SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 263
Offentligt

UKS Side 2278

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Som det fremgår af opfølgningsprotokollen, havde der været drøfteiser med SIR i relation

til de forskellige punkter.

Det fremgår således af bilag 198, at Iben von Hallas den 27.januar 2015 sendte en e-mail til

Jens Madsen, Zelle Huma Sheik og cc. Jens Sørensen, Rene Frahm Jørgensen, Frank Høj

Jensen og en funktionspostkasse "JP-Revisioner.betalingregnskab".

E-mailen havde emnet "Kvartalsvis opfølgning på

SIR'

s rapporter" og var bl.a. vedhæftet

en "Handleplan vedr. Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012".

Handleplanen fremstår som en uddybning af opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2014

(bilag 199), og det fremgår heraf, hvorfor flere af punkterne blev beskrevet som afsluttet i

protokollen. Det er således heri anført bl.a., at:

"Pkt. 3.3. SIRs anbefaling:

Der er behov for, at der bliver etableret afstemning eller

andenform for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøjagtigtogfuldstændigt mel-

lem systemerne.

Fagområde:

Betaling

Regnskab

Dorthe Pannerup Madsen

Procesejer: Jeanette Nielsen, Udvikling Erhverv.

(

( ..

21.01.2015

Der er afholdt møder med deltagelse af SIR henholdsvis 6. november 2014 og 21.ja-

nuar 2015.

Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berøre sy-

stemerne NTSE, 3S og RKO

Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkendegi-

vet at det mest hensigtsmæssige er en systemløsning.

En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse af løsningsmodeller.

Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkende/ser for FK 6112 Udbyt-

teskat beskrive fremdriften

Punktet afsluttes.

Pkt. 3.6

3.8 SIRs anbefaling:

Der er behov for at foretage afstemning mellem an-

givelse og indberetning.

Side 139/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2279

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Fagområde:

Betaling & Regnskab

Dorthe Pannerup Madsen

Procesejer: Jeanette Nielsen, Udvikling Erhverv.

21.01.2015

Der er afholdt møder med deltagelse af SIR henholdsvis 6. november 2014 og 21.ja-

nuar 2015.

Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berøre sy-

stemerne NTSE, 3S og RKO

Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkendegi-

vet at det mest hensigtsmæssige er en systemløsning.

En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse af løsningsmodeller.

Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkende/ser for FK 6112 Udbyt-

teskat beskrive fremdriften

Punktet afsluttes.

Pkt. 3.4 SIRs anbefaling:

Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ik-

ke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.

Fagområde:

Betaling

Regnskab

Dorthe Pannerup Madsen

Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.

Af en e-mailkorrespondance mellem Jeanette Nielsen og Lars Kørvell fra Intern Revision i

periode fra 23. januar 2015 til 26. mal'ts 2015 med emnet "Opfølgning på vores møde om

udbytteskat den 21"

(bilag 203)

fremgår det, at Jeanette Nielsen i samarbejde med Intern

Revision ønskede bistand fra IT-firmaet CSC til udtræk af data fra systemerne med henblik

på at kunne kontrollere overførsel af data mellem systemerne.

21.01.2014

(nok rettelig 2015)

Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i sam-

arbejde med Betaling og Regnskab.

Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning

om fælles regler for etablering af et system til indeholdelse/refusion af udbytteskat til

udenlandske udbyttemodtagere, herunder muligheden for nettoindeholdelse.

Punktet afsluttes, da problemstillingen indgår i TRACE projektet.

"(tilføjet her)

Side 140/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2280

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Det fremgår således af e-mailen fra 23. januar 2015 fra Jeanette Nielsen til Lars Kørvell og

Kurt Wagner, at:

"Hej Lars og Kurt,

Som aftalt. Jeg hører gerne fra jer, hvis I ikke er enige eller har tilføjel-

ser/bemærkninger til nedenstående.

Vedrørende afregning af udbytteskat

kontrol af overførsel af data mellem systemer-

ne.

Under henvisning til møde den 21. januar 2015 om drøftelse afforskellige afstem-

ningsproblematikker ved indberetning og afregning af udbytteskat foreslår Udvikling

Erhverv, at SKAT indhenter omkostningsskøn hos CSC på levering affølgende:

"CSC

bedes redegøre for og dokumentere, at alle data er overført korrekt og

Såfremt CSC har et andet løsningsforslag til indhold og levering af dokumenta-

tion for afstemningen, bedes det beskrevet nærmere ved udarbejdelsen af om-

kostningsskøn.

I en e-mail af 17. februar 2015

(bilag 204)

oplyste Mikkel Dirks til Jens Sørensen, at direk-

tionen ønskede at igangsætte en risikovurdering af forretningen, som skulle indgå i materia-

let til kvartalsmødet. Vejledning og skema med henblik på udfyldels.e var vedlagt e-mailen.

I et notat af 26. februar 2015

(bilag 205)

indeholdende en opgavebeskrivelse og indstilling

med sagsbehandler Jeanette Nielsen og godkendt af Susanne Thorhauge, blev det indstillet,

at der blev udmeldt et budget på 150.000 kr. til udarbejdelse af løsningsbeskrivelse og esti-

mat vedrørende overførsel af data vedrørende udbytteskat mellem systemerne, idet situatio-

nen blev beskrevet som, at der ikke var nogen kontrol af/sikkerhed for, at data blev overført

korrekt.

Videre blev det blandt andet anført, at:

aftalte på mødet, at afstemningen/dokumentationen skal danne grundlag for en

vurdering af behovet for og krav til en mere permanent løsning til kontrol af dataflow

mellem systemerne.

fuldstændigt mellem nedenfor nævnte systemer i perioden.fra 1. april 2015 til

30. april 2015 (begge dage incl.). Dokumentation kan leveres ved udtræk af da-

ta fra systemerne ...

Side 14 1/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2281

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

"SKATs Interne Revision har bemærket, at der er behov for at der bliver etable-

ret afstemning eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøj-

agtigt og fuldstændigt mellem systemerne. Den afstemning/rapport, der ønskes

bestilt hos

CSC

ved nærværende indstilling, skal danne grundlag for en vurde-

ring af behov og krav til en mere permanet løsning.

SKAT ønsker

med udgangspunkt i en konkret periode

at efterprøve, at data

vedrørende indberetning af udbytteskat og udbyttemodtagere leveres nøjagtigt

og fuldstændigt mellem systemerne. Det ønskes kontrolleret, at en indberetning

vedrørende udbytteskat medregnes korrekt (i overensstemmelse med de indbe-

rettede data) på udbyttemodtagers årsopgørelse, samt at der registreres det

korrekte krav på udbytteskat på selskabets Skattekonto.

CSC

vurderer, at der skal anvendes udgifter i størrelsesordenen 132.500 kr. til ud-

IT er orienteret og har medvirket i forbindelse med opgavebeskrivelse og kon-

takt til

CSC.

SKATs Interne Revision har været hørt i forbindelse med udarbej-

delse af opgavebeskrivelse.

Ved e-mail af 3. marts 2015 (bilag 203) orienterede Jeanette Nielsen Lars Kørvell om, at

hun havde indhentet et omkostningsskøn fra CSC, der foreløbigt lød på 135.000 kr., og der-

for var af en størrelse, så Jeanette Nielsen måtte forelægge det for Økonomi, Changeboard,

med henblik på godkendelse. Samme dag fremsendte Jeanette Nielsen til funktionspostkas-

sen "JP-CIA" med cc. til Susanne Thorhauge og lame Pedersen et indstillingsnotat om af-

stemning af data mellem systemerne

(bilag 206).

Den 11. marts 2015 blev der holdt møde i direktionen. Som det fremgår af dagsorden med

tilhørende materiale

(bilag 207),

blev der på dette møde blandt andet til orientering forelagt

materiale med tilhørende dagsorden til brug for kvartalsmødet den 16. marts 2015 med de-

partementet.

Af beslutningsreferat fra direktionsmøde den 18. marts 2015

(bilag 208),

hvor deltagerne

var Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Jim Søren-

sen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker og Birgitte

Sanggård Madsen (referent), fremgår blandt andet, at:

arbejdelse af løsningsbeskrive/se og estimat. Vurderingen er forbundet med usik-

kerhed og er uforpligtende.

CSC

foreslår, at der indledningsvist ajhokles en work-

shop til nærmere afklaring af opgaven, hvorfor beløbet er sat til 150. 000 for at tage

højde for udgiften til denne workshop. Udarbejdelse af løsningsbeskrive/se og esti-

mat skal udføres på T&M vilkår.

Side 1421218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2282

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

"SIR har revideret regnskabsgodkendelserne af den centrale regnskabsaflægge/se for

38. Revisionen er en del af den samlede revision for 2014.

SIRs samlede vurdering er, at processen vedr. regnskabsgodkendelserne er 'ikke helt

tilfredsstillende'.

Direktionen godkendte, at direktøren for Inddrivelse følger op på de udarbejdede

handleplaner, og at direktionen orienteres herom ved den kvartalsvise opfølgning på

SIRs rapporter.

Den 26. marts 2015 måtte Jeanette Nielsen ved en e-mail til Lars Kørvell, Kurt Wagner,

Dorthe Pannerup Madsen og lame Pedersen cc. Susanne Thorhauge meddele, at:

" ...

min budgetindstilling, som d.d. har været forelagt Change Board, ikke er blevet

godkendt.

Vi kan således ikke gennemføre bestilling af omkostningsskøn og løsningsbeskrive/se

vedrørende afstemning af data mellem systemerne, som jeg/vi havde planlagt.

Af mødereferat fra Change Board af 26. marts 2015

(bilag 209)

fremgår da også:

"Indstillingen blev ikke tiltrådt.

Ved e-mail af 12. marts 2015 udsendte Jørgen Kromann Jørgensen opdateret materiale til

brug for Kvartalsmøde i Departementet 16. marts 2015

(bilag 210).

Materialet blev sendt til

Jesper Rønnow Simonsen, Jan Topp Rasmussen, Jens Sørensen, Karsten Juncher og Solveig

Hvalsøe Johnsen.

Af det medsendte materiale fremgår et bilag "2.A. Turnusanalyse Betaling og Regnskab"

hvori det bl.a. fremgår, at:

"Analysen fokuserer på betalingsdelen, bogføringsdelen og regnskabsaflæggelsen på

§ 38 samt derudover SKATs interne regnskabsprocesser, der knytter sig til bogføring,

transaktioner og regnskabsføring på § 9.

Det blev på Change board besluttet, at indstiller i første omgang skal vende problem-

stillingen med BI og Analyse med henblik på at afklare om problemstillingen kan lø-

ses internt i SKAT- eller hvorvidt de kan medvirke til at skitsere en løsning, der er

billigere end først tænkt."

Side 143/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2283

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Turnusanalysen forventes blandt andet at kunne adressere de mange kritikpunkter

vedrørende forretningsgange, afstemninger og kvaliteten i regnskabsaflægge/sen mv.

på § 38, som både Rigsrevisionen og SIR har peget på i flere revisionsrapporter.

Analysen viser blandt andet, at der på § 38-delen bliver brugt mange ressourcer på at

afhjælpe mangler i datakvalitet og til at rette fejl, hvorimod der ikke bliver brugt

mange ressourcer på risikoanalyse, kontrolmiljø og analyser af data.

I projektplanen er det anført, at

"Projektet er inde i sin afsluttende fase ... Turnusanalysen

forventes afsluttet primo april.

Af materialet, som relaterer sig til risikogennemgangen, fremgår ikke, at Inddrivelse eller

Kundeservice skulle have peget på håndteringen af udbytteskatten, men de udfyldte skema-

er er ikke vedlagt, jf. bilag 204.

Det bemærkes, at udkast til Turnusanalysen af Betaling og Regnskab løbende havde været

drøftet i den styregruppe, der ved arbejdets igangsættelse blev nedsat bestående af: Afde-

lingschef Andreas Berggreen, Skatteministeriet (formand), økonomidirektør Karsten

lun-

cher, SKAT, direktør for Inddrivelse Jens Sørensen, SKAT, underdirektør for Betaling og

Regnskab Rene Frahm Jørgensen, SKAT, underdirektør for Koncernservice Kim Bak og

chefen for Intern Revision Kurt Wagner, Skatteministeriet.

Det løbende arbejde i styregruppen er belyst ved e-mail af 27. februar 2015

(bilag 211),

hvor man kan se, at der blev afholdt styregruppemøder, og at turnusanalysen nu i version

4.0 blev fremsendt til styregruppen til kommentarer. I den konkrete e-mail er det Rene.

Frahm Jørgensens kommentarer til version 4.0 af analysen, der fremgår.

I forhold til turnusanalysen blev der endvidere holdt kvartalsmøde den 22. maj 2015 med

deltagelse af Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten luncher, Jonatan Schloss,

Jim Sørensen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Kim

Saastamoinen-Jakobsen, Jørgensen Pedersen, Søren Dalsgaard, Mikkel Dirks, Thomas

Reinholdt, Michael_K. Svendsen og Jørgen Kromann Jørgensen (referent).

Af det udsendte mødemateriale

(bilag 212)

fremgår, at der under kvartalsmødet blev givet

en status på turnusanalyserne, herunder en afrapportering på turnusanalysen af Betaling og ···

Regnskab.

Af beslutningsreferatet (bilag 212) fra mødet fremgår, at direktionen godkendte indstillin-

gerne i forbindelse med turnusanalyserne.

Der foreligger tilsyneladende ikke et mødereferat fra kvartalsmødet, der skulle være afholdt

den 16. marts 2015.

Side 144/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2284

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

"Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet" forelå færdig fra Deloitte i juni 2015

(bilag

213).

Sideløbende med de ovennævnte kvartalsmøder blev der holdt direktionsmøder.

Ved e-mail af 19. marts 2015 skrev Jens Madsen til Jens Sørensen

(bilag 214),

at direktio-

nen medio maj 2015 skulle have forelagt kvartalsstatus for 1. kvartal 2015, og at Jens Sø-

rensen inden den 20. april 2015 skulle fremsende statusrapport på de rapporter, der var om-

fattet af hans forretningsområde, herunder "12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat."

Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2015 fremlægges som

bilag 215.

I forhold til "12-

014: Revision af udbytte- og royaltyskat" med direktør Jens Sørensen som ansvarlig var

indholdet af protokollen helt svarende til protokollen for 4. kvartal 2014 (bilag 199) bortset

fra, at der i pkt. 8 nu var fastsat frist til den 31. maj 2015.

I en e-mail af 19. maj 2015

(bilag 216)

sendte Rene Frahm Jørgensen sine bemærkninger til

Jens Sørensen til brug for direktionsmødet den efterfølgende dag. Under overskriften "SIR"

anførte han, at:

"Det du specielt skal havefokus på er de 2012-rapporter, hvor vi fortsat mangler at

komme i mål. Vi er i tæt dialog med procesejer (Susanne T's kontor) og vi mærker en

større vilje til at nå i mål."

Det fremgår af beslutningsreferatet fra mødet

(bilag 217)

under emnet "Kvartalsvis opfølg-

ning på revisionsrapporter", at:

Den 17. juni 2015 var der indkaldt til direktionsmøde, hvor det af dagsordenen og det med-

~endte materiale fremgår

(bilag 218),

at et punkt til drøftelse bl.a. var god processtyring i

SKAT (pkt. 4 på dagsordenen).

Det fremgår af den medsendte forelæggelse for direktionen, at:

Der blev holdt direktionsmøde den 20. maj 2015 med deltagelse af Jesper Rønnow Simon-

sen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie

Springborg Stricker og Jørgen Kromann Jørgensen (referent). Der var afbud fra Jonatan

Schloss og Jim Sørensen.

"Direktionen tog kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter til efterretning.

"Direktionen besluttede den JO. december 2014, at GPS (God Processtyring) først

udrulles i Kundeservice, dernæst Indsats og Inddrivelse.

Side 145/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2285

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

De første erfaringer fra implementering af GPS viser følgende:

•

En del medarbejdere opfatter ikke sig selv som procesejere, men som konsulenter

•

Dele af rammeværket for GPS opleves ukonkret og overordnet

•

Der har været udtrykt behov for at procesejernes rolle og ansvar bliver bekræftet i

Kundeservicelede/sen

•

Der er et ønske fra såvel jura som procesejere, at samarbejdet mellem parterne for-

bedres

Løsning:

Der er i samarbejde med Valcon udarbejdet en ny tidsplan hvor projektet fortsat af-

sluttes med udgangen af 2016. Tidsplanen giver mere tid til en grundigere implemen-

tering i Kundeservice, herunder særligt i produktionen. Forudsætning for tidsplanen

er, at turnusanalyserne i Indsats/Inddrivelse er afsluttet ultimo 2015.,,

I en e-mail af 10. august 2015 fra Jeanette Nielsen til Dorthe Pannerup Madsen og Sven

Nielsen cc. Susanne Thorhauge og 4 andre

(bilag 219)

med emnet "forretningsgang refusi-

on af udbytteskat", blev der skrevet:

"Kære Dorthe og Sven m.fl.,

Jeg vedlægger, som aftalt i sidste uge, en ny version af overordnet beskrivelse af de

nuværende forretningsgange vedrørende refusion af udbytteskat.

Jeg er jo endvidere begyndt på et notat om muligheder og overvejelser i forhold til en

forbedring afforretningsgangene. Jeg vil omskrive mit første udkast, og har derfor

ikke vedlagt dette. Jeg tænker imidlertid, at overvejelserne bør omhandlefølgende:

•

mulighed for løbende kontroller i forhold til "regnearksordningen" (bilag

•

muligheder og udfordringer ved afstemning af anmodning om refusion til den op-

rindelige indberetning om udbytte og indeholdt udbytteskat vedrørende udbyttemod-

tager

•

muligheder for digitalisering af ansøgningsproceduren og automatisk sagsoprette/-

Side 146/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2286

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

•

mulighed for udvidelse af den nævnte VP-ordning (nettoafregning)"

Sideløbende hermed skrev Susanne Thorhauge den 19. august 2015 en e-mail til Jonatan

Schloss cc. Richard Hanlov og Rene Frahm Jørgensen med emnet "Orientering om status

for tiltag i anledning af SIR-Rapport om udbytteskat"

(bilag 220):

"Kære Jonatan,

Som aftalt fremsendes en orientering om status på de tiltag, SKAT har iværksat som

opfølgning på SIR-rapporten.fra 2012 om udbytte.

Redegørelsen, der ligger til grund for orienteringen, er udarbejdet afprocesejer (Sel-

skaber og Digitalisering) og Betaling

Regnskab hos Rene Frahm Jørgensen.

Richard Hanlov har ikke haft mulighedfor at godkende endnu.

Mvh.

Susanne Thorhauge

Af samme bilag fremgår, at Rene Frahm Jørgensen dagen efter, den 20. august 2015 videre-

sendtee-mail fra Susanne Thorhauge til Jens Sørensen med bemærkningen:

"Hej Jens

Der er udarbejdet orientering fra procesejer (Selskaber og Digitalisering). Jeg har

godkendt den underliggende handleplan til SIR-rapporten.fra 2012.

Mvh. Rene"

Den underliggende handleplan må antages at være den, der er henvist til ovenfor som bilag

198.

Jens Sørensen kvitterede ved e-mail af samme dag for modtagelsen (bilag 220).

Der var efterfølgende i dagene den 20. og 21. august 2015 en e-mailkorrespondance mellem

Susanne Thorhauge, Johnny Schaadt Hansen, Rene Frahm Jørgensen og Jens Sørensen om

indholdet af redegørelsen "Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om

udbytteskat", der skulle forelægges for direktionen

(bilag 221).

Forelæggelsen blev også

sendt til Richard Hanlov, men der ses ikke at foreligge et svar fra ham på e-mail.

Forelæggelsen og redegørelsen til direktionen fik følgende indhold

(bilag 222):

"Forelæggelsefor direktionen ...

Indstilling:

Side 147/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2287

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Direktionen tager orienteringen til efterretning. Orienteringen skal ses i sammen-

hæng med en orientering fra Indsats om muligt svig i milliardstørre/se med refusion

af udbytteskat til udlandet.

Problemstilling:

SKATs Interne Revision (SIR) afgav i maj måned 2013 en rapport om revision af ud-

bytteskat og royaltyskat for 2012. Rapporten konkluderede, at SKATs administration

af området ikke er helt tilfredsstillende. Af rapporten fremgik 8 anbefalinger til SKAT.

Aktuel status for gennemførelsen af disse anbefalinger fremgår af vedlagte notat.

Løsning:

Kundeservice, Udviklingfortsætter med og intensiverer arbejdet med gennemførelsen

af anbefalingerne, herunder og ikke mindst de nødvendige systemændringer. Det be-

mærkes i den forbindelse, at sagsbehandlingen med refusionsudbetalinger, der blev

sat i bero, for at få afklaret, om - på hvilken måde samt i hvilket omfang en eventuel

svig er foregået, er genoptaget. Man har opmærksomhed på anmodninger, der kan

relatere sig til den konkrete sag og fortager ikke udbetaling i disse sager.

Der er været et stigende antal anmodninger om refusion af udbytteskat i de seneste

år. I 2014 har omfanget antaget ca. 40.000 sager og den samlede tilbagebeta/te ud-

bytteskat udgjorde over 6 mia. kr. Anmodningerne håndteres i en manuel proces, og

der har hidtil været afsat ressourcer svarende til ca. 2, 75 årsværk i Betaling og Regn-

skab til at modtage anmodningerne og forestå udbetalingerne jf den nuværende pro-

ces. I 2015 er der i Betaling og Regnskab tilført yderligere 2-3 årsværk på opgaven,

da mængden af manuelle ansøgninger er stigende.

Set i lyset af den konkrete sag, så arbejdes der hen imod, at der d. 1. oktober 2015 er

tilrettelagt en proces, hvor Kundeservice Erhverv i samarbejde med Betaling og

Regnskab supplerer den nuværende bilagskontrol med en yderligere risikobaseret

sagsbehandling. Denne ændrede proces vil være gældende pr: d.d.

herunder også

for de sager, hvor der ikke i dag er sket udbetaling af udbyttere fusion.

Det betyder, at der skal tilføres yderligere ressourcer og kompetencer med henblik på

sikre den nødvendige forbedring af opgaveløsningen. En kvalificering af ressource-

omfang vil kunne ske, når den nye proces har kort i et kvartal.

(

)

Materiale:

a) Notat om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om udbytteskat

b) SIR-rapport om udbytteskat

Orientering om status for tiltag

anledning af SIRrapport om udbytteskat

Side 148/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2288

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

SKAT s Interne Revision (SIR) afgav i maj måned 2013 en rapport om revision af ud-

bytteskat og royaltyskat for 2012. Rapporten konkluderede, at SKATs administration

af området ikke er helt tilfredsstillende. Af rapporten fremgik 8 anbefalinger (angivet

med kursiv nedenfor) til SKAT Aktuel status for gennemførelsen af disse er:

•

At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytte-

skat bør ændres, så de indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen

og Moderniseringsstyre/sen fastsætter

Status: Gennemført

•

At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af ud-

bytteskat

Status: Ansvaret for opgaven var tidligere delt mellem Inddrivelse, Betaling og Regn-

skab og Kundeservice, Udvikling. Pr.

april2014 er det overordnede ansvar for ind-

beretninger via eKapital entydigt placeret i Kundeservice, Udvikling, Selskaber og

Digitalisering sammen med proces-ejeransvaret for afregningen af udbytteskatten og

indberetninger foretaget via TastSelv Erhverv. Der er igangsat drøftelser med Kun-

deservice, Erhverv om løsning af konkrete opgaver relateret til udbytteadministratio-

nen. Der er dog ikke p.t. færdiggjort en skriftlig samlet beskrivelse af opgave- og an-

svarsfordelingen på udbytteområdet Der udarbejdes en endelig indstilling om behov

for placering af opgaver inden udgangen af september 2015.

•

At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle

data leveres nøjagtigtogfuldstændigt mellem systemerne

Status: Det er en meget kompleks afstemning, som berører systemerne NTSE, 3S,

SAPPS og RKO. Selskaber og Digitalisering har på møde hhv. den 20. november

2014 og 21.januar 2015 med SIR redegjort for det overordnede dataflow mellem sy-

stemerne, herunder om risikoområder og muligheder for afstemning.

Foranlediget af disse møder har Selskaber og Digitalise- ing beskrevet krav til en be-

stilling hos SKATs It-leverandør på en prøveafstemning. Der er ikke godkendt budget

til at gå videre med denne opgave.

SKAT har ikke mulighed for at foretage fuld og nøjagtig afstemning af dataflowet

mellem systemerne uden, at der gennemføres væsentlige·systemændringer.

Dataflowet overvåges derfor pt. ved en manuel proces, hvor det sikres, at alle filer fra

System 3S indlæses i SAP PS. Eventuelle fejl identificeres og det sikres at der sker

genindlæsning. Endvidere er der mulighed for at bestille et udtræk af et såkaldt mel-

lem/ager mellem NTSE og system 3 S for at sikre, at der ikke ligger data, der ikke

Side 149/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2289

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

.....................

- -- - -

overføres fra NTSE til system 3S. SKAT har ikke mulighed for at lave et udtræk af

samtlige indberettede data fra NTSE for en bestemt periode, ligesom de heller ikke

kan trækkes fra system 3S.

Man kan ikke sige, at der foretages en manuel afstemning af, at alle data leveres nøj-

agtigt og fuldstændigt mellem systemerne, og Selskaber og Digitalisering forventer

ikke, at denne manuelle overvågning er tilstrækkelig.

Det er ikke på nuværende tidspunkt afdækket hvilke systemændringer, der skal fore-

tages for at afstemningen og kontrollen kan anses for at være tilfredsstillende. I for-

året 2015 har Selskaber og Digitalisering-efter aftale med SIR-beskrevet krav til be-

stilling af en prøveafstemning. Det vil sige en form for case for en tilfældig valgt må-

ned, hvor vi anmodede CSC om de nødvendige dataudtræk mellem systemerne til

brug for en afstemning. Formålet var bl.a. at have et grundlag for at kunne vurdere

hvilke mere permanente tiltag, der var nødvendige. Udarbejdelse af estimat og løs-

ningsbeskrive/se lå i størrelsesordenen 130.000 kr. og hertil kommer omkostninger til

udførelse af selve opgave/levering af afstemning og dataudtræk. Der blev ikke -god-

kendt budget til at arbejde videre i dette spor.

•

At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning

Status: I forhold til afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtage-

re er punktet delvist afsluttet. Der er med virkning fra l. januar 2014 gennemført væ-

sentlige ændringer af indberetningsløsningen på TastSelv Erhverv for udbytte.

For ikke-børsnoterede selskaber skal der alene ske indberetning af udbyttemodtagere.

Der skal ikke herudover ske angivelse af indeholdt udbytteskat Der er således ikke

længere en afstemningsproblematik i forhold til indberetninger for unoterede aktier.

For børsnoterede selskaber indberettes oplysninger om udbyttemodtagere i eKapital-

løsningen, mens den samlede udbytteangive/se indberettes af selskabet i TastSelv Er-

hverv. Der er således fortsat et afstemningsproblem i denne situation. Det overvejes,

om det er muligt at samle indberetning af udbyttemodtagere og udbytteangive/se i en

arbejdsgang. Selskaber og Digitalisering forventer

inden udgangen af 2015

igangsætte en analyse af den samlede indberetningsløsningfor udbytte.

•

At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge

dagbøder samt skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i orga-

nisationen

Status: Det er vurderet, at det ikke er muligt at gennemføre processen med den nuvæ-

rende ressourceallokering til udbytteadministrationen. Det er ikke på nuværende

tidspunkt muligt at gennemføre maskinel afstemning mellem selvangivelsens felt 37

Side 150/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2290

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

og den indberettede udbytteangive/se, og ,det er derfor vanskeligt at foretage en sy-

stemmæssig udvælgelse af sager, der bør' pålægges dagbøder eller ansættes skøns-

mæssigt.

•

At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat

•

At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal kon-

trolleres/påses forinden anmodning imødekommes

Status: Der er udarbejdet en overordnet beskrivelse af de nuværende forretningsgan-

ge vedrørende refusion af udbytteskat Der kan anmodes om refusion enten ved udfyl-

delse af en blanket og indsendelse af dokumentation, eller ved den såkaldte "regne-

arksordning".

!forhold til regnearksordningen, hvor der er indgået aftale med 3 pengeinstitutter om

indsendelse af anmodninger på deres kunders vegne, foretages kontrol af den doku-

mentation, der indsendes. Der indsendes imidlertid ikke dokumentation i form af atte-

station for skattepligt og udbyttenota i alle tilfælde. Der er ikke på nuværende tids-

punkt iværksat yderligere tiltag vedrørende kontrol, herunder proces for anmodning

om yderligere dokumentation.

Henset til det stigende antal sager og ønsket om yderligere kontrol af grundlaget for

udbetalingen vedrørende regnearksordningen, er der igangsat oplæring afflere med-

arbejdere, der kan behandle anmodninger om refusion. Forskellige muligheder for

bedre sikring af korrekt refusion har været drøftet, herunder behovet for en egentlig

fornyelse af aftalegrund/aget med de 3 pengeinstitutter samt undersøgelse af mulig-

hederne for udvidelse af VP-ordningen (nettoafregning) med flere lande.

Der arbejdes henimod, at der d.

oktober 2015 er tilrettelagt en proces, hvor Kunde-

service Erhverv i samarbejde med Betaling og Regnskab supplerer den nuværende bi-

lagskontrol med en yderligere risikobaseret sagsbehandling. Denne ændrede proces

vil være gældende pr.,d.d.-herunder også for de sager, hvor der ikke i dag er sket ud-

betaling af udbytterefusion.

Det bemærkes endvidere, at der gennem flere år- i regi af OECD -har været arbejdet

på at opstille rammerne for et standardiseret system (TRACE), hvorefter procedurer-

ne for refusion af udbytteskat kan effektiviseres. Implementeringen af systemet vil be-

tyde, at der i højere g,•ad kan ske indeholdelse af den korrekte udbytteskat ved udbyt-

teudlodningen, således at der ikke efterfølgende skal ske refusion af udbytteskatten.

Danmarks eventuelle deltagelse i TRACE kræver systemudvikling og gennemførelse

af lovændring. Tidshorisonten kendes ikke.

Side 151/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2291

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

·····················-----

•

At justere Regnskabsgodkende/sen, således at informationsværdien øges og den le-

ver op til SKATs vejledning regnskabsafslutning

lokale firmakoder

Status: Gennemført.

Jeanette Nielsen/Jan Muff Hansen"

Ved en e-mail af 24. august 2015 sendte Anders Faurby fra SKATs HR og Stab en forelæg-

gelse til en funktionspostkasse "JP-Postkasse forelæggelser" med teksten

"Efter aftale med

Jesper Rønnow Simonsen vedlægges forelæggelse"

(bilag 223).

Samme forelæggelse blev kort efter af Anders Faurby sendt med e-mail (bilag 223) til Je-

sper Rønnow Simonsen, Jonatan Schloss, Rene Frahm Jørgensen, Jan Lund, Jim Sørensen,

Anne Sophie Springborg Stricker, Winnie Jensen, Susanne Hjemøe, Jens Sørensen og Su-

sanne Thorhauge.

"Mistanke om omfattende økonomisk kriminalitet begået mod SKAT

Forelæggelsen var underskrevet af bl.a. Jens Sørensen.

I de med forelæggelsen vedlagte notater (bilag 223) er baggrunden for mistanken og anmel-

delsen til SØIK beskrevet, ligesom der det ene notat, der formodes at være orienteringen af

Skatteudvalget, indgår følgende afsnit:

.)"

Bemærkninger

SKAT har 24. august 2015 sendt en anmeldelse om formodet økonomisk kriminalitet

med udbetaling af udbytteskat til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internatio-

nal Kriminalitet (SØIK).

Der vedlægges et notat, der belyser sagskomplekset, samt et udkast til orientering af

Skatteudvalget.

"SKAT har besluttet at sætte refusion af udbytteskat i bero. For de ca. 6.000 verse-

rende anmodninger, forventer SKAT at have afsluttet en gennemgang og behand-

ling/kontrol af disse sager inden for den lovgivningsmæssige frist på 6 måneder.

Af den vedlagte forelæggelse fremgår, at der er tale om "Forelæggelse for skatteministeren"

vedrørende:

Side 152/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2292

Kammeradvokaten

........

............

......

JJ.

A GUST2016

___

I det andet notat er der bl.a. anført følgende:

"SKAT har sat refusion af udbytteskat midlertidig i bero for at kunne iværksætte

yderligere undersøgelser og kontroltiltag. For de ca. 6.000 verserende anmodninger

forventer SKAT at have afsluttet gennemgangen af disse sager inden for den lovgiv-

ningsmæssige frist på 6 måneder.

Samme dag, den 24. august 2015, sendte Rene Frahm Jørgensen forelæggelsen videre til

Dorthe Pannerup Madsen (fortsat bilag 223) med bemærkningen:

"Hej Dorthe

Til egen orientering. Bemærk, at der står de ca. 6. 000 anmodninger

det gør vi ikke

noget ved (og jeg siger ikke yderligere vedrørende dette).

Mvh. Rene"

Rene Frahm Jørgensen har altså tilsyneladende været bevidst om, at angivelsen af 6.000

verserende anmodninger i forelæggelsen ikke var korrekt, og tallet var da også langt større.

Således svarede Dorthe Pannerup Madsen samme dag, den 24. august 2015, (fortsat bilag

223):

"Tak for mail

jeg har kaldt Sven Nielsen og Birgitte Grevy til møde i morgen tidlig,

så jeg har et overblik til projektmødet, hvordan fordelingen af de stoppede 10.198 re-

fusionssager er ...

Samme dags aften, den 24. august 2015, sendte direktør for SKAT, Jesper Rønnow Simon-

sen en e-mail til Jonatan Schloss og Richard Hanlov med emnet "Udbytterefusion" og tek-

sten

(bilag 224):

"Kære begge

Se vedhæftede markeringer i betænkningen her. Hvilke procestiltag blev der gjort i

forlængelse af lovens vedtagelse?"

Relativt kort tid efter videresendte Richard Hanlov e-mailen til Jens Sørensen cc. Jonatan

Schloss sammen med en indscannet kopi af den betænkning, som Jesper Rønnow Simonsen

Jeg er nødt til at forholde mig til det reelle antal, men notatet til forelæggelse er jo

også skrevet på et tidligere tidspunkt.

Side 153/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2293

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

·············-················-·······---

havde henvist til. I samme moment anførte Richard Hanlov, at e-mailen også var sendt til

Rene Frahm Jørgensen.

Der var tale om en betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. juni 2012 til lovforslag nr.

L 173 om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skattefor-

valtningsloven og forskellige andre love.

Ved L 173 blev der foreslået en ændring af kildeskatteloven ved indførsel af en ny bestem-

melse,

69B, der havde følgende ordlyd:

"§

69 B.

Har nogen, der er skattepligtig efter § 2 eller selskabsskattelovens § 2, mod-

taget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter§§ 65-65 Der indeholdt kildeskat,

som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv

2011196/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra for-

skellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning

af renter eller royalties, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told- og skatte-

forvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling ef-

ter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til renten efter

opkrævningslovens §

stk. 2, med tillæg af0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.

Stk. 2. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke fore-

tage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbrydes

udbetalings.fristen efter stk. 1, indtil modtagerens forhold ikke længere hindrer kon-

trol.

Stk. 3. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende

grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab, kan forvaltningen kræve sikker-

hedsstillelse af modtageren. Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve sikkerheds-

stillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke endeligt afgjort

ved en administrativ klageinstans eller domstolene.

I betænkningen havde Jesper Rønnow Simonsen bl.a. sat markeringer ved følgende afsnit:

"Herudover foreslås det, at skattemyndighederne får m~lighedfor at afbryde udbeta-

lings.fristen og dermed forrentningen, hvis modtagerens forhold hindrer kontrol af,

om modtageren reelt er den udbetalingsberettigede. Dette princip anvendes allerede i

dag i opkrævningslovens § 12, stk. 3, hvor skattemyndighederne kan afbryde fristen

for eksempelvis udbetaling af negativ moms, hvis virksomhedens forhold gør, at myn-

dighederne ikke kanforetage kontrol.

Er der i forbindelse med udbetaling af udbytter, renter elfer royalties sket indeholdel-

se af kildeskat, og overstiger indeholdelsen af kildeskat, hvad der endeligt kan inde-

holdes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles

beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller

Side 154/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2294

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Skønner skattemyndighederne efter en konkret vurdering, at udbetaling af kilde-

skat vil medføre en nærliggende risiko for tab, kan skattemyndighederne kræve, at

modtageren stiller sikkerhed, forinden udbetaling foretages.

Skattemyndighederne

kan kun stille krav om sikkerhedsstillelse, hvis kravet er omtvistet og ikke endeligt af-

gjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.

Har skattemyndighederne således administrativt afgjort, at det udbetalende selskab

skal indeholde kildeskat, og har det udbetalende selskab indeholdt kildeskatten, men

påklaget afgørelsen og fået medhold ved en højere instans, kan skattemyndighederne

kræve sikkerhedsstillelse af det modtagende selskab, som anmoder om udbetaling aj

kildeskatten, hvis skattemyndigheden har indbragt afgørelsen for en højere instans.

De foreslåede regler skal sikre det offentlige mod tab af skattekrav i de tilfælde, hvor

skattemyndighederne efter en endelig afgørelse ved domstolene har fået medhold

kravet om indeholdelse af kildeskat, men hvor kildeskatten i den mellemliggende pe-

riode er blevet udbetalt til et udenlandsk selskab eller en udenlandsk person.

Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og kon-

trollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre, at der

direktiv 2003/49/EF om en fælles ordningfor beskatning af renter eller royalties, har

modtageren krav på tilbagebetaling af beløbet.

Vedrørende tilbagebetalingen bemærkes, at hvis det eksempelvis følger af en dobbelt-

beskatningsoverenskomst, at kildeskatten skal nedsættes, men ikke frafaldes, og med-

fører dette, at Danmark ikke indeholder kildeskat, vil det være det fulde beløb, der

tilbagebetales til modtageren.

Skattemyndighederne skal inden for 6 måneder fra modtagelsen af anmodningen om

udbetaling sørge for, at beløbet udbetales til den berettigede. Sker udbetaling senere

end 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen, foreslås det, at kravet forrentes

med en rente svarende til renten efter §

stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og

afgifter m.v. med tillæg af 0, 4 procentpoint pr. påbegyndt måned.

Hermed svarer renteniveauet for forrentning af kildeskattekrav i det væsentligste til

den forrentning, som opnås ved tilbagebetaling af overskydende skatter.

Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst efter 6 måneder, idet skatte-

myndighederne gives en frist på 6 måneder til at behandle anmodningen om tilbage-

betaling.

Fristen er valgt under hensyntagen til, at sager om indeholdelse af kilde-

skat

mange tilfælde kan være komplekse at afdække. For at vurdere, om den skat-

tepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er den berettigede til at mod-

tage det overskydende beløb, skal der ofteforetages tilbundsgående undersøgelser

af eksempelvis koncernstruktur og overliggende ejerforhold.

Fristen på 6 måneder

følger Kommissionens anbefalinger i »Henstilling om procedurer for kildeskattelet-

te/ser C(2009)7924 af 19. oktober 2009«.

Side 155/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2295

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

·························-----

ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke anses

for retmæssig ejer.

Den foreslåede § 69 B i kildeskatteloven har virkning for anmodninger om tilbagebe-

taling, der ikke er afgjort af told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2012, jf

lovforslaget§ 10, stk. I.

Provenumæssige konsekvenser

Provenumæssigt tilsigter ændringsforslaget at undgå, at Danmark taber provenu

forbindelse med manglende muligheder for inddrivelse af uberettigede refusioner

af indeholdt udbytteskat m.v.

Hertil kommer en eventuel mindre besparelse i forbin-

delse med overgangen til anvendelse af rentesatsen i opkrævningsloven i stedet for

rentesatsen fra renteloven ved forsinket tilbagebetaling af kildeskat på udbytter m.v.

(markeret med fed der, hvor Jesper Rønnow Simonsen havde lavet særlige fremhæv-

ninger)

Richard Hanlov sendte hurtigt efter modtagelsen af e-mail fra Jesper Rønnow Simonsen

spørgsmålet videre til Susanne Thorhauge

(bilag 225)

med bemærkningen:

"Kan du og

dine hjælpe her?"

Dagen efter, den 25. august 2015, skrev Susanne Thorhauge:

"Kære Jonatan og Richard,

3 er en del af den daværende regerings indsats for, at selskaberne betaler den ret-

te skat og i mindre omfang kan unddrage sig beskatning ved brug af gennemstrøm-

ningsselskaber og skattelylande. Bl.a. blev hjemlen til de åbne skattelister vedtaget

ved samme lov.

Kildeskattelovens § 69B er ikke systemunderstøttet, og vedtagelsen gav derfor ikke i

sig selv anledning til ændrede processer vedrørende systemerne. § 69B retter sig mod

den manuelle sagsbehandling af refusionsanmodninger i Høje Taastrup. Jeg ved ikke,

i hvilket omfang og hvordan den nye hjemmel er udmeldt til den relevante enhed. Vi

vil undersøge hos Jura, om den blev indarbejdet i den juridiske, vejledning og/eller

evt. indgik i en efterfølgende instruktionsrunde.

Indsats (Store Selskaber) har kørt et kildeskatteprojekt. I den forbindelse har StS ud-

arbejdet ~edhæftede notat af 20. august 2014, hvor man bl.a. under henvisning til§

69B anmoder om at få tilsendt refusionsanmodninger på over I million kr. med hen-

blik på stikprøveudtagning.

Det er ikke umiddelbart klart, til hvilken enhed i Borger og Virksomhed notatet er

sendt, eller om det er sendt til Produktionsforum. Det synes dog at fremgå af den

Side 156/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2296

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

medsendte mail, at StS har sendt det til Dorthe Pannerup i Høje Taastrup (Rene

Frahm Jørgensen), men hvad er foretaget i forhold til sagsbehandlingen vides ikke pt.

Jeg ved ikke om Jens kender til det konkrete notat, jf hans tidligere svar.

Jonatan Schloss videresendte samme dag Susanne Thorhauges e-mail til Jens Sørensen og

Rene Frahm Jørgensen med et

"?"

(fortsat bilag 225).

Det af Susanne Thorhauge nævnte notat af 20. august 2014 havde følgende ordlyd

(bilag

226):

"Refusionsanmodninger

Store Selskabers kildeskatteprojekt

Risikoen ved refusionsanmodninger er at selskaberne, som er indeholdelsespligtige

først indeholder og betaler kildeskatten, efterfølgende søger aktionærerne kildeskat-

ten tilbage via Regnskabsenheden i SKAT.

Kontrolpunktet er blandt andet en del afprojektet, som følge af L 173

2011/12,

jf ændringsforslaget i betænkningen

bilag 34, og hvor det afforarbejderne til kilde-

skattelovens§ 69 B fremgår følgende:

"Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og kontrol-

len vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre, at der ikke

sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke anses for ret-

mæssig ejer.

Hvis skattemyndighederne senere måtte vinde sagen, kan den oprindelig tilbageholdte

kildeskat være udbetalt til det udenlandske selskab og eventuelt viderekanaliseret til

andre udenlandske selskaber i koncernen. Det medfører i realiteten, at skattemyndig-

hederne har en.begrænset mulighedfor atfå tilbagebetalt det udbetalte kildeskattebe-

løb.

Anmodning om udsøgningsmateriale

Med afsæt i kildeskatteprojektet skal Store Selskaber derfor anmode om at blive in-

formeret om alle nye refusionsanmodninger vedrørende udbytter, renter eller royal-

Baggrund

Det fremgår af det igangværende landsdækkende indsatsprojekt 2013- 14 om kilde-

skatter, at følgende punkt undersøges:

"3. Kontrol af anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat

Undersøge anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat med udgangs-

punkt

i en oversigt over selskaber og personer, som har fået refunderet 1

mio. kr. eller mere i udbytteskat. (Bliver antallet ved udsøgning meget stort ryk-.

kes beløbsgrænsen opad). Kildeskattelovens§ 69 B, som blev vedtaget i 2012."

Side 157/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2297

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

ties over 1 mio. kr., hvor der ikke er en dobbeltbeskatningsaftale mellem kildestaten

(Danmark) og beløbsmodtageren (hjemmehørende staten). Det kan

fx.

være Saudi

Arabien eller Abu Dhabi. Store Selskaber vil derefter i denne population ud fra risiko

og væsentlighed undersøge stikprøvevis anmodninger om tilbagebetaling.

Endvidere bistår Store Selskaber gerne med sparring til brug for vurderingen af ret-

mæssig ejerskabsbegrebet i øvrige sager.

Notatet havde oprindelig været vedhæftet en e-mail fra 23. september 2014 fra Peter Tøt-

trup, Store Selskaber, til Jack Holk (funktionsleder i Fonde og Koncerner Vest) med emnet

"Refusionsanmodninger (kildeskat) og følgende indhold

(bilag 227):

"Kære Jack.

Store selskaber bistår gerne med sparring mv. til brug for vurderingen af retmæssig

ejerskabsbegrebet i forbindelse med kildeskattesagerne.

Jeg har endvidere vedlagt et notat om refusionsanmodninger

Store Selskabers kil-

deskatteprojekt. En tilsvarende anmodning er desværre aldrig blevet besvaret af den

tidligere ansvarlige driftsenhed i Høje-Tåstrup.

Store Selskabers kontaktpersoner er chefkonsulent Maj-Britt Nielsen og specialkonsu-

lent Poul Buus Lassen.

.)"

Det fremgår ikke, hvad der videre skete i 2014 efter Jack Holks modtagelse af e-mailen,

men den 10. august 2015 videresendte Maj-Britt Nielsen e-mailen til Flemming Simonsen

og Poul Buus Lassen med følgende bemærkning (fortsat bilag 227):

"Her svaret til Kundeservice fonde og foreninger vest/Aalborg og som du sagde, må

Dorthe Pannerup også kende denne opgavefordeling."

Samme dags eftermiddag, den 10. august 2015, videresendte Flemming Simonsen e-mailen

fra Maj-Britt Nielsen til Jeanette Nielsen og skrev (fortsat bilag 227):

"Jeg tror ikke det er så godt, at jeg sender KL§ 69B sagerne til dig

tavshedspligt.

Men jeg har modtaget nedenstående og vedhæftede fra Maj-Britt Nielsen.

Der er der hedder Jack Holk og to af hans medarbejdere (den ene hedder Ane Ede/bo

Lauritzen) der tilsyneladende skulle bistå udbyttekontoret (Dorthes kontor). Hvorvidt

det er sket, ved jeg ikke.

Side 158/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2298

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Denne e-mailkorrespondance videresendte Susanne Thorhauge til Richard Hanlov og Jona-

tan Schloss den 25. august 2015 om formiddagen (fortsat bilag 227).

Rene Frahm Jørgensen skrev den 25. august 2015 om eftermiddagen til Dorthe Pannerup

Madsen med emnet

"Korrespondance - jeg har behov for en snak med dig"

og et ønske om

bl.a. at tale om notatet af 20. august 2014 om Refusionsanmodninger

(bilag 228).

Dorthe Pannerup Madsen svarede samme dags aften, den 25. august 2015 (fortsat bilag

228), at:

" ...jeg har nu gennemgået mine mails for 2014 og 2015

jeg har ikke modtaget nota-

tet af 20. august 20145 vedrørende refusionsanmodninger .... "

Derudover undrede Dorthe Pannerup Madsen sig over formuleringen af Peter Tøttrups e-

mail af 23. september 2014 (bilag 227) med afsnittet "En tilsvarende anmodning er desvær-

re aldrig blevet besvaret af den tidligere ansvarlige driftsenhed i Høje-Tåstrup", idet hun

anførte;

"er det møntet på mig eller Lisbeth Rømer?"

(fortsat bilag 228).

Senere samme aften, den 25. august 2015, skrev Rene Frahm Jørgensen til Jens Sørensen

om notatet af 20. august 2014

(bilag 229),

at:

"Hej Jens

Også den 25. august 2015, skrev Dorthe Pannerup Madsen en e-mail til Orla Kristensen til

dennes private e-mailadresse

(bilag 230)

og fortalte nyheden om, at SKAT dagen før havde

indgivet anmeldelse til SØIK om formodet økonomisk kriminalitet. I den forbindelse skrev

Dorthe Pannerup Madsen:

"Det.fylder rigtig meget og Rene er lidt bekymret for sit job.

Jeg oplever også, at min person bliver sværtet, men sådan er det vel altid i den slags

sager.

.)"

Notatet ses ikke at være sendt til Dorthe Pannerup eller undertegnede, hvorfor vi ikke

har haft mulighed for at agere på det. Jeg har set min egen mail igennem for både

2014 og 2015 og det samme har Dorthe gjort

uden resultat. Det er uvist om det er

sendt direkte til en medarbejder i min afdeling, men tænker ikke at det er den metode

vi anvender til at implementere ny lovgivning på i SKAT.

Side 159/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2299

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

·······················----'---

Orla Kristensen besvarede e-mailen den 26. august 2015 (fortsat bilag 230):

"Hej Dorthe

Det lyder som om lisbeths forudanelser er blevet opfyldt. Hun har jo gentagne gange

bedt både Østbanegade og ledelsen i BR gøre noget ved det hul der kontrolmæssigt

var omkring.fusionen af udbytteskat.

Har du snakket med Lisbeth rømer. Har du hendes gamle papirer og indstillinger

vedr kontrol af udbytteskat. Ellers burde du nok lige kontakte hende.(. ..)

Inden denne e-mailkorrespondance fortsatte var der i tidsrummet mellem den 3. til den 5.

september 2015 en korrespondance mellem blandt andre Jens Sørensen. Rene Frahm Jør-

gensen og -Frank Høj Jensen om TV2 News. som i nyhederne havde omtalt en Early War-

ning fra marts 2015. Ingen af parterne huskede en sådan. men erindrede alene Lisbeth

Rø-

mers notat af 15. februar 2011. som ikke var en officiel Early Warning. ligesom der den 7.

august 2015 var holdt møde som følge af anonym anmeldelse til forretningsområdet Indsats

vedrørende misbrug af dobbeltbeskatningsreglerne. der viste sig at afdække svindlen

(bilag

231, 232 og 233).

Sidstnævnte anmeldelse blev behandlet fortroligt som en Early Warning.

Dorthe Pannerup Madsen svarede Orla Kristensen ved e-mail af 13. september 2015 (fortsat

bilag 230):

"Hej Orla

Her går det godt

det er en meget tr.avl tid med besøg afIntern Revision ...

Jeg har talt med Lisbeth Rømer og hun siger

det samme som dig, at hun jo har sagt

det gentagne gange, men talt for døve ører.

Knivenes kamp har kørt i nogen tid nu, specielt hos Rene og Susanne Thorhauge.

Frank Høj Jensen er usynlig og gået i flyverskjul.

Side 160/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2300

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Rene er ikke stolt af situationen, da Lisbeth Rømer har skrevet et notat til Jesper

Rønnow om refusion af udbytteskat.

Aftalerne med de 3 banker om aflevering på regneark er afJura blevet dødsdømt.

Medarbejderne i HTA og jeg er rykket endnu mere tæt sammen."

I tiden umiddelbart forinden forberedte Betaling- og Regnskab kvartalsstatus til direktionen

ultimo september, som blev afleveret den 7. september 2015

(bilag 234).

Om status i for-

hold til revision af udbytte- og royaltyskat var angivet som følger, idet de afgivne svar var

fremhævet med rød skrift:

"Anbefalinger

1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbyt-

teskat bør ændres, så de indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen

og Moderniseringsstyre/sen fastsætter.

2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af

udbytteskat.

Aktiviteter

3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle

data leveres nøjagtigt og.fuldstændigt mellem systemerne.

4) At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.

5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge

dagbøder samt skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i orga-

nisationen.

6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.

7) At justere Regnskabsgodkende/sen, således at informationsværdien øges og den le-

ver op til SKATs vejledning regnskabsafslutning- lokalefirma koder.

8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal

kontrolleres/påses forinden anmodning imødekommes

Side 161/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2301

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

······················-----

Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med an-

befalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Ar-

bejdsgruppen er forankret i Betalings- Regnskabskontoret.

Punktet er afsluttet.

Ad 2) Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mel-

lem Betaling

Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den ar-

bejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med fremti-

dig Intern Kvalitetssikring.

Punktet er afsluttet.

Aktuel status den 17. august 2015:

I rapporten fra Intern Revision nævnes de forske.flige aktorer og deres rolle i forhold

til udbytteområdet. Den nedsatte arbejdsgruppe med deltagelse af de nævnte aktører

har bl.a. haft til formål at skabe en tættere dialog og drøfte eventuelle snit.flader

og/eller opgavefordelinger, således at opgavefordelingen er klar, og der er sammen-

hæng i hele processen. Endvidere er der foretaget en omorganisering i april 2014,

hvorefter det overordnede ansvar for indberetninger via eKapital ligger under Kun-

deservice, Udvikling, Selskaber og Digitalisering, sammen med proces-ejeransvaret

for qfregningen qf udbytteskatten og indberetninger foretaget via TastSelv Erhverv.

Ansvaret for den samlede proces er således samlet i Udvikling, Selskaber og Digitali-

sering. Der er endvidere igangsat drøftelser med Kundeservice, Erhverv om losning

af konkrete opgaver relateret til Udbytteadministrationen. Der er dog ikke p.t. fær-

diggjort en skriftlig samlet beskrivelse af opgave- og ansvarsfordelingen på udbytte-

området.

Videre.forløb:

Der udarbejdes en endelig indstilling om behov for placering qf opgaver inden den

30. september 2015.

Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere af-

klare hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller

i Intern Kvalitetssikring. Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks af-

stemning, som berører systemerne NTSE, 35 og SAPPS.

Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet.

Endvidere er det aftalt, at Udvikling Erhverv indhenter omkostningsskøn hos esc, så

det ~an dokumenteres, -at alle data er overført korrekt og fuldstændigt mellem syste-

merne NTSE, 3S og SAPPS. for perioden 1. april

30. april 2015. Samt at der er et

grundlag for en vurdering af behovet for fremtidig afstemning/dokumentation til kon-

trol af dataflow mellem systemerne. SIR holdes løbende orienteret om fremdriften på

udviklingsopgaven.

Side 162/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2302

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkende/ser for FK 6112 Udbyt-

teskat beskrive fremdriften.

Punktet er afsluttet.

Aktuel status den 17/8 2015:

Selskaber og Digitalisering har på møde hhv. den 20. november 2014 og 21. januar

2015 med Intern revision redegjort for det overordnede data.flow mellem systemerne,

herunder om risikoområder og muligheder for afstemning. Foranlediget af disse mo-

der har Selskaber og Digitalisering beskrevet krav til en bestilling hos SKATs It-

leverandør på en prøveafstemning. Der blev ikke godkendt budget til at gå videre med

denne opgave.

SKAT har ikke mulighed for at foretage fuld og nøjagtig afstemning af data.flowet

mellem systemerne uden at der gennemfores væsentlige systemændringer. Data.flowet

overvåges imidlertid påfølgende måde:

•

Der leveres månedlige udtræk af mellem/ager fra NTSE til 3S for så vidt angår

eventuelle manglende overførsler af indberetninger vedrørende den samlede udbytte-

angive/se. SKATs IT leverandør har endvidere leveret udtræk vedrørende eventuelle

manglende indlæsninger af indberettede udbyttemodtagere i 3S efter anmodning fra

SKAT

•

Filoverførsel fra 3S til SAPPS overvåges og det kontrolleres, at alle filer indlæses.

Det er endvidere på møde mellem IT- drift, Erhvervs- og Personafregningssystemer

og Selskaber og Digitalisering sket en droftelse af dataoverfors/en mellem 3S og

RKO. Det er foreslået, at den nuværende dataoverførsel fra 3S til RKO afvik-

les/afbestilles. System 3S skal i stedet aflevere/indberette data ved en filoverførsel på

samme måde som eksterne indberettere. Denne metode vil i højere grad give SKAT

direkte adgang til at overvåge, om der opstår fejl ved indlæsningen af udbyttemodta-

gere i RKO. Det vurderes at denne ændring kan gennemfores uden væsentlige om-

kostninger.

Endelig skal det bemærkes, at det er SKATs overordnede målsætning at system 3S

skal afvikles. Der har været igangsat projektbeskrivelse, men det har af ressource-

mæssige årsager været nødvendigt at stille dette arbejde i bero indtil videre. En afvik-

ling af system 3S (og dermed udvikling af nye integrationer) vil give mulighed for at

tage højde for, at der kan foretages den nodvendige afstemning af data.flowet.

Det bemærkes endelig, at Rigsrevisionen har påbegyndt løbende årsrevision af udbyt-

teskat.

Videre forlob:

Side 163/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2303

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

·········-··············- - -- -

Selskaber og Digitalisering vil gen.fremlægge anmodning om budget til bestilling af

prøveafstemning.

Ad 4) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstem-

ninger, der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og

Tastselv) og betaling. Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks af-

stemning, som berøre systemerne NTSE, 3S og RKO.

Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkendegi-

vet at det mest hensigtsmæssige er en system løsning.

En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse af løsningsmodel/er.

Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkende/ser for FK 6112 Udbyt-

teskat beskrive fremdriften.

Punktet er afsluttet.

Aktuel status den 17. august 2015:

I forhold til afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtagere er

punktet delvist afsluttet. Der er med virkning.fra 1. januar 2014 gennemført væsentli-

ge ændringer af indberetningslosningen på TastSelv Erhverv for udbytte. For selska-

ber, der ikke er noteret på et børs, skal der alene ske indberetning af udbyttemodtage-

re. Den indeholdte udbytteskat indberettes for hver udbyttemodtager og der sker en

systemmæssig opgorelse af den samlede indberettede udbytteskat pr. vedtagelsesdato.

