Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 263
Offentligt
2415012_0001.png
UKS Side 1822
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Prioritet:
Marianne Ruager Petersen
Winnie Jensen; Jens Sørensen; Jan Topp Rasmussen; Jim Sørensen
Jonatan Schloss
Møde kl. 12.30 vedr. udbytteskat.
16. september 2015 08:58:55
Høj
Kære alle
For en sikkerheds skyld vil jeg henlede jeres opmærksomhed på nedenstående dagsorden til
mødet vedr. udbytteskat kl. 12.30.
Dagsordnen fremgår også af mødeindkaldelsen.
AGENDA FOR MØDET
1. Klarlæggelse af de enkelte direktørområders rolle i forbindelse med den løbende
administration af udbytteskat. I må meget gerne udarbejde en oversigt indeholdende
arbejdsopgaver fordelt på direktørområder
2. Er nævnte roller blevet ændret i perioden 2010-2015
3. Foreligger der en samlet risikovurdering af udbytteområdet
4. Hvem varetager den løbende overvågning af setup´et for UDBYTTESKAT (Processer,
rutiner , forretningsgange, overvågende kontroller, kontroller indbyttet i
forretningsgangene)
5. Hvordan er kontrollerne fordelt på de enkelte direktørområder
6. Hvem har besluttet den nuværende ansvarsplacering på udbytteområdet
7. Eventuelt
U
Hilsen Marianne
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0002.png
UKS Side 1823
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Jonatan Schloss
Richard Madsbjerg Hanlov
Manuelle processer - fortrolig
17. september 2015 09:21:43
Kære R.
Jeg tænker en del over, hvordan vi får styr på processerne i KS og Betalingscenteret. Taler
også meget med Jesper om det.
Som jeg ser det har SKAT formentligt ikke i nyere tid systematisk gennemgået
processerne. Altså om de er lovlige, sikre, effektive og kundevenlige. Jeg tænker her
primært på de manuelle processer.
Jeg vurderer, vi skal have et kontor / en taskforce på ca. 20 mand i 2 år til at gennemgå
hele butikken med de 4 briller på.
Som du ved, har jeg bedt Jesper om en opmanding / budget til det. Han prøver også men
frygter, at finansen afviser det meste.
Så har jeg sagt, at en nødløsning kunne være at flytte Majken og hendes kontor over til
dig og sætte dem til at gennemgå hele butikken jf ovenfor.
Hvis Karsten får talt Jesper væk fra det, så er vi tilbage til, at vi selv skal løse opgaven
indenfor KS rammer.
Og vi skal løse opgaven! Efter GPS er det 100 % dig og mig, der står for skud næste gang
et eller andet går galt ude i driften, hvis der ikke er en god proces beskrevet.
Skal vi selv løse opgaven, tænker jeg noget i retning af du selv fjerne ca 10 stillinger fra
Rasmus, Lars, Dorte og Anne-Dorthe. Altså nedgraderer ikke-procesejer opgaverne. Og så
beder vi hver driftsunderdirektør inkl betaling at aflevere deres bedste mand, dvs en
taskforce på 10+7 mand, der er på gennemgangsopgaven de næste 2 år.
Vil du overveje de forskellige modeller og hvordan vi kommer videre her fra?
Med venlig hilsen
Jonatan Schloss
   Kundeservice
Direktør
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail:
[email protected]
Telefon:
(+45) 30743240
Mine mails er kortfattede, vil hellere tale, når der er brug for dialog.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0003.png
UKS Side 1824
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Kurt Wagner
Jonatan Schloss; Jens Sørensen; Jim Sørensen; Jan Topp Rasmussen
Jørn Haagensen
Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
17. september 2015 11:54:25
Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3).docx
Kære direktører
Tak for mødedeltagelse i går. Som aftalt har jeg udarbejdet et kortfattet skriv indeholdende de
forhold vi berørte på mødet i går.
I må meget grene melde tilbage, om I kan tilslutte jer indholdet.
Hilsen
Kurt
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0004.png
UKS Side 1825
1.
Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen
Den nuværende ansvarsfordeling på udbytteområdet blev implementeret i forbindelse med
organisationsændringen pr. 1. april 2013.
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende udbytteskat samt
refusion heraf forankret ved følgende direktørområder:
•
•
•
•
Kundeservice
Inddrivelse
Indsats
IT
Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række delprocesser,
der er forankret ved de involverede direktørområder.
Vurdering af kontroller samt kontrolniveau
Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar)
Direktørområdet Kundeservice
varetager den løbende administration af systemerne vedrørende
angivelse af udbytte, indberetning af udbytte samt refusion af udbytteskat. Kundeservice varetager
ansvaret for afstemning mellem angivelse og indberetning samt ansvaret for afstemning mellem
indeholdt udbytteskat og den efterfølgende bogføring.
Direktørområdet Inddrivelse
varetager den løbende udbetaling af udbytteskatterefusion.
Processen omfatter udbetaling af ansøgt udbytteskatterefusion fra aktieejere, der er omfattet af
udenlandsk skattepligt. Processen omfatter i det væsentligste følgende elementer:
•
•
•
•
Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagt påkrævede dokumenter
Kontrollere, at anmodningen er bilagt relevante dokumenter
Efterregning af det anmodede beløb for udbytteskatterefusion
Udbetaling af udbytteskatterefusion
Direktørområdet Indsats
gennemfører løbende projekter med henblik på at reducere ”skattegabet”.
For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats ikke gennemført indsatsprojekter rettet
mod refusion af udbytteskat (Se afsnit xx, henvisning til afsnittet vedr. 1. forsvarslinie).
U
KS
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnet fordeling af
arbejdsopgaver på de enkelte direktørområder. Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev
der ikke gennemført en vurdering af kontrollerne i forbindelse med udbytteadministrationen. Der blev
således ikke aktivt taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet, herunder en opdeling af
kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller af overvågende karakter. Som en følge
heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på de involverede
direktørområder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1826
Direktørområdet IT
initierer løbende ændringer af IT-understøtningen i henhold til ændringsønsker
fra de enkelte procesejere.
Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning herunder
vurdering af det etablerede kontrolniveau
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af udbytteområdet på
tværs af de involverede direktørområder. Det er dog overfor Intern Revision anført, at det ved
organisationsændringen i april 2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice skulle varetage
det samlede procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af processen, der er forankret ved
Kundeservice. Reelt har procesejerskabet dog været forankret ved samtlige 4 direktørområder i
perioden efter organisationsændringen.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har tillige medført,
at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har kunnet udgøre en platform for
løbende velbegrundede ændringer af processen for udbytteskat.
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke er
ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den samlede udbytteproces. De
enkelte involverede direktørområder vil ud over at være ansvarlige for en løbende vurdering og
efterfølgende forbedring af den del af processen, der er forankret ved det pågældende
direktørområde ligeledes være ansvarlig for en samlet og effektiv udbytteproces.
Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat implementeret på
udbytteområdet:
Afstemning mellem angivelse og indberetning
Afstemning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring
Bilagskontrol i forbindelse med udbetalingen af refusionsbeløb
Løbende regnskabsgodkendelser
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0006.png
UKS Side 1827
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Kent D Sørensen
Jonatan Schloss
Susanne Thorhauge; Richard Madsbjerg Hanlov; Jan Muff Hansen; Lars Tjærby Rasmussen
VS: Fortroligt
17. september 2015 13:19:57
Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3).docx
image001.jpg
En enkelt bemærkning mere:
Det fremgår af papiret
Det er dog overfor Intern Revision anført, at det ved organisationsændringen i april
2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice skulle varetage det samlede
procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af processen, der er forankret ved
Kundeservice. Reelt har procesejerskabet dog været forankret ved samtlige 4
direktørområder i perioden efter organisationsændringen.
Opgavebeskrivelsen er dog ret klar:
Afdelingen Betaling og Inddrivelse varetager ejerskabet for alle ydelser og processer indenfor Inddrivelse.
Afdelingen varetager desuden den tværgående koordinering for hele produktionsområdet og bidrager til
analyse, planlægning og styring af området.
I opgavevaretagelsen indgår blandt andet fordringshaverhåndtering, bidrag til lovgivningsprocesser, forretnings-
og procesudvikling, bestilling af systemændringer, ministerbetjening, direktionsbetjening samt betjening af
intern revision og Rigsrevisionen.
Mvh Kent
Fra:
Jan Muff Hansen
Sendt:
17. september 2015 13:17
Til:
Jonatan Schloss; Susanne Thorhauge; Kent D Sørensen; Richard Madsbjerg Hanlov
Emne:
SV: Fortroligt
Hermed nogle kommentarer i vedhæftede. Susanne har godkendt.
Med venlig hilsen
Jan Muff Hansen
   Udvikling
Selskaber og digitalisering
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail:
[email protected]
Telefon: (+45) 72 38 84 85
Fra:
Jonatan Schloss
Sendt:
17. september 2015 12:20
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0007.png
UKS Side 1828
Til:
Susanne Thorhauge; Jan Muff Hansen; Kent D Sørensen; Richard Madsbjerg Hanlov
Emne:
Fortroligt
Haster - er det korrekt?
Vedhæftede beskrivelse
Med venlig hilsen
Jonatan Schloss
   Kundeservice
Direktør
Østbanegade 123, 2100 København Ø
Mine mails er kortfattede, vil hellere tale, når der er brug for dialog.
Start på videresendt besked:
Fra:
Kurt Wagner <[email protected]>
Dato:
17. september 2015 kl. 11.54.24 CEST
Til:
Jonatan Schloss <[email protected]>, Jens Sørensen
<[email protected]>, Jim Sørensen <[email protected]>, Jan Topp
Rasmussen <[email protected]>
Cc:
Jørn Haagensen <[email protected]>
Emne: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
Kære direktører
Tak for mødedeltagelse i går. Som aftalt har jeg udarbejdet et kortfattet skriv
indeholdende de forhold vi berørte på mødet i går.
I må meget grene melde tilbage, om I kan tilslutte jer indholdet.
Hilsen
Kurt
U
KS
E-mail:
[email protected]
Telefon:
(+45) 30743240
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0008.png
UKS Side 1829
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Jonatan Schloss
Kurt Wagner
Jørn Haagensen; Jens Sørensen; Jim Sørensen; Jan Topp Rasmussen
SV: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
17. september 2015 15:04:00
image001.png
image002.gif
image003.gif
Procesejeruddannelsen 2010.pdf
Kære Kurt.
Jeg har tilladt mig at konsultere to af mine erfarne folk, som har været med hele vejen (og
længere til!).
I forhold til Kundeservices opgaver vedr. udbytteskatsrefusion har jeg derfor følgende
kommentarer til det fremsendte:
•
KS havde ansvaret for udbytteattestindbereretning i 3 S, men KS havde ikke ansvar for
sagsbehandlingen vedr. udbytteskatterefusion. KS havde ansvaret for de processer, der
skal muliggøre afstemning, men KS havde ikke ansvar for selve afstemningen. Jeg
vedhæfter en slide fra procesejeruddannelsen i 2010 som illustration af den hidtidige
definition af procesejerrollen. GPS er ved at ændre denne definition.
Mht. gennemførte kontroller, så blev der gennemført afstemning mellem angivelse og
indberetning for unoterede aktier pr. 1. januar 2014. Afstemning mellem registrering af
udbytteskat og efterfølgende bogføring blev ikke gennemført. En afstemningsrapport
kunne ikke bestilles hos CSC pga. Økonomis afslag på bevilling til dette ønske.
Mht. overvågning af den samlede proces fremgår det af den gældende
opgavebeskrivelse jf. intranettet (http://info.ccta.dk/getFile.aspx?Id=127114)
•
•
Med venlig hilsen
Jonatan Schloss
U
o
”Afdelingen Betaling og Inddrivelse varetager ejerskabet for alle ydelser og processer indenfor
Inddrivelse.
o
Afdelingen varetager desuden den tværgående koordinering for hele produktionsområdet og
bidrager til analyse, planlægning og styring af området.
o
I opgavevaretagelsen indgår blandt andet fordringshaverhåndtering, bidrag til
lovgivningsprocesser, forretnings-og procesudvikling, bestilling af systemændringer,
ministerbetjening, direktionsbetjening samt betjening af intern revision og Rigsrevisionen.”
Med ”Inddrivelse” ovenfor er ment forretningsområdet Inddrivelse, hvorunder
betalingsopgaverne ligger. Så jeg er usikker på, hvorfra det kommer, at
”det ved
organisationsændringen i april 2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice
skulle varetage det samlede procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af
processen, der er forankret ved Kundeservice.”.
Det kan sagtens være sandt, at
nogen har sagt det, men mine folk kan ikke genkende opfattelsen eller finde papirer,
der bekræfter det.
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0009.png
UKS Side 1830
   Kundeservice
Direktør
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail:
[email protected]
Telefon: (+45) 30743240
Fra:
Kurt Wagner
Sendt:
17. september 2015 11:54
Til:
Jonatan Schloss; Jens Sørensen; Jim Sørensen; Jan Topp Rasmussen
Cc:
Jørn Haagensen
Emne:
Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
Kære direktører
Tak for mødedeltagelse i går. Som aftalt har jeg udarbejdet et kortfattet skriv indeholdende de
forhold vi berørte på mødet i går.
I må meget grene melde tilbage, om I kan tilslutte jer indholdet.
Hilsen
Kurt
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0010.png
UKS Side 1831
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Jens Sørensen
Winnie Jensen
VS: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
17. september 2015 16:34:00
image001.png
image002.gif
image003.gif
Procesejeruddannelsen 2010.pdf
Kære Winnie
Du skal måske også lige se hvad Jonatal har valgt at videresende, så alle der deltog i mødet i går
er opdateret.
Jeg må erkende, jeg langt fra er enig!
Mvh
Jens
Fra:
Jonatan Schloss
Sendt:
17. september 2015 15:04
Til:
Kurt Wagner
Cc:
Jørn Haagensen; Jens Sørensen; Jim Sørensen; Jan Topp Rasmussen
Emne:
SV: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
Kære Kurt.
Jeg har tilladt mig at konsultere to af mine erfarne folk, som har været med hele vejen (og
længere til!).
I forhold til Kundeservices opgaver vedr. udbytteskatsrefusion har jeg derfor følgende
kommentarer til det fremsendte:
•
KS havde ansvaret for udbytteattestindbereretning i 3 S, men KS havde ikke ansvar for
sagsbehandlingen vedr. udbytteskatterefusion. KS havde ansvaret for de processer, der
skal muliggøre afstemning, men KS havde ikke ansvar for selve afstemningen. Jeg
vedhæfter en slide fra procesejeruddannelsen i 2010 som illustration af den hidtidige
definition af procesejerrollen. GPS er ved at ændre denne definition.
Mht. gennemførte kontroller, så blev der gennemført afstemning mellem angivelse og
indberetning for unoterede aktier pr. 1. januar 2014. Afstemning mellem registrering af
udbytteskat og efterfølgende bogføring blev ikke gennemført. En afstemningsrapport
kunne ikke bestilles hos CSC pga. Økonomis afslag på bevilling til dette ønske.
Mht. overvågning af den samlede proces fremgår det af den gældende
opgavebeskrivelse jf. intranettet (http://info.ccta.dk/getFile.aspx?Id=127114)
•
•
U
o
”Afdelingen Betaling og Inddrivelse varetager ejerskabet for alle ydelser og processer indenfor
Inddrivelse.
o
Afdelingen varetager desuden den tværgående koordinering for hele produktionsområdet og
bidrager til analyse, planlægning og styring af området.
o
I opgavevaretagelsen indgår blandt andet fordringshaverhåndtering, bidrag til
lovgivningsprocesser, forretnings-og procesudvikling, bestilling af systemændringer,
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0011.png
UKS Side 1832
ministerbetjening, direktionsbetjening samt betjening af intern revision og Rigsrevisionen.”
Med ”Inddrivelse” ovenfor er ment forretningsområdet Inddrivelse, hvorunder
betalingsopgaverne ligger. Så jeg er usikker på, hvorfra det kommer, at
”det ved
organisationsændringen i april 2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice
skulle varetage det samlede procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af
processen, der er forankret ved Kundeservice.”.
Det kan sagtens være sandt, at
nogen har sagt det, men mine folk kan ikke genkende opfattelsen eller finde papirer,
der bekræfter det.
Med venlig hilsen
Jonatan Schloss
   Kundeservice
Direktør
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail:
[email protected]
Telefon: (+45) 30743240
Fra:
Kurt Wagner
Sendt:
17. september 2015 11:54
Til:
Jonatan Schloss; Jens Sørensen; Jim Sørensen; Jan Topp Rasmussen
Cc:
Jørn Haagensen
Emne:
Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
Kære direktører
Tak for mødedeltagelse i går. Som aftalt har jeg udarbejdet et kortfattet skriv indeholdende de
forhold vi berørte på mødet i går.
I må meget grene melde tilbage, om I kan tilslutte jer indholdet.
Hilsen
Kurt
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0012.png
UKS Side 1833
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Jens Sørensen
Kurt Wagner; Jonatan Schloss; Jim Sørensen; Jan Topp Rasmussen
Jørn Haagensen
SV: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
17. september 2015 17:42:01
Kære Kurt
Jeg har bemærkninger til følgende passus:
- Der blev således ikke
aktivt taget stilling til kontrolniveauet
på udbytteområdet, herunder
en
opdeling af kontrollerne i de enkelte forretningsgange
samt
kontroller af overvågende
karakter.
Som en følge heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af
kontroller på de involverede direktørområder.
Organisationsændringen havde ikke til formål at tage aktiv stilling til disse områder.
Mvh
Jens Sørensen
Fra:
Kurt Wagner
Sendt:
17. september 2015 11:54
Til:
Jonatan Schloss; Jens Sørensen; Jim Sørensen; Jan Topp Rasmussen
Cc:
Jørn Haagensen
Emne:
Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
Kære direktører
Tak for mødedeltagelse i går. Som aftalt har jeg udarbejdet et kortfattet skriv indeholdende de
forhold vi berørte på mødet i går.
I må meget grene melde tilbage, om I kan tilslutte jer indholdet.
Hilsen
Kurt
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0013.png
UKS Side 1834
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Jim Sørensen
Jens Sørensen; Jonatan Schloss; Jan Topp Rasmussen; Winnie Jensen
Forslag VS: SIRs notat - Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen - bemærkninger
17. september 2015 18:37:48
Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen_5.docx
Forslag til samlet tilbagemelding til revisionen, da det ellers efter min mening kan mistolkes.
Vigtigt at selvom det ikke er detailbeskrevet, så følger det jo hovedsporet i SKAT, hvor der er
forskellige kontrolhandlinger.
Vh Jim
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0014.png
UKS Side 1835
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Jonatan Schloss
Jim Sørensen
Jens Sørensen; Jan Topp Rasmussen; Winnie Jensen
Re: Forslag VS: SIRs notat - Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen - bemærkninger
17. september 2015 19:42:14
Jeg har svært ved at se, det er så simpelt.
KS Afregning er og var procesejer fsva hovedprocessen afregning. Men samtidig varetog
og varetager afdelingen Betaling og Inddrivelse ejerskabet for alle ydelser og processer
indenfor forretningsområdet Inddrivelse.
Det kan jeg kun læse som krydsende ansvarsområder og vel den egentlige grund til at der
har været en fælles arbejdsgruppe igennem alle årene. Og vel også kimen til at der ikke i
tide er gået i dybden med det her. Fælles ansvar er ingens ansvar og alt det.
Med venlig hilsen
Jonatan Schloss
   Kundeservice
Direktør
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail:
[email protected]
Telefon:
(+45) 30743240
Mine mails er kortfattede, vil hellere tale, når der er brug for dialog.
Den 17. sep. 2015 kl. 18.37 skrev Jim Sørensen <[email protected]>:
Forslag til samlet tilbagemelding til revisionen, da det ellers efter min mening kan
mistolkes.
Vigtigt at selvom det ikke er detailbeskrevet, så følger det jo hovedsporet i SKAT,
hvor der er forskellige kontrolhandlinger.
Vh Jim
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1836
<Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen_5.docx>
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0016.png
UKS Side 1837
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Jens Sørensen
"[email protected]"
VS: SIRs notat - Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen - bemærkninger
23. september 2015 21:11:30
Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen_7.docx
image002.jpg
Fra:
Jim Sørensen
Sendt:
18. september 2015 13:00
Til:
Kurt Wagner
Cc:
Jan Topp Rasmussen; Jens Sørensen; Winnie Jensen; Jonatan Schloss
Emne:
VS: SIRs notat - Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen - bemærkninger
Kære Kurt
Her er som aftalt en samlet tilbagemelding.
Hvis det pt. er behov for mere vedrørende ansvaret for processer, så anbefaler vi at SIR tager
udgangspunkt i de udmeldinger, der gennem årene er sket på SKATS intranet – der findes
materiale fra organisationsændringen i 2009, i 2010 og 2013.
Med venlig hilsen
Jim Sørensen
   Direktion
Direktør for Indsats
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail:
[email protected]
Telefon: (+45) 72 37 00 55
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0017.png
UKS Side 1838
1.
Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen
Den nuværende ansvarsfordeling på udbytteområdet blev implementeret i forbindelse med organi-
sationsændringen pr. 1. april 2013.
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende udbytteskat samt
refusion heraf forankret ved følgende direktørområder:
Kundeservice
Inddrivelse
Indsats
IT
Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række delprocesser,
der er forankret ved de involverede direktørområder.
Vurdering af kontroller samt kontrolniveau
SKATs kontrol af udbytteskatten følger dog hovedsporet i SKAT for kontrol med de forskellige plig-
ter og er overordnet set fordelt således:
Tabel 1. Fordeling af kontroller med udbytte.
Kontrol
Forretningsområde
Bogholderikontroller
Procesejer
Skattegab
Inddrivelse
U
KS
Kundeservice
Indsats
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnet fordeling af ar-
bejdsopgaver på de enkelte direktørområder. Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev
der ikke gennemført en vurdering af kontrollerne i forbindelse med udbytteadministrationen.
Der
blev således ikke
aktivt taget stilling til kontrolniveauet
på udbytteområdet, herunder en
opdeling af
kontrollerne i de enkelte forretningsgange
samt
kontroller af overvågende karakter.
Som en følge
heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på de involverede direktørom-
råder. Organisationsændringen havde ikke til formål at tage aktiv stilling til disse områder.
Bemærkning
Opgaven omfatter gennemførelsen af kontroller ifb. med betalings- og regnskabsopga-
verne
–
herunder afstemninger, kontrol af udbetalingsgrundlag mv.
Procesejeropgaven er bl.a. beskrevet i ydelseskortet angivelser.
De skattegabsrettede indsatsaktiviteter tilrettelægges med fokus på at opnå størst
mulig effekt på skattegabet. Det betyder, at indsatsen har fokus på sikre korrekt angi-
velse og påligning af skatter og afgifter, samt at påvirke borgernes og virksomheder-
nes adfærd i retning af større efterrettelighed.
Der blev således ikke aktivt taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet, herunder en opdeling
af kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller af overvågende karakter. Som en følge
heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på de involverede direktørom-
råder.
Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar)
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0018.png
UKS Side 1839
Direktørområdet Kundeservice
er procesejer og vvaretager
den løbende administration af syste-
merne vedrørende angivelse af udbytte, indberetning af udbytte samt refusion af udbytteskat. Kun-
deservice varetager ansvaret for afstemning mellem angivelse og indberetning samt ansvaret for
afstemning mellem indeholdt udbytteskat og den efterfølgende bogføring.
Direktørområdet Inddrivelse
varetager den løbende udbetaling af udbytteskatterefusion. Proces-
sen omfatter udbetaling af ansøgt udbytteskatterefusion fra aktieejere, der er omfattet af udenlandsk
skattepligt. Processen omfatter i det væsentligste følgende elementer:
Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagt påkrævede dokumenter
Kontrollere, at anmodningen er bilagt relevante dokumenter
Efterregning af det anmodede beløb for udbytteskatterefusion
Udbetaling af udbytteskatterefusion
Direktørområdet Indsats
gennemfører løbende projekter
med henblik på at reducere ”skattegabet”.
For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats ikke gennemført indsatsprojekter rettet
mod refusion af udbytteskat (Se afsnit xx, henvisning til afsnittet vedr. 1. forsvarslinie).
Direktørområdet IT
initierer løbende ændringer af IT-understøtningen i henhold til ændringsønsker
fra de enkelte procesejere.
Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning herunder vur-
dering af det etablerede kontrolniveau
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af udbytteområdet på
tværs af de involverede direktørområder.
Det er dog overfor Intern Revision anført, at det ved orga-
nisationsændringen i april 2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice skulle varetage det
samlede procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af processen, der er forankret ved Kun-
deservice. Reelt har procesejerskabet dog været forankret ved samtlige 4 direktørområder i perioden
efter organisationsændringen.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har tillige medført,
at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har kunnet udgøre en platform for
løbende velbegrundede ændringer af processen for udbytteskat.
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke er ensbety-
dende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den samlede udbytteproces. De enkelte
involverede direktørområder vil ud over at være ansvarlige for en løbende vurdering og efterfølgende
forbedring af den del af processen, der er forankret ved det pågældende direktørområde ligeledes
være ansvarlig for en samlet og effektiv udbytteproces.
Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat implementeret på
udbytteområdet:
Afstemning mellem angivelse og indberetning
Afstemning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring
Bilagskontrol i forbindelse med udbetalingen af refusionsbeløb
Løbende regnskabsgodkendelser
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0019.png
UKS Side 1840
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0020.png
UKS Side 1841
Skatteministeriet
Forelæggelse for skatteministeren
Besvarelse på SKATs early warning om aktielån
Journal nr.: 15-2051530
Frist
departementschef
23. september 2015
Sagens karakter
Lagt I
kopi
til
181 Afdelingschef JAK
Kontorchef
181 Chefrådgiver IN, PUP
Særlig rådgiver
Godkendelse
Presse
Frist
ekstern
25. september 2015
Presse er orienteret - potentielt negaUv
Bemærkninger
I henhold
ci1
den fastlagte procedure skal Departementet vurdere den fremsendte early waming og give en tilba-
gemelcling
ci1
SKAT. Departementets vurdering er vedlagt.
Det fremgår af vurderingen, at reglerne for den skattemæssige behandling af akticlån er tilstrækkeligt klare og
velbegrundede. Herudover fremgår det, at Departement vil analysere de gældende regler for beskatning af udbyt-
te med henblik
på
at sikre, at udbyttebeskatningsreglerne er tilstrækkeligt robuste.
Skatteministeriets konklusioner
i
forhold
til
den fremsendte early waming kommer
til
at fremgå af pjecen om en
samlet plan for SKAT mod 2025. Samtidig hermed vil Skatteministeriets besvarelse af SKA.Ts early warning blive
offentliggjort
i
sin helhed.
Indstilling
U
KS
/<>i•[
(
SKAT Jura har sendt en early waming om aktiel~n
ci1
Departementet den 7. juli 2015.
Du godkender besvarelsen og denne oversendes efterfolgende
til
SKAT.
Sagsbehandler: Pernille Tonnesen Toop og Mogens Jonas Rasander
Godkendt
Lioe Bo
N'elseo
//:,
f?(!
\
f
1yq-rr
~dJk
CM
/ ~
dJ
,.
; ~tvtktl~
&oJ
ov
~~{Jlw
1
ul~
~ ~
1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0021.png
UKS Side 1842
;
(SI?)
Skatteministeriet
Notat
23. september 2015
J.nr. 15-2051530
Selskab, Aktionær
og
Erhverv
PTT, MJR
Svar på early warning
i
forbindelse med aktielån
Sag
Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra SKAT Jura
vedrørende akticlån og godskriYning af udbytteskat, der baserer sig
på
en carly
warning, som Skat Jura modtog den 27. marts 2015 om emnet fra SKAT Store
Selskaber.
Defle notat rcdegorfor dm skaflemæssige beha11dli11g af 11db.Jfle og 11di?) t1ekompe11satio11 i for•
bi11delse med aktielå11. ]11dled11i11gwist skitseres kort de lo ear/;i wami11gs
10m
erJremswdt.
Herefter ge1111emgås, ln1 derfors/as ved el aktielå11 og dm skattemæssige beha11dli11g af 11dl!Jt1e
ad
og 11dl!Jtteko11,pe11salio11 i e11 aktiel,insaftale mellem långiver og låntager. Aftl11!11i11gs11isl
1
1
,mlms
de problemer ogforslag, som erpræse11/erel i de to earfy wami11gs frcmsmdt
ef
he11holdsJ11s
SKAT Store Selskaber og SJG4.T
}llra.
1
Problemstilling
Early warning af 27. marts 2015
til
SKAT fra SKAT Store Selskaber
SKAT Store Selskabers carly warning indledes med en beskrivelse af, at V ærdipa-
pirccntralen A/ S (VP) foretager indberetninger
til
SKAT om ejere af aktier, be-
holdning af aktier, udbytte af aktier og indeholdt udbytteskat. Det anføres, at VP
som udgangspunkt registrerer den juridiske ejer. V cd akriclån registreres låntager
som ejer, hvorved udlåner ikke længere er registreret som ejer. Der foretages ikke
registrering af aktielan.
Herefter anføres det, at der ved aktielån skattemæssigt skal henses
til,
hvem der er
retmæssig ejer/ beneficial owner, jf. SKM2010.266.SR. Af afgorelsen fremgår det,
at en aftale om L.\n af aktier ikke skatteretligt kan kvalificeres som afståelse. En
långiver anses skattemæssigt for retmæssig ejer af aktierne. Udbytte, der udloddes
i
låneperioden, anses for at tilkomme långiver, og långiver skal derfor beskattes
heraf.
Herefter beskrives to eksempler, hvor en bank er henholdsvis !antager og långiver.
Eksm,pel- ba11k lå11tager
Banken modtager udbytte af aktierne og betaler en kompensation
til
långiver.
Herudover modtager banken et fee for handelen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0022.png
UKS Side 1843
I eksemplet anføres det, at banken ikke skattemæssigt er skattepligtig af det mod-
tagne udbytte, idet banken ikke er retmæssig ejer. Herudover er det anført, at ban-
ken har fradragsret for den afholdte udbyttekompensntion, medens banken er
skattepligtig af det modtagne fce.
Endelig anfores det, at den indeholdte udbytteskat indgår i den beregnede sel-
skabsskat.
Eksempel
-
ba11k
lci11gi11er
Banken modtager ikke udbytte af aktierne, men modtager derimod udbyttekom-
pensation fra låntager. Banken modtager ogsa et fee for handlen.
Det anføres, at banken er skattepligtig af udbyttet, da banken anses som retmæssig
ejer. Dette gælder, selvom banken ikke har modtaget udbyttet. Derudover anfores
det, at banken også er skattepligtig af den modtagne udbyttekompensation og det
modtagne fce.
Endelig anfores det, at den indeholdte udbytteskat indgår i den beregnede sel-
skabsskat, samt at banken er skattepligtig af såvel udbytte som udbyttekompensa-
tion, hvorved der i princippet betales skat af samme belob to gange.
SKAT Store Selskaber angiver følgende problemstilling:
Den foreliggende praksis for akticlån medfører, at der er fradrag for udbyttekom-
pensation ved lån af aktier, selvom modtaget udbytte ikke er skattepligtigt. Om•
vendt sker der beskatning af udbytte, som ikke modtages, hvilket
i
princippet gi-
ver en symmetrisk beskatning.
Derimod er der ikke overensstemmelse
i
forhold
til
de "automatisk" indberettede
oplysninger
til
SKAT, idet en lan tager indberettes som ejer og modtager af udbyt-
te og er ikke skattepligtig heraf, ligesom en langi,rer ikke indberettes som ejer og
ikke modtager udbyttet, men er skattepligtig af dette.
Konsekvensen er ifølge SKAT Store Selskaber, at SKAT ikke kan stole pa de ind-
berettede oplysninger, og at SKAT ikke modtager oplysninger om aktielån.
Efter SKAT Store Selskabers opfattelse er der stor risiko for fejl, idet skatteyder
fejlagtigt beskattes af udbytte og omvendt ikke beskattes af udbytte. Dermed kan
der opstå situationer med ~eltbeskatning og dobbelt ikke beskatning.
-
==
--
Det anføres desuden, at nar SKA Ts oplysninger ikke er valide, kræver det at
SKAT foretager manuel kontrol. Særligt hvor låntager er en udenlandsk skatte-
yder, vil der være en væsentlig risiko for, at udbytteskatten bliver tilbagebetalt
uden at SKAT opdager, at der er tale om aktieudlån. Det vil kræve manuelle kon-
troller og yderligere oplysninger.
U
KS
Side
2
af
11
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0023.png
UKS Side 1844
Efter SKAT Store selskabers opfattelse fortolker andre lande beneficial owner
således, at denne er den faktiske modtager af udbyttet i sædvanlige, forretnings-
mæssigt begrundede låneforhold.
SKAT Store Selskabers foreslår at en mulig losning kunne være, at man skatte-
mæssigt vælger at folge registreringsforholdet og dermed pengestrommen, hvoref-
ter !antager vil blive anset for skattemæssig ejer. Det skyldes, at det er en svær
opga,•e for de indberetningspligtige, hvis disse skal foretage en vurdering af den
retmæssige ejer.
Early warning af 7. juli 2015
til
Skatteministeriet fra Skat Jura
SK.AT Juras early warning tager som udgangspunkt afsæt i carly warningen fra
SKAT Store Selskaber.
I SKAT Juras early warning fremfores indledningsvist, at lan tager registreres civil-
retligt som ejer af de lånte aktier, men at aktierne i overensstemmelse med TfS
1999.408 ikke anses for afstået. Skattemæssigt anses långi,,er således fortsat for
ejer af de udlånte aktier. I SIZ!vl 2010.266.SR tilsluttede Skatterådet sig SK.A Ts
indstilling om, at det er långiver, der er beneficial owner efter de indgåede dob-
beltbeskatningsaftaler af udbytte pa de lånte aktier, når disse ikke er videresolgt af
lan tager.
Skat Jura angiver i deres early warning, at det er blevet fremfort, at den skattemæs-
sige behandling af akticlån i Danmark afviger fra den skattemæssige behandling af
aktielån i resten af verden. Denne forskel giver anledning
til
problemer, nnr dan-
ske långivere eller laotagere skal indgå aftaler om aktielån med udenlandske långi-
vere eller låntagere.
Det refereres endvidere, at det er ,,urderingen, at der er pengeinstitutter, som hid-
til skattemæssigt har behandlet aktielån på en måde, som ikke er i overensstem-
melse med S.KM2010.266.SR.
Herefter opridser SKAT Jura sin opfattelse af den danske udlanspraksis via to
eksempler, hvor en bank er henholdsvis långiver og låntager.
Eksempel- bank /J11gi11er
Hvis banken låner danske aktier til en udenlandsk låntager, og låntager modtager
udbytte på aktierne i udlånsperioden, er banken skattepligtig af udbyttet, fordi
banken skattemæssigt er ejer af aktierne og ogs:i beneficial owner af udbyttet, jf.
SKM2010.266.SR.
Det er SKAT Juras opfattelse, at der ikke i praksis er taget stilling
til,
om banken
også er beneficial owner af udbyttet, hvis låntager har videresolgt de lånte aktier.
U
KS
I
l
Side 3 af 11
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0024.png
UKS Side 1845
Hvis banken er beneficial owner af udbyttet, kan banken medtage den indeholdte
udbytteskat som forudbetalt selskabsskat i sin selvangivelse, hvorved banken god-
skrives den indeholdte udbytteskat.
SKAT Jura henviser til, at det efter skattereglerne er således, at det udbetalende
selskab skal indeholde udbytteskat på
22
pct. af udbytte, der udloddes til et dansk
selskab, mens der normalt indeholdes 27 pct. i andre tilfælde, herunder til uden-
landske aktionærer. Hverken banken eller SKAT ved, hvor meget der er indeholdt
i udbytteskat på de udlånte aktier. VP ved, lwad der er indeholdt af udbytte på de
forskellige aktieposter i selskabet, men VP kan ikke identificere, hvilken eller hvil-
ke aktieposter, der er identisk med den udlånte aktiepost.
Ifølge SKAT Jura kan banken ikke indgå en aftale med !antager om at oplyse, om
låntager har solgt aktierne, fordi låntager af forretningsmæssige hensyn vil nægte
dette.
Det er SKAT Juras opfattelse, at også den civilretlige ejer af aktierne - lwad enten
det er en dansk eller en udenlandsk ejer - vil medtage den indeholdte udbytteskat
som forudbetalt selskabsskat i sin selvangivelse eller tilbagesoge den.
Herved godskrives den
k,.m
en gang indeholdte udbytteskat helt eller delvis to
gange uden at SI(AT har mulighed for at opdage det.
Eksempel- bt111k /å11tager
SI(AT Jura angiver indledningsvist, at der ifølge praksis er en formodning for, at
udbyttekompensation betalt til långiver er en fradragsberettiget driftsomkostning
for næringsdrivende med aktier, jf.
SK1v12002.402.LR.,
hvilket umiddelbart bety+
der, at en bank, der er næringsdrivende med aktier, og ikke har videresolgt de Hinte
aktier på udbyttetidspunktet, har fradrag for betaling af udbyttekompensation
til
langiver, selvom banken ikke er skattepligtig af det modtagne udbytte.
SI(AT Jura henviser
til,
at uanset om banken har fradrag for betaling af udbytte-
kompensation
til
långiver, bliver banken ikke godskrevet den indeholdte udbytte-
skat af udbytte på de lånte aktier, da banken ikke er beneficial owner af udbytte på
de lånte aktier
Skafle1J1æssigt farkerte i11dberet11i11ger
VP indberetter
til
SKAT, at låntager er ejer af de lånte aktier og modtager af ud-
bytte. Indberetningerne
til
SKAT er derfor skattemæssigt forkerte og medfører, at
låntager fejlagtigt beskattes af udbytte på de lånte aktier, hvis laotager civilretligt
ejer de lånte aktier på udbyttetidspunktet. Omvendt beskattes långiver fejlagtigt
ikke af udbytte på de lånte aktier.
På baggrund af ovenstående bor det ifølge SI(AT Jura overvejes at lovgive om
den skattemæssige behandling af aktielån.
U
KS
Side
4
af
11
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0025.png
UKS Side 1846
Gældende ret
Aktielan kan anvendes
til
flere formål. Fx bruges akticlan til spekulation
i
foldende
kurser, herunder ved at låntager ]aner aktier for at sælge aktierne dyrt og genkobe
aktierne billigt, inden de le,•eres tilbage
til
langiver - dette kaldes også for
"shortsd-
li11g
'~
Akticlån kan også anvendes
i
forbindelse med aktieemissioner eller bruges
til
afvikling af handler med aktier, hvorpå der er en lang afviklingstid ved almindelige
kob og salg.
For at der er tale om et aktielan, skal aftalen om overdragelse af aktier forst og
fremmest ha,•e karakter af et lån, herunder at aktierne er m·erfort fra langh•er
til
låntager uden vederlag eller mod andet vederlag end kobesummen for aktierne.
Låntager skal end,•idere være forpligtet
til
at tilbagelevere aktier af samme mængde
og art til lnngiver ved Ianeperiodens udlob. Låntager opnår i låneperioden en ejers
fulde raden over aktierne.
I en aktielånsaftale betaler låntager typisk udbyttekompensation til långi,•er som
godtgørelse for det udbytte, der udloddes pa de lånte aktier i udlanspcrioden (uaf-
hængigt af om låntager ejer aktierne på udlodningstidspunktet eller har videresolgt
aktierne). Låntager betaler også et honorar til långiver for at låne aktierne. Det kan
også forekomme, at det er långiver, der betaler et honorar
til
H
intager.
Aktielånsaftaler udarbejdes på baggrund af rammeaftaler, herunder p:i baggrund af
de danske standardvilkår'
("Sta11dard11i/kår'
eller
"Sta11dard"ilkåre11e")
eller standard~
vilkårene i de internationale aktielåneaftaler ISLA
2
eller OSLA
3•
Dm
skalle111æssig beha11dli11g
af
aktielå11
uden
videresalg til tretffema11d
Den skattemæssige behandling af aktielån har udviklet sig via praksis.
I praksis anses aktielåneaftaler med en løbetid på
i
hvert fald seks måneder skat-
temæssigt som lån af aktier og ikke som en afståelse af aktier4. Efter nyere praksis
er det tilsvarende fastslået, at også aftaler, hvor der ikke på forhånd er aftalt et
udlobstidspunkt for aftalen, men hvor aftalen af både långiver og låntager kan
L1~'11mgsr:1.dct tog
i
TfS l'J'J'J . -!Oll
stilling
111
s t:mdard1-ilk:irc-nc ("Standardnlk:ir" dier "Standanlnlkårcnc") uuarbcjuct af
F'mansr.ldct og Borsma:glc rforl'rungc-n
I
fo:llessbb
mc<l
Kobcnha,·ns Fondsbors.
-nt
:
International Sccunllcs
L(:ndcrs
Assoc,auon. G lnbal Master Sccunt1cs Lmdmg ,\grccmc \'crs1on
Mar
2tMMl
1
1
1\10%-an Stanley & Co. lntenutwnal Lurutc-<l . On:ts1::1s Secunues Lc.-nder·s i\1,'t'Ccmcnt, \ ' crs10n. Dcc<.m bcr 1995.
• Jf_
SK.1112009 (,5
SR og
TIS. \'.l<J'J -108
I.R
U
KS
Der er tale om en genusvare, og der er derfor ikke krav om, at det er præcis de
samme værdipapirer, som tilbageleveres til långiver, så længe det er samme ant'll
værdipapirer fra samme udsteder og med samme rettigheder. .Aktierne
,•il
derfor
også som altovervejende hm•edregel være borsnoterede.
Side
5
al
11
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0026.png
UKS Side 1847
opsiges med
fil
dages varsel, skattemæssigt kvalificeres som lån af aktier og ikke
som en afståelse
5•
I en aktielånsaftale mellem långiver og låntager vil langiver saledes, desuagtet ud-
lånet af aktierne
til
lantager, stadig skattemæssigt være den retmæssige ejer
('bweji-
cial
01v11d')
af aktierne og dermed også af udbyttet.
Långivers status som retmæssig ejer skal ses
i
sammenhæng med, at långiver efter
udlånet fortsat anses som den aktuelle aktionær. Om man er aktuel aktionær beror
pa, om man er aktionær på tidspunktet for deklarering af udbyttet\ altså om man
er aktionær på retserlwervelsestidspunktet.
Deklarering af udbytte vil sædvanligvis ske på selskabets ordinære eller ekstraordi-
nære generalforsamling. Skattemæssigt forstas ved udbytte således alt, hvad der af
et selskab udloddes til aktuelle aktionærer
7•
I overensstemmelse hermed fremgar det af SI.QvI 2010.266.SR, at udbytte på ud-
lånte aktier skal beskattes hos långiver. Er der tale om en udenlandsk långiver, vil
udbytteskatten typisk skulle nedsættes, såfremt der sker udveksling af oplysninger
mellem Danmark og det pågældende land via en dobbeltbeskatningsoverenskomst
eller anden aftale. Den udenlandske långiver vil i så fald være berettiget til at søge
refusion af den m·erskydende indeholdte udbytteskat hos de danske skattemyn~
<ligheder.
Begrebet retmæssig ejer anvendes
i
selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra c, og for-
tolkes
i
overensstemmelse med begrebet beneficial owner
i
OECD's modelover-
enskomst8. Betingelserne for at ,•ære beneficial owner er nærmere beskrevet
i
kommentarerne til artikel 10 om udbytte. Betingelsen om retmæssig ejer vil såle-
des fremgå af dobbeltbeskatningsoverenskomsternes udbytteartikel.
Der er
i
dansk skatteret således ikke hjemmel til, at andre end den part, der efter
dansk ret skattemæssigt anses som modtager af pengene fra et selskab, kan
få
god-
skrevet eller tilbagebetalt kildeskatter på udbytte.
Det er låntager, der modtager udbyttet på aktierne. Låntager vil som regel kom-
pensere långiver for udbyttet via en sakaldt udbyttekompensation. Overføres
bruttoudbyttet fra låntager til långiver som udbyttekompensation, vil udbytte-
kompensationen generelt have en så direkte tilknytning
til
det udloddede udbytte,
s
J f. SKM2011.667.SR
6
1;,
J f.
Dm 1unJ,skc vc1leJnmg
C B., I
Det sk:ittcm:css,1,><: uJbrtt.:b~ ' Kb,
• I kommentarerne 111 OEC Ds moJclovcrcnskomst for Jobbd tbCfik:itnm m·crcnsknrnster er udtrykket "'bcnctic,al O\s·rn:r"
m·crsat til "rctma:ssig c1cr" .
U
KS
Sde6af11
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0027.png
UKS Side 1848
at udbyttekompensationen beskattes som udbytte hos l:ingh•er". Tilsvarende er
låntager ikke skattepligtig af udbrttet, idet låntager de facto blot modtager udbyt-
tet på langivers vegne. Udlodningen af udbyttet har således som udgangspunkt
ingen skattemæssige konsekvenser for låntager.
De11 skalle1JJæssige beha11d/i11g
qf
aktie/ti11 med r
1
ideresalg til tmfjema11d
Vcd låntagers videresalg til tredjemand anses aktierne ikke for afstået af långiver,
for så vidt angar avanceopgørelsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det i
låneaftalen mellem liingi\•er og låntager er aftalt, at lantager skal tilbagelevere akti-
erne, idet der fortsat er tale om et lån. Da aktierne imidlertid er en genus,·are, er
salget så at sige irrelevant for langiver i avancehenseende. Der sker saledes ikke
afståelsesbeskatning af langi,•er.
Med tredjemands erhven·else af aktierne fra låntager bliver tredjemand imidlertid
retmæssig ejer af aktierne og dermed også af udbyttetm Udbyttet beskattes således
.
hos tredjemand. Det er dermed også tredjemand, der er berettiget til at modtage
en e\•entucl refusion af indeholdt udbytteskat.
I de tilfælde hvor lantager fortsat skal kompensere långiver for udbytte, som lån-
tager pga. salget
til
tredjemand ikke har modtaget, kvalificeres udgiften til udbytte-
kompensationen som et tab omfattet af statsskatteloven.
Som folge af at aktierne er solgt af låntager
til
tredjemand, kan långiver ikke læn-
gere anses som aktuel aktionær. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at ud-
byttekompensationen hos langiver beskattes efter statsskatteloven og ikke som
udbytte efter ligningslovens
§
16 A.
Vurdering af de fremsendte early warnings
Det ma indledningsvist slås fast, at den danske skattelovgi,•ning er indrettet på en
sådan måde, at det aldrig på et berettiget grundlag
vil
være muligt for mere end en
part at
f:i
godskrevet eller soge refusion for den samme betalte udbytteskat. Det
skyldes, at det
i
dansk skatteret
udelukkende
er den retmæssige ejer af et udbyttet,
der er berettiget hertil. I henhold
til
intern dansk ret er den retmæssige ejer den
aktuelle aktionær, dvs. aktionæren på tidspunktet for deklarering af udbyttet.
Sager to parter at
få
godskrevet eller søge refusion for den samme udbytteskat,
sker dette således uhjemlet og vil være i direkte strid med lovgivningen.
Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at der må foretages en skarp
sondring mellem
pi
den ene side de gældende beskatningsregler og pa den anden
side kontrollen af, at disse regler overholdes.
' Jf
SKM2!Ml965 SR.
1•1
Jf.
SKI-IWHJ.2f,6SR modl'Xtningsns.
U
KS
Side 7 ar 11
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0028.png
UKS Side 1849
Vurdering af SKAT Store Selskabers early warning.
SK.A T Store Selskaber beskrhrer i indledningen, at ved aktielån registreres låntager
som ejer i VP, og der henvises herefter til SK.112010.266.SR vedrorende begrebet
retmæssig ejer.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at SK.rvI2010.266.SR vedrorer en situation,
hvor lan tager ikke har Yideresolgt de lånte aktier. Det fremgår ikke af SKAT Store
Selskabers early warning, om de beskrevne problemstillinger vedrører situationer
med aktielån, lwor låntager stadig er i besiddelse af de liinte aktier, eller om disse
er solgt
til
tredjemand.
Skatteministeriet lægger i det følgende til grund, at SKAT Store Selskabers early
warning alene omhandler situationer med aktielån, hvor Hintager ikke har ,ridere-
solgt aktierne, jf. henvisningen til SKl\12010.266.SR, samt at der ikke er beskrevet
aktieIanssituationer med videresalg.
I forhold
til
eksemplet med banken som låntager, er det Skatteministeriets opfat-
telse, at når banken ikke har videresolgt de Jante aktier, har banken ikke fradrags-
ret for den betalte udbyttekompensation, og den indeholdte udbytteskat indgår
ikke i bankens beregnede selskabsskat. Som det er beskrevet i afsnittet om gæl-
dende ret, vil udbyttekompensationen generelt have en så direkte tilknytning til
det udloddede udbytte, at udbyttekompensationen beskattes som udbytte hos
långiver. Tilsvarende er låntager ikke skattepligtig af udbyttet, idet ]antager de fac-
to blot modtager udbyttet på långivers vegne. Udlodningen af udbyttet har således
som udgangspunkt ingen skattemæssige konsek-venser for låntager - her banken.
For så vidt angar eksemplet med banken som långiver, er det Skatteministeriets
opfattelse, at når aktierne ikke er videresolgt af tredjemand, er banken ikke både
skattepligtig af det udloddede udbytte og udbyttekompensationen. Banken er ret-
mæssig ejer af udbyttet jf. SIQv[2010.266.SR, og udbyttekompensationen er såle-
des blot en betalingstransaktion, der træder i stedet for udbyttet, som netop er
modtaget af låntager. Der er således ikke tale om, at samme beløb beskattes to
gange.
Af den opsummerende problemstilling fremgår det, at lantagers betaling af udbyt-
tekompensation er fradragsberettiget, selvom det modtagne udbytte ikke er skat•
tepligtigt. Skatteministeriet er som ovenfor nævnt ikke enig heri, idet der i aktie-
lånssituationer uden videresalg er så nær en tilknytning mellem udbyttekompensa-
tionen og det modtagne udbytte, at udbyttekompensationen beskattes som udbyt-
te hos långiver. Låntager har således ikke fradragsret for betalt udbyttekompensa-
tion i disse situationer.
Det nævnes herefter, at SKAT ikke kan stole på de indberettede oplysninger, hvil-
ket giver stor risiko for fejl, som kan afstedkomme dobbeltbeskatning eller doba
helt ikke-beskatning. Der er ikke anført eksempler på tilfælde med dobbcltbeskat-
U
KS
Side 8
af
11
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0029.png
UKS Side 1850
ning eller dobbelt ikke-beskatning, og Skatteministeriet kan derfor ikke forholde
sig konkret hertil.
Endelig nævnes det, at de manglende ,·alide indberetninger
til
SKAT medforer, at
SK.A T skal foretage manuel kontrol.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er tilstrækkelig klarhed over den skat-
temæssige behandling af aktielan. Der er desuden gode grunde til, at den skatte-
mæssige behandling af aktielan er, som den er. Skatteministeriet ser det således
ikke som en brugbar losning at folge SKAT Store Selskabers forslag om at opgive
beneficial owner begrebet til fordel for et registreringsbaseret ejerskab.
Opgives beneficial owner-begrcbet, vil det blive muligt - via aktieudlån - at flytte
ejerskabet til aktierne
i
en ,T
ilkårlig periode henover tidspunktet for deklarering af
udbytte for dcn•ed at fa nedsat eller helt undgå den danske kildeskat på aktier.
Hvis lantager anses for retmæssig ejer i en aktielånskonstruktion, vil udbyttet såle-
des skulle beskattes efter de regler, der gælder for låntager, herunder en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat hvor låntager er
hjemmehorende. Det følger af praksis, bl.a. i S10.(2010.266.SR, at långiver er ret-
mæssig ejer. Beskatningsgrundlaget bevares saledes i disse situationer, og kilde-
skatten på udbytter kan ikke undgas ved at spekulere
i
periodisk at flytte ejerska-
bet.
Begrebet er således essentielt i forhold til de verserende sager i kapitalfondskom-
plekset, og lwis begrebet opgives, vil det
få
betydelige konsek·venser herfor,jf.
1JJere
herom neden.for.
Vurdering af SKAT Juras early warning.
Af SKAT Juras early warning fremgar, at den danske skattemæssige behandling af
akticlån angi,•eligt afviger fra den skattemæssige behandling af aktielån i resten af
verden.
Det må indledningsvist fastslas, at Danmark anvender beneficial owner-begrebet i
overensstemmelse med OECD's modelo,•erenskomst, hvor betingelserne for at
være retmæssig ejer er nærmere beskrevet
i
kommentarerne til artikel 10 om ud-
bytte.
Som det er beskrevet i afsnittet om gældende ret, er der ikke hjemmel
til,
at andre
end den part, der efter dansk ret skattemæssigt anses som modtager af pengene fra
et selskab, det vil sige den part, der er retsmæssig ejer, kan
få
godskrevet eller til-
bagebetalt kildeskatter på udbytte, i det omfang betingelserne herfor i ovrigt er
opfyldt, herunder at skatteyder i medfor af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er
beneficial owner.
U
KS
Side
9
af
11
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0030.png
UKS Side 1851
Beneficial owner-begrebet skal som næ,•nt også ses i relation til kapitalfondssager-
ne, idet en opgivelse af beneficial owner-begrebct kan åbne op for, at udbytter
blot kan fores derhen, lwor skatten er lavest.
At andre lande muligvis anlægger en anderledes fortolkning af beneficial owner-
begrebet
i
relation til parterne i et aktielånsarrangement er saledes uvæsentligt for
dansk skatteret og ses desuden ikke at afhjælpe tvi,•lssporgsmålene vedrorende
ejerskab - snarere tværtimod.
Som svar på SKAT Juras opfattelse af den danske udlånspraksis er det korrekt, at
såfremt banken låner danske aktier til en udenlandsk låntager, og låntager modta-
ger udbytte pa aktierne i udlånsperioden, er banken skattepligtig af udbyttet, jf.
SKM2010.266.SR. Det er tils,•arende Skatteministeriets opfattelse, at det af
SKM2010.266.SR modsætningsvist folger, at i den situation hvor låntager har vi-
deresolgt de pågældende aktier til tredjemand, bliver tredjemand beneficial owner
af udbyttet.
Når banken indgår en aktielansaftale, ma banken sikre, at den opfylder kravene for
at få godskrevet udbyttet herunder ved at anskaffe den nødvendige dokumentati-
on fra låntager i form af udbyttenota eller andet, hvoraf det bl.a. fremgår med
hvilken skattesats, der er indeholdt udb}'tteskat. Sker der videresalg af aktierne fra
låntager til tredjemand, ma banken ikke godskrive udbyttet. Godskrives den in-
deholdte udbytteskat helt eller delvist to gange, er dette i strid med gældende ret.
I o,•erensstemmelse med det anførte i vurderingen af SKAT Store Selskabers early
warning, må det
i
vurderingen af SKAT Juras early waming - i forhold til fradrag
for udbyttekompensation og eksemplet med banken som låntager - tilsvarende
konkluderes, at når banken ikke har videresolgt de lånte aktier, har banken ikke
fradragsret for den betalte udbyttekompensation, og den indeholdte udbytteskat
indgår ikke
i
bankens beregnede selskabsskat.
Som i SKAT Store Selskabers early warning lægges der i SKAT Juras early war-
ning tilsvarende vægt pa, at de manglende valide indberetninger til SKAT medfø-
rer, at SKAT skal foretage manuel kontrol Hertil skal det bemærkes, at det er vig-
tigt at sondre mellem det materielle regelsæt for den skattemæssige behandling af
aktielån og SKATs problemer med at kontrollere, at regelsættet overholdes. Hvis
SKAT har problemer med at kontrollere, at reglerne m•erholdes, er det en pro-
blemstilling, der skal behandles med udgangspunkt
i
indberetningsreglerne og
SKATs kontrolbeføjelser og ikke det materielle regelsæt for den skattemæssige
behandling af aktielan.
Konklusion
I begge early warnings synes et centralt element
i
forhold
til
problemstillingen at
være, at den skattemæssige og civilretlige behandling af aktieL\n er forskellig. Selv-
U
KS
Side
10
af
11
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0031.png
UKS Side 1852
om långiver skattemæssigt er den retmæssige ejer af aktierne, er det låntager der
indberettes til SK.AT som ejer af aktierne.
Aktielånskonstruktionen indebærer dermed en risiko for, at begge parter
i
aftalen
søger refusion for den indeholdte udbytteskat, selvom det alene er den ene part,
der er berettiget hertil.
Den skattemæssige behandling af udbytte i forbindelse med aktielån er tilstrække-
ligt klarlagt via offentliggjort praksis. Praksis efterlader ingen f\•ivl om, hvem der
er den retmæssige ejer af udbyttet, og dermed hvem der er berettiget til eventuel
udbytterefusion.
Pa den baggrund ses der ikke at være behov for.lov \•ningsinitiati,·er, for så vidt
angår indholdet af de gældende beskatningsregler. -;--·ommer, at der er gode
grunde til, at långiver anses for retmæssig ejer
i
aktielånsaftaler, hvor der ikke sker
m
videresalg til tredjemand. Opgives beneficial owner-bcgrebet, vil det blive _ uligt -
via aktieudlan - at spekulere
i
at flytte ejerskabet
til
aktierne på tidspunktet for
deklarering af udbytte for derved at opna en hel eller delvis nedsættelse af udbyt-
tebeskatningen. En opgivelse af beneficial owner-begrebet vil desuden
få
stor
betydning for de verserende retssager mod kapitalfonde.
De mulige risici i forbindelse med aktielån skal forstogfremmest ses
i
lyset af, at
der kan være uoverensstemmelser mellem de til
SKAT
indberettede oplysninger
og det faktiske skattemæssige ejerforhold, hvilket lmn gore det vanskeligt at sikre
korrekt beskatning af udbytte.
Skatteministeriet vil dog under alle omstændigheder analysere de gældende regler
for beskatning, indeholdelse og indberetning af udbytte med henblik på at sikre, at
reglerne er tilstrækkeligt robuste. Dette vil bl.a. ske ved, at der nedsættes en ny
tværfaglig arbejdsgruppe på udbytteomradet med deltagelse af de relevante
mini-
sterier,
SKAT
og Finanstilsynet.
U
KS
Side 11 af 11
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0032.png
UKS Side 1853
EARLY WARNING
J.NR. 15-1116015
Early warning
Emne
Aktielån - Godskrivning af indeholdt udbytteskat, fradrag for
betaling af udbyttekompensation og skattemæssigt forkerte
indberetninger.
1. Indledning
En overdragelse af aktier medfører som udgangspunkt, at aktierne
anses for afstået.
For bl.a. at forbedre aktiemarkedets likviditet, forbedre handlen med
aktier noteret på flere børser samt øge muligheden for en effektiv
afvikling fik Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Københavns
Fondsbørs i 1999 Ligningsrådet til at godkende, at såkaldt aktieudlån
ikke er en afståelse
i
aktieavancebeskatningslovens forstand. Dette
fremgår afTfS1999, 408 LR.
I et aktielånsarrangement udlåner långiver en post aktier til låntager,
der på et senere tidspunkt skal tilbagelevere aktierne eller tilsvarende
aktier. Låntager må således godt sælge aktierne, men skal så
fremskaffe tilsvarende aktier i markedet, når de skal tilbageleveres.
Beskrivelse af problemet,
herunder din vurdering af
omfanget, henvisning til
regelgrundlaget og
eventuelt forslag til at
imødegå problemet
U
KS
Låntager registreres civilretligt som ejer af de lånte aktier, men i
TfS 1999, 408 LR accepterede Ligningsrådet, at aktierne
skattemæssigt (alligevel) ikke anses for afstået. Skattemæssigt anses
långiver således fortsat for ejer af de udlånte aktier.
I en senere afgørelse har Skatterådet tilsluttet sig SK.ATs indstilling
om, at det er långiver, der er såkaldt "beneficial owner" efter de
indgåede dobbeltbeskatningsaftaler af udbytte på de lånte aktier, når
disse ikke er videresolgt aflåntager, jf. SKM2010.266.SR.
Afgørelsen SKM2010.266.SR sikrer således
fx.,
at en udenlandsk
aktionær, som er hjemmehørende
i
et land med hvem Danmark ikke
har indgået en dobbeltbeskatningsaftale ikke kan reducere
udbytteskatten ved at udlåne aktierne til et pengeinstitut
hjemmehørende i et land med hvem Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst som bevirker, at den endelige
udbytteskat er lavere end 15 %.
SK.M2010.266.SR skal således også ses som værende en del af
kapitalfondsproblematikken.
I et aktielånsarrangement aftales det normalt, at låntager skal betale
en kompensation til långiver på enten 100 % eller 85 % af det
udbytte, der udloddes på de lånte aktier i udlånsperioden - den
såkaldte udbyttekompensation. Dette gælder uanset om låntager
stadig ejer aktierne
på
udlodningstidspunktet eller har videresolet
1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0033.png
UKS Side 1854
EARLYWARNING
J.NR. 15-1116015
dem.
Herudover betaler låntager et honorar (fee) til långiver for at låne
aktierne. Et fee kan
fx
være 5 på et udbytte på 100.
Det kan dog også være långiver, der betaler et honorar til låntager,
fordi låntager f.eks. mere omkostningseffektivt end långiver kan
håndtere tilbagesøgning af udbytteskat på de lånte aktier.
2. Early warning fra Store Selskaber og henvendelse fra banken
SKAT Store Selskaber har
i
forbindelse med gennemgangen af
selvangivelsen for en dansk bank konstateret uoverensstemmelser
mellem SKAT Store Selskabers og bankens opfattelse af den korrekte
skattemæssige behandling af aktielån.
SKAT Jura har herefter den 27. marts 2015 modtaget en early
waming af 19. marts 2015 med beskrivelse af flere problemer
vedrørende aktielån.
U
KS
Store Selskabers early waming er vedlagt som bilag 1.
Den pågældende bank har desuden selv henvendt sig til SKAT Jura
og gjort opmærksom på de problemer, som banken mener, der er på
området.
Banken mener, at den skattemæssige behandling af aktielån i
Danmark afviger fra den skattemæssige behandling af aktielån i
resten af verden.
I andre lande end Danmark er det således angiveligt den faktiske
modtager af udbyttet, dvs. låntager, der er beneficial owner af udbytte
på de lånte aktier (mens det som nævnt ovenfor i Danmark er
långiver, der er beneficial owner af udbytte på de lånte aktier, når
disse ikke er videresolgt aflåntager, jf. SKM2010.266.SR).
Denne forskel giver efter bankens opfattelse anledning til problemer,
når danske långivere eller låntagere skal indgå aftaler om aktielån
med udenlandske långivere eller låntagere.
Banken har endvidere oplyst, at den hidtil skattemæssigt har
behandlet aktielån på samme måde som resten af verden, dvs. på en
måde som ikke følger SKM2010.266.SR, og banken har derved hidtil
undgået problemerne. Det er bankens vurdering, at det samme er
tilfældet for alle andre danske banker.
Store Selskabers gennemgang af selvangivelsen har kastet lys på, at
aktieudlån ikke håndteres i overensstemmelse med SKM2010.266.SR
og samtidig også de udfordringer der - efter bankens og Store
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0034.png
UKS Side 1855
EARLY WARNING
J.NR. 15-1116015
Selskabers opfattelser - opstår ved afgørelsen.
Disse udfordringer er beskrevet nedenfor.
3.
Konsekvenser af den danske aktielånspraksis
3.1. Banken som långiver
-
Godskrivning af indeholdt
udbytteskat
3.1.1. Bankens problem
Hvis banken låner danske aktier til en udenlandsk låntager, og
låntager modtager udbytte på aktierne i udlånsperioden, er banken
skattepligtig af udbyttet, fordi banken skattemæssigt er ejer af
aktierne og også beneficial owner af udbyttet, jf. SKM2010.266.SR.
Der er ikke i praksis taget stilling til, om banken også er beneficial
owner af udbyttet, hvis låntager har videresolgt de lånte aktier, men
hvis banken er beneficial owner af udbyttet, kan banken medtage den
indeholdte udbytteskat som forudbetalt selskabsskat i sin
selvangivelse, hvorved banken godskrives den indeholdte
udbytteskat.
U
KS
Imidlertid ved hverken banken, SK.AT eller Værdipapircentralen,
hvor meget der er indeholdt i udbytteskat på de udlånte aktier. Efter
skattereglerne er det således, at det udbetalende selskab skal
indeholde udbytteskat på 22 % på udbytte, der udloddes til et dansk
A/S eller et dansk ApS, mens der normalt indeholdes 27
%
i
andre
tilfælde, herunder til udenlandske aktionærer.
En fortolkning hvorefter banken ikke er beneficial owner i tilfælde af,
at de lånte aktier er solgt videre, vil således ikke hjælpe banken, hvis
banken ikke kan
få
oplyst, om der er sket videresalg.
Banken ved kun, at låntager er udenlandsk, fordi banken har indgået
aftalen om udlånet med låntager. Banken ved imidlertid ikke, hvem
der ejer aktierne på udbyttetidspunktet. Låntager kan således på
udbyttetidspunktet have solgt aktierne videre.
Banken kan ikke indgå en aftale med låntager om at oplyse, om
låntager har solgt aktierne, fordi låntager af forretningsmæssige
hensyn vil nægte dette.
Banken har således ingen viden om, hvem der ejer aktierne på
udbyttetidspunktet. Det kan være en dansk eller en udenlandsk køber.
Derfor
ved
banken
heller
ikke,
om
det
er
udbytteindeholdelsesprocenten for en dansk udbyttemodtager (22
%)
en udenlandsk udbyttemodtager (27 %), der er anvendt.
Værdipapircentralen ved, hvad der er indeholdt af udbytte på de
forskellige aktieposter i selskabet, men Værdipapircentralen kan ikke
3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0035.png
UKS Side 1856
EARLY W ARNING
J.NR. 15-1116015
identificere, hvilken eller hvilke aktieposter, der er identisk med den
udlånte aktiepost.
SKAT ved heller ikke, hvad der er indeholdt af udbytte på de udlånte
aktier.
Hverken banken eller SKAT har således mulighed for at vide, om
banken skal godskrives 22% eller 27% i indeholdt udbytteskat.
3.1.2. SKATs problem
Det må forventes, at også den civilretlige ejer af aktierne - hvad
enten det er en dansk eller en udenlandsk ejer - vil medtage den
indeholdte udbytteskat som forudbetalt selskabsskat
sm
selvangivelse eller tilbagesøge den.
Herved godskrives den kun en gang indeholdte udbytteskat helt eller
delvis to gange uden at SKAT har mulighed for at opdage det.
U
KS
Hvis den civilretlige ejer af aktierne er dansk, godskrives den
indeholdte udbytteskat således helt to gange, hvorved der kun sker
beskatning af udbyttekompensationen samt honoraret, jf. bilag 4
Bankens beregninger, kolonne G I den situation er provenuet til
SKAT mindre end hvis banken ikke havde udlånt aktierne, fordi
udbyttekompensationen samt honoraret tilsammen nonnalt udgør et
mindre beløb (85+5) end udbyttet (100).
Hvis den civilretlige ejer er udenlandsk, godskrives den indeholdte
udbytteskat på nonnalt 27 % kun delvis to gange, fordi den
civilretlige ejer kun søger 12 % (27% indeholdt udbytteskat minus
15% udbytteskat ifølge OBO) tilbage, jf. bilag 4 Bankens
beregninger, kolonne E. I den situation er provenuet til SKAT større
end hvis banken ikke havde udlånt aktierne, fordi bankens større
godskrivning på 27% i stedet for 22% mere end opvejes af, at den
civilretlige ejer kun søger 12% tilbage i stedet for alle 27%.
3.2. Banken som låntager
-
Fradrag for betaling af
udbyttekompensation
-
Banken har ikke videresolgt de lånte
aktier
3.2.1. Bankens problem
Der er ifølge praksis en formodning for, at udbyttekompensation
betalt til långiver er en fradragsberettiget driftsomkostning for
næringsdrivende med aktier, jf. SK.M2002.402.LR.
Det betyder umiddelbart, at en bank, der er næringsdrivende med
aktier, og ikke har videresolgt de lånte aktier på udbyttetidspunktet,
har fradrag for betaling af udbyttekompensation til långiver, selvom
banken ikke er skattepligtig af det modtagne udbytte.
4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0036.png
UKS Side 1857
EARL
Y W ARNING
J.NR. 15-1116015
Uanset om banken har fradrag for betaling af udbyttekompensation til
långiver, bliver banken ikke godskrevet den indeholdte udbytteskat af
udbytte på de lånte aktier, da banken ikke er beneficial owner af
udbytte på de lånte aktier.
Det betyder, at selvom det lægges til grund, at banken har fradrag for
betaling af udbyttekompensation, opvejes dette delvis af den
manglende godskrivning af den indeholdte udbytteskat, hvorfor et
aktielånearrangement ikke er så god en forretning for banken, som
fradraget for betaling af udbyttekompensation umiddelbart kan give
indtryk af.
Lånearrangementet vil dog stadig være en god forretning for banken
og også en bedre forretning end efter den skattemæssige behandling
af aktielån i resten af verden, jf. bilag 1 Bankens beregninger,
faneblad SKATs position Denmark, El 9 (3,20 til SKAT) i forhold til
E20 (4, 70 til SKAT).
U
KS
Banken er imidlertid bange for, at det ulogiske i, at banken har
fradrag for udbyttekompensation trods det forhold, at
udbytteindtægten er skattefri, kan medføre dårlig presseomtale eller
kritik fra organisationer som f.eks. IBIS, der har fokus på fair
skattebetaling.
Banken overser dog måske, at det ikke kan udelukkes, at
SKM2012.13.HR, hvorefter udgifter kun kan fradrages i den
skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til
at erhverve sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, måske
betyder, at der ikke er fradrag for udbyttekompensation. Se også
landsrettens dom
en lignende sag offentliggjort som
SKM2015.341.ØLR.
Hvis det er tilfældet, vil lånearrangementet blive en
underskudsforretning for banken for så vidt angår danske aktier. Og
da banker enten agerer långivere og låntagere på de internationale
markeder eller ingen af delene, vil manglende fradrag for
udbyttekompensation medføre, at banken vil ophøre med at indgå
lånearrangementer. Markedet for aktielån må herefter forventes at
blive overtaget af udenlandske aktører, der ikke er underlagt dansk
skattepraksis.
3.2.2. SKATs problem
SKAT kan
få
dårlig presseomtale for at tillade bankens fradrag for
udbyttekompensation trods det forhold, at udbytteindtægten er
skattefri.
Hvis SKAT nægter fradrag, risikerer SKAT omvendt kritik for at
ødelægge aktielånemarkedet for danske banker.
s
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0037.png
UKS Side 1858
EARLY WARNING
J.NR. 15-1116015
3.3. Skattemæssigt forkerte indberetninger
3.3.1. SKATs problem
I et aktielånearrangement er långiver som nævnt skattemæssigt fortsat
ejer af de udlånte aktier, mens låntager civilretligt er ejer af aktierne.
Værdipapircentralen indberetter imidlertid til SKAT, at låntager er
ejer af de lånte aktier og modtager af udbytte.
Indberetningerne til SKAT er derfor skattemæssigt forkerte.
De skattemæssigt forkerte indberetninger medfører, at låntager
fejlagtigt beskattes af udbytte på de lånte aktier, hvis låntager
civilretligt ejer de lånte aktier på udbyttetidspunktet.
Omvendt beskattes långiver fejlagtigt ikke af udbytte på de lånte
aktier.
U
KS
SKAT kan således ikke bruge de indberettede oplysninger, og SKAT
må derfor foretage en manuel kontrol af de enkelte skatteydere. Dette
er også grunden til, at SKAT først nu har opdaget, hvordan banken
håndterer aktielån.
4.
Indstilling
Den skattemæssige behandling af aktielån betyder, at når en dansk
bank er långiver af aktier, skal banken som beneficial owner af
udbytte på de lånte aktier godskrive sig selv en indeholdt udbytteskat,
som banken ikke kender størrelsen af. Samtidig ligger der imidlertid
gode grunde bag den danske praksis om at betragte långiver som
beneficial owner af udbyttet.
Uanset hvilken udbytteskat banken godskriver sig, må udbytteskatten
forventes at blive godskrevet helt eller delvis to gange. Problemet kan
imidlertid ikke løses administrativt, da det ikke er muligt at
identificere de aktier, der er udlånt.
Hvis en dansk bank som låntager af aktier har fradrag for betaling af
udbyttekompensation, selvom det modtagne udbytte er skattefrit, kan
det give dårlig presseomtale både for banken og SKAT. Hvis banken
derimod ikke har fradrag for betaling af udbyttekompensation, vil
banken ikke kunne drive en rentabel aktieudlånsvirksomhed.
Desuden kan SKAT ikke stole på de indberettede oplysninger om
udbyttemodtagere, fordi de indberettede oplysninger baserer sig på de
, civilretlige ejerforhold og ikke de skatteretlige ejerforhold.
Det bør derfor overvejes at lovgive om den skattemæssige behandling
af aktielån.
6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0038.png
UKS Side 1859
EARLY WARNING
J.NR. 15-1116015
Bilag 1: Bankens beregninger til illustration af forskellen mellem den
danske og resten af verdens måde at behandle aktielån på
Bilag 2: SKAT Juras bemærkninger til bankens beregninger.
Bilag 3: Early warning fra Store Selskaber
Bilag 4: Bankens beregninger til illustration af forskellen mellem en
godskrivning af22 % og 27 %
i
indeholdt udbytteskat.
Afsender (navn og
Robert Ancher
forretningsområde/afdeling/ HR og Stab
kontor/driftsenhed)
Jura
Selskab, Aktionær og Erhverv
Journal nummer hos dig
Nænneste chefs notering,
datering og eventuelle
bemærkninger
Øvrige chefer i
referencelinj ens notering,
datering og eventuelle
bemærkninger
Captiaj.nr. 15-1116015
Jesper Wang-Holm
U
KS
7
Winnie Jensen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0039.png
UKS Side 1860
Denmark - SSL tax treatment - Summary
Danish shares
A Danish banks position
Denmark - shares borrowed
As is
Rest of the world
Denmark - shares lend out
5,33
3,83
16,80
15,30
As is
Rest of the world
83,83
80,33
72,35
68,85
Advantage As is
1,50
1,50
Advantage As
is
3,50
3,50
SKAT's proceeds
Oenmark
-
shares borrowed
U
KS
3,20
Denmark - shares lend out
As is
Rest of the world
-0,32
1,18
4,70
As is
Rest of the world
48,18
39,68
44,65
36,15
Advantage Rest of the world
Comments:
1,50
1,50
Advantage As is
Comments:
8,50
8,50
As is gives a Danish bank an advantage and SKAT a disadvantage
compared to the Rest or the world
As is gives a Danish bank and SKAT an advantage compared to
However if a foreign borrower make a reclaim of (typically)
12 %points according to the tax Treaty between its
home country and Denmark, Den mark only receive 15% WHT
and SKATs advantage turns into a disadvantage of 3,5
lf the share on dividend date is owned by a Danish entity,
only 22% are withheld and this amount can be credited by the
the Rest or the world
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0040.png
UKS Side 1861
Danish entity, so both the Bank and this entity credits WHT,
making the disadvantage for SKAT even bigger.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0041.png
UKS Side 1862
Bilag 2
Bemærkninger til bankens taleksempler
Fanebladet "Denmark as is" (Banken er låntager)
Excel-arkets faneblad "Denmark as is" indeholder fire kolonner med tal.
I kolonne C og E har en dansk bank (herefter: banken) lånt aktier i et dansk selskab (herefter: DK
NS)
af et udenlandsk finansielt selskab, f.eks. et pensionsselskab (herefter: pensionsselskabet).
Aktierne er optaget til handel på et reguleret marked. Det aftales, at banken skal betale
udbyttekompensation til pensionsselskabet, hvis der udloddes udbytte på de lånte aktier i
låneperioden. Det aftales også, at banken modtager et honorar på
5
for at låne aktierne.
DK
NS
udlodder et udbytte på 100 på de lånte aktier i låneperioden på et tidspunkt, hvor banken
ikke har videresolgt aktierne.
Forskellen på kolonne C og E er, at banken i kolonne C har aftalt at kompensere pensionsselskabet
for hele udbyttet af de lånte aktier, mens banken i kolonne E har alene aftalt at kompensere
pensionsselskabet for 85 % af udbyttet på de lånte aktier svarende til, hvad pensionsselskabet i
henhold til Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med pensionsselskabets hjemland er
berettiget til at modtage i udbytte efter udbytteskat.
Det er bankens vurdering, at alle danske banker i dag behandler aktielån i overensstemmelse med
det eksempel, der fremgår af kolonne E. Denne måde svarer til den måde, som resten af verden
ifølge banken behandler aktielån på.
Gennemgang af fanebladet "Denmark as is", kolonne E
Pengestrømmene
100 i E 11 er det udbytte, som udloddes på de lånte akter i DK
NS.
-85
i
El2 er den udbyttekompensation, som banken har aftalt at betale til pensionsselskabet.
5
i
E 13 er det honorar, som banken tager for at låne aktierne af pensionsselskabet. Banken kan
eksempelvis tage et honorar for at låne aktierne, fordi pensionsselskabet til gengæld undgår
besværet med at søge udbytteskatten tilbage fra de danske skattemyndigheder.
-22
i
E14 er den udbytteskat, som DK
NS
tilbageholder i udbytteskat, fordi banken civilretligt er
registreret som ejer af aktierne i DK
NS.
18,80 i E 15 er den skat, som banken skal have tilbage, jf. skatteberegningen i E21- E26.
16,80 i E 17 er bankens overskud efter skat ved aktielåneaftalen.
Skatteberegningen
0
i
E21 er det udbytte, som banken som låntager ikke er beneficial owner - og dermed ikke er
skattepligtig - af, jf. SKM2010.266.SR nedenfor.
-80 i E24 er bankens skattemæssige resultat ved aktielåneaftalen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0042.png
UKS Side 1863
-18,80 i E26 er den selskabsskat på 23,5% af bankens tab på 80, som banken skal have tilbage.
Bemærk at det er bankens opfattelse - modsat under fanebladet "Denmark as rest of the world" - at
banken ikke kan godskrives de 22 i indeholdt udbytteskat af udbyttet på 100, når banken ikke er
beneficial owner af udbyttet.
-18,80 i E33 er den skat på 23,5% af bankens tab på 80, som banken skal have tilbage.
3,20
i
E34 er det beløb, som SKAT f'ar.
Banken har således et negativt skattemæssigt resultat på 80, men på grund af den manglende
godskrivning af den indeholdte udbytteskat,
får
SKAT 3,20.
Beløbet er dog mindre end de 4,70, som SKAT ville have fået, hvis aktielåneaftaler blev behandlet
som i resten afverden,jf. det nedenfor anførte under fanebladet "Denmark as rest ofthe world".
Banken har således en skattemæssig fordel ved den danske måde at behandle aktielåneaftaler på.
Fanebladet "Denmark as rest of the world" {Banken er låntager)
Excel-arkets faneblad "Denmark as rest of the world" indeholder fire kolonner med tal.
I kolonne C og E har en dansk bank (herefter: banken) lånt aktier i et dansk selskab (herefter: DK
A/S) af et udenlandsk finansielt selskab, f.eks. et pensionsselskab (herefter: pensionsselskabet).
Aktierne er optaget til handel på et reguleret marked. Det aftales, at banken skal betale
udbyttekompensation til pensionsselskabet, hvis der udloddes udbytte på de lånte aktier i
låneperioden. Det aftales også, at banken modtager et honorar på 5 for at låne aktierne.
DK A/S udlodder et udbytte på 100 på de lånte aktier i låneperioden på et tidspunkt, hvor banken
ikke har videresolgt aktierne.
Forskellen på kolonne C og E er, at banken i kolonne C har aftalt at kompensere pensionsselskabet
for hele udbyttet af de lånte aktier, mens banken i kolonne E har alene aftalt at kompensere
pensionsselskabet for 85
%
af udbyttet på de lånte aktier svarende til, hvad pensionsselskabet i
henhold til Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med pensionsselskabets hjemland er
berettiget til at modtage i udbytte efter udbytteskat.
Det er bankens vurdering, at alle danske banker i dag behandler aktielån i overensstemmelse med
det eksempel, der fremgår af kolonne E. Denne måde svarer til den måde, som resten af verden
ifølge banken behandler aktielån på.
Gennemgang af fanebladet "Denmark as rest of the world", kolonne E
Pengestrømmene
100 i E 11 er det udbytte, som udloddes på de lånte akter i DK A/S.
-85 i E 12 er den udbyttekompensation, som banken har aftalt at betale
til
pensionsselskabet.
5
i
E 13 er det honorar, som banken tager for at låne aktierne af pensionsselskabet. Banken kan
eksempelvis tage et honorar for at låne aktierne, fordi pensionsselskabet til gengæld undgår
besværet med at søge udbytteskatten tilbage fra de danske skattemyndigheder.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0043.png
UKS Side 1864
-22 i El4 er den udbytteskat, som DK A/S tilbageholder i udbytteskat, fordi banken civilretligt er
registreret som ejer af aktierne i DK A/S.
17,30 i EIS er den skat, som banken skal have tilbage, jf. skatteberegningen i E21 - E29.
15,30 i E 17 er bankens overskud efter skat ved aktielåneaftalen.
Skatteberegningen
100 i E2 l er det udbytte, som banken som låntager er beneficial owner - og dermed skattepligtig -
af.
-85 i E22 er den udbyttekompensation, som banken har aftalt at betale til pensionsselskabet.
5
i E23 er det honorar, som banken tager for at låne aktierne af pensionsselskabet, og som derfor
medgår i bankens overskud ved aktielåneaftalen.
20 i E24 er bankens pengestrøm før skat ved aktielåneaftalen.
-4,70 i E26 er den selskabsskat på 23,5%, som banken skal betale af overskuddet på 20 ved
aktielåneaftalen.
22 i E27 er den indeholdte udbytteskat af udbyttet på 100, som banken godskrives.
17,30 i E29 er bankens krav mod skat beregnet som forskellen mellem den skat på 4, 70, som
banken skal betale, og den indeholdte udbytteskat på 22.
22 i E33 er den udbytteskat, som er tilbageholdt ved udlodningen af udbyttet på 100 til banken.
-17,30 i E34 er bankens krav mod skat beregnet som forskellen mellem den skat på 4,70, som
banken skal betale, og den indeholdte udbytteskat på 22.
4, 70 i E36 er det beløb, som SKAT iar. Beløbet svarer til skatten af det overskud på 20, som banken
har faet ved aktielåneaftalen.
Banken som långiver
De højrestillede kolonner
J
og L i begge faneblade vedrører den modsatte situation, hvor banken
låner aktier ud til pensionsselskabet.
Tallene skal forstås på samme måde som ovenfor, og vil derfor ikke blive gennemgået nærmere her.
Under fanebladet "Denmark as is" tager banken udgangspunkt i, at banken som långiver både er
skattepligtig af udbyttet og udbyttekompensationen, men til gengæld godskriver banken sig den
indeholdte udbytteskat. I eksemplet godskriver banken sig selv 27
%
for illustrationens skyld, men
om det er rigtigt, er i sig selv et problem af fa afklaret, jf. early waming, afsnit "3 .1. Banken som
långiver - Godskrivning af indeholdt udbytteskat".
Fanebladet "SKAT's position Denmark"
Fanebladet viser, at den skattemæssige behandling af aktielån i Danmark stiller både en dansk låner
og udlåner af aktier bedre - og SKAT ringere - sammenlignet med resten af verden.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0044.png
UKS Side 1865
EARLY WARNING
J.NR. 15-1005190
Bilag 3
Early warning
Emne
Beskrivelse af problemet,
herunder din vurdering af
omfanget, henvisning til
regelgrundlaget og
eventuelt forslag til at
imødegå problemet
Udbytte og udbytteskat i forbindelse med aktielån.
Værdipapircentralen A/S (VP A/S eller VP Securities A/S) foretager
indberetninger til SKAT om ejere af aktier, herunder beholdning af
aktier, udbytte af aktier og indeholdt udbytteskat.
Værdipapircentralen registrerer på følgende måde:
Som udgangspunkt er det den juridiske ejer, som er registreret. Ved
aktieudlån er det låntager, som bliver registreret som ejer. Hvis man
udlåner aktier, er man ikke længere registreret som ejer.
Det er SKAT eKapital, som kontrollerer disse indberetninger. I
forbindelse med indberetningen til SKAT foretages der ingen
registrering af, om det er aktielån.
U
KS
Ved aktielån henses der skattemæssigt til, hvem der er retmæssig ejer
/ beneficial owner, jf. SKM2010.266.SR. Det fremgår, at en aftale om
lån af aktier ikke skatteretligt kan kvalificeres som en afståelse. En
långiver vil skattemæssigt anses for at være retmæssig ejer af
aktierne. Udbytte, som udloddes i låneperioden, anses for at
tilkomme långiver, og långiver skal derfor beskattes heraf.
Eksempel 1 - En bank låner aktier
Banken modtager udbytte af aktierne og betaler samtidig
udbyttekompensation til långiver. Banken tager et fee for at indgå i
handlen.
Skattemæssigt er banken ikke skattepligtig af det modtagne udbytte,
idet banken ikke er retmæssig ejer. Banken har fradragsret for den
afholdte udbyttekompensation. Banken er dog skattepligtig af det
modtagne fee.
1
Ved skatteberegningen indgår den indeholdte udbytteskat
beregnede selskabsskat.
den
Eksempel 2 - En bank udlåner aktier
Banken modtager ikke udbyttet af aktierne, men modtager derimod
udbyttekompensation fra låntager. Derudover tager banken et fee for
at indgå i handlen.
Skattemæssigt er banken skattepligtig af udbyttet på aktierne, idet
banken anses for at være den retmæssige ejer. Også selv om banken
ikke har modtaJ!;et udbyttet. Derudover er banken også skattepli irti~ af
1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0045.png
UKS Side 1866
EARLY WARNING
J.NR. 15-1005190
den modtagne udbyttekompensation og det modtagne fee.
Ved skatteberegningen indgår den indeholdte udbytteskat i den
beregnede skat. Idet banken er skattepligtig af både udbytte og
udbyttekompensation, betales der i princippet skat af samme beløb to
gange.
Problemstilling
Den foreliggende praksis for aktielån medfører, at der er fradrag for
udbyttekompensation ved lån af aktier, selv om modtaget udbytte
ikke er skattepligtigt. Omvendt sker der beskatning af udbytte, som
ikke modtages.
Det er således i princippet symmetri i beskatningen.
Derimod er der ikke overensstemmelse over til de "automatisk"
indberettede oplysninger til SKAT:
- En låntager indberettes som ejer af aktierne og modtager af
udbytte, men er ikke skattepligtig af udbyttet.
- En långiver indberettes IKKE som ejer af aktierne, og
modtager derfor ikke udbyttet, men er skattepligtig heraf.
Dvs. mellem depotoplysninger og hvem der er retmæssig modtager af
udbytte, og betaler udbytteskatten.
Konsekvensen
SKAT kan således ikke stole på de indberettede oplysninger.
Ydermere modtager SKAT ikke oplysninger om aktielån.
Der er derfor stor risiko for fejl:
- Skatteyder beskattes fejlagtig af udbytte og omvendt beskattes
ikke af udbytte.
- Det vil således kunne opstå situationer, hvor der kan ske både
dobbelt beskatning af samme beløb, og dobbelt ikke-
beskatning.
Idet SKATs oplysninger ikke er valide, kræves det, at SKAT
foretager en manuel kontrol af de enkelte skatteydere.
Særligt hvor låntager er en udenlandsk skatteyder, vil der være en
væsentlig risiko for, at udbytteskatten vil blive tilbagebetalt uden at
SKAT ville opdage, at der var tale om aktieudlån. Det vil kræve
manuelle kontroller samt yderligere oplysninger.
U
KS
Hvad gør man i andre lande
Andre lande fortolker beneficial owner således, at den faktiske
modtager af udbyttet anses som beneficial owner i sædvanlig
forretningsmæssigt begrundede låneforhold.
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0046.png
UKS Side 1867
EARLY WARNING
J.NR. 15-1005190
Danmark står derfor lidt alene i fortolkningen
Regelgrundlaget:
Indberetning af udbytte af aktier fremgår af SKL
§
9B samt bek.
2013-09-26 nr. 1148 om indberetningspligter efter SKL, kap. 19.
Indberetning om beholdning af aktier mv. i depot fremgår af SKL
§ 10 samt bek. 2013-09-26 nr. 1148 om indberetningspligter efter
SKL, kap. 20.
En mulig løsning
Det vil være en svær opgave for den indberetningspligtige, hvis
denne skal foretage en vurdering af hvem der er retmæssig ejer af
udbytte i skattemæssig henseende.
Derfor kunne en løsning være, at man skattemæssigt vælger at følge
registreringsforhold, og dermed pengestrømmen, hvorfor låntager vil
blive anset som skattemæssig ejer.
Afsender (navn og
forretningsområde/afdeling/
kontor/driftsenhed)
Journal nummer hos dig
Nærmeste chefs notering,
datering og eventuelle
bemærkninger
Øvrige chefer i
referencelinjens notering,
datering og eventuelle
bemærkninger
U
KS
Marlene Sandholdt Sund
Indsats Store Selskaber
Store Selskaber 3
Captiaj.nr. 15-1005190
Hans From
19. marts 2015
Arhus,2015-03-19
Der er tale om et område, hvor praksis og juraen ikke spiller sammen
med udnyttelsesmulighed for specielt skatteyder i andet land.
Forholdet bør derfor fremmes.
3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0047.png
UKS Side 1868
I
I
I
A
B
C
D
E
F
G
,_
1
2
!
Bilag 4
Egenbeholdning
Skattepligtigt udbytte
Bankens beregninger
3
-
4
5
-
6
-
7
-
8
9
-
10
-
11
12
-
16
-
17
18
-
20
-
I
I
lskat22
%
I
100
!Udlån
I
I
I
I
22
Udenlandsk
låntager/
Skattepligtigt udbytte
Kompensation
Fee
Dansk
udbyttemodtager
-
14
15
-
19
--
-
13
I
i
I
I
Udbyttemodtager
1ooi
100
--
-
U
KS
Credit
I
I
I
Skattepligtig indkomst
I
I
Skat
22
%
I
t
I
I
r
I
85
si
85
s
190i
41,81
·27 1
I
190
41,8
·22
Fra dansk bank
I
-
-
-
-
-
-
-
-
-
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
SKATs provenue
Kildeskat
'
I
14:st--+
27
14,8
·12
--
19,8
22
19,8
·22
19,8
I
Fra dansk bank
jf.
ovenfor
I
Faktiske udbyttemodtager"'
Skat i alt
Forskel
I
29,8 1
7,8
I
I
I
~-
i
I
'
-2,2
I
•
Kolonne E: udenlandsk udbyttemodtager tilbagesøger
jf.
DBO
Kolonne G: aktierne er endt hos dansk udbyttemodtager, der ikke kender
ltil udlånet og derfor også modregner udbytteskatten
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1869
Referat af møde hos skat 9/11-15
Kurt Wagner har afholdt et møde med Jonathan Schloss, Winnie Jensen, Jens Sørensen og Jim Sørensen i
forbindelse med, at SKM’eren bad ham undersøge sagen tilbage i august 2015. Det, gjorde han, fordi han
