Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 263
Offentligt
2415009_0001.png
UKS Side 1276
Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 2. juli 2014
Deltagere:
Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Erling
Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker,
Jakob Østerbye, Louise E. Olesen (referent)
Bemærkninger
Kim Saastamoinen-Jakobsen deltog under
punktet.
Karsten orienterede om status på udkast til
finansloven 2015.
Udkastet er fortroligt indtil offentliggørelsen.
Direktionen tog orienteringen til
efterretning.
Ansvarlig
KJ
Opfølgning og
deadlines
Emne
FFL 15
U
KS
Direktionen drøftede de overordnede fire
mål for SKAT samt driftsstatus og
porteføljestatus.
For så vidt angår de overordnede fire mål
-
-
-
-
Faldende ressourceanvendelse
Øget brugertilfredshed
Uændret skattegab
Restancer, øvrige krav
drøftede direktionen ressourceanvendelse
samt brugertilfredshed som det primære.
Direktionen pointerede, at det er væsentligt,
at vi i andet halvår af 2014 arbejder for, at
komme i mål med effektiviseringerne for
2014, da vi er bagud i forhold til planen.
Samtidig hermed er det vigtigt, at vi i
efteråret 2014 forbereder os på de
effektiviseringer, som vi skal opnå i 2015, så
vi kommer i mål som forudsat.
Derudover drøftede direktionen
sygefraværsstatus samt status på SKATs
forandringsportefølje
(effektiviseringsprojekterne).
Månedligt
styringsmøde
Kim Saastamoinen-Jakobsen deltog under
punktet.
KJ
Side
1
af
4
02-07-2014
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0002.png
UKS Side 1277
Direktionen drøftede mere indgående
- Digitalisering af breve
- EFI
- DIAS
Direktionen tog status til efterretning.
Budgetkonsolidering
Kim Saastamoinen-Jakobsen deltog under
punktet.
Direktionen drøftede status på SKATs budget
for 2014, som de tog til efterretning.
Direktionen drøftede, at SKAT i øjeblikket har
et overskud på de udmeldte budgetter.
Direktionen besluttede på den baggrund, at
de enkelte forretningsområder kan melde
initiativer ind til Økonomi. Det er vigtigt at
være opmærksom på, at initiativerne skal
kunne igangsættes og afsluttes i 2014.
Initiativerne bliver drøftet og prioriteret på
det første direktionsmøde efter
sommerferien.
KJ
Gennemgang af
konsulentkøb og
kommunikationsydelser
i SKAT
U
KS
I forbindelse med Rigsrevisionens
undersøgelse af Statens brug af konsulenter
har Økonomi undersøgt SKATs praksis af
brug af konsulenter.
Økonomis undersøgelse viser, at ud af 30
forskellige konsulentkøb i 2012 og 2013
burde 5 opgaver have været
annonceret/udbudssat, og 2 ville kræve
yderligere undersøgelse.
Undersøgelsen viser ydermere, at ved køb af
kommunikationsydelser burde 9 ud af 20
have været sat i udbud, og i 16 ud af de 20
har SKATs retningslinjer for køb af
konsulentydelser ikke været efterlevet.
Direktionen tog undersøgelsen til
efterretning, med den bemærkning, at
forretningsområderne vil sikre, at regler og
retningslinjer fremover følges..
KJ
Se SKATs
retningslinjer for køb
af konsulentydelser
her.
Side
2
af
4
02-07-2014
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0003.png
UKS Side 1278
Strategiplan for
Kundeservice
Kundeservice har udarbejdet en strategi for
deres arbejde i 2014 og 2015.
Direktionen roste strategien og tog den til
efterretning.
JoS
Jonatans blog bl.a.
o Ku deservi es’
strategi
samt
Indblikshistorie
Status på arbejdet med
processtyring
Direktionen blev forelagt udkast til
præcisering af roller og ansvar i
processtyringskonceptet.
Direktionen drøftede det forelagte og
understregede, at det er essentielt, at hver
rolle i konceptet er beskrevet korrekt. På den
måde er hver enhed vidende og bevidst om,
hvad de skal bidrage med for, at processen
kører smidigt og ordentligt.
Direktionen drøftede specifikt, at det skal
være tydeligt, om man er procesejer for hele
projektet eller kun for it-delen. Ligeledes
blev det konstateret, at procesejer også er
materielt og processuelt ansvarlig, for at
processer efterlever givne regler. Andre
forretningsområder, skal naturligvis stå til
rådighed med deres faglighed, når der er
spørgsmål som skal afklares. Ligesom alle
skal understøtte, at der findes de løsninger,
som SKAT har behov for.
Arbejdet med processtyring kører derfor
videre og forelægges på ny direktionen i
andet halvår 2014.
KJ
Økonomi justerer
konceptet på
baggrund af
bemærkninger på
mødet
Analyse af
borgerhenvendelser i
skatteekspeditioner i
uge 11 og 12
U
KS
Kundeservice har foretaget analysen, da et
eventuelt mønster kan give anledning til
forslag om, hvordan andre tiltag kan
supplere den personlige ekspedition.
Direktionen bemærkede sig, at borgerne (i
alt 578) i de to uger kom fra godt 100 byer i
DK, Sverige, Tyskland som de primære.
Der er dog ikke nogen tendenser, som kan
give anledning til supplement til nuværende
personlige ekspeditioner.
Kundeservice har lavet en opgørelse over
antal personlige henvendelser i uge 11 og 12.
JoS
Side
3
af
4
02-07-2014
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0004.png
UKS Side 1279
Direktionen tog orienteringen til
efterretning.
Status på udskiftning af
IT-udstyr
It orienterede om, at behovsanalysen for
udskiftning af it-udstyr er afsluttet.
Analysen viser, at der er et lidt større ønske
om bærbare computere end antaget samt et
lidt mindre ønske om smartphones end
antaget.
Oveni det har seneste udbuds-auktioner vist,
at priserne på nyt it hardware er lavere end
forventet. Det er derfor ITs forventning, at
økonomien holdes indenfor det
budgetterede på trods af andre ønsker end
antaget.
Status på orientering
om Skatteudvalget om
SKATs produktion
Direktionen blev forelagt en status på de
faste oversendelser, som SKAT har til
Folketingets Skatteudvalg.
JRS
JTR
Aktuelle sager
Evt.
U
KS
Helhedsindtrykket er, at SKAT bestræber sig
på at levere som aftalt.
Direktionen tog orienteringen til
efterretning.
Intet at bemærke.
Jonatan fortalte om, at SKAT har fået
evalueret
ka pag e ”SKAT i ala e”.
Undersøgelsen viser, at kampagnen har
været en succes, og analyseinstituttet har
indstillet kampagnen til en pris.
Alle
Alle
Side
4
af
4
02-07-2014
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0005.png
~
T
SKA
Notat
15. Juli 2014
UKS Side 1280
Inddrivelse
Betaling og Regnskab
SAP38
-
Taastrup
Endelig regnskabsgodkendelse - periode 06.2014
SAP38 har i forbindelse med regnskabsafslutningen og i forlængelse af sandsyn-
lighedskontrollen foretaget kontrol med, at aktiver og passiver er regnskabsmæs-
sigt afstemt for firmakode 6112 Udbytte.
•
Status på arbejdsopgaver
•
Manglende udførsel af opgaver
Udbytteskat er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget
stor personaleafgang og der er
få
medarbejdere tilbage, som er meget
specialiseret inden for de enkelte områder.
Det bør overvejes, hvorvidt opgaverne helt eller delvist skal overflyttes til
DMO/ DMS i Horsens eller Ringkøbing.
•
Indtægter eller udgifter, som skønnes at have væsentlig betydning
for om regnskabet er retvisende
På konto 2236 er der pr 30. juni 2014 udbetalt 4.116.519.3 70 mia
kr
i
refusion til udenlandske aktionærer, hvilket sammenlignet med totaltallet
for 2013 2.851.494.605 mia
kr
betyder en stigning på 1.265.024.765 mia kr
midtvejs i 2014.
En årsag hertil kan være, at flere amerikanske pensionskasser foretager op-
køb i danske virksomheder.
De amerikanske pensionskasser skal ikke betale dansk skat, så derfor de
meget store tilbagebetalinger.
U
KS
Udbytteskat er ajour med behandlingen af kundehenvendelser via
Remedy og mailpostkassen.
Side 1 / 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0006.png
UKS Side 1281
•
Hvorvidt der
i
perioden er konstateret væsentlige fejl og mangler,
herunder hvornår, der er foretaget fejlrettelse med angivelse af
bilagsnummer og periode.
Ingen bemærkninger.
SAP38 har foretaget vurdering af månedens indtægter og udgifter samt
aktiver og passiver for firmakode 6112 Udbytteskat og disse anses for at være
r~.trisende.
Ucn,xW
DorthePanneru~
U
KS
Side 2 / 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0007.png
UKS Side 1282
AFSTEMNINGS SKEMA
Afstemning af månedsregnskab pr. 03.07.2014 for Udbytte
m.v.
PERIODE: 2014 Juni
U
KS
INAVN
BELØB
717.5 01,20
- 5.343.195.824,01
5.342.473.842,94
4.47 9 ,87
0,00
AKTIVER I ALT
PASSIVER I ALT
§
38 I ALT
§
9 I ALT
*
RESULTAT
AFSTEMNING FORETAGET DEN
UNDERSKRIFT
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0008.png
UKS Side 1283
Firmakoder: 6112
KOMPRIMERET MÅÆDSREGNSK.AB
Udbytte m.v.
Dato: 03.07.2014 KL. 10:57:52
BrugerID:
W03504
Rap.Grp: FAlS Rap:
TS14A
SELEKTIONER:
Periode: Juni
Regnskabær:
2014
Ledger: TS
Recordart: o
Bibliotek: TSS
Klient:
238
Rap. sidst ændret:
15.03.2006
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0009.png
UKS Side 1284
Firmakode: 6112
Udbytte m.v.
Komprimeret månedsrapport
Juni
2014
Dato: 03.07.2014 Tid: 10:57:52
BrugerID: WOJ504
Rap.grp : FA15 Rap , TS14A
Side
2
Aktiver
og
passiver
Beholdninger
Aktiver
Debitorer
Debitorer
Bankkonti
Bankkonti
Aktiver
Passiver
Interimskonti {versur i DCB)
Interimskonti {versur i DCB)
MellemreJninger
Mellemregninger
Tekniske konti
Tekniske konti
Egenkapital
.
efterpost .
Egenkapital
-
efterpost.
Passiver
Beholdninger
Primosaldo
Debet J1.11i
Kredit J1.11i
Netto Jtni
Ultimo Jwi lEndring
766.507,98
0,00
766.507,98
84. 937. 041,JO
J.7B6.148.940,09
3.871.085 . 981,39
-84. 986. 048 ,08
- 3.786.148.940,09
- 3.871.134.988,17
• 49.006,78
0 ,0 0
49.006,78
717.501,20
0 ,00
717 .501,2 0
6,4
0 ,0
6,4
54.642.791.130,18
-1.067.043.690,26
0,00
2.407.8 01 ,79
• 1. 754. 243. 804 ,87
-90 .276.937,3 0
84 .9 01.221,28
- 1.751.836. 00 3, 0 8
90, 276.937,3 0
0 , 00
0,00
1.842.112 . 940,38
• l.842.161.947,16
52.890.955.127,l O
• l , 157.32 0 .627,56
- 3,2
8,5
o,oo
84. 901. 221,28
U
KS
0
0 , 00
-57.076.830.323,55
• 5.343.195.824,01
- 5.342.478.322,8 1
o, o
0,0
52,6
52 , 6
-57.076.830.323,55
- 3.501.082.883,63
-3.500.316.375,65
o,oo
87. 309. 023 ,07
3.958.395. 0 04 ,46
• l.929 . 421.963,45
5.8 00 .556.951,62
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0010.png
UKS Side 1285
Firmakode: 6112
Udbytte m.v.
Komprimeret månedsrapport
Juni
2014
Dato: 03.07.2014 Tid: 10:57:52
BrugerID: W03504
Rap.grp : FAlS Rap: TS14A
Side
3
Finanslovsstruktur
Alle Finanslovens urderkonti
§
38 skatter og afgifter
38.11 Personskatter
38.11.01 Personskatter
38.11.0l Personskatter
38.11 Personskatter
38.13 Selskabsskatter m.v.
38.13.0l Indkomstskat selskaber
38.13.0l Indkomstskat selskaber
38.13 Selskabsskatter m.v.
38.61 Renteindtægter m.v .
38.61. 01 Renteindtægter m.v.
38.61. 01 Renteindtægter m.v.
3 8. 61 Renteindtægter m.v.
§
38 Skat.ter og afgifter
§
9 Skattemi nisteriet
09.21 Skatte - og afgiftsforva l tning
0 9.21
03
Gebyrer, retsafgifter m.v.
0 9.21 03 Gebyrer, retsafgifter m.v.
09.21 Skatte • og afgiftsforvaltning
§
9 Skattem i nisteriet
Alle Finanslovens urderkonti
Primosaldo
Debet. Jmi
Kredit
Jini
Netto
Jini
Ultimo Jmi Ændring
2.214, 826.044,62
2.214. 826.044,62
1. 844. 680. 944
,4 0
1.844.680.944,4 0
·2. 521. 799 ,OB
·2. 521. 799 ,OB
l.842.1 5 9.145,32
1.842.159.145 ,32
4. 056 .985.189,94
4. 0 56. 98 5 .189,94
83 , 2
83,2
795. 511.150,00
795. 511. 150,00
0 , 00
0 , 00
o,oo
0 ,00
o.oo
0,00
0,00
1.842.159.145,32
0 , 00
795.
511.150 ,00
7 ~5.
S U
.150
,DO
o.o
Cl , O
U
KS
2. 801,84
2.801,84
2.801,84
l.B44.683.746,24
489. 977. 5 03 ,00
489. 977. 503
,O li)
3
.500 . 314 .697,62
0,00
0,00
1.844.680.944,40
0,00
0,00
-2.521.799,08
489. 977. 503
,DO
489. 977. 503
,DO
S .342.473.B42,94
0,
0
0,0
52, 6
1.678,03
1.678,03
1.
678 ,03
3.5 00 .316.375,65
0
0
0
-2. 521. 799 ,OB
2.801,84
2.801,84
2.801,B4
1.842.161.947,16
.479,87
4.479,87
4.479,87
5 . 342.478.322,Bl
4
167,0
167,0
167,0
52,6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0011.png
UKS Side 1286
LISTE: SWT
LISTE SLUT
LISTE: SLUT
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0012.png
Region Midtjylland
Regnskab
Regnskabsperiode: juni 2014
14-07-2014
UKS Side 1287
-
I
I
I
I
FK 6112 Udbytte
Udført af
medarbejder
w03651
>--
Pkt. lKono-olpunkt navn
lukning af regnskabsp<rioden
A0
I
Batch input
A02 Kontrol afbetalinger i SAP38 og Danske Bank
-
r:••
Dato
02-07-2014
--1
c-
Bemærkninger
-
-
Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
02-07-2014
02-07-2017
-
w03651
w03651
w03651
w0365)
w03651
A06 Tekniske debitorer og ukendte debitorer fra
DR
r~jsegods i og udenfor EU
A07 Gennemgå debitorkontiene 3000-3006
AI4
Afstemning og udligning af hovedbogskonti
02-07-2014
02-07-2014
02-07-2014
Al9
Afstemning afinterimskonto 4 IO0 - 4106
A20 Afstemning afartskonto 3885 (indbetalinger i
~ gende ~erioder)
A22 Afstemning af konto 4118 SKB mellemregning
(FFl konti med kontoudtog) samt afstemning
Jlfkon_ 3636 SKB FFI
to
_
A24 Kontrol af indtægtskonti - udgiftskonti
A50 Kontrol af konto 1227 uanbringelige ind- og
udbetalipger og 1225
~i
effektueret TURS
Efter lukning af regnskabsperioden (hver
I
måned)
-
Bogførte poster mellem "foreløbig" og endelig
B02
regnskabsrapport
-
B03 A d Hoc undersøgelse på baggrund af
henvendelse fra regnskab 1
-
----
B04 Kontrol og afstemning af kvittering for
regnskabsrapport, det endelige- og
- -
komprimerede regnskab
Kvartalsvis før lukning af
~
~nskabsperiode_ _
n
____
__
Q02 kke placerede indbetalinger på artskonto 4100
j (
interimskonto)
I
Ved regnskabsårets udgang
~
pplementsperioder
Årsafslutning
I
02-07-2014
-
I
02-07-2014
r
U
KS
02-07-2014
--
f
02 _07 _2014
I
l
I
Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
IGennemg~ng afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
1
w0365 - - ,~:nnemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkning: til §38 kontor=--
w03651
Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
w03651
Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
I
w03651
Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
15-07-2014
--
w03504
--,-
!Afstemt og afleveret til underskrift
-
---
Side l
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0013.png
-~·
UKS Side 1288
SKAT
Betaling og Regnskab
Løvenørnsgade 25
8700 Horsens
Telofon 72 22 18 18
E-mall
via
www.skaldklkontakt
www.skaldk
Skatteministeriet
Att.: Poul Christensen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
29.
juli
2014
J.nr. 14•0624303
Regnskabsgodkendelse for juni 2014
Med henvisning til Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern,§ 38
punkt 2.6.1 Den centrale regnskabsaflæggelse skal der meddeles følgende:
Der er foretaget afstemning afregnskabstallene
i
SAP 38 for juni 2014 på TS-
ledgeren med de officielle regnskabstal fra SKS for juni 2014.
Afstemningen giver anledning til følgende bemærkninger:
Primokorrektion
Som følge af at studielånsbeholdningerne i 2013 er overført til§ 19 Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet, er der i juni måned foretaget nulstilling ved pri-
mokorrektion af delregnskaberne 025, 026, 031, 032 og 033 i bogføringskreds
10315.
-·
Delregn-
skaber
10315025
10315026
10315031
10315032
10315033
U
SKS-konto 7411
Afstemning af SKS-konto 6123 Momsafregning fra Moderniseringsstyrelsen
I forbindelse med afstemning af SKS-kt. 6121 og 6123 til SAP38 blev der i janu-
ar konstateret en difference på 95.254,00 kr. mellem SKS-kt. 6123 og SAP38.
Differencen opstod som følge af fejlagtige manuelle korrektioner i 2013 i
SAP38. Herved er primosaldoen ikke blevet nulstillet, som den burde ved auto-
matisk tømning af SKS-kt. 6121 til SKS-kt. 6123 ved årsskiftet.
Den fejlagtige korrektion er blevet rettet i periode 2 2014. Da der er tale om en
statuskonto i SKS og en driftskonto i SAP38, vil differencen neutraliseres ved
saldotransport afregnskabsåret 2014.
KS
SKS-konto 5416 SKS-konto 5422
SKS-konto 5512
5.579.654,98
-5.579.654,98
32.012.062,54
-32.012.062,54
-50.093.263,07
872. 756.296,58 -2. 702. 772.102,60
-860.254. 751,03
190.861.697,63
50.093 .263,07
1.639.154.108,39
860.254.751,03
Side
1 /6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0014.png
UKS Side 1289
Generelle bemærkninger til regnskabet for juni måned
Til orientering er der gennemført rentekørsel på Skattekontoen på alle afklarede
cvr-numre i maj 2014 og
i
forlængelse heraf ligeledes gennemført rykkcrkørsler,
hvorfor det må antages at der nu er normal drift.
Der er foretaget uerholdelighedskørsel af krav
i
EFI/DMI i juni/juli. Det meste
vil blive registreret i juli, men i juni er der vedrørende KOBRA (personskat) re-
gistreret afskrivninger for i alt 6,5 mio. kr., der påvirker FL
§
38.11.01 .11 Af-
skrivning, personskat. Vedrørende RA V-RUF/MOT er der registreret afskrivnin-
ger for i alt 15,9 mio. kr. (se tabellen nedenfor) og endelig er der afskrevet 1,5
mio. kr. i inddrivelsesrenter.
Der skulle endvidere have været udgiftsført 16,3 mio. kr. vedrørende krav i
SAP38. På grund afkontrolleret opstart af system til system løsningen mellem
SAP38 og EFI vil disse afskrivninger først blive bogført i løbet af august måned
2014.
Finanslovsparagraf
07.51.01.11
09.21.03.20
38.11.01.11
38.21.01.11
38.61.01.11
38.23.01.1
l
I
alt
RA
V-RUF/MOT
Tekst
Afskrivning, told
Gebyrer og formålsbestemte udgifter
Afskrivning, personskat
Afskrivning, moms
Afskrivning, restancer
Afskrivning, vægtafgift
Beløb mio. kr.
1,3
0,1
1,0
5,
I
7,3
l,
I
15,9
Vedrørende SE-numre rykkes der i takt med, at de enkelte sager bliver gennem-
gået. Vedrørende cpr-numre er der frem til ultimo juni rykket for borgere født
25
.xxxx -
31.xxxx.
Processen har været midlertidig sat i bero, men genoptages i august måned 2014.
På grund af den massive kundehenvendelse på rykkerne forventes rykkerproce-
duren tidligst afsluttet efter sommeren 2014. For at sikre fremdrift har Inddrivel-
se besluttet at sætte ekstra ressourcer på opgaven.
Foreløbige Fastsættelser
På punktafgiftsområdet afventer man stadig systemtilretning, så det bliver muligt
at genoptage systematisk udsendelse af foreløbige fastsættelser. Der er i juni
udsendt omkring 3.600 foreløbige fastsættelser og der er i den forbindelse sket
indtægtsregistrering for 23,3 mio. kr. Det forventes endnu ikke at udsendelsen
bliver systematisk genoptaget.
U
Motorområdet
Der er ikke generelt foretaget månedlig rykning og renteberegning af motorafgif-
ter efter implementeringen i juni måned 2012 og som følge deraf ikke sket over-
sendelse af krav
til
inddrivelse. Større registreringsafgiftsbeløb er dog rykket og
renteberegnet individuelt. Systematisk rykning vedrørende ejer- og vægtafgift er
påbegyndt ultimo november måned 2013.
KS
Slde2/6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0015.png
UKS Side 1290
_I
)
Sandsvnlighcdskontrol
Sandsynlighedskontrollen er gennemført efter den udsøgningsmodel, som er be-
skrevet i regnskabsgodkendelsen for juni 20 IO i det omfang, at de enkelte punk-
ter stadig er relevante. Der gøres opmærksom på, at både de lokale sandsynlig-
hedskontroller og den centrale sandsynlighedskontrol skal tilpasses systemom-
lægningerne. Systematisk tilpasning af sandsynl ighedskontrollen er påbegyndt i
oktober 2013 og forventes afsluttet i løbet af 2014.
Betaling og Regnskab gennemfører fortsat intern kvalitetssikring i henhold til
regnskabsinstruksen og regnskabsbekendtgørelsen, i det omfang data er tilgæn-
gelige i de nye systemer.
Sandsynlighedskontrollen for juni 2014 har givet anledning
til
følgende be-
mærkninger udover de tidligere beskrevne:
38.11.01.10 Personskat
A-skat
Ordinære indtægter udgør 29,3 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,9 mia. kr. i
forhold til samme periode sidste år, der udgjorde en indtægt på 28,4 mia. kr.
Der er i juni i DR-systemet modtaget 100, 1 mio. kr. i A-skat og 22,3 mio.
i
ar-
bejdsmarkedsbidrag, der først er indtægtsregistreret i juli.
Udbytteskat
R~f'.µ ~deret udbytteskat udviser en udgift på 1,8 mia. kr., h~/icet er e n stigning
p~
I
,_I
mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, der y_ggjor.Ø Q,7
m il!.
lg.
I;>e11
s
væsentlige stigning, dediat va.::reri io14 ·i for nold til sidste år, skyldes, at flere
al!_lerik<ID.ske p~nsioq~k<!_~ser for~!ager opkøb
i
d~ske virksomheder. Da disse
ikke skal betale dansk-skat, medfører disse opkøb meget store tilbagebetalinger.
Royaltyskat
Periodens indtægt udgør 108,6 mio. kr., hvilket er en stigning på 108,6 mio. kr. i
forhold til samme periode sidste år, der udviste en indtægt på 25 tkr. Af perio-
dens saldo kan I 07, 7 mio. kr. henføres til en debitor.
38.13.01.10 Indkomstskat af selskaber
Frivillig acontoskat
Frivillig acontoskat udviser en indtægt på 278,6 mio. kr., hvilket er en stigning
i
indtægter på 276 mio. kr.
i
forhold til samme periode sidste år, der udgjorde 2,6
mio. kr. Af periodens saldo kan 173,5 mio. kr. henføres til to debitorer.
I øvrigt henvises der til den nye periodisering, hvor frivillige indbetalinger til
endnu ikke forfaldne rater før idriftsættelsen af DMO ville være blevet registreret
i marts eller november, mens de nu bliver registreret i den måned, hvor de bliver
tastet i TastSelv.
U
KS
Skle 3 / 6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0016.png
UKS Side 1291
'
.,
38.14.01.10 Pensionsafkastskat
Ordinære indtægter udgør 4,3 mia.
kr.,
hvilket er en stigning i indtægter på 2, 7
mia.
kr.
i forhold til samme periode sidste år, der udgjorde 1,6 mia.
kr. ÅI
til dato
indtægterne vedrørende pensionsafkastskat udgør pr. ultimo juni 2014 20, 1 mia.
kr.
Livsforsikringsselskaber mv. skal senest den 31. maj efter indkomstårets udløb
indsende angivelse for indkomståret. Det er muligt at indbetale a conto pensions-
afkastskat den 19. februar for at undgå renteberegning, der foretages
fra
den 20.
februar til betaling sker.
Der forventes følgeligt
ikke
at komme væsentligt flere indtægter i 2014 vedrø-
rende pensionsafkastskat.
38.21.01.10 Moms
Med virkning fra 1/1-2014 er der ændret i momsloven med nye omsætnings-
grænser for små, mellemstore og store virksomheder samt udskydelse af afreg-
ningsfristen for mellemstore virksomheder.
År til dato indtægten for månedsafregnede virksomheder udgør ultimo juni 2014
58,3 mia. kr. mod 66,9 mia.
kr.
ultimo juni 2013. Svarende til en nedgang på 8,6
mia.
kr.
Omsætningsgrænseme for månedsvisafregning er ændret fra tidligere
over 15 mio.
kr.
til over 50 mio.
kr.
Herved flyttes en del virksomheder fra må-
nedsafregning til kvartalsafregning. Provenuet forventes alene af den grund, at
være under 2013 niveau.
År til dato indtægten for kvartalsafregnede virksomheder udgør ultimo juni 2014
23,3 mia. kr. mod 22, 1 mia. kr. ultimo juni 2013. Svarende til en stigning på 1,2
mia.
kr.
Omsætningsgrænseme for kvartalsvisafregning er ændret fra tidligere
mellem 1-15 mio.
kr.
til mellem 5-50 mio. kr. Herved flyttes en del af de store
virksomheder fra månedsvis afregning til kvartalsafregning men ligeledes en del
kvartalsafregnede til halvårsafregning. Påvirkningen af provenuet alene på grund
af ændrede omsætningsgrænser er dermed ikke entydigt.
År til dato indtægten for halvårsafregnede virksomheder udgør ultimo juni 2014
3,2 mia. kr. mod 3,1 mia.
kr.
ultimo juni 2013 . Svarende til en stigning på 0, 1
mia.
kr.
Væsentlige ændringen
i
indtægten for kvartalsafregnede virksomheder,
vil formodentligt først vise sig i forbindelse med afregning af I. halvår 2014 med
frist 1. september 2014. Provenuet bør fremover alene af på grund af de ændrede
omsætningsgrænser være større. Der bør, alt andet lige, være en større andel af
virksomhederne, der tidligere har været kvartalsafregnede, som nu skal afregne
halvårsvis" Omsætningsgrænseme for halvårsafregning er ændret fra tidligere
mellem 0-1 mio. kr. til mellem 0-5 mio.
kr.
38.11.01.10
§
38 fælles regnskabsbeholdninger
Mellemregning indbetalinger fra SAP38
til
DMO
U
KS
Side 4 /6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0017.png
UKS Side 1292
?
Det er inden lukning af bogføringsperioden for maj 2014 konstateret, at der fejl-
agtigt henstod 18,4 mio. kr. i kredit på mellemregningskonto for indbetalinger
fra SAP38 til DMO. Et lignende forhold er medtaget i forbindelse med Supple-
rende regnskabsgodkendelse for 4. kvartal 2013, hvor korrektionen ikke blev
foretaget.
Saldoen vedrører overførsel af indbetalinger fra SAP38 til DMO ved periode-
skift. På grund af systemtekniske forhold respekterer DMO ikke den oversendte
indbetalingsdato (bogføringsdato). Forholdet er reguleret manuelt ultimo juni
måned. Korrektionen betyder, at debitormassen og kortfristet gæld pr ultimo juni
2014 begge er reduceret med 18,4 mio. kr. for, at kunne afspejle en korrekt debi-
torbeholdning. Selvom beløbet for juni måned er af ikke væsentlig størrelse er
rettelsen foretaget alligevel for at fastholde bogføringsprincippet uændret.
Betaling og Regnskab har i periode 6 2014 manuelt korrigeret en del af periode-
forskydningen i statsregnskabet. SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således
manuelt reduceret med 5,5 mia. kr. og SKS konto 6383 Penge under vejs er for-
øget med 5,5 mia. kr. Heraf er efterfølgende konstateret, at 0,6 mia. kr. heraf var
korrekt registret i periode
6
og derfor ikke skulle have været korrigeret.
Betaling og Regnskab har ikke manuelt korrigeret periodeforskydningen af de
8,6 mia. kr. i statsregnskabet for periode 6 2014 vedrørende indbetalinger på en
bankkonto. Posterne er først registreret i SAP38 efter lukketidspunktet for perio-
de 6 og det har derfor ikke været muligt, at foretage den manglende manuelle
korrektion.
SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således samlet for høj med 8,0 mia. kr.
svarende til at saldo ultimo juni rettelig udgør 98,7 mia. kr. mod faktisk bogført
I 06,7 mia. kr" Ligeledes er SKS konto 6383 Penge undervejs tilsvarende 8,0
mia. kr. for lav svarende til at saldo ultimo juni rettelig udgør 7, 7 mia. kr. mod
faktisk bogført -0,3 mia. kr.
På den baggrund er regnskabet for periode 6/2014 godkendt.
U
På
grund af forsinkelser
i
overførsel af to indbetalingsfiler indeholdende indbeta-
linger på henholdsvis 3,9 og 4,7 mia. kr. vedrørende periode 6 men først registre-
ret
i
periode 7 anses afstemningskonto for indbetalinger pegende på SKS konto
6383 og debitorer pegende på SKS konto 6111 for fejlperiodiseret med 8,6 mia.
kr.
KS
Debitorer og pengeundervejs
I forhold
til
tidligere perioder er debitorbeholdningen påvirket af, at indbetalin-
gerne af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er periodeforskudt. Tidligere måneders
indbetalinger er blevet registreret ultimo måneden, hvor de
nu
bliver registreret
primo den efterfølgende måned. Skattekontoprojektet er anmodet om at lave en
ændringsanmodning, så registreringstidspunktet på debitorbeholdningen bliver
retvisende.
Side 5 /6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0018.png
UKS Side 1293
Med venlig h'I sen
1
Fr
nk
ilø~le~
J<tlntorchef
(v1f11,
Lj
Kontorchef
U
Slde6/6
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0019.png
UKS Side 1294
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
René Frahm Jørgensen
Johnny Schaadt Hansen
Dorthe Pannerup Madsen
Opgavedrøftelse og mulig opgaveplacering
8. august 2014 11:11:15
Bilag1_Opgaveplacering_tilknyttedeopgaverudbytte.docx
Opgaveplacering_tilknyttedeopgaverudbytte.docx
Hej Johnny
I forlængelse af nogle af de snakke vi tidligere har haft, så har vi henover sommerferien forsøgt
at lave en lille pakke, hvor vi tænker at du og din afdeling kan være os behjælpelige.
Jeg har (sammen med Dorthe Pannerup) forsøgt at ridse udfordringerne op – herunder også
highligte, at der er tale om opgaver, der har en kompleksitet som vi har meget svært ved at
imødekomme sagsbehandlingen på.
Håber at vi kan bruge det vedlagte til at få en drøftelse i nær fremtid om mulig opgaveflytning.
På forhånd tak – og god weekend, når du kommer dertil.
Mvh René
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0020.png
UKS Side 1295
5KA.T
Notat
Johnny S. Hansen
Inddrivelse
Betaling og Regnskab
7. august 2014
Sagsbehandlingsopgaver fra Udbytteskat
Vi har konstateret, at der i Udbytteskat er sagsbehandlingsopgaver, som pt. ikke
løses på grund af manglende kompetencer på denne opgavetype.
Det drejer sig om følgende typer:
Der vil typisk være tale om ansøger, som ikke er omfattet en af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, men en udenlandsk statslig eller velgørende organisation.
Typisk vil der være fremsendt materiale på andet sprog end dansk, hvor det er
nødvendigt at foretage en juridisk vurdering af indholdet, for at kunne træffe
afgørelsen.
Sagerne vil som hovedregel blive påklaget til Landsskatteretten.
Frikort vedrørende udbytteskat
I forbindelse med sagsbehandling af ansøgning om frikort vedrørende udbytte-
skat skal det vurderes, hvorvidt betingelserne i henhold til Kildeskattebekendtgø-
relsens § 31, stk 2 og 3 er opfyldt.
Det er en betingelse for at få udstedt frikort, at indehaveren er undtaget eller fri-
taget for danske skattepligt på udlodningstidspunktet.
Tilbagesøgningskrav – investeringsforeninger
Når danske aktieselskaber udbetaler udbytte, skal selskabet indeholde udbytte-
skat. Der skal ikke indeholdes udbytteskat, hvis ejeren er en dansk investerings-
forening.
Udfordringen er pt. vedr. disse sager, at udenlandske enheder, som mener de kan
sammenlignes med danske investeringsforeninger, er af den opfattelse, at det er
EU-stridigt, at de ikke på tilsvarende måde – som danske investeringsforeninger
– kan få udbetalt udbytte fra danske aktieselskaber uden indeholdelse af dansk
udbytteskat.
U
KS
Fritagelse for dansk udbytteskat
I forbindelse med sagsbehandling af ansøgning om fritagelse for udbytteskat skal
det vurderes, hvorvidt ansøgeren kan opnå fritagelse for dansk udbytteskat.
Side 1 / 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0021.png
UKS Side 1296
Jeg henviser til bilag 1, hvor Dorthe Pannerup har lavet et notat, der nærmere
kommer ind på problemstillingen – og ikke mindst det nuværende omfang af
sagerne.
Udsøgning på PSP-elementerne i 2013 og 2014 viser, at der ikke har været
anvendt ressourcer til sagsbehandlingsopgaverne, men det formodes, at enkelte
sager er løst ved den tidligere funktionsleder eller ved bistand fra andre drifts-
enheder uden for Betaling og Regnskab.
Det er derfor ikke muligt at give et bud på ressourceforbruget til sagsbehand-
lingsopgaverne.
Det er mig bekendt, at Jacob Vee Tornbjerg – Kundeservice Erhverv – Fonde og
Koncerner Øst tidligere har hjulpet os med enkelte sager.
Udover det nævnte i bilaget, så er der 7 ubehandlede sager vedrørende fritagelse
for dansk udbytteskat, som er modtaget den 25. oktober 2013 fra Merete Grims-
trup, Skandinaviska Enskilda Banken (SEB).
samt 2 sager vedrørende fornyelse af frikort
•
•
x)
x) Denne sag er der senest rykket for den 23. juli 2014 og bør hastebehandles.
Til din orientering, så er der nedsat en arbejdsgruppe, som er ved at udarbejde en
beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv, Afregning Per-
son og Betaling og Regnskab på Udbytteskat. Her mener jeg, at Kundeservice
Erhverv bør indgå.
I mail af 29. juni 2014 skriver Jesper Wang-Holm til Jens Rasmussen – Store
Selskaber
Det blev for et par år siden aftalt at Store Selskaber/Projekt kildeskat hjælper
Lisbeth Rømers enhed med disse sager.
Aftalen kom i stand fordi det i nogle lovbemærkninger blev nævnt, at man ville
stramme op i relation til tilbagebetaling af kildeskat. Det daværende Koncern-
U
KS
De 7 sager vedrører
•
•
•
•
•
•
•
Side 2 / 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1297
center ønskede derfor en sådan hjælpeløsning, hvilket Rasmus Bo Andersen og
jeg nikkede til.
Lisbeth Rømer er nu gået på pension, men det ændrer ikke ved aftalen.
Mailen er lavet med henblik på, at Store Selskaber skulle yde bistand i sagen
vedrørende The Abu Dhabi Investment Authority, hvor der er gjort indsigelse
over sagsbehandlingen hos SKAT. I forhold til denne sag, så får vi pt. assistance
fra din driftsenhed Fonde og Koncerner Vest, da vi er af den opfattelse at din
afdeling passer bedre ift. denne type opgave.
Denne arbejdsaftale bør ligeledes indskrives i beskrivelsen af opgaver og
ansvarsområder for Udbytteskat, så der fremadrettet ikke er tvivl om snitflader
og ansvarsområder.
Afslutningsvis, så er det vigtigt for mig, at der tages stilling til, hvilket forret-
ningsområde/driftsenhed i SKAT, som skal foretage sagsbehandlingen af sager-
ne, som pt. ligger hos driftsenheden SAP38 i Betaling og Regnskab. Som nævnt
indledningsvis, så er det sager der har en karakter, hvor det ikke er muligt for
min afdeling at løse disse sager.
Jeg håber derfor, at du kan være behjælpelig på dette område.
René Frahm Jørgensen
U
KS
Side 3 / 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0023.png
@
SKAT
Notat
UKS Side 1298
Inddrivelse
Betaling og Regnskab
SAP38
-
Taastrup
8.
august
2014
Endelig regnskabsgodkendelse - periode 07.2014
SAP38 har i forbindelse med regnskabsafslutningen og i forlængelse af sandsyn-
lighedskontrollen foretaget kontrol med, at aktiver og passiver er regnskabsmæs-
sigt afstemt for firmakode 6112 Udbytte.
•
Status på arbejdsopgaver
•
Manglende udførsel af opgaver
Udbytteskat er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget
stor personaleafgang og der er
få
medarbejdere tilbage, som er meget
specialiseret inden for de enkelte områder.
Det bør overvejes, hvorvidt opgaverne helt eller delvist skal overflyttes til
DMO/DMS i Horsens eller Ringkøbing.
•
Indtægter eller udgifter, som skønnes at have væsentlig betydning
for om regnskabet er retvisende
På konto 2236 er der pr 31. juli 2014 udbetalt 4.837.590.953 mia kr i
refusion til udenlandske aktionærer.
Totaltallet for konto 2236 for 2013 var 2.851.494.605 mia kr, altså stigning
på 1.986.096.348 mia kr ved udgangen af juli måned 2014.
En årsag hertil kan være, at flere amerikanske pensionskasser foretager op-
køb i danske virksomheder.
De amerikanske pensionskasser skal ikke betale dansk skat, så derfor de
meget store tilbagebetalinger.
U
KS
Som følge af sommerferieafvikling sker der pt behandling af modtagne
kundehenvendelser via Remedy og mailpostkassen.
Side
t
12
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0024.png
UKS Side 1299
•
Hvorvidt der
i
perioden er konstateret væsentlige fejl og mangler,
herunder hvornår, der er foretaget fejlrettelse med angivelse af
bilagsnummer og periode.
Ingen bemærkninger.
SAP38 har foretaget vurdering af månedens indtægter og udgifter samt
aktiver og passiver for firmakode 6112 Udbytteskat og disse anses for at være
retvisende.
D
9~~':y
U
KS
Side
2 / 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0025.png
UKS Side 1300
AFSTEMNINGS SKEMA
Afstemning af månedsregnskab pr. 06.08.2014 for Udbytte m.v.
PERIODE: 2014 Juli
U
KS
NAVN
BELØB
719.517,00
- 6.072.457.736,60
6.071.731.305,13
6.914,47
0,00
AKTIVER I ALT
PASSIVER I ALT
§
38 I ALT
§
9 I ALT
*
RESULTAT
AFSTEMNING FORETAGET DEN
UNDERSKRIFT
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0026.png
UKS Side 1301
Firmakoder: 6112
Udbytte m.v.
KOMPRIMERET MÅI-EDSREGNSKJ\B
Dato: 06.08.2014 KL. 10:41:19
BrugerID: W03504
Rap.Grp: FA15 Rap: TS14A
SELEKTIOIER:
Periode: Juli
Regnskabslr: 2014
Ledger, TS
Recordart: 0
Bibliotek: TSS
Klient: 238
Rap. sidst ændret, 15.03.2006
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0027.png
UKS Side 1302
Firmakode: 6112
Udbytte m.v.
Komprimeret månedsrapport
Juli
2014
Dato: 06.08.2014 Tid: 10:41:19
BrugerID: W03504
Rap.grp: FA15 Rap: TS14A
Side
2
Aktiver og passiver
Beholdninger
Aktiver
Debitorer
Debitorer
Bankkonti
Bankkonti
Aktiver
Passiver
Interimskonti (versur i DCBl
Interimskonti (versur
i
DCBl
Mel lemre::ininger
Mellemre;ininger
Tekniske konti
Tekniske konti
Egenkapital
-
efterpost.
efterpost.
Egenkapital
Passiver
Beholdninger
Primosaldo
Debet Juli
Kredit
uuli
Net to Jtili
Ultimo Juli Ændring
717 .501,20
0,00
717 .501,20
7.716.234,09
1.471.966.145,25
l . 479.6B2 . 379,34
-7. 714. 218 ,29
-l.471.966.145,25
-1.479.680.363,54
2.015,80
0,00
2.015,80
719.517,00
0 , 00
719. 517 ,00
0,3
0,0
0,3
52.890.955.127,10
-1.157.320.627,56
0,00
1.518. 396,73
0,00
6.945.528,29
-721. 384 .158 ,10
-9. 396 .151,22
-6. 945. 528 ,29
-719. 865. 761,37
-9. 396 .151,22
0,00
0,00
-729. 261. 912 ,59
- 729. 259. 896 ,79
52.171.089.365,73
-l.166.716.778,78
0,00
-57.076.830.323,55
-6.072.457.736,60
-6.071.738 . 219,60
-l,4
0,8
0,0
0,0
13,6
13,7
-
-57.076.830.323,55
-5.343.195.B24,0l
- 5.342.478.322,Bl
U
KS
0
8.463.925,02
1.488.146.304,36
0,00
-737. 725. 837 ,61
2. 217. 406. 201,15
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0028.png
UKS Side 1303
Firmakode: 6112
Udbytte m.v.
Komprimeret månedsrapport
Juli
2014
Dato: 06.08.2014 Tid: 10:41:19
BrugerID: W03504
Rap.grp: FA15 Rap: TS14A
Side
3
Finanslovsstruktur
Alle Finanslovens un::lerkonti
§
38 Skatter og afgifter
38 .11 Personskatter
38 .11. 01 Personskatter
38.11.01 Personskatter
38.11
Person skat ter
38.13 Selskabsskatter m.v.
38. 13. Ol Indkomstskat selskaber
3 B.13. Ol Indkomstskat selskaber
38.13 selskabsskatter m.v.
38.61 Ræteindtægter m.v.
3B.61.01 Renteindtægter m.v.
38.61.01 Renteindtægter m.v.
38.61 RE!lteindtægter m.v.
§
3B Skat.ter og afgifter
§
9 Skatteministeriet
09.21 Skatte- og afgiftsforvaltning
09.21 03 Gebyrer, retsafgifter m.v.
09.21 03 Gebyrer, retsafgifter m.v.
09.21 Skatte- og afgiftsforvaltning
§
9
Skatteministeriet
Alle Finanslovens un::lerkonti
Primosaldo
-
1
Debet.
Juli
Kredit
Juli
Netto
JW.i
Ultimo
Juli
Ændring
4.056.985.189,94
4.056.905.189,94
730.007 . 122,73
730.007.122,73
-74 9. 660 ,54
-749.660,54
729.257.462,19
729.257 .462,19
4.786.242.652,13
4.7B6.242.652,13
18,0
18,0
795. 511.150,00
795. 511.150,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
795.
511.150
,00
795. 511. 150
,oo
0,0
0,0
U
KS
730.007.122,73
4.479,87
4 . 479,B7
489. 977. 503 ,00
489.977.503,00
5.342.473.842,94
0,00
0,00
0,00
0,00
-749.660,54
0,00
0,00
729.257.462,19
489. 977. 503 ,00
489.977.503,00
6.071.731.305,13
0,0
0,0
13,7
4,479,87
5.342.478.322,81
2.434,60
2 .434,60
2.434,60
130. 009. 557 ,33
0
0
0
. 749. 660,54
2.434,60
2.434,60
2.434,60
729.259.896,79
6.914,47
6.914,47
6.914,47
6.071.738.219,60
54,3
54,3
54,3
13,7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0029.png
UKS Side 1304
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0030.png
Region Midtjylland
Regnskab
Regnskabsperiode: juli
2014
08-08-2014
UKS Side 1305
Pkt. Kontrolpunkt navn
I
Før lukning
af
regnskabsperioden
A0I
A02
I
r
-
Dato
i
I
Udført af
medarbejder
w03651
-,
FK 6112 Udbytte
Bemærkninger
Gennemgang af kontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
Batch input
Kontrol afbetalinger i SAP38 og Danske Bank
05-08-2014
w03651
w03651
w03651
w03651
w03651
w03651
fGennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
I
A06 Tekniske debitorer og ukendte debitorer fra
05 _08 _2014
__
DR rejsegods i og udenfor EU
05-08-2014
A07 !Gennemgå debitorkontiene 3000-3006
Al4
Al9
A20
Gennemgang af kontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
!Gennemgang af kontrolpkt. - ingen bemærknin~er til §38 kontoret
Gennemgang af kontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
-
I
Afstemning og udligning af hovedbogskonti
Afstemning afinterimskonto 4100 -4106
05-08-2014
05-08-2014
05-08-2014
05-08•20l4
--
05-08-2014
05-08-2014
A50
_
måned)
B02 Bogførte poster mellem "foreløbig" og endelig
regnskabsrapport
•-
--J-
B03 Ad Hoc undersøgelse på baggrund af
henvendelse fra regnskab 1
-+-
B04
Kontrol og afstemning af kvittering for
08-08~2014
regnskabsrapport, det endelige- og
w03504
komprimerede reimskab
-
I
I
Kvartalsvis før lukning af
regnskabsperioden
I
Q02 Ikke placerede indbetalinger på artskonto 4100
I
( interimskonto)
I
Efter lukning af regnskabsperioden (hver
1227
I
Kontrol af konto1225
~i
uanbringelige
effektueret TURS
udbetal!!_lger og
ind- og
U
KS
w03651
w0365I
Afi,temning af artskonto 3885 (indbetalinger i
afvigende perioder)
A22
!Af.'itemning af konto 4118 SKB mellemregning
(FFI konti med kontoudtog) samt af.'itemning
_FFl
af konto 3636
SKIJ
A24
Kontrol af indtægtskonti • udgiftskonti
Gennemgang af kontrol pkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
1Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
Gennemgang af kontrolpkt. - ingen bemærkninger
til
§38 kontoret
_
_ I---,____
-
-
I
--
I
L_
w0365
I
-
-
--
-
I
_!
I
.Afstemt og afleveret til underskrift
Ved regnskabsårets udgang
Y0l
Y02
Supplementsperioder
Årsafslutning
----~-
------
-•
I
--
Side I
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0031.png
UKS Side 1306
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
René Frahm Jørgensen
[email protected]; [email protected]
Fremtidige regnskabsgodkendelser
18. august 2014 09:38:00
Bemærkninger_regnskabsgodkendelser2014.docx
Kære begge
Jeg havde som bekendt Kurt Wagner i sidste uge – og en af de ting vi drøftede var vores
regnskabsgodkendelser, herunder hvordan de er udformet og hvilke regnskabsmæssige
konklusioner vi drager.
Derfor har jeg set på de seneste godkendelser med nogle lidt andre øjne – og jeg vil gerne have,
at observationer bliver medtaget i den/de kommende regnskabsgodkendelser. Der skal ikke
være nogen tvivl om, at både SIR og departementet vil have et ekstra godt øje til os i fremtiden,
hvorfor jeg gerne vil at vi gør os ekstra umage (også) på denne front.
Lad os tale om det, når I har haft lejlighed til at se på mine bemærkninger/iagttagelser, der er
skrevet ud fra at vi bør forbedre os på dette område (og vise initiativ forud for en turnusanalyse)
Mvh René
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0032.png
UKS Side 1307
Notat
Orla og Frank
Betaling og Regnskab
18. august 2014
Bemærkninger til regnskabsgodkendelserne
Helt overordnet, så tager vores regnskabsgodkendelser udgangspunkt i at være
afvigelsesforklarende
–
primært set ift. tidligere år og perioder. Vi kommer i me-
get lille udstrækning ind på ”hvorfor” –
og hvad vores analyser har vist og ikke
mindst hvilken effekt de konstaterede forhold har på statens indtægtsregnskab
(kommer vi f.eks. i mål med det budgetterede
–
og hvis ikke, hvad foretager vi
os så?).
Det gør, at regnskabsgodkendelserne kommer til at stå lidt nøgne ift. de regn-
skabsmæssige problemstillinger og at vi ikke forholder os til de konstaterede
differencer/manglende procesoverholdelse. Samtidig så er regnskabsgodkendel-
serne meget ens og flere afsnit bliver genbrugt. Det er i sig selv ikke noget pro-
blem, men jeg tænker om vi så kommer ”hele vejen rundt” i vores regnskab?
Ift. de udvalgte områder i regnskabsgodkendelserne, så har jeg følgende be-
mærkninger (udgangspunktet er her regnskabsgodkendelsen for juni 2014):
Afstemning af SKS-konto 6123
–
Momsafregning fra Moderniseringsstyrel-
sen
Et meget lille beløb
–
er det relevant i denne sammenhæng ift. departement?
Området har været med i regnskabsgodkendelserne tilbage til januar 2014 (iden-
tisk tekst).
Generelle bemærkning til regnskabet for juni måned
Vi skriver omkring Skattekontoen ”at det må
antages
at der nu er normal drift”.
Her mener jeg at vi skal være ekstra udfarende, idet vi er så tætte på system- og
procesejere (og vi jo ved, at der er udfordringer med bl.a. ”negativ-lister” etc.).
Det bør vi kunne orientere om i regnskabsgodkendelsen
–
så den både virker
bagudrettet ift. at rette op på fejl, men at vi også forklarer hvad der kan forventes.
Hvilke farer ser vi i den forbindelse? (manglende angivelser, virksomheder der
ikke bliver rykket osv.). Har det indvirkning på indtægtsregnskabet
–
og kan vi
på nogen måde se indikatorer på dette? Skal vi evt. korrigere i budgettallene?
U
KS
Side 1 / 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0033.png
UKS Side 1308
Motorområdet
Vi har konkrete bud på omfanget
–
både antal og beløb. Det bør fremgå med en
vurdering af hvorvidt vi ser det som muligt at opkræve (herunder hvilke pro-
blemstillinger vi ser i den forbindelse).
FF´ere
Hvad siger budgettet ift. de foreløbige fastsættelser?
–
og skal vi på det grundlag
korrigere nu?
Hvad med FF´ere på momsområdet
–
hvordan er udviklingen der? (der har været
stor fokus på hvordan de er blevet udført/fastsat tidligere, hvorfor det fra min
side kunne være interessant at følge op på dette, nu når vi i SKAT har fået en
bedre og mere præcis proces for hvordan der foretages foreløbige fastsættelser.)
Sandsynlighedskontrol
Vi skriver ”Systematisk
tilpasning af sandsynlighedskontrollen er påbegyndt i
oktober 2013 og forventes
afslutte i løbet af 2014.” Her mener jeg godt at vi kan
blive noget skarpere, da den vel er afsluttet/afsluttes her i august 2014.
A-skat
Her tænker
jeg ”hvorfor” en afvigelse på godt og vel 3 %? (fra 28,4 mia til 29,3
mia). Området er også behandlet forskelligt fra regnskabsgodkendelsen i maj
2014, hvor det er store afvigelser vedr. FF´ere på A-skat, der er omtalt. Kan vi
evt. finde relevante punkter, der er gennemgående for årets regnskabsgodkendel-
ser,
da den nuværende gennemgang for mig til at tænke ”at det var lige hvad der
sprang mest i øjnene”.
Udbytteskat
Super iagttagelse vedr. de amerikanske pensionskasser! Den kunne vi forfølge og
vise
”hvorfor” –
og ikke mindst konsekvenserne på regnskabet, hvis den ten-
dens/trend fortsætter.
Royaltyskat
Er den relevant?
–
og hvis den er, så bør vi måske dyrke hvorfor der kun er en
debitor.
38.13.01.10 Indkomstskat af selskaber
Frivillig acontoskat
Hvilke konsekvenser har den nye periodisering for budgettallene?
–
og hvorfor
er tallet steget så meget fra det ene år til det andet?
38.14.01.10 Pensionsafkastskat
Stor afvigelse
–
hvorfor? Har markedet ændret sig
–
eller er det ændrede regler
på området? Når vi de budgetterede tal på området?
U
KS
38.11.01.10 Personskat
Side 2 / 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1309
38.21.01.10 Moms
Omkring de månedsafregnede virksomheder:
Ændrede angivelsestidspunkter og vi skriver ”Provenuet forventes alene af den
grund at være under 2013-niveau”.
Kan afvigelsen beregnes? –
og hvad er kon-
sekvensen ift. det budgetterede?
På den talmæssige front, så synes jeg at vi indenfor hvert område skal have fast-
sat (i samarbejde med SIR) hvilke beløbsgrænser på hvert hovedområde, der skal
være for afvigelser - og dermed for hvilke poster vi tager med i regnskabsgod-
kendelserne.
Endvidere bliver jeg mere og mere interesseret i budgettallene
–
og om vi når i
mål med indtægterne. Vi har en enestående mulighed for at se på den faktiske
udvikling
– og holde det op mod det budgetterede og derved give ”fælleskassen”
et bedre beslutningsgrundlag.
Mvh René
U
KS
Afsluttende bemærkninger
Ovenstående skal omfattes som spørgsmål til at vi sammen kan udvikle vores
regnskabsgodkendelser, så de bliver mere informative og ikke mindst anvendeli-
ge overfor departementet. Vi skal så at sige vise dem tallene, forklaringerne og
ikke mindst konsekvenserne. Det er den udvikling jeg ser, der skal være bærende
for vores regnskabsaflæggelse.
Side 3 / 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0035.png
UKS Side 1310
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Prioritet:
Susanne Thorhauge
Anita Hørby Rasmussen
Jeanette Nielsen
Udbytte - spørgsmål til JURA
18. august 2014 12:00:47
skønsmæssig fastsættelse af udbytteskat.docx
Høj
Kære Anita,
Foranlediget af bemærkninger fra SKATs Interne Revision ønsker Afregning Erhverv i samarbejde
med Betaling og Regnskab, at afdække mulighederne for at foretage en skønsmæssig ansættelse
af udbytteskat hos det udloddende selskab i de situationer, hvor vi ikke har modtaget en
indberetning, men har en formodning for, at der er udloddet udbytte.
Selskabet er pligtig at indberette og indeholde udbytteskat. Der indberettes oplysninger om de
enkelte udbyttemodtagere, herunder størrelsen af det modtagne udbytte og den indeholdte skat
heraf. Indberetningerne på de enkelte udbyttemodtagere danner grundlag for opgørelse af den
samlede udbytteskat, som selskabet skal indeholde og betale på vegne af udbyttemodtagerne.
De indberettede oplysninger om udbyttemodtagerne bliver automatisk overført og medregnet
på selvangivelsen, såfremt udbyttemodtager er en person.
Der er ikke pligt til at foretage indberetning, hvis der ikke er udloddet udbytte (”0-
indberetning”).
SKAT hidtidige praksis/administration.
Når SKAT har haft en formodning for, at der er udloddet udbytte, men ikke gennemført en
indberetning, har vi hidtil udsendt en rykkerskrivelse og gjort opmærksom på, at den manglende
indberetning kan medføre bøde. Vi har ikke hidtil foretaget skønsmæssige ansættelser af
udbytteskat hos det udloddende selskab, og vi ønsker derfor en dialog om afklaring de juridiske
aspekter, jf. nedenfor:
Hjemmelsgrundlaget
Det er umiddelbart vores opfattelse, at der kan henvises til opkrævningslovens § 4.
•
         
Er JURA enig i dette?
Grundlag for skøn
Vi vil foretage den skønsmæssige ansættelse på grundlag af selskabets årsrapport, evt.
selskabets selvangivelse (felt 37 oplyses om årets udloddede udbytte) og registrerede
ejeroplysninger i årsrapport og i SKATs systemer.
•
         
Er JURA umiddelbart enig i at det er tilstrækkeligt grundlag?
Andre juridiske/retssikkerhedsmæssige overvejelser
Der vil blive tale om en konkret udvælgelse af sager, hvor der foretages en skønsmæssig
ansættelse. Vi vil overveje mulighederne for at foretage maskinelle udsøgninger, der skal danne
grundlag for en manuel gennemgang og kun sager, hvor der reelt er formodning for, at der skal
betales en udbytteskat i en vis størrelsesorden vil blive skønsmæssigt ansat.
Det betyder, at ikke alle selskaber, hvor der er formodning for at der mangler en indberetning vil
blive skønsmæssigt ansat. Hvis vi f.eks. kan se, at der foreligger en udlodning fra datterselskab til
moderselskab vil den indberettede udbytteskat være 0 kr., og det vil ikke være formålstjenligt at
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1311
foretage en skønsmæssig ansættelse.
Vi har altså med andre ord et antal sager, hvor vi har en formodning for, at der mangler
indberetning af udbytte og udbytteskat, men kun nogle af disse sager/selskaber vil blive ansat
skønsmæssigt.
•
         
Er det problematisk at gennemføre denne ”forskelsbehandling” af selskaberne?
Vi vil i de fleste tilfælde ikke have tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan indberette oplysningerne
om udbyttemodtagerne, således at det af selskabet udloddede udbytte kan fordeles og
indberettes på de enkelte udbyttemodtagere. Det betyder, at vi kan opkræve udbytteskat, men
ikke efterfølgende sikre, at udbyttet og skatten heraf bliver med regnet på modtagerens
årsopgørelse.
•
         
Er det problematisk at opkræve den skønsmæssigt fastsatte udbytteskat hos det
udloddende selskab, når vi ikke efterfølgende kan medregne den indeholdte udbytteskat
hos udbyttemodtagerne?
Vi vedlægger et foreløbigt udkast/skitse til et brev til selskabet om skønsmæssig ansættelse.
Mvh
Susanne Thorhauge
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0037.png
UKS Side 1312
!iiKA.T
Notat
Indsats
Store Selskaber
20. august 2014
Refusionsanmodninger
–
Store Selskabers kildeskat-
teprojekt
Baggrund
Det fremgår af det igangværende landsdækkende indsatsprojekt 2013
–
14 om
kildeskatter, at følgende punkt undersøges:
”3. Kontrol af anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat
Undersøge anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. med ud-
gangspunkt i en oversigt over selskaber og personer, som har fået refunderet 1
mio. kr. eller mere i udbytteskat. (Bliver antallet ved udsøgning meget stort ryk-
kes beløbsgrænsen opad). Kildeskattelovens § 69 B, som blev vedtaget i 2012.”
…
Risikoen ved refusionsanmodninger er at selskaberne, som er indeholdelsesplig-
tige først indeholder og betaler kildeskatten, efterfølgende søger aktionærerne
kildeskatten tilbage via Regnskabsenheden
i SKAT.”
Kontrolpunktet er blandt andet en del af projektet, som følge af L173
–
2011/12,
jf. ændringsforslaget i betænkningen - bilag 34, og hvor det af forarbejderne til
kildeskattelovens § 69 B fremgår følgende:
…
”Det
må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og
kontrollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre,
at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke
anses for retmæssig ejer.
…
Hvis skattemyndighederne senere måtte vinde sagen, kan den oprindelig tilbage-
holdte kildeskat være udbetalt til det udenlandske selskab og eventuelt videreka-
naliseret til andre udenlandske selskaber i koncernen. Det medfører i realiteten,
at skattemyndighederne har en begrænset mulighed for at få tilbagebetalt det
udbetalte kildeskattebeløb.”
U
KS
Side 1 / 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1313
Anmodning om udsøgningsmateriale
Med afsæt i kildeskatteprojektet skal Store Selskaber derfor anmode om at blive
informeret om alle nye refusionsanmodninger vedrørende udbytter, renter eller
royalties over 1 mio. kr., hvor der ikke er en dobbeltbeskatningsaftale mellem
kildestaten (Danmark) og beløbsmodtageren (hjemmehørende staten). Det kan fx
være Saudi Arabien eller Abu Dhabi. Store Selskaber vil derefter i denne popula-
tion ud fra risiko og væsentlighed undersøge stikprøvevis anmodninger om tilba-
gebetaling.
Endvidere bistår Store Selskaber gerne med sparring til brug for vurderingen af
retmæssig ejerskabsbegrebet i øvrige sager.
U
KS
Side 2 / 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0039.png
UKS Side 1314
•
~,17)
Skatteministeriet
Forelæggelse for departementschefen
SKATs opfølgning på SIRs anbefalinger
Journal nr.
14-3485389
Sagens karakter
Frist dep. chef
Ved lejlighed
Presse
Frist ekstern
Lagt
I
kopi tll
Ø
Orientering
D
Potentielt negativ
D
Potentielt posltlv
Ø
Ikke presserelevant
D
Afdellngschef
D
Kontorchef
D
Chefrådgiver
D
Særlig rådgiver
D
Drøftelse
D
Godkendelse
D
Andet
D
Presse er orienteret
SIR har
i
forbindelse med årsrevisionen for 2013 vurderet SKATs behandling af tidligere afgivne anbefalinger
ifm. aflæggelsen af § 38 regnskabet.
SIR finder det positivt, at der er etableret et grundlag for opfolgning i form af en opfolgningsptotokol med
tilr
knyttede handleplaner, projektbeskrivelser, ansvarsplaceringer og tidsfrister. SIR konstaterer dog ved gennem-
gangen, at der kun
i
begrænset omfang er sket opfolgning, og at tidsfristerne udskydes af flere omgange.
SIR har ved gennemgangen konstateret at 50 ud af 107 anbefalinger er afsluttet (dette vedrorer også forvalt•
ningsmæssige revisioner, og ikke kun§ 38 relaterede anbefalinger). SIR anbefaler, at SKAT opprioriterer behand-
lingen af anbefalingerne.
Det er SKATs kontor for Økonomisk Koordinering, der har ansvaret for den tværgående opfolgning. Økonomi
og Styring har lobende dialog med Økonomisk Koordinering, og vil folge op p1i. hvorvidt der generelt bor
strammes op på opfolgningen af S!Rs anbefalinger.
Indstilling
Det indstilles, at vedlagte revisionsrapport tages
til
efterretning
Sagsbehandler: Lars Bødker Madsen
GodkeMt: s ~ ntz
;;•H
~
~
U
KS
u/)'1)1
N17
Bemærkninger
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0040.png
UKS Side 1315
Skattemin isteriet
Departementschef Jens Brøchner
Rapport
27 jLJnl 2014
J nr
t
4-0387758
Plannr 113·0S9c
Fmandr 2CJl3
SkUemln
terl
lnlern Revision
Hlljbovej 1 A-C 1 sal
DK 8600 Silkeborg
SKATs opfølgning på SIRs anbefalinger og identificerede,
ikke-korrigerede fejl fra tidligere år
1. Resume
1.1 Indledning
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har gennemfart årsrevision af 2013.
Denne rapport indeholder SIRs vurdering af SKATs behandling af de tidligere anbefalinger og de nfSIR
identificerede fejl
i
forhold til aflæggelsen af
§38
regnskabeL
1.2
Konklusion
SIR har opgjort status for
SKA
Ts opfølgning på tidligere afgivne anbefalinger samt andre forhold, herunder
identificerede ikke-korrigerede fejl i regnskabet, der er omtalt i tidligere rapporter.
SIR har gennemgået
SKATs
opfølgningsprotokol, handleplaner m.v. for håndteringen af de tidligere
identificerede problemstillinger og identificerede ikke-korrigerede fejl. SIR har ved gennemgangen
konstateret, at der kun i begrænset omfang er sket opfølgning. De enkelte revisionsbcma:rkninger er
ansvarsplaceret, og der er afsat tidsfrister for tiltag. Tidsfristerne for flere tiltag er imidlertid udskudt
nf
flere
omgange.
SIR finder det positivt, at der er etableret et grunding for opfølgning i
form
af en opfølgningsprotokol og
dertil knyttede handleplaner og projektbeskrivelser, samt at der er taget beslutning om ansvarsplacering og
afviklingsperiode. SIR finder det dog ikke helt tilfredsstillende, at det på nuværende tidspunkt ikke har vicret
muligt at afslutte opfølgning på flere af problemstillingerne.
1.3
Anbefalinger
SIR anbefaler, at SKAT opprioriterer behandling af anbefalinger og fokus på identificerede, ikke korrigerede
fejl, idet
•
•
anbefalingerne vedrarer konstaterede problemstillinger omkring elementer i regnskabsaflæggelsen,
som ved manglende imodegåelse, kan udmønte
i
fejl ved regnskabsaflæggelsen
manglende fokus på identificerede, ikke-korrigerede fejl
fra
tidligere
år
kan medføre gentagelse af
fejl i den efterfølgende regnskabsanæggelse og/eller behov for en ra:kke efterposteringer, som dels
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0041.png
UKS Side 1316
(Si7/
•
Skatteministe riet
forstærker risiko for fejl
i
regnskabet og dels øger ressourceforbruget i forbindelse med regnskabs-
anæggelsen.
2. Forudsætninger
SIRs revision af det aflagte regnskab for §38 har for tidligere år resulteret
i
såvel anbefalinger som afrap-
portering af identificerede, ikke-korrigerede fejl.
En anbefaling afgives, når der er identificeret en problemstilling, hvor det vurderes, at manglende korrektion
heraf udgor en risiko for fejl ved aflæggelsen af§ 38 regnskabet og/eller manglende opfyldelse af de regn-
skabsregler, der er udstedt
i
medfør af lov om statens regnskabsvæsen.
Identificerede ikke-korrigerede fejl opstår, hvis
dem
problemstilling, som forer til fejlen, ikke er opdaget i
forbindelse med de interne kontroller, og/eller hvis der ikke er mulighed for, eller ressourcer til at korrigere
for en konstateret problemstilling.
SIR knn ved en gennemgang af protokollen for 4. kvartal 2013 konstatere, at de nf SKAT iværksatte
aktiviteter kun i begrænset omfang er afsluttet. I nedenstående skema er opgjort status for behandling af SIRs
anbefalinger fm tidligere år:
Anbefal inger primo
l07
50
- Afsluttede iværksatte tiltag mv.
Uafsluttede anbefalinger ultimo
U
KS
3.
Observationer
SKAT opsummerer kvartalsvis status på opfølgning af SIRs rapporter
i
en opfolgningsprotokol. Af opfolg-
ningsprotokollen fremgår de enkelte anbefalinger og tilknyttede iværksatte opfølgningstiltag. Der er i forhold
til nævnte tiltag taget beslutning om ansvarsplacering og afviklingsperiode. Udfordringer i forhold til
systemimplementeringer har dog medfort, at der er mange tiltag, som er udskudt til medio 2014.
57
Det bemærkes, at opgorelse,r om/aller anbefalinger og igangsa/le Initiativer på alle SKATsforretni11gsområ-
der, og dermed også anhefa/i11ger og tiltag af mere forvaltningsmæssig karakterer, som
ikke
/rar e,r direkte
sammenhæng med regnskabsaflægge/sen.
I forbindelse med revision af 2013 har SIR konstateret, at problemstillinger, der er omtalt i forbindelse med
nfrapporterins af revision af§ 38 regnskabet 20 I 2,
fortsat
er gældende på flere områder. Det gælder
eksempelvis i forhold til,
•
et der er behov for, al der etableres et yderligere ledelsestilsyn
i
regnskabsaflæggelsen i forhold til
statsregnskabet
ledelsestilsynel blev påbegyndt som planlagt af Betaling og Regnskab i forbindelse med regn-
skabsafslutni11gfor 2013, og har om/altet hele perioden fra juli
til
december 2013. Tilsynet i forbinde/se,
med regnskabsaft/utninge11 blev efterfo/gende evalueret af involverede interessenter, herunder SIR. På
grundlag herafer der for januar kvartal gennemfort lede/sestilsy11 udfra del beskrevne koncept.
ledelsestilsy11et er afrapporteret til departememet, og der er aftalt en evaluering af 1ilsy11et og processen
efter sommerferien med departementet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0042.png
UKS Side 1317
,\17t
Skatteministeriet
•
•
at der er behov for, at der etableres yderligere procedurer i regnskabsanæggelsen i fonn af afstemninger
m.v.
at der er behov for, at der sker en præcisering af ansvarsfordelingen mellem regnskabsfunktionen og
Insolvens, som kan medvirke til
i
højere grad at sikre rettidig afskrivning af insolvensbehandlede krav -
henset til tidligere
års
balancefejl og den fortsatte problematik omkring tilstedeværelsen af ikke-
retskraftige krav, finder SIR det nødvendigt, at der foretages en revurdering af kontroldesignet navnlig
vedrørende balancekonti.
I SIRs
afrapportering af den afsluuende årsrevision af§
38
regnskabet for 2012 fremgik en række iden-
tificerede, ikke-korrigerede
fejl.
SIR har i forbindelse med revision nf 2013 konstateret, at halvdelen af de
pågældende fejl er identificeret på
ny
i regnskabsaflæggelsen for 2013. Det drejer sig eksempelvis om fejl i
opgørelsen af debitorer og anden gæld.
SIR
forventer, at bl.a. systemændringer i tabet af 20
I3
og konto-
broændringer med virkning fra og med 2014 vil bevirke, at hovedparten af fejlene ikke gentages ved
regnskabsaflæggelsen for 2014.
I
forhold til ovenstående problemstillinger henvises
i
øvrigt til afrapportering af"Rapport om fejl og mangler
SIR blev primo 2014 orienteret
om,
at SKAT har igangsat projektet "Overordnet regnskabspraksis". Projek-
tet, som løber fra primo
2014
til ultimo 2014, indeholder, ifølge SKAT, en sikring af, at der sker opfølgning
på
SIRs
anbefalinger omkring den overordnede regnskabspraksis, der er afgivet i forbindelse med "Revision
i
årets
løb
2013
af§ 38".
SIR henstiller
til,
at de anbefalinger, som fremgår af rapporterne på baggrund af årsrevisionen af§ 38
regnskabet 2013, inddrages i projektet, herunder isa::r anbefalingerne omkring. at der organisatorisk etableres
et øget regnskabsma:ssibrt fokus, eksempelvis via etablering af en mere rendyrket regnskabscheffunktion og
tilførsel af yderligere ressourcer med regnskabsmæssige kompetencer.
4. Høring
Bemærkninger fra Betaling og Regnskab er indføjet med kursiv i ovenstående tekst. Afsluttende bemærk~
ninger fremgår nedenfor.
/11dledningsvis skal det bemærkes, at Betaling og Regnskab på eget initiativ udviklede styringskonceptet for
opfølgning pa anbefalinger i forhold til reg11skabsajlæggelsen. Styringen sikrer at der tages stilling tU alle
rel'isionens anbefalinger, og at der udarbejdes nodvendige handlingsplaner, samt opfalg11ing af
handlingernes genne11iforelse
i
form af e11 opfolg11ingsprotokol.
Delte iniliati•• er netop taget for
al
sikre opfo/g11i11g på revisionens og Rigsrevisionens anbefalinger.
U
KS
i det aflagte
§38
regnskab for
2013 -
113-059a" og rapport omkring
"SlRs
vurdering af processen for regn-
skabsafslutning -
I
13-059b", hvoraf der fremgår en række yderligere anbefalinger, herunder især
i
forhold til
behov for yderligere styrkelse af SKATs regnskabsmæssige fokus.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0043.png
UKS Side 1318
•
c:sm
Skatteministeriet
Handleplanernes gennemfore/se sker i en lobende prioritering mellem daglig drift og ud,•ikling og
gennemfore/se afde beskrevne tiltag
i
/rand/ep/anerne.
Og
i
2013
og
2014
har l1aml/eplaneme også sÅ111/et
prioriteres og afstemmes med implementering af 2 nye systemer, EF/ og Skattekontoen.
For at siÅTe /Jelhed, sammen/ræng
i
de tiltag der i11ærksæ11es bl.a. som folge af anbefalingerfra både SIR og
Rigsrevisionen, samt for at sikrefremdrifl, er der i Betaling og Regnskab igangsat et projekt
"01
1
erordnet
regnskabspraksis".
Projektet skal medvirke til at regnskabspraksis beskri,
1
es og indarbejdes
i
angil'elses- og
betalingshåndteringen og den lobende bogforing.
Og
med oget regnskabsmæssigfoÅ11s, med,•irke til at
angfrelses- og betalingshåndtering, bogforing og regnskabsaflægge/se samlet set gennemfores effektivt og
korrekt.
Projektet genneniforelse sker i en lobende prioritering mellem daglig drifi og implementering afEF/ og
Skattekontoen.
Betaling og Regnskab vil
i
Ol'rigl sil.re e11al11ering afopfolgningskonceptet. Evalueringen
,,if
ske senest med
11dgangcm af oktober 2014.
~M
Kurt Wagner
/
U
KS
Det er helt natw·Ugt, at indarbejde anbefalingerne fra regnskabsaftlutningen 2013
i
projektet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0044.png
UKS Side 1319
Ruth Bahnsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Andreas Bo Larsen
24. september 2014 10:19
Jeanette Nielsen; Susi Hjorth Bærentzen
Susanne Thorhauge; Tina Charlotte Olsen
SV: lovforslag i intern høring
Kære Jeanette
Vi mener ikke rigtigt, at det har en naturlig sammenhæng med Susis lovforslag .
Som nævnt tidligere er det dog noget, som vil kunne tages med, når vi skal revidere skattekontrolloven.
Med venlig hilsen
Andreas Bo Larsen
Chefkonsulent
Proces og Administration
Tel.
Mai I
+45 72 37 03 63
[email protected]
Skattern in isteriet
SkatteministerieUMinistry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mai I
Web
[email protected]
www.skm.dk
Fra:
Jeanette Nielsen
Sendt:
25. august 2014 15:13
Til:
Susi Hjorth Bærentzen
Cc:
Andreas Bo Larsen; Susanne Thorhauge
Emne:
lovforslag
i
intern høring
Kære Susi,
Du har sendt
forslag til lov
om
ændring af kildeskatteloven, kursgevinst/oven, selskabsskatte/oven,
virksomhedsskatte/oven og forskellige andre love {Henstand med exitskat for selvstændigt erhvervsdrivende,
gennemførsel af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne og
/agerbeskatning af koncernfordringer i fremmed valuta
m.m.),
i intern høring.
Der er jo bl.a. tale om diverse ajourføringer og i den forbindelse vil jeg høre, om det er muligt at få endnu en
ændring med i lovforslaget.
Det drejer sig om indberetningspligterne efter skattekontrolloven, hvor vi har brug for, at et selskab ved
indberetning/angivelse udloddet udbytte og udbytteskat til de enkelte udbyttemodtagere, oplyser om hvilken
regnskabsperiode udlodningen relaterer sig til. Vi skal bruge oplysningen til at foretage maskinelle kontroller i
forhold til oplysninger på selskabets selvangivelse. Jeg har lavet en kort beskrivelse af vores udfordringer i vedlagte .
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0045.png
UKS Side 1320
Jeg har tidligere - telefonisk - nævnt problemstillingen overfor Andreas Bo Larsen, hvorfor han er CC på denne mail.
Da der ikke er tale om egentlige bemærkninger til det foreliggende lovforslag tillader jeg mig at spørge/sende det til
dig direkte. Mine øvrige - eventuelle - bemærkninger til lovforslaget vil på sædvanlig vis indgå i den samlede
tilbagemelding fra JURA.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
&~-.-
..\frrgning
A
f'n.:g.n
i
ng
ErhYcn·
•
Øslhan.:gadc 123. 2100 Knh.:nhavn
0
E-mai
I:
Jcanettc.Niclsenia':Skat.dk
Tddnn (+45) 72 37 33 9 1
U
2
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0046.png
.
SKAT
Notat
UKS Side 1321
Departementet
Proces og Administration
21.
august
2014
Indberetning af udbytte og udbytteskat
Afregning Erhvervs forslag:
Det foreslås, at der i skattekontrollovens bestemmelser indføres pligt til indbe-
retning af regnskabsperiode (indkomstår) for det udloddende selskab ved indbe-
retning af udbyttemodtagere.
Problemstilling:
Der er gennemført ændringer af SKA Ts TastSelv løsning til indberetning af ud-
bytte og udbytteskat med virkning fra 1. januar 2014. Indberetningsløsningen
anvendes af alle selskaber, der udlodder udbytte, dog således at indberetninger af
udbyttemodtagere foretages af VP m.fl. gennem eKapitals digitale løsninger,
hvis der er tale om børsnoterede selskaber.
Den væsentligste ændring, der er gennemført i TastSelv-løsningen er, at de ind-
berettede oplysninger om den indeholdte udbytteskat på hver udbyttemodtager
sammentælles i indberetningsløsningen, og danner grundlag for afregning og
opkrævning af udbytteskatten.
Der foretages således - som udgangspunkt - ikke længere en særskilt angivel-
se/indberetning af det samlede udbytte og udbytteskat.
Tidligere skulle selskabet både indberette oplysninger om udbyttemodtagere og
indberette en udbytteangivelse med opgørelse af det samlede udbytte og udbytte-
skat. I forbindelse med indberetning af udbytteangivelsen skulle selskabet oplyse
dato for vedtagelsen af udbytteudlodningen, og oplyse hvilken regnskabsperiode
udlodningen relaterede sig til.
Oplysningen om regnskabsperioden får vi ikke ved indberetning af udbyttemod-
tagere, og det giver en række system- og kontrolmæssige problemer. Der henvi-
ses til uddybende beskrivelse nedenfor.
Afregning Erhverv har - indtil videre - afstået fra at implementere mulighed for
at indberette regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtager på grund af
vores usikkerhed eller tvivl om hjemmelsgrundlaget.
U
KS
Side 1 / 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0047.png
UKS Side 1322
Den tidligere proces for afregning og kontrol:
Som nævnt ovenfor har selskabet tidligere indberettet både en udbytteangivelse
og oplysninger om de enkelte udbyttemodtagere. Der var tale om to adskilte ind-
beretninger (og to adskilte blanketter), og det var udbytteangivelsen med opgø-
relse af det samlede udloddede udbytte og udbytteskat, der var grundlaget for
SKATs registrering af udbytteskattekravet overfor selskabet.
Ved indberetning af udbytteangivelsen skulle samtidig oplyses, hvilken regn-
skabsperiode som udbyttet relaterede sig til.
Foretager et selskab eksempelvis en udbytteudlodning med vedtagelsesdato den
1. maj 2013 kan denne være besluttet på grundlag af den afsluttede regnskabspe-
riode 01.01.2012 - 31.12.2012 (hvis kalenderår), eller der kan være tale om en
aconto udlodning, som er besluttet på grundlag af den igangværende regnskabs-
periode 01.01 .2013-3 I. I 2.2013.
Oplysningerne om regnskabsperioden blev helt konkret brugt til kontrol i forhold
til selskabets selvangivelse - felt 37, hvor der skal oplyses om årets udbytteud-
lodning.
Der kunne foretages en maskinel sammenholdelse af oplysningerne. Var der på
selvangivelsen oplyst om en udbytteudlodning, uden at der var registreret en ud-
bytteangivelse for samme regnskabsperiode, fik selskabet et rykkerbrev fra
SKAT.
Intern Revision har udfærdiget en rapport om SKA Ts administration af udbyt-
teskatten og har i den forbindelse kommet med anbefalinger om opfølgning på
den nævnte kontrol.
Selskabet indberetter nu alene oplysning om udbyttemodtagere, herunder vedta-
gelsesdato, CPR/CVR-nr. modtaget udbytte før skat, pct. sats, indeholdt skat
o.s.v. Der foretages på baggrund heraf en systemmæssig opgørelse af den udbyt-
teskat, som selskabet skal betale på vegne af modtagerne. Dette udbytteskatte-
krav overføres til selskabets skattekonto.
Selskabets regnskabsperiode skal ikke oplyses. De indberettede oplysninger om
udbyttemodtagere kan således relatere sig til to forskellige regnskabsperioder og
vi ved ikke - ud fra vedtagelsesdatoen alene - hvilken regnskabsperiode, der er
den rigtige.
Det betyder, at vi ikke kan gennemføre de maskinelle kontroller over til felt 37 i
selskabets selvangivelse, da der er en væsentlig risiko, at vi rykker en del selska-
ber, der har foretaget en korrekt indberetning/angivelse.
Den indberettede regnskabsperiode har været "grundstenen" i de bagvedliggende
systemer, og den "manglende" regnskabsperiode, har givet en række andre ud-
fordringer, som vi p.t. arbejder på at løse.
U
Den nuværende proces for afregning og kontrol:
KS
Side 2 / 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0048.png
UKS Side 1323
Afregning Erhvervs konklusioner:
Det er Afregning Erhvervs opfattelse, at det er væsentligt at
få
reetableret den
nævnte kontrol, og foreslår at pligten til at indberette det udloddende selskabs
regnskabsperiode indarbejdes i skattekontrolloven ved førstkommende lejlighed.
Ændringen vil medføre omkostninger til tilretning af indberetningsløsning på
TastSelv Erhverv samt tilretning af system 3S.
Jeanette Nielsen
Afregning Erhverv
U
Side 3
/
3
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0049.png
UKS Side 1324
Ruth Bahnsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jeanette Nielsen
25. august 2014 14:13
Susi Hjorth Bærentzen
Andreas Bo Larsen; Susanne Thorhauge
lovforslag i intern høring
problemstilling - indkomstår.docx
Kære Susi,
Du har sendt
forslag til lov
om
ændring af kildeskatteloven, kursgevinst/oven, selskabsskatte/oven,
virksomhedsskatte/oven og forskellige andre love (Henstand med exitskat for selvstændigt erhvervsdrivende,
gennemførsel af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradrags begrænsningsreglerne og
lagerbeskatning af koncernfordringer
i
fremmed valuta m.m.},
i intern høring.
Der er jo bl.a. tale om diverse ajourføringer og i den forbindelse vil jeg høre, om det er muligt at få endnu en
ændring med i lovforslaget.
Det drejer sig om indberetningspligterne efter skattekontrolloven, hvor vi har brug for, at et selskab ved
indberetning/angivelse udloddet udbytte og udbytteskat til de enkelte udbyttemodtagere, oplyser om hvilken
regnskabsperiode udlodningen relaterer sig til. Vi skal bruge oplysningen til at foretage maskinelle kontroller i
forhold til oplysninger på selskabets selvangivelse. Jeg har lavet en kort beskrivelse af vores udfordringer i vedlagte.
Jeg har tidligere - telefonisk - nævnt problemstillingen overfor Andreas Bo Larsen, hvorfor han er CC på denne mail.
Da der ikke er tale om egentlige bemærkninger til det foreliggende lovforslag tillader jeg mig at spørge/sende det til
dig direkte. Mine øvrige - eventuelle - bemærkninger til lovforslaget vil på sædvanlig vis indgå i den samlede
tilbagemelding fra JURA.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
•
\ l'n.•~11i11:.,t
o
\lr~;:nin~: [
rh,.:r,
,i,
111,·"·"1.-
,.::::,
11 1 "-
,i-- ,
1r. ",
11
E-mail: kanctte.N
icls,·nd
Skat.dk
Tckfon: ( '45 l
T!.
3 7 33 9 I
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0050.png
UKS Side 1325
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Lars Bach Pedersen
Susanne Thorhauge
Jeanette Nielsen
Vedr. skønsmæssig fastsættelse af udbytteskat - Spørgsmål til JURA
27. august 2014 17:31:08
image001.png
Hej Susanne,
Jeg har gennemlæst jeres spørgsmål vedrørende ovenstående problemstilling og har følgende
bemærkninger:
Hjemmelsgrundlaget
Hvis der er tale om, at kravet mod den indeholdelsespligtige ikke kan opgøres nøjagtigt, og dette
er den indeholdelsespligtiges egen skyld, fordi vedkommende ikke har angivet (rettidigt), kan
skattemyndighederne foretage en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, og
opkræve i overensstemmelse hermed. Dette gælder også, hvor der er tale om forsinket angivelse
eller indberetning af udbytte af aktier. Jeg er derfor enig i, at hjemmelsgrundlaget for
opkrævningen af den skønsmæssigt fastsatte udbytteskat er opkrævningslovens § 4. Se i øvrigt
Den Juridiske Vejlednings afsnit
A.B.4.6 Forsinket angivelse, indberetning og betaling af skatter
og afgifter.
Svaret på jeres spørgsmål er derfor, at der kan henvises til opkrævningslovens § 4 som
hjemmelsgrundlag for den skønsmæssige fastsættelse af udbytteskatten.
Grundlag for skøn
Ved ansættelse efter skøn har SKAT som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra
andre end virksomheden selv. Der er som udgangspunkt heller ikke pligt til at indhente
oplysninger fra tredjemand, hverken fra en anden myndighed eller fra en privat virksomhed.
Grundlaget for skønnet er typisk tidligere års indberettede oplysninger, momsangivelser,
skatteansættelser, oplysninger fra tredjemand m.v. Se Den Juridiske Vejlednings afsnit
A.B.5.4.2
Skønsmæssig ansættelse efter opkrævningsloven.
Dette afsnit behandler grundlaget for skønnet
i relation til skønsmæssig ansættelse efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, men grundlaget for
skønnet er det samme for så vidt angår den skønsmæssige ansættelse efter opkrævningslovens §
4, stk. 1, der jo ikke adskiller sig grundlæggende fra situationen i opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Svaret på jeres spørgsmål er derfor, at ansættelse på grundlag af selskabets årsrapport, evt.
selskabets selvangivelse og registrerede ejeroplysninger i årsrapport og i SKATs systemer som
udgangspunkt er tilstrækkeligt grundlag for skønnet for ansættelsen.
Andre juridiske/retssikkerhedsmæssige overvejelser
1.
      
Er det problematisk at gennemføre ”forskelsbehandling” af selskaberne?
En borger/virksomhed kan ikke med henvisning til den forvaltningsretlige
lighedsgrundsætning påberåbe sig ulovlige hensyn. Et selskab kan derfor ikke med
henvisning til, at andre selskaber, som heller ikke har overholdt den lovfæstede
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0051.png
UKS Side 1326
afleveringsfrist, ikke bliver skønsmæssigt ansat, selv undslå sig en skønsmæssig ansættelse
som fastsat i opkrævningsloven. Desuden er der tale om, at der ligger saglige hensyn til
grund for SKATs påtænkte ”forskelsbehandling” af selskaberne. Der er jo tale om, at SKATs
”forskelsbehandling” er udtryk for en prioritering af myndighedens ressourcer, således at
man alene forfølger større sager, som ligger over en vis ”bagatelgrænse”. Der er således
ikke tale om en vilkårlig forskelsbehandling af selskaberne, som selvfølgelig ikke ville være
lovlig. Svaret på jeres spørgsmål er derfor, at den påtænkte fremgangsmåde, hvorefter der
ikke sker en skønsmæssig ansættelse af alle selskaber, hvor der er en formodning for, at
der mangler indberetning, men alene af de selskaber, hvor der reelt er en formodning for,
at der skal betales udbytteskat af en vis størrelsesorden, ikke er problematisk.
2.
      
