Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 262
Offentligt
2414059_0001.png
DET KONGELIGE AKAD EMI FOR DE SKØNNE KUNSTER
AKADEMIRAADET
Virker for et skønnere Danmark
Til
Billedkunstnernes Forbund, Klaus Pedersen [email protected]
Skatteminister Morten Bødskov
[email protected]
Kulturminister Joy Mogensen [email protected]
Medlemmerne af Folketingets Skatteudvalg, udv.sekr. [email protected]
Medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg, udv.sekr. [email protected]
København, den 11. juni 2021
(25.08.2021)
Vedr. Momslovens kunstdefinition
Akademiraadet er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål inden for billedkunst og arkitektur. Rå-
det går normalt ikke ind i enkeltstående sager, med mindre de peger på nogle principielle problem-
stillinger på billedkunstens eller arkitekturens områder.
Da billedkunstneren FOS/Thomas Poulsens verserende klagesag i Landsskatteretten repræsenterer
en række principielle problemstillinger ved den eksisterende lovgivning vedr. billedkunstneres mu-
ligheder for at gøre rug af redu eret o s de såkaldte ”ku st er o s” i for i delse ed
kunst i det offentlige rum, finder Akademiraadet det imidlertid nødvendigt at udtale sig med afsæt i
denne konkrete sag.
En social skulptur
Sage ha dler i korte træk o , hvorvidt det ko krete uds yk i gsværk ”Skulptur og gårdru Ef-
terslægte ” ka eteg es so e skulptur og der ed opfylde defi itio e i o slove § 69, der
er forudsætningen for, at kunstværket kan belægges med kunstnermoms på et reduceret grundlag
(dvs. 5 % moms).
Det er Akademiraadets klare kunstfaglige opfattelse, at udsmykningsværket kan og bør defineres
som en skulptur. Rådet bygger denne opfattelse på, at det pågældende værk er et eksempel på en
Kongens Nytorv 1, 2. sal tv. i porten, 1050 København K
Tlf +45 33 74 49 10
[email protected]
www.akademiraadet.dk
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Henvendelse af 11/6-21 fra Akademiraadet om udtalelse vedrørende momslovens kunstdefinition
generel (international) værktype, der
ku stfagligt og ku sthistorisk eteg es so ”so ial skulptur”
eller ”so ial plastik”, so var de eteg else, so de tyske ku st er Joseph Beuys´ 9
-86) op-
rindeligt gav dette værkbegreb.
Nuværende direktør for Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, har i en artikel i Den Store Danske
E y lopædi eskrevet de ”so iale skulptur” og sat de i e ku sthistorisk ko tekst.
(Se: https://denstoredanske.lex.dk/installationskunst).
Her skriver han bla.:
…. A erika ske ku st ere so Robert Morris og Do ald Judd var ed deres i i alistiske og seri-
elt komponerede objekter eksponenter for den fysiske og formelle retning, mens Edward Kienholz
repræsenterede en samfundskritisk og ekspressiv tendens, der tog udgangspunkt i individets og
menneskekroppens skæbne i et moderne kontrolsamfund. Til denne tendens slutter sig også Joseph
Beuys, der arbejdede med idéen om en "social skulptur".
Akade iraadet e er, at FOS’/Tho as Poulse s uds yk i g
til HF-
e tret Efterslægte ”Skulptur
og gårdru Efterslægte ” er et godt ekse pel på et ku stværk, der etop ka karakteriseres so
e ”so ial skulptur”.
Udvidelse af momslovens kunstdefinition
At landsskatteretten ikke mener, at det pågældende kunstværk kan defineres som en skulptur er
der sådan set ikke noget mærkeligt i. Ud fra en traditionel kunstdefinition, kan det være svært at
forstå. Dette peger efter Akademiraadets mening på, at momslovens kunstdefinition ikke er fulgt
med tiden og den kunstneriske udvikling. I 2006 blev momslovens kunstdefinition udvidet til også at
o fatte ”ku stfotografi”, so på davære de tidspu kt var levet e ku stfagligt a epteret del af
det billedkunstneriske praksisfelt.
Akademiraadet mener, at den specifikke skattesag gør det tydeligt, at momslovens kunstdefinition
igen bør revideres og udvides, så lovgivningen bliver tidssvarende og befordrende for billedkunstens
fortsatte udvikling.
Relationelle, installatoriske og engagerende praksisformer er i dag vigtige kunstneriske udtryk, som
har et stort publikum og mange brugere. Et byrum eller en mødeplads kan løftes ved en kunstnerisk
instrumentering af det fælles rum. En kunstnerisk iscenesættelse af et byrum må anses for at være
et samlet værk, hvor f.eks. bænke og gangarealer indgår som elementer i den kunstneriske ople-
velse og værkproduktion.
Disse former for værkpraksis er udbredte og opnår ofte støtte fra de etablerede fonde og Statens
Kunstfond. Både i fondene, f.eks. Ny Carlsbergfondet, og i Statens Kunstfond sidder bestyrelser og
udvalg bestående af fagfolk, der vurderer et projekts kunstneriske kvaliteter ud fra kunstfaglige kri-
terier. Også her vil værker kunne opfattes som helheder, som sammenhængende værker, selv om
enkelte elementer i værket er færdigkøbte, så som bænke eller fliser.
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Henvendelse af 11/6-21 fra Akademiraadet om udtalelse vedrørende momslovens kunstdefinition
2414059_0003.png
Akademiraadet er af den opfattelse, at momslovens nuværende kunstdefinition favoriserer mere
traditionelle kunstneriske værktyper og praksisformer og dermed er med til at bremse den naturlige
udvikling og fornyelse af billedkunsten, som er afgørende for, at billedkunsten kan vedblive med at
have relevans og betydning for samfundet som helhed.
I forbindelse med ovennævnte udvidelse af momslovens kunstdefinition (2006) til også at omfatte
kunstfotografi, indgår flg. passus vedr. told- og skatteforvaltningens sagsbehandling i tilfælde af
tvivlsspørgsmål:
”Til brug for told-
og skatteforvaltningens sagsbehandling udarbejdes en vejledning. Skulle der desu-
agtet opstå tvivl hos told- og skatteforvaltningen vil den kunne bede Akademiraadet afklare, om der
er tale om fotokunst eller ej. Således vil Akademiraadet i tvivlstilfælde kunne afgive en sagkyndig er-
klæring om spørgsmålet.”
Akademiraadet stiller sig gerne til rådighed for en drøftelse af en revision af momslovens kunstdefi-
nition. Skatteministeriet/SKAT vil således også kunne gøre brug af Akademiraadets fremtidige kon-
krete sagkyndige vurderinger af specifikke sager på dette område.
Venlig hilsen
Akademiraadet
Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster virker til kunstens fremme og som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål. Akademiraa-
det behandler henvendelser fra statslige myndigheder og kan på eget initiativ indhente oplysninger fra og fremsætte erklæringer over for
statslige myndigheder og institutioner samt over for offentligheden. Akademiraadet står til rådighed som rådgiver i kunstneriske spørgs-
mål for kommunale myndigheder.