SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 196
Offentligt

Årsrapport

Marts 2021

Årsrapport 2020

Gældsstyrelsen

Skatteministeriet

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 1

Indholdsfortegnelse

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Påtegning af det samlede regnskab .............................................................. 2

Beretning ................................................................................................................. 5

Præsentation af Gældsstyrelsen ................................................................................... 6

Ledelsesberetning............................................................................................................... 7

Kerneopgaver og ressourcer ...................................................................................... 10

Målrapportering ................................................................................................................ 12

Forventninger til det kommende år .......................................................................... 18

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

Regnskab ...............................................................................................................20

Anvendt regnskabspraksis ........................................................................................... 21

Resultatopgørelse mv..................................................................................................... 22

Balancen............................................................................................................................... 25

Egenkapitalforklaring...................................................................................................... 27

Likviditet og låneramme ................................................................................................ 28

Opfølgning på lønsumsloft ........................................................................................... 28

Bevillingsregnskabet ....................................................................................................... 28

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Bilag .........................................................................................................................32

Noter til resultatopgørelse og balance.................................................................... 33

Note 1: Immaterielle anlægsaktiver.......................................................................... 33

Note 2: Materielle anlægsaktiver ............................................................................... 34

Note 3: Hensatte forpligtelser ..................................................................................... 35

Note 4: Eventualforpligtelser ....................................................................................... 35

Indtægtsdækket virksomhed ....................................................................................... 35

Gebyrfinansieret virksomhed ...................................................................................... 36

Tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning....................................................... 36

Forelagte investeringer .................................................................................................. 36

It-omkostninger ................................................................................................................. 36

Supplerende bilag ............................................................................................................ 36

På grund af afrunding kan der forekomme mindre differencer på sammentællinger i årsrapportens

tabeller.

Tabeller der er udfyldt med ”0,0” betyder, at der fremstår et tal, som er mindre end 50.000 kr.

Tabeller der er udfyldt med ”-” betyder, at der ikke fremstår

en saldo på regnskabsposten.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 2

Påtegning af det

samlede regnskab

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 3

Formålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af Gældsstyrelsens

økonomiske og faglige resultater for 2020. I årsrapporten redegøres for styrel-

sens målopfyldelse, det medgåede ressourceforbrug, finansiering samt aktiver

og forpligtelser.

For at styrke økonomi- og resultatstyring er fokus i årsrapporten lagt på afrap-

portering af årets faglige og finansielle resultater.

For de hovedkonti, der udgør virksomhedens drift, indeholder årsrapporten end-

videre virksomhedens regnskabsmæssige forklaringer.

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Gældsstyrelsen, CVR-

nummer 19 55 21 01, er ansvarlig for:

•

§ 09.31.02. Gældsstyrelsen,

§ 09.51.16. Bo- og gaveafgift,

§ 09.51.21. Gebyrer, retsafgifter mv.,

§ 09.51.22. Personlige fordringer,

§ 09.51.23. Overtagne studielånsfordringer,

§ 09.51.24. Indtægter fra harmonisering af inddrivelsesrenten,

§ 09.51.25. Forsøgsordning for socialt udsatte grupper,

§ 09.51.28. Kompensation af ikkestatslige fordringshavere i forbindelse med

behandling af genoptagelsessager,

•

§ 09.51.29. Kompensation af kommuner og regioner i forbindelse med be-

handling af genoptagelsessager

Dette gælder også de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisi-

onen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2020.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

at årsrapporten er rigtig, bortset fra usikkerheden ved at der pr. 31. decem-

ber 2020 er ikke-dækningsparate tilgodehavender under inddrivelse på de

administrerede ordninger blandt andet § 09.51.22. Personlige fordringer,

som ikke kan opgøres præcist, da en andel er låst for inddrivelse som følge

af tvivl om retskraft og/eller utilstrækkelig datakvalitet. Den regnskabsmæs-

sige usikkerhed er opgjort til 279,3 mio. kr.

Ledelsen er ikke bekendt med, at regnskabet indeholder andre væsentlige

usikkerheder, fejlinformationer eller udeladelser.

Baggrunden for usikkerheden og de initiativer, der er iværksat for at rette op

på dette, er nærmere beskrevet i årsregnskabet for § 38 for 2020.

at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og

at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæs-

sig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet

af årsrapporten. Det kan dog oplyses, at der på grund af den ekstraordinære

situation på inddrivelsesområdet er en væsentlig del af fordringerne, som

ikke er underlagt alle inddrivelsesskridt. Det skyldes, dels at en række af for-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 4

dringerne er låst for inddrivelse som følge af tvivl om retskraft og/eller util-

strækkelig datakvalitet, dels at der ikke kan ske lønindeholdelse på største-

delen af kravene som følge af manglende systemunderstøttelse.

København, d. 24. marts 2021

Middelfart, d. 16. marts 2021

Jens Brøchner

Departementschef

Skatteministeriets departement

Lars Nordahl Lemvigh

Direktør

Gældsstyrelsen

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 5

Beretning

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 6

Beretningen giver en kortfattet beskrivelse af Gældsstyrelsen og regnskabsårets

faglige og finansielle resultater, herunder væsentlige forhold, der har påvirket el-

ler forventes at påvirke styrelsens aktiviteter og forhold. Endvidere beskrives for-

ventningerne til det kommende år.

2.1 Præsentation af Gældsstyrelsen

Gældsstyrelsen har tre kerneopgaver:

Korrekt og effektiv inddrivelse for at sikre et højt inddrivelsesprovenu

Hjælpe borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det offentlige

Klar vejledning og servicering af fordringshavere

Korrekt og effektiv inddrivelse for at sikre et højt inddrivelsesprovenu

Gældsstyrelsen skal sikre grundlaget for en korrekt inddrivelse. Gennem de til-

gængelige inddrivelsesværktøjer, analyser og målrettede initiativer sikrer styrel-

sen, at borgere og virksomheder betaler mest muligt af deres gæld.

I Gældsstyrelsen arbejdes der med klare præstationsmål og transparens, fordi

styrelsen er drevet af at inddrive mest mulig gæld til det offentlige. Gældsstyrel-

sen lykkes med opgaven, fordi ledere og medarbejdere har en høj grad af faglig

dedikation og stor viden på deres område.

Gældsstyrelsen tager ansvar og samarbejder om den samlede opgave og i de

daglige beslutninger. Sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet

sikrer Gældsstyrelsen fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Gældsstyrelsens inddrivelsesstrategi hviler på fire overordnede ambitioner:

Gældsstyrelsen har flest mulige skyldnere i indsats

Gældsstyrelsen maksimerer inddrivelsesprovenu i forhold til ressourceind-

sats

Gældsstyrelsen styrker den almene retsfølelse ved målrettet indsats over for

særlige fordringstyper

Gældsstyrelsen medvirker til at forebygge gæld til det offentlige

Alle borgere og virksomheder, der kan, skal betale deres gæld tilbage til det of-

fentlige og dermed bidrage til finansiering af velfærdssamfundet. Ressourcerne

prioriteres til de indsatser, der forventes at skabe det bedste resultat, så mest

muligt af de offentlige fordringshaveres gæld inddrives. En del af gælden giver

ikke nødvendigvis stort provenu eller omfatter mange skyldnere, men prioriteres

alligevel, fordi det er vigtigt for den generelle retsfølelse. Det kan fx være ube-

talte politibøder, udeblevne underholdsbidrag og ubetalt gæld fra udrejste skyld-

nere.

Hjælpe borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det offentlige

Gældsstyrelsen skal gennem en klar, målrettet og effektiv vejledning understøtte

skyldnernes gældsafvikling. Målet er, at så mange som muligt betaler deres gæld

til det offentlige.

Gældsstyrelsens sagsbehandling er effektiv, korrekt og ansvarlig, og afgørel-

serne bliver truffet på et ensartet grundlag. Der lægges vægt på, at det er let og

enkelt for borgere og virksomheder at betale deres gæld.

I kontakten med Gældsstyrelsen møder borgere og virksomheder en kompetent

og dedikeret medarbejder, som arbejder løsningsorienteret og har forståelse for

den enkeltes situation.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 7

Klar vejledning og servicering af fordringshavere

Gældsstyrelsen samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny

gæld opstår.

2.2 Ledelsesberetning

Provenu

Det samlede inddrivelsesprovenu for 2020 udgør 10,4 mia. kr. Det er en stigning

i forhold til 2019 på 1,7 mia. kr. Årets gennemsnitlige, månedlige provenu i 2020

var således på 863 mio. kr.

Gældsstyrelsen har i 2020 fortsat sin tidlige indsats over for virksomheder med

betydelig gæld til det offentlige.

Indsatsen prioriteres, fordi der relativt hurtigt kan ske inddrivelse, og tilgangen af

gæld kan begrænses. Eksempelvis kan en konkursbegæring hindre virksomhe-

der i at stifte ny gæld. I 2020 har den tidlige indsats over for virksomheder bidra-

get med 2,8 mia. kr. til det samlede provenu.

Provenuet stammer desuden særligt fra modregning i borgere og virksomheders

overskydende skatter og offentlige ydelser samt frivillige indbetalinger.

Samtidig bidrager en kontinuerlig rykkerindsats over for samtlige skyldnere fort-

sat til provenuet. I 2020 har Gældsstyrelsen endvidere iværksat en særlig ind-

sats rettet mod personskyldnere med stor gæld og store, let omsættelige for-

muer (bankindeståender og værdipapirer).

I 2020 har ibrugtagningen af det nye inddrivelsessystem for alvor kunnet mær-

kes. PSRM sætter sit klare aftryk på inddrivelsesprovenuet og står således for ca.

18 pct. af det samlede provenu, svarende til 1,9 mia. kr.

Provenuet stammer især fra muligheden for lønindeholdelse. I 2020 er der såle-

des inddrevet gæld for 982 mio. kr. via lønindeholdelse.

PSRM

I samarbejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har Gældsstyrelsen hjem-

taget flere opgaver og mere ansvar vedrørende det nye inddrivelsessystem,

PSRM. Det afspejles blandt andet i Gældsstyrelsens organisation og opgavepor-

tefølje.

Flere og flere fordringshavere tilsluttes PSRM. En stor milepæl har været en fuld

tilkobling af personskatteområdet. PSRM har i 2020 inddrevet personskatter for

861 mio. kr.