ønskede at få klarhed over ansvarsfordelingen i forbindelse med udbytte mellem de forskellige afdelinger.
Ikke på person-niveau, men på funktions-niveau. Beskrivelserne af ansvarsområder mv., som udarbejdet
ved organisationsændringen i 2013, var således ikke med sikkerhed gældende i praksis.
Der var ikke enighed mellem de fire direktører om, hvor ansvaret for processen med udbytte var forankret.
F.eks. troede Jens Sørensen, at han blot skulle eksekvere udbetalingerne, og at udbetalingsprocesserne lå i
Kundeservice.
Efter samtalen sendte Kurt Wagner et notat ud til de fire, hvor han gav sin definition af ansvarsfordelingen.
De fire har godkendt dette, så der er altså nu enighed herom. Det er aftalt, at vi skal have dette notat fra
SKAT. Kurt Wagner vil tage kontakt til SKAT mhp., at vi får dette. KW oplyst i øvrigt under hånden, at
Jonathan S i første omgang sagde direkte til KW, at Kundeservice havde ansvaret, men da KW efterfølgende
skrev det ned, ville han ikke anerkende det.
Problemet har været, at der ikke har været gennemført kontrol med udbetalingerne i Kundeservice. Derfor
har Udbetalingsdelen ikke bare skullet eksekvere udbetalingerne, som denne afdeling gør i andre
sammenhænge. Men det har også været svært for Udbetalingsdelen, fordi de ikke har fået noget bedre
materiale at arbejde med. KW påpeger, at udbetalingsgrundlaget burde have været tjekket, men dette er
ikke sket.
Den nødvendige lovændring er gennemført i to omgange, dvs. for de børsnoterede og ikke-børsnoterede
selskaber. Lovændringen har dog ikke ført til ændrede udbetalingsprocesser, dvs. man har ikke udnyttet
lovændringerne til at få nogle hensigtsmæssige procedurer.
SKAT er løbende blevet præsenteret for problemerne på udbytteområdet. Der er også etableret opfølgning
i form af en arbejdsgruppe, men gruppen er ikke kommet med en løsning på sagen. Til sidst blev gruppen
”lukket”, hvilket vil sige, at direktionen ikke længere interesserer sig for arbejdet. Arbejdsgruppen havde
imidlertid ikke leveret noget brugbart, reelt ingenting.
Dorte Pannerup:
Det er uvist, hvilket opdrag, som Dorte Pannerup har fået i forbindelse med kontrol af
udbetaling af udbytteskat. Det fremgår ikke af tilgængeligt materiale. Hun har haft ansvaret for SAP38, men
hvad hun har haft ansvaret for er ikke klart.
Det vil nok være en god ide, at vi får stillingsprofilerne fra SKAT, så vi ved, hvad hver funktion har haft
ansvaret for.
Dorthe Pannerup har refereret til René Frahm Jørgensen. Kontorchef Orla Kristensen er fratrådt i april
2015. René Frahm Jørgensen og Frank Høj spurgte Dorte Pannerup for første gang i 2014, hvorfor der var så
store udsving i udbetalingerne af udbytte. Dorte forklarede dette med investeringer foretaget i
amerikanske pensionskasser.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1870
Dorte Pannerup har tidligere gjort opmærksom på (over for hvem?), at det var et problem, at der ikke var
så god en bemanding i afdelingen, og at der var meget sygdom.
Afrapporteringerne er ikke gået til SKAT, men til departementet.
Richard:
Richard havde ansvaret for digitaliseringen som underdirektør i Kundeservice. Han havde dog
uddelegeret den del af digitaliseringen, der vedrørte udbytte til kontorchef Susanne Thorhauge.
Digitalisering og udbytte var kun en lille del af hans portefølje. Det er Richard, der har haft det operationelle
ansvar. Richard kendte til problemstillingen, idet han som underdirektør sad med i de relevante fora.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1871
Internt Notat
Særlig Kontrol
Til rette vedkommende
8. januar 2016
Notat til internt brug vedrørende opstart af
udbyttesagen:
Særlig kontrol har i perioden 16.06.2015-18.06.2015 modtaget en anonym
henvendelse om svindel med udbytteskatter. Anmelder har i ovennævnte periode
løbende tilført anmeldelsen yderligere oplysninger, senest 18.06.2015, hvor
SKAT modtager oplysninger om 25 navngivne selskaber der skulle have
medvirket til svindelen.
Sagen er efter gældende procedure oprettet som en anmeldelse og oversendt til
Særlig Kontrol (SK) fra Visitering og Kontrol.
Anne Munksgaard kontakter på dette tidspunkt underdirektøren i Betaling og
Regnskab telefonisk med henblik på at orientere om anmeldelsen.
Sagen tildeles Christian Ekstrand til yderligere visitering/kontrol.
På baggrund af de i anmeldelsen nævnte udenlandske selskaber og
reclaimagenter, er der bla. via SKATs sags- og journalsystemer foretaget diverse
opslag/søgninger for at be-/afkræfte indholdet af anmeldelsen. Anmelder har til
SKAT oplyst, at de i anmeldelsen oplistede selskaber er en afskrift fra en
håndskreven liste, hvorfor han ikke er vidende om navne mv, er korrekte eller
stavet korrekt.
Da dette ikke umiddelbart giver resultat, tager SK den 24.06.2015 kontakt til
Betaling og regnskab
–
Sven Nielsen, der ifølge søgning i SKAT-Link arbejder
med området, med anmodning om møde.
30.06.2015, Regnskab rykkes for svar, denne gang Birgitte Normann Grevy, der
videresender mailen til Sven Nielsen med anmodning om at svare.
Kendte ferieperioder:
Ifølge Sven Nielsens kalender har han holdt ferie i perioden 08.07.2015
–
15.07.2015.
Christian Ekstrand har holdt ferie i perioden 09.07.2015-17.07.2015
Lill Helene Drost: 13 juli
–
7. august 2015
Side 1 / 5
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1872
Anne Munksgaard: 15 juli
–
7. august 2015
29.07.2015 modtaget opkald fra Ken Hoffmann, SK, der oplyser at han er blevet
kontaktet af HM Revenue and Customs (UK), da de har fremsendt intelligence
oplysninger/bistandsanmodning vedrørende formodet svindel med udbytteskatter
mod den danske stat.
30.07.2015 anmodning tilgået SK fra Kompetent Myndighed
–
Lillian
Birkemose.
Der er med anmodningen sammenfald i flere af oplysningerne fra anmeldelsen
modtaget i juni måned.
Regnskab - Sven Nielsen er uden held forsøgt kontaktet pr. telefon med
anmodning om at ringe retur.
31.07.2015, Sven Nielsen rykkes igen pr. mail.
03.08.2015 telefonisk kontakt til afdelingsleder Dorthe Pannerup Madsen (DPM)
med oplysning om, at vi i af flere omgange har forsøgt at komme i kontakt med
Sven Nielsen. DPM bliver oplyst om sagen og hvilke oplysninger, vi ønsker.
Mail til DPM om kort beskrivelse af sagen, herunder navne (identiske) fra begge
anmeldelser.
–
reclaimagenterne og de formode svindlere kaldet custodians
Mail fra Sven Nielsen til DPM, med oplysning om, at der ikke findes
registreringer på ovennævnte reclaimagenter, idet der udelukkende foretages
registreringer/indberetninger på udbyttemodtagerne. Det oplyses, at der kommer
mange ansøgninger fra de nævnte reclaimagenter.
04.08.2015 mail fra DPM, hvori der aftales fysisk møde i Høje Taastrup (HT),
torsdag den 06.08.2015, med deltagere fra Store Selskaber og Betaling og
Regnskab samt Christian Ekstrand fra SK. Yderligere oplysninger fra
anmeldelsen fremsendt DPM til brug for yderligere undersøgelser om
udbetaling/refusion af udbytteskat.
05.08.2015. Mail fra DPM om, at der heller ikke her er hits.
06.08.2016 mail fra UK med oplysninger om 184 navngivne selskaber, der kan
være benyttet til uberettiget at tilbagesøge udbytteskat. Ved gennemgang af
listen kan det konstateres, at der er sammenfald med navne fra den første
anmeldelse
–
nu angivet med korrekt navn.
Fysisk møde i HT, med deltagelse af Store Selskaber, Betaling og Regnskab,
Udvikling og Kundeservice samt Særlig Kontrol. På mødet blev anmeldelserne
gennemgået og listen modtaget fra UK med navngivne selskaber fremlagt.
Af oplysningerne fra UK, indgår endvidere oplysning om,
at næste ”angreb”
på
DK vil finde sted 10. august, hvor man vil tilbagesøge udbytteskat vedr. aktier
fra TDC.
Der indføres derfor øjeblikkeligt udbetalingsstop, indtil der er overblik over
situationen.
Side 2 / 5
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1873
Efter mødet gennemgås det fysiske materiale og ansøgninger fra de i
anmeldelsen nævnte reclaimagenter. Materialet opbevares alene i papirform i HT
og forefindes således ikke i elektronisk form. Efter en hurtig gennemgang kan
det konstateres, at der foreligger mange ansøgninger fra de i anmeldelsen nævnte
custodians. Særlig kontrol får udleveret regneark, hvori alle udbyttemodtagere er
oplistet med angivelse af navn og land. Ved stikprøver kan det konstateres, at der
er hit på flere selskaber fra listen. Ved enkelte opslag i system 3S kan det
ligeledes konstateres, at der er foretaget store udbetalinger til flere at de nævnte
udbyttemodtagere på listen modtaget fra UK samme dag.
Det er således først på dette tidspunkt, at vi kan konstatere, at der er hold i både
første og anden anmeldelse.
SKAT’s efterfølgende undersøgelser har vist, at der
efter anmeldelsen er indgået i juni, er udbetalt 1,8 mio. (afrundet) til 1 deltager
fra listen.
Beløbet er dog allerede indtastet i system 3S den 22/5-2015, (altså før SKAT fik
anmeldelsen) og med en overførselsdato 26/6-2015. Beløbet er udbetalt 6/7-2015
og indgår i en samlet udbetaling på kr. 118 mio. kr.
07.08.2015 Erik Andersen Borger 8 (EA), kontaktes med henblik på at lave
udtræk fra system 3S over alle udbyttebetalinger til de på listen nævnte
selskaber.
Mail fra UK (FCA) der hurtigt muligt ønsker møde med de danske
skattemyndigheder om en fælles indsats DK/UK vedrørende personkredsen.
10.08.2015. Modtaget mail fra EA indeholdende de ønskede data, til brug for
foreløbig opgørelse af den formodede uberettigede refusion. Beløbet opgøres i
første omgang til ca. 3 mia. kr., men kan efter ganske få tilretninger opgøres til
ca. 5 mia. kr.
SØIK kontaktet med henblik på eventuel bistand til SKAT eller overdragelse af
sagen til SØIK. Møde aftalt til den 11.08.2015.
Foreløbig notat vedrørende sagen udarbejdes og fremsendes til SØIK.
11.08.2015. Møde hos SØIK hvor problemstillingen vendes, ligesom et evt.
møde med UK drøftes
–
herunder med deltagelse fra SØIK.
Det blev aftalt. at SKAT skulle frembringe yderligere dokumentation vedrørende
udbetalinger til de berørte selskaber og fremsende dette til SØIK, ligesom SØIK
tilkendegav, at de ikke ønskede at deltage i et evt. møde med UK.
SØIK tilkendegav efter mødet, at de ikke ønskede sagen overdraget på
nuværende tidspunkt, og at SØIK ikke foretager sig yderligere i sagen, men
forventer en anmeldelse fra SKAT, når sagen er yderlige dokumenteret.
12.08.2015. Mail til DPM om at beløbet nu er opgjort til 5,2 mia kr. og at vi
ønsker alle bilag fremfundet.
Vip orientering nr. 1 udarbejdet.
16.08.2015 Mail fra Anette Engmose, Selskaber og Digitalisering, indeholdende
Notat om Proces for udbytteudlodning samt oplysninger om, at det ikke har
Side 3 / 5
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1874
været muligt at afstemme vores universer (3S og Ekapital) vedr. udbytte og deraf
finde oplysninger udenlandske aktionærer i TDC.
19.08.2015 Mail fra Kim Tholstrup Store Selskaber, vedrørende adgang til
selskabers ejerbog. TDC kontaktes med henblik på at få adgang til disse
oplysninger. Dette er aftalt med Jura og Hans From. Kontakten etableres via Tax
Governance med deltagelse af SK.
Efter aftale med TDC
–
Camilla Winter forestår TDC opslag af 13 navngivne
modtagere af udbytte fra TDC.
20.08.2015 Mail fra TDC
–
Dennis Louis Callesen, om at de ikke har
oplysninger om, at ovenstående udbyttemodtagere har ejet aktier i TDC.
20.08.2015 VIP orientering nr. 2, med oplysning om, at beløbet nu er er opgjort
til 6,2 mia. og at endelig anmeldelse af forholdet forventes afsendt 24.08.2015.
24.08.2015. Anmeldelse til SØIK
–
sendt i høring hos Torben Hjelmstrand Straf
1. Anmeldelse godkendt og overbragt til SØIK - Jens Kauffeldt Andreasen.
Konklusion:
Ud fra ovenstående beskrivelse af hændelsesforløbet, er det vores klare
opfattelse, at det ikke kan kritiseres, at udbetalingerne ikke blev stoppet efter
første tip, med henvisning til følgende begrundelser:
Den første anmeldelse havde så sparsomme oplysninger og var af en
sådan karakter, at den krævede yderligere undersøgelser. Som nævnt var
det ikke umiddelbart muligt at finde match i SKATs IT-systemer. Selvom
Særlig Kontrol havde fået fat i de originale blanketter umiddelbart efter
første henvendelse til Regnskab primo juli måned, ville disse blanketter
have krævet yderligere kontrol, herunder henvendelse til ansøgerne i
udlandet, eventuelt udenlandske myndigheder samt Værdipapircentralen,
inden det ville have været muligt at konstatere, at der var tale om svindel.
Disse kontrolprocesser ville have taget flere måneder. Som nævnt i andre
sammenhænge, er der indsendt dokumentation for skattepligt til et andet
land samt dokumentation for modtagelse af udbytte, hvorfor svindlen
ikke umiddelbart kunne opdages. Dertil kommer, at der var tale om et
mindre antal selskaber og et mindre beløb. Det er med andre ord først ved
henvendelsen fra de engelske myndigheder, hvor svindlen beskrives mere
indgående, at der er et mere oplyst grundlag at arbejde videre på.
Særlig Kontrol havde ikke kendskab til kritikpunkterne i
revisionsrapporterne eller det stigende antal refusioner/stigende
udbytterefusionsbeløb på anmeldelsestidspunktet.
SØIK har ad flere omgange været i dialog med Særlig Kontrol om en
anmeldelse, idet SØIK helt frem til medio september måned 2015 var af
den opfattelse, at SKAT ikke havde dokumenteret svindlen i
tilstrækkeligt omfang. SØIK ønsker endvidere løbende oplysning om
reglerne for aktieudlån samt oplysninger om udenlandske sager af
Side 4 / 5
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1875
lignende karakter (eksempelvis cum-ex i Tyskland), hvilket Jura bistod
Særlig Kontrol med.
Det er først, da det kan dokumenteres, at der eksempelvis er tilbagebetalt
for meget i udbytte sammenlignet med indeholdt udbytte på et nærmere
navngivent selskab, at der er en klar indikation for, at noget er helt galt.
Efter at SØIK har modtaget disse oplysninger, mener SØIK, at der er
grundlag for at imødekomme SKATs anmeldelse. Der er med andre ord
grundlag for at opnå de fornødne ransagningskendelser i udlandet.
Særlig Kontrol, Christian Baden Ekstrand, Lill Helene Drost og Anne
Munksgaard, 8. januar 2016
Side 5 / 5
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0055.png
13/12/2018
UKS
2016-01-11 - Spørgsmål fra Jesper Rønnow Simonsen til Særlig Kontrols notat af 6. januar 2016.HTM
Side 1876
Fra:
Se dt:
Til:
Cc:
E e:
Jesper Rø o Si o se
. ja uar
:
Je s Madse
Karste Ju her; Wi ie Je se ; A e Sophie Spri g org Stri ker; Ja
Re: SKATs e ærk i ger l RR eret i gsudkast o ud y eskat
a
eldelser. Var alle de
e
odtag e a
e Ra
e Sko
Nu har jeg læst otatet fra I dsats o
H ilket tjek le foretaget af de
eldelser i ju i a o y e?
e ga ge afslu et?
istæ kelige
eldelse?
selska er, h ad ku
a ko statere og h or år ar ge
I . a eldelse sy es jeg det er s ært at forstå h orda oplys i ger e fra første a
allige el?
Og jeg forstår ikke rig gt det
Notatet skal ku
ed de , /
io? Me
etyder det at alle ,
eldelse u li er
ia. at i dtastet før . a
e tarer.
e udle eres l RR år o e ståe de er klarlagt, jf. i ø rigt
ere ku
e
a
i e dligere ko
I ud etali ger he o er so
a eldelse?
h
Jesper
De
. ja .
Kære Alle
Her ed so
kl.
.
åske u dersøge h or år de ar i dtastet l ud etali g - altså før .
skre Je s Madse <Je
s. .Madse @skat.dk>:
a alt e pakke edrøre de RRs eret i gsudkast o
Materialet estår af:
·
·
·
·
·
Be ærk i ger fra forelæggelse fredag skre et i d i ota or
Sa
e skri i g af e ærk i ger l pu kt - , der tæ kes edlagt so
ilag so følge af
o fa get
Notat fra I dsats o forlø et i SKAT e er odtagelse af a eldelser o for odet s ig. I dsats
har edt o , at det li er se dt l Jesper ed he lik på at urdere o det skal udle eres l RR
O ersigt o er ud etalt refusio af ud y eskat for
ar edlagt forelæggelse fredag
Notat o ko troldesig edr ud y eskat ar edlagt forelæggelse fredag
Departe e tet har s llet ogle supplere de spørgs ål l de ikke ledelsesgodke dte ersio i se dte
fredag. S are e er ed at li e i dhe tet. Departe e tet i teresserer sig særligt for, h or idt ko trolle
ed i forhold l a kord i ge også gør agud i d, og for de ko krete sag, h or e irkso hed i
har fået ud etalt
p t. i refusio .
Departe e tet lægger e ersio l Je s Brø h er i a e . De il i deholde de e ærk i ger i se dte
fredag. Departe e tet har lo et, at i også får de , år de li er lagt l Je s. Der il ære e ersio af
eret i gsudkast des ærre ed æ dri gs arkeri ger og et o erligger otat, der fre hæ er
æse tlige og ge erelle poi ter.
Sig e delig l, h is I har rug for yderligere.
MVh.
Je s
<om kontroldesign vedr udbytteskat fra indsatsanalyse.docx>
file:///F:/UDBYTTE/Ekstrakt/6.%20Forl%C3%B8bet%20efter%20modtagelsen%20af%20anmeldelser%20om%20mulig%20svindel/2016-01-11%2…
1/2
U
KS
ud y eskat.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
13/12/2018
UKS
2016-01-11 - Spørgsmål fra Jesper Rønnow Simonsen til Særlig Kontrols notat af 6. januar 2016.HTM
Side 1877
<Oversigt over udbetalt udbytte 2015 regnskabstal.docx>
<Sammenskrivning af bemærk til punkt 22-24.docx>
<Notat om forløbet i SKAT efter modtagelse af anmeldelser om formodet svi....docx>
<Udbytteskat - Bemærkninger skrevet som notat.docx>
file:///F:/UDBYTTE/Ekstrakt/6.%20Forl%C3%B8bet%20efter%20modtagelsen%20af%20anmeldelser%20om%20mulig%20svindel/2016-01-11%2…
U
2/2
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0057.png
13/12/2018
2016-01-11 - Indhentelse af svar på Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål.HTM
UKS Side 1878
Fra:
Se dt:
Til:
E e:
Vedhæ ede filer:
Kære alle tre
Jeg har i dsat ogle af A
Maria e Ploug
. ja uar
:
Ji Søre se ; A e Mu ksgaard; Ja Lu d
VS: VS: Beret i gsudkast o refusio af ud
eskat
Notat o forlø et i SKAT e er odtagelse af a eldelser o for odet svi del
refusio af ud
eskat
ed lføjelser . .
.do
ed
es e ærk i ger i otatet, jf. vedhæ ede. Alt
t er
arkeret
ed gult. Er det OK?
Jeg foreslår, at vi esvarer det sidste spørgs ål i fre se delses aile
l Je s således:
Ka
a uddybe de , /
io kr? Betyder det at alle ,
ia. var i dtastet før . a eldelse?
Nej, I dsats ka
ikke ekræ e, at alle ,
ia. var i dtastet før . a eldelse, e vi har e erfølge de ko stateret, at der ale e er
ud etalt ,
io. kr. vedrøre de de 5 selska er, so vi odtager oplys i ger o i ju i. Hvis talle e skal uddy es, ør
Ku deservi e eller Reg ska a odes o at skrive datoer og elø for ud etali ger e.
Med ve lig hilse
Maria
e Ploug
Indsatsplanlægning og -analyse
Strategisk Styring
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail:
[email protected]
Telefon: (+45) 72 37 64 10
U
Fra:
A e Mu ksgaard
Se dt:
. ja uar
:
Til:
Maria e Ploug
Cc:
Ji Søre se ; Ja Lu d; Je e Søre se
E e:
SV: VS: Beret i gsudkast o refusio af ud
Her ed svar fra Særlig Ko trol l videre fora stalt i g.
Med ve lig hilse
A
e Mu ksgaard
Særlig Kontrol
Underdirektør
Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg
E-mail:
[email protected]
----
Telefon: (+45) 72 37 05 47
file:///F:/UDBYTTE/Ekstrakt/6.%20Forl%C3%B8bet%20efter%20modtagelsen%20af%20anmeldelser%20om%20mulig%20svindel/2016-01-11%2…
KS
eskat
1/5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0058.png
13/12/2018
2016-01-11 - Indhentelse af svar på Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål.HTM
UKS Side 1879
Fra:
Jens Madsen
Sendt:
12. januar 2016 07:35
Til:
Marianne Ploug
Cc:
Jim Sørensen; Jan Lund; Anne Munksgaard; Jette Sørensen; Janne Ramme Skov
Emne:
SV: VS: Beretningsudkast om refusion af udbytteskat
Kære Alle
Jesper har ogle få spørgs ål l otatet, so
svare e.
jeg vil ede jer esvare og lre e otatet i overe sste
else
ed
Det haster eget, så jeg vil ede o at odtage e revideret udgave se est rsdag kl.
pro le er, hører jeg ger e fra jer hur gst uligt.
Spørgs åle e er:
·
·
Var alle de
odtag e a
eldelser i ju i a o
e?
e
. Hvis det giver a led i g l
Hvilket tjek lev foretaget af de
afslu et?
selska er, hvad ku
a ko statere og hvor år var ge
eldelse u liver
e ga ge
istæ kelige
·
I
. a eldelse er det svært at forstå hvorda opl s i ger e fra første a
alligevel?
Ka
a udd e de , /
KS
io kr? Bet der det at alle ,
at overveje o
e Ploug <Maria
ed he
·
ia. var i dtastet før . a
eldelse?
Jesper vurderer, at otatet skal ku
Mvh.
Je s
Fr
a:
Jens Madsen
e udleveres l RR år ove ståe de er klarlagt.
Kære Maria
Tak for det.
e
Notatet er forelagt Jesper
Mvh.
Je s
De
/
/
kl.
.
U
skrev Maria
Sendt:
11. januar 2016 19:05
Til:
Marianne Ploug
Cc:
Jim Sørensen; Jan Lund; Anne Munksgaard; Jette Sørensen; Janne Ramme Skov
Emne:
Re: VS: Beretningsudkast om refusion af udbytteskat
ed jeres e ærk i g i
det skal se des l RR.
[email protected]>:
Kære Je s
Jeg se der so varslet I dsats’ otat af d.d. o forlø et i SKAT e er
for odet svi del ed refusio af ud
eskat.
Det er vores forslag, at otatet se des l Jesper
departe e tet.
odtagelse af a
eldelser o
lik på vurderi g af, o
det skal se des l
2/5
file:///F:/UDBYTTE/Ekstrakt/6.%20Forl%C3%B8bet%20efter%20modtagelsen%20af%20anmeldelser%20om%20mulig%20svindel/2016-01-11%2…
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0059.png
13/12/2018
2016-01-11 - Indhentelse af svar på Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål.HTM
UKS Side 1880
Jeg eklager, at det ko
Med ve lig hilse
Maria
e Ploug
er så se t.
<image002.jpg>
Indsatsplanlægning og -analyse
Strategisk Styring
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail:
[email protected]
Telefon: (+45) 72 37 64 10
Fra:
Maria e Ploug
Se dt:
. ja uar
:
Til:
Je s Madse
Cc:
Ja Lu d; Je e Søre se ; Ja e Ra
e Skov
E e:
SV: Beret i gsudkast o refusio af ud
eskat
Kære Je s
Med ve lig hilse
Maria
e Ploug
<image003.jpg>
Indsatsplanlægning og -analyse
Strategisk Styring
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail:
[email protected]
Telefon: (+45) 72 37 64 10
Fra:
Je s Madse
Se dt:
. ja uar
:
Til:
Maria e Ploug
Cc:
Ja Lu d; Je e Søre se ; Ja e Ra
e Skov
E e:
SV: Beret i gsudkast o refusio af ud
eskat
Kære Maria
Tak for det.
Jeg forstår det såda , at Karste Ju her og Ji Søre se har a alt, at papiret skal leveres, så
Karste og Jesper tage s lli g l o det skal udleveres.
Jeg vil derfor sæ e pris på at få papiret så hur gt so
ed i sidste ru de l Jesper.
Mvh.
Je s
file:///F:/UDBYTTE/Ekstrakt/6.%20Forl%C3%B8bet%20efter%20modtagelsen%20af%20anmeldelser%20om%20mulig%20svindel/2016-01-11%2…
3/5
U
e
KS
uligt
Vores doku e t er i pro es. Jeg hå er at ku
e se de det l jer lidt se ere i dag.
å Ji ,
e
a dag for iddag, så det ka ko
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0060.png
13/12/2018
2016-01-11 - Indhentelse af svar på Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål.HTM
UKS Side 1881
Fra:
Maria e Ploug
Se dt:
. ja uar
:
Til:
Je s Madse
Cc:
Ja Lu d; Je e Søre se ; Ja e Ra
e Skov
E e:
VS: Beret i gsudkast o refusio af ud
eskat
Kære Je s
So a ført i vores fre se delses ail ede for og i vores otat ed e ærk i ger ar ejder vi på e
skri lig ge e ga g af forlø et o kri g a eldelser e. Vi har e d u ikke taget e delig s lli g l, o
det er oget, der skal udleveres l Rigsrevisio e . Du hører ær ere fra os i eg delse af æste uge.
Med ve lig hilse
Maria
e Ploug
<image003.jpg>
Indsatsplanlægning og -analyse
Strategisk Styring
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail:
[email protected]
Telefon: (+45) 72 37 64 10
Fra:
Maria e Ploug
Se dt:
. ja uar
:
Til:
Je s Madse ; Ji Søre se
Cc:
Ja Lu d; Ja e Wes h Lore tze ; Niels A ker Jørge se ; Je e Søre se ; Ja
Fro ; A e Mu ksgaard; Lis eth Ras usse
E e:
Beret i gsudkast o refusio af ud
eskat
Kære Je s
Jeg se der her ed et otat
So
-
-
-
ilag vedlægges:
KS
er lidt se t.
ig eller
e Ra
e Skov; Ha s
Beret i gsudkast fors et ed oter. Noter e er ge taget/udd et i otatet.
Udd e de eskrivelse vedrøre de eret i gsudkastets pkt. , udar ejdet af I dsatsa al se.
Det er e t so
aggru d, e der å ger e iteres fra det.
Ba ka aler og opsigelser, so vi har odtaget fra Store Selska er.
So det fre går af otatet, er der ogle af Rigsrevisio e s elø , so I dsats ikke u iddel art ka
a erke de. Det er vig gt, at I søger disse elø a laret på re e sted, jf. også a ale ed A e
Mu ksgaard.
Vi ar ejder på e skri lig ge e ga g af forlø et o kri g a
Rigsrevisio e . De e fre går af otatets side .
Jeg eklager, at vores idrag ko
eldelser e, so
ka se des l
Hvis der er spørgs ål, skal I e delig ko takte
Med ve lig hilse
Maria
e Ploug
U
ed I dsats’ e ærk i ger l Rigsrevisio e s eret i gsudkast.
i kollega Je e Søre se .
file:///F:/UDBYTTE/Ekstrakt/6.%20Forl%C3%B8bet%20efter%20modtagelsen%20af%20anmeldelser%20om%20mulig%20svindel/2016-01-11%2…
4/5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0061.png
13/12/2018
2016-01-11 - Indhentelse af svar på Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål.HTM
<image003.jpg>
Indsatsplanlægning og -analyse
Strategisk Styring
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail:
[email protected]
Telefon: (+45) 72 37 64 10
UKS Side 1882
Fra:
Je s Madse
Se dt:
. ja uar
:
Til:
A e Mu ksgaard; Ha s Fro ; Ki Tolstrup; Karste Ha se ; Susa
Cc:
Ja e Ra
e Skov
E e:
Ar ejdsdeli g Beret i gsudkast o refusio af ud
eskat
Kære Alle
e Thorhauge
Departe e tet har edt o SKATs e ærk i ger l eret i gsudkastet o ud
eskat allerede fredag
orge de . ja uar – det et der, at vi eget ger e vil have jeres idrag se est torsdag kl. , så vi
ka å at redigere.
Departe e tet i dhe ter e ærk i ger fra SØIK og SIR også.
Vi vil ger e have alle ko
e tarer, e ede for er a ført, hvad vi især ger e vil have jeres i put l. I
å selvfølgelig sige l, hvis vi har ra t skævt, og jo før jo edre:
Afs it : alle – Ha s fl. : pla er for u dersøgelse af a kord i ge , A
ud etali ger i periode
elle de to ps!
Afs it . :
Pkt - : A e .fl
Pkt - : Ha s .fl.
Pkt : Alle
KS
e Thorhauge
e tarer
e
fl.: p r. og størrelse af
Afs it .
Pkt - : Karste Ha se og Susa
Pkt - : alle
Pkt : Je s/Ja e
Pkt - : A e og Je s/Ja e
Pu kt - : Je s/Ja e
Pu kt : A e
Pu kt - : alle
Afs it .
Departe e tet er a svarlig for e ærk i ger – ko
Mvh.
Je s
U
odtages ger e.
<Notat om forløbet i SKAT efter modtagelse af anmeldelser om formodet svindel med refusion
af udbytteskat, 11.01.2016.docx>
file:///F:/UDBYTTE/Ekstrakt/6.%20Forl%C3%B8bet%20efter%20modtagelsen%20af%20anmeldelser%20om%20mulig%20svindel/2016-01-11%2…
5/5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0062.png
UKS Side 1883
Spørgsmålene er:
•
Var alle de modtagne anmeldelser i juni anonyme?
Ja, anmeldelserne kom via en advokat, som oplyste, at hans klient ønskede anonymitet.
Hvilket tjek blev foretaget af de 25 selskaber, hvad kunne man konstatere og hvornår var
gennemgangen afsluttet?
Opslag i SKATs sags- og journalsystemer skete umiddelbart efter modtagelse af anmeldelsen og
varede frem til 24. juni, hvorefter Regnskab blev kontaktet med henblik på at oplyse om procedurer
mv. Særlig Kontrol kunne med andre ord ikke finde oplysninger om selskaberne i SKATs IT-
systemer. Advokaten oplyste os om, at han havde listen fra et håndskrevet notat, og at han derfor
ikke var sikker på, om navnene var korrekte eller stavet korrekt.
I ft 2. anmeldelse er det svært at forstå hvordan oplysningerne fra første anmeldelse nu bliver
mistænkelige alligevel?
Det er vores opfattelse, at det ikke er korrekt at skrive, at første anmeldelse ikke er mistænkelig.
Oplysningerne var dog for sparsomme til, at der umiddelbart kunne handles på dem, for eksempel
anmeldelse til SØIK mv. 2. anmeldelse indeholder detaljerede oplysninger om, hvordan svindlen er
foregået, og denne anmeldelse kommer fra en anden myndighed og anses derfor for at være mere
pålidelig. Ved 2. anmeldelse er der nu oplysning om 184 navngivne selskaber, og disse er stavet
korrekt, hvorefter det er muligt at finde oplysninger om disse i det materiale, som Regnskab i Høje
Tåstrup opbevarer i papirform.
Ved ikke, om nedenstående skal med, men I får det alligevel:
I forhold til SØIKs efterfølgende undersøge/ser er det vores opfattelse, at det har bestyrket
mistanken om økonomisk kriminalitet, at der er to uafhængige anmeldelser. Man skal huske på, at
der på tidspunktet for udbetalingsstop og ved anmeldelse
til
SØIK endnu ikke var oplysninger om
ejerforhold fordelt på danske og udenlandske aktionærer, ligesom der ikke var oplysninger
om,
at
der var refunderet flere udbytteskatter, end der samlet var indeholdt vedrørende en enkelt koncern"
•
•
•
Kan man uddybe de 1,8/118 mio kr? Betyder det at alle 2, 7 mia. var indtastet før 1. anmeldelse?
Nej, vi kan ikke bekræfte, at alle 2,7 mia. var indtastet før
1.
anmeldelse, men vi har efterfølgende
konstateret, at der alene er udbetalt 1,8 mio. kr. vedrørende de 25 selskaber, som vi modtager
oplysninger om i juni.
Hvis tallene skal uddybes, bør Kundeservice eller Regnskab skrive datoer og beløb for udbetalinger.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0063.png
UKS Side 1884
cd,
SKAT
Notat
13. januar 2016
J.nr. 15-2840696
Strategisk Styring
Notat om forløbet i SKAT efter modtagelse af anmeldel-
ser om formodet svindel med refusion af udbytteskat
SKAT har på et møde den 25. november 2015 med Rigsrevisionen redegjort for forløbet
internt i SKAT omkring modtagelsen af den anonyme henvendelse om svindel med ud-
bytteskatter og de efterfølgende henvendelser fra de engelske myndigheder i sommeren
2015. Opmærksomheden henledes på, at visse oplysninger i nærværende endnu er fortro-
lige, blandt andet under hensyntagen til den politimæssige efterforskning.
Den første anmeldelse
SKATs afdeling Særlig Kontrol har i perioden 16. juni 2015-18. juni 2015 modtaget ano-
nyme henvendelser med anmeldelse af svindel med udbytteskatter mod den danske stat.
Første henvendelse den 16. juni 2015 var en telefonisk henvendelse efterfulgt af en kort
e-mail om formodet svindel ved hjælp af dobbeltbeskatningsoverenskomster vedrørende
18 ikke-navngivne selskaber. Disse henvendelser blev fulgt op af en e-mail den 17. juni
2015 med lidt flere oplysninger, herunder et kontoudtog. Den 18. juni 2015 modtog
SKAT yderligere en e-mail med oplysninger om formodet svindel. Denne e-mail inde-
holdt navne på 25 selskaber, som ifølge anmelders oplysninger er skrevet af fra en hånd-
skreven liste med forbehold for afskriftsfejl mv.
Disse henvendelser kom alle fra en advokat på vegne af en unavngiven klient. Advokaten
oplyste, at hans klient ønskede anonymitet.
Underdirektøren i Særlig Kontrol kontaktede telefonisk underdirektøren i SKATs afde-
ling Betaling og Regnskab og orienterede om anmeldelsen.
Sagen blev umiddelbart efter modtagelsen tildelt en sagsbehandler i Særlig Kontrol, som
straks foretog opslag og søgninger i SKATs sags- og journalsystemer med henblik på at
be- eller afkræfte indholdet af anmeldelsen, herunder oplysningerne om de 25 selskaber.
Sagsbehandleren foretog opslag på de 25 selskaber i Captia og Skat Ligning, ligesom der
blev foretaget søgning på selskaberne på internettet. SKAT havde alene navnene på de 25
selskaber at arbejde ud fra; der var således ingen SE-numre eller andre oplysninger vedrø-
rende selskaberne, som kunne hjælpe med at identificere disse.
Arbejdet med søgning på selskaberne varede frem til den 24. juni 2015, uden at selska-
berne kunne identificeres ud fra de foreliggende oplysninger. De selskabsnavne, der blev
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0064.png
UKS Side 1885
søgt på, eksisterede således ikke i SKATs journal- og sagsbehandlingssystemer Captia og
SKAT Ligning.
Det var således ikke muligt på dette tidspunkt ud fra de modtagne oplysninger i anmeldel-
sen at af- eller bekræfte, at der skulle være foretaget svindel i forbindelse med refusion af
udbytteskat.
Særlig Kontrol kontaktede derfor den 24. juni 2015 Betaling og Regnskab med henblik på
at få oplysninger om procedurer på området og eventuelle andre oplysninger som senere
(efter sommerferien) skulle bruges til at vurdere om der var yderligere forhold der kunne
undersøges yderligere i relation til anmeldelsen. Det viser sig senere at 1 af de pågældende
selskaber kan være omfattet af den formodede svindel på området, som SKAT efterføl-
gende afdækker i forlængelse af en yderligere anmeldelse i slutningen af juli måned, jf. ne-
denfor.
Den anden anmeldelse
Den 27. juli 2015 modtog SKAT en telefonisk henvendelse fra HM Revenue and Cus-
toms, UK, med orientering om, at denne myndighed har fremsendt intelligence oplysnin-
ger (bistandsanmodning) til SKAT vedrørende formodet svindel med udbytteskatter mod
den danske stat. Særlig Kontrol modtog denne anmodning skriftligt den 30. juli 2015 via
SKATs enhed Kompetent Myndighed i henhold til den normale procedure på området.
Oplysningerne om selskaberne i bistandsanmodningen er på flere punkter sammenfal-
dende med oplysningerne i de anonyme henvendelser fra juni 2015.
Den 4. august 2015 blev det mellem Særlig Kontrol og Betaling og Regnskab aftalt, at Be-
taling og Regnskab skulle foretage undersøgelser vedrørende selskaberne. Den 5. august
2015 meddelte Betaling og Regnskab, at undersøgelserne ikke gav noget resultat.
Den 6. august 2015 modtog SKAT under hånden en e-mail fra de engelske myndigheder
med oplysninger om 184 navngivne selskaber, som angiveligt kunne være benyttet til at
tilbagesøge udbytteskat. Ved SKATs gennemgang kunne der konstateres sammenfald
mellem selskaber på listen og selskaber omfattet af henvendelsen modtaget den 18. juni
2015. Oplysningerne fra de engelske myndigheder blev officielt modtaget den 11. august
2015.
På et møde den 6. august 2015 med deltagelse fra SKATs afdelinger Særlig Kontrol, Store
Selskaber, Udvikling samt Betaling og Regnskab blev anmeldelserne gennemgået, og op-
lysningerne modtaget fra de engelske myndigheder blev fremlagt. På baggrund af oplys-
ninger fra sidstnævnte om, at en større tilbagesøgning af udbytteskat vedrørende aktier fra
et navngivent selskab var planlagt til den 10. august 2015, besluttede SKAT at stoppe alle
udbetalinger, indtil der var overblik over situationen.
Efter mødet blev materialet gennemgået manuelt. Det kunne herved konstateres, at der
hos SKAT forelå mange refusionsanmodninger fra de i anmeldelsen nævnte custodians.
U
KS
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0065.png
UKS Side 1886
Samtidig gav en stikprøvekontrol hits mellem udbyttemodtagere og flere selskaber fra e-
mailen modtaget den 6. august 2015. Endelig kunne det konstateres, at der var foretaget
store udbetalinger vedrørende flere af de udbyttemodtagere, der var nævnt i e-mailen.
I perioden umiddelbart efter indsamlede SKAT oplysninger om alle udbyttebetalinger til
selskaber omfattet af e-mailen af 6. august 2015. SKAT opgjorde den 10. august 2015 be-
løbet fra den formodede svindel til ca. 5 mia. kr. SKAT kontaktede SØIK med henblik på
eventuel bistand til SKAT eller overdragelse af sagen til SØIK.
SKAT holdt den 11. august 2015 møde med SØIK. Resultatet af mødet blev, at SKAT
skulle frembringe yderligere dokumentation vedrørende udbetalinger til de pågældende
selskaber og først herefter anmelde sagen til SØIK. Sagen har været drøftet flere gange
med SØIK, førend SKAT og SØIK nåede til en fælles opfattelse af, at mistanken om
svindel var begrundet.
Efter yderligere undersøgelser indgav SKAT den 24. august 2015 anmeldelse af sagen til
SØIK. Beløbet fra den formodede svindel kunne på dette tidspunkt opgøres til 6,2 mia.
kr.
Afsluttende bemærkninger
Det er SKATs opfattelse, at det først den 6. august 2015 var muligt for SKAT at konsta-
tere, at der var hold i de oplysninger, som blev modtaget den 18. juni 2015. SKATs efter-
følgende undersøgelser har vist, at der efter den første anmeldelse er udbetalt 1,8 mio. kr.
(afrundet) til én deltager fra listen modtaget fra de engelske myndigheder den 6. august
2015. Dette beløb blev dog allerede indtastet i system 3S den 22. maj 2015 (dvs. før den
første anmeldelse) og med overførselsdato den 26. juni 2015. Beløbet blev udbetalt den 6.
juli 2015 og indgår i en samlet udbetaling på 118 mio. kr.
Det er SKATs opfattelse, at såfremt selskabernes navne var oplyst korrekt i den første an-
meldelse, og såfremt der hurtigt var blevet foretaget en manuel undersøgelse af det mate-
riale (blanketter med bilag mv.), som beroede hos Betaling og Regnskab, samt såfremt der
hurtigt kunne indhentes supplerende oplysninger hos pengeinstitutter, 3. mand (fx udste-
dende selskab), Værdipapircentralen, udenlandske myndigheder mv., ville SKAT teoretisk
set kunne have standset den udbetaling på 1,8 mio. kr., som fandt sted den 6. juli 2015.
Det er dog ikke realistisk at antage, at undersøgelserne og fremskaffelsen af supplerende
oplysninger ville kunne være sket tidsnok til, at udbetalingen kunne være stoppet.
SKAT modtager generelt mange anmeldelser om svindel. Anmeldelser visiteres og kom-
munikeres og efterprøves efter en risikovurdering.
I denne sag medførte beløbets størrelse, at der blev forespurgt om viden både i SKATs
udbetalingsafdeling og i de afdelinger i SKAT, som har internationale kontakter på svigs-
området.
U
KS
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0066.png
UKS Side 1887
SKAT vurderede, at oplysningerne i den første anmeldelse fra juni 2015 gav grundlag for
en mistanke om svindel, men oplysningerne var for sparsomme til, at der umiddelbart
kunne handles på dem. Der var fx ikke grundlag for at sende en anmeldelse til SØIK, og
det var nødvendigt at undersøge selskaberne nærmere.
Data i henvendelsen af 18. juni 2015 blev som nævnt undersøgt i systemerne, men under-
søgelserne førte ikke til en bekræftelse eller underbyggelse af mistanken om svindel. Den
anden anmeldelse indeholdt detaljerede oplysninger om, hvordan svindlen var foregået.
Denne anmeldelse kom desuden fra en myndighed, og måtte derfor anses for at være
mere pålidelig. Det var først efter den manuelle gennemgang efter modtagelsen af den an-
den anmeldelse, at der forelå konkret mistanke om dokumentfalsk og bedrageri. Mistan-
ken var i øvrigt ikke stærkere, end at SKAT måtte have flere drøftelser med SØIK, førend
man nåede til en fælles opfattelse af den formodede svindel.
Som nævnt er sagen under politimæssig efterforskning.
U
KS
Side 4 af 4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0067.png
UKS Side 1888
Kort statusnotat - udbyttesagen - vedrørende mulig medarbejderinvolvering -
Sven Nielsen
Frem til anmeldelsen til SØIK den 24. august 2015:
I forbindelse med den første anmeldelse modtaget i dagene 16. - 18. juni 2015 nævner advokaten
(anmelder) noget om, at de formodede svindlere ved, at der sidder en (muligvis to) mand (mænd) et sted,
vist i Høje Tåstrup, vist en lille og tyk mand. Han er ikke sikker på, at han er med i det, men det er han
muligvis.
I forbindelse med orienteringen, formentlig den 17. juni, til underdirektøren i Regnskab, Rene Frahm
Jørgensen, fortæller jeg ham, at advokaten nævnte noget om, at han vidste, at der sad en mand i Høje
Tåstrup og ordnede blanketterne. Rene siger på det tidspunkt, at han mener, at de tidligere har fået en
anmeldelse på ham, men at de dengang undersøgte det. Det var, da Rene sad i sekretariatet, men at der
ikke var noget på ham.
Efter anmeldelsen til SØIK den 24. august 2015:
26.8.15: Jim Sørensen ringer og siger, at der er en sag om medarbejderligning på den pågældende. Rene og
jeg snakker sammen, han har ikke vidst noget som helst om det. Sagen har stået på siden 2011 og vedrører
2006-2010.
Jeg kontakter SØIK, efterforsker Jens Kauffeld Andreasen, og jeg drøfter sagen med ham. Han siger, at det
er interessant, og at vi må sende det, som vi har, og så vil de kigge på det. Vi skriver ikke noget i
anmeldelsen om vores rygter, da vi ikke har noget på skrift fra advokaten, men jeg nævner det for Jens
Kauffeld Andreasen.
Jeg sender supplerende anmeldelse den 26.8., snakker med Jens Kauffeld Andreasen fra SØIK både torsdag,
fredag og mandag den 31.8. De overvejer, hvad de skal gøre, men mener ikke umiddelbart, at mistanken er
tilstrækkeligt bestyrket. De overvejer dog tiltag, som de ikke kan oplyse mig om.
27.8.15: Kontakt til Claus Middelboe, IT, henviser til Martin Wood, 22224517, vedr. IT-support. Vi bestiller,
efter aftale med SØIK, log af, hvem der har indtastet de tilbagebetalinger af udbytteskat, som vedrører de
selskaber, som vi har anmeldt.
28.8.15: IT-log, der viser, at frem til april 2015 er Sven Nielsen den eneste, der har tastet bilag ind vedr.
svindelsagen.
28.8.15: Kontakt til Koncernservice om aflåsning af kælderen, politiet ønsker at sikre materiale, blandt
andet fingeraftryk. Låsen fjernes få dage efter, da relevant materiale er sikret.
U
KS
Jeg fortæller min medarbejder, Christian Ekstrand, at han skal være opmærksom på, at advokaten har
nævnt, at der sidder en mand i Høje Tåstrup, men at vi ikke kan lægge mere i det, jfr. Renes oplysninger.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0068.png
UKS Side 1889
1.9.15: Melding fra Per Fiig i SØIK om, at SKAT ikke på nogen måde skal "røre" personalesagen, så jeg
beslutter mig for at lade være med at spørge dem om noget som helst, hvad angår denne del. SKAT har
gjort, hvad vi kunne.
10.9.15: Møde med deltagelse af Morten Niels Jacobsen, Per Fiig m.fl. fra SØIK, Jim, Hans From, Lill,
Christian Ekstrand, Jesper Wang-Holm. Enighed om, hvordan vi kommer videre, dokumentation om
ejerandel i udlandet mv. Fortsat melding om, at der ikke er tilstrækkelig begrundet mistanke mod egen
medarbejder, og at vi skal lade ham sidde af hensyn til efterforskningen.
30.10.15 SØIK anmoder om supplerende oplysninger fra Sven Nielsens mailboks, såsom mailprofil eller
andre logfunktioner mv.
5.11.15 Kontakt til Jeanette Ebbesen, Sikkerhedskontoret, for at få adgang til al mailkorrespondance til
politiet. Samme dag åbnes adgang til data og SØIK adviseres om adgangen.
27 .11.15 Christian Ekstrand sender udsøgt mailkorrespondance fra Sven Nielsens postkasse til SØIK.
10.12.15 Christian Ekstrand redegør efter forespørgsel fra SØIK om Sven Nielsens afholdelse af møder med
de i udbyttesagen omhandlede reclaimagenter.
15.12.15: Telefonisk kontakt til Per Fiig, som fortsat ikke mener, at vi skal gøre noget rent ansættelsesretligt
af hensyn til efterforskningen.
5.1.16: Møde i SØIK i anden anledning, Per Fiig oplyser, at SØIKs undersøgelser vedrørende Sven Nielsen
snart er afsluttet.
13.1.16: Juridisk Administration sender, efter aftale med mig, tiltalebegæring direkte til SØIK, att. Per Fiig,
vedrørende skatteansættelserne for de tidligere år.
13.1.16 Christian Ekstrand sender oplysninger om hændelsesforløb vedr. Sven Nielsen til SØIK.
15.1.16: Mail til HR efter at efterforskningsleder Flemming Klausen spørger, om vi kan lade Sven Nielsen
sidde på sit nuværende arbejdsområde 1-2 uger endnu, og om vi så derefter ville have mulighed for at
overflytte ham til et andet sagsområde. Jeg er i dialog med Tina Eggert Thomsen herom. SØIK ønsker ikke at
uddybe ønsket nærmere. SØIK lover at vende tilbage, men det sker ikke. Jeg snakker med Jesper Kisby 1.
februar, og han siger, at de stadig overvejer forskellige muligheder. Jeg fornemmer, at der overvejes
forskellige efterforskningsmæssige skridt, men der er vist uenighed internt i SØIK. Det virker til, at der er
"noget at komme efter'', men det er absolut ikke klart for mig.
26.1.16 Rykker SØIK for et svar
29.1.16: Rykker SØIK for et svar. SØIK melder tilbage, at de er ved at vurdere og at de vender tilbage,
muligvis d. 1. februar.
11.2.16: Spørger Per Fiig til sagen, han henviser til efterforsker Thomas Anderskov. Jeg ringer til ham, og
han siger til mig, at SØIK fortsat arbejder på sagen. SØIK har ikke længere noget problem med, at SKAT
agerer i forhold til den tidligere forhøjelse, så han må gerne blive sendt hjem nu. Det er dog afgørende, at
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0069.png
UKS Side 1890
han ikke har adgang til sin mailboks efter en hjemsendelse. Jeg kontakter Jeanette Sporleder som
bekræfter, at en medarbejder ikke gives adgang til sin mailboks efter hjemsendelse.
12.2.16: Telefonisk drøftelse af sagen med Henrik Vagner og Tina Eggert Thomsen. Det aftales, at jeg
sender en tidslinje med de oplysninger, som jeg har nu. Jeg lover et udkast i dag, og der kommer senere en
endelig version, når min medarbejder Susanne Søegaard har tjekket datoerne i forhold til vores journalsag.
22.2.16: Endelig version af statusnotat sendt til Henrik Vagner og Tina Eggert Thomsen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0070.png
UKS Side 1891
FORTROLIGT UDKAST
SKA.T
Notat
1. september 2016
Nærmere redegørelse for SKAT's anmeldelser til SØIK
med fokus på de kontrolhandlinger, der er foretaget
mellem de forskellige anmeldelser
J.nr.
Indsats
Særlig kontrol
Kontrolhandlinger frem til første anmeldelse 24. august
2015:
Sagens tilblivelse
SKAT afgav den 13. januar 2016 vedlagte udtalelse til departementet i forbindelse
med Rigsrevisionens udarbejdelse af Beretning til Statsrevisorerne om SKATs
forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat.
Det fremgår af udtalelsen, at SKAT straks ved modtagelsen af første tip iværksatte
en række kontrolforanstaltninger af de modtagne oplysninger, og at det ansvarlige
forretningsområde blev involveret, uden at det dog umiddelbart var muligt at få
verificeret de modtagne oplysninger.
Det kan supplerende tilføjes, at første tip lød på formodet svindel i størrelsesor-
denen "op til 500 mio.
kr.".
Først i forbindelse med modtagelsen af det andet tip,
hvor SKAT modtog yderligere supplerende oplysninger fra udlandet, herunder
oplysninger om et større antal identificerbare selskaber fra udlandet, var det muligt
at konstatere, at der var foretaget store udbetalinger til flere af selskaberne, hvor-
efter SKAT besluttede at sætte udbetalinger af refusion af udbytteskat i bero.
SKAT har ikke efterfølgende fået ny viden eller nye oplysninger om forløbet sid-
ste sommer og kan derfor ikke tilføje yderligere til udtalelsen fra 13. januar i år.
Det er derfor fortsat SKA Ts konklusion, at:
• SKAT ikke med de oplysninger, som blev modtaget i juni 2015, kunne
identificere og klarlægge svind-lens omfang.
• Der "alene" er udbetalt 1,8 mio.
kr.
mellem første og andet tip vedrørende
de selskaber, som er omtalt i første tip, og at det ikke på nogen måde ville
have været muligt at stoppe udbetaling af dette beløb.
• SKAT først havde det nødvendige grundlag for at stoppe for refusions-
udbetalingerne den 6. august 2015.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0071.png
UKS Side 1892
Det kan supplerende tilføjes, at der i perioden mellem første tip og frem til udbe-
talingsstoppet den
6.
august
2015
er udbetalt ca.
2,6
mia.
kr.,
som er anmeldt som
svindel. Af de stoppede anmodninger om refusion af udbytte er der anmeldt
553
mio.
kr.
som forsøg på formodet svindel, og det er forventningen, at der
vil
blive
anmeldt yderligere
350
mio.
kr.
som forsøg på formodet svindel, når SKATs sags-
behandling er afsluttet vedrørende de berørte selskaber.
Nedenfor gengives i ikke-anonymiseret form hændelsesforløbet til internt brug:
SK. \T har den
16.
juni
2015,
fra 1\dvokat
riven klient modtaget anmeldelse om
pa vegne af en unavn6
formodet svindel med tilbagesøgning af udbytteskatter
pa
omkring kr.
500.000.000. Svindelen foregår \"Cd udnyttelse af dobheltbeskatningsovercnskotn-
ternc (DBO'er) mellem DK/ USA og DK/l\falaysia.
Sagen er efter gældende procedure oprettet som en anmeldelse og oversendt til
Særlig Kontrol (SK) fra Visitering og Kontrol.
Sagen er i SK tildelt Christian Ekstrand, til yderligere visitering/kontrol.
har
18.
juni
2015
fremsendt supplerende oplysninger
til
anmeldelsen. Oplys-
ninger indeholder bla. oplrrunger om
25
navngivne selskaber der skulle have
medvirket til s,·indelen.
Pa baggrund af de i anmeldelsen nævnte udenlandske selskaber og reclaimagenter,
er der bla. via SKA T's sags- og journalsystemer foretaget diverse op-
slag/ sogninger, for at be-/ afkræfte indholdet af anmeldelsen. Dette dog uden
re'>ultat.
Det er i anmeldelsen anført de oplistcde selskaber er en afskrift, med forbehold
for dn·erse afskrifts fejl eller ukorrekte selskabsnan1e.
SK.\T
(kompetent myndighed) har den 27. juli 20 l 5 modtaget anmodning fra de
engeh,ke skattemyndigheder om uchrebling af oplysninger vedrorende selskabet
~() LO Capiral Partners .. \nmodningen indeholder en detaljeret beskri,Telse af hele
det benyttede Setup og mulige implicerede selskaber/ virksomheder.
SKA T's udbyttekontor kontaktes
pa
baggrund af de nu foreliggende oplysninger,
med forespørgsel om deres kendskab til de i anmeldelsen nævnte selskaber. Dette
dog uden resultat.
SKAT modtager
06.08.2015
underretning fra
HMRC
(UK) med oplysninger om
184
mulige selskaber og pensionsplaner der kan være benyttet
til
uberettiget at
tilbagesoge udbytteskat. Det kan konstateres, at der er sammenfald i navne fra
forstc anmeldelse - nu angivet med korrekt navn.
U
KS
Side 2 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0072.png
UKS Side 1893
\ f
<
>pl~·sningcr fremgar ench-idere at endnu et "angreb" mo<l
SK.Xl'
vil fine.le sted
10.08.2015
med anmodning om uberettiget refusion for omkring 100 mio. kr.
veclrnrende
TDC.
På møde afuoldt 06.08.2015 i HT (udbyttekontoret) gennemgås alle foreliggende
oplysninger og der indføres ojeblikkeligt udbetalingsstop.
Efter modet gennerngas det fysiske arkiv/ materiale og her konstateres det, at der
er forefindes mange ansogninger fra de i anmeldelsen nævnte *reclaimagenter og
·r.custoclian virksomheder. Materialet forefindes udelukkende i papirform og op-
bevares på kontoret i
r
fT.
Sa::rlig
kontrol får udleveret regneark hvori alk u<lbyttemodtagere er oplistet i,
med navn og land.
V
e<l stikprover kan det konstateres at der er hits pa flere sel-
skaber fra den fraUK modtagne liste. Ved enkelte opslag i system
3S
(udbytte) kan
det ligeledes konstatere-,, at der er foretaget store udbetalinger til flere at de næ\·n-
te udbyttemodtagere pa listen modtaget fra
UK
samme <lag.
l
anmeldelsen er folgen<le
3
virksomheder benævnt som reclaimagenter.
J
~ recla-
n
imagent er en virksomhed der faciliterer <le udenlandske pensionsplaner med at
tilbagesøge den for meget betalte kildeskat.
SYNT AX
c;
IS
J
,TD
.\Cl'P,\ Y
CO.\L TAXB~\CK
'1 1)
Custodianvirksomheder
T
anmeldelsen er folgende
4
virksomheder benævnt som custodianvirksomhder.
En custodian er en virksomhed der foretager investeringen for den udenlandske
pensionsplan og udarbejder Credit Dividend Advice (CDA), der danner grundlag
for tilbagesogning af den indeholdte udbytteskat.
SOLO CAPIL\L P.\RTNERS LLP
OLD PAIU( L\NE C \PIL \L PLC
01'1
·.l
.I
~STO
'
\Vl~ST POIN'I
I
forste omgang kan Jer konstateres, at der er hits pa
132
amerikanske pcnsions-
planl'r eller malaysi:.. ke :..elskaber der har tilbagesøgt udbytteskat og beløbet kan pa
det foreliggen<ll' grundlag opgores til 5,2 mia.
kr.
SKAT tager 11. august 2015 kontakt til SØIK med henblik på evenh1el bistand til
SI(.;-\T. SOIK tilkendegav på mødet, at de ikke ønsker sagen oYerdraget på nuvæ-
U
KS
1)
Reclaimagenter
Side 3 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0073.png
UKS Side 1894
rende tid!>punkt, men forventer en anmeldelse fra SKAT, nar sagen er yderligere
dokumcn te ret.
SKAT anmelder pa det foreliggende grundlag sagen til SØ
IK 24.08.2015,
med
formo<lct sYindcl med udbytteskat på kr. 6,2 mia.
\' e<l anmeldeben
til
SØ
IK
indgar alene oplysninger modtaget med de ovenfor
anfnrte anmel<lelser/underretninger. Sl0\T har ikke efterfolgende haft mulighed
for, imkn anmekkscn, at efterpnH'e rigtigheden af oplysningerne, idet udbetalin-
ger foretage~ efter K1ldeskattdm·cns
§
69B og kontrolmuligheden foreligger alene
inden udbetaling.
Kontrolhandlinger mellem første og anden anmeldelse 13. no-
vember 2015:
I forbindelse med initiativer iværksat som led i "SKAT ud af krisen" blev der ned-
sat en særlig Task Force - Task Force udbytteskat. Task forcen skal gennemføre
kontrol af de standsede anmodninger, herunder håndtering af eventuel svig, samt
foretage en fuldstændig gennemgang og analyse af de allerede udbetalte, med hen-
blik at afdække eventuel yderligere svindel.
På baggrund af de i anmeldelsen
(til
SK..AT) modtagne oplysninger er der foretaget
yderligere kontrol af alle udbetalinger
til
de såkaldte reclaimagenter, hvor selska-
ber, der har ansøgt, alle er beliggende i USA eller Malaysia, og alle har benyttet de
i første anmeldelse nævnte custodians.
Der er efterfølgende ved gennemgang af det fysiske bilagsmateriale sammenholdt
med registreringerne i system 3S fremfundet yderligere
90
selskaber, det matcher
ovenstående kriterier. Det antages derfor også, at disse selskaber er omfattet af
den formodede svindel. Beløbet andrager 2,9 mia. kr., hvorfor den samlede for-
modede svindel herefter andrager 9,
1
mia.
SKAT anmelder på det foreliggende grundlag sagen
til
SØIK 13. november
2015
med formodet svindel med udbytteskat på kr. 9,1 mia.
Det kan konstateres, at der er brugt ca.
10
uger
til
denne gennemgang. Det er
SKATs vurdering, at det er en forholdsvis kort periode, henset
til
at der i samme
periode blev brugt forholdsvis meget tid på en dialog med SØIK omkring gen-
nemgang af procedurer, dokumentation og orientering omkring hele regelgrundla-
get for refusion af udbytteskat, herunder, i samarbejde med Jura, undersøgelse og
orientering om cum-ex-problematikken, som der især var fokus i efteråret
2015.
U
KS
Side 4 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0074.png
UKS Side 1895
Perioden mellem anden og tredje anmeldelse 24. august 2016:
I forbindelse med udbetalingstoppet 6. august 2015 er det konstateret, at 167 an-
modninger om refusion af indeholdt udbytteskat for i alt kr. 903 mio., kan henfø-
res til svindelsagen, idet alle anmodninger er indsendt af ovenstående agentvirk-
som.heder.
Der er ved gennemgangen konstateret, at der er i ansøgningerne er benyttet yder-
ligere fem custodian-virksomheder. Det er ligeledes konstateret, at to ud af fem
custodian virksomheder har benyttet en fjerde agentvirksomhed.
SKAT har realitetsbehandlet samtlige anmodninger med henblik på at vurdere og
dokumentere, om den enkelte anmodning skal afvises eller udbetales. Grundet
sagernes kompleksitet og grænseoversridende elementer har det vist sig yderst
vanskeligt og tidskrævende at få fat i den nødvendige dokumentation fra såkaldt
"tredje mand" på, at den enkelte pågældende ansøger også er retmæssig ejer af den
aktie, der tilbagesøges refusion på.
Af oplysninger modtaget fra HMRC (UK) fremgår, det at to af de fem custodian-
virksomheder har indberettet meget store køb/salg af danske aktier op til udbyt-
tedagen på vegne af deres amerikanske klienter ( såkaldte 401K. pensionsplaner).
SK..AT var i marts måned 2016 i USA, således at der kunne udveksles information
om relevante regler og konkrete oplysninger om de involverede ansøgere mellem
de amerikanske skattemyndigheder og SK.AT, og SK..AT har efterfølgende løbende
modtaget oplysninger fra USA vedrørende de amerikanske pensionplaners skatte-
forhold, investeringsvolumen etc., til brug for sagsbehandleingen.
SK.A T har endvidere fra VP Securities
0/
ærdipapircentralen) modtaget oplysnin-
ger om hvilke personer og selskaber, der har modtaget udbytte fra danske C20-
selskaber i perioden 2014 og 2015.
Der, hvor der har været mulighed for det, har SK..AT endvidere spurgt de pågæl-
dende ansøgere eller disses repræsentanter (danske advokatvirksom.heder). Der
har endvidere været stillet spørgsmålstegn ved, om de danske advokatvirksomhe-
der rent faktisk repræsenterede de pågældende ansøgere.
I nogle af sagerne er der indsendt forskellige former for dokumentation, men den
indsendte dokumentation har givet anledning til yderligere spørgsmål fra SKATs
side, og i sidste ende er alle sagerne endt med, at SKAT har nægtet at udbetale
indeholdt udbytteskat.
U
KS
Side 5 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0075.png
UKS Side 1896
I andre sager er der intet modtaget fra ansøgerne, hvorfor SKAT har truffet afgø-
relse på det foreliggende grundlag, som oftest har været oplysninger fra de oven-
for nævnte udenlandske skattemyndigheder og/ eller VP Securities
01
ærdipapir-
centralen).
Alle ovennævnte forhold har været nødvendige at inddrage i sagsbehandlingen for
af kunne oplyse og afgøre sagerne på et tilstrækkeligt solidt grundlag.
Det er truffet afgørelse i 76 anmodninger og nægtet udbetaling af 553 mio.
kr.
Beløbet er anmeldt den 24. august 2016 til SØIK som forsøg på svindel med ud-
bytteskat.
På baggrund af de modtagne oplysninger samt erfaringerne fra ovennævnte sags-
behandling er samtlige udbetalinger til de *fire agentvirksomheder gennemgået.
.\CUP,\\'
GO,\L
T.\XH ,\CK
KOI ASSOCIATES
Ved gennemgangen er der konstateret lignende eller samme svigsmønstre som
ved de foregående anmeldelser. Der er derfor en stærk formodning om, at der
også her er tale om svindel.
SKAT har oversendt sagen til SØIK med henblik på efterforskning, idet SKAT
ikke selv er i stand til at dokumentere svindlen, men blot kan konstatere, at der fra
ansøgers side ikke er godtgjort et ejerskab til den ansøgte refusion.
SKAT har i perioden 2012-2015 udbetalt i alt
kr.
12,4 mia. til ovenstående agent-
virksomheder. Af beløbet er 12,3 mia.
kr.
nu anmeldt som svindel..
SKATs undersøgelser er endnu ikke helt afsluttet. Det er dog formodningen, at
der ikke vil blive anmeldt yderligere beløb til SØIK udover enkelte mindrebe-
løbsmæssige op- eller nedjusteringer.
Der mangler stadig at blive lagt sidste hånd på en analyse over, hvor meget udbyt-
teskat SKAT burde have refunderet for perioden 2012 - 2015. Analysen vil inde-
holde oplysninger om andelen af udenlandske aktienærer, i det omfang, det er
muligt at fremskaffe oplysningerne, samt, i det omfang det er muligt, en oversigt
over, hvilke lande ansøgerne kommer fra, og hvad disse ansøgere burde have fået
refunderet af udbytteskat. Disse oplysninger er løbende indhentet fra VP Securi-
ties
01
ærdipapircentralen).
Samlet konklusion:
U
KS
*)
SYNT.\X GIS LTD
Side 6 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0076.png
UKS Side 1897
Det er SKATs vurdering, at de ovenfor nævnte kontrolhandlinger er foregået
kontinuerligt og så hurtigt, som det overhovedet har kunnet lade sig gøre, og at
sagsbehandlingen må betragtes som særdeles rimelig henset til, at der har været
tale om indhentelse af dokumentation i andre lande, som kan tage op til flere må-
neder, afholdelse af adskillige møder med SØIK, afholdelse af møder med uden-
landske skattemyndigheder, afholdelse af møder med Finanstilsynet, indkaldelse af
dokumentation hos ansøgerne eller disse repræsentanter, hvortil skal lægges de
frister, som ansøgerne har fået
til
at indsende dokumentation mv.
Endelig bør det nævnes, at der i flere tilfælde har været tvivl om forvaltningsretlige
problemstillinger, hvor Jura har involveret kammeradvokaten i besvarelsen. Mang-
lende afklaring på disse problemstillinger har desuden i perioder forlænget sagsbe-
handlingstiden.
Christian Baden Ekstrand, Særlig kontrol 3
Godkendt: Anne Munksgaard, Særlig Kontrol.
U
KS
Side 7 af 7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0077.png
UKS Side 1898
cd,
SKAT
Forelæggelse for direktør Karin Bergen og direktør Jim Sørensen
Udbetalinger af refusion af udbytteskat den 6. august 2015
Journal nr.:
Frist departementschef
VÆLG DATO
Sagens karakter
VÆLG SAGSKARAKTER
Lagt i kopi til
☐
Afdelingschef
☐
Kontorchef
☐
Chefrådgiver
☐
Særlig rådgiver
Frist ekstern
--
Presse (udfyldes af dep.)
Bemærkninger
Som det fremgår af vedlagte bankudskrift er der blandt andet udbetalt 105.296.081 kr. den 6. august 2015. Ved
gennemgang af de relevante underbilag er det konstateret, at dette beløb vedrører svindelsagen. Beløbene vedrø-
rer to ansøgninger modtaget og behandlet i henholdsvis juni og juli 2015. De er tastet i SKATs system 3S den 3.
august 2015, men bogført og frigivet den 6. august 2015 kl. kl. 10:18:48. Mødet, hvor udbetalingsstoppet blev
besluttet, startede kl. 10.30, hvorfor beløbet er frigivet før beslutning om udbetalingsstoppet.
Der er endvidere udbetalt 229.297.304 kr. til Nordea vedrørende den såkaldte regnearksordning. Dette beløb er
også bogført og frigivet kl. 10:18:48.
Indstilling
Ovenstående oplysninger tages til efterretning.
6. oktober 2016
Sagsbehandler: Christian Baden Ekstrand
Godkendt: Anne Munksgaard
U
KS
Særlig Kontrol er blevet bedt om at redegøre for SKATs udbetalinger vedrørende refusion af udbytteskat den 6.
august 2015, hvor der blev truffet afgørelse om udbetalingsstop på området.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0078.png
UKS Side 1899
Skatteudvalget 2017-18
(Omtryk - 02-11-2018 - Bilag tilføjet) SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 556
Offentligt
~,17)
i
Skatteministeriet
U
KS
Intern Revision
SKATs administration af udbytteskat og
refusion af udbytteskat
Revision
Rådgivning
Rapportering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0079.png
UKS Side 1900
Forord
Intern Revision er den 29. august 2015 blevet bedt om at gennemføre en vurdering
af en række forhold i forbindelse med formodede bedragerier rettet mod ordningen
for refusion af udbytteskat indeholdt i Danmark.
Skatteydere (personer og virksomheder), der er omfattet af udenlandsk skattepligt,
har mulighed for at søge om refusion af den del af den danske indeholdte udbytteskat,
der overstiger beskatningen i henhold til de indgåede dobbeltbeskatningsoverens-
komster (DBO`ere). SKAT er blevet præsenteret for ansøgninger om refusion af
indeholdt udbytteskat. Det har dog efterfølgende vist sig, at ansøgerne angiveligt ikke
er aktionærer i de danske firmaer, for hvilke der søges refusion for udbetalt
udbytteskat. Ansøgerne har ved ansøgningen om refusion for indeholdt dansk
udbytteskat præsenteret SKAT for dokumenter, der formodes at være falske.
Der er fastsat en frist på 4 uger for Intern Revisions undersøgelse. Det er klart, at den
relativt korte tidsfrist i sagens natur medfører, at Intern Revision ikke har kunnet
gennemgå og vurdere samtlige detaljer i forbindelse med ovennævnte sag.
Intern Revision har således måttet fravælge en række forhold, hvor vi har vurderet, at
de enkelte forhold ikke var væsentlige i forhold til at undersøge de områder, der er
omfattet af formålsbeskrivelsen i kapitel 1.
Det skal nævnes, at statsrevisorerne den 16. september 2015 har anmodet
Rigsrevisionen om at undersøge en række forhold i relation til udbytteskat og refusion
heraf. Der er på en række områder sammenfald mellem Rigsrevisionens
undersøgelse og Intern Revisions undersøgelse. Det påregnes, at Rigsrevisionen
fremlægger resultatet af deres undersøgelse primo 2016, hvorfor Rigsrevisionens
undersøgelse må påregnes at være mere omfattende end Intern Revisions
undersøgelse.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at Departementet og SKAT løbende har leveret det
af Intern Revision rekvirerede materiale.
_______________________________________________________________
Side 2 af 123
U
KS
Kurt Wagner
Revisionschef
København, den 24. september 2015
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0080.png
UKS Side 1901
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Formål .................................................................................................................................... 5
Omfang ................................................................................................................................... 6
Læsevejledning ...................................................................................................................... 7
Konklusion ............................................................................................................................. 8
Bedrageri
–
Revisionens rolle ............................................................................................. 12
5.1 Delkonklusion ..................................................................................................................... 13
Bedrageri
–
Administrationens rolle .................................................................................. 14
6.1 Delkonklusion ..................................................................................................................... 14
Opgørelser
–
Udbytteskat og refusion ................................................................................ 15
7.1 Udbytteskat og refusioner i tal ........................................................................................... 15
7.2 Analyse af refunderet udbytte ........................................................................................... 22
7.3 Refusion af udbytteskat
–
Antal årsværk .......................................................................... 29
8.
9.
10.
11.
_______________________________________________________________
Side 3 af 123
U
KS
7.4. Delkonklusion....................................................................................................................30
Generel vurdering af SKATs kontrol-niveau på § 38-området ......................................... 32
Overordnet proces for udbytteskat samt refusion ............................................................. 36
8.1 Delkonklusion ..................................................................................................................... 35
9.1 Overblik over processen ..................................................................................................... 36
9.2 Angivelse ............................................................................................................................. 36
9.3 Indberetning ....................................................................................................................... 37
9.4 Refusion af udbytteskat ..................................................................................................... 41
9.5 En effektiv grundlagskontrol ............................................................................................. 43
9.6 Delkonklusion .................................................................................................................... 44
Organisatorisk forankring af opgaverne vedrørende udbytteskat ................................ 45
10.1 Vurdering af kontroller samt kontrolniveau ................................................................... 45
10.2 Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar) ......................................................... 45
10.3 Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning, herunder vurdering af det
etablerede kontrolniveau ......................................................................................................... 46
10.4 Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet ....................................... 46
10.5 Delkonklusion ................................................................................................................... 47
1. forsvarslinje - kontroller ..............................................................................................48
11.1 Angivelse / indberetning ...................................................................................................48
11.2 Afstemning mellem angivelse og indberetning ............................................................... 49
11.3 Refusioner
–
anmodninger via blanketordning .............................................................. 50
11.4 Refusioner
–
bankordningen ........................................................................................... 55
11.5 Refusioner
–
VP-ordningen.............................................................................................. 57
11.6 Løbende regnskabsgodkendelser ..................................................................................... 58
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1902
11.7 Delkonklusion ................................................................................................................... 63
12.
13.
14.
2. forsvarslinje
–
kontroller ............................................................................................ 65
Manglende effekt fra væsentlige IT-understøttede kontroller ...................................... 67
Data i eKapital ................................................................................................................. 69
12.1 Delkonklusion ................................................................................................................... 66
13.1 Delkonklusion ................................................................................................................... 67
14.1 Fysiske personer ............................................................................................................... 69
14.2 Selskaber ........................................................................................................................... 69
14.3 Omnibusdepoter
.............................................................................................................. 70
14.4 Aktier fordelt på depoter ejet af fysiske personer, selskaber samt omnibusdepoter
.. 70
14.5 Delkonklusion ................................................................................................................... 71
15.
SKATs opfølgning på revisionsrapporter ....................................................................... 72
15.1 Intern Revisions rapportering og opfølgning .................................................................. 72
15.2 Oversigt over Intern Revisions rapporter ....................................................................... 72
15.3 SKATs opfølgning på Intern Revision anbefalinger ....................................................... 73
15.4 SKATs interne opfølgningsprocedurer på revisionsrapporter ....................................... 74
15.5 SKATs opfølgning på revisionsrapporten Udbytte- og royaltyskat for 2012 ................ 75
15.6 Delkonklusion ................................................................................................................... 77
Gennemførelse af bedrageri ............................................................................................ 78
Departementets initiativer for at styrke processer og kontroller ................................ 80
16.1 Delkonklusion ................................................................................................................... 79
.................................................................................................................................................. 80
16.
17.
18.
19.
20.
21.
_______________________________________________________________
Side 4 af 123
U
KS
17.1 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet ........................................................ 80
17.2 God processtyring i SKAT ................................................................................................83
17.3 Delkonklusion ...................................................................................................................83
Oversigt over sager i Skatteministeriet ..........................................................................84
SKATs implementering af lovændringer ........................................................................ 85
Forslag til fremadrettet administration ........................................................................ 88
Bilagsoversigt ...................................................................................................................90
19.1 Delkonklusion ................................................................................................................... 87
20.1 Delkonklusion...................................................................................................................89
Bilag 1 Oversigt over tidsforløb vedrørende initiativer og lovgivning ...................................90
Bilag 2A Oversigt over sager i Skatteministeriet .................................................................... 95
Bilag 2B Procespapir vedrørende udsøgning af sager og dokumenter i Skatteministeriet
vedrørende refusion af kildeskatter ...................................................................................... 122
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0082.png
UKS Side 1903
1.
Formål
Undersøgelsen skal omfatte de aktuelle udfordringer i forbindelse med SKATs admi-
nistration af udbytteskat og i hvilket omfang, der er fulgt tilstrækkeligt op på anbe-
falingerne fra tidligere revisionsrapporter. Derudover skal undersøgelsen omfatte for-
slag til, hvorledes den fremadrettede administration af udbytteskat kan tilrettelægges.
Undersøgelsen vil blandt andet indeholde følgende hovedelementer:
•
•
En redegørelse for den talmæssige udvikling i udbytteskat samt refusion.
En beskrivelse og vurdering af den nuværende proces for administration af
udbytteskat samt refusion heraf. Redegørelsen vil indeholde en beskrivelse af
udfordringerne i den administrative løsning samt en beskrivelse af de
foranstaltninger, som SKAT har iværksat med henblik på at forbedre
administrationen.
En redegørelse for SKATs håndtering af tidligere fremsatte revisionsbemærk-
ninger/anbefalinger fra Skatteministeriets Interne Revision, herunder i hvilket
omfang disse er implementeret.
En redegørelse for sager i Skatteministeriet vedrørende refusion af
udbytteskat, herunder konkrete lovforslag og forelæggelser for minister og
departementschef.
En vurdering af, i hvilket omfang lovinitiativerne konkret har forbedret
administrationen af udbytteskat og refusionen heraf.
_______________________________________________________________
Side 5 af 123
U
KS
•
•
•
•
•
En redegørelse for hvorledes den formodede svindel, der er rettet mod refusi-
on af udbytteskat, har fundet sted.
En vurdering af hvilke hovedfunktioner i SKAT, der varetager overvågningen
af rutinerne vedrørende udbytteskat og refusion.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0083.png
UKS Side 1904
2. Omfang
Intern Revision har udført undersøgelsen af SKATs administration af udbytteskat og
refusion af udbytteskat. Formålet med undersøgelsen er beskrevet i kapitel 1. Under-
søgelsen er udført i perioden 29. august - 24. september 2015.
Undersøgelsen har primært omfattet perioden 2012 - 2015, hvor de påståede
bedragerier har fundet sted. På en række områder har det dog været nødvendigt at
gå længere tilbage i tid for at afdække de undersøgte forhold.
Omfanget og arten af vores arbejde i forbindelse med besvarelsen af de spørgsmål,
som
fremgår af hovedelementer i kapitel 1 ”Formål”, er fastlagt ud fra en konkret
vurdering samt under hensyntagen til den korte tidsperiode, som vi har haft til
rådighed i forbindelse med undersøgelsen. Vi har i forbindelse med undersøgelsen
interviewet medarbejdere i departementet og SKAT samt indhentet materiale og
dokumentation fra SKAT.
Det skal særskilt anføres, at SKAT den 23. september 2015 har gjort Intern Revision
opmærksom på, at der kan være fejl og mangler i de data, som Intern Revision har
anvendt i forbindelse med analysen i kapitel 7. SKAT har i den forbindelse igangsat
en afstemning mellem DataWarehouse og det bagvedliggende produktionssystem.
Denne afstemning er ikke er afsluttet på tidspunktet for færdiggørelse af nærværende
redegørelse. SKAT vurderer ikke, at datagrundlaget indeholder væsentlige fejl eller
væsentlige mangler.
Det skal endvidere anføres, at SØIK har modtaget en anmeldelse om påstået
bedrageri med refusion af udbytteskat. Af hensyn til SØIKs efterforskning har det
været nødvendigt at udlade en række oplysninger i redegørelsen. Disse udelader har
ikke haft betydning for vores konklusioner i redegørelsen.
Omfanget og arten af det arbejde, som Skatteministeriets departement har udført,
vedrørende lovgivningsinitiativer med videre, fremgår af kapitel 19 og bilag 2A og 2B.
_______________________________________________________________
Side 6 af 123
U
KS
Da de udførte arbejdshandlinger i forbindelse med undersøgelsen hverken er revision
eller review i overensstemmelse med de internationale principper og standarder for
offentlig revision, udtrykker vi ikke nogen grad af sikkerhed om de anvendte
regnskabstal og oplysninger fra SKAT, der er anvendt i besvarelsen. Hvis vi havde
udført yderligere arbejdshandlinger, revideret eller udført review af de anvendte
regnskabstal og oplysninger fra SKAT i overensstemmelse med de internationale
principper og standarder for offentlig revision, kunne andre forhold være fundet og
rapporteret til skatteministeren. Besvarelsen af spørgsmålene er udelukkende
udarbejdet med det formål at understøtte skatteministeren med at vurdere SKATs
administration af udbytte og udbytteprocessen med henblik på at orientere
Skatteudvalget herom. Besvarelsen vedrører kun de spørgsmål, som fremgår af
hovedelementer i kapitel 1 ”Formål”, herunder de regnskabstal
og oplysninger, som
er inddraget fra SKATs regnskaber med videre og kan ikke udstrækkes til at omhandle
SKATs regnskaber i undersøgelsesperioden som helhed.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0084.png
UKS Side 1905
3. Læsevejledning
Rapportens kapitel 1 indeholder en beskrivelse af formålet med Intern Revisions
undersøgelse, således som denne er meddelt til Skatteudvalget.
I kapitel 2 har vi redegjort for undersøgelsens omfang. Det skal i den forbindelse
påpeges, at vi ikke har udført revision, hvorfor vi ikke kan udtrykke nogen grad af
sikkerhed om de i besvarelsen anvendte regnskabstal og oplysninger fra SKAT.
Kapitel 4 indeholder en konklusion af den udførte undersøgelse. Konklusionen
indeholder en besvarelse af de væsentligste spørgsmål, der er fremsat i forbindelse
med det formodede bedrageri.
Konklusionen kan således læses uafhængigt af den øvrige rapport.
Kapitel 5 og 6 er at betragte som generelle afsnit, der kort redegør for revisionens
henholdsvis administrationens rolle i forbindelse med bedrageri. Afsnittene skal
således udgøre et grundlag for forståelsen af de øvrige afsnit i rapporten.
Kapitel 7 indeholder en række opgørelser vedrørende udbytteskat og refusion.
Afsnittet skal bidrage til en forståelse af udbytteskattens finansielle omfang.
I kapitel 8 redegør vi overordnet for SKATs kontrolniveau på skatteindtægtsområdet.
Afsnittet skal bibringe læseren en forståelse af det generelle kontrolniveau, som tillige
har været gældende for udbyttebeskatningsområdet.
I afsnit 9 redegør vi for den overordnede proces for udbytteskat samt refusion.
Afsnittet skal bibringe læseren et fundament for at forstå, hvorledes det formodede
bedrageri er gennemført.
Formålet med de øvrige kapitler i redegørelsen er at besvare en række væsentlige
spørgsmål vedrørende udbytteskat samt refusion heraf.
_______________________________________________________________
Side 7 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0085.png
UKS Side 1906
4. Konklusion
Intern Revision har gennemført en undersøgelse af området for udbytteskat samt
refusion heraf i overensstemmelse med det formål, der er defineret i kapitel 1 (se
kapitel 1).
Hvordan har bedrageriet kunnet finde sted?
På baggrund af den gennemførte undersøgelse samt tidligere udført revision er det
Intern Revisions vurdering, at en række indbyrdes afhængige forhold i SKAT har
medført, at det er muligt at begå bedrageri rettet mod SKAT´s administration af
udbytteskat. De væsentligste årsager, til at bedrageriet har været muligt, skal søges
i følgende forhold: Interne kontroller, datastruktur samt placering af det overordnede
ansvar (procesejerskab).
Interne kontroller:
Gode og velfungerende forretningsgange er kendetegnet ved, at der i
forretningsgangen er indbygget kontroller, der skal medvirke til at hindre uønskede
hændelser. Generelt vil det i forretningsgange, der omfatter udbetalingsrutiner, være
ønskeligt med stærke interne kontroller, der skal medvirke til at reducere risikoen for
fejlagtige udbetalinger. Intern Revision har gennemgået og vurderet
forretningsgangene vedrørende refusion af udbytteskat, herunder de interne
kontroller i forretningsgangen. Intern Revision har observeret, at:
Vi har tillige konstateret, at den efterfølgende opfølgning på regnskabsdata i
forbindelse med de løbende regnskabsgodkendelser har været mangelfuld. Vi kan
således konstatere, at perioderegnskaberne, der omfatter udbytteskat samt refusion
af samme, er godkendt uden forbehold.
Det er vores vurdering, at den løbende regnskabsgodkendelse ikke er funderet i en
systematisk regnskabsanalytisk efterprøvning af regnskabstallene.
_______________________________________________________________
Side 8 af 123
U
KS
SKATs rutiner for godkendelse af udbetalingsanmodninger og efterfølgende ud-
betaling har omfattet en vurdering af, hvorvidt de modtagne refusionsanmod-
ninger er bilagt påkrævet dokumentation.
SKATs kontrol har tillige omfattet en efterregning af refusionsbeløbet med hen-
blik på at efterprøve, hvorvidt dette er opgjort korrekt i henhold til den konkrete
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
SKATs godkendelseskontrol har i mindre omfang omfattet en vurdering af store
udsving i refusionsanmodningernes størrelse samt identifikation af refusionsan-
modninger, der fremsendes af nye ukendte mellemmænd.
Godkendelseskontrollen har i begrænset omfang omfattet en efterprøvning af,
hvorvidt de modtagne refusionsanmodninger kan henføres til et aktionærforhold,
samt om refusionsanmodningen kan henføres til en forudgående indeholdelse af
udbytteskat. Det skal dog bemærkes, at denne kontrol p.t. er vanskeliggjort på
grund af datamæssige forhold (se nedenstående).
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1907
Datastruktur:
En række IT-systemer understøtter administrationen af udbytteskat samt refusion af
udbytteskat. Systemerne indeholder dels oplysninger om virksomhedernes samlede
udloddede udbytte og dels oplysninger om det udloddede udbytte til de enkelte
aktionærer. En stor del af de udloddede udbytter er dog ikke registreret på
aktionærniveau, men i stedet på den enkelte depotfører.
En stor del af de danske aktier, der er ejet af personer med begrænset dansk
skattepligt, er således placeret i såkaldte omnibusdepoter. I disse tilfælde indeholder
IT-systemerne ikke oplysninger om den enkelte ejer af aktierne, men kun oplysninger
til identifikation af omnibusdepotet, der vil fremstå som udbyttemodtager. Det skal
tillige anføres, at udbytterefusioner, der er administreret via de såkaldte
bankordninger, ikke registreres i IT-systemerne.
På grund af den ikke fuldstændige og i mange tilfælde sumvise registrering af data i
de IT-systemer, der understøtter administrationen af udbytteskat samt refusion heraf,
medfører det, at det vil være vanskeligt at udføre en effektiv grundlagskontrol med
baggrund i de registrerede data. En grundlagskontrol omfatter kontrol af, at der ligger
et ægte aktionærforhold til grund for anmodningen om udbytterefusion, og at
udbytteskatten er indeholdt.
Det er vores vurdering, at datastrukturen i det væsentligste er etableret med henblik
på at kunne servicere skatteyderne og i mindre omfang med henblik på at kunne
understøtte kontrol- og styringsmæssige formål.
Procesejerskab:
I SKAT er direktørområderne
Kundeservice,
Inddrivelse,
Indsats samt
IT
inddraget i den løbende administration af udbytteskat og refusion af samme. Det skal
bemærkes, at direktørområderne ”Kundeservice” og ”Inddrivelse” i al overvejende
grad har varetaget rutinerne på udbyttebeskatnings- og refusionsområdet.
Direktørområdet ”kundeservice” er ansvarlig for system, data og grænseflader til
skatteyderne, og direktørområdet ”Inddrivelse” er ansvarlig for bogførings-,
regnskabs- og udbetalingsrutinerne.
Såfremt der er etableret et entydigt overordnet ansvar for hele processen vedrørende
udbytteskat med videre, vil ovenstående organisering af de administrative opgaver
ikke nødvendigvis give anledning til uhensigtsmæssige forhold. I praksis har der dog
ikke i SKAT været placeret et overordnet ansvar for hele processen vedrørende
udbytteskat. Det samlede procesejerskab har således ikke været organisatorisk
forankret.
_______________________________________________________________
Side 9 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1908
Dette medfører en væsentlig forøget risiko for, at den samlede administration af
udbytteskat ikke er omfattet af en tilstrækkelig ledelsesmæssig overvågning og
vurdering, herunder en løbende vurdering af de indbyggede kontroller i forretnings-
gangene.
Det skal dog bemærkes, at den manglende organisatoriske forankring af det samlede
ansvar ikke friholder de enkelte direktørområder for at varetage følgende opgaver:
Løbende overvågning og vurdering af de dele af udbyttebeskatningsprocessen,
der er placeret i eget område
Løbende vurdering af hvorledes direktørområdets egne rutiner (delprocesser)
fungerer i sammenhæng med de rutiner (delprocesser), der udføres af andre
direktørområder
Har lovinitiativerne forbedret administrationen af udbytteskat?
Ved dateringen af denne redegørelse har SKAT endnu ikke implementeret de afstem-
ningsrutiner for børsnoterede virksomheder, som der blev givet mulighed for fra 2013.
SKAT har endnu ikke ændret rutiner/datastruktur med henblik på effektivt at udnytte
oplysningerne om udbyttemodtagerne i kontrol øjemed.
Har SKAT fulgt op på revisionsrapporter?
SKAT har etableret procedurer, der tilgodeser en løbende opfølgning på anbefalinger
fra Intern Revisions rapporter.
_______________________________________________________________
Side 10 af 123
U
KS
Ved en lovændring i 2009, som udmøntes i 2 bekendtgørelser, der har virkning fra
2012 (unoterede aktier) og 2013 (noterede aktier) blev det muligt at fastsætte dato-
erne for angivelse af virksomhedernes udlodning af udbytte samt indberetning af de
enkelte udbyttemodtagere, således at angivelse og indberetning tidsmæssigt skete
sammenfaldende. Hermed kan følgende fordele realiseres:
1. Umiddelbart efter deklareringen af udbytte vil SKAT modtage oplysninger om
udbyttemodtagerne og indeholdt udbytteskat. Oplysningerne vil modtages
enten på person eller depotniveau.
2. Afstemning mellem virksomhedernes udloddede udbytte og indberetning af
udbyttemodtagere kan gennemføres. Herved opnås større sikkerhed om de
samlede udbytter og udbytteskat
3. Ved anmodning om refusion af udbytteskat kan anmodningen sammenholdes
med modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1909
SKAT har dog endnu ikke implementeret en række væsentlige anbefalinger, der skal
tilgodese følgende:
1. Etablering af et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbytteskat
2. Sikring af at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat
3. Afstemning mellem angivelse og indberetning
Intern Revision skal afslutningsvis anføre, at implementeringen af ovenstående vil
forudsætte en anseelig investering med henblik på at kunne implementere de
påkrævede ændringer i forretningsgange og rutiner. Investeringen vil dels have
karakter af investering i systemer m.m. og dels karakter af en løbende forøgelse af
de lønomkostninger, der direkte medgår til at understøtte udbyttebeskat-
ningsprocessen.
Yderligere forhold
For yderligere undersøgte forhold henviser vi til kapitel 7 - 20 i denne rapport.
_______________________________________________________________
Side 11 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0089.png
UKS Side 1910
5. Bedrageri
–
Revisionens rolle
Intern Revision skal udføre revisionen i overensstemmelse med god offentlig revi-
sionsskik. Dette omfatter blandt andet, at der skal indhentes overbevisning om, at
regnskabet er rigtigt, hvilket vil sige uden væsentlige fejl og mangler.
Væsentlige fejl og mangler i regnskabet kan skyldes besvigelser.
Revisionen planlægges og udføres ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko,
herunder foretages ligeledes en vurdering af risikoen for besvigelser.
Revisionsstrategien og de konkrete revisionshandlinger fastlægges ud fra en vurde-
ring af væsentlighed og risiko samt med udgangspunkt i den interne kontrol i virk-
somheden.
En revision kan aldrig give fuldstændig sikkerhed for, at regnskabet ikke indeholder
