27. april 2021
J.nr. 2021 - 3409
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Til Skatteudvalgets orientering kan det oplyses, at Retten i London i udbyttesagskomplek-
set i England i dag har afsagt dom om, at de engelske søgsmål afvises, da retten mener, at
det krav, som SKAT (nu Skattestyrelsen) rejste mod de sagsøgte i England, ifølge engelsk
ret reelt udgør et skattekrav, der ikke kan prøves af de engelske domstole.
Retten har ikke med dommen taget stilling til berettigelsen af Skattestyrelsens krav.
Skattestyrelsen, Kammeradvokaten og de engelske advokater er overrasket over afgørel-
sen og grundlæggende uenig i afgørelsens præmisser, hvorfor den søges appelleret til en
højere retsinstans inden for fristen, der udløber den 17. maj 2021. Retten i New York har
i 2018 taget stilling til et tilsvarende spørgsmål og ikke umiddelbart vurderet, at der er tale
om skattekrav.
Retten i Londons dom baserer sig på en forudsætning om, at SKAT ved sine søgsmål i
England søger at beskytte retten til at opkræve 27 pct. i udbytteskat. Dette er efter Skatte-
styrelsens, Kammeradvokatens og de engelske advokaters opfattelse et udtryk for en
grundlæggende fejlvurdering, idet Skattestyrelsens hovedanbringender baserer sig på, at
pensionsplanerne hverken ejede aktier i eller modtog udbytter fra danske selskaber, hvor-
for der ikke blev indeholdt nogen udbytteskat forud for pensionsplanernes refusionsan-
søgninger til SKAT. Der var således ingen relation til det danske skattesystem, hvorfor sa-
gen ikke handler om retten til at opkræve udbytteskat men derimod om svig. Det forhold,
at der i Danmark og i andre lande er taget strafferetlige skridt i sagskomplekset, under-
støtter efter Skattestyrelsens opfattelse også, at der har været tale om svig.
Morten Bødskov
/ Per Hvas