SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 236
Offentligt

Redegørelse om

forkert praksis vedrørende fuldbyrdelse

af bødestraf pålagt i Norden

Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Gældsstyrelsen

26. april 2021

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Indhold

1. Indledning ............................................................................................................3

2. Sammenfatning og indstilling ..............................................................................4

2.1. Sammenfatning og indstilling i forhold til de konkrete sager.......................4

2.2. Bemærkninger og overvejelser i relation til sagen........................................7

3. Det tidsmæssige forløb.........................................................................................8

4. Politikredsenes håndtering før medio 2013 af anmodninger fra de nordiske

lande om fuldbyrdelse af bøder.........................................................................10

5. Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering efter medio 2013 af anmodnin-

ger fra de nordiske lande om fuldbyrdelse af bødestraffe mv...........................12

5.1. Modtagelse af bøder....................................................................................12

5.2. Restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til det nordiske lands

myndighed .................................................................................................14

5.3. Restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til skyldner ...................15

6. Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af bødestraffe.........................16

7. Oplysninger om bødestraffe sendt til restanceinddrivelsesmyndigheden fra me-

dio 2013 og frem til januar 2020.......................................................................18

7.1. Bødestraffe, der har indgået i inddrivelsen .................................................18

7.2. Anmodninger, hvor bødestraffe ikke har indgået i inddrivelsen ................20

8. Forældelse ..........................................................................................................21

8.1. Gældsinddrivelseslovens § 18 a om udskydelse af forældelse ...................21

8.2. Forældelse af bødestraf ...............................................................................22

9. Retsgrundlag ......................................................................................................23

9.1. Nordisk straffuldbyrdelseslov og cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse.23

9.1.1. Regelgrundlaget ...................................................................................23

9.1.2. Forvaltningsretlige overvejelser i relation til reglerne om nordisk straf-

fuldbyrdelse .........................................................................................24

9.1.2.1. Hvilken myndighed skal træffe beslutning om fuldbyrdelse af bø-

der fra andre nordiske lande?.......................................................24

9.1.2.2. Hvilken prøvelse skal der foretages, før der kan træffes beslutning

om fuldbyrdelse af bøder fra andre nordiske lande?....................25

9.1.2.3. Er politiets beslutning efter cirkulærets § 6, stk. 2, en forvaltnings-

retlig afgørelse?............................................................................27

9.2. Straffuldbyrdelsesloven, bødebekendtgørelsen og bødevejledningen ........29

9.3. Gældsinddrivelsesloven ..............................................................................31

9.3.1. Overdragelse af krav til inddrivelse .....................................................31

9.3.2. Retsvirkninger, når krav er overdraget til inddrivelse .........................34

10. Retlig betydning af den forkerte praksis ..........................................................35

10.1. Relevante problemstillinger ......................................................................35

10.2. Sammenfatning af den retlige vurdering...................................................42

11. Inddrevne midler ..............................................................................................43

11.1. Praksis for afregning af inddrevne midler til de nordiske lande ...............43

11.2. Straffelovens § 50 om bøder, der tilfalder statskassen..............................44

11.3. Kan inddrevne beløb, der er afregnet til de nordiske lande tilbagesøges?45

11.4. Retlig betydning af håndtering af inddrevne midler .................................46

Side 2

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

1. Indledning

Justitsministeriet og Skatteministeriet har ved brev af 10. marts 2021 anmodet

Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Gældsstyrelsen om en fælles redegørelse om sagen

om forkert praksis vedrørende fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden.

Som følge af ændrede arbejdsgange mellem Rigspolitiet og skatteforvaltningen i

forbindelse med politiets oversendelse af fordringer til det daværende SKAT og

på baggrund af korrespondance med skatteforvaltningen orienterede Rigspolitiet i

juni 2013 de andre nordiske lande om, at anmodninger fra disse lande om fuld-

byrdelse af bøder pålagt skyldnere med bopæl eller ophold i Danmark fremover

skulle sendes direkte til restanceinddrivelsesmyndigheden (dengang SKAT, nu

Gældsstyrelsen).

Dette var ikke i overensstemmelse med den nordiske straffuldbyrdelseslov

, idet

det fremgår heraf, at bødestraf pålagt af de andre nordiske lande efter begæring fra

vedkommende myndighed i det relevante nordiske land kan fuldbyrdes i Dan-

mark, og at justitsministeren afgør, om begæringen kan imødekommes. Kompe-

tencen til dette er i medfør af cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse

henlagt til

politiet i politikredsen på det sted, hvor pågældende har bopæl eller ophold.

På baggrund heraf har restanceinddrivelsesmyndigheden i perioden fra 2013 til og

med 2018 modtaget og behandlet anmodninger om fuldbyrdelse af bødestraf og

sagsomkostninger (herefter omtalt samlet som nordiske bøder) vedrørende ca.

5.500 bødekrav

direkte fra de nordiske lande, som har indgået i restanceinddri-

velsesmyndighedens inddrivelse af gæld til det offentlige indtil den 8. oktober

2020.

Herudover har restanceinddrivelsesmyndigheden i perioden fra 2019 og frem til

januar 2020 modtaget knap 700 anmodninger om fuldbyrdelse af bødestraf, som

ikke har indgået i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af gæld til det

offentlige. Det skyldes et skift ultimo 2018 i restanceinddrivelsesmyndighedens

portal for modtagelse af gældsposter og mistanken om forkert praksis.

Side 3

Lovbekendtgørelse nr. 555 af 25. maj 2011

Cirkulære nr. 220 af 16. december 1963 med senere ændringer

I orienteringen til Folketingets Retsudvalg og Skatteudvalg er nævnt 5.500 bødekrav, som er det

antal bødekrav, der i perioden 1. september 2013 – 31. december 2018, har været registreret i ind-

drivelsessystemet DMI. I dette tal indgår ca. 810 bødekrav, der er modtaget før den 1. juni 2013.

Det antal bødekrav, der har været omfattet af den forkerte praksis, er derfor 4.700.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

På den baggrund har Justitsministeriet og Skatteministeriet anmodet Rigspolitiet,

Rigsadvokaten og Gældsstyrelsen om en fælles redegørelse for alle relevante for-

hold i sagen, herunder:

En redegørelse for det faktiske forløb i sagen.

En redegørelse for, hvordan sagerne er blevet behandlet hos restanceind-

drivelsesmyndigheden.

En redegørelse for de praktiske spørgsmål, som den forkerte praksis giver

anledning til.

En redegørelse for de retlige spørgsmål i sagen, herunder i relation til de

forvaltningsretlige og opkrævnings- og inddrivelsesretlige spørgsmål på

hver myndigheds område, samt en indstilling til afklaring af disse spørgs-

mål.

Side 4

Justitsministeriet og Skatteministeriet har den 9. marts 2021 orienteret Folketin-

gets Retsudvalg og Skatteudvalg om sagen.

Redegørelsen er udarbejdet i samarbejde mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og

Gældsstyrelsen. Rigsadvokaten har dog alene bidraget med generelle oplysninger

om behandlingen af sager om international fuldbyrdelse af straf.

Redegørelsen er bygget op, så den indeholder sammenfatning og indstilling i pkt.

2, det tidsmæssige forløb og politikredsenes praksis før medio 2013 i pkt. 3 og 4,

og restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering efter medio 2013 af anmodnin-

ger fra de nordiske lande om fuldbyrdelse af bødestraffe, inddrivelse af bøde-

straffe, oplysninger om bødestraffe sendt til restanceinddrivelsesmyndigheden og

oplysninger om forældelse i pkt. 5-8. Pkt. 9 omhandler retsgrundlag og pkt. 10

vurdering af den retlige betydning af den forkerte praksis. Pkt. 11 omhandler de

inddrevne midler.

2. Sammenfatning og indstilling

2.1. Sammenfatning og indstilling i forhold til de konkrete sager

Restanceinddrivelsesmyndigheden har i perioden fra medio 2013 og frem til ja-

nuar 2020 modtaget anmodninger om fuldbyrdelse af bødestraf direkte fra de an-

dre nordiske lande.

Det har ført til, at der i perioden er truffet beslutning om fuldbyrdelse af bødestraf

fra andre nordiske lande af restanceinddrivelsesmyndigheden i stedet for af poli-

tiet. Det er en fejl, idet det fremgår af § 6, stk. 2, i cirkulære om nordisk straffuld-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

byrdelse, jf. § 17 i den nordiske straffuldbyrdelseslov, at politiet er den kompe-

tente myndighed til at træffe denne beslutning.

Det har endvidere ført til, at der ikke er sket opkrævning og gennemført rykker-

procedure hos politiet, jf. §§ 3 og 5 i bødebekendtgørelsen

, forinden bødestraf-

fene indgik i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, hvilket ikke er i

overensstemmelse med § 20 i den nordiske straffuldbyrdelseslov, hvorefter fuld-

byrdelse sker i overensstemmelse med dansk ret.

I redegørelsen undersøges det, hvilken betydning det har, at beslutningen om

fuldbyrdelse er truffet af en forkert myndighed, jf. § 6, stk. 2, i cirkulære om nor-

disk straffuldbyrdelse, og at der ikke er gennemført opkrævning og rykkerproce-

dure hos politiet, jf. bødebekendtgørelsens §§ 3 og 5, jf. § 20 i den nordiske straf-

fuldbyrdelseslov.

Det bemærkes, at der ikke er rejst spørgsmål vedrørende de materielle afgørelser

om bødestraf, der er truffet i de andre nordiske lande. Der er alene rejst spørgsmål

i relation til beslutningen om, hvorvidt disse bødestraffe kunne fuldbyrdes i Dan-

mark, og måden dette skete på.

Reglerne om samarbejde om straffuldbyrdelse mellem de nordiske lande, herun-

der den nordiske straffuldbyrdelseslov, er baseret på gensidig tillid til de nordiske

landes retssystemer og har til formål at sikre et smidigt og effektivt samarbejde,

hvor der som altovervejende hovedregel sker en tilnærmelsesvis ”automatisk”

fuldbyrdelse af anmodninger om fuldbyrdelse af bødestraffe fra andre nordiske

lande.

En anmodning om fuldbyrdelse af bødestraf skal således bl.a. være ledsaget af

oplysning om, at den kan fuldbyrdes i det pågældende land (har opnået ekseku-

tionskraft). Denne oplysning lægges til grund ved fuldbyrdelsen af bødestraffen i

Danmark.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har ikke ved behandlingen af anmodningerne

om fuldbyrdelse af bødestraf haft for øje, at der var tale om anmodninger om

fuldbyrdelse af straf (international retshjælp), men har – som restanceinddrivel-

sesmyndighed – behandlet sagerne på samme måde som sædvanlige anmodninger

efter bistandsaftaler om inddrivelse af ikke-strafferetlige, skatteretlige krav (inter-

national inddrivelsesbistand). Det viser sig bl.a. ved, at anmodningerne i overens-

Side 5

Bekendtgørelse nr. 1250 af 29. november 2019 om opkrævning af visse bøder, offerbidrag, kon-

fiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v. samt afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

stemmelse med de i 2013 ændrede arbejdsgange mellem politiet og restanceind-

drivelsesmyndigheden ikke er blevet oversendt til politiet med henblik på beslut-

ning om fuldbyrdelse og opkrævning af bødestraffen, men også ved den termino-

logi, der er anvendt ved behandlingen af anmodningerne, og den måde restance-

inddrivelsesmyndigheden bl.a. har underrettet det anmodende nordiske land og

skyldner på.

Gennemgangen af de konkrete sager modtaget hos restanceinddrivelsesmyndig-

heden viser, at restanceinddrivelsesmyndigheden de facto har foretaget den prø-

velse, som politiet i politikredsen skal foretage, jf. § 6, stk. 2, jf. § 7, jf. § 2, i cir-

kulære om nordisk straffuldbyrdelse, og de facto har truffet beslutning om fuld-

byrdelse af bødestraffene.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen finder, at det giver anledning til tvivl, men at mest

taler for, at der ikke har været tale om væsentlige sagsbehandlingsfejl, der medfø-

rer, at de foretagne inddrivelsesskridt bliver ugyldige, selv om beslutningerne om,

at de nordiske bødestraffe kunne fuldbyrdes i Danmark ikke er foretaget af politiet

i politikredsene, og selv om bødestraffene ikke har været opkrævet, og der ikke er

gennemført sædvanlig rykkerprocedure hos politiet.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen finder således ikke, at der kan antages at være rets-

sikkerhedsgarantier, der ikke er iagttaget over for skyldner.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen finder dog, at opkrævede rykkergebyrer eller andre

gebyrer, der er opkrævet i forbindelse med første inddrivelsesskridt hos restance-

inddrivelsesmyndigheden, bør tilbagebetales i de sager, hvor inddrivelsesskridtet,

eksempelvis rykkeren, alene har indeholdt nordiske bødestraffe, idet der ikke ville

være blevet pålagt gebyr ved politiets opkrævning og efterfølgende rykker af nor-

diske bødestraffe. Rigspolitiet og Gældsstyrelsen finder ikke, at gebyret bør tilba-

gebetales i de sager, hvor første inddrivelsesskridt også har indeholdt andre krav

end de nordiske bødestraffe, idet skyldner uanset hvad ville være blevet opkrævet

gebyret.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen indstiller således, at der ikke sker genoptagelse af

inddrivelsesskridt i forhold til de nordiske bødestraffe med undtagelse af de sager,

hvor evt. gebyr bør tilbagebetales. Genoptagelse vil i så fald alene omfatte pålagte

gebyrer på 140 kr. vedrørende 9 rykkere.

De inddrevne bødebeløb er efter mangeårig praksis afregnet til de nordiske lande,

som har anmodet om fuldbyrdelse af bødestraf. Der kan imidlertid være grund til

tvivl, om inddrevne bødebeløb tilfalder statskassen. På grund af den mangeårige

Side 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

praksis, der har været i Danmark og de øvrige nordiske lande om afregning til det

pågældende nordiske land, der har anmodet om fuldbyrdelse af bødestraf, er det

Rigspolitiets og Gældsstyrelsens vurdering, at det er tvivlsomt, om der er det for-

nødne grundlag for at gøre et tilbagebetalingskrav gældende mod de øvrige nordi-

ske lande.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen indstiller, at det afklares, om der har været grund-

lag for at afregne inddrevne bødebeløb til de øvrige nordiske lande, og hvis det

viser sig, at der ikke har været et tilstrækkeligt grundlag herfor, at det undersøges

nærmere, om der er grundlag for at gøre et tilbagebetalingskrav gældende.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen indstiller samtidig, at det afklares med de andre

nordiske lande, om inddrevne bøder fremadrettet skal tilfalde statskassen i det

anmodede land, eller om bøden skal overføres til det anmodende land.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen indstiller herudover, at nordiske bødestraffe, der

allerede indgår i restanceinddrivelsesmyndighedens gældsinddrivelse, og hvor der

således er truffet beslutning om fuldbyrdelse af bødestraffen her i landet, fortsæt-

ter hermed. Dog skal fremtidig afregning af inddrevne beløb og bødekravenes

eventuelle konvertering til det nye inddrivelsessystem PSRM afvente ovennævnte

afklaring med de andre nordiske lande.

