Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-000418/2021
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Kira Marie Peter-Hansen
(Verts/ALE)
Om:
Skatteunddragelse som et brud på integritet og som et muligt kriterium for udelukkelse af
tilbudsgivere i offentlige udbudsprocedurer
Direktivet om offentlige udbud giver offentlige myndigheder mulighed for at udelukke virksomheder,
der i forbindelse med deres tidligere handlinger har kompromitteret deres integritet.
Derudover omfatter direktivet om offentlige udbud en udtømmende liste over de kriterier, som kan
føre til udelukkelse af tilbudsgivere. Imidlertid bekræfter en dom afsagt af Den Europæiske Unions
Domstol, at medlemsstaterne i tillæg til denne liste kan vedtage udelukkelsesgrunde, såfremt disse
kan begrundes i hensynet til ligebehandling af bydende (i sag C-213/07).
Det er veldokumenteret, at skadelige skattepraksisser gennem grænseoverskridende overførsel af
overskud i vid udstrækning anvendes af multinationale virksomheder til at reducere deres
skattebidrag. Sådanne praksisser giver mulighed for forskelsbehandling på skatteområdet mellem de
virksomheder, der har selskabsstrukturer, som er befordrende for skadelig skattepraksis, og dem, der
ikke har.
1.
I hvilket omfang kan skatteundgåelse gennem skadelig skattepraksis betragtes som et brud på
integritet?
Mener Kommissionen, at medlemsstaterne under henvisning til ovennævnte dom kan vedtage
udelukkelseskriterier i relation til skadelig skattepraksis?
2.
PE681.177v01-00