SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 223
Offentligt

EGEN DRIFT-UNDERSØGELSE

Januar 2021

Borger- og retssikkerhedschefen

Henstand,

opkrævning

og inddrivelse

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 1

Indholdsfortegnelse

1.1.

1.2.

1.3.

Indledning................................................................................................................ 2

Baggrund for undersøgelsen.......................................................................................... 2

Fremgangsmåde ................................................................................................................. 3

Generelt om henstand ....................................................................................................... 4

Sagsbehandlingstid m.v. .................................................................................... 7

2.1. Udviklingen i sagsbehandlingstiden ............................................................................ 8

2.1.1. Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger ............................................ 10

2.2. Orientering af Gældsstyrelsen om ubehandlede

henstandsanmodninger ................................................................................................ 11

2.2.1. Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger ............................................ 11

2.3. Notering af henstandsbevilling ................................................................................... 11

2.3.1. Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger ............................................ 12

3.1.

3.1.1.

3.2.

3.2.1.

Opkrævning ..........................................................................................................13

Opkrævningsprocessen................................................................................................. 13

Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger ............................................ 15

Oversendelse af krav til inddrivelse .......................................................................... 15

Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger ............................................ 16

4.1.

4.1.1.

4.1.2.

4.1.3.

4.1.4.

4.1.5.

4.1.6.

4.1.7.

4.2.

4.2.1.

Inddrivelse .............................................................................................................17

Inddrivelsesværktøjer ..................................................................................................... 17

Rykkerbrev ........................................................................................................................... 18

Afdragsordning .................................................................................................................. 18

Lønindeholdelse ................................................................................................................ 19

Inddrivelsesmæssig henstand .................................................................................... 21

Modregning ......................................................................................................................... 22

Udlæg..................................................................................................................................... 22

Konkurs ................................................................................................................................. 25

Fremrykket behandling af en anmodning om henstand.................................. 29

I hvilke tilfælde anmoder Gældsstyrelsen om fremrykket

sagsbehandling ................................................................................................................. 30

4.2.2. Hvordan behandler Skattestyrelsen en anmodning om fremrykket

sagsbehandling ................................................................................................................. 31

4.2.3. Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger ............................................ 31

Sammenfatning og hovedkonklusioner ......................................................33

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 2

1. Indledning

1.1. Baggrund for undersøgelsen

Det følger af skatteforvaltningslovens § 51, at hvis en skatteyder klager over

Skatteforvaltningens afgørelse om skatteansættelse, kan skatteydere efter an-

modning få henstand

med betalingen af den del af skatten, som en klage vedrø-

rer.

Henstand medfører således, at skatteyderen opnår udsættelse med betalingen

af den omtvistede del af skatten, hvorfor Skatteforvaltningen ikke vil opkræve el-

ler inddrive beløbet, så længe der er givet henstand.

Baggrunden for reglerne om henstand er bl.a., at det kan have store ulemper for

en skatteyder at skulle betale et beløb, som måske uretmæssigt er pålagt skatte-

yderen, ligesom det må antages, at adgangen til henstand med betalingen også

udspringer af, at et omtvistet krav skal kunne afprøves i klagesystemet, inden

myndighederne opkræver og inddriver kravet.

Det er fast praksis, at hvis der klages over en skatteansættelse, gives der efter

anmodning som udgangspunkt henstand med betalingen. Der kan gives afslag,

hvis det skønnes, at der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt,

hvis der ydes henstand.

Retsvirkningen af henstand indtræder imidlertid først, når Skattestyrelsen har

truffet afgørelse om bevilling af henstand. En anmodning om henstand har såle-

des ikke opsættende virkning, hvilket betyder, at Skatteforvaltningen, mens an-

modningen om henstand fra en skatteyder behandles, fortsat kan foretage op-

krævning og efterfølgende inddrivelse af kravet, ligesom kravet pålægges renter

og gebyrer i henhold til gældende bestemmelser. En lang sagsbehandlingstid

kan således potentielt være med til at udhule formålet med henstand.

Borger- og retssikkerhedschefen har tidligere behandlet flere klager over Skatte-

styrelsens lange sagsbehandlingstider i forbindelse med ansøgninger om hen-

stand. Dette er omtalt i Borger- og retssikkerhedschefens beretninger for 2017

og 2018.

I disse sager fandt Borger- og retssikkerhedschefen, at de lange sagsbehand-

lingstider var meget problematiske, hvorfor Skattestyrelsen blev opfordret til at

have fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Med henstand menes i denne undersøgelse ligningsmæssig henstand. I det omfang der i undersøgelsen

omtales andre typer af henstand, vil dette fremgå af teksten.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 3

Herudover opfordrede Borger- og retssikkerhedschefen Skattestyrelsen til at

have fokus på at samarbejde med Gældsstyrelsen, så der kunne ske en øget vi-

densdeling omkring anmodninger om henstand samt for at sikre, at krav som

udgangspunkt ikke blev tvangsinddrevet, så længe en anmodning om henstand

var under behandling.

I 2019 behandlede Borger- og retssikkerhedschefen på ny en henvendelse om

henstand. Henvendelsen omhandlede en indsigelse fra et selskab, som havde

anmodet om henstand hos Skattestyrelsen. Inden Skattestyrelsen havde be-

handlet selskabets anmodning om henstand, blev selskabet imidlertid begæret

konkurs af Gældsstyrelsen. Sagen viste, at Gældsstyrelsen i samarbejde med

Skattestyrelsen i visse tilfælde tvangsinddrev skattekrav, som var omfattet af en

ubehandlet anmodning om henstand.

Bl.a. på baggrund af denne sag og de tidligere opfordringer fra Borger- og rets-

sikkerhedschefen blev det besluttet at indlede denne undersøgelse.

Formålet med undersøgelsen er således overordnet at se på skatteydernes rets-

stilling i forbindelse med sager om henstand, især med fokus på perioden fra

indgivelsen af anmodningen om henstand til Skattestyrelsen har truffet afgørelse

om henstand.

Undersøgelsen vil koncentrere sig om følgende tre problemstillinger:

•

Skattestyrelsens sagsbehandlingstid m.v. for anmodninger om henstand (un-

dersøgelsens afsnit 2).

•

Skattestyrelsens opkrævning af krav, som helt eller delvist er omfattet af en

anmodning om henstand, som endnu ikke er behandlet (undersøgelsens af-

snit 3).

•

Gældsstyrelsens inddrivelse af krav, som helt eller delvist er omfattet af en an-

modning om henstand, som endnu ikke er behandlet (undersøgelsens afsnit

4).

1.2. Fremgangsmåde

Efter fastlæggelsen af de tre problemstillinger, som er omfattet af denne under-

søgelse, anmodede Borger- og retssikkerhedschefen Skattestyrelsen og Gælds-

styrelsen om en udtalelse over problemstillingerne.

Til brug for undersøgelsen modtog Borger- og retssikkerhedschefen en samlet

udtalelse fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen vedlagt relevante procesbeskri-

velser m.v.

Udtalelsen blev fulgt op af nogle supplerende spørgsmål til Skattestyrelsen og

Gældsstyrelsen, som blev besvaret dels i forbindelse med afholdelsen af et

møde og dels i form af en supplerende udtalelse.

Herudover er der i forbindelse med undersøgelsen i relevant omfang brugt op-

lysninger fra Skatteforvaltningens intranet og Den juridiske vejledning.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 4

1.3. Generelt om henstand

I dette afsnit beskrives de retlige rammer for anmodning om og bevilling af hen-

stand.

Anmodning om henstand er reguleret i skatteforvaltningslovens § 51

, som har

følgende ordlyd:

Stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med

betaling af en skat, hvis afgørelsen er indbragt for domstolene eller påklaget.

Det gælder dog ikke afgørelser efter toldlovgivningen, jf. artikel 244 i Rådets

forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-

toldkodeks.

Stk. 2. Det er en betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for,

opkræves særskilt. Der gives ikke henstand med beløb, der efter kildeskatte-

lovens § 61, stk. 3, overføres som tilsvar for et efterfølgende år (indregnet

restskat). Der gives heller ikke henstand med betaling af registreringsafgift, i

det omfang der efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. skal

stilles depositum for registreringsafgiftens betaling.

Stk. 3. Henstand kan ikke gives for et tidsrum over 4 år. Henstand kan forlæn-

ges efter fornyet ansøgning. Henstand gives i øvrigt for det tidsrum, hvor kla-

gesagen er under behandling i det administrative klagesystem eller hos dom-

stolene. Indbringes en administrativ afgørelse for domstolene, eller ankes en

dom, skal der indgives ny ansøgning om henstand.

Stk. 4. Henstand kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbelø-

bet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden

for senere at inddrive kravet forringes.

Stk. 5. Der kan i henstandsbevillingen tages forbehold for modregning i hen-

standsbeløbet for krav, som klageren måtte få mod det offentlige.

Stk. 6. Henstand betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen

i den pågældende lov fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter. Hen-

stand omfatter også rente samt eventuelt allerede påløbne renter.

Regelsættet om henstand blev lovfæstet i skatteforvaltningsloven fra 2005.

Det

fremgår af lovens forarbejder, at bestemmelsen er en lovfæstelse af en mange-

årig praksis.

Videre fremgår det af lovens forarbejder, at en klage over skatteansættelsen

ikke har opsættende virkning, men det er fast praksis, at hvis der klages over en

skatteansættelse, gives der efter anmodning som udgangspunkt henstand med

betaling af den del af skatten, som klagen vedrører.

Lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020.

Lov nr. 427 af 6. juni 2005.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 5

Hvis det skønnes, at der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt,

hvis der ydes henstand, f.eks. hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet,

kan der gives afslag. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give

henstand, jf. skatteforvaltningslovens § 51, stk. 4.

Udgangspunktet er således, at en skatteyder meddeles henstand med betalin-

gen under klagesagens behandling. Denne adgang må antages navnlig at skyl-

des, at det kan have store ulemper for en skatteyder at skulle betale et beløb,

som måske uretmæssigt er pålagt skatteyderen, jf. Højesterets begrundelse i

SKM2014.198.HD.

Desuden må det antages, at adgangen til henstand med betalingen også ud-

springer af, at et omtvistet krav skal kunne afprøves i klagesystemet, inden myn-

dighederne opkræver og inddriver kravet.

Der kan søges om henstand med betalingen fra den dag, hvor Skatteforvaltnin-

gen har truffet afgørelse om skatteansættelsen og frem til det tidspunkt, hvor der

træffes endelig afgørelse i klagesystemerne. Der er således ikke en tidsfrist i for-

hold til, hvornår der kan søges om henstand.

Det er Skatteforvaltningen, der har kompetencen til at behandle anmodninger

om henstand, og opgaven varetages af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen kan give henstand i op til fire år. Henstanden kan dog forlænges

efter fornyet anmodning, og henstand gives i øvrigt for det tidsrum, hvor klage-

sagen er under behandling i det administrative klagesystem eller hos domsto-

lene. Hvis en administrativ afgørelse bliver indbragt for domstolene, eller hvis en

dom bliver anket, skal der indgives en ny anmodning om henstand, jf. skattefor-

valtningslovens § 51, stk. 3.

Henstand med betalingen afskærer ikke Skatteforvaltningen fra at foretage

modregning i udbetalinger fra det offentlige. I praksis tager Skattestyrelsen altid

forbehold for modregning i forbindelse med, at der bevilges henstand, jf. skatte-

forvaltningslovens § 51, stk. 5. Selv hvis der ikke er taget et konkret modreg-

ningsforbehold over for skyldner, kan der alligevel foretages modregning, idet

der er mulighed herfor i gældsinddrivelseslovens § 9.

