1.
Ejendomsbranchen arbejder med en høj værdisætning på ejendommene og med meget lave
overskudsgrader.
Ejendomsbranchen generelt arbejder med overskud i intervallet 0 til 5%. Altså høj værdisætning og
lav omsætning og lav likviditet. Hvor forestiller ministeren sig, at pengene skal komme fra, hvis der
skal trækkes 220.000 kroner ud af hver fiktive millionstigning?
De kan kun komme fra dårligere vedligeholdelse, frasalg og ringere vilkår for lejerne.
En tillægsbelåning fra kreditforeningen er ikke mulig til betaling af strafskatten, og ville i givet fald
forringe likviditeten yderligere.
Så salg vil være nødvendig for at betale strafskatten på en fiktiv værdistigning.
2.
Hvem skal fastsætte den fiktive stigning på ejendommene? Er det SKAT`s ikkeeksisterende
ejendomsvurderingssystem?
Antallet af retssager og tvister må forventes at stige til et uhørt niveau på baggrund af svævende
værdisætninger ud fra et spinkelt eller ikkeeksisterende grundlag.
3.
Får selskabet penge tilbage i skat, hvis man bliver nødt til at nedskrive værdien af en ejendom,
kontorer, butikker etc.?
Flere store spillere på markedet er allerede i gang med dette. Særligt på storcentre.
Ovenpå den store økonomiske krise hele verden står i, ser vi i øjeblikket både stigende renter og
inflation, der igen vil sænke priserne på ejendomme, og forringe købelysten.
4.
Der bliver i forvejen betalt ejendomsskatter, grundskyld, betalinger til
Grundejernes investeringsfond, realkredit renter og afdrag, håndværkere og viceværter, lønninger til
administrativt personale.
Alt overskud derefter beskattes med selskabsskatten på 22%.
Udover det skal der så nu pålægges en strafskat på 22% på et så spinkelt grundlag, at det virker som
en principiel sag mere end fornuft.
Ejendomsbranchen består i langt størstedelen af tilfældene af familieejede firmaer med rod i
Danmark. Det er sobre og ordentlige virksomheder, der bidrager væsentligt til det danske samfund.
Gør regeringen sig ingen forestilling om, at samfundsbidraget bliver påvirket negativt af en
yderligere skat på 22%? Naturligvis fraset det indlysende samfundsbidrag i form af ekstra
skattebetaling.
5.
Ligger der en skjult dagsorden om at gøre hele ejendomsbranchen almennyttig eller ejet af
pensionsselskaberne?
Så alle de mindre og mellemstore ejendomsselskaber forsvinder.