SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 (Udvidelse af A-skattelåneordningen og momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.)

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 202
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2021-1635

Forslag

til

Lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbi-

drag i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsaf-

gift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om

midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse

med covid-19

(Udvidelse af A-skattelåneordningen og momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.)

§1

I lov nr. 122 af 30. januar 2021 om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejds-

markedsbidrag i forbindelse med covid-19, som ændret ved § 2 i lov nr. 248 af 23. februar 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes efter 3. pkt. som nye punktummer:

»Herudover kan virksomheder efter anmodning til told- og skatteforvaltningen som et rentefrit lån

få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden marts 2021, hvis virksomheden i denne af-

regningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af

virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregnings-

perioden april 2021, hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslo-

vens § 2, stk. 6, jf. dog § 2. Herudover kan virksomheder efter anmodning til told- og skatteforvalt-

ningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt

er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden oktober 2020,

hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5 eller 6,

jf. dog § 2.«

§ 1, 4. pkt.,

der bliver 6. pkt., og

§ 2, stk. 1,

ændres »1.-3. pkt.« til: »1.-5. pkt.«

§ 3, stk. 1,

indsættes efter 3. pkt. som nye punktummer:

»Udbetalte lån efter § 1, 4. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. februar 2023 via indbetaling til

skattekontoen. Udbetalte lån efter § 1, 5. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. maj 2023 via indbe-

taling til skattekontoen.«

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 202: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 (Udvidelse af A-skattelåneordningen og momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.)

§ 3, stk. 1, 4. pkt.,

der bliver 6. pkt., og

stk. 4, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »2. og 3. pkt.« til: »2.-5.

pkt.«

§ 3, stk. 1, 5. pkt.,

der bliver 7. pkt., ændres »4. pkt.« til: »6. pkt.«

§ 3, stk. 1, 6. pkt.,

der bliver 8. pkt., ændres »5. pkt.« til: »7. pkt.«

§ 4, stk. 1,

indsættes som

5. pkt.:

»Anmodning om lån i henhold til § 1, 4. pkt., skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen i

perioden fra og med den 10. maj 2021 til og med den 7. juni 2021. Anmodning om lån i henhold til

§ 1, 5. pkt., skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen i perioden fra og med den 8. juni

2021 til og med den 22. juni 2021.«

§ 4, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »stk. 1, 2.-6. pkt.« til: »stk. 1«.

§ 7

ændres »1. marts 2022« til: »1. juni 2023«.

§2

I lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og

fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, som ændret ved § 2 i lov

nr. 1620 af 17. november 2020 og § 3 i lov nr. 248 af 23. februar 2021, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 1

indsættes som

3. pkt.:

»Endvidere kan virksomheder efter anmodning til told- og skatteforvaltningen som et rentefrit lån

få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens rettidigt angivne afgiftstilsvar for første kvartal

2021, der havde angivelsesfrist den 1. juni 2021, jf. dog § 5.«

§ 5, stk. 1, nr. 8,

indsættes efter »§ 2, 2. pkt., har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen «: »el-

ler som ansøger om lån i henhold til § 1, 3. pkt., og som i perioden fra og med den 24. marts 2021

til og med tidspunktet for anmodningen om lån i henhold til § 1, 3. pkt., har skiftet 50 pct. eller

mere af ejerkredsen«.

§ 6, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

» Udbetalte lån efter § 1, 3. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. november 2022 via indbetaling til

skattekontoen.«

§ 6, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«, og i

§ 6, stk. 2, 5. pkt.,

ændres »3. pkt.« til: »4.

pkt.«

§ 6 a, 2. pkt.,

ændres »§ 6, stk. 2« til: »§ 6, stk. 1 og 2«.

§ 7, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Anmodning om lån i henhold til § 1, 3. pkt., skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen i

perioden fra og med den 2. juni 2021 til og med den 16. juni 2021.«

§ 10, stk. 2,

ændres »1. marts 2022« til: »1. december 2022«.

§3

I lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister

m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, som ændret ved § 11 i lov nr. 572 af 5. maj 2020,

§ 1 i lov nr. 871 af 14. juni 2020, § 1 i lov nr. 1620 af 17. november 2020 og § 1 i lov nr. 248 af 23.

februar 2021, foretages følgende ændring:

§ 9, 2. pkt.,

ændres »1. juni 2022« til: »1. maj 2023«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2.

Stk. 3.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Stk. 4.

§ 1, nr. 8, har også virkning for tilbagebetalingskrav, der omfattes af § 4, stk. 6, 1. pkt., i lov

om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19

og vedrører indberetninger foretaget før lovens ikrafttræden. § 2, nr. 5, har også virkning for tilbage-

betalingskrav, der omfattes af § 6 a, 1. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og

lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og vedrører

angivelser foretaget før lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Udvidelse af låneordning vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Udvidelse af låneordning vedrørende moms m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Forlængelse af periode med forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Udvidelse af låneordning vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

3.2. Udvidelse af låneordning vedrørende moms m.v.

3.3. Forlængelse af periode med forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Udvidelse af låneordning vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

4.2. Udvidelse af låneordning vedrørende moms m.v.

4.3. Forlængelse af periode med forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Coronakrisen påvirker fortsat danske virksomheder og lønmodtagere. Særligt restaurationsbran-

chen, rejsebureauer, hoteller og butikker forventes også i 2. kvartal af 2021 at være presset på deres

likviditet som følge af lavere omsætning i tiden med de skærpede restriktioner, der er indført for at

inddæmme coronasmitten.

For at afbøde de økonomiske konsekvenser af coronakrisen har regeringen og Folketingets partier

bl.a. gennemført flere udskydelser af virksomhedernes betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkeds-

bidrag og moms samt indført låneordninger for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms og lønsumsaf-

gift.

Der er dog fortsat virksomheder, der risikerer at komme i en alvorlig likviditetsklemme, når de skal

betale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms i de kommende måneder.

Regeringen ønsker, at virksomhederne kommer så godt som muligt igennem krisen. Derfor foreslås

det med dette lovforslag at gennemføre yderligere likviditetstiltag, der er målrettet de virksomheder,

som har behov for yderligere likviditet som følge af den økonomiske situation.

For det første foreslås det at udvide den eksisterende låneordning for A-skat og arbejdsmarkedsbi-

drag til også at omfatte alle virksomheders ordinære betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i

april 2021 og den udskudte betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i maj 2021. Dermed vil der

blive stillet ekstra ca. 54�½ mia. kr. til rådighed for virksomhederne. Der vil i perioden fra og med

den 10. maj 2021 til og med den 7. juni 2021 kunne anmodes om lån for betalingen i april 2021 og i

perioden fra og med den 8. juni 2021 til og med den 22. juni 2021 kunne anmodes om lån for beta-

lingen i maj 2021. Lån for betalingen i april 2021 foreslås at skulle tilbagebetales senest den 1. fe-

bruar 2023, mens lån for betalingen i maj 2021 foreslås at skulle tilbagebetales senest den 1. maj

2023.

For det andet foreslås det at udvide låneordningen for moms, så mellemstore virksomheder får mu-

lighed for at låne et beløb rentefrit, svarende til den moms for første kvartal, der skal afregnes den

1. juni 2021. Det vil stille ca. 19 mia. kr. ekstra likviditet til rådighed for de mellemstore virksomhe-

der. Der vil kunne anmodes om lån i perioden fra og med den 2. juni 2021 til og med den 16. juni

2021, og lånet vil skulle tilbagebetales senest den 1. november 2022.

For det tredje foreslås det, at perioden, hvor loftet (beløbsgrænsen for kreditsaldoen) på skattekon-

toen er ophævet, forlænges til og med den 1. maj 2023, svarende til den seneste tilbagebetalingsdato

for de foreslåede låneordninger (låneordningen for den udskudte betaling af A-skat og arbejdsmar-

kedsbidrag i maj 2021). Ophævelsen af loftet på skattekontoen giver virksomhederne mulighed for

at indfri lånene før tid og er af systemmæssige grunde gennemført, ved at beløbsgrænsen for kredit-

saldoen på skattekontoen forhøjes så markant, at det reelt svarer til en ophævelse af beløbsgrænsen.

Med de nye likviditetstiltag vil der blive stillet godt 73 mia. kr. til rådighed for virksomhederne. Ini-

tiativerne kommer oven i regeringens øvrige tiltag, der har styrket likviditeten i danske virksomhe-

der med godt 490 mia. kr., samt hjælpepakkerne, hvor der er udbetalt godt 31 mia. kr. I alt vil der

dermed være blevet stillet ca. 560 mia. kr. til rådighed for virksomhederne. Der er tale om en mar-

kant likviditetsforøgelse, som har stor betydning for danske virksomheder og danske lønmodtagere.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Udvidelse af låneordning vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

2.1.1. Gældende ret

I kildeskattelovens § 46, stk. 1, er det bestemt, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-ind-

komst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte be-

løb. Den foreløbige skat omfatter ifølge § 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., A-skat, der indeholdes efter reg-

lerne i §§ 43-49, og arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes efter reglerne i §§ 49 A-49 D.

I kildeskattelovens § 85, stk. 1, er det bestemt, at Skatteforvaltningen fører registre over de indehol-

delsespligtige. I stk. 2 bestemmes, at enhver, der er indeholdelsespligtig efter afsnit V og VI,

inden 8 dage skal give Skatteforvaltningen meddelelse om a) indtræden af indeholdelsespligt, b)

ændringer, herunder ophør af indeholdelsespligt, og c) tilgang og afgang af modtagere af A-ind-

komst samt arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.

I skatteindberetningslovens § 1, stk. 1, er det bestemt, at alle, der i en kalendermåned i sin virksom-

hed har udbetalt eller godskrevet indkomst, som er nævnt i stk. 2, hver måned skal indberette belø-

bene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. I skatteindberetningslovens §

1, stk. 2, er det bestemt, at der ved indberetning skal oplyses om følgende indkomsttyper:

1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kilde-

skattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskat-

telovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal der oplyses om beløb, der ydes til godtgø-

relse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslo-

vens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.

2) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, der gives til godtgørelse for udgifter i

forbindelse med uddannelser og kurser efter ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om beløbene efter

bestemmelserne er skattefrie for modtageren.

3) Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal

henregnes til A-indkomst for modtageren, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken

der skal foretages indeholdelse efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, og §

49 D, stk. 4, jf. § 49 A, stk. 3, nr. 1-4.

4) Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her

til landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.