Henstand betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med sædvanlig rentesats

for det pågældende krav, jf. skatteforvaltningslovens § 51, stk. 6. F.eks. udgør

opkrævningsrenten for virksomheders skatter og afgifter, der ikke er betalt retti-

digt, 0,7 % for 2020, jf. opkrævningslovens § 7

, mens renten for restskatter i

2020 forrentes med 0,4 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen, jf. kildeskat-

telovens § 63.

Hvis der bevilliges henstand, medfører det som nævnt, at skatteyderen opnår ud-

sættelse med betalingen af den del af skatten, som en klage vedrører, hvorfor

Skatteforvaltningen ikke vil opkræve eller inddrive beløbet, så længe der er givet

henstand.

Lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015.

Lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019.

Lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 6

Denne retsvirkning indtræder imidlertid først, når Skattestyrelsen har truffet afgø-

relse om bevilling af henstand. En anmodning om henstand har således ikke op-

sættende virkning, hvilket betyder, at Skatteforvaltningen, mens anmodningen

om henstand fra en skatteyder behandles, fortsat kan foretage opkrævning og

efterfølgende inddrivelse af kravet, ligesom kravet pålægges renter og gebyrer i

henhold til gældende bestemmelser. Jo længere sagsbehandlingstiden for hen-

standsanmodninger er, jo længere er således perioden, hvor der kan ske op-

krævning og inddrivelse.

Processerne for opkrævning og inddrivelse vil blive beskrevet nærmere i hen-

holdsvis afsnit 3 og 4 nedenfor.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 7

2. Sagsbehandlings-

tid m.v.

Skatteydere kan anmode om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51. Op-

gaven med at behandle anmodninger om henstand varetages af Skattestyrel-

sen, og i dette afsnit foretages der en gennemgang af udviklingen i sagsbehand-

lingstiden, herunder af de initiativer, som Skattestyrelsen har iværksat for at ned-

bringe sagsbehandlingstiden. Desuden gennemgås Skattestyrelsens orientering

af Gældsstyrelsen om de henstandssager, der er under behandling.

Der er ikke fastsat lovbestemte krav til sagsbehandlingstiden vedrørende an-

modninger om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51. Det følger imidlertid

af princippet om god forvaltningsskik, at sager skal behandles inden for rimelig

tid og ikke må trække unødigt ud.

Om en sagsbehandlingstid har været rimelig, beror på en konkret vurdering, hvor

der lægges vægt på sagens art og de konkrete omstændigheder.

Borger- og retssikkerhedschefen har tidligere i sin årsberetning for 2017 og

2018 udtalt, at det er kritisabelt, at der er lange sagsbehandlingstider ved be-

handling af henstandsanmodninger. Det skyldes, at lange sagsbehandlingstider

kan have store negative konsekvenser for skatteyderne, idet det blandt andet

betyder, at det pågældende krav kan opkræves og der kan ske inddrivelse, indtil

henstandsanmodningen er afgjort af Skattestyrelsen.

Om baggrunden for den lange sagsbehandlingstid har Skattestyrelsen tidligere

oplyst til Borger- og retssikkerhedschefen, at der har været oparbejdet en sags-

pukkel i sager om henstandsanmodninger grundet organisatoriske omstrukture-

ringer, tilgang af nye medarbejdere og udflytning af arbejdspladser i det davæ-

rende SKAT i 2016.

På den baggrund iværksatte Skattestyrelsen en række initiativer for at nedbringe

sagsbehandlingstiden og den oparbejdede sagspukkel.

I forbindelse med denne undersøgelse er Skattestyrelsen blevet anmodet om at

komme med en redegørelse for sagsbehandlingstiden m.v. for behandling af

henstandsanmodninger i 2019. Herudover blev Skattestyrelsen anmodet om at

give en status på de iværksatte initiativer samt oplyse om eventuelle nye tiltag,

som var iværksat eller var planlagt iværksat for at nedbringe sagsbehandlingsti-

den for anmodninger om henstand.

Desuden er Skattestyrelsen blevet anmodet om at beskrive, hvordan Skattesty-

relsen orienterer Gældsstyrelsen om ubehandlede henstandsanmodninger med

henblik på at undgå inddrivelse af de krav, som er omfattet af en ubehandlet

henstandsanmodning.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 8

2.1. Udviklingen i sagsbehandlingstiden

I forhold til udviklingen i sagsbehandlingstiden for sager om henstandsanmod-

ninger har Skattestyrelsen sendt nedenstående tabel, som viser en oversigt over

de henstandssager, der blev afgjort i 2019 - fordelt ud fra det år, hvor Skattesty-

relsen har modtaget anmodningen om henstand.

Tabel 1. Afgjorte sager i 2019

–

pr. 31. december 2019

Modtaget

Antal

2015

2016

2017

143

2018

843

2019

685

I alt

1.733

Kilde: Skattestyrelsen

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på sager, der blev afgjort i 2019, var

223 dage. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er beregnet fra modtagel-

sesdatoen og indtil, der er truffet afgørelse om henstand i sagen.

Følgende tabel fra Skattestyrelsen viser en oversigt over de henstandssager,

som blev afgjort i 2018 på baggrund af samme kriterier som i ovennævnte tabel.

Tabel 2. Afgjorte sager i 2018

–

pr. 31. december 2018

Modtaget

Antal

2014

2015

2016

111

2017

490

2018

679

I alt

1.303

Kilde: Skattestyrelsen

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på sager, der blev afgjort i 2018, var på

178 dage.

Som det fremgår af tabellerne, så har Skattestyrelsen afgjort 430 flere hen-

standssager i 2019 end i 2018, men samtidig er den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid steget fra 178 dage til 223 dage.

Skattestyrelsen har også fremsendt statistik for antallet af ubehandlede sager i

henholdsvis 2019 (pr. 31. december 2019) og 2018 (pr. 1. november 2018).

Nedenstående tabeller viser antallet af ubehandlede sager fordelt på de år,

hvori anmodningen om henstand blev oprettet af Skattestyrelsen.

Tabel 3. Ubehandlede sager i 2019

–

opgjort pr. 31. december 2019

Modtaget

Antal

2015

2016

2017

2018

2019

648

I alt

704

Kilde: Skattestyrelsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 9

Tabel 4. Ubehandlede sager i 2018

–

opgjort pr. 1. november 2018

Modtaget

Antal

2015

2016

2017

140

2018

839

I alt

1.036

Kilde: Skattestyrelsen

Som det ses af tabellerne, så er det samlede antal af ubehandlede sager faldet

fra 2018 til 2019. Skattestyrelsen oplyser, at stigningen i den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid skyldes, at der i højere grad har været fokus på at behandle

og afslutte de ældste sager, der grundet deres alder som udgangspunkt er mere

komplicerede.

Skattestyrelsen har fremsendt følgende tabel, der viser udfaldet i de afgjorte sa-

ger om henstand i perioden 2017-2019.

Tabel 5. Udfald af afgjorte henstandsanmodninger

Årstal

Afslag, kriterier

ej opfyldt*

Afslag,

øvrige

Bevilget

henstand

Bevilget henstand

mod sikkerhed

Antal afgjorte

sager i alt

2017

2018

2019

338

103

221

201

1.120

987

1.194

3**

1.323

1.303

1.733

* Formelle kriterier i henhold til skatteforvaltningslovens § 51.

** Heraf er 2 toldsager, hvor sikkerhedsstillelse som udgangspunkt er obligatorisk.

Kilde: Skattestyrelsen

Som det fremgår af tabellen, så bevilges der henstand i langt størstedelen af sa-

gerne. Andelen af sager, hvori der bevilges henstand udgør således mellem 69

% (i 2019) og 85 % (i 2017).

Hvis man ser bort fra de afslag, der vedrører sager, som ikke opfylder kriterierne

i skatteforvaltningslovens § 51 (f.eks. at der ikke er påklaget en skattesag), så

udgør andelen af sager, hvori der gives henstandsbevilling mellem 82 % (i 2018)

og 92 % (i 2017).

Det har ikke været muligt at afklare, hvorfor antallet af anmodninger, der ikke op-

fyldte kriterier i skatteforvaltningslovens § 51, steg markant i 2019. Skattestyrel-

sen har oplyst, at de på nuværende tidspunkt forsøger at klarlægge, hvorledes

der fremover kan føres statistik, der giver et mere nuanceret billede af udfaldet

af afgjorte henstandssager.

På baggrund af Borger- og retssikkerhedschefens kritik af sagsbehandlingsti-

derne i beretningerne for 2017 og 2018 har Skattestyrelsen i februar 2019 op-

lyst til Borger- og retssikkerhedschefen, at der var iværksat en række initiativer

for at nedbringe de lange sagsbehandlingstider og den oparbejdede sagspukkel

i sager om henstand.

Det bemærkes, at der kan ikke foretages en direkte sammenligning af tabel 1 og tabel 4. Skattestyrelsen

har oplyst, at forskellen mellem de to tabeller skyldes forskellige registreringsmetoder. Ubehandlede sa-

ger registreres på oprettelsesdatoen, mens afgjorte sager registreres på den manuelle modtagelsesdato.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 10

Disse initiativer indebærer følgende:

•

Der er rekrutteret sagsbehandlere efterår/vinter 2018.

•

Der er sket en forbedring af den IT-mæssige understøttelse af området.

•

Sager behandles efter emne i 2 teams med hvert sit speciale: erhvervssager

og personsager.

•

Der er igangsat en undersøgelse af effektiviseringsmuligheder på området,

herunder vedrørende krav om materiale, der skal medsendes ved en ansøg-

ning om henstand.

•

Der foretages ikke partshøring i de sager, hvor der er foretaget modregning,

hvilket gør sagsbehandlingstiden kortere, idet der ikke eksisterer en hørings-

frist på 3 uger i disse sager.

•

En forbedret screeningsproces har gjort, at de mest erfarne medarbejdere bli-

ver sagsbehandlere på de komplicerede sager, og at de mindre erfarne med-

arbejdere bliver sagsbehandlere på de mindre komplicerede sager. Dette for

at få sagerne henvist til de mest relevante medarbejdere.

Som nævnt tidligere har Skattestyrelsen også fokuseret på at prioritere de æld-

ste sager først, men også sager af hastende karakter er blevet prioriteret.

Skattestyrelsen har i en redegørelse fremsendt til Borger- og retssikkerhedsche-

fen i februar 2020 givet en status på initiativerne og samtidig oplyst, at styrelsen

i 2019 har opnormeret enheden med yderligere to nye medarbejdere pr. 1. de-

cember 2019, så der derefter var 16 medarbejdere i enheden, og at der ultimo

2019 blev iværksat en periode med overarbejde, ligesom styrelsen løbende ar-

bejder med forenkling af de pågældende processer.

2.1.1. Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger

Det følger af skatteforvaltningslovens forarbejder, at udgangspunktet er, at en

skatteyder efter anmodning meddeles henstand med betalingen under klagesa-

gens behandling.

Bevilling af henstand medfører, at skatteyderen i forbindelse med en klage over

en afgørelse om skatteansættelsen fra Skatteforvaltningen kan opnå udsættelse

med betalingen af den del af skatten, som klagen vedrører. Formålet med at be-

vilge henstand er således bl.a. at sikre, at der hverken sker opkrævning eller ind-

drivelse af skatten, når der er givet henstand.

Imidlertid har en anmodning om henstand ikke opsættende virkning, hvilket bety-

der, at opkrævning og efterfølgende inddrivelse af kravet fortsætter, mens Skat-

testyrelsen behandler selve anmodningen om henstand.