Ultimo 2020 er ca. 400 ud af 536 potentielle fordringshavere helt eller delvist til-

koblet det nye inddrivelsessystem og sender deres gældsposter til inddrivelse i

PSRM.

I 2020 har Gældsstyrelsen generelt øget kommunikationen med fordringsha-

verne, blandt andet gennem dialogmøder, nyhedsbreve og nyt vejledningsmate-

riale på styrelsens hjemmeside. Samtidig er der i styrelsen skabt et øget fokus på

en større tilgængelighed og en udvidet service og support. Det har blandt andet

resulteret i en længere telefontid for henvendelser og næsten en fordobling af

bemandingen vedrørende hjælp til fordringshaverne.

Oprydningsopgaven

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 8

Parallelt med tilkoblingen af fordringshavere til PSRM lægges der fortsat mange

ressourcer i oprydningen af fejlbehæftede gældsposter i det midlertidige inddri-

velsessystem DMI.

Gældsstyrelsen har siden 2018 foretaget manuel oprydning i ca. 2,2 mio. ud-

valgte ældre gældsposter i DMI med tvivl om, hvorvidt gældsposterne er foræl-

dede som følge af blandt andet fejl i EFI.

For at sikre, at ressourcerne anvendes mest effektivt, har Gældsstyrelsen foreta-

get en justering i sin oprydningsstrategi, så den manuelle oprydning fra 2020 og

frem omfatter al fejlramt gæld ud fra en prioritering, der skal understøtte, at den

mest værdifulde gæld, som det er lettest at rydde op i, håndteres først.

Den manuelle oprydning vil samtidig prioritere følsomme fordringstyper, fx politi-

bøder og privatretlige underholdsbidrag, uden hensyntagen til, at skyldner har

evne til at betale, og det er muligt at udbedre gældsposter med datafejl.

Den manuelle oprydningsindsats har overordnet til formål at øge andelen af ind-

drivelsesparat gæld i DMI.

En del af oprydningsindsatsen er endvidere at sikre, at inddrivelsen i DMI sker

lovmedholdeligt. Oprydningsindsatsen er således en forudsætning for, at der

kan gennemføres inddrivelse i paralleldriftsperioden, hvor der sker inddrivelse i

både DMI og PSRM.

Den manuelle oprydning omfatter ved udgangen af 2020 ca. 13,8 mio. gældspo-

ster til en nominel værdi af 43,9 mia. kr., hvor oprydningen prioriteres efter

gældsposternes reelle værdi

–

kursværdien.

Parallelt med den manuelle oprydning arbejdes der på at klargøre så store dele

af gælden til at blive overført fra DMI til PSRM. Gæld overføres løbende i bølger i

takt med, at gældsposter lever op til kravene herfor.

Danskernes gæld

Over 1 mio. danskere har i dag gæld til det offentlige. Det svarer til, at omkring

hver femte dansker skylder penge til fællesskabet for blandt andet ubetalte skat-

ter, afgifter og bøder.

I 2020 udkom den første udgave af publikationen

Danskernes gæld.

Det er en

årligt tilbagevendende publikation, der sætter fokus på borgere og virksomhe-

ders gæld til det offentlige. I Danskernes gæld præsenteres en række nøgletal

om borgere og virksomheders gæld til det offentlige. Nøgletallene omfatter det

samlede inddrivelsesprovenu nedbrudt på Gældsstyrelsens centrale indsatser,

til- og afgangen i gældsposter, overblik over gælden til stat, kommuner og of-

fentlige virksomheder samt værdien af den samlede gæld til det offentlige.

Publikationen konkluderer blandt andet:

•

Inddrivelsen af gæld til det offentlige er steget gennem en længere årrække.

Stigningen i inddrivelsesprovenuet siden 2015 skyldes særligt genetablerin-

gen af afgørende inddrivelsesværktøjer

–

fx automatiseret modregning og

lønindeholdelse.

•

Tilgangen af gæld overstiger afgangen. Det er stiftelsen af ny gæld og rentetil-

skrivning, som driver tilgangen og dermed også gældsudviklingen.

•

Over 1 mio. personer har gæld til det offentlige. Det svarer til, at hver femte

dansker skylder penge for ubetalte skatter, afgifter og bøder.

•

Mange skyldnere har lav gæld. 325.000 personskyldnere skylder under 1.000

kr.

•

Den gennemsnitlige gæld pr. personskyldner er på landsplan ca. 100.000 kr.

•

Mange skyldnere afdrager ikke på deres gæld. Gældsstyrelsen har efter gæl-

dende regler begrænsede inddrivelsesmuligheder over for hver tredje skyld-

ner.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 9

Danskernes gæld kan findes på Gældsstyrelsens hjemmeside.

Økonomiske hoved- og nøgletal

tabel 1

nedenfor fremgår de økonomiske hoved- og nøgletal for Gældsstyrel-

sen.

Tabel 1. Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal

Hovedtal (mio. kr.)

Resultatopgørelse

Ordinære driftsindtægter

Ordinære driftsomkostninger

Resultat af ordinær drift

Resultat før finansielle poster

Årets resultat

Balance

Anlægsaktiver i alt (materielle og immaterielle)

Omsætningsaktiver (ekskl. likvider)

Egenkapital

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Finansielle nøgletal

Udnyttelsesgrad af lånerammen (pct.)

Bevillingsandel (pct.)

Personaleoplysninger

Antal årsværk

Årsværkspris

2019

2020

2021

-763,9

747,0

-16,9

-16,2

-899,7

886,8

-12,9

-902,9

902,9

21,4

-27,8

-111,6

29,7

-40,7

-139,5

100,0

1.344,0

0,5

1.395,1

0,5

1.469,0

0,5

Anmærkning: Af hensyn til præsentationen i årsrapporten for 2020 er tilgodehavender vedrørende

forudbetalt løn på i alt 5,7 mio. kr. flyttet fra den bogførte registrering under kortfristet gæld til

omsætningsaktiverne jf. Økonomistyrelsens

Vejledning om kravspecifikation til regnskabsrapporter til

årsrapporter 2020

. Der er tilsvarende foretaget rettelser i sammenligningsåret hvor relevant.

Derudover er kompetencefondsmidler samt kreditnota fra leverandør for samlet 1,1 mio. kr. reklassificeret

fra andre driftsindtægter til andre ordinære driftsomkostninger.

Antal årsværk for 2020 er angivet med data fra SKS. På baggrund af SAP-data kan det gennemsnitlige

antal årsværk i styrelsen i 2020 opgøres til 1.466,8 årsværk.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Gældsstyrelsens grundbudget 2021.

Regnskabsresultatet for 2020 er sammenfattet i

tabel 1

ovenfor og viser, at

Gældsstyrelsen i 2020 har haft et samlet overskud på 12,9 mio. kr. i forhold til

årets samlede bevilling, heraf et mindreforbrug på 17,6 mio. kr. til løn og et mer-

forbrug på 4,7 mio. kr. på øvrig drift.

Overskuddet skyldes primært, at Gældsstyrelsen ikke har haft den nettotilgang af

medarbejdere, som ellers var forudsat. Der var forudsat 1.500 årsværk i 2020

mod realiseret gennemsnitligt 1.467 årsværk.

En nærmere redegørelse af årets økonomiske resultat fremgår af

afsnit 3.2.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 10

Gældsstyrelsens drift og administrerede ordninger

Gældsstyrelsen er ansvarlig for de ordninger, som samlet fremgår af

tabel 2.

Forklaringer til forbruget indgår under de øvrige afsnit.

Gældsstyrelsens driftskonto er følgende:

•

§ 09.31.02. Gældsstyrelsen (Driftsbevilling)

De administrerede ordninger udgør bevillinger under § 09.51.16. Bo- og gaveaf-

gift, § 09.51.21. Gebyrer, retsafgifter mv., § 09.51.22. Personlige fordringer, §

09.51.23. Overtagne studielånsfordringer, § 09.51.24. Indtægter fra harmonise-

ring af inddrivelsesrenten, § 09.51.25. Forsøgsordning for socialt udsatte grup-

per, § 09.51.28. Kompensation af ikkestatslige fordringshavere i forbindelse

med behandling af genoptagelsessager samt § 09.51.29. Kompensation af

kommuner og regioner i forbindelse med behandling af genoptagelsessager,

som fremgår af tabel 12.

Tabel 2. Virksomhedens ordninger

(mio. kr.)

Drift

Udgifter

Indtægter

Administrerede ordninger

Udgifter

Indtægter

Bevilling

(FL + TB)

899,7

471,5

-1.173,2

Regnskab

886,8

661,3

-1.321,7

Overført

overskud

ultimo

29,1

2,0

Anmærkning: For de administrerede ordninger udgør overført overskud videreførsler af

reservationsbevillinger

Der er reklassificeret 1,1 mio. kr. fra andre driftsindtægter til andre ordinære driftsomkostninger vedrørende

kompetencefondsmidler samt kreditnota fra leverandør.

I forbindelse med kursværdireguleringen på § 09.51.12 Gebyrer og formålsbestemte afgifter, som er

administreret af Skattestyrelsen, er der konstateret en afvigelse på 9,8 mio.kr., som burde have været

posteret på § 09.51.21. Gebyrer og retsafgifter i Gældsstyrelsen. Det betyder, at indtægterne under

administredede ordninger på 1.321,7 mio. kr. burde have været 9,8 mio. kr. lavere og udgjort 1.311,9 mio.

kr. i 2020.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).

Oplysninger om de enkelte hovedkonti fremgår af afsnit

3.7 Bevillingsregnska-

bet.

2.3 Kerneopgaver og ressourcer

Gældsstyrelsen har tre hovedformål, som er angivet i finansloven for 2020, jf.

ta-

bel 3.

Alle aktiviteter kan henføres til hovedformål og opgøres i forhold til bevil-

ling samt de realiserede regnskabstal.

tabel 3

fremgår Gældsstyrelsens ressourceforbrug, herunder bevillingen for

2020 fordelt på hovedopgaver på baggrund af fordelingen på finansloven og til-

lægsbevillingsloven for 2020 samt de realiserede regnskabstal.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 11

Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver

Opgave

(mio. kr.)

