12. marts 2021
J.nr. 2021-1883
Resumé af lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige og skatteforvaltningsloven (Ændringer med hen-
blik på at understøtte overførsel af fordringer til nyt inddrivelses-
system, automatiseret modregning og håndtering af indbetalin-
ger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.)
Som led i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse”, der den 8. juni 2017
blev indgået af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti, blev partierne enige om tiltag, der sikrer grundla-
get for en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse af gæld til det offentlige. Et centralt
element heri er at få løst de bagudrettede oprydningsopgaver.
I forlængelse heraf foreslås regler for at understøtte den automatiserede modregningspro-
ces, at lette overførslen af fordringer til det nye inddrivelsessystem mhp. mere effektiv
inddrivelse og at lette håndteringen af indbetalinger på ikkeinddrivelsesparat gæld m.v.
I forhold til modregningsprocessen indeholder lovforslaget bl.a. et forslag om at forenkle
reglerne om
”overskydende
beløb” og om virkningstidspunkt m.v. for modregning. Her-
udover foreslås det, at modregning skal kunne ske på baggrund af de registrerede oplys-
ninger, og at reglerne om indhold og fremsendelse af modregningsmeddelelser m.v. for-
enkles. Det foreslås at indføre klare og ensartede regler om forrentning og tilbageholdelse
af udbetalinger samt at udvide mulighederne for at undlade modregning og at fravige
dækningsrækkefølgen. Endelig foreslås det at afskære skyldnere fra konneks modregning.
Mhp. at lette overførslen af fordringer til det nye inddrivelsessystem indeholder lovforsla-
get forslag om at regulere op- og nedskrivninger, at give mulighed for at lade mindre ren-
ter bortfalde, at regulere fordringshaverens ansvar for at opgøre og udbetale evt. tilbage-
betalingsbeløb og at give mulighed for at suspendere inddrivelsen ved nedskrivninger.
Derudover foreslås initiativer, der skal understøtte administrationen af ikkeinddrivelses-
parat gæld og at give mulighed for at afvise eller returnere fordringer uden tilstrækkelige
oplysninger om skyldneren.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2021.
Lovforslaget skønnes at medføre mindre negative provenumæssige konsekvenser. Disse
forventes ikke at overstige 2,5 mio. kr. årligt over en 10-årig periode. Lovforslaget vurde-
res at medføre administrative lettelser på 8,0 mio. kr. i 2021 og 16,0 mio. kr. fra 2022 og
frem som følge af en højere automatiseringsgrad for modregningsopgaver i Gældsstyrel-
sen. Lovforslaget vurderes derudover at medføre administrative omkostninger for Udvik-
lings- og Forenklingsstyrelsen på i alt 12,4 mio. kr. i 2021-2026. I tilknytning til ovenstå-
ende har lovforslaget til formål at forhindre og minimere risici for øgede administrative
omkostninger for en række kommende opgaver på gældsområdet.