Derfor bør Skattestyrelsen løbende have fokus på sagsbehandlingstiden i hen-

standssager og bestræbe sig på en så kort sagsbehandlingstid, som det er mu-

ligt og forsvarligt, idet lange sagsbehandlingstider kan stille skatteyderne i en

dårligere position.

Det fremgår af oplysningerne fra Skattestyrelsen, at antallet af ubehandlede

henstandsager er nedbragt fra 2018 til 2019, og at der er sket en væsentlig for-

øgelse af antallet af afgjorte sager i samme periode. Det viser, at de initiativer,

som Skattestyrelsen har iværksat, har en god effekt.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 11

Det fremgår desuden af oplysningerne fra Skattestyrelsen, at der har været fo-

kus på at afgøre de ældste sager først, hvilket har betydet, at den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid er steget i 2019, men at Skattestyrelsen forventer, at

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fremadrettet vil blive nedbragt, da de

ældste sager fra 2015 til 2017 er afsluttet.

Borger- og retssikkerhedschefen finder udviklingen tilfredsstillende, men skal

henstille til Skattestyrelsen, at der fortsat er fokus på, at sagsbehandlingstiderne

vedrørende henstandssager er så kort, som det er muligt og forsvarligt.

2.2. Orientering af Gældsstyrelsen om ube-

handlede henstandsanmodninger

Skattestyrelsen har oplyst, at når styrelsen modtager en anmodning om hen-

stand, bliver der oprettet en sag i

SKAT Ligning

(sagsbehandlingssystem) til be-

handling af anmodningen.

Den første i hver måned genererer Skattestyrelsen en liste over ubehandlede

henstandssager pr. månedsudgang, som bliver fremsendt til kontaktpersoner i

Gældsstyrelsens fogedenheder. Her har listen indgået i en udsøgning til at fra-

sortere sager, hvor Gældsstyrelsen ikke skulle foretage inddrivelse.

Gældsstyrelsen har oplyst, at den fremsendte liste ikke længere anvendes, idet

de enten selv trækker oplysningerne eller ikke bruger oplysningerne. Se nær-

mere om inddrivelse i afsnit 4.

2.2.1. Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger

Da Gældsstyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsens liste over ubehandlede hen-

standssager ikke længere anvendes, idet Gældsstyrelsen selv kan trække de re-

levante oplysninger, anbefaler Borger- og retssikkerhedschefen, at Skattestyrel-

sen stopper med at fremsende listen til Gældsstyrelsen for derved at undgå

unødvendige arbejdsgange i forbindelse med anmodninger om henstand.

2.3. Notering af henstandsbevilling

Når Skattestyrelsen imødekommer en anmodning om henstand, skal dette

noteres i Skatteforvaltningens opkrævningssystemer, før henstandsbevillingen

får effekt for det pågældende skattekrav.

Skattestyrelsen har oplyst, at denne faktiske notering (henstandsmarkering) sker

manuelt på baggrund af oplysninger fra den enhed i forvaltningen, der

behandler henstandsanmodningen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 12

I forlængelse heraf har Skattestyrelsens oplyst, at der på grund af ressource-

mæssige udfordringer siden december 2019 har været en uhensigtsmæssig

lang sagsbehandlingstid på henstandsmarkeringer i

Skattekontoen

, hvilket har

medført gener for de berørte virksomheder. Skattestyrelsen bemærker dog, at

når henstandsmarkeringen foretages, så sker dette med tilbagevirkende kraft.

Virksomhederne bliver således stillet, som hvis henstandsmarkeringen var sket

umiddelbart.

Skattestyrelsen har oplyst, at det er styrelsens forventning, at sagsbehandlingsti-

den for henstandsmarkering på

Skattekontoen

vil være nedbragt ultimo 2020.

2.3.1. Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger

Det er ikke tilfredsstillende, at der siden december 2019 har været en uhensigts-

mæssig lang sagsbehandlingstid på henstandsmarkeringer i

Skattekontoen.

Den

lange sagsbehandlingstid betyder, at virksomheder i det pågældende opkræv-

ningssystem

–

uanset at der er bevilget henstand

–

i en periode er stillet som om,

at der ikke er bevilget henstand. Det er utilfredsstillende for de pågældende virk-

somheder og kan føre til mindre tillid til Skatteforvaltningen.

Borger- og retssikkerhedschefen har dog noteret sig, at Skattestyrelsen har op-

lyst, at styrelsen forventer, at sagsbehandlingstiden for henstandsmarkering på

Skattekontoen

vil være nedbragt igen ultimo 2020.

Skattekontoren er et opkrævningssystem anvendt af Skattestyrelsen og anvendes til opkrævning af virk-

somhedsrettede krav.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 13

Opkrævning

3.1. Opkrævningsprocessen

Da hverken en klage over skatteansættelsen eller en anmodning om henstand

har opsættende virkning, er det relevant at se på, hvad der sker med et krav i

den periode, hvor en anmodning om henstand er under behandling.

Når et skattekrav forfalder, iværksætter Skattestyrelsen opkrævning af kravet.

Opkrævningsprocessen omfatter følgende:

•

Udsendelse af opkrævninger til skatteyderne.

•

Kontrol af, om betaling finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist.

•

Eventuelt efterfølgende udsendelse af rykkere.

Et forfaldent krav vil ligeledes blive pålagt opkrævningsrenter.

Skattestyrelsen varetager opkrævningsopgaven på vegne af hele Skatteforvalt-

ningen og har oplyst, at de anvender tre opkrævningssystemer:

KOBRA, Skatte-

kontoen og SAP38.

KOBRA

anvendes til opkrævning af personlige skatter, f.eks. restskat og B-skat.

Skattekontoen

anvendes til opkrævning af de fleste virksomhedsrettede krav.

SAP38

anvendes til opkrævning af øvrige skatter og afgifter hos både borgere

og virksomheder, f.eks. motorafgifter.

Opkrævningsprocessen for borgere i

KOBRA

kører automatisk. Efter udløbet af

betalingsfristen udsendes et rykkerbrev. Der pålægges ikke et rykkergebyr.

Opkrævningsprocessen for virksomheder kører også automatisk. Når en virk-

somhed skylder mere end 5.000 kr., skal hele beløbet betales straks, og Skatte-

styrelsen udsender derfor et rykkerbrev til virksomheden, jf. opkrævningslovens

§ 16 c, stk. 4.

Virksomheden pålægges et gebyr på 65 kr. ved udsendelse af et

rykkerbrev, jf. opkrævningslovens § 6. Skattestyrelsen har oplyst, at der sendes

et rykkerbrev til aktive virksomheder med en gæld på over 5.000 kr. på

Skatte-

kontoen

via en månedlig, automatisk rykkerkørsel. Rykkerbrevet sendes for virk-

somhedens samlede gæld på

Skattekontoen.

Opkrævningsprocessen i

SAP38

bliver i vid udstrækning håndteret manuelt. Efter

udløbet af betalingsfristen initieres en rykkerproces, hvor der udsendes rykker-

breve. Rykkerbreve i

SAP38

pålægges et rykkergebyr på 65 kr., jf. opkrævnings-

lovens § 6.

Lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 14

I medfør af opkrævningslovens § 8, stk. 1, kan Skatteforvaltningen meddele frita-

gelse for betaling af bl.a. rykkergebyr efter opkrævningslovens § 6, når det på

grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

I bekendtgørelse om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

er det i § 4 nær-

mere bestemt, at Skatteforvaltningen kan fritage en virksomhed for betaling af

bl.a. gebyrer som nævnt i opkrævningslovens § 8, stk. 1, hvis:

1) overskridelse af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen skyl-

des pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft ind-

flydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hin-

dringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning eller indbeta-

ling, eller

2) overskridelser af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen er på

få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde eller der foreligger und-

skyldelige forhold.

For så vidt angår

Skattekontoen

har Skattestyrelsen oplyst, at rykkergebyret bli-

ver fastholdt i de tilfælde, hvor virksomheden anmoder om henstand efter, at

rykkergebyret er pålagt deres gæld på

Skattekontoen.

Hvis rykkergebyret er på-

lagt i perioden, fra virksomheden har anmodet om henstand, til Skattestyrelsen

har truffet afgørelse om henstand, fritages virksomheden for betaling af rykker-

gebyret, hvis virksomheden får bevilget henstand. Dette sker som en del af sags-

behandlingen, når virksomheden anmoder om henstand, og er således ikke no-

get, som virksomheden specifikt skal anmode om. Fritagelsen for betaling af ryk-

kergebyret sker i disse tilfælde ikke efter opkrævningslovens § 8, stk. 1. Derimod

bliver rykkergebyret afskrevet som en fejloprettelse ved gennemgangen af hen-

standssagen.

I de tilfælde, hvor rykkergebyret er pålagt et rykkerbrev i

SAP38,

har Skattestyrel-

sen oplyst, at rykkergebyret i alle tilfælde fastholdes, også selv om der efterføl-

gende bevilges henstand. Dog fritages skatteyderen for betaling af rykkergeby-

ret, hvis skatteyderen får fuldt medhold i klagen over skatteansættelsen. I disse

tilfælde bliver gebyret slettet i forbindelse med, at kravet bliver tilbageført i

SAP38.

Derimod fastholdes rykkergebyret, hvis afgørelsen vedrørende skattean-

sættelsen fastholdes, eller hvis skatteyderen får delvist medhold. I disse tilfælde

kan skatteyderen anmode om at blive fritaget for betaling af rykkergebyret efter

reglen i opkrævningslovens § 8, stk. 1.

Ifølge gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 2. pkt.

, har Skattestyrelsen mulighed

for at tillade henstand med betalingen, hvis skyldneren anmoder herom (op-

krævningsmæssig henstand). Hvis Skattestyrelsen efter anmodning fra skatte-

yderen giver tilladelse til opkrævningsmæssig henstand, skal kravet ikke over-

sendes til inddrivelse.

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen generelt ikke bevilger opkrævningsmæs-

sig henstand. I visse tilfælde kan der dog gives opkrævningsmæssig henstand,

hvis skatteyderen ved ansøgning om opkrævningsmæssig henstand

Bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013.

Lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 15

dokumenterer, at der er klaget over det krav, som der søges opkrævningsmæs-

sig henstand for.

3.1.1. Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger

Borger- og retssikkerhedschefen har noteret sig, at Skattestyrelsen har forskellig

praksis for at fritage en skatteyder for betaling af rykkergebyr afhængig af, om

rykkerbrevet er sendt fra

Skattekontoen

eller

SAP38.

Skattestyrelsen har ikke op-

lyst nærmere om årsagen til denne forskelligartede praksis.

Borger- og retssikkerhedschefen henstiller til, at Skattestyrelsen hurtigst muligt

undersøger praksis for at fritage en skatteyder for betaling af rykkergebyr med

henblik på at undgå, at der sker forskelsbehandling af skatteyderne alene af-

hængig af, hvilket opkrævningssystem der anvendes.

Ligeledes anbefaler Borger- og retssikkerhedschefen, at Skattestyrelsen afkla-

rer, om

–

og i givet fald i hvilket omfang

–

der kan bevilges opkrævningsmæssig

henstand i sager, hvor der sker opkrævning af krav, som er omfattet af en ube-

handlet anmodning om ligningsmæssig henstand.

3.2. Oversendelse af krav til inddrivelse

Hvis der ikke sker betaling af et skattekrav i forbindelse med opkrævningen, kan

kravet oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Se nærmere om inddrivel-

sesprocessen nedenfor i afsnit 4.

Det fremgår således af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., at når beta-

lingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennem-

ført, overdrages fordringen til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Desuden fremgår det af opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, at beløb på

Skattekon-

toen

kan overgives til inddrivelse, hvis beløbet ikke er betalt inden den frist, der

er fastsat i rykkerbrevet.