Ved indberetningen af beløb efter skatteindberetningslovens § 1 skal der ifølge § 2 gives en række

oplysninger. Efter § 2, nr. 4, skal der oplyses om størrelsen af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag

og det samlede beløb af indeholdt A-skat samt beløb indeholdt efter reglerne i § 10 i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige vedrørende den enkelte modtager, og efter skatteindberetningslovens

§ 2, nr. 5, skal der oplyses om den skatteperiode vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget,

som udbetalingerne eller godskrivningerne skal henføres til.

I skatteindberetningslovens § 7 er det bestemt, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at en-

hver, der som led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for personligt arbejde i tje-

nesteforhold, skal indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om

den periode, den pågældende har været ansat, om den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet,

om den ansattes løntimer, og om den ansatte har adgang til arbejdsgiverbetalt befordring. Bemyndi-

gelsen er udmøntet i § 11 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v. som

ændret ved bekendtgørelse nr. 1508 af 20. oktober 2020. I § 11 anføres, at enhver, der som led i sin

virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, i medfør

af skatteindberetningslovens § 7 skal indberette oplysninger til indkomstregisteret om bl.a. (jf. stk.

1, nr. 2) den virksomhed og produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet. Indberetningen sker ved an-

givelse af den indberetningspligtiges cvr-/SE-nummer og nummeret på den eventuelle produktions-

enhed, den ansatte i væsentligst omfang har været tilknyttet i den periode, indberetningen vedrører,

hvis virksomheden m.v. har flere produktionsenheder.

I bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat (herefter kildeskattebekendtgørelsen) er det

i § 17, stk. 1, bestemt, at efter tilmeldingen, jf. § 16, stk. 1, hvorefter enhver, der er indeholdelses-

pligtig efter kildeskattelovens afsnit V og VI, skal tilmelde sig til registrering i Erhvervssystemet

inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt, tildeles den indeholdelsespligtige et cvr-/SE-

nummer. Det tildelte nummer samt de oplysninger, den indeholdelsespligtige har afgivet ved sin til-

melding, anføres på et registreringsbevis, der sendes til den indeholdelsespligtige. Der kan tildeles

en indeholdelsespligtig flere SE-numre, hvis der føres særskilt regnskab for de enkelte virksomhe-

der. Der er i så fald tale om såkaldt »delregistrering«. Hvis der mellem flere selvstændigt registre-

rede indeholdelsespligtige består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, kan der i

medfør af stk. 2 meddeles tilladelse til, at indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

sker under ét

–

såkaldt »fællesregistrering«. Skatteforvaltningen kan i konkrete tilfælde dispensere

fra kravet om, at der skal bestå et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet.

I lov om Det Centrale Virksomhedsregister bestemmes i § 1, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører Det

Centrale Virksomhedsregister. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for registrering i samt vedligeholdelse

og udvikling af registret. Registrering og vedligeholdelse af visse grunddata sker ifølge stk. 2 i sam-

arbejde med Skatteforvaltningen og Danmarks Statistik, jf. § 5, stk. 3, og §§ 6 og 12.

I § 2 bestemmes, at Det Centrale Virksomhedsregister har til formål at

1) indeholde grunddata om juridiske enheder, jf. § 3, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og

de dertil knyttede produktionsenheder, jf. § 4,

2) foretage en entydig nummerering af de i registret optagne juridiske enheder og produktionsenhe-

der, jf. §§ 5 og 6, og

3) stille grunddata til rådighed for offentlige myndigheder og institutioner samt private, jf. §§ 18 og

19.

Ved juridisk enhed forstås ifølge § 3:

1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende.

2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.

3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en trust.

4) En statslig administrativ enhed.

5) En region.

6) En kommune.

7) Et kommunalt fællesskab.

I § 11, stk. 1, bestemmes, at der for juridiske enheder optages følgende grunddata i Det Centrale

Virksomhedsregister:

1) Enhedens cvr-nummer.

2) Virksomhedsform.

3) Starttidspunkt.

4) Eventuelt ophørstidspunkt.

5) Virksomhedsnavn.

6) Virksomhedsadresse.

7) Navn, adresse, bopælsland, statsborgerskab og cpr- eller cvr-nummer for fuldt ansvarlige delta-

gere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer, hvis oplysningerne registreres i henhold til denne lov

eller regler udstedt i medfør af denne lov eller i henhold til anden lovgivning.

8) Branche og eventuelle bibrancher.

9) Antal ansatte.

10) P-nummer for tilknyttede produktionsenheder.

Når en virksomhed ophører, skal ophørstidspunktet således registreres i Det Centrale Virksomheds-

et aktivt cvr-nummer.

Et ophørstidspunkt registreres også for SE-numre i Erhvervssystemet hos Skatteforvaltningen.

Angivelser vedrørende kildeskatteloven skal ifølge opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., indgives

til Skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog

stk. 6. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar, jf. § 2, stk. 2, 3. pkt.

Bestemmelsen regulerer således, hvornår den indeholdelsespligtige skal indberette indeholdt A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag til Skatteforvaltningen.

Opkrævningslovens § 2, stk. 3, bestemmer, at såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er en bank-

lukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag.

Opkrævningslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., bestemmer, at skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til

betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med

angivelsesfristens udløb, jf. dog stk. 6.

I opkrævningslovens § 2, stk. 5, er det bestemt, at indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som

er omfattet af stk. 1, 4. pkt., der omhandler indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal

indberettes til indkomstregisteret, forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af af-

regningsperioden

–

som er kalendermåneden, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt.

–

og skal indbetales senest den

10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Ordningen i § 2, stk. 5,

gælder for virksomheder, der kan betegnes som små og mellemstore virksomheder, fordi de ikke

omfattes af den nævnte undtagelse i stk. 6 om store virksomheder.

For store virksomheder gælder således andre regler. I opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., er det

bestemt, at for indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold

til indgivne angivelser, foretagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser,

jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en forudgående 12-månedersperiode regnet fra

og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000

kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til be-

taling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for

indeholdt A-skat m.v. som nævnt i 1. pkt. finder ifølge 2. pkt. tilsvarende anvendelse for indehol-

delsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt

flere SE-numre. Dette gælder ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar

ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og beta-

lingsdag er ifølge 4. pkt. forfaldsdagen. I 5. pkt. er det bestemt, at 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse

på regioner og kommuner.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleverings-

fristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fast-

sætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gæl-

der ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen efter udløbet af fri-

sten for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb

omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter på-

krav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den indehol-

delsespligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den

indeholdelsespligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der

er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbi-

drag, kan disse midler

–

påbud og tvangsbøder

–

således tages i anvendelse for at få den indeholdel-

sespligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag.

Opkrævningslovens § 12, stk. 1, bestemmer, at hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter

m.v., der opkræves efter reglerne i opkrævningsloven, for en afregningsperiode er negativt, udbeta-

les beløbet til virksomheden. Det samme gælder, når virksomheden ved en fejl har indbetalt for me-

get, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger

tilsvaret. I stk. 5 er det bestemt, at negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgø-

relse af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningslovens kapitel

5, alene kan udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk.

2, 2. pkt., jf. herom nedenfor.

I opkrævningslovens § 13, stk. 1, er det bestemt, at krav på udbetalinger efter § 12 ikke kan over-

drages før udløbet af den afregningsperiode, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er

ugyldige. I § 13, stk. 2, er det bestemt, at overdragelser efter stk. 1 ikke kan overstige det udbeta-

lingsbeløb, der kan opgøres efter § 12, stk. 5.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at hvis den samlede sum af registrerede

forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne til-

godehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksom-

heden skylder Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbe-

talinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til

virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatte-

forvaltningen, jf. 2. pkt.

Krav på ind- og udbetalinger registreres ifølge § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra det tidspunkt,

hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) ifølge § 16 a, stk. 4, saldoopgørelsen

efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet.

Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørel-

sen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 5.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, er det bestemt, at tilgodehavender til virksomheder omfattet af

opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra

det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter opkrævningslovens § 12, der omhandler Skatteforvalt-

ningens udbetaling til virksomheden af bl.a. negativ moms og tilbagebetaling af beløb, der er indbe-

talt ved en fejl, jf. stk. 1.

Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen

efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16

a, stk. 7.

Hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sam-

mensat af flere krav, går betalingen til dækning af det ældst forfaldne krav først, jf. opkrævningslo-

vens § 16 a, stk. 8.

Beløb, der ikke betales rettidigt til skattekontoen, forrentes efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1,

med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, er det bestemt, at hvis en debetsaldo for en virksomhed oversti-

ger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev

herom til virksomheden. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000

kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er

større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i ryk-

kerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af

skattekontoen. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne

skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kredit-

saldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en afregningsperi-

ode er negativt, udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen i § 12, stk. 2, hvorefter udbetaling

efter stk. 1 sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den

pågældende periode, og såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales be-

løbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller

efter at Skatteforvaltningen har konstateret fejlen.

I lov om offentlige betalinger m.v. bestemmes det i § 4 a, stk. 1, at oplysninger i det register, der er

nævnt i § 4, stk. 1, om udbetalinger fra offentlige myndigheder, kan videregives til et inddrivelses-

system administreret af Skatteforvaltningen med henblik på modregning i gæld til det offentlige. I §

4, stk. 1, er det bestemt, at finansministeren fastsætter regler om etablering af et register, der inde-

holder oplysninger om konti anvist efter §§ 1 og 2, der omhandler Nemkontoen. I § 4 a, stk. 2, be-

stemmes, at udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto eller til en anden konto ikke finder sted,

hvis Skatteforvaltningen har anmodet om overførsel af udbetalingen med henblik på hel eller delvis

modregning i udbetalingsbeløbet. Af stk. 3 fremgår, at ved overførsel af en udbetaling til Skattefor-

valtningen efter stk. 2 anses betaling at være foretaget med frigørende virkning for den udbetalende

myndighed, mens det i stk. 4 bestemmes, at ved Skatteforvaltningens udbetaling af overskydende

beløb efter gennemført modregning anses Skatteforvaltningen som udbetalende myndighed.

I § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastlægges dækningsrækkefølgen for gæld, der

modregnes i udbetalinger fra det offentlige. Af stk. 1 fremgår, at hvis en udbetaling fra det offent-

lige, der anvendes til modregning, kun delvist dækker skyldners gæld til det offentlige, dækkes for-

dringerne i denne rækkefølge:

1) Fordringer under opkrævning, for hvilke den udbetalende myndighed er fordringshaver, i det om-

fang den udbetalende myndighed træffer afgørelse om modregning.

2) Fordringer modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.

3) Andre fordringer under opkrævning.