2.2. Bemærkninger og overvejelser i relation til sagen

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen skal indledningsvist beklage, at den forkerte prak-

sis blev etableret i 2013, uden at der blev taget hensyn til de gældende regler i den

nordiske straffuldbyrdelseslov og cirkulæret om nordisk straffuldbyrdelse.

Fokus har været på at sikre effektive sagsgange i forhold til inddrivelse af nordi-

ske bødestraffe, og man har ikke i tilstrækkelig grad haft øje for de juridiske

aspekter i forhold til straffuldbyrdelsen.

Som led i den politiske aftale om et nyt skattevæsen blev det besluttet at styrke

gældsinddrivelsen ved bl.a. at etablere Gældsstyrelsen som en fagligt specialiseret

styrelse for at sikre en ensartet og effektiv inddrivelse. Et centralt element i styr-

kelsen af gældsinddrivelsen er at få løst de bagudrettede oprydningsopgaver, bl.a.

som følge af it-systemet EFI, herunder sikre en lovlig gældsinddrivelse og etable-

ring af nye effektive forretningsprocesser.

Flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi, der blev indgået af

forligskredsen i december 2020, indeholder bl.a. et pejlemærke om en styringsre-

Side 7

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

form, som knytter sig til opgavefordelingen mellem Rigspolitiet og politikredsene,

og herunder en reform af Rigspolitiet. I forbindelse med projektet om Nyt Rigspo-

liti vil det indgå, hvordan den juridiske understøttelse af Rigspolitiets opgaver

bedst kan sikres. Det vil i den forbindelse bl.a. indgå, hvordan den juridiske un-

derstøttelse af bødeområdet kan styrkes.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen indstiller, at det i forlængelse af redegørelsen

overvejes, hvordan anmodninger om fuldbyrdelse af nordiske bødestraffe mest

hensigtsmæssigt forankres fremover for at skabe effektive sagsgange. Det kan i

den forbindelse overvejes, om opgaven bør forblive i politiet eller eventuelt place-

res hos Gældsstyrelsen, som har ansvaret for den samlede gældsinddrivelse. Hvis

opgaven skal forblive i politiet, er det Rigspolitiets opfattelse, at kompetencen til

at træffe beslutning vedrørende anmodninger om fuldbyrdelse af bødestraffe mest

hensigtsmæssigt placeres hos Politiets Administrative Center, som i dag har an-

svaret for politiets bødeopkrævning, fremfor hos politiet i de enkelte politikredse.

Side 8

3. Det tidsmæssige forløb

Rigspolitiet deltog i 2013 – blandt en række øvrige myndigheder – i et projekt om

tilslutning af politiets systemer i forhold til oversendelse af fordringer til det da-

værende nye inddrivelsessystem EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem). Rigspolitiet

havde derfor over en længere periode en løbende korrespondance med skattefor-

valtningen vedrørende forskellige tiltag på opkrævningsområdet.

I juni 2013 sendte Rigspolitiet på den baggrund et brev til de andre nordiske lan-

des relevante myndigheder om, at anmodninger fra disse lande om bistand til ind-

drivelse af bøder mod skyldnere med bopæl eller ophold i Danmark fremover

skulle sendes direkte til restanceinddrivelsesmyndigheden med virkning fra den

28. juni 2013.

Den 1. september 2013 blev det daværende SKATs digitale inddrivelsessystem,

EFI, taget i drift efter en mangeårig proces med at udvikle systemet, hvis primære

formål var at automatisere og effektivisere restanceinddrivelsen. I september 2015

blev al automatisk inddrivelse af gæld til det offentlige via EFI suspenderet. Det

skete, fordi en række analyser af inddrivelsessystemet, EFI og DebitorMotorInd-

drivelse (DMI), havde påvist omfattende og grundlæggende fejl af funktionel,

teknisk og datamæssig karakter, der var så alvorlige, at inddrivelsen ikke lovligt

kunne fortsætte med systemunderstøttelse fra EFI. Der blev efterfølgende igangsat

et arbejde med at genetablere en effektiv restanceinddrivelse, herunder en etable-

ring af effektive forretningsgange samt en oprydning i forhold til at gennemgå de

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

fordringer, der ikke lovligt ville kunne inddrives som følge af tvivl om deres kor-

rekte opgørelse og retskraft

I forbindelse med arbejdet med at genetablere en effektiv restanceinddrivelse for

udenlandske krav, blev Gældsstyrelsen i starten af 2019 opmærksom på, at der

kunne være tale om en potentielt forkert praksis for modtagelse af anmodninger

om fuldbyrdelse af bødestraf fra de andre nordiske lande.

I 1. halvår af 2019 pågik der derfor interne drøftelser i Gældsstyrelsen om pro-

blemstillingen med inddrivelse af de nordiske bøder. Drøftelserne gik dels på

spørgsmålet om hjemmelsgrundlag for inddrivelsen af de nordiske bødekrav og

om proces for afklaring af spørgsmålet samt om håndteringen af igangværende og

allerede modtagne sager fra de andre nordiske lande.

Den 16. maj 2019 blev der afholdt et møde i Gældsstyrelsen, hvor det blev beslut-

tet at kontakte Justitsministeriet med henblik på en drøftelse af den fremadrettede

proces. Herudover blev håndteringen af nye og igangværende sager drøftet.

På mødet blev det besluttet, at behandlingen af nye anmodninger om fuldbyrdelse

af bødestraf og behandlingen af nordiske bødestraffe, der ikke allerede indgik i

inddrivelsen, skulle sættes i bero.

Nordiske bødestraffe, der som følge af skift af fordringshaverportal for udenland-

ske fordringer i forbindelse med endelig nedlukning af EFI ultimo 2018 ikke var

oprettet i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, blev ikke

oprettet i inddrivelsessystemet. Herudover blev modtagne nye anmodninger om

fuldbyrdelse af bødestraf alene journaliseret, og der blev sendt kvittering for mod-

tagelse af anmodning til det anmodende nordiske lands inddrivelsesmyndighed.

Bødestraffene blev ikke oprettet i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelses-

system DMI. Dvs. anmodninger om fuldbyrdelse af bødestraf, der er modtaget i

restanceinddrivelsesmyndigheden efter ultimo 2018, har ikke indgået i restance-

inddrivelsesmyndighedens inddrivelse. Anmodningerne blev i januar og februar

2021 oversendt til politiet, se pkt. 7.2. nedenfor.

For nordiske bødestraffe, der var oprettet i inddrivelsessystemet DMI, men som

afventede en konkret vurdering af, om bødestraffen var retskraftig, dvs. ikke for-

Side 9

Dvs. en gennemgang af kravets data (stiftelsestidspunkt, forfaldsdato, forældelsesdato mv. som

oplyst af fordringshaver), fastlæggelse af kravets forældelsesdato som følge af at det er overdraget

til inddrivelse, samt en vurdering af om kravet lovligt kan indgå i inddrivelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

ældet, forinden bødestraffen kunne indgå i inddrivelsen, blev vurderingerne stand-

set. Nordiske bødestraffe, der var vurderet retskraftige, fortsatte med at indgå i

inddrivelsen, hvor de i meget begrænset omfang har indgået i igangværende ind-

drivelsesindsatser.

Efter interne afklaringer orienterede Gældsstyrelsen i juni 2019 Justitsministeriet

om, at det var styrelsens opfattelse, at styrelsen ikke havde bemyndigelse til at be-

handle disse anmodninger fra de andre nordiske lande, sådan som det var praksis

efter sommeren 2013.

Justitsministeriets departement orienterede Rigspolitiet om sagen den 24. oktober

2019, og den 31. oktober 2019 blev der afholdt et møde med deltagelse af de rele-

vante myndigheder, hvor det mundtligt blev bekræftet, at det ikke var i overens-

stemmelse med den nordiske straffuldbyrdelseslov og cirkulære om nordisk straf-

fuldbyrdelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden havde behandlet anmodninger

om fuldbyrdelse af bøder og derefter inddrevet bødestraffene.

Ved brev af 10. januar 2020 oplyste Rigspolitiet de nordiske lande om, at Rigspo-

litiet var blevet opmærksom på, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke har be-

myndigelse til at modtage anmodninger om fuldbyrdelse af bødestraffe, idet disse

først skal til prøvelse og opkrævning hos poltiet. Rigspolitiet oplyste, at anmod-

ninger om bistand til inddrivelse af bøder mv.

fra og med 2020 igen skulle sendes

til politiet. Herefter er anmodninger fra de nordiske lande om fuldbyrdelse af bø-

destraf sendt til Politiets Administrative Center med henblik på fordeling til de

relevante politikredse.

Der har efterfølgende været afholdt flere møder mellem Justitsministeriet og Skat-

teministeriet om afklaring af spørgsmålet samt om håndteringen af igangværende

og allerede modtagne sager fra de andre nordiske lande.

Den 7. oktober 2020 suspenderede Gældsstyrelsen inddrivelsen af bødestraffe fra

de andre nordiske lande. Efter dette tidspunkt har nordiske bødestraffe ikke ind-

gået i inddrivelsesindsatser.

Side 10

4. Politikredsenes håndtering før medio 2013 af anmodninger fra de

nordiske lande om fuldbyrdelse af bøder

Rigspolitiet har til brug for redegørelsen indhentet bidrag fra samtlige politikredse

om kredsenes håndtering af nordiske bøder før 2013. Rigspolitiet skal bemærke,

Ordlyden i brevet af 10. januar 2020 er formuleret på denne måde, men der er tale om anmodnin-

ger om fuldbyrdelse af bødestraf mv.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

at oplysningerne om politikredsenes håndtering af de nordiske bøder før 2013 i

vidt omfang er baseret på erindringer fra politikredsenes administrative personale,

som dengang arbejdede med bødeområdet, ligesom sagsgangen kan variere fra

kreds til kreds. Enkelte politikredse har ikke kunne finde oplysninger om håndte-

ringen af bødekrav før 2013.

Politikredsene har generelt oplyst om sagsgangen for nordiske bøder før 2013, at

politikredsenes bødekontorer modtog anmodningerne om fuldbyrdelse af bøde-

straf direkte fra de nordiske myndigheder. Bødekontorerne imødekom anmodnin-

gen om fuldbyrdelse af bødestraf, hvis der forelå domsudskrift eller anden admi-

nistrativ afgørelse som dokumentation samt de relevante oplysninger til brug for

opkrævningen, herunder skyldners legitimationsoplysninger, fra den anmodende

nordiske myndighed. Politikredsene har oplyst, at der ikke blev truffet en forvalt-

ningsretlig afgørelse om, at en anmodning om fuldbyrdelse af en bødestraf fra et

andet nordisk land skulle imødekommes.

De nordiske bøder blev alene oprettet i politiets bødesystem, hvorefter der blev

sendt en opkrævning af bøden til skyldner. Hvis skyldner ikke betalte bøden fri-

villigt, blev der sendt en efterfølgende rykkerskrivelse. Sagen blev ved fortsat

manglende betaling oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik

på inddrivelse, hvis skyldner ikke reagerede på politiets opkrævning af bøden.

Bødekontorerne sendte typisk i forbindelse med behandlingen af bødestraffen et

orienteringsbrev til den anmodende nordiske myndighed med oplysning om, at 1)

bøden var betalt, 2) bøden var sendt til SKAT med henblik på inddrivelse, eller 3)

bøden ikke kunne inddrives, f.eks. hvis skyldner ikke længere var bosiddende her

i landet.

Flere politikredse har derudover oplyst, at de opkrævede midler blev overført til

det anmodende nordiske land. Det fremgår desuden af Rigspolitiets vejledning om

oversendelse af politiets fordringer til SKAT, Inddrivelsescentret, fra januar 2008,

at SKAT afregner direkte til hjemlandet for så vidt angår nordiske bødekrav.

Det bemærkes, at politiets bødeopkrævning i 2017

blev samlet hos Politiets Ad-

ministrative Center under Midt- og Vestjyllands Politi. Før 2017 blev bøde-

opkrævningen varetaget af de enkelte politikredse.

Side 11

Med undtagelse af Færøernes Politi og Grønlands Politi

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

5. Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering efter medio 2013 af

anmodninger fra de nordiske lande om fuldbyrdelse af bødestraffe mv.

5.1. Modtagelse af bøder

Restanceinddrivelsesmyndigheden har i perioden fra medio 2013 til primo 2020

modtaget anmodninger om fuldbyrdelse af bødestraffe og sagsomkostninger fra

de andre nordiske lande. Disse begæringer skulle have været behandlet efter reg-

lerne i den nordiske straffuldbyrdelseslov og cirkulære om nordisk straffuldbyr-

delse.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har imidlertid behandlet disse som nordiske

bistandsanmodninger, hvorfor de således er blevet behandlet som andre anmod-

ninger om bistand med inddrivelsen.

Gældsstyrelsen har ikke en nedskreven, godkendt proces for behandling af an-

modninger om inddrivelse for perioden 2013-2020. Beskrivelsen i denne redegø-

relse af restanceinddrivelsesmyndighedens praksis er baseret på enkelte sagsbe-

handleres egne arbejdsbeskrivelser, der dog ikke indeholder oplysning om, i

hvilke perioder de har været anvendt. Det bemærkes i den forbindelse, at der i dag

ikke er medarbejdere med længerevarende erfaring fra området ansat i Gældssty-

relsen. Beskrivelsen i denne redegørelse er desuden baseret på en gennemgang af

et antal udvalgte sager for hvert af de nordiske lande.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget anmodningerne fra de andre nor-

diske landes inddrivelsesmyndigheder.

Anmodningerne om fuldbyrdelse af bødestraf ses at indeholde:



Redegørelse med oplysning om bødestraffens størrelse, de bestemmelser,

der er overtrådt i det pågældende nordiske land og en kort beskrivelse af

overtrædelsen. For nogle bødestraffe er der desuden vedlagt et bilag for

bødestraffen, f.eks. kopi af domsudskrift.

Oplysning om, at bødestraffen kan fuldbyrdes i det pågældende nordiske

land.

Forældelsesdato for bødestraffen.

Side 12



I forhold til anmodninger om inddrivelse af sagsomkostninger ses sagsomkostnin-

gerne umiddelbart at være modtaget på samme anmodning som den bøde,

sagsomkostningerne vedrører. Der ses umiddelbart at være oplyst særskilte foræl-

delsesdatoer. Restanceinddrivelsesmyndigheden har i inddrivelsessystemet DMI

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

oprettet sagsomkostningerne under fordringstypen politibøde for det enkelte nor-

diske land og behandlet sagsomkostningerne på samme måde som bøderne.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har ved modtagelse af en anmodning om fuld-

byrdelse af en nordisk bødestraf undersøgt, hvorvidt:



Skyldner har et CPR- eller CVR-nummer, skattekort og adresse i Dan-

mark.

Størrelsen af den gæld, der på tidspunktet for modtagelse af anmodningen

var under inddrivelse i forhold til den pågældende skyldner, og i visse til-

fælde en vurdering af udsigten til, at bødestraffen ville kunne inddrives.

Den oplyste forældelsesdato ikke var overskredet.