Lovgivningen fastslår således, hvornår et krav tidligst kan overdrages til inddri-

velse i Gældsstyrelsen, dvs. når rykkerproceduren forgæves er gennemført. Det

er herefter op til Skattestyrelsen at beslutte, hvornår mulighederne for at op-

kræve kravet er udtømt, således at kravet kan overdrages til inddrivelse i Gælds-

styrelsen.

Skattestyrelsen har oplyst, at oversendelsen af krav til inddrivelse fra

KOBRA

sker

automatisk efter endt rykkerprocedure. Oversendelsen af krav til inddrivelse sker

én gang månedligt.

Oversendelsen af krav til inddrivelse fra

Skattekontoen

sker, hvis virksomheden

efter modtagelse af et rykkerbrev ikke indbetaler sin gæld på

Skattekontoen.

For

virksomheder, der allerede har gæld under inddrivelse, oversendes nye krav

med overskredet betalingsfrist til inddrivelse uden forudgående rykkerbrev. Virk-

somhederne bliver orienteret om oversendelsen. Skattestyrelsen arbejder på at

ensrette processen, så virksomheder altid rykkes for betaling inden oversen-

delse af krav til inddrivelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 16

Oversendelsen af krav til inddrivelse fra

SAP38

håndteres manuelt, men har væ-

ret begrænset på grund af systemtekniske udfordringer.

3.2.1. Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger

Formålet med henstand er, at skatteyderen opnår udsættelse med betalingen af

den del af skatten, som en klage vedrører. I det flertal af tilfælde, hvor Skattesty-

relsen bevilger henstand, vil der således hverken ske opkrævning eller inddri-

velse af beløbet, så længe der er givet henstand.

Denne retsvirkning indtræder imidlertid først, når Skattestyrelsen har truffet afgø-

relse om bevilling af henstand. En klage over en afgørelse og en anmodning om

henstand har således ikke opsættende virkning, hvilket betyder, at Skatteforvalt-

ningen, mens anmodningen om henstand fra en skatteyder behandles, fortsat

kan foretage opkrævning og inddrivelse, ligesom kravet pålægges renter og ge-

byrer i henhold til gældende bestemmelser.

Højesteret har i SKM2014.198.HD udtalt, at adgangen til at få bevilget henstand

navnlig må antages at skyldes, at det kan have store ulemper for en skatteyder

at skulle betale et beløb, som måske uretmæssigt er pålagt skatteyderen.

På den baggrund er det Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse, at der kun

undtagelsesvist bør foretages tvangsinddrivelse for krav, der er omfattet af en

ubehandlet anmodning om henstand.

De nuværende processer i forbindelse med tvangsinddrivelse, herunder i det nye

inddrivelsessystem

PSRM,

medfører en risiko for, at der foretages tvangsinddri-

velse i videre omfang end forudsat, jf. Borger- og retssikkerhedschefens be-

mærkninger til afsnit 4.

Da fordringshaveren umiddelbart er overladt et vist råderum til at beslutte om

–

og i givet fald hvornår

–

et krav skal sendes til inddrivelse, anbefaler Borger- og

retssikkerhedschefen derfor, at Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen undersøger,

om det er muligt og hensigtsmæssigt at ændre eksisterende processer, så krav,

der er omfattet af en ubehandlet henstandsanmodning, som udgangspunkt ikke

bliver overdraget til inddrivelse i Gældsstyrelsen.

Dette vil samtidig være til fordel for især Gældsstyrelsen, som derved undgår en

række arbejdsgange, f.eks. udsendelse af rykkerbreve, automatisk igangsæt-

telse af lønindeholdelse og behandlingen af henvendelser om inddrivelsesmæs-

sig henstand samt frasortering af krav i forbindelse med udlæg og konkurs.

Ovenstående udgangspunkt gælder ikke oversendelse af de krav, som undtagel-

sesvist tvangsinddrives, selv om der foreligger en ubehandlet henstandsanmod-

ning, f.eks. krav i sager, der har karakter af svig og lignende samt krav i sager,

hvor det kan være nødvendigt at indgive konkursbegæring for at undgå, at fri-

sterne for anlæggelse af erstatningssager springer, jf. afsnit 4.1.7.

Ligeledes anbefales det, at det undersøges, om det vil være hensigtsmæssigt, at

allerede oversendte krav trækkes tilbage fra Gældsstyrelsen, hvis Skattestyrel-

sen efter oversendelsen modtager en anmodning om henstand.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 17

Inddrivelse

4.1. Inddrivelsesværktøjer

Hvis der ikke sker betaling af et skattekrav i forbindelse med Skattestyrelsens

opkrævning, kan kravet oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Da hverken en klage over skatteansættelsen eller en anmodning om henstand

har opsættende virkning, er det relevant at se på, hvad der sker med et krav, når

opkrævningsprocessen forgæves er gennemført, og kravet overdrages til inddri-

velse i Gældsstyrelsen.

Ved inddrivelse forstås brug af de inddrivelsesværktøjer, som det enkelte krav er

tillagt i lovgivningen eller ifølge praksis. Det drejer sig bl.a. om:

•

Rykkerbrev

Indgåelse af afdragsordning

Lønindeholdelse

Inddrivelsesmæssig henstand

Modregning

Udlæg

Konkursbegæring.

Når et krav bliver overdraget til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, vil kravet blive

pålagt inddrivelsesrenter. Inddrivelsesrenten udgør 8,05 procent pr. år (2020).

Inddrivelsesrenten beregnes fra den 1. i måneden efter, at Gældsstyrelsen har

modtaget gælden til inddrivelse. Inddrivelsesrenten tilskrives som en simpel dag-

til-dag rente af hovedstolen og gebyrer. Hvis Skattestyrelsen bevilger henstand

med betalingen, vil Skattestyrelsen trække kravet tilbage fra Gældsstyrelsen.

Herefter vil der alene ske tilskrivning af opkrævningsrenter.

Skattestyrelsen har oplyst, at de inddrivelsesrenter, der er påløbet, indtil hen-

stand er bevilget, anses for at være påløbet med rette.

Herudover bliver skyldneren pålagt en række gebyrer og retsafgifter i forbin-

delse med Gældsstyrelsens opgavevaretagelse.

Gældsstyrelsen har oplyst, at styrelsen anvender tre inddrivelsessystemer:

DMI

(Debitor Motor Inddrivelse),

PSRM

(Public Service Revenue Management) og

SAP38.

DMI

er et system, der anvendes til at understøtte inddrivelsen af gæld. Systemet

blev taget i brug efter nedlukningen af

EFI

(Et Fælles Inddrivelsessystem), og det

er i drift parallelt med udviklingen og den gradvise ibrugtagning af det nye ind-

drivelsessystem,

PSRM.

Krav fra

Skattekontoen

inddrives i

DMI,

ligesom krav fra

KOBRA

fra før 2019 inddrives i

DMI,

indtil de konverteres til

PSRM.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 18

PSRM

varetager inddrivelsen af gæld til fordringshavere også uden for Skattefor-

valtningen. Der er tale om en gradvis ibrugtagning af systemet efterhånden som

de enkelte fordringshavere bliver koblet til systemet. Krav fra

KOBRA

fra 2019 og

fremefter inddrives i

PSRM

sammen med konverterede krav fra

DMI.

SAP38

anvendes til inddrivelse af de krav, der er registreret i

SAP38.

Inddrivelsen

af disse krav sker udelukkende manuelt.

4.1.1. Rykkerbrev

Gældsstyrelsen udsender rykkerbreve, hvor skyldneren bliver opfordret til at be-

tale gælden og dermed undgå tvangsinddrivelsesskridt. Rykkerbreve bliver på-

lagt et gebyr på 140 kr., jf. gældsinddrivelseslovens § 6, 1. pkt.

4.1.2. Afdragsordning

Ifølge gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10

kan Gældsstyrelsen indgå af-

dragsordninger med personer.

Gældsstyrelsen træffer som hovedregel afgørelse om afdragsordning som en

procentdel af skyldnerens årlige nettoindkomst, jf. gældsinddrivelsesbekendtgø-

relsens § 10, stk. 1.

Hvis der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst, kan Gældsstyrel-

sen fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse, jf.

gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 5, 3. pkt.

Herudover kan Gældsstyrelsen fastsætte en afdragsordning ud fra en konkret

betalingsevnevurdering, hvis skyldner indsender et budgetskema, jf. gældsind-

drivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6.

Endelig kan Gældsstyrelsen indgå en kulanceaftale på baggrund af et forslag fra

skyldner, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11, når:

•

Særlige forhold taler for det og

•

Hvis forslaget sikrer afvikling af gælden indenfor en rimelig tidshorisont.

Gældsstyrelsen opkræver ikke gebyr i forbindelse med indgåelse af en afdrags-

ordning.

Gældsstyrelsen har oplyst, at der ikke træffes automatiske afgørelser om af-

dragsordninger for krav, som er registreret i

PSRM,

ligesom der ikke træffes af-

gørelser om afdragsordninger for krav, som er registreret i

DMI.

Bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 19

4.1.3. Lønindeholdelse

I medfør af gældsinddrivelseslovens § 10 kan fordringer inddrives ved løninde-

holdelse. Ved lønindeholdelse kan Gældsstyrelsen inddrive gælden ved at

trække penge direkte i en skyldners kommende A-indkomst. Der kan således kun

foretages lønindeholdelse hos skyldnere, der har en A-indkomst, hvilket udeluk-

ker virksomheder. Desuden har Gældsstyrelsen oplyst, at lønindeholdelse kun

anvendes for krav, der er registreret i

PSRM,

men ikke for krav, der er registreret i

DMI.

Gældsstyrelsen opkræver et gebyr på 300 kr. for iværksættelse af lønindehol-

delse, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 33, nr. 2.

Gældsstyrelsen har oplyst, at gebyret for lønindeholdelse ikke bliver opkrævet,

hvis der sker lønindeholdelse for krav, der efterfølgende bliver bevilget henstand

med. Dette forudsætter, at afgørelsen om lønindeholdelse kun omfatter krav, der

er givet henstand med, og at der på tidspunktet for afgørelsen om lønindehol-

delse var anmodet om henstand.

Gældsstyrelsen har oplyst, at de fleste lønindeholdelser sker maskinelt.

PSRM

sat op til automatisk at foretage udsøgninger og dermed finde de skyldnere, der

opfylder kriterierne for, at der kan gennemføres lønindeholdelse.

Skyldneren vil først modtage et varsel om, at der vil ske lønindeholdelse. Herefter

får skyldneren en frist på minimum 14 dage til at fremsætte eventuelle bemærk-

ninger til den varslede lønindeholdelse.

Hvis skyldneren ikke fremsætter bemærkninger til varslet om lønindeholdelse, vil

PSRM

automatisk sende en afgørelse om lønindeholdelse, og herefter igangsæt-

tes lønindeholdelsen.

Hvis skyldneren fremsætter bemærkninger til varslet om lønindeholdelse, vil sa-

gen overgå til en sagsbehandler, der herefter vurderer den videre behandling af

sagen.

Der er sager, der fra starten behandles manuelt, hvilket betyder, at der ikke sker

automatisk inddrivelse på skyldneren. Dette er tilfældet, hvis der er indsat et stop

på skyldneren, f.eks. i forbindelse med konkurssager. Stoppet skal indsættes ma-

nuelt af en sagsbehandler. Det er herefter en sagsbehandler, der vurderer, om

der f.eks. kan ske lønindeholdelse for skyldnerens gæld.