I § 7, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at hvis en udbetaling kun delvist dækker fordringer omfattet af

stk. 1, nr. 2, dækkes fordringerne efter dækningsrækkefølgen i § 4, hvorefter bøder dækkes først

(stk. 1, nr. 1), dernæst dækkes private underholdsbidrag og offentlige underholdsbidrag i nævnte

rækkefølge (stk. 1, nr. 2), og endelig dækkes øvrige fordringer under inddrivelse (stk. 1, nr. 3).

Dækker beløb, der inddrives fra skyldner, kun delvist fordringer inden for samme kategori, jf. stk.

1, dækkes ifølge § 4, stk. 2, 1. pkt., fordringerne i den rækkefølge, hvori de modtages hos restance-

inddrivelsesmyndigheden, således at den fordring, der først modtages, dækkes først. Krav på rente

dækkes dog ifølge 2. pkt. forud for hovedkravet. For en opkrævningsrente lægges ifølge 3. pkt. det

hovedkrav, som restanceinddrivelsesmyndigheden fik oplyst ved modtagelsen af opkrævningsren-

ten, til grund ved anvendelsen af 2. pkt. Er en oplysning om hovedkravet ikke givet ved modtagel-

sen af en opkrævningsrente, anvendes ifølge 4. pkt. alene 1. pkt.

I § 7, stk. 2, 2. pkt., er det bestemt, at hvis en udbetaling kun delvist dækker fordringer omfattet af

stk. 1, nr. 3, dækkes fordringerne i den rækkefølge, de er registreret i restanceinddrivelsesmyndig-

hedens fordringsregister, således at den fordring, der først registreres, dækkes først.

I § 50, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige er

det bestemt, at i forbindelse med en modregning og i forbindelse med anvendelse af et oversky-

dende beløb, jf. § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og bekendtgørelsens § 7,

stk. 4 og 5, kan rækkefølgen for dækning af fordringer, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, og rækkefølgen for vurderinger, jf. bekendtgørelsens § 50, stk. 2 og 3, fravi-

ges, så beløbet først anvendes til at dække fordringer, der er konstateret retskraftige og uden data-

fejl. Er der herefter et beløb i overskud, og har skyldneren anden gæld med tvivlsom retskraft eller

mistanke om datafejl, som i § 7, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige forudsættes

dækket ved modregning, vurderer og dækker restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra rækkefølgen

i bekendtgørelsens § 50, stk. 2 og 3, så stor en del af denne gæld, som beløbsmæssigt svarer til det

overskydende beløb, idet renter og lignende ydelser dog vurderes sidst, jf. stk. 6, 1. pkt., hvorefter

renter og lignende ydelser, der omfattes af forældelseslovens § 23, stk. 2, alene vurderes, hvis den

fordring, de vedrører, er retskraftig og uden datafejl. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fravige

denne rækkefølge for vurderingerne eller beslutte, at der helt eller delvist ikke skal ske modregning

i udbetalingen, hvis det under hensyntagen til tilrettelæggelsen af restanceinddrivelsesmyndighe-

dens drift, udbetalingsfristen, fordringernes beløb, fejlens karakter eller undersøgelsernes komplek-

sitet findes hensigtsmæssigt. I bekendtgørelsens § 50, stk. 2, er det bestemt, at når restanceinddri-

velsesmyndigheden retskraftvurderer fordringer, som ikke er berørt af mistanke om datafejl, jf. stk.

3, retskraftvurderes først bøder, dernæst private krav på underholdsbidrag og endelig alle øvrige

fordringer. Retskraftvurderingerne foretages derudover således, at det i henhold til den anslåede

kursværdi størst mulige beløb i forhold til den anvendte tid søges retskraftvurderet. For bøder gen-

nemføres retskraftvurderingen dog så vidt muligt inden udløbet af forældelsesfristen for bødens for-

vandlingsstraf. I stk. 3 er det bestemt, at ved mistanke om datafejl, der kan have betydning for ind-

drivelse, modregning eller dækning, vurderes fordringerne i den rækkefølge, som af restanceinddri-

velsesmyndigheden skønnes hensigtsmæssig. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved vurderin-

gen af, hvilken rækkefølge der er hensigtsmæssig, bl.a. tage hensyn til fordringernes beløb, fejlens

karakter, undersøgelsernes kompleksitet og mulighederne for at opnå betaling.

I § 28 i lov om gældsbreve er det om overdragelser (transporter) af fordringer bestemt, at en skyld-

ner (i forhold til f.eks. en udbetaling fra det offentlige) kan benytte en fordring på overdrageren

(f.eks. en person med gæld under inddrivelse) til modregning, medmindre skyldneren har erhvervet

fordringen efter det tidspunkt, da skyldneren fik kundskab eller formodning om overdragelsen. Var

fordringen uforfalden på dette tidspunkt, kan den dog kun bruges til modregning, hvis den forfaldt

senest samtidig med gældsbrevsfordringen.

I skatte-, told- og afgiftslovgivningen straffes skatte-, told- eller afgiftssvig med bøde eller fængsel

indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Det drejer

sig navnlig om afgivelse af oplysninger, herunder også fortielse af oplysninger, til Skatteforvaltnin-

gen. Både fysiske og juridiske personer er omfattet af bestemmelserne.

Skattesvig af særlig grov karakter straffes med fængsel i op til 8 år, jf. straffelovens § 289. Det af-

gørende for, om straffelovens § 289 eller en straffebestemmelse i skatte-, told- eller afgiftslovgiv-

ningen finder anvendelse, er, om overtrædelsen kan betegnes som særligt grov.

Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbin-

delse med covid-19 (herefter angivelses- og betalingsfristudskydelsesloven) er der bl.a. gennemført

en midlertidig udskydelse af nogle bestemte betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmar-

kedsbidrag. Formålet er at give erhvervslivet en likviditetsforstrækning i lyset af pandemien med

covid-19.

Det er således i angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 1 bestemt, at for indeholdelsesplig-

tige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 den 10. september 2020, for maj 2020 er den sidste

rettidige betalingsdag den 12. oktober 2020, for juni 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den

10. november 2020, for august 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 29. januar 2021, for

september 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 31. marts 2021, for oktober 2020 er den sid-

ste rettidige betalingsdag den 31. maj 2021, og for april 2021 er den sidste rettidige betalingsdag

den 27. september 2021.

I angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 2 er det bestemt, at for indeholdelsespligtige, der

omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 den 31. august 2020, for maj 2020 er den sidste rettidige

betalingsdag den 30. september 2020, for juni 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 30. ok-

tober 2020, for august 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 15. januar 2021, for september

2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 16. marts 2021, for oktober 2020 er den sidste rettidige

betalingsdag den 17. maj 2021, og for maj 2021 er den sidste rettidige betalingsdag den 15. oktober

2021.

Lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med co-

vid-19 (herefter A-skattelåneloven) indeholder regler om låneordninger for indberettet A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag. Loven indeholder i § 7 en såkaldt solnedgangsklausul, hvorefter loven op-

hæves den 1. marts 2022.

Efter A-skattelånelovens § 1, 1. pkt., kan virksomheder

–

med undtagelse af virksomhederne nævnt

i § 2, stk. 1

–

efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb sva-

rende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmar-

kedsbidrag for afregningsperioderne august og december 2020, hvis virksomheden i disse afreg-

ningsperioder var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5.

Efter A-skattelånelovens § 1, 2. pkt., kan virksomheder

–

med undtagelse af virksomhederne nævnt

i § 2, stk. 1

–

efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb sva-

rende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmar-

kedsbidrag for afregningsperioden januar 2021, hvis virksomheden i denne afregningsperiode var

omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt

er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden februar 2021,

hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6.

Efter A-skattelånelovens § 1, 3. pkt., kan virksomheder

–

med undtagelse af virksomhederne nævnt

i § 2, stk. 1

–

efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb sva-

rende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmar-

kedsbidrag for afregningsperioderne september 2020 og februar 2021, hvis virksomheden i disse

afregningsperioder var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af

virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregnings-

perioderne september 2020 og marts 2021, hvis virksomheden i disse afregningsperioder var omfat-

tet af opkrævningslovens § 2, stk. 6.

Lån efter A-skattelånelovens § 1, 1.-3. pkt., udbetales via det cvr- eller SE-nummer, der skal anven-

des ved afregningen, og kan ikke overstige det rettidigt indberettede tilsvar, som ligger til grund for

lånet, efter eventuelle negative reguleringer, jf. 4. pkt.

Der kan ikke udbetales lån efter A-skattelånelovens § 1, 1.-3. pkt., til virksomheder, der er nævnt i §

2, stk. 1. Det drejer sig om virksomheder, der er under konkursbehandling, rekonstruktionsbehand-

ling, likvidation eller tvangsopløsning. Herudover drejer det sig om virksomheder, der har stillet el-

ler er blevet pålagt at stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, eller som inden for de seneste 3

år i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, foreløbigt har fået fastsat et tilsvar af skatter eller af-

gifter m.v., som ikke er erstattet af en angivelse for afregningsperioden. Virksomheder, der har en

fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af

virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, og som inden for de

sidste 10 år er dømt for skatte-, told- eller afgiftssvig efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen

eller straffelovens § 289, er ligeledes udelukket af låneordningen. Virksomheder, der i perioden fra

og med den 17. december 2020 til tidspunktet for anmodning om lån i henhold til A-skattelånelo-

vens § 1 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, er ligeledes udelukket fra låneordningen, med-

mindre anmodningen om lån ledsages af en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejer-

skiftet. Endelig er virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at modtage statsstøtte, eller

som er offentlige institutioner, ikke omfattet af låneordningen. Ved offentlige institutioner forstås

statslige, regionale og kommunale institutioner.

A-skattelånelovens § 3, stk. 1, indeholder regler for, hvornår udbetalte lån efter § 1 skal tilbagebeta-

les. Det følger af § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., at udbetalte lån efter § 1, 1. pkt., skal tilbagebetales senest

den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen, at udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., skal tilba-

gebetales senest den 1. april 2022 via indbetaling til skattekontoen, og at udbetalte lån efter § 1, 3.

pkt., skal tilbagebetales senest den 1. juni 2022 via indbetaling til skattekontoen. Hvis lånet er bevil-

get til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation, konkurs eller

tvangsopløsning, er fristen for tilbagebetaling efter § 3, stk. 1, 2. og 3. pkt., dog den 1. november

2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at

iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab, jf. 4. pkt. Skatteforvaltningen kan efter

anmodning fra et selskab bestemme, at 4. pkt. ikke finder anvendelse, hvis omregistreringen til et

anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021, jf. 5. pkt.