fejl og mangler som følge af besvigelser. Dette skyldes, at revisionsmetoderne ikke
sigter særligt på at afsløre besvigelser, og at besvigelser ofte søges tilsløret eller holdt
skjult gennem falske bilag med videre. Med mindre der er grund til at antage det mod-
satte, anses registreringer og dokumenter i virksomheden for at være ægte og
gyldige.
Med henblik på at vurdere risikoen for besvigelser skal Intern Revision blandt andet
påse, at forretningsgange og interne kontroller vedrørende sikring af aktiver og ind-
tægter er betryggende. Endvidere forespørges den reviderede virksomheds ledelse
om dennes vurdering af risikoen for besvigelser samt om implementerede kontroller
til forebyggelse og opdagelse af besvigelser.
Såfremt Intern Revision identificerer mangler i den interne kontrol, herunder mangler
som kan medføre en forøget risiko for besvigelser, drøftes risici med den reviderede
virksomheds ledelse og afrapporteres i revisionsrapporter inklusive ledelsens handle-
planer til imødegåelse af risici. Revisionsrapporter fremsendes til såvel de berørte
funktioner og afdelinger som til virksomhedens ledelse.
Intern Revision foretager løbende opfølgning på afgivne anbefalinger i revisionsrap-
porter, herunder om virksomhedens ledelse inden for de aftalte tidsfrister har
implementeret nødvendige tiltag til forbedring af de interne kontroller og forretnings-
gange.
Såfremt det vurderes, at der ikke er implementeret de nødvendige interne kontroller
og forretningsgange til imødegåelse af de identificerede risici, vil dette fortsat blive
rapporteret til den reviderede virksomheds ledelse. Samtidig foretages der en
vurdering af, om forholdet medfører en ændret vurdering af risici, en udvidelse af
revisionen, og om forholdet skal indgå i andre former for rapportering fra Intern
Revision.
_______________________________________________________________
Side 12 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0090.png
UKS Side 1911
5.1 Delkonklusion
Intern Revision skal udføre revisionen i overensstemmelse med god offentlig
revisionsskik. Dette medfører, at der skal foretages en vurdering af risikoen for
besvigelser. Såfremt Intern Revision identificerer mangler i den interne kontrol, som
kan medføre en forøget risiko for besvigelser, rapporteres dette til ledelsen i
virksomheden. Intern Revision foretager løbende opfølgning på, at ledelsen
implementerer kontroller, som imødegår de identificerede risici.
_______________________________________________________________
Side 13 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0091.png
UKS Side 1912
6. Bedrageri
–
Administrationens rolle
I Skatteministeriets forretningsområde er tilrettelæggelsen af regnskabsgodkend-
elsen inden for ministerområdet og de formaliserede tilsyns- og kontrolfunktioner i
forbindelse hermed beskrevet i Ministerieinstruksen for Skatteministeriet samt i virk-
somhedsinstrukser og regnskabsinstrukser for de enkelte virksomheder i Skattemi-
nisteriets koncern.
Forvaltningen af udgifter og indtægter skal tilrettelægges ud fra hensyntagen til de
konkrete forhold. Det vil sige, at væsentlighed og risiko samt størrelsen og arten af de
forskellige typer udgifter og indtægter skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af
de konkrete forretningsgange. Hertil kommer, at der skal udvises skyldige økonomi-
ske hensyn.
De enkelte virksomheder i Skatteministeriets koncern er ansvarlige for udgifts- og
indtægtsforvaltningen inden for deres område. Det er virksomhederne, der har an-
svaret for finansiel kontrol og økonomistyring. Der skal være etableret forretnings-
gange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som
er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevil-
linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
I henhold til de generelle regler for statsadministrationens disponering over de bevil-
linger, der er givet på de årlige bevillingslove, skal de enkelte institutioner i forbind-
else med deres økonomiforvaltning overveje deres risikostyring, herunder overveje
de administrative rutiner i institutionen, der anvendes til kontrol af risici med henblik
på at eliminere og begrænse tab.
I tilslutning til ovenstående regler har Økonomistyrelsen i maj 2007 udarbejdet en
praktisk guide til, hvordan statslige institutioner kan introducere risikostyring eller
udbygge deres nuværende risikostyring.
6.1 Delkonklusion
Virksomheder i Skatteministeriets koncern skal tilrettelægge tilsyns- og kontrol-
funktioner i overensstemmelser med Ministerieinstruksen for Skatteministeriet,
virksomhedsinstrukser og regnskabsinstrukser. Derudover skal virksomhederne
overveje deres risikostyring til kontrol af risici med henblik på at eliminere og
begrænse tab.
_______________________________________________________________
Side 14 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0092.png
UKS Side 1913
7.
Opgørelser
–
Udbytteskat og refusion
I afsnit 7.1 præsenteres forskellige opgørelser vedrørende udbytteskat og refusion. Vi
gennemfører en række analyser og vurderinger med henblik på at beskrive
udviklingen samt omfanget af indtægter og refusioner.
I afsnit 7.2 analyseres det, hvorvidt refusionerne for konkrete virksomheder udgør en
rimelig andel af udbytteskatten.
Som en del af analyserne i afsnit 7.1 og 7.2 vurderes det, hvorvidt det fulde omfang
af bedrageri er identificeret.
De anvendte data i afsnit 7.1 og 7.2 er leveret af SKAT.
7.1 Udbytteskat og refusioner i tal
Tabel 7.1 omfatter indtægter (udbytteskat), refusioner samt antallet af ansøgninger
vedrørende refusion pr. år fra 2005 til juni 2015.
U
KS
2005
2006
2007
2008
2009
2010
6 ,69
9 ,36
9,94
11 ,1
8,06
0,75
1,18
1,88
1,07
0,75
16.617
18.618
15.687
16.655
21.284
2011
9 ,65
1,12
24.292
2012
8 ,71
1,45
30.765
2013
11 ,69
2,79
33.861
2014
13,2
6,06
41.764
2015
Jan - jun i
18,51
8,73
34.850
Indtægter i mia_kr_
Antal ansøgninger
6 ,36
0,68
Refusioner i mia_ kr_
21.451
Tabel 7.1.
Indtægter omfatter den angivne bruttoudbyttebeskatning med den undtagelse, at
refusion via nettoafregningsordningerne direkte er trukket fra forinden indregning i
indtægter. Den andel, der trækkes fra via nettoordningerne, indgår således ikke i
regnskabstal vedrørende refusioner. Nettoafregningsordningerne er nærmere
beskrevet i kapitel 9.
_______________________________________________________________
Side 15 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0093.png
UKS Side 1914
Graf 7.2, der fremgår nedenfor, omfatter indtægter, refusioner samt antal ansøgninger
om refusioner for årene 2005 til juni måned 2015.
UDBYTTESKAT
Milliarder
20
15
10
20.000
5
10.000
50.000
40.000
30.000
-
0
2005
2006
2007
Indtægter i alt i kr.
-
0
2009
2010
2011
2012
2013
2014 jun-15
2008
Refusioner i alt i kr.
Antal refusioner - Ansøgninger i stk.
Graf 7.2.
På baggrund af indtægter og refusioner opgøres en refusionsprocent.
Refusionsprocenten viser, hvor stor en andel refusionerne udgør i forhold til
indtægterne. Det vurderes, at nettoafregningsordningerne ikke øver nævneværdig
indflydelse på de opgjorte refusionsprocenter.
Udviklingen i refusionsprocenten fremgår af graf 7.3:
Refusionsprocent
U
KS
Milliarder
20
18
Af graf 7.2 fremgår indtægter og refusioner i mia. kr. pr. år. Indtægter og refusioner
kan aflæses på den primære y-akse (venstre side af grafen). På den sekundære y-
akse (højre side af grafen) kan antal ansøgninger om refusion aflæses.
45,9%
50,0%
47,2%
45,0%
16
40,0%
35,0%
30,0%
23,9%
25,0%
20,0%
14
12
10
8
6
4
17,7%
20,0%
16,7%
10,8%
6,8%
9,3%
10,7%
11,6%
15,0%
10,0%
2
0
2005
-
2006
2007
2008
Indtægter i alt i kr.
-
5,0%
0,0%
2010
2011
2012
2013
2014
jun-15
Refusionsprocent
2009
Refusioner i alt i kr.
Graf 7.3.
Refusionsprocenterne er i 2005 og 2006 relativt høje i forhold til perioden 2007 til
2012, mens refusionsprocenter i 2014 og 2015 udgør hhv. 45,9% og 47,2%. Altså en
væsentlig stigning i forhold til tidligere år. Refusionsprocenten er relativ høj i 2013,
mens refusionsprocenterne i 2014 og 2015 forekommer, umiddelbart vurderet, at
være atypisk høje.
_______________________________________________________________
Side 16 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0094.png
UKS Side 1915
Som supplement til refusionsprocenten kan det gennemsnitlige refusionsbeløb pr.
ansøgning opgøres. Indtægter og refusioner, samt gennemsnitlig beløb pr.
refusionsanmodning fremgår af graf 7.4.
Gennemsnitsbeløb
Milliarder
20
15
10
5
0
100.793
71.213
68.301
82.523
46.266 47.197
45.292 35.343
31.716
2009
2010
2011
2012
2013
2014 jun-15
300.000
250.000
250.466200.000
145.184
150.000
100.000
50.000
0
-
2005
2006
2007
2008
Indtægter i alt i kr.
-
Refusioner i alt i kr.
Gns. Refusionsanmodning i kr.
Graf 7.4.
Som det fremgår af graf 7.4, er gennemsnitsbeløb pr. refusionsanmodning især øget
fra 2013 til 2014 og igen fra 2014 til 2015.
Ansøgningsordninger
Ansøgninger vedrørende refusion tilgår SKAT via den såkaldte ”bankordning” eller via
den manuelle ordning benævnt ”blanketordningen”. Administrationen af begge
ordninger er nærmere beskrevet i kapitel 9.
Data vedrørende antal ansøgninger fra bankordningen samt blanketordningen
fremgår af tabel 7.5. Tabellen omfatter perioden 2010 til august måned 2015.
U
KS
2010
2011
21 .451
24.292
7.129
2012
30.765
20.463
10.302
2013
33.861
21.096
12.765
2014
41 .764
25.390
16.374
2015
Jan - aug
Antal refusioner - Ansøaninaer
34.850
23.206
11.644
- Heraf a11s0aninaer via bankordninq
- Heraf ansøqninaer via blanketordnir
15.432
6.019
17.163
Tabel 7.5.
_______________________________________________________________
Side 17 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0095.png
UKS Side 1916
Indtægter og refusioner samt antallet af ansøgninger pr. ansøgningsordning er vist i
graf 7.6 nedenfor.
Ansøgninger om refusion
Milliarder
20
15
10
5
0
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
2010
-
2011
Indtægter i alt i kr.
2012
Bankordning - ansøgninger i stk.
-
5.000
0
2014
jun-15
Refusioner i alt i kr.
Blanketordning - ansøgninger i stk.
2013
Graf 7.6.
Det fremgår af graf 7.6, at antallet af ansøgninger via bankordningen og
blanketordningen udviser en forholdsvis ens udvikling i perioden fra 2010 til 2015.
Nedenstående graf 7.7 viser de beløbsmæssige refusioner, der vedrører hhv.
bankordningen og blanketordningen.
U
KS
Milliarder
10
8
6
4
2
0
2010
2011
+
Det bemærkes, at perioden for antal ansøgninger i 2015 ikke stemmer helt overens
med perioden for opgørelse af indtægter og udgifter.
Refusion via hhv. bankordning og blanketordning
Blanketordning i kr. 223.381.107 309.749.741 408.149.261 1.476.367.845 4.131.457.503 6.349.861.176
Bankordning i kr.
456.967.419 814.144.094 1.043.855.828 1.317.938.011 1.931.998.912 2.378.863.767
Bankordning i kr.
Blanketordning i kr.
- • .• .1.1
2012
2013
+
2014
jun-15
Graf 7.7.
Det fremgår af graf 7.7, at refusioner via blanketordningen er steget markant siden
2010, hvor blanketordningen var ca. halvt så stor som bankordningen. De
beløbsmæssige refusioner fra blanketordningen udviser en stigning på flere hundrede
procent. Det beløbsmæssige omfang vedrørende bankordningen er også øget, men
ikke så markant som for blanketordningen.
_______________________________________________________________
Side 18 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0096.png
UKS Side 1917
I graf 7.8 er udviklingen i det gennemsnitlige beløb pr. ansøgningsordning vist i
sammenhæng med omfanget af refusioner pr. år:
Gennemsnitlig refusionsbeløb via
bankordning og blanketordningen
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
Refusioner i alt i mia. kr.
Bankordning i kr.
Blanketordning i kr.
2010
0,68
29.612
37.113
t
t
t
2011
1,12
47.436
43.449
t
t
t
2012
1,45
51.012
39.618
t
t
t
2013
2,79
62.473
115.657
2014
6,06
76.093
252.318
jun-15
8,73
102.511
545.333
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Af graf 7.8 fremgår det, at stigningstakten for blanketordningen var væsentlig større
end bankordningen i perioden 2012 til 2015, mens begge ordninger udgjorde ca.
samme niveau i perioden 2010 til 2012.
Omfang af formodet bedrageri
Af notat af 25. august 2015
til Skatteudvalget benævnt ”Mistanke om omfattende
økonomisk kriminalitet begået mod SKAT”, fremgår bl.a. følgende oplysninger, der er
gengivet i tabel 7.9:
2012
2013
33.861
251
0,6
U
KS
Tabel 7.9.
-
Refusioner i alt i mia. kr.
Bankordning i kr.
Blanketordning i kr.
Graf 7.8.
2014
41.764
954
2,5
2015
33.638
900
3,2
I alt
140028
2.120
6,2
Antal ansøqninqer i stk.
Politianmeldt antal ansøaninaer om refusion i stk.
Beløb omfattet af politianmeldte ansøgninger i mia. kr.
30.765
15
0,03
Af tabel 7.9 fremgår det, at ud af ca. 140.000 ansøgninger om refusion i årene 2012-
2015, er der rettet mistanke mod 2.120 stk. ansøgninger svarende til ca. 1,5% af alle
ansøgninger.
Beløbsmæssigt omfatter denne andel ca. 6,2 mia. kr., der svarer til, at det
gennemsnitlige beløb pr. ansøgning, der er omfattet af mistanke om økonomisk
kriminalitet (formodet bedrageri), andrager ca. 3 mio. kr.
SKAT har over for Intern Revision oplyst, at den politianmeldte andel alene vedrører
blanketordningen. Det vil sige, at der ikke er rettet mistanke mod ansøgninger via
bankordningen.
_______________________________________________________________
Side 19 af 123
Miliarder
kr.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0097.png
UKS Side 1918
Korrektion af regnskabstal for beløb omfattet af mistanke om formodet bedrageri
Vi har korrigeret regnskabstallene for beløb og antal sager, der er omfattet af formodet
bedrageri. Herefter har vi gennemført en beregning af refusionsprocenter og
ansøgninger om refusion fra blanketordningen. Formålet hermed er at vurdere
udviklingen i regnskabstallene, når disse korrigeres for omfanget af formodet
bedrageri.
De oprindelige og de korrigerede regnskabstal er vist i tabel 7.10.
2012
Refusionsprocent
Refusionsprocent (korrigeret)
Gns. ref. anmodning i kr. - blanketordning
Gns. ref. anmodning i kr. - blanketordning (korrigeret)
16,7
16,3
39.618
36.760
2013
23,9
18,8
115.657
70.031
2014
45,9
27,0
252.318
105.801
2015
jan - juni
47,2
29,9
545.333
293.174
Tabel 7.10.
Den korrigerede refusionsprocent i 2014 og 2015 er ca. 10 procentpoint højere end i
2012 og 2013. Den gennemsnitlige refusionsanmodning, der vedrører
blanketordningen, ses også at være steget kraftigt år for år på trods af, at tallene er
korrigeret for omfanget af det formodede bedrageri.
Det er vores vurdering, at der udestår en forklaring på udviklingen i regnskabstallene,
selvom der korrigeres for omfanget af det formodede bedrageri.
Vi har ikke umiddelbart mulighed for at undersøge årsagen til de stigende beløb pr.
refusionsanmodning. Vi har dog en formodning om, at stigningen i refusionsprocenter
kan skyldes en tilsvarende stigning i den udenlandske andel af danske børsnoterede
aktier. Vi har derfor valgt at undersøge, om udviklingen i refusionsprocenterne kan
forklares ud fra udviklingen i andelen af danske aktier, der ejes af udlandet.
På baggrund af data over de udenlandske ejerandele kan der udledes en
gennemsnitlig ejerandel pr. år. Den gennemsnitlige ejerandel kan sammenstilles med
udviklingen i refusionsprocent pr. år. En sådan sammenstilling på gennemsnitsniveau
tager dog ikke højde for ejerandelen af den enkelte aktie på det faktiske
udbyttetidspunktet. De gennemsnitlige udenlandske ejerandele formodes dog at have
en vis korrelation med udviklingen i refusionsprocenten. I afsnit 7.2 er der foretaget
en nærmere gennemgang af de forhold, der påvirker refusionsprocenten.
_______________________________________________________________
Side 20 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0098.png
UKS Side 1919
I graf 7.11 har vi vist udviklingen i den udenlandske ejerandel af aktier pr. måned for
perioden 2010 til juni måned 2015.
Udenlandsk ejerandel
60%
55%
50%
45%
40%
35%
30%
r
U
KS
jul-2010
okt-2010
jul-2011
okt-2011
jul-2012
okt-2012
apr-2010
apr-2011
apr-2012
apr-2013
apr-2014
okt-2014
jul-2013
okt-2013
jan-2010
jan-2011
jan-2012
jan-2013
jan-2014
jul-2014
jan-2015
2015
Kilde: VP Securities A/S
Graf 7.11.
Den udenlandske ejerandel stiger fra 41,7% i januar 2010 til 56,0% i juni måned 2015.
Den udenlandske ejerandel og den korrigerede refusionsprocent er vist i tabel 7.12
nedenfor. Refusionsprocenten er, ligesom tidligere anført, korrigeret i forhold til det
formodede omfang af bedrageri. Herudover omfatter tabel 7.12 udviklingen i
procentpoint mellem årene.
2012
2013
2014
52,22%
27,00%
Udenlandsk ejerandel
46,15%
16,30%
48,88%
18,80%
55,00%
29,90%
2,80%
2,90%
Refusionsprocent korrigeret
Udvikling - udenlandsk ejerandel pr. år
Udvikling - refusionsprocent pr. år
I
I
2,70%
2,50%
I
I
3,30%
8,20%
I
I
I
I
Tabel 7.12.
På baggrund af tabel 7.12 kan det opgøres, at den udenlandske ejerandel er steget
med i alt 8,8 procentpoint, mens refusionsprocenten er steget med i alt 13,6
procentpoint.
På baggrund af ovenstående er det vores umiddelbare vurdering, at udviklingen i
ejerandelen af udenlandske aktier ikke kan forklare udviklingen i refusionsprocenter i
perioden 2012 til 2015.
_______________________________________________________________
Side 21 af 123
apr-2015
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0099.png
UKS Side 1920
En mulig forklaring kan være ændrede ejerforhold blandt udenlandske aktieejere. Vi
har dog ikke haft mulighed for at undersøge dette forhold i indeværende analyse. En
mulig forklaring kan dog også være, at det fulde omfang af bedrageri ikke er
identificeret.
7.2 Analyse af refunderet udbytte
Vi har vurderet omfanget af den refunderede udbytteskat på virksomhedsniveau,
herunder vurderet rimeligheden af refusionen ved at sammenholde refusionen med
udbytteskatten. Analysen omfatter de 15 virksomheder fra C20 indekset, som SKAT
formoder er omfattet af bedrageri.
Variationerne i udbytteskat og refusion på tværs af virksomhederne er illustreret i
nedenstående figur 7.13, 7.14 og 7.15, der omfatter årene 2012-2014. Den enkelte
virksomhed fremgår ved angivelse af et bogstav, så virksomheden ikke kan
identificeres.
Udbytteskat og refusion - 2012
Milliarder kr.
6
Udbytteskat
Refusion
U
KS
4
3
5
2
1
0
A
B
C
-- ------I.--_
I. ---
_
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
O
2012
Figur 7.13.
Udbytteskat og refusion - 2013
Milliarder kr.
6
Udbytteskat
5
Refusion
4
3
2
1
0
li
-- --
li
• - - - -
A
B
C
D
E
F
G
-
2013
H
li----
I
I
J
K
L
-- -
M
O
Figur 7.14
_______________________________________________________________
Side 22 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0100.png
UKS Side 1921
Udbytteskat og refusion - 2014
Milliarder kr.
6
Udbytteskat
5
Refusion
4
3
2
1
0
A
-- -- I
B
C
D
li ------
E
F
G
H
2014
I_--
_
I
J
K
l i -- --
L
M
N
Figur 7.15
Refusionsprocenterne for hver virksomhed er angivet i tabel 7.16 nedenfor.
Virksomhed
2012
2013
2014
A
22%
110%
69%
B
25%
65%
94%
C
7%
50%
66%
D
25%
100%
0%
E
*
7%
97%
F
21%
18%
74%
G
25%
3%
96%
H
6%
2%
65%
I
23%
81%
75%
J
68%
7%
82%
K
124%
12%
75%
L
45%
47%
84%
M
*
11%
111%
N
80%
O
58%
9%
*) der er udbetalt refusion, men ikke indeholdt udbytteskat
Det fremgår af ovenstående figurer og tabel, at der er store variationer i refusionens
andel af udbytteskatten, både når den enkelte virksomhed vurderes over tid, og når
virksomhederne sammenlignes indbyrdes.
Vi har analyseret refusionens andel af udbytteskatten (benævnt refusionsprocenten)
i nedenstående tabel 7.17 og 7.18. Analysens data er periodiseret efter indkomstår,
således at refusioner og udbytteskat vedrører det samme år. Analysens tabeller
adskiller sig derfor fra tabellerne i afsnit 7.1, der er opgjort på baggrund af det
kalenderår, hvor betalingen er gennemført, hvilket typisk er året efter indkomståret.
_______________________________________________________________
Side 23 af 123
U
KS
Tabel 7.16
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0101.png
UKS Side 1922
For hver virksomhed har vi opgjort den faktiske refusionsprocent. En refusionsprocent
på 33% er således udtryk for, at refusionsbeløbet udgør 33% af den udbytteskat, der
er indeholdt for den pågældende virksomhed.
SKAT har ikke fastlagt en forventet refusionsprocent, eller et interval herfor, der kan
anvendes til at vurdere de faktiske refusionsprocenter. Vi har derfor beregnet et
vægtet gennemsnit for refusionsprocenten, som er baseret på DBO-satser og
ejerandele af danske børsnoterede aktiers fordeling på lande. Der er redegjort i
detaljer for datagrundlag, metode og forudsætninger umiddelbart efter figur 7.22.
I henhold til vores beregninger andrager den vægtede refusionsprocent ca. 23%.
Beregningen er baseret på to væsentlige forudsætninger:
1) Den andel af udbytteskatten, der vedrører udlandet, er lig med den
udenlandske ejerandel af de danske børsnoterede aktier. Dvs., hvis 53% af
de børsnoterede aktier ejes af udlandet, forudsættes det, at 53% af den
samlede udbytteskat vedrører udlandet.
2) Den skattesats, som udbyttet er beskattet med i det enkelte land, svarer til
satsen for almindelige aktionærer i henhold til DBO-satserne. Dvs., hvis DBO-
satsen for almindelige aktionærer andrager 15%, forudsættes det, at denne
sats har været anvendt for al udbytte, der vedrører det pågældende land.
Anvendelsen af disse forudsætninger medfører imidlertid en række væsentlige
usikkerheder i opgørelsen.
Vi har derfor opgjort en alternativ refusionsprocent, der er baseret på nogle meget
forsigtige forudsætninger. Forudsætningerne er her, at udlandets andel af
udbytteskatten vægter dobbelt så højt, som ejerandelen af aktier tilsiger, og at
skattesatsen for udbytte er lig med 0 i DBO-landene (dvs., at der opnås fuld refusion
for udbytteskatten). Denne refusionsprocent kan ses som et yderpunkt med henblik
på at kunne drage konklusioner med større grad af forsigtighed. Vi har beregnet den
alternative refusionsprocent til ca. 67%.
Intervallerne i tabellerne er markeret med farve:
angiver refusionsprocenter, der forekommer rimelige under de givne
forudsætninger
angiver refusionsprocenter, der bør gennemgås nærmere, da der er risiko for,
at en del af refusionen er uretmæssig
I
De 15 virksomheders refusionsprocenter er henført til intervallerne i tabel 7.17 og
7.18. I tabellerne er anført samlet refunderet udbytteskat for de 15 virksomheder
(opgjort i mio. kr.) og antal virksomheder, der kan henføres til de enkelte intervaller.
_______________________________________________________________
Side 24 af 123
U
KS
angiver at refusionsprocenten er større end virksomhedens udbytteskat,
hvilket ikke bør forekomme. En del af refusionen må derfor være uretmæssig.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0102.png
UKS Side 1923
Refusionsprocent = 23%:
2012
2013
2014
I alt
Refusions-
Refunderet
Antal
Refunderet
Antal
Refunderet
Antal
Refunderet
andel af
udbytteskat
virksomheder
udbytteskat
virksomheder
udbytteskat
virksomheder
udbytteskat
udbytteskat
0%-23%
169,7
4
95,5
8
0,2
1
265,3
23%-100%
1.159,4
7
2.227,9
4
7.744,1
12
11.131,5
over 100%
487,0
3
1.327,0
2
135,6
1
1.949,5
Hovedtotal
1.816,0
14
3.650,4
14
7.879,9
14
13.346,3
Tabel 7.17.
Refusionsprocent = 67%:
2012
2013
2014
I alt
Refusions-
andel af
Refunderet
Antal
Refunderet
Antal
Refunderet
Antal
Refunderet
udbytteskat
udbytteskat
virksomheder
udbytteskat
virksomheder
udbytteskat
virksomheder
udbytteskat
0%-67%
1.249,1
10
624,8
11
78,3
3
1.952,2
67%-100%
80,0
1
1.698,6
1
7.666,0
10
9.444,6
over 100%
487,0
3
1.327,0
2
135,6
1
1.949,5
Hovedtotal
1.816,0
14
3.650,4
14
7.879,9
14
13.346,3
Tabel 7.18.
Før tabellerne kommenteres, skal det bemærkes, at refusioner via bankordningen
ikke indgår i opgørelserne, da de ikke er specificeret på virksomheder. Refusions-
procenterne er derfor reelt noget større end det umiddelbart fremgår af tabellerne.
Dette bidrager med en større grad af forsigtighed, når der konkluderes på baggrund
af tabellerne, idet der sandsynligvis ville være flere virksomheder placeret i de gule
og røde intervaller i tabellerne, såfremt refusioner via bankordningen indgik i
opgørelserne.
I lyset heraf og i lyset af de meget forsigtige forudsætninger, der er lagt ind i
opgørelserne, er det påfaldende, at der alligevel fremgår en del virksomheder, der
ligger uden for det grønne område i tabellerne. Dette indikerer, at refusionerne er for
store. Dette gælder i særlig grad for indkomståret 2014.
Det skal bemærkes, at udbytterefusioner fra virksomheder, der indgår i ovenstående
tabeller, er omfattet af det formodede bedrageri. Tabellerne bekræfter således, at der
er udbetalt for meget refusion.
Det er vores vurdering, at tankegangen bag analysemetoden kan anvendes
fremadrettet til at rimelighedsvurdere den ansøgte refusion i forhold til udbytteskatten.
Analysens resultater kan yderligere præciseres i det omfang, at et mere udbygget
datagrundlag muliggør mere forfinede forudsætninger.
Specifik analyse af to virksomheder
Som et supplement til ovenstående analyse har vi rekvireret oplysninger om den
udenlandske ejerandel for to af ovenstående virksomheder med henblik på en mere
præcis vurdering af den udbetalte refusion.
Disse beregninger tager højde for, hvor stor andel af aktierne, der er ejet af udlandet
i de konkrete virksomheder. Beregningerne tager ikke højde for aktionærernes
fordeling på lande, eller såfremt udbyttesatsen i hjemlandet afviger fra DBO-satsen
for almindelige aktionærer.
_______________________________________________________________
Side 25 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0103.png
UKS Side 1924
Vi har sammenholdt forventet refusion med faktisk refusion. Endvidere har vi
inddraget omfanget af formodet svig for de to virksomheder med henblik på at
vurdere, om det formodede svig kan forklare en eventuel difference mellem forventet
og faktisk refusion.
Vi har for hver af de to virksomheder opgjort den forventede refusion med
udgangspunkt i henholdsvis virksomhedens samlede udbytte (Metode A) og
henholdsvis den indeholdte udbytteskat (Metode B).
Nedenfor har vi vist resultatet af beregningerne. Beløbene er indekseret med den
faktisk refunderede udbytteskat som indeks 100. Hermed kan virksomhederne ikke
identificeres.
Virksomhed 1:
Metode A
Forventet refusion
- Faktisk refunderet udbytteskat
= Difference
- Formodet svig 2015
36
100
64
46
18
Metode B
34
100
66
46
20
= Ikke forklaret difference
Virksomhed 2:
U
KS
Tabel 7.19.
Tabel 7.20.
Metode A
26
100
74
48
26
Metode B
25
100
75
48
27
Forventet refusion
- Faktisk refunderet udbytteskat
= Difference
- Formodet svig 2015
= Ikke forklaret difference
Det fremgår af ovenstående opgørelser, at det formodede bedrageri ikke fuldt ud kan
forklare forskellen mellem forventet refusion og faktisk refusion. Der er hermed risiko
for, at det fulde omfang af bedrageri ikke fuldt ud er afdækket. Vi skal dog igen
understrege, at beregningerne er behæftet med stor usikkerhed.
_______________________________________________________________
Side 26 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0104.png
UKS Side 1925
De to beregningsmetoder A og B er skitseret i nedenstående figur 7.21 og 7.22:
Metode A: Udgangspunkt i udbetalt udbytte, i alt
Forventet
udbytte,
udland
Forventet
udbytteskat,
udland
Udbetalt
udbytte ialt
%-vis
ejerandel
udland
Udbytteskat
27%
Generel
refusionsandel
43%
Forventet
refusion
Figur 7.21.
Metode B: Udgangspunkt i udbytteskat, i alt
Forventet
udbytteskat,
udland
Udbytteskat,
i alt
%-vis andel
udbytteskat,
udland (*)
Generel
refusionsandel
43%
Forventet
refusion
SLET
SLET
(*) Er opgjort ud fra de skattesatser, der er knyttet til de forskellige typer af aktieejerne i de konkrete selskaber.
I de nedenstående 3 afsnit redegør vi i detaljer for:
datagrundlag,
metode og
forudsætninger
for beregningen af den vægtede refusionsprocent, der indgår i ovenstående analyser.
Datagrundlag
SKAT har til brug for analysen leveret et dataudtræk vedrørende udbytteregistreringer
fra DataWarehouse. Data vedrører 15 større virksomheder, som SKAT formoder har
været omfattet af bedrageri. De 15 virksomheder omfatter næsten hele den refusion,
der er indhentet ved manuelle ansøgninger i perioden 2012-2014. For hver af de 15
virksomheder har vi modtaget data om udbytte, udbytteskat og refusion fordelt på år.
SKAT har oplyst, at data ikke er afstemt med de underliggende produktionssystemer,
men at de vurderes til at være rimeligt valide.
De leverede data omfatter ikke refunderet udbytteskat via bankordningen. Refusioner,
der er udbetalt via bankordningen, udgør imidlertid en væsentlig andel af de samlede
refusioner. For refusioner, der er udbetalt i årene 2013, 2014 og 2015 har vi fået
oplyst, at udbetalinger via bankordningen udgør hhv. 47%, 32% og 27% af den
samlede refusion. De opgjorte refusionsprocenter er derfor noget større, end vores
opgørelser viser.
Endvidere omfatter data ikke udbytteskat og refunderet udbytteskat, som er underlagt
nettoafregningsordningen. Dette udgør dog ikke et væsentligt omfang.
_______________________________________________________________
Side 27 af 123
U
KS
Figur 7.22.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0105.png
UKS Side 1926
Metode
Formålet er at beregne, hvor stor en andel refusionen kan forventes at udgøre af den
samlede udbytteskat. Hermed kan de faktiske refusionsprocenter vurderes i forhold
til denne procentsats.
En række specifikke forhold for den enkelte virksomhed har betydning for, hvor stor
en andel refusionen bør udgøre af den samlede udbytteskat:
Andelen af udbytteskat, der er udbetalt til refusionsberettigede udenlandske
aktionærer i forhold til den andel af udbytteskatten, der vedrører danske
aktionærer. Dette skyldes, at udbytteskat vedrørende udenlandske aktionærer er
grundlag for opgørelse af refusionen.
I hvilke lande de udenlandske aktionærer er bosat, idet omfanget af mulig refusion
afhænger af hvilken sats, der gælder for udbytte i det enkelte land. Endvidere
udbetales der ikke refusion til personer, der er bosat i lande, der ikke er omfattet
af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller ikke er omfattet af en
informationsudvekslingsaftale.
Vi har ikke data for den enkelte virksomheds udbytteskat fordelt på lande eller
oplysninger om, hvilke udbyttesatser, der konkret er anvendt for
udbytteudbetalingerne i de enkelte lande. Det er derfor ikke muligt eksakt at beregne,
hvor stor en andel af de pågældende virksomheders indeholdte udbytteskat, der er
refusionsberettiget.
Vi har derfor beregnet et vægtet gennemsnit for refusionsprocenten, der er baseret
på de mere overordnede oplysninger, vi har til rådighed.
Vi har fra VP Securities rekvireret en oversigt over danske børsnoterede aktiers
fordeling på lande pr. 31. december 2014. Den relative fordeling af
aktiebeholdningerne på lande er benyttet til at vægte refusionsprocenten, der er
opgjort på baggrund af de enkelte landes skattesats for udbytte. Udbyttelandets
skattesats er fastlagt ud fra gældende DBO satser pr. 31. december 2014.
Sammenvægtningen af landenes refusionsprocenter resulterer i en gennemsnitlig
refusionsprocent på 23% af den samlede udbytteskat. Ud fra denne meget grove
indikator forventes det derfor, at refusionen udgør 23% af den samlede udbytteskat.
_______________________________________________________________
Side 28 af 123
U
KS
Aktieudbytte
Udbytteskat indeholdt i DK (27%)
- Udbytteskat ifølge DBO (15%)
= Refusionsbeløb
I % af indeholdt udbytteskat
For en aktionær bosat i Argentina (omfattet af dobbeltbe-
skatningsoverenskomst) udgør refusionen 44% af den
indeholdte udbytteskat:
100
27
15
12
44%
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0106.png
UKS Side 1927
Forudsætninger
O
pgørelsen af den vægtede refusionsprocent på 23% er baseret på en række
forudsætninger, der medfører store usikkerheder i beregningen:
Aktiernes fordeling på lande er anvendt til at vægte satserne for
udbyttebeskatning. Det betyder, at danske aktiers andel af udbytteskatten er
vægtet med andelen af aktier, der er dansk ejet. Stikprøvevise undersøgelser
indikerer imidlertid, at aktier, der er ejet af personer bosiddende i Danmark,
beskattes i langt mindre omfang end aktier, der er ejet af udlandet. En del af de
danske aktier beskattes eksempelvis med 0% i udbytteskat, idet de er ejet af
pensionskasser. Udenlandske aktier beskattes som udgangspunkt med 27%.
Dette betyder, at andelen af udbytteskat, der vedrører udenlandske aktier, er
højere end udlandets andel af danske aktier. Denne forudsætning taler for, at den
faktiske refusion må udgøre en højere andel af udbytteskatten end de 23%.
For at opgøre det refusionsberettigede beløb har vi anvendt DBO skattesatsen for
almindelige aktionærer, og der tages derfor ikke højde for afvigelser i forhold til
denne skattesats. Typisk anvendes der en lavere skattesats; eksempelvis er
amerikanske pensionskasser fritaget for udbytteskat. Da USA ejer en stor andel
af de danske aktier er denne forudsætning kritisk for opgørelsen. Denne
forudsætning taler for, at den faktiske refusion må udgøre en højere andel af
udbytteskatten end de 23%.
Som nævnt før har vi opgjort en alternativ refusionsprocent, der er baseret på nogle
meget forsigtige forudsætninger. Disse forudsætninger medfører en refusionsprocent
på 67%. Forudsætningerne er her, at:
udlændingene ikke betaler udbytteskat i henhold til DBO, hvorved der ydes fuld
refusion for den tilbageholdte udbytteskat.
7.3 Refusion af udbytteskat
–
Antal årsværk
Siden fusionen i 2005 har opgaven vedrørende udbytteskat, herunder tilbagebetaling
i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, været omfattet af flere
organisatoriske ændringer. Opgaven var oprindelig placeret i kontoret ”Udbytte” i
Skattecenter Ballerup. Kontoret blev i forbindelse med en organisationsændring i
2009 overført til en ny landsdækkende afdeling ”Regnskab”, og blev omdøbt til
”Regnskab 2”, men videreført med samme leder og medarbejdere. Kontoret
beskæftigede i årene 2005
–
2010 ca. 20 medarbejdere og løste ud over opgaverne
med udbytteskat også opgaver vedrørende á conto-selskabsskat, samt attestationer
vedrørende skattemæssigt hjemsted.
_______________________________________________________________
Side 29 af 123
U
KS
en større del af udbytteskatten kan henføres til udlandet, end aktieandelen tilsiger.
Dette begrundes med, at en række typer af danske aktieejere (eksempelvis
pensionskasser) beskattes med en lavere skattesats end de 27%, som
udenlandske ejere som udgangspunkt beskattes med. Der er derfor anvendt en
forudsætning om, at danske aktieejeres skatteandel udgør halvdelen af hvad
aktieandelen tilsiger.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0107.png
UKS Side 1928
Opgaven vedrørende á conto-selskabsskat blev i 2010 flyttet til Horsens, og i den
sammenhæng reduceredes antallet af medarbejdere i ”Regnskab 2” til 12 frem mod
1. april 2013. Kontoret beskæftigede sig med både udbytteskat og attestationer.
SKAT gennemførte den 1. april 2013 en større organisationsændring, hvor afdelingen
”Regnskab” blev lagt sammen med ”Betalingscentret” til afdelingen ”Betaling og
Regnskab”. ”Regnskab 2” blev i princippet opløst og opgaver og medarbejdere
overført til et nyt kontor ”DMO/DMS”, hvor opgaven vedrørende udbytteskat kun
udgjorde en mindre del. Opgaven vedrørende administration af udbytteskat løses i
dag i to kontorer ”DMO/DMS” med ca. 35 medarbejdere og ”SAP38”med ca. 40
medarbejdere, men udgør kun en lille del af kontorernes opgaveportefølje. Samlet set
anvendes der ca. 5 årsværk på den administrative håndtering af udbytteskatten samt
ca. 1 årsværk til arbejdet med IT og vejledninger mv.
Gennem hele perioden har der været tale om, at selve kernen i administrationen af
udbytteskat, herunder formel kontrol af udbetalingsgrundlag for tilbagebetaling i
henhold til dobbeltbeskatningsaftaler, kun har været en del af opgaverne i den/de
enheder, som har løst opgaven. Der kan derfor ikke ud fra ændringer i organiseringen
og bemandingen af de relevante kontorer drages slutninger om ændringer af
bemandingen af specifikke delopgaver. Opgørelser af årsværksforbrug på de
specifikke opgaver tilbage i tiden vil være forbundet med stor usikkerhed, da der er
sket ændringer i opgaveafgrænsningerne i registreringssystemerne.
7.4. Delkonklusion
Andelen af refusioner i forhold til udbytteskat (refusionsprocenten) er steget
væsentligt fra 11,6% i 2012 til 47,2% i 2015. Især refusionsprocenterne i 2014 og
2015 er meget høje i forhold til tidligere. Det gennemsnitlige refusionsbeløb pr.
ansøgning er ligeledes steget markant i 2014 og 2015. Dette vedrører især
ansøgninger, der modtages via blanketordningen. Selv om vi korrigerer
opgørelserne for det formodede omfang af bedrageri, ses der stadig at være meget
høje stigninger i forhold til tidligere. Dette indikerer, at der er risiko for, at det fulde
omfang af bedrageri ikke er afdækket.
Vi har analyseret refusionsprocenten for de 15 virksomheder, som SKAT formoder
er omfattet af bedrageri. Beregningerne omfatter indkomstårene 2012 til 2014. På
baggrund af det foreliggende datagrundlag har vi beregnet en forventet
refusionsprocent og sammenholdt denne med virksomhedernes faktiske
refusionsprocenter. Der er imidlertid store usikkerheder forbundet med at opgøre
en forventet refusionsprocent. Selv om beregningerne gennemføres med meget
forsigtige forudsætninger, er der virksomheder, hvor den faktiske refusionsprocent
overstiger den forventede refusionsprocent. Dette indikerer, at en del af
refusionerne er uretmæssige. Det er vores vurdering, at den overordnede
analysemetode fremadrettet kan anvendes til at rimelighedsvurdere den ansøgte
refusion i forhold til udbytteskatten.
_______________________________________________________________
Side 30 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0108.png
UKS Side 1929
På baggrund af mere præcise data om aktiernes ejerforhold, har vi for to af
virksomhederne tillige vurderet den refunderede udbytteskat i 2014 på baggrund af
mere præcise data om aktiernes ejerforhold. Herudover har vi korrigeret for
omfanget af det formodede bedrageri. De forventede refusionsprocenter overstiger
i væsentlig grad de faktiske refusionsprocenter. Det er på den baggrund vores
vurdering, at der er risiko for, at det fulde omfang af bedrageri ikke er identificeret
for disse to virksomheder.
_______________________________________________________________
Side 31 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0109.png
UKS Side 1930
8. Generel vurdering af SKATs kontrol-
niveau på § 38-området
Med udgangspunkt i den almindeligt anerkendte model for beskrivelse af intern
kontrol, ”De tre forsvarslinjer”, har Intern Revision generelt beskrevet og vurderet de
interne kontrolforanstaltninger i SKATs indtægtsadministration (§ 38) jf. figur 8.1
nedenfor.
Direktionen i SKAT
1.
for&vllrslinje
Direktionens politikker
og retningslinjer
Ledelses kontroller
Interne kontroller
2.
for&vllrslnje
Centrolling
Compliance
Risikostyring
3.foravarslinjø
'
Generelt om første forsvarslinje
Direktionen fastlægger retningslinjerne for den operationelle ledelse i første
forsvarslinje gennem en række politikker, procedurer og instrukser, og rammerne for
organisering af opgaverne.
Første forsvarslinje omfatter endvidere de interne kontroller, der er indbygget i de
enkelte forretningsgange. Den interne kontrol skal designes og implementeres så-
ledes, at de risici, som ledelsen har vurderet som væsentlige, herunder
at regnskaber ikke aflægges korrekt
at lovgrundlaget ikke overholdes og
at forvaltningen ikke sker på en økonomisk forsvarlig måde,
reduceres i størst mulig omfang. I tilrettelæggelsen skal der endvidere indgå
sandsynligheden for, at en uønsket hændelse indtræffer.
_______________________________________________________________
Side 32 af 123
U
KS
Informationssikkerhed
Figur 8.1.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1931
Elementer i den interne kontrol kan eksempelvis være:
Design og implementering af evalueringsprogrammer
Ledelsesrapportering på væsentlige mål
Identifikation af risici for at SKATs mål ikke nås
Organisatorisk og systemmæssig funktionsadskillelse mellem forvaltning og
udbetaling
Kontrol af at forudsætningen for en given udbetaling er til stede
Det er væsentligt, at de designede kontroller afdækker de risici, som ledelsen har
vurderet som væsentlige, og at kontrollerne udføres integreret i forretningsgangen for
de enkelte områder. Ledelsen i SKAT opnår dermed, at styringen af SKAT som
helhed for de enkelte områder, og for de enkelte transaktioner, løbende er under
kontrol.
Kontroller, der er maskinelle og forebyggende, bør have første prioritet. Efterfølgende
kontroller, der udføres efter hændelser er sket, bør nedprioriteres og helst fravælges,
medmindre andet valg ikke er muligt eller hensigtsmæssigt.
Ledelseskontroller i SKAT
Ledelseskontrollerne i SKAT udføres i regi af det interne kvalitetsstyringssystem og
er karakteriseret ved at være efterfølgende kontroller, der er rettet mod
enkeltaktiviteter i forretningsgangene.
Der er ikke implementeret procesrettede ledelseskontroller til kontrol af, at opgaverne
løses i overensstemmelse med de vedtagne forretningsgange. En af årsagerne til
fraværet af procesrettede ledelseskontroller er, at ejerskabet og ansvaret for en
proces ikke er placeret hos en ansvarlig. En proces er i stedet ansvarsplaceret hos
flere ansvarlige for hver sin række af delprocesser, uden at der er etableret en samlet
procesansvarlig.
For regnskabsprocessens vedkommende afrapporteres ledelseskontrollerne i regi af
de løbende regnskabsgodkendelser. Regnskabsgodkendelserne er ikke en del af
ledelsesinformationen til direktionen.
Regnskabsprocessen er karakteriseret ved at være forankret på kontorchefniveau.
Intern Revision har flere gange påpeget, at de centralt fastsatte bestemmelser i
regnskabsinstruksen ikke er dækkende for hele regnskabsprocessen. De er desuden
beskrevet vagt, således at det ikke uden videre kan udledes, hvilke opgaver, der er
regnskabsmæssige opgaver. Dette har medført, at regnskabsprocessen er blevet et
appendiks til de øvrige processer, som reelt skaber de informationer, der
regnskabsaflægges.
Interne kontroller i SKAT
Det gælder generelt for interne kontroller i SKAT, at der er en række centralt bestemte
rutiner og kontroller, som skal implementeres i de enkelte forretningsgange inden for
SKATs kerneområder. Der er således eksempelvis koncepter for intern kontrol i
forbindelse med, at der træffes afgørelser i bestemte situationer.
_______________________________________________________________
Side 33 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0111.png
UKS Side 1932
For interne kontroller, som ikke er centralt fastlagte, gælder det, at de interne
kontroller er implementeret pr. aktivitet. Hovedparten af SKATs processer er ikke
dokumenterede, således at der er skabt et overblik over forretningsgangene,
aktiviteterne og dataflowene i processerne.
Den interne kontrol af, at det selvangivne datagrundlag (bilagskontrol) er korrekt, sker
fortrinsvis ved kontrol i regi af indsatsprojekter på baggrund af SKATs aktivitetsplan.
Hvilke områder af datagrundlaget, som skal udtages til kontrol, vurderes gennem en
risikovurdering af dels skatte- og afgiftslovgivningen og dels de borgere og
virksomheder, som lovgivningen vedrører.
Det er vores vurdering, at kontrolforanstaltningerne i første forsvarslinje generelt er
svage.
Den interne kontrol i første forsvarslinje er påvirket af, at der ikke er et
”end-to-end”
procesansvar, og at der ikke er implementeret ansvar for processer på tværs af
organisationen. Det medfører, at de ledelseskontroller, som udføres, ikke kontrol-
lerer processerne på tværs af organisationen efter ensartede begreber og normer.
Ledelseskontrollen omfatter kun isolerede enkeltaktiviteter i de respektive forret-
ningsområder.
Desuden vanskeliggøres identifikation og håndtering af risici af, at
forretningsgangene og de heri tilhørende IT-systemer ikke er dokumenterede.
Veldokumenterede forretningsgange giver overblik over dataflow og aktiviteter
mellem enheder samt viden om risici og intern kontrol.
Generelt om anden forsvarslinje
Funktionerne i anden forsvarslinje har til formål at overvåge og analysere kontrollerne
i første forsvarslinje, samt at udarbejde risikostyringsværktøjer, sørge for guidance og
uddannelse relateret til risikostyring og intern kontrol. Arbejdet omfatter tillige
eskalering af kritiske hændelser, således der foretages de nødvendige justeringer af
processen.
Overvågning, controlling & kvalitetssikring i SKAT
Der er i SKAT ikke implementeret en samlet løbende overvågning af de udførte
kontroller i første forsvarslinje, herunder de udførte ledelseskontroller.
Der er formelt set etableret controllerfunktioner, som er ansvarlige for det samlede
risikooverblik, måling og analyse samt rådgivning. Controllerfunktionerne har
ansvaret for at overvåge udførelsen af ledelseskontroller i første forsvarslinje og
rapportere til direktionen.
Direktøren for det enkelte forretningsområde i SKAT har det endelige og overordnede
ansvar for den interne kvalitetssikring for hele forretningsområdet. Dette indebærer,
at kvalitetssikringen gennemføres, og at der rettes op på de kvalitetsproblemer, som
kvalitetssikringen afdækker.
_______________________________________________________________
Side 34 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0112.png
UKS Side 1933
Den gennemførte og rapporterede interne kvalitetssikring indgår som en del af den
månedlige ledelsesinformation.
Det er vores vurdering, at kontrolforanstaltningerne i anden forsvarslinje generelt
er svage.
Vurderingen skyldes primært, at de ledelseskontroller, som udføres, hverken
kontrollerer processerne på tværs af organisationen efter ensartede begreber og
normer, eller kontrollerer processen som helhed, men kun kontrollerer isolerede
enkeltaktiviteter i de enkelte forretningsområder.
Der er ligeledes ikke etableret en struktureret, systematisk og samlet
overvågningsfunktion, som har til opgave at udføre de ovennævnte funktioner og
de tilhørende aktiviteter. Den overvågning, som controllerfunktionerne udfører,
omfatter kun de ledelseskontroller, som er etableret i regi af det interne
kvalitetsstyringssystem og er ikke procesorienteret.
Generelt om tredje forsvarslinje
Skatteministeriets uafhængige interne revision, har til formål at bidrage med objektive
vurderinger og rådgivning om effektiviteten og pålideligheden af den interne styring
og kontrol og derigennem skabe værdi og medvirke til at forbedre organisationens
interne kontrol.
Uafhængigt af SKAT, foretager Intern Revision løbende selvstændige, uafhængige
vurderinger og tests af SKATs interne kontrol og rapporterer, om de retningslinjer,
som ledelsen har udstukket, er effektive, og om de overholdes.
8.1 Delkonklusion
Det er Intern Revisions vurdering, at 1. og 2. forsvarslinje samlet set ikke udgør et
effektivt værn mod utilsigtede finansielle hændelser i SKAT. Dette medfører, at
Intern Revision på en lang række områder ikke kan udføre en kontrolbaseret
revision, der er baseret på en løbende vurdering af SKATs kontrolaktiviteter og
opfølgning på samme. Den samlede effekt af de 3 forsvarslinjer bliver herved
reduceret.
_______________________________________________________________
Side 35 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0113.png
UKS Side 1934
9. Overordnet proces for udbytteskat samt
refusion
Dette kapitel indeholder en gennemgang og vurdering af den proces, der er etableret
med henblik på at administrere udbytteskat, herunder refusion af udbytteskat. Kapitlet
vil tillige redegøre for svagheder i IT-systemerne og eventuelle kompenserende
manuelle handlinger.
9.1 Overblik over processen
Den samlede proces for udbytteskat samt refusion består af en række delprocesser,
jf. figur 9.1.
I
2. Bankordning
1. Manuelle
Angivelse
Indberetning
Figur 9.1.
Refusion
-
9.2 Angivelse
Det udloddende selskab skal angive udbytte og indbetale udbytteskat i måneden efter
vedtagelsen af udlodning af udbytte. Angivelsen til SKAT skal ske i form af samlede
summer og indeholde følgende oplysninger, dog jævnfør afsnit 9.2.2
”Ikke
noterede
selskaber”:
Angivelse af udbytteskat
27 procent udbytteskat
25 procent udbytteskat
Udbytteskat efter dobbeltbeskatnings overenskomster
(kræver tilladelse af SKAT)
15 procent udbytteskat investeringsselskaber
Egne aktier
Dispensation for udbetalt udbytte med 0 i skattetræk
efter ligningslovens § 16 A, stk. 2 og 3 eller § 16 B,
stk. 2
Anden udbytte uden udbytteskat (herunder mor/datter)
Samlet udloddet udbytte og udbytteskat
U
KS
Tabel 9.2.
Processen
”Angivelse”
omfatter de udbytte udloddende selskabers angivelse af ved-
taget udbytte og indeholdt udbytteskat samt indbetaling af indeholdt udbytteskat til
SKAT. (Efterfølgende bliver de udbytte udloddende selskaber benævnt som udlod-
dende selskaber). Processen
”Indberetning”
omfatter de udloddende selskabers
indberetning om udbyttemodtagere. Processen
”Refusion”
omfatter registrering og
udbetaling af udbytterefusion til udbyttemodtagere, der ikke er skattepligtige i
Danmark.
Udbytte før skat
Udbytteskat
0
0
0
_______________________________________________________________
Side 36 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0114.png
UKS Side 1935
Nedenstående figur 9.3 viser processen for
angivelse
af udbytte og udbytteskat.
-~ -
---
-
~
Børsnoterede selskaber
(Selskabs Skatte System)
3S
•
---
t
I
III
Indhold:
Sels kabs SE nr.
Udlodningsdato
Udloddet uc!tJytte
Indeholdt udbyttes kat
Indhold:
Selskabs SE nr.
Udlodningsdato
Udloddet udbytte
Indeholdt udbyttes kat
VP SECURITIES
Jill
Ikke
noterede selskaber
Figur 9.3.
I praksis angives udbytte og indeholdt udbytteskat ved indtastning i NyTastSelv
Erhverv (herefter NTSE), der overfører data til 3S. Processen varierer alt efter, om
der er tale om børsnoterede selskaber eller ikke noterede selskaber jævnfør oven-
stående figur 9.3.
9.2.1. Børsnoterede selskaber
Oplysninger om aktionærer i børsnoterede selskaber er registreret i VP Securities
(fremover benævnt VP). De børsnoterede selskaber angiver udbytte og udbytteskat
på baggrund af modtagne oplysninger fra VP. Angivelserne indtastes i NTSE, der
overfører data til 3S. VP har oplysninger om udbyttemodtagere fra de kontoførende
bankers depotkunderegistreringer. Udbytteskatten opgøres med udgangspunkt i
gældende danske skattesatser for udbytteskat.
9.2.2. Ikke noterede selskaber
De ikke noterede selskaber angiver udbytte og indeholdt udbytteskat ved at indtaste
indberetninger i NTSE. Selskabet
indberetter ”udbetalt udbytte”
samt
”indeholdt ud-
bytteskat”
for den enkelte udbyttemodtager i NTSE. I NTSE dannes angivelsen som
summen af de samlede indberetninger. Oplysningerne overføres til 3S.
9.3 Indberetning
For de enkelte udbyttemodtagere indberettes oplysninger om udloddet udbytte og
indeholdt udbytteskat til SKAT. Denne indberetningspligt omfatter både aktionærer
med skattepligt til Danmark og aktionærer med udenlandsk skattepligt.
Siden 2013 har både børsnoterede og ikke noterede selskaber skulle foretage ind-
beretning om udbyttemodtagere i måneden efter vedtagelse af udlodning.
_______________________________________________________________
Side 37 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0115.png
UKS Side 1936
Nedenstående figur 9.4 indeholder en skematisk oversigt over indberetning af
udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat fordelt på de enkelte aktionærer. Af figuren
fremgår det, at indberetningsrutinerne er forskellige alt efter, om der er tale om
børsnoterede selskaber eller ikke noterede selskaber.
--~
VP SECURITIES
for de børsnoteredeselskaber
eKapital
(Oplysninger om udbyttemodtagere)
-.-===..-
. ;.
Elektronisk indberetning
l i
VP SECURITIES - - - - - - - - - - - 'o"'m.;.;u;.;d;;;;yttc•c;.;.;.;;dt::,e:•:c'•=---__,,.ar__ _
b'-' mo.:;•9
..
I
a__ _ _ _ __ _ _ __
Selskabs SE nr
Udlodningsdato
Udloddet udbytte
Indeholdt udbytteskat
ll1t
Ikke noterede selskaber
I
I
NTSE
Udbyttemodtager
Bopælsland
VP-ordningen
hvis
omfat-
tet
Indberetter
udbyttemodtagere
9.3.1 Børsnoterede selskabers indberetning af udbytte til aktionærer
VP indberetter for selskaber og investeringsforeninger, der er indskrevet i VP. VP
indberetter oplysninger om udbyttemodtagerne på grundlag af de kontoførende
bankers depotkunderegistreringer. Senere rettelser kan foretages af de kontoførende
banker eller VP. VP fremsender en indberetningsfil direkte til SKAT´s system benævnt
eKapital. VP skal foretage indberetning senest måneden efter vedtagelsen af
udlodning af udbytte.
Til eKapital indberettes oplysning om udloddet udbytte, indeholdt udbytteskat, samt
oplysninger til identifikation af udbyttemodtager, indberetter med videre.
Der skal foretages indberetning af udbyttemodtagere, både personer og selskaber,
uanset om de er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Indenlandske udbytte-
modtagere skal indberettes med CPR-/CVR-/SE-nr.
Indberetning af udenlandske modtagere
Udbyttemodtageres fulde navn og adresse skal indberettes. Såfremt det er muligt,
skal der tillige indberettes både dansk og udenlandsk identifikationsnummer (CPR
nr./TIN nr. (Tax Identification number), eller fødselsdato).
_______________________________________________________________
Side 38 af 123
U
KS
Figur 9.4.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0116.png
UKS Side 1937
For udenlandske aktionærer kan der være en kæde af udenlandske banker mellem
VP og den egentlige aktieejer jævnfør nedenstående figur 9.5.
., ,
Mulighed 1
Udenlandsk bank
Mulighed 2
Mulighed 3
Udenlandskt ærdlpapircen tral
l\
'
~
Sa
~
e
Ol
t
Udenlandsk bank
,Le
s ~
$
s
s
l
A .
-
VP SECURITIES
Udenlandsk bank
~
Sa
~
e
Ol
s
depot
depot
depot
depot
depot
depot
depot
depot
depot
Figur 9.5.
Det er tilfældet for de såkaldte omnibusdepoter, hvor en udenlandsk bank har oprettet
en konto med et samledepot i en dansk bank, men hvor de danske selskabers aktier
er placeret i den udenlandske banks depot (jævnfør figur 9.5, mulighed 1).
En udenlandsk bank vil også kunne have et samledepot direkte i VP, ligesom en
udenlandsk værdipapircentral kan registrere en aktiebeholdning direkte i VP (jævnfør
figur 9.5, mulighed 2 og 3).
For disse omnibusdepoter vil de registreringer af aktiebeholdninger, som VP mod-
tager, som udgangspunkt være sumposter, hvor der ikke er oplysning om den enkelte
udenlandske aktieejer. Dette skyldes, at VP registrerer depotejer som
udbyttemodtager jævnfør kapitel 14.
Endelig kan en dansk pensionskasse/pensionsselskab vælge at investere gennem en
udenlandsk bank. Derved bliver den danske pensionskasses/pensionsselskabs
investeringer registreret i et udenlandsk samledepot, hvor VP ligeledes ikke har
oplysning om den enkelte aktieejer.
9.3.2 Ikke noterede selskabers indberetning af udbytte til aktionærer
De ikke noterede selskaber indberetter udloddet udbytte og tilbageholdt udbytteskat
for de enkelte udbyttemodtagere via NTSE.
Oplysningerne registreres i systemet 3S og overføres til eKapital. Processen er
gengivet i figur 9.4.
_______________________________________________________________
Side 39 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0117.png
UKS Side 1938
Til eKapital indberettes oplysning om udloddet udbytte, indeholdt udbytteskat, samt
oplysninger til identifikation af udbyttemodtager med videre.
Der skal foretages indberetning om udbyttemodtagere både for personer og
selskaber, uanset om de er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Indenlandske
udbyttemodtagere skal indberettes med CPR-/CVR-/SE-nr.
Ved indberetning af udenlandske modtagere skal der indberettes udbyttemod-
tagernes fulde navn og adresse samt med både et dansk og et udenlandsk identifika-
tionsnummer (CPR nr./TIN nr.), såfremt det er muligt.
Det er i NTSE muligt at indberette udenlandske udbyttemodtagere uden en entydig
identifikation af den enkelte aktieejer.
9.3.3 Nettoafregning af udbytteskat via VP-ordningen
”VP-ordningen”
er en aftale, der er indgået mellem VP og SKAT. Ordningen går ud
på, at VP med udgangspunkt i de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster
indeholder den korrekte udbytteskat (nettoafregning).
Forudsætningen for at deltage i denne ordning er, at aktionæren er en fysisk person,
og såvel aktionær som depotfører har valgt at deltage i ordningen. Desuden er det en
forudsætning, at de udbyttegivende aktier er indlagt i depot i en dansk bank i ejerens
eget navn, og at ejeren afgiver dokumentation til pengeinstituttet om sine bopæls- og
skatteforhold.
--~
-
-
--
---=====..-
U
KS
---
Børsnoterede selskaber
eKapital
(Oplysninger om udbyttemodtagere)
Selskabs SE nr
Udlodningsdato
li
VP SECURITIES
Å
:
lDt.
om"",.,.=""•••
Udloddet udbytte
-------------===-+
Elektronisk indberetning
(I
Indeholdt udbytteskat
Udbyttemodtager
Bopælsland
VP-ordningen hv1 omfat-
s
tet
Udenlandske aktionærers depot
i dansk bank:
12 lande er med i VP-ordningen.
Figur 9.6.
VP indberetter den indeholdte udbytteskat på grundlag af de kontoførendes
depotkunderegistreringer. VP fremsender en indberetningsfil direkte til SKATs system
benævnt eKapital. Fordelen med ordningen er, at der over for den enkelte
udbyttemodtager kan ske en fuld og endelig afregning af udbytteskatten i forbindelse
med udbetaling af udbytte.
_______________________________________________________________
Side 40 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0118.png
UKS Side 1939
9.3.4 Nettoafregning
–
særlig tilladelse for ikke noterede selskaber
Derudover har hovedaktionærer i ikke noterede selskaber mulighed for at få en særlig
tilladelse fra SKAT til at anvende en reduceret sats ved indeholdelse af udbytteskat.
Tilladelsen kan gives for skattepligtige personer, der er omfattet af en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst. Disse aktionærer vil således få indeholdt den relevante udbyt-
teskat (nettoafregning) efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det udloddende
selskab indberetter udbyttemodtageren med den reducerede sats i NTSE under hen-
visning til den særlige tilladelse fra SKAT.
9.4 Refusion af udbytteskat
En udbyttemodtager, som har fået indeholdt udbytteskat ved udlodning fra et dansk
selskab, kan søge om refusion, hvis denne ikke er fuldt skattepligtig i Danmark og er
omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO), eller er skattepligtig til et EU
land. Refusionen er en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat. Refusionen
udgør forskellen mellem den indeholdte udbytteskat og satsen, der er aftalt i en DBO.
9.4.1 Refusion af udbytteskat via den manuelle ordning (blanketordning)
Ved udlodning fra et dansk selskab, kan en udbyttemodtager, som opfylder
betingelserne jævnfør afsnit 9.4, anmode om refusion af for meget indeholdt
udbytteskat. Udbyttemodtageren kan selv, eller via agent anmode om refusion.
Ikke noterede selskaber
U
KS
3S
Anmodning
tastes
i 3S:
Udbyttemodtager
Se nr. på udlodnings-
selskab
Refunderet udbytteskat
Udbyttemodtageren kan anmode om refusion via refusionsblanket til SKAT eller an-
mode om refusion via bankordningen.
SAP38
Udbyttemodtagersender
anmodning til SKAT (blanke
"Claim to Relief from Danish
Dividend Tax" med underlig-
---------
gende dokumentation.
Blanketten med underliggen
de dokumentation kan også
sendes med hjælp fra
a en
Ar
Figur 9.7.
Ved anmodning om refusion, skal ansøger indsende en udfyldt refusionsblanket til
SKAT. Blanketten kan rekvireres på SKATs hjemmeside eller ved henvendelse til
SKAT.
_______________________________________________________________
Side 41 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0119.png
UKS Side 1940
Ansøger skal, ud over den udfyldte blanket, vedlægge følgende materiale/oplys-
ninger:
Udbyttenota fra depotføreren.
Attestation om bopæl/skattepligt fra den lokale skattemyndighed.
Oplysning om kontonummer.
Fuldmagt, såfremt anmodning er indsendt af en agent for den retmæssige
ejer.
SKAT efterregner, at det ansøgte refusionsbeløb er beregnet korrekt i forhold til DBO,
og at den krævede dokumentation er medsendt.
SKAT udbetaler det ansøgte refusionsbeløb til det oplyste kontonummer, hvis
ansøgning er udfyldt, og der samtidig er medsendt den krævede dokumentation.
Såfremt, det krævede materiale ikke er komplet, returnerer SKAT ansøgningen til
ansøger med oplysning om, på hvilke punkter ansøgningen er mangelfuld.
SKAT efterprøver ikke,
om udbyttemodtageren har ejet aktierne ved udlodningen og,
om udlodningen og den tilbageholdte skat er indberettet til eKapital.
9.4.2 Refusion af udbytteskat via bankordningen
Nedenstående figur 9.8 viser processen for refusion af udbytteskat via
bankordningen.
Børs
-;oT'imrae"7e1skaber
g~--
U
KS
De 3 banker i bankordningen :
~
B an k
SAP38
Nordea•
Udenlandsk aktionær depot i
udenlandsk bank:
SIEIB
Udenlandsk bank sender regneark til en
af de 3 banker
i
bankordningen
Sender anmodning til SKAT på vegn
af den udenlandske bank
Det samlede beløb for flere kunder
specificeres
i
et regneark
-
Anmodning
behandles
Det samlede
beløb pa
anmodningen
tastes
i SAP
-··-- -
·
Figur 9.8.
SKAT har indgået aftale med tre banker. Disse tre banker sender refusionsanmodning
på de udenlandske bankers vegne (bankordningen). De udenlandske banker sender
refusionsanmodningerne på regneark, der indeholder specifikation på de beløb, som
tilbagesøges. For den enkelte anmodning fremgår navn på ansøger, aktie, antal
aktier, vedtagelsesdato, udloddet udbytte samt den ønskede reduktion i udbytteskat.
Aktierne, der søges refusion for, ligger i separatdepoter eller samledepoter i den
udenlandske bank. Regnearkene, som SKAT modtager, indeholder de samme oplys-
ninger, uanset om aktierne ligger i separatdepoter eller samledepoter.
_______________________________________________________________
Side 42 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0120.png
UKS Side 1941
Der er
ikke noget krav om,
at den udenlandske bank skal sende attest fra de
udenlandske skattemyndigheder til banken, der er omfattet af bankordningen.
De tre banker, der er omfattet af bankordningen, foretager følgende kontrol:
Kontrol i forhold til aktiebeholdninger i separatdepoter
Sandsynliggørelse i forhold til samledepoter.
De tre banker, der er omfattet af bankordningen, kontrollerer, at udbyttet er afregnet
til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt. Den udenlandske bank
opbevarer den nødvendige dokumentation i indtil 5 år efter udbetalingsåret.
Når SKAT modtager refusionsanmodningen fra en bank, der er omfattet af bankord-
ningen, gennemgår SKAT dokumentationen, hvis denne er vedlagt, men der vil ikke
være vedlagt dokumentation i alle tilfælde. Refusioner via bankordningen registreres
ikke i 3S, modsat refusioner via blanketter, men bogføres direkte i SAP38 som
sumbeløb. Flere anmodninger fra samme bank kan opsummeres til et samlet beløb,
som danner grundlag for en samlet pengeoverførsel.
9.5 En effektiv grundlagskontrol
Det er Intern Revisions vurdering, at en grundlagskontrol, i forbindelse med udbetaling
af refusion af indeholdt udbytteskat, skal sikre, at der er et korrekt/gyldigt grundlag til
stede for udbetaling af refusionen.
Dette medfører, at udbetalingskontrollen ikke kun bør omfatte en gennemgang og
vurdering af det modtagne materiale, men tillige en kontrol af, at der, forud for udbe-
talingen af refusion, er foretaget indeholdelse af udbytteskat.
Siden 2013 har VP foretaget indberetning af udbyttemodtagere i eKapital senest i
måneden efter, at en udlodning er vedtaget på generalforsamlingen. For udenlandske
udbyttemodtagere kan der være en kæde af udenlandske banker mellem VP og den
egentlige aktieejer. Dette medfører, at de oplysninger, som VP har og indberetter til
eKapital om udenlandske udbyttemodtager, ofte vil være sumposter, og ikke en
entydig identifikation af den endelige udbyttemodtager.
Dette betyder, at det, i forbindelse med behandling af en refusionsanmodning fra
udlændige, ofte ikke vil være muligt for SKAT at identificere den enkelte
udbyttemodtager. Ligeledes er det ikke muligt at kontrollere, om der er sket indehold-
else af udbytteskat, som udbyttemodtageren søger refusion for. SKAT har ikke
arbejdet på at inddrage oplysningerne om udbyttemodtagere i eKapital ved
behandling af en refusionsanmodning.
_______________________________________________________________
Side 43 af 123
U
KS
SKAT overfører betaling til en af de tre banker, der er omfattet af bankordningen.
Banken sender refusionsbeløbet videre til den udenlandske bank, der efterfølgende
foretager den endelige afregning over for udbyttemodtagerne.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0121.png
UKS Side 1942
9.6 Delkonklusion
SKAT påser om refusionsanmodningen er vedlagt den krævede dokumentation.
SKAT efterprøver ikke, om udbyttemodtageren har ejet aktierne ved udlodningen,
og om der forud for udbetalingen af refusion er foretaget indeholdelse af udbyt-
teskat.
For at SKAT kan udføre en effektiv kontrol ved behandling af en
refusionsanmodning, er det nødvendigt, at SKAT har oplysning om indeholdt udbyt-
teskat for den enkelte udbyttemodtager.
Siden 2013 har SKAT modtaget indberetning om udbyttemodtagere i måneden
efter vedtagelsen af udlodningen og har dermed oplysningerne ved behandlingen
af anmodningen.
For de udenlandske udbyttemodtagere har SKAT imidlertid ikke haft oplysningerne
på et tilstrækkeligt detaljeringsniveau, så den enkelte udlodning kan identificeres til
en aktionær.
_______________________________________________________________
Side 44 af 123
U
KS
SKAT har ikke arbejdet på at inddrage indberettede oplysninger om udbyttemod-
tagere fra eKapital ved behandling af en refusionsanmodning.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0122.png
UKS Side 1943
10. Organisatorisk forankring af opgaverne
vedrørende udbytteskat
Den nuværende organisatoriske forankring af opgaverne vedrørende udbytteskat
blev implementeret i forbindelse med organisationsændringen pr. 1. april 2013.
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende
udbytteskat samt refusion heraf forankret ved følgende direktørområder:
Kundeservice
Inddrivelse
Indsats
IT
Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række
delprocesser, der er forankret ved de involverede direktørområder.
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnet
fordeling
af
arbejdsopgaver
på
de
enkelte
direktørområder.
Ved
organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der ikke gennemført en vurdering af
kontrollerne i forbindelse med udbytteadministrationen. Der blev således ikke aktivt
taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet, herunder en opdeling af
kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller af overvågende karakter.
Som en følge heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på
de involverede direktørområder. Organisationsændringen havde ikke til formål at tage
aktiv stilling til disse områder.
10.2 Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar)
Direktørområdet Kundeservice
er procesejer og varetager den løbende
administration af systemerne vedrørende angivelse af udbytte, indberetning af
udbytte samt refusion af udbytteskat. Kundeservice varetager ansvaret for afstemning
mellem angivelse og indberetning samt ansvaret for afstemning mellem indeholdt
udbytteskat og den efterfølgende bogføring.
Direktørområdet
Inddrivelse
varetager
den
løbende
udbetaling
af
udbytteskatterefusion.
Processen
omfatter
udbetaling
af
ansøgt
udbytteskatterefusion fra aktieejere, der er omfattet af udenlandsk skattepligt.
Processen omfatter i det væsentligste følgende elementer:
Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagt påkrævede dokumenter
Kontrollere at anmodningen er bilagt relevante dokumenter
Efterregning af det anmodede beløb for udbytteskatterefusion
Udbetaling af udbytteskatterefusion
_______________________________________________________________
Side 45 af 123
U
KS
10.1 Vurdering af kontroller samt kontrolniveau
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1944
Direktørområdet Indsats
gennemfører løbende projekter med henblik på at
reducere ”skattegabet”. For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats
ikke gennemført indsatsprojekter, der er rettet mod refusion af udbytteskat (Se kapitel
11, henvisning til afsnittet vedr. 1. forsvarslinje).
Direktørområdet IT
initierer løbende ændringer af IT-understøtningen i henhold til
ændringsønsker fra de enkelte procesejere.
10.3 Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning,
herunder vurdering af det etablerede kontrolniveau
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af
udbytteområdet på tværs af de involverede direktørområder.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har
tillige medført, at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har
kunnet udgøre en platform for løbende velbegrundede ændringer af processen for
udbytteskat.
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke
er ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den samlede
udbytteproces. De enkelte involverede direktørområder vil, ud over at være ansvarlige
for en løbende vurdering og efterfølgende forbedring af den del af processen, der er
forankret ved det pågældende direktørområde, ligeledes være ansvarlige for en
samlet og effektiv udbytteproces.
10.4 Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat
implementeret på udbytteområdet:
Afstemning mellem angivelse og indberetning
Afstemning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring
Bilagskontrol i forbindelse med udbetalingen af refusionsbeløb
Løbende regnskabsgodkendelser
_______________________________________________________________
Side 46 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0124.png
UKS Side 1945
10.5 Delkonklusion
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende
udbytteskat samt refusion heraf forankret ved følgende direktørområder i SKAT:
Kundeservice
Inddrivelse
Indsats
IT
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af
udbytteområdet på tværs af de involverede direktørområder.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har
tillige medført, at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har
kunnet udgøre en platform for løbende velbegrundede ændringer af processen for
udbytteskat.
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar
ikke er ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den
samlede udbytteproces. De enkelte involverede direktørområder vil, ud over at
være ansvarlige for en løbende vurdering og efterfølgende forbedring af den del af
processen, der er forankret ved det pågældende direktørområde, ligeledes være
ansvarlige for en samlet og effektiv udbytteproces.
_______________________________________________________________
Side 47 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0125.png
UKS Side 1946
11. 1. forsvarslinje - kontroller
I forbindelse med angivelse og indberetning af udbytteskat og refusioner har vi for
nedenstående område vurderet de implementerede kontroller i 1. forsvarslinje.
Afstemning
1.
Manuelle
Angivelse
Indberetning
Refusion
Regnskabs-
godkendelse
Figur 11.1.
Desuden vurderer vi, hvorvidt de løbende regnskabsgodkendelser udgør effektive
kontroller i 1. forsvarslinje.
11.1 Angivelse / indberetning
I forbindelse med selskabernes angivelse af udbytte og indeholdt udbytteskat samt
indberetning af udbyttemodtagerne, benytter selskaberne et centralt system i SKAT
benævnt Ny TastSelvErhverv (NTSE).
Indtil den 1. januar 2014 foretog de ikke noterede selskaber en indtastning i form af
en angivelse af udbytte og udbytteskat i NTSE. Ligeledes foretog de ikke noterede
selskaber en indtastning i form af en indberetning af den enkelte udbyttemodtager i
NTSE.
Efter den 1. januar 2014 skal de ikke noterede selskaber kun indberette udbytte og
udbytteskat for de enkelte udbyttemodtagere i NTSE, hvorefter NTSE med udgangs-
punkt i indberetningen beregner den
samlede ”angivelse”
af udbytte og udbytteskat
for selskabet. De indberettede oplysninger overføres til 3S.
_______________________________________________________________
Side 48 af 123
U
KS
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Angivelse/ -Indberetning
Afstemning mellem angivelse og indberetning
Refusion
–
manuelle anmodninger
Refusion
–
bankordningen
Refusion
–
VP-ordningen
Løbende regnskabsgodkendelser
I kapitlet gennemgår vi de implementerede kontroller og vurderer, hvorvidt kontrol-
lerne (kontrolmiljøet) er effektivt for følgende områder.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1947
Processen for de børsnoterede selskaber er, at de skal benytte NTSE i forbindelse
med indtastning af angivelse af udbytte og udbytteskat.
Indberetning om udbyttemodtagere foretager VP for de børsnoterede selskaber i form
af elektronisk indberetningsfil til eKapital. SKAT foretager ikke nogen kontrol af, om
oplysningerne fra VP er korrekte. Oplysningerne om udbyttemodtagerne overføres
ikke til 3S.
Der er dog i forbindelse med modtagelsen af indtastningsfilen til eKapital indlagt en
maskinel kontrol, som bevirker, at de filer og datafelter, som ikke har et korrekt format,
og dermed ikke kan indlæses i eKapital, kommer på en fejliste til manuel opfølgning.
For indlæste filer udfører eKapital forskellige krydsvalideringer til sikring af, at data er
fuldstændige.
Intern Revision har foretaget en vurdering af inddata kontrollerne i NTSE og kan
konstatere, at der i begrænset omfang gøres brug af obligatoriske felter, som skal
udfyldes, før en indberetning kan gennemføres. Der er dog konstateret omfattende
brug af krydsvalideringer/afhængigheder imellem de felter som selskaberne kan
udfylde. Eksempelvis
hvis et selskab angiver ISO landekoden til ”DK”,
så kan
selskabet ikke samtidig angive TIN nr. (Tax Identification number), men derimod er
der krav om, at selskabet skal udfylde felterne i relation til navne- og
adresseoplysningerne på modtageren. Dette bevirker, at en del af felterne indirekte
bliver obligatoriske alt afhængig af, hvad selskaberne indberetter og dermed bliver
der krav om, at der skal tastes flere informationer.
I forhold til beløbsfelterne er det set, at NTSE kun accepterer positive tal i forbindelse
med angivelser af udbytteløb, og at de enkelte felter valideres, når feltet forlades, og
eventuelle fejltekster vises. Ligeledes sker der, i relation til angivelse af SE.nr og
CPR.nr, modulus-check af det indtastede.
Det er Intern Revisions vurdering, at inddata kontrollerne i NTSE medvirker til en sik-
ring af fuldstændige og ensartede data i bestemte felter.
11.2 Afstemning mellem angivelse og indberetning
SKAT har i flere år arbejdet på at få tidspunktet for angivelse af udbytte og udbytte-
skat samt indberetning om udbyttemodtagere gjort sammenfaldende. Det har ikke
tidligere været muligt at foretage en tidstro afstemning, da indberetningen om
udbyttemodtagere blev foretaget op til et år efter angivelsen.
Med den nuværende løsning for de ikke noterede selskaber fremkommer angivelsen
af udbytte og udbytteskat som en sum af de indberetninger, der er foretaget, hvilket
fjerner behovet for en afstemning. De børsnoterede selskaber indtaster en angivelse
af udbytte og udbytteskat i NTSE samtidig med, at VP leverer en elektronisk indberet-
ningsfil til eKapital om udbyttemodtagerne.
_______________________________________________________________
Side 49 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0127.png
UKS Side 1948
Der vil således fortsat være behov for en afstemning, i relation til de børsnoterede
selskaber, mellem angivelsen og beløbet for de anførte udbyttemodtagere. SKAT har
oplyst, at de på nuværende tidspunkt ikke foretager en afstemning for de børsnote-
rede selskaber, men at SKAT er i proces med at finde en løsning.
Før 2014 har der været en intern maskinel udbyttekontrol, hvor oplysninger fra sel-
skabernes selvangivelse blev sammenholdt med angivelserne i 3S. Hvis selskaberne
har selvangivet en udlodning af udbytte, men ikke har indsendt angivelser til SKAT,
blev disse selskaber skrevet ud på en rykkerliste til manuel opfølgning.
Intern Revision har konstateret, at denne funktionalitet ikke er blevet videreført i
forbindelse med en ændring af 3S primo 2014.
11.3 Refusioner
–
anmodninger via blanketordning
Ved fysisk modtagelse af en refusionsanmodning fra udbyttemodtagere eller disses
agenter via blanketordningen bliver relevante felter fra blanketten indtastet manuelt i
3S af en sagsbehandler i SKAT.
Den overordnede proces er gengivet i nedenstående figur 11.2.
3S
SO<AT
U
KS
Manuelle og systemunderstøttede
kontroller
forud
for indtastning i 3S
•
SAP 38
(Selskabs Skatte System)
Udbyttemodtagersender
anmodning til SKAT (blanket
"Claim to Relief from Danish
Dividend Tax" med underlig-
gende dokumentation.
Anmodning tastes
i
3S:
Udbyttemodtager
Se nr. på udlodnings-
selskab
Refunderet udbytteskat
Blanketten med underliggen-
de dokumentation kan også
sendes med hjælp fra
agent
t
Ar
Manuelle og systemunderstøttede
kontroller
i
forbindelse
med indtast-
ning i 3S
Figur 11.2.
_______________________________________________________________
Side 50 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1949
11.3.1 Manuelle kontroller i forbindelse med registrering i 3S
Forud for indtastningen af relevante felter, foretager sagsbehandleren en manuel
kontrol af, at anmodningen (blanket 06.003) er udfyldt korrekt, og at der er den
krævede dokumentation, herunder (se figur 11.2):
•
•
•
•
At den er attesteret korrekt af skattemyndigheden, hvor aktionæren er
skattepligtig.
At dokumentation for modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat er vedlagt.
At der foreligger den fornødne fuldmagt, såfremt anmodningen er fra andre
(agenter) end den retmæssige ejer.
At kontonummer til udbetaling af refusion har et korrekt format, og at navn,
adresse med videre stemmer til den vedlagte dokumentation. I de tilfælde,
hvor der er oplyst et IBAN.nr., kontrolleres dette format først ved indberetning
i 3S.
Det er revisionens vurdering, at den manuelle kontrol, i forbindelse med under-
søgelsen af de fremsendte blanketter, derfor ikke er effektiv.
Sagsbehandleren foretager også en manuel kontrol af det ansøgte beløb. I den
forbindelse kontrolleres følgende:
•
At refusionsbeløbet er beregnet korrekt i forhold til den relevante dobbeltbe-
skatningsoverenskomst
(DBO’en).
Sagsbehandler har en oversigt i et regne-
ark med alle
DBO’er
og satser, der anvendes til kontrol af, at der er anvendt
den korrekte sats.
Såfremt det ansøgte beløb ikke er opgjort korrekt, korrigeres beløbet. Ved manglende
oplysninger returneres ansøgningen til dennes agent med angivelse af, på hvilke
punkter ansøgningen er mangelfuld.
_______________________________________________________________
Side 51 af 123
U
KS
•
Intern Revision har fået oplyst, at sagsbehandleren i flere tilfælde vanskeligt kan
vurdere, hvorvidt fremsendte dokumenter samt attestationerne fra de udenlandske
skattemyndigheder er gyldige. Dette skyldes, at sagsbehandleren ikke har et
sammenligningsgrundlag, i form af vejledende oversigter af dokumenter fra de for-
skellige lande, der muliggør en sammenligning og validering af de modtagne
dokumenter. Derfor kan sagsbehandleren kun forkaste de fremsendte dokumenter i
de tilfælde, hvor dokumenterne er åbenlyst mangelfulde.
At beløbet er beregnet korrekt i forhold til den vedlagte dokumentation. Der
vil ofte være tale om flere forskellige udbyttemeddelelser for samme
anmodning. Det ansøgte beløb efterprøves på følgende måde:
Beregning gennemføres i regneark (journaliseres dog ikke)
Der omregnes til og udbetales i danske kroner. Ifølge dokumen-
tationen opgøres beløbet som udbytteskat pr. aktie i danske kroner
gange antal aktier og sammenholdes med det ansøgte beløb.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1950
Er blanketterne og informationerne fundet fuldstændige og korrekte, indtaster
sagsbehandleren de relevante oplysninger i 3S. Samtidig noteres det ansøgte beløb
i et internt regneark til brug for:
Efterfølgende kontrol af indberetningen i 3S.
Opgørelse af den samlede statistik over antal sager og udbetalte beløb
Eventuel efterfølgende fremsøgning af sagen/anmodningen.
Når sagsbehandleren taster i 3S, sker der først fremfinding af det udloddende
selskabs udbytteangivelse. Når selskabet er fundet, vælges funktionen ”Indberet
fritagelse for dansk udbytteskat” og relevante data for refusion tastes og gemmes.
Intern Revision har i forbindelse med gennemgangen rekvireret kopi af seneste
brugervejledning. Vejledningen er dateret den 18. december 2002 i en version 1.4 og
beskriver, hvordan brugerne skal benytte 3S. Intern Revision har kenskab til, at
systemet 3S har haft ændringer efterfølgende, hvilket burde have medført en
opdatering af brugervejledningen.
Vi har i forbindelse med gennemgangen spurgt til forretningsgangsbeskrivelser for
identifikation af grænseflader og funktionsadskillelse. Tilgængelige forretnings-
gangsbeskrivelser var ikke ajourført på undersøgelsestidspunktet, men er
efterfølgende blevet ajourført og sendt til revisionen.
Manglende opdaterede brugervejledninger og forretningsgangsbeskrivelser med-
fører, at sagsbehandlerne ikke kan
finde ”hjælp” i de tilfælde,
hvor der er tvivl om
håndteringen af de enkelte handlinger, hvilket øger risikoen for forkert behandling af
ansøgte refusionsanmodninger.
11.3.2 Systemunderstøttede kontroller efter registrering i 3S
11.3.2.1 Inddatakontroller
Intern Revision har fået oplyst, at der, i forbindelse med indberetning af
refusionsansøgning for udbytteskat i 3S, er et antal obligatoriske felter, som skal
udfyldes, før en ansøgning kan accepteres i 3S. I den seneste vejledning fra 2002 har
vi set, at felterne; ”Navn”, ”Adresse”, ”Udbytte”, ”Modtagelsesdato” og ”Bundt nr.” er
obligatoriske felter, som kræves udfyldt. 3S stiller ikke krav til selve indholdet af
felterne bortset fra, at feltet ”Udbytte” skal indeholde tal, og feltet ”Modtagelsesdato”
ikke må være større end dags dato, og datoen skal være større end
vedtagelsesdatoen samt i et bestemt datoformat. For så vidt angår felterne ”Navn” og
”Adresse”, er der ikke krav til indholdet af registreringerne.
Der er således i begrænset
omfang gjort brug af inddatakontroller til sikring af unikke, fuldstændige, valide og
ensartede data i bestemte felter.
I forbindelse med gennemgangen af 3S er det konstateret, at sagsbehandleren kun i
begrænset omfang indtaster relevante felter til identifikation og fastholdelse af
udbyttemodtageren, ligesom angivelse af udbyttemodtagerens land bliver tastet i
adressefeltet med mulighed for at angive unøjagtige og ikke ensartede
landeangivelser.
_______________________________________________________________
Side 52 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1951
11.3.2.2 Kontrol af dubletter
Intern Revision har konstateret, at der i 3S er etableret en maskinel kontrol, som kan
identificere dubletter. Systemet giver en besked til sagsbehandleren, hvis der er tastet
flere refusionsanmodninger for samme modtager på samme udlodning. Intern
Revision har set dokumentation, som viser, at der er indtastet og fundet en dublet,
som er annulleret før overførsel til økonomidelen. Dermed har kontrollen virket og har
forhindret en dobbelt udbetaling.
I vejledningen fra 2002 er det bemærket, at dubletkontrollen er opsat således, at 3S
foretager en sammenligning af de data,
som er anført i feltet ”Navn”. Det
vil sige hvis
sagsbehandleren indtaster en refusionsanmodning på en udbyttemodtager, som
tidligere har søgt om refusion på samme udlodder, så vil 3S give besked herom, hvis
sagsbehandleren har tastet det nøjagtig samme navn. Hvis sagsbehandleren taster
et tegn forkert, eller hvis ansøgeren har ændret et tegn i forhold til tidligere fremsendt
refusionsanmodning, så vil dette blive opfattet som en ny refusionsanmodning og ikke
blive identificeret af kontrollen.
Ved gennemgangen blev det konstateret, at der i 3S, i forbindelse med refusions-
anmodningen, ikke er mulighed for at angive et eventuelt CPR-nr. / CVR-nr. eller TIN-
nr. på udbyttemodtageren.
Den manglende fuldstændige indtastning af ”Navn” og ”Adresse”,
sammenholdt med
en manglende angivelse af eventuelt CPR-nr. / CVR-nr. eller TIN-nr. på udbyttemod-
tageren bevirker, at SKAT ikke har mulighed for at benytte disse felter til brug for
søgning af dubletter.
11.3.2.3 Kontrol af samlet udbytterefusion pr. selskab
Intern Revision har konstateret, at der i 3S er etableret en systemkontrol, som orien-
terer sagsbehandleren, hvis der for et selskab er anmodet om et højere
refusionsbeløb, samlet set, end selskabet har angivet i udbytteskat.
Ved revisionens gennemgang blev det oplyst, at kontrollen i relation til enkelte
børsnoterede selskaber ikke har kunnet gennemføres i 2013 og 2014, fordi en fejl i
3S bevirkede, at det ikke var muligt at ”taste” modtagne refusionsanmodninger på det
udloddende selskabs angivelse. I stedet oprettede sagsbehandleren en 0-angivelse
på det udloddende selskab, hvorpå de fremsendte refusionsanmodninger er blevet
registreret. 3S har i forbindelse med indtastningen orienteret sagsbehandleren om, at
”Sum af beløb på indberetninger er større end udlodning på angivelsen”, hvilket
skyldes at beløbet på den tastede refusionsanmodning er større end 0-angivelsen.
Denne fremgangsmåde har bevirket, at kontrollen reelt har været sat ud kraft og
dermed ikke har kunnet bidrage til, at der ikke blev udbetalt mere i refusion, end
selskaberne har angivet i udbytteskat for de anmodninger, som bliver behandlet via
3S.
Det er endvidere Intern Revisions vurdering, at designet af kontrollen ikke er hensigts-
mæssig, fordi kontrollen ikke tager højde for de refusionsanmodninger, som SKAT
modtager via bankordningen og indeholdt udbytteskat for danske udbyttemodtagere.
_______________________________________________________________
Side 53 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1952
Refusionsanmodninger via bankordningen indtastes ikke i 3S og indgår dermed ikke
i kontrollen af, om der refunderes mere, end selskabet har indeholdt i udbytteskat.
Derudover anvender 3S den samlede udbytteskat (27%) som sammenlig-
ningsgrundlag, selvom det kun er indeholdt udbytteskat fra udlændige, der kan
refunderes.
Vi har set materiale, som viser, at SKAT i 2013, 2014 og 2015 har rapporteret om, at
3S i forbindelse med indrapportering af refusionsanmodninger i enkeltstående tilfælde
er fremkommet med en ”grøn skærm”, som har forhindret en indrapportering på
selskabets angivelse.
Vores gennemgang af modtaget materiale
viser, at ”grøn
skærm”
fejlen opstår i de
tilfælde, hvor der i 3S har været registreret 2 angivelser for samme udlodning. 3S har
ikke kunnet håndtere flere angivelser i forbindelse med den efterfølgende
indrapportering af refusionsanmodninger.
Primo juli 2015 blev systemet ændret, hvorefter 3S igen i alle tilfælde har kunnet
sammenholde refusionsanmodninger i 3S med angivelsen af udbytteskat. SKAT
oplyser, at der ikke er gennemført kompenserende kontroller for de børsnoterede
selskaber i perioden, hvor den maskinelle kontrol var sat ud af kraft.
11.3.2.4 Adviseringer fra 3S til sagsbehandler
I de tilfælde, hvor kontrollerne i 3S finder en ”fejl” i forbindelse med indtastningerne,
orienteres sagsbehandleren via skærmbilledet i 3S. Orienteringen til
sagsbehandleren bevirker ikke, at indberetningen afvises, men er blot en orientering
om, at der er forhold, som sagsbehandleren skal være særlig opmærksom på. Efter
orienteringen skal sagsbehandleren foretage en vurdering af, om der reelt er tale om
en fejl, som skal rettes, eller om refusionsanmodningen skal gennemføres.
Endvidere kan sagsbehandleren vælge ikke at foretage sig noget og dermed
tilsidesætte kontrollerne, hvilket vil påvirke datakvaliteten. I de fremsendte forretnings-
gangsbeskrivelser fremgår det ikke, hvordan sagsbehandleren skal forholde sig i de
tilfælde, hvor der fremkommer en orientering til sagsbehandleren.
Intern Revision har modtaget materiale, der viser, at der for et af de børsnoterede