Da langt størstedelen af den gæld, der er under inddrivelse i

PSRM,

bliver inddre-

vet ved lønindeholdelse, er det ifølge Gældsstyrelsen ikke ressourcemæssigt

muligt at gennemgå alle sager manuelt, inden der sendes et varsel om løninde-

holdelse, f.eks. for at undersøge, om et krav er omfattet af en ubehandlet hen-

standsanmodning. Der blev således i 2019 udsendt ca. 150.000 varsler om løn-

indeholdelse, og det forventes, at tallet for 2020 bliver betydeligt højere.

Der er således i Gældsstyrelsen truffet en beslutning om, at de krav, der kan ind-

drives automatisk, skal inddrives på baggrund af en automatiseret proces.

For at den automatiske inddrivelse kan stoppes, kræver det, at skyldneren hen-

vender sig til Gældsstyrelsen, hvorefter der er mulighed for, at den automatiske

inddrivelse kan stilles i bero ved, at der indsættes et stop på skyldneren.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 20

For at håndtere den situation, hvor der iværksættes lønindeholdelse for krav, der

er omfattet af en anmodning om henstand, har Gældsstyrelsen truffet beslutning

om en midlertidig proces for disse sager.

Gældsstyrelsen har således besluttet, at hvis en skyldner henvender sig til

Gældsstyrelsen på baggrund af et varsel eller en afgørelse om lønindeholdelse,

og kravet/kravene er omfattet af en ubehandlet henstandsanmodning, skal der

indsættes et stop på skyldneren i

PSRM,

hvorved tvangsinddrivelsen bliver sat i

bero for disse krav.

Derfor har Gældsstyrelsen aftalt med Skattestyrelsen, at følgende tekst indsæt-

tes i Skattestyrelsens kvittering for modtagelsen af en anmodning om henstand:

”Hvis du modtager skrivelser

om tvangsinddrivelse kan du kontakte Gælds-

styrelsen på telefonnr. 2 22 2

.”

4.1.3.1. Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger

Der bør kun undtagelsesvist foretages tvangsinddrivelse for krav, der er omfattet

af en ubehandlet anmodning om henstand.

Ved lønindeholdelse i inddrivelsessystemet

PSRM

foretager Gældsstyrelsen som

udgangspunkt tvangsinddrivelse, selvom der foreligger en ubehandlet anmod-

ning om henstand for det pågældende krav. Dette skyldes, at lønindeholdelse i

PSRM

foretages på baggrund af en automatiseret proces, hvor der ikke tages

højde for, om kravet er omfattet af en ubehandlet anmodning om henstand. Kun

hvis skyldneren selv

–

f.eks. i forbindelse med varsel om lønindeholdelse

–

retter

henvendelse til Gældsstyrelsen og oplyser, at der er indgivet anmodning om

henstand, sættes tvangsinddrivelsen i bero.

Borger- og retssikkerhedschefen finder, at det som udgangspunkt bør være op til

Gældsstyrelsen at indrette systemer og processer således, at der ikke sker lønin-

deholdelse for krav, der er omfattet af en ubehandlet henstandsanmodning. Det

bør således ikke afhænge af, om skyldneren retter henvendelse herom til Gælds-

styrelsen, idet det bemærkes, at Skatteforvaltningen selv har oplysningerne om,

at der er anmodet om henstand.

Borger- og retssikkerhedschefen har noteret sig, at det ifølge Gældsstyrelsen

ikke er ressourcemæssigt muligt at gennemgå alle sager manuelt, f.eks. for at

undersøge, om et krav er omfattet af en ubehandlet anmodning om henstand,

inden der sendes varsel om lønindeholdelse. Desuden er det noteret, at Gælds-

styrelsen har truffet beslutning om, at de krav, der kan inddrives automatisk, skal

inddrives på baggrund af en automatiseret proces.

På baggrund af ovenstående opfordrer Borger- og retssikkerhedschefen dog

Gældsstyrelsen til at overveje, om der er andre muligheder for

–

eventuelt ved en

automatiseret proces

–

at inddrivelse via

PSRM

sker på en sådan måde, at der

som udgangspunkt ikke foretages lønindeholdelse for krav, der er omfattet af en

ubehandlet anmodning om henstand.

På nuværende tidspunkt har Gældsstyrelsen iværksat en proces, hvor skyldne-

ren kan henvende sig til Gældsstyrelsen og anmode om inddrivelsesmæssig

henstand på baggrund af et varsel eller en afgørelse om lønindeholdelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 21

Når en myndighed yder vejledning, er formålet at imødekomme borgernes infor-

mationsbehov og undgå, at borgere på grund af fejl, uvidenhed og misforståel-

ser udsættes for retstab. De nærmere krav til vejledningens indhold og form kan

ikke angives generelt, men afhænger af de konkrete omstændigheder. Hoved-

synspunktet er, at vejledningen skal være juridisk korrekt og i øvrigt have et ind-

hold, der sikrer, at borgeren ikke udsættes for retstab.

På denne baggrund finder Borger- og retssikkerhedschefen, at teksten i Skatte-

styrelsens kvitteringsbrev bør være mere præcis, f.eks. i forhold til at vejlede

skatteyderne om, at de kan få berostillet tvangsinddrivelsen ved at kontakte

Gældsstyrelsen.

Borger- og retssikkerhedschefen skal derfor henstille til, at Gældsstyrelsen i

samarbejde med Skattestyrelsen gennemgår teksten i kvitteringsbrevet med

henblik på at sikre, at skatteyderne får tilstrækkelig information om deres mulig-

heder i den situation, hvor Gældsstyrelsen har iværksat tvangsinddrivelse af

krav, som er omfattet af en anmodning om henstand.

Se også Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger til afsnit 4.1.4 om ind-

drivelsesmæssig henstand.

4.1.4. Inddrivelsesmæssig henstand

Ifølge gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3, kan Gældsstyrelsen tillade henstand

med betalingen (inddrivelsesmæssig henstand). Denne regel gælder for både fy-

siske og juridiske personer.

Herudover gælder også særskilte regler om inddrivelsesmæssig henstand for fy-

siske personer i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11. Efter denne bestem-

melse kan Gældsstyrelsen bevilge inddrivelsesmæssig henstand, hvis skyldne-

ren aktuelt ikke har betalingsevne, eller når særlige omstændigheder taler der-

for.

Inddrivelsesmæssig henstand bevilges som udgangspunkt efter anmodning fra

skyldneren.

Gældsstyrelsen opkræver ikke gebyr ved bevilling af inddrivelsesmæssig hen-

stand.

Gældsstyrelsen har oplyst, at bestemmelserne om inddrivelsesmæssig henstand

i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11 på nuværende tidspunkt ikke anven-

des i forbindelse med krav, som er omfattet af en anmodning om henstand.

Derimod bevilger Gældsstyrelsen inddrivelsesmæssig henstand efter bestem-

melsen i gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3, i den situation, hvor en skyldner

henvender sig til Gældsstyrelsen, fordi der er iværksat lønindeholdelse for krav,

som er omfattet af en anmodning om henstand. Se nærmere herom i afsnit 4.1.3

om lønindeholdelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 22

4.1.4.1. Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger

Som nævnt i afsnit 4.1.3 om lønindeholdelse har Gældsstyrelsen iværksat en

proces til håndtering af de sager, hvor der automatisk iværksættes lønindehol-

delse for krav, der er omfattet af en anmodning om henstand.

Borger- og retssikkerhedschefen finder dog, at Skattestyrelsens kvitteringsbrev

bør være mere præcist. En myndigheds vejledning skal bl.a. være juridisk korrekt.

Derfor bør skatteyderne udtrykkeligt vejledes om, at de kan opnå inddrivelses-

mæssig henstand i overensstemmelse med bestemmelsen i gældsinddrivelses-

lovens § 3, stk. 3.

Der henstilles derfor til, at Gældsstyrelsen i samarbejde med Skattestyrelsen

gennemgår teksten i kvitteringsbrevet.

4.1.5. Modregning

Gældsstyrelsen kan gennemføre modregning, hvis de almindelige modregnings-

betingelser er opfyldt, herunder:

•

At kravene er afviklingsmodne.

At kravene er retskraftige.

At der er gensidighed mellem hovedkrav og modkrav.

At der er udjævnelighed mellem kravene.

Selv om kravet er påklaget, og der er søgt om henstand, vil det være muligt at

gennemføre modregning.

Gældsstyrelsen opkræver ikke gebyr i forbindelse med afgørelse om modreg-

ning.

4.1.6. Udlæg

Gældsstyrelsen kan inddrive de krav, der er omfattet af gældsinddrivelsesloven,

ved udlæg, jf. gældsinddrivelseslovens § 11.

En tilsigelse til udlægsforretning bliver pålagt et gebyr på 450 kr., jf. gældsinddri-

velsesbekendtgørelsens § 33, nr. 3. Herudover bliver der pålagt en grundafgift

på 300 kr. i grundbeløb samt 0,5 % af den del af kravet, som overstiger 3.000

kr., jf. gældsinddrivelseslovens § 12 a, stk. 1, samt eventuelt en tillægsafgift på

400 kr., hvis udlægsforretningen bliver foretaget uden for Gældsstyrelsens kon-

torer, eller der sker politifremstilling, jf. gældsinddrivelseslovens § 12 a, stk. 2.

Gældsstyrelsen er organiseret således, at gennemførslen af udlægsforretninger

varetages af fogedenhederne.

Gældsstyrelsen har oplyst, at styrelsen som udgangspunkt ikke foretager udlæg

vedrørende krav, der er omfattet af en ubehandlet anmodning om henstand.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 23

Ved opstart af sagsbehandlingen i fogedenhederne undersøges det, om der er

en ubehandlet anmodning om henstand. Hvis det er tilfældet, fjernes det eller de

krav, der er omfattet af henstandsanmodningen, og fogeden forholder sig til de

eventuelle øvrige restancer. Fogeden noterer på sagen, at der er krav, som er

omfattet af en henstandsanmodning. Hvis sagen visiteres til udlæg, udgår de

krav, der er omfattet af henstandsanmodningen, af tilsigelsen til udlægsforret-

ning.

Gældsstyrelsen har desuden henvist til procesvejledningen

”Proces for udarbej-

delse af tilsigelse”.

Procesvejledningen har til formål at beskrive den proces, der

sættes i værk, når ét eller flere krav på en skyldner er visiteret til udlæg. Dette gø-

res for at sikre en ensartet proces for udsendelse af tilsigelse til udlægsforret-

ning.

Der er i denne undersøgelse taget udgangspunkt i procesvejledningen fra 1. maj

2019.

Af procesvejledningens

afsnit 3.2.1.2 Øvrige opmærksomhedspunkter inden ud-

arbejdelse af tilsigelse

fremgår følgende:

”Som udgangspunkt skal du afvente, at der træffes afgørelse på anmod-

ningen om henstand inden du kan tilsige, men det er din vurdering af den

konkrete sag, der afgør om, du vil foretage udlæg på trods af ubehandlet

anmodning om henstand. Du skal i din vurdering overveje om, det kan

blive et problem såfremt, skyldner får bevilget henstand efter, at du har

gennemført udlægsforretningen.”

I Den juridiske vejledning

afsnit G.A.2.2.2.1 Hvilke sager behandles i Landsskatte-

retten?

er der omtalt en afgørelse fra Landsskatteretten,

hvor daværende SKAT

foretog udlæg i skatteyderens bankindestående på et tidspunkt, hvor skatteyde-

ren havde påklaget skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, ligesom

skatteyderen havde anmodet om henstand. Daværende SKAT afslog skatteyde-

rens anmodning om henstand med henvisning til, at der ikke var nogen skyldige

beløb at give henstand med betalingen af. Landsskatteretten slog herefter fast,

at skatteyderen havde et retskrav på at få en afgørelse om, hvorvidt skatteyde-

ren var berettiget til henstand med betalingen af de pågældende beløb, idet der

ikke var sket en frivillig indfrielse af kravene. Da Landsskatteretten ikke kunne

tage stilling til, om klageren var berettiget til henstand, blev sagen hjemvist til for-

nyet behandling hos daværende SKAT.