0. Generelle fællesomkostninger

1. Korrekt og effektiv inddrivelse

for at sikre et højt inddrivelses-

provenu

2. Hjælpe borgere og virksomhe-

der med at betale deres gæld til

det offentlige

3. Klar vejledning og servicering

af fordringshavere

I alt

Bevilling

(FL+TB)

-214,5

-670,1

Øvrige

indtægter

Omkost-

ninger

201,3

664,9

Andel af

årets

overskud

-13,2

-5,2

-5,1

0,8

-4,3

-10,0

-899,7

19,8

886,8

9,8

-12,9

Anmærkning: Lønforbruget er fordelt på FL-formål ud fra tidsregistreringen i 2020.

Der er reklassificeret 1,1 mio. kr. fra andre driftsindtægter til andre ordinære driftsomkostninger vedrørende

kompetencefondsmidler samt kreditnota fra leverandør.

Kilde: Statens Koncernsystem og SAP Intern.

Ud fra principperne fra Økonomistyrelsens tværstatslige krav gældende fra 1. ja-

nuar 2016 er der for 2020 foretaget en regnskabsmæssig registrering af gene-

relle fællesomkostninger under hovedopgave 0.

Generelle fællesomkostninger,

hvor der blandt andet er registreret omkostninger til generel ledelse og støtte-

funktioner. Derudover indgår omkostninger til koncernfælles aktiviteter, omkost-

ninger til husleje samt ledelsesstøttende aktiviteter, herunder blandt andet kom-

petenceudvikling. Gældsstyrelsen har i 2020 haft omkostninger på 201,3 mio. kr.

under hovedopgave 0.

Generelle fællesomkostninger,

hvilket er et mindreforbrug

på hovedopgaven på 13,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes blandt andet en akti-

vitetsændring vedrørende interne statslige overførsler med et mindreforbrug på

5,3 mio. kr. samt et mindreforbrug på hjemmearbejdspladsudstyr på 4,0 mio. kr.

Hovedopgave 1

Korrekt og effektiv inddrivelse for at sikre et højt inddrivelsespro-

venu

udgør hovedparten af Gældsstyrelsens kerneydelser. Dette omfatter rets-

kraftvurdering, genoptagelse, betalingshåndtering, bistandsanmodning til og fra

udlandet, bobehandling, afdragsordning, lønindeholdelse, skyldnerhenvendelser

samt tværgående produktionsstøtte. Gældsstyrelsen har i 2020 haft omkostnin-

ger på 664,9 mio. kr. på hovedopgave 1, hvilket er et mindreforbrug på hovedop-

gaven på 5,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes blandt andet en aktivitetsændring

vedrørende udgifter fra sikkerhedsstillelser i forbindelse med bobehandling og

konkurssager med et mindreforbrug på 4,0 mio. kr.

Hovedopgave 2

Hjælpe borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det

offentlige

dækker over omkostninger forbundet med at understøtte skyldnernes

gældsafvikling gennem en klar, målrettet og effektiv vejledning. Den forholdsvis

lave bevilling og tilhørende omkostninger for hovedopgaven skyldes, at en række

aktiviteter, herunder skyldnerhenvendelser er registreret under hovedopgave 1.

Gældsstyrelsens registreringsramme er primo 2021 blevet revideret, så flere af

disse aktiviteter fremadrettet registreres under hovedopgave 2. Gældsstyrelsen

har i 2020 haft omkostninger på 0,8 mio. kr. på hovedopgave 2, hvilket er et min-

dreforbrug på hovedopgaven på 4,3 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til en

aktivitetsændring vedrørende lavere opgavevolumen for hovedopgaven end for-

ventet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 12

Hovedopgave 3,

Klar vejledning og servicering af fordringshavere

dækker over

omkostninger forbundet med at sikre en god dialog med fordringshaverne og vej-

lede dem i at gennemføre en så effektiv opkrævningsindsats som muligt, så op-

bygningen af ny gæld kan forebygges. Gældsstyrelsen har i 2020 haft omkostnin-

ger på 19,8 mio. kr. på hovedopgave 3, hvilket er et merforbrug på hovedopgaven

på 9,8 mio. kr. Merforbruget kan henføres til, at der i 2020 har været højere opga-

vevolumen i forbindelse med vejledning og servicering af fordringshavere end for-

ventet.

2.4 Målrapportering

Afsnittet er opdelt i to dele. Første del omfatter alle målene i Gældsstyrelsens

mål- og resultatplan for 2020, der er aftalt med Skatteministeriets departement. I

tabel 4

fremgår den realiserede resultatopfyldelse.

I anden del beskrives udvalgte mål mere dybdegående, herunder en vurdering

af årsagen til, at mål er opfyldt eller ikke opfyldt.

Oversigt over årets resultatopfyldelse

tabel 4

fremgår årets mål- og resultatopfyldelse i Gældsstyrelsen for 2020.

Tabel 4. Årets resultatopfyldelse

Mål

Succeskriterium

Opnåede resultater

Målopfyldelse

Pejlemærke 1: Gældsstyrelsen skal sikre, at borgere og virksomheder oplever en ef-

fektiv, pålidelig og kompetent administration, mens kerneinteressenter oplever styrel-

sen som lydhør og samarbejdsorienteret.

1.1 Omdømme

(koncernfæl-

les)

Resultatet af den årlige

omdømmemåling, som

foretages i 3. kvartal

2020, skal som mini-

mum være 3,1 point.

Der måles på en skala

fra 1-5

Resultatet af den lø-

bende måling af til-

fredsheden med styrel-

sens vejledningsindsats

skal i gennemsnit mini-

mum være 4,0 point for

telefonbetjening og 3,6

point for mailbesvarel-

ser. For sagsbehand-

lingsområdet gennem-

føres der i 2020 en nul-

punktsmåling. Der må-

les på en skala fra 1-5.

Resultatet af den årlige

omdømmemåling er 3,1

point.

Opfyldt

1.2 Kundetil-

fredshed (kon-

cernfælles)

Resultatet af den lø-

bende måling af til-

fredsheden med styrel-

sens vejledningsindsats

er 4,1 point for telefon-

betjening og 3,3 point

for mailbesvarelser.

Kundetilfredshedsmå-

lingerne med sagsbe-

handlingsområdet er

udskudt til 2021.

Delvist opfyldt

Forsættes på næste side…

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 13

Mål

Succeskriterium

Opnåede resultater

Målopfyldelse

Pejlemærke 2: Gældsstyrelsen skal sikre etableringen af en normaliseret og effektiv

gældsinddrivelse, så der inddrives mest mulig gæld til det offentlige.

2.1 Samlet ind-

drivelsespro-

venu

Inddrivelsesprovenuet i

2020 udgør minimum 7

pct. af gælden ved årets

begyndelse, og mini-

mum 9,5 mia. kr. i 2020.

Alle inddrivelsesparate

politibøder modtaget

inden 1. oktober 2020

er omfattet af et inddri-

velsesskridt (dvs. at

skyldnerne som mini-

mum skal modtage en

rykker i 2020).

Der er opnået et pro-

venu på 10,4 mia. kr. i

2020.

Opfyldt

2.2 Særlig ind-

sats over for

politibøder

Samlet i DMI og PSRM er

der foretaget inddrivel-

sesskridt på ca. 97,6

pct. af politibøderne.

DMI:

Andel af alle ind-

drivelsesparate politi-

bøder, der har modta-

get inddrivelsesskridt

udgør 99,9 % (344.094

ud af 344.398).

PSRM:

Andel af politibø-

defordringer, der har

været eller er i indsats i

2020 udgør 86,8%

(63.864 ud af 73.585).

Delvist opfyldt

2.3 Særlig ind-

sats over for

børnebidrag,

der ikke er for-

skudsvist ud-

lagt

Alle inddrivelsesparate

UHB-fordringer modta-

get inden 1. oktober

2020 er omfattet af et

inddrivelsesskridt (dvs.

at skyldnerne som mini-

mum skal modtage en

rykker i 2020). Samtidig

skal antallet af restan-

ter, der skylder privat-

retlige ikke forskudsvist

udlagte børnebidrag,

fastholdes eller ned-

bringes.

Gældsstyrelsen skal mi-

nimum retskraftvurdere

400.000 fordringer ma-

nuelt i 2020.

Gældsstyrelsen skal

færdigbehandle alle

genoptagelsessager in-

den udgangen af 2020.

Ultimo 2019 var der

lukket 9.127 sager.

Andel af inddrivelsespa-

rate fordringer, der har

modtaget et inddrivel-

sesskridt er 100 pct.

(141.501 ud af

141.568).

Antallet af restanter:

8.839.

Udvikling i 2020: +238.

Delvist opfyldt

2.4 Opryd-

ningsopgaven

følger den

fastlagte plan

2.5 Planmæs-

sig afvikling af

genoptagel-

sessager

Der blev retskraftvurde-

ret 671.756 fordringer.

Opfyldt

Samlet er 15.949 ud af

20.233 sager lukket i

2020.

Genoptagelsesopgaven

forventes afsluttet i lø-

bet af første halvår

2021.

Ikke opfyldt

Forsættes på næste side…

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 14

Mål

Succeskriterium

Opnåede resultater

Målopfyldelse

Pejlemærke 3: Gældsstyrelsen skal etableres som en velfungerende organisation, der

sikrer korrekt og effektiv sagsbehandling med udgangspunkt i ensartede arbejdspro-

cesser.

3.1 Korrekt

sagsbehand-

ling

Der må maksimalt være

regnskabsfejl i 3 pct. af

de sager, som bliver

retskraftvurderet manu-

elt og udtages til stik-

prøve.

Der må maksimalt være

10 pct., der får medhold

i klager over afgørelser.

Der er fejl i 1,2 pct. af de

foretagne stikprøver.

Opfyldt

3.2 Ensartet-

hed i sagsbe-

handlingen

Der er 3,1 pct. der har

fået medhold i klager

over afgørelser.

Opfyldt

Pejlemærke 4: Gældsstyrelsen skal bygge på en kultur præget af faglighed, ansvarlig-

hed, samarbejde og udsyn, hvor medarbejdere er kompetente og engagerede, og hvor

nærværende ledere tager fagligt ansvar, sætter retning og prioriterer.

