsourced
–
bare der indberettes. VP har talt om
at finde en blivende løsning på det problem.
U
KS
Vi henviser om dette forløb til kapitel 10, afsnit 33, ovenfor.
Fra 1. juni 2013 overtog Dorthe Pannerup Madsen ansvaret for regnskabsopga-
verne vedrørende udbytterefusion. Det materiale, der er indgået i vores undersø-
gelse, tyder dog på, at Lisbeth Rømer også herefter deltog i opfølgningen på udbyt-
teskatteområdet, og at hun i denne forbindelse bidrog til at gøre opmærksom på
de udfordringer, der var forbundet hermed. Herunder deltog hun
–
frem til sin fra-
træden med udgangen af november 2013
–
i den arbejdsgruppe, der blev nedsat
efter SIRs rapport af 30. maj 2013.
Videre udarbejdede hun, jf. kapitel 12, afsnit 18, ovenfor, i samarbejde med sin
nærmeste overordnede, René Frahm Jørgensen, et notat af 20. november 2013 til
direktør Jesper Rønnow Simonsen, der beskrev problemerne på udbytteskatteom-
rådet, herunder navnlig den manglende afstemning mellem indberetning og refu-
sion. Imidlertid besluttede René Frahm Jørgensen efterfølgende ikke at sende no-
tatet til Jesper Rønnow Simonsen. Det kan ikke af det skriftlige materiale ses, at
Lisbeth Rømer blev orienteret herom.
Sammenfattende finder vi i det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, ikke
grundlag for at bebrejde Lisbeth Rømer handlinger eller undladelser i relation til
hendes håndtering af problemerne vedrørende refusion af udbytteskat. Tværtimod
spillede hun en central rolle i forhold til at forsøge at skabe og fastholde fokus på
de problemer og risici, der var på området.
Lisbeth Rømer var blandt de få personer i SKAT, der i 2011 var informeret om, at
der var åbnet en medarbejderligningssag over for Sven Nielsen, jf. kapitel 10, afsnit
30, ovenfor. Hun var hans afdelingsleder. Det kan konstateres, at hun den 12. au-
gust 2011 deltog i et møde med den medarbejder, der behandlede ligningssagen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0605.png
UKS Side 3060
605/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi kan ikke herudover konstatere, at Lisbeth Rømer var involveret i behandlingen
af Sven Nielsens sag.
Det havde været hensigtsmæssigt, hvis de relativt store beløb, der blev overført til
Sven Nielsen, havde givet anledning til refleksioner i forhold til de risici, som Lisbeth
Rømer også i 2011 var bekendt med, at der var på udbytteskatteområdet. Det
havde endvidere været hensigtsmæssigt, hvis hun havde sikret, at den medarbej-
der, der behandlede Sven Nielsens medarbejderligningssag, blev orienteret om de
risici, der var forbundet med den daværende udbytteskatteadministration, som
hun selv havde påpeget, jf. ovenfor. Vi kan ikke i det skriftelige materiale konstatere,
at en sådan orientering fandt sted. Vi finder dog, at en undladelse i givet fald ikke
udgør en tjenesteforseelse. I denne forbindelse må det tillægges betydning, at stig-
ningen i udbetaling af udbytterefusion ikke på dette tidspunkt var markant, ligesom
der ikke i øvrigt var kendskab til eller mistanke om svindel med udbytterefusion.
Jim Sørensen
3.2.13
U
KS
Vi erindrer om, at kun Lise Lauridsen og Lars Lindencrone Petersen har haft adgang
til det materiale, der danner grundlag for vurderingen af Jim Sørensen, jf. kapitel 1,
afsnit 2.2.1, ovenfor, og vurderingen i dette afsnit kan derfor alene tilskrives dem.
Jim Sørensen var i perioden april 2013 til udgangen af februar 2015 ansat som un-
derdirektør i Inddrivelse med ansvar for Personrestancer. Forud herfor var han
Skattedirektør i Midt- og Sydsjælland. Den 1. marts 2015 tiltrådte han som direktør
for Indsats. Han er tjenestemandsansat.
Vores undersøgelse har ikke vist, at Jim Sørensen har beskæftiget sig med udbytte-
skatteområdet forud for forløbet i sommeren 2015, hvor Anne Munksgaard telefo-
nisk og ved e-mail orienterede ham om de oplysninger, som var tilgået SKAT udefra
om mulig svindel med udbytteskat.