Den samlede indberettede udbytteskat for de enkelte udbyttemodtagere danner grund-

lag for opgørelse af SKATs krav over for selskaber; der er således ikke længere en

afstemningsproblematik i forhold til indberetninger for unoterede aktier.

Er der tale om borsnoterede selskaber, så indberettes oplysninger om udbyttemodta-

gere i eKapitalløsningen, mens den samlede udbytteangive/se indberettes af selskabet

i TastSelv Erhverv. Der er fortsat et qfstemningsproblem i denne situation.

Selskaber og Digitalisering har arbejdet på etablering af standardrapport i DataWa-

rehouse til brugfor afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtage-

re. Rapporten, som den foreligger p.t., skal revurderes, herunder udbygges med data

for udenlandske udbyttemodtagere. Der er arbejdet med enkelte cases, hvor der kun-

ne konstateres, det der ikke umiddelbart var overensstemmelse.

Det har på mode med Selskaber og Digitalisering, Betaling og Regnskab m.fl. og SIR

været drøftet om det er muligt, at samle indberetning af udbyttemodtagere og udbyt-

teangive/se i en handling som et forslag til systemændring, hvor eksempelvis indbe-

retningerne om udbyttemodtagerne i eKapital-losningen kan danne grundlag for en

automatisk opgørelse af den samlede udbytteskat til betaling. Det vurderes, at dette

Side 164/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2304

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

·························-----

vil være en væsentlig systemændring. Selskaber og Digitalisering forventer

inden

udgangen af 2015

at igangsætte en analyse

den samlede indberetningsløsning for

udbytte, herunder om det også i forhold til børsnoterede selskaber

er muligt at sam-

le angivelse af udbytte og indberetning af udbyttemodtagere i en handling.

Videre forløb:

Ved den planlagte analyse af den samlede indberetningsløsning for udbytte, der

igangsættes inden udgangen 2015, vurderes på mulighederne for at samle angivelse

af udbytte og indberetning af udbyttemodtagere i en handling fs. v.a. børsnoterede

selskaber.

Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare muligheden for

at pålægge selskaberne dagbøder for manglende indsendelse af angivelse.

Forskellige juriske aspekter har været drøftet med JURA og der er foretaget en af-

grænsning til sager om aktionærlån, som er beskrevet i styresignalet dateret den 3.

december 2014.

Der er udarbejdet en manuel proces for opkrævningen.

Punktet er afsluttet.

Aktuel status 17/8 2015:

SIR anbefaler, at der ledelsesmæssigt bor tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne

for at pålægge dagbøder samt skonsmæssig ansættelse tages i anvendelse som andre

steder i organisationen.

Selskaber og Digitalisering har forespurgt JURA om muligheden for at foretage en

skønsmæssig fastsættelse af udbytteskat. Der er endvidere udarbejdet udkast til brev

og den overordnede forretningsgang er droftet med Betaling og Regnskab. Det er

vurderet, _ t det ikke er muligt at gennemføre processen med den nuværende ressour-

ceallokering til Udbytteadministrationen, hvorfor anvendelse af bestemmelserne og

implementering afprocessen kræver en ledelsesmæssig beslutning.

Henset til at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at gennemføre maskinel af-

stemning mellem selvangivelsens felt 37 og den indberettede udbytteangive/se, er det

vanskeligt at foretage en systematisk udvælgelse af sager, der bor pålægges dagbøder

eller ansættes skønsmæssigt.

Videre forløb:

Der udarbejdes en endelig indstilling om behov for beslutning og placering af opga-

ven inden den 30. september 2015.

Ad 6) Proces for refusion

udbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i

samarbejde med Betaling og Regnskab.

Side 165/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2305

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning

om fælles regler for etablering af et system til indeholdelse/refusion af udbytteskat til

udenlandske udbyttemodtagere, herunder muligheden for nettoindeholde/se.

Punktet er afsluttet.

Aktuel status den 17. august 20

Selskaber og Digitalisering og Betaling og Regnskab har udarbejdet en overordnet

beskrivelse af de nuværende forretningsgange vedrørende refusion af udbytteskat.

Der anmodes om refusion enten ved udfyldelse af en blanket og indsendelse af doku-

mentation, eller ved den såkaldte "regnearksordning". I forhold til regnearksordnin-

gen, hvor der er indgået aftale med 3 pengeinstitutter om indsendelse af anmodninger

på deres kunders vegne, foretages kontrol af den dokumentation, der indsendes. Der

indsendes imidlertid ikke dokumentation i form af attestation for skattepligt og udbyt-

tenota i alle tilfælde. Der et ikke på nuværende tidspunkt iværksat yderligere tiltag

vedrørende kontrol, herunder proces for anmodning om yderligere dokumentation.

Der modtages et stigende antal sager vedrørende anmodning om refusion. Henset til

det stigende antal sager og onsket om yderligere kontrol vedrørende regnearksord-

ningen, er der igangsat oplæring afflere medarbejder, der kan behandle anmodnin-

ger om refusion. Forskellige muligheder for bedre sikring af korrekt refusion har væ-

ret drøftet, herunder behovet for en egentlig fornyelse af qftalegrundlaget med de 3

pengeinstitutter samt undersøgelse af mulighederne for udvidelse af VP-ordningen

(nettoafregning) med.flere lande.

Det bemærkes endvidere, at der gennem flere år

i regi qf OECD

har været arbej-

det på at opstille rammerne for et standardiseret system (TRACE), hvorefter procedu-

rerne for refusion af udbytteskat kan effektiviseres. Implementeringen af systemet vil

betyde, der i højere grad kan ske indeholdelse af den korrekte udbytteskat ved udbyt-

teudlodningen, således at der ikke efterfølgende skal ske refusion af udbytteskatten.

Danmarks eventuelle deltagelse i TRACE kræver systemudvikling og gennemførelse

af lovændring. Tidshorisonten kendes ikke.

Videre forløb

Selskaber og Digitalisering, Betaling og Regnskab, Kundeservice Erhverv arbejder

videre med muligheder og behov for fornyelse af aftalegrund/aget med de 3 pengein-

stitutter, herunder behovet for yderligere kontrol af den dokumentation, der ligger til

grund for de samlede refusioner via regnearksordningen.

Selskaber og Digitalisering undersoger endvidere mulighederne for udvide den nu-

værende VP-ordning, hvorefter der afregnes den korrekte udbytteskat efter den gæl-

dende dobbeltbeskatningsaftale på indeholdelsestidspunktet.

Side 166/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2306

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkende/sen er nu i overensstemmelse

med vejledningen for regnskabsafslutning.

Punktet er afsluttet.

Ad 8) Betaling

Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt

at indlægge yderligere kontroller, eventuelt at der i forbindelse med sandsynligheds-

kontrollen/regnskabsgodkendelsen indarbejdes et punkt i SKATs vejledning regn-

skabsafslutning

lokale firmakoder.

Der arbejdes fortsat på beskrivelsen i samarbejde med procesejer.

Frist udestår.

Frist 31.05.2015

(Udskudt)

Aktuel status den 17. august 2015:

Se punkt

Indstilling

Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på den uafsluttede aktivi-

tet i punkt 8 og giver Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved

næste kvartalsopfølgning.

Samme dag den 7. september 2015 anmodede SIR om diverse materiale til brug for udar-

bejdelse af den efterspurgte rapport. I fortsættelse heraf skrev Susanne Thorhauge til Jona-

tan Schloss, cc. Richard Hanlov, at

(bilag 235):

Den 22. september 2015 skrev Dorthe Pannerup Madsen til Jens Madsen og Christian Ibsen

med cc. til Rene Frahm Jørgensen, Johnny Schaadt Hansei:1 og Martin Vollmer med emnet

"Rigsrevisionen"

(bilag 236):

"Kære Jens og Christian

Rigsrevisionen mødte op kl 09. 00

...

Rigsrevisionen gik igen kl 09.29

Programmet for dagen var udtagning afflere stikprøver fra firmakode 6112 Udbytte-

skat.

"Kære Richard Hanlov og Jonatan,

Til orientering. Mit kontor koordinerer tilbagemeldingen til SIR. Herudover deltager

vi i div. interviews med fagpersoner i tilknytning til sagsbehandlingen.

Mvh Susanne"

Side 167/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2307

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

.................................... ...

___

Endvidere ville Rigsrevisionen have en gennemgang af processen vedrørende refusi-

on af udbytteskat

samme forløb som vi lige har været igennem til Intern Revision.

Jeg har meddelt, at det ikke blev i dag, da Sven Nielsen er sygemeldt og at der var fo-

retaget en ledelsesmæssig nedprioritering af henvendelser fra Rigsrevisionen.

)

Rigsrevisionen er interesseret i at få adgang til alt relevante materiale, så der må ta-

ges stilling til, hvad der kan/skal udleveres.

(

.)"

Det materiale, der efterfølgende blev udleveret til Rigsrevisionen, vedlægges som

bilag

237.

Forud for afgivelsen af SIR's rapport af 24. september 2015 holdt Kurt Wagner den 16.

september 2015 møde med Winnie Jensen, Jens Sørensen, Jim Sørensen, Jan Topp Rasmus-

sen og Jonatan Schloss med følgende dagsorden

(bilag 238):

"AGENDA FOR MØDET

1. Klarlæggelse af de enkelte direktørområders rolle i forbindelse med den løbende

administration af Udbytteskat. I må meget gerne udarbejde en oversigt indeholdende

arbejdsopgaver fordelt på direktørområder

2. Er nævnte roller blevet ændret i perioden 2010-2015

3. Foreligger der en samlet risikovurdering af udbytteområdet

4. Hvem varetager den løbende overvågning af setup'et for UDBYTTESKAT (Proces-

ser, rutiner, forretningsgange, overvågende kontroller, kontroller indbyttet i forret-

ningsgangene)

5. Hvordan er kontrollerne fordelt på de enkelte direktørområder

6. Hvem har besluttet den nuværende ansvarsplacering på udbytteområdet

Eventuelt"

Efter modtagelsen af dagsordenen var der omfattende skriftveksling mellem ovennævnte

direktører om ansvars- og opgavefordelingen af udbytteskatteområdet, da direktørerne ikke

var enige herom. Efter afholdelsen af mødet skrev Kurt Wagner som følger

(bilag 239):

"Kære direktører

Side 168/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2308

Kammeradvokaten

31. AUGUST2016

········-·······-·······--······ · · - - -

Tak for mødedeltage/se i går. Som aftalt har jeg udarbejdet et kortfattet skriv inde-

holdende de forhold vi berørte på mødet i går.

I må meget grene melde tilbage, om I kan tilslutte jer indholdet.

Hilsen

Kurt"

Det kortfattede skriv, som Kurt Wagner havde udarbejdet, lyder som følger (bilag 239):

"Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen

Den nuværende ansvarsfordeling på udbytteområdet blev implementeret forbindelse

med organisationsændringen pr. 1. april 2013.

Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende ud-

bytteskat samt refusion herafforankret ved følgende direktørområder:

Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række

delprocesser, der er forankret ved de involverede direktørområder.

Vurdering af kontroller samt kontrolniveau

Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnet for-

deling af arbejdsopgaver på de enkelte direktørområder. Ved organisationsændrin-

gen pr. 1. april 2013 blev der ikke gennemført en vurdering af kontrollerne i forbin-

delse med udbytteadministrationen. Der blev således ikke aktivt taget stilling til kon-

trolniveauet på udbytteområdet, Herunder en opdeling af kontrollerne i de enkelte

forretningsgange samt kontroller af overvågende karakter. Som en følge heraf blev

der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på de involverede direk-

tørområder.

Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar)

Direktørområdet Kundeservice

varetager den løbende administration af systemerne

vedrørende angivelse af udbytte, indberetning af u~bytte samt refusion af udbytteskat

Kundeservice varetager ansvaret for afstemning mellem angivelse og indberetning

samt ansvaret for afstemning mellem indeholdt udbytteskat og den efterfølgende bog-

føring.

Direktørområdet Inddrivelse

varetager den løbende udbetaling af udbytteskatterefu-

sion. Processen omfatter udbetaling af ansøgt udbytteskatterefusion fra aktieejere,

•

Kundeservice

•

Inddrivelse

•

Indsats

•

Side 169/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2309

31. A GUST 2016

Kammeradvokaten

der er omfattet af udenlandsk skattepligt. Processen omfatter i det væsentligste føl-

gende elementer:

•

Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagt påkrævede dokumenter

•

Kontrollere, at anmodningen er bilagt relevante dokumenter

•

'Efterregning af det anmodede beløb for udbytteskatterefusion

•

Udbetaling af udbytteskatterefusion

Direktørområdet Indsats

gennemfører løbende projekter med henblik på at reducere

"Skattegabet". For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats ikke gen-

nemført indsatsprojekter rettet mod refusion af udbytteskat (Se afsnit xx, henvisning

til afsnittet vedr. 1.forsvarslinie).

Direktørområdet IT

initierer løbende ændringer af IT-understøtningen ændringsøn-

sker fra de enkelte procesejere henhold til ændringsønsker fra de enkelte procesejere.

Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning herunder vurdering af

det etablerede kontrolniveau

I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af udbytte-

området på tværs af de involverede direktørområder. Det er dog overfor Intern Revi-

sion anført, at det ved organisationsændringen i april 2013 var forudsat, at direktør-

området Kundeservice skulle varetage det samlede procesejeransvar og ikke kun an-

svaret for den del afprocessen, der er forankret ved Kundeservice. Reelt har proces-

ejerskabet dog været forankret ved samtlige 4 direktørområder i perioden efter orga-

nisationsændringen.

Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har

tillige medført, at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har

kunnet udgøre en platform for løbende velbegrundede ændringer afprocessen.for ud-

bytteskat

Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke

er ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den samlede udbyt-

teproces. De enkelte involverede direktørområder vil ud over at være ansvarlige for

en løbende vurdering og efterfølgende forbedring af den del afprocessen, der er for-

ankret ved det pågældende direktøromrqde ligeledes være ansvarlig for en samlet og

effektiv udbytteproces.

Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet

Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat im-

plementeret på udbytteområdet:

•·

Side 170/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2310

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Afstemning mellem angivelse og indberetning

Afstemning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring

Bilagskontrol i forbindelse med udbetalingen af re.fusionsbeløb

Løbende regnskabsgodkende/ser.

I fortsættelse heraf meddelte Jens Sørensen samme dag, 17. september 2015 (bilag 239) til

Kurt Wagner, Jonatan Schloss, Jim Sørensen og Jan Topp Rasmussen, at:

"Kære Kurt

Jeg har bemærkninger til følgende passus:

Der blev således ikke aktivt taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet, her-

under en opdeling af kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller af

overvågende karakter. Som en følge heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel

fordeling af kontroller på de involverede direktørområder.

Organisationsændringen havde ikke til formål at tage aktiv stilling til disse områder.

Mvh Jens Sørensen"

Jim Sørensen besvarede e-mailen med

"Jeg vender lige tilbage ...

Senere samme aften vendte Jim Sørensen tilbage med følgende e-mail

(bilag 240):

"Forslag til samlet tilbagemelding til revisionen, da det ellers efter min mening kan

mistolkes.

Med e-mailen var Kurt Wagners "korte s~iv" vedhæftet med rettelsesmarkeringer, som

følger:

"Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen

Den nuværende ansvarsfordeling på t1dbytteområdet blev implementeret forbindelse

med organisationsændringen pr. 1. ap~il 2013.

Vh. Jim."

•

Kundeservice

Vigtigt at selvom det ikke er detailbeskrevet, så følger det jo hovedsporet i SKAT,

hvor der er forskellige kontrolhandlinger.

Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende ud-

bytteskat samt refusion herafforankret ved følgende direktørområder:

Side 171/2 18

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2311

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

•

Inddrivelse

•

Indsats

•IT

Den samlede proces for . dministration af udbytteskat er således opdelt i en række

delprocesser, der er forankret ved de involverede direktørområder.

Sf....,.J.1

s kontrol C!f udbytteskatten',fhlge~· dog hvvecl'tporet

SKAT.for kontrol med de

.frmkellige pligter og o\·crordnet set.fbrdelt <;aledes:

Tabel

Fordeling qf kontroller med udbytte

Forretningsområde

Kontrol

Bogholderikontroller

Inddrivelse

Proceseier

Skattegab

Der blev sM:edes

ikke

t.·lr.'i'.'t !ciget stilliNg til

kon,<,··olni.•ecwel

mfhyueomradel,

He~·

1··ul.e··

e·1

e-µdel;·1g

lcw1•··0

I )

•

le··ne

;

l'-e

e·1w

•e

'tn-··e"1:"1gsgcnge

sc·11'

'f.o•11'J·el

•

• :

Kundeservice

Jndrnts

Vurdering af kontroller samt kontrolniveau

Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnet for-

deling

arbejdsopgaver på de enkelte direktørområder. Ved organisationsændrin-

gen pr. 1. april 2013 blev der ikke gennemført en vurdering af kontrollerne

forbin-

delse med udbytteadministrationen.

Der blev soledes ikke

aktivt taget stilling til kontrolniveauet

p{/ udbJ tteomradet, her-

under en

opdeling af kontrollerne

de enkelte forretningsgange

samt

kontroller af

overvågende karakter.

Som en følge heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel

fordeling af kontmller pa de involverede direktøromrader. Organis,ationsændringen

havde ikke til.fbrmal at tage aktiv stilling til disse 01i1rode1:.

Bemærkning

Opgaven omfatter gennemfore/sen af

kontroller

[fb.

med betalings- og

regnska~sopgaverne

herunder af:

stemninger, kontrol qf udbetalings-

grund/ag mv.

Procesejeropgaven er bl.a. beskrevet

ydelseskorte

angivelser

De skattegabsrettede indsatsaktivite-

ter tilrettelægges med fokus pa at

opna størst mulig effekt pa skattega-

bet. Det betyder, at indsatsen har.fb-

kus pa sikre korrekt angivelse og pa-

ligning qf skatter og afgifter, samt at

pavirke borgernes og virksomheder-

nes acffærd

retning af storre efter-

rettelighed.

Side 172/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2312

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

·······················- - -

oven

t1~rende

kfwolffe~·- Søm ,m .Jølge

heN:~l

h.'cn· 1:/er

ikke

Jage/

Mil!ing

til

even!uel

'crdvU•1g tll

rølle•·

w·

I li

«m

h > ¾

tie

i•~l'Ofre"eRe t:fi•·elc

0··0"1'·ede

V ,

,li

, , V , t ,

hf¼

Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar)

Direktørområdet Kundeservice

er proceseier

\"'1'aretager den løbende administra-

tion af systemerne vedrørende angivelse af udbytte, indberetning af udbytte samt re-

fusion af udbytteskat Kundeservice varetager ansvaret for afstemning mellem angi-

velse og indberetning samt ansvaret for afstemning mellem indeholdt udbytteskat og

den efterfølgende bogføring.

(. ..)

" (Resten udelades her, da der ikke var ændringer hertil)

Denne tilbagemelding kunne der imidlertid ikke opnås enighed om (bilag 240), idet Jonatan

Schloss svarede samme dag med e-mail til Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen og Winnie

Jensen:

"Jeg har svært ved at se, det er så simpelt.

KS Afregning er og var procesejer fsva hovedprocessen afregning. Men samtidig va-

retog og varetager afdelingen Betaling og Inddrivelse ejerskabet for alle ydelser og

processer indenfor forretningsområdet Inddrivelse.

Det kan jeg kun læse som krydsende ansvarsområder og vel den egentlige grund til at

der har været en fælles arbejdsgruppe igennem alle årene. Og vel også kimen til at

der ikke i tide er gået i dybden med det her. Fælles ansvar er ingens ansvar og alt det.

Efter yderligere e-mailkorrespondance blev der opnået enighed om en samlet tilbagemel-

ding til SIR den 18. september 20.15, hvor Jim Sørensen skrev følgende e-mail til Kurt

Wagner med cc. Jan Topp Rasmussen, Jens Sørensen, Winnie Jensen og Jonatan Schloss

(bilag 241):

"Kære Kurt

Her er som aftalt en samlet tilbagemelding.

Hvis det pt. er behov for mere vedrørende ansvaret for processer, så anbefaler vi at

SIR tager udgangspunkt i de udmeldinger, der gennem årene er sket på SKATS intra-

net- der findes materiale.fra organisationsændringen i 2009, i 2010 og 2013.

Med venlig hilsen

Jim Sørensen"

Med venlig hilsen

Jonatan Schloss

Side 173/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2313

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

---·---

Med e-mailen var Kurt Wagners "korte skriv" vedhæftet med rettelsesmarkeringer, som

følger:

"Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen

Den nuværende ansvarsfordeling på udbytteområdet blev implementeret forbindelse

med organisationsændringen pr. 1. april 2013.

Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende ud-

bytteskat samt refusion herafforankret ved følgende direktørområder:

•

Kundeservice

•

Inddrivelse

•

Indsats

---1+

Proceseier

Skattegab

Vurdering af kontroller samt kontrolniveau

Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnet for-

deling af arbejdsopgaver på de enkelte direktørområder. Ved organisationsændrin-

gen pr. 1. april 2013 blev der ikke gennemført en vurdering af kontrollerne i forbin-

delse med udbytteadministrationen.

Der

blev .salede.\ ikke aktivt taget stilling til kontrolniveauet pa udb_rtreommder, her-

under en opdeling af kontrollerne i de enkelte forretningsgange

u1111t

kontroller af

overvågende karakter Son, en følge herc[l blev der ikke taget .'}ti/!ing til en el'enlliel

.fhrdeling

C!l

kontroller pa de involverede direktoromradcr. Or~ani.sationrn::ndringen

hal'Cle ikke til.formal at tage aktiv stilling til disse ommder.

SKI

T.\

kontrol af udbytteskatten følger dog ho1wl.\porer i SKI T.for kontrol med de

.forskellige pi igler og ornrordnet ser fordelt solede.\

Tabel

Fordeling qf'kontroller med udbytte

Kontrol

Forretningsonmide

Bogholderikontroller

Inddnvelse

Kundeservice

Indsats

Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række

delprocesser, der er forankret ved de involverede direktørområder.

Bemærkning

Opgaven on?fatter gennen?forelsen

kontroller

(fb-.

med betalings- og

regnskabsopg_ verne

herunder

qf-

stemninger. kontrol

udbetalings-

grund/ag mv.

Procesejeropgaven er bl.a. beskrevet

i ydelseskortet angivelser

De skallegabsretlede indsat.wktivite-

Side 174/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2314

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

·-·····--··"'··-

----

ler tilrellelægge.s med fokm pa at

opna storsl tnulig ejfekt pa skallega-

bet. Det betyder, at indsatsen har.fh-

kus på sikre korrekt angive/:;e og pa-

ligning qf skatter og qfg(fter, saml at

påvirke borgerne\' og virksomheder-

nes ac{færd i retning c{l storre e.fier-

reltelighed.

Der ble,·

;a,ledes

ikke

<1ktivl

u1gel

.·,tillin.r..,·

til

kønlrok11l'em1et

ud-bytteøm,··Bdet,

Her

w.·

1 11

! 1

t"1cle··

e·1

'>pdeU·w

1ctn•··o1ter·ie

d-e

e·1

h l f

før··e••1i•1~··g.c"1ge ' c·11

F J

lc011

··0t1e•· uf

r;7,

a l l f l',

•

·e

ll-i,/ &.. i &. . ;

11f

m·e·Tege·,de

iæ··alc

e··

. ..

Iw·11 e·1

fø l'<f!

i.:ie··<:1f

blf:H'

de··

i,,

•

~•i/{:,,R

lfi,

e·1

e,•ew1·e

,:,

}

)

1-.

Direktørområdet Inddrivelse

varetager den løbende udbetaling af udbytteskatterefu-

sion. Processen omfatter udbetaling af ansøgt udbytteskatterefusion fra aktieejere,

der er omfattet af udenlandsk skattepligt. Processen omfatter

det væsentligste føl-

gende elementer:

•

Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagt påkrævede dokumenter

•

Kontrollere, at anmodningen er bilagt relevante dokumenter

•

'Efterregning af det anmodede beløb for udbytteskatterefusion

•

Udbetaling af udbytteskatterefusion

Direktørområdet Indsats

gennemfører løbend<! projekter med henblik på at reducere

"Skattegabet". For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats ikke gen-

nemført indsatsprojekter rettet mod refusion af udbytteskat (Se afsnit xx, henvisning

til afsnittet vedr. 1. forsvarslinie).

Direktørområdet IT

initierer løbende ændringer af IT-understøtningen ændringsøn-

sker fra de enkelte procesejere henhold til ændringsønsker fra de enkelte procesejere.

Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning herunder vurdering af

det etablerede kontrolniveau

Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar)

i>'aretager den løbende administra-

Direktørområdet Kundeservice

er proceseier og F

tion af systemerne vedrørende angivelse af udbytte, indberetning af udbytte samt re-

fusion af udbytteskat Kundeservice varetager ansvaret for afstemning mellem angi-

velse og indberetning samt ansvaret for afstemning mellem indeholdt udbytteskat og

den efterfølgende bogføring.

Side 175/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2315

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

·····················- - - - -

I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af udbytte-

området på tværs af de involverede direktørområder.

De.•

dø%;

Ol'er/or .'-nle,•-.·1

Revi

sion r:mftwl. al det red

ør,..,·•tmi.\•f.•tioiHændringen

apwi! 20!3 1·tw.forud

w1,

al d-irek.

1•

omnrdet Kwuk.r;er11iee skulle røretage del

Hamlede

p,•·ocesejenmsw:w

øg

ikke

kun

-1€1

"l'l'l'"e

de·1

de'

·p"oce··se·1

•

tk"

e··

•

fø··8·1

,·et

•

Ku·1tk

·e·,·;ce

• ,.

Ree

)

1•

µroe-es

...,

•

f . ,

·•·e•

{

ejen,·kahet tleg wvrel

j-i>nmkrel 11efl

.r;tm1t!ige I

direktoromrnder

l:;eriotk1:i e_f,ier

<Jl'ge

nisation rnmd-ringen.

Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har

tillige medført, at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har

kunnet udgøre en platform for løbende velbegrundede ændringer afprocessen for ud-

bytteskat

Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke

er ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den samlede udbyt-

teproces. De enkelte involverede direktørområder vil ud over at være ansvarlige for

en løbende vurdering og efterfølgende forbedring af den del afprocessen, der er for-

ankret ved det pågældende direktørområde ligeledes være ansvarlig for en samlet og

effektiv udbytteproces.

Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet

Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat im-

plementeret p å udbytteområdet:

I forhold til konklusionerne i SIR's rapport af 24. september 2015 (bilag 3) henvises til det

ovenfor under pkt. 1.1. anførte.

Følgende skal imidlertid fremhæves:

Det fremgår af Borger- og retssikkerhedschefens rapport, side 10-11, at:

"Af SIRs rapport 2015 fremgår følgende under kapitel 11.3.2. 3 Kontrol af samlet ud-

bytterefusion pr. selskab:

"Intern Revision har konstateret, at der i 3S er etableret en systemkontrol, som orien-

terer sagsbehandleren, hvis der for et selskab er anmodet om et højere refusionsbe-

løb, samlet set, end selskabet har angivet i udbytteskat.

Afstemning mellem angivelse og indberetning

Afstemning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring

Bilagskontrol i forbindelse med udbetalingen af refasionsbeløb

Løbende regnskabsgodkende/ser.

Side 176/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2316

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Ved revisionens gennemgang blev det oplyst, at kontrollen i relation til enkelte børs-

noterede selskaber ikke har kunnet gennemføres i 2013 og 2014,fordi enfejl i 3S be-

virkede, at det ikke var muligt at "taste" modtagne refusionsanmodninger på det ud-

loddende selskabs angivelse.

Primo juli 2015 blev systemet ændret, hvorefter 3S igen i alle tilfælde har kunnet

sammenholde refusions-anmodninger i 3S med angivelsen af udbytteskat.

Borger- og retssikkerhedschefen har, efter gennemgang af materialet fået forståelsen

af, at der har været følgende forløb omkring den omtalte fejl:

I april 2014 indberettede en medarbejder fra Regnskab (Inddrivelse) fejl ved indbe-

retning på to CVR. nr. (grøn skærm) til journalpostkassen for 3S. Systemejer (IT)

fejlmeldte dette til leverandøren af 3S

CSC,

og henviste til tidligere rettelser affejl

med grøn skærm i forbindelse med udbytteskat.

I april og maj 2014 korresponderer IT og CSC om problemstillingen. IT spurgte her-

under bl.a. om "Hvorfor har de tidligere rettelser ikke forebygget både dump og grøn

skærm i billederne 'Udbytteangive/se' og 'Udbytteindberetning'?"

I maj informerede IT procesejer (Kundeservice) om CSC's forklaring på Grøn skærm,

herunder, at "SKAT skal tage stilling til om det altid er højeste udbyttenr. der skal

benyttes ved indrapportering af FDU'er"

Den 29. april 2015 modtog IT en mailfra CSC om "dumps" vedrørende 9 CVR num-

re. Igen 15. juni modtog IT meddelelse fra CSC om dumps i produktionen i 3S. IT fo-

respurgte både i april og juni Kundeservice om, hvad der skete i Regnskab, Høje

Taastrup, der kunne forårsage dumps. Kundeservice spurgte Inddrivelse i april og

juni og videreformidlede forklaringerne til IT CSC meddelte, at det ville koste 35 ti-

mer at rette fejlen. Der korresponderes 19. juni mellem Kundeservice og IT om beta-

ling for fejlrettelse, hvor det fremgår, at hverken Kundeservice (aktivitetsnummer til

"mindre udvikling" var lukket og måtte ikke anvendes) eller IT (3S budget for vedli-

gehold og support var beskåret) havde budget hertil. Den 29. juni, 2015 bestilles ret-

telse, max. 35 timer hos CSC underskrevet afIT Drift. Rettelsen var klar til test den 2.

juli 2015.

Borger- og retssikkerhedschefen har f ået oplyst fra Kundeservice, at for så vidt angår

de unoterede selskaber, så har kontrollen virket med undtagelse af nogle selskaber

nemlig de selskaber hvor der kun er indberettet udbyttemodtagere, hvor den indbyg-

gede kontrol ikke har virket siden en systemomlægning i januar 2014. Kundeservice

er blevet opmærksom på problemstillingen med de unoterede selskaber, hvor der kun

er indberettet udbyttemodtagerangive/se, i november 2015.

Side 177/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2317

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Anmodninger om refusioner, der er modtaget via regnearks ordningen (bankordnin-

gen) ikke registreret i system 3S, hvorfor dette systems maskinelle kontrol ikke er re-

levant i relation til denne ordning.

Det materiale, der lå til grund for Borger- og retssikkerhedschefens rapport om dette punkt,

fremlægges som

bilag 242.

Materialet udgør et notat og en række e-mails mellem IT-drift

og CSC i perioden april og maj 2014 samt e-mails i perioden fra april 2015 til november

2015.

Dorthe Pannerup Madsen ses at være med cc. på to e-mails

(bilag 243),

mens hverken Jens

Sørensen eller Richard Hanlov optræder i korrespondancen.

Den 9. november 2015 holdt Kurt Wagner møde med Jonatan Schloss, Winnie Jensen, Jens

Sørensen og Jim Sørensen i forbindelse med at skatteministeriet havde bedt om en undersø-

gelse af sagen om udbytteskat.

Der foreligger et mødereferat fra mødet

(bilag 244),

men det fremgår ikke, hvem der har

udarbejdet referatet. Kurt Wagner er ved e-mail af 7. juli 2016 anmodet om at oplyse, hvem

der h~r udarbejdet referatet og i øvrigt om at uddybe nærmere om mødet. Kurt Wagner er

imidlertid - trods adskillige rykkere - ikke vendt tilbage med et svar.

Mødereferatet har følgende indhold:

"Referat af møde hos skat 9/ 11-15

Kurt Wagner har afholdt et møde med Jonathan Schloss, Winnie Jensen, Jens Søren-

sen og Jim Sørensen i forbindelse med, at SKM'eren bad ham undersøge sagen tilba-

ge i august 2015. Det, gjorde han.fordi han ønskede atfå klarhed over ansvarsforde-

lingen i forbindelse med udbytte mellem de forskellige afdelinger. Ikke på person-

niveau, men på funktionsniveau. Beskrivelserne af ansvarsområder mv., som udar-

bejdet ved organisationsændringen i 2013, var således ikke med sikkerhed gældende i

praksis.

Der var ikke enighed mellem de fire direktører om, hvor ansvaret for processen med

udbytte var forankret. F.eks. troede Jens Sørensen, at han blot skulle eksekvere udbe-

talingerne, og at udbetalingsprocesserne lå i Kundeservice.

Efter samtalen sendte Kurt Wagner et notat ud·til de.fire, hvor han gav sin definition

af ansvarsfordelingen. De fire har godkendt dette, så der er altså nu enighed herom.

Det er aftalt, at vi skal have dette notat fra SKAT. Kurt Wagner vil tage kontakt til

SKAT mhp., at vi får dette. KW oplyst i øvrigt under hånden, at Jonathan S i første

Side 178/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2318

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

·························-----

omgang sagde direkte til KW, at Kundeservice havde ansvaret, men da KW efterføl-

gende skrev det ned, ville han ikke anerkende det.

Problemet har været, at der ikke har været gennemført kontrol med udbetalingerne i

Kundeservice. Derfor har Udbetalingsdelen ikke bare skullet eksekvere udbetalinger-

ne, som denne afdeling gør i qndre sammenhænge. Men det har også været svært for

Udbetalingsdelen, fordi de ikke har fået noget bedre materiale at arbejde med. KW

påpeger, at udbetalingsgrund/aget burde have været tjekket, men dette er ikke sket.

Den nødvendige lovændring er gennemført i to omgange, dvs. for de børsnoterede og

ikke-børsnoterede selskaber. Lovændringen har dog ikke ført til ændrede udbeta-

lingsprocesser, dvs. man har ikke udnyttet lovændringerne til at få nogle hensigts-

mæssige procedurer.

SKAT er løbende blevet præsenteret for problemerne på udbytteområdet. Der er også

etableret opfølgning i form af en arbejdsgruppe, men gruppen er ikke kommet med en

løsning på sagen. Til sidst blev gruppen "lukket", hvilket vil sige, at direktionen ikke

længere interesserer sig for arbejdet. Arbejdsgruppen havde imidlertid ikke leveret

noget brugbart, reelt ingenting.

Dorthe Pannerup:

Det er uvist, hvilket opdrag, som Dorthe Pannerup har fået i for-

bindelse med kontrol af udbetaling af udbytteskat. Det fremgår ikke af tilgængeligt

materiale. Hun har haft ansvaret for SAP38, men hvad hun har haft ansvaret for er

ikke klart.

Det vil nok være en god ide, at vi får stillingsprofilerne fra SKAT, så vi ved, hvad

hver funktion har haft ansvaret for.

Dorthe Pannerup Madsen har refereret til Rene Frahm Jørgensen. Kontorchef Orla

Kristensen er fratrådt i april 2015. Rene Frahm Jørgensen og Frank Høj spurgte

Dorthe Pannerup for første gang i 2014, hvorfor der var så store udsving i udbetalin-

gerne af udbytte. Dorthe forklarede dette med investeringer foretaget i amerikanske

pensionskasser.

Dorthe Pannerup har tidligere gjort opmærksom på (over for hvem?), at det var et

problem, at der ikke var så god en bemanding i afdelingen, og at der var meget syg-

dom.

Afrapporteringerne er ikke gået til SKAT men til departementet.

Richard Hanlov:

Richard Hanlov havde ansvaret for digitaliseringen som underdi-

rektør i Kundeservice. Han havde dog uddelegeret den del af digitaliseringen, der

Side 1791

218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2319

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

vedrørte udbytte til Susanne Thorhauge. Digitalisering og udbytte var kun en lille del

af hans portefølje. Det er Richard Hanlov, der har haft det operationelle ansvar. Ri-

chard Hanlov kendte til problemstillingen, idet han som underdirektør sad med i de

relevante fora.

Som det er beskrevet i mødereferatet, var der som udgangspunkt ikke enighed mellem di-

rektørområderne om forankringen og ansvaret for udbytteskatteområdet. Forud for mødets

afholdelse var der da også en omfattende e-mailveksling mellem direktørerne for Inddrivel-

se, Indsats og Kundeservice vedrørende opgavefordelingen.

1.3. 7

Regnskabsgodkende/ser

SIR har i sin rapport af 24. september 2015 (bilag 3), side 8, at:

Det er vores vurdering, at den løbende regnskabsgodkende/se ikke er funderet i en sy-

stematisk regnskabsanalytisk efterprøvning af regnskabstallene.

Om risiko- og kvalitetsstyring skriver Borger- og retssikkerhedschefen (bilag 12), side 15:

"4.8 Risiko- og kvalitetsstyring

2010- 2013:

Om risiko- og kvalitetsstyringfremgår følgende af "Regnskabsinstruks for Skattemini-

steriets Koncern§ 38" og "Internt kvalitetsstyringssystem"

Direktøren for regionen har det overordnede ansvar for, at der gennemføres risiko-

og kvalitetsstyring i overensstemmelse med gældende regler.

•

Skattedirektørerne har inden for de landsdækkende enheder og afdelinger i skat-

tecentrene fået delegeret ansvaret for gennemførelsen af den interne kvalitetssik-

ring.

•

Afdelingslederen er ansvarlig for gennemfør~lse, afrapportering og dokumentati-

on i egen afdeling.

•

Regionssekretariatet er bl.a. ansvarlig for

hver måned i en status til skattedirektøren/viceskattedirektøren at lave en

opfølgning på hvilke afdelinger der.har/ikke har afsluttet I udført den in-

terne kvalitetssikring og rykke afdelingslederen, hvis der ikke er foretaget

intern kvalitetssikring.

udarbejde kvartalsrapport.

"Vi

har tillige konstateret, at den efterfølgende opfølgning på regnskabsdata i forbin-

delse med de løbende regnskabsgodkende/ser har været mangelfuld.

kan således

konstatere, at perioderegnskaberne, der omfatter udbytteskat samt refusion af samme,

er godkendt uden forbehold.

Side 180/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2320

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

···-·······- ···············-

· - --

udlede tendenser og påpege problemområder.

analysere og vurdere den interne kvalitetssikring.

Borger- og retssikkerhedschefen har fra Økonomi modtaget udtræk af de interne kon-

troller på udbytte enhedenfor perioden 2013-2015. Det fremgår heraf, at:

Der har ikke været hverken kvalitative eller kvantitative kontrolpunkter for enhe-

den som specifikt rettede sig mod kontrol af grundlaget for udbetaling af refusio-

ner af udbytteskat.

De gennemførte interne kontroller som enheden har indberettet i perioden 2013-

2015, er alle blevet indberettet med et 0-fejls resultat.

. Den nævnte regnskabsinstruks for Skatteministeriet

(bilag 245)

er i seneste relevante

udgave dateret 27. november 2014 angiver at være udfærdiget i henhold til Finansministeri-

ets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011.

I det gennemgåede materiale har hverken Økonomi, Controlling kontoret eller Regi-

onssekretariatet for Midtjylland påpeget problemer eller udarbejdet analyser og vur-

deringer vedrørende refusion af udbytte-skat, på baggrund af den interne kvalitetssik-

ring.

Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået risikoark for 20]5 for Kundeser-

vice. Der ses ikke at være nogen henvisninger eller omtale af risici/problemer som er

forbundet med problemstillingen vedr. refusionen af udbyttebetalingen.

2013

2015:

•

Direktøren for forretningsområdet har det overordnede ansvar for, at der gen-

nemføres risiko- og kvalitetsstyring i overensstemmelse med gældende regler.

•

Underdirektørerne har inden for de enkelte afdelinger i forretningsområderne få-

et delegeret ansvaret for gennemførelsen af den interne kvalitetssikring.

•

Funktionsleder/kontorchef er ansvarlig for gennemførelse, afrapportering og do-

kumentation i egen driftsenhed.

•

Controlling kontorerne er ansvarlige for bl. a

at udarbejde kvartalsrapporter for den interne kvalitetssikring.

udlede tendenser og påpege problemområder for de konstaterede fejl og-

så på baggrund af resultater for tidligere perioder.

vurdere og analysere den interne kvalitetssikring.

fastlægge de interne kontroller i samarbejde med funktionsle-

der/kontorchef og underdirektør så alle de obligatoriske kontroller fore-

tages.

Side 181/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2321

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Det anføres indledningsvis i instruksen, at den via intranettet er tilgængelig for alle ansatte i

ministeriet. Det angives videre direkte, at alle medarbejdere i SKAT, der har ansvar for eller

er beskæftiget med opgaver af regnskabsmæssig betydning, skal være bekendt med instruk-

sen.

Underdirektøren for Betaling og Regnskab (i den konkrete periode Rene Frahm Jørgensen)

havde ansvaret for, at instruksen løbende blev vedligeholdt.

Der er angivet specifikke konkrete retningslinjer for, hvilken fremgangsmåde, der skal føl-

ges, hvis der i konkrete sager skal ske fråvigelse fra instruksen. Fremgangsmåden indebærer

bl.a., at Rigsrevisionen og SIR skal informeres.

Instruksen indeholder en nærmere redegørelse for SKATs opgaver, organisering og ikke

mindst meget detaljerede regler for den regnskabsmæssige opgave.

Om den interne risiko- og kvalitetsstyring henvises til dokumentet internt kvalitetsstyrings-

system

(bilag 246),

hvor indholdet er som beskrevet af Borger- og retssikkerhedschefen

ovenfor.

Om indholdet af den kontrol, der i alle sammenhænge skal foretages, hedder det i instruk-

sens pkt. 2.2.2.1. om den formelle og materielle kontrol:

Materiel kontrol

"De dokumenterede skatte-, told- og afgiftskrav skal underkastes en formel kontrol,

herunder efterregning, og en materiel kontrol.

Formel kontrol

Den formelle kontrol foregår i stort omfang automatisk, som følge af den øgede digi-

talisering.

Borgere og virksomheder har kun adgang til at indberette i eget navn og for de krav,

de er registreret for. Der er ligeledes indbygget en række kontrolforanstaltninger i

systemerne til at undgåfejltastninger, samt til at afstemme indtastede beløb.

For så vidt angår manuelle bilag/angivelser/deklarationer er den formelle kontrol ob-

ligatorisk og skal sikre angivelsers og dokumenters ægthed og gyldighed. Det skal

kontrolleres, at der foreligger de nødvendige oplysninger samt foreskrevne underbi-

lag og dokumentationer, og der skal ske kontrol af satser og beregninger.

Det fremgår (pkt. 1.2.), at det overordnede regnskabsmæssige ansvar og bogføringsopgaven

ligger hos Betaling og Regnskab, i Inddrivelsessøjlen.

Side 182/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2322

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Den materielle kontrol skal indeholde en vurdering af oplysningerne, således at det

konstateres, at oplysningerne svarer til de faktiske forhold. Kontrollen kan gennemfø-

res løbende eller som efterfølgende kontrolfunktion som led i SKATs indsatsarbejde.

Den materielle kontrol skal indeholde en vurdering af, om oplysningerne er sandsyn-

lige i forhold til f eks. oplysninger fra virksomheden/borgeren og SKATs viden.

Den materielle kontrol skal dokumenteres.

For så vidt angår den løbende regnskabsaflæggelse, fastlægges proceduren herfor detaljeret

i instruksen pkt. 2.6, hvor det bl.a. hedder:

I forbindelse med regnskabsaflægge/sen foretages følgende kontroller:

•

en vurdering af om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den forløbne

periode under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste to regnskabsår

med udgangspunkt i udviklingen i de enkelte perioder samt år-til-dato (sand-

synlighedskontrol). For afvigelser, der undersøges i forbindelse med sandsyn-

lighedskontrollen skal forklaringerne dokumenteres eller vedlægges som bilag.

•

en kontrol af sammenhængen med underliggende systemer

•

en kontrol med at aktiver og passiver er korrekt opgjort

•

en kontrol med at beholdningskonti er regnskabsmæssigt afstemt

•

en kontrol med at registreringerne i statens centrale økonomisystem er i over-

ensstemmelse med

•

registreringerne i SAP38-bogholderiet.

Dette sker efter en vejledning der beskriver hvordan regnskabsaflægge/sen er tilrette-

lagt.

Vejledningen udarbejdes og vedligeholdes af SKAT, · Inddrivelse, Betaling og Regn-

skab, § 38 kontoret.

Underdirektøren for Betaling og Regnskab og kontorchefen for § 38 kontoret skal

hver måned, inden udløbet af den efter regnskabsperiodens følgende måned, godken-

de og indsende SAP 38- regnskabet til Skatteministeriets departement, Intern Regn-

skab

Rigsrevisionen og Skatteministeriets Interne Revision. Hvis underdirektøren

for Betaling og Regnskab eller kontorchefen for § 38 kontoret er fraværende godken-

"SKAT, Inddrivelse, Betaling og Regnskab,§ 38 kontoretforetager efter udgangen af

hver måned efter en fastsat kørselsplan, og i overensstemmelse med de afModernise-

ringsstyre/sen fastsatte tidsterminer, filoverførsel af ovennævnte regnskabs-

oplysninger til Statens Koncern System (SKS).

Side 183/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2323

Kammeradvokaten

31 . A GUST 2016

des i dennes fravær af kontorchefen for Betalings- og Regnskabskontoret. Det skal

anføres i følgebrevet, at der er foretaget afstemning mellem det centrale økonomisy-

stem og SAP38-systemet, jf § 36, stk. 2 i regnskabsbekendtgøre/sen. Det skal anføres,

hvis der i forbindelse med kontrollen af regnskabet er konstateret væsentlige fejl, og

hvornår rettelse heraf vil finde sted.

At Rigsrevisor og SIR løbende modtog regnskabsmaterialet var gældende fra 17. marts

2014.

Som proceduren er beskrevet, modtog direktøren for Inddrivelse eller den øvrige direktion i

SKAT ikke de månedlige regnskaber, der gik fra betaling og regnskab til departementet.

I forhold til godkendelsen af de månedlige regnskaber bemærker Borger- og retssikkerheds-

chefen sin rapport (bilag 12), side 18, pkt. 4.10:

Fra januar 2010

12. marts 2014: koncerndirektøren og direktøren for Region

Midtjylland

Fra 12. marts 2014: direktøren for SKAT og direktøren for Inddrivelse

Det fremgår af regnskabsinstruksen, at de lokale regnskabsgodkende/ser sendes fra

funktionsleder i den enkelte enhed til Regnskab 1(2010

marts 2014) I § 38 kontoret

(siden marts 2014), hvor de samles i en central regnskabsgodkende/se efter at der er fo-

retaget en sandsynlighedskontrol. Regnskabsgodkende/ser og regnskabsinstruksen er

nærmere omtalt i bilag 2. Arbejdsgangen vedrørende de centrale regnskabsgodkende/-

ser er herefter:

2010-2014:

2014 -2015:

"Skattedirektøren for Regnskab, skal hver måned, inden udløbet af den efter regn-

skabsperiodens udløb følgende måned, godkende og indsende SAP38-regnskabet

til Skatteministeriet, Koncerncenteret.

"Underdirektøren for Betaling og Regnskab og kontorchefen for § 38 kontoret

skal hver måned, inden udløbet af den efter regnskabsperiodens følgende måned,

godkende og indsende SAP 38-regnskabet til Skatteministeriets departement, In-

tern Regnskab 1, Rigsrevisionen og Skatteministeriets Interne Revision."

"Retningslinjerne for den regnskabsmæssige forvaltning på § 38 området, herunder for

regnskabsgodkende/ser fremgår af "Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern §

38" Regnskabsinstruksen er godkendt af

Side 184/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2324

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Der har været bemærkninger om et stigende beløb for refusion af udbytteskat

de ne-

denfor oplistede perioder. Bemærkningerne er gengivet i skema i bilag 2.

Periode

Lokalregnskabsgod-

kendelse

Central regnskabs-

godkendelse

Sandsynlighedskontrol

2012

november

December

2013

Juni

Juli

2014

Juni

Juli

August

September

Oktober

november

december

2015

Januar

Maj

f ebruar

april

Maj

j uli

august

Juni

nævner samlet ÅTD

udbetalt

kr pgaferie

Of!syf!dom

Svigssagen omtales

Forklaring på stigning

Det stigende refusionsbeløb er i juni 2014 forklaret ved:

i den lokale regnskabsgodkende/se skrives, at en årsag kan være at flere amerikanske

pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder

i sandsynlighedskontrollen og den centrale regnskabsgodkende/se fremgår, at stig-

ningen skyldes amerikanske pensionskassers opkøb.

Side 185/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2325

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

.......................

_____

Forklaringen gentages i :

Periode

2014

juli

august

september

oktober

november

december

2015

j anuar

juni

juli

Lokalregnskabsgod-

kendelse

Central regnskabsgod-

kendelse

Sandsynlighedskontrol

maj

I forbindelse med sandsynlighedskontrollen for april 2014 var der følgende e-mailveksling:

"Hej Birgitte,

Bente Ekelund Oddershede fra Betaling & Regnskab skrev den 14. maj 2014 til Birgitte

Normann Grevy

(bilag 247):

Håber du kan hjælpe medfølgende?

I forbindelse med sandsynlighedskontrollen for april måned er jeg stødt p å kt. 2236,

FO 1156, der har en saldo på 612 mio.

kr.

Jeg har tidligere forstået at kontoen primært anvendes til udbetalinger i henhold til

DBO 'er, at udbetalingerne foretages i bundter

ofte til en bank, der så videre/orde-

ler til endelig modtager. Der er således ikke debitorkontering inde over disse udbeta-

linger.

Har du mulighed for at se, om der i april måned er tale om sådanne bundt-overførsler

(det tyder underkontoarten p å), og om den noget høje saldo i al væsentlighed skyldes

overførsel til ganske få virksomheder? Jeg har tidligere kunnet forstå på Inge Lise, at

Side 186/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2326

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

.....................

--~--

bundterne har indeholdt oplysninger om den videre overførsel fra banken. Jeg er ikke

interesseret i se-numre.

Birgitte Normann Grevy svarede de~ 19. maj 2014 (fortsat bilag 247):

"Det er primært til banker. Der er hvert år store udbetalinger i april, maj og juni."

En måned senere, den 19.juni 2014, rettede Bente Ekelund Oddershede på ny henvendelse

til Birgitte Normann Grevy (fortsat bilag 247):

"Hej Birgitte,

Mit spørgsmål ligger i forlængelse af nedenstående mail fra sidste måned og jeg hå-

ber du kan hjælpe mig.

På kt. 2236, FO 1156 er der i maj måned en saldo på 1,4 mia.

kr.

Det er en stigning

på 1 mia.

kr.

i forhold til samme periode sidste år. Det er så stor en stigning, at jeg

har brugfor lidt mere information.

Der er særligt to posteringer

begge med underkontoart 415, der giver den enorme

saldo. Jeg går ud fra det er bundt-overførsler til banker. Har du mulighed for at se

om bankerne skal videreover/øre til få enkeltdebitorer, eller om der skal ske videre-

overførsel til en masse små? Ingelise Baumann har før kunnet hjælpe mig med disse

oplysninger. Jeg er ikke interesseret i at kende eventuelle se-nr.

Hvis det er til nogen hjælp har jeg nedenfor indsat den interne note jeg i juni sidste år

lavede til sandsynlighedskontrollen efter at have talt med Ingelise Baumann.

Jeg kan forudse jeg kommer til at sende en tilsvarende mail, når jeg skal lave sand-

synlighedskontrol for juni. Der er (indtil videre) to store posteringer på hhv. 0,5 og 1

mia.

kr.,

for hvilke jeg vil være interesseret i de samme oplysninger.

[red: Den interne note]

"FO1156+1157, konto 2236. Periodens saldo udgør 738,1 mio.

kr.,

hvilket er en

stigning på 485,6 mio.

kr.

i forhold til samme periode sidste år, der udgjorde 252,5

mio.

kr.

Heraf kan 3

5, 8 mio.

kr.

henføres til udbetaling i henhold til DBO, hvoraf to poster

(bundter) udgør 551,1 mio.

kr.

Inge Lise Baumann har oplyst at Regnskab får besked fra sagsbehandlerne om hvor

meget der skal udbetales i henhold til DBO. Udbetalingerne foretages gerne i bundter

og ofte til en bank, der så viderejorde/er. Der er ikke debitorkontering inde over disse

udbetalinger.

Side 187/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2327

Kammeradvokaten

.......................

- - - - -

31. AUGUST 2016

Desuden har hun oplyst at de to bundter indeholder oplysninger om overførsler til to

virksomheder på hhv. 406 mio.

kr.

og 127 mio.

kr.

Tilsammen 533 mio.

kr.

Periodens saldo skønnes OK.

Samme dag, den 19.juni 2014, svarede Birgitte Normann Grevy (fortsat bilag 247), at:

"Hej Bente

Af udbetalingen på 304.036.801,83, som består af overførsler til aktionærer i udlan-

det, er 209.512.503,40 til bank i USA, som fordeler det videre ti/flere debitorer.

Af udbetalingen på 804.888.526,41 er der en overførs~l på 636.659.960,50 også til

bank i USA, som fordeler til flere debitorer.

Hvis det skal præciseres mere, henviser jeg til Sven Nielsen, som er sagsbehandler.

Ved en e-mail af 1. juli 2014 spurgte Dorthe Pannerup Madsen, om Bente Ekelund Odders-

hede havde "brug for yderligere information." (fortsat bilag 247).

Hertil svarede Bente Ekelund Oddershede samme dag:

"Kære Dorthe,

Nej tak, umiddelbart har jeg ikke brugfor yderligere. Men hvis der skulle komme

nærmere spørgsmål til nedenstående vil jeg rette henvendelse til Sven Nielsen, som

der er henvist til nedenfor. Det er en voldsom stigning i forhold til sidste år, men da

der tilsyneladende ikke er tale om fej/posteringer, og at der er sket registrering på

baggrund af besked fra sagsbehandlere (sædvanlig procedure for registrering). Men

hvis I ikke har lavet om i jeres procedurer, der ikke har været væsentlige lovændrin-

ger eller andet der kan udmønte sig i store udsving mener jeg at nedenstående må

være tilstrækkeligt i første omgang.

Forklaringen om, at stigningen i udbetalingerne skyldtes amerikanske pensionskassers op-

køb af aktier, findes første gang i godkendelsen af juni regnskabet. Forklaringen .synes at

stamme fra den e-mailveksling, der var mellem Dorthe Pannerup Madsen og Rene Frahm

Jørgensen primo juli 2014:

Dorthe Pannerup Madsen skrev således den 1. juli 2014 følgende e-mail til Bente Ekelund

Oddershede med cc. Rene Frahm Jørgensen og tre andre

(bilag 248):

"Kære Bente

Side 188/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2328

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

·······················----

Jeg laver i regnskabsgodkende/se for firmakode 6112 Udbytteskat

en bemærkning

om, at der konto 2236 i SAP38 er udbetalt pr 30. juni 2014 i refusion til udenlandske

aktionærer

4.116.519.370 mia

kr,

hvilket sammenlignet med totaltalletfor 2013

2.851.494.605 mia

betyder en stigning på 1.265.024. 765 mia

midtvejs i 2014."

Rene Frahm Jørgensen spurgte meget kort tid efter Dorthe Pannerup Madsen (fortsat bilag

248):

"Hej Dorthe

Hvad er årsagen?

MvhRene"

Hertil svarede Dorthe Pannerup Madsen ved e-mail af3.juli 2014 (fortsat bilag 248), at:

Arsagen er, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske virksomhe-

der.

De amerikanske pensionskasser skal ikke betalt dansk skat, så derfor de meget store

tilbagebetalinger.

Med venlig hilsen

Dorthe P"

Igen året efter i 2015 er der e-mailveksling mellem Dorthe Pannerup Madsen og Rene

Frahm Jørgensen.

I forbindelse med at Dorthe Pannerup Madsen ved e-mail af 10. juni 2015 fremsendte Rene

Frahm Jørgensen en orientering om "regnskabsgodkendelse for FK 6112 Udbytteskat"

spurgte Rene Frahm Jørgensen samme dag

(bilag 249):

"Hej Dorthe

Tak for det tilsendte. Der er tale om en meget stor stigning i refusionsdelen

har vi

nogen forklaring på det?"

Hertil svarede Dorthe Pannerup Madsen dagen efter, den 11. juni 2015, (fortsat bilag 249)

at:

"Kære Rene

Side 189/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2329

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

...........................

___

"Stigningen på refusionsdelen skyldes kan blandt andet begrundes med.flere ameri-

kanske pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder, i f eks Novo Nordisk,

TDC.

De amerikanske pensionskasser betaler ikke dansk skat, så derfor de meget store re-

fusioner på udbytteskat.

Endvidere A P Møllers salg af aktierne i Danske Bank, hvilket betyder et ekstraordi-

nært stor udbytte til aktionærerne.

Som følge affinanskrisen har Danske Bank i en længere periode ikke udloddet udbyt-

teskat, men har nu genoptaget udlodningen.

Annie Dam Sørensen sendte herefter den 10. september 2015 en e-mail til Susanne K. Jen-

sen og Dorthe Pannerup Madsen med følgende indhold (fortsat bilag 250):

"Hej Susanne og Dorthe

Uddrag af RR's brev af 819-2015:

(

'entrct!e re';!nskabsi:odkendelser

1. Foreligger der dokwnentationfor, .at det antages, at en del C(fstigningen kan skyldes

amerikanske pensionssleskaber foretager ·opkøb af danske selskaber.

.Jf

central-

regnskabsgodkendelse for periode 6

SKA Thar oplyst:

At dette besvares af§ 38 kontoret

Vi har følgende kommentar/besvarelse til dette punkt:

Der er i de lokale regnskabsgodkende/ser for juni og juli 201-4 oplyst følgende:

Juni:

På konto 2236 er der pr 30. juni 2014 udbetalt 4.116.519.370 mia kr i refusion til

udenlandske aktionærer, hvilket sammenlignet med totaltalletfor 2013 2.851.494.605

mia kr betyder en stigning på 1.265.024. 765 mia kr midtvejs i 2014.