Skatteforvaltningens afgørelse på en anmodning efter 5. pkt. kan ikke påklages, jf. 6. pkt.

Reglerne om iværksætterselskaber i A-skattelånelovens § 3, stk. 1, 4.-6. pkt., skal ses i sammen-

hæng med lov nr. 445 af 13. april 2019, hvorved iværksætterselskaber blev afskaffet som selskabs-

form. Ifølge lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skulle generalforsamlingen i et iværksætterselskab, som ikke

er under konkurs eller tvangsopløsning, senest 2 år efter lovens ikrafttræden den 15. april 2019 med

det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte, at iværksætterselskabet skal omregi-

strere sig til et anpartsselskab. Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 2199 af 29. december 2020 blev omregistre-

ringsfristen forlænget fra den 15. april 2021 til den 15. oktober 2021. Det følger af selskabslovens §

9, stk. 1, at registreringspligtige oplysninger skal være anmeldt til Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger

efter den retsstiftende beslutning er truffet. Et iværksætterselskab, hvis generalforsamling den 15.

oktober 2021 beslutter, at iværksætterselskabet skal omregistreres til et anpartsselskab, skal således

anmelde beslutningen til Erhvervsstyrelsen senest den 29. oktober 2021. De iværksætterselskaber,

som ikke overholder omregistreringsfristen, og som ikke er opløst forinden, vil kunne blive tvangs-

opløst. I praksis indebærer dette, at alle iværksætterselskaber, som ikke er omregistreret eller opløst

efter fristen, vil modtage en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen med en frist på f.eks. 4 uger til at

omregistrere eller opløse sig. De iværksætterselskaber, som efter 4 uger fortsat ikke er omregistreret

eller opløst, vil blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten. Hvis et iværksætterselskab, som

er oversendt til tvangsopløsning, efterfølgende ønsker, at selskabet genoptages, er det en betingelse

for genoptagelsen, at selskabet samtidig omregistreres til anpartsselskab.

A-skattelånelovens § 4, stk. 1, indeholder regler for, hvornår anmodninger om lån i henhold til § 1

kan indgives til Skatteforvaltningen. Det fremgår heraf, at anmodninger om lån i henhold til § 1, 1.

pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 31. marts 2021. Det fremgår endvidere,

at anmodninger om lån i henhold til § 1, 2. pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perio-

den fra og med den 8. marts 2021 til og med den 8. april 2021. Det fremgår herudover, at anmod-

ninger om lån i henhold til § 1, 3. pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og

med den 9. april 2021 til og med den 7. maj 2021. Skatteforvaltningen kan dog behandle anmodnin-

ger om lån, der modtages efter anmodningsfristen efter § 4, stk. 1, hvis overskridelsen af anmod-

ningsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på

og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver en anmodning,

jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 142 af 30. januar 2021 om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19.

A-skattelånelovens § 4, stk. 2, indeholder regler for udbetaling af beløb omfattet af § 1. Det fremgår

af § 4, stk. 2, 1. pkt., at hvis en anmodning om lån er modtaget rettidigt, sker udbetaling af beløb

omfattet af § 1, 1. pkt., til virksomhedens Nemkonto så vidt muligt senest 5 bankdage efter modta-

gelsen af anmodningen, jf. stk. 2, 1. pkt. Det fremgår af § 4, stk. 2, 2. pkt., at hvis en anmodning om

lån er modtaget rettidigt, sker udbetaling af beløb omfattet af § 1, 2. og 3. pkt., til virksomhedens

Nemkonto så vidt muligt senest 12 bankdage efter modtagelsen af anmodningen. Det fremgår ende-

lig af § 4, stk. 2, 3. pkt., at der ikke ydes rentegodtgørelse ved udbetaling efter 5 bankdage, jf. 1.

pkt., eller 12 bankdage, jf. 2. pkt.

A-skattelånelovens § 4, stk. 6, indeholder regler om såkaldte negative korrektioner. Det fremgår af

stk. 6, 1. pkt., at for udbetalinger efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., der sker som følge af

indberetninger af betydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i henhold til A-skattelå-

nelovens § 1, løber 3-ugersfristen efter opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet for

kreditering efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til

Skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales til Skatteforvaltningen, jf. A-skattelånelo-

vens § 3. Det fremgår af § 4, stk. 6, 2. pkt., at for tilbagebetalingskrav vedrørende den del af lånet,

der som følge af en indberetning som nævnt i 1. pkt. er bevilget og udbetalt med urette, finder § 3,

stk. 1, 2.-6. pkt., anvendelse. Det fremgår af § 4, stk. 6, 3. pkt., at udbetalinger som nævnt i 1. pkt.

ikke af virksomheden kan påberåbes at skulle modregnes efter reglerne om modregning med for-

dringer, der udspringer af samme retsforhold, dvs. reglerne om konneks modregning.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Som følge af situationen med covid-19 og de nye restriktioner, der er indført i december 2020 og

efterfølgende er blevet forlænget, foreslås det, at A-skattelåneloven udvides med to yderligere låne-

ordninger.

Det foreslås således, at der indsættes en ny bestemmelse (A-skattelånelovens § 1, 4. pkt.), hvorefter

virksomheder efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne få udbetalt et

beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden marts 2021, hvis virksomheden i denne afregningspe-

riode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af virksomhe-

den rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden

april 2021, hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2,

stk. 6, jf. dog A-skattelånelovens § 2.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse (A-skattelånelovens § 1, 5. pkt.), hvoref-

ter virksomheder efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne få udbetalt

et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden oktober 2020, hvis virksomheden i denne afregnings-

periode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5 eller 6, jf. dog A-skattelånelovens § 2.

Efter de foreslåede bestemmelser vil virksomhederne som et rentefrit lån kunne få udbetalt et beløb

svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejds-

markedsbidrag og skal betales i april 2021 og maj 2021. Det indebærer, at låneordningen, der fore-

slås indført med indsættelsen af A-skattelånelovens § 1, 4. pkt., for virksomheder omfattet af op-

krævningslovens § 2, stk. 5, vil være baseret på rettidige indberetninger vedrørende afregningsperi-

oden marts 2021, der har betalingsfrist den 12. april 2021, og for virksomheder omfattet af § 2, stk.

6, vil være baseret på rettidige indberetninger vedrørende afregningsperioden april 2021, der har be-

talingsfrist den 29. april 2021. Det indebærer endvidere, at låneordningen, der foreslås indført med

indsættelsen af A-skattelånelovens § 1, 5. pkt., vil være baseret på rettidige indberetninger vedrø-

rende afregningsperioden oktober 2020, hvor betalingsfristen

–

som følge af angivelses- og beta-

lingsfristudskydelseslovens §§ 1 og 2

–

for virksomheder omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5,

er den 31. maj 2021 og for virksomheder omfattet af § 2, stk. 6, er den 17. maj 2021.

En ændret klassificering af en virksomhed, i forhold til om virksomheden omfattes af opkrævnings-

lovens § 2, stk. 5 eller 6, sker med virkning fra hvert årsskifte. Det vil være virksomhedens klassifi-

cering i den pågældende afregningsperiode, der er afgørende for, hvilke afregningsperioder virk-

somheden kan få udbetalt et lån på baggrund af. Virksomheder, der i 2021 er klassificeret som væ-

rende omfattet af stk. 5, vil derfor i medfør af de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1,

4. og 5. pkt., kunne få udbetalt et lån baseret på rettidige indberetninger vedrørende afregningsperi-

oderne oktober 2020 og marts 2021. Tilsvarende vil virksomheder, der i 2021 er klassificeret som

værende omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, i medfør af de foreslåede bestemmelser i A-

skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt., kunne få udbetalt et lån baseret på rettidige indberetninger vedrø-

rende afregningsperioderne oktober 2020 og april 2021.

En virksomhed, der alene måtte være registreret for indeholdelsespligt vedrørende enten A-skat el-

ler arbejdsmarkedsbidrag, vil med de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5.

pkt., kunne få et lån baseret på det tilsvar af enten A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, som virksom-

heden rettidigt har indberettet for oktober 2020 og marts 2021, hvis virksomheden i perioderne var

omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller for oktober 2020 og april 2021, hvis virksomheden i

perioderne var omfattet af § 2, stk. 6.

Lån, der vil kunne blive udbetalt efter de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5.

pkt., foreslås at skulle være underlagt samme regler som lån i henhold til 1.-3. pkt., jf. dog nedenfor

om indgivelse af ansøgning, tilbagebetalingsfrist og udbetalingsfrist.

Det indebærer bl.a., at lånene, der vil kunne blive udbetalt efter de foreslåede bestemmelser i A-

skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt.

–

ligesom lånene efter de eksisterende låneordninger efter 1.-3.

pkt.

–

ikke vil kunne overstige det rettidigt indberettede tilsvar, som ligger til grund for lånet, efter

eventuelle negative reguleringer, jf. § 1, 4. pkt., der med forslaget vil blive 6. pkt. En negativ regu-

lering kan f.eks. skyldes, at virksomheden har indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for en

lønudbetaling, der er sket ved en fejl, eller at indberetningen ved en fejl er sket med et for stort be-

løb.

Det indebærer endvidere, at lånene, der vil kunne udbetales i henhold til de foreslåede bestemmelser

i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt.

–

ligesom lånene efter de eksisterende låneordninger i hen-

hold til 1.-3. pkt.

–

vil skulle udbetales via det cvr- eller SE-nummer, der skal anvendes ved afreg-

ningen, jf. 4. pkt., der med forslaget vil blive 6. pkt. Virksomheden kan have opnået en delregistre-

ring i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 1, hvorefter de enkelte virksomheder har fået

deres eget SE-nummer og således hver især udgør en »afregnende enhed«. Det foreslås, at det ved

en sådan delregistrering vil være det beløb, der for det anvendte SE-nummer rettidigt er blevet ind-

berettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der vil kunne udbetales som et rentefrit lån.