Er det problematisk at opkræve den skønsmæssigt fastsatte udbytteskat hos det
udloddende selskab, når vi ikke efterfølgende kan medregne den indeholdte
udbytteskat hos udbyttemodtagerne?
Som jeg læser dette spørgsmål, spørger I om, hvorvidt skønsmæssig opkrævning af
udbytteskat hos et selskab er betinget af, at man kan medregne den indeholdte
udbytteskat hos udbyttemodtagerne. Da jeg ikke umiddelbart ser nogen sammenhæng
mellem disse to forhold, kan jeg ikke se, at der skulle være noget i vejen for at opkræve
udbytteskat hos det udloddende selskab, selv om man ikke efterfølgende kan medregne
den indeholdte udbytteskat hos udbyttemodtagerne. Den manglende indberetning og
fordeling af det af selskabet udloddede udbytte på de enkelte udbyttemodtagere skyldes
jo manglende oplysninger, der - som jeg læser jeres spørgsmål - ikke kan klandres SKAT,
men selskabet. Svaret på jeres spørgsmål er derfor, at det ikke er problematisk at opkræve
den skønsmæssigt fastsatte udbytteskat hos det udloddende selskab, selv om SKAT ikke
efterfølgende kan medregne den indeholdte udbytteskat hos udbyttemodtagerne på
grund af utilstrækkelige oplysninger fra selskabet. Når SKAT har modtaget de korrekte
oplysninger fra selskabet, slettes jo det beløb, der er fastsat skønsmæssigt.
Jeg har gennemlæst det foreløbige udkast til et brev til selskaberne om skønsmæssig
fastsættelse. Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Hvis ovennævnte giver anledning til spørgsmål, er du/I naturligvis velkommen til at
kontakte mig.
Med venlig hilsen
Lars Bach Pedersen
 
  
Jura
   Proces og Administration
   Østbanegade 123, 2100 København Ø
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0052.png
UKS Side 1327
 
   E-mail: [email protected]
   Telefon: (+45) 72 37 84 80
 
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0053.png
UKS Side 1328
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Dorthe Pannerup Madsen
Frank Høj Jensen; Mette Gravgaard Poulsen
SV: Produktionsstyrings-ark - konsekvensbeskrivelse
28. august 2014 10:38:00
image001.png
Kære Frank og Mette
Tak for den tilsendte mail.
Jeg er ved at få ajourført mit opgaveoverblik.
Jeg har tidligere skrevet således til produktionsstyring og konsekvensbeskrivelse:
Nedprioritering af regnskabsopgaverne på pensionsområdet vil betyde periodeforskydning i
bogføringen af indtægterne. Endvidere vil den ugentlige status til Lovgivning og Økonomi og
Danmarks Nationalbank til brug for de samfundsøkonomiske provenuberegninger, herunder
den kommende finanslov 2015 være forkerte. Regnskabsaflæggelsen for firmakode 6113 vil
ikke være korrekt og dermed vil SKATs samlede regnskab ikke være rigtigt.
Jeg kan pege på nedprioritering af opgaven med attestationer, da denne ikke har indflydelse
på SKATs regnskab, men vil betyde, at virksomhederne/borgerne ikke bliver fritaget for
dobbeltbeskatning og dermed bliver ramt økonomisk.
Kunderne har en forventning om, at attestationer behandles fra dag til dag og det betyder i
praksis, at der allerede dagen efter modtagelsen af attestationer modtages rykkere for
behandling.
Ressourceforbruget til opgaven vil være 1-2 årsværk, så der er jo ikke meget pondus i den!
SAP38 – HTA var pr 1. januar 2014 – 24 medarbejdere og er nu nede på 16 medarbejdere, som
følge af afskedigelsesrunden samt frivillig fratræden.
Ud af de 16 medarbejdere er Marianne Sørensen på barselsorlov og Tina Ørregaard er udlånt til
projekt M1SS – det næste år.
Jeg har 14 medarbejdere til rådighed.
Den største opgave i HTA er pensionsopgaven PAL/PAF, hvor jeg beskæftiger 10 medarbejdere.
Nedprioritering af regnskabsopgaverne på pensionsområdet er tidligere beskrevet
Den næststørste opgave er Udbytteskat, hvor jeg selv bidrager med 1 medarbejder og har det
ledelsesmæssige ansvar for 3, som er tilknyttet DMO/DMS.
Medarbejderne på Udbytteskat er meget specificeret og kan ikke løse opgaverne på tværs.
U
KS
Jeg har ikke tidligere nedprioriteret opgaver, da samtlige opgaver i SAP38 bidrager til basis –
datagrundlag og dermed SKATs samlede regnskab.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0054.png
UKS Side 1329
Nedprioritering af opgaven vil betyde, at datagrundlaget i SAP38 og på Skattekontoen og dermed
SKATs samlede regnskab vil være forkert.
2 er udelukkende beskæftiget med regnskabsopgaver vedrørende Told – en nedprioritering af
opgaverne har direkte indflydelse på A- og B-regnskabet samt
EU-afregningen og såvel datagrundlag i SAP38 som SKATS samlede regnskab vil være forkert.
Endvidere foretager SAP38 bogføring af bøder, herunder dagbøder -som følge af manglende
aflevering af selvangivelse.
Nedprioritering af opgaven vedrørende dagbøderne vil få betydning for projekt taksationer, som
Kundeservice har.
Datagrundlaget til SAP38 og dermed SKATs samlede regnskab vil være forkert.
Bogføring af gavesager – frist for angivelse og betaling er den 1. maj 201x – nedprioritering af
opgaven betyder, at datagrundlaget i SAP38 og dermed SKATs samlede regnskab vil være forkert.
Bogføring af udlægsomkostninger, hvor datagrundlaget modtages fra SAP Intern –
nedprioritering af opgaven har direkte betydning for regnskabsaflæggelsen i såvel SAP9 som
SAP38.
Bogføring af omkostningsgodtgørelser (ca 3.000 årligt) daglig opgave – vil betyde rykning for
manglende udbetalinger samt klagesager fra professionel lerådgivere.
Datagrundlaget i SAP38 og dermed SKATs samlede regnskab vil være forkert.
Jeg kan fortsat ikke pege på opgaver, da samtlige opgaver i SAP38 bidrager til basis –
datagrundlag og dermed SKATs samlede regnskab.
Til sidst vil jeg ikke udelade at gøre opmærksom på, at jeg har 4 medarbejdere, som pt er i gang
med uddannelse.
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra:
Frank Høj Jensen
Sendt:
21. august 2014 15:03
Til:
Dorthe Pannerup Madsen
Cc:
Mette Gravgaard Poulsen
Emne:
VS: Produktionsstyrings-ark - konsekvensbeskrivelse
Hej Dorthe.
I forhold til det udarbejdede opgaveoverblik, og den efterfølgende prioriteringsøvelse er der
åbenstående spørgsmål jf. nedenfor.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0055.png
UKS Side 1330
Vi har efterhånden skabt et rigtig godt overblik over opgaverne i Betaling og Regnskab, som
bygger på de opgaveoverblik I hver især har i enhederne. Det overblik har Mette opstillet på
baggrund af de samtaler hun (sammen med Iben, Jan og Randi) har haft med Jer. Mette mangler
en tilbagemelding vedr. dit opgaveoverblik, samt evt. prioritering vedr. SAP 38. Vedr. prioritering
§ 38, skyldes det måske at du alene kan prioritere i pensionsbeskatningsopgave?
Jeg er på ferie den næste uges tid
J,
så vil du kontakte Mette så vi kan få afklaret åbenstående
spørgsmål?
Med venlig hilsen
Frank Høj Jensen
 
Fra:
Mette Gravgaard Poulsen
Sendt:
21. august 2014 10:00
Til:
Frank Høj Jensen
Emne:
SV: Produktionsstyrings-ark - konsekvensbeskrivelse
Hej Frank.
Jeg kan stadig ikke få øje på Dorthes bemærkninger for SAP 38 Høje Tåstrup – undrer mig over
hvor hun mon har skrevet det ind. Men pga din mail tjekkede jeg lige igen og fandt så SAP38
Horsens som jeg lige har indarbejdet og skrevet ud om.
Du må meget gerne ved lejlighed spørge hvor hun har skrevet det henne. Vi har jo ikke nogen
timer på hendes opgaveoverblik endnu – så i tilknytning til konsekvenserne har vi også brug for
et timetal på de opgaver hun melder ind.
Vh
Mette
Fra:
Frank Høj Jensen
Sendt:
21. august 2014 08:44
Til:
Mette Gravgaard Poulsen
Emne:
VS: Produktionsstyrings-ark - konsekvensbeskrivelse
Hej igen.
Vedr. SAP 38, Høje Tåstrup har jeg fået nedenstående melding derfor troede jeg den var
indarbejdet i skemaet. Hvis du tænker separat på SAP 38 kan det være at tilbagemeldingen fra
Kaj er fælles for Høje Tåstrup og Horsens?
U
KS
   Betaling og Regnskab
   Betalings- og Regnskabskontoret
   Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
 
   E-mail: [email protected]
   Telefon: (+45) 72 37 22 11
 
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0056.png
UKS Side 1331
Kan du afklare det nærmere, eller skal jeg ind over?
Med venlig hilsen
Frank Høj Jensen
 
   Betaling og Regnskab
   Betalings- og Regnskabskontoret
   Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
 
   E-mail: [email protected]
   Telefon: (+45) 72 37 22 11
 
Godmorgen alle
Jeg har i skemaet indsat bemærkning om pensionsopgaven PAL/PAL, som nedenstående:
Nedprioritering af regnskabsopgaverne på pensionsområdet vil betyde periodeforskydning i
bogføringen af indtægterne. Endvidere vil den ugentlige status til Lovgivning og Økonomi og
Danmarks Nationalbank til brug for de samfundsøkonomiske provenuberegninger, herunder den
kommende finanslov 2015 være forkerte. Regnskabsaflæggelsen for firmakode 6113 vil ikke
være korrekt og dermed vil SKATs samlede regnskab ikke være rigtigt.
Jeg har ikke tidligere nedprioriteret opgaver, da samtlige opgaver i SAP38 bidrager til basis –
datagrundlag og dermed SKATs samlede regnskab.
Jeg kan pege på nedprioritering af opgaven med attestationer, da denne ikke har indflydelse på
SKATs regnskab, men vil betyde, at virksomhederne/borgerne ikke bliver fritaget for
dobbeltbeskatning og dermed bliver ramt økonomisk.
Kunderne har en forventning om, at attestationer behandles fra dag til dag og det betyder i
praksis, at der allerede dagen efter modtagelsen af attestationer modtages rykkere for
behandling.
Ressourceforbruget til opgaven vil være 1-2 årsværk, så der er jo ikke meget pondus i den!
Med venlig hilsen
Dorthe P
U
KS
Fra:
Dorthe Pannerup Madsen
Sendt:
20. august 2014 08:55
Til:
Iben von Hallas; Frank Høj Jensen; René Frahm Jørgensen
Emne:
SV: Produktionsstyrings-ark - konsekvensbeskrivelse
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0057.png
UKS Side 1332
Fra:
Iben von Hallas
Sendt:
19. august 2014 15:59
Til:
Anna Grete Birkjær; Dorthe Pannerup Madsen; Ellen Bach; Eva Sørensen; Frank Høj Jensen;
Hanne Villemoes Hald; Kaj V Steen; Lars Nykjær; Laurids Olesen; Ole Nørgaard Olesen; Orla H
Kristensen; Preben Gammeljord Nielsen; René Frahm Jørgensen
Emne:
Produktionsstyrings-ark - konsekvensbeskrivelse
Kære alle.
Som opfølgning på dagens møde.
I relation til det arbejde der foregår på tværs i Inddrivelsen mht. udarbejdelse af et samlet
opgaveoverblik er det hensigtsmæssigt, at der i Betaling og Regnskab sættes fokus på den
interne prioritering. Alle opgaver i Betaling og Regnskab understøtter et korrekt regnskab og alle
opgaver er vigtige ift. dette og har dermed høj prioritet. Men samlet set i Inddrivelsen kan det
være nødvendigt at prioritere også imellem disse opgaver. For at undersøge dette vil vi gerne
bede jer om for hver driftsenhed at prioritere jeres egne opgaver – som I vil kunne gøre i
almindelige driftssituationer hvor der kan være spidsbelastningssituationer – og beskrive 3
opgaver af en vis pondus (dvs. ikke dem der er sat til 0,001 ÅV) som I før har nedprioriteret, eller
som I vil mene har laveste prioritet i jeres respektive driftsenheder. Det er vigtigt, at I beskriver
konsekvenserne ved en eventuel nedprioritering af opgaven.
Skemaet finder i her:
Produktion:2014_08_Opgaveoverblik med prioritering (når
i åbner skemaet
kommer der 3 pop-up-vinduer, da mappen indeholder kæder til andre datakilder. I skal blot
klikke opdater – ok – fortsæt, og så kan i redigere i arket) HUSK at trykke ”gem”, når i er færdige
J
I klikker ind på fanebladet ”Hovedark – opgaver”.
I kolonne K sorterer i, så det kun er jeres driftsenhed, der vises.
I kolonne D sorterer i opgavetyper ”Datagrundlag – Basis”.
I kolonne P: Her laver i jeres konsekvens-beskrivelse. Altså hvis opgaven skal nedprioriteres, vil
det have følgende konsekvenser. Periode for nedprioritering er som udgangspunkt resten af
året.
Frist:
i morgen onsdag den 20.8. kl. 12.00.
Mvh Iben
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0058.png
,
.
UKS Side 1333
'
,.,
\,
SKA.T
Betaling og Regnsknb
Skatteministeriet
Att.: Poul Christensen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Løvenømsgade 25
8700 Horsens
Telefon 72 22 1 B 18
E-mail via www.skaLdkJkontakt
www.skaLdk
29. augusl
2014
J.nr.
14·0624303
Regnskabsgodkendelse for juli 2014
Med henvisning til Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern,§ 38
punkt 2.6.1 Den centrale regnskabsaflæggelse skal der meddeles følgende:
Der er foretaget afstemning afregnskabstallene i SAP 38 for juli 2014 på TS-
ledgeren med de officielle regnskabstal
fra
SKS for juli 2014.
Afstemningen giver anledning til følgende bemærkninger:
Generelle bemærkninger til regnskabet for juli måned
Til orientering er der gennemført rentekørsel på Skattekontoen på alle afklarede
cvr-numre i maj 2014 og i forlængelse heraf ligeledes gennemført rykkerkørsler,
hvorfor det må antages, at der nu er normal drift. På grund af tekniske udfordrin-
ger er der dog ikke kørt rykkerkørsel i juli, men der er foretaget rentekørsel.
Der blev foretaget uerholdelighedskørsel af krav i EFI/DMI
i
juni/juli. !juli er
der således blevet registreret afskrivninger vedrørende KOBRA (personskat) for
i alt 34,9 mio. kr., der påvirker FL
§
38.11.01 .11 Afskrivning, personskat. Ved-
rørende RA V-RUF/MOT er der registreret afskrivninger for
i
alt 5,4 mio. kr. på
FL
§
38.61.01.11 Afskrivninger, restancer. Desuden afventer registreringen af
afskrivninger vedrørende SAP38-krav som er påbegyndt i august.
U
Afstemning af SKS-konto 6123 Momsafregning fra Moderniseringsstyrelsen
I forbindelse med afstemning af SKS-kt. 6121 og 6123 til SAP38 blev der i janu-
ar konstateret en difference på 95.254,00 kr. mellem SKS-kt. 6123 og SAP38.
Differencen opstod som følge af fejlagtige manuelle korrektioner i 2013 i
SAP38. Herved er primosaldoen ikke blevet nulstillet, som den burde ved auto-
matisk tømning af SKS-kt. 6 I 21 til SKS-kt. 6123 ved årsskiftet.
Den fejlagtige korrektion er blevet rettet i periode 2 2014. Da der er tale om en
statuskonto i SKS og en driftskonto i SAP38, vil differencen neutraliseres ved
saldotransport afregnskabsåret 2014.
KS
Side 1 /5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0059.png
UKS Side 1334
Motorområdet
Der er ikke generelt foretaget renteberegning af motorafgifter efter implemente-
ringen i juni måned 2012 på grund af manglende udvikling af renteprogram.
Den systematiske rykning vedrørende ejer- og vægtafgift har været sat i bero i
juli måned, men er påbegyndt igen i august måned 2014.
Status:
• SE-numre rykkes i takt med, at de enkelte sager bliver gennemgået.
• Cpr-numre er rykket for borgere født 15.xxxx - 31.xxxx ved udgangen af
august, og forventes afsluttet medio oktober måned, hvorefter rykning vil
overgå til normal drift.
Foreløbige Fastsættelser
På punktafgiftsområdet afventer man stadig systemtilretning, så det bliver muligt
at genoptage systematisk udsendelse af foreløbige fastsættelser.
Sandsynlighedskontrollen for juli 2014 har givet anledning til følgende bemærk-
ninger udover de tidligere beskrevne:
38.11.01.10 Personskat
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Ordinære indtægter udgør 29, 1 mia. kr. for A-skat og 5,9 mia. kr. i arbejdsmar-
kedsbidrag.
Der er
i
juli
i
DR-systemet modtaget 2.664,9 mio. kr. i A-skat og 667,2 mio. i
arbejdsmarkedsbidrag, der først er indtægtsregistreret i august.
Udbytteskat
Refunderet udbytteskat udviser en udgift på 729,3 mio.
kr.,
hvilket er en stigning
p~ 402,2 mio.
kr.
i forhold til samme periode sidste år, der udgjord~ 327, 1 mlo.
kr.
Den væsentlige stigning, q~r har v~ret
i
2014 i forhold til sidste
år,
skyldes,
at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb
i
danske virksQ.mh_eder. Da
l betale dansk skat, m.e.dfø.rer disse opkøb meget sto_r_e til
baget,eta-
disse ikke §_cal _
linger.
U
Betaling og Regnskab gennemfører fortsat intern kvalitetssikring i henhold til
regnskabsinstruksen og regnskabsbekendtgørelsen, i det omfang data er tilgæn-
gelige i de nye systemer.
KS
Sandsynlighcdskontrol
Sandsynlighedskontrollen er gennemført efter den udsøgningsmodel, som er be-
skrevet i regnskabsgodkendelsen for juli 2010 i det omfang, at de enkelte punkter
stadig er relevante. Der gøres opmærksom på, at både de lokale sandsynligheds-
kontroller og den centrale sandsynlighedskontrol skal tilpasses systemomlægnin-
geme. Systematisk tilpasning af sandsynlighedskontrollen er påbegyndt i oktober
2013 og forventes afsluttet i løbet af 2014.
S!de2 /5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0060.png
UKS Side 1335
38.13.01.10 Indkomstskat af selskaber
Slutskat/selskabsskat
Ordinære indtægter udviser en negativ indtægt på 1,3 mia.
kr.,
hvilket er et fald i
indtægter på 4,2 mia.
kr.
i forhold til samme periode sidste år, der udgjorde en
indtægt på 2,9 mia.
kr.
Af periodens saldo kan en negativ indtægt på 1,4 mia.
kr.
henføres til en debitor, som følge af SKAT har truffet afgørelse i en sag vedrø-
rende gammelt indkomstår til selskabets fordel.
Restskattetillæg selskabsskat
Ovenstående forhold har også forårsaget en negativ indtægt på restskattetillæg.
Her udviser periodens saldo en negativ indtægt på 134,1 mio.
kr.,
hvilket er et
fald i indtægter på 294,4 mio.
kr.
i forhold til samme periode sidste år, der ud-
gjorde en indtægt på 160,3 mio.
kr.
Af periodens saldo kan en negativ indtægt på
136,9 mio.
kr.
henføres til ovenstående forhold.
Med virkning fra I/1-2014 er der ændret i momsloven med nye omsætnings-
grænser for små, mellemstore og store virksomheder samt udskydelse af afreg-
ningsfristen for mellemstore virksomheder.
År til dato indtægten for kvartalsafregnede virksomheder udgør ultimo juli 2014
25,3 mia. kr. mod 24,0 mia. kr. ultimo juli 2013. Svarende til en stigning på 1,3
mia.
kr.
Omsætningsgrænseme for kvartalsvisafregning er ændret fra tidligere
mellem 1-15 mio. kr. til mellem 5-50 mio.
kr.
Herved flyttes en del af de store
virksomheder fra månedsvis afregning til kvartalsafregning men ligeledes en del
kvartalsafregnede til halvårsafregning. Påvirkningen af provenuet alene på grund
af ændrede omsætningsgrænser er dermed ikke entydigt.
År til dato indtægten for halvårsafregnede virksomheder udgør ultimo juli 2014
4,2 mia.
kr.
mod 3,3 mia. kr. ultimo juli 2013. Svarende til en stigning på 0,9
mia.
kr.
Væsentlige ændringen i indtægten for kvartalsafregnede virksomheder,
vil formodentligt først vise sig
i
forbindelse med afregning af
I.
halvår 2014 med
frist I. september 2014. Provenuet bør fremover alene af på grund af de ændrede
omsætningsgrænser være større. Der bør, alt andet lige, være en større andel af
virksomhederne, der tidligere har været kvartalsafregnede, som nu skal afregne
halvårsvis .. Omsætningsgrænseme for halvårsafregning er ændret fra tidligere
mellem 0-1 mio.
kr.
til me1Iem 0-5 mio.
kr.
U
År
til dato indtægten for månedsafregnede virksomheder udgør ultimo juli 2014
56,3 mia.
kr.
mod 67,6 mia. kr. ultimo juli 2013. Svarende til en nedgang på 11,3
mia. kr. Omsætningsgrænseme for månedsvisafregning er ændret fra tidligere
over 15 mio.
kr.
til over 50 mio. kr. Herved flyttes en del virksomheder fra må-
nedsafregning til kvartalsafregning. Provenuet forventes alene af den grund, at
være under 2013 niveau.
KS
38.21.01.10 Moms
Slde3/5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0061.png
UKS Side 1336
•.
38.61.01.30 Rentegodtgorelse til selskaber mv.
Renter overskydende selskabsskat
Periodens saldo udgør 1.111, 7 mio. kr., hvilket er en stigning på 1.101,3 mio. kr.
i
forhold til samme periode sidste år, der udgjorde 10,4 mio. kr. Af periodens
saldo kan en udgift på 1.094,5 mio. kr. henføres til en debitor, som følge af
SKAT har truffet afgørelse
i
en sag vedrørende gammelt indkomstår til selska-
bets fordel.
38.11.01.10
§
38 fælles regnskabsbeholdninger
Mellemregning indbetalinger fra SAP38
til
DMO
Det er inden lukning af bogføringsperioden for juli 2014 konstateret, at der fejl-
agtigt henstod 9,4 mio. kr. i kredit på mellemregningskonto for indbetalinger fra
SAP38 til DMO. Forholdet er reguleret manuelt ultimo juli måned.
Korrektionen betyder, at debitormassen og kortfristet gæld pr. ultimo juli 2014
begge er reduceret med 9,4 mio. kr. for, at kunne afspejle en korrekt debitorbe-
holdning. Selvom beløbet for juli måned er af ikke væsentlig størrelse er rettel-
sen foretaget alligevel for at fastholde bogføringsprincippet uændret.
Debitorer og penge undervejs
1 forhold til tidligere perioder er debitorbeholdningen påvirket af, at indbetalin-
gerne af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er periodeforskudt. Tidligere måneders
indbetalinger er blevet registreret ultimo måneden, hvor de nu bliver registreret
primo den efterfølgende måned. Skattekontoprojektet er anmodet om at lave en
ændringsanmodning, så registreringstidspunktet på debitorbeholdningen bliver
retvisende.
Betaling og Regnskab har i periode 7 2014 manuelt korrigeret en del af periode-
forskydningen i statsregnskabet. SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således
manuelt reduceret med 8,9 mia. kr. og SKS konto 6383 Penge under vejs er for-
øget med 8,9 mia. kr.
Det er efterfølgende konstateret, at der derudover mangler periodisering af yder-
ligere 18,3 mia. kr.
SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således samlet for høj med 18,3 mia. kr.
svarende til at saldo ultimo juli rettelig udgør 96,0 mia. kr. mod faktisk bogført
114,3 mia. kr.. Ligeledes er SKS konto 63 83 Penge undervejs tilsvarende 18,3
mia. kr. for lav svarende til at saldo ultimo juli rettelig udgør 20,9 mia. kr. mod
faktisk bogført 2,6 mia. kr.
l august 2014 har Betaling og Regnskab foranlediget udarbejdet en ændret meto-
de til udtræk af datagrundlag som udgangspunkt for manuel periodisering.
Udtrækket sker på baggrund af de specifikke indbetalinger på den enkelte debitor
i stedet for tidligere kun på summerede bankkontoposter.
U
KS
Side 4
/5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0062.png
'~
-------,,
-·
UKS Side 1337
'
Den nye opgørelsesmetode viser, at der ligeledes har været yderligere poster til
periodisering i forhold til bogført saldo ultimo juni.
SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således samlet for høj med 22,2 mia. kr.
svarende til at saldo ultimo juni rettelig udgør 84,5 mia.
kr.
mod faktisk bogført
106,7 mia. kr. Ligeledes er SKS konto 6383 Penge undervejs tilsvarende 22,2
mia. kr. for lav svarende til at saldo ultimo juni rettelig udgør 21 ,9 mia.
kr.
mod
faktisk bogført -0,3 mia.
kr.
Herudover er der en mindre usikkerhed i opgørelsen af aktiver og passiver på
baggrund af konvertering, fejlretning og efterfølgende bortkontering af behold-
ninger i forbindelse med implementering til DMO "En Skattekonto" og EFI/DMI
"ET Fælles Inddrivelsessystem", som beskrevet i endelig regnskabsgodkendelse
for 4. kvartal 2013 . Det kan oplyses, at der i første kvartal 2014 er blevet igang-
sat initiativer til sikring af, at de berørte systemers mellemregningskonti bliver
gennemgået. Dette til endelig afklaring af saldi og korrekt anvendelse fremover.
Arbejdet med dette pågår fortsat.
På den baggrund er regnskabet for periode 7/2014 godkendt.
Med venlig hilsen
U
KS
Kontorchef
Side 5
/
5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0063.png
UKS Side 1338
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
René Frahm Jørgensen
Jesper Albert
Johnny Schaadt Hansen; Karsten Hansen; Dorthe Pannerup Madsen
VS: Opgavedrøftelse og mulig opgaveplacering
7. september 2014 18:57:09
Bilag1_Opgaveplacering_tilknyttedeopgaverudbytte.docx
Opgaveplacering_tilknyttedeopgaverudbytte.docx
Hej Jesper
Jeg har aftalt med Johnny, at de overtager denne opgave mod at jeg giver dem 0,2 ÅV.. Jeg aner
ikke hvordan man gør det..- ved du?
@Karsten: Kan jeg få dig til at skabe en kontakt til Dorthe Pannerup, så opgaven kan overdrages?
På forhånd tak.
Mvh René
Fra:
René Frahm Jørgensen <[email protected]>
Dato:
8. aug. 2014 11.11.13 CEST
Til:
Johnny Schaadt Hansen <[email protected]>
Cc:
Dorthe Pannerup Madsen <[email protected]>
Emne: Opgavedrøftelse og mulig opgaveplacering
Hej Johnny
I forlængelse af nogle af de snakke vi tidligere har haft, så har vi henover
sommerferien forsøgt at lave en lille pakke, hvor vi tænker at du og din afdeling kan
være os behjælpelige.
Jeg har (sammen med Dorthe Pannerup) forsøgt at ridse udfordringerne op –
herunder også highligte, at der er tale om opgaver, der har en kompleksitet som vi
har meget svært ved at imødekomme sagsbehandlingen på.
Håber at vi kan bruge det vedlagte til at få en drøftelse i nær fremtid om mulig
opgaveflytning.
På forhånd tak – og god weekend, når du kommer dertil.
Mvh René
U
KS
Start på videresendt besked:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0064.png
UKS Side 1339
SKAT
Dagsorden
J.nr. 14-4012300
Direktionsmøde den 11. september 2014
Mødet holdes i lokale 3301, kl. 13.30 – 16.30
Mødeleder er: Jesper Rønnow Simonsen
Afbud: Jens Sørensen
Dagsorden
Dagsordens-
punkt
1.
U
KS
Emne
Direktions-
medlem
JoS
Årsopgørelsen 2013
Richard Hanlov deltager
under punktet
FFL15
KJ
Kvartalsmøde 12. septem-
ber 2014
Kvartalsvis status på rap-
porter fra RR og SIR
KJ
KJ
Lokaliseringsplan - Køben-
havn
KJ
1.
2.
3.
1.
2.
3.
4.
Engangsvederlag til konsu-
lenter – AC og HK
Fri telefon
WJ/KJ
KJ
Kvartalsvis status på Sik-
KJ
1.
2.
3.
1.
2.
Materiale
Forventet
tidsforbrug
20 min
1. Forblad
2. Notat
2.
3.
1. Forblad
2. Notat
3. Notitser
Materiale efterudsen-
des
20 min
30 min
4.
5.
6.
Forblad
Status RR
Status SIR
Forblad
Notat
Opsamling
Kommunikations-
plan
1. Forblad
2. Notat
Forblad
Notat
Aftaleudkast
Forblad
Rapport
10 min
30 min
20 min
7.
10 min
8.
10 min
Side 1 af 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0065.png
UKS Side 1340
kerhed
9.
Risikovurdering af sikker-
hed i SKAT
Aktuelle sager
Ministersagsliste
Foreløbig dagsorden til
direktionsmøde 17. sep-
tember 2014
Eventuelt
KJ
1. Forblad
2. Koncept for risiko-
analyse
10 min
10.
11.
12.
Alle
Alle
Alle
1. Ministersagsliste
1. Foreløbig dagsorden
20 min
13.
Alle
U
KS
Side 2 af 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0066.png
UKS Side 1341
!!:iKA.T
Forelæggelse for direktionen
~
Kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter fra Intern Revision (SIR)
samt oversigt over Rigsrevisionens (RR) undersøgelser, revisioner og
beretninger i SKAT pr. 1. september 2014
Journal nr.
Direktionsmedlem
Sagsbehandler
Godkender
14-2678603
Karsten Juncher
Solveig Johnsen
Christian Ibsen
Zelle Huma Shiekh
Jems Madsen
Indstilling:
Direktionen godkender den kvartalsvise opfølgning på revisionsrapporter fra SIR. Opfølgningen
sendes efterfølgende sendt til Departementet.
Opfølgningen på følgende rapporter fra SIR afsluttes:
•
12-051: Brugersystemet Importsystemet.
•
12-046: Revision af Årsrapport for 2012
•
13-014: It-revision af generelle it-kontroller i relation til D/R-systemet
•
13-007: Revision af inddrivelsen – afskrivning i medfør af §16 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige
•
13-032: Gennemgang af SKATs årsrapport 2013.
Problemstilling:
Der følges kvartalsvist op på RRs igangværende og kommende undersøgelser, revisioner og
beretninger, hvor der fortsat er opfølgningspunkter.
Ligeledes udarbejdes kvartalsvis opfølgningsprotokol over SIRs rapporter fordelt efter ansvarlig
direktør.
Løsning:
R igsrevisionen
Siden seneste kvartalsvise opfølgning har RR afgivet beretning om SKATs indsats på Transfer
Pricing-området og om statens brug af private konsulenter. Ministerredegørelser er under
udarbejdelse på begge beretninger.
Der er pt. 6 igangværende beretningssager på SKATs område:
•
Statsregnskabet for 2013
•
Systemmoderniseringen
•
Forvaltningen af restancer
•
Økonomistyringen
1/2
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1342
•
•
Statens beskyttelse af følsomme og fortrolige data
Undersøgelse af fratrædelsesordninger i staten i 2013
Fra 3. kvartal vil opfølgningen på RRs beretningssager blive foretaget i et koncept, som vil følge
konceptet for opfølgning på SIR’s rapporter.
SIR
Der har generelt været fremdrift i at få gennemført de forudsatte aktiviteter indenfor de fastsatte
opfølgningsfrister, hvilket også giver sig udtryk i, at opfølgningen på flere rapporter er afsluttet i
dette kvartal, og at der i en række yderligere rapporter kun mangler at blive gennemført enkelte
aktiviteter før opfølgningen kan afsluttes. Der er dog fortsat behov for at have fokus på
fremdriften i aktiviteterne.
De rapporter, som har udskudte frister er markeret med gul i fremdriftskolonnen på side 1 i
opfølgningsprotokollen.
Konceptet for opfølgningen på revisionsrapporterne vil blive tilpasset SIRs nye koncept for
gennemførelse af revisionerne for finansåret 2014.
Kommunikation og Presse: -
Økonomi: -
Materiale:
•
•
Oversigt over Rigsrevisionens igangværende og kommende undersøgelser, revisioner og
beretninger, hvor der fortsat er opfølgningspunkter.
Kvartalsvis opfølgningsprotokol over Intern Revisions rapporter fordelt efter ansvarlig
direktør.
2/2
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0068.png
UKS Side 1343
J.nr. 13-5466209
Kvartalsvis opfølgningsprotokol over SIR-rapporter fordelt efter ansvarlig direktør.
Vurdering af uafsluttede rapporter ultimo august 2014.
Vurdering
Meget tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Ikke helt tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
Uden karakter
Antal
13
11
2
Nye
3
1
Nedenstående tabel viser indholdsfortegnelsen over kvartalsnotatet, fordelt på direktørniveau.
Side
3
6
7
8
10
13
15
17
18
23
26
27
29
32
34
35
37
40
Indholdsfortegnelse
Jan Topp/IT
13-003:
It-revision af SKATs licensstyring samt overholdelse af lovbestemte og
kontraktlige krav
12-050:
Brugersystemet e-Export
12-051:
Brugersystemet Importsystemet
13-014:
It-revision af generelle it-kontroller i relation til D/R-systemet
13-014:
It-revision af applikationskontroller i relation til D/R systemet
13-028:
It-revision af SAP intern.
13-049:
It-revision af logisk sikkerhed
13-052:
It-revision af databærende medier
13-044:
Procesrevision af e-Export
Jens Sørensen/Inddrivelse
12-039:
Revision af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i 2012
vedrørende EU’s egne indtægter (Told) § 38.51.01 og § 38.51.05 (A- og B-regnskabet)
13-005:
Afskrivning af krav vedrørende juridiske enheder
12-014:
Revision af udbytte- og royaltyskat
12-021:
Finansiel revision af pensionsafkastskat § 38.14 og finansiel revision af
pensionsbeskatning § 38.11.01.10
12-035:
Inddrivelse af SAP-krav generelt
12-064:
Afsluttende årsrevision af § 38 regnskabet for 2012
13-011:
Opfølgning på revisionen af DR-systemet, herunder SKATs handleplan og
brugere med manglende funktionsadskillelse i DR-systemet
13-009:
Løbende revision af § 38 for 2013.
13-007:
Revision af Inddrivelsen – afskrivning i medfør af § 16 i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Karsten Juncher/Økonomi
13-004:
Styring af informationssikkerhed
12-046:
Revision af årsrapport
13-031:
Revision af immaterielle anlægsaktiver og køb af it-tjenesteydelser
Fremdrift
41
44
46
U
KS
Side
1
af
53
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0069.png
UKS Side 1344
J.nr. 13-5466209
47
48
49
51
53
13-032:
Afsluttende revision af finanslovens § 9 – SKAT 2013
13-032:
Gennemgang af SKATs årsrapport 2013
Jonatan Schloss/Kundeservice
12-019:
Revision af indtægten vedr. tinglysningsafgiften i SKAT
12-043:
Revision af udgifter på motorområdet § 38.23
11-066:
Revision af SKATs udstedelse af foreløbige fastsættelser på momsområdet
U
KS
Side
2
af
53
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0070.png
UKS Side 1345
J.nr. 13-5466209
Direktør:
Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport:
Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.
12-014:
Revision af udbytte- og royaltyskat
Vurdering:
Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytteskat bør ændres, så de
indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt
og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt
skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den lever op til SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal kontrolleres/påses
forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter
Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med anbefalinger til
regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Arbejdsgruppen er forankret i Betalings- &
Regnskabskontoret.
Punktet er afsluttet
Ad 2) Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling &
Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse
eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Frist 30.09.2014 – (Frist udskudt)
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare hvilke
afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i Intern Kvalitetssikring
Frist 30.09.2014
Ad 4) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger, der periodisk skal
sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og betaling.
Frist 30.09.2014
U
KS
Side
27
af
53
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0071.png
UKS Side 1346
J.nr. 13-5466209
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare muligheden for at pålægge selskaberne
– dagbøder for manglende indsendelse af angivelse.
Frist 30.09.2014
Ad 6) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt at indlægge yderligere
kontroller.
Frist 30.09.2014
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstemmelse med vejledningen for
regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt at indlægge yderligere
kontroller, eventuelt at der i forbindelse med sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodkendelsen
indarbejdes et punkt i SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
Frist 30.09.2014
Indstilling
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver
Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning
U
KS
Side
28
af
53
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0072.png
UKS Side 1347
Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 11. september 2014
Deltagere:
Ikke til stede:
Emne
Årsopgørelsen
2013
Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Erling
Andersen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Jakob Østerbye,
Jørgen Kromann Jørgensen (referent)
Jens Sørensen
Bemærkninger
Richard Hanlov deltog under punktet.
Direktionen tog evaluering af processen
omkring årsopgørelsen 2013 til efterretning.
Der blev noteret flere positive elementer,
blandt andet en reduktion af de gennemsnitlige
restskatter på 9% og et fald i antal
telefonopkald fra borgere vedrørende brugen af
selvbetjeningsløsningerne på 11%.
Direktionen drøftede beredskab i forbindelse
med finanslovsforhandlingerne for Finanslov
2015.
Direktionen tog til efterretning, at Regeringen
pr. 1. oktober 2014 etablerer
Implementeringscenter for
ejendomsvurderinger.
Direktionen tog kvartalsvis status på rapporter
fra Rigsrevisionen og Intern Revision til
efterretning.
Direktionen drøftede
rammen for SKATs
lokalisering i København med henblik på
drøftelse i HSU.
Ansvarlig
JoS
Opfølgning og
deadlines
FFL15
U
KS
Det væsentligste hensyn i fastlæggelsen af
rammen er, at bygningen understøtter SKATs
arbejde med viden og værdier.
Direktionen drøftede proces for honorering af
merarbejde for AC special- og chefkonsulenter
og HK chefkonsulenter.
Direktionen drøftede mulighederne for at
tilbyde fri telefoni til medarbejdere, der er
behov for at komme i kontakt med udenfor
normal arbejdstid. Tilbuddet tænkes i givet fald
udformet som en frivillig aftale.
KJ
Rapporter fra
Rigsrevisionen
og Intern
Revision
Lokaliserings-
plan -
København
KJ
KJ
Engangs-
vederlag til
konsulenter -
AC og HK
Fri telefon
WJ/KJ
Ledelsen og personale-
organisationerne
drøfter evaluering af
arbejdstidsreglerne.
Mulighederne for fri
telefon drøftes i HSU
den 16. september
2014.
KJ
Side
1
af
2
15-09-2014
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0073.png
UKS Side 1348
Kvartalsvis
status på
sikkerhed
Risiko-
vurdering af
sikkerhed i
SKAT
Direktionen tog kvartalsvis status på sikkerhed i
SKAT til efterretning.
I 2014 gennemføres en risikoanalyse for
Skatteministeriets koncern med henblik på at
identificere risici og styre dem med en
systematisk tilgang.
KJ
KJ
U
KS
Side
2
af
2
15-09-2014
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0074.png
UKS Side 1349
Fra:
Peter Tøttrup
Sendt:
23. september 2014 14:10
Til:
Jack Holk
Cc:
Maj-Britt Nielsen; Poul Buus Lassen
Emne:
Refusionsanmodninger (kildeskat)
Kære Jack.
Store Selskaber bistår gerne med sparring mv. til brug for vurderingen af retmæssig
ejerskabsbegrebet i forbindelse med kildeskattesagerne.
Jeg har endvidere vedlagt et notat om refusionsanmodninger – Store Selskabers
kildeskatteprojekt.
En tilsvarende anmodning er desværre aldrig blevet besvaret af den tidligere ansvarlige
driftsenhed i Høje-Tåstrup.
Store Selskabers kontaktpersoner er chefkonsulent Maj-Britt Nielsen (723-75242) og
specialkonsulent Poul Buus Lassen (723-75997).
Du er meget velkommen til at kontakt mig eller ovenstående, hvis du/I har spørgsmål eller
lignende.
Med venlig hilsen
Peter Tøttrup
 Store Selskaber
 Store Selskaber 8
 Sluseholmen 8 B, 2450 København SV
E-mail: [email protected]
Telefon: (+45) 72 38 31 36
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0075.png
UKS Side 1350
SKAT
Bel.allng og Regnskilb
Skatteministeriet
Att.: Poul Christensen
Nicolai Eigtveds .Gade 28
1402 København K
L11venamsgade 25
8700 Horsens
Telefon 72 22181B
E-møll vl;i
www.skilLdk/konlakt
www.11kaLdk
29. seplembet
2014
J.nr.
14-0624303
Regnskabsgodkendelse for august 2014
Med henvisning til Regnskabsinstruks for Skntteministeriels Koncern,
§
3 8
punkt 2.6.1 Den centrale regnskabsaflæggelse skal der meddeles følgende:
Afstemningen giver anledning
til
følgende bemærkninger:
Motorområdet
Der er ikke generelt foretaget renteberegning
af
motorafgifter efter implemente-
ringen i juni måned 2012 på grund af manglende udvikling af renteprogram.
Den systematiske rykning vedrørende ejer- og vægtafgift har været snt
i
bero i
juli måned, men er påbegyndt igen i august måned 2014 og forventes afsluttet
medio oktober måned 2014
Forclobigc Fastsættelser
I september er der, på punktafgiftsområdet, udsendt foreløbige fastsættelser med
henblik på systematisk genoptagelse af udsendelse.
U
Afstemning af SKS-konto 6123 Momsafregning fra Moderniseringsstyrelsen
r
forbindelse med afstemning af SKS-kt. 6121 og 6123 til SAP38 blev der i jnnu-
ar konstateret en difference på 95.254,00
kr.
mellem SKS-kt. 6123 og SAP38.
Differencen opstod som følge af fejlagtige manuelle korrektioner i 2013 i
SAP38. Herved er primosaldoen ikke blevet nulstillet, som den burde ved auto-
matisk tømning af SKS-kl 6121 til SKS-kt. 6123 ved årsskiftet.
Den fejlagtige korrektion er blevet rettet i periode 2 2014. Da der er tale om en
statuskonto i SKS og en driftskonto i SAP38, vil differencen neutraliseres ved
saldotransport af regnskabsåret 2014.
KS
Der er foretaget afstemning afregnskabstallenc
i
SAP 38 for august 2014 på TS-
ledgcrcn med de officielle regnsknbstal
fra
SKS for nugust 2014.
Slda
1
/
5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0076.png
UKS Side 1351
Sandsvnlighcdskon trol
Sandsynligbedskontrollen er gennemført efter den udsøgningsmodel, som er be-
skrevet
i
regnskabsgodkendelsen for juli 20
IO
i det omfang, at de enkelte punkter
stadig er relevante. Der gøres opmærksom på, nt både de lokale sandsynligheds-
kontroller og den centrale sandsynlighedskontrol skal tilpasses systemomlægnin-
geme. Systematisk tilpasning af sandsynlighedskontrollen er påbegyndt
i
oktober
2013 og forventes afsluttet i løbet af 2014.
Betaling og Regnskab gennemfører fortsat intern kvalitetssikring
i
henhold
til
regnskabsinstruksen og regnskabsbekendtgørelsen,
i
det omfang data er tilgæn-
gelige i de nye systemer DMO og EFI/DMI. Tilgængeligheden til data er vanske-
liggjort af manglende rapporter og udsøgningsmuligheder, men der arbejdes
sammen med systemejer på at fa de rette adgange og værktøjer.
Sandsynlighedskontrollen for august 2014 har givet anledning
til
følgende be-
mærkninger udover de tidligere beskrevne:
38.11.01.10
Personskat
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Ordinære indtægter udgør 27,5 mia. kr. for A-sknt og 5,6 mia. kr.
i
arbejdsmar-
kedsbidrag.
Der er i august modtaget angivelser vedrørende A-skat for 2,9 mia. kr., der først
er taget til indtægt i september. Tilsvarende er der
i
august modtaget angivelser
vedrørende arbejdsmarkedsbidrag for 653,4 mio. kr., der først er taget
til
indtægt
i
september. Skyldes forkert periodisering i forbindelse med overførsel fra Eind-
komst/DR til DMO. Undersøges af systemejer.
Arbcjdsmarkcdsbidrng Pensionsinstitutter nconto 2014
Ordinære indtægter udgør 5,8 mia.
kr.
Der er i august modtaget angivelser vedro-
rende aconto bidrag for 2,4 mia. kr., der først er taget
til
indtægt i september.
Skyldes forkert periodisering ved overførsel
fra
NTSE til DMO. Undersøges af
systemejer.
Restskat
Ordinære indtægter vedrørende restskatter på personskat udviser en saldo på
1.126,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 1.126,8 mio. kr. i forhold til samme
periode sidste
år,
der udgjorde 0, l mio. kr.
Periodens saldo kan henføres til, at der i forhold
til
tidligere
år
er sket en ændring
af indregningstidspunktet af restskatter udover l8.300 kr. (2010-niveau), der
forfalder
i
tre rater. Tidligere skete opkrævningen i de tre måneder, der fulgte
nænnest efter kørselsmåneden, dog tidligst med forfaldsmåned september i året
efter indkomståret jf. Kildeskattelovens§ 61, stk. 4. Med ændringslov nr. 1354
af 21. december 2012 er dette
fra
indkomståret 2013 ændret til, at opkrævningen
sker i de tre måneder, der følger nærmest efter kørselsrnåneden, dog tidligst med
forfaldsmåned august i året efter indkomståret.
U
KS
Side 2 / 5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0077.png
UKS Side 1352
Udl}yttcsknt
Refunderet-udbyttesk- t-uaviser erLµdgift på 613,9 fnio. kr., hvilket-er en stigning
a
på 487,7 mio. kr. i forhold til samme periode sidste
år,
der udgjorde 126,2 mio.
kr. Den væsentiige stigning, der har været
f 21H4
i forhold
tIT
sidste
år,
skyldes,
-
at
flere arnerikc).11s~e_pensionskasser foretager opkøb-i danske virksomheder. Da
~isse ikke skal betale [email protected]
m<aJ,
triec:IJ~r1r disse
opkøb
me~et store tilbagebeta-
li_!lger. -
38.13.1
I
.10 Kulbrinteskat
A conto kulbrinteskat
38.21.01.10 Moms
Med virkning
fra
1/1-2014
er der ændret i momsloven med nye omsætnings-
grænser for små, mellemstore og store virksomheder samt udskydelse af afreg-
ningsfristen for mellemstore virksomheder.
År til dato indtægten for månedsafregnede virksomheder udgør ultimo august
2014
76,3 mia. kr. mod 89,0 mia.
kr.
ultimo august 2013. Svarende
til
en ned-
gang på 12,7 mia. kr. Omsætningsgræn~erne for månedsvisafregning er ændret
fra
tidligere over
15
mio. kr. til over 50 mio. kr. Herved flyttes en del virksom-
heder fra månedsafregning til kvartalsafregning. Provenuet forventes alene af
den grund, at være under
2013
niveau.
År til dato indtægten for kvnrtalsafregncde virksomheder udgør ultimo august
2014
34,6 mia.
kr.
mod
32,7
mia. kr. ultimo august
2013.
Svarende til en stig-
ning på 1,9 mia.
kr.
Omsætningsgrænseme for kvartalsvisafregning er ændret fra
tidligere mellem 1-15 mio. kr. til mellem 5-50 mio. kr. Herved flyttes en del af
de store virksomheder fra månedsvis afregning til kvartalsafregning men ligele-
des en del kvartalsafregnede til halvårsafregning. Påvirkningen af provenuet ale-
ne på grund af ændrede omsætningsgrænscr er denned ikke entydigt.
Der gøres opmærksom på, at indtægten i august er påvirket af, at angivelser med
angivelsesfrist
1.
september for en meget stor del er angivet i august måned. Der
er tale om gentagelse af mønstret
fra
angivelse af
1.
kvt.
2014
hvor angivelser
med angivelsesfrist I. juni ligeledes for en meget stor dels vedkommende blev
angivet
i
maj måned.
År til dato indtægten for halvårsafregnede virksomheder udgør ultimo august
2014 20,4
mia. kr. mod 5,0 mia. kr. ultimo august
2013.
Herafvedrører 9,3 mia.
kr.
tastefejl
fra
en virksomhed, som er rettet i september måned
2014.
Den reelle
U
KS
Periodens saldo udgør 4,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 4,7 mia. kr. i forhold
til samme periode sidste år.
Indtægten kan henføres til den kulbrinteskat, der forfalder i to rater årligt jf. Kul-
brinteopkrævningsloven
§
4. I. rate forfalder til betaling den
1.
ol-.1ober og ind-
regnes sædvanligvis på betalingsfristtidspunktet. I
år
er der fejlagtigt sket ind-
tægtsregistrering allerede
i
august på grund
af
misforståelse af den manuelle pro-
ces. Processen er nu tydeliggjort for den pågældende medarbejder.
Side
J
I
5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0078.png
UKS Side 1353
stigning i august i forhold til samme periode i
2013
er således på
6,1
mia. kr.
Den store ændring i indtægten for halvårsafregnende virksomheder, anses delvis
for at kunne henføres til ændring i provenuet alene
på
grund af de ændrede om-
sætningsgrænser
for
halvårsafregnende virksomheder. Der bør,
alt
andet lige,
være en større andel af virksomhederne, der tidligere har været kvartalsafregne-
de,
som
nu
skal afregne halvårsvis. Omsætningsgrænseme for halvårsafregning
er ændret fra tidligere mellem
0-1
mio. kr. til mellem
0-5
mio. kr.
Endelig gøres der opmærksom
på,
at indtægten i august er påvirket af, at angi•
velser med angivelsesfrist
I.
september for en meget stor del er angivet i august
måned.
38.l
1.01.10
§
38 fælles regnskabsbeholdninger
Debitorer og penge undervejs
I
august
2014 har
Betaling og Regnskab foranlediget udarbejdet en ændret meto-
de til udtræk af datagrundlag som udgangspunkt for manuel periodisering.
Udtrækket sker på baggrund af de specifikke indbetalinger på den enkelte debitor
i
stedet for tidligere kun på summerede bankkontoposter.
Betaling og Regnskab har
i
periode
8 2014
manuelt korrigeret en del
af
periode-
forskydningen i statsregnskabet. SKS konto
6111
Debitorbeholdning er således
manuelt reduceret med
26,9
mia. kr. og
SKS
konto
6383
Penge under vejs er
forøget med
26,9
mia.
kr.
De samlede debitorer er ultimo august specielt påvirket
af
indtægtsregistreringen
af
2.
rate
af
kulbrinteskat med
4, 7
mia.
kr.
og
AM-bidrag fra Pensionsinstitutter-
ne for 2014 på 5,8 mia. kr.
Ligeledes er debitorbeholdningen påvirket af momsangivelser vedr. halvårs- og
kvartalsafregning med frist I. september, som er angivet i august. Vedrørende
debitorer for moms halvårsafregnede virksomheder, er der konstateret en enkelt-
U
I forhold til tidligere perioder er debitorbeholdningen påvirket af,
at
indbetalin-
gerne
af
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er periodeforskudt. Tidligere måneders
indbetalinger er blevet registreret ultimo måneden, hvor de nu bliver registreret
primo den efterfølgende måned. Skattekontoprojektet er anmodet om at lave en
ændringsanmodning, så registreringstidspunktet på debitorbeholdningen bliver
retvisende
og
samtidig afventer
SKAT
et
møde
med
SKB
omkring ændringer i
clearingsprocessen, der indføres den
1.
november
2014.
Ændringen i clearings-
processen kan have betydning for den fremtidige håndtering
nf
indbetalingsdato-
er i Skattekontoen.
KS
Det er inden lukning af bogføringsperioden for august
2014
konstateret, at der
fejlagtigt henstod 31,8 mio. kr. i kredit
på
mellemregningskonto for indbetalinger
fra SAP38 til DMO. Forholdet er reguleret manuelt ultimo august måned.
Korrektionen betyder, at debitormassen og kortfristet gæld pr. ultimo august
2014
begge er reduceret med
31,8
mio.
kr.
for, ut
kunne
afspejle en korrekt debi-
torbeholdning. Selvom beløbet for august måned er af ikke væsentlig størrelse er
rettelsen foretaget alligevel for at fastholde bogføringsprincippet uændret.
Mellemregning indbetalinger fru
SAP38 til DMO
5Jdo
4
IS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0079.png
.,/
_,,-·
UKS Side 1354
stående taslefejl for en momsangivelse på 9,3 mia.
kr.
for meget i indtægt. Den-
ne angivelse er ligeledes en del
af
den samlede påvirkning
af
debitorerne.
Herudover er der en mindre usikkerhed
i
opgørelsen
af
aktiver og passiver på
baggrund
af
konvertering, fejlretning og efterfølgende bortkontering
af
behold-
ninger
i
forbindelse med implementering til EFI/DMI
"ET
Fælles Inddrivelses-
system", som beskrevet i endelig regnskabsgodkendelse for 4. kvartal 2013. Det
kan oplyses, at der i første k.'-vartal 2014 er blevet igangsat initiativer til sikring
af, al
de berørte systemers mellemregningskonti bliver gennemgået. Dette til
ende! ig afklaring af saldi og korrekt anvendelse fremover. Arbejdet med dette
forsættes i samarbejde mellem EFI/DMI og Betaling og regnskab og forventes
afsluttet
i
2014.
På den baggrund er regnskabet
for
periode 8/2014 godkendt.
~vJ.
t
Rene Frahm
Med venlig hilsen
1:~
Underdirektør
U
Sice
5
I
5
KS
Kontorchef
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0080.png
\
UKS Side 1355
·'i
'
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0081.png
UKS Side 1356
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Susanne Thorhauge
Dorthe Pannerup Madsen; Hanne Villemoes Hald
René Frahm Jørgensen
SV: VS: TRACE-informationsmøde
6. oktober 2014 09:51:39
Kære Dorthe og Hanne,
Jeg mener ikke I behøver at deltage.
Mvh
Susanne
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 1. oktober 2014 10:32
Til: Susanne Thorhauge
Emne: VS: VS: TRACE-informationsmøde
Kære Susanne
Betaling og Regnskab vil gerne have afklaret, hvorvidt vores deltagelse er nødvendig? - hvad siger du?
Med venlig hilsen
Dorthe P
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 1. oktober 2014 06:04
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Cc: Hanne Villemoes Hald
Emne: Re: VS: TRACE-informationsmøde
Godmorgen Dorthe
Umiddelbart tænker jeg at procesejer kan løfte denne. Kan du ikke kontakte Susanne T ?
Mvh René
> Den 30/09/2014 kl. 22.01 skrev Merete Helle Hansen <[email protected]>:
>
> Kære Rene
>
> Til orientering, så er der indkaldt til TRACE-orienteringsmøde.
>
> Vi må lige have afklaret, hvorvidt Betaling og Regnskab skal deltage.
>
> Jeg går ikke ud fra, at Hanne Hald skal rejse til København for dette korte møde.
>
> Med venlig hilsen
>
> Dorthe P
>
> -----Oprindelig aftale-----
> Fra: Merete Helle Hansen
> Sendt: 30. september 2014 14:27
> Til: Merete Helle Hansen; Kaj-Henrik Ludolph; Bianca Aagaard
> Mikkelsen; Lone Nielsen; René Hjortskov Nielsen; Jeanette Nielsen;
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0082.png
UKS Side 1357
> Karina Tangaa Jul Andersen; Hanne Villemoes Hald; Dorthe Pannerup
> Madsen; Marianne Bajlum; Andreas Bo Larsen; Anita Hørby Rasmussen;
> Susanne Thorhauge; Kai Jakobsen; Erik Hannibal Terp
> Emne: TRACE-informationsmøde
> Hvornår: 6. november 2014 10:30-12:00 (UTC+01:00) København, Stockholm, Oslo, Madrid, Paris.
> Hvor: Østbanegade lokale 5219
>
>
> Kære alle
>
> Der indkaldes hermed til informationsmøde om TRACE.  Modtagerne bedes venligst sikre, at deres enheder
er repræsenteret.
>
>
> Der vedlægges:
>
> Den lange version: OECD’s TRACE Implementation Package fra januar 2013
>
>
>
>
> Den korte version: OECD’s TRACE Discussion Paper fra august 2014
>
>
>
>
>
> OECD har planer om at åbne for TRACE samtidig med, at CRS (Common Reporting Standard) for
automatisk udveksling af finansielle skatteoplysninger sættes i gang fra 2016.
>
> Mødedagsorden:
> 1.      Velkomst og præsentation (Jura)
> 2.      Sidste nyt fra OECD (Andreas Bo Larsen, departementet)
> 3.      Åben diskussion – alle bedes overveje: Hvilke krav stiller TRACE til SKAT? Hvilke arbejdsprocesser
vil falde bort? Hvilke arbejdsprocesser skal ændres? Hvilke system- og regelændringer kan forudses? Hvilke
forventninger har departementet til SKATs medvirken fremover?
> 4.      Hvordan kommer vi videre? SKAT-arbejdsgruppe? – hvor forankres den, hvem skal deltage?
>
>
> Med venlig hilsen
>
> Merete Helle Hansen
>
> [..\..\..\..\..\..\Skat\Logoer\SKAT_CMYK.eps]<http://www.skat.dk/>
>   Jura
>   Proces og Administration
>   Østbanegade 123, 2100 København Ø
>
>   E-mail: [email protected]<mailto:[email protected]>
>   Telefon: (+45) 72 37 47 59
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1358
>
>
> <TRACE_Implementation_Package_Website.pdf>
> <2014-08-14 TRACE discussion paper.docx> <meeting.ics>
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0084.png
UKS Side 1359
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Iben von Hallas
Jens Madsen
Jens Sørensen; René Frahm Jørgensen; JP-Revisioner.betalingregnskab; Zelle Huma Sheikh; Frank Høj
Jensen; Mona V Kristensen
SV: Kvartalsvis opfølgning på SIRs rapporter
10. oktober 2014 11:47:58
Oversigt_incl handleplaner.pdf
Kære Jens.
Hermed kvartalsstatus fra Inddrivelse.
Mvh Iben
Fra:
Jens Madsen
Sendt:
17. september 2014 09:25
Til:
Jens Sørensen
Cc:
Iben von Hallas; JP-Revisioner.betalingregnskab; Zelle Huma Sheikh
Emne:
Kvartalsvis opfølgning på SIRs rapporter
Kære Jens
 
Direktionen skal primo november 2014 have forelagt kvartalsstatus vedr. revisionsrapporter fra
Intern Revision for 3.  kvartal.
 
I den forbindelse skal jeg bede om en status på de rapporter, som omfatter dit forretningsområde.
 
Af vores protokol fremgår nedenstående 8 rapporter. Vedhæftet i word-format er protokol over
disse rapporter indeholdende anbefalinger, aktiviteter og frister på aktiviteterne.
 
12-039:
Revision af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i 2012
vedrørende EU’s egne indtægter (Told) § 38.51.01 og § 38.51.05 (A- og B-regnskabet)
13-005:
Afskrivning af krav vedrørende juridiske enheder
12-014:
Revision af udbytte- og royaltyskat
12-021:
Finansiel revision af pensionsafkastskat § 38.14 og finansiel revision af
pensionsbeskatning § 38.11.01.10
12-035:
Inddrivelse af SAP-krav generelt
12-064:
Afsluttende årsrevision af § 38 regnskabet for 2012
13-011:
Opfølgning på revisionen af DR-systemet, herunder SKATs handleplan og brugere med
manglende funktionsadskillelse i DR-systemet
13-009:
Løbende revision af § 38 for 2013.
 
Nærmere bestemt skal Økonomisk Koordinering bede om en status på fremdriften på de enkelte
aktiviteter:
 
-
          
Ved aktiviteter hvor fristen er overskredet, er det væsentligt for os at vide, om
aktiviteten er gennemført og punktet kan afsluttes. Alternativt, hvorfor aktiviteten ikke er
gennemført, hvad den nye frist er og om der er iværksat alternative handlinger.
 
-
          
Ved aktiviteter hvor fristen ikke er overskredet, ønsker vi en status på fremdriften af
aktiviteten og hvorvidt den fastsatte frist forventes overholdt.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1360
 
-
          
Ved aktiviteter, hvor der ikke er fastsat frist ønsker vi at modtage en frist og en status på
aktiviteten.
 
-
          
Ved afsluttede aktiviteter jf. vores protokol skal der ikke foretages yderligere.
 
Økonomisk Koordinering skal bede om at modtage bidrag senest fredag den 10. oktober 2014.
 
Evt. spørgsmål kan rettes til Zelle Sheikh.
 
Mvh.
 
Jens
 
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0086.png
UKS Side 1361
Plannr.
12-039
Titel
Revision af SKAT’s opgørelse, afregning og
regnskab for DK’s bidrag i 2012 vedr. EU’s egne
indtægter (TOLD)
Fremdrift
113-005
Afskrivning af krav vedr. juridiske enheder
12-014
Revision af udbytte- og royaltyskat
Bemærkning
Alle handlinger er nu
udførte, og det
indstilles, at
opfølgningen
afsluttes.
Fremdriftsmarkering
ændres til grøn
grundet fremdrift
samt forventning om
overholdelse af frist.
Stabil fremdrift.
Realistiske tidsfrister –
dog stadig en del
handlinger, der endnu
ikke er udførte.
Stabil fremdrift.
Tidsfrister forventes
overholdt.
Fremdriftsmarkering
ændres til grøn
grundet fremdrift
samt forventning om
overholdelse af frist
God fremdrift i
handlingerne samt
overskuelige og
realistiske frister på de
åbenstående
handlinger.
Stabil fremdrift. Kun
én åbenstående
handling – dog er
fristen udskudt igen.
Alle handlinger er nu
udførte, og det
indstilles, at
opfølgningen
afsluttes.
12-021
Finansiel revision af pensionsafkastskat og
finansiel revision af pensionsbeskatning
12-035
12-064
13-011
13-009
/ 10.10.2014 Iben von Hallas
U
KS
Inddrivelse af SAP-krav generelt
Løbende for §38 for 2013
Afsluttende årsrevision af §38-regnskabet for 2012
Opfølgning på revision af DR-systemet, herunder
SKAT’s handleplan og brugere med manglende
funktionsadskillelse i DR-systemet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0087.png
Handleplan vedr.
Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
J.nr. 13-0005403
Plan nr. 12-014
Captianr.
F.g. 14.06.2013
Prioritet
Område i
revisionsrapporten
SIR’s anbefaling / bemærkninger
Handling
Frist
Ansvarlig for
punktet er
anført med
kursiv
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Frank Høj
Jensen.
1
3.2
Der er behov for, at få fastlagt klare regler for
regnskabspraksis. Indregning af indtægter for
udbytteskat bør ændres, så de bliver
indregnet indenfor de retningslinjer/regler
som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Fagområde: Betaling & Regnskab:
Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som
pt. arbejder med at komme med
anbefalinger til regnskabspraksis og
indregningskriterier for indtægter i SKAT.
Arbejdsgruppen er forankret i Betalings- &
Regnskabskontoret.
12.12.2013:
SKAT har kun kort orienteret
Moderniseringsstyrelsen om en tilsvarende
problemstilling vedr. PAL/PAF.
Arbejdsgruppen mellem SKAT og
Moderniseringsstyrelsen har fortsat fokus på
indregningspraksis og der er nedsat et
projekt der generelt skal se på
indregningspraksis på alle indtægter i SKAT
SKAT er enig i, at arbejdet skal tilrettelægges
så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv.
regnskabsbekendtgørelsen som
budgetvejledningen. Heraf følger, at SKAT er
bundet til at følge
regnskabsbekendtgørelsens § 26 ifølge
hvilken en indtægt skal registreres når den
kan opgøres og senest på
betalingstidspunktet. SKAT skal således
Ny frist: 01.03.2014
Punktet afsluttes
med bemærkningen
af den 28.4.2014
U
KS
UKS Side 1362
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0088.png
anvende indberetningsdatoen, hvis denne
ligger før indbetalingsdatoen og omvendt
skal indbetalingsdatoen anvendes hvis denne
ligger før indberetningsdatoen. Hvis SKAT
således konsekvent anvendte
indberetningsdatoen, ville det være i strid
med bekendtgørelsen, hvis betalingen kom
før denne dato. Hvis SKAT omvendt
konsekvent anvendte indbetalingsdatoen,
ville dette også være i strid med
bekendtgørelsen fordi SKAT til trods for at
kunne opgøre beløbet skulle afvente en
indbetaling.
Fristen rykkes. Punktet samles op i projektet
omkring den overordnede regnskabspraksis.
28.04.2014:
SKAT har i 2013 orienteret
Moderniseringsstyrelsen om en tilsvarende
problemstilling vedr. PAL/PAF.
Arbejdsgruppen mellem SKAT og
Moderniseringsstyrelsen har fortsat fokus på
indregningspraksis og der er nedsat et
projekt i SKAT, der generelt skal se på
indregningspraksis på alle indtægter i SKAT.
SKAT er enig i, at arbejdet skal tilrettelægges
så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv.
regnskabsbekendtgørelsen som
budgetvejledningen.
Der er udarbejdet projektbeskrivelse og
milepælsplan for projektet og der er nu en
fremdrift der medfører, at den
fremadrettede opfølgning indgår som en del
af projektet. SIR og RR følger desuden
projektet, hvorfor SKAT lukker punktet i
handleplanen.
U
KS
UKS Side 1363
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0089.png
1
3.7
Der er behov for, at der bliver etableret et
overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for
hele processen til håndtering af udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning
nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling
& Regnskab samt procesejer, hvor formålet
bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces
samt belyse eventuelle fokusområder i
forbindelse med fremtidig Intern
Kvalitetssikring.
Arbejdsgruppen skal være sammensat inden
udgangen af august 2013 og Frank Høj
Jensen sender mail herom til Susanne
Thorhauge og Klaus Østergård Jensen.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
Punktet afsluttet.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
Lena
Bardrum
Afregning
Person.
U
KS
UKS Side 1364
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0090.png
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder
forventes færdig ved udgangen af august
måned 2014.
1
3.3
Der er behov for, at der bliver etableret
afstemning eller anden form for kontrol som
sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
relevante system- og procesejere afklare
hvilke afstemninger, der er mulige i Ny
Tastselv samt overveje mulige kontroller i
Intern Kvalitetssikring.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
Frist ændres til
31.12.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab-
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
Jette Zester,
Afregning
Person.
U
KS
UKS Side 1365
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0091.png
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Der er planlagt møde den 1. september 2014
for at få afklaret hvorledes der bedst
arbejdes videre med punkt 3.3.
I mødet deltager blandt andet revisionschef
Kurt Wagner.
Fristen forventes ikke at kunne overholdes,
da det er en udviklingsopgave, som vil kræve
udarbejdelse af kravsspecifikation,
omkostningsskøn samt bevilling af budget til
opgaven.
30.09.2014
Der er iværksat et arbejde, hvor det
undersøges, hvorvidt afstemning i
fødesystemerne allerede er tilgængelige eller
hvorledes en proces herfor kan
tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014
med deltagelse af SIR.
UKS Side 1366
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0092.png
1
3.6 + 3.8
Der er behov for at foretage afstemning
mellem angivelse og indberetning.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med
procesejer afklare hvilke afstemninger, der
periodisk skal sikre afstemning mellem
angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og
betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv
vil sikre, at den samlede angivne udbytteskat
(og udbytte) er i overensstemmelse med den
skat og det udbytte, der henføres til de
enkelte modtagere – f.s.v.a. de
aktier/selskaber, der ikke administreres via
Værdipapircentralen. Der er ikke taget
endelig beslutning om gennemførelse af
ændringen på TastSelv Erhverv, men der
planlægges efter et idriftsættelsestidspunkt
medio 2014. Den nævnte løsning bør
suppleres med en afstemningsprocedure
mellem angivelse af den samlede
udbytteskat og den skat, der indberettes på
de enkelte modtagere via eKapitals
indberetningsløsninger. Procesejer deltager i
afklaring af nødvendige afstemninger.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
31.12.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
U
KS
UKS Side 1367
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0093.png
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Arbejdsgruppen er ved at undersøge,
hvorvidt der fra Business Objekt eller direkte
fra eKapital kan foretages udsøgning, så der
kan ske afstemning mellem angivelse og
betaling.
Fristen forventes overholdt.
30.09.2014
Det er konkluderet, at afstemning via
Business Objekt ikke anses for at være en
afstemning, men udelukkende ”et
øjebliksbillede” og dermed ikke kan bruges til
afstemning.
Der er iværksat et arbejde, hvor det
undersøges, hvorvidt afstemning i
fødesystemerne allerede er tilgængelige eller
hvorledes en proces herfor kan
tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014
U
KS
UKS Side 1368
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0094.png
med deltagelse af SIR.
1
3.6
Der er behov for, at der ledelsesmæssigt
tages stilling til hvorvidt bestemmelserne for
at pålægge dagbøder samt skønsmæssigt
fastsættelse tages i anvendelse som andre
steder i organisationen.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen, Afregning
Erhverv, afklare muligheden for at pålægge
selskaberne – dagbøder for manglende
indsendelse af angivelse.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Arbejdsgruppen er ved at undersøge,
hvorvidt der er hjemmel til at pålægge
dagbøder eller foretage skønsmæssigt
ansættelse.
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
31.12.2014
Fagområde:
Betaling og
Regnskab-
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
U
KS
UKS Side 1369
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0095.png
Problemstillingen er forelagt SKAT Jura.
Efterfølgende skal der ske beskrivelse af
processen.
30.09.2014
Svar modtaget fra SKAT Jura – proces for
dagbøder og skønsmæssig fastsættelser
beskrives pt.
2
3.4
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre
imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere
kontroller.
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
31.12.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
U
KS
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
UKS Side 1370
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse
af opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0096.png
Denne beskrivelse forventes færdig
ultimo januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
2
3.5
Der er behov for, at justere
Regnskabsgodkendelsen, således at
informationsværdien øges og den lever op til
SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale
firmakoder.
U
Opdatering 15.08.2014
Arbejdsgruppen skal beskrive yderligere
kontroller, så der ikke sker uretmæssigt
refusion af udbytteskat.
30.09.2014
Proces for refusion af udbytteskat skal
beskrives.
KS
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvaret for sandsynlighedskontrol og
regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 er
pr 1. juni 2013 overgået til Dorthe Pannerup
Madsen
Der vil i juli kvartal 2013 blive arbejde med
en forbedring af regnskabsgodkendelse for
firmakode 6112 Udbytteskat.
30.09.2013
Punktet er afsluttet –
sandsynlighedskontr
ollen og
regnskabsgodkendel
sen er nu i
overensstemmelse
med vejledningen for
regnskabsafslutning
– lokale firmakoder.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
SAP38 –
Dorthe
Pannerup
Madsen
UKS Side 1371
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0097.png
3
3.4
Der er behov for, at der i forretningsgangene
for udbetaling af refusion beskrive, hvad der
skal kontrolleres/påses forinden anmodning
imødekommes
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen afklare om det
er muligt at indlægge yderligere kontroller,
eventuelt at der i forbindelse med
sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodken-
delsen indarbejdes et punkt i SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale
firmakoder.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
Frist ændres til
31.12.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
U
KS
UKS Side 1372
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0098.png
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014
Arbejdsgruppen skal beskrive yderligere
kontroller, så der ikke sker uretmæssigt
refusion af udbytteskat.
30.09.2014
Proces for refusion af udbytteskat skal
beskrives.
U
KS
UKS Side 1373
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0099.png
UKS Side 1374
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Jeanette Nielsen
Dorthe Pannerup Madsen; Lone Lambert Jensen; Iame Pedersen
møde med intern revision om udbytte
4. november 2014 14:47:07
Beskrivelse af hovedlinje i dataflow.docx
image002.png
Kære Dorthe, Lone og Iame,
Vi har jo afholdt et møde med SKATs Interne Revision om status på arbejdet med bemærkninger
i revisionsrapport fra maj 2013 om udbytteskat, herunder især SIRs bemærkning om, at der skal
etableres afstemning/kontrol af, at data afleveres korrekt mellem systemerne. SIRs
tilbagemelding på dette møde var bl.a., at afstemninger og kontroller, ikke kan dokumenteres
ved (eller bygge på) udsøgninger i B.O.
Vi aftalte et opfølgningsmøde, som p.t. er planlagt til den 20. november 2014. For at få det
fornødne udbytte af opfølgningsmødet har jeg arbejdet lidt på vedlagte notat. Det er en
(forholdsvis banal) beskrivelse af data flowet samt en disposition/skabelon for beskrivelse af
risikoområder, nuværende kontroller og forslag til nye løsninger. Notatet er alene tænkt, som
afsæt for en mere konkret diskussion af afstemningsproblematikker på mødet og identifikation
af, om der kan ske manuel håndtering og/eller minimale systemændringer – eller vi er ude i
mere grundlæggende systemændringer, som vi/jeg ikke umiddelbart har mulighed for at handle
på.
Jeg vil rigtig gerne høre jeres bemærkninger til vedlagte inden mødet den 20., herunder
eventuelle input til risici og løsningsforslag. Vi kan eventuelt holde et kort møde.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
 
   Afregning
   Afregning Erhverv
   Østbanegade 123, 2100 København Ø
 
   E-mail: [email protected]
   Telefon: (+45) 72 37 33 91
 
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0100.png
UKS Side 1375
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Jeanette Nielsen
Lars Kørvell; Kurt Wagner; Susanne Thorhauge; Iame Pedersen; Dorthe Pannerup Madsen
Johan Clemmesen
vores møde om udbytte i morgen
19. november 2014 14:44:43
mødeoplæg 20. november.docx
image003.png
Kære alle,
Som oplæg til mødet i morgen vedlægger jeg en simpel skitse af dataflow mellem systemerne.
Endvidere har jeg noteret kendte fejlmuligheder.
Jeg ønsker en dialog om muligheder for konkrete tiltag, der sikrer en bedre kontrol af, at alle
data leveres mellem systemerne.
Det ønskes nærmere klarlagt, hvad vi som ”procesansvarlig” og som ”Udbytteadministration”
har mulighed for at handle på, og hvor det eventuelt er nødvendigt med mere gennemgribende
systemændringer.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
 
U
   Afregning
   Afregning Erhverv
   Østbanegade 123, 2100 København Ø
 
   E-mail: [email protected]
   Telefon: (+45) 72 37 33 91
 
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0101.png
UKS Side 1376
Afregning Erhverv
Den 19. november 2014, Jeanette Nielsen
Oplæg til brug for møde den 20. november 2014 - overførsel af data mellem
systemer – udbytteskat.
Det er i SIRs rapport fra maj 2013 tilkendegivet, at der er et behov for, at der bliver etableret afstemning
eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt mellem systemerne. I nedestående er
skitseret et dataflow for indberetninger vedrørende udbyttemodtagere og udbytteskat, som det ser ud p.t.,
samt en overordnet beskrivelse af problemområder. På mødet ønskes en drøftelse af mulighederne for
konkrete løsninger.
Beskrivelse af hovedlinje i dataflow – udbytteskat.
U
KS
.
-
.
mellem-
lager
,
RKO
NTSE
3S
SAP PS
..
Skattekonto
Detaljer i systemoverblik ses her:
http://documenthost.ccta.dk/prod/systemoverblik/system/system.php?guid=http://www.telelogic.com/pr
oducts/systemarchitect/guid-0196ca5b-0606-48bf-9cb1-e9420c870c8a&del=oversigt
Selskabet indretter oplysninger om udbyttemodtagere via NTSE. De indberettede data tømmes til 3S en
gang i døgnet; ca. kl 16:00. Data overføres som filer fra 3S til henholdsvis SAP PS (dagligt kl. 16:30) og RKO.
Data i RKO udstilles i borgerens skattemappe samt indgår i borgerens årsopgørelse.
Der er ingen automatisk overførsel af data i forhold til selskabers årsopgørelse.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0102.png
UKS Side 1377
Data fra SAP PS overføres dagligt (kl. 18:30) til selskabets skattekonto til betaling. Det er den indberettede
udbytteskat på de enkelte udbyttemodtagere, som danner den samlede angivelse af udbytteskat, der
overføres til Skattekontoen.
Den anden mulighed er, at der indberettes oplysninger om udbyttemodtagere via E-kapital. I denne
situation kan indberetningerne ikke danne en samlet udbytteangivelse, og det udloddende selskab skal
indberette en samlet udbytteangivelse via NTSE. Disse data overføres på samme måde til 3S og videre til
SAP PS/Skattekonto.
Overførsel af data fra NTSE til 3S
Risiko:
Data, der er indberettet via NTSE, ligger på et mellemlager. Der er en risiko for, at ikke alle data på
mellemlageret overføres til 3S.
Der er p.t. konstateret forskellige konkrete problemstillinger i den forbindelse. Der er tale om
•
At det udloddende selskab indsender en blanket og efterfølgende gennemfører samme
indberetning via NTSE. Såfremt SKAT har indtastet oplysningerne fra blanketten direkte i 3S, vil
disse spærre for overførsel af de indberettede data i NTSE.
At ved indberetning af udbyttemodtagere i NTSE, så kendes det udloddende selskabets indkomstår
ikke. System 3S er ”sat op” på indkomstår, og indberetningen skal placeres på et indkomstår for at
3S kan modtage dataene. Det kan have den konsekvens – f.eks. hvis der er tale om et ny-stiftet
selskab – at indkomståret ikke findes i 3S ud fra den administrative regel, der er sat op for
overførsel til 3S.
•
Endvidere bemærkes at der yderligere er opstået det problem, at der i visse situationer ved gennemførelse
af fejlrettelser (ændringer af udbytteangivelser) ved indtastning i 3S, ikke er muligt at genfinde tidligere
indberetninger.
Nuværende kontrolhandlinger:
SKAT:
I henhold til driftsplanen modtager SKAT – en gang om måneden – et udtræk fra mellemlageret med
henblik på håndtering at data, der ikke kan overføres. Udbytteadministrationen v/Betaling & Regnskab
gennemgår udtrækket/listen.
Der foretages ingen yderligere kontroller. SKAT har ikke med den nuværende systemløsning mulighed for at
se, hvad der er indberettet i NTSE. SKAT kan ikke selv trække lister fra NTSE eller 3S.
CSC:
Der henvises til ovenstående. Der foretages ikke yderligere, jf. mundtlig tilkendegivelse på møde den 12.
september 2014. CSC oplyste på mødet, at system 3S ikke er bygget som et ”bogføringssystem”, hvor man
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0103.png
UKS Side 1378
kan følge en transaktion. Eksempelvis er det ikke muligt at fremsøge data, der er overgået til 3S i et
bestemt tidsrum og/eller med et bestemt indberetningstidspunkt.
Forslag til nye tiltag:
Der arbejdes p.t på at finde en anden løsning/beskrivelse af regel for fastsættelsen af det udloddende
selskabs indkomstår, så alle data kan overføres til 3S. Det skulle sikre, at data fremadrettet kan leveres til
3S, men det sikrer ikke en særlig afstemning- eller kontrolprocedure.
Overførsel af data fra 3S til RKO
Risiko:
Der er risiko for, at filen ikke afleveres/indlæses i RKO samt at filstrukturen ikke er korrekt.
Der er konstateret fejl i 2014. Fejlen blev opdaget ved henvendelser fra borgere om forkerte registreringer i
skattemappen. Der er sket rettelse af filstrukturen.
SKAT har ikke med den nuværende systemløsning adgang til at kontrollere overførslerne.
Nuværende kontrolhandlinger:
SKAT:
Ingen
CSC:
Ingen, jf. mundtlig tilkendegivelse på møde den 12. september 2014.
Forslag til nye tiltag:
Overførsel af data fra 3S til SAP PS
Risiko:
Der er risiko for, at filen ikke afleveres/indlæses i SAP PS samt at filstrukturen ikke er korrekt. Der er
konstateret eksempler på, at filer ikke indlæses i SAP PS.
Der er risiko for, at der ligger data i 3S, som ikke indgår på filen.
Nuværende kontrolhandlinger:
SKAT: Filerne afleveres i en nummerrækkefølge; d.v.s. at SKAT vil opdage, hvis der mangler et nummer i
rækken. Det kontrolleres hver dag om der mangler numre i rækken. Der kan imidlertid godt gå dage, hvor
der ingen filer ligger til overførsel, hvorfor der godt kan gå få dage inden SKAT retter henvendelse til CSC. Se
følgende eksempel:
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0104.png
UKS Side 1379
Søgning i filer dannet afti/kommunikationen.
f::g
Vedl. struktur
Søgekr~erier
Dato fra
Filnavn
Sortering
I
t il
I
-';======--=====~
I
I
I
0
Størrelse
~-----~~--~
Vi s @ D
ato
@ Dato
O
~
Vis
max.
antal filer
_.EJ
@
~
Q Tid
0
Størrelse
•
D
Filer
• D 3s
Det er oplyst, at filen b.la. indeholder en sammentælling af antal poster og af overførte beløb.
U
KS
~
~
~
~
~
~
~
~
~
~
~
~
•
D
•
D
• 1
Donel
-Eil
•
D
•
D
•
D
•
D
D
Erhveivssy.stemet
Ligningsgrundlag
Print
Rater
Aconto stamdatafiler
Aconto statusfiler
Udbytte
23-08-2014
22-08-2014
21-08-2014
20-08-2014
19-08-2014
16-08-2014
l S-08-2014
14-08-2014
13-08-2014
12-08-2014
09-08-2014
G2143VOO
G2142VOO
G2141 VOO
G2140VOO
G2139VOO
G2138VOO
G2137VOO
G2136VOO
G213SVOO
G2134VOO
G2133VOO
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0105.png
UKS Side 1380
,!UU.HL/ ::J O/ ':ILUl
'f
LUl
'f
UtsL.LLUl
'f
U':11 UUU UUU UU.jL.::J ts':IU UU+t:iU&l
l
•
2003161909220142014082020140910000000002608200+80831
200321398092.013201408222014 091000 00000121500 00+80831
200322768302013201408152014 091000 000 00079704 00 +80831
200326674142013201408222014 091000 000 000 54 000 00 +80831
200327783482.0132014071020140808000000001328400+80831
20384
. 132048
2 2014
091000 000 0002656800+80831
200333 580402013201408212014 091000 000 0002656800+80831
200337494142.013201406042014 071000 000 00 0067 50 00+80831
200337593 042.013201408222014 091000 000 00027 000 00+80831
200345362.2820132014070920140808000000008100000 +80831
200345810882013201408112014 091000 000 00243 000 00 +80831
20034 5869262.0132014081120140910000000108000000+80831
2 0034 7 048642.013201408222014 0910 0000000013284 00+80831
200364498102013201408072014 091000 000 00 09124100+80831
200372486142.013201408212014 091000 00000108000 00+80831
200406846112013201408212014 091000 000 0004049900+80831
200 53200 5162013201408182.014 091000 00000162000 00 +80831
200552269112013201408222014 091000 000 00 02656800 +80831
200 611020192.013201408202014 091000 000 00297 000 00+80831
20078889616201320140822.20140910000000001328400+80831
200866713282013201408212014 091000 000 00 02656800+80831
200871440112.013201408182.014 091000 000 0002656800+80831
2008989621520132014071120140808000000001350000+80831
L
9000093000000008136708000000
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
000000000000000 +
uuuuuuuuuuuuuuu +
Ln 1. Ko 1
CSC: Ingen, jf. mundtlig tilkendegivelse på møde den 12. september 2014.
Forslag til nye tiltag:
Det vurderes, at det er muligt at trække rapport fra SAP PS med henblik på kontrol af, at indholdet af filen
er overført.
-
-
-
Bør det i givet fald gøres dagligt?
Er det tilstrækkeligt at afstemme det samlede antal posteringer og det samlede skattebeløb?
Andre forslag?
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0106.png
UKS Side 1381
SKAT
Dagsorden
J.nr. 14-5111865
Direktionsmøde den 3. december 2014
Mødet holdes i lokale 3301, kl. 09.00 – 12.00
Mødeleder er: Jesper Rønnow Simonsen
Jonatan Schloss går kl. 11.00.
Dagsorden
Dagsordens-
punkt
1.
2.
3.
U
KS
Emne
Direktions-
medlem
JTR
JRS
WJ
DIAS
Strategi
Håndtering af personale-
sager
Byrdereduktion
KJ
Dagsorden for kvartalsmø-
de med departementet 12.
december
Evaluering af pilot om kar-
riereveje
Grundbudget 2015
Kvartalsvis opfølgning på
revisionsrapporter fra RR
SIR
Aktuelle sager
Ministersagsliste
Foreløbig dagsorden til
direktionsmøde 10. de-
KJ
JTR
KJ
KJ
1.
2.
1.
2.
3.
Alle
Alle
Alle
Materiale
Forventet
tidsforbrug
45 min
30 min
15 min
Materiale eftersendes
Eventuelt materiale ef-
tersendes
1. Forblad
2. Udkast til guide
Materiale eftersendes
1. Forblad
4.
5.
15 min
20 min
6.
1. Forblad
2. Notat med bilag
Forblad
Notat
Forblad
Opfølgning RR
Opfølgning SIR
15 min
7.
8.
10 min
10 min
9.
10.
11.
20 min
1. Ministersagsliste
1. Foreløbig dagsorden
Side 1 af 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0107.png
UKS Side 1382
cember 2014
I
12.
I
Eventuelt
Alle
I
I
U
KS
Side 2 af 2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0108.png
UKS Side 1383
!!:iKA.T
Forelæggelse for direktionen
~
Kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter fra Intern Revision (SIR) og
Rigsrevisionens (RR) undersøgelser, revisioner og beretninger vedr.
SKAT pr. ultimo oktober 2014
Journal nr.
Direktionsmedlem
Sagsbehandler
Godkender
14-2678603
Karsten Juncher
Zelle Huma Shiekh
Snorre Lassen
Jens Madsen
Indstilling:
Direktionen godkender den kvartalsvise opfølgning på revisionsrapporter fra SIR. Opfølgningen
sendes efterfølgende sendt til Departementet.
Opfølgningen på følgende rapporter fra SIR afsluttes:
•
13-014: It-revision af applikationskontroller i relation til D/R systemet.
•
12-039: Revision af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i 2012
vedrørende EU’s egne indtægter (Told) §38.51.01 og §38.51.05 (A- og B-regnskabet).
•
13-009: Løbende revision af § 38 for 2013.
•
11-066: Revision af SKATs udstedelse af foreløbige fastsættelser på momsområdet..
Problemstilling:
Der følges kvartalsvist op på RRs igangværende og kommende undersøgelser, revisioner og
beretninger, hvor der fortsat er opfølgningspunkter.
Ligeledes udarbejdes kvartalsvis opfølgningsprotokol over SIRs rapporter fordelt efter ansvarlig
direktør.
Løsning:
Rigsrevisionen
Siden seneste kvartalsvise opfølgning har RR afgivet beretning om Statsregnskabet for 2013,
Statens beskyttelse af følsomme og fortrolige data og Anvendelse af periodisering i regnskabet
ved årsskiftet. Ministerredegørelser er under udarbejdelse på beretningerne.
Disse beretninger vil indgå i opfølgningen efter 4. kvartal.
Der er pt. 3 igangværende beretningssager på SKATs område:
•
Systemmoderniseringen
•
Forvaltningen af restancer
•
Økonomistyringen
1/2
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1384
Hertil kommer, at der er igangværende eller endnu ikke afrapporterede revisioner om Løbende
revision af §9 og §38, Informationssikkerhed og Lønrevision.
Konceptet for opfølgningen på RRs beretningssager er fra 3. kvartal foretaget i et koncept, som
følger konceptet for opfølgning på SIR’s rapporter. Konceptet vil løbende blive tilpasset på
baggrund af direktionens tilbagemeldinger og dialog med forretningsområderne.
SIR
Der har generelt været fremdrift i at få gennemført de forudsatte aktiviteter indenfor de fastsatte
opfølgningsfrister, hvilket også giver sig udtryk i, at opfølgningen på flere rapporter er afsluttet i
dette kvartal, og at der i en række yderligere rapporter kun mangler at blive gennemført enkelte
aktiviteter før opfølgningen kan afsluttes. Der er et stort antal aktiviteter, som er forudsat
gennemført inden årets udgang, og der derfor fortsat behov for at have fokus på fremdriften i
aktiviteterne.
De rapporter, som har udskudte frister er markeret med gul i fremdriftskolonnen på side 1 i
opfølgningsprotokollen.
Som direktionen er bekendt med, er SIR begyndt at udarbejde rapporter efter sit nye koncept.
Opfølgningen på revisionsrapporterne vil blive tilpasset konceptet efterhånden, som de nye
rapporter kommer til og opfølgningen på de gamle rapporter afsluttes.
Kommunikation og Presse: -
Økonomi: -
Materiale:
•
•
Kvartalsvis opfølgningsprotokol over Rigsrevisionens igangværende og kommende
undersøgelser, revisioner og beretninger, hvor der fortsat er opfølgningspunkter.
Kvartalsvis opfølgningsprotokol over Intern Revisions rapporter fordelt efter ansvarlig
direktør.
2/2
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0110.png
UKS Side 1385
J.nr. 13-5466209
Kvartalsvis opfølgningsprotokol over SIR-rapporter fordelt efter ansvarlig direktør.
Vurdering af uafsluttede rapporter ultimo oktober 2014.
Vurdering
Meget tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Ikke helt tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
Uden karakter
Antal
11
12
1
Nye
1
2
0
Nedenstående tabel viser indholdsfortegnelsen over kvartalsnotatet, fordelt på direktørniveau.
Side
3
7
8
11
13
15
16
21
22
Indholdsfortegnelse
Jan Topp/IT
13-003:
It-revision af SKATs licensstyring samt overholdelse af lovbestemte og
kontraktlige krav
12-050:
Brugersystemet e-Export
13-014:
It-revision af applikationskontroller i relation til D/R systemet
13-028:
It-revision af SAP intern.
13-049:
It-revision af logisk sikkerhed
13-052:
It-revision af databærende medier
13-044:
Procesrevision af e-Export
13-008:
Virksomheders indberetning til eKapital-systemerne
13-008:
Indberetning via TastSelv Borger og Erhverv - samt øvrige
indberetningsmuligheder
Jens Sørensen/Inddrivelse
12-039:
Revision af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i 2012
vedrørende EU’s egne indtægter (Told) § 38.51.01 og § 38.51.05 (A- og B-regnskabet)
13-005:
Afskrivning af krav vedrørende juridiske enheder
12-014:
Revision af udbytte- og royaltyskat
12-021:
Finansiel revision af pensionsafkastskat § 38.14 og finansiel revision af
pensionsbeskatning § 38.11.01.10
12-035:
Inddrivelse af SAP-krav generelt
12-064:
Afsluttende årsrevision af § 38 regnskabet for 2012
13-011:
Opfølgning på revisionen af DR-systemet, herunder SKATs handleplan og
brugere med manglende funktionsadskillelse i DR-systemet
13-009:
Løbende revision af § 38 for 2013
13-063:
SKATs opgørelse af Danmarks momsindbetalinger for finansåret 2013 som
indgår i grundlaget for opgørelse af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter
13-046:
Revision af kravenes retskraftighed.
Udarbejdelse af handleplan afventer
afklaring mellem SIR, Jura og Inddrivelse
Karsten Juncher/Økonomi
13-004:
Styring af informationssikkerhed
13-031:
Revision af immaterielle anlægsaktiver og køb af it-tjenesteydelser
Fremdrift
24
27
28
30
33
35
36
38
41
42
45
U
KS
Side
1
af
51
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0111.png
UKS Side 1386
J.nr. 13-5466209
46
47
49
51
13-032:
Afsluttende revision af finanslovens § 9 – SKAT 2013
Jonatan Schloss/Kundeservice
12-019:
Revision af indtægten vedr. tinglysningsafgiften i SKAT
12-043:
Revision af udgifter på motorområdet § 38.23
11-066:
Revision af SKATs udstedelse af foreløbige fastsættelser på momsområdet
U
KS
Side
2
af
51
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0112.png
UKS Side 1387
J.nr. 13-5466209
Direktør:
Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport:
Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.
12-014:
Revision af udbytte- og royaltyskat
Vurdering:
Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytteskat bør ændres, så de
indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt
og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt
skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den lever op til SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal kontrolleres/påses
forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter
Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med anbefalinger til
regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Arbejdsgruppen er forankret i Betalings- &
Regnskabskontoret.
Punktet er afsluttet.
Ad 2) Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling &
Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse
eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Punktet er afsluttet.
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare hvilke
afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i Intern Kvalitetssikring
Frist 31.12.2014 – (Frist udskudt)
Ad 4) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger, der periodisk skal
sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og betaling.
Frist 31.12.2014 – (Frist udskudt)
U
KS
Side
28
af
51
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0113.png
UKS Side 1388
J.nr. 13-5466209
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare muligheden for at pålægge selskaberne
– dagbøder for manglende indsendelse af angivelse.
Frist 31.12.2014 – (Frist udskudt)
Ad 6) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt at indlægge yderligere
kontroller.
Frist 31.12.2014 – (Frist udskudt)
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstemmelse med vejledningen for
regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt at indlægge yderligere
kontroller, eventuelt at der i forbindelse med sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodkendelsen
indarbejdes et punkt i SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
Frist 31.12.2014 – (Frist udskudt)
Indstilling
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver
Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning
U
KS
Side
29
af
51
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0114.png
UKS Side 1389
Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 3. december 2014
Deltagere:
Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Per
Jacobsen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker,
Jørgen Kromann Jørgensen (referent)
Bemærkninger
Direktionen har
på kvartalsmøde 21.
november 2014 besluttet, at sætte fokus på
effektiviseringer, herunder projekteksekvering
i forhold til udviklingsprojekter.
Direktionen drøftede projekteksekvering i
forhold til Digitalisering Af Selskabsskatten
(DIAS). Underdirektør Richard Hanlov,
kontorchef Susanne Thorhauge og
projektchef Thea Sand deltog under punktet.
Ansvarlig
JTR/JoS
Opfølgning og
deadlines
Der udarbejdes
beslutningsoplæg til
direktionsmøde 10.
december 2014
Emne
DIAS
Strategi
Byrde-
reduktion
Guide for
håndtering af
personale-
sager
U
KS
Drøftelsen fokuserede på afklaringer i forhold
til scope og leverandørstyring som afgørende
for hensigtsmæssig projekteksekvering og
rettidig afslutning af projektet.
Kontorchef Jørgen Pedersen deltog under
punktet.
Direktionen fortsatte drøftelserne om
formulering af strategi på baggrund af indspil
fra underdirektørerne på fælles ledermøde 27.
november 2014.
Kontorchef Jørgen Pedersen deltog under
punktet.
Direktionen drøftede status på arbejdet med
byrdereduktioner i forlængelse af
direktionsdrøftelsen 26. november 2014
(link).
Personalesager i SKAT skal gennemføres på
en hensigtsmæssig og ordentlig måde med
respekt for medarbejdernes retssikkerhed.
Direktionen drøftede udkast til en guide for
personaleledere om håndtering af
personalesager, som supplement til
rådgivning fra de relevante støttefunktioner.
WJ
Den endelige guide
sendes til personale-
organisationerne til
orientering forud for
drøftelse på fælles
ledermøde og
efterfølgende
distribution til
personalelederne.
Direktionen tog evaluering af arbejdet med
karriereveje i Program- og projektledelse til
efterretning.
JTR
Evaluering af
pilot om
karriereveje
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0115.png
UKS Side 1390
Grundbudget
2015
Kvartalsvis
opfølgning på
revisions-
rapporter
Det var oplevelsen, at arbejdet havde givet
værdi i kontoret og blandt andet haft positive
effekter i forhold til fastholdelse og
rekruttering. Erfaringerne videreformidles til
HR med henblik på inspiration og
understøttelse af lignende tiltag i andre
enheder.
Direktionen godkendte grundbudget for
2015.
Direktionen tog kvartalsvis opfølgning på
revisionsrapporter fra Rigsrevisionen og
Skatteministeriets Interne Revision til
efterretning.
KJ
KJ
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1391
Indhold 
Baggrund
........................................................................................................................................................... 1
1. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv.......................................................................................... 2
1.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder. ........................................................................................... 2
1.2. Konklusioner. .......................................................................................................................................... 6
2. Opgaver og ansvarsområder i Betaling og Regnskab. ................................................................................... 6
2.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder. ........................................................................................... 6
2.2. Konklusioner. .......................................................................................................................................... 6
3. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Person. .......................................................................................... 7
3.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder. ........................................................................................... 7
3.2. Konklusioner. .......................................................................................................................................... 8
4. Bemærkninger fra Intern Revision. ............................................................................................................... 8
4.1. Afstemning til fødesystemer (revisionsrapportens punkt 3.3.). ............................................................ 8
4.2. Refusion af udbytteskat (revisionsrapportens punkt 3.4.). .................................................................... 9
4.3. Dagbøder og skønsmæssig ansættelse (revisionsrapportens punkt 3.6.).............................................. 9
4.4. Organisering og ansvar på udbytteområdet (revisionsrapportens punkt 3.7.).................................... 11
4.5. Opfølgning på tidligere undersøgelse (revisionsrapportens punkt 3.8.).............................................. 11
5. Andre problemområder. ............................................................................................................................. 14
6. Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger.......................................................................................... 15
 
Baggrund 
Foranlediget af en revisionsmæssig gennemgang af udvalgte opgaver og processer i 
Udbytteadministrationen er nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at afdække og beskrive 
opgaver og ansvarsområder i forbindelse med administration af den samlede proces for angivelse og 
betaling af udbytteskat. 
Arbejdsgruppen har haft særligt fokus på løsningsbeskrivelse i forhold til bemærkninger fra Intern 
Revision, jf. rapport af 30. maj 2013. 
Arbejdsgruppens arbejde og konklusioner er beskrevet i nærværende notat, der indeholder følgende: 
I.
•
•
Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i forhold til Betaling og Regnskab, Afregning 
Person, Afregning Erhverv beskrives. Beskrivelsen skal resultere i  
Klarhed om opgave- og ansvarsfordeling 
Vurdering af behov for ressourcer 
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0117.png
UKS Side 1392
•
•
•
II.
•
•
 
Vurdering af behov for kompetencer 
Vurdering af behov for ny struktur og nye arbejdsgange 
Vurdering af behov for øget samarbejde og udveksling af information, herunder inddragelse 
af andre enheder i SKAT. 
 