I september 2015 rettede Rigsrevisionen henvendelse til SKAT ved en e-mail til Christian

Ibsen med udestående spørgsmål

(bilag 250).

Denne henvendelse videresendte Christian

Ibsen til Dorthe Pannerup, Madsen og Hanne Villemoes Hald, og Dorthe Pannerup Madsen

videresendte den igen til Susanne K. Jensen, der også sendte henvendelsen videre; denne

gang til Jakob Hauge, Annie Dam Sørensen og Ole Hyun Koch.

Side 190/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2330

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

En årsag hertil kan være, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i dan-

ske virksomheder.

De amerikanske pensionskasser skal ikke betale dansk skat, så derfor de meget store

tilbagebetalinger.

Juli:

På konto 2236 er der pr 31. juli 2014 udbetalt 4.837.590.953 mia kr i refusion til

udenlandske aktinærer.

Totaltallet for konto 2236 for 2013 var 2.851.494.605 mia kr, altså stigning på

1.986.096.348 mia kr ved udgangen afjuli måned 2014.

En årsag hertil kan være, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i dan-

ske virksomheder.

De amerikanske pensionskasser skal ikke betale dansk skat, så derfor de meget store

tilbagebetalinger.

I forbindelse med udarbejdelse af den centrale sandsynlighedskontrol for maj 2015

har vi på forespørgsel modtaget følgende oplysninger på baggrund af spørgsmål til

den lokale godkendelsesskrivelse for maj 2015 vedrørende stigningen i refusioner:

"Stigningen på refusionsdelen kan begrundes med flere amerikanske pensionskasser

foretager opkøb i danske virksomheder, ifeks Novo Nordisk, TDC.

De amerikanske pensionskasser betaler ikke dansk skat, så derfor de meget store re-

fusioner på udbytteskat.

Endvidere A P Møllers salg af aktierne i Danske Bank, hvilket betyder et ekstraordi-

nært stor udbytte til aktionærerne på ca 40 mia kr,

Som følge affinanskrisen har Danske Bank i en længere periode ikke udloddet udbyt-

teskat, men har nu genoptaget udlodningen.

Der er i den centrale sandsynlighedskontrol ikke modtaget yderligere dokumentation

for, at "det antages, at en del af stigningen kan skyldes at amerikanske pensions-

sleskaber foretager opkøb af danske selskaber.

Med venlig hilsen

Side 191/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2331

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Annie Dam Sørensen I Jakob Hauge"

Den 21. september 2015 skrev Dorthe Pannerup Madsen en e-mail til sig selv, hvori der

stod (fort~at bilag 250):

"Dokumentationen for amerikanske pensionkassers opkøb af aktier foreligger i form

af refusionsanmodninger, hvor Betaling og Regnskab har konstateret en markant

stigning ved den manuelle behandling af indgående refusionsanmodninger.

1.3.8

Ressourcer

Det fremgår af SIR's rapport af 24. september 2015 (bilag 3), pkt. 7.3, at:

"7.3

Refusion af udbytteskat -Antal årsværk

Siden fusionen i 2005 har opgaven vedrørende udbytteskat, herunder tilbagebetaling

i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, været omfattet afflere organisatori-

ske ændringer. Opgaven var oprindelig placeret i kontoret "Udbytte" i Skattecenter

Ballerup. Kontoret blev i forbindelse med en organisationsændring i 2009 overført til

en ny landsdækkende afdeling "Regnskab", og blev omdøbt til "Regnskab 2

men

videreført med samme leder og medarbejdere. Kontoret beskæftigede i årene 2005

2010 ca. 20 medarbejdere og løste ud over opgaverne med udbytteskat også opgaver

vedrørende

conto-selskabsskat, samt attestationer vedrørende skattemæssigt hjem-

sted. Opgaven vedrørende

conto-selskabsskat blev i 2010 flyttet til Horsens, og i

den sammenhæng reduceredes antallet af medarbejdere i "Regnskab 2" til 12 frem

mod 1. april 2013. Kontoret beskæftigede sig med både udbytteskat og attestationer.

SKAT gennemførte den 1. april 2013 en større organisationsændring, hvor afdelingen

"Regnskab" blev lagt sammen med "Betalingscentret" til afdelingen "Betaling og

Regnskab". "Regnskab 2" blev i princippet opløst og opgaver og medarbejdere over-

ført til et nyt kontor "DMOIDMS", hvor opgaven vedrørende udbytteskat kun udgjor-

de en mindre del. Opgaven vedrørende administration af udbytteskat løses i dag i to

kontorer "DMOIDMS" med ca. 35 medarbejdere og "SAP38,"med ca. 40 medarbej-

dere, men udgør kun en lille del af kontorernes opgaveportefølje. Samlet set anvendes

der ca. 5 årsværk på den administrative håndtering af udbytteskatten samt ca. 1 års-

værk til arbejdet med IT og vejledninger mv.

Gennem hele perioden har der været tale om, at selve kernen i administrationen af

udbytteskat, herunder formel kontrol af udbetalingsgrund/ag for tilbagebetaling i

henhold til dobbeltbeskatningsaftaler, kun har været en del af opgaverne i den/de en-

heder, som har løst opgaven. Der kan derfor ikke ud fra ændringer i organiseringen

og bemandingen af de relevante kontorer drages slutninger om ændringer af beman-

dingen af specifikke de/opgaver. Opgørelser af årsværksforbrug på de specifikke op-

Side 192/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2332

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

gaver tilbage i tiden vil være forbundet med stor usikkerhed, da der er sket ændringer

i opgaveafgrænsningerne i registreringssystemerne.

Afsnittet i SIR's rapport om ressourcer anvendt på udbytteskatteopgaven, er helt identisk

med det svar, der blev sendt fra Jens Madsen,

SKAT,

til Kurt Wagner, Intern Revision, ved

e-mail af 10. september 2015

(bilag 251).

I Borger- og retssikkerhedschefens rapport (bilag 12), er det på side 21 om ressourcer an-

ført, at:

Ressourcer

til

administration af udbytteskat

5.1 Arsværk

5.1.1 Inddrivelse

Det har ikke været muligt for Borger- og retssikkerhedschefen at få en præcis opgø-

relse af årsværksforbruget på opgaven med refusion af udbytteskat. Borger- og rets-

sikkerhedschefen kan udfra det gennemgåede materiale konstaterefølgende:

•

I oktober 2011 var der ca. 1, 2 årsværk på opgaven med refusion af udbytteskat,

ca. 4 årsværk på opgaven med tastning af udbytteskatteangive/ser, ca. 2,5 års-

værk på opgaven med attestation af udbyttetilbagesøgninger i udlandet og atte-

station af store selskaber generelt og ca. 3 årsværk på bogholderiopgaven.

Ledelsen i Betaling og Regnskab mener ikke, at antallet af medarbejdere kan op-

lyses mere detaljeret end det der fremgår af SIR 's rapport fra 2015 (kapitel 7.3).

HR og Stab har heller ikke oplysninger, der er mere detaljeret end i SIRs rapport.

Økonomi har oplyst, at tidsregistreringen i perioden 2013-2015, ikke var konkret

nok til, at man kan isolere det samlede registrerede forbrug på lige netop den del

af udbetalingsopgaven, der vedrører refusion af udbytteskat.

Opgaven med refusion af udbytteskat fremgår ikke afydelseskortet for "Udbyttes-

katteangive/ser". Ydelseskortet er omtalt i afsnit 5.2."

•

Det fremgår videre af rapportens side 22 og 23:

"5.1.2 Øvrige ressourcer

Til udbytteskatteopgaven er der desuden anvendt ressourcer fra:

(

•

2010-2012

•

Borger- og Virksomhed:

Side 193/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2333

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

..............................

___

5.2 Dimensionering

•

Det har ikke været muligt for Borger- og retssikkerhedschefen i det gennemgåede ma-

teriale at finde oplysninger om hvorledes eller på hvilken baggrund dimensioneringen

af ressourcer til opgaven med refusion af udbytteskat er sket.

Det fremgår af "Retningslinjer for registrering og dimensionering af timer", af 12.

januar 2012, udarbejdet af Koncerncentret, Styring:

Produktionsforum har ansvaret for fordeling af ressourcerne på de eksterne ydel-

ser, mens udvidet direktion har ansvaret for fordeling af ressourcerne på de in-

terne ydelser, fælles funktioner og betalt fravær.

Fra centralt hold fordeles ressourcerne på forretningsområdeniveau. I regioner-

ne vil det sige kundeservice basis, indsats basis, regionsekretariat og de lands-

dækkende enheder.

Det er ikke et krav, at enheder foretager en yderligere nedbrydning af dimensio-

neringen.

Udgangspunktet for dimensioneringen er, at årsværkene tildeles de enheder, som

er ansvarlige for produktionen af en given ydelse. Placeringen af årsværkene i

dimensioneringen skal stemme overens med registreringen af timeforbruget.

som procesejer for processerne på afregningsområdet

til planlægning og opfølgning på indsatsprojekterne. Indsatsprojekter

omtales i afsnit 4.5

samt de indmeldte deltagere i arbejdsgruppen der blev nedsat i 2010

til opfølgning på SIR rapporten fra 2010 og deltagere i OECD's

TRACE-projekt

•

Koncern IT

som systemejer

•

Jura og samfundsøkonomi

som ansvarlig for lovgivning og lovfortolkning,

samt de indmeldte deltagere i arbejdsgruppen der blev nedsat i 2010

til opfølgning på SIR rapporten fra 2010 og deltagere i OECD's

TRACE-projekt

2013-2015

•

Kundeservice

som procesejere og til deltagelse i arbejdsgruppen, der blev

nedsat til opfølgning på SIR rapporten.fra 2013

•

som systemejere

•

Indsats

assistance til sagsbehandling jf. afsnit 5.3.3

indsatsprojekt jf. afsnit

4.5

•

Økonomi

controllere

•

HR og stab

lovfortolkning

Side 194/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2334

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

•

I løbet af året kan der være behov for at foretage ændringer i dimensioneringen

opprioritere/nedprioritere enkelte ydelser. Da alle de ressourcer, som er til rå-

dighed i de enkelte år, er fordelt i dimensioneringen, vil det i forbindelse med til-

deling af ekstra ressourcer til en opgave være nødvendigt at tage stilling til, hvil-

ke ydelser ressourcerne skal tages fra. Ændringerne behandles i det forum, som

har ansvaret for ydelsen

Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået de overordnede dimensioneringer

af Skatteministeriets årsværksressourcer for 2011 (der har været forelagt direktio-

nen) og for 2012 og 2013 (der har været forelagt Udvidet direktion). Af disse fremgår

opgaven med administration af udbytteskat ikke som et særskilt punkt.

Den 1. januar 2015 blev lønsumsstyringen udlagt til de enkelte forretningsområder,

hvor hver forretningsområde træffer beslutninger om disponering af lønsum for eget

område."

Endelig fremgår det af rapporten, side 24, at:

"5.3.2 Inddrivelse

I de lokale regnskabsgodkende/ser er følgende anført om personalesituationen i ud-

bytteadministrationen:

2014

maj:

marts

oktober:

•

Udbytteskat er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget

stor personaleafgang og der er få medarbejdere tilbage, som er meget

specialiseret inden for de enkelte områder.

maj

oktober desuden:

•

Det bør overvejes, hvorvidt opgaverne helt eller delvist skal overflyttes

til DMOIDMS i Horsens eller Ringkøbing.

2015

januar

april:

•

Udbytteskat er ramt af langtidssygdom, så der er iværksat oplæring af

medarbejdere fra SAP 38 Horsens samt overflytning af opgaver

•

Udbytteskat er ramt af langtidssygdom hos 1 medarbejder. Oplæring af

medarbejdere i SAP38 Horsensfortsætter.

Side 195/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2335

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

.....................

_____

•

Endvidere er der iværksat overarbejde på opgaven vedrørende refusi-

on af udbytteskat.

juni:

•

Oplæring på opgaven vedrørende refusion af udbytteskat fortsætter.

Ved gennemgangen af Dorthe Pannerup Madsens indbakke er der blandt andet fundet en

række e-mails fra 2013, der belyser ressourcerne til arbejdet med udbytteskat-attestation i

afdelingen "Betaling og Regnskab", der blev oprettet ved organisationsændringen i SKAT

pr.

april 2013.

Af en e-mailkorrespondance fra 5. marts 2013 mellem Rene Frahm Jørgensen og Lisbeth

Rømer m.fl., fremgår det, at der i det tidligere "Regnskab 2" var to personer, der sad med

attestation af skattepligt til Danmark ved refusion af udbytteskat

(bilag 252).

I e-mailen er det anført, at:

"Hej Johnny

Jeg en udfordring på udbytteskatteområdet, som jeg vil håber på du kan hjælpe mig

med.

I princippet havde jeg en forventning om, at området stort set ville falde bort i forbin-

delse med tvungen TastSelv (ifbm. Skattekontoen)

og nu står jeg overfor at en af

mine funktionsledere (Lisbeth Rømer) går på pension i slutningen af november og

samtidig har jeg 2 medarbejdere, hvor jeg tænker at det vil give god mening at de

følger opgaven omkring udbytteskat til Kundeservice Erhverv. Her er det min opfat-

telse, at I har den faglighed der skal til for at løse opgaven på en god måde i fremti-

den.

Efter indførelsen af tvungen TastSelv fra 1. juli 2013 er arbejdsmængden væsentligt

reduceret, men ikke bortfaldet. Selskaberne har indtil udgangen af 2014 stadig mu-

lighedfor at bruge papirangive/ser. Hvordan det kommer til at se ud i "højsæsonen"

april-juli 2014 er svært at forudse, men ud fra antallet af angivelser vi modtager lø-

bende er der et markantfald. For august måned i 2013 var der ca. 300 papirangive/-

ser og sammenlignet med august 2012 var der ca. 1.500

og i september 2013 var

det ca. 500 mod ca. 2.100 i september 2012.

Endvidere fremgår det af en e-mail af 17. oktober 2013 fra Rene Frahm Jørgensen til John-

ny Schaadt Hansen fra Kundeservice Erhverv

(bilag 253),

at Rene Frahm Jørgensen ønske- ,

de arbejdet med udbetalingen af refusion af udbytteskat flyttet sammen med selskabsskatte-

administrationen, og at han i den forbindelse meddelte, at han havde to personer, der kunne

flytte med opgaven.

Side 196/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2336

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Udbetalingen af refusion af udbytteskat sker i Betaling

Regnskab, men selve sags-

behandlingen foregår andre steder. Med udgangen af juli 2013 var der refunderet

over 2 milliarder. Der er tale om en opgave, hvor det giver god mening at udførelsen

kommer tættere på fagligheden omkring selskabs- og udbyttebeskatning. Der hvor

opgaven er placeret i dag vil ikke give mening, når Lisbeth Rømer er væk. Hun besid-

der nemlig en meget stor del affagligheden.

I det nedenstående kan du læse lidt om, den konkrete opgave.

•

Refusion af udbytteskat til danske fonde og foreninger og kongehuset, spørgsmål om

frikort, nettoafregning, omvendte juletræer (værnsregel i ABL) og udbytteskat gene-

relt.

•

Behandling af mails og Remedy

•

Udbyttekontrol køres 2 gange om året ved at selskabsselvangivelsens felt 37 holdes

op mod udbytteangive/sen. Hvis den mangler rykkes udlodder maskinelt. De mang-

lende angivelser kan ikke tastes i TastSelv, når vedtagelsen ligger senere end 5 må-

neder efter regnskabsårets udløb. Der kan indberettes 3 år tilbage. Udbyttekontrol/en

kører altid senere end 5 måneder efter regnskabsårets udløb.

•

Der gøres pt. intet ved differencer mellem felt 37 og udbytteangive/sen, hvilket nok

burde gøres.

•

Afstemninger mellem udbytteangive/se og indberetning af udbyttemodtagere finder

ikke ·s ted i det nuværende TastSelv, ligesom der ikke afstemmes overfor indberetnin-

ger af udbyttemodtagere foretaget af Værdipapircentralen eller andre maskinelle

indberettere

•

Royalty og Renteskat modtages her, hvorfor vi får en del spørgsmål om det. Bogføres

iSAP.

Alle disse småemner er svære at tidsvurdere og konsekvensen af tvungen TastSelv gør

det usikkert, men en stor del af arbejdet vil indenfor den nærmeste årrække forsvinde.

Arsværk:

Som tidligere nævnt, så har jeg 2 medarbejdere der med fordel kan følge opgaven

og de er ikke i spil i relation til afskedigelsesrunden. Der er tale om Sven Nielsen (64

år, meget kvik som jeg hører det og har været med på udvikling af 3S mv. Der er in-

gen planer om stop) og Jette Knudsen (ca. 50 år) og hun har foruden erfaringen på

området også en erfaring med dødsbobeskatning. De er begge ansat i Høje Taastrup i

dag, hvor jeg har andre fra Betaling og Regnskab. Endvidere har jeg en medarbejder,

der i en overgangsperiode (grundet uansøgt afsked) kan være behjælpelig med den

mere praktiske del.

Udbytteskat

svært at vurdere, men ca. 1 årsværk

Refusioner- ca. 1,2 årsværk

Royalty og renteskat - ca. 0,2 årsværk

Side 197/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2337

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Jeg kan se, at du holder ferie i denne uge, så kan vi tales ved i næste uge? Jeg vil

gerne at du holder min henvendelse i en lukket kreds, da medarbejderne naturligvis

ikke har kendskab til planerne. Lisbeth Rømer og jeg står naturligvis til disposition

for yderligere information om opgaven.

Ved en e-mail af 2. februar 2014 skrev Dorthe Pannerup Madsen til Hanne Villemoes Hald

bl.a.

(bilag 254),

at:

" .. .jeg kunne godt have tænkt mig en snak om Udbytteskat

tirsdag efter dialogmø-

det.

Jeg synes, at "opgaverne er meget sårbare", med de få medarbejdere i Høje Taa-

strup

vi bør overveje, hvorvidt der skal lægges en plan for at få yderligere medar-

bejdere på opgaverne, da opgaverne ligger stille, når medarbejderne er syge eller på

ferie mv.

Nu har Sven Nielsen lige haft ferie og Jette Knudsen skal have ferie i den næste uge.

Hanne Villemoes Hald svarede dagen efter:

"Jeg kommer@!"

Den 15. juni 2014 bad Dorthe Pannerup Madsen Randi Merete Nielsen om et udtræk over

de medarbejdere, der var beskæftiget med udbytteskat

(bilag 255),

idet Dorthe Pannerup

Madsen angav:

Ved en efterfølgende e-mail fra samme dag (fortsat bilag 255) præciserede Dorthe Pannerup

Madsen, at:

"Udtrækket skal omfatteforbruget i 2013 og 2014.

"Udtrækket skal bruges til en snak om opgaveflytning og gerne til torsdag den 19. ju-

ni 2014.

Følgende medarbejdere i DMOIDMS, som [jeg] pt har det ledelsesmæssige ansvar

for

...

Jette Knudsen

...

Sven Nielsen

... Kaes Hashem (flexjob)

...

Birgitte Grery, som er i SAP 38"

Side 198/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2338

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Endvidere medarbejdere som tidligere var på opgaven vedrørende Udbytteskat sam-

men med ... Lisbeth Rømer.

...

Laurits Cramer

...

Bente Friberg

...

Evy S Nielsen

...

Lisbeth Mohr

... Jette Knudsen

...

Sven Nielsen

... Kaes Hashem (flexjob)

...

Birgitte Grevy

...

Inge Lise Baumann

"Hej Jette

Som jeg nævnte på mødet, så er vi pt. i en dialog med bl.a. Kundeservice Erhverv om-

kring varetagelsen af opgaven i et fremtidigt sigte

ogjeg håber på en snarlig afkla-

ring.

Ved e-mail af 19. juni 2014 skrev Dorthe Pannerup Madsen til Randi Merete Nielsen med

emnet "Kort skriv om Udbytteskat"

(bilag 257):

"Kære Randi

Jf vores møde vedrørende ledelsesinformation får du et kort skriv om Udbytteskat:

Betaling og Regnskab har opgaverne vedrørende angivelse og betaling på Udbytte-

skat, herunder regnskabsopgaven, således at der sker korrekt regnskabsaflægge/se i

SKATs regnskab.

Endvidere opgaverne vedrørende

tilladelse til nettoindeholde/se af udenlandske ho-

vedaktionærer.

Refusion af udbytteskat til skattefrie fonde/foreninger og personer/selskaber i udlan-

det.

Den 16.juni 2016 skrev Rene Frahm Jørgensen til Jette Knudsen

(bilag 256),

at:

Side 199/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2339

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Endvidere

Attestation vedrørende udbytteskat

Attestation af dansk skattepligt/hjemstedserklæringer

Attestation af dansk skattepligt ved tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat.

Udbytteskat er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget en personaleaf

gang og der er få medarbejdere tilbage, som er meget specialiseret inden for de en-

kelte områder.

Endvidere fremgår det af en e-mail af 28. august 2014 fra Dorthe Pannerup Madsen til

Frank Høj Jensen og Mette Gravgaard Poulsen

(bilag 258),

at:

"Jeg har 14 medarbejdere til rådighed.

Den næststørste opgave er Udbytteskat, hvor jeg selv bidrager med 1 medarbejder og

har det ledelsesmæssige ansvar for 3, som er tilknyttet DMOIDMS.

Medarbejderne på Udbytteskat er meget specificeret og kan ikke løse opgaverne på

tværs."

Det fremgår af en e-mail af 22. december 2014 fra Dorthe Pannerup Madsen til Jette Knud-

sen, Sven Nielsen, Kaes Hashem, Birgitte Normann Grevy og 13 andre med emnet "Udbyt-

teskat - attestationer"

(bilag 259),

at opgaven med attestationer i Udbytteskat pr. 1. januar

2015 blev flyttet til Datafangst.

Den 29. januar 2015 skrev Dorthe Pannerup Madsen til Hanne Villemoes Hald og Kaj V.

Steen med emnet "Udbytteskat"

(bilag 260):

"Kære Hanne og Kaj

Ressourcesituaticnen i Udbytteskat er kritisk, da følgende medarbejdere er sygemeldt

Jette Knudsen

Den største opgave i HTA er pensionsopgaven PAL/PAF, hvor jeg beskæftiger 10

medarbejdere.

Side 200/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2340

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Sven Nielsen

Birgitte Grevy

Jeg vil meget gerne have hjælp til/overtage/se af opgaverne vedrørende Remedy-

henvendelser og post i.Captia.

Jette Knudsen vil gerne komme på arbejde i Taastrup og forestå oplæring af kollega,

Det et vigtigt, at kundernes henvendelser behandles, da det ellers vil få indflydelse på

Skattekontoen.

Med venlig hilsen

Dorthe Pannerup Madsen"

Efter SKATs anmeldelse af sagen til SØIK den 24. august 2015 skrev Rikke Madsen, HR

og Stab, den 26. august 2015 til Rene Frahm Jørgensen

(bilag 261):

"Hej Rene

Rene Frahm Jørgensen videresendte samme dag henvendelsen til Dorthe Pannerup Madsen

(fort~at bilag 261) med følgende bemærkninger:

"Hej Dorthe

Se nedenstående. Kan vi svare følgende:

"Vi har forud for denne sag haft 5 medarbejdere tilknyttet til administration afrefusi-

onsudbetalinger på udbytteskatteområdet. Jeg kan ikke kvalificere antallet til hhv.

proces- og vejledningsarbejdet, samt til de forskelige indsatsrettede aktiviteter, da

dette arbejde ikke foregår min afdeling".

De 5 skulle så være

Jyllandsposten har henvendt sig. De siger, at de har hørt modstridende oplysninger

om hvor mange, der arbejder med denne her opgave med refusioner. Om det er en el-

ler to personer.

Kan vi komme med et bud på det?"

Kan I se muligheder i jeres driftsenhed?

Side 201/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2341

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Sven

Birgitte

de 2 nye i Horsens

1 ekstra hos Kaj?

og evt. Jette Knudsen?

Vil gerne høre fra dig i aften, hvis muligt.

Mvh Rene"

Dagen efter, den 27. august 2015, svarede Dorthe Pannerup Madsen (fortsat bilag 261):

"Tak for mail

som omtalt var jeg til privat middag

aftes.

Med venlig hilsen

Dorthe Pannerup Madsen"

SAGSFORLØB AF SÆRLIG RELEVANS FOR JENS SØRENSEN

TJENESTEFORSEELSER

3.1

.1.1

En tjenesteforseelse foreligger i henhold til tjenestemandslovens

10, hvis tjenestemanden

ikke samvittighedsfuldt overholder d~ regler, som gælder for tjenesten, eller hvis han ikke

såvel i som uden for tjenesten viser sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræ-

ver.

Bestemmelsens andet led udtrykker det såkaldte dekorumkrav. Hvad der herved kræves

beror på en vurdering af den enkelte sags konkrete omstændigheder under inddragelse af de

til enhver tid gældende adfærdsmønstre, karakteren og niveauet af vedkommendes stilling

sammenholdt med grovheden af det passerede.

Overordnet kan der opstilles tre betingelser, som skal være opfyldt, før der foreligger en

tjenstlig forseelse:

Vurdering af Jens Sørensen

Det juridiske grundlag

indholdet af din mail er korrekt.

Side 202/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2342

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

1. der skal foreligge en objektivt tilsidesættelse af de normer (pligter), der følger af

stillingens beskaffenhed,

2. tilsidesættelsen skal subjektivt kunne tilregnes vedkommende embedsmand som

forsætlig eller uagtsomt, og

3. tilsidesættelsen må være af en vis grovhed.

Ved vurderingen af, om der foreligger en tjenesteforseelse, inddrages en lang række mo-

menter, herunder også travlhed og arbejdspres. I "Offentligt ansatte chefers ansvar" fra 1998

skriver Jens Peter Christensen på side 38 således følgende:

Betydningen af chefers ledelsesansvar kan opdeles i to situationer:

For det første den situation, hvor en ansat embedsmand handler på ordre fra en overordnet

chef, eller hvor chefen i hvert fald selv har været involveret i eller godkendt den pågælden-

de fejlagtige handling eller undladelse.

For det andet den situation, hvor chefen ikke har deltaget i den pågældende handling eller

undladelse, men hvor den ledelsesmæssige tilsynsforpligtelse kan indebære ansvar.

I forhold til vurderingen af, om Jens Sørensen har begået en tjenesteforseelse, er det særligt

for perioden 2013-2015 relevant at forholde sig.til sidstnævnte situation.

Det følger af almindelige ansættelsesretlige principper og ledelse~retten, at en chef har en

tilsynsforpligtelse over for sine underordnede. Der foreligger imidlertid stort set ikke prak-

sis, hvor en chef er ifaldet ansvar alene som følge af manglende tilsyn med sine underord-

nede embedsmænd. Af "Offentligt ansatte chefers ansvar" af Jens ~eter Christensen frem-

går på side 4 7 f. således:

"Der har ikke i nogen af de senere års kommissionsdomstolsundersøge/ser eller ef-

terfølgende tjenestemandssager været vurderingen, at der forelå noget ansvar for tje-

nesteforseelse for topchefer i tilfælde, hvor topchefen ikke selv havde taget del i sa-

gens behandling eller været orienteret herom.

"Ved denne helhedsorienterede vurdering kan der

i tillæg til en vur1ering af karak-

teren af de tilsidesatte retsforskrifter og embedsmandens mere eller mindre klare for-

ståelse heraf

inddrages en lang række momenter, herunder

eks. det arbejdspres

embedsmanden var udsat for, de organisatoriske betingelser, hvorunder han virkede,

den politiske interesse der måtte knytte sig til den pågældende sag og karakteren af

de hensyn, der motiverede de pågældende handlinger eller undladelser.

Side 203/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2343

Kammeradvokaten

31. AUG UST 2016

Principielt kan et sådant ansvar ikke udelukkes, idet topchefens ansvar kan tænkes

statueret som et ansvar for, at chefen ikke har ført det fornødne tilsyn, eller som et

ansvar for medvirken til underordnedes handlinger i kraft af sådant svigtende tilsyn.

Bent Unmack Larsen anfører dog i "Styrelseschefers ansvar for fejl, forsømmelser og evt.

tjenesteforseelser begået af underordnede chefer, herunder afdelingschefer", 1995, side 26

ff., at:

Hvis underordnede chefers fejl, forsømmelser eller eventuelle tjenesteforseelser har

ført til, at der af styrelsen er truffet ulovlige afgørelser i forhold til borgerne, vil der

således kunne pålægges styrelseschefen ansvar i anledning heraf, hvis det må antages

at kunne tilskrives styrelseschefens tilsidesættelse af de hermed angivne forpligtelser,

eller det må antages, at disse fejl og forsømmelser ville være undgået, hvis styrelses-

chefen havde overholdt de nævnte pligter(. .. ).

For en ordens skyld bemærkes, at Bent Unmack Larsens betragtninger også kan anvendes

ved en vurdering af, om en direktør eller underdirektør i SKAT har begået tjenesteforseel-

ser.

Som et eksempel fra praksis, hvor en statslig topchef er blevet mødt med en tjenstlig reakti-

on tilsyneladende navnlig i anledning af en underordnes arbejde, kan nævnes den såkaldte

tjenstlige tilrettevisning, som undervisningsminister Ole Vig Jensen med pressemeddelelse

af 25. oktober 1995 meddelte at have givet ministeriets departementschef i_forbindelse med

det såkaldte -VUE-Projekt. I "Offentligt ansatte chefers ansvar" skriver Jens Peter Christen-

sen på side 49:

I de formentlig uhyre sjældne tilfælde, hvor det måtte blive anset for at være tilfældet,

vil en diskretionær omplacering eller afskedigelse på grund af manglende må/opfyl-

delse formentlig i de fleste tilfælde blive anset som en mere naturlig udgang på sagen

end en disciplinær forfølgning.

"Det blev af ministeren fremhævet, at departementschefen havde haft "det generelle

overordnede ansvar for projektet i hele perioden. Tilrettevisningen gives ikke mindst

"(. .. ) det påhviler styrelseschefen at drage omsorg for, at styrelsens organisation til

enhver tid er tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige og økonomisk rationelle måde,

at der etableres hensigtsmæssige forretningsgange for den virksomhed, som udøves af

styrelsen, som sikrer, at meddelte bevillinger ikke overskrides, og at de afgørelser,

der træffes af styrelsen er af så høj kvalitet som muligt, både set i forhold til lovgiv-

ningens regler og til formålet med den af styrelsen udøvede virksomhed, at det af sty-

relsen anvendte personale set i forhold til opgavens karakter har de bedst mulige kva-

lifikationer ( .. .).

Side 204/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2344

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

for uhensigtsmæssig organisering i projektets startfase, der-var en af årsagerne til, at

projektet voksede langt ud over det oprindeligt forudsatte". Nogen nærmere beskri-

velse af, hvilke tjenstlige pligter, departementschefen måtte have forsømt, blev der ik-

ke givet (Undervisningsministeriets pressemeddelelse af 25. oktober 1995)."

En sådan tjenstlig tilrettevisning også kaldet en "kvalificeret skideballe", kan tildeles uden

en objektiv konstatering af, at vedkommende tjenestemand har begået en tjenesteforseelse.

3.1.2

Opgavevaretageisen for perioden 2010-2012 (maj 2013)

Indledningsvis bemærkes, at jeg i overensstemmelse med mit opdrag i det følgende alene

foretager en vurdering af, om Jens Sørensen har begået tjenesteforseelser og således ikke,

om den af ham udøvede ledelse i øvrigt kan give anledning til kritik.

I overensstemmelse med opdelingen ovenfor i afsnit 1.3. er det også ved vurderingen af, om

Jens Sørensen har beg_ et tjenesteforseelser, naturligt at adskille perioderne nogenlunde i

overensstemmelse med organiseringen fra henholdsvis 2010-2012 og 2013-2015.

Som gengivet i den kronologiske gennemgang, var baggrunden for SIR's undersøgelse i

2010, at Skatteministeriet havde konstateret, at det ikke kunne udelukkes, at der blev refun-

deret for meget kildeskat af udbytte.

SIR konkluderede i rapporten afgivet 10. maj 2010 (bilag 59), at der var en lang række

usikkerheder knyttet til opgørelserne, datam~terialet, indberetninger/oplysninger, regn-

skabs- og IT-systemer og processer og anbefalede på den baggrund, at der blev etableret et

overordnet ansvar for hele processen og et tilstrækkeligt kontrolmiljø samt en revurdering

af problemkatalog fra tidligere arbejdsgruppe.

I umiddelbar fortsættelse af SIR rapportens modtagelse blev den forelagt for departements-

chefen. Herefter blev rapporten både forelagt og drøftet i relevante fora, og der blev i juni

2010 nedsat en arbejdsgruppe af Produktionsforum, som rent faktisk på flere punkter leve-

rede i overensstemmelse med den beskrevne opgave, ligesom der blev fulgt kontinuerligt op

på, at arbejdet skred regelmæssigt frem sammenholdt med lovgivningsprocessen og deraf

følgende kontakt til departementet.

Konstateringen af, at arbejdsgruppen, de involverede fora og ledere (her1;1nder Jens Søren-

sen) i perioden fra 2010 til primo 2013 udførte et fagligt relevant arbejd~ i forhold til hånd-

teringen af flere af problemstillingerne på udbytteskatteområder, understøttes efter min op-

fattelse klart ved læsningen af det kronologiske forløb ovenfor siderne 31 til 75 med dertil

hørende dokumentation.

Side 205/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2345

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

.......................

____ _

SIR anfører da også som en del af konklusionen i rapporten af 30. maj 2013 (bilag 120), at

SKAT efter SIR's opfattelse har ydet en tilfredsstillende indsats i forhold til at indføre en

fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer. Jeg kan ikke afvise, at SKAT

allerede i denne periode burde have iværksat flere tiltag, jf. Rigsrevisors kritik (bilag 10),

men der er i hvert fald ikke, som sagen foreligger oplyst, grundlag for at bebrejde Jens Sø-

rensen konkrete handlinger eller undladelser i denne periode.

Det er således samlet set min vurdering, at der i perioden 2010- maj 2013 ikke foreligger en

tjenesteforseelse i forhold til Jens Sørensens opgavevaretagelse, da han aktivt har fulgt op

på det arbejde, som alle fora har været enige om skulle iværksættes, sammenholdt med, at

der ikke kan peges på konkrete initiativer eller tiltag, som man med føje kunne have forven-

tet, at Jens Sørensen igangsatte, når også tages i betragtning, at der i længere tid pågik ar-

bejde med udstedelse af relevante bekendtgørelser i departementet.

3.1.3

Opgavevaretagelseniti/synsforpligtelsen for perioden 2013-2015

Som det fremgår af den kronologiske gennemgang af det passerede i denne periode af be-

tydning for udbytteskatteområdet, er der ganske mange involverede på flere forskellige ni-

veauer med til dels overlappende opgaver, hvilket i sig selv vanskeliggør vurderingen af

ledelsesansvaret og i øvrigt skaber en vis grobund for, at "den ene hånd tror den anden gør".

Hertil kommer, at der fra flere sider i såvel Kundeservice som Inddrivelse blev givet udtryk

for mangel på ressourcer til løsning af opgaverne, i hvilken forbindelse det i forhold til vur-

deringen af Jens Sørensens ansvar er særdeles relevant at nævne problemerne med EFI, jf.

Lisbeth Rømers e-mail af 27. juni 2013, hvori anføres " ...

Der er arbejdet med Tast Selv i 1

�½ år, men der har været knaster

økonomiske og også tidsmæssige, da alle ressourcer gik

til EFI og skattekontoen.

Endvidere kan det konstateres, at underdirektør for Betaling og Regnskab, Rene Frahm Jør-

gensen, havde ansvaret for den daglige drift af udbytteskatteområdet, hvorfor det da også

var ham, som korresponderede med medarbejderne om arbejdets udførelse, herunder i for-

hold til den arbejdsgruppe, der blev etableret sammen med Kundeservice. Rene Frahm Jør-

gensen havde også ansvaret for de løbende regnskabsgodkendelser af udbytterefusionerne,

som i overensstemmelse med vedtagne retningslinjer blev videreformidlet til departementet

uden Jens Sørensens gennemgang eller godkendelse.

Efter SIR's afgivelse af rapport den 30. maj 2013 (bilag 120) forsøgtes igangsat flere tiltag i

overensstemmelse med SIR's anbefalinger.

Hvis man i første række ser nærmere på forløbet frem til udgangen af 2013, er det min vur-

dering, at der ikke foreligger forhold, som kan bebrejdes Jens Sørensen.

Side206/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2346

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

----·····················

Af gengivelsen af det kronologiske forløb fremgår således væsentligst, at Betaling og Regn-

skab i samarbejde med Afregning Erhverv den 5. juli 2013 udarbejdede en handleplan (bi-

lag 128), som punkt for punkt beskrev de aktiviteter, som medarbejderne vurderede skulle

igangsættes i forhold til SIR's anbefalinger/bemærkninger, at de foreslåede aktiviteter med

angivne frister blev forelagt direktionen på kvartalsmødet i oktober 2013 (oplyst frist for ny

tast Selv-løsning april 2014), at direktionen herefter tiltrådte indstillingen om, at Jens Sø-

rensen fulgte op i overensstemmelse hermed, &.Rene Frahm Jørgensen på egen hånd traf

beslutning om, at Jesper Rønnow Simonsen ikke skulle have tilsendt notat af 20. november

2011 efter afholdt dialogmøde...Qg_M Jens Sørensen (med rette) ikke blev inddraget af Rene

Frahm Jørgensen i drøftelserne i december 2013 om ressourcer i forhold til arbejdet i ar-

bejdsgruppen.

Det kan således konstateres, at Jens Sørensen indtil udgangen af 2013 ikke burde have fulgt

yderligere op på arbejdet med udbytteskatten, og derfor er der heller ikke bebrejdelsesvær-

dige forhold, der kan udgøre en tjenesteforseelse.

Imidlertid kan det i bagklogskabens lys konstateres, at det allerede i denne periode blev

tydeligt, at det såkaldte procesejeransvar var vanskeligt at håndtere i forhold til udbytteskat-

teområdet, og at der på tværs af Kundeservice og Inddrivelse ikke var helt enighed om eller

klarhed over, hvor meget tvunget Tast Selv ville løse, og hvad der i øvrigt helt skulle til for

at opfylde SIR's anbefalinger. Endvidere var medlemmerne af arbejdsgruppen presset af

andre arbejdsopgaver, som også skulle løses.

I 2014 blev der igangsat flere af hinanden uafhængige projekter/processer med større eller

mindre relevans for udbytteskatteområdet i form af Kundeservicestrategi, projekt "proces-

styring i SKAT", Turnusanalyse, afholdelse af møder mellem SIR og den nedsatte arbejds-

gruppe, ligesom Lisbeth Rømer som en markant drivende kraft i arbejdet var blevet pensio-

neret.

De tidligere fastsatte frister for de i handleplanen opregnede aktiviteter blev udskudt adskil-

lige gange, hvilket direktionen af flere omgange fik forelagt og godkendte. I den forbindelse

er det relevant at vurdere, om Jens Sørensen, som fortsat ansvarlig for opfølgning på de

fastlagte aktiviteter vedrørende udbytteskat, informerede tilstrækkeligt og i øvrigt levede op

til sin tilsynsforpligtelse.

Ved denne vurdering er det af central betydning, at det såkaldte procesansvar i hvert fald på

papiret meget klart var forankret i Knndeservice fra vedtagelsen af den nye Kundeservice-

strategi i sommeren 2014, jf. beskrivelsen på side 66-67 i strategien (bilag 31 ). Beskrivelsen

af projektet under overskriften "Indberetning og afregning af udbytteskat" efterlod ikke

nogen tvivl om, at SIR's anbefalinger endnu ikke kunne implementeres, da de diverse op-

regnede aktiviteter fortsat var i proces, hvilket arbejdsgruppen var i gang med at beskrive

uden, at der blev angivet nogen frist for afslutningen heraf.

Side 207/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2347

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

.........................

_____

Det blev i tilknytning til beskrivelsen specifikt nævnt, at der i de senere år var konstateret en

væsentlig

(min fremhævning) stigning i anmodninger om refusion af udbytteskat fra udbyt-

temodtagere i udlandet.

Med andre ord blev det lagt åbent og utvetydigt frem for direktionen, som godkendte Kun-

deservicestrategien, at der i sommeren 2014 fortsat ville hengå nogen tid, inden der kom en

løsning på udbytteskatteområdet.

Udover beskrivelsen i Kundeservicestrategien, som både gav Jens Sørensen og den samlede

direktion et umiddelbart sagligt grundlag for at udskyde fristerne for opfølgning på anbefa-

lingerne fra SIR, blev direktionen også sidst på året orienteret om, at arbejdsgruppen holdt

møder med SIR om diverse udfordringer. I den forbindelse skal det også nævnes, at Kurt

Wagner/SIR medvirkede i Turnusanalysen påbegyndt i august 2014, der havde nogen be-

tydning for udbytteskatteområdet, hvilket vel også kunne medvirke til at betrygge blandt

andet Jens Sørensen i, at der samlet set for indeværende var iværksatte relevante tiltag.

Der kan således efter min vurdering heller ikke peges på ansvarspådragende undladelser fra

Jens Sørensens side i 2014, idet det kan tilføjes, at der ikke i det omfattende materiale er

fremkommet e-mails fra Rene Frahm Jørgensen eller andre medarbejdere til Jens Sørensen,

som burde have givet ham anledning til at reagere umiddelbart.

For så vidt angår det passerede i 2015, er det ligeledes min vurdering, som sagen foreligger

oplyst, at Jens Sørensen ikke har begået tjenesteforseelser, idet følgende forhold særligt skal

fremhæves:

Ved årets opstart fik direktionen forelagt en systematisk gennemgang af handleplan i for-

hold til arbejdsgruppens aktiviteter sammenholdt med oplysninger om drøftelser med SIR

senest på et møde den 21. januar 2015. Både direktionen og Jens Sørensen kunne således

konstatere, at der blev arbejdet på at opfylde anbefalingerne. Kurt Wagner deltog også på et

direktionsmøde i foråret 2015, hvor han gennemgik slides med anbefalingerne, men ikke

ifølge referatet fra mødet eller andet tilvejebragt materiale indskærpede, at NU skulle anbe-

falingerne gennemføres. Denne konstatering skal ikke forstås som, at Kurt Wagner burde

have indskærpet dette, men omvendt kan Jens Sørensen heller ikke klantres for, at han ikke

krævede processen optimeret og flere ressourcer tilført.

Arbejdsgruppen tog også et konkret initiativ understøttet af SIR ved at sende en ansøgning

til Change Board om bevilling af ca. 132.000 kr. til løsning·af problemer med datakvaliteten

ved overførsel af data (svarende til en afSIR's anbefalinger i rapporten fra 30. maj 2013).

Imidlertid blev bevillingen afslået den 26. marts 2015. Såfremt tilladelsen var blevet givet,

havde det langt fra løst problemerne med refusionen, men der var dog tale om et mindre

Side 208/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2348

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

.....................

_____

skridt i denne retning. Under alle omstændigheder kunne ansøgningen også været fremlagt

på et kvartalsmøde i direktionen eller være forsøgt løftet i egen afdeling, hvilket imidlertid

ikke ses at være forsøgt.

Kundestrategien for 2015 blev vedtaget af direktionen med stort set samme ordlyd som i

2014, men med oplysning om, at der kun var to medlemmer tilbage i arbejdsgruppen. Det

var Jonatan Schloss, som var direktør i Kundeservice, og hans medarbejder Jeanette Niel-

sen, der fortsat var ansvarlige for projektet. Det synes således ikke i første række at være

Jens Sørensen, som havde ansvaret for tilførelse af flere ressourcer, eller at projektet - på

papiret fortsat forankret i Kundeservice - blev fremskyndet.

Der er heller ikke for 2015 fremkommet e-mails eller andet materiale stilet til Jens Søren-

sen, som burde have givet ham særlig anledning til at reagere, idet der erindres om, at han

ikke godkendte regnskabsaflæggelsen til departementet, og at alle i direktionen kunne gen-

nemgå regnskaberne, da de er offentlige.

Sammenfattende er det således min vurdering, at det i;neget omfattende materiale, når det

ses i rette (kronologiske) sammenhæng, understøtter, at Jens Sørensen ikke har begået tje-

nesteforseelser.

3.2

3.2.1

Vurdering af Richard Hanlov

Det juridiske grundlag

Bestemmelsens andet led udtrykker det såkaldte dekorumkrav. Hvad der herved kræves

beror på en vurdering af den enkelte sags konkrete omstændigheder under inddragelse af de

til enhver tid gældende adfærdsmønstre, ka~akteren og niveauet af vedkommendes stilling,

sammenholdt med grovheden af det passerede.

Overordnet kan der opstilles tre betingelser, som skal være opfyldt, før der foreligger en

tjenstlig forseelse:

1. der skal foreligge en objektivt tilsid~sættelse af de normer (pligter), der følger af

stillingens beskaffenhed,

2. tilsidesættelsen skal subjektivt kunne tilregnes vedkommende embe~smand som

forsætlig eller uagtsomt, og

En tjenesteforseelse foreligger i henhold til tjenestemandslovens

10, hvis tjenestemanden

ikke samvittighedsfuldt overholder de regler, som gælder for tjenesten, eller hvis han ikke

såvel i som uden for tjenesten viser sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræ-

ver.

Side 209/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2349

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

3. tilsidesættelsen må være af en vis grovhed.

Ved vurderingen af, om der foreligger en tjenesteforseelse, inddrages en lang række mo-

menter, herunder også travlhed og arbejdspres. I "Offentligt ansatte chefers ansvar" fra 1998

skriver Jens Peter Christensen på side 38 således følgende:

"Ved denne helhedsorienterede vurdering kan der

i tillæg til en vurdering af karak-

teren af de tilsidesatte retsforskrifter og embedsmandens mere eller mindre klare for-

ståelse heraf

inddrages en lang række momenter, herunder feks. det arbejdspres

embedsmanden var udsat for, de organisatoriske betingelser, hvorunder han virkede,

den politiske interesse der måtte knytte sig til den pågældende sag og karakteren af

de hensyn, der motiverede de pågældende handlinger eller undladelser.

Betydningen af chefers ledelsesansvar kan opdeles i to situationer:

For det første den situation, hvor en ansat embedsmand handler på ordre fra en overordnet

chef, eller hvor chefen i hvert fald selv har været involveret i eller godkendt den pågælden-

de fejlagtige handling eller undladelse.

For det andet den situation, hvor chefen ikke har deltaget i den pågældende handling eller

undladelse, men hvor den ledelsesmæssige tilsynsforpligtelse kan indebære ansvar.

I forhold til vurderingen af, om Richard Hanlov har begået en tjenesteforseelse, er det sær-

ligt for perioden 2013-2015 relevant at forholde sig til sidstnævnte situation.

Det følger af almindelige ansættelsesretlige principper og ledelsesretten, at en chef har en

tilsynsforpligtelse over for sine underordnede. Der foreligger imidlertid stort set ikke prak-

sis, hvor en chef er ifaldet ansvar alene som følge af manglende tilsyn med sine underord-

nede embedsmænd. Af "Offentligt ansatte chefers ansvar" af Jens Peter Christensen frem-

går på side 47 f. således:

"Der har ikke i nogen af de senere års kommissionsdomstolsundersøge/ser eller ef-

terfølgende tjenestemandssager været vurderingen, at der forelå noget ansvar for tje-

nesteforseelse for topchefer i tilfælde, hvor topchefen ikke selv havde taget del i sa-

gens behandling eller været orienteret herom.

Principielt kan et sådant ansvar ikke udelukkes, idet topchefens ansvar kan tænkes

statueret som et ansvar for, at chefen ikke har ført det fornødne tilsyn, eller som et

ansvar for medvirken til underordnedes handlinger i kraft af sådant svigtende tilsyn.

Side 210/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2350

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

.............

--··-----

Bent Unmack Larsen anfører dog i "Styrelseschefers ansvar for fejl, forsømmelser og evt.

tjenesteforseelser begået af underordnede chefer, herunder afdelingschefer", 1995, side 26

ff., at:

"(. ..) det påhviler styrelseschefen at drage omsorg for, at styrelsens organisation til

enhver tid er tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige og økonomisk rationelle måde,

at der etableres hensigtsmæssige forretningsgange for den virksomhed, som udøves af

styrelsen, som sikrer, at meddelte bevillinger ikke overskrides, og at de afgørelser,

der træffes af styrelsen er af så høj kvalitet som muligt, både set i forhold til lovgiv-

ningens regler og til formålet med den af styrelsen udøvede virksomhed, at det af sty-

relsen anvendte personale set i forhold til opgavens karakter har de bedst mulige kva-

lifikationer (. ..).

Hvis underordnede chefers fejl, forsømmelser eller eventuelle tjenesteforseelser har

ført til, at der af styrelsen er truffet ulovlige afgørelser i forhold til borgerne, vil der

således kunne pålægges styrelseschefen ansvar i anledning heraf, hvis det må antages

at kunne tilskrives styrelseschefens tilsidesættelse af de hermed angivne forpligtelser,

eller det må antages, at disse fejl ogforsømmelser ville være undgået, hvis styrelses-

chefen havde overholdt de nævnte pligter(. ..).

I de formentlig uhyre sjældne tilfælde, hvor det måtte blive anset for at være tilfældet,

vil en diskretionær omplacering eller afskedigelse på grund af manglende må/opfyl-

delse formentlig i de fleste tilfælde blive anset som en mere naturlig udgang på sagen

end en disciplinær forfølgning.

For en ordens skyld bemærkes, at Bent Unmack Larsens betragtninger også kan anvendes

ved en vurdering af, om en direktør eller underdirektør i SKAT har begået tjenesteforseel-

ser.

Som et eksempel fra praksis, hvor en statslig topchef er blevet mødt med en tjenstlig reakti-

on tilsyneladende navnlig i anledning af en underordnedes arbejde, kan nævnes den såkaldte

tjenstlige tilrettevisning, som undervisningsminister Ole Vig Jensen med pressemeddelelse

af 25. oktober 1995 meddelte at have givet ministeriets departementschef i forbindelse med

det såkaldte VUE-Projekt. I "Offentligt ansatte chefers ansvar" skriver Jens Peter Christen-

sen på side 49:

"Det blev af ministeren fremhævet, at departementschefen havde haft "det generelle

overordnede ansvar for projektet i hele perioden. Tilrettevisningen gives ikke mindst

for uhensigtsmæssig organisering i projektets startfase, der var en af årsagerne til, at

projektet voksede langt ud over det oprindeligt forudsatte". Nogen nærmere beskri-

velse af, hvilke tjenstlige pligter, departementschefen måtte have forsømt, blev der ik-

ke givet (Undervisningsministeriets pressemeddelelse af 25. oktober 1995)."

Side 211/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2351

Kammeradvokaten

.........................

31. AUGUST 2016

_____

En sådan tjenstlig tilrettevisning også kaldet en "kvalificeret skideballe" kan tildeles uden

en objektiv konstatering af, at vedkommende tjenestemand har begået en tjenesteforseelse.

3.2.2

Opgavevaretageisen/ti/synsforpligtelsen for perioden 2010-2012 (maj 2013)

Indledningsvis bemærkes, at jeg i overensstemmelse med mit opdrag i det følgende alene

foretager en vurdering af, om Richard Hanlov har begået tjenesteforseelser og således ikke,

om den af ham udøvede ledelse i øvrigt kan give anledning til kritik.

Jeg henviser i det hele til mine bemærkninger i samme afsnit vedrørende vurderingen af

Jens Sørensen, som har tilsvarende relevans ved vurderingen af Richard Hanlovs adfærd i

perioden. Herudover skal følgende tilføjes:

I den nedsatte arbejdsgruppe var flere af deltagerne fra enheden Borger og Virksomhed,

som hørte under Richard Hanlovs ledelse i hans egenskab af fagdirektør for forretningsud-

vikling (bilag 63).

Henset til, at Produktionsforum traf beslutning om, at Jens Sørensen skulle være ansvarlig

for arbejdsgruppen, kan det ikke lægges til grund, at Richard Hanlov samtidig havde en

selvstændig ledelsesmæssig tilsynsforpligtelse i forhold til fremdrift og indhold af arbejds-

gruppens opgavevaretagelse.

Herudover har Richard Hanlov med rette kunnet indrette sig på, at det såkaldte procesejer-

skab for processerne på afregningsområdet i forhold til udbytteskatteområdet i denne perio-

de blev varetaget ved de aktiviteter, som Produktionsforum havde besluttet, og som blev

fulgt op af lovgivningsprocessen i departementet.

Det er således samlet set min vurdering, at der i perioden 2010-2012 (maj 2013) ikke er

noget at udsætte på Richard Hanlovs opgavevaretagelse, da der ikke er belæg for, at han har

forsømt tjenstlige pligter.

3.2.3

Opgavevaretageisen/ti/synsforpligtelsen for perioden 2013-2015

Mine bemærkninger ved vurderingen af Jens Sørensen er for så vidt også relevante i forhold

til vurderingen af Richard Hanlovs adfærd, men med en lidt anden vinkel, hvorfor jeg sær-

skilt bemærker som følger:

Som det fremgår af den kronologisk gennemgang i afsnit 1.3. af det passerede i denne peri-

ode af betydning for udbytteskatteområdet, er der ganske mange involverede på flere for-

skellige niveauer med til dels overlappende opgaver, hvilket i sig selv vanskeliggør vurde-

Side 212/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2352

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

ringen af ledelsesansvaret og i øvrigt skaber en vis grobund for, at "den ene hånd tror den

anden gør".

I forhold til Richard Hanlov bemærkes, at der i det omfattende materiale kun er fundet en e-

mail fra september/oktober 2013 (bilag 24/133), hvor Richard Hanlov bliver underrettet om

de indledende drøftelser om handleplan og dermed fremdriften i forhold til udbytteskatte-

området, som særligt kontorchef Susanne Thorhauge og medarbejder Jeanette Nielsen fra

Afregning Erhverv varetog i det daglige i et samarbejde med medarbejdere fra Inddrivelse.

Spørgsmålet i den forbindelse er, om Richard Hanlov burde have fulgt op og eventuelt

iværksat flere tiltag i hvert fald fra april 2014 ff., hvor aktiviteten

"Indberetning og afreg-

ning af udbytteskat"

var beskrevet i Kundeservicestrategien (bilag 31 ), og om hans undla-

delse i givet fald kan betegnes som en tjenesteforseelse.

For så vidt angår tidsrummet fra SIR's rapport afgivet den 30. maj 2013 (bilag 120) og ind-

til arbejdet med Kundeservicestrategien igangsættes i foråret 2014, bemærkes tilsvarende

som ved vurderingen af Jens Sørensen, at gengivelsen af det kronologiske forløb ovenfor i

sig selv understøtter, at Richard Hanlov ikke kan bebrejdes manglende "tilsyn" i denne pe-

riode.

Udover den detaljerede handleplan med tidsfrister, som Afregning Erhverv og Betaling &

Regnsk~b udarbejdede sammen den 5. juli 2013 godkendt af direktionen, skal det også i

forhold til Richard Hanlovs rolle bemærkes, at han i modsætning til Jens Sørensen ikke stod

som ansvarlig for opfølgning på revisionsrapporten om udbytte og royaltyskat.

Af e-mail af 24. september 2013 og 2. oktober 2013 (bilag 133) cc. Richard Hanlov frem-

går, at Susanne Thorhauge rejste tvivl om arbejdsopgavernes fordeling mellem Afregning

Erhverv (procesejer) og Betaling & Regnskab med afsæt i den udarbejdede handleplan,

hvortil Rene Frahm Jørgensen svarede, at hans afdeling bakkede op og stillede Lisbeth

Rø-

mer og Dorthe Pannerup Madsen til rådighed for arbejdsgruppen. Herefter var der ikke

yderligere korrespondance om arbejdsopgaver/ressourcer, og direktionen godkendte senere

tidsplanen.

På denne baggrund er det vanskeligt at se, at Richard Hanlov skulle have iværksat yderlige-

re aktiviteter eller grebet ind over for processen på dette tidspunkt.

Som også fremhævet ved vurderingen af Jens Sørensen, kan det imidlertid i bagklogskabens

lys konstateres, at det allerede i denne periode blev tydeligt, at det såkaldte procesejeransvar

var vanskeligt at håndtere i forhold til udbytteskatteområdet, og at der på tværs af Kunde-

service og Inddrivelse ikke var helt enighed om eller klarhed over, hvor meget tvunget Tast

Selv ville løse, og hvad der i øvrigt helt skulle til for at opfylde SIR's anbefalinger. Endvi-

Side 213/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2353

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

·····················-----

dere var medlemmerne af arbejdsgruppen presset af andre arbejdsopgaver, som også skulle

løses.

I det hele er et gennemgående tema allerede fra 2013, at der fra flere sider i såvel Kunde-

service som Inddrivelse blev givet udtryk for mangel på ressourcer til løsning af opgaverne.

Set i sammenhæng med alle de projekter, som sættes i værk særligt fra 2014 og godkendes

af direktionen, sammenholdt med, at de daglige driftsopgaver skal løses, er der ikke noget

grundlag for at drage Richard Hanlov selvstændig ansvarlig for manglende ressourcer til

løsning af udbytteskatteområdet.

Tværtimod gør Richard Hanlov i en anden sammenhæng opmærksom på de generelle res-

sourcemæssige problemer, idet han i en e-mail af

december 2014 til Jonatan Schloss an-

fører, at han principielt er enig i det meste omkring processtyring, jf. det i gangsatte projekt

herom, men at det i givet fald skal flages, at det vil give 30 % mere arbejde i hans afdeling,

der i forvejen er i knæ ressourcemæssigt.