Det foreslås således, at lånet ved delregistrering skal udbetales via det SE-nummer, der skal anven-

des ved afregningen. Dette er begrundet i, at det ellers vil være vanskeligt for Skatteforvaltningen at

håndtere den foreslåede låneordning. I tilfælde af fællesregistrering, dvs. hvor der mellem flere

selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige typisk består et økonomisk fællesskab med hensyn

til ejerforholdet, og hvor der i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 2, af Skatteforvalt-

ningen er meddelt tilladelse til, at indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag sker un-

der ét, vil det ifølge forslaget tilsvarende alene være det cvr- eller SE-nummer, der skal anvendes

ved afregningen, som vil kunne anvendes ved udbetalingen af lånet på et beløb svarende til det be-

løb, der rettidigt er blevet indberettet af de virksomheder, der omfattes af fællesregistreringen. Ved

fællesregistrering skal hver enkelt virksomhed indberette indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbi-

drag, men afregningen af den samlede A-skat og det samlede arbejdsmarkedsbidrag for alle virk-

somheder, der omfattes af fællesregistreringen, skal forestås af »fællesafregneren«. Det vil derfor

alene være »fællesafregneren«, der vil kunne opnå et lån.

Det indebærer herudover, at der med henblik på at begrænse statens tab

–

ligesom efter de eksiste-

rende låneordninger i henhold til A-skattelånelovens § 1, 1.-3. pkt.

–

ikke vil skulle udbetales lån

efter de foreslåede bestemmelser i 4. og 5. pkt. til virksomheder, der er nævnt i § 2, stk. 1. Det dre-

jer sig om virksomheder, der er under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling, tvangsopløs-

ning eller likvidation. Derudover drejer det sig om virksomheder, der er blevet pålagt et krav om at

stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, eller som inden for de seneste 3 år i medfør af op-

krævningslovens § 4, stk. 1, foreløbigt har fået fastsat et tilsvar af skatter eller afgifter m.v., som

ikke er erstattet af en angivelse for afregningsperioden. En foreløbig fastsættelse kan f.eks. foreta-

ges, hvis virksomheden ikke rettidigt har indsendt sin indberetning af indeholdt A-skat og arbejds-

markedsbidrag. Virksomheder, der har en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden,

reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbe-

styrer i virksomheden, og som inden for de sidste 10 år er dømt for skatte-, told- eller afgiftssvig ef-

ter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen eller straffelovens § 289, foreslås også udelukket fra låne-

ordningen. Virksomheder, der i perioden fra og med den 17. december 2020 til tidspunktet for an-

modning om lån i henhold til A-skattelånelovens § 1 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen ud,

foreslås også udelukket, medmindre der foreligger en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor

om ejerskiftet. Der er i § 6 i bekendtgørelse nr. 142 af 30. januar 2021 om rentefrie lån svarende til

indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 fastsat nærmere regler om

indholdet af revisorerklæringen, herunder at revisoren i forbindelse med revisorerklæringen skal

påse, at der efter ejerskiftet fortsat i virksomheden foreligger de nødvendige aktiver, som kan an-

vendes til den fortsatte drift af virksomheden. Endelig foreslås det, at indeholdelsespligtige, der er

offentlige institutioner, ikke skal være omfattet af låneordningen. Ved offentlige institutioner forstås

statslige, regionale og kommunale institutioner.

For så vidt angår tilbagebetaling af lånene i henhold til de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelo-

vens § 1, 4. og 5. pkt., foreslås det, at det fulde beløb senest vil skulle tilbagebetales den 1. februar

2023 (for så vidt angår lån efter 4. pkt.) og den 1. maj 2023 (for så vidt angår lån efter 5. pkt.) via

indbetaling til skattekontoen, jf. de foreslåede bestemmelser i § 3, stk. 1, 4. og 5. pkt.

Såfremt lånet ikke tilbagebetales rettidigt til skattekontoen, vil det manglende beløb fremgå af de-

betsaldoen på skattekontoen. Opkrævningslovens gældende regler om bl.a. forrentning og oversen-

delse til inddrivelse vil således finde anvendelse for ikkerettidigt tilbagebetalte beløb. Ved mang-

lende betaling af beløb vil beløbet blive forrentet efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, med den

rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renterne påløber dagligt og tilskrives

månedligt, hvorfor der som følge af det saldoprincip, der gælder for skattekontoen, også beregnes

renters rente.

Henset til at lånet udgør en civilretlig fordring, som efter lovforslaget vil tilkomme Skatteforvaltnin-

gen som fordringshaver, vil samtlige inddrivelsesmidler efter lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige kunne anvendes, såfremt lånet ikke tilbagebetales rettidigt og overdrages til restanceinddri-

velsesmyndigheden til inddrivelse. Herunder kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udlæg

efter § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. bilag 1, afsnit II, nr. 1, litra a, afsnit iv.

Ligesom for lån efter A-skattelånelovens § 1, 2. og 3. pkt., foreslås de særlige regler for iværksæt-

terselskabers tilbagebetaling af lån

–

jf. reglerne i § 3, stk. 1, 4.-6. pkt., der med forslaget bliver 6.-

8. pkt.

–

også at skulle gælde for lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt. Det bety-

der, at hvis et lån er bevilget til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under li-

kvidation, konkurs eller tvangsopløsning, vil fristen for tilbagebetaling af lånene skulle være den 1.

november 2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister

fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab. Skatteforvaltningen vil efter

anmodning fra et selskab kunne bestemme, at førnævnte ikke vil gælde, hvis omregistreringen til et

anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021. Skattefor-

valtningens afgørelse herom vil ikke kunne påklages.

De særlige regler for iværksætterselskaber skal ses i sammenhæng med det i afsnit 2.1.1 nævnte

om, at et iværksætterselskab, der den 15. oktober 2021 har besluttet sig for en omregistrering til et

anpartsselskab, senest den 29. oktober 2021 skal anmelde beslutningen over for Erhvervsstyrelsen.

Udgangspunktet er, at omregistrering af et iværksætterselskab sker via selvbetjeningsløsningen på

www.virk.dk og derfor straks registreres i Det Centrale Virksomhedsregister. Det kan dog ikke ude-

lukkes, at der vil være sager, der udtages til manuel sagsbehandling, hvorfor omregistreringen ikke

straks kan registreres. Afskæringen af administrativ rekurs skyldes, at en anmodning om fasthol-

delse af den ordinære tilbagebetalingsfrist, der for lån efter de foreslåede bestemmelser i A-skattelå-

nelovens § 1, 4. og 5. pkt., er henholdsvis den 1. februar 2023 og den 1. maj 2023, jf. de foreslåede

bestemmelser i § 3, stk. 1, 4. og 5. pkt., alene skal kunne imødekommes, hvis den forsinkede regi-

strering i Det Centrale Virksomhedsregister skyldes en manuel sagsbehandling. Det vurderes såle-

des ikke at være nødvendigt med en mulighed for administrativ rekurs, da det hurtigt og uden be-

tænkelighed vil kunne afklares, om Erhvervsstyrelsen har gennemført en manuel sagsbehandling.

Dette ændrer ikke i øvrigt på adgangen til genoptagelse efter almindelige forvaltningsretlige prin-

cipper. En borger eller virksomhed vil således bl.a. kunne få genoptaget en sag, hvis der i forbin-

delse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betyd-

ning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis op-

lysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige stillingtagen til sagen.

Låneordningerne, der foreslås indført med de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4.

og 5. pkt., vil indeholde to nye lån, som virksomhederne skal anmode om separat. Idet forslaget har

til formål at hjælpe virksomheder, der har likviditetsproblemer på grund af de restriktioner, der er

indført for at inddæmme forekomsten af covid-19, foreslås det, at virksomheder kun i en begrænset

periode skal kunne anmode om at få udbetalt beløbet. Det foreslås således med de foreslåede be-

stemmelser i § 4, stk. 1, 4. og 5. pkt., at anmodninger om lån i henhold til den foreslåede bestem-

melse § 1, 4. pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 10. maj

2021 til og med den 7. juni 2021, og at anmodninger om lån i henhold til den foreslåede bestem-

melse i 5. pkt. skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 8. juni 2021 til

og med den 22. juni 2021.

For at virksomheder hurtigt skal få udbetalt det beløb, der anmodes om, foreslås det, at udbetaling

af beløb omfattet af de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt.

–

ligesom ud-

betaling af beløb omfattet af 2. og 3. pkt.

–

skal ske til virksomhedens Nemkonto så vidt muligt se-

nest 12 bankdage efter modtagelsen af anmodningen. Dette er en længere udbetalingsfrist end efter

den tilsvarende bestemmelse i § 4, stk. 2, 1. pkt., hvorefter udbetaling af beløb omfattet af § 1, 1.

pkt., så vidt muligt skal ske senest 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen. Forskellen skyl-

des, at Skatteforvaltningen siden indførelsen af de to yderligere låneordninger for A-skatter og ar-

bejdsmarkedsbidrag efter § 1, 2. og 3. pkt., har skullet håndtere flere låneordninger sideløbende,

hvilket gør, at der kan gå op til 12 bankdage, inden lånet udbetales. Med indførelsen af endnu flere

låneordninger, jf. de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt.

–

og den samtidige indførelse af en

ny momslåneordning, jf. afsnit 2.2

–

vil behovet for en udbetalingsfrist på 12 bankdage ligeledes

gøre sig gældende. Ligesom for lån efter § 1, 1.-3, pkt., foreslås det, at der heller ikke ved lån efter

de foreslåede bestemmelser i 4. og 5. pkt. skal ydes rentegodtgørelse ved udbetaling senere end 12

bankdage efter modtagelsen af anmodningen.

Det foreslås endvidere, at anvendelsesområdet for reglerne i § 4, stk. 6, der omhandler såkaldte ne-

gative korrektioner, udvides til også at omfatte lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5.

pkt. Det betyder, at for udbetalinger efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., der sker som følge

af indberetninger af betydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i henhold til de fore-

slåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt., vil 3-ugersfristen efter opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1.

pkt., og tidspunktet for kreditering efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, skulle løbe fra det tids-

punkt, hvor lånet tilbagebetales til Skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales til Skatte-

forvaltningen, jf. § 3. Det betyder endvidere, at for tilbagebetalingskrav vedrørende den del af lånet,

der som følge af en sådan indberetning er bevilget og udbetalt med urette, vil § 3, stk. 1, skulle

finde anvendelse. Det betyder endelig, at sådanne udbetalinger ikke af virksomheden vil kunne på-

beråbes at skulle modregnes efter reglerne om modregning med fordringer, der udspringer af

samme retsforhold, dvs. reglerne om konneks modregning. En konneks modregning antages at have

tilbagevirkende kraft til det tidligste tidspunkt, hvor mod- og hovedfordring stod over for hinanden

som udjævnelige.