Det fremgår af det skriftlige materiale, at Anne Munksgaard ved nævnte e-mail op-
lyste, at hun og hendes afdeling ville følge op på de modtagne informationer. Der
foreligger ikke oplysninger om indholdet af den samtale mellem Jim Sørensen og
Anne Munksgaard, der efter det oplyste gik forud herfor. Imidlertid måtte Jim Sø-
rensen herefter som udgangspunkt kunne gå ud fra, at Særlig Kontrol foretog de
undersøgelser af de modtagne oplysninger, som disse naturligt kunne give anled-
ning til, og ville reagere adækvat på resultatet af disse undersøgelser.
Vi kan ikke konstatere, om der senere i forløbet (forud for anmeldelsen til Statsad-
vokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) var yderligere kontakt
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0606.png
UKS Side 3061
606/613
Dok.nr. 18142586.1
mellem Jim Sørensen og Anne Munksgaard om sagen, herunder om Anne Munks-
gaard orienterede Jim Sørensen om resultatet af de foretagne undersøgelser, eller
om Jim Sørensen selv fulgte op herpå.
Det kan imidlertid konstateres, at Jim Sørensen i hvert fald efter SKATs anmeldelse
til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet den 24. au-
gust 2015 var bekendt med, at der var en sag om medarbejderligning på en af de
personer, som de tidligere henvendelser angik. Vi kan ikke udlede, om Jim Sørensen
var bekendt med sagen om medarbejderligning, allerede da Anne Munksgaard før-
ste gang orienterede ham om henvendelserne om mulig svindel, eller om han først
blev bekendt hermed på et senere tidspunkt. Det er dog vores vurdering, at Jim
Sørensen
–
hvis han var bekendt med sagen allerede ved de første henvendelser
om mulig svindel
–
burde have sikret sig, at de undersøgelser, der blev foretaget,
var tilstrækkelige i lyset af hans viden.
3.2.14
U
KS
Anne Munksgaard
Sammenfattende har vi på det foreliggende ikke tilstrækkeligt grundlag for at fast-
slå, at Jim Sørensen har begået tjenesteforseelser i forbindelse med sin involvering
i forløbet, herunder ved ikke at have instrueret Anne Munksgaard om straks at for-
anledige refusionen af udbytteskat stillet i bero eller ved
–
således som vi må lægge
til grund
–
ikke at udbede sig orientering undervejs i forløbet.
Det er vores opfattelse, at forløbet fra modtagelsen af de første oplysninger om
mulig svindel frem til berostillelsen, herunder hvilken viden Jim Sørensen havde om
sagen om medarbejderligning og hans eventuelle instrukser og opfølgning i forhold
til de gennemførte undersøgelser, i første omgang bør søges klarlagt under en
tjenstlig samtale med Jim Sørensen. Herefter vil der kunne tages stilling til, om der
måtte være grundlag for at indlede et tjenstligt forhør efter tjenestemandslovens
regler herom.
Vi erindrer om, at kun Lise Lauridsen og Lars Lindencrone Petersen har haft adgang
til det materiale, der danner grundlag for vurderingen af Anne Munksgaard, jf. ka-
pitel 1, afsnit 2.2.1, ovenfor, og vurderingen i dette afsnit kan derfor alene tilskrives
dem.
Anne Munksgaard har fra 1. april 2013 været ansat som underdirektør i SKAT (tje-
nestemandsansat). Fra oktober 2013 i Særlig Kontrol under direktørområdet Ind-
sats.
Om ansvaret for underdirektøren for Særlig Kontrol fremgår af de oversigter, som
vi har modtaget fra SKAT:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0607.png
UKS Side 3062
607/613
Dok.nr. 18142586.1
Afdelingen Særlig Kontrol tager sig af særlige (komplekse) kontrolsager, hvor der er
en tydelig indikation af overtrædelse af straffeloven. Afdelingen kan som udgangs-
punkt ikke starte konkrete sager af egen drift, men får dem overdraget fra andre
afdelinger i SKAT.