Der var modtaget de nødvendige oplysninger om bødestraffen (redegørelse

for bødestraffen, og at den kan fuldbyrdes i det pågældende nordiske land)

Side 13



Gældsstyrelsen lægger derfor til grund, at restanceinddrivelsesmyndigheden ved

modtagelsen af anmodningerne om fuldbyrdelse af bødestraf har sikret sig, at an-

modningerne var ledsaget af de relevante dokumenter i form af f.eks. en redegø-

relse med oplysning om bødens størrelse eller domsudskrift, ligesom restanceind-

drivelsesmyndigheden har sikret, at anmodningerne var ledsaget af oplysninger

om, at afgørelsen kunne fuldbyrdes i det anmodende nordiske land, samt oplys-

ninger om forældelse af bødekravet, jf. § 7, jf. § 2, i cirkulære om nordisk straf-

fuldbyrdelse.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har ved anmodninger om fuldbyrdelse af bøde-

straffe ikke modtaget oplysninger om, hvorvidt bødestraffen forinden oversen-

delse til restanceinddrivelsesmyndigheden har været igennem en opkrævningspro-

ces hos de respektive nordiske lande. Det bemærkes, at restanceinddrivelsesmyn-

digheden har modtaget anmodningerne fra de nordiske landes inddrivelsesmyn-

digheder, og at det er sædvanlig praksis efter internationale bistandsaftaler om

gældsinddrivelse, at det anmodende land har både opkrævet og forsøgt at inddrive

kravet, inden der blev anmodet om bistand, hvorfor restanceinddrivelsesmyndig-

heden har lagt til grund, at der er sket opkrævning af bødestraffen i det anmo-

dende nordiske land.

Det må efter Gældsstyrelsens opfattelse antages, at de nordiske lande, der har på-

lagt bødestraffen, har forsøgt at opkræve bødekravet, inden kravet blev sendt til

inddrivelse. De svenske og norske inddrivelsesmyndigheder har i forbindelse med

udarbejdelse af denne redegørelse over for Gældsstyrelsen således bekræftet, at de

respektive myndigheder har anmodet skyldner om at betale bødestraffen, inden

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

bødestraffen er sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, hvil-

ken fremgangsmåde efter Gældsstyrelsens opfattelse må antages også at gøre sig

gældende for de øvrige nordiske lande. Den norske inddrivelsesmyndighed har

desuden oplyst, at de også sender varsel om tvangsinddrivelse.

Bødestraffen er herefter blevet registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens

inddrivelsessystem, hvor den som udgangspunkt har indgået i den almindelige

inddrivelse efter reglerne i gældsinddrivelsesloven.

I visse tilfælde har restanceinddrivelsesmyndigheden tilbagesendt anmodninger

om fuldbyrdelse af bødestraf til det pågældende nordiske land. Det skyldes, at det

blev vurderet, at det ikke ville være muligt at inddrive bødestraffen i Danmark,

enten fordi skyldner ikke havde et CPR-nummer, at skyldner ikke havde en

adresse i Danmark eller et skattekort, eller at det på baggrund af en vurdering af

skyldners forhold blev vurderet, at der ikke var udsigt til, at bødestraffen ville

kunne inddrives i Danmark.

Anmodningerne er tilbagesendt til de nordiske landes inddrivelsesmyndigheder

med meddelelse om, at det ikke er muligt at inddrive gælden. I de tilfælde, hvor

skyldner er død, er dette anført som eneste begrundelse.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at det kan lægges til grund, at restanceinddri-

velsesmyndigheden har tilbagesendt bøden, fordi myndigheden har vurderet, at

det ikke vil være muligt at inddrive kravet, jf. § 9 i cirkulære om nordisk straf-

fuldbyrdelse, og at selve anmodningen om fuldbyrdelse af bødestraf kan anses for

at være imødekommet. Det bemærkes, at anmodningerne umiddelbart ses at være

tilbagesendt et vist stykke tid, efter de er modtaget.

5.2. Restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til det nordiske lands

myndighed

Når restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget en anmodning om fuldbyr-

delse af bødestraf fra et nordisk land og vurderet, at anmodningen kan imøde-

kommes, har den normale sagsgang været, at restanceinddrivelsesmyndigheden

har kvitteret for modtagelsen af anmodningen over for den anmodende nordiske

inddrivelsesmyndighed.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har i den forbindelse oplyst den anmodende

nordiske myndighed om den valutakurs, der er anvendt til at omregne den nordi-

ske bødestraf til danske kroner, datoen for omregningen samt bødestraffen i den

Side 14

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

pågældende nordiske valuta og det beløb i danske kroner, bødestraffen er omreg-

net til. Herudover er oplysningerne om skyldners adresse blevet verificeret.

Efter den 14. oktober 2019 blev der alene kvitteret for modtagelsen af begæringen

uden samtidig at fremsende oplysninger som beskrevet ovenfor.

5.3. Restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til skyldner

Restanceinddrivelsesmyndigheden sendte indtil den 8. februar 2018 en orientering

til skyldner om, at restanceinddrivelsesmyndigheden havde modtaget en bødestraf

til inddrivelse. Orienteringsbrevet var vedlagt bøden eller det materiale, som måtte

være modtaget fra den udenlandske myndighed. Af brevet til skyldner fremgik

eksempelvis, at restanceinddrivelsesmyndigheden havde modtaget en anmodning

fra et nordisk land om at inddrive et forfaldent bødekrav, og at beløbsspecifikation

og hjemmel for bødekravet fremgik af vedlagte bilag. Det fremgik videre, at re-

stanceinddrivelsesmyndigheden havde anerkendt bødekravet i henhold til ”inddri-

velsesaftalen”

, og at kravet nu var indberettet som en restance fra udlandet i re-

stanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem.

Videre fremgik det, at skyldner senere ville modtage en rykkerskrivelse, og at

skyldner indtil da kunne betale kravet direkte til den udenlandske inddrivel-

sesmyndighed, hvorfra skyldner tidligere skulle have modtaget en restancemed-

delelse. Der blev ligeledes givet vejledning om, at såfremt skyldner ikke var enig i

kravets eksistens eller størrelse, skulle indsigelse herom fremsættes over for den

udenlandske myndighed med kopi til restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette

skyldes, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kan behandle indsigelser over

kravets eksistens og størrelse, medmindre indsigelserne vedrører restanceinddri-

velsesmyndighedens administration, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

og § 17. Generelt videresender restanceinddrivelsesmyndigheden derfor sådanne

indsigelser til den fordringshaver, kravet inddrives for.

Det bemærkes, at restanceinddrivelsesmyndighedens vejledning til skyldner om,

at denne fortsat kunne betale bøden til den udenlandske myndighed, ikke er i

overensstemmelse med principperne for international fuldbyrdelse af straf. Det

skyldes, at fuldbyrdelsen af den omhandlede bøde på dette tidspunkt var overtaget

af Danmark, hvorfor der ikke længere kunne ske betaling af bøden til det anmo-

dende land. Som nævnt ovenfor under pkt. 5.1. skal det imidlertid ses i lyset af, at

Side 15

I brevet er alene angivet ”inddrivelsesaftalen”. Det er ikke yderligere specificeret, hvilken inddri-

velsesaftale der er henvist til.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

restanceinddrivelsesmyndigheden har behandlet sagerne som sædvanlige interna-

tionale bistandsanmodninger i henhold til bistandsaftale om gældsinddrivelse.

I forbindelse med arbejdet med at genetablere en effektiv international inddrivelse

besluttede daværende SKAT, at der skulle ske en gennemgang af processen for

modtagelse af bistandsanmodninger. Efter den 8. februar 2018 er der derfor ikke

sendt en orientering som beskrevet ovenfor til skyldner. I de tilfælde, hvor der er

sket inddrivelse i forhold til bødestraffen, er skyldner blevet orienteret om bøde-

kravet i forbindelse med inddrivelsesskridtet og er i den forbindelse blevet oplyst

om muligheden for at betale straffen til restanceinddrivelsesmyndigheden, herun-

der for at undgå tvangsinddrivelse som f.eks. udlæg.

Det er på den baggrund Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyn-

digheden således i alle tilfælde, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har fore-

taget inddrivelsesskridt i forhold til en nordisk bødestraf, har orienteret skyldneren

herom.

Side 16

6. Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af bødestraffe

Som led i oprydningen efter det tidligere inddrivelsessystem EFI er det konstate-

ret, at de forældelsesdatoer, der er registreret i inddrivelsessystemet DMI, kan

være forkerte, ligesom det er konstateret, at krav, der er overdraget til inddrivelse,

kan være overdraget med ikke-korrekte data, der har betydning for kravenes rets-

kraft. Der sker derfor ikke inddrivelse af krav, der er registreret i inddrivelsessy-

stemet DMI, før kravene er vurderet for retskraft

, dvs. en gennemgang af kravets

data (stiftelsestidspunkt, forfaldsdato, forældelsesdato mv. som oplyst af for-

dringshaver), fastlæggelse af kravets forældelsesdato som følge af det er overdra-

get til inddrivelse, samt en vurdering af om kravet lovligt kan indgå i inddrivelsen.

For udenlandske krav sker retskraftvurderingen manuelt. For det enkelte nordiske

bødekrav skal det derfor vurderes, om kravet er forældet, forinden der kan iværk-

sættes inddrivelse af bødekravet. Vurderingen af nordiske bødekravs retskraft

indebærer en gennemgang i forhold til, om den forældelsesdato, der er registreret i

I gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 50, stk. 2 er rækkefølgen for restanceinddrivelsesmyndig-

hedens retskraftvurderinger fastlagt. Det fremgår heraf, at retskraftvurderingerne foretages således,

at det i henhold til den anslåede kursværdi størst mulige beløb i forhold til den anvendte tid søges

retskraftvurderet først. For bøder gennemføres retskraftvurderingen dog så vidt muligt inden udlø-

bet af forældelsesfristen for bødens forvandlingsstraf. Når restanceinddrivelsesmyndigheden rets-

kraftvurderer fordringer vedrørende en skyldner, retskraftvurderes dog først bøder, dernæst private

krav på underholdsbidrag og endelig andre fordringer. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog

vælge at fravige denne rækkefølge, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

inddrivelsessystemet, er den forældelsesdato, der blev oplyst i den modtagne be-

gæring om inddrivelse af bødekravet.

Det bemærkes i den forbindelse, at nordiske bødestraffe, der er registreret i ind-

drivelsessystemet DMI i perioden fra den 8. februar 2018 til den 31. december

2018, som udgangspunkt ikke har indgået i inddrivelsen, selv om de er registreret

i inddrivelsessystemet DMI. Det skyldes arbejdet med at etablere effektive forret-

ningsgange. Der er dog i få tilfælde sket inddrivelse, eksempelvis hvis skyldner

har haft en overskydende skat, der kunne modregnes i. Forinden inddrivelse er fo-

retaget, er bødekravet vurderet for, om det er retskraftigt eller forældet.

Beskrivelsen af et inddrivelsesforløb for nordiske bødekrav afhænger af, om ind-

drivelsen er sket i perioden fra den 1. september 2013 til den 7. september 2015

eller efter den 8. september 2015, hvor den automatiserede inddrivelse af gæld via

EFI blev suspenderet.

Suspenderingen af den automatiserede inddrivelse via EFI medførte, at inddrivel-

sesaktiviteterne beroede på manuel sagsbehandling og en begrænset it-understøt-

telse. Automatiserede inddrivelsesskridt kunne derfor ikke længere anvendes, dvs.

modregning, lønindeholdelse og afdragsordning fastsat på baggrund af en skema-

tisk beregning af skyldners betalingsevne. Modregning i overskydende skatter

blev anvendt igen fra slutningen af 2015.

I perioden fra den 1. september 2013 til den 7. september 2015 indgik nordiske

bødestraffe ikke i den almindelige inddrivelsesindsats, men er primært inddrevet

ved modregning i udbetalinger fra det offentlige efter de almindelige betingelser

for ikke-konneks modregning.

Nordiske bødestraffe har siden slutningen af 2015 været inddrevet ved modreg-

ning i overskydende skat efter de almindelige betingelser for ikke-konneks

modregning.

Fra 2019 har nordiske bødestraffe indgået i en indsats med udsendelse af manuelle

rykkere, og fra 2020 har nordiske bødestraffe indgået i indsatsen med automatise-

ret udsendelse af saldobreve. Saldobreve er rykkere, hvor skyldner får oplyst alle

gældsposter, der er under inddrivelse, herunder om gældsposterne er ikke-inddri-

velsesparate på grund af tvivl om retskraft eller mistanke om datafejl samt vejled-

ning om, hvordan gælden kan betales. Gældsstyrelsen havde ved udgangen af

Side 17

afsnit G.A.3.1.4.3.2 i Den juridiske vejledning

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

2020 sendt saldobreve til alle skyldnere, der havde registreret gæld i det gamle

inddrivelsessystem DMI

Herudover har nordiske bødestraffe i hele perioden været inddrevet i forbindelse

med bobehandling, dvs. i forbindelse med behandling af dødsboer, konkurssager

eller andre kreditorordninger. Enkelte nordiske bødestraffe har været inddrevet

ved udlæg, jf. gældsinddrivelseslovens § 11, skatteinddrivelsesloven

og retsplej-

elovens

kapitler 45-47. Endelig er nordiske bødestraffe blevet inddrevet ved fri-

villige betalinger fra skyldnere.

Nordiske bødestraffe er kun registreret i det gamle inddrivelsessystem DMI. Som

nævnt ovenfor kan bødestraffe derfor først indgå i inddrivelsen, når der er sket en

vurdering af bødestraffenes retskraft. I den periode, hvor bødestraffene er registre-

ret i inddrivelsessystemet DMI, men ikke er vurderet for retskraft, indgår bøde-

straffene ikke i inddrivelsen, men er registreret som ikke-inddrivelsesparat gæld. I

den periode, hvor bødestraffe har været registreret som ikke-inddrivelsesparate i

inddrivelsessystemet på grund af tvivl om retskraft, har de ikke indgået i andre

inddrivelsesskridt end saldobreve, hvor de alene har indgået for at oplyse skyldner

om den gæld, der er registreret hos restanceinddrivelsesmyndigheden i forhold til

den pågældende skyldner.

Gældsstyrelsen vurderer på den baggrund, at der ikke er foretaget inddrivelses-

skridt i forhold til nordiske bødestraffe, uden at der forinden er gennemført en

kontrol af, at den relevante dokumentation for straffen foreligger, og at bødestraf-

fen ikke er forældet.

Side 18

7. Oplysninger om bødestraffe sendt til restanceinddrivelsesmyndighe-

den fra medio 2013 og frem til januar 2020

7.1. Bødestraffe, der har indgået i inddrivelsen

I perioden fra den 1. september 2013 til den 31. december 2018 har der været re-

gistreret ca. 5.500 nordiske bødestraffe

, der har været under inddrivelse hos re-

Der er dog ikke sendt saldobreve til skyldnere, hvor der er en anden inddrivelsesindsats, eller

hvor den samlede gæld er under 140 kr. Der er heller ikke sendt saldobrev til skyldnere uden CPR-

nr. eller CVR-nr. Det bemærkes, at nordiske bødekrav ikke er oprettet i inddrivelsessystemet DMI,

hvis skyldner ikke har haft et CPR-nr.

Lovbekendtgørelse nr. 322 af 1. marts 2021 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og

afgifter m.v.

Lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020 med senere ændringer

Det bemærkes at der i forbindelse med en manuel stikprøve gennemgang af bødestraffene er

konstateret, at det opgjorte antal bødestraffe på ca. 5.500, som oplyst i Skatteministeriets og Ju-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

stanceinddrivelsesmyndigheden. Bødestraffene havde en samlet oprindelig hoved-

stol på 30,1 mio. kr. (summen af kravenes beløb, da de blev modtaget til inddri-

velse).