En konkret plan for opfølgning på bemærkninger fra Intern Revision, herunder 
revisionsrapportens punkt 3.3 + 3.4 + 3.6 + 3.7 + 3.8. Den skal resultere i  
En konkret (men overordnet) løsningsbeskrivelse 
Placering af ansvar for gennemførelse af løsningsbeskrivelsen 
I arbejdsgruppen deltager Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv, Henrik Kofoed Espersen, Afregning 
Erhverv, Lisbeth Rømer, Betaling og Regnskab, Dorthe Pannerup, Betaling og Regnskab. 
1. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv.
 
Det blev besluttet, at det overordnede procesansvar for administration og afregning af udbytteskat 
ligger i Afregning Erhverv. Afregning Erhvervs konkrete opgaver og ansvar beskrives nedenfor. 
Processer/forretningsgange 
Tilrettelæggelse af processer og forretningsgange vedrørende administrationen og afregning af 
udbytteskat foregår som udgangspunkt i Betaling og Regnskab. 
Afregning Erhverv fungerer som sparringspartner efter anmodning fra Betaling og Regnskab. Især i 
forbindelse med etablering af nye forretningsgange ved implementering af nye IT-systemer og/eller 
ny lovgivning skal Afregning Erhverv indtage en aktiv rolle og indgå i dialog om konsekvenser for 
forretningsgange og processer. 
Registrering af selskaber 
Afregning Erhverv har det overordnede ansvar for registrering af selskaber; d.v.s. det overordnede 
ansvar for, at selskaberne har mulighed for at foretage en korrekt registrering, og at denne 
registrering bliver anvendt korrekt i SKATs afregningsprocesser. I forhold til udbytteskat har 
registreringen betydning for pligten til at indberette og indeholde udbytteskat (udlodder) og for 
oplysninger om udbyttemodtager og indeholdelsespct. 
Der foreligger et styredata-ark til brug for Erhvervssystemet, der løbende opdateres.  
Modtagelse af udbytteangivelse og oplysninger om udbyttemodtager 
Afregning Erhverv har procesejeransvar i forhold til indberetninger fra unoterede selskaber og selve 
angivelsen af udbytte og udbytteskat, mens procesejerskab i forhold til modtagelse af 
indberetninger om udbyttemodtagere fra banker m.fl. (3. partsindberetninger) ligger hos Afregning 
U
KS
1.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.
Det er på møde den 17. september 2013 mellem procesejer fra Afregning Person og procesejer fra 
Afregning Erhverv sket en drøftelse af revisionsrapportens punkt 3.7., hvor det bemærkes, at der er 
behov for, at der bliver etableret et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele processen til 
håndtering af udbytteskat. 
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0118.png
UKS Side 1393
Person.  Afregning Erhverv har imidlertid – som nævnt – det overordnede procesejeransvar for hele 
processen for administration og afregning af udbytteskat.  
En sammenhæng i processerne – på tværs – af procesejerskabet sikres ved gensidig orientering og 
udveksling af informationer. 
Betaling og Regnskab forestår modtagelse og indberetning af angivelse af udbytte, udbytteskat samt 
øvrige oplysninger om udbyttemodtagere, herunder sikring af at beløb bliver korrekt overført 
mellem IT-systemer. Afdelingen forestår endvidere fejlrettelser og refusioner. Der henvises til 
afsnit xx.xx. 
Afregning Erhverv inddrages i spørgsmål af procesmæssig karakter. Der kan være tale om 
videreformidling af ønsker til lovgivningsmæssige initiativer, generel vejledning og information, 
generelle spørgsmål til sagsbehandling og øvrige forhold, som beskrevet under øvrige 
punkter/arbejdsopgaver. 
Blanketter 
Afregning Erhverv udarbejder udkast til nye blanketter. Det sker – som udgangspunkt – en gang 
årligt. Udkast sendes i høring hos Betaling og Regnskab og blanketten færdiggøres af Vejledning og 
Kommunikation. Afregning Erhverv forestår beslutninger om udvikling af nye blanketter/modeller 
og/eller afskaffelse af blanketter.  
Fejlhåndtering 
Ved konstatering af systemfejl beskrives og meldes disse til IT – Person- og 
Erhvervsafregningssystemer. Afregning Erhverv orienteres om konstaterede fejl. 
Afregning Erhvervs opgave kan være sparring i forhold til fastlæggelse af en proces til håndtering 
af indberetningsopgaven i forbindelse med systemfejl.  
Afregning Erhverv forestår - via IT  - bestilling af eventuelle ønsker til systemændringer. 
Indberetningsløsninger og andre IT-løsninger. 
Afregning Erhverv har det overordnede ansvar for indberetningsløsninger, herunder at lovkrav 
opfyldes, at løsningen er brugervenlig, effektiv i processuel og administrativ henseende m.v. 
Udvikling af nye indberetningsløsninger sker i et samarbejde mellem Afregning Erhverv, Betaling 
og Regnskab og IT. Afregning Person inddrages i det omfang, det er relevant. 
Ligger udviklingsopgaven i et projekt deltager Afregning Erhverv i projektet. 
Krav til ændringer af indberetningsløsninger beskrives af Afregning Erhverv i samarbejde med IT -
Person- og Erhvervsafregningssystemer. De konkrete opgaver er følgende: 
•
•
•
•
•
 
Beskrivelse af krav til ændring 
Afklaring af budget 
Afklaring af diverse spørgsmål fra ekstern leverandør 
Deltagelse i test ved implementering 
Udarbejdelse af tekster, info mv. til indberetningsbillederne 
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0119.png
UKS Side 1394
Der skal sikres et samspil mellem de forskellige systemer TastSelv Erhverv, 3S, SAP PS, 
Skattekontoen, Erhvervssystemet, DataWarehouse, eKapital m.fl. 
Afregning Erhvervs arbejder som procesejer især med TastSelv Erhverv, 3S, SAP PS, 
Skattekontoen og Erhvervssystemet. 
At der sker koordinering og korrekt overførsel af data mellem systemerne sikres ved gensidig 
orientering om konstaterede fejl og systemændringer mellem afdelingerne Afregning Erhverv, 
Afregning Person, Betaling og Regnskab og IT – Person- og Erhvervsafregningssystemer, herunder 
også relevante projekter. 
 
Udstilling af data relateret til udbytte  
SKAT udstiller bl.a. data som følger: 
•
•
•
 
Opslag af udbytteprocent, når udbyttemodtager er et selskab, forening m.fl. på skat.dk  
Udsendelse af samme oplysninger til indberetningspligtige banker 
”Skattemappe” for selskaber 
Afregning Erhverv vurderer og bestiller eventuelle ændringer til indholdet af data, der udstilles, 
herunder undersøger hjemmelsgrundlag i forbindelse med ændringer. 
Gennemførelse af ændringer vedrørende udstillede data skal ske i samarbejde med Afregning 
Person, Betaling & Regnskab og gennemføres/bestilles via IT.  
Business Object data for unoterede selskaber 
 
Afregning Erhverv vurderer og bestiller eventuelle ændringer til indholdet af oplysninger, der 
indgår/vises i DataWareHouse i forhold til oplysninger for udbytteangivelse og udbyttemodtagere. 
Der skal henses til, at der kan foretages de nødvendige udtræk til brug for afstemninger; 
planlægning af kontroller, styring og planlægning. 
Gennemførelse af ændringer vedrørende data om udbytte og udbyttemodtagere skal ske i 
samarbejde med Afregning Person og Betaling & Regnskab.  
R75S (kontroloplysninger for selskaber) 
Afregning Erhverv vurderer og bestiller eventuelle ændringer til indholdet af oplysninger, der 
indgår/vises på R75S.  
Der foretages tilretning en gang årligt og arbejdet koordineres i forhold til skatteoplysninger for 
personer. 
Selskabsselvangivelsen og årsopgørelsen i forhold til udbytte 
 
Afregning Erhverv har ansvar for indholdet af selskabsselvangivelsen. I forhold til afregning af 
udbytteskat tager Afregning Erhverv stilling til eventuelle kontrolfelter på selskabsselvangivelsen, 
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0120.png
UKS Side 1395
herunder implementeringen og anvendelsen af disse i det omgang oplysningerne skal indgå i en 
proces. 
 
Afregning Erhverv har endvidere det overordnede ansvar for at indeholdte udbytteskatter kan 
modregnes i selskabsskatten på selskabets årsopgørelse. 
 
Afklaring af juridiske problemstillinger 
Afregning Erhverv medvirker til afklaring af juridiske problemstillinger af betydning for selve 
processen. Det vurderes i den konkrete situation om spørgsmålet skal oversendes og afklares af 
SKATs juridiske kontor. 
Juridiske spørgsmål af materiel karakter – relateret til den konkrete sag – inddrages Afregning 
Erhverv som udgangspunkt ikke i. 
Høring – lovforslag 
Når Afregning Erhverv modtager udkast til lovforslag og bekendtgørelser foretages – i det omfang 
det er muligt og relevant – høring/orientering/koordinering i forhold til Afregning Person og 
Betaling og Regnskab. 
I praksis er der ofte ganske korte frister, hvorfor det ikke altid er muligt. 
Afregning Erhverv har ansvar for at afgive udtalelse om administrative omkostninger forbundet 
med implementeringen af lovændringer, herunder omkostninger forbundet med ændring af it-
systemer. I den forbindelse inddrages IT – Person- og Erhvervsafregningssystemer. 
Kommunikation og vejledning 
Afregning Erhverv har ansvaret for den generelle kommunikation og vejledning, mens Betaling og 
Regnskab forestår den direkte vejledning af og kommunikation med kunderne. 
Det betyder helt konkret, at Afregning Erhverv har ansvar for tilretning af tekster på Skat.dk, 
TastSelv Erhverv, udsendelse af e-mails og breve med vejledning, udarbejdelse af videoer til 
vejledning til indberetning. Alle tekster og videoer udarbejdes i samarbejde med Betaling og 
Regnskab, Vejledning og Kommunikation/GodtSprog og Kundecenter Erhverv. 
Besvarelse af henvendelser 
Afregning Erhverv har ansvar for besvarelse af generelle interne og eksterne henvendelser 
vedrørende administrationen af udbytteskatten. Der kan være tale om forespørgsler fra direktionen, 
pressefunktionen, Det Eksterne Kontaktudvalg og lign. 
Svaret skal – så vidt muligt – afklares (koordineres) med Betaling og Regnskab.  
Ved konkrete sager/henvendelser fra selskaber og udbyttemodtagere inddrages Afregning Erhverv 
ikke. 
Nye initiativer/strategiske tiltag 
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1396
Når ideer til nye initiativer og/eller strategiske tiltag vedrørende administrationen af udbytteskat 
opstår i henholdsvis Afregning Erhverv, Afregning Person, Betaling og Regnskab (eller andet sted) 
skal der foretages orientering og koordinering mellem afdelingerne inden disse formaliseres og 
viderebringes i andre fora. 
Afregning Erhverv har det overordnede ansvar for gennemførelse af nye processer. 
1.2. Konklusioner.
2. Opgaver og ansvarsområder i Betaling og Regnskab.
2.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.
 
Mandtal 
Angivelse af udbytteskat 
Opkrævning 
Refusioner 
Regnearkordning 
Afstemninger 
Attestationer af danske skattepligt ved tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat 
Hjemstedserklæringer for store selskaber (blanket 02.042) 
Fritagelse for udbytteskat efter DBO 
Regitrering af angivelser, såvel papri som eleketronisk 
Opfølgning på manglende angivelser og betaling 
Beregning og opkrævning af renter 
Godkendelse af udbetalinger i SAP38 
Sandsynlighedskontrol 
Regnskabsaflæggelse for firmakode 6112 Udbytteskat 
2.2. Konklusioner.
 
U
KS
- Indberetning af udbytteoplysninger samt oplysning om udbyttemodtagere via system 3 S 
- Indberetning af rettelser til udbytteoplysninger 
snitflader 
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0122.png
UKS Side 1397
3. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Person.
3.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.
I eKapital modtager vi indberetning om
selve udbyttemodtageren
(navn, adresse, cvr/cpr, beløb, depotnr.,
nominee og medarbejderaktier, ejerstatuskode, ISIN-kode, CUSIP-kode, papirnavn, landekode,
bruttoudbytte, nettoudbytte, indkomstår, hjemlandskode, TIN-nr., optaget til handel kode, frikortkode,
vedtagelsesdato, ASidentnr., stk.antal, depotkode, udbytteskatteprocent, indeholdt udbytteskat, IBAN nr.
mv.).
Er der tale om unoterede selskaber, der
ikke er indskrevet i den danske Værdipapircentral
(VP),
indberettes oplysningerne om modtageren på TastSelv, eller ved indsendelse af en blanket (3S) og så videre
ind igennem eKapitals delsystem UDBY, eller ved IT indberetning direkte til eKapital gennem eKapitals
delsystem UDBY.
Er der derimod tale om selskaber indskrevet i VP, modtager SKAT oplysningerne om modtageren fra
depotbankerne via VP.
U
KS
Angivelse
Indbetaling
Selskab
(Udbyder)
Eget aktie
Register
Skatte satser
Forespørgsel
om aktionærer
~
SKAT
Aktier
Værdipapir
centralen
Indberetning
Depot
(eks. Bank)
Forespørgsel
om aktionærer
Skatte satser
Selskab
Person
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0123.png
UKS Side 1398
Kommunikation og vejledning
I eKapital har vi et tæt samarbejde med den finansielle sektor, som bliver holdt underrettet om hvad der
sker på udbytteområdet. Vi afholder omkring 6 møder med dem årligt, om såvel kommende som
igangværende lovændringer.
For indberetninger til eKapitals delsystem UDBY er det vores opgave i samarbejde med Center for eKapital i
Svendborg, at udarbejde, samt ajourføre vores indberetningsvejledning til delsystemet.
Center for eKapital har primært den direkte kontakt til indberetterne.
Procesejer på UDBY har den primære kontakt med VP.
3.2. Konklusioner.
4. Bemærkninger fra Intern Revision.
4.1. Afstemning til fødesystemer (revisionsrapportens punkt 3.3.).
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0124.png
UKS Side 1399
Der er behov for, at der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data
leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare hvilke afstemninger,
der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i Intern Kvalitetssikring.
4.2. Refusion af udbytteskat (revisionsrapportens punkt 3.4.).
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om det er muligt at indlægge
yderligere kontroller.
Revisionsrapportens delkonklusion:
Det er SIRs opfattelse, at der ledelsesmæssigt bør tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt skønsmæssig ansættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
Arbejdsgruppens bemærkninger:
Den hidtidige kontrol har været en maskinel sammenholdelse af selskabsselvangivelsens felt 037 med
udbytteangivelse fra 3S. På baggrund heraf sendes 2 rykkerskrivelser, hvor SKAT i andet rykkerbrev oplyser
om muligheden for pålæg af dagbøder.
Det kan konstateres at varslingen/oplysningen om muligheden om dagbøder i sig selv har en effekt, da
SKAT modtager en del henvendelser efter udsendelsen af denne skrivelse.
Det findes imidlertid uhensigtsmæssigt at oplyse om pålæg af dagbøder uden en egentlig opfølgning.
Uanset at selskabet ikke har indberettet udbytte og udbytteskat, er udbyttemodtager pligtig at selvangive
det modtagne udbytte. Det er således muligt, at der opnås korrekt skattebetaling uden opfølgning hos det
udloddende selskab. Det taler for, at der ikke skal anvendes yderligere ressourcer på anvendelse af
dagbøder og skønsmæssig ansættelse.
Processen for skønsmæssig ansættelse kunne i hovedpunkter skitseres som følger:
1. Første rykker udsendes.
2. Anden rykker udsendes.
U
KS
4.3. Dagbøder og skønsmæssig ansættelse (revisionsrapportens punkt 3.6.)
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0125.png
UKS Side 1400
3. De resterende - som ikke har reageret på henvendelserne - gennemgås med henblik på en vurdering af,
hvorvidt det er relevant at foretage en skønsmæssig ansættelse.
4. Ved vurderingen indhentes selskabets regnskab; der foretages opslag i SKATs systemer, hvor såvel det
udloddende selskabs selvangivelse som udbyttemodtagers (såfremt udbyttemodtager kan identificeres)
selvangivelse, gennemses.
Jura har ved e-mail af 27. august 2014 bekræftet, at ansættelse på grundlag af selskabets årsrapport, evt.
selskabets selvangivelse og registrerede ejeroplysninger i årsrapporten og i SKATs systemer, som
udgangspunkt, er tilstrækkeligt grundlag for skønnet for ansættelsen.
SKAT har som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra andre end virksomheden selv.
Det er endvidere tilkendegivet, at det ikke findes problematisk at opkræve den skønsmæssigt fastsatte
udbytteskat hos det udloddende selskab, selvom SKAT ikke efterfølgende kan medregne den indeholdte
udbytteskat hos udbyttemodtagerne, da det det beror på utilstrækkelige oplysninger fra selskabet.
5. Vurderes det at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse oprettes sag i Capita eller
SKAT ligning.
6. Der foretages tilskrivning i overensstemmelse med de processuelle regler og SKAT forestår indberetning i
3S.
Jura har ved e-mail af 27. august 2014 bekræftet, der kan foretages en skønsmæssig ansættelse med
hjemmel i opkrævningslovens § 4, stk. 1. Opmærksomheden henledes dog på at henvisningen til denne
bestemmelse alene kan ske for udbytte vedtaget den 1. januar 2014 eller senere.
Der vedlægges foreløbigt udkast til afgørelse om skønsmæssig ansættelse af udbytteskat. Der henvises til
bilag xx.xx.
7. Såfremt SKAT modtager de korrekte oplysninger fra selskabet annulleres den indberetning, der er
foretaget på grundlag af den skønsmæssige ansættelse, og de korrekte oplysninger indberettes.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der forsøgsvist udvælges et antal sager, der ansættes skønsmæssigt. Der
vurderes herefter på forløbet, effekten og ressourceforbrug inden endelig beslutning gennemførelse af
processen.
Jura har ved e-mail af 27. august 2014 tilkendegivet, at så længe der foreligger saglige hensyn til grund for
en udvælgelse af sager til skønsmæssig ansættelse, så er den påtænkte fremgangsmåde, hvor der ikke sker
skønsmæssig ansættelse af alle selskaber, hvor der er en formodning for, at der mangler en indberetning af
udbytteskat, ikke problematisk.
Opgaven kan/kan ikke?? løses indenfor de nuværende rammer/ressourcer.
-
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0126.png
UKS Side 1401
Hvad med dagbøderne?
Der er behov for, at der ledelsesmæssigt tages stilling til hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder
samt skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen. Fagområde:
Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv, afklare
muligheden for at pålægge selskaberne – dagbøder for manglende indsendelse af angivelse.
4.4. Organisering og ansvar på udbytteområdet (revisionsrapportens punkt 3.7.)
Revisionsrapportens delkonklusion:
Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for området. Der bør efter SIRs opfattelse
etableres et overordnet ansvar (ledelsesmæssigt fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
I revisionsrapporten oplyses om de forskellige aktører og deres rolle i forhold til udbytteområdet. Det er
ikke nærmere angivet, hvorledes det findes problematisk i forhold til udbytteområdet. Arbejdsgruppen
vurderer dog, at flere aktører på området har gjort det vanskeligere at koordinere og skabe sammenhæng i
hele processen samt sikre, at ansvars- og opgavefordeling er klar.
Der er via arbejdsgruppens arbejde etableret en tættere dialog og opgavefordelingen/snitflader er drøftet
og tydeliggjort.
Der er foretaget en omorganisering i april 2014, hvorefter det overordnede ansvar for indberetninger
foretaget via eKapital ligger under Afregning Erhverv sammen med procesejer-ansvaret for afregning af
udbytteskatten og indberetninger foretaget via TastSelv Erhverv. Procesejer-ansvaret er således samlet i et
kontor/afdeling.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at øget ledelsesmæssig fokus bør udmøntes i en konkret stillingtagen til
placering af de enkelte opgaver på udbytteområdet under hensyntagen til kompetencer og ressourcer.
Arbejdsgruppen anbefaler xxx
Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling & Regnskab
samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle
fokusområder i forbindelse med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
4.5. Opfølgning på tidligere undersøgelse (revisionsrapportens punkt 3.8.)
U
KS
Arbejdsgruppens bemærkninger:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0127.png
UKS Side 1402
Revisionsrapportens delkonklusion:
Det er SIRs vurdering at SKAT nu har mulighed for en effektiv kontrol mellem det som selskaberne angiver
og det der bliver indberettet om den enkelte udbyttemodtager. Et tidligere indsatsprojekt for de ikke
indskrevne selskaber har vist, at der er mange fejl og et væsentligt beløb bliver ikke angivet og betalt. Det
er SIRs vurdering at SKAT bør foretage løbende afstemning af angivet udbytteskat og indberetning.
Arbejdsgruppens bemærkninger:
Indberetningsløsningen for ikke indskrevne selskaber er ændret med virkning for vedtagelse af
udbytteudlodninger foretaget den 1. januar 2014 eller senere. Den indeholdte udbytteskat bliver nu
indberettet for hver udbyttemodtager og der sker en systemmæssig opgørelse af den samlede
indberettede udbytteskat pr. vedtagelsesdato. Den samlede indberettede udbytteskat for de enkelte
udbyttemodtagere danner grundlag for opgørelse af SKATs krav overfor selskabet.
Selskabet skal alene indberette en udbytteangivelse i de situationer, hvor der ikke er indberettet
oplysninger om udbyttemodtager via TastSelv Erhverv. Den væsentligste undtagelse er således
indberetninger om udbyttemodtagere foretaget via eKapital.
Da ændringerne i TastSelv Erhverv er gennemført på en sådan måde, at der ikke kan være
uoverensstemmelse mellem den angivne indeholdte udbytteskat på den enkelte modtager, og den skat
udbyttemodtager (personen) automatisk godskrives på sin årsopgørelse, foreligger der ikke længere et
afstemningsmæssigt problem i relation til dette.
Der udestår fortsat et afstemningsmæssigt problem mellem den indberettede udbytteangivelse og de
indberettede oplysninger om udbyttemodtagere i forhold til eKapitalindberetningerne.
Arbejdsgruppen skal i den forbindelse bemærke følgende:
Tilstrækkelige data
I system 3 S har vi registreret udbytteangivelsen indeholdende følgende relevante oplysninger:
•
•
•
•
Det udloddende selskabs CVR-nr.
Den samlede udbytteudlodning (Udbytte før skat) pr. vedtagelsesdato og pr. indkomstår.
Den samlede indeholdte udbytteskat pr. vedtagelsesdato pr. indkomstår.
Endvidere ligger oplysninger om fordeling af de samlede beløb på de forskellige satser.
I e-kapital-indberetningerne ligger der bl.a. følgende oplysninger om de enkelte udbyttemodtagere:
•
•
•
•
Det udloddende selskabs CVR-nr.
Udbytte før skat for hver udbyttemodtager pr. vedtagelsesdato.
Den indeholdte udbytteskat for hver udbyttemodtager pr. vedtagelsesdato.
Den pct. sats hvormed der er indeholdt udbytteskat.
Fejlmuligheder
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0128.png
UKS Side 1403
•
•
der skal ikke i alle tilfælde indberettes oplysninger om udbyttemodtager (medlemmer af
kongehuset og/eller dispensationer).
der kan forekomme situationer, hvor der er indberettet oplysning om udbyttemodtagere gennem
begge kanaler – 3S og eKapital.
Hvordan kan afstemning gennemføres
Det er på møde med Intern Revision den xx tilkendegivet at afstemning ved udsøgning af data via Business
Object ikke kan anvendes som dokumentation for SKATs kontrol af de indberettede data.
Det er ikke muligt på anden måde, at fremfinde data fra eKapital-indberetningerne således, at der kan ske
opsummering af det samlede udbytte før skat og den samlede indeholdte udbytteskat pr. udloddende
selskab pr. vedtagelsesdato. Det er med andre ord ikke muligt at foretage udsøgninger direkte i eKapital-
data.
Der kan således bestilles relevante rapporter hos SKATs It-leverandør eller der kan foretages
systemændringer, der tilgodeser at der sker den fornødne afstemning.
Arbejdsgruppens anbefaling
Der bør tages stilling til, om der skal afsættes ressourcer til nærmere analyse af hvorledes
systemændringerne kan gennemføres.
Arbejdsgruppen vurderer, at der er tale om en forholdsvis ressourcekrævende opgave, som ikke kan løses i
nærværende arbejdsgruppe.
Det videre analysearbejde kan tage udgangspunkt i en Business Object – udsøgning, som nærmere kan
afdække eventuelle problemområder i forhold til manglende data/indberetninger og fejlmuligheder.
Arbejdsgruppen foreslår, at der eventuelt arbejdes videre på at undersøge mulighederne for en
systemudvikling, hvor eKapital-indberetningerne (på samme måde som NTSE-indberetningerne) maskinelt
kan danne et samlet krav på den udbytteskat, som selskabet skal indeholde.
Andre afstemningsmæssige problemstillinger:
•
Selskabsselvangivelsens felt 37 (oplysning om udloddet udbytte) sammenholdt med indberettede
udbytteoplysninger.
Der er tidligere foretaget systemmæssig sammenholdelse af felt 37 til den indberettede
udbytteangivelse. På dette grundlag blev udsendt en rykkerskrivelse, såfremt der var oplyst om
udloddet udbytte i felt 37 og ikke forelå en udbytteangivelse – eller omvendt. Efter implementering
af ændringerne i TastSelv Erhverv bliver det vanskelig at opretholde denne rykkerprocedure. Det
skyldes, at selskabets indkomstår (regnskabsperiode) ikke oplyses ved indberetning af
udbyttemodtagere, hvorved den automatiske/systemmæssige sammenholdelse vil blive
fejlbehæftet.
•
Juridiske personers selvangivelse af modtagne udbytter sammenholdt med indberettede
udbytteoplysninger.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1404
Selskabet medregner modtaget udbytte på selskabsselvangivelsen og udbytteskatten bliver
automatisk modregnet i selskabsskabsskatten på årsopgørelsen. Der ligger ingen systemmæssige
kontroller af, at den medregnede udbytteskat svarer til den indberettede udbytteskat.
Med de nuværende systemløsninger kan der alene gennemføres en manuel kontrol. P.t. foretages
ingen kontroller med mindre der gennemføres et indsatsprojekt.
Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der foretages en vurdering af mulighederne for – efter
implementering af ny indberetningsløsning for selskabsselvangivelsen – at forudfylde
selvangivelsens felter med de indberettede oplysninger på samme måde som i den personlige
selvangivelse.
Der er behov for at foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger, der periodisk skal sikre
afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og betaling.
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv vil sikre, at den samlede angivne udbytteskat (og udbytte) er i
overensstemmelse med den skat og det udbytte, der henføres til de enkelte modtagere – f.s.v.a. de
aktier/selskaber, der ikke administreres via Værdipapircentralen. Der er ikke taget endelig beslutning om
gennemførelse af ændringen på TastSelv Erhverv, men der planlægges efter et idriftsættelsestidspunkt
medio 2014. Den nævnte løsning bør suppleres med en afstemningsprocedure mellem angivelse af den
samlede udbytteskat og den skat, der indberettes på de enkelte modtagere via eKapitals
indberetningsløsninger. Procesejer deltager i afklaring af nødvendige afstemninger.
 
5. Andre problemområder.
Der er behov for, at få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytteskat
bør ændres, så de bliver indregnet indenfor de retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder med at komme med anbefalinger til
regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Arbejdsgruppen er forankret i Betalings- &
Regnskabskontoret
SKAT har kun kort orienteret Moderniseringsstyrelsen om en tilsvarende problemstilling vedr. PAL/PAF.
Arbejdsgruppen mellem SKAT og Moderniseringsstyrelsen har fortsat fokus på indregningspraksis og der er
nedsat et projekt der generelt skal se på indregningspraksis på alle indtægter i SKAT
U
KS
Procesejer:
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1405
SKAT er enig i, at arbejdet skal tilrettelægges så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv.
regnskabsbekendtgørelsen som budgetvejledningen. Heraf følger, at SKAT er bundet til at følge
regnskabsbekendtgørelsens § 26 ifølge hvilken en indtægt skal registreres når den kan opgøres og senest
på betalingstidspunktet. SKAT skal således anvende indberetningsdatoen, hvis denne ligger før
indbetalingsdatoen og omvendt skal indbetalingsdatoen anvendes hvis denne ligger før
indberetningsdatoen. Hvis SKAT således konsekvent anvendte indberetningsdatoen, ville det være i strid
med bekendtgørelsen, hvis betalingen kom før denne dato. Hvis SKAT omvendt konsekvent anvendte
indbetalingsdatoen, ville dette også være i strid med bekendtgørelsen fordi SKAT til trods for at kunne
opgøre beløbet skulle afvente en indbetaling.
6. Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0131.png
UKS Side 1406
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Jeanette Nielsen
Kaj-Henrik Ludolph
SV: regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtagere
27. januar 2015 15:11:00
image001.png
Mange tak for svar.
Jeanette
Fra:
Kaj-Henrik Ludolph
Sendt:
27. januar 2015 15:09
Til:
Jeanette Nielsen
Emne:
SV: regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtagere
Hej
Jeg mener godt, at vi kan indføre oplysning om regnskabsperioden igen. Min overvejelse er, at
skattekontrolloven og dens indberetningsbekendtgørelse forudsætter oplysning om dato, hvilket
i lyset af afstemningsbehovet giver god mening at forstå som inkluderende regnskabsperioden,
og at SKAT derfor i praksis tidligere har krævet denne oplysning. Vi kan i lyset af dette genindføre
denne praksis. Jeg har nævnt for Andreas Bo Larsen, at det vil vi gøre. Han noterede sig det med
bemærkning, at der jo var et ønske om at lave en præcisering i revisionen af skattekontrolloven,
hvilket han havde noteret til det brug.
Vh
Henrik
Fra:
Jeanette Nielsen
Sendt:
26. januar 2015 12:45
Til:
Kaj-Henrik Ludolph
Emne:
VS: regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtagere
Jeg vil blot høre om I har haft lejlighed til at overveje nedenstående.
Mvh
Jeanette
Fra:
Jeanette Nielsen
Sendt:
5. januar 2015 14:03
Til:
Kaj-Henrik Ludolph
Cc:
Susanne Thorhauge
Emne:
regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtagere
Kære Henrik,
Vi har et andet problem ved vores udbytteindberetninger. Vores TastSelv-løsning for
indberetning af udbytte blev ændret med virkning primo 2014, bl.a. med henblik på
implementering af L67. I den forbindelse var jeg usikker på, om vi kunne kræve at selskabet - ved
indberetning af udbyttemodtagere - indberetter den regnskabsperiode, som udlodningen
vedrører. Det er derfor ikke p.t. muligt at indberette regnskabsperiode ved indberetning af
U
Hej Henrik,
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0132.png
UKS Side 1407
udbyttemodtagere og det er problematisk bl.a. i forhold til vores kontrolmuligheder. SKATs
Interne Revision har gennemgået udbytteskatte-området, og jeg har i den forbindelse nævnt
problemstillingen. Jeg har fået følgende tilbagemelding ved e-mail af 19/12-2014:
”I har tidligere overfor Intern Revision oplyst, at selskaber efter ændringen i TastSelv-løsningen,
ikke længere skal oplyse regnskabsperiode ved indberetning/indbetaling af udbytteskat. Intern
Revision foreslår, at Afregning Erhverv forespørger Jura om det er nødvendigt med en ændring af
skattekontrolloven, for at få virksomheder til at oplyse regnskabsperiode? Eneste ændring SKAT
har foretaget, er at gøre angivelsen en del af indberetningen, således at angivelsen nu bliver
foretaget og indgår som en del af indberetningen. Kan ændringen ikke opfattes som en ren
”teknisk” løsning, at SKAT har valgt at gøre angivelsen en del af indberetningen og ikke omvendt
indberetningen som en del af angivelsen?
Virksomhederne har tidligere skulle oplyse regnskabsperiode i forbindelse med angivelsen og
indbetalingen af udbytteskat.”
Jeg skal bemærke, at jeg har drøftet spørgsmålet mundtligt med Andreas Bo Larsen fra dep. og
har fået den opfattelse, at det formentlig var nødvendigt at gennemføre en lovændring. Jeg har i
forlængelse heraf fremsendt vedlagte beskrivelse/notat til brug for vurdering af behovet for en
lovændring. Jeg har fået oplyst, at man vil ”se på det” i forbindelse med gennemskrivning/
ændring af Skattekontrolloven. Jeg tillader mig, at henvise til (genbruge) det nævnte notat, som
beskriver problemstillingen nærmere.
Foranlediget af tilbagemeldingen fra Intern Revision, jf. ovenfor, vil jeg dog høre dig, om JURA/du
finder, at en ændring af skattekontrolloven er påkrævet eller ej.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
 
   Afregning
   Afregning Erhverv
   Østbanegade 123, 2100 København Ø
 
   E-mail: [email protected]
   Telefon: (+45) 72 37 33 91
 
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0133.png
UKS Side 1408
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Jeanette Nielsen
Lars Kørvell; Kurt Wagner
Søren Kristensen; Susanne Thorhauge; Dorthe Pannerup Madsen; Iame Pedersen
opfølgning på vores møde om udbytteskat den 21
23. januar 2015 14:32:10
image002.jpg
Hej Lars og Kurt,
Som aftalt. Jeg hører gerne fra jer, hvis I ikke er enige eller har tilføjelser/bemærkninger til
nedenstående.
Vedrørende afregning af udbytteskat - kontrol af overførsel af data mellem systemerne.
Under henvisning til møde den 21. januar 2015 om drøftelse af forskellige
afstemningsproblematikker ved indberetning og afregning af udbytteskat foreslår Udvikling
Erhverv, at SKAT indhenter omkostningsskøn hos CSC på levering af følgende:
”CSC bedes redegøre for og dokumentere, at alle data er overført korrekt og fuldstændigt mellem
nedenfor nævnte systemer i perioden fra 1. april 2015 til 30. april 2015 (begge dage incl.).
Dokumentation kan leveres ved udtræk af data fra systemerne – eksempelvis på følgende måde:
NTSE:
Udtræk af samtlige indberetninger i NTSE – Udbytteskat og modtagere i perioden 1. april 2015 –
til 30. april 2015 (begge dage incl).
Udtrækket skal som min. indeholde:
Indberetningsdato, vedtagelsesdato, udloddende selskabs CVR-nr. For hvert selskab skal
endvidere leveres data til identifikation af de enkelte udbyttemodtagere, bruttoudbytte for hver
udbyttemodtager, indeholdt udbytteskat for hver udbyttemodtager, den valgte procentsats.
Såfremt selskabet også har indberettet i billedet for udbytteangivelse, skal det samlede udbytte
og udbytteskat fra denne indberetning indgå i udtrækket.
Der skal endvidere anmodes om udtræk af eventuelle indberetninger på mellemlager pr. 30. april
2015.
Udtrækket skal leveres i en form, der kan danne grundlag for sortering og sammentælling,
herunder sammentælling af det samlede udbytte og udbytteskat i perioden og sammentælling af
det samlede udbytte og udbytteskat pr. CVR-nr. pr. vedtagelsesdato. Udtrækket kan eksempelvis
leveres i et regneark.
Udtrækket skal anvendes til afstemning af de data, der efterfølgende er leveret til system 3S.
System 3S:
Udtræk af samtlige modtagne data i 3S fra NTSE i periode 1. april 2015 til 30. april 2015. Data
skal kunne afstemmes til udtrækket fra NTSE, idet der således skal tages højde for de præcise
tidspunkter for overførsel af data. Udtrækket skal som minimum indeholde samme data som
nævnt ovenfor.
Der anmodes endvidere om udtræk af alle indberetninger foretaget direkte i 3S. Summen af de to
udtræk skal kunne afstemmes til indholdet på de filer der efterfølgende dannes til indlæsning i
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0134.png
UKS Side 1409
SAP PS.
SAP PS og RKO:
Indhold af filer der leveres fra 3S til henholdsvis SAPPS og RKO. Filerne skal indeholde de
sædvanlige oplysninger og relatere sig til ovennævnte indberetninger i den nævnte periode.
Indholdet af filerne skal således kunne danne grundlag for en kontrol af alle indberetninger er
overført korrekt og fuldstændigt.
Såfremt CSC har et andet løsningsforslag til indhold og levering af dokumentation for
afstemningen, bedes det beskrevet nærmere ved udarbejdelsen af omkostningsskøn.”
Vi aftalte på mødet, at afstemningen/dokumentationen skal danne grundlag for en vurdering af
behovet for og krav til en mere permanent løsning til kontrol af dataflow mellem systemerne.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
 
   Udvikling
   Udvikling Erhverv
   Østbanegade 123, 2100 København Ø
 
   E-mail: [email protected]
   Telefon: (+45) 72 37 33 91
 
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0135.png
UKS Side 1410
SKAT
Dagsorden
J.nr. 15 0509973
Direktionsmøde den 18. februar 2015 – opdateret 17. februar
2015
Mødet holdes i lokale 3301, kl. 9.00 – 12.00
Mødeleder er: Jesper Rønnow Simonsen
Dagsorden
Dagsordens
punkt
0.
U
KS
Emne
Direktions
medlem
KJ
Lokalisering i København
Kim Bak deltager under
punktet
Produktionsmål for SKAT –
resultater for 2014
KJ
SKATs bidrag til udgiftsop
følgning for 4. kvartal 2014
Kvartalsvis opfølgning på
SIRs rapporter og RRs un
dersøgelser
KJ
KJ
Afrapportering på sikker
hed for 4. kvartal 2014
Orientering om sikker
hedsarbejde i SKAT IT
Ekstra IT bestillinger i for
bindelse med device
udrulning
KJ
JTR
JTR
Materiale
Forventet
tidsforbrug
30 min
1. Forblad
2. Notat
1.
1. Forblad
2. KPI resultatopgø
relse
30 min
2.
1. Forblad
2. Udgiftsopfølgning
1. Forblad
2. RR opfølgningspro
tokol
3. SIR opfølgningspro
tokol
1. Forblad
2. Kvartalsrapport
1. Forblad
2. Porteføljeoverblik
1. Forblad
15 min
3.
15 min
4.
10 min
5.
10 min
6.
10 min
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0136.png
UKS Side 1411
7.
Udnævnelser – indstillinger
fra personaleorganisatio
nerne
AC Karriere og trivselsda
ge
Dagsorden til fælles le
dermøde den 26. februar
2015
WJ
1. Forblad
2. Opgørelse over ind
stillinger
1. Forblad
2. Program
1. Forblad
2. Udkast til dagsor
den
3. Indbliksartikel om
opfindsomhed
10 min
8.
WJ
10 min
9.
JRS
10 min
10.
11.
12.
Aktuelle sager
Ministersagsliste
Eventuelt
Alle
Alle
Alle
1. Ministersagsliste
30 min
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0137.png
UKS Side 1412
!iiKA.T
~
14-2678603
Karsten Juncher
Zelle Huma Shiekh
Snorre Lassen
Jens Madsen
Direktionen godkender den kvartalsvise opfølgning på revisionsrapporter fra SIR. Opfølgningen
sendes efterfølgende til Departementet.
Opfølgningen på følgende rapporter fra SIR afsluttes:
•
13-052: It-revision af databærende medier.
•
13-030: Renteberegning af skatter og afgiftskrav i DMO.
•
13-004: Styring af informationssikkerhed
•
12-043: Revision af udgifter på motorområdet §38.23.
Opfølgningen på følgende beretninger og revisioner fra RR afsluttes:
•
20/2013: Beretning til statsrevisorerne om statens brug af konsulenter.
•
27/2013: Beretning til statsrevisorerne om anvendelse og periodiseringer i regnskabet ved
årsskiftet.
•
02/2011: Beretning til statsrevisorerne om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter.
•
12/2012: Beretning til statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012.
•
Rapport om lønrevision for 2013.
Der følges kvartalsvist op på RRs igangværende og kommende undersøgelser, revisioner og
beretninger, hvor der fortsat er opfølgningspunkter.
Ligeledes udarbejdes kvartalsvis opfølgningsprotokol over SIRs rapporter fordelt efter ansvarlig
direktør.
Rigsrevisionen
Siden seneste kvartalsvise opfølgning har RR afgivet beretning om forvaltningen af restancer og
om systemmoderniseringen. Ministerredegørelser er under udarbejdelse på beretningerne.
Disse beretninger vil indgå i opfølgningen efter 4. kvartal.
Der er pt. 3 igangværende beretningssager på SKATs område:
1/2
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1413
•
•
•
Økonomistyringen
Kvaliteten af aktstykker
Brugervenlighed i digitale løsninger
Hertil kommer, at der er igangværende eller endnu ikke afrapporterede revisioner om Løbende
revision af §9 og §38, Revision af SAP PS og Lønrevision.
SIR
Der er generelt fremdrift i at få gennemført de forudsatte aktiviteter indenfor de fastsatte
opfølgningsfrister. Der er en række rapporter, hvor der kun mangler at blive gennemført enkelte
aktiviteter, før opfølgningen kan afsluttes.
Der er dog også en række rapporter, hvor opfølgningsfristerne er udskudt. De rapporter, som har
udskudte frister, er markeret med gult i fremdriftskolonnen på side 1 i opfølgningsprotokollen.
Direktionen bør have en opmærksomhed på, at der i det seneste kvartal er kommet relativt
mange rapporter med kritikhøjden ”ikke tilfredsstillende” og ”ikke helt tilfredsstillende”.
•
•
Kvartalsvis opfølgningsprotokol over Rigsrevisionens igangværende og kommende
undersøgelser, revisioner og beretninger, hvor der fortsat er opfølgningspunkter.
Kvartalsvis opfølgningsprotokol over Intern Revisions rapporter fordelt efter ansvarlig
direktør.
2/2
U
KS
Som direktionen er bekendt med, er SIR begyndt at udarbejde rapporter efter sit nye koncept.
Opfølgningen på revisionsrapporterne vil blive tilpasset konceptet efterhånden, som de nye
rapporter kommer til, og opfølgningen på de gamle rapporter afsluttes.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0139.png
UKS Side 1414
J.nr. 13 5466209
Kvartalsvis opfølgningsprotokol over SIR rapporter fordelt efter ansvarlig direktør.
Vurdering af uafsluttede rapporter medio februar 2015.
Vurdering
Meget tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Ikke helt tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende
Uden karakter
Antal
13
10
5
Nye
3
2
4
Nedenstående tabel viser indholdsfortegnelsen over kvartalsnotatet, fordelt på direktørniveau.
Side
3
7
9
11
13
14
19
20
22
25
29
31
32
34
37
39
Indholdsfortegnelse
Jan Topp/IT
13 003:
It revision af SKATs licensstyring samt overholdelse af lovbestemte og
kontraktlige krav
12 050:
Brugersystemet e Export
13 028:
It revision af SAP intern.
13 049:
It revision af logisk sikkerhed
13 052:
It revision af databærende medier
13 044:
Procesrevision af e Export
13 008:
Virksomheders indberetning til eKapital systemerne
13 008:
Indberetning via TastSelv Borger og Erhverv samt øvrige
indberetningsmuligheder
14 290:
It revision af beredskabsstyring.
14 425:
It revision af SAP Intern
14 421:
It revision af programændringer
Jens Sørensen/Inddrivelse
13 005:
Afskrivning af krav vedrørende juridiske enheder
12 014:
Revision af udbytte og royaltyskat
12 021:
Finansiel revision af pensionsafkastskat § 38.14 og finansiel revision af
pensionsbeskatning § 38.11.01.10
12 035:
Inddrivelse af SAP krav generelt
12 064:
Afsluttende årsrevision af § 38 regnskabet for 2012
Opfølgningen udestår
13 011:
Opfølgning på revisionen af DR systemet, herunder SKATs handleplan og
brugere med manglende funktionsadskillelse i DR systemet
13 063:
SKATs opgørelse af Danmarks momsindbetalinger for finansåret 2013 som
indgår i grundlaget for opgørelse af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter
Opfølgningen udestår
13 030:
Renteberegning af skatter og afgiftskrav i DMO
13 020:
Revision af systemomlægningernes betydning for regnskabsaflæggelsen
(DMO)
Opfølgningen udestår
13 020:
Revision af systemomlægningernes betydning for regnskabsaflæggelsen (DMI)
13 046:
Revision af kravenes retskraftighed.
Opfølgningen udestår
Fremdrift
41
42
U
KS
Side
1
af
58
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0140.png
UKS Side 1415
J.nr. 13 5466209
45
48
49
50
52
54
Karsten Juncher/Økonomi
13 004:
Styring af informationssikkerhed
13 031:
Revision af immaterielle anlægsaktiver og køb af it tjenesteydelser
13 032:
Afsluttende revision af finanslovens § 9 – SKAT 2013
Jonatan Schloss/Kundeservice
12 019:
Revision af indtægten vedr. tinglysningsafgiften i SKAT
12 043:
Revision af udgifter på motorområdet § 38.23
Per Jacobsen/Indsats
14 440:
Toldlempelse på grund af varers særlige anvendelsesformål (End use)
U
KS
Side
2
af
58
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0141.png
UKS Side 1416
J.nr. 13 5466209
Direktør:
Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport:
Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.
12 014:
Revision af udbytte og royaltyskat
Vurdering:
Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytteskat bør ændres, så
de indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres
nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt
skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den lever op til SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal kontrolleres/påses
forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter
Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med anbefalinger til
regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Arbejdsgruppen er forankret i Betalings &
Regnskabskontoret.
Punktet er afsluttet.
Ad 2) Ved Implementeringen af Ny Tastselv løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling &
Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse
eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Punktet er afsluttet.
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system og procesejere afklare hvilke
afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i Intern Kvalitetssikring.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berører systemerne NTSE, 3S
og SAPPS.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet.
U
KS
Side
33
af
58
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0142.png
UKS Side 1417
J.nr. 13 5466209
Endvidere er det aftalt, at Udvikling Erhverv indhenter omkostningsskøn hos CSC, så det kan
dokumenteres, at alle data er overført korrekt og fuldstændigt mellem systemerne NTSE, 3S og SAPPS for
perioden
1. april – 30. april 2015. Samt at der er et grundlag for en vurdering af behovet for fremtidig
afstemning/dokumentation til kontrol af dataflow mellem systemerne.
SIR holdes løbende orienteret om fremdriften på udviklingsopgaven.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkendelser for FK 6112 Udbytteskat beskrive
fremdriften.
Punktet er afsluttet.
Ad 4) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger, der periodisk
skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og betaling.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berøre systemerne NTSE, 3S
og RKO.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkendegivet at det mest
hensigtsmæssige er en systemløsning.
En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse af løsningsmodeller.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkendelser for FK 6112 Udbytteskat beskrive
fremdriften.
Punktet er afsluttet.
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare muligheden for at pålægge
selskaberne – dagbøder for manglende indsendelse af angivelse.
Forskellige juriske aspekter har været drøftet med JURA og der er foretaget en afgrænsning til sager om
aktionærlån, som er beskrevet i styresignalet dateret den 3. december 2014.
Der er udarbejdet en manuel proces for opkrævningen.
Punktet er afsluttet.
Ad 6) Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i samarbejde med
Betaling og Regnskab.
Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet, hvor der i EU regi er taget beslutning om fælles regler for
etablering af et system til indeholdelse/refusion af udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere,
herunder muligheden for nettoindeholdelse.
Punktet er afsluttet.
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstemmelse med vejledningen
for regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt at indlægge
yderligere kontroller, eventuelt at der i forbindelse med
sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodkendelsen indarbejdes et punkt i SKATs vejledning
regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
Frist udestår
U
KS
Side
34
af
58
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0143.png
UKS Side 1418
Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 18. februar 2015
Deltagere:
Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss,
Per Jacobsen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg
Stricker og Birgitte Sanggård Madsen (referent)
Bemærkninger
Underdirektør Kim Bak deltog under
punktet.
Direktionen drøftede lokalisering i
København.
SKAT skal opgøre sine resultater i
forhold til de opstillede
produktionsmål i resultatkontrakten
for 2014 mhp. rapportering til
departementet og endelig
afrapportering i årsrapporten for
SKAT.
Der er nu udarbejdet en
resultatopgørelse for 2014, som
direktionen tog til efterretning.
Direktionen godkendte SKATs
bidrag til udgiftsopfølgning efter
udløbet af 4. kvartal udarbejdet.
Ansvarlig
KJ
Opfølgning og
deadlines
Lokalisering drøftes igen
på direktionsmødet den
25. februar 2015.
Resultatopgørelsen
drøftes med
departementet.
Emne
Lokalisering i
København
Produktionsmål for
SKAT – resultater for
2014
KJ
Udgiftsopfølgning for
4. kvartal 2014
Opfølgning på SIRs
og Rigsrevisionens
rapporter,
undersøgelser mv.
U
KS
Direktionen følger kvartalsvist op på
Intern Revisions (SIR) rapporter
samt Rigsrevisionens igangværende
og kommende undersøgelser,
revisioner og beretninger.
Direktionen godkendte den
kvartalsvise opfølgning på
revisionsrapporter mv.
Direktionen drøftede
afrapporteringen fra kontoret for
Sikkerhed for oktober-december
2014 (4. kvartal).
Direktionen tog kvartalsrapporten
om sikkerhed til efterretning.
Direktionen drøftede orientering om
status på sikkerhedsarbejdet i SKAT
IT.
IT har etableret en tværfaglig
KJ
SKATs bidrag sendes til
departementet.
Opfølgningen sendes til
departementet.
KJ
Sikkerhedsrapport for
4. kvartal 2014
KJ
Kontoret for Sikkerhed
holder kvartalsvise møder
med
forretningsområderne
efter behov.
Sikkerhedsarbejdet i
SKAT IT
JTR
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0144.png
UKS Side 1419
arbejdsgruppe og styregruppe, der
skal sikre overblik og fælles fremdrift
på sikkerhedsinitiativer i SKAT.
I styregruppen deltager IT,
forretningsområderne, Sikkerhed og
Intern Revision. Der er blandt andet
etableret et porteføljeoverblik over
SKATs arbejde med it-
sikkerhedsanbefalinger
Direktionen tog orientering om
status på sikkerhedsarbejdet i SKAT
IT til efterretning og vil fremadrettet
kvartalsvist drøfte fremdriften i
arbejdet.
Direktionen drøftede orientering om
ekstra IT bestillinger i forbindelse
med deviceudrulning i SKAT.
Projekt Deviceudrulning er indtil
videre forløbet planmæssigt. Selve
deviceudrulningen startede i
december og de fleste lokationer er
nu udstyret med de moderniserede
it-pakker.
Der er fremsendt mange ekstra IT
bestillinger vedr. både PC’ere og
smartphones. Det kan have
betydning for tidsplaner og
leveringstidspunkter.
Direktionen tog orienteringen til
efterretning.
Direktionen godkendte indstilling
vedr. udnævnelser/oprykninger.
Ekstra IT bestillinger
JTR
Ekstra IT bestillinger
drøftes på kvartalsmødet i
marts 2015.
Udnævnelser
U
KS
SKATs AC-klub har sammen med
Djøf taget initiativ til tema-
eftermiddage (1/2 dag) om
kompetencer, motivation og
muligheder. Der afholdes tre
arrangementer, som finder sted hhv.
i Odense, København og Aarhus.
Direktionen godkendte, at AC-
WJ
AC karriere- og
trivselsdage
WJ
Beslutning om
udnævnelser/oprykninger
drøftes med
personaleorganisationerne
inden offentliggørelse.
Der udsendes en intern
meddelelse på intranettet.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0145.png
UKS Side 1420
Dagsorden til fælles
ledermøde den 26.
februar 2015
medarbejdere kan holde tjenestefri
uden lønafkortning til at deltage i et
af de pågældende arrangementer, da
SKAT og AC har en fælles interesse
i, at medarbejderne får en øget
afklaring i forhold til deres
kompetencer og karriereveje i
arbejdslivet. HR deltager og har
indlæg på dagen.
Direktionen drøftede dagsorden til
fælles ledermødet den 26. februar
2015.
På dagsordenen er blandt andet
lederdage i marts, årsopgørelsen
2014 og et oplæg om opfindsomhed
som vejen til innovation.
JRS
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1421
SKAT
~
Indstilling – opgave
Afstemning af data mellem systemerne
d. 26. februar 2015
J.nr. 15-1065264
Sagsbehandler: Jeanette Nielsen
Godkendt: Susanne Thorhauge
Opgaveansvarlig: Jeanette Nielsen
Forretningsområde: Kundeservice Udvikling Erhverv
☒
Igangsættelse
☐
Orientering
☐
Ændring
☐
Nedlukning
Indstilling
Indstilling
Situation med
Situation uden
Baggrund og Historik
Opgaveresume
U
KS
Det indstilles, at der udmeldes budget på kr. 150.000 til udarbejdelse af løsningsbeskrivelse
og estimat vedrørende overførsel af data vedrørende udbytteskat mellem systemerne.
Gennemførelse af en endelige bestilling vil udmønte sig i en rapport/materiale, der kan
danne grundlag for afstemning af, at alle data vedrørende udbytteskat og udbyttemodtagere
i en udvalgt periode overføres korrekt og fuldstændigt mellem systemerne.
Der er ingen kontrol af/sikkerhed for at data overføres korrekt og fuldstændigt mellem sy-
stemerne.
SKAT ønsker at bede CSC om at redegøre for og dokumentere, at alle data vedrørende ud-
bytteskat og udbyttemodtagere er overført korrekt og fuldstændigt mellem systemerne
NTSE, 3S, RKO, SLUT og SAP i perioden fra 1. april 2015 til 30. april 2015 (begge dage
incl.). Dokumentation kan leveres ved udtræk af data fra systemerne, der er nærmere præci-
seret.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1422
Baggrund for
indstilling
SKATs Interne Revision har bemærket, at der er behov for at der bliver etableret afstem-
ning eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt
mellem systemerne. Den afstemning/rapport, der ønskes bestilt hos CSC ved nærværende
indstilling, skal danne grundlag for en vurdering af behov og krav til en mere permanet løs-
ning.
SKAT ønsker - med udgangspunkt i en konkret periode - at efterprøve, at data vedrørende
indberetning af udbytteskat og udbyttemodtagere leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem
systemerne. Det ønskes kontrolleret, at en indberetning vedrørende udbytteskat medregnes
korrekt (i overensstemmelse med de indberettede data) på udbyttemodtagers årsopgørelse,
samt at der registreres det korrekte krav på udbytteskat på selskabets Skattekonto.
Formål
Proceshistorik
Eksterne
bindinger
Interne bindin-
ger
Alternativ
løsning(er)
Procestid og
-krav
Forudsætninger og risici
Forudsætninger
Usikkerhed og
risici
Økonomi
Budget
U
KS
Ingen
Hurtigst muligt
-
CSC vurderer, at der skal anvendes udgifter i størrelsesordenen 132.500 kr. til udarbejdelse
af løsningsbeskrivelse og estimat. Vurderingen er forbundet med usikkerhed og er uforplig-
tende. CSC foreslår, at der indledningsvist afholdes en workshop til nærmere afklaring af
opgaven, hvorfor beløbet er sat til 150.000 for at tage højde for udgiften til denne work-
shop. Udarbejdelse af løsningsbeskrivelse og estimat skal udføres på T&M vilkår.
IT er orienteret og har medvirket i forbindelse med opgavebeskrivelse og kontakt til CSC.
SKATs Interne Revision har været hørt i forbindelse med udarbejdelse af opgavebeskri-
velse.
CSC har tilkendegivet at der er usikkerhed om opgavens omfang. Det må dog forventes, at
kan ske afklaring i forbindelse med udarbejdelse af løsningsbeskrivelse.
Nærværende indstilling angår alene udarbejdelse af løsningsbeskrivelse og estimat. Det sam-
lede budget for afvikling af den endelige opgave kendes således ikke p.t.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0148.png
UKS Side 1423
Budget-påvirk-
ning
Økonomi, t.kr.
4. kvt. 14
Driftsmidler LF
Driftsmidler BF
Lønmidler LF
Lønmidler BF
I alt
50
100
50
100
1. kvt. 15
2. kvt. 15
3. kvt. 15
4. kvt. 15
1. kvt. 16
Effekter
Kvantificerbare -
effekter
Ikke-kvantifi-
cerbare effek-
ter
Organisering
Organisering
Ledelse
Kommentarer fra Økonomi
Indstilling
Sagsbehandler: David Ambjørn
Godkendt: Søren Dalsgaard Hansen
U
KS
Susanne Thorhauge
På nuværende tidspunkt kan ikke beskrives effekter af bestillingen. Såfremt det endelige ma-
teriale viser, at data ikke afleveres korrekt og fuldstændigt mellem systemerne kan bestillin-
gen have væsentlig betydning for det videre arbejde med risikovurdering og fejlretning af sy-
stemerne.
Jeanette Nielsen udfører opgaven i samarbejde med IT.
Forandringsstyring og IT (FIT) indstiller, at bevillingen godkendes, således at der kan udar-
bejdes løsningsbeskrivelse og estimat i henhold til den interne revisions bemærkninger om
behovet for en permanent løsning på området.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0149.png
UKS Side 1424
Simon Kærslund Terp
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jeanette Nielsen
3. marts 2015 12:52
JP-CIA
Susanne Thorhauge; Iame Pedersen
indstillingsnotat til godkendelse
Indstillingsnotat afstemning af data mellem systemer.docx
Vedlagt i dstilli gs otat vedrøre de løs i gsbeskrivelse og esti at vedr. opgave  ”afste i g af data  elle  
syste er e”.  
 
Da der er tale o  et foreløbigt budget til udarbejdelse af o kost i gsskø , har jeg aftalt  ed syste ejer  Ia e 
Pederse , at det ikke forelægges visiteri gstea et til ege tlig godke delse. Visiteri gstea et orie teres o  
opgave ,  år/såfre t, der godke des budget til bestilli g af o kost i gsskø . 
 
 
Med ve lig hilse  
 
Jea ette Nielse
S K A T'
Borger og Virksomhed
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: [email protected]
Telefon: (+45) 72 37 33 91
 
 
 
U
KS
1
~
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0150.png
UKS Side 1425
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Lars Kørvell
Jeanette Nielsen
SV: opfølgning på vores møde om udbytteskat den 21
8. april 2015 09:44:17
image002.png
image004.jpg
image005.jpg
Hej Jeanette
Tak for orienteringen.
Mvh
Lars
Fra:
Jeanette Nielsen
Sendt:
26. marts 2015 16:25
Til:
Lars Kørvell; Kurt Wagner; Dorthe Pannerup Madsen; Iame Pedersen
Cc:
Susanne Thorhauge
Emne:
VS: opfølgning på vores møde om udbytteskat den 21
Kære alle,
Jeg vil blot orientere om at min budgetindstilling, som d.d. har været forelagt Change Board, ikke
er blevet godkendt.
Vi kan således ikke gennemføre bestilling af omkostningsskøn og løsningsbeskrivelse vedrørende
afstemning af data mellem systemerne, som jeg/vi havde planlagt og beskrevet.
Mvh
Jeanette
Fra:
Lars Kørvell
Sendt:
6. marts 2015 10:16
Til:
Jeanette Nielsen
Emne:
SV: opfølgning på vores møde om udbytteskat den 21
Hej Jeanette
Tak for orienteringen omkring den videre proces for opfølgningen af vores møde om
udbytteskat.
Det er fint at vi bliver inviteret med til mødet med CSC.
Med venlig hilsen
Lars Kørvell
Chefkonsulent
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0151.png
UKS Side 1426
Tel.
Mail
+45 72 37 74 98
[email protected]
li]
Intern Revision
Nicolai Eigtvedgade 28
DK 1402 København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
Fra:
Jeanette Nielsen
Sendt:
3. marts 2015 10:42
Til:
Lars Kørvell
Cc:
Susanne Thorhauge; Kurt Wagner; Dorthe Pannerup Madsen
Emne:
SV: opfølgning på vores møde om udbytteskat den 21
Hej Lars,
Jeg vil blot orientere dig om, at jeg har fremsendt en forespørgsel til CSC med henblik på
løsningsbeskrivelse og omkostningsskøn. Jeg har forinden forsøgt at indarbejde dine
bemærkninger; dog mener jeg ikke, at CSC kan levere data fra SAP, så dette har jeg ikke taget
med/ændret i teksten.
Den foreløbige tilbagemelding fra CSC er, at der er stor usikkerhed om opgavens omfang, og at
der indledningsvist bør afholdes en workshop til afklaring af opgaven. Et foreløbigt –
uforpligtende skøn til udarbejdelse af løsningsbeskrivelse og estimat (og altså ikke udførelse af
selve opgaven) er opgjort til 135 timer – svarende til 135.000 kr. Henset til beløbet størrelse er
jeg nødsaget til at indhente godkendelse til, at afholde omkostninger til løsningsbeskrivelsen og
estimatet.
Når jeg har fået godkendelse, vil jeg foranledige, at der afholdes et møde med CSC til nærmere
afklaring af opgaven. Jeg håber at du/I har mulighed for at deltage i dette møde/workshop. Jeg
vender tilbage herom.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
 
   Borger og Virksomhed
   Afregning Erhverv
   Østbanegade 123, 2100 København Ø
 
   E-mail: [email protected]
   Telefon: (+45) 72 37 33 91
U
li]
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0152.png
UKS Side 1427
 
Fra:
Lars Kørvell
Sendt:
2. februar 2015 08:17
Til:
Jeanette Nielsen
Cc:
Susanne Thorhauge; Kurt Wagner
Emne:
SV: opfølgning på vores møde om udbytteskat den 21
Hej Jeanette
Som jeg sagde til dig i telefonen i fredags, så har vi kun et par bemærkninger til dit skriv.
Du får lige vores bemærkninger også på skrift.
•
         
Vedrørende NTSE. Bør det ikke tilføjes, at udtræk af eventuelle indberetninger på
mellemlageret på 30. april 2015 også skal indeholde de data, som ikke er leveret fra
mellemlageret til 3S i perioden 1. april 2015 til 30. april 2015.
•
         
Vedrørende System 3S. Bør det ikke tilføjes, at udtræk også skal kunne afstemmes til
indholdet på de filer der dannes i forhold til indlæsning i RKO.
•
         
Vi mener, at der bør foretages afstemninger for hele flowet - Fra indberetninger
foretages i NTSE til de ender i henholdsvis SAP 38 eller SLUT. Men CSC skal måske ikke
levere i forhold til at kunne foretage afstemning for den resterende del af flowet?
Med venlig hilsen
Lars Kørvell
Chefkonsulent
Tel.
Mail
+45 72 37 74 98
[email protected]
Intern Revision
Nicolai Eigtvedgade 28
DK 1402 København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0153.png
UKS Side 1428
Fra:
Jeanette Nielsen
Sendt:
23. januar 2015 14:32
Til:
Lars Kørvell; Kurt Wagner
Cc:
Søren Kristensen; Susanne Thorhauge; Dorthe Pannerup Madsen; Iame Pedersen
Emne:
opfølgning på vores møde om udbytteskat den 21
Hej Lars og Kurt,
Som aftalt. Jeg hører gerne fra jer, hvis I ikke er enige eller har tilføjelser/bemærkninger til
nedenstående.
Vedrørende afregning af udbytteskat - kontrol af overførsel af data mellem systemerne.
Under henvisning til møde den 21. januar 2015 om drøftelse af forskellige
afstemningsproblematikker ved indberetning og afregning af udbytteskat foreslår Udvikling
Erhverv, at SKAT indhenter omkostningsskøn hos CSC på levering af følgende:
”CSC bedes redegøre for og dokumentere, at alle data er overført korrekt og fuldstændigt mellem
nedenfor nævnte systemer i perioden fra 1. april 2015 til 30. april 2015 (begge dage incl.).
Dokumentation kan leveres ved udtræk af data fra systemerne – eksempelvis på følgende måde:
NTSE:
Udtræk af samtlige indberetninger i NTSE – Udbytteskat og modtagere i perioden 1. april 2015 –
til 30. april 2015 (begge dage incl).
Udtrækket skal som min. indeholde:
Indberetningsdato, vedtagelsesdato, udloddende selskabs CVR-nr. For hvert selskab skal
endvidere leveres data til identifikation af de enkelte udbyttemodtagere, bruttoudbytte for hver
udbyttemodtager, indeholdt udbytteskat for hver udbyttemodtager, den valgte procentsats.
Såfremt selskabet også har indberettet i billedet for udbytteangivelse, skal det samlede udbytte
og udbytteskat fra denne indberetning indgå i udtrækket.
Der skal endvidere anmodes om udtræk af eventuelle indberetninger på mellemlager pr. 30. april
2015.
Udtrækket skal leveres i en form, der kan danne grundlag for sortering og sammentælling,
herunder sammentælling af det samlede udbytte og udbytteskat i perioden og sammentælling af
det samlede udbytte og udbytteskat pr. CVR-nr. pr. vedtagelsesdato. Udtrækket kan eksempelvis
leveres i et regneark.
Udtrækket skal anvendes til afstemning af de data, der efterfølgende er leveret til system 3S.
System 3S:
Udtræk af samtlige modtagne data i 3S fra NTSE i periode 1. april 2015 til 30. april 2015. Data
skal kunne afstemmes til udtrækket fra NTSE, idet der således skal tages højde for de præcise
tidspunkter for overførsel af data. Udtrækket skal som minimum indeholde samme data som
nævnt ovenfor.
Der anmodes endvidere om udtræk af alle indberetninger foretaget direkte i 3S. Summen af de to
udtræk skal kunne afstemmes til indholdet på de filer der efterfølgende dannes til indlæsning i
SAP PS.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0154.png
UKS Side 1429
SAP PS og RKO:
Indhold af filer der leveres fra 3S til henholdsvis SAPPS og RKO. Filerne skal indeholde de
sædvanlige oplysninger og relatere sig til ovennævnte indberetninger i den nævnte periode.
Indholdet af filerne skal således kunne danne grundlag for en kontrol af alle indberetninger er
overført korrekt og fuldstændigt.
Såfremt CSC har et andet løsningsforslag til indhold og levering af dokumentation for
afstemningen, bedes det beskrevet nærmere ved udarbejdelsen af omkostningsskøn.”
Vi aftalte på mødet, at afstemningen/dokumentationen skal danne grundlag for en vurdering af
behovet for og krav til en mere permanent løsning til kontrol af dataflow mellem systemerne.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
 
   Udvikling
   Udvikling Erhverv
   Østbanegade 123, 2100 København Ø
 
   E-mail: [email protected]
   Telefon: (+45) 72 37 33 91
 
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0155.png
UKS Side 1430
SKAT
  
 
 