4.1 Vellykket

onboarding af

nye medarbej-

dere og ledere

(koncernfæl-

les)

4.2 Høj faglig-

hed i et lang-

sigtet perspek-

tiv (koncern-

fælles)

Alle nye ledere og med-

arbejdere ansat i styrel-

sen har gennemført

koncernfælles obligato-

riske onboarding modu-

ler, senest 6 mdr. efter

start.

1. halvår: Styrelsen har

præsenteret et overblik

over styrelsens kerne-

opgaver og kompeten-

cer, samt de faktorer

styrelsen forventer vil

påvirke løsningen af

kerneopgaver i et tre til

femårigt perspektiv.

2. halvår: Styrelsen har

identificeret de væsent-

ligste fokusområder,

der skal bidrage til at

sikre fortsat høj faglig-

hed i et langsigtet per-

spektiv. Endeligt har sty-

relsen beskrevet den

forventede effekt heraf.

Målet er ophævet på

grund af udfordringer

med data.

Mål ophævet

Styrelsen har præsen-

teret et overblik over

kerneopgaver og kom-

petencer.

Opfyldt

Styrelsen har identifice-

ret fokusområder samt

beskrevet forventet ef-

fekt.

Forsættes på næste side…

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 15

Mål

4.3 Prognose-

præcision (kon-

cernfælles)

Succeskriterium

Afvigelsen mellem fak-

tisk forbrug og prog-

nose for budget for den

samlede driftsbevilling

må ikke overstige 5 pct.

i samtlige fire kvartaler i

finansåret. Målet er op-

fyldt med 50 pct., så-

fremt afvigelsen ikke

overstiger 5 pct. i tre ud

af fire kvartaler i finans-

året.

Opnåede resultater

1. kvartal: -3,1 pct.

2. kvartal: -6,2 pct.

3. kvartal: -4,1 pct.

4. kvartal: -3,2 pct.

Målopfyldelse

Delvist opfyldt

Pejlemærke 5: Gældsstyrelsen skal sikre implementeringen af det nye inddrivelsessy-

stem og nye forretningsprocesser med en velforberedt modtagerorganisation.

5.1Anvendel-

sen af det nye

inddrivelsessy-

stem, PSRM

5.2 Transition

af opgaver

75 pct. af CPR-skyld-

nerne i PSRM er omfat-

tet af en inddrivelses-

indsats.

Gældsstyrelsen skal

sørge for, at relevante

processer, funktionali-

teter og værktøjer er

overdraget fra ICI, så

der sikres en stabil drift

af PSRM. Samtidig skal

der opbygges de nød-

vendige kompetencer

og indsigt i systemet,

der sikrer en hensigts-

mæssig anvendelse

heraf.

78,3 pct. af CPR-skyld-

nerne i PSRM er omfat-

tet af en inddrivelses-

indsats.

Følgende opgaver ved-

rørende PSRM er over-

draget fra ICI til Gælds-

styrelsen: 1) Produkti-

onsplanlægning i PSRM

2) Procesejerskabet for

breve i PSRM 3) Admini-

strationsgrundlaget for

PSRM 4) Regnskabsaf-

læggelse af PSRM.

I 2020 er der på tværs

af UFST og GÆLDST

igangsat et arbejde

med at udarbejde pla-

ner for transitionen af

de opgaver, der ikke al-

lerede er overdraget til

GÆLDST. Transitions-

planerne forventes fær-

dige i 1. kvartal 2021.

De 36 breve er gen-

nemgået og omskrevet

med fokus på større

brugervenlighed og for-

ståelse hos modtage-

ren. Gennemgangen er

afsluttet primo decem-

ber 2020.

8,7 pct. af henvendel-

serne i PSRM i 4. kvartal

vedrører forståelse af

brevene om lønindehol-

delse.

Delvist opfyldt

Opfyldt

Ikke opfyldt

5.3 Afsendelse

af breve fra

Gældsstyrel-

sen i PSRM

Brevskabeloner for bre-

vene vedr. lønindehol-

delse, påkrav og mod-

regning i PSRM gen-

nemgås, og der forelig-

ger et færdigt udkast ul-

timo juni 2020.

Maksimalt 20 pct. af

henvendelserne i PSRM

i 4. kvartal 2020 skal

vedrøre forståelsen af

brevene om lønindehol-

delse.

Kilde: Gældsstyrelsens mål- og resultatplan for 2020.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 16

I 2020 er 7 mål opfyldt ud af i alt 15 mål. 2 mål er ikke opfyldt. 5 mål er delvist

opfyldt og ét mål er ophævet.

Uddybende analyse og vurderinger

I det følgende fremgår uddybning af de væsentligste opnåede og ikke opnåede

mål og resultater.

•

Mål 1.1.

Omdømme.

Der gennemføres en årlig måling af Gældsstyrelsens om-

dømme blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

•

Mål 2.1.

Provenu.

Gældsstyrelsen skal inddrive så meget af den offentlige

gæld som muligt med de inddrivelsesværktøjer, der er til rådighed.

•

Mål 2.2.

Politibøder.

Gældsstyrelsen skal inddrive politibøder, da det er særlig

vigtigt for borgernes retsfølelse.

•

Mål 2.3.

Ikke forskudsvist udlagte børnebidrag.

Gældsstyrelsen skal sikre, at

der inddrives ikke forskudsudlagte børnebidrag, da det har direkte betydning

for modtagernes privatøkonomi og retsfølelse.

•

Mål 2.4.

Oprydningsopgaven.

Gældsstyrelsen skal som led i oprydningsind-

satsen på inddrivelsesområdet manuelt retskraftvurdere ca. 2,2 mio. fordrin-

ger frem mod november 2021, hvor der er tvivl om retskraft.

•

Mål 2.5.

Planmæssig afvikling af genoptagelsessager.

Gældsstyrelsen skal

senest ultimo 2020 behandle ca. 19.500 genoptagelsessager som led i op-

rydningsindsatsen på inddrivelsesområdet.

•

Mål 4.2

Høj faglighed i et langsigtet perspektiv (koncernfælles).

Det er målet

at sikre, at Gældsstyrelsen har de rette kompetencer og fastholder den nød-

vendige faglighed til at løse nuværende opgaver på et fortsat højt fagligt ni-

veau og er rustet til at håndtere fremtidige opgaver, så styrelsen når forret-

ningsmæssige målsætninger i et langsigtet perspektiv.

Mål 1.1. Der gennemføres en årlig måling af Gældsstyrelsens omdømme blandt

et repræsentativt udsnit af den danske befolkning

Gældsstyrelsens overordnede omdømme vurderes til 3,1 på en 5-trinsskala.

Dermed vurderes Gældsstyrelsens omdømme neutralt af de danskere, der ken-

der styrelsen.

Styrelsens omdømme er en anelse forbedret i forhold til 2019, hvor gennemsnit-

tet for styrelsens overordnede omdømme var 3,0. De faktorer, der påvirker

Gældsstyrelsens omdømme mest, er opfattelsen af, om styrelsen har en høj fag-

lighed, og hvorvidt styrelsen er åben og gennemsigtig.

De danskere, der kender Gældsstyrelsen, har en positiv opfattelse af styrelsens

faglighed. Hvad angår styrelsens åbenhed og transparens er opfattelsen overve-

jende negativ.

22 pct. af danskerne kender Gældsstyrelsen. Kendskabet er dermed højere end i

2019, hvor 18 pct. angav at kende styrelsen. Kendskabet stammer primært fra

medierne.

Særligt de danskere, der kender til Gældsstyrelsen fra sociale medier, har et

mere positivt syn på styrelsen end andre.

Mål 2.1. Gældsstyrelsen skal inddrive så meget af den offentlige gæld som mu-

ligt med de inddrivelsesværktøjer, der er til rådighed.

Det samlede inddrivelsesprovenu for 2020 udgør 10,4 mia. kr. Det er en stigning

i forhold til 2019 på 1,7 mia. kr. Årets gennemsnitlige, månedlige provenu i 2020

var således ca. 863 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 17

Gældsstyrelsen har i 2020 fortsat sin tidlige indsats over for virksomheder med

betydelig gæld til det offentlige. I 2020 har den tidlige indsats over for virksom-

heder bidraget med 2,8 mia. kr. til det samlede provenu.

Provenuet stammer desuden særligt fra modregning i borgere og virksomheders

overskydende skatter og offentlige ydelser samt frivillige indbetalinger.

Samtidig bidrager en kontinuerlig rykkerindsats over for samtlige skyldnere fort-

sat til provenuet.

I 2020 har ibrugtagningen af det nye inddrivelsessystem for alvor kunnet mær-

kes. PSRM sætter sit klare aftryk på inddrivelsesprovenuet og står således for ca.

18 pct. af det samlede provenu, svarende til 1,9 mia. kr. Provenuet stammer

især fra muligheden for lønindeholdelse. I 2020 er der således inddrevet gæld

for 982 mio. kr. via lønindeholdelse.

Mål 2.2. Gældsstyrelsen skal inddrive politibøder, da det er særlig vigtigt for bor-

gernes retsfølelse

Der er en grundlæggende forskel i tilgangen til inddrivelse i hhv. DMI og PSRM.

DMI tager udgangspunktet i de enkelte gældsposter, fx politibøder, mens der i

PSRM tages udgangspunkt i skyldneren. Målet præciserer, at der skal måles på

inddrivelsesparate gældsposter, altså en DMI-tilgang.

Blandt andet på grund af sit fokus på skyldneren, har PSRM været udfordret på

målopfyldelsen. En række skyldnere med politibøder har ikke kunnet sættes i ind-

drivelse fx fordi skyldneren er under insolvensbehandling, eller fordi skyldneren

er blokeret. Skyldnerne har sammenlagt 9.721 politibøder til inddrivelse. Der kan

være flere årsager til blokeringen, og Gældsstyrelsen ophæver løbende blokerin-

gerne, hvorefter skyldneren kan sættes i indsats.

I DMI er der 304 gældsposter fordelt på 192 skyldnere, der ikke har modtaget et

inddrivelsesskridt, fx på grund af lav restance, igangværende sagsbehandling el-

ler låste indbetalinger.