Gældsstyrelsen har oplyst, at det ikke er muligt at opgøre antallet af sager, hvor

der er gennemført en udlægsforretning for krav, som er omfattet af en ubehand-

let henstandsanmodning, idet der ikke føres statistik over disse sager.

Hvis der efter gennemført udlægsforretning søges og bevilges henstand, fasthol-

der Gældsstyrelsen udlægget, idet udlægget anses for at være gyldigt foretaget.

Den bevilgede henstand vil dog indgå i Gældsstyrelsens vurdering af, om

–

og i

givet fald hvornår

–

de aktiver, der er foretaget udlæg i, skal bortsælges på of-

fentlig auktion. Ligeledes fastholdes de pålignede gebyrer og afgifter.

SKM2013.593.LSR.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 24

4.1.6.1. Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger

Ud fra praksis, gældende procesvejledning samt Gældsstyrelsens udtalelse til

Borger- og retssikkerhedschefen, kan det ikke udelukkes, at der foretages udlæg

for krav, som er omfattet af en ubehandlet anmodning om henstand.

For at undgå en udhuling af formålet med henstand er Borger- og retssikker-

hedschefen enig med Gældsstyrelsen i, at der som udgangspunkt ikke bør fore-

tages udlæg for krav, der er omfattet af en ubehandlet anmodning om henstand.

Der synes imidlertid ikke at være helt overensstemmelse mellem Gældsstyrel-

sens udtalelse til brug for undersøgelsen og den gældende procesvejledning.

Det fremstår således som om, at procesvejledningen er mindre kategorisk i sin

afvisning af muligheden for at foretage udlæg for krav, som er omfattet af en

ubehandlet henstandsanmodning, end den udtalelse, som Gældsstyrelsen har

afgivet i forbindelse med denne undersøgelse.

Borger- og retssikkerhedschefen finder desuden, at procesvejledningen ikke

nærmere præciserer, hvornår det kan være relevant at foretage udlæg, eller

hvilke vurderinger sagsbehandleren skal foretage, når det overvejes, om der

skal foretages udlæg i disse situationer. Det er heller ikke præciseret, hvilke pro-

blemer der kan opstå, hvis skyldneren får bevilget henstand efter gennemførsel

af udlægsforretningen.

For at skabe større ensartethed og gennemsigtighed i sagsbehandlingen vil Bor-

ger- og retssikkerhedschefen derfor anbefale, at Gældsstyrelsen præciserer pro-

cesvejledningen for udarbejdelse af tilsigelser, så det udtrykkeligt fremgår, at

den altovervejende hovedregel er, at der ikke foretages udlæg for krav, som er

omfattet af en ubehandlet anmodning om henstand. Ligeledes bør procesvejled-

ningen præcisere, hvornår det helt undtagelsesvis kan være relevant at foretage

udlæg, og hvilke vurderinger sagsbehandleren skal fortage, når det overvejes,

om der skal foretages udlæg. Desuden kan det overvejes at præcisere, hvilke

konsekvenser det har, hvis skyldneren får bevilget henstand efter gennemførsel

af udlægsforretningen, herunder hvilke opgaver sagsbehandleren måtte have i

denne sammenhæng.

Desuden er det Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse, at Gældsstyrelsen

bør anmode Skattestyrelsen om en status på behandlingen af henstandsanmod-

ningen og eventuelt

–

når det er relevant

–

anmode Skattestyrelsen om at frem-

rykke behandlingen af henstandsanmodningen, før der foretages udlæg, jf. afsnit

4.2.

Borger- og retssikkerhedschefen kan desuden konstatere, at procesvejlednin-

gen ikke indeholder retningslinjer i forhold til notater om sagsbehandlerens

overvejelser og vurderinger om at foretage udlæg.

Skatteforvaltningen har notatpligt i afgørelsessager, når Skatteforvaltningen

mundtligt eller på anden måde modtager oplysninger om sagens faktiske grund-

lag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse, jf.

offentlighedslovens § 13.

Notatpligten gælder også i forhold til væsentlige ek-

speditionsskridt.

Lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 25

Notatpligten er en forudsætning for, at det efterfølgende kan klarlægges, hvad

der er sket i en sag og herved bl.a. give mulighed for en effektiv kontrol med, om

myndigheden har handlet korrekt.

Borger- og retssikkerhedschefen skal derfor henstille til, at Gældsstyrelsen over-

vejer, om der er behov for at tydeliggøre notatpligten i sager om udlæg, herun-

der at sagsbehandleren bør notere sine overvejelser og vurderinger i sager, hvor

der foretages udlæg, inden en anmodning om henstand er blevet behandlet.

4.1.7. Konkurs

Gældsstyrelsen kan, som fordringshaver, begære en skyldner konkurs, jf. kon-

kurslovens § 17, stk. 1.

En konkursbegæring indgives skriftligt til skifteretten, jf.

konkurslovens § 7, stk. 1.

Det er herefter skifteretten, der afgør, om konkursbetingelserne er opfyldt, og om

skyldneren skal erklæres konkurs. Det sker ved et konkursdekret.

Virkningen af konkurs er, at skyldneren mister rådigheden over sin formue, jf.

konkurslovens § 29. Formuen bliver en del af konkursboet, der administreres af

en kurator.

En skyldner skal være insolvent for at kunne erklæres konkurs, jf. konkurslovens

§ 17, stk. 1. En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser,

efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden blot er forbi-

gående, jf. konkurslovens § 17, stk. 2. Det påhviler fordringshaveren at bevise, at

skyldneren er insolvent.

Det påhviler også fordringshaveren at bevise, at et krav mod skyldneren eksiste-

rer. Kravets eksistens skal være så klar, at kravet umiddelbart kan danne grund-

lag for en konkurs. Skifteretten kan tillade en vis bevisførelse, så der kan tages

stilling til et krav, som skyldneren bestrider. Skifteretten er derfor ikke afskåret fra

at tage stilling til, om Gældsstyrelsens krav har en sådan klarhed, at det kan

danne grundlag for konkurs. Det gælder, selv om skyldner har påklaget kravet til

en administrativ klageinstans eller indbragt kravet for domstolene, og selv om

skyldner samtidig har søgt om henstand med betalingen.

I Den juridiske vejledning

afsnit G.A.3.4.1.3.1.1 Krav til fordringen

henvises såle-

des bl.a. til to sager, hvor et påklaget krav danner grundlag for en konkursbegæ-

ring.

I den ene sag

var der tale om et momskrav, som var påklaget til Landsskatte-

retten. Der ses ikke at have været søgt om henstand med betalingen. Landsret-

ten udtalte, at der ikke var skabt en sådan usikkerhed om fordringens eksistens,

at skifteretten skulle have afvist at afsige konkursdekret. Da daværende SKAT

havde en retlig interesse i afsigelse af konkursdekret, og da

Lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014.

SKM2016.543.VLR.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 26

insolvensbetingelsen var opfyldt, stadfæstede landsretten skifterettens kendelse

om afsigelse af konkursdekret.

I den anden sag

var der tale om nogle selskabs- og udbytteskattekrav, som var

påklaget til Landsskatteretten. Selskabet havde fået afslag på en anmodning om

henstand med betalingen. Denne afgørelse var også påklaget til Landsskatteret-

ten. Landsretten fandt, at daværende SKAT med tilstrækkelig klarhed havde

sandsynliggjort sine krav på selskabs- og udbytteskat. På den baggrund stadfæ-

stede landsretten skifterettens afgørelse om afsigelse af konkursdekret.

Endelig skal fordringshaveren have en retlig interesse i at begære skyldneren

konkurs. Der kan f.eks. foreligge en retlig interesse, hvis:

•

Fordringshaveren kan opnå hel eller delvis dækning gennem skyldnerens kon-

kurs.

•

Der er grund til at formode, at der foreligger omstødelige dispositioner, og det

vurderes, at en omstødelsessag vil tilføre konkursboet midler til gavn for kre-

ditorerne.

•

En konkurs skønnes nødvendig for at forhindre yderligere skatte- og momsre-

stancer eller på anden måde forebygge væsentlige tab for statskassen.

•

Gældsstyrelsen ønsker at bekæmpe økonomisk kriminalitet og andre straf-

bare forhold.

•

Gældsstyrelsen ønsker at vurdere muligheden for at gøre et erstatningsan-

svar gældende mod ledelsen i et selskab.

Når Gældsstyrelsen overvejer brugen af konkurs, skal den almindelige forvalt-

ningsretlige grundsætning om saglighed og proportionalitet tages i betragtning.

Konkurs er det strengeste inddrivelsesmiddel, hvorfor Gældsstyrelsen skal ind-

drage disse grundsætninger i vurderingen af, hvad der er tilstrækkeligt til at sikre

det offentliges krav og interesser.

Når en fordringshaver indgiver konkursbegæring, skal der betales en afgift på

750 kr. til skifteretten for at få begæringen behandlet, jf. retsafgiftslovens § 37,

stk. 1, nr. 1.

Afgiften påhviler den, der fremsætter konkursbegæringen, jf. retsaf-

giftslovens § 61, stk. 2.

Gældsstyrelsen er organiseret således, at indgivelsen af konkursbegæringer va-

retages af insolvensenhederne.

Gældsstyrelsen har oplyst, at de som udgangspunkt ikke medtager et krav i kon-

kursbegæringen, hvis der er en ubehandlet anmodning om henstand, medmin-

dre særlige grunde taler herfor.

Som eksempel på særlige grunde nævnes sager, hvor Særlig Kontrol i Skattesty-

relsen anmoder om, at der indgives konkursbegæring. Da sagerne kommer fra

Særlig Kontrol, vil de typisk have karakter af svig og lignende. Et andet eksempel

er sager, hvor eventuelle erstatningskrav kræver, at alle inddrivelsesskridt er ud-

tømt. For ikke at risikere, at fristerne for anlæggelse af erstatningssager springer,

kan det være nødvendigt at indgive konkursbegæring.

SKM2017.403.ØLR.

Lovbekendtgørelse nr. 1252 af 27. november 2014.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 27

Herudover henviser Gældsstyrelsen til procesvejledningen

”Proces for indgivelse

af konkursbegæring på vegne af Gældsstyrelsen”.

Procesvejledningen har til

hensigt at lette arbejdet for sagsbehandlerne i deres daglige arbejde ved at for-

klare processerne for indgivelse af konkursbegæring på en let og tilgængelig

måde.

Der er i denne undersøgelse taget udgangspunkt i procesvejledningen fra 19.

december 2018.

Ifølge procesvejledningen skal sagsbehandlerne i insolvensenhederne ved mod-

tagelse af en indstilling til konkursbegæring vurdere, om betingelserne for indgi-

velse af konkursbegæring er opfyldte.

Sagsbehandlerne skal bl.a. undersøge:

•

Om skyldneren er insolvent.

•

Størrelsen af gælden.

•

Om Gældsstyrelsen har sikkerhed for gælden. Hvis Gældsstyrelsen har fuld

sikkerhed for restancen, vil Gældsstyrelsen som hovedregel ikke have retlig

interesse i at indgive en konkursbegæring.

•

Om Gældsstyrelsen har den fornødne retlige interesse i at indgive en konkurs-

begæring. Dette beror på en konkret vurdering.