 
Notat
Økonomi
Økonomi og Virksomhedsstyring
Forandringsstyring og IT (FIT)
2015
Change Board d. 26. marts 2015
Mødet afholdes i lokale 3315 kl. 15:00-16.00.
Mødedeltagere på alle punkter:
Karsten Juncher(KJ), Søren Dalsgaard Hansen(SDH)
Referent: David Ambjørn
Dagsorden:
Pkt.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Pkt.
Indstillinger
Toldsystemer – SAD-ændringer
U
KS
Kommentarer
Claus B. Johannesen deltager
Susanne Thorhauge deltager
Susanne Thorhauge deltager
Susanne Thorhauge deltager
Jørgen Wissing/Tommy Ras-
mussen deltager
Eftersendes
LetLøn – Fjernelse af Pensionsindberetning
L67 – ændring af renteberegning i PAL
Afstemning af data mellem systemer
Genopretning af forkert beregnet beskæftigelsesfra-
drag
VP13-16 merudgifter
Turnusanalyse Ejendom
Orientering om nyt aktstykke
8. Modernisering af eKapital
Kommentarer
Pkt.
Nedlukning af initiativer
9. Samordning af markedsføring
Kommentarer
10. Told og afgifter
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0156.png
UKS Side 1431
Pkt.
Plan for nedlukning af øvrige initiativer
11. Opsummering af plan for nedlukning
Kommentarer
Pkt. 1:
Indstillingen blev tiltrådt – faktisk budgetbehov afklares.
Det blev mødet oplyst, at der muligvis vil kunne gennemføres en bil-
lige løsning. Det endelige behov meldes tilbage til FIT, der herefter vil
udmelde budget.
Pkt. 2:
Indstillingen blev ikke tiltrådt.
Det blev på Changeboard besluttet, at inden der gennemføres en op-
rydning i LetLøn systemet, bør der gennemføres en vurdering af,
hvorvidt resterende funktionalitet, der anvendes af ca. 7000 virksom-
heder kan løses på anden vis – og dermed gøre det muligt at lukke sy-
stemet og dermed spare de årlige driftsudgifter.
Pkt. 3:
Pkt. 4:
Pkt. 5:
Pkt. 6:
Pkt. 7:
Pkt. 8:
U
KS
Indstillingen blev tiltrådt.
Indstillingen blev ikke tiltrådt.
Indstillingen blev tiltrådt.
Indstillingen blev tiltrådt.
Indstillingen blev tiltrådt.
Indstillingen blev tiltrådt.
Det blev på Change board besluttet, at indstiller i første omgang skal
vende problemstillingen med BI og Analyse med henblik på at afklare
om problemstillingen kan løses internt i SKAT – eller hvorvidt de kan
medvirke til at skitsere en løsning, der er billigere end først tænkt.
Change board påtalte, at det er vigtigt, at man i forbindelse med ned-
lukning af projekter opgør samtlige udeståender – herunder økonomi-
ske forpligtelser.
Søren Dalsgaard Hansen orienterede om Finansudvalgets tiltrædelse
til Aktstykket på Modernisering af eKapital. Change board tiltrådte, at
projektet kan anvendemidler indenfor rammerne af aktstykket til
trods for, at der endnu ikke foreligger en indstilling. Indstillingen ud-
arbejdes snarligt og kommer på change board i april.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1432
Pkt. 9:
Pkt. 10:
Indstillingen blev tiltrådt.
Indstillingen blev tiltrådt.
Øvrige drøftelser:
Det blev på Change board præciseret at der bør ske en afklaring med
hensyn til effektiviseringsportalen, og at det i første omgang klart skal
fremgå, at siden er under opdatering. Herunder blev det drøftet om
effektiviseringsportalen skal opdateres inden for de eksisterende ram-
mer eller om der med fordel kan udvikles en egentlig porteføljeportal.
Det blev konkluderet, at FIT ser på, hvordan vi med udgangspunkt i
eksisterende opgørelser og data kan få en projektportal på benene.
Det blev besluttet at der til næste kvartalsmøde bør redegøres for
hvordan det er gået med hensyn til nedlukning af initiativerne.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0158.png
UKS Side 1433
Deloitte.
Turnusanalyse af
betalings- og
regnskabsområdet
Rapport
Juni 2015
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0159.png
UKS Side 1434
Forord
Deloitte har i perioden fra august 2014 til marts 2015 gennemført en turnus-
analyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT.
Undersøgelsen har omfattet regnskabsopgaven knyttet til statens samlede
indtægter (finanslovens § 38 mv.).
Analysen er gennemført under ledelse af en styregruppe med følgende
sammensætning:
Afdelingschef Andreas Berggreen, Skatteministeriet (formand)
Økonomidirektør Karsten Juncher, SKAT
Direktør for Inddrivelse Jens Sørensen, SKAT
Underdirektør for Betaling og Regnskab René Frahm Jørgensen, SKAT
Underdirektør for Koncernservice Kim Bak
Chef for Intern Revision Kurt Wagner, Skatteministeriet.
U
KS
Deloitte Consulting
Telefon 36 10 20 30
Fax
36 10 20 40
[email protected]
Besøgsadresse
Weidekampsgade 6
2300 København S
1
Styregruppen har afholdt tolv møder.
Analysen indgår som led i en serie af turnusanalyser, som Skatteministeriet
gennemfører på SKATs forskellige opgaveområder.
Kontakt
Spørgsmål vedrørende denne rapport kan stilles til:
Morten Egelund, partner, på telefon 22 20 21 85
Gustav Jeppesen, partner, på telefon 22 20 22 08
Arne Hauge Jensen, partner, på telefon 22 81 99 78.
Postadresse
Deloitte Consulting
Postboks 1600
0900 København C
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Forord
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1435
Indholdsfortegnelse
Executive summary
1.
2.
3.
3.1.
Introduktion til turnusanalysen
Det overordnede strategiske målbillede
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
Kunder
4
7
10
14
14
15
16
17
18
18
19
23
23
24
24
25
25
25
27
28
33
33
34
36
37
54
55
55
58
59
63
63
64
64
3.1.1. Hvad indebærer målbilledet?
3.1.2. Hvad er situationen i dag?
3.1.3. Hvad er de væsentligste gaps?
3.2.
Opgaver
3.2.1. Hvad indebærer målbilledet?
U
KS
3.2.4. Fra gaps til løsninger
4.
Metoder og værktøjer
Introduktion
4.1.
4.2.
4.2.1. Hvad indebærer målbilledet?
4.2.2. Hvad er situationen i dag?
4.3.
4.3.1. Hvad indebærer målbilledet?
4.3.2. Hvad er situationen i dag?
4.4.
4.4.1. Hvad indebærer målbilledet?
4.4.2. Hvad er situationen i dag?
4.5.
4.5.1. Hvad indebærer målbilledet?
4.5.2. Hvad er situationen i dag?
2
3.2.2. Hvad er situationen i dag?
3.2.3. Hvad er de væsentligste gaps?
Principper og rammer for regnskabsaflæggelsen
4.2.3. Hvor er de væsentligste gaps?
4.2.4. Forslag om principper og rammer for regnskabsaflæggelsen
Kontrolmiljø, risikobillede og fejl
4.3.3. Hvor er de væsentligste gaps?
4.3.4. Forslag om kontrolmiljø, risikobillede og fejl
Dataflow og regnskabsprocesser
4.4.3. Hvor er de væsentligste gaps?
4.4.4. Forslag om dataflow og arbejdsprocesser
Ekstern rapportering og formidling
4.5.3. Hvor er de væsentligste gaps?
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Indholdsfortegnelse
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1436
4.5.4. Forslag om ekstern rapportering og formidling
5.
5.1.
5.2.
Medarbejdere og organisation
Introduktion
Ledelse og medarbejdere
65
69
69
69
69
70
78
78
80
80
81
83
84
88
88
88
89
90
90
95
97
100
104
108
109
110
111
113
115
5.2.1. Hvad indebærer målbilledet?
5.2.2. Hvad er situationen i dag?
5.2.3. Hvor er de væsentligste gaps?
5.2.4. Forslag om ledelse og medarbejdere
5.3.
Organisation
5.3.1. Hvad indebærer målbilledet?
5.3.2. Hvad er situationen i dag?
5.3.3. Hvor er de væsentligste gaps?
5.3.4. Forslag om organisering
6.
6.1.
Styring og opfølgning
Introduktion
6.1.1. Hvad indebærer målbilledet?
6.1.2. Hvad er situationen i dag?
U
KS
7.
Implementering
7.3.1. Økonomi
7.3.2. Kvalitet
7.3.3. Realiserbarhed
7.4.1. Afhængigheder
7.4.2. Prioritering
7.4.3. Implementeringsplan
7.4.4. Implementeringsorganisation
8.
Bilag
3
6.1.3. Hvor er de væsentligste gaps?
6.1.4. Forslag om styring og opfølgning
7.3.4. Kritiske forudsætninger for implementering
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Indholdsfortegnelse
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1437
Executive summary
Betalings- og regnskabsområdet i SKAT skal sikre korrekt håndtering af alle
betalinger af skatter og afgifter mellem staten og borgere/virksomheder samt
aflæggelse af et korrekt og retvisende regnskab for finanslovens § 38: Skat-
ter og Afgifter, der omfatter indtægter (brutto) for godt 900 mia. kr. fordelt på
15 skattearter. Opgaven er forankret i underdirektørområdet Betaling og
Regnskab.
I turnusanalysen har Deloitte undersøgt, om SKAT prioriterer sine ressourcer
til formålet rigtigt, og om SKAT løser de prioriterede opgaver effektivt. Tur-
nusanalysen er gennemført fra august 2014 til marts 2015 under ledelse af
en styregruppe med repræsentanter fra Skatteministeriets departement,
SKAT og Skatteministeriets Interne Revision (SIR).
Analysen og denne rapport er bygget op omkring Skatteministeriets model
for strategisk planlægning og beslutningstagning (kaskademodellen). Derfor
har styregruppen og SKATs direktion som det første formuleret et ambitiøst
strategisk målbillede, der indebærer, at Betaling og Regnskab skal:
U
KS
4
Aflægge § 38-regnskabet, så det med god afstand til valgte tolerancer
opfylder alle eksterne krav.
Skabe værdi af regnskabsdata for brugerne ved at formidle og fortolke
regnskabsresultaterne.
Sikre, at borgere og virksomheder løbende har et opdateret og korrekt
overblik over egne skatteforhold, og at transaktioner og transaktionsspor
er fejlfri.
I forlængelse af målbilledet har Deloitte i samarbejde med styregruppen gen-
nemført gapanalyser og opbygget et katalog over de metoder og værktøjer,
der er nødvendige for at opfylde målbilledet. Resultatet er, at:
Betaling og Regnskab skal sikre klare principper og rammer for opgave-
løsningen. På en række områder kræver dette, at SKAT selv
–
i samar-
bejde med centrale interessenter
–
tager initiativ hertil.
Betaling og Regnskab skal arbejde professionelt med risici og fejlhåndte-
ring og med at drive og tilpasse et kontrolmiljø, der afspejler det til enhver
tid gældende risikobillede.
Betaling og Regnskabs arbejdsprocesser og det tilhørende dataflow skal
designes, så der tages højde for de identificerede risici, ressourcerne ud-
nyttes effektiv, og der tilbydes et højt serviceniveau i forhold til håndtering
af transaktioner, periodeluk og aflæggelse af regnskab.
Betaling og Regnskab skal arbejde professionelt med rapporteringen af
den viden, som regnskabs- og transaktionsdata indeholder, så der skabes
maksimal værdi for borgere, virksomheder og professionelle brugere af
SKATs regnskabstal.
Opfyldelsen af målbilledet kræver systemændringer, der på en række områ-
der automatiserer manuelle processer og tager hånd om de mest betydnings-
fulde kilder til fejl, herunder især dem, der knytter sig til overlevering af data
mellem forskellige dele af SKATs systemlandskab.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Executive summary
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1438
Automatisering af kontroller og afstemninger vil fjerne en række af de mindst
kompetencekrævende opgaver. Målbilledet stiller også krav om nye kompe-
tencer i Betaling og Regnskab, herunder om:
Specialiserede regnskabskompetencer, der har fokus på hele SKAT.
Specialiserede risikoanalytikere, der kan identificere og vurdere risici i
SKATs transaktions- og regnskabsprocesser.
Analyse- og budgetteringskompetencer.
Formidlingskompetencer.
En del af disse kompetencer skal bygges op gennem ekstern rekruttering af
specialister som led i opbygningen af kontrolmiljøet og for at styrke de regn-
skabsmæssige kompetencer.
Endelig skal målbilledet understøttes af organisering, der sætter fokus på
tværgående sammenhæng og specialisering i de enkelte dele af betalings-
og regnskabsprocesserne. Derfor er der forslag om en ny organisering, hvor
der samtidig sker en formel organisatorisk placering af ansvaret for den
tværgående regnskabsaflæggelse hos underdirektøren for Betaling og Regn-
skab.
Forslagene og deres økonomiske konsekvenser er samlet i Tabel 1.
Betalings- og regnskabsopgaven løses i et komplekst samspil mellem Beta-
ling og Regnskab og en række øvrige enheder i SKAT, der leverer væsentli-
ge input i form af data og informationer til betalings- og regnskabsopgaven.
Realiseringen af en række af de systemændringer og kvalitetsforbedringer,
der skal sikre en bedre datakvalitet, vil således kræve et tæt samarbejde på
tværs i SKATs organisation.
Den samlede businesscase for kataloget af løsningsforslag viser, at der over
en femårig evalueringsperiode vil være gode muligheder for både at under-
støtte målbilledets fokus på bedre kvalitet i opgaveløsningen og reducere
ressourceanvendelsen til formålet. Det skyldes, at en central del af løsnings-
kataloget vedrører automatisering og systemtilretninger, der både kan skabe
kvalitetsforbedringer og gøre det muligt at realisere et væsentligt potentiale
for effektivisering. Omfang og timing af disse gevinster fastlægges endeligt,
når der er taget stilling til den præcise indfasning af de enkelte dele af for-
slagskataloget og til, hvordan SKAT vælger at håndtere den usikkerhed, der
knytter sig til en række af beregningsforudsætningerne.
U
KS
5
Under de nuværende forudsætninger er den samlede nettoeffekt af alle for-
slag på i alt -18,1 mio. kr. over perioden 2015-2020. Efter 2020 vil der være
en positiv nettoeffekt på omkring 6,3 mio. kr. årlig.
Det er Deloittes vurdering, at der i en periode vil være behov for at tilføre
specialiserede kompetencer til Betaling og Regnskab for at sikre den fulde
implementering af forslagskataloget, herunder stærke projektledelseskompe-
tencer, assistance til at danne og bemande en ny organisation og assistance
til at gennemføre en fejlanalyse, der skal lægges til grund for en beslutning
om, hvilke systemtilretninger der skal have højest prioritet.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Executive summary
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0164.png
UKS Side 1439
Tabel 1. Oversigt over forslag og økonomiske konsekvenser
2015
Forslag
Kick-off og
implementeringsorganisation
4.2.4.1 Forslag om fastlæggelse af
principper for et rigtigt regnskab
4.2.4.2 Forslag om fastlæggelse af
bogførings- og regnskabsprincipper
4.3.4.1 Forslag om etablering af den
grundlæggende governancestruktur
for regnskabsprocessen
4.3.4.2 Forslag om indhold og
placering af proces-, system- og
dataejeransvar
4.3.4.3 Forslag om model for
samarbejdet med dataejere
4.3.4.4 Forslag om etablering af
overordnet risiko- og kontrolpolitik
4.3.4.5 Forslag om løbende
risikoanalyse
4.3.4.6 Forslag om monitorerings- og
rapporteringsstruktur
4.3.4.7 Forslag om kontroller af
kvalitet i dataflow
4.3.4.8 Forslag om fremrykket
validering af tast-selv information i
fødesystemer
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
-
-
-
(81)
(81)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
(656)
(798)
142
(1.321)
(1.321)
-
(669)
(669)
-
(3.491)
(3.491)
-
(123)
(123)
-
-
-
-
(4.389)
(4.546)
157
(456)
(953)
497
(187)
(187)
-
-
-
-
-
-
-
(6.430)
(7.044)
613
1.344
-
1.344
-
-
-
-
-
-
-
-
-
(5.903)
(6.894)
991
2.645
-
2.645
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
(805)
(805)
-
(234)
(234)
-
(122)
(122)
-
(457)
(457)
-
(297)
(297)
-
(109)
(109)
-
2016
(712)
(712)
-
(102)
(149)
-
(326)
(337)
10
(232)
(275)
43
(497)
(497)
-
(292)
(292)
-
(267)
(267)
-
(516)
(516)
-
(605)
(605)
-
-
-
-
(3.533)
(3.533)
-
(3.384)
(3.384)
-
419
(100)
519
-
-
-
(277)
(295)
18
678
-
678
-
-
-
-
-
-
(5.549)
(6.894)
1.345
3.501
-
3.501
-
-
-
-
-
-
609
-
609
-
-
-
37
(35)
73
(1.242)
(1.442)
201
797
(100)
897
-
-
-
65
-
65
1.764
-
1.764
-
-
-
-
-
-
(5.477)
(6.892)
1.416
4.004
-
4.004
-
-
-
-
-
-
1.585
-
1.585
-
-
-
139
(50)
189
547
(188)
735
844
(100)
944
-
-
-
109
-
109
2.645
-
2.645
-
-
-
-
-
-
(29.335)
(33.857)
4.522
10.598
(1.392)
11.991
(187)
(187)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2.377
-
2.377
-
-
-
234
(50)
284
1.048
(188)
1.237
844
(100)
944
-
-
-
118
-
118
2.713
-
2.713
2017
(73)
(73)
-
(3)
(50)
-
38
-
38
155
(4)
159
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2.438
-
2.438
2018
(18)
(18)
-
(3)
(50)
-
64
-
64
259
(8)
267
-
-
-
-
-
-
2019
-
-
-
(3)
(50)
-
69
-
69
284
(4)
288
-
-
-
2020
-
-
-
(3)
(50)
-
69
-
69
284
(4)
288
TOTAL
(1.101)
(1.101)
-
(223)
(459)
-
(85)
(337)
252
(54)
(1.099)
1.045
(731)
(731)
-
(414)
(414)
-
(724)
(724)
-
6.493
(516)
7.009
(605)
(605)
-
(3.122)
(3.668)
546
(3.031)
(5.203)
2.173
2.166
(1.279)
3.445
(1.321)
(1.321)
-
(654)
(964)
310
4.310
(3.491)
7.800
(123)
(123)
-
4.3.4.9 Forslag om fejlanalysefunktion Nettoeffekt
og Incident Management System
Omkostninger
Gevinster
4.4.4.1 Forslag om udarbejdelse af en Nettoeffekt
proces for lukning af regnskaber
Omkostninger
Gevinster
4.4.4.2 Forslag om optimering af
regnskabsprocesser
Nettoeffekt
Gevinster
U
KS
Omkostninger
-
-
4.4.4.3 Forslag om automatisering af
kontroller og afstemninger
4.5.4.1 Forslag om ekstern
regnskabsrapportering
Nettoeffekt
Gevinster
-
Omkostninger
-
-
Nettoeffekt
Gevinster
-
Omkostninger
-
-
4.5.4.2 Forslag om opbygning af en
skattekonto for den enkelte borger
Nettoeffekt
Gevinster
-
Omkostninger
-
-
5.2.4.1 Forslag om opgørelse af behov Nettoeffekt
for og rekruttering af
Omkostninger
specialistkompetencer
Gevinster
5.3.4.1 Forslag om den
Nettoeffekt
grundlæggende organisationsmodel
Omkostninger
Gevinster
6.1.4.1 Forslag om justering af
driftsmodel og KPI'er
Nettoeffekt
Gevinster
(1.587)
-
(1.587)
(439)
-
(439)
-
Omkostninger
-
-
2015
Alle forslag
Nettoeffekt
Lønsum
(4.111)
Øvrig drift
(20)
I alt
(4.131)
-
Udvikling
Lønsum
(2.159)
Øvrig drift
Lønsum
I alt
(2.159)
-
(536)
(1.416)
(20)
(1.436)
-
-
-
Implementering
(536)
Øvrig drift
I alt
Drift
Lønsum
Øvrig drift
I alt
Gevinst
Lønsum
Øvrig drift
I alt
2016
(10.228)
(4.614)
(14.841)
(2.708)
-
(2.708)
(3.903)
(4.350)
(8.253)
(4.514)
(264)
(4.778)
897
-
897
2017
(4.493)
(5.965)
(10.457)
(481)
-
(481)
(1.039)
(5.764)
(6.804)
(6.998)
(200)
(7.198)
4.026
-
4.026
2018
1.483
(1.434)
49
-
-
-
(178)
(1.236)
(1.414)
(6.936)
(198)
(7.134)
8.597
-
8.597
2019
5.162
(198)
4.964
-
-
-
-
-
-
(7.088)
(198)
(7.286)
12.250
-
12.250
2020
6.471
(198)
6.273
-
-
-
-
-
-
(7.087)
(198)
(7.285)
13.558
-
13.558
TOTAL
(5.716)
(12.428)
(18.144)
(5.348)
-
(5.348)
(5.656)
(11.350)
(17.006)
(34.039)
(1.078)
(35.118)
39.327
-
39.327
6
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Executive summary
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0165.png
UKS Side 1440
1. Introduktion til turnus-
analysen
Betalings- og regnskabsopgaven vedrører korrekt bogfø-
ring og rapportering af statens samlede indtægter på godt
900 mia. kr. Dette dokument afrapporterer resultaterne af
den gennemførte turnusanalyse på området.
Introduktion til betalings- og regnskabsopgaven
Betalings- og regnskabsområdet i SKAT skal sikre korrekt håndtering af alle
betalinger af skatter og afgifter mellem staten og borgere/virksomheder samt
korrekt aflæggelse af regnskab for finanslovens § 38: Skatter og Afgifter, der
omfatter indtægter (brutto) for godt 900 mia. kr. fordelt på 15 skattearter.
U
KS
Betaling og angivelser
•
Afregning og angivelser af
skat, moms mv.
•
Betalingsaftaler og
betalingspåmindelser
•
Indkomstindberetninger
•
Vejledning
Målet er, at opgaveløsningen samlet set skal føre til, at der kan aflægges et
rettidigt og retvisende regnskab.
Indtægtsregnskabet (herefter § 38-regnskabet) omfatter tre hovedopgaver i
form af en betalingsopgave, en bogføringsopgave og en regnskabsopgave,
jf. Figur 1.
Figur 1. Hovedopgaver på betalings- og regnskabsområdet
Bogføring
Regnskabsaflæggelse
•
Sandsynlighedskontrol og
kvalitetssikring
•
Udarbejdelse/aflæggelse af
perioderegnskaber
•
Udarbejdelse/aflæggelse af
årsregnskab
•
Kontering, registrering og
bogføring af betalinger og
angivelser
•
Afstemning af konti
•
Kvalitetssikring af data
•
Interne kontroller
Opgaven er forankret i underdirektørområdet Betaling og Regnskab, der blev
etableret 1. april 2013 og indgår i direktørområdet Inddrivelse. Betaling og
Regnskab er i store træk en samling af de to landsdækkende enheder Beta-
lingscentret og Regnskabscentret, der begge var organisatorisk placeret i
den daværende Region Midtjylland. Betalingscentret blev etableret i 2005 og
Regnskabscentret i 2009.
Betaling og Regnskab anvendte i 2014 cirka 253 årsværk fordelt på 10 drifts-
enheder/kontorer og har derudover et budget til øvrig drift på knap 7 mio. kr.
Betaling og Regnskab er organiseret i 10 driftsenheder/kontorer, der er loka-
liseret fire steder i henholdsvis Ringkøbing, Herning, Horsens og Høje-
Taastrup.
Alle enheder/kontorer i Betaling og Regnskab har indgået i analysen. I for-
hold til gapanalyserne og de tilhørende løsningsforslag har opmærksomhe-
den især samlet sig om de enheder, hvor Betaling og Regnskab selv har
afgørende indflydelse på udviklingen. Der er således ikke udarbejdet særskil-
te forslag eller udregnet potentialer, der indebærer særskilte initiativer til sik-
ring af fuld implementering af EFI og Skattekontoen (inklusive samspillet
mellem Skattekontoen og DMR).
7
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Introduktion til turnusanalysen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0166.png
UKS Side 1441
Baggrund for turnusanalysen
Skatteministeriet har ønsket en turnusanalyse af betalings- og regnskabsom-
rådet med det dobbelte formål at undersøge, dels om SKAT prioriterer sine
ressourcer til formålet rigtigt, dels om SKAT løser de prioriterede opgaver
effektivt.
Turnusanalysen er igangsat, fordi SKAT over en kort årrække skal realisere
en række ambitiøse målsætninger, der dækker hele organisationens virke i
en periode, hvor organisationen er underlagt faldende bevillinger.
For at kunne dette er et nyt styringssystem for SKAT trådt i kraft hen over
2014. Det nye styringssystem integrerer den økonomiske og den faglige sty-
ring med strategi og udviklingsinitiativer.
Et element i det nye styringssystem er, at hver af SKATs 30 afdelinger (un-
derdirektørområder) igennem en periode på tre år skal være genstand for en
turnusanalyse for herigennem at sikre strategisk alignment og optimering af
hele organisationen.
Den anvendte metode
Analysen er struktureret i overensstemmelse med SKATs kaskademodel for
strategisk beslutningstagning, jf. Figur 2.
Figur 2. Hovedelementer i SKATs model for strategisk styring
U
KS
Figur 3. Overordnet projektforløb
S
Mål
Mål
Fokus
Metoder og
værktøjer
Medarbejdere og
organisation
Styring og
opfølgning
Modellen definerer en proces for strategisk beslutningstagning, der tager
afsæt i formulering af et strategisk målbillede for området.
Ved at skabe konsistens mellem ambition, valg af kunder og serviceydelser,
valg af metoder og værktøjer og krav til medarbejdere og organisation sikrer
modellen, at dette målbillede bliver operationelt. Arbejdet med at skabe kon-
sistens er en iterativ proces, så ambitioner, der indebærer urealistiske eller
uønskede krav til organisationen, revurderes og bringes tættere på de mulig-
heder, organisationen har for at kunne levere på ambitionerne.
For at identificere, hvilke ændringer der vil være nødvendige for at realisere
det opstillede målbillede, kortlægges udgangssituationen med henblik på at
identificere de væsentlige gaps, der skal adresseres. I forlængelse heraf
udarbejdes konkrete løsningsforslag, der detaljeret anviser, hvad der skal
ske, hvornår det skal ske, og hvem der er ansvarlig for, at forandringerne
sker, jf. også Figur 3.
Operationelt
målbillede
Fokus
Metoder
og
værktøjer
Medarbejdere og
organisation
Styring og
opfølgning
Vil
Kan
K
E
Strategisk
målbillede
Mål
Fokus
Metoder
og
værktøjer
Medarbejdere og
organisation
Styring og
opfølgning
Gaps
Mål
Fokus
Metoder
og
værktøjer
Løsninger
Medarbejdere og
organisation
Styring og
opfølgning
Gør
Imple-
mentering
Kortlagt
As-is
Mål
Fokus
Metoder
og
værktøjer
Medarbejdere og
organisation
Styring og
opfølgning
8
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Introduktion til turnusanalysen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0167.png
UKS Side 1442
Igennem hele projektet har der været gennemført en intensiv dialog med
styregruppen og med ledere og nøglemedarbejdere i SKAT, herunder ikke
mindst i Betaling og Regnskab, om det strategiske målbillede, operationalise-
ringen heraf og identifikationen af gaps og om de konkrete løsningsforslag.
Fokus i arbejdet har primært været på at udvikle forslag til at øge kvaliteten i
opgaveløsningen og først i anden række at effektivisere samme opgaveløs-
ning.
Opbygning af rapport og løsningsforslag
Rapportens kapitel 2-6 er bygget op i overensstemmelse med den valgte
strategiske ramme. For hvert trin udarbejdes en operationalisering af målbil-
ledet, en kortlægning af den nuværende situation, en gapanalyse og en ræk-
ke løsningsforslag, der beskriver dels indholdet i de enkelte løsningsforslag,
dels deres implementeringsmæssige forudsætning og deres økonomiske
konsekvenser.
Figur 4. Oversigt over rapportens opbygning
A. En kapitelstruktur baseret på
kaskademodellen
Kap 1
Introduktion
Kap 2
Mål
Kap 3
Fokus
Kap 4
Metoder &
Værktøjer
Kap 5
Medarbejdere
& Organisation
Kap 6
Styring &
Opfølgning
Kap 7
Imple-
mentering
U
KS
C. En underafsnitsstruktur
baseret på analysemodellen
B. En afsnitsstruktur baseret på
relevante temaer
Kapitel 4. Metoder & Værktøjer:
4.1. Introduktion
4.2. Principper og rammer for
regnskabsaflæggelsen
4.3. Kontrolmiljø, risikobillede og fejl
4.4. Dataflow, arbejdsprocesser og
governance
4.5. Ekstern rapportering og formidling
4.6. Opsamling
Kapitel 4.2. Principper og rammer for regnskabsaflæggelsen
4.2.1. Hvad siger målbilledet
4.2.2. Hvordan ser det ud i dag?
4.2.3. Hvad er de væsentligste gaps?
4.2.4. Forslag om….
4.2.5. Forslag om
Opbygningen indebærer, at den detaljerede beskrivelse af løsningsforslage-
ne ikke foregår samlet, men som en del af den analytiske gennemgang i
hvert af de kommende fem kapitler. Det bemærkes, at hovedparten af forsla-
gene er præsenteret i kapitel 4 og 5.
Hvert løsningsforslag er bygget op med en beskrivelse af forslagets indhold,
de forventede gevinster, implementeringsaktiviteter, økonomiske konsekven-
ser, afledte konsekvenser, afhængigheder mv. Disse beskrivelser danner
afsæt for kapitel 7, der præsenterer en samlet implementeringsplan og giver
et samlet overblik over alle de forskellige løsningsforslag.
Ved siden af rapporten er der udarbejdet en Excelbaseret økonomisk over-
sigt, der samler de økonomiske konsekvenser (omkostninger og gevinster) af
de enkelte forslag og således viser den samlede økonomiske effekt af løs-
ningsforslagene, som de er beskrevet.
9
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Introduktion til turnusanalysen
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0168.png
UKS Side 1443
2. Det overordnede
strategiske målbillede
SKAT har valgt et strategisk målbillede, der er mere ambi-
tiøst end i dag. Fejl i transaktioner skal ikke forekomme, alle
gældende regler og principper for aflæggelse af et rigtigt
regnskab skal være opfyldt med god margin, og der skal
være fokus på at øge nytteværdien af regnskabsdata.
Mål
Fokus
Metoder og
værktøjer
Medarbejdere
og organisation
Styring og
opfølgning
U
KS
§38 Målbillede for transaktionsopgaven
Mål
Målbilledet er defineret af styregruppen for turnusanalysen og er bygget op
på grundlag af en sammenhængende tredelt aspiration på fejlfri transaktioner
og transaktionsspor, et regnskab i rette kvalitet og understøttelse af værdi-
skabelse gennem anvendelse af data til styring og planlægning, jf. Figur 5.
Figur 5. Det tredelte målbillede for Betaling og Regnskab
Som det fremgår, er der tale om
et sammenhængende målbille-
de med tre elementer. Det er
valgt at analysere målbilledet i
to separate dele: ét målbillede
for transaktionsopgaven og ét
målbillede for regnskabsopga-
ven og værdiskabelsen. Disse
gennemgås i de følgende afsnit.
Det samlede målbillede for henholdsvis regnskabsopgaven og transaktions-
opgaven i Betaling og Regnskab er samlet dokumenteret i to skabeloner, jf.
Figur 6 (også gengivet i Bilag 1. ).
Figur 6. Målbilleder for regnskabs- og transaktionsopgaven
§38 Målbillede for regnskabsopgaven
Mål
Ingen fejl i transaktioner i forhold til borgere og virksomheder. Både SKAT og borgere/virksomheder skal løbende have et opdateret
og korrekt overblik over ”resultat” og ”balance” for den enkelte borgers og den enkelte virksomheds skatteforhold.
Udfordringer/muligheder
•
•
•
•
•
•
•
Usammenhængende systemlandskab på udvalgte
områder
Fejl i registrering af transaktioner
Fokus på tilretning af væsentlige fejl
Granularitet i data til analyseformål
Sårbarhed ved tab af nøglepersoner og større
systemændringer
Et vist potentiale for automatisering
En del ad hoc brandslukning
Skatteart
Ingen
risiko
ved fejl
Service
Med god afstand til valgte tolerancer aflægges et regnskab, der opfylder alle eksterne krav.
Afdelingen skal forklare og fortolke afvigelser ift. budget og perspektivere udviklingen over tid i statens finansieringsgrundlag.
Udfordringer/muligheder
•
•
•
•
•
•
•
•
Mange væsentlige fejl og faldende tillid
Rigsrevision skærper sin opmærksomhed
Potentiale for bedre indtægtsprognoser
Uklart/usammenhængende regelgrundlag
Sårbarhed ved tab af nøglepersoner og større
systemændringer
Stort potentiale for automatisering
Meget ad hoc brandslukning
Kommende krav om kortere lukkeperioder for regnskabet
Kontinuert
Kritiske valg
Fokus
Fravalg
Borger /
Virksomhed
Risiko
ved fejl
Bog-
holderi
Egentlige fravalg:
•
Skatteansættelsen
•
Egen systemudvikling
Manglende stillingstagen:
•
Bagatelgrænser
•
Serviceudbud ift. fordringshavere
Kritiske valg
Regnskabsperiode
Diskret
Fravalg
Egentlige fravalg:
•
Direkte betjening af SKATs forretningsenheder
–
skal
betjenes af BI
•
Det fejlfri regnskab
•
Egen systemudvikling
Manglende stillingstagen:
•
Det acceptable niveau for fejl
•
Rolle ifm. systemændringer
Transaktioner
Fejlfrit
Regnskab
Rigtigt
Fokus
Dokumenteret
Fokus
Værdi
Fokus
Nøglekunder
Betaling og Regnskabs kunder betragtes,
som alle de interessenter der gør direkte
brug af transaktionsdata. Følgende betragtes
som de vigtigste:
•
Den enkelte borger og virksomhed
•
BI som bruger af data
•
Fordringshavere (kommuner, politi mv.)
•
Statsregnskabet
Ydelser/services
Transaktionsopgaven indeholder en række
services og ydelser, hvor følgende betragtes
som essentielle i fremtiden:
•
Ajourføring af risikobillede
•
Velfungerende kontrolmiljø
•
Bogføring og håndtering af transaktioner
•
Vejledning (kundekontakt og
sagsbehandling)
•
Korrekt balance ml regnskab og kunder
Metoder og værktøjer
Principper og rammer for
regnskabsaflæggelsen
De gældende regler og love skal overholdes,
mens de grundlæggende designprincipper
kommunikeres klart og tydeligt
Kontrolmiljø, risikobillede og fejl
Et opdateret risikobillede etableres, som
løbende evalueres og udbygges, sammen
med systematisk fejlhåndtering og
automatiserede kontroller
Dataflow, arbejdsprocesser og
governance
Systemporteføljen har klare kontrol- og
transaktionsspor, mens justeringer sker i
forhold til bedste praksis på området med
afsæt i de til hver en tid tilgængelige
teknologier og værktøjer
Ekstern rapportering og formidling
Rapportering og nøgletal afspejler
kundeønsker
Medarbejdere og organisation
Medarbejdere:
De ansatte skal i fremtiden arbejde med en
række mere analyserende opgaver, og de vil
derfor skulle besidde en række kontkrette
egenskaber så som: Datadrevet og strategisk
tænkning, systemkendskab og
–forståelse,
forretningsforståelse, specialiserede
regnskabskompetencer, generelle
proceskompetencer, specialiserede
risikoanalytikere
Systemer
Systemerne vil i fremtiden overtage flere
opgaver, og vil skulle kunne overvåge data
og kvalitet i transaktioner, hvilket stiller krav
om et Agilt systemlandskab, der kan
understøtte og imødekomme både
nuværende og kommende behov, og krav til
en fyldestgørende varetagelse af rollen som
dataejer ift. BI
Organisation
Lokalisering og organisation skal bruges
aktivt til at opnå målbilledet
Styring og opfølgning
Governance og opfølgning
Styringen af afdelingen skal tage
udgangspunkt i de løbende opdatering af
risikobillede, så ressourcer kan allokeres og
prioriteres herefter, ligesom at
opgavehierarkiet, afspejle de nye
prioriteringer. Det er således vigtigt at der er
velbeskrevne roller og ansvar mellem
afdelinger i forbindelse med test,
implementering mv. af nye systemer og
systemrettelser
Målepunkter
De kriterier hvormed Betaling og Regnskab
skal bedømmes, vil skulle tilpasses således
at de i højere grad forholder sig til de
opprioriterede opgaver, hvorfor KPI-styring
på bl.a. fejlbillede vil kunne afspejle fordeling
mellem transaktions-, system- og brugerfejl
mv
Fokus
Nøglekunder
Betaling og Regnskabs kunder betragtes,
som alle de interessenter der gør direkte
brug af regnskabet. Følgende betragtes som
de vigtigste:
•
Dep. og MODST (Statens regnskab)
•
Dep. og FM (Statens
finansieringsgrundlag)
•
BI (SKATs 4 overordnede målsætninger)
•
Nationalbanken (pensionsindbetalinger &
likviditetsstyring)
•
EU (særlig bevågenhed for fejl)
Ydelser/services
Regnskabsopgaven indeholder en række
services og ydelser, hvor følgende betragtes
som essentielle i fremtiden:
•
Rigtigt regnskab
•
Risikobillede
–
check og ajourføring
•
Velfungerende kontrolmiljø
•
Prognoser/analyser af provenu og
skattegab
•
Formidling og fortolkning
Metoder og værktøjer
Principper og rammer for
regnskabsaflæggelsen
Veldefineret revisionsgrundlag, som alle er
enige om og bekendte med, baseret på en
klart kommunikeret strategi og en
regnskabspraksis som følger bogføringsloven
Kontrolmiljø, risikobillede og fejl
Et opdateret risikobillede etableres, som
løbende evalueres og udbygges, sammen
automatiserede kontroller der løbende
justeres for optimal mitigering af risici.
Dataflow, arbejdsprocesser og
governance
Eksplicit ønske om indførelse af Closing
excellence principper for at sikre korrekt
dataflow og målrettede arbejdsprocesser der
sikre hurtige regnskabsluk
Ekstern rapportering og formidling
Rapportering og nøgletal afspejler givne krav
og præsenteres på en overskuelig og
genkendelig måde for alle
Medarbejdere og organisation
Medarbejdere:
De ansatte skal i fremtiden arbejde med en
række mere analyserende opgaver, og de vil
derfor skulle besidde en række kontkrete
egenskaber så som: en høj grad af
specialiserede regnskabskompetencer, men
også generelle proceskompetencer,
specialiserede analyse og
budgetteringskompetencer
Systemer
Indtægtsregnskabets særegne karakter gør,
at der skal defineres en metodisk velfunderet
praksis for området, Dette skal afspejles i
rollen som dataejer ift. BI og i forhold til de
enkelte systemejere.
Organisation
Lokalisering og organisation skal bruges
aktivt til at opnå målbilledet
Styring og opfølgning
Governance og opfølgning
Styringen af afdelingen skal tage
udgangspunkt i de løbende opdatering af
risikobillede, så ressourcer kan allokeres og
prioriteres herefter, ligesom at
opgavehierarkiet, afspejle de nye
prioriteringer. Det er således vigtigt at der er
velbeskrevne roller og ansvar mellem
afdelinger i forbindelse med test,
implementering mv. af nye systemer og
systemrettelser
Målepunkter
De kriterier hvormed Betaling og Regnskab
skal bedømmes, vil skulle tilpasses således
at de i højere grad forholder sig til de
opprioriterede opgaver, hvorfor KPI-styring
på bl.a. fejlbillede vil kunne afspejle fordeling
mellem transaktions-, system- og brugerfejl
mv. Yderligere vil
KPI’er
vedrørende
eventuelle revisionsbemærkninger ligeledes
være oplagte
© 2015 Deloitte
© 2015 Deloitte
10
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Det overordnede strategiske målbillede
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1444
Mål
Det overordnede mål med transaktionsopgaven er at sikre
”Ingen fejl i trans-
aktioner i forhold til borgere og virksomheder. Både SKAT og borgere/virk-
somheder skal løbende have et opdateret og korrekt overblik
over ’resultat’
og ’balance’
for den enkelte borgers og den enkelte virksomheds skattefor-
hold.”
Det overordnede mål med regnskabsopgaven er, at:
”Regnskabsaflæggelsen
skal udføres, så der med god afstand til valgte tolerancer aflægges et regn-
skab, der opfylder alle eksterne krav. Afdelingen skal forklare og fortolke
afvigelser ift. budget og perspektivere udviklingen over tid i statens finansie-
ringsgrundlag.”
Aktuelle udfordringer
Der er tale om ambitiøse mål, ikke mindst når det sættes i forhold til en ræk-
ke af de aktuelle udfordringer, som området er præget af:
Usammenhængende systemlandskab på udvalgte områder.
Der er visse
systemer, der i dag ikke fungerer optimalt, for eksempel forbindelsen mel-
lem DMR og SAP, der på nuværende tidspunkt kræver en række manuel-
le tilretninger.
Mange væsentlige fejl og faldende tillid.
Der er i dag en række fejl i trans-
aktionerne, blandt andet på grund af børnesygdomme i systemetablerin-
ger, der kan og bør undgås i fremtiden. Rigsrevisionen har de seneste år
fundet flere fejl i regnskaberne og har udvist større mistillid til validiteten
heraf.
Fokus på tilretning af væsentlige fejl.
Der bruges meget store ressourcer
på at rette fejl, efter de er opstået, og få ressourcer på at forebygge fejl
ved kilden. Der er en række manuelle processer, der på sigt kan automa-
tiseres.
Sårbarhed ved tab af nøglepersoner og større systemændringer.
Der er i
dag enkelte nøglepersoner i Betaling og Regnskab, der har stor viden ind-
lejret, der ikke nødvendigvis er tilgængelig. Ligeledes er sammenhænge-
ne i systemlandskabet ikke veldokumenterede, og ændringer heri er der-
for svære at gennemskue.
U
KS
11
Kritiske valg
Der er i målbilledet blevet truffet en række kritiske valg, der har betydning for,
hvordan resten af analysen er foretaget.
SKAT ønsker, at fokus skal ligge på transaktionen for den enkelte borger
og virksomhed og ikke for den enkelte skatteart. Det bliver altså vægtet
højere, at transaktionerne er rigtige udadtil, end at de enkelte skattearter
på transaktionsniveau nødvendigvis er korrekte.
Der er ikke lagt op til ændringer i serviceniveauet i forhold til fordringsha-
verne.
Modsat i dag omfatter Betaling- og regnskabsopgaven ikke udvikling og
tilretninger af systemer til håndtering af transaktioner og regnskabsopga-
ver. I stedet er Betaling og Regnskab brugere heraf og systemejerne va-
retager udvikling og tilretning.
Der skal ikke i Betaling og Regnskab være direkte betjening af SKATs
forretningsenheder med data til analyse- og styringsformål. Dette skal fo-
regå via BI og Analyse.
SKAT har valgt en risikobaseret tilgang til regnskabsopgaven. SKAT har
som udgangspunkt
ikke taget stilling til det accepterede niveau for fejl i
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Det overordnede strategiske målbillede
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1445
regnskabet,
da den risikobaserede tilgang indebærer, at dette begreb ikke
er statisk over tid.
Kundefokus
Betaling og Regnskabs kunder omfatter alle, der direkte bruger transaktions-
data og regnskabsoplysningerne. Det vi sige:
Den enkelte borger og virksomhed, der skal være sikre på, at SKAT til
enhver tid har et korrekt overblik over mellemværender.
Fordringshavere (kommuner, politi m.fl.), hvis restancer håndteres af
SKAT.
BI og Analyse som bruger af data til interne forretnings- og styringsmæs-
sige formål.
Statsregnskabet og dermed departementet og Moderniseringsstyrelsen,
der er aftagere af regnskabstallene til brug for statens samlede regnskab.
Departementet og Finansministeriet, der bruger SKATs regnskabsdata til
at skabe et overblik over statens samlede finansieringsgrundlag.
Nationalbanken, der bruger transaktionsdata til at styre likviditeten i pen-
gemarkedet.
EU, der er aftager af særskilte dele af regnskaberne.
Der henvises til kapitel 3.1. for en nærmere gennemgang.
U
KS
Rigtigt regnskab.
Velfungerende kontrolmiljø.
Formidling og fortolkning.
12
Opgavefokus
Disse nøglekunder skal modtage en række ydelser og services:
Tjek og ajourføring af risikobillede.
Prognoser/analyser af provenu og skattegab.
Bogføring og håndtering af transaktioner.
Vejledning (kundekontakt og sagsbehandling).
Korrekt balance i mellemværende mellem den enkelte skatteyder og virk-
somhed og SKAT.
Der henvises til kapitel 3.2. for en nærmere gennemgang.
Metoder og værktøjer
For at understøtte fokus på ovennævnte kunder og ydelser skal Betaling og
Regnskab anvende en række metoder og værktøjer, der her er opdelt i fire
hovedgrupper:
Arbejdet med principper
og rammer for regnskabsaflæggelsen
skal sikre,
at disse principper for regnskabsopgaven er velkendte, så der er klarhed
om grundlaget for bogføring og regnskabsaflæggelse, ligesom der skal
være klarhed om, hvilke tolerancer for fejl der er forenelige med aflæggel-
sen af et rigtigt regnskab. Det vil sige, at dette arbejde omfatter etablering
af et veldefineret revisionsgrundlag, som alle er enige om og bekendt
med, baseret på en klart kommunikeret strategi og en praksis, der følger
bogføringsloven.
Arbejdet med
kontrolmiljø, risikobillede og fejl
skal sikre, at mulige fejl og
risici er kendt og forstået, og at der er et stærkt kontrolmiljø, der med af-
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Det overordnede strategiske målbillede
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1446
sæt i dette risikobillede kan forebygge og afhjælpe fejl, inden det får kon-
sekvenser for kvaliteten i transaktioner mellem borgere og virksomheder.
En væsentlig forudsætning er, at dette arbejde foregår indenfor rammerne
af en governancestruktur, der har til formål at understøtte arbejdet med ri-
sikostyring og kontrol.
Arbejdet med
dataflow og regnskabsprocesser
skal tilrettelægges, så de
nødvendige kontroller er på plads og i videst muligt omfang automatiseret,
ligesom processerne i videst muligt omfang skal være standardiseret og
synkroniseret af hensyn til at understøtte en effektiv regnskabsproces.
SKAT har et eksplicit ønske om at indføre closing excellence-principper
for at sikre korrekt dataflow og målrettede arbejdsprocesser, der kan sikre
hurtige regnskabsluk. Closing excellence sikres gennem faste rutiner for
periodeluk, konsolidering og rapportering. SKAT har et ønske om, at de
moderne principper for closing excellence overføres til koncernen, så
regnskabet kan lukkes hurtigt og effektivt.
Arbejdet med
ekstern rapportering og formidling
skal sikre, at rapportering
og nøgletal afspejler kundeønsker. Det er således i høj grad et spørgsmål
om, at Betaling og Regnskab skal levere dét, kunderne ønsker. Styrgrup-
pen har udtrykt et helt konkret ønske om etablering af en skattekonto for
borgere i lighed med den, der er udviklet til virksomheder i dag. SKATs
regnskaber skal præsenteres på en overskuelig og genkendelig måde for
alle.
Der henvises til kapitel 4 for en nærmere gennemgang.
U
KS
13
Medarbejdere og organisation
Medarbejderne er den væsentligste ressource i forhold til opfyldelsen af de
opstillede målbilleder. Derfor skal det vurderes, hvilke krav og forudsætninger
målbilledet stiller til personaleanvendelsen og kompetenceniveauet i Betaling
og Regnskab.
Der bliver således brug for flere kompetencer indenfor en række mere analy-
serende opgaver i forhold til kontrolmiljø, risikostyring og arbejdet med fejl,
ligesom der vil skulle opbygges kompetencer til formidling og afvigelsesana-
lyser af regnskabsoplysninger.
Medarbejdere og opgaver skal organiseres, så der skabes de bedste rammer
for udfyldelsen af de stillede opgaver. Her vil der især skulle ses på, hvilke
organisationsprincipper der bedst understøtter de centrale hensyn, der er lagt
til grund for de valgte metoder og værktøjer.
Der henvises til kapitel 5 for en nærmere gennemgang.
Styring og opfølgning
Under dette punkt skal der tages stilling til, hvordan driftsmodellen fremover
skal se ud,
herunder hvilke KPI’er der
skal anvendes til opfølgning og styring
af opgaveløsningen.
I tilknytning hertil skal det vurderes, hvilke ressourcemæssige rammer det vil
være nødvendigt at allokere til den fremtidige opgaveløsning.
Der henvises til kapitel 6 for en nærmere gennemgang.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Det overordnede strategiske målbillede
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0172.png
UKS Side 1447
3. Fokus for betalings-
og regnskabsopgaven
Realiseringen af strategiske mål kræver fokusering. Det vil
sige klare valg af, hvilke kunder der skal betjenes, og hvilke
ydelser der skal leveres til dem. Synspunkter fra eksterne
interessenter og uvildige vurderinger af aktuel performance
er værdifulde input til denne fokusering.
Mål
Fokus
Metoder og
værktøjer
Medarbejdere
og organisation
Styring og
opfølgning
U
KS
3.1.
Kunder
14
I forlængelse af det overordnede målbillede, jf. kapitel 2, skal det konkretise-
res og uddybes, indenfor hvilke områder organisationen kan og vil realisere
de opstillede mål. Det drejer sig således om, hvilke kunder betalings- og
regnskabsopgaven skal fokusere på, og hvilke ydelser og leverancer disse
kunder skal modtage. Se også
Figur 7.
Figur 7. Kerneopgaver og kernekunder
Styregruppen har identificeret de kunder og opgaver, der er relevante for
realiseringen af målbilledet. Endvidere er der indhentet input fra Betaling og
Regnskabs nuværende kunder og samarbejdspartnere. De eksterne interes-
senter er blevet bedt om at vurdere værdien af relationen til Betaling og
Regnskab, og hvor Betaling og Regnskab kan udvikle sig for at levere yderli-
gere værdi.
Kernekunderne er dels aftagerne af statsregnskabet, der benytter sig af den
samlede regnskabsaflæggelse, dels dem, der aftager og benytter data på
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0173.png
UKS Side 1448
transaktionsniveau. Der er overlap mellem de to kundetyper, men også kun-
der, der kun indgår som kernekunder i den ene gruppe.
Skatteyderne er kernekunder, der er aftagere af transaktionsdata (egne skat-
teforhold), men er generelt set ikke kunder i relation til selve aflæggelsen af
§ 38-regnskabet (der omfatter alle skatteydere).
3.1.1.
Operationelt
målbillede
Hvad indebærer målbilledet?
Kernekunderne anvender regnskabs- og transaktionsdata og er afhængige
af, at Betaling og Regnskab leverer disse. Målbilledet peger ikke på nye kun-
der udover dem, der i forvejen betjenes.
I relation til regnskabsopgaven er kernekunderne aftagere af statsregnska-
bet, mens kernekunderne i relation til transaktionsopgaven er aftagerne af
transaktionsdata.
Aftagere af statsregnskabet
I målbilledet for regnskabsaflæggelsen er de seks primære kunder, der afta-
ger regnskabsinformation fra statsregnskabet, henholdsvis Skatteministeriet,
Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, SKAT BI og Analyse, EU og
Nationalbanken, jf. Figur 8.
Figur 8. Betaling og Regnskabs kernekunder
U
KS
Der er andre kunder, der benytter sig af statsregnskabet, men de kan ikke på
samme måde betegnes som kernekunder. For eksempel er Danmarks Stati-
stik også bruger af regnskabet.
Aftagere af data på transaktionsniveau
Kernekunderne for transaktionsopgaven er henholdsvis borgere/virksom-
heder, fordringshavere, SKAT BI og Analyse og statsregnskabet, jf. Figur 9.
Figur 9. Aftagere af data på transaktionsniveau
I relation til borgere og virksomheder er fokus på skatteydernes transaktioner
med SKAT. I relation til fordringshavere såsom politi og kommuner er fokus
15
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0174.png
UKS Side 1449
på transaktioner på inddrivelsesområdet. Internt leverer Betaling og Regn-
skab data og forklaringer i relation til granulariteten af regnskabsdata til BI og
Analyse til brug for styringen af SKAT.
Da transaktionsdata udgør grundlaget for og i sidste ende akkumuleres i
statsregnskabet, er statsregnskabet (og dermed i anden række aftagerne af
statsregnskabet) også i relation til transaktionsopgaven kernekunder for Be-
taling og Regnskab.
3.1.2.
Kortlagt
As-is
Hvad er situationen i dag?
De opgaver, der kan afledes af fokus på kernekunderne, afhænger af kun-
dernes behov og Betaling og Regnskabs relation til disse kunder.
Generelt kæmper SKAT med faldende tillid, hvorfor det er vigtigt at tilgodese
kunder, herunder både Betaling og Regnskabs kernekunder og aftagere af
data.
Aftagere af statsregnskabet
Skatteministeriet
i form af departementet
–
og i sidste
ende ministeren
–
har ansvaret for, at Skatteministeriets
del af statsregnskabet er korrekt. Departementet er op-
dragsgiver for og hovedaftager af regnskabsaflæggelsen.
Moderniseringsstyrelsen
er ligeledes ansvarlig for det
samlede statsregnskab og er dermed også en hovedaf-
tager af statsregnskabet. Moderniseringsstyrelsen er
også myndighed, når det kommer til reglerne for og kra-
vene til korrekt regnskabsaflæggelse. Her er der ikke så
meget tale om et kundeforhold som et samarbejde, men
det står klart, at for at måle, om et veldefineret grundlag for at revidere regn-
skabet kan nås, skal der være et tættere samarbejde mellem Betaling og
Regnskab og Moderniseringsstyrelsen i forhold til den løbende afklaring af
korrekt regnskabspraksis.
Korrekte og opdaterede data om de statslige indtægter har stor værdi i sam-
fundsøkonomiske beregninger. Både
Skatteministeriet og Finansministeriet
gennemfører samfundsøkonomiske beregninger og er dermed aftagere af
statsregnskabet.
Udover eksterne kunder har Betaling og Regnskab også SKAT-interne kun-
der.
BI og Analyse
bruger blandt andet regnskabsdata, når
der skal beregnes på SKATs målsætninger i forhold til
skattegab mv., og Betaling og Regnskab kan være en
værdifuld sparringpartner for BI og Analyse og bidrage
med at tolke korrekt på variationer i data. Der er her tale
om en opgave, som Betaling og Regnskab kun i mindre
grad har udfyldt hidtil, og der vil derfor skulle opbygges nye kompetencer, der
kan varetage rollen.
Danmarks Nationalbank
har mindre fokus på regnskabet,
men stort fokus på de store ind- og udbetalinger, der
foregår via indtægtsregnskabet, og som staten er invol-
veret i. Aktuelt er det især de ekstraordinære skatteind-
tægter fra omlægningen af kapitalpensionsordninger, der
har betydning for den likviditet, der er i markedet. Derfor er Nationalbankens
aktuelle fokus særligt rettet mod denne type skatteindbetalinger.
Betaling og Regnskab servicerer allerede Nationalbanken med data på store
likviditetsforskydninger, hvor staten er involveret. Analysen har afdækket, at
U
KS
16
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0175.png
UKS Side 1450
Nationalbankens behov ikke til fulde dækkes af de nuværende rapporterin-
ger.
Betaling og Regnskab aflægger overfor
EU
–
på vegne af
den danske stat
–
månedlige regnskaber for BNI, moms
og told. Regnskaberne sendes én gang om året til revision
af EU. Fejltolerancerne er særlig små for disse regnska-
ber.
Det kan konstateres, at kunderne i relation til regnskabsopgaven i dag gene-
relt er tilfredse med samarbejdet med Betaling og Regnskab. Der er dog
blandt nogle af kernekunderne ønske om at intensivere samarbejdet med
eksempelvis faste mødedatoer, hvor samarbejde og input kan drøftes.
Aftagere af data på transaktionsniveau
Den enkelte borger og virksomhed
er som skatteyder
direkte involveret i de transaktioner, der foregår i stats-
regnskabet. Det er derfor vigtigt, at disse kunder betje-
nes med passende adgang til egne transaktioner. Men
Borgere/virksomheder
skatteyderne spiller også en vigtig rolle i at sikre kvalite-
ten af data, i den forstand at de selv leverer datagrundlaget for mange af de
transaktioner, der er i regnskabet. Borgere indtaster selvangivelser, årsopgø-
relser mv., ligesom virksomheder i vid udstrækning indtaster oplysninger
moms, punktafgifter mv.
U
KS
Statsregnskabet
Målbilledet tilsiger, at borgere såvel som virksomheder skal kunne tilgå deres
data på Én skattekonto.
Fordringshavere (politi, kommuner m.fl.)
er aftagere, da
SKAT har en rolle i at indkræve bøder, afgifter mv. på
vegne af andre primært offentlige instanser såsom politi
Fordringshavere
og kommuner. Disse fordringer går også via § 38-regn-
(fx politi og kommuner)
skabet, og disse øvrige fordringshavere er dermed kun-
der i SKAT. Relationen til disse fordringshavere forventes ikke at ændres
som følge af målbilledet, men håndteringen af transaktionerne skal indgå i de
løsninger, der vælges.
SKAT BI og Analyse
bruger transaktionsdata til at foretage
skattemæssige analyser i forhold til indsats mv. SKAT som
organisation har derfor en interesse i, at BI og Analyse har
SKAT BI og Analyse
adgang til data, men Betaling og Regnskab kan også være
en værdifuld sparringpartner for BI og Analyse og bidrage med at tolke kor-
rekt på variationer i data. Der er her tale om en opgave, som Betaling og
Regnskab kun i mindre grad har udfyldt hidtil, og der vil derfor skulle opbyg-
ges nye kompetencer til at varetage rollen.
Statsregnskabet
er aftager af data på transaktionsniveau på
samme måde som for regnskabsaflæggelsen.
3.1.3.
Gaps
Hvad er de væsentligste gaps?
Målbilledet peger ikke på andre kunder end dem, der i forvejen betjenes.
Kunderne i relation til især regnskabsopgaven er generelt tilfredse med sam-
arbejdet, omend der er enkelte gaps i forhold til målbilledet:
Samarbejdet med nøglekunder og interessenter er usystematisk og reak-
tivt.
Der ønskes en højere grad af analytisk rapportering og en nemmere ad-
gang til opklarende informationer om regnskabstal og specifikke transakti-
oner.
17
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0176.png
UKS Side 1451
Fra Rigsrevision (rigtigt regnskab), fra departement/SIR (rigtigt regnskab
og formidling), fra en række eksterne kunder (formidling af fejl og deres
årsager) og fra borgere (fejl i transaktioner/rykkere) er der kritik af kvalite-
ten i opgaveløsningen.
3.2.
Opgaver
Afledt af kernekunderne og deres behov er der en række opgaver, Betaling
og Regnskab skal løse.
3.2.1.
Operationelt
målbillede
Hvad indebærer målbilledet?
På tværs af kernekunderne for både regnskabs- og transaktionsopgaven
definerer målbilledet otte kerneopgaver, som Betaling og Regnskab skal løfte
fremadrettet. De fleste opgaver er nogle, som Betaling og Regnskab allerede
løfter i et vist omfang, men målbilledet angiver, hvilke opgaver der fremadret-
tet skal prioriteres højere. De otte kerneopgaver og deres indhold ses i Figur
10.
Figur 10. Kerneopgaver
U
KS
18
Rigtigt regnskab
Sikring af, at det regnskab, der aflægges, er korrekt i forhold til de data, det
indeholder, men også i forhold til de regnskabsprincipper, der anvendes.
Begge dele skal i sagens natur være opfyldt for at have et rigtigt regnskab.
Det forventes, at der i fremtiden vil blive stillet krav om en kortere lukkeperio-
de for regnskabet.
Risikobillede
–
tjek og ajourføring
Opgaver, der involverer en risikobaseret styring såsom sandsynlighedskon-
trol i afstemninger, tværgående og koordinerende kvalitetssikring samt sty-
ring og opfølgning af revisioner indenfor inddrivelsen, herunder løbende
overblik over dataflow, systematisk feedback, governance af risici og ajourfø-
ring af risikobillede.
Velfungerende kontrolmiljø
Opgaver, der involverer forebyggende og opfølgende kontroller (en typisk
kontrol kunne bestå af manuel eller automatisk afstemning af skattekasser,
ind- og udbetalinger mellem systemer eller til fødesystemer samt diverse
godkendelser), udvikling af kontrolmiljø og dokumentation af kontrolmiljø.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0177.png
UKS Side 1452
Prognoser/analyser af provenu og skattegab
Som del af afrapporteringen af regnskabstallene skal Betaling og Regnskab
kunne bidrage med indholdsmæssige fortolkningsbidrag til forståelsen af
regnskabstallenes aktuelle niveau og udvikling over tid. For at dette skal væ-
re muligt, er det nødvendigt at kunne sammenholde regnskabstallene med
egentlige prognoser for indtægterne for de enkelte skattearter.
Formidling og fortolkning
Opgaver, der involverer formidling og rapportering af informationer, for ek-
sempel ledelsesrapportering og regnskabsinformationer samt kontakt til Rigs-
revisionen, Moderniseringsstyrelsen, Skatteministeriets Interne Revision, BI
og Analyse eller andre.
Bogføring og håndtering af transaktioner
Opgaver, der involverer almindeligt bogholderi af eksempelvis pension, PBL-
angivelser, udbytteskat, told, indtastning og almindelige krav.
Vejledning (kundekontakt og sagsbehandling)
Opgaver, der involverer vejledning af borgere og virksomheder (telefonisk og
skriftligt), eller opgaver, der relaterer sig til sagsbehandling (for eksempel
behandling af klager over renter, gebyrer, modregninger, indsigelser og akt-
indsigter samt ansvar for betalingsaftaler, betjening af momsslusen og angi-
velses- og betalingsporten).
U
KS
3.2.2.
Kortlagt
As-is
19
Korrekt balance mellem regnskab og kunder
Sikring af, at mellemværendet mellem skatteyder og SKAT altid er opdateret
og korrekt.
Hvad er situationen i dag?
Det følgende afsnit vil redegøre for den nuværende ressourceanvendelse i
§ 38-driftsenhederne. Ressourceanvendelsen er udtryk for den måde, hvorpå
Betaling og Regnskab i dag har prioriteret mellem opgaverne.
Opgørelsen er foretaget i opgavedimensionen og ikke i kundedimensionen.
Der er således ikke grundlag for at vurdere, hvordan ressourceanvendelsen
fordeler sig på kernekunderne.
Tilgang
Ressourcekortlægningen er baseret på de kerneopgaver, der fremgår af
målbilledet. Opgaverne i målbilledet er forsøgt oversat og tilpasset de fakti-
ske opgaver, der udføres i de enkelte driftsenheder. Med andre ord er det
forsøgt at beskrive opgavesplittet i den nuværende organisation på baggrund
af det fremtidige opgavesplit.
Der er dog gennemført en række tilpasninger, så den enkelte driftsenhed kan
se alle sine egne nuværende opgaver.
Det anvendte opgavekatalog fremgår af oversigten i Tabel 2.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0178.png
UKS Side 1453
Tabel 2. Grundlaget for ressourcekortlægningen
U
KS
20
Den faktiske indsamling af oplysninger om ressourceanvendelsen er foreta-
get af de enkelte personaleledere på § 38-området. Deloitte har udsendt en
række Exceldokumenter, der har indeholdt en beskrivelse af opgaverne, og
en liste over de medarbejdere, der er tilknyttet de enkelte driftsenheder. Per-
sonalelederne har derefter vurderet, hvor meget af de enkelte medarbejderes
tid (i procent), der går med de enkelte opgaver. Personalelederne har for
eksempel vurderet, at medarbejder 1 bruger 10 procent af sin tid på kunde-
rettet vejledning og sagsbehandling og 90 procent af sin tid på bogføring,
transaktioner og datafangst.
I de faktiske beregninger er der taget højde for, at nogle medarbejdere ikke
er ansat på fuldtid, ligesom nogle medarbejdere er stoppet i perioden.
Betaling og Regnskab har i perioder involveret et større antal vikarer, der har
bidraget med at nedbringe sagsbunkerne. Vikarer er som udgangspunkt ikke
medtaget i ressourcekortlægningen.
Ressourcekortlægning
Jævnfør data fremsendt af SKAT var der (per september 2014) 253 årsværk i
Betaling og Regnskab fordelt på 264 medarbejdere. Fra 2015 og frem til
2017 er det som led i opfølgningen på McKinseys budgetanalyse af SKAT
forudsat, at personaleanvendelsen gennem effektiviseringsinitiativer kan
reduceres med cirka 40 årsværk. Denne reduktion er allerede realiseret, idet
der i april 2013 var cirka 330 årsværk i Betaling og Regnskab. Den største
gevinst vedrører indførslen af Skattekontoen for virksomheder.
Ses der på, hvilke opgaver der fylder mest i forhold til ressourceanvendelsen,
tæller opgaven
”Bogføring, transaktioner og datafangst” med 112 årsværk
og
opgaven ”Kunderettet vejledning og sagsbehandling” med 62 årsværk mest i
opgørelsen, jf. Figur 11. Disse to opgaver står således tilsammen for to tred-
jedele af den samlede ressourceanvendelse.
Opgaver knyttet til fejlhåndtering trækker knap 10 procent af de samlede
ressourcer, mens opgaver vedrørende periodeluk, risikostyring og kontrol
trækker cirka 7 procent af de samlede ressourcer.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0179.png
UKS Side 1454
Figur 11. Ressourceanvendelsen fordelt på opgaver
120
110
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Bogføring, Fejlhåndtering Periodeluk
Kunderettet
Ikke-
vejledning
kunderettet transaktioner
og sagsbe- formidling og og datafangst
handling
rapportering
System-
tilretning
Risikobaseret
styring
Kontrol
Administrative
opgaver for
afdelingen
Andre
opgaver
112
62
24
9
6
7
4
7
12
10
Betalings- og Regnskabskontoret
Datafangst
DMO/DMS
DMR/SAP
EFI
Implementering
Kobra/KR-L
Sagsbehandling
SAP 38
Sec.38 - Regnskab
Fordelt på opgaver ses, at de enkelte opgaver typisk løses i flere forskellige
driftsenheder. For eksempel står EFI-driftsenheden for 33 procent af den
samlede ressourceanvendelse i Betaling og
Regnskab til opgaven ”Bogfø-
ring, transaktioner
og datafangst”, mens driftsenheden Implementering
står
for 38 procent af den samlede ressourceanvendelse i afdelingen til opgaven
”Systemtilretning”, jf.
Figur 12.
U
KS
Kunderettet
vejledning og
sagsbehandling
23%
22%
Figur 12. De enkelte driftsenheders bidrag til løsning af opgaverne
Ikke-kunderettet
formidling og
rapportering
30%
Bogføring,
transaktioner og
datafangst
10%
15%
19%
Fejlhåndtering
20%
8%
15%
8%
17%
Periodeluk
9%
33%
29%
32%
7%
8%
17%
15%
10%
9%
14%
23%
14%
5% 6%
33%
20%
8%
Systemtilretning
11%
6%
Risikobaseret
styring
21%
Kontrol
10%
Administrative
opgaver for
afdelingen
6% 8%
17%
25%
Andre opgave
20%
18%
35%
37%
17%
9%
9%
20%
50%
16%
19%
8%
11%
8%
8%
10%
8%
10%
38%
26%
7%
Betalings- og Regnskabskontoret
Datafangst
DMO/DMS
DMR/SAP
EFI
Implementering
Kobra/KR-L
Sagsbehandling
SAP 38
Sec.38 - Regnskab
Ses der i stedet på, hvordan ressourceanvendelsen fordeler sig på organisa-
toriske enheder, er det tydeligt, at der er meget stor forskel på de enkelte
driftsenheders størrelse, jf. Figur 13. EFI-driftsenheden er klart det største og
en faktor 10 større end Betalings- og regnskabskontoret, der er klart den
mindste af driftsenhederne.
21
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0180.png
UKS Side 1455
Figur 13. Ressourceanvendelsen fordelt på organisatoriske enheder
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Betalings- og
Regnskabs-
kontoret
Datafangst
DMO/DMS
DMR/SAP
EFI
Implemen-
tering
Kobra/KR-L
Sags-
behandling
SAP 38
Sec.38 -
Regnskab
52
35
34
31
34
18
16
18
9
5
Kunderettet vejledning og sagsbehandling
Ikke-kunderettet formidling og rapportering
Bogføring, transaktioner og datafangst
Fejlhåndtering
Periodeluk
Systemtilretning
Risikobaseret styring
Kontrol
Administrative opgaver for afdelingen
Andre opgaver
Når opgavesammensætningen i de enkelte driftsenheder skal vurderes, jf.
Figur 14, fremgår det, at opgaven med bogføring, transaktioner og datafangst
i mange af de største driftsenheder står for cirka halvdelen af den samlede
ressourceanvendelse.
Figur 14. Opgavesammensætning i de enkelte driftsenheder
U
KS
Betalings- og
Regnskabs-
kontoret
20%
Datafangst
14%
DMO/DMS
5%
DMR/SAP
EFI
18%
6%
6%
32%
12%
28%
40%
13%
52%
15%
33%
49%
50%
71%
Implementering
11%
5%
Kobra/KR-L
5% 5%
Sagsbehandling
11%
SAP 38
6%
Sec.38 -
Regnskab
7%
8%
10%
14%
63%
11%
16%
6%
7%
26%
6%
30%
5%
46%
43%
89%
27%
Kunderettet vejledning og sagsbehandling
Bogføring, transaktioner og datafangst
Fejlhåndtering
Periodeluk
Systemtilretning
Risikobaseret styring
Kontrol
Administrative opgaver for afdelingen
Andre opgaver
Ikke-kunderettet formidling og rapportering
Det ses også, at en række af de mindre driftsenheder koncentrerer en stor
del af deres ressourcer på enkelte opgaver, for eksempel enheden Sagsbe-
handling,
der bruger 89 procent af tiden på ”Kunderettet
vejledning og sags-
behandling” eller
Betalings- og regnskabskontoret, der bruger 52 procent af
tiden på ”Ikke-kunderettet formidling og rapportering”. Dette er selvfølgelig
også udtryk for den specialisering, der ligger i organiseringen.
Et overordnet overblik viser altså følgende:
Der bliver brugt mange ressourcer på opgaven med at sikre korrekte
transaktioner og mellemværender med borgere og virksomheder.
Der bruges mange ressourcer på at sikre et rigtigt regnskab. En høj andel
af disse ressourcer bruges på at afhjælpe mangler i datakvalitet og på at
rette fejl.
Der bliver ikke brugt mange ressourcer på risikoanalyse, kontrolmiljø,
fejlanalyse og tværgående planlægning og opfølgning.
Der bliver ikke brugt mange ressourcer på analyser og formidling af data.
22
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0181.png
UKS Side 1456
Der bliver brugt mange ressourcer på systemtilretninger.
Der bliver ikke brugt mange ressourcer på samarbejdet med nøglekunder
og interessenter, og det eksisterende samarbejde er usystematisk og re-
aktivt.
3.2.3.
Gaps
Hvad er de væsentligste gaps?
De opgaver, der bliver udført på nuværende tidspunkt, er ikke dækkende for
det arbejde, målbilledet i fremtiden peger på. Mere specifikt:
Der bruges for få ressourcer på analyser af risici og på at skabe et sam-
menhængende grundlag for at planlægge og overvåge arbejdet med kon-
trol og afhjælpning af fejl.
Der bruges for få ressourcer på at sikre, at datakvaliteten er i orden fra
start.
Mængden af fejl kræver, at man benytter for mange ressourcer på fejlret-
ning.
Der bruges for mange ressourcer på systemtilretninger og workarounds.
Der bruges for få ressourcer på analyser og formidling af regnskabsdata.
Der bruges for få ressourcer på at sikre grundlaget for et rigtigt regnskab.
Der bruges for få ressourcer på at afdække, hvilke krav og ønsker brugere
har til rapportering og analytisk formidling.
U
KS
3.2.4.
Løsninger
23
Fra gaps til løsninger
Et fokus på nye opgaver skal realiseres på alle trin i kaskaden. De identifice-
rede gaps i relation til kunder og opgaver adresseres i det katalog af løs-
ningsforslag, der udledes og præsenteres i kapitel 4. Metoder og værktøjer,
kapitel 5. Medarbejdere og organisation og kapitel 6. Styring og Opfølgning,
svarende til trinene i kaskademodellen for strategisk beslutningstagning.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0182.png
UKS Side 1457
4. Metoder og værktøjer
Det strategiske målbillede har fokuseret på en række ydel-
ser, der skal leveres på et højt niveau. Næste skridt er at
identificere, hvilke metoder og værktøjer Betaling og Regn-
skab skal anvende for at levere disse ydelser. Der er her
valgt at se på fire hovedområder, indenfor hvilke der gen-
nemføres gapanalyser og med afsæt heri opstilles et antal
konkrete og detaljerede løsningsforslag.
Mål
Fokus
Metoder og
værktøjer
Medarbejdere
og organisation
Styring og
opfølgning
U
KS
24
4.1.
Introduktion
Opfyldelse af målbilledet for betalings- og regnskabsopgaven stiller særlige
krav til SKAT om at arbejde professionelt og kompetent indenfor følgende fire
hovedområder, jf. Figur 15.
Figur 15. Oversigt over væsentligste metoder og værktøjer
Det er afgørende med klare principper og rammer for opgaveløsningen. På
en række områder kræver dette, at SKAT selv
–
i samarbejde med centrale
interessenter
–
tager initiativ til at fastlægge de principper og rammer, der
skal lægges til grund, jf. afsnit 4.2.
SKAT skal endvidere arbejde professionelt med risici og fejlhåndtering og
med at drive og tilpasse et kontrolmiljø, der afspejler det til enhver tid gæl-
dende risikobillede. De værktøjer og metoder, der skal anvendes til dette
formål, er nærmere gennemgået i afsnit 4.3.
SKATs arbejdsprocesser og det tilhørende dataflow skal designes, så der
tages højde for de identificerede risici, sker en effektiv udnyttelse af ressour-
cerne og tilbydes et højt serviceniveau i forhold til håndtering af transaktio-
ner, periodeluk og aflæggelse af regnskab, jf. kapitel 4.4.
Endelig skal SKAT arbejde professionelt med rapportering af den viden, som
regnskabs- og transaktionsdata indeholder, så der skabes maksimal værdi
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0183.png
UKS Side 1458
for borgere, virksomheder og professionelle brugere af SKATs regnskabstal,
jf. afsnit 4.5.
4.2.
Principper og rammer for regn-
skabsaflæggelsen
Der skal på alle områder og i alle dele af opgaveløsningen skabes klarhed
om, hvad korrekt bogføring og et rigtigt regnskab er. Hvis der på grund af
manglende klarhed eller manglende kontrol med, om regler og retningslinjer
overholdes, anvendes forkerte eller forskellige og indbyrdes inkonsistente
principper på tværs af regnskabsområdet, bliver regnskabet således ikke
rigtigt.
4.2.1.
Operationelt
målbillede
Hvad indebærer målbilledet?
Målbilledet er, at SKAT med god afstand til valgte tolerancer kan aflægge et
regnskab, der opfylder alle eksterne krav.
Med tolerancer menes, at SKAT skal aflægge et rigtigt regnskab, men ikke et
fuldstændig fejlfrit regnskab. Der vil således i praksis være en tolerance for
fejl, der ikke har indflydelse på regnskabsbrugerens vurdering af oplysnin-
gerne. For at kunne leve op til målbilledet er det nødvendigt med fuld klarhed
om, hvilke tolerancer der er gældende, og dermed hvilke fejl der er forenelige
med et rigtigt regnskab.
Det er endvidere væsentligt, at der er fuld klarhed om, hvad der er korrekt
bogførings- og regnskabspraksis. Mere konkret forudsætter målbilledet, at
følgende er opfyldt:
Der skal være veldefinerede principper for bogføring af transaktioner og
for dannelse af regnskabsgrundlaget, herunder principper for indtægtsfø-
ring, periodisering, afskrivning mv.
Det skal være klart defineret, hvilke tolerancer for fejl der er forenelige
med at aflægge et rigtigt regnskab.
De valgte principper og tolerancer skal være dokumenteret på en tilgæn-
gelig og transparent måde.
De valgte principper og tolerancer skal være kommunikeret til og være
kendt hos alle relevante aktører i regnskabs- og revisionsprocessen.
De valgte principper og tolerancer skal tilpasses løbende i takt med æn-
drede behov og nye retningslinjer.
U
KS
4.2.2.
Kortlagt
As-is
25
Hvad er situationen i dag?
Tolerancer, væsentlighed og definition af et rigtigt regnskab
Regnskabsaflæggelsen og revisionen vedrørende statens indtægter foreta-
ges uden en klar fælles opfattelse mellem SKAT, Skatteministeriet, Rigsrevi-
sionen og andre eksterne interessenter af, hvad der karakteriserer et rigtigt
regnskab.
Baggrunden er, at regnskabet for statens indtægter er enestående. Der fin-
des således hverken fuldt dækkende formelle regler eller en veletableret
praksis at tage afsæt i, når det skal fastlægges, hvilke tolerancer for fejl der
kan forenes med et rigtigt regnskab.
Skatteministeriets Interne Revision
arbejder med en beløbsmæssig toleran-
ce, der er godkendt af Rigsrevisionen. Et egentligt væsentlighedsbeløb er
ikke fordelt på de enkelte poster i regnskabet, og der er i henhold til gælden-
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1459
de revisionsstandarder ikke noget krav om en sådan fordeling. Det er Deloit-
tes indtryk, at denne tolerance ikke generelt kan siges at udgøre et fælles
fundament mellem SIR, SKAT og Rigsrevisionen for arbejdet med regn-
skabsaflæggelse og revision.
I
Skatteministeriets departement
er der ligeledes en uformel beløbsmæssig
tolerance på det samlede indtægtsregnskab. I departementets løbende ar-
bejde med opfølgningen på de enkelte skattearter (de såkaldte indtægtsli-
ster) bliver der således anlagt vurderinger af, hvad der ser rigtigt ud, og hvad
der giver anledning til yderligere undersøgelser og spørgsmål. Disse toleran-
cer er ligeledes uformelle og baseret på de pågældende sagsansvarlige
medarbejderes erfaringer og faglige bedømmelser.
Finansministeriet
arbejder ligeledes med tolerancer på tre forskellige niveau-
er. Det første niveau vedrører de store indtægtsposter, hvor det afgørende
spørgsmål er, om der kan være fejl i en sådan størrelsesorden, at det kan få
beslutningsrelevans i forhold til statsfinanser og finanspolitik. Der er ikke
interne retningslinjer for, hvilken størrelsesorden der her tales om, men ufor-
klarede eller uventede bevægelser på flere hundrede millioner kroner vil
normalt give anledning til, at ministeren skal orienteres.
Det andet niveau vedrører indtægtsposter med særligt politisk fokus, for ek-
sempel bolig-job-ordningen eller beskatningen af ophævede kapitalpensio-
ner. På disse områder er der brug for at følge tæt op på provenuvirkningerne
af politiske beslutninger, hvorfor tolerancen for fejl er relativt lav. Her kan en
uforklaret afvigelse på 50 mio. kr. eller mindre således være kritisk.
U
KS
26
For det tredje er der indtægtsposter med særlig betydning for vurderingen af
den aktuelle konjunktursituation. Dette gælder i særlig grad de store afgifts-
poster, herunder moms, registreringsafgifter og visse punktafgifter. Her er
tolerancen overfor især periodiseringsfejl relativt lav.
Moderniseringsstyrelsen
følger ligeledes med i de månedlige regnskabstal for
statens indtægter, der af hensyn til EU bliver offentliggjort umiddelbart efter
færdiggørelsen. Her er der også en uformel tolerance. Hvis denne overskri-
des (hvis tal ser mærkelige ud), kan det føre til, at der tages kontakt til SKAT
for en nærmere forklaring.
Danmarks Nationalbank
har ikke interesse i selve regnskabstallene og der-
med heller ikke tolerancerne herfor, men har behov for at kende de likvidi-
tetsforskydninger, staten forårsager i markedet gennem ind- og udbetalinger
af blandt andet skatter og afgifter. Her er fokus således i høj grad på at kun-
ne periodisere cashflow ind i og ud af staten korrekt.
Danmarks Statistik
er brugere af både statens regnskab via Moderniserings-
styrelsen og en række månedlige særleverancer direkte fra SKAT. Som ud-
gangspunkt forholder Danmarks Statistik sig ikke specifikt til toleranceni-
veauer. Hvis der er meget store forskelle i forhold til tidligere perioder, kon-
takter institutionen SKAT for en afklaring. På nuværende tidspunkt sker det
2-3 gange årlig. Det vigtigste for Danmarks Statistik er, at data ikke grund-
læggende ændres, da der gerne skal være mulighed for konsistente sam-
menligninger over tidsperioder. Danmarks Statistik ønsker i fremtiden en
større grad af formaliseret samarbejde med SKAT, hvor behov og ændringer
kan kommunikeres løbende, og hvor afhængigheden af nøglepersoner i beg-
ge organisationer kan reduceres.
Som det fremgår af ovenstående, er der hos de relevante aftagere af regn-
skabsoplysningerne en relativt differentieret tilgang, der afspejler den konkre-
te anvendelse af regnskabstallene. SKAT har i dag ikke en systematisk eller
formaliseret dialog eller samarbejde med interessenterne om disse tolerancer
og kan derfor heller ikke være sikker på at opfange eventuelle ændringer i
brugernes behov for rigtige tal.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0185.png
UKS Side 1460
Bogførings- og regnskabsprincipper
Et andet centralt område, hvor der mangler klare regler eller en veldefineret
praksis, er i forhold til de anvendte
bogførings- og regnskabsprincipper.
Dette
forhold har ligeledes rod i, at statens indtægtsregnskab er unikt og indeholder
en række problemstillinger, der ikke er adresseret i den praksis, der eksiste-
rer for regnskabsaflæggelsen på de øvrige dele af finansloven.
Det har blandt andet som konsekvens, at de kendte bogførings- og regn-
skabsprincipper fra de mere normale dele af finansloven ikke i alle tilfælde
kan overføres til indtægtsregnskabet. Dette gælder for eksempel i forhold til
principperne for indtægtsføring af indtægter, periodisering af indtægter og
afskrivninger af tilgodehavender. På visse områder mangler der således et
entydigt regelgrundlag.
Derfor er der på de forskellige områder i indtægtsregnskabet anlagt en prak-
sis, hvor dels administrative logikker fra det pågældende område, dels sy-
stemtekniske forhold har spillet en rolle for, hvilke principper der er blevet lagt
til grund. Der er således ikke lagt fælles regnskabsmæssigt begrundede prin-
cipper til grund på tværs af skattearterne. Det betyder, at der på tværs af
regnskabsaflæggelsen ikke er sikkerhed for, at der opereres med ensartede
bogførings- og regnskabsprincipper, og om principperne i bogføringsloven
bliver efterlevet.
Den tværgående transparens omkring de anvendte principper er endvidere
lav, fordi dokumentationen er mangelfuld og usammenhængende.
U
KS
4.2.3.
Gaps
27
Der er igangsat et fælles arbejde mellem SKAT og Moderniseringsstyrelsen
om at skabe afklaring af, hvilke principper der bør anvendes. Aktuelt er der
fokus på at afdække, hvilke principper der bliver anvendt, hvilket har været
mere krævende end forventet, da dokumentationen heraf i en del tilfælde kun
kan fremskaffes ved at afkode forretningsregler, der er indkodet i de anvend-
te systemer. Det er en foreløbig konklusion, at der næppe kan findes et fæl-
les sæt principper for alle skattearter, men også at der er et uudnyttet poten-
tiale for større ensartethed på tværs af de anvendte principper.
Det er SIRs anbefaling for § 38-regnskabet, at indregningstidspunktet for de
enkelte skatteindtægter skal beskrives, så der skabes et klart overblik her-
over. Man skal arbejde hen mod et ensartet indregningsprincip og indreg-
ningstidspunkt for alle skatteindtægter, da dette vil gøre § 38-regnskabet
langt lettere at forstå og forklare, ligesom det vil være nemmere at budgette-
re, controlle og analysere § 38-regnskabet, når indtægterne indregnes på
samme måde.
Hvor er de væsentligste gaps?
Den gældende måde at arbejde på lever på en række områder ikke op til det,
der er nødvendigt for at kunne realisere det overordnede målbillede for regn-
skabs- og revionsarbejdet.
Deloitte har således gennem sammenligning af de krav, målbilledet stiller,
med den nuværende situation identificeret følgende væsentlige gaps:
Der arbejdes ikke med et veldefineret sæt tolerancer, og der er intet for-
maliseret samarbejde med interessenterne herom. Det er derfor ikke vel-
beskrevet, hvad et rigtigt regnskab er.
De anvendte bogførings- og regnskabsprincipper er uklare og ufuldstæn-
digt dokumenteret. Der er således ikke transparens internt og eksternt i
forhold til de anvendte principper, og det er usikkert, om SKAT lever op til
bestemmelserne i bogføringsloven.
Der mangler et overordnet ophæng for designet af SKATs interne kon-
trolmiljø.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0186.png
UKS Side 1461
SKAT vil på en række områder ikke kunne leve op til brugernes behov for
rigtige regnskabstal.
Grundlaget for identifikation og årsagsforklaring af fejl er uklart, da der
ikke er sikkerhed for konsistens på tværs af skattearter og over tid.
4.2.4.
Forslag om principper og rammer for regn-
skabsaflæggelsen
På baggrund af ovenstående gapanalyse har Deloitte identificeret to forslag,
der tilsammen vil sikre realiseringen af målbilledet.
4.2.4.1. Fastlæggelse af principper for et rigtigt regnskab
Løsninger
Det anbefales, at Betaling og Regnskab etablerer et formaliseret samarbejde
med SIR, Skatteministeriet (ansvarlig) og Rigsrevisionen om fastlæggelse og
dokumentation af kravene til et rigtigt regnskab.
Det bemærkes, at der sideløbende med denne turnusanalyse løbende er
dialog mellem Skatteministeriet og Rigsrevisionen om væsentlighedsniveauer
og tilhørende tolerancer overfor fejl. Denne dialog vil derfor kunne bidrage
væsentligt til skabelsen af den tilsigtede klarhed.
Målet er, at SKAT i god tid inden regnskabsårets start har et kendt og for-
ventningsafstemt grundlag for regnskabsaflæggelsen, der kan kommunikeres
internt og giver mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger af kon-
trolmiljøet.
Samarbejdet om fastlæggelsen af kravene til et rigtigt regnskab skal have et
klart regnskabs- og revisionsfagligt afsæt, men skal også inddrage de centra-
le brugernes behov for præcision i regnskabsdata og opfattelse af væsentlig-
hed. I den forbindelse skal Betaling og Regnskab etablere og drive en løben-
de dialog med de centrale brugere om væsentlighed og tolerancer og krav til
fortolkning og analyse af afvigelser i regnskabstal fra det, der har været for-
ventet. For eksempel kan væsentligheds- og toleranceniveauer baseres på
en matrix ikke ulig nedenstående eksempel i Figur 16.
Figur 16. Eksempel på væsentligheds- og tolerancematrix
U
KS
28
Dialogen skal sikre, at Skatteministeriet forud for drøftelser med den interne
og eksterne revision har indhentet tilkendegivelser, ønsker og krav fra Mo-
derniseringsstyrelsen, Danmarks Statistik, Finansministeriet og Nationalban-
ken vedrørende tolerancer i forhold til regnskabsdata.
Disse ønsker og krav danner grundlag for udfyldelse af en tolerancematrix,
der dokumenterer de centrale elementer i revisionsgrundlaget.
Baseret på de tilkendegivelser, interessenterne har, vil denne tolerancematrix
operere med et differentieret væsentlighedsbegreb for regnskabets forskelli-
ge niveauer:
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0187.png
UKS Side 1462
I det samlede statsregnskab (den akkumulerede værdi af fejl på tværs af
alle skattearter).
På den individuelle skatteart (den akkumulerede værdi af fejl på den en-
kelte skatteart).
På balanceposter (den akkumulerede værdi af fejl på balanceposter).
Særlig risikofyldte grupper af transaktioner, balanceposter eller oplysnin-
ger, for eksempel mindre poster i SKATs regnskab med stor offentlig be-
vågenhed.
Det er i forbindelse med diskussionen om væsentlighed afgørende at sondre
mellem transaktioner, der berører enkelte borgere og virksomheder, og regn-
skabsaflæggelsen. Betragtningerne om væsentlighed, der ligger til grund for
dette forslag, vedrører således alene regnskabsaflæggelsen på hele skatte-
arter og det samlede indtægtsregnskab. Overfor den enkelte boger og virk-
somhed er målbilledet nultolerance.
De forventede gevinster
Forslaget vil medføre en række gevinster. For det første vil det medføre en
forbedring af kvaliteten af regnskabsaflæggelsen gennem:
Etablering af et ensartet grundlag fra top til bund for udarbejdelse af regn-
skabsgrundlag og for revisionen.
U
KS
Vil
Skabelse af et afklaret grundlag for identifikation af risici og dermed for
den efterfølgende indretning af SKATs kontrolmiljø på de valgte tolerancer
og tilhørende risici.
For det andet vil forslaget styrke anvendeligheden af SKATs regnskabs- og
transaktionsdata, hvor SKAT har en løbende dialog, der sikrer forventnings-
afstemning i forhold til de primære databrugere om krav til datakvalitet.
For det tredje vil forslaget bidrage til at effektivisere opgaveløsningen via:
Reduktion af tid relateret til fejlretning.
Øget effektivitet i forbindelse med udarbejdelse af regnskab.
Implementeringsaktiviteter
Kan
Gør
Imple-
mentering
Betaling og Regnskab udarbejder udkast til fremtidig proces for etablering
af fælles opfattelse af regnskabs- og revisionsgrundlag og etablerer ud-
kast til format for dokumentation af tolerancer (tolerancematrix).
Betaling og Regnskab udarbejder udkast til proces for indhentning af til-
kendegivelser, ønsker og krav fra eksterne brugere.
Betaling og Regnskab udarbejder udkast til proces for intern og ekstern
kommunikation af valgte tolerancer.
Betaling og Regnskab udarbejder udkast til proces for ajourføring af kon-
trolmiljø i overensstemmelse med valgte tolerancer.
Betaling og Regnskab udarbejder udkast til beslutning om tolerancer for
regnskab 2015.
Udkast til processer og til beslutning om tolerancer gennemgås med og
valideres af SIR og Skatteministeriet. Den foreslåede proces kan endvide-
re indgå som input i processen mellem Skatteministeriet og Rigsrevisio-
nen om revisionsgrundlaget.
Skatteministeriet træffer beslutning om tolerancer mv. for regnskabsaf-
læggelsen for 2015.
Beslutningerne kommunikeres internt og eksternt.
29
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0188.png
UKS Side 1463
De afledte konsekvenser af beslutningerne for kontrolmiljøet analyseres,
og de nødvendige justeringer af kontrolmiljøet igangsættes.
Økonomiske konsekvenser
Det antages, at initiativet vil kunne gennemføres over en periode på tre må-
neder, og at Betaling og Regnskab kan være drivende kraft i gennemførelsen
af dette initiativ.
Det antages endvidere, at der indenfor en rimelig tidshorisont er mulighed for
at gennemføre den ønskede validering med centrale interessenter, herunder
ikke mindst Rigsrevisionen.
Udviklingsindsatsen er samlet estimeret til 1.200 timer. Estimatet fordeler sig
som følger:
560 timer til udviklingsdelen.
350 timer til uddannelse og forankring.
300 timer til den efterfølgende implementering og ajourføring af kontrolmil-
jøet.
Den efterfølgende drift forventes at kræve cirka 250 timer/år.
Sammen med forslag 4.2.4.2. forventes det, at initiativet, når det er fuldt ind-
faset, vil kunne reducere behovet for ressourcer til fejlretning og behovet for
ressourcer til regnskabsaflæggelsen med samlet 2.250 timer/år.
U
KS
Løsninger
30
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Dette initiativ kræver kompetencer i Betaling og Regnskab, der har et revisi-
ons- og regnskabsmæssigt helhedssyn, og som samtidig er i stand til at fore-
stå en konstruktiv dialog med både revision og centrale interessenter om
ønsker og krav til et rigtigt regnskab.
Arbejdet bør organisatorisk forankres i en overordnet og tværgående enhed
med ansvar for etablering og ajourføring af det samlede revisions- og regn-
skabsgrundlag (policykompetence). Den organisatoriske forankring skal end-
videre tilgodese behovet for et naturligt samlingspunkt for samarbejdet med
både revision, departement og eksterne brugere af regnskabsdata om em-
net. For en nærmere uddybning henvises til forslagene til organisering af
Betaling og Regnskab i afsnit 5.3.
Der vil ikke være brug for at foretage investeringer i systemunderstøttelse af
initiativet.
4.2.4.2. Fastlæggelse af bogførings- og regnskabsprincipper
Forslagets indhold
Det anbefales, at der fastlægges klare bogførings- og regnskabsprincipper
på tværs af skattearter.
Principperne skal dokumenteres, så der skabes størst mulig intern og ekstern
transparens om de anvendte principper. Principperne bør være tværgående
og ensartede for alle skattearter, men der kan være behov for konkrete afvi-
gelser mellem skattearter som følge af forskelle i lov- og forvaltningsgrund-
lag.
Principperne skal valideres og afstemmes med SIR, Moderniseringsstyrelsen
og Rigsrevisionen forud for implementering. Arbejdet bør ske i forlængelse af
det igangværende samarbejde mellem Moderniseringsstyrelsen og SKAT
herom og bygge videre på de resultater, der allerede er nået. Nedenfor i Fi-
gur 17 ses nøgleinteressenterne.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0189.png
UKS Side 1464
Figur 17. Nøgleinteressenter
Formålet med at gennemføre initiativet er at sikre et veldefineret revisions-
grundlag, hvis indhold alle interessenter er enige i. Herudover skal initiativet
sikre, at regnskabspraksis bringes til at følge bogføringsloven.
De forventede gevinster
Forslaget vil medføre en række gevinster. Det vil for det første styrke kvalite-
ten af regnskabsaflæggelsen ved at sikre, at alle transaktioner er bogført
korrekt.
Forslaget vil for det andet styrke anvendeligheden af data, da dokumentati-
onsgraden og dermed transparensen i datagrundlaget vil øges, ligesom om-
fanget af tilfældige variationer i data på tværs af skattearter og over tid, der
kan henføres til forskellige bogføringsprincipper, vil blive reduceret.
U
KS
Vil
For det tredje vil forslaget bidrage til at effektivisere opgaveløsningen, da
investeringen i bedre dokumentation af datagrundlaget for regnskabsaflæg-
gelsen vil reducere den tid, der skal anvendes på at fremsøge og redegøre
for de anvendte bogføringsprincipper. Det vil endvidere effektivisere arbejdet
med at udforme præcise og fyldestgørende afvigelsesforklaringer, da omfan-
get af potentielle kilder til uforklarede afvigelser bliver reduceret.
Implementeringsaktiviteter
Kan
Gør
Imple-
mentering
Betaling og Regnskab etablerer en projektorganisation med deltagelse af
Skatteministeriets departement, Moderniseringsstyrelsen og SKAT. Rigs-
revisionen bør ligeledes indbydes til at deltage.
Betaling og Regnskab etablerer en fyldestgørende skabelon til dokumen-
tation af de anvendte bogføringsprincipper. Dette skal ske som en tvær-
gående øvelse på tværs af skattearter. (Betaling og Regnskab har gen-
nemført projekt Overordnet Regnskabspraksis, hvorunder eksisterende
regnskabspraksis er gennemgået. Der er gennemført en dialog med Mo-
derniseringsstyrelsen om at fastlægge bogførings- og regnskabsprincip-
per, hvorefter disse er nedskrevet i regnskabsinstruksen.)
I samarbejde med Moderniseringsstyrelsen fastlægger og beskriver Beta-
ling og Regnskab regler, principper, håndtering og roller/ansvar for alle
skattearter og emner. Dette skal gøres som en tværgående øvelse på
tværs af skattearter og tage afsæt i bogføringslovens bestemmelser og
den afdækkede as-is-praksis (gennemført jævnfør projekt Overordnet
Regnskabspraksis).
I samarbejde med Moderniseringsstyrelsen gennemgår Betaling og
Regnskab de generiske beskrivelser for hver enkelt skatteart med henblik
på at kortlægge eventuelle behov for afvigelser (gennemført jævnfør pro-
jekt Overordnet Regnskabspraksis).
Betaling og Regnskab udarbejder et delbidrag i form af tjeklister til et
kommende revisionsgrundlag til brug for den internt og eksternt udførte
revision (pågår jævnfør projekt Overordnet Regnskabspraksis).
31
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1465
Skatteministeriet gennemfører en hørings-, validerings- og godkendelses-
proces med Moderniseringsstyrelsen og Rigsrevisionen (SKAT har senest
fremsendt ny regnskabsinstruks).
Betaling og Regnskab foretager eventuelle tilpasninger af principbeskri-
velser og indholdsbeskrivelser til et kommende revisionsgrundlag (pågår
jævnfør projekt Overordnet Regnskabspraksis).
Betaling og Regnskab opdaterer controllingmanual og sørger for, at de
fastlagte principper bliver kommunikeret til alle relevante medarbejdere
(pågår jævnfør projekt Overordnet Regnskabspraksis).
Som led i den løbende rapportering analyserer, dokumenterer og afrap-
porterer Betaling og Regnskab de regnskabsmæssige konsekvenser af de
foretagne ændringer.
Betaling og Regnskab udbreder kendskabet til den overordnede regn-
skabspraksis via målrettede kommunikationstiltag til relevante medarbej-
dere (pågår jævnfør projekt Overordnet Regnskabspraksis).
Betaling og Regnskab gennemfører uddannelsesaktiviteter for relevante
medarbejdere.
Betaling og Regnskab introducerer kontrolpunkter for overholdelse af
regnskabspraksis i den interne kvalitetssikring (pågår jævnfør projekt
Overordnet Regnskabspraksis).
U
KS
920 timer til udviklingsdelen.
32
Betaling og Regnskab følger op på overholdelse af de fastlagte bogfø-
rings- og regnskabsprincipper enten ved egenkontrol eller ved indgåelse
af aftale med SIR herom.
Økonomiske konsekvenser
Det antages, at initiativet vil kunne gennemføres over en periode på tre må-
neder, og at Betaling og Regnskab vil være drivende kraft i gennemførelsen
af dette initiativ. Det antages endvidere, at alle afdelingens driftsenheder
bidrager i fornødent omfang til at afdække gældende praksis og til at kvalifi-
cere forslag til fremtidige regler og principper.
Udviklingsinitiativet er samlet estimeret til 1.700 timer. Estimatet fordeler sig
som følger:
720 timer til uddannelse og forankring.
Det skønnes, at der til brug for den efterfølgende løbende kontrol af princip-
pernes efterlevelse skal afsættes 1.250 timer/år det første år faldende til 840
timer/år. En del af kontrollen vil endvidere ligge hos revisionen som hidtil.
Det skønnes, at initiativet, når det er fuldt indfaset, vil kunne spare 800 timer/
årlig til udredning af de anvendte bogføringsprincipper og udarbejdelse af
årlige afvigelsesforklaringer.
En del af initiativet er gennemført eller er under gennemførelse under projekt
Overordnet Regnskabspraksis.
Afledte konsekvenser, risici, afhængigheder, koordinationsbehov mv.
Dette arbejde kræver kompetencer i Betaling og Regnskab, der dels har et
revisions- og regnskabsmæssigt helhedssyn, så der på tværs af skattearter
vælges de mest hensigtsmæssige principper, dels har dybt kendskab til gæl-
dende praksis for at kunne overskue konsekvenserne af de foretagne æn-
dringer og behovet for undtagelser på de enkelte områder.
Arbejdet bør organisatorisk forankres i en overordnet og tværgående enhed
med ansvar for etablering og ajourføring af det samlede revisions- og regn-
skabsgrundlag (policykompetence). Den organisatoriske forankring skal end-
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0191.png
UKS Side 1466
videre tilgodese behovet for et naturligt samlingspunkt for samarbejdet med
både revision, departement og Moderniseringsstyrelsen om emnet.
Ansvaret for opfølgningen på, om de fastlagte bogførings- og regnskabsprin-
cipper bliver efterlevet, bør organisatorisk forankres som en del af det samle-
de overordnede kontrolmiljø. Se i øvrigt forslag i afsnit 5.3.
Der vil ikke være brug for at foretage investeringer i systemunderstøttelse af
initiativet.
4.3.
Kontrolmiljø, risikobillede og fejl
Grundlæggende bør SKAT arbejde professionelt med risici og fejlhåndtering
og med at drive og tilpasse et kontrolmiljø, der afspejler det til enhver tid
gældende risikobillede. De værktøjer og metoder, der skal anvendes til dette
formål, er nærmere gennemgået nedenfor.
4.3.1.
Operationelt
målbillede
Hvad indebærer målbilledet?
Målbilledet indebærer, at SKAT skal have afdækket alle relevante risici i for-
hold til regnskabsprocessen og have et kontrolmiljø, der effektivt håndterer
disse risici. Det stiller krav om en generelt set stærk governancestruktur i
forhold til regnskabsaflæggelsen og om et stærkt kontrolmiljø og en effektiv
risikoafdækning.
En stærk governancestruktur
En stærk governancestruktur kan med fordel baseres på de tre forsvarslinjer,
der på en simpel og effektiv måde medvirker til koordinering og styring af
risici og kontroller ved at tydeliggøre roller og ansvar på tværs af regnskabs-
aflæggelsen. Modellen bygger overordnet på et tydeligt 1) dagligt operatio-
nelt ansvar, 2) monitorerende/overvågende ansvar og 3) uafhængigt kontrol-
lerende ansvar. For SKAT kan det for eksempel illustreres som nedenståen-
de model i Figur 18.
Figur 18. Model for de tre forsvarslinjer
Direktør med ansvar for
§38 regnskab
U
KS
1. forsvarslinje
Operations
- procesejere
- Systemejere
- Dataejere
Risiko- og kontrol komite
- Departement
- Direktion
- SIR
- Repræsentanter fra 1., 2. og 3.
forsvarslinje
- Evt. Rigsrevision
2. forsvarslinje
Vejledning og monitorering
- Direktion
- Procesejere
- Risk & Compliance ansvarlig
- Departement (controlling)
- Regnskabschefer
3. forsvarslinje
Verifikation
- Skat s Interne Revision (SIR)
Principperne bag modellen er, at første forsvarslinje har det
operationelle
ansvar
for, at risici er identificeret, vurderet og afdækket. Det er her ejerska-
bet til de enkelte risici og kontroller i regnskabsaflæggelsesprocessen skal
være placeret.
Anden forsvarslinje er ansvarlig for, at første forsvarslinje har de
nødvendige
metoder og værktøjer
(politikker, instrukser mv.), og for at sikre, at kontroller-
ne bliver udført i form af
monitorering, validering
mv.
33
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0192.png
UKS Side 1467
Det ledelsesmæssige ansvar for, at de første to forsvarslinjer fungerer som
forudsat, skal være placeret hos underdirektøren for Betaling og Regnskab.
Tredje forsvarslinje skal levere
uafhængig validering
af, at kontroller og moni-
torering er foretaget effektivt og i henhold til retningslinjerne. Denne forsvars-
linje vil være SIR, der organisatorisk er placeret i departementet.
Overvågningen og koordineringen på tværs foretages via
en risiko- og kon-
trolkomite
(der i det private kan sidestilles med en revisionskomite), hvor
formandskabet i SKATs tilfælde typisk vil være placeret på afdelingschefsni-