Mål 2.3. Gældsstyrelsen skal sikre, at der inddrives ikke forskudsudlagte børnebi-

drag, da det har direkte betydning for modtagernes privatøkonomi og retsfølelse

Andelen af inddrivelsesparate gældsposter, der har modtaget inddrivelsesskridt,

er opgjort til 100 pct. Der er 67 inddrivelsesparate UHB-gældsposter, som

Gældsstyrelsen ikke har rykket for. Årsagen er, at gælden ligger under den fast-

satte, nedre grænse på 140 kr., eller at gældsposterne stammer fra skyldnere

med større, låste indbetalinger. Det vurderes som dårlig forvaltningsskik at rykke

dem, når de har indbetalinger, som endnu ikke er placeret.

Når det gælder antallet af skyldnere, er den samlede mængde UHB-skyldnere

øget med 238 (samlet tilgang 1237 og afgang 999). En ikke uvæsentlig del af

skyldnerne er gengangere, hvilket betyder, at de efter at have indfriet det skyl-

dige beløb, kan være i restance måneden efter. Gældsstyrelsen har reelt ikke

kontrol over tilgangen af skyldnere. For en stor dels vedkommende er der tale

om lav betalingsevne (og/eller) vilje, og en del af dem skylder samtidig gæld til

politibøder, der jf. dækningsrækkefølgen dækkes først.

Gældsstyrelsen har vurderet hver enkelt skyldner for at vurdere og igangsætte

det mest hensigtsmæssige inddrivelsesskridt (saldorykker, rykker, telefonvejled-

ning, udlæg). Der forestår fortsat en oprydningsopgave på området, hvor en del

af gældsposterne er låst for inddrivelse som følge af datafejl. Der kan i tillæg her-

til udestå svar fra fordringshaveren på spørgsmål fra Gældsstyrelsens angående

gældsposter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 18

Mål 2.4. Gældsstyrelsen skal som led i oprydningsindsatsen på inddrivelsesom-

rådet manuelt retskraftvurdere ca. 2,2 mio. fordringer frem mod november

2021, hvor der er tvivl om retskraft

I foråret 2020 blev strategien for den manuelle oprydning på gældsområdet ju-

steret, så den fremadrettet omhandler alle fejlramte gældsposter under inddri-

velse. På den baggrund blev opgørelsesmetoden på området ændret, så den

fremadrettet ikke længere udelukkende indeholder gældsposter modtaget til

inddrivelse inden d. 19.11.2015, men retskraftvurderede gældsposter på tværs

af hele den brede oprydningsopgave.

Mål 2.5 Gældsstyrelsen skal senest ultimo 2020 behandle ca. 19.500

genoptagelsessager som led i oprydningsindsatsen på inddrivelsesområdet.

Afslutningen af projektet er mere kompleks end først antaget, da det har vist sig

vanskeligt at finde løsninger på en del af afvigelserne. Samtidig kræver en del af

sagerne, at fordringshaverne verificerer data, hvilket under COVID-19-nedluknin-

gen har været sig mere tidskrævende end forventet.

Mål 4.2 Det er målet at sikre, at Gældsstyrelsen har de rette kompetencer og

fastholder den nødvendige faglighed til at løse nuværende opgaver på et fortsat

højt fagligt niveau og er rustet til at håndtere fremtidige opgaver, så styrelsen når

forretningsmæssige målsætninger i et langsigtet perspektiv.

Gældsstyrelsen har vedtaget en inddrivelsesstrategi, der blandt andet sætter

rammen for Gældsstyrelsens forretning, skyldnerperspektivet, den fremtidige or-

ganisering samt det fremtidige kompetencebehov.

Gældsstyrelsen har med afsæt i inddrivelsesstrategien udarbejdet en kompeten-

cestrategi, der skal understøtte en effektiv og lovlig inddrivelse der bygger på høj

faglighed. I de kommende år vil Gældsstyrelsen have fokus på en række udpe-

gede strategiske indsatsområder for kompetenceudviklingen, der især knytter

sig til organisationens mål, centrale strategier, men også det kulturelle målbil-

lede og de koncernfælles værdier.

Gældsstyrelsen har identificeret følgende syv områder, der kan bidrage til at

sikre en høj faglighed i hele organisationen.

Forretnings-, organisations- og omverdensforståelse

Sagsbehandling under paralleldrift

Styrket opgaveløsning med afsæt i segmenter samt med fokus på høj inddri-

velsesfaglighed

Specialistkompetencer

Styrket kundestrategi

Styrket produktionsstyring

Styrket skyldnerkontakt

2.5 Forventninger til det kommende år

tabel 5

fremgår Gældsstyrelsens forventninger til det økonomiske resultat for

det kommende år som anført i grundbudgettet for 2021.

Tabel 5. Forventninger til det kommende år

Hovedkonto (mio. kr.)

Bevilling og øvrige indtægter

Udgifter

Regnskabsår

2020

-899,7

886,8

Grundbudget

2021

-902,9

902,9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 19

Resultat

-12,9

Anmærkning: Der er i 2020 reklassificeret 1,1 mio. kr. fra andre driftsindtægter til andre ordinære

driftsomkostninger vedrørende kompetencefondsmidler samt kreditnota fra leverandør.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS)

Bevilling og øvrige indtægter for Gældsstyrelsens samlede virksomhed i 2021 er

budgetteret til 902,9 mio. kr., mens udgifter er budgetteret til 902,9 mio. kr. Her-

med bliver det forventede resultat på 0,0 mio. kr. Bevillingen sikrer, at Gældssty-

relsen kan være ca. 1.500 årsværk i 2021.

På inddrivelsesområdet har Gældsstyrelsen, med afsæt i de strategiske pejle-

mærker, mål- og resultatplanen og de underliggende strategier, opstillet en

række ambitioner og forventninger for 2021.

Et væsentligt indsatsområde er - i et samarbejde med Udviklings- og Forenk-

lingsstyrelsen - at understøtte en øget konvertering af gældsposter fra det mid-

lertidige inddrivelsessystem DMI til PSRM og en yderligere ibrugtagning af PSRM

hos fordringshaverne. I PSRM er det muligt at sætte skyldnerne i lønindeholdelse.

Det er et vigtigt inddrivelsesredskab, og øget anvendelse af lønindeholdelse vil

kunne aflæses direkte på det samlede provenu.

Desuden er det et mål for året, at 95 pct. af alle skyldnerne klar til indsats i PSRM

skal omfattes af inddrivelsesskridt i 2021.

Ud over et fortsat fokus på anvendelsen af PSRM vil et helt afgørende indsatsom-

råde i 2021 være den omfattende oprydningsopgave, som forventes at skulle vi-

dereføres i en årrække. Samtidig fortsættes inddrivelsesindsatserne i DMI, herun-

der rykkerindsatsen rettet mod alle skyldnere, en indsats mod skyldnere med

stor gæld og stor formue og den tidlige indsats over for virksomheder.

Med en øget konvertering til PSRM og en fokuseret indsats på oprydningsopga-

ven følger et øget ansvar hos Gældsstyrelsen for såvel stabil drift som en hen-

sigtsmæssig anvendelse af ressourcer.

Den samlede indsats forventes at resultere i et provenu på minimum 11 mia. kr.

for 2021. Det bør dog understreges, at evt. restriktioner og følgevirkninger af

COVID-19 kan have indflydelse på Gældsstyrelsens opgavevaretagelse og der-

med de samlede resultater for året. I 2020 medførte COVID-19, at styrelsens fo-

gedforretninger og indsatsen vedrørende screening af virksomheder blev be-

grænset som følge af nedlukning af skifteretterne i foråret 2020 samt mang-

lende mulighed for udgående fogedforretning. En del virksomheder venter på

hjælpepakker, og hensynet til de virksomheder, der er ramt på indtjeningen som

følge af COVID-19, betyder blandt andet, at virksomhedernes betalingsaftaler

kan strække sig over længere tid end normalt. Det forventes generelt, at en af-

matning i samfundsøkonomien kan føre til en øget gældsopbygning hos virk-

somheder og borgere, herunder at betalingsevnen hos en række skyldnere vil

ændre sig som følge af fx fyringer. Det kan i sidste ende have betydning for, hvor

mange skyldnere, der kan omfattes af et inddrivelsesskridt som eksempelvis løn-

indeholdelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 20

Regnskab

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 21

I dette afsnit redegøres for Gældsstyrelsens ressourceforbrug i finansåret 2020

udtrykt ved en resultatopgørelse samt den finansielle status på balancen. Derud-

over omfatter afsnittet de hovedkonti, som styrelsen har haft det budget- og

regnskabsmæssige ansvar for i 2020.

I afsnittet fremlægges et bevillingsregnskab med årets forbrug af bevillinger pr.

hovedkonto, samt synliggørelse af udnyttelsen af lånerammen og lønsumsloft.

3.1 Anvendt regnskabspraksis

Gældsstyrelsen følger Bekendtgørelse nr. 116 om statens regnskabsvæsen af

19. februar 2018 (Regnskabsbekendtgørelsen) og retningslinjerne i Finansmini-

steriets

Økonomisk Administrative Vejledning

(ØAV).

Årsrapporten for 2020 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabs-

principper mv., som fremgår af Økonomistyrelsens

Vejledning om årsrapport for

statslige institutioner

af november 2020.

Den anvendte regnskabspraksis er baseret på omkostningsprincippet for aktivi-

teter finansieret under bevillingstypen driftsbevilling. For de administrerede ord-

ninger, finansieret under bevillingstypen anden, lovbunden og reservationsbevil-

ling, er regnskabspraksis baseret på udgiftsprincippet. Hvor intet andet er angi-

vet, er de finansielle data baseret på oplysningerne i Statens Koncern System

(SKS). For korrektioner til sammenligningstal henvises til årsrapporter for det tid-

ligere SKAT for foregående år. Finansielle data til resultatdisponering og egenka-

pitalforklaring er afstemt med oplysninger fra Statens Bevillingslovssystem (SB).

Ved budgetter er der taget udgangspunkt i de af departementet godkendte be-

løb. Beløb angives som udgangspunkt i mio. kr. med én decimal, og der kan fore-

komme afrundingsdifferencer. Tabellerne anvender samme fortegn som i ud-

data fra SKS.

