Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 213
Offentligt
2376376_0001.png
Ekspertmøde om ny udbyttemodel
Tidspunkt: Onsdag den 5. maj 2021 kl. 9.30-11.15
Sted: Landstingssalen, Christiansborg
Program
Kl. 9.30-09.35
Velkomst
v/ Louise Schack Elholm (V)
Udfordringerne ved den foreslåede model
v/ Liselotte Madsen, professor i skatteret,
Aalborg Universitet
Spørgsmål og svar
Muligheder for kontroloplysninger
v/ Helen Sørensen, Product Manager,
VP Securities A/S
Spørgsmål og svar
Afrunding
v/ Louise Schack Elholm (V)
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
20. april 2021
Kl. 09.35-09.55
Kl. 09.55-10.25
Kl. 10.25-10.45
J.nr.: 21-000281-1
MF
Kl. 10.45-11.15
Kl. 11.15
Side 1 | 2
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Program til ekspertmøde om ny udbyttemodel den 5. maj 2021
Baggrund og formål
Siden udbytteskandalen i 2015 er der blevet arbejdet på at udvikle en ny
model for udbyttebeskatning, der skal minimere muligheden for svindel med
refusion af udbytteskat.
På baggrund af ”Rapport om administration af udbyttebeskatning”
offentliggjort i juni 2017 og efter drøftelser mellem Skatteministeriet,
Skatteforvaltningen, Finans Danmark, udvalgte banker og VP Securities A/S
har regeringen foreslået en ny model for udbyttebeskatning, som fremgår af et
udkast til lovforslag, der blev sendt i høring i sommeren 2020, jf. SAU alm. del
bilag 383 (folketingsåret 2019-20).
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at der foreslås en
nettoindeholdelsesmodel for udenlandske aktionærers udbytte af aktier m.v.,
der er registreret i en værdipapircentral, således at der kan ske indeholdelse
med den korrekte skattesats ved udbetaling af udbytter. Dette baseres på
oplysninger om den enkelte udbyttemodtagers forhold, der skal foreligge, før
der fortages nettoindeholdelse. På baggrund af oplysningerne udstedes et
unikt identifikationsnummer, som herefter kan benyttes til at identificere den
pågældende aktionær og den korrekte skattesats.
Det foreslås endvidere, at nettoindeholdelsesmodellen kombineres med en
mulighed for efterfølgende refusion af for meget betalt udbytteskat, hvor der
kan rettes op på fejl i forbindelse med nettoindeholdelsen, og hvor
aktionærerne vil kunne opnå beskatning med den korrekte skattesats i
tilfælde, hvor det ikke har været muligt at opnå nettoindeholdelse.
Flere skatteeksperter har imidlertid påpeget, at refusionsordningen efterlader
huller, der gør det muligt uberettiget at få udbetalt refusion af udbytteskat og
dermed ikke hindrer svindel. Endvidere vil Skatteforvaltningen ikke kende den
enkelte akties ejerforhold, hvormed der også med den nye model kan være
mulighed for, at en aktie bliver udnyttet til at anmode om refusion flere gange.
Skatteudvalget ønsker på den baggrund at afholde et møde, som for det
første skal klarlægge de udfordringer, der er ved den foreslåede
refusionsmodel. For det andet ønsker udvalget at få belyst mulighederne for
at sikre Skatteforvaltningen tredjepartsindberetninger, der kan benyttes til
kontrol i forbindelse med refusionsanmodninger. Udvalget ønsker i den
forbindelse særligt at få belyst, hvorledes Aktionærrettighedsdirektivet (SRD
II) giver muligheder for at etablere et kontrolspor for Skatteforvaltningen.
Side 2 | 2