selskaber, hvor der formentlig er sket bedrageri, er refunderet mere udbytteskat, end
der er indeholdt.
11.3.2.5 Sammenholdelse mellem anmodning og indberetning
Intern Revision
har kendskab til, at de ”ikke noterede selskaber”
indberetter de enkelte
udbyttemodtagere i NTSE med efterfølgende elektronisk overførsel til 3S. Denne
overførsel giver mulighed for, at der, i forbindelse med behandlingen af
refusionsanmodningerne, der er modtaget via blanketordningen, kan ske sammen-
holdelse mellem den enkelte udbyttemodtager og dennes refusionsanmodning. Intern
Revision har ved demonstration af systemet ikke kunnet konstatere, at sådan en
sammenholdelse foretages, ligesom det ikke fremgår af forretningsgangbe-
skrivelserne, at denne sammenholdelse skal udføres.
_______________________________________________________________
Side 54 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0132.png
UKS Side 1953
SKAT har
endvidere oplyst, at ”Behandlingen af anmodning om refusion af udbytte-
skat er en administrativ arbejdsopgave, hvor der udelukkende foretages kontrol med,
at den krævede dokumentation er fremsendt med anmodningen samt at
anmodningen er attesteret af den udenlandske skattemyndighed”.
Det er derfor revisi-
onens vurdering, at sådan en sammenholdelse ikke udføres.
For de børsnoterede selskaber er det VP, som indberetter udbyttemodtagerne til
systemet eKapital i SKAT. Disse informationer overføres ikke til 3S, hvorfor en
sammenholdelse for de børsnoterede selskaber ikke er mulig.
11.4 Refusioner
–
bankordningen
SKAT modtager også refusionsanmodninger direkte fra tre banker, som sender
anmodningerne i et ”regneark” til SKAT
på vegne af deres kunder.
Den overordnede proces er gengivet i nedenstående
figur 11.3.
U
KS
De 3 danske banker
i
bank-
ordningen:
11:;m:m eank
g ~. ;.
B ørs o~
~
$
SAP
- ; lskaber
e
NordeaPJ
Udenlands k aktio nær depot
i
udenlands k bank:
I-------+
S IEIB
Udenlandsk bank sender regneark til de
3 danske banker
i
bankordningen
Sender anmodning til SKAT for dere
kunder
Det samlede beløb for flere kunder
specificeres
i
et regneark
-
Anmodning
behandles
Det samlede
beløb på
anmodningen
tastes i SAP
Manuelle kontroller
forudfor
indtastning
i
SAP
Figur 11.3.
De fremsendte anmodninger kan være specificeret på udbyttemodtager, men der kan
også være flere udbyttemodtagere på den enkelte anmodning/regneark.
Der er ikke aftalt krav om samtidig fremsendelse af dokumentation for bopæls- og
skattepligtsforholdet, men i nogle tilfælde fremsender bankerne også dokumentation
i lighed med den dokumentation, som modtages, når den enkelte udbyttemodtager
selvstændigt fremsender en anmodning om udbytterefusion. I disse tilfælde foretager
sagsbehandleren en manuel kontrol af det fremsendte materiale i lighed med
”blanketordningen”,
se ovenstående afsnit 11.3.
Refusionsanmodningerne fra de tre banker indtastes ikke i 3S, men udskrift af
registreringerne i regnearkene summeres til et samlet beløb pr. bank og danner
grundlag for bogføringen i SAP38 og efterfølgende udbetaling af refusionen, se figur
11.3.
_______________________________________________________________
Side 55 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1954
Den manglende indtastning i 3S systemet bevirker, at der ikke er mulighed for en
sammenholdelse til eventuelle udbyttemodtagere, som selskaberne har indberettet i
forbindelse med deres angivelse af tilbageholdt udbytteskat. Det kan ligeledes ikke
udelukkes, at udbyttemodtageren, som får refusion via bankordningen, ikke også selv
søger via blanketordningen.
Efter behandlingen bliver anmodningen/regnearket med eventuel dokumentation
printet ud og arkiveret i 5 år. Den enkelte anmodning/regneark kan herefter fremfindes
ved hjælp af bilagsnummeret.
SKAT oplyser, at der er indgået aftale med bankerne om, at disse foretager en vali-
deringskontrol af registreringerne i regnearket. Det er aftalt, at bankerne kontrollerer
følgende:
Kontrol af rigtigheden af beløbene vedrørende aktiebeholdninger i
separatdepoter
Sandsynliggørelse i forhold til omnibusdepoter/samledepoter
Intern Revision har fået oplyst, at den udenlandske bank opbevarer den nødvendige
dokumentation, som kan forevises efter anmodning i indtil 5 år efter udbetalingsåret.
SKAT følger ikke op på, om disse kontroller er effektive.
Når SKAT har overført betaling, der svarer til de ansøgte beløb til banken,
videresender banken det modtagne refusionsbeløb til den udenlandske bank, der vil
foretage den endelige afregning over for udbyttemodtageren.
_______________________________________________________________
Side 56 af 123
U
KS
Kontrollen består i, at banken kontrollerer rigtigheden af beløbene; det vil sige at
udbyttet er afregnet til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0134.png
UKS Side 1955
11.5 Refusioner
–
VP-ordningen
”VP-ordningen” er en aftale,
der er indgået mellem VP og SKAT. Ordningen går ud
på, at VP, med udgangspunkt i de gældende dobbeltoverenskomster, indeholder den
korrekte udbytteskat (nettoafregning).
Den overordnede proces er gengivet i
nedenstående figur 11.4.
-~
-
-
--
_.., ..=::::::..---
~
eKapital
(Oplysninger om udbyttemodtagere)
---
Børsnoterede selskaber
Selskabs SE nr
Udlodningsdato
li
Udloddet udbytte
VP SECURITIES
...
I
I
Elektronisk indberetning
om udbyttemodtagere
'9111'
~
Indeholdt udbytteskat
Udbyttemodtager
Bopælsland
VP-ordningen hvis omfat-
tet
i
dansk bank:
12 lande er med i VP-ordningen.
Aftalen vedrører følgende lande:
Sverige, Norge, Tyskland, Grækenland, Holland, Belgien, Luxembourg, England,
Irland, Schweiz, USA og Canada.
For at udbyttemodtageren kan benytte VP-ordningen, skal udbyttemodtager være en
fysisk person og aktierne skal være indskrevet i et depot i et dansk pengeinstitut.
Udbyttemodtageren skal endvidere over for det kontoførende pengeinstitut
dokumentere sine bopæls- og skatteforhold via en skatteblanket (blanket 02.009), der
skal attesteres af de udenlandske skattemyndigheder.
Det er dermed de kontoførende pengeinstitutter, som foretager en vurdering og god-
kendelse af de dokumenter, som udbyttemodtageren fremsender. SKAT følger ikke
op på, om disse kontroller er effektive.
SKAT har fået oplyst, at de udbyttemodtagere, som er omfattet af ordningen, vil
modtage udbyttenotaer, hvoraf det fremgår, at der er tilbageholdt den korrekte
udbytteskat i helhold til DBO’en.
De enkelte udbyttemodtagere skal derfor ikke
selvstændigt anmode om udbytterefusion hos SKAT.
_______________________________________________________________
Side 57 af 123
U
KS
Udenlandske aktionærers depot
Figur 11.4.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1956
11.6 Løbende regnskabsgodkendelser
Der er i ”Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv.” og fra Moderniserings-
styrelsens side fastlagt en række krav til godkendelser af de regnskaber, der via SKS
indgår i statsregnskabet.
Kravene er indarbejdet i Skatteministeriets rammer for regnskabsaflæggelse. Ram-
merne udgøres af:
En ministerieinstruks
En virksomhedsinstruks
En regnskabsinstruks
En vejledning i regnskabsaflæggelse for lokale firmakoder samt
En vejledning for den centrale regnskabsaflæggelse.
Skatteministeriet har i rammerne fastlagt en række yderligere krav til kontrol ud over
de førnævnte eksterne krav.
I nedenstående tabel 11.5. har vi, for de enkelte regnskabsgodkendelser, anført de
kontrolkrav, som vurderes at være relevante i forhold til kontrol af refusion af
udbytteskat:
_______________________________________________________________
Side 58 af 123
U
KS
Regnskabsgodkendelserne er slutproduktet af den kontrol, som perioderegnskabet
underkastes forud for, at det aflægges. I regnskabsgodkendelsen redegøres for fejl
og mangler i det aflagte regnskab, og der fremgår en samlet konklusion. Regnskabs-
godkendelserne er fysiske dokumenter, der udarbejdes med forskellig frekvens og
underskrives på forskellige ledelsesniveauer i SKAT.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0136.png
UKS Side 1957
Benævnelse
Regnskabsgodkendelse
for lokale firmakoder
Underskrives af:
Funktionsledere/
kontorchefer i Betaling og
Regnskab
Frekvens
Månedlig
Indhold
Alle regnskabsenheder skal hver måned foretage en kontrol af, at aktiver og
passiver er regnskabsmæssigt afstemt for egne firmakoder
(pkt. 2.6.2 i
Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern §38).
I Vejledning til Regnskabsafslutning udbygges kravene til kontrol:
Det er indledningsvist anført, at
vejledningen skal betragtes som
retningslinjer for, hvilke kontroller der som et minimum skal udfærdiges for at
medvirke til at sikre regnskabets rigtighed.
Under denne fase er der tale om kontrol af aktivernes tilstedeværelse og en
begrundet overbevisning om indtægternes/udgifternes rigtighed. Som
eksempler herpå kan nævnes:
[bl.a. er nedenstående punkt nævnt:]
at der ikke er væsentlige forskydninger i et provenu for f.eks. FO 2300
registreringsafgift ifht. samme måned sidste år
(Vejledning til Regnskabsafslutning lokale firmakoder april 2015).
Godkendelsen af månedsregnskaberne i SKS omfatter:
1. at der er overensstemmelse mellem data i de lokale
økonomisystemer og SLS og SKS.
2. at der i SKS foreligger godkendelse af de underliggende
regnskaber.
(Afsnit 3.2.1 i Ministerieinstruks for Skatteministeriet)
Regnskabsinstruksen for §38 præciserer og stiller en række yderligere krav
til kontrollerne:
I forbindelse med regnskabsaflæggelsen foretages følgende kontroller
[bl.a.
er nedenstående punkt nævnt]:
en vurdering af om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den
forløbne periode under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste
to regnskabsår med udgangspunkt i udviklingen i de enkelte perioder
samt år-til-dato (sandsynlighedskontrol). For afvigelser, der undersøges
i forbindelse med sandsynlighedskontrollen skal forklaringerne
dokumenteres eller vedlægges som bilag.
(Pkt. 2.6.1 i Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern §38)
Der skal gennemføres en substantiel godkendelse af kvartalsregnskaberne,
som omfatter:
[bl.a. er nedenstående punkt nævnt:]
at forbruget af bevillingerne forekommer rimeligt under hensyntagen til
aktiviteterne i den forløbne periode.
(Afsnit 3.2.2 i Ministerieinstruks for §38)
I dokumentet indeholdende den kvartalsvise regnskabsgodkendelse er
yderligere præciseret:
Regnskabet er gennemgået og godkendt i overensstemmelse med
ministerieinstruksen.
11 punkter krydses af i godkendelsen, herunder pkt. 3)
”Er
eventuelle underliggende regnskaber og godkendelser gennemgået
mhp. kontrol af eventuelle bemærkninger eller andre forhold, som kan give
anledning til bemærkninger?”
(Godkendelse af regnskab for §38 for 2. kvartal 2015)
I forbindelse med den årlige regnskabsgodkendelse i SKS skal påses de
samme forhold som ved den kvartalsmæssige godkendelse af regnskabet
(Afsnit 3.2.3 i Ministerieinstruks for §38)
Regnskabet er udarbejdet på baggrund af regnskabsbekendtgørelsens
bestemmelser og indeholder efter vor opfattelse:
Alle bogføringskredse og delregnskaber, som virksomheden er
ansvarlig for
En korrekt opgørelse af de forbrugte bevillinger
En korrekt opgørelse af aktiver og passiver
(Særlig godkendelsesskrivelse (regnskabserklæring) vedr. det afsluttende
regnskab for §38 for 2014)
Central
regnskabsgodkendelse
Underskrives af:
Underdirektør for Betaling
og Regnskab og
kontorchefen for §38
kontoret
Månedlig
Kvartalsvis
regnskabsgodkendelse
Underskrives af:
Underdirektør for Betaling
og Regnskab og
kontorchefen for §38
kontoret
Særlig
godkendelsesskrivelse
vedr. det afsluttede
regnskab
Underskrives af:
Underdirektør for Betaling
og Regnskab
Det skal præciseres, at den månedlige regnskabsgodkendelse består af:
Dels en lokal regnskabsgodkendelse og
Dels af en central regnskabsgodkendelse.
_______________________________________________________________
Side 59 af 123
U
KS
Kvartalsvis
Årlig
Tabel 11.5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0137.png
UKS Side 1958
I processen for regnskabsaflæggelse indgår en række kontrolaktiviteter forud for den
lokale regnskabsgodkendelse. Disse indgår som grundlag for godkendelse og
aflæggelse af det centrale regnskab, hvor der også gennemføres en række yderligere
kontrolaktiviteter, herunder en sandsynlighedskontrol.
Det fremgår af ovenstående tabel, at de månedlige regnskabsgodkendelser skal
indeholde en vurdering af, hvorvidt udviklingen i udgifter og indtægter er rimelig. Intern
Revision har derfor undersøgt, om der i regnskabsgodkendelserne fremgår forhold
vedrørende usædvanlig udvikling i omfanget af refusion af udbytteskat, eller om der
er taget egentlige forbehold for regnskabernes korrekthed som følge heraf.
Vi har gennemgået samtlige regnskabsgodkendelser i perioden 2012-2015. Der er
ikke taget egentlige forbehold i regnskabsgodkendelserne i den undersøgte periode.
Der forekommer dog bemærkninger i de månedlige regnskabsgodkendelser
vedrørende udviklingen i udgifterne til refusion af udbytteskat. Bemærkningerne
fremstår for læseren som årsagsforklaret og ses ikke videreført i de kvartalsvise eller
årlige regnskabsgodkendelser.
Tabellerne indeholder tillige den udbetalte refusion i den pågældende måned,
ændring i forhold til samme måned året før, samt den udbetalte refusion opgjort år til
dato. Alle beløb er opgjort i mio. kr.
2013 (
opgjort i mio. kr.)
Ændring ifht. Refusion
samme md.
(år til
Måned
Refusion
året før
dato)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
66
27
57
373
434
22
-9
30
351
86
66
93
150
523
957
U
KS
Lokal
regnskabsgodkendelse*
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
738
486
1.695
Ingen bemærkninger
327
126
50
141
344
110
-
136
15
-115
77
320
-56
-
2.022
2.148
2.199
2.340
2.684
2.794
2.794
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
N/A
Vi har i de nedenstående tabeller præsenteret bemærkningerne i regnskabsgod-
kendelserne. Tabellerne omfatter de år, hvor der er anført bemærkninger i de
månedlige centrale eller lokale regnskabsgodkendelser. 2012 er udeladt, idet der ikke
er anført bemærkninger. Vi har (i forkortet form) gengivet eventuelle bemærkninger
fra regnskabsgodkendelserne.
Central regnskabsgodkendelse
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 486
mio. kr. ifht. samme periode sidste år. Af periodens
saldo kan de 533 mio. kr. henføres til to
virksomheder.
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
Tabel 11.6
_______________________________________________________________
Side 60 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0138.png
UKS Side 1959
2014 (
opgjort i mio. kr.)
Ændring ifht. Refusion
Måned
samme md.
(år til
Refusion
året før
dato)
1
2
3
4
119
66
83
612
53
39
27
239
119
185
268
881
Lokal
regnskabsgodkendelse*
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
Central regnskabsgodkendelse
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 1,0
mia. kr. ifht. samme periode sidste år. Af periodens
saldo kan 0,8 mia. kr. henføres til udbetalinger til to
udenlandske banker, der herefter foretager videre
overførsel.
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 1,1
mia. kr. ifht. samme periode sidste år. Den
væsentlige stigning, der har været i 2014 skyldes, at
flere …… [specifikt land nævnt] pensionskasser
foretager opkøb i danske virksomheder. Da disse ikke
skal betale dansk skat, medfører disse opkøb meget
store tilbagebetalinger.
5
1.385
951
2.266
ingen bemærkninger
6
1.842
1.104
4.108
U
KS
7
729
402
4.838
En årsag hertil kan være, at flere
…… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i
danske virksomheder. De ……
[specifikt land nævnt]
pensionskasser skal ikke betale
dansk skat, så derfor de meget
store tilbagebetalinger.
Der er udbetalt 4,1 mia. kr. år til
dato (åtd), hvilket overstiger den
udbetalte refusion i hele 2013 med
1,3 mia. kr.
En årsag hertil kan være, at flere
…… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i
danske virksomheder. De ……
[specifikt land nævnt]
pensionskasser skal ikke betale
dansk skat, så derfor de meget
store tilbagebetalinger.
Der er udbetalt 4,8 mia. kr. åtd,
hvilket overstiger den udbetalte
refusion i hele 2013 med 2,0 mia.
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 402
mio. kr. Den væsentlige stigning der har været i 2014
skyldes, at flere …… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske
virksomheder. Da disse ikke skal betale dansk skat,
medfører disse opkøb meget store tilbagebetalinger.
8
614
488
5.451
Der er udbetalt 4,8 mia. kr. åtd.
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 488
mio. kr. Den væsentlige stigning, der har været i 2014
skyldes, at flere …… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske
virksomheder. Da disse ikke skal betale dansk skat,
medfører disse opkøb meget store tilbagebetalinger.
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
9
135
84
5.586
Der er udbetalt 5,6 mia. kr. åtd.
10
11
12
13
260
130
87
-
118
-23
-
5.846
Der er udbetalt 5,8 mia. kr. åtd.
-214
5.976
Der er udbetalt 6,0 mia. kr. åtd.
N/A
6.063
Der er udbetalt 6,1 mia. kr. åtd.
6.063
Tabel 11.7
*) Ud over de anførte bemærkninger vedr. refusion af udbytteskat, er der i perioden
marts-oktober under punktet
”Manglende udførsel af opgaver” anført, at ”Udbytteskat
er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget stor personaleafgang og der
er få medarbejdere tilbage, som er meget specialiseret inden for de enkelte områder.
Det bør overvejes, hvorvidt opgaverne helt eller delvist skal overflyttes til DMO/DMS
i Horsens eller Ringkøbing”.
_______________________________________________________________
Side 61 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0139.png
UKS Side 1960
2015 (
opgjort i mio. kr.)
Måned
1
2
3
4
Ændring ifht. Refusion
samme md.
(år til
Refusion
dato)
året før
93
-
78
1.109
-26
-66
-5
497
93
93
172
1.281
Lokal
regnskabsgodkendelse*
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
Central regnskabsgodkendelse
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
ingen bemærkninger
5
4.227
2.842
5.508
6
1.072
-770
6.580
Der er udbetalt 1,3 mia. kr. åtd i
ingen bemærkninger
2015
Der er udbetalt 5,5 mia. kr. åtd i
Refunderet udbytteskat udviser en stigning ifht.
2015. Samme tidspunkt i 2014 var samme periode 2014. En del af stigningen kan
der udbetalt 2,3 mia. kr.
henføres til, at flere …… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse
opkøb store refusioner af udbytteskat.
Der er udbetalt 6,6 mia. kr. åtd i
Refunderet udbytteskat udviser et fald ifht. samme
2015. Samme tidspunkt i 2014 var periode 2014, men år til dato refusion viser en
der udbetalt 4,1 mia. kr. Der er
stigende tendens. En del af stigningen kan henføres
igangsat en opgave pga. det
til, at flere …… [specifikt land nævnt]
stigende antal sager om refusion pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
af udbytteskat samt SIR's
Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse
bemærkninger ifm. gennemgang af opkøb store refusioner af udbytteskat.
området. Det nævnes, at det bør
vurderes, om de adm. processer
for refusion af udbytteskat kan
forbedres og effektiviseres.
Der er udbetalt 8,7 mia. kr. åtd i
2015. Samme tidspunkt i 2014 var
der udbetalt 4,8 mia. kr. Det
nævnes, at der skal afholdes
møde vedr. beskrivelsen af
opgaven med refusion af
udbytteskat [dateret
5. august
2015
]
N/A
Refunderet udbytteskat udviser en stigning ifht.
samme periode 2014. Der er år til dato en stigende
tendens. Der verserer i øjeblikket en sag om formodet
svindel, som er overgivet til SØIK. Udbetaling er sat i
bero midlertidigt. [dateret
28. august 2015
]
*) Ud over de anførte bemærkninger vedrørende refusion af udbytteskat er der i
perioden januar-maj
under punktet ”Status på arbejdsopgaver” anført, at ”Udbytteskat
er ramt af langtidssygdom og at der er iværksat oplæring af medarbejdere fra SAP38
Horsens samt overflytning af
opgaver”.
Det fremgår af ovenstående tabeller, at første bemærkning til udviklingen i refusion af
udbytteskat fremgår af den centrale regnskabsgodkendelse i juni 2013. Udviklingen
er årsagsforklaret ved to store udbetalinger. Der er ikke bemærkninger i den lokale
regnskabsgodkendelse.
I maj 2014 anvendes en tilsvarende årsagsforklaring i den centrale regnskabs-
erklæring. Der er ikke bemærkninger i den lokale regnskabsgodkendelse.
I juni og juli 2014 er der bemærkninger til udviklingen i både den lokale og centrale
regnskabsgodkendelse. I den lokale regnskabsgodkendelse er der anført følgende
forklaring:
”En årsag hertil kan være, at flere ……
[specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder”.
I den centrale regnskabsgodkendelse er der anført følgende:
”Den væsentlige
stigning, der har været i 2014 i
forhold til sidste år, skyldes, at flere ……
[specifikt land
nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder”.
_______________________________________________________________
Side 62 af 123
U
KS
7
2.149
1.420
8.729
8
565
-49
9.294
N/A
Tabel 11.8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0140.png
UKS Side 1961
Af dokumentationen til den centrale sandsynlighedskontrol fremgår det, at
forklaringen er oplyst af pågældende medarbejder, der har udarbejdet den lokale
regnskabsgodkendelse.
I august 2014 er bemærkningen videreført i den centrale regnskabsgodkendelse, men
ikke i den lokale regnskabsgodkendelse. I den lokale regnskabsgodkendelse er der
dog, under punktet ”Indtægter eller udgifter, som skønnes at have væsentlig
betydning for, om
regnskabet er retvisende”, anført størrelsen af udbetalt refusion år
til dato. Den udbetalte refusion er tillige oplyst i de lokale regnskabsgodkendelser i
perioden september
–
december 2014.
Der er ingen bemærkninger i perioden januar
–
marts 2015.
I april 2015 er der igen i den lokale månedsgodkendelse anført størrelsen af udbetalt
refusion år til dato. Der fremgår ingen bemærkninger af den centrale
månedsgodkendelse.
I maj og juni 2015 er der i den centrale månedsgodkendelse anført bemærkninger til
udviklingen. Det er anført, at
”En
del af stigningen kan henføres til at flere
……
[specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder”.
Af
dokumentationen til den gennemførte kontrol på centralt niveau fremgår det, at
medarbejderen, der udarbejder lokal månedsgodkendelse, har oplyst, at
”stigningen
kan begrundes med flere
……
[specifikt land nævnt]
pensionskasser, der foretager
opkøb i danske virksomheder”.
Af mailen fra pågældende medarbejder fremgår det
desuden, at to specifikke virksomheders udlodning har forøget den samlede
udbytteudlodning.
Det fremgår af dokumentationen til den gennemførte kontrol på centralt niveau, at
medarbejderens årsagsforklaring vedrørende pensionskassernes opkøb vil blive
omtalt som en del af forklaringen. I den lokale regnskabsgodkendelse for juni 2015 er
der endvidere fremført, at der er igangsat en opgave med henblik på forbedring og
effektivisering af processerne for refusion som følge af Intern Revisions
bemærkninger til området.
Endelig er der i juli 2015 i begge regnskabsgodkendelser bemærkninger til
udviklingen i den udbetalte refusion. Den centrale regnskabsgodkendelse er
udarbejdet efter, at besvigelsessagen blev afdækket, og der henvises derfor til den.
11.7 Delkonklusion
I relation til blanketordningen, er det Intern Revisions vurdering, at de manuelle
kontroller i relation til validering af fremsendte refusionsanmodningsblanketter ikke
er tilstrækkelige. Dette skyldes, at sagsbehandleren ikke har et sammenlignings-
grundlag, i form af vejledende oversigter af dokumenter fra de forskellige lande, der
muliggør en sammenligning og validering af de fremsendte dokumenter.
_______________________________________________________________
Side 63 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0141.png
UKS Side 1962
Vores gennemgang af 3S systemet viser, at der kun i begrænset omfang er
indarbejdet programmerede inddata kontroller til sikring af fuldstændige, valide og
ensartede data. Der er dog identificeret en kontrol til identifikation af dubletter, men
kontrollen forudsætter en nøjagtig og ens angivelse af refusionsansøgeren i et
tekstfelt.
Gennemgangen af 3S systemet viser endvidere et begrænset brug af
programmerede kontroller. Der er en kontrol, som sikrer, at sagsbehandleren bliver
orienteret, hvis der for et selskab samlet set, er anmodet om mere refusion, end
selskabet har angivet i udbytteskat. Men kontrollen har for visse børsnoterede
selskaber ikke fungeret i en periode på 2 år, og er først blevet genetableret i 2015.
Det er Intern Revisions vurdering, at kontrollen ikke er designet hensigtsmæssigt,
fordi kontrollen ikke tager højde for de refusionsanmodninger, som SKAT modtager
via bankordningen.
En gennemgang af brugervejledninger og forretningsgangsbeskrivelser viser, at
disse ikke løbende er ajourført i forbindelse med systemændringer. Det er forhold,
som påvirker det samlede kontrolmiljø.
I relation til bankordningen, har SKAT uddelegeret en del af kontrolopgaverne til de
involverede banker, og hermed er SKAT afhængig af, at bankerne har etableret
effektive kontroller på området. Udbytteanmodningerne importeres ikke i 3S,
hvorfor det ikke er muligt at foretage en sammenholdelse til eventuelle
udbyttemodtagere, som selskaberne har indberettet til SKAT. Det kan ligeledes
ikke udelukkes, at udbyttemodtageren, som får refusion via bankordningen, ikke
også selv søger via blanketordningen.
I VP-ordningen har SKAT overladt kontrolopgaven med verifikation af udbytte-
modtageren og udbetalingen af korrekt udbytteskat til VP. VP har etableret
kontroller på området. SKAT følger ikke op på om disse kontroller er effektive.
SKAT foretager periodiske regnskabsgodkendelser. Det fremgår af de løbende
regnskabsgodkendelser, at regnskaberne er godkendt uden forbehold. Udsvingene
i refusion af udbytteskat er imidlertid bemærket i de månedlige regnskabs-
godkendelser. Det er vores vurdering, at det fremstår for læseren, som om
udsvingene er årsagsforklaret og dermed, at der ikke er problematiske forhold. Ud
fra den foreliggende dokumentation, er det vores vurdering, at der ikke har været
en tilstrækkelig kritisk stillingtagen til årsagsforklaringerne ved indarbejdelsen af
disse i regnskabsgodkendelserne. Bemærkningerne til udsvingene er ikke ind-
arbejdet i de kvartalsvise eller årlige regnskabsgodkendelser. Dette kan skyldes, at
udsvingene fremstår som værende uproblematiske i de månedlige regnskabs-
godkendelser.
_______________________________________________________________
Side 64 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0142.png
UKS Side 1963
12. 2. forsvarslinje
–
kontroller
Anden forsvarslinie skal generelt omfatte de overvågende kontroller, som SKAT har
implementeret med henblik på at sikre, at udbytteprocessen forløber som forudsat:
Kontrollerne i 2. forsvarslinie bør primært omfatte styrings- og kontrolfunktioner for at
støtte 1. forsvarslinie og vil omfatte følgende:
Risikostyring
Controlling
Compliance
Informationssikkerhed
Risikostyring:
Udbytteprocessen skal løbende være omfattet af en risikostyring, der omfatter hele
processen. Risikostyringen skal løbende identificere de risici i udbytteprocessen, der
kan medføre, at processens leverancer ikke realiseres med den ønskede kvalitet
(korrekt angivelse, korrekt indberetning, systemafstemninger, bogføring samt korrekt
opgørelse af udbytterefusion). Udbytteprocessen ses ikke at være omfattet af en
løbende risikovurdering.
Controlling:
Controllingen, der omfatter hele udbytteprocessen, skal omfatte en løbende vurdering
af, hvorvidt processen forløber som defineret af ledelsen. Controllingen skal tillige
omfatte en vurdering af, om forretningsgangene indeholder indbyggede kontroller, der
effektivt kan imødekomme de risici, der er identificeret ved risikostyringen.
Controllingen skal tillige indeholde en vurdering af, hvorvidt forretningsgangene i
udbytteprocessen indeholder overflødige kontrolforanstaltninger. Udbytteprocessen
ses ikke at være omfattet af en systematisk controlling. En systematisk controlling vil
tillige være besværliggjort af, at der ikke er implementeret et entydigt ansvar for
processen i SKAT. Procesansvaret er fordelt på 3 direktørområder.
Compliance:
Udbytteområdet må betegnes som værende et relativt komplekst område. Det er
derfor væsentligt, at de interne kontroller i forretningsgangene afspejler det juridiske
regelsæt, samt at der løbende følges op på compliance.
_______________________________________________________________
Side 65 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0143.png
UKS Side 1964
SKAT har til dato følgende afsluttede eller igangværende complianceundersøgelser:
1.
2.
3.
4.
Borgernes og virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne.
Compliance - de største virksomheder, igangværende undersøgelse
Compliance told
Compliance punktafgifter, igangværende undersøgelse
Borgernes og virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne, herunder udbytteskat,
er undersøgt af tre omgange siden indkomståret 2006. Den seneste afsluttede
complianceundersøgelse vedrører indkomståret 2012, hvor resultaterne af
virksomhedernes regelefterlevelse dog ikke er afrapporteret endnu.
I complianceundersøgelsen for indkomståret 2010 blandt virksomhederne med
mindre end 250 ansatte, har SKAT gennemført 2.998 kontroller (2.090 kontroller
blandt selvstændig erhvervsdrivende og 908 kontroller blandt selskaber). Ved hver
enkelt kontrol er der foretaget en grundig gennemgang af alle virksomhedens
skattemæssige forhold. Der er ved complianceundersøgelsen konstateret manglende
regelefterlevelse vedrørende udbytteskat.
Informationssikkerhed:
SKAT har etableret et informationssikkerhedskontor, som er placeret i koncernservice
med rapportering til økonomidirektøren.
Som en del af 2. forsvarslinje er det informationssikkerhedskontorets primære opgave
at vejlede, rådgive og assistere Skatteministeriets koncern, så kritiske og følsomme
informationer, uanset medie, bliver beskyttet.
Sikkerhedskontoret har blandt andet fokus på IT-sikkerhed, medarbejdersikkerhed og
fysisk sikkerhed, som udføres i tæt samarbejde med alle koncernens enheder.
Kontoret udarbejder sikkerhedshåndbøger for medarbejdere og risikoejere samt
vejledninger og yder rådgivning i en balanceret triangel af informationens karakter i
forhold til fortrolighed, integritet og tilgængelighed.
Forhold som også dækker området for udbytteskat.
12.1 Delkonklusion
Generelt har risikostyringsaktiviteterne samt controllingaktiviteterne ikke fungeret
tilfredsstillende for så vidt angår administrationen af udbytteskat og refusion af
udbytteskat. 2 forsvarslinie har således ikke fungeret tilfredsstillende på dette
område.
_______________________________________________________________
Side 66 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0144.png
UKS Side 1965
13. Manglende effekt fra væsentlige IT-
understøttede kontroller
Dette kapitel er medtaget for at synliggøre de væsentligste fundne svagheder i de IT-
understøttede kontroller.
I 3S er der en forebyggende kontrol, som kan identificere refusionsanmodnings-
dubletter. Systemet giver en besked til sagsbehandleren, hvis der er tastet flere
refusionsanmodninger for samme modtager på samme udlodning. Dubletkontrollen
er opsat således, at 3S kun foretager en sammenligning af de data, som er anført i
feltet ”Navn”. Dette skyldes manglende indtastning af øvrige relevante
data til
identifikation af udbyttemodtageren, som kan gøres til genstand for en dubletsøgning,
fx CPR-nr/CVR-nr eller Tinnr.
I 3S findes der en forebyggende kontrol, som orienterer sagsbehandleren, hvis der
for et selskab bliver anmodet om et højere refusionsbeløb samlet set, end selskabet
har angivet i udbytteskat. Designet af kontrollen tager dog ikke højde for de
refusionsanmodninger, som SKAT modtager via bankordningen eller den del, som
vedrører udbytteskat for danske udbytte modtagere. Dette bevirker, at den reelle
udbytteskat, som SKAT kan forvente at modtage refusionsanmodninger om, er
væsentlig lavere end den angivelse som 3S benytter i kontrollen.
I 3S har det for enkelte børsnoterede selskaber i 2013, 2014 og 2015 ikke været muligt
at ”taste” modtagne refusionsanmodninger på det udloddende selskabs angivelse.
Fejlen er opstået i de tilfælde, hvor der i 3S har været registreret 2 angivelser for
samme udlodning. 3S har ikke kunnet håndtere flere angivelser i forbindelse med den
efterfølgende indrapportering af refusionsanmodninger og har præsenteret en ”grøn
skærm” for sagsbehandleren. Fejlen blev rettet i juli 2015,
hvorefter 3S igen i alle
tilfælde har kunnet sammenholde refusionsanmodninger i 3S med angivelsen af
udbytteskat.
13.1 Delkonklusion
Der er i 3S etableret et antal forebyggende kontroller, som efter revisionens
vurdering ikke er designet hensigtsmæssigt. Dubletkontrollen validerer kun på et
tekstfelt og kunne forbedres ved også at omfatte andre felter fx Tinnr.
Kontrollen i relation til, at der ikke bliver anmodet om et højere refusionsbeløb sam-
let set, end selskabet har angivet i udbytteskat, tager ikke højde for de refusions-
anmodninger, som SKAT modtager via bankordningen eller den del, som vedrører
udbytteskat for danske udbytte modtagere. Angivelsesbeløbet i kontrollen skulle
reduceres med disse anmodninger.
_______________________________________________________________
Side 67 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0145.png
UKS Side 1966
Det har i en periode på 3 år, for enkelte børsnoterede selskaber, ikke været muligt
at ”taste” modtagne refusionsanmodninger på det udloddende selskabs angivelse.
Fejlen skyldtes, at 3S ikke har kunnet håndtere flere angivelser for samme
udlodning og har givet sagsbehandleren en ”grøn skærm”. Fejlen er udbedret i juli
2015.
_______________________________________________________________
Side 68 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0146.png
UKS Side 1967
14. Data i eKapital
I eKapital indberettes oplysninger om udbyttemodtagere og udloddet udbytte med
videre. Som beskrevet i kapitel 9 registreres indberetninger om udbyttemodtagere
både fra børsnoterede og ikke noterede selskaber. Dette kapitel indeholder en
beskrivelse af de væsentligste oplysninger, der er registreret i eKapital omkring
valutaudlændinge. Kapitlet vil tillige redegøre for svagheder som følge af manglende
oplysninger i systemerne.
Der er stor forskel på, hvilke oplysninger, der findes i eKapital om aktieejer, alt efter
om en fysisk person har et depot med aktier, et selskab har et depot med aktier, som
det selv ejer eller aktierne ligger i et samledepot i en udenlandsk bank
(omnibusdepot).
Nedenfor er der redegjort for, hvilke væsentlige oplysninger der, som udgangspunkt,
er indberettet i eKapital om udbyttemodtager for fysiske personer, selskaber og
omnibusdepoter.
14.1 Fysiske personer
I Tabel 14.1. er der vist, hvilke oplysninger eKapital indeholder om fysiske personer:
Tabel 14.1 Oplysninger om den reelle udbyttemodtager for fysiske personer i eKapital:
Identifikation
reelle
af
Depot-
Navn
på
Antal
Udloddet
udbytte
Indeholdt
udbytteskat
Omfattet
af
VP-
ordning
nummer
udloddende
selskab
aktier
udbyttemodtager
For fysiske personer indeholder eKapital således oplysninger om den enkelte
udbyttemodtager.
14.2 Selskaber
I tabel 14.2 er der vist, hvilke oplysninger eKapital indeholder om selskaber, der har
depot med egen beholdning af aktier.
Tabel 14.2 Oplysninger om den reelle udbyttemodtager for selskaber i eKapital:
Identifikation
reelle
modtagere
af
Depot-
nummer
Navn
selskab
på
Antal
aktier
Udloddet
udbytte
Indeholdt
udbytteskat
Omfattet
af
VP-
ordning
udbytte-
udloddende
U
KS
Tabel 14.1
./.
_______________________________________________________________
Side 69 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0147.png
UKS Side 1968
Tabel 14.2
For selskaber, der har depot med egen beholdning af aktier, indeholder eKapital
således oplysninger om den enkelte udbyttemodtager.
14.3 Omnibusdepoter
I modsætning til et selskab, der har depot med egen beholdning af aktier som vist
ovenover, vil depotføreren af et omnibusdepot ikke selv eje aktierne i depotet, men
alene repræsentere aktieejer/udbyttemodtager. Som det fremgår af tabel 14.3 og
tabel 14.3a nedenfor, får de indberettede oplysninger en anden karakter.
Tabel 14.3 Oplysninger om depotfører af omnibusdepot i eKapital:
Identifikation
reelle
modtagere
Nej kun
oplysning om
depotfører
af
Depot-
nummer
Navn
selskab
på
Antal
aktier
Udloddet
udbytte
Indeholdt
udbytteskat
Omfattet
af
VP-
ordning
udbytte-
udloddende
./.
Tabel 14.3
Tabel 14.3a Oplysninger om de reelle udbyttemodtagere for omnibusdepot i eKapital:
Identifikation af
modtagere
Depot-
Navn
på
Antal
Udloddet
udbytte
Indeholdt
udbytteskat
Omfattet af
VP-ordning
reelle udbytte-
nummer
udloddende
selskab
aktier
U
KS
./.
./.
./.
Tabel 14.3a
./.
./.
./.
Indberetningen til eKapital vil, som det fremgår i tabel 14.3 og 14.3a, ikke indeholde
oplysning om den reelle udbyttemodtager. eKapital vil kun indeholde oplysninger til
identifikation af omnibusdepotet og omnibusdepotet vil fremstå som udbyttemodtager.
14.4 Aktier fordelt på depoter ejet af fysiske personer, selskaber samt
omnibusdepoter
Intern Revision har med udgangspunkt i to børsnoterede selskaber blandt C20 under-
søgt, hvorledes aktierne for valutaudlændinge er fordelt på depoter, der er ejet af
fysiske personer, selskaber samt omnibusdepoter.
_______________________________________________________________
Side 70 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0148.png
UKS Side 1969
Data er udsøgt for indberetninger i eKapital via Business Objects.
For de to børsnoterede selskaber var der følgende fordeling af antal aktier ejet af
valutaudlændinge:
Selskab A:
Fysiske personer
Selskaber
Omnibusdepoter
Selskab B:
Fysiske personer
Selskaber
Omnibusdepoter
5%
1%
94 %
0%
3%
97 %
Tabel 14.4
Fordelingen i tabel 14.4 viser, at danske aktier, der er ejet af valutaudlændinge, i langt
overvejende grad ligger i omnibusdepoter.
Banker bliver ligesom øvrige selskaber indberettet i eKapital som ”selskab”. Det er
ikke muligt at skelne, hvorvidt en bank har depot med egen beholdning af aktier, eller
er depotfører. Vi har derfor kategoriseret alle banker som omnibusdepoter.
Indberetningen til eKapital om omnibusdepoter indeholder, som det fremgår i tabel 3
og 3a, ikke oplysninger om den reelle udbyttemodtager for aktier, der er placeret i
depotet. eKapital vil kun indeholde oplysninger til identifikation af omnibusdepotet, og
omnibusdepotet vil fremstå som udbyttemodtager.
SKAT vil derfor, i langt de fleste tilfælde, ikke være i besiddelse af oplysninger om
den enkelte udbyttemodtager, der vil kunne danne grundlag for en kontrol ved
behandling af en refusionsanmodning.
14.5 Delkonklusion
Indberetningen til eKapital om omnibusdepoter indeholder ikke oplysninger om den
reelle udbyttemodtager for aktier, der er placeret i depotet. eKapital vil kun inde-
holde oplysninger til identifikation af omnibusdepotet, og omnibusdepotet vil
fremstå som udbyttemodtager.
SKAT vil derfor, i langt de fleste tilfælde, ikke have oplysninger om den enkelte
udbyttemodtager, der vil kunne danne grundlag for en grundlagskontrol ved be-
handling af en refusionsanmodning.
Intern Revisions undersøgelse af to børsnoterede selskaber blandt C20 viser, at
danske aktier, der er ejet af valutaudlændinge, i langt overvejende grad er placeret
i banker (bankdepoter), som sandsynligvis er omnibusdepoter.
_______________________________________________________________
Side 71 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0149.png
UKS Side 1970
15. SKATs opfølgning på revisionsrapporter
15.1 Intern Revisions rapportering og opfølgning
Intern Revision rapporterer løbende resultatet af den udførte revision til SKAT i
særskilte revisionsrapporter. Revisionsrapporterne indeholder følgende
informationer:
En beskrivelse af det observerede forhold (observation)
En beskrivelse af de risici, som observationen giver anledning til
En anbefaling til reduktion af de identificerede risici
SKAT udarbejder handleplaner med henblik på at reducere de identificerede risici.
Intern Revision vurderer handleplanerne og følger op på implementeringen af disse.
15.2 Oversigt over Intern Revisions rapporter
27. septem ber 2001
J.nr 99/01-0721-00335
8. novem ber 2002
J.nr. 99/02-0721-00414
_______________________________________________________________
Side 72 af 123
U
KS
Dato
Revisionsrapporter
Finansiel Revision af udbytte-
og royaltyskatten ved Told- og
Skatteregion Nærum
Finansiel opfølgningsrevision
af udbytte- og royaltyskatten
ved Told- og Skatteregion
Nærum
Revision af udbytteskatte-
administrationen ved
Skattecenter Ballerup
30. januar 2006
J.nr. 05-0721-006524
10. m aj 2010
J.nr. 09-172022
30. m aj 2013
J.nr. 13-005403
Intern Revision har de senere år (fra 2001 og frem) udarbejdet flere revisionsrapporter
omhandlende udbytteskat. I nedenstående figur 15.1. er der præsenteret en oversigt
over de udarbejdede rapporter:
Revisionsomfang
At gennemføre en finansiel revision af udbytte- og
royaltyskat ved Told og Skatteregion Nærum.
At give en status på løsninger af de problemer, der blev
bemærket i rapport fra 27. september 2001 "Finansiel
Revision af udbytte- og royaltyskatten ved Told- og
Skatteregion Nærum".
At afdække om behandlingen af udbytteskat mv. sker på
en tilfredsstillende måde i udbytteskatteadministrationen
ved Skattecenter Ballerup.
Undersøgelse af Provenuet fra Målet med den revisionsmæssige undersøgelse har
kildebeskatningen af ud-
været at undersøge om:
lændinge - udbytteskat
* Der kan opgøres et korrekt nettoprovenu fra refusions-
ordningen ud fra de indberetninger, der sendes til SKAT
om udbytter.
* SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne
opgøre et korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen.
* Forretningsprocesserne til opkrævning af udbytteskat
er dokumenteret og kendte.
* Regnskab og IT-systemer i tilstrækkelig grad under-
støtter en korrekt opgørelse af nettoprovenu fra refu-
sionsordningen.
Revision af udbytte- og
Form ålet m ed revisionen er at vurdere:
royaltyskat for 2012
* Om SKAT har tilrettelagt regnskabsfunktionen på en
tilfredsstillende måde, herunder etableret forretnings-
gange og interne kontroller, der medvirker til at sikre en
korrekt regnskabsaflæggelse.
* Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge af
tidligere undersøgelser er dækkende og tilstrækkelige
(jfr. Intern Revisions rapport af området maj 2010, hvori
der blev givet en række anbefalinger).
Figur 15.1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0150.png
UKS Side 1971
Som eksempel har vi i
nedenstående figur 15.2.
vedrørende revisionsrapporten
om udbytte- og royaltyskatten for 2012 præsenteret en oversigt over:
1.
2.
3.
Anbefaling opgjort på kategori (1 - rød, 2 - gul eller 3 grøn)
Opgørelse på tidspunktet for de aftalte handleplaner samt
Opgørelse over tidspunkter for fornyede handleplaner.
15.3 SKATs opfølgning på Intern Revision anbefalinger
Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012:
Revisionsrapport
udbytte- og
royaltyskat 2012
Anbefaling
1. At få fastlagt klare regler for regn-
skabspraksis. Indregning af indtægter
for udbytteskat bør foretages, så de
indregnes indenfor de retningslinjer /
regler som Budgetvejledingen og
Moderni-seringsstyrelsen fastsætter.
Ny tidsfrist Ny tidsfrist Ny tidsfrist Ny tidsfrist
Handleplan
Tidsplan
for handle- for handle- for handle- for handle-
tidsfrist
overskredet
plan
plan
plan
plan
Q1 2014
Punktet er
afsluttet
Ikke relevant Ikke relevant
punktet er
punktet er Ja 2 måneder
afsluttet
afsluttet
Kategori 1
31.12.2013
01.03.2014
U
KS
Kategori 1
3. At der bliver etableret afstemning
eller anden form for kontrol, som sikrer,
30.04.2014
at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne
4. At der foretages afstemning mellem
angivelse og indberetning
30.04.2014
30.09.2014
Kategori 1
2. At der bliver etableret et overordnet
ansvar for hele processen til håndtering
30.04.2014
af udbytteskat
30.06.2014
30.09.2014
Q3 2014
Punktet er
afsluttet
Q4 2014
punktet er
afsluttet
Q4 2014
punktet er
afsluttet
Ikke relevant
punktet er Ja 5 måneder
afsluttet
Ikke relevant
punktet er Ja 8 måneder
afsluttet
Ikke relevant
punktet er Ja 8 måneder
afsluttet
Q4 2014
punktet er
afsluttet
Q4 2014
punktet er
afsluttet
Ikke relevant
punktet er
afsluttet
31.12.2014
Kategori 1
30.09.2014
31.12.2014
Kategori 1
5. At der ledelsesmæssigt tages stilling
til, hvorvidt bestemmelserne for at
pålægge dagbøder samt skønsmæssigt
fastsættelse tages i anvendelse som
andre steder i organisationen
6. At SKAT sikrer sig bedre imod, at der
ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat
31.12.2013
30.04.2014
30.09.2014
31.12.2014
Ja 1 år
Kategori 2
31.12.2013
30.04.2014
30.09.2014
31.12.2014
Ja 1 år
Kategori 2
7. At justere Regnskabsgodkendelsen,
således at informationsværdien øges
og den lever op til SKATs vejledning
Regnskabsafslutning - lokale firmakoder
8. At der i forretningsgangene for udbe-
taling af refusion beskrives, hvad der
skal kontrolleres / påses forinden
anmodning imødekommes.
Punktet er
afsluttet
Punktet er
afsluttet
Punktet er
afsluttet
Punktet er
afsluttet
N/A
Kategori 3
31.12.2013
30.04.2014
30.09.2014
31.12.2014
31.05.2015
Ja ca.1�½ år
Figur 15.2
Kategori 1 er udtryk for en væsentlig svaghed, der vurderes som et kritisk problem,
som omgående bør vurderes af den ansvarlige direktør. Kategori 2 er udtryk for en
betydelig svaghed, der vurderes som et problem, der bør tages hånd om. Kategori 3
er udtryk for et problem af mere formel karakter. Derudover er kategorisering af
anbefalinger ligeledes et udtryk for, i hvilken rækkefølge anbefalingerne bør løses.
Det fremgår af figur 15.2, at tidsfristerne for afklaring af anbefalinger (uanset kategori
som observation 1, 2 eller 3) er blevet udskudt op til flere gange.
_______________________________________________________________
Side 73 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0151.png
UKS Side 1972
Det er ikke et enkeltstående tilfælde, at tidsfristerne for afklaring af anbefalinger
overskrides. I revisionsrapport af 27. juni 2014 fremgår det, at:
”Intern
Revision har ved gennemgangen konstateret, at der kun i
begrænset omfang er sket opfølgning. De enkelte revisionsbemærk-
ninger er ansvarsplaceret, og der er afsat tidsfrister for tiltag. Tidsfri-
sterne for flere tiltag er imidlertid
udskudt af flere omgange”.
(Revisionsrapporten vedrører
SKATs opfølgning på Intern Revisions anbefalinger og
identificerede, ikke-korrigerede fejl fra tidligere år, j.nr. 14-0387758, side 1).
15.4 SKATs interne opfølgningsprocedurer på revisionsrapporter
SKAT har beskrevet de interne opfølgningsprocedurer på revisionsrapporter i notat
fra februar 2013. Opfølgningen
på kritiske revisionsrapporter (”ikke helt tilfreds-
stillende” og ”ikke tilfredsstillende”) er gengivet i
nedenstående figur 15.3:
U
KS
:
R::nsrapport
l
-·
Revisions rapport
E
Revis ions rapport
--
- ··
I
-·
1
--
Opfølgningsprotokol
Revisionsrapporter
sendes til Budget
og
Regnskab
i
SKAT
Revisionsrapporter
drøftes
i
SKATS
Di rektion. Ansvar1ig
direkhn for opfølg-
ning udpeges
Status fra direktør
på
oph,lgningen samt
Budget
og
Regn.
skabs vurdering på
opfølgningen er
dækkende opsamles
i
en opfølgningspro-
tokol
Opfølgningsprotokol
forelægges SKATs.
Direktion, inden den-
ne sendes t il Intern
Revision.
Intern Revision har
ikke modtaget op.
følgningsprotokol 1
i
2014
og
2015, da
processen for op-
følgning erændret
Figur 15.3
Intern Revision sender revisionsrapporter, der vedrører SKAT til afdelingen Budget
og Regnskab i SKAT.
Kritiske revisionsrapporter (”ikke helt tilfredsstillende” og ”ikke tilfredsstillende”) drøf-
tes i SKATs direktion. Det besluttes, hvilken (hvilke) direktør/-er for de enkelte forret-
ningsområder, der er ansvarlige for at foretage opfølgningen på den pågældende revi-
sionsrapport. Direktørerne har 3 uger til at melde tilbage til Budget og Regnskab om,
hvilken opfølgning revisionsrapporten giver anledning til.
I SKAT (Budget og Regnskab) koordineres indsatsen med revisionsrapporterne, hvor
der udføres følgende:
Opfølgning på revisionsrapporterne fra de enkelte direktører
Vurdering af hvorvidt opfølgningen er dækkende
Indfører oplysninger i opfølgningsprotokollen
_______________________________________________________________
Side 74 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0152.png
UKS Side 1973
Status fra direktørerne på opfølgningen, herunder Budget og Regnskabs vurdering af
hvorvidt opfølgningen er dækkende, opsamles i en opfølgningsprotokol, der fore-
lægges SKATs Direktion, inden den sendes til Intern Revision.
Intern Revision har fra foråret 2014 ændret rapporteringen. Opfølgningen foregår nu
med udgangspunkt i handleplaner, der indarbejdes i revisionsrapporterne. Derfor
modtager Intern Revision ikke længere opfølgningsprotokoller.
SKAT har over for Intern Revision oplyst, at en markering af en lukning ikke
nødvendigvis betyder, at SKAT betragter anbefalingen som lukket, da der fortsat
pågår et arbejde i SKAT med henblik på at implementere anbefalingen. Anbefalingen
vil dog ikke længere stå som udestående i den efterfølgende opfølgningsoversigt til
ledelsen. Det er Intern Revisions vurdering, at der er risiko for, at ledelsen i SKAT,
ikke vil have tilstrækkelig opmærksomhed på risici, der reelt ikke er afdækket, efter
der er foretaget en lukkemarkering af en anbefaling.
15.5 SKATs opfølgning på revisionsrapporten Udbytte- og royalty-
skat for 2012
I forbindelse med revisionen af
Udbytte- og royaltyskat for 2012
kan vi, på baggrund
af direktionsreferat af 17. juni 2013, konstatere, at direktionen i SKAT besluttede, at
forretningsenhederne Kundeservice og Inddrivelse skulle følge op på rapporten fra
Intern Revision. I det efterfølgende er der givet 2 eksempler på SKATs opfølgning på
anbefalinger fra revisionsrapporten Udbytte- og royaltyskat for 2012.
15.5.1. Anbefaling
–
uretmæssig refusion af udbytteskat
I SKATs kvartalsvise opfølgningsprotokol fremgår det, at den efterfølgende
operationelle opfølgning er udført med forretningsenheden Inddrivelse som ansvarlig.
En af anbefalingerne i revisionsrapporten omhandlede, at der er behov for, at SKAT
sikrer sig bedre mod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat jf. neden-
stående figur 15.4. Denne anbefaling var særlig rettet mod refusion af udbytteskat,
der foregår via bankordningen. (Refusion af udbytteskat via bankordningen er be-
skrevet i kapitel 9.).
Anbefaling fra Intern Revision:
”Der er ehov for, at SKAT sikrer sig edre i od, at der ikke sker uret æssig
refusio af ud ytteskat”.
Opfølgning fra SKAT Q4 2014 - argumentation for afslutning af anbefaling
”Pro es for refusio af ud ytteskat er u der udar ejdelse i Udvikli g Erhverv i
samarbejde med Betaling og Regnskab. Udvikling Erhverv deltager i TRACE
projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning om fælles regler for etablering
af et system til indeholdelse/refusion af udbytteskat til udenlandske udbytte-
odtagere, heru der ulighede for ettoi deholdelse”.
Figur 15.4
_______________________________________________________________
Side 75 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0153.png
UKS Side 1974
Anbefalingen blev markeret lukket i Q4 2014 af SKAT med henvisning til, at Udvikling
Erhverv deltager i TRACE projektet. Intern Revision vurderer, at anbefalingen er
blevet markeret afsluttet på et utilstrækkeligt grundlag. Det er vores vurdering, at
området stadig burde være genstand for behandling i direktionen i SKAT.
På baggrund af Intern Revisions undersøgelse 2010 blev der i SKAT nedsat en
arbejdsgruppe som bl.a. kom frem til, at refusion af dansk udbytteskat til udenlandske
udbyttemodtagere og den tekniske behandling heraf mangler revisionsspor. I
revisionsrapporten Udbytte- og royaltyskat for 2012 fulgte Intern Revision op på status
af arbejdsgruppen anbefalinger.
”Intern Revision konstaterede,
at SKAT sammen med andre OECD-lande arbejder på
en fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer og at der lå en brugbar
model klar. SKAT var imidlertid afhængig af, at udenlandske pengeinstitutter ville
deltage samt at større lande ville tilslutte sig modellen. Det var Intern Revisions
opfattelse, at SKAT havde gjort et tilfredsstillende arbejde i forhold til at indføre en
fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer”.
15.5.2. Anbefaling
–
ledelsesmæssigt fokus
En tredje kritisk anbefaling i revisionen af Udbytte- og royaltyskat for 2012 omhand-
lede det ledelsesmæssige ansvar for processen jf. nedenstående figur.
Anbefaling fra Intern Revision:
”Der er ehov for, at der liver eta leret et overord et a svar ledelses æssigt
fokus for hele pro esse til hå dteri g af ud ytteskat”.
Opfølgning fra SKAT Q3 2014 - argumentation for afslutning af anbefaling
"Ved implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe
mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive
den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse
med fremtidig Intern Kvalitetssikring".
Figur 15.5
Anbefalingen blev markeret lukket i Q3 2014 af SKAT. Intern Revision vurderer, at
anbefalingen er blevet markeret afsluttet på et utilstrækkeligt grundlag. Det er vores
vurdering, at området stadig burde være genstand for behandling i direktionen i SKAT.
_______________________________________________________________
Side 76 af 123
U
KS
Det er fortsat Intern Revisions vurdering, at en fuld nettoafregning af udbytteskat over
for udbyttemodtagere som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, vil være den mest
optimale løsning. En fælles ordning vedrørende nettoafregning er imidlertid ikke taget
i brug. Der er derfor forsat behov for, at SKAT reducerer risici i forhold til, at der sker
uretmæssig refusion af udbytteskat.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0154.png
UKS Side 1975
15.5.3 Intern Revisions sparring med SKAT
På foranledning af SKAT har der i perioden efteråret 2014 til foråret 2015 været
afholdt opfølgende mødeaktiviteter vedrørende anbefalingerne i Intern Revisions
revisionsrapport om revision af Udbytte- og royaltyskat for 2012. Mødeaktiviteterne
har været afholdt mellem SKAT (Afdeling for Selskaber og Digitalisering) og Intern
Revision. Møderne var rettet imod afstemninger mellem systemer samt afstemning
og kontrolmuligheder. I forlængelse af mødeaktiviteterne har Intern Revision i juli
2015 bedt SKAT give en redegørelse inkl. dokumentation for de 5 væsentligste
anbefalinger i revisionsrapporten. SKAT har den 20. august 2015 redegjort for status
for de 5 væsentligste bemærkninger i revisionsrapporten. I SKATs redegørelse
august 2015 er i overvejende grad gengivet SKATs begrundelser i forbindelse med
lukning af anbefalingerne i 2014 med en tilføjelse af yderligere orientering om
processen efter lukningen af anbefalingen.
15.6 Delkonklusion
Direktionen i SKAT besluttede i forlængelse af Intern Revisions revisionsrapport
om revisionen af
Udbytte- og royaltyskat for 2012,
at forretningsenhederne
Kundeservice og Inddrivelse skulle følge op på rapporten.
Rapporten
Udbytte- og royaltyskat for 2012
indeholdt en række anbefalinger fra
Intern Revision, hvoraf tre af anbefalinger var:
At der blev etableret et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele
processen til håndtering af udbytteskat.
At SKAT sikre sig bedre i mod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat. Anbefalingen var særligt rettet mod refusioner via
bankordningen.
At der foretages afstemning mellem angivelse og indberetning for de
børsnoterede selskaber.
Intern Revision har konstateret, at SKAT har markeret de tre ovennævnte
anbefalinger som lukket i 2014. Det er Intern Revisions vurdering, at SKAT ikke har
elimineret eller reduceret risiciene knyttet til de tre ovennævnte anbefalinger
forinden anbefalingerne markeres som lukket af SKAT.
Selvom en anbefaling bliver markeret som lukket af SKAT, kan der fortsat pågå et
arbejde i SKAT med henblik på at imødegå risikoen. Det er Intern Revisions vurde-
ring, at såfremt der fortsat pågår et arbejde på at imødegå risikoen, kan risikoen
ikke anses for at være afdækket. Anbefalingen kan dermed ikke betragtes som
værende lukket.
_______________________________________________________________
Side 77 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0155.png
UKS Side 1976
16. Gennemførelse af bedrageri
SKAT har fået 2 uafhængige anmeldelser om, at SKAT kan have været udsat for
økonomisk kriminalitet. Bedrageriet er blevet udført via den manuelle ordning, der er
beskrevet under kapitel 9 (afsnit 9.4.1.) Modellen er gengivet i nedenstående figur
16.1.
Kriminaliteten har omfattet 15
af de danske børsnoterede
selskaber
i
C20 indekset
3S
SKU
•
(Selskabs Skatte System)
Udbyttemodtager
sender anmodning til
SKAT (blanket
"Claim to Relieffrom
Danish Dividend
Tax") med underlig-
gende dokumenta-
tion.
Anmodning tastes
i
35:
Udbyttemodtager
Se nr. på udlodnings-
selskab
Refunderet udbytteskat
Bogføring og
udbetaling
Ar
De implicerede i sagen benytter selskaber beliggende i lande, som Danmark har
indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO)
med.
SKATs foreløbige undersøgelse viser, at den økonomiske kriminalitet har bestået i,
at selskaberne søger refusion af indeholdt udbytteskat fra danske aktieselskaber, som
de angiver at eje en del af.
SKATs foreløbige undersøgelse har endvidere vist, at hovedparten af et større antal
navngivne udenlandske selskaber har fået udbetalt refusion fra SKAT for påstået
indeholdt udbytteskat.
Den økonomiske kriminalitet har foregået i perioden 2012 - 2015 og har omfattet i alt
15 børsnoterede selskaber i C20 indekset. Processen for bedrageriet er illustreret i
nedenstående figur
jævnfør 16.2.
El
antal udenlandske selskaber
har fået udbetalt refusion i
perioden 2010-2015
_______________________________________________________________
Side 78 af 123
U
KS
Figur 16.1
Indsendte dokumenter til SKAT
Punkt 4. Depotoversigt formodes
at være falsk
Figur 16.2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0156.png
UKS Side 1977
Ved ansøgning om refusion har ansøgerne i forbindelse med anmodning om refusion
indsendt følgende dokumenter til SKAT:
1. SKAT
blanket
med oplysning om selskabets navn, den tilbagesøgte udbytte-
skats størrelse og bankkonto til brug for SKATs udbetaling.
2.
Fuldmagt,
som giver agenten ret til at handle på selskabets vegne.
3.
Erklæring
fra den udenlandske skattemyndighed om, at selskabet er hjemmehø-
rende i et bestemt land.
4.
Depotoversigt
fra depotførende selskab
SKAT formoder, at det sidstnævnte dokument er falsk. Der er ikke tale om en original
depotoversigt. Dokumentet indeholder oplysninger om ejeren af aktien, navnet på
aktien, antal aktier, udbytte og udbytteskattens størrelse. Dokumentet indeholder
ingen oplysninger om depotnummer eller andet.
16.1 Delkonklusion
_______________________________________________________________
Side 79 af 123
U
KS
Gennemførelse af bedrageriet er sket ved, at et større antal navngivne uden-
landske selskaber har ansøgt refusion af indeholdt udbytteskat fra danske
aktieselskaber i C20 indekset, som de angiver at eje aktier i.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0157.png
UKS Side 1978
17. Departementets initiativer for at styrke
processer og kontroller
17.1 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Intern Revision har i en række revisionsrapporter, der omhandler regnskabet for
finanslovens §38, afgivet anbefalinger til afklaring af en række kritiske forhold.
Departementet har oplyst, at rapporterne har bidraget til, at betalings- og regnskabs-
området har været betragtet som forbundet med høj risiko i departementets
overordnede risikostyring af SKAT. På denne baggrund har departementet iværksat
en turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT. Analysen er gennemført
i perioden august 2014 til marts 2015 og med rapportering i juni 2015.
SKAT har i væsentlig omfang været involveret ved gennemførelsen af turnusana-
lysen.
Analysen har omfattet regnskabsopgaven, der er knyttet til statens samlede indtægter
jævnfør finanslovens §38. Betalings- og regnskabsområdet i SKAT skal sikre korrekt
håndtering af alle betalinger af skatter og afgifter mellem staten og
borgere/virksomheder samt aflæggelse af et korrekt og retvisende regnskab for
finanslovens §38. I analysen er det dels undersøgt, om SKAT løser de rigtige opgaver,
dels om SKAT løser sine opgaver med den tilsigtede effekt og med den fornødne
produktivitet.
Analysen viser, at der vil være gode muligheder for både at understøtte bedre kvalitet
i opgaveløsningen og reducere ressourceanvendelsen til formålet. Vurderingen i
analysen er, at det vil være nødvendigt at tilføre specialiserede kompetencer til
Betaling og Regnskab for at sikre den fulde implementering af forslagskataloget.
Analysens forslagskatalog indeholder forslag til styrkelse af 1. og 2. forsvarslinje
jævnfør modellen for de tre forsvarslinjer. Nedenfor er der fokuseret på forslag til
styrkelse af 2. forsvarslinje, der omfatter tilsynsopgaverne med ledelsen og den
interne kontrol.
Analyserapporten fremsætter bl.a. følgende forslag:
1. Etablering af en grundlæggende governance struktur for regnskabsprocessen
2. Definition og placering af proces-, system-, og dataejerskab og samarbejde
med dataejere
3. Løbende risikoanalyse
4. Monitorerings- og rapporteringsstruktur
5. Fejlanalysefunktion og hændelses managementsystem
6. Optimering af regnskabsprocesser.
Nedenfor er analyserapportens omtale af formålet med det enkelte forslag og de
forventede gevinster for hvert forslag resuméret:
_______________________________________________________________
Side 80 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1979
Ad 1 Etablering af en grundlæggende governance struktur for regnskabs-
processen
Formålet med forslaget er at fastlægge og tydeliggøre den basale ansvars- og
rollefordeling for udarbejdelse af §38 regnskabet. Den bør opbygges i
overensstemmelse med modellen for de tre forsvarslinjer.
Formålet er endvidere at styrke overvågningen, rådgivningen samt at evaluere
risikorapporteringen med henblik på at vejlede om tilstrækkeligheden af risikoanalyser
og kontrolaktiviteter.
Forventede gevinster:
Etablering af det afgørende grundlag for opbygningen af det nødvendige
kontrolmiljø og den nødvendige risikostyring, der vil styrke kvaliteten i
opgaveløsningen i betalings- og regnskabsområdet, og dermed de centrale
aftagere af det tilhørende data
I takt med at kontroller og risikostyring reducerer omfanget af fejl i regnskaber og
transaktioner, vil forslaget være en forudsætning for indhøstning af
effektiviseringsgevinster.
Det vurderes at have særskilt værdi at tydeliggøre indholdet af betalings- og
regnskabsopgaven med tilhørende beføjelser i en rolle som koncernregn-
skabschef, og at det overordnede ansvar for at løfte disse opgaver forankres
formelt på underdirektørniveauet.
Ad 2 Definition og placering af proces-, system-, og dataejerskab, og samar-
bejdet med dataejere
Formålet med forslaget er at operationalisere governance strukturen og dermed, at
alle de processer og data flows, der har betydning for betalings- og
regnskabsopgaven, defineres og placeres, uanset om de hører hjemme inden for eller
uden
for
betalingsområdet.
Endvidere
er
formålet
at
sikre,
at
koncernregnskabschefen, som ejer af regnskabsprocessen, kan stille krav til de
relevante data-, proces-, og systemejere om kvaliteten af data, der skal indgå i
regnskabs-processen.
Forventede gevinster:
Styrkelse af kvaliteten af betalings- og regnskabsopgaven.
Styrkelse af anvendeligheden af data.
Effektivisering af opgaveløsningen.
Bidrag til at skabe klarhed i governance strukturen vedrørende samspillet mellem
procesejerskab og dataejerskab i relation til regnskabsprocessen.
_______________________________________________________________
Side 81 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1980
Ad 3 Betaling og Regnskab skal foretage løbende risikoanalyser
Formålet med forslaget er at foretage en tværgående analyse af regnskabspro-
cesserne for at vurdere risikoen for, at fejl opstår. Analysen skal udpege, hvor fejl kan
opstå, dokumentere karakteren af disse potentielle fejl og kvantificere
sandsynligheden og konsekvensen af disse fejl.
Forventede gevinster:
Styrkelse af kvaliteten af betalings- og regnskabsopgaven
Styrkelse af anvendeligheden af data, og reducering af mulige kilder til afvigelser
fra det forventede
Effektivisering af opgaveløsningen.
Ad 4 Monitorerings- og rapporteringsstruktur
Formålet med forslaget er at etablere monitorering af de interne kontroller for at sikre
at de udføres i henhold til planen. Videre peger analysen på at overveje at flytte
nuværende kontrolaktiviteter fra første til anden forsvarslinje.
Forventede gevinster:
Styrkelse af kvaliteten i betalings- og regnskabsopgaven
Styrkelse af anvendeligheden af data, og reducering af mulige kilder til afvigelser
fra det forventede
Effektivisering af opgaveløsningen.
Ad 5 Fejlanalysefunktion og hændelses managementsystem
Formålet med forslaget er at eventuelle fejl eller uregelmæssigheder, der påvirker
regnskabet, opdages, analyseres, korrigeres og forbygges, så arbejdet med fejl
samlet set drejes i en så proaktiv retning som muligt.
Forventede gevinster:
Styrkelse af kvaliteten i betalings- og regnskabsopgaven
Effektivisering af opgaveløsningen ved at fjerne fejl og dermed behovet for
ressourcer til at afhjælpe fejl.
Ad 6 Optimering af regnskabsprocesser
Formålet med forslaget er at sikre samme kvalitetsniveau til de regnskabsmæssige
processer på tværs af skattearter, at undgå overlappende kontroller ved at fokusere
på skattearten frem for systemanvendelsen, og at fremskynde regnskabsaflæggelsen
til gavn for aftagerne af regnskabet.
Forventede gevinster:
Sikre overholdelse af en (forventet strammere) tidsplan for lukkeprocessen
Sikre at alle væsentlige konti er afstemt efter en afstemningsplan
Sikre et fundament for løbende optimering af processer.
_______________________________________________________________
Side 82 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0160.png
UKS Side 1981
17.2 God processtyring i SKAT
Departementet har i forbindelse med etableringen af en ny, integreret styringsmodel
for SKAT identificeret et behov for at præcisere styringen af processer i SKAT. Der
blev med henblik herpå gennemført en analyse i 2014. Analysens anbefalinger er ved
at blive implementeret af SKAT gennem følgende initiativer end-to- end, på tværs af
direktørområderne i SKAT:
Der er etableret en procesejer rolle for alle SKATs processer, og at ansvar og
beføjelser for procesejere er klart defineret.
Der er etableret roller for koordinering på tværs af SKATs processerne, og at
ansvar og beføjelser for koordinatorrollen er klart defineret.
Det er i procesejer rollen og koordineringsrollen konkretiseret, hvad der skal
iagttages, for at sikre deres juridiske holdbarhed, deres økonomisk forsvarlige
forvaltning, og udarbejdelsen af rigtige regnskaber.
Der er etableret et fælles begrebskatalog, som anvendes i al kommunikation.
Der er etableret en entydig sammenhæng mellem SKATs processer og SKATs
overordnede mål, og der følges løbende op på målopfyldelsen for væsentlige
processer via rettidig, relevant og aktuel ledelsesrapportering.
17.3 Delkonklusion
Det er Intern Revisions vurdering, at de initiativer Skatteministeriets departement
har iværksat på regnskabs- og betalingsområdet samt på procesområdet i væsent-
lig omfang vil højne kvaliteten af SKATs regnskabsprocesser dels via en
systematisk struktur for regnskabsprocessen og dels via en løbende overvågning,
der i langt højere grad er analytisk funderet, end det er tilfældet på nuværende
tidspunkt.
_______________________________________________________________
Side 83 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0161.png
UKS Side 1982
18. Oversigt over sager i Skatteministeriet
I forbindelse med Intern Revisions undersøgelse af SKATs administration af
udbytteskatten har skatteministeren oplyst til Skatteudvalget, at Intern Revisions
redegørelse ligeledes vil indeholde en redegørelse for sager i Skatteministeriet (SKM)
vedrørende refusion af udbytteskat, herunder konkrete lovforslag og forelæggelser for
minister og departementschef.
SKM har i den forbindelse udarbejdet bilag 2A, Oversigt over sager i Skatteministeriet
samt bilag 2B, Procespapir vedrørende udsøgning af sager og dokumenter i
Skatteministeriet vedrørende refusion af kildeskatter.
Intern Revision har gennemgået bilag 2A og 2B og har ikke bemærkninger hertil.
Det skal særskilt anføres, at der ikke har været ministerforelæggelser af spørgsmål
om tilbagebetaling af udbytter siden 2005, herunder efter advarslerne fra SKATs
interne revision i 2010 og 2013.
_______________________________________________________________
Side 84 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0162.png
UKS Side 1983
19. SKATs implementering af lovændringer
Frem den til 1. januar 2012 blev angivelse af deklareret udbytte og indberetning af
udbyttemodtagere foretaget på forskellige tidspunkter. Angivelse af deklareret udbytte
skulle ske i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til selskabets udbyttemeddelelse.
Indberetning af udbyttemodtagere skulle ske senest den 20. januar i året efter
deklarationen af udbytte.
Dette medførte to uhensigtsmæssige forhold:
Afstemningen mellem angivet udbytte og indberettede udbyttemodtagere
kunne først gennemføres på et fuldstændigt og nøjagtigt grundlag med en
forsinkelse på op til et år.
Aktionærer havde mulighed for at søge om refusion af udbytteskat umiddelbart
efter selskabets deklaration af udbytte. På dette tidspunkt havde SKAT ingen
informationer om udbyttemodtagerne. Efter renteloven skal der tidligst betales
rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at
indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme
kravets berettigelse og størrelse. Ved administrationen af refusion af
udbytteskat har SKAT dog lagt til grund, at tilbagebetaling som udgangspunkt
skal ske inden for 30 dage efter, at SKAT har modtaget anmodningen om
tilbagebetaling.
Med henblik på at styrke SKATs mulighed for kontrol med udbytteskat blev der i 2009
gennemført en ændring af skattekontrolloven. Ændringen gav mulighed for at ændre
bekendtgørelse om indberetningspligt efter skattekontrolloven (indberetnings-
bekendtgørelsen), herunder sikre samtidighed mellem angivelse og indberetning af
udbytte. Ændringer i indberetningsbekendtgørelsen blev gennemført med virkning for
udlodning af udbytte på unoterede aktier fra og med den 1. januar 2012 og for udlod-
ning af udbytte på noterede aktier fra og med den 1. januar 2013.
Endvidere blev der ved lov af 18. juni 2012 indført en bestemmelse i kildeskatteloven
om, at der tidligst sker forrentning 6 måneder efter, at grundlaget for udbetaling er
tilstrækkeligt oplyst.
Implementering af ændringerne i SKAT
SKAT har i forbindelse med ændringerne i indberetningsbekendtgørelsen tilpasset
den systemmæssige opsætning.
For så vidt angår de unoterede selskaber er processen ændret således, at angivelse
og indberetning sker på samme tid. I forbindelse med angivelse og indberetning sker
der en systemmæssig sammentælling og afstemning.
For så vidt angår de børsnoterede selskaber gennemføres angivelse og indberetning
fortsat som to adskilte processer. Der er dog tidsmæssig overensstemmelse mellem
de to processer.
_______________________________________________________________
Side 85 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0163.png
UKS Side 1984
Medio 2015 har SKAT endnu ikke etableret en afstemning mellem angivelse af
udbytte og indberetning af udbyttemodtagere for de børsnoterede selskaber.
Ændringerne i indberetningsbekendtgørelsen medfører, at SKAT umiddelbart efter
virksomhedernes deklarering af udbytte har adgang til viden om de
udbyttemodtagende aktionærer. Disse data har dog ikke fuldt ud kunnet anvendes
som kontrol ved efterfølgende anmodning om refusion af udbytteskat, da en del af
disse data foreligger på sumniveau. SKAT har i perioden efter ændringen i
indberetningsbekendtgørelsen ikke arbejdet med ændring af datastruktur med videre.
De væsentligste initiativer og lovgivning i perioden 2007-2015 er vist i bilag 1.
Figur 18.1 Sammenhænge mellem angivelse og indberetning af udbytte før og efter
ændringer i indberetningsbekendtgørelsen.
L
L
L
L
L
Angivelse og indberetning af udbytte før ændring af indberetningsbekendtgørelsen
Deklarering af udbytte
og angivelse heraf
f. eks. 10 mio. kr.
den 1/3 20x1
uden fordeling på
udbyttemodtagere
I
I
+
+
Indberetning af de
enkelte udbyttemodtagere for
i alt 10 mio. kr. sker den
20/1 20x2 - altså året efter,
at udbyttet er udloddet
; I
I
1/3 20x1
U
KS
r
+
+
15/3 20x1
20/1 20x2
15/3 20x1-20/1 20x2
L
L
SKAT modtager anmodninger om refusion af udbytteskat.
SKAT har ikke mulighed for at afstemme anmodninger til
udbyttemodtagere.
t
I
t
t
I I
t t
t
I
I
t
t
I
Sagsbebehandlingsted presset af bestemmelser
+
+
+
+
i renteloven om 30 dages frist/6 måneders frist.
Angivelse og indberetning af udbytte efter ændring af indberetningsbekendtgørelsen
Deklarering af udbytte
og angivelse heraf
f. eks. 10 mio. kr. samt
indberetning af de
enkelte udbyttemodtagere
af de 10. mio. kr.
den 1/3 20x1
!
Fra den 20/1 20x2 etableres der
mulighed for at afstemme
anmodninger om refusion af
udbytteskat til udbyttemodtagere
I
I
+
+
+
+
I
I
+
+
r
1/3 20x1
15/3 20x1
15/3 20x1-
L
L
SKAT modtager anmodninger om refusion af udbytteskat.
SKAT har mulighed for at afstemme anmodninger til
udbyttemodtagere.
Sagsbebehandlingsted fortsat presset af bestemmelser
i renteloven om 30 dages frist/6 måneders frist
t
t
t
I
t
t
t
I
I
I
t
t
Figur 19.1
_______________________________________________________________
Side 86 af 123
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0164.png
UKS Side 1985
19.1 Delkonklusion
SKATs administration har i perioden 2007-2015 løbende gjort Skatteministeriets
departement opmærksom på en række uhensigtsmæssigheder i de administrative
processer samt om behov for ændringer i bekendtgørelser og love vedrørende
udbytteskat
–
særligt således, at det sikres, at angivelse og indberetning af udbytte
sker samtidigt. Departementet har udarbejdet udkast til lovforslag og udkast til
bekendtgørelser som opfølgning på dette. Folketinget har i 2009 vedtaget en
ændring i skattekontrolloven, der giver hjemmel til at sikre samtidighed mellem
angivelse og indberetning af udbytte og dermed mulighed for bedre kontrol med
refusion af udbytteskat.
Lovhjemlen er udnyttet i indberetningsbekendtgørelser i 2011 og 2012 for
henholdsvis
unoterede
og
noterede
aktier.
Ændringerne
i
indberetningsbekendtgørelserne havde virkning for udlodning af udbytte fra og med
den 1. januar 2012 for unoterede aktier og fra og med den 1. januar 2013 for note-
rede aktier. Skatteministeren har været forelagt udkast til lovforslag og udkast til
bekendtgørelser. I disse forelæggelser redegøres for problemerne med manglende
samtidighed mellem angivelse og indberetning af udbytte. SKAT har i perioden
efter ændring af indberetningsbekendtgørelsen ikke arbejdet med ændring af
datastruktur samt ikke etableret en afstemning mellem angivelse af udbytte og
indberetning af udbyttemodtagere for de børsnoterede selskaber.
_______________________________________________________________
Side 87 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0165.png
UKS Side 1986
20. Forslag til fremadrettet administration
Nuværende grundlag
Det fremgår af denne rapport, at de indbyggede interne kontroller i
udbetalingsrutinerne har været svage. Udbetalingskontrollen har hovedsageligt
omfattet en vurdering og efterregning af modtagne dokumenter fra de
refusionssøgende aktionærer eller deres repræsentanter. Udbetalingskontrollen har
ikke omfattet en vurdering af, hvorvidt forudsætningen for udbetaling af
udbytterevision har været tilstede:
Er refusionsansøgeren aktionær i det selskab for hvilket, der søges refusion
for indeholdt udbytteskat
Repræsenterer diverse refusionsansøgende ”mellemmænd” reelle aktionærer
Foreligger der, forud for refusionsansøgningen, en indeholdelse og betaling af
udbytteskat
Effektive kontroller i de fremtidige forretningsgange
Det forudsættes, at de fremtidige forretningsgange og heri indbyggede interne
kontroller skal designes således, at risikoen for at gennemføre fejlagtige udbetalinger
reduceres i størst muligt omfang. Der skal således designes interne kontroller, der
effektivt kan reducere følgende risiko:
Risiko for at acceptere og godkende refusionsanmodninger, der ikke har relation til et
konkret aktionærforhold og en forudgående udbytteindeholdelse og udbyttebetaling.
Effektive interne kontroller kan kun implementeres, såfremt det er muligt effektivt at
anvende oplysninger om de udbyttemodtagende aktionærer. Tidligere i denne rapport
er der redegjort for, at det udbyttebetalende selskab dels skal angive det udloddede
udbytte til SKAT og dels skal indberette udbyttemodtagerne til SKAT. Umiddelbart
burde det således være relativt enkelt ved behandlingen af refusionsbehandlingen at
kontrollere, hvorvidt der er gennemført en forudgående udbyttebetaling. De relevante
data, der skal anvendes for at udføre denne kontrol burde være i SKATs besiddelse.
I mange tilfælde vil SKAT dog ikke være i besiddelse af data vedrørende de enkelte
udbyttemodtagere (aktionærer). Såfremt aktionærer, der er underkastet udenlandsk
skattepligt, har placeret aktierne i et såkaldt omnibusdepot, vil SKATs systemer kun
indeholde informationer om den pågældende depotfører samt oplysninger om de
aktier, der administreres af omnibusdepotet. Endvidere registreres udbetalt udbytte jf.
de etablerede bankordninger ikke i udbyttesystemerne. I stedet gennemføres en
direkte udbetaling til refusionsansøgeren.
_______________________________________________________________
Side 88 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0166.png
UKS Side 1987
Etablering af et fuldstændigt datagrundlag
Der bør etableres et fuldstændigt datagrundlag i SKATs udbyttesystemer (3S,
eKapital). Endvidere bør data foreligge i en form, der tilgodeser udbetalingskontrollen.
Der skal være samsvar mellem udbyttemodtager i SKATs systemer (eKapital) og de
modtagne refusionsanmodninger. Systemet eKapital skal ikke nødvendigvis
indeholde information om den enkelte aktionær men de modtagne
refusionsanmodninger (på aktionærniveau eller depotniveau) skal repræsentere de
depotførere/aktionærer, der er registreret i eKapital.
Udarbejdelse af udbetalingsgrundlag
I henhold til den nuværende praksis udarbejder udbyttemodtager en
refusionsanmodning bilagt relevante dokumenter. Det kan overvejes at ændre
praksis, således at SKAT med udgangspunkt i egne registreringer beregner
refusionen for de enkelte udbyttemodtagere. Herved vil SKAT i højere grad kunne
styre udbetalingsprocessen.
20.1 Delkonklusion
Ved etablering af et fremtidigt system for en effektiv administration af
udbytterefusion bør registreringer, om de enkelte udbyttemodtagere, udgøre det
centrale element ved design af en effektiv kontrol. Den interne kontrol skal
understøttes af IT-løsningen. Det bør kun være muligt at registrere udbyttere-
fusioner i SKATs udbyttesystemer, såfremt den pågældende refusionsansøger i
forvejen er registreret som udbyttemodtager.
_______________________________________________________________
Side 89 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0167.png
UKS Side 1988
_______________________________________________________________
Side 90 af 123
Bilag 1 Oversigt over tidsforløb vedrørende initiativer og lovgivning
I+
Emne
Oversigt over tidsforløb vedrørende initiativer og lovgivning
Tuu,;_
SKAT
21.
Tuu,;_
Skatteministeriets i:f.epartement
Tuu,;_
lJ.IIOJ\I:
lJ.IIOJ\I:
lJ.IIOJ\I:
Forelæggelse foc
ministeren
Tuu,;_
M[ni!itersvar
lJ.IIOJ\I:
Konsekvens for
forretningsgange og
interne kontroller
vedrø.-ende
udbytt: proc:e.ssen hos
e
SKAT
M angJende
samtidighed
me!llem
an givelse og
Bilagsoversigt
5/ 9
2007
SKATs udbytteadmi nistra tion pape:ger,
at
der er et uheldigt samsp il m ellem de
14/11
2007
indberetning
af udbytte
forskellige tidsfrister ve drørern:le refusion
af
udbytt6b t. [)er e:r bl andl[ andet
man.glend e samtidighed m e[lem a.nj;'ivelse
og in<:lb eretni ng.
SKM
papeger. at
ændrin.ger af lo,..givnin.g
rejser spør gsmålet o m ad mi nistrati'l/t:!' byrder
for borgere og
vi:rls:omhedet" _
Nej
Nej
In gen optyste æ.ndringer
SKM
anføre r, at
SKAT
f,ør st og
k emmest
skal
SKM f oresli3r SKAT
at
ændre arbejdsg.angen
vedrørende udbytteadministrati on ved at
anve11de og ændre de gæ lden de
admin istrative f a:st:s:atte re.gier, herunder at
kræve oplys-nE
nger, der dokumenterer, at
modtageren er berettiget til refusi on
af
udbytteskat_
Sagen ses ilte at
t1.ave
været for elagt
Lovhj emmel
til at indtøre
.samtidighed
me111em
an give lse og
indber etni ng
af
udbytte
2005
2009
departementscflefen.
Lov
n.r.
462
at
12.
ju ni 2009 - L,cv om ænd.ri:ng
af
akt:ieavancebeskarning:s:love.n,
skattekontrolloven.
m.v.
KS
30/ 3
2005
1)
Forelæ.gges
særskilt f or og
god kendes at
ministeren
si~e. at der i kke u dbetales refusion af
ud bytte.skat før udbytte.skan:en er
betalt.
In gen oplyste ændringer
1)
Forslaget stamm er tra SKAT
1)
2)
U
2)
3)
ms.
Der indsættes hj em m el for
skattem in ister en t il at fastsæne
indber etni ngsfrister, der afviger fra de
norma le f rister (Lovhjemmel til
at
indfØre samtidighed m el lem an givelse o,g
indber etni ng). Lovændr ingen t ræder i
19/ 5
2005
kraft de,i
14/6
2005 .
Forslaget v il f o rbedre SKATs
udbytt:eadm in istJati on og
medføre færre fej l i
indeho ldel;:;en af udbytteskat,
indber erni nger
og
angivelser,
da det ud lodde,nd.e sel::bb
skal hån dtere dette samtidigt.
For slaget sta mm er angi veligt fra
SKAT
I de t ilfælde, hwor il'Klber etteren (det
ud loddende se lskab) ikke har kendskab
ti l identiteten af den aktieejer, der
modtai::et" udbytte, skal identiteten af
den, der u db etales til, in dberettes.
Lovændringen træder i kraft pr.
1/ 1201 1
med virknin g for lalenderaret
2010.
2)
For elagt
ministeret
3)
For slaget stamm er angi veligt fra
SKAT
In dberetningspl igten for d epotfører
ændres., således at indbE!!fetn in.gspligten
3)
For elagt
ministeren
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0168.png
UKS Side 1989
Emne
-
lm,.
SKAT
lm,.
-
9/ 10
2009
Skatteministeriets departement
lm,.
-
Forelæggelse
for
ministeren
-
M>;.
_______________________________________________________________
Side 91 af 123
Ministersvar
Konsekvens for
forretningsga nge og
interne kontroller
vedrørende
udbytteproces.sen hos
SKAT
Advarsel
om
negative
kilde-skatter
udlændinge
TRACE
og
FACTA
projekter
2010
5/2
Se SKM
KS
ved:rocende r efusionsordningen bør
under'SØges nærmere
af
Intern
Revision.
vedr.
-
~
2009
ikke
blot
omfat u r børsnoterede aktier,
men også unoterede aktier,
der
er
registreret i en værdipapircentral
lovæ ndringen træder
i
kraft
pr.
1/ 1 2011
med virtning
f or
kalenderåret
2010.
SKM
attvarer
i
et
notet om, at
det rE>G- ikke er
Jt
mul1gt at kontrollere.
hvorvidt
.skatteydere,
der ansøger- om refusion, i.ldce allerede ha r
moota:get r efusion
en
gang.
Af
notatet
fremgår det, at kildeskanerne
er
direkte
negative
i
enkelte år. SKATs
it-system
Business
Ot,;ects
bør
indgå
mere aktivt
i
indsatsstrates;ien.
En
række foftlold
Nej
Nej
logen optyste ændringer
Sagen er forel=cgt departementschefen,
der
har
tiltrådt
i:nclstillingen.
Intern Revision gennemgår
udbytteskattepro ces-sen hos SICAT og
udarbejder
på
grundla:g heraf en rapport,
S/2
hvori
der redegøres
for
en
række
risici,
jf.
revisionsrapport af
10.
maj
2010.
SKM
og
SKATs hovedcent er var lagt sam men
i
Nej
Nej
logen optyste ændringer
2010
U
Spørgsmal
fra
Folketinget
2010
perioden 2010-2012. I notat
af
5. februar 2010
fremgår det, at der pågår overvejelser om
et
internationalt samarbejde vedrørende
nettoindeholdelse vedr. ud!JVtteskat.
Det fremgår af notattt, at Danmark havde en
sæ rf~
stor
interesse i projektet, idet den
danske ordning for refusion
af
kildec--kat,
herunder d en særlige ordning for inde holdelse
af nettokildeskat i fomold til ,-isse
udvalgte
la nde~ikke lod til at funger e tilfredsstillende..
Sagen har
været
forelagt direktionen
på
et
d irektionsmøde d en 11. februar 2010.
Svar
til
skatte- og afgiftsudvalget {
SAU) alm.
d el s pm. 546. Det o~
s,
at
fraværet af
~
løsning for udbytte5lcatteaogivelser i
1. hatvår 2010 betød merarbejde .svarende
ti
om
indberetning
SKAT havde i 2010 problemer
med
implementeringen af en ny
version
af Tast
Selv Erhverv.
29/6
2010
29/ 6
2010
Underskrevet 29/ 6
2010
29/ 6
2010
Svar til SAU
Indberetningen
af
udbytter har ikke været
decide,et forhindret.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0169.png
UKS Side 1990
_______________________________________________________________
Side 92 af 123
Emne
li!lk.
SKAT
li!lk.
Skatteministeriets departement
li!lk.
R!!Okl
R!!Okl
R!!Okl
Forelæggelse
fo,
ministeren
li!lk.
Ministersvar
R!!Okl
Konsekvens
fOf'"
forretningsgange
oe
interne kontroller
vedr•rende
udbytteproc.essen
hos
SKAT
af
udbytteskat
ca.
2
arsværk. Dette skulle sammenholdes
med, at det blevwrderet~at 60
pct.
af den
samlede mængde udbytteangivelser indlØb
i
1.
halvår 2010.
Opfølgning pa
Intern
28/9
2010
SeSKM
28/9
2010
I Juridi sk Forum (Fætles organ
i
perioden 2010-
2012,
hvor
SKM
og
SKATs hovedcenter var lagt
Nej
Nej
1
1'\gen oplyste
procesændringer, men
KS
skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal
komme med konkrete forslag om
Revisions
(omiQ!ll@lc
IISUt•f 10.
maj 2010
sammen) behandles Intern Revisions rapport
af
10.
maj
2010,
der er afleve,-et til Økonomi
og behand]et
i
Produktionsforum, der som
opfø li:r,ing på rapporten har besluttet, at der
der nedsættes en
arbej dsgruppe til
behand]ing af
probierneme.
håndteringen af kildeskat. Juridisk Forum
bakker op om Intern Revisions a.nbefalinger
vedrørende bedre kontrol med
kildebeskat ni ngen af udlændin ge og
opfol~ingen h erpå.
Særtig
~
~
ordning om
~
~
-
2010
SKAT forespørger SKM, hvorvidt der er
hj emmel til at give i ndividuelle tilladelser
til sels.lc.a.ber ti l at foretage nenoafregning
af udbytt._ Spørgsmålet vedrører
selskaber, der i kke udbetaler udbytte
geooemVP.
22/9
2010
SKM oplyser, at der er hjemmel hertil, men at
der er
behicN
for at skabe fuldstændig klarhed
over den fremtidige håndtering for der
udsted.es flere tilladelser.
Nej
Nej
Styresignal et giver
mulrg:hed fOf' at give
tilladelse til
netto i ndeholdels.e for
visse hovedaktiooærer.
regni ng til
visse
lism=
4/ 10
2011
SKATs udbytteadministration redegør for
en række problemer m ed refusion af
udbytte.skat, herunder spørgsmålet om
nettoi ndeh~delse.
1/ 11
2011
SKM har drøftet ord.ningen om
nettoindeholdelse for vi55e hovedaktionærer .
U
15/12
2011
Da det er m uligt at lave en f ornuftig
systemu nderstøttelse til registrering hos SKAT
oplyser SKM, at der inden for kort
tid
vil blive
udarbejdet v ilkår for
at
give tilladelse til
nettoindeholdelse.
Nyt
tilladelsesinstitut:
offent l iggøres
i
SKM 20U.117SKAT.
Sagerne ses ikke at have Yæf"et forelagt
departementschefen.
Der i ndfør es. samtidighed mellem angivelse og
indberetning
af
udbytte for unoterede aktier
i
beken~relse nr.1315 af 15. december
2011. Ændringen har virl:ni.ng
fOf'
~
~
af udlodn inger vedtaget etler besluttet
den 1. januar 2012 eller senere.
5.a.mtidighed
fm unoterede
aktier
2011
29/11
2011
Forel æggelse fm
mi nisteren den
Nej
29/ 11 2011,
hYO<
f omoldet vedr.
indber etning
speåfik.t nævnes.
Efter hØfi.ng nævnes
Mulighed for bedre
kontrol
(ml.
refusion
af
udbytteskat
på
u noterede
aktier.
I
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0170.png
UKS Side 1991
_______________________________________________________________
Side 93 af 123
Emne
Tuh,.
SKAT
lllmtt
li9.1::;
lllmtt
Skatteministeriets departement