veau i departementet.
Modellen sikrer en klar definition af ansvar, ligesom den leverer en overord-
net ramme for arbejdet med etablering og drift af et kontrolmiljø og for arbej-
det med styring og identifikation af risici, jf. nedenfor.
Stærkt kontrolmiljø og stærk risikostyring
Det andet grundlæggende element i målbilledet er et stærkt kontrolmiljø og
en stærk risikostyring. Med udgangspunkt i principper for det gode kontrolmil-
jø (COSO-modellen) er der et antal fundamentale principper omkring det
generelle kontrolmiljø, risikovurdering, identifikation af kontroller, kommunika-
tion mv., der skal efterleves. I Bilag 2 er vedhæftet en benchmarking af
SKATs nuværende opgaveløsning i forhold til disse principper. Her ligger
også er kort introduktion til den såkaldte COSO-model. COSO-modellen ud-
stikker vejledende retningslinjer for, hvordan det interne kontrolmiljø skal
organiseres, og fokuserer på styring, rapportering og compliance.
U
KS
4.3.2.
Kortlagt
As-is
34
De væsentligste principper for det gode kontrolmiljø og den stærke styring af
risici i COSO-modellen kan
–
udover de forhold, der jævnfør tidligere vedrø-
rer etablering af en entydig governancestruktur
–
sammenfattes i følgende
punkter:
Der er etableret en overordnet risiko- og kontrolpolitik for organisationen,
der definerer principper for identifikation af risici, risikotolerance, risikore-
spons, håndtering af fejl, kontroller, rapporteringsstruktur, fælles risiko-
sprog mv. og adresserer principperne i det gode kontrolmiljø.
Der er etableret en fælles opfattelse af, hvad der er væsentligt og ikke
væsentligt, herunder fastsættelse af konkrete beløbsstørrelser, jf. også
afsnit 4.2.
Der er en klar forståelse af samtlige processer, der leder til § 38-
regnskabet, herunder af systemanvendelsen, jf. også afsnit 4.4.
Der gennemføres løbende risikoanalyser af hele regnskabsprocessen
med henblik på at forstå, hvor fejl kan opstå.
Alle kontroller er designet og implementeret på grundlag af risikoanalysen.
Der er en proces for løbende at opdatere risikoanalysen i forbindelse med
ændringer i systemer, medarbejdersammensætning og lovgivning eller
andre relevante ændringer.
Hvad er situationen i dag?
Den nuværende governancestruktur
Betalings- og regnskabsområdet er i dag organisatorisk forankret hos under-
direktøren for Betaling og Regnskab. Delaktiviteter relateret til området er
placeret i forskellige driftsenheder primært defineret ud fra de systemer, der
betjenes i de enkelte driftsenheder.
På et overordnet niveau er rolle- og ansvarsfordelingen formuleret i regn-
skabs-, ministerie- og virksomhedsinstrukserne. På det niveau, hvor opga-
verne typisk udføres, er der dog kun i mindre omfang dokumentation heraf.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1468
For mange af de opgaver, der udføres, er der ikke en dokumenteret praksis
for roller og ansvar. I stedet følges en praksis, hvor de fleste medarbejdere
kender deres egne arbejdsopgaver og udfører dem efter fast praksis.
I flere af systemerne (fx SAP-systemerne) håndteres roller og funktionsad-
skillelse reelt i systemerne. Her arbejdes der med roller, der tildeles de med-
arbejdere, der har et givet behov for at løse en opgave. Den løbende opdate-
ring af, at det til stadighed er de rigtige brugere, der har adgang til systemer-
ne, håndteres af Betaling og Regnskab via de relevante systemejere, der
giver og fjerner adgang. Det opleves, at der ofte ikke er etableret en tværgå-
ende overvågning af medarbejdernes rettigheder i diverse systemer. Dette
kan medføre, at den pågældende medarbejder tildeles rettigheder, der er i
konflikt med hinanden.
Af de ovenstående grunde eksisterer der ikke et synligt, overordnet ejerskab
til hele processen, og de enkelte delaktiviteter opleves ikke som en samlet
proces, men som enkeltstående aktiviteter, hvor grænseflader ikke er klart
defineret i form af ansvars- og dataoverdragelse. På samme måde er der
ikke defineret procesejere for de enkelte delprocesser. I stedet er der stort
fokus på systemejere.
Idet opgavevaretagelsen er organiseret efter systemer, og der kun er en me-
get begrænset procesforståelse i Betaling og Regnskab, har Deloitte iagtta-
get en uklarhed om håndteringen af snitfladeaktiviteter, når processerne skif-
ter systemunderstøttelse, herunder eksempler på manglende kontrol af data,
når de overføres til andre systemer. Som eksempel herpå er det konstateret,
at der ikke er etableret afstemninger mellem en række af SKATs væsentlige
fødesystemer, blandt andet i grænsefladen mellem eIndkomst og DR-
systemet.
Rettelse af transaktionsfejl er en ressourcemæssigt stor opgave for både
SKAT og Betaling og Regnskab. Der er i øjeblikket en række automatiske
kontroller, hvor den såkaldte kontrol af kontrollen skal varetages, ligesom der
er en række manuelle kontroller, der ligeledes skal overvåges. Det er ikke
entydigt defineret, hvem der har ansvaret for hvilke kontroller, og hvordan
dette ansvar skal varetages. Der er ikke et fuldkomment overblik over, hvor
effektive disse kontroller er, og hvor tit de bliver foretaget.
Det nuværende kontrolmiljø og den nuværende risikostyring
De nuværende processer og den etablerede organisering er fastlagt ud fra
en systemteknisk tilgang. Betaling og Regnskab beskriver, at der er en ten-
dens til silotænkning i de enkelte driftsenheder, så den enkelte driftsenhed
ikke nødvendigvis er klar over, hvordan data bliver brugt videre i systemet,
ligesom kvaliteten af disse data ikke altid bliver kontrolleret.
Deloitte har ligeledes konstateret, at fejl i transaktioner ofte skyldes overgan-
ge mellem de enkelte systemer. Fejl, der oftest kunne være forhindret eller
mindsket, hvis de rette kontrolmekanismer var sat op. Her defineres fejl som
tilretninger, der ligger udover klassiske transaktionelle uoverensstemmelser,
der må betragtes som uundgåelige.
Der eksisterer ikke et samlet overblik over regnskabs- og inddrivelsesproces-
serne. Ligeledes er der ikke foretaget dokumenterede risikoanalyser hverken
på et overordnet niveau for at vurdere, hvilke af processerne der indeholder
de største risici, eller i de enkelte processer for at identificere de operationelle
risici. Som en konsekvens heraf findes der ikke et samlet overblik over, hvor i
processerne de væsentligste risici eksisterer, og hvilke kontroller der er etab-
leret.
Der er derfor også adskillige eksempler på, at de etablerede kontroller udfø-
res af historiske årsager fremfor for at mitigere specifikke risici. Der er såle-
des hverken sikkerhed for, at alle væsentlige risici er adresseret, eller nogen
garanti for, at der ikke bruges kontrolressourcer på uvæsentlige risici.
U
KS
35
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0194.png
UKS Side 1469
I forbindelse med afstemningerne mellem SAP38 og it-fødesystemerne fore-
tager Betaling og Regnskab en række meget komplicerede manuelle afstem-
ningsprocedurer. Disse procedurer foretages i øjeblikket i nogle komplicerede
regneark, som kun få medarbejdere har den nødvendige indsigt i. Afstemnin-
gerne er tidskrævende, og kompleksiteten gør SKAT afhængig af få medar-
bejdere. Risikoen for fejl er stor på grund af det store element af manuelle
rutiner.
I det store billede sker der forholdsvis få fejl i SKATs systemer, blandt andet
på grund af en høj grad af automatisering af mange transaktioner. På grund
af et højt transaktionsvolumen kan konsekvenserne af de fejl, der sker, til
gengæld være store for både SKAT og den enkelte borger og virksomhed.
Aktuelt bliver en stor del af SKATs ressourcer således brugt på fejlretning, og
der er således stort fokus i SKAT på at fjerne fejl. De enkelte driftsenheder i
Betaling og Regnskab arbejder alle individuelt på at mindske fejl i transaktio-
nerne, men der eksisterer ikke en samlet tilgang til fejl. Det er således ikke
entydigt, hvad en fejl er, hvor stor den økonomiske konsekvens for borgeren
og SKAT er, og hvor mange interne ressourcer der skal bruges på at rette
fejl.
Betalings- og regnskabskontoret har påbegyndt et arbejde med at skabe et
overblik over fejl. Dette er dog en mindre del af en række opgaver, driftsen-
heden har. Desuden er overblikket over fejl på nuværende tidspunkt svært at
opretholde, ligesom der har været størst fokus på antallet af fejl, og mindre
fokus på at vurdere og prioritere fejlenes konsekvenser i form af den mone-
tære værdi eller de organisatoriske omkostninger ved at rette fejlene. Det
organisatoriske og analytiske setup for fejlanalyse er derfor underudviklet i
Betaling og Regnskab.
U
KS
4.3.3.
Gaps
36
En stor del af angivelserne fra både borgere og virksomheder er baseret på
tast-selv-oplysninger. Som udgangspunkt sker der kun i begrænset omfang
validering af de indtastede oplysninger i forbindelse med indtastningen. Man-
ge fejl opdages således kun på et aggregeret niveau, hvor kun de væsentlig-
ste afvigelser i forhold til tidligere perioder undersøges nærmere. Dette gør
sig for eksempel gældende i forbindelse med oplysninger indtastet i eInd-
komst og NTSE, hvor en række væsentlige fejl først er blevet opdaget i for-
bindelse med tilfældigt gennemførte kontroller.
Manglende tidlig datavalidering kan betyde, at kun meget væsentlige fejl
opdages, eller at fejlene opdages meget sent i processen, herunder at fejlene
alene opdages i forbindelse med ligning eller tilfældige kontroller.
Hvor er de væsentligste gaps?
Den gældende måde at arbejde på lever på en række områder ikke op til det
overordnede målbillede om en entydig governancestruktur og om et stærkt
kontrolmiljø og en effektiv risikostyring.
Ved at sammenligne de krav, målbilledet stiller, med den nuværende situati-
on har Deloitte identificeret følgende væsentlige gaps:
Governancestrukturen omkring regnskabsprocessen er ikke stærk nok.
Det fremgår ikke, om dette ejerskab er indskrænket til eget direktørområ-
de eller tillige omfatter væsentlige regnskabsprocesser, der gennemføres
af et andet direktørområde. Processen er ejet på direktørniveau, men der
er ikke tydelig ansvarsdelegering til subprocesser, ligesom governance-
strukturen ikke understøtter væsentlige elementer i de tre forsvarslinjer.
Der er ikke en tilstrækkelig klar allokering af roller og ansvar, herunder
med fokus på, hvem der ejer de forskellige processer, data og systemer.
Der mangler et egentligt kontrolhierarki, der gør det muligt systematisk at
monitorere, at kontroller er udført effektivt og som forventet.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0195.png
UKS Side 1470
Der mangler en systematisk risikoanalyse af den samlede proces og der-
med et grundlag for at validere, om SKAT udfører de rigtige kontroller. De
nuværende kontroller er således ikke resultatet af systematiske risikoana-
lyser og prioriteringer, men primært historisk betingede.
Der mangler en overordnet risiko- og kontrolpolitik for SKAT og dermed et
værktøj eller grundlag for at definere risikotolerance og risikorespons og
for en fælles tilgang og et fælles sprog i forhold til diskussioner om risici.
Der mangler i dag systematisk indsigt i kilderne til fejl (fx system, bruger,
proces og beregning).
Der sker ikke systematisk kontrol og afstemning i forbindelse med over-
dragelse af data mellem systemer.
Hertil kommer en række konkrete gaps, der er identificeret som led i bench-
marking mod fundamentale principper for det gode kontrolmiljø. Der er nær-
mere redegjort for disse gaps i vedhæftede Bilag 2, og de indgår ligeledes i
grundlaget for nedenstående forslag.
4.3.4.
Forslag om kontrolmiljø, risikobillede og fejl
U
KS
Løsninger
37
På baggrund af ovenstående gapanalyse har Deloitte identificeret ni forslag,
der tilsammen vil sikre realiseringen af målbilledet. Forslagene er indbyrdes
tæt forbundne. Forslag 4.3.4.1 til 4.3.4.3 vedrører styrkelsen af governance-
strukturen, mens forslag 4.3.4.4 til 4.3.4.6 vedrører styrkelsen af kontrolmiljø-
et og arbejdet med risikostyring. Endelig vedrører forslag 4.3.4.7 og 4.3.4.8
datavalidering og afstemning.
4.3.4.1. Etablering af den grundlæggende governance-
struktur for regnskabsprocessen
Forslagets indhold
Den basale ansvars- og rollefordeling i forhold til udarbejdelse af § 38-
regnskabet skal fastlægges og gøres tydelig, og den bør opbygges i over-
ensstemmelse med modellen for de tre forsvarslinjer, jf. Figur 18 i afsnit
4.3.1.
Med udgangspunkt heri vil
første forsvarslinje
have ansvaret for den daglige
drift og for udførelse af kontrolaktiviteterne relateret til de enkelte processer
og aktiviteter.
Anden forsvarslinje
er ansvarlig for strukturen omkring risikostyring, herunder
for design og implementering af metoder og værktøjer for risikostyring og
risikorapportering. Anden forsvarslinje skal sikre, at medarbejderne har de
nødvendige værktøjer og kompetencer til at afvikle de relevante kontrolaktivi-
teter, og ligeledes skal anden forsvarslinje løbende overvåge, at kontrolaktivi-
teterne udføres rettidigt, fuldstændigt og i overensstemmelse med den aftalte
kvalitet. Afvigelser skal løbende identificeres og rapporteres.
Den
tredje forsvarslinje
skal levere uafhængig vurdering og efterprøvning af
risikoaktiviteterne. Dette ansvar løftes i dag af SIR, hvilket også forventes at
være tilfældet fremover.
Det samlede ansvar for regnskabet, der omfatter alle aktiviteter i både første
og anden forsvarslinje, bør placeres som en del af ansvarsområdet for en
koncernregnskabschef, som det er tilfældet i dag, hvor ansvaret for regn-
skabsaflæggelsen ligger i direktørområdet.
Det anbefales, at en rolle som koncernregnskabschef formaliseres og foran-
kres synligt på underdirektørniveauet i Betaling og Regnskab. Opgaven er
allerede i dag forankret i Betaling og Regnskab, men på personalelederni-
veau og uden en formel rolle- og ansvarsbeskrivelse.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1471
Ved at forankre rollen på underdirektørniveau og derudover klart definere
indholdet i denne rolle understøttes en klar og entydig governancestruktur for
regnskabsopgaven, både internt og eksternt.
Rollen som koncernregnskabschef skal indeholde en række specifikke an-
svarsområder, herunder det overordnede ansvar for alle aktiviteter og opga-
ver, der knytter sig til første og anden forsvarslinje, jf. tidligere:
Ansvar for udarbejdelse af overordnet risiko- og kontrolpolitik, jf. forslag
4.3.4.4.
Ansvar for løbende at have overblik over den samlede risikoprofil, det
samlede kontrolmiljø samt ejerskab til alle kontroller.
Overordnet ansvar for gennemførelse og rapportering om resultaterne af
risikobaserede kontroller.
Overordnet ansvar for identifikation, registrering og afhjælpning af fejl i
transaktioner og regnskabsgrundlag indenfor Betaling og Regnskab.
Overordnet ansvar for fastlæggelse, dokumentation og monitorering af
den korrekte anvendelse af bogførings- og regnskabsprincipper og
-metoder.
Overordnet ansvar for gennemførelse af regnskabsprocessen, herunder
årshjul, koordination af delregnskabsprocesser og overholdelse af aftalte
eksterne frister og krav.
U
KS
38
Ansvar for optimering og videreudvikling af den samlede regnskabspro-
ces.
Ansvar for kontakt og samarbejde med Rigsrevisionen og SIR om regn-
skabsgrundlag og regnskabsaflæggelse.
Overordnet ansvar for specifikation af krav til og sikring af datakvalitet til
varetagelse af transaktions- og regnskabsopgaver.
Formandskabet for risiko- og kontrolkomite vedrørende regnskabsaflæg-
gelsen på § 38.
Yderligere skal det håndteres, hvordan koncernregnskabschefen sikrer kon-
trol af datafangst udenfor ansvarsområdet for Betaling og Regnskab.
Der skal etableres en
risiko- og kontrolkomite
med reference til koncernregn-
skabschefen. Medlemmer af denne komite bør omfatte en repræsentant fra
departementet på et vist ledelsesmæssigt niveau, koncernregnskabschef
samt repræsentanter fra første, anden og tredje forsvarslinje.
Formålet er at overvåge kontrolmiljøet og tilstrækkeligheden af politikker,
instrukser og værktøjer indenfor risikostyring. Formålet er endvidere at rådgi-
ve koncernregnskabschefen om risikostyringsaktiviteterne. Endvidere skal
komiteen løbende gennemgå rapportering om kontrolaktiviteter samt risiko-
analyser med henblik på at vejlede om tilstrækkeligheden af de foretagne
risikoanalyser og kontrolaktiviteter.
Det vil være koncernregnskabschefens ansvar at sikre, at der i alle underlig-
gende processer er adgang til de fornødne kompetencer og værktøjer til at
levere input til SKATs regnskab med den forventede kvalitet. Det omfatter
også at kommunikere forventninger til de involverede, opsætte metoder og
overordnede mål for SKATs regnskab og i sidste ende sikre, at kvaliteten af
det endelige regnskab løbende monitoreres og er i overensstemmelse med
definerede mål. Det er ligeledes koncernregnskabschefens ansvar at sikre, at
også underliggende processer til regnskabet, der ligger udenfor Betaling og
Regnskab, gennemføres.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0197.png
UKS Side 1472
Tilsvarende vil det være koncernregnskabschefens ansvar at sikre, at der
kontinuerligt er overblik over den samlede risikoprofil samt ejerskab til alle
kontroller.
De forventede gevinster
Forslagets gevinster kan ikke vurderes uafhængigt af de øvrige mere konkre-
te initiativer, der skal operationalisere governancemodellen og styrke kon-
trolmiljøet og arbejdet med risikostyringen, jf. nedenfor.
Forslaget er således en afgørende rammesættende forudsætning for opbyg-
ningen af det nødvendige kontrolmiljø og den nødvendige risikostyring, der
vil styrke kvaliteten i opgaveløsningen på betalings- og regnskabsområdet og
dermed betjeningen af de centrale aftagere af de tilhørende data.
I takt med at kontroller og risikostyring reducerer omfanget og konsekvenser-
ne af fejl i regnskaber og transaktioner, vil forslaget også være en forudsæt-
ning for indhøstning af effektiviseringsgevinster.
Det vurderes at have særskilt værdi at tydeliggøre indholdet af betalings- og
regnskabsopgaven med tilhørende beføjelser i en rolle som koncernregn-
skabschef, og at det overordnede ansvar for at løfte disse opgaver forankres
på formelt underdirektørniveauet.
Vil
Implementeringsaktiviteter
Gør
Kan
U
KS
Økonomiske konsekvenser
39
Imple-
mentering
Direktionen i SKAT formaliserer, at de tre forsvarslinjer er grundstenen i
SKATs kontrolmiljø.
Betaling og Regnskab designer anden forsvarslinje, herunder de funktio-
ner, der skal være heri, deres ansvarsområder og roller.
Betaling og Regnskab etablerer en risiko- og kontrolkomite for SKAT,
herunder kommissorium for komiteens arbejde.
Direktionen i SKAT placerer det formelle ansvar for § 38-regnskabet hos
en koncernregnskabschef.
Underdirektøren for Betaling og Regnskab og direktøren for Inddrivelse
skal udarbejde og endeligt godkende en rolle- og ansvarsprofil for kon-
cernregnskabschefen, herunder endeligt fastlægge de beføjelser, som rol-
len skal have i forhold til den øvrige del af SKAT.
Direktionen i SKAT beslutter, at rollen som koncernregnskabschef vareta-
ges af underdirektøren for Betaling og Regnskab.
Et projekt til design af anden forsvarslinje omfatter et større udviklingsar-
bejde, hvorfor det vurderes, at der samlet er behov for 3.800 timer hertil.
Anden forsvarslinje skønnes at skulle bemandes med fem dedikerede
årsværk til kontrol- og risikostyringsaktiviteter i et lavt scenarie og tolv de-
dikerede ressourcer i et højt scenarie. Omkostninger til bemanding og re-
kruttering fremgår af forslag 5.2.4.1 om opgørelse af behov for og rekrut-
tering af specialistkompetencer.
Etablering af en rolle som koncernregnskabschef vurderes at omfatte
cirka 30 timer til at udarbejde og godkende rolle- og ansvarsprofil og cirka
400 timer til et arbejde med at afgrænse koncernregnskabschefens befø-
jelser og ansvarsområde i forhold til øvrige dele af SKAT.
Risiko- og kontrolkomiteen består af fem medlemmer, der mødes for ek-
sempel seks gange årlig. Medlemmernes tidsforbrug og forberedelse af
komiteens arbejde vurderes at kræve 200 timer/år.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0198.png
UKS Side 1473
Da forslaget hovedsagelig skaber forudsætninger for at høste gevinster, er
der ikke medtaget særskilte potentialer i vurderingen af de økonomiske kon-
sekvenser af dette forslag.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Der vil være behov for at styrke bemandingen og kompetencerne til at vare-
tage kontrol- og risikostyringsopgaver, se forslag 5.2.4.1 for uddybning.
Anden forsvarslinje skal organisatorisk holdes adskilt fra den udførende del
af risikostyrings- og kontrolarbejdet i første forsvarslinje, der omvendt forud-
sættes at være en integreret del af kerneprocesserne i Betaling og Regn-
skab.
Etablering af en funktion som koncernregnskabschef understøtter en drejning
af det samlede ledelsesmæssige fokus i en mere strategisk og analytisk ret-
ning. Det vil ikke kun være på underdirektørniveau, men også på personale-
lederniveau, at ledelsesopgaven vil skulle tydeliggøres og omdefineres.
Det vil således være en forudsætning for at kunne varetage den overvejende
strategiske rolle som koncernregnskabschef, at der ikke samtidig er behov for
at allokere væsentlige dele af den samlede tidsanvendelse til operationelle
ledelsesopgaver. Disse vil derfor i højere grad end tidligere skulle varetages
på personalelederniveauet.
I forlængelse heraf og i lyset af at udviklingen på sigt vil indebære et behov
for færre medarbejdere til løsning af betalings- og regnskabsopgaven, vil det
være naturligt, at der som en del af den fremtidige organisationsmodel arbej-
des med at etablere indholdsmæssigt tungere og mere krævende personale-
lederstillinger.
U
KS
Løsninger
40
4.3.4.2. Indhold og placering af proces-, system-, og data-
ejeransvar
Forslagets indhold
Med henblik på at operationalisere governancestrukturen skal ansvaret for
alle de processer og dataflows, der har betydning for betalings- og regn-
skabsopgaven, defineres og placeres. Dette gælder, uanset om disse pro-
cesser organisatorisk er hjemmehørende indenfor eller udenfor betalings- og
regnskabsområdet.
Aktiviteterne i betalings- og regnskabsområdet ligger således typisk i forlæn-
gelse af processer og aktiviteter andre steder i SKAT. Derfor vil den samlede
regnskabsproces organisatorisk være spredt på flere enheder end Betaling
og Regnskab.
Der bør i forbindelse med operationaliseringen af governancestrukturen ar-
bejdes med henholdsvis procesejerrollen, systemejerrollen og dataejerrollen.
På alle tre områder skal indholdet i rollen defineres på det generelle plan.
Herefter skal alle relevante processer, delprocesser, systemer og dataflows
kortlægges, og de respektive roller skal placeres entydigt for hver enkelt del-
element.
Procesejerrollen
indeholder ansvaret for at sikre, at der ikke opstår fejl i in-
formationer i forbindelse med informationsbehandling indenfor egen proces.
Det indgår her at foretage en løbende risikovurdering af processen for at
kende til de områder, hvor fejl kan opstå, og sørge for at designe og drive
effektive kontroller til mitigering af risici. Der er ligeledes ansvar for at rappor-
tere eventuelle fejl til regnskabsprocessens ejer, ligesom det skal sikres, at
eventuelle ændringer i processen er kommunikeret, herunder med en vurde-
ring af konsekvens for egen del af processen.
Procesejere er ansvarlige for, at de opgaver, som medarbejdere skal udføre
indenfor den enkelte proces, er udført i overensstemmelse med opsatte mål
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1474
og retningslinjer. Herunder har de ansvar for at sikre, at metoder og værktø-
jer er til stede, at medarbejderne har de fornødne kompetencer, og at de
aftalte aktiviteter og kontroller er udført inden afgivelse af information/data til
andre funktioner.
Det er vigtigt, at der etableres en klar definition af processen, herunder start-
og sluttidspunkter. Processen skal ikke defineres i tilknytning til enkeltsyste-
mer eller enkeltskattearter, men i forhold til de aktiviteter, der foregår (fx ind-
betalinger).
Systemejerrollen
indebærer et samlet ansvar for en applikation, herunder det
økonomiske ansvar, det juridiske ansvar, ansvar for, at der ikke er fejl i sy-
stemet, ansvar for vedligehold af systemet, ansvar for, at systemet drives på
en effektiv og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, og ansvar for, at det un-
derstøtter organisationen og forretningsgange. Der kan være tilfælde, hvor
det er hensigtsmæssigt, at procesejerrollen og systemejerrollen varetages
samme sted. I de situationer, hvor flere subprocesser anvender samme it-
systemer, er det dog nødvendigt at udpege én systemejer.
Dataejerrollen
indebærer at varetage ejerskabet til de enkelte data og der-
med ansvaret for datakvalitet, terminologi, definition, fortrolighed, integritet og
tilgængelighed. Dataejerskabet er typisk placeret der, hvor data primært skal
anvendes. Data kan ejes af andre, selvom de anvendes til udarbejdelse af
regnskab. Dataejer vil have ansvar for risikovurdering af de specifikke data,
adgangsrettigheder til data samt løbende at sikre, at data er behandlet for-
svarligt.
U
KS
41
Det er vurderingen, at der i SKAT i dag eksisterer et relativt veldefineret sy-
stemejerskab for eksempel illustreret ved den måde, hvorpå Betaling og
Regnskab i dag organisatorisk er bygget op omkring systemer. I turnusanaly-
sen af BI- og analyseområdet vurderes det samtidig, at der i dag ikke eksiste-
rer et klart og velfungerende ansvar for data, og det anbefales, at SKAT in-
troducerer en dataejerskabsmodel. Procesejerskab i form af forretningspro-
cesejerskab er for nylig blevet revitaliseret i SKAT i forbindelse med projekt
”God Processtyring”.
I relation til dette forslag er det klart, at der er store overlap, og at den defini-
tion og forankring af proces-, system- og dataejerskabsrollen, der skal ske i
relation til transaktions- og regnskabsopgaven, vil skulle ligge tæt op ad
–
om
ikke indenfor rammerne af
–
det arbejde, der pågår i resten af SKAT med at
fastlægge især proces- og dataejerskab.
Det er således en forudsætning, at implementeringen af forslaget om at fast-
lægge indhold og placering af proces-, system- og dataejerskab i relation til
regnskabsopgaven koordineres tæt med anbefalinger fra det igangværende
projekt
”God Processtyring” og turnusanalysen af BI-
og analyseområdet.
Forslaget præsenteres dog i sammenhæng med denne turnusanalyse, da
det er en væsentlig forudsætning for flere af analysens forslag.
De forventede gevinster
Forslaget vil indebære en række gevinster. Det vil for det første styrke kvali-
teten af betalings- og regnskabsopgaven, da større entydighed i governan-
cestrukturen vil reducere eller fjerne gråzoner i rolle- og ansvarsfordelingen,
der traditionelt ellers kan være en væsentlig kilde til fejl og udeladelser.
Forslaget vil for det andet styrke anvendeligheden af data, da data bliver
mere korrekte, tilgængelige og sporbare, hvilket er en fordel i anvendelsen af
data, men også når eventuelle afvigelser i forhold til det forventede skal spo-
res og dokumenteres.
For det tredje vil forslaget bidrage til at effektivisere opgaveløsningen, da en
entydig rolle- og ansvarsfordeling vil gøre det muligt at identificere både dob-
beltfunktioner og muligheder for synergi. Endelig vil en reduktion af fejlkilder,
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0200.png
UKS Side 1475
der skyldes uklarheder i rolle- og ansvarsfordelingen, kunne reducere beho-
vet for ressourcer til at afhjælpe fejl.
Vil
Implementeringsaktiviteter
Gør
Kan
Imple-
mentering
Kortlægning af alle processer (baseret på skattearter), systemanvendelse
samt dataflows relateret til udarbejdelse af SKATs regnskab (er som led i
denne analyse foretaget for udvalgte skattearter).
Betaling og Regnskab identificerer subprocesser og grænseflader (bør
tage udgangspunkt i workshop med henblik på at sikre fælles forståelse
og optimale snitflader).
Betaling og Regnskab fastlægger det generelle indhold i systemejer-,
dataejer- og procesejerrollen i relation til regnskabsopgaven.
Betaling og Regnskab fastlægger procesejerskab for de enkelte under-
processer (kræver workshop med relevante interessenter i Betaling og
Regnskab).
I samarbejde med IT fastlægger/bekræfter Betaling og Regnskab system-
ejerskabet til alle relevante it-systemer (kræver workshop med relevant in-
teressenter i SKAT).
Betaling og Regnskab fastlægger/bekræfter dataejerskabet til alle data
(kræver workshop med relevante interessenter i SKAT).
I samarbejde med HR gennemfører Betaling og Regnskab oplæring og
træning af medarbejdere med henblik på klart at forstå de enkelte proces-,
data- og systemejeres ansvar og grænseflader.
Betaling og Regnskab etablerer serviceaftaler med IT om deres ansvar i
forhold til it-systemer.
SKAT etablerer retningslinjer for kommunikation mellem proces-, data-, og
systemejer i forbindelse med problemer, herunder fokus på, hvordan der
kommunikeres og til hvem, og hvordan eventuelle konflikter løses.
U
KS
Økonomiske konsekvenser
42
Projekt til placering af system-, data- og procesejerskab vurderes at kræ-
ve en projektleder, der driver projektet fuldtid i cirka 8 måneder, svarende
til 1.200 timer.
Workshops med og bidrag fra interessenter i organisationen svarende til
cirka 1.100 timer både i og udenfor Betaling og Regnskab.
Oplærings- og træningsaktiviteter over en kortere periode med et større
antal medarbejdere (relevante proces-, system- og dataejere) i Betaling
og Regnskab, IT, BI, Kundeservice, Inddrivelse og Økonomi svarende til
cirka 960 timer.
Etablering af serviceaftaler med systemejere (ikke estimeret).
Placeres implementeringen af dette forslag i et andet spor, fx
projekt ”God
Processtyring”, eller som en del af implementeringen af forslag i turnusanaly-
sen af BI og Analyse, tilpasses de økonomiske konsekvenser tilsvarende.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Forslaget kræver organisatoriske kompetencer til at arbejde rollebaseret
og procesorienteret på tværs af organisatoriske grænser, jf. afsnit 5.3.
Der er behov for etablering af en organisation, der internt i Betaling og
Regnskab understøtter et sammenhængende procesejerskab, det vil sige
en procesopdelt organisering, jf. afsnit 5.3.
Forslaget er endvidere afhængigt af, at der etableres en governancestruk-
tur, der understøtter effektiv varetagelse af proces- og dataejerroller på
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0201.png
UKS Side 1476
tværs af de organisatoriske grænser i SKAT. I den forbindelse er der store
afhængigheder til det igangværende projekt
”God Processtyring” og tur-
nusanalysen af BI- og analyseområdet, hvorfor der kræves tæt koordina-
tion.
4.3.4.3. Model for samarbejdet med dataejere
Løsninger
Forslagets indhold
Ansvaret for den samlede regnskabsproces er placeret hos koncernregn-
skabschefen, der dermed har ansvaret for de til regnskabsaflæggelsen hø-
rende processer og arbejdsgange, jf. forslag 4.3.4.1. Ansvaret for kvaliteten
af de endelige regnskabsdata er dermed ligeledes placeret hos koncernregn-
skabschefen.
Da regnskabsprocessen imidlertid er afhængig af systemer, data og proces-
ser på tværs af hele forretningen, er det nødvendigt at definere, hvordan
samarbejdet mellem rollen som ejer af regnskabsprocessen og rollen som
ejer af de data, der er en nødvendig forudsætning for regnskabsprocessen,
skal organiseres.
Modellen skal sikre, at koncernregnskabschefen som ejer af regnskabspro-
cessen kan stille krav til de relevante data-, proces- og systemejere om kvali-
teten af de data, der skal indgå i regnskabsprocessen.
I dag løser Betaling og Regnskab blandt andet opståede problemer via egne
systemudviklingsprojekter, der kompenserer for de kvalitetsproblemer, der er
i forhold til regnskabsprocessen med data fra kildesystemerne. Denne løs-
ningsmodel indgår ikke i det fremadrettede målbillede, hvor problemerne så
vidt muligt skal løses ved kilden. Det vil sige, at IT og de enkelte datafangst-
kontorer udenfor Betaling og Regnskab har ansvaret herfor. Fordelen herved
er, at Betaling og Regnskab kan koncentrere sig om regnskabs- og transakti-
onsopgaven.
Normalt vil efterlevelsen af de krav om datakvalitet, der er nødvendige i for-
hold til regnskabsprocessen, kræve tilretninger i de enkelte produktionssy-
stemer i forretningen, hvis primære formål ikke er at levere data til regn-
skabsaflæggelsen. I givet fald vil samarbejdet om at sikre den nødvendige
datakvalitet til brug for regnskabsprocessen involvere potentielt mange data-
og systemejere i SKATs øvrige organisation.
I udviklingen af en model for samarbejde med dataejer bør det
–
som led i
arbejdet med at opbygge en model for dataejerskab og datagovernance (eller
Enterprise Information Model)
–
undersøges, hvordan BI og Analyse kan
understøtte Betaling og Regnskabs arbejde med at sikre den nødvendige
datakvalitet til brug for regnskabsopgaven.
Forventede gevinster
Forslaget vil indebære en række gevinster. For det første vil det bidrage til at
skabe den ønskede klarhed i den samlede governancestruktur omkring sam-
spillet mellem procesejerskab og dataejerskab i relation til regnskabsproces-
sen. Den forventede forbedring af datakvaliteten vil styrke kvaliteten både af
transaktionsopgaven (hvis der sker systemtilretninger i kildesystemerne) og i
regnskabsaflæggelsen og vil som sådan også styrke anvendeligheden af de
resulterende regnskabsdata for brugerne heraf.
Der vil endvidere kunne hentes betydelige effektiviseringsgevinster i Betaling
og Regnskab, da behovet for ressourcer til manuel og maskinel retning af fejl
reduceres betydeligt, hvis system- og dataejere kan imødekomme de stillede
krav.
U
KS
43
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0202.png
UKS Side 1477
Vil
Implementeringsaktiviteter
Gør
Kan
Imple-
mentering
Som ejer af regnskabsprocessen skal Betaling og Regnskab udarbejde
klare krav til kvaliteten af de data, der skal indgå i regnskabsprocessen.
Betaling og Regnskab skal etablere en samlet oversigt over alle relevante
system-, proces- og dataejere i relation til regnskabsprocessen.
Eventuelt i tilknytning til turnusanalyserne af BI og Analyse og IT skal det
afklares, om kravene til kvaliteten af data bedst opfyldes via data- og sy-
stemejerne (gennem tilpasninger i kildesystemerne), eller om det mere
hensigtsmæssigt kan foregå gennem en samling af arbejdet med at sikre
datakvalitet i tilknytning til etableringen af en samlet datamodel i BI og
Analyse.
Hvis kravene skal stilles til en distribueret kreds af data- og systemejere,
skal koncernregnskabschefen sikre, at dette gøres med et tilhørende krav
om at fremlægge en plan for, hvordan disse forventer at kunne leve op til
de stillede krav.
Hvis kravene i stedet skal opfyldes i regi af BI og Analyse, skal der etable-
res en samarbejdsorganisation til formålet.
Økonomiske konsekvenser
Til udvikling af en model for samarbejdet med dataejere afsættes:
U
KS
600 timer til projektledelse.
44
480 timer til afklaring af snitflader og ejerskab med interessenter.
440 timer til etablering af samarbejdsorganisation.
Det vurderes, at forslaget i drift kræver cirka 1.840 timer til det løbende sam-
arbejde med dataejere og BI og Analyse og til understøttelse af koncern-
regnskabschefen.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Der skal opbygges kompetencer i Betaling og Regnskab til at formulere
og dokumentere krav til datakvalitet og til at følge op på, at kravene også
er opfyldt.
Der skal etableres en model for det løbende samarbejde mellem koncern-
regnskabschefen og data- og systemejere eller mellem koncernregn-
skabschefen og chefen for BI og Analyse. På nuværende tidspunkt hæl-
der SKAT til en løsning, hvor ansvaret i høj grad forbliver hos Betaling og
Regnskab.
Samarbejdet om at sikre den nødvendige datakvalitet til brug for regn-
skabsprocessen involverer potentielt mange data- og systemejere i
SKATs øvrige organisation. Hvis ikke der tages en samlet beslutning om
at prioritere indsatsen, er der stor risiko for, at Betaling og Regnskab
–
som tidligere
–
ikke kan trænge igennem den generelle prioritering af it-
udvikling og it-drift med enkeltinitiativer. Det er derfor Deloittes anbefaling,
at Betaling og Regnskab får mulighed for at samle initiativer i et program
eller en pulje, der prioriteres samlet for at sikre tilstrækkelig vægt overfor
data- og systemejere udenfor Betaling og Regnskab, jf. også kritiske for-
udsætninger i afsnit 7.3.4.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0203.png
UKS Side 1478
4.3.4.4. Etablering af en overordnet risiko- og kontrolpolitik
Løsninger
Forslagets indhold
Der bør etableres en overordnet risiko- og kontrolpolitik for Betaling og Regn-
skab, der definerer principper for identifikation af risici, risikotolerance, risiko-
respons, kontrolaktiviteter, rapporteringsstruktur mv. og kommunikerer formå-
let med risikostyring, ambition, ejerskab og værktøjer i relation til regnskabs-
opgaven.
En overordnet risiko- og kontrolpolitik skal sikre, at der skabes en fælles
ramme for arbejdet med risici og kontroller, herunder definition af objektive
kriterier for kategorisering af risici. Arbejdet med forslaget skal passes ind i
den ramme for risikoledelse, der er en integreret del af SKATs styringsmodel.
En effektiv risiko- og kontrolpolitik sætter rammerne for det gode kontrolmiljø,
jf. COSO, der blev introduceret ovenfor, og skal som minimum indeholde:
Definition af risiko.
Metode for systematisk og objektiv vurdering af risici.
Risikotolerance.
Roller og ansvar, herunder overordnet ejerskab af risikostyring.
Risikoidentifikation.
Kontrolaktiviteter.
U
KS
Vil
Infrastruktur, herunder fælles metoder og værktøjer til overvågning og
rapportering af risici og kontrolaktiviteter.
Retningslinjer for kommunikation, blandt andet til sikring af, at information
om risici er fuldstændig transparent og tilgængelig, og at der er klare og
effektive rapporteringsmetoder til kommunikation af de risici, der materia-
liserer sig.
Risiko- og kontrolpolitikken skal kommunikeres i Betaling og Regnskab og
bredere i de dele af SKAT, der har berøring med regnskabsopgaven. Det er i
den forbindelse væsentligt, at risiko- og kontrolpolitikken bliver understøttet af
en række operationelle vejledninger i, hvordan politikken i praksis skal im-
plementeres og drives. Dette skal understøttes gennem yderligere oplæring
af direkte berørte medarbejdere med henblik på at håndtere de tildelte opga-
ver og det tilhørende ansvar.
Det bør overvejes, om risiko- og kontrolpolitikken også på lang sigt alene skal
omfatte betalings- og regnskabsområdet, eller om den skal udvides til at om-
fatte alle/flere af SKATs aktiviteter.
De forventede gevinster
Forslagets gevinster kan ikke vurderes uafhængigt af de øvrige mere konkre-
te initiativer, der skal operationalisere og styrke kontrolmiljøet og arbejdet
med risikostyringen, jf. nedenfor. Forslaget er således en afgørende forud-
sætning for opbygningen af det nødvendige kontrolmiljø og den nødvendige
risikostyring. I takt med at kontroller og risikostyring reducerer omfanget og
konsekvenserne af fejl i regnskaber og transaktioner, vil forslaget også være
en forudsætning for at høste effektiviseringsgevinster.
Implementeringsaktiviteter
Kan
Gør
Imple-
mentering
Med henblik på at definere risici og fastlægge risikoappetit for Betaling og
Regnskab afholdes ledelsesworkshop med deltagelse af relevante dele af
SKATs ledelse, koncernregnskabschefen og departementet.
Der udarbejdes forslag til risiko- og kontrolpolitik for Betaling og Regn-
skab.
45
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0204.png
UKS Side 1479
Der gennemføres en drøftelse af risiko- og kontrolpolitik med interessen-
ter i SKAT og departementet.
Der udarbejdes en matrix, hvor det nuværende setup omkring controlling i
SKAT integreres.
Risiko- og kontrolpolitik vedtages.
Risiko- og kontrolpolitik kommunikeres til berørte enheder/medarbejdere i
SKATs organisation.
Der etableres sammenhæng til den interne kvalitetssikring og kontrol-
punkter heri.
Der udarbejdes underliggende operationelle vejledninger til brug for im-
plementering af risiko- og kontrolpolitikken i Betaling og Regnskab.
Der gennemføres træning af implicerede medarbejdere.
Økonomiske konsekvenser
Det skønnes, at udviklingen af en risiko- og kontrolpolitik med tilhørende
vejledninger kan gennemføres som et mindre projekt i Betaling og Regnskab
med inddragelse af relevante interessenter over en periode på 2-3 måneder.
Til udvikling skønner Deloitte, at der er behov for:
1.000 timer til projektledelse og bidragsydere.
250 timer til gennemførelse af workshops med interessenter.
U
KS
Dertil kommer de ændringer, herunder eventuel systemtilpasning, der måtte
være nødvendige i relation til den eksisterende interne kvalitetssikring og
tilhørende kontroller heri. Implementeringen skønnes at omfatte:
330 timer til gennemgang og tilpasning af eksisterende kontroller.
Eventuel systemtilpasning (ikke estimeret).
500 timer til træning af og kommunikation til relevante medarbejdere.
250 timer til at gennemføre risikoworkshops i de nye enheder.
Forslaget vurderes at kræve 120 timer/år i drift.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Ejerskabet til risiko- og kontrolpolitikken skal organisatorisk placeres som en
del af anden forsvarslinje, det vil sige organisatorisk adskilt fra de enheder,
der direkte arbejder med data og med at gennemføre kontrollerne.
Der kan være behov for systemmæssige tilpasninger, hvis dele af risiko- og
kontrolpolitikken skal implementeres i den interne kvalitetssikring.
4.3.4.5. Løbende risikoanalyse
Løsninger
Forslagets indhold
Der skal foretages en tværgående analyse af regnskabsprocesserne for at
vurdere risikoen for, at fejl opstår. Analysen skal udpege, hvor fejl kan opstå,
dokumentere karakteren af disse potentielle fejl og kvantificere sandsynlig-
hed og konsekvens af disse fejl.
Der skal desuden fastlægges en proces, der både løbende og i forbindelse
med større ændringer (fx systemændringer, lovændringer og omorganise-
ring) sikrer, at der sker en opdatering af de foretagne risikoanalyser og en
vurdering af konsekvenserne heraf i forhold til kontrolaktiviteterne. Det er
vigtigt, at procesejerne selv initierer en sådan gennemgang, når der er et
diskret behov herfor, men at der ligeledes er kommunikation herom til den
regnskabsansvarlige.
46
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0205.png
UKS Side 1480
Principperne for opdatering af risikoanalysen skal være indeholdt i risiko- og
kontrolpolitikken.
En opdateret oversigt over risici og kontroller bør være beskrevet i en samlet
risiko- og kontrolmatrix, der beskriver selve kontrolaktiviteterne, deres hyp-
pighed, ejerskab til aktiviteterne, dokumentation osv.
De forventede gevinster
Forslaget vil for det første styrke kvaliteten af betalings- og regnskabsopga-
ven, da der skabes et sammenhængende grundlag for at dimensionere og
strukturere kontrolindsatsen. Dette vil reducere risikoen for fejl og forbedre
datakvaliteten.
I forlængelse heraf vil forslaget for det andet styrke anvendeligheden af data
og reducere mulige kilder til afvigelser fra det forventede.
For det tredje vil forslaget bidrage til at effektivisere opgaveløsningen, da
kontrolindsatsen i sig selv vil blive mere effektiv, fordi kontrollerne målrettes
de områder, hvor risici er størst. Endvidere vil den forbedrede kontrol og risi-
kostyring reducere behovet for ressourcer til at afhjælpe fejl.
Vil
Implementeringsaktiviteter
Gør
Kan
Imple-
mentering
SKAT og departementet gennemfører
–
gerne i samarbejde med Rigsre-
visionen
–
en tværgående risikoanalyse af betalings- og regnskabsområ-
det, der afdækker de væsentligste risici og deres størrelsesorden.
I forbindelse med denne analyse udarbejder Betaling og Regnskab et
format til rapportering og formidling af risikobilledet (risiko- og kontrolma-
trix), der kan indgå i det nuværende ledelsestilsyn.
U
KS
Udvikling:
Implementering:
47
Betaling og Regnskab kommunikerer resultaterne af risikoanalysen.
Betaling og Regnskab gennemgår og tilretter kontroller og kontrolmiljø i
lyset af resultaterne af risikoanalysen.
Betaling og Regnskab udformer og implementerer en proces for proces-
ejeres fremadrettede løbende risikovurdering af konsekvensen af ændrin-
ger.
Økonomiske konsekvenser
Den tværgående risikoanalyse og tilhørende rapporteringsformat skønnes at
kunne gennemføres over en periode på 2-3 måneder afhængigt af behovet
for at inddrage de eksterne interessenter.
Der er lagt op til at foretage en tværgående risikoanalyse i forbindelse
med et projekt om tilrettelæggelsen af Skatteministeriets revisionsopga-
ver. Der er afsat cirka 300 timer hertil.
Dertil kommer behovet for en projektleder i Betaling og Regnskab til ud-
vikling af risiko- og kontrolmatrix og tilhørende processer svarende til 340
timer.
300 timer til gennemgang og tilretning af kontrolmiljø.
410 timer til træning, kommunikation og præsentation af resultater.
Når formater mv. først er etableret, vurderes det, at den løbende risikoanaly-
se kan gennemføres på omkring 500 timer om året.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0206.png
UKS Side 1481
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Der skal tilføres kompetencer, som SKAT ikke har i dag, til at foretage den
initiale og løbende risikovurdering, jf. forslag 5.2.4.1.
Der skal ske en organisatorisk forankring af det samlede risikobillede i
Betaling og Regnskab, hvilket hensigtsmæssigt kan gøres i tilknytning til
placeringen af det operative ansvar for anden forsvarslinje.
4.3.4.6. Monitorerings- og rapporteringsstruktur
Løsninger
Forslagets indhold
Et væsentligt element i en effektiv risikostyring er monitorering af de interne
kontroller med henblik på sikring af, at de udføres i henhold til planen.
En stor del af denne monitorering kan foregå internt ved procesejere (self
assessment) og i form af godkendelser og kontroller fra koncernregnskabs-
chefen. Én organisatorisk enhed bør have det samlede ansvar for at sikre, at
alle interne kontroller er udført i henhold til kontrolprogrammet. Det vil være
logisk at placere dette ansvar centralt sammen med ansvaret for regnskabs-
udarbejdelsen.
I lighed med principperne for de tre forsvarslinjer omtalt tidligere i denne rap-
port, bør det overvejes at flytte nuværende kontrolaktiviteter fra første til an-
den forsvarslinje.
U
KS
Implementeringsaktiviteter
Vil
Det må forventes, at SIR fremover i højere grad vil kunne benytte en system-
revisionsmæssig tilgang til revisionen og i højere grad vil kunne basere sin
revision på et stærkt kontrolmiljø.
Forslaget vil ligeledes medføre, at SIR også i højere grad vil skulle bidrage
med konkrete anbefalinger til styring af risici, herunder anbefalinger til kon-
troller, der enten skal designes, ikke er godt nok implementeret eller ikke
fungerer effektivt.
Der bør ligeledes etableres en rapporteringsstruktur, der sikrer, at bekræftel-
se af kontrollers udførelse kommunikeres, ligesom eventuelle afvigelser hur-
tigt og effektivt skal kommunikeres til relevante personer/enheder. I den for-
bindelse bør det overvejes at etablere et dashboard over risici og kontroller,
der løbende kan give et ledelsesmæssigt overblik over, hvor velfungerende
regnskabsprocessen er.
De forventede gevinster
Forslaget vil indebære en række gevinster. Det vil for det første styrke kvali-
teten af betalings- og regnskabsopgaven, da der skabes sikkerhed for, at den
planlagte kontrolindsats og risikostyring også bliver gennemført. Dette vil
reducere risikoen for fejl og forbedre datakvaliteten.
Forslaget vil i forlængelse heraf for det andet styrke anvendeligheden af data
og reducere mulige kilder til afvigelser fra det forventede.
For det tredje vil forslaget bidrage til at effektivisere opgaveløsningen, da
kontrolindsatsen kun er effektiv, hvis der skabes sikkerhed for, at planerne
bliver fulgt, og der bliver fulgt op på resultaterne. Endvidere vil den forbedre-
de kontrol og risikostyring reducere behovet for ressourcer til at afhjælpe fejl.
Kan
Gør
Med udgangspunkt i en risiko- og kontrolmatrix skal Betaling og Regnskab
fastsætte ejerskab til den enkelte kontrol.
Betaling og Regnskab skal udarbejde en standard for kvittering for udfø-
relse af kontrollen med tilhørende retningslinjer. Kvittering bør omfatte bå-
de udfører og kontrollant.
Imple-
mentering
48
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0207.png
UKS Side 1482
Betaling og Regnskab skal implementere anden forsvarslinjes opgaver i
relation til monitorering, herunder gennemføre fornøden træning/oplæring
og udarbejdelse af instrukser for arbejdet.
SIR bør vurdere muligheden for at øge omfanget af systemrevision med
udgangspunkt i et styrket kontrolmiljø. Dette skal indarbejdes i fremtidige
revisionsplaner.
Betaling og Regnskab skal etablere rapportering af kontroludførelsen og
eventuelle afvigelser, herunder ledelsescockpit.
Økonomiske konsekvenser
Etablering af en monitorerings- og rapporteringsstruktur skønnes at kunne
gennemføres over en periode på to måneder i umiddelbar forlængelse af de
øvrige forslag til etablering af risikoanalyse.
Udvikling:
500 timer til etablering af proces for monitorering og rapportering.
Implementering:
520 timer til etablering af anden forsvarslinjes monitoreringsopgave, her-
under udarbejdelse af instrukser og træning.
380 timer til etablering af rapportering og ledelsescockpit.
U
KS
Løsninger
49
Når formater mv. først er etableret, vurderes det, at monitorering og rapporte-
ring kan drives ud af anden forsvarslinje svarende til 900 timer/år.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Betaling og Regnskab har i dag ikke kompetencer, der kan udføre opgaven
med at etablere og drive en monitoreringsmodel. Disse kompetencer skal
derfor opbygges eller tilføres.
Ansvaret for monitoreringen og for anden forsvarslinje er som tidligere nævnt
en del af ansvaret hos koncernregnskabschefen, men skal internt i Betaling
og Regnskab organisatorisk holdes adskilt fra udførelsen af selve betalings-
og regnskabsopgaven.
4.3.4.7. Kontroller af kvalitet i dataflow
Forslagets indhold
Der skal etableres retningslinjer for kontrol af data i forbindelse med overdra-
gelse mellem systemer, så der altid foretages kontrol af fuldstændighed og
validitet i forbindelse med overdragelse af data.
I den sammenhæng anbefales det, at kontrol altid foretages af datamodtager
i form af afstemning mellem afgivende og modtagende system. Det er data-
ejers ansvar at sikre, at kontrollen er implementeret og løbende finder sted
for alle dataoverførsler.
Det er koncernregnskabschefens overordnede ansvar at sikre, at alle proces-
og dataejere er bekendt med disse krav gennem udstedelse af instrukser
samt træning af relevante medarbejdere.
De forventede gevinster
Forslaget vil indebære en række gevinster. Det vil for det første styrke kvali-
teten af betalings- og regnskabsopgaven, da risikoen for fejl bliver reduceret,
og kvaliteten af data hermed øges. Dette vil
–
naturligt
–
også medføre, at
data bliver mere anvendelige.
Forslaget vil for det andet bidrage til at effektivisere opgaveløsningen, i det
omfang en række tidskrævende manuelle afstemninger bliver elimineret.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0208.png
UKS Side 1483
Hertil kommer effekten på behovet for ressourcer til retning af fejl af, at risi-
koen for fejl bliver reduceret.
Vil
Implementeringsaktiviteter
Gør
Kan
Identifikation af samtlige grænseflader mellem systemer, jf. ovenfor (er
foretaget som led i denne turnusanalyse).
Betaling og Regnskab foretager en vurdering af risici for fejl i forbindelse
med overdragelse af data mellem systemer.
Sammen med BI og Analyse udarbejder Betaling og Regnskab generelle
retningslinjer for kontrol af dataoverdragelse mellem systemer med hen-
blik på at fastsætte principper for en ensartet metodik (der er forskel på
systemer, hvorfor nogle afstemninger kan foretages på transaktionsni-
veau, mens andre skal foretages på leveranceniveau).
Betaling og Regnskab foretager en vurdering af eksisterende kontroller for
at sikre fuldstændighed og nøjagtighed af dataoverførsler.
For manuelle kontroller identificerer Betaling og Regnskab alternative
metoder for afstemning/kontrol af data, der i større grad er baseret på au-
tomatiske rutiner (baseret på cost-benefit-analyse).
Betaling og Regnskab implementerer automatiske afstemningsrutiner,
hvor relevant, jf. også forslag 4.4.4.3.
Imple-
mentering
U
KS
Økonomiske konsekvenser
Det vurderes, at forslaget kræver:
Løsninger
50
I det omfang manuelle afstemninger fortsat er nødvendige, udarbejder
Betaling og Regnskab værktøj/metode/skabelon til brug for afstemning,
der sikrer en ensartet og effektiv afstemningsmetode.
Betaling og Regnskab gennemfører eventuel træning af medarbejdere i
nye kontroller/afstemninger.
600 timer til udvikling af forslag til ikke-manuelle afstemningsrutiner.
1.000 timer til implementering af metode og nye rutiner.
Eventuelle systemtilretninger er ikke estimeret.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Der vil være behov for et betydeligt tværgående systemkendskab for at kun-
ne foretage den nødvendige afdækning af behovet for kontroller og for at
kunne vurdere risiko for og konsekvens af mulige fejl.
Medarbejdere vil eventuelt skulle oplæres i nye overvågningsrutiner.
4.3.4.8. Fremrykket validering af tast-selv-informationer i
fødesystemer
Forslagets indhold
En stor del af angivelserne fra både borgere og virksomheder er baseret på
tast-selv-oplysninger. Implementering af logiske kontroller (fx sammenligning
med tidligere indberetninger) vil kunne reducere den tid, der efterfølgende
anvendes på fejlretning, ligesom det vil kunne nedbringe antallet af fejl, der
slipper igennem og skal håndteres i forbindelse med aflæggelsen af regn-
skabet.
Der bør indføres en løbende, transaktionsnær validering eller kontrol af for-
dringer/tilsvar for lønsumsafgift, moms, selskabsskat, kulbrinteafgift, punktaf-
gifter, el-, gas- og kulafgift samt pensionsafkastsskat.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0209.png
UKS Side 1484
Valideringen består i det angivne beløb (for eksempel en beregnet afgift på
baggrund af kulbrinteudledning eller en angivet lønsumsafgift) sammenholdt
med relevante parametre som for eksempel sidste års beløb, beløbet hos
sammenlignelige virksomheder, beløbets udvikling gennem et antal år eller
en andel af andre angivne beløb. Formålet er at sikre, at det skyldige beløb
på debitoren er retvisende ved angivelse, og at regnskabets balanceside
afspejler en underbygget forventning om regnskabets bevægelser.
Valideringen foregår online og i realtid, det vil sige i forbindelse med indtast-
ning i TastSelv. Valideringen foregår i forhold til eksisterende informationer
om debitoren og i forhold til en række logiske kontroller (fx sumkontroller,
feltvalidering i forhold til negative/positive beløb, numeriske felter eller form-
krav).
Resultatet af en fremrykket validering vil være, enten at der kommer et pop-
op-vindue (typisk ved store afvigelser i forhold til tidligere angivelser eller ved
afvigelser i forhold til normale angivelser) med en advarsel i forbindelse med
indtastning, der direkte kan accepteres af brugeren, eller at indtastning ikke
tillades, fordi formatet af de angivne informationer ikke svarer til feltvaliderin-
gen.
De forventede gevinster
Forslaget vil indebære en række gevinster. Det vil for det første styrke kvali-
teten af betalings- og regnskabsopgaven, da det vil bidrage til at sikre en
højere kvalitet i det samlede dataflow.
U
KS
Vil
Forslaget vil i forlængelse heraf for det andet styrke anvendeligheden af data
og reducere mulige kilder til afvigelser fra det forventede.
For det tredje vil forslaget bidrage til at effektivisere opgaveløsningen ved at
fjerne fejl tidligt i regnskabsprocessen og dermed behovet for ressourcer til at
afhjælpe fejl senere.
Implementeringsaktiviteter
Kan
Gør
Imple-
mentering
Betaling og Regnskab skal identificere relevante valideringsparametre for
debitorposterne for hver af de nævnte skattearter. Dette bør tænkes
sammen med mulighederne i forhold til Én Skattekonto, der kører efter
saldoprincippet.
Betaling og Regnskab skal fastsætte relevante tolerancegrænser for afvi-
gelsesvalidering.
I samarbejde med IT skal Betaling og Regnskab vurdere, i hvilket omfang
logiske kontroller og afvigelseskontroller kan kobles sammen med tast-
selv-systemer.
Der vil være behov for nogen systemtilpasning. I samarbejde med IT skal
Betaling og Regnskab foretage en vægtning af, om indsatsen hertil mat-
cher SKATs gevinst herved per skatteart.
I samarbejde med IT skal Betaling og Regnskab prioritere systemrettelser
med henblik på at gennemføre de mest rentable først. Det kan være hen-
sigtsmæssigt ud fra en samlet vurdering at gemme rettelser til senere sy-
stemudskiftninger.
Kundeservice skal trænes i de nye regler, herunder hvad det betyder for
brugerne af TastSelv, og hvordan de kan rådgive og vejlede.
Økonomiske konsekvenser
Selve udviklingen af et grundlag for at implementere fremrykket validering af
tast-selv-information vurderes at kunne gennemføres over seks måneder og
omfatte:
51
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0210.png
UKS Side 1485
1.100 timer relateret til identifikation af valideringsregler samt oplæring af
primært kundeservice (eksklusive systemtilretning).
Udarbejdelse af grundlag for at prioritere systemtiltag.
Hertil kommer eventuelle systemtilretninger, der ikke er estimeret her, samt
efterfølgende træning af medarbejdere, der benytter relevante fødesystemer.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Forslaget kræver et udstrakt samarbejde mellem Betaling og Regnskab
og ejerne og brugerne af fødesystemerne.
Der skal etableres en model for det løbende samarbejde mellem koncern-
regnskabschefen og data- og systemejere, jf. forslag 4.3.4.3.
4.3.4.9. Fejlanalysefunktion og incident management-
system
Løsninger
Forslagets indhold
Det foreslås, at SKAT implementerer et incident management-system, hvori
der er muligt at registrere fejl og utilsigtede hændelser i forbindelse med
transaktioner og regnskabsaflæggelsen. Formålet er, at eventuelle fejl eller
uregelmæssigheder, der påvirker regnskabet, opdages, analyseres, korrige-
res og forebygges, så arbejdet med fejl samlet set drejes i en så proaktiv
retning som muligt.
Systemet skal kunne rumme en entydig kategorisering i opfølgningsrelevante
fejltyper og kategorier samt forbedringsforslag. Systemet skal understøtte
rapportering af fejlstatistikker, opsamling af løsninger og præsentation af
FAQ med løsninger. Dertil kan der foretages mere dybtgående analyser af
særlig alvorlige fejl.
Der kan med fordel tages afsæt i et standardsystem, der bruges i regnskabs-
servicecentre eller i SKAT IT.
Driftsorganisationen af systemet foreslås baseret på følgende principper:
Medarbejderansvar:
For at skabe ejerskab og bevidsthed om væsentlig-
heden af løbende fokus på minimering af fejl og fejlopfølgning gøres flest
mulige medarbejdere ansvarlige for logning af fejl og utilsigtede hændel-
ser. I praksis foregår dette ved, at alle relevante medarbejdere har ad-
gang til og er introduceret til systemet.
Ansvar forankres sammen med ansvaret for regnskabsaflæggelsen:
Den
faglige drift af systemet sikres ved udpegning af en ledelsesmæssig an-
svarlig, en procesansvarlig og superbrugere. Driftsorganisationen har
blandt andet til ansvar at understøtte registreringskultur, opfølgning på in-
cidents samt systemopsætning.
Fejl skal kunne klassificeres, så det analytisk er muligt at etablere et grundlag
for at prioritere indsatsen i forhold til både afhjælpning og forebyggelse af fejl.
De foreslåede kriterier til klassificering af fejlene omfatter:
Antal fejl: Dette vil kunne indikere omfanget af fejlene samt forbedrings-
forslag.
Type af fejl (fx proces, systemmæssig eller beregning): Der er p.t. ikke et
entydigt fejlbegreb, men Betaling og Regnskab har udfærdiget et oplæg til
et videre arbejde med at definere fejltyper.
Berørte skattearter.
Monetær værdi af fejl (for både borgeren og SKAT): Dette vil kunne indi-
kere konsekvensen for borgeren og for SKAT, hvis fejlen ikke rettes.
U
KS
52
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0211.png
UKS Side 1486
Ressourceforbrug: Dette vil kunne indikere, hvor stor en omkostning det
vil være for SKAT at rette fejlen.
Processen for opfølgningen baseres på bedste praksis, herunder fra
ISO9001 og Continuous Business Improvement, fx Plan-Do-Study-Act, jf.
Figur 19.
Figur 19. Illustrationer af bedste praksis
U
KS
Vil
Det anbefales, at der oprettes en centralt prioriteret indsats til analyse, priori-
tering og strukturel forebyggelse af fejl i form af en fejlanalysefunktion. Funk-
tionen har for det første til formål at sikre systematisk opfølgning på fejl base-
ret på løbende dokumentation, analyse og en konkret vurdering af de opstå-
ede fejl. For det andet skal funktionen sikre en konsekvent tværgående priori-
tering af indsatsen for at afhjælpe de opståede fejl og hændelser, så de væ-
sentligste bliver afhjulpet først. For det tredje skal funktionen arbejde med at
identificere og modne strukturelle forbedringsforslag, det vil sige forslag, der
fremadrettet vil forebygge, at kendte fejl gentager sig. Fejlanalysefunktionen
skal endelig levere input til den løbende indsats med at optimere kontrolind-
satsen i form af rapportering, eventuelt i form af dashboards. Fejlanalyse-
funktionen kan med fordel placeres i anden forsvarslinje.
Prioriteringen af indsatsen til afhjælpning af fejl skal foretages på baggrund af
en analyse af fejlenes konsekvenser baseret på og understøttet af den opstil-
lede klassifikation af fejlene. Der bør afsættes en pulje af ressourcer til løs-
ning af fejl, der kan prioriteres internt i Betaling og Regnskab. Hvis en kritisk
fejl ikke kan løses indenfor denne pulje (for eksempel involverer flere konto-
rer i SKAT eller er en dyr løsning), kan prioritering af løsninger foregå via
eskalering i ledelseshierarki, via model for forandringsprojekter i form af ud-
arbejdelse af ideoplæg til direktionen, via samarbejder med data- og system-
ejere mv.
De forventede gevinster
Forslaget vil indebære en række gevinster. Systematisk arbejde med fejl-
håndtering vil for det første sikre en højere kvalitet i både betalinger/trans-
aktioner og regnskabsaflæggelsen.
Forslaget vil for det andet kunne bidrage til at effektivisere opgaveløsningen
ved at fjerne fejl og dermed behovet for ressourcer til at afhjælpe fejl.
Implementeringsaktiviteter
Kan
Gør
Imple-
mentering
Betaling og Regnskab skal nedsætte projektorganisation eller arbejds-
gruppe med procesejerskab i Betaling og Regnskab, men med deltagelse
fra andre dele af SKATs organisation.
Betaling og Regnskab skal udarbejde en model, der angiver, hvordan de
enkelte fejl skal registreres og kategoriseres.
53
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1487
Betaling og Regnskab skal identificere bedste praksis fra andre regn-
skabsfunktioner med et incident management-system.
Sammen med IT skal Betaling og Regnskab gennemføre inspirationsbe-
søg i andre virksomheder/funktionsområder med fejlopfølgningssystemer,
eventuelt it-funktioner eller sundhedsvæsnet.
Sammen med IT skal Betaling og Regnskab identificere relevante mulige
systemløsninger (fx Remedy, D3, PPM2000 og EHS).
Sammen med IT skal Betaling og Regnskab designe en løsning, eventuelt
mockup i Excel, og udarbejde en faglig/funktionel kravspecifikation.
Sammen med IT skal Betaling og Regnskab undersøge, om anskaffelse
af et system er hensigtsmæssigt på baggrund af kravspecifikationen.
Betaling og Regnskab skal sætte system op sammen med IT.
Betaling og Regnskab skal gennemføre overdragelse til driftsorganisation,
herunder oplære medarbejdere og systemansvarlige.
Økonomiske konsekvenser
Udvikling:
250 timer til at udarbejde en model for registrering af fejl.
Implementering:
900 timer til anskaffelsesproces og træning.
100.000 kr. til anskaffelse af system (licens til Remedy).
200.000-300.000 kr. til opsætning af system.
Drift omfatter årlige omkostninger til licens og vedligehold samt skønnet 350
timer/år til løbende fejlanalyse.
Dertil kommer ressourcer til en eventuel pulje til investering i løsning af priori-
terede fejlretninger.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Det skal have høj prioritet, at dette arbejde med registrering, analyse, priorite-
ring og forebyggelse af fejl bliver sat i system, hvilket er baggrunden for, at
Deloitte anbefaler etablering af en egentlig fejlanalysefunktion.
Incident management-systemet bliver et centralt værktøj for denne funktion,
og det er Deloittes anbefaling, at den organisatoriske enhed, der skal rumme
fejlanalysefunktionen, allerede fra et tidligt stadie bliver involveret i udvælgel-
se og opbygning af systemet.
Det undersøges, om Remedy (incident management-system i SKAT IT) li-
censmæssigt kan anvendes for at holde udgifterne nede og minimere antallet
af forskellige systemer i SKAT. Systemet etableres som stand alone-system,
der anvendes til manuel logning for at minimere kompleksiteten i implemente-
ringen.
U
KS
4.4.
54
Dataflow og regnskabsprocesser
Organisationens arbejdsprocesser og det tilhørende dataflow skal designes,
så der tages højde for de identificerede risici, sker en effektiv udnyttelse af
ressourcerne og tilbydes et højt serviceniveau i forhold til håndtering af
transaktioner, periodeluk og aflæggelse af regnskab.
I det følgende vil det overordnede målbillede blive operationaliseret med
henblik på dataflow, arbejdsprocesser og governance, hvorefter situationen i
dag beskrives. Dette efterfølges af et overblik over, hvor Betaling og Regn-
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0213.png
UKS Side 1488
skab har gaps i forhold til det fremtidige scenarie, og til sidst udpeges konkre-
te forslag, der kan rykke organisationen.
4.4.1.
Operationelt
målbillede
Hvad indebærer målbilledet?
Ambitionen er, at der ikke må være fejl i de enkelte transaktioner. For at kun-
ne understøtte denne ambition skal der være fuld transparens, dels i forhold
til hvordan data kommer ind i systemerne, dels i forhold til hvordan data van-
drer mellem de forskellige systemer. Begge dele forudsætter et klart kontrol-
og transaktionsspor for alle skattearter.
Med dette som fundament og for at understøtte målbilledets anden ambition
om korrekt regnskabsaflæggelse er det en forudsætning, at SKAT skal kunne
eksekvere et periodeluk, der både er effektivt og sikrer høj kvalitet og pålide-
lighed i de endelige regnskabsdata.
Målbilledet forudsætter endelig en høj grad af automatisering af kontroller og
afstemninger, det vil sige en høj grad af systemunderstøttelse i stedet for
manuelle processer.
4.4.2.
Kortlagt
As-is
Hvad er situationen i dag?
U
KS
55
Dataflows
Deloitte har kortlagt og optegnet det samlede systemlandskab rundt om
SAP38, der fungerer som regnskabssystem for § 38-regnskabet, jf. Figur 20.
Figur 20. Systemlandskab § 38-regnskabet
Betaling og Regnskab er afhængig af hele systemlandskabet, der producerer
regnskabsdata til regnskabsopgaven. På udvalgte områder er systemland-
skabet ganske usammenhængende og præget af manuelle rutiner og stor
fejlhyppighed.
Deloitte har endvidere i detaljer kortlagt ni udvalgte skattearters vej gennem
systemerne fra den første datafangst (eller registrering) til den endelige regn-
skabsaflæggelse. De ni skattearter, der er udvalgt, er de beløbsmæssigt
største. Kortlægningen har fokuseret på de handlinger og transformationer,
der sker med data
–
både automatisk og manuelt
–
og de dertil anvendte
systemer. Det har resulteret i cirka 25 dataflowstegninger (Bilag 3), idet for-
skellige angivelsesprocesser for samme skatteart afføder forskellige data-
flows.
Som det fremgår af tegningerne i Bilag 3 anvendes mange forskellige syste-
mer i håndteringen af de forskellige skattearter.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0214.png
UKS Side 1489
Figur 21. Eksempel på dataflow
–
Lønsumsafgift
38.41.02
Lønsumsafgift
Datafangst
Registrering
Periodi-
sering
Kvit-
tering
Kvittering
Opgørelse
Kontrol af
Konso-
Ind- og
indb. mod
lidering
udbetalinger
fordring
Betalinger
Afstemning /
Udligning af
debitorer
Op-
krævning
Afstemning
af bank
Match mod
andre tilg. i
SKAT
Ind-
drivelse
Ind-
Kon-
drivelse solidering
Regnskab
Aggre-
gering
Periodi- Rappor-
sering
tering
Aktør
Udfyldelse af
Indtastning /
Data- Periodi-
Data-
skabeloner /
Load af data validering sering validering
formularer
Bor-
ger
Betalings- og Virk-
regnskabs- som-
kontoret
hed
Virksomheder
selvangiver i
NTSE
Virksomheder
betaler ofte
sammen med
angivelsen
§38-
kon-
toret
3
1
2
4
5
Aflæggelse af regnskab
DMO /
DMS
Betaling og opkrævning håndteres via DMO/DMS
Afstemning, lukning og konsolidering af bank (via
Nemkonto og SKB)
Inddrivelse
sker via EFI
SAP-
38
EFI
Rykker for
manglende
angivelser
Angivelser
konsolideres i D/R
Korrekt
registrering
Andre
aktører i
SKAT
Imple-
mente-
ring
Ikke-korrekt
registrering
SKAT sender
reminder om
betaling
Entitets-
kontroller
Kvittering
via NTSE
Undtagelser og afvigelser:
1) Der sker en beregning/efterregning ud fra afgiftssatser. Det er
dog altid virksomhedens tal der anvendes. Differencer afvises og
kommer til at "hænge" som korrektionsangivelser. Der sker manuel
behandling eller understøttelse af en maskinel registreret
fakturering.
2) Manuel beregning/tilskrivning af renter via menuen"beregn
rente" i Skattekontoen.
3) Indenfor en indtægtsart er der ikke en konsekvent sammenhæng
mellem den kontogruppe, som registreringen af indtægten sker i og
den kontogruppe hvor afskrivninger af samme indtægtsart foregår.
4) Der er ikke en konsekvent metode for, hvorledes afskrivninger
konteres. I visse tilfælde sker der ved afskrivning en tilbageføring på
indtægtskontoen. I andre tilfælde konteres en afskrivning som en
udgift.
5) Afstemninger er manuelle
U
KS
56
For flere skattearters vedkommende anvendes forskellige systemer til regi-
strering, konsolidering, debitorhåndtering, inddrivelse og den afsluttende
regnskabsaflæggelse. Dette giver helt åbenlyst nogle udfordringer for et klart
kontrol- og transaktionsspor.
Kortlægningen har vist, at kontobroer mellem systemer i nogle tilfælde er
gamle og svære at vedligeholde. Det har også kunnet konstateres, at der
generelt mangler konsekvens og systematik ved etableringen af kontobroer.
Kortlægningen har også vist, at kendskabet til dataflowet er koncentreret hos
få personer, og at der ikke findes medarbejdere i Betaling og Regnskab, der
har det fulde overblik over alle systemer.
I den forbindelse har kortlægningen vist, at det manglende kendskab til sy-
stemsammenhængene i nogle tilfælde forårsager merarbejde i Betaling og
Regnskab, fordi der igangsættes datakørsler, load af filer eller lignende, der
skaber problemer andre steder i forretningsområdet.
For nogle skattearter er der enten en lav grad af automatisering (fx pensions-
afkastsskatter) eller omfattende manuelle processer omkring systemer (det
gælder for eksempel vægtafgift, registreringsafgifter, moms og told).
Der er således stort potentiale for automatisering af regnskabsopgaven og i
mindre grad potentiale for automatisering af transaktionsopgaven. I relation til
transaktionsopgaven er en stor del af de manuelle rutiner forbundet med fejl i
registreringer. Fejlene har forskellige årsager (proces-, system-, bruger- eller
beregningsfejl). Fejlene har konsekvenser for regnskabsopgaven, da fejlene
ofte først bliver opdaget i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, og fejlret-
ningen binder ressourcer i Betaling og Regnskab.
I relation til regnskabsopgaven er potentialet for automatisering især bundet
op på afstemninger og konsolidering af regnskabsdata, hvor der på udvalgte
områder er mange manuelle processer.
Som det også fremgår af kortlægningen i afsnit 3.2.2 bruger Betaling og
Regnskab en del ressourcer på fejlhåndtering. Der skelnes ikke systematisk
mellem fejltyper, men på baggrund af undersøgelsen antages det, at system-
fejl fylder relativt meget.
Sags-
behand-
ling
DMR
Kobra /
/
KR-L
SAP
Data-
fangst
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0215.png
UKS Side 1490
Arbejdsprocesser
Som følge af det fragmenterede systemlandsskab er der ikke en ensartet
proces for de arbejdsopgaver, der hører til den løbende regnskabsaflæggel-
se. Overordnet set kan regnskabsprocessen dog siges at foregå i to spor:
Et centralt regnskabsspor,
der konsoliderer, rapporterer og aflægger det
samlede regnskab.
Et transaktionsspor,
der har fokus på behandling af data i de enkelte sy-
stemer.
Regnskabssporet håndteres altovervejende af § 38-kontoret, mens transakti-
onssporet håndteres i systemdriftsenhederne.
I Bilag 4 har Deloitte optegnet, hvordan skattearterne håndteres af de forskel-
lige driftsenheder. Som det fremgår, ender alle data i SAP38, der håndteres
af § 38-kontoret, for så vidt angår den endelige regnskabsaflæggelse. De
fleste skattearter behandles dog undervejs af mindst to andre enheder/
systemer.
Kortlægningen har vist, at detaljeringsniveauet for arbejdsprocesserne er
meget forskelligt. I nogle tilfælde er der tale om beskrivelser på instruktions-
niveau med anvisninger af, hvor der på et givet skærmbillede skal trykkes. I
andre tilfælde har der ikke kunnet identificeres andet materiale, end at der er
oprettet en skabelon til at beskrive en given proces. Og der er mange varian-
ter herimellem. Det har været nævnt i forbindelse med kortlægningen, at det
antal processer, der skulle beskrives, er over 400.
I Figur 22 (også gengivet i Bilag 4) er processen for det centrale regnskabs-
spor optegnet.
Figur 22. Proces for samlet regnskabsaflæggelse
Regnskabsafslutning for den centrale regnskabsaflæggelse
Åbning af regnskabsperiode
Direktion
U
KS
Regnskabsperiode (udføres løbende)
B-punkter følges op 1-2 dage før lukning
og gennemgås også på lukkedagen
A01: Åbning af
regnskabsperi-
ode SAP Letløn
B01: Lukning af
regnskabsperiode SAP-
Letløn
B08 & B09:
Tværfirmakode-
posteringer
A06. Periodisering af
indbetalinger vedr. A-
skat, AM-bidrag og
moms
Lukkedag (3. hverdag)
Lukkedag +1-2
Frem til ca. d. 15.
Frem til ca. d. 25.
Ultimo måned
Godkender regnskabs-
godkendelse inklusiv
lokale sandsynligheds-
kontroller
E01. Overførsel af
restancetal til LISY
E02. Udtræk af LISY
statistik
D01. Sandsynlighedskontrol af automatisk
udvalgte konti
§38-kontoret
A02: Åbning af
regnskabsperi-
ode SAP38 (og
DMO & DMI)
B03: Ubehandlede IDOC
fra Letløn
B10: Artskonti 1070 og
2070, FO8401 og 8402
A07. Periodisering af kt.
4603 MR indbetalinger
SAP-DMO
B02: Lukning af
regnskabsperiode
SAP38
C02. Afstemning SAP38
og SKS
D02. Gennemgang bemærkninger fra
regnskabsafslutninger lokale firmakoder
A03: Udligning af
grøn check
B04 & B05:
Ubehandlede batch jobs
for den afsluttede
periode
B06. Ubehandlede
betalingsforslag for den
afsluttede periode
B11 & B12. Versurkonti
SKS
B15. Udtræk og
afstemning af endeligt
regnskab
C01. Udtræk og
forsendelse af breve til
andre myndigheder
X01.
Punktafgiftsstatistik
B13: Indbetalinger
ajourført i SAP38
B16. Udtræk
regnskabstal fra SAP38
og upload til SKS
B07. Betalinger Danske
Bank
B17: Afregning af
betalings-
mellemværende med §9
X02. Intradeliste, sumtal
og SKS-rapport §7.51
EU-afregninger
X08. Fremsendelse af
SKS-rapport med FL-
underkonto
D04. Udfærdigelse af
regnskabsgodkendelse
Øvrige enheder i
B&R
Bogføring kan
påbegyndes
Dialog med enheder
for korrektion af
afvigelser
Laver sandsynlighedskontrol
og afleveres til central
sandsynlighedskontrol
Øvrige (eksterne
eller i SKAT)
Aftales med Intern
Regnskab
Intradeliste og sumtal
sendes til Danmarks
Nationalbank og
Danmarks Statistik
Modtager regnskabs-
godkendelse
Regnskabsaflæggelsen er underlagt visse eksterne frister og krav, der er
definerende for den månedlige regnskabsaflæggelse. Først og fremmest er
der krav til, hvornår data skal være uploadet til SKS, og tilsammen tilsiger
kravene, at regnskaberne skal være lukket indenfor tre hverdage efter må-
nedsskifte. SKAT overholder disse frister.
Derudover har kortlægningen vist, at der er flere delaktiviteter i forbindelse
med regnskabsaflæggelsen, der ikke har faste deadlines. Der er nogle pro-
cesser, der skal gennemføres inden den tredje hverdag i den efterfølgende
måned, hvor regnskabet lukkes teknisk. Men for de processer, der ligger
herefter, er der kun et overordnet krav om, at de samlet set skal være afslut-
tede inden månedens udgang. Dette bevirker, at opgaver knyttet til regn-
skabsaflæggelsen ofte nedprioriteres til fordel for andre opgaver (fx fore-
57
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0216.png
UKS Side 1491
spørgsler fra departement eller revisionen), og at de månedlige regnskabs-
godkendelser ofte først bliver færdige tæt på månedens udgang.
Yderligere har kortlægningen vist, at det grundlag, som de regnskabsmæssi-
ge forklaringer til regnskabsgodkendelsen udvælges på, er uklart. Der tages
udgangspunkt i historiske afvigelser, men der er for eksempel ikke fastlagte
retningslinjer for, hvilke tolerancer der er gældende for de forskellige skatte-
arter (jf. også forslag 4.2.4.1), ligesom der heller ikke er en fast måde at afgi-
ve forklaringerne på. Konkret betyder dette, at § 38-kontoret skal foretage
egne og umiddelbare vurderinger i forbindelse med udfærdigelsen af hver
regnskabsgodkendelse, hvilket både kan kræve tid og kan gøre regnskabs-
godkendelserne mindre sammenlignelige over tid.
4.4.3.
Gaps
Hvor er de væsentligste gaps?
I forhold til målbilledets ambitioner for dataflow og arbejdsprocesser er der
flere forskellige gaps:
Regnskabsgodkendelserne skal være klar hurtigere end nu, hvor regn-
skabsgodkendelsen typisk først er klar i slutningen af den efterfølgende
måned. Lukkeproceduren skal derfor være kortere og med faste dead-
lines, og opgaven skal prioriteres som en væsentlig leverance. Dette stil-
ler krav til § 38-kontoret, men også til de øvrige enheder, der leverer ind til
den centrale regnskabsaflæggelse. En kortere lukkeprocedure vil sikre, at
rapporteringen kommer tættere på den givne periode og dermed højner
relevansen. Dertil vil de faste deadlines sikre, at aftagerne af regnskabet
kender kadencen, hvormed de modtager rapporteringer.
Regnskabsgodkendelsen, hvor afvigelser beskrives, bør være formuleret
på baggrund af aftalte tolerancer og med udvalgte fokuspunkter, jf. også
afsnit 4.2. med forslag om klarlæggelse af principper og rammer for regn-
skabsaflæggelsen. Fokus på de forskellige skattearter varierer, og det bør
derfor
–
inden regnskabsårets begyndelse
–
aftales, hvilke fokusområder
der er væsentlige i rapporteringen.
Flowet af data fra datafangstsystemer til SAP38 foregår gennem en ræk-
ke systemer, hvori data i forskelligt omfang behandles, for eksempel ved
at data periodiseres og aggregeres, og ved at eksempelvis udestående
poster over tid afskrives. Dette medfører, at det er vanskeligt at styre for
eksempel periodisering og afskrivninger efter ens regler og at sikre, at da-
ta behandles ensartet og på samme tidspunkt.
Et usammenhængende systemlandskab og udbredt brug af manuelle
registreringer og afstemninger på en række områder står i modsætning til
et mål om at øge automatiseringen. Der er således en række procestrin,
der ikke er fuldt systemunderstøttet. I enkelte processer og for enkelte
regnskaber er der fortsat manuelle arbejdsgange typisk i form af indtast-
ning af data, opfølgning på kontroller eller behandling af afvigende data.
De mest centrale gaps
–
og dermed potentialer for automatisering
–
ved-
rører:
U
KS
58
Manuelle afstemningsprocedurer mellem SAP38 og it-fødesystemer.
Manuelle aktiviteter i transaktionsflowet i forbindelse med konsolide-
ring og luk af regnskabet.
Manuelle arbejdsgange i forbindelse med ydelserne Ind- og Udbetalin-
ger, Betalingsaftaler og Betalingspåmindelser, hvor det især er fejllister
og kontakt til kunder, der afføder manuelle arbejdsgange.
Fejlretninger, håndtering af fejl, afvigelser og fejllister binder ressourcer
på tværs af flere driftsenheder i Betaling og Regnskab. Det gælder bå-
de transaktionsopgaven, hvor der bruges mange ressourcer på at sikre
korrekte transaktioner og mellemværender med borgere og virksom-
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0217.png
UKS Side 1492
heder, og regnskabsopgaven, hvor der bruges mange ressourcer på at
sikre et rigtigt regnskab og afhjælpe mangler og fejl i datakvaliteten.
Manuelle aktiviteter i forbindelse med indtastning af data, opfølgning
på kontrol eller håndtering af afvigelser.
Manuelle tilretninger i forbindelsen mellem systemer, fx DMR og SAP.
4.4.4.
Forslag om dataflow og arbejdsprocesser
4.4.4.1. Udarbejdelse af en proces for regnskabsluk
Løsninger
Forslagets indhold
Der skal udarbejdes en procesbeskrivelse for etablering af regnskabsgrund-
laget for alle regnskaber (én per skatteart). Procesbeskrivelsen skal omfatte
de aktiviteter, hvor regnskabets transaktioner registreres og behandles. Pro-
cesbeskrivelsen skal understøttes af en entydig beskrivelse af roller og tilde-
ling af ansvar, der understøtter den overordnede governancemodel.
Deloitte foreslår, at der defineres to tværgående og logiske trin for transakti-
onsflowet: 1) daglig bogføring og 2) løbende kontroller.
I forhold til den
daglige bogføring
anbefaler Deloitte, at de eksisterende akti-
viteter suppleres med en beskrivelse af governancestrukturen for stamdata-
vedligehold, herunder hvordan forfaldne debitorer skal håndteres.
U
KS
I forhold til de
løben-
de kontroller
foreslår
Deloitte, at det eksi-
sterende kontrolar-
bejde på tværs af
systemer og skattear-
ter kortlægges i del-
taljer, så arbejdet i
videst muligt omfang
kan standardiseres
og ikke mindst do-
kumenteres. Figuren
viser de kortlagte
generiske aktiviteter
(as-is) og de supple-
rende aktiviteter, som
Deloitte anbefaler (to-
be) ligeledes bør
varetages som en del
af transaktionsflowet.
Deloitte anbefaler
endvidere, at der i hver proces arbejdes med at implementere de to første af
de i alt tre forsvarslinjer på en sådan måde, at der ikke er organisatorisk
sammenfald mellem opgaverne knyttet til de to forsvarslinjer. Som et helt
konkret eksempel anbefales det, at sandsynlighedskontrollerne fremadrettet
gennemføres af en tværgående analyse- og kontrolenhed og ikke af de en-
heder, der har ansvaret for at udføre kontrollerne, uanset om kontrollerne er
manuelle eller automatiserede.
Initiativet skal skabe faste rutiner for det løbende regnskabsarbejde, så der
sikres et solidt datagrundlag for regnskabsluk.
Som en del af initiativet bør det endvidere vurderes, om der er behov for at
centralisere regnskabsprocesserne yderligere.
59
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0218.png
UKS Side 1493
De forventede gevinster
Det forventes, at forslaget vil:
Sikre, at fejl opdages, og gentagelser forebygges.
Reducere antallet af dage til at gennemføre lukkeproces.
Resultere i færre overarbejdstimer i forhold til gennemsnittet i 2014.
Vil
Implementeringsaktiviteter
Gør
Kan
Imple-
mentering
Betaling og Regnskab fastlægger de naturlige trin i transaktionsflowet, for
eksempel daglig bogføring, løbende kontroller (i dag i form af sandsynlig-
hedskontroller) og afstemninger.
Betaling og Regnskab uddyber indholdet i de naturlige trin med udgangs-
punkt i tegningen ovenfor, der skitserer såvel as-is-aktiviteter som forslag
til supplerende aktiviteter (to-be).
Betaling og Regnskab foretager en individuel gennemgang af alle skatte-
arter med henblik på at identificere eventuelle specifikke aktiviteter for ud-
valgte skattearter.
Betaling og Regnskab fastlægger roller og ansvar for samtlige aktiviteter
med fokus på funktionsadskillelse.
Betaling og Regnskab gennemfører en hørings-, validerings- og godken-
delsesproces med SIR og Rigsrevisionen.
U
KS
950 timer til udviklingsdelen.
60
Betaling og Regnskab tilpasser eventuelt aktivitetsbeskrivelser og rolle-/
ansvarsfordelingen på baggrund af høringsrunden.
Betaling og Regnskab opdaterer controllingmanual.
Betaling og Regnskab gør oplysninger om transaktionsflowet, aktivitets-
beskrivelserne, hvordan kontroller udføres, og hvem der udfører kontrol-
lerne, tilgængelige.
Betaling og Regnskab gennemfører uddannelsesaktiviteter for relevante
medarbejdere.
Betaling og Regnskab følger op på overholdelse af det fastlagte trans-
aktionsflow.
Økonomiske konsekvenser
Det antages, at Betalings- og Regnskabskontoret vil være det drivende kon-
tor i forhold til den beskrevne indsats, men at alle enheder og kontorer i afde-
lingen bidrager til arbejdet.
Der er fastlagt et samlet estimat på 1.600 timer og 1 mio. kr. til systeminve-
steringer for initiativet. Estimatet fordeler sig således:
450 timer til uddannelse af relevante medarbejdere.
200 timer til opfølgning på, at det opstillede flow følges. Dette arbejde kan
eventuelt udføres af SIR.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Den nuværende organisation er decentral og med mange involverede. Deloit-
te anbefaler centralisering og udvikling af kompetencer.
Det nuværende systemlandskab er diversificeret. Det kan derfor være nød-
vendigt at definere systemer til procesvalidering yderligere. Deloitte anbefaler
dog kun en simplificering af systemlandskabet, hvis det kan retfærdiggøres
ud fra forretningsmæssige behov.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0219.png
UKS Side 1494
4.4.4.2. Optimering af regnskabsprocesser
Forslagets indhold
Dette forslag indeholder anbefalinger til optimering af de nuværende regn-
skabsprocesser.
De regnskabsmæssige standarder, SKAT skal leve op til, er i udgangspunk-
tet de samme for alle skattearter. Derfor skal der også være de samme kvali-
tetskrav til de regnskabsmæssige processer. Processerne skal derfor ensar-
tes på tværs af systemer og enheder.
Regnskabsprocesserne tilrettelægges, så de i højere grad følger skattearten
og ikke systemanvendelsen. Derved sikres, at data følges end-to-end, og at
der ikke er overlappende kontroller. Afstemning mellem systemer skal foreta-
ges med udgangspunkt i den enkelte skattearts registreringer i hvert system.
Det bemærkes, at det p.t. ikke er muligt at følge skattearten via Én Skatte-
konto, da indbetalinger på Én skattekonto dækker de først forfaldne krav
uafhængigt af skatteart (first-in-first-out-princippet eller saldoprincippet). Det
ændrer dog ikke på mulighederne for at optimere omkring standardiserede
processer og funktionel specialisering
I forhold til de forskellige kontrolregimer foreslås den interne kvalitetssikring
fremadrettet placeret i sammenhæng med sandsynlighedskontrollerne. For
nuværende ligger fristen for kvalitetssikringen, 1�½ måned efter regnskabspe-
rioden er lukket. Data er ikke nødvendigvis tilgængelige på dette tidspunkt,
men der synes ikke at være noget til hinder for, at den interne kvalitetssikring
kan planlægges i sammenhæng med sandsynlighedskontrollerne, der foreta-
ges i de første to uger efter periodeluk. Risikoanalysen placeres dermed
tidligere, og selve kontrollen gennemføres på det grundlag, når data forelig-
ger. Er data tilgængelige, gennemføres kvalitetssikringen i sammenhæng
med sandsynlighedskontrollerne.
For så vidt angår frister, bør der endvidere sættes nye faste tidsfrister for,
hvornår regnskabsgodkendelserne i de lokale firmakoder skal være færdige,
så disse kan indgå i processen for månedsgodkendelserne på faste tidspunk-
ter. Derved vil månedsgodkendelserne kunne udfærdiges hurtigere, og fær-
diggørelsen vil blive prioriteret til gavn for aftagerne af regnskabet.
Løsninger
U
KS
De forventede gevinster
Det forventes, at forslaget vil:
Vil
Deloitte har udarbejdet oplæg til en procesanalyse af skattearten lønsumsaf-
gift. Der er udarbejdet en baselineprocesbeskrivelse med kobling til systemer
og ressourceforbrug med en vurdering af problemområder. Dette overblik er
så udgangspunkt for en to-be-proces forankret i målbilledet. I Bilag 5 er en
illustration af analysen gengivet.
Procesbeskrivelserne skal efterfølgende understøttes af en entydig beskri-
velse af roller og ansvar (en såkaldt RASCI), der understøtter den overord-
nede governancemodel.
Sikre overholdelse af (forventet strammere) tidsplan for lukkeprocessen.
Sikre, at alle væsentlige konti er afstemt efter en afstemningsplan.
Sikre et fundament for løbende optimering af processer.
Implementeringsaktiviteter
Gør
Kan
Imple-
mentering
Med udgangspunkt i bedste praksis optegnes lukkeprocesser (for reste-
rende skattearter) i Visio. Deloitte anbefaler, at Betaling og Regnskab mi-
nimerer undtagelser per skatteart og definerer krav til grunddataregistre-
ringer.
Lukkeproces valideres med SIR og eventuelle andre interessenter.
61
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0220.png
UKS Side 1495
Der udvikles procesbeskrivelser og forretningsgangsbeskrivelser for hver
skatteart.
RASCI-model udvikles
–
én per regnskabsluk (skatteart) og én samlet.
Indebærer definitioner af roller og mandater. Dette omfatter blandt andet
en opsamling af rolle- og mandatbeskrivelser fra kontrolkatalog/kontoplan/
politikker.
Betaling og Regnskab forbereder en pilot med udvælgelse af skatteart
(træningsmateriale og sessioner). Ved at køre en testlukkeproces i pilot
underbygges læring om lukkeprocesserne. Læringen kan blandt andet
dokumenteres i en observationslog.
Gennemgang af observationslog med relevante interessenter i Betaling
og Regnskab.
Fastlæggelse af bedste praksis for Betaling og Regnskab på baggrund af
Deloittes anbefalinger i kapitel 4.
Validering af bedste praksis med SIR.
Pilotkørsler i enkelte driftsenheder. Betaling og Regnskab kan starte med
en skatteart, hvor der er lav aktivitet, og hvor aktiviteten ikke nødvendigvis
ligger op ad månedsluk.
Efter endte pilotkørsler skal der foretages udrulning til flere skattearter.
U
KS
Løsninger
62
Økonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes at kunne gennemføres over 4-6 måneder.
Der tilknyttes en projektleder i to dage om ugen i fem måneder (i alt 300
timer). Derudover vurderes det, at der er behov for bidrag fra organisatio-
nen, svarende til 470 timer.
Implementeringsforberedelse, inklusive pilot på fire måneder med tre fuld-
tidsressourcer (i alt 2.400 timer).
Der forudses ingen umiddelbare investeringer, dog kan implementerings-
forberedelsen vise behov for it-investeringer.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Forslaget forudsætter et samarbejde og koordination på tværs af organi-
satoriske skel og processer, hvorfor en klar rolleafklaring og procesbeskri-
velser for blandt andet skattearter skal lægges til grund.
4.4.4.3. Automatisering af kontroller og afstemninger
Forslagets indhold
Der skal ske en automatisering af afstemningerne mellem en række af
SKATs fødesystemer over til de systemer, der føder data ind i SAP38, og
hvor der i dag sker en række komplekse manuelle afstemninger i Excel.
Automatisering af afstemningerne mellem SKATs it-fødesystemer og de sy-
stemer, der leverer data til SAP38, vil reducere tidsforbruget i forbindelse
med regnskabsudarbejdelsen og reducere afhængigheden af nøglemedar-
bejdere i forbindelse med månedsafslutning, ligesom risikoen for fejl vil kun-
ne reduceres.
Automatisering bør ske således, at der løbende i forbindelse med overførsel
af data fra fødesystemer til SAP38 sker afstemning af de overførte data. Pe-
riodisk
–
og som minimum månedlig
–
bør der yderligere foretages en aggre-
geret afstemning, der sikrer, at alle data er overført korrekt og fuldstændigt,
inden regnskab udarbejdes.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0221.png
UKS Side 1496
Der bør udarbejdes et grundlag for at prioritere mellem de systemmæssige
forslag til automatisering. Systemtiltag skal således baseres på individuelle
businesscases.
Regnskabsydelsen på § 38 er den vigtigste ydelse i Betaling og Regnskabs
nuværende driftsmodel, hvorfor afstemninger i forbindelse med regnskabsaf-
læggelsen bør prioriteres højt.
Fejlhåndtering i forbindelse med transaktionsopgaven bør også prioriteres
højt, da ambitionen i målbilledet indebærer, at der er nultolerance for fejl i
transaktioner med borgere og virksomheder.
De forventede gevinster
Det samlede potentiale ved at automatisere kontroller og afstemninger
vurderes at være stort. De konkrete gevinster vil imidlertid afhænge af,
hvilke systemtiltag der kan prioriteres i det samlede systemlandskab.
Vil
Implementeringsaktiviteter
Gør
Kan
Imple-
mentering
Kortlægning af systemlandskab og procesflows med fokus på sammen-
hænge og manuelle kontroller samt opdeling i manuelle og automatiske
processer (Deloitte har gennemført kortlægning af systemanvendelse i
forbindelse med turnusanalysen).
Udarbejde businesscases for systemforslag.
Ledelsesmæssig prioritering af systemforslag med udgangspunkt i målbil-
lede og ny driftsmodel for Betaling og Regnskab.
U
KS
4.5.
4.5.1.
Operationelt
målbillede
63
Økonomiske konsekvenser
Det skønnes, at der er behov for en større samlet indsats med henblik på at
etablere et grundlag for at prioritere systemtiltag, i alt cirka 2.000 timer.
De økonomiske konsekvenser af de prioriterede forslag skal beregnes sær-
skilt. Omfanget vil afhænge af karakteren af forslagene.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Forslaget kræver et væsentligt input fra IT og systemejere og vil skulle
indgå i en samlet prioritering af systemtilretninger i SKAT.
Ekstern rapportering og
formidling
Organisationen skal arbejde professionelt med rapporteringen af den viden,
som regnskabs- og transaktionsdata indeholder, så der skabes maksimal
værdi for borgere, virksomheder og professionelle brugere af SKATs regn-
skabstal.
Hvad indebærer målbilledet?
Målbilledet rummer en klar ambition om, at Betaling og Regnskab styrker
arbejdet med at formidle og fortolke regnskabsdata for statens indtægts-
grundlag. Ambitionen er således, at Betaling og Regnskab er i stand til at
formidle ikke bare selve regnskabstallene, men også en for modtagerne rele-
vant forståelse af, hvorfor tallene ser ud, som de gør. Denne forståelse er
særlig relevant, når der er tale om regnskabstal, der på den ene eller anden
måde afviger fra det forventede.
Den primære målgruppe for denne type formidling på månedsbasis er relativt
snæver og vil omfatte Skatteministeriets departement, Moderniseringsstyrel-
sen, Finansministeriet, Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Det
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0222.png
UKS Side 1497
kan dog ikke udelukkes, at en række aktører i den finansielle sektor også vil
kunne have interesse i tallene.
I forhold til aflæggelsen af årsregnskabet er Rigsrevisionen også en del af
målgruppen for denne type formidling. Ved at have et forstærket fokus på at
kunne formidle de indholdsmæssige aspekter af regnskabstallene tilføjer
SKAT en yderligere facet til det samlede kontrolmiljø. Der vil således som en
del af formidlingen skulle ske en indholdsmæssig revision af tallene, blandt
andet fordi der stilles krav om afvigelsesforklaringer. Erfaringsmæssigt vil
netop denne proces give anledning til en række spørgsmål, der kan afdække
fejl i det bagvedliggende datagrundlag, der ikke fanges af de sædvanlige
kontroller.
Målbilledet stiller endvidere krav til Betaling og Regnskab om