Alle sager, hvor der er en tydelig indikation af, at der foreligger en over-
trædelse af straffelovens § 289 og § 289 a
Andre sager, hvor der i øvrigt er indikation af, at der foreligger en over-
trædelse af straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser samt straffe-
lovens § 171 om dokumentfalsk, hvor der er tale om betydelige beløb.
Overtrædelse af disse bestemmelser forekommer ofte i sager, hvor der
samtidig begås overtrædelser af straffelovens § 289. Det er nødvendigt at
lave en samlet vurdering af sagerne af hensyn til den politimæssige efter-
forskning
Sager vedrørende momskarruselsvig, organiseret EU-købssvig, kædesvig
(fiktiv fakturering) og særlige persongrupper
U
KS
SKAT modtog ad flere omgange hen over sommeren 2015 oplysninger udefra om
formodet svindel med refusion af udbytteskat. Den 6. august 2015 blev det beslut-
tet at stille al refusion af udbytteskat i bero.
Undersøgelserne i anledning af de modtagne oplysninger blev foretaget af medar-
bejdere i SKATs afdeling Særlig Kontrol, hvor den øverst placerede medarbejder,
som havde med undersøgelsen at gøre, var Anne Munksgaard.
SKAT har oplyst, at de undersøgelser, som blev foretaget i anledning af de først
modtagne oplysninger, var i overensstemmelse med de procedurer, der var fastlagt
for håndtering af sådanne henvendelser. Dette lægger vi til grund i det følgende.
SKAT har herudover oplyst, at de første undersøgelser ikke omfattede en manuel
gennemgang af modtagne refusionsanmodninger omfattet af henvendelserne.
Anne Munksgaard orienterede telefonisk og ved e-mail sin direktør Jim Sørensen
om de først modtagne oplysninger om formodet svindel med refusion af udbytte-
skat, umiddelbart efter at disse var tilgået SKAT, og oplyste, at Særlig Kontrol ville
følge op på dem.
Et notat af 8. januar 2016, jf. kapitel 13, afsnit 3.3.1, ovenfor, angiver, at Anne
Munksgaard i forbindelse med de først modtagne oplysninger endvidere foretog
en telefonisk underretning af René Frahm Jørgensen, under hvem udbytteskatte-
området henhørte. Om denne underretning kan vi alene konstatere, at Anne
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0608.png
UKS Side 3063
608/613
Dok.nr. 18142586.1
Munksgaard skulle have oplyst, at anmeldelsen bl.a. vedrørte en medarbejder i
Høje Taastrup, der behandlede blanketter, og at René Frahm Sørensen skulle have
svaret, at der engang havde været en anmeldelse, som var blevet undersøgt, hvor-
ved det blev konstateret, at der ikke var realitet heri. Vi kan ikke konstatere, hvilke
oplysninger underretningen yderligere indeholdt, eller om René Frahm Jørgensen i
denne forbindelse orienterede Anne Munksgaard om risikobilledet på udbytteskat-
teområdet.
Det kan dog konstateres, at Særlig Kontrol ikke på dette tidspunkt fandt grundlag
for at foranledige refusionen af udbytteskat sat i bero eller at foretage tilpasninger
i de hidtidige arbejdsgange.
Da SKAT efterfølgende
–
på baggrund af senere modtagne oplysninger udefra
–
besluttede at stille refusion af udbytteskat i bero, blev der foretaget en manuel gen-
nemgang af relevant materiale. Denne gennemgang viste, at der forelå mange re-
fusionsanmodninger vedrørende de selskaber, som nu indgår i Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitets efterforskning.
Som anført i kapitel 13, afsnit 3.3.5, ovenfor synes det at fremgå af det regneark,
som SKAT sendte til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet i forbindelse med anmeldelserne om den formodede svindel, at der, i tiden
efter at SKAT modtog de første oplysninger, er refunderet et trecifret millionbeløb,
som er omfattet af SKATs anmeldelser.
Anne Munksgaard optræder ikke i det materiale, som er indgået i vores undersø-
gelse, i forbindelse med udbytteskat på anden måde end i forbindelse med begi-
venhederne i sommeren 2015. Vi lægger derfor til grund, at hun ikke
–
medmindre
hun blev orienteret herom, jf. ovenfor
–
havde kendskab til det risikobillede, der i
øvrigt knyttede sig til refusion af udbytteskat.