•

Om der er udlæg, som falder bort ved en konkurs, herunder en vurdering af,

om Gældsstyrelsen skal vente med at indgive konkursbegæring for at kunne

opretholde et udlæg.

•

Om der skal ske afhentning af effekter, som Gældsstyrelsen har udlæg i, og

som ikke bortfalder.

•

Om udlagte aktiver, der er omfattet af et udlæg, der kan bortfalde, skal afhen-

tes, så det sikres, at de forbliver et aktiv for boet.

•

Om en eventuel afdragsordning er misligholdt, og om skyldner har fået med-

delelse om, at afdragsordningen er bortfaldet.

•

Om der foreligger virksomheds- eller fordringspant

–

og betydningen heraf.

•

De seneste regnskaber for virksomheden.

•

Om der er igangværende sager, herunder kontrol.

•

Om en eventuel sikkerhedsstillelse er blevet inddraget.

•

Om alle fordringer er retskraftige og dækningsparate.

•

Om der er givet henstand.

Om henstand fremgår det uddybende af procesvejledningens

afsnit 4.2.8 Hen-

stand:

”Henstandsanmodninger eller henstand, der er bevilliget ej berostillelse),

er ikke en hindring for indgivelse af konkursbegæring, men sagsbehand-

leren skal være opmærksom herpå og tage sine forholdsregler, da det ty-

pisk vil kræve nogle yderligere begrundelser for at inddrage et sådant

krav i en konkursbegæring

–

og det vil ofte være undtagelsen, at det

sker.”

Gældsstyrelsen har oplyst, at det ikke er muligt at opgøre antallet af sager, hvor

der i en konkursbegæring er medtaget krav, som er omfattet af en ubehandlet

anmodning om henstand, idet der ikke føres statistik over sådanne sager.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 28

4.1.7.1. Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger

På baggrund af praksis, gældende procesvejledning og Gældsstyrelsens udta-

lelse til brug for undersøgelsen, kan det ikke generelt udelukkes, at en skyldner

kan begæres konkurs på baggrund af krav, der er omfattet af en ubehandlet an-

modning om henstand, idet Gældsstyrelsen kan have en retlig interesse i, at en

skyldner bliver begæret konkurs.

Men Borger- og retssikkerhedschefen er enig med Gældsstyrelsen i, at styrelsen

kun undtagelsesvist bør begære en skyldner konkurs for krav, der er omfattet af

en ubehandlet anmodning om henstand, således at formålet med henstand ikke

udhules.

Det er Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse, at Gældsstyrelsens proces-

vejledning for indgivelse af konkursbegæring ikke nærmere præciserer, hvornår

det kan være relevant at begære en skyldner konkurs, når der foreligger en ube-

handlet anmodning om henstand, hvad sagsbehandleren skal være opmærk-

som på i denne situation, hvilke forholdsregler sagsbehandleren skal tage, eller

hvilke yderligere begrundelser det vil kræve at inddrage sådanne krav i en kon-

kursbegæring.

For at skabe større ensartethed og gennemsigtighed i sagsbehandlingen vil Bor-

ger- og retssikkerhedschefen anbefale, at Gældsstyrelsen præciserer procesvej-

ledningen for indgivelse af konkursbegæring, så det fremgår udtrykkeligt, at man

kun undtagelsesvis bør begære en skyldner konkurs for krav, der er omfattet af

en ubehandlet anmodning om henstand. Desuden anbefales det, at det i proces-

vejledningen præciseres, i hvilke tilfælde det kan være relevant alligevel at be-

gære en skyldner konkurs, når der foreligger en ubehandlet anmodning om hen-

stand, hvad sagsbehandleren skal være opmærksom på i denne situation, hvilke

forholdsregler sagsbehandleren skal tage, og hvilke yderligere begrundelser der

skal gives for at inddrage sådanne krav i en konkursbegæring. F.eks. kan man

forestille sig, at det kræver ekstra bevisførelse for kravets eksistens.

Desuden er det Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse, at Gældsstyrelsen

bør anmode Skattestyrelsen om en status på behandlingen af anmodningen om

henstand og eventuelt

–

når det er relevant

–

anmode Skattestyrelsen om at

fremrykke behandlingen af henstandsanmodningen, før der indgives konkursbe-

gæring i disse tilfælde, jf. afsnit 4.2.

Det kan konstateres, at procesvejledningen ikke indeholder retningslinjer i for-

hold til notater om sagsbehandlerens overvejelser og vurderinger om at begære

en skyldner konkurs.

Beslutningen om at begære en skyldner konkurs er ikke en forvaltningsretlig af-

gørelse, hvorfor den lovbestemte notatpligt i offentlighedslovens § 13 ikke gæl-

der for konkurssager.

Ved siden af den lovbestemte notatpligt i afgørelsessager gælder imidlertid en

ulovbestemt forvaltningsretlig grundsætning om, at der også består en notatpligt

i sager, der ikke er afgørelsessager. Notatpligten gælder i forhold til alle væsent-

lige ekspeditionsskridt i en sag, hvis oplysningerne ikke allerede fremgår af sa-

gens dokumenter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 29

Den ulovbestemte notatpligt gælder i sager, der har en vis indgribende og væ-

sentlig betydning for borgeren eller virksomheden, og hvor det er naturligt og

ønskeligt, at der stilles krav om, at der tages notat om væsentlige ekspeditions-

skridt.

Notatpligten er en forudsætning for, at det efterfølgende kan klarlægges, hvad

der er sket i en sag og herved bl.a. give mulighed for en effektiv kontrol med, om

myndigheden har handlet korrekt.

Borger- og retssikkerhedschefen har noteret sig, at Gældsstyrelsen den 31. au-

gust 2020 har udsendt en instruks vedrørende insolvenssagsbehandlerens no-

tatpligt i forbindelse med vurderingen af, om betingelserne for indgivelse af kon-

kursbegæring er opfyldt.

I instruksen er det blevet præciseret, at insolvenssagsbehandleren i alle tilfælde

skal gøre notat om de undersøgelser og vurderinger, der ligger til grund for ind-

givelse af en konkursbegæring. I de tilfælde, hvor det ikke af sagen klart fremgår,

hvordan konkurssagen er opstået, skal sagsbehandleren ligeledes gøre notat

om, hvordan sagen er opstartet.

Instruksen gælder, indtil retningslinjerne er indarbejdet i procesvejledningen for

indgivelse af konkursbegæring.

4.2. Fremrykket behandling af en anmodning

om henstand

På grund af de lange sagsbehandlingstider på henstandsområdet har Gældssty-

relsen i nogle tilfælde anmodet Skattestyrelsen om at fremrykke behandlingen af

en anmodning om henstand. Som nævnt er sagspuklen på henstandsområdet

blevet nedbragt, hvorfor det må forventes, at behovet for fremrykket sagsbe-

handling vil blive mindre.

Der har ikke været udarbejdet en formel proces for samarbejdet mellem Gælds-

styrelsen og Skattestyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens anmodninger om

fremrykket behandling af en henstandsanmodning. Der er dog taget initiativ til at

få udarbejdet en sådan proces for samarbejdet, hvor det bl.a. skal afgrænses,

hvilke sager der er egnede til at blive hastebehandlet.

I et notat udarbejdet af Gældsstyrelsen

er foretaget en afgrænsning af de sa-

ger, der er egnet til at blive hastebehandlet. Her fremgår det, at ved vurderingen

af, om en sag er egnet til hastebehandling, kan der ses på:

•

Udgør kravet/kravene, der er søgt om henstand for, hovedparten af gælden.

•

Er der modtaget en konkret begrundelse om, hvorfor sagen bør fremmes,

f.eks. sager, hvor der foreligger en anmeldelse om flytning af pengestrømme,

skattesvig, eller sager af særlig grov økonomisk karakter.

•

Er der en særlig risiko for, at gælden ikke kan inddrives på et senere tidspunkt.

Notat af 7. februar 2020 om udarbejdelse af proces for samarbejde mellem Gældsstyrelsen og Skatte-

styrelsen i inddrivelsessager, hvor der er en ubehandlet anmodning om henstand.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 30

Første punkt vil som udgangspunkt ikke alene kunne begrunde, at sagen haste-

behandles. Der skal samtidig foreligge særlige forhold, der kan begrunde en ha-

stebehandling.

Gældsstyrelsen har oplyst, at processen for fremrykket behandling af henstands-

anmodninger er ved at blive indarbejdet i den nye

procesvejledning ”Indgivelse

af konkursbegæring”.

4.2.1. I hvilke tilfælde anmoder Gældsstyrelsen om frem-

rykket sagsbehandling

Gældsstyrelsen har oplyst, at den nuværende proces for anmodning om fremryk-

ket sagsbehandling afhænger af, om sagen bliver behandlet af en fogedenhed

eller en insolvensenhed.

Fogedenhederne anmoder således som udgangspunkt ikke Skattestyrelsen om

fremrykket behandling af en henstandsanmodning.

I forbindelse med denne undersøgelse har Borger- og retssikkerhedschefen haft

adgang til procesvejledningen

”Proces

for udarbejdelse af tilsigelse”.

Procesvej-

ledningen har til formål at beskrive den proces, der sættes i værk, når et eller

flere krav på en skyldner er visiteret til udlæg. Dette gøres for at sikre en ensartet

proces for udsendelse af tilsigelse til udlægsforretning.

Der er i denne undersøgelse taget udgangspunkt i procesvejledningen fra 1. maj

2019.

Af procesvejledningens

afsnit 3.2.1.2 Øvrige opmærksomhedspunkter inden ud-

arbejdelse af tilsigelse

fremgår følgende:

”Du bør undersøge om, der er en ubehandlet ansøgning om ligningsmæs-

sig henstand. Dette skal tjekkes i SKAT Ligning. I givet fald, skal du tage

kontakt til den pågældende sagsbehandler eller afdeling, som behandler

anmodningen om henstand, for at høre, hvornår en afgørelse kan forven-

tes og vurdere med sagsbehandleren om der er behov for hurtigt svar.

Vurder om du skal vente med at tilsige til udlægsforretning .”

Vedrørende insolvensenhederne har Gældsstyrelsen oplyst, at de anmoder om

fremrykket behandling af en henstandsanmodning i to typer sager.

Den ene type er sager, hvor eventuelle erstatningssager kræver, at alle inddrivel-

sesskridt er udtømt. For ikke at risikere at fristerne for anlæggelse af erstatnings-

sagerne springer, anmodes Skattestyrelsen om at afgøre ubehandlede anmod-

ninger om henstand.

Den anden type er sager, hvor Gældsstyrelsen af Skattestyrelsen er blevet an-

modet om at begære en virksomhed konkurs, og hvor hele eller størstedelen af

gælden er omfattet af en anmodning om henstand.

I forbindelse med denne undersøgelse har Borger- og retssikkerhedschefen des-

uden haft adgang til procesvejledningen

”Proces

for indgivelse af konkursbegæ-

ring på vegne af Gældsstyrelsen”.

Procesvejledning har til hensigt at lette

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 31

arbejdet for sagsbehandlerne i deres daglige arbejde ved at forklare proces-

serne for indgivelse af konkursbegæring på en let og tilgængelig måde.

Der er i denne undersøgelse taget udgangspunkt i procesvejledningen fra 19.

december 2018.

Om henstand fremgår det af procesvejledningens

afsnit 4.2.8 Henstand:

”Henstandsanmodninger eller henstand, der er bevilliget ej berostillelse ,

er ikke en hindring for indgivelse af konkursbegæring, men sagsbehand-

leren skal være opmærksom herpå og tage sine forholdsregler, da det ty-

pisk vil kræve nogle yderligere begrundelser for at inddrage et sådant

krav i en konkursbegæring

–

og det vil ofte være undtagelsen, at det

sker.”