–
til enhver tid
–
at kunne give borgere og virksomheder et opdateret billede af deres mel-
lemværende med skattevæsnet. Denne ambition kan sidestilles med, at
SKAT kan tilbyde det samme serviceniveau, som i dag er tilgængeligt i den
finansielle sektor.
4.5.2.
Kortlagt
As-is
Hvad er situationen i dag?
U
KS
4.5.3.
Gaps
64
Blandt andre Skatteministeriets departement oplever SKATs nuværende
rapportering som svært tilgængelig med fokus på system- og regnskabstek-
niske forklaringer uden at inkludere de væsentligste og mest relevante forkla-
ringer, herunder afvigelsesforklaringer. Tallene bliver ikke rapporteret med
henblik på fortolkning i forhold til en forventet udvikling, hvorfor rapporterin-
gen ikke bidrager til formidling af en dybere forståelse af regnskabstallene.
Mulighederne for at forklare afvigelser begrænses herudover stærkt af, at der
ikke arbejdes med et grundlag, det vil sige en prognose eller forventning til
regnskabstal, som afvigelser kan opgøres i forhold til.
Samlet set kommer rapporteringen derfor på nogle punkter til at reducere
–
og ikke øge
–
troværdigheden af regnskabstallene, da åbenlyse behov for
fortolkning og forståelse af tallenes niveau og udvikling over tid ikke bliver
mødt.
Samlet set adskiller rapporteringen på finanslovens indtægtsside sig på cen-
trale områder markant fra den rapportering, der foretages på udgiftsparagraf-
ferne, for eksempel § 9 Skatteministeriet. Her er det således en helt central
del af rapporteringen at fortolke og forklare afvigelser i forhold til budget.
Den enkelte skatteborger har i dag ikke adgang til et tidstro billede af sit mel-
lemværende med SKAT. Dette mellemværende opgøres ikke løbende, men
alene i tilknytning til årsafslutningen. Derved har den almindelige skattebor-
ger ringere mulighed for have overblik over sit mellemværende med skatte-
myndighederne, end vedkommende har i forhold til eksempelvis den finan-
sielle sektor, hvor bankerne tilbyder onlineadgang til et opdateret billede her-
af.
Hvor er de væsentligste gaps?
Målbilledet indebærer, at SKAT skal kunne forklare og fortolke afvigelser i
forhold til budget og perspektivere udviklingen over tid i statens finansie-
ringsgrundlag. Det understøtter de nuværende rapporteringer ikke. Der er
således behov for at etablere et egentligt budget/en prognose, som de aktu-
elle regnskabsdata kan holdes op imod, ligesom der er behov for at kunne
analysere og fortolke afvigelser mellem budget og regnskabstal.
I forhold til turnusanalysens målbillede for § 38-regnskabet vil en regnema-
skine, der i realtid giver borgerne overblik over deres mellemværende med
SKAT, bygge direkte ind i ambitionen om ingen fejl i transaktioner i forhold til
borgerne, i og med at borgerne løbende vil have et opdateret og korrekt
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0223.png
UKS Side 1498
overblik over egne skatteforhold. For at indfri denne ambition vil det være
nødvendigt at etablere et rapporteringsværktøj, der kan samle informationer-
ne fra de forskellige systemer og processer.
4.5.4.
Løsninger
Forslag om ekstern rapportering og
formidling
4.5.4.1. Ekstern regnskabsrapportering
Forslagets indhold
Den løbende rapportering af regnskabsdata til Skatteministeriets departe-
ment og relevante eksterne interessenter skal bygges op, så den i størst
mulig grad understøtter modtagernes forståelse og fortolkning af status og
udviklingstendenser i statens finansieringsgrundlag.
Som det er tilfældet i den øvrige regnskabsrapportering både indenfor staten
og i den private sektor, er den helt centrale metode til at perspektivere og
fortolke status og udvikling i økonomiske størrelser at sammenholde regn-
skabsresultaterne med en a priori-forventning og analysere og fortolke på
årsagerne til eventuelle afvigelser fra denne forventning.
Rapporteringen bør derfor
–
ud over at redegøre for status på de enkelte
skattearter og samlet
–
helt grundlæggende bygges op om sammenligninger
mellem forventede og faktiske størrelser og om analyser og fortolkninger af
afvigelser mellem forventninger og resultat.
Der er flere forskellige kvalitetsniveauer for det sammenligningsgrundlag, der
kan lægges til grund. Sammenligningsgrundlaget kan således
–
for hver skat-
teart og samlet
–
dannes ved at:
Vurdere og analysere niveau og udvikling for en given skatteart i forhold til
en historisk, flerårig
tendens
for den pågældende indtægt.
U
KS
65
Vurdere og analysere det aktuelle sæsonmønster for en given skatteart i
forhold til det sædvanlige
sæsonmønster
for den pågældende indtægt.
Vurdere og analysere afvigelser fra normalen i niveau og udvikling for en
given skatteart i forhold til forventede afvigelser fra normalen som følge af
ny lovgivning, ændret administrativ praksis eller anvendte bogførings- og
regnskabsprincipper.
Vurdere og analysere afvigelser i niveau og udvikling for en given skatte-
art på basis af et
egentligt budget,
der sammenfatter den tilgængelige vi-
den om samfundsøkonomiske baggrundsforhold, kendte ændringer i lov-
givning og administrativ praksis, sæsonmønstre samt tendensmæssig ud-
vikling for en given skatteart.
Deloitte anbefaler, at rapporteringen
–
i lighed med praksis på statens ud-
giftsregnskaber
–
bygges op om sammenligninger mellem regnskabsdata og
budgetter for de enkelte skattearter. Det bemærkes dog, at der skal findes en
løsning på det forhold, at det på grund af Skattekontoens opsætning (first-in-
first-out-princippet eller saldoprincippet) på nuværende tidspunkt ikke er mu-
ligt at følge skattearterne gennem Skattekontoen.
Rapporteringen skal fyldestgørende kunne gøre rede for afvigelser i forhold
til budget, herunder i hvilken grad afvigelserne kan henføres til:
Ændret periodisering af skatte- og afgiftsindtægterne.
Ændringer i antallet af skattebetalinger (borgere og virksomheder).
Ændringer i størrelsen af de gennemsnitlige skattebetalinger.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0224.png
UKS Side 1499
Ændrede skøn over virkninger af ny lovgivning, ny administrativ praksis
(fx særlige kontrol- eller inddrivelsesindsatser) eller ændrede bogførings-
og regnskabsprincipper.
Konstaterede fejl og mangler.
Rapporteringen bør bygges op om standardiserede og informative tabeller og
figurer, der for hver skatteart og samlet præsenterer de væsentligste forhold
af betydning for fortolkningen og forståelsen af regnskabsdata.
Der bør udarbejdes et executive summary, der fremhæver de væsentligste
forhold i den aktuelle rapport.
En sådan rapportering vil sikre, at Skatteministeriets departement og andre
relevante interessenter modtager fyldestgørende rapportering med forståeli-
ge forklaringer, der har både bagudskuende og fremadrettet karakter, så
rapporteringsdata kan medvirke til eventuel igangsættelse af initiativer.
Som led i rapporteringen bør der for et kalenderår ad gangen udarbejdes en
rapporteringsplan, hvori det tydeligt fremgår, med hvilken frekvens hvilken
rapportering bliver udsendt.
Der bør endvidere udarbejdes en klar proces for udarbejdelse af rapporterin-
gen med tilhørende rolle- og ansvarsfordeling og godkendelsesprocedurer.
Det er lagt til grund, at rapporteringen bør finde sted månedlig efter faste
skabeloner. Det er ikke forventningen, at der
–
på nær enkelte særlige poster
–
vil være grundlag for at afvige fra dette format, når der skal udarbejdes
årsrapportering.
Det bemærkes, at der også vil være behov for at foretage intern rapportering
af regnskabsdata til brug for understøttelse af SKATs kerneforretning. Det
forudsættes, at dette rapporteringsbehov til dels dækkes via BI og Analyse
og stiller krav til Budget og Regnskab om levering af rådata hertil. Samtidig vil
Betaling og Regnskab skulle fungere som intern sparringpartner i forhold til at
tolke på afvigelser i data.
De forventede gevinster
Gevinsterne retter sig mod brugerne af regnskaberne, der forventelig vil op-
leve, at regnskabsdata er mere tilgængelige og mere anvendelige.
Implementeringsaktiviteter
U
KS
Vil
Kan
Gør
Imple-
mentering
Design af rapporteringsudkast med opstilling af grafer mv. i relevant sy-
stem for den månedlige rapportering.
Afdækning af eventuelle særlige rapporteringsbehov i forbindelse med
årsrapportering.
Godkendelse af rapporteringstemplate i SKAT, SIR og Skatteministeriets
departement.
Fastlæggelse af proces samt rolle- og ansvarsfordeling for udarbejdelse
af indtægtsbudget/indtægtsprognoser for de enkelte skattearter.
Fastlæggelse af proces for produktion af måneds- og årsrapporter med
tilhørende rapporteringsplan (årshjul med tidsangivelser samt rolle-/
ansvarsfordeling).
Godkendelse af rapporteringsplan i SKAT, SIR og Skatteministeriets de-
partement.
Undervisning og træning af medarbejdere i budgettering, udarbejdelse af
afvigelsesanalyser samt brug af rapporteringsskabelon.
66
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0225.png
UKS Side 1500
Økonomiske konsekvenser
Udvikling af rapporteringstemplates, plan for rapportering samt design af
proces for indtægtsbudgettering og rapportering i alt cirka 370 timer
(blandet intern tid og ekstern bistand).
Undervisning og træning af relevante medarbejdere samt dialog med
regnskabsbrugere, i alt cirka 330 timer.
Dertil kommer eventuelle krav til systemomlægninger, for eksempel i relation
til Skattekontoen (ikke estimeret).
I drift forventes forslaget at kræve cirka 620 timer/år.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Det foreslåede niveau for rapportering vil stille krav om betydelig analyseka-
pacitet, da der kræves kompetencer til relativt avanceret budgettering med
inddragelse af viden om både samfundsforhold, administrative rutiner og
praksis samt kompetencer til tidsrækkeanalyse og prognosticering.
Herudover kræves kompetencer til håndtering af store datamængder og do-
kumentation af de forudsætninger og antagelser, der lægges til grund. Ende-
lig skal der være kompetencer til rådighed, der mestrer afvigelsesanalyser og
avanceret datapræsentation.
Organiseringen af opgaven bør foregå med fokus på nærhed til selve regn-
skabsaflæggelsen, da der gennem den valgte mere analytiske tilgang til af-
rapportering vil blive opbygget kompetencer, der vil kunne supplere de eksi-
sterende regnskabsmæssige kontroller (Stemmer tallene?) med indholds-
mæssige kontroller (Giver tallene mening?).
Denne synergi vil samlet set være en klar styrkelse af kontrolmiljøet omkring
betalings- og regnskabsopgaven. Omvendt bør det sikres, at der ikke opbyg-
ges yderligere parallelle kompetencer til budgettering og indtægtsprognosti-
cering i SKAT, der lapper over de kompetencer og det beredskab, der allere-
de eksisterer til formålet i både Nationalbanken, Finansministeriet og Skatte-
ministeriets departement.
U
KS
Løsninger
67
4.5.4.2. Forslag om opbygning af en skattekonto for den
enkelte borger
Forslagets indhold
Forslaget indebærer, at SKAT udarbejder en skattekonto for den enkelte
borger, hvor det er muligt i realtid at se de individuelle skatteforhold på cpr-
nummer.
Der skal således skabes et datamæssigt grundlag for en beregningsmodel
for borgerens individuelle mellemværende med SKAT. I lighed med den etab-
lerede Skattekonto for virksomheder vil det givne interface kunne give borge-
ren et tidligt varsel ved dels at beregne skattebetaling og indkomst, dels at
forudse forventede konsekvenser af den skattemæssige udvikling.
Det bemærkes, at etablering af et datagrundlag ud fra de underliggende per-
sonskatteberegnings- og debitorsystemer og EFI vil kræve, at der tages stil-
ling til, hvordan der skabes et realtidsbillede, da de nuværende systemer p.t.
ikke har ensartede data i realtid.
Den egentlige udvikling af et sådant rapporteringsmodul anbefales at ligge i
en af SKATs kunderettede funktioner, fx Kundeservice. Betaling og Regn-
skab skal dog kunne drive og specificere datamæssige problemstillinger i
processen og kvalitetssikre data. Da SKAT efter planen i 2016 åbner for, at
private køretøjer opkræves og afregnes gennem Skattekontoen, er en poten-
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0226.png
UKS Side 1501
tiel løsning at implementere borgerkrav i den nuværende Skattekonto for
virksomheder.
De forventede gevinster
Forslaget forventes af give stor værdi i relation til borgerne som brugere af
regnskabs- og transaktionsdata.
De økonomiske gevinster af dette forslag behandles ikke i regi af denne tur-
nusanalyse.
Vil
Implementeringsaktiviteter
Gør
Kan
Etablering af projektorganisation, der kan drive det samlede forslag.
Beslutning om designprincipper for, hvad en ny skattekonto for borgeren
skal kunne og skal indeholde.
Beslutning om, hvilke skattearter der skal indgå i en samlet rapportering.
Fastlæggelse af, hvor præcise tallene skal fremstå mv.
Gennemførelse af as-is-vurdering af det nuværende systemsetup.
Udvikling af katalog over systemmæssige begrænsninger i det nuværen-
de setup.
Kortlægning af de nuværende beregningsmodeller.
Udvikling af to-be-systemopsætning.
Etablering af overblik over systemmæssige ændringer i forhold til det nu-
værende setup.
Overblik over eventuel udvikling af nye beregningsmekanismer.
Imple-
mentering
U
KS
Etablering af system.
Udvikling af rapporteringsmodul.
Sikring af datakvalitet.
68
Kørsel i en pilottest af en række testskattekonti for borgere med forskelli-
ge skatteforhold.
Ved en fuld implementering er det yderst vigtigt, at en skattekonto for den
enkelte borger er korrekt, og derfor skal en egentlig udrulning først finde
sted, når det kan sikres, at rapporteringen fungerer uden kvalitetsmæssi-
ge problemer.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af dette forslag behandles ikke i regi af denne
turnusanalyse.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Projektet skal løftes et andet sted i SKAT end i Betaling og Regnskab.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Metoder og værktøjer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0227.png
UKS Side 1502
5. Medarbejdere og
organisation
Det afklares, hvilke krav ledelse, medarbejdere og organisa-
tion skal kunne opfylde for at understøtte målbilledet. Gap-
analyser viser, hvad der skal til for at nå de opstillede mål,
og der præsenteres forslag til de ændringer, der skal til, for
at SKATs medarbejdere og organisation bedst muligt kan
leve op til målbilledet.
Mål
Fokus
Metoder og
værktøjer
Medarbejdere
og organisation
Styring og
opfølgning
U
KS
5.1.
Introduktion
5.2.
5.2.1.
Operationelt
målbillede
69
Dette kapitel beskriver, hvordan medarbejdere og organisation skal under-
støtte realiseringen af målbilledet, inklusive forslagene til nye metoder og
værktøjer, der er beskrevet i kapitel 4.
I afsnit 5.2 gennemgås, hvilke krav og konsekvenser det opstillede målbillede
har for
medarbejdere og ledere
og kravene til deres kompetencer. Målbilledet
vil således medføre en række konkrete ændringer, der stiller krav om nye
kompetencer, og som ændrer behovet for personale.
I afsnit 5.3 gennemgås, hvilke krav og konsekvenser det opstillede målbillede
vil få for måden, hvorpå
betalings- og regnskabsopgaven skal organiseres.
Ledelse og medarbejdere
Løsningen af betalings- og regnskabsopgaven vil fremover stille krav om nye
og mere specialiserede kompetencer end i dag. Hertil kommer et stærkt fo-
kus i målbilledet på at reducere omfanget af fejl og manuelle processer, hvil-
ket vil frigøre personaleressourcer. Det er umiddelbart ikke forventningen, at
de således frigjorte ressourcer kan bidrage til at dække behovet for nye og
mere specialiserede kompetencer.
Hvad indebærer målbilledet?
Målbilledet for ledelse og medarbejdere er generelt set afledt af det samlede
strategiske målbillede for hele turnusanalysen og mere direkte afledt af de
stillede forslag til ændringer i metoder og værktøjer, jf. kapitel 4.
Det overordnede målbillede, jf. kapitel 2, indebærer en række mere generelle
krav til ledelse og medarbejdere. Der kræves således specialiserede kompe-
tencer, der kan:
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0228.png
UKS Side 1503
Løse betalings- og regnskabsopgaven med en høj grad af automatisering
og med stort fokus på analytisk baseret forebyggelse og mitigering af risici
for fejl.
Formidle regnskabsresultaterne gennem brug af sofistikerede indtægts-
prognoser og avanceret afvigelsesanalyse.
Sikre løbende alignment i forhold til kunder og interessenter omkring tole-
rancer og principper, der lægges til grund for regnskabsaflæggelse, risi-
kostyring og rapportering.
Understøtte, at der arbejdes tværgående og standardiseret på tværs af de
enkelte processer med en høj grad af funktionel specialisering.
Sikre en generelt høj kvalitet i opgaveløsningen, da tolerancen overfor fejl
og uregelmæssigheder er lav.
De konkrete forslag til ændrede metoder og værktøjer, jf. kapitel 4, indebærer
herudover en række specifikke kompetencebehov:
Forslag om fastlæggelse af principper for et rigtigt regnskab
og
Forslag
om fastlæggelse af bogførings- og regnskabsprincipper
(jf. afsnit 4.2.4)
kræver et generelt uddannelsesløft i de enkelte driftsenheder samt mere
specifikke kompetencer for enkelte nøglemedarbejdere indenfor regn-
skab, kontrol og revision.
Forslag om etablering af en central fejlanalysefunktion
(jf. afsnit 4.3.4)
kræver kompetencer i fejlhåndtering og generel forståelse af både syste-
mer, processer og forretningen.
U
KS
5.2.2.
Kortlagt
As-is
70
Forslag vedrørende ekstern rapportering og formidling
(jf. afsnit 4.5.4)
stiller krav om en række medarbejdere med betydelig analysekapacitet til
blandt andet avanceret budgettering med inddragelse af viden om både
samfundsforhold, administrative rutiner og praksis samt kompetencer til
tidsrækkeanalyser og prognosticering.
Hvad er situationen i dag?
I samarbejde med Betaling og Regnskab har Deloitte kortlagt medarbejder-
nes kompetenceniveau. Det er her
–
som i ressourcekortlægningen, jf. kapi-
tel 3
–
valgt at tage afsæt i et opgavekatalog, der er udsprunget af det fremti-
dige målbillede. Opgaverne er forsøgt oversat og tilpasset de faktiske opga-
ver, der udføres i de enkelte driftsenheder.
Dette afsnit vil først give en mere detaljeret beskrivelse af tilgangen til kom-
petencekortlægningen, hvorefter resultaterne heraf vil blive præsenteret. I
første omgang er fokus rettet mod kompetencerne til de opgaver, der løses i
dag. Da målbilledet indebærer, at disse opgaver vil ændre sig væsentligt,
foretages en supplerende tentativ vurdering af omstillingsparatheden hos
medarbejderne baseret på anciennitet i nuværende job og medarbejdernes
formelle kompetencer.
Kompetencer i forhold til opgaveløsningen i dag
Det anvendte opgavekatalog, som kompetencekortlægningen bygger på,
fremgår af oversigten i Tabel 3 og kan som tidligere nævnt spejles i ressour-
cekortlægningen i kapitel 3.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0229.png
UKS Side 1504
Tabel 3. Grundlaget for kompetencekortlægningen
Note:
Tabel 3 er identisk med tabel 2.
De enkelte opgaver er gennemgået og verificeret af en række nøgleinteres-
senter i Betaling og Regnskab og afdelingens HR-partner i SKAT.
U
KS
71
De enkelte kompetenceprofiler bygger på de standardprofiler, SKATs HR-
partnere benytter på området, hvor vurderingen foretages på en firtrinskala i
forhold til de opgaver, medarbejderen i dag varetager:
Intet niveau:
Hvis medarbejderen ikke har viden på det område, hvor ved-
kommende arbejder i dag.
Grundlæggende niveau:
Dækker over helt grundlæggende viden på det
område, hvor medarbejderen arbejder i dag.
Anvendelsesniveau:
Medarbejderen skal kunne anvende kompetencen i
det daglige arbejde indenfor nuværende opgaveområde.
Højt niveau:
Medarbejderen skal have kompetencer i en sådan grad, at
vedkommende kan være sparringpartner for kolleger og faglig leder in-
denfor nuværende opgaveområde.
Dataindsamlingen er foretaget af de enkelte personaleledere på § 38-
området. Deloitte har udsendt en række Exceldokumenter, der har indeholdt
en beskrivelse af opgaverne, og en liste over de medarbejdere, der er tilknyt-
tet de enkelte driftsenheder. Personalelederne har derefter vurderet, hvor
højt kompetenceniveau den enkelte medarbejder har i relation til hver opga-
ve.
Personalelederne er som minimum blevet bedt om at tage stilling til de opga-
ver, de i forvejen har noteret, at medarbejderen udfører, men har derudover
haft mulighed for at notere, hvis deres medarbejdere har yderligere kompe-
tencer indenfor områder, de ikke arbejder med i dag.
Personalelederne har således vurderet, om en konkret medarbejder for ek-
sempel har et højt kompetenceniveau
på opgaven ”Kunderettet
vejledning og
sagsbehandling”,
men et grundlæggende kompetenceniveau på opgaven
”Bogføring, transaktioner og datafangst”. Det
betyder, at den enkelte medar-
bejder kan have mange forskellige kompetencer og forskellige kompetence-
niveauer og dermed tælle med i opgørelsen flere gange.
Der er ikke taget højde for, at de enkelte opgaver, som medarbejderens
kompetencer vurderes i forhold til, kan have meget forskellig vægt i medar-
bejderens samlede tidsanvendelse. Det er imidlertid lagt til grund, at de op-
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0230.png
UKS Side 1505
gaver, hvor medarbejderen vurderes at have højt kompetenceniveau, også er
dér, hvor medarbejderen bruger det meste af sin tid. Ligeledes er det typisk,
at de opgaver, hvor medarbejderen kun bruger en mindre del af tiden, også
er dér, hvor den enkelte personaleleder har vurderet, at medarbejderen har
et lavere kompetenceniveau.
De givne svar er baseret på en subjektiv vurdering fra de enkelte personale-
ledere. Der er derfor risiko for, at de forskellige chefer kan have haft forskelli-
ge kriterier for indplaceringen af medarbejderne på forskellige niveauer i den
anvendte skala.
Som det fremgår af Figur 23, ligger størstedelen af Betaling og Regnskabs
kompetencer i
”Bogføring,
transaktioner og datafangst”,
”Kunderettet
vejled-
ning og sagsbehandling” og til dels
”Fejlhåndtering”
og
”Andre
opgaver”. Det
bemærkes, at der kun er en lille andel specialistkompetencer til eksempelvis
”Kontrol”
og
”Ikke-kunderettet
formidling og rapportering”.
Figur 23. Antal kompetencer fordelt på ydelser
U
KS
72
Figuren skal forstås på den måde, at Betaling og Regnskab har i alt 210 an-
satte, der varetager opgaven
”Kunderettet
vejledning og sagsbehandling”.
122 af disse medarbejdere vurderes at have et så højt kompetenceniveau, at
de kan være sparringpartner for kolleger og udøve faglig ledelse. 72 af med-
arbejderne vurderes at have kompetencer til at kunne udføre opgaven i det
daglige arbejde, og 16 af medarbejderne har en helt grundlæggende viden
på området.
Personalelederne vurderer generelt deres medarbejdere til at have et højt
kompetenceniveau, og cirka halvdelen af alle registrerede medarbejderes
kompetencer er så høje, at de kan være sparringpartner for kolleger og udfø-
re faglig ledelse, se Figur 24.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0231.png
UKS Side 1506
Figur 24. Antal kompetencer fordelt på niveau og ydelser
Det er vigtigt at understrege, at figuren ikke viser, at 45 medarbejdere kun
har et kompetenceniveau, der er grundlæggende. Medarbejderne kan have
et højt kompetenceniveau til én opgave og samtidig et grundlæggende kom-
petenceniveau til en anden opgave, hvorfor figuren nærmere viser, hvor højt
personalelederne har vurderet deres medarbejdere generelt.
U
KS
Figur 25. Datafangst
Figur 27. DMR/SAP
73
De enkelte driftsenheder har store forskelle i kompetencesammensætningen.
De mindre driftsenheder har en række spredte kompetencer, fx Implemente-
ring, Betalings- og regnskabskontoret og Sec.38
–
Regnskab (se figur 29, 32
og 34), og berører bredt den opgavepalet, som målbilledet for turnusanaly-
sen har affødt.
De større driftsenheders kompetencer er omvendt koncentreret om
”Kunde-
rettet vejledning og sagsbehandling” og ”Bogføring, transaktioner og data-
fangst”,
fx Datafangst, DMO/DMS, DMR/SAP, EFI, Sagsbehandling, SAP38
og Kobra/KR-L (se figur 25-30). Nogle af driftsenhederne har haft vikarer til at
løse opgaver i forbindelse med fejltilretninger, hvilket bevidner, at kompleksi-
teten i disse opgaver typisk ikke har været så høj. Disse driftsenheder har
dog også en række andre kompetencer såsom
”Fejlhåndtering” og ”Kontrol”,
hvor der er højt kompetenceniveau.
Figur 26. DMO/DMS
Figur 28. EFI
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0232.png
UKS Side 1507
Figur 29. Implementering
Figur 30. Kobra/KR-L
Figur 31. Sagsbehandling
Figur 32. Betalings- og
regnskabskontoret
Figur 33. SAP38
Figur 34. Sec.38
–
Regnskab
U
KS
74
Det samlede billede af kompetenceniveauet for Betaling og Regnskabs med-
arbejdere viser, at en stor del af kompetencerne ligger indenfor få specifikke
opgaveområder, og at medarbejderne på netop disse områder har et højt
kompetenceniveau. Der er større forskelle driftsenhederne imellem, og det er
i høj grad de største driftsenheder, der skaber det beskrevne billede. Dette
billede stemmer godt overens med det nuværende opgavesplit og tegner et
billede af en organisation, der har mange mindre kompetencetunge opgaver.
Omstillingsparathed
Da målbilledet indebærer en væsentlig ændring i den måde, hvorpå medar-
bejderne i Betaling og Regnskab fremover skal arbejde, er det væsentligt at
belyse Betaling og Regnskabs medarbejderes og lederes omstillingsparat-
hed. Til det formål er medarbejdernes og ledernes uddannelsesniveau og
realkompetenceniveau samt aldersfordelingen blandt medarbejderne og le-
derne gennemgået.
Det er lagt til grund, at omstillingsparatheden er positivt korreleret med ni-
veauet af formelle og reelle kompetencer og negativt korreleret med alder og
anciennitet i nuværende job.
SKAT har tidligere i 2014 opgjort Betaling og Regnskabs medarbejderes
uddannelsesniveauer. Her blev det vurderet, hvor medarbejdernes realkom-
petenceniveau lå. Niveauet er blevet opgjort på en skala fra 1 til 6, hvor 1 er
almindelig folkeskoleuddannelse, og 6 er en lang videregående uddannelse.
Den enkelte medarbejder har derfor fået to vurderinger, for eksempel medar-
bejder 1 med uddannelsesniveau 2 og realkompetence 6. Se Figur 35 for en
forklaring af uddannelsesniveauerne.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0233.png
UKS Side 1508
Figur 35. Niveauinddeling af uddannelser
De fleste ansatte i Betaling og Regnskab har en formel ungdomsuddannelse
eller kort videregående uddannelse. Der er dog også en betydelig gruppe,
der yderligere har en diplomuddannelse. Det ses således også, at der ikke er
mange medarbejdere med en mellemlang eller lang videregående uddannel-
se, se Figur 36.
Figur 36. Uddannelsesniveau
U
KS
75
Figur 37 viser medarbejdernes vurderede realkompetencer. Her ses, at de
fleste ansatte i Betaling og Regnskab har kompetencer, der svarer til en kort
videregående uddannelse eller lavere. En realkompetence på 1 svarer altså
til en ungdomsuddannelse, og en realkompetence på 5 svarer til en lang
videregående uddannelse. Dette følger i store træk det billede, som uddan-
nelsesniveauerne også viste. Det ses dog, at realkompetenceniveauet er en
smule højere end det faktiske uddannelsesniveau, hvorfor det kan antages,
at der sidder en mindre antal medarbejdere i organisationen der har tillært sig
færdigheder, der rækker udover deres formelle uddannelse, og derfor har
kunnet omstille sig til nye arbejdsopgaver.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0234.png
UKS Side 1509
Figur 37. Antal realkompetencer
U
KS
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
40%
55%
55%
41%
36%
2%
6%
9%
10%
36%
Sammenlignes uddannelse og kompetenceniveau, jf. Tabel 4, ses en tydelig
tendens til en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og persona-
leledernes vurdering af kompetenceniveauet hos den pågældende medar-
bejder. Tabellen skal læses således, at uddannelsesniveauet er angivet på y-
aksen, og kompetenceniveauet er angivet på x-aksen. Det vil med andre ord
sige, at 92 procent af alle angivne kompetenceniveauer for medarbejdere
med uddannelsesniveau 6 er angivet til at være på niveau 3, det vil sige det
højeste niveau.
Tabel 4. Uddannelse versus kompetenceniveau
67%
100%
92%
Komp. niv. 3
Komp. niv. 2
Komp. niv. 1
Komp. niv. 0
21%
8%
1%
11%
1
2
3
4
5
6
Uddannelsesniveau
Gennemsnitsalderen i Betaling og Regnskab er cirka 47 år (se Figur 38).
SKAT har oplyst, at en stor del af medarbejderne i Betaling og Regnskab har
haft samme position i organisationen i mange år. Der er altså høj anciennitet
blandt medarbejderne.
76
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0235.png
UKS Side 1510
Figur 38. Gennemsnitsalder per enhed
U
KS
77
Aldersfordelingen i Figur 39 viser, at en større gruppe af Betaling og Regn-
skabs medarbejdere indenfor en forudsigelig fremtid forlader SKAT på grund
af pensionering. Aldersfordelingen afspejler blandt andet virkningerne af det
de facto-ansættelsesstop, der har været gældende som led i SKATs mange-
årige tilpasning til faldende budgetter. Konsekvensen af de manglende mu-
ligheder for nyrekruttering har
–
udover den, der fremgår af aldersfordelingen
–
været, at SKAT igennem en årrække har været afskåret fra at tilføre nye
kompetencer gennem rekruttering udefra.
Figur 39. Aldersfordeling per enhed
Tabel 5 viser en tendens til, at de ældre medarbejdere (specielt aldersgrup-
pen 50-59 år) har mange kompetencer og bliver vurderet højt. Der synes
således at være belæg for at kunne konstatere, at anciennitet/alder og kom-
petenceniveau i dag er positivt korrelerede.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0236.png
UKS Side 1511
Tabel 5. Alder versus kompetenceniveau
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
25%
48%
29%
53%
47%
62%
Komp. niv. 3
Komp. niv. 2
35%
35%
31%
6%
10%
5%
8%
2%
5%
3%
15%
42%
4%
34%
Komp. niv. 1
Komp.niv. 0
20-29
30-39
40-49
50-59
60-69
Alder
Note:
Tabellen skal læses således, at alderen er angivet på x-aksen, og kompetenceniveauet er
angivet på y-aksen. Det vil med andre ord sige, at 47 procent af alle angivne kompetenceni-
veauer for ansatte med en alder på 60-69 år er angivet til at være kompetenceniveau 3.
Samlet set vurderer Deloitte, at Betaling og Regnskabs medarbejdere med
den nuværende opgavesammensætning og det nuværende fokus ikke har
væsentlige kompetenceudfordringer. Det forholdsvis lave formelle uddannel-
sesniveau matcher således fint de nuværende opgaver og specialiserings-
graden i deres løsninger. På de mere specialiserede opgaver er der dog
forholdsvis få kompetencer.
U
KS
5.2.3.
Gaps
Hvor er de væsentligste gaps?
Det nuværende kompetenceniveau og personaleanvendelsen i Betaling og
Regnskab er på en række punkter ikke foreneligt med målbilledet. De væ-
sentligste gaps er, at der i dag er for få med dybe og specialiserede kompe-
tencer på de områder, der skal opprioriteres, og for mange ressourcer, der
beskæftiger sig med fejlretning og manuelle processer. Deloitte har identifice-
ret følgende væsentlige gaps:
På en række områder vil der relativt hurtigt komme til at mangle specia-
listkompetencer. Behovet kan ikke dækkes ved omplacering af eksiste-
rende medarbejdere. Der vil mangle:
Specialiserede regnskabskompetencer, der har fokus på hele SKAT.
Specialiserede risikoanalytikere, der kan identificere og vurdere risici i
SKATs transaktions- og regnskabsprocesser.
Analyse- og budgetteringskompetencer.
Formidlingskompetencer.
Proceskompetencer til at drive en proces som procesejer.
Øget automatisering af kontroller og afstemninger og forebyggelse af fejl,
der i dag rettes manuelt, vil ændre opgavekarakteren for medarbejderne.
Krav om øget kvalitet i opgaveløsningen og om at arbejde mere analytisk
og proaktivt vil stille nye krav til kompetenceniveauet. Mulighederne for
håndtering af dette pres vil afhænge af forholdet mellem tempoet i omstil-
lingerne og i den naturlige afgang samt mulighederne for at øge omstil-
lingsparatheden.
5.2.4.
Forslag om ledelse og medarbejdere
Med afsæt i principperne i Workforce Planning har Deloitte identificeret to
forslag, der tilsammen vil etablere de personale- og kompetencemæssige
78
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0237.png
UKS Side 1512
forudsætninger for at realisere målbilledet. Der vil således være brug for bå-
de at planlægge nyrekruttering og omplacere og kompetenceudvikle frigiven
kapacitet.
5.2.4.1. Opgørelse over behov for og plan for rekruttering
af specialistkompetencer
Løsninger
Forslagets indhold
Det anbefales, at der udarbejdes en opgørelse over behovet for specialist-
kompetencer og lægges en plan for, hvordan dette behov skal dækkes. Mål-
billedet indebærer således, at skal der opbygges en række specialiserede
kompetencer i betalings- og regnskabsområdet.
Målet er, at SKAT proaktivt skal kunne håndtere tilgangen af kompetencer,
der ikke allerede eksisterer i organisationen.
Der vil i fremtiden være brug for en række specialiserede regnskabskom-
petencer, der har fokus på hele SKAT. Disse regnskabskompetencer
kræver stor forståelse af SKATs samlede organisation såvel som statslig
økonomistyring.
Målbilledet forudsætter specifikt specialiserede risikoanalytikere, der kan
foregribe risici i SKATs setup. Kompetencer som disse kræver statistisk
forståelse og samtidig indblik i og forståelse af de systemer, SKAT opere-
rer i.
U
KS
Vil
Det større fokus på analyse- og budgettering kræver en række nye kom-
petencer indenfor dette felt. Det er nødvendigt med både makroøkonomi-
ske kompetencer og kompetencer indenfor analyser af betalingsstrømme.
Yderligere formidlingskompetencer bliver nødvendige, da der vil være et
langt større fokus end tidligere på kommunikation og formidling internt så-
vel som eksternt.
I det omfang de fornødne kompetencer kan skaffes via opkvalificering af
eksisterende medarbejdere, skal der lægges en plan herfor. I det omfang
behovet skal dækkes via nyrekruttering, skal der ligeledes lægges en plan
herfor.
De forventede gevinster
Forslaget indgår som en del af implementeringen af andre forslag, hvorfor
gevinster ikke belyses særskilt.
Implementeringsaktiviteter
Kan
Gør
Imple-
mentering
Sammen med SKAT HR udarbejder ledelsen i Betaling og Regnskab et
overblik over, hvilke typer specialistkompetencer der er nødvendige for at
realisere målbilledet, og et overblik over, hvor mange der er brug for af
hver type.
I tæt samarbejde med SKAT HR udarbejder ledelsen i Betaling og Regn-
skab jobprofiler på de enkelte specialistkompetencer.
I tæt samarbejde med SKAT HR udarbejder ledelsen i Betaling og Regn-
skab et overblik over, hvilke af de nødvendige specialistkompetencer der i
forvejen findes i Betaling og Regnskab (og eventuelt i SKATs øvrige or-
ganisation).
I tæt samarbejde med SKAT HR udarbejder ledelsen i Betaling og Regn-
skab et overblik over, hvilke medarbejdere der kan oplæres internt til at
kunne matche de opstillede jobprofiler.
79
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0238.png
UKS Side 1513
I tæt samarbejde med SKAT HR udarbejder ledelsen i Betaling og Regn-
skab en plan for nyrekruttering, der dækker det resterende behov for spe-
cialistkompetencer.
Økonomiske konsekvenser
Det antages, at initiativet vil kunne gennemføres over en periode på fire må-
neder, og at Betaling og Regnskab vil være drivende kraft i gennemførelsen
af dette initiativ understøttet af HR. Det antages endvidere, at alle afdelin-
gens driftsenheder i fornødent omfang bidrager til at afdække eksisterende
kompetenceprofiler og at vurdere det interne rekrutteringsgrundlaget.
Initiativet er samlet estimeret til 600 timer. Dertil kommer lønomkostninger og
omkostninger til rekruttering. Estimatet fordeler sig som følger:
200 timer til udvikling af specialistkompetenceprofiler.
100 timer til at danne overblik over nuværende kompetencer og vurdering
af fremtidig intern kompetenceudvikling.
Anden forsvarslinje skønnes at skulle bemandes med fem dedikerede
ressourcer til kontrol- og risikostyringsaktiviteter i et lavt scenarie og tolv
dedikerede ressourcer i et højt scenarie. Dertil kommer 300 timer til udvik-
ling af kompetenceprofiler og et beløb på 375.000-900.000 kr. til rekrutte-
ringsopgaven. Det lave scenarie medfører, at kun en begrænset del af
forslagene til kontrol, miljø, risikobillede og fejl kan gennemføres med det
krævede kompetenceniveau. Deloitte vurderer, at en fuldt tilstrækkelig
bemanding af anden forsvarslinje ligger tæt på det høje scenarie, og det
er dette scenarie, der indgår i beregningerne af de økonomiske konse-
kvenser og potentialer.
U
KS
5.3.
Organisation
5.3.1.
Operationelt
målbillede
80
Da målbilledet vil indebære relativt omfattende ændringer i den måde, hvorpå
opgaverne skal løses, er det naturligt at genoverveje, hvilke krav dette afle-
der til organiseringen af opgaveløsningen.
Hvad indebærer målbilledet?
I målbilledet er kerneopgaverne regnskabs- og transaktionsopgaverne. Beta-
ling og Regnskab skal effektivt og koncentreret holde fokus på disse opgaver
og i mindre grad beskæftige sig med ikke-kerneopgaver, herunder systemtil-
retninger og sagsbehandlingsopgaver.
Der skal endvidere arbejdes mere tværgående, analytisk og strategisk med
både kontrolmiljø, risikobillede, fejlanalyser og formidling og afvigelsesanaly-
se. Dette indebærer, at der også organisatorisk skal skabes de nødvendige
rammer for denne tværgående og mere specialiserede opgaveløsning, for
eksempel i form af centres of excellence, der samler de relevante specialist-
ressourcer fysisk og ledelsesmæssigt for at sikre et stærkt fagligt miljø.
Opgaveløsningen skal effektiviseres i forhold til i dag, blandt andet gennem
en højere grad af standardisering af metoder, værktøjer, principper og pro-
cesser. Der vil således være brug for, at organiseringen understøtter dette
fokus på sammenhængende og ensartede processer.
Hertil kommer de organisatoriske implikationer af den forventede betydelige
reduktion af omfanget af manuelle arbejdsgange knyttet til kontroller, afstem-
ninger, datafangst og fejlretning. Det forventes således, at disse opgaver, der
i dag er placeret i særskilte organisatoriske enheder, fremover enten vil falde
helt bort eller vil skulle løses i tæt tilknytning til den øvrige opgavevaretagel-
se.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0239.png
UKS Side 1514
Det stærke kontrolmiljø og den effektive risikostyring bygger på en klar
governancestruktur, hvor alle væsentlige roller og ansvaret er placeret enty-
digt. Organiseringen skal understøtte en sådan entydig forankring af roller og
ansvar og en entydig placering af det tværgående ansvar for regnskabspro-
cessen og for analyse- og kontrolopgaverne.
Målet om at kunne styre risici og levere rigtige regnskaber kræver et fokus på
de primære kunder. Organiseringen skal derfor understøtte et sammenhæn-
gende og systematisk samarbejde med interne og eksterne interessenter,
herunder brugerne af regnskabsdata.
Endelig skal organiseringen understøtte et tæt, løbende samarbejde mellem
regnskabsprocesserne og de dataejere, der leverer centrale dele af det
grundmateriale i form af data, der udgør et helt centralt input til den samlede
regnskabsproces.
5.3.2.
Kortlagt
As-is
Hvad er situationen i dag?
For at kunne give det bedst muligt input til gapanalysen er der her valgt at
tage afsæt i dels en beskrivelse af det nuværende organisationsdesign, dels
et overblik over Betaling og Regnskabs lokalisering i Danmark.
Organisation
Det formelle ledelseshierarki under underdirektøren er fladt. Rolle- og an-
svarsfordelingen for opgaver, der går på tværs under underdirektørniveauet,
opfattes blandt andet derfor som værende uklar. Det formelle ledelseshierarki
internt i Betaling og Regnskab understøtter således ikke entydig placering af
det tværgående ansvar for regnskabsprocessen eller for analyse- og kontrol-
opgaverne.
U
KS
81
I dag er Betaling og Regnskab i høj grad organiseret omkring systemer
–
stærkest illustreret ved en række driftsenheder, der har fokus på enkeltsy-
stemer, jf. Figur 40. Organisationen understøtter en stærk systemfaglig til-
gang til opgaveløsningen, men ikke i samme grad tværgående konsolidering
i forhold til regnskabsaflæggelsen eller tværgående prioriteringer i forhold til
eksempelvis kontrolindsats og afhjælpning af fejl.
Figur 40. Betaling og Regnskabs nuværende organisation
Brugen af systemer som organisatorisk designparameter understøtter ikke
sammenhæng i dataflow eller arbejdsprocesser, da opgaver og data skifter
system undervejs. De enkelte driftsenheder har rapporteret, hvordan fejlbe-
hæftede data er blevet sendt fra en driftsenhed til den næste, ligesom det i
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0240.png
UKS Side 1515
enkelte tilfælde er rapporteret, at ansvaret for specifikke afstemninger ikke
har været entydigt placeret.
Specialiseringsgraden på en række opgaver opleves som lav, da de system-
baserede driftsenheder selv foretager fejlretninger, kontroller og risikostyring
indenfor driftsenhedens interessesfære.
Tilgangen til eksterne interessenter, leverandører og brugere af regnskabs-
data håndteres via en række forskellige indgange til Betaling og Regnskab.
Samarbejdet bygger i høj grad på godt samarbejde med enkeltpersoner, men
er derfor også afhængigt af disse nøglepersoner. Fra en række af de ekster-
ne interessenter blandt både Betaling og Regnskab og aftagerne er der øn-
ske om et mere formaliseret samarbejde.
Planlægningen og koordineringen på tværs er ikke formelt samlet ét sted
under underdirektørniveauet, og det tværgående organisatoriske element er
svagt i forhold til kontrol, fejl, risici og standardisering og koordinering af pro-
cesser.
Lokalisering
Betaling og Regnskab er i dag lokaliseret i henholdsvis Ringkøbing, Herning,
Horsens og Høje-Taastrup. De største lokationer er i dag Ringkøbing med
cirka 156 årsværk og Horsens med cirka 60 årsværk, jf. Figur 41.
Figur 41. Lokaliseringen af medarbejdere
U
KS
82
De enkelte lokationer indeholder en række forskellige driftsenheder, der vari-
erer i antal og størrelse. For eksempel er der syv driftsenheder i Ringkøbing,
hvor den største driftsenhed indeholder cirka 56 årsværk, mens der i Herning
er én driftsenhed med cirka 15 årsværk, jf. Figur 42.
Det ses også, at 5 af driftsenhederne er lokaliseret to steder (Sagsbehand-
ling, Betalings- og regnskabskontoret, DMR/SAP, Sec. 38 - Regnskab og
SAP38), og at én driftsenhed er til stede på tre lokationer (DMO/DMS).
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0241.png
UKS Side 1516
Figur 42. Lokalisering af kontorer og medarbejdere
U
KS
5.3.3.
Gaps
83
SKAT betragter to af disse driftsenheder (Implementering og DMR/SAP) som
enheder, hvis opgaver kan forventes ændret, når en række systemer (hoved-
sagelig Skattekontoen) kører optimalt. Der er dog en forventning om, at en-
hederne i princippet bør betragtes som nærmest permanente, da de er af-
hængige af, at Skattekontoen bliver færdigudviklet til at tage imod DMR-krav
og betalinger, hvilket ikke virker realistisk indenfor den nærmeste fremtid.
Uafhængigt af denne turnusanalyse er det yderligere besluttet, at driftsenhe-
den i Høje-Taastrup skal overflyttes til Horsens. Et flertal af de nuværende
medarbejdere i Høje-Taastrup har valgt ikke at flytte med.
Den nuværende placering af Betaling og Regnskab på flere lokationer rundt
om i landet er blandt andet et resultat af en historisk regionalt baseret organi-
sationsmodel.
Hvor er de væsentligste gaps?
På en række områder lever den nuværende organisering ikke op til at under-
støtte det fremadrettede målbillede. De væsentligste gaps er, at der ikke
organisatorisk er tilstrækkelig understøttelse af standardisering og koordina-
tion af processer på tværs, og der er ikke i tilstrækkelig grad en funktionel
specialisering på områder som risikoanalyse, formidling og analyse af regn-
skabsdata, kontrolplanlægning og
–
opfølgning.
Hertil kommer, at den hidtidige lokalisering, hvor Betaling og Regnskab er
placeret på fire geografisk adskilte lokationer, og hvor mange af driftsenhe-
derne i Betaling og Regnskab desuden er geografisk spredt på to eller tre af
lokationerne, ikke understøtter opbygningen af specialiserede faglige miljøer
eller tværgående helhedsorienteret opgaveløsning.
Deloitte har således identificeret følgende væsentlige gaps:
Organisationsdesignet understøtter i dag en specialiseret systemanven-
delse, hvor der i målbilledet er lagt vægt på standardiserede processer og
funktionel specialisering.
Organiseringen understøtter i dag en relativt decentral og dermed potenti-
elt uensartet og ukoordineret tilgang til risikostyring, fejlretning, kontrol og
kundekontakt, hvor der i målbilledet lægges stor vægt på den tværgående
og helhedsorienterede tilgang til løsningen af denne type opgaver, der
desuden ønskes kraftigt opprioriteret.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0242.png
UKS Side 1517
Der er i dag opgaver, der er hjemmehørende i Betaling og Regnskab,
men som ikke hører hjemme i det fremtidige målbillede for opgaveløsnin-
gen. Det gælder blandt andet sagsbehandling samt udvikling og tilretning
af systemer.
Betaling og Regnskab har i dag spredt de enkelte dele af opgaveløsnin-
gen på relativt mange organisatoriske enheder og lokationer, mens der i
målbilledet fokuseres på at opbygge og styrke specialiserede faglige mil-
jøer og kompetencer i form af centres of excellence, der organisatorisk og
geografisk er sammenhængende.
Placeringen af de enkelte driftsenheder bør i overvejende grad afspejle
behovet for nærhed til nøgleinteressenter og mulighederne for rekrutte-
ring.
5.3.4.
Løsninger
Forslag om organisering
5.3.4.1. Den grundlæggende organisationsmodel
Forslagets indhold
Det anbefales, at organiseringen af Betaling og Regnskab følger et funkti-
onssplit, hvor enhederne organiseres omkring de opgaver, der skal udføres.
På tværs af disse opgaver skal der være en række tværgående specialfunk-
tioner.
U
KS
Målet er at sikre fokus på funktioner fremfor systemer og entydigt placere
ansvaret for henholdsvis regnskabsprocessen og analyse- og kontrolopga-
verne, samtidig med at der sikres ansvar for de tværgående processer.
Funktionen som koncernregnskabschef varetages af underdirektøren for
Betaling og Regnskab.
Det foreslås, at Betaling og Regnskab organiseres i følgende funktioner:
Betaling og Angivelser:
Denne funktion håndterer alle frontend-opgaver
såsom angivelser, betalinger og kundekontakt:
Afregning og angivelser af skat, moms mv.
Betalingsaftaler og betalingspåmindelser.
Indkomstindberetninger.
Vejledning.
Bogføring og Transaktioner:
Denne funktion håndterer transaktionerne
mellem de forskellige systemer og afstemninger herimellem samt den fak-
tiske bogføring af transaktionerne:
Kontering, registrering og bogføring af betalinger og angivelser.
Afstemning af konti.
Kvalitetssikring af data.
Interne kontroller.
Regnskabsaflæggelse:
Denne funktion håndterer den faktiske regnskabs-
aflæggelse og sikrer, at regnskabet opfylder de krav, der er lagt for regn-
skabet:
Sandsynlighedskontrol og kvalitetssikring.
Udarbejdelse/aflæggelse af perioderegnskaber.
Udarbejdelse/aflæggelse af årsregnskab.
84
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0243.png
UKS Side 1518
Fejlhåndtering:
Denne funktion håndterer de fejl, der opstår i systemer, og
arbejder mod at reducere disse på både kort og lang sigt. Denne driftsen-
hed er tænkt som en midlertidig foranstaltning for at kunne håndtere de
udfordringer, der på nuværende tidspunkt forekommer i forbindelse med
indkøringen af en række af systemerne. Når børnesygdommene i syste-
merne er klaret, tænkes denne funktion på sigt langsomt at skulle ned-
lægges og lægges ind under de tværgående funktioner og risikoanalysen.
Fejlfinding og håndtering.
Udarbejdelse af løsningsforslag til permanent løsning på problemer.
Udarbejdelse af overblik over fejl.
I
den tværgående enhed
samles opgaver med fokus på risikostyring, kontrol,
kontroller samt rapportering og formidling. Disse specialistfunktioner sikrer, at
kompetencer og ansvar er samlet, jf. også Figur 43.
Figur 43. Indhold i enhed for fælles opgaver
U
KS
85
Proces:
Denne funktion skal sikre, at procesansvar placeres ét sted, og
har til opgave at sikre, at de enkelte skattearter behandles korrekt, effek-
tivt og koordineret.
System:
Denne funktion skal sikre et samlet overblik over systemerne i
Betaling og Regnskab og kontakten og kravspecifikationen til udviklerne.
Risikoanalyse:
Denne funktion skal sikre et opdateret risikobillede, og at
dette billede er afspejlet i kontrolmiljøet. På sigt skal denne funktion også
have overblik over fejlhåndtering og overordnet sikring af kontroller.
Analyse:
Denne funktion skal kunne bidrage med konkrete analyser både
til underdirektøren og til den resterende organisation i SKAT og sikre, at
kontaktfladen både internt i SKAT og eksternt håndteres korrekt.
Det vurderes, at driftsenheden
”Sagsbehandling”
som udgangspunkt ikke bør
indgå som en del af Betaling og Regnskab, da driftsenhedens opgaver ho-
vedsagelig består i behandling af klager over renter, gebyrer, modregning,
indsigelsessager, sager om aktindsigt og derudover juridisk støtte, samt ko-
ordinering af telefonbetjeningen for hele Betaling og Regnskab.
Derudover er der en række vejledningsopgaver i de øvrige driftsenheder. For
eksempel vejleder Datafangst en række kunder om indtastning i tast-selv-
erhverv, men ressourcekortlægningen har også afdækket, at der vejledes i
en række andre driftsenheder. Det er i denne kontekst vigtigt at afgøre, hvor
stor en del af disse opgaver der kan og bør flyttes.
Det samlede forslag til den fremtidige organisering af Betaling og Regnskab
ses nedenfor i Figur 44.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0244.png
UKS Side 1519
Figur 44. Forslag til organisering af betalings- og regnskabsområdet
Det er vigtigt, at den nye organisationsmodel understøttes med en hensigts-
mæssig lokalisering. Det indebærer efter Deloittes vurdering, at det i de
igangværende lokaliseringsovervejelser bør tilstræbes, at de enkelte drifts-
enheder lokaliseres samlet og placeres fysisk ud fra strategiske overvejelser
om kundenærhed, rekrutteringsmuligheder og mulighed for at opbygge vi-
dentunge specialistenheder. Endvidere anbefales det, at forskellige driftsen-
heder med høj interaktion lokaliseres samlet.
U
KS
Vil
Målet er at samle Betaling og Regnskab i få stærke enheder, der kan imøde-
komme målbilledets fremtidsvision om højt specialiserede driftsenheder (cen-
tres of excellence).
Forventede gevinster
En ny organisering sikrer større grad af specialisering og fokus på kerneop-
gaverne og samler ansvar og kompetencer mere entydigt og i større enhe-
der, samtidig med at de tværgående processer sikres og forankres i organi-
sationen.
En opdeling efter funktioner giver mulighed for at lægge en række opgaver i
specialistfunktioner og dermed styrke indsatsen i forhold til eksempelvis kon-
trolindsats og afhjælpning af fejl samt analytisk forebyggelse og mitigering af
risici og fejl. En opdeling efter funktioner tillader dermed et særligt fokus på
forebyggelse og styrkelse af kontrolmiljøet.
Overordnede kontroller udføres af personale, der ikke er en del af driften,
hvilket styrker det interne kontrolmiljø.
Organiseringen af enheder i funktioner har endvidere den fordel, at der kan
skabes en større grad af tværgående sammenhæng i metoder og værktøjer
og i tilgangen til håndtering af risici, datakvalitet og kontrol.
Da forslaget indgår som en del af implementeringen af andre forslag, belyses
gevinster ikke særskilt.
Implementeringsaktiviteter
Kan
Gør
Imple-
mentering
Ledelsen i Betaling og Regnskab skal fordele de nuværende og kommen-
de opgaver på de nye organisatoriske enheder. Den konkrete fordeling vil
afhænge af, hvordan og med hvilken hastighed ændringerne ønskes gen-
nemført.
SKAT skal tage stilling til en organisatorisk placering af de sagsbehand-
lingsopgaver, der i dag varetages i Betaling og Regnskab.
Underdirektøren i Betaling og Regnskab skal udpege de personaleansvar-
lige chefer for de enkelte organisatoriske enheder. Der skal forinden være
86
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1520
etableret og udmeldt, efter hvilken proces disse ledelsesposter vil blive
bemandet.
Ledelsen i Betaling og Regnskab skal herefter fastlægge den personale-
mæssige dimensionering af de enkelte organisatoriske enheder. Den
præcise dimensionering vil afhænge af SKATs samlede prioriteringer,
hvorfor der ikke i denne sammenhæng, men som led i den konkrete im-
plementering skal estimeres herpå.
Ledelsen i Betaling og Regnskab skal herefter etablere og udmelde en
proces for, hvordan de enkelte organisatoriske enheder bliver bemandet,
herunder om og i givet fald hvordan den enkelte medarbejder selv har mu-
lighed for at påvirke sit fremtidige organisatoriske tilhørsforhold.
Ledelsen i Betaling og Regnskab skal herefter bemande de organisatori-
ske enheder og etablere en overordnet fordeling af opgaver og ansvar på
de enkelte medarbejdere.
Der skal igennem hele forløbet sikres tæt sammenhæng til de igangvæ-
rende overvejelser om den fremtidige fysiske lokalisering.
Der lægges en plan for go-live og gennemførelse af fremtidig fysisk lokali-
sering.
Sammen med ledelsen i Betaling og Regnskab udarbejder SKAT HR en
kommunikationsplan for gennemførelsen af organisationsomlægningen.
U
KS
87
Økonomiske konsekvenser
Det antages, at planlægningen gennemføres over en periode på to måneder,
og at HR og Betaling og Regnskab i samarbejde implementerer den nye
organisationsmodel.
Initiativet er samlet estimeret til 1.000 timer. Estimatet fordeler sig som følger:
400 timer til udvikling af overblik og procedure, herunder endeligt organi-
sationsdesign.
400 timer til placering af opgaver og medarbejdere.
200 timer til kommunikationsplan.
Dertil kommer ressourcer til den konkrete implementering og omlægning af
organisationen. Estimatet hertil beror på endeligt organisationsdesign.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Den nye organisation bør være kendt og i et vist omfang på plads, inden den
øvrige del af implementeringen påbegyndes. Det skal sikre, at det er muligt at
placere ansvaret for implementeringsopgaverne organisatorisk, og at der kan
skabes langsigtet ejerskab til indhold og tempo i forandringsprocesserne.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Medarbejdere og organisation
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0246.png
UKS Side 1521
6. Styring og opfølgning
Det afklares, hvilke krav til styring og opfølgning der er
nødvendige for at understøtte målbilledet. Gapanalyser vi-
ser, hvor den nuværende driftsmodel skal tilpasses for at
understøtte, at Betaling og Regnskab opnår de opstillede
mål.
Mål
Fokus
Metoder og
værktøjer
Medarbejdere
og organisation
Styring og
opfølgning
6.1.
Introduktion
U
KS
6.1.1.
Operationelt
målbillede
Dette kapitel beskriver, hvordan styring og opfølgning skal understøtte reali-
seringen af målbilledet, inklusive forslagene til nye metoder og værktøjer, der
er beskrevet i kapitel 4.
Det gennemgås, hvilke krav og konsekvenser det opstillede målbillede har
for driftsmodellen, KPI’er og budget i Betaling og Regnskab.
Hvad indebærer målbilledet?
Målbilledet indebærer et ændret fokus på kunder og ydelser. Målbilledet an-
giver otte kerneopgaver, som Betaling og Regnskab skal løfte fremadrettet:
Rigtigt regnskab.
Risikobillede
–
tjek og ajourføring.
Velfungerende kontrolmiljø.
Formidling og fortolkning.
Prognoser/analyser af provenu og skattegab.
Bogføring og håndtering af transaktioner.
Vejledning (kundekontakt og sagsbehandling).
Korrekt balance mellem regnskab og kunder.
Særligt opgaver relateret til risikostyring og anvendelsen af regnskabsresulta-
terne har større fokus i målbilledet for Betaling og Regnskab. I stedet for at
beskrive Betaling og Regnskab som et stort bogholderi er der fokus på, at
Betaling og Regnskab skal fungere mere risikobaseret og analytisk og levere
data til styringsformål, samtidig med at de grundlæggende elementer i regn-
skabs- og transaktionsopgaven løftes.
Målbilledet forudsætter yderligere effektiv opgavevaretagelse, blandt andet
gennem øget automatisering, closing excellence og effektivt kontrolmiljø.
Udover produktivitet er kvalitet og værdiskabelse for brugerne i regnskabsaf-
læggelse og transaktioner en vigtig del af målbilledet.
Betaling og Regnskabs driftsmodel skal understøtte det valgte fokus på kun-
der og ydelser,
og KPI’er til opfølgning
skal afspejle målene for afdelingens
88
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Styring og opfølgning
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0247.png
UKS Side 1522
aktiviteter. KPI’erne
skal understøtte det nye målbillede for Betaling og
Regnskab og skal omfatte både regnskabs- og transaktionsopgaven.
6.1.2.
Kortlagt
As-is
Hvad er situationen i dag?
Driftsmodellen i Betaling og Regnskab følger det fælles koncept i SKAT. Mo-
dellen beskriver, hvordan Betaling og Regnskab bidrager til de rammesæt-
tende målsætninger og præsenterer de vigtigste ydelser og indholdet heri.
Driftsmodellen beskriver Betalings- og Regnskabsområdet som følger:
Betaling og Regnskab er i praksis et stort bogholderi, der skal sikre, at afregning
mellem virksomheder/borgere og staten er korrekt og kører hurtigt og smidigt, samt
sikre, at SKAT aflægger et korrekt regnskab.
Hovedparten af transaktionerne mellem virksomheder/borgere og staten foregår di-
gitalt. Afdelingens hovedfunktion er derfor at få fejlindbetalinger og -angivelser til at
falde på plads samt foretage indberetning af endnu ikke-digitaliserede data. Derud-
over leveres hjælp og vejledning via telefon og mails til borgere og virksomheder,
der har spørgsmål til afregningen. Dertil kommer en lang række afstemningsopga-
ver, udbetalinger til andre myndigheder samt aflæggelse af finanslovens § 38-
regnskab.
Det er således Betaling og Regnskabs mission at sikre, at SKATs betalingsadmini-
stration og regnskab leveres med høj kvalitet og effektivitet, som skaber tillid til en
korrekt administration af det offentliges betalinger og regnskab.
U
KS
Tabel 6. Nuværende driftsmodel
Betaling & Regnskab
Ydel
se
Input
Forventet forbrug
(per år)
Kompetencer
Registreringer
(indbetalinger,
udbetalinger og
afstemninger)
Ydelserne i den nuværende driftsmodel omfatter § 38-regnskabsaflæggelse,
ind- og udbetalinger, betalingsaftaler, betalingspåmindelser, angivelser af
A-skat og angivelser af moms, jf. Tabel 6. Der er tale om ydelser, der i høj
grad ligger i forlængelse af en opfattelse af Betaling og Regnskab som et
stort bogholderi, der skal sikre, at afregning mellem virksomheder/borgere og
staten er korrekt og kører hurtigt og smidigt, og sikre, at SKAT aflægger et
korrekt regnskab.
Side 2 af 4
Ansvarlig: René Frahm Jørgensen
Output
Forventet
produktion
(stk. per år)
Ressourcer
It
•
SAP38
•
SKS
•
Skatte
•
•
•
•
•
•
•
•
•
DMO
SAP38
Kobra
MK-systemet
EFI
•
Tastselv
•
Remedy
•
Farlon
agent-
telefon
1. Regn-
skab
Godkendt måneds-
og årsregnskab
Antal:
•
Opkrævninger
•
Udbetalinger
•
Afregninger til
andre
myndigheder
12 (mnd.)
1 (års)
Nettosum fra
angivelser
Antal transaktioner kan
ikke umiddelbart
opgøres. Der er tale om
en samlet opkrævning på
ca. 900 mia. kr.
–
dvs.
beløbet er et nettobeløb.
2. Ind- og
udbet.
Forespørgsler fra
borgere og
virksomheder om
betalingsaftale
Ca. 12 årsværk
Isoleret set niv. 1-2.
Som del af den samlede
telefonopgave niv. 1-4.
D/R
SAP38
KOBRA
Skatte-
kontoen
•
EFI
•
•
•
•
•
•
•
•
•
3. Bet.aft.
Antal igangsatte
betalingsaftaler
13.000
4. Bet.påm.
Manglende
betalinger
Kan ikke udskilles fra de
øvrige henvendelser
Indgår som en del af den
samlede telefonopgave, dvs.
niv. 1-4.
Skattekontoen
SAP38
Kobra
Remedy
Farlon agenttelefon
eIndkomst
LetLøn
TastSelv
Skattekontoen
Antal udsendte
betalingspåmindels
er
400.000
5. Ang.
A-skat
A-skatteangivelser
fra virksomheder
Antal fejlrettelser i
A-skatteangivelser
13-18.000 blanketter
Momsangivelser
fra virksomheder
•
DR
•
TastSelv
•
Skattekontoen
Antal fejlrettelser i
momsangivelser
Pos. 23.888
Neg. 3.207
Pos.Eft.ang. 26.550
Neg.eft.ang. 26.967
I alt manuel 80.612
Øvrige produktionsydelser: Afgørelser, klagebehandling, aktindsigt, acontoskat, årsopgørelser mv.
Der er aftalt KPI’er for hele
Betaling og Regnskab, i alt tolv, se Tabel 7.
KPI’erne kobler strategi, udførelse og performance og følger samme format
som i resten af organisationen.
De nuværende KPI’er har stort fokus på pro-
duktivitet. Både regnskabs- og transaktionsopgaven indgår, dog med størst
fokus på regnskabsopgaven. Halvdelen af KPI’erne retter sig mod produktivi-
tet og måler ressourceforbrug per enhed (fx § 38-regnskabsaflæggelse og
betalingsaftaler indgået).
89
6. Ang.
moms
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Styring og opfølgning
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0248.png
UKS Side 1523
Tre
af de nuværende KPI’er fokuserer på transaktionsopgaven og stiller mål
for relationen til borgere og virksomheder (andel fejl i transaktioner og til-
fredshed på telefonen). To
af disse KPI’er retter sig samtidig
mod fejlbilledet.
Der skelnes i styringen ikke mellem fejltyper, fx transaktions-, system- eller
brugerfejl.
Tabel 7.
Nuværende KPI’er
Betaling & Regnskab
Side 3 af 4
Ansvarlig: René Frahm Jørgensen
KPI’er
Ydel
se
Opgavetrin
(automatisk og
manuel aktivitet)
Formål
(direkte og
indirekte)
Målsætninger
1. Regnskab
Tallene konsolideres og afstemmes
->
Sendes til SKS
->
Afstemning og sandsynlighedskontrol
->
Godkendelse og
forklaringer.
Indbetalinger -> Afstemninger ->
Fejllister
-> Sagspool
(uplacerbare).
Udbetalinger -> Renteberegninger -> Afstemninger ->
Fejllister.
Kunde kontakter SKAT (telefon, mail eller brev) ->
Kunden
får svar på, hvorvidt der kan indgås betalingsaftale med
fordringshaver. Hvis ja til betalingsaftale -> aftalebrev; hvis
nej til betalingsaftale -> henvises til betaling og efterfølgende
inddrivelse.
Brev sendes til kunden -> Telefonisk/skriftlig henvendelse fra
kunden ->
Vejledning om betalingsmåde/opklaring af kravets
eksistens
-> Kunden betaler eller kravet går til inddrivelse.
•
Enheds-
omk.
Andel
rentegodt-
gørelser
Andel korrekt hånd. sager
Betalings-
procent
Enheds-
omk.
Enheds-
omk.
Andel
tilfreds-
stillende
Have anmærkningsfrit regnskab
B
2. Ind- og
udbet.
•
•
Sikre at betalinger mellem SKAT og
kunderne afregnes korrekt og rettidigt
første gang
Mindske tilgang af restancer
3. Bet.aft.
Tilfredshed på telefonen
•
Undgå/mindske tilgang af restancer
Andel korrekt håndterede sager
4. Bet.påm.
A
C
D
•
5. Ang. A-
skat
U
KS
6.1.3.
Gaps
Én KPI retter sig direkte mod regnskabsopgaven og måler på revisionsbe-
mærkninger.
To
KPI’er vurderes
at inddrage et element af effekt på de rammesættende
målsætninger, idet der stilles mål for, hvordan Betaling og Regnskab påvirker
restancer og rentegodtgørelse.
Hvor er de væsentligste gaps?
I relation til regnskabsopgaven tager driftsmodellen og KPI’er
ikke højde for
analyse- og formidlingsopgaven, ligesom målet om risikostyring ikke er af-
spejlet. De to
KPI’er på fejlbilledet fokuserer på transaktionsopgaven og
skelner ikke mellem fejltyper.
6.1.4.
Forslag om styring og opfølgning
Løsninger
6.1.4.1. Justering af driftsmodel
og KPI’er
Det nye målbillede og de forslag, der er lagt frem ovenfor, påvirker den må-
de, hvorpå Betaling og Regnskab skal styres, og hvordan der skal følges op
på målene for afdelingens aktiviteter. En fremtidig driftsmodel skal tage højde
for det ændrede fokus i Betaling og Regnskabs kunder og opgaver. Nye op-
gaver er formidling af regnskabsresultater og risikostyring.
For at tage højde for det ændrede fokus foreslår Deloitte, at det nuværende
ydelseskatalog justeres for at dække opgaver, hvor der fremover skal bruges
(flere) ressourcer i Betaling og Regnskab. Se Figur 45 for nuværende ydel-
seskatalog.
90
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Styring og opfølgning
Enheds-
omk.
6. Ang.
moms
Virksomhederne indberetter oplysninger om fx. moms,
lønoplysninger, lønsum, told, punktafgifter etc. ->
Rykker ved manglende indrapportering ->
Fejllister trækkes
-> Efterangivelser ->
Korrektioner
-> Betaling ->
Afstemning.
•
•
Sikre korrekt afregningsgrundlag forud
for afregningen
Mindske tilgang af restancer
Enheds-
omk.
Enheds-
omk.
•
•
Sikre korrekt afregningsgrundlag
Vejlede kunden så denne er
selvkørende fremadrettet
Undgå/mindske tilgang af restancer
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0249.png
UKS Side 1524
Figur 45. Nuværende ydelseskatalog
U
KS
91
Det nuværende ydelseskatalog dækker transaktionsopgaven
under ”Angivel-
ser og indberetninger” og ”Betalinger og opkrævninger”.
Regnskabsopgaven
ligger under ”Betalinger
og opkrævning”
som ydelsen ”Aflæggelse
af § 38-
regnskab”.
I relation til det nuværende ydelseskatalog er der begrænset mulighed for at
fokusere på nye opgaver som risikobillede og prognoser/analyser.
Ydelserne i driftsmodellen udgør ikke samtlige ydelser under Betaling og
Regnskab, men er de vigtigste ydelser ud fra en ledelsesmæssig og sty-
ringsmæssig betragtning. De nye opgaver introduceres ikke som nye ydelser.
I stedet foreslås det, at beskrivelsen af de eksisterende ydelser udvides for at
tage højde for det nye fokus.
SKATs ydelser defineres som selvstændige produkter og samler alle om-
kostninger, der går til at producere en ydelse. § 38-regnskabsaflæggelse er
det endelige produkt af regnskabsopgaven. Der kan argumenteres for, at de
nye opgaver i målbilledet er selvstændige ydelser, fx risikostyring. Imidlertid
er eksempelvis risikostyring en del af regnskabsopgaven og et led i aflæg-
gelsen af et rigtigt § 38-regnskab.
Det foreslås, at de nuværende aktiviteter under ydelsen § 38-regnskabs-
aflæggelse suppleres med nye aktiviteter, der afspejler det ændrede fokus i
målbilledet:
Analyse og formidling af regnskabsresultater.
Risikobillede
–
tjek og ajourføring.
Forslag til beskrivelse af de nye aktiviteter følger nedenfor i Tabel 8.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Styring og opfølgning
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0250.png
UKS Side 1525
Tabel 8. Nye aktivitetskort til ydelsen § 38-regnskabsaflæggelse
Ydelseskort: Regnskabsaflæggelse § 38 (317)
Aktivitet: Analyse og formidling af regnskabsresultater (317x)
Gennemføre prognoser og analyser af provenu og skattegab på
baggrund af regnskabsresultater.
Forklare og fortolke afvigelser i forhold til budget og perspektivere
udviklingen over tid i statens finansieringsgrundlag.
Formidle regnskabsresultater.
Relation til rammesættende målsætninger:
Sikre, at regnskabsresultater fortolkes og formidles til regnskabs-
brugere.
Sikre, at arbejdet med at reducere skattegabet foregår på et solidt
videngrundlag.
Ydelseskort: Regnskabsaflæggelse § 38 (317)
Aktivitet: Risikobillede
–
tjek og ajourføring (317x)
Systematiske risikoanalyser > afspejle risici i kontrolmiljøet.
Godkendt risikobillede og løbende ajourføring.
Relation til rammesættende målsætning:
U
KS
92
Forbedre grundlaget for korrekt regnskabsaflæggelse.
Øge regnskabsbrugernes tilfredshed.
Øge borgeres og virksomheders tilfredshed med SKATs opgave-
varetagelse.
Under ydelsen Forretningsopfølgning (185) ligger aktiviteterne Risikoledelse
(1112) og Opfølgning Eksterne (1113). Disse aktiviteter svarer i et vist om-
fang til de nye opgaver i Betaling og Regnskab, hvorfor det kan overvejes at
anvende disse eksisterende aktiviteter i stedet for at oprette nye aktiviteter.
Som led i opfyldelsen af målbilledet vurderes det imidlertid, at det er vigtigt, at
der under en ydelse, hvor Betaling og Regnskab er procesejer
–
§ 38-
regnskabsaflæggelse (ydelse 317)
–
ligger aktiviteter, der afspejler det nye
fokus.
For yderligere at understøtte det ændrede fokus i opgavevaretagelsen fore-
slår Deloitte, at der udvikles tre nye KPI’er.
Der udvikles en KPI for analyse- og formidlingsopgaven, for eksempel ved at
tilføje en KPI for brugernes tilfredshed med formidlingen af regnskabsdata.
Det forudsætter, at der etableres et datagrundlag, for eksempel i form af en
survey blandt brugerne som led i udviklingen af den eksterne regnskabsrap-
portering. En sådan survey kan med fordel omfatte andre aktiviteter, hvor
samarbejde med brugerne er afgørende, for eksempel fastlæggelse af væ-
sentlighedsniveauer.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Styring og opfølgning
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0251.png
UKS Side 1526
KPI for analyse- og formidlingsopgaven
Format:
Survey, der gennemføres af den nye enhed for risiko- og
kontrolaktiviteter i Betaling og Regnskab.
Formål:
At måle regnskabsbrugernes tilfredshed med Betaling og
Regnskabs analyse og formidling af regnskabsresultater.
Målgruppe:
Regnskabsbrugerne
–
særligt den gruppe, der også skal
inddrages i den løbende opdatering af risikobillede og væsentligheds-
niveauer, jf. forslag 4.3.4.5 og 4.2.4.1.
Frekvens og gennemførelse:
Gennemføres i forbindelse med de to
årlige møder med Rigsrevisionen, SIR og departementet, der afholdes
som led i forslag 4.2.4.1 om fastlæggelse af principper for et rigtigt
regnskab og i forbindelse med de seks årlige møder i risiko- og kon-
trolkomiteen, der etableres som led i forslag 4.3.4.1 om etablering af
den grundlæggende governancestruktur for regnskabsprocessen.
Der udvikles en KPI, der måler udviklingen i risikobilledet for aflæggelse af §
38-regnskabet.
KPI’en bør anlægges med det formål at måle på udviklingen i
Betaling og Regnskabs evne til at styre risici i relation til regnskabsopgaven.
KPI’en kan designes med fokus på enten regnskabsprocessen, regnskabs-
brugerne eller risikoniveauet, afhængigt af hvor avanceret et mål for perfor-
mance der ønskes.
KPI for risikostyring i Betaling og Regnskab
Format:
Afhænger af fokus (nedenstående forslag til format for KPI
anføres i rækkefølge fra mindst til mest avanceret).
Regnskabsprocessen:
Andel væsentlige regnskabsområder dæk-
ket af risikobillede samt andel procesforbedringer som følge af risi-
koovervågning.
Regnskabsbrugerne:
Antal risikorapporter til revisionskomite:
Procent regnskabsdata på forskellige niveauer, der overskrider to-
lerancematrix, jf. forslag om fastlæggelse af principper for et rigtigt
regnskab.
Risikoniveau:
Antal risikoforekomster ikke dækket af risikobilledet,
andel risici, der overstiger væsentlighedsniveau uden tilknyttet plan
for mitigering, samlet risikoscore i risiko- og kontrolmatrix samt an-
del systemrevision i SIRs revisionsindsats.
U
KS
93
Målinger gennemføres af den nye enhed for risiko- og kontrolaktiviteter
i Betaling og Regnskab.
Formål:
At måle udviklingen i risikobilledet og styrken i kontrolmiljøet.
Målgruppe:
Afhænger af fokus, jf. ovenfor.
Frekvens og gennemførelse:
Kan gennemføres i forbindelse med de
to årlige møder med Rigsrevisionen, SIR og departementet, der afhol-
des som led i forslag 4.2.4.1 om fastlæggelse af principper for et rigtigt
regnskab og i forbindelse med de seks årlige møder i risiko- og kon-
trolkomiteen, der etableres som led i forslag 4.3.4.1 om etablering af
den grundlæggende governancestruktur for regnskabsprocessen.
De eksisterende KPI’er på fejlbilledet justeres, så der måles på fejltyper. P.t.
er der KPI’er, der måler på andel sager uden fejl i relation til betalinger, angi-
velser, betalingsaftaler og påmindelser. Eksisterende data for sagstyper,
ydelser og kontrolpunkter suppleres med en opdeling i fejltyper (fx transakti-
ons-, system- og brugerfejl). Arbejdet hermed kan med fordel placeres som
en del af en central fejlanalysefunktion, jf. forslag 4.3.4.9. Med forslaget om
en fejlanalysefunktion og et incident management-system
vil KPI’erne
være
systemunderstøttet, idet typen af fejl på eksempelvis betalinger og angivelser
kan logges og registreres.
Enhedsomkostninger bibeholdes som KPI for samtlige ydelser, da disse må-
ler produktiviteten og vil blive påvirket, i takt med at målet om øget automati-
sering og optimering realiseres.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Styring og opfølgning
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0252.png
UKS Side 1527
Et forslag til justeret driftsmodel fremgår af bilag 6.
Det bemærkes, at udviklingen af nye/justerede KPI’er forudsætter
en proces
med ejerne af driftsmodellen, det vil sige SKAT Budget og Styring samt Virk-
somhed og Styring.
Det skal understreges, at en succesfuld implementering og opfølgning på
projektet forudsætter, at der etableres reelle mekanismer for at følge udvik-
lingen i det ændrede opgavefokus, og at sådanne ligger indenfor den drifts-
model, der gælder bredt i SKAT. Det bør derfor prioriteres at tilpasse drifts-
modellen som anbefalet.
Vil
Kan
Gør
Implementeringsaktiviteter
Der gennemføres en proces med Budget og Styring samt Virksomhed og
Styring med henblik på at udvikle nye aktiviteter og KPI’er.
Udviklingen
af KPI’erne er afhængig
af implementeringen af en række
andre forslag (jf. kapitel 7 nedenfor), hvorfor der, indtil nye KPI’er kan ud-
vikles, etableres et format til afrapportering af fremdrift på implementerin-
gen af turnusanalysens forslag
–
gerne indenfor rammerne af implemen-
teringsorganisationen, for eksempel som fremdriftsrapportering til en sty-
regruppe.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv væsentlige omkostninger eller potentialer. Kon-
sekvenserne udmøntes primært gennem de øvrige forslag, der er præsente-
ret i turnusanalysen.
Dog vurderes det, at det vil kræve en mindre udviklingsindsats svarende til
400 timer at justere driftsmodel og KPI’er. Denne indsats
lægges indenfor
rammerne af implementeringsorganisationen, jf. afsnit 7.4.4.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Udviklingen
af KPI’erne er afhængig
af implementeringen af en række andre
forslag:
KPI for analyse- og formidlingsopgaven afhænger af tilrettelæggelsen af
den eksterne regnskabsrapportering.
KPI for risikostyring afhænger af, at der etableres løbende risikoanalyse.
KPI’er på fejlbilledet afhænger af,
at der gennemføres en fejlanalyse, og
at registrering af fejltyper systemunderstøttes.
Derudover er der behov for at føre en dialog med Budget og Styring samt
Virksomhed og Styring, når driftsmodellen
og KPI’er skal udvikles.
Imple-
mentering
U
KS
Løsninger
94
6.1.4.2. Fremtidigt budget for betalings- og regnskabs-
opgaven
De økonomiske konsekvenser af den samlede implementeringsplan skal
indarbejdes i budgetterne fra 2016 og frem.
De budgetmæssige konsekvenser kan opstilles med udgangspunkt i poten-
tialekataloget, hvor antagelser og forudsætninger kan varieres og tilpasses
de beslutninger og prioriteringer, der gennemføres i relation til implemente-
ringen af forslagene.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Styring og opfølgning
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0253.png
UKS Side 1528
7. Implementering
Turnusanalysen af betalings- og regnskabsområdet har af-
født en række konkrete forslag, som Deloitte anbefaler gen-
nemført for at opfylde målbillederne. At kunne vægte disse
forslag og vælge, hvilke forslag der bør prioriteres først, er
essentielt, for at SKAT kommer rigtigt i gang med imple-
menteringsprocessen.
7.1.
Introduktion
Dette kapitel beskriver, hvordan turnusanalysens forslag prioriteres og reali-
seres. Kapitlet opsamler altså det hidtidige analysearbejde og har til formål at
præsentere en detaljeret og realistisk implementeringsplan.
U
KS
95
Implementeringsplanen skal give et samlet billede af, hvilke handlinger der
skal udføres hvornår for at gøre Betaling og Regnskab i stand til at indfri de
strategiske ambitioner på området.
Udvikling og forandring af organisationer er
ofte udfordrende, og derfor benyttes tilgan-
gen VIL-KAN-GØR til implementeringspla-
nen.
VIL
dækker over, at det er nødvendigt at få
alle nøgleaktører ombord, for at en beslut-
ning også bliver ført ud i livet. VIL-delen i
implementeringen fokuserer derfor på
alignment, involvering, forandringsparathed
og subjektive forhold hos nøgleaktørerne.
Første del af implementeringsarbejdet er
således en integreret del af arbejdet med målbilledet og den proces, der er
gennemført med kortlægning og udarbejdelse af forslagene. Styregruppen
såvel som nøglemedarbejdere i Betaling og Regnskab har alle valideret og
gennemgået de enkelte forslag, hvorfor VIL-delen allerede er dækket i pro-
cessen med at analysere, hvilke forslag der er relevante for SKAT. Et samlet
billede af alle forslag er samlet i afsnit 7.2.
KAN
omfatter det, der gør, at organisationen evner at føre beslutningerne ud
i livet. Her er fokus på sammenhængende planlægning og organisering af
den samlede forandringsindsats og på at gøre organisation klar til at modta-
ge forandringerne. De tre parametre, som implementeringsplanen gennem-
går for at svare på dette, er økonomi, kvalitet og realiserbarhed. Disse vil
blive gennemgået i afsnit 7.3.
GØR
beskriver det, der skal sikre, at forandringerne rulles ud og kommer helt
i mål som planlagt. Her er fokus på, hvordan de enkelte forslag puljes og
prioriteres. Yderligere sikres fremdriften i udrulningen af forslagene i en deci-
deret implementeringsplan. Endelig optegnes en projektorganisation, der har
ansvaret for, at forslagene veksles til færdiggjorte projekter. Disse vil blive
gennemgået i afsnit 7.4.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0254.png
UKS Side 1529
7.2.
VIL
VIL-delen omfatter den proces, der er gået forud for denne rapport, det vil
sige formuleringen af målbilledet, kortlægningen og udarbejdelsen af forslag.
Der ligger således et omfattende analyse- og
strategiarbejde bag formuleringen af, hvad
Betaling og Regnskab vil.
Konkretiseringen af dette, er et antal forslag,
der er verificeret og valideret af turnusanaly-
sens styregruppe og en række af de involve-
rede ledere. Forslagskataloget er som følger.
#
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Forslag
Forslag om fastlæggelse af principper for et rigtigt regnskab
Forslag om fastlæggelse af bogførings- og regnskabsprincipper
Forslag om etablering af den grundlæggende governancestruktur for
regnskabsprocessen
Forslag om indhold og placering af proces-, system- og dataejeransvar
Forslag om model for samarbejdet med dataejere
Forslag om etablering af overordnet risiko- og kontrolpolitik
Forslag om løbende risikoanalyse
4.2.4.1
4.2.4.2
4.3.4.1
4.3.4.2
4.3.4.3
4.3.4.4
4.3.4.5
4.3.4.6
4.3.4.7
4.3.4.8
4.3.4.9
4.4.4.1
4.4.4.2
4.4.4.3
4.5.4.1
4.5.4.2
5.2.4.1
5.3.4.1
6.1.4.1
6.1.4.2
U
KS
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
96
Forslag om monitorerings- og rapporteringsstruktur
Forslag om kontroller af kvalitet i dataflow
Forslag om fremrykket validering af tast-selv-informationer i fødesystemer
Forslag om fejlanalysefunktion og incident management-system
Forslag om udarbejdelse af en proces for regnskabsluk
Forslag om optimering af regnskabsprocesser
Forslag om automatisering af kontroller og afstemninger
Forslag om ekstern regnskabsrapportering
Forslag om opbygning af skattekonto for den enkelte borger
Forslag om opgørelse af behov for og rekruttering af specialist-
kompetencer
Forslag om den grundlæggende organisationsmodel
Forslag om justering af driftsmodel og KPI’er
Forslag om fremtidigt budget for betalings- og regnskabsopgaven
Note:
I det følgende bruges primært tallene 1-20 om forslagene i stedet for afsnitsnummereringen.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
Afsnit i
rapport
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0255.png
UKS Side 1530
7.3.
KAN
Som beskrevet ovenfor indebærer KAN-delen
at forstå de økonomiske og kvalitetsmæssige
konsekvenser af forslagene og vurdere, hvad
det kræver at realisere forslagene, og hvilke
forhold der påvirker Betaling og Regnskabs
muligheder for faktisk at realisere forslagene.
KAN-delen er opdelt i økonomi, kvalitet og rea-
liserbarhed. De enkelte parametre er nedbrudt i
en række forskellige antagelser, der er uddybet nedenfor.
Det bemærkes, at forslag 17-20 ikke vurderes på parametrene kvalitet og
realiserbarhed, da forslagene udelukkende implementeres som led i andre
forslag, hvorfor en selvstændig prioritering ikke er relevant.
7.3.1.
Økonomi
I det følgende præsenteres et overblik over de økonomiske effekter af forsla-
gene i form af driftskonsekvenser ved fuld implementering og afledte imple-
menteringsomkostninger. De økonomiske konsekvenser er beskrevet i detal-
jer i forbindelse med det enkelte forslag i denne turnusanalyse, men præsen-
teres her samlet i oversigtsform.
U
KS
97
Det er vigtigt at understrege, at de økonomiske vurderinger er baseret på
skøn. Skønnene er generelt baseret på en kombination af en række forskelli-
ge faktorer og beregninger, der varierer fra forslag til forslag.
Metoder til estimering, er blandt andet:
Information om nuværende omkostningsstruktur i Betaling og Regnskab,
for eksempel brug af gennemsnitlige årsværkspriser i beregningerne.
Konsekvensvurderinger baseret på tilgængelig information, der er opsam-
let gennem turnusanalysen, for eksempel ressourcekortlægningen.
Erfaring fra lignende undersøgelser foretaget af Deloitte, for eksempel
drift af nye tiltag.
Ekstrapolering af omkostningsdata, for eksempel fremtidigt ressourcefor-
brug til givne opgaver.
Tal fra tilsvarende opgaver/funktioner/systemer mv. internt i SKAT, for
eksempel udgifter til systemtilretninger.
Estimater fra Betaling og Regnskab, for eksempel ressourceforbrug til
nuværende enkeltopgaver.
De enkelte beregninger er desuden gennemført med afsæt i en tidshori-
sont på fem år beregnet med Finansministeriets diskonteringsrente på
4 procent.
De antagelser, der er gjort, og de beregninger, der er gennemført for hvert
enkelt forslag, er samlet i et Excelbaseret katalog (Bilag 8). Kataloget er byg-
get således, at det er muligt for SKAT og Betaling og Regnskab at bruge
kataloget direkte i planlægningen af implementeringen og opfølgningen her-
på. For eksempel kan beregninger og forudsætninger varieres, og indholdet
–
for eksempel ressourcetrækket i et enkelt forslag
–varieres
og tilpasses,
som implementeringen skrider frem.
Det bemærkes, at beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser i teksten til
de enkelte forslag ikke opdateres i takt med, at der sker ændringer i bereg-
ninger og forudsætninger i kataloget, hvorfor der over tid vil være forskel
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0256.png
UKS Side 1531
mellem beregninger i rapport og katalog. Det er de mest opdaterede forud-
sætninger og beregninger i kataloget, der gælder.
Som det også fremgår af kataloget, er hvert forslag vurderet på tre paramet-
re: 1) Potentiale/gevinst (reducerede omkostninger), 2) Udvikling og imple-
mentering (omkostninger) samt 3) Drift (omkostninger).
Nedenfor er forslagenes nettoeffekt præsenteret per forslag og samlet. Net-
toeffekten er opgjort som omkostninger (udvikling, implementering og drift)
fratrukket gevinster (potentiale). For forslagene samlet er omkostningerne
endvidere fordelt på henholdsvis lønsum og øvrig drift.
Tabel 9. Økonomiske konsekvenser per forslag og samlet
2015
Forslag
Kick-off og
implementeringsorganisation
4.2.4.1 Forslag om fastlæggelse af
principper for et rigtigt regnskab
4.2.4.2 Forslag om fastlæggelse af
bogførings- og regnskabsprincipper
4.3.4.1 Forslag om etablering af den
grundlæggende governancestruktur
for regnskabsprocessen
4.3.4.2 Forslag om indhold og
placering af proces-, system- og
dataejeransvar
4.3.4.3 Forslag om model for
samarbejdet med dataejere
4.3.4.4 Forslag om etablering af
overordnet risiko- og kontrolpolitik
4.3.4.5 Forslag om løbende
risikoanalyse
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
Nettoeffekt
Gevinster
-
-
-
(805)
(805)
-
(234)
(234)
-
(122)
(122)
-
(457)
(457)
-
-
(297)
(297)
-
(109)
(109)
-
2016
(712)
(712)
-
(102)
(149)
-
(326)
(337)
10
(232)
(275)
43
(497)
(497)
-
(292)
(292)
-
(267)
(267)
-
(516)
(516)
-
(605)
(605)
-
-
-
-
-
-
-
(656)
(798)
142
(1.321)
(1.321)
-
(669)
(669)
-
(3.491)
(3.491)
-
(123)
(123)
-
-
-
-
(4.389)
(4.546)
157
(456)
(953)
497
(187)
-
-
(187)
-
-
-
-
-
-
-
(6.430)
(7.044)
613
1.344
-
1.344
-
-
-
-
-
-
-
-
-
(5.903)
(6.894)
991
2.645
-
2.645
-
-
-
-
-
-
(3.533)
(3.533)
-
(3.384)
(3.384)
-
419
(100)
519
-
-
-
(277)
(295)
18
678
-
678
-
-
-
-
-
-
(5.549)
(6.894)
1.345
3.501
-
3.501
-
-
-
-
-
-
609
-
609
-
-
-
37
(35)
73
(1.242)
(1.442)
201
797
(100)
897
-
-
-
65
-
65
1.764
-
1.764
-
-
-
-
-
-
(5.477)
(6.892)
1.416
4.004
-
4.004
-
-
-
-
-
-
1.585
-
1.585
-
-
-
139
(50)
189
547
(188)
735
844
(100)
944
-
-
-
109
-
109
2.645
-
2.645
-
-
-
-
-
-
(29.335)
(33.857)
4.522
10.598
(1.392)
11.991
(187)
(187)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2.377
-
2.377
-
-
-
234
(50)
284
1.048
(188)
1.237
844
(100)
944
-
-
-
118
-
118
2.713
-
2.713
2017
(73)
(73)
-
(3)
(50)
-
38
-
38
155
(4)
159
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2.438
-
2.438
2018
(18)
(18)
-
(3)
(50)
-
64
-
64
259
(8)
267
-
-
-
-
-
-
2019
-
-
-
(3)
(50)
-
69
-
69
284
(4)
288
-
-
-
2020
-
-
-
(3)
(50)
-
69
-
69
284
(4)
288
TOTAL
(1.101)
(1.101)
-
(223)
(459)
-
(85)
(337)
252
(54)
(1.099)
1.045
(731)
(731)
-
(414)
(414)
-
(724)
(724)
-
6.493
(516)
7.009
(605)
(605)
-
(3.122)
(3.668)
546
(3.031)
(5.203)
2.173
2.166
(1.279)
3.445
(1.321)
(1.321)
-
(654)
(964)
310
4.310
(3.491)
7.800
(123)
(123)
-
U
KS
Omkostninger
-
-
4.3.4.6 Forslag om monitorerings- og
rapporteringsstruktur
4.3.4.7 Forslag om kontroller af
kvalitet i dataflow
Nettoeffekt
Gevinster
-
Omkostninger
-
-
Nettoeffekt
Gevinster
-
Omkostninger
-
-
4.3.4.8 Forslag om fremrykket
validering af tast-selv information i
fødesystemer
Nettoeffekt
Gevinster
-
Omkostninger
-
-
4.3.4.9 Forslag om fejlanalysefunktion Nettoeffekt
og Incident Management System
Omkostninger
Gevinster
4.4.4.1 Forslag om udarbejdelse af en Nettoeffekt
proces for lukning af regnskaber
Omkostninger
Gevinster
4.4.4.2 Forslag om optimering af
regnskabsprocesser
Nettoeffekt
Gevinster
(81)
-
(81)
-
-
-
-
Omkostninger
-
-
4.4.4.3 Forslag om automatisering af
kontroller og afstemninger
4.5.4.1 Forslag om ekstern
regnskabsrapportering
Nettoeffekt
Gevinster
-
Omkostninger
-
-
Nettoeffekt
Gevinster
-
Omkostninger
-
-
4.5.4.2 Forslag om opbygning af en
skattekonto for den enkelte borger
Nettoeffekt
Gevinster
-
Omkostninger
-
-
5.2.4.1 Forslag om opgørelse af behov Nettoeffekt
for og rekruttering af
Omkostninger
specialistkompetencer
Gevinster
5.3.4.1 Forslag om den
Nettoeffekt
grundlæggende organisationsmodel
Omkostninger
Gevinster
6.1.4.1 Forslag om justering af
driftsmodel og KPI'er
Nettoeffekt
Omkostninger
Gevinster
-
(1.587)
-
(1.587)
(439)
(439)
-
2015
Alle forslag
Nettoeffekt
Lønsum
Øvrig drift
I alt
Udvikling
Lønsum
Øvrig drift
I alt
Implementering
Lønsum
Øvrig drift
I alt
Drift
Lønsum
Øvrig drift
I alt
Gevinst
Lønsum
Øvrig drift
I alt
-
(4.111)
(20)
(4.131)
(2.159)
-
(2.159)
(536)
-
(536)
(1.416)
(20)
(1.436)
-
-
2016
(10.228)
(4.614)
(14.841)
(2.708)
-
(2.708)
(3.903)
(4.350)
(8.253)
(4.514)
(264)
(4.778)
897
-
897
2017
(4.493)
(5.965)
(10.457)
(481)
-
(481)
(1.039)
(5.764)
(6.804)
(6.998)
(200)
(7.198)
4.026
-
4.026
2018
1.483
(1.434)
49
-
-
-
(178)
(1.236)
(1.414)
(6.936)
(198)
(7.134)
8.597
-
8.597
2019
5.162
(198)
4.964
-
-
-
-
-
-
(7.088)
(198)
(7.286)
12.250
-
12.250
2020
6.471
(198)
6.273
-
-
-
-
-
-
(7.087)
(198)
(7.285)
13.558
-
13.558
TOTAL
(5.716)
(12.428)
(18.144)
(5.348)
-
(5.348)
(5.656)
(11.350)
(17.006)
(34.039)
(1.078)
(35.118)
39.327
-
39.327
Note:
Denne tabel er også gengivet i executive summary.
98
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1532
Den samlede businesscase for kataloget af løsningsforslag viser, at der er
grundlag for at understøtte målbilledets fokus på bedre kvalitet, således at
der over en femårig evalueringsperiode er mulighed for at investere i at løfte
kvaliteten af opgaveløsningen og samtidig reducere ressourceanvendelsen
hertil.
De økonomiske konsekvenser af hvert forslag er konsolideret på et antal
kvartaler over en evalueringsperiode på fem år. Afløbet, det vil sige den tids-
mæssige fastsættelse af, hvornår omkostninger og gevinster falder, er mo-
delleret i et såkaldt roadmap, hvor der er taget stilling til indfasningstakt
blandt andet på baggrund af vurderinger af afhængigheder og prioritering, jf.
afsnit 7.4, og erfaringer med, hvor lang tid bestemte aktiviteter tager. Om-
kostninger medregnes, i den takt hvormed aktiviteterne forventes af falde,
mens gevinster indregnes over en periode med en fastsat indfasningstakt.
I tabellen er varige driftsomkostninger og gevinster udover den femårige eva-
lueringsperiode indregnet til og med 2020.
Det bemærkes, at Deloitte ikke har vurderet de økonomiske konsekvenser af
forslag 4.5.4.2. om etablering af en skattekonto for borgere, da dette forslag
ikke implementeres i regi af Betaling og Regnskab.
Det er vigtigt at understrege, at for en del forslag går både gevinster og om-
kostninger i realiteten på tværs af forslag, jf. også afsnit 7.4.1. om afhængig-
heder. For eksempel er der knyttet omkostninger til forslaget om opgørelse af
behov for og rekruttering af specialistkompetencer, men en del andre forslag
og deres gevinster er afhængige af specialistkompetencerne, hvorfor nettoef-
fekten går på tværs. Dette skal indtænkes, hvis forslag justeres eller fjernes
fra implementeringsplanen.
Potentiale
Potentiale skal forstås som den estimerede økonomiske gevinst ved at gen-
nemføre et forslag. Der er altså tale om den positive side af det enkelte for-
slags businesscase. Tabellen viser et skøn for hvert forslag. Det totale poten-
tiale, hvis alle forslag implementeres, er beregnet til cirka 46 mio. kr. i perio-
den 2015-2020.
Udvikling, implementering og drift
Udvikling og implementering skal forstås som de omkostninger, der følger
med at færdigudvikle og realisere forslagene. Det er typisk udgifter til en form
for implementeringsorganisation med en projektleder, ressourcer til at udar-
bejde bidrag fra organisationen samt investeringer i eksempelvis systemtil-
retninger, der er beregnet her. I perioden 2015-2020 er de totale omkostnin-
ger til udvikling og implementering beregnet til cirka 22 mio. kr. på tværs af
alle forslag. Omkostningerne til udvikling og implementering ligger som det
fremgår af Tabel 9 i de fire første år (2015-2018).
Det skal bemærkes, at der kun i begrænset omfang indgår omkostninger til
systeminvesteringer, da disse først kan estimeres sikkert på et senere tids-
punkt.
Drift skal forstås som de omkostninger, der følger, efter forslagene er imple-
menteret. Hvis forslaget for eksempel kræver rekruttering af ekstra årsværk,
vil de være indregnet her. I perioden 2015-2020 er driftsomkostningerne
estimeret til at udgøre cirka 35 mio. kr. på tværs af alle forslag. De årlige
driftsomkostninger stiger over de tre første år af implementeringen til et ni-
veau omkring 7,2 mio. kr. årlig.
Samlet udgør omkostningerne til udvikling, implementering og drift af alle
forslag i alt cirka 57,5 mio. kr. over perioden 2015-2020.
På baggrund af de samlede potentialer og omkostninger kan der opstilles et
cashflow (nettoeffekt), som følger.
U
KS
99
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0258.png
UKS Side 1533
Tabel 10. Nettoeffekt ved implementering
Total
2015
Udvikling
Implementering
Drift
Gevinst
Nettovirkning
2016
2017
1.000 kr.
2018
2019
2020 Total
(2.159)
(536)
(1.436)
0
(4.131)
(2.708)
(8.253)
(4.778)
897
(14.841)
(481)
(6.804)
(7.198)
4.026
(10.457)
0
(1.414)
(7.134)
8.597
49
0
0
(7.286)
12.250
4.964
0
0
(7.285)
13.558
6.273
(5.348)
(17.006)
(35.118)
39.327
(18.144)
Samlet er nettoeffekten ved implementering af alle forslag beregnet til -18,1
mio. kr. i perioden 2015-2020 under de anvendte forudsætninger. Af tabellen
fremgår det, at der fra og med år fire i implementeringen (2018) genereres et
overskud, der stiger til cirka 6,3 mio. kr. årlig. Efter 2020 vil der således være
tale om en positiv businesscase alene vurderet ud fra de økonomiske effek-
ter. Dertil kommer de kvalitetsmæssige gevinster, der ikke er prissat, jf. afsnit
7.3.2, men som er hovedfokus i det strategiske målbillede og de tilhørende
forslag.
Den samlede businesscase for kataloget af løsningsforslag viser således, at
der over en femårig evalueringsperiode vil være gode muligheder for både at
understøtte målbilledets fokus på bedre kvalitet i opgaveløsningen og redu-
cere ressourceanvendelsen til formålet. Det skyldes, at en central del af løs-
ningskataloget vedrører automatisering og systemtilretninger, der kan både
skabe kvalitetsforbedringer og gøre det muligt at realisere et væsentligt po-
tentiale for effektivisering.
U
KS
7.3.2.
Kvalitet
Rigtigt regnskab.
Rigtige transaktioner.
100
Omfang og timing af disse gevinster skal fastlægges endeligt, når der er ta-
get stilling til den præcise indfasning af de enkelte dele af forslagskataloget
og til, hvordan SKAT vælger at håndtere den usikkerhed, der knytter sig til en
række af beregningsforudsætningerne.
Forslagene kan ikke alene vurderes ud fra de økonomiske konsekvenser.
Som beskrevet ovenfor er et andet vigtigt element af KAN-delen at vurdere,
hvilke konsekvenser de enkelte forslag har for kvaliteten af opgaveløsningen
i Betaling og Regnskab. En stor del af forslagene har netop stor indflydelse
på
–
og sin primære berettigelse i
–
kvaliteten af regnskabs- og transaktions-
opgaverne i Betaling og Regnskab.
Nogle forslag vil medføre både implementeringsomkostninger og højere
driftsomkostninger, men har så til gengæld en effekt på kvaliteten af opgave-
løsningen.
Der er ikke sat beløb på de kvalitetsmæssige gevinster. I stedet er kvalitets-
forbedringer vurderet ud fra en række kvalitetsparametre.
Parametrene er opstillet med udgangspunkt i målbilledet. Forslagenes vurde-
res på følgende tre parametre:
Værdi af regnskabsdata for brugere.
Hvert parameter er vurderet på en fempunktsskala, hvor 5 er høj effekt,
og 1 er ringe effekt.
Et forslag med en score på
5 på kvalitetsparameteren ”Rigtigt regnskab”
indebærer således markante kvalitetsforbedringer.
Forslagene er alle fremsat med det formål at forbedre opgaveløsningen i
Betaling og Regnskab, og det er derfor forudsat, at forslagene ikke har nega-
tiv påvirkning på kvaliteten af opgaveløsningen i Betaling og Regnskab.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0259.png
UKS Side 1534
I tabellen nedenfor er hvert forslag scoret på de tre kvalitetsparametre.
Tabel 11. Kvalitetsscore
Kvalitetsparameter (1-5)
Rigtigt regnskab
Korrekte
transaktioner
#
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Forslag
Forslag om fastlæggelse af principper for et rigtigt
regnskab
Forslag om fastlæggelse af bogførings- og regn-
skabsprincipper
Forslag om etablering af den grundlæggende
governancestruktur for regnskabsprocessen
Forslag om indhold og placering af proces-,
system- og dataejeransvar
Forslag om model for samarbejdet med dataejere
Forslag om etablering af overordnet risiko- og
kontrolpolitik
Forslag om løbende risikoanalyse
Forslag om monitorerings- og rapporterings-
struktur
Forslag om kontroller af kvalitet i dataflow
Forslag om fremrykket validering af tast-selv-
informationer i fødesystemer
Forslag om fejlanalysefunktion og incident
management-system
Forslag om udarbejdelse af en proces regnskab-
sluk
Forslag om optimering af regnskabsprocesser
Forslag om automatisering af kontroller og
afstemninger
Forslag om ekstern regnskabsrapportering






























