Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 165
Offentligt
2350294_0001.png
Marts 2021
Skattestyrelsen godkender
A-skattelån for 600 mio. kr.
Skattestyrelsen har modtaget og behandlet næsten 8.000
ansøgninger om rentefrie A-skattelån i de første tre uger
af ny låneordning. Der er godkendt lån for ca. 600 mio. kr.
til knap 6.200 virksomheder.
For at styrke danske virksomheders likviditet under coronakrisen kan små og mellemstore
virksomheder ansøge om et rentefrit lån, der svarer til den A-skat og AM-bidrag, de har
angivet for august og december 2020, og som skal betales i januar 2021.
Skattestyrelsen har udsendt et orienteringsbrev til knap 130.000 virksomheder, der kan
benytte A-skattelåneordningen. Siden låneordningen blev åbnet den 3. februar 2021, har
næsten 8.000 virksomheder ansøgt om et rentefrit lån. Fristen for at ansøge om et lån er
den 31. marts 2021.
I perioden fra onsdag den 3. februar til torsdag den 25. februar 2021 har næsten 6.200
virksomheder fået godkendt lån for ca. 600 mio. kr.,
jf. figur 1.
Det svarer til, at 78 pct. af de
behandlede ansøgninger imødekommes.
Skattestyrelsen har dermed givet ca. 1.800 virksomheder afslag på optagelse af et rentefrit
lån. Afslagene gives primært, fordi virksomhederne ikke har angivet A-skat. I nogle tilfælde
gives afslaget dog, fordi en virksomhed allerede har fået godkendt et rentefrit A-skattelån og
kun har mulighed for at optage lånet én gang.
Figur 1. Akkumuleret antal godkendte lån og lånebeløb
800
700
600
500
400
300
200
100
-
6.151
603
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Værdien af godkendte lån, mio. kr. (akk)
Kilde: Skattestyrelsen.
Antal godkendte lån (akk)
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Publikation fra Skattestyrelsen - Status på A-skattelån
2350294_0002.png
Side 2
Få brancher står for størstedelen af ansøgningerne
Nogle brancher gør større brug af låneordningen end andre. Forskellene i branchernes an-
vendelse af låneordningen kan afspejle, at nogle brancher er hårdere ramt af coronakrisen
end andre.
Virksomheder indenfor handelsbranchen udgør 22 pct. af de ca. 6.200 godkendte ansøgnin-
ger og har fået godkendt lån for 117 mio. kr. Tilsvarende ses en udbredt brug af låneordnin-
gen inden for hotel- og restaurationsbranchen, der står for 19 pct. af de godkendte ansøg-
ninger og et samlet lånebeløb på 101 mio. kr.,
jf. figur 2.
Det er dog ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem antallet af ansøgninger i en
branche og det samlede lånebeløb i branchen. Eksempelvis står branchen bygge og anlæg
som blandt andet omfatter byggeentreprenører samt tømrer- og malervirksomheder
kun
for 7 pct. af de godkendte ansøgninger, men har fået godkendt lån for 72 mio. kr.
Figur 2. Andel af godkendte ansøgninger fordelt på brancher i procent og værdien heraf i mio. kr.
Handel
Hoteller og restauranter
Bygge og anlæg
Industri
Videnservice
Information og kommunikation
Rejsebureauer og anden operationel service
Transport
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Andre serviceydelser mv.
Kultur og fritid
Ejendomshandel og udlejning
Andet
16
14
14
2%
30
5%
Andel af godkendte lån i pct.
Kilde: Skattestyrelsen.
117
101
7%
59
11%
59
43
72
19%
22%
6%
7%
36
6%
22
4%
22
3%
4%
3%
Værdien af godkendte lån i mio. kr.
Kort sagsbehandlingstid
Virksomheder har mulighed for at ansøge om udbetaling af lånet frem til den 31. marts
2021. Ansøgning om A-skattelånet skal ske gennem virk.dk, men behandles af Skattestyrel-
sen.
Skattestyrelsen behandler så vidt muligt alle ansøgninger om lån inden for fem arbejdsdage.
Inden lånet udbetales, foretages en kontrol af, om den pågældende virksomhed skylder
penge til Skattestyrelsen eller har øvrig gæld til det offentlige. Denne gæld vil blive dækket,
før lånet udbetales til virksomheden.
www.sktst.dk
Skattestyrelsen er en
del af Skatteforvaltningen