Disse ca. 5.500 nordiske bødestraffe har indgået i inddrivelsen indtil den 8. okto-

ber 2020, hvor inddrivelse af nordiske bødestraffe blev suspenderet. Der er ind-

drevet beløb eller modtaget frivillige betalinger på samlet 7,5 mio. kr.

Opgørelse over nordiske bødestraffe, der har indgået i inddrivelsen

Antal

skyldnere

Bødekrav registre-

ret i EFI/DMI i pe-

rioden 1. septem-

ber 2013-31. de-

cember 2018

Samlede

bøder

antal

5.500¹

30,1 mio. kr.

3.700

3.600

740

1.160

Bødekrav, der

ikke længere er

under inddri-

velse²

Suspenderede

bødekrav, hvor

den oplyste for-

ældelsesdato er

indtrådt pr. 1.

april 2021

Side 19

Hovedstol ved

modtagelse til

inddrivelse

Suspenderede

bødekrav, hvor

den oplyste

forældelsesdato

ikke

er indtrådt

pr. 1. april 2021

Nuværende saldo

for suspenderede

bødekrav, hvor

den oplyste for-

ældelsesdato ikke

er indtrådt pr. 1.

april 2021

5,6 mio. kr.

Bøder, hvor der

er inddrevet be-

løb

Bøder, hvor der

ikke er inddrevet

beløb

2600

16,7 mio. kr.

2.000³

2.300

140

160

1,1 mio. kr.

2900

13,4 mio. kr.

2.000³

1.300

600

1000

4,5 mio. kr.

Tal i tabellen er afrundet til nærmeste 100 og baseret på data udsøgt den 17. marts 2021.

Ca. 810 bøder er modtaget før den 1. juni 2013. Udsøgningen er dog forbundet med usikkerhed, da data

er fra før 2015, hvor inddrivelsessystemet EFI/DMI blev anvendt.

Bøderne er enten inddrevet af restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder i forbindelse med modtagelse

af frivillige betalinger, indfriet i det nordiske land, der har anmodet om fuldbyrdelse af straf, eller restance-

inddrivelsesmyndigheden har stoppet inddrivelsen i forbindelse med kravets forældelse, eller fordi det ikke

er muligt at inddrive kravet. Tallet omfatter også eventuelle fejloprettelser.

3. Samme skyldner kan have både bøder, hvor der er inddrevet beløb, enten hele bøden eller kun en del af

bøden, og bøder, hvor der ikke er inddrevet beløb.

4. Af dette beløb er der inddrevet 7,5 mio. kr., hvoraf 6,9 mio. kr. er afregnet til de andre nordiske lande. Af-

regning af det resterende inddrivelsesprovenu (1,6 mio. kr.) afventer igangsat analysearbejde i processerne

for restanceinddrivelsesmyndighedens afregninger til andre lande. Differencen på 9,2 mio. kr. mellem bøde-

kravenes hovedstol (16,7 mio. kr.) og inddrivelsesprovenuet (7,5 mio. kr.) udgør a) bødernes nuværende

saldo (1,1 mio. kr.), b) restsaldoen for bøder, hvor forældelsestidspunktet er indtrådt, inden bøden er ind-

drevet helt, c) bøder, der er indfriet i det nordiske land, der har pålagt bøden og d) bøder, hvor inddrivelsen

af andre grunde er afsluttet.

stitsministeriets orientering af 9. marts 2021 til Folketingets Skatteudvalg og Retsudvalg, også om-

fatter bøder, der er overdraget til inddrivelse fra dansk politi, idet bøderne er modtaget inden den

ændrede forkerte praksis, selv om bøderne er registreret med de nordiske inddrivelsesmyndigheder

som fordringshaver. Disse bøder er derfor ikke behandlet efter den forkerte praksis, som blev etab-

leret i 2013. Det er tilfældet for ca. 810 bøder.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Oversigt over inddrivelsesskridt med gebyr¹

Inddrivelsesskridtet har udeluk-

kende omfattet nordiske bøder

Antal skyldnere, hvor inddri-

velsesskridtet udelukkede har

omfattet nordiske bøder

Side 20

Antal bøder

Første

inddrivelsesskridt

rykker eller saldobrev (140

kr.)

Udlæg (450 kr.)

Lønindeholdelse (300 kr.)

600

1.Tallene omfatter alene perioden fra den 8. september 2015 til den 16. marts 2021, idet der i forbindelse

med nedlukningen af EFI ikke er konverteret oplysninger om inddrivelsesindsatsen rykkere, dvs. det er ikke

muligt at udsøge rykkere, der er sendt i perioden fra den 1. september 2013 til den 8. september 2015.

7.2. Anmodninger, hvor bødestraffe ikke har indgået i inddrivelsen

Anmodninger om fuldbyrdelse af bødestraf, som restanceinddrivelsesmyndighe-

den har modtaget i perioden fra den 1. januar 2019 og frem til den 10. januar

2020, har ikke indgået i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse. Restance-

inddrivelsesmyndigheden har i perioden modtaget 688 anmodninger om fuldbyr-

delse af bødestraf fra de andre nordiske lande, hvor restanceinddrivelsesmyndig-

heden alene har kvittereret for modtagelsen over for den pågældende nordiske

inddrivelsesmyndighed, som anmodningen er modtaget fra.

Efter afklaring af, at anmodningerne skulle oversendes til politiet og efter restan-

ceinddrivelsesmyndighedens gennemgang af anmodningerne, er 611 af disse an-

modninger efter aftale med Rigspolitiet oversendt til Politiets Administrative Cen-

ter i januar og februar 2021 med henblik på fordeling til politikredsene som rette

myndighed i henhold til § 6, stk. 2, i cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse.

De resterende 77 anmodninger om fuldbyrdelse af bødestraf er ikke oversendt til

Politiets Administrative Center. Det skyldes dels, at anmodningerne er tilbage-

kaldt af de pågældende nordiske inddrivelsesmyndigheder, hvilket er tilfældet for

36 anmodninger, og dels at den oplyste forældelsesdato for de bødestraffe, der er

omfattet af anmodningerne, er indtrådt, hvilket er tilfældet for 10 anmodninger.

For disse tilsammen 46 anmodninger om fuldbyrdelse af bødestraf, meddeler re-

stanceinddrivelsesmyndigheden de pågældende nordiske inddrivelsesmyndighe-

der, at der ikke vil ske inddrivelse af bødestraffene.

Herudover er der 31 anmodninger, hvor skyldners adresse ikke kendes, hvor

skyldner er registreret som udrejst af Danmark, eller hvor skyldner er afgået ved

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

døden. Disse bødestraffe kan derfor ikke inddrives af restanceinddrivelsesmyn-

digheden og bør tilbagesendes til det anmodende nordiske land.

Det bemærkes endvidere, at Politiets Administrative Center siden januar 2020 har

modtaget ca. 600 anmodninger om fuldbyrdelse af bødestraf direkte fra de nordi-

ske lande. Disse anmodninger er sendt direkte til Politiets Administrative Center

for at etablere én indgang, men skal sammen med de øvrige 611 anmodninger be-

handles i de respektive politikredse.

Side 21

8. Forældelse

8.1. Gældsinddrivelseslovens § 18 a om udskydelse af forældelse

Adgangen til at fuldbyrde bødestraf i Danmark, som er pålagt i et andet nordisk

land, forældes efter forældelsesreglerne i det land, hvor straffen er pålagt, jf. den

nordiske straffuldbyrdelseslovs § 20, 2. pkt.

Da bødestraffenes forældelse reguleres efter forældelseslovgivningen i det nordi-

ske land, hvor bøden er pålagt, er bødestraffene ikke omfattet af de særlige foræl-

delsesregler i gældsinddrivelseslovens § 18 a, herunder § 18 a, stk. 1, hvorefter

forældelsesfristen for fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivel-

sesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, tidligst regnes fra den 20.

november 2021.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1253 af 17. november 2015 for at undgå

utilsigtet forældelse af fordringer, der var under inddrivelse hos restanceinddrivel-

sesmyndigheden i perioden med ingen eller meget begrænset systemunderstøttelse

som følge af suspenderingen af den automatiserede inddrivelse via inddrivelsessy-

stemet EFI. Herudover skulle bestemmelsen give restanceinddrivelsesmyndighe-

den mulighed for – uden at der indtrådte yderligere utilsigtet forældelse – at gen-

nemgå de fordringer, der ikke lovligt ville kunne inddrives som følge af tvivl om

deres korrekte opgørelse og retskraft (retskraftsvurdering). Ved lov nr. 814 af 9.

juni 2020 blev forældelsesudskydelsen forlænget med yderligere tre år, idet gen-

nemgangen af fordringer havde vist sig betydeligt vanskeligere og mere tidskræ-

vende end forudsat.

Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 18 af 7. oktober 2015 om æn-

dring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (udskydelse af forældelse

som følge af utilstrækkelig funktionalitet i Ét Fælles Inddrivelsessystem), frem-

går, at udskydelsen af forældelsen også gælder for bøder, men at for udenlandske

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

fordringer under inddrivelse i Danmark har bestemmelsen alene betydning, hvis

forældelsen af det udenlandske krav er undergivet dansk forældelseslovgivning.

Det vil sige, at i det omfang der er indtrådt forældelse af den nordiske bødestraf

efter reglerne i det land, hvor bøden er pålagt, ville bødestraffen, uanset forældel-

sesudskydelsen i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, være forældet.

8.2. Forældelse af bødestraf

I det omfang det ikke har været muligt at inddrive bødestraffen inden den foræl-

delsesdato, der blev oplyst i begæringen om inddrivelse, enten fordi bødekravet

ikke har været retskraftvurderet, beløbet ikke har kunnet inddrives ved skyldner

på grund af skyldners økonomiske forhold, eller skyldner ikke frivilligt har betalt

bødekravet, kan den forældelsesdato, der blev oplyst for bødekravet, være indt-

rådt, mens bødekravet har været under inddrivelse. Det bemærkes, at restanceind-

drivelsesmyndigheden ikke har konstateret, at der er inddrevet bødekrav efter de

er forældede.

Herudover kan den begrænsede systemunderstøttelse som følge af suspenderingen

af den automatiserede inddrivelse via inddrivelsessystemet EFI og restanceinddri-

velsesmyndighedens opgave med at retskraftvurdere krav indirekte have haft be-

tydning for, at bødekravene ikke er blevet inddrevet, inden den oplyste forældel-

sesdato er indtrådt, idet nordiske bødekrav ikke er omfattet af forældelsesudsky-

delsen i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, jf. ovenfor under pkt. 8.1.

I forbindelse med en anmodning om fuldbyrdelse af en nordisk bødestraf i Dan-

mark gives der, som beskrevet, oplysning om, at afgørelsen kan fuldbyrdes i det

anmodende nordiske land, og hvornår forældelse indtræder. Det kan derfor på det

foreliggende grundlag ikke oplyses, om der gælder regler om afbrydelse af foræl-

delse af bødestraf i de nordiske lande, der anmoder om fuldbyrdelse af bødestraf i

Danmark, og om de skridt, som restanceinddrivelsesmyndigheden efter omstæn-

dighederne kan foretage, herunder udsendelse af rykkere, har forældelsesafbry-

dende virkning efter det nordiske lands regler. Endvidere har de svenske og nor-

ske inddrivelsesmyndigheder i forbindelse med udarbejdelse af denne redegørelse

over for Gældsstyrelsen oplyst, at der efter henholdsvis svensk og norsk ret ikke

kan ske afbrydelse af forældelsesfristen for bødestraf.

Det bemærkes i den forbindelse, at der mellem inddrivelsesmyndighederne gene-

relt anvendes et princip, hvorefter det land, der anmoder om bistand med inddri-

velsen, i tilfælde hvor forældelsen alene reguleres efter dette lands regler, sikrer,

at det bistandssøgte land modtager oplysning om en eventuel ny forældelsesdato,

Side 22

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

samt sikrer, at der indhentes de til brug for en eventuel ny forældelsesdato nød-

vendige oplysninger om den foretagne inddrivelse hos det bistandssøgte land.

Hvis det bistandssøgte land tilbagesender et krav til det land, der har anmodet om

inddrivelse med meddelelse om, at kravet er forældet, fordi den oplyste forældel-

sesdato er indtrådt, og dette ikke er korrekt, vil inddrivelsesmyndigheden i det

land, der har anmodet om inddrivelse, berigtige dette forhold, hvis kravet i hen-

hold til dette lands forældelsesregler ikke er forældet.

Ovennævnte princip har ikke været konkret drøftet i forhold til nordiske bødekrav.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har ikke anset forældelsen for nordiske bøde-

krav for at kunne afbrydes.

Side 23

9. Retsgrundlag

9.1. Nordisk straffuldbyrdelseslov og cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse

9.1.1. Regelgrundlaget

Efter § 1 i den nordiske straffuldbyrdelseslov kan bødestraf mv., der er pålagt i

Finland, Island, Norge eller Sverige, fuldbyrdes her i landet.

Efter § 17, 1. pkt., i den nordiske straffuldbyrdelseslov kan fuldbyrdelse af straf

mv. kun finde sted efter begæring af vedkommende myndighed i Finland, Island,

Norge eller Sverige. Det fremgår nærmere af § 6 i cirkulære om nordisk straffuld-

byrdelse, at inddrivelse i Danmark af bødestraf m.v. pålagt i Finland, Island,

Norge eller Sverige kan ske efter begæring af henholdsvis justitiedepartementet,

domsmalaraduneytid, vedkommende politimester eller statsadvokat og fångvårds-

styrelsen.

Efter § 17, 2. pkt., i den nordiske straffuldbyrdelseslov afgør justitsministeren, om

begæringen bør imødekommes.

Efter § 18 i den nordiske straffuldbyrdelseslov kan begæring om fuldbyrdelse af

bødestraf efter lovens § 17 kun træffes, hvis den afgørelse, begæringen vedrører,

kan fuldbyrdes i det land, hvor den er truffet.

Efter § 20 i den nordiske straffuldbyrdelseslov sker fuldbyrdelse af straf mv. i

overensstemmelse med dansk ret. Med hensyn til forældelse af adgangen til at

fuldbyrde straf gælder dog alene reglerne i det land, hvor straffen er pålagt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Efter § 23 i den nordiske straffuldbyrdelseslov kan justitsministeren bestemme, at

de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, kan udøves af Rigsadvokaten,

statsadvokaterne eller politiet.

Justitsministeriet har i § 6, stk. 2, i cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse be-

stemt, at politiet i den politikreds, hvor pågældende har bopæl eller ophold, afgør,

om begæringen bør imødekommes.

Efter § 7 i cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse skal begæringen om inddrivelse

af bødekrav fra de andre nordiske lande være ledsaget af bl.a. oplysninger om bø-

deforholdet, bødekravets størrelse og forældelse af bødekrav i henhold til cirkulæ-

rets § 2.

Efter § 8 i cirkulæret skal bødebeløbet omregnes til dansk mønt efter køberkursen

dagen før politiets beslutning om, at begæring skal efterkommes. Inddrivelse sker

i overensstemmelse med de regler, der gælder for inddrivelse af bøder pålagt her i

landet, herunder reglerne om henstand, afdragsvis betaling og eftergivelse.

