Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 187
Offentligt
2361471_0001.png
Marts 2021
Stadig flere danskere udelukker
sig selv fra at spille
Siden Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede
Spillere (ROFUS) blev oprettet i 2012, har et stigende antal dan-
skere ønsket at udelukke sig selv fra spil. De seneste tal viser, at
der aktuelt er ca. 25.000 registreret i ROFUS. Mænd udgør 76
pct. af de selvudelukkede spillere.
Danske spillere fik som nogle af de første i verden mulighed for med få klik på en computer
eller smartphone at udelukke sig fra alt onlinespil om penge og spil på fysiske kasinoer via
Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS),
jf. boks 1 og 2.
Siden registret blev introduceret i 2012, har et stigende antal spillere hvert år ønsket at ude-
lukke sig fra at spille. Ved udgangen af 2012 var knap 1.500 danskere registreret i ROFUS,
mens antallet er steget til ca. 25.000 i 2020,
jf. figur1.
På bare otte år er registret således vok-
set med mere end 23.000 danskere.
Figur 1. Antal registrerede i ROFUS, både midlertidigt og endeligt udelukkede, 2012 - 2020
25.176
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
1.456
2.870
4.418
8.822
6.177
12.877
17.355
21.586
Kilde: Kilde: Spillemyndigheden.
Anm.: I datasættet indgår både spillere, der er midlertidligt og endeligt udelukket. For 2012-2019 er tallene trukket den 1. januar året efter, og for
2020 den 1. november 2020. Figuren angiver derfor alene, hvor mange registrede der var den pågældende dag tallene blev trukket.
Boks 1. Hvad er ROFUS?
Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS) blev oprettet i 2012 som en del af den poli-
tiske aftale om delvis liberalisering af det danske spilmarked. Registeret var et af flere politiske initiativer, der har til for-
mål at bekæmpe spilafhængighed.
For at registrere sig i ROFUS skal spilleren bruge sit NemID, hvorefter vedkommende bliver udelukket fra at kunne
spille hos alle online-spiludbydere med en tilladelse i Danmark samt fra at spille på fysiske kasinoer. Spilleren kan
vælge mellem at udelukke sig selv midlertidigt (enten 24 timer eller en, tre eller seks måneder) eller endeligt. Udeluk-
ker spilleren sig endeligt, kan vedkommende dog frameldes registreringen efter et år.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 187: Publikationer fra Spillemyndigheden: Tal og tendenser - Stadig flere danskere udelukker sig selv fra at spille
2361471_0002.png
Side 2
Udover den generelle stigning i antallet af registrerede i ROFUS siden 2012 har der særligt
efter 2016 været en markant stigning på ca. 4.000 flere registreringer om året,
jf. figur 1.
Stigningen kan skyldes et styrket fokus i Spillemyndigheden på at markedsføre og henvise
til ROFUS. Flere spiludbydere er desuden begyndt at henvise til registeret på en mere frem-
trædende måde på deres hjemmesider. Samtidig har det siden den 1. januar 2020 været
lovpligtigt for spiludbydere at henvise til ROFUS i deres markedsføring. Herved er flere spil-
lere formentlig opmærksomme på registeret.
Boks 2. ”Nej tak til reklamer”
Når en spiller registrerer sig i ROFUS, bliver spilleren automatisk tilmeldt ordningen ”Nej tak til reklamer”. Spilleren gi-
ver ved registreringen samtykke til, at spiludbyderne tjekker, hvilke spillere, der er registreret i ROFUS, før de udsender
markedsføringsmateriale. På den måde undgås det, at der sendes reklamer for spil til personer registreret i ROFUS.
Ordningen er etableret for at beskytte de spillere, der har registeret sig i ROFUS, så de ikke bliver unødigt eksponeret
for muligheder for at kunne spille, mens de har valgt at udelukke sig selv fra at spille.
Især yngre mænd udelukker sig fra at spille
Det er i høj grad mænd, der ønsker at udelukke sig fra at spille. Således er 76 pct. af de regi-
strerede i ROFUS mænd,
jf. figur 2,
og denne fordeling har været nogenlunde konstant, siden
registret blev oprettet i 2012.
Der tegner sig samtidig et billede af, at det især er de yngre mænd, der ønsker at udelukke
sig fra at spille. Aldersgrupperne 20-29 år og 30-39 år udgør de to største grupper med sam-
menlagt 58 pct. af de registrerede. I de to aldersgrupper er mændene klart overrepræsente-
ret og udgør henholdsvis 25 pct. og 23 pct. af samtlige spillere registreret i ROFUS,
jf. figur 2.
Figur 2. Fordeling af køn og alder på registrerede i ROFUS, 1. september 2020
30%
25%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Under 20
år
20-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70-79 år
80-89 år
90 år og
over
4%
3%
0%
6%
5%
14%
23%
76 %
Af de registrerede i ROFUS er mænd
Tallet har ligget på det samme niveau
siden ROFUS blev oprettet i 2012.
8%
5%
2% 3%
1% 1%
0% 0%
0% 0%
Mænd
Kilde: Spillemyndigheden.
Kvinder
Flest udelukker sig endeligt
Når en spiller registrerer sig i ROFUS kan vedkommende vælge mellem midlertidig eller en-
delig udelukkelse,
jf. boks 1.
Af de ca. 25.000 personer, der pr. 1. november 2020 var regi-
streret i ROFUS, har godt 16.900 valgt at udelukke sig endeligt. Det svarer til 67 pct.,
jf. figur 3.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 187: Publikationer fra Spillemyndigheden: Tal og tendenser - Stadig flere danskere udelukker sig selv fra at spille
2361471_0003.png
Side 3
De resterende 33 pct. har således udelukket sig midlertidigt fra at spille. Heraf har 18 pct.
udelukket sig i seks måneder, 9 pct. i tre måneder og 5 pct. har udelukket sig i bare en enkelt
måned,
jf. figur 3.
Figur 3. Fordeling af spillere, der har udelukket sig midlertidigt og endeligt pr. 1. november 2020
5%
9%
Endeligt udelukkede: 16.918
18%
Midlertidigt udelukkede i 6 måneder: 4.648
Midlertidigt udelukkede i 3 måneder: 2.369
67%
Midlertidigt udelukkede i 1 måned: 1.241
Kilde: Spillemyndigheden.
Anm.: Kategorien for midlertidlig udelukkelse i 24-timer indgår ikke i figuren, da der er relativt store udsving i denne gruppe fra dag til dag.
Procentsatserne summerer til 99, hvilket skyldes afrunding.
Spillerbeskyttelse er højt prioriteret
fokus på gruppen af unge mænd
Spillemyndigheden arbejder for at sikre et ordentligt og velreguleret spilmarked i Danmark,
hvor spil om penge foregår ansvarligt. Beskyttelse af spillerne er en af Spillemyndighedens
vigtigste opgaver, og styrelsen har en afdeling, som er dedikeret til at arbejde med ansvarligt
spil. Myndigheden er særligt opmærksom på gruppen af unge mænd, idet erfaring viser, at
jo tidligere debut med spil, jo større er risikoen for senere at udvikle en afhængighed.
spillemyndigheden.dk