Tuh,.
lllmtt
Fofelæcg:else f or
ministeren
Tuh,.
Minist ersvar
Konsekvens for
lllmtt
forretningsgange og
interne kontrolle r
vedrt1rende
udbytteprocessen hos
SKAT
Grunden til, at hjemlen
i
lovændringen den
14/6 2009
til
at indfore samtidighed mellem
angivelse og indberetning
først
udnyttes
i
bekendtgørelsen den 15/ 12 2011 skytdes
ifølge SKM, at SKAT først skulle
udvikle
en
it·
det, at Dl havde en
bemærkning til
betalingsfristen for
udbytte.skat for
noterede aktier.
~
un derstønelse til indberet ningsdeJen.
Samtidighed
f a<
noterede
2012
2012
KS
vidt
angår notet""ede aktier som folge af tre
indv endinger
fra
Finansrådet, som krævede
yderligere overvejelser.
Lov
nr.
1354
af
21.
december
2012
om
ændring af skattekontrolloven mv. indfø,er
Hje~len til a~ indføre ~ mtidighed ~llem •
angrvels.e og mdberetmng udnyttes
1
1di:.e
for sa
19/ 9
2012
Lovforslag
Nej
forelægges
Lovforslaget
skal
give
SKAT bedre grundlag dels
aktier,
udvidede
oplysninger
mv.
lovhjenvnel til at indføre samtidighed mellem
angivelse og indberetni.ng for alle udbytter,
som udloddes fra danske selskaber,
dvs.
inkl.
noterede aktier. Ændringerne træder i kraft
1..
januar 2014. Det foreslås endvidere a t udvide
de oplysninger, som skal Y re omfattet af
æ
indbe retningerne, herunder skal der oplyses
om baggrunden, hvis der ikke er foretaget
indeholdelse af udbyttes.kat e ller, hvis der er
foretaget indeholde lse med en nedsat sats,
herunder dato for dokumentation samt hvilket
land, det" har attesteret dokumentationen .
mi nisteren den 19/9
Indførelse af
samtidighed
for noterede
aktier
2012
U
2012
SKAT har bedt om at
få
indført digital
pligt
på indberetning af udbytte inden
idriftsættelsen a f en skattekonto den 1/ 8
2013.
2013
2012- Ændringer
ved rørende
udbytteskat nævnes
ikke på
forelæggelsen, men
indgår
i
et resume ,
som er vedlagt
forelæggelsen. Det
fremgår ikke af
forelæggelsen om
ministeren har
godkendt sagen.
for at kootrollere, om der
indeholdes og afre~es
udbytteskat korrekt, dels
for at behandle
anmodninger om refusion
af udbytteskat
Bekendtgørelse nr. 1123 af 30. nowember
2012 om indberetningspligter efter
skanekontrolloven indfører
kfay
om
samtidighed mellem angivelse
og
indberetning
af udbytte for alle udbytter, som udloddes fra
danske selskaber. Ændringsbekendtgørelsen
har virtning for indberetning af udbytter, der
vedtages eller be.sluttes den 1/ 1 2013 eller
senere .
Udstedelse
af
3 bekendtgørelser, de r indfører
pligt for virksomheder til at angive og
indbe rette digitalt. Bekendtgørelsen har
virkning for indberetninger, der foretages den
2/10
2012
Af forelæggelsen
Nej
Krav om
digital
~
~
•f
2013
fremgå, det bl.a_, at
en hurtigere
geooemfcrelse af de
månedlige
indberetninger vil
sikre en hurtig
forbedring af SKATs
administration a f
udbytteskanen
Ikke oplyst
Maneenige indberetninger
vil øge SKATs muligheder
for hurtig afstemning,
herunder øgede
kontrolmuligheder
i
forbindelse med
refusions.sager.
Ikke oplyst
Ændringe n vil medføre
forbedrede muligheder
for at im plementere
systemmæssige
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0171.png
UKS Side 1992
_______________________________________________________________
Side 94 af 123
Emne
Ji!b:.
~
SKAT
~
Ji!b:.
Skaneminineriets departerlllent
~
Ji!b:.
Forelæggelse for
ministeren
Ji!b:.
~
Ministersvar
Konsekvens for
fonetningsgan.ge
og
interne kontroller
vedrørende
udbytteprocuse.n hos
SKAT
forretnings.gange og
inte,ne kontroller.
Ingen oplynt ændringer
udbytttr
E w1rning
arly
vedr. akti~!n
1/7 2013 elltr senere.
7/5
~KAT
Jura optvser, at
dtt
er
tt
probl1m, at
Probl1mstilling1n bthandlts pt.
i
SKM
Ikke
oplyll
Ikke
oplyll
2015
der er forskel mellem den skattemæssige
og civilretlige
bt handling
af
aktitlin.
sålede-.s risiko for, at SKAT modtager
refusionwnmodnin1er
fri
silvel låntager
som långiver vedrørende det samme
udbytte.
U
KS
Långiver er skattemæssigt den
rttmilissi.ge ejer, mens lintagtr
civilre tligt
er den retmæssige ejer.
VP
indberetter
lintiger som ejer af aktien
og
der er
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1993
Bilag 2A Oversigt over sager i Skatteministeriet
Journal nr.: 15-2486327
Intern Revision er ultimo august 2015 anmodet om at undersøge SKATs administration af
udbytteskatten. Som det fremgår af skatteministerens svar af 15. september 2015 til
Skatteudvalget på alm. del spørgsmål 56, vil undersøgelsen bl.a. også indeholde en
redegørelse for sager i Skatteministeriet (SKM) vedrørende refusion af udbytteskat, herunder
konkrete lovforslag og forelæggelser for minister og departementschef.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at baggrunden for Intern Revisions undersøgelse er en
mistanke om omfattende økonomisk kriminalitet begået mod SKAT. Det fremgår af
orienteringen af Skatteudvalget (Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm. Del bilag 23),
at der tilsyneladende er et større netværk af selskaber, der med afsæt i fiktive
aktiebeholdninger har søgt om refusion af dansk indeholdt udbytteskat på baggrund af
indsendt forfalsket dokumentation.
Til brug for denne redegørelse har SKM søgt på sager og dokumenter fra medio 2007 til 25.
august 2015. Søgningen er ikke målrettet problemstillingen i den konkrete svindelsag, men
omfatter bredt sager om administration af refusion af udbytteskat.
Søgningen i journalsystemerne i SKM går tilbage til sager og dokumenter fra medio 2007,
hvor SKAT retter henvendelse til SKM på baggrund af en rapport udarbejdet af SKAT om
administration af refusion af udbytteskat. Rapporten peger bl.a. på et muligt uheldigt samspil
i reglerne, der kan have betydning for administrationen af refusion af udbytteskat. Søgningen
på sager og dokumenter dækker perioden indtil den 25. august 2015, hvor Skatteudvalget
modtager orientering om den formodede svindel med refusion af udbytteskat.
Konkret er der valgt en række søgeord, som er anvendt til at identificere relevante sager og
dokumenter. Der er søgt i de forskellige journalsystemer, der dækker den søgte periode. De
søgekriterier, der er anvendt for at identificere relevante sager og dokumenter, fremgår af
bilag 1.
I oversigten over sager og dokumenter fra SKM redegøres der kronologisk for indholdet af de
identificerede sager og dokumenter. Oversigten dækker således ikke, hvad der er sket
efterfølgende i SKAT med hensyn til SKATs ansvar i forhold til opfølgning på lovgivning og
bekendtgørelser.
Intern Revisions rapport fra 2013 om refusion af udbytte- og royaltyskat for 2012 er ikke en
del af oversigten, da der ikke er fundet en sag herom i journalsystemerne i perioden. Det
skyldes, at det relevante kontor i SKM kun har modtaget rapporten fra Intern Revision i kopi
(Cc) i en mail stilet til Rigsrevisionen, og at mailens indhold gav indtryk af, at fremsendelsen
var til orientering, og at orienteringen af ledelsen blev foretaget direkte af Intern Revision.
Dette er dog ikke sket i dette tilfælde. En forelæggelse af rapporten ville ikke have ændret
på, at ansvaret for opfølgning på rapportens anbefalinger ligger hos SKATs ledelse, som har
ansvaret for at følge op på de rapporter fra Intern Revision, der vedrører SKATs
_______________________________________________________________
Side 95 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0173.png
UKS Side 1994
administration. Som en del af opfølgningen på sagen i SKM er det imidlertid præciseret,
hvordan ministeriet følger op på rapporter fra Intern Revision.
I oversigten over sager og dokumenter er det anført, om der i sagen ses at være forelæggelser
for skatteminister og/eller departementschef. Det bemærkes, at SKM har rettet henvendelse
til SKAT med henblik på afklaring af, om der i deres parallelsøgning i perioden har været
forelæggelser for skatteminister eller departementschef vedrørende refusion af udbytteskat.
SKAT har oplyst, at dette ikke ses at være tilfældet.
Henset til den korte tid, der har været til at foretage søgning i sager og dokumenter, herunder
den efterfølgende håndtering, må SKM tage forbehold for, at der kan være sager eller
dokumenter, som ikke er identificeret.
Sag
1.
Sag nr.:
2007-351-0006
Refusion af DK-
udbytteskat i forhold til
begrænset
skattepligtige.
Bemærkninger
Der er tale om en sag, som er oprettet på grundlag af en
henvendelse fra SKAT om administration af refusion af
udbytteskat.
SKAT påpeger over for SKM, at der er et uheldigt samspil
mellem de forskellige frister i reglerne for tilbagebetaling af
indeholdt dansk udbytteskat til fysiske og juridiske personer,
der er begrænset skattepligtige til Danmark. Problemstillingen
fremgår af en rapport fra maj 2007, der er udarbejdet af SKATs
”Ko er Ar ejdsgruppe
Fre rykket
lig i g”.
Problemstillingen fremgår desuden af et notat af 5. september
2007, der er udarbejdet af SKATs udbytteadministration.
Det bemærkes, at SKATs rapport fra maj 2007 ikke er akteret
på sagen. Rapportens delkonklusion er imidlertid beskrevet i
et 13-siders notat, der er udarbejdet af SKM, dateret den 17.
september 2007.
Notatet af 17. september 2007 ses ikke oversendt til SKAT.
Derimod er konklusionerne i notatet af 17. september 2007
sammenfattet i et 3-siders notat dateret den 14. november
2007. Dette notat er oversendt til SKAT, hvilket fremgår af en
mail dateret den 26. august 2008, hvor notatet genfremsendes
til SKAT i anden anledning. I sagen foreligger desuden en række
notater udarbejdet af SKAT om ovenstående problemstilling,
der formentlig alle er fra 2008.
SKAT påpeger i sin henvendelse til SKM, at angivelse af
udloddet udbytte og indbetaling af indeholdt udbytteskat
normalt sker i måneden efter vedtagelsen i selskabet med
anførelse af udbyttets størrelse, udbytteskattens størrelse og
aktiens identitet mv. Indberetning af udbyttemodtagerens
identitet, udbyttets størrelse og hvilken aktie, der er tale om
mv., sker med frist til den 20. januar i året efter udlodningen.
SKAT gør opmærksom på, at da anmodning om refusion skal
effektueres inden 30 dage, hvis ikke der skal påløbe renter, kan
_______________________________________________________________
Side 96 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0174.png
UKS Side 1995
SKAT være nødt til at tilbagebetale udbytteskat uden at have
oplysning om udbyttemodtageren. Det foreslås derfor, at
fristerne for angivelse og indberetning harmoniseres. SKAT
foreslår således, at lovgivningen ændres på dette punkt.
SKM svarer SKAT i notat, dateret den 14. november 2007, at
en harmonisering af fristerne for angivelse og indberetning
rejser spørgsmålet om administrative byrder for borger og
virksomheder, der vil kræve yderligere analyse af forslagene.
SKM foreslår i stedet, at udbytteadministrationen justerer
arbejdsgangen på området ved at anvende
–
og ændre
–
de
gældende administrativt fastsatte regler.
SKM anfører, at SKAT først og fremmest ikke skal tilbagebetale
udbytteskat, før skatten er indbetalt. SKAT vil således kunne
anmode ansøgeren om dokumentation for den oprindelige
indbetaling af den udbytteskat, der søges tilbagebetalt.
Endvidere må den, der anmoder om tilbagebetaling af
indeholdt dansk udbytteskat, kunne godtgøre sit krav. SKAT vil
kunne stille krav om, at en anmodning om tilbagebetaling af
udbytteskat er vedlagt dokumentation og oplysninger, der
viser, at modtageren af den tilbagebetalte danske udbytteskat
er berettiget hertil. Endelig kan SKAT skærpe sin praksis om
påløb af renter, således at fristen for forrentning først løber fra
det tidspunkt, hvor SKAT har fået attesteret, at ansøgeren
både civilretlig og skatteretlig er den retmæssige ejer af
udbyttet.
SKM er dog opmærksom på, at ønsket om at harmonisere
fristerne for angivelse og indberetning i sig selv vil kunne være
medvirkende til at forbedre administrationen af udbytteskat,
og SKM udarbejder senere et lovforslag herom, jf. sag nr. 2.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for ministeren eller
departementschefen.
2.
Sag nr.:
2009-711-0030
L 201
–
forslag til lov om
ændring af
Det vedtagne lovforslag indeholder en række elementer
avancebeskatningsloven, vedrørende kildeskat på udbytter:
skattekontrolloven,
1. Der indsættes en hjemmel for skatteministeren til at
kildeskatteloven,
fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de
ligningsloven og
normale frister (skattekontrollovens § 9 A, stk. 5).
forskellige andre love
(enkel og effektiv
2. I de tilfælde, hvor indberetteren (det udloddende
kontrol samt mindre
selskab) ikke har kendskab til identiteten af den
skatteplanlægning).
aktieejer, der modtager udbyttet, skal identiteten af
_______________________________________________________________
Side 97 af 123
U
KS
Der er tale om en sag vedrørende udarbejdelse af lovforslag nr.
L 201 (Folketingsåret 2008-2009). Lovforslaget fremsættes den
22. april 2009 af den daværende skatteminister. Lovforslaget
vedtages den 28. maj 2009 (Lov nr. 462 af 12. juni 2009).
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0175.png
UKS Side 1996
den, der udbetales til, indberettes (skattekontrollovens
§ 9 B, stk. 5. 3. pkt.).
3. Indberetningspligten for depotfører ændres, således at
indberetningspligten ikke blot omfatter børsnoterede
aktier, men også unoterede aktier der er registreret i en
værdipapircentral.
I forhold til hjemlen til at fastsætte andre frister, jf. nr. 1,
angives det i lovforslagets bemærkninger, at det er tanken, at
fristen for indberetning vedrørende udbytter fra såvel
depotførere som det udloddende selskab skal harmoniseres
med fristen for angivelse og indbetaling af udbytteskatten. Det
anføres i lovforslagets bemærkninger, at de nuværende
forskellige frister for henholdsvis angivelse og indberetning
hindrer en afstemning mellem angivelserne og
indberetningerne. Ændring nr. 1 er således en opfølgning på de
lovgivningsmæssige ønsker, som SKAT tidligere har fremført,
jf. sag nr. 1.
_______________________________________________________________
Side 98 af 123
U
KS
I forhold til ændring nr. 2 anføres det i lovforslagets
bemærkninger, at indberetningen skal være med til at sikre, at
udbytterne kommer til beskatning, og til at forbedre SKATs
administration af udbytteskatten.
Følgende fremgår desuden af lovforslagets almindelige
bemærkninger:
”Ta kega ge ag i d eret i gsfriste de 20. ja uar er, at
beløbene skal bruges til årsopgørelsen. Hvert år tilbagebetaler
SKAT imidlertid indeholdte udbytteskatter på ca. 1-2 mia. kr. til
udlandet som følge af nedslag i udbytteskatten efter
dobbeltbeskatningsoverenskomster (i 2008 var beløbet dog
kun ca. 750 mio. kr.). For at undgå forrentning af
tilbagebetalingsbeløbene sker tilbagebetalingen som
udgangspunkt inden 30 dage efter, at SKAT har modtaget
anmodningen om tilbagebetaling. Ændringen vil sikre, at der
ved disse tilbagebetalingssager vil kunne foretage afstemning
af anmodningen med henholdsvis angivelserne og
indberetningerne.
En sammenlægning af fristerne for indberetning og angivelse
vil herudover føre til færre fejl i indeholdelserne af
udbytteskat, indberetningerne og angivelserne, da det
udloddende selskab efter forslaget vil skulle håndtere
udlodningen, indeholdelsen, angivelsen, afregningen og
indberetningen samtidig. Med en indberetning i måneden
efter udlodningen vil der desuden blive skabt bedre mulighed
for at korrigere fejl i registreringen af selskabet, fejl i
klassifikationen af udloddende investeringsforeninger og fejl i
udbytteindeholdelsen inden dannelse af udbyttemodtagerens
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0176.png
UKS Side 1997
årsopgørelse og servicebrev for de skatteydere, der ikke
odtager e fortrykt årsopgørelse.”.
Ændring nr. 2 og 3 blev indarbejdet i udkastet til lovforslag, der
er forelagt skatteministeren. Elementerne var med i
høringsfasen. Forslagene stammer angiveligt fra SKAT, men
dette fremgår ikke nærmere af sagen.
Ændring nr. 1 kom ind, efter at lovforslaget havde været i
ekstern høring, men før fremsættelsen. Som nævnt stammer
dette forslag fra SKAT, jf. sag nr. 1, og ændringen forelægges
særskilt for skatteministeren, der den 30. marts 2009
godkender, at ændringen medtages i lovforslaget.
Begrundelsen for at medtage denne ændring er ifølge
forelæggelsen, at det vil give SKAT en yderligere mulighed for
at forbedre SKATs udbytteadministration, og at de daværende
frister hindrede en afstemning mellem angivelserne og
indberetningerne. Herudover nævnes det, at en
sammenlægning af fristerne kan føre til færre fejl.
I forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget er
ændring nr. 1 berørt i en kommentar til en henvendelse fra
Finansrådet (L 201 - bilag 18). I kommentaren svarer
ministeren bl.a., at forslaget vil forbedre SKATs
udbytteadministration, og at forslaget vil medføre færre fejl i
indeholdelsen af udbytteskat, indberetninger og angivelser, da
det udloddende selskab skal håndtere det samtidig.
Svaret til Folketinget er forelagt skatteministeren. Der
redegøres her for, at Finansrådet har anført, at forslaget om
harmonisering af fristerne for indberetning af udbytte med
fristerne for angivelse vil være byrdefuld for erhvervslivet og
indebære risiko for fejl. Det anføres hertil, at forslaget må
forventes at medføre nogle omkostninger for den finansielle
sektor. De løbende omkostninger skønnes dog begrænsede.
Endvidere bemærkes det på forelæggelsen, at SKM ikke er enig
i, at forslaget medfører en større fejlrisiko, men at forslaget
tværtimod giver bedre mulighed for, at fejl kan opdages og
rettes tidligt, og dermed inden udbyttemodtagernes
årsopgørelser skal dannes. Skatteministeren godkender
kommentaren til Finansrådet den 19. maj 2009.
Det fremgår af loven, at det er skatteministeren, der fastsætter
ikrafttrædelsen af ændring nr. 2 og 3. Ændring nr. 2 og 3 er
efterfølgende sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1182 af 9.
december 2009. Ændringerne har herefter virkning for
indberetning af udbytter vedrørende kalenderåret 2010 eller
senere.
_______________________________________________________________
Side 99 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0177.png
UKS Side 1998
Ændring nr. 1, der giver hjemmel for ministeren til at fastsætte
andre indberetningsfrister træder i kraft den 14. juni 2009.
Hjemlen udnyttes dog først senere, jf. sag nr. 14 og 17.
3.
Sag nr.:
2009-351-0023
Provenu fra kildeskat på
udbytter.
Der er tale om en sag i SKM, der er startet i september 2009.
Baggrunden for sagen er, at der generelt er fokus på
kildeskatter på udbytter, herunder særligt på beregning af
provenuet fra kildeskatterne.
I forbindelse med sagen har SKM i samarbejde med SKAT
udarbejdet et notat, der bl.a. beskriver provenuet fra
kildebeskatningen af udlændinge. Af notatet fremgår det, at
nettoprovenuet fra kildeskatterne direkte er negative i enkelte
år. Det fremhæves, at det ikke kan udelukkes, at der
refunderes for meget kildeskat både fra refusionsordningen,
men også fra VP-ordningen, hvor provenuet synes at være
meget lavt. Analysen dækker perioden 2006-2008.
Udbytteadministrationen har til dette oplyst, at de reelt set
ikke har været i stand til at kontrollere, at skatteydere, der
ansøger om refusion, ikke allerede én gang har modtaget
refusion.
Sagen er forelagt departementschefen ved en forelæggelse af
5. oktober 2009. Det fremgår af forelæggelsen, at SKATs IT-
system Business Objects bør indgå som et mere aktivt
instrument i indsatsstrategien, hvilket dog forudsætter, at
SKAT prioriterer kontrollen og afstemningen af data i Business
Objects.
Endvidere indstilles det, at en række forhold vedrørende
refusionsordningen bør undersøges nærmere af Intern
Revision.
Departementschefen har tiltrådt indstillingerne den 9. oktober
2009. Sagen ses ikke at være forelagt skatteministeren.
Intern Revision får den 21. oktober 2009 en henvendelse fra
departementschefen om en revisionsmæssig undersøgelse
vedrørende refusionsordningen.
Henvendelsen er baggrund for Intern Revisions rapport fra
2010, der er afleveres til Økonomi og behandles i
Produktionsforum, der som opfølgning på rapporten beslutter,
at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med
konkrete forslag om håndteringen af kildeskat. Rapporten
behandles også i Juridisk Forum. Der kan henvises til sag nr. 7.
_______________________________________________________________
Side 100 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0178.png
UKS Side 1999
4.
Sag nr.:
2009-351-0026
2009-352-0027
Kapitalfondskomplekset
–
To early warnings
vedrørende kildeskat i
koncernforhold og
inddrivelse heraf.
Der er tale om en sag i SKM, der er oprettet på grundlag af
modtagelsen af to early warnings fra SKAT. De to early
warnings omhandler kildeskat på renter og inddrivelsen heraf.
I det såkaldte kapitalfondskompleks var SKAT blevet
opmærksom på en problemstilling vedrørende hæftelse for
kildeskatter, hvilket udmønter sig i to early warnings, der
modtages i SKM hhv. den 16. og den 29. oktober 2009.
I begge tilfælde er der tale om konkrete sager, hvor
problemstillingen er:
Administrationsselskabet i en dansk koncern betaler
re ter til sit oderselska i et ”skattelyla d” ge e to
svenske selskaber. De indeholder ikke kildeskat af
rentebetalingen, selvom det er moderselskabet i
skattelylandet, der efter SKATs opfattelse er retmæssig
ejer.
Underskud, som følge af fradrag for renter i det betalende
danske selskab, er helt eller delvist udnyttet af de andre
danske selskaber i koncernen gennem sambeskatning.
Administrationsselskabet afstår efter nogle år aktierne i de
danske datterselskaber koncerninternt, hvorefter den
modtagne betaling udloddes/bruges til at tilbagebetale
lånet.
Selska et er herefter tø t for værdier og pla eret ”på et
sidespor” i ko er e ,
e
i dgår stadig i
sambeskatningen med koncernens øvrige danske
selskaber. Det vil sige, at selskabets resterende underskud
kan anvendes af de øvrige selskaber.
Selskabet kan sandsynligvis ikke betale den rentekildeskat,
som skulle være indeholdt.
_______________________________________________________________
Side 101 af 123
U
KS
Der foreligger i sagen et notat af 1. december 2009 fra SKM
vedrørende de to early warnings. Notatet er forelagt
afdelingschefen, der den 3. december 2009 har godkendt, at
notatet sendes til Koncerngruppen Lov og Proces i
overensstemmelse med de daværende retningslinjer for
behandling af early warnings.
SKM vurderede i notatet, at den mest effektive løsning var at
genindføre
generel
solidarisk
hæftelse
i
sambeskatningsforhold- og udvide den solidariske hæftelse til
også at omfatte kildeskatter på udbytter og renter. Men det
vurderes, at det er vanskeligt at begrunde et så vidtgående
indgreb, når der er mulighed for at gennemføre mere
målrettede, om end ikke helt så effektive ændringer.
I forelæggelsen vurderes det, at der
–
i samarbejde med SKAT
Store Selskaber
–
bør udarbejdes et beslutningsgrundlag med
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0179.png
UKS Side 2000
henblik på at lovgive om, at fradrag for renter m.v. kan
underkendes, hvis der fejlagtigt ikke er indeholdt kildeskat. Det
foreslås
endvidere,
at
erfaringerne
fra
kapitalfondskomplekset, som omhandler kildeskat på renter
og udbytter, inddrages i overvejelserne.
Solidarisk hæftelse i sambeskatningsforhold gennemføres
senere, jf. sag nr. 15.
I sagen ses der ikke at være forelæggelser for ministeren eller
departementschefen.
5.
Sag nr.:
2010-351-0030/
14-2117449 -
TRACE
og
2011-620-0026/
13-5775296
–
FATCA.
Sagerne vedrører TRACE og FATCA-projektet. TRACE projektet
(Treaty Relief And Compliance Enhancement) er et tiltag, der
er forankret internationalt i OECD.
Sagerne stammer fra den periode, hvor SKM og SKATs
hovedcenter var lagt sammen i én enhed (Koncerncentret).
Koncerncentret blev ledet af en direktion.
Det
fremgår
af
en
forelæggelse
for
departementschefen/direktionen dateret 5. februar 2010, at
projektet går ud på at fastlægge designet på et system, hvor
modtagere af aktieudbytter fra andre lande kan få indeholdt
nettokildeskat ved modtagelsen og dermed slippe for at søge
refusion af kildeskat efter dobbeltbeskatningsaftalerne til
gengæld for, at deres bank påtager sig på automatisk basis, en
gang om året, at levere oplysninger om skatteyderen og de
modtagne beløb til såvel kildestaten som bopælsstaten. Videre
fremgår det af notatet, at Danmark havde særlig stor interesse
i projektet, idet den danske ordning for refusion af kildeskat,
herunder den særlige ordning for indeholdelse af
nettokildeskat i forhold til visse udvalgte lande, ikke lod til at
fungere tilfredsstillende. Ved nettokildeskat forstås, at det
udloddende selskab alene indeholder det beløb, der skal
beskattes
i
henhold
til
den
relevante
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Forelæggelsen har været forelagt direktionen på et
direktionsmøde den 11. februar 2010.
Projektet blev færdigt og godkendt af CFA (OECD´s Committee
on Fiscal Affairs) i 2013, men blev overhalet af FATCA og
dermed aldrig taget i brug.
FATCA (Foreign Account Tax Compliance) er en bilateral aftale
på initiativ af USA, som i marts 2010 vedtog nye bestemmelser
om forpligtelserne for udenlandske finansielle operatører.
FATCA havde virkning fra den 1. januar 2012. FATCA går ud på,
at alle ikke USA baserede banker og andre finansielle
_______________________________________________________________
Side 102 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0180.png
UKS Side 2001
operatører, der modtager renter, udbytter eller anden
finansiel indkomst fra USA, indgår i en omfattende aftale med
IRS (USA´s føderale skattemyndighed) om at rapportere om
kapital og afkast af kapital for alle kunder, der er USA
skatteydere, eller som er selskaber eller andre enheder, hvori
USA skatteydere ejer mere end 10 pct. Indgås aftalen, skal
bankerne underlægges forpligtelse til ekstern due diligence.
Hvis aftalen ikke indgås, skal der indeholdes 30 pct. kildeskat
af alt kapitalafkast fra kilder i USA til ikke USA operatører.
Denne form vil tvinge alle operatører til at indgå aftaler eller
holde op med at have aktivitet med USA.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for ministeren.
6.
Sag nr.:
2010-080-0051
Ministerbetjening SAU
alm. del spm. 541-546
om indberetning af
udbytteskat.
Der er tale om en sag i SKM vedrørende en række spørgsmål
fra Folketinget om indberetning af udbytteskat.
SKAT havde i 2010 problemer med implementeringen af en ny
version af Tast SELV erhverv. Den 7. juni 2010 blev der stillet
en række SAU spørgsmål (SAU alm. del 541-546) om
indberetning af udbytteskat. Spørgsmålene blev besvaret den
30. juni 2010.
I SAU alm. del spm. 546 blev der spurgt om, hvor mange
årsværk SKAT skulle bruge til manuel behandling af
indberetning af udbytte og udbytteskat via indsendelse på
papir i 2010 på grund af, at SKATs TastSelv system for
udbytteskat ikke fungerede i 1. halvår 2010.
Der blev svaret, at det blev anslået, at fraværet af en TastSelv
løsning for udbytteskatteangivelser i 1. halvår 2010 betød
merarbejde svarende til ca. 2 årsværk. Dette skulle
sammenholdes med, at det blev vurderet, at 60 pct. af den
samlede mængde udbytteangivelser, indløb i 1. halvår 2010.
Svarene til SAU har været forelagt den daværende
skatteminister. I forbindelse med forelæggelsen orienteres
om, at der har været problemer med den digitale
indberetning vedrørende udbytter, men at indberetning ikke
har været decideret forhindret. Skatteministeren har
underskrevet forelæggelsen den 29. juni 2010.
Der er tale om en sag i SKM om behandlingen af visse sager i
Juridisk Forum.
Juridisk Forum eksisterede i perioden 2010-2012, hvor SKM og
SKATs hovedcenter var lagt sammen i én enhed
(Koncerncentret). En række sager, der vedrører SKATs
administration, blev i denne periode behandlet i Juridisk
Forum.
7.
Sag nr.:
2010-009-0036
Juridisk Forum.
_______________________________________________________________
Side 103 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0181.png
UKS Side 2002
På Juridisk Forums møde den 2. marts 2010 bliver Juridisk
Forum orienteret om TRACE-projektet. Det blev aftalt, at
projektet bemandes med relevante personer.
Juridisk Forum holdt et møde den 7. september 2010. Det
fremgår af dagsordenens pkt. 10, at Intern Revisions rapport
om kildeskatbeskatningen af udbytte for udlændinge fra 2010
har været behandlet. Af den kommenterede dagsorden
fremgår det, at Intern Revisions rapport forinden har været
behandlet i Produktionsforum. Produktionsforum havde i den
pågældende periode til opgave at drøfte, planlægge og
tilrettelægge den løbende drift og produktion i SKAT. Det
fremgår,
af
den
kommenterede
dagsorden,
at
Produktionsforum har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe
i SKAT, der skal komme med konkrete forslag til, hvordan
opgaven med kildeskat skal håndteres fremover. Juridisk
Forum anmodes om en udtalelse til Intern Revisions rapport.
_______________________________________________________________
Side 104 af 123
U
KS
I en forelæggelse af 15. september 2010 for den juridiske
direktør, der er formand for Juridisk Forum, indstilles det, at
Juridisk Forum melder tilbage til Økonomi, der bl.a. står for
koordineringen i forhold til Rigsrevisionen og Intern Revision,
at Juridisk Forum bakker op om Intern Revisions anbefalinger i
revisionsrapporten
vedrørende
kildebeskatningen
af
udlændinge, og at Juridisk Forum finder, at situationen er
kritisk, og at det er en opgave, der bør fremmes mest muligt.
Forelæggelsen er godkendt af den juridiske direktør den 15.
september 2010.
Af beslutningsprotokollen fra mødet den 28. september 2010 i
Juridisk Forum fremgår det, at det besluttes at bakke op om
Intern Revisions anbefalinger, og at det er en opgave, der bør
fremmes. Det fremgår af protokollen, at Produktionsforum har
besluttet at nedsætte en styre-/arbejdsgruppe til at følge op
på rapporten, hvor også afdelingen Jura og Samfundsøkonomi
indbydes til at deltage.
På Juridisk Forums møde den 30. august 2011 orienteres
Juridisk Forum om opfølgningen på revisionsrapporten om
håndtering af udbytteskat. Juridisk Forum orienteres på mødet
om rapporten fra den arbejdsgruppe, der var blevet nedsat på
baggrund af rapporten fra Intern Revision fra 2010.
Overordnet indstiller arbejdsgruppen, at der arbejdes videre
med et forslag om at ændre kildeskattelovens § 66 samt de
heraf følgende procesbeskrivelser og eventuelle feltlåsninger.
Arbejdsgruppen foreslår, at i stedet for at angive og betale
måneden
efter
udlodningen
og
indberette
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0182.png
UKS Side 2003
udbyttemodtagerne den 20. januar året
indberetning
af
udbyttemodtagere
angivelsestidspunktet.
efter,
ske
skal
på
Arbejdsgruppen foreslår desuden, at kildeskattelovens § 66
ændres, så udbytteangivelserne bortfalder. I stedet opgøres
den udbytteskat, selskabet skal indbetale, ved en
sammentælling af indberetningerne. Desuden foreslås det at
skabe hjemmel til, at selskaber, som ikke udlodder udbytte,
skal indsende et 0 i indberetning/angivelse, da det ellers ikke
er muligt at have mandtal over selskaber m.v., som kan
udlodde udbytte.
Det angives desuden, at der ikke er hjemmel til at gøre
indberetteren ansvarlig for manglende eller forkert
indberetning af udbyttemodtagere. Det angives, at der bør
være en sådan hjemmel.
Endelig foreslås det, at der indføres tvungen digital
indberetning.
Det fremgår af beslutningsprotokollen for mødet i Juridisk
Forum den 30. august 2011, at Juridisk Forum ligesom
Produktionsforum bakker op om notatets forslag og vil følge
arbejdet med at udmønte forslagene.
Forslagene fra arbejdsgruppen er konkret implementeret ved
følgende initiativer:
Hjemlen, der blev indført ved lov nr. 462 af 12. juni 2009, til at
indføre indberetning af udbytter i måneden efter udlodningen,
jf. sag nr. 2, blev udnyttet ved ændring af
indberetningsbekendtgørelsen ad to omgange, jf. sag nr. 14
vedrørende de unoterede aktier og sag nr. 17 vedrørende de
noterede aktier. De to bekendtgørelser har virkning fra 1.
januar 2012 og 1. januar 2013.
Udbytteangivelsen for unoterede aktier er afskaffet ved lov nr.
1354 af 21. december 2012, jf. sag nr. 16. Den fastholdes dog i
forhold til de noterede aktier, idet de noterede selskaber i
givet fald ikke ville have mulighed for at påvirke opgørelsen af
den udbytteskat, de skal indbetale ved fx fejlindberetninger fra
depotførerne.
Med hensyn til forslaget om 0-indberetning er der pligt til på
forespørgsel af SKAT at oplyse, om der er foretaget udlodning
af udbytte. Dermed er det vurderingen, at behovet for 0-
indberetning ved manglende udbytteudlodning er knap så
stort.
_______________________________________________________________
Side 105 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0183.png
UKS Side 2004
Med hensyn til hjemmelen til at gøre indberetteren ansvarlig
for manglende eller forkert indberetning, er det opfattelsen, at
en sådan allerede findes i skattekontrolloven § 14.
Der er indført tvungen digital indberetning, jf. sag nr. 18.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for minister eller
departementschef.
8.
Sag nr.:
2010-701-0058
Møde i Det Eksterne
Kontaktudvalg den 1.
december 2010.
Der er tale om en sag i SKM vedrørende udarbejdelse af
materiale til et møde i SKM´s Eksterne Kontaktudvalg den 1.
december 2010. Det Eksterne Kontaktudvalg fungerede som
kontaktorgan mellem ministeriet og en række af dets
interessenter. Udvalget drøftede bl.a. behovet for kommende
lovgivningsinitiativer og evaluerede virkningerne af
gennemført lovgivning.
I sagen indgår et referat af mødet den 1. december 2010. Det
fremgår af referatets punkt 8.a. under emner rejst af
Finansrådet, at Finansrådet ønskede en status på arbejdet
vedrørende udbytter m.v.
Finansrådet efterspurgte en status og tidsplan for OECD-
arbejdet, da de gerne så ordningen med nettoindeholdelse af
kildeskatter for udbytter fra aktier udvidet til omnibusdepoter.
SKM redegjorde på mødet for, at samarbejdet mellem SKAT og
pengeinstitutterne blev indstillet, da det var blevet overhalet
af OECD-projektet TRACE, jf. sag nr. 5. Det forventedes, at der
vil ske en foreløbig afrapportering til CFA (OECD´s Committee
on Fiscal Affairs) medio 2011.
9.
Sags nr.:
2012-462-0189
_______________________________________________________________
Side 106 af 123
U
KS
Det blev også oplyst, at en arbejdsgruppe i SKAT var i gang med
at se på en optimering af processerne i forbindelse med
indeholdelse af kildeskatter.
Referatet er forelagt departementschefen, der har godkendt
referatet den 8. december 2010.
I sagen indgår herudover et notat om problemstillingen,
udarbejdet af det relevante fagkontor i SKM. Dette notat
indgår i den generelle briefing til departementschefen med
henblik på mødet den 1. december 2010. I notatet og dermed
i briefingen redegøres der bl.a. for tidsplanen i TRACE-
projektet.
Der er tale om en sag i SKM vedrørende udarbejdelse af et
styresignal, der nærmere beskriver administrationen af den
særlige ordning om tilladelse til nettoafregning for visse
hovedaktionærer.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0184.png
UKS Side 2005
Styresignal om tilladelse
til nettoindeholdelse af
kildeskat på udbytter.
SKAT rettede henvendelse til SKM (koncerncentret) i
september 2010, hvor SKAT ønskede en bekræftelse på, at der
var hjemmel i bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005
om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat til at give
individuelle tilladelser til selskaber, der ikke udbetaler udbytte
gennem VP, til at indeholde med den procentsats, der gælder
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst (nettoafregning).
På et møde med SKAT den 22. september 2010 meddelte SKM,
at der var hjemmel i bekendtgørelsen. SKAT redegjorde bl.a.
for den hidtidige håndtering af tilladelserne. Det blev oplyst, at
der på dette tidspunkt var givet ca. 150 tilladelser. Der var ikke
lavet et digitalt system til håndteringen af disse sager, og det
var meget usikkert, om tilladelserne var givet efter ens
retningslinjer.
Den 28. september 2010 skrev SKM til SKAT, at det
er afgørende, at en tilladelse knyttes op på en række
betingelser (fx tidsbegrænsning og dokumentationskrav) med
henblik på at undgå misbrug. Betingelserne for at udstede en
tilladelse til nettoafregning skal derudover være ensartede
med henblik på at skabe klarhed for både SKAT og for den
skattepligtige. Endelig er det afgørende, at tilladelserne
registreres i et system, der kan håndtere relevante data,
således at man til enhver tid kan identificere, hvem der har
modtaget en tilladelse mv.
Videre bemærkes, at henset til behovet for, at der skabes
fuldstændig klarhed over den fremtidige håndtering af
tilladelsesordningen, er det SKMs opfattelse, at SKAT indtil
videre må stille alle fremtidige tilladelser i bero, herunder
anmodninger om forlængelse af allerede udstedte tilladelser.
Endelig anerkendes behovet for at finde en operationel løsning
på ovenstående, og SKM vil derfor undersøge nærmere, på
hvilket grundlag eventuelle fremtidige tilladelser skal gives.
Den 8. juni 2011 rejste FSR spørgsmålet om tilladelser til
nettoindeholdelser på et møde i Det eksterne Kontaktudvalg,
jf. sag nr. 12.
Den 4. oktober 2011 rettede en medarbejder i SKATs
udbytteadministration henvendelse til SKM, hvor der
redegøres for en række problemer med refusion af udbytter,
herunder spørgsmålet om tilladelse til nettoindeholdelse.
SKM svarede den 1. november 2011 bl.a., at SKM har drøftet
ordningen, hvorefter personlige hovedaktionærer efter aftale
med selskabet har haft mulighed for nettoindeholdelse. De
systemansvarlige I SKAT har oplyst, at det er muligt at lave en
fornuftig elektronisk løsning med hensyn til registreringen.
_______________________________________________________________
Side 107 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0185.png
UKS Side 2006
SKM vil derfor inden for ganske kort tid udarbejde nogle vilkår
for at give tilladelsen.
Et udkast til tilladelsesordning vedrørende nettoindeholdelse
af udbytteskat blev sendt i ekstern høring via det Specielle
Eksterne Kontaktudvalg den 23. januar 2012. Det nye
tilladelsesinstitut til nettoindeholdelse blev offentliggjort den
23. februar 2012 som en SKM-meddelelse
–
SKM2012.117SKAT.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for minister eller
departementschef.
10.
Sag nr. 2011-038-0077
Møde i
Revisionsudvalget den
31. marts 2011.
Der er tale om en sag i SKM vedrørende et møde i
Revisionsudvalget den 31. marts 2011. Revisionsudvalget
eksisterede i perioden 2010-2012, hvor SKM og SKATs
hovedcenter var lagt sammen i én enhed (Koncerncentret).
Et af dagsordenspunkterne på mødet er en opfølgning på
kritiske rapporter. Herunder behandles et statusnotat om
arbejdsgruppen i SKAT, der skal komme med forslag til
håndteringen af kildeskat.
Af statusnotatet fremgår det, at Intern Revision i 2010 afgav en
rapport om udbytteskat, der ikke var tilfredsstillende. Videre
fremgår det, at SKAT efterfølgende har indskærpet gældende
regler for frikortsmarkering over for Finansrådet, og at SKAT
deltager i et IT-projekt i OECD regi, der skal etablere et system,
hvor bankerne administrerer indeholdelsen af udbytter til
udlandet. Derudover er der nedsat en arbejdsgruppe, der
inden 30. juni 2011 skal komme med forslag til administrative
og systemmæssige ændringer, der kan imødegå de uafklarede
forhold i rapporten. Produktionsforum har taget den afgivne
status til efterretning.
Det fremgår af en mail dateret 23. marts 2011, at
dagsordenspunktet vedrørende statusnotatet er godkendt af
departementschefen.
I sagen er en forelæggelse stilet til departementschefen
angående et brief til brug for mødet. I briefet indgår
statusnotatet. Forelæggelsen ses ikke at være underskrevet af
departementschefen.
Af protokollen for mødet, som er dateret den 1. april 2011,
fremgår det, at departementschefen deltog på mødet, og at
status på arbejdsgruppen blev givet.
11.
Sag nr. 2010-038-059
I sagen er en forelæggelse til departementschefen med en
status på opfølgning på Intern Revisions rapporter for
_______________________________________________________________
Side 108 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0186.png
UKS Side 2007
Opfølgning på intern
Revisions rapporter for
finansåret 2010
finansåret 2010, herunder Intern Revisions rapport fra 2010
om udbytteskat. Materialet skal også anvendes til et møde i
Revisionsudvalget den 23. juni 2011.
Det fremgår af forelæggelsen, at det indstilles, at opfølgningen
på punktet vedrørende udbytteskat afsluttes efter den status,
der blevet givet på mødet den 31. marts 2011, jf. sag nr. 10.
Forelæggelsen er underskrevet af departementschefen.
Der er tale om en sag i SKM vedrørende udarbejdelse af
materiale til et møde i SKMs Eksterne Kontaktudvalg den 8.
juni 2011.
I sagen indgår et notat, der formentlig udgør en briefing til
departementschefen med henblik på et møde.
På mødet den 8. juni 2011 fremgår det af referatets punkt 3.c.
under emner rejst af FSR, at FSR ønskede en afklaring af,
hvorfor SKAT ikke længere overholder bekendtgørelse nr. 1442
af 20. december 2005. Bekendtgørelsen indeholder bl.a.
hjemlen til VP-ordningen, dvs. danske aktier, der er i depot i
Danmark, som ejes af begrænset skattepligtige fysiske
personer i 12 fremmede stater (USA, Canada og 10 europæiske
stater), der giver mulighed for nettoindeholdelse, og til
individuelle tilladelser til nettoindeholdelse for udenlandske
hovedaktionærer
12.
Sag nr.2011-701-0070
Møde i Det eksterne
kontaktudvalg den 8.
juni 2011.
_______________________________________________________________
Side 109 af 123
U
KS
SKM svarede, at bekendtgørelsen naturligvis skal overholdes.
Ordningen med Værdipapircentralen, (VP-ordningen), er
uændret. I forhold til individuelle tilladelser til
nettoindeholdelser, der midlertidig var stillet i bero, arbejdes
der på en løsning, der kan administreres fremadrettet. Dette
sker senere via udarbejdelsen af et styresignal om
administration af ordningen for nettoafregning, jf. sag nr. 9.
Departementschefen deltog ikke i det pågældende møde.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0187.png
UKS Side 2008
13.
Sags nr.:
2010-490-0016/
10-0214448
Samlesag om
henvendelser fra SKAT
og eksterne rådgivere til
SKM/koncerncentret
vedrørende kildeskat på
udbytter.
De e sag er e ”sa lesag” af he ve delser fra SKAT og
eksterne rådgivere mv., der strækker sig over perioden 2010-
2012, og som dækker den periode, hvor SKM og SKATs
hovedcenter var lagt sammen i én enhed (Koncerncentret).
Sagen indeholder ikke forelæggelser for departementschef
eller skatteminister.
Henvendelserne drejer sig bl.a. om dokumentationskrav i
konkrete sager, om forståelsen af retsregler, om kvalifikation
af udenlandske statsenheder, dvs. statsejede virksomheder,
og hvorvidt de er begrænset skattepligtige til Danmark, om
tilbagesøgning af kildeskat fra pensionskasser og
investeringsinstitutter, om omnibusdepoter, og om
gennemstrømningsproblematikken, herunder hvem der er
den retmæssige ejer af udloddede udbytter og dermed
berettiget til refusion.
En af henvendelserne i samlesagen er dateret den 4. oktober
2011, og stammer fra en medarbejder i SKATs
udbytteadministration.
SKM svarer bl.a., at det på nuværende tidspunkt ikke kan svare
sig at udvide VP-ordningen, idet der pt. arbejdes intensivt på
en løsning i OECD vedrørende TRACE. Sideløbende pågår der
et samarbejde med de nordiske lande med henblik på at finde
en model for indeholdelse.
SKM bemærkede i svaret, at ordningen, hvorefter personlige
hovedaktionærer efter aftale med selskabet har haft mulighed
for nettoindeholdelse, har været drøftet i SKM. De ansvarlige
for SAP-systemet havde oplyst, at det var muligt at lave en
fornuftig elektronisk løsning med hensyn til registreringen.
SKM lovede inden for ganske kort tid at udarbejde nogle vilkår
for at give tilladelsen. Det kunne ikke med sikkerhed siges,
hvornår tilladelsessystemet kunne genoptages, men at det
burde være klar inden længe, dog afhængigt af de
systemtekniske udfordringer. Se også dag nr. 9.
SKM svarede videre, at det fremgår af procesvejledningens
afsnit A.A.12.3, at SKAT skal forrente tilbagebetalte skatter mv.
når tilbagebetaling finder sted på statens vegne.
Forrentningen af tilbagebetalingsbeløbet sker efter
renteloven, når der ikke findes særlige regler om forrentning i
anden lovgivning.
Forrentning af tilbagebetalte skatter for begrænset
skattepligtige ses hverken at være reguleret i kildeskatteloven
eller selskabsskatteloven, herunder bekendtgørelser tilknyttet
de to love. Dette indebærer, at det er rentelovens
_______________________________________________________________
Side 110 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0188.png
UKS Side 2009
bestemmelser, der finder anvendelse ved behandling af sager
om refusion af indeholdt kildeskat på udbytter.
Herefter gælder det, at der først skal betales renter, når der er
gået 30 dage fra SKAT modtager anmodningen om
tilbagebetaling. Renten er den officielle udlånsrente, som
Nationalbanken har fastsat den 1. januar og den 1. juli det
pågældende år med tillæg på 7 pct.
I henhold til rentelovens § 3, stk. 3, gælder det, at der tidligst
skal betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor
skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som må
anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og
størrelse.
Med ovennævnte bestemmelse var det efter SKMs opfattelse
muligt at udskyde/suspendere 30 dages reglen
–
dvs. det
tidspunkt, hvor renten skal tilskrives
–
såfremt SKAT vurderer
og begrunder, at det er nødvendigt med yderligere oplysninger
for at kunne bedømme kravets berettigelse. Dette er ifølge
svaret særligt relevant i de situationer, hvor der findes
anledning til at spørge den, der anmoder, om anmoder er den
retmæssige ejer. Reglerne vedrørende forrentning ændres
senere, jf. sag nr. 15.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for minister eller
departementschef.
Der er tale om en sag om ændring af bekendtgørelsen om
indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. Den nye
bekendtgørelse underskrives den 15. december 2011 af den
daværende skatteminister (bekendtgørelse nr. 1315 af 15.
december 2011).
Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 (Lovforslag L 201 folketingsåret
2008-2009) blev der indsat en hjemmel for skatteministeren til
at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de normale
frister. Hjemlen blev indsat i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5,
og udnyttes ved den nye indberetningsbekendtgørelse.
Hjemlen udnyttes i bekendtgørelsen til at fastsætte, at
indberetninger om udbytter efter skattekontrollovens § 9 B,
stk. 2, (unoterede aktier, der ikke er registreret i en
værdipapircentral), som udgangspunkt skal ske senest i den
følgende måned efter vedtagelsen eller beslutningen om at
udbetale eller godskrive udbyttet.
Det fremgår af forelæggelsen i forbindelse med udsendelse af
bekendtgørelsen til ekstern høring, at selskaber, som ikke er
optaget til handel på et reguleret marked og ikke er registreret
_______________________________________________________________
Side 111 af 123
14.
Sag nr.:
2011-712-0082 /
2011-712-0083
Ændring af
bekendtgørelse om
indberetningspligter
m.v.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0189.png
UKS Side 2010
i en værdipapircentral (unoterede aktier), efter de tidligere
regler skulle angive udbyttet og den indeholdte udbytteskat i
måneden efter udlodningen af udbytte. Herudover skulle de
senest den 20. januar i året efter udbyttebetalingen indberette
identiteten af de enkelte udbyttemodtagere og det udbytte,
de enkelte har modtaget.
Hvis indberetningen kommer samtidigt med angivelsen, vil det
give SKAT mulighed for hurtigere at kontrollere, om der er
indeholdt og afregnet den korrekte skat af udbyttet. Desuden
giver det bedre mulighed for at kunne behandle anmodninger
fra udlandet om refusion af indeholdt udbytteskat på grundlag
af indberetninger om, hvem modtagerne er. Med henblik på at
få de sidste unoterede selskaber til at indberette samtidigt
med, at de angiver, gøres det obligatorisk at indberette inden
udløbet af angivelsesfristen. Dermed vil man også på sigt
kunne sammensmelte indberetningen og angivelsen.
Bekendtgørelsen har virkning for indberetning af udlodninger
vedtaget eller besluttet den 1. januar 2012 eller senere.
Et udkast til bekendtgørelse forelægges den daværende
skatteminister, der den 29. november 2011 har godkendt, at
bekendtgørelsen sendes i ekstern høring. I forbindelse med
forelæggelsen er elementet vedrørende indberetning af
udbytteskat specifikt nævnt. Det nævnes, at bekendtgørelsen
kun ændres for så vidt angår unoterede aktier, men at der
arbejdes på en løsning vedrørende børsnoterede aktier. Det
nævnes dog, at der vil være behov for en lovændring i denne
forbindelse.
Bekendtgørelsen er desuden forelagt den daværende
skatteminister efter den eksterne høring med henblik på
underskrift. I forbindelse med forelæggelsen nævnes det, at DI
har knyttet en bemærkning til betalingsfristen for udbytteskat
for noterede selskaber. Det nævnes dog også, at denne
bemærkning
vedrører
lovgivningen
og
ikke
bekendtgørelserne, der som nævnt kun ændrer reglerne fsva
unoterede selskaber. Det bemærkes dog, at problemstillingen
vil blive undersøgt nærmere.
Baseret på en medarbejders hukommelse må det antages, at
grunden til, at udnyttelsen af bemyndigelsen først udnyttes i
2011, er, at den it-mæssige understøttelse i SKAT vedrørende
de fremskyndede indberetninger skulle indarbejdes i et
system, som først forventedes klar i 2011. Dette fremgår dog
ikke af dokumenter eller andre noteringer på sagen.
_______________________________________________________________
Side 112 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0190.png
UKS Side 2011
Når hjemlen alene udnyttes, for så vidt angår unoterede
selskaber, skyldes det yderligere overvejelser i anledning af tre
indvendinger fra Finansrådet:
For det første foretages indberetningen vedrørende noterede
selskaber af de depotførere, der fører den konto i
værdipapircentralen, de pågældende aktier føres på.
Depotføreren ved ikke nødvendigvis, hvilken angivelsesfrist,
det udloddende selskab har. Angivelsesfristen er den samme
som fristen for indberetning af A-skat til e-Indkomst. Selskaber
med få ansatte har dermed den 10. i måneden efter
udlodningen som frist, mens fristen for selskaber med flere
ansatte er den sidste hverdag i måneden efter
udlodningsmåneden.
For det andet ville fristen for indberetning være ganske kort,
hvis der sker en udlodning i slutningen af en måned, og
indberetningen skal ske allerede den 10. i den efterfølgende
måned. Da udlodninger oftest foretages i foråret, kan
problemerne med kort indberetningsfrist øges yderligere, især
hvis påsken ligger i perioden mellem udlodningen og
indberetningsfristen.
For det tredje var en af tankerne med at harmonisere
angivelses- og indberetningsfristerne, at angivelsen kunne
afskaffes, da den kan dannes på grundlag af en sammentælling
af indberetningerne. Dette ville imidlertid betyde, at det
udloddende selskab vil være bundet af depotførernes
indberetninger i forhold til afregningen af udbytteskat. Dette
anså Finansrådet for urimeligt såvel i forhold til depotførerne
som i forhold til selskaberne.
Der var derfor behov for yderligere overvejelser i forhold til de
noterede selskaber.
Harmonisering af angivelse og indberetning fsva unoterede
aktier gennemføres ved bekendtgørelse nr. 1123 af 30.
november 2012), jf. sag nr. 17.
Der er tale om en sag vedrørende udarbejdelse af lovforslag nr.
L 173 (Folketingsåret 2011-2012). Lovforslaget blev fremsat
den 25. april 2012 af den daværende skatteminister.
Lovforslaget blev vedtaget den 13. juni 2012 (Lov nr. 591 af 18.
juni 2012).
Det vedtagne lovforslag indeholder
vedrørende kildeskat på udbytter:
flere
elementer
15.
Sag nr.:
2011-411-0044
L 173
–
forslag til lov om
ændring af
selskabsskatteloven,
kildeskatteloven,
skattekontrolloven og
forskellige andre love
(styrkelse af indsatsen
_______________________________________________________________
Side 113 af 123
U
KS
1. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
sambeskatningsreglerne medfører, at en koncern reelt
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0191.png
UKS Side 2012
mod nulskatteselskaber,
beregning af indkomsten
i et fast driftssted og
åbenhed om selskabers
skattebetalinger m.v.)
bliver beskattet af den samlede koncernindkomst,
uanset hvordan de skattepligtige indkomster og værdier
i øvrigt er fordelt i koncernen. Dette, sammenholdt med
at koncernens midler kan flyttes skattefrit rundt i
koncernen, tilsiger, at koncernen også hæfter solidarisk
for skatter m.v. af hensyn til at mindske risikoen for, at
SKAT står tilbage med et udækket krav, selvom der i
andre dele af koncernen ville være dækning herfor.
Det foreslås derfor, at hæftelsen for udbytteskat m.v.,
royaltyskat og renteskat, samt tillæg og renter ud over det
selskab, der over for det offentlige er forpligtet til betaling
efter reglerne i kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2, som
udgangspunkt også skal omfatte selskaber, der er
sambeskattet med det udbetalende selskab på
indeholdelsestidspunktet.
2. Ved et ændringsforslag til 2. behandlingen af lovforslaget
foreslås der en ændret forrentning af kildeskattekravet i
de situationer, hvor et udenlandsk udbyttemodtagende
selskab eller person har krav på udbetaling af indeholdt
kildeskat, hvis skattemyndighederne har tabt en sag om
indeholdelse af kildeskat.
_______________________________________________________________
Side 114 af 123
U
KS
Herudover
foreslås
det
i
ændringsforslaget,
at
skattemyndighederne får mulighed for at afbryde
udbetalingsfristen
og
dermed
forrentningen,
hvis
modtagerens forhold hindrer kontrol af, om modtageren reelt
er den udbetalingsberettigede.
I de situationer, hvor modtageren vægrer sig ved at medvirke
til at afklare de forhold, der skal danne grundlag for
vurderingen af, om modtageren er den reelt berettigede, eller
ikke
afgiver
tilstrækkelige
oplysninger,
kan
skattemyndighederne afbryde den frist for tilbagebetaling.
Med loven af 18. juni 2012 blev der i kildeskatteloven indført
en bestemmelse om, at der tidligst sker forrentning 6 måneder
efter at grundlaget for udbetaling er tilstrækkeligt oplyst.
Ændringsforslaget indebærer desuden, at der gives mulighed
at
stille
krav
om
sikkerhedsstillelse.
Skønner
skattemyndighederne efter en konkret vurdering, at
udbetaling af kildeskat vil medføre en nærliggende risiko for
tab,
giver
ændringsforslaget
mulighed
for,
at
skattemyndighederne kan kræve, at modtageren stiller
sikkerhed,
forinden
udbetaling
foretages.
Skattemyndighederne kan dog kun stille krav om sikkerhed,
hvis kravet er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en
administrativ klageinstans eller domstolene.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0192.png
UKS Side 2013
Ændring nr. 1 om solidarisk hæftelse i sambeskatningskredsen
stammer tilbage fra to early warnings fra SKAT af den 16.
oktober 2009 og den 29. oktober 2009, jf. sag nr. 4.
Dette element var med i det oprindelige udkast til lovforslag,
som blev sendt i ekstern høring. Forslaget gav anledning til en
del kritik fra både selskaberne og fra folketingsmedlemmer,
men blev med nogle enkelte justeringer vedtaget.
Ændringerne under nr. 2 kom ind som et ændringsforslag til 2.
behandlingen af lovforslaget.
Ændring nr. 1 om hæftelse for indkomstskat for
sambeskattede selskaber har virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. Ændringen, der
vedrører hæftelse for kildeskatter har virkning for
skattebetalinger, der forfalder til betaling den 1. juli 2012 eller
senere.
_______________________________________________________________
Side 115 af 123
U
KS
Ændringerne som nævnt i nr. 2 har virkning for anmodninger
om tilbagebetaling af kildeskatter, der ikke er afgjort senest
den 30. juni 2012. Dette gælder, uanset at indeholdelse af
kildeskat er sket før den 1. juli 2012.
Den daværende skatteminister orienteres ved en forelæggelse
dateret den 16. juni 2011 om lovforslaget, som vil blive sat på
lovprogrammet i den kommende folketingssamling. I
forelæggelsen nævnes, at lovforslaget bl.a. kommer til at
indeholde en ændring vedrørende solidarisk hæftelse i
sambeskatningsforhold for selskabsskatter og kildeskatter.
Lovforslaget følger op på en aftale indgået mellem den
daværende regering, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller
om fair beskatning af multinationale virksomheder. Ændringen
indgår også i et faktaark fra Finansministeriet fra 27. maj 2011.
Skatteministeren har godkendt forelæggelsen.
Den 20. november 2011 indgik den daværende regering en
aftale med Enhedslisten om finansloven for 2012. Det fremgår
af den aftale, at der er enighed om at gennemføre
skatteministerens initiativer om bl.a. solidarisk hæftelse ved
sambeskatning.
I en forelæggelse af 17. januar 2012 med udkast til lovforslag
nævnes bl.a., at lovforslaget indeholder en ændring om
solidarisk hæftelse for selskabsskatter/kildeskatter i
sambeskatningsforhold. Forelæggelsen er godkendt af
departementschefen den 17. januar 2012. Det fremgår ikke af
forelæggelsen, om ministeren har set sagen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0193.png
UKS Side 2014
Ved forelæggelse af 25. januar 2012 forelægges ministeren et
spørgsmål/svar-katalog. Det fremgår, at spørgsmål/svar-
kataloget er sendt til ordførerne den 30. januar 2012.
Spørgsmål/svar-kataloget indeholder et afsnit om indførelsen
af solidarisk hæftelse i sambeskatningsforhold.
Ved forelæggelse af 1. maj 2012 indstilles det, at der bør
fremsættes et ændringsforslag til 2. behandlingen af L 173. Der
henvises i forelæggelsen til, at ændringen har sammenhæng til
nogle verserende retssager. Det oplyses, at hvis SKM måtte få
medhold ved domstolene, vil man reelt ikke have mulighed for
at inddrive den udbetalte kildeskat fra moderselskabet i
udlandet. Det foreslås derfor at indføre en bestemmelse om,
at det indeholdelsespligtige danske selskab, der oprindeligt
indeholdt kildeskatten, fortsat skal hæfte for kildeskatten,
indtil der foreligger endelig kendelse eller dom. Det anføres i
forelæggelsen, at de eksisterende regler i relation til hæftelse
for kildeskatter er mangelfulde, og at det er afgørende med et
indgreb hurtigst muligt. Det indstilles, at dette sker som et
ændringsforslag til L 173, som allerede indeholder en ændring
vedrørende kildeskatter. Forelæggelsen er godkendt af den
daværende skatteminister den 2. maj 2012.
Det konkrete ændringsforslag til 2. behandlingen er forelagt
skatteministeren ved en forelæggelse af 16. maj 2012.
Oversendelsen af ændringsforslaget er godkendt af
skatteministeren den 20. maj 2012.
Der er tale om en sag vedrørende udarbejdelse af lovforslag nr.
L 67 (Folketingsåret 2012-2013). Lovforslaget fremsættes den
14. november 2012 af den daværende skatteminister.
Lovforslaget vedtages den 17. december 2012 (Lov nr. 1354 af
21. december 2012).
Lovforslaget indeholder et element vedrørende kildeskat på
udbytter:
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at det foreslås,
at indberetning af udbytter af aktier m.v. til SKAT i alle tilfælde
skal ske senest i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen
om at foretage udlodningen, når der er tale om aktier i danske
selskaber m.v. Samtidig foreslås det at foretage nogle
udvidelser af kravene til indholdet af indberetningerne.
Bestemmelserne i såvel skattekontrollovens §§ 9 B som 10 A
om indberetning af udbytter omtaler, at indberetningen skal
ske henholdsvis hvert år og mindst en gang årligt. Endvidere
har skatteministeren efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 5,
mulighed for at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra
de normale frister (20. januar i året efter det kalenderår,
indberetningen vedrører). Bemyndigelsen blev indsat ved lov
_______________________________________________________________
Side 116 af 123
16.
Sag nr.:
12-0173537
L 67
–
forslag til lov om
ændring af
skattekontrolloven,
kildeskatteloven og
forskellige andre love
(udvidelse af
årsopgørelsesordningen,
indberetning af udbytter
m.v.)
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0194.png
UKS Side 2015
nr. 462 af 12. juni 2009 (Lovforslag L 201
–
Folketingsåret 2008-
2009). Det fremgik af bemærkningerne til L 201, at tanken med
bestemmelsen var at harmonisere indberetningsfristen med
fristen for angivelse og indbetaling af udbytteskatten. Det vil
sige regler om indberetninger af udbytter i måneden efter
vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen.
Det fremgår af L 67 at det er tanken at udnytte bemyndigelsen
i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, i relation til alle udbytter,
som udloddes fra danske selskaber m.v. Dvs. ikke som tidligere
blot i forhold til udbytter af unoterede aktier i danske
selskaber. Det angives, at dette kan ske ved en ændring af
bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Det foreslås samtidig at udvide de oplysninger, der skal være
omfattet af indberetningerne. Bl.a. foreslås det, at der skal
oplyses om baggrunden, hvis der ikke er foretaget
indeholdelse af udbytteskat, eller hvis der er foretaget
indeholdelse med en nedsat sats. Det angives i lovforslaget, at
det på baggrund af lovændringen er hensigten, at der
foretages en ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15.
december 2011 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven, hvorefter indberetningen om baggrunden
for anvendelse af nedsat sats i medfør af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst skal omfatte oplysninger
om datoen for den dokumentation, der har dannet grundlag
for anvendelse af nedsat sats, og oplysninger om, hvilket land
der har attesteret dokumentationen.
Dette skal samlet give SKAT bedre grundlag dels for at
kontrollere, om der indeholdes og afregnes udbytteskat
korrekt, dels for at behandle anmodninger om refusion af
indeholdt udbytteskat.
Ændringen om, at der er hjemmel til at kræve indberetning af
yderligere oplysninger, træder i kraft den 1. januar 2014.
Hjemlen udnyttes senere i forbindelse med udstedelse af en ny
bekendtgørelse
om
indberetningspligter
efter
skattekontrolloven, jf. sag nr. 19.
Et udkast til lovforslag forelægges for den daværende
skatteminister den 19. september 2012. Ændringerne
vedrørende udbytteskat nævnes ikke på forelæggelsen, men
indgår i et resumé og et notat over forslaget, som er vedlagt
forelæggelsen. Det fremgår ikke af forelæggelsen, om
skatteministeren har godkendt sagen.
I forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget er
udarbejdet en forelæggelse af 21. november 2012. Her
_______________________________________________________________
Side 117 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0195.png
UKS Side 2016
forelægges bl.a. et spørgsmål/svar-katalog og et udkast til
talepunkter for skatteministeren. Elementet om indberetning
af udbytter af aktier indgår i spørgsmål/svar-kataloget.
Spørgsmål/svar-kataloget er sendt til skatteordførerne den 20.
december 2012. Af kataloget fremgår det bl.a., at formålet er
at forbedre SKATs administration af udbytteskatten, idet
månedlige indberetninger vil øge SKATs muligheder for hurtig
afstemning, herunder øgede kontrolmuligheder i forbindelse
med refusionssagerne. Forelæggelsen er godkendt af
departementschefen den 25. november 212. Det ses ikke, at
skatteministeren har set forelæggelsen, men det fremgår, at
materialet er sendt til ordførerne.
Bemyndigelsen fra L 201 udnyttes til at ændre
bekendtgørelsen
om
indberetningspligter
efter
skattekontrolloven til også at omhandle de noterede aktier, jf.
sag nr. 17. L 67 er således en opfølgning på L 201, herunder
Intern Revisions rapport fra 2010 vedrørende SKATs
administration af udbytteskatten og SKATs arbejdsgruppe, der
efterfølgende blev nedsat, og som afrapporterede arbejdet
den 8. juni 2011 om refusion af udbytteskat.
Der er tale om en sag om ændring af bekendtgørelsen om
indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. Den nye
bekendtgørelse underskrives den 30. november 2012 af den
daværende skatteminister (bekendtgørelse nr. 1123 af 30.
november 2012).
I bemærkninger til lov nr. 1354 af 21. december 2012 (L 67
Folketingsåret 2012-2013) varsles det at ændre
bekendtgørelsen om indberetningspligter mv. efter
skattekontrolloven, så der indføres månedlige indberetninger
om alle udbytter efter vedtagelsen eller beslutningen om
udlodningen. Før L 67 var det alene udbytter fra unoterede
danske aktier, der skulle indberettes senest i måneden efter
vedtagelsen eller beslutningen om udlodningen. Med L 67
foreslås det at udnytte bemyndigelsen fra L 201 til også at
skulle gælde for udbytter af danske aktier mv., som er
noterede.
Ændringen af indberetningsbekendtgørelsen er således i
realiteten en opfølgning på L 67, jf. sag nr. 16. Det er
vurderingen, at bekendtgørelsen kan udstedes med hjemmel i
allerede eksisterende lovgivning, hvorfor bekendtgørelsen
ikke afventer den endelige vedtagelse af L 67.
Ændringsbekendtgørelsen har virkning for indberetninger
vedrørende udbytter, der vedtages eller besluttes den 1.
januar 2013 eller senere.
17.
Sag nr.:
12-0181424
Ændring af
bekendtgørelse om
indberetningspligter
m.v.
_______________________________________________________________
Side 118 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0196.png
UKS Side 2017
Et udkast til bekendtgørelse forelægges den 26. september
2012 for skatteministeren, der den 2. oktober 2012
godkender, at bekendtgørelsen udsendes i ekstern høring den
2. oktober 2012. Det bemærkes på forelæggelsen, at
bekendtgørelsens indførelse af de månedlige indberetninger
vil kunne gennemføres uafhængigt af lovforslag nr. L 67
(Folketingsåret 2012-13), jf. sag nr. 16. Af forelæggelsen
fremgår det desuden, at en hurtigere gennemførelse af de
månedlige indberetninger, sikrer en hurtigt forbedring af
SKATs administration af udbytteskatten, og at det alene
betyder en ændring af indberetningsterminer og
–frister
for
den finansielle sektor. Det anføres, at det derfor kan
gennemføres hurtigere end udvidelsen af oplysningerne.
Udvidelsen af oplysninger, som er indeholdt i L 67, sikrer en
efterfølgende yderligere forbedring af administrationen af
udbytteskatten.
Efter høringen forelægges bekendtgørelsen den 27. november
2012 for skatteministeren, der den 30. november 2012
underskriver bekendtgørelsen. Af forelæggelsen fremgår det
bl.a., at der er sket en justering på baggrund af et ønske fra
Finansrådet vedrørende indberetninger fra udlandet.
Der er tale om en sag om udstedelse af 3 bekendtgørelser, der
indfører pligt for virksomheder til at angive og indberette
digitalt. Ved ændringsbekendtgørelse nr. 734 af 21. juni 2013
indføres der hjemmel til, at indberetninger efter
skattekontrollovens § 9 B skal indgives digitalt.
Bekendtgørelsen
underskrives
af
den
daværende
skatteminister den 21. juni 2013.
Ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 er der indsat en bemyndigelse
i skatteforvaltningslovens § 35 til at pålægge digitalpligt. Det er
SKAT, som har bedt om at få indført digitalpligt på indberetning
af udbytte inden idriftsættelsen af én skattekonto den 1.
august 2013. Med ændringen ved denne bekendtgørelse
sikres det, at der er pligt til at indberette udbytter digitalt.
Bekendtgørelsen har virkning for indberetninger, der foretages
den 1. juli 2013 eller senere.
Bekendtgørelsen forelægges den 19. juni 2013 for
skatteministeren. På forelæggelsen nævnes det bl.a., at man
for at imødekomme høringssvar fra nogle organisationer har
indsat en overgangsregel, der betyder, at indsendelse på
anden måde end digitalt i en overgangsperiode vil blive
accepteret. Departementschefen har godkendt forelæggelsen
den 20. juni 2013. Det fremgår ikke af forelæggelsen, at
ministeren har set forelæggelsen.
18.
Sag nr.:
13-0064112
Ændring af
bekendtgørelse om
indberetningspligter
m.v.
_______________________________________________________________
Side 119 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0197.png
UKS Side 2018
19.
Sag nr.:
13-0201155
Der er tale om en sag om udstedelse af en ny bekendtgørelse
om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. Den nye
bekendtgørelse underskrives den 26. september 2013 af den
daværende skatteminister (bekendtgørelse nr. 1148 af 26.
september 2013).
Bekendtgørelsen er bl.a. en opfølgning på lov nr. 1354 af 21.
december 2012, jf. sag nr. 16. Ved bekendtgørelsen udvides de
oplysninger, som skal indberettes vedrørende udbytter.
Efter den ændrede bekendtgørelse skal der således ikke alene
indberettes om størrelsen af udbyttet, men om størrelsen af
udbyttet før og efter indeholdelse af udbytteskat, den
procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af
udbytteskat, og det indeholdte beløb.
Indeholdes der med en reduceret sats, dvs. en sats på mindre
end 27 pct., skal der endvidere oplyses om baggrunden for
brugen af den reducerede sats.
20.
Sag nr.:
15-2051530
_______________________________________________________________
Side 120 af 123
U
KS
Efter bekendtgørelsen skal der indberettes om datoen for
udlodningen, og, hvis en udbetaling af en udlodning af udbytte
vedrørende unoterede aktier sker til en anden end ejeren, skal
der indberettes om den konto, udbetalingen sker til.
Efter bemærkningerne til lov nr. 1354 af 21. december 2012 (L
67, 2012/13), som ændringerne af bekendtgørelsen udmønter,
er formålet med ændringerne at give SKAT bedre grundlag dels
for at kontrollere, om der indeholdes og afregnes udbytteskat
korrekt, dels for at behandle anmodninger om refusion af
indeholdt udbytteskat.
Bekendtgørelsen forelægges med henblik på udsendelse i
ekstern høring. Ændringerne af indberetningerne af udbytter
omtales ikke direkte i forelæggelsen, som dog omtaler, at der
liver foretaget ”e række æ dri ger so følge af æ dret
lovgiv i g”.
Forelæggelse
er
godke dt
af
departementschefen den 27. juni 2013, men har ikke været set
af skatteministeren. Bekendtgørelsen er endvidere forelagt
med henblik på godkendelse. Forelæggelsen omtaler alene
resultatet af høringen, som alene førte til mindre tekniske
rettelser. Forelæggelsen er ikke underskrevet af
skatteministeren, men han underskrev bekendtgørelsen den
26. september 2013.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.
Der er tale om en sag vedrørende en early warning, som SKM
har modtaget den 7. juli 2015 fra SKAT Jura vedrørende
aktielån og godskrivning af udbytteskat. SKAT Juras early
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0198.png
UKS Side 2019
Early Warnings
vedrørende aktielån og
udnyttelse af reglerne
for refusion.
warning baserer sig på en early warning, som SKAT Jura
modtog den 27. marts 2015 om emnet fra SKAT Store
Selskaber.
I begge early warnings synes et centralt element i forhold til
problemstillingen at være, at den skattemæssige og civilretlige
behandling af aktielån er forskellig. Selvom långiver
skattemæssigt er den retmæssige ejer af aktierne, er det
låntager, der indberettes til SKAT som ejer af aktierne. De
mulige risici i forbindelse med aktielån skal således først og
fremmest ses i lyset af, at SKAT kan modtage fejlagtige
oplysninger om den skattemæssige udbyttemodtager,
herunder at der kan være uoverensstemmelser mellem de til
SKAT indberettede oplysninger og det faktiske skattemæssige
ejerforhold.
Der er således ikke tvivl om, hvem der er berettiget til refusion
af udbytteskat, men begge early warnings adresserer primært
SKATs problemer med at kontrollere, at de gældende regler for
aktielån overholdes.
_______________________________________________________________
Side 121 af 123
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2020
Journal nr.: 15-2486327
Bilag 2B Procespapir vedrørende udsøgning af sager og dokumenter
i Skatteministeriet vedrørende refusion af kildeskatter
Der er søgt i fritekstssøgning i henholdsvis Captia 4.2 og 4.6 på både sager og dokumenter.
I Captia 4.2 er anvendt følgende søgeord er anvendt:
Kildeskat*
Udbytte*
Udlodning*
Refusion*
Aktielån*
Cum/ex
Trace
Tilbagesøgning
Indberetningspligt* bekendtgørelse*
I Captia 4.2 kommer der rigtig mange søgeresultater frem, når man anvender søgeordene
”kildeskat”, ”ud ytte”, ”udlod i g” og ”refusio ” e keltvis til søg i g i doku e
ter (ca.
60.000 i alt). For at få resultaterne ned på et lavere antal blev følgende kombinationer
anvendt:
Endvidere er der anvendt følgende kombinationer:
Skl § 9A §9B
Skattekontrolloven § 9A § 9B
Tilbagesøgning*
Indberetningspligt* bekendtgørelse*
I Captia 4.6 er der anvendt følgende søgeord:
Kildeskat*
Udbytte*
Udlodning*
Refusion*
Aktielån*
Cum/ex
Trace
Tilbagesøgning*
Indberetningspligt* bekendtgørelse*
_______________________________________________________________
Side 122 af 123
U
KS
Indeholde* af kildeskat*
Udbytte* kildeskat*
Udbytte* refusion*
Udbytte* indeholde*
Udbytte* udlodning*
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2021
Ved søg i g på ”kildeskat”, ”ud ytte”, ”udlod i g” i doku e ter i
Captia 4.6 kom en
meddelelse op om, at søgekriterierne ikke var gyldige. Det antages, at dette skyldes, at
antallet af resultater er meget stort. Der er derfor anvendt følgende kombinationer ved
søgning i dokumenter:
Indeholde* af kildeskat*
Udbytte* kildeskat
Udbytte* refusion*
Udbytte* indeholde*
Udbytte* udlodning*
Tilbagesøgning* udbytteskat*
Tilbagesøgning* kildeskat*
Ved søgning i Captia 4.2 og 4.6 er følgende procedure anvendt:
Sager og dokumenter, hvor det klart fremgår af titlen, at de ikke har relevans, er ikke læst.
Resultater, hvor det fremgår af titlen, at de klart har relevans, kunne have relevans, eller
hvor det er usikkert, om de har relevans, er læst igennem. Det er titler, hvor overstående
søgeord indgår.
Sager og dokumenter, der vurderes at have relevans eller kunne have relevans, er skrevet
ned på en liste. Derefter er de enkelte sager og dokumenter søgt frem og gennemgået
nærmere.
Ved søgning på de enkelte sager er dokumenter og bilag på hver sag blevet gennemgået.
Hvis sagerne er relevante for sagen, er de blevet indskrevet i et sagsark med en beskrivelse
af sagen.
Ved søgning på dokumenter er de enkelte dokumenter gennemlæst for at se, om de er
relevante for sagen. Hvis de er relevante for sagen, er dokumentnummeret skrevet ind i
sagsarket med en tilhørende forklaring. Hvis dokumentet tilhører en af de sager, som
allerede fremgik af sagsarket, blev der sat hak ved sagen.
_______________________________________________________________
Side 123 af 123
U
KS
Endvidere er anvendt følgende kombinationer:
Skattekontrolloven § 9A § 9B
Skl § 9A § 9B
Indberetningspligt* bekendtgørelse*
Det bemærkes, at der er søgt på ovenstående søgeord med stjernemarkering (*).
Stjernemarkering er anvendt med henblik på at finde variationer af søgeordene, fx kildeskat
med stjerne fanger også kildeskatter, kildeskattebekendtgørelse m.v.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0201.png
UKS Side 2022
~,17;>
i
Skatteministeriet
Notat
1. december 2015
J.nr. 15-3078438
Selskab, Aktionær og
Erhverv
JWS
Anmodning 6.5 fra Rigsrevisionen
”Der
ønskes et notat om Skatteministeriets deltagelse i internationale fora, ex i EU regi,
nordisk samarbejde og IOTA (Intra-european organisation of tax administrations) m.fl.
Notatet bedes redegøre for i hvilket omfang refusion af udbytteskat og evt. svindel her-
med har været på dagsordenen, herunder det nordiske pilotprojekt/samarbejde i forbin-
delse med TRACE.”
Internationalt samarbejde
I EU-sammenhæng deltager Skatteministeriet bl.a. i flere arbejdsgrupper under ECOFIN
(Ministeråd sammensat af økonomi- og finansministrene), hvor der behandles emner
såsom automatisk udvekling af oplysninger, skadelig skattekonkurrence (Code of Con-
duct) og en fælles selskabsskattebase (CCCTB). Derudover deltager Skatteministeriet i
Working Party on fiscal affairs (under Kommissionen), der forestår det forberedende
arbejde, inden Kommissionen fremsætter direktivforslag angående skat og afgifter.
I OECD-sammenhæng deltager Skatteministeriet ligeledes i en række arbejdsgrupper,
hvor der behandles emner såsom modeloverenskomsten (dobbeltbeskatningsoverens-
komster), transfer pricing, udveksling af oplysninger og aggressiv skatteplanlægning. Des-
uden deltog Skatteministeriet i den særlige arbejdsgruppe, der var nedsat direkte under
CFA (Committee on Fiscal Affairs), der beskæftigede sig med TRACE-ordningen.
I nordisk sammenhæng deltager Skatteministeriet i en arbejdsgruppe vedrørende skattein-
formationsudvekslingsaftaler vedrørende udveksling af oplysninger med lande, som
Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsaftale med.
I forbindelse med TRACE-ordningen i OECD blev der nedsat en nordisk TRACE-
gruppe. Gruppen virkede som en slags følgegruppe i forhold til arbejdet i OECD med
TRACE-ordningen. Blandt emnerne i gruppen var drøftelser af visse af de konkrete ele-
menter i de forslag, som blev behandlet i OECD, udveksling af synspunkter vedrørende
fordele og ulemper ved TRACE og udveksling af overvejelser om eventuel gennemførel-
se af TRACE i de enkelte lande. Gruppen holdt fire møder mellem december 2010 og
oktober 2011.
Det bemærkes, at den danske model med refusion af udbytteskat, herunder svindel med
refusion af udbytteskat, ikke har været på dagsordenen i de internationale fora, som Skat-
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0202.png
UKS Side 2023
teministeriet har deltaget i. Det, som har været dagsordenen i forbindelse med TRACE-
ordningen i OECD, har primært været et spørgsmål om at lette udbyttemodtagernes og
skatteadministrationernes administrative byrde i forbindelse med tilbagesøgning af udbyt-
teskat ved en nettoindeholdelse. OECD har udsendt en manual til, hvorledes et sådant
system kunne indføres, hvis landene ellers ønskede at indgå aftaler med banksektoren
herom. Så vidt vides, har ingen lande endnu anvendt OECD’s fremgangsmåde.
SKAT deltager også i ovennævnte internationale fora, herunder IOTA. SKAT har i den
anledning oplyst, at den danske model med refusion af udbytteskat, herunder svindel med
refusion af udbytteskat, heller ikke har været på dagsordenen i de internationale fora, som
SKAT har deltaget i.
U
KS
Side 2 af 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0203.png
UKS Side 2024
SKA.T
Notat
Indsats
Borgere
Borger – Kompetent Myndighed
Kai Jakobsen
I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse af svindlen med refusion af ud-
bytte har Rigsrevisionen bedt om et notat om samarbejde på tværs af grænser.
Notatet redegør for i hvilket omfang og hvordan, der udveksles oplysninger om
svig på tværs af landegrænser.
Det internationale skattesamarbejde, herunder samarbejde om udveksling, byg-
ger på gensidige forpligtigelser.
Instrumenterne for internationalt samarbejde omkring direkte skatter omfatter:
•
•
•
•
•
Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 – (Gældende for alle
EU lande)
Bekendtgørelse af Overenskomst af 7. december 1989 mellem de nor-
diske lande om bistand i skattesager - Gældende for alle Nordiske
lande, herunder Grønland og Færøerne)
Bekendtgørelse af OECD og Europarådets konvention om administra-
tiv bistand i skattesager (BKI nr. 8 af 06/02/1996)
Dobbeltbeskatningsoverenskomster
Bistandsaftaler – TIEA’er – specifikke landeaftaler om udveksling af
skatteoplysninger
Danmark har på nuværende tidspunkt en Dobbeltbeskatningsaftale med 85 lande,
en gældende TIEA-aftale (udvekslingsaftale) med 44 lande og OECD’s bistands-
konvention er underskrevet af 91 lande, hvoraf den er trådt i kraft i 75 (status 24.
november 2015).
Ved indgåelse af udvekslingsaftaler forpligter landene sig til at udveksle oplys-
ninger i videst muligt omfang og med alle tilgængelige midler.
Dette fremgår blandt andet af EU’s bistandsdirektiv, af den 15. februar 2011,
som indeholder et regelsæt, der bemyndiger medlemsstaterne til at samarbejde
effektivt på internationalt plan, og forpligter landene til gensidig bistand på be-
skatningsområdet, herunder regler for udveksling af oplysninger efter anmod-
ning, automatisk udveksling, spontan udveksling og tilstedeværelse og deltagelse
i administrative undersøgelser.
Af OECD’s bistandskonvention om udveksling af oplysninger fremgår således i
udsnit:
”Artikel 4
Almindelige bestemmelser
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2025
1.
De kontraherende stater skal udveksle enhver oplysning, især som omhandlet i dette afsnit, der
kan forudses at være af betydning for:
•
•
a) påligningen og opkrævningen af skat, og inddrivelsen og tvangsinddrivelsen af skat-
tekrav, og
b) retsforfølgelsen ved en administrativ myndighed eller indledningen af retsforfølgel-
sen ved en domstol.
Oplysninger, der sandsynligvis vil være uden betydning i dette øjemed, skal ikke udveksles i med-
før af denne konvention.
2.
En kontraherende stat må kun benytte oplysninger, som den har modtaget i medfør af denne
konvention, som bevismateriale ved en kriminalret, såfremt der er givet forudgående tilladelse
dertil af den stat, som har meddelt oplysningerne. To eller flere stater kan dog indbyrdes træffe
aftale om at frafalde betingelsen om forudgående tilladelse.
Artikel 5
Udveksling efter anmodning
1.
Efter anmodning af den stat, der anmoder om bistand, skal den stat, som anmodes om bistand,
stille alle oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, og som vedrører bestemte personer eller
transaktioner, til rådighed for den stat, der anmoder om bistand.
2.
Hvis de oplysninger, som står til rådighed i de skatteregistre, der findes i den stat, som anmo-
des om bistand, ikke er tilstrækkelige til at sætte denne i stand til at efterkomme anmodningen om
oplysninger, skal denne stat træffe alle passende foranstaltninger med henblik på at stille de op-
lysninger, om hvilke der er fremsat anmodning, til rådighed for den stat, der anmoder om bi-
stand.
Artikel 7
Spontan udveksling
1.
En kontraherende stat skal, uden forudgående anmodning, videregive til en anden kontrahe-
rende stat oplysninger, hvorom den har kendskab, under følgende omstændigheder:
•
•
•
a) den førstnævnte kontraherende stat har grund til at antage, at der kan ske tab af skat-
teprovenu i den anden kontraherende stat;
b) en person, som er skattepligtig, opnår en nedsættelse af eller en fritagelse for skat i
den førstnævnte kontraherende stat, som kan medføre en forøget skat eller en skattepligt
i den anden kontraherende stat;
c) forretningstransaktioner mellem en person, som er skattepligtig i en kontraherende
stat, og en person, som er skattepligtig i en anden kontraherende stat, ledes gennem et
eller flere lande på en sådan måde, at en besparelse i skat kan blive følgen i den ene el-
ler den anden af de kontraherende stater eller i dem begge;
d) en kontraherende stat har grund til at antage, at en besparelse i skat kan blive følgen
af kunstige overførsler af fortjeneste inden for grupper af foretagender;
e) oplysninger, som er fremsendt til den førstnævnte kontraherende stat af den anden
kontraherende stat, har gjort det muligt at fremskaffe oplysninger, som kan være af be-
tydning ved skatteligningen i den sidstnævnte stat.
•
•
2.
Hver kontraherende stat skal træffe sådanne foranstaltninger og gennemføre sådanne proce-
durer, som vil være nødvendige for at sikre, at oplysninger omhandlet i stykke 1 vil stå til rådig-
hed for videregivelse til en anden kontraherende stat. ”
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2026
I svigsager vil udvekslingen normalt foregå som spontan udveksling eller efter
anmodning.
Udvekslingen foregår mellem de enkelte landes skatteadministrationer og via ”de
kompetente myndigheder”, som er de enkelte landes officielt udpegede ”kontakt-
punkt” hvorigennem udveksling efter internationale aftaler skal foregå.
Medfører en civil skattesag oversendelse til politiet til vurdering af, om sagen har
strafferetslige konsekvenser, vil det materiale som er medgået til behandlingen af
den civile skattesag, herunder udvekslede oplysninger, stort set altid kunne indgå
i straffesagen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0206.png
Statsrevisorerne 2015-16
Beretning nr. 11 Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
Offentligt
UKS Side 2027
11/2015
Beretning om
SKATs forvaltning af og Skatte-
ministeriets tilsyn med refusion
af udbytteskat
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0207.png
UKS Side 2028
11/2015
Beretning om
SKATs forvaltning af og Skatte-
ministeriets tilsyn med refusion
af udbytteskat
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2016
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske i slutningen af juni 2016.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2015, som afgives i februar 2017.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 2029
U
KS
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls.dk
ISSN 2245-3008
ISBN 978-87-7434-486-5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0209.png
UKS Side 2030
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 24. februar 2016
BERETNING OM SKATS FORVALTNING AF OG SKATTEMINISTERIETS TILSYN
MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
SKAT anmeldte i august 2015 formodet svindel med refusion af udbytteskat for 6,2
mia. kr. til Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. SKAT
har siden anmeldt yderligere formodet svindel for 2,9 mia. kr., og Skatteministeriet
vurderer det sandsynligt, at yderligere svindel kan vise sig. Svindlen kan være fore-
gået ved, at udenlandske formodede svindlere har fået refunderet udbytteskat ved
at foregive at eje danske aktier, for hvilke der er betalt udbytteskat.
Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, hvordan den formodede
svindel med refusion af udbytteskat har kunnet foregå.
Statsrevisorerne påtaler på det skarpeste, at SKAT har ført en helt utilstræk-
kelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og at Skattemini-
steriets tilsyn har været særdeles mangelfuldt. Statsrevisorerne påtaler bl.a.:
at SKAT og Skatteministeriet først reagerede, da SKAT modtog oplysninger ude-
fra om formodet svindel, selv om man i hvert fald siden 2010 har vidst, at der var
svage kontroller og forretningsgange i forvaltningen af refusion af udbytteskat
at SKAT fortsatte med at udbetale refusion for i alt 3,2 mia. kr. efter det tidspunkt,
hvor man modtog oplysninger udefra om formodet svindel
at SKAT ikke har kontrolleret helt grundlæggende oplysninger i anmodningerne
om refusion af udbytteskat, fx ejerskab, og om ansøger har betalt udbytteskat,
og at SKAT ikke har haft en klar ansvars- og opgavefordeling, forretningsgange
og it-systemer, der kunne understøtte kontrollen
at SKAT uden lovhjemmel har uddelegeret kontrolopgaver til 3 banker – i øvrigt
uden at tilse, om kontrollen blev udført
at Skatteministeriet ikke har taget initiativ til at undersøge området nærmere, selv
om ministeriet har modtaget en række indikationer på risici, og selv om simple
analyser af udviklingen ville have vist, at der var problemer med refusion af ud-
bytteskat.
Peder Larsen
Henrik Thorup
Klaus Frandsen
Lennart Damsbo-
Andersen
Lars Barfoed
Søren Gade
Statsrevisorerne må sammenfattende konstatere, at risikostyringen i SKAT
og Skatteministeriet har været helt utilstrækkelig.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0210.png
UKS Side 2031
Beretning til Statsrevisorerne om
SKATs forvaltning af og Skatte-
ministeriets tilsyn med refusion
af udbytteskat
Denne undersøgelse er en statsrevisoranmodning,
og Rigsrevisionen afgiver derfor beretningen til
Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,
stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
101 af 19. januar 2012. Beretningen vedrører fi-
nanslovens § 9. Skatteministeriet og § 38. Skatter
og afgifter.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0211.png
UKS Side 2032
Indholdsfortegnelse
1.
 
Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1
 
1.1.
 
Formål og konklusion ............................................................................................ 1
 
1.2.
 
Baggrund .............................................................................................................. 3
 
1.3.
 
Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 5
 
Formodet svindel med refusion af udbytteskat ............................................................. 8
 
2.1.
 
SKATs opgørelse af den formodede svindel ........................................................ 8
 
2.2.
 
SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat ...................................................... 10
 
2.3.
 
Skatteministeriets tilsyn ...................................................................................... 19
2.
 
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ................................................................................ 32
 
Bilag 2. Metodisk tilgang ..................................................................................................... 33
 
Bilag 3. Ordliste ................................................................................................................... 35
 
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0212.png
UKS Side 2033
Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet og § 38. Skatter og
afgifter.
U
KS
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Kristian Jensen: august 2004 - februar 2010
Troels Lund Poulsen: februar 2010 - marts 2011
Peter Christensen: marts 2011 - oktober 2011
Thor Möger Pedersen: oktober 2011 - oktober 2012
Holger K. Nielsen: oktober 2012 - december 2013
Jonas Dahl: december 2013 - februar 2014
Morten Østergaard: februar 2014 - september 2014
Benny Engelbrecht: september 2014 - juni 2015
Karsten Lauritzen: juni 2015 -
Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er
afspejlet i beretningen.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0213.png
UKS Side 2034
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
1. Introduktion og konklusion
1.1. Formål og konklusion
1. Denne beretning handler om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refu-
sion af udbytteskat i perioden 1. januar 2010 - 5. august 2015, som Statsrevisorerne i sep-
tember 2015 anmodede Rigsrevisionen om at undersøge. Anmodningen er fremsat på bag-
grund af den formodede svindel med refusion af udbytteskat for 6,2 mia. kr., som SKAT an-
meldte til Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) den
24. august 2015. SKAT har efterfølgende anmeldt formodet svindel for yderligere 2,9 mia.
kr., og det er ifølge Skatteministeriet sandsynligt, at den igangværende gennemgang af om-
rådet vil vise, at der har været yderligere svindel.
Refusion af udbytteskat
I undersøgelsesperioden har
udenlandske aktionærer kun-
net anmode om refusion af ud-
bytteskat via 2 ordninger: blan-
ketordningen og bankordnin-
gen.
Ved anmodning om refusion af
udbytteskat via blanketordnin-
gen skal aktionæren indsende
en udfyldt blanket til SKAT med
anmodning om refusion af ud-
bytteskat.
Bankordningen, som SKAT op-
sagde i september 2015, var
en aftale mellem SKAT og 3
banker, der bestod i, at de 3
banker kunne anmode SKAT
om refusion på vegne af uden-
landske aktionærer.
2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om SKATs forvaltning af refusion af udbytte-
skat og Skatteministeriets tilsyn hermed har været tilfredsstillende. Rigsrevisionen har der-
for bl.a. undersøgt:
om SKAT har haft tilstrækkelige interne kontroller
om Skatteministeriet har forholdt sig til de oplysninger, ministeriet fik gennem sit almin-
delige tilsyn, og om ministeriet har reageret på andre indikationer på problemer i forhold
til refusion af udbytteskat.
Derudover har Rigsrevisionen undersøgt, om SKAT har opgjort det fulde omfang af den for-
modede svindel med refusion af udbytteskat.
KONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer samlet, at SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn
med refusion af udbytteskat har været meget kritisabelt. SKAT har ført en helt util-
strækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og Skatteministeri-
ets tilsyn med området har været særdeles mangelfuldt.
SKAT har anmeldt formodet svindel for foreløbig 9,1 mia. kr. Skatteministeriet har dog
oplyst, at det er sandsynligt, at SKATs igangværende gennemgang af de resterende
udbetalinger på 5,1 mia. kr. i perioden, hvor den formodede svindel er foregået via
blanketordningen, vil afdække yderligere formodet svindel.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0214.png
UKS Side 2035
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Både SKAT og Skatteministeriet har i hvert fald siden 2010 været vidende om, at der
var problemer med refusion af udbytteskat. På trods heraf kom der først opmærksom-
hed på den formodede svindel med refusion af udbytteskat, fordi SKAT modtog op-
lysninger herom udefra. Der er ikke noget i Rigsrevisionens undersøgelse, der peger
på, at SKAT eller Skatteministeriet uden disse oplysninger ville have reageret på den
markante stigning i refusionen af udbytteskat fra 0,68 mia. kr. for hele 2010 til 9,3 mia.
kr. i de første godt 7 måneder af 2015, svarende til en stigning på ca. 1.300 %. Tvært-
imod var SKAT i gang med at oplære nye medarbejdere for bl.a. at kunne håndtere
et stigende antal refusionsanmodninger, da SKAT modtog oplysninger udefra om den
formodede svindel.
SKAT har i den periode, hvor den formodede svindel er foregået, refunderet udbytte-
skat for 14,2 mia. kr. via blanketordningen. Denne refusion er sket på et helt utilstræk-
keligt grundlag, og SKAT har ikke kontrolleret helt grundlæggende oplysninger i an-
modningerne, fx ejerskab til aktierne, og om ansøger har fået indeholdt udbytteskat.
SKAT har i samme periode refunderet udbytteskat for 5,4 mia. kr. via bankordningen,
hvor SKAT ifølge sin egen vurdering uden lovhjemmel har uddelegeret kontrolbefø-
jelser og kontrolpligt til 3 banker. SKAT har i efteråret 2015 vurderet, at bankordnin-
gen ikke har været lovlig, og har derfor opsagt aftalen med de 3 banker ultimo sep-
tember 2015. SKAT har, da bankordningen eksisterede, ikke kontrolleret, om de 3
banker har udført den uddelegerede myndighedsopgave. SKAT har oplyst, at refusio-
nerne via bankordningen vil blive analyseret med henblik på at vurdere, om der er
risiko for eventuel svindel og dermed behov for en nærmere kontrol af grundlaget
for disse refusioner.
SKAT har udbetalt 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter det tidspunkt, hvor SKAT
modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, og indtil udbetalingerne blev
sat i bero. Skatteministeriet har oplyst, at SKAT på baggrund af de oplysninger, der
fremkom hen over sommeren 2015, først den 6. august 2015 havde det nødvendige
grundlag for at stoppe udbetalingerne. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT, da
de modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, var vidende om, at antal-
let af anmodninger og det samlede refusionsbeløb var steget markant, og SKAT var
samtidig vidende om, at de interne kontroller var mangelfulde. Rigsrevisionen finder,
at SKAT – allerede da de modtog oplysninger udefra – burde have undersøgt områ-
det nærmere, inden der blev foretaget yderligere udbetalinger af refusion.
Skatteministeriet har i sit tilsyn reelt ikke forholdt sig til udviklingen i udbytteskat, her-
under refusioner. Skatteministeriet har således ikke reageret på udsving i refusion
af udbytteskat, som ministeriet flere gange er blevet gjort opmærksom på i forbindel-
se med de månedlige regnskabsgodkendelser fra SKAT, fx at refusionerne af udbyt-
teskat var stigende, og at udbetalingerne i én måned i 2015 var steget med 200 % i
forhold til samme måned året før. Skatteministeriet har i forbindelse med sine god-
kendelser af ministeriets månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og
Finansudvalg heller ikke forholdt sig til og reageret på fx den negative udvikling i
nettoindtægterne fra udbytteskat. Hertil kommer, at Skatteministeriet ikke har reage-
ret på flere indikationer på problemer med refusion af udbytteskat, som ministeriet
har modtaget.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0215.png
UKS Side 2036
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Sammenfattende må Rigsrevisionen konstatere, at Skatteministeriets tilsyn har væ-
ret fragmenteret og reaktivt. Skatteministeriet har således ikke sammenholdt de op-
lysninger, som ministeriet fik som led i sit almindelige tilsyn, med de øvrige indikatio-
ner på problemer med refusion af udbytteskat, som ministeriet løbende modtog gen-
nem årene. Havde Skatteministeriet ført et mere proaktivt tilsyn, herunder sammen-
holdt de oplysninger, som ministeriet fik på forskellig vis, ville det klart have peget på
behovet for en nærmere undersøgelse af området. Rigsrevisionens undersøgelse
viser, at helt simple analyser af udviklingen i refusion af udbytteskat ville have peget
på problemer på området, som burde have givet anledning til at undersøge området
nærmere.
1.2. Baggrund
3. Den 24. august 2015 anmeldte SKAT formodet svindel med refusion af udbytteskat for
6,2 mia. kr. til SØIK. SKAT har efterfølgende anmeldt yderligere formodet svindel for 2,9
mia. kr. Den formodede svindel med refusion af udbytteskat er således på nuværende tids-
punkt opgjort til 9,1 mia. kr. og er ifølge SKAT foregået i perioden 1. januar 2012 - 5. august
2015. Den formodede svindel kan ifølge en undersøgelse fra Skatteministeriets Interne
Revision (SIR) fra 2015 være foregået ved, at udenlandske formodede svindlere har fået
refunderet udbytteskat ved at foregive at eje danske aktier, for hvilke der er indeholdt ud-
bytteskat. Skatteministeren oplyste i forbindelse med anmeldelserne til SØIK, at sagen end-
nu ikke er fuldt afdækket, og at det derfor ikke kan udelukkes, at SKAT vil anmelde yderli-
gere svindel. SKATs afdækning af den formodede svindel forventes afsluttet inden sommer-
ferien 2016.
SIR’s undersøgelse af SKATs
administration af udbytteskat
og refusion af udbytteskat
fra
september 2015 er en intern
undersøgelse af årsagerne til
den formodede svindel. Under-
søgelsen blev bestilt af Skatte-
ministeriet i forlængelse af
SKATs 1. anmeldelse til SØIK
om formodet svindel.
SIR reviderer Skatteministeri-
ets enheder efter aftale mel-
lem Skatteministeriet og Rigs-
revisionen i henhold til § 9 i
rigsrevisorloven. SIR refererer
til Skatteministeriets departe-
mentschef.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0216.png
UKS Side 2037
4
INTRODUKTION OG KONKLUSION
4. Figur 1 viser processen for refusion af udbytteskat.
Dobbeltbeskatningsoverens-
komst
Refusion af udbytteskat sker
som udgangspunkt til aktionæ-
rer i lande, som Danmark har
en dobbeltbeskatningsover-
enskomst med. De respektive
dobbeltbeskatningsoverens-
komster fastsætter, hvor me-
get aktionæren skal betale i
udbytteskat i henholdsvis Dan-
mark og i hjemlandet. For akti-
onærer bosat i lande, der har
en dobbeltbeskatningsover-
enskomst med Danmark, bety-
der det, at den udenlandske
modtager af dansk aktieudbyt-
te kan anmode SKAT om at få
refunderet den indeholdte ud-
bytteskat helt eller delvist, af-
hængigt af hvad der er fastsat
i dobbeltbeskatningsoverens-
komsten.
Figur 1. Proces for refusion af udbytteskat
Dansk selskab udbetaler
udbytte til aktionærer
Aktionær bosiddende og skatte-
pligtig i et land med dobbelt-
beskatningsoverenskomst med
Danmark kan anmode om refusion
Udbetaling
af udbytte
73 %
27 %
U
KS
SKAT
iti
C)
Aktionærer
l
l
Anmodning om refusion
af udbytteskat
Blanket-
ordning
~
/
BAN K
f
f
Bank-
ordning
'V
..i,,
SKAT
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af SIR’s undersøgelse fra 2015.
Det fremgår af figur 1, at når et dansk selskab udbetaler udbytte til sine aktionærer, indbe-
taler selskabet som udgangspunkt 27 % af udbyttet i udbytteskat til SKAT. En række lande
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, der betyder, at udenlandske aktio-
nærer kan være berettiget til at få refunderet udbytteskatten helt eller delvist. Aktionærer
fra lande med en dobbeltbeskatningsoverenskomst har i undersøgelsesperioden kunnet
anmode SKAT om at få den for meget indbetalte udbytteskat refunderet via blanketordnin-
gen eller via bankordningen.
5. Det fremgår af SIR’s undersøgelse fra 2015, at svindlen formodes at være foregået via
blanketordningen, hvor formodede svindlere har foregivet at have modtaget aktieudbytte
fra danske selskaber, hvor der er indeholdt udbytteskat. De formodede svindlere har såle-
des anmodet SKAT om at få refunderet udbytteskat for aktier, de aldrig har ejet, og har her-
ved fået refunderet udbytteskat, de ikke har betalt.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0217.png
UKS Side 2038
INTRODUKTION OG KONKLUSION
5
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
Revisionskriterier
6. Statsrevisorerne bad os om at undersøge 5 konkrete forhold, jf. bilag 1. Rigsrevisionen
har i et notat til Statsrevisorerne i oktober 2015 beskrevet, hvordan vi ville tilrettelægge un-
dersøgelsen og besvare anmodningen.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om SKATs forvaltning af refusion af udbytte-
skat og Skatteministeriets tilsyn hermed har været tilfredsstillende.
7. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat har væ-
ret tilfredsstillende. Vi har i den forbindelse undersøgt, om SKATs interne kontroller, herun-
der datagrundlag og systemunderstøttelse vedrørende refusion af udbytteskat, har været
tilstrækkelige til at kontrollere refusionsanmodninger fra udlandet. Vi har lagt til grund, at
tilstrækkelig kontrol indebærer nedskrevne eller på anden måde fastsatte forretningsgange,
efterprøvning af de oplysninger, som ligger til grund for udbetalingen, tilstrækkelig system-
understøttelse, tydelig ansvarsfordeling, overvågning af området og opfølgning på kritiske
revisionsrapporter og på udefrakommende oplysninger.
8. Rigsrevisionen har derudover undersøgt, om Skatteministeriet har ført et tilstrækkeligt
tilsyn med SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat. Vi har lagt til grund, at Skattemini-
steriet som led i sit almindelig tilsyn har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for SKAT.
Af ”Ministerieinstruks for Skatteministeriet” (gældende fra januar 2013) fremgår bl.a. de op-
gaver, som Skatteministeriet varetager på regnskabsområdet som overordnet myndighed
for bl.a. SKAT. Det fremgår, at Skatteministeriet som led i sit almindelige tilsyn bl.a. foreta-
ger en overvågning af skatte- og afgiftsindtægter. I den forbindelse fremgår det, at Skatte-
ministeriet skal overvåge, om indtægterne er rimelige.
Derudover har vi lagt til grund, at et tilfredsstillende tilsyn omfatter, at Skatteministeriet rea-
gerer på kritiske revisionsrapporter og forholder sig til øvrige informationer, der indikerer
problemer eller risici på et givent område. Det fremgår af ministerieinstruksen, at SKATs
forvaltning af udgifter og indtægter skal tilrettelægges ud fra hensyntagen til de konkrete
forhold, dvs. væsentlighed og risiko samt størrelsen og arten af de forskellige typer indtæg-
ter og udgifter. Det fremgår endvidere, at Skatteministeriet som overordnet myndighed er
ansvarlig for at sikre, at forvaltningen inden for Skatteministeriets koncern foretages på en
forsvarlig måde. Hvis Skatteministeriet har kendskab til, at et område er risikofyldt, bør mi-
nisteriet således sikre, at der er de fornødne resurser og kompetencer til et effektivt tilsyn,
indtil forholdene er rettet op. Endvidere har vi lagt til grund, at Skatteministeriet indhenter
viden om SKATs forvaltning i et omfang, så ministeriet kan varetage sit overordnede sty-
rings- og tilsynsansvar for SKAT.
Skatteministeriet har i sin koncernstyringsstrategi for 2014-2017 selv udpeget SKAT som
en styrelse med behov for udvidet tilsyn og styring, bl.a. med begrundelse i, at der er man-
ge identificerede risici, som kan få meget væsentlige konsekvenser, og samtidig en meget
stor kompleksitet i opgaveløsningen. Det fremgår også af Rigsrevisionens beretning til Stats-
revisorerne om Skatteministeriets økonomistyring, at Skatteministeriet – efter departemen-
tet blev genetableret i 2013 – udpegede SKAT som et område, hvor der på grund af store
risici er behov for et udvidet tilsyn.
Skatteministeriet har anført, at Rigsrevisionen på den ene side lægger til grund, at ministe-
riet har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for SKAT, og på den anden side reelt
lægger til grund, at ministeriet bør udføre et særdeles detaljeret tilsyn med SKAT. Skatte-
ministeriet er ikke enig i den sidste præmis. Skatteministeriet tilføjer, at ministeriets opgave
er at udøve det tilsyn, der bl.a. sikrer en betryggende økonomisk og materiel styring inden
for de politisk udstukne rammer, at der er et opdateret risikobillede for SKAT, og at der er
etableret en intern styring mv., som sikrer, at der handles på de identificerede risici.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0218.png
UKS Side 2039
6
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Rigsrevisionen er for så vidt enig i Skatteministeriets definition af tilsyn og opfatter ikke den-
ne definition som værende i konflikt med undersøgelsens revisionskriterier og konklusioner.
Rigsrevisionen lægger således ikke til grund, at Skatteministeriet skal føre et særdeles de-
taljeret tilsyn med alle SKATs enkeltområder, men at Skatteministeriet har pligt til at følge
op i forhold til ethvert område i SKAT, som ministeriet bliver bekendt med er et problemom-
råde. I forlængelse heraf har Rigsrevisionen derfor lagt til grund, at Skatteministeriet skal
forholde sig til og sammenholde de oplysninger, som ministeriet får igennem sit almindelige
tilsyn, med de eventuelt øvrige indikationer på problemer, som ministeriet modtager.
9. Skatteministeriet har oplyst, at departementet (jf. pkt. 8) har besluttet at føre et udvidet
tilsyn med SKAT. Skatteministeriet forstår dog ikke dette tilsyn som et meget detaljeret til-
syn, men et tilsyn, hvor departementet agerer mere aktivt end i en ”normalsituation” for at
sikre, at der bliver gjort noget for at løse de strukturelle udfordringer, som fx ligger bag SKATs
administration af refusion af udbytteskat.
Skatteministeriet har videre oplyst, at det er ministeriets opfattelse, at ministeriet i meget høj
grad har påtaget sig rollen med at føre et udvidet tilsyn med SKAT, fx ved at gennemføre
en turnusanalyse af afdelingen Betaling og Regnskab. At det tager tid at implementere en
turnusanalyse, fører ifølge Skatteministeriet ikke naturligt til, at ministeriet også skal fore-
tage en meget detaljeret normering af de aktuelle arbejdsprocesser. Rigsrevisionen finder
det positivt, at Skatteministeriet har gennemført en turnusanalyse. Rigsrevisionen konsta-
terer samtidig, at et sådant initiativ har et langsigtet perspektiv, men at der i Skatteministe-
riets tilsyn også ligger en forpligtelse til at forholde sig til og agere på oplysninger og indika-
tioner, som peger på problemer, der bør løses på kort sigt.
U
KS
10. Vi har undersøgt, om SKAT har opgjort det fulde omfang af den formodede svindel med
refusion af udbytteskat i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015, hvor SKAT formoder, at
svindlen har fundet sted.
11. Skatteministeriet har i sit høringssvar anført, at Rigsrevisionen synes at vurdere sagen
med afsæt i den viden, som er til stede i dag, og har anført, at det også ses afspejlet i, at
Rigsrevisionen i løbet af undersøgelsesperioden har modtaget de samme revisionsrappor-
ter fra SIR som departementet, uden at der har været advaret kraftigere om risikoen end
sket.
Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at Skatteministeriet har det overordnede styrings- og
tilsynsansvar for SKAT, hvilket bl.a. indebærer, at ministeriet skal følge med i og reagere
på kritiske revisionsrapporter, der indikerer problemer eller risici på området, jf. pkt. 8.
Rigsrevisionens revisionsberetning fra 2013 omhandler hele Skatteministeriets regnskab
og er baseret på en vurdering af risiko og væsentlighed for hele regnskabet. Rigsrevisio-
nen har i revisionsberetningen henvist specifikt til SIR’s revisionsrapport om udbytteskat
fra 2013. Rigsrevisionen baserer sig på SIR’s arbejde og har via SIR gentagne gange fulgt
op på spørgsmål om manglende kontroller på området for udbytteskat.
Metode
12. Undersøgelsen er bl.a. baseret på en gennemgang af SIR’s undersøgelse fra septem-
ber 2015 af SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat. Udvalgte re-
sultater fra undersøgelsen er inddraget i beretningen. Herudover indgår Rigsrevisionens
løbende årsrevision og it-revision af området for udbytteskat for regnskabsåret 2015. Der-
udover indgår materiale og revisionsrapporter fra SIR.
Desuden er undersøgelsen baseret på en gennemgang af skriftligt materiale fra SKAT og
Skatteministeriet, bl.a. redegørelser, mødereferater, Skatteministeriets månedlige indtægts-
lister til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg og SKATs månedlige regnskabsgodken-
delser. Endelig har vi holdt møder med SKAT, Skatteministeriet og SØIK.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0219.png
UKS Side 2040
INTRODUKTION OG KONKLUSION
7
I perioden 2010-2012 udgjorde Skatteministeriets departement og SKAT en enhedsorgani-
sation. Skatteministeriet bestod af koncerncentret og SKAT. Departementschefen var såle-
des øverste administrative leder af koncerncentret, som varetog de centrale drifts-, udvik-
lings- og styringsopgaver for enhedsorganisationen. Den 1. januar 2013 blev SKAT udskilt
i en selvstændig styrelse under departementet. Derfor behandler Rigsrevisionen i undersø-
gelsen udelukkende SKATs opfølgning på SIR’s revisionsrapport fra 2013, mens SIR’s re-
visionsrapport fra 2010 alene er behandlet i afsnit 2.3 om Skatteministeriets tilsyn.
13. I beretningen indgår en række analyser af udviklingen på området for udbytteskat i pe-
rioden 1. januar 2010 - 5. august 2015. Skatteministeriet har haft indvendinger mod Rigs-
revisionens periodeafgrænsning og metode for fremskrivning. Disse indvendinger og Rigs-
revisionens bemærkninger hertil fremgår af bilag 2.
Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1.
Enhedsorganisation
Det fremgår af bekendtgørelse
nr. 1438 af 14. december 2009,
§ 1: ”De opgaver, der ved skat-
teforvaltningslovens § 1 er til-
lagt told- og skatteforvaltnin-
gen, varetages af Skattemini-
steriet. Ved denne opgaveva-
retagelse kan der fortsat gøres
brug af betegnelsen SKAT”.
BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK
God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes
internationale standarder (ISSAI 100-999).
Afgrænsning
14. Undersøgelsen vedrører på baggrund af Statsrevisorernes anmodning perioden 1. ja-
nuar 2010 - 5. august 2015. SKAT satte refusion af udbytteskat i bero den 6. august 2015.
Svindlen, som formodes at være foregået i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015, er op-
gjort pr. 13. november 2015, hvor SKAT indgav den 2. anmeldelse til SØIK om formodet
svindel for yderligere 2,9 mia. kr.
15. Beretningen har været i høring hos SØIK, og en række oplysninger er på SØIK’s foran-
ledning udeladt af beretningen af hensyn til efterforskningen. Rigsrevisionen har vurderet,
at de udeladte oplysninger ikke har haft betydning for undersøgelsens hovedkonklusioner.
Rigsrevisionen har af hensyn til SØIK’s efterforskning således ikke kunnet formidle, hvilke
oplysninger SKAT har modtaget udefra, og hvordan SKAT og Skatteministeriet har behand-
let disse oplysninger om formodet svindel. Rigsrevisionen har derfor heller ikke kunnet for-
midle, hvordan SKAT har opgjort den formodede svindel på indtil videre 9,1 mia. kr. Stats-
revisorernes anmodning herom har derfor ikke fuldt ud kunnet besvares.
16. Undersøgelsen handler om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refu-
sion af udbytteskat i perioden 1. januar 2010 - 5. august 2015. Undersøgelsen omfatter ik-
ke VP-ordningen, som er en nettoafregningsmodel for udbytteskat, hvor den endelige ud-
bytteprocent indeholdes, dvs. at der ikke efterfølgende kan anmodes om refusion af udbyt-
teskat. Undersøgelsen indeholder således heller ikke en analyse af SKATs kontrol med VP-
ordningen. SKAT har vurderet, at VP-ordningen ikke har haft den fornødne hjemmel i lov-
givningen, og har derfor opsagt ordningen i november 2015.
17. Statsrevisorernes anmodning og angivelse af, hvor i beretningen punkterne er behand-
let, fremgår af bilag 1. I bilag 2 redegør vi for de metoder, der er anvendt i undersøgelsen.
Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0220.png
UKS Side 2041
8
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
2. Formodet svindel med refusion af udbytte-
skat
18. Rigsrevisionen har undersøgt SKATs opgørelse af den formodede svindel med refusion
af udbytteskat. Derudover har vi undersøgt SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat,
herunder SKATs kontrol i forbindelse med udbetalinger af refusion. Endelig har vi under-
søgt Skatteministeriets tilsyn med området, herunder om ministeriet har forholdt sig til de
oplysninger, som ministeriet har fået gennem sit almindelige tilsyn, og om ministeriet har
reageret på indikationer på problemer med refusion af udbytteskat.
U
KS
19. I undersøgelsesperioden har udenlandske aktionærer kunnet anmode om refusion af
udbytteskat via 2 ordninger: blanketordningen og bankordningen.
Blanketordningen består i, at udenlandske aktionærer kan indsende en udfyldt blanket til
SKAT med anmodning om refusion af udbytteskat. Blanketten hentes på SKATs hjemme-
side. Aktionæren udfylder blanketten med oplysninger om det beløb, som søges refunderet,
samt aktionærens bankoplysninger og adresse. Derudover skal aktionæren vedlægge bilag
med oplysninger om ejerskab af aktierne og udbetalt udbytte samt en attest fra skattemyn-
digheden i sit hjemland, der bekræfter, at aktionæren er skattepligtig i det pågældende land.
Bankordningen, som SKAT opsagde i september 2015, bestod i en aftale indgået mellem
SKAT og 3 banker, hvor disse 3 banker kunne anmode om refusion af udbytteskat på veg-
ne af udenlandske aktionærer. En udenlandsk bank med danske aktier i depot sendte en
samlet refusionsanmodning for alle de danske aktier til én af de 3 banker. Herefter sendte
dén af de 3 banker, som anmodningen gik gennem, en samlet refusionsanmodning til SKAT
i form af et regneark, som indeholdt en opgørelse af det samlede beløb, der blev anmodet
om refusion for. SKAT refunderede udbytteskat til de 3 banker på baggrund af sådanne an-
modninger, og de 3 banker videresendte refusionen til de udenlandske banker.
2.1. SKATs opgørelse af den formodede svindel
20. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKAT har opgjort det fulde omfang af den formodede
svindel med refusion af udbytteskat i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015, hvor SKAT
formoder, at svindlen har fundet sted.
21. SKAT blev opmærksom på den formodede svindel efter at have modtaget oplysninger
herom udefra og satte på den baggrund udbetalingerne af refusion af udbytteskat i bero
den 6. august 2015.
SKAT oplyste i en pressemeddelelse i forbindelse med den 1. anmeldelse til SØIK den 24.
august 2015, at SKAT havde modtaget i alt 2.120 anmodninger om refusion af udbytteskat,
der formodes at kunne relateres til svindlen. Anmodningerne er modtaget i perioden 1. januar
2012 - 5. august 2015 og beløber sig til i alt 6,2 mia. kr.
SKAT har efterfølgende i november 2015 anmeldt yderligere formodet svindel for 2,9 mia. kr.
til SØIK. Den 2. anmeldelse til SØIK er omfattet af fortrolighed af hensyn til SØIK’s efterforsk-
ning.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0221.png
UKS Side 2042
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
9
22. Figur 2 giver et overblik over refusion af udbytteskat via blanketordningen og bankordnin-
gen.
Figur 2. Refusion af udbytteskat via blanketordningen og bankordningen i perioden 1. januar
2012 - 5. august 2015
Refusion af udbytteskat
i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015
19,6
mia. kr.
VIA BANKORDNING
VIA BLANKETORDNING
5,4 mia. kr.
14,2 mia. kr.
Formodet svindel opgjort til 9,1 mia. kr.
5,4 mia. kr.
SKAT vil analysere
disse udbetalinger
for risiko for
uretmæssig refusion
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af SIR’s undersøgelse fra 2015 og oplysninger fra Skatte-
ministeriet.
Det fremgår af figur 2, at der i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015 blev udbetalt refu-
sion af udbytteskat for i alt 19,6 mia. kr., hvoraf 14,2 mia. kr. blev udbetalt via blanketord-
ningen og 5,4 mia. kr. via bankordningen.
SKAT har opgjort den formodede svindel via blanketordningen til foreløbig 9,1 mia. kr., dvs.
ca. ⅔ af det refusionsbeløb, der samlet blev udbetalt i perioden via blanketordningen. SKAT
er i gang med at gennemgå de resterende 5,1 mia. kr., som blev udbetalt via blanketord-
ningen, for yderligere formodet svindel. Skatteministeriet har oplyst, at gennemgangen for-
ventes at afdække yderligere formodet svindel. Gennemgangen forventes afsluttet inden
sommerferien 2016.
Skatteministeriet har oplyst, at der i foråret 2016 igangsættes et analysearbejde af udbeta-
lingerne af refusion via bankordningen. Analysearbejdet skal afdække, om der i refusioner-
ne via bankordningen er spor til den formodede svindel via blanketordningen, og om der er
risiko for andre typer uretmæssige refusioner. SKAT har oplyst, at der vil blive foretaget en
nærmere kontrol af grundlaget for disse refusioner, hvis analysen afdækker sådanne forhold.
Skatteministeriet har videre oplyst, at det ikke kan udelukkes, at der har været svindel via
bankordningen.
U
KS
5,1 mia. kr.
SKAT er i gang
med at gennemgå
disse udbetalinger
for yderligere
formodet svindel
2,9 mia. kr.
6,2 mia. kr.
2. anmeldelse
til SØIK
1. anmeldelse
til SØIK
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0222.png
UKS Side 2043
10
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
Resultater
23. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT indtil videre har anmeldt formodet svindel
for 9,1 mia. kr. ud af de 14,2 mia. kr., som blev udbetalt via blanketordningen i perioden 1. ja-
nuar 2012 - 5. august 2015. SKAT er i gang med at gennemgå de resterende 5,1 mia. kr.,
som blev udbetalt via blanketordningen. Skatteministeriet har oplyst, at det er sandsynligt,
at gennemgangen vil afdække yderligere formodet svindel ud over de 9,1 mia. kr., der indtil
videre er anmeldt til SØIK.
Skatteministeriet vil primo 2016 igangsætte et analysearbejde af udbetalingerne af refusion
via bankordningen, som skal afdække, om der er risiko for uretmæssig refusion. Hvis analy-
sen afdækker sådanne forhold, vil SKAT foretage en nærmere kontrol af grundlaget for dis-
se refusioner. Skatteministeriet har oplyst, at det ikke kan udelukkes, at der har været svin-
del via bankordningen.
2.2. SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat
24. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat har væ-
ret tilfredsstillende. Vi har i den forbindelse undersøgt SKATs interne kontroller. Vi har lagt
til grund, at tilstrækkelig kontrol indebærer nedskrevne eller på anden måde fastsatte forret-
ningsgange, efterprøvning af de oplysninger, som ligger til grund for udbetalingen, tilstræk-
kelig systemunderstøttelse, tydelig ansvarsfordeling, overvågning af området og opfølgning
på kritiske revisionsrapporter og andre indikationer på problemer.
25. SKAT og Skatteministeriet har efterfølgende oplyst, at de finder det meget alvorligt og
dybt beklageligt, at der har kunnet foregå svindel i det påviste omfang. Skatteministeriet
tilføjer, at med den viden om området og den hertil forbundne risiko, som SKAT og Skatte-
ministeriet har i dag, må det således konstateres, at kontrollen forbundet med refusion af ud-
bytteskat skulle have været tilrettelagt anderledes. Skatteministeriet tilføjer, at det, at svin-
del kan foregå, bl.a. er et resultat af den risikobaserede tilgang, som er valgt for den dan-
ske skatte- og afgiftsmodel, hvor udgangspunktet er, at der er tillid til, at borgere og virksom-
heder generelt betaler den rette skat. Rigsrevisionen skal i den forbindelse henvise til en
vismandsrapport fra 2011 (Dansk Økonomi, foråret 2011), hvoraf det fremgår, at det ikke
er manglende lyst til snyd, men primært manglende muligheder for snyd, som holder ni-
veauet af skattesnyd i Danmark lavt.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0223.png
UKS Side 2044
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
11
26. I forlængelse af SKATs 1. anmeldelse til SØIK om formodet svindel iværksatte Skatte-
ministeriet en intern undersøgelse af årsagerne til den formodede svindel. Undersøgelsen
blev foretaget af SIR. Vi har i dette afsnit inddraget resultaterne fra den interne undersø-
gelse. Boks 2 viser uddrag af undersøgelsen.
BOKS 2. ÅRSAGER TIL KONTROLSVIGTET IFØLGE SIR’S UNDERSØGELSE
Interne kontroller
SKATs rutiner for godkendelse af refusionsanmodninger og efterfølgende udbetaling har omfat-
tet en vurdering af, om refusionsanmodningerne har været bilagt påkrævet dokumentation, og en
efterregning af refusionsbeløbet for at efterprøve, om beløbet er opgjort korrekt i henhold til den
konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst.
SKAT har i mindre omfang vurderet udsving i refusionsanmodningernes størrelse samt identifika-
tion af refusionsanmodninger fremsendt af nye ukendte mellemmænd.
SKAT har i begrænset omfang efterprøvet, om der foreligger reelle aktionærforhold bag refusions-
anmodninger, samt om en refusionsanmodning kan henføres til en forudgående indeholdelse af
udbytteskat.
SKATs opfølgning på regnskabsdata i forbindelse med de løbende regnskabsgodkendelser har
været mangelfuld. Perioderegnskaberne, der omfatter udbytteskat og refusion heraf, er godkendt
uden forbehold. SIR vurderer, at den løbende regnskabsgodkendelse ikke er funderet i en syste-
matisk regnskabsanalytisk efterprøvning af regnskabstallene.
U
KS
Systemunderstøttelse
SKATs it-systemer indeholder ikke oplysninger om ejerskab for aktier, der er placeret i omnibus-
depoter.
Registreringer i it-systemerne danner et utilstrækkeligt datagrundlag for at udføre en effektiv
grundlagskontrol i forbindelse med anmodninger om refusion af udbytteskat.
Ansvarsfordeling
Processen for udbytteskat har været fordelt mellem 4 direktørområder i SKAT.
Der har ikke været et samlet organisatorisk forankret procesansvar, og det har medført væsent-
ligt øget risiko for utilstrækkelig overvågning og vurdering af området, herunder en løbende vur-
dering af kontrollerne i arbejdsgangene.
SIR konkluderer endvidere:
Omnibusdepot
er et samlede-
pot, som typisk er ejet af en
udenlandsk bank, hvori dan-
ske aktier, der er ejet af uden-
landske aktionærer, kan være
placeret. I disse tilfælde inde-
holder SKATs it-systemer ikke
oplysninger om den enkelte
ejer af aktierne, men kun op-
lysninger til identifikation af
ejeren af omnibusdepotet.
At SKAT ved en lovændring fra 2009, som udmøntes i 2 bekendtgørelser, der har virkning fra
2012 (unoterede aktier) og 2013 (unoterede aktier), fik mulighed for at harmonisere fristerne for
virksomhedernes udlodning af udbytte og indberetning af udbyttemodtagere. Lovændringen gav
bl.a. SKAT mulighed for at sammenholde refusionsanmodningen med modtaget udbytte og inde-
holdt udbytteskat. SKAT har endnu ikke implementeret de afstemningsrutiner for børsnoterede
aktier, som der blev givet mulighed for i 2013.
At SKAT ikke har fulgt op på revisionsrapporter og implementeret anbefalinger fra SIR med hen-
blik på bl.a. at sikre, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
Kilde: SIR’s undersøgelse fra 2015.
Kontrol af anmodning om refusion via blanketordningen
27. De 9,1 mia. kr., som den formodede svindel indtil videre er opgjort til, blev udbetalt via
den såkaldte blanketordning, hvor ansøger ved anmodning om refusion indsender en ud-
fyldt blanket til SKAT vedlagt bilag med dokumentation.
28. SKAT har ifølge SIR’s undersøgelse alene kontrolleret, om anmodninger via blanket-
ordningen har været vedlagt påkrævede bilag med dokumentation, og om det ansøgte re-
fusionsbeløb er opgjort korrekt i henhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.
SIR’s undersøgelse viser, at SKAT i begrænset omfang har efterprøvet, om udbyttemodta-
geren har ejet aktierne ved udlodningen, og om der forud for udbetalingen af refusion er
indeholdt udbytteskat. SIR’s undersøgelse viser således, at SKAT har udbetalt det ansøgte
refusionsbeløb, hvis ansøgningen var udfyldt, og der var vedlagt den krævede dokumenta-
tion.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0224.png
UKS Side 2045
12
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
29. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT i forbindelse med en ansøgning om refu-
sion via blanketordningen har modtaget en udfyldt blanket, hvortil der har været vedhæftet
en meget forskelligartet dokumentation for, at ansøger har krav på refusion. Dokumentatio-
nen for ansøgers krav har haft forskellig form. Fx har dokumentationen for ejerskab ikke i
alle tilfælde været en depotoversigt, men har i stedet været udfærdiget af ansøger selv. Det
fremgår ikke af hjælpeteksten på blanketten, hvilken form for dokumentation SKAT anmo-
der om. SKAT har endvidere ikke udarbejdet en vejledning til sagsbehandleren om, hvilken
form dokumentationen bør have.
Ved gennemgangen af SKATs forretningsgange har Rigsrevisionen konstateret, at SKAT i
forbindelse med behandling af refusionsanmodninger via blanketordningen mangler væsent-
lige nøglekontroller. Et eksempel på en manglende kontrol er, at SKAT ikke har verificeret,
om den modtagne blanket er stemplet af en kompetent autoritet, så det kan verificeres, at
ansøger er skattepligtig i det pågældende land og dermed omfattet af dobbeltbeskatnings-
overenskomsten. SKAT kontrollerer heller ikke ejerforhold for aktier, og om de pågælden-
de selskaber har udbetalt udbytte til ansøgeren.
Boks 3 opsummerer, hvad SKAT har foretaget sig i forbindelse med anmodninger om refu-
sion af udbytteskat via blanketordningen.
U
KS
BOKS 3. SKATS BEHANDLING AF REFUSIONSANMODNINGER VIA BLANKETORDNINGEN
SKAT har efterset følgende i forbindelse med modtagelse af en anmodninger om refusion af udbyt-
teskat:
om de påkrævede bilag er vedlagt
om der er stempel fra en udenlandsk skattemyndighed
om der foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst med ansøgers hjemland, og om det an-
søgte beløb er opgjort korrekt i henhold til denne.
30. Boks 4 viser eksempler på oplysninger, som SKAT ikke har kontrolleret, men som Rigs-
revisionen vurderer ville have været relevante at undersøge i forbindelse med udbetalingen
af refusion via blanketordningen.
BOKS 4. EKSEMPLER PÅ OPLYSNINGER, SOM SKAT IKKE HAR KONTROLLERET I FORBIN-
DELSE MED UDBETALING AF REFUSION
om selskabet har udbetalt udbytte til den pågældende ansøger
om ansøgeren har fået indeholdt udbytteskat
ægtheden af bilagene vedlagt ansøgningen, herunder oplysninger om ejerskab af aktier
ægtheden af stempel fra udenlandsk skattemyndighed.
31. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT har udbetalt refusion af udbytteskat uden at kon-
trollere gyldigheden af de oplysninger, som SKAT har modtaget. SKAT har ikke fastsatte
og nedskrevne forretningsgange for kontrol med refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen
finder, at et fravær af sådanne forretningsgange øger risikoen for en mangelfuld forvaltning.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0225.png
UKS Side 2046
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
13
Kontrol af anmodning om refusion via bankordningen
32. Ifølge SIR’s undersøgelse har SKAT i bankordningen uddelegeret sine kontrolopgaver
til 3 banker. SKAT har været afhængig af, at de 3 banker har etableret effektive kontroller
på området. SIR vurderer, at SKAT ikke har fulgt op på, om disse kontroller var effektive.
SIR’s undersøgelse viser endvidere, at SKAT ikke overførte oplysninger fra refusionsan-
modningerne via bankordningen til det interne it-system, og at det dermed ikke var muligt
for SKAT at foretage en sammenholdelse med eventuelle udbyttemodtagere, som selska-
berne havde indberettet til SKAT. SIR konkluderer, at det ikke kan udelukkes, at udbytte-
modtageren, som fik refusion via bankordningen, også søgte om refusion via blanketord-
ningen.
33. Rigsrevisionens undersøgelse viser ligeledes, at SKAT ikke foretog indholdsmæssig
kontrol af refusionsanmodninger, som SKAT modtog fra de 3 banker i bankordningen, lige-
som SKAT heller ikke kontrollerede, om der var udloddet udbytte for de aktier, der blev
søgt om refusion på baggrund af.
De 3 banker skulle ifølge aftalen med SKAT alene kontrollere, at der var afregnet udbytte
til den udenlandske bank, og at udbytteskatten var indeholdt. SKAT havde ifølge aftalen
ikke stillet krav om, at de 3 banker i bankordningen sammen med refusionsanmodningerne
fra udenlandske banker skulle modtage dokumentation for aktiernes ejerforhold eller for, at
aktionæren var skattepligtig i det pågældende land.
SKAT kontrollerede ikke, om de 3 banker i bankordningen udførte den aftalte kontrol. SKAT
udbetalte refusionen alene på baggrund af de samlede opgørelser, som bankerne indsend-
te. De 3 banker videresendte refusionen til de udenlandske banker, der efterfølgende fore-
tog den endelige afregning til aktionærerne.
SKAT førte heller ikke kontrol med, om ansøgere, som fik refusion via bankordningen, og-
så søgte om refusion via blanketordningen, dvs. om den indeholdte udbytteskat uretmæs-
sigt blev refunderet flere gange.
34. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT ved refusion af udbytteskat via bankordningen
ikke har været vidende om, hvorvidt den udenlandske bank foretager kontrol af ejerforhol-
det for de aktier, der søges om refusion på baggrund af, ligesom SKAT heller ikke har væ-
ret vidende om, hvorvidt beløbet, der ønskedes refunderet, var opgjort efter den korrekte
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
35. Skatteministeriet har oplyst, at SKAT har vurderet, at bankordningen ikke kan anses for
at udgøre en fornøden retlig ramme for anmodning om refusion af udbytteskat, og har der-
for opsagt aftalerne med de 3 banker ultimo september 2015. SKATs vurdering af ordnin-
gen er, at der ikke foreligger et gyldigt repræsentationsforhold (banken optræder på vegne
af udbyttemodtagerne), og at SKAT ikke uden lovhjemmel kan uddelegere sine kontrolbe-
føjelser og sin kontrolpligt. De aktionærer, der har benyttet sig at bankordningen, er nu hen-
vist til at bruge blanketordningen.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0226.png
UKS Side 2047
14
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
Systemunderstøttelse af kontrollen
36. SIR’s undersøgelse viser, at SKATs it-understøttelse af udbytteområdet er utilstrække-
lig til at gennemføre en effektiv grundlagskontrol med baggrund i de registrerede data. En
grundlagskontrol omfatter kontrol af, om der ligger et ægte aktionærforhold til grund for an-
modningen om refusion af udbytteskat, og om udbytteskatten er indeholdt.
37. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKATs it-system til behandling af udbytteskat
anvender obligatoriske felter, som skal udfyldes, fx navn, adresse, udbytte og vedtagelses-
dato (for udbytteudlodning). Bortset fra krav om, at feltet ”udbytte” skal indeholde tal, og at
datofelterne skal opfylde et bestemt datoformat, har SKAT ikke fastsat krav til indholdet i
felterne. Dette medfører risiko for en uensartet og ufuldstændig registrering af refusion af
udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere, hvilket svækker muligheden for kontrol af
refusionsanmodninger.
38. SKATs it-system til behandling af udbytteskat indeholder en kontrolfunktion, der orien-
terer sagsbehandleren, hvis der for det enkelte udloddende selskab anmodes om refusion
af et større beløb end det, der i alt er indbetalt i udbytteskat. Rigsrevisionens undersøgelse
viser, at kontrolfunktionen har været sat ud af drift for nogle selskaber fra 2013 og frem til
juli 2015. I denne periode har SKAT således ikke kontrolleret, om der rent faktisk har været
”dækning” for den refunderede udbytteskat for disse selskaber. Ifølge SKAT er der ikke ud-
ført kompenserende kontroller af refusionerne i denne periode, hvor kontrollen var ude af
drift. SIR’s undersøgelse viser eksempler på, at SKAT for nogle selskabers vedkommende
har refunderet mere udbytteskat, end selskabet har indbetalt. I 2014 blev der fx refunderet
111 % af den indbetalte udbytteskat for et enkelt selskab.
39. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKATs it-understøttelse af kontrollen med refusion
af udbytteskat har været helt utilstrækkelig. Dette har bl.a. betydet, at der har manglet kon-
trol af inddata, ligesom der er eksempler på, at der er refunderet mere udbytteskat, end sel-
skabet samlet har indbetalt i udbytteskat.
Ansvarsfordelingen
40. SIR’s undersøgelse viser, at der er 4 direktørområder, som har været involveret i admi-
nistrationen af udbytteskat og refusionen heraf, hvilket har betydet, at der ikke har været et
samlet organisatorisk forankret procesansvar. Dette har ifølge SIR været medvirkende til,
at der ikke har været en tilstrækkelig overvågning af området, og at der heller ikke har væ-
ret en vurdering af kontrollerne med refusion af udbytteskat.
41. Rigsrevisionens løbende årsrevision for regnskabsåret 2015 viser også, at SKAT heller
ikke i 2015 har sikret en klar og entydig ansvars- og opgavefordeling mellem forretningsom-
råderne og de underliggende processer. SKAT har heller ikke nedskrevne eller på anden
måde fastsatte forretningsgange og interne kontroller vedrørende den samlede proces for
udbytteskat.
42. Rigsrevisionens undersøgelse viser desuden, at SKATs direktion for 2013 og 2014 har
modtaget resultatløn for sine ansvarsområder, mens enkelte medarbejdere, der har arbej-
det med refusion af udbytteskat, har modtaget engangsvederlag. Begrundelserne for resul-
tatløn og engangsvederlag er dog af mere generel karakter og er ikke begrundet med ek-
spedition af et stort antal refusionsanmodninger.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0227.png
UKS Side 2048
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
15
Overvågning
43. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT ikke har foretaget en grundlæggende
overvågning som led i kontrollen med refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen finder, at en
helt grundlæggende, simpel overvågning ville have peget på behovet for en nærmere gen-
nemgang af området. Figur 3-6 viser udviklingen i refusion af udbytteskat i perioden 1. ja-
nuar 2010 - 5. august 2015.
Figur 3. Udvikling i indtægter og refusion af udbytteskat
(Mia. kr.)
20
18
16
14
12
10
8
Figur 4. Refusionsprocent
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
10,7
11,6
16,7
45,9
6
4
_/
/
I
23,9
I
I
I
-----
48,9
0
2010
U
KS
2011
2012
2013
2014
Til
og
med
5. august 2015,
f0<
indtægter
dog hele august
2
2010
2011
2012
2013
2014
lndlEgler
Del af indtægter, der er udbetalt i refusion
Til og med
5. august
2015
Figur 5. Udvikling i antallet af ansøgninger via blanket-
ordningen
25.000
Figur 6. Udvikling i gennemsnitligt ansøgt beløb via blanket-
ordningen
(Kr.)
700.000
600.000
681.007
20.000
16.374
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
15.000
12.765
10.302
10.000
6.019
12.041
252.318
7.129
5.000
115.657
37.113
43.449
39.618
0
0
2010
2011
2012
2013
2014
31.
Til og med
5. august december
2015
2015
2010
2011
2012
2013
2014
Til og med
5. august
2015
Fremskrivning af ansøgninger om refusion via blanketordningen
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af SIR’s undersøgelse fra 2015 og oplysninger fra Skatteministeriet. Fremskrivningen i figur 5 er
Rigsrevisionens egen beregning.
Det fremgår af figur 3, at den samlede refusion af udbytteskat (både via bankordningen og
blanketordningen) i perioden er steget fra 0,68 mia. kr. til 9,3 mia. kr., hvilket svarer til en
stigning på ca. 1.300 %, mens indtægterne fra udbytteskat er steget fra 6,4 mia. kr. til 19 mia.
kr. i samme periode, hvilket svarer til en stigning på ca. 200 %.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0228.png
UKS Side 2049
16
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
Det fremgår af figur 4, at refusionsprocenten, som er forholdet mellem indtægter fra udbyt-
teskat og refusion af udbytteskat, steg markant i perioden 1. januar 2010 - 5. august 2015.
Refusionsprocenten er således steget fra ca. 11 % i 2010 til ca. 49 % i perioden. Refusions-
procenten omfatter den totale refusion af udbytteskat, dvs. både bankordningen og blan-
ketordningen. Det fremgår endvidere, at refusionsprocenten særligt fra 2013 til 2014 steg
markant fra ca. 24 % til ca. 46 %.
Det fremgår af figur 5, at antallet af anmodninger om refusion af udbytteskat via blanket-
ordningen steg fra 6.019 i 2010 til 16.374 i 2014. I 2015 er der alene i perioden 1. januar
2010 - 5. august 2015 modtaget 12.041 anmodninger. Den stiplede linje er en fremskriv-
ning af udviklingen for hele 2015 på baggrund af det gennemsnitlige antal dagligt modtag-
ne ansøgninger fra 1. januar til 5. august 2015 for at illustrere, hvordan udviklingen i antal
ansøgninger via blanketordningen kunne være fortsat, hvis SKAT ikke havde modtaget op-
lysninger udefra om formodet svindel og reageret ved at sætte udbetalingerne i bero.
Det fremgår af figur 6, at det gennemsnitlige beløb, som aktionærerne anmodede om at få
refunderet via blanketordningen, er steget markant fra 37.113 kr. i 2010 til 681.007 kr. i 2015.
Dette svarer til en stigning på ca. 1.700 %. Rigsrevisionen skal hertil tilføje, at SKATs 1. an-
meldelse til SØIK omhandler 2.120 refusionsudbetalinger for i alt 6,2 mia. kr., jf. afsnit 2.1.
Dette svarer til, at der for disse anmodninger er udbetalt gennemsnitligt knap 3 mio. kr. pr.
anmodning, og disse anmodninger har således ligget på et markant højere beløb end det
gennemsnitlige ansøgte beløb for alle anmodninger.
44. Rigsrevisionen konstaterer ud fra figur 3-6, at helt simple analyser af refusion af udbyt-
teskat – på baggrund af de data, som SKAT allerede er i besiddelse af – klart peger på be-
hovet for en grundig gennemgang af udviklingen i refusion af udbytteskat og dens årsager.
Rigsrevisionen kan imidlertid konstatere, at end ikke den store stigning i antallet af anmod-
ninger i undersøgelsesperioden gav anledning til, at SKAT undersøgte udviklingen i refu-
sion af udbytteskat nærmere. SKAT har således i juni 2015 oplyst til SIR, at SKAT var i
gang med at oplære nye medarbejdere for bl.a. at kunne håndtere det stigende antal an-
modninger om refusion af udbytteskat.
U
KS
Skatteministeriet har hertil anført, at Rigsrevisionen fremhæver det som noget negativt, at
SKAT oplærer nye medarbejdere. Skatteministeriet tilføjer, at det objektivt set kan fremhæ-
ves som, at SKAT resursetilpasser på grund af forøget aktivitetsniveau vedrørende refusi-
onsanmodninger. Dertil kommer, at svigomfanget antalsmæssigt kun udgør en meget lille
andel af de samlede antal anmodninger. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at Rigsrevisio-
nen ikke isoleret set fremhæver det som negativt, at SKAT oplærer nye medarbejdere. Dog
finder Rigsrevisionen, at den store stigning i antallet af ansøgninger sammenholdt med den
markante stigning i den samlede refusion burde have givet anledning til, at SKAT under-
søgte området nærmere. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT ikke foretog en sådan un-
dersøgelse, men at SKAT oplærte nye medarbejdere for at kunne håndtere det stigende
antal anmodninger uden at reflektere over de bagvedliggende årsager.
SKATs opfølgning på SIR’s revisionsrapport fra 2013
45. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT i 2013 modtog en revisionsrapport fra SIR.
Rapporten indeholder 8 bemærkninger, som SIR anbefaler, at SKAT følger op på. Bemærk-
ningerne er markeret med en farveskala, der angiver væsentligheden af bemærkningen.
Rapporten indeholder 5 røde, 2 gule og 1 grøn bemærkning. SIR anbefaler i rapporten bl.a.,
”at SKAT sikrer sig bedre mod uretmæssig refusion af udbytteskat”. Bemærkningen er mar-
keret med gult, hvilket ifølge rapporten er udtryk for en betydelig svaghed, der vurderes som
et problem, der bør tages hånd om.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0229.png
UKS Side 2050
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
17
SKAT har en procedure for opfølgning på revisionsrapporter, hvor SKAT i en opfølgnings-
protokol bl.a. rapporterer om, hvilke handlinger der vil blive foretaget i SKAT som opfølgning
på kritikken, og angiver en tidsfrist for afslutning af denne handling. Opfølgningsprotokollen
forelægges SKATs direktion, inden den sendes til Skatteministeriet til orientering.
46. Tabel 1 viser uddrag af SKATs opfølgningsprotokoller. Af uddragene fremgår, hvordan
SKAT har fulgt op på SIR’s bemærkning i revisionsrapporten fra 2013 om at sikre sig bed-
re mod uretmæssig refusion af udbytteskat.
Tabel 1. Uddrag af SKATs opfølgningsprotokoller vedrørende SKATs arbejde med at sikre sig bedre mod uretmæssig
refusion af udbytteskat
Tidspunkt
2. og 3. kvartal 2013
4. kvartal 2013
1. kvartal 2014
2. kvartal 2014
3. kvartal 2014
4. kvartal 2014
Handling i SKAT
SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
Der nedsættes en arbejdsgruppe.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.
Arbejdet hermed forventes færdigt ultimo januar 2014.
SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse via SKATs
deltagelse i OECD-projektet TRACE.
Tidsfrist
31. december 2013.
30. april 2014.
Frist udskydes til
30. september 2014.
Frist udskudt til
30. september 2014.
Frist udskydes til
31. december 2014.
Arbejdet med bemærk-
ningen afsluttes.
Det fremgår af tabel 1, at SKAT i 2013 erkender, at der er behov for at afklare, om det er
muligt at indlægge yderligere kontroller for at sikre sig bedre mod uretmæssig refusion af
udbytteskat. Imidlertid udskydes fristen for denne opgave flere gange, inden den afsluttes
med henvisning til SKATs deltagelse i OECD-projektet TRACE.
47. Rigsrevisionen konstaterer, at SKATs direktion godkender, at arbejdet med at forbedre
kontrollen med refusion af udbytteskat angives som afsluttet i opfølgningsprotokollen på et
tidspunkt, hvor tidsplanen er overskredet med mere end 1 år, uden at SKAT har foretaget
ændringer i det eksisterende kontrolsystem for refusion af udbytteskat. Arbejdet afsluttes
alene med henvisning til dansk deltagelse i OECD-projektet TRACE. Skatteministeriet har
oplyst, at OECD offentliggjorde en færdig TRACE-model i februar 2013, men modellen er
endnu ikke blevet implementeret i Danmark eller i noget andet land. Det er på den baggrund
Rigsrevisionens vurdering, at SKAT reelt ikke har arbejdet med bemærkningen fra SIR om
at forbedre kontrollen med refusion af udbytteskat.
SKATs håndtering af oplysninger udefra om formodet svindel
48. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT modtog oplysninger udefra om formodet
svindel. På den bagrund satte SKAT udbetalingerne af refusion af udbytteskat i bero den
6. august 2015. Rigsrevisionen konstaterer, at der i perioden, fra SKAT modtog oplysnin-
ger udefra om formodet svindel, til refusion af udbytteskat sættes i bero, blev udbetalt yder-
ligere 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen har af hensyn til SØIK’s efter-
forskning ikke kunnet formidle, hvilke oplysninger SKAT har modtaget udefra, og hvordan
SKAT og Skatteministeriet har behandlet disse oplysninger om formodet svindel.
U
KS
OECD-projektet TRACE
(Treaty Relief and Compli-
ance Enhancement)
Formålet med projektet var at
etablere et system, hvor der
foretages automatisk nettoin-
deholdelse af udbytteskat i
henhold til den relevante dob-
beltbeskatningsoverenskomst i
forbindelse med udbetaling af
udbytte til udenlandske aktio-
nærer. Ved nettoindeholdelse
af udbytteskat foretages ikke
refusion.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0230.png
UKS Side 2051
18
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT har udbetalt 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter
det tidspunkt, hvor SKAT modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, og indtil
udbetalingerne blev sat i bero. Skatteministeriet har oplyst, at SKAT på baggrund af de op-
lysninger, der fremkom hen over sommeren 2015, først den 6. august 2015 havde det nød-
vendige grundlag for at stoppe udbetalingerne. Skatteministeriet har endvidere anført, at
SKAT efter kildeskattelovens § 69 B er forpligtet til at refundere for meget indeholdt udbyt-
teskat, og at der skal foreligge helt særlige grunde, før de samlede udbetalinger kan stilles
i bero. Rigsrevisionen skal hertil anføre, at SKAT, da de modtog oplysninger udefra om for-
modet svindel, var vidende om, at antallet af anmodninger og det samlede refusionsbeløb
var steget markant, og SKAT var samtidig vidende om, at de interne kontroller var mangel-
fulde.
Rigsrevisionen finder derfor, at SKAT burde have undersøgt området nærmere, inden de
foretog yderligere udbetalinger af refusion. Rigsrevisionen finder ikke, at en nærmere un-
dersøgelse, inden yderligere udbetalinger blev foretaget, ville være i strid med kildeskatte-
lovens § 69 B. Ifølge kildeskattelovens § 69 B har SKAT 6 måneder til at refundere for me-
get indeholdt udbytteskat, fra den dag grundlaget for udbetaling er tilstrækkeligt oplyst, hvor-
efter der tilskrives renter. Denne bestemmelse blev indsat i kildeskatteloven i juni 2012.
Resultater
49. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat –
både via bankordningen og blanketordningen – har været helt utilstrækkelig i undersøgel-
sesperioden, og at der ikke har været ledelsesmæssigt fokus på området.
SKAT har ingen nedskrevne og heller ikke fastsatte forretningsgange for, hvad der skal kon-
trolleres i forbindelse med behandling af anmodninger om refusion af udbytteskat, og hvor-
dan dette skal ske. SKAT har ikke kontrolleret grundlæggende oplysninger i anmodninger-
ne, fx ejerskab, og om ansøger har fået indeholdt udbytteskat. SKAT har haft en utilstræk-
kelig systemunderstøttelse, som ikke muliggør kontrol af grundlæggende oplysninger. SKAT
har ligeledes ikke sikret en klar og entydig ansvars- og opgavefordeling mellem forretnings-
områderne og de underliggende processer vedrørende administrationen af udbytteskat og
refusion heraf.
Ifølge SKATs egen vurdering har SKAT via bankordningen uden lovhjemmel uddelegeret
sine kontrolbeføjelser og kontrolpligt, og bankordningen har således efter SKATs egen vur-
dering ikke været lovlig. SKAT har opsagt aftalen med de 3 banker ultimo september 2015.
SKAT har ikke kontrolleret, om de 3 banker i bankordningen har udført den aftalte kontrol.
SKAT har derudover ikke foretaget indholdsmæssig kontrol af refusionsanmodninger, som
SKAT har modtaget fra de 3 banker i bankordningen, ligesom SKAT heller ikke har kontrol-
leret, om der er udloddet udbytte for de aktier, der er søgt om refusion på baggrund af. En-
delig har SKAT ikke ført kontrol med, om aktionærer, som har fået refusion via bankordnin-
gen, også har søgt om refusion via blanketordningen, dvs. om den indeholdte udbytteskat
uretmæssigt blev refunderet flere gange.
U
KS
SKAT har reelt ikke fulgt op på en kritisk revisionsrapport fra 2013, hvori SIR bl.a. anbefa-
lede, at SKAT skulle sikre sig bedre mod uretmæssig refusion af udbytteskat. Endelig har
SKAT ikke overvåget området og som del heraf udarbejdet helt simple grundlæggende ana-
lyser, der klart ville have peget på behovet for en grundig undersøgelse af udviklingen i re-
fusion af udbytteskat. Tværtimod var SKAT, da de modtog oplysninger udefra om formodet
svindel, i gang med at oplære nye medarbejdere for at kunne håndtere det stigende antal
anmodninger om refusion af udbytteskat uden at undersøge årsagen til stigningen nærmere.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0231.png
UKS Side 2052
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
19
SKAT har udbetalt 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter det tidspunkt, hvor SKAT mod-
tog oplysninger udefra om den formodede svindel, og indtil udbetalingerne blev sat i bero.
Skatteministeriet har oplyst, at SKAT på baggrund af de oplysninger, der fremkom hen over
sommeren 2015, først den 6. august 2015 havde det nødvendige grundlag for at stoppe
udbetalingerne. Rigsrevisionen skal hertil anføre, at SKAT, da de modtog oplysninger ude-
fra om formodet svindel, var vidende om, at antallet af anmodninger og det samlede refu-
sionsbeløb var steget markant, og SKAT var samtidig vidende om, at de interne kontroller
var mangelfulde. Rigsrevisionen finder, at SKAT burde have undersøgt området nærmere,
inden de foretog yderligere udbetalinger af refusion.
2.3. Skatteministeriets tilsyn
50. Rigsrevisionen har undersøgt, om Skatteministeriet har ført et tilstrækkeligt tilsyn med
SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat. Vi har lagt til grund, at Skatteministeriet som
led i sit almindelig tilsyn har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for SKAT. Af ”Mi-
nisterieinstruks for Skatteministeriet” fremgår bl.a. de opgaver, som Skatteministeriet vare-
tager på regnskabsområdet som overordnet myndighed for bl.a. SKAT. Det fremgår, at Skat-
teministeriet som led i sit almindelige tilsyn bl.a. foretager en overvågning af skatte- og af-
giftsindtægter. I den forbindelse fremgår det, at Skatteministeriet skal overvåge, om indtæg-
terne er rimelige.
Skatteministeriet har i sin koncernstyringsstrategi for 2014-2017 udpeget SKAT som en sty-
relse med behov for udvidet tilsyn og styring, bl.a. med begrundelse i, at der er mange iden-
tificerede risici, som kan få meget væsentlige konsekvenser, og samtidig en meget stor kom-
pleksitet i opgaveløsningen. Det fremgår ligeledes af Rigsrevisionens beretning til Statsre-
visorerne om Skatteministeriets økonomistyring, at Skatteministeriet – efter departementet
blev genetableret i 2013 – udpegede SKAT som et område med store risici, hvor der er be-
hov for et udvidet tilsyn.
Skatteministeriets almindelige tilsyn
51. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet som led i sit almindelige tilsyn foretager en
løbende overvågning af skatte- og afgiftsindtægter, hvilket som nævnt også fremgår af mi-
nisterieinstruksen. Overvågningen tager bl.a. udgangspunkt i Skatteministeriets kvartals-
vise regnskabsgodkendelser af SKATs regnskab. Skatteministeriets kvartalsvise regnskabs-
godkendelser er baseret på SKATs godkendelser af egne kvartalsregnskaber, SKATs må-
nedlige regnskabsgodkendelser og informationer fra de månedlige indtægtslister, som Skat-
teministeriet månedligt udarbejder til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg.
52. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at hverken Skatteministeriets kvartalsvise regn-
skabsgodkendelser eller SKATs godkendelser af egne kvartalsregnskaber for § 38 har in-
deholdt informationer, der har bidraget til overvågningen af området for udbytteskat.
Indtægtslisten
udarbejdes én
gang om måneden til Folketin-
gets Skatteudvalg og Finans-
udvalg og er efterfølgende til-
gængelig på Skatteministeriets
hjemmeside.
Indtægtslisten indeholder regn-
skabsoplysninger om nettoind-
tægterne fra skatter og afgifter
for den pågældende måned.
Indtægtslisten indeholder end-
videre oplysning om indtæg-
terne hidtil i året og sammen-
ligner med det tilsvarende tids-
punkt året før.
U
KS
Derudover har vi lagt til grund, at et tilfredsstillende tilsyn omfatter, at Skatteministeriet rea-
gerer på kritiske revisionsrapporter og forholder sig til øvrige informationer, der indikerer
problemer eller risici på et givent område. Det fremgår af ministerieinstruksen, at SKATs
forvaltning af udgifter og indtægter skal tilrettelægges ud fra hensyntagen til de konkrete
forhold, dvs. væsentlighed og risiko samt størrelsen og arten af de forskellige typer indtæg-
ter og udgifter. Det fremgår endvidere, at Skatteministeriet som overordnet myndighed er
ansvarlig for at sikre, at forvaltningen inden for Skatteministeriets koncern foretages på en
forsvarlig måde. Hvis Skatteministeriet har kendskab til, at et område er risikofyldt, bør mi-
nisteriet således sikre, at der er de fornødne resurser og kompetencer til et effektivt tilsyn,
indtil forholdene er rettet op. Endvidere har vi lagt til grund, at Skatteministeriet indhenter
viden om SKATs forvaltning i et omfang, så ministeriet kan varetage sit overordnede sty-
rings- og tilsynsansvar for SKAT.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0232.png
UKS Side 2053
20
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
SKATs månedlige regnskabsgodkendelser
53. Skatteministeriet modtager månedligt regnskabsgodkendelser fra SKAT, som indeholder
regnskabsmæssige forklaringer på udvalgte udsving i regnskabsposter, herunder fx udbyt-
teskat. Det fremgår af Skatteministeriets virksomhedsinstruks for § 38, at SKATs ledelse i
forbindelse med godkendelsen af SKATs månedlige regnskaber bl.a. skal vurdere, om ind-
tægter og udgifter forekommer rimelige. For afvigelser, der undersøges i forbindelse med
sandsynlighedskontrollen, skal forklaringerne dokumenteres eller vedlægges.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriet via SKATs månedlige regnskabs-
godkendelser bliver gjort opmærksom på, at udgifterne til refusion af udbytteskat er mar-
kant stigende. Fx blev der i maj 2015 udbetalt 4,2 mia. kr., hvilket er 2,8 mia. kr. mere end
samme måned året før, svarende til en stigning på 200 %. I en bemærkning til regnskabs-
godkendelsen for maj 2015 forklarer SKAT en del af stigningen med, at amerikanske pen-
sionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
Endvidere gør SKAT via regnskabsgodkendelsen for juni 2015 Skatteministeriet særskilt
opmærksom på, at der er en stigende tendens i refusionerne af udbytteskat, og at der år-
til-dato i juni 2015 er refunderet 6,6 mia. kr. mod 4,1 mia. kr. år-til-dato i juni 2014 og 1,7
mia. kr. år-til-dato i juni 2013. En del af stigningen forklares også i denne regnskabsgod-
kendelse med, at amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
U
KS
Skatteministeriet spørger ikke ind til og beder ikke om dokumentation for denne forklaring
fra SKAT, på trods af at den samme forklaring benyttes gentagne gange i 2014 og 2015 til
forklaring af den stigende refusion af udbytteskat. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at
SKAT ikke har dokumentation for denne årsagsforklaring, som efterfølgende viser sig at væ-
re ukorrekt. Rigsrevisionen konstaterer således, at hverken SKAT eller Skatteministeriet –
heller ikke kort før, den formodede svindel blev opdaget – fandt anledning til at undersøge,
om forklaringen med amerikanske pensionskassers opkøb i danske selskaber kunne for-
klare den stigende tendens i refusion af udbytteskat.
54. Boks 5 viser uddrag af regnskabsgodkendelser for maj og juni 2015.
BOKS 5. EKSEMPLER PÅ OPLYSNINGER OM REFUSION AF UDBYTTESKAT I DE MÅNED-
LIGE REGNSKABSGODKENDELSER
Maj 2015
Periodens refunderede udbytteskatter udgør 4,2 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,8 mia. kr. i for-
hold til samme periode sidste år, hvor de refunderede udbytteskatter udgjorde 1,4 mia. kr. En del af
stigningen kan henføres til, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse opkøb store refusioner af udbytteskat.
Juni 2015
Der er – som for ordinære indtægter vedrørende udbytteskat – år-til-dato en stigende tendens ved-
rørende refusion af udbytteskat. Refunderede udbytteskatter udgjorde således 6,6 mia. kr. ultimo
juni 2015 mod 4,1 mia. kr. ultimo juni 2014 og 1,7 mia. kr. ultimo juni 2013. En del af stigningen kan
henføres til, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber. Da disse ikke
skal betale dansk skat, medfører disse opkøb store refusioner af udbytteskat.
Kilde: SKATs regnskabsgodkendelser for maj og juni 2015.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0233.png
UKS Side 2054
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
21
55. Skatteministeriet har efterfølgende oplyst, at stigningen i refusionen i 2015 skal ses i
sammenhæng med, at indtægterne for udbytteskat i perioden april-juni 2015 er fordoblet i
forhold til samme periode året før. Dette fremgår også af regnskabsgodkendelser, fx for
april 2015, hvor indbetalingerne udgjorde 10,4 mia. kr., hvilket er 5,8 mia. kr. mere end
samme måned året før. Rigsrevisionen konstaterer, at indtægterne fra udbytteskat i perio-
den 1. januar 2010 - 5. august 2015 er steget fra 6,4 mia. kr. til 19 mia. kr., hvilket svarer til
en stigning på ca. 200 %. Til sammenligning er refusionerne af udbytteskat steget fra 0,68
mia. kr. i 2010 til 9,3 mia. kr. i 2015 (1. januar 2015 - 5. august 2015), svarende til en stig-
ning på ca. 1.300 %, jf. afsnit 2.2.
56. Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet på baggrund af de regnskabsgodkendelser
fra 2014 og 2015, hvori der peges på den stigende refusion af udbytteskat, burde have set
nærmere på udviklingen i refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen konstaterer, at Skattemi-
nisteriet ikke har spurgt ind til eller bedt om dokumentation for forklaringen om amerikanske
pensionskassers opkøb i danske selskaber fra SKAT, på trods af at forklaringen går igen
gentagne gange.
57. Skatteministeriet har anført, at kritikken forekommer uproportionel, idet ministeriet har
modtaget godkendte regnskaber fra SKAT uden anmærkninger og med forklaring på afvi-
gelser, hvorfor regnskabsgodkendelserne ikke efterlader indtryk af, at der er problemer.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at SKAT har afgivet en ukorrekt og udokumen-
teret forklaring på stigningen af refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen skal dog hertil an-
føre, at de månedlige regnskabsgodkendelser fra SKAT tilgår Skatteministeriet som led i
ministeriets tilsyn, og at ministeriet skal godkende regnskabet på baggrund af de underlig-
gende regnskabsgodkendelser og eventuelle bemærkninger. Det er på den baggrund Rigs-
revisionens vurdering, at Skatteministeriet burde have bedt om dokumentation for forklarin-
gen eller spurgt ind til den – særligt i lyset af at samme forklaring går igen gentagne gange,
hvor der konstateres en stigning i refusionen af udbytteskat.
Skatteministeriets månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg
58. Skatteministeriet udarbejder månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og
Finansudvalg, bl.a. på baggrund af SKATs månedlige regnskabsgodkendelser. Det frem-
går af Skatteministeriets ”Beskrivelse af arbejdsgangen i departementet for opgaver beskre-
vet i SKATs virksomhedsinstruks for § 38”, at der udarbejdes kommentarer på indtægtsli-
sten, i det omfang der er særlige forhold, der tilsiger det, herunder fra SKATs månedlige
regnskabsgodkendelser.
Skatteministeriet har oplyst, at forretningsgange for godkendelse af indtægtslisten består
af et ”visuelt tjek” i 4 kontrolled, før indtægtslisten bliver sendt til Folketingets Skatteudvalg
og Finansudvalg. Først godkendes tallene for udbytteskat af den ansvarlige for det relevante
indtægtsområde. Herefter bliver den samlede indtægtsliste godkendt af chefrådgiveren, af
afdelingschefen og til sidst af departementschefen.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriet ikke har haft retningslinjer for, hvil-
ken kontrol der ligger til grund for godkendelsen af indtægtslisterne. Skatteministeriet har
oplyst, at kontrollen består af et ”visuelt tjek” af, om udviklingen i indtægtslistens poster sy-
nes plausibel. Udviklingen vurderes ved at sammenligne månedens nettoindtægt fra udbyt-
teskat med nettoindtægten for samme måned året før og de samlede nettoindtægter år-til-
dato sammenholdt med det foregående år. Skatteministeriet har oplyst, at det er ministeri-
ets vurdering, at det ikke i praksis via den løbende overvågning af statens indtægter gene-
relt vil være muligt at identificere stigende svindel.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0234.png
UKS Side 2055
22
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
59. Rigsrevisionen har med udgangspunkt i tallene fra Skatteministeriets månedlige ind-
tægtslister sammenlignet de månedlige nettoindtægter fra udbytteskat i perioden januar
2012 - december 2014, jf. figur 7, og de samlede nettoindtægter år-til-dato for 2014 sam-
menholdt med 2013, jf. figur 8.
Figur 7. Månedlige nettoindtægter fra udbytteskat i perioden januar 2012 - december 2014
(1.000 kr.)
4.500.000
4.000.000
3.500.000
3.000.000
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
februar 2012
februar 2013
februar 2014
marts 2012
marts 2013
november 2012
december 2012
november 2013
december 2013
marts 2014
november 2014
V
september 2012
-500.000
-1.000.000
-1.500.000
september 2013
V
V
....
Normalt udsving på grund af modregning af selskabsskat i november
Første gang, at nettoindtægten er negativ (bortset fra i november)
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg.
Det fremgår af figur 7, at der var store udsving i nettoindtægten i løbet af året, og at der i
november 2012, 2013 og 2014 var en negativ nettoindtægt. Skatteministeriet har oplyst, at
dette skyldes, at der modregnes selskabsskat hvert år i november. Det fremgår også af figu-
ren, at det i juni 2014 var første gang, at der var en direkte negativ nettoindtægt fra udbyt-
teskat, og at dette fortsatte i de 2 efterfølgende måneder.
september 2014
december 2014
august 2012
august 2013
oktober 2012
oktober 2013
august 2014
juni 2012
juni 2013
januar 2012
januar 2013
januar 2014
juni 2014
juli 2012
juli 2013
maj 2012
maj 2013
maj 2014
juli 2014
oktober 2014
april 2012
april 2013
april 2014
0
U
KS
500.000
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0235.png
UKS Side 2056
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
23
Figur 8. Nettoindtægter år-til-dato for 2013 og 2014
(1.000 kr.)
9.000.000
8.000.000
7.000.000
6.000.000
5.000.000
4.000.000
3.000.000
2.000.000
1.000.000
0
Første gang, at nettoindtægten
år-til-dato i 2014 er lavere end
for samme periode året før
Den samlede årlige
nettoindtægt er
2,3 mia. kr. lavere
Januar
Februar
2013
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September Oktober
November December
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg.
Det fremgår af figur 8, at den samlede nettoindtægt fra udbytteskat i juni 2014 var lavere end
samme måned i 2013, og at denne udvikling fortsatte i de resterende 6 måneder af 2014.
Den samlede nettoindtægt i 2014 var således 2,3 mia. kr. lavere end i 2013. Rigsrevisionen
konstaterer, at den samlede nettoindtægt i 2014 var lavere end i 2013, på trods af at indtæg-
terne fra udbytteskat steg fra 11,7 mia. kr. i 2013 til 13,2 mia. kr. i 2014.
60. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet som led i ministeriets interne godken-
delse af indtægtslisterne ikke har bedt om en nærmere undersøgelse, selv om der i 2014 i
flere måneder var en direkte negativ nettoindtægt fra udbytteskat. Dertil kommer, at der var
en negativ udvikling i nettoindtægten fra udbytteskat i 2014 sammenlignet med 2013, hvor
der i 7 måneder i træk var lavere nettoindtægter, og det samlede nettoresultat for 2014 var
2,3 mia. kr. lavere end i 2013, på trods af at indtægterne fra udbytteskat var steget i sam-
me periode. Rigsrevisionen er opmærksom på, at en negativ nettoindtægt i én eller flere
måneder ikke i sig selv er tegn på svindel, men finder det naturligt, at Skatteministeriet i sit
tilsyn beder om forklaring på en så markant negativ udvikling.
61. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriet i undersøgelsesperioden 6
gange har haft en bemærkning til de månedlige indtægtslister. Det drejer sig om 5 gange i
2010 og én gang i 2013, dvs. én gang i den periode, hvor svindlen formodes at have fun-
det sted. I bemærkningen fra 2013 fremgår det, at der i provenuet fra udbytteskat for maj
2013 indgår et beløb på 1,3 mia. kr. fra ca. 4.500 modtagne, men ikke-indtægtsførte angi-
velser.
U
KS
2014
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0236.png
-
UKS Side 2057
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
24
U
KS
Early warnings
Skatteministeriet, SKAT og
Skatteankestyrelsen har et
”early warning-institut”, hvor
der er fastlagt en klar procedu-
re for, hvordan der internt kan
advares om huller i lovgivnin-
gen e.l., som medfører en trus-
sel mod statskassen. Early
warnings bruges fx i tilfælde,
hvor der er tale om organiseret
misbrug af skattelovgivningen,
hvor skatteregler bruges i strid
med lovgivers intention, eller
hvor der træffes afgørelser i
strid med praksis eller regel-
grundlaget med betydning for
et større antal sager. ”Early
warning-instituttet” blev indført
med det formål at sikre en klar
ansvarsfordeling i forhold til
eventuelle advarsler for at si-
kre, at alle advarsler blev be-
handlet og hurtigt besvaret.
62. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet alene har foretaget et ”visuelt tjek” af,
om udviklingen i indtægtslistens poster synes plausibel. Skatteministeriet har oplyst, at der
ved bemærkninger i regnskabsgodkendelsen, eller hvis en udvikling skønnes ikke at være
plausibel, efterspørges yderligere information hos SKAT. Rigsrevisionen finder, at Skatte-
ministeriet i forbindelse med godkendelsen af de månedlige indtægtslister burde have efter-
spurgt helt grundlæggende analyser, der kunne forklare udviklingen i nettoindtægten. Så-
danne analyser ville klart have peget på behovet for en grundig undersøgelse af udviklingen
i refusion af udbytteskat, jf. afsnit 2.2.
Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet således ikke i forbindelse med godkendel-
sen af de månedlige indtægtslister har vurderet, at der var særlige forhold i udviklingen af
refusion af udbytteskat, som skulle medføre en bemærkning til indtægtslisten. Rigsrevisio-
nen konstaterer desuden, at selv om det fremgår i 3 af SKATs månedlige regnskabsgodken-
delser fra 2014, at refusionerne af udbytteskat var stigende, har Skatteministeriet heller ik-
ke på den baggrund haft bemærkninger til indtægtslisterne i 2014 eller efterspurgt analyser
heraf.
Indikationer på problemer med refusion af udbytteskat
63. Rigsrevisionen har undersøgt, om Skatteministeriet har modtaget andre indikationer på
problemer med refusion af udbytteskat, herunder kritiske revisionsrapporter, early warnings
og andre typer skriftlige henvendelser. Vi har i den forbindelse undersøgt, om Skatteministe-
riet som led i sit tilsyn har reageret på sådanne indikationer.
64. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriet i undersøgelsesperioden har
modtaget adskillige indikationer på problemer i forbindelse med refusion af udbytteskat. Fi-
gur 9 viser de skriftlige indikationer, som Skatteministeriet har modtaget i perioden 1. janu-
ar 2010 - 5. august 2015.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0237.png
UKS Side 2058
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
25
Figur 9. Indikationer til Skatteministeriet på problemer med refusion af udbytteskat i perioden
1. januar 2010 - 5. august 2015
2010
2011
1. indikation
SIR’s revisionsrapport
2. indikation
Medarbejder advarer om risiko
for uretmæssig refusion
3. indikation
Medarbejder advarer igen om risiko
for uretmæssig refusion og lang
tidshorisont i OECD-projektet TRACE
2015
mia. kr.
Kilde: Rigsrevisionen.
U
KS
2013
2014
4. indikation
'
mio. kr.
÷34
2012
SIR’s revisionsrapport
5. indikation
Rigsrevisionens revisionsberetning
6. indikation
Opfølgningsprotokoller fra SKAT
÷608
mio. kr.
7. indikation
SIR’s rapport
mia. kr.
÷3,1
8. indikation
Early warning
÷5,9
9. indikation
Oplysninger udefra om formodet svindel
mia. kr.
÷9,1
6. august 2015
SKAT sætter
udbetalingerne i bero
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0238.png
UKS Side 2059
26
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
Det fremgår af figur 9, at Skatteministeriet i perioden 1. januar 2010 - 5. august 2015 har
modtaget flere skriftlige indikationer på problemer i forbindelse med refusion af udbytteskat.
Figuren viser endvidere den indtil videre opgjorte formodede svindel, som er akkumuleret i
perioden 2012 - 5. august 2015.
65. Skatteministeriet har anført, at figur 9 er misvisende, fordi den giver indtryk af, at videns-
niveauet i ministeriet var stigende. Skatteministeriet har videre anført, at indikationer på risi-
ko for uretmæssig refusion ikke er ensbetydende med, at der har været indikationer på risi-
ko for konkret og systematisk svindel. Skatteministeriet finder, at der er tale om en lang ræk-
ke informationer fra forskellige kilder, hvis sammenhæng ikke var umiddelbart åbenlys på
de pågældende tidspunkter.
Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at det er korrekt, at figur 9 illustrerer, at Skatteministeriet
har modtaget flere indikationer på problemer med refusion af udbytteskat i perioden 1. ja-
nuar 2010 - 5. august 2015, og at Rigsrevisionen netop finder det af afgørende betydning,
at ministeriet reagerer på viden fra flere forskellige kilder, der akkumuleres over tid, og sam-
menholder denne viden med de oplysninger, som ministeriet har via sit almindelige tilsyn.
Rigsrevisionen er desuden enig i, at de enkelte indikationer ikke nødvendigvis peger på kon-
kret og systematisk svindel, men at de indikerer problemer med refusion af udbytteskat.
1. indikation – SIR’s revisionsrapport fra 2010
66. SIR afgav i maj 2010 en revisionsrapport vedrørende refusion af udbytteskat. Det frem-
går af revisionsrapporten, at det var den daværende departementschef i Skatteministeriet,
der ultimo oktober 2009 havde bedt SIR om at foretage en revisionsmæssig undersøgelse
af refusionsordningen. Baggrunden var, at der i perioden 2006-2008 var registreret et me-
get lavt eller direkte negativt nettoprovenu for udbytteskat vedrørende udenlandske aktionæ-
rer, dvs. der var refunderet næsten ligeså meget eller mere udbytteskat til udenlandske ak-
tionærer, som der samlet var indeholdt for disse. Det fremgår af forelæggelsen for departe-
mentschefen fra oktober 2009, at det ikke kan udelukkes, at der refunderes for meget ud-
bytteskat. Det fremgår ligeledes, at SKAT ikke har været i stand til at kontrollere, om skat-
teydere, der ansøger om refusion, ikke allerede én gang har modtaget refusion, dvs. får re-
funderet indeholdt udbytteskat flere gange. Endelig fremgår det, at der i tidligere rapporter
fra Told- og Skatteregion København i 2000 og fra SIR i 2005 samt i et notat fra en intern
arbejdsgruppe i SKAT i 2007 er peget på problemer vedrørende refusion af udbytteskat.
SIR behandler i revisionsrapporten fra 2010 ikke direkte problemstillingen vedrørende det
lave eller direkte negative nettoprovenu og forholder sig ikke til, om det kan være et udtryk
for svindel eller anden form for uretmæssig refusion. I stedet fremgår det af rapporten, at
der er uenighed om, hvorvidt SKATs datagrundlag kan sikre en troværdig opgørelse af net-
toprovenu for udbytteskat vedrørende udenlandske aktionærer.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0239.png
UKS Side 2060
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
27
SIR peger i revisionsrapporten fra 2010 på en række mangler og problemer i kontrollen med
refusion af udbytteskat. Boks 6 viser uddrag af rapporten.
BOKS 6. BUDSKABER I SIR’S REVISIONSRAPPORT FRA 2010
SIR peger i revisionsrapporten fra 2010 bl.a. på:
at SKAT ikke kontrollerer, om den udbytteskat, som selskaberne indbetaler, stemmer overens med
den udbytteskat, som udbyttemodtager søger refusion for
at SKAT kan refundere udbytteskat, før skatten er indbetalt/indberettet til SKAT
at SKAT alene kontrollerer, om blanketten er korrekt udfyldt, før der udbetales refusion
at SKAT ikke kontrollerer, om der foreligger et reelt ejerskab af de aktier, der anmodes om refu-
sion på baggrund af
at SKAT ikke kontrollerer, om aktionæren reelt er skattepligtig i et land med en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst
at ansvaret for SKATs proces til håndtering af udbyttebeskatning bliver delt af flere procesejere,
og at der ikke er defineret et overordnet ansvar for hele processen
at der ikke er fulgt op på 3 tidligere undersøgelser fra 2000, 2005 og 2007, som har påpeget pro-
blemstillinger vedrørende refusion af udbytteskat.
Kilde: SIR’s revisionsrapport fra 2010.
67. Problemstillingen med, at SKAT refunderede udbytteskat, før skatten var indberettet/
indbetalt til SKAT, blev på initiativ af Skatteministeriet løst ved, at en lovændring fra 2009
blev udmøntet i 2 bekendtgørelser gældende fra henholdsvis 2012 og 2013. Ændringen
indebar bl.a., at fristerne for angivelse og indberetning af udbytte blev harmoniseret.
Ovennævnte lovændring med bekendtgørelser imødekom imidlertid fortsat ikke en række
af de udfordringer, som SKAT havde i forhold til refusion af udbytteskat, herunder med kon-
trol af refusionsanmodninger for aktier placeret i omnibusdepoter. SIR har i sin undersø-
gelse fra 2015 på baggrund af en stikprøve vurderet, at danske aktier, der er ejet af uden-
landske aktionærer, i langt overvejende grad er placeret i omnibusdepoter, dvs. samlede-
poter. I disse tilfælde har SKAT ikke oplysninger om den enkelte ejer af aktierne, men kun
oplysninger om ejeren af depotet, der fremstår som udbyttemodtager. Lovændringen mv.
imødekom således ikke udfordringen med kontrol af refusionsanmodninger for hovedpar-
ten af de udenlandsk ejede aktier.
Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet var opmærksom på denne problemstilling, hvil-
ket bl.a. var årsagen til, at ministeriet i 2010 besluttede at deltage i OECD-projektet TRACE.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at beslutningen om deltagelsen i projektet blev fore-
lagt departementschefen i februar 2010. Det fremgår af forelæggelsen, at Danmark havde
særlig stor interesse i deltagelse, da den danske ordning for refusion af udbytteskat ikke
lod til at fungere tilfredsstillende.
68. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriets løsning på SKATs problemer i forhold
til kontrol af ejerforholdet for de udenlandsk ejede danske aktier i omnibusdepoter var delta-
gelse i et projekt, der først på langt sigt eventuelt ville kunne forbedre kontrollen. På trods
heraf tog Skatteministeriet ikke initiativ til at sikre, at SKAT iværksatte kompenserende kon-
troller i TRACE-projektperioden. Derudover konstaterer Rigsrevisionen, at en eventuel
TRACE-løsning kun ville løse problemet vedrørende kontrol med refusion af udbytteskat for
udenlandsk ejede danske aktier placeret i banker, der ville vælge at implementere TRACE.
Skatteministeriet har oplyst, at banker i de lande, der ikke ville indføre TRACE, kunne tilslut-
te sig ordningen. Det afgørende for ordningen var således, at kildelandet indførte ordningen,
at bankerne ville implementere den, og at aktionærerne ville benytte sig af den. Rigsrevisio-
nen finder på den baggrund, at TRACE ikke i sig selv ville være en tilstrækkelig løsning på
problemet med SKATs utilstrækkelige kontrol med refusion af udbytteskat.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0240.png
UKS Side 2061
28
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
69. Rigsrevisionen konstaterer, at SIR’s revisionsrapport fra 2010, som var udarbejdet på
departementschefens foranledning, klart advarede om problemer med refusion af udbytte-
skat. Rigsrevisionen konstaterer endvidere, at SKAT og Skatteministeriet hverken som op-
følgning på revisionsrapporten eller efterfølgende har undersøgt, om det lave eller negative
nettoprovenu i perioden 2006-2008 kunne skyldes svindel eller anden form for uretmæssig
refusion.
2. indikation – medarbejderhenvendelse i oktober 2011
70. Skatteministeriet modtog i oktober 2011 en skriftlig henvendelse fra en centralt placeret
medarbejder i SKAT, der havde et indgående kendskab til arbejdet med udbytteskat og til
OECD-projektet TRACE. Medarbejderen pegede på alvorlige problemer i forbindelse med
kontrollen med refusion af udbytteskat. Medarbejderen påpegede bl.a., at der var risiko for
uretmæssig refusion af udbytteskat, da SKAT ikke havde mulighed for at kontrollere ejerfor-
holdet for en del af de udenlandsk ejede danske aktier. Medarbejderen pegede desuden
på, at der var risiko for refusion af udbytteskat for samme udlodning flere gange, da SKAT
ikke kontrollerede, om en aktionær anmodede om refusion via blanketordningen, samtidig
med at depotbanken anmodede om refusion via bankordningen.
Skatteministeriet besvarede henvendelsen med henvisning til, at der blev arbejdet intensivt
på at finde en løsning i OECD-regi.
U
KS
3. indikation – medarbejderhenvendelse i november 2011
71. Samme medarbejder rettede herefter i november 2011 fornyet henvendelse til Skatte-
ministeriet og udtrykte endnu engang bekymring, idet TRACE-projektet ifølge medarbejde-
ren havde en meget lang tidshorisont. Medarbejderen understregede, at Skatteministeriet