Imidlertid finder vi, at karakteren af de først modtagne oplysninger i sig selv gjorde
det påkrævet at foretage en mere tilbundsgående undersøgelse af, om der var hold
i angivelserne om svindel, end den, der blev foretaget. Vi finder, at René Frahm
Jørgensens angivelige oplysning om undersøgelserne af en tidligere anmeldelse
vedrørende medarbejderen i Høje Taastrup ikke ændrer herpå.
Det er således vores opfattelse, at de undersøgelser, som Anne Munksgaard foran-
staltede i anledning af de første oplysninger om mulig svindel
–
uanset at de var i
overensstemmelse med den fastlagte procedure
–
fremstår utilstrækkelige i lyset
af karakteren af de oplysninger, som SKAT havde modtaget.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0609.png
UKS Side 3064
609/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi finder ligeledes, at det i denne forbindelse var adækvat at sikre, at der tilgik di-
rektionen information om den mulige svindel. På samme måde ville det have været
adækvat at sikre, at der tilgik Jesper Rønnow Simonsen samme information, lige-
som det synes påkrævet, at Skatteministeriet
–
eventuelt med direktionens mellem-
komst
–
blev orienteret, når resultatet af de (påkrævede) nærmere undersøgelser
af oplysningernes validitet forelå.
Det fremgår af materialet, jf. kapitel 13, afsnit 3.4.1, ovenfor, at Jens Sørensen og
Jonatan Schloss den 7. august 2015 blev orienteret om oplysningerne om den mu-
lige svindel. Ligeledes fremgår det af René Frahm Jørgensens e-mail af samme dato
til blandt andre Anne Munksgaard, at han forestillede sig (Jeg
tænker, at …),
at Anne
Munksgaard allerede havde orienteret Jesper Rønnow Simonsen (Jesper
R)
om
den
mulige sag.
U
KS
Vi kan ikke se, hvilken yderligere dialog der efter denne e-mail eventuelt var vedrø-
rende orienteringen af Jesper Rønnow Simonsen. Som følge af angivelsen af, at det
var forventningen, at Anne Munksgaard allerede havde foretaget en orientering af
Jesper Rønnow Simonsen, burde Anne Munksgaard have reageret herpå.
Vi kan dog konstatere, at Anne Munksgaard orienterede sin umiddelbart foresatte,
direktør Jim Sørensen, i forbindelse med de første henvendelser, men ikke om Anne
Munksgaard orienterede andre, herunder om hun havde grund til at formode, at
Jesper Rønnow Simonsen blev orienteret (forud for orienteringen den 20. august
2015).
Vi kan ikke i det skriftlige materiale se, om Jesper Rønnow Simonsen faktisk blev
orienteret forud for VIP-orienteringen den 20. august 2015, jf. kapitel 13, afsnit
3.4.4, ovenfor. Vi kan konstatere, at Skatteministeriet ikke blev orienteret før den
21. august 2015.
På trods af, at det er vores opfattelse, at SKAT havde grundlag for at berostille re-
fusion af udbytteskat på et tidligere tidspunkt, end det faktisk skete, jf. kapitel 15,
afsnit 7.2.4, ovenfor, og at orienteringen af Jesper Rønnow Simonsen (og Skattemi-
nisteriet) ikke var rettidig, er der ikke i det skriftlige materiale, som er indgået i vores
undersøgelse, fuldt tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at Anne Munksgaard i
den forbindelse har begået en tjenesteforseelse. Dette gælder, selvom det er vores
vurdering, at de undersøgelser, som Anne Munksgaard iværksatte i forbindelse
med de første oplysninger, fremstår utilstrækkelige.
Det indgår med vægt i vurderingen på det foreliggende grundlag, at det materiale,
som vi har haft til gennemgang, alene indeholder sparsomme oplysninger om, hvil-
ken sagsbehandling de første udefrakommende oplysninger konkret gav anledning
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0610.png
UKS Side 3065
610/613
Dok.nr. 18142586.1
til, at Anne Munksgaard efter det, som SKAT har oplyst, har overholdt de fastlagte
procedurer ved undersøgelserne, at vi ikke med sikkerhed kan konstatere, hvilke
informationer der tilgik Anne Munksgaard i forbindelse med de første undersøgel-
ser, herunder ved samtalerne med Jim Sørensen og René Frahm Jørgensen, og at
SKAT efter det oplyste modtager mange henvendelser om mulig svindel.
