SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteforvaltningsloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbetalinger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.)

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 172
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2021-1883

Forslag

til

Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteforvaltningsloven

(Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til nyt inddrivelsessystem, auto-

matiseret modregning og håndtering af indbetalinger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om

datafejl m.v.)

§1

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015,

som ændret bl.a. ved lov nr. 1253 af 17. november 2015, § 1 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, § 1 i lov

nr. 551 af 29. maj 2018, § 1 i lov nr. 324 af 30. marts 2019, § 1 i lov nr. 1110 af 13. november 2019

og § 1 i lov nr. 1575 af 27. december 2019 og senest ved lov nr. 814 af 9. juni 2020, foretages følgende

ændringer, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 13,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Skatteministeren kan herudover fastsætte regler om afvisning og tilbagesendelse af fordringer til

fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, hvis ikke de for

inddrivelsen nødvendige oplysninger er medsendt.«

§ 4, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »tilbagekaldelse« til: »annullation af overdragelsen«.

§ 4, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »hos skyldneren«: », jf. dog stk. 6-11«.

§ 4, stk. 5,

indsættes som

5. pkt.:

»Dette stykke anvendes alene ved inddrivelsen af fordringer, der er registreret i restanceinddrivelses-

myndighedens inddrivelsessystem PSRM, jf. § 18 j, stk. 1.«

§ 4

indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6.

Stk. 5 finder ikke anvendelse for overskydende beløb, der opstår i restanceinddrivelsesmyn-

dighedens inddrivelsessystem PSRM og hidrører fra modregning med en fordring under inddrivelse.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan herudover vælge, at stk. 5 ikke finder anvendelse for over-

skydende beløb, der i medfør af stk. 5 helt eller delvist skulle anvendes til dækning af en i PSRM

registreret fordring, som tidligere har været registreret i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens

inddrivelsessystemer, eller som er blevet delvist dækket med virkning fra et tidspunkt, der ligger efter

betalingstidspunktet for det overskydende beløb.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteforvaltningsloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbetalinger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.)

Stk. 7.

For overskydende beløb, hvor stk. 5 ikke finder anvendelse, jf. stk. 6, og for overskydende

beløb, der modtages af restanceinddrivelsesmyndigheden fra fordringshaver eller den, der på vegne

af fordringshaver opkræver fordringen, fordi fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver

opkræver fordringen, ved modregning, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, har dækket en fordring, som har vist

sig helt eller delvist ikke at bestå, gælder følgende regler, jf. dog stk. 10:

1) Overskydende beløb placeres i en korrektionspulje, som udlignes ved modregning med fordringer

under inddrivelse eller opkrævning, hvis det efter gældende regler er muligt, eller udbetales til skyld-

ner. Opgørelse af korrektionspuljen sker månedligt eller oftere, idet puljer på under 50 kr. dog kun

opgøres én gang om året.

2) Overskydende beløb, der overføres til korrektionspuljen, forrentes efter § 8 b, stk. 1, frem til tids-

punktet for opgørelsen af korrektionspuljen. Overskydende beløb, der er inddrevet fra skyldner på

anden vis end gennem modregning, og som overføres til korrektionspuljen, forrentes dog fra og med

dagen for betalingen, jf. § 4, stk. 4. Overskydende beløb, der efter opgørelse af korrektionspuljen

overføres til restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelsessystem for offentlige udbetalinger med

henblik på modregning eller udbetaling, forrentes efter § 8 b, stk. 1 og 2, dog således at tidspunktet

for registrering af beløbet i modtagelsessystemet lægges til grund ved fastlæggelsen af det tidspunkt,

hvorfra renten tilskrives. Renten medregnes ikke ved opgørelsen af skyldnerens skattepligtige ind-

komst.

3) Beløb i korrektionspuljen kan anvendes til modregning med alle typer af fordringer, der er omfattet

af denne lov, med undtagelse af overskydende beløb, der hidrører fra modregning i børne- og unge-

ydelse, jf. § 11, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, eller fra særskilt lønindeholdelse.

4) Overdragelser til tredjemand af krav mod det offentlige omfatter ikke overskydende beløb som

nævnt i stk. 6 og 7.

Stk. 8.

Stk. 7 anvendes alene, når hele den fordring, som det overskydende beløb vedrører, inklusive

renter er blevet dækket. Er hele fordringen inklusive renter på tidspunktet for restanceinddrivelses-

myndighedens anvendelse af et overskydende beløb ikke dækket, anvendes det overskydende beløb

til dækning på den resterende del af fordringen inklusive renter.

Stk. 9.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at renter, der er beregnet i medfør af § 8 b,

stk. 1, skal indgå i korrektionspuljen og anvendes i henhold til reglerne i stk. 7.

Stk. 10.

Opstår der i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM et overskydende

beløb, der hidrører fra en dækning, der blev foretaget på et tidspunkt, hvor fordringen var registreret

i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, kan restanceinddrivelsesmyn-

digheden vælge at overføre det overskydende beløb til den i § 18 j, stk. 1, nævnte korrektionspulje

med henblik på modregning efter reglerne herfor.

Stk. 11.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved udbetaling af beløb fra korrektionspuljen i stk. 7,

nr. 1, i alle tilfælde anvende skyldners Nemkonto.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 12-14.

§ 4, stk. 8,

der bliver stk. 14, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-13«, og efter »skyldner« indsættes: »og

regler om, at stk. 7 helt eller delvist skal finde anvendelse for overskydende beløb, der opstår i et eller

flere andre af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer end PSRM«.

§ 5

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Skatteministeren kan bestemme, hvornår en opskrivning af en fordring anses for at være

modtaget med den virkning, at der tilskrives rente efter stk. 1, herunder hvis der er tale om en op-

skrivning, der skyldes en fejlagtig nedskrivning, som er annulleret af fordringshaver eller den, der på

vegne af fordringshaver opkræver fordringen. Der kan i medfør af 1. pkt. fastsættes regler, der gælder

for opskrivning af fordringer i hvert enkelt af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessyste-

mer, og for opskrivning af fordringer, der er blevet overført fra ét inddrivelsessystem til et andet.«

§ 7, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »undlade modregning«: », herunder hvis modregning ikke kan

gennemføres automatisk«.

§ 8 b, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Udbetalinger fra det offentlige, der er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold til §

4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. med henblik på modregning med fordringer under

opkrævning eller inddrivelse, forrentes med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens

§ 5, stk. 1 og 2.«

10.

§ 8 b, stk. 1,

indsættes som

3.-6. pkt.:

»Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af udbe-

talingsbeløbet. Udbetalinger i henhold til kildeskattelovens §§ 62 og 62 A forrentes dog tidligst fra

den 1. september i året efter det indkomstår, som skatten vedrører. Krav på kompensation i medfør af

ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, forrentes efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 75, stk.

5. Der tilskrives ikke rente, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden senest 5 bankdage efter modta-

gelse af beløbet træffer beslutning om at udbetale eller anvende beløbet til modregning.«

11.

§ 8 b, stk. 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Beløb som nævnt i stk. 1 forrentes frem til det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndig-

heden træffer beslutning om at udbetale eller anvende beløbet til modregning. Overskydende beløb

som nævnt i § 4, stk. 6, 1. pkt., og § 18 j, stk. 1, forrentes dog frem til det tidspunkt, der følger af § 4,

stk. 7, og § 18 j, stk. 4. Renten medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Uanset om en udbetaling, der er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på

modregning, er undergivet en udbetalingsfrist i medfør af anden lovgivning, kan restanceinddrivel-

sesmyndigheden undlade at udbetale beløbet, indtil der er taget stilling til, om beløbet kan anvendes

til modregning.

Stk. 4.

For udbetalingsbeløb, der er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold til § 4 a,

stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., kan skyldneren ikke påberåbe sig ret til modregning.«

12.

§ 9 a, stk. 1,

ændres »Modregning, der gennemføres af restanceinddrivelsesmyndigheden eller

af told- og skatteforvaltningen som fordringshaver, kan« til: »I

de tilfælde, hvor modregning gen-

nemføres på baggrund af en beslutning, der træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden, eller gen-

nemføres af told- og skatteforvaltningen som fordringshaver, kan modregning«.

13.

§ 9 a

indsættes som

stk. 4-7:

»Stk. 4.

I de tilfælde, hvor modregning gennemføres på baggrund af en beslutning, der træffes af

restanceinddrivelsesmyndigheden, har modregningen virkning fra det tidspunkt, hvor restanceinddri-

velsesmyndigheden beslutter, at der vil blive gennemført modregning. Ved gennemførelsen af mod-

regning som nævnt i 1. pkt. underrettes skyldneren så vidt muligt om modregningen, og modregnin-

gen er gyldig, selv om underretning ikke sker. Frister for klage over modregning som anført i 1. pkt.

løber senest fra 1-årsdagen for virkningstidspunktet for modregningen.

Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om modregning som nævnt i stk. 4, 1. pkt., kan

træffes på baggrund af den størrelse, der på tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens beslut-

ning om modregning er registreret for fordringen i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelses-

systemer.

Stk. 6.

I de tilfælde, hvor en skyldner ikke er tilsluttet eller er fritaget fra Digital Post, anvendes

skyldnerens adresse, der på baggrund af oplysninger fra Det Centrale Personregister eller Det Cen-

trale Virksomhedsregister er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer,

ved restanceinddrivelsesmyndighedens fremsendelse af meddelelser og afgørelser m.v. til skyldneren

om modregning som nævnt i stk. 4, 1. pkt.

Stk. 7.

Skatteministeren kan med henblik på at understøtte automatisk modregning i restanceinddri-

velsesmyndighedens inddrivelsessystemer fastsætte regler om restanceinddrivelsesmyndighedens

pligt til at begrunde afgørelser om modregning og om pligt til at vejlede skyldneren i forbindelse med

sådanne afgørelser, herunder om lempelse af disse pligter.«

14.

§ 16

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Inddrivelsesrenter på under 1.000 kr., der er påløbet fra og med den 1. i måneden, efter at

fordringen aktuelt kom under inddrivelse, og som er beregnet af restanceinddrivelsesmyndigheden,

mens fordringen var under inddrivelse i et andet inddrivelsessystem, bortfalder, hvis den fordring,

som inddrivelsesrenterne er beregnet af, nedskrives med virkning fra et tidspunkt, hvor fordringen

var registreret i dette andet inddrivelsessystem, jf. dog 2. pkt. Det er en forudsætning, at fordringen,

mens den var registreret i det andet inddrivelsessystem, hvorfra den blev overført, har været genstand

for beløbsmæssige ændringer bortset fra restanceinddrivelsesmyndighedens dækninger på fordrin-

gen.

Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan lade inddrivelsesrenter, der er påløbet fra og med den

1. i måneden, efter at fordringen aktuelt kom under inddrivelse, og som er beregnet af restanceind-

drivelsesmyndigheden, mens fordringen var under inddrivelse i et andet inddrivelsessystem, bortfalde

helt eller delvist, hvis fordringen nedskrives med virkning fra et tidspunkt, hvor fordringen var regi-

streret i dette andet inddrivelsessystem, og det må anses for at være forbundet med uforholdsmæssige

omkostninger at gennemføre en genberegning af renten, jf. dog 2. pkt. Det er en forudsætning, at

fordringen, mens den var registreret i det andet inddrivelsessystem, hvorfra den blev overført, har

været genstand for beløbsmæssige ændringer.

Stk. 5.

Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse på fordringer tilhørende private fordringshavere eller på

privatretlige fordringer tilhørende regioner og kommuner, medmindre restanceinddrivelsesmyndig-

heden med disse fordringshavere eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen,

aftaler, at stk. 3 og 4 skal finde tilsvarende anvendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

15.

§ 17, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »restanceinddrivelsesmyndighedens administration,«: »og

klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser om modregning med fordringer under opkræv-

ning, når modregningen gennemføres på baggrund af en beslutning, der træffes af restanceinddrivel-

sesmyndigheden,«.

16.

§ 18 b

indsættes efter »§ 7, stk. 1,«: »eller regler i anden lovgivning«.

17.

§ 18 g, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes endvidere ikke gevinst, der opstår, ved at

renter bortfalder efter § 16, stk. 3 eller 4.«

18.

Efter § 18 i indsættes før overskriften før § 19:

»§ 18 j.

Opstår der i forbindelse med inddrivelsen af en fordring, der er registreret i restanceinddri-

velsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, et overskydende beløb, herunder ved nedskrivning el-

ler annullation af overdragelsen af en allerede helt eller delvis dækket fordring, overføres det over-

skydende beløb til en korrektionspulje. Beløbet i korrektionspuljen udlignes senest ved udløbet af

hver kalendermåned ved modregning med fordringer, der er under inddrivelse i DMI, eller fordringer

under opkrævning, hvis det efter gældende regler er muligt. Er beløbet i korrektionspuljen under 50

kr., udlignes dog kun én gang om året. Hvis der efter modregning i medfør af 2. pkt. fortsat er et

overskydende beløb, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, om beløbet skal udbetales eller

anvendes til modregning med fordringer i andre systemer.

Stk. 2.

Forudsætter anvendelsen af et beløb, der er modtaget ved skyldnerens betaling, at restanceind-

drivelsesmyndigheden afklarer, om en eller flere fordringer, der for skyldneren er registreret i restan-

ceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI på tidspunktet for modtagelsen af beløbet i

dette system, og for hvilke der hos restanceinddrivelsesmyndigheden består tvivl om retskraften eller

kendskab til eller mistanke om datafejl, lovligt kan dækkes, overfører restanceinddrivelsesmyndig-

heden beløbet til korrektionspuljen, jf. stk. 1, hvis det ikke senest 6 måneder fra beløbets modtagelse

i DMI har været muligt at anvende beløbet til at dække denne eller disse fordringer inklusive eventu-

elle beløbsmæssige opjusteringer hertil. Det samme gælder, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden i

medfør af § 4, stk. 12, har tilladt, at betalingen skal anvendes til at dække en eller flere bestemte

fordringer, der for skyldneren er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem

DMI, og for hvilke der hos restanceinddrivelsesmyndigheden består tvivl om retskraften eller mis-

tanke om datafejl. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i særlige tilfælde forkorte eller forlænge

fristen på 6 måneder, jf. 1. pkt. Skyldneren kan ikke inden for fristen kræve beløbet tilbagebetalt, men

restanceinddrivelsesmyndigheden kan i særlige tilfælde vælge at tilbagebetale beløbet, herunder hvis

betalingen er sket inden udløbet af den frist, der i medfør af 1. og 3. pkt. løber fra tidspunktet for en

tidligere indbetaling, eller efter at et beløb fra en betaling er overført til korrektionspuljen.

Stk. 3.

Hvis et beløb på mindst 1.000 kr. i medfør af stk. 2 overføres til korrektionspuljen, tilskrives

der med virkning fra den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter at overføre beløbet til

korrektionspuljen, ikke inddrivelsesrenter på den eller de ikkeinddrivelsesparate fordringer i DMI,

der på tidspunktet for modtagelsen af beløbet i dette system ikke kunne dækkes som følge af tvivl om

retskraften eller kendskab til eller mistanke om datafejl, jf. stk. 2, selv om den eller disse fordringer

tilsammen udgør et beløb, der overstiger størrelsen på betalingen. Hvis skyldneren ikke har betalt

inden for den betalingsfrist, som restanceinddrivelsesmyndigheden har fastsat i en rykkerskrivelse,

der udsendes, hvis den eller de i 1. pkt. nævnte fordringer senere bliver inddrivelsesparate, tilskrives

der dog igen inddrivelsesrenter fra udløbet af denne betalingsfrist.

Stk. 4.

Overskydende beløb, som efter stk. 1 overføres til korrektionspuljen og hidrører fra en udbe-

taling, der tidligere er anvendt til modregning med en fordring under opkrævning eller inddrivelse,

forrentes efter § 8 b, stk. 1. Overskydende beløb, der er inddrevet fra skyldner på anden vis end

gennem modregning, eller som er modtaget ved en frivillig betaling, samt indbetalinger, der efter stk.

2, overføres til korrektionspuljen, forrentes med renten efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, fra og med

dagen for betalingen, jf. § 4, stk. 4. Overskydende beløb, der tidligere er overført til korrektionspuljen

og anvendt til modregning, forrentes dog fra dagen efter seneste anvendelse af beløbet. Forrentning

efter 1.-3. pkt. sker til og med den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter at gennem-

føre modregning i beløbet fra korrektionspuljen eller beslutter at udbetale beløbet til skyldneren. Ren-

ten medregnes ikke ved opgørelsen af skyldnerens skattepligtige indkomst.

Stk. 5.

Overdragelser til tredjemand af krav mod det offentlige omfatter ikke overskydende beløb som

nævnt i stk. 1.

Stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved udbetaling af beløb fra korrektionspuljen i stk. 1 i

alle tilfælde anvende skyldners Nemkonto.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af rentegodtgørelser efter

stk. 4, herunder om en bagatelgrænse.

§ 18 k.

Oplyser fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen,

over for restanceinddrivelsesmyndigheden, at en nedskrivning af en fordring, der er registreret i re-

stanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM, skal have virkning fra et tidspunkt, hvor

fordringen var registreret i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden suspendere inddrivelsen af den nedskrevne fordring og om nød-

vendigt suspendere inddrivelsen af skyldnerens øvrige fordringer helt eller delvist, hvis det ikke er

muligt for restanceinddrivelsesmyndigheden at korrigere fordringens størrelse inklusive inddrivelses-

renter straks efter modtagelsen af oplysningen om nedskrivningen.

Stk. 2.

Suspension efter stk. 1 ophæves af restanceinddrivelsesmyndigheden, når korrektionen af for-

dringens størrelse inklusive inddrivelsesrenter er foretaget. Ved ophævelsen genindtræder fordringen

inklusive inddrivelsesrenter i dækningsrækkefølgen efter § 4. Dækninger, som restanceinddrivelses-

myndigheden har foretaget på skyldnerens anden gæld i den periode, hvor fordringen inklusive ind-

drivelsesrenter var omfattet af suspensionen efter stk. 1, ophæves ikke.

Stk. 3.

Fordringer, som er omfattet af suspension efter stk. 1, forrentes fortsat efter § 5.

§ 18 l.

Oplyser fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen,

over for restanceinddrivelsesmyndigheden, at en nedskrivning af en fordring, der er registreret i re-

stanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM, skal have virkning fra et tidspunkt, hvor

fordringen var registreret i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis fordringen, mens den var registreret i dette andet inddrivel-

sessystem, har været genstand for beløbsmæssige ændringer, vælge at tillægge nedskrivningen virk-

ning fra dagen for modtagelsen af oplysningen om nedskrivningen eller en dag i umiddelbar forlæn-

gelse heraf mod at yde skyldneren en rentegodtgørelse bestående af renter efter rentelovens § 5, stk.

1 og 2, beregnet af nedskrivningsbeløbet fra og med den oplyste virkningsdato, dog tidligst fra den

1. i måneden efter modtagelsen af fordringen, til og med dagen før den dag, fra hvilken restanceind-

drivelsesmyndigheden tillægger nedskrivningen virkning. Renten medregnes ikke ved opgørelsen af

skyldnerens skattepligtige indkomst. En rentegodtgørelse ydes dog ikke, hvis den fordring, der ned-

skrives, ikke forrentes under inddrivelsen.

Stk. 2.

Skal en nedskrivning efter stk. 1, 1. pkt., foretages med et beløb, der overstiger fordringens

aktuelle størrelse i PSRM, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge at fastholde dækninger på

den nedskrevne fordring og pålægge fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren

opkræver fordringen, til restanceinddrivelsesmyndigheden eller direkte til skyldneren at tilbagebetale

et beløb svarende til differencen mellem nedskrivningsbeløbet og fordringens aktuelle størrelse. Til-

bagebetalingen til restanceinddrivelsesmyndigheden kan gennemføres ved modregning uden mod-

regningsmeddelelse i udbetalinger fra restanceinddrivelsesmyndigheden til fordringshaveren eller

den, der på dennes vegne opkræver fordringen. Beløbet kan af restanceinddrivelsesmyndigheden an-

vendes til modregning via den i § 4, stk. 7, nr. 1, nævnte korrektionspulje eller udbetales, jf. dog 4.

pkt. I det omfang det overskydende beløb i 1. pkt. skyldes en dækning, der er foretaget ved restance-

inddrivelsesmyndighedens modregning i en udbetaling fra det offentlige, udbetales beløbet dog til en

transporthaver, i det omfang denne ville have modtaget udbetalingen fra det offentlige, hvis restan-

ceinddrivelsesmyndigheden ikke havde gennemført modregningen, jf. dog § 4, stk. 7, nr. 4.

Stk. 3.

Annullerer fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen, over-

dragelsen af en fordring, der er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem

PSRM og af restanceinddrivelsesmyndigheden er blevet dækket helt eller delvist på et tidspunkt, hvor

fordringen var registreret i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, kan

restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis annullationen skyldes, at fordringen helt eller delvist ikke be-

står eller af anden grund ikke skulle være overdraget til inddrivelse, beslutte, om de afregnede beløb

skal tilbageføres til restanceinddrivelsesmyndigheden, eller om fordringshaveren eller den, der på

vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skal opgøre og til skyldneren udbetale det beløb, der

inden fordringens overførsel til PSRM er anvendt af restanceinddrivelsesmyndigheden til dækning af

fordringen og eventuelle renter tilskrevet fordringen under inddrivelse, jf. § 5, stk. 1. Fordringshave-

ren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, udbetaler sammen med beløbet

efter 1. pkt. en rentegodtgørelse bestående af renter efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2, beregnet fra og

med den dag, hvor beløbet blev anvendt til dækning af fordringen hos restanceinddrivelsesmyndig-

heden, og til og med dagen for udbetalingen af beløbet til skyldneren.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om rentegodtgørelsen efter stk. 1, 1. pkt.«

§2

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, som ændret ved § 1

i lov nr. 1125 af 19. november 2019, § 5 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, § 14 i lov nr. 2187 af 29.

december 2020 og § 5 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:

§ 35 c, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »offentlige«: »og om modregning med fordringer under op-

krævning, når modregningen gennemføres på baggrund af en beslutning, der træffes af restanceind-

drivelsesmyndigheden«.

Ikrafttræden m.v.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 3, 5 og 6.

Stk. 3.

§ 4, stk. 7, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 5, og § 18 j, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 18, finder ikke anvendelse på overdragelser, hvorom der er givet underretning før bestemmel-

sernes ikrafttræden.

Stk. 4.