Der er ændret regnskabspraksis for opgørelse og beregning af feriepengefor-

pligtelse i 2020. Ændret regnskabspraksis i 2020 indebærer, at det arbejdsgi-

verbetalte pensionsbidrag i modsætning til tidligere år skal medtages i bereg-

ningsgrundlaget for opgørelse af løn under ferie. Som konsekvens heraf er ferie-

pengeforpligtelsen opreguleret med 8,2 mio. kr. ved en primokorrektion i 2020.

Der er herudover ikke sket ændringer i anvendt regnskabspraksis i 2020.

Dispensationer og skøn for omkostningsbaseret regnskab

Der er med opgørelse af en række regnskabsposter anvendt skøn. Skønnene er

baseret på følgende forudsætninger:

•

Feriepenge:

Metode for opgørelse af feriepengeforpligtelse ultimo 2020 er

som følge af den nye ferielov ændret i forhold til sidste år. Ændringen betyder,

at der ultimo 2020 både er en forpligtelse, der skal overgå til fonden Lønmod-

tagernes Feriemidler vedrørende de indefrosne feriemidler for perioden 1.

september 2019 til 31. august 2020, og en forpligtelse over for de ansatte

vedrørende restferie pr. 31. december 2020. Begge dele er registreret sær-

skilt i regnskabet for 2020.

•

Forpligtelsen, der skal overføres til fonden, er opgjort ud fra specifikke in-

defrosne feriedage pr. medarbejder og 1 pct. af ferieberettiget løn i særlig

feriegodtgørelse til den optjente indefrosne ferie i perioden 1. september

2019 til 31. august 2020.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 22

•

Forpligtelsen over for de ansatte tager udgangspunkt i den enkelte medar-

bejders eksakte ferietilgodehavende i Gældsstyrelsen. Det vil sige, at be-

regningen er foretaget ud fra specifikke oplysninger pr. medarbejder, her-

under antallet af feriedage pr. 31. december 2020, udgift pr. skyldig ferie-

dag samt opgørelse over den særlige feriegodtgørelse. Særlig feriegodtgø-

relse er som følge af ny ferielov opgjort med 0,5 pct. af den ferieberetti-

gede løn i de første otte måneder af 2020 og 1,5 pct. for de resterende må-

neder af 2020.

•

Over-/merarbejde:

Opgørelsen er baseret på tidsregistreringer over antallet

af timer, som medarbejdere har til gode pr. 31. december 2020, herunder ek-

sempelvis afspadseringstimer, flextimer, fem tildelte fridage til nyansatte aka-

demikere mv. samt en gennemsnitstimepris. Opgørelsen følger samme me-

tode som tidligere år.

•

Resultatløn/engangsvederlag:

Der er foretaget hensættelse til engangsveder-

lag for medarbejdere og honorering af særlig indsats til ledere for 2020. Op-

gørelsen er beregnet på grundlag af fremtidige forventede udbetalinger, der

forventes udmøntet i 2021

Dispensationer og skøn for udgiftsbaseret regnskab

Gældsstyrelsen har ingen dispensationer fra det gældende regelsæt vedrørende

det udgiftsbaserede område.

Der er med opgørelse af følgende regnskabspost anvendt skøn. Skønnet er ba-

seret på følgende forudsætninger:

•

Kursværdi:

Den 31. december 2020 var der ca. 130.000 inddrivelsesfordrin-

ger, som er låst. Den bogførte kursværdi på disse er på 349,2 mio. kr. med en

nominel værdi på 3.290,0 mio. kr. Den maksimale regnskabsmæssige usik-

kerhed ved de ikke-dækningsparate inddrivelsesfordringer er dog opgjort til

en kursværdi på 279,3 mio. kr., da der ved opgørelsen tages højde for, at der

kan opstå en omfordelingseffekt mellem låste og dækningsparate fordringer.

Det betyder, at den maksimale regnskabsmæssige usikkerhed er ca. 70 mio.

kr. lavere end den bogførte værdi.

3.2 Resultatopgørelse mv.

tabel 6

fremgår Gældsstyrelsens resultatopgørelse for de omkostningsbase-

rede bevillinger.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 23

Tabel 6. Resultatopgørelse

Note

(mio. kr.)

Ordinære driftsindtægter

Bevilling

Salg af varer og tjenesteydelser

Eksternt salg af varer og tjenester

Internt statsligt salg af varer og

tjenester

Tilskud til egen drift

Gebyrer

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger

Ændring i lagre

Forbrugsomkostninger

Husleje

Forbrugsomkostninger i alt

Personaleomkostninger

Lønninger

Pension

Lønrefusion

Andre personaleomkostninger

Personaleomkostninger i alt

Af- og nedskrivninger

Internt køb af varer/tjenesteydelser

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger i alt

Resultat af ordinær drift

Andre driftsposter

Andre driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter

Ekstraordinære omkostninger

Årets resultat

2019

2020

2021

-763,9

-899,7

-902,9

36,6

44,2

562,4

82,1

-21,1

13,6

637,0

109,9

747,0

-16,9

602,0

87,4

-26,7

18,5

681,1

94,1

75,0

886,8

-12,9

611,7

88,7

-19,8

16,6

697,3

92,0

69,4

902,9

-16,9

-12,9

0,7

-16,2

0,0

-12,9

-16,2

-12,9

Anmærkning: I 2020 er der foretaget en reklassifikation af engangsvederlag på 15,2 mio. kr. fra lønninger til

andre personaleomkostninger. Derudover er kompetencefondsmidler samt kreditnota fra leverandør for

samlet 1,1 mio. kr. reklassificeret fra andre driftsindtægter til andre ordinære driftsomkostninger.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Gældsstyrelsens grundbudget 2020.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 24

Ordinære driftsomkostninger

Gældsstyrelsens primære omkostning er løn, hvor der er et måltal på ca. 1.500

årsværk.

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger relaterer sig til en række fagbudgetter, herunder

udgifter til sikkerhedsstillelser i forbindelse med bobehandling og konkurssager,

uddannelse af nye sagsbehandlere, regnskabsmæssige afstemninger samt til ju-

ridisk bistand fra Kammeradvokaten i forbindelse med særlige komplicerede sa-

ger. Derudover indeholder ordinær drift omkostninger til rejse- og hotelophold,

uddannelse samt andre personale- og opgaverelaterede udgifter.

Resultatdisponering

tabel 7

fremgår resultatdisponering for Gældsstyrelsen for 2020.

Tabel 7. Resultatdisponering af årets overskud

(mio. kr.)

Disponeret til bortfald

Disponeret til udbytte til statskassen

Disponeret til overført overskud

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Statens Bevillingslovsystem (SB).

12,9

Årets overskud overføres til det overførte overskud i egenkapitalen.

Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter

Gældsstyrelsen har i 2020 tilbageført følgende hensættelser registreret primo

2020:

•

Engangsvederlag:

Udbetalingen til engangsvederlag i 2020 var i alt 14,6 mio.

kr. Hensættelsen på 13,0 mio. kr. er tilbageført.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 25

3.3 Balancen

tabel 8a og 8b

fremgår Gældsstyrelsens balance fordelt på henholdsvis kapi-

talanvendelsen (aktiver) og kapitalfremskaffelsen (passiver) pr. 31 december

2020.

Tabel 8a. Balance

–

Aktiver

Note

Aktiver (mio. kr.)

Anlægsaktiver

2019

2020

Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte udviklingsprojekter

Erhvervede koncessioner, patenter m.v.

Udviklingsprojekter under opførelse

Immaterielle anlægsaktiver i alt

Materielle anlægsaktiver

Grunde, arealer og bygninger

Infrastruktur

Transportmateriel

Produktionsanlæg og maskiner

Inventar og it-udstyr

Igangværende arbejder for egen regning

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver

Statsforskrivning

Øvrige finansielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver

Varebeholdninger

Tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Værdipapirer

Likvide beholdninger

FF5 Uforrentet konto

FF7 Finansieringskonto

Andre likvider

Likvide beholdninger i alt

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

119,5

140,8

152,4

119,5

36,3

155,7

185,5

197,1

14,9

6,5

23,5

6,2

11,6

Anmærkning: Af hensyn til præsentationen i årsrapporten er tilgodehavender vedrørende forudbetalt løn

på i alt 5,7 mio. kr. flyttet fra den bogførte registrering under anden kortfristet gæld til

periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiverne, jf. Økonomistyrelsens

Vejledning om

kravspecifikation til regnskabsrapporter til årsrapporter 2020

. Der er tilsvarende foretaget rettelser i

sammenligningsåret..

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 26

Den samlede balance udgør 197,1 mio. kr. pr. 31. december 2020 mod 152,4

mio. kr. pr. 31. december 2019.

Omsætningsaktiver

Udviklingen i omsætningsaktiver viser samlet set en stigning på 44,7 mio. kr. fra

2019 til 2020. Omsætningsaktiver udgør 185,5 mio. kr. i 2020.

Tilgodehavender på 23,5 mio. kr. består af forlods betalte sikkerhedsstillelser

med 9,2 mio. kr., lønrefusioner på 5,3 mio. kr., kreditorer med debetsaldo på 5,1

mio. kr., tilgodehavende købsmoms 1,6 mio. kr. samt øvrige tilgodehavender 2,3

mio. kr.

Periodeafgrænsningsposter på 6,2 mio. kr. består af forudbetalt løn på 5,7 mio.

kr. og øvrige forudbetalte omkostninger på 0,5 mio. kr.

Tabel 8b. Balance

–

Passiver

Note

Passiver (mio. kr.)

Egenkapital

Reguleret egenkapital (Startkapital)

Opskrivninger

Reserveret egenkapital

Bortfald

Udbytte til staten

Overført overskud

Egenkapital i alt

2019

2020

-11,6

-16,2

-27,8

-13,0

-11,6

-29,1

-40,7

-16,9

Hensatte forpligtelser

Langfristede gældsposter

FF4 Langfristet gæld

Donationer

Prioritets gæld

Anden langfristet gæld

Langfristet gæld i alt

Kortfristede gældsposter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Anden kortfristet gæld

Skyldige feriepenge

Indefrosne feriepenge

Igangværende arbejder for fremmed regning

Periodeafgrænsningsposter

Kortfristet gæld i alt

Gæld i alt

-12,9

-13,1

-85,5

-12,9

-19,0

-43,6

-63,9

-111,6

-152,4

-139,5

-197,1

Passiver i alt

Anmærkninger: Der henvises til anmærkninger under tabel 8a.