Dette har til formål at sikre en korrekt administration af låneordningerne hos Skatteforvaltningen,

der med forslaget om yderligere låneordninger for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag

–

og forslaget

om at indføre endnu en momslåneordning, jf. afsnit 2.2

–

vil skulle håndtere endnu flere låneordnin-

ger samtidigt. Det udgør således en betydelig og kompliceret opgave i Skatteforvaltningens syste-

mer, når virksomheder, der har fået udbetalt et lån i henhold til A-skattelånelovens § 1, efterføl-

gende for samme periode foretager en negativ efterangivelse, der fører til, at virksomheden skal

have udbetalt et beløb i medfør af opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., og at lånet er ydet med

for stort et beløb, idet lånet ikke kan overstige det rettidigt indberettede tilsvar efter negative regule-

ringer. Sådanne udbetalinger ville efter opkrævningslovens almindelige regler skulle ske senest 3

uger efter modtagelsen af indberetningen for den pågældende periode, jf. opkrævningslovens § 12,

stk. 2, 1. pkt. Af den grund blev der i forbindelse med indsættelsen af A-skattelånelovens § 1, 2. og

3. pkt., også indsat en bestemmelse i § 4, stk. 6, der indeholder særlige regler for sådanne udbetalin-

ger, hvilke regler ligeledes foreslås at skulle finde anvendelse ved lån efter de foreslåede bestem-

melser i § 1, 4. og 5. pkt. For lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt., vil 3-ugersfri-

sten således i stedet skulle løbe fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til Skatteforvaltningen,

eller hvor lånet skal tilbagebetales, jf. § 3 (dvs. henholdsvis den 1. februar 2023 og den 1. maj 2023,

ved virksomhedens ophør eller efter 14 dage ved virksomhedens manglende opfyldelse af betingel-

serne i § 2). Samme udskydelse foreslås ligeledes for tidspunktet i opkrævningslovens § 16 a, stk. 6,

hvorefter tilgodehavender til virksomheder påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det

tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12. Af de specielle bemærkninger til § 16 a, stk. 6, jf.

lovforslag nr. L 205 om skattekontoen, Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6581, fremgår, at

saldoen påvirkes (krediteres) den dag, hvor den negative angivelse er modtaget hos skattemyndig-

hederne, eller for så vidt angår tilbagebetalinger som følge af en fejlopkrævning eller lignende fra

den dag, hvor skattemyndighederne modtager virksomhedens meddelelse om, at der foreligger en

fejlindbetaling. Dette modtagelsestidspunkt er således også afgørende for, hvornår 3-ugersfristen for

udbetaling løber, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Samtidig med ovennævnte udvidelse af anvendelsesområdet for bestemmelserne i A-skattelånelo-

vens § 4, stk. 6, foreslås en justering af stk. 6, 2. pkt., så bestemmelsen også henviser til § 3, stk. 1,

1. pkt., der omhandler tilbagebetalingsfristerne for lån efter § 1, 1. pkt. Den foreslåede justering skal

tage højde for, at reglen i § 4, stk. 6, 1. pkt., også finder anvendelse på lån efter § 1, 1. pkt. For så

vidt angår Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav vedrørende den del af et lån efter § 1, 1. pkt.,

der som følge af en indberetning som nævnt i § 4, stk. 6, 1. pkt., er bevilget og udbetalt med urette,

vil det således være § 3, stk. 1, 1. pkt., der er den relevante bestemmelse at henvise til, med henblik

på at forfaldstidspunktet for disse tilbagebetalingskrav fastsættes til den 1. november 2021. Da det

er en fejl, at § 4, stk. 6, 2. pkt., på nuværende tidspunkt ikke indeholder en sådan henvisning, fore-

slås justeringen også at skulle have virkning for tilbagebetalingskrav, der omfattes af § 4, stk. 6, 1.

pkt., og vedrører indberetninger foretaget før lovens ikrafttræden, så virksomhederne stilles som op-

rindeligt tiltænkt. Dette vil i praksis kun have betydning for lån efter § 1, 1. pkt., og vil være begun-

stigende for virksomhederne, der herved stilles bedre, da ændringen vil indebære, at forfaldstids-

punktet for de pågældende tilbagebetalingskrav udskydes, og at der dermed ikke skal beregnes ren-

ter af Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav, der vedrører en indberetning som nævnt i § 4, stk.

6, 1. pkt., før tilbagebetalingsfristen efter § 3, stk. 1, 1. pkt., dvs. den 1. november 2021, er udløbet.

Straffebestemmelserne i A-skattelånelovens § 5 vil

–

ligesom for lån efter § 1, 1.-3. pkt.

–

skulle

finde anvendelse i forhold til lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt. Det indebærer

bl.a., at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortier oplysninger til brug for kontrollen med udbetaling af beløb efter § 1 eller efterfølgende kon-

trol heraf, vil kunne straffes med bøde. Endvidere indebærer det, at såfremt en af de nævnte over-

trædelser begås med forsæt til uberettiget at opnå større udbetalinger, end vedkommende er beretti-

get til efter loven, vil der kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmin-

dre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på

domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de

angivne strafniveauer vil kunne fraviges i opadgående eller nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige

regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

De foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt., vil indebære, at bemyndigel-

serne i lovens § 2, stk. 3, § 4, stk. 7, og § 5, stk. 3, udvides, så skatteministeren i medfør heraf kan

fastsætte tilsvarende regler for de nye låneordninger. Det indebærer bl.a., at der i henhold til lovens

§ 5, stk. 3, i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for den, der for-

sætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne, og at det kan fastsættes, at

straffen for overtrædelse af disse forskrifter kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder under de

omstændigheder, der er nævnt i stk. 2, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Efter A-skattelånelovens § 7 ophæves loven den 1. marts 2022. Denne »solnedgangsklausul« inde-

bærer, at loven automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge dens

gyldighedsperiode. Retsvirkningen af ophævelsen vil være, at loven ikke længere finder anvendelse

fra og med den 1. marts 2022. Da ophævelsesdatoen den 1. marts 2022 er fastsat ud fra, hvornår lå-

nene i henhold til § 1 skal tilbagebetales, og da lån efter den foreslåede bestemmelse i § 1, 5. pkt.,

foreslås at skulle tilbagebetales senest den 1. maj 2023, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1,

5. pkt., foreslås ophævelsesdatoen efter § 7 med dette lovforslag ændret til den 1. juni 2023.

2.2. Udvidelse af låneordning vedrørende moms m.v.

2.2.1. Gældende ret

Som følge af situationen med covid-19 er der etableret en låneordning ved lov om rentefrie lån sva-

rende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbin-

delse med covid-19 (herefter moms- og lønsumsafgiftslåneloven), hvor små og mellemstore virk-

somheder efter anmodning kan få udbetalt et beløb svarende til deres angivne momstilsvar for andet

halvår 2019 eller fjerde kvartal 2019 som et rentefrit lån, der skal tilbagebetales senest den 1. no-

vember 2021. Ved lov nr. 248 af 23. februar 2021 er momslåneordningen blevet udvidet, så små

virksomheder efter anmodning kan få udbetalt et beløb svarende til deres angivne momstilsvar for

første og andet halvår 2020, og mellemstore virksomheder efter anmodning kan få udbetalt et beløb

svarende til deres angivne momstilsvar for tredje og fjerde kvartal 2020. Beløbene udbetales som

rentefrie lån, der skal tilbagebetales senest den 1. februar 2022.

Er lånet bevilget til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation,

konkurs eller tvangsopløsning, er fristen for tilbagebetaling dog den 1. november 2021, medmindre

det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselska-

bet er omregistreret til et anpartsselskab. Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra et selskab dog

bestemme, at den fremrykkede tilbagebetalingsfrist ikke skal gælde, hvis omregistreringen til et an-

partsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021. Denne fravi-

gelse af den fremrykkede tilbagebetalingsfrist er tiltænkt anvendelse i tilfælde, hvor en manuel

sagsbehandling finder sted, således at registreringen i Det Centrale Virksomhedsregister først sker

efter den 29. oktober 2021. Skatteforvaltningens afgørelse på en anmodning om fastholdelse af den

ordinære tilbagebetalingsfrist kan ikke påklages.

For at begrænse statens tab ved ordningen er en række virksomheder ikke omfattet af låneordnin-

gen. Det drejer sig om virksomheder, der er under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling,

tvangsopløsning eller likvidation. Derudover drejer det sig om virksomheder, der er blevet pålagt et

krav om at stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, eller som inden for de seneste 3 år efter

opkrævningslovens § 4, stk. 1, foreløbigt har fået fastsat et tilsvar af skatter eller afgifter m.v., som

ikke er erstattet af en angivelse for afregningsperioden. Virksomheder, der har en fysisk eller juri-

disk person, som enten er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksom-

hedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, som inden for de sidste 10 år

er dømt for skatte- eller afgiftssvig efter skatte- eller afgiftslovgivningen eller straffelovens § 289,

er ligeledes udelukket af låneordningen. Virksomheder, der i visse perioder har skiftet 50 pct. eller

mere af ejerkredsen ud, er ligeledes udelukket, medmindre der foreligger en erklæring fra en uaf-

hængig, godkendt revisor om ejerskiftet. Endelig er offentlige institutioner ikke omfattet af låneord-

ningen.

Skatteforvaltningen skal udbetale beløbet så vidt muligt 12 bankdage efter modtagelsen af anmod-

ningen om et lån, medmindre der er behov for at foretage kontrol af anmodningen.

Det har været muligt at anmode om lån ad to omgange i henholdsvis perioden fra og med den 5. maj

2020 til og med den 15. juni 2020 og perioden fra og med den 17. november 2020 til og med den

18. december 2020. Derudover vil det være muligt at anmode om lån vedrørende første og andet

halvår 2020 samt tredje og fjerde kvartal 2020 i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med

den 14. april 2021.

I bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift

og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19 er de nærmere regler om

undtagelser fra anmodningsfristen, anmodningens indhold og administration af anmodningen fast-

sat, herunder indholdet af erklæringen fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet.

Moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6 a indeholder regler om såkaldte negative korrektioner. Det

fremgår af § 6 a, 1. pkt., at for udbetalinger efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., der sker

som følge af angivelser af betydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i henhold til §§

1-4, løber 3-ugersfristen efter opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet for kreditering

efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til Skatteforvalt-

ningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales til Skatteforvaltningen, jf. moms- og lønsumsafgiftslå-

nelovens § 6. Det fremgår af § 6 a, 2. pkt., at for tilbagebetalingskrav vedrørende den del af lånet,

der som følge af en angivelse som nævnt i 1. pkt. er bevilget og udbetalt med urette, finder § 6, stk.

2, anvendelse. Det fremgår af § 6 a, 3. pkt., at udbetalinger som nævnt i 1. pkt. ikke af virksomhe-

den kan påberåbes at skulle modregnes efter reglerne om modregning med fordringer, der udsprin-

ger af samme retsforhold, dvs. reglerne om konneks modregning.

I moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 10, stk. 2 er der en »solnedgangsklausul«, hvorefter loven

automatisk ophæves den 1. marts 2022, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge dens

gyldighedsperiode.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Henset til, at der fortsat er restriktioner, som påvirker virksomheders likviditet, foreslås det, at den

eksisterende momslåneordning udvides til at omfatte den moms, som mellemstore virksomheder

skal angive og betale senest den 1. juni 2021.

Herved vil mellemstore virksomheder kunne anmode om at få udbetalt et beløb svarende til deres

rettidige angivne momstilsvar for første kvartal 2021 som et rentefrit lån.

For så vidt angår tilbagebetaling af det foreslåede lån foreslås det, at det fulde beløb senest vil

skulle tilbagebetales den 1. november 2022 til skattekontoen.

Det foreslås, at virksomheder i perioden fra og med den 2. juni 2021 til og med den 16. juni 2021

skal kunne anmode om at få udbetalt beløbet.

Henset til, at det foreslås at åbne en ny låneordning, foreslås det samtidig en ny periode, der udeluk-

ker virksomheder, som har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen ud, fra låneordningen, medmin-

dre der foreligger en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om, at ejerskiftet er sket med

henblik på at drive virksomheden videre. Det foreslås, at virksomheder, der ansøger om de foreslå-

ede momslån, udelukkes fra ordningen, hvis de i perioden fra og med den 24. marts 2021 til og med

tidspunktet for anmodningen om lånet har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, medmindre an-

modningen om lån for disse virksomheder ledsages af en erklæring fra en uafhængig, godkendt re-

visor om ejerskiftet.

Det nærmere indhold af revisorerklæringen fremgår af bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 om

rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter

i forbindelse med covid-19, som ikke forventes ændret på dette punkt.

Det foreslås endvidere, at anvendelsesområdet for reglerne i § 6 a, der omhandler såkaldte negative

korrektioner, udvides til også at omfatte lån efter den foreslåede bestemmelse i § 1, 3. pkt. Det bety-

der, at for udbetalinger efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., der sker som følge af angivel-

ser af betydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i henhold til den foreslåede bestem-

melse i § 1, 3. pkt., vil 3-ugersfristen efter opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet

for kreditering efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, skulle løbe fra det tidspunkt, hvor lånet tilba-

gebetales til Skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales til Skatteforvaltningen, jf.

moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6. Det betyder endvidere, at for tilbagebetalingskrav vedrø-

rende den del af lånet, der som følge af en angivelse som nævnt i § 6 a, 1. pkt., er bevilget og udbe-

talt med urette, vil § 6, stk. 1 og 2, finde anvendelse. Det betyder endelig, at sådanne udbetalinger

ikke af virksomheden vil kunne påberåbes at skulle modregnes efter reglerne om modregning med

fordringer, der udspringer af samme retsforhold, dvs. reglerne om konneks modregning. En konneks

modregning antages at have tilbagevirkende kraft til det tidligste tidspunkt, hvor mod- og hovedfor-

dring stod over for hinanden som udjævnelige.

Dette har til formål at sikre en korrekt administration af låneordningerne hos Skatteforvaltningen,

der med forslaget om at indføre endnu en momslåneordning

–

og forslaget om at indføre yderligere

låneordninger for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, jf. afsnit 2.1

–

vil skulle håndtere endnu flere

låneordninger samtidigt.

Samtidig med ovennævnte udvidelse af anvendelsesområdet for bestemmelserne i § 6 a foreslås en

justering af § 6 a, stk. 1, 2. pkt., så bestemmelsen også henviser til § 6, stk. 1, der omhandler tilba-

gebetalingsfristerne for lån efter § 1, 1. pkt., § 2, 1. pkt., og §§ 3 og 4. Den foreslåede justering skal

tage højde for, at reglen i § 6 a, stk. 1, 1. pkt., også skal finde anvendelse på lån efter § 1, 1. pkt., §

2, 1. pkt., og §§ 3 og 4. For så vidt angår Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav vedrørende den

del af et lån efter § 1, 1. pkt., § 2, 1. pkt., og §§ 3 og 4, der som følge af en angivelse som nævnt i §

6 a, stk. 1, 1. pkt., er bevilget og udbetalt med urette, vil det således være § 6, stk. 1, der er den rele-

vante bestemmelse at henvise til, med henblik på at forfaldstidspunktet for disse tilbagebetalings-

krav fastsættes til den 1. november 2021. Da det er en fejl, at § 6 a, stk. 1., 2. pkt., på nuværende

tidspunkt ikke indeholder en sådan henvisning, foreslås justeringen også at skulle have virkning for

tilbagebetalingskrav, der omfattes af § 6 a, stk. 1, 1. pkt., og vedrører angivelser foretaget før tids-

punktet for lovens ikrafttrædelse, så virksomhederne stilles som oprindeligt tiltænkt. Dette vil i

praksis kun have betydning for lån efter § 1, 1. pkt., § 2, 1. pkt., og §§ 3 og 4 og vil være begunsti-

gende for virksomhederne, der herved stilles bedre, da ændringen vil indebære, at forfaldstidspunk-

tet for de pågældende tilbagebetalingskrav udskydes, og at der dermed ikke skal beregnes renter af

Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav, der vedrører en angivelse som nævnt i § 6 a, 1. pkt., før

tilbagebetalingsfristen efter § 6, stk. 1, dvs. den 1. november 2021, er udløbet.

Endelig foreslås det, at »solnedgangsklausulen« i moms- og lønsumsafgiftslåneloven ændres til 1.

december 2022, henset til at det foreslås, at lånene skal tilbagebetales senest den 1. november 2022.

Derudover foreslås der ikke ændringer til låneordningen.

2.3. Forlængelse af periode med forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

2.3.1. Gældende ret

Virksomheders indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. skal ske til

skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1. Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v.

modregnes automatisk efter et saldoprincip, jf. § 16 a, stk. 1, 1. pkt.

Hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den sam-

lede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsal-

doen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen, jf. opkrævningslovens §

16 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virk-

somheden derimod er mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomhe-

den, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltnin-

gen, jf. 2. pkt.

Krav på ind- og udbetalinger registreres efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra

det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den se-

neste rettidige betalingsdag for beløbet, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 4. Indbetalinger fra virk-

somheder til opfyldelse af krav efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 4, påvirker (krediteres) saldo-

opgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. stk. 5.

Tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvir-

ker (krediteres) saldoopgørelsen efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor belø-

bet kan opgøres efter § 12 om udbetaling af blandt andet negativ moms, jf. § 16 a, stk. 6. Udbetalin-

ger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk.

2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. stk. 7.

For indbetalinger til skattekontoen gælder et FIFO-princip, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, der

bestemmer, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til betaling af en debet-

saldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen først til dækning af det ældst forfaldne krav.

Der kan således ikke ske en øremærket indbetaling til skattekontoen.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, er det bestemt, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er

fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fra-

dragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virk-

somhedens ophør. For toldskyld gælder ifølge § 16 c, stk. 2, at en sådan uanset stk. 1 forrentes med

renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114. En kreditsaldo forrentes ikke, jf. opkrævningslovens

§ 16 c, stk. 3.

Hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og

Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 c,

stk. 4, 1. pkt. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller

derunder, jf. 2. pkt. Rykkerbrev udsendes dog ifølge 3. pkt. til ophørte virksomheder, også hvor de-

betsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er

fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse, jf. 4. pkt. Et beløb, der overgives til ind-

drivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 5. pkt. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af ryk-

kerbrev, jf. 6. pkt.

En kreditsaldo udbetales til virksomhedens NemKonto, medmindre virksomheden har ønsket en be-

løbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 1. pkt. En beløbs-

grænse for udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 2. pkt. højst udgøre 200.000 kr. Udbetaling af en

kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr., jf. 3. pkt. Virksomheder kan uanset

3. pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt, jf. 4. pkt. Udbetaling af en kredit-

saldo kan ifølge 5. pkt. ikke ske, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede

perioder eller at give Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. opkræv-

ningslovens § 12, stk. 4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed

bortfalder 3 år efter registreringen af virksomhedens ophør, jf. 6. pkt. Fristen efter 6. pkt. kan ikke

afbrydes eller suspenderes, jf. 7. pkt.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer

forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage

fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en afreg-

ningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen ifølge 2. pkt. dog senest efter fristen i § 12, stk. 2,

hvorefter udbetaling af et negativt tilsvar sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen hen-

holdsvis indberetningen for den pågældende periode.

I angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 9 er det bestemt, at beløbsgrænsen i opkræv-

ningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., udgør 10 mio. kr. i perioden fra og med den 25. marts 2020 til og

med den 6. maj 2020 og udgør 100 mia. kr. i perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1.

juni 2022.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at afbøde de eventuelle negative konsekvenser, som de med

angivelses- og betalingsfristudskydelsesloven gennemførte udskydelser af en række betalingsfrister

for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms og lønsumsafgift måtte påføre visse virksomheder uden

det likviditetsbehov, som er hovedsigtet med loven. Herudover skal bestemmelsen imødegå de ne-

gative konsekvenser, som virksomheder, der ønsker at tilbagebetale lån efter A-skattelåneloven el-

ler moms- og lønsumsafgiftslåneloven tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag,

vil kunne blive påført i form af negative bankrenter.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 9, så perioden, hvor beløbs-

grænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., udgør 100 mia. kr., forlænges til og med den 1.

maj 2023.

Forslaget er en konsekvens af forslagene i afsnit 2.1 og 2.2 om at indføre yderligere låneordninger

for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms. Da låneordningen efter den foreslåede bestemmelse i A-

skattelånelovens § 1, 5. pkt., foreslås at skulle have tilbagebetalingsfrist den 1. maj 2023, foreslås det

således, at perioden, hvor beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., udgør 100 mia.

kr., tilsvarende forlænges til og med den 1. maj 2023. Dette skal imødegå de negative konsekvenser,

som virksomheder, der ønsker at tilbagebetale lånene efter de foreslåede låneordninger tidligere end

5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag, ellers vil kunne blive påført i form af negative bank-

renter.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 205 mio. kr. i 2022 og

ca. 235 mio. kr. i 2023. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 115 mio.

kr. i 2022 og ca. 135 mio. kr. i 2023, jf. tabel 1. Opgjort i varig virkning skønnes forslaget at med-

føre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. Der skønnes et umiddelbart mindreprovenu i

finansåret 2021 på ca. 9.210 mio. kr.