§ 18 j, stk. 2-7, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 18, finder også anvendelse på beløb, der den 1. juli 2021 ikke har kunnet anvendes til dækning af

fordringer i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem DMI, idet fristen på 6 måneder

dog regnes fra den 1. juli 2021. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan for disse beløb vælge en frist,

der er kortere end 6 måneder, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af § 4, stk. 8, og § 16, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret ved lov nr. 1574 af 27. decem-

ber 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af henholdsvis

§ 4, stk. 14, og § 16, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Administration af overskydende beløb

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Forenkling af regler om virkningstidspunkt for og underretning om modregning m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Regulering af restanceinddrivelsesmyndighedens undersøgelsespligt i forbindelse med modreg-

ning

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Forenkling af reglerne om indhold og fremsendelse af modregningsmeddelelser m.v. med henblik

på at understøtte automatisk modregning

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

2.5. Forrentning og administration af udbetalinger hos restanceinddrivelsesmyndigheden

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Den foreslåede ordning

2.6. Udvidelse af hjemmel til at undlade modregning

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Den foreslåede ordning

2.7. Fravigelse af dækningsrækkefølge ved modregning under opkrævning

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Den foreslåede ordning

2.8. Afskæring af konneks modregning m.v.

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Den foreslåede ordning

2.9. Restanceinddrivelsesmyndighedens regulering af virkningsdato ved nedskrivning af fordringer

under inddrivelse

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Den foreslåede ordning

2.10. Restanceinddrivelsesmyndighedens regulering vedrørende opskrivninger af fordringer under

inddrivelse, når opskrivningen skal annullere en fejlagtig nedskrivning

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Den foreslåede ordning

2.11. Bortfald af mindre renter

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Den foreslåede ordning

2.12. Regulering af fordringshavers ansvar for at opgøre og udbetale eventuelle tilbagebetalingsbe-

løb

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Den foreslåede ordning

2.13. Suspension af inddrivelsen ved nedskrivning af en fordring

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Den foreslåede ordning

2.14. Restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af betalinger på gæld, der ikke er inddrivelses-

parat, og overskydende beløb fra inddrivelsessystemet DMI

2.14.1. Gældende ret

2.14.2. Den foreslåede ordning

2.15. Bemyndigelse vedrørende afvisning eller tilbagesendelse af fordringer i tilfælde, hvor de for

inddrivelsen nødvendige oplysninger ikke er medsendt

2.15.1. Gældende ret

2.15.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det er vigtigt for aftalepartierne bag »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af 8.

juni 2017 at sikre grundlaget for en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse af gæld til det offent-

lige. Det er ikke rimeligt, at andre borgere skal betale for dem, der ikke betaler deres gæld til det of-

fentlige. Der er derfor iværksat en række initiativer, der skal sikre, at inddrivelsen af gæld til det of-

fentlige kommer på fode igen, efter at det daværende SKAT den 8. september 2015 besluttede at

stoppe al automatisk inddrivelse af gæld til det offentlige, på baggrund af at en række analyser af Ét

Fælles Inddrivelsessystem (EFI) og Debitormotor Inddrivelse (DMI) havde påvist fejl af funktionel,

teknisk og datamæssig karakter.

Som opfølgning på handlingsplanen »Aftale om et nyt skattevæsen« af 25. september 2015 indgik

den daværende regering (Venstre) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radi-

kale Venstre og Det Konservative Folkeparti »Aftale om et nyt skattevæsen« af 18. november 2016

om en fælles forståelse om nødvendigheden af at opbygge et nyt skattevæsen samt rammerne her-

for. På baggrund heraf blev der igangsat et omfattende arbejde med bl.a. at udvikle et nyt it-system

for inddrivelse, ligesom der blev iværksat et omfattende arbejde med at rydde op i gælden til det of-

fentlige.

Erfaringerne med udviklingen af det suspenderede it-system EFI/DMI har vist, at det er særdeles

vanskeligt at tilpasse et nyt it-system til en kompleks og omfattende lovgivning. Herudover har op-

rydningsarbejdet vist, at der ud over usikkerhed om retskraften ved en del af gældsposterne er en

række andre fejl blandt gældsposterne, der bl.a. skyldes systematiske fejlindberetninger fra for-

dringshavernes side, og som betyder, at gældsposterne ikke kan inddrives eller konverteres (overfø-

res) til det nye gældsinddrivelsessystem, PSRM.

På baggrund heraf indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre

og Socialistisk Folkeparti »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« fra 8. juni 2017.

Aftalepartierne var enige om at iværksætte et oprydningsarbejde med henblik på at løse usikkerhed

om retskraften og mistanke om datafejl ved en stor del af gældsposterne under inddrivelse. Disse

fejl skyldes bl.a. systematiske fejlindberetninger fra fordringshavernes side, hvor data (f.eks. stiftel-

ses- og forældelsesdatoer) er fejlbehæftede, eller at gældsposter og deres renter er blandet sammen.

Fejlene betyder, at gældsposterne ikke kan inddrives eller overføres til PSRM.

I forlængelse af denne aftale blev den første lovpakke på området

–

Datalovpakke 1 (lov nr. 814 af

9. juni 2020)

–

gennemført med ikrafttrædelse den 1. juli 2020. Med Datalovpakke 1 blev perio-

derne med systemmæssig paralleldrift og forældelsesudskydelse forlænget med yderligere 3 år, lige-

som der blev gennemført flere lovtiltag, der understøtter arbejdet med oprydning og overførsel af

gæld til PSRM ved bl.a. at imødegå udfordringer med gæld, der har forkerte stamdatooplysninger.

Samtidig fremgik det af lovforslaget til Datalovpakke 1, at initiativerne ville blive fulgt op af en Da-

talovpakke 2.

Nærværende lovforslag skal ses i forlængelse heraf og er en udmøntning af dele af »Aftale om styr-

kelse af den offentlige gældsinddrivelse« fra 8. juni 2017.

Lovforslaget har til formål at løse nogle komplekse oprydningsopgaver og dermed lette overførslen

af fordringer fra DMI til PSRM med henblik på mere effektiv inddrivelse. Herudover har lovforsla-

get til formål at forenkle og lette administrationen af inddrivelsesområdet i forhold til modregning.

Endelig foreslås det at fastsætte klarere regler for håndteringen af indbetalinger på ikke-inddrivel-

sesparat gæld m.v.

Gæld under inddrivelse justeres i stort omfang af fordringshaverne. Hvis gæld under inddrivelse ju-

steres med historisk virkning, kan der være behov for at korrigere de inddrivelsesrenter, der er til-

skrevet i perioden, hvor saldoen har været for høj. Er der tidligere blevet indbetalt beløb til dækning

af gælden, vil dette beløb desuden skulle omposteres på restgælden, anvendes til dækning af anden

gæld eller udbetales, hvis skyldneren ikke har yderligere gæld under inddrivelse. Efter en overfø-

relse af gæld til PSRM vil oplysninger om eventuelle justeringer af gælden, mens gælden blev ind-

drevet i DMI (såkaldte »historiske transaktioner«), imidlertid ikke være tilgængelige for de maski-

nelle processer i PSRM. Det medfører behov for manuel håndtering af væsentligt omfang. For at

afhjælpe dette og med henblik på en mere effektiv inddrivelse er det således fundet nødvendigt at

gennemføre regler, der skal muliggøre overførsel af gæld fra DMI til PSRM. Aktuelt er er der ca.

1,1 mio. fordringer til en samlet kursværdi på 3,8 mia. kr. (nominel værdi på 13,5 mia. kr.), hvor

potentialet for overførsel af gæld til PSRM er afhængigt af lovgivningsmæssige tiltag. Det drejer sig

om fem forslag (afsnit 2.9-2.13). Blandt andet foreslås det at regulere op- og nedskrivninger, at give

mulighed for at lade mindre renter bortfalde, at regulere fordringshaverens ansvar for at opgøre og

udbetale eventuelle tilbagebetalingsbeløb og at give mulighed for at suspendere inddrivelsen ved

nedskrivninger.

Gældsstyrelsen forestår årligt flere hundredtusinder modregninger, hvilket nødvendiggør en auto-

matiseret proces, hvor modregning sker på et korrekt grundlag. Modregning i overskydende skat

m.v. er et vigtigt inddrivelsesskridt, som hvert år siden suspenderingen af EFI har indbragt et væ-

sentligt inddrivelsesprovenu. I 2020 blev der via modregning opnået et inddrivelsesprovenu på ca. 3

mia. kr. svarende til knap en tredjedel af det samlede inddrivelsesprovenu. Antallet af modregninger

og det årlige inddrivelsesprovenu forventes at stige de kommende år, hvilket forstærker nødvendig-

heden af en automatiseret modregningsproces. De gældende regler er imidlertid komplekse på nogle

punkter, hvilket vanskeliggør en automatiseret modregningsløsning hos Gældsstyrelsen. På bag-

grund heraf indeholder lovforslaget tiltag, der har til formål at etablere et mere enkelt og admini-

strerbart retsgrundlag for automatiseret modregning uden fordyrende manuelle opgaver. Herudover

er formålet at sikre et korrekt grundlag for modregningen for at undgå fejl i inddrivelsen. Det drejer

sig om otte forslag om modregning (afsnit 2.1-2.8). Blandt andet foreslås det at forenkle reglerne

for håndtering af overskydende beløb og at indføre et klart og entydigt virkningstidspunkt for mod-

regning. Herudover foreslås det, at modregning skal kunne ske på baggrund af de registrerede op-

lysninger, og at reglerne om indhold og fremsendelse af modregningsmeddelelser forenkles. Endvi-

dere foreslås det at indføre klare og ensartede regler om forrentning og tilbageholdelse af

udbetalinger samt at udvide mulighederne for at undlade modregning samt at fravige dækningsræk-

kefølgen. Endelig foreslås det at afskære skyldnerens mulighed for såkaldt konneks modregning.

Lovforslaget indeholder to øvrige emner, der dels har til formål at understøtte paralleldriftsperioden

i DMI, dels at sikre den fremadrettede administration af fordringerne. Det drejer sig om to forslag

(afsnit 2.14 og 2.15). Det første af forslagene skal understøtte administration af de indbetalinger i

DMI, der ikke umiddelbart kan placeres som følge af tvivl om gældens retskraft eller mistanke om

datafejl. Det andet forslag skal give Gældsstyrelsen mulighed for at afvise eller returnere gæld, der

overdrages uden tilstrækkelig oplysning om skyldneren.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

I forlængelse af den politiske aftale »Aftale om et nyt skattevæsen« af 18. november 2016 om en

fælles forståelse om nødvendigheden af at opbygge et nyt skattevæsen samt rammerne herfor indgik

den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Socialde-

mokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti

»Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« af 8. juni 2017.

Nærværende lovforslag har til formål at udmønte dele af denne aftale.

Af aftalen fremgår bl.a., at aftalepartierne er enige om, at en oprydning er afgørende for at genop-

rette området og skabe det bedst mulige fundament for fremtidens gældsinddrivelse, og at proble-

merne med fejlbehæftede gældsposter, der ikke kan inddrives og overføres til PSRM, skal løses.

Lovforslaget indeholder som opfølgning herpå følgende forslag:

Modregning af overskydende beløb via en korrektionspulje.

Klart og entydigt virkningstidspunkt for modregning m.v.

Modregning på baggrund af registrerede oplysninger om fordringens størrelse.

Forenkling af reglerne for processen for og indholdet af modregningsmeddelelser.

Ens regler for forrentning af udbetalinger og klar hjemmel til at tilbageholde udbetalinger.

Udvidelse af mulighederne for at undlade modregning.

Udvidelse af mulighederne for at fravige dækningsrækkefølgen ved tvivl om retskraft m.v.

Afskæring af skyldnerens mulighed for konneks modregning.

Regulering af virkningsdato ved nedskrivning af en fordring.

Regulering af opskrivninger, der skal annullere en fejlagtig nedskrivning af en fordring.

Bortfald af mindre rentebeløb.

Regulering af fordringshavers ansvar for at opgøre og udbetale tilbagebetalingsbeløb.

Suspension af inddrivelsen ved nedskrivning af en fordring.

Klare regler for håndtering af betalinger på ikkeinddrivelsesparat gæld.

Mulighed for at afvise eller returnere fordringer ved utilstrækkelig oplysning om skyldner.

Lovforslaget kommer i forlængelse af en række lovgivningstiltag på inddrivelsesområdet, der er

fremsat i forlængelse af det tidligere SKATs suspension af al automatisk inddrivelse af gæld til det

offentlige via EFI i september 2015 og det efterfølgende igangsatte arbejde med genetablering af en

effektiv restanceinddrivelse.

Skatteministeriet har siden december 2015 arbejdet på udviklingen af et nyt it-system, der skal un-

derstøtte inddrivelsen.

Det blev besluttet, at PSRM skulle være baseret på et standardsystem, som trinvist ville blive vide-

reudviklet, så det ved udgangen af 2018 ville kunne håndtere de fleste inddrivelsesskridt og skyld-

nergrupper. Parallelt hermed blev der igangsat et arbejde med at forenkle lovgivningen på området,

så systemet ville blive mindre komplekst end EFI/DMI.

Systemet udvikles gradvist og i første omgang med fokus på de funktionaliteter, der blev vurderet

som værende de vigtigste for ibrugtagningen af systemet for 1. udgave (release).

Som planlagt blev release 1 taget i brug i april 2017. Der var dermed bygget en platform og

–

som

forventet

–

udviklet den første, begrænsede funktionalitet for systemet. Samtidig blev Danmarks

Radio tilsluttet systemet som den første fordringshaver.

Release 2, der blev taget i brug i november og december 2017, udbyggede it-systemet med nye og

centrale funktionaliteter, herunder lønindeholdelse, som er et meget effektivt inddrivelsesskridt. Der

kan således sendes varsel og træffes afgørelse om lønindeholdelse/særskilt lønindeholdelse, herun-

der ske anvendelse af oplysninger fra betalingsevneberegning til beregning af lønindeholdelsespro-

centen. Herudover kan systemet nu bl.a. håndtere tilbageløb fra fordringshaver i forbindelse med

nedskrivning, tilbagesendelse, tilbagekaldelse og opskrivning af en gældspost. Samtidig kan syste-

met nu foretage en automatiseret betalingsevneberegning, ligesom der er udviklet en fordringsha-

verportal, hvormed fordringshavere kan oprette gældsposter og modtage og håndtere gældsposter,

der er sendt i høring hos fordringshaver. Den gradvise tilslutning af yderligere fordringshavere efter

tilslutningen af Danmarks Radio er samtidig igangsat.

Release 3 af PSRM blev færdiggjort i august 2018, og det indeholder blandt andet fuldt automatise-

ret lønindeholdelse og funktionalitet til håndtering af selskaber og PEF-skyldnere (personligt ejede

virksomheder). Release 3 indeholder derudover første version af den nye modregningskomponent.

Den første modregning i overskydende skatter via den nye modregningskomponent blev gennem-

ført i september 2018. Version 2 af modregningsløsningen, der understøtter modregning på tværs af

PSRM og DMI, idriftsættes samtidig med resterende funktionaliteter i release 4.

Udviklingen af fjerde og sidste release blev planmæssigt påbegyndt i august 2018, og release 4.1

blev idriftsat i januar 2019. Funktionalitet til håndtering af forældelse, der har været afhængig af

lovforenkling på området, er afsluttet ultimo 2019. Release 4 indeholder ud over funktionalitet til

håndtering af forældelse også funktionalitet til håndtering af flerhæftere samt yderligere forbed-

rings- og automatiseringstiltag.

Fordringshaverne er i løbet af 2020 blevet tilsluttet systemet, i takt med at de har fået justeret deres

interne processer og systemer, så de kan sende retskraftige fordringer med en god datakvalitet, der

sikrer, at der kan inddrives på fordringerne.

For at undgå utilsigtet forældelse i perioden med ingen eller meget begrænset systemunderstøttelse

blev der i november 2015 gennemført det første lovgivningstiltag om standsning af forældelsen for

fordringer under inddrivelse, jf. lov nr. 1253 af 17. november 2015.

I marts 2016 blev det andet lovgivningstiltag gennemført i form af regler, der er nødvendige for

etableringen af det nye og fremadrettede it-system og for en hensigtsmæssig behandling af klager på

inddrivelsesområdet. Der blev desuden gennemført en række justeringer og præciseringer med hen-

blik på at sikre et klart og entydigt hjemmelsgrundlag, jf. lov nr. 298 af 22. marts 2016.

I januar 2017 blev det tredje lovgivningstiltag gennemført i form af regler om overdragelse af ind-

drivelsen af fortrinsberettigede kommunale krav til kommunerne, jf. lov nr. 114 af 31. januar 2017.

Det fjerde lovgivningstiltag blev gennemført ved lov nr. 285 af 29. marts 2017. Med loven gennem-

førtes yderligere tiltag, der navnlig skulle sikre enklere regler på inddrivelsesområdet. Endvidere

indeholder loven en række øvrige præciseringer af regelgrundlaget på inddrivelsesområdet.

Det femte lovforslag blev gennemført ved lov nr. 258 af 10. april 2018 og fastsatte regler om for-

enkling af oprydningsopgaven med genoptagelsessager og ekstraordinær afskrivning.

Det sjette lovforslag blev gennemført ved lov nr. 551 af 29. maj 2018. Med loven gennemførtes

yderligere tiltag på inddrivelsesområdet, der navnlig havde sigte på forældelseshåndtering, digital-

iser- og administrerbare regler og at gennemføre tiltag, der fulgte af politiske aftaler.

Det syvende lovforslag blev gennemført ved lov nr. 324 af 30. marts 2019. Med loven gennemførtes

et sikkert hjemmelsgrundlag for modregningen med fordringer, der er under opkrævning hos for-

dringshaverne. Endvidere indeholder loven en lovfæstelse af Skattestyrelsens praksis om at udskyde

betalingsfristen, hvis sidste rettidige betalingsdag falder på en banklukkedag.

Det ottende lovforslag blev gennemført ved lov nr. 1110 af 13. november 2019. Med loven gennem-

førtes yderligere lovgivningstiltag, der skulle sikre enklere og klarere regler på inddrivelsesområdet

med henblik på at sikre udviklingen og etableringen af en effektiv it-understøttelse af inddrivelses-

opgaven.

Det niende lovforslag, som blev delt under folketingsbehandlingen, blev gennemført ved lov nr.

1574 af 27. december 2019 og lov nr. 1575 af 27. december 2019. Med den første lov gennemførtes

regler, der skulle styrke inddrivelsen af gæld over for skyldnere bosat i udlandet og give kommunalt

ejede forsyningsvirksomheder mulighed for at vælge privat inddrivelse. Den anden lov indeholder

et regelforenklingstiltag om at ophæve fradragsretten for inddrivelsesrenter med henblik på at undgå

forkerte indberetninger samt regler, der sikrer, at genoptagelsessager med muligvis uretmæssig ind-

drivelse i EFI´s driftsperiode kan færdigbehandles.

Det tiende lovforslag blev gennemført ved lov nr. 814 af 9. juni 2020. Med loven gennemførtes bl.a.

den første datalovpakke med regler om håndtering af fordringer med dataproblemer. Reglerne har

til formål at understøtte oprydningsarbejdet ved at gøre så mange fordringer som muligt klar til

overførsel til PSRM med henblik på mere effektiv inddrivelse. Herudover gennemførtes bl.a. regler,

der har til formål at undgå utilsigtet forældelse af fordringer under inddrivelse.

Nærværende lovforslag indeholder yderligere lovgivningstiltag, der har til formål at understøtte den

automatiserede modregningsproces i Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer. Herudover har lov-

forslaget til formål at fastsætte regler med henblik på at gøre så mange fordringer som muligt klar

til overførsel til PSRM med henblik på mere effektiv inddrivelse. Endelig indeholder lovforslaget

regler, der skal understøtte administration af de indbetalinger i DMI, der ikke umiddelbart kan pla-

ceres som følge af tvivl om gældens retskraft eller mistanke om datafejl, og give mulighed for at af-

vise eller returnere fordringer uden tilstrækkelige oplysninger om skyldneren.

Det foreslås for det første, at der for PSRM indføres ensartede regler for håndtering af oversky-

dende beløb, der opstår ved modregning. Det foreslås, at sådanne overskydende beløb placeres i en

korrektionspulje, som ved udgangen af hver måned udlignes ved modregning med fordringer under

inddrivelse eller opkrævning eller udbetales til skyldner. Der foreslås også ensartede regler om for-

rentning af beløbene i korrektionspuljen.

For det andet foreslås det at indføre et klart og entydigt virkningstidspunkt for modregning med

henblik på at sikre et korrekt grundlag for modregningen og dermed undgå fejl i inddrivelsen. Det

foreslås således, at modregning får virkning fra det tidspunkt, hvor Gældsstyrelsen beslutter, at der

vil blive gennemført modregning. Baggrunden for forslaget er, at det ikke altid er muligt at fastslå

virkningstidspunktet, der efter gældende regler er tidspunktet for modregningsmeddelelsens frem-

komst til skyldneren. Uanset om en modregningsmeddelelse sendes med Digital Post eller fysisk

post, vil der være usikkerhed om, hvornår skyldneren modtager modregningsmeddelelsen. Ved Di-

gital Post er der ikke sikkerhed for, at modregningsmeddelelser kommer frem samme dag, som den

sendes. Usikkerheden herom vil være endnu større, når modregningsmeddelelsen sendes med fysisk

post. Dette giver risiko for fejl i inddrivelsen i forhold til korrekt administration af bl.a. forældelses-

og dækningsrækkefølgereglerne, ligesom der er risiko for, at der modregnes med et for stort beløb.

For at afbøde de negative konsekvenser for skyldneren foreslås det i forlængelse af forslaget at fast-

sætte en alternativ regel om, hvornår klagefristen beregnes fra. Herudover foreslås det, at skyldne-

ren så vidt muligt skal underrettes om modregningen, men at modregningen er gyldig, selv om un-

derretning ikke sker. Dette skal sikre, at det er muligt at gennemføre modregning, når skyldneren er

fritaget fra Digital Post, og modregningsmeddelelsen ikke kan leveres med fysisk post, f.eks. fordi

skyldnerens postkasse er fyldt.

For det tredje foreslås det, at modregning skal kunne foretages på baggrund af registrerede oplys-

ninger om fordringens størrelse. Herved får Gældsstyrelsen i første omgang mulighed for at se bort

fra oplysninger, der afventer manuel gennemgang af en sagsbehandler, og som i hovedparten af til-

fældene ikke vil have betydning for den konkrete modregning. Dette skal understøtte den automati-

serede modregning og undgå fordyrende manuel sagsbehandling. Herudover undgås det, at modreg-

ning ikke kan gennemføres inden udløbet af udbetalingsfristen, og at beløbet derfor i stedet må ud-

betales til skyldneren. Forslaget ændrer ikke skyldnerens retsstilling, idet Gældsstyrelsen efterføl-

gende og hurtigst muligt tager stilling til, om oplysningen fører til en ændret modregning eller op-

hævelse af modregningen.

For det fjerde foreslås det at forenkle reglerne for processen for og indholdet af modregningsmedde-

lelser med henblik på at understøtte automatisk modregning. Der foreslås bl.a. en mindre udvidelse

af den allerede gældende regel om, at modregning kan ske uden partshøring af skyldneren og uden

forudgående vurdering af dennes økonomiske forhold. Det bemærkes, at skyldneren allerede inden

modregningen vil være blevet orienteret herom, ligesom skyldneren vil kunne klage over modreg-

ningen. Herudover foreslås det, at modregningsmeddelelser til skyldnere sker på baggrund af oplys-

ninger fra Det Centrale Personregister eller Det Centrale Virksomhedsregister. For at undgå uover-

skuelige modregningsmeddelelser, der er vanskelige for skyldneren at læse og forstå, foreslås det, at

Gældsstyrelsen ikke skal oplyse om samtlige forhold og transaktioner ved en modregning, f.eks.

hvorfor en fordring er dækket før en anden. Det foreslås således, at skatteministeren får mulighed

for at fastsætte regler om Gældsstyrelsens pligt til at begrunde afgørelser om modregning og til at

vejlede skyldneren i forbindelse med modregning. Denne regel følges op med mere udførlig vejled-

ning på Gældsstyrelsens hjemmeside. Endelig forslås det, at der skal gælde ens regler for klager

over modregninger, der gennemføres af Gældsstyrelsen.

For det femte foreslås det, at reglerne om forrentning af udbetalinger forenkles, så alle for sene ud-

betalinger forrentes efter ens regler. Det vil indebære, at alle sent foretagne udbetalinger forrentes

fra samme tidspunkt, og at det sker med rentesatsen efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2 (svarende til

inddrivelsesrenten). Herudover foreslås det at give Gældsstyrelsen mulighed for

–

mod forrentning

–

at tilbageholde udbetalinger efter en udbetalingsfrist, når vurderingen af modregningsadgang kræ-

ver en manuel gennemgang, og dette ikke kan nås inden udløbet af udbetalingsfristen.

For det sjette foreslås det at udvide den gældende bemyndigelse om muligheden for at undlade

modregning til også at omfatte tilfælde, hvor modregningen ikke kan gennemføres automatisk, her-

under når omkostningerne forbundet med manuel sagsbehandling ikke står mål med provenuet.