U
KS
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20


















Forslag om opbygning af en skattekonto for den
enkelte borger
Forslag om opgørelse af behov for og rekruttering
af specialistkompetencer
Forslag om den grundlæggende organisations-
model
Forslag om justering af driftsmodel og KPI’er
Forslag om fremtidigt budget for betalings- og
regnskabsopgaven
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
De enkelte parametre, den tilhørende skala og resultaterne af vurderingen
gennemgås i det følgende.
Rigtigt regnskab
Rigtigt regnskab skal forstås som den korrekthed, hvormed § 38-regnskabet
fremstår. Der er tale om en vurdering af den kvalitative gevinst i forhold til
regnskabsopgaven.
Det er generelt vanskeligt at måle værdien af eksempelvis et styrket kontrol-
miljø. Et mål herfor kan være, i hvilket omfang et forslag kan forventes at
reducere risikoen for fejl og usikkerheder i regnskabet.
101
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
Værdi
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1535
Forslagenes effekt på kvaliteten af regnskabsopgaven vurderes som en pro-
centandel af det samlede indtægtsregnskab, svarende til værdien af en re-
duktion af risikoen for fejl og usikkerheder i regnskabet. Det betyder ikke, at
forslagene kan sikre et regnskab uden fejl og usikkerheder, men at risikoen
for, at regnskabet indeholder væsentlige fejl og usikkerheder, kan reduceres
gennem forslagene, for eksempel gennem et styrket kontrolmiljø og risikosty-
ring.
Det samlede indtægtsregnskab i 2014 var på 673.623,7 mio. kr. ifølge stats-
regnskabet 2014. Dertil kommer cirka 300 mia. kr., der føres videre til kom-
munerne.
Betyder en forventet reduktion af risikoen for fejl og usikkerheder i ind-
tægtsregnskabet på 0-10 mio. kr.

Betyder en forventet reduktion af risikoen for fejl og usikkerheder i ind-
tægtsregnskabet på 10-50 mio. kr.


Betyder
en forventet reduktion af risikoen for fejl og usikkerheder i ind-
tægtsregnskabet på 50-100 mio. kr.
en forventet reduktion af risikoen for fejl og usikkerheder i ind-
tægtsregnskabet på 100-500 mio. kr.
en forventet reduktion af risikoen for fejl og usikkerheder i ind-
tægtsregnskabet på over 500 mio. kr.
Det vil altså sige, at for eksempel forslag om løbende risikoanalyse (7) vurde-
res at have en meget stor effekt på at virkeliggøre, at Betaling og Regnskab
kan sikre, at regnskabet er rigtigt.

Betyder

Betyder
U
KS
Korrekte transaktioner



Betyder,

Betyder,

Betyder,
Korrekte transaktioner skal forstås som den korrekthed, hvormed transaktio-
nerne i Betaling og Regnskab fremstår i forhold til borgere og virksomheder,
jf. målbilledet. Der er tale om en vurdering af den kvalitative gevinst i forhold
til transaktionsopgaven.
Det er vanskeligt at opgøre, hvordan og i hvilket omfang et forslag påvirker
transaktionerne. Der har således ikke været tilvejebragt et datagrundlag, der
gør det muligt meningsfuldt at opstille mål for antallet af transaktioner, der
potentielt påvirkes af et forslag.
Et mål for værdien af et forslag i relation til transaktionsopgaven kan i stedet
være, i hvilket omfang et forslag kan forventes at reducere risikoen for fejl i
registreringen af transaktioner. Der er mange forhold, der påvirker denne
risiko. Her vurderes, hvor transaktionsnært et forslag er ud fra en antagelse
om, at risikoen for fejl i de enkelte transaktioner minimeres mest muligt, når
transaktionen valideres ved kilden og/eller umiddelbart efter angivelse/
betaling.
Betyder, at der etableres et grundlag for at arbejde med at minimere
risikoen for fejl i registeringen af transaktioner.
Betyder, at risikoen for fejl i registreringen af transaktioner overvåges.
at risikoen for fejl i registreringen af transaktioner kontrolleres
på et overordnet niveau.
at enkelttransaktioners rigtighed kontrolleres så tæt som mu-
ligt efter overlevering/angivelse/betaling.
at enkelttransaktioners rigtighed kontrolleres ved kilden i for-
bindelse med angivelse/betaling.
Det vil altså sige, at for eksempel forslaget om fremrykket validering af tast-
selv-information i fødesystemer (10) har meget stor effekt på at virkeliggøre,
102
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1536
at Betaling og Regnskab kan sikre, at de enkelte transaktioner er korrekte for
borgere og virksomheder.
Værdi af regnskabsdata for brugere
Denne parameter sigter på den værdi, regnskabsbrugerne opnår ved brug af
regnskabsdata. Der er tale om en vurdering af den kvalitative gevinst for
kunderne.
Værdien af regnskabsdata følger også af de to foregående parametre (jo
højere rigtighed, jo mere værdi), men her er fokus på den øgede værdi, der
opstår, når Betaling og Regnskab fortolker og formidler regnskabsdata for
brugerne i overensstemmelse med målbilledet.
Betyder, at forslaget indebærer, at en mindre del af brugerne af regn-
skabsdata i højere grad vil anvende regnskabsdata.

Betyder, at forslaget indebærer, at hovedparten af de nuværende
regnskabsbrugere i højere grad vil anvende regnskabsdata.


Betyder,
at forslaget vil øge tilliden til regnskabsdata hos mange af
regnskabsbrugerne.
at forslaget vil øge tilliden til regnskabsdata hos hovedparten
af regnskabsbrugerne.
at forslaget vil reducere regnskabsbrugernes risiko for at træf-
fe beslutninger på et ufuldstændigt eller fejlagtigt grundlag.
Det vil altså sige, at for eksempel forslagene om ekstern regnskabsrapporte-
ring og opbygning af en skattekonto for den enkelte borger (15-16) har meget
stor effekt på at virkeliggøre, at Betaling og Regnskab kan sikre brugbare
data til brugerne af regnskabsdata.

Betyder,

Betyder,
U
KS
103
Samlet vurdering af kvalitetsmæssige gevinster
Scoringen af forslagene kan opsamles som følger:
De vigtigste forslag ud fra en vurdering af de samlede kvalitetsmæssige ge-
vinster er forslagene om løbende risikoanalyse (7), kontroller af kvalitet i da-
taflow (9), fremrykket validering af tast-selv-information i fødesystemer (10)
og forslag om fejlanalysefunktion og incident management-system (11). For-
slagene forventes at give værdi i relation til alle tre kvalitetsparametre, men
især en markant reduktion af risikoen for fejl og usikkerheder i regnskabet, da
forslagene er målrettet forebyggelse af fejl gennem risiko- og fejlanalyse (7
og 11) og kontrol af datakvalitet i systemlandskabet (9-10). Forslag 9 og 10
har endvidere højest værdi i relation til korrekte transaktioner, idet enkelt-
transaktioners rigtighed kontrolleres så tidligt som muligt i regnskabsproces-
sen.
En række forslag (1-3, 6, 8, 12 og 14) går direkte på at forbedre grundlaget
for regnskabsaflæggelsen enten i form af principper og governance eller
gennem forbedring af regnskabsprocesser og -data. Disse forslag har samlet
stor værdi, fordi de påvirker både regnskabets rigtighed og værdien for bru-
gerne af regnskabet. Risikoen for usikkerheder og fejl i regnskabet reduceres
væsentligt gennem en omlægning af kontroller og tolerancer (1-2, 6 og 14)
og ved at styrke organiseringen af regnskabsaflæggelsen (3, 8 og 12). Her er
det kontrolmiljøet, der skaber den store gevinst i relation til kvaliteten af regn-
skabet.
Forslag 15 og 16 har især værdi for brugerne, men vil også have en kvali-
tetsmæssig effekt på regnskabets rigtighed, da en del af regnskabsrapporte-
ringen vil fungere som et led i kontrolmiljøet.
Forslag 4-5 og 13 vurderes at have lavere kvalitetsmæssige gevinster. Sco-
ren er lavere, fordi forslagene ikke påvirker transaktioner og regnskab direkte
og ikke har direkte værdi for brugerne af regnskabet.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1537
Samlet betyder scoringen, at forslag 9 og 10 skal prioriteres på tværs af alle
kvalitetsparametre. I relation til regnskabets rigtighed er det forslag 7, der
skal prioriteres, mens forslag 10 også prioriteres højest ud fra en vurdering af
effekten på transaktionernes rigtighed. Vægtes værdien for regnskabsbru-
gerne højest, skal forslag 15 prioriteres.
7.3.3.
Realiserbarhed
Forslagene kan ikke alene vurderes ud fra de økonomiske og kvalitetsmæs-
sige konsekvenser. Det sidste element af KAN-delen er at vurdere realiser-
barheden af de enkelte forslag.
Det vurderes, at alle forslagene kan realiseres med de rette ressourcer og
den nødvendige ledelsesprioritering. Omvendt er det også oplagt, at forud-
sætningerne for at realisere de enkelte forslag er forskellige, og at der knytter
sig forskellige udfordringer til gennemførelsen af de enkelte forslag. Generelt
kan det antages, at der er større usikkerhed om forslagenes realiserbarhed,
hvis:
Usikkerheden om de økonomiske estimater er stor.
Tidshorisonten for implementering er lang.
Der er betydelige investeringsomkostninger.
Behovet for koordination internt og med eksterne parter er stort, der er
afhængigheder til interessenter udenfor Betaling og Regnskab, og/eller
der er behov for at indgå nye aftaler.
I tabel 12 er der givet et bud på en scoring af de enkelte forslag op mod disse
parametre på en skala fra 0 til 5, hvor 5 (mørkeblå markeringer) indikerer
relativt vanskeligere betingelser for at realisere et forslag. Det skal understre-
ges, at scoringerne også i denne sammenhæng er baseret på vurderinger,
der er foretaget af Deloitte i samarbejde med underdirektøren for Betaling og
Regnskab.
Der er ikke tale om en vurdering af realiserbarheden i absolut forstand, men
om en tydeliggørelse af de opmærksomhedspunkter, der knytter sig til forsla-
gene i implementeringsfasen. Hvis ikke disse punkter adresseres og løses
succesfuldt, vil det være vanskeligere at opnå de estimerede gevinster.
U
KS
104
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0263.png
UKS Side 1538
Tabel 12. Vurdering af elementer med betydning for forslagenes reali-
serbarhed
Koordinations-
behov
















N/A
N/A
N/A
N/A
#
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Forslag
Forslag om fastlæggelse af principper for et
rigtigt regnskab
Forslag om fastlæggelse af bogførings- og
regnskabsprincipper
Forslag om etablering af den grundlæggende
governancestruktur for regnskabsprocessen
Forslag om indhold og placering af proces-,
system- og dataejeransvar
Forslag om model for samarbejdet med data-
ejere
Forslag om etablering af overordnet risiko- og
kontrolpolitik
Forslag om løbende risikoanalyse
Forslag om monitorerings- og rapporterings-
struktur
Forslag om kontroller af kvalitet i dataflow
Forslag om fremrykket validering af tast-selv-
informationer i fødesystemer
Forslag om fejlanalysefunktion og incident
management-system
Forslag om udarbejdelse af en proces for
regnskabsluk
Forslag om optimering af regnskabsprocesser
Forslag om automatisering af kontroller og
afstemninger
Forslag om ekstern regnskabsrapportering
Forslag om opbygning af en skattekonto for den
enkelte borger
Forslag om opgørelse af behov for og rekrutte-
ring af specialistkompetencer
Forslag om den grundlæggende organisations-
model
Forslag om justering af driftsmodel og KPI’er
Forslag om fremtidigt budget for betalings- og
regnskabsopgaven






























U
KS
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
105







N/A










N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
Note:
Bemærk, at scoringen i denne tabel i princippet er vendt om sammenlignet med scoringen
af kvalitet i tabel 11. Hvor der i tabel 11 gives en høj score for høj effekt på kvalitet, gives der i
Tabel 12 en høj score for relativt vanskeligere betingelser for implementering.
De enkelte parametre, den tilhørende skala og resultaterne af vurderingen
gennemgås i det følgende.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
Investerings-
behov
N/A
N/A
N/A
N/A
Tidshorisont
Usikkerhed
om estimat
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1539
7.3.3.1. Usikkerheden om de økonomiske estimater er stor
Jo større usikkerheden om de økonomiske estimater er, jo mere usikkert er
det, om forslaget er realiserbart. Denne parameter bygger derfor i høj grad på
en vurdering af de forudsætninger, der ligger til grund for økonomiberegnin-
gerne i afsnit 7.3.1.


Betyder, at det økonomiske estimat er meget præcist.
Betyder, at der er usikkerhed om mindre dele af det økonomiske esti-
Betyder, at der er usikkerhed om en større del af det økonomiske esti-
at der er høj usikkerhed om hovedparten af det økonomiske
at hele det økonomiske estimat er højst usikkert.
mat.

mat.

Betyder,
estimat.

Betyder,
Især forslagene om optimering af processer (9) og automatisering af kontrol-
ler og afstemninger (10) har en meget stor usikkerhed i relation til de økono-
miske estimater og bør først gennemføres, når der er skabt større sikkerhed
om estimaterne.
7.3.3.2. Tidshorisonten for implementering er lang
U
KS



Betyder,

Betyder,

Betyder,
Jo længere tidshorisonten for implementeringen af forslaget er, jo mere usik-
kert vurderes det, at forslaget er realiserbart. SKAT er en foranderlig organi-
sation, og der er løbende ændringer i organisationen og strukturen, der enten
direkte eller afledt vil have effekt på de enkelte forslag. Det forudsættes der-
for, at jo længere tid det tager at gennemføre et enkelt forslag, jo større usik-
kerhed er der forbundet hermed. Det er simpelthen sværere at forudse even-
tuelle eksterne faktorer, jo længere frem i tiden, der skal vurderes.
Betyder, at forslaget har en kort tidshorisont på 1-3 måneder.
Betyder, at forslaget har en tidshorisont på 6-9 måneder.
at forslaget har en tidshorisont på 10-15 måneder.
at forslaget har en lang tidshorisont på 16-21 måneder.
at forslaget har en meget lang tidshorisont på over 22 måne-
der.
Igen er det forslagene om optimering af processer (13) og automatisering af
kontroller og afstemninger (14), der har høj usikkerhed, her i kraft af at im-
plementeringen af forslagene vurderes at have en lang tidshorisont.
7.3.3.3. Investeringsomkostningerne er betydelige
Jo flere investeringsomkostninger, der er, jo mere usikkert vurderes det at
være, at forslaget kan realiseres. Mindre investeringsomkostninger kan som
udgangspunkt håndteres indenfor Betaling og Regnskabs budget og betrag-
tes derfor som forholdsvis realiserbare. Omvendt skal investeringstunge for-
slag godkendes af SKATs direktion, og sådanne forslag vil skulle vejes op
mod andre tiltag, der også skal udføres i resten af SKAT. Denne parameter
bygger derfor i høj grad på en vurdering af de forudsætninger, der ligger til
grund for økonomiberegningerne i afsnit 7.3.1.


Betyder, at forslaget medfører minimale investeringsomkostninger.
Betyder, at forslaget medfører mindre investeringsomkostninger under
0,5 mio. kr.
106
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1540

Betyder,
at forslaget medfører investeringsomkostninger under 1 mio.
at forslaget medfører investeringsomkostninger mellem 1 og
at forslaget medfører investeringsomkostninger over 10 mio.
kr.

Betyder,
10 mio. kr.

Betyder,
kr.
Der er især usikkerhed forbundet med forslagene om kontroller af kvalitet i
dataflow (9), fremrykket validering af tast-selv-informationer (10) og automa-
tisering af kontroller og afstemninger (13), da disse kræver, at Betaling og
Regnskab sikrer de nødvendige investeringer for at kunne gennemføre for-
slagene. Dette forhold adresseres særskilt i afsnit 7.3.4. om kritiske forud-
sætninger for implementering.
7.3.3.4. Koordinationsbehovet er stort
Jo større et koordinationsbehov, der er, jo mere usikkert vurderes det, at
forslaget er realiserbart. Nogle af forslagene kræver en høj grad af koordina-
tion med eksempelvis andre dele af SKAT, leverandører eller andre eksterne
interessenter. Samtidig forudsætter en del af forslagene, at det er andre or-
ganisatoriske enheder i SKAT, der afholder omkostninger, mens Betaling og
Regnskab høster gevinsterne. Det er således ikke kun Betaling og Regn-
skabs dagsorden, der har indflydelse på, om forslaget kan gennemføres,
men også den nævnte række af interessenter. Når andre interessenter skal
inddrages, kan det ikke forudsættes, at Betaling og Regnskabs behov priori-
teres højest.