I foråret 2014 igangsattes arbejdet med Kundeservicestrategien. Udover, at det fremgik

utvetydigt, at procesansvaret for udbytteskatteområde var forankret i Kundeservice, jf. side

66-67 i strategien (bilag 31 ), var selve projektet

"Indberetning og afregning af udbytteskat"

meget klart beskrevet både i forhold til aktiviteter, frister og udeståender og i særdeleshed

efterlod beskrivelsen ingen tvivl om, at SIR's anbefalinger endnu ikke kunne implemente-

res, da diverse opregnede aktiviteter fortsat var i proces.

Det blev i tilknytning til beskrivelsen specifikt nævnt, at der i de senere år var konstateret en

væsentlig

(min fremhævning) stigning i anmodninger om refusion om udbytteskat fra ud-

byttemodtagere i udlandet.

Med andre ord blev hele projektet, aktiviteter, udestående og risici lagt utvetydigt frem for

direktionen, som godkendte Kundestrategien.

Jeg har vanskeligt ved at se, hvilke undladelser Richard Hanlov som underdirektør for Af-

regning Erhverv i givet fald skulle bebrejdes på dette tidspunkt og resten af 2014, hvor den

nedsatte arbejdsgruppe, som det fremgår af afsnit 1.3 ., arbejdede videre med de i Kundeser-

vicestrategien fastlagte aktiviteter sammenholdt med, at direktionen på et oplyst grundlag

fortsatte med at udsætte fristerne for opfølgning på revisionsrapporterne på udbytteskatte-

området.

Hertil kommer, at arbejdsgruppen på udbytteskatteområdet sidst på året og i starten af 2015

også holdt møder med SIR om diverse udfordringer, hvilket logisk set må have medvirket

til at betrygge alle i, at arbejdet var på sporet og ikke kunne speedes yderligere op.

•.

I •

Side 214/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

-- ----------------------------

UKS Side 2354

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Det omfattende skriftlige materiale understøtter således efter min opfattelse, at uanset, om

Richard Hanlov havde ført et mere tæt tilsyn af arbejdet med udbytteprojektet, havde det

ikke ført til en ændret kurs.

For så vidt angår perioden fra januar 2015 til august er det ligeledes min vurdering, at der

ikke er grundlag for at komme frem til, at Richard Hanlov har begået tjenesteforseelser.

Den omstændighed, at Kundeservicestrategien for 2015 i relation til udbytteskatteområdet

blev vedtaget med stort set samme ordlyd som i 2014 undtaget en oplysning om, at der nu

kun var to medlemmer tilbage i arbejdsgruppen, afspejler ikke i sig selv, at projektet var

gået i stå, eller at Richard Hanlov - hvis han havde ført nøjere tilsyn med dette område -

burde have indset, at NU skulle der handles hurtigere, tilføres flere ressourcer mv.

Som det fremgår af den kronologiske gennemgang og mine bemærkninger til dette tidsrum i

min vurdering af Jens Sørensen, blev der fortsat arbejdet på projektet med involvering af

SIR, som også deltog i et direktionsmøde med en gennemgang af de tidligere anbefalinger.

Hertil kommer, at det var i Inddrivelse, Betaling og Regnskab ved underdirektør Rene

Frahm Jørgensen, at de løbende regnskaber for udbytteskat blev godkendt og dermed i den-

ne enhed, at der blev fulgt tæt med i de fortsatte stigninger i refusionerne. Selv om regnska-

berne er offentlige, ville det have været nærliggende, at Rene Frahm Jørgensen havde orien-

teret Kundeservices ledelse og direktionen om udviklingen, også set i forhold til projektet

forankret i Kundeservice med deltagere fra Inddrivelse, hvilket imidlertid ikke skete.

Endelig var det kontorchef Susanne Thorhauge under Richard Hanlov, der ses at have haft

det umiddelbare ledelsesansvar. I det omfattende materiale er der ikke e-mails eller andre

dokumenter, som understøtter, at hun skulle have orienteret Richard Hanlov om forhold,

som burde have givet ham anledning til at reagere umiddelbart.

Det kan være vanskeligt helt at afdække, om Richard Hanlov måske i forbindelse med ved-

tagelsen af Kundeservicestrategien 2015 burde have ført mere tilsyn med projektet om ud-

bytteskat udover modtagelse af Susanne Thorhauges 100 dages planer, men denne mindre

usikkerhed - som også beror på de uklare organisationsmæssige forhold - er ikke tilstræk-

kelig til at konstatere, at han med nogen grad af sandsynlighed har begået en tjenesteforse-

else.

3.3

En tjenesteforseelse foreligger i henhold til tjenestemandslovens

10, hvis tjenestemanden

ikke samvittighedsfuldt overholder de regler som gælder for tjenesten, eller hvis han ikke,

såvel i som uden for tjenesten, viser sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræ-

ver.

Vurdering af Dorthe Pannerup Madsen

Side 215/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2355

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Bestemmelsens andet led udtrykker det såkaldte dekorumkrav. Hvad der herved kræves

beror på en vurdering af den enkelte sags konkrete omstændigheder under inddragelse af de

til enhver tid gældende adfærdsmønstre, karakteren og niveauet af vedkommendes stilling,

sammenholdt med grovheden af det passerede.

Overordnet kan der opstilles tre betingelser, der skal være opfyldt, før der foreligger en

tjenstlig forseelse:

1. der skal foreligge en objektivt tilsidesættelse af de normer (pligter), der følger af

stillingens beskaffenhed,

2. tilsidesættelsen skal subjektivt kunne tilregnes vedkommende embedsmand som

forsætlig eller uagtsomt, og

3. tilsidesættelsen må være af en vis grovhed.

Indledningsvis bemærkes, at jeg i overensstemmelse med mit opdrag i det følgende alene

foretager en vurdering af, om Dorthe Pannerup Madsen har begået tjenesteforseelser og

således ikke, om den af hende udøvede ledelse i øvrigt kan give anledning til kritik. Jeg

tager heller ikke stilling til, om andre ansatte i SKAT har begået tjenesteforseelser.

Forholdene omkring opfølgning på de to SIR rapporter giver ikke anledning til overvejelse

omkring ansvar for Dorthe Pannerup Madsen.

Det ansvar, Dorthe Pannerup Madsen havde i forhold til sandsynlighedskontrol og medvir-

ken ved udarbejdelse af regnskabsgodkendelse, kan imidlertid give anledning til overvejel-

ser om et tjenstligt ansvar.

Som det fremgår afhandleplanen vedlagt bilag 128 fra juli 2013 hed det om Dorthe Panne-

rup Madsens ansvar:

"Ansvaret for sandsynlighedskontrol og regnskabsgodkende/se for firmakode 6112

er pr 1. juni 2013 overgået til Dorthe Pannerup Madsen"

Dorthe Pannerup Madsen varetog også rent faktisk denne funktion i 2014, hvor hendes rolle

første gang bliver ansvarsmæssigt relevant.

I forbindelse med de månedlige regnskabsaflæggelser var der konstateret en betydelig stig-

ning i refusioner af udbytteskat, og Dorthe Pannerup Madsen blev forespurgt, hvad årsagen

hertil kunne være.

Hun svarede i den forbindelse den umiddelbare chefRene Frahm Jørgensen følgende:

Side 216/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2356

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

·······················-----

"Årsagen er, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske virksom-

heder. De amerikanske pensionskasser skal ikke betale dansk skat, så derfor de meget

store tilbagebetalinger.

Denne forklaring blev anvendt som bidrag til sandsynligbedskontrollen i en længere perio-

de.

I 2015 blev Dorthe Pannerup Madsen forespurgt om årsagen på ny, og hun svarede den 10.

juni 2015 følgende til Rene Frahm Jørgensen, der fortsat var hendes umiddelbare chef:

Den af Dorthe Pannerup Madsen anvendte forklaring i såvel 2014 som 2015, har som be-

kendt vist sig at være forkert, idet der ikke var tale om refusioner til amerikanske pensions-

kasser, men derimod svindel.

Det fremgår ikke af det for mig foreliggende materiale, hvordan Dorthe Pannerup Madsen

har kunnet tro, at stigningen var begrundet i amerikanske pensionskassers forhold.

Der er indikationer i materialet på, at der var tale om betalinger til USA, men ikke på, at det

skulle have en forbindelse til amerikanske pensionskasser.

Teksten om de amerikanske pensionskasser fremstår nærmest som et ikke underbygget gæt.

Det udgør efter min vurdering en tjenesteforseelse, at en funktionsleder på et vigtigt punkt

for regnskabsaflæggelsen videregiver uunderbyggede oplysninger, der i sagens natur tillæg-

ges betydning for regnskabsaflæggelsen. Det er i den forbindelse af betydning, at der er tale

om betydelige beløb, hvilket burde skærpe opmærksomheden omkring tilvejebringelse af

korrekte data.

Man må til gengæld også notere sig, at chefen Rene Frahm Jørgensen ikke i den ret lange

periode, der gik fra første gang forklaringen blev givet, indtil svindlen blev opdaget, bad om

dokumentation for forklaringen, eller i øvrigt bad om yderligere undersøgelser.

Samlet er det min opfattelse, at der foreligger en tjenesteforseelse, der må bedømmes som

værende i den mildere afdeling, dvs. formentlig advarsel eller irettesættelse.

"Hej Rene. Stigningen på refusionsdelen kan blandt andet begrundes med flere ame-

rikanske pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder i

eks. Novo Nordisk

og TDC. De amerikanske pensionskasser betaler ikke dansk skat, så derfor de meget

store refusioner på udbytteskat. Endvidere A P Møllers salg af aktierne i Danske

Bank, hvilket betyder et ekstraordinært stort udbytte til aktionærerne. Som følge affi-

nanskrisen har Danske Bank i en længere periode ikke udloddet udbytteskat, men har

nu genoptaget udlodningen.

Side217/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2357

Kammeradvokaten

31. AUGUST 2016

Ligeledes vil det ligge indenfor den skønsramme, der indrømmes arbejdsgiver, at sanktione-

re forholdet med en tjenstlig tilrettevisning (kvalificeret skideballe), hvilken sanktion ikke

er en egentlig sanktion efter tjenestemandslovgivningen.

Der må i den forbindelse tages det forbehold, at jeg som bekendt ikke har talt med Dorthe

Pannerup Madsen og derfor ikke ved, om hun mener at kunne godtgøre, at der var gode

grunde til at angive amerikanske pensionskasser som årsag til problemet. Dette kunne f.eks.

være tilfældet, hvis svindlere har anvendt amerikanske pensionskasser som falsk identitet,

hvilket jeg ikke har haft mulighed for at undersøge. I så fald er det muligt, at der ikke fore-

ligger en tjenesteforseelse.

Side 218/218

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2358

SKA.T

Organisation og Personalejura

Dorthe Pannerup Madsen

Telefon 72 22 18 18

www.skat.dk

9. september 2016

J.nr. 16-0286309

Referat af tjenstlig samtale med Dorthe Pannerup Mad-

sen

Dato:

Sted:

Til stede:

9. september 2016

Østbanegade 123, 2100 København Ø

Dorthe Pannerup Madsen, Merete Berdiin (bisidder), Winnie Jen-

sen og Tina Eggert Thomsen, begge SKAT (ref.)

På baggrund af afholdt møde g.d. blev der afholdt tjenstlig samtale.

Spørgerammen for mødet var DPMs forklaring i relation til udbyttesagen om de

amerikanske pensionskasser, jf. den i går gengivne vurdering fra Kammeradvo-

katen.

WJ spurgte, hvad DPMs forklaring på udviklingen i udbytterefusion baserede sig

på.

DPM oplyste, at hun ikke var faglig leder af området, men at hun kunne se en

udvikling i refusionen, og at hun derfor havde spurgt Sven Nielsen, som var fag-

lig nøgleperson, om årsagen. Han henviste til de amerikanske pensionskasser. I

forbindelse med den lokale regnskabsgodkendelse havde DPM gengivet dette

svar og fået Sven Nielsen til at bekræfte, at svaret gengav hans oplysninger kor-

rekt. Sven Nielsen var i DPMs øjne eksperten på området.

WJ spurgte, om han fortalte, hvor oplysningerne stammede fra.

DPM svarede, at der var taget udgangspunkt i det materiale, han sad med i for-

bindelse med sit arbejde med udbytterefusionen. Sven ville imidlertid ikke have

kunnet foretage en analyse af udviklingen. DPM spurgte Sven om forklaringen i

forbindelse med regnskabsgodkendelserne, men ikke i forbindelse med mail-

vekslingen med bl.a. Bente Ekelund Oddershede.

DPM bemærkede, at der har siddet en enhed, der analyserede på de lokale regn-

skabsgodkendelser, men at der ikke var nogen tilbagemelding til DPM fra denne

enhed.

Side 1 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2359

Hun havde desuden også vist regnskabsgodkendelserne til Orla Christensen, som

imidlertid heller ikke reagerede.

DPM henviste desuden til mailvekslingen omkring 1. juli 2014 med Bente Eke-

lund Oddershede (som i øvrigt er gengivet s. 187-188 i Kammeradvokatens ind-

beretning), hvor DPM spurgte, om der var behov for yderligere oplysninger,

hvilket Bente Ekelund Oddershede afslog med bemærkning om, at hvis der alli-

gevel skulle opstå et behov for dette, ville hun rette henvendelse til Sven Nielsen

direkte.

DPM bemærkede, at hun godt nu kunne se, at sagen skulle have været grebet an-

derledes an, men at ingen på niveauet over DPM reagerede. DPM bemærkede vi-

dere, at hun ikke har haft nok medarbejdere til at løse opgaven, og at enheden

desuden skulle flytte til Horsens, men at hun mente, at hun havde gjort opmærk-

som på udviklingen ift. René Frahm Jørgensen. DPM mente videre, at tvivlen

burde komme hende til gode.

WJ understregede, at sagen ikke handler om DPMs ledelse af enheden eller på,

om administrationen i øvrigt var fornuftig, men alene om de forklaringer, der

blev givet i forhold til udbytteområdet.

Det blev aftalt, at SKAT vender tilbage først i den kommende uge med en afgø-

relse i sagen om evt. tjenesteforseelse, og at SKAT i den forbindelse indkalder til

et møde, hvor DPM’s tilbagevenden til SKAT i øvrigt kan drøftes.

MB gjorde desuden opmærksom på, at SKAT må imødese et krav om godtgø-

relse af advokathonorar fra DTS.

Referatet af denne samtale vil blive sendt til MB som bisidder for DPM.

Information til medarbejderen:

Dette referat vil blive lagt på din personalesag i SKAT.

Efter persondataloven har du ret til at anmode SKAT om indsigt i og berigtigelse m.v. af oplys-

ninger, der vedrører dig, og som er indgået i sagen, jf. referatet ovenfor.

Side 2 / 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2360

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Winnie Jensen

Birger Hüche Larsen

Fwd: VS: tilføjelser til referat af tjenstlig samtale den 9. september 2016

20. september 2016 15:01:28

Kære Birger til sagen. Høre du lige Lars om de kan levere hurtigt på opgave beskrivelsen.

Og så ksn vi jo samtidig selv skrive den tekst, der skal stå om bogholderiopgaver mvh

Winnie

Sendt fra min iPhone

Start på videresendt besked:

Fra:

Merete Berdiin <[email protected]>

Dato:

20. september 2016 kl. 14.40.41 CEST

Til:

"[email protected]" <[email protected]>

Cc:

Winnie Jensen <[email protected]>

Emne: VS: tilføjelser til referat af tjenstlig samtale den 9. september 2016

Hej Helle

Jeg har forsøgt at sende nedenstående til Tina Thomsen og får autosvar om

at jeg skal sende til dig.

Med venlig hilsen

Merete Keller Berdiin

Dansk Told & Skatteforbund

Hjalmar Brantings Pl. 8

2100 København Ø

Tlf 35254492

Fra: Merete Berdiin

Sendt: 20. september 2016 14:39

Til: Tina Eggert Thomsen <[email protected]>

Emne: tilføjelser til referat af tjenstlig samtale den 9. september 2016

Hej Tina

Som tidligere nævnt har vi nogle tilføjelser til det referat du har fremsendt.

I forhold til afsnittet omkring Orla Kristensen, ser vi gerne tilføjet at Orla

var kontorchef. Hertil kommer at Dorthe viste regnskabsgodkendelser og

begrundelser mv. til Orla for at høre om det var i orden og/eller der var

noget der skulle tilføjes. Orla så ikke grund til tilføjelser eller rettelser i det

Dorthe havde skrevet. Dorthe fremlagde regnskabsgodkendelserne for Orla,

da han stod for udarbejdelsen af den centrale

regnskabsgodkendelse/regnskabsaflæggelsen og derved havde indsigt i

hvilke oplysninger der skulle videregives for at opnå et retvisende billede af

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2361

regnskabssituationen.

I forhold til dialogen med René Frahm Jørgensen er det vigtigt at pointere

at Dorthe løbende gjorde opmærksom på at der manglede medarbejdere på

udbytteopgaven. René ville dog ikke bevillige flere ressourcer til området i

Høje Taastrup, hvor opgaven blev udført under Dorthes ledelse, da

udbytteopgaven skulle flyttes til Horsens indenfor kort tid. Hertil kom at

der blev brugt betydelige ressourcer på at oplære medarbejdere i Horsens og

det gik ud over ressourcerne der var tilbage til selve udbytteopgaven. Noget

René var velvidende om.

Slutteligt skal jeg endnu en gang rykke for fremsendelsen af skriftlig

beskrivelse af den stilling I har tilbudt Dorthe at vende tilbage til.

Med venlig hilsen

Merete Keller Berdiin

Dansk Told & Skatteforbund

Hjalmar Brantings Pl. 8

2100 København Ø

Tlf 35254492

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2362

~,17;>

Skatteministeriet

Notat

26. juni 2017

Ny model for udbyttebeskatning

På baggrund af sagen om formodet svindel med refusion af udbytteskat for ca. 12,3 mia.

kr. blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til,

hvordan udbyttebeskatningen kan håndteres fremadrettet. Den tværministerielle arbejds-

gruppe har nu afrapporteret. Rapporten beskriver i alt fire modeller, herunder en model

udarbejdet af Finans Danmark, som afspejler forskellige principielle løsningsmodeller for

den fremtidige håndtering af udbyttebeskatning af udenlandske aktionærer.

Regeringens forslag til fremtidig model

Regeringen foreslår en ny nettoindeholdelsesmodel for udbytteskat vedr. børsnoterede

aktier, der indeholder centrale elementer fra rapportens model I og II.

Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel vurderes at give et tilstrækkeligt grundlag for, at

skattemyndigheden kan udføre den nødvendige kontrol og dermed imødegå fremtidig

svindel med udbytteskat. Samtidig tilgodeses investorernes og branchens behov for en

smidig og administrerbar løsning.

Modellen bygger alene på nettoindeholdelse og giver ikke adgang til refusion. Nettoinde-

holdelse betyder, at den type af svindel med refusionsanmodninger, der blev afsløret i

forbindelse med udbyttesagen, ikke kan forekomme.

Modellen i hovedtræk

Det er en grundlæggende præmis, at det sikres, at det er den skattemæssigt retmæssige

ejer af udbyttet, der beskattes, således at beskatningen sker med den korrekte skattesats.

Hvis denne præmis ikke fastholdes, vil der være mulighed for

–

fx via aktielån

–

at speku-

lere i at flytte ejerskabet for at nedsætte eller undgå dansk udbytteskat. Det skattemæssigt

retmæssige ejerbegreb er en internationalt vedtaget standard, som bl.a. anvendes som

kriterium ved fordelingen af beskatningen af udbytter i dobbeltbeskatningsoverenskom-

ster.

En udbytteskatteordning baseret på refusion indebærer en risiko for, at der refunderes

større beløb, end der har været indeholdt i udbytteskat. Derfor er det valgt, at udbyttebe-

skatningen i stedet skal ske ved nettoindeholdelse af den endelige udbytteskat i forbindel-

se med udbetalingen af udbyttet. Det vil alt andet lige indebære en administrativ lettelse

både for aktionæren og for skattemyndigheden, idet refusion dermed overflødiggøres.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2363

Modellen indebærer samtidig, at den korrekte skat afregnes væsentligt hurtigere, end det

er tilfældet i dag.

Der er grundlæggende to centrale elementer fra rapportens model I og II, der indgår i den

forslåede nettoindeholdelsesmodel, og som på den ene side er afgørende for, at skatte-

myndigheden kan udføre den nødvendige kontrol, og som på den anden side tilgodeser

udenlandske investorer og den eksisterende struktur i den finansielle sektor:

Mulighed for nettoindeholdelse på aktiebeholdninger i omnibus- og nomineedepoter.

Omnibus-og

nomineedepoter (fællesdepoter) benyttes ofte af udenlandske aktionærer. Det har væ-

ret et vigtigt holdepunkt for den finansielle sektor, at brugen af omnibusdepoter ikke

forhindres ved den fremtidige model for håndtering af udbyttebeskatningen. I den

foreslåede nettoindeholdelsesmodel vil det være muligt at opnå nettoindeholdelse,

selvom aktionæren er registreret i et omnibusdepot. De kontoførende institutter vil

oprette såkaldte ratepools, hvor udenlandske aktionærer placeres i omnibusdepoter i

VP, som er karakteriseret ved en bestemt skatteprocent (0, 10, 15, 22, 27 pct. osv.).

Depotinddelingen i VP foretages af de danske kontoførende institutter, baseret på

viden om den enkelte aktionærs identitet og skatteprocent.

Da modellen giver mulighed for at have omnibus- og nomineedepoter, vurderes det, at

modellen er forenelig med forordningen om værdipapircentraler (CSD-forordningen).

Det er endvidere en præmis for modellen, at i de sager, som skattemyndigheden udtager

til kontrol, skal de kontoførende institutter på anmodning kunne fremskaffe den fornød-

ne underliggende dokumentation inden for en relativt kort tidsfrist

–

som udgangspunkt

14 dage. Dette giver skattemyndigheden mulighed for at kunne tilbageholde udbytteskat-

ten, som maksimalt skal betales, mens oplysningerne kontrolleres, således at udbytteskat-

ten først udbetales til aktionæren, når der er sikkerhed for, at nettoindeholdelsen sker

med den korrekte sats. Det mindsker risikoen for, at skattemyndigheden skal inddrive for

lidt indeholdt udbytteskat i udlandet.

Oplysninger om den enkelte aktionær tilgår skattemyndigheden inden nettoindeholdelsen.

Eftersom

skattemyndigheden ikke kan udføre kontrol i alle sager, er det nødvendigt, at skatte-

myndigheden kan målrette kontrollen ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko.

Det kræver et datagrundlag, der er tilgængeligt, inden nettoindeholdelsen foretages.

Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel indebærer, at oplysninger om den enkelte

aktionær, fx hvilken juridisk enhed der ejer aktierne, og hvor aktionæren er skatte-

mæssigt hjemmehørende, er til stede forud for selve nettoindeholdelsen (i database-

form) i VP. Dermed har skattemyndigheden et udsøgningsgrundlag, som kan målret-

te og medvirke til en øget sikkerhed i kontrollen, og som samtidig kan have en præ-

ventiv effekt. Selve dokumentationen for de pågældende oplysninger forudsættes at

blive opbevaret i den sidste bank i kæden (der har den endelige aktionær som kunde)

og skal alene kunne fremsendes på anmodning fra SKAT i de sager, som udtages til

kontrol.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2364

Det er vurderingen, at et nettoindeholdelsesprincip baseret på fremsendelse af oplysnin-

ger om den enkelte aktionær vil indebære færre administrative byrder for aktionærer og

pengeinstitutter end den gældende refusionsbaserede løsning, samt mindre risiko for

svindel og mindre kontrolbehov for skattemyndigheden. Der er således ikke tale om, at

de samlede krav til dokumentation ændres væsentligt, men de primære oplysninger fra

den underliggende dokumentation skal foreligge

før

udbyttebetalingen, hvor selve doku-

mentationen efter gældende regler først skal foreligge

efter

udbytteudbetalingen (i forbin-

delse med refusion).

Den foreslåede model er en afvejning mellem på den ene side risikoen for svindel og

fejludbetalinger og på den anden side hensynet til administrative byrder mv., herunder de

administrative omkostninger for udenlandske investorer og dermed interessen for at pla-

cere porteføljeinvesteringer i Danmark. Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel kan

–

ligesom det heller ikke er tilfældet for de fire modeller i arbejdsgruppens rapport - dog

ikke fuldt ud forhindre, at der fortsat kan foretages aktielån med henblik på uretmæssigt

at få nedbragt udbytteskatten.

For aktiehandler, der sker tæt på udbyttetidspunktet, kan der ligge en udfordring i at få

sikret, at grundlaget for nettoindeholdelse er fuldt opdateret inden udbyttekørslen. For

store institutionelle investorer, der allerede er registreret, vil dette være uproblematisk.

Den endelig udformning af den foreslåede nettoindeholdelsesmodel udestår og kræver

yderligere konkretisering. Her kan bl.a. nævnes en eventuel korrektionsmulighed for ak-

tiehandler, som sker tæt på udbyttetidspunktet (hvor oplysningsgrundlaget for nettoinde-

holdelse kan være mangelfuldt), samt stillingtagen til situationer med aktielån. Skattemini-

steriet vil inddrage den finansielle sektor i det videre arbejde med at fastlægge den endeli-

ge model. Modellen vil kræve ændret lovgivning samt nye processer. Dette vil tage tid, og

indtil der foreligger en fuldt implementeret løsningsmodel, vil der være en periode, som

kræver en ekstraordinær ressourceanvendelse for skattemyndigheden.

Side 3 af 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2365

Rapport om

administration af

udbyttebeskatning

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2366

Indhold

1. Sammenfatning ................................................................................................................................................................................... 4

1.2. Anbefalinger til fremtidig administration af udbyttebeskatningen ................................................................................................... 7

Udfordringer ved den nuværende administration af udbytterefusion

......................................................................................... 6

Opsummerende vurdering af løsningsmodeller

................................................................................................................................... 13

1A. Kommissorium for den tværministerielle arbejdsgruppe .............................................................................................15

1B. Oversigt over begreber ................................................................................................................................................................18

2. Fakta om det danske aktiemarked og indtægter fra udbytteskatten ...........................................................................19

2.1. Det danske aktiemarked ........................................................................................................................................................................................ 20

Udbytteudlodninger fra danske selskaber ................................................................................................................................................ 22

Udfordringer ved at opgøre udbytteskatten ............................................................................................................................................. 24

Indtægter fra kildeskatten på udbytter ........................................................................................................................................................ 26

Indtægter fra kildeskat på udbytter til udenlandske aktionærer................................................................................................... 26

2A. Oversigt over skattesatser for udenlandske aktionærers udbytte af porteføljeaktier .......................................28

3. Gældende civilretlige regler .........................................................................................................................................................30

Omsætningen af danske aktier ........................................................................................................................................................................ 21

2.2. Skatteindtægter fra danske udbytter .............................................................................................................................................................. 23

3.1. Børsnoterede selskabers generelle oplysningsforpligtelser ............................................................................................................. 30

Oplysninger i det børsnoterede selskabs årsrapport .......................................................................................................................... 30

Oplysninger via registrering i ejerregistre .................................................................................................................................................... 31

3.2. Regler om parternes oplysningsforpligtelser i en værdipapirtransaktion.................................................................................. 34

Registrering i VP ........................................................................................................................................................................................................ 35

VP Securities A/S ..................................................................................................................................................................................................... 34

Registreringspligtige oplysninger mv. ........................................................................................................................................................... 36

Omnibus- og nomineedepoter ........................................................................................................................................................................ 39

Ny EU-regulering af værdipapircentraler .................................................................................................................................................... 40

1.1. Den nuværende administration af udbytterefusion ................................................................................................................................. 5

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2367

4.3. Skattemæssige indberetningspligter .............................................................................................................................................................. 45

Investeringsbeviser og aktier mv. i investeringsinstitutter og investeringsselskaber ........................................................ 46

Indberetningsfrister ................................................................................................................................................................................................. 47

4.4. Aktielån ............................................................................................................................................................................................................................ 48

Ejerregistrering ........................................................................................................................................................................................................... 47

Indberetningspligt vedrørende aktier mv. .................................................................................................................................................. 45

4.2. Refusion af udbytter ................................................................................................................................................................................................. 44

4.1. Beskatning af udbytter ............................................................................................................................................................................................ 43

4. Gældende skatteregler...................................................................................................................................................................43

Skattemæssig behandling af aktielån uden videresalg til tredjemand ..................................................................................... 49

Den skattemæssige behandling af aktielån med videresalg til tredjemand.......................................................................... 50

5.1. SKATs datagrundlag for udbytter og refusion af udbytteskat .......................................................................................................... 51

Angivelse af udbytteskat ..................................................................................................................................................................................... 52

Indberetning af udbyttemodtagere ............................................................................................................................................................... 53

5. Proces for indberetning og registrering af data ....................................................................................................................51

Refusion af udbytteskat ....................................................................................................................................................................................... 55

5.2. Registreringer og data i VP.................................................................................................................................................................................... 58

5A. Udvalgte landes udbytteadministration ...............................................................................................................................60

Datakvalitet og udfordringer ved anvendelse af data ......................................................................................................................... 57

Sverige ....................................................................................................................................................................................................................................... 60

Norge .......................................................................................................................................................................................................................................... 61

Canada ...................................................................................................................................................................................................................................... 62

Tyskland.................................................................................................................................................................................................................................... 63

6. Fremtidige modeller for udbyttebeskatning af udenlandske aktionærer ..................................................................65

Finland ....................................................................................................................................................................................................................................... 62

6.1. Principper for en løsningsmodel ....................................................................................................................................................................... 66

6.2. Arbejdsgruppens løsningsmodeller ................................................................................................................................................................ 67

Omnibus- og nomineedepoter ........................................................................................................................................................................ 72

Særligt om aktielån.................................................................................................................................................................................................. 73

Løsningsmodel I ....................................................................................................................................................................................................... 73

Løsningsmodel II ...................................................................................................................................................................................................... 76

6.3. Finans Danmarks løsningsmodel ..................................................................................................................................................................... 81

6A. Blockchain – case om refusion af udbytteskat ..................................................................................................................87

Løsningsmodel III ..................................................................................................................................................................................................... 79

Generelt om blockchain .................................................................................................................................................................................................. 87

Udviklingsmuligheder ....................................................................................................................................................................................................... 90

Blockchain og refusion af udbytteskat .................................................................................................................................................................... 88

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2368

1. Sammenfatning

SKAT besluttede derfor at stille refusionen af udbytteskat midlertidigt i bero for at kunne iværksætte

yderligere undersøgelser og kontrol. SKAT har efterfølgende opgjort den formodede økonomiske kri-

minalitet til ca. 12,3 mia. kr.

Med afsæt i anmeldelsen til SØIK iværksatte Skatteministeriets Interne Revision (SIR) en undersøg-

else af sagen. SIR afrapporterede den 24. september 2015. Konklusionen på SIRs undersøgelse var

en skarp kritik af hele området for refusion af udbytteskat i SKAT.

Den 25. september 2015 fremlagde regeringen sin handlingsplan ”SKAT ud af krisen”, hvor et af de

centrale fokusområder er administration af udbyttebeskatningen. Som en direkte konsekvens af SIRs

konklusioner er der iværksat en række initiativer, som skal styrke hele udbytteområdet. I oktober

2015 blev der således oprettet to nye enheder i SKAT: ’Task Force Udbytte’ og ’Den centrale Udbe-

talingsenhed’, som har arbejdet dels på at gennemgå de refusionsanmodninger, der har været stillet

i bero, dels på at implementere et nyt proces- og sagsbehandlingssystem for refusion af udbytteskat.

Desuden har SKAT for nærværende samlet opgaven med refusion af udbytteskat i fem nye udbytte-

enheder i den såkaldte Indsatsafdeling, som skal sikre en større grad af effektivitet og ensartethed i

behandlingen af anmodninger om refusion af udbytteskat

Den tværministerielle arbejdsgruppe blev nedsat i forlængelse af handlingsplanen med det overord-

nede mandat at kortlægge gældende regler og praksis for beskatning, indeholdelse og indberetning

af udbytte med henblik på at vurdere behovet for en justering af reglerne på området. Kommissoriet

for arbejdsgruppen fremgår af

bilag 1A

. Skatteministeriet har haft formandskabet i arbejdsgruppen,

som desuden har haft deltagelse af repræsentanter for Erhvervsministeriet, Finanstilsynet, Erhvervs-

styrelsen og SKAT. Herudover har Finans Danmark, VP Securities og en række pengeinstitutter været

inddraget i arbejdet.

SKAT erstattes 1. juli 2018 af syv specialiserede styrelser, som får ansvar for hver sin kerneopgave.

SKAT indgav i august 2015 en anmeldelse til Statsadvokaten for Økonomisk og International Krimi-

nalitet (SØIK) om svindel med refusion af udbytteskat. Det skete som en konsekvens af, at SKAT i

løbet af juli og august 2015 modtog oplysninger om mulig risiko for svindel.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2369

Arbejdsgruppen har løbende inddraget de erfaringer, som SKAT opnår i sit kontrolarbejde med hen-

syn til at kunne indhente yderligere data fra eksterne kilder, som kan være brugbare i den igangvæ-

rende og fremtidige kontrol af refusionsanmodninger.

Rapporten er struktureret således, at

kapitel 2

indeholder et overordnet indblik i det danske aktie-

marked med fokus på elementer, der er relevante for den samlede udbyttebeskatning. Der indgår

bl.a. en gennemgang af ejersammensætningen af de danske aktieselskaber.

Kapitel 3

indeholder en

kortlægning af de relevante regler i den finansielle lovgivning, herunder børsnoterede selskabers op-

lysningsforpligtelser, og de regler, der finder anvendelse i forbindelse med registrering af aktiehand-

ler i et registreringsinstitut, dvs. VP Securities.

Kapitel 4

indeholder en beskrivelse af de gældende

regler for beskatning af udbytter, der udloddes fra danske selskaber mv., og en beskrivelse af reg-

lerne for indberetning af udbytter, reglerne om refusion af indeholdt kildeskat og de gældende regler

og praksis vedrørende aktielån.

Kapitel 5

indeholder en kortlægning af både SKATs datagrundlag og

de data, som findes i registreringsinstituttet (VP), med henblik på at vurdere, om disse data kan be-

nyttes i refusions-, kontrol- og overvågningsøjemed.

På basis heraf er i

kapitel 6

opstillet tre administrerbare modeller for, hvordan udbyttebeskatningen

kan håndteres fremadrettet. Derudover har Finans Danmark udarbejdet et konkret løsningsforslag til

arbejdsgruppen.

1.1. Den nuværende administration af udbytterefusion

Området for refusion af udbytteskat er komplekst og præget af en række udfordringer. Handel med

aktier sker i dag elektronisk og hurtigt, og der kan være tale om mange, meget forskellige aktionærty-

per hjemmehørende i forskellige lande. Det er således svært at afgøre, hvilken dokumentation for

ejerskabet til aktien, der kan fremskaffes, ligesom det er svært at afgøre, hvordan man sikrer sig, at

der er dokumentation for, hvem aktionæren er, og hvor aktionæren skattemæssigt er hjemmehø-

rende. Området stiller således store krav til registrering og dokumentation og dermed også store krav

til den lovgivning, som skal understøtte, at refusion af udbytteskat kan håndteres.

Administrationen af udbytterefusion skal ses i sammenhæng med de gældende regler for beskat-

ningen af udbytter. I dag er det sådan, at når et dansk selskab udlodder udbytte, og udbyttemodta-

geren (den skattemæssigt retmæssige ejer) er hjemmehørende i udlandet, så indeholdes der kilde-

skat i udbyttet som udgangspunkt med 27 pct. Hvis der ikke er grundlag for at fravige dette udgangs-

punkt, skal det udloddende danske selskab således indeholde 27 pct. af det samlede udbytte som

udbytteskat og indbetale udbytteskatten til SKAT.

Beskatningen på 27 pct. nedsættes dog efter intern dansk ret til 15 pct., hvis personen eller selskabet

er hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder i henhold

til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller

en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Hvis der således fx foreligger en dobbelt-

beskatningsoverenskomst, kan udbyttemodtageren, der har fået indeholdt 27 pct., efterfølgende an-

mode SKAT om refusion og få forskellen mellem de 27 pct. og 15 pct. tilbagebetalt. Hvis satsen er

lavere end 15 pct. i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det være forskellen mellem

denne lavere sats og de 27 pct., der refunderes.

Det er i dag SKAT, der varetager refusionen af udbytteskat. En udbyttemodtager kan anmode om

refusion ved at indsende en blanket(ter) eventuelt i digital form. SKATs kontrol gennemføres via en

manuel arbejdsgang, hvor de indsendte anmodninger om refusion sagsbehandles. Siden december

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2370

2016 har det været muligt at ansøge digitalt om refusion af dansk udbytteskat på skat.dk. Fra 1. april

2017 vil ansøgninger om refusion af udbytteskat udelukkende kunne ske digitalt.

SKAT har tidligere haft en aftale med tre pengeinstitutter om en såkaldt regnearksordning, hvorefter

pengeinstitutterne på vegne af deres kunder kunne anmode om refusion af udbytteskat i overens-

stemmelse med den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som den pågældende udbyttemodtager

var omfattet af. Regnearksordningen håndterede op mod 2/3 af alle anmodninger om udbytterefu-

sion

. De enkelte pengeinstitutter kunne repræsentere den endelige udbyttemodtager direkte, men

der kunne også være tale om, at det var et udenlandsk pengeinstitut, som var kunde hos det danske

pengeinstitut, og hvor det udenlandske pengeinstitut repræsenterede en række aktionærer.

Aftalerne med de tre pengeinstitutter byggede på en grundlæggende forudsætning om, at SKAT på

begæring kunne indhente den nødvendige dokumentation via det danske pengeinstitut. SKAT op-

sagde disse aftaler den 22. september 2015. Det skyldtes usikkerhed om hjemmelsgrundlaget, samt

at ordningen ikke gav sikkerhed for en tilstrækkelig dokumentation for, at der bestod et repræsenta-

tionsforhold mellem de enkelte udbyttemodtagere og pengeinstitutterne.

Herudover har der været to ordninger – VP-ordningen og en særlig hovedaktionærordning – hvor det

har været muligt at foretage såkaldt nettoindeholdelse af udbytteskat. Disse ordninger indebar, at der

alene blev indeholdt den kildeskat af udbyttet, som gælder efter intern ret inklusiv den relevante dob-

beltbeskatningsoverenskomst, hvilket typisk indebærer en skattesats på 15 pct. Nettoindeholdelsen

betød, at der ikke skulle indsendes anmodninger om refusion af udbytteskat til SKAT. I VP-ordningen

var det VP, der foretog nettoindeholdelse af udbytteskatten, mens det i den særlige hovedaktionær-

ordning er det udloddende selskab, der nettoindeholder. Begge ordninger er indgået efter aftale med

SKAT og er begrænset til udbyttemodtagende fysiske personer. SKAT har vurderet, at VP-ordningen

ikke fuldt ud har haft fornøden retlig hjemmel i lovgivningen, og opsagde derfor aftalen med VP den

12. november 2015. Hovedaktionærordningen er stadig gældende.

Udfordringer ved den nuværende administration af udbytterefusion

Nogle af de udfordringer, som arbejdsgruppen har identificeret i forbindelse med den nuværende

administration af refusionen af udbytteskat, er oplistet i

boks 1.1

Boks 1.1. Udfordringer ved den nuværende administration af udbytterefusion



Der findes ikke regler, der sikrer, at det er muligt at identificere den skattemæssigt retmæssige aktieejer.

Handelsstatistik fra Finanstilsynet fra årene 2012-2015 viser, at der er bemærkelsesværdigt store aktie-

handler omkring tidspunktet for udlodning af udbytte. Det kunne indikere, at der kan være foretaget

handler af skattemæssige hensyn.

SKAT har konstateret, at det materiale, der er fremsendt i forbindelse med anmodning om refusion af

udbytteskat, ikke er af tilstrækkelig kvalitet til, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om an-

modningen om refusion er berettiget, herunder om de pågældende udbytter er udbetalt til den skatte-

mæssigt retmæssige ejer af aktien.

Det er ikke altid muligt for SKAT at følge pengestrømmene, fordi der i nogle tilfælde sker geninvestering

af det modtagne udbytte via mellemliggende depoter.

Erfaringen er, at det tager meget lang tid at få den ønskede dokumentation sendt til SKAT. Gentagne

udsættelser og fremsendelse af mangelfuld dokumentation er mere hovedreglen end undtagelsen. Ge-

nerelt er den indsendte dokumentation ikke ensartet, da den kommer fra en række forskellige uden-

landske pengeinstitutter.

VP har oplyst, at det i dag ikke er muligt at registrere en transaktion i VP-systemet som værende et ak-

tielån. Det øger risikoen for svindel med udbytteskat.

Det er blevet oplyst, at langt den overvejende del af udenlandske aktionærer har registreret deres aktie-

besiddelser via omnibus- eller nomineedepoter. Registreringsinstituttet (dvs. VP) er således i disse til-

fælde ikke bekendt med identiteten af de bagvedliggende aktionærer.

Det fremgår af SIRs rapport om SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat - tabel 7.5.

http://www.skm.dk/media/1263539/Intern-Revisions-rapport-om-udbytteskat.pdf

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2371

1.2. Anbefalinger til fremtidig administration af udbyttebeskatningen

På basis af de konstaterede udfordringer har arbejdsgruppen haft til opgave at fremlægge admini-

strerbare forslag til, hvordan udbyttebeskatningen kan håndteres fremadrettet, så svindel undgås.

Det bemærkes, at den anmeldte svindel med refusion af udbytteskat har været relateret til børsno-

terede aktier. Derfor tager løsningsmodellerne primært sigte på børsnoterede aktier.

Arbejdsgruppen har opstillet en række principper,

jf. boks 1.2,

som en fremtidig løsningsmodel for

håndtering af nettoindeholdelse og evt. refusion af udbytteskat bør holdes op imod. Optimalt set bør

en model, der skal sikre den korrekte indeholdelse af udbytteskat, efterleve disse principper.

Boks 1.2. Principper for en optimal løsningsmodel

Løsningsmodellen skal optimalt sikre at:



Det kun er den skattemæssigt retmæssige ejer, der kan opnå nettoindeholdelse eller refusion

af udbytteskat.

Der ikke sker refusion af udbytteskat for aktier i selskaber, som ikke har udloddet udbytte.

Der ikke sker refusion med et større beløb, end der faktisk er indeholdt i udbytteskat på den

enkelte aktie.

Den aktionær, som skattemæssigt er berettiget til udbyttet, beskattes med den korrekte skat-

tesats.

Dokumentation for eller oplysninger om, hvor aktionæren er hjemmehørende, foreligger på

tidspunktet for refusionsanmodningen eller nettoindeholdelsen.

Der ikke via aktielån uberettiget er mulighed for at opnå en lavere beskatning af udbyttet.

SKATs muligheder for at kontrollere ovennævnte punkter forbedres i forhold til i dag.

SKAT opnår bedre digitale løsninger.

Med udgangspunkt i disse principper har arbejdsgruppen opstillet tre mulige løsningsmodeller til

brug for den fremtidige administration af udbyttebeskatningen. Principperne kan dog ikke stå alene,

idet løsningsmodellerne også må vurderes ud fra deres administrative konsekvenser for både SKAT,

pengeinstitutterne og aktionærer samt ud fra øvrige samfundsrelevante kriterier, herunder modeller-

nes påvirkning af udenlandske porteføljeinvesteringer i Danmark,

jf. boks 1.7 nedenfor.

Løsningsmodellerne er alle baseret på nettoindeholdelse, dvs. at udbytteskatten indeholdes i forbin-

delse med udbetaling af udbytte til aktionæren. Alle modellerne tager endvidere udgangspunkt i det

skattemæssigt retmæssige ejerbegreb, dvs. at det fx ikke via aktielån er lovligt at opnå en lavere ud-

byttebeskatning. Da der i dag ikke sker registrering ud fra det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb,

vil alle tre modeller kræve en særskilt skattemæssig registrering. Dvs. at modellerne ikke fuldt ud kan

baseres på den registrering, som i dag foretages i VP.

Modellerne er forskellige i forhold til registrering af aktionærerne, herunder om der gives mulighed

for registrering af aktionærgrupper, hvilket er relevant i forhold til udenlandske aktionærer, der inve-

sterer via omnibus- og nomineedepoter. Herved adskiller modellerne sig også i forhold til, om op-

lysningerne om ejerforholdet til aktien foreligger på tidspunktet for nettoindeholdelse. Endelig ad-

skiller modellerne sig med hensyn til, om der gives mulighed for efterfølgende refusion. Et overblik

over elementerne i de tre modeller fremgår af

boks 1.3.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2372

Boks 1.3. Arbejdsgruppens tre løsningsmodeller

Model I Model II Model III

Nettoindeholdelse

Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb

Individuel registrering af aktionær

Nettoindeholdelse for omnibus- og nomineedepoter

Mulighed for refusion

Oplysninger foreligger forud for nettoindeholdelse

Nej

Hovedtrækkene i de tre modeller fremgår af

boks 1.4

Boks 1.4. Hovedtrækkene i de tre modeller

Model I



Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.

Nettoindeholdelse baseret på konkrete oplysninger om den enkelte aktionær og aktiebesid-

delse.

Ikke mulighed for refusion af udbytteskat.

Ikke mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter og dermed ikke mulighed for

nettoindeholdelse af udbytteskat for disse depottyper.

Model II



Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.

Nettoindeholdelse baseret på registrering af den enkelte aktionær eller aktionærgrupper på

basis af indeholdelsesprocent i registreringsinstitut.

Ikke mulighed for refusion af udbytteskat.

Mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter med opdeling af depoterne i rele-

vante skattesatser. Dvs. mulighed for nettoindeholdelse for disse depottyper.

Model III



Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.

Nettoindeholdelse baseret på konkrete oplysninger om den enkelte aktionær og aktiebesid-

delse.

Mulighed for refusion af udbytteskat. En voucherordning skal søge at imødegå, at der samlet

set refunderes mere, end hvad der oprindeligt er indeholdt af udbytteskat fra det enkelte sel-

skab og i det pågældende VP-depot.

Ikke mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter og dermed ikke mulighed for

nettoindeholdelse af udbytteskat for disse depottyper.

I model III er der mulighed for via refusion at rette op på en forkert nettoindeholdelse af udbytteskat.

Refusionsadgangen indebærer dog en risiko for, at der refunderes for meget. Refusionen ledsages

af en voucherordning. Det er dog usikkert, om voucherordningen er tilstrækkelig til at forhindre, at der

refunderes mere, end der er indeholdt i udbytteskat på den enkelte aktie, og ordningen kan reelt hel-

ler ikke sikre, at det er den korrekte aktionær, som modtager refusionen. Voucherordningen forhin-

drer således reelt ikke, at der kan opstå situationer, hvor der, efter at al indeholdt udbytteskat er re-

funderet, kan fremkomme en aktionær, der retmæssigt har krav på refusion.

I alle modellerne baseres nettoindeholdelsen på registrering. I model I og III er der tale om, at det er

den enkelte aktionær, der registreres. Dvs. at der på tidspunktet for udbetaling af udbyttet og dermed

nettoindeholdelsen skal foreligge oplysninger om, hvem aktionæren er, og hvor aktionæren er hjem-

mehørende. Dette danner grundlag for nettoindeholdelsen. Det giver SKAT mulighed for at kunne

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2373

foretage en udsøgning og derefter bede om den underliggende dokumentation med henblik på at

kontrollere oplysningerne. Udenlandske aktionærer ejer imidlertid ofte danske aktier via omnibus-

eller nomineedepoter, hvor det ikke er den enkelte aktionær, der giver sig til kende over for det kon-

toførende institut, og dermed heller ikke over for registreringsinstituttet. I model I og III vil der derfor

som udgangspunkt ikke være mulighed for nettoindeholdelse i forhold til disse aktionærer, medmin-

dre den nuværende registrering af ejerforholdet til danske aktier ændres, således at registreringsin-

stituttet kan få oplysninger om, hvem der er den endelige ejer.

I model II vil omnibus- eller nomineedepoter kunne registreres baseret på en opdeling af aktionæ-

rerne, som foretages af de pengeinstitutter, der er depotførere for de pågældende depoter. Dvs. at

der i denne model ikke nødvendigvis er tale om, at aktionæren er registreret i selve registreringsinsti-

tuttet, men at den bagvedliggende depotbank er ansvarlig for, at registreringen er korrekt, og at akti-

onærens identitet kan fremfindes, hvis SKAT anmoder herom i forbindelse med en kontrol. Dette vil

som udgangspunkt først ske, efter at udbytteudlodningen og nettoindeholdelsen har fundet sted.

Der bør dog gives SKAT mulighed for at suspendere nettoindeholdelsen i en kortere periode baseret

på en konkret risikovurdering.

Finans Danmark har over for arbejdsgruppen stillet forslag til en løsningsmodel, som arbejdsgruppen

har vurderet særskilt. Hovedtrækkene i denne model fremgår af

boks 1.5

Boks 1.5. Hovedtrækkene i Finans Danmarks model



Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.

Nettoindeholdelse baseret på oplysninger om den enkelte aktionær eller aktionærgruppe.

Mulighed for nettoindeholdelse ved omnibus- og nomineedepoter med opdeling af depo-

terne i relevante skattesatser.

Mulighed for refusion af udbytteskat. En voucherordning, hvor voucheren bestilles via den

skattemæssigt retmæssige ejers pengeinstitut, skal søge at imødegå, at der samlet set refun-

deres mere, end hvad der oprindeligt er indeholdt af udbytteskat fra det enkelte selskab og i

det pågældende VP-depot.

Finans Danmarks forslag til en løsningsmodel

kan ses som en variant af model II og III, idet der som i

model II gives adgang til at registrere aktionærtyper, og idet der som i model III er mulighed for refu-

sion som alternativ til nettoindeholdelse. Aktielån forudsættes håndteret via en udvidet, særskilt re-

gistrering af den skattemæssigt retmæssige ejer i VP.

Refusionsmuligheden indebærer, at der kan ske uretmæssig refusion af udbytteskat med et større

beløb, end der er indeholdt på den enkelte aktie. Det er arbejdsgruppens vurdering, at Finans Dan-

marks forslag om en voucherordning ikke vil være tilstrækkelig til helt at forhindre dette.

Arbejdsgruppens tre modeller og Finans Danmarks model er vurderet ud fra de fastlagte principper

for en optimal løsningsmodel til den fremtidige håndtering af nettoindeholdelse og refusion af ud-

bytteskat. Der kan henvises til

afsnit 6.1.

for en mere detaljeret gennemgang af fordele og ulemper

ved de fire foreslåede modeller.

Der er ved vurderingen af modellerne også lagt vægt på – som det fremgår af arbejdsgruppens kom-

missorium – at løsningsforslagene skal være

administrerbare

. Det indebærer en hensyntagen til

både SKATs kontrolmuligheder som myndighed og aktionærernes adgang til nettoindeholdelse eller

refusion. Der er således tale om en afvejning mellem flere hensyn. Jo flere oplysninger om udbytte-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2374

modtageren, som er til stede på tidspunktet for nettoindeholdelse af udbytteskat, desto bedre vur-

deres løsningen at kunne imødegå svindel. Dette må isoleret set forventes at pålægge pengeinstitut-

terne en øget administrativ byrde og deraf følgende øgede omkostninger for aktionærerne. Denne

øgede administrative byrde må imidlertid antages i væsentlig grad at blive opvejet at muligheden for

nettoindeholdelse og dermed langt hurtigere afregning af den korrekte udbytteskat i forhold til en

refusionsbaseret løsning.

Alle modeller opfylder princippet om at basere sig på den skattemæssigt retmæssige ejer. Der er dog

ingen af løsningsmodellerne, som til fulde opfylder alle de opstillede principper for en optimal frem-

tidig håndtering af udbytteskatten,

jf. boks 1.6

Det hænger primært sammen med udfordringen for SKAT med at håndtere og kontrollere aktielån.

Der er således ingen af løsningsmodellerne, som kan forhindre, at der fortsat kan foretages aktielån

med henblik på uretmæssigt at få nedbragt udbytteskatten. Løsningsmodel I vurderes dog mest ro-

bust i forhold til at håndtere aktielån. Dette skyldes, at aktionæren skal give sig til kende over for regi-

streringsinstituttet i forbindelse med en registrering inden udbytteudlodningen. Dette kombineres

desuden med, at der også forud for nettoindeholdelse skal foreligge en egenerklæring fra aktionæren

om, at vedkommende opfylder betingelserne for at blive anset som den skattemæssigt retmæssige

ejer, og at aktien ikke er udlånt eller indgår i et finansielt arrangement, hvor realiteten er, at udbyttet

skal videregives. Endvidere giver model I ikke er adgang til refusion.

Boks 1.6. Opfyldelse af principperne for en løsningsmodel

Model I

Model II



…



(÷)



Model III

FD’s

model

Der sker ikke refusion af udbytteskat fra selskaber, der

ikke har udloddet udbytte.



Der sker ikke refusion af udbytteskat med et større be-

løb, end der faktisk er indeholdt på den enkelte aktie.

Oplysninger om, hvor aktionæren er hjemmehørende fo-

religger på tidspunktet for nettoindeholdelsen.

Den fornødne dokumentation for, hvor aktionæren er

hjemmehørende, foreligger på tidspunktet for refusions-

anmodning.



Der sker ikke uberettiget nettoindeholdelse eller refusion

af udbytteskat ved aktielån.

SKAT har mulighed for at kontrollere ovennævnte punk-

ter.

SKAT har bedre digitale løsninger

.1)

Anm.: ”…” angiver, at princippet ikke er relevant for den pågældende model.

1) Der er ikke gennemført en analyse af, hvorledes de enkelte modeller kan implementeres i SKATs systemer.

Model I

vurderes umiddelbart at være den model, som imødekommer flest af de principielle kriterier

for en optimal løsning. Model I vurderes således at være den model, som i videst muligt omfang vil

kunne forhindre svindel med udbytteskat.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2375

Kravet om registrering af den enkelte aktionær indebærer imidlertid også, at en aktionær, der alene

har registreret sin aktiebesiddelse via et omnibus- eller nomineedepot, ikke kan opnå nettoindehol-

delse. Hvis den skattemæssigt retmæssige ejer ikke er registreret på tidspunktet for nettoindehol-

delse, vil der med model I blive foretaget indeholdelse af udbytteskat med en skattesats på 27 pct.

uden mulighed for refusion, selvom det indebærer, at der indeholdes for meget udbytteskat.

Hvis udenlandske aktionærer, der i udgangspunktet har registreret deres danske aktiebesiddelser i

omnibus- og nomineedepoter, vil opnå nettoindeholdelse, kræver det, at den nuværende registrering

af ejerforholdet for danske aktier ændres, idet registreringsinstituttet skal bruge oplysninger om,

hvem der er den endelige ejer (forud for nettoindeholdelsestidspunktet).

Model III er identisk med model I bortset fra, at model III giver mulighed for refusion af for meget

nettoindeholdt udbytteskat. Muligheden for refusion skaber dog andre problemer, jf. nedenfor.

I forhold til løsningsmodellernes

administrerbarhed

er det vurderingen, at registreringen i løsnings-

model I og III kan give nogle udfordringer i praksis, når hver enkelt aktionær (den skattemæssigt ret-

mæssige ejer) skal registreres. Den eksisterende infrastruktur for ejerregistrering i pengeinstitutterne

vil således ikke kunne anvendes fuldt ud. Denne er dog heller ikke i udgangspunktet tilstrækkelig til

at sikre korrekt indeholdelse af udbytteskat efter de gældende regler, hvor det afgørende for udbyt-

tebeskatningen efter Skatterådets praksis netop er, hvem der skattemæssigt er den retmæssige ejer.

Model I og III vil reelt kræve, at udenlandske aktionærer fremadrettet skal ændre praksis i forhold til

alene at være registreret via et omnibus- eller nomineedepot, således at registreringsinstituttet kan

få oplysninger om, hvem der er den endelige ejer. Model I og III kan potentielt medføre, at udenland-

ske aktionærer vil opleve, at investeringer i danske børsnoterede aktier forekommer administrativt

vanskeligere end investeringer i aktier i andre sammenlignelige lande. Dette skal dog holdes op imod,

at risikoen for svindel reduceres betydeligt ved registrering af den enkelte aktionær. SKATs erfaringer

er, at det tager meget lang tid og er meget besværligt at få oplysninger fra udenlandske pengeinsti-

tutter om de enkelte aktionærer i omnibus- og nomineedepoter.

Model I kan medføre behov for, at der skal oprettes enkeltdepoter. Dette kan være problematisk i

forhold til CSD-forordningen om værdipapircentraler, der kræver, at en værdipapircentral skal kunne

tilbyde omnibusdepoter.

På den baggrund har arbejdsgruppen opstillet

model II

, som adskiller sig fra model I og III ved at give

mulighed for registrering af

aktionærtyper

. Det indebærer, at nettoindeholdelsen af udbytteskat sker

på grundlag af pengeinstitutternes opdeling af aktionærer efter skattesats, fx 0 pct., 10 pct., 15 pct.

eller 27 pct.

Model II giver dermed mulighed for at opnå nettoindeholdelse af udbytteskat i forbindelse med om-

nibus- og nomineedepoter, hvis pengeinstitutterne opdeler depoterne efter aktionærernes skatte-

sats. Den enkelte aktionær giver sig således ikke direkte til kende over for registreringsinstituttet eller

SKAT i forbindelse med udbytteudlodningen og dermed nettoindeholdelsen. Modellen stiller desu-

den ikke krav om, at oplysninger om, hvor den enkelte aktionær er hjemmehørende mv., nødvendig-

vis foreligger på tidspunktet for nettoindeholdelse af udbytteskat.