Efter § 9 i cirkulæret sendes der meddelelse til vedkommende nordiske land, hvis

det viser sig umuligt at inddrive bødebeløbet. Meddelelsen skal sendes snarest

muligt efter inddrivelsens opgivelse.

Efter § 12 i cirkulæret finder reglerne i §§ 6-9 tilsvarende anvendelse med hensyn

til afgørelser om bl.a. sagsomkostninger i straffesager, jf. lovens § 1, stk. 2. Rigs-

politiet antager, at det i den forbindelse beror på manglende konsekvensrettelse, at

der i bestemmelsen ikke også er henvist til lovens § 1, stk. 3.

Efter § 34 i cirkulæret skal sagen forelægges for Justitsministeriet, hvis der består

tvivl om, hvorvidt en begæring fra Finland, Island, Norge eller Sverige skal imø-

dekommes, eller hvis det findes, at en begæring fra vedkommende land skal af-

slås.

9.1.2. Forvaltningsretlige overvejelser i relation til reglerne om nordisk straf-

fuldbyrdelse

9.1.2.1. Hvilken myndighed skal træffe beslutning om fuldbyrdelse af bøder

fra andre nordiske lande?

Det fremgår af § 6, stk. 2, i cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse sammenholdt

med den nordiske straffuldbyrdelseslovs § 17, jf. § 23, at det er politiet, som har

Side 24

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

kompetence til at afgøre, hvorvidt en begæring fra et andet nordisk land skal imø-

dekommes.

Efter cirkulærets § 34 skal sagen forelægges for Justitsministeriet, hvis der består

tvivl om, hvorvidt en begæring fra Finland, Island, Norge eller Sverige skal imø-

dekommes, eller hvis det findes, at en begæring fra vedkommende land skal af-

slås.

Det er således ikke i overensstemmelse med reglerne om nordisk straffuldbyr-

delse, når anmodninger om fuldbyrdelse af bødestraf fra de andre nordiske lande

er blevet behandlet af restanceinddrivelsesmyndigheden, idet det er politiet i den

politikreds, hvor pågældende har bopæl eller ophold, der har kompetence til at af-

gøre, hvorvidt en begæring fra et andet nordisk land skal imødekommes.

Spørgsmålet om, hvilken retlig betydning denne forkerte praksis har i forhold til

håndteringen af disse krav, vil blive behandlet nedenfor under pkt. 10.

9.1.2.2. Hvilken prøvelse skal der foretages, før der kan træffes beslutning

om fuldbyrdelse af bøder fra andre nordiske lande?

Af forarbejderne til den nordiske straffuldbyrdelseslov, jf. lovforslag nr. 46 af 20.

november 1962 til lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige an-

gående fuldbyrdelse af straf m.v., fremgår af de specielle bemærkninger til § 17

følgende om den materielle prøvelse, der skal foretages af begæringen:

”Det fremgår af formuleringen af 2. pkt., at spørgsmålet om, hvorvidt en

begæring fra et andet nordisk land om fuldbyrdelse skal tages til følge, beror

på en konkret prøvelse. Som tidligere anført er det dog forudsat, at begærin-

gerne imødekommes, med mindre særlige omstændigheder taler imod.”

Af de specielle bemærkninger til § 18 fremgår følgende:

”Denne bestemmelse indebærer, at en begæring kun kan imødekommes, så-

fremt afgørelsen har opnået eksekutionskraft i det land, hvor den er truffet,

og der ikke er indtrådt forældelse i dette land. Reglerne i den danske straffe-

lov (§ 97) om forældelse af idømt straf finder ikke anvendelse, jf. § 20.”

Det følger af lovens § 19, at spørgsmålet om lovligheden af en afgørelse om fuld-

byrdelse af frihedsstraf eller anmodning om tilsyn her i landet kan begæres ind-

bragt for retten af den, som afgørelsen vedrører. Det følger modsætningsvist af

Side 25

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

bestemmelsen, at den særlige adgang til domstolsprøvelse ikke gælder i relation til

politiets beslutninger om fuldbyrdelse af bødestraf.

Lovens § 23 indeholder som nævnt hjemmel til, at justitsministeren kan be-

stemme, at de beføjelser, som i loven er tillagt ministeren, kan udøves af rigsad-

vokaten, statsadvokaterne eller politiet.

Af de specielle bemærkninger til § 23 fremgår følgende:

”Da de afgørelser, der skal træffes i henhold til loven, er af en forholdsvis

enkel karakter, og da det ofte vil være af betydning, at afgørelserne træffes

hurtigt, er det fundet rigtigst, at der søges tilvejebragt hjemmel for, at ju-

stitsministeren kan delegere sine beføjelser til anklagemyndigheden eller

politiet.”

Det fremgår videre af § 7, jf. § 2, i cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse, at det

af begæringen skal fremgå, at afgørelsen kan fuldbyrdes i det pågældende land (at

den har opnået eksekutionskraft), og hvornår forældelse indtræder efter det på-

gældende lands ret, ligesom begæringen skal være ledsaget af et af flere oplistede

dokumenter (domsudskrift eller retsbogsudskrift vedrørende bødevedtagelse og

afskrift af anklageskrift eller afskrift af bødeforelæg eller afskrift af anden admini-

strativ afgørelse, hvorved bøden er pålagt) eller en redegørelse med oplysninger

om bødens størrelse, herunder om betalte afdrag, de lovbestemmelser, der er over-

trådt, og en kort beskrivelse af overtrædelsen.

Af forarbejderne til lovbekendtgørelse nr. 213 af 22. februar 2013 om fuldbyr-

delse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union (EU-straffuldbyr-

delsesloven)

fremgår endvidere følgende om fuldbyrdelse af afgørelser efter den

nordiske straffuldbyrdelseslov:

”Efter lovens § 1 kan bødestraf, som er pålagt i Finland, Island, Norge eller

Sverige, fuldbyrdes her i landet, ligesom danske afgørelser om bødestraf ef-

ter lovens § 2 fuldbyrdes i de øvrige nordiske lande. Afgørelserne fuldbyr-

des som udgangspunkt automatisk.”

Omfanget af den materielle prøvelse er ikke reguleret yderligere hverken i cirku-

lære om nordisk straffuldbyrdelse eller i den nordiske straffuldbyrdelseslov.

Side 26

jf. lovforslag nr. 5 af 6. oktober 2004, pkt. 4. Fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraf, jf. pkt. 4.1

Gældende ret

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

På den baggrund må det antages, at den prøvelse, der skal foretages, er begrænset

til en kontrol af, at de relevante dokumenter og oplysninger foreligger, jf. § 7, jf. §

2, stk. 1 og 2, i cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse.

Der skal - som nævnt ovenfor - efter § 34 i cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse

ske forelæggelse for Justitsministeriet, hvis der består tvivl om, hvorvidt en begæ-

ring fra Finland, Island, Norge eller Sverige skal imødekommes, eller hvis det

findes, at en begæring fra vedkommende land skal afslås. Rigspolitiet er ikke be-

kendt med sager, hvor der efter disse regler er sket forelæggelse for Justitsministe-

riet i tiden frem til 2013. Gældsstyrelsen er ikke bekendt med sager, hvor der efter

disse regler er sket forelæggelse for Justitsministeriet i perioden fra 2013-2020.

9.1.2.3. Er politiets beslutning efter cirkulærets § 6, stk. 2, en forvaltningsret-

lig afgørelse?

Det kan efter Rigspolitiets opfattelse give anledning til tvivl, om de beslutninger,

som politiet træffer i medfør af § 6, stk. 2, i cirkulære om nordisk straffuldbyr-

delse sammenholdt med § 17, 2. pkt., jf. § 23 i den nordiske straffuldbyrdelseslov,

kan anses for at være afgørelser i forvaltningslovens forstand.

Der kan således efter Rigspolitiets opfattelse peges på argumenter, som taler både

for og imod at anse beslutningerne for at være afgørelser i forvaltningslovens for-

stand.

Som argumenter, der taler for at anse politiets beslutninger som afgørelser i for-

valtningslovens forstand, kan der navnlig peges på, at beslutningerne har karakter

af (1) en

udtalelse

fra en offentlig myndighed (politiet), (2) der udstedes på

offent-

ligretligt grundlag

(den nordiske straffuldbyrdelseslov), (3) som går ud på

ensi-

digt at bestemme,

hvad der skal være gældende ret (om et bødekrav fra et andet

nordisk land kan fuldbyrdes i Danmark), og (4) som retter sig mod en ekstern

modtager (adressaten for bøden). Beslutningen opfylder således umiddelbart de

karakteristika, der normalt kendetegner en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Endvidere synes væsentlighedsbetragtninger i nogen grad at kunne pege i retning

af, at der er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Endelig kan der peges på, at både den nordiske straffuldbyrdelseslov og cirkulære

om nordisk straffuldbyrdelse anvender udtrykket ”afgørelse”, idet dette dog ikke i

sig selv kan tillægges afgørende betydning, jf., herved f.eks. FOB 2020-37 og U

2019.1616 H.

Side 27

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Som argumenter, der taler imod at anse politiets beslutninger vedrørende fuldbyr-

delse af bødestraf som en afgørelse i forvaltningslovens forstand, kan der navnlig

peges på, at det er forudsat i forarbejderne til den nordiske straffuldbyrdelseslov,

at den prøvelse, som politiet skal foretage i medfør af § 17, 2. pkt., er af forholds-

vis enkel karakter. Prøvelsen begrænser sig således til at påse, at de nødvendige

dokumenter er vedlagt begæringen, jf. herved § 7, jf. § 2 i cirkulære om nordisk

straffuldbyrdelse.

Det fremgår desuden af forarbejderne til EU-straffuldbyrdelsesloven, der indehol-

der en beskrivelse af reglerne i den nordiske straffuldbyrdelseslov, at politiets be-

slutninger i medfør af denne lovs § 17, 2. pkt., som udgangspunkt træffes automa-

tisk.

Heroverfor står dog, at ifølge de specielle bemærkninger til § 17, 2. pkt., beror

spørgsmålet om, hvorvidt en begæring fra et andet nordisk land om fuldbyrdelse

skal tages til følge, på en konkret prøvelse. Det forudsættes samme sted, at begæ-

ringerne imødekommes, medmindre særlige omstændigheder taler imod.

At der er tale om en meget begrænset prøvelse, der som udgangspunkt træffes au-

tomatisk, taler samtidig imod behovet for, at forvaltningslovens partsbeføjelser

skal finde anvendelse i sådanne sager. Det må således antages, at der ikke vil være

behov for at foretage partshøring af skyldneren i anledning af en begæring om

fuldbyrdelse af en bødestraf, idet begæringen ikke kan antages at indeholde nye

faktiske oplysninger, som skyldneren ikke i forvejen er blevet bekendt med gen-

nem straffeprocessen i det land, hvor bøden er idømt/ifaldet. Det følger i øvrigt af

forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, at pligten til partshøring ikke gælder, hvis

det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må

anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Det må desuden antages, at pligten til at begrunde en afgørelse, som ikke giver

parten fuldt ud medhold jf. herved forvaltningslovens § 22, stk. 1, vil savne selv-

stændig mening i relation til politiets beslutninger om fuldbyrdelse, idet prøvelsen

som nævnt går ud på at påse, om nogle nærmere opregnede dokumenter er vedlagt

begæringen.

Der kan i forlængelse heraf også peges på, at politikredsene om deres praksis ind-

til 2013, hvor sagerne blev behandlet i bødekontorerne i politikredsene, har oplyst,

at der ikke blev truffet egentlige afgørelser om fuldbyrdelse af anmodningerne.

Det må på den baggrund lægges til grund, at politiet har haft en mangeårig praksis

for ikke at anse beslutninger om fuldbyrdelse af en bødestraf fra andre nordiske

lande for at være afgørelser i forvaltningslovens forstand.

Side 28

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Rigspolitiet finder efter en samlet vurdering ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for

at tilsidesætte politiets mangeårige praksis, hvorefter politiets beslutninger om,

hvorvidt en begæring fra et andet nordisk land om fuldbyrdelse af en bødestraf

skal imødekommes, ikke er blevet anset for at være afgørelser i forvaltningslovens

forstand.

Der lægges herved navnlig vægt på karakteren og omfanget af den prøvelse, som

politiet skal foretage efter § 17, 2. pkt., i den nordiske straffuldbyrdelseslov, og på

at borgeren ikke kan antages at have et egentligt behov for at være omfattet af for-

valtningslovens partsrettigheder i denne type sager.

Rigspolitiet antager desuden ud fra ovenstående betragtninger, at der heller ikke er

rekursadgang i forhold til politiets beslutninger om at fuldbyrde bødestraf fra an-

dre nordiske lande.

9.2. Straffuldbyrdelsesloven, bødebekendtgørelsen og bødevejledningen

Når politiet har truffet beslutning om fuldbyrdelse af bødestraf fra andre nordiske

lande, skal fuldbyrdelse af bødestraffen ske i overensstemmelse med dansk ret, jf.

§ 20 i den nordiske straffuldbyrdelseslov.

Efter straffuldbyrdelseslovens

§ 90, stk. 1, skal en bøde betales til politiet, med-

mindre andet er bestemt i afgørelsen. Efter bestemmelsens stk. 2 kan politiet på

skyldnerens anmodning tillade henstand med eller afdragsvis betaling af bøden.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 3, fastsætter justitsministeren bestemmel-

ser om opkrævning af bøder. I medfør af bestemmelsen har justitsministeren ud-

stedt bødebekendtgørelsen

og den tilhørende bødevejledning

. Efter § 1 i bøde-

bekendtgørelsen finder bekendtgørelsens kapitel 2 (§§3-7) også anvendelse på

bøder, som overtages til fuldbyrdelse i Danmark efter den nordiske straffuldbyr-

delseslov.

I lyset af, at det direkte fremgår af § 1 i bødebekendtgørelsen, at bekendtgørelsens

kapitel 2 (§§3-7) også finder anvendelse på bøder, som overtages til fuldbyrdelse i

Danmark efter den nordiske straffuldbyrdelseslov, har Rigspolitiet lagt til grund,

Side 29

Lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019 om fuldbyrdelse af straf mv. (straffuldbyrdel-

sesloven)

Bekendtgørelse nr. 1250 af 29. november 2019 om opkrævning af visse bøder, offerbidrag, kon-

fiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v. samt afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde

(bødebekendtgørelsen)

Vejledning nr. 10083 om opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og

sagsomkostninger og om afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde (bødevejledningen)

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

at nordiske bødestraffe, som overtages til fuldbyrdelse i Danmark, skal opkræves

af politiet efter reglerne i bødebekendtgørelsen.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 1, inddrives en bøde af restanceinddrivel-

sesmyndigheden, hvis bøden ikke betales, medmindre restanceinddrivelsesmyn-

digheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentlig vil forringe den på-

gældendes levevilkår. Efter bestemmelsens stk. 2 kan restanceinddrivelsesmyn-

digheden tillade henstand med eller afdragsvis betaling af bøder.

Efter bødebekendtgørelsens § 3, stk. 1, skal politiet opkræve bøder, så snart afgø-

relsen herom kan fuldbyrdes. Efter bødebekendtgørelsens § 3, stk. 2, sker

opkrævningen ved, at politiet skriftligt opfordrer skyldneren til inden 20 dage at

indbetale beløbet til politiet.