I nogle sager er det dog ikke muligt at afvente Skattestyrelsens fremrykkede be-

handling af henstandsanmodningen, idet sagsbehandlingstiden bl.a. afhænger

af, om der skal foretages partshøring eller ej. I de tilfælde hvor henstandssagen

ikke kan afgøres straks, kan det derfor være nødvendigt at fortsætte inddrivel-

sen, selv om anmodningen om henstand ikke er afgjort.

4.2.2. Hvordan behandler Skattestyrelsen en anmodning

om fremrykket sagsbehandling

Skattestyrelsen har oplyst, at den nuværende procedure i forbindelse med mod-

tagelsen af en anmodning om fremrykket behandling af en henstandsanmod-

ning er, at der foretages en konkret vurdering af den bagvedliggende årsag til

anmodningen.

Skattestyrelsen opererer ikke med udtømmende kriterier for, hvornår der forelig-

ger en tilstrækkelig tungtvejende årsag til at behandle den pågældende hen-

standssag frem for andre henstandssager.

Skattestyrelsen tager hurtigst muligt stilling til, hvorvidt sagen skal hastebehand-

les.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at oplyse, hvor mange hastean-

modninger, der er modtaget fra Gældsstyrelsen, idet der ikke føres statistik på

disse sager. Det fremgår dog, at hasteanmodningerne har udgjort en meget lille

del af det samlede antal henstandsanmodninger.

4.2.3. Borger- og retssikkerhedschefens bemærkninger

Det er Borger- og retssikkerhedschefens vurdering, at der ikke er helt overens-

stemmelse mellem Gældsstyrelsens udtalelse til brug for undersøgelsen og den

gældende procesvejledning vedrørende fogedenhedernes anmodning om frem-

rykket behandling af en anmodning om henstand. Ifølge udtalelsen anmoder fo-

gedenhederne som udgangspunkt ikke om fremrykket sagsbehandling, mens

procesvejledningen kan give det indtryk, at sagsbehandlerne i fogedenhederne

skal kontakte Skattestyrelsen i de tilfælde, hvor der er en ubehandlet

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 32

henstandsanmodning med henblik på at afklare, om sagsbehandlingen i hen-

standssagen skal fremskyndes.

For at afklare enhver tvivl og dermed sikre ensartethed i sagsbehandlingen vil

Borger- og retssikkerhedschefen anbefale, at Gældsstyrelsen afklarer, i hvilke si-

tuationer fogedenhederne skal anmode Skattestyrelsen om fremrykket behand-

ling af en henstandsanmodning samt sikrer, at procesvejledningen afspejler

denne afgrænsning.

Der henvises i den forbindelse til afsnit 4.1.6.1, hvor det anføres, at det er Bor-

ger- og retssikkerhedschefens opfattelse, at Gældsstyrelsen bør anmode Skatte-

styrelsen om en status på behandlingen af anmodningen om henstand og even-

tuelt

–

når det er relevant

–

anmode Skattestyrelsen om at fremrykke behandlin-

gen af henstandsanmodningen, før der foretages udlæg i situationer, hvor der

foreligger en ubehandlet anmodning om henstand.

Vedrørende insolvensenhederne ses det ikke, at det i procesvejledningen er

nævnt som en mulighed, at sagsbehandlerne kan anmode Skattestyrelsen om

fremrykket sagsbehandling af en henstandsanmodning. Borger- og retssikker-

hedschefen er ikke bekendt med, om sagsbehandlerne i Gældsstyrelsen på an-

den vis er blevet orienteret om muligheden for at søge om fremrykket sagsbe-

handling af en henstandsanmodning, eller i hvilke sager dette kunne være rele-

vant at gøre.

I afsnit 4.2 fremgår det, at Gældsstyrelsen er ved at indarbejde processen for

fremrykket behandling af henstandsanmodninger i den nye procesvejledning

”Indgivelse

af konkursbegæring”.

Herved antager Borger- og retssikkerhedsche-

fen, at det bliver afklaret, i hvilke situationer insolvensenhederne skal anmode

Skattestyrelsen om fremrykket behandling af en henstandsanmodning. Skulle

dette ikke være tilfældet, vil Borger- og retssikkerhedschefen anbefale, at Gælds-

styrelsen får dette afklaret samt sikrer, at procesvejledningen afspejler denne af-

grænsning.

Endelig skal Borger- og retssikkerhedschefen henstille til, at Gældsstyrelsen i re-

levant omfang sørger for, at notat- og journaliseringspligten overholdes i de sa-

ger, hvor en anmodning om fremrykket sagsbehandling kunne være relevant.

Det bør således fremgå af sagen, om fremrykket sagsbehandling har været

overvejet. I de sager, hvor det besluttes ikke at anmode om fremrykket sagsbe-

handling, bør det fremgå, hvorfor denne beslutning er blevet truffet. I de sager,

hvor der bliver anmodet om fremrykket sagsbehandling, bør korrespondancen

med Skattestyrelsen fremgå af sagen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 33

5. Sammenfatning og

hovedkonklusio-

ner

En bevilling om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 medfører, at skatte-

yderen i forbindelse med en klage over Skatteforvaltningens afgørelse om skat-

teansættelse opnår udsættelse med betalingen af den omtvistede del af skatten,

hvorfor Skatteforvaltningen ikke vil opkræve eller inddrive beløbet, så længe der

er givet henstand.

Baggrunden for reglerne om henstand er bl.a., at det kan have store ulemper for

en skatteyder at skulle betale et beløb, som måske uretmæssigt er pålagt skatte-

yderen, ligesom det må antages, at adgangen til henstand med betalingen også

udspringer af, at et omtvistet krav skal kunne afprøves i klagesystemet, inden

myndighederne opkræver og inddriver kravet.

Det er fast praksis, at hvis der klages over en skatteansættelse, gives der efter

anmodning som udgangspunkt henstand med betalingen. Der kan gives afslag,

hvis det skønnes, at der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt,

hvis der ydes henstand. Alternativt kan der fremsættes krav om sikkerhedsstil-

lelse. Den fremsendte statistik fra Skattestyrelsen om behandlingen af hen-

standssager viser således også, at størstedelen af anmodningerne om henstand

imødekommes.

En anmodning om henstand har imidlertid ikke opsættende virkning, hvilket bety-

der, at Skatteforvaltningen, mens anmodningen om henstand fra en skatteyder

behandles, fortsat kan foretage opkrævning og efterfølgende inddrivelse af kra-

vet.

Skattestyrelsen er enig med Borger- og retssikkerhedschefen i, at sagsbehand-

lingstiden for anmodninger om henstand igennem de seneste år har været for

lang. Skattestyrelsen har derfor iværksat en række initiativer for at nedbringe

sagspuklen og dermed sagsbehandlingstiden. Det er lykkedes Skattestyrelsen at

afgøre væsentligt flere sager end tidligere og nedbringe antallet af ubehandlede

anmodninger. Borger- og retssikkerhedschefen finder udviklingen tilfredsstil-

lende, men henstiller til Skattestyrelsen, at der fortsat er fokus på, at sagsbe-

handlingstiderne vedrørende henstandssager er så kort, som det er muligt og

forsvarligt.

Da Skatteforvaltningen udgør én samlet forvaltningsmyndighed, må det påhvile

Skatteforvaltningen at organisere opgaveløsningen på en sådan måde, at lang

sagsbehandlingstid i én enhed så vidt muligt ikke medfører unødige ulemper for

de berørte skatteydere andre steder i Skatteforvaltningen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 34

Det er Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse, at der kun undtagelsesvist

bør foretages tvangsinddrivelse for krav, der er omfattet af en ubehandlet an-

modning om henstand, idet formålet med henstand ellers risikerer at blive udhu-

let.

De nuværende processer i forbindelse med tvangsinddrivelse, herunder i det nye

inddrivelsessystem

PSRM,

medfører en risiko for, at der foretages tvangsinddri-

velse i videre omfang end forudsat.

Da fordringshaveren umiddelbart er overladt et vist råderum til at beslutte om

–

og i givet fald hvornår

–

et krav skal sendes til inddrivelse, anbefaler Borger- og

retssikkerhedschefen derfor, at Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen undersøger,

om det er muligt og hensigtsmæssigt at ændre eksisterende processer, så krav,

der er omfattet af en ubehandlet henstandsanmodning, som udgangspunkt ikke

bliver overdraget til inddrivelse i Gældsstyrelsen. Dette udgangspunkt om over-

sendelse gælder ikke for de krav, som undtagelsesvist tvangsinddrives, selv om

der foreligger en ubehandlet henstandsanmodning, f.eks. krav i svigs- og erstat-

ningssager.

Dette vil samtidig være til fordel for især Gældsstyrelsen, som derved undgår en

række arbejdsgange, f.eks. udsendelse af rykkerbreve, automatisk igangsæt-

telse af lønindeholdelse og behandlingen af henvendelser om inddrivelsesmæs-

sig henstand samt frasortering af krav i forbindelse med udlæg og konkurs.

For så vidt angår Gældsstyrelsens inddrivelse bemærkes det, at der ved løninde-

holdelse i det nye inddrivelsessystem

PSRM

som udgangspunkt foretages

tvangsinddrivelse, selvom der foreligger en ubehandlet anmodning om hen-

stand. Kun hvis skyldneren selv retter henvendelse til Gældsstyrelsen og oplyser,

at der er indgivet anmodning om henstand, sættes tvangsinddrivelsen i bero.

Borger- og retssikkerhedschefen har noteret sig, at det ifølge Gældsstyrelsen

ikke er ressourcemæssigt muligt at gennemgå alle sager manuelt, f.eks. for at

undersøge, om et krav er omfattet af en ubehandlet anmodning om henstand,

inden der sendes varsel om lønindeholdelse. Men Borger- og retssikkerhedsche-

fen opfordrer dog Gældsstyrelsen til at overveje, om der er andre muligheder for

–

eventuelt ved en automatiseret proces

–

at inddrivelse via

PSRM

sker på en så-

dan måde, at der som udgangspunkt ikke foretages lønindeholdelse for krav, der

er omfattet af en ubehandlet anmodning om henstand.

Borger- og retssikkerhedschefen anerkender, at Gældsstyrelsen undtagelsesvis

kan have behov for at foretage udlæg eller begære en skyldner konkurs for krav,

som er omfattet af en ubehandlet anmodning om henstand. Dog finder Borger-

og retssikkerhedschefen, at Gældsstyrelsen i deres procesvejledninger bl.a. bør

præcisere, hvornår det undtagelsesvis kan være relevant at foretage udlæg eller

begære en skyldner konkurs, ligesom Gældsstyrelsen skal være opmærksom på

at overholde notatpligten i forbindelse hermed.

Endelig er det Borger- og retssikkerhedschefens opfattelse, at Gældsstyrelsen i

disse sager bør anmode Skattestyrelsen om en status på behandlingen af an-

modningen om henstand og eventuelt

–

når det er relevant

–

anmode Skattesty-

relsen om at fremrykke behandlingen af henstandsanmodningen, før der foreta-

ges udlæg eller indgives konkursbegæring.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 223: Orientering om borger- og retssikkerhedschefens egen drift-undersøgelse om henstand, opkrævning og inddrivelse

Side 35

Afslutningsvis bemærkes det, at Borger- og retssikkerhedschefen forsat vil have

fokus på sager om henstand. Borger- og retssikkerhedschefen vil således følge

op på denne undersøgelse, bl.a. ved at følge udviklingen i sagsbehandlingstiden

for anmodninger om henstand.