dermed ikke fulgte op på den kritiske revisionsrapport fra 2010 (1. indikation). Medarbejde-
ren gav over for Skatteministeriet udtryk for, at refusionen af udbytteskat blev foretaget i
blinde. Skatteministeriet besvarede ikke denne henvendelse.
72. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet i 2011 fra en centralt placeret medarbej-
der blev gjort opmærksom på, at anmodninger om refusion af udbytteskat var stigende, og
at der var store problemer med kontrollerne på området. Således blev refusionerne af ud-
bytteskat ifølge medarbejderen udbetalt i blinde. Endvidere bemærker Rigsrevisionen, at
Skatteministeriet blev gjort opmærksom på, at tidshorisonten for en eventuel løsning i OECD-
regi var lang. Rigsrevisionen finder, at henvendelsen havde en sådan karakter, at Skatte-
ministeriet burde have taget den alvorligt.
73. Skatteministeriet har oplyst, at de 2 henvendelser fra medarbejderen ikke har haft en
sådan karakter og et sådant indhold, at den kan anses som en indikation på svindel med
refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen er enig i, at henvendelserne fra medarbejderen ik-
ke i sig selv er en indikation på svindel med udbytteskat, men at de 2 henvendelser indike-
rer problemer med refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at medar-
bejderen påpegede, at det er vanskeligt at kontrollere for svig i forbindelse med refusion af
udbytteskat.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0241.png
UKS Side 2062
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
29
4. indikation – SIR’s revisionsrapport fra maj 2013
74. SIR afgav som tidligere nævnt en revisionsrapport vedrørende refusion af udbytteskat i
2013. SIR’s vurdering var, at SKATs kontrol af refusionsanmodninger via bankordningen ik-
ke var tilstrækkelig, og at det burde beskrives, hvad der skulle kontrolleres, inden en anmod-
ning blev imødekommet, ligesom grundlaget for refusion i højere grad burde kontrolleres.
SIR anbefalede endvidere, at SKAT sikrer sig bedre mod uretmæssig refusion af udbytte-
skat.
75. Skatteministeriets departement modtog den 31. maj 2013 revisionsrapporten fra SIR.
Skatteministeriet har oplyst, at revisionsrapporten på grund af en beklagelig ekspeditions-
fejl i Skatteministeriet ikke blev behandlet af ministeriet. Rigsrevisionen finder, at der bør
være etableret en arbejdsgang i Skatteministeriet, der sikrer, at en kritisk revisionsrapport
bliver behandlet i ministeriet.
76. SIR’s revisionsrapport fra 2013 vedrører først og fremmest refusion af udbytteskat via
bankordningen. Revisionsrapporten pegede dog på et generelt behov for, at SKAT sikrer
sig bedre mod uretmæssig refusion af udbytteskat. Derudover var revisionsrapportens ho-
vedkonklusion, at det samlet var SIR’s vurdering, at forvaltningen på udbytte- og royalty-
området ikke har fungeret helt tilfredsstillende.
Revisionsrapporten fra 2013 følger ligeledes op på resultaterne i revisionsrapporten fra 2010
vedrørende den manglende kontrol i forbindelse med refusion via blanketordningen. Det
fremgår endvidere af rapporten, at TRACE-projektet ikke har løst problemerne vedrørende
kontrol af ejerforholdet af udenlandsk ejede danske aktier.
5. indikation – Rigsrevisionens revisionsberetning fra august 2013
77. Rigsrevisionen sendte i august 2013 en revisionsberetning om Skatteministeriets regn-
skaber for 2012 til Skatteministeriet, som ministeriet tog til efterretning. Der henvises heri til
SIR’s revisionsrapport fra maj 2013. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet heri-
gennem igen blev gjort bekendt med SIR’s revisionsrapport fra 2013.
6. indikation – opfølgningsprotokoller fra SKAT
78. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet siden 2013 har modtaget SKATs kvartalsvise
opfølgningsprotokoller fra SKATs direktion vedrørende SKATs opfølgning på SIR’s revi-
sionsrapport fra 2013. Skatteministeriet har herigennem kunnet følge SKATs arbejde med
opfølgning på bemærkningen i revisionsrapporten fra 2013 om bedre sikring mod uretmæs-
sig refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen konstaterer, at SKATs opfølgning på revisions-
rapporten fra 2013 i opfølgningsprotokollerne fra 4. kvartal 2014 angives som arbejdet i
TRACE, der netop skulle følge op på problemstillinger vedrørende blanketordningen.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at TRACE-projektet blev afsluttet i februar 2013, men
at projektet ikke er implementeret i Danmark eller i andre lande, jf. afsnit. 2.2. Undersøgel-
sen viser desuden, at departementet har deltaget i arbejdet med TRACE i OECD-regi gen-
nem deltagelse i en arbejdsgruppe.
Skatteministeriet har således ikke reageret på, at SKAT reelt ikke har arbejdet med at for-
bedre kontrollen med refusion af udbytteskat, på trods af at ministeriet deltog i arbejdsgrup-
pen for TRACE og dermed var vidende om, at TRACE-projektet ikke havde løst de konsta-
terede problemer med refusion af udbytteskat.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0242.png
UKS Side 2063
30
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
7. indikation – SIR’s rapport fra 2014
79. SIR afgav i 2014 rapporten ”SKATs opfølgning på SIR’s anbefalinger og identificerede
ikke-korrigerede fejl fra tidligere år”. Rapporten indeholder en generel status over SKATs
opfølgning på SIR’s anbefalinger, og det fremgår af rapporten, at 57 ud af i alt 107 anbefa-
linger fra SIR er uafsluttede. SIR anbefaler i rapporten, at SKAT opprioriterer behandlingen
af anbefalinger og får fokus på identificerede ikke-korrigerede fejl. Det fremgår af SIR’s un-
dersøgelse fra 2015, at anbefalingen om bedre sikring mod uretmæssig refusion af udbyt-
teskat er blandt de 57 uafsluttede anbefalinger. Rigsrevisionen konstaterer, at det ikke er
et enkeltstående tilfælde, at Skatteministeriet ikke har fulgt op på SIR’s anbefalinger. Skat-
teministeriet har oplyst, at ministeriet efterfølgende har etableret en fast procedure for op-
følgning på rapporter fra SIR.
Skatteministeriet har videre oplyst, at ministeriet i sommeren 2014 igangsatte en omfatten-
de analyse af afdelingen Betaling og Regnskab i SKAT. Baggrunden var ifølge SKAT, at
der forelå en række indikationer fra Rigsrevisionen, SIR og andre på, at risikoen for utilsig-
tede hændelser var særlig stor på dette område. Ud af analysen kom bl.a. en anbefaling om
generelt at styrke kontrolmiljøet markant og at etablere en central regnskabsfunktion samt
en række andre anbefalinger om forbedringer af kvalitet og organisering af regnskabet for
§ 38. Rigsrevisionen finder initiativerne positive, men konstaterer samtidig, at initiativerne
har et langsigtet perspektiv og derfor ikke på nuværende tidspunkt har løst de problemer,
som SKAT har i forhold til refusion af udbytteskat.
U
KS
8. indikation – early warning om risiko for uretmæssig refusion
80. Skatteministeriet har modtaget en early warning om risiko for uretmæssig refusion af
udbytteskat i forbindelse med aktieudlån den 7. juli 2015. Den mulige uretmæssige refu-
sion af udbytteskat i forbindelse med aktieudlån vedrører en anden type af uretmæssig re-
fusion og formodes at være foregået uafhængigt af den formodede svindel via blanketord-
ningen. Skatteministeriet har anført, at den modtagne early warning ikke omhandler svin-
del med refusion af udbytteskat. Skatteministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet i over-
ensstemmelse med retningslinjerne har udarbejdet en vurdering af den modtagne early
warning.
Rigsrevisionen er enig i, at den modtagne early warning ikke nødvendigvis omhandler svin-
del med refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen konstaterer dog, at Skatteministeriet med
denne early warning igen er blevet gjort opmærksom på mulige problemer vedrørende re-
fusion af udbytteskat og behovet for at undersøge udbytteområdet nærmere, herunder ud-
viklingen i indtægterne fra og refusionen af udbytteskat.
9. indikation – oplysninger udefra om formodet svindel
81. SKAT og Skatteministeriet modtog i sommeren 2015 oplysninger udefra om formodet
svindel med refusion af udbytteskat. SKAT udbetalte i perioden, efter de modtog oplysnin-
ger, og indtil udbetalingerne blev stillet i bero, 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat. SKAT
stillede udbetalingerne i bero den 6. august 2015.
Resultater
82. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbyt-
teskat har været særdeles mangelfuldt, og at der ikke har været ledelsesmæssigt fokus på
området.
Skatteministeriet har ført et fragmenteret tilsyn uden at sammenholde oplysninger fra sit
almindelige tilsyn med de indikationer på problemer med refusion af udbytteskat, som mini-
steriet har modtaget. Hvis Skatteministeriet havde ført et mere proaktivt tilsyn og sammen-
holdt sine tilgængelige oplysninger, ville ministeriet være blevet opmærksom på behovet for
en nærmere undersøgelse af området. Undersøgelsen viser, at helt simple analyser af ud-
viklingen i refusion af udbytteskat ville have peget på problemer på området.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0243.png
UKS Side 2064
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
31
Skatteministeriet har ikke undersøgt stigningen i refusion af udbytteskat nærmere, selv om
ministeriet via regnskabsgodkendelserne fra SKAT fx blev gjort bekendt med, at der i maj
2015 blev udbetalt 4,2 mia. kr., hvilket er 2,8 mia. kr. mere end samme måned året før, sva-
rende til en stigning på 200 %. Endvidere gjorde SKAT via regnskabsgodkendelsen for juni
2015 Skatteministeriet opmærksom på, at der var en stigende tendens i refusionerne af ud-
bytteskat, og at der år-til-dato i juni 2015 var refunderet 6,6 mia. kr. mod 4,1 mia. kr. år-til-
dato i juni 2014 og 1,7 mia. kr. år-til-dato i juni 2013.
Rigsrevisionen konstaterer desuden på baggrund af indtægtslisterne, at der var en negativ
udvikling i nettoindtægten fra udbytteskat i 2014, hvor der i 7 måneder i træk var lavere net-
toindtægter sammenlignet med de samme måneder i 2013. Dertil kommer, at den samlede
nettoindtægt i 2014 var 2,3 mia. kr. lavere end i 2013, på trods af at indtægterne fra udbyt-
teskat var steget i samme periode. Endvidere konstaterer Rigsrevisionen, at nettoindtægten
fra udbytteskat i 2014 for første gang – bortset fra i forbindelse med den årlige modregning
af selskabsskat – var direkte negativ og det i en række på hinanden følgende måneder. På
trods heraf fandt Skatteministeriet ikke anledning til at undersøge denne udvikling nærme-
re i forbindelse med ministeriets godkendelse af de månedlige indtægtslister.
Skatteministeriet har derudover ikke forholdt sig til og reageret på flere indikationer på pro-
blemer med refusion af udbytteskat. Skatteministeriet har i undersøgelsesperioden modta-
get indikationer i form af diverse rapporter om udbytteskat fra SIR, henvendelser fra en med-
arbejder og en early warning om risiko for uretmæssig refusion af udbytteskat i forbindelse
med aktieudlån. Der er ikke noget i Rigsrevisionens undersøgelse, der peger på, at Skatte-
ministeriet uden oplysninger udefra om formodet svindel ville have reageret.
Rigsrevisionen, den 17. februar 2016
U
KS
Lone Strøm
/Peder Juhl Madsen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0244.png
UKS Side 2065
32
STATSREVISORERNES ANMODNING
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning
Undersøgelsen er igangsat på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne bad om, at undersøgelsen skulle afdække nedenstående forhold. Det er
desuden angivet, hvor i beretningen punkterne er behandlet.
Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om
At gennemgå resultatet af Skatteministeriets Interne Revi-
sions undersøgelse af kontrolsvigtet i forbindelse med refu-
sion af udbytteskat, herunder de væsentligste årsager til kon-
trolsvigtet.
At undersøge Skatteministeriets departements tilsyn med
SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat siden 2010.
At vurdere den ledelsesmæssige opfølgning i SKAT og i
Skatteministeriet på bemærkninger og anbefalinger vedrø-
rende refusion af udbytteskat fra Skatteministeriets Interne
Revision og Rigsrevisionen siden 2010.
At vurdere de aktuelle forretningsgange og kontroller i SKAT
ved refusion af udbytteskat, herunder vurdere om datagrund-
lag og systemunderstøttelse har været tilstrækkelige til at
kontrollere refusionsanmodninger fra udlandet. I den forbin-
delse anmodes også om en undersøgelse af, om SKAT har
anvendt resultatløn eller lignende bonusordninger for at få
ekspederet et stort antal refusionssager.
At redegøre for, hvordan SKAT har opgjort, at der er svind-
let for ca. 6,2 mia. kr.
SKAT har efter Statsrevisorernes anmodning om en under-
søgelse anmeldt formodet svindel for yderligere ca. 2,9 mia.
kr.
Her behandles punkterne
Udvalgte resultater fra Skatteministeriets Interne Revisions
undersøgelse behandles i afsnit 2.2, men indgår også som
baggrundsinformation og kilde i afsnit 2.1 og 2.3.
Skatteministeriets tilsyn behandles i afsnit 2.3.
Den ledelsesmæssige opfølgning i SKAT og Skatteministe-
riet behandles i henholdsvis afsnit 2.2 og 2.3.
U
KS
SKATs forretningsgange og kontroller, herunder datagrund-
lag og systemunderstøttelse, i forbindelse med refusion af
udbytteskat behandles i afsnit 2.2.
SKATs anvendelse af resultatløn eller lignende bonusordnin-
ger behandles i afsnit 2.2.
SKATs opgørelse af den formodede svindel for ca. 6,2 mia.
kr. og den efterfølgende anmeldelse af yderligere ca. 2,9
mia. kr. behandles i afsnit 2.1.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0245.png
UKS Side 2066
METODISK TILGANG
33
Bilag 2. Metodisk tilgang
Rigsrevisionens undersøgelse er bl.a. baseret på en gennemgang af Skatteministeriets In-
terne Revisions (SIR) undersøgelse af SKATs administration af udbytteskat og refusion af
udbytteskat fra september 2015. Undersøgelsen blev bestilt af Skatteministeriet. SIR gør i
rapporten opmærksom på, at undersøgelsen ikke er revision i overensstemmelse med de
internationale principper og standarder for offentlig revision, da SIR bl.a. ikke har udført re-
view af de anvendte regnskabstal og oplysninger fra SKAT. Undersøgelsen er alene udar-
bejdet med det formål at understøtte skatteministeren i at vurdere SKATs administration af
udbytteskat og refusion heraf med henblik på at orientere Folketingets Skatteudvalg herom.
Vi har baseret vores undersøgelse på de opgørelser, som fremgår af SIR’s undersøgelse.
Vi har dog bedt Skatteministeriet verificere de anvendte opgørelser i forbindelse med hø-
ringen.
Møder
Vi har holdt møder med Skatteministeriet, SKAT og SØIK. Formålet med møderne har væ-
ret at få supplerende forklaringer til det materiale, vi har modtaget, og at få en dybere for-
ståelse for dele af området, fx opgørelsen af den formodede svindel.
Væsentlige dokumenter
Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:
SIR’s undersøgelse fra 2015 af SKATs administration af udbytteskat og refusion af ud-
bytteskat
SIR’s revisionsrapporter fra 2010 og 2013
Skatteministeriets månedlige indtægtslister
SKATs månedlige regnskabsgodkendelser
referater og indstillinger om SKATs og Skatteministeriets opfølgning på rapporter fra SIR
og Rigsrevisionen
resultatlønskontrakter for SKATs direktion
resultater fra Rigsrevisionens løbende årsrevision og it-revision vedrørende udbytteskat
for regnskabsåret 2015
diverse notater/redegørelser udarbejdet af SKAT eller Skatteministeriet på Rigsrevisio-
nens forespørgsel
materiale fra kvartalsmøder
spørgsmål fra Folketinget
orientering af Folketingets Skatteudvalg
øvrigt materiale fra SIR.
Analyser af udviklingen i refusion af udbytteskat
I afsnit 2.2 indgår analyser af udviklingen i refusion af udbytteskat i perioden 1. januar 2010 -
5. august 2015 (figur 3-6). Skatteministeriet har anført, at det giver et misvisende billede
udelukkende at se på udviklingen i udbytteskat i perioden 2010-2015. Skatteministeriet har
oplyst, at hvis man ser på udviklingen over en længere periode, er udviklingen ikke mar-
kant anderledes end de historiske udsving. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at under-
søgelsesperioden er fastsat på baggrund af Statsrevisorernes anmodning, og at periode-
afgrænsningen i analyserne i øvrigt er den samme, som anvendes i SIR’s undersøgelse
fra 2015. Rigsrevisionen finder, at analyserne på baggrund af data for perioden 1. januar
2010 - 5. august 2015 klart peger på et behov for at vurdere området nærmere.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0246.png
UKS Side 2067
34
METODISK TILGANG
Skatteministeriet har endvidere anført, at den metode, som Rigsrevisionen har anvendt til
fremskrivningen af antal refusionsanmodninger, er grundlæggende forkert, da de fleste an-
modninger om refusion modtages i april, maj og juni, og at fremskrivningen dermed giver et
misvisende billede. Rigsrevisionen skal hertil anføre, at fremskrivningen er baseret på det
gennemsnitlige dagligt modtagne antal ansøgninger i perioden 1. januar 2015 - 5. august
2015, og konstaterer, at juli var den måned i 2015, hvor der blev udbetalt næstmest hele
året, og at der alene i de første 5 dage af august, indtil udbetalingerne blev sat i bero, blev
udbetalt mere end i januar, februar og marts 2015 tilsammen. Rigsrevisionen finder på den
baggrund, at fremskrivningen illustrerer, hvordan udviklingen i antal ansøgninger via blan-
ketordningen kunne være fortsat, hvis SKAT ikke havde modtaget oplysninger udefra om
formodet svindel og efterfølgende havde reageret ved at sætte udbetalingerne i bero.
Analyser af indtægtslister
Rigsrevisionen har gennemgået Skatteministeriets indtægtslister til Folketingets Skatteud-
valg og Finansudvalg for hele undersøgelsesperioden. I afsnit 2.3 indgår analyser af udvik-
lingen i nettoindtægter på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriets månedlige ind-
tægtslister i perioden 2012-2014. Skatteministeriet har anført, at de udsving i indtægterne
fra udbytteskat, som Rigsrevisionen gengiver i figur 7 og 8, ikke nødvendigvis ligger uden
for de historiske erfaringer set over en længere periode end den, Rigsrevisionen anvender.
Rigsrevisionen er uforstående over for Skatteministeriets indvending og finder, at fx en ne-
gativ nettoindtægt flere måneder i træk, eller når den samlede nettoindtægt år-til-dato er
mindre end samme periode året før, bør give anledning til, at Skatteministeriet undersøger
området nærmere. Rigsrevisionen skal hertil tilføje, at Skatteministeriets indtægtslister net-
op sammenligner opgørelse i nettoindtægter med foregående år. Rigsrevisionen bemær-
ker endvidere, at der heller ikke i 2010 og 2011 har været en negativ nettoindtægt, bortset
fra i november, hvor selskabsskatten modregnes, og i maj 2010, hvor den negative netto-
indtægt skyldes en ekstraordinær refusion på 1,5 mia. kr. begrundet i en domskendelse.
Rigsrevisionen finder, at analyserne på baggrund af information fra indtægtslisterne i perio-
den 2012-2014 klart peger på et behov for at undersøge baggrunden for udviklingen nær-
mere.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0247.png
UKS Side 2068
ORDLISTE
35
Bilag 3. Ordliste
Aktieudlån
Bankordningen
Blanketordningen
Dobbeltbeskatnings-
overenskomst
Ejeren af en aktie kan låne aktien ud til anden part. Aktielåneren har råderetten over
aktien i en på forhånd fastsat periode, eller indtil aktien tilbagekaldes.
En aftale mellem SKAT og 3 banker, der bestod i, at de 3 banker kunne anmode
SKAT om refusion af udbytteskat på vegne af udenlandske aktionærer.
Ved anmodning om refusion af udbytteskat via blanketordningen skal aktionæren ind-
sende en udfyldt blanket til SKAT med anmodning om refusion af udbytteskat.
De respektive dobbeltbeskatningsoverenskomster fastsætter, hvor meget aktionæren
skal betale i udbytteskat i henholdsvis Danmark og i hjemlandet. For aktionærer bosat
i lande, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, betyder det, at den
udenlandske modtager af dansk aktieudbytte kan anmode SKAT om at få refunderet
den indeholdte udbytteskat helt eller delvist, afhængigt af hvad der er fastsat i dobbelt-
beskatningsoverenskomsten.
Betegnelse for system til håndtering af henvendelser til SKAT, Skatteministeriet eller
Skatteankestyrelsen om huller i lovgivningen e.l., der medfører en trussel mod stats-
kassen.
Regnskabsoplysninger om nettoindtægterne fra skatter og afgifter for den pågældende
måned og for samme måned året før. Indtægtslisten indeholder endvidere oplysninger
om indtægterne år-til-dato og sammenligner år-til-dato året før.
Et samledepot, som typisk er ejet af en udenlandsk bank, hvori danske aktier, der er
ejet af personer hjemmehørende i udlandet, kan være placeret. I disse tilfælde inde-
holder SKATs it-systemer ikke oplysninger om den enkelte ejer af aktierne, men kun
oplysninger til identifikation af ejeren af omnibusdepotet.
Early warning
Nettoindtægt fra udbytteskat
Omnibusdepot
Opfølgningsprotokoller
Refusion af udbytteskat
Regnskabsgodkendelse
Sandsynlighedskontrol
Skatteministeriets Interne
Revision (SIR)
TRACE-projekt
(Treaty Relief and Compliance
Enhancement)
Udbytteskat
VP-ordning
U
KS
Indtægtsliste til Folketingets
Skatteudvalg og Finansudvalg
Indtægterne fra udbytteskat fraregnet refusion og modregnet selskabsskat.
Protokoller udarbejdet i SKAT og godkendt af SKATs direktion. Protokollerne giver et
overblik over SKATs arbejde med at følge op på bemærkninger og anbefalinger fra SIR.
Tilbagebetaling af for meget indbetalt udbytteskat for udenlandske aktionærer i henhold
til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
En vurdering af, om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den forløbne periode
under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste 2 regnskabsår med udgangspunkt
i udviklingen i de enkelte perioder samt år-til-dato (sandsynlighedskontrol). For afvigel-
ser, der undersøges i forbindelse med sandsynlighedskontrollen, skal forklaringerne do-
kumenteres eller vedlægges som bilag.
Ifølge rigsrevisorlovens § 9, stk. 1, kan der indgås aftale om, at revisionsopgaver i hen-
hold til lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mel-
lem rigsrevisor og et organ for intern revision. Ifølge den indgåede § 9-aftale mellem
Skatteministeriet og Rigsrevisionen sikrer departementschefen i samarbejde med re-
visionschefen, at den interne revision har en sådan kapacitet og kompetence, at den
til enhver tid kan løse sine opgaver på en for departementschefen og Rigsrevisionen
tilfredsstillende måde.
Den afsluttende godkendelse af et regnskab for en periode, fx en måned eller et kvartal.
Et OECD-projekt med det formål at etablere et system, hvor der foretages automatisk
nettoindeholdelse af udbytteskat i henhold til den relevante dobbeltbeskatningsover-
enskomst i forbindelse med udbetaling af udbytte til udenlandske aktionærer. Ved net-
toindeholdelse af udbytteskat foretages ikke refusion.
Beskatning af aktionærers udbytte fra aktier i danske virksomheder.
En aftale om nettoindeholdelse af udbytteskat for udenlandske investorer. Blev admi-
nistreret af VP-Securities (Værdipapircentralen).
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0248.png
UKS Side 2069
Faktuel
redegørelse om
administrationen af udbytterefusion
i perioden 2010-2015
Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 472
Offentligt
U
Februar 2016
KS
•
BORGER-DG
RETSSIKKERHEDSCHEFE N
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0249.png
UKS Side 2070
Indhold
1
2
3
3.1
3.1.1
3.1.2
3.1.3
3.1.4
3.2
3.2.1
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.6.1
4.6.2
4. 7
4.8
4.8.1
4.9
4.10
4.11
5
5.1
5.1.1
5.1.2
5.2
Indledning .......................................................................................................................................... 4
Afgrænsning ....................................................................................................................................... 5
Opgaven med administration af udbytteskat .................................................................................... 5
Organisatorisk placering af opgaven med administration af udbytteskat......................................... 5
Frem til 2009 ...................................................................................................................................... 5
2009 ................................................................................................................................................... 6
2010 - 2012 ........................................................................................................................................
6
2013 - 2015 ........................................................................................................................................ 7
Årlig udbytteskattekontrol ................................................................................................................. 8
Refusion af udbytteskat I henhold til dobbeltbeskatnings-overenskomster ..................................... 8
Udbetalingsfrist- rentegodtgørelse ................................................................................................... 9
Bankaftaler ......................................................................................................................................... 9
Kontrol med hvorvidt det korrekte beløb refunderes til den korrekte person ................................. 9
Maskinel kontrol af refusion af udbytteskat .................................................................................... 10
Kontrolaktiviteter ............................................................................................................................. 11
Opfølgning på SIR rapporten fra 10. maj 2010- arbejdsgruppe ...................................................... 13
Opfølgning på SIR rapporten fra 30. maj 2013 - arbejdsgruppe ...................................................... 14
Kundeservicestrategi om kontrol med refusion af udbytteskat ...................................................... 15
Risiko- og kvalitetsstyring ................................................................................................................. 15
Key Performance lndlcator (KPI) ...................................................................................................... 16
Afstemninger mellem systemerne ................................................................................................... 17
Stigende beløb ved refusion af udbytteskat .................................................................................... 18
Andet om refusion af udbytteskat ................................................................................................... 20
Ressourcer til administration af udbytteskat ................................................................................... 21
Årsværk ............................................................................................................................................ 21
Inddrivelse ........................................................................................................................................ 21
Øvrige
ressourcer ............................................................................................................................. 22
Dimensionering ................................................................................................................................ 22
U
SIR rapporter om kontrol med refusion af udbytteskat .................................................................. 13
KS
Beskrivelse af opgaven med administration af udbytteskat .............................................................. 7
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0250.png
UKS Side 2071
5.2.1
5.3
5.3.1
5.3.2
5.3.3
6
7
Vdelseskort ....................................................................................................................................... 23
Øvrigt om personale I udbytteenheden ........................................................................................... 24
Told- og skatteregion Nærum .......................................................................................................... 24
Inddrivelse ........................................................................................................................................ 24
Kompetencer.................................................................................................................................... 24
Ledelsesmæsslgt ansvar for administrationen af udbytteskat ........................................................ 25
Rapporter fra Intern Revision før 2009 ............................................................................................ 26
BILAG 1- SKATs orBanisation OB ledelsesfora ................................................................................................. 30
BILAG 2 - RegnskabSBOdkendelser .................................................................................................................. 35
Mlnisterlelnstruks for Skatteministeriet .......................................................................................... 35
Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern§ 38 .................................................................. 36
Hvilke problemer og hvornår bemærkes disse ................................................................................ 41
BILAG 3 - Procesejer OB systemejer ................................................................................................................. 57
U
3
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0251.png
UKS Side 2072
1 Indledning
Rammerne for tilrettelæggelsen af en Intern undersøgelse om udbyttesagen:
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) afgav den 24. september 2015 en rapport om SKATs administra-
tion af udbytteskat og refusion af udbytteskat. Rapporten afdækkede en række kritisable forhold på områ-
det.
Direktøren for SKAT har efterfølgende besluttet at Iværksætte en Intern undersøgelse af SKATs administra-
tion af udbytteskatteområdet. Direktøren har bedt SKATs Borger- og retssikkerhedschef om bistand til un-
dersøgelsen.
Undersøgelsen vil tidsmæssigt skulle afgrænses til perioden fra
2009,
hvor daværende departementschef
Peter Loft bad SIR om at gennemføre en undersøgelse af administrationen af udbytteskatte området og
frem til det tidspunkt, hvor SKATs udbetaling af udbytteskatter sættes I bero I august 2015.
For den periode, der undersøges, bør følgende Indgå I Borger- og retssikkerhedschefens bistand til under-
søgelsen:
Direktøren for SKAT eller dennes sekretariat vil fremskaffe det materiale, som Borger- og retssikkerheds-
chefen anmoder om til brug for sin redegørelse.
Såfremt Borger- og retssikkerhedschefen finder det nødvendigt at afholde møder med ansatte i SKAT, vll
medarbejdere fra direktionssekretariatet deltage i møderne. Indkaldelse af skriftligt materiale fra forret-
ningsområderne sker via direktørerne for disse.
Undersøgelsen omhandler alene SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat og om-
handler Ikke SKATs håndtering af eventuel svindel på området. Der afholdes statusmøder efter behov mel-
lem direktøren for SKAT og Borger- og retssikkerhedschefen.
Borger- og retssikkerhedschefens redegørelse skal være færdig februar 2016.
Borger- og retssikkerhedschefen har til brug for denne undersøgelse gennemgået materiale, som SKATs
direktionssekretariat har Indhentet hos forretningsområderne:
-
-
Økonomi
IT
U
Borger- og retssikkerhedschefens bistand til undersøgelsen skal alene indeholde en faktuel redegørelse for
de ovenfor nævnte
6
problemstillinger, idet det retssikkerhedsmæssigt er vigtigt at få fastlagt de faktuelle
forhold så klart som muligt.
KS
1.
Den organisatoriske placering af opgaven med administration og refusion af udbytteskat.
2.
Redegørelser om områdets administration mv. til de ledelsesfora, som har været etableret
I
perio-
den og ledelsesforaernes beslutninger om administrationen mv. af området.
3. Ledelsesmæssige beslutninger om opfølgning på SIRs rapporter fra 2010 og 2013 og opfølgning på,
hvorledes beslutningerne blev Implementeret.
4.
SKATs løbende regnskabsgodkendelser for perioden.
5.
Interne retningslinjer og processer mv. i SKAT vedr. administrationen mv. af området og betydnin-
gen for disse af SIRs
2
rapporter.
6.
Eventuelle advarsler Internt fra organisationen om problemet med administration af området.
4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0252.png
UKS Side 2073
-
-
-
-
HR
og Stab
Kundeservice
Inddrivelse
Indsats
Borger- og retssikkerhedschefen har desuden gennemgået materiale på SKATs Intranet, herunder materiale
på en række sharepoints, miniportaler og fagportaler.
2 Afgrænsning
Som det fremgår af rammerne for Borger- og retssikkerhedschefens bidrag til den interne undersøgelse af
administrationen af udbytteskat, afgrænses denne tidsmæssigt til perioden fra 2009, hvor Skatteministeri-
ets Interne Revision (SIR) blev bedt om at gennemføre en undersøgelse af administrationen af udbytteom-
rådet frem til det tidspunkt, hvor udbetaling af refusion af udbytteskat sættes I bero den 6. august 2015.
Borger- og retssikkerhedschefens bidrag omhandler alene SKATs administration af udbytteskat og refusion
af udbytteskat og omhandler Ikke SKATs håndtering af eventuel svindel på området. Borger- og retssikker-
hedschefens bistand til undersøgelsen Indeholder alene en faktuel redegørelse.
Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået SKATs generelle administration af udbytteskat og mere
specifikt SKATs administration af refusion af udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere.
I denne redegørelse lægges de faktuelle oplysninger fra SIRs rapport om "SKATs administration af udbytte-
skat og refusion af udbytteskat" fra 24. september 2015 {SIRs rapport 2015) til grund. De beskrivelser af
forretningsgange og systemer mv. der anvendes ved administration og refusion af udbytteskat som fremgår
af SIRs rapport lægges således til grund og gengives Ikke. Det samme gælder beskrivelser og opgørelser af
beløb eller af antal refusioner af udbytteskat og af SKATs opfølgning på rapporter fra SIR.
3 Opgaven med administration af udbytteskat
Den organisatoriske placering af-opgaven med administration af udbytteskat siden 1990 og de opgavebe-
skrivelser, som Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået, tyder på, at opgaven I udbytteskattead-
ministrationen har været set som en bogholderi- og tasteopgave. SKATs organisation er nærmere beskre-
vet i bilag 1.
3.1 Organisatorisk placering af opgaven med administration af udbytte-
skat
3.1.1 Frem til 2009
Frem til sammenlægningen af Direktoratet for toldvæsenet og Statsskattedirektoratet i 1989-90 var opga-
ven med udbytteskatteadministration placeret I Kildeskattehuset I Birkerød.
U
KS
s
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0253.png
UKS Side 2074
I 1991 blev opgaven overført til ToldSkat Ottillavej. Det fremgår af det materiale, som Borger- og retssik-
kerhedschefen har gennemgået, at der Ikke skete nogen ændring i opgaveporteføljen i forhold til admini-
strationen i Birkerød.
11996 blev ToldSkat Centralt Bogholderi, Ottlliavej overført til Told- og Skattestyrelsen.
Fra den 15. marts 1999 blev udbytteskatteadministrationen udskilt fra Centralt Bogholderi og placeret I
ToldSkat Nærum som en dekoncentreret opgave. Det fremgår af Intern Meddelelse af 11. marts 1999, at
11
...
de bogholderlmæsslge opgaver vedrørende udbytte-/royaltyskat fra den 15. marts dekoncentreres til
Told- og Skatteregion Nærum, Rundforblvej 303, 2850 Nærum
11
1. februar 2004 blev udbytteskatteadministrationen flyttet til ToldSkat Ballerup. Opgaveporteføljen var den
samme.
Den 1. november 2005 etableredes den statslige enhedsforvaltning SKAT ved en fusion af ToldSkat og de
kommunale skatteforvaltninger, hvilket har betydet en række omorganlserlnger.
3.1.2 2009
Den landsdækkende enhed Regnskab, som var ledelsesmæsslgt forankret I Region Midtjylland, varetog i
Kompetencecenter
se
Ballerup udbytte- og royaltyskatteopgaven. Opgaven var samtidig organiseret sam-
men med aconto-selskabsskat for Nordsjælland og København I SAP38.
1
Proces og Digitalisering havde til opgave at:
•
•
være overordnet ansvarlig for SKATs forretningsmæssige processer.
bidrage til at de landsdækkende centre fik udviklet og Implementeret effektive arbejdsgange, der un-
derstøtter kanalstrategien.
Produktion og Styring:
• havde ansvaret for ressource- og produktionsstyring I forhold til SKATs kerneområder - indsats, vejled-
ning, afregning, Inddrivelse
• var indgangen til Hovedcentret for de regionale og landsdækkende enheder for alle fagområder, og var
Hovedcentrets udgang til driften
IT havde systemejerskaberne til SKATs systemer.
3.1.3 2010 - 2012
Den landsdækkende enhed Regnskab var ledelsesmæsslgt forankret I Region Midtjylland. Udbytte- og roy-
altyskatteopgaven blev varetaget af Regnskab 2 - Udbytteskat (Ballerup og senere Høje-Taastrup)
Borger- og Virksomhed var procesejer for processerne på afregningsområdet og havde ansvaret for den
samlede planlægning af og opfølgning på SKATs borger og virksomhedsrettede aktiviteter på vejlednings-,
inddrivelses- og kontrolområdet.
1
Fremgår af notat af 3. december 2008 "Ansvars- og opgaveplacering I SKAT pr 1. januar 2009". Udarbejdet af Projekt
Ny
Struktur I SKAT, Hovedcentret.
U
KS
Ved organlsatlonsændrlngen I 2009 etableredes en række landsdækkende enheder. Organiseringen 12009
er nærmere beskrevet I bilag 1.
6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0254.png
UKS Side 2075
Koncern IT havde systemejerskaberne til SKATs systemer
3.1.4 2013 - 2015
Udbytteadministrationen lå I Forretningsområdet Inddrivelse, I afdelingen Betaling og Regnskab I enheden:
-
-
-
Regnskab 2 - I perioden januar 2013 - aprll 2013
DMO/DMS - I perioden maj 2013 - Juni 2013
SAP38 - Høje Taastrup siden Juli 2013
Forretningsområdet Kundeservice var procesejere
Forretningsområdet IT var systemejere
Forretningsområdet Økonomi havde controlleropgaven.
3.2 Beskrivelse af opgaven med administration af udbytteskat
I 1999 og 2001 beskrives den dekoncentrede opgave således
2:
"Opgaverne omfatter registrering, bogføring og betalingskontrol af:
•
•
•
•
•
•
2005
Opgaverne som udbytteskatteadministrationen I Ballerup varetager I 2005 beskrives således
3:
•
tastning af selskabers udlodninger
-
angivelse (normalt 1 gang
om
6ret)
•
tastning af RKO Indberetninger
-
manuelle indberetninger om udlodning fra unoterede selskaber
•
refusion alfar meget Indeholdt udbytteskat
•
registrering af betaling af udbytteskat
•
6rllg udbytteskattekontrol
•
royaltyerklæringer i forbinde/se med royaltyskat, herunder modtagelse af indbetalinger mv. af roy-
altyskat
•
renteskat erklæring i forbinde/se med renteskat, herunder modtagelse af lndbetallnger mv. ifm ren-
teskat
2
Jf.
3
af Intern Meddelelse af 11. marts 1999 og Intern Revisions rapport af 27. september 2001.
Jf. Intern Revisions rapport af 30. Januar 2006
U
UdbytteerklærInger I forbinde/se med selskabers deklarerede udbytter, herunder udbyttekontrol
Udbytteattester og oplysninger fra Værdipapircentralen om skattefrit udbytte
Udbytteattester til modregning eller kontant tilbagebetaling af udbytteskat til selskaber og fonde
mv. (via sysstem SS
og
FB) samt tilbagebetaling tll lkke-skattepllgtlge
Ansøgninger
om
tilbagebetaling af udbytteskat efter diverse dobbeltbeskatningsoverenskomster til
aktionærer bosat i udlandet
Royaltyerklæringer I forbindelse med indeholdelse af royaltyskat
Indbetalinger af udbytte-/roya/tyskat samt sagsbehandling ved for sen Indbetaling heraf"
KS
1999/2001
7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0255.png
UKS Side 2076
2009
Det fremgår af "Ansvars- og opgaveplacering I SKAT pr. 1. januar 2009, af 3. december 2008
11 ,
at:
"Form6let med den landsdækkende enhed Regnskab er at effektivisere og optimere regionale data- og bog-
holderiopgaver
-
som Ikke varetages af Betalingscentret
-
ved at samle nuværende speclalopgaver og vi-
dens- og kompetencecentre, standardisere og automatisere.... Regnskabsenheden varetager følgende op-
gave:
•
Udbytte- og royaltyskat (Kompetencecenter Ballerup)
-
opgaven er samtidig organiseret sammen
med aconto-selskobsskatfor Nordsjæl/ond og København I SAP38."
Der er i det gennemgåede materiale ingen ændret beskrivelse ved orsanisatlonsændringen i 2010 og ingen
beskrivelse af opgaven ved organisatlonsændringen I 2013.
3.2.1
Årlig udbytteskattekontrol
Det fremgår af notat af 16. marts 2005 om udbytteskatteadministrationen, side 6, at udbyttekontrol nor-
malt foretages
i
november for det foregående kalenderår ved at Indtastninger I 3S af selvangivelser sam-
menkøres med udbytteangivelser I SAP foretaget af udbytteskatteadministrationen, samt at der normalt
derved opdages beløbsmæsslge fejl på mellem 30 og 50 mllllarder kr.
Det fremgår
også
af arbejdsgruppen vedrørende udbytteskats notat af 8. Juni 2011 "Håndtering af udbytte-
skat" , at
"Der foretoges en udbyttekontrol, hvor selskabsselvangivelsens felt 37
-
udloddet udbytte
-
sam-
menkøres med angivelserne i 3S for somme indkomstår. Der rykkes ca. 5000 selskaber årligt ved denne kon-
trol.""
Ligesom det fremgår af SIRs rapport 2015, kapitel 11.2, at
"Før 2014 hor der været en intern maskinel udbyttekontrol, hvor oplysninger fra selskabernes selvangivelse
blev sammenholdt med angivelserne i 3S. Hvis selskaberne hor selvangivet en udlodning af udbytte, men
Ikke har indsendt angivelser til SKAT, blev disse selskaber skrevet ud på en rykkerliste til manuel opfølgning".
4 Refusion af udbytteskat i henhold til dobbeltbeskatnings-
overenskomster
Skatteydere, der er omfattet af udenlandsk skattepligt, har, Jf. kildeskattelovens KSL
§
67, stk. 3, mulighed
for at
søge
om refusion af den del af den danske Indeholdte udbytteskat, der overstiger beskatningen I
henhold til de Indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.
U
KS
I opgavebeskrivelserne fra 1999, 2001 eller 2005 fremgår det, at en del af udbytteadministrationen er
"udbyttekontrol" eller "årlig udbytteskattekontrol" uden at dette nærmere præciseres. Ud fra beskrivelser I
det gennemgåede materiale har "udbyttekontrol" været udført som kontrol af, om de udloddende selska-
bers angivelse af udbytteskat og Indbetaling (afregning) af udbytteskat var korrekte og overensstemmende.
8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0256.png
UKS Side 2077
4.1 Udbetalingsfrist - rentegodtgørelse
Frem til
1.
juli
2012,
hvor kildeskattelovens
§
69
B trådte I kraft, skulle der iflg. retningslinjerne udbetales
rentegodtgørelse, hvis udbetaling af refusionen skete senere end
30
dage efter modtagelsen af refusions-
anmodningen. Ved refusionsopgaven var der fokus på at effektivisere og forenkle sagsgangen, så refusi-
onsanmodnlnger var behandlet og beløbet udbetalt inden
30
dage og
rentegodtgørelse kunne undgås. Det-
te fremgår bl.a. af SIR rapporterne
2000 - 2002.
Uddrag fra SIRs rapporter
fra
2000- 2002
er gengivet i
afsnit 7.
4.2 Bankaftaler
Et af tiltagene for effektivisering og forenkling af refuslonsopgaven var Indgåelse af aftale med Danske Bank
om en regnearksordning i
2001,
som afløstes af bankaftalen
12006
samt aftalerne med Nordea og SEB bank
12007.
I efteråret
2015
har HR og Stab, Jura, vurderet bankaftalerne og konkluderet, at aftalerne Ikke kunne anses
for at udgøre en fornøden retlig ramme for tilbagesøgning af udbytteskat. De punkter Jura har påpeget er:
-
-
-
Repræsentationsforholdet Imellem de danske banker, de udenlandske banker og udbyttemodtagere er
Ikke tilstrækkeligt dokumenteret.
SKAT kan ikke delegere kompetencen til at udbetale udbytteskat til bankerne, og der er ikke hjemmel til
at pålæsse bankerne hæftelsesansvar for uretmæssig tilbagebetaling af udbytteskat.
SKAT har indgået aftalerne med danske pengeinstitutter og aftalen kan ikke danne grundlag for, at
udenlandske banker pålægges pligter.
SKAT har I efteråret
2015
opsagt bankaftalerne på bassrund af udtalelsen fra Jura.
Frem til henholdsvis
2012
for unoterede selskaber og
2013
for børsnoterede selskaber gav regelgrundlaget
Ikke SKAT mulighed for at kontrollere, om man udbetalte det korrekte beløb til den korrekte person. SKAT
havde Ikke de nødvendige oplysninger på tidspunktet for udbetaling af den refunderede udbytteskat. Ifølge
reglerne for indberetning var det således, at de udloddende selskaber skulle angive og afregne udbytteskat
til SKAT i år 1 og Indberette oplysninger om udbyttemodtagere inden
20.
januar år 2. Dette blev bl.a. påpe-
get I et notat fra en arbejdsgruppe i
2005,
af SIR I rapporten "Undersøgelse af provenuet fra kildebeskat-
ning af udlændinge - udbytteskat" af
10.
maj
2010
(SIRs rapport
2010)
og af den daværende afdelingsleder I
et notat af
16.
februar
2011
der blev sendt til Regionsdirektøren for region Midtjylland, Skattedirektør og
Viceskattedirektør for Regnskab, samt I en henvendelse til Koncerncentret, Jura og samfundsøkonomi af 4.
oktober
2011.
I rapporten fra
2010,
bemærker SIR, at der
"føres ingen kontrol i forbindelse med rejusionsanmodninger
om Investor reelt er aktieejer og om Investor reelt er skattepligtig til Danmark eller ej".
SIR anbefaler at der
etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse mellem angivelse og Indberetning.
U
4.3 Kontrol med hvorvidt det korrekte beløb refunderes til den korrekte
person
KS
9
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0257.png
UKS Side 2078
På baggrund af rapporten blev der nedsat en arbejdsgruppe, hvis anbefaling førte til en ændring af regler-
ne. Arbejdsgruppen er nærmere omtalt i afsnit 4.6
Der blev Indført samtidighed mellem angivelse af udbytteskat og indberetning af udbyttemodtagere for
unoterede aktier ved bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011. Ændringen havde virkning for Indbe-
retning af udlodninger vedtaget eller besluttet den 1. Januar 2012 eller senere.
Der blev Indført samtidighed mellem angivelse og indberetning for alle- dvs. også noterede aktier ved be-
kendtgørelse nr. 1123 af 30. november 2012, med virkning for indberetning af udbytter, der vedtages eller
besluttes den 1. januar 2013 eller senere.
Ifølge de dokumenter Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået, er der ikke sket kontrol af, om man
udbetalte det korrekte beløb til den korrekte person, som de indførte regler gav mulighed for - hverken i
den løbende udbetalingsproces eller i form at et Indsatsprojekt.
4.4 Maskinel kontrol af refusion af udbytteskat
"Intern Revision hor konstateret, at der
135
er etableret en systemkontrol, som orienterer sagsbehandleren,
hvis der for et selskab er anmodet
om
et højere refuslonsbeløb, samlet set, end selskabet har angivet I ud-
bytteskat.
Ved revisionens gennemgang blev det oplyst, at kontrollen I relation til enkelte børsnoterede selskaber Ikke
hor kunnet gennemføres
12013
og
2014,
fordi en fejl
135
bevirkede, at det ikke vor muligt at "taste" mod-
tagne refuslonsanmodnlnger p6 det udloddende selskabs angivelse.
Borger- og retssikkerhedschefen har, efter gennemgang af materialet fået forståelsen af, at der har været
følgende forløb omkring den omtalte fejl:
I april 2014 indberettede en medarbejder fra Regnskab (Inddrivelse) fejl ved indberetning på to CVR. nr.
(grøn skærm) til journalpostkassen for 3S. Systemejer (IT) fejlmeldte dette til leverandøren af 3S - esc, og
henviste til tidligere rettelser af fejl med grøn skærm I forbindelse med udbytteskat.
I april og maj 2014 korresponderer IT og esc om problemstillingen. IT spurgte herunder bl.a. om
"Hvorfor
hor de tidligere rettelser ikke forebygget b6de dump og grøn skærm
I
billederne 'Udbytteangive/se' og 'Ud-
bytteindberetning'?"
I maj Informerede IT procesejer (Kundeservice) om esC's forklaring på Grøn skærm, herunder, at
"5KA T
skol
tage stilling til
om
det altid er højeste udbyttenr. der skol benyttes ved lndrapportering af FDU'er'
14
Den 29. april 2015 modtog IT en mail fra esc om "dumps" vedrørende 9 CVR.numre. Igen 15. juni modtog
IT meddelelse
fra
esc om dumps i produktionen i 3S.
IT
forespurgte både i april og juni Kundeservice om,
hvad der skete i Regnskab, Høje Taastrup, der kunne forårsage dumps. Kundeservice spurgte Inddrivelse
I
4
FDU
=
Fritagelse af Dansk Udbytteskat
10
U
Primo juli
2015
blev systemet ændret hvorefter
35
Igen
I
olie tilfælde har kunnet sammenholde refusions-
anmodninger
I
35
med angivelsen af udbytteskat."
KS
Af SIRs rapport 2015 fremgår følgende under kapitel 11.3.2.3 Kontrol af samlet udbytterefusion pr. selskab:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0258.png
UKS Side 2079
april og juni og videreformldlede forklaringerne til IT.
esc
meddelte, at det ville koste 35 timer at rette fej-
len. Der korresponderes 19. juni mellem Kundeservice og IT om betaling for fejlrettelse, hvor det fremgår,
at hverken Kundeservice (aktivitetsnummer til "mindre udvikling" var lukket og måtte Ikke anvendes) eller
IT (35 budget for vedllgehold og support var beskåret)havde budget hertil. Den 29. juni 2015 bestilles ret-
telse, max. 35 timer hos
esc
underskrevet af IT Drift. Rettelsen var klar til test den 2. juli 2015.
Borger- og retssikkerhedschefen har fået oplyst fra Kundeservice, at for så vidt angår de unoterede selska-
ber, så har kontrollen virket med undtagelse af nogle selskaber- nemlig de selskaber hvor der kun er Indbe-
rettet udbyttemodtagere, hvor den
Indbyggede
kontrol Ikke har virket siden en systemomlægning I januar
2014. Kundeservice er blevet opmærksom på problemstillingen med de unoterede selskaber, hvor der kun
er Indberettet udbyttemodtagerangivelse, i november 2015.
Anmodninger om refusioner, der er modtaget via regnearks ordningen (bankordningen) Ikke registreret I
system 35, hvorfor dette systems maskinelle kontrol Ikke er relevant I relation til denne ordning.
Maskinel kontrol
I
forhold
tll
selskabets selvangivelse
4.5 Kontrolaktiviteter
Borger- og retssikkerhedschefen har Ikke I det gennemgåede materiale fundet beskrivelser af planlagte
eller udførte indsatsprojekter rettet mod udbetaling af refusion af udbytteskat i perioden 2010 - 2015. Der
har, så vidt Borger- og retssikkerhedschefen har kunnet afdække, ikke været beskrevet en risiko, der omfat-
ter refusion af udbytteskat i Indsats' risikoanalyse og kortlægning af risici.
Borger- og
retssikkerhedschefen har identificeret, at der har været følgende indsatsprojekter der vedrører
udbytteskat generelt:
2010
-
2011:
"Udbytteskat - Obligationsbaserede investeringsbevlser"
5
Projektet var rettet imod skatteydere, der typisk fejlagtigt selvangav udlodning fra obligationsbaserede
investeringsforeninger i felt 247(rubrik 34) "Udlodning fra investeringsselskab/ -forening, hvori der er
Indeholdt udbytteskat". De udsøgte personer var overvejende selvstændigt erhvervsdriven-
d ~ og rådgiver var en
2012:
"Udbytteskat og korrekt angivelse heraf, herunder lempelse for betalt (udbytte)skat"
6•
5
lplan id: 1802
11
U
KS
SKATs TastSelv løsning til indberetning af udbytte og udbytteskat blev ændret med virkning fra 1. januar
2014 således, at de Indberettede oplysninger om indeholdt udbytteskat på hver udbyttemodtager sam-
mentælles og danner grundlag for afregning af udbytteskatten. Ved Indberetning af udbyttemodtagerne
oplyses der Ikke, hvilken regnskabsperiode udlodningen af udbytte relaterer sig til. Kundeservice har hen-
vendt sig til Skatteministeriets departement I august 2014 herom, Idet de manglende oplysninger om regn-
skabsperiode betyder, at der Ikke kan gennemføres maskinelle kontroller over til selskabets selvangivelse.
Det oplyses I henvendelsen til departementet, at Kundeservice Ikke har implementeret indberetning af
regnskabsperiode I TastSelv, da man var i
tvivl
om hjemmelsgrundlaget. Kundeservice foreslår, at der i skat-
tekontrolloven indføres pligt til Indberetning af regnskabsperiode. Departementet svarer I september 2014,
at det er
"noget, som vil kunne tages med,
ndr
vi skal revidere skattekontrol/oven."
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0259.png
UKS Side 2080
Projektet var rettet Imod selskabers fejlaøtløe eller manølende lndberetnlnøer af oplysninger omkrinø
udbytteudlodnlna, 01 aktlon•rers fejl ved selvanllvelse af udbytte.
Det
fremølr af afrapportertnaen fra
projektet, at
"Pd
baøgrund af erfaringer
med
simple Indberetninger af angivelse I sagerne I
projektet
kan det konkluderes,
at
det
Ikke har
v•ret
muligt
at
sikre en effektiv metode til Indberetning ntJr sags-
behandlingen foretages I Indsats
men
Indberetningen foretages I udbyttekantoret. Det kan derfor llcke
anbefales
at
Indsats varetaøer opgaven som beskrevet. Det
er
desuden vares opfattelse, at udbytteaf-
delingen Ikke har en gennemarbejdet procedure til
at
sikre, at selskaber bliver p6lagt
at
Indeholde den
korrekte udbytteskat, det anbefoles det,
at
der arbejdes hen Imod.
"
Det frempr desuden af afrapporterlnøen, at
"Der
er
ligeledes en
reel
mulighedfor misbrug ved mod-
stridende angivelse
og
Indberetning, stJ/edes,
at
der llclce Indeholdes ldldeskat, men personen godskrives
udbytteskat alligevel. Der
er
dag lklæ fundet misbrug
ved
sagsgennemgangen I projektet.
"
Det fremøAr oøsl af afrapporterlnøen, at kontrol af anølvelse af modtaøet udbytte med Indeholdt ud-
bytteskat pi selskabsselvan1tvelsen har
v ret
foretaset pi landsdækkende niveau af Indsats Køben-
havn I flere Ir.
Projektet taøer afsæt
I
store udbyttestrømme, kapltalfondsovertaaelser oa andre store danske virk-
somhedsopkøb med fokus pi den skattemæssløe behandllnø af uqlende udbytter os andre store
penaestrømme. Det kan være I form af renter - 01 royaltybetalinser tll udenlandske beløbsmodtaøere
samt anmodnlnøer om tllbaøebetallnø af for meaet Indeholdt kildeskat. Der er risiko for
at
store penge-
strømme fra danske (holdlng)selskaber Ikke bliver opkrævet kildeskat, hvis beløbene reelt tilhører sel-
skaber
I
skattelylande. Pengene kan eksempelvis øl via øennemstrømnlnøsselskaber I
EU.
Der har tldlløere været føløende kontrolaktlvlteter vedrørende udbytteskat, do1 lnøen vedr11rende refusion
af udbytteskat:
ZOOS:
I
kontrolplanen for
2005 fremølr
11
Ud8'ende udbyttekontrol af udlodders lndberetnlnøs· os lndehol-
delsesplløt" som et bundet emne for alle omrlder.
ZDDB:
BIiiund - "Udbytteskat" - Projektet vedrørte kontrol af, om felterne vedr11rende udbytteskat var rlø-
tløt udfyldt I selskabsselvanølvelser
1
lp
7
Id: 2611
lplan
Id:
2851
n
U
ZDDD:
Told-
DB
Skattereølon København undersøøte ordnlnøen om tilbageholdelse af reduceret dansk ud-
bytteskat for udenlandske Investorer. Resultatet af undersøøelsen var, at bankerne I vid udstrækning Ikke
levede op til reøelsettet. Opfølgnlnøen
fra
Told-
01
Skattestyrelsen var, at resultat oø konklusioner fra Kr,-
benhavns kontrolaktion
"agtes
toget op med pengeinstitutternes brancheorganisationer, herunder med en
opdatering
af
de ø•ldende forretningsbetinge/ser for ordningens opretholde/se. I rammeplan 2001 vi/ der
s6ledes llclce forekomme opfølgning Iform affornyede kontroller".
KS
ZDH-2016:
"KIideskat pi renter, udbytter 01 royaltles"
7
12
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0260.png
UKS Side 2081
4.6 SIR rapporter om kontrol med refusion af udbytteskat
SIR har
bide
I "Undersøgelse af provenuet
fra
kildebeskatning af udlændinge - udbytteskat" af 10. maj 2010
(SIRs rapport 2010)
og
I "Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012" af 30. maj 2013 (SIRs rapport 2013)
plpeset,
at
kontrollen med refusion af udbytteskat er mangelfuld.
I 2010 rapporten skriver SIR
"Derføres Ingen kontrol Iforbindelse med ,efuslonsanmodn/nger om Investor
reelt er aktieejer
og
om Investor reelt er skattepligtig til Oanmarlc eller ej"
I SIR rapport 2013 anføres:
"Oeter S/Rs vurdering, at SKAT bør sikre sig bedre Imod, atderlkkeskeruret-
mæsslø refusion af udbytteskat. Muligheden herfor er blevetforbedret fra
1.
Januar 2013, hvor alle udlod-
dende selskaber skal angive udlodningen og Indberette oplysning om udbyttemodtager samtidigt"
4.6.1 Opfølgning
pl
SIR
npporten
fra 10. maj 2010 - arbejdsaruppe
Rapporten
fra
SIR blev behandlet pi møder I revlslonsudvalget I Skatteministeriet. Revlslonsudvalget blev
nedsat I december 2010 og bestod af departementschefen, koncerndirektøren, økonomidirektøren, regi-
onsdirektøren for realon København, regionsdirektøren for region Midtjylland, direktøren for de særllse
enheder, sekretariatschef I Landsskatteretten, revlslonschefen samt kontorchefen for Økonomi. Revlslons-
udvalset havde tll forrnll
at
varetase det ulovbestemte tilsyn som et uafhænøløt organ under departe-
mentschefens ledelse. Revlslonsudvalset drøftede status pi opftlønlnø pi Især kritiske revisions rapporter.
Rapporten fra SIR blev aøsl behandlet af Produktionsforum og af Juridisk Forum.
Rapporten
fra
SIR blev behandlet pi et møde I Produktionsforum den 21. Juni 2010, hvor man besluttede at
nedsætte en arbejdsgruppe.
Som opftl1nln1 pi SIRs rapport
fra
2010 blev der nedsat en arbejd51ruppe med deltagere
fra
•
•
•
Jura
01
Samfundsøkonomi
Borger
01
Virksomhed
Regnskab
Den 21. juni 2011 afrapporterede arbeJdsøruppen tll Produktionsforum ved notat af 8. Juni 2011.
Det fremølr
af
notatet, at arbejdsgruppen skulle se
pi
to kemeomrlder:
1. Der mansler afstemning af den udbytteskat som udbyttemodtagere godskrives I forhold tll udbyt-
teskatten
2. Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere og den tekniske behandllns heraf
mangler revlslonsspor.
Det fremslr ossA af notatet vedrtrende punkt 2, at : "/
OECD regi er etableret
en
arbejdsgruppe, som ar-
bejder ptJ fælles nettoafregning
af
udbytte tll udenlandske aktionærer. SKAT
er
med I
et
pilotprojekt med 1
andre lande
ao
flere
store
pengeinstitutter."
Arbejd51ruppen, der fuløte op pi SIRs rapport 2010, ses Ikke
at have beskæftløet slø nærmere med refusion af udbytteskat
U
Rapporten blev behandlet I Juridisk Forum den 7. september 2010. Juridisk Forum havde tidligere - pi
møde den 2. marts 2010 behandlet et nota, der vedrørte Indmeldelse af deltaøere Ind til OECD's TRACE-
projekt. Den 4. maj 2010 blev 1 medarbejder fra Borger og Virksomhed samt 2 medarbejdere fra Jura os
Samfundsøkonomi Indmeldt til at deltaae I projektet.
KS
13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0261.png
UKS Side 2082
Arbejdsøruppen arbejdede, efter afrapporterlnøen til Produktionsforum, videre med at udmønte forslaø
vedrørende punkt 1.
4.6.2 Opfølpln1 pi SIR
npportea fra
30. maj
2013 •
arbejdqrappe
SKAlS Interne opfølønlnøsprocedurer pi revlslonsrapporter os opftlønlnøen
pi
SIR rapporten fra 2013 er
beskrevet I SIRs rapport 2015, kapitel 15.
Som det oøsl frempr af Kundeservicestrategien blev der nedsat en arbejdqruppe til opfølgning
pi
SIRs
rapport fra 2013. Kundeservlcestrateølen er nærmere omtalt I afsnit 4.7 . Arbejdsgruppen havde deltaøere
fra:
•
•
Kundeservice
Inddrivelse
ArbeJdsøruppen holdt
sit
første møde I efterlrat 2013. Det fremglr af et notat fra oktober 2013, at:
Arbejdsgruppens formll var at
"afdække og beskrive opgaver og ansvarsomrdder I forbindelse med admlnl•
stratlon af den samlede proces for angivelse og betaling
af
udbytteskat.
n
Det fremølr desuden af notatet, at:
"Arbejdsgruppen skal have særligt fokus p6 løsningsbeskrive/se
I
forhold til bemærkninger
fra
Intern Revisi-
on,
Jf.
rapport
af
30.
maj
2013.
Arbejdsgruppens arbejde skal resultere I et notat eller en •mini-rapport", der s6ledes skal Indeholde følgen-
de:
Beskrivelse af opgaver og onsvarsomrdder I forhold til Betaling og Regnskab, Afregning Person, Afregning
Erhverv beskrives. Beskrivelsen skal resultere I
I.
•
•
•
•
Klarhed om
opgave-
og
ansvarsfordeling
Vurdering af behovfor ressourcer
Vurdering af behovfor kompetencer
Vurdering af behov for ny struktur og nye arbejdsgange
Vurdering af behovfor
øget
samarbejde og udveksling af Information, herunder Inddragelse af an-
dre enheder
I SKAT.
En konkret plan
for
opt,lgnlng p6 bemærlcnlnger
frø
Intern Revision, herunder rev/s/onsrapportens
punkt 3.3
+
3.4
+
3.6
+
3.7
+
3.8.
Den skal resultere I
En konkret (men overordnet) løsnlngsbftkrlvelse
Placering
af
ansvarfor gennemførelse af løsningsbeskrivelsen"
li.
•
•
Borser-
og
retssikkerhedschefen har I det
sennemglede
materiale set et udkast tll afrapporterlns fra ar-
bejdsgruppen, men Ingen endelig rapport.
U
KS
14
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0262.png
UKS Side 2083
4.7 Kundeservicestrategi om kontrol med refusion
af
udbytteskat
Det frem1lr af blla1 tll Kundeservlcestrate1I "Kunden I centrum skatten I balanceu
2014
1
01
2015
1,
at der I
Kundeservice har været en løanøværende aktivitet
11
lndberetnln1 01 afre1nlng
af
udbytteskat". Formllet
med aktiviteten er bl.a at
•Sikrebedre kontroller af, at der er overensstemnælse mellem den lndbetolte
udbytteskat
og
den skot udbyttemodtager fdr refunderet via drsopø,relsen.
•
Bagrunden for aktiviteten beskrives siledes:
"Det er pdpeget af Intern Revision,
at
der er behov for at gennem/øre kontroller af, om den betalte udbytte-
skat er I overenutemmelse med den skat, der lndgdr
pd
borgerens drsopgørelse. Endvidere er der I de sene-
re dr
konstateret
en
vesentllg stigning I anmodninger om refusion af udbytteskat
fra
udbyttemodtagere I
udlandet og det er konstateret. at der
er
et
behov for
at
vurdere de nuværende proceuer
og
arbejdsgange
for behandling
af
disse anmodninger.
Mullghtdeme for at sætte mere mdlrettet Ind overfor manglende udbytteangive/se og uoverensstemmelser
mellem
betalt udbytteskat og efterfølgende godskrevet
og
refunderet udbytteskat
ønskes
klarlagt.
11
Det fremglr, at:
•0er er ntdsat
en
arbejdsgruppe, der ser ptJ den samlede proces for Indberetning
og
afregning
af
udbytte-
skat. Det vil resultere I
en
overordnet opgavebeslcrlvelse og konkrete anbefalinger ti/ det videre arbejde med
gennemfØrelse af
de
nødvendige afstemninger
oo
kontroller. Arbejdsgruppens gennemgang skal kunne
lndgd som grundlag for beslutning om ressourcer og organisering af den samlede administration af udbyt-
teskatten,
ogsd
set I forhold ti/ SKA
Ts
mdlbllleder
2020."
12014
fremglr det, at arbejdsgruppen bestlr af 4 medarbejdere I SKAT, samt at
"Det Igangsatte arbejde
skal ti/passes øvrige opgaver, og der kunne medfordel tilføres ressourcer
tit
færdiggøre/se af arbejdet I
gruppen.
11
I
2015
fremølr det, at arbejdqruppen besdr af 2 medarbejdere I SKAT.
4.8 Risiko- og
kvalitetsstyring
Om risiko·
oØ
kvalltetsstyrlna fremølr følgende af "Reønskabslnstruks for Skatteministeriets Koncern
§
38
11
01 "Internt kvalltetsstyrlnøssystem"
2010-2013:
Direktøren for regionen har det overordnede ansvar for, at der gennemføres risiko- og kvalltetsstyrlng I
overensstemmelse med gældende realer.
• Skattedirektørerne har Inden for de landsdækkende enheder
oa
afdelinger I skattecentrene flet dele-
aeret ansvaret for gennemfØrelsen af den Interne kvalltetsslkrlna.
• Afdelingslederen er ansvarllS for sennemførelse, afrapportering og dokumentation I e1en afdellns.
• Realonssekretarlatet er bl.a. ansvarl'8 for
• Fra Jull 2014
• Fra Juni 2015
U
Endelig fremglr det af Kundeservicestrategien, at "
Ved beslutning om ressourcer og opgaveløsning I den
samlede proces for Indberetning
og
afregning
af
udbytteskat skal der ses pd snit/lader I forhold
tf/
andre
forretnlngsomrtJder I SKAT.•
KS
15
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0263.png
UKS Side 2084
o
hver mlned I en status tll skattedirektøren/viceskattedirektøren at lave en opfølgnln1 pi hvilke
afdelln1er der har/Ikke har afsluttet/ udført den Interne kvalltetsslkrlnø 01 rykke afdellnøslede-
ren, hvis der Ikke er foretaset Intern kvalltetsslkrlng.
o udarbejde kvartalsrapport.
o udlede tendenser
og plpeøe
problemomrlder.
o analysere 01 vurdere den Interne kvalltetsslkrln1.
2011-:ZOU:
•
•
•
•
Direktøren for forretnlnpomrldet har det overordnede ansvar for, at der øennemføres risiko- og kvall-
tetsstyrlng I overensstemmelse med øældende reøler.
Underdlrekttrerne har Inden for de enkelte afdellnøer I forretnlnøsomrlderne Ret delegeret ansvaret
for gennemftrelsen af den Interne kvalltetsslkrlnø,
Funktionslader/konton:hef er ansvarlig for øennemførelse, afrapporterlnø 01 dokumentation I eøen
driftsenhed.
Controlllng kontorerne er ansvarlise for bl.a
o
at
udarbejde kvartalsrapporter for den Interne kvalltetsslkrlns.
o udlede tendenser
og plpeøe
problemomrlder for de konstaterede fejl
0156
pi
bagrund
af re-
sultater for tldlløere perioder.
o vurdere 01 analysere den Interne kvalltetsslkrlng.
o fastlæge de Interne kontroller I samarbejde med funktionsleder/kontorchef os underdirektør
si alle de obllptorlske kontroller foretases.
Borøer- 01 retssikkerhedschefen har fra Økonomi modtaøet udtræk af de Interne kontroller pi udbytte
enheden for perioden
2013-2015.
Det fremglr heraf, at:
-
-
Der har Ikke været hverken kvalitative eller kvantitative kontrolpunkter for enheden som specifikt ret-
tede sig
mod kontrol af 1rundla1et for udbetallnø
af
refusioner af udbytteskat.
De 1ennemførte Interne kontroller som enheden har Indberettet I perioden
2013-2015,
er alle blevet
Indberettet med et
0-feJls
resultat.
I det sennemglede materiale har hverken Økonomi, Controlllnø kontoret eller Reølonssekretarlatet for
Midtjylland
pi
peget problemer eller udarbejdet analyser 01 vurderln1er vedrørende refusion af udbytte-
skat, pi bagrund af den Interne kvalltetsslkrlng.
Borser- 01 retssikkerhedschefen har 1ennem1Aet rlslkoark for
2015
for Kundeservice. Der ses Ikke at være
noøen henvlsnlnøer eller omtale af risici/problemer som er forbundet med problemstllllngen vedr. refusio-
nen af udbyttebetalingen.
4.8.1 Key
Performance IDdlcator
(KPI)
Borøer- 01 retssikkerhedschefen har spurøt SKAT om der I forretnlnpomrlderne har været key performan-
ce lndlcatorer der havde relevans for
opgaven
med refusion af udbytteskat, 08 har Ret oplyst, at:
-
der Ikke har været benyttet Interne kontrolpunkter for den enhed I Inddrivelse som varetoø udbytte•
administrationen, hverken I forhold tll proces, produktion eller kontrol med udbetalingen af refusion af
udbytteskatter tll udenlandske aktieejere.
U
KS
16
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0264.png
UKS Side 2085
-
-
sAfremt der Ikke har været Interne kontrolpunkter som har reflekteret proces, produktion eller kontrol
med udbetallnøen af refusion af udbytteskatter, er der heller Ikke nogen elementer
af
dette som lndølr
I KPl'eme for enheden, afdelingen eller forretnlngsomridet.
der Ikke
I
KPl'erne for forretnlngsomrideme KundeseNlce,
IT
01 Økonomi er noøen Interne kontrol-
punkter eller andre mllln1selementer som lndglr I disse, med relatlon tll proces, produktion eller kon-
trol med udbetallnøen af refusion af udbytteskatter.
4.9 Afstemninger mellem systemerne
Som beskrevet I SIR rapporten
2015
er flere forskellige It-systemer Involveret I processen fra angivelse -
lndbetalln1 (afreønlnø) - lndberetnlnø af udbyttemodtaøere frem til refusion af udbytteskat. SIR har plpe-
øet bide I rapporten
2010
oø rapporten
2013,
at der Ikke foretages afstemnlnø mellem de anvendte syste-
mer:
SIR
rapport
2010:
Der foretages lnøen afstemnlnøer mellem de udbytter, som selskaberne anølver,
01 de udbytter, som Indberettes for udbyttemodtaøere. Der øennemftres lløeledes Ikke kontrol af,
om den udbytteskat, som selskaberne Indbetaler, oøsl stemmer med den af udbyttemodtagere selv-
angivne udbytteskat. Afstemnlnøsproblematlkken er desuden plvlrket af den tldsmæssl1e forskyd-
nlnø pi næsten 1 Ir mellem anølvelse og Indberetning.
SIR rapport
2013:
Der foretages Ikke afstemnln1 mellem angivet udbytte 01 lndberetnlnø om udbyt-
temodtagere. SIR finder det nødvendigt at der foretages en sldan afstemnlnø.
SKAT bør etablere afstemnlnøer eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøJaø-
tlgt og fuldstændigt mellem systemerne
Den daværende funktionschef for udbytteadministrationen har siden
2004
flere gange redeB1ort for pro-
blemer pi omrldet.
•
•
At lndberetnlnø af af udbyttemodtaøere skulle ske samtidig med anølvelse af udbytte og betallnø
af udbytteskat.
At Indføre tvun1en TastSelv eller elektronisk lndberetnln1.
I
2014
aflioldtes, som opfølønln1 pi SIRs rapport
fra
2013,
møder mellem SIR og Kundeservke om afstem-
ninger mellem systemerne. KundeseNlce anmodede
esc
om at foretage afstemnlnøeme.
esc
estimerede,
at det ville koste ca. 135.000 kr at udarbejde løsnlnøsbeskrlvelse og estimat pi pris for overførelse af data
mellem systemerne.
I
2015
var der Ikke nedskrevne disponerinøsreøler I Kundeservice for puljen "mindre udvikling". lf,løe dl-
sponerlnøsre1leme for
2016
skal belfb til udvlklln1, der overstiger
50.000
kr. forelæues Chan1eboard eller
gi
via systemejer. Kundeservice sendte en lndstlllln1 til Økonomi, Chan1eboard, februar
2015
om budøet
pi
150.000
til udarbejdelse af lfsnlnpbeskrlvelse 01 estimat for overførsel af data vedrørende udbytteskat
mellem systemerne. Bevlllln1en blev afsllet af Chanøeboard.
U
Det ene af de to kerneomrlder, som arbejdsgruppen, der var nedsat
pi
baøørund af SIRs rapport fra
2010
skulle se pi var
"Der mangler afstemning af den udbytteskat som udbyttemodtagere godskrives
I
forhold tf/
udbytteskatten."
Arbejdsgruppen er nærmere omtalt afsnit 4.6.1. Arbejdsgruppen foreslaø som løsnln1
herpl - Ol arbejdede videre med Implementering af:
KS
17
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0265.png
UKS Side 2086
Det fremslr af SIRs rapport 2015, kapltel 11.2 om Indarbejdelsen af samtidig anslvelse os lndberetnlns I
systemerne, at:
nMed den nuværende løsning for de Ikke noterede selskaber fremkommer angivelsen af udbytte og udbytte-
skat som en sum af de Indberetninger,
der erforetøget
hvilket
lfemer
behovetfor
en
ajstemnlng
10•
De børsnoterede selskaber Indtaster
en
angivelse
af
udbytte ag udbytteskat I NTSE samtidig
med,
at VP
leverer
en
elelctronlsk Indberetnings/li tll elCapltøl om udbyttemodtageme.
Der vil sdledu fortsat være behovfor en afstemning, I relation tll
de
børsnoterede selskaber,
mellem
angi-
velsen
og beløbet
for
de
anførte udbyttemodtagere. SKAT har oplyst, at de p6
nuværende
tidspunkt Ikke
foretager
en
afstemning for de
børsnoterede
selskaber, men at SKAT
er
I proces
med
at finde en løsning.
4.10 Stigende beløb ved refusion af udbytteskat
Retnlnøsllnjeme
for
den resnskabsmæssløe forvaltnlns pi
§
38 omrldet, herunder for resnskabssodken•
delser fremslr af "Resnskabslnstruks for Skatteministeriets Koncern
§
38" Resnskabslnstruksen er sod-
kendt af:
-
-
Fra Januar 2010 • 12. marts 2014: koncerndirektøren os direktøren for Reølon Midtjylland
Fra 12. marts 2014: direktøren for SKAT
01
direktøren for Inddrivelse
Det fremalr af reønskabslnstruksen,
at
de lokale regnskabsgodkendelser sendes fra funktionsleder I den
enkelte enhed tll Resnskab 1(2010 • marts 2014) /
§
38 kontoret (siden marts 2014), hvor de samles I en
central resnskabsøodkendelse efter at der er foretaget en sandsynllshedskontrol. Reønskabssodkendelser
os reønskabslnstruksen er nærmere omtalt I bllaø 2. Arbejdsgangen vedrørende de centrale resnskabsgod-
kendelser er herefter:
2010•2014:
2014-2015:
"Underdlrelctøren for Betollnø
og
Regnskab og kontorchefen for§ 3B kontoret skal hver mlned, Inden
udløbet
af
den
efter
regnskabspertodens følgende mlned, godkende og Indsende SAP3B-regnslcabet
til Slcottemln/sterlets departement, Intern Regnskab 1, Rigsrevisionen
og
Skatteministeriets Interne
Revision."
111
Afstemning Imellem 1nølvelse af udbytteskat
oa
Indberetning af udbyttemodtaøere
U
"Slcattedlrelctønm
for
Regnskab, skal hver m6ned, Inden udløbet af den
e/ter
regnskabsperiodens ud-
løb følgende m6ned, godkende og Indsende SAP38-regnslcobet til Skatteministeriet, Koncemcente-
ret."
KS
18
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0266.png
UKS Side 2087
Der har været bemærknlnøer om et stilende beløb for refusion af udbytteskat I de nedenfor opllstede pe-
rioder. Bemærknlnøerne er øenølvet I skema I
bilag
2.
Periode
Lokalregnskabsøodken-
delse
Central regnskabsgod-
kendelse
Sandsynllghedskontrol
2012
november
december
X
X
X
2013
juni
juli
X
X
X
2014
Juni
jull
august
september
oktober
november
december
KS
X
maj
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
nævner
samlet ATD
X
naevner samlet ÅTD
nævner samlet ÅTD
nævner samlet ATD
nævner samlet ATD
2015
januar
februar
april
maj
juni
juli
auøust
U
nævner samlet ATD
udbetalt 0 kr pøa ferle
og sygdom
X
X
X
X
X
X
X
nævner samlet ATD
X
X
X
Svlgssagen omtales
19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0267.png
UKS Side 2088
Forklarl•
pi
stlønlnø
Det stløende refuslonsbeløb er I Juni 2014 forklaret ved:
-
-
I den lokale reønskabsøodkendelse skrives, at en Arsag kan være at
I sandsynllghedskontrollen
os
den
centrale resnskabsøadkendelse fremølr, at stlønlnøen skylde~
Forklaringen
gentages
I :
Periode
2014
Lokalregnskabsgodken-
delse
Central
reønskabsøod-
kendelse
Sandsynlløhedskontrol
Juli
august
september
oktober
november
december
X
X
X
X
X
KS
X
X
X
X
X
X
2015
Januar
maj
juni
Jull
X
X
X
X
4.11
Andet om refusion
af
udbytteskat
I et notat fra underdirektøren for Reønskab tll ledergruppen I lnddrlvelse af 16. november 2013, fremølr
føløende:
"Med udgollflen afjull
20l3
vor der refunderet over
2
mllllorder. Et omrdde som kræver bevtJgenhed, men
hvor der mangler fremdrift hos procesejer og gode processer I systemerne,
stJ
refusionerne kan sikres størst
mulig korrekthed.
Forslog til løsningsmodel:
Opgaven løses ogstJ I fremadrettet perspektiv I Inddrive/se, Betøllnø og Regnskab, men I en ny sammenhæng
sammen med selskabsskattedelen. Det er vurderet, at der ptJ dette omrdde er et opgavematch, hvor der kan
opntJs en bdde ressource- og apgavemæsslg gevinst. I forhold til fremdrift hos procesejer,
stJ
er der Iforbin-
delse med en revision
af
udbytteskatteomrrJdet taget Initiativ
ti/
et forbedret samarbejde
-
og samtidig har
20
U
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0268.png
UKS Side 2089
Jesper Rønnow (ptJ det ofnoldte dialogmøde) bedt om
en
beskrivelse
af
de systemmæssloe forbedringer, der
1/Øloe vores op/otti/se kan løse
storw
dele af de problemstflllnoer vi daol/Qt bliver sti/let overfor. Beskrivelsen
er under udarbejdelse
og
forventes sendt I november 2013.""
Den omtalte beskrivelse
ses
at
vare
udarbejdet af den davaarende funktlonsleder 01 sendt til underdirek-
tøren for Reønskab, men er efter de oplysnlqer Borger- 08 retssikkerhedschefen har haft ad8anø tll, Ikke
vlderqlvet tll SKATs direktør.
S Ressourcer
til
administration af udbytteskat
5.1 Årsværk
S.1.1 lllddrlvelse
Det
har Ikke været mulløt for Borger- 08 retssikkerhedschefen at
fA
en præcis opøørelse af
Arsv
rksfobu
·
•
•
•
•
•
Af
SIRs
rapport fra
2015,
kapitel
7.3
fremglr ,-11ende om ressourcer:
•
Enheden beskæftigede I
rJrene
200S
-
2010
ca. 20 medarbejdere
og
løste
ud over
opgaverne
med udbyt-
teskat
ogstJ
opgaver ved"rende
d
conto-selskabsskat. samt ottistatfaner ved"rende skattemæssigt
hjemsted.
12010
reduceredes antallet
af
mtdarbejdere
I
"Regnskab
2"
til
12.
Kontoret beskæjtlgtde sig med btJde
udbytteskat oo attestationer.
l.
aprll
2013
blev afdelingen "Regnskab" lagt sammen med "Betollngscentret" ti/ afdelingen "Betallng
og Regnskab". "Regnskab
2"
blev
I
prlndppet opløst
og
opgaver og medarbejdere overført ti/
et
nyt kon-
tor
"DMO/DMS", hvor opgaven ved"rende udbytteskat kun udO]orde
en
mindre del. Opgaven vedrø-
rende administration
af
udbytteskat
løses
I
dag
I
to kontorer
"DMO/DMS"
med
ca.
3S
medarbejdere oo
•
•
11
Dlaloamfdet fandt
sted
I Horsens den 24. oktober 2013. Et af punkterne pi daasorden var:
"Opfølø-
nlnø/handleplaner
ptJ
revlslonsraPfJOIØ'
fra
Inddrivelse
,r
samlet I Betaling
ag
Regnskab".
Udbytteskat
er
Ikke
nævnt
pi dagsordenen.
U
af udbyttetllbaøesqntnaer I udlandet 08 attestation af store selskaber generelt
og
ca.
3
lrsværk pi
baøholderlop8aVen.
Ledelsen I Betallnø 01 Regnskab mener Ikke, at antallet af medarbejdere kan oplyses mere detaljeret
end det der fremglr af SIR's rapport fra
2015
(kapltel
7.3).
HR og Stab har heller Ikke oplysninger, der er mere detaljeret end
I SIRs
rapport.
Økonomi har oplyst, at tidsregistreringen I perioden
2013-2015,
Ikke var konkret nok til, at man kan
Isolere det samlede
registrerede
forbrug pi lige netop den del af udbetallngsoPlaven, der vedrører re-
fusion af udbytteskat.
Opgaven med refusion af udbytteskat fremglr Ikke af ydelseskortet for
II
Udbytteskatteangivelser".
Vdelseskortet er omtalt
I
afsnit
5.2.
I
oktober
2011
var der
ca.
1, 2 Arsværk
pi OP1aven med refusion af udbytteskat, ca.
4
årsværk
på
opgaven med tastning
af
udbytteskatteanglvelser,
ca.
2,5
årsværk på opgaven med attestation
KS
get pi OP8•ven med refusion af udbytteskat. Borger-
og
retssikkerhedschefen kan ud fra det 8•nnempede
materiale konstatere feltende:
21
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0269.png
UKS Side 2090
•sAP3B•mecJ ca. 40 medarbejdere, men udgør lcun en lille del af kontorernes opgaveportefølje. Samlet
set anvendes der ca.
5 drsværlc
pd den administrative hdndærlng
af
udbytteslcatten samt ca.
1 drsværlc
tn arbejdet med
ff
og
vejledninger mv.
5.1.2
Øvrl1e rwoureer
Til udbytteslcatteoppven er der desuden anvendt ressourcer
fra:
2009
•
•
Proces 01 Dløltallserlnø • ansvarllø for SKATs forretnlnpmæssl1e processer 01 tll at bldraøe tll at da
landsdækkende centre fik udviklet 01 Implementeret effektive arbeJd51anøe
Produktion oø Styrln1 - ansvarllø for ressource-
og
produktlonsstyrlnø I forhold tll SKATs kerneom-
råder - Indsats, vejlednlna, afreønlnø, Inddrivelse 01 var lndøanpn til Hovedcentret for de regionale
oø landsdækkende
enheder for alle faøomrlder, samt Hovedcentrets
udøang
til driften.
IT - som systemejer.
Juridisk Center - som den lovfortolkende endhed
•
•
•
•
•
2013-2015
•
•
•
•
•
Kundeservice· som procesejere
og
til deltaøelse I arbejdsgruppen, der blev nedsat tll opfølgning pi
SIR rapporten
fra
2013
IT - som systemejere
Indsats - assistance til saøsbehandling
Jf.
afsnit 5.3.3
&
Indsatsprojekt
Jf.
afsnit 4.5
Økonomi - controllere
HR os stab - lovfortolkning
5.2 Dimensionering
Det har Ikke
Vll!ret
muligt for Borøer• os retssikkerhedschefen I det øennemølede materiale at finde oplys-
nlnøer om hvorledes eller
pi
hvilken bagrund dlmenslonerlnøen af ressourcer til oppven med refusion af
udbytteskat er sket.
Det fremølr
af
"Retningslinjer for reølstrerlng os dlmenslonerinø af timer", af
12.
Januar
2012,
udarbejdet
af Koncerncentret, Styring:
U
Borøer- og Virksomhed:
o som procesejer for processerne pi afreønlnøsomrldet
o tll planlæønlnø 01 opfølønlnø pi Indsatsprojekterne. Indsatsprojekter omtales I afsnit 4.5
o samt de Indmeldte deltaøere I arbejdsgruppen der blev nedsat I
2010
tll opfølønlnø pi SIR
rapporten
fra
2010 oS
deltaøere I OECD's TRACE-projekt
Koncern IT - som systemejer
Jura 01 samfundsøkonomi
o som ansvarlig for lovølvnlnø og lovfortolkning,
o samt de Indmeldte deltqere I arbejd51ruppen der blev nedsat I
2010
til opfølønlnø pi SIR
rapporten fra
2010
01 deltaøere I OECD's TRACE-projekt
KS
2010-2012
22
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0270.png
UKS Side 2091
•
•
•
•
•
Produktionsforum har ansvaret for fordellnø af ressourcerne pi de eksterne ydelser, mens udvidet dl·
rektion har ansvaret for fordellnø
af
ressourcerne
pi
de Interne ydelser, fælles funktioner
aø
betalt
fra.
vær.
Fra centralt hold fordeles ressourcerne pi forretnlnpomrldenlveau. I reøloneme vil det sløe kundeser-
vice basis, Indsats basis, rqlonsekretarlat
01
de
landsdækkende enheder.
Det er Ikke et krav, at enheder foretaøer en yderllaere nedbrydnlnø af dlmenslonerlnøen.
Uqanppunktet for dimensioneringen er,
at
lrsværkene tildeles de enheder, som er ansvarll1e for
produktionen af en ølven ydelse. Placerln1en af lrsværkene
I
dlmenslonerlnaen skal stemme overens
med reglstrerlnaen
af
tlmeforbruøet.
I
løbet af lret kan der være behov for at foretqe ændrlnøer I dlmenslonerlnaen - oppriorite-
re/nedprioritere enkelte ydelser. Da alle de ressourcer, som er til rldl&hed
I
de enkelte Ir, er fordelt
I
dimensioneringen, vil det
I
forbindelse med tildeling af ekstra ressourcer til en oppve være nødvendigt
at taae stilling tll, hvilke ydelser ressourcerne skal tages
fra.
Ændringerne behandles
I
det forum, som
har ansvaret for ydelsen
Den
1.
Januar
2015
blev lønsumsstyrlnøen udlqt til de enkelte forretnlnøsomrlder, hvor hver forretnlnøs-
omrlde træffer beslutninger om dlsponerlns af lønsum for eset omrlde.
5.2.1 Ydel1e1kort
Ydelseskort anvendes til reglstrerlnø af tlmeforbrus. Nedenfor er genslvet ydelseskortet "Udbytteskattean-
givelser", udarbejdet/ajourført oktober
2013:
Navn: Udbytteskatteangivelser
Beskrivelse af ydelsen:
•
•
•
•
•
•
•
Modtaøelse af udfyldte anølvelser
Selvanølvelsesprlnclp
Reølstrerlns af modtaane anslvelser
Hlndterlnø af manølende anølvelser
Fejlbehandling af modtaøne angivelser
(Henvendelse om konkrete angivelser)
Modtagelse af oplysnlnøer om modtaøere os Indeholdt skat.
Refusion af udbytteskat er siledes Ikke beskrevet under denne ydelse
U
KS
Borøer- og retssikkerhedschefen har øennemglet de overordnede dimensionerInger af Skatteministeriets
lrsverksressourcer far
2011
(der har været forelagt direktionen) os for
2012
og
2013
(der har været fore-
lagt Udvidet direktion). Af disse fremølr opaaven med administration af udbytteskat Ikke som et særskilt
punkt.
23
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0271.png
UKS Side 2092
5.3 Øvrigt om personale l udbytteenheden
5.3.1 Told•
og
skatterepon
Nærum
Det fremølr af SIRs rapport
fra
2000, at ved det foreølende revlslonsbesøs primo oktober 1999 havde reøl-
onen I perioder været op til
4
mlneder bagud med lndrapporterlnø af attester os at forholdet omkrlnø af-
vlkllnø af arbeJdsopsaven
I
2000 var blevet forværret.
Af SIRs rapport
fra
2001 fremalr det, at den daværende arbeJdstllrattelæøplse, ud fra de systemmæssløe
rammer Ikke kunne optimeres yderlløere, samt at personalet var frustreret som føløe af det store arbejds-
pres
01
der var stærkt stløende arbejdsmæn1der som føløe af flere
aø
flere anmodnlnøer om tllbaøebeta-
llng.
S.3.2
laddrlvelae
I
de lokale reønskabsgodkendelser er føløende anført om personalesituationen
I
udbytteadministrationen:
2014
marts - oktober:
• Udbytteskat er blevet meset sArbar, da driftsenheden har haft meøet stor personaleafgang og
der er
fl
medarbejdere tllbaøe, som er meset specialiseret Inden for de enkelte omrlder.
maj - oktober desuden:
• Det bør overvejes, hvorvidt opsaverne helt eller delvist skal overflyttes til DMO/DMS I Horsens
eller Rlnøkøblnø.
2015
januar - april:
• Udbytteskat er ramt af langtldssvsdom, si der er Iværksat oplærlnø af medarbejdere
fra
SAP 38
Horsens samt overflytnln& af
opøaver
maj:
• Udbytteskat er ramt af langtidssygdom hos 1 medarbejder. Oplærlnø af
medarbejdere
I
SAP38
Horsens fortsætter.
• Endvidere er der Iværksat overarbejde pi opgaven vedrørende refusion af udbytteskat.
juni:
• Oplærtn1 pi opgaven vedrørende refusion
af
udbytteskat fortsætter.
5.3,3
Kompeteacer
Det fremalr
af
et notat af 7. oktober 2011 udarbejdet af Borger og Virksomhed, Afreønlnø Erhverv og Re-
gion Midtjylland, Resnskab, hvor det foreslls at flytte udbytteadministrationen fra Regnskab til Store Sel-
skaber, at
"Der er brug for et foøllgt miljø, hvor selskabsret/f(Je spørgsm6I er dagligdagen, s6 de mange
spørgs-
md/,
som apst6r, kan løses I overensstemmelse med den herskende lære."
Det har Ikke v•ret muligt at se om dette notat er videresendt
aø
forelagt Udvidet direktion.
Det fremølr af et notat
fra
Betallns og Resnskab af 7. auøust 2014 tll Kundeservice Erhverv, at
U
KS
24
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0272.png
UKS Side 2093
"VI har konstateret, at der I Udbytte.skat er sagsbehandlingsopgaver, som pt. Ikke løses p6 grund af
manglende lcompettncer p6 denne opgavetype.
Det
drejer sig om følgende
typer:
Fritagelse
far
dansk udbytte.skat...
Frikort vedrørende udbytte.skat... Tllbages,gnlngskrav
-
InvesteringsforenInger...
Udsøgning p6 PSP elementerne 12013 ag 201.4 viser,
at
der Ikke har været anvendt ressourcer til
sagsbehandlingsopgaverne,
men
det formodes, at enkelte sager er løst ved den tidligere funktions/e-
der eller ved bistand
frø
andre driftsenheder uden far ktollng
og
Regnskab.•
I ma/1
af
29. Juni 201.4 skriver Jesper Wang-Holm til Jens Rasmussen
-
begge Store Selskaber
"Det blevfar et par 6r .siden aftalt, at
Store
Selskaber/Projekt kildeskat hjælper Lisbeth
Rømers
enhed
med
disse sager. Aftalen kam I stand fordi det I nagle lavbemærknlnger blev nævnt,
at
man ville
strømme
op I relation
til
tllbogebetøl/ng af kildeskat, Det daværende Koncerncenter ønskede derfor
en s6dan hJælpeløsnng, hvilket Rasmus
Bo
Andersen
og
Jeg nikkede til.
Afslutningsvis, stJ er det vigtigt far mig,
at
der toges stilling til, hvilket/arrttnlngsomrtJde/drljtsenhed
I SKAT, som skal foretage saøsbehandlfng
af
sagerne som pt. ligger has driftsenheden SAP38 I Beta-
ling
og
Regnskab. Som nævnt lndlednfnøsvls, s6 er det sager der har en karakter, hvor det llcke
er mu-
ligt far min afdeling at løse disse sager."
Borger- og retssikkerhedschefen har Ikke oplysnlnøer om, hvorvidt den efterspu,ate stllllnøtaøen er foreta-
get.
Af det materiale Borger-
01
retssikkerhedschefen har gennemgået fremgår følgende om hvorledes op1ave•
løsntnøen Ol det ledelsesmæssløe ansvar for udbytteskatteopgaven har været:
Fø,2009
Af arbejdsgruppens notat
12005
fremølr det, at flere (minimum 11) kontorer I styrelsen beskæftløer sig
med opøaver vedr. udbytteskat, 01 der er flere aktiviteter, for hvilke det er uklart, hvem der har ansvaret
2009
I 2009 var det uafklaret om det overordnede ansvaret for administration af- og kontrol med refusion af
udbytteskat hørte under dlrekttren for Produktion
og
Styrlnø eller direktøren for Proces
01
Dløltallserlnø.
2010-2012
-
Region Midtjylland • har tilrettelagt arbejdet som en taste- 01 bogholderlopaave 01 deltaøet I arbejdet I
arbejd51ruppen, der blev nedsat som opfølønlng pi SIRs rapport fra
2010
U
6 Ledelsesmæssigt ansvar for administrationen af udbytteskat
KS
Usbeth Rimer er nu gtJet pd pension, men det ændrer Ikke ved aftalen.... "
25
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0273.png
UKS Side 2094
-
-
-
Borger- 01 Virksomhed - har som procesejere aøeret ud fra d6t, der er beskrevet for procesejer
OPII·
ven. Procesejer OPSaven er nærmere beskrevet I bllaø 3. Borger-
01
Virksomhed har desuden planlaøt
01
fuløt op pli Indsatsprojekter og deltaget I arbejdet I arbejdsgruppen, der blev nedsat som opfølgning
pi
SI Rs rapport
fra
2010 samt TRACE-projektet I OECD real
Koncern IT - har aøeret som systemejer ud fra dit, der er beskrevet for systemejer opøaven. System-
ejeraP11ven er nærmere beskrevet I btlag 3.
Jura og Samfundsekonoml har haft ansvaret for lovølvnlng og lovfortolkning pli omrldet 01 deltaget I
arbejdet I arbeJdsøruppen, der blev nedsat som opføtsnlns pi SIRs rapport fra 2010 samt TRACE-
projektet I OECD real.
Det fremgir af en foretaegelse fra Økonomi tll departementschefen fra Juni 2010 om "Intern revisions krltl·
ske revtslonsrapporter. Mlnedsrapport for april • maj samt opfølønlngsprotokollen",
at
"Ansvaret for SKA Ts
proces til hdndterlng
af
udbyttebeskatning deles afflere procesejere".
SIR anbefaler I rapporten fra 2010, at der etableres et overordnet ansvar for hele processen til hlndterlng
af udbyttebeskatnlnø
2011-2015
-
-
-
-
-
-
SIR anfører I rapporten fra 2013, at der bør etableres et overordnet ansvar (ledelsesmæsslg fokus) for hele
processen til hlndtering af udbytteskat.
Som opføløninø
pi
SIR rapporten
2013
har en arbeJdsøruppe
12014
beskrevet processer og opgaver samt
snitflader vedrtrende udbytteskatteadministrationen.
7 Rapporter fra Intern Revision før 2009
Revlslonsnpport 2000
Revisionen fandt sted den
29.-30.
august
2000,
og er gennemført ud fra en risiko- og vaesentllghedsbe-
traøtnlnø, og har primært omfattet en efterprøvelse af kvaliteten af de gennemferte os afrapporterede
Interne kontroller for april kvartal
2000.
Rapporten er dateret den
29.
november
2000
os stilet til Told- og
Skattedirektfren. Om udbytteskat skriver Intern Revision:
U
Inddrivelse - har tllrettelaøt arbejdet som en taste- 01 bogholderiopgave og deltaget I arbejdsgruppen,
der blev nedsat som opfølønlng pi SIR rapporten fra 2013.
Kundeservice -har som procesejere ageret ud fra dit, der er beskrevet for procesejer opgaven. Proces-
ejer opøaven er nærmere beskrevet I
bilag
3. Kundeservice har desuden deltaget I arbejdsøruppen, der
blev nedsat som o!>f,lgning pi SIR rapporten
fra
2013.
IT - har som systemejer har
aøeret
ud fra dft, der er beskrevet for systemejer opgaven. Systemejer
opaaven er nærmere beskrevet I bllag 3.
Indsats - udfører Indsatsprojektet "KIideskat pi renter, udbytter og royalties" og yder sagsbehandllngs-
asslstance tll lnddrlvelse.
Økonomi - udfører controlleropgaven
HR os Stab har ansvaret for lovfortolkning pi området.
KS
26
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0274.png
UKS Side 2095
•
•
•
•
Ved sidste
rev/s/0115/Jaøg
primo oktober
1999
havde regionen I perioder været op til
4
mdneder
bagud med lndrapporterlng
af
attester, hvilket bl.a. havde medført at der var udbetalt 33.000 kr I
rentegodtgøre/se. Forholdt omkring afvlldlng af arbejdsopgaven var
12000
blevetforværret.