Det er vores opfattelse, at forløbet fra modtagelsen af de første oplysninger om
mulig svindel frem til berostillelsen, herunder ikke mindst indholdet af samtalerne
med Jim Sørensen og René Frahm Sørensen, i første omgang bør søges klarlagt
under en tjenstlig samtale med Anne Munksgaard. Herefter vil der kunne tages stil-
ling til, om der måtte være grundlag for at indlede et tjenstligt forhør efter tjeneste-
mandslovens regler herom.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 3066
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 3067
Kapitel 17. De faktiske omstændigheder vedrørende
de siddende skatteministres rolle i sagen
1.
Indledning
Af kommissoriet for vores undersøgelse fremgår:
Som led i den ovennævnte undersøgelse af embedsmændenes forhold kan advo-
katundersøgelsen undersøge og redegøre for de faktiske omstændigheder vedrø-
rende de siddende ministres eventuelle rolle i sagen i den periode, der er genstand
for undersøgelsen. Advokatundersøgelsen skal ikke udtale sig om, hvorvidt en mi-
nister har begået eventuelle fejl eller forsømmelser. Det skyldes, at det tilkommer
Folketinget at tage stilling til sådanne spørgsmål.
Henset hertil har vi i det følgende indskrænket os til at angive en liste over skatte-
ministre i den periode, som vores undersøgelse har omfattet, jf. afsnit 2 nedenfor,
samt en angivelse af, hvor i vores redegørelse forelæggelser for dem er omtalt, jf.
afsnit 3 nedenfor.
2.
3.
U
KS
Ministerliste
Ministerforelæggelser om udbytteskat
I den periode, der er omfattet af vores undersøgelse
–
2010-sommeren 2015
–
har
posten som skatteminister være besat således:
Kristian Jensen 2. august 2004-23. februar 2010
Troels Lund Poulsen 23. februar 2010-8. marts 2011
Peter Christensen 8. marts 2011-3. oktober 2011
Thor Möger Pedersen 3. oktober 2011-16. oktober 2012
Holger K. Nielsen 16. oktober 2012-12. december 2013
Jonas Dahl 12. december 2013-3. februar 2014
Morten Østergaard 3. februar 2014-2. september 2014
Benny Engelbrecht 2. september 2014-28. juni 2015
Karsten Lauritzen 28. juni 2015-nu
Af de dokumenter, som er indgået i vores undersøgelse, fremgår så vidt ses, at der
i perioden har været ministerforelæggelser vedrørende i alt 6 sager. Det drejer sig
om følgende:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415022_0613.png
UKS Side 3068
613/613
Dok.nr. 18142586.1
3.1.1
Besvarelse af spørgsmål fra MF Jesper Petersen om forsinkelse med digital selvbe-
tjeningsløsning. Forelæggelsen er omtalt i kapitel 10, afsnit 2. Skatteminister Troels
Lund Poulsen
Forelæggelse vedrørende ændring af indberetningsbekendtgørelsen. Forelæggel-
sen er omtalt i kapitel 10, afsnit 29. Skatteminister Thor Möger Pedersen.
Forelæggelse vedrørende lov nr. 1354 af 21. december 2012. Forelæggelsen er om-
talt i kapitel 10, afsnit 32. Skatteminister Holger K. Nielsen.
Forelæggelse vedrørende lov nr. 591 af 18. juni 2012. Forelæggelsen, der vedrørte
et udkast til lovforslag, er omtalt i kapitel 10, afsnit 37. Skatteminister Peter Chri-
stensen.
3.1.2
3.1.3
3.1.4
3.1.5
3.1.6
3.1.7
U
KS
Forelæggelse vedrørende lov nr. 591 af 18. juni 2012. Forelæggelsen, der vedrørte
lovforslaget, er omtalt i kapitel 10, afsnit 37. Skatteminister Thor Möger Pedersen.
To forelæggelser vedrørende bekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013. Fo-
relæggelserne er omtalt i kapitel 12, afsnit 6. Skatteminister Holger K. Nielsen
To forelæggelser vedrørende lovforslag L 67 FT 2013-14. Forelæggelserne er omtalt
i kapitel 12, afsnit 17. Skatteminister Holger K. Nielsen.