For det syvende foreslås det at udvide den gældende bemyndigelse om, at Gældsstyrelsen kan fra-

vige dækningsrækkefølgen i tilfælde, hvor der er tvivl om en gældsposts retskraft og/eller mistanke

om datafejl. Udvidelsen sker med henblik på etablering af et fremadrettet sikkert, enkelt og admini-

strerbart regelgrundlag til brug for Gældsstyrelsens håndtering af gældsposter, der er registreret til

modregning eller er sendt til inddrivelse. Udvidelsen vil især få betydning for dækningsregler i

kildeskatteloven, når modregning gennemføres med en skyldners gældsposter under opkrævning,

typisk i forbindelse med udbetaling af overskydende personskat.

For det ottende foreslås det at afskære en skyldners muligheder for at anmode om modregning med

bestemte gældsposter. Ændringen vil fremadrettet understøtte en sikker administration af de auto-

matiserede modregningsprocesser, da der herved undgås manuel sagsbehandling af komplicerede

sager, hvor en allerede gennemført modregning skal ophæves som følge af skyldnerens krav på

modregning med bestemte gældsposter, herunder især i sager på skatteområdet.

For det niende foreslås det at indføre regler, der skal regulere virkningsdatoen ved nedskrivning af

fordringer i PSRM, hvor nedskrivningen skal have virkning på et tidspunkt, mens fordringen var

under inddrivelse i DMI. De foreslåede regler skal alene gælde, hvis fordringen har været genstand

for beløbsmæssige ændringer inden overførslen til PSRM. Der vil ved en sådan nedskrivning være

behov for at genberegne renter og ompostere tidligere dækninger på renter og hovedkrav, hvilket vil

skulle ske manuelt, fordi oplysninger om beløbsmæssige ændringer, mens fordringen var under ind-

drivelse i DMI, ikke medfølger ved overførslen til PSRM. For at undgå en sådan kompliceret ma-

nuel sagsbehandling foreslås det, at Gældsstyrelsen skal kunne vælge at flytte virkningsdagen for

nedskrivningen til dags dato, mod at der gives skyldneren en rentegodtgørelse.

For det tiende foreslås det at give skatteministeren mulighed for at fastsætte regler om håndtering af

opskrivninger, der skal annullere en fejlagtig nedskrivning af en fordring. Reglerne skal både kunne

regulere modtagelsestidspunktet og den afledte rentemæssige virkning heraf.

For det ellevte foreslås det, at Gældsstyrelsen får mulighed for at lade mindre rentebeløb, der er

overført fra DMI, bortfalde, når der modtages en korrektion, der skal have virkning tilbage til en

dato, hvor fordringen lå i DMI. Baggrunden for forslaget er, at mange af de fordringer, der i dag lig-

ger i DMI, har været genstand for korrektioner som følge af dækninger eller op- og nedskrivninger,

efter fordringen er oversendt til inddrivelse i DMI. Efter overførslen til PSRM vil det ikke længere

være muligt maskinelt af genberegne inddrivelsesrenterne og omfordele dækninger korrekt mellem

fordringshaverne, fordi oplysningerne om korrektionerne ikke er tilgængelige i PSRM. Grundet det

store antal korrektioner, der indebærer nedskrivninger med virkning tilbage i tid, vil en manuel

håndtering af korrektionerne være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger, hvorfor en stor

andel af fordringerne i DMI i dag tilbageholdes fra overførsel til PSRM.

For det tolvte foreslås det, at Gældsstyrelsen får mulighed for at pålægge fordringshaveren at op-

gøre et eventuelt tilbagebetalingsbeløb til skyldneren, hvis en fordring i PSRM oprindeligt er mod-

taget til inddrivelse i DMI, og fordringshaveren efterfølgende helt eller delvist tilbagekalder fordrin-

gen. Forslaget har til formål at understøtte Gældsstyrelsens administration af fordringshaverens til-

bagekaldelse af fordringer i PSRM, hvis det ikke er muligt eller forbundet med uforholdsmæssige

ressourcer at afgøre, om der er sket betalinger på fordringen, mens den var under inddrivelse i DMI.

For det trettende foreslås det, at Gældsstyrelsen får mulighed for foreløbigt at kunne suspendere

inddrivelsen af en fordring i PSRM, hvis en nedskrivning medfører behov for at korrigere fordrin-

gens størrelse, og dette ikke er muligt, fordi nedskrivningen vedrører en periode, hvor fordringen

var under inddrivelse i DMI. Baggrunden for forslaget er, at der er behov for manuel håndtering af

fordringer, der nedskrives med virkning på et tidspunkt, før fordringen blev overført til PSRM. Der

vil i disse situationer skulle foretages en manuel genberegning af inddrivelsesrenter samt eventuelt

foretages en ompostering af beløb mellem rente og hovedkrav, hvilket medfører risiko for uberetti-

get inddrivelse af gælden. Der er derfor behov for at kunne suspendere inddrivelsen foreløbigt i

disse tilfælde.

For det fjortende foreslås det at indføre regler, der skal understøtte administration af de indbetalin-

ger i DMI, der ikke umiddelbart kan placeres som følge af tvivl om gældens retskraft eller mistanke

om datafejl. Er det ikke inden for en frist på 6 måneder muligt at anvende beløbet helt eller delvist

til dækning af sådanne gældsposter i DMI, overføres indbetalingen til en korrektionspulje. Ved må-

nedens udgang gennemføres modregning med senere modtagne fordringer i DMI og eventuelt også

fordringer i PSRM. Er en sådan modregning ikke mulig, udbetales beløbet herefter til skyldneren.

Samtidig foreslås det, at der skal ydes skyldneren en rentegodtgørelse af beløb, der overføres til

korrektionspuljen. Renten skal beregnes fra og med betalingsdagen til og med den dag, hvor Gælds-

styrelsen beslutter at gennemføre modregning eller udbetaler beløbet. Denne rentegodtgørelse vil

dermed modsvare de inddrivelsesrenter, der ville være undgået ved en dækning af fordringen med

virkning fra betalingsdagen. Når Gældsstyrelsen ikke kan placere indbetalinger på gæld, kan der op-

stå såkaldt fordringshavermora, hvorved forstås, at forrentning af en eller flere gældsposter må

standses. Det foreslås derfor, at der fra den dag, hvor Gældsstyrelsen beslutter at overføre beløbet til

korrektionspuljen, ikke sker forrentning af den ikkeinddrivelsesparate fordring. Med henblik på at

undgå, at der spekulativt foretages indbetalinger af små beløb med henblik på at opnå, at store for-

dringer ikke forrentes, er der dog fastsat en beløbsgrænse på 1.000 kr. for indbetalingsbeløbet.

For det femtende foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte regler, der giver Gældsstyrelsen mu-

lighed for at afvise eller returnere fordringer, der overdrages til inddrivelse med utilstrækkelige op-

lysninger om skyldneren. Sådanne regler gælder i vidt omfang allerede for PSRM. Dette sker med

henblik på at undgå, at Gældsstyrelsen skal anvende unødige ressourcer til afklaring af spørgsmål

om skyldnerens identitet m.v., når fordringer er overdraget til inddrivelse i DMI.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Administration af overskydende beløb

2.1.1. Gældende

ret

Ved modregning ophører to fordringer

–

modfordring og hovedfordring

–

i det omfang de beløbs-

mæssigt dækker hinanden. Modregning er en let adgang for en fordringshaver (modregneren) til at

opnå fyldestgørelse for sit krav, der betegnes modfordringen, idet modregningen gennemføres ved

fordringshavers erklæring til modfordringens skyldner (hovedmanden) om den gennemførte mod-

regning, der indebærer, at hovedmandens fordring, der betegnes hovedfordringen, ikke vil blive be-

talt, i det omfang modfordringen beløbsmæssigt dækker hovedfordringen. Modregningen får

virkning fra erklæringens fremkomst til skyldneren som følge af erklæringens påbudsvirkning.

En udbetaling fra det offentlige kan anvendes til modregning, hvis vedkommende har gæld til det

offentlige. Lovgivningen for bestemte udbetalingstyper kan dog indeholde begrænsninger i modreg-

ningsadgangen. Eksempelvis følger det af § 11, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, at udbeta-

linger vedrørende børne- og ungeydelse alene kan modregnes med restancer vedrørende manglende

betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og de tidligere §§ 29 og 35 i lov om social ser-

vice samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Dækker en udbetaling fra det offentlige, der anvendes til modregning, kun delvist skyldners gæld til

det offentlige, reguleres dækningsrækkefølgen af § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Efter stk. 1, nr. 1, dækkes først fordringer under opkrævning, for hvilke den udbetalende myndighed

er fordringshaver, i det omfang denne myndighed træffer afgørelse om modregning (intern modreg-

ning). Dernæst dækkes ifølge nr. 2 de fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelses-

myndigheden. Endelig dækkes ifølge nr. 3 andre fordringer under opkrævning.

Dækker en udbetaling kun delvist fordringer omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, dvs. fordringer modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddri-

velse, dækkes fordringerne ifølge § 7, stk. 2, 1. pkt., efter dækningsrækkefølgen i § 4.

Efter § 4, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige dækkes først bøder, dernæst under-

holdsbidrag, idet private krav dog dækkes først, og endelig andre fordringer under inddrivelse, jf.

dog stk. 7. Er der ikke dækning for alle fordringer inden for samme kategori (bøder, underholdsbi-

drag og andre fordringer), dækkes fordringerne i den rækkefølge, hvori de er modtaget hos restance-

inddrivelsesmyndigheden, således at den fordring, der er modtaget først, dækkes først, jf. stk. 2, 1.

pkt., idet krav på rente dog dækkes forud for hovedkravet, jf. 2. pkt.

Herudover indeholder § 4, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige en bestemmelse, der

regulerer dækningsrækkefølgen, når restanceinddrivelsesmyndigheden modtager beløb i forbindelse

med en inddrivelsesindsats, herunder afdragsordning, lønindeholdelse eller erindringsskrivelse. Det

følger heraf, at der først sker dækning af de fordringer, der er omfattet af inddrivelsesindsatsen på

tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens anvendelse af beløbet, jf. stk. 3, 1. pkt. Dernæst

dækkes øvrige fordringer, der er under inddrivelse og vil kunne inddrives ved en sådan inddrivel-

sesindsats, idet beløb, der er modtaget ved en afdragsordning, dog også kan dække fordringer, der

omfattes af bilag 1, afsnit III, jf. 2. pkt. Dækning efter 2. pkt. sker uden afgivelse af modregnings-

meddelelse til skyldner, jf. 3. pkt. Dækning sker i den dækningsrækkefølge, der anføres i stk. 1 og

2, jf. 4. pkt. Beløb, der modtages som følge af udlæg, omfattes ikke af dette stykke, jf. 5. pkt.

Efter § 10 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan der ske særskilt lønindehol-

delse af beløb til dækning af tilbagebetalingskrav efter § 10 b, stk. 3, hidrørende fra særskilt lønin-

deholdelse samt biblioteksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, kontrolaf-

gifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse af bestemmelser i

færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber og

af beløb til dækning af medielicens og radiolicens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostnin-

ger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Et overskydende beløb fra særskilt lønindeholdelse

vil derfor efter § 4, stk. 3, alene kunne anvendes til at dække fordringer, der vil kunne inddrives ved

særskilt lønindeholdelse.

Tidspunktet for fastlæggelsen af dækningsrækkefølgen efter § 4, stk. 1-3, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige reguleres af reglerne i stk. 4. Det følger heraf, at fastlæggelse af dæknings-

rækkefølgen efter stk. 1-3 sker på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden anvender

beløb inddrevet fra skyldner eller modtaget fra skyldner ved frivillig betaling til dækning af fordrin-

ger under inddrivelse hos skyldneren, jf. stk. 4, 1. pkt. Dækning af disse fordringer sker med virk-

ning fra betalingstidspunktet, idet dækningen med hensyn til beregningen af renter dog tidligst har

virkning for renter, som er beregnet af restanceinddrivelsesmyndigheden eller indsendt af en for-

dringshaver for perioden fra og med den 1. i måneden, efter at fordringen aktuelt kom under inddri-

velse, jf. 2. pkt. Henvisningen i 2. pkt. til, at der er tale om renter, der er beregnet, mens hovedfor-

dringen »aktuelt« er under inddrivelse, har til formål at understrege, at dækningens tilbagevirkende

kraft til betalingstidspunktet ikke har rentemæssig betydning for renter, som restanceinddrivelses-

myndigheden eller fordringshaver for perioden efter betalingstidspunktet har beregnet, mens hoved-

fordringen tidligere var under inddrivelse. Sådanne renter, der er påløbet i opkrævningsfasen, eller

som er påløbet frem til det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden kan beregne rente af

fordringen, kan således dækkes med betalingen, selv om betalingstidspunktet ligger tidligere end

dette tidspunkt.

Bestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsætter således, at der i

de nævnte tilfælde vil blive dækket i nutid

–

dvs. på anvendelsestidspunktet og med fordringens el-

ler fordringernes aktuelle størrelse

–

men med tilbagevirkende kraft til »betalingstidspunktet« (dvs.

en historisk virkningsdato svarende til tidspunktet, hvor skyldneren mistede rådighed over beløbet),

idet dækningen med hensyn til beregningen af renter dog tidligst har virkning for renter, som er be-

regnet af restanceinddrivelsesmyndigheden eller indsendt af en fordringshaver for perioden fra og

med den 1. i måneden, efter at fordringen aktuelt kom under inddrivelse.

Bestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige betyder, at restanceinddri-

velsesmyndigheden ved fastlæggelsen af dækningsrækkefølgen på det tidspunkt, hvor betalingen

anvendes til dækning, alene dækker fordringer, for hvilke der på dette tidspunkt er en skyldig ho-

vedstol eller renter under inddrivelse. Fordringerne indgår som anført ovenfor i dækningsrækkeføl-

gen med deres aktuelle saldo på anvendelsestidspunktet. Dette gælder, selv om fordringerne på be-

talingstidspunktet for den betaling, der skal anvendes til dækning, havde en større saldo. Forskellen

på en fordrings saldo på henholdsvis betalingstidspunktet og anvendelsestidspunktet kan f.eks. skyl-

des, at fordringen i mellemtiden kan være delvist dækket ved en eller flere andre frivillige indbeta-

linger eller inddrevne beløb. Sådanne mellemkommende dækninger fastholdes, selv om betalings-

tidspunktet for disse dækninger ligger senere end betalingstidspunktet for den indbetaling, som ak-

tuelt skal anvendes til dækning.

Fordringer, der på anvendelsestidspunktet, jf. § 4, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-

lige, er fuldt indfriede eller ophørt af andre grunde, indgår ikke i den dækningsrækkefølge, der fast-

lægges på anvendelsestidspunktet, selv om den enkelte fordring ikke på betalingstidspunktet var

fuldt indfriet. At fordringen på anvendelsestidspunktet er fuldt indfriet eller ophørt, kan skyldes, at

fordringen efter betalingstidspunktet, men før anvendelsestidspunktet, er dækket fuldt ud med en

eller flere andre frivillige indbetalinger eller inddrevne beløb, eller at fordringen kan være korrigeret

af fordringshaver som følge af en indbetaling eller modregning i fordringshavers regi. Endelig kan

fordringen være ophørt af andre årsager, herunder ved afskrivning, eftergivelse eller på baggrund af

forældelse.

Bestemmelsen i § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder regler om så-

kaldt gendækning. Herved forstås anvendelsen af overskydende beløb, hvorved f.eks. forstås beløb,

som restanceinddrivelsesmyndigheden modtager fra en fordringshaver i tilfælde, hvor fordringsha-

vers fordring helt eller delvist blev dækket uretmæssigt. Det vil bl.a. kunne være tilfælde, hvor en

modregning helt eller delvist er blevet ophævet, fordi det efterfølgende viser sig, at modfordringen

ikke bestod eller alene bestod med et mindre beløb end det, der indgik i modregningen. En modreg-

ning får som nævnt ovenfor retsvirkning fra modregningserklæringens fremkomst til skyldner. Det

overskydende beløb vil i et sådant tilfælde udgøre en del af udbetalingsfordringen, f.eks. oversky-

dende skat. Af bestemmelsen fremgår i 1. pkt., at hvis der i forbindelse med inddrivelsen opstår et

overskydende beløb, herunder ved nedskrivning eller tilbagekaldelse af en allerede helt eller delvist

dækket fordring, anvendes det overskydende beløb til dækning af fordringer under inddrivelse hos

skyldneren. Dækning ved anvendelse af et overskydende beløb efter 1. pkt. sker i henhold til stk. 1-

4 og uden afgivelse af modregningsmeddelelse til skyldner, jf. 2. pkt. Var fordringen rentebærende,

skal det overskydende beløb være inklusive de renter, der er tilskrevet fordringen, jf. 3. pkt. Skyld-

ner har ifølge 4. pkt. ikke krav mod restanceinddrivelsesmyndigheden i form af rentekompensation

som følge af anvendelsen af det overskydende beløb, jf. 1. pkt.

Henvisningen i § 4, stk. 5, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige til stk. 1-4 indebæ-

rer bl.a., at når et overskydende beløb anvendes til gendækning, skal dækningsrækkefølgen fastlæg-

ges på det tidspunkt, hvor det overskydende beløb anvendes af restanceinddrivelsesmyndigheden,

mens virkningstidspunktet for gendækningen derimod er betalingstidspunktet, idet dækningen med

hensyn til beregningen af renter dog tidligst har virkning for renter, som er beregnet af restanceind-

drivelsesmyndigheden eller indsendt af en fordringshaver for perioden fra og med den 1. i måneden,

efter at fordringen aktuelt kom under inddrivelse. Det fremgår af forarbejderne, at når der sker gen-

dækning med virkning fra betalingstidspunktet, skal der i visse tilfælde ske en korrektion af inddri-

velsesrenter, der er beregnet af restanceinddrivelsesmyndigheden fra den 1. dag i måneden efter den

måned, hvor hovedfordringen blev modtaget, jf. lovforslag nr. L 26, Folketingstidende 2019-20, til-

læg A, side 61. Som nævnt ovenfor vil mellemkommende dækninger derimod skulle fastholdes,

selv om betalingstidspunktet for disse dækninger ligger senere end betalingstidspunktet for den ind-

betaling, som aktuelt skal anvendes til dækning, jf. lovforslag nr. L 26, Folketingstidende 2019-20,

tillæg A, side 59. Det forhold, at gendækningen får rentemæssig virkning fra betalingstidspunktet,

kan dog indebære en korrektion/ompostering af de tidligere dækninger på fordringen.

I § 4, stk. 8, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er det bestemt, at skatteministeren kan

fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-7, herunder regler om anvendelsen af

disse ved opskrivning af beløbet på en fordring, der gennemføres ved overdragelse af en særskilt

fordring på det opskrevne beløb, regler om dækningen af renter og regler om samtidig overdragelse

af flere fordringer mod samme skyldner. Bemyndigelsen er udmøntet i bl.a. § 7, stk. 4 og 5, i be-

kendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det fremgår af § 7, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det

offentlige, at § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige alene anvendes på et oversky-

dende beløb, når hele den fordring, som det overskydende beløb vedrører, inklusive renter er blevet

dækket. Er hele fordringen inklusive renter på tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens

anvendelse af et overskydende beløb ikke dækket, anvendes det overskydende beløb til dækning på

den resterende del af fordringen inklusive renter. Resterer der herefter et overskydende beløb, an-

vendes dette til dækning i overensstemmelse med § 4, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige. Såfremt det overskydende beløb som nævnt i 2. pkt. hidrører fra modregning og vedrører

hovedfordringen eller en inddrivelsesrente, der ikke har været tilbagesendt til eller tilbagekaldt af

fordringshaver i medfør af bekendtgørelsens § 8, stk. 3, dækkes krav på inddrivelsesrente forud for

hovedfordringen, mens opkrævningsrente og inddrivelsesrente, der har været tilbagesendt til for-

dringshaver i medfør af § 8, stk. 3, dækkes efter hovedfordringen.

Det fremgår af § 7, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det

offentlige, at opstår et overskydende beløb ved en nedskrivning af en opskrevet fordring, og findes

der opskrivningsfordringer til den fordring, som nedskrives, anvendes det overskydende beløb først

til dækning af en eventuel resterende del af den opskrevne fordring inklusive renter. Dernæst dæk-

kes den opskrevne fordrings opskrivningsfordringer og disses renter. Dækningen efter 2. pkt. an-

vendes dog ikke, såfremt det overskydende beløb hidrører fra en indsats, bortset fra modregning,

som den nedskrevne fordring er eller har været omfattet af, og som på tidspunktet for restanceind-

drivelsesmyndighedens anvendelse af det overskydende beløb ikke omfatter den eller de opskriv-

ningsfordringer, som kan dækkes helt eller delvist.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Restanceinddrivelsesmyndigheden forestår inddrivelse og modregning af gæld til det offentlige på

vegne af mere end 500 fordringshavere. Der gennemføres i den forbindelse årligt flere hundrede tu-

sinde modregninger ved restanceinddrivelsesmyndigheden, og modregningsløsningen er derfor for-

udsat systemunderstøttet.

Restanceinddrivelsesmyndigheden gennemfører modregning til dækning af de fordringer, der er

oversendt til inddrivelse, eller som er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsre-

gister med henblik på modregning under opkrævning. I den aktuelle paralleldriftsperiode gennemfø-

rer restanceinddrivelsesmyndigheden modregning via både det gamle inddrivelsessystem DMI og

den nye modregningskomponent »M«.

Reglerne i § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om anvendelse af overskydende

beløb til gendækning har vist sig at være vanskelige at it-understøtte. Dette kan overordnet tilskri-

ves flere forhold, jf. nedenfor. Administrationen af overskydende beløb, der stammer fra en tidli-

gere modregning, er derfor en manuel og ressourcetung opgave hos restanceinddrivelsesmyndighe-

den.

For det første medfører gendækning en række udfordringer i modregningskomponenten »M«. Dæk-

ning med overskydende beløb skal som beskrevet ske med virkning fra betalingstidspunktet, jf. § 4,

stk. 4 og 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og dækning skal dermed ske med histo-

risk virkning. Da en sådan dækning med historisk virkning ikke kan understøttes maskinelt i »M«,

da det bl.a. medfører behov for korrektion af inddrivelsesrenter samt eventuelt ompostering af even-

tuelle tidligere dækninger på fordringen, skal sådanne modregninger i »M« med historisk virknings-

dato behandles manuelt af en sagsbehandler.

Den manuelle opgave til administration af overskydende beløb, der stammer fra en modregning i

»M«, er kompliceret og ressourcekrævende. Sagsbehandleren skal således indledningsvist ved hjælp

af et regneark opgøre fordringens saldo med tillæg af inddrivelsesrenter for derefter at beregne,

hvilke beløb der skal dækkes med historisk virkning. Derefter skal sagsbehandleren foretage en ma-

nuel placering af indbetalingen.

Sagsbehandlere skal i den forbindelse foretage en genberegning af inddrivelsesrenten under hensyn

til de løbende saldoændringer. Er der sket såkaldte »krydsende handlinger«, dvs. at der er sket an-

den dækning af fordringen i perioden mellem virknings- og anvendelsesdato, vil den tidligere dæk-

ning typisk skulle omposteres mellem rente og hovedstol som konsekvens heraf.

Sagsbehandleren skal desuden tage højde for en række forhold, herunder om beløbet stammer fra en

indbetaling, modregning eller anden indsats, og

–

hvis beløbet stammer fra modregning

–

om udbe-

talingen er transporteret, underlagt særlige modregningsbegrænsninger, særlige renteregler m.v.

For det andet skyldes kompleksiteten ved gendækning med overskydende beløb, der stammer fra en

tidligere modregningsindsats, at det overskydende beløb normalt anses for at bevare sin oprindelige

»natur«. Dette indebærer, at det overskydende beløb anses som en delmængde af den oprindelige

udbetaling, hvorfra det overskydende beløb hidrører. Fornyet gendækning forudsætter derfor, at

sagsbehandleren undersøger en række forhold.