Regionen var baøud med lndrapporterlng af attester, hvilket har medført udbetaling af rentegodt-
gøre/se.
Man var bagud med bødesager lht ldldeskattelavelJI
§
74
Ofl
§
79
Regionen har I løbet
af
6ret gennemført
,rt
stort
analys,rarbejde med henblllc
p6
at hæve produktivi-
teten
og
finde permanente løsninger p6 udbytteskattens problemer. Der er udarbejdet en hand-
llngsplan og Iværksat en række ratlana/lserlngslnltlatlver.
Revlslonsrapport
2001
Revisionen var en finansiel revision I au1ust- september 2001. Rapporten er dateret 27. september 200101
stilet til Told- 01 skattedirektøren, som foreslAr, at revlslonsrapporten taøes med ved kontrakts farhandlln-
1eme med re1lonen Dl at der ffl1es op pA revisionen føløes op om et halvt
Ir.
Revisionens resultat:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Reølonen forklarer at der er
stærkt
stløende arbejdsmængde, som føl1e af flere
oØ
flere anmodnlnøer om
tllbaøebetalln1.
Revisionen anbefaler:
U
KS
•
•
der er en utll/redsstfllende behandllng af udbytteskat.
den nuværende arbeJdstflrettelæggelse, ud
fra
de systemm11sslge rammer kan Ikke optimeres yder•
I/gere.
oprettelse
af
debitorer I SAP er ca.
1,5
m6ned bagud, hvllket betyder, at renter
og
rykning lklæ kan
foretages umiddelbart efter betalingsfristen er overskredet.
rykning ag renteberegning er blevet nedprioriteret.
bødeberegning for manglende betaling
af
restancer er Ikke foretøget siden
1999.
udligning
af
bellb der
er
betalt sker llcke løbende, hvilket betyder, at
en
del selskaber uretmæssigt
er registreret maskinelt I Det Centrale Fordringsregister.
manuelt Indsatte
restøncer
er lidte blr1et fleme, hvilket betyder, at en del virksomheder er registre-
ret
2
gange I Det Centrale Fordringsregister.
der anvendes fejlagtigt Indtægts/canto
1070
ag
1100
til afskrivning af renter og rylclcergebyrer.
en
del uopklarede konteringer
p6
diverse konti er lltlce blevet opklaret.
renter ag ryklærgebyrer beregnes manuelt ag bogføres Ikke I SAP, hvilket giver regnskabsfejl.
udbyttekontrol foretoges llcke løbende, hvllket Indebærer risiko for at ToldSkat Ikke /6r den fulde
udbytteskat Ind.
gennemgang afliste fra Værdlpap/rcentrølen foretages lklæ løbende, hvilket Indebærer risiko for at
ToldSkat 1/clæ /6r den fulde udbytteskat Ind.
uklarhed mht hvordan sager vedrørende liste
fra
V•rdlpaplrcentrølen skal behandles.
udbetaling
af
anmodning om tllbagebetallnø foretages Ikke altid Inden en mtJned efter anmodning,
hvlllcet betyder udbetaling
af
unødvendige rentegodtgøre/ser.
Indbetalinger registreres manuelt I SAP, det bør undersøges ag der er mulighedfor effektivisering.
meget
dobbeltarbejde, da store del
af
de oplysninger, der tastes I SAP allerede er Indtastet I CUR.
manglende orientering
til
selslcabernc om ændring af Indeholdelsesprocent
fra
25 tn 2B"·
frustreret personale som følge afdet
store
arbeJdspntS.
27
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0275.png
UKS Side 2096
•
•
•
•
•
•
•
•
at
det
undersøges om
det
kan bttale sig at scanne og over/Øre Indbetalinger maskinelt til SAP
fro
BG-bank
at regionen Ind/Irer mdnedl/g maskinel renteberegning og rykning af debitorer
at
det
overvejes om amidtiet har behovfor tilførsel afflere ressourcer
at
der Indføres løbende udligning af beløb,
sd det
undgds at debitorer registreres I Det Centrale Far•
drlngsreglster uden grund.
at
afskrivning
af
renter foretages
pd
udgiftskonto 2070
at
der ved Indførelse
af
3S sikres, at der maskinelt overfires data
fra
udbytteregistret til SAP,
sd
dobbeltarbejde undgds
at
der
afsættes ressourcer til opklaring
af
posteringer pd vente- og lnterimkontl
I forbindelse med deltagelse I arbejdsgruppen vedr. udbytteskat har regionen
fores/det
en lovæn-
dring, so det undgds at udbetal, udbytteskat under 50 kr.
Revl1lon1rapport 20D2
•
•
•
•
Revisionens lndstllllnøer:
•
•
Rykkerproblematikken bør snarest
ajle/øres
med Regnskabskontoret Det
er
stærkt kritisabelt, at
rykning llclce systematisk erforetaget I mere end
l,5
dr.
Beløb
p6
lnterlmkantoen skol opklares snarest
Revisionens anbefallnøer:
•
•
•
•
Der Indføres interne kontroller der rapporteres I ToldSkats rlslkostyrlngssystem, og
som
bl.a. kan
være
med
ti/ at sikre
at
rentegodtgørelser undg6s
ag
at lnte"lmkontoen gennemg6s løbende
Udbytteskattebogholder/et anvender funktionen: opløs afregning ved bogføring.
Kontra/konto I SAP38
for
debltorlcontl gennemgds co. ugentllg/m6nedllg for manglende udllr,nlng,
boaførlng til
lred/ff
og
lløn, da der ellers sker maskine/ registrering I Det Centrale Fordringsregister
Ved fejlbagføring
bør
funktionen: annuller udllønlng
og
tllbogtflr bogføring anvendes
U
•
•
Renteberegningen
er
forbedret.
Der
var dog problemer med maskine/le rykkere,
da
renteme var be-
regnet forkert, Idet der I SAP 38 Ikke var registreret
de
korrekte dato.
Dette
er meddelt Styrelsen,
Regnskabskontoret
En del selskaber er uretmæssigt registreret maskinelt I Det Centrale fordringsregister, pga
en
fejl I
udllønlngsprogrammet
En del uopklarede konteringer
pd
diverse
konti
er
Ikke opklaret,
fx
er der Ikke
foretaget
systematisk
gennemgang
af
lnterimkontoen. Det betyder, at ToldSkats regnskob er mangelfuldt
ag
skatteydere
registreres uretmæssigt I fordringsregistret
Regionen har genoptaget behandling
af
udbyttekontrol.
Sager
vedr,rende
udbetallng behandles Inden for en mdned, hvorfor unødvendige rentegodtgørel-
ser erfaldet væsentligt.
Revisionen har komtoteret meget dobbeltarbejde, da store dele
af
de oplysninger, der tastes I SAP,
allerede
er
Indtastet I CUR. Dette er der toget højde for I det nye system 35
KS
Revisionen var en finansiel os,J,lønlnprevlson I perioden Juli - september 2002,
oa
er en opfølønlnø
pA
rap-
port af 27. september 2001. Rapporten er dateret 8. november 2002
01
stilet til Told-
01
Skattedirektøren.
Revisionens resultat:
28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0276.png
UKS Side 2097
•
•
Regionen bør overveje
at
give medarbejderne foresp,rgselsadgang ti/ SAP3B
BIiagsdata
mv
holdes fmt
ved
flytning af beløb mellem konti
RevlIlanarapport 200&
Revisionen vedrørte perioden oktober-november 2005. Rapporten er dateret 30. Januar 2006 og var stilet
tll Told-
01
Skattedlrekt1tren. Intern Revision Indstillede, at rapporten blev behandlet I Faglløt koordlne-
rlngsudvalø. Revisionens resultat:
•
•
Intern Revision vurderer, at Skattecenter Ballerups varetagelse
af
opgaven udbytteskat
mv.
er
tæt
pd
at v•re p6 et tl//redsstllltnde niveau.
Udbytteskotteadministrationen har ydet en star Indsats med at
gøre
opmærksom ptJ
de
problemer,
der er/har været. Problemerne er beskrevet I notat
af
16. mam 2005
fra
en arbejdsgruppe, som har
set p6 problemfflle,
Registreringer og bogføringerfonttages
pd
en veldokumenteret og ti/fredsstil/ende m6de
De Interne kontroller foretages
pd
en tf/fredsstll/ende mtJde.
Det er tl/fredsstlllende, at den første automatiske renteberegning ag rykning er gennemført
Det er Ikke tl/frfldutlllende, at en række
krav
Ikke er forsøgt Inddrevet I en periode p6 2 6r. Desuden
bør gamle debitorforhold gennemgtJs for dokumentation for om forholdet elcslsterer.
Der er korrektfunktlonsads/cfllelse ag kun autartserede personer har adgang til udbetalinger
mv.
De manuelle ekspeditionsgange
er
ko"ekte, herunder afstemning omkring udbytteskat
Udbyttekontrol har Ikke kunnet gennemføres p6 tlljredsst/1/ende mtJde som følge af, at der Ikke har
været
tl/fredsstlllende systemunderstøtte/se
-forventes
løst med beslutningen om at Indføre
3S
pr
1.
Januar2006
I det hele foretages der en tf/fredsstil/ende sagsbehandling ptJ omrddet.
Der er lklce foretaget systematisk Journalisering
af
sagerne
-Journaliseringen
foretages under Næ-
rum selvom udbytteadministrationen er
flyttet
ti/ Ballerup.
Der mangler besvarelse
fra
Hovedcentret mh 0-stllllng ved konkursramte selskaber
Det er lldce tl/freds!tl/lende, at det
I
visse situationer er muligtfor modtagere af udbytte at
fd
udbe-
talt udbytteskat, selvom der Ikke til SKAT er Indbetalt den Indeholdte udbytteskat af det udbyttebe-
ta/ende selskab. Det fremgtJr af Udbytteadministrationens notat af 16. marts 2005, at ændring her-
af
kræver
lovændring.
•
•
•
•
•
•
•
U
KS
•
•
•
•
29
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0277.png
UKS Side 2098
Bll,AG 1 - SKATs organisation og ledelsesfora
2009
SKAT var orøanlseret I et Hovedcenter med 6 ansvarsområder 016 regioner med basisenheder (Kundeser-
vice os Indsats) os I alt
13
landsdækkende enheder, der ledelsesmæsslst varforankret
I
reølonerne.
De landsdækkende enheder var:
Direktørerne for resloneme var ansvarlise for opbyønlnøen af
01
ressourcerne tll de landsdækkende enhe-
der12
Ledelsesfora
•
•
•
•
•
•
direktør for Stratesl os
HR
direktør for Økonomi os Kommunikation
direktør for Juridisk Center
direktør for IT
direktør for Produktion os Styring
direktør for Proces os Dlgltallserins
Direktionen var SKATs øverste besluttende orøan med ansvar for den overordnede styring
01
udvikling af
SKAT. Fokusområder varD:
• Overordnet retning
og
mllsætnlng for SKAT
• Fastsættelser af rammer for SICATs øvnse direktioner
• Koordlnerlnø pi tværs
af
behandllns af økonomiske spørgsmil af overordnet karakter
• Sikre den faølløe kvalitet
I
opgaveløsnlnø
I
direktørområder
u
Jf. Intern meddelese af 15.
au1ust
2008
P
Jf. Forretnlnporden for Direktion af 19. december
2008.
U
Direktion
•Told- os skattedirektøren og direktørerne for de
6
ansvarsområder
I
Hovedcentret:
KS
1.
Sapcenter Erhverv
2.
Kundecenter Erhverv/Motor
3.
Bttallnøscenter
4.
Reønskab
5.
Udland
6.
Sapcenter Person
7.
Kundecenter Person
8.
lnddrlvelsescenter
9.
Ejendomsvurdering
10.
Motor
11.
Økonomisk krlmlnalltet
12.
Told
13.
Store Selskaber
(SAC var
0151
en landsdækkende enhed, dos orøanlseret under Hovedcentret)
30
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0278.png
UKS Side 2099
Udvidet direktion
- direktørerne I Hovedcentret
01
de
6
regionsdirektører
Udvidet direktion drøftede organisatoriske tiltag
01
udmøntningen af strateølske tlltaø. Fokusomrider
var-14:
•
•
•
•
•
Udvlkllnø af enhedsorganisationen
Fastlæuelse af overordnede politikker for HR, organlsatlonsudvlkllng, kommunikation, styrln1, plan-
læønlnø. langsløtet strateglplanlæønlnø og mllfastsættelse
Generelle forhold af økonomisk karakter
Tværglende ledelsesmæssløe
problemstllllnger
Forberedelse og
opfølgning pi møder I Direktørforum
Produktlonsdl...actlon
•
•
•
•
•
direktør for Produktion
01
Styring
direktør for Proces
01
Olgltallserlnø
direktør for Økonomi
01
Kommunikation
direktør for Juridisk Center
og de 6 regionsdirektører
Produktionsdirektionen var ansvarllø for SKATs drift
01
produktion. Drlftsmæssløe spørgsmll drøftedes og
besluttedes I Produktionsdirektionen. Fokusomrlder var15:
•
•
•
•
•
Fastlæuelse af strategi for produktionen
Implementering af lovglvnlnø oø strategiske tiltag I driften
Styring og optimering af produktionen
Udvikling
og
koordinering af SKATs hovedprocesser
Udvikling
01
drift af de landsdækkende enheder
•
•
•
Produktionsplanudvalg
Kundeservlceudvalø
Indsatsudvalg m~ underudvalg:
o lnddrlvelsesudval1
o Toldudvalg
Regionerne
•
•
•
•
Regionsdirektør
Skattedirektør for Kundeservice
Skattedirektør for Indsats
Skattedirektør for landsdækkende enhed der er tilknyttet rqlonen
11
Jf.
" Jf.
Forretningsorden for
Udvidet
Direktion
af
19.
december 2008.
Fomrtnlnøsorden for Produktionsdirektionen af 19. december
2008.
31
U
Undarudvalø
til
Produktionsdirektionen:
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0279.png
UKS Side 2100
2010-2012
Skatteministeriet var orøanlseret I et Koncerncenter 016 reøloner herunder 13 landsdækkende enheder,
som orsanlsatorlsk er knyttet til reølonerne:
1. Sagscenter Erhverv
2. Kundecenter Erhverv/Motor
3. Betallnøscenter
4. Reønskab
S. Udland
6. Saøscenter Person
7. Kundecenter Person
8. Inddrivelsescenter
9. EJendomsvurderlnø
10. Motor
11. Økonomisk kriminalitet
12. Told
13. Store Selskaber
Koncerncenteret bestod af tre forretnlngsomrlder samt af Koncernservice. De tre forretnlnøsomrlder var
Jura os Samfundsøkonomi, Borser os Virksomhed samt Koncernfunktioner. Koncerncenteret funøerede
som stabsfunktlon for hele organisationen os den øverste ledelse I Skatteministeriet. Opgaverne I Koncern-
centeret omfattede styrlnø, planlaegnlng, udvlklln1, mlnlsterbetjenln1, lovølvnlng oø Intern administration.
Koncernfunktionerne udmærker sis ved, at de Ikke er udførende I forhold til Skatteministeriets faølløe ker-
neoPRaver, men derimod omfatter forskellløe typer af oppver, der er blandt andet er nødvendløe for ud-
vlkllnøen
af
01
sikringen af
disse,
for sammenhænøen I organisationen samt for kommunikationen med
centrale Interessenter.
Ledelsesfora
Direktion
Departementschefen os 7 dlrekt,rer:
-
-
-
-
-
-
-
Koncerndirektør
HR-dlrektør
Økonomldlrekttr
Samfundsøkonomisk dlrekter
Udvlkllnpdlrektør
Juridisk
direktør
Produktionsdirektør
Udvidet dlraktlan
Direktionen
os
de
6 reølDnsdlrektører
U
KS
32
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0280.png
UKS Side 2101
Jfara
Beslutnlnøsdyøttge
pi
eøet omride I det omfanø direktionen havde uddelegeret beslutnlnøskompetencen.
De tre fora havde til opgave at ftre eøne 01 direktionens beslutnlnøer ud I livet,
01
de afrapporterede bide
til direktionen og ud
I
organisationen.
1.
Juridisk Forum
2.
Udvlldlnpforum
3.
Produktionsforum. Under produktionsforum var de 2 udvalg:
- Kundeservlceudvalg
- Indsatsudvalg, som havde 3 underudvalø:
o lnddrlvelsesudvalø
o Toldudvalø
o Produktlonsplan-udvalø
Koncerncenter
7 Dlrekterer
01
Fagdlrekterer.
Faødlrektører
skulle blstl dlrektlonsmedlemmerne I
den daøllge
ledelse, hvor der er behov for
tværglende
styring, koordlnerlnø
01 opfelønlng. De
skulle
bldraøe
tll
den strategiske
udvlkllnø I Skatteministeriet samt
til at omsætte den overordnede strategi tll strategier, polltlkker
01
konkrete mil Inden for det relevante
omrlde.
Reøloneme
•
•
•
•
Direkttr for realon
Direktøren for vejlednlnø oø afregning
Direktøren for Indsats
Direktørerne for de landsdækkende enheder der er tllknyttet reølonen
U
•
•
•
•
•
•
•
Fagdlrektør for forretnlnpudvlkllng
fagdlrektør for lt•projekter
Fagdlrektør for produktion
Faødlrektør for lowdvlkllng
Fagdlrektør for juridisk styring
Fagdlrekt•r for International skat
Fagdlrektør for lovproduktlon
KS
33
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0281.png
UKS Side 2102
2013-2015
SKAT er en landsdækkende stynilse OB er orøanlseret I seks forretnlngsomr.lder: Økonomi, HR & Stab, IT,
Kundeservice, Indsats 01 lnddrlvelse. Hvert forretnlnøsomr.lde omfatter et antal afdelinger.
Ledelsesfora
Direktionen
•
•
•
•
•
•
•
Direktøren for SKAT
Direktøren for Kundeservice
Direktøren for Indsats
Direktøren for Inddrivelse
Direktøren for IT
Direktøren for Hr og Stab
Direktøren for Økonomi
Forretntnpomr6d1nlv11u
•
•
Afdelnpv
Direktøren for forretnlngsomrldet
Underdirektørerne I forretnlngsomrAdet
u
•
•
Underdirektøren for afdelingen
Personaleledeme I afdelingen
U
34
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0282.png
UKS Side 2103
Bil..AG 2 - Repskabsgodkendelser
Mlnlsterlelnstruks for Skatteministeriet
Det fremølr af bekendtgørelse nr.
70
af
27.
Januar
2011
om statens reønskabsvæsen mv., §
15,
at mlnlste-
rlelnstruksen skal sod kendes af departementets ledelse
oS
sendes tll Rløsrevlslonen os virksomhederne pi
mlnlsteromrldet.
Af den øældende mlnlsterlelnstruks fremølr føløende:
Afdellnøen for Lovølvnlnø oø •konoml
I
departementet er hovedkontoansvarllø
I
forbindelse med virksom-
heden Skatteministeriets koncern §
38.n
Den reviderede virksomheds ledelse• det vll sløe SKATs, Skatteankestyrelsens eller Splllemyndløhedens
ledelse - har ansvaret for at føløe
op pi
rapporterne fra Intern Revision. Intern Revision vedlløeholder des-
uden løbende en database over status for anbefallnøer
I
Intern Revisions rapporter.
17
Skatteministeriets departement, Jura, politik oø samfundsøkonomi har ansvaret for§
38.
Der sker opfølg-
ning pi lndtæøtsudvlkllngen I forbindelse med Budøetoversløten oø Økonomisk Redeøørelse. Budøetover-
sløten
01
Økonomisk
Redegørelse
udarbejdes I maj, august og december.
19
Virksomhedsinstruks
SKAT skal udarbejde en virksomhedsinstruks, som godkendes af departementets ledelse. Mindst ån gans
lrlløt skal vlrksomhedstnstrukseme opdateres og godkendes af departementet.
10
Reønskabslnstruks
"For de
reønskabs[ørende
Institutioner skal der foreligge rf!gnskabslnstrukser,
Jf.
Finansministeriets be-
kendtø,relse nr. 70
af
27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv.,
jf.
§§
20
-
23 og Modern/serlngssty-
17
Afsnit
11
11
Afsnit
3.1.21
mlnlsterieinstruksen
11
Afsnit
3,1.41
mlnlsterfelnstruksen
20
Jf.
3.1.31
mlnlsterielnstruksen
Afsnit
4.3
I
mlnlsterlelnstNksen
afsnit 33 I mlnlsterlelnstruksen
11
Det frem1lr
af
bekendtøtrelse nr.
70
af
27.
Januar
2011,
at
§
3: En virksomhed er beteønelsen for an fomltnln1s-
enhed Inden for
et
mlnlsteromrlde, hvis ledelse er budiet· 01 reønskabsmassl1 ansvarlll for en eller flere hovedkonti
pi bevllllnøslovene Inden far mlnlsteromrldet 01 eventuelle fællespara1raffer pi finansloven.
§
4.
En rqnskabsftrende Institution er en orøanlsatlon under en virksomhed med
et
selvstændflt ansvar for udførelsen af
hele eller dele
af
virksomhedens
OPØIIVV,
En repskabsftrende Institution administrerer en eller flere baøfertn1skred-
se/reanskaber.
U
Det fremgår af bekendtøtrelse nr.
70
af
27.
Januar
2011
om statens re1nskabsvæsen mv.,
§
19,
at vlrksom-
hedslnstruksen skal godkendes af departementet
01
skal sendes tll Rigsrevisionen og de under virksomhe-
den hørende resnskabsf•rende lnstltutloner.
21
KS
PI
reønskabsomrldet varetaøer SKAT planlægnlnøen oø styrlnøen af regnskabsopgaverne for§
9
oø
§
38,
herunder
den daglløe
regnskabsmæssige reglstrerlna, reønskabsførelse
oS
betallngsforretnlng.
11
35
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0283.png
UKS Side 2104
relsens w//ednlng
af
apr/12010 om udarbejde/se af regnskabsinstrukser. Regnskobslnstrukserne skal sendes
til den vlrksamMd, som Institut/anen lndgtJr
i
samt til Rlgsrevfslonttn til orfttnterlng.
uu
Dat fremslr
af
bekendtgørelse nr.
70
af
27.
Januar
2011
om statens regnskabsvæsen mv., §
23,
at regn-
skabslnstruksen skal øodkendes af Institutionens ledelse
as
sendes tll virksomheden (SKAT) os tll Rlprevlsl-
onen tll orientering.
Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncem
§
38
Borøer-
as
retssikkerhedschefen har 1ennem1let versioner af "Rqnskabslnstruks for Skatteministeriets
Koncern§
38"
for perioden
27.
januar
2010
(version
1.8)
tll den gældende version (version
2.5).
Det frem-
gir heraf, at:
Godltendelsø., udarlle)delse
og
Indsendelse
af
,wgnskobslnst1111tsen
Reønskabslnstruksen øældende
fra
1,
januar
2010 - 31.
december
2012:
-
Reønskabslnstruksen øaeldende
fra
1.
Januar
2012 • 12.
marts
2014:
-
-
-
-
Underskrevet af koncerndirektøren
01
dlrekttren for Region Midtjylland
Skattedirektøren for SKAT
R11nskab
har ansvaret for, at den overordnede reønskabslnstruks løbende
vedligeholdes.
Den ajourførte overordnede reønskabslnstruks tilsendes Koncerncentret og til orientering tll
rlprevlslonen.
Regnskabslnstruksen gældende
fra
12.
marts
2014:
-
-
-
Underskrevet
af
direktøren for
SKAT
01 direktøren for Inddrivelse
Underdirektøren for Betaling og Re1nskab har ansvaret for, at re1nskabslnstruksen løbende vedllphol-
des.
Re1nskabslnstruksen sendes tll orlenterlnø tll Skatteministeriets Interne revision, Rlprevlslonen samt
SKAT, Økonomi, Økonomisk koordinering.
Dat
owrardnede
,_,,..,,,,,,,,_,,,.
ansvar
2010 • 2012:
SKAT Rqnskab varetager den overordnede planlægning
as
styrln& af re1nskabsop1aven
21
2012 • 2014:
Det overordnede reønskabsmæsstøe ansvar er placeret I Reønskab, SKAT Midtjylland, mens
selve bOlførin1soP1aven er placeret
I
henholdsvis Re1nskab
01
Betallnpcentret.
14
2014 • 2015:
Det
overordnede reønskabsmaessløe ansvar og bogførlngsoP1aven er placeret I SKAT, Inddri-
velse, Betalln1 og Rqnskab25.
3.41 mlnlsterlelnstruksen
Afsnit
1.2
I version
1.8,
1.9, 2.1
OB
2.2
ø•ldende
27.
Januar
2010
til
16.
september
2012
• Afsnit
1.2.1
version
2.3 - . .
ldende
17. september 2012
tll
16.
marts
2014
21
22
Afsnit
U
KS
-
-
Underskrevet
af
koncemdlrektøren
og
direktøren for Region Midtjylland
Skattedirektøren for SKAT Regnskab har ansvaret for, at den overordnede re1nskabslnstruks løbende
vedligeholdes.
Den ajourførte overordnede reønskabslnstruks tilsendes Koncerncentret.
36
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0284.png
UKS Side 2105
An.svar for dl
,egnslcobsmaølp
OfllOllfW
2010-2011
•
Direktøren for rqlonen har det overordnede ansvar for reølonens beholdninger.•
2011-2014
•
•
•
Dlrekttren for reølonen har det overordnede ansvar for de reønskabsmaesslge opøaver I eøen reøl-
on oø for regionens beholdnlnøer.
Skattedlrekttren er ansvarllø for de reønskabsmæssløe opøaver Indenfor eøen enhed
Afdellnøslederen er ansvarllø for de reønskabsmæssløe opgaver Indenfor eøet orøanlsatlonsomrl-
de27
2014-2015
•
•
•
Dlrekttren for forretnlnøsomrldet har det overordnede ansvar for de reønskabsmæsslge OPl&ver I
eøet
forretnlnøsomrlde og for forretnlnøsomrldets beholdnlnøer.
Underdirektøren er ansvarlll for de regnskabsmæssløe OPlaver Indenfor eøen afdellnø,
Kontorchefen/funktionslederen er ansvarlig for de reønskabsmæsstøe OPlaver Indenfor egen kon-
tor/enhed.
21
Konrrøl
a,
undffSØlllse
o/
blla,
og
outomøtlske
regimerInger
Af de gennemglede regnskabsinstrukser fremølr følgende af afsnit
2.2.2a:
uFor edb-systemer, som modtager betalinger og oplysnlnger
p6
edb-medier, herunder oplysninger modtaget
onllM, skal der fastlægges retnings/In/erfor maskinel oo/eller manuel kontrol og godkendelse
af
modtagne
oplysninger. Disse retnlnoslln/er skal som minimum omfatte kontrol af Identiteten af den enkelte skatte•
yder/virksomhed, afstemning
af
oplysninger om totalbeløb
pd
det modtagne til summen
af
enkelttransakti-
oner
og
afstemning
af
de
modtagne til de registrerede data.
Underskrevne bilag, der Indenfor SKAT lndslcannes, sendes Illa malt og udskrives af modtager, acmpteres
som
et
originalt dokument. Dag skal enheden, hvor underskriver er tilknyttet, opbevare
det
originale doku-
ment
5"
længe
det
er
gældende.•
For
data,
som modtages
fra
skatteydere eller 11lrltsomheder'2, skal derfastlægges retnlnosllnjerfor maskinel
kontrol af de modtagne oplysninger. Disse retningslinjer skal som minimum omfatte kontrol af Identiteten
af den enkelte skatteyder."
2,4 012.5
-
1eldende
fra
17.
marts
2014
Afsnit
2.1.11
version
1.811.91eldende
27.
Januar
2010- 24.
Januar
2011
17
Afsnit
2.1.11
version
2.1, 2.2
&
2.3
peldende 25. J1nu1r
2011 -16.
marts
2014
21
Afsnit
2.11
version
2,4
&
2.5
gældende
fri
17.
marts
2014
21
Versionerne
fri
1,8 - 2.5,
dvs
fra
27.
Januar
2010 -
ld11
ao Dette afsnit er Ikke med I
verseon
1,8
91
1
versionerne
1.8 - 2,3
{sll!!ldende I perioden
27.
Januar
2010 -16.
marts
2014)
er formulerlnøen: •For d1t1, som
modtages
fri
skatteydere eller virksomheder pr. telefon (Tast-Selv-Service) eller
vi
Internettet, skal der fastl1981es ..•.
21
21
Afsnit
1.21
version
U
For data, som modtages
fra
skatteydere eller 11/rksomheder I form
af
blanketter, dokumenter der træder I
stedet
far blanketter, eller som
[flge
af SKATs Indsatsarbejde, skal
der
foretages kontroller, der sikrer,
at
konvertering sker korrekt.
KS
37
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0285.png
UKS Side 2106
Rl1llco-
Øf
lcvalltetøtyrlllfl
2010 - 2014:
Direktøren for reølonen har det overordnede ansvar for, at der øennemføres risiko- oa kvall-
tetsstyrlnø I overensstemmelse med aa!ldende reøler.
12
2014 - 2015:
Dlrekt1ren forforretnlnøsomrldet har det overordnede ansvar for, at der gennemføres risiko-
Ol
kvalitetsstyring
I
overensstemmelse med
øaldende
reøler,ø
Formel
a,
motm•I liontrol
Af
de 1en
nemglede reønskabslnstrukser fremglr føløende af afsnit
2.2.2.1,.:
•De dokumenterede skatte-, told-
og
afgiftskrav skal underkastes en formel kontrot herunder efterregning,
og en materiel kontrol.
Formel kontra/
Den formelle kontra/ foregdr I
stort
omfang automatisk, som følge
af
den
øgede
digitalisering. Borgere og
virksomheder har lcun adgang
ti/
at Indberette I eget navn og for de krav, de er registreret for. Der er ligele-
des Indbygget en række kantralforonstaltnlnger I systemerne ti/ at undgtJ fejltastninger, samt ti/ at afstem-
me Indtastede beløb.
For s6 vidt angt!r manuelle bllag/angfvefser/dek/arotloner er den formelle kontrol obligatorisk og skal sikre
angivelsers
og
dokumenters ægthed og gyldighed. Det skal kontrolleres, at der foreligger de nødvendige
oplysninger samt foreskrevne underbilag ag dokumentationer, ag der skal ske kontrol af satser og bereg-
ninger.
Materiel kontrol
Den materielle kontrol skal Indeholde en vurdering
af
oplysningerne, st!ledes
at
det konstateres, at oplys-
ningerne svarer til de faktiske forhold. Kontrollen kon gennemføres løbende eller som efterfølgende kontra/-
funktion som led I SICATs
Indsatsarbejde.
Den materielle kontrol skal Indeholde en vurdering
af,
om oplysningerne er sandsynlige f forhold tf/ f.eks.
oplysninger
fro
virksomheden/borgeren
og
SICATs viden.
Den materielle kontrol skal dokumenteres."
Beskrivelse af proæsserne for den formelle
01
materielle kontrol for udbytteskat findes som
bllaø
til
SIRs
rapport
fra
2010
og nyere procesbeskrivelser og flowcharts, er udarbejdet af
SKAT
sendt tll
SIR 12015.
Den
centrale ,.,n,lcobso/fllallse
I de
gennempede regnskabsinstrukser fremglr følgende af afsnit
2,6.1
om Den centrale regnskabsaflæg-
gelse:
"Den centrale regnskabsaflæggelse
ti/
Statens
Koncern System (SICSJ sker
pd
grundlag
af
et
samlet regnskab
for de f SAP38-regnslcøbsenheder (alle flrmakoderJ, registrerede regnskabsoplysninger.
n
2010 - 2014:8
11
Afsnit 2.1.61 version 2.3
s mt
afsnit 2.1.4 version 1.8, 1.9, 2.1
&
2.2 amidende
fri
27, Januar 2010 -16. marts 2014
"Afsnit 2.1.31 version 2.4
&
2.5
-ø
lden
fra
17. marts 2014
.. Afsnit 2.2.2.11 versionerne
fri
1.8 • 2.5,
dv5
fri
27. Januar 2010 - Idas
U
KS
38
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0286.png
UKS Side 2107
•sKA
T
Regnskab, Regnskab
l,
fontøger
efter udøangen af hver m6ned efter en fastsat kørselspion,
og
I overensstemmelse med
de
af Modernlserlngsstyre/se,rB fastsatte tldstermlner, fl/ave,førsel
af
Oliennævnte reønskobs-op/ysnlnger til Statens Kancem System (SKSJ.
11
2014 • 2015:'7
•sKA
T,
Inddrive/se, Betøllng ag Regnskab,
§
38 kontoret faretaøer efter udøangen
af
hver m6ned efter
en fastsat kørselsplan,
og
I overensstemmelse med de af Modem/serlnøsstyrelsen fastsatte tidsterm/.
ner, filoverførsel
af
ovenmevnte regnslcobs-oplysnlnøer til Støtens Koncern System (SKS).
•
I forbindelse med reønskabsaflægelsen foretases føløende kontroller:
2010:1'
•
•
•
•
•
•
2010 •
2015:•
•
"en
vurdering
af
om lndter,ter og udgifterforekommer rimelige I den forløbne periode under lagt•
tage/se af lndtlfflter og udgifter de seneste to regnskabstJr
med
udgangspunkt I udvllcllngen I de en-
kelte perioder samt 6r-tll-data (sandsynllghedskontrol). For ajvløelser, der undersøges Iforbindelse
med sandsynllghedskontrol/en skol farlclarlngerne dokumenteres eller vedlægges som bl/ag.
en kontrol
af
sammenhængen
med
underliggende 5Ystemer
en kontrol med
at
aktiver og passiver er korrekt opg/ort
en kontrol med
at
beholdnlngskontl er regnslcobsmæsslgt afstemt
en kontrol med
at
reølstrerfnøeme I støtens centrale økonomisystem er I overensstemmelse med re-
gistreringerne I SAP3B-bogholderlet.
"
Om
godkendelse
01
Indsendelse af§ 38 regnskabet fremølr føløende:
2010 - 2014:40
"Skattedirektøren for Regnskab, skal hver m6ned, Inden udløbet af den efter regnskabsperiodens udløb
følgende mtJned, godkende ag Indsende SAP3B-regnskobet til Skatteministeriet, Koncemcenteret.
11
2014 • 2015:
41
15
11
•økonomistyrelsen"
17
Version
1.8 -
2.3
Version 2.4
&
2.5
• Version
1,8,
1ældend•
fra
27, Januar 2010
-16.
maj 2010
• Version 1.9 • 2.5
.., Version
1.1 -
2.3
.i
Version 2.4
&
2.5
U
•
•
•
•
I versionerne frem til 31. december 2011
KS
"en vurdering
af
om lndtæøter
ag
udgifter forekommer rimellge
en kontrol
af
sammenhænøen med underliggende systemer
en kontrol med at aktiver
011
passiver er korrekt apg/ort
en kontrol med
at
beholdningskonti mv. er regnskabsmæssløt afstemt
en kontrol med at registreringerne I statens centrale økonomisystem er I overensstemmelse med re-
gistreringerne I SAP3B-boøholderfet.
en kontrol tnt!d
at
de registrerede
betegnelserfar de anvendte hovedkonti er I overensstemme/se
med bevllllngslavene.
"
39
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0287.png
UKS Side 2108
"Underdlrekrfren for Betallnt1
og
Re11nskab
og
kontorchefen for§ 38 kontoret skal hver m6ned, Inden udlø-
bet
af
den efter regnskobsp,trlodens følgende mtJned, godkende
og
Indsende SAP38-regnskabet tll Skatte-
ministeriets departement. Intern
Regnskab
J,
Rigsrevisionen og Skatteministeriets Interne Revision.
"
Boraer- Ol retssikkerhedschefen har flet oplyst, at SAP 38 reønskabet
oasl
Inden 2014 blev sendt tll Rigs-
revisionen
01
SIR
s mtldø
med at det blev sendt tll Skatteministeriets departement.
U
40
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0288.png
UKS Side 2109
Hvilke problemer og hvornår bemærkes disse
Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået regnskabsgodkendelserne for årene 2012 - 2015, både regnskabsgodkendelserne for den lokale
firmakode, hvor udbytterefusioner blev håndteret, og de (centrale) godkendelser, der blev udarbejdet i §38 -kontoret og videresendt til Skattemini-
steriets departement. Borger- og retssikkerhedschefen har desuden gennemgået sandsynlighedskontrollerne for perioden november 2012 - juni 2015.
Borger- og retssikkerhedschefen har i sin gennemgang fundet følgende bemærkninger om refusion af udbytteskat. Tabel med bemærkninger om an-
dre forhold vedrørende udbytteadministrationen er medtaget som bilag 3. I tabellerne er ikke medtaget de steder, hvor det blot fremgår "skønnet OK
"el.lign.:
_
__,
U
KS
Central
regnskabsgodkendelse
Periode
Lokal regnskabsgodkendelse
Sandsynllghedskontrol
Z012
November
Udgifter vedrørende refunderet udbyt-
teskat udgør 882 mio kr, hvilket er en
stigning på 317 mio kr i forhold til sam-
me periode sidste år, der udgjorde 565
mio kr. Af periodens saldo kan 316 mio
henføres til 10 debitorer. Generelt har
der desuden været flere og større refu-
sioner end samme periode sidste år.
Udbytteskat modregnet selskabsskat.
Periodens saldo udgør 882 mio. kr., hvilket er en
stigning på 317 mio. kr. i forhold til samme periode
sidste år på 565 mio. kr.
Af periodens saldo kan 316 mio. kr. henføres til 10
debitorer. Generelt har der desuden været flere og
større refunderinger end samme periode sidste år.
December
Refusion af udbytteskat for 2012 er
1.452.005.084 kr.
Periodens saldo udgør 165,6 mio. kr., hvilket er en
stigning på 130,6 mio. kr. i forhold til samme perio-
de 2011, der udgjorde 35,0 mio. kr.
41
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0289.png
UKS Side 2110
Periodens saldo kan henføres til udbetalinger I hen-
hold til dobbeltbeskatningsoverenskomster.
2013
-
Udbytteskat, refunderet udgør 738,1
mio kr, hvilket er en stigning på 485,6
mio kr I forhold til samme periode sid-
ste år, der udgjorde 252,5 mio kr. Der
er tale om udbetalinger i henhold til
dobbeltbeskatningsoverenskomster. Af
periodens saldo kan de 533 mio kr. hen-
føres
tilllvirksomheder.
Periodens saldo udgør 738,1 mio. kr., hvilket er en
stigning på 485,6 mio. kr. I forhold til samme perto-
de sidste år, der udgjorde 252,5 mio. kr.
Heraf kan 375,8 mio. kr. henføres til udbetaling i
henhold til OBO, hvoraf to poster (bundter) udgør
551,1 mio. kr.
har oplyst, at Regnskab får be-
sked fra sagsbehandlerne om, hvor meget der skal
udbetales i henhold til OBO. Udbetalingerne foreta-
ges gerne i bundter og ofte til en bank, der
så
vide-
refordeler. Der er ikke debitorkontering inde over
disse udbetalinger.
Desuden har -oplyst, at de to bundter indehol-
der oplysninger om overførsler til.rksomheder
på hhv. 406 mio. kr.
og
127 mio. kr. TIisammen 533
mio. kr.
Juni
U
KS
42
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0290.png
UKS Side 2111
Juli
Periodens saldo udgør 327,1 mio. kr., hvilket er en
stigning på 136 mio. kr. i forhold til samme periode
sidste år, der udgjorde 191,1 mio. kr.
Heraf kan 307, 7 mio. kr. henføres til udbetaling
i
henhold til D8O, hvoraf en
post
(bundt) udgør 264,8
mio.kr.
Periodens saldo skønnes herefter OK
November
U
KS
Refunderet udbytteskat udviser en ud-
Udbetalingerne foretages gerne i bundter og ofte til
en bank, der så viderefordeler. Der er ikke debitor-
kontering inde over disse udbetalinger, og derfor
bogføres der manuelt på FK 6112 direkte i SAP38
2014
:
April
Mail retur fra
lfølge~er der
hvert år store udbetalinger i april - juni og det er
primært til banker. Ikke noget mere specifikt svar.
S
Maj
Periodens saldo viser en udgift på 1,4 mia. kr., hvil-
43
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0291.png
UKS Side 2112
gift på
1,4 mia kr., hvilket er en stigning
på 1,0 mia kr. i forhold til samme perio-
de sidste år. Der er tale om udbetalin-
ger i henhold til dobbeltbeskatnings-
overenskomster. Af periodens saldo kan
0,8 mia kr. henføres til udbetalinger.
udenlandske banker, der herefter fore-
tager videre overførsel.
ket er en stigning i udgifter
på
1,0 mia. kr. i forhold
til samme periode sidste år, der udgjorde 0,4 mia.
kr.
Sidste måned blev der sendt forespørgsel til
_ f o r at høre om saldoen i al væsentlighed kun-
ne henføres til meget få debitorer, men fik blot
svaret, at det primært er til banker og at der hvert
år er store udbetalinger april-juni.
Mail-
korrespondancen er også gemt i maj måneds sand-
synlighedskontrolmappe.
med håb om de
Ny mail er sendt til
store posteringer kan uddybes lidt mere.
plyser, at af overførslen på 304,0
mio. kr. skal 209,5 mio. kr. overføres til en bank i
- d e r herefter foretager videre fordeling.
Af overførslen på 804,9 mio. kr. skal 636,7 mio. kr.
overføres til en
1-r
herefter foretager
videre fordeling.
Af saldoen på 1,4 mia. kr. kan de 0,9 mio. kr. derfor
henføres til to overførsler til udenlandske banker.
Periodens saldo vurderes
på baggrund
af ovenstå-
ende OK
-
Juni
På konto 2236 er der pr. 30. juni 2014
udbetalt 4.116.519.370 mio. kr. i refusi-
on til udenlandske aktionærer, hvilket
sammenlignet med totaltallet for 2013
2.851.494.605 mio. kr. betyder en stig-
U
KS
Refunderet udbytteskat udviser en ud-
gift på 1,8 mia kr. , hvilket er en stigning
på 1,1 mla kr. i forhold til samme perio-
de sidste år, der udgjorde 0,7 mia kr.
Den væsentlige stigning, der har været i
Periodens saldo udgør 1.842,2 mio. kr., hvilket er en
stigning
på
1.104,1 mio. kr. i forhold til samme peri-
ode sidste år, der udgjorde 738,1 mio. kr.
Af periodens saldo kan I alt 1549,7 mio. kr. henføres
44
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0292.png
UKS Side 2113
ning på
1.265.024.765 mio. kr. midtvejs
i
2014.
En
årsag
hertil kan være, at
~
foretager
opkøb
i danske virksomheder.
kal
ikke betale dansk skat, så derfor de
store tilbagebetalinger.
D
2014 i forhold_ _ _ _ _ _ _ fore-
_ til sidste år, skyldes, at
tager opkøb i danske virksomheder. Da
disse ikke skal betale dansk skat, med-
fører disse opkøb meget store udbeta-
linger.
til to bundter.
oplyser, at den væsentlige stig-
ning, der har været I 2014 i forhold til sidste år,
skyldes,
at·
•••fore-
tager
opkøb
i danske virksomheder.
Da disse Ikke skal betale dansk skat medfører disse
opkøb meget store tilbagebetalinger.
Periodens saldo skønnes herefter
OK.
a
U
KS
Refunderet udbytteskat udviser en ud-
gift på 729,3 mlo kr., hvilket er en stig-
ning på 404,2 mlo kr. I forhold til sam-
me periode sidste år, der udgjorde
327,1 mio kr. den væsentlige stigning,
der har været i 2014 i forhold til sidste
år, skyldes, a
:oretager opkøb i danske
virksomheder. Da disse ikke skal betale
dansk skat, medfører disse opkøb me-
get store tilbagebetalinger.
_ _ _ skal
Refunderet udbytteskat udviser en ud-
gift på
613,9 mio. kr., hvilket er en stig-
Juli
På konto 2236 er der pr. 31. juli 2014
udbetalt 4.837.590.953 mio. kr. i refusi-
on til udenlandske aktionærer.
Periodens saldo udgør 729,3 mio. kr., hvilket er en
stigning på 402,2 mio. kr. i forhold til samme perio-
de sidste år, der udgjorde 327,1 mio. kr.
Af periodens saldo kan i alt 677,2 mio. kr. henføres
til to bundter.
oplyser, at den væsentlige stig-
ning, der har været i 2014 I forhold til sidste år,
skyldes,
at
tager
opkøb
i danske virksomheder.
Totaltallet for konto 2236 for 2013 var
2.851.494.605 mio. kr. altså stigning på
1.986.096.348 mio. kr. ved udgangen af
juli måned 2014.
En årsag hertil kan være, at
foretager opkøb
i
danske virksomheder.
ikke betale dansk skat, så derfor de
meget store tilbagebetalinger.
-fore­
Da disse ikke skal betale dansk skat medfører disse
opkøb meget store tilbagebetalinger.
August
På konto 2236 er der pr. 31. august
2014 udbetalt 5.451.449.681 mio. kr. i
Periodens saldo udgør 613,9 mio. kr., hvilket er en
stigning på 487,7 mio. kr. i forhold til samme perio-
45
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0293.png
UKS Side 2114
refusion til udenlandske aktionærer
ning på 487,7 mio. kr. i forhold til sam-
me periode sidste år, der udgjorde
126,2 mio. kr. den væsentlige stigning,
der har været i 2014
i
forhold til sidste
år, skyldes, at
k
etager opkøb i danske
virksomheder. Da disse ikke skal betale
dansk skat, medfører disse opkøb me-
get store tilbagebetalinger.
I
de sidste år, der udgjorde 126,2 mio. kr.
Af periodens saldo kan de 580,9 mio. kr. henføres til
tre bundter.
Der har de seneste perioder været en markant stig-
ning i udgifter i forhold til tidligere år.
oplyser, at den væsentlige stig-
ning, der har været I 2014
i
forhold til sidste år,
•
7,re-
skyldes,
,n
tager opkøb i danske virksomheder.
Da disse ikke skal betale dansk skat medfører disse
opkøb meget store tilbagebetalinger.
Således udgør ÅID ultimo august 2014 5,5 mia. kr.
mod blot 2,1 mia. kr. ÅID august 2013.
Periodens saldo skønnes på baggrund af ovenstå-
ende OK
September
I
På konto 2236 er der pr. 30. septem -
U
KS
ber 2014 udbetalt 5.586.376.232 mio.
kr. I refusion til udenlandske aktionæ-
rer.
ÅTD høj 5,6 mia. kr. i 2014 mod 2,2 mia. kr. i 2013
og 1,2 mia. kr. i
201al
-oplyser,
at
den væsentlige stigning, der har været i 2014 i for-
hold til sidste år, skyldes, at
Ø
foretager opkøb i danske virksomheder.
Da disse Ikke skal betale dansk skat, medfører disse
opkøb meget store tilbagebetalinger. Omtalt i
godk.skrivelserne for maj-aug. Ingen markant stig-
ning i september 2014, så ej med i godk.skrivelse.
46
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0294.png
UKS Side 2115
Oktober
På konto 2236 er der pr. 31. oktober
(der står august, men der må menes
oktober) 2014 udbetalt 5.845.935.674
mia kr i refusion til udenlandske aktio-
nærer.
ÅTD høj 5,8 mia. kr. i 2014 mod 2,3 mia. kr. i 2013
og 1,3 mia. kr. i 2012.
plyser, at
den væsentlige stigning, der har været i 2014 i for-
hold til sidste år, skyldes, at
foretager opkøb i danske virksomheder.
Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse
opkøb meget store tilbagebetalinger. Omtalt i
godk.skrivelserne for maj-aug. Ingen markant stig-
ning i september 2014, så ej med i godk.skrivelse.
U
KS
November
På konto 2236 er der pr. 30. november
2014 udbetalt 5.976.104.478 mio. kr. i
refusion til udenlandske aktionærer.
ÅTD høj 6,0 mia. kr.
i
2014 mod 2,7 mia. kr. i 2013
og 1,3 mia. kr. i 2012. Alt
bogført
med ukt 415 OBO.
oplyser i julis godkendelsesskrivel-
se, at den væsentlige stigning, der har været i 2014 i
forhold til sidste år, skyldes, at
foretager opkøb i danske virksom-
heder. Da disse ikke skal betale dansk skat, medfø-
rer disse opkøb meget store tilbagebetalinger. Om-
talt i godk.skrivelserne for maj-aug. Ingen markant
stigning i november 2014, så ej med i
godk.skrivelse.
47
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0295.png
UKS Side 2116
December
På konto 2236 er der pr 31. december
2014 udbetalt 6.063.456.414 mio. kr. i
refusion til udenlandske aktionærer.
ÅTD høj: 6,1 mia. kr. i 2014 mod 2,8 mia. kr. i 2013
og 1,5 mia. kr. i 2012. Stort set alt i 2014 bogført
med ukt 415
OBO.
oplyser i julis godkendelsesskrivel-
se, at den væsentlige stigning, der har været i 2014 i
forhold til sidste år, skyldes, a
foretager opkøb i danske virksom-
heder.
U
KS
I
Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse
opkøb meget store tilbagebetalinger. Omtalt i
godk.skrivelserne for maj-aug. Ingen markant stig-
ning I december 2014.
2015
Januar
På konto 2236 er der pr 31. januar 2015
udbetalt 93.298.714 mio kr i refusion til
udenlandske aktionærer.
oplyser i juli 2014's godkendelses-
skrivelse, at den væsentlige stigning, der har været i
2014 i forhold til sidste år, skyldes, a·
foretager opkøb i danske
virksomheder. Da disse ikke skal betale dansk skat,
medfører disse opkøb meget store tilbagebetalin-
ger.
48
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0296.png
UKS Side 2117
Februar
Periodens saldo udgør 0 kr., hvilket er et fald i udgif-
ter på 65,9 mio. kr. i forhold til samme periode sid-
ste år, hvor saldoen var 65,9 mio. kr.
Sendt opklarende mail til
(som
autosvar).
henviser til i
U
KS
svarer, at der ikke har været behand-
let refusioner i februar pga. sygdom.
svarer, at det skyldes en kombina-
tion af ferie
og
sygdom hos en medarbejder, så det
er korrekt, at der ikke er sket udbetalinger.
plyser i juli 2014's godkendelses-
skrivelse, at den væsentlige stigning, der har været i
2014 i forhold til sidste år, skyldes, a·
foretager
opkøb
i danske
virksomheder. Da disse ikke skal betale dansk skat,
medfører disse opkøb meget store tilbagebeta lin-
ger.
April
På konto 2236 er der pr 30. april 2015
udbetalt 1.280.929.110 mia kr i refusion
til udenlandske aktionærer.
Periodens refunderede udbytteskatter udgør 1,1
mia. kr., hvilket er en stigning på 0,5 mia. kr. i for-
hold til samme periode sidste år, hvor de refunde-
rede udbytteskatter udgjorde 0,6 mia. kr.
49
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0297.png
UKS Side 2118
Kører ikke i DMO.
Kan Ikke specificeres i SAP38. Modpost er en bank-
konto.
Ved tjek af bankkonto
ses en mere detaljeret modtagerinformation - dog
ikke fuldstændig identifikation af alle udebetalinger.
Størstedelen af refusionerne sker via
få
virksomhe-
der, der tilbagesøger indeholdte udbytteskatter
vedr. udenlandske (her danske) investeringer på
vegne af deres kunder.
Ifølge den lokale godkendelsesskrivelse: "På konto
2236 er p.r 30. april 2015 udbetalt 1.280.929.110 kr.
i
refusion til udenlandske aktionærer."
Bemærkes i næste periode, hvor der er væsentlig
større bevægelser.
Maj
U
KS
Endvidere er der iværksat overarbejde
på
opgaven vedrørende refusion af
udbytteskat.
På konto 2236 er pr 31. maj 2015 udbe-
talt 5.507.926.741 mia. kr. i refusion til
udenlandske aktionærer.
Samme tidspunkt i 2014 var der udbe-
talt 2.266.174.870 mia kr.
Udbytteskat, refunderet: Periodens
refunderede udbytteskatter udgør 4,2
mia kr., hvilket er en stigning på 2,8 mia
kr. i forhold til samme periode sidste år,
hvor de refunderede udbytteskatter
udgjorde 1,4 mia kr. En del af stigningen
kan henføres til, at
foretager opkøb
i
dan-
ske selskaber. Da disse ikke skal betale
dansk skat, medfører disse opkøb store
refusioner af udbytteskat.
Periodens refunderede udbytteskatter udgør 4,2
mia. kr., hvilket er en stigning på 2,8 mia. kr. i for-
hold til samme periode sidste år, hvor de refunde-
rede udbytteskatter udgjorde 1,4 mia. kr.
Kører
ikke
i DMO.
Kan ikke specificeres
i
SAP38. Modpost er en bank-
konto.
Ved tjek af bankkont-
ses en mere detaljeret modtagerinformation.
Størstedelen af refusionerne sker via
få
virksomhe-
so
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0298.png
UKS Side 2119
der, der tilbagesøger indeholdte udbytteskatter
vedr. udenlandske (her danske) investeringer på
vegne af deres kunder.
har
spurgt11111
om der er en forklaring på stigningen~varer, at
stigningen kan begrundes med
der foretager opkøb i danske virk-
- -
somheder,
fx
I
Se
mail i map-
pen for 05 2015: Til Regnskabsgodkendelse - maj
2015-
FK
6112 Udbytteskat
U
KS
Det er nok ikke hele begrundelsen for stigningen,
men bemærkningen medtages som begrundelse for
en del af stigningen.
Juni
Udbytteskat, refunderet: Periodens
refunderede udbytteskatter udgør 1,1
mia. kr., hvilket er
et
fald på 0,7 mia. kr.
På konto 2236 er pr. 30. juni 2015 udbe- , i forhold til samme periode sidste år,
talt 6.579.963.151 mia. kr. i refusion til
hvor de refunderede udbytteskatter
udenlandske aktionærer.
udgjorde 1,8 mia. kr. Der er - som for
ordinære indtægter vedrørende udbyt-
Samme tidspunkt i 2014 var der udbe-
teskat - år til dato en stigende tendens
talt 4.108.333.490 mia. kr.
vedrørende refusion af udbytteskat.
SAP38 og Kundeservice Udvikling"
Refunderede udbytteskatter udgjorde
r ved at beskrive opga-
således 6,6 mia. kr. ultimo juni 2015,
ven med refusion af udbytteskat. 1.
mod 4,1 mia. kr. ultimo juni 2014 og 1,7
udkast er udarbejdet.
mia. kr. ultimo 2013. En del af stignin-
gen kan henføres til, at
Beskrivelsen er iværksat set i lyset af
foretager opkøb i
det stigende antal sager om refusion af
danske selskaber. Da disse ikke skal
udbytteskat samt SKATs interne revisi-
Endvidere er der iværksat oprydning i
Remedy-henvendelserne.
Periodens refunderede udbytteskatter udgør 1,1
mia. kr., hvilket er et fald
på
0,7 mia. kr. i forhold til
samme periode sidste år, hvor de refunderede ud-
bytteskatter udgjorde 1,8 mia. kr.
Pr 8/7-15 er der
i
juli udgiftsført 1,1 mia. kr. mod 0,7
i
St~r
mia. for hele juli 2014.
§
på bilagene - hun har
ferie
fra 6/7 til 27/7-15, så det
vil nok være begrænset, hvad der kommer yderlige-
re til
I
Juli)
b
b
Ifølge den lokale godkendelsesskrivelse for maj har
Udbytteskat været ramt af langtidssygdom hos en
medarbejder, og der er oplæring i gang
I
Horsens.
Endvidere står der, at der var iværksat overarbejde
51
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0299.png
UKS Side 2120
ons bemærkninger i forbindelse med
gennemgang af området, bør det vurde-
res om de administrative processer for
refusion af udbytteskat kan forbedres
og
effektiviseres.
betale dansk skat, medfører disse op-
køb store refusioner af udbytteskat.
på opgaven vedrørende refusion af udbytteskatter.
Ifølge godkendelsesskrivelsen for juni er oplæring
vedr refusion af udbytteskatter stadig i gang. Yderli-
gere er der igangsat oprydning i Remedy-
henvendelser.
Udsvingene månederne imellem kan således ligge i
arbejdstilrettetlæggelse.
Der er iflg. den lokale godkendelsesskrivelse igang-
sat initiativ til en vurdering af, om de administrative
processer for refusion af udbytteskat kan forbedres
og effektiviseres.
ÅTD ultimo periode 6 er steget
fra
1,7 mia. kr. i
2013 til 4,1 mia. kr. i 2014 til 6,6 mia. kr. i 2015.
Altså en stigende tendens.
Indtægter af udbytteskatter er også steget, jf. note
10.
Kører ikke i DMO.
Kan ikke specificeres i SAP38. Modpost er en bank-
konto.
Ved tjek af bankkont-
ses en mere detaljeret modtagerinformation.
Størstedelen af refusionerne sker via få virksomhe-
der, der tilbagesøger indeholdte udbytteskatter
vedr. udenlandske (her danske) investeringer på
vegne af deres kunder.
har ifbm. med den lokale
-
godkendelse for FK6112 for 05 2015 spurgt
52
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0300.png
UKS Side 2121
m der er en forklaring på stigningen.
. . . .svarer, at stigningen kan begrundes med. . .
danske virksomheder.
mail i mappen for
OS
2015: Til Regnskabsgodkendel-
se - maj 2015- FK 6112 Udbytteskat .
Det er nok ikke hele begrundelsen for stigningen,
men bemærkningen medtages som begrundelse for
en del af stigningen.
3
der foretager
opkøb
i
ltse
U
KS
Juli
Periodens refunderede udbytteskatter
udgør 2,1 mia. kr., hvilket er en stigning
fortsætter
på 1,4 mia. kr. i forhold til samme peri-
På konto 2236 er pr 31. juli 2015 udbe-
ode sidste år, hvor de refunderede ud-
talt 8.728.724.943 mia. kr. i refusion til
bytteskatter udgjorde 0,7 mia. kr. Der er
udenlandske aktionærer.
år til dato en stigende tendens vedrø-
rende refusi9n af udbytteskat. Refunde-
Samme tidspunkt i 2014 var der udbe-
rede udbytteskatter udgjorde således
talt 4.837.590.953 mia. kr.
8,7 mia. kr. ultimo juli 2015, mod 4,8
SAP38 og Kundeservice Udvikling. . . mia. kr. ultimo jul 2014 og 2,0 mia. kr.
-
holder møde den 6. au-
ultimo juli 2013.
1
gust 2015 vedrørende beskrivelse af
opgaven med refusion af udbytteskat.
Oprydning i Remedy-henvendelserne
Periodens refunderede udbytteskatter udgør 2,1
mia. kr., hvilket er en stigning på 1,4 mia. kr. i for-
hold til samme periode sidste år, hvor de refunde-
rede udbytteskatter udgjorde 0,7 mia. kr.
ÅTD ultimo 07 2015 udgør 8,7 mia. kr., mod 4,8 mia.
kr. ultimo 07 2014.
Ifølge den lokale godkendelsesskrivelse for maj har
Udbytteskat været ramt af langtidssygdom hos en
medarbejder, og der er oplæring i gang i Horsens.
Endvidere står der, at der var iværksat overarbejde
på opgaven vedrørende refusion af udbytteskatter.
Ifølge godkendelsesskrivelsen for juni er oplæring
vedr. refusion af udbytteskatter stadig i gang. Yder-
ligere er der igangsat oprydning i Remedy-
henvendelser.
Udsvingene månederne imellem kan således ligge i
arbejdstilrettelæggelse.
Der er iflg. den lokale godkendelsesskrivelse for juni
53
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0301.png
UKS Side 2122
igangsat initiativ til en vurdering af, om de admini-
strative processer for refusion af udbytteskat kan
forbedres og effektiviseres.
Ifølge den lokale godkendelsesskrivelse for juH af-
holdtes der møde 6/8-15 mellem SAP38
og
Kunde-
service Udvikling vedrørende beskrivelsen af opga-
ven med refusion af udbytteskat.
Kører ikke i DMO.Kan Ikke specificeres i SAP38.
Modpost er en bankkonto. Ved tjek af bankkonto
ses en mere detaljeret
modtagerinformation. Størstedelen af refusionerne
sker via få virksomheder, der tilbagesøger Indehold-
te udbytteskatter vedr udenlandske (her danske)
investeringer på vegne af deres kunder.
har ifbm. med den lokale
godkendelse for FK6112 for 05 2015 spun:rw,.._
der er en forklaring
på
stigningen.
"varer, at stigningen kan begrundes med
--derforetageropkøb i
danske
vlrksomhed,i
Se
mail i mappen for 05 2015: Til Regnskabsgodkendel-
se -
maj 2015-
FK
6112 Udbytteskat •
Det er nok ikke hele begrundelsen for stigningen,
men bemærkningen medtages som begrundelse for
en del af stigningen.
SKAT har den 25/8-15 anmeldt mistanke om øko-
nomisk kriminalitet til
SØIK.
Der er mistanke om
svindel med refusion af udbytteskatter for 6,2
mia.
kr.
U
KS
54
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0302.png
UKS Side 2123
Se
pressemeddelelse og orientering af Skatteudval-
get i mappen for 07 2015.
August
Som følge af svigssagen er der en op-
hobnlng på 18.100 anmodninger om
refusion af udbytteskat, såvel på papir
som regneark.
Der er foretaget en foreløbig registre-
ring af refusionsanmodninger i 3S.
Det har været nødvendigt i flere om-
gange at indlåne medarbejdere fra
SAP38 Horsens til assistance for
opga-
ven med registrering i 3S.
Udbytteskat, refunderet: periodens
refunderede udbytteskatter udgør 0,6
mia. kr. mod 0,6 mia. kr. i samme perlo-
de sidste å Der er år til dato en stigende
tendens vedrørende refusion af udbyt-
teskat. Der
gøres
opmærksom på, at der
ikke er umiddelbar sammenhæng mel-
lem indtægten og refusionen i den en-
kelte måned.
SKAT har den 25/8-15 anmeldt mistanke om
øko-
nomisk kriminalitet til SØIK. Der er mistanke om
svindel med refusion af udbytteskatter for 6,2 mia.
kr.
Se
pressemeddelelse og orientering af Skatteudval-
get i mappen for 07 2015.
Udbetaling af refusion er sat
i
bero midlertidigt.
Der tages i den lokale godkendelsesskrivelse forbe-
hold.
På konto 2236 er der i august måned
2015 udbetalt 565 mio. kr. i refusion til
udenlandske aktionærer.
Der er som følge af svigsagen mod SKAT
- iværksat udbetalingsstop for refusion
af udbytteskat med virkning fra
6.
au-
gust 2015.
Der er nedsat en projektorganisation,
som har til opgave
•
•
•
Skabe en proces for håndteringen af
området - her
og
nu - safety first
Afdækning af svigens omfang
Skabe overblik over kontrolopgaven
Danne grundlag for et oplæg til en
•
U
KS
Der verserer i øjeblikket en sag om ure-
gelmæssigheder med udbetaling af
refusion som er overgivet til
SØIK.
Ud-
betaling af refusion er sat i bero midler-
tidig fra den 6. august 2015.
55
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0303.png
UKS Side 2124
ny proces for håndteringen af opga-
ven fremover, herunder fremtidig
organ ise ring
Som følge af udbetalingsstoppet vil der
ske periodeforskydning i udbetalingerne
samt bogføringen af disse på konto
2236
U
KS
56
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0304.png
UKS Side 2125
BILAG 3 - Procesejer og systemejer
Procesejers rolle
Z010
Af
ydelseskortet for procesejerskab øældende
fra
1.
september
2009 tll 21.
februar
2012
frem1lr felgende
om procesejers
OPllver:
''Aktiviteten omfatter ressourceforbrug til varetagelse af procesejerskab med ansvaret
for
at sikre romme-
betlnr,elseme (It
og
lov)
af
processerne I SKAT, herunder som faglig luovstiller.
•
•
•
Prlnclplel/e spørgsmdl om love, regelsæt, klager o.llgn.
I
forhold til den enkelte forretningsproces
tndødelse afSLA (Service Level Agreements) med IT-leverandør
Sikre driften for hele processen, herunder korrekte Informationer (Interne stJvel som
eksterne
kun-
der}, nødvendig uddannelse, beredskabsplan for kontinuerlig drift, rapportering, anmeldelse til Do-
tatllsyn, varetage relationen til Statens arkiver
Samarbejde ptJ
tvam
I
SKAT vedr,rende processen
Løbende vedllgeholdelse af It
og
lov understøttelsen
af
processen, herunder evaluering/revurdering
af processen
Konsekvensvurdere processen I forhold
ti/
forskellige tfltog/lnltlotlver
(fx
lovændringer, ændringsøn-
sleer}"
•
•
•
Z01Z
Af ydelseskortet for procesejerskab øældende
fra
21. februar 2012 fremølr føløende
om
procesejers
OPBa-
ver:
"Aktiviteten omfatter ressourceforbrug til wretagelse
af
procesejerskab med ansvaret for at udvikle Skot-
teministeriets processer, samt sikre sammenhængen mellem regelgrund/og, strøtegl,
systemer
ag fysiske
arbejdsprocesser I Skatteministeriet, herunder som faglig krøvstfller:
•
•
•
•
•
Udvikle forretnlngspracesserne generelt mhp. at skabe
en
effektiv,
digital og kundeorienteret skat-
teforvaltning
Løbende vedligeholdelse
af
processen, herunder ewluerlng/revurderlng af processen
Fastlæggelse
og
vedligeholdelse
af
reglstrerlngsrammen for processen (beskrive/sen I ydelses-
lcort/alctlvltetskart,
beslcrlve/se
og fostlæggelse af m6l/mdllnøer I mtJI- Oll Ind/katarhierarkiet)
Samarbejde med systemejer, lovglvnlngsansvorllge, samt regionale enheder om driften
og
ændrin-
ger I jorretnlngsprocesseme
Sikre udarbejdelse
af
relewnte projektoplæg og beskrlllelse, yde spamng og
evt.
deltage I projekter
som fomttnlngskansu/ent, forholde sig
til
projektets mllepæ/e, succeskriterier
og
økonomi
Løbende
koordinering
af
Igangværende procesudvllcllng, herunder deltagelse I arbejdsgrupper I
denne forbinde/se
Prioritering
af
tværgC,ende
procesudvlkllngstlltag eksempelvis best practfce, servlcemtJI, vldensop-
somllng
ag
standarder
•
•
U
KS
57
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0305.png
UKS Side 2126
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Ansvarlig for fastlæggelse af de owrordnede retningslinjer for ydelsen/aktiviteten
Sikre lndg6else
af
SLA (Service Level Agreements) med systemejer
Sikre udarbajdelse
af
korrekt faglig informationer {Interne kunder), beredskabsplan for kontinuerlig
drift, anmeldelse tH Datatilsyn, varetage relationen til Statens arkiver
Samarbejde
p4
tværs I Skatteministeriet vedrørende processen
Sikre ensartethed og sammenhæng mellem processerne
Prioritering af
tværg6ende
prowudvlldlngst/ltag vedr. best practlce, servlcemdl, vldensopsamllng
og standarder
Konsekvensvurdere processen I forhold til systemændringer og udviklingsprojekter
Udarbejdelse af kravspec/flkotloner til systemejer
Deltagelse I den forretningsmæssige del af testen I forbindelse med systemændrInger"
2014
I det peldende ydelseskort fra 11. december 2013 er beskrivelsen
fra
2010 suppleret med punktet:
•
Oprettelse af stamdata til It-systemer
Af "systemejer rollebeskrlvelse af 20. november 2008 fremøAr føløende om systemejers oppver:
"Systemejer hor ansvaret for vedligehold og videreudvikling af et ellerflere systemer, som bidrager til un-
derstøttelse
af
en given forretnings- eller støtteproces I SICA
T.
Systemejer er typisk placeret I IT og lndg6r I
tæt
samarbejde med procesejer, platform-ejer
og
andre systemejere.
•
•
•
Udarbejde SLA (StNV/ce Level Agreement) med SKA Ts forretning repræsenteret
af
procesejer for sy-
stemet.
lndg6 OLA'er (Operatlonal Level Agreement) med Interne leverandører I SKAT, hvis p6krævet.
Sikre drift
ag
vedligehold af
systemet
understøttet af mL processerne. Herunder at:
o
systemet
kører
sikkert
ag
stabilt
o
systemet er tllgængel/gt for forretningen I det aftalte tidsrum
Varetage den løbende kommunlltøtlon og koordinering med procesejer, leverandører, platformejer
og andre relevante parter.
Sikre,
at
dokumentation
af
systemet er p6 plads og tilgængelig.
Sikre, at der forelløøer en h6ndbog, der beslcrlwr samarbejdet med leverandører
af
systemet.
Være det primære taler,, ttl leverandøren
/fm.
funlctlonelle
fejl
eller specifikationer
af
nye krav.
Arbejde aktivtfor at understøtte sikkerhedstiltag Iforhold til OS484.
Arbejde aktivtfor at sikre,
at
systemet understøtter gældende, ab//gotorlske, 6bne standarder.
Udarbejde ag vedllr,eholde en IT-masslr, beredskabsplan for kontinuerlig drift
af
systemet.
Rapportere tn procesejer ptJ den lndg6ede SLA
og
de aftalte serv/cem61.
Følge
op
p0 bonus/bod-a/tøler med leverandøren, hvis relevant.
Følge op p6 OLA 'er, hvis relevant
Udarbejde og ajourt,re driftvejledninger-
evt.
I samarbejde med leverandøren.
Vedligeholde et teknisk systemoverblik og sikre dets tl/oængellghed
-
eksempelvis p6 lntranettet.
Slkre/vde
2.
level support og fungere som Problem Manager p0 systemet.
Sikre dialog med Service Desk I til/ælde
af
driftsforstyrrelser.
lndg6 I beredskab I forbindelse med kritiske lncldents.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
U
KS
Systemejers rolle
58
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0306.png
UKS Side 2127
•
Føløe
op
pd
llcensaftaler, der vedrører
qstemet.
•
•
Vurdere ag afttemme ændrlngsønsker/praæsbeskrlvelse
fra
procesejer ag konkretisere teknisk
kravspecifikation.
Opstille
ag
diskutere løsninger
med
procesejer, siledes
at
procesejer kan vælge de ændrInger af
sy-
stemet
som
understøtter
de
faglige
krav
og samtidig giver SKAT
en
brugbar IT løsning sivet øko-
nomisk som slldcerltedsmæsslgt
Fremsætte forslag til ændringer afsystemet ag bidrage til vldt!reudvlkllng af systemet
pd
baggrund
af
teknlslr/funktfonel viden om systemet.
Sikre understøttelse af
mL
processerne ved udvikling
af
systemet.
Samle
og
administrere ændringsforslag til systemet.
Toge Initiativ til afholdelse af CAB-møder samt lndgd I CAB (Change Advlsory Board).
Være ansvarlig for test ag release
/fm.
systemændringer.
Fungere som bindeled mellem procesejere og udviklere, testere, platformeje-re og drf/tleveroncJører
/fm.
systemændrInger.
Fastlægge og løbende revurdere adgangsrettigheder samt rapportere til procesejer.
Bidrage til udarbejdelse og opdatering af kontrøkter
pd
systemet.
Sikre anvendelse af de gældende, obllgotorlske standarder I alle nye IT-løsninger.
Have budgetonsvoretfar vedllgehofdelsesbudgettet for
systemet.
Administrere udvlkllnøsbudgettet
1/m.
systemændringer.
Flfge
op
pd
leverancer
fra
leverandøren og
afroppartere budgetstatus til procesejer (procesejer har budgetansvaret}.
Administrere de
første
l2
mdneders vedllgeholdelsesbudget (procesejer har budgetansvaret).
Deltage I relevante forø vedr. systemet
Deltage I relevante
fora
1leverandørregla
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Af "Systemejers arbejdsoppver fra 8. juni 2012 fremglr følgende:
Det fremglr, at systemejer har ftløende drlftsoppver:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hlndterlnø af lncldents/problems er ofte I kontakt med leverandøren
Yde brugersupport
(1.
eller 2. level support - afhænger om systemet har eksterne eller Interne bru-
sere)
Skal Sikre at leverandøren overholder SLA (Service Level Aøreements) pi systemerne
Udarbejdelse af risikovurderinger pi systemerne
Udarbejdelse af drlftsplaner
pA
systemerne
og
sikre at disse bliver overholdt
Hlndterlng af Økonomi, tjekke fakturaer
fra
leverandøren (fastpriskontrakter
01
time
&
materlal
kontrakter)
Skal sikre
at
leverandøren lever op tll det der sti I kontrakterne (driftsaftalerne)
Skal sikre at systemet overholder den It-sikkerhed, der er meldt ud
fra
sikkerhedskontoret f.eks.
hvordan loges data.
lntemSLA
Årsrulnlng
Sikre vedlløeholdelse, drift og justerlnø af systemet
U
"Systemejeren beskæftiger sig
Yde med
drift og udvikling I sine arbejdsopgaver."
KS
59
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0307.png
UKS Side 2128
•
•
•
•
•
Vareta1e den løbende kommunikation 01 koordlnerlnø med procesejer, leverandører, platformse-
jer og andre relevante partnere
Sikre at der foreliuer en hlndb01, der beskriver samarbejdet med leverandører
Udarbejde 01 vedlløeholde en IT-mæsslø beredskabsplan for kontlnuerll1 drift af systemet
Ffløe op pi licensaftaler, der vedrører systemet
lndsl OLA'er med Interne leverandører i SKAT, hvis plkrævet
01 følgende udvlkllnpoppver:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Deltaøelse I projekter - er nosle ganøe delprojektleder Indenfor eøet drlftsomrlde
Hlndterln1
af
de ønsker som forretntnsen kommer med
Deltagelse I formldlln1sarbeJde til brusere I samarbejde med procesejere
Skal forholde slø til ny loVBlvnlnø 01 sætte sl1 Ind I, hvad betyder det teknisk for systemet samt hvil-
ke processer vll lov1lvnln1en ændre pi, si det vil plvlrke systemet
lndhentnlnø af omkostningsskøn hos leverandøren I forbindelse med nyudvlkllns/Ændrln15ønsker
Hlndterln1 af Change, Release -deployment
Skal sikre at der sker en 0pdatertn1 af dokumentationen, nlr der sker ændrInger I systemet
Sikre understøttelse af ITIL processeme ved udvlkli"I af systemet
Samle 01 administrere ændringsforslag til systemet
Samt følgende OPIIV8r:
•
•
•
•
•
•
Er testkoordlnator-f.eks. har en viden om hvilke test
pi
systemet der skal li1øe før andre tests
Er koordinator mellem forretnlnsen os leverandøren
levere oplysnlnøer til revisionen
Aflevertn1 til Statens arkiver
luknlne af system
Afleverln1 af data til Danmarks Statistik
U
60
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0308.png
Statsrevisorerne 2015-16
Beretning nr. 11 Skatteministerens redegørelse af 4. maj 2016
Offentligt
UKS Side 2129
Skatteministeriet
4 MAJ 2016
J.nr.
15-2969105
Skatteministeriet
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
www.skm.dk
Ministerredegørelse til statsrevisorernes beretning nummer 11/2015 om SKATs
forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
Statsrevisorerne har den 24. februar 2016 sendt mig beretning nummer 11/2015 om
SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat og bedt
mig afgive bemærkninger hertil.
I det følgende kommenteres beretningens konklusioner og statsrevisorernes bemærknin-
ger hertil.
1. Indledning
Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg ser på beretningens konklusioner med den
allerstørste alvor, når
"statsrevisorerne påtalerpå det skmpeste, at SKAT harfort en helt utilstræk-
kelig kontrol med udbetalingerne
cif
refusion
cif
udrytteskat, og at Skatteministeriets til.ryn har været
særdeles mange!fuldt."
Ud over det umiddelbare tab af det beløb, der er blevet svindlet for, er
det mere generelt afgørende for borgernes tillid til det danske skattesystem, at skattemyn-
dighederne har styr på ind- og udbetalinger af skatter og afgifter. Det har ikke været til-
fældet for området for refusion af udbytteskat.
Sagen om refusion af udbytteskat er dog samtidig desværre udtryk for en række dybere-
liggende udfordringer i SI<AT. Ud over at rette op på de umiddelbare utilstrækkeligheder
på udbytteområdet, handler det derfor også om at adressere de strukturelle forhold, som
SI<AT står over for.
Da regeringen i september 2015 - med bred opbakning i Folketinget- lancerede planen
for at håndtere de aktuelle udfordringer i SI<AT og sætte retningen for de kommende år,
var der ikke tale om en hurtig løsning, der på
en
gang ville fjerne SI<ATs problemer. Der
vil derimod blive tale om en mangeårig indsats.
I det følgende vil jeg adressere beretningens to hovedkapitler om hhv. SI<ATs forvaltning
af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat.
U
Med den viden om området og den hertil forbundne risiko, SI<AT og Skatteministeriet
har i dag, kan der ikke herske nogen tvivl om, at kontrollen forbundet med refusion af
udbytteskat skulle have været tilrettelagt anderledes, og at der skulle have været et stærke-
re kontrolmiljø rundt om udbetalingsprocesserne. Derfor tog jeg allerede i efteråret en
række initiativer til at styrke udbytteområdet markant.
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0309.png
UKS Side 2130
2.
SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat
Jeg er enig i Rigsrevisionens vurderering af, at SKATs forvaltning af udbytteområdet har
været utilstrækkelig, herunder at der ikke i højere grad er blevet rettet op på de forhold,
der blev påpeget bl.a. gennem Intern Revisions rapporter i 2010 og 2013.
Jeg bemærker i den forbindelse, at viden om udfordringer på et område ikke nødvendig-
vis er det samme som at have mistanke om, at der foregår svindel. SKAT er en stor
driftsorganisation, hvor der hele tiden optræder indikationer på forskellige former for
problemer og udfordringer. Problemerne skyldes kun i meget sjældne tilfælde systematisk
svindel. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at man ville have reageret omgående, hvis
man i SKAT eller i Skatteministeriet havde været klar over, at der i dette omfang blev
svindlet med refusion af udbytteskat.
Jeg er dog samtidig enig i, at sagsbehandlingsprocessen omkring refusion af udbytteskat
ikke har været tilrettelagt forsvarligt. Det er i sagens natur alt andet end tilfredsstillende og
har haft konsekvenser for de chefer, der havde det direkte ansvar herfor.
Udbetaling hen over sommeren 2015
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen vurderer, at SKAT burde have stoppet udbetalingerne
af refusion af udbytteskat før den 6. august 2015 på baggrund af oplysninger modtaget
hen over sommeren 2015.
Jeg
vil
understrege, at med den viden, der er til stede i dag, er der ikke tvivl om, at udbeta-
lingerne burde have været stoppet langt tidligere. SKAT har dog oplyst mig om, at SKAT,
efter SKATs opfattelse, beklageligvis ikke før i starten af august havde en viden, der gav
et tilstrækkeligt grundlag for at stoppe udbetalingerne.
SI<.AT får løbende oplysninger af varierende kvalitet om mulig svindel med skatter og
afgifter, som man så efterprøver. Det er et forholdsvis drastisk tiltag at stoppe for al ud-
betaling. Både af retssikkerhedsmæssige og af praktiske grunde skal der derfor være et
fornødent grundlag, før alle udbetalinger berostilles. Dette grundlag var efter SI<.ATs
oplysninger ikke til stede før i starten af august, hvorefter udbetalingerne blev sat i bero
øjeblikkeligt.
Bankordningen
Jeg tager til efterretning, at Rigsrevisionen påpeger, at SI<.AT har uddelegeret kontrolop-
gaver til tre banker uden lovhjemmel.
Jeg vil i den forbindelse gerne præcisere, at der er hjemmel til at indgå aftaler med
fx
pri-
vate banker, om at de på vegne af aktionærer anmoder om refusion af udbytteskat. Afta-
lerne med bankerne fra 2006, 2007 og 2008 blev indgået bl.a. for at smidiggøre admini-
strationen af refusionen af udbytteskat til udlandet. SI<.AT har oplyst, at mere end halvde-
len af samtlige anmodninger om refusion af udbytteskat skete via bankordningen.
U
KS
Side 2 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0310.png
UKS Side 2131
SKAT fik dog ved udformning af aftalerne ikke tilstrækkeligt sikret, at SKAT modtog den
nødvendige dokumentation for, at banken repræsenterede udbyttemodtageren. Herud-
over hæftede bankerne ifølge aftalerne for uretmæssige refusioner af kildeskat, hvilket
kunne tolkes sådan, at SKAT reelt havde delegeret sine kontrolbeføjelser til bankerne.
SKATs efterfølgende vurdering i september
2015
var, som det fremgår afRigsrevisionens
beretning, at bankordningen ikke kunne anses for at udgøre en fornøden retlig ramme for
refusion af udbytteskat. En nærmere vurdering har således ført til, at den eksisterende
ordning er blevet opsagt.
Rege1-ingen nedsatte i forbindelse med handleplanen 'SKAT ud af krisen' i efteråret
2015
en tværfaglig og tværministeriel arbejdsgruppe. En af denne arbejdsgruppes opgaver er at
undersøge, om der kan skabes løsninger i stil med den tidligere bankordning, hvor den
fornødne retlige ramme er på plads, hvorved SKAT undgår manuel sagsbehandling af
samtlige refusionsanmodninger.
Den samlede proces for administration af udbytteskat på undersøgelsestidspunktet var
opdelt i en række delprocesser, der var forankret i de involverede forretningsområder:
Kundeservice, Inddrivelse, Indsats og IT. Der var således en klar overordnet ansvars- og
opgavefordeling på udbytteområdet. Der har imidlertid ikke været en samlet løbende
ove1-vågning af udbytteområdet på tværs af de involverede forretningsområder.
Det fremadrettede arbefde i SKAT
For at sikre et sådan samlet fokus er hele udbetalingsopgaven nu placeret entydigt i
SKAT Kundeservice i en central sagsbehandlingsenhed. Denne enhed foretager kontrol,
sagsbehandling og udbetaling for alle anmodninger om refusion modtaget siden
1.
januar
2016.
Formålet med at samle alle funktioner i en enhed er at sikre en mere ensartet sags-
behandling for alle anmodninger, herunder skærpede krav til dokumentation.
For at styrke kontrollen med refusionsanmodninger fremadrettet er der desuden gennem-
ført en opstramning af procedurer på udbytterefusionsområdet, herunder en mere grun-
dig kontrol af den påkrævede dokumentation. SKAT oprettede i oktober
2015
'Task For-
ce Udbytte', som er i gang med at gennemgå de berosatte anmodninger fra
2015.
Som led
i gennemgangen af de berosatte anmodninger foretager Task forcen analyser og identifi-
cerer generelle mønstre for på den måde at kunne styrke den fremadrettede sagsbehand-
ling i den nyoprettede centrale udbetalingsenhed.
For at understøtte at der reageres på uventede udsving i udbetalinger, er der pr.
1.
april
2016
etableret en ny overvågnings- og analyseenhed. Der forestår et meget væsentligt
U
KS
Ansvars- og opgavefordeling
Slutteligt noterer jeg mig, at Rigsrevisionen vurderer, at SKAT ikke har sikret en klar og
entydig ansvars- og opgavefordeling mellem forretningsområderne i forhold til refusion
af udbytteskat.
Side 3 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0311.png
UKS Side 2132
analysearbejde med at etablere grundlaget for at kunne monitorere alle typer af udbetalin-
ger i SKAT, dvs. ikke bare på udbytteområdet.
Endvidere er der pr.
1.
februar 2016 oprettet et antisvindel-kontor i SKATs kontrolafde-
ling, som har til formål at styrke SI<:ATs muligheder for fremadrettet at være på forkant
med nye typer af økonomisk og skattemæssig svindel. De løbende resultater af kontorets
arbejde vil indgå i planlægning af SI<:ATs kontrolindsats.
Endelig har SI<:AT pr.
1.
januar 2016 oprettet en ny Styrings- og Analyseafdeling, der
blandt andet består af et kontor, Finanslov og Revisionsopfølgning, som skal sikre, at der
følges op på særligt kritiske revisionsrapporter fra Skatteministeriets Interne Revision og
Rigsrevisionen. Revisionsopfølgningsopgaven udskilles i et særskilt kontor pr.
1.
maj
2016.
Jeg finder det dog vigtigt at understrege, at man ikke helt kan undgå svig og svindel. Dem,
der vil udnytte systemet til at svindle, vil kunne finde nye måder at gøre det på, og vi må
konstant tilpasse vores indsats og system for at kunne følge med.
3. Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
Jeg tager til efterretning, at Skatteministeriets tilsyn efter Rigsrevisionens vurdering har
været utilstrækkeligt.
Jeg noterer mig i den forbindelse, at Skatteministeriet efter Rigsrevisionens vurdering
langt tidligere i forløbet burde have fundet anledning til at undersøge udbytteområdet
nærmere på baggrund af en række indikationer af udfordringer på området.
Indikationer modtaget i perioden
Til de konkrete indikationer bemærkes, at de vedrører ganske forskellige forhold på ud-
bytteområdet og ikke alle peger i samme retning, ligesom vidensniveauet herom desværre
ikke blev akkumuleret hos Skatteministeriets ledelse over tid. Der var således tale om en
lang række forskellige informationer fra forskellige kilder, hvis sammenhæng ikke var
åbenlys på de pågældende tidspunkter. Selvom der har været reageret på størstedelen af
disse løbende indikationer isoleret set, har de således desværre ikke givet grundlag for at
reagere i det omfang, som den nuværende viden om området uden tvivl ville - og burde -
have givet anledning til.
Departementets ti/synsopgave
Generelt kan bemærkes, at departementets opgave er at udøve det tilsyn, der kan udledes
af lov om ministres ansvarslighed, forvaltningslovens bestemmelser om delegation samt
budget- og bevillingsreglerne og de statslige regnskabsregler. Et samlet målbillede for
tilsynet er anført i Finansministeriets vejledninger om 'Målbillede for god økonomistyring'
og 'Regelgrundlag for god økonomistyring i staten'. Grundlæggende har tilsynet til formål
at sikre en betryggende økonomisk og materiel styring inden for de politisk udstukne
rammer. Det gøres konkret ved at sørge for, at der er et opdateret risikobillede for SI<:AT,
U
KS
------··-
Side
4
af
5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0312.png
UKS Side 2133
og at der er etableret en intern styring mv., der fører til, at der handles på de identificerede
t1S1C1.
Der er således tale om et overordnet tilsyn, der ikke omfatter en tilbundsgående gennem-
gang af SI<:ATs årlige opkrævning af ca. 1.000 mia. kr. i skatter og afgifter. Det ville da
heller ikke i praksis kunne lade sig gøre at føre et så detaljeret tilsyn uden de facto at over-
tage ledelsen af SI<:AT. Når det er sagt, så anerkender jeg, at der er behov for at styrke det
overordnede tilsyn med SI<:AT, som er beskrevet ovenfor.
Det fremadrettede arbl!Jde
i
departementet
På den baggrund er der bl.a. oprettet et selvstændigt tilsynskontor i Skatteministeriets
departement, der i øjeblikket bl.a. arbejder på at udvikle et koncept for det styrkede over-
ordnede tilsyn med SI<:AT fremadrettet.
Samtidig indskærpes proceduren omkring de såkaldte Early \v'arnings over for alle med-
arbejdere i Skatteministeriets koncern. Indskærpelsen skal sikre, at advarsler fra medar-
bejdere når frem til SI<:ATs ledelse og efterfølgende Skatteministeriets departement, så
disse har mulighed for at vurdere problemerne og reagere, når det er nødvendigt.
Endelig skærpes departementets procedurer omkring overvågningen af skatte- og afgifts-
indtægterne i forbindelse med godkendelse af regnskaberne for statens indtægter og of-
fentliggørelsen af de månedlige indtægtslister, som oversendes til Folketinget. Formålet er
at forbedre departementets og Folketingets muligheder for at identificere unormale ud-
sving i skatte- og afgiftsindtægterne.
Afslutningsvis vil jeg blot gentage, at jeg som skatteminister tager denne sag meget alvor-
ligt. Det er altafgørende, at Skatteministeriet og SI<:AT sikrer sig mod lignende sager i
fremtiden . Det har der været arbejdet hårdt på både i departementet og i SI<:AT siden
efteråret 2015, og det er også i dette fremadrettede arbejde, at jeg vil lægge min energi
som minister.
Det er dog nogle store og grundlæggende udfordringer, SI<:AT står over for. Der er tale
om forhold, som har udviklet sig over mange år under skiftende regeringer, og det vil
kræve et langt, sejt træk at få rettet op på dem. Derfor er jeg også glad for, at det er lykke-
des at skabe en bred politisk forståelse i Folketinget om at bakke op om planen for
'Sl<:AT ud af krisen'.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisor.
U
KS
Side 5 af 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0313.png
Statsrevisorerne 2015-16
Beretning nr. 11 Rigsrevisionens notat af 3. juni 2016
Offentligt
UKS Side 2134
Rigsrevisionens notat om beretning om
SKATs forvaltning af og
Skatteministeriets tilsyn
med refusion af udbytteskat
Juni 2016
U
KS
•
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0314.png
UKS Side 2135
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 11/2015 om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets
tilsyn med refusion af udbytteskat
Skatteministerens redegørelse af 4. maj 2016
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som skatteministeren har iværksat som
følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
3. juni 2016
RN 1406/16
U
KS
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Skatteministeren tager Rigsrevisionens konklusioner og Statsrevisorernes kritik til ef-
terretning. Ministeren ser med den allerstørste alvor på beretningens konklusioner.
Ministeren er enig med Statsrevisorerne i, at forvaltningen af udbytteskatteområdet
har været utilstrækkelig, og at sagsbehandlingsprocesserne omkring refusion af ud-
bytteskat ikke har været tilrettelagt forsvarligt. Ministeren har på den baggrund iværk-
sat en række tiltag, der skal medvirke til at styrke kontrolmiljøet omkring udbetaling af
refusion af udbytteskat.
Skatteministeren oplyser, at kravene til dokumentation og kontrol i forbindelse med
udbetaling af refusion af udbytteskat er blevet skærpet. Skatteministeriet undersøger
derudover, om der kan skabes løsninger i stil med den tidligere bankordning, hvor den
fornødne retlige ramme er på plads. Desuden er der oprettet et særskilt kontor i SKAT,
som skal sikre, at der følges op på særligt kritiske revisionsrapporter fra Skatteministe-
riets Interne Revision og fra Rigsrevisionen, ligesom der er oprettet et selvstændigt
tilsynskontor i Skatteministeriets departement, som bl.a. arbejder på at udvikle et kon-
cept for det styrkede overordnede tilsyn med SKAT.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Skatteministeriets arbejde med kontrol af anmodninger om refusion af udbytte-
skat, herunder de skærpede krav til dokumentation
resultatet af SKATs gennemgang af de berosatte anmodninger om refusion af
udbytteskat og resultatet af gennemgangen af udbetalingerne foretaget via bank-
ordningen
resultatet af Skatteministeriets arbejde med at undersøge, om der kan skabes løs-
ninger i stil med den tidligere bankordning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
L __________________ 1
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0315.png
UKS Side 2136
2
resultatet af Skatteministeriets arbejde med at sikre et opdateret risikobillede for
SKAT, ministeriets arbejde med at etablere en intern styring, som fører til, at der
handles på identificerede risici, og departementets skærpede procedurer vedrø-
rende overvågning af skatte- og afgiftsindtægterne.
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i februar 2016 en beretning om SKATs forvaltning af og Skattemini-
steriets tilsyn med refusion af udbytteskat. Beretningen handlede om SKATs forvaltning af
og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat i perioden 1. januar 2010 - 5. august
2015, som Statsrevisorerne i september 2015 anmodede Rigsrevisionen om at undersøge.
Anmodningen blev fremsat på baggrund af den formodede svindel med refusion af udbytte-
skat for 6,2 mia. kr., som SKAT anmeldte til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet (SØIK) den 24. august 2015. SKAT anmeldte efterfølgende formodet
svindel for yderligere 2,9 mia. kr. Beretningens formål var at vurdere, om SKATs forvaltning
af refusion af udbytteskat og Skatteministeriets tilsyn hermed havde været tilfredsstillende.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, påtalte de på det skarpeste, at SKAT hav-
de ført en helt utilstrækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og at
Skatteministeriets tilsyn havde været særdeles mangelfuldt. Statsrevisorerne konstaterede
sammenfattende, at risikostyringen i SKAT og Skatteministeriet havde været helt utilstræk-
kelig.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af skatteministerens redegørelse
U
KS
SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat
Ansvars- og opgavefordeling
5. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke havde sikret en klar og entydig ansvars- og op-
gavefordeling mellem forretningsområderne i forhold til refusion af udbytteskat.
6. Skatteministeren noterer sig denne vurdering og oplyser, at hele udbetalingsopgaven nu
er placeret entydigt i SKAT Kundeservice i en central sagsbehandlingsenhed, hvor der fore-
tages kontrol, sagsbehandling og udbetaling for alle anmodninger om refusion modtaget si-
den den 1. januar 2016.
7. Rigsrevisionen kan konstatere, at udbetalingsopgaven nu er placeret i en central sagsbe-
handlingsenhed.
Kontrol af anmodninger om refusion af udbytteskat
8. Statsrevisorerne påtalte på det skarpeste, at SKAT havde ført en helt utilstrækkelig kon-
trol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat.
9. Skatteministeren er enig med Statsrevisorerne i, at kontrollen med udbetaling af refusion
af udbytteskat har været utilstrækkelig, og at sagsbehandlingsprocesserne omkring refusion
af udbytteskat ikke har været tilrettelagt forsvarligt. Rigsrevisionen konstaterede i beretnin-
gen, at refusionen skete på et helt utilstrækkeligt grundlag, og at SKAT ikke kontrollerede
helt grundlæggende oplysninger i anmodningerne. Formålet med den centrale sagsbehand-
lingsenhed i SKAT Kundeservice er at sikre en mere ensartet sagsbehandling for alle an-
modninger, herunder skærpede krav til dokumentation. Samtidig er der pr. 1. april 2016 eta-
bleret en ny overvågnings- og analyseenhed, som skal understøtte, at der reageres på uven-
tede udsving i udbetalingerne.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0316.png
UKS Side 2137
3
10. Skatteministeren oplyser, at SKAT er i færd med at gennemgå de berosatte anmodnin-
ger fra 2015. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at de berosatte anmodninger fra
blanketordningen beløb sig til 5,1 mia. kr., og at gennemgangen forventedes færdig inden
sommerferien 2016. Rigsrevisionen konstaterede endvidere i beretningen, at SKAT i foråret
2016 ville igangsætte et analysearbejde af udbetalingerne af refusion via bankordningen.
Analysearbejdet skal afdække eventuelle spor til svindlen via blanketordningen, og om der
er risiko for andre typer uretmæssige refusioner. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at ikke blot
de berosatte anmodninger, der er modtaget via blanketordningen i 2015, gennemgås, men
at udbetalingerne foretaget via bankordningen, så vidt det er muligt, ligeledes gennemgås.
11. Rigsrevisionen vil følge op på Skatteministeriets kontrol, herunder de skærpede krav til
dokumentation af anmodninger om refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen vil endvidere føl-
ge op på resultatet af SKATs gennemgang af de berosatte anmodninger samt på resultatet
af gennemgangen af udbetalingerne foretaget via bankordningen.
Opfølgning på revisionsrapporter
12. Statsrevisorerne påtalte, at SKAT og Skatteministeriet først reagerede, da SKAT mod-
tog oplysninger udefra om den formodede svindel, selv om SKAT og Skatteministeriet i hvert
fald siden 2010 havde vidst, at der var svage kontroller og forretningsgange i forvaltningen
af refusion af udbytteskat.
14. Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at opfølgningen på revisionsrapporter styrkes.
Udbetaling hen over sommeren 2015
15. Statsrevisorerne påtalte, at SKAT udbetalte yderligere 3,2 mia. kr. i refusion efter det
tidspunkt, hvor man modtog oplysninger udefra om formodet svindel.
16. Skatteministeren noterer sig, at Rigsrevisionen vurderer, at SKAT burde have stoppet
udbetalingerne af refusion af udbytteskat før den 6. august 2015 på baggrund af oplysnin-
gerne modtaget hen over sommeren 2015. Ministeren oplyser, at med den viden, der er til
stede i dag, er der ikke tvivl om, at udbetalingerne burde have været stoppet langt tidligere.
SKAT har dog oplyst ministeren om, at denne viden, efter SKATs opfattelse, ikke var til ste-
de før i starten af august 2015.
17. Det fremgik af beretningen, at SKAT, da de modtog oplysninger udefra om den formode-
de svindel, var vidende om, at antallet af anmodninger og det samlede refusionsbeløb var
steget markant, og SKAT var samtidig vidende om, at de interne kontroller var mangelfulde.
Rigsrevisionen finder, at SKAT – allerede da de modtog oplysninger udefra – burde have
undersøgt området nærmere, inden der blev foretaget yderligere udbetalinger af refusion.
Rigsrevisionen finder ikke, som det også fremgik at beretningen, at en nærmere undersø-
gelse af området, inden udbetalingerne blev foretaget, ville have været i strid med kildeskat-
telovens § 69 B. Ifølge § 69 B har SKAT 6 måneder til at refundere for meget indeholdt ud-
bytteskat, fra den dag grundlaget for udbetaling er tilstrækkeligt oplyst, hvorefter der tilskri-
ves renter. Denne bestemmelse blev indsat i kildeskatteloven i juni 2012.
U
KS
13. Skatteministeren er, som allerede nævnt, enig i, at SKATs forvaltning af udbytteområdet
har været utilstrækkelig, herunder at der ikke i højere grad er blevet rettet op på de forhold
vedrørende svage kontroller og forretningsgange, der blev påpeget bl.a. gennem Skattemi-
nisteriets Interne Revisions rapporter i 2010 og 2013. Ministeren oplyser, at SKAT pr. 1. ja-
nuar 2016 har oprettet en ny styrings- og analyseafdeling, der skal sikre, at der følges op
på særligt kritiske revisionsrapporter fra Skatteministeriets Interne Revision og Rigsrevisio-
nen. Revisionsopfølgningsopgaven er pr. 1. maj 2016 udskilt i et særskilt kontor.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415012_0317.png
UKS Side 2138
4
Bankordningen
18. Statsrevisorerne påtalte, at SKAT uden lovhjemmel havde uddelegeret kontrolopgaver
til 3 banker – i øvrigt uden at tilse, om kontrollen blev udført.
19. Skatteministeren tager til efterretning, at Rigsrevisionen påpeger, at SKAT har uddelege-
ret kontrolopgaver til 3 banker uden lovhjemmel. Ministeren oplyser, at SKATs vurdering i
september 2015, som det fremgik af beretningen, var, at bankordningen ikke kunne anses
for at udgøre en fornøden retlig ramme for refusion af udbytteskat. Ordningen med de 3 ban-
ker blev derfor opsagt. Ministeren oplyser desuden, at der i efteråret 2015 er nedsat en tvær-
faglig og tværministeriel arbejdsgruppe, som bl.a. har til opgave at undersøge, om der kan
skabes løsninger i stil med den tidligere bankordning, hvor den nødvendige retlige ramme
er på plads.
20. Rigsrevisionen vil følge resultaterne af Skatteministeriets arbejde med at undersøge,
om der kan skabes løsninger i stil med den tidligere bankordning. Rigsrevisionen finder, at
det, ud over at skabe den nødvendige retlige ramme, er afgørende, at der fastlægges krav
til dokumentation for udbetaling og krav til Skatteministeriets tilsyn.
Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
21. Statsrevisorerne påtalte på det skarpeste, at Skatteministeriets tilsyn havde været sær-
deles mangelfuldt, og at ministeriet ikke havde taget initiativ til at undersøge området nær-
mere, selv om ministeriet modtog en række indikationer på risici, og selv om simple analyser
af udviklingen ville have vist, at der var problemer med refusion af udbytteskat.
22. Skatteministeren tager til efterretning, at Skatteministeriets tilsyn, efter Rigsrevisionens
vurdering, har været utilstrækkeligt. Ministeren noterer sig, at Skatteministeriet efter Rigs-
revisionens vurdering langt tidligere i forløbet burde have fundet anledning til at undersøge
udbytteområdet nærmere på baggrund af en række indikationer af udfordringer på området.
Ministeren bemærker endvidere, at vidensniveauet i Skatteministeriet på udbytteområdet
desværre ikke blev akkumuleret over tid hos ministeriets ledelse. På den baggrund er der
oprettet et selvstændigt tilsynskontor i Skatteministeriets departement, der bl.a. arbejder på
at udvikle et styrket koncept for det overordnede tilsyn med SKAT. Ministeren oplyser, at det
konkret gøres ved at sørge for, at der er et opdateret risikobillede for SKAT, og at der er eta-
bleret en intern styring mv., som fører til, at der handles på de identificerede risici.
Endvidere skærpes departementets procedurer omkring overvågningen af skatte- og afgifts-
indtægterne i forbindelse med godkendelse af regnskaberne for statens indtægter og of-
fentliggørelsen af de månedlige indtægtslister, som oversendes til Folketinget. Ligeledes
indskærpes proceduren omkring de såkaldte early warnings over for alle medarbejdere i
Skatteministeriets koncern.
23. Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at Skatteministeriet arbejder på at styrke sit til-
syn med SKAT. Rigsrevisionen vil følge ministeriets arbejde med at etablere en intern sty-
ring, som fører til, at der handles på identificerede risici, og departementets skærpede pro-
cedurer vedrørende overvågning af skatte- og afgiftsindtægterne.
U
KS
Lone Strøm