Efter bødebekendtgørelsens § 4, stk. 1, 1. pkt., kan politiet på skyldnerens opfor-

dring efter kulance give tilladelse til kortvarig henstand med betalingen eller til-

lade, at beløbet betales i afdrag ved en vis korterevarende betalingsordning, jf.

dog stk. 2. Efter bestemmelsens stk. 2 gives der ikke tilladelse efter stk. 1, hvis der

bl.a. er særlige grunde, der i øvrigt taler imod en sådan tilladelse, herunder det der

for eksempel ud fra politiets umiddelbare kendskab til den pågældende eller ud fra

størrelsen af det skyldige beløb må anses for tvivlsomt, om skyldneren vil eller

kan overholde en sådan tilladelse, jf. pkt. 26 i bødevejledningen.

Efter pkt. 24 i bødevejledningen er fordringshavers mulighed for at tillade hen-

stand eller afdragsvis betaling tænkt som et ”kulant ekspeditionsagtigt” redskab,

der ikke kræver ressourceanvendelse af nævneværdigt omfang hos den enkelte

fordringshaver, og som det er frivilligt for den enkelte fordringshaver at benytte.

Hvis skyldner ikke betaler det samlede beløb inden de 20 dage, der er fastsat, jf. §

3, stk. 2, eller i forbindelse med en tilladelse til henstand efter § 4, stk. 1, oversen-

der politiet sagen til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddri-

velse, jf. bødebekendtgørelsens § 5, stk. 1. Efter § 5, stk. 2, oversendes sagen til-

lige til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis skyldneren misligholder en tilla-

delse til afdragsvis betaling efter § 4, stk. 1.

Det er en forudsætning for oversendelse til Gældsstyrelsen, at politiet forinden

skriftligt har anmodet skyldneren om inden 10 dage at indbetale det skyldige be-

løb eller afdrag, jf. bødebekendtgørelsens § 5, stk. 3, 1. led. Af pkt. 28 i bødevej-

ledningen fremgår det, at det efter bødebekendtgørelsens § 5, stk. 3, er en betin-

gelse for oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, at den beskrevne

rykkerprocedure er gennemført.

Side 30

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Side 31

Politiet skal skriftligt orientere skyldneren om sagens oversendelse til Gældssty-

relsen, jf. bødebekendtgørelsens § 5, stk. 4.

Efter bødebekendtgørelsens § 6, stk. 1, skal opkrævningsskrivelsen, jf. § 3, inde-

holde orientering om, at sagen ved betalingsfristens udløb vil blive overgivet til

restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, 1) hvis beløbet

ikke inden da er betalt, eller 2) politiet ikke har nået at færdigbehandle en eventuel

ansøgning om henstand eller afdragsvis betaling efter § 4.

Derudover skal opkrævningsskrivelsen efter bødebekendtgørelsens § 6, stk. 2, in-

deholde vejledning om 1) politiets mulighed for at give tilladelse til henstand og

afdragsvis betaling efter reglerne i § 4, 2) at spørgsmål om tilladelse til henstand

og afdragsvis betaling i videre omfang afgøres af restanceinddrivelsesmyndighe-

den, og 3) at ansøgning om tilladelse til henstand og afdragsvis betaling efter § 4

bør indgives hurtigst muligt, idet politiet kan overgive sagen til restanceinddrivel-

sesmyndigheden, hvis man ikke har nået at færdigbehandle en eventuel ansøgning

om henstand eller afdragsvis betaling efter § 6, stk. 1, nr. 2.

9.3. Gældsinddrivelsesloven

9.3.1. Overdragelse af krav til inddrivelse

Efter § 8 i cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse sker inddrivelse i overensstem-

melse med de regler, der gælder for inddrivelse af bøder, pålagt her i landet, her-

under reglerne om henstand, afdragsvis betaling og eftergivelse.

Efter gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, og § 2 inddrives bødekrav, der opkræves

eller inddrives af det offentlige, af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne

i gældsinddrivelsesloven.

Restanceinddrivelsesmyndigheden er Gældsstyrelsen, jf. § 2 i gældsinddrivelses-

bekendtgørelsen

, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 1, og bekendtgørelse nr.

804 af 20. juni 2018 om varetagelse af told- og skatteforvaltningens opgaver. Før

1. juli 2018 var SKAT restanceinddrivelsesmyndighed, jf. bekendtgørelse nr.

1151 af 3. december 2012. Reglerne i gældsinddrivelsesloven gælder for alle krav,

som restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver. Beskrivelsen nedenfor er foreta-

get med udgangspunkt i bødekrav.

Bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 som ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 10. juni 2020

og bekendtgørelse nr. 1600 af 10. november 2020

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Forinden restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive et bødekrav, skal bøde-

kravet overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Gælds-

inddrivelseslovens § 2, stk. 3 og 4, indeholder formelle regler for, hvornår et krav

kan overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Når et bødekrav er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden inddrive kravet ved anvendelse af de inddrivel-

sesskridt, der fremgår af gældsinddrivelsesloven, herunder ved tvangsinddrivelse

og indgivelse af konkursbegæring eller anden kreditorforfølgning. Herudover er

bødekravet omfattet af særlige regler om forrentning af krav, der er under inddri-

velse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. De særlige forældelsesregler i gælds-

inddrivelsesloven gælder ikke for nordiske bødestraffe, jf. ovenfor under pkt. 8

om forældelse.

Af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, fremgår, at beregning og opgørelse af bø-

dekrav og udsendelse af opkrævninger m.v. forestås af fordringshaveren. Tilsva-

rende gælder behandlingen af indsigelser om bødekravets eksistens og størrelse,

medmindre indsigelserne vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administra-

tion, jf. gældsinddrivelseslovens § 17. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan be-

slutte, at indsigelser om kravets eksistens og størrelse tillægges opsættende virk-

ning, hvis der er en begrundet formodning for, at kravet ikke er opgjort korrekt el-

ler ikke eksisterer.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, at bødekrav kan overdrages til

inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure er

gennemført. Rykkerprocedure skal kun gennemføres, hvis der er en sædvanlig

rykkerprocedure, og det er muligt at gennemføre rykkerprocedure. Gennemførsel

af sædvanlig rykkerprocedure er i henhold til gældsinddrivelsesloven ikke en for-

udsætning for at overdrage bødekrav til inddrivelse.

Fremgår det imidlertid af den særlovgivning, der gælder for opkrævning af bøde-

krav, at det er en gyldighedsbetingelse for at overdrage bødekrav til inddrivelse, at

der forinden er gennemført en rykkerprocedure, har denne særlovgivning forrang

for gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, og bødekravet vil ikke gyldigt kunne

overdrages til inddrivelse, hvis sædvanlig rykkerprocedure ikke er gennemført.

Det vil sige, at et bødekrav kan overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivel-

sesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet, og de i henhold til særlov-

givningen gældende betingelser for at overdrage bødekravet til inddrivelse er op-

fyldt.

Side 32

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, fremgår, at inden bødekrav overdrages til

inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, skal fordringshaveren skriftligt

underrette skyldneren om overdragelsen, medmindre det ikke er muligt at foretage

underretning, eller underretning må antages at medføre en væsentlig forringelse af

muligheden for at opnå dækning. Underretning er ikke en forudsætning for, at bø-

dekrav kan overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3 og 4, blev ændret ved lov nr. 814 af 9. juni

2020 med henblik på at præcisere, hvorvidt bestemmelserne om gennemført sæd-

vanlig rykkerprocedure og underretning om overdragelse til inddrivelse, inden

kravet blev overdraget til inddrivelse, skulle anses for ordensforskrifter eller

egentlige gyldighedsbetingelser.

Af gældsinddrivelseslovens § 18 i, 1. pkt. fremgår, at bødekrav, der har været un-

der opkrævning, og som den 1. juli 2020 hos restanceinddrivelsesmyndigheden er

registreret til at være under inddrivelse, senest denne dato er under inddrivelse.

Det fremgår videre, jf. § 18 i, 2. pkt., at hvis skyldner har indsigelser, der udsprin-

ger af manglende gennemførsel af sædvanlig rykkerprocedure eller underretning,

jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt. og § 2, stk. 4, 1. pkt. skal skyldner

indgive disse skriftligt til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvor de skal være

modtaget senest den 1. januar 2021, idet der dog kan ses bort fra en fristoverskri-

delse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Det kan i medfør af bestemmelsen derfor lægges til grund, at bødekrav er gyldigt

overdraget til inddrivelse, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden ikke inden den

1. januar 2021 har modtaget en indsigelse, der udspringer af manglende gennem-

ført sædvanlig rykkerprocedure eller underretning. Det er en forudsætning, at bø-

dekravene har været opkrævet og sidste betalingsfrist er overskredet, inden de er

overdraget til inddrivelse. Dette kan i medfør af bestemmelsen lægges til grund,

uanset om der faktisk er gennemført sædvanlig rykkerprocedure og underrettet,

inden bødekravene blev overdraget til inddrivelse.

Eventuelle gyldighedsbetingelser i særlovgivningen for at overdrage bødekrav til

inddrivelse har forrang for gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3 og 4, og dermed

også for gældsinddrivelseslovens § 18 i. Det er derfor en forudsætning for, at bø-

dekrav er gyldigt overdraget til inddrivelse, at bestemmelserne i bødebekendtgø-

relsen om rykkerprocedure og underretning ikke er gyldighedsbetingelser, men

alene ordensforskrifter.

Side 33

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

9.3.2. Retsvirkninger, når krav er overdraget til inddrivelse

Krav, der er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, for-

rentes som udgangspunkt med en inddrivelsesrente, jf. gældsinddrivelseslovens §

5. Bødekrav er dog fritaget for tilskrivning af inddrivelsesrenter, jf. gældsinddri-

velseslovens § 5, stk. 1.

For krav, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19.

november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. novem-

ber 2021. Det følger af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1. Som nævnt ovenfor

under pkt. 8 gælder dette dog ikke for nordiske bødekrav. Herudover indeholder §

18 a andre særlige forældelsesregler, der heller ikke gælder for nordiske bødekrav,

idet nordiske bødekrav forældes efter reglerne i det nordiske land, hvor de er på-

lagt, jf. ovenfor under pkt. 8.

Nordiske bødekrav, der er gyldigt overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivel-

sesmyndigheden, kan inddrives ved følgende inddrivelsesskridt: rykkere, modreg-

ning, frivillige betalinger, herunder i forbindelse med en frivillig betalingsordning,

lønindeholdelse, afdragsordning og foretagelse af udlæg, jf. gældsinddrivelseslo-

vens § 3, § 10 og § 11, jf. bilag 1 som indsat ved lov nr. 285 af 29. marts 2017.

For nedennævnte inddrivelsesskridt opkræver restanceinddrivelsesmyndigheden

et gebyr, jf. gældsinddrivelseslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. og gældsinddrivelsesbe-

kendtgørelsens § 33.



Rykkere: 140 kr. pr. skrivelse. Saldobreve, der udelukkende indeholder

ikke-inddrivelsesparat gæld, er ikke blevet pålagt rykkergebyr.

Tilsigelse til udlægsforretning: 450 kr. Herudover kan der i forbindelse

med en udlægsforretning være pålagt omkostninger for låsesmed mv. Det

bemærkes, at nordiske bødestraffe ikke indgår i den retsafgift, der pålæg-

ges udlægsforretninger, jf. gældsinddrivelseslovens § 12 a, jf. § 12 b, nr. 1.

Iværksættelse af lønindeholdelse: 300 kr.

Side 34



Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af krav sker efter et saldoprincip,

dvs. det som udgangspunkt er skyldners samlede gæld, der indgår i de enkelte

inddrivelsesskridt i det omfang, der er hjemmel til at inddrive kravene ved det på-

gældende inddrivelsesskridt.

For lønindeholdelse og udlæg foretaget før 1. april 2017 fremgår hjemlen til lønindeholdelse og

udpantning af § 10 og § 11, jf. bilag 1 i lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Herudover sker restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse efter et proportio-

nalitetsprincip, dvs. det er det mindst indgribende, relevante inddrivelsesskridt,

der anvendes først. Restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om, hvilket

inddrivelsesskridt der er det mest relevante at anvende til at inddrive skyldners

gæld, er en processuel beslutning. Det første inddrivelsesskridt, restanceinddrivel-

sesmyndigheden anvender, vil sædvanligvis være en rykker eller modregning. Re-

stanceinddrivelsesmyndighedens opkrævning af rykkergebyr i forbindelse med

udsendelse af en rykkerskrivelse er faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. bl.a.

Landsskatterettens afgørelse af 19. december 2014

og en udtalelse fra Folketin-

gets Ombudsmand FOB2016-3. Derimod anses modregning i udbetalinger fra det

offentlige som en afgørelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 9 a.

Side 35

10. Retlig betydning af den forkerte praksis

10.1. Relevante problemstillinger

Nordiske bødestraffe er i perioden fra medio 2013 til januar 2020 sendt direkte fra

de nordiske lande til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddri-

velse. Det har medført, at der ikke er blevet truffet beslutning af politiet om, at der

kan ske fuldbyrdelse af bødestraffene, jf. § 6, stk. 2, i cirkulære om nordisk straf-

fuldbyrdelse, jf. § 17 i den nordiske straffuldbyrdelseslov.

Det har endvidere medført, at de nordiske bødekrav ikke har været igennem

opkrævning og rykkerprocedure hos politiet, samt at politiet ikke har underrettet

skyldner om oversendelse af kravet til inddrivelse, jf. bødebekendtgørelsens §§ 3

og 5, jf. § 20 i den nordiske straffuldbyrdelseslov, hvorefter fuldbyrdelse sker i

overensstemmelse med dansk ret.

Der skal således tages stilling til, hvilken betydning det har for gyldigheden af re-

stanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsesskridt

, at der er sket følgende fejl

ved behandlingen af anmodningerne:

1. Politiet har ikke truffet beslutning om fuldbyrdelse, jf. cirkulærets § 6, stk.

2, jf. § 17 i den nordiske straffuldbyrdelseslov. Spørgsmålet er i den for-

bindelse, om a) beslutningen i stedet må antages at være truffet af restan-

ceinddrivelsesmyndigheden, og b) hvilken betydning det i givet fald har, at

SKM2014.867. LSR

Som nævnt under pkt. 9.3.2. om retsvirkninger, når fordringer er overdraget til inddrivelse, kan

nordiske bødekrav, der er gyldigt overdraget til inddrivelse, inddrives ved følgende inddrivelses-

skridt: Rykkere, modregning, frivillige betalinger, lønindeholdelse, afdragsordning og foretagelse

af udlæg.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

beslutningen er truffet af en myndighed, der ikke har haft saglig kompe-

tence.

2. Der er ikke sket opkrævning, gennemført rykkerprocedure eller sket un-

derretning af skyldner hos politiet, før sagen er overgivet til restanceind-

drivelsesmyndigheden, jf. bødebekendtgørelsens §§ 3-5, jf. § 20 i den nor-

diske straffuldbyrdelseslov, hvorefter fuldbyrdelse skal ske i overens-

stemmelse med dansk ret.