Balancen

–

Aktiver

Der er reklassificeret 3,0 mio. kr. fra hensatte forpligtelser til anden gæld vedrørende sociale bidrag.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 27

Hensatte forpligtelser

Udviklingen i hensatte forpligtelser viser samlet set en stigning på 3,9 mio. kr. fra

2019 til 2020. Hensatte forpligtelser udgør 16,9 mio. kr. i 2020. Stigningen kan

henføres til større hensættelse til engangsvederlag.

Kortfristet gæld

Udviklingen i kortfristet gæld viser samlet set en stigning på 27,9 mio. kr. fra

2019 til 2020. Kortfristet gæld udgør 139,5 mio. kr. i 2020. Under kortfristet

gæld er saldoen for skyldige feriepenge forøget med 22,1 mio. kr. Stigningen kan

henføres til øget forpligtelse til indefrosne feriepenge samt generel stigning i fe-

riepengeforpligtelsen, blandt andet som følge af indregning af pensionsbidraget

i feriepengegrundlaget. Anden kortfristet gæld er steget med 5,9 mio. kr., hvilket

hovedsageligt skyldes stigning i periodisering af lønrelaterede gældsposter og

sociale bidrag.

3.4 Egenkapitalforklaring

tabel 9

nedenfor fremgår ændringerne i Gældsstyrelsens egenkapital. Forkla-

ringerne til tabel 9 uddyber egenkapitalen i balancen og viser årets ændringer

som følge af disponering for overført resultat til egenkapitalen samt bortfald.

Tabel 9. Egenkapitalforklaring

Egenkapital primo (mio. kr.)

Reguleret egenkapital primo

+Ændring i reguleret egenkapital

Reguleret egenkapital ultimo

Opskrivninger primo

+Ændring i opskrivninger

Opskrivninger

Reserveret egenkapital primo

+Ændring i reserveret egenkapital

Reserveret egenkapital ultimo

Overført overskud primo

+Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse

+Regulering af det overførte overskud

+Overført fra årets resultat

-Bortfald

-Udbytte til staten

Overført overskud ultimo

Egenkapital ultimo

Egenkapital ultimo jf. balancen (tabel 8)

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).

2019

-11,6

-16,2

-27,8

2020

-11,6

-16,2

-12,9

-29,1

-40,7

Gældsstyrelsens egenkapital udgør ultimo 2020 40,7 mio. kr., hvoraf 29,1 mio.

kr. er overført overskud. Det overførte overskud er i 2020 forøget med 12,9 mio.

kr., hvoraf 12,9 mio. kr. kan henføres til årets resultat.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 28

3.5 Likviditet og låneramme

tabel 10

fremgår udnyttelsesgraden af lånerammen.

Tabel 10. Udnyttelsesgrad af låneramme

(mio. kr.)

Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver

Låneramme

Udnyttelsesgrad i pct.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og Statens Bevilingslovsystem (SB).

2020

0,5

Gældsstyrelsens låneramme ultimo 2020 udgør 0,5 mio. kr. Trækket på låne-

rammen ultimo 2020 udgør 0,0 mio. kr.

3.6 Opfølgning på lønsumsloft

tabel 11

fremgår en opgørelse af forbrug på lønsumsloft opgjort på de hoved-

konti af typen driftsbevilling, som hører under Gældsstyrelsen.

Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft

(mio. kr.)

Lønsumsloft FL

Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker

Lønforbrug under lønsumsloft

Difference (mindre-/merforbrug)

Akkumuleret opsparing ultimo 2019

Akkumuleret opsparing ultimo 2020

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).

§ 09.31.02.

711,2

698,7

681,1

17,6

128,1

145,6

Det samlede lønforbrug under lønsumsloftet i 2020 er 681,1 mio. kr. Lønsums-

loftet primo 2020 var 711,2 mio. kr. På tillægsbevilling er der i alt tilbageført løn-

sum på 12,5 mio. kr., der primært vedrører overførsel af bevilling fra Gældssty-

relsen til Implementeringscenter for Inddrivelse i Udviklings og Forenklingsstyrel-

sen. Den akkumulerede opsparing af lønsum stiger således til 145,6 mio. kr. ul-

timo 2020.

3.7 Bevillingsregnskabet

Bevillingsregnskabet fremgår af

tabel 12

indeholdende indtægter og udgifter på

hovedkontoniveau som opgjort ved bevillingsafregningen for Gældsstyrelsen.

Bevillingsregnskabet indeholder de hovedkonti, som Gældsstyrelsen er ansvarlig

for, som de er opgjort i bidrag til statsregnskabet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 29

Tabel 12. Bevillingsregnskab

Hovedkonto

Navn

Bevillings-

type

Videre-

(mio. kr.)

Bevilling

Regnskab

Afvigelse

førelse

ultimo

Drift

09.31.02.

Gældsstyrelsen

Drift

Udgifter

Indtægter

Administrerede ordninger

09.51.16.

Bo- og gaveafgift

Anden

Udgifter

Indtægter

09.51.21.

Gebyrer, retsafgifter

mv.

Anden

Udgifter

Indtægter

09.51.22.

Personlige fordrin-

ger

Anden

Udgifter

Indtægter

09.51.23.

Overtagne studie-

lånsfordringer

Lovbunden

Udgifter

Indtægter

09.51.24.

Indtægter fra har-

monisering af ind-

drivelsesrenten

Anden

Udgifter

0,1

-28,8

354,1

-883,9

50,5

-52,0

62,8

0,0

- 131,5

345,9

-827,6

51,2

-52,3

260,1

0,1

102,7

8,2

-56,3

-0,7

0,3

-197,3

899,7

886,8

12,9

-29,1

Indtægter

09.51.25.

Forsøgsordning for

socialt udsatte

grupper

Reservation

Udgifter

-208,5

-310,3

2,1

101,8

-2,1

Indtægter

09.51.28.

Kompensation af ik-

kestatslige for-

dringshavere

Reservation

Udgifter

0,8

0,2

0,6

-0,6

Indtægter

09.51.29.

Kompensation af

kommuner og regio-

ner

Reservation

Udgifter

3,2

1,8

1,4

-1,4

Indtægter

Anmærkning: Der er reklassificeret 1,1 mio. kr. fra andre driftsindtægter til andre ordinære driftsomkostninger vedrørende kompetencefondsmidler samt

kreditnota fra leverandør.

I forbindelse med kursværdireguleringen på § 09.51.12 Gebyrer og formålsbestemte afgifter, som er administreret af Skattestyrelsen, er der konstateret

en afvigelse på 9,8 mio.kr., som burde have været posteret på § 09.51.21. Gebyrer og retsafgifter i Gældsstyrelsen. Det betyder, at indtægterne under §

09.51.21. Gebyrer og retsafgifter på 131,5 mio. kr. burde have været 9,8 mio. kr. lavere og udgjort 121,7 mio. kr. Årets resultat burde have udgjort 92,9

mio. kr. i stedet 102,7 mio. kr.

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS).

For forklaring på afvigelse mellem bevilling og regnskab for driftsbevillingen

henvises til årsrapportens øvrige afsnit. De regnskabsmæssige forklaringer på

afvigelser på øvrige bevillinger indgår i det følgende.

09.51.16. Bo- og gaveafgift

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 30

Der er på hovedkontoen en udgiftsbevilling i 2020 på 0,1 mio. kr. Der er realise-

ret udgifter på 0,0 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug i forhold til bevillingen på

0,1 mio. kr. som følge af lavere rentetilskrivning end budgetteret. Kontoen vedrø-

rer tilgang af renter på lån ydet til henstand med bo- og gaveafgift.

09.51.21. Gebyrer, retsafgifter mv.

Der er på hovedkontoen en indtægtsbevilling i 2020 på 28,8 mio. kr. Der er reali-

seret indtægter på 131,5 mio. kr., hvilket er en merindtægt i forhold til bevillingen

på 102,7 mio. kr. svarende til en afvigelse på 356,6 pct. Inddrivelsesfordringer er

indtægtsført til kursværdi i henhold til Økonomistyrelsens vejledning om den

regnskabsmæssige håndtering af tilgodehavender og udlån. Merindtægten kan

henføres til øget gebyrskabende inddrivelsesaktivitet, der udgør 42,1 mio. kr.

samt en stigning i kursværdien svarende til 50,8 mio. kr.

09.51.22. Personlige fordringer

Der er på hovedkontoen både en indtægts- og udgiftsbevilling. I forhold til ind-

tægtsbevillingen udgør denne 883,9 mio. kr. Der er realiseret indtægter på 827,6

mio. kr., hvilket er en afvigelse på 56,3 mio. kr. svarende til 6,4 pct. i forhold til be-

villingen. Mindreindtægten kan henføres til færre politibøder og sagsomkostnin-

ger, der er oversendt til inddrivelse fra Rigspolitiet.

I forhold til udgiftsbevillingen udgør denne 354,1 mio. kr. Der er realiseret udgif-

ter på 345,9 mio. kr., hvilket er en afvigelse i forhold til bevillingen på 8,2 mio. kr.

svarende til 2,3 pct. Afvigelsen kan henføres til færre af- og nedskrivninger end

budgetteret. Inddrivelsesfordringer er indtægtsført til kursværdi i henhold til Øko-

nomistyrelsens vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af tilgodeha-

vender og udlån

09.51.23. Overtagne studielånsforordninger

Der er på hovedkontoen både en indtægts- og udgiftsbevilling. I forhold til ind-

tægtsbevillingen udgør denne 52,0 mio. kr. Der er realiseret indtægter på 52,3

mio. kr., hvilket er en afvigelse på 0,3 mio. kr. svarende til 0,6 pct. i forhold til be-

villingen. Afvigelsen skyldes mindre kursværdiregulering end budgetteret.

I forhold til udgiftsbevillingen udgør denne 50,5 mio. kr. Der er realiseret udgifter

på 51,2 mio. kr., hvilket er en afvigelse i forhold til bevillingen på 0,7 mio. kr. sva-

rende til 1,3 pct. Afvigelsen skyldes færre afdrag end budgetteret, hvilket udgør

0,4 mio. kr., samt mindre kursværdiregulering end budgetteret svarende til 0,3

mio. kr. Inddrivelsesfordringer optages til kursværdi i henhold til Økonomistyrel-

sens vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af tilgodehavender og

udlån.