For det første skal sagsbehandleren undersøge, hvilken form for modregning udbetalingen oprinde-

ligt indgik i. Korrekt administration således forudsætter kendskab til, om udbetalingen tidligere blev

modregnet med fordringer under opkrævning eller fordringer, der var modtaget hos restanceinddri-

velsesmyndigheden til inddrivelse. Behovet for kendskab til »modregningstypen« skyldes, at reg-

lerne om gendækning i § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kun finder

anvendelse på overskydende beløb, som stammer fra en inddrivelsesindsats (dvs. beløb, som oprin-

deligt er modregnet med fordringer til inddrivelse). Beløb fra anden modregning skal behandles ef-

ter reglerne i § 47, nr. 2, 10. og 11. pkt., i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af

gæld til det offentlige om udbetalinger, som tidligere er modregnet med fordringer under opkræv-

ning.

For det andet skal sagsbehandleren undersøge, hvilken udbetalingstype det overskydende beløb op-

rindeligt er modtaget i. Et overskydende beløb anses normalt for at bevare sin oprindelige natur og

reguleres dermed fortsat af det regelsæt, der var gældende for den oprindelige udbetaling. Hvis der

ikke tages højde for udbetalingstypen, risikerer restanceinddrivelsesmyndigheden at modregne i ud-

betalinger med begrænset modregningsadgang (f.eks. børne- og ungeydelse, der alene kan anvendes

til modregning med daginstitutionsrestancer m.v.). Ligeledes har udbetalingstypen for nuværende

relevans for vurderingen af, hvilke renteregler der gælder for udbetalingstypen, idet f.eks. oversky-

dende skat forrentes i henhold til reglerne herom i kildeskatteloven, hvilket dog ved dette lov-

forslags § 1, nr. 9, foreslås ændret, så der indføres en harmoniseret rente for udbetalinger hos restan-

ceinddrivelsesmyndigheden. Se i den forbindelse også afsnit 2.5.

For det tredje skal sagsbehandleren undersøge, om der er registreret transporter eller udlæg i den

oprindelige udbetaling. Adgangen til modregning i et overskydende beløb kan være begrænset i

medfør af § 28 i lov om gældsbreve. Der skal således tages højde for, om en transport i udbetalin-

gen er meddelt restanceinddrivelsesmyndigheden før stiftelsesdatoen for modfordringen (gældspo-

sten), der ønskes modregnet, samt om modfordringen er forfalden til betaling senest samtidig med

udbetalingen. Hvis der er registreret en transport eller et udlæg i udbetalingen, kan dette derudover

være afgørende for, om restanceinddrivelsesmyndigheden kan udbetale til skyldneren eller tredje-

mand med frigørende virkning, jf. § 29 i lov om gældsbreve.

Administrationen af overskydende beløb, der tidligere er anvendt til modregning i modregnings-

komponenten »M«, udgør som nævnt i dag en manuel og ressourcetung opgave hos restanceinddri-

velsesmyndigheden. Restanceinddrivelsesmyndigheden har oplyst, at der alene i første halvår af

2020 blev booket mere end 2.500 manuelle opgaver i modregningskomponenten »M« til admini-

stration af overskydende beløb.

Ressourcebehovet forventes at stige markant, i takt med at omfanget af fordringer i PSRM stiger,

herunder ved tilslutning (onboarding) og overførsel af gældsposter til PSRM. Ressourcebehovet er

endvidere afhængigt af såvel inddrivelsesaktiviteten som af fordringshaveradfærd.

Den tid, som en sagsbehandler skal bruge på at håndtere et overskydende beløb til gendækning

og/eller udbetaling, varierer. Der bruges således mellem 4 arbejdstimer og 2 arbejdsdage på at løse

én manuel opgave angående modregning med overskydende beløb med historisk virkningsdato i

»M«. Tidsforbruget er bl.a. afhængigt af størrelsen på det overskydende beløb og gældsbilledet for

den pågældende skyldner på tidspunktet for anvendelsen af beløbet. Det store ressourcebehov skyl-

des bl.a., at sagsbehandleren for hver opgave skal forholde sig til dækningsrækkefølgen i PSRM og

fremfinde data på de fordringer, der i henhold til dækningsrækkefølgen skal dækkes eller modreg-

nes i, for derved at kunne indsætte dem korrekt i skemaet til brug for restanceoversigten. Det

samme beløb kan desuden »genopstå« flere gange som et overskydende beløb, og det vil for hver

gang være vanskeligere for sagsbehandleren at identificere beløbets oprindelse, hvilket øger tidsfor-

bruget og kompleksiteten af opgaven. Endelig vil tidligere dækninger på fordringen (»krydsende

handlinger«) udgøre en særlig kompleksitet.

Aktuelt har ca. hver fjerde fordring i DMI »historiske transaktioner«, svarende til 20-25 pct. af det

samlede antal fordringer i DMI. Disse er for nuværende tilbageholdt fra overførsel til PSRM, indtil

der er fundet løsninger for at imødegå de konstaterede udfordringer efter en overførsel.

For at understøtte en sikker administration af disse fordringer i PSRM er der ved nærværende lov-

forslag i § 1, nr. 18, foreslået en række ændringer, der har til formål at imødegå udfordringer med

en korrekt genberegning af renter og løft af dækninger, hvis en fordring efter sin overførsel til

PSRM bliver op- eller nedskrevet eller får sin overdragelse annulleret af fordringshaveren eller den,

der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen.

Der kan dog fortsat opstå udfordringer i forbindelse med administration af overskydende beløb, der

enten skal anvendes til dækning med virkning fra en dato, hvor fordringen var registreret i et andet

af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, eller hvis en fordring, der er blevet

dækket inden overførslen, senere nedskrives eller får sin overdragelse annulleret med den virkning,

at der herved skal opstå et overskydende beløb til udbetaling eller dækning af andre af skyldnerens

fordringer.

Efter at fordringer, der i DMI har transaktioner (op-/nedskrivninger eller dækninger), er overført til

PSRM, kan der således opstå udfordringer med administration af overskydende beløb i to scenarier.

For det første kan der opstå en situation, hvor et overskydende beløb efter dækningsrækkefølgen i §

4, stk. 1 og 2, skal anvendes til dækning af en fordring i PSRM, der er blevet overført fra et andet af

restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer. En fordring, der efter modtagelsen til ind-

drivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er blevet overført fra DMI til PSRM, vil i mange til-

fælde være modtaget før nyere gæld, der er modtaget til inddrivelse direkte i PSRM. Sådanne over-

førte fordringer vil derfor ofte have bedre prioritet i dækningsrækkefølgen, jf. § 4, stk. 2, i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige, end den nyere gæld.

Hvis et overskydende beløb skal anvendes til dækning af en fordring, der er overført til PSRM, og

dækningen i henhold til § 4, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige skal ske med virk-

ning forud for overførselsdatoen, kan der som følge heraf opstå udfordringer, hvis den pågældende

fordring forud for overførslen har været genstand for beløbsmæssige ændringer, idet oplysning om

fordringens transaktionshistorik i DMI ikke vil være tilgængelig for de automatiske processer i

PSRM. Udfordringerne herved skal ses i sammenhæng med, at inddrivelsesrenter beregnes af den

til enhver tid værende saldo under inddrivelse, og at en korrekt genberegning af inddrivelsesrenter

dermed forudsætter, at der tages højde for løbende ændringer af saldoen. Er fordringen dækket i

DMI i perioden mellem virknings- og anvendelsesdatoen for det overskydende beløb i PSRM, skal

der desuden tages højde herfor.

Da transaktionshistorikken fra DMI ikke vil være registreret i PSRM, vil der imidlertid ikke i

PSRM maskinelt kunne sikres en korrekt genberegning af inddrivelsesrenter, hvis dækning af en

fordring skal ske med virkning før overførslen af en fordring, der havde transaktioner i DMI. Uden

kendskab til fordringens transaktionshistorik må det derfor afgøres manuelt, om der har været æn-

dringer i fordringens saldo i DMI, og i givet fald må sagsbehandleren opgøre renten korrekt for hele

perioden. Opgaven kompliceres yderligere, hvis der i den mellemliggende periode har været dækket

på fordringen, idet sådanne dækninger da skal korrigeres/omposteres inden for fordringen.

For det andet kan der opstå udfordringer med administration af overskydende beløb, der stammer

fra en fordring, der er blevet overført til PSRM ved overførsel. Da transaktionshistorikken ikke

medtages, når fordringer overføres til PSRM, kan der således opstå udfordringer, når et oversky-

dende beløb opstår som følge af eksempelvis nedskrivning eller annullation af overdragelsen af en

overført fordring, der var dækket i DMI. Den manglende transaktionshistorik fra DMI indebærer, at

de tidligere dækninger, der måtte være foretaget i dette system, ikke automatisk vil blive løftet,

hvorfor det derfor må håndteres ved manuelle opgaver. Desuden vil den manglende transaktionshi-

storik fra DMI medføre, at det ikke vil fremgå i PSRM, om det overskydende beløb stammer fra en

indbetaling, et beløb anvendt til modregning (eventuelt via korrektionspuljen) eller andet. Da belø-

bet som udgangspunkt bevarer sin oprindelige natur, kan dette have betydning for valg af rentereg-

ler samt for transporter og eventuelle begrænsninger for modregning. Endelig vil den manglende

transaktionshistorik fra DMI medføre, at det vil forudsætte en manuel proces at anvende det over-

skydende beløb korrekt til ompostering inden for fordringen og/eller gendækning.

Regulering vedrørende transaktioner er en forudsætning for overførslen af ca. 20-25 pct. af fordrin-

gerne i DMI, idet det præcise antal og værdien heraf svinger i takt med ændringerne i fordringsmas-

sen. Den nuværende risiko for korrektioner med historisk virkningsdato udgør derfor en betydelig

udfordring for overførslen af fordringer fra DMI. Aktuelt er alle fordringer med transaktioner i DMI

tilbageholdt fra overførsel, da der i tilfælde af en senere korrektion kan opstå udfordringer med at

genberegne renter og løfte dækninger korrekt. En overførsel af op mod 25 pct. af fordringsmassen i

DMI er således afhængig af, at der findes løsninger, der dels begrænser risikoen for senere korrekti-

oner til fordringer under inddrivelse og dels kan understøtte restanceinddrivelsesmyndighedens

sagsbehandling i disse tilfælde og imødegå de udfordringer, som vil være forbundet med admini-

strationen heraf efter en overførsel for så vidt angår genberegning af renter, løft af dækninger m.v.

For at imødegå udfordringerne ved overskydende beløb i PSRM, der enten 1) stammer fra en tidli-

gere modregningsindsats i modregningskomponenten »M« eller 2) opstår som følge af nedskrivning

af en overført fordring med dækninger, eller 3) som skal anvendes til dækning af en overført for-

dring med transaktioner i DMI, eller 4) som ikke kan håndteres automatisk som følge af »krydsende

handlinger«, er der behov for flere lovtiltag, der hver for sig og tilsammen vil lette

restanceinddrivelsesmyndighedens administration og muliggøre en automatiseret modregning af så-

danne beløb.

Hvis disse lovtiltag gennemføres, vil der i »M« kunne etableres en korrektionspulje, der kan anven-

des til automatisk modregning af overskydende beløb i PSRM i de tilfælde, hvor disse ikke i dag

kan håndteres automatisk, jf. ovenfor om situationerne 1-4.

Det foreslås derfor, at der med stk. 6-11 indsættes seks nye stykker efter § 4, stk. 5, i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige. De gældende bestemmelser i stk. 6-8 vil herefter blive rykket til stk.

12-14.

Det foreslås, at det i en ny bestemmelse, § 4, stk. 6, 1. pkt., skal bestemmes, at stk. 5 ikke skal finde

anvendelse for overskydende beløb, der opstår i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessy-

stem PSRM og hidrører fra modregning med en fordring under inddrivelse. Restanceinddrivelses-

myndigheden skal herudover ifølge 2. pkt. kunne vælge, at stk. 5 ikke skal finde anvendelse for

overskydende beløb, der i medfør af stk. 5 helt eller delvist skulle anvendes til dækning af en i

PSRM registreret fordring, som tidligere har været registreret i et af restanceinddrivelsesmyndighe-

dens andre inddrivelsessystemer, eller som er blevet delvist dækket med virkning fra et tidspunkt,

der ligger efter betalingstidspunktet for det overskydende beløb.

Det foreslås, at det i en ny bestemmelse, § 4, stk. 7, skal bestemmes, at for overskydende beløb,

hvor stk. 5 ikke finder anvendelse, jf. stk. 6, og for overskydende beløb, der modtages af restance-

inddrivelsesmyndigheden fra fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver for-

dringen, fordi fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen, ved

modregning, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, har dækket en fordring, som har vist sig helt eller delvist ikke

at bestå, skal gælde de regler, der fremgår af nr. 1-4, idet der dog skal gælde den undtagelse, der

fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 10, jf. nedenfor. Bestemmelsen omfatter også tilfælde,

hvor afgørelsen om modregning, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, er truffet af restanceinddrivelsesmyndig-

heden efter delegation fra Skatteforvaltningen, og hvor det overskydende beløb kan opstå i PSRM

og dermed ikke i alle tilfælde modtages fra fordringshaver.

Det foreslås i § 4, stk. 7, nr. 1, 1. pkt., at overskydende beløb skal placeres i en korrektionspulje,

som udlignes ved modregning med fordringer under inddrivelse eller opkrævning, hvis det efter

gældende regler er muligt, eller udbetales til skyldner. Det foreslås i 2. pkt., at opgørelse af puljen

skal ske månedligt eller oftere, idet der dog kun skal ske opgørelse årligt, hvis korrektionspuljen på

det ordinære opgørelsestidspunkt indeholder overskydende beløb for mindre end 50 kr.

Dermed vil restanceinddrivelsesmyndigheden kunne undgå for hver korrektion at skulle fremsende

modregningsafgørelser og vil i stedet kunne sende én samlet modregningsafgørelse til skyldneren,

som udgangspunkt ved udgangen af måneden.

Det foreslås videre i § 4, stk. 7, nr. 2, 1. pkt., at ved opgørelse af puljen skal beløb i puljen forrentes

i medfør af den foreslåede § 8 b, stk. 1, frem til tidspunktet for opgørelsen af korrektionspuljen. Det

foreslås i 2. pkt., at overskydende beløb, der er inddrevet fra skyldner på anden vis end gennem

modregning, og som overføres til korrektionspuljen, dog skal forrentes fra og med dagen for beta-

lingen, jf. § 4, stk. 4. Det foreslås i 3. pkt., at overskydende beløb, der efter opgørelse af korrekti-

onspuljen overføres til restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelsessystem for offentlige udbeta-

linger med henblik på modregning eller udbetaling, forrentes efter § 8 b, stk. 1 og 2, dog således at

tidspunktet for registrering af beløbet i modtagelsessystemet lægges til grund ved fastlæggelsen af

det tidspunkt, hvorfra renten tilskrives. Det foreslås i 4. pkt., at renten ikke skal medregnes ved op-

gørelsen af skyldnerens skattepligtige indkomst.

Det er tanken, at beløb i korrektionspuljen straks efter opgørelsen skal udbetales eller anvendes til

(fornyet) modregning. Ved genindsendelse til modregningssystemet behandles beløbet som en af

beløbets oprindelige natur frigjort udbetaling, der modtages af restanceinddrivelsesmyndigheden i

medfør af § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., jf. dog nedenfor om krav på udbetalin-

ger, der er overdraget til tredjemand, og om beløb, for hvilke der gælder særlige modregningsbe-

grænsninger. For det tilfælde, at modregning eller udbetaling undtagelsesvist ikke sker straks efter

opgørelsen eller senest 5 bankdage efter modtagelsen, skal det genindsendte beløb dermed forrentes

i henhold til de foreslåede § 8 b, stk. 1 og 2, dvs. som udgangspunkt fra den 1. i måneden efter mod-

tagelsen i modregningssystemet. I det omfang et genindsendt beløb igen opstår som et oversky-

dende beløb i korrektionspuljen, skal det atter forrentes efter § 8 b, stk. 1, dog således at det nye

modtagelsestidspunkt i modregningssystemet lægges til grund for beregning af renter. Oversky-

dende beløb, der stammer fra krav på udbetalinger, som er overdraget til tredjemand, eller for hvilke

der gælder særlige modregningsbegrænsninger, forventes at kunne håndteres i modregningssyste-

met som deres oprindelige udbetalingstype med henblik på modregning og i den forbindelse at

kunne forrentes i henhold til de eventuelle særregler, der gælder for denne udbetalingstype, jf. de

foreslåede bestemmelser i § 8 b, stk. 1, 5. og 6. pkt.

Det foreslås, at skatteministeren i medfør af den gældende bemyndigelse i § 4, stk. 8, der bliver stk.

14, også skal kunne fastsætte regler om anvendelsen af de foreslåede nye bestemmelser i stk. 6-11.

Det er således tanken, at der skal kunne fastsættes regler om, at der alene skal ydes rente af udbeta-

linger i korrektionspuljen i de tilfælde hvor den samlede pulje af udbetalinger overstiger et vist be-

løb, for derved at reducere antallet af renteberegninger. Såfremt udbetalinger i PSRM udlignes ved

modregning i en korrektionspulje ved udgangen af hver kalendermåned, forventes renten af udbeta-

linger på maksimalt f.eks. 5.000 kr. at udgøre mindre end 33 kr. (beregnet ud fra 31 rentedage),

hvilket vurderes ikke at medføre et væsentligt økonomisk tab for skyldneren. Der er tillige tanken,

at der skal kunne fastsættes regler om, at renter af en udbetaling, som er blevet anvendt til modreg-

ning sammen med udbetalingen, kan anses for anvendt forholdsmæssigt til dækning af de fordrin-

ger, der blev dækket ved denne modregning, hvis udbetalingen senere genopstår som et oversky-

dende beløb, og der i den forbindelse skal beregnes rente af det overskydende beløb i medfør af den

foreslåede § 4, stk. 7, nr. 2.

Det foreslås i § 4, stk. 7, nr. 3, at beløb i korrektionspuljen skal kunne anvendes til modregning med

alle typer af fordringer, der er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med undta-

gelse af overskydende beløb, der hidrører fra modregning i børne- og ungeydelse, jf. § 11, stk. 2, i

lov om en børne- og ungeydelse, eller fra særskilt lønindeholdelse.

På nær de foreslåede undtagelser vil det overskydende beløb således ifølge forslaget skulle anses

som en ny udbetalingstype, der således er frigjort fra den type af udbetaling, som det overskydende

beløb stammer fra. En modregning i det overskydende beløb vil derfor kunne gennemføres uden

hensyn til eventuelle renteregler i det regelsæt, der var gældende for den oprindelige udbetaling

(f.eks. kildeskattelovens § 62 om overskydende skat). Ligeledes vil modregningen kunne ske uden

hensyn til eventuelle modregningsbegrænsninger, der måtte gælde for den oprindelige udbetaling,

idet der som nævnt foreslås en undtagelse for bl.a. børne- og ungeydelse.

Det foreslås i § 4, stk. 7, nr. 4, at overdragelser til tredjemand af krav mod det offentlige ikke skal

omfatte overskydende beløb som nævnt i de foreslåede stk. 6 og 7.

Eventuelle registrerede transporter og udlæg i den oprindelige udbetalingsfordring vil med forslaget

derfor ikke skulle iagttages, hverken ved modregning i det overskydende beløb eller ved udbetaling

heraf, hvis der ikke er yderligere gæld at modregne med. Det foreslås dog i lovforslagets § 4, stk. 3,

at den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 7, nr. 4, ikke skal finde anvendelse på overdragelser,

hvorom der er givet underretning før bestemmelsens ikrafttræden.

Det foreslås i § 4, stk. 8, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at stk. 7 alene skal

anvendes, når hele den fordring, som det overskydende beløb vedrører, inklusive renter er blevet

dækket. I 2. pkt. foreslås, at hvis hele fordringen inklusive renter på tidspunktet for restanceinddri-

velsesmyndighedens anvendelse af et overskydende beløb ikke er blevet dækket, skal det oversky-

dende beløb anvendes til dækning på den resterende del af fordringen inklusive renter.

Det foreslås, at det i en ny bestemmelse, § 4, stk. 9, skal bestemmes, at restanceinddrivelsesmyndig-

heden skal kunne beslutte, at renter, der er beregnet i medfør af § 8 b, stk. 1, skal indgå i korrekti-

onspuljen og anvendes i henhold til reglerne i det foreslåede stk. 7. Herved vil bl.a. renter af udbeta-

linger, som er oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden, i stedet for at blive udbetalt eller an-

vendt til modregning sammen med den udbetaling, som renten er beregnet af, kunne overføres til

korrektionspuljen og dermed behandles sammen med andre

–

ofte mindre

–

beløb.

Det foreslås, at det i en ny bestemmelse, § 4, stk. 10, skal bestemmes, at restanceinddrivelsesmyn-

digheden skal kunne vælge, at overskydende beløb, der hidrører fra en dækning, der blev foretaget

på et tidspunkt, hvor fordringen var registreret i et andet af restanceinddrivelsesmyndighedens ind-

drivelsessystemer, i stedet for at blive placeret i en korrektionspulje efter reglerne i stk. 7 skal place-

res i en korrektionspulje som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 18 j, stk. 1, jf. lovforslagets §

1, nr. 18, med henblik på modregning efter reglerne herfor.

Med den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 10, skal der tages højde for, at DMI på et tidspunkt kan

være lukket, hvorfor muligheden for først at modregne i dette system foreslås at være fakultativ.

Det vil desuden forudsætte systemudvikling at videreføre beløbet automatisk til modregning i mod-

regningskomponenten »M«, hvorfor udbetaling efter modregning i DMI også foreslås at skulle være

fakultativ.

Det foreslås i § 4, stk. 11, at restanceinddrivelsesmyndigheden ved udbetaling af beløb fra korrekti-

onspuljen i stk. 7, nr. 1, i alle tilfælde skal kunne anvende skyldners Nemkonto.

Sker der hel eller delvis udbetaling af beløb i korrektionspuljen, skal udbetaling derfor kunne ske til

borgerens eller virksomhedens Nemkonto, uanset om borgeren eller virksomheden i medfør af § 11,

stk. 2, i bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om Nemkontoordningen har anvist en specifik konto

for en eller flere af de oprindelige typer af udbetaling, som indgår i det opgjorte beløb.

2.2. Forenkling af regler om virkningstidspunkt for og underretning om modregning m.v.

2.2.1. Gældende ret

Ved modregning ophører to fordringer

–

modfordring og hovedfordring

–

i det omfang de beløbs-

mæssigt dækker hinanden. Modregning er en let adgang for en fordringshaver (modregneren) til at

opnå fyldestgørelse for sit krav, der betegnes modfordringen, idet modregningen gennemføres ved

fordringshavers erklæring til modfordringens skyldner (hovedmanden) om den gennemførte mod-

regning, der indebærer, at hovedmandens fordring, der betegnes hovedfordringen, ikke vil blive be-

talt, i det omfang modfordringen beløbsmæssigt dækker hovedfordringen. En modregningserklæ-

ring er et påbud, der har virkning fra det tidspunkt, hvor modregningserklæringen kommer frem til

skyldneren.

Beslutninger om at foretage modregning ligger ikke i kernen af anvendelsesområdet for forvalt-

ningslovens partsrettigheder, idet offentlige myndigheders beslutninger som led i udøvelse af kredi-

torbeføjelser som udgangspunkt ikke er afgørelser i forvaltningslovens forstand og dermed ikke er

omfattet af forvaltningslovens partsrettigheder. Det er dog konsekvent blevet lagt til grund, at Skat-

teforvaltningens beslutninger om at foretage modregning skal betragtes som afgørelser i forvalt-

ningslovens forstand, og at de forvaltningsretlige regler om partsrettigheder, f.eks. klageadgang,

derfor finder anvendelse i disse sager. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt andre myndig-

heders beslutninger om at gennemføre modregning har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse.