Det skal i forhold til disse sagsbehandlingsfejl undersøges, om det forhold, at der

er sket fejl, medfører, at restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsesskridt har

så væsentlige mangler, at de bliver ugyldige. Hvis der bliver tale om ugyldighed,

skal der tages stilling til, hvilken retsvirkning ugyldighed har, og om sagerne skal

genoptages.

Ad pkt. 1) Betydning af at beslutning om fuldbyrdelse er truffet af restance-

inddrivelsesmyndigheden

Ad 1 a) Prøvelsen efter § 6, stk. 2, i cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse

Som nævnt ovenfor har politiet ikke truffet beslutning

om fuldbyrdelse, jf. cir-

kulærets § 6, stk. 2.

Det rejser for det første det spørgsmål, om der er foretaget den prøvelse, som er

forudsat i § 6, stk. 2, i cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse, jf. § 17 i den nordi-

ske straffuldbyrdelseslov. Hvis der ikke er det, må det formentlig antages at ud-

gøre en væsentlig mangel.

Det må som nævnt ovenfor under pkt. 9.1.2.2. antages, at den prøvelse, der skal

ske efter de nordiske straffuldbyrdelsesregler, er begrænset til en kontrol af, at de

relevante dokumenter og oplysninger foreligger, jf. § 7, jf. § 2, stk. 1 og 2, i cirku-

lære om nordisk straffuldbyrdelse.

Det fremgår af pkt. 5.1. ovenfor, at Gældsstyrelsen har lagt til grund, at restance-

inddrivelsesmyndigheden har foretaget den kontrol af, at de relevante dokumenter

og oplysninger foreligger, som følger af reglerne om nordisk straffuldbyrdelse, jf.

§ 7, jf. § 2, i cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse.

Side 36

Af § 6, stk. 2, i cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse fremgår, at politiet træffer afgørelse om

fuldbyrdelse. Da det imidlertid er vurderingen, at der ikke er tale om forvaltningsretlige afgørelser,

jf. ovenfor under pkt. 9.1.2.3., er det angivet, at politiet træffer beslutning om fuldbyrdelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Det er på den baggrund Rigspolitiets og Gældsstyrelsens opfattelse, at restance-

inddrivelsesmyndigheden må antages de facto at have truffet beslutning om fuld-

byrdelse af de nordiske bødestraffe, jf. § 6, stk. 2, i cirkulære om nordiske straf-

fuldbyrdelse, jf. § 17 i den nordiske straffuldbyrdelseslov.

Rigspolitiet finder som nævnt ovenfor under pkt. 9.1.2.3., at der ikke er fuldt til-

strækkeligt grundlag for at tilsidesætte politiets mangeårige praksis, hvorefter po-

litiets beslutninger, jf. § 6, stk. 2, i cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse, jf. § 17

i den nordiske straffuldbyrdelseslov, om, hvorvidt en anmodning fra et andet nor-

disk land om fuldbyrdelse af en bødestraf skal imødekommes, ikke er blevet anset

for at være afgørelser i forvaltningslovens forstand.

Det fremgår af pkt. 5.1. ovenfor, at anmodningerne om fuldbyrdelse er modtaget

fra de nordiske landes inddrivelsesmyndigheder og ikke de myndigheder, som

fremgår af § 6, stk. 1, i cirkulære om nordisk straffuldbyrdelse. Rigspolitiet og

Gældsstyrelsen finder imidlertid, at dette forhold ikke har betydning, idet det læg-

ges til grund, at de nordiske myndigheder, der har fremsendt anmodninger til

Danmark, er kompetente hertil efter deres nationale lovgivning, og at oplistningen

af de kompetente myndigheder i cirkulæret om nordisk straffuldbyrdelse § 6, stk.

1, ikke er opdateret i overensstemmelse hermed. Denne mangel må således vurde-

res at være af mere ordensmæssig karakter.

Ad 1.b) Prøvelsesmyndighed/kompetence

Spørgsmålet bliver herefter, om det forhold alene, at det ikke er politiet i den rele-

vante politikreds, men restanceinddrivelsesmyndigheden, der har truffet beslut-

ningen om fuldbyrdelse, i sig selv er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der medfø-

rer, at inddrivelsesskridtene bliver ugyldige.

Som udgangspunkt må der være en formodning for, at tilsidesættelse af kompe-

tenceregler medfører forvaltningsaktens ugyldighed, idet kompetenceregler typisk

ikke har blot det praktiske ordensmæssige formål at fordele sager mellem forskel-

lige myndigheder, men tillige medfører, at den kompetente myndighed erhverver

en særlig sagkundskab og erfaring på sit specielle område, hvilket må indebære en

vis garanti for, at de afgørelser, der træffes, er lovlige og rigtige. Der henvises i

den forbindelse til Karsten Revsbech, Forvaltningsret - Sagsbehandling, 8. ud-

gave, 2019, s. 361 ff.

Det skal således i første omgang afklares, om der med reglerne om nordisk straf-

fuldbyrdelse har været en særlig hensigt fra lovgivers side med, at det er Justits-

ministeriet, der skal træffe beslutning om fuldbyrdelse eller delegere kompetencen

Side 37

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

til at træffe denne beslutning. Det skal dernæst afklares, hvilken betydning det i

givet fald har, at det er restanceinddrivelsesmyndigheden og ikke politiet, som Ju-

stitsministeriet har delegeret kompetencen til, der har truffet beslutningen om

fuldbyrdelse af de nordiske bødestraffe.

Det bemærkes indledningsvist, at den prøvelse, der efter reglerne skal foretages af

politiet, som nævnt alene består i en begrænset prøvelse af, at de relevante doku-

menter og oplysninger foreligger, mens kompetencen til at træffe beslutning eller

afgørelse om inddrivelsesskridt efter gældsinddrivelsesloven ligger hos restance-

inddrivelsesmyndigheden.

Der er ikke forhold, der indikerer, at politiet i politikredsene må antages at have

en særlig sagkundskab og erfaring i forhold til at foretage prøvelsen frem for re-

stanceinddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivelsesmyndigheden er desuden

vant til at vurdere, om fordringer er inddrivelsesparate, dvs. vurdere om fordringer

er retskraftige eller forældede, og om fordringer har datafejl, der kan medføre

ulovlig inddrivelse, ligesom restanceinddrivelsesmyndigheden er vant til at vur-

dere, om udenlandske fordringer kan modtages til inddrivelse, herunder om de

fornødne oplysninger fremgår af anmodningen om bistand.

Spørgsmålet giver imidlertid anledning til tvivl, idet udgangspunktet som nævnt

er en formodning for, at tilsidesættelse af kompetenceregler medfører ugyldighed.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen finder dog, at der er mest, der taler for, at det ikke

er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at prøvelsen af, at de relevante dokumenter

og oplysninger foreligger, er foretaget af restanceinddrivelsesmyndighederne og

ikke af politiet i politikredsene.

Ad pkt. 2) Betydning af at der ikke er sket opkrævning og gennemført ryk-

kerprocedure hos politiet

Bødekravene fra de nordiske lande har ikke været opkrævet og har ikke gennem-

gået sædvanlig rykkerprocedure hos politiet i medfør af bødebekendtgørelsen, li-

gesom skyldner ikke er blevet orienteret af politiet om overdragelsen til restance-

inddrivelsesmyndigheden, jf. bødebekendtgørelses §§ 3 og 5.

Der er således også her sket sagsbehandlingsfejl, idet der er sket en tilsidesættelse

af formelle regler, hvorfor fuldbyrdelsen ikke er sket i overensstemmelse med

dansk ret, jf. § 20 i den nordiske straffuldbyrdelseslov. Spørgsmålet er herefter,

om der er tale om så væsentlige sagsbehandlingsfejl, at dette medfører, at restan-

ceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsesskridt er ugyldige.

Side 38

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Side 39

I relation til gældsinddrivelsesloven bemærkes det, at krav som nævnt ovenfor

under pkt. 9.3.1, der er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndig-

heden inden den 1. juli 2020, i medfør af bestemmelsen i gældsinddrivelseslovens

§ 18 i anses for gyldigt overdraget til inddrivelse i henhold til gældsinddrivelses-

loven, såfremt restanceinddrivelsesmyndigheden ikke, inden den 1. januar 2021,

har modtaget indsigelser, der udspringer af, at der ikke er gennemført sædvanlig

rykkerprocedure. Restanceinddrivelsesmyndigheden har ikke modtaget sådanne

indsigelser vedrørende nordiske bødestraffe.

Som også nævnt ovenfor under pkt. 9.3.1 har eventuelle gyldighedsbetingelser for

overdragelse af krav til inddrivelse i særlovgivningen forrang for bestemmelserne

i gældsinddrivelsesloven. En gyldig overdragelse i en situation, hvor der ikke er

sket sædvanlig rykkerprocedure, forudsætter derfor, at sædvanlig rykkerprocedure

ikke i medfør af bødebekendtgørelsen er en gyldighedsbetingelse for at overdrage

krav til inddrivelse.

Det skal herefter afklares, hvilken betydning det har, at der ikke er sket opkræv-

ning og gennemført rykkerprocedure i medfør af bødebekendtgørelsens regler.

Som nævnt ovenfor under pkt. 9.2. synes det at være en forudsætning i bødebe-

kendtgørelsen for overdragelse af krav til restanceinddrivelsesmyndigheden, at der

er sket opkrævning og sædvanlig rykkerprocedure, men det fremgår ikke klart, om

bestemmelserne i bødebekendtgørelsens §§ 3 og 5, stk. 3, 1. led, og stk. 4, er af

ordensmæssig karakter eller egentlige gyldighedsbetingelser for at overdrage krav

til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Politiets Administrative Center har oplyst, at det efter praksis med almindelige

bødekrav er sådan, at et krav tilbagekaldes fra restanceinddrivelsesmyndigheden,

såfremt det – efter bøden er oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden – kon-

stateres, at der er sket fejl under bødens opkrævning hos politiet. Politiets Admini-

strative Center vurderer herefter, om bøden fortsat kan opkræves og påbegynder i

bekræftende fald herefter opkrævningen på ny efter gældende procedure, herunder

ultimativt indgivelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden på ny.

De nordiske bødestraffe har ikke været opkrævet hos politiet, men må som nævnt

under pkt. 5.1. efter Gældsstyrelsens opfattelse antages at have været igennem en

opkrævningsproces hos de nordiske lande, hvorefter de nordiske inddrivel-

sesmyndigheder har anmodet restanceinddrivelsesmyndigheden om bistand til at

inddrive kravet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Det taler efter Rigspolitiets og Gældsstyrelsens opfattelse for, at §§ 3 og 5 i bøde-

bekendtgørelsen er af ordensmæssig karakter i relation til de nordiske bøder, at de

nordiske bødestraffe har været igennem en opkrævningsproces hos de svenske og

norske inddrivelsesmyndigheder, og at det må antages også at gøre sig gældende

for de øvrige nordiske lande, forinden restanceinddrivelsesmyndigheden er anmo-

det om bistand til at inddrive bødestraffen her i landet. En skyldner, som ikke be-

taler et krav inden betalingsfristens udløb, må således indse, at kravet på et tids-

punkt overdrages til inddrivelse.

Det forhold, at et krav overdrages til inddrivelse har i øvrigt ikke betydning for

skyldnerens eventuelle mulighed i forhold til at anfægte kravets eksistens eller

størrelse, jf. herved § 2, stk. 2, i gældsinddrivelsesloven. Dertil kommer, at restan-

ceinddrivelsesmyndigheden i alle tilfælde, hvor der er foretaget inddrivelsesskridt

i forhold til en nordisk bødestraf, har orienteret skyldneren herom, jf. ovenfor un-

der pkt. 5.3., og at skyldnerne i den forbindelse har haft mulighed for at anfægte,

at der ikke er gennemført opkrævning og rykkerprocedure, når de fik afgørelser

eller andre meddelelser fra restanceinddrivelsesmyndigheden om f.eks. rykkere,

modregning, iværksættelse af lønindeholdelse, udlægsforretning mv.

Herudover blev der i forbindelse med præciseringen i gældsinddrivelsesloven om,

at gennemført rykkerprocedure ikke er en forudsætning for, at krav kan overdra-

ges til inddrivelse, i juli 2020 på Gældsstyrelsens hjemmeside vejledt om mulig-

heden for at fremsætte indsigelse over, at krav var under inddrivelse, selv om der

ikke var gennemført sædvanlig rykkerprocedure eller sket underretning, inden

kravet blev overdraget til inddrivelse.

Det taler efter Rigspolitiets og Gældsstyrelsens opfattelse imod, at §§ 3 og 5 i bø-

debekendtgørelsen alene er af ordensmæssig karakter, at overdragelsen af et krav

til inddrivelse sædvanligvis har nogle retsvirkninger, der er væsentlige for skyld-

neren. Krav, der er under inddrivelse vil således kunne inddrives af restanceind-

drivelsesmyndigheden med de i lovgivningen fastsatte inddrivelsesskridt, herun-

der pålæg af eventuelle gebyrer.

Det kan endvidere anføres, at krav, der er under inddrivelse, normalt vil blive for-

rentet med en årlig rente (inddrivelsesrente) samt sædvanligvis blive omfattet af

de særlige forældelsesregler i gældsinddrivelseslovens § 18 a. Dette gælder dog

ikke i forhold til de nordiske bøder, jf. ovenfor under pkt. 8 om forældelse.

Efter Rigspolitiets og Gældsstyrelsens opfattelse giver det anledning til tvivl, om

det forhold, at sagerne ikke er blevet opkrævet og har været igennem rykkerpro-

cedure i politiet, må siges at være en væsentlig sagsbehandlingsfejl.

Side 40

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Side 41

Efter en samlet vurdering er der dog efter Rigspolitiets og Gældsstyrelsens opfat-

telse mest, der taler for, at §§ 3 og 5 i bødebekendtgørelsen er af ordensmæssig

karakter i relation til de nordiske bøder, og at den manglende opkrævning og ryk-

kerprocedure hos politiet ikke udgør en så væsentlig sagsbehandlingsfejl, at det

medfører, at fordringerne ikke er gyldigt overdraget til inddrivelse.

Der lægges herved vægt på, at skyldner ved flere lejligheder, bl.a. i forbindelse

med opkrævningen i det nordiske land og restanceinddrivelsesmyndighedens ind-

drivelsesskridt, er blevet oplyst om bødens eksistens og har haft mulighed for at

betale bøden og dermed undgå inddrivelse af kravet, ligesom den manglende

opkrævning og rykkerprocedure hos politiet efter Rigspolitiets og Gældsstyrelsens

opfattelse heller ikke har medført andre væsentlige konsekvenser for skyldner, jf.

dog nedenfor om pålæggelse af rykkergebyr.

De i bødebekendtgørelsen indeholdte retssikkerhedsgarantier må således anses for

varetaget af henholdsvis de nordiske lande, som har pålagt bøden, og restanceind-

drivelsesmyndigheden.