Dette vurderes at svække modellens robusthed over for svindel, fordi det alt andet lige må anses for

mindre sandsynligt, at der svindles, hvis man skal oplyse sin identitet direkte, og hvis de pågældende

oplysninger skal foreligge før nettoindeholdelsen. Model II lever således kun i forholdsvis begrænset

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2376

omfang op til principperne for en optimal løsningsmodel, nemlig alene i kraft af det forhold, at mo-

dellen ikke indebærer mulighed for refusion.

Finans Danmarks model indeholder elementer svarende til arbejdsgruppens model II og III. Finans

Danmarks model giver således mulighed for, at der kan ske nettoindeholdelse for aktionærer, der

investerer via omnibus- og nomineedepoter. Finans Danmarks model indeholder dog også de svag-

heder, som model II og III indeholder, idet Finans Danmarks model ikke kræver, at aktionæren giver

sig til kende inden nettoindeholdelsen, ligesom modellen også indeholder mulighed for refusion,

hvad der svækker modellens robusthed.

Hvad angår

SKATs fremadrettede muligheder for kontrol

kan det helt generelt anføres, at en model

med nettoindeholdelse af udbytteskat som udgangspunkt betyder, at pengestrømmen ikke skal

kontrolleres. Der skal i stedet ske kontrol af registreringen af den enkelte aktionær og efterprøvelse

af, om registreringen er korrekt. I model I, II og III vil det imidlertid – uanset oplysninger om det skat-

temæssige ejerskab – fortsat være vanskeligt at sikre, at der ikke sker uberettiget nettoindeholdelse

af udbytteskat ved aktielån. Der kan derfor være behov for i forbindelse med den kommende lovgiv-

ning, at se mere generelt på mulighederne for efterfølgende kontrol.

I model III og Finans Danmarks model, der begge giver mulighed for refusion, må det antages, at det

ressourcemæssigt vil være en tung opgave for SKAT at kontrollere den skattemæssigt retmæssige

ejer.

Samlet set anses model I umiddelbart for at være bedst i kontrolmæssig henseende. Her vil der være

direkte adgang til data og grundlaget for registreringen.

I model III og Finans Danmarks model vil SKAT potentielt kunne modtage et meget stort antal an-

modninger om refusion af udbytteskat. Det medfører en risiko for, at et antal sager ikke kan kontrol-

leres og behandles inden for de gældende frister. Det indebærer dermed også en renterisiko.

Der er ikke gennemført en decideret analyse af, hvorledes de enkelte modeller kan implementeres i

SKATs systemer. Det vurderes dog helt overordnet, at alle modellerne potentielt kan bidrage til et

bedre datagrundlag end det, som SKAT har i dag. Dermed vil alle modellerne potentielt kunne give

SKAT grundlag for bedre digitale løsninger.

Model I (og til dels model III) vil give en direkte og fyldestgørende registrering af data for den enkelte

aktionær. Men begge modeller vil nok kræve en mere tilbundsgående systemudvikling. Model II og

Finans Danmarks model antages i højere grad at kunne bygge på de eksisterende systemer med

mindre tilretninger. Det skal dog bemærkes, at arbejdsgruppen ikke har foretaget en tilbundsgående

vurdering af i hvilket omfang, der kan være behov for systemudvikling.

SKAT arbejder med idriftsættelse af et nyt system til behandling af sager om refusion af udbytteskat,

jf. afsnit 5.1.

Dette vurderes at være en bedre digital løsning, der vil understøtte de modeller, hvor

anmodning om refusion fortsat vil være en mulighed.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at uanset hvilken model der vælges, er der behov for at justere i

kildeskattelovens §§ 67, stk. 3 og 69 B. Disse bestemmelser regulerer muligheden for at få refunderet

for meget indeholdt udbytteskat, men opererer med forskellige udbetalingsfrister og forrentning i si-

tuationer, der reelt ikke adskiller sig fra hinanden, hvilket vurderes at være uhensigtsmæssigt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2377

Løsningsmodellernes mulige administrative konsekvenser for aktionærer, pengeinstitutter, registre-

ringsinstitutter og SKAT samt modellernes mulige påvirkning af niveauet af udenlandske portefølje-

investeringer i Danmark er sammenfattet i

boks 1.7.

Boks 1.7. Administrative konsekvenser og investeringspåvirkning

For udenlandske aktionærer vil adgang til nettoindeholdelse være en administrativ lettelse, i og

med at behovet for efterfølgende refusionsanmodninger bortfalder. Dette vil være tilfældet i alle

de betragtede modeller, idet model I og II er baseret alene på nettoindeholdelse, mens der i mo-

del III og Finans Danmarks model bevares en

mulighed

for efterfølgende refusion. Med model I og

III vil aktionærer, der hidtil har registreret deres besiddelser af danske aktier i omnibus- eller nomi-

needepoter, fremadrettet skulle ændre dette til en individuel registrering for at kunne opnå netto-

indeholdelse (så registreringsinstituttet kan få oplyst, hvem der er den skattemæssigt retmæssige

ejer). Dette vil isoleret kunne ses som en administrativ besværlighed, der potentielt kan medføre,

at udenlandske aktionærer vil blive mere tilbageholdende med at foretage investeringer i danske

børsnoterede aktier. Det bemærkes dog, at der principielt ikke stilles yderligere oplysnings- og do-

kumentationskrav, end de pågældende aktionærer ville skulle opfylde ved ansøgning om refusion

hos SKAT.

For pengeinstitutterne vurderes en overgang til nettoindeholdelse som hovedprincip isoleret set

ikke at føre til øgede administrative byrder, da sikring af en korrekt nettoindeholdelse baseres på

allerede tilgængelige oplysninger. Model I og III kræver dog, at der sker registrering af den enkelte

aktionær i registreringsinstituttet, dette vil muligvis medføre et behov for enkeltdepoter. I alle fire

modeller skal der derudover foreligge oplysning (erklæring) om skattemæssigt retmæssig ejer på

tidspunktet for nettoindeholdelse.

For registreringsinstituttet indebærer alle fire modeller et krav om udbygning af instituttets regi-

streringssystem, således at der foretages en registrering baseret på det skattemæssigt retmæssige

ejerbegreb. Dette vil muligvis medføre et behov for enkeltdepoter. Derudover vil registreringsinsti-

tuttet i alle fire modeller skulle stå for selve nettoindeholdelsen af udbytteskat.

For SKAT vil overgang til nettoindeholdelse generelt indebære en betydelig administrativ lettelse

set i forhold til et system baseret alene på refusion. Fortsat mulighed for refusion (model III og Fi-

nans Danmarks model) vil være forbundet med større administration end modellerne baseret på

ren nettoindeholdelse (model I og II). Med model I og III vil SKAT have mulighed for at foretage

(stikprøve)kontrol på basis af (allerede) indberettede oplysninger, inden tidspunktet for nettoinde-

holdelse. Med model II og Finans Danmarks model vil SKATs kontrol skulle foretages, efter der er

foretaget nettoindeholdelse på basis af oplysninger, der skal indhentes fra pengeinstitutterne.

Opsummerende vurdering af løsningsmodeller

Det er overordnet arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for at justere de gældende regler for at

sikre, at lovgivningen på udbytteområdet fremadrettet er robust og tidssvarende, herunder at svindel

kan forebygges.

Ved fastlæggelse af den konkrete løsningsmodel vil det være nødvendigt at foretage en afvejning

mellem forskellige hensyn, herunder hensynet til robusthed over for svindel med udbytteskat og

hensynet til administrerbarhed. Arbejdsgruppen har på den baggrund ikke foretaget en anbefaling af

en konkret model. Det er dog arbejdsgruppens anbefaling, at der ved fastlæggelse af den konkrete

løsningsmodel lægges vægt på, at:



Udbyttebeskatning fortsat bør tage udgangspunkt i det

skattemæssigt retmæssige ejerbegreb

(alle modeller).



Korrekt udbyttebeskatning så vidt muligt skal sikres ved

nettoindeholdelse

(alle modeller).



Behovet for at bevare mulighed for

refusion

(model III og FD’s model) må holdes op mod den

afledte risiko for fejl og svindel samt kontrolbyrden for SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2378



Hensynet til at bevare mulighed for

registrering af omnibus- og nomineedepoter, herunder som

følge af CSD-forordningen

, dvs. hvor der ikke sker registrering af den enkelte aktionær (model II

og FD’s model), må holdes op mod de heraf følgende fortsat vanskelige kontrolmuligheder for

SKAT og den mulige afledte risiko for fejl og svindel.

Det vil i et vist omfang være muligt at kombinere egenskaber fra de beskrevne principielle løsnings-

modeller ud fra en nærmere afvejning af de overordnede hensyn til på den ene side at sikre, at skat-

temyndighederne kan udføre den nødvendige kontrol og dermed imødegå fremtidig svindel med

udbytteskat, og på den anden side at tilgodese investorernes og den finansielle sektors behov for en

smidig og administrerbar løsning.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2379

1A. Kommissorium for den tværmini-

sterielle arbejdsgruppe

SKAT indgav i august 2015 en anmeldelse til Statsadvokaten for Økonomisk og International Krimi-

nalitet (SØIK) om svindel med refusion af udbytteskat. Det skete som konsekvens af, at SKAT i juli og

august modtog oplysninger om mulig risiko for svindel med refusion af udbytteskat.

SKAT besluttede derfor at sætte refusion af udbytteskat midlertidigt i bero for at kunne iværksætte

yderligere undersøgelser og kontrol. SKAT har foreløbigt opgjort den formodede økonomiske krimi-

nalitet til 9,1 milliarder kroner.

Med afsæt i anmeldelsen til SØIK iværksatte Skatteministeriets Interne Revision (SIR) en undersø-

gelse af sagen. SIR afrapporterede den 24. september 2015. Konklusionen på SIRs undersøgelse var

en forholdsvis skarp kritik af hele området for refusion af udbytteskat i SKAT.

Den 25. september 2015 fremlagde regeringen sin handlingsplan ”SKAT ud af krisen”. Som en direkte

konsekvens af SIRs konklusioner er der iværksat en række initiativer, som skal styrke hele udbytte-

området. Bl.a. skal udbytteområdet reorganiseres og centraliseres i en ny afdeling, samtidig med at

området bliver oprustet betydeligt personalemæssigt.

Det blev også besluttet at nedsætte en tværfaglig og tværministeriel arbejdsgruppe, der skal sikre, at

lovgivningen på udbytteområdet er robust og tidssvarende. Arbejdsgruppen skal kortlægge gæl-

dende regler og praksis for beskatning, indeholdelse og indberetning af udbytte med henblik på at

vurdere behovet for justerede regler på området.

Administreringen af udbytterefusion

Når et dansk selskab udlodder udbytte, og udbyttemodtageren (den retmæssige ejer) er hjemme-

hørende i udlandet, beskattes udbyttet som udgangspunkt med 27 pct. Hvis der ikke er grundlag for

at fravige udgangspunktet, skal det udloddende danske selskab indeholde 27 pct. af det samlede

udbytte som udbytteskat og indbetale udbytteskatten til SKAT.

Hvis der på basis af fx en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal betales en lavere udbytteskat – ty-

pisk 15 pct. – kan udbyttemodtageren i udlandet (den retmæssige ejer), der har fået indeholdt de 27

Baggrund

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2380

pct., anmode SKAT om refusion og få den for meget indeholdte kildeskat udbetalt, dvs. forskellen

mellem de 15 pct. og de 27 pct.,

Det er i dag SKAT, der varetager refusionen af udbytteskat. Dette sker i form af en manuel arbejds-

gang, hvor indsendte anmodninger om refusion sagsbehandles. En udbyttemodtager kan anmode

om refusion ved at indsende individuelle blanketter.

SKAT har tidligere haft aftale med tre banker om den såkaldte regnearksordning, hvorefter bankerne

på vegne af deres kunder kunne anmode om refusion af udbytteskat i overensstemmelse med den

dobbeltbeskatningsoverenskomst, som den enkelte kunde eller udbyttemodtager er omfattet af.

Regnearksordningen håndterede op mod 2/3 af alle ansøgninger om udbytterefusion

. Banken

kunne repræsentere den endelige udbyttemodtager direkte, men der kunne også være tale om, at

det var en udenlandsk bank, som er kunde hos den danske bank.

Aftalerne byggede på en forudsætning om, at SKAT på begæring kunne indhente dokumentation via

den danske bank. SKAT har opsagt de nævnte aftaler den 22. september 2015. Det skyldes bl.a., at

der i aftalerne ikke var sikret tilstrækkelig dokumentation for, at der bestod et repræsentationsforhold

mellem de enkelte udbyttemodtagere og bankerne.

Der er herudover to ordninger (VP-ordningen og en særlig hovedaktionærordning), hvor det er muligt

at foretage såkaldt nettoafregning af udbytteskat. Ordningerne indebærer, at der alene indeholdes

den kildeskat, som gælder efter den relevante dobbeltbeskatningsaftale – typisk 15 pct. Nettoafreg-

ningen indebærer, at der ikke indsendes anmodninger om refusion af udbytteskat til SKAT. I VP-ord-

ningen er det VP Securities, der nettoindeholder, og i den særlige hovedaktionærordning er det det

udloddende selskab, der nettoindeholder. Begge ordninger er indgået efter aftale med SKAT, og er

begrænset til udbyttemodtagende fysiske personer. SKAT har vurderet, at VP-ordningen ikke fuldt

ud har haft fornøden hjemmel i lovgivningen, og har derfor opsagt aftalen med VP Securities den 12.

november 2015.

Problemstilling og opgaver

Formålet med arbejdsgruppen er at få overblik over SKATs datagrundlag for udbytter og udbyttere-

fusion, med henblik på at data kan benyttes i refusions-, kontrol- og overvågningsøjemed. Formålet

med arbejdsgruppen er desuden at få overblik over regelsæt og arbejdsgange med henblik på at

kunne komme med administrerbare forslag til, hvordan udbytterefusionen kan håndteres fremad-

rettet, så svindel undgås.

Området for refusion af udbytteskat er komplekst og præget af en række udfordringer, der stiller krav

til datagrundlaget og til den lovgivning, der skal understøtte, at der er det fornødne datagrundlag for

at kunne håndtere refusion af udbytteskat. Det er således nødvendigt, at der arbejdes i to spor for at

analysere området; et dataspor og et regelspor.

Dette skal blandt andet ske ved, at der særligt fokuseres på:



Kortlægge udviklingen af udbytter og refusion.



At skabe overblik over datagrundlaget i forbindelse med udbytter og udbytterefusion, herunder

afdække om data er af tilstrækkelig høj kvalitet og dermed brugbare til analyse- og kontrolformål,

og om data kan styrkes.

SIRs rapport om SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat - tabel 7.5.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2381



En afdækning af gældende civilretlige og skatteretlige regler for registrering og indberetning af

udbyttemodtagende aktionærer, herunder regnskabsmæssige regler, registrering i ejerregistre

mv., oplysningspligter, internationale aftaler og EU-regler, vilkår for aktielånsaftaler og det skatte-

mæssigt retmæssige ejer begreb.



Om de gældende regler for indeholdelse og mulighed for refusion af kildeskat på aktieudbytte er

tilstrækkeligt effektive og smidige.



Om den nuværende håndtering af udbytterefusion mv. er den mest effektive til at hindre uberet-

tiget udbetaling.



Om der kan skabes løsninger i stil med den tidligere regnearksordning, hvorved SKAT undgår ma-

nuel sagsbehandling af samtlige refusionsanmodninger.



Hvorvidt adgangen til at benytte omnibus- og nomineedepoter mv. hindrer effektiv kontrol af kor-

rekt indeholdt udbyttekildeskat og refusion heraf.



At afdække brugen af investeringsforeninger i forbindelse med refusion af udbytter.



At afdække mulighederne for at sikre en korrekt håndtering af aktielånearrangementer.



At afdække mulighederne for at flytte indeholdelsespligten for at sikre sammenhæng mellem in-

deholdelsen og refusion.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2382

1B. Oversigt over begreber

Boks 1B

indeholder en oversigt over anvendte begreber.

Boks 1B. Oversigt over begreber

Begreb

Forklaring

En aktiepost, der er udlånt fra långiver til låntager.

Aktielån

Beneficial

owner

Børsnoterede

aktier

DBO

Enkeltinvestor-

system

Finans Dan-

mark

Finanstilsynet

Ihændehaver-

aktier

Indeholdelse

af kildeskat

Kildestat

Kontoførende

institut

Navnekapital-

andele

Netto-

indeholdelse

Nomineedepot

Omnibusdepot

Et samledepot, som er ejet af fx et udenlandsk pengeinstitut, hvori danske aktier, der er ejet af

personer hjemmehørende i udlandet, kan placeres.

Registrerings-

institut

TIN-nummer

Transaktions-

spor

Udbyttenota

VP Securities

(VP)

Det land, hvor en indkomst hidrører fra.

Dokumentation fra et selskab om, at det har udbetalt udbytte.

Den skattemæssigt retmæssige ejer af en aktie, uanset om der civilretligt er registreret en anden

ejer.

Aktier der er optaget til handel på et reguleret marked (børs), hvor aktien omdannes til en noteret

kurs.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med et andet land med henblik på at undgå, at et

skattesubjekt bliver beskattet i begge lande af den samme indtægt.

Det kontoførende institut har oprettet et depot i VP’s system til hver enkelt aktionær, og at de

børsnoterede værdipapirer løbende skal registreres hos VP i aktionærens eget navn.

Også kendt som Finansrådet, hvilket er en interesseorganisation for bankerne i Danmark. Det in-

kluderer banker, sparekasser, andelskasser og danske filialer af udenlandske banker.

En myndighed, som hører under Erhvervsministeriet. Finanstilsynets opgaver er overordnet set

at gennemføre tilsynsvirksomhed, lovgivningsarbejde og informationsvirksomhed.

En aktie uden noget påskrevet navn, hvor besiddelse af aktiebrevet er tilstrækkelig legitimation

for ejerskabet. Dette giver aktionæren mulighed for at være anonym.

Skat, der bliver tilbageholdt fra danske kilder, fx udbytteskat, inden modtageren får udbetalt ud-

byttet.

Et selskab, fx pengeinstitut, der har tilladelse til at foretage indrapportering til registrering i en

værdipapircentral.

Kapitalandele udstedt af et selskab, hvor navnet på kapitalejeren bliver noteret i selskabets ejer-

bog.

Nedsættelse af indeholdelsesprocenten for begrænset skattepligtige, så indeholdelsesprocen-

ten er i overensstemmelse med den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Et depot, hvor en kundes aktier holdes fx i det kontoførende instituts navn. Aktierne ejes således

af andre end den registrerede indehaver. Oftest bruges depotet dog kun for én aktionær.

En værdipapircentral, der foretager registrering af værdipapirer i den pågældende central.

Tax Identification Number. Dette er et skattesubjekts skatteidentifikationsnummer, hvilket fx i

Danmark for fysiske personer er CPR-nummeret.

Den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og den bogføringspligtiges årsregn-

skab, skatte- eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der

skal udarbejdes i henhold til lovgivning.

Det centrale sted for registrering af værdipapirer i Danmark, tidligere kaldet værdipapircentralen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2383

2. Fakta om det danske aktiemarked

og indtægter fra udbytteskatten

Skatten på udenlandske aktionærers udbytter udgør som udgangspunkt 27 pct. for både personer

og selskaber, men kan efter intern dansk ret være lavere. Hvis aktionæren er hjemmehørende i et

land, der skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en indgået dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst (DBO) eller en anden international aftale, fx en TIEA

, nedsættes beskatningen

til 15 pct. Derudover kan der være aftalt en lavere sats end de 15 pct. i enkelte dobbeltbeskatnings-

overenskomster,

jf. bilag 2A.

Udenlandske aktionærers ejerandel på det danske aktiemarked har været stigende i de seneste år,

dog således, at der har været et fald fra 2015 til 2016. Ved udgangen af 2016 var ca. 50 pct. af be-

holdningsværdien af danske aktieselskaber (som er registreret i VP) ejet af udenlandske aktionærer.

Det er næsten en fordobling i forhold til 2005, hvor ejerandelen udgjorde 26 pct.,

jf. afsnit 2.1

Stigningen i den udenlandske ejerandel af danske aktier er sammenfaldende med, at indtægterne

fra udbytteskatten i højere grad kommer fra udenlandske aktionærer. Det understreger nødvendig-

heden af at sikre en robust udbyttebeskatning – herunder en korrekt indeholdelse af udbytteskat og

en effektiv og korrekt behandling af eventuelle refusionsanmodninger fra udenlandske aktionærer.

Gennemgangen af aktiemarkedet viser også, at der foregår en betydelig omsætning af danske aktier

– særligt lige omkring udbyttedagen. Det kan give udfordringer i forhold til en korrekt registrering af

den skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet på udlodningstidspunktet og dermed en korrekt in-

deholdelse af udbytteskat. Det kan også give udfordringer for SKATs kontrol af, at det er den rigtige

udbytteskat, der er indeholdt.

Tax Information Exchange Agreements.

Dette kapitel giver et overordnet indblik i det danske aktiemarked med fokus på de elementer, der er

relevante for den samlede udbyttebeskatning. Det omfatter blandt andet en gennemgang af ejer-

sammensætningen af de danske aktieselskaber, idet beskatningen af udbytter varierer mellem for-

skellige typer af aktionærer og deres respektive hjemlande.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2384

Danske selskaber har over de seneste godt 15 år udloddet udbytter for i gennemsnit knap 30 mia. kr.

om året. Dette har medført indtægter fra udbyttebeskatning på i gennemsnit ca. 7,7 mia. kr. om året,

hvoraf ca. 1,9 mia. kr. vurderes at være kommet fra udenlandske aktionærer,

jf. afsnit 2.2

Den af SKAT anmeldte svindel med refusion af udbytteskat har været relateret til børsnoterede aktier.

Det er derfor navnlig forhold vedrørende børsnoterede aktier – eller rettere VP-registrerede aktier –

der er i fokus i nærværende kapitel. Unoterede aktier kan dog også være registreret i VP.

2.1. Det danske aktiemarked

Markedsværdien af danske aktier har fluktueret betydeligt de seneste godt og vel 15 år. Aktiemarke-

det steg kraftigt i værdi frem mod 2008, hvor finanskrisen medførte et voldsomt fald,

jf. figur 2.1

. Først

i 2013 nåede markedsværdien (målt i løbende priser) niveauet fra før krisen.

Figur 2.1. Markedsværdien af det danske aktiemarked og den udenlandske ejerandel

Mia. kr. (løbende priser)

Pct.

2016

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2000

Anm.: Beholdningsværdien er opgjort ultimo året. Figuren omfatter alle VP-registrerede aktier, dvs. primært børsnoterede

aktier. Unoterede aktier er typisk ikke registreret i VP. Oplysninger om udenlandske ejere af danske værdipapirer er ifølge

Danmarks Nationalbank forbundet med væsentlig usikkerhed, da kun det første depotsted er registreret hos VP Securities.

Internationale aktionærers udprægede brug af depotbanker i fx Luxembourg medfører, at den af Danmarks Nationalbank

offentliggjorte landefordeling ikke afspejler, hvor køberne af danske værdipapirer i sidste ende er hjemmehørende. Såfremt

danskere anvender depotbanker i udlandet, vil deres investeringer således også fremgå af den udenlandske ejerandel.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

Markedsværdien af danske aktier, som er registreret i VP Securities (VP), udgjorde ca. 2.400 mia. kr.

ved udgangen af 2016. Heraf udgjorde de udenlandske aktionærers ejerandel ca. 1.200 mia. kr. sva-

rende ca. til 50 pct.,

jf. figur 2.1

. Udenlandske aktionærers ejerandel er steget betydeligt gennem de

seneste ti år fra ca. 26 pct. i 2005 til ca. 50 pct. i 2016. For første gang i de seneste 10 år har der fra

2015 til 2016 været et fald i udlændinges ejerandel af danske aktier.

Det er grundlæggende positivt, at danske aktier i stigende grad er blevet mere attraktive for uden-

landske aktionærer. Det er med til at styrke markedet for egenkapital i Danmark, og med til at sikre

konkurrencedygtige priser på kapital til danske virksomheder. Men det indebærer samtidig en udfor-

dring i forhold til at sikre en robust udbyttebeskatning. Det skyldes i høj grad, at den indeholdte ud-

bytteskat ved udlodninger til udenlandske aktionærer typisk overstiger det beløb, som den korrekte

skattesats tilsiger, når der er indgået en DBO, TIEA eller anden informationsudvekslingsaftale mellem

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

Aktier

Udlændinges ejerandel (højre akse)

3.000

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2385

Danmark og aktionærens hjemland. Det indebærer, at den udenlandske aktionær ofte vil være be-

rettiget til at tilbagesøge og modtage refusion af den for meget indeholdte skat.

Udbytter fra

unoterede aktier

, som ofte ikke er registrerede i VP (og dermed ikke indgår i figur 2.1),

vurderes umiddelbart

ikke

at udgøre et væsentligt problem i forhold til at sikre en robust beskatning

af udbytter og håndtering af refusionsanmodninger. Det skyldes, at unoterede aktieselskaber i højere

grad er ejet af danske aktionærer og/eller af moderselskaber, som typisk er fritaget for skat af even-

tuelle udbytteudlodninger.

Omsætningen af danske aktier

Omsætningen af danske aktier er ganske betydelig. Ifølge oplysninger fra VP udgør omsætningen på

månedsbasis omkring 30 pct. af den samlede markedsværdi af de danske børsnoterede aktier. Det

svarer til, at der dagligt omsættes danske aktier for omtrent 25 mia. kr.

Det er især de udenlandske aktionærer, som har en hyppig omsætning af deres aktier. De omsætter

således månedligt i gennemsnit omtrent halvdelen af deres beholdningsværdi (opgjort ultimo må-

neden). Til sammenligning omsætter danske personer typisk for mindre end 5 pct., mens danske

selskaber omsætter for omkring 10 pct. af deres respektive beholdningsværdi om måneden,

jf. figur

2.2.

Figur 2.2. Omsætningen af aktier (som andel af beholdningsværdien)

Pct.

180

160

140

120

100

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Pct.

180

160

140

120

100

I alt

Husholdninger (DK)

Virksomheder (DK)

Udland

Anm.: Beholdningsværdien er opgjort ultimo på månedsbasis, mens omsætningen er summeret over måneden. Med perso-

ner menes der fysiske personer (benævnes private i VP’s statistik), og omsætningen omfatter både frie midler og privatfor-

valtede pensionsopsparinger. Virksomheder omfatter både finansielle (inkl. pensionskasser og livsforsikringsselskaber) og

ikke-finansielle virksomheder.

Kilde: VP Securities.

Omsætningen varierer betydeligt henover året. Det skyldes primært, at de udenlandske aktionærer

omsætter en markant højere andel af deres beholdning på bestemte tidspunkter af året. Normalt

sker der således en markant stigning i omsætningen i marts måned hvert år, hvilket er sammenfal-

dende med tidspunktet, hvor de danske selskaber som oftest udlodder udbytte. Omkring udlod-

ningstidspunktet omsætter de udenlandske aktionærer ofte mere end hele markedsværdien af de-

res samlede beholdning – fx ved at nogle aktier omsættes op til flere gange inden for en kort periode.

Omsætningen varierer også betydeligt på tværs af selskaber i løbet af året, idet omsætningen ofte

stiger mærkbart lige før dagen for udbytteudlodningen. Som eksempel blev omsætningen af aktierne

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

i Novozymes B og TDC mangedoblet i forhold til det normale niveau lige omkring de respektive ud-

byttedage i 2015,

jf. figur 2.3.

Novozymes udloddede udbytte den 27. februar 2015, mens den kraftige stigning i omsætningen (fi-

gur A) er registreret to dage tidligere. TDC udloddede udbytte to gange i 2015 – den 6. marts og den

10. august. Den første markante stigning i omsætningen blev registreret den 5. marts, dvs. dagen før

den første udlodning, mens den anden stigning fandt sted den 7. august, som var den sidste han-

delsdag inden udbytteudlodningen den 10. august 2015.

Figur 2.3. Omsætningen af aktier i udvalgte selskaber – 2015

Figur A. Novozymes B – 2015

Figur B. TDC – 2015

.:.:.00000000

Anm.: Den angivne udbyttedato er den første dag, hvor aktien handles uden udbytteret (den såkaldte x-dag - dagen efter

generalforsamlingsdagen. Selve udbyttet udbetales først til aktionærerne et par dage senere. Figurerne er baseret på Mi-

FID data, der har til formål at undersøge markedsmisbrugssager. Det betyder, at der for én transaktion godt kan være 1, 2,

3, 4 eller i enkelte tilfælde flere MiFID indberetninger. Den angivne omsætning er dermed ikke nødvendigvis fuldstændig

retvisende. Uanset om der er risiko for flere indberetninger baseret på samme transaktion, så kan det dog ikke forklare de

store udsving omkring udbyttedatoerne.

Kilde: Finanstilsynet

Den høje omsætning omkring udbyttedagene har i 2015 i altovervejende grad været såkaldte OTC-

handler (Over The Counter). Det indikerer, at handlen på børsen (NASDAQ) blot udgør en beskeden

andel af den samlede omsætning i dagene op til udbytteudlodningerne i figur 2.3.

I 2016 kan der ligeledes observeres en betydelig stigning i omsætningen omkring udbyttedagene,

men niveauet er reduceret betragteligt i forhold til 2015. Det bemærkes fx, at omsætningen af akti-

erne i Novozymes er reduceret med ca. 80 pct. i dagene op til udbytteudlodningen sammenlignet

med 2015

. Dette skal ses i lyset af, at SKAT stoppede for udbetalingerne af refusion den 6. august

2015 som følge af formodninger om svindel. Billedet gentager sig på tværs af flere selskaber på Kø-

benhavns Fondsbørs.

Udbytteudlodninger fra danske selskaber

Udlodningerne af aktieudbytte fra danske selskaber har i gennemsnit udgjort knap 30 mia. kr. årligt

siden 2000, om end med store udsving. Det svarer til, at selskaberne har udloddet udbytte svarende

til omkring 2,2 pct. af deres samlede markedsværdi hvert år,

jf. figur 2.4

<Il

~ ~ - - ~ ~ - - - - - - - " ' 02-jan

t'Or-<t:>11'>..,.MN-

,--.---.---.-----.-.--,,-.--.---1

•

,._

•e>--------'===='1=::::;;i

27-jul

li'>

..,.

07-dec

09-nov

(Il

16-okt

22-sep

27-aug

03-aug

::i

I 2016 udloddede Novozymes udbytte den 29. februar. Sammenligningen er baseret på en opgørelse af omsætningen i

fem handelsdage forinden udlodningen i begge år.

-----zj-.!I

27-maj

04-maj

·c:

09-apr

13-mar

19-feb

...al

27-feb

30 an

•

::::;a

•

15-dec

19-nov

19-dec

19-nov

21-okt

23-sep

25-aug

26-Jun

29-maj -~

28-apr

27-mar E

1i5

{

ffl

•

UKS Side 2386

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2387

Figur 2.4. Udbytteudlodninger fra danske VP-registrerede aktieselskaber

Mia. kr. (løbende priser)

100

2000

Pct.

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

Udbytteudlodninger

Udbyttepct. (højre akse)

Udlodninger, gns.

Udbyttepct., gns. (højre akse)

Anm.: Figuren omfatter alle VP-registrerede aktier. Dermed indgår der kun i begrænset omfang udlodninger fra unoterede

aktieselskaber. Figuren afspejler bland andet, at der i 2006 blev udloddet ekstraordinære udbytter i TDC for 43,5 mia. kr. og

i ØK for 7,7 mia. kr. Hertil kommer, at A.P. Møller Mærsk udloddede ekstraordinære udbytter for 36,7 mia. kr. i 2015. De

faktiske udbytteudlodninger er opgjort i løbende priser, mens udbytteprocenten opgøres som de samlede udbytteudlodnin-

gers andel af den samlede markedsværdi ultimo året.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

Niveauet for udbytteudlodningerne faldt i årene umiddelbart efter finanskrisen i 2008, men er steget

igen efter 2010. Særligt i de seneste par år har udbyttet været højere end normalt, og set over de

seneste fem år har selskaberne i gennemsnit udloddet omtrent 45 mia. kr. om året i gennemsnit.

De betydelige udsving i aktieudbytterne i visse år afspejler blandt andet, at der var store ekstraordi-

nære udbytteudlodninger i 2006 og 2015 fra henholdsvis TDC og A.P. Møller Mærsk. Hvis der ses bort

fra disse ekstraordinære udlodninger, så har udbyttet fra danske VP-registrerede aktieselskaber ud-

gjort ca. 25 mia. kr. i gennemsnit om året i perioden 2000-2016 svarende til ca. 1,9 pct. af markeds-

værdien. Korrigeret for de nævnte ekstraordinære udbytteudlodninger har udbytteprocenten været

forholdsvis konstant over den angivne periode, omend den samlet set har været svagt stigende.

2.2. Skatteindtægter fra danske udbytter

Beskatningen af danske selskabers udbytteudlodninger varierer på tværs af typer af aktionærer (dvs.

om aktieejeren er en person eller et selskab) og på tværs af aktionærernes hjemlande. Skatten inde-

holdes ved selve kilden, idet de selskaber, der foretager udlodning skal indeholde 27 pct. af udbyttet

til udenlandske personer og selskaber.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2388

Boks 2.1. Det overordnede beskatningsprincip af udbytter

Der indeholdes

kildeskat

ved udlodning af udbytte. Selskaber, der foretager udbytteudlodninger,

skal således indeholde kildeskat, inden udbyttet udbetales til aktionæren. Hvis aktionæren er

hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder i henhold til

en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller

en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, nedsættes beskatningen efter intern

dansk ret til 15 pct. Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder dog en lavere sats end

15 pct.

Den endelige beskatning afhænger af, hvem aktionæren er, og i hvilket land vedkommende er

hjemmehørende.

For danske personaktionærer

indeholdes der altid 27 pct., som svarer til satsen for aktieindkomst

under progressionsgrænsen på 51.700 kr. (i 2017), idet aktieindkomst over progressionsgrænsen

beskattes med 42 pct. i forbindelse med den endelige skatteopgørelse. For danske selskabers

børsnoterede porteføljeaktier skal der som udgangspunkt indeholdes 22 pct.

For udenlandske aktionærer

har der tidligere været mulighed for at opnå nettoindeholdelse, men i

forlængelse af svindelsagen er denne mulighed ophørt, bortset fra en særlig hovedaktionærord-

ning. En eventuel efterregulering kan således aktuelt kun foregå ved anmodning om refusion.

De typiske skattesatser for indeholdelse af skat ved udbytteudlodninger fremgår nedenfor, herun-

der eventuel efterregulering og endelige skattesats.

Danske aktionærer

Personer

Selskaber

Skattefri aktionæ-

rer (af udbytter)

Udenlandske aktionærer

Personer

Selskaber

Skattefri aktionæ-

rer (af udbytter)

1) Udbytter fra børsnoterede porteføljeaktier beskattes med 22 pct.

2) Fx pensionskasser, danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter eller foreninger med frikort.

3) Kan variere afhængigt af aktionærens hjemland, men udgør typisk 15 pct., når der er en DBO.

4) Fx pensionskasser, hvis der er indgået aftale om skattefritagelse i DBO (fx USA).

Udfordringer ved at opgøre udbytteskatten

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at lave fremadrettede skøn for indtægterne fra udbytte-

beskatningen. Det skyldes blandt andet, at der fra år til år kan være endog meget stor variation i, hvor

store udbytter selskaberne udlodder. Hertil kommer, at ejerforholdene – og dermed udbytteskatte-

satsen – kan variere betydeligt og hurtigt som følge af stor omsætningshastighed på aktiemarkedet.

Det er samtidig vanskeligt at opgøre den nøjagtige størrelse af indtægterne fra udbytteskatten i tidli-

gere indkomstår. Det gælder særligt med hensyn til opdelingen af skatteprovenuet fra henholdsvis

danske og udenlandske aktionærer. Det skyldes blandt andet, at skatteindtægterne relateret til uden-

landske aktionærers udbytter ikke fremgår direkte af SKATs registre, men kun kan udledes residualt.

Indeholdelses-

procent

Efterregulering

Endelig skat

27 pct.

Endelig opgørelse af aktieind-

komsten ved årsopgørelsen.

22 pct. Modregning i den øvrige sel-

skabsskat.

0 pct. Ingen efterregulering

Indeholdelses-

procent

Efterregulering

Endelig skat

27 pct. Refusion efter anmodning

27/42 pct.

22 pct.

0 pct.

15 pct.

0 pct.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2389

Herudover skal data korrigeres for udbyttesvindlen, der er opgjort til ca. 12,3 mia. kr., og der skal skøn-

nes over niveauet for tilbageholdte refusioner efter den 6. august 2015, idet udbetalingen af refusio-

ner af udbytteskat efter denne dato i vid udstrækning har været indefrosset af SKAT. Endelig kan

nogle danske aktionærer eje danske aktier via udenlandske depoter, således at andelen af udenland-

ske aktionærer kan være overvurderet.

Derudover er det vanskeligt at periodisere indtægterne. Det skyldes, at den anvendte skattesats på

tidspunktet for selve indeholdelsen af udbytteskatten ofte kan afvige fra den endelige skattesats, og

at korrektionen herfor i mange tilfælde kan finde sted i et senere indkomstår. For udenlandske akti-

onærer korrigeres der fx via udbetalingen af refusion, hvis den indeholdte udbytteskat overstiger det,

der fremgår af de danske skatteregler eller en DBO indgået med aktionærens hjemland. En anmod-

ning om refusion kan finde sted op til tre år efter selve indeholdelsen af kildeskatten på udbyttet

Det medvirker desuden til, at udsvingene i udbytteskatten (netto) fra år til år kan være betydelige, når

indtægterne opgøres på finansår.

Endelig understøtter registreringerne i VP og de kontoførende institutter (for så vidt angår de oplys-

ninger, der hidtil har været gjort tilgængelige for SKAT) ikke i tilstrækkelig grad, at der kan foretages

en præcis opgørelse af udbytteskatten efter eventuel refusion.

Det er den skattemæssigt retmæssige ejer af aktien på det tidspunkt, hvor udbytteudlodningen be-

sluttes på det pågældende selskabs generalforsamling, som er skattepligtig til Danmark,

jf. kapitel 4

VP registrerer ejeren kl. 17.59.59 på record date

, som modtager af udbyttet. Det er imidlertid ikke

nødvendigvis denne aktionær, som er skattepligtig af udbyttet. Hvis der fx er tale om aktielån, som i

VP registreres som et salg vil låntageren modtage udbyttet, mens långiveren stadig vil være den skat-

temæssigt retmæssige ejer af udbyttet (medmindre låntager har solgt aktien videre).

Der er også en udfordring knyttet til at foretage en endelig opgørelse af udbytteskatten, hvis aktien

er deponeret i et såkaldt omnibus- eller nomineedepot (dvs. et fællesdepot). Det er således muligt,

at flere aktionærer kan have deres aktiebeholdninger i samme depot, selvom disse ikke nødvendig-

vis skal beskattes med samme sats. Det kan fx være tilfældet, hvis et udenlandsk pengeinstitut har

oprettet et depot (eventuelt via et dansk kontoførende institut) på vegne af en række aktionærer, som

investerer i danske aktier. I VP’s systemer vil alle disse aktionærer blive registreret under samme ejer

i henhold til de civilretlige regler for registrering,

jf. kapitel 3

. Den registrerede ejer kan fx være det

pengeinstitut, der har oprettet omnibusdepotet til deres kunder.

En betydelig andel af de danske aktier er deponeret i omnibus- eller nomineedepoter, idet langt stør-

stedelen af aktier ejet af udenlandske aktionærer vurderes at være samlet i sådanne depoter. Det

fremgår fx af

SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat, Skatteministeriets In-

terne Revision, september 2015,

at andelen af udenlandsk ejede aktier, som var deponeret i omni-

busdepoter, for to udvalgte børsnoterede selskaber udgjorde henholdsvis 94 og 97 pct. Det indebæ-

rer, at flere personer og selskaber – eventuelt fra forskellige lande – kan have deres danske aktier

deponeret i ét fællesdepot, selvom de måske ikke skal beskattes med de samme satser.

Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvor store skatteindtægter udbytteudlodningerne,

jf. figur 2.4

giver anledning til alene på baggrund af ejersammensætningen,

jf. figur 2.1

. Det skyldes blandt andet,

Jf. styresignal udgivet 13. juni 2016 af SKAT (SKM2016.263.SKAT).

Dagen efter generalforsamlingsdagen – også kaldet x-dagen – handles aktierne uden det tilknyttede udbytte. Selve udbe-

talingen finder sted, efter VP har beregnet udbytte og eventuel udbytteskat på 2. børsdag efter generalforsamlingsdagen

afhængigt af VP-kørselsdatoen,

jf. afsnit 5.2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2390

at ejerforholdene kan ændre sig betydeligt på selve udbyttedagen

og at skattesatserne kan variere

afhængig af de forskellige udenlandske aktionærers hjemlande. Hertil kommer, at der kan være for-

skel på, hvem der modtager udbyttet, og hvem der reelt er skattepligtig heraf.

Indtægter fra kildeskatten på udbytter

De samlede udbytteskatteindtægter (brutto) knyttet til noterede og unoterede aktier samt investe-

ringsinstitutter udgjorde godt 22 mia. kr. i 2015,

jf. tabel 2.1

. Det var markant mere end i årene 2005-

2014, hvor udbytteskatteindtægterne (brutto) har udgjort mellem godt 6 og godt 13 mia. kr. (målt i

løbende priser).

Tabel 2.1. Indtægter fra kildeskatten på udbytter

Mia. kr. (løbende priser)

Bruttoindtægter fra udbytte-

skat

Modregnet i selskabsskat

Refusioner

Heraf økonomisk kriminalitet

Nettoindtægter fra udbytte-

skat

2005

6,7

-1,2

0,0

4,3

2006

9,4

-1,6

-1,9

0,0

5,9

2007

10,0

-1,8

-1,1

0,0

7,0

2008

11,1

-2,1

-0,8

0,0

8,3

2009

8,1

-0,8

0,0

6,5

2010

6,4

-0,6

-0,7

0,0

5,1

2011

9,7

-0,9

-1,1

0,0

7,6

2012

8,7

-1,1

-1,5

-0,1

6,2

2013

11,7

-1,6

-2,8

-0,7

7,9

2014

13,2

-1,7

-6,1

-3,8

9,3

2015

22,2

-3,6

-10,9

-7,8

15,5

Bruttoindtægterne udgør imidlertid ikke den endelige skat. Det skyldes blandt andet, at selskabers

udbytter indgår i deres almindelige indkomst. Derfor skal der foretages en modregning i selskabs-

skatten for den allerede afregnede kildeskat på den del af selskabets indkomst, der vedrører indtæg-

ter fra udbytter. For udenlandske aktionærer gælder desuden, at skattesatsen (efter interne danske

regler eller en konkret DBO) typisk vil være lavere end den sats, der er brugt i forbindelse med inde-

holdelsen af kildeskatten på udbyttet.

Endelig skal der tages højde for, at SKAT har været udsat for svindel i årene 2012–2015, der er opgjort

til samlet set ca. 12,3 mia. kr.

Efter korrektion for økonomisk kriminalitet og refusion mv. kan de samlede udbytteskatteindtægter

knyttet til noterede og unoterede aktier samt investeringsbeviser således med nogen usikkerhed op-

gøres til ca. 15,5 mia. kr. i 2015,

jf. tabel 2.1

. Det er markant mere end i årene 2005-2014, hvor udbyt-

teskatteindtægterne (netto) har udgjort mellem godt 4 og godt 9 mia. kr. (målt i løbende priser).

Indtægter fra kildeskat på udbytter til udenlandske aktionærer

Det er ikke muligt nøjagtigt at opgøre indtægterne fra udbytteskat knyttet til udenlandske aktionærer.

Det hænger sammen med, at der i SKATs regnskabssystem ikke sondres mellem udbytteskat, der

kommer fra henholdsvis danske og udenlandske aktionærer.

Nettoindtægterne (dvs. korrigeret for refusion mv.) fra udenlandske aktionærer kan dog tilnærmel-

sesvist opgøres residualt. Det sker ved at fraregne SKATs oplysninger (i slutskattesystemerne) om

indeholdt udbytteskat vedrørende fuldt skattepligtige personer, hvilket som udgangspunkt ikke kan

Anm.: Tabellen omfatter skatteindtægterne i forbindelse med udlodninger fra alle aktier (noterede og unoterede) og fra in-

vesteringsinstitutter som opgjort i Økonomisk Redegørelse, december 2016.

1) Beløbene vedrørende modregnet i selskabsskat er indsat det år, som udbyttet vedrører, og ikke hvornår konteringen

finder sted, som ofte vil være året efter.

2) Danske selskaber indeholder som udgangspunkt 27 pct. i kildeskat på udbytteudlodninger til udenlandske aktionærer.

Hvis Danmark har indgået en aftale om udveksling af oplysninger med aktionærens hjemland, så har de udenlandske mod-

tagere af danske udbytter mulighed for at tilbagesøge og få udbetalt refusion for den indeholdte udbytteskat, der overstiger

den aftalte sats fx i en DBO. Beløbene vedrørende refunderet udbytteskat kan vedrøre tidligere år, da der kan tilbagesøges

op til tre år efter, at udbyttet er modtaget. For 2015 er der tale om et skøn, da udbetalingen af refusioner blev standset den

6. august 2015.

3) Nettoindtægter er korrigeret for økonomisk kriminalitet for samlet set ca. 12,3 mia. kr. fordelt over årene 2012-2015.

Kilde: Skatteministeriet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2391

være udenlandske aktionærer, idet disse er begrænset skattepligtige. Endvidere fratrækkes også ud-

bytteskat i forbindelse med udlodning fra investeringsselskaber, da disse i altovervejende grad for-

modes at vedrøre danske aktionærer. Det skyldes, at udenlandske aktionærer formodes at anvende

akkumulerende investeringsselskaber, i det (beskedne) omfang de anvender danske investerings-

selskaber, hvormed afkast realiseres i form af avancer, som ikke er skattepligtige til Danmark.

På den baggrund skønnes nettoindtægterne fra udenlandske aktionærer i gennemsnit at udgøre ca.

1,8 mia. kr. om året i perioden 2005-2015,

jf. tabel 2.2

Tabel 2.2. Indtægter fra kildeskat på udbytter til udenlandske aktionærer

Mia. kr. (løbende priser)

Nettoindtægter fra udbytteskat

Indeholdt udbytteskat fra slut-

systemer

Udlodning fra [investeringssel-

skaber]

Nettoindtægter fra udenland-

ske aktionærer

I pct. af samlede nettoindtæg-

ter

2005

4,3

3,6

0,0

0,6

15%

2006

5,9

4,8

0,2

0,9

16%

2007

7,0

6,1

0,1

0,8

11%

2008

8,3

6,3

0,1

1,8

22%

2009

6,5

4,4

0,1

1,9

30%

2010

5,1

5,0

0,1

-0,1

-3%

2011

7,6

5,6

0,1

2,0

26%

2012

6,2

5,4

0,1

0,8

12%

2013

7,9

5,9

0,2

1,9

24%

2014

9,3

6,4

0,1

2,7

29%

2015

15,5

9,0

0,1

6,3

41%

Gns.

7,6

5,7

0,1

1,8

20%

Dermed vurderes indtægterne fra de udenlandske aktionærer i gennemsnit at have udgjort omtrent

en femtedel af de samlede nettoindtægter fra udbytteskatten i perioden 2005-2015. Der er dog be-

tydelige variationer over årene. Blandt andet er de beregnede indtægter fra udenlandske aktionærer

negative i 2010. Det afspejler, at indtægterne fra de udenlandske aktionærer er opgjort som et resi-

dual af de samlede nettoindtægter, herunder at refunderet udbytteskat kan vedrøre udlodninger fra

tidligere år. Forældelsesfristen for at tilbagesøge for meget betalt udbytteskat udgør således aktuelt

tre år, og den har tidligere været fem år.

Nettoindtægterne fra udenlandske aktionærer i 2015 er markant højere end i de forudgående år. Det

kan blandt andet skyldes, at SKAT stoppede for udbetalingerne af refusion den 6. august 2015 som

følge af den formodede svindel (dog var ca. 95 pct. af årets samlede udbytter allerede udloddet inden

august, hvor SKAT stoppede udbetalingerne af refusion). Endvidere udloddede A.P. Møller Mærsk

som tidligere omtalt ekstraordinære udbytter for 36,7 mia. kr. i 2015. Derfor skal 2015-tallene tolkes

med varsomhed.

Ses der alene på perioden 2005-2014, så udgør nettoindtægterne fra udenlandske aktionærer i

gennemsnit ca. 1,3 mia. kr. om året. Det er dog formentlig en undervurdering af indtægterne fra be-

skatningen af udenlandske aktionærers udbytter fremadrettet. Det skyldes blandt andet, at uden-

landske aktionærers ejerandel som tidligere omtalt er steget markant over den betragtede periode

Bruttoindtægterne fra udbytteskatten i 2016 er desuden på niveau med 2015, hvilket indikerer, at

nettoindtægterne også vil svare til niveauet i 2015

Ved redaktionens afslutning forelå ikke fyldestgørende oplysninger om udbetaling af refusioner i forbindelse med udlod-

ningerne i 2016.

Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i de opgjorte nettoindtægter

jf. tabel 2.1,

hvorved der også korrigeres for økonomisk

kriminalitet i opgørelsen af nettoindtægterne fra udenlandske aktionærer.

1) Beløbene vedrører alene fuldt skattepligtige personer, dvs. personer bosiddende i Danmark.

2) Opgjort som en residual af de samlede indtægter fra udbytteskat inkl. investeringsinstitutter.

Kilde: Skatteministeriet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2392

2A. Oversigt over skattesatser for

udenlandske aktionærers udbytte af

porteføljeaktier

Det er intern national ret, der sætter rammen for Danmarks ret til beskatning af udbytte til udenland-

ske aktionærer. Ved indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst aftales en fordeling af beskat-

ningsretten mellem de to lande, der er parter i overenskomsten. En dobbeltbeskatningsoverens-

komst udgør således ikke i sig selv en beskatningsret.

Intern ret og dobbeltbeskatningsoverenskomster spiller sammen på den måde, at den indgåede

dobbeltbeskatningsoverenskomst kan føre til en skattesats, der er lig med eller lavere end skattesat-

sen efter intern ret. Hvis den aftalte skattesats i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er højere end

efter intern ret, vil det være skattesatsen efter intern ret, der finder anvendelse, i og med at det er

intern ret, der sætter rammen.

Af intern dansk ret fremgår det, at begrænset skattepligtige fysiske personer og selskaber, der mod-

tager udbytte fra deres porteføljeaktier i danske selskaber, maksimalt bliver beskattet med 27 pct.

Beskatningen nedsættes dog efter intern dansk ret til 15 pct., hvis personen eller selskabet (den skat-

temæssigt retmæssige ejer) er hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med de dan-

ske myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overens-

komst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Danmark har indgået enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor satsen er lavere end 15 pct.

Her vil den aftalte sats være den afgørende.

I tabel 2.A.1 er angivet en oversigt over skattesatserne for udbytte, som Danmark har aftalt i henhold

til en dobbeltbeskatningsoverenskomst vedrørende porteføljeaktier for fysiske personer og selska-

ber.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2393

Tabel 2.A.1. Skattesatser vedrørende udbytte af porteføljeaktier for fysiske personer og sel-

skaber efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

Sats

30 pct.

25 pct.

20 pct.

18 pct.

15 pct.

Kenya

Brasilien, Indien, Marokko

Egypten, Indonesien, Trinidad og Tobago, Tyrkiet

Grækenland

Argentina, Australien, Bangladesh, Belgien, Bulgarien, Canada, Chile, Cypern, Estland, Filippi-

nerne, Finland, Færøerne, Ghana, Grønland, Hviderusland, Nederlandene, Irland, Island, Italien,

Jamaica, Japan, Kirgisistan, Sydkorea, Kuwait, Letland, Litauen, Luxembourg, Makedonien,

Malta, Mexico, New Zealand, Norge, Pakistan, Polen, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien,

Storbritannien, Sydafrika, Sri Lanka, Sverige, Schweiz, Tanzania, Tjekkiet, Tunesien, Tyskland,

Uganda, Ukraine, Ungarn, USA, Venezuela, Vietnam, Zambia, Østrig

Georgien, Israel, Kina, Kroatien, Portugal, Rusland, Singapore, Taiwan, Thailand

Malaysia

Dobbeltbeskatningsoverenskomster

10 pct.

0 pct.

Kilde: Skatteministeriet.

Danmark har derudover indgået et mindre antal dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor skattesat-

sen for udbytte er aftalt til 0 pct., hvor der er tale om porteføljeaktier ejet af pensionskasser.

I tabel 2.A.2. er angivet en oversigt over skattesatsen for udbytte vedrørende porteføljeaktier for fysi-

ske personer og selskaber, der er hjemmehørende i visse finansielle centre.

Danmark har indgået en række aftaler med de angivne jurisdiktioner om udveksling af skatteinfor-

mationer (TIEA-aftaler). Der er ikke angivet en skattesats for udbytter i de respektive aftaler, idet af-

talerne alene vedrører udveksling af skatteinformationer. Efter intern dansk ret medfører aftalerne

imidlertid, at udbytter fra Danmark til den skattemæssigt retmæssige ejer i de angivne jurisdiktioner

beskattes med 15 pct.

Tabel 2.A.2. Skattesats vedrørende porteføljeaktier for fysiske personer og selskaber, der er

hjemmehørende i visse finansielle centre

Sats

15 pct.

Kilde: Skatteministeriet.

Skatteinformationsaftaler (TIEA-aftaler)

Isle Of Man, Guernsey, Jersey, Cayman Island, Bermuda, British Virgin Island, St. Kitts & Nevis,

St. Vincent & Grenadinerne, Anguilla, Antigua & Barbuda, Gibraltar, Turks- & Caicosøerne,

Aruba, Nederlandske Antiller (Curacao, St. Maarten), St Lucia, Cook Island, Samoa, San Marino,

Andorra, Bahamas, Dominica, Grenanda, Monaco, Belize, Marshalløerne, Vanuatu, Liberia,

Montserrat, Liechstenstein, Seychellerne, Macao, Bahrain, Barbados, Mauritius, Brunei Darus-

salem, Panama, Jamaica, Qatar, Niue, Hong Kong, Forenede Arabiske Emirater

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2394

3. Gældende civilretlige regler

I de anmeldte sager har den mulige risiko for svindel med refusion af udbytteskat været relateret til

børsnoterede aktier. Derfor er kapitlet afgrænset til en beskrivelse af det civilretlige regelsæt knyttet

til behandlingen af børsnoterede aktier.

3.1. Børsnoterede selskabers generelle oplysningsforpligtelser

Børsnoterede selskaber er selskaber, hvis aktier er optaget til notering eller handel på et reguleret

marked. Det kan fx være en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads. I Danmark er der p.t. ét

reguleret marked – Nasdaq København – den nordiske børs i København.

Oplysninger i det børsnoterede selskabs årsrapport

De børsnoterede selskaber skal aflægge årsrapport

efter årsregnskabslovens regler for regnskabs-

klasse D og efter IFRS-forordningen

Som udgangspunkt skal børsnoterede selskaber aflægge deres koncernregnskab efter reglerne i

IFRS-forordningen. Det indebærer, at de børsnoterede selskaber dels skal følge den regulering, her-

under de såkaldte IFRS-standarder, der følger af forordningen, dels skal følge reglerne i IFRS-be-

kendtgørelsen. Børsnoterede selskaber, der aflægger koncernregnskab, har dog mulighed for at

Årsrapport er en fællesbetegnelse for selskabers årsregnskab med tillæg af koncernregnskab, ledelsesberetning og ledel-

sespåtegning.

International Financial Reporting Standards (IFRS), tidligere kendt som IAS, er en regnskabsstandard for børsnoterede

selskabers koncernregnskaber, der gælder på tværs af EU. Herved harmoniseres de regnskabsoplysninger, der fremlæg-

ges af selskaberne for at sikre større gennemsigtighed i de økonomiske forhold og derigennem forbedre samarbejdet lan-

dene imellem. De internationale regnskabsstandarder gælder for alle børsnoterede selskabers koncernregnskaber i EU. Et

EU-land kan også vælge, at IFRS-standarden skal gælde for årsregnskabet. Herudover kan de enkelte EU-lande beslutte, at

ikke-børsnoterede selskaber også skal anvende systemet.

Dette kapitel beskriver de civilretlige regler i forbindelse med registrering og indberetning af oplys-

ninger vedrørende aktier, udbytter og aktionærer. Formålet er dels at redegøre for, hvilke oplysninger

der er tilgængelige i dag, dels at afdække hvilke civilretlige forpligtelser parterne i en transaktion med

værdipapirer er underlagt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2395

vælge, om de vil anvende IFRS eller den danske årsregnskabslov i forbindelse med moderselskabets

årsregnskab. Hvis et selskab ikke er moderselskab i en koncern, og dermed ikke udarbejder koncern-

regnskab, er det et krav, at selskabets årsregnskab aflægges efter regelsættet i IFRS.

Et uddrag af de oplysninger, der skal medtages i årsrapport, fremgår af

boks 3.1.

Boks 3.1. Oplysninger om aktier, udbytter og aktionærer i årsrapporten for børsnoterede sel-

skaber

Krav i medfør af årsregnskabsloven:



Oplysninger om fulde navn og bopæl, for selskabers vedkommende hjemstedet, samt den

nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, der besidder aktier i selskabet, når aktiernes

stemmerettigheder udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller deres

pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.