Det forvaltningsretlige udgangspunkt er

–

svarende til de almindelige regler om modregning, jf.

ovenfor

–

at en afgørelse skal meddeles skyldneren for at få virkning, og at afgørelsen har virkning

fra det tidspunkt, hvor afgørelsen kommer frem til skyldneren. Skatteforvaltningens afgørelser om

at gennemføre modregning kan påklages efter de sædvanlige regler, f.eks. til Skatteankestyrelsen,

hvis restanceinddrivelsesmyndigheden gennemfører modregningen, jf. § 17 i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige og § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om afgørelse af visse klager i Skatteankesty-

relsen. Det er dog fogedretten, der tager stilling til indsigelser mod modregning med kontrolafgifter

for overtrædelse af bestemmelserne i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernba-

neloven og lov om trafikselskaber, jf. § 18 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Klagefristen regnes i begge tilfælde fra tidspunktet for skyldnerens modtagelse af modregningsaf-

gørelsen, jf. § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 18, stk. 3.

Dækker en udbetaling fra det offentlige, når denne anvendes til modregning, kun delvis skyldners

gæld til det offentlige, dækkes fordringerne i den rækkefølge, der er foreskrevet i lovens § 7, stk. 1,

nr. 1-3. Efter nr. 1 dækkes først fordringer under opkrævning, for hvilke den udbetalende myndig-

hed er fordringshaver, i det omfang denne myndighed træffer afgørelse om modregning (intern

modregning). Dernæst dækkes ifølge nr. 2 de fordringer, der er under inddrivelse hos restanceind-

drivelsesmyndigheden. Endelig dækkes ifølge nr. 3 andre fordringer under opkrævning.

Modregnes udbetalingsbeløbet med en fordring under opkrævning, for hvilken den udbetalende

myndighed også er fordringshaver, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, gennemføres modregningen af fordringsha-

veren, uden at restanceinddrivelsesmyndigheden er involveret. I de tilfælde, hvor et udbetalingsbe-

løb fra Skatteforvaltningen modregnes med en fordring under opkrævning, for hvilken Skattefor-

valtningen også er fordringshaver, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, træffes afgørelsen om modregning dog i

praksis af restanceinddrivelsesmyndigheden efter delegation fra Skatteforvaltningen. Hvis udbeta-

lingsbeløbet modregnes med en fordring, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndig-

heden, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelsen om modregning af restanceinddrivelsesmyndigheden.

I andre tilfælde, hvor udbetalingsbeløbet modregnes med en fordring under opkrævning, jf. § 7, stk.

1, nr. 3, faciliterer restanceinddrivelsesmyndigheden modregningen ved at fastlægge dækningsræk-

kefølgen og indledningsvist at anvende udbetalingsbeløbet med henblik på dækning af disse for-

dringer. Restanceinddrivelsesmyndigheden orienterer i den forbindelse skyldneren om, at der vil

blive gennemført modregning, og oplyser, hvilke fordringer skyldneren efterfølgende fra fordrings-

haveren vil modtage en modregningserklæring om. Det er fordringshaveren for de enkelte fordrin-

ger, der herefter selv gennemfører modregningen og sender modregningserklæringen til skyldneren.

Anvendes udbetalingsbeløbet til modregning med en eller flere fordringer, der er under opkrævning

eller inddrivelse, foretages forrentningen af udbetalingsbeløbet og de beløb, der modregnes med, til

og med den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter, at der vil blive gennemført mod-

regning, jf. lovens § 8 b, stk. 2. Bestemmelsen finder alene anvendelse i de tilfælde, hvor restance-

inddrivelsesmyndigheden »beslutter«, at der vil blive gennemført modregning, dvs. i de tilfælde,

hvor afgørelsen om modregning træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden efter delegation fra

Skatteforvaltningen, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse

om modregning med fordringer under inddrivelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, og ved modregning med an-

dre fordringer under opkrævning, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, idet restanceinddrivelsesmyndigheden i så-

danne tilfælde faciliterer modregningen.

Hvis udbetalingsbeløbet kun delvist dækker fordringen, afbrydes forældelsen for den resterende del

af fordringen, når skyldneren har modtaget restanceinddrivelsesmyndighedens underretning om af-

gørelsen om modregning, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Som nævnt i afsnit 2.2.1 følger det af gældende regler, at modregning skal meddeles skyldneren for

at få virkning, og at modregningen har virkning fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om modregning

kommer frem til skyldneren. Dette har i praksis vist sig at give anledning til udfordringer hos re-

stanceinddrivelsesmyndigheden.

For det første indebærer de gældende regler, at det i visse tilfælde slet ikke er muligt for restance-

inddrivelsesmyndigheden at anvende udbetalinger fra det offentlige til modregning med fordringer

under opkrævning eller inddrivelse, og at beløbene

–

hovedsageligt overskydende skatter

–

som

følge heraf udbetales til skyldnere, der ellers har modregningsegnet gæld til det offentlige. Dette

skyldes, at det ikke altid er muligt at underrette skyldneren om modregningen, hvilket som nævnt i

afsnit 2.2.1 er en betingelse for at kunne gennemføre modregningen. Modregningsmeddelelsen vil

som oftest blive sendt med Digital Post. Hvis skyldneren ikke er blevet tilsluttet eller er blevet frita-

get fra Digital Post, jf. §§ 3 og 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, vil modregnings-

meddelelsen derimod blive forsøgt sendt med fysisk post. I sådanne tilfælde, hvor modregnings-

meddelelsen skal sendes med fysisk post, vil det ikke være muligt at underrette skyldneren om mod-

regningen, hvis skyldnerens adresse samtidig er ukendt, eller hvis det fysiske brev med modreg-

ningsmeddelelsen kommer retur fra en oplyst adresse (f.eks. fordi skyldnerens postkasse er fyldt).

Dette indebærer mulighed for, at en skyldner kan undgå modregning ved f.eks. at blive fritaget fra

Digital Post, samtidig med at vedkommende holder sin adresse skjult.

Foruden i visse tilfælde at afskære det offentlige fra at gennemføre modregning medfører oven-

nævnte udfordringer behov for anvendelse af manuelle ressourcer. I de tilfælde, hvor skyldnerens

adresse er ukendt, vil der således være behov for, at en sagsbehandler manuelt undersøger, om der

for skyldneren kan findes en adresse, som modregningsmeddelelsen kan sendes til. I de tilfælde,

hvor et fysisk brev med modregningsmeddelelsen kommer retur, vil der derudover være behov for,

at en sagsbehandler manuelt håndterer, at modregningen alligevel ikke har kunnet gennemføres. I

perioden fra januar 2020 til september 2020 blev der dannet ca. 6.000 opgaver vedrørende fysiske

breve om modregning, der ikke kunne meddeles skyldneren, og i samme periode modtog restance-

inddrivelsesmyndigheden ca. 1.000 fysiske breve om modregning retur med posten, hvilket kræ-

vede manuel sagsbehandling.

Hvis det ikke er muligt for sagsbehandleren at finde en (alternativ) adresse på skyldneren, kan sags-

behandleren som alternativ til at udbetale beløbet overveje, om der skal foretages udlæg i udbeta-

lingsbeløbet. Gennemførelsen af udlægsforretninger forudsætter

–

i modsætning til modregning

–

alene, at skyldneren »så vidt muligt« underrettes herom, jf. retsplejeloven § 493, stk. 1, 1. pkt., hvil-

ken betingelse vil være opfyldt, når det er konstateret, at skyldneren ikke kan underrettes om mod-

regningen. Anvendelsen af udlæg som alternativ til modregning er dog behæftet med en række

ulemper. Eksempelvis foregår modregning automatisk i restanceinddrivelsesmyndighedens inddri-

velsessystemer, mens udlæg i offentlige udbetalinger kræver manuel sagsbehandling hos restance-

inddrivelsesmyndighedens pantefogeder, hvorfor det i praksis kun er udbetalinger over en vis be-

løbsmæssig størrelse, der overvejes anvendt til inddrivelse via udlæg.

For det andet indebærer gældende regler, at virkningstidspunktet for modregning er knyttet til det

tidspunkt, hvor modregningsmeddelelsen kommer frem til skyldneren, hvilket imidlertid ikke kan

fastlægges med sikkerhed. Dette gælder, når modregningsmeddelelsen sendes med fysisk post, men

også i den størstedel af sagerne, hvor modregningsmeddelelsen sendes ved Digital Post. Oftest vil

Digital Post nå frem til skyldneren umiddelbart efter afsendelse fra myndigheden, men der kan også

ved Digital Post være en usikkerhed forbundet med at fastslå den præcise dato for brevets fremkomst.

Det skyldes, at der også i de tilfælde, hvor modregningsmeddelelsen sendes via Digital Post, kan

forløbe nogle dage, før brevet vil være tilgængeligt i skyldnerens digitale postkasse. Restanceinddri-

velsesmyndigheden modtager i den forbindelse ikke en kvittering eller lignende orientering om da-

toen for meddelelsens fremkomst, og fremkomsttidspunktet vil dermed ikke fremgå i inddrivelsessy-

stemet.

Manglende kendskab til det præcise tidspunkt for modregningsmeddelelsens fremkomst medfører

bl.a. udfordringer i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens fastlæggelse af rækkefølgen for

dækning af fordringer, jf. §§ 4 og 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, idet rækkefølgen

skal fastlægges på virkningstidspunktet. Herudover indebærer usikkerheden om virkningstidspunk-

tet udfordringer i forhold til klagefristen for afgørelser om modregning, da klagefristen beregnes fra

tidspunktet for skyldnerens modtagelse af modregningsafgørelsen, jf. f.eks. § 17, stk. 1, 2. pkt., og §

18, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Endelig indebærer usikkerheden om virk-

ningstidspunktet udfordringer i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens pligt til at påse, at

skyldnerens gæld til det offentlige er retskraftig på virkningstidspunktet for modregningen. For at

sikre, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke foretager modregning med fordringer, der er foræl-

dede på tidspunktet for modregningsmeddelelsens fremkomst til skyldneren, afstår restanceinddri-

velsesmyndigheden i dag fra at modregne med fordringer, der snart forældes, i de tilfælde, hvor

modregningsmeddelelsen sendes med fysisk post, eller hvor modregningsmeddelelsen sendes af

fordringshaveren. Dette forsigtighedsprincip indebærer, at der i visse tilfælde undlades modregning

med fordringer, der var retskraftige på virkningstidspunktet for modregningen.

For skyldnere vil en forskydning mellem den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter

at modregne, og den dag, hvor meddelelsen herom kommer frem, ikke have betydning for forrentning.

Det følger således allerede i dag af § 8 b, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at

forrentning af både udbetalingsbeløbet og de beløb, der modregnes med, alene foretages til og med

den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter, at der vil blive gennemført modregning.

Derimod giver vanskelighederne med at fastslå fremkomsttidspunktet for modregningsmeddelelsen

fortsat anledning til flere yderligere udfordringer. Med flere hundredtusinder årlige modregninger er

der således behov for med sikkerhed at kunne fastlægge en entydig dato, hvor modregningen har

virkning, og hvor restanceinddrivelsesmyndigheden dermed uden risiko for fejl kan fastslå de forhold,

der har betydning for modregningen. Tvivl om modregningens virkningstidspunkt kan bl.a. betyde,

at en fordring med urette dækkes før en anden og senere modtaget fordring med bedre prioritet. Det

kan f.eks. ske, hvis skattegæld med urette dækkes før en bøde, der modtages efter myndighedens

beslutning om modregning, men inden modregningsmeddelelsens fremkomst, uden at dette tidspunkt

med sikkerhed kan fastslås. Virkningstidspunktet kan således have betydning for fastlæggelsen af,

hvilken eller hvilke fordringer der som følge af reglerne om dækningsrækkefølge skal indgå i mod-

regningen, og som dermed skal omfattes af den modregningsmeddelelse, der sendes til skyldneren.

Herudover kan virkningstidspunktet have betydning for størrelsen af den gæld, der gennemføres mod-

regning for. Hvis en fordring eksempelvis nedskrives med virkning på et tidspunkt efter modreg-

ningsmeddelelsens afsendelse, men inden dens fremkomst, kan en tvivl om det præcise fremkosttids-

punkt betyde, at der i værste fald modregnes med et for stort beløb.

Derudover kan kendskab til fremkomsttidspunktet have betydning for fastlæggelsen af, om gælden

er retskraftig på virkningstidspunktet for modregning. Hvis der på tidspunktet for skyldners modta-

gelse af modregningsmeddelelsen kan være indtrådt forældelse af en fordring, der på tidspunktet for

afsendelsen af brevet var retskraftig, vil dette ikke kunne afgøres med sikkerhed af restanceinddri-

velsesmyndigheden uden kendskab til det præcise fremkomsttidspunkt. Restanceinddrivelsesmyn-

digheden må derfor ud fra et forsigtighedsprincip undlade med fordringer, der er tæt på at forælde.

Endvidere kan det have betydning for iagttagelse af principperne i gældsbrevslovens §§ 28 og 29,

f.eks. hvis der efter modregningsmeddelelsens afsendelse, men inden dens fremkomst, modtages

meddelelse om overdragelse (transport) af den udbetaling, der er anvendt til modregningen. Uden

kendskab til det præcise fremkomsttidspunkt for modregningen, vil betydningen heraf ikke med sik-

kerhed kunne afgøres af restanceinddrivelsesmyndigheden. Det betyder f.eks., at der er risiko for, at

skyldnerens overdragelse (transport) til en virksomhed af den udbetaling, der er anvendt til modreg-

ningen, ikke kan respekteres, og at virksomheden derfor ikke får udbetalt det beløb, som virksom-

heden har krav på. Endelig kan det have betydning for restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering

af, om en klage over modregningen er modtaget rettidigt eller efter udløbet af klagefristen. Det

manglende kendskab til det præcise virkningstidspunkt for modregningen indebærer således risiko

for, at modregningen sker på et forkert grundlag, og at der efter omstændighederne må ske en berig-

tigelse heraf efter, at modregningen er gennemført, samt risiko for, at en klage over modregningen

afvises på et forkert grundlag.

Ovennævnte udfordringer gør sig både gældende for modregning som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1 og 2,

i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvor afgørelsen om modregning træffes af restance-

inddrivelsesmyndigheden, og modregning som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 3, hvor modregningen facili-

teres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der også orienterer skyldneren om beslutningen om at

gennemføre modregningen, men hvor fordringshaveren efterfølgende gennemfører modregningen

og sender en modregningsmeddelelse til skyldneren. I sidstnævnte tilfælde vil det ikke have betyd-

ning for modregningens virkning, om restanceinddrivelsesmyndighedens fysiske brev med oriente-

ringen om modregningsbeslutningen kommer retur, men hvis fordringshaverens fysiske brev med

modregningsmeddelelsen ikke kan meddeles skyldneren, vil fordringshaveren skulle orientere re-

stanceinddrivelsesmyndigheden om, at modregningen ikke kan gennemføres, hvorefter restanceind-

drivelsesmyndigheden manuelt vil skulle håndtere dette.

Samlet indebærer ovennævnte udfordringer både provenutab og en markant administrativ byrde for

restanceinddrivelsesmyndigheden og risiko for fejl, når der modregnes over for borgere og virksom-

heder.

For at imødegå disse udfordringer er der derfor behov for tiltag, der kan sikre, at manglende mulig-

hed for at sende modregningsmeddelelsen til skyldneren ikke forhindrer gennemførelse af modreg-

ning med skyldnerens gæld under opkrævning eller inddrivelse, og at restanceinddrivelsesmyndig-

hedens administration af modregning kan foretages ud fra et entydigt og kendt virkningstidspunkt

for modregningen.

På baggrund heraf foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse, § 9 a, stk. 4, i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige, der i 1. pkt. fastsætter, at i de tilfælde, hvor modregning gennemfø-

res på baggrund af en beslutning, der træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden, har modregnin-

gen virkning fra det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter, at der vil blive gen-

nemført modregning.

Den foreslåede bestemmelse vil efter ordlyden skulle finde anvendelse »i de tilfælde, hvor modreg-

ning gennemføres på baggrund af en beslutning, der træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden«.

Bestemmelsen vil således skulle finde anvendelse, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden træffer

afgørelse om modregning med fordringer under inddrivelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige. Bestemmelsen vil endvidere skulle finde anvendelse ved modregning med

andre fordringer under opkrævning, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, idet restanceinddrivelsesmyndigheden i så-

danne tilfælde faciliterer modregningen ved at anvende udbetalingsbeløbet til dækning af fordringer

fra den relevante fordringshaver, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden orienterer skyldneren

om, at der vil blive gennemført modregning, og oplyser, hvilke fordringer skyldneren efterfølgende

fra fordringshaveren vil modtage en modregningsmeddelelse om. Bestemmelsen vil endelig skulle

finde anvendelse, når udbetalingsbeløbet, for hvilket Skatteforvaltningen er udbetalende myndig-

hed, modregnes med en fordring under opkrævning, for hvilken Skatteforvaltningen også er for-

dringshaver, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, idet restanceinddrivelsesmyndigheden i sådanne tilfælde af intern

modregning træffer modregningsafgørelsen efter delegation fra Skatteforvaltningen. Derimod vil

bestemmelsen ikke skulle finde anvendelse i de tilfælde, hvor intern modregning efter § 7, stk. 1, nr.

1, foretages af andre fordringshavere end Skatteforvaltningen.

For de modregninger, der vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil virkningstidspunktet

blive »det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter, at der vil blive gennemført

modregning.« Beslutningsdagen vil i praksis være den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden

træffer afgørelse om modregning (for ovennævnte modregningstilfælde, hvor restanceinddrivelses-

myndigheden træffer afgørelsen herom, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og 2) eller opretter meddelelse til skyld-

neren om, at der vil blive gennemført modregning (for ovennævnte modregningstilfælde, hvor for-

dringshaveren

–

så vidt muligt

–

efterfølgende sender modregningsmeddelelsen til skyldneren, jf. §

7, stk. 1, nr. 3). Det vil således være datoen for restanceinddrivelsesmyndighedens modregningsaf-

gørelse eller oprettelse af meddelelse til skyldneren om, at der vil blive gennemført modregning, der

vil være virkningstidspunktet for modregningen, uanset hvornår afgørelsen eller meddelelsen

afsendes af restanceinddrivelsesmyndigheden og kommer frem til skyldneren, og uanset hvornår

modregningsmeddelelsen fra fordringshaveren kommer frem til skyldneren.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan admi-

nistrere ud fra et entydigt og kendt virkningstidspunkt for modregningen. Det vil således ifølge for-

slaget skulle være tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om, at der vil blive

gennemført modregning, der skal være afgørende i forhold til fastlæggelsen af rækkefølgen for

dækning af fordringer og i forhold til vurderingen af fordringernes retskraft. Det vil også følge af

den foreslåede bestemmelse, at forrentningen af udbetalingsbeløbet og de fordringer, der modregnes

med, ophører på virkningstidspunktet for modregningen. Herved bliver den gældende bestemmelse

i § 8 b, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige overflødig, hvorfor denne bestemmelse

foreslås ophævet. Udfordringerne med fastlæggelsen af klagefristen for afgørelser om modregning

foreslås håndteret særskilt i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., jf. nedenfor.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse, § 9 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige, der fastsætter, at ved gennemførelsen af modregning som nævnt i

den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. underrettes skyldneren så vidt muligt om modregningen, og at

modregningen er gyldig, selv om underretning ikke sker.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige skal

finde anvendelse i samme modregningstilfælde som den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. Med den

foreslåede bestemmelse i 2. pkt. vil sådanne modregninger være gyldige, selv om skyldneren ikke

underrettes om modregningen. En lignende mulighed for at inddrive en fordring, selv om skyldne-

ren ikke kan underrettes om inddrivelsesskridtet, findes allerede i dag for lønindeholdelse og sær-

skilt lønindeholdelse, der efter gældende regler kan iværksættes uden forudgående varsel og under-

retning, hvis skyldneren ikke er registreret med en adresse i Det Centrale Personregister og ikke har

oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget fra at modtage Digital Post fra

det offentlige, jf. § 13, stk. 6, og § 14, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddri-

velse af gæld til det offentlige. Samme mulighed eksisterer endvidere i forhold til udlægsforretnin-

ger, der kan gennemføres, selv om det ikke har været muligt at underrette skyldneren herom, jf.

retsplejelovens § 493, stk. 1, 1. pkt.

Med de bestemmelser, der foreslås i § 9 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, vil virkningstidspunktet for modregning, der gennemføres på baggrund af en beslutning,

der træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden, være beslutningstidspunktet, uanset om skyldneren

underrettes om modregningen. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efterfølgende, f.eks. i forbin-

delse med manuel sagsbehandling af en henvendelse fra samme skyldner, konstaterer, at restance-

inddrivelsesmyndigheden har gennemført modregning uden underretning af skyldneren, og at hin-

dringen for at underrette skyldneren om modregningen ikke længere er til stede, vil restanceinddri-

velsesmyndigheden på dette tidspunkt efter omstændighederne forsøge at underrette skyldneren om

modregningen. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil derimod ikke løbende skulle undersøge adres-

seforhold m.v. hos skyldnere, der ikke er blevet underrettet om en modregning, med henblik på at

fastslå, hvornår det kan være muligt at underrette skyldneren om modregningen.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden, efter at en afgørelse om modregning er truffet, bliver op-

mærksom på, at faktiske eller retlige forhold af betydning for afgørelsen har ændret sig væsentligt,

eller hvis skyldneren med henvisning til sådanne forhold selv anmoder om genoptagelse, vil restan-

ceinddrivelsesmyndigheden i almindelighed skulle genoptage sagen om modregning.

Det foreslås herudover, at der indsættes en ny bestemmelse, § 9 a, stk. 4, 3. pkt., der fastsætter, at

frister for klage over modregning som anført i den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. senest løber fra

1-årsdagen for virkningstidspunktet for modregningen.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

foreslås klagefristen ikke beregnet fra virkningstidspunktet efter den foreslåede bestemmelse i 1.

pkt., idet skyldneren ellers ikke ville være bekendt med, at klagefristen er begyndt at løbe, når mod-

regning gennemføres uden underretning af skyldneren, jf. den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. Med

den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. foreslås der således ikke ændret på, at det som udgangspunkt

er reglerne for den pågældende klagefrist, der regulerer, hvornår fristen skal begynde at løbe, dvs.

typisk fra tidspunktet for skyldnerens modtagelse af modregningsafgørelsen, jf. f.eks. § 17, stk. 1, 2.

pkt., og § 18, stk. 3. Da der imidlertid af hensyn til restanceinddrivelsesmyndighedens administra-

tion er behov for at fastsætte et tidspunkt, som klagefristen senest skal beregnes fra, foreslås det

med den foreslåede bestemmelse i 3. pkt., at klagefristen dog senest skal løbe fra 1-årsdagen for

virkningstidspunktet efter den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. I de tilfælde, hvor klagefristen følger

af § 17, vil dette betyde, at der fra og med 1-årsdagen for virkningstidspunktet vil løbe en klagefrist

på 3 måneder, dog med mulighed for at se bort fra en fristoverskridelse ved særlige omstændighe-

der, jf. nedenfor. Som nævnt ovenfor vil restanceinddrivelsesmyndigheden i tilfælde, hvor modreg-

ning er gennemført uden underretning, og hvor restanceinddrivelsesmyndigheden efterfølgende

konstaterer, at hindringen for at underrette skyldneren om modregningen ikke længere er til stede,

skulle forsøge at underrette skyldneren om modregningen med henblik på bl.a. at gøre skyldneren

opmærksom på klagefristen.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fo-

reslås at skulle finde anvendelse i samme modregningssituationer som de foreslåede bestemmelser i

1. og 2. pkt. og vil derfor kunne have betydning for beregningen af klagefrister efter §§ 17 og 18

(hvis der foretages modregning med fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndig-

heden) og for beregningen af eventuelle klagefrister, der følger af anden lovgivning (hvis der foreta-

ges modregning med fordringer under opkrævning).