U
KS


Betyder,

Betyder,

Betyder,
Betyder, at der er et minimalt koordinationsbehov.
Betyder, at der er et større koordinationsbehov indenfor Betaling og
Regnskab.
at der er behov for at koordinere med andre dele af SKAT og
med eksterne interessenter og/eller leverandører på større dele af forslaget.
at Betaling og Regnskab er afhængige af buy-in fra andre dele
af SKAT på væsentlige dele af forslaget.
at der er behov for at koordinere med både andre dele af
SKAT, eksterne interessenter og leverandører i relation til hele forslaget.
Det er især forslagene relateret til dataejerskab (4 og 5) og forslag, der forud-
sætter en form for systeminvesteringer (9-11, 13, 14 og 16), der har høj score
på koordinationsbehov og dermed høj usikkerhed, fordi forslagene kræver en
høj grad af inddragelse af og buyin fra interessenter udenfor Betaling og
Regnskab.
7.3.3.5. Samlet vurdering af forslagenes realiserbarhed
Samlet er det forslagene, hvortil der er knyttet behov for systeminvesteringer,
der samlet har den højeste score og dermed den laveste realiserbarhed (for-
slag 9, 10, 13, 14 og 16). Der er tale om forslag, der kræver både investerin-
ger og indgåelse af aftaler med interne og eksterne interessenter, og hvor
der samtidig er usikkerhed om estimaterne.
Især et højt koordinationsbehov påvirker forslagenes realiserbarhed bredt.
Hovedparten af forslagene kræver, at Betaling og Regnskab inddrager inte-
ressenter udenfor afdelingen.
Relevante overvejelser om de enkelte forslags realiserbarhed er også be-
skrevet i de afsnit til hvert forslag, der behandler afledte konsekvenser, af-
hængigheder og risici mv.
107
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0266.png
UKS Side 1541
7.3.4.
Kritiske forudsætninger for implementering
Udover de parametre, der påvirker de enkelte forslags realiserbarhed, vurde-
rer Deloitte, at en række overordnede kritiske forudsætninger skal være på
plads for at sikre implementering af forslagene. De omfatter:
Projektledelseskompetence
Det er afgørende for gennemførelsen af forslagene i turnusanalysen, at der
identificeres en ressource med stærke projektledelses- og organiserings-
kompetencer, der kan fungere som samlet projektleder i implementeringsor-
ganisationen i Betaling og Regnskab.
Vedkommende skal være ansat i Betaling og Regnskab, men skal kunne
tages ud af driften for at fokusere på at drive implementeringen.
Som del af implementeringen af forslagene introduceres der en ny organisa-
tionsmodel, hvorfor det er vigtigt at samle projektledelsesansvaret hos en
central projektleder, der kan støtte underdirektøren og tage ansvar for im-
plementeringsprocessen.
Assistance til at danne og bemande ny organisation
Betaling og Regnskab står overfor at skulle gennemføre større ændringer i
organisation og opgavemiks.
Der er derfor behov for, at ledelsen i Betaling og Regnskab får støtte til at
danne og bemande den nye organisation. Der er især behov for støtte til at
rekruttere og udvikle specialistprofiler.
Der bør sikres assistance hertil ved enten SKAT HR eller ekstern assistance.
Allerede tidligt i forløbet er der behov for at bemande den nye risiko- og kon-
trolenhed, hvorfor der hurtigt og målrettet er behov for en indsats.
Finansiering af systeminvesteringer i automatiseringer mv.
Der er behov for, at der tages en samlet beslutning om at afsætte midler til de
forslag, der medfører et behov for at investere i systemtilretninger. Det gæl-
der særligt i relation til de systemer, hvor Betaling og Regnskab ikke selv er
systemejer.
Hvis ikke der tages en samlet investeringsbeslutning, er der stor risiko for, at
betalings- og regnskabsopgaven
–
som tidligere
–
ikke får tilstrækkeligt fokus
i den generelle prioritering af it-udvikling og it-drift.
Der er derfor behov for, at systemtilretninger til at understøtte forslagene i
turnusanalysen samles i et program eller en pulje og indplaceres i den nor-
male pipeline for it-forandringsprojekter.
Forud herfor skal der være gennemført en fejlanalyse for at kvalificere og
detaljere businesscasen for konkrete systemtilretningsinitiativer.
U
KS
7.4.
GØR
108
Som nævnt indeholder GØR-delen det, der skal
sikre, at forandringerne rulles ud og kommer
helt i mål som planlagt.
I det følgende afsnit 7.4.1 bliver forslagene
grupperet med udgangspunkt i, hvilke forslag
der er afhængige af hinanden. På baggrund
heraf kan forslagene prioriteres indbyrdes ud fra
et tidsperspektiv, og rækkefølgen for deres
gennemførelse bestemmes.
Samtidig kan forslagene prioriteres ud fra deres score på parametrene øko-
nomi, kvalitet og realiserbarhed, jf. afsnit 7.4.2.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0267.png
UKS Side 1542
Samlet vil denne prioritering i tid, økonomi, kvalitet og realiserbarhed kunne
udmøntes i en implementeringsplan, jf. afsnit 7.4.3.
Til at bære implementeringsplanen igennem etableres en implementerings-
organisation. Principperne for denne organisation præsenteres i afsnit 7.4.4,
og der præsenteres et bud på bemandingen og rolle- og ansvarsfordelingen
heri.
7.4.1.
Afhængigheder
De enkelte forslag har i nogle tilfælde store afhængigheder og kan derfor ikke
betragtes enkeltstående i en vurdering af, hvornår de skal implementeres.
Denne sammenhæng er det vigtigt at kunne præcisere for at prioritere forsla-
gene i tid.
For at skabe overblik over de enkelte snitflader er der udarbejdet en oversigt
over de indholdsmæssige og tekniske snitflader og afhængigheder, der er
mellem de enkelte forslag.
I Figur 46 præsenteres et overblik over de væsentligste snitflader og indbyr-
des afhængigheder mellem de 20 forslag i turnusanalysen. Tallene 1-20 an-
giver numrene på de enkelte forslag, mens farvelægningen indikerer, hvor
tæt sammenhængende forslagene er
–
en mørk(ere) blå farve angiver en
tæt(tere) snitflade/afhængighed. Hvor der ikke er nogen farvelægning, er det
udtryk for, at forslagene teknisk og indholdsmæssigt kan betragtes som uaf-
hængige.
U
KS
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
1
2
3
●
●
●
Figur 46. Afhængigheder og gruppering
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Snitflader omkring
skabsaflæggelse
og kontrolmiljø
4
grundlag for regn-
5
6
7
8
9
●
●
●
Særlig tæt sammen-
hæng mellem data og
regnskabsgrundlag
grundlaget for regn-
absaflæggelsen
●
Nye opgaver for-
udsætter nye
kompetencer
●
Risikobillede
–
check og ajourføring
●
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
●
●
●
●
●
●
●
●
Automatisering og opti-
mering kan frigøre res-
sourcer til andre opgaver
Organisatoriske impli-
kationer
●
●
●
Der kan fremhæves følgende hovedpunkter i vurderingen af snitflader og
afhængigheder:
Mellem
forslagene under overskriften ”Kontrolmiljø, risikobillede og fejl”
er
der en række snitflader. Det samme gælder forslagene under overskriften
”Data
og arbejdsprocesser”.
De fleste forslag, der relaterer sig til grundlaget for regnskabsaflæggelsen,
er tæt sammenhængende. Forslagene omkring fastlæggelse af regn-
109
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1543
skabsgrundlaget (1-3) har endvidere stor betydning for mulighederne for
at konsolidere og optimere regnskabsprocessen (12 og 13).
Forslagene om at øge risikostyringen i regnskabs- og transaktionsopga-
verne (7 og 8) er tæt forbundne og har i øvrigt en snitflade til de forslag,
der relaterer sig til grundlaget for regnskabsopgaven (1-3). Forslagene om
risikostyring forudsætter derudover rekruttering af specialistkompetencer
(17).
Særlig tæt afhængighed er der mellem forslagene relateret til dataejer-
skab og datakvalitet (4, 5 og 9-11), der i vidt omfang også er en forudsæt-
ning for forslagene om optimering og automatisering (13-15).
Forslaget om en skattekonto for borgere (16) er i vidt omfang uafhængigt
af de øvrige forslag.
Forslaget om ekstern rapportering (15) er også i vidt omfang uafhængigt
af de øvrige forslag, men forudsætter dog rekruttering af specialistkompe-
tencer (3 og 18) og vil samtidig indgå som en del af grundlaget for regn-
skabsaflæggelsen og kontrolmiljøet (1, 2, 6 og 7).
En del af forslagene har betydning for organiseringen og skal ses i sam-
menhæng hermed. En række forslag til organiseringen af regnskabsop-
gaven (18-20) er ikke teknisk en forudsætning for de øvrige forslag, men
understøtter realiseringen af dem.
Analysen af snitflader viser, at forslagene i vidt omfang kan grupperes om-
kring grundlaget for regnskabsaflæggelsen (1-3, 12,13 og 15), etablering af
kontrolmiljøet (6-8 og 11), datakvalitet (4, 5 og 9), automatisering (10, 13-14
og 16) og organisering (17-21). Denne gruppering indgår i den videre priorite-
ring og opstilling af implementeringsplanen.
U
KS
7.4.2.
Prioritering
110
De grupperede forslag bruges som udgangspunkt for den indbyrdes priorite-
ring af forslagene. Den indbyrdes prioritering bestemmes af parametrene
økonomi, kvalitet og realiserbarhed.
For hver gruppe af forslag sammenvejes scorerne på henholdsvis kvalitet og
realiserbarhed (uvægtet), ligesom den samlede businesscase (værdien af
omkostninger og gevinster, det vil sige nettoeffekten) bestemmes. Figur 47
viser et overblik over de forskellige forslag. Ud af x-aksen er forslagenes
realiserbarhed indikeret, så jo længere ud ad aksen, forslagene ligger, jo
mere implementerbare er de. Ud ad y-aksen er kvaliteten indikeret, så jo
længere op ad aksen, forslagene ligger, jo højere effekt på kvaliteten har de.
De enkelte cirklers størrelse indikerer, hvor god en businesscase forslagene
har, så jo større værdi (positiv eller negativ), jo større cirkel. Tallene henviser
til forslagsnummereringen, og tal i parentes betyder, at forslaget har en nega-
tiv værdi. Det vil altså sige, at et forslag, der ligger længst mod nordøst i figu-
ren og har den største cirkel med positivt fortegn, er at foretrække i forhold til
et forslag, der ligger langt mod sydvest og har en lille cirkel med positivt for-
tegn eller en stor cirkel med negativt fortegn.
Det bemærkes, at kun forslag, der er scoret på alle tre dimensioner (kvalitet,
realiserbarhed og økonomi), er samlet i figuren. Forslag 16-20 indgår derfor
ikke. Økonomien er opgjort over den 5-årige evalueringsperiode.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0269.png
UKS Side 1544
Figur 47. Matrix til samlet vurdering af kvalitet, realiserbarhed og øko-
nomi
Note:
Tallene henviser til nummerering af forslag. Tal i parentes indikerer, at forslaget har en
negativ økonomisk værdi.
U
KS
7.4.3.
111
Det er vigtigt at påpege, at de anførte forslag til prioriteringsparametre ikke
nødvendigvis er udtømmende, og at de konkrete scoringsværdier rummer et
element af skøn. Samtidig vil størrelsen af cirklen, det vil sige værdien af
forslaget for en del forslags vedkommende afhænge af andre forslag. Der
kan ikke opstilles en objektiv formel for sammenvejning af de forskellige sco-
ringer. Alligevel kan der ud fra scoringerne i figuren indkredses nogle tentati-
ve bud på prioriteringen af forslagene, ligesom figuren giver et samlet over-
blik over de mange perspektiver i prioriteringen.
Implementeringsplan
I kapitel 3-6 ligger der overordnede individuelle beskrivelser af hvert enkelt
forslag, der præsenterer forslagets indhold, de forventede gevinster, de
overordnede implementeringsaktiviteter og de økonomiske konsekvenser. De
økonomiske konsekvenser er som beskrevet uddybet i et potentialekatalog,
der samler vurderingen af omkostninger og gevinster forbundet med hvert
forslag.
Som en del af potentialekataloget er der givet et bud på indfasningstakten for
hvert enkelt forslag over en femårig periode (modelleret i et såkaldt road-
map).
Den samlede implementeringsplan baseres på disse elementer (beskrivelser
og roadmap) og på ovenstående prioritering af de grupperede forslag.
Den samlede implementeringsplan er valideret i styregruppen og så vidt mu-
ligt tilrettelagt, så der tages højde for ferier og peakperioder, for eksempel i
forbindelse med årsluk.
Der er tale om et udkast til implementeringsplan, der vil skulle tilpasses, i takt
med at resultaterne af turnusanalysen behandles i ledelsen for Betaling og
Regnskab og i SKATs direktion, ligesom planen vil skulle tilpasses, i takt med
at implementeringsprocessen skrider frem.
Implementeringsplanen danner et samlet overblik over de aktiviteter og mile-
pæle, der ligger i implementeringen, hvis alle forslag implementeres.
Implementeringsinitiativerne er så vidt muligt valideret og kvalitetssikret af
Betaling og Regnskab, HR og andre involverede interessenter for at sikre en
så høj grad af realisme som muligt.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0270.png
UKS Side 1545
Planen for implementering af forslagene er illustreret i Tabel 13 og ligger som
bilag til denne rapport, jf. bilag 7.
Tabel 13. Implementeringsplan
2015
2016
Nov.
Dec.
Aug.
Sep.
Mar.
Feb.
Juni
Implementeringsplan vo 2_0
Turnusanalyse Betaling og Regnskab
Forudsætninger
15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22
A. Stærk projektledelses- og -organiseringkonmpetence, der ikke er en del af driften, til at drive implementering (alle faser)
B. HR/ekstern assistance til at danne og bemande ny organisation (fase I)
C. Etablering af pujle til investering i systemer, hvor Betaling og Regnskab ikke er systemejer (fase III)
D. Initial fejlanalyse for at identificere og uddybe businesscase for investeringer (fase I)
Grundlag for regnskabsaflæggelsen
1. Forslag om fastlæggelse af principper for et rigtigt regnskab
2. Forslag om fastlæggelse af bogførings- og regnskabsprincipper
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Forslag om etablering af den grundlæggende governancestruktur for regnskabsprocessen
Forslag om indhold og placering af proces-, system- og dataejeransvar
Forslag om model for samarbejdet med dataejere
Forslag om etablering af overordnet risiko- og kontrolpolitik
Forslag om løbende risikoanalyse
Forslag om monitorerings- og rapporteringsstruktur
15. Forslag om ekstern regnskabsrapportering
Optimering af regnskabsprocessen
9. Forslag om kontroller af kvalitet i dataflow
10. Forslag om fremrykket validering af tast-selv information i fødesystemer
11. Forslag om Incident Management System
12. Forslag om udarbejdelse af en proces for lukning af regnskaber
13. Forslag om optimering af processer
14. Forslag om automatisering af kontroller og afstemninger
16. Forslag om opbygning af skattekonto for den enkelte borger
Implementering
17. Forslag om opgørelse af behov for og rekruttering af specialistkompetencer
18. Forslag om den grundlæggende organisationsmodel
19. Forslag om justering af driftsmodel og KPI’er
20. Forslag om fremtidigt budget for betalings- og regnskabsopgaven
Faser
I. Tegne ny organisation og bemande risiko- og kontrolenhed
II.Nye metoder og værktøjer
IV. Optimering af processer og investering i system/procesforbedringer
Aktiviteterne i implementeringsplanen falder overordnet i tre faser, jf. Figur
48.
Figur 48. Faser i implementeringen
U
KS
112
Fase I ligger i juni, august og september 2015 og indebærer, at en ny organi-
sation tegnes og udmeldes. Fokus er på at designe den nye organisation og
placere opgaver og ansvar. Den nye risiko- og kontrolenhed får en central
rolle i at implementere og drive flere af forslagene, hvorfor det prioriteres at
bemande denne enhed omkring sommeren 2015. I denne fase gennemføres
primært forslag 3 og 17-19.
Fase II ligger i perioden oktober, november og december 2015, hvor den
organisation, der er tegnet, etableres med go-live senest 1. december. I den-
ne fase gennemføres også de forslag, der sigter på at introducere nye meto-
der og værktøjer. Forslag 1, 2, 4-8, 11-13,15 og 20 gennemføres primært i
fase II og fokuserer på at skabe bedre grundlag for og organisering af regn-
skabsaflæggelsen. Nogle af disse forslag vil være påbegyndt tidligere som
led i arbejdet med at etablere den grundlæggende governance, der påbe-
gyndes allerede i fase I.
Fase III starter omkring årsskiftet 2015/2016 og indeholder de aktiviteter, der
forudsætter investeringer og systemtilretninger. Forslagene i denne fase
omfatter forslag 9, 10, 14 og 20.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
Juni
Apr.
Okt.
Maj
Maj
Juli
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0271.png
UKS Side 1546
7.4.4.
Implementeringsorganisation
Etablering af en decideret projektorganisation er essentielt, for at den samle-
de projektplan gennemføres, og de enkelte forslag bliver ført ud i livet.
Implementeringsorganisationen forankres i Betaling og Regnskab, men med
direkte reference til SKATs direktion. Tanken er, at Betaling og Regnskab
skal eje og styre de enkelte projekter, men suppleres af de forskellige inte-
ressenter i SKAT, der kan og bør bidrage til de enkelte dele af forslagene.
Her tænkes det, at specielt IT, HR og Kundeservice vil få en betydelig rolle.
Under en styregruppe samles en projektledelsesgruppe. Under denne opret-
tes der yderligere en række projektgrupper med ansvar for de individuelle
spor og for at udføre de enkelte forslag/grupper af forslag.
Det foreslås derudover, at der tilknyttes en række interessenter og eksperter,
der kan bidrage med ekstra viden og kompetencer i implementeringen.
En del af arbejdet med at implementere forslagene vil de facto skulle foran-
kres i den nye enhed, der foreslås bemandet med folk med særlige kompe-
tencer indenfor risikostyring og kontrolaktiviteter.
Den samlede implementeringsorganisation er afbildet i Figur 49.
Figur 49. Implementeringsorganisation
U
KS
113
Det foreslås, at styregruppens sammensætning ikke skal afvige væsentligt
fra sammensætningen af styregruppen for turnusanalysen. Formålet er at
bibeholde det samlede overblik og kontinuiteten fra turnusanalysen. Det vil
sige, at styregruppen som minimum vil skulle bestå af direktøren for Økono-
mi, direktøren for Inddrivelse og underdirektøren for Betaling og Regnskab.
Styregruppens vigtigste opgave er at kontrollere, at projekterne forløber som
planlagt, og træffe eventuelle strategiske beslutninger affødt af de individuel-
le projekter.
Ved behov suppleres denne styregruppe med repræsentanter fra IT, HR,
departementet samt ekstern rådgivning med ekspertise i projektledelse og
regnskab. Denne gruppe af eksperter bidrager som eksperter i relation til en
række af de udfordringer, der skal håndteres i styregruppen, og skal derfor
kunne inddrages ad hoc i forskellige beslutningsprocesser.
Projektledelsen består af minimum én fuldtidsressource fra Betaling og
Regnskab suppleret med en udefrakommende ressource. Fuldtidsressourcen
fra Betaling og Regnskab vil være den koordinerende projektleder for hele
implementeringsorganisationen. Vedkommende vil skulle inddrage store dele
af organisationen både i og udenfor Betaling og Regnskab, hvorfor personen
skal have den nødvendige forståelse af og indsigt i SKATs organisation og i
forretningen til at kunne koordinere de forskellige projekter på tværs. For at
sikre tilstrækkelig forankring forudsættes det, at projektlederen er en del af
Betaling og Regnskab. Projektlederen vil skulle sikre, at de enkelte projekter
gennemføres rettidigt, og levere løbende statusrapporter til styregruppen. En
ekstern rådgiver vil kunne bistå projektlederen med de nødvendige skabelo-
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1547
ner og projektorganiseringsekspertise, der kan sikre en sikker styring af pro-
jekterne.
Det er en forudsætning for en vellykket implementering, at der identificeres
en projektleder med stærke kompetencer indenfor projektledelse- og projekt-
organisering. Vedkommende skal dedikeres til opgaven. Det vil sige, at ved-
kommende ikke indgår i driften, men har implementeringen af forslagene i
turnusanalysen som eneste ansvarsområde.
De enkelte projekter vil blive drevet af de forskellige medarbejdere i Betaling
og Regnskab, der umiddelbart har størst berøring med og ekspertise indenfor
det givne område. Deres indsats vil potentielt kunne suppleres med yderlige-
re eksterne kompetencer til projekter, hvor yderligere ekspertise er påkrævet,
ligesom andre dele af SKAT vil skulle involveres og levere bidrag.
En del af projekterne
–
særligt i relation til principper og rammer for regn-
skabsaflæggelsen samt kontrolmiljø og risikobillede
–
kan med fordel foran-
kres i den nye enhed, der foreslås oprettet til risikostyring og kontrolaktivite-
ter. På den måde kan aktiviteterne glide fra implementering til drift, og der
kan i takt med projektets fremdrift opbygges kompetencer i den nye enhed.
Økonomiske konsekvenser
Implementeringsorganisationen i Betaling og Regnskab vurderes at kræve
samlet 3.800 timer. Det omfatter:
1.100 timer til projektledelse.
430 timer til styregruppen.
U
KS
114
2.300 timer til bidrag til arbejdsgrupper.
Derudover kan Betaling og Regnskab overveje at starte implementerings-
processen med et kickoff. Et eventuelt kickoff eller strategiseminar for
medarbejderne vil kræve:
Forberedelse, der kan gennemføres af én medarbejder over et par
uger, svarende til cirka 70 timer.
Deltagelse i kickoff/seminar, �½ dag for alle medarbejdere i Betaling og
Regnskab, svarende til cirka 1.000 timer.
Dertil kommer eventuelle omkostninger til lokaler og forplejning.
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Implementering
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0273.png
UKS Side 1548
8. Bilag
Bilag 1. Målbilleder
U
KS
115
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Bilag
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0274.png
UKS Side 1549
Bilag 2. COSO-benchmarking
U
KS
116
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Bilag
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0275.png
UKS Side 1550
U
KS
117
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Bilag
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0276.png
UKS Side 1551
U
KS
118
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Bilag
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0277.png
UKS Side 1552
U
KS
119
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Bilag
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0278.png
UKS Side 1553
U
KS
120
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Bilag
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0279.png
UKS Side 1554
U
KS
121
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Bilag
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0280.png
UKS Side 1555
Bilag 3. Procesflows for udvalgte
skattearter
U
KS
122
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Bilag
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0281.png
UKS Side 1556
Bilag 4. Proces for samlet regnskabsaf-
læggelse
U
KS
123
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Bilag
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0282.png
UKS Side 1557
Bilag 5. Procesanalyse for lønsums-
afgift
U
KS
124
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Bilag
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0283.png
UKS Side 1558
Bilag 6. Udkast til justeret driftsmodel
for Betaling og Regnskab
U
KS
125
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Bilag
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0284.png
UKS Side 1559
Bilag 7. Tentativ implementeringsplan
2015
2016
Nov.
Dec.
Aug.
Sep.
Mar.
Feb.
Juni
Implementeringsplan vo 1_0
Turnusanalyse Betaling og Regnskab
Forudsætninger
15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 Beskrivelse af afhængigheder
A. Stærk projektledelses- og -organiseringkonmpetence, der ikke er en del af driften, til at drive implementering (alle faser)
B. HR/ekstern assistance til at danne og bemande ny organisation (fase I)
C. Etablering af pujle til investering i systemer, hvor Betaling og Regnskab ikke er systemejer (fase III)
D. Initial fejlanalyse for at identificere og uddybe businesscase for investeringer (fase I)
Grundlag for regnskabsaflæggelsen
1. Forslag om fastlæggelse af principper for et rigtigt regnskab
2. Forslag om fastlæggelse af bogførings- og regnskabsprincipper
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Forslag om etablering af den grundlæggende governancestruktur for regnskabsprocessen
Forslag om indhold og placering af proces-, system- og dataejeransvar
Forslag om model for samarbejdet med dataejere
Forslag om etablering af overordnet risiko- og kontrolpolitik
Forslag om løbende risikoanalyse
Forslag om monitorerings- og rapporteringsstruktur
Risikoanalyse fra projekt Tilrettelæggelse af SKM revisionsopgaver
Afhængighed til projekt God Processtyring
Afhængighed til turnusanalyse af BI
15. Forslag om ekstern regnskabsrapportering
Optimering af regnskabsprocessen
9. Forslag om kontroller af kvalitet i dataflow
10. Forslag om fremrykket validering af tast-selv information i fødesystemer
11. Forslag om Incident Management System
12. Forslag om udarbejdelse af en proces for lukning af regnskaber
13. Forslag om optimering af processer
14. Forslag om automatisering af kontroller og afstemninger
16. Forslag om opbygning af skattekonto for den enkelte borger
Implementering
17. Forslag om opgørelse af behov for og rekruttering af specialistkompetencer
18. Forslag om den grundlæggende organisationsmodel
19. Forslag om justering af driftsmodel og KPI’er
20. Forslag om fremtidigt budget for betalings- og regnskabsopgaven
Faser
I. Tegne ny organisation og bemande risiko- og kontrolenhed
II.Nye metoder og værktøjer
IV. Optimering af processer og investering i system/procesforbedringer
Notation
Aktiviteter
Aktiviteter med særlige afhængigheder til andre projekter
Periode med nedsat aktivitet
Faser
Oplæg til beslutning om systeminvesteringer
Planlægges ikke i regi af Betaling og Regnskab
Oplæg til beslutning om systeminvesteringer
Oplæg til beslutning om systeminvesteringer
Indledende fejlanaalyse
Milepæl
Milepæl fra andet projekt
Afhængigheder mellem aktiviteter
Fortsættelse af aktiviteter
Implementeringsplanen er tentativ. Den skal tilpasses, i takt med at ledelsen i
Betaling og Regnskab og direktionen i SKAT behandler resultaterne af tur-
nusanalysen, og i takt med at implementeringsprocessen skrider frem.
U
KS
126
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Bilag
Juni
Apr.
Okt.
Maj
Maj
Juli
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0285.png
UKS Side 1560
Bilag 8. Potentialekatalog (Excel)
Introduktion til Excelbaseret potentialekatalog (her fane 1).
Introduktion
Fane
Intro
Forudsætninger
Beskrivelse
Giver overblik over faner i denne business case.
Indeholder de
forudsætninger,
som er gældende for alle forslag, og som samles i denne fane, eks.
timepriser, timer/år mv; der er ligeledes et overblik over alle de individuelle forudsætninger til hvert
forslag. Ændringer i forudsætninger tastes hér.
Beregning af timepriser for forskellige personalekategorier baseret på træk af lønkr. fra ISOLA, 4. kvartal
2014.
Viser en samlet oversigt over de økonomiske konsekvenser af hvert enkelt forslag og forslagene samlet
fordelt på omkostninger (udvikling, implementering og drift), gevinster og nettoeffekt (omkostninger
fratrukket gevinster).
Her ses den grafiske præsentation af den samlede business case.
Her ses den
samlede business case
med NPV og break even summeret til år.
Her ses den grafiske præsentation af business casen for Fase 1 som indeholder forslagne: Kick-off og
impl.org., 4.3.4.1, 5.2.4.1, 5.3.4.1, 6.1.4.1
Her ses den grafiske præsentation af business casen for Fase 2 som indeholder forslagene: 4.2.4.1,
4.2.4.2, 4.2.4.3, 4.2.4.4, 4.2.4.5, 4.2.4.6, 4.2.4.9, 4.4.4.1, 4.4.4.2
Her ses den grafiske præsentation af business casen for Fase 3 som indeholder forslag: 4.2.4.7, 4.2.4.8,
4.4.4.3, 4.5.4.2
Her ses de
individuelle business cases for alle de tre faser
summeret til år.
Løn
Overblik_forslag
Graf_Total
Output_ÅR_Total
Graf_Fase1
Graf_Fase2
Graf_Fase3
Output_Faser_Total
ÅV
Viser hvordan forslag vil påvirke årsværkstrækket i forskellige medarbejderkategorier. Årsværkstræk
bestemmes af starttidspunkter, som er bestemt i fanen "Roadmap".
Det er muligt at indsætte
årsværk max,
dvs. det antal årsværk som er til rådighed i de enkelte perioder.
Her fastsættes
starttidspunkt
for de enkelte forslag.
Modelleringen foretages ud fra cash flows.
Roadmap
U
KS
Forslag faner
Her indtastes
alle input
til den samlede business case
Forslag estimeres på kvartaler. Alle forslag skal starte i kvartal 1 i år 1. Starttidspunkt bestemmes i fanen
"Roadmap"
Hvis der er behov for yderligere forudsætninger og beregninger, som er specifikke for dette initiativ, så
kan disse indsættes i denne fane. Husk at notere hvor data kommer fra/hvem der har godkendt.
Nedenfor ses oversigt over forslag (med dynamiske links ind i de respektive faner):
Kick-off og implementeringsorganisation
4.2.4.1 Forslag om fastlæggelse af principper for et rigtigt regnskab
4.2.4.2 Forslag om fastlæggelse af bogførings- og regnskabsprincipper
4.3.4.1 Forslag om etablering af den grundlæggende governancestruktur for regnskabsprocessen
4.3.4.2 Forslag om indhold og placering af proces-, system- og dataejeransvar
4.3.4.3 Forslag om model for samarbejdet med dataejere
4.3.4.4 Forslag om etablering af overordnet risiko- og kontrolpolitik
4.3.4.5 Forslag om løbende risikoanalyse
4.3.4.6 Forslag om monitorerings- og rapporteringsstruktur
4.3.4.7 Forslag om kontroller af kvalitet i dataflow
4.3.4.8 Forslag om fremrykket validering af tast-selv information i fødesystemer
4.3.4.9 Forslag om fejlanalysefunktion og Incident Management System
4.4.4.1 Forslag om udarbejdelse af en proces for lukning af regnskaber
4.4.4.2 Forslag om optimering af regnskabsprocesser
4.4.4.3 Forslag om automatisering af kontroller og afstemninger
4.5.4.1 Forslag om ekstern regnskabsrapportering
4.5.4.2 Forslag om opbygning af en skattekonto for den enkelte borger
5.2.4.1 Forslag om opgørelse af behov for og rekruttering af specialistkompetencer
5.3.4.1 Forslag om den grundlæggende organisationsmodel
6.1.4.1 Forslag om justering af driftsmodel og KPI'er
127
Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Rapport
Bilag
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
UKS Side 1561
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang
række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til
rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssi-
ge udfordringer. Deloittes cirka 210.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.
Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk
af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til
www.deloitte.com/about
for
en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.
© 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0287.png
UKS Side 1562
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Anne Munksgaard
16. juni 2015 20:03
Lill Helene Drost; Christian Baden Ekstrand; Line Haslev;
Vagn
L Larsen
Fwd: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Hej, vi skal følge op på denne i morgen, jeg har lidt yderligere oplysninger, hilsen Anne.
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra:
Dato:
16.jun. 2015 kl. 14.45.06 CEST
Til:
"anne.munksgaard(a),skat.dk" <[email protected]>
Cc:
Emne: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære Anne Munksgaard
Under henvisning til vores telefonsamtale for lidt siden skal jeg hermed pr mail orientere
SKAT om en formodet svindel vedr udbetaling af indeholdt udbytteskatter i størrelsesorden
op til 500.000.000kr.
Svindlen foregår angiveligt gennem udnyttelse af DBO mellem Danmark og Malaysia,
gennem skuffeselskaber registreret som hjemmehørende på en ø ved navn Labuan. Et større
antal selskaber (18?) har under foregivende af, at eje aktier i danske børsnoterede aktier,
gennem ialt 4 udenlandske selskaber der er specialiserede i at tilbagesøge indeholdte
udbytteskatter , formået SKAT til at udbetale skatterne. Svindlen består angiveligt i at der er
tale " lånte" aktier som cirkulerer rundt mellem et antal selskaber, der alle er kontrolleret af
en eller måske ialt tre engelske statsborgere, men som vist alle bor i Dubai. Hovedpersonen
er angiveligt en mr. Sanjay Shah som ejer Solo Capital concernen, som har selskaber i Uk og
Dubai.
De fire reclaim selskaber der indsender blanketter til SKAT - og som derfor må figurere på
listen over dem, der anmoder om udbetaling af udbytteskatter er ifølge det oplyste:
Goal Taxback Ltd , Tim Partners, acupay's, SEB Futures og SynTax GIS.
Jeg har modtaget kontoudskrifter fra min klient - som af frygt for repressalier - ønsker at
være anonym, som viser et lille udpluk af transaktioner fra ultimo 2014 primo 2015, hvor
flere af de navne jeg anfører ovenfor fremgår, med angivelse af beløb mv, og som både
vedrører Danmark og Belgien.
Jeg vil sende disse i morgen, når jeg returnerer fra London- jeg anmoder dog om at jeg
ligeledes kan betragtes som anonym anmelder, indtil der måtte være klarhed over sagen.
Venlig hilsen
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0288.png
UKS Side 1563
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0289.png
UKS Side 1564
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Anne Munksgaard
10. februar 2017 08:57
Christian Baden Ekstrand
VS: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Sendt:
Til:
Emne:
Venlig hilsen
Anne Munksgaard
'W';
SKAT
Særlig
Kontrol
Underdirektør
Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg
E-mail: [email protected]
Telefon: (+45) 72 37 05 47
Fra:
Jim Sørensen
Sendt:
16.
juni
2015 21:21
Til:
Anne Munksgaard <[email protected]>
Emne:
Re: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Tak
Sendt fra min iPad
Den 16/06/2015 kl. 20.00 skrev Anne Munksgaard <[email protected]>:
Som nævnt, vi følger op straks,
hilsen Anne
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra:
Dato:
16.jun. 2015 kl. 14.45.06 CEST
Til:
"[email protected]" <[email protected]>
Cc:
Emne: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære Anne Munksgaard
Under henvisning til vores telefonsamtale for lidt siden skal jeg hermed pr
mail orientere SKAT om en formodet svindel vedr udbetaling af indeholdt
udbytteskatter i størrelsesorden op til 500.000.000kr.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0290.png
UKS Side 1565
Svindlen foregår angiveligt gennem udnyttelse af DBO mellem Danmark og
Malaysia, gennem skuffeselskaber registreret som hjemmehørende på en ø
ved navn Labuan. Et større antal selskaber (18?) har under foregivende af, at
eje aktier i danske børsnoterede aktier, gennem ialt 4 udenlandske selskaber
der er specialiserede i at tilbagesøge indeholdte udbytteskatter , formået
SKAT til at udbetale skatterne. Svindlen består angiveligt i at der er tale "
lånte" aktier som cirkulerer rundt mellem et antal selskaber, der alle er
kontrolleret af en eller måske ialt tre engelske statsborgere, men som vist alle
bor i Dubai. Hovedpersonen er angiveligt en mr. Sanjay Shah som ejer Solo
Capital concernen, som har selskaber i Uk og Dubai.
De fire reclaim selskaber der indsender blanketter til SKAT - og som derfor
må figurere på listen over dem, der anmoder om udbetaling af udbytteskatter
er ifølge det oplyste:
Goal Taxback Ltd , Tim Partners, acupay's, SEB Futures og SynTax GIS.
Jeg har modtaget kontoudskrifter fra min klient - som af frygt for repressalier
- ønsker at være anonym, som viser et lille udpluk af transaktioner fra ultimo
2014 primo 2015, hvor flere af de navne jeg anfører ovenfor fremgår, med
angivelse af beløb mv, og som både vedrører Danmark og Belgien.
Jeg vil sende disse i morgen, når jeg returnerer fra London- jeg anmoder dog
om at jeg ligeledes kan betragtes som anonym anmelder, indtil der måtte være
klarhed over sagen.
Venlig hilsen
U
KS
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0291.png
UKS Side 1566
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0292.png
UKS Side 1567
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Anne Munksgaard
17. juni 2015 08:45
Christian Baden Ekstrand; Lill Helene Drost; Line Haslev; Vagn L Larsen
Fwd: SV: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
SKM_
C7 54e 15061708070.pdf; ATT00001.htm
Opfølgning fra min mail i går, hilsen Anne.
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra:
Dato:
17.jun. 2015 kl. 08.36.42 CEST
Til:
Anne Munksgaard <[email protected]>
Emne: SV: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære Anne Munksgaard
Tak for din mail og som lovet fremsender jeg kontoudtog for perioden 16. december 2014 -
15. januar 2015 i såvel DKK som i Euro.
Udover at det fremgår at S. Shah (Sanjay) modtager 7,8 mio Euro, fremgår det at de fire
nævnte reclaimagenter har modtaget betalinger - Goal Trueback LIM, Syntruc GIS Ltd, The
TIM Partneres og ACUPAY.
Jeg kan yderligere oplyse at Sanjay Shah's to partnere er
og
-
som oprindeligt er uddannede som revisorer med speciale i skat (hos KPMG og/eller E & Y)
ejer angiveligt sammen et firma ved navn Agrius Management Ltd - som ifgl det oplyste har
stået for stiftelsen af en lang række af de selskaber der har sået som "købere" af børsnoterede
aktier, som der efterfølgende er ansøgt om betaling af indeholdte udbytteskatter, selv om de
ikke var ejere af aktierne.
Angiveligt ejer Sanjay Shah sammen med andre følgende firmaer som formentlig er med i
cirkuleringen af aktier: Bl. a Solo Capital Dubai ltd og Solo V.S. Pension (fund), samt
Ganymede, Caymann Ltd, Leda Caymann ltd, Matis Caymann Ltd, Athena Equity Trading,
Pallas Equity Trading og Pandia Equity Trading.
Jeg håber disse oplysninger kan være med til at få lidt mere overblik over denne meget
specielle sag. - Du er velkommen til at kontakte mig telefonisk for at gennemgå de
oplysninger jeg har fremsendt, idet jeg kan oplyse at jeg har en af mig håndskreven liste over
der selskaber der angiveligt har optrådt som fiktive ejere af aktierne, som de 4 - 5
reclaimagenter har indsendt begæringerne om udbetaling
af
indeholdte ubbytteskatter.
Jeg er på vej til et heldagsmøde og har derfor
ført
tid i morgen, men du er velkomme til at
kontakte mig telefonisk i løbet
af
i dag, således at vi kan aftale det videre forløb.
Med venlig hilsen
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0293.png
UKS Side 1568
- - - - E-mail Notice - - - - This communication is for use by the intended recipient and
contains information that may be privileged, confidential and exempt from disclosure. We do
not accept liability for any data corruption, interception, unauthorised amendments,
tampering ar virus ar the consequences hereof with respect to our e-mails.
Kære
Tak for din mail, vi kigger på det, hilsen Anne Munksgaard.
Sendt fra min iPhone
Den 16/06/2015 kl. 14.45 skrev
Kære Anne Munksgaard
Under henvisning til vores telefonsamtale for lidt siden skal jeg hermed pr
mail orientere SKAT om en formodet svindel vedr udbetaling af indeholdt
udbytteskatter i størrelsesorden op til 500.000.000kr.
Svindlen foregår angiveligt gennem udnyttelse af DBO mellem Danmark og
Malaysia, gennem skuffeselskaber registreret som hjemmehørende på en ø
ved navn Labuan. Et større antal selskaber (18?) har under foregivende af, at
eje aktier i danske børsnoterede aktier, gennem ialt 4 udenlandske selskaber
der er specialiserede i at tilbagesøge indeholdte udbytteskatter , formået
SKAT til at udbetale skatterne. Svindlen består angiveligt i at der er tale "
lånte" aktier som cirkulerer rundt mellem et antal selskaber, der alle er
kontrolleret
af
en eller måske ialt tre engelske statsborgere, men som vist alle
bor i Dubai. Hovedpersonen er angiveligt en mr. Sanjay Shah som ejer Solo
Capital concernen, som har selskaber i Uk og Dubai.
U
KS
2
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Anne Munksgaard [mailto:[email protected]]
Sendt: 16. juni 2015 20:14
Til:
Emne: Re: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0294.png
UKS Side 1569
De fire reclaim selskaber der indsender blanketter til SK.AT - og som derfor
må figurere på listen over dem, der anmoder om udbetaling
af
udbytteskatter
er ifølge det oplyste:
Goal Taxback Ltd , Tim Partners, acupay's, SEB Futures og SynTax GIS.
Jeg har modtaget kontoudskrifter fra min klient - som af frygt for repressalier
- ønsker at være anonym, som viser et lille udpluk
af
transaktioner fra ultimo
2014 primo 2015, hvor flere af de navne jeg anfører ovenfor fremgår, med
angivelse af beløb mv, og som både vedrører Danmark og Belgien.
Jeg vil sende disse i morgen, når jeg returnerer fra London- jeg anmoder dog
om at jeg ligeledes kan betragtes som anonym anmelder, indtil der måtte være
klarhed over sagen.
Venlig hilsen
U
KS
3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0295.png
UKS Side 1570
Clients Premium Account
Danish Krone
--••--••••--••-•••--•••••u•••••••••-............ -• .. ••--•-••••••••-••--•••-•••-...............................---•••••••-••
Account name
SOLO CAPITAL PARTNERS
llJI
DKK
QJENT!;
ACCOUNT
Account number
64338333
..............
_
.............................................................
.....................................
..............
.................
___
..............
___
.............
-
.............
-
-
__
Statement
for
16 Dee 201,h 1SJan 2015
Last
statement date
15
Dee
2014
~~tem!'~sheet
26
(issuedon 16Jan2015)
Balancefrom
16 Dee 2014
0.00
Total
payments -
Ind.
commlsslon
&
lnterest ··-···--·---····
23.216.318.47
f g ~ ~ ~ f f i t ~ ~ ~ : :i\Thlii1it:i~~ii1ihr.1\Sn\;i,~i"¾u\i,e:eg
I
SOLO
CAPtTAL PARTNERS LLP
PRIMROSE STREET
LONDON
EC2A 2EN
10 EXCHANGE SQUARE
lnterest
pald._.. _.........- ...---··--····-···-·····
0.00
Total recelpts
23.216,318.47
Balance as at 15
Jan
0.00
/BAN
GB'37 BARC 2053 0464 3383 33
SWIFTBIC........
BARCGB22._••••••••••••••. _•••• -··-·······-·· ..·············--·-··..••••••••·•••••••••••••
Transa,tion:i in
dite
ord@r (in DKK)
Date
8
Jan
Descrlption
Transfer Type
Payments
Recelpts
Balance
0.00
Balance
brought forward
Charges
U
KS
-
Re(:-542241 GOAL TAXBACKLIM
56.93
............
-
...............................................
·-·-···--···-···
..
••············
···-·-·---··········-·····
----····-···
..
·····-·············-·
..
·-···
·-·····
..
-
..................
-
0.00
12
Jan
AFTS
payment
Ref:-SCP LLP DKK 620822 SCP LLP
ATTS
payment
Re(:-SCP
LLP DKK 600062 SCP LLP
................
-
............
·-··--·
..................
,
...
__________
.........................................
............
-····-···-···"'··-··
AFTS recelpt
Ref:-GOAL TAXBACKLIM 542241 GOAL TAX
15,723,865.85
-·--·-··---
............
_
......
·------··-··-·-···-·
15,723,922.78
7,492,395.69
7.492,395.69
AFJ'S recelpt
15
Jan
··································-·······························-···················-····-- ···················-···-·····
··-···-··-·········-·---
·-·--·······-··--····-
-·-··---
Balance carrted forward
Total Payments/Receipts
23,216,318.47
23,216.318.47
Ref:-SYNTAX GIS LTD 510913
BARCLAYS
0.00
0.00
'IS
IO
"'
Contlnued
Barclays Isa tradlng name ofBarclay& Bank
lll.C
and
lti
subsldlarles. Ban:lay& tank PLC
Is authorlsed
by
the
Prudentlal Regulatlon Authority and regulated
by
the Flnancltll Conduct
Authorfty
and the Prudentlal Regulatlon
Authority (Ananctal Services Reglstl!r
No.
122702). Registered In England ReglStered number Is 1026167
wtth
reglstered offlce
at
1
Churchill Pface, London E14 SHP.
26
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0296.png
UKS Side 1571
Clients Premium Account
Danish Krone
Account name
................
SOLO CAPITAL PARTNERS LLP.DKK CLIENTli ACCOUHT ...••.....
~~~~-~.'!.'I!.i?.'!.r:. ............
64338333···-···········································..••••••········•···•·•··
Statement
shaat
27
(lssuad on 16 Jan lO 15)
lmportant Information about compensatlon arrangements
I
We
are covered by the Flnancial Services Compensation Scheme (FSCS). The FSCS can pay compensatlon to deposltors
lf
a
bank
is unable to meet
lts
financtal obligatJons. Most deposltors - including most lndlvlduals and
small
buslnesses -
are
covered
by
thescheme.
In
respect
of
deposlts, an eUgible deposltor Is entltled to clalm up to f.85,000. For joint accounts each account holder Is treated
as
having
a
clalm In respect of thelr share so, fora
joint
account held by two ellgible deposltors. the maxlmum amount that
i;q~!'i!
~
c;!~!m~
WQl.!ld b~ [85,000
eac:h (maklng a total
øf
E
170,000). The f85,000 limit relates to
the
comblned amount In all
the ellglble deposltor's accounts wlth the bank, lncluding thelr share of any joint account, and not to each separate account
For further lnfonnatlon about
the
scheme (indudlng the amounts covered and eligibUlty to clalm) please ask at your løcal
branch, refer to the FSCS website www.fscs.org.uk or call 020 7741 4100 or 0800 678 1100.
Barclays Bank PLC may
afso
accept deposlts under the foliowing tradlng names; Barclays, Barcfays Bank, Barclaycard,
Barclays
Business, Barclays Capltal, Barclays Corporate, Barclays
UK
&
lreland Private Bank, Bardays International Private Banklng,
Barclays PremleF, Bat~lays Pi"lvate Bårik, Bårelays Wealth and Woolwich Mortgages. Deposlts accepted from an ellglble
depositor under these tradlng narnes are comblned for the purposes of deposit compensatlon from the FSCS. The FSCS is not
appllcable
to
deposits held at
branches In
the Channe!
Islands
or tne
lsle
of Man.
U
KS
Barclays Bank
PLC Tottenham 2
Sort Code 20-53-04
27
Tel: 0345 7 345 345
Bardays
Is
a tradlng
name of
Barclays Bank
PLC
and
lts
subsidiarles. Bardays Bank
PLC
is
authorlsed by
the
Prudentlal
Regulatlon
Authorlty and regulated
by
the
Flnanclal Conduct Authorlty and
the
Prudentlal
Regulatlon
Author/ty (ffnanctal Services Regfster No. 122702).
Reglstered
In
England.
Reglstered
number
Is 1026167
wfth
reglstered offlce
at
1 Churchill Place,
London
E14 5HP.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0297.png
UKS Side 1572
Business Euro Account
Account name
SOLO CAl!ITAL P.ARTNIR5
ll.P
EUR
·•······-·-···-·····························-···-···-··········-·········-·-···-·-······-
Accaunt number
54832433
_.
___
................................................................
_
··········
.
,--
............................................
_
..................
............................
_
.
...
--~--
Total
Statementfor
16
Dee
201•
s
1S
Jan
2015
last
statement date
15
Dee
2014
Statement sheet 83
(lssued on 16Jan 2015)
Balance from 16 Dee 2014
7,982,457.12
payments -
tncl.
--·-·.. ---····-·····-······-
commlsslon
&
lnterest ··-··-········-·········
7,993,72439
SOLO CAPITAL PARTNERS LLP
10 EXCHANGE SQUARE
PRIMROSE STREET
LONDON
EC2A2EN
ti
fRmm~!es~~~!.,,,.,.,.;.,-.•.
";;.;,""'';"'";"'"'Je;ll
lnterestpal
··-··...
-·-·-········••mm••-·····--·-·····--···o.oo
1
os.
128.76
93,861.49
Total recelpts
Balance
as at
15
Jan
SWIF7BIC
-·····
BARCG822... _.•••••••••••••-·····--······-..·---............... _ ••••••••• - - -
/BAN·····-··-·-··
GB53 BARC 2053 0454 832!!~·····-························-··-·-·-··-··········
Transactions in date order (in EUR)
Date
23 Dee Charges
Ref:-818030 SWIFT /NV 137640
U
KS
.... _ . , ......,..,.,,,, ........... , . . , ............................. - • • • • • • .............................. . _.. , , _ _ ........... . , . _ . ,
Descrlptlon
Recelpts
Balance
··········-···
.......................
-
...........................
-
.................
_
.....
-.
___
......
-
.................. ....
_
........
-
........
_
.......
-
........
______
Payments
-
........
___
..,_
...
___
··---
.
-
......
_.
______
.
...........
................
Balance
brought
forward
7,982,457.12
.....................................
-
..................................
-········-···-················-·············-·-·-·
························-··-···
··----·-
..
- ----
..........................
ia;f:i.r1rirf,,,~,,tihttt1n,t.,, ... ,,., .. ,-.......................................................... - ........ _ .... _ .... - ..............- ........................ - ... - .... - ..........................- .............. - ••- .... - . -... .
__
19.12
AFTS
payment
Ref:-SWIFT INV 137640 818030 SWIFT SC
425.00
......................·-···-··-·····
..
---·······-················-..
·-·····---··
·-·················
.................................. .......
····-·
..
·--····
............
24 Dee
O,arges
_
7,982,013.00
------
Re(:-517207
/NV
81350
19.12
24.22
87.SOO.OO
• • - - - - • • • - - -.. • - - - • • -.. • •
Charges
Ref:-511203 SSHAH
AFTS
payment
Ref:-INV 81350 517207 ACUPA Y S
., .. ,. ...................... . _ . . . . . . . . . . .. u
- - - .. - • • - - .. • • - • • •
······································-···-·············-·-·························-·······
...............................
·······················-
........
·······-·······-··-·····-····
-··--·---
2 Jan Commlsslon charges
Forthe
perlod
6 Sep
2014 •
S
Dee
2014
Currency
equlvalent of charges as detalled In
separate advlce STG
10.05
@
13104
AFTS
payment
Re(:-LLP QIENT 893922 S C PART
AFfS
payment
Re(:-S SHAH 517203 SAN}AY S
7,800,000.00
94,469.66
13.17
3.15
94,456.49
94,45334
6
Jan
7
Jan
•••··•·····•·······•··•···•·•··••··············•·········••··
..
········•·.........................................................................................
···············--·····
..
-···
·-····----
AFTS
recelpt
Re(.-. THE TIM PARTNERS 530887 LOYDGB2L
···········
..
··••········
..
············---·····-·-··············
...
--
..
····················-····
····-········-·················
...............-
...........
·-·-·················
..
·····-····-·······
....................
-
...............·-··········
...............
--·····-···-·
·---····
..
···········
··--·····-·-·····-·
..
··-·
Ref:-GOAL TAXBACK LTD 542938 BOF COAL
AFTS
recelpt
-···············
..
···········-·
64,052.75
164,900.73
6,394.64
Contfnued
Barclays Is a tradlng name
of
Barclays
Bank
PLC and
lts
subsldlarles. Barclays
Bank
PLC Is
authorlsed
by
the
Prudentlal Regulatlon Authortty and regulated
by
the Ananclal
Conduct Authortty and
the
Prudentlal Regulation
Authority (Flnancial Services Register
No.
122702).
Reglstered
In
England
Registered numberls
1026167
wlth
reglstered
office at
1 Churchill Place,
London El
4 SHP.
83
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0298.png
UKS Side 1573
Business Euro Account
Account name
SOLO CAPJTAL PARTNERS UP EUR
···············-········
........................................................................
_
..
Account number
-
.................................
____
. . . . . . . . .................................................................................................
54832433
.............
_
.........................
___
Statementsheet 84
(lssuedon 16Jan2015}
-
~
I
Transactions in date order
(in
EUR)
Date
0
,0
'
,.,.
.
l"L~
Descriptlon
,0
•·
··•••
.
...............................................................................................................................
_.,_
·····-······
...............................................................
·--········
.......................................
·····------------·--···-·
•
Poyments
Recelpts
Balance
Contlnued
·-
-
..... .. .... ...... . . . . . . . . . . .
• • - •• •·••OUO•••••••• ............................ ••- - ·••• - • • • - ............ •-•--••··•·•-•••••••• ............. •••-•••••·· .. • •• - • • ........................ - .............
· -••-h•H
9 Jan
Charges
Re(:-668635 SEB FUTURES
19.22
····-·········-····-·············-······························-··········-·· -···························-
············-···········-··-··
- -- -·-····-······
AFTS
payment
Re{:-SEB
FUTURES 668635 SEB FUTU
13 Jan
Charges
•••••••• ••• •••••• •• •••-•••••n•-•••-•••-••••••••••••••••-•••••••••-•••••••••••••••••••••••• ••••••-•••••••••••••• ••••••••• •-•••••••• .. •••••••••••••-••••• • •• •••--• ••• • ••••••••••••••••• • • • • • • • • • • • • • - - -
1,500.00
19.20
163,381.51
Re{:-512143 AESA SARL
eharges
Ref:-623459 BALLYGATE-SPK01
Charges
19.20
19.20
5,004.i2
34,731 .37
AFTS
payment
R~f:-TJM PARTNERSHIPS 512139 THE TIM
AFTS
payment
Ref:-BALLYGA TE -SPK01 623459 BALL
YGAT
Re(:.:Af5ASARL
511143
AESA SAR
SC8L_Dl~ 677774 STANDARD
15 Jan
Charges
AFTS
payment
U
KS
Ref:-512139
TIM
PARTNERSH/PS
64,052.75 .. -- .
:34,681 .~,
19.31
Ref:-506241 VESA MARTTILA
AFTS payment
15
Jan
Ref:-VESA
MARmLA
506241 VESA MAR
Balance
carrled fo,ward
335.44
93,861.49
93,861.49
Total
Payments/Recelpts
7,993,724.39
105,128.76
"'
'o
N
Continued
Barclays Bank PLC
Tottenham
2
Sort Code 20-53-04
84
Tel: 0345 7 345 345
Barclays Is a
tradl ng name of Barclays Bank
PLC
and
lts
subsldlarles. Barclays
Bank
PLC Is
authorised by
the
Prudential Regulatlon Authority
and
regulated
by
the Flnanclal
Conduct
Authorlty
and
the Prudentlal Regulatlon
Authority
(frinanctal Services Register No. 122702).
Reglstered
In England.
Registered
number
Is
102616
7 wlth
reglstered offlce at 1 Churchill Place, London E14 SHP.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0299.png
UKS Side 1574
Business Euro Account
Accaunt name
················
SOLO CAP-ITAL_PARTN6RS Llfl_EUR ...................................... .
Statement sheet 8S
(lssued an
16
Jon
2015)
~~~~!-fnt!'!.~'!!.i?!!.1:. ............
s4a32433 .........................................................................
lmportant Information about compensatlon arrangements
_We
are covered by the Flnancial
Services
Compensatlon Scheme
(FSCS).
The
FSCS
can pay compensatlon
to
deposltors
lf
a bank
Is unable to meet lts flnanclal obligations. Most deposltors - includlng most lndMduals and small businesses - are covered
by
the
scheme.
In respect of deposlts, an ellgible depositor
Is
entltled
to
clalm up to f:85,000. For
Joint
accounts each account holder Is treated
as having
a
clalm In respect of thelr share so, fora
joint
account held
by
two
ellglble depositors, the rnaxlmum amount that
could
be
clalmed would be f:85,000 each (maklng a total
of
E170,000).
The f:85,000 limit relates
to
the combined amount in aU
the eligible deposltor's accounts
with
the
bank, lncludlng thelr share of any Joint account.
and
not to
each
separate account
For further Information about the scheme (includlng the amounts covered and
ellgtblllty
to clalm) please ask at
your
local
branch, refer to the
FSCS
webstte www.fscs.org.uk
or
call
020 774
t
4100 or
0800 678 1100.
Barclays Bank PLC may also accept deposits under the followlng trading names; Barclays, Barclays Bank, Barclaycard, Barclays
Business, Barclays Capltal, Barclays Corporate, Barclays
UK
&
lreland Private Bank, Barclays International Private Banklng,
Barclays Premler, Barclays Private Bank! Barclays Wealth
and
Woolwlch Mortgages. Deposlts accepted
from
an
ellgible
depositor under these tradlng names are comblned for the purposes
of
deposit compensation
from
the
FSCS.
The
FSCS
Is
not
applicable
to
deposlts held at branches
In
the Channel Islands or the lsle of
Man.
'
~
;:::
N
-
Barclays Bank PLC Tottenham
2
Tel:
0345 7 345 345
Barclays
Is
a
tradlng
name of Barclays Bank PLC and
lts
subsldlarles. Barclays Bank PLC Is authorlsed by
the
Prudentlal Regulatton Authorlty and regulated by
the
Flnanclal Conduct Authortty and the Prudential Regulatlon
Authorlty
(Flnanclal
Services Register No. l 22702). Reglstered In England. Reglstered
number
Is 1026167
wlth
reglstered office at l Churchill Place, London El 4 SHP.
U
KS
Sort
Code
20-liJ-04
85
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0300.png
UKS Side 1575
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0301.png
UKS Side 1576
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Anne Munksgaard
18.juni 201517:11
Christian Baden Ekstrand; Lill Helene Drost
Fwd: SV: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Til:
Emne:
Hej, lidt flere oplysninger. Har oplyst ham om, at henvendelsen betragtes som en anmeldelse, og at vi, jfr
tavshedspligten ikke kan udtale os om sagen. Har snakket med Visitering og Kontrol, som vil visitere og
sende til os. De vil undlade at orientere den, som anmeldelsen vedrører af hensyn til sagens videre forløb,
hilsen Anne.
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra:
Dato:
IS.jun. 2015 kl. 16.47.37 CEST
Til:
Anne Munksgaard <[email protected]>
Emne: SV: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære Anne Munksgaard
I fortsættelse af min mail forleden fremsender jeg hermed en fortegnelse over de udenlandske
selskaber, som angiveligt har stået som den formelle ejer af de aktier som Reclaim agenterne
har repræsenteret i forbindelse med deres anmodning om udbetaling af indeholdte
udbytteskatter.
Jeg har skrevet listen af i hånden efter en af min klient håndskreven liste, hvorfor jeg ikke
ved om navne mv er korrekte, eller stavet korrekt:
Jeg er I besiddelse af lidt yderligere oplysninger om de angivelige "sælgere" af aktier til de
ovennævnte 25 selskaber, men min klient har bedt mig om at vente med at oplyse disse, da
han som tidligere anført frygter for, at der vil kunne afsløres hvem der muligvis står bag
anmeldesen.
Jeg har selvfølgelig forståelse for, at der påhviler SKAT en streng fortrolighed om sagens
videre forløb, men af hensyn til min klient og hans personlige sikkerhed, så jeg meget gerne
om jeg kunne få et "hint" om, at man har taget anmeldelsen alvorligt og videresendt den til
SØIK, således at han kan gøre sig klar til at beskytte sig selv bedst muligt.
Med venlig hilsen
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0302.png
UKS Side 1577
- - - - E-mail Notice - - - - This communication is for use by the intended recipient and
contains information that may be privileged, confidential and exempt from disclosure. We do
not accept liability for any data corruption, interception, unauthorised amendments,
tampering or virus or the consequences hereof with respect to our e-mails.
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra:
Sendt: 17. juni 2015 08:37
Til: 'Anne Munksgaard'
Emne: SV: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære Anne Munksgaard
Tak for din mail og som lovet fremsender jeg kontoudtog for perioden 16. december 2014 -
15. januar 2015 i såvel DKK som i Euro.
Udover at det fremgår at S. Shah (Sanjay) modtager 7,8 mio Euro, fremgår det at de fire
nævnte reclaimagenter har modtaget betalinger - Goal Taxback LIM, Syntax GIS Ltd, Tue
TIM Partneres og ACUPAY.
og
-
Jeg kan yderligere oplyse at Sanjay Shah's to partnere er
som oprindeligt er uddannede som revisorer med speciale i skat (hos KPMG og/eller E & Y)
ejer angiveligt sammen et firma ved navn Agrius Management Ltd - som ifgl det oplyste har
stået for stiftelsen af en lang række af de selskaber der har sået som "købere" af børsnoterede
aktier, som der efterfølgende er ansøgt om betaling af indeholdte udbytteskatter, selv om de
ikke var ejere af aktierne.
Angiveligt ejer Sanjay Shah sammen med andre følgende firmaer som formentlig er med i
cirkuleringen af aktier : Bl. a Solo Capital Dubai ltd og Solo V .S. Pension (fund), samt
Ganymede, Caymann Ltd, Leda Caymann ltd, Matis Caymann Ltd, Athena Equity Trading,
Pallas Equity Trading og Pandia Equity Trading.
Jeg håber disse oplysninger kan være med til at fa lidt mere overblik over denne meget
specielle sag. - Du er velkommen til at kontakte mig telefonisk for at gennemgå de
2
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0303.png
UKS Side 1578
oplysninger jeg har fremsendt, idet jeg kan oplyse at jeg har en af mig håndskreven liste over
der selskaber der angiveligt har optrådt som fiktive ejere af aktierne, som de 4 - 5
reclaimagenter har indsendt begæringerne om udbetaling af indeholdte ubbytteskatter.
Jeg er på vej til et heldagsmøde og har derfor ført tid i morgen, men du er velkomme til at
kontakte mig telefonisk i løbet af i dag, således at vi kan aftale det videre forløb.
Med venlig hilsen
- - - - E-mail Notice - - - - This communication is for use by the intended recipient and
contains information that may be privileged, confidential and exempt from disclosure. We do
not accept liability for any data corruption, interception, unauthorised amendments,
tampering or virus or the consequences hereof with respect to our e-mails.
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Anne Munksgaard [mailto:Anne.Munksgaard(ci),Skat.dk]
Sendt: 16.juni 2015 20:14
Til:
Emne: Re: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære
Tak for din mail, vi kigger på det, hilsen Anne Munksgaard.
Sendt fra min iPhone
Den 16/06/2015 kl. 14.45 skrev
Kære Anne Munksgaard
3
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0304.png
UKS Side 1579
Under henvisning til vores telefonsamtale for lidt siden skal jeg hermed pr
mail orientere SKAT om en formodet svindel vedr udbetaling
af
indeholdt
udbytteskatter i størrelsesorden op til 500.000.000kr.
Svindlen foregår angiveligt gennem udnyttelse af DBO mellem Danmark og
Malaysia, gennem skuffeselskaber registreret som hjemmehørende på en ø
ved navn Labuan. Et større antal selskaber (18?) har under foregivende af, at
eje aktier i danske børsnoterede aktier, gennem ialt 4 udenlandske selskaber
der er specialiserede i at tilbagesøge indeholdte udbytteskatter , formået
SKAT til at udbetale skatterne. Svindlen består angiveligt i at der er tale "
lånte" aktier som cirkulerer rundt mellem et antal selskaber, der alle er
kontrolleret
af
en eller måske ialt tre engelske statsborgere, men som vist alle
bor i Dubai. Hovedpersonen er angiveligt en mr. Sanjay Shah som ejer Solo
Capital concemen, som har selskaber i Uk og Dubai.
De fire reclaim selskaber der indsender blanketter til SKAT - og som derfor
må figurere på listen over dem, der anmoder om udbetaling af udbytteskatter
er ifølge det oplyste:
Goal Taxback Ltd , Tim Partners, acupay's, SEB Futures og SynTax GIS.
Jeg har modtaget kontoudskrifter fra min klient - som
af
frygt for repressalier
- ønsker at være anonym, som viser et lille udpluk af transaktioner fra ultimo
2014 primo 2015, hvor flere af de navne jeg anfører ovenfor fremgår, med
angivelse
af
beløb mv, og som både vedrører Danmark og Belgien.
Jeg vil sende disse i morgen, når jeg returnerer fra London- jeg anmoder dog
om at jeg ligeledes kan betragtes som anonym anmelder, indtil der måtte være
klarhed over sagen.
Venlig hilsen
U
KS
4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0305.png
UKS Side 1580
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0306.png
UKS Side 1581
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Anne Munksgaard
18.juni 2015 17:12
Per Tækker; Lars Jepsen
Lill Helene Drost; Christian Baden Ekstrand
Fwd: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Cc:
Emne:
Hej Per, herned anmeldelse til visitering som aftalt med Lars, hilsen Anne Munksgaard
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra:
Dato:
16.jun. 2015 kl. 14.45.06 CEST
Til:
"[email protected]" <[email protected]>
Cc:
Emne: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære Anne Munksgaard
Under henvisning til vores telefonsamtale for lidt siden skal jeg hermed pr mail orientere
SKAT om en formodet svindel vedr udbetaling af indeholdt udbytteskatter i størrelsesorden
op til 500.000.000kr.
Svindlen foregår angiveligt gennem udnyttelse af DBO mellem Danmark og Malaysia,
gennem skuffeselskaber registreret som hjemmehørende på en ø ved navn Labuan. Et større
antal selskaber (18?) har under foregivende af, at eje aktier i danske børsnoterede aktier,
gennem ialt 4 udenlandske selskaber der er specialiserede i at tilbagesøge indeholdte
udbytteskatter , formået SKAT til at udbetale skatterne. Svindlen består angiveligt i at der er
tale" lånte" aktier som cirkulerer rundt mellem et antal selskaber, der alle er kontrolleret af
en eller måske ialt tre engelske statsborgere, men som vist alle bor i Dubai. Hovedpersonen
er angiveligt en mr. Sanjay Shah som ejer Solo Capital concernen, som har selskaber i Uk og
Dubai.
De fire reclaim selskaber der indsender blanketter til SKAT - og som derfor må figurere på
listen over dem, der anmoder om udbetaling af udbytteskatter er ifølge det oplyste:
Goal Taxback Ltd, Tim Partners, acupay's, SEB Futures og SynTax GIS.
Jeg har modtaget kontoudskrifter fra min klient - som af frygt for repressalier - ønsker at
være anonym, som viser et lille udpluk af transaktioner fra ultimo 2014 primo 2015, hvor
flere af de navne jeg anfører ovenfor fremgår, med angivelse af beløb mv, og som både
vedrører Danmark og Belgien.
Jeg vil sende disse i morgen, når jeg returnerer fra London- jeg anmoder dog om at jeg
ligeledes kan betragtes som anonym anmelder, indtil der måtte være klarhed over sagen.
Venlig hilsen
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0307.png
,.
'
UKS Side 1582
SKA.T
Betaling og Regnskab
Løvenørnsgade 25
8700
Horsens
Telefon
72 22 1818
www.skat.dk
23. juni 2015
J.nr.
15-0380678
Skatteministeriet
Att.: Cathrine Olsen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Regnskabsgodkendelse for maj 2015
Med henvisning til Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern, § 38 punkt
2.6.1 Den centrale regnskabsaflæggelse skal der meddeles følgende :
Der er foretaget afstemning af regnskabstallene i SAP 3 8 for maj 2015 på TS-
ledgeren med de officielle regnskabstal fra SKS for maj 2015.
Afstemningen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Afskrivning
-
negativ afskrivningssaldo maj 2015
På følgende væsentlige områder henstår der ultimo maj en negativ afskrivnings-
saldo som følge af periodisering af afskrivninger mellem 2014 og 2015. Saldi for-
ventes at udvise en udgift i takt med, at systemmæssige afskrivninger bliver gen-
nemført:
FL&
38.11.01.11
Tekst
Mio. kr.
38.21.01.11
U
Afskrivning, personskat (SAP38 konto 2061)
KS
-202,2
-168,6
-134,0
-504,8
Afskrivning, moms (SAP3 8 konto 2061)
Afskrivninger, restancer
Renter DMO (SAP38 konto 2070, FO 9003)
38.61.01.11
I
alt på væsentlh?e områder
Motorområdet
Der er ikke generelt foretaget renteberegning af motorafgifter efter implemente-
ringen i juni måned 2012 på grund af manglende udvikling afrenteprogram. Ren-
teprogrammet vil efter planen blive udviklet og sat i produktion i 2015. Betaling
og Regnskab har i samarbejde med Jura og Økonomisk Koordinering sendt en
anmodning vedrørende fritagelse for at beregne renter på de løbende motorafgifter
til og med 31.12.2014.
Side 1
/8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0308.png
UKS Side 1583
,·\
Sandsynligbedskontrol
Sandsynlighedskontrollen er gennemført efter den udsøgningsmodel, som er be-
skrevet i regnskabsgodkendelsen for juli 2010. Der gøres opmærksom på, at både
de lokale sandsynlighedskontroller og den centrale sandsynlighedskontrol skal til-
passes systemomlægningerne.
Der ajourføres løbende vejledninger til regnskabsafslutning for lokale firmako-
der og det centrale regnskab. Samtidig gøres der opmærksom på, at der endnu
ikke er oprettet procedure for udarbejdelse af månedsregnskaberne for firmako-
derne 6002 DMI og 6003 KOBRA.
Betaling og Regnskab gennemfører fortsat intern kvalitetssikring i henhold til
regnskabsinstruksen og regnskabsbekendtgørelsen, i det omfang data er tilgænge-
lige i de nye systemer DMO og EFI/DMI. Tilgængeligheden til data er vanskelig-
gjort af manglende rapporter og udsøgningsmuligheder, men der arbejdes sammen
med systemejere på at få de rette adgange og værktøjer.
Sandsynlighedskontrollen for maj 2015 har givet anledning til følgende bemærk-
ninger ud over de tidligere beskrevne:
38.11.01.10 Personskat
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Ordinære indtægter vedrørende A-skatter udgør 36,9 mia. kr., hvilket er en stig-
ning på 6,6 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor de ordinære ind-
tægter udgjorde 30,3 mia. kr.
Ordinære indtægter vedrørende AM-bidrag udgør 7,6 mia. kr., hvilket er en stig-
ning på 1,4 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor de ordinære ind-
tægter udgjorde 6,2 mia. kr.
Der var problemer med indlæsning af angivelser fra elndkomst til Skattekontoen
den 5. og 6. maj 2015. Pr. 8. maj 2015 var der således indtægtsført ordinære ind-
tægter vedrørende A-skat på 5,9 mia. kr. og 1,3 mia. kr. vedrørende AM-bidrag,
hvor angivelserne er modtaget i april og sidste rettidige angivelsesfrist var 30. april
2014. Disse indtægter kan henføres til april måned.
Der sker hver måned fejlperiodisering af en del angivelser, der modtages i en må-
ned, men først indtægtsføres i den efterfølgende måned. Der er primært tale om
angivelser fra små virksomheder med angivelsesfrist den I 0. i efterfølgende må-
ned. Nettoforskydningen mellem de enkelte måneder er begrænset. I forbindelse
med årsskifte udarbejdes en omfattende afstemning fra fødesystem til SAP38 til
sikring af korrekt periodisering mellem de enkelte regnskabsår.
Forholdet omkring fejlperiodisering undersøges af systemejer og tidhorisonten for
en løsning er pt ukendt, men det forventes løst i 2015 i forbindelse med den gene-
relle iværksættelse af afstemning af fødesystemer.
U
KS
Side 2 / 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0309.png
UKS Side 1584
.,
;-
B-skat mv.
Som følge af en fejlet afvikling af hovedrutine 610 skete der ikke overførsel af alle
regnskabstal fra KOBRA for april måned. Der er den 7. maj indlæst data for april
måned, som dermed påvirker maj måneds indtægter. Nedenfor er bogføringen for
maj fordelt vedrørende april og maj for de væsentligste områder:
Mio kr.
B-skat:
Restskat:
Procenttillæg:
Ejendomsværdiskat:
I
alt
April
1.872,0
kr.
325,7
kr.
14,0
kr.
174,1
kr.
2.385,8
kr.
Maj
1.885,5
317,6
14,2
173,7
2.391,0
Bogført
i
maj
3.757,5
643,3
28,2
347,8
4.776,8
Afvikling af hovedrutine 610 sker umiddelbart før lukning af perioderegnskabet.
Dette betyder, at det sjældent er muligt at foretage manuelle eller systemmæssige
fejlrettelser i korrekt periode.
Udbytteskat
,
Perioden_s Qrdinære indtægter udgør 4,2· mia. kr.- hvilket-er en stigning i indtægter
på 1:9 mia.
lq.
i foJ.:g._ l.d til samme,_
Q
petiocle sidste·år,-hv or indtægterne udgjorde 2,3
mi~r _ r. Afperio-dehs in"""d tægter kan 1,0 mia. kr. henføres til en debitor. Denne
k
debitor angav i 2014 udbytteskat på 0,4 mia.
kr.
U~~ytteskat, refunderet
Periodens refundereåeillll5ytteskattet udgør-4,2 mia. kr., hvilket er-en stigning-på
2,8 mi<!_.
kr.
i forhold til samme periode sidste år, hvor de refunderede udbytteskat-
terui:lgjorde 1,4mia.
kr.
En del af stigningen kan henføres til, at.flere amerikanske
,pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber. Da disse ikke skal betale dansk
skat, medfører-disse opkøb store refusioner af udbytteskat.
U
Pensionsbeskatning
Periodens ordinære indtægter udgør 1, 1 mia.
kr.,
hvilket er et fald i indtægter på
2,5 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne var 3,6 mia.
kr.
Pr. 1. januar 2013 kom der nye regler vedrørende afgiften på ophævede kapital-
pensioner, hvor afgiften blev nedsat. Oprindeligt skulle ordningen gælde for 2013
og 2014. I december 2014 er ordningen forlænget til også at gælde i 2015.
Ifølge Finansloven for 2015 budgetteres der vedrørende Pensionsbeskatning med
indtægter på 19,9 mia. kr., mod 70,3 mia. i 2014. Der er således en forventning
om et lavere indtægtsniveau i 2015 .
KS
Dødsboskat
Periodens indtægter udgør 3,2 mia. kr. mod 0, I mia. kr. i samme periode sidste år.
Af periodens indtægter kan 3,2 mia. kr. henføres til en debitor, som har foretaget
aconto-indbetaling. Beløbet er indtægtsført i henhold til anbefaling fra Intern Re-
vision. Endelig angivelse er således ikke modtaget endnu.
Side 3 / 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0310.png
UKS Side 1585
,·,
38.13.01.10 Indkomstskat af selskaber
Slutskat
Periodens ordinære indtægter udgør 570,4 mio. kr., hvilket er en stigning på 457,7
mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne udgjorde 112,7
mio . kr. Af periodens indtægter kan 585,2 mio. kr. henføres til en debitor vedrø-
rende indkomstsåret 2013.
Uanbringelige ind- og udbetalinger (kommunekreditorer)
Der har henstået en saldo på SAP38 konto 4000, forretningsområde 1305, på 0,4
mia. kr. Saldoen pegede på SKS-konto 9750. Forholdet har været under afklaring
(herunder i samarbejde med Intern Revision), og resultatet heraf er, at der nu er
foretaget indtægtsføring af beløbet i maj måned. Der var ikke tale om en reel gæld
til kommunerne, da de løbende har fået udbetalt beløbene via 12.dels-afregnin-
gerne via system MK. Indtægten giver således ikke udslag i indbetalinger, men
udelukkende neutralisering af den fejlagtige passivpost.
38.13.11.10 Kulbrinteskat
38.14.01.10 Pensionsafkastskat
Pensionsafkastskat
Periodens ordinære indtægter udgør 33,6 mia. kr., hvilket er en stigning på 23,8
mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne udgjorde 9,8 mia.
kr. Ar til dato indtægterne vedrørende pensionsafkastskat udgør 49,2 mia. kr. pr.
ultimo maj 2015 .
Til orientering kan det oplyses, at der i juni måned pr. 23. juni 2015 er registreret
yderligere indtægter på 4,4 mia. kr. Da 31. maj er en søndag er angivelse I. juni
således også rettidig, og indtægten medregnes i juni.
Livsforsikringsselskaber mv. skal senest den 31. maj efter indkomstårets udløb
indsende angivelse for indkomståret. Det er muligt at indbetale aconto pensions-
afkastskat den 19. februar for at undgå renteberegning, der foretages fra den 20.
februar til betaling sker.
38.21.01.10 Moms
Indtægter vedrørende moms for kvartalsafregnede virksomheder udgør en indtægt
på 8,0 mia. kr., hvilket er en stigning i indtægter på 0,6 mia. kr. i forhold til samme
U
KS
Kulbrinteskat, manuel
Periodens indtægter udgør 3,4 mia. kr. mod 0 kr. i samme periode sidste år.
Indtægten kan henføres til den kulbrinteskat, der forfalder i to rater årligt, jf.
Kulbrinteopkrævningslovens § 4. 2. rate forfalder den 1. juni i det efterfølgende
indkomstår og indregnes sædvanligvis på betalingsfristtidspunktet, som i år er
den 22. juni 2015. I år er der sket indtægtsregistrering allerede i maj.
SKAT er i gang med gennemgang af indtægtskriterier, og herunder vil kulbrinte-
skat blive inddraget.
Side 4/8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0311.png
UKS Side 1586
periode sidste år, der udgjorde 7,4 mia. kr. Indtægten år til dato ultimo maj 2015
udgør 25,6 mia. kr., hvilket er en stigning på 4,5 mia. kr. i forhold til samme peri-
ode sidste år, der udgjorde 21,1 mia. kr. Fristen for indberetning af angivelse og
betaling er I. juni 2015 for I . kvt. 2015 . Indtægten i maj måned er således et udtryk
for, at størstedelen af angivelserne er indberettet og indtægtsført i maj måned .
Samme forskydning gjorde sig gældende i 2014.
Omsætningsgrænserne for kvartalsvisafregning er ændret fra tidligere mellem 1-
15 mio. kr. til mellem 5-50 mio. kr. Herved flyttes en del af de store virksomheder
fra månedsvis afregning til kvartalsafregning, men ligeledes en del kvartalsafreg-
ning til halvårsafregning. Påvirkningen af provenuet alene på grund af ændrede
omsætningsgrænser er dermed ikke entydigt.
38.61.01.10 Renteindtægter vedr. restancer
DMO/DMI
Renteindtægt vedrørende restancer udgør en indtægt på 293,2 mio. kr., hvilket er
en stigning i indtægter på 74,3 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der
udgjorde en indtægt på 218,9 mio. kr. De væsentligste poster vedrører renter DMO
ogDMI.
Renter DMI (SAP38 konto 1070 Forretningsområde 9803) for april er manuelt
bogført i maj som en indtægt på 214,0 mio. kr. Renteindtægten fra DMI bogføres
manuelt månedsvis indtil en systemmæssig løsning er på plads.
Renter DMO (SAP38 konto l 070 Forretningsområde 9003) for maj viser en ind-
tægt på 62,0 mio . kr. mod en indtægt for samme periode i sidste år på 220,9 mio.
kr.
På nogle øvrige debitorer, der fortsat håndteres i SAP38, er der stadig usikkerhed
om datagrundlaget for renteberegning.
Begge dele forventes rettet i løbet af2015 i tæt samarbejde med både system - og
procesejere på området.
B-skat mv.
Som følge af en fejlet afvikling af hovedrutine 610 er der ikke sket overførsel af
alle regnskabstal fra KOBRA for april måned. Der er den 7. maj indlæst data for
april måned, som dermed påvirker maj måneds indtægter. Nedenfor er bogførin-
gen for maj fordelt vedrørende april og maj :
Mio. kr.
Personskat
I alt
U
Der gøres opmærksom på, at der på blandt andet i DMO stadig ikke er gennemført
fuld renteberegning på alle debitorer som følge af usikkerhed om grundlaget.
I renteberegningen for april måned, hvor renteindtægten er bogført i maj , er der
udeholdt ca. 40.000 virksomheder svarende til ca. 10% af debitormassen for ren-
tekørslen DMO.
KS
April
28,4
28,4
Maj
24,6
24,6
Bogført i maj
53,0
53,0
Side 5 / 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0312.png
UKS Side 1587
38.11.01.10 § 38 fælles regnskabsbeholdninger
Mellemregning indbetalinger fra SAP38 til DMO
Det er inden lukning af bogføringsperioden for maj 2015 konstateret, at der hen-
stod 41 tkr. i debet på mellemregningskonto for indbetalinger fra SAP38 til DMO
på grund af manglende indlæsning i DMO. Forholdet er reguleret manuelt ultimo
maj måned 2015 i forbindelse med månedsafslutningen i lighed med tidligere pe-
rioder i 2015.
Korrektionen betyder, at debitormassen og kortfristet gæld pr. ultimo maj 2015
begge er forøget med 41 tkr. for at kunne afspejle en korrekt debitorbeholdning.
Fremover vil kun væsentlige reguleringer blive bemærket.
Debitorer og penge undervejs
I forhold til tidligere perioder er debitorbeholdningen påvirket af, at indbetalin-
gerne af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er periodeforskudt. Tidligere måneders
indbetalinger er blevet registreret ultimo måneden, hvor de nu bliver registreret
primo den efterfølgende måned. Proces- og systemejer for Skattekontoen er
an-
modet om at lave en ændringsanmodning, så registreringstidspunktet på debitor-
beholdningen bliver retvisende. Der er dog et udestående omkring tidstro clearing
af konto- til kontooverførsler, som kan have betydning for den fremtidige håndte-
ring af indbetalingsdatoer i Skattekontoen.
Debitorer, pensionsafkastskat
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3000 FO1405 i firmakode 6113 (SKS
konto 6111) ultimo maj 2015 udgør -5,
7
mia. kr. mod -4,2 mia. kr. ultimo maj
2014 og mod -39,2 mia. kr. ultimo april 2015. Betalingsfristen for aconto indbe-
talinger er den 19. februar i året efter indkomstårets udløb. Angivelsesfrist er den
31. maj.
Til orientering kan det oplyses, at debitorsaldo en pr. 23. juni 2015 udgør -1,2 mia.
kr.
Debitorer, pensionsbeskatning
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3000 FOl 168
i
firmakode 6113 (SKS
konto 6111) ultimo maj 2015 udgør -1,2 mia. kr. mod -0,2 mia. kr. ultimo april
2015.
Forskydningen vedrører
i
al væsentlighed indbetalinger vedrørende fremrykket
statsafgift 2015 - frie midler. Tilhørende angivelser er registreret i løbet af juni
2015 . Pr. 23. juni 2015 er saldoen 0,1 mia. kr.
U
Betaling og Regnskab har i periode 05 2015 manuelt korrigeret en periodeforskyd-
ning i statsregnskabet. SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således manuelt re-
duceret med 22,
I
mia. kr. og SKS konto 63 83 Penge undervejs er forøget med
22,1 mia. kr. Nettoforskydningen for maj måned udgør -10,5 mia. kr. Indeholdt i
forskydningen primo maj måned var indbetalinger af udbytteskat, store virksom-
heder, på 8,2 mia. kr. Periodiseringen af disse indbetalinger var enkeltstående, og
noget tilsvarende gør sig ikke gældende ultimo maj måned.
KS
Side6/8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0313.png
UKS Side 1588
Systemdebitorer Personskat
Den samlede debitorsaldo på SAP3 8 konto 3 004 FO 1128 i firmakode 6191
(SKS
konto 6111) ultimo maj 2015 udgør 0,0 mia.
kr.
mod -2,1 mia.
kr.
ultimo april
2015.
Der er tale om en periodeforskydning opstået i april og udlignet i maj . Den væ-
sentligste del kan henføres til en fejlet afvikling af hovedrutine 610 i april måned .
Debitorer DMO (Forretningsområde 9098)
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3071 FO9098 i firmakode 6001 (SKS
konto 6111) ultimo maj 2015 udgør 67,0 mia. kr. mod 58,7 mia. kr. ultimo april
2015. Stigningen på 8,3 mia. kr. kan henføres til kulbrinteskat med 3,4 mia. kr.
angivet i maj med betalingsfrist i juni. Herudover skønnes en væsentlig del af stig-
ningen i debitorer at kunne henføres til kvartalsangivelser moms, som er angivet i
maj, men betalt i juni. Ud fra et stikprøvegrundlag vurderes det at udgøre ca. 5,5
mia.
kr.
Mellemregning indbetalinger E-indkomst
til
DMI (lønindeholdelse)
Vedrørende lønindeholdelse er det konstateret, at efter idriftsættelsen af DMO og
OMi sker lønindeholdelsen automatisk i elndkomst via EFVDMI. Der er imidler-
tid endnu ikke udarbejdet en løsning, der sikrer reduktion af indtægten, og indtæg-
ten er derfor hver måned for høj . I periode 5 2015 er der foretaget en manuel re-
duktion af indtægten for personskatter og kortfristet gæld på 90,6 mio . kr.
Betaling og Regnskab arbejder sammen med system- og procesejer om en system-
mæssig løsning.
Kommunekreditorer, selskabsskat
Der har henstået en saldo på SAP38 konto 4000, forretningsområde 1305 på 0,4
mia.
kr.
Saldoen pegede på SKS-konto 9750. Forholdet har været under afklaring
(herunder i samarbejde med Intern Revision) og resultatet heraf er, at saldoen er
udlignet i maj , og beløbet er indtægtsført. Der var ikke tale om en reel gæld til
kommunerne, da de løbende har fået udbetalt beløbene via 12.dels-afregningeme
via system MK. Indtægten giver således ikke udslag i indbetalinger, men udeluk-
kende neutralisering af den fejlagtige passivpost.
Ompostering af saldo versurkonti
i
KMDIND FK6200
I forbindelse med initialoptag fra KMDIND til DMI i 2013 henstod en saldo i
KMDIND (FK6200) pegende på SKS-konto 9750.
Kontoen (SAP38 konto 3962 FO9598) har været modpost til rente-, gebyrindtæg-
ter mv. og burde rettelig have peget på SKS -konto 6111. I supplementsperioden
er saldoen på 278 mio. kr. flyttet midlertidig via FK6110 og afventer bortkontering
i løbet af2015 i KMDIND (FK6200).
Øvrige bemærkninger
Herudover er der en usikkerhed i opgørelsen af aktiver og passiver i forbindelse
med implementering af EFI/DMI "ET Fælles Inddrivelsessystem" . Usikkerheden
relaterer sig til SKATs egne fødesystemer DMO, KOBRA og SAP38. Der kan
U
KS
Side 7 / 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0314.png
UKS Side 1589
ikke foretages en normal regnskabsmæssig afstemning af saldi mellem fordrings-
haversystemerne og EFI/DMI, hvorfor arbejdet har været koncentreret om at af-
stemme de sendte transaktioner mellem fordringshaversystemerne og EFI/DMI.
Usikkerheden kan på den baggrund kvalificeres til maximalt til 57,6 mio .
kr.
som
anført i kvartalsgodkendelsen for 4. kvartal 2014.
Alle kendte transaktionsdifferencer søges rettet i løbet af 2015 i samarbejde mel-
lem systemejere og Betaling og Regnskab.
Samtidig er der konstateret fejl i overførslen af fordringer til EFI. Fordringer er i
nogle tilfælde bogført i Finansmodulet, men ikke i de tabeller der anvendes til
afstemning mellem modtagne fordringer og bogførte fordringer. Den delvist gen-
nemførte analyse viser at der kan være en regnskabsmæssig påvirkning specielt på
saldo vedrørende Skattekontoen og KOBRA. Det var oprindeligt aftalt med EFI-
projektet at færdiggørelse af analyse og efterfølgende fejlrettelse søgtes gennem-
ført inden 1. juni 2015. Det kan oplyses, at fremdriften er forsinket pga. priorite-
ring af RKO indberetning, så tidsplanen har en høj risikoprofil for yderligere for-
sinkelser. På nuværende tidspunkt er tidsfristen udsat til udgangen af periode 6.
På baggrund af den foretagne sandsynlighedskontrol er størrelsen af indtægter og
udgifter fundet rimelige. Regnskabet for periode
O
5/2015 er godkendt.
Med venlig hilsen
Rene Frahm Jørgensen
Underdirektør
U
Godkendt elektronisk via mail 23. juni 2015
KS
Frank Høj Jensen
Kontorchef
Der er i Inddrivelse nedsat et projekt omkring forvaltningsstrategi, hvor dette om-
råde har en stor vægt og hvor de ovennævnte problemstillinger er beskrevet. Pro-
jektet vil blive en del af Model Office, som følge af den ændrede organisering i
Inddrivelse ultimo april 2015 .
Side 8 / 8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0315.png
UKS Side 1590
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Christian Baden Ekstrand
24. juni 2015 09:40
Sven Nielsen
Tilbagesøgning udbytteskat
Til:
Emne:
Hej Sven
Jeg har modtaget en sag vedr. tilbagesøgning af udbytte skat. I den forbindelse har jeg brug for lidt oplysninger om
vores procedure for udbetaling, dokumentationskrav m.m
Har du mulighed for at afsætte en halv times tid til en snak om dette?
Med venlig hilsen
Christian Baden Ekstrand
S K AT
~ærligt• I,ontrol
<;;i.:rlig Knnlnil
J
I· ra1hjerg
2,r,.
J480 1-redcn,horg
J-'-111:,il: (
'J1r1,11m1
I
i--,11:md" ',!--al
dk
r,·k1i,11.1
37111
'l'i
·''>
,~
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0316.png
UKS Side 1591
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0317.png
UKS Side 1592
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Birgitte Normann Grevy
30. juni 2015 09:49
Sven Nielsen
Christian Baden Ekstrand
VS: Tilbagesøgning udbytteskat
Hej Sven
Vil du venligst tage kontakt til Christian Ekstrand.
Med venlig hilsen
Birgitte Normann Grevy
SKAT
I -m,111 ll1ruttc
(
,rL\ \
11 ',1-..it
dl-.
l ckl11n (- 15)72PO<J!{,
Fra:
Christian Baden Ekstrand
Sendt:
30.
juni
2015 08:50
Til:
Birgitte Normann Grevy
Emne:
Tilbagesøgning udbytteskat
Hej Birgitte
Jeg har forsøgt at kontakte Sven Nielsen uden held og Jette Knudsen henviser til dig
Jeg har modtaget en sag vedr. tilbagesøgning af udbytte skat. I den forbindelse har jeg brug for lidt oplysninger om
vores procedure for udbetaling, dokumentationskrav m.m
Har du mulighed for at afsætte en halv times tid til en snak om dette?- Hvis ikke ved du måske hvem jeg skal tale
med?
Med venlig hilsen
Christian Baden Ekstrand
Sa<AT
!-ærlig<' Kontrol
',æ11i~
hontrol ,
U
KS
-, \I'
18
I lcl!!l',h,11 \Ile -1'> -'-i
:'.ti
•li
I
.i,htrui,
lll'talinl,!
Ol!
lfr!!n~lrnh
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0318.png
UKS Side 1593
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0319.png
UKS Side 1594
U
KS
2.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0320.png
UKS Side 1595
U
KS
Page 1 of 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0321.png
------------
UKS Side 1596
U
KS
Page 2 of 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0322.png
UKS Side 1597
U
KS
Page 3 of 3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0323.png
UKS Side 1598
Page 1
Tax Journal/2015/lssue 1271, 17 July/Articles/Analysis - Dividend arbitrage: withholding tax refund claims -
Tax Journal, lssue 1271, 17
Tax Journal
Thoughtful commentary
-
by
tax experts, for tax experts.
Tax Journal, lssue 1271, 17
17 July 2015
is
a
partner in the fax group at Clifford Chance, where she leads the London tax disputes practice. She has
extensive experience in fax litigation, negotiation with revenue authorities and settlement of disputes. She
has conducted cases in the tribunal, the courts of appeal and the CJEU. Email:
[email protected]: tet: 020
7006
2044.
Robert Sharpe
is an associate in the fax group at Clifford Chance. He is qualified as both a solicitor in England and Wales
and an attorney at /aw in New York, advises on
a
broad range of business taxation issues and is a member
of the tax disputes practice. Email: [email protected]: te/: 020
7006
2987.
© Reed Elsevier (UK) Ltd 2015
Speed Read: Actions by tax authorities against perceived tax fraud and avoidance in the context of
dividend arbitrage arrangements have become increasingly focused and intrusive; so, in particu/ar,
have claims for refunds of withholding tax on dividends (WHT c/aims). German authoritfes have
initiated far reachlng civil and criminal lnvestfgatfons, In many lnstances targeting UK institutions
with the assistance of HMRC. Denmark has introduced a GAAR which restricts the availability of
benefits under double tax treaties. Recent Swiss court proceedlngs have focused on the meaning of
'beneficia/ ownership' in the context of WHT claims. These deve/opments have created significant
confusion and uncertainty for taxpayers.
In this article, we examine some of the recent actions taken by tax and other authorities in the context of
withholding tax (WHT) claims in relation to dividend arbitrage and similar arrangements. We consider how
these authorities are widening their enforcement net and consider what might be expected in the near future.
Ongoing investigations
U
KS
Liesl Fichardt
Analysis - Dividend arbitrage: withholding tax refund claims
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0324.png
UKS Side 1599
Page 2
Civil and criminal investigations in Germany, ether European countries and the US have dramatically
increased in recent times, particularly in relation to WHT claims concerning historie dividend arbitrage
transactions known as 'cum/ex' trades. ('Cum dividend shares' refer to shares priced pre-dividend payment;
while 'ex dividend shares' refer to shares priced post-dividend.) The cum/ex trades were typically executed
during a window just befare and just atter the scheduled dividend payment date.
The complexity inherent in same af these arrangements, as well as the particular clearing mechanics in the
relevant jurisdictions, resulted in WHT an dividends being paid to the relevant tax authority only once.
However, these arrangements did enable multiple WHT claims to be made against the tax authority in
respect af the same WHT. The result was that the tax authority was substantially out af packet.
Following legislative changes to block these types af trades, authorities an the continent have insligated a
range af civil proceedings and criminal investigations, which have led to dawn raids an a number af financial
institutions based in those jurisdictions. There have also been consequences in ether jurisdictions, including
the UK and the US, where many institutions have operations and are in possession af information which may
be of value to overseas tax authorities' investigations.
lmpact in the UK: cross-border requests
The ongoing investigations have also impacted the UK. HMRC has a wide range af powers which may be
used both to further its own invesligations; and, where requested, to assist in investigations by foreign tax
authorities.
At a bilateral level, many of the double tax treaties entered into between the UK and ether jurisdictions
include express provisions for mutual assistance in the collection af taxes and exchange af information. At a
multilateral level, under Council Directive 2010/24/EU (as implemented), foreign tax authorities ara permitted
to request assistance from HMRC in obtaining information, serving legal documents or recovering a tax ar
duty debt, where the taxpayer has assets or lives in the UK. (The EU Directive 2010/24/EU concerns mutual
assistance for the recovery af claims relating to taxas, duties and ether measures.)
The methods employed by HMRC typically depend upon the nature af the investigations and the nature of
the entity concerned. In the context af cum/ex trades, HMRC has acted pursuant to its powers under the
Police and Criminal Evidence Aet 1984 (PACE) foliowing requests from overseas tax authorities. Under
these powers, institutions which are not suspected af fraud may nevertheless be faced with orders to
produce documents.
In arder to obtain such an arder, HMRC must comply with certain requirements. For example, HMRC may
wish to apply to a circuit judge for access to 'special procedure material'. This is materiel, ether than items
subject to legal privilege and expressly excluded material, in the possession af an institution which acquired
ar created it in the course of a trade ar business; and which holds that materiel subject to an express or
implied undertaking to hold it in confidence. Accordingly, much of the information held by financial institutions
is likely to be special procedure materiel.
The circuit judge can grant an arder, provided that all of the relevant conditions ara met. Conditions include:
the material is likely to be of substantial value to the investigation; and
ether methods af obtaining the material have been trled without success ar would be bound
to fail.
Alternatively, the judge can issue a search warrant if, inter alia, the material contains information which is
subject to a restriction on disclosure and is likely to be disclosed in breach af that restriction if a warrant is
not issued.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0325.png
UKS Side 1600
Page 3
Any search warrant or order issued pursuant to PACE must be taken seriously, as failure to comply may be
dealt with as contempt of the court which issued it. In particular, the recipient of a PACE production arder (or
warrant) should ensure that the order is valid and that it has been lawfully obtained. The recipient should
undertake a thorough review, on a document
Tax Journal. lssue 1271, 17 al 18
by document basis, to ensure that any materials which fall outside the scope of the production order are not
disclosed. PACE production orders also specifically exclude the production of items subject to legal
professional privilege. Accordingly, the examination should also ensure that no documents are disclosed
over which a claim to legal professional privilege can be maintained.
Preventative steps
At an international level, ongoing efforts continue to equip tax authorities with the ability to refuse WHT
claims at the outset; this is instead of granting benefits and, many years later, having to pursue instances
where the benefits should not have been granted.
The OECD, for example, continues to address the inappropriate granting of benefils under tax treaties, as
part of its work in relation to BEPS Action 6 (Treaty Abuse). Foliowing a public consultation, in its latest May
2015 discussion draft the OECD proposed adding a framework '!imitation on benefils' article to its Model
Convention, in order to limit the scope of persons eligible to claim benefils under double tax treaties. lts
proposed approach is to include a number of placeholder paragraphs, with precise language to be agreed
upon pursuant to bilateral negotiations between the contracting states, using example formulations in the
Commentary.
Some jurisdictions have elected to aet unilaterally. For instance, Danmark has recently enacted
a tax
treaty-specific domestic GAAR; this empowers the Danish tax authority to deny treaty benefits, where one of
the main purposes of the arrangement ar transaction was to obtain those benefils. In other jurisdictions,
including Austria and Switzerland, tax authorities now require information to be provided to them in support
of historie and current WHT claims. This information may take many months to assemble; yet while this
process is ongoing, all WHT claims are stayed and all payments are withheld.
Domestic challenges
Given these developments, it is not surprising that an increased number of cases are being directed to
superior courts to consider the legal basis for WHT claims. The Swiss Federal Supreme Court recently
considered two such cases:
The first case concerned a Danish bank which had entered into total return swap
agreements ('Swaps') with a number of counterparties. Under the Swaps, at maturity the bank
was obliged to pay the entire returns (including dividends and capital gains) generated by a
basket of shares in Swiss companies, in return for interest payments. In arder to hedge its risk
under the Swaps, the bank purchased the underlying Swiss shares. Swiss WHT of 35% was
imposed at source upon the dividends paid on these shares, and the bank subsequently
submitted requests to the Swiss tax authority to reclaim the tax withheld, pursuant to the
Denmark-Switzerland double tax treaty (DTT).
The second case also concerned a Danish bank, which had sold futures over stocks
represented by the Swiss Market Index (SMI), and bought shares in SMI companies to hedge
its position. As in the first case, when dividends were paid on the underlying shares 35% Swiss
WHT was imposed at source, and the bank subsequently submitted reclaim requests to the
Swiss tax authority pursuant to the DTT.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0326.png
UKS Side 1601
Page 4
While the written decisions are not yet available, the Supreme Court held that beneficial ownership is an
implicit requirement and applies under all tax treaties. It also held that to be the beneficial owner of a
dividend, a taxpayer must have the unconstrained right to use, enjoy and dispose of the dividend. In
particular, if a taxpayer has either a legal or factual obligation to pass on dividends it receives to a third party,
and so no longer bears the economic risk of whether or not a dividend is distributed by the underlying
company, it will not be the beneficial owner af those dividends.
The Supreme Court's factual tindings were, in essence, that the Danish banks were obliged to pay on the
dividends to its counterparties under the respective derivatives; and so they were not the beneficial owners
of the dividends. Can the court's reliance on the principle of interdependence between the taxpayers'
dividend receipts, and their obligations to pay on amounts under the derivatives, suggest that where
commercial independence between the derivative and the share purehase for hedging purposes can be
shown, the recipient will remain the beneficial owner af the dividends? Is that consistent with the 2014
update to the OECD commentary, which expressly carves out obligations to pay amounts under financial
transactions which are not dependent upon the receipt of the dividends from the circumstances in which the
recipient may not be considered their beneficial owner (2014 update of the OECD commentary on art 10 of
the Model Convention, para 12.4)?
li
is likely thai many taxpayers will have genuine commercial (non-tax
driven) reasons for putting in place hedging strategies, under which obligations to pay on dividend income
are contingent upon actually receiving the relevant dividends. These decisions create unwelcome uncertainty
in the context of such arrangements.
Conclusions
Tax authorities are using a range of techniques to investigate and challenge perceived tax avoidance and
fraud in relation to WHT claims, including civil and criminal investigations (with impacts across national
barders), multilateral and unilateral legislative powers and pursuing domestic court proceedings. Each of
these actions has generated uncertainty for taxpayers .
Those whose transactions depend on requesting refunds of WHT are likely to have particular cause to revisit
and reassess their arrangements in light of the reactions of tax authorities. In such cases, taxpayers are well
advised to seek legal/tax advice in relation to both current and historie transactions. Others may be faced by
production orders and even visits by tax authorities in one or more jurisdictions and some may need to
pursue a claim in court. While the future may be uncertain, ane thing is clear: tax authorities are increasingly
focused on these issues and their enforcement net is being cast aver wider.
For further tax guidance, see www.taxjournal,com.
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0327.png
UKS Side 1602
---- End af Request ----
Email Request: Current Document: 1
Time Of Request: Tuesday, July 21, 2015
08:57:11
U
KS
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0328.png
UKS Side 1603
,-,-
SKAT
Betaling og Regnskab
Løvenørnsgade 25
8700 Horsens
Telefon 72 22 18 18
www.skat.dk
28. juli 2015
J.nr. 15-0380678
Skatteministeriet
Att. : Cathrine Olsen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Regnskabsgodkendelse for juni 2015
Med henvisning til Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern, § 38
punkt 2.6.1 Den centrale regnskabsaflæggelse skal der meddeles følgende:
Der er foretaget afstemning af regnskabstallene i SAP 38 for juni 2015 på TS-
ledgeren med de officielle regnskab stal fra SKS for juni 2015.
Afstemningen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Afskrivning
-
negativ afskrivningssaldo juni 2015
På følgende væsentlige områder henstår der ultin10 juni en negativ afskrivnings-
saldo som følge af periodisering af afskrivninger mellem 2014 og 2015. Saldi
forventes at udvise en udgift i takt med, at systemmæssige afskrivninger bliver
gennemfø11:
U
FL~
38.11.01.11
Tekst
Afskrivning, personskat (SAP38 konto 2061)
38 .21.01.11
38.61.01.11
Afskrivning, moms (SAP38 konto 2061)
Renter DMO (SAP38 konto 2070, FO 9003)
KS
Mio. kr.
-119,8
-155,6
-133 ,8
-409,2
Afskrivninger, restancer
I
alt på væsentlige områder
Motorområdet
Der er ikke generelt foretaget renteberegning af motorafgifter efter implemente-
ringen i juni måned 2012 på grund af manglende udvikling af renteprogram .
Renteprogrammet vil efter planen blive udviklet og sat i produktion i 2015. Beta-
ling og Regnskab har
i
samarbejde med Jura og Økonomisk Koordinering sendt
en anmodning vedrørende fritagelse for at beregne renter på de løbende motoraf-
gifter til og med 31.12.2014.
Side 1 / 9
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0329.png
UKS Side 1604
Sandsvnlighedskontrol
Sandsynlighedskontrollen er gennemført efter den udsøgningsmodel, som er be-
skrevet i regnskabsgodkendelsen for juli 2010. Der gøres opmærksom på, at både
de lokale sandsynlighedskontroller og den centrale sandsynlighedskontrol skal
tilpasses systemomlægningerne.
Der ajourføres løbende vejledninger til regnskabsafslutning for lokale firmako-
der og det centrale regnskab. Samtidig gøres der opmærksom på, at der endnu
ikke er oprettet procedure for udarbejdelse af månedsregnskaberne for firmako-
derne 6002 DMI og 6003 KOBRA.
Betaling og Regnskab gennemfører fortsat intern kvalitetssikring i henhold til
regnskabsinstruksen og regnskabsbekendtgørelsen, i det omfang data er tilgæn-
gelige i de nye systemer DMO og EFI/DMI. Tilgængeligheden til data er vanske-
liggjort af manglende rapporter og udsøgningsmuligheder, men der arbejdes
sammen med systemejere på at få de rette adgange og værktøjer.
Sandsynlighedskontrollen for juni 2015 har givet anledning til følgende be-
mærkninger ud over de tidligere beskrevne:
07.51.01.10 Told indtægter
38.11.01.10 Personskat
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Ordinære indtægter vedrørende A-skatter udgør 31 ,3 mia. kr., hvilket er en stig-
ning på 2,0 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor de ordinære ind-
tægter udgjorde 29,3 mia. kr.
Ordinære indtægter vedrørende AM-bidrag udgør 6,2 mia. kr., hvilket er en stig-
ning på 0,2 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor de ordinære ind-
tægter udgjorde 6,0 mia. kr.
Der sker hver måned fejlperiodisering af en del angivelser, der modtages i en
måned, men først indtægtsføres i den efterfølgende måned. Der er primært tale
om angivelser fra små virksomheder med angivelsesfrist den 10. i efterfølgende
måned. Nettoforskydningen mellem de enkelte måneder er begrænset. I forbin-
delse med årsskifte udarbejdes en omfattende afstemning fra fødesystem til
SAP38 til sikring af korrekt periodisering mellem de enkelte regnskabsår.
U
Periodens saldo udgør en indtægt på 248,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 43,4
mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor saldoen udgjorde en indtægt
204,8 mio . kr.
Periodens indtægter er påvirket af, at der er foretaget rettelse af saldo deposita
vedrørende præferencetold med 43,5 mio. kr., som har reduceret indtægten.
Der er tale om en rettelse af fejl fra perioden 2006 til november 2014, og endelig
oprydning forventes af kunne ske i sidste halvdel af 2016.
Det kan yderligere oplyses, at fejlrettelserne indgår i afregning til EU på toldom-
rådet i det omfang det ikke er forældet.
KS
Side 2 /9
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0330.png
UKS Side 1605
.,.
Forholdet omkring fejlperiodisering undersøges af systemejer og tidhorisonten
for en løsning er pt ukendt, men det forventes løst i 2015 i forbindelse med den
generelle iværksættelse af afstemning af fødesystemer.
B-skat mv.
Som følge af en fejlet afvikling af hovedrutine 610 skete der ikke overførsel af
alle regnskabstal fra KOBRA for juni måned. Der er den 9. juli indlæst data for
juni måned, som dermed påvirker juli måneds indtægter. De væsentligste fejlpe-
riodiserede indtægter vedrørende juni bogført i juli er:
B-skat:
Restskat:
Procenttillæg:
Ejendomsværd iskat:
-14,2 mio.
kr.
184,9 mio .
kr.
8,5 mio.
kr.
-2,0 mio.
kr.
177,2 mio.
kr.
I alt
De ordinære indtægter for juni 2015 er påvirket af, at der er sket ændring i op-
krævningstidspunkterne for restskatter på personskat, således at der nu også op-
kræves rater i juni og december vedrørende indkomstår fra og med 2013.
B-skat
Juni måneds ordinære indtægter udgør en negativ indtægt på 14,2 mio. kr. , når
der tages højde for fejlperiodiseringen mellem juni og juli. Dette er et fald i ne-
gative indtægter på 3,1 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor ind-
tægterne var negative med 17,3 mio.
kr.
Restskat
Juni måneds ordinære indtægter udgør 185,6 mio. kr. , når der tages højde for
fejlperiodiseringen mellem juni og juli. Dette er en stigning i indtægter på 192, 7
mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne var negative med
7,1 mio .
kr.
Procenttillæg
Juni måneds ordinære indtægter udgør 8,6 mio. kr. , når der tages højde for fejl-
periodiseringen mellem juni og juli. Dette er en stigning i indtægter på 8,9 mio.
kr. i forhold til samme periode sidst år, hvor indtægterne var negative med 0,3
mio .
kr.
Ejendomsværdiskat
Juni måneds ordinære indtægter er negative med 2,0 mio. kr., når der tages højde
for fejlperiodiseringen mellem juni og juli. Dette er et fald i indtægter på 2,0
mio. kr. i forhold til samme periode sidst år, hvor indtægterne udgjorde 0,0 mio.
kr.
U
KS
Afvikling af hovedrutine 610 sker umiddelbart før lukning af perioderegnskabet.
Dette betyder, at det sjældent er muligt at foretage manuelle eller systemmæssige
fejlrettelser i korrekt periode.
Side 3/9
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0331.png
UKS Side 1606
Pensionsbeskatning
Periodens ordinære indtægter udgør 2,4 mia. kr., hvilket er et fald i indtægter på
2,5 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne var 4,9 mia.
kr.
Pr. 1. januar 2013 kom der nye regler vedrørende afgiften på ophævede kapital-
pensioner, hvor afgiften blev nedsat. Oprindeligt skulle ordningen gælde for
2013 og 2014. I december 2014 er ordningen forlænget til også at gælde i 2015.
Ifølge Finansloven for 2015 budgetteres der vedrørende Pensionsbeskatning med
indtægter på 19,9 mia. kr., mod 70,3 mia. i 2014. Der er således en forventning
om et lavere indtægtsniveau i 2015.
Ordinære indtægter år til dato ultimo juni 2015 udgør 7,5 mia. kr. mod 22,9 mia.
kr. ultimo juni 2014.
t)
dJ>ytteskat
Periodens ordinær~ t11g!ægter udgør 1,4 mia .
..kr.,
hvilket er .en. stigning-i indtæg-
ter på 0,3 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne udgjor-
de 1,1 mia. kr. Af periodens indtægter kan 0,2 mia. kr. henføres til en debitor.
De ordinære indtægter udgør år til dato ultimo juni 2015 udgør 18, 1 mia. kr.,
mod 10,7 mia. kr. ultimo juni 2014 og 8,0 mia. kr. ultimo juni 2013.
Udbyttesis~t, refu_
nderet
_
Period~ns r~fu11d_
~rede µdbytteskatter udgør 1,1 mia. kr., hvilk_~ter ~t_fa_ld på 0,7
mil:L_
!<f.
i forho1~rtil ~ramme P,~rig~e ~i~§te år, hvor de refunderede u.dbytteskatter--:,.
uagjorde 1
~
mia. kr.
p~
er - som for ordinære il).q!ægt~r v,ed~! ~9-de ud}>ytteskat ,·
8
-··år til dato en stigende tenaens vedrørende refusion af udbytteskat. Refiinderede
udbytteskatter udgjorde sålede~ 6,q_!"!_lia.__. kr. ultimo juni 2015, mod 4,1 mia.
kr.
ultimo juni 2014 og 1,7 mia. kr. ultimo juni 2oq. E°-'
dd
af stigningen kan hen-
føres til, at flere amerikanske pensionsk~s~er foretager opkøb. i danske selskaber.
Da disse- ikke skal betale'c!_an§_!(:sk_ me~fg,rer dfo~e opkøb store refusioner af
at,
udbytteskat.
-
-
38.13.01.10 Indkomstskat af selskaber
Acontoskat
I forbindelse med gennemgang af SKATs indtægtskriterier på selskabsskatteom-
rådet er det konstateret, at nedsættelse af acontoskatterater er sket i den periode,
hvor virksomhederne har indberettet nedsættelsen i stedet for korrekt i marts
henholdsvis november.
Årsagsforklaring samt mulige afhjælpende foranstaltninger manuelt eller sy-
stemmæssigt er ikke færdiganalyseret på nuværende tidspunkt.
Slutskat
Periodens ordinære indtægter er negative med 839,9 mio. kr., hvilket er et fald i
indtægter på 1.291,0 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtæg-
terne udgjorde 451,1 mio. kr. Af periodens negative indtægter kan 884,2 mio. kr.
henføres til tre debitorer, og vedrører reguleringer af tidligere indkomstsår.
U
KS
Side 4 /9
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0332.png
..
,·
UKS Side 1607
38.13.11.10 Kulbrinteskat
Kulbrinteskat, manuel
Periodens indtægter udgør 0,0 mia. kr. mod 6, 1 mia. kr. i samme periode sidste
år.
Kulbrinteskat, manuel (SAP38 konto 1000, Forretningsområde 1319) kan henfø-
res til den kulbrinteskat, der forfalder i to rater årligt, jf. Kulbrinteopkrævnings-
lovens § 4. 2. rate forfalder den 1. juni i det efterfølgende indkomstår og indreg-
nes sædvanligvis på betalingsfristtidspunktet, som i år er den 22. juni 2015. I år
er der sket indtægtsregistrering allerede i maj.
SKAT er i gang med gennemgang af indtægtskriterier, og herunder vil kulbrinte-
skat blive inddraget.
38.14.01.10 Pensionsafkastskat
Pensionsafkastskat
Periodens ordinære indtægter udgør 4,5 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,2
mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne udgjorde 4,3 mia.
kr. År til dato indtægterne vedrørende pensionsafkastskat udgør 53,7 mia. kr.
ultimo juni 2015 mod 20,1 mia. kr. ultimo juni 2014.
Til
orientering kan det oplyses, at af juni måneds indtægter er der registreret an-
givelser på 4,4 mia. kr. den
1.
juni 2015. Da 31. maj var en søndag er angivelse
I.
juni således også rettidig. Indtægten medregnes i juni.
Livsforsikringsselskaber mv. skal senest den 31. maj efter indkomstårets udløb
indsende angivelse for indkomståret. Det er muligt at indbetale aconto pensions-
afkastskat den 19. februar for at undgå renteberegning, der foretages fra den 20.
februar til betaling sker.
Indtægter vedrørende moms for kvartalsafregnede virksomheder udgør en ind-
tægt på 2, 1 mia. kr., hvilket er et fald i indtægter på 0, 1 mia. kr. i forhold til
samme periode sidste år, der udgjorde 2,2 mia. kr. Indtægten år til dato ultimo
juni 2015 udgør 27, 7 mia. kr., hvilket er en stigning på 4,4 mia. kr. i forhold til
samme periode sidste år, der udgjorde 23,3 mia. kr. Fristen for indberetning af
angivelse og betaling er
1.
juni 2015 for 1. kvt. 2015. Indtægten i juni måned er
således et udtryk for, at størstedelen af angivelserne er indberettet og indtægts-
ført i maj måned. Samme forskydning gjorde sig gældende i 2014.
Omsætningsgrænserne for kvartalsvisafregning er ændret fra tidligere mellem 1-
15 mio. kr. til mellem 5-50 mio. kr. Herved flyttes en del af de store virksomhe-
der fra månedsvis afregning til kvartalsafregning, men ligeledes en del kvartals-
afregning til halvårsafregning. Påvirkningen af provenuet alene på grund af æn-
drede omsætningsgrænser er dermed ikke entydigt.
38.24.01.30 Afgift detailsalgspakning
Periodens saldo udgør en indtægt på 166,4 mio. kr., hvilket er en stigning på
U
38.21.01.10 Moms
KS
Side 5/9
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0333.png
UKS Side 1608
113,0 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor saldoen udgjorde en
indtægt 53,4 mio. kr.
Stigningen skyldes, at en debitor fejlagtigt har angivet 100,6 mio. kr. for maj
måned 2015, mod rettelig 0,1 mio. kr. Fejlen er rettet i juli måned.
38.61.01.10 Renteindtægter vedr. restancer
DMO/DMI
Renteindtægt vedrørende restancer udgør en indtægt på 248,0 mio. kr., hvilket er
en stigning i indtægter på 210,0 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der
udgjorde en indtægt på 38,0 mio. kr. De væsentligste poster vedrører renter
DMOogDMI.
Renter DMI (SAP38 konto 1070 Forretningsområde 9803) for maj er manuelt
bogført i juni som en indtægt på 219,9 mio. kr. Renteindtægten fra DMI bogføres
manuelt månedsvis indtil en systemmæssig løsning er på plads.
Renter DMO (SAP38 konto 1070 Forretningsområde 9003) for juni viser en ind-
tægt på 47,6 mio. kr. mod en indtægt for samme periode i sidste år på 68,9 mio.
kr.
Der gøres opmærksom på, at der i DMO stadig ikke er gennemført fuld rentebe-
regning på alle debitorer som følge af usikkerhed om grundlaget.
I renteberegningen for maj måned, hvor renteindtægten er bogført i juni, er der
udeholdt ca. 68.000 virksomheder for rentekørslen DMO.
På nogle øvrige debitorer, der fortsat håndteres i SAP38, er der stadig usikkerhed
om datagrundlaget for renteberegning.
Begge dele forventes rettet i løbet af 2015 i tæt samarbejde med både system -
og procesejere på området.
B-skat mv.
Som følge af en fejlet afvikling af hovedrutine 610 skete der ikke overførsel af
alle regnskabstal fra KOBRA for juni måned. Der er den 9. juli indlæst data for
juni måned, som dermed påvirker juli måneds indtægter. De væsentligste fejlpe-
riodiserede indtægter vedrørende juni bogført i juli er:
I
Personskat
I alt
U
KS
18,7mio.kr.
18,7 mio.
kr.
I
Renteindtægterne for juni 2015 er påvirket af, at der er sket ændring i opkræv-
ningstidspunkterne for restskatter på personskat, således at der nu også opkræves
rater i juni og december vedrørende indkomstår fra og med 2013.
Juni måneds renteindtægter, personskat udgør 18, 7 mio. kr., når der tages højde
for fejlperiodiseringen mellem juni og juli. Dette er en stigning i indtægter på
17,3 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne udgjorde 1,4
mio. kr.
Side 6 /9
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0334.png
UKS Side 1609
38.61.01.30 Rentegodtgørelse
til
selskaber m.v.
Rentegodtgørelse til selskaber mv. udgør 567,3 mio. kr., hvilket er en stigning på
559,2 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor udgiften udgjorde 8, 1
mio. kr.
Stigningen i udgiften kan henføres til rentegodtgørelse overskydende selskabs-
skat, hvoraf 549,5 mio . kr. vedrører 3 virksomheder.
38.11.01.10
§
38 fælles regnskabsbeholdninger
Debitorer og penge undervejs
I forhold til tidligere perioder er debitorbeholdningen påvirket af, at indbetalin-
gerne af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er periodeforskudt. Tidligere måneders
indbetalinger er blevet registreret ultimo måneden, hvor de nu bliver registreret
primo den efterfølgende måned. Proces- og systemejer for Skattekontoen er an-
modet om at lave en ændringsanmodning, så registreringstidspunktet på debitor-
beholdningen bliver retvisende. Der er dog et udestående omkring tidstro clea-
ring af konto- til kontooverførsler, som kan have betydning for den fremtidige
håndtering af indbetalingsdatoer i Skattekontoen.
Betaling og Regnskab har i periode 6 2015 manuelt korrigeret en periodefor-
skydning i statsregnskabet. SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således manu-
elt reduceret med 22,4 mia. kr. og SKS konto 6383 Penge undervejs er forøget
med 22,4 mia.
kr.
Nettoforskydningen for juni måned udgør 0,3 mia. kr.
Det er ultimo 2. kvartal vurderet, at det ikke er relevant at foretage omkontering
på grund af uvæsentlige beløb relateret til resterende acontoindbetalinger mellem
SKS-konto 6111 og SKS-konto 9690.
Debitorer, pensionsbeskatning
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3000 FOl 168 i firmakode 6113 (SKS
konto 6111) ultimo juni 2015 udgør -0, 1 mia. kr. mod -1 ,2 mia. kr. ultimo maj
2015.
Forskydningen vedrører i al væsentlighed indbetalinger foretaget i maj 2015 ved-
rørende fremrykket statsafgift 2015 - frie midler. Tilhørende angivelser er regi-
streret i løbet af juni 2015 .
U
Debitorer, pensionsafkastskat
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3000 FO1405 i firmakode 6113 (SKS
konto 6111) ultimo juni 2015 udgør -1, 1 mia. kr. mod -0, 1 mia. kr. ultimo juni
2014 og mod -5,7 mia. kr. ultimo maj 2015.
Betalingsfristen for aconto indbetalinger, som udgør en væsentlig del heraf, er
den 19. februar i året efter indkomstårets udløb. Angivelsesfrist er den 31. maj .
Til orientering kan det oplyses, at debitorsaldoen pr. 27. juli 2015 udgør -0,2
mia. kr. for kontoen i alt efter en udbetaling til en debitor på 1,0 mia.
kr.
KS
Side 7 /9
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0335.png
UKS Side 1610
Systemdebitorer, Frivillige indbetalinger
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3004 FOI 144 i firmakode 6191 (SKS
konto 6111) ultimo juni 2015 udgør -0,6 mia.
kr.
mod 0,0 mia.
kr.
ultimo maj
2015 . Forskydningen udlignes
i
juli 2015.
Debitorer DMO (Forretningsområde 9098)
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3071 FO9098 i firmakode 6001 (SKS
konto 6111) ultimo juni 2015 udgør 52,6 mia.
kr.
mod 67,0 mia.
kr.
ultimo maj
2015 . Nedgangen på 14,4 mia. kr. kan henføres til kulbrinteskat (SAP38 konto
1000 FO 1319) med 3,4 mia.
kr.
angivet
i
maj med betalingsfrist i juni. Herud-
over skønnes en væsentlig del af nedgangen
i
debitorer at kunne henføres til
kvartalsangivelser moms, som er angivet i maj og tidligere, men udlignet
i
juni.
Sikkerhedsstillelser
Beholdning og modtagne garantier vedrørende sikkerhedsstillelser på SKS konto
9932 og 9935 er
i
juni reduceret med 1, 1 mia.
kr.
fra i alt 6,5 mia.
kr.
til ultimo
juni 5,4 mia. kr. Ændringen kan i alt væsentligt henføres til tilbageførsel af sik-
kerhedsstillelse vedrørende en debitor på 1.150,0 mio. kr. Garantien burde have
været tilbageført allerede i december 2013, hvor der blev modtaget og bogført en
ændret sikkerhedsstillelse til erstatning for den nu tilbageførte.
Mellemregning indbetalinger E-indkomst
til
DMI (lønindeholdelse)
Vedrørende lønindeholdelse er det konstateret, at efter idriftsættelsen af DMO og
DMI sker Iønindeholdelsen automatisk i elndkomst via EFI/DMI. Der er imidler-
tid endnu ikke udarbejdet en løsning, der sikrer reduktion af indtægten, og ind-
tægten er derfor hver måned for høj. I periode 6 2015 er der foretaget en manuel
reduktion af indtægten for personskatter og kortfristet gæld på 80, 1 mio. kr.
Betaling og Regnskab arbejder sammen med system- og procesejer om en sy-
stemmæssig løsning.
Systemkreditorer, Overskydende skat/AM-bidrag
Den samlede kreditorsaldo på SAP38 konto 4004 FOI 136 i firmakode 6191
(SKS konto 9750) ultimo juni 2015 udgør 0,6 mia. kr. (debet) mod 0, l mia. kr.
ultimo maj 2015. Forskydningen udlignes i juli 2015.
Ompostering af saldo versurkonti
i
KMDIND FK6200
I forbindelse med initialoptag fra KMDIND til DMI
i
2013 henstod en saldo i
KMDIND (FK6200) pegende på SKS-konto 9750.
Kontoen (SAP38 konto 3962 FO9598) har været modpost til rente-, gebyrind-
tægter mv. og burde rettelig have peget på SKS-konto 6111. I supplementsperio-
den er saldoen på 278 mio. kr. flyttet midlertidig via FK6 l l
O
og afventer bort-
kontering i løbet af2015
i
KMDIND (FK6200).
Øvrige bemærkninger
Herudover er der en usikkerhed i opgørelsen af aktiver og passiver i forbindelse
med implementering af EFI/DMI "ET Fælles Inddrivelsessystem". Usikkerheden
relaterer sig til SKATs egne fødesystemer DMO, KOBRA og SAP38. Der kan
U
KS
Side 8 / 9
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0336.png
UKS Side 1611
ikke foretages en normal regnskabsmæssig afstemning af saldi mellem for-
dringshaversystemerne og EFI/DMI, hvorfor arbejdet har været koncentreret om
at afstemme de sendte transaktioner mellem fordringshaversystemerne og
EFI/DMI. Usikkerheden kan på den baggrund kvalificeres til maximalt til 57,6
mio.
kr.
som anført i kvartalsgodkendelsen for 4. kvartal 2014.
Alle kendte transaktionsdifferencer søges rettet i løbet af 2015 i samarbejde mel-
lem systemejere og Betaling og Regnskab.
Samtidig er der konstateret fej
I
i overførslen af fordringer til EFI. Fordringer er i
nogle tilfælde bogført i Finansmodulet, men ikke i de tabeller der anvendes til
afstemning mellem modtagne fordringer og bogførte fordringer. Den delvist
gennemførte analyse viser at der kan være en regnskabsmæssig påvirkning spe-
cielt på saldo vedrørende Skattekontoen og KOBRA. Det var oprindeligt aftalt
med EFI-projektet at færdiggørelse af analyse og efterfølgende fejlrettelse søgtes
gennemført inden 1. juni 2015. Det kan oplyses, at fremdriften er forsinket pga.
prioritering af RKO indberetning, så tidsplanen har en høj risikoprofil for yderli-
gere forsinkelser. På nuværende tidspunkt forventes færdiggørelse af analyse
med videre afsluttet inden udgangen af periode 9.
Der er i Inddrivelse nedsat et projekt omkring forvaltningsstrategi, hvor dette
område har en høj prioritet, og hvor de ovennævnte problemstillinger er beskre-
vet. Projektet er en del af den ændrede organisering i afdelingen Betaling og
Inddrivelse
i
april 2015. Betaling og Regnskab er meget involveret i dette pro-
jektarbejde.
Med venlig hilsen
Rene Frahm Jørgensen
Underdirektør
U
På baggrund af den foretagne sandsynlighedskontrol er størrelsen af indtægter og
udgifter fundet rimelige. Regnskabet for periode 06/2015 er godkendt.
Godkendt elektronisk via mail
2.8.
fali
2U15
KS
Frank Høj Jensen
Kontorchef
Side 9 /9
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 263: Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren
2415009_0337.png
UKS Side 1612
U
KS