Et selskab, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til

handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal endvidere supplere ledelsesberetnin-

gen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det

formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Oplysningerne skal bl.a. omfatte

følgende:

1) Forhold vedr. selskabets kapitalstruktur og ejerforhold, herunder:

Antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder og deres pålydende

værdi.

Andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget

til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.

Hvis selskabet har flere aktieklasser, skal der ske specifikation af de for-

skellige aktieklasser, herunder i forhold til pålydende værdi og antal.

Oplysning om ejerforhold og stemmeandel mv.

2) Oplysninger, som er kendt af selskabet, om:

Rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse.

Begrænsninger i aktiernes omsættelighed.

Stemmeretsbegrænsninger

Krav i medfør af International Financial Reporting Standards (IFRS):



Årsregnskabet skal indeholde en egenkapitalopgørelse for regnskabsåret. Af egenkapitalop-

gørelsen skal bl.a. kapitaltransaktioner med ejere og udbytteuddelinger til ejerne fremgå.

Der skal enten i egenkapitalopgørelsen eller i noterne til regnskabet oplyses om den beløbsmæs-

sige størrelse af udbytte, der er indregnet som udlodninger til ejerne i løbet af regnskabsåret og

det dermed forbundne beløb pr. aktie. Foreslået, men ikke deklareret udbytte, skal fremgå af no-

terne til regnskabet.

Beslutning om udlodning af ordinært udbytte til aktionærerne træffes på selskabets ordinære gene-

ralforsamling med godkendelsen af årsrapporten.

Erhvervsstyrelsen påser, at de børsnoterede selskaber overholder de gældende regnskabsregler i

deres årsrapporter og delårsrapporter. Hvad angår de børsnoterede finansielle selskaber, er det dog

Finanstilsynet, der står for denne kontrol.

Oplysninger via registrering i ejerregistre

Registrering af ejere af kapitalandele i selskaber sker inden for rammerne af henholdsvis Det Offent-

lige Ejerregister, Ihændehaverregisteret og et register over reelle ejer i danske selskaber, fonde mv.

Det Offentlige Ejerregister

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2396

Det Offentlige Ejerregister er etableret med henblik på at skabe større åbenhed og gennemsigtighed

omkring kapitalselskaber (dvs. aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber - herunder iværk-

sætterselskaber og europæiske SE-selskaber) både i forhold til opklaring af kriminalitet og offentlig-

heden i øvrigt. Registret har været offentligt tilgængeligt siden sommeren 2015.

Det Offentlige Ejerregister kan derudover udvides til at dække virksomheder, der er omfattet af

Lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder

. Det drejer sig bl.a. om kommanditselskaber og interes-

sentskaber. Hjemlen til at lade sådanne virksomheder omfatte af pligten til at registrere ejere er ud-

nyttet, for så vidt angår kommanditselskaber, som er registreringspligtige i henhold til loven. Oplys-

ninger om ejere i disse virksomheder har været offentligt tilgængelige fra den 1. oktober 2016.

Alle danske kapitalselskaber skal registrere, når en kapitalejer meddeler, at vedkommende har en

betydelig kapitalandel, samt hvilket interval størrelsen af besiddelsen befinder sig i. Selskaberne skal

desuden registrere ændringer i besiddelsens størrelse. Indberetningspligten gælder ligeledes ved

selskabets stiftelse. Oplysninger i ejerregistret fremgår af

boks 3.2.

Boks 3.2. Oplysninger i Det Offentlige Ejerregister



Meddelelse til selskabet, når besiddelsen udgør (eller ikke længere udgør) hhv. 5, 10, 15,

20, 25, 50, 90 eller 100 pct. eller hhv. 1/3 eller 2/3 af selskabskapitalens stemmeret-

tigheder eller selskabskapitalen. Gælder både navnekapitalandele og ihændehaverak-

tier.

Oplysninger, der skal registreres af selskabet:



De oplysninger, som en kapitalejer har givet meddelelse om med hensyn til stemmeret

og ejerandel.



Der skal ved registrering af et selskab altid gives oplysninger om ejere, som besidder

ejerandele, der udgør mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller

i modsat fald oplyses om, at ingen ejere besidder sådanne ejerandele.

Der skal angives datoen for erhvervelse eller afhændelse af kapitalandelene, antallet af

kapitalandele og eventuelt hvilken kapitalklasse, de tilhører, samt nærmere definerede

oplysninger til at identificere kapitalejeren.



De registrerede oplysninger er offentligt tilgængelige via Det Centrale Virksomhedsregister (CVR),

idet fysiske personers CPR-numre dog ikke fremgår. Enhver kan således gratis fremsøge de ejerop-

lysninger for det enkelte selskab, der fremgår af det konkrete selskabs side under feltet ”Ledelse,

revisor, ejerforhold og tegningsregel”. Det er tillige muligt at fremsøge en ejer og se vedkommendes

aktive og ophørte relationer, herunder ejerskab.

Et selskab har endvidere pligt til at føre en

ejerbog

sideløbende med oplysningerne i ejerregistret.

Ejerbogen er i modsætning til ejerregistret ikke offentligt tilgængelig, men skal dog som minimum

være tilgængelig for offentlige myndigheder. I anpartsselskaber skal ejerbogen desuden være til-

gængelig for alle anpartshavere.

Ihændehaverregistret

Oplysninger, der kræves af kapitalejeren:



Meddelelse til selskabet, når enten kapitalandelenes stemmeret udgør mindst 5 pct. af

selskabskapitalens stemmerettigheder, eller når andelen udgør mindst 5 pct. af sel-

skabskapitalen. Gælder både navnekapitalandele og ihændehaveraktier.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2397

Ihændehaverregistret indeholder oplysninger om mindre besiddelser af ihændehaveraktier, dvs. be-

siddelser, der udgør mindre end 5 pct. af selskabskapitalens stemmerettigheder eller selskabskapi-

talen. Besiddelser over denne grænse skal registreres i Det Offentlige Ejerregister, jf. ovenfor. Regi-

streringspligten i forhold til Ihændehaverregistret påhviler ihændehaveren. Oplysninger i Ihændeha-

verregistret fremgår af

boks 3.3.

Boks 3.3. Oplysninger i Ihændehaverregistret

Oplysninger, der skal registreres af ihændehaver:



Erhvervelsen af ihændehaveraktier med angivelse af datoen for erhvervelsen, antallet af

ihændehaveraktier samt nærmere definerede oplysninger til at identificere ejeren. Fri-

sten for registrering er 2 uger.



Afståelse af ihændehaveraktier med angivelse af datoen for afståelsen, antallet af ihæn-

dehaveraktier samt nærmere definerede oplysninger til at identificere ejeren. Fristen for

registrering er 2 uger.

Det arbejdes for nuværende i regi af Erhvervsstyrelsen på etablering af et register over reelle ejere i

danske selskaber, fonde mv. Lovgrundlaget for registret er på plads

, men reglerne er endnu ikke

sat i kraft. Der vil blive tale om et offentligt tilgængeligt register. Definitionen af begrebet reel ejer

fremgår af

boks 3.4.

Boks 3.4. Definition af reelle ejere

Selskaber:



De fysiske personer, som i sidste ende enten direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer

en tilstrækkelig andel af ejerandelene eller stemmerne i et selskab - eller som udøver

kontrol ved hjælp af andre midler.



Definitionen omfatter ikke ejere af selskaber, hvis ejerandele er optaget til handel på et

reguleret marked eller et tilsvarende marked.

Fonde:



De fysiske personer, der i sidste ende enten direkte eller indirekte kontrollerer fonden

eller på anden måde har ejerskabslignende beføjelser. Sådanne personer er som mini-

mum fondens bestyrelse og særligt begunstigede personer.

Lov nr. 739 af 1. juni 2015, som trådte i kraft den 1. juli 2015.

Lov nr. 262 af 16. marts 2016.

Oplysningerne i Ihændehaverregistret er ikke offentligt tilgængelige. De registrerede oplysninger kan

alene videregives til andre offentlige myndigheder, og kun hvis oplysningerne er nødvendige for de

pågældende myndigheders varetagelse af tilsyns- og kontrolopgaver. Adgangen til udstedelse af

ihændehaveraktier blev afskaffet i 2015

. Samtidig blev reglerne om registrering af ihændehaverak-

tier skærpet, idet en aktionær mister sine forvaltningsmæssige rettigheder og økonomiske beføjelser,

hvis der på trods af pligten hertil ikke er foretaget registrering i Det Offentlige Ejerregister eller Ihæn-

dehaverregistret.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2398

3.2. Regler om parternes oplysningsforpligtelser i en værdipapirtrans-

aktion

Et dansk værdipapir, der er noteret på Nasdaq København, er i dag udstedt papirløst og registreres

og afvikles elektronisk i en værdipapircentral. For danske aktiers vedkommende sker dette i dag gen-

nem værdipapircentralen VP Securities A/S (VP). For en udsteder af værdipapirer skal der fremover

som følge af ny EU-lovgivning være fri adgang til at vælge, hvilken værdipapircentral (inden for EU

eller med tilladelse til at virke inden for EU) der skal forestå udstedelsen.

VP skal desuden have en ny tilladelse i henhold til EU-reglerne på området. Det er forventningen, at

denne proces vil blive påbegyndt i første halvår 2017. Når VP har fået en ny tilladelse i henhold til det

nye EU-regelsæt, vil den danske værdipapirhandelslov ikke længere gælde for VP’s virksomhed.

VP Securities A/S

VP er et aktieselskab med tilladelse som clearingcentral og værdipapircentral,

jf. boks 3.5.

Boks 3.5. VP Securities A/S

VP ejes af de største interessent- og deltagergrupper i VP’s clearing- og afviklingsvirksomhed.

Ejerfordelingen er:



Pengeinstitutter 32 pct.

Obligationsudstedende selskaber 28 pct.

Danmarks Nationalbank 24 pct.

Aktieudstedere 8 pct.

Institutionelle investorer 8 pct.

VP udøver værdipapirclearingvirksomhed og har også tilladelse som værdipapircentral.

Efter værdipapirhandelsloven fører Finanstilsynet tilsyn med VP’s virksomhed som clearingcentral

og værdipapircentral. Der føres tilsyn med, at VP’s regler, organisationsplaner, forretningsgange og

kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, herunder på it-området, er betryggende.

Værdipapirclearingvirksomhed:

Regelmæssig virksomhed, som består i at gennemføre clearing og/eller afvikling af transaktioner

med værdipapirer på vegne af en clearingdeltager. Ved clearing forstås opgørelse af forpligtelser

og rettigheder forud for en aftalt udveksling af ydelser. Ved afvikling forstås udveksling af ydelser

til opfyldelse af parternes forpligtelser.

Værdipapircentral:

Et selskab, der driver registreringsvirksomhed. Ved registreringsvirksomhed forstås udstedelse af

fondsaktiver, fx aktier, gennem en værdipapircentral og indskrivning af rettigheder over disse i et

Det væsentligste lovgrundlag for VP’s virksomhed er i dag værdipapirhandelsloven, som regulerer

kravene til VP’s organisation – dvs. tilladelse, kapitalkrav og ledelse – samt VP’s clearing- og registre-

ringsvirksomhed. På en række områder er værdipapirhandelsloven uddybet i bekendtgørelser ud-

stedt af Finanstilsynet. Det gælder fx reglerne om registrering, som fremgår af bekendtgørelse om

registrering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral (også kaldet registreringsbekendtgørelsen).

Det følger af værdipapirhandelsloven, at det er værdipapircentralens bestyrelse, der er ansvarlig for,

at centralens virksomhed foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2399

Det er dermed pålagt værdipapircentralen at fastsætte regler både om registrering af værdipapirer

som fondsaktiver og om, hvilke værdipapirer der kan optages til registrering i centralen som fonds-

aktiver. Det er imidlertid et krav, at reglerne sikrer alle berørte parter en ligelig behandling. Reglerne

skal desuden godkendes af Finanstilsynet.

Med udgangspunkt i registreringsbekendtgørelsen har VP udarbejdet et regelsæt:

VP’s regelsæt A-

, som er godkendt af Finanstilsynet. VP’s regelsæt A-D indeholder detaljerede regler om, hvilke

værdipapirer der kan registreres i VP, regler om selve registreringen, regler om kundemeddelelser

vedrørende registreringer samt regler om tidspunkter for indrapportering til registrering og retsvirk-

ningens indtræden.

Som nævnt skal VP af hensyn til harmonisering overgå til at være reguleret af fælles EU-regler for

værdipapircentraler. Herudover har VP og de danske deltagere i VP den 12. september 2016 tilsluttet

sig en fælles europæisk afviklingsplatform Target2 Securities (for afvikling i euro), som drives af Eu-

rosystemet

. VP vil tilslutte sig afviklingen i kroner fra den 29. oktober 2018. Der vil i praksis blive tale

om, at dele af afviklingen af værdipapirhandler skal outsources fra VP til Target2 Securities, jf. afsnittet

Ny EU-regulering af værdipapircentraler

nedenfor.

Registrering i VP

Det, der registreres hos VP, er rettigheder over værdipapirer. Det være sig rettigheder som følge af

køb, salg eller pantsætning af værdipapirer. Aktielån registreres som et salg, uagtet der reelt er tale

om et udlån af de pågældende aktier. Der kan endvidere formidles renter, afdrag og udbytte relateret

til de værdipapirer, der er udstedt via VP. Samtlige værdipapirer, der er udstedt gennem og registre-

ret i VP, er dematerialiserede. De eksisterer således udelukkende i elektronisk form, og der sker ikke

nogen form for fysisk overførsel af værdipapirer, men alene registrering og bogføring i VP.

VP’s system er decentralt. Det er således de tilsluttede kontoførende institutter, som registrerer ret-

tigheder over værdipapirer direkte i VP’s system. Status som kontoførende institut er forbeholdt visse

specifikke virksomheder, fx pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.

For at det kontoførende institut kan opnå adgang til at indrapportere til registrering i VP, er det en

betingelse, at der er indgået en såkaldt tilslutningsaftale mellem det kontoførende institut og VP. Det

er tilslutningsaftalen, der bestemmer, hvorledes registreringer af ejerskab til værdipapirer skal foregå.

Registrering sker typisk ved, at pengeinstituttet mv. i kraft af sin rolle som kontoførende institut op-

retter en konto i VP i en kundes navn. Et kontoførende institut kan imidlertid også oprette en konto

på egne vegne eller fungere som udstedelsesansvarlig, dvs. fungere som udsteder på egne eller an-

dre selskabers vegne med henblik på at varetage udstedelse af fx aktier og registrering heraf i VP.

Figur 3.1

illustrerer de parter, der er involveret i en værdipapirtransaktion.

Eurosystemet består af Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i de lande, der har indført eu-

roen. Eurosystemet skal dermed ikke forveksles med Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), som består af ECB

og de nationale centralbanker i alle EU-landene, uanset om de har indført euro eller ej.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2400

Figur 3.1. Parter i en værdipapirregistreringsproces

Aktionær

Depotbank

Kontoførende

institut ”sub-

custody” (kan

også være

depotbank)

Registre-

ringsinstitut

(fx VP)

Anm.: Rettigheder over værdipapirer registreres i VP. Det kontoførende institut har en tilslutningsaftale med VP. Det konto-

førende institut betegnes også indimellem som ”sub-custody” for (udenlandske) depotbanker, der via det kontoførende in-

stitut registrerer rettigheder i VP. Depotbanken er det pengeinstitut, som aktionæren har en konto i. Det kontoførende insti-

tut kan godt være både kontoførende institut og depotbank. Der kan også være en række af depotbanker mellem aktionæ-

ren og det kontoførende institut.

Enkeltinvestorsystemet beror på en praksis udviklet i markedet og udgør således ikke et lovkrav.

Værdipapirhandelsloven understøtter dog denne praksis gennem reguleringen af, hvem der har ad-

gang til at blive tilsluttet som kontoførende institut, og dermed under ansvar registrerer rettigheder

over værdipapirer i VP’s system.

Registreringspligtige oplysninger mv.

Den finansielle tilsynslovgivning indeholder en række retlige standarder, som foreskriver, at de finan-

sielle virksomheder skal have en forsvarlig organisation og indretning samt retlige standarder, der

skal sikre, at registrering og opbevaring af værdipapirer foregår betryggende. Der findes ikke fastsatte

regler om udbyttenotaer og transaktionsspor.

I en typisk værdipapirtransaktion vil indgå en aktionær, en værdipapirhandler, en depotbank, et kon-

toførende institut og en værdipapircentral. Værdipapirhandler, depotbank og kontoførende institut

kan dog være helt eller delvist den samme. Oplysningsforpligtelsen er knyttet til sikring af den kor-

rekte registrering af rettigheder over værdipapirer. Det handler dermed primært om oplysninger til

identifikation af kunde og værdipapirer.

Med aktionær (kunde) menes ejer af værdipapiret og dermed rettighedshaveren. Ved aktielån er det

dog låntager, der er registreret som ejer og rettighedshaver. Kontohaver er den, som står som inde-

haver af den konto, som oprettes hos depotbanken og det kontoførende institut. Aktionær og konto-

haver vil være en og samme i enkeltregistreringssystemet, mens der i forhold til samlekonti (omni-

bus- og nomineedepoter) vil være forskel på kontohaver og rettighedshaver.

VP’s system er i dag hovedsagelig et såkaldt enkeltinvestorsystem. Det betyder, at det kontoførende

institut har oprettet et depot i VP’s system til hver aktionær, og at de børsnoterede værdipapirer lø-

bende skal registreres hos VP i aktionærens eget navn. Det er dog også muligt at have samlekonti

(omnibus- eller nomineedepoter), men det er ikke så udbredt for danske aktionærer, jf. også afsnittet

Omnibus- og nomineedepoter

nedenfor

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2401

Oplysningsforpligtelser for depotbank og kontoførende institut

Ved oprettelse af et depot (med tilknyttet konto) i den valgte depotbank og ved oprettelse af en konto

hos et kontoførende institut skal der afgives en række oplysninger til identifikation af kontohaveren,

jf. boks 3.6.

Hvor der indgår flere led, dvs. hvor et ikke-kontoførende institut, fx et udenlandsk institut får oprettet

en konto i et kontoførende institut på vegne af en kunde, kan sikring af kontohaverens identitet ske

gennem det ikke-kontoførende institut. Det kontoførende institut kan dog kræve yderligere oplysnin-

ger, hvis instituttet finder det nødvendigt.

Boks 3.6. Oplysninger ved oprettelse af konti i depotbank og kontoførende institut

Person:



Selskab:

Kontohavers navn og adresse.

Kontohavers SE-nummer.

Sikring af underskrift fra den eller de tegningsberettigede.

Bank/institut kan kræve yderligere oplysninger, hvis det skønnes nødvendigt.

Kontohavers navn og adresse.

Kontohavers CPR-nummer.

Sikring af kontohavers underskrift.

Bank/institut kan kræve yderligere oplysninger, hvis der skønnes nødvendigt.

Specielt ved bopæl eller hjemsted i udlandet:



Pas eller anden betryggende legitimation, hvis der ikke foreligger CPR- eller SE-nummer.

Et kontoførende institut skal til enhver tid over for værdipapircentralen blandt andet kunne redegøre

for, at fornøden kontrol af kontohaverens identitet er foretaget, og at det fornødne bevis for den ret-

tighed, der skal registreres, er forelagt.

Inden indrapportering til en værdipapircentral foretager det kontoførende institut en prøvelse af de

anmeldte rettigheder. Registrering på en konto i en værdipapircentral gennemføres, når indrappor-

tering og endelig prøvelse i den pågældende værdipapircentral er afsluttet.

Forpligtelser for værdipapirhandlere

Værdipapirhandlere, fx pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, er undergivet visse krav til indret-

ningen af registre og konti med henblik på beskyttelse af kundeaktiver,

jf. boks 3.7.



SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2402

Boks 3.7. Krav til en værdipapirhandlers beskyttelse af kundeaktiver

Værdipapirhandleren skal:



Føre de registre og konti, der er nødvendige for at sikre, at værdipapirhandleren til en-

hver tid straks kan sondre mellem de aktiver, værdipapirhandleren opbevarer for en gi-

ven kunde, de aktiver, værdipapirhandleren opbevarer for andre kunder, og værdipapir-

handlerens egne aktiver.

Regelmæssigt foretage afstemninger mellem egne interne konti og registre og de konti

og registre, der føres af tredjemand, som opbevarer de pågældende aktiver.

Sikre, at kundernes finansielle instrumenter, som deponeres hos tredjemand, holdes

adskilt fra finansielle instrumenter, der tilhører værdipapirhandleren eller tredjemand.

Have passende organisatoriske ordninger for at begrænse risikoen for tab eller forrin-

gelse af kunders aktiver eller af rettigheder, der er knyttet til disse aktiver, som følge af

misbrug af aktiverne, svig, dårlig administration, utilstrækkelig registrering eller forsøm-

melighed.



Alle konti i VP er angivet med et navn på en bestemt kontohaver, som kan identificeres entydigt

, jf.

boks 3.8

Boks 3.8. Oplysninger vedr. konti i en værdipapircentral

En konto i en værdipapircentral skal i det mindste angive:



Det kontoførende institut.

Aktiv-identifikation og den pålydende værdi af fondsaktiverne eller antal stykker.

Kontohaverens navn og adresse samt CPR- eller SE-nummer, hvor dette kræves.

Den eller de, der er berettiget til at modtage betalinger, og dermed til hvem værdipapir-

centralen kan betale med frigørende virkning.

Hvis kontohaver ikke er ejer af de på kontoen registrerede fondsaktiver, eller hvis kon-

toen føres på vegne af flere ejere, fx omnibus- eller nomineedepoter, skal kontoen an-

give dette.

Tidspunktet for retsvirkningen af registreringen af oplysningerne skal fremgå af den på-

gældende værdipapircentrals registre.



En værdipapircentral må som udgangspunkt ikke afgive oplysninger vedrørende det registrerede til

andre end Finanstilsynet og de kontoførende institutter, jf. værdipapirhandelsloven § 60, stk. 2.

Udbytter og transaktionsspor

Et udbytte udbetales til det depot, hvor aktien er registreret på kørselsdagen (record date). Hvis den

pågældende aktie handles dagen efter udlodningen, sker handlen eksklusiv udbytte. En aktiehandel

er endeligt afviklet i VP’s system to dage efter, at handlen er indgået. Der er således en tidsforskyd-

ning i systemet.

Registreringsinstituttets (VP) oplysningsforpligtelser

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2403

Finanstilsynet har som følge af EU-direktiv 2004/29/EF om markeder for finansielle instrumenter

(MiFID-direktivet) etableret et transaktionsrapporteringssystem (TRS). Siden 1. november 2007 har

alle værdipapirhandlere skulle indberette transaktioner til Finanstilsynet. Det gælder både transakti-

oner, der sker via et reguleret marked (børs), og transaktioner, der sker Over The Counter (OTC)

De primære oplysninger, der skal indberettes, er oplysninger om værdipapirhandleren, kunden, tids-

punktet for handlen, pris og mængde.

TRS-databasen kræver en målrettet søgning for at få de relevante data. Hertil kommer, at datakvali-

teten afhænger af indberetteren. Der foretages således ikke en validering af den enkelte handel.

Disse forhold indebærer, at de data, der indgår i systemet, ikke er egnet til at stå alene i en kontrol af

fx ejerskab i forbindelse med udbytter.

Figur 3.2

illustrerer OTC transaktioner mellem en værdipapirhandlers to kunder.

Figur 3.2. Indberetning ved en OTC transaktion

Indberetning 1

Kunde 1

Køb

Salg

Værdipapir hand-

ler

Salg

Indberetning 2

Kunde 2

Omnibus- og nomineedepoter

Et omnibus - eller nomineedepot er en samlekonto i det kontoførende institut eller depotbanken. Et

omnibusdepot er et depot, hvor flere forskellige værdipapirer tilhørende flere forskellige ejere er

samlet på én konto, dvs. uden registrering af, hvilke værdipapirer der tilhører hvem. Et nomineedepot

e r et depot, hvor en gruppe af kunders værdipapirer samles på én konto i instituttets eller bankens

eget navn. Omnibus- og nomineedepoter er ikke almindelige for danske aktionærer og må kun an-

vendes, hvis kunderne samtykker hertil.

Den finansielle tilsynslovgivning indeholder ikke regler om disse depoter, men der er fastsat krav om,

at de enkelte kunders ejerforhold til de registrerede værdipapirer skal fremgå klart,

jf. også boks 3.8

Kravene skal blandt andet ses i lyset af, at kundernes værdipapirer skal kunne adskilles fra hinanden,

og at disse skal kunne udleveres fx i tilfælde af pengeinstituttets konkurs. Det er som udgangspunkt

forbudt for instituttet at blande instituttets egne værdipapirer med kundernes værdipapirer på den

Et OTC marked er et decentralt marked uden en fysisk tilstedeværelse. Handlerne foregår via et dealernetværk, og dermed

over internettet, telefon, e-mail mv. Handlen er ikke offentlig, modsat børshandel. Det fremgår således ikke hvem, der har

købt hvad, hvor meget der er købt og til hvilken pris.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2404

samme konto. Finanstilsynet har dog adgang til i særlige tilfælde at give tilladelse hertil. Finanstilsynet

har imidlertid ikke hidtil givet sådanne tilladelser.

Omnibus- eller nomineedepoter benyttes ofte af udenlandske aktionærer. Udenlandske depotban-

ker registrerer også typisk deres beholdning af danske aktier i VP via såkaldte ”sub-custodians”, dvs.

via kontoførende institutter, som har indgået en tilslutningsaftale med VP. Derfor vil de oplysninger,

som VP har om indehaverne af disse konti angående aktier tilhørende udenlandske aktionærer, som

oftest pege på et dansk nomineedepot oprettet af en udenlandsk depotbank. Det er således alene

ud fra den udenlandske depotbanks registreringer, at det kan ses, hvem der reelt er de bagvedlig-

gende ejere af aktierne. Det danske kontoførende institut vil i denne situation indberette den uden-

landske depotbank som ejer af de pågældende værdipapirer

, jf. figur 3.3.

Figur 3.3. Proces for værdipapirregistrering via omnibus- eller nomineedepot

Udenlandsk

aktionær

Udenlandsk

depotbank

Dansk kon-

toførende in-

stitut ”sub-

custody”

Registre-

ringsinstitut

(fx VP)

Udenlandsk aktionær

køber aktier via sin

udenlandske (de-

pot)bank.

Ny EU-regulering af værdipapircentraler

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. EU/2014/909 af 23. juli 2014 om forbedring af værdi-

papirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (

CSD-forordningen

) indeholder

regler, der fastsætter en fælles europæisk ramme for tilladelse til at virke som værdipapircentral og

for driften af en sådan virksomhed. Forordningen er trådt i kraft, men vil dog reelt først finde anven-

delse, når Kommissionen har udstedt de nødvendige supplerende retsakter. Det drejer sig om en

række tekniske standarder til supplering og uddybning af CSD-forordningens krav vedr. fx ledelse,

indretning af virksomheden og kapitalkrav. Standarderne vil svare til, hvad der gælder for andre fi-

nansielle virksomheder med de tilpasninger, der kan være foranlediget af værdipapircentralers virk-

somhed. De nødvendige tekniske standarder er trådt i kraft

De umiddelbare konsekvenser af CSD-forordningen er, at værdipapircentraler – herunder VP – skal

overgå til at være undergivet forordningen, hvis de fortsat lovligt skal drive virksomhed i Danmark og

inden for EU.

CSD-forordningen angiver, hvilke aktiviteter, der kan udøves af en værdipapircentral,

jf. boks 3.9

EU-Kommissionen har vedtaget de relevante regler den 14. november 2016. Rådet og Europa-Parlamentet har indsigel-

sesfrist frem til den 14. februar 2017. Det er ikke muligt at sige på forhånd, nøjagtigt hvornår herefter retsakterne trykkes i

EU-tidende, men det formodes at ske i marts 2017. Reglerne træder i kraft 20 dage efter, de er trykt i EU-tidende.

Den udenlandske depotbank an-

skaffer aktier, og placerer dem i et

nomineedepot (sammen med de-

potbankens øvrige beholdning af

danske aktier) i et dansk kontofø-

rende institut.

Det kontoførende insti-

tut indberetter den

udenlandske depotbank

som ejer af aktierne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2405

Boks 3.9. Aktiviteter, der kan udøves af en værdipapircentral

Kerneaktiviteter:



Den første registrering af værdipapirer i et elektronisk bogføringssystem.

Ydelse og forvaltning af værdipapirkonti.

Drift af et værdipapirafviklingssystem.

Accessoriske aktiviteter:

Disse opdeles i bankmæssige og ikke-bankmæssige og kan fx være:



Føring af et aktionærregister.

Hjælp til håndtering af selskabshændelser, fx udbyttebetalinger, skat og generalforsam-

linger.

Efter CSD-forordningen har en udsteder af værdipapirer fri adgang til at vælge, hvilken værdipapir-

central inden for EU, der skal forestå udstedelsen, dog under forudsætning af værdipapircentralens

accept. Der vil også være ret til at benytte en værdipapircentral i tredjeland, hvis denne er blevet an-

erkendt af ESMA (European Securities and Markets Authority). Det følger af CSD-forordningen, at det

er de selskabsretlige regler mv. i det land, hvor det værdipapirudstedende selskab er hjemmehø-

rende, der skal gælde for de pågældende værdipapirer.

CSD-forordningen anerkender, at der kan være enkeltinvestorsystemer, som det fx er tilfældet i Dan-

mark. CSD-forordningen om værdipapircentraler kræver imidlertid, at en værdipapircentral skal

kunne tilbyde omnibusdepoter. Forordningen opstiller krav om, at der skal være lovregler, som regu-

lerer forholdet mellem værdipapircentralen og de kontoførende institutter, ligesom det kræves, at de

kontoførende institutter, hvor det er relevant, skal være underlagt de samme regler som værdipapir-

centralen.

Hverken CSD-forordningen eller de supplerende retsakter fastsætter krav til værdipapircentralers re-

gistrering af aktielån. Efter RTS (EU) 2017/392 art. 54 skal en CSD føre et register over transaktioner,

hvor bl.a. markering af ”værdipapirudlåns- /værdipapirindlånsoperationer” skal indgå.

CSD-forordningen fastsætter, at en værdipapircentral skal ansøge om alle de tilladelser, der er nød-

vendige for at leve op til forordningen. Kravet er, at der seneste 6 måneder efter, at de relevante sup-

plerende retsakter er trådt i kraft (6 måneder efter den 30. marts 2017), skal indgives en ansøgning

til den kompetente myndighed. VP skal således have en ny tilladelse i henhold til CSD-forordningen.

Som også nævnt ovenfor er det forventningen, at fristen herfor begynder at løbe på et tidspunkt i

første halvår af 2017. VP forventes at have en tilladelse i henhold til CSD-forordningen inden udgan-

gen af 2017.

Værdipapirhandelsloven (og fra 1. januar 2018 lov om kapitalmarkeder) vil fortsat gælde for VP, men

bestemmelser, der følger CSD-forordningen, vil ikke længere fremgå af den danske lovgivning.

Target2 Securities

Med CSD-forordningen indføres der et europæisk pas, som betyder, at en værdipapircentral, der har

en tilladelse efter forordningen i én medlemsstat, kan åbne en filial i en anden medlemsstat eller

udøve grænseoverskridende aktivitet. Der indgår endvidere regler om adgang til EU for værdipapir-

centraler fra tredjelande.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2406

Ud over den harmonisering, som følger af VP’s overgang til at være reguleret af fælles EU-regler for

værdipapircentraler, er VP og de danske deltagere i VP i gang med fuldt ud at tilslutte sig den fælles

europæiske afviklingsplatform Target2 Securities, som drives af Eurosystemet. Der er i praksis tale

om, at dele af afviklingen af værdipapirhandler outsources fra VP til Target2 Securities.

Hvad angår afvikling af transaktioner med værdipapirer afviklet i euro, har VP siden september 2016

været tilsluttet Target2 Securities. Det forventes, at afviklingen af transaktioner med værdipapirer ud-

stedt i kroner også vil finde sted via Target2 Securities fra efteråret 2018.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2407

4. Gældende skatteregler

4.1. Beskatning af udbytter

For fysiske personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark, indgår udbyttet i

aktieindkomsten

, hvori

også gevinst og tab på aktier indgår. Aktieindkomsten bliver beskattet med 27 pct. af årets samlede

indkomst til og med 51.700 kr. (2017). Beløb derover beskattes med 42 pct.

For selskaber, der er fuldt skattepligtige i Danmark, bliver udbyttet beskattet med 0 pct., hvis de ejer

mindst 10 pct. af det udbytteudloddende selskab (moder-/datterselskabsforhold). Endvidere be-

skattes udbytte med 0 pct., hvor det danske aktionærselskab og det selskab, hvori der ejes aktier, er

sambeskattede eller kan sambeskattes (koncernselskabsaktier). Det er en forudsætning, at det ud-

loddende selskab enten er et fuldt skattepligtigt dansk selskab eller et udenlandsk selskab, hvor be-

skatningen skal frafaldes eller nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter mo-

der-/datterselskabsdirektivet.

Hvis fuldt skattepligtige selskaber ejer mindre end 10 pct. af det udbytteudloddende selskab (porte-

føljeaktier), beskattes udbyttet med 22 pct., når der er tale om børsnoterede porteføljeaktier.

Den danske beskatning af

begrænset skattepligtige

– hvilket omfatter fysiske personer og selskaber,

der ikke er skattemæssigt hjemmehørende Danmark – afhænger af intern ret og af internationale

aftaler. Beskatningen af udbytte i moder-/datterselskabsforhold bortfalder, når de begrænset skat-

tepligtige selskaber er dækket af moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsover-

enskomst.

Begrænset skattepligtige fysiske personer og selskaber, der modtager udbytte (uden for moder/dat-

terselskabsforhold), bliver som udgangspunkt beskattet med 27 pct. Denne beskatning nedsættes

dog efter intern dansk ret til 15 pct., hvis personen eller selskabet er hjemmehørende i et land, der

Dette kapitel beskriver de gældende regler for beskatning af udbytter, der udloddes fra danske sel-

skaber og investeringsinstitutter. Herudover beskrives reglerne om refusion af indeholdt kildeskat

samt for indberetning vedrørende udbytter af aktier og lignende værdipapirer til SKAT. Endelig be-

skrives de gældende regler og praksis vedrørende aktielån.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2408

skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverens-

komst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale

om bistand i skattesager. Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder dog en lavere sats

end 15 pct. Her vil den aftalte sats efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten være afgørende for be-

skatningen.

Det er en betingelse for at opnå nedsættelse af udbytteskatten, at den udenlandske udbyttemodta-

ger er den

skattemæssigt retmæssige ejer

af udbyttet. Det er den skattemæssigt retmæssige ejer af

aktien på generalforsamlingsdagen, som er skattepligtig til Danmark, og det er således på general-

forsamlingsdagen, at aktionæren erhverver ret til udbyttet. Begrebet retmæssig ejer anvendes i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c (selskaber) og i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6 (fysiske perso-

ner) og fortolkes i overensstemmelse med begrebet

beneficial owner

i OECD’s modeloverenskomst,

jf. boks 4.1

Boks 4.1. Skattemæssigt retmæssig ejer

Den skattemæssigt retmæssige ejer fremgår af OECDs modeloverenskomst og dækker over en

internationalt vedtaget standard, som anvendes på udbytter, renter og royalties i forbindelse med

indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Begrebet har det særlige sigte at imødegå mis-

brug af de fordele, som dobbeltbeskatningsoverenskomster giver.

Begrebet skattemæssigt retmæssig ejer anvendes ikke i en snæver teknisk betydning, men skal

ses i sammenhæng med og i lyset af formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst, herun-

der særligt at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteundgåelse og skatteunddragelse.

Den skattemæssigt retmæssige ejer er først og fremmest en transaktionsbestemt vurdering. Dvs.,

at dén, der er den skattemæssigt retmæssige ejer (den refusionsberettigede), skal vurderes for

hver enkelt udlodning. Den skattemæssigt retmæssige ejer kan både være en fysisk og en juridisk

person.

Som eksempel på anvendelsen af begrebet nævnes i kommentarerne til OECDs modeloverens-

komst, at en kildestat ikke skal nedsætte eller fritage for udbytteskat i de tilfælde, hvor en person

eller et selskab, der er hjemmehørende i en aftalestat, i realiteten blot fungerer som en mellem-

mand, agent eller ”gennemstrømningsenhed” for en anden person (den skattemæssigt retmæs-

sige ejer), som rent faktisk har råderetten over udbyttet, og som modtager udbytteindkomsten.

Netop det forhold, at der er tale om en international standard, understreger betydningen af ikke at

fravige standarden, idet dette vil medføre en uens praksis i mellem landene. En uens praksis vil

potentielt indebære en risiko for dobbeltbeskatning, skatteundgåelse og skatteunddragelse.

4.2. Refusion af udbytter

Begrænset skattepligtige personer og selskaber mv. (dvs. skattepligtige efter kildeskattelovens § 2

eller selskabsskattelovens § 2) har mulighed for at tilbagesøge indeholdt udbytteskat efter reglerne

i kildeskattelovens § 69 B. Dette gælder, når den indeholdte udbytteskat overstiger den endelige skat

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet.

SKAT skal udbetale refusionsbeløbet inden for 6 måneder fra SKATs modtagelse af anmodningen

om refusion. Sker refusionen inden for denne frist, skal refusionsbeløbet ikke forrentes. Hvis udbeta-

lingen af refusion sker efter udløbet af fristen, skal refusionsbeløbet forrentes med en rente svarende

til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med et tillæg på 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.

Renten er for tiden på 0,5 pct. pr. måned, svarende til 6 pct. om året.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2409

Udbetalingsfristen på 6 måneder kan afbrydes, hvis SKAT på grund af udbyttemodtagerens forhold

ikke kan foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat er opfyldt.

At fristen afbrydes indebærer, at 6 måneders fristen forlænges med en periode svarende til perioden

fra tidspunktet for afbrydelsen af fristen, og indtil udbyttemodtagerens forhold ikke længere hindrer

kontrol.

Hvis SKAT skønner, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for

tab, kan SKAT kræve, at modtageren af refusionen stiller sikkerhed for en eventuel tilbagebetaling af

refusionen. Dette gælder dog kun, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke er

endeligt afgjort ved en klageinstans eller domstolene.

Ved siden af kildeskattelovens § 69 B indeholder samme lovs § 67, stk. 3, en regel om refusion af

udbytteskat i tilfælde, som ikke er omfattet af § 69 B. § 67, stk. 3, finder således anvendelse i forbin-

delse med udbytte modtaget af skattefritagne (danske eller udenlandske) enheder og i tilfælde, hvor

der sker nedsættelse af udbytteskatten som følge af, at Danmark og det land, hvor den pågældende

udbyttemodtager er hjemmehørende, har indgået en aftale om udveksling af skatterelevante oplys-

ninger efter anmodning (dvs. en TIEA-aftale). Ifølge afsnit A.A.12.3 i SKATs juridiske vejledning for-

rentes refusionsbeløb efter denne bestemmelse ved udbetaling mere end 30 dage efter anmodnin-

gen om refusion. Forrentningen sker efter renteloven. Rentesatsen er variabel og er pr. 20. december

2016 på 8,05 pct. pr. år.

Der er således to bestemmelser, der regulerer muligheden for at få refusion af udbytteskat. Som an-

givet ovenfor har de to bestemmelser forskellig udbetalingsfrist og forrentning. Den bestemmelse,

som regulerer de udenlandske skattemæssigt retmæssige ejere, der er omfattet af en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet, giver som udgangspunkt SKAT en

frist på 6 måneder til at refundere for meget indeholdt kildeskat før der sker forrentning, som pt. er

på 6 pct. om året. Den bestemmelse, som regulerer de udenlandske skattemæssigt retmæssige

ejere, der er omfattet af en TIEA-aftale, giver som udgangspunkt SKAT 30 dage til at refundere for

meget indeholdt kildeskat før der sker forrentning, som pt. er på 8,05 pct. om året.

4.3. Skattemæssige indberetningspligter

Indberetningspligt vedrørende aktier mv.

For så vidt angår aktier mv. i andet end investeringsinstitutter og investeringsselskaber, påhviler ind-

beretningspligten depotføreren for det depot, hvori de udbyttegivende aktier mv. er deponeret, hvis

aktierne er optaget til handel på regulerede markeder og/eller er registreret i en værdipapircentral.

Indberetningspligten påhviler det udloddende selskab mv., hvis aktierne mv. hverken er optaget til

handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral.

Indberetningspligten er pålagt selskaber og personer, der er hjemmehørende i Danmark, eller som

driver virksomhed med fast driftssted i Danmark. De nærmere oplysninger, der skal indberettes til

SKAT, fremgår af

boks 4.2.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2410

Boks 4.2. Indberetningspligten i forbindelse med udbytter af aktier mv.



Identifikation af den, der foretager indberetningen.

Identifikation af udbyttemodtageren*, i det omfang denne oplysning er kendt.

Identifikation af den konto, udbetalingen sker til, hvis udbetalingen sker til en anden end eje-

ren, og indberetningen foretages af det udloddende selskab mv.

Identifikation og arten af depotet ved indberetning fra depotføreren.

Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat samt angivelse

af:

Den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat.

Det indeholdte beløb.

Baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indehol-

delse af udbytteskat med reduceret sats.

Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.

Identiteten af aktien med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af identite-

ten af det udloddende selskab mv.

Hvilket land den udbyttegivende aktie mv. er udstedt i.

Om aktien mv. er optaget til handel på et reguleret marked, når indberetningen foretages af

depotføreren.

*: Med udbyttemodtageren menes den, der af den indberetningspligtige er registreret som ejer. Dette er ikke nødvendigvis

den skattemæssigt retmæssige ejer.

Den udbyttemodtager, der skal indberettes om, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identi-

tet, herunder navn, adresse – og i tilfælde af udenlandsk adresse tillige hjemland - samt cpr-nr. Har

den pågældende ikke noget cpr-nr., men cvr-nr., oplyses dette. Har den pågældende hverken cpr-

eller cvr-nr., men et SE-nr., oplyses dette. Har personen hverken cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr., oplyses

fødselsdatoen. Herudover skal den, der skal indberettes om, ligeledes oplyse den indberetningsplig-

tige om sit identifikationsnummer efter reglerne i den pågældendes hjemland eller alternativt oplyse

om fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, hvis den pågældende stat ikke udsteder identifikations-

numre. Den ”ejer”, der indberettes om, er ikke nødvendigvis den skattemæssigt retmæssige ejer,

men kan fx være en låntager, jf. afsnittet om ejerregistrering nedenfor. Det er den, som af den indbe-

retningspligtige er registreret som ejer, der skal afgive de nødvendige ejeroplysninger.

I det omfang indberetningen foretages af det udloddende selskab mv., er der dog ikke pligt til at op-

lyse den indberetningspligtige om sin identitet, hvis man som følge af selskabsretlige regler er fritaget

for at blive registreret i det udloddende selskab mv. Er der tale om navneaktier, vil ejeren skulle være

registreret hos det udstedende selskab, men i det omfang der er tale om ihændehaveraktier, og eje-

ren ejer mindre end 5 pct. af aktiekapitalen i selskabet, er ejeren ikke forpligtet til at oplyse selskabet

om sit ejerskab. I disse situationer er det i stedet identiteten af den, som udbytteudbetalingen sker

til, der oplyses og indberettes om. Det kan fx være et pengeinstitut eller en advokat, der modtager

udbyttet på vegne af ejeren.

Investeringsbeviser og aktier mv. i investeringsinstitutter og investeringsselskaber

Indberetningspligten vedrørende udbytter af investeringsbeviser og aktier mv. i investeringsinstitut-

ter og investeringsselskaber påhviler som udgangspunkt depotbanken eller det kontoførerende in-

stitut. Er værdipapiret ikke deponeret her i landet, og indløses udbyttekravet af et pengeinstitut eller

en anden indløser, påhviler indberetningspligten denne.

Hvis der udbetales udbytte fra et investeringsinstitut eller et investeringsselskab her i landet direkte

til ejeren, påhviler indberetningspligten instituttet eller selskabet.

Indberetningspligten er pålagt selskaber og personer, der er hjemmehørende i Danmark, eller som

driver virksomhed med fast driftssted i Danmark.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2411

Indberetningen til SKAT skal ske blandt andet med angivelse af følgende oplysninger, som er rele-

vante i forhold til administration af udbytteskat,

jf. boks 4.3

Boks 4.3. Indberetningspligt i forbindelse med udbytter af investeringsbeviser og aktier mv. i

investeringsinstitutter eller –selskaber



Identifikation af den, der foretager indberetningen.

Identifikation af udbyttemodtageren.

Identifikation af depotet.

Arten af aktierne eller investeringsbeviserne mv. For investeringsbeviser omfatter dette desu-

den oplysning om instituttets art, og hvad den investerer i.

Identiteten af aktierne eller investeringsbeviserne mv., herunder med angivelse af ISIN-fonds-

kode, hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udstedende selskab eller institut. Hvis en

ISIN-fondskode ikke er tildelt, anvendes anden lignende entydig identifikation.

Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat samt angivelse

af:

Den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat.

Det indeholdte beløb.

Baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indehol-

delse af udbytteskat med reduceret sats.

Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.

*: Med udbyttemodtageren menes den, der af den indberetningspligtige er registreret som ejer. Dette er ikke nødvendigvis

den skattemæssigt retmæssige ejer.

Den udbyttemodtager, der skal indberettes om, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identi-

tet, herunder navn, adresse – og i tilfælde af udenlandsk adresse tillige hjemland - samt cpr-nr. Har

den pågældende ikke noget cpr-nr., men cvr-nr., oplyses dette. Har den pågældende hverken cpr-

eller cvr-nr., men et SE-nr., oplyses dette. Har personen hverken cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr., oplyses

fødselsdatoen. Herudover skal den, der skal indberettes om, ligeledes oplyse den indberetningsplig-

tige om sit identifikationsnummer efter reglerne i den pågældendes hjemland eller alternativt oplyse

om fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, hvis den pågældende stat ikke udsteder identifikations-

numre. Også hvad angår Investeringsbeviser og aktier mv. i investeringsinstitutter og investeringssel-

skaber, er den, der indberettes om, ikke nødvendigvis sammenfaldende med den skattemæssigt

retsmæssige ejer. Der henvises i denne forbindelse til afsnittet om ejerregistrering nedenfor. Det er

den, som af den indberetningspligtige er registreret som ejer, der skal afgive de nødvendige ejerop-

lysninger.

Indberetningsfrister

Indberetning vedrørende udbytter af aktier mv. i danske investeringsselskaber og danske investe-

ringsbeviser skal ske senest i måneden efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen.

Ejerregistrering

Indberetningen foretages i overensstemmelse med indberetterens ejerregistrering.

En udlænding, som investerer i danske aktier optaget til handel på regulerede markeder, vil typisk

anskaffe aktierne gennem det pengeinstitut, som vedkommende sædvanligvis bruger. Dette er ty-

pisk et udenlandsk pengeinstitut. Det udenlandske pengeinstitut vil herefter anskaffe aktierne, og de

lægges i et omnibus- eller nomineedepot i et dansk pengeinstitut. Dette depot er registreret i det

udenlandske pengeinstituts navn, og det vil alene af det udenlandske pengeinstituts registreringer

kunne ses, hvem der er den bagvedliggende ejer af aktierne. Det pågældende danske pengeinstitut

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2412

vil i denne situation indberette det udenlandske pengeinstitut som udbyttemodtager. Da det uden-

landske pengeinstitut ikke er indberetningspligtigt, bliver der i sådanne tilfælde ikke indberettet om

den eller de bagvedliggende ejeres identitet.

I det omfang aktierne er købt gennem en dansk fondshandler, vil SKAT få oplysninger om erhvervel-

sen af aktien gennem indberetning fra fondshandleren. Denne oplysning er dog af begrænset rele-

vans i forhold til kontrol af anmodninger fra udlændinge om refusion af udbytteskat, da aktien efter-

følgende kan være solgt videre gennem en udenlandsk fondshandler. Indberetningen af købet er så-

ledes ikke nødvendigvis udtryk for, at den pågældende udenlandske aktionær fortsat ejer aktierne.

Endvidere volder aktielån problemer i forhold til registrering af den, der skattemæssigt anses for

modtager af udbyttet, når aktierne ikke videresælges til tredjemand,

jf. afsnit 4.4

. Det vil i denne situ-

ation være låntageren, der er registreret som ejer, og dermed vil det være låntageren, der indberettes

om. Da det i denne situation er långiveren (den skattemæssigt retmæssige ejer), der vil skulle beskat-

tes af udbyttet, er det ikke den, der skal beskattes, der indberettes om.

For så vidt angår aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder eller registreret i en

værdipapircentral, er det ikke givet, at indberetteren (det udloddende selskab) kender ejeren, hvis

ejerandelen er under 5 pct. I denne situation indberettes der i stedet om den, som udlodningen fore-

tages til. Dette behøver ikke at være ejeren, idet det kan være en repræsentant for denne. Også her

indberettes der ikke om den egentlige udbyttemodtager.

Særligt brugen af omnibus- og nomineedepoter og aktielån er problematisk i forhold til at bruge ind-

beretningerne i forbindelse med behandling af sager om anmodninger fra udlændinge om refusion

af udbytteskat.

4.4. Aktielån

Aktielån

kan anvendes til flere formål. Fx bruges aktielån til spekulation i faldende kurser, herunder

ved at låntager låner aktier, for at sælge aktierne og genkøbe dem til en lavere kurs end salgskursen,

inden de leveres tilbage til långiver. Dette kaldes også for

”shortselling”.

Aktielån kan også benyttes i

forbindelse med aktieemissioner eller bruges til afvikling af handler med aktier, hvorpå der er en lang

afviklingstid ved almindelige køb og salg.

For at der er tale om et aktielån, skal aftalen om overdragelse af aktier først og fremmest have karak-

ter af et lån, herunder at aktierne overføres fra långiver til låntager uden vederlag eller mod et veder-

lag, der ikke svarer til den eventuelle købesum for aktierne. Låntager skal endvidere være forpligtet

til at levere aktier af samme mængde og art tilbage til långiver ved låneperiodens udløb. I låneperio-

den opnår låntager en ejers fulde råderet over aktierne.

Der er tale om en såkaldt genusvare

, som udlånes. Det betyder, at der ikke stilles krav om, at det er

præcis de samme værdipapirer, som tilbageleveres til långiver, så længe der bare er tale om det

samme antal værdipapirer fra samme udsteder og med samme rettigheder. Aktier, som benyttes i

forbindelse med aktielån, vil derfor som altovervejende hovedregel være børsnoterede.

Se svar på early warning i forbindelse med aktielån” af 23. september 2015 (Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU alm.

del Bilag 48).

En vare hvor køber ikke forpligter sig til at tilbagelevere en bestemt genstand, men kun en genstand af en bestemt slags.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2413

I en aktielånsaftale betaler låntager typisk udbyttekompensation til långiver som godtgørelse for det

udbytte, der udloddes på de lånte aktier i udlånsperioden (uafhængigt af om låntager ejer aktierne

på udlodningstidspunktet eller har videresolgt aktierne). Låntager betaler også typisk et vederlag til

långiver for at låne aktierne. Det kan dog også forekomme, at det er långiver, der betaler et vederlag

til låntager.

Aktielånsaftaler udarbejdes på baggrund af rammeaftaler, herunder på baggrund af de danske stan-

dardvilkår

Standardvilkår

" eller "

Standardvilkårene

") eller standardvilkårene i de internationale ak-

tielåneaftaler ISLA

eller OSLA

Skattemæssig behandling af aktielån uden videresalg til tredjemand

Den skattemæssige behandling af aktielån har udviklet sig via praksis.

I praksis anses aktielånsaftaler med en løbetid på i hvert fald seks måneder rent skattemæssigt som

lån af aktier og ikke som en afståelse af aktier

. Ifølge nyere praksis er det tilsvarende fastslået, at

også aftaler, hvor der ikke på forhånd er aftalt et udløbstidspunkt for aftalen, men hvor aftalen af både

långiver og låntager kan opsiges med få dages varsel, skattemæssigt kvalificeres som lån af aktier og

ikke som en afståelse

I en aktielånsaftale mellem långiver og låntager vil långiver således, uanset udlånet af aktierne til lån-

tager, stadig skattemæssigt være den retmæssige ejer af aktierne og dermed også af udbyttet.

Långivers status som retmæssig ejer skal ses i sammenhæng med, at långiver efter udlånet fortsat

anses for at være den aktuelle aktionær. Om man er den aktuelle aktionær, beror på, om man er ak-

tionær på tidspunktet for deklarering af udbyttet, dvs. om man er aktionær på retserhvervelsestids-

punktet.

Deklarering af udbytte vil sædvanligvis ske på selskabets ordinære eller ekstraordinære generalfor-

samling. Ved udbytte forstås skattemæssigt alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionæ-

rer.

I overensstemmelse hermed fremgår det af SKM 2010.266.SR, at udbytte på udlånte aktier skal be-

skattes hos långiver. Er der tale om en udenlandsk långiver, vil udbytteskatten typisk skulle nedsæt-

tes, såfremt der sker udveksling af oplysninger mellem Danmark og det pågældende land via en dob-

beltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale. Den udenlandske långiver vil i så fald være beretti-

get til at søge refusion af den overskydende indeholdte udbytteskat hos de danske skattemyndighe-

der.

Det er således alene den part, der skattemæssigt anses som den retmæssige ejer, som har ret til at

få tilbagebetalt kildeskatter på udbytter.

Ligningsrådet har tilkendegivet at aktielån, der opfylder standardvilkår ("Standardvilkår" eller "Standardvilkårene") udarbej-

det af Finans Danmark og Børsmæglerforeningen i fællesskab med Københavns Fondsbørs, skal anse for at udlån, jf. TfS

1999. 408.

International Securities Lenders Association - Global Master Securities Lending Agreement, Version: May 2000.

Morgan Stanley & Co. International Limited - Overseas Securities Lender´s Agreement, Version: December 1995.

Jf. SKM2009.65.SR og TfS.1999.408 LR

Jf. SKM2011.667.SR

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2414

Det er imidlertid låntager, der modtager udbyttet på aktierne. Det skyldes, at låntager registreres i VP

som ejer af aktierne. Dette sker, selvom ejendomsretten til aktierne civilretligt heller ikke er overgået

til låntager. Den skattemæssige vurdering af ejerforholdet stemmer således i disse tilfælde ikke

overens med den civilretlige registrering. Låntager vil som regel efter den indgåede låneaftale kom-

pensere långiver for udbyttet via en såkaldt udbyttekompensation. Overføres bruttoudbyttet fra lån-

tager til långiver som udbyttekompensation, vil udbyttekompensationen generelt have en så direkte

tilknytning til det udloddede udbytte, at kompensationen beskattes som udbytte hos långiver

. Til-

svarende er låntager ikke skattepligtig af udbyttet, idet låntager de facto blot modtager udbyttet på

långivers vegne. Udlodningen af udbyttet har således som udgangspunkt ingen skattemæssige kon-

sekvenser for låntager.

Den skattemæssige behandling af aktielån med videresalg til tredjemand

Ved låntagers videresalg til tredjemand anses aktierne ikke for afstået af långiver, for så vidt angår

avanceopgørelsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det i låneaftalen mellem långiver og lånta-

ger er aftalt, at låntager skal tilbagelevere aktierne, idet der fortsat er tale om et lån. Da aktierne imid-

lertid er en genusvare, er salget så at sige irrelevant for långiver i avancehenseende. Der sker således

ikke afståelsesbeskatning af långiver.

Med tredjemands erhvervelse af aktierne fra låntager bliver tredjemand imidlertid den skattemæssigt

retmæssig ejer af aktierne og dermed også af udbyttet

. Udbyttet beskattes således hos tredje-

mand. Det er dermed også tredjemand, der er berettiget til at modtage en eventuel refusion af inde-

holdt udbytteskat. I disse tilfælde er der således overensstemmelse mellem den civilretlige registre-

ring af ejerforholdet i VP og den skattemæssige vurdering af det retmæssige ejerskab.

I de tilfælde hvor låntager skal kompensere långiver for udbytte, som låntager på grund af salget til

tredjemand ikke har modtaget, kvalificeres udgiften til udbyttekompensationen for låntager som et

tab omfattet af statsskatteloven.

Idet aktierne er solgt af låntager til tredjemand, kan långiver ikke længere anses som aktuel aktionær

efter skattereglerne. Udbyttekompensationen hos långiver beskattes derfor efter statsskatteloven og

ikke som udbytte efter ligningslovens § 16 A. For fysiske personer vil det betyde, at udbyttekompen-

sationen ikke vil være aktieindkomst, men derimod personlig indkomst.

Jf. SKM2009.65.SR.

Jf. SKM2010.266.SR modsætningsvis.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2415

5. Proces for indberetning og regi-

strering af data

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af processen for indberetning og registrering af data. Der ind-

går dels en beskrivelse af det datagrundlag, der findes hos SKAT i forhold til håndtering af udbytte-

angivelser og udbytterefusion, dels en beskrivelse af, hvilke data der findes i de kontoførende insti-

tutter og registreringsinstituttet (VP).

Hovedsigtet er af få afdækket, i hvilket omfang de eksisterende data kan benyttes i forbindelse med

refusion, kontrol og overvågning, herunder om de er af tilstrækkelig høj kvalitet, eller om data kan

forbedres.

5.1. SKATs datagrundlag for udbytter og refusion af udbytteskat

SKATs samlede proces for administration af udbyttebeskatningen, herunder refusion, består over-

ordnet af tre delprocesser: Angivelse af udbytteskat, indberetning af udbyttemodtagere og refusion

af udbytteskat.