Dertil kommer, at bødebekendtgørelsen synes at være baseret på de samme prin-

cipper om fordeling af opkrævningsopgaver og inddrivelsesopgaver mellem hen-

holdsvis fordringshaver og restanceinddrivelsesmyndigheden som gældsinddrivel-

sesloven, hvorefter gennemførsel af sædvanlig rykkerprocedure ikke er en gyldig-

hedsbetingelse for, at bødestraf kan overdrages til restanceinddrivelsesmyndighe-

den med henblik på inddrivelse.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen finder dog, at der er en særlig overvejelse i forbin-

delse med eventuelle rykkergebyrer og andre gebyrer, der er opkrævet i forbin-

delse med første inddrivelsesskridt hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan således i forbindelse med inddrivelsen

have opkrævet et rykkergebyr på 140 kr. pr. skrivelse, jf. gældinddrivelseslovens

§ 6, stk. 1, 1. pkt. Dette rykkergebyr ville ikke have været pålagt ved politiets

opkrævningsprocedure. Første inddrivelsesskridt kan også have været modreg-

ning, som ikke er pålagt gebyr, eller udlæg, som er pålagt et gebyr på 450 kr.

Nordiske bødekrav kan have været inddrevet ved lønindeholdelse i perioden før den 8. septem-

ber 2015. I forbindelse med nedlukningen af EFI er der ikke konverteret oplysninger om inddrivel-

sesindsatsen lønindeholdelse. Dvs. at det ikke er muligt at udsøge om lønindeholdelse har været

første inddrivelseskridt, og hvilke krav lønindeholdelsen har omfattet. Som nævnt under pkt. 6 er

bødekrav i denne periode primært inddrevet ved modregning. På grund af suspenderingen af au-

tomatisk inddrivelse via EFI har nordiske bødekrav ikke været inddrevet ved lønindeholdelse i pe-

rioden fra og med den 8. september 2015.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Side 42

Som nævnt ovenfor under pkt. 6 vil rykkere som udgangspunkt indeholde alle

skyldners inddrivelsesparate krav, der er under inddrivelse ved restanceinddrivel-

sesmyndigheden. Hovedparten af rykkere for nordiske bødekrav har også inde-

holdt andre krav, der var under inddrivelse over for den pågældende skyldner. Der

er således kun ni rykkere, der alene har indeholdt nordiske bødekrav, og alle de

foretagne udlæg, hvor der har indgået nordiske bødekrav, har også indeholdt an-

dre krav, jf. ovenfor under pkt. 7.1.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen finder, at det er tvivlsomt, om der var hjemmel til

at pålægge rykkergebyr i en situation, hvor bødekravene på grund af en forkert

praksis ikke har været igennem opkrævning og rykkerprocedure hos politiet, og

hvor politiets rykker ikke ville have indeholdt et rykkergebyr. Rigspolitiet og

Gældsstyrelsen finder således, at mest taler for, at de sager, hvor rykkeren alene

har indeholdt nordiske bødekrav, idet der ikke ville have været pålagt rykkergebyr

ved politiets rykkerprocedure, genoptages med henblik på tilbagebetaling af ryk-

kergebyret. Myndighederne finder dog ikke anledning til at indstille, at rykkerge-

byret bør tilbagebetales i de sager, hvor rykkeren eller saldobrevet også har inde-

holdt andre krav end de nordiske bødekrav, idet restanceinddrivelsesmyndigheden

uanset hvad ville have opkrævet rykkergebyret ved skyldner.

10.2. Sammenfatning af den retlige vurdering

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen finder, at det må antages, at restanceinddrivel-

sesmyndigheden de facto har foretaget den prøvelse og truffet beslutning om

fuldbyrdelse af nordiske bødestraffe, som følger af § 6, stk. 2, jf. § 7, jf. § 2, i cir-

kulære om nordisk straffuldbyrdelse.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen finder, at spørgsmålet giver anledning til tvivl,

men at mest taler for, at det ikke er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at beslutnin-

gen om fuldbyrdelsen er truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden i stedet for

politiet.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen finder endvidere, at det giver anledning til tvivl,

om det forhold, at sagerne ikke er blevet opkrævet og har været igennem en ryk-

kerprocedure hos politiet, må siges at udgøre en væsentlig sagsbehandlingsfejl.

Efter Rigspolitiets og Gældsstyrelsens opfattelse er der dog mest, der taler for, at

den manglende opkrævning og rykkerprocedure hos politiet ikke udgør en så væ-

sentlig sagsbehandlingsfejl, at det medfører, at bødestraffene ikke er gyldigt over-

draget til inddrivelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Side 43

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen finder dog, at det er tvivlsomt, om der var hjemmel

til at pålægge rykkergebyr i en situation, hvor bødestraffene på grund af forkert

praksis ikke har været igennem opkrævning og rykkerprocedure hos politiet, og

hvor politiets rykker ikke ville have indeholdt et rykkergebyr. Myndighederne

finder således, at mest taler for, at de ni sager, hvor rykkeren alene har indeholdt

nordiske bødekrav, genoptages med henblik på tilbagebetaling af rykkergebyret.

11. Inddrevne midler

11.1. Praksis for afregning af inddrevne midler til de nordiske lande

For de ca. 5.500 bødekrav, der har indgået i restanceinddrivelsesmyndighedens

inddrivelse, har restanceinddrivelsesmyndigheden samlet afregnet 6.890.994

kr.

til de andre nordiske lande vedrørende 2.518 nordiske bødekrav i perioden fra den

1. september 2013 til den 31. juli 2019. Restanceinddrivelsesmyndigheden be-

mærker, at det ikke er muligt at fremfinde data for afregninger foretaget før den 1.

september 2013, og at afregningen af nordiske bødekrav til de nordiske lande

stoppede den 31. juli 2019.

Afregningerne er foretaget til de nordiske landes inddrivelsesmyndigheder. Det

bemærkes, at de nordiske inddrivelsesmyndigheder i anmodningerne om fuldbyr-

delse af bødestraf har oplyst et kontonummer, hvortil afregninger kan ske.

Politiets Administrative Center har desuden oplyst, at centeret i dag modtager an-

modninger om fuldbyrdelse af bøder fra de andre nordiske lande med anmodning

om, at den pålagte bøde indbetales på et bestemt kontonummer til den pågældende

nordiske lands myndighed.

Flere politikredse har derudover oplyst, at de opkrævede midler blev overført til

det anmodende nordiske land, ligesom det desuden fremgår af Rigspolitiets vej-

ledning om oversendelse af politiets fordringer til SKAT, Inddrivelsescentret, fra

januar 2008, at SKAT afregner direkte til hjemlandet for så vidt angår nordiske

bødekrav, jf. ovenfor under pkt. 4 om politikredsenes håndtering før medio 2013

af anmodninger fra de nordiske lande om fuldbyrdelse af bøder.

Gældsstyrelsen og Rigspolitiet lægger på baggrund af ovenstående til grund, at

der er en praksis i Danmark og de øvrige nordiske lande, hvorefter nordiske bøde-

krav, der er inddrevet i Danmark på baggrund af en anmodning om fuldbyrdelse

I dette tal kan være indgået bødekrav, der er modtaget før den 1. juni 2013, jf. note 16

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

af bødestraf her i landet fra de øvrige nordiske lande i henhold til den nordiske

straffuldbyrdelseslov, er afregnet til det pågældende nordiske land. Det må ligele-

des lægges til grund, at denne praksis har været gældende også før 2013 og i hvert

fald siden 2008.

11.2. Straffelovens § 50 om bøder, der tilfalder statskassen

Det fremgår ikke af reglerne om nordisk straffuldbyrdelse, hvorvidt inddrevne

midler fra de nordiske bøder skal tilfalde statskassen eller det anmodende nordi-

ske land.

Efter § 20 i den nordiske straffuldbyrdelseslov sker fuldbyrdelse af bl.a. bøde-

straffe i overensstemmelse med dansk ret, ligesom det fremgår af § 8, 2. led, i cir-

kulære om nordisk straffuldbyrdelse, at inddrivelse sker i overensstemmelse med

de regler, der gælder for inddrivelse af bøder pålagt her i landet, herunder reglerne

om henstand, afdragsvis betaling og eftergivelse.

Efter straffelovens

§ 50 tilfalder bøder statskassen.

Det fremgår bl.a. under pkt. 4 i forarbejderne til EU-straffuldbyrdelsesloven

, at

en bøde tilfalder statskassen efter straffelovens § 50, og at dette tillige gælder bø-

der, der inddrives her i landet på grundlag af en udenlandsk begæring om fuldbyr-

delse.

Efter EU-fuldbyrdelseslovens § 29 kan justitsministeren aftale med en anden med-

lemsstat, at bødestraffe, der fuldbyrdes i overensstemmelse med reglerne i denne

lov, tilfalder den udstedende stat. Det bemærkes, at denne regel er møntet på de

øvrige EU-lande. Det må imidlertid antages, at justitsministeren – selv uden denne

hjemmel – kunne indgå en aftale med andre nordiske lande om en tilsvarende

fravigelse af straffelovens § 50. Rigspolitiet og Rigsadvokaten er ikke bekendt

med, at der skulle være indgået en sådan aftale, eller at straffelovens § 50 på andet

grundlag måtte være fraveget i forhold til de nordiske lande.

Derudover er det et almindeligt princip i det internationale strafferetlige samar-

bejde om fuldbyrdelse af bøder, at det inddrevne beløb tilfalder fuldbyrdelsessta-

ten, medmindre andet er særligt aftalt

Side 44

Lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. november 2020 med senere ændringer

LFF 2004-10-06 nr. 5 Fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union

Der henvises f.eks. til artikel 13 i EU-rammeafgørelsen om anerkendelse af bødestraffe og arti-

kel 47 i Europarådets konvention om straffedommes internationale retsvirkninger.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

På den baggrund finder Rigspolitiet ud fra en samlet vurdering, at det giver anled-

ning til tvivl, men at det umiddelbart må antages, at bøder, der inddrives i Dan-

mark på grundlag af en begæring fra de andre nordiske lande, tilfalder statskassen,

jf. straffelovens § 50.

11.3. Kan inddrevne beløb, der er afregnet til de nordiske lande tilbagesøges?

Rigspolitiets vurdering af, at bøder der inddrives i Danmark på grundlag af en be-

gæring fra de andre nordiske lande, umiddelbart må antages at tilfalde statskassen,

jf. ovenfor under pkt. 11.2., giver anledning til at overveje, om de inddrevne be-

løb, der er afregnet til de nordiske lande, kan tilbagesøges.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen har ikke kendskab til tidligere sager, hvor der er

sket en egentlig tilbagesøgning af afregnede beløb til udenlandske myndigheder,

bortset fra tilfælde hvor der er afregnet forkerte beløb, og de udenlandske

myndigheder derfor er blevet bedt om at tilbagebetale beløb.

Det følger imidlertid af de almindelige obligationsretlige grundsætninger om con-

dictio indebiti, at den, der har betalt et beløb, som ikke skyldes, som udgangs-

punkt har ret til at kræve beløbet tilbagebetalt.

Ved vurderingen af, om der består et tilbagesøgningskrav, indgår det som et afgø-

rende hensyn, om modtageren har modtaget beløbet i god tro om kravets beretti-

gelse. Var den modtagende myndighed på tidspunktet for afregningen af beløbet i

god tro med hensyn til retten til det udbetalte beløb, kan det udbetalte beløb såle-

des ikke kræves tilbagebetalt.

På grund af den mangeårige praksis, der har været i Danmark og de øvrige nordi-

ske lande om afregning til det pågældende nordiske land, der har anmodet om

fuldbyrdelse af bødestraf, jf. ovenfor under pkt. 11.1, er det Rigspolitiets og

Gældsstyrelsens vurdering, at det er tvivlsomt, om der er det fornødne grundlag

for at gøre et tilbagebetalingskrav gældende mod de øvrige nordiske lande.

Herudover vil restanceinddrivelsesmyndigheden sædvanligvis alene tilbagesøge

beløb, der er afregnet til en fordringshaver, i tilfælde hvor restanceinddrivel-

sesmyndigheden genoptager inddrivelsen og tilbagebetaler inddrevne beløb til

skyldner.

Det skyldes, at grundlaget for at tilbagesøge inddrevne beløb, der er afregnet til en

fordringshaver, er, at restanceinddrivelsesmyndigheden som følge af § 3, stk. 1, i

gældsinddrivelsesloven - efter at have tilbagebetalt inddrevne beløb til skyldner -

Side 45

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

retter et tilbagebetalingskrav mod fordringshaver gennem et regreskrav. Dette re-

greskrav er udtryk for, at restanceinddrivelsesmyndigheden er indtrådt i skyldne-

rens tilbagebetalingskrav mod fordringshaveren, og derfor overtages fordringen

med den forældelsesstatus, der gjaldt, da denne indtræden fandt sted, jf. beskrivel-

serne af gældende ret i lovforslag nr. 148 af 21. februar 2018 og lovforslag nr. 64

af 15. november 2019.

Tilbagebetalingskravet stiftes i det øjeblik, hvor betalingen fra skyldneren fandt

sted, og det forfalder til betaling i samme øjeblik. Forældelsesfristen for sådanne

tilbagebetalingskrav er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf.

forældelseslovens

§ 3, stk. 1.

Det bemærkes, at udenlandske krav eller fordringshavere ikke er nævnt i beskri-

velserne, men da inddrivelsen af udenlandske krav sker efter reglerne i gældsind-

drivelsesloven, må det umiddelbart lægges til grund, at der gælder samme forhold

for udenlandske krav, der inddrives efter anmodning fra et anmodende land.

11.4. Retlig betydning af håndtering af inddrevne midler

Når der ikke sker en egentlig genoptagelse af inddrivelsen i forhold til skyldner

som følge af den forkerte praksis, herunder en tilbagebetaling af inddrevne beløb

til skyldner, vil det umiddelbart tale imod, at der alene sker en genoptagelse i for-

hold til afregningen til fordringshaver (det nordiske land), idet restanceinddrivel-

sesmyndigheden ikke har tilbagebetalt afregnede inddrevne beløb til skyldner, og

derfor ikke har grundlag for at rette et regreskrav mod det nordiske land.

Som nævnt ovenfor, har der været en praksis, hvorefter inddrevne beløb vedrø-

rende nordiske bødekrav er afregnet til det nordiske land, der har anmodet om

fuldbyrdelse af bødestraf. Den pågældende praksis ses at have været anvendt af

alle de nordiske lande i forhold til anmodninger om fuldbyrdelse af bødestraf i

Danmark og ses at have været anvendt igennem en længere årrække. Dette taler

umiddelbart imod at tilbagesøge inddrevne bødebeløb fra de andre nordiske lande.

Det bemærkes i den forbindelse, at et tilbagesøgningskrav som udgangspunkt kun

vil omfatte de seneste 3 år, og at afregningen af inddrevne nordiske bødekrav

stoppede den 31. juli 2019. Et tilbagesøgningskrav vil således alene kunne om-

fatte perioden fra maj 2018 til og med juli 2019, forudsat at kravet rettes mod det

nordiske land i maj 2021.

Side 46

Lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015 med senere ændringer

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 236: Opfølgning på orientering om fuldbyrdelse af bødestraf pålagt i Norden

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen finder, at spørgsmålet giver anledning til tvivl og

indstiller på den baggrund, at det afklares, om der har været grundlag for at af-

regne inddrevne bødebeløb til de øvrige nordiske lande, og hvis det viser sig, at

der ikke har været et tilstrækkeligt grundlag herfor, at det undersøges nærmere,

om der er grundlag for at gøre et tilbagebetalingskrav gældende.

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen indstiller samtidig, at det afklares med de andre

nordiske lande, om inddrevne bøder fremadrettet skal tilfalde statskassen i det

anmodede land, eller om bøden skal overføres til det anmodende land.

Side 47