I de tilfælde, hvor 1-årsfristen i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige måtte føre til, at fristen for at klage over en gennemført modregning

er udløbet på det tidspunkt, hvor skyldneren bliver bekendt med modregningen og måtte ønske at

indgive en klage, vil der afhængigt af situationen (fordringstype m.v.) ofte i lovgivningen være mu-

lighed for, at sådanne klager kan tillades indgivet på trods af fristoverskridelsen, hvis der foreligger

særlige omstændigheder eller lignende, jf. f.eks. § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18 stk. 4, 2. pkt. Særlige

omstændigheder, der kan tale for en fravigelse af fristerne i § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18 stk. 4, 2.

pkt., kan eksempelvis være en hospitalsindlæggelse, som har hindret skyldneren i rettidigt at an-

mode om og modtage afgørelsen fra restanceinddrivelsesmyndigheden. I sådanne og andre tilfælde,

hvor det vil være urimeligt at afvise en klage, vil der kunne bortses fra den manglende overholdelse

af fristen for modtagelse af afgørelsen.

2.3. Regulering af restanceinddrivelsesmyndighedens undersøgelsespligt i forbindelse med modreg-

ning

2.3.1. Gældende ret

Ved modregning ophører to fordringer

–

modfordring og hovedfordring

–

i det omfang de beløbs-

mæssigt dækker hinanden. Modregning er en let adgang for en fordringshaver (modregneren) til at

opnå fyldestgørelse for sit krav, der betegnes modfordringen, idet modregningen gennemføres ved

fordringshavers erklæring til modfordringens skyldner (hovedmanden) om den gennemførte mod-

regning, der indebærer, at hovedmandens fordring, der betegnes hovedfordringen, ikke vil blive be-

talt, i det omfang modfordringen beløbsmæssigt dækker hovedfordringen. Modregningen får som

følge af erklæringens påbudsvirkning virkning fra erklæringens fremkomst.

De almindelige modregningsbetingelser hviler på retssædvane og forudsætter, at der består gensi-

dighed, dvs. at modregneren har et krav mod hovedmanden, der tilsvarende har et krav mod mod-

regneren. Derudover kræves, at fordringerne er afviklingsmodne, dvs. at modfordringen skal være

forfalden til betaling, mens frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Har hovedman-

den fået indrømmet løbedage til betalingen, kan modregneren først gennemføre modregning på sid-

ste rettidige betalingsdag, jf. Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1963, side 126. Modreg-

ning kan således tidligst gennemføres på den sidste dag, der vil indebære rettidig betaling. Modfor-

dringen og hovedfordringen skal også være udjævnelige, dvs. af samme art, f.eks. pengekrav. Mod-

fordringen skal desuden være retskraftig, dvs. ikke ophørt ved forældelse, præklusion m.v. Når re-

stanceinddrivelsesmyndigheden gennemfører modregning, er der tale om en afgørelse, der vil kunne

påklages efter de sædvanlige regler, dvs. til Landsskatteretten, jf. § 17 i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige. Det er dog fogedretten, der tager stilling til indsigelser mod modregning med kon-

trolafgifter for overtrædelse af bestemmelserne i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksom-

hed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber, jf. § 18 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

For forfaldne fordringer, der omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, indtræder for-

dringshaveren i retten til udbetalinger fra staten for et beløb, der svarer til den skyldige betaling, jf.

§ 8, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Restanceinddrivelsesmyndigheden indtræ-

der ved modtagelsen af fordringer til inddrivelse i kreditorbeføjelserne, jf. lovens § 3, stk. 1, og vil

derfor i medfør af lovens § 8, stk. 1, kunne modregne fordringen i skyldners fordring mod staten

(udbetalingsfordring). En tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med betalingen afskærer

ifølge lovens § 9, stk. 1, ikke det offentliges adgang til at foretage modregning i udbetalinger fra det

offentlige. Modregning, der gennemføres af restanceinddrivelsesmyndigheden eller af Skatteforvalt-

ningen som fordringshaver, kan ifølge lovens § 9 a, stk. 1, ske uden partshøring af skyldneren og

uden forudgående vurdering af dennes økonomiske forhold. Restanceinddrivelsesmyndigheden er

ifølge lovens § 9 a, stk. 2, i begrundelsen for en afgørelse om modregning alene forpligtet til at hen-

vise til, at fordringen er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Reglen skal ses i

sammenhæng med, at alene fordringer, hvis betalingsfrist er overskredet, kan sendes til inddrivelse

hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lovens § 2, stk. 3, 1. pkt., hvorfor modfordringen således

vil være forfalden. Ved modregning med renter, der opkræves af Skatteforvaltningen, lægger re-

stanceinddrivelsesmyndigheden det hovedkrav, som restanceinddrivelsesmyndigheden ved modta-

gelsen af disse renter fik oplyst, til grund, når modregningen gennemføres, efter at skyldnerens krav

på udbetaling fra staten er overdraget til tredjemand, jf. lovens § 9 a, stk. 3. Reglen, der skal ses i

sammenhæng med § 28 i lov om gældsbreve om modregning ved transporter, skyldes, at de nævnte

renter, især renter efter kildeskattelovens §§ 62 A og 63, ikke i alle tilfælde kan relateres til det ho-

vedkrav, de vedrører, og dermed kan det for modregningen i medfør af § 28 i lov om gældsbreve

afgørende stiftelsestidspunkt for renterne ikke afklares. Renterne anses således for stiftet samtidig

med hovedkravet.

Det følger af officialmaksimen, at myndighederne har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt,

inden de træffer afgørelse. Det er ikke lovfæstet, men er en almindelig retsgrundsætning. Formålet

med officialmaksimen er at understøtte, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser. Offici-

almaksimen hører til de såkaldte garantiforskrifter, og hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, kan det

betyde, at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig. Det kan også betyde, at sagen må genoptages, så

de manglende undersøgelser kan blive foretaget. Officialmaksimen indebærer således, at myndighe-

den har pligt til at sikre, dels at myndigheden er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige

for at træffe en afgørelse i den foreliggende sag, dels at disse oplysninger er korrekte.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Officialmaksimen betyder, at den myndighed, der træffer afgørelse i en sag, er ansvarlig for, at der

tilvejebringes de oplysninger, som er nødvendige for at træffe en rigtig afgørelse. Er der tvivl om

væsentlige oplysninger, skal tvivlen søges afklaret. Er oplysninger omstridte, bør myndigheden i

øvrigt i afgørelsens begrundelse oplyse, at sagens faktiske omstændigheder er omtvistede, angive de

modstridende oplysninger og anføre, hvilke oplysninger myndigheden har lagt til grund for afgørel-

sen. En sag skal dermed undersøges så langt, som det er nødvendigt for at træffe en korrekt afgø-

relse.

I forbindelse med offentlige myndigheders udvikling og anvendelse af it-systemer er det derfor helt

centralt, at systemet understøtter iagttagelse af officialmaksimen. Automatiseres sagsbehandling

helt eller delvist, vil myndigheden skulle sikre, at grundlaget for at træffe en afgørelse er opfyldt,

herunder at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Automatiserede afgørelser forudsætter således, at en myn-

dighed på forhånd kan afgrænse, hvilke oplysninger der vil være relevante for alle typer af fremti-

dige sager. Ved anvendelse af automatiserede systemer består der således en latent risiko for, at sy-

stemet i praksis ikke tager højde for tilfælde med atypiske fakta eller tilfælde, hvor retsgrundlaget

forpligter myndigheden til at tage hensyn til forhold, der enten normalt ikke opstår eller normalt

ikke er relevante.

Det nye inddrivelsessystem, PSRM, er et dynamisk system, hvor der konstant sker en opdatering af

registrerede oplysninger. Restanceinddrivelsesmyndigheden modtager dagligt et stort antal indbeta-

linger, henvendelser fra skyldnere og anmodninger om nedskrivninger/tilbagekaldelser fra for-

dringshavere. For så vidt angår indbetalinger og anmodninger fra fordringshavere, vil disse som det

klare udgangspunkt blive håndteret automatisk og derved straks afspejle sig i inddrivelsessystemet.

For så vidt angår henvendelser fra borgerne, samt enkelte indbetalinger og anmodninger fra for-

dringshavere, vil disse imidlertid skulle behandles af en sagsbehandler. Restanceinddrivelsesmyn-

digheden behandler alle henvendelser og øvrige oplysninger hurtigst muligt, men det kan ikke und-

gås, at der som følge af den påkrævede manuelle sagsbehandling i en række tilfælde vil opstå et vist

tidsrum mellem registreringen i systemet af den modtagne henvendelse, indbetaling eller anmod-

ning og det tidspunkt, hvor inddrivelsessystemet afspejler udfaldet af sagsbehandlingen.

Dette indebærer, at oplysninger om gældsposterne og øvrige registreringer om en skyldner ikke

nødvendigvis vil være opdaterede og retvisende i en vis periode, efter at de ikkebehandlede oplys-

ninger er kommet restanceinddrivelsesmyndigheden i hænde. Da restanceinddrivelsesmyndigheden

som offentlig myndighed er forpligtet til at tage højde for alle relevante oplysninger af betydning

for sagen, når der træffes afgørelser om bl.a. modregning, må oplysninger, der endnu ikke er be-

handlet, og som potentielt kan have betydning for modregning, behandles, inden der træffes afgø-

relse.

Restanceinddrivelsesmyndigheden modtager f.eks. årligt ca. 600.000 henvendelser fra skyldnere, og

da restanceinddrivelsesmyndigheden samtidigt årligt gennemfører mange hundredtusinder modreg-

ninger, vil der i en række sager skulle gennemføres modregning på et tidspunkt, hvor der foreligger

en ikkebehandlet henvendelse fra den pågældende skyldner. Der vil i sådanne tilfælde ikke kunne

gennemføres en automatiseret modregning, da henvendelsen potentielt kan indeholde oplysninger,

der har betydning for modregningen. Den automatiserede modregningsproces vil derfor skulle

standses, og en sagsbehandler vil skulle gennemgå henvendelsen fra skyldneren, inden modregnin-

gen kan gennemføres.

Som nævnt behandler restanceinddrivelsesmyndigheden alle henvendelser og øvrige oplysninger

hurtigst muligt. Det betyder, at hvis der er foretaget en modregning, og det viser sig, at der er oplys-

ninger, der på modregningstidspunktet ikke var behandlet, vil restanceinddrivelsesmyndigheden

hurtigst muligt

–

og normalt inden for 10 hverdage efter modregningen

–

behandle disse oplysnin-

ger med henblik på at vurdere, om oplysningen havde betydning for modregningen, og om modreg-

ningen som følge heraf skal korrigeres.

For samtlige af ovennævnte forhold gør sig gældende, at de kun undtagelsesvist har betydning for

modregningen. Eksempelvis vil henvendelser fra skyldnere ofte ikke vedrøre netop de fordringer,

der skulle modregnes med. Hertil kommer, at indsigelser over fordringers eksistens og størrelse som

udgangspunkt ikke har opsættende virkning for inddrivelsen af fordringen. Det følger modsætnings-

vist af § 2, stk. 2, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter

restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at indsigelser om en fordrings eksistens og størrelse

tillægges opsættende virkning, hvis der er en begrundet formodning om, at fordringen ikke er op-

gjort korrekt eller ikke eksisterer. Tilsvarende vil anmodninger fra fordringshaver om korrektion/til-

bagekaldelse ofte ikke vedrøre de fordringer, der skulle dækkes ved den forestående modregning,

og udgør endvidere som oftest meget små beløb, som ikke vil have indflydelse på, om der skulle

gennemføres modregning.

Ovenstående indebærer, at modregningssystemet som følge af officialmaksimen og ud fra et forsig-

tighedsprincip må standse et antal gange som følge af usikkerhed vedrørende ikkebehandlede oplys-

ninger i systemet, på trods af at det kun helt undtagelsesvist vil have konkret betydning for skyldne-

ren, om behandlingen af oplysningen foretages før eller efter modregningen.

I modregningsløsningen i PSRM er den automatiske modregning i 2020 standset ca. 2.000 gange

som følge af ikkebehandlede oplysninger. Dette skal ses i sammenhæng med, at modregning i

PSRM endnu kun udgør en mindre del af modregningerne, der foretages af restanceinddrivelses-

myndigheden i overskydende skatter. Dette tal må imidlertid forventes at stige markant, i takt med

at flere fordringshavere bliver tilsluttet PSRM, og at fordringshavernes fordringer overføres fra

DMI til PSRM, hvorved driftsvolumen i PSRM vil stige markant. Der foreligger ikke tilsvarende tal

for oplysninger, der er modtaget vedrørende fordringer i DMI.

Et eksempel på ikkebehandlede oplysninger, der potentielt kan have betydning for en modregning,

er ikkeanvendte beløb, f.eks. i form af indbetalinger, inddrevne beløb, beløb fra lønindeholdelse el-

ler på anden vis opståede overskydende beløb i forbindelse med inddrivelse, som endnu ikke er an-

vendt til dækning af skyldners fordringer eller er udbetalt. Er der registreret et sådant ikkeanvendt

beløb på en skyldner, vil restanceinddrivelsesmyndigheden inden gennemførelsen af modregningen

være forpligtet til at afdække, om det pågældende beløb skulle gå til dækning af en eller flere af de

fordringer, der ifølge dækningsrækkefølgen skulle anvendes til modregning, og i givet fald anvende

beløbet til at dække disse fordringer. Dette skyldes, at det ikkeanvendte beløb potentielt vil kunne

dække de fordringer, for hvilke der ellers vil blive gennemført modregning, og at modregningen

dermed helt eller delvist vil kunne udgøre et unødvendigt inddrivelsesskridt.

I forhold til indbetalinger og beløb, der på anden måde opstår i forbindelse med inddrivelse, vil re-

stanceinddrivelsesmyndighedens systemer ikke altid understøtte automatiseret anvendelse af så-

danne beløb til dækning af skyldners gæld, navnlig som følge af begrænsninger i den automatise-

rede dækningsfunktionalitet. Det betyder, at der i nogle tilfælde i en periode kan henstå mindre be-

løb vedrørende skyldners gæld hos restanceinddrivelsesmyndigheden, mens anvendelse af disse be-

løb afventer en manuel sagsbehandling. Sådanne overskydende beløb vil kun sjældent have betyd-

ning for, om modregning bør gennemføres, idet beløbene ofte vil være så små, at modregningen un-

der alle omstændigheder ville skulle finde sted efter anvendelse af beløbet til dækning. I forhold til

lønindeholdelse, hvor skyldnerens arbejdsgiver indsender indberetninger til restanceinddrivelses-

myndigheden, vil de indberettede beløb ikke blive anvendt til dækning af skyldners gæld i de første

3 dage efter restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse, idet der kan forekomme reguleringer af

beløbet fra arbejdsgiveren. I denne 3-dages periode vil der således på skyldner være registreret et

ikkeanvendt beløb, der har en dispositionsdato, der ligger før dags dato, og som dermed potentielt

skulle gå til dækning af en eller flere af de fordringer, der ifølge dækningsrækkefølgen skulle an-

vendes til modregning.

Et andet eksempel på ikkebehandlede oplysninger, der potentielt kan have betydning for en modreg-

ning, er anmodninger om korrektioner, som restanceinddrivelsesmyndigheden løbende modtager fra

fordringshavere, på fordringer, der er registreret til inddrivelse eller opkrævning i restanceinddrivel-

sesmyndighedens systemer. Sådanne korrektioner kan skyldes nedskrivning, annullation af overdra-

gelser, afskrivning m.v. af fordringer, der eksempelvis foretages som følge af indbetalinger til for-

dringshaver og fejl i opgørelsen af fordringen. Korrektionerne gennemføres som det klare udgangs-

punkt automatisk i inddrivelsessystemerne, men i de tilfælde, hvor der på en af de fordringer, kor-

rektionen vedrører, er sket en transaktion efter virkningstidspunktet for korrektionen, skal korrektio-

nen behandles manuelt. I perioden mellem registrering af anmodningen og gennemførelsen af sags-

behandlingen vil oplysningerne om skyldners gæld ikke med sikkerhed være retvisende, da gælden

muligvis består med et mindre beløb, eksempelvis fordi en overdragelse af en fordring skal annulle-

res, eller fordi fordringen skal nedskrives med virkning tilbage i tid.

Et tredje eksempel på ikkebehandlede oplysninger kan være tilfælde, hvor der måtte være tvivl om

rækkevidden af en skyldners valg om at lade sig repræsentere. Det kan i sådanne tilfælde give an-

ledning til udfordringer for den automatiserede modregningsproces, når der er tvivl om rækkevid-

den af en skyldners valg om at lade sig repræsentere. Udfordringerne herved har baggrund i, at en

skyldners indsendelse af oplysninger om et repræsentationsforhold vil blive registreret i restance-

inddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, men at det ofte ikke på baggrund af den blotte re-

gistrering vil være muligt for restanceinddrivelsesmyndigheden at fastslå, hvilke sager repræsentati-

onsforholdet gør sig gældende for. I sådanne sager vil spørgsmålet derfor ofte skulle afgøres manu-

elt med henblik på at vurdere, om repræsentationsforholdet omfatter modregningen, og dermed om

modregningsbrevet skal sendes til parten og/eller repræsentanten.

Ud over de ovennævnte typetilfælde kan der i restanceinddrivelsesmyndighedens systemer være øv-

rige forhold, som har givet anledning til nødvendig manuel sagsbehandling, som endnu ikke er ud-

ført, og som potentielt kan have betydning for en forestående modregning. Det kan eksempelvis

være en håndtering af en dækningsløs indbetaling, et påkravsgebyr eller en retsafgift, som eventuelt

skal fjernes, fordi et brev til skyldner ikke er kommet frem, eller en henvendelse fra skyldneren,

f.eks. en klage, som netop er modtaget, men endnu ikke læst af en sagsbehandler og knyttet til

skyldnerens sag.

Som nævnt ovenfor er restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer på en række områ-

der indrettet sådan, at ikkebehandlede oplysninger, der potentielt kan have betydning for en mod-

regning, ud fra et forsigtighedsprincip standser den ellers automatiske modregning, hvis oplysnin-

gerne systemmæssigt kan knyttes til skyldneren. Officialmaksimen medfører endvidere, at restance-

inddrivelsesmyndigheden som udgangspunkt vil være forpligtet til at kontrollere, om der findes

ikkebehandlede oplysninger i det system, hvorfra der modregnes, og tillige i myndighedens øvrige

it-systemer. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden eksempelvis skal gennemføre modregning i

PSRM, vil myndigheden således skulle kontrollere, om der findes oplysninger af betydning for

modregning i både PSRM og de gamle inddrivelsessystemer, DMI og SAP38. Modregningen kan

dermed først gennemføres, når de ikkebehandlede oplysninger er blevet behandlet, eller når en sags-

behandler har konstateret, at oplysningerne ikke har betydning for den forestående modregning.

Vurderer sagsbehandleren, at der ikke kan foretages modregning, vil sagsbehandleren skulle sørge

for en udbetaling af de pågældende beløb til skyldneren.

De mange manuelle opgaver, der udspringer af restanceinddrivelsesmyndighedens forpligtelser i

medfør af officialmaksimen, medfører en begrænsning i automatiseringsgraden af restanceinddri-

velsesmyndighedens modregningsløsning. Endvidere betyder det, at udbetaling af beløb, der modta-

ges af restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på modregning, ofte vil skulle afvente be-

handling af oplysninger, der i hovedparten af tilfældene ikke vil have betydning for den konkrete

modregning, og at krav på udbetalinger, der ikke kan behandles inden for rimelig tid, i visse tilfælde

må føre til udbetaling til skyldner trods en eventuel modregningsadgang.

I flere af de beskrevne typetilfælde vil de ikkebehandlede oplysninger som nævnt kun i et meget be-

grænset antal sager have konkret betydning for, hvorvidt modregningen skulle foretages i praksis.

Dette vil f.eks. være tilfældet, når en henvendelse fra borgeren angår klage over en fordring, som

ikke vil blive dækket ved modregningen, eller når en anmodning fra fordringshaver om korrektion

eller annullation af overdragelse angår en fordring, som ikke vil blive dækket ved modregningen.

For at imødegå de konstaterede udfordringer forbundet med restanceinddrivelsesmyndighedens

iagttagelse af officialmaksimen i forbindelse med gennemførelse af modregning er der behov for et

tiltag, der lemper myndighedens undersøgelsespligt i forbindelse med modregning.

På baggrund heraf foreslås det, at restanceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse med en beslutning

om, at der vil blive gennemført modregning, skal have mulighed for at træffe beslutningen på bag-

grund af den størrelse, der på tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om

modregning er registreret for fordringen i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer.

Den foreslåede bestemmelse skal indebære en lempelse af restanceinddrivelsesmyndighedens for-

pligtelser efter officialmaksimen og dermed muliggøre en større grad af automatisering af modreg-

ning og samtidig føre til en kortere behandlingstid i modregningssagerne.

Det foreslås således, at restanceinddrivelsesmyndigheden skal have mulighed for at træffe beslut-

ning om gennemførelse af modregning udelukkende på baggrund af den størrelse, som de enkelte

fordringer på beslutningstidspunktet er registreret med i restanceinddrivelsesmyndighedens inddri-

velsessystemer. Det betyder, at oplysninger, som restanceinddrivelsesmyndigheden er i besiddelse

af, men som endnu ikke er afspejlet i de i inddrivelsessystemet registrerede oplysninger om gælden,

ikke i første omgang tillægges betydning ved restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om

modregning. Tilsvarende gælder ikkebehandlede oplysninger, der blandt andet omfatter ikkean-

vendte beløb, ikkebehandlede henvendelser, afventende korrektioner fra fordringshaver og lig-

nende.

Med den forslåede bestemmelse vil der alene skulle ske en regulering af restanceinddrivelsesmyn-

dighedens undersøgelsespligt og dermed ikke en ændring af skyldneres materielle retsstilling i rela-

tion til modregningen. I det omfang at det efter gennemførelsen af modregningen viser sig, at be-

slutningen om modregningen blev truffet på et forkert grundlag, som følge af at der i forbindelse

med beslutningen ikke blev taget højde for relevante ikkebehandlede oplysninger, der var til stede

på beslutningstidspunktet, vil der skulle ske en berigtigelse af forholdet, ved at modregningen op-

hæves helt eller delvist, når dette er nødvendigt, f.eks. hvis modregningen har dækket en fordring,

for hvilken fordringshaveren på modregningstidspunktet havde iværksat en annullation af overdra-

gelsen. Berigtigelsen i forbindelse med sagsbehandlingen vil således ske på samme måde, som når

der umiddelbart efter modregningen modtages en henvendelse, indbetaling eller anmodning, som

klarlægger, at en fordring på tidspunktet for modregningen ikke bestod med den størrelse, der blev

lagt til grund i forbindelse med modregningen.

Med den foreslåede bestemmelse vil en eventuel henvendelse fra skyldneren, der endnu ikke er be-

handlet på tidspunktet for gennemførelsen af modregningen, først blive behandlet efter gennemfø-

relsen af modregningen. Hvis henvendelsen er en klage, i hvilken skyldner gives medhold, og en

fordring viser sig ikke at bestå i samme omfang som forudsat ved modregningen, vil dette blive be-

rigtiget i forbindelse med sagsbehandlingen af klagen. Berigtigelsen vil ske på samme måde, som

hvis klagen var modtaget efter modregningen.