Angivelse af udbytteskat

omfatter de udbytte-udloddende selskabers angivelse af vedtaget udbytte

for regnskabsåret, den indeholdte udbytteskat samt selve indbetalingen af indeholdt udbytteskat til

SKAT.

Indberetning af udbyttemodtagere

omfatter de udloddende selskabers indberetning om de enkelte

udbyttemodtagere. For selskaber optaget til handel på et reguleret marked – eller som er indskrevet

i VP – er indberetningspligten pålagt det kontoførende institut. I praksis er det VP, der på det konto-

førende instituts vegne, foretager indberetning af udbyttemodtagere til SKAT.

Refusion af udbytteskat

omfatter behandling af refusionsanmodninger, herunder registrering og ud-

betaling af refusion til udbyttemodtagere, der ikke er fuldt skattepligtige i Danmark.

De konkrete delprocesser afhænger i praksis af, om aktierne er børsnoterede eller unoterede. I dette

kapitel beskrives alene aktier i børsnoterede selskaber.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2416

Angivelse af udbytteskat

Det udloddende selskab skal angive størrelsen på det vedtagne udbytte og indbetale udbytteskat i

måneden efter vedtagelsen af udlodning af udbytte.

Processen for angivelse af udbytte og udbytteskat til SKAT fremgår af

figur 5.1

. I praksis angiver sel-

skaberne oplysninger om udbetalt udbytte, og hvilket beløb der skal indeholdes i udbytteskat i SKATs

TastSelv Erhverv system. De indberettede oplysninger overføres herefter til forskellige systemer i

SKAT, hvorfra der blandt andet sker overførsel af oplysningerne til selskabets skattekonto

, så sel-

skabet kan indbetale udbytteskatten til SKAT.

Figur 5.1. Proces for angivelse af udbytte og udbytteskat

Børsnoterede

selskaber

Registreringsinstitut

(VP)

Kontoførende institut

(Pengeinstitut)

Kilde:SIR rapport figur 9.3.

Oplysninger om aktionærer i børsnoterede selskaber er registreret i registreringsinstituttet (VP). Børs-

noterede selskaber skal meddele størrelsen af det samlede udbytte og udloddet udbytte pr. aktie til

deres pengeinstitut og til VP. Selskabet er ikke nødvendigvis bekendt med, hvem der modtager ud-

byttet.

VP leverer herefter afstemningslister til det udloddende selskab på grundlag af VP’s depotregistre-

ringer, som er baseret på oplysninger om udbyttemodtagere fra de kontoførende banker. Depotregi-

streringerne danner grundlag for indberetning af den samlede

udbytteangivelse

til SKAT. Udbyttean-

givelsen indberettes herefter digitalt i SKATs TastSelv Erhverv system af det udloddende selskab el-

ler selskabets repræsentant.

Udbytteangivelsen indeholder de oplysninger, der fremgår af eksemplet i

boks 5.1.

Fristen for angivelse af udbytte følger fristen for angivelse af A-skat. Udbytteangivelse skal således som hovedregel indgi-

ves den 10. i måneden efter udbytteudlodningen er vedtaget. For selskaber, der skal angive A-skat den sidste dag i måne-

den, er angivelsesfristen for udbytteskat den sidste dag i måneden efter vedtagelsen af udbytte.

Skattekontoen giver det enkelte selskab et samlet overblik over selskabets indberetninger, opkrævninger samt ind- og

udbetalinger til og fra SKAT.

Selska-

berne ind-

beretter i

SKATs

TastSelv

Erhverv

SKATs

øvrige sy-

stemer

modtager

oplysnin-

ger

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2417

Boks 5.1. Eksempel på udbytteangivelse for børsnoterede selskaber

Indeholdelse af udbytteskat

27 pct. udbytteskat

22 pct. udbytteskat

15 pct. udbytteskat (investeringsselskaber)

Egne aktier

Udbytteskat efter DBO

(kræver tilladelse fra SKAT)

0 pct. (dispensation efter LL 16A eller 16B)

Andet udbytte uden udbytteskat (inkl. mor/datter)

Udbytte i kr. Skat i kr.

100

Anm.: Indeholdelsessatsen svarer ikke nødvendigvis til den endelige skattesats.

1) Der skal oplyses det samlede udbytte og udbytteskat, hvor der er sket nettoindeholdelse efter en dobbeltbeskatningsaf-

tale.

2) Skattesatsen kan variere mellem 0-27 pct., men udgør typisk 15 pct.

For hvert udloddende selskab sker der en automatisk sammentælling af de indberettede oplysnin-

ger om udbytte og indeholdt udbytteskat for den konkrete vedtagelsesdato og regnskabsperiode.

Disse oplysninger registreres på det udbytte-udloddende selskabs CVR-nr.

Indberetning af udbyttemodtagere

For de enkelte udbyttemodtagere indberettes oplysninger om modtaget udbytte og indeholdt ud-

bytteskat til SKAT. Denne indberetningspligt omfatter både aktionærer med fuld skattepligt til Dan-

mark og aktionærer med begrænset eller ingen skattepligt til Danmark.

Indberetning af udbyttemodtagere til SKATs system skal for børsnoterede selskaber ske senest den

sidste dag i måneden efter vedtagelsesdatoen for udbytteudlodningen. Indberetningen danner

grundlag for oplysninger til brug for dannelsen af årsopgørelsen for fysiske personer.

Indberetningen af udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat fordelt på de enkelte aktionærer er il-

lustreret i

figur 5.2.

Figur 5.2. Proces for indberetning af udbytte og udbytteskat

Registreringsinstitut på

vegne af de børsnote-

rede selskaber (VP)

Elektronisk indberetning

om udbyttemodtagere

SKATs

system

Kontoførende institut

(Pengeinstitut)

Indberetningspligten omfatter alle udbyttemodtagere, der er ejere af danske aktier mv. i dansk depot.

Børsnoterede selskabers indberetning af udbytte til aktionærer

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2418

Oplysninger om de børsnoterede selskabers udbyttemodtagere (se dog nedenfor om omnibus- og

nomineedepoter) baseres på oplysninger fra registreringsinstituttet (VP). VP indberetter således op-

lysninger om udbyttemodtagerne på grundlag af de kontoførende danske bankers depotkunderegi-

streringer, og VP fremsender en indberetningsfil direkte til SKATs system.

VP’s oplysninger er baseret på civilretlige registreringer,

jf. kapitel 3.

Det indebærer, at den enkelte

udbyttemodtager, som indrapporteres til SKAT, ikke nødvendigvis er den skattemæssigt retmæssige

ejer. Det kan fx gøre sig gældende i forbindelse med aktielån samt omnibus- eller nomineedepoter.

Til eKapital indberetter VP oplysninger om udloddet udbytte, indeholdt udbytteskat samt oplysnin-

ger til identifikation af udbyttemodtager mv.,

jf. boks. 5.2.

Der skal foretages indberetning af udbytte-

modtagere – både personer og selskaber – uanset om disse er hjemmehørende i Danmark eller i

udlandet.

Boks 5.2. Oplysninger om udbyttemodtagere (børsnoterede selskaber)

Ved indberetning af danske modtagere får SKAT følgende oplysninger fra registreringsinstituttet (VP):

Fysiske personer

Cpr-nr.

Udbytte (brutto og netto)

Indeholdt udbytteskat

Skattesats (pct.)

Ejerforhold (ejerstatuskode)

Depotnummer

Depotkode

Juridiske personer

CVR-nr.

Udbytte (brutto og netto)

Indeholdt udbytteskat

Skattesats (pct.)

Ejerforhold (ejerstatuskode)

Depotnummer

Depotkode

Ved indberetning af udbyttemodtagere bosiddende i udlandet får SKAT følgende oplysninger:

Fysiske personer

TIN-nr. eller fødselsdato og fødested

Cpr-nr.

Udbytte (brutto og netto)

Indeholdt udbytteskat

Ejerforhold (ejerstatuskode)

Depotnummer

Depotkode

Fornavn

Efternavn

CO-navn

Husnavn

Vejnavn

Husnummer, Etage, Side/dørnummer

Postboks

Postnummer

Postdistrikt

Landsby

Landsdel

Land

Juridiske personer

TIN-nr. udfyldes med ”Selskab"

Udbytte (brutto og netto)

Indeholdt udbytteskat

Ejerforhold (ejerstatuskode)

Depotnummer

Depotkode

Virksomhedens navn

10)

Vedtagelsesdatoen for udlodning af udbytte og det pågældende selskabs CVR-nr. indberettes også.

1) Kode for om der er 1, 2 eller flere ejere af depotet.

2) Kode for om der er tale om et frit depot eller et skattebegunstiget depot (pension).

3) Depotkoder der afgør om, der skal indeholdes 22 pct.,15 pct. eller 0 pct.

4) Tax Identification Number (TIN) fra bopælsland indberettes. Har personen ikke TIN.nr. indberettes fødselsdato og -sted.

5) Hvis en person bosiddende i udlandet har dansk cpr.nr. indberettes dette.

6) Kode for om depotet har en ejer/flere ejere/administrator, to ejere eller diplomat.

7) Kode for om depotet har en ejer/flere ejere/administrator eller to ejere.

8) Kode for om det er et frit depot eller et skattebegunstiget depot (pension).

9) Kode for om det er et frit depot eller depot med frikort.

10) Virksomhedens navn oplyses både i felt for fornavn og efternavn.

CO-navn

Husnavn

Vejnavn

Husnummer, Etage, Side/dørnummer

Postboks

Postnummer

Postdistrikt

Landsby

Landsdel

Land

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2419

For udenlandske aktionærer kan der være en kæde af udenlandske pengeinstitutter mellem VP og

den skattemæssigt retmæssige ejer,

jf. kapitel 3.

Det gælder fx for omnibus- og nomineedepoter. Her vil de registreringer af aktiebeholdninger, som

VP modtager, som udgangspunkt være sumposter, hvor der ikke foreligger oplysninger om den en-

kelte udenlandske aktieejer. Det skyldes, at VP registrerer depotejeren som udbyttemodtager.

Danske pensionskasser/-selskaber kan også vælge at investere gennem et udenlandsk pengeinsti-

tut. I så fald bliver pensionskassens/-selskabets investeringer registreret i et udenlandsk samlede-

pot, hvor VP heller ikke har oplysning om den enkelte aktieejer. Oplysningerne i VP afspejler dermed

ikke nødvendigvis, hvem den skattemæssigt retmæssige ejer er.

Hvis danske aktier i et udenlandsk depot er registreret direkte i VP og ikke gennem en dansk depot-

fører, er der ikke indberetningspligt vedrørende udbyttet. Indberetningspligten er kun pålagt danske

depotførere, og da registreringen hos VP stammer fra en udenlandsk depotfører, har VP ikke nogen

indberetningspligtig depotfører at foretage indberetningen på vegne af.

Refusion af udbytteskat

Den skattemæssigt retmæssige ejer af en aktie, som har fået indeholdt skat ved udlodning af udbytte

fra et dansk selskab, har ret til at søge om refusion. Det er relevant, hvis den skattemæssigt retmæs-

sige ejer ikke er fuldt skattepligtig i Danmark og er hjemmehørende i et land, med hvilket Danmark

har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst fx TIEA-af-

tale

eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Refusionen er

en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat. Refusionen udgøres af forskellen mellem den

indeholdte udbytteskat og den korrekte udbytteskat efter intern ret eller en DBO mellem Danmark

og den pågældende fremmede stat, hvor satsen er lavere end efter intern ret.

Når udenlandske udbyttemodtagere anmoder om refusion af udbytteskat som følge af en DBO, har

der typisk hidtil været ansøgt via en papirblanket, der kunne rekvireres på SKATs hjemmeside eller

ved henvendelse til SKAT. Der er - ved udgangen af 2016 - lagt en ny digital blanket på skat.dk.

På nuværende tidspunkt journaliseres alle ansøgninger om refusion i sagsstyringssystemet DURO,

uanset om der er ansøgt via den tidligere papirblanket eller den nye digitale blanket.

Data om refusionssager har tidligere været registreret i system 3S, men alle anmodninger modtaget

i SKAT fra og med 1. januar 2016 er overført til SKATs sagsstyringssystem DURO til videre behandling.

Det er ansøgeren, som skal kunne dokumentere, at betingelserne for at få refunderet udbytteskat er

opfyldt.

På den hidtidige refusionsblanket afkrævede SKAT udelukkende oplysninger om beløb, navn,

adresse, e-mail, pengeinstitut og kontooplysninger. Derudover skal der til refusionsblanketten ved-

lægges den fornødne dokumentation,

jf. eksempel i boks 5.3.

Skatteinformationsudvekslingsaftale.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2420

Boks 5.3. Dokumentationskrav ud over refusionsblanket

Ansøger skal ud over den udfyldte refusionsblanket vedlægge følgende materiale/oplysninger:



Udbyttenota fra depotføreren.

Attestation om bopæl/skattepligt fra den lokale skattemyndighed.

Oplysninger om udbyttemodtagers kontonummer.

Fuldmagt, såfremt anmodningen er indsendt af en agent for den skattemæssigt retmæssige

ejer.

På SKATs hjemmeside er der nu vejledt om yderligere dokumentation, og SKAT kan også efterføl-

gende indhente ekstra dokumentation til brug for behandling af anmodningen om refusion af udbyt-

teskat.

I forbindelse med behandlingen af en refusionsanmodning bliver det blandt andet undersøgt, om der

er registreret en udbytteangivelse i SKATs systemer for det pågældende udloddende selskab på den

specifikke vedtagelsesdato.

Sagsstyringssystemet DURO giver mulighed for at opdele og strukturere sagerne efter ansøgte beløb,

modtagelsesdatoer, ansøgers bopælsland mv.

De oplysninger, som SKAT modtager i forbindelse med ansøgningen, registreres i sagsstyringssyste-

met. Det drejer sig blandt andet om:



Oplysninger om udbytteudlodningen, herunder vedtagelsesdato, udloddende selskabs

SE/CVR-nr.

Modtagelsesdatoen for refusionsanmodning.

Oplysninger til identifikation af udbyttemodtager, herunder navn og adresse, skattemæs-

sigt hjemsted, TIN-nr., cpr.nr, mv.

Oplysninger til identifikation af en repræsentant for ansøger.

Modtager- eller afregningsbank samt kontonummer.

Bruttoudbytte.

Refusionsbeløb.

Oplysning om hvilken dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ansøger er omfattet af.

Sagsstyringssystemet DURO understøtter SKATs behandling af refusionsanmodningerne, herunder

registrering og journalisering af kontrolhandlinger, notater og sagsdokumenter. Systemet understøt-

ter endvidere grundlaget for den efterfølgende bogføring af ansøgers tilgodehavende og selve refu-

sionsudbetalingen.

Fra 1. april 2017 bliver det obligatorisk at anvende den nye digitale blanket i forbindelse med ansøg-

ning om refusion af udbytteskat,

jf. boks 5.4.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2421

Boks 5.4. Ny digital refusionsblanket

Ultimo 2016 er der indført en ny digital refusionsblanket, som det bliver obligatorisk at anvende fra

og med 1. april 2017. Der arbejdes også med en løsning til aflevering af masseansøgninger.

I den digitale blanket skal ansøgeren indtaste flere oplysninger til identifikation af udbyttemodta-

ger og dennes repræsentant, end det er tilfældet i papirudgaven af refusionsblanketten, jf. oven-

for. Det drejer sig bl.a. om TIN-nr., cpr.nr. mv. Ansøger skal også oplyse, om aktierne var lånt på

tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet.

Ved anvendelse af den digitale refusionsblanket skal ansøger på samme måde som tidligere ved-

lægge den fornødne dokumentation for, at betingelserne for refusion af udbytteskat er opfyldt.

I sagsstyringssystemet DURO vil der også blive implementeret en automatiseret kontrol. Det inde-

bærer, at der vil ske en systemmæssig kontrol af, om der foreligger en udbytteangivelse, og om

der er indberettet en udbyttemodtager, hvis der er tale om en aktie, der ikke er registreret i VP. Der

vil samtidig kunne gennemføres en systemmæssig dubletkontrol, der kan være med til at sikre, at

der ikke foreligger flere identiske anmodninger.

Fuldstændighed i indberetningerne

Såfremt indberettede data om udbyttemodtagere skal kunne danne grundlag for kontrol i forbin-

delse med refusion af udbytteskat, skal data være fuldstændige.

Med de gældende indberetningspligter vil indberetning af udbyttemodtagere og angivelsesoplysnin-

ger i mange tilfælde ikke kunne afstemmes. Det skyldes blandt andet, at udbytte fra danske børsno-

terede aktier, der er placeret i udenlandske depoter, ikke er omfattet af indberetningspligten. Dermed

kan det udloddende selskabs angivelse af udbytte og udbytteskat ikke afstemmes med de indberet-

tede oplysninger om udbyttemodtagerne.

SKAT har forsøgt at afstemme indberetningerne om udbyttemodtagere med angivelsesoplysninger

for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Afstemningerne viser, at differencerne er størst for 2014,

mens der for 2015 og 2016 er tale om mindre forskelle.

En nærmere undersøgelse af differencerne i afstemningerne for indkomståret 2014 viser foreløbigt,

at det især er udbytte af pengeinstitutternes egne beholdninger af aktier, som ikke altid er indberettet.

Det skyldes, at systemunderstøttelsen hertil først er etableret i løbet af 2014.

Manglende TIN-nr./identifikation

Når der indberettes oplysninger til SKATs systemer, er der ikke i alle tilfælde en entydig identifikation

af udbyttemodtager i form af et TIN-nr. eller lign.

Det indebærer, at en sammenligning af data vedrørende indberetningen af udenlandske udbytte-

modtagere med den efterfølgende indsendte anmodning om refusion vanskeliggøres.

Efterfølgende ændringer til indberetninger

Hvis en indberetning af udbyttemodtager ikke registreres korrekt i SKATs systemer – enten på grund

af mangelfulde identifikationsoplysninger eller af andre årsager – skal det kontoførende pengeinsti-

tut foretage en genindberetning. Genindberetning skal foretages med en rettekode, der viser, at der

er tale om en rettelsesindberetning.

Datakvalitet og udfordringer ved anvendelse af data

Der er konstateret flere udfordringer i forhold til at kunne anvende SKATs eksisterende data i forbin-

delse med behandlingen af refusionsanmodninger vedrørende udbytteskat.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2422

Ved gennemførelse af en rettelse er der ikke en unik reference til den oprindelige indberetning, som

rettelsen knytter sig til. Det er således vanskeligt for SKAT at få overblik over, i hvilket omfang de op-

rindelige (men fejlagtige) indberetninger efterfølgende er rettet. Det indebærer, at SKAT har svært

ved at gøre brug af disse data fx til afstemningsformål.

Data om udbytteangivelse

For at sikre, at der ikke sker tilbagebetaling af mere udbytteskat, end det udloddende selskab har

angivet, vil SKAT skulle foretage en registrering af anmodninger om refusion af udbytteskat og knytte

disse til en given udbytteangivelse. Sagsstyringssystemet DURO vil på sigt kunne understøtte denne

proces på et overordnet niveau. Systemet vil med andre ord kunne understøtte kontrollen af, at der i

forbindelse med en refusionsanmodning også foreligger en udbytteangivelse for det pågældende

udbytte på den specifikke vedtagelsesdato. Det vil samtidig blive muligt at overvåge, om der samlet

set udbetales mere udbytteskat, end det udloddende selskab har angivet.

Det kan konstateres, at SKATs hidtidige systemer og processer ikke har kunnet understøtte denne

kontrol på en hensigtsmæssig måde, og der er – som følge af svindel – registreret og refunderet for

meget udbytteskat i forhold til de enkelte angivelser. Disse eksisterende afstemningsproblemer kan

ikke afhjælpes i forbindelse med nye refusionsanmodninger knyttet til eksisterende udbytteangivel-

ser, hvor der allerede er tilbagebetalt for meget udbytteskat.

For fremtidige udbytteangivelser og refusionsanmodninger vil sagsstyringssystemet DURO jf. det

ovenfor beskrevne, imidlertid kunne understøtte denne overvågning. Det skal bemærkes, at denne

overvågning ikke i sig selv sikrer mod fejlagtige udbetalinger.

Registrering af omnibus- og nomineedepoter

I tilfælde hvor et omnibus- eller nomineedepot er registreret som modtager af udbyttet, kan der ikke

ske direkte afstemning af den indberettede udbyttemodtager og den efterfølgende refusionsansø-

ger. Det registreres ikke i SKATs systemer, at et depot er et omnibus- eller nomineedepot.

5.2. Registreringer og data i VP

Den tværministerielle arbejdsgruppe har været i dialog med VP med det formål at få afdækket regi-

streringen af ejerskab og overdragelser af aktier, herunder processen omkring registrering af ejerskab

i forbindelse med udbytteudlodninger.

Registreringen af ejeren af den konto, som aktien er på i VP, vil altid fremstå som den retmæssige

ejer i VP-systemet. Dermed er der ikke nødvendigvis sammenfald mellem registreringen i VP og det

skattemæssigt retmæssig ejerbegreb, og registreringen i VP kan dermed ikke bruges til at identificere

den skattemæssigt retmæssige ejer.

Det er endvidere oplyst, at det ikke aktuelt er muligt i VP’s systemer at registrere et aktielån som et

udlån. Der kan heller ikke angives nogen markeringer i systemet om, at der er tale om udlån eller

angives en skattemæssig retmæssig ejer eller låntager af et værdipapir. VP oplyser, at de er uden

indflydelse på, hvordan et kontoførende institut håndterer aktielån i relation til registreringer i VP-

systemet.

For så vidt angår udenlandske aktionærer, er disse typisk registreret i VP-systemet via en nominee

eller udenlandsk depotbank. Det skyldes, at udenlandske depotbanker i praksis registrerer deres be-

holdning af danske aktier i VP via såkaldte ”sub-custodians”, dvs. kontoførende institutter, som har

indgået en tilslutningsaftale med VP.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2423

Ved VP’s beregning af udbytte af aktier og den efterfølgende indberetning til SKAT, vil det altid være

registreringen af ejerskabet i VP-systemet, der lægges til grund. Dermed får depotejeren udbyttet

anvist, typisk fratrukket udbytteskat, og disse oplysninger bliver efterfølgende indberettet til SKAT.

VP har oplyst, at udbetaling af udbytte gennem VP-systemet automatisk foretages på grundlag af

oplysninger fra selskabets udstedelsesansvarlig (aktieudstedende institut). Betalingen sker på

grundlag af de registrerede oplysninger om aktiebeholdningen på den enkelte VP-konto ved afvik-

lingsdøgnets slutning på udbyttets VP-kørselsdato. Betaling af udbytte gennem VP kan således kun

finde sted ved registrering af beholdningen på en VP-konto.

VP beregner udbytte og eventuel udbytteskat på 2. børsdag efter generalforsamlingsdagen af-

hængigt af VP-kørselsdatoen,

jf. figur 5.3.

Figur 5.3. Tidslinje for udbytte ved afviklingscyklus T + 2

Tidslinie for udbytte ved afviklingscyklus T

rSl!lsdato

med udbytte•

beregning og

Betallngsformldllngs-

epr. be alln

grundla et

knlngs-

form dling

konuolleres

VP-

Foreslået

ytt

pr.

stylc

U2-

skatte

orsel

vv vv

Handler indgået på generalforsamlingsdagen er normalt inkl. udbytte. Handler, der er indgået senere

er ekskl. udbytte.

Der beregnes udbytte og udbytteskat på de VP-konti, der på VP kørselsdatoen er berettigede med

en beholdning i den pågældende fondskode (ISIN)

Efter udbytteberegningen er der registreret følgende udbytteoplysninger på VP-kontiene:



Udbyttekørselsdato

Beregnet udbytte

Kode for anvendt udbytteerklæring (fx hvis ejer er et selskab)

(Anvendte dobbeltbeskatningsoplysninger).

Er en entydig betegnelse for det værdipapir (aktie), der er tale om

General-

forsaml

ngs-

dag

Handels-

SSIS

Record Date

vedT+2

Dlsposltlonsd

EX-date

Udbytte udbetales til ejer, på ba-

sis af registreringer på depot pr.

kl. 17:59:59,9999 (umiddelbart

før kl. 18, hvor en ny afviklings-

dag begynder)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2424

5A. Udvalgte landes udbytteadmini-

stration

Sverige

Den retmæssige ejer kan søge refusion af skat, der er indeholdt i udbytte fra et svensk selskab. Re-

fusionen er en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat baseret på den interne skattesats

eller den skattesats, der er aftalt mellem Sverige og den pågældende fremmede stat, hvis denne sats

er lavere.

Der skal anvendes en særlig blanket for ansøgninger om udbytterefusion. Blanketten skal ved ind-

sendelse være vedlagt dokumentation for den indeholdte udbytteskat. De oplysninger, der skal med-

tages i blanketten fremgår af

boks 5A.1.

Boks 5A.1. Dokumentationskrav via refusionsblanket

Blanketten skal udfyldes med følgende oplysninger:



Identifikation af ansøger og angivelse af juridisk status (person eller selskab).

Det udloddende selskab.

Antal aktier.

Ejerandel af det selskab, som udbyttet er udloddet fra, hvor ansøger er et selskab.

Udbyttedato.

Udbyttets størrelse.

Den indeholdte skat.

Refusionsbeløbet.

Bekræftelse af at ansøger på udbyttedatoen var ejer af aktierne og hjemmehørende i Sverige.

Attestation om bopæl/skattepligt fra den lokale myndighed eller et pengeinstitut.

Dette bilag beskriver, hvilke dokumentationskrav Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Canada stiller

ved refusion af for meget indeholdt kildeskat på udbytter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2425

De svenske skattemyndigheder møder især to udfordringer. For det første er der ofte brug for doku-

mentation til identifikation af den endelige udbyttemodtager, og for det andet kan det være svært at

konstatere ægtheden af attestationen om bopæl/skattepligt, herunder om pengeinstituttet har un-

dersøgt den retmæssige ejers hjemsted grundigt nok.

Norge

Den retmæssige ejer kan søge refusion af skat, der er indeholdt i udbytte fra et norsk selskab. Refu-

sionen er en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat baseret på den interne skattesats

eller den skattesats, der er aftalt mellem Norge og den pågældende fremmede stat, hvis denne sats

er lavere.

Det er kun den retmæssige ejer, der er berettiget til udbytterefusion. Således kan fx en trustee eller

en manager, der måtte være registreret som udbyttemodtager, ikke få refusion. Hvor den retmæssige

ejer sender udbyttet direkte videre til en tredjemand, kan der heller ikke ske refusion. Personer kan

som udgangspunkt ikke få hele den indeholdte kildeskat refunderet. Ansøgninger om refusion sker

ved individuel ansøgning. Der findes ikke en særlig blanket hertil. Fristen for ansøgning om refusion

er 1 år efter udløbet af det kalenderår, hvor kildeskatten er indeholdt. I praksis gives der dog normalt

dispensation i op til 3 år.

Der kan vælges mellem en DBO-refusion eller for personer en aktionærmodel og for selskaber en

skattefritagelsesmodel. De oplysninger, der skal indgå i ansøgningen, fremgår af

boks 5A.2.

Boks 5A.2. Dokumentationskrav ved refusionsansøgning

Ansøgningen skal indeholde følgende:



Navn og adresse.

For andre end personer en grundig beskrivelse af ansøgers juridiske status.

Antal aktier.

Udbyttedato.

Udbyttets størrelse.

Dokumentation for at udbyttet er indsat på ansøgers konto

Konto i værdipapircentralen, hvortil det udloddende selskab har udbetalt udbyttet.

En oversigt over den fulde kæde – for overførsler mellem alle pengeinstitutter – fra det ud-

loddende selskab til den endelige udbyttemodtager.

Den indeholdte skat, som skal være dokumenteret af pengeinstituttet.

Refusionskravet og oversigt over alle modtagne udbytter.

Konto, hvortil refusionsbeløbet skal indbetales.

Attestation i original om bopæl/skattepligt for det år, hvori kildeskatten er indeholdt.

Fuldmagt, hvis der benyttes en agent.

Yderligere krav i aktionærmodellen (personer):



Købsdato og antal aktier. Skal angives for hver enkelt handel.

Dokumentation for, at personen var retmæssige ejer pr. den 31. december i udbytteåret.

Yderligere krav i skattefritagelsesmodellen (selskaber):



Den norske enhed, som den retmæssige ejer kan sammenlignes med.

Dokumentation for, at den retmæssige ejer driver reel aktivitet i EU.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2426

Finland

Den retmæssige ejer kan søge refusion af skat, der er indeholdt i udbytte fra et finsk selskab. Refusi-

onen er en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat baseret på den interne skattesats eller

den skattesats, der er aftalt mellem Finland og den pågældende fremmede stat, hvis denne sats er

lavere.

Der skal anvendes en særlig blanket for ansøgninger om udbytterefusion. De oplysninger, der skal

medtages, fremgår af

boks 5A.3.

Boks 5A.3. Dokumentationskrav ved refusionsansøgning

Ansøgningen skal indeholde følgende:



Attestation i original om bopæl/skattepligt for det år, hvori kildeskatten er indeholdt.

Fuldmagt, hvis der benyttes en agent.

Begrundet anmodning, hvor tilbagesøgningen sker med henvisning til EU-retten.

Yderligere oplysninger, hvis skattemyndighederne beder om det:



Udbytteattest (voucher) attesteret af depotbank.

En oversigt over den fulde kæde – for overførsler mellem alle pengeinstitutter – fra det ud-

loddende selskab til den endelige udbyttemodtager, hvor skattemyndighederne ikke kan

konstatere en korrekt anvendt kildeskattesats og en korrekt landekode for pengeinstitutkonto

for første modtagerpengeinstitut uden for Finland.

I fremtiden er det hensigten også at bede om:



En grundig beskrivelse af ansøgers juridiske status.

Købsdato for aktierne.

Eventuelle forpligtelser til at videregive udbyttet til tredjemand.

De finske skattemyndigheder møder især udfordringer i forhold til udbytteattesterne, fastlæggelse af

retmæssig ejer og skifte af identifikation. Der ses mangelfulde eller ukorrekte (falske) udbytteatte-

ster, hvilket opdages ved krydstjek med det udloddende selskabs årsrapport. Udfordringerne i for-

hold til den retsmæssige ejer beror på, at aktierne kan være ejet via et omnibusdepot. Aktieejer kan

have skiftet navn eller TIN-nr., således at dette ikke stemmer med det navn mv., der står på udbytte-

kvitteringen og/eller attestationen om bopæl/skattepligt.

Canada

Den retmæssige ejer kan søge refusion af skat, der er indeholdt i udbytte fra et canadisk selskab.

Refusionen er en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat baseret på den interne skatte-

sats eller den skattesats, der er aftalt mellem Canada og den pågældende fremmede stat, hvis denne

sats er lavere.

Der skal anvendes en særlig blanket for ansøgninger om udbytterefusion. Fristen for ansøgning om

refusion er 2 år efter udløbet af det kalenderår, hvor kildeskatten er indeholdt De oplysninger, der

skal medtages, fremgår af

boks 5A.5.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2427

Boks 5A.4. Dokumentationskrav ved refusionsansøgning

Blanketten skal udfyldes med følgende oplysninger:



Den udbyttegivende aktie.

Udbyttedato.

Antal aktier på udbyttedatoen

Udbyttets størrelse.

Den indeholdte udbytteskat og dato for indeholdelse.

Den endelige korrekte skat.

Refusionsbeløbet.

Yderligere obligatoriske oplysninger:



Dokument attesteret af notar, hvorved ejerskab af aktierne attesteres.

Dokument attesteret af notar, som bekræfter at vedkommende er retmæssig ejer.

En beskrivelse af berettigelsen af refusionskravet.

Pantsætningsaftale.

Detaljeret redegørelse for sammenhæng mellem depotbank, advokat eller lignende og den

retmæssige ejer.

Detaljeret redegørelse for den skat, der er indeholdt i Canada.

Yderligere oplysninger, hvis skattemyndighederne beder om det:



Et bevis for, at udbyttet er modtaget, og at der er betalt skat, eller at udbyttet er skattepligtigt i

det land, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende.

En eventuel revision i det land, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende vedlagt even-

tuel yderligere dokumentation for kravets berettigelse.

Tyskland

Den retmæssige ejer kan søge refusion af skat, der er indeholdt i udbytte fra et tysk selskab. Refusi-

onen er en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat baseret på den interne skattesats eller

den skattesats, der er aftalt mellem Tyskland og den pågældende fremmede stat, hvis denne sats er

lavere.

Der skal anvendes en særlig blanket for ansøgninger om udbytterefusion.

Indeholdelsen af udbytteskat sker ikke hos det udloddende selskab, men foretages af depotbanken

eller, i det omfang udbyttepengestrømmen går til et udenlandsk pengeinstitut, hos det sidste tyske

led i rækken. Det vil sige det pengeinstitut, som konkret udbetaler udbyttet til det udenlandske pen-

geinstitut. Typisk vil det ske via Clearstream Frankfurt AG, som er den tyske pendant til VP Securities

A/S.

Der kan alene udstedes udbyttebeviser til modtagere, som rent faktisk har fået indeholdt udbytte-

skat. Dette sikre ved, at såvel indeholdelse som udstedelse af bevis foretages af det samme penge-

institut eller Clearstream Frankfurt AG.

De tyske regler om udbytterefusion blev omlagt med virkning fra 2012. Baggrunden for omlægningen

var bl.a., at der blev svindlet med tilbagesøgning af udbytteskat ved brug af såkaldt short-selling om-

kring udbyttedagen, hvor både sælger og køber søgte om refusion. Svindlen er ofte benævnt

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2428

Cum/ex problemet. Begrebet cum/ex henviser til en aktie med ret til udbytte (cum) og en aktie uden

ret til udbytte (ex).

Cum/ex problemet i Tyskland kan kort opsummeres som beskrevet i boks 5A.6.

Boks 5A.6 Cum/ex problemet i Tyskland

Interesseforbundne parter handler aktier omkring udbyttetidspunktet, således at der i en kort tids-

periode sker et ejerskifte, hvorefter aktierne igen er tilbage hos den oprindelige ejer.

Aktierne overdrages uden udbytteret, men sælger overfører samtidig med aktierne en udbytte-

kompensation svarende til udbyttet efter udbytteskat (nettoudbyttet) til køber. I depotbanken

kunne denne transaktion - efter det dagældende tyske regelsæt - fremstå som et faktisk udbytte

og ikke en udbyttekompensation, hvilket kunne medføre, at depotbanken udstedte et såkaldt ud-

byttecertifikat, som køber under de rette forudsætninger kunne benytte til at få refunderet udbyt-

teskatten.

Der skete imidlertid ikke en faktisk indeholdelse af udbytteskat af udbyttekompensationen, hvilket

afstedkom, at det var muligt uberettiget at søge udbytterefusion i forhold til udbyttekompensatio-

nen. Dette skete uagtet, at der alene var indeholdt udbytteskat af det faktiske udbytte.

Eksempel

S (Shortseller)

Fortjeneste ved

shortselling

+ 50 €

- 46 €

-3€

-0€

+1€

K (Køber)

Betaling for akti-

erne

Modtager aktie til

en værdi af

Modtager nettoud-

bytte

Modtager udbytte-

certifikat til en

værdi af

Økonomisk resul-

tat

På udbyttedagen sælger S (shortseller) aktier i selskabet A til køber K for 50 €. Der bliver udbetalt

udbytte på 4 €, og aktierne i selskab A falder derfor efterfølgende i værdi til 46 €. S køber aktierne

for 46 € fra tredjemand og leverer dem til K. Samtidig med levering til K overfører S en udbytte-

kompensation på 3 € (opgjort på grundlag af et bruttoudbytte på 4 € minus udbytteskat på 1 €). K

modtager et certifikat fra sin bank på tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat på 1 €.

- 50 €

Køber aktier for

Overført udbytte-

kompensation

Betaler ikke ud-

bytteskat

Fortjeneste

+ 46 €

+3€

+1€

0€

Den samlede fortjeneste på 1 € deles mellem S og K, der således begge får del i den uberettigede

refusion på baggrund af en ikke indeholdt udbytteskat på udbyttekompensationen. Tredjemand,

som har modtaget det faktiske udbytte, og hvor der er sket indeholdelse af udbytteskat, er den

eneste, som reelt er berettiget til udbytterefusion.

Arbejdsgruppen er ikke bekendt med det økonomiske omfang af sagskomplekset i Tyskland.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2429

6. Fremtidige modeller for udbytte-

beskatning af udenlandske aktio-

nærer

Dette kapitel beskriver mulige løsningsmodeller for den fremtidige håndtering af udbyttebeskatning

af udenlandske aktionærer, herunder regler for indeholdelse af kildeskat og refusion af udbytteskat.

Den tværministerielle arbejdsgruppe har i sit arbejde opstillet en række principper, som en fremtidig

model for håndtering af nettoindeholdelse og refusion af udbytteskat bør holdes op imod. Disse prin-

cipper for en optimal løsningsmodel beskrives nærmere i

afsnit 6.1

Ud over principperne for en optimal løsningsmodel har arbejdsgruppen lagt vægt på, at løsningsfor-

slagene skal være administrerbare.

Arbejdsgruppen har således vurderet modellernes administrative konsekvenser for både SKAT, pen-

geinstitutterne og aktionærerne. Herudover har arbejdsgruppen set på modellernes påvirkning af

udenlandske porteføljeinvesteringer i Danmark.

På den baggrund er der opstillet tre overordnede modeller, som er beskrevet nærmere i

afsnit 6.2

Forskellen mellem modellerne afspejler, hvilke af principperne for en optimal løsningsmodel der

lægges mest vægt på.

Alle tre modeller forudsætter, at det er den skattemæssigt retmæssige ejer af aktierne, der er beret-

tiget til udbytte, og derfor definerer, hvilken udbytteskat der skal betales.

Fælles for de tre løsningsmodeller er desuden, at der i forbindelse med udlodningen af udbytte fore-

tages en nettoindeholdelse, og dermed at der allerede i forbindelse med udlodningen af udbyttet

sker en indeholdelse af kildeskat med den korrekte skattesats.

Udover de tre nævnte modeller, har Finans Danmark til brug for arbejdsgruppen udarbejdet en yder-

ligere løsningsmodel, som grundlæggende er en variant af arbejdsgruppens model II og III. Finans

Danmarks løsningsmodel er beskrevet særskilt i

afsnit 6.3.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2430

6.1. Principper for en løsningsmodel

Den tværministerielle arbejdsgruppe har opstillet en række principper, som en fremtidig løsningsmo-

del for håndtering af nettoindeholdelse og refusion af udbytteskat bør holdes op imod. Optimalt set

bør en model, der skal sikre den korrekte indeholdelse af udbytteskat, efterleve disse principper. I

praksis vil det dog ikke være muligt at udforme en model, der kan opfylde alle de opstillede principper

på én og samme tid.

Det har været en grundlæggende præmis for arbejdsgruppen, at den optimale løsningsmodel skal

sikre, at svindel med udbytteskat i videst muligt omfang undgås. Dette skal bl.a. sikres ved, at der ikke

sker refusion med et større beløb, end der faktisk er indeholdt i udbytteskat på den enkelte aktie, eller

at der ikke kan ske refusion af udbytteskat fra selskaber, der ikke har udloddet udbytte. Herudover

har det været et afgørende hensyn, at udbytteskatten ikke uretmæssigt kan reduceres, og arbejds-

gruppen har i den forbindelse lagt vægt på, at det i overensstemmelse med OECD´s principper i dob-

beltbeskatningsoverenskomsterne er den skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet, der beskattes

af udbyttet.

Dette indebærer også, at den optimale løsningsmodel skal sikre, at den aktionær, der er berettiget til

udbyttet, beskattes med den korrekte skattesats, og at det i givet fald alene er den aktionær, der er

berettiget til udbyttet, der opnår nettoindeholdelse eller refusion af udbytteskat. Det bør således ikke

være muligt via midlertidige arrangementer som, fx aktielån, at opnå en lavere beskatning af udbyttet.

I forbindelse hermed bør den optimale løsningsmodel sikre, at dokumentation for eller oplysninger

om, hvor aktionæren er hjemmehørende, foreligger på tidspunktet for refusionsanmodningen eller

nettoindeholdelsen, og at der ikke sker uberettiget nettoindeholdelse eller refusion af udbytteskat

ved aktielån. Det er samtidig en særskilt betingelse, at en fremtidig løsningsmodel skal forbedre

SKATs kontrolmuligheder sammenlignet med i dag, og at løsningsmodellen kan håndteres via en for-

bedret digital løsning.

De konkrete principper, der skal være opfyldt for at opnå en optimal løsning for den fremtidige hånd-

tering af udbyttebeskatning af aktionærer, fremgår af

boks 6.1

Boks 6.1. Principper for en optimal løsningsmodel

Løsningsmodellen skal optimalt sikre at:



Det kun er den skattemæssigt retmæssige ejer, der kan opnå nettoindeholdelse eller refusion

af udbytteskat.

Der ikke sker refusion af udbytteskat for aktier i selskaber, som ikke har udloddet udbytte.

Der ikke sker refusion med et større beløb, end der faktisk er indeholdt i udbytteskat på den

enkelte aktie.

Den aktionær, som skattemæssigt er berettiget til udbyttet, beskattes med den korrekte skat-

tesats.

Dokumentation for eller oplysninger om, hvor aktionæren er hjemmehørende, foreligger på

tidspunktet for refusionsanmodningen eller nettoindeholdelsen.

Der ikke via aktielån uberettiget er mulighed for at opnå en lavere beskatning af udbyttet.

SKATs mulighed for at kontrollere ovennævnte punkter forbedres i forhold til i dag.

SKAT opnår bedre digitale løsninger.

Den tværministerielle arbejdsgruppes tre løsningsmodeller,

jf. afsnit 6.2,

og Finans Danmarks løs-

ningsmodel,

jf. afsnit 6.3,

er vurderet i forhold til de opstillede principper.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2431

Principperne kan dog ikke stå alene. Løsningsmodellerne må således også vurderes ud fra deres ad-

ministrative konsekvenser for både SKAT, pengeinstitutterne og aktionærerne. Endvidere bør de vur-

deres i forhold til øvrige samfundsrelevante kriterier, herunder modellernes påvirkning af udenland-

ske porteføljeinvesteringer i Danmark.

Løsningsmodellernes mulige administrative konsekvenser for aktionærer, pengeinstitutter, registre-

ringsinstitutter og SKAT samt modellernes mulige påvirkning af niveauet af udenlandske portefølje-

investeringer i Danmark er sammenfattet i

boks 6.2.

Boks 6.2. Administrative konsekvenser og investeringspåvirkning

For pengeinstitutterne vurderes en overgang til nettoindeholdelse som hovedprincip isoleret set

ikke at føre til øgede administrative byrder, da sikring af en korrekt nettoindeholdelse baseres på

allerede tilgængelige oplysninger. Model I og III kræver dog, at der sker registrering af den enkelte

aktionær i registreringsinstituttet, dette vil muligvis medføre et behov for enkeltdepoter. I alle fire

modeller skal der derudover foreligge oplysning (erklæring) om skattemæssigt retmæssig ejer på

tidspunktet for nettoindeholdelse.

For registreringsinstituttet indebærer alle fire modeller et krav om udbygning af instituttets regi-

streringssystem, således at der foretages en registrering baseret på det skattemæssigt retmæssige

ejerbegreb. Dette vil muligvis medføre et behov et behov for enkeltdepoter. Derudover vil registre-

ringsinstituttet vil derudover i alle fire modeller skulle stå for selve nettoindeholdelsen af udbytte-

skat.

For SKAT vil overgang til nettoindeholdelse generelt indebære en betydelig administrativ lettelse

set i forhold til et system baseret alene på refusion. Fortsat mulighed for refusion (model III og Fi-

nans Danmarks model) vil være forbundet med større administration end modellerne baseret på

ren nettoindeholdelse (model I og II). Med model I og III vil SKAT have mulighed for at foretage

(stikprøve)kontrol på basis af (allerede) indberettede oplysninger, inden tidspunktet for nettoinde-

holdelse. Med model II og Finans Danmarks model vil SKATs kontrol skulle foretages, efter der er

foretaget nettoindeholdelse på basis af oplysninger, der skal indhentes fra pengeinstitutterne.

6.2. Arbejdsgruppens løsningsmodeller

Den tværministerielle arbejdsgruppe har drøftet udkast til forskellige løsningsmodeller til brug for

nettoindeholdelse og/eller refusion af udbytteskat.

På den baggrund er der opstillet tre overordnede modeller,

jf. boks 6.3

. Modellernes udformning er

afhængig af, hvilke principper for en optimal løsningsmodel der lægges mest vægt på.

For udenlandske aktionærer vil adgang til nettoindeholdelse være en administrativ lettelse, i og

med at behovet for efterfølgende refusionsanmodninger bortfalder. Dette vil være tilfældet i alle

de betragtede modeller, idet model I og II er baseret alene på nettoindeholdelse, mens der i mo-

del III og Finans Danmarks model bevares en

mulighed

for efterfølgende refusion. Med model I og

III vil aktionærer, der hidtil har registreret deres besiddelser af danske aktier i omnibus- eller nomi-

needepoter, fremadrettet skulle ændre dette til en individuel registrering for at kunne opnå netto-

indeholdelse (så registreringsinstituttet kan få oplyst, hvem der er den skattemæssigt retmæssige

ejer). Dette vil isoleret kunne ses som en administrativ besværlighed, der potentielt kan medføre,

at udenlandske aktionærer vil blive mere tilbageholdende med at foretage investeringer i danske

børsnoterede aktier. Det bemærkes dog, at der principielt ikke stilles yderligere oplysnings- og do-

kumentationskrav, end de pågældende aktionærer ville skulle opfylde ved ansøgning om refusion

hos SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2432

Alle tre løsningsmodeller er baseret på, at det afgørende er, hvem der skattemæssigt må anses for at

være den retmæssige ejer af udbyttet. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan beskatnin-

gen af den skattemæssigt retmæssige ejer således være nedsat eller frafaldet. Det er således i over-

ensstemmelse med DBO’erne og dermed internationale skatteretlige principper, at der ved beskat-

ningen lægges vægt på, hvem der er den skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet.

Den skattemæssigt retmæssige ejer stemmer dog ikke nødvendigvis overens med den civilretlige

registrering, som foretages fx i forbindelse med aktielån

, jf. kapitel 4.4.

Anvendelse af det skattemæs-

sigt retmæssige ejerbegreb kan derfor give administrative udfordringer.

Udgangspunktet for alle tre løsningsmodeller er desuden, at der sker nettoindeholdelse af udbytte-

skat på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked (dvs. børsnoterede aktier). Løsnings-

modellerne indebærer således, at der ved udbytteudbetalingen sker indeholdelse af udbytteskat. I

jo større omfang, der sker korrekt nettoindeholdelse af udbytteskat, desto mindre behov er der for

en efterfølgende refusion af for meget indbetalt udbytteskat.

Grundelementerne i arbejdsgruppens tre løsningsmodeller er opsummeret i

boks 6.3.

Boks 6.3. De tre løsningsmodeller

Nettoindeholdelse

Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb

Individuel registrering af aktionærer

Mulighed for refusion

Nettoindeholdelse for omnibus- og nomineedepoter

Oplysninger foreligger forud for nettoindeholdelse

I løsningsmodel I og II er der ikke mulighed for refusion af udbytteskat. Det forhindrer, at der sker

refusion af udbytteskat fra selskaber, der ikke har udloddet udbytte, og at der sker refusion af udbyt-

teskat med et større beløb, end der faktisk er indeholdt på den enkelte aktie.

Både løsningsmodel I og III er baseret på, at der sker en registrering af den enkelte aktionær. Det

betyder, at den enkelte aktionær skal give sig til kende over for det relevante registreringsinstitut, p.t.

VP Securities (VP). Aktionæren skal i den forbindelse indsende oplysninger om blandt andet navn og

skattemæssigt hjemsted inden udbytteudlodningen. I model I og III er det derfor ikke uden videre

muligt at foretage nettoindeholdelse over for omnibus- og nomineedepoter. En væsentlig andel (for-

mentlig langt hovedparten) af udenlandske aktionærer har i dag registreret deres aktier i danske sel-

skaber i omnibus- eller nomineedepoter. En undersøgelse foretaget af Skatteministeriets Interne Re-

vision

baseret på to børsnoterede C20-selskaber viser således, at hhv. 94 pct. og 97 pct. af de aktier,

der er ejet af udlændinge, er registreret i bankdepoter, som sandsynligvis er omnibusdepoter. Løs-

ningsmodel I og III vil således betyde, at udenlandske aktionærer fremover skal registreres i registre-

ringsinstituttet, og at registreringen af omnibus eller nomineedepotet ikke er tilstrækkeligt.

Løsningsmodel I og III er identiske, bortset fra at der i model III er mulighed for efterfølgende refusion

af udbytteskat i de situationer, hvor der i forbindelse med udbytteudlodningen er indeholdt for meget

i udbytteskat. Refusion vil være forbundet med yderligere administration i SKAT – også fordi SKAT i

SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat, Intern Revision, september 2015.

Model I Model II Model III

Nej

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2433

forbindelse med refusionsanmodningen vil skulle foretage en konkret vurdering af, om refusionen er

berettiget eller ej. Refusion indebærer ydermere, at risikoen for svindel vil være større, blandt andet

fordi der kan indsendes falsk dokumentation om ejerforhold og modtaget udbytte.

Refusionen ledsages af en voucherordning, der skal give mulighed for at holde øje med, at der ikke

refunderes mere udbytteskat, end der er indeholdt. Det er dog usikkert, om voucherordningen er til-

strækkelig til at forhindre, at der refunderes mere, end hvad der er indeholdt på den enkelte aktie, og

den kan reelt heller ikke sikre, at det er den korrekte aktionær, som modtager refusionen. Dvs. at der

kan opstå den situation, at der efterfølgende, efter at al indeholdt udbytteskat er refunderet, kan

komme en aktionær, der retmæssigt har krav på refusion.

Løsningsmodel II adskiller sig fra de to øvrige løsningsmodeller ved at give mulighed for registrering

af aktionærtyper i stedet for registrering af den enkelte aktionær. Dvs. at nettoindeholdelsen i denne

model sker på grundlag af en opdeling af aktionærer efter skatteprocent, fx 0 pct., 10 pct., 15 pct. og

27 pct., som skal foretages af depotbankerne

. Dermed giver løsningsmodel II mulighed for at opnå

nettoindeholdelse ved omnibus- og nomineedepoter, men det kræver, at pengeinstitutterne kan fo-

retage en korrekt opdeling af depoterne efter aktionærernes skattesats. I model II giver den enkelte

aktionær sig således ikke direkte til kende over for registreringsinstituttet eller SKAT i forbindelse med

udbytteudlodningen og dermed nettoindeholdelsen. I model II foreligger der således som udgangs-

punkt ikke oplysninger i registreringsinstituttet forud for nettoindeholdelsen.

Finans Danmark har også udarbejdet et forslag til en løsningsmodel, som grundlæggende er en vari-

ant af arbejdsgruppens model II og III. Således indebærer Finans Danmarks model, at der (som i mo-

del II) gives adgang til at registrere aktionærtyper efter skatteprocent, samt at der (som i model III)

gives mulighed for refusion. Finans Danmarks løsningsmodel er beskrevet særskilt i

afsnit 6.3.

Der er en række fælles træk ved arbejdsgruppens tre løsningsmodeller i forhold til nettoindeholdelse,

dokumentationskrav og aktielån.

Nettoindeholdelse

Alle arbejdsgruppens tre løsningsmodeller baserer sig på et nettoindeholdelsesprincip ud fra oplys-

ninger, der skal registreres i et registreringsinstitut, fx VP. Nettoindeholdelsen foretages af registre-

ringsinstituttet.

I model I og III er nettoindeholdelsen baseret på oplysningerne om den enkelte aktionær. Modellerne

forudsætter derfor, at der sker en registrering af den skattemæssigt retmæssige ejer af de danske

aktier. Det er tanken, at denne registrering skal ske i VP’s system eller et lignende system i et andet

registreringsinstitut. Den skattemæssigt retmæssige ejer er den aktuelle aktionær på tidspunktet for

deklarering af udbyttet, altså den, der skattemæssigt anses for at være aktionær på det tidspunkt,

hvor der erhverves ret til udbyttet på den pågældende aktie.

Der sker aktuelt (alene) en registrering af den civilretlige ejer af aktien, som – især på grund af mulig-

heden for aktielån – ikke nødvendigvis er den samme som den skattemæssigt retmæssige ejer. En

registrering af den skattemæssigt retmæssige ejer – af hensyn til udbytteadministrationen – vil

kræve en ekstra registrering.

Skatteprocent på udlodning af udbytter på baggrund af aktionærtype.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2434

I model II skal der ikke nødvendigvis foreligge en registrering af den enkelte aktionær i registrerings-

instituttet, da der er mulighed for at registrere omnibus- og nomineedepoter. I model II kan nettoin-

deholdelsen således også baseres på oplysninger om en gruppe af aktionærer. Denne form for net-

toindeholdelse ligner den refusionsbaserede bankordning eller regnearksordning, der tidligere var

gældende. Også i model II vil der skulle foretages en særskilt registrering baseret på, hvem der er den

skattemæssigt retmæssige ejer – dog stadig opdelt i grupper alt afhængig af beskatningsprocent.

Med alle tre løsningsmodeller er der lagt op til, at SKAT til enhver tid vil kunne suspendere nettoinde-

holdelsen, så der ikke sker indeholdelse af udbytteskat med en lavere sats end 27 pct. Det kan ske,

hvis SKAT finder, at der er behov for at gennemføre yderligere kontrol. Der skal i den forbindelse

etableres et system, der forbedrer SKATs mulighed for at foretage kontrol.

Derudover lægger arbejdsgruppen op til, at det er en betingelse for nettoindeholdelse, at perioden

mellem VP-kørselsdatoen

og datoen for nettoindeholdelse (dvs. hvis kildeskatten er lavere end 27

pct.), kan forlænges til fx 1 måned. Det kan give SKAT bedre mulighed for at gennemføre en stikprø-

vekontrol på basis af registreringen.

Nettoindeholdelsen er betinget af:



At udbetalingen sker til den aktionær, som er den skattemæssigt retmæssige ejer af aktien (gene-

ralforsamlingsdagen), og som har registreret dette ejerskab senest kl. 17:59:59 på record date.



At oplysnings- og dokumentationskravene fra SKAT er opfyldt.

Det meget præcise tidspunkt sikrer, at der på samme dag ikke kan ske flere registreringer, der har

skattemæssig virkning. Hvis oplysninger om landekode og skattesats mv. ikke er registreret på dette

tidspunkt, vil der ikke være mulighed for nettoindeholdelse. I så fald vil der ske indeholdelse af ud-

bytteskat med 27 pct.

Hvor et selskab vælger, at aktier i selskabet skal registreres i et udenlandsk registreringsinstitut, vil en

mulighed kunne være, at det udenlandske registreringsinstitut påtager sig at foretage nettoindehol-

delse af udbytteskat. En forudsætning herfor er i så fald, at det udenlandske registreringsinstitut kan

levere samme oplysninger og dokumentation til SKAT som et registreringsinstitut, der er beliggende

i Danmark. Desuden skal Danmark have mulighed for at gøre et krav gældende mod det udenlandske

registreringsinstitut, hvis registreringsinstituttet ikke lever op til sine forpligtelser, fx via en garantiord-

ning.

Hvor udbyttet udbetales til et udenlandsk registreringsinstitut og derfra videre til den retmæssige

ejer, er en anden mulighed at efterligne de tyske regler,

jf. bilag 5.A

, således at indeholdelsen af ud-

bytteskat sker hos det sidste danske led i kæden. Det kan være et dansk pengeinstitut eller selskabet

selv, som konkret udbetaler udbyttet til det udenlandske registreringsinstitut. Det vil indebære, at in-

deholdelse af udbytteskat på alle danske udbytter vil blive foretaget af et dansk registreringsinstitut

fx VP, det danske pengeinstitut, som repræsenterer den udenlandske aktionær, eller det udbytteud-

loddende selskab.

Parternes forpligtelser ved nettoindeholdelse gælder for alle tre løsningsmodeller og er opsummeret

boks 6.4.

2. børsdag efter generalforsamlingsdagen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2435

Boks 6.4. Parternes forpligtelser ved nettoindeholdelse af udbytteskat



Den skattemæssigt retmæssige ejer af aktien er ansvarlig for, at de oplysninger, der angives

til registreringsinstituttet, og som anvendes som grundlag for at foretage korrekt nettoinde-

holdelse, er korrekte. Den skattemæssigt retmæssige ejer af aktien har forpligtelsen til at kon-

trollere, at den korrekte kildeskat på udbyttet bliver indeholdt.

Depotbanken skal, når en kunde opretter et depot, indhente en egenerklæring fra aktionæ-

ren, som sætter depotbanken i stand til at fastslå kontohaverens skattemæssige hjemsted,

som er bestemmende for den konkrete skatteprocent. Herefter skal depotbanken bekræfte

rigtigheden af en sådan erklæring. For model II gælder desuden, at depotbanken er ansvarlig

for at kende aktionærens identitet i forhold til at kunne give oplysninger, evt. via andre depot-

banker, til det kontoførende institut. I model II skal depotbanken også opdele aktionærerne

efter, hvor de skattemæssigt er hjemmehørende, således at de kan grupperes efter skatte-

procent.

Det kontoførende institut, som indberetter til registreringsinstituttet, er ansvarlig for, at de op-

lysninger og den dokumentation, som SKAT har krævet, er tilgængelig og findes i en form,

som er defineret af SKAT. Det kontoførende institut skal forny oplysningerne, hvis det konto-

førende institut bliver bekendt med, at den retmæssige ejer skifter skattemæssigt hjemsted,

eller hvis de pågældende oplysninger på anden måde bliver forældede. I model II kender det

kontoførende institut ikke nødvendigvis den enkelte aktionærs identitet.