09.51.24. Indtægter fra harmonisering af inddrivelsesrenten

Der er på hovedkontoen både en indtægts- og udgiftsbevilling. I forhold til ind-

tægtsbevillingen udgør denne 208,5 mio. kr. Der er realiseret indtægter på 310,3

mio. kr., hvilket er en afvigelse på 101,8 mio. kr. svarende til 48,8 pct. i forhold til

bevillingen. Afvigelsen skyldes færre af- og nedskrivninger, hvilket udgør l 79,3

mio. kr., samt en indtægt, der er 22,5 mio. kr. større end budgetteret.

I forhold til udgiftsbevillingen udgør denne 62,8 mio. kr. Der er realiseret udgifter

på 260,1 mio. kr., hvilket er en afvigelse i forhold til bevillingen på 197,3 mio. kr.

svarende til 314,1 pct. Afvigelsen skyldes større af- og nedskrivninger end bud-

getteret. Inddrivelsesfordringer er indtægtsført til kursværdi i henhold til Økono-

mistyrelsens vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af tilgodehaven-

der og udlån.

09.51.25. Forsøgsordning for socialt udsatte grupper

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 31

Der er på hovedkontoen en udgiftsbevilling i 2020 på 0,0 mio. kr. Der er i 2020

forbrugt 2,1 mio. kr. af videreførte midler på kontoen som følge af udbetalte

kompensationer, hvilket er et merforbrug i forhold til bevillingen på 2,1 mio. kr.

Primo 2020 var der fra tidligere finansår videreført 3,7 mio. kr. på kontoen. Der

vil ikke være yderligere aktivitet på kontoen, idet ordningen er ophørt ved lov nr.

551 af 29. maj 2018. De uforbrugte midler på 1,5 mio. kr. på kontoen bortfalder

med udgangen af 2020.

09.51.28. Kompensation af ikkestatslige fordringshavere i forbindelse med be-

handling af genoptagelsessager

Der er på hovedkontoen en udgiftsbevilling i 2020 på 0,8 mio. kr. Der er realise-

ret udgifter på 0,2 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug i forhold til bevillingen på

0,6 mio. kr. svarende til en afvigelse på 78,1 pct. Mindreforbruget kan henføres

til, at sagsbehandlingen af kompensationssagerne ikke er afsluttet i 2020. Den

uforbrugte bevilling på 0,6 mio. kr. er med bevillingsafregningen for 2020 over-

ført til kontoens videreførselsbeholdning og forventes anvendt i løbet af 1. halvår

2021.

09.51.29. Kompensation af kommuner og regioner i forbindelse med behandling

af genoptagelsessager

Der er på hovedkontoen en udgiftsbevilling i 2020 på 3,2 mio. kr. Der er realise-

ret udgifter på 1,8 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug i forhold til bevillingen på

1,4 mio. kr. svarende til en afvigelse på 43,6 pct. Mindreforbruget kan henføres

til, at sagsbehandlingen af kompensationssagerne ikke er afsluttet i 2020. Den

uforbrugte bevilling på 1,4 mio. kr. er med bevillingsafregningen for 2020 over-

ført til kontoens videreførselsbeholdning og forventes anvendt i løbet af 1. halvår

2021.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 32

Bilag

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 33

Afsnittet indeholder yderligere information af relevans for regnskabet og årsrap-

porten, herunder noter til resultatopgørelsen og balancen.

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance

I det følgende fremgår

note 1-4

til resultatopgørelsen og balancen. Det bemær-

kes, at

tabellerne 13 og 14

er baseret på dataudtræk fra Gældsstyrelsens an-

vendte økonomisystem SAP Intern.

4.1.1

Note 1: Immaterielle anlægsaktiver

tabel 13

fremgår de immaterielle anlægsaktiver.

Tabel 13. Note 1. Immaterielle anlægsaktiver

(mio. kr.)

Færdiggjorte

udviklings-

projekter

Erhvervede

koncessioner,

patenter,

licenser mv.

I alt

Kostpris

Primokorrektioner og flytning ml.

bogføringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2020

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskriv-

ninger 31.12.2020

Regnskabsmæssig værdi pr.

31.12.2020

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

(mio. kr.)

Primo saldo pr. 1. januar 2020

Tilgang

Nedskrivninger

Overført til færdiggjorte udvik-

lingsprojekter

Kostpris pr. 31.12.2020

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og SAP Intern.

Udviklingsprojekter

under udførelse

Gældsstyrelsen har ikke immaterielle anlægsaktiver.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 34

4.1.2

Note 2: Materielle anlægsaktiver

tabel 14

fremgår de materielle anlægsaktiver.

Tabel 14. Note 2. Materielle anlægsaktiver

(mio. kr.)

Grunde, arealer

og bygninger

Infrastruktur

Produktionsanlæg

og maskiner

Transportmateriel

Inventar og

I alt

it-udstyr

Kostpris

Primokorrektioner og flytning ml.

bogføringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2020

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskriv-

ninger pr. 31.12.2020

Regnskabsmæssig værdi pr.

31.12.2020

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

(mio. kr.)

Primo saldo pr. 1. januar 2020

Tilgang

Nedskrivninger

Overført til færdiggjorte udvik-

lingsprojekter

Kostpris pr. 31.12.2020

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og SAP Intern.

Udviklingsprojekter

under udførelse

Gældsstyrelsen har ikke materielle anlægsaktiver.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 35

4.1.3

Note 3: Hensatte forpligtelser

Af nedenstående note 3 fremgår hensatte forpligtelser.

Note 3: Hensatte forpligtelser

(mio. kr.)

Forpligtelse til engangsvederlag

I alt

Kilde: SAP Intern.

2020

16,9

Gældsstyrelsen har ultimo 2020 bogført hensatte forpligtelser for samlet 16,9

mio. kr. De hensatte forpligtelser registreret som lønomkostninger vedrører en-

gangsvederlag til medarbejdere og honorering af særlig indsats til ledere.

4.1.4

Note 4: Eventualforpligtelser

Jubilæumsforpligtelse

Gældsstyrelsen har en retlig forpligtelse til at udbetale jubilæumsgratiale til med-

arbejdere efter 25, 40 og 50 års ansættelse i staten. Den fulde retlige forplig-

telse er pr. 31. december 2020 opgjort til 35,7 mio. kr. Inden for en femårig peri-

ode er forpligtelsen opgjort til 1,4 mio. kr. til de medarbejdere, der var ansat pr.

31. december 2020.

Udlæg

Gældsstyrelsen foretager udlæg til fx afhentningsomkostninger, konfiskation, lå-

sesmed mv., hvortil omkostningen skal afholdes af den pågældende skyldner.

Modtages der ikke betaling fra skyldner modsvarende udlægget, opføres udlæg-

get som et tab under resultatopgørelsen. Eventualforpligtelsen til udlæg er pr.

31. december 2020 opgjort til 2,3 mio. kr.

Sikkerhedsstillelser

Gældsstyrelsen stiller sikkerhed i to typer af sager. I den første type af sager stil-

ler styrelsen sikkerhed for boets behandling. I den anden type af sager gælder,

at styrelsen stiller sikkerhed over for boet til yderligere undersøgelser eller rets-

sager vedrørende eksempelvis omstødelse, ledelsesansvar og erstatningssager.

Sikkerhedsstillelserne er givet enten som tilsagn eller ved forlods udbetaling, og

forpligtelsen ophører først, når sagen er afsluttet, og det endeligt fremgår, om

sikkerhedsstillelsen bliver en omkostning for Gældsstyrelsen. En større andel af

sikkerhedsstillelser vedrører derfor sagskomplekser af ældre dato, der endnu

ikke er afsluttet.

Gældsstyrelsens eventualforpligtelse til sikkerhedsstillelser pr. 31. december

2020 er opgjort til 155,1 mio. kr. mod 140,3 mio. kr. ultimo 2019, og eventualfor-

pligtelsen er dermed steget med 14,8 mio. kr. siden sidste år.

De økonomiske konsekvenser af sikkerhedsstillelserne er afhængige af, om der

er aktiver i konkursboet, der kan dække omkostningerne ved de to typer af sa-

ger. I 2020 har Gældsstyrelsen i den sammenhæng haft omkostninger på ca.

25,4 mio. kr.

4.2 Indtægtsdækket virksomhed

Styrelsen har ikke indtægtsdækket virksomhed, hvorfor tabel 15 og 16 udgår af

årsrapporten.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 36

4.3 Gebyrfinansieret virksomhed

Styrelsen har ikke gebyrfinansieret virksomhed, hvorfor tabel 17 og 18 udgår af

årsrapporten.

4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning

Styrelsen har ikke tilskudsfinansierede aktiviteter og forskning, hvorfor tabel 19

udgår af årsrapporten.

4.5 Forelagte investeringer

Styrelsen har ikke investeringsprojekter, som har været forelagt Finansudvalget,

hvorfor tabel 20 og 21 udgår af årsrapporten.

4.6 It-omkostninger

tabel 22

fremgår en opgørelse af Gældsstyrelsens it-omkostninger fordelt på

lønomkostninger, driftsomkostninger og investeringsomkostninger. Tabellen in-

deholder de systemrettede it-omkostninger til fagsystemer, it-omkostninger til

ikke-fagspecifikke systemer og ydelser, herunder af- og nedskrivninger samt it til

kontorhold mv.

Tabel 22. It-omkostninger

Sammensætning

Interne personaleomkostninger til it

(it-drift/-vedligehold/-udvikling)

It-systemdrift

It-vedligehold

It-udviklingsomkostninger

heraf af- og nedskrivninger

Udgifter til it-varer til forbrug

I alt

Kilde: Statens Koncernsystem (SKS) og SAP Intern.

(mio. kr.)

1,5

4.7 Supplerende bilag

Styrelsen har ikke supplerende bilag.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 196: Årsrapporter for 2020 for Skatteministeriets styrelser samt departement

Årsrapport 2020 Gældsstyrelsen

Side 37

www.gaeldst.dk

Gældsstyrelsen er en del

af Skatteforvaltningen