Med den foreslåede bestemmelse vil restanceinddrivelsesmyndigheden endvidere i forbindelse med

modregning kunne se bort fra en anmodning om repræsentation, i det omfang den ikke er afspejlet i

de registrerede oplysninger om fordringen. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden efter modregnin-

gen bliver opmærksom på, at der foreligger et repræsentationsforhold, vil der skulle tages stilling

til, om modregningsmeddelelsen som følge af repræsentationsforholdet skal sendes til repræsentan-

ten.

Med den foreslåede bestemmelse vil et beløb, der relaterer sig til skyldnerens gæld, og som endnu

ikke er anvendt på tidspunktet for gennemførelsen af modregningen, blive anvendt til dækning af

eventuel restgæld efter gennemført modregning. Er skyldner blevet gældfri ved modregning, vil be-

løbet blive udbetalt til skyldner. Anvendelsen af de ikkeanvendte beløb efter gennemførelsen af

modregning vil skulle håndteres på samme måde som beløb, der modtages efter modregningen med

en virkningsdato, der ligger før modregningen.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden på tidspunktet for modregningen havde modtaget en anmod-

ning fra en fordringshaver om en korrektion af en eller flere af de fordringer, der er registreret for

skyldneren, men endnu ikke havde behandlet denne, vil modregningen med den foreslåede bestem-

melse blive gennemført uden at tage højde for den eventuelle korrektion. Viser det sig i forbindelse

med behandlingen af anmodningen om korrektion, at fordringer omfattet af modregningen ikke be-

stod i samme omfang, som det blev lagt til grund ved beslutningen om modregning, vil modregnin-

gen i nødvendigt omfang blive berigtiget. Denne berigtigelse vil ske på samme måde, som når der

efter gennemførelse af en modregning modtages en anmodning om en korrektion fra fordringshave-

ren med virkning før modregningen.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vil øv-

rige forhold, som giver anledning til manuel sagsbehandling, der endnu ikke er foretaget på tids-

punktet for gennemførelse af modregningen, og som kan være relevante i forhold til modregningen,

først blive behandlet efter modregningen og dermed ikke indgå i grundlaget for modregningen. Hvis

det efter modregningen skulle vise sig i den efterfølgende manuelle sagsbehandling, at fordringer

omfattet af modregningen ikke bestod i samme omfang, som det blev lagt til grund for modregnin-

gen, eller hvis beslutningen om modregningen i øvrigt er truffet på forkert grundlag, vil der ske en

berigtigelse heraf ved eksempelvis hel eller delvis ophævelse af modregningen. Er der tale om en

dækningsløs indbetaling, vil restanceinddrivelsesmyndigheden potentielt lide et provenutab, som

følge af at modregningen ikke afventede den manuelle sagsbehandling heraf, hvis udbetalingsfor-

dringen, hvori der blev modregnet, oversteg skyldners gæld, og at der derfor skete udbetaling af et

restbeløb.

Forslaget vil omfatte alle modregninger, der gennemføres på baggrund af restanceinddrivelsesmyn-

dighedens beslutning, dvs. restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning på vegne

af Skatteforvaltningen som opkrævningsmyndighed i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om ind-

drivelse af gæld til det offentlige, restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning i

medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 2, og restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning om modregning

i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 3.

2.4. Forenkling af reglerne om indhold og fremsendelse af modregningsmeddelelser m.v. med hen-

blik på at understøtte automatisk modregning

2.4.1. Gældende ret

Ved modregning ophører to fordringer

–

modfordring og hovedfordring

–

i det omfang de beløbs-

mæssigt dækker hinanden. Modregning er en let adgang for en fordringshaver (modregneren) til at

opnå fyldestgørelse for sit krav, der betegnes modfordringen, idet modregningen gennemføres ved

fordringshavers erklæring til modfordringens skyldner (hovedmanden) om den gennemførte mod-

regning, der indebærer, at hovedmandens fordring, der betegnes hovedfordringen, ikke vil blive be-

talt, i det omfang modfordringen beløbsmæssigt dækker hovedfordringen. En modregningserklæ-

ring er et påbud, der har virkning fra det tidspunkt, hvor modregningserklæringen kommer frem til

skyldneren.

Beslutninger om at foretage modregning ligger ikke i kernen af anvendelsesområdet for forvalt-

ningslovens partsrettigheder, idet offentlige myndigheders beslutninger som led i udøvelse af kredi-

torbeføjelser som udgangspunkt ikke er afgørelser i forvaltningslovens forstand og dermed ikke er

omfattet af forvaltningslovens partsrettigheder. Det er dog konsekvent blevet lagt til grund, at

Skatteforvaltningens beslutninger om at foretage modregning skal betragtes som afgørelser i for-

valtningslovens forstand, og at de forvaltningsretlige regler om partsrettigheder

–

jf. nedenfor om

partshøring, begrundelsespligt, vejledning og klageadgang

–

derfor finder anvendelse i disse sager.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt andre myndigheders beslutninger om at gennemføre

modregning har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse.

Om partshøring følger det af forvaltningslovens § 19, stk. 1, 1. og 2. pkt., at hvis en part ikke kan

antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags

faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er til ugunst for den pågældende part og er

af væsentlig betydning for sagens afgørelse, må myndigheden ikke træffe afgørelse i sagen, før

myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlig-

hed til at fremkomme med en udtalelse. Dette gælder dog ikke i en række tilfælde, herunder hvis det

efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse

i sagen på det foreliggende grundlag, jf. stk. 2, nr. 1. På baggrund heraf er det konsekvent blevet

lagt til grund, at restanceinddrivelsesmyndigheden som udgangspunkt ikke har pligt til at foretage

partshøring i sager om modregning. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at en skyldner ikke ved

at bestride den modfordring, hvormed der påtænkes modregnet, kan kræve modregningen udsat,

indtil der er taget stilling til skyldners indsigelse. Det følger modsætningsvist af § 2, stk. 2, 3. pkt., i

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden kan be-

slutte, at indsigelser om kravets eksistens og størrelse tillægges opsættende virkning, hvis der er en

begrundet formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer. Det klare udgangs-

punkt er således, at en indsigelse mod en modfordring ikke vil have opsættende virkning på restan-

ceinddrivelsesmyndighedens ret til at gennemføre modregningen.

Der kan i lovgivningen være fastsat særlige regler om partshøring, herunder i form af undtagelser

fra pligten til partshøring på specifikke områder. Eksempelvis er det i færdselslovens § 121, stk. 2,

1. pkt., bestemt, at afgørelser om at pålægge standsnings- og parkeringsafgifter ikke er omfattet af

forvaltningslovens § 19. Disse afgørelser træffes enten af politiet eller kommunerne. Undtagelsen

blev indført ved lov nr. 341 af 16. maj 2001. Af det bagvedliggende lovforslag, L 174, Folketingsti-

dende 2000-01, tillæg A, side 5131, fremgår, at den indførte undtagelsesbestemmelse havde til for-

mål at muliggøre en fortsættelse af den hidtidige praksis, da en partshøring bl.a. ville medføre et

øget ressourceforbrug og et stort administrativt besvær som følge af en nødvendig omlægning af

kommunernes og politiets systemer vedrørende opkrævningen af standsnings- og parkeringsafgifter.

En pligt til partshøring kan i øvrigt

–

ud over de beskrevne regler i forvaltningsloven

–

også følge af

uskrevne retsgrundsætninger om partshøring.

Herudover kan der opstå tvivl om, hvorvidt der skal foretages en vurdering af skyldnerens økono-

miske forhold, inden der gennemføres modregning. Det skyldes en grundsætning om, at der i almin-

delighed ikke uden lovhjemmel kan ske modregning i en fordring, hvis der heller ikke ville kunne

foretages udlæg i fordringen, idet modregning, der ikke er aftalt, har samme karakter af tvangsfuld-

byrdelse som udlæg. Det antages dog, at dette modregningsforbud ikke gælder i de tilfælde, hvor

der ikke kan foretages udlæg som følge af reglerne om det såkaldte trangsbeneficium i retsplejelo-

vens § 509, stk. 1, hvorefter der ikke kan foretages udlæg i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er

nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og dennes

husstand, jf. dog stk. 2 om en vis adgang til udlæg i bl.a. andele i andelsboligforeninger. Torsten

Iversen: Obligationsret, 3. del (3. udgave, 2018), anfører således på side 276 f., at grundsætningen

om, at en fordring (hovedfordringen), der er fritaget fra udlæg, ikke kan fyldestgøres ved modreg-

ning, er undergivet visse undtagelser, fordi det ikke er praktisk muligt at respektere bestemmelsen i

retsplejelovens § 509 om trangsbeneficiet, da modregning sker uden medvirken af nogen myndig-

hed. Betragtningen er således den, at modregning ikke sker på samme måde som tvangsfuldbyrdelse

gennem udlæg, hvor fogedretten skal sikre en overholdelse af retsplejelovens § 509, hvilket kan ske

ved at stille spørgsmål til skyldneren under udlægsforretningen. En udlægsforretning er som ud-

gangspunkt en inkluderende tvangsfuldbyrdelsesform, idet skyldner så vidt muligt skal underrettes

om tid og sted for forretningen, jf. retsplejelovens § 493, stk. 1, hvorimod modregning traditionelt

har været betragtet som en singulær tvangsfuldbyrdelsesform, fordi modregning til sin gennemfø-

relse alene kræver en modregningserklæring fra modregneren.

Med henblik på at undgå tvivl om, hvorvidt restanceinddrivelsesmyndigheden skulle være forpligtet

til at foretage partshøring af skyldneren og en vurdering af dennes økonomiske forhold, inden der

gennemføres modregning, er der i § 9 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsat

en bestemmelse, der fastsætter, at der ikke er pligt hertil, når modregningen gennemføres af restan-

ceinddrivelsesmyndigheden eller af Skatteforvaltningen som fordringshaver. Bestemmelsen finder

dog alene anvendelse i de tilfælde, hvor modregning »gennemføres af restanceinddrivelsesmyndig-

heden eller af told- og skatteforvaltningen som fordringshaver«, hvilket bl.a. omfatter de tilfælde,

hvor afgørelsen om modregning træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden efter delegation fra

Skatteforvaltningen, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, og hvor restanceinddrivelsesmyndigheden træffer af-

gørelse om modregning med fordringer under inddrivelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 2. Derimod finder be-

stemmelsen ikke anvendelse i andre tilfælde, hvor der gennemføres modregning med andre fordrin-

ger under opkrævning, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, selv om sådan modregning faciliteres af restanceinddri-

velsesmyndigheden.

Hvis skyldneren er tilsluttet Digital Post, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, vil restan-

ceinddrivelsesmyndigheden som udgangspunkt skulle sende meddelelser og afgørelser m.v. om

modregning til skyldneren ved brug af Digital Post. Hvis skyldneren ikke er tilsluttet eller er fritaget

fra Digital Post, jf. §§ 3 og 5, vil meddelelser og afgørelser m.v. i stedet skulle sendes med fysisk

post til skyldneren. I den forbindelse vil skyldnerens adresse registreret i Det Centrale Personregi-

ster eller Det Centrale Virksomhedsregister blive lagt til grund, medmindre skyldneren har oplyst en

anden adresse til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Om pligt til at begrunde afgørelser følger det af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den

meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den

pågældende part medhold.

Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truf-

fet, og, i det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, en angivelse af de

hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrø-

rende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvalt-

ningslovens § 24, stk. 2. For afgørelser om modregning er restanceinddrivelsesmyndigheden dog i

begrundelsen for afgørelsen alene forpligtet til at henvise til, at fordringen, der modregnes med, er

under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 9 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige. Det følger af forarbejderne til § 9 a, stk. 2, jf. Folketingstidende 2017-18, A,

L 226 som fremsat, side 25, at bestemmelsen alene regulerer begrundelsespligten i forhold den tids-

mæssige betingelse for iværksættelse af modregning, og at bestemmelsen, der indebærer en juste-

ring og præcisering af begrundelsespligten i henhold til forvaltningsloven i forhold til de pågæl-

dende faktuelle oplysninger, ikke ændrer på, at begrundelsen fortsat skal indeholde en tilstrækkelig

beskrivelse af bl.a. den eller de fordringer, som modregningen omhandler, således at skyldner er i

stand til at identificere fordringen og dermed vil kunne forholde sig til, om afgørelsen kan anerken-

des, eller om skyldneren ønsker at gøre brug af sin ret til at indgive en klage. Bestemmelsen inde-

bærer således, at oplysningen om sidste rettidige betalingsdag udgår af begrundelsen for restance-

inddrivelsesmyndigheden afgørelse om modregning, hvilket skal ses i sammenhæng med, at oplys-

ningen herom er uvæsentlig i forhold til muligheden for at træffe en afgørelse om modregning, fordi

sidste rettidige betalingsdato skal være udløbet, før fordringen overhovedet kan komme under ind-

drivelse, jf. § 2, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Begrundelsespligten efter forvaltningslovens § 24, stk. 2, indebærer bl.a., at restanceinddrivelses-

myndigheden i afgørelser om modregning efter omstændighederne vil skulle oplyse om, hvilke fak-

tiske omstændigheder der er tillagt væsentlig betydning for en eventuel fravigelse af rækkefølgen

for dækning af fordringer, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, så belø-

bet først anvendes til at dække fordringer, der er konstateret retskraftige og uden datafejl, jf. § 50,

stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Om vejledning følger det af forvaltningslovens § 7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i fornødent

omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for

myndighedens sagsområde. Herudover følger det af almindelige retsgrundsætninger og god forvalt-

ningsskik, at en forvaltningsmyndighed i forbindelse med en afgørelse har pligt til at yde vejled-

ning, når dette fremstår som naturligt og relevant, f.eks. om forhold af betydning for skyldneren i

forbindelse med en afgørelse, selv om disse forhold ikke er en del af begrundelsen.

Reglerne om begrundelses- og vejledningspligt indebærer bl.a., at restanceinddrivelsesmyndigheden

i afgørelser om modregning efter omstændighederne kan være forpligtiget til at oplyse skyldneren

om muligheden for, at der kan ske ompostering mellem renter og hovedstol, hvis der efterfølgende

sker dækning af fordringer med historisk virkningsdato, jf. § 4, stk. 4 og 5, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, og at der kan være udækkede renter, på trods af at hovedkravet er blevet

dækket ved modregningen, f.eks. fordi renten ikke har kunnet dækkes som følge af tvivl om rets-

kraft eller kendskab til eller mistanke om datafejl.

Om klagevejledning følger det af forvaltningslovens § 25, stk. 1, at afgørelser, som kan påklages til

anden forvaltningsmyndighed, når de meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en vejledning om

klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af

klage, herunder om eventuel tidsfrist, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part

medhold. Det kan desuden være hensigtsmæssigt at vejlede om andre oplysninger, der er egnede til

at fremme behandlingen af klagesagen. Det vil eksempelvis være nærliggende at oplyse, om be-

stemte dokumenter eller oplysninger bør ledsage klagen.

Klagereglerne, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal vejlede om i forbindelse med en afgø-

relse om modregning, afhænger af modregningssituationen.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden gennemfører modregning med en fordring, der er under ind-

drivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, træffes afgørelsen om modregning af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvor klage-

adgangen reguleres af lovens § 17, jf. dog § 18 om indsigelser vedrørende kontrolafgifter for over-

trædelse af bestemmelserne i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven

og lov om trafikselskaber. Det følger af § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige, at klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer

m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivel-

sesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt

i lovgivningen eller regler udstedt i medfør heraf. Klagen skal indgives skriftligt til restanceinddri-

velsesmyndigheden og skal være modtaget senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der

klages over, jf. 2. pkt. Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder

taler derfor, jf. 3. pkt. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af klagen finder anled-

ning dertil, kan restanceinddrivelsesmyndigheden genoptage sagen, jf. 4. pkt. Kan restanceinddri-

velsesmyndigheden ikke give fuldt medhold i klagen, og hvis klagen fastholdes, videresender re-

stanceinddrivelsesmyndigheden klagen til skatteankeforvaltningen sammen med en udtalelse om

sagen, jf. 5. pkt. Det følger af 6. pkt., at skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 4 og 5, ikke finder an-

vendelse. Der skal ikke betales gebyr ved klager over afgørelser efter lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige, jf. skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 2, nr. 2.

Hvis der derimod er tale om modregning, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden

–

efter delegation

fra Skatteforvaltningen

–

modregner udbetalingsbeløb med en fordring, der er under opkrævning

hos Skatteforvaltningen, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, fin-

der reglerne i § 17 ikke anvendelse. I sådanne tilfælde følger det i stedet af skatteforvaltningslovens

§ 35 a, stk. 1, at klager over afgørelser truffet af Skatteforvaltningen eller Skatterådet og over afgø-

relser, som er truffet af andre myndigheder, og som efter anden lovgivning er henlagt til afgørelse i

Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, skal

indgives til skatteankeforvaltningen, medmindre skatteministeren har bestemt andet efter § 14, stk.

2. En sådan klage skal være skriftlig og begrundet, og den afgørelse, der påklages, skal følge med

klagen, jf. § 35 a, stk. 3, 1. pkt. Er der udarbejdet en sagsfremstilling til brug for afgørelsen, skal

også sagsfremstillingen følge med klagen, jf. 2. pkt. Klagen skal være modtaget i skatteankeforvalt-

ningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over, jf. 3. pkt. Der skal i

forbindelse med klagen betales et gebyr på et grundbeløb på 1.100 kr. (2021-niveau), der reguleres

efter personskattelovens § 20, jf. skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 1.

Ovennævnte regler om partshøring og begrundelse antages at udgøre »garantiforskrifter«, der er

kendetegnet ved at have til formål at garantere lovligheden og rigtigheden af en afgørelse, hvorfor

manglende overholdelse af forskrifterne som udgangspunkt vil kunne føre til, at afgørelsen i sagen

er ugyldig. Derimod anses reglerne om vejledning, herunder vejledning om klageadgang, jf. forvalt-

ningslovens § 25, for at udgøre »ordensforskrifter«, der er kendetegnet ved at have et orienterende

eller vejledende formål, der dog ikke vurderes at være af så væsentlig betydning, at manglende

overholdelse som udgangspunkt bør afføde retsvirkninger. Forvaltningsmyndigheders manglende

overholdelse af vejledningsforpligtelser medfører derfor som udgangspunkt ikke, at afgørelsen i sa-

gen er ugyldig, men tilsidesættelse heraf kan efter omstændighederne medføre andre konsekvenser.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Modregning i overskydende skat m.v. er et vigtigt inddrivelsesskridt, som hvert år siden suspende-

ringen af EFI har indbragt et væsentligt inddrivelsesprovenu. I 2020 er der således gennem modreg-

ning opnået et inddrivelsesprovenu på ca. 3 mia. kr. svarende til knap en tredjedel af det samlede

inddrivelsesprovenu. Da restanceinddrivelsesmyndigheden årligt gennemfører mange hundredtusin-

der modregninger, er det nødvendigt med en automatiseret proces.

I forbindelse med udviklingen af det nye inddrivelsessystem, PSRM, er der konstateret udfordringer

med at systemunderstøtte automatisk modregning. Det skyldes bl.a., at de gældende regler om

partshøring, afsendelse af modregningsmeddelelser med fysisk post, begrundelse og klage m.v., jf.

afsnit 2.1.1 komplicerer den automatiserede modregning.

Eksempelvis kan der i visse tilfælde opstå tvivl om, hvorvidt der skal foretages partshøring og en

vurdering af skyldnerens økonomiske forhold, før der gennemføres modregning som nævnt i § 7,

stk. 1, nr. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Som nævnt i afsnit 2.1.1 er tvivlen om, i

hvilket omfang restanceinddrivelsesmyndigheden er forpligtet hertil forud for modregning, der gen-

nemføres af restanceinddrivelsesmyndigheden eller af Skatteforvaltningen som fordringshaver, fjer-

net ved indsættelsen af § 9 a, stk. 1. Denne regel omfatter dog ikke de tilfælde, hvor der gennemfø-

res modregning med andre fordringer under opkrævning, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, selv om sådan mod-

regning faciliteres af restanceinddrivelsesmyndigheden. I sådanne tilfælde foretages modregningen

–

herunder etablering af dækningsrækkefølgen, placering af dækninger på de pågældende fordringer

og orientering af skyldneren om modregningen

–

således i praksis af restanceinddrivelsesmyndighe-

den via den automatiserede modregningsproces, under forudsætning af at fordringshaveren efterføl-

gende gennemfører modregningen. Restanceinddrivelsesmyndigheden har imidlertid ikke viden om,

hvorvidt fordringshaveren

–

i forbindelse med gennemførelsen af modregningen

–

iagttager en

eventuel pligt til partshøring og vurdering af skyldners økonomiske forhold. Dette medfører risiko

for, at afgørelsen om modregning truffet af fordringshaveren efterfølgende viser sig at være ugyl-

dig, og at der som følge heraf skal ske korrektioner i forhold til den modregning, der allerede er tek-

nisk gennemført i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, hvilket fjerner den ef-

fektivitet, som den automatiserede modregningsproces har til formål at sikre.

Herudover giver det anledning til udfordringer for den automatiserede modregningsproces, når

skyldnere, der ikke er tilsluttet eller er fritaget fra Digital Post, jf. §§ 3 og 5 i lov om Digital Post fra

offentlige afsendere, har oplyst en midlertidig eller alternativ adresse, der ikke er registreret i Det

Centrale Personregister eller Det Centrale Virksomhedsregister. Baggrunden for udfordringerne er

bl.a., at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke

–

ved siden af de oplysninger, der modtages fra Det

Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister

–

opretholder og ajourfører et særskilt

adresseregister for skyldneres midlertidige og alternative adresser. Meddelelser til restanceinddri-

velsesmyndigheden om en midlertidig eller alternativ adresse vil derfor medføre, at den automatiske

modregningsproces ikke kan gennemføres, før en sagsbehandler har taget stilling til, hvilken

adresse modregningsmeddelelsen skal sendes til.

Endvidere medfører reglerne om begrundelse og vejledning udfordringer for den automatiserede

modregningsproces. Baggrunden herfor er, at de almindelige regler om begrundelse og vejledning

ikke tager tilstrækkelig højde for de ofte komplicerede regler, der er nødvendige for at understøtte

den automatiserede modregningsproces, herunder særligt i perioden med systemmæssig parallel-

drift, hvor reglerne kan variere for inddrivelsen i de to systemer. Henvisningen til disse regler og til

de faktiske omstændigheder, der er tillagt betydning ved reglernes anvendelse, vil typisk ikke kunne

bidrage til skyldnerens forståelse af modregningsafgørelsen og vil ofte være svære at angive på en

formidlingsvenlig måde. Hertil kommer, at det er vanskeligt at systemunderstøtte, at henvisningen

til de faktiske omstændigheder kun kommer med i de relevante modregningsafgørelser.

Endelig medfører reglerne om vejledning om klageadgang, jf. forvaltningslovens § 25, udfordringer

for den automatiserede modregningsproces. Baggrunden herfor er, at der skal vejledes om forskel-

lige klageregler, afhængigt af om modregningen gennemføres af restanceinddrivelsesmyndigheden

for fordringer under inddrivelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,

eller om der er tale om modregning, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden

–

efter delegation fra

Skatteforvaltningen

–

modregner udbetalingsbeløb med en fordring, der er under opkrævning hos

Skatteforvaltningen, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I først-

nævnte tilfælde reguleres klageadgangen således i § 17

–

jf. dog § 18 om indsigelser vedrørende

kontrolafgifter for overtrædelse af bestemmelserne i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirk-

somhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber

–

hvilket bl.a. indebærer, at klagen ikke forudsæt-

ter betaling af et gebyr og skal indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden. I sidstnævnte tilfælde

reguleres klageadgangen i skatteforvaltningslovens § 35 a, hvilket bl.a. indebærer, at klagen som

udgangspunkt skal indgives til skatteankeforvaltningen og forudsætter betaling af et gebyr. Forskel-

len i klagereglerne og dermed også klagevejledningen vedrørende afgørelser om modregning, der i

begge tilfælde træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden, medfører unødvendig kompleksitet og

er forvirrende for borgeren.