Registreringsinstituttet (fx VP) forpligter sig over for SKAT til at sørge for, at de modtagne op-

lysninger er registreret, og at de foreligger i en form, som er angivet af SKAT.

SKAT skal over for registreringsinstitutterne angive, hvilken form for oplysninger der kræves.

SKAT foretager løbende kontrol af, at de af registreringsinstituttet angivne oplysninger er til-

strækkelige. SKAT kontrollerer, at oplysningerne er korrekte i forhold til den underliggende

dokumentation. I den forbindelse kan SKAT tage beslutning om, at der for enkelte aktionærer

eller aktionærtyper ikke kan ske nettoindeholdelse, før yderligere dokumentation er fremlagt.



I de situationer, hvor der skal ske indeholdelse af udbytteskat i forbindelse med unoterede selskaber,

minimumsbeskattede investeringsinstitutter og aktieafståelse til udstedende selskab eller til kon-

cernforbundne eller tomme selskaber mv., vil det fortsat være de parter, der i dag er indeholdelses-

pligtige, som forestår indeholdelse af udbytteskatten, og ikke registreringsinstituttet.

Oplysnings- og dokumentationskrav

De oplysninger, som det kontoførende institut skal afgive til registreringsinstituttet, er de samme op-

lysninger, som i dag skal afgives af en aktionærs depotbank i henhold til OECD’s

Common Reporting

Standard

(CRS). CRS-oplysningerne findes alene på depotniveau. Det er derfor i dag ikke muligt at få

oplysninger om de enkelte værdipapirer/aktier, der ligger i depotet. Dermed vil det som udgangs-

punkt ikke være muligt at kontrollere de enkelte aktionærers rette hjemsted mv., hvis der er tale om

et omnibus- eller nomineedepot. Dette vil i givet fald kræve, at den nuværende registrering af ejerfor-

holdet til danske aktier ændres, således at registreringsinstituttet kan få oplysninger om, hvem der er

den endelige ejer,

jf. nedenfor

De oplysninger, som det kontoførende institut skal registrere, vil skulle indleveres gennem aktionæ-

rens depotbank (dvs. det pengeinstitut, der er i kontakt med aktionæren). Der skal derfor i model I og

III foreligge en

fuldmagt

fra den enkelte aktionær, der berettiger det kontoførende institut til at forestå

registreringen. Fuldmagten skal foreligge i model I og III, så der kan ske nettoindeholdelse.

Udover selve registreringen skal registreringsinstituttet i model I og III sikre sig, at der foreligger en

egenerklæring

fra den registrerede aktionær om, at aktionæren opfylder SKATs overordnede betin-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2436

gelser for at blive anset for at være den skattemæssigt retmæssige ejer, herunder at der ikke forelig-

ger aktielån, jf. nedenfor. Der kan i praksis være tale om en såkaldt

stående

erklæring eller

ad hoc

erklæring i forbindelse med den konkrete udbytteudlodning.

I model II skal oplysningerne ikke nødvendigvis foreligge, før nettoindeholdelsen foretages. Det hæn-

ger sammen med, at det i model II er tilstrækkeligt, at det kontoførende institut kan fremskaffe oplys-

ningerne om den enkelte aktionær fra aktionærens depotbank (evt. via en række af depotbanker).

Det indebærer, at SKAT i model II vil skulle anmode det kontoførende institut om de fornødne oplys-

ninger og underliggende dokumentation vedrørende selve identiteten på aktionæren, når SKAT skal

kontrollere, at der er sket korrekt nettoindeholdelse, dvs. at den retmæssige ejer har fået indeholdt

den korrekte udbytteskat. Det kontoførende institut vil herefter skulle indhente oplysningerne og do-

kumentationen hos de bagvedliggende depotbanker, herunder aktionærens depotbank.

Oplysnings- og dokumentationskravene i model II er stort set de samme som i model I og III. Det

gælder også oplysningspligten, der svarer til de oplysninger, som i dag skal afgives af en aktionærs

depotbank i henhold til OECD’s

Common Reporting Standard

(CRS), fuldmagt og erklæring på vegne

af aktionæren.

De oplysninger, som kan danne grundlag for nettoindeholdelse af udbytteskat, og som skal kunne

understøttes af bagvedliggende dokumentation, er opsummeret i

boks 6.5.

Boks 6.5. Oplysnings- og dokumentationskrav for nettoindeholdelse af udbytteskat

Fuldmagt fra den enkelte aktionær, der berettiger det kontoførende institut (model I og III) til

at forestå registreringen (i model II kan depotbanken registrere grupper af aktionærer i det

kontoførende institut, hvorfor fuldmagten afgives til depotbanken i denne model).

Egenerklæring fra den enkelte aktionær (model I og III) eller erklæring fra depotbank på

vegne af aktionæren (model II) om at:



Aktionæren opfylder SKATs betingelser for at blive anset for retmæssig ejer af ak-

tien.



Aktierne ikke er lånt eller indgår i et finansielt arrangement, hvor realiteten er, at

udbyttet skal videregives

Erklæring fra det kontoførende institut (evt. via depotbank) baseret på den enkelte aktionærs:



Navn



Adresse



CPR/CVR/TIN-nummer (dvs. Taxpayer Identification Number)



Skattemæssigt hjemsted



Kontonummer



Navn og identifikationsnummer på depotbank

Anm.: Med aktionær menes den skattemæssigt retmæssige ejer af aktien.

Omnibus- og nomineedepoter

Som nævnt har en væsentlig andel (formentlig langt hovedparten) af udenlandske aktionærer i dag

registreret deres aktier i omnibus- og nomineedepoter. Det betyder, at VP i dag kun i begrænset om-

fang har oplysninger om, hvilke konkrete udenlandske aktionærer (personer), der ejer danske børs-

noterede aktier, hvilket i sagens natur gør det vanskeligt at foretage en korrekt nettoindeholdelse (el-

ler refusion) på det foreliggende vidensgrundlag.

Ingen af løsningsmodellerne hindrer formelt, at omnibus- og nomineedepoter fortsat kan benyttes.

Men i model I og III kan udenlandske aktionærer, der har registreret deres danske aktiebesiddelse via

et omnibus- eller nomineedepot, i udgangspunktet ikke opnå nettoindeholdelse af udbytteskat. For

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2437

at disse aktionærer også skal kunne opnå nettoindeholdelse, skal den nuværende registrering af ejer-

forholdet i forhold til danske aktier ændres, således at registreringsinstituttet kan få oplysninger om,

hvem der er den endelige ejer (forud for nettoindeholdelsestidspunktet).

Der er ved vurderingen af modellerne lagt vægt på, at løsningsforslagene skal være

administrerbare

Det indebærer en hensyntagen til både SKATs kontrolmuligheder som myndighed og aktionærernes

adgang til nettoindeholdelse eller refusion. Der er således tale om en afvejning af hensyn. Jo flere

oplysninger om udbyttemodtageren, som er til stede på tidspunktet for nettoindeholdelse, desto

bedre vurderes løsningen at kunne imødegå svindel. Dette må forventes at pålægge pengeinstitut-

terne en øget administrativ byrde og deraf følgende øgede omkostninger for aktionærerne. Denne

øgede administrative byrde må imidlertid antages i væsentlig grad at blive opvejet at muligheden for

nettoindeholdelse og dermed langt hurtigere afregning af den korrekte udbytteskat i forhold til en

refusionsbaseret løsning.

Der vil ikke være tale om, at der stilles yderligere oplysnings- og dokumentationskrav, end den på-

gældende aktionær ville skulle opfylde, hvis aktionæren manuelt skulle søge om refusion direkte hos

SKAT.

Særligt om aktielån

Egenerklæringen fra den registrerede aktionær (model I og III) og erklæringen fra depotbanken (mo-

del II) skal ses i sammenhæng med, at der kan være foretaget handler kort før udbytteudlodningen.

Der kan endvidere være foretaget aktielån. Dermed er der risiko for, at den aktionær, der er registreret

som ejer i registreringsinstituttet, ikke er den skattemæssigt retmæssige ejer til udbyttet. Det gælder

fx i forbindelse med en aktielånsaftale uden videresalg til tredjemand, hvor långiver stadig er den

skattemæssigt retmæssige ejer af aktierne og dermed den skattemæssigt retmæssige ejer til udbyt-

tet,

jf. afsnit 4.4.

Det er imidlertid låntager, der registreres i VP som ejer af aktierne, og som derfor også

modtager udbyttet. Den skattemæssige vurdering af ejerforholdet til udbyttet stemmer således – i

dette tilfælde – ikke overens med den civilretlige registrering.

Det er vurderingen, at en erklæring om ejerskabet kan medvirke til at afklare, hvem der skal udbytte-

beskattes i den pågældende situation. Blandt andet ved at det tydeliggøres, om aktierne er lånt eller

indgår i et finansielt arrangement, hvor udbyttet skal videregives. Når der er tale om situationer, hvor

der skal ske refusion, er det ikke med sikkerhed den skattemæssigt retmæssige ejer, der er registre-

ret i registreringsinstituttet.

I model I og III afgiver den enkelte aktionær en egenerklæring, mens erklæringen i model II afgives af

depotbanken på vegne af aktionæren. I model II er det således ikke den konkrete aktionær, der til-

kendegiver, om der foreligger aktielån mv.

I det følgende beskrives de enkelte modeller mere udførligt.

Løsningsmodel I

I model I foretages en registrering af den enkelte aktionær,

jf. boks 6.6.

Der skal være tale om en regi-

strering af den konkrete person eller det konkrete selskab mv., der skattemæssigt må anses for at eje

aktierne, herunder personens/selskabets skattemæssige hjemsted. Registreringen skal danne basis

for nettoindeholdelse af udbytteskat med den sats, som intern dansk ret eller en eventuel dobbelt-

beskatningsoverenskomst foreskriver.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2438

Boks 6.6. Hovedtrækkene i model I



Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.

Nettoindeholdelse baseret på konkrete oplysninger om den enkelte aktionær og aktiebesid-

delse.

Ikke mulighed for refusion af udbytteskat.

Ikke mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter, og dermed ikke mulighed for

nettoindeholdelse af udbytteskat for disse depottyper.

Det er det kontoførende institut, der foretager registreringen på aktionærens vegne i registreringsin-

stituttet, og dermed har tilvejebragt de oplysninger, som ligger til grund for nettoindeholdelsen. Det

skal dog bemærkes, at det kontoførende institut eventuelt kan have indhentet oplysningerne via ak-

tionærens depotbank.

Model I indebærer derfor, at SKAT i forbindelse med kontrol af registreringen kan nøjes med at kon-

takte registreringsinstituttet i stedet for at skulle gå igennem flere led af depotbanker. Det er således

registreringsinstituttet, der er forpligtet til at være i besiddelse af de oplysninger, som SKAT kræver.

Registreringsinstituttet skal ligge inde med eller med kort varsel kunne fremskaffe dokumentationen

i den form, som er angivet af SKAT.

Da det er den enkelte aktionær, der skal registreres, er der ikke mulighed for, at det kontoførende

institut kan registrere et omnibus- eller nomineedepot og derved opnå nettoindeholdelse af udbyt-

teskat på depotniveau. For at udenlandske aktionærer, der i udgangspunktet har registreret deres

danske aktiebesiddelser i omnibus- og nomineedepoter, også skal kunne opnå nettoindeholdelse,

skal den nuværende registrering af ejerforholdet i forhold til danske aktier ændres, således at regi-

streringsinstituttet kan få oplysninger om, hvem der er den endelige ejer.

Kernepunktet i model I er dermed, at nettoindeholdelsen er betinget af, at den skattemæssigt ret-

mæssige ejer af aktien er

korrekt

registreret i forhold til SKATs oplysnings- og dokumentationskrav.

Det er den, der på tidspunktet for udbetaling af udbyttet er registreret som skattemæssigt retmæssig

ejer af aktien, som har ret til nettoindeholdelse af udbytteskat. Model I tager således udgangspunkt i,

at nettoindeholdelsen alene kan ske til den aktionær, der er den skattemæssigt retmæssige ejer (ge-

neralforsamlingsdagen), og som har registreret dette ejerskab senest kl. 17:59:59 på record date.

Nettoindeholdelsen indebærer, at aktionæren betaler udbytteskat med den skattesats, der følger af

intern dansk ret eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor den heri aftalte sats er lavere end

efter intern ret. Hvis den skattemæssigt retmæssige ejer ikke er registreret på udbetalingsdagen, vil

der blive foretaget indeholdelse med 27 pct. Da modellen ikke giver mulighed for refusion, vil aktio-

næren i denne situation ikke kunne kræve nogen del af den indeholdte skat retur. Modellen indehol-

der således en væsentlig tilskyndelse til at lade sig registrere.

I model I skal der udover registreringen foreligge en egenerklæring fra den enkelte aktionær om, at

aktionæren opfylder SKATs betingelser for at blive anset for retmæssig ejer af aktien, og at aktien

ikke er lånt eller indgår i et finansielt arrangement, hvor realiteten er, at udbyttet skal videregives.

Løsningsmodel I har en række fordele og ulemper,

jf. boks 6.7.

Det er en væsentlig fordel, at risikoen for svindel må forventes nedbragt, når den enkelte aktionær

skal registrere sig for at få adgang til nettoindeholdelse af udbytteskat, og at de af SKAT definerede

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2439

oplysninger for at kunne opnå nettoindeholdelse vil være tilgængelige på tidspunktet for nettoinde-

holdelsen. Det vil give SKAT mulighed for at kontrollere oplysningerne, inden udbyttet udloddes.

Registreringen af den enkelte aktionær kombineret med en erklæring om, at der ikke foreligger ak-

tielån, må desuden antages at kunne være medvirkende til at imødegå, at der ikke via aktielån kan

ske en spekulation i at flytte ejerskabet af aktien for derved uretmæssigt at opnå en lavere beskat-

ningsprocent. Da registreringen og egenerklæringen i sagens natur kan være falske, kan det dog ikke

fuldstændig garanteres, at der i modellen sker nettoindeholdelse med den korrekte skattesats. Mo-

dellen giver dog SKAT bedre mulighed for at kunne kontrollere.

Kravet om registrering af den enkelte aktionær indebærer imidlertid også, at en aktionær, der alene

har registreret sin aktiebesiddelse via et omnibus- eller nomineedepot, ikke umiddelbart kan opnå

nettoindeholdelse. Det vil kræve, at den enkelte aktionær i depotet bliver registreret inden udbytte-

udlodningen. Hvis den skattemæssigt retmæssige ejer ikke er registreret på udbetalingsdagen, vil der

blive foretaget indeholdelse med 27 pct. uden mulighed for refusion, selvom der er indeholdt for me-

get udbytteskat.

En væsentlig del (formentlig langt hovedparten) af udenlandske aktionærer har i dag registreret de-

res aktiebesiddelser i danske selskaber i omnibus- eller nomineedepoter. Model I vil derfor kræve, at

den nuværende registrering af udenlandske aktionærers ejerforhold til danske aktier ændres, såle-

des at registreringsinstituttet kan få oplysninger om, hvem der er den endelige ejer, jf. ovenfor. Det

skal dog bemærkes, at de oplysninger, der kræves registreret, ikke adskiller sig fra de oplysninger,

som ville skulle afgives i forbindelse med en eventuel efterfølgende refusion. Model I kræver således

oplysningerne registreret på forhånd.

Da model I ikke giver mulighed for refusion, vil modellen forhindre, at der svindles via refusion, lige-

som den manglende refusion vil indebære administrative lettelser for SKAT.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2440

Boks 6.7 Fordele og ulemper ved model I

Element

Nettoindeholdelse

baseret på registre-

ring af den skatte-

mæssigt retmæs-

sige ejer

Fordele

Dette registreringskrav må, sammen

med kendskab til den enkelte aktionær,

forventes at nedbringe risikoen for svin-

del betydeligt.

Registreringen skal medvirke til at imø-

degå, at der ikke via aktielån er mulighed

for at spekulere i periodisk at flytte ejer-

skabet for derved at nedsætte eller

undgå dansk udbytteskat på danske ak-

tier.

De af SKAT definerede oplysninger om,

hvor den retmæssige ejer af den enkelte

aktie er hjemmehørende, vil være tilgæn-

gelig på tidspunktet for nettoindeholdel-

sen. Oplysningerne er registreret i og den

underliggende dokumentationen kan sø-

ges fremskaffet via et registreringsinstitut.

Det giver SKAT mulighed for at kontrol-

lere oplysningerne, inden udbyttet ud-

loddes.

Idet modellen ikke rummer mulighed for

refusion, sikrer modellen, at der ikke kan

opstå nogen form for fejl eller svindel i

forbindelse med refusion af udbytteskat.

Endvidere gør det umiddelbart modellen

mere robust i forhold til aktielån.

Modellen er mindre ressourcekrævende

for SKAT end gældende regler, idet der

ikke sker manuel sagsbehandling og -

kontrol af refusionsanmodninger.

Ulemper

Den eksisterende infrastruktur for ejerre-

gistrering, vil ikke kunne benyttes. Der

skal således etableres en særskilt regi-

strering af den skattemæssigt retmæs-

sige ejer.

Da der skal være tale om registrering af

den enkelte ejer, vil aktionærer, der ejer

aktier via omnibus- og nomineedepoter

som udgangspunkt ikke kunne opnå net-

toindeholdelse. Efter CSD-forordningen

skal værdipapircentraler imidlertid kunne

tilbyde omnibusdepoter.

Ingen mulighed for

refusion

Erklæring

Løsningsmodel II

Model II er til forskel fra model I og III ikke alene baseret på en registrering af den enkelte aktionær. I

model II er der således mulighed for at registrere omnibus- og nomineedepoter via en opdeling af

aktionærerne i aktionærgrupper,

jf. boks 6.8.

Egenerklæringen støtter op om, at det er

den skattemæssigt retmæssige ejer, der

registreres.

Risikoen for uberettiget nettoindehol-

delse af udbytteskat ved aktielån mind-

skes. Det kontoførende institut har – på

basis af en erklæring fra den retmæssige

ejer – afgivet oplysning til registreringsin-

stituttet om, at der ikke foreligger aktielån

på udlodningstidspunktet.

En aktionær har ikke mulighed for efter-

følgende at få refusion, selvom der fx på

grund af manglende registrering er inde-

holdt for meget udbytteskat.

Hvis registreringsinstituttet ikke har fået

registreret handler omkring udbytteud-

lodningstidspunktet, er det ikke sikkert, at

den retmæssige ejer er korrekt registre-

ret.

Modellen kan ikke forhindre, at der (fort-

sat) kan foretages aktielån med henblik

på uretmæssigt eller bevidst at få redu-

ceret udbytteskatten. Det vil dog kræve,

at aktielåntageren registrerer sig som den

skattemæssigt retmæssige ejer uden at

dette reelt er situationen og samtidig har

erklæret, at der ikke er tale om aktielån.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2441

Boks 6.8. Hovedtrækkene i model II



Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.

Nettoindeholdelse baseret på registrering af den enkelte aktionær eller aktionærgrupper på

basis af indeholdelsesprocent i registreringsinstitut.

Ikke mulighed for refusion af udbytteskat.

Mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter med opdeling af depoterne i rele-

vante skattesatser. Dvs. mulighed for nettoindeholdelse for disse depottyper.

Da modellen ikke forudsætter en registrering af den enkelte aktionær, kan det eksisterende system

for registrering i VP som udgangspunkt anvendes – dog med den ændring, at registreringssystemet

forudsættes suppleret med oplysninger om det skattemæssige ejerskab,

jf. nedenfor

. Modellen for-

udsætter også, at hver aktionær eller aktionærgruppe skal have anført en landekode, der svarer til

det land, hvor de er skattemæssigt hjemmehørende, samt den relevante skattesats (fx 0 pct., 10 pct.,

15 pct. og 27 pct.).

Som i model I er det det kontoførende institut, der foretager registreringen på aktionærens vegne.

Det er dog som nævnt ikke et krav, at der nødvendigvis sker en egentlig registrering af den enkelte

aktionær. Er der tale om en depotbank, der via det kontoførende institut har registreret en gruppe af

aktionærer, stilles der krav om, at depotbanken grupperer, hvor aktionærerne er skattemæssigt

hjemmehørende og i den forbindelse anfører rette landekode og skattesats. En aktionærgruppe kan

fx være pensionskasser i USA, som har mulighed for indeholdelse med en skattesats på 0 pct.

Som i de andre modeller forudsætter model II, at det er den aktionær, som skattemæssigt må anses

som den retmæssige ejer af udbyttet, der registreres. Det gælder også, når der sker registrering via

omnibus- og nomineedepoter. Dette forudsætter blandt andet, at det depotførende institut giver be-

sked til det kontoførende institut, om der er foretaget aktielån, som indebærer, at den civilretlige re-

gistrering ikke passer med den skattemæssige vurdering.

Løsningsmodel II indeholder også en egenerklæring om, at aktionæren opfylder SKATs betingelser

for at blive anset for retmæssig ejer af aktien, og at aktien ikke er lånt eller indgår i et finansielt arran-

gement, hvor realiteten er, at udbyttet skal videregives. Erklæringen afgives i model II af depotbanken

på aktionærens vegne.

Løsningsmodel II har en række fordele og ulemper,

jf. boks 6.9.

Det må anses som en administrativ fordel for pengeinstitutterne ved model II, at en del af den eksi-

sterende infrastruktur med registrering af depotet, som benyttes i pengeinstitutterne, fortsat kan be-

nyttes, selvom modellen dog indebærer, at depoterne skal opdeles efter den skattemæssigt ret-

mæssige ejers status. Det indebærer, at det med modellen fortsat er muligt at foretage nettoindehol-

delse over for omnibus- og nomineedepoter til gavn for den væsentlige del (formentlig langt hoved-

parten) af udenlandske aktionærer i danske selskaber, der er registreret i omnibus- eller nomineede-

poter, og som med modellen derfor ikke behøver at registrere sig for at opnå nettoindeholdelse.

Model II kræver således ikke, at den skattemæssigt retmæssige ejer identificerer sig over for registre-

ringsinstituttet og dermed over for SKAT, eller at aktionæren konkret erklærer sig vedrørende aktie-

lån. Model II stiller heller ikke krav om, at de fornødne oplysninger om, hvor den enkelte aktionær er

hjemmehørende mv., nødvendigvis foreligger på tidspunktet for nettoindeholdelsen. Det har den

virkning, at SKATs kontrol af korrekt indeholdelse af kildeskat kun kan finde sted, efter at udbyttet er

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2442

udbetalt. Kontrollen risikerer dog hermed at blive virkningsløs, hvis for lidt indeholdt kildeskat kun

vanskeligt eller slet ikke kan inddrives i udlandet.

Dette vil svække modellens robusthed over for svindel, fordi det alt andet lige må anses for mere

sandsynligt, at der svindles, hvis man ikke skal oplyse om sin identitet, og hvis oplysningerne ikke

skal foreligge før nettoindeholdelsen. SKAT vil dog kunne suspendere nettoindeholdelsen, så der

ikke sker indeholdelse af udbytteskat med en lavere sats end 27 pct., hvis SKAT finder, at der er be-

hov for at gennemføre yderligere kontrol.

Model II indebærer (som model I), at en udenlandsk aktionær ikke har mulighed for efterfølgende at

få refusion, hvis der er indeholdt for meget udbytteskat.

Boks 6.9. Fordele og ulemper ved model II

Element

Nettoindeholdelse base-

ret på registrering af den

skattemæssigt retmæs-

sige ejer

Fordele

Dette registreringskrav må forventes at

nedbringe risikoen for svindel.

Ved at benytte registreringen i VP kan en

del af den eksisterende infrastruktur for

ejerregistrering benyttes af pengeinstitut-

terne, idet der dog i dag ikke som ud-

gangspunkt sker registrering af den skat-

temæssigt retmæssige ejer.

Ulemper

Den eksisterende infrastruktur for ejerre-

gistrering vil kun delvis kunne benyttes.

Der skal således etableres en særskilt re-

gistrering af den skattemæssigt retmæs-

sige ejer.

Modellen kræver ikke, at den retmæssige

ejer identificerer sig over for registrerrings-

instituttet og dermed over for SKAT. Mo-

dellen stiller ikke krav om, at de fornødne

oplysninger om, hvor den enkelte aktio-

nær er hjemmehørende mv., foreligger i

registreringsinstituttet på tidspunktet for

nettoindeholdelsen.

Det svækker modellens robusthed over

for svindel, idet det alt andet lige må an-

ses for mere sandsynligt, at der svindles,

hvis man ikke skal oplyse om sin identitet,

og hvis oplysningerne ikke skal foreligge

før nettoindeholdelsen.

SKATs kontrol af korrekt indeholdelse af

kildeskat kan som udgangspunkt kun

finde sted, efter at udbyttet er udbetalt.

For lidt indeholdt kildeskat kan kun van-

skeligt eller slet ikke inddrives i udlandet.

SKAT vil kunne suspendere nettoindehol-

delsen, men det vil dog kræve, at SKAT

inden udbetalingen af udbyttet har en

konkret mistanke.

Udenlandske pengeinstitutters medvirken

til ordningens administration kan ikke

sanktioneres. Det udestår at undersøge,

om dette kan sanktioneres i aftalegrund-

laget mellem det danske pengeinstitut og

det udenlandske pengeinstitut.

Ingen mulighed for re-

fusion

Idet modellen ikke rummer mulighed for

refusion, sikrer modellen også, at der ikke

kan opstå nogen form for fejl eller svindel

i forbindelse med refusion af udbytteskat.

En aktionær har ikke mulighed for efter-

følgende at få refusion, selvom der er in-

deholdt for meget udbytteskat.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2443

Endvidere gør det umiddelbart modellen

mere robust i forhold til aktielån.

Modellen er mindre ressourcekrævende

for SKAT end gældende regler, idet der

ikke sker manuel sagsbehandling og -

kontrol af refusionsanmodninger.

Erklæring

Risikoen for uberettiget nettoindeholdelse

af udbytteskat ved aktielån mindskes. Det

kontoførende institut har – på basis af en

erklæring fra depotbanken på vegne af

den retmæssige ejer – afgivet oplysning

til registreringsinstituttet om, at der ikke

foreligger aktielån på udlodningstidspunk-

tet.

Da modellen ikke stiller krav om registre-

ring af den konkrete aktionær, vil det ikke

være den konkrete aktionær, der erklærer

sig i forhold til, om der foreligger aktielån

mv. Dette vil alt andet lige svække erklæ-

ringen og forringe SKATs muligheder for

at kontrollere, om den enkelte aktionær

er den skattemæssigt retmæssige ejer af

udbyttet. Det vil også kunne svække mu-

ligheden for at kunne gøre ansvar gæl-

dende over for den konkrete aktionær.

Modellen kan ikke forhindre, at der (fort-

sat) kan foretages aktielån med henblik

på uretmæssigt at få reduceret udbyttes-

katten. Det vil dog kræve, at aktielåntage-

ren er registreret som den skattemæssigt

retmæssige ejer uden at dette reelt er si-

tuationen, og samtidig har erklæret, at der

ikke er tale om aktielån.

Løsningsmodel III

I model III skal der ligesom i model I ske en registrering af den enkelte aktionær, men til forskel fra

model I gives der mulighed for refusion,

jf. boks 6.10.

I model III vil en aktionær, der ejer aktier via et

omnibus- eller nomineedepot, og som ikke er direkte registreret i registreringsinstituttet, få indeholdt

27 pct. i udbytteskat, ligesom det er tilfældet i model I. I modsætning til model I vil denne aktionær i

model III kunne anmode om refusion. I tilknytning hertil etableres en voucherordning, hvorefter an-

modninger om refusion skal være vedlagt en særlig udstedt tax voucher. Formålet med voucherord-

ningen er at hindre, at der refunderes mere i udbytteskat end der er indeholdt på den enkelte aktie.

Boks 6.10. Hovedtrækkene i model III



Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.

Nettoindeholdelse baseret på konkrete oplysninger om den enkelte aktionær og aktiebesid-

delse.

Mulighed for refusion af udbytteskat. En voucherordning skal medvirke til, at der samlet set

ikke refunderes mere, end hvad der oprindeligt er indeholdt af udbytteskat fra det enkelte

selskab og i det pågældende VP-depot.

Ikke mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter og dermed ikke mulighed for

nettoindeholdelse af udbytteskat for disse depottyper.

Model III er sammenfaldende med model I bortset fra muligheden for, at der kan ske refusion af ud-

bytteskat og bortset fra den tilknyttede voucherordning. Derfor henvises der som udgangspunkt til

beskrivelsen af model I.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2444

Mulighed for refusion

Hvis den enkelte aktionær ikke har ladet sig registrere på tidspunktet for udbetaling af udbyttet, kan

aktionæren i model III anmode om refusion af udbytteskat hos SKAT via en digital løsning. På dette

punkt afviger model III både fra model I og II. Løsningsmodel III tillader således, at de aktionærer, der

ikke har fået foretaget nettoindeholdelse, kan opnå refusion af udbytteskat, hvis betingelserne herfor

er opfyldt.

Det er enten det kontoførende institut på vegne af aktionæren eller aktionærens depotbank (via et

omnibus-eller nomineedepot), der vil skulle fremlægge de oplysninger og den dokumentation på ak-

tionærniveau, som SKAT har brug for at kunne vurdere, om refusionsanmodningen er berettiget.

SKAT skal således ikke gå igennem flere depotbanker for at fremskaffe de fornødne oplysninger og

underliggende dokumentation. Det er således ansøger, som er ansvarlig for, at der fremlægges op-

lysninger og dokumentation.

Parternes forpligtelser ved refusion fremgår af

boks 6.11.

Boks 6.11. Parternes forpligtelser ved refusion i model III



SKAT skal fastlægge, hvilken form for oplysninger og dokumentation der kræves – fx for at

aktionærens hjemsted kan anses for tilstrækkeligt oplyst. SKAT skal kontrollere, at de for-

nødne oplysninger og dokumentation foreligger, inden der kan ske refusion af udbytteskat.

Løsningsmodel III har en række fordele og ulemper,

jf. boks 6.12.

Ligesom med model I er det en væsentlig fordel ved model III, at den enkelte aktionær er kendt, og

at de af SKAT definerede oplysninger er tilgængelige på tidspunktet for nettoindeholdelsen af udbyt-

teskat. Det må formodes at nedbringe risikoen for svindel.

I model III (og model I) kan aktionærer, der alene har registreret deres aktiebesiddelser via et omni-

bus- eller nomineedepot, ikke opnå nettoindeholdelse, jf. også beskrivelse af denne udfordring un-

der omtalen af model I.

Der vil dog i model III være adgang til refusion af udbytteskat i forbindelse med aktiebesiddelser via

nominee- og omnibusdepoter. Samtidig vil utilsigtede fejlagtige nettoindeholdelser mv. kunne korri-

geres. Men det betyder omvendt, at der kan ske uretmæssig refusion af udbytteskat med et større

beløb, end der er indeholdt på den enkelte aktie, og det er usikkert om voucherordningen fuldt ud

kan sikre, at dette ikke sker. Voucherordningen kan heller ikke hindre, at der udbetales refusion i for-

hold til en senere berettiget anmodning, selvom al udbytteskat er udbetalt. Dette må isoleret set

betragtes som en betydelig svaghed ved model III.

Ansøger skal fremlægge de oplysninger og den dokumentation, som er påkrævet af SKAT.

Ansøger kan være den konkrete skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet. Ansøger kan dog

også lade et pengeinstitut ansøge på sine vegne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2445

Boks 6.12. Fordele og ulemper ved model III

Element

Nettoindeholdelse ba-

seret på registrering af

den skattemæssigt ret-

mæssige ejer

Fordele

Dette registreringskrav må sammen med

kendskab til den enkelte aktionær forventes

at nedbringe risikoen for svindel.

Ulemper

Den eksisterende infrastruktur for ejerregi-

strering, vil ikke kunne benyttes. Der skal så-

ledes etableres en særskilt registrering af

den skattemæssigt retmæssige ejer.

Da der skal være tale om registrering af den

enkelte ejer, vil aktionæren, der ejer aktier

via omnibus- og nomineedepoter som ud-

gangspunkt ikke kunne opnå nettoindehol-

delse.

Registreringen skal medvirke til at imødegå,

at der ikke via aktielån er mulighed for at

spekulere i periodisk at flytte ejerskabet for

derved at nedsætte eller undgå dansk ud-

bytteskat på danske aktier.

De af SKAT definerede oplysninger om,

hvor den skattemæssigt retmæssige ejer af

den enkelte aktie er hjemmehørende, vil

være tilgængelig på tidspunktet for nettoin-

deholdelsen. Oplysningerne er registreret i

og den underliggende dokumentation kan

søges fremskaffet via et registreringsinstitut.

Det giver SKAT mulighed for at kontrollere

oplysningerne, inden udbyttet udloddes.

Mulighed for refusion

Erklæring

6.3. Finans Danmarks løsningsmodel

Finans Danmark har for arbejdsgruppen fremlagt et særskilt forslag til en ny model for afregning af

udbytteskat for udenlandske aktionærer. Modellens hovedtræk fremgår af

boks 6.13

Der er mulighed for refusion ved mang-

lende korrekt registrering af ejerskab mv. el-

ler ved for høj nettoindeholdelse. Mulighe-

den for refusion indebærer, at modellen er

forenelig med CSD-forordningen, selvom

modellen ikke tillader omnibusdepoter.

Egenerklæringen støtter op om, at det er

den skattemæssigt retmæssige ejer, der re-

gistreres.

Risikoen for uberettiget nettoindeholdelse

af udbytteskat i forbindelse med aktielån

må alt andet lige forventes at blive mind-

sket. Det kontoførende institut har således –

på basis af en erklæring fra den skattemæs-

sigt retmæssige ejer – afgivet oplysning til

registreringsinstituttet om, at der ikke forelig-

ger aktielån på udlodningstidspunktet.

Mulighed for refusion indebærer, at der

(fortsat) er risiko for uretmæssig refusion af

udbytteskat herunder refusion med et

større beløb, end der er indeholdt på den

enkelte aktie. En voucherordning kan ikke

anses for fuldt ud at sikre dette, ligesom

voucherordningen ikke kan sikre, at der sker

refusion med den korrekte procent

Hvis registreringsinstituttet ikke har fået regi-

stret handler omkring udbytteudlodnings-

tidspunktet, er det ikke sikkert, at den ret-

mæssige ejer er korrekt registreret.

Modellen giver mulighed for, at der kan fo-

retages aktielån med henblik på uretmæs-

sigt at få reduceret udbytteskatten. Det vil

dog kræve, at aktielåntageren registrerer sig

som den skattemæssigt retmæssige ejer

uden at det reelt er situationen og samtidig

har erklæret, at der ikke er tale om aktielån.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2446

Boks 6.13. Hovedtrækkene i Finans Danmarks model



Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.

Nettoindeholdelse baseret på oplysninger om den enkelte aktionær eller aktionærgruppe.

Mulighed for nettoindeholdelse ved omnibus- og nomineedepoter med opdeling af depo-

terne i relevante skattesatser.

Mulighed for refusion af udbytteskat. En voucherordning skal sikre, at der samlet set ikke re-

funderes mere, end hvad der oprindeligt er indeholdt af udbytteskat fra det enkelte selskab

og i det pågældende VP-depot.

Finans Danmarks løsningsmodel er, ligesom model I-III, baseret på et nettoindeholdelsesprincip ud

fra oplysninger, der er registreret i et registreringsinstitut. Der etableres et autorisationssystem, der

kan tildele et pengeinstitut retten til at administrere skattereduktion på udbytter efter nærmere defi-

nerede krav.

Det er også med Finans Danmarks model hensigten, at den helt overvejende del af udbyttetransak-

tionerne skal håndteres via nettoindeholdelse.

Det ejerforhold, der registreres, baseres på det ejerforhold, der er registreret kl. 17:59:59 på record

date. Det er denne registrering, der er afgørende for, hvilken sats der indeholdes udbytteskat med.

Finans Danmarks model er som model I, II og III tænkt baseret på det skattemæssigt retmæssige

ejerbegreb. Modellen giver, ligesom model II, mulighed for nettoindeholdelse over for omnibus- og

nomineedepoter. Modellen fordrer dermed ligesom i model II, at depoterne inddeles i relevante skat-

tesatser fx 0 pct., 10 pct., 15 pct. og 27 pct. – benævnt

ratepools

med afsæt i de forskellige satser, der

skal anvendes i forbindelse med indeholdelse af udbytteskatten. Der er således ikke tale om en lan-

despecifik inddeling af depoterne, idet aktionærer fra forskellige lande kan placeres i samme depot,

hvis kildeskattesatsen er den samme, jf. de forskellige dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Da modellen ikke forudsætter en registrering af den enkelte aktionær, kan det eksisterende system

for registrering i VP som udgangspunkt anvendes – dog med den ændring at registreringssystemet

forudsættes suppleret med oplysninger om det skattemæssige ejerskab.

For at et depot kan få nettoindeholdelse med en lavere skattesats end 27 pct., kræver det, at det

kontoførende institut har oplysninger om den fornødne underliggende dokumentation, der begrun-

der en lavere skattesats. Finans Danmark oplyser, at banksektoren kun kan erklære sig om forhold

hos egne kunder og dermed udelukkende kan etablere og registrere VP-depoter med en korrekt ud-

bytteskattesats for disse kunder. Er kunden mellemmand, dvs. at skattesatsen afhænger af en un-

derliggende kundes skatteforhold, kan nettoindeholdelse ske på baggrund af nærmere defineret do-

kumentation og/eller egen erklæring fra kunden eller kundens kunde.

Finans Danmark foreslår, at der sondres imellem fuld kildeskat, reduktion til og med OECD standar-

den på 15 pct., samt reduktion til mindre end 15 pct. ned til og med 0 pct. For reduktion til og med 15

pct. skal pengeinstitutterne på SKATs forlangende kunne levere dokumentationen, mens dokumen-

tation på retmæssig ejerniveau altid skal leveres op gennem kæden af banker til den autoriserede

VP operatør før reduktion under 15 pct. kan finde sted.

Finans Danmarks model bygger endvidere på objektive legitimations- og erklæringskrav, idet sub-

jektive vurderinger ikke kan udføres af banksektoren. Finans Danmark foreslår, at der udarbejdes

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2447

differentierede oplysnings- og dokumentationskrav afhængig af aktionærens karakter dvs. om akti-

onæren er individ (person), erhvervsvirksomhed, finansiel virksomhed eller pengeinstitut.

Parternes forpligtelser som foreslået af Finans Danmark fremgår af

boks 6.14

Boks 6.14. Parternes forpligtelser ved nettoindeholdelse ved Finans Danmarks model



SKAT skal fastsætte, hvilke oplysnings- og dokumentationskrav de kontoførende institutter

og depotbanker skal opfylde for, at der kan ske nettoindeholdelse.

Det kontoførende institut sørger i tilfælde af kontrol for at indhente de fornødne oplysninger

og underliggende dokumentation.

Banksektoren kan kun erklære sig om forhold hos egne kunder og kan derved kun etablere

og registrere VP-depoter med rette udbyttesats for disse kunder. Dog mulighed for at det

pengeinstitut, der registrerer depotet i VP, indestår for, at depotbankerne længere ude i trans-

aktionsrækken sikrer, at oplysnings-, dokumentations- og erklæringskravene er opfyldt, såle-

des at der kan opnås nettoindeholdelse for investorer længere ude i transaktionsrækken.

Finans Danmark foreslår, at de oplysninger og den dokumentation, der skal danne grundlag for net-

toindeholdelsen, kan tage udgangspunkt i den type erklæringer, som typisk kræves af et lands skat-

temyndighed i forhold til refusionsanmodninger,

jf. boks 6.15.

Boks 6.15. Oplysnings- og dokumentationskrav som grundlag for nettoindeholdelse

Erklæring baseret på



Navn: Fornavn og efternavn for fysiske personer



Adresse



Modtager: Person, selskab, trust/hybrid enhed



Udenlandsk TIN-nummer.



Skattemæssigt hjemsted i henhold til DBO (treaty resident)

Med Finans Danmarks model vil der skulle indeholdes 27 pct. i udbytteskat for de aktionærer, der

enten ikke umiddelbart opfylder de objektive legitimations- og erklæringskrav for en lavere indehol-

delsessats eller slet ikke fremlægger oplysninger og dokumentation.

Mulighed for refusion

For aktionærer, der ikke opfylder kravene til nettoindeholdelse af korrekt udbytteskat på udbetalings-

tidspunktet, giver modellen, ligesom i model III, mulighed for en manuel refusionsordning. Refusions-

anmodningen skal referere til depotnummeret i registreringsinstituttet. Dermed kan SKAT holde re-

fusionen op mod data fra registreringsinstituttet for at kontrollere, at der ikke udbetales mere i refu-

sion, end der reelt er indeholdt udbytteskat vedrørende det pågældende depot. Uden yderligere sik-

kerhed kan der dog potentielt udbetales refusion til en uberettiget ansøger med reference til et VP-

Det kontoførende institut sørger med Finans Danmarks model for at indhente de fornødne oplysnin-

ger og underliggende dokumentation, hvis SKAT ønsker at udføre kontrol. Dermed vil SKAT kunne

nøjes med at rette henvendelse til det kontoførende institut, som herefter indhenter de foreliggende

oplysninger og underliggende dokumentation hos de bagvedliggende pengeinstitutter. Dokumenta-

tionen skal ikke foreligge i det kontoførende institut på tidspunktet for nettoindeholdelsen, hvis der

alene sker nettoindeholdelse til og med 15 pct., men oplysningerne, der kan begrunde nettoindehol-

delsen, skal være registrerede i det kontoførende institut.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2448

depot med et åbent refusionspotentiale, og en efterfølgende berettiget ansøgning kan ikke afvises af

SKAT, blot fordi refusionspotentialet er udtømt. Dermed kan der i modellen være risiko for, at der

refunderes mere, end der er indeholdt i udbytteskat.

Ved tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat i forbindelse med aktionærregistrering i omnibus- eller

nomineedepoter vil brugen af depotnumre medføre, at flere aktieejere skal tilbagesøge med henvis-

ning til samme depotnummer. Refusionsanmodninger kan i denne situation alene finde sted gen-

nem det kontoførende institut eller depotbanken, således at der sikres mod forskydning af tilbage-

søgningspotentialet inden for samme depot.

Parternes forpligtelse ved refusion fremgår af

boks 6.16

Boks 6.16. Parternes forpligtelser ved refusion



Særlig voucherordning

Voucherordningen er et alternativ til tilbagesøgning gennem det kontoførende institut. Sker tilbage-

søgningen gennem det kontoførende institut, kan dette foretage en afstemning på VP kontoniveau.

Sker tilbagesøgning derimod uden om det kontoførende institut, er det SKAT selv, der skal sikre af-

stemningen. I sidstnævnte tilfælde kan der etableres en voucherordning til støtte for SKAT.

Dette har til formål at sikre korrekt allokering af tilbagesøgningspotentialet på et depot. Ansvaret for

denne allokering ligger hos den skattemæssigt retmæssige ejers pengeinstitut (det pengeinstitut, der

er nærmest aktieejeren). Dette pengeinstitut kan, i den skattemæssigt retmæssige ejers navn, be-

stille en tax voucher med det tilbagesøgningspotentiale, der tilfalder den pågældende skattemæssigt

retmæssige ejer, fra det kontoførende institut (der som de eneste kan udstede tax vouchers). Selve

voucheren går til den skattemæssigt retmæssige ejer, der skal søge refusion, men kopi af den ud-

stedte tax voucher kan samtidigt sendes til SKAT, således at SKAT kan sikre autenticiteten af en mod-

taget tax voucher. Sker der fejl i allokeringen, er det det pengeinstitut, der har ansvaret for at bestille

en tax voucher, som må udrede den fejlallokerede refusion.

Aktielån

Med Finans Danmarks model foreslås det også, at der indføres en udvidet, særskilt registrering af

aktielån i VP, der skal danne grundlag for SKATs kontrol af, at der ikke foretages udlån hen over ud-

byttedagen med det formål, at reducere den danske skat på udbytter. I relation til aktielån fastholdes

dermed den nuværende praksis for beskatning af aktielån, således at långiver fortsat anses som den

skattemæssigt retmæssige ejer, hvis ikke der er sket salg. Dette strider, efter Finans Danmarks op-

fattelse, mod den internationale praksis om at aktielåner/aktiebesidderen som udgangspunkt anses

som retmæssig ejer. Til trods for dette, er det at foretrække, at gældende praksis opretholdes frem

for en usikker og administrationstung værnsregel, der vil kunne give anledning til mange fortolknings-

spørgsmål.

Kontoførende institut eller depotbank skal ved tilbagesøgning referere til et konkret depot-

nummer.

SKAT skal afstemme tilbagesøgningsanmodningen med data fra registreringsinstituttet. SKAT

skal derfor løbende have adgang til registreringsinstituttets system herunder eventuelle

udenlandske registreringssystemer.

Hver enkelt pengeinstitut i kæden kan højst udstede vouchers for det antal aktier, som den

pågældende pengeinstitut har i depot hos næste pengeinstitut i kæden.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2449

Udbytte udbetalt på udlånte aktier udbetales i Finans Danmarks model direkte via nettoindeholdel-

sesordningen til låntager, men den indeholdte skat godskrives långiver (som forudbetalt selskabs-

skat hvis dansk långiver, og ellers via refusion (udenlandsk långiver)). Registrering af aktielån forud-

sættes at kunne gennemføres administrativt via systemændringer i VP-systemet. Det udestår dog at

konkretisere den faktiske implementering af en aktielånsregistrering.

Fordele og ulemper

Finans Danmarks løsningsmodel har en række fordele og ulemper,

jf. boks 6.17.

Det udgør en admi-

nistrativ fordel ved Finans Danmarks model, at en del af den eksisterende infrastruktur for ejerregi-

strering kan anvendes (som det også er tilfældet i model II). Derudover giver modellen mulighed for

nettoindeholdelse også i forhold til aktiebesiddelser i omnibus- og nomineedepoter via depotindde-

ling baseret på skattesatser (som i model II).

Muligheden for refusion indebærer, at der (fortsat) er risiko for, at der kan ske uretmæssig refusion af

udbytteskat med et større beløb, end der er indeholdt på den enkelte aktie (som det også er tilfældet

i model III). Det er usikkert, om den foreslåede voucherordning er tilstrækkelig til at forhindre dette, jf.

også vurderingen ovenfor under model III.

I Finans Danmarks model skal der sondres mellem, om skatten skal nedsættes til mellem 27 og 15

pct., eller om der skal ske en yderligere nedsættelse til mellem 15 og 0 pct., Dvs. at der lægges op til

en stramning i forhold til de tilfælde, hvor skattesatsen ligger under 15 pct., som er den skattesats,

der efter de interne regler skal gælde, hvis der fx foreligger en DBO med aktionærens hjemland. Det

bemærkes dog, at en uretmæssig nedsættelse fra 27 til 15 pct. også vil kunne være i strid med de

danske regler.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2450

Boks 6.17. Fordele og ulemper ved Finans Danmarks model

Element

Nettoindeholdelse base-

ret på registrering af den

skattemæssigt retmæs-

sige ejer

Fordele

Dette registreringskrav må forventes at

nedbringe risikoen for svindel.

Ved at benytte registreringen i VP kan

en del af den eksisterende infrastruk-

tur for ejerregistrering benyttes af pen-

geinstitutterne, idet der dog i dag ikke

som udgangspunkt sker registrering af

den skattemæssigt retmæssige ejer.

Ulemper

Den eksisterende infrastruktur for ejerregistre-

ring vil ikke fuldt ud kunne benyttes. Der skal

derfor etableres en særskilt registrering af den

skattemæssigt retmæssige ejer.

Modellen kræver ikke, at den retmæssige ejer

identificerer sig over for registreringsinstituttet

og dermed over for SKAT.

SKATs kontrol af korrekt indeholdelse af kil-

deskat kan som udgangspunkt kun finde

sted, efter at udbytte er udbetalt. For lidt inde-

holdt kildeskat kan kun inddrives i udlandet.

SKAT vil kunne suspendere nettoindeholdel-

sen, men det vil dog kræve, at SKAT inden

udbetalingen af udbyttet har en konkret mis-

tanke.

Udenlandske pengeinstitutters medvirken til

ordningens administration kan ikke sanktione-

res.

Muligheden for refusion indebærer risiko for,

at der kan ske uretmæssig refusion af udbyt-

teskat med et større beløb, end der er inde-

holdt på den enkelte aktie. Den foreslåede

voucherordning kan ikke anses for fuldt ud at

sikre dette, ligesom voucherordningen ikke

kan sikre, at der sker refusion med den kor-

rekt procent.

Selvom tro og love-erklæringerne skal fore-

ligge før tidspunktet for nettoindeholdelsen

eller refusionsanmodningen, er det uvist, om

modellen giver skattemyndighederne mulig-

hed for forudgående kontrol af oplysningerne.

En forudgående kontrol må antages at have

en præventiv effekt, hvorved risikoen for fejl-

agtig nettoindeholdelse mindskes.

Modellen kan ikke forhindre, at der (fortsat)

kan foretages aktielån med henblik på uret-

mæssigt eller bevidst at få reduceret udbyt-

teskatten. Det vil dog kræve, at aktielåntage-

ren registrerer sig som den skattemæssigt

retsmæssige ejer uden at dette reelt er situati-

onen og samtidig har erklæret, at der ikke er

tale om aktielån.

Mulighed for refusion

Erklæring

Der er mulighed for at korrigere utilsig-

tede fejlagtige nettoindeholdelser.

Tro og love-erklæringer på, hvor aktio-

næren er hjemmehørende, skal fore-

ligge før tidspunktet for nettoindehol-

delsen eller refusionsanmodningen.

SKAT har mulighed for at stille øgede

oplysnings- og dokumentationskrav,

hvis der indeholdes 0 pct. i udbytte-

skat. Disse elementer vurderes at

mindske risikoen for fejlagtig nettoin-

deholdelse.

Risikoen for uberettiget nettoindehol-

delse af udbytteskat ved aktielån må

alt andet lige forventes at blive mind-

sket. Der vil ske en registrering af aktie-

lån i registreringsinstituttet med den

skattemæssigt retmæssige ejer, som

rettighedshaver.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2451

6A. Blockchain – case om refusion af

udbytteskat

I forbindelse med et arrangement på IT-Universitetet (ITU) om blockchain har SKAT bidraget med

flere forskellige cases med henblik på, at et mindre hold af studerende skulle præsentere oplæg til,

hvorledes teknologien kunne anvendes i forhold til de forskellige cases.

Der er blandt andet blevet arbejdet med en case om refusion af udbytteskat

Generelt om blockchain

Blockchain er en teknologi med en distribueret database, der indeholder en kæde af blokke, hvor

hver blok indeholder et varierende antal transaktioner. Hver blok indeholder et tids-stempel og et link

til en tidligere blok.

Linket eller bindeleddet til den tidligere blok består af en unik kode, som er umulig at genskabe uden

at have præcis det datamateriale til rådighed, som den er skabt ud fra. Det betyder, at der ikke efter-

følgende kan ændres i kæden af transaktioner, uden at det kan spores. Desuden skal man ændre i

alle kopierne af databasen. Det betyder, at data i blockchain’en i praksis ikke kan ændres til egen

fordel.

Eksempler på forskellige typer databaser er illustreret i

figur 6A.1.

Her er alle aktører/deltagere i en

given database forbundet til samme enhed og underlagt samme regelsæt i systemmæssig hen-

seende. Dermed skabes transparens i kæden af transaktioner – altså en form for logbog over hand-

linger og transaktioner i datakæden.

Den tværministerielle arbejdsgruppe er i forbindelse med afdækningen af mulige løsningsmulighe-

der blevet præsenteret for et oplæg om, hvilke muligheder

blockchain

teknologien vil kunne give i

forhold til fremtidig administration af udbyttebeskatning.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2452

Figur 6A.1 Typer af databaser

centrnliserl

decentrnlised

disaihuted

Kilde: Præsentation for arbejdsgruppen den 2. november 2016 af Mirka Hyvärinen og Gustav Friis.

Blockchain-teknologien har især fundet anvendelse i den finansielle sektor og anses for at være en

effektiv og billig fremtidig administrativ løsning i forhold til overførsel af penge, registrering af aktie-

handler mv.

SKATs case om en af udfordringerne ved udbytterefusion, som blev anvendt ved arrangementet på

ITU om blockchain, er beskrevet i

boks 6A.2.

Boks 6A.2 SKATs case (udfordringen)

Et selskab beslutter sig for at udlodde udbytte til sine aktionærer. Aktierne er registreret i et konto-

førende pengeinstitut, mens VP Securities forestår indberetning af udbyttemodtagere.

Der indeholdes 27 pct. i skat af udbytte til alle udenlandske aktieejere. En række af de indberet-

tede udbyttemodtagere har deres aktier placeret i omnibus- eller nomineedepoter. Nettoudbytte-

beløbet (efter 27 pct. skat) overføres gennem flere led af pengeinstitutter til de udenlandske aktie-

ejere. SKAT kender kun det første led i kæden af banker, og dette led kender kun det næste led i

kæden.

Når der efterfølgende ansøges om refusion af udbytteskat, fx fordi den udenlandske aktieejer er

dækket af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor skattesatsen 15 pct. eller lavere, har SKAT

ikke i systemmæssig henseende sikkerhed for, at det er den skattemæssigt retmæssige aktionær,

der ansøger.

SKAT kan med andre ord ikke følge hele kæden af transaktioner, idet SKAT mister sporet, så snart

udbyttet overføres fra den første pengeinstitut og til det næste led i kæden.

Resultatet af arrangementet på ITU omkring udbyttecasen viser, at blockchain-teknologien vil kunne

anvendes til at sikre kontrollen af transaktionssporet mellem rækken af led (pengeinstitutter) i kæ-

den. Samtidig vil der i kæden blive genereret unikke koder/nøgler, som følger med og fordeles sam-

men med udbyttet. Disse koder/nøgler fjernes fra kæden ved ansøgning om refusion. Dermed sikres

det, at udbetaling af refusion ikke sker flere gange for samme udbytte. Forfalskning af koder/nøgler

er desuden ikke teknisk muligt.

Det blev helt konkret foreslået, at VP skal oprette et digitalt depot – en såkaldt ”wallet” og en unik

tilhørende kode/nøgle til denne,

jf. figur 6A.3.

Banken overfører herefter denne nøgle sammen med

Blockchain og refusion af udbytteskat

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2453

udbyttet og den tilhørende kode/nøgle vil være tilgængelig, såfremt den endelige aktionær opretter

en ”wallet”.

Løsningen forudsætter således, at alle aktører opdaterer denne ”wallet” i forbindelse med deres

unikke transaktion. Denne unikke kode/nøgle skal herefter oplyses over for SKAT, når der anmodes

om refusion af udbytteskat. Det kan enten foregå i forbindelse med ansøgers dokumentation af op-

lysningen eller i form af en automatisk overførsel ved aktionærens oprettelse af ”wallet”.

Figur 6A.3 Illustration af anvendelse af blockchain-teknologi til udbytteadministration

The last known

financial institution

holds the token until

they are requested by

Bob

is Bob German?

0 es Bob indeed

is German.

Kilde: Præsentation for arbejdsgruppen den 2. november 2016 af Mirka Hyvärinen og Gustav Friis.

SKAT får på denne måde sikkerhed for, at refusionsansøgeren rent faktisk har modtaget udbyttet, og

at der er indeholdt udbytteskat med en skattesats på 27 pct. Systemet sikrer samtidig, at ”samme”

udbytteskat ikke bliver refunderet flere gange, og at der aldrig kan refunderes et beløb, der overstiger

den indeholdte skat på udlodningstidspunktet. Anden dokumentation i form af udbyttenota mv. vil

formentlig ikke være nødvendig i forhold til behandling af refusionsansøgningen.

Det kræver, at løsningen anvendes af såvel danske som udenlandske pengeinstitutter, ligesom den

endelige aktionær skal gøre brug af løsningen for at kunne få udbytteskatten refunderet.

Blockchain kan således medvirke til sikring eller tydeliggørelse af transaktionssporet, eliminering af

dobbeltudbetalinger af refusion og kan fremadrettet og bruges til verifikation af refusionsansøgernes

skattepligtsforhold.

Blockchain kan derimod ikke sikre, at refusionsansøgeren er den skattemæssigt retmæssige ejer af

udbyttet. Håndteringen af fx aktielån er således ikke løst ved anvendelse af blockchain.

0 .....

,-----~-

r,",:;ive me my money!

"-.:)

l'm German!

..--k

Bob

transfer Token

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Rapport

Rapport om administration af udbyttebeskatning

UKS Side 2454

Udviklingsmuligheder

Blockchain kan anvendes globalt fx ved at både danske og udenlandske skattemyndigheder anven-

der samme system. Den unikke nøgle, der sammenkobler refusionsansøger til udbyttet, kan anven-

des ved forespørgsel om bekræftelse af ansøgers bopæl/skattepligtsforhold de forskellige skatte-

myndigheder imellem.

Et blockchain system kan opbygges således, at alle aktører har en kopi af den samme database, men

kun adgang til specifikke elementer i databasen. Dette sikres via såkaldte kryptografiske elementer i

blockchain systemet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

UKS Side 2455

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Telefon

Mail

+45 3392 3392

[email protected]

www.skm.dk

Skatteministeriet udgiver løbende rapporter, som behandler

større skatteøkonomiske temaer. Rapport-formatet har til

formål at belyse større temaer, som kræver en grundig

behandling med flere kapitler, underanalyser og

delkonklusioner.

Rapporter henvender sig eksempelvis til journalister,

undervisere, interesseorganisationer og andre med interesse

for skattepolitik og skatteøkonomiske forhold.