Der skønnes ingen økonomiske konsekvenser for regionerne og kommunerne.

Tabel 1. Samlet provenuvirkning som følge af lovforslaget

Mio. kr. (2021-niveau)

Umiddelbar virkning i alt

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

2021

2022

-205

-135

-115

2023

-235

-155

-135

2024

2025 Varigt

-5

Finansår

2021

-9.210

Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter på samlet set 11,1 mio. kr. i 2021, 7,1 mio.

kr. i 2022 og 6,3 mio. kr. i 2023. De administrative udgifter vedrører Skatteforvaltningens sagsbe-

handling og kontrol med låneordningerne samt kommunikationsopgaver.

Forslaget kan potentielt få økonomiske konsekvenser på Justitsministeriets område. Sundhedsmyn-

dighederne vurderer, at der er en høj grad af uforudsigelighed om covid-19-epidemiens videre ud-

vikling og dermed også tidshorisonten for epidemiens afslutning. Lovforslagets økonomiske konse-

kvenser afhænger i høj grad heraf. Der vil blive taget stilling til de økonomiske konsekvenser på

Justitsministeriets område samt håndteringen heraf, når der er overblik over covid-19-epidemiens

udvikling.

3.1. Udvidelse af låneordning vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Det skønnes med stor usikkerhed, at indførelsen af den foreslåede låneordning vedrørende virksom-

hedernes ordinære indbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i april 2021 samt de udskudte

indbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i maj 2021 medfører et umiddelbart mindrepro-

venu på ca. 5 mio. kr. i 2022 og ca. 235 mio. kr. i 2023, jf. tabel 2. Efter tilbageløb i form af sel-

skabsskat, aktieindkomstskat og moms og afgifter skønnes mindreprovenuet til ca. 155 mio. kr. i

2022. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 135 mio. kr. i 2022. Der skønnes

et umiddelbart mindreprovenu i finansåret 2021 på ca. 5.435 mio. kr. Der skønnes ingen økonomi-

ske konsekvenser for regionerne og kommunerne.

Det er ved skønnet lagt til grund, at de ordinære indbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i

april 2021 udgør ca. 29 mia. kr., mens de udskudte indbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

i maj 2021 udgør ca. 26 mia. kr. For indbetalingerne i april 2021 kan der anmodes om lånet fra og

med den 10. maj 2021, mens der for indbetalinger i maj 2021 kan ansøges fra og med den 8. juni

2021. Skatteforvaltningen skal så vidt muligt udbetale beløbet inden for 12 bankdage efter modta-

gelse af anmodningen. Lånet vedrørende betalinger i april skal tilbagebetales senest den 1. februar

2023, mens lånet vedrørende betalinger i maj skal tilbagebetales senest den 1. maj 2023. På bag-

grund af låneanmodningerne fra de tidligere låneordninger skønnes en gennemsnitlig kredittid på

lånene af indbetalinger i april og maj på henholdsvis 617 dage og 677 dage. Med udgangspunkt i

erfaringerne fra den tidligere A-skattelåneordning for små og mellemstore virksomheder skønnes

ca. 10 pct. af den likviditet, som stilles til rådighed, at blive udbetalt som lån. Der er forudsat en ef-

fektiv rente på 4 pct. for små og mellemstore virksomheder og 2,3 pct. for store virksomheder. Ren-

ten afspejler et skøn for statens rentetab og øget kreditrisiko, idet det forudsættes, at små og mel-

lemstore virksomheder i gennemsnit skønnes at være mindre kreditværdige end store virksomheder.

Tab på kreditorer vil øge de forventede nedskrivninger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i 2023,

når lån, der ikke er tilbagebetalt rettidigt, sendes til inddrivelse.

Forslaget medfører en skatteudgift svarende til den umiddelbare virkning af forslaget.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved udbetaling af beløb svarende til angivet A-skat og arbejds-

markedsbidrag som rentefrit lån

Finansår

Mio. kr. (2021-niveau)

2021

2022

2023

2024

2025 Varigt

2021

Umiddelbar virkning i alt

-5

-235

-5.435

Virkning efter tilbageløb

-155

Virkning efter tilbageløb og adfærd

-135

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

3.2. Udvidelse af låneordning vedrørende moms m.v.

På baggrund af den seneste fremskrivning af momsindtægterne skønnes det med betydelig usikker-

hed, at virksomhederne med kvartalsmæssig afregning skal afregne ca. 19 mia. kr. i moms vedrø-

rende første kvartal 2021. Der vil med den foreslåede nye låneordning blive stillet et tilsvarende be-

løb, på ca. 19 mia. kr. til rådighed for lån til virksomhederne.

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over udnyttelse af lånemuligheder. Med udgangs-

punkt i erfaringerne fra de tidligere momslåneordninger for små og mellemstore virksomheder

skønnes ca. 20 pct. af den likviditet, som stilles til rådighed, at blive udbetalt som lån. Lånet skal

tilbagebetales senest den 1. november 2022. På baggrund af låneanmodningerne fra de tidligere lå-

neordninger skønnes en gennemsnitlig kredittid på lånene på 488 dage. Der er forudsat en effektiv

rente på 4 pct. Renten afspejler et skøn for statens rentetab og øget kreditrisiko. Det skønnes, at for-

slaget om en ny låneordning medfører et umiddelbart mindreprovenu på ca. 200 mio. kr. i 2022

(2021-niveau) og et mindreprovenu på ca. 115 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2022. Det skøn-

nes med stor usikkerhed, at den foreslåede låneordning vedrørende moms medfører et umiddelbart

mindreprovenu i finansåret 2021 på ca. 3.775 mio. kr., jf. tabel 3. Der skønnes ingen økonomiske

konsekvenser for regionerne og kommunerne.

Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser ved udbetaling af beløb svarende til angivet moms som rentefrit

lån

Finansår

Mio. kr. (2021-niveau)

2021

2022

2023

2024

2025 Varigt

2021

Umiddelbar virkning i alt

-200

-3.775

Virkning efter tilbageløb

-135

Virkning efter tilbageløb og adfærd

-115

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

Forslaget medfører en skatteudgift svarende til den umiddelbare virkning af forslaget

3.3. Forlængelse af periode med forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

Forslaget om at forlænge perioden med en forhøjet beløbsgrænse for kreditsaldoen på skattekontoen

skønnes isoleret set ikke at indebære væsentlige provenumæssige konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De foreslåede udvidelser af låneordningerne for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms vil primært

bidrage til at afhjælpe det likviditetspres, som mange virksomheder i øjeblikket lider under.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ved de enkelte dele af lovforslaget

er beskrevet nedenfor.

4.1. Udvidelse af låneordning vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Det skønnes, at den foreslåede udvidelse af låneordningen for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

vil styrke likviditeten i de berørte virksomheder med i alt ca. 54�½ mia. kr. i op til ca. 22�½ måned

som følge af muligheden for udstedelse af nye lån.

4.2. Udvidelse af låneordning vedrørende moms m.v.

Det skønnes, at den foreslåede udvidelse af låneordningen for moms vil styrke likviditeten i de be-

rørte virksomheder med i alt ca. 19 mia. kr. i op til ca. 17 måneder som følge af muligheden for ud-

stedelse af nye lån.

4.3. Forlængelse af periode med forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

Forslaget om at forlænge perioden med midlertidig forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldoen på

skattekontoen vil give virksomhederne mulighed for at indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmar-

kedsbidrag, moms m.v. samt at tilbagebetale lån fra låneordningen til skattekontoen tidligere end efter

gældende regler. Det vil give virksomhederne mulighed for at undgå udfordringer med negative ren-

ter, hvis alternativet er, at beløbene i stedet skal stå på en konto hos et pengeinstitut indtil betalings-

fristen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget om at udbetale et beløb svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som ren-

tefrie lån vurderes ikke at indebære statsstøtte, da der er tale om en generel ordning, som vil skulle

finde anvendelse på identiske vilkår og betingelser for alle virksomheder, som er indberetningsplig-

tige i forhold til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget om at udbetale et beløb svarende til angivet moms som rentefrie lån vurderes at indebære

statsstøtte, da ordningen kun omfatter mellemstore virksomheder. Ordningen kan derfor først sættes

i kraft, når Europa-Kommissionen har godkendt den efter statsstøttereglerne.

Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. april 2021 til den 13. april 2021 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, borger- og retssikkerhedschefen i Skattefor-

valtningen, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,

Dansk Metal, Dansk Rejsebureau Forening, Danske Advokater, Datatilsynet, DI, Digitaliseringssty-

relsen, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Foreningen Danske Revi-

sorer, FSR

–

danske revisorer, HORESTA, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, SMVdanmark og

SRF Skattefaglig Forening.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja, an-

giv omfang/Hvis nej, anfør

Økonomiske konsekvenser

for staten

nej, anfør »Ingen«)

Forslaget om at forlænge perio-

den med en forhøjede beløbs-

grænse for kreditsaldoen på

skattekontoen skønnes isoleret

set ikke at indebære væsentlige

provenumæssige konsekvenser.

»Ingen«)

Lovforslaget skønnes samlet

set at medføre et umiddelbart

mindreprovenu på ca. 205

mio. kr. i 2022 og ca. 235

mio. kr. i 2023. Efter tilbage-

løb og adfærd skønnes min-

dreprovenuet at udgøre ca.

115 mio. kr. i 2022 og ca.

135 mio. kr. i 2023.

Lovforslaget vurderes at

medføre administrative udgif-

ter på samlet set 11,1 mio. kr.

i 2021, 7,1 mio. kr. i 2022 og

6,3 mio. kr. i 2023. De admi-

nistrative udgifter vedrører

Skatteforvaltningens sagsbe-

handling og kontrol med lå-

neordningerne samt kommu-

nikationsopgaver.

Forslaget kan potentielt få

økonomiske konsekvenser på

Justitsministeriets område.

Der vil blive taget stilling til

de økonomiske konsekvenser

på Justitsministeriets område

samt håndteringen heraf, når

der er overblik over covid-

19-epidemiens udvikling.

Implementeringskonsekven-

ser for staten

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget vil stille godt 73 mia.

kr. til rådighed for virksomhe-

derne.

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen nævneværdige.

Ingen

Klima- og miljømæssige kon-

sekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regule-

ring/Går videre end mini-

mumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Forslaget om at udbetale et beløb svarende til indberettet A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag som rentefrie lån vurderes ikke at in-

debære statsstøtte. Forslaget om at udbetale et beløb svarende til

angivet moms som rentefrie lån vurderes at indebære statsstøtte.

Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1