Med henblik på at imødegå ovenstående udfordringer for at understøtte den automatiske modreg-

ning i inddrivelsessystemerne foreslås det derfor, at der gennemføres en række justeringer af oven-

nævnte regler i forbindelse med modregning.

For det første foreslås det, at anvendelsesområdet for bestemmelsen i § 9 a, stk. 1, i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige udvides, så modregning kan ske uden partshøring af skyldneren og

uden forudgående vurdering af dennes økonomiske forhold, når modregningen gennemføres på bag-

grund af en beslutning, der træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden, eller gennemføres af Skat-

teforvaltningen som fordringshaver.

Med forslaget udvides anvendelsesområdet for § 9 a, stk. 1, der på nuværende tidspunkt alene finder

anvendelse i de tilfælde, hvor modregning »gennemføres af restanceinddrivelsesmyndigheden eller

af told- og skatteforvaltningen som fordringshaver«, hvilket bl.a. omfatter de tilfælde, hvor afgørel-

sen om modregning træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden efter delegation fra Skatteforvalt-

ningen, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, og hvor restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om

modregning med fordringer under inddrivelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 2. Med forslaget vil § 9 a, stk. 1,

således også skulle finde anvendelse i andre tilfælde, hvor der gennemføres modregning med andre

fordringer under opkrævning, jf. § 7, stk. 1, nr. 3.

Forslaget vil indebære, at fordringshavere udtrykkeligt undtages fra en eventuel pligt til i forbin-

delse med modregning, der gennemføres af fordringshaveren på baggrund af en beslutning truffet af

restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,

at skulle gennemføre partshøring af skyldneren efter forvaltningslovens § 19, regler i særlovgivnin-

gen eller efter de uskrevne regler om partshøring, ligesom sådan modregning vil kunne gennemfø-

res uden forudgående vurdering af skyldnerens økonomiske forhold, f.eks. efter de principper, som

udtrykkes i retsplejelovens § 509, med henblik på at vurdere modregningens betydning for skyldne-

ren.

Allerede i dag er der fastsat regler, der indebærer, at bestemte typer af udbetalinger som følge af de-

res forsørgelsesmæssige sigte m.v. ikke kan gøres til genstand for modregning, hvilket sikrer, at der

som udgangspunkt ikke sker modregning i midler, der skal dække nødvendige leveomkostninger.

Eksempelvis følger det af § 11, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, at udbetalinger vedrørende

børne- og ungeydelse alene kan modregnes med restancer vedrørende manglende betaling for dag-

og klubtilbud efter dagtilbudsloven og de tidligere §§ 29 og 35 i lov om social service samt skolefri-

tidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen. Det antages, at størstedelen af de sager, hvor

partshøring kunne være relevant med henblik på at få afklaret skyldnerens økonomiske forhold, in-

den modregning gennemføres, befinder sig i disse kategorier. I disse sager foretages imidlertid som

nævnt slet ikke modregning. Forslaget har ikke til formål at ændre på dette.

Der er i forbindelse med den foreslåede bestemmelse bl.a. lagt vægt på, at skyldneren ved

modregning som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

–

foruden

en modregningsmeddelelse fra fordringshaveren

–

vil modtage et orienteringsbrev fra restanceind-

drivelsesmyndigheden om, at der er truffet beslutning om, at der af fordringshaveren vil skulle gen-

nemføres modregning. Skyldneren vil således have mulighed for at henvende sig med eventuelle

indsigelser mod modregningen, inden modregningen gennemføres af fordringshaveren. Endvidere

er der lagt vægt på, at en skyldners eventuelle indsigelser mod modregningen, der ville kunne have

været fremsat i forbindelse med en partshøring, vil kunne fremsættes i forbindelse med en klage

over modregningen. Herudover er der lagt vægt på, at beslutninger om at foretage modregning ikke

ligger i kernen af anvendelsesområdet for forvaltningslovens partsrettigheder, idet offentlige myn-

digheders beslutninger som led i udøvelse af kreditorbeføjelser som udgangspunkt ikke er afgørel-

ser i forvaltningslovens forstand og dermed ikke er omfattet af forvaltningslovens partsrettigheder.

For det andet foreslås det, at der indsættes en bestemmelse som § 9 a, stk. 6, i lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, der fastsætter, at i de tilfælde, hvor en skyldner ikke er tilsluttet eller er frita-

get fra Digital Post, anvendes skyldnerens adresse, der på baggrund af oplysninger fra Det Centrale

Personregister eller Det Centrale Virksomhedsregister er registreret i restanceinddrivelsesmyndig-

hedens inddrivelsessystemer, ved restanceinddrivelsesmyndighedens fremsendelse af meddelelser

og afgørelser m.v. til skyldneren om modregning som nævnt i den foreslåede bestemmelse i stk. 4,

1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at understøtte den automatiske modregning i restanceind-

drivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer og vil indebære, at en skyldner, der ikke er tilsluttet

eller er fritaget fra Digital Post, jf. §§ 3 og 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, vil skulle

registrere en eventuel midlertidig adresse i Det Centrale Personregister eller Det Centrale Virksom-

hedsregister, hvis fysisk post ønskes sendt hertil. Det vil herefter ikke være tilstrækkeligt blot at op-

lyse denne postadresse til restanceinddrivelsesmyndigheden på anden vis. Restanceinddrivelses-

myndigheden skal således, i det omfang det ikke er muligt at anvende Digital Post, kunne sende

meddelelser og afgørelser m.v. om modregning

–

herunder om udbetaling eller overførsel til rettig-

hedshavere

–

til den adresse, som på tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens beslutning

om modregning eller udbetaling er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessy-

stemer på baggrund af oplysninger fra Det Centrale Personregister eller Det Centrale Virksomheds-

Restanceinddrivelsesmyndighedens gamle inddrivelsessystem, DMI, registrerer i forbindelse med

behandlingen af en offentlig udbetaling skyldnerens adresse i inddrivelsessystemet på baggrund af

data om skyldnernes adresseforhold i Skatteforvaltningens Centrale Skatteyderregister (CSR-P) og

Skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder (Erhvervssystemet), mens restanceind-

drivelsesmyndighedens nye inddrivelsessystem, PSRM, løbende opdateres med data fra CSR-P og

Erhvervssystemet. CSR-P og Erhvervssystemet trækker løbende data fra Det Centrale Personregi-

ster og Det Centrale Virksomhedsregister. Uanset at data dermed løbende kan være under opdate-

ring, og uanset at skyldners adresse kan være ændret i perioden mellem registreringen i inddrivel-

sessystemet og afsendelsen af brevet om modregning, vil restanceinddrivelsesmyndigheden efter

den foreslåede bestemmelse altid kunne anvende den adresse, som på tidspunktet for restanceinddri-

velsesmyndighedens beslutning om modregning er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens

inddrivelsessystemer, når der sendes fysiske breve til skyldnere om modregning som nævnt i den

foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

For det tredje foreslås det

–

med henblik på at kunne tilpasse reglerne om begrundelsespligt og vej-

ledning, så de tager hensyn til de særlige forhold på inddrivelsesområdet

–

at skatteministeren får

mulighed for med henblik på at understøtte automatisk modregning i restanceinddrivelsesmyndig-

hedens inddrivelsessystemer at kunne fastsætte regler om restanceinddrivelsesmyndighedens pligt

til at begrunde afgørelser om modregning og om pligt til at vejlede skyldneren i forbindelse med så-

danne afgørelser, herunder om lempelse af disse pligter.

Med forslaget vil skatteministeren alene kunne fastsætte nærmere regler om restanceinddrivelses-

myndighedens pligt til at begrunde afgørelser om modregning og om pligt til at vejlede skyldneren i

forbindelse med sådanne afgørelser

–

jf. forvaltningslovens §§ 7 eller 24, almindelige retsgrundsæt-

ninger og principper om god forvaltningsskik

–

når dette har til formål at understøtte automatisk

modregning i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer. Det vil i forbindelse med

fastsættelsen af reglerne skulle sikres, at fordelen for den automatiske modregning, der opnås ved at

fastsætte reglerne, står i rimeligt forhold til lempelserne af de pågældende pligter, som de fastsatte

regler måtte medføre.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse bl.a. vil blive fastsat regler, der lemper

restanceinddrivelsesmyndighedens pligt til at oplyse om faktiske omstændigheder, der er tillagt be-

tydning ved fravigelser af rækkefølgen for dækning af fordringer. En sådan fravigelse af rækkeføl-

gen kan f.eks. ske, når beløb først anvendes til at dække fordringer, der er konstateret retskraftige og

uden datafejl, jf. § 50, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det

offentlige. Endvidere vil en sådan fravigelse af rækkefølgen kunne ske, når modregning ikke kan

gennemføres automatisk og derfor undlades i medfør af regler, der forventes fastsat med baggrund i

den udvidelse af bemyndigelsen i § 7, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,

der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 8. Reglerne, der forventes fastsat om lempelse af restanceind-

drivelsesmyndighedens pligt til at oplyse om faktiske omstændigheder, vil ikke ændre på, at skyld-

nere fortsat vil have mulighed for at kontakte restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på at

få oplyst, hvilke fordringer der er registreret til at være under inddrivelse, og for hvilke fordringer

der måtte være tvivl om retskraften.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om, at restanceinddrivelsesmyndigheden i af-

gørelser om modregning ikke skal have pligt til at redegøre for mulighederne for, at der kan ske om-

postering af renter og hovedstol, hvis der efterfølgende sker dækning af fordringer med historisk

virkningsdato, jf. § 4, stk. 4 og 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og at der kan være

udækkede renter vedrørende hovedkravet, på trods af at hovedkravet er blevet dækket ved modreg-

ningen, f.eks. fordi renten ikke har kunnet dækkes som følge af tvivl om retskraft eller kendskab til

eller mistanke om datafejl.

For det fjerde foreslås det, at klager over Skatteforvaltningens afgørelser om modregning med for-

dringer under opkrævning, når modregningen gennemføres på baggrund af en beslutning, der træf-

fes af restanceinddrivelsesmyndigheden, skal behandles efter samme regler som klager over restan-

ceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v.

Det foreslås således, at anvendelsesområdet for § 17 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

udvides til også at omfatte klager over Skatteforvaltningens afgørelser om modregning med fordrin-

ger under opkrævning, når modregningen gennemføres på baggrund af en beslutning, der træffes af

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslås tilsvarende, at anvendelsesområdet for bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 35 c,

stk. 2, nr. 2, udvides til også at omfatte afgørelser om modregning med fordringer under opkræv-

ning, når modregningen gennemføres på baggrund af en beslutning, der træffes af restanceinddrivel-

sesmyndigheden.

De to forslag om ændring af klagereglerne vil samlet betyde, at der vil gælde samme regler for kla-

ger over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser, der træffes efter delegation fra Skatteforvalt-

ningen, om at anvende et udbetalingsbeløb til modregning med en fordring, der er under opkræv-

ning hos Skatteforvaltningen, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,

som gælder for klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning med for-

dringer modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, jf. nr. 2. Forslagene vil der-

med sikre, at skyldnere alene vil skulle forholde sig til én klagevejledning og én klageproces, uanset

hvilken af de fordringer, der er dækket ved en modregning foretaget på baggrund af en beslutning

truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden, klagen vedrører. Forslagene vil samtidig medføre, at

skyldneren som udgangspunkt opnår en bedre retsstilling ved klager over Skatteforvaltningens af-

gørelser om modregning med fordringer under opkrævning, når restanceinddrivelsesmyndigheden

gennemfører modregningen, bl.a. fordi skyldneren vil kunne indgive klagen direkte til restanceind-

drivelsesmyndigheden, som vil kunne give skyldneren helt eller delvist medhold efter reglerne i §

17, stk. 1, 4. og 5. pkt., og fordi skyldneren ikke vil skulle betale et gebyr ved klagen.

2.5. Forrentning og administration af udbetalinger hos restanceinddrivelsesmyndigheden

2.5.1. Gældende ret

Hvis et beløb skal udbetales af en offentlig myndighed til en fysisk eller juridisk person, der har

gæld til det offentlige, kan Skatteforvaltningen

–

dvs. i praksis restanceinddrivelsesmyndigheden

–

anmode om, at udbetalingsbeløbet overføres til Skatteforvaltningen med henblik på hel eller delvis

modregning i udbetalingsbeløbet. Hvis Skatteforvaltningen gør dette, udbetales beløbet ikke fra den

udbetalende myndighed til betalingsmodtageren, jf. § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.

Ved overførslen af udbetalingen til Skatteforvaltningen efter stk. 2 anses betaling at være foretaget

med frigørende virkning for den udbetalende myndighed, jf. stk. 3.

Det følger af § 8 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at hvis der i medfør

af anden lovgivning skal beregnes renter af et beløb, der af det offentlige skal udbetales til en fysisk

eller juridisk person, og udbetalingsbeløbet inklusive eventuelle renter med henblik på modregning

med fordringer under opkrævning eller inddrivelse er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden

i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., beregner og udbetaler restanceinddri-

velsesmyndigheden de eventuelle yderligere renter, som den fysiske eller juridiske person måtte

have krav på, tidligst fra og med restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af udbetalingsbelø-

bet. Efter § 8, b, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan restanceinddrivel-

sesmyndigheden vælge at beregne renter af det samlede udbetalingsbeløb, selv om dette beløb måtte

være overført uden særskilt angivelse af hovedstol og renter. Efter stk. 2

–

der regulerer de tilfælde,

hvor udbetalingsbeløbet anvendes til modregning med en eller flere fordringer, der er under op-

krævning eller inddrivelse

–

foretages forrentningen af udbetalingsbeløbet efter stk. 1 og de beløb,

der modregnes med, til og med den dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter, at der vil

blive gennemført modregning.

Rentesatsen og den præcise renteperiode for udbetalingsbeløbet reguleres dermed ikke i lovens § 8

b og må således findes i det regelsæt, der danner grundlag for den enkelte udbetaling. Endvidere re-

gulerer bestemmelsen ikke renteperioden i de tilfælde, hvor modregning ikke gennemføres, og re-

stanceinddrivelsesmyndigheden udbetaler beløbet.

Visse udbetalinger er undergivet en frist for, hvornår udbetaling skal ske. Dette gør sig f.eks. gæl-

dende for udbetalinger i medfør af kildeskattelovens § 55, hvorefter udbetaling skal ske, straks efter

at borgeren har begæret tilbagebetaling af allerede indbetalt foreløbig skat, og Skatteforvaltningen

har vurderet, hvor meget der skal tilbagebetales. Der er ikke i lovgivningen taget eksplicit stilling

til, om sådanne frister skal iagttages af restanceinddrivelsesmyndigheden efter oversendelse fra den

udbetalende myndighed med henblik på modregning. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil imid-

lertid ikke altid kunne nå at foretage den fornødne sagsbehandling af udbetalingerne inden udløb af

sådanne frister, herunder særligt når sagsbehandlingen ikke kan ske automatisk og dermed kræver

manuel vurdering af en sagsbehandler.

2.5.2. Den foreslåede ordning

I dag afhænger forrentningen af udbetalinger, der oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden

med henblik på modregning, af, hvilken type af udbetaling der er tale om. Hvorvidt restanceinddri-

velsesmyndigheden skal forrente en udbetaling og i givet fald med hvilken rentesats og for hvilken

periode, afhænger således af det regelsæt, der danner grundlag for udbetalingen. Der er efter gæl-

dende ret udbetalinger fra det offentlige, der ikke forrentes, udbetalinger, der forrentes i medfør af

renteloven, og udbetalinger, der forrentes i medfør af regler i anden lovgivning, f.eks. kildeskattelo-

ven. Renten tilskrives som hovedregel fra forfaldstidspunktet, hvilket i visse tilfælde vil være, inden

udbetalingen oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, og i andre tilfælde efter den er over-

sendt.

Den forskellige forrentning af udbetalinger fra det offentlige kan i vidt omfang tilskrives, dels at

rentereglerne i dag er spredt i ressortministeriernes lovgivning, dels at inddrivelsen inden samlingen

af gældsinddrivelsen i Skatteministeriet fra den 1. november 2005 har været varetaget af flere for-

skellige myndigheder.

For så vidt angår overskydende skatter og restskatter er der i kildeskatteloven foretaget en rentehar-

monisering, således at krav på rente af restskatter svarer til renten af overskydende skatter. De diffe-

rentierede renteregler for udbetalinger, der er oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden, har-

monerer ikke med kildeskattelovens grundidé om, at krav på rente af tilgodehavender som udgangs-

punkt skal svare til krav på rente af gælden. Der brydes derfor med dette princip i kildeskatteloven,

når restskatter oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, hvor de forrentes i

medfør af reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og dermed med en højere rentesats,

hvorimod overskydende skatter fortsat forrentes efter kildeskattelovens regler efter oversendelse til

restanceinddrivelsesmyndigheden.

De forskellige rentesatser og -perioder for udbetalinger fra det offentlige og uklarhed om hjemmel

til at beregne rente af alle udbetalinger komplicerer endvidere renteberegningen hos restanceinddri-

velsesmyndigheden og gør det vanskeligt at automatisere renteberegningen.

Endvidere tages der ikke i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige eksplicit stilling til, om re-

stanceinddrivelsesmyndigheden kan tilbageholde udbetalinger, der efter de enkelte regelsæt inde-

holder udbetalingsfrister.

Med henblik på at opnå et enkelt regelsæt, der afspejler, at inddrivelsen varetages af én myndighed,

og af hensyn til udviklingen af inddrivelsessystemet foreslås det, at reglerne for forrentning af udbe-

talinger, der er oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden i henhold til § 4 a, stk. 2, i lov om

offentlige betalinger m.v., harmoniseres.

Forslaget indebærer, at udbetalinger, der oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden med hen-

blik på modregning med fordringer under opkrævning eller inddrivelse, skal forrentes med en årlig

rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, som tilskrives fra den 1. i måne-

den efter restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af udbetalingsbeløbet, frem til det tids-

punkt hvor restanceinddrivelsesmyndigheden beslutter at anvende udbetalingen til modregning eller

at udbetale beløbet helt eller delvist. Anvendes udbetalingen til modregning, beregnes der således

renter af udbetalingen frem til virkningstidspunktet for modregningen, jf. § 9 a, stk. 4, i lov om ind-

drivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Tidspunktet for restanceinddrivelses-

myndighedens »modtagelse« af udbetalingsbeløbet vil i praksis ofte blive registreret til at være den

dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden modtager meddelelse fra fordringshaveren m.v. om, at

udbetalingsbeløbet overføres.

Det foreslås dog, at der ikke tilskrives rente, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden senest 5 bank-

dage efter modtagelse af beløbet træffer beslutning om at anvende udbetalingen til modregning eller

at udbetale beløbet. Dette har til formål at sikre, at restanceinddrivelsesmyndigheden altid har en vis

tid til sagsbehandling af udbetalinger, der oversendes med henblik på modregning, inden der skal

beregnes renter. Derudover foreslås det, at overskydende skat, der udbetales i medfør af kildeskatte-

lovens § 62, stk. 3, og § 62 A, stk. 3 og 4, tidligst skal forrentes fra den 1. september i året efter det

indkomstår, som skatten vedrører, svarende til den renteperiode, som følger af de nævnte bestem-

melser i kildeskatteloven. Dette er for at undgå, at en stor del af disse udbetalinger vil skulle forren-

tes i forbindelse med den årlige udbetaling af overskydende skat i marts/april måned, hvor der skal

behandles et meget stort antal udbetalinger. Yderligere foreslås det, at overskydende beløb som

nævnt i § 4, stk. 6, 1. pkt., og § 18 j, stk. 1, om en korrektionspulje, dog skal forrentes frem til det

tidspunkt, der følger af de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 7, og § 18 j, stk. 4. Rentens begyndel-

sestidspunkt for sådanne overskydende beløb foreslås reguleret af stk. 1 og 3 i den foreslåede be-

stemmelse. Er der tidligere beregnet rente af beløbet, skal krav på rente dermed tilskrives fra og

med dagen efter perioden for den senest beregnede rente. Endelig foreslås det, at kompensationsbe-

løb, der udbetales i medfør af ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 1, skal forrentes efter reglerne i

ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 5, da denne bestemmelse fastslår, at rente af kompensationsbe-

løb tilskrives fra den 1. januar i året efter modtagelsen af beløbet hos restanceinddrivelsesmyndig-

heden, og da der ikke ønskes ændret ved denne retstilstand ved dette lovforslag.

Renten vil i medfør af forslaget skulle fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referen-

cesats med et tillæg på 8 procentpoint. Den fastsatte referencesats er den officielle udlånsrente, som

Nationalbanken har fastsat henholdsvis den 1. januar og den 1. juli det pågældende år. Forrentnin-

gen af udbetalinger fra det offentlige, der er oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden, foreslås

således at blive harmoniseret og i vidt omfang blive ensrettet med de regler om forrentning, der

gælder for krav, der er oversendt til inddrivelse.

Visse typer af udbetalinger fra det offentlige forrentes i dag med en lavere rentesats end den, der

gælder efter renteloven. Det gør sig f.eks. gældende for overskydende skat, som ifølge kildeskatte-

lovens § 62, stk. 3, forrentes med en rente svarende til krav på rente i opkrævningslovens § 7, stk. 2,

med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned. For sådanne udbetalinger indebærer forslaget

en højere forrentning, end tilfældet er i dag. For andre udbetalinger findes der regler, hvorefter ud-

betalingen ikke forrentes. Dette gør sig f.eks. gældende for udbetalinger i medfør af kildeskattelo-

vens § 55, der dog ikke tager stilling til administration hos restanceinddrivelsesmyndigheden, når

beløbet ikke udbetales direkte til skyldneren. Endelig er der for visse udbetalinger ikke fastsat nær-

mere regler om forrentning af udbetalingen, herunder når beløb er overført til restanceinddrivelses-

myndigheden. Der er visse udbetalinger, hvor der ikke er regler om forrentning. Det gælder f.eks.

reglerne om udbetalinger af børne- og ungeydelser.

Forslaget indebærer endvidere, at der vil ske en harmonisering af indberetningspligten, således at

renten, der beregnes af udbetalinger, der er oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden, ikke

skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Harmoniseringen af krav på rente fra det tidspunkt, hvor udbetalingen modtages hos restanceinddri-

velsesmyndigheden, vil ikke gribe ind i forrentningen af udbetalinger, der administreres hos den ud-

betalende myndighed. Udbetalingerne vil således forrentes efter de respektive renteregler i de

regelsæt, der danner grundlag for de enkelte udbetalinger, indtil den 1. i måneden efter modtagelsen

af udbetalingen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Tilsvarende vil de gældende indberetnings-

regler i lovgivningen fortsat finde anvendelse i relation til renter, der tilskrives hos udbetalende

myndighed.

Forslaget indebærer endelig, at restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset om udbetalingen i hen-

hold til anden lovgivning er undergivet en bestemt udbetalingsfrist, vil kunne undlade at udbetale

beløbet

–

eller anvende beløbet til modregning

–

indtil der er taget stilling til, om beløbet vil kunne

anvendes til modregning. Udbetalinger, der tilbageholdes af restanceinddrivelsesmyndigheden med

henblik på stillingtagen til modregning, vil skulle forrentes i medfør at de foreslåede bestemmelser i

stk. 1 og 2. Forslaget har til formål at sikre, at der etableres en hjemmel til, at restanceinddrivelses-

myndigheden kan se bort fra eventuelle udbetalingsfrister i de regelsæt, der danner grundlag for ud-

betalingen, og dermed sikre, at der altid er tid til den fornødne sagsbehandling af udbetalinger, der

er overført til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på modregning. De nye renteregler vil

blive tillagt virkning for alle udbetalinger, der er eller bliver overført til restanceinddrivelsesmyn-

digheden.