Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 159
Offentligt
2348300_0001.png
8. marts 2021
Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-
nomi- og finansministre den 16. marts 2021
1) Beskatning af den digitale økonomi
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
2a) Økonomisk genopretning i EU: Økonomisk situation og Kommissionens meddelelse om
retningslinjer for den videre finanspolitiske håndtering af COVID-19-krisen
KOM (2021) 105
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2b) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)
KOM (2020) 408
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
3) Rådskonklusioner om det fremadrettede arbejde med detailbetalinger i EU
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
4) Internationale møder: Opfølgning på G20-møde 26. februar 2021, samt forberedelse af
IMF- og G20-møder 7.-10. april 2021
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
5) Implementering af EU-instrument til understøttelse af nationale lønkompensationsord-
ninger (SURE)
KOM (2021) 104
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. marts 2021, som er relevante for Skatteudvalget
Side 2 af 5
Dagsordenspunkt 1: Beskatning af den digitale økonomi
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
På ECOFIN 16. marts 2021 ventes EU-landene at drøfte status på arbejdet med beskatning
af den digitale økonomi, hvor målet er at opnå enighed om en løsning i OECD medio 2021.
OECD-arbejdet med beskatning af den digitale økonomi har to søjler, som begge vedrører sel-
skabsbeskatning generelt og således rækker videre end beskatning af digitale virksomheder. Søjle
1 vedrører delvis omfordeling af beskatningsret fra virksomhedernes hjemland til markedslandet
(dvs. det land, hvor virksomhederne har deres forbrugere). Søjle 2 vedrører en global standard for
effektiv minimumsbeskatning. Et OECD-kompromis ventes at have elementer fra begge søjler.
EU-landene ventes fortsat at have forskellige synspunkter ift. OECD-arbejdet og de to søjler.
Regeringen har et højt ambitionsniveau i det internationale arbejde for fair beskatning og arbejder
generelt for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som ikke-digitale, betaler deres skat og
bidrager til fællesskabet. Regeringen støtter en løsning i OECD og arbejder for, at forslaget i søjle
1 begrænses til så vidt muligt alene at omfatte digitale virksomheder og under alle omstændigheder
mindsker risiko for tab af dansk selskabsskatteprovenu, og at forslaget i søjle 2 baseres på en
robust skattebase og en ambitiøs minimumssats. Regeringen støtter, at der findes en EU-løsning,
såfremt der ikke opnås enighed i OECD.
2. Baggrund
Der har i flere år været politisk opmærksomhed på spørgsmålet om beskatning af
den digitale økonomi. Det skyldes bl.a., at det i en årrække ved brug af fx skattely
mv. har været muligt for særligt nogle store amerikanske digitale virksomheder at
betale ingen eller meget lav skat af den indkomst, de har tjent uden for USA, bl.a. i
EU. Der har desuden været en diskussion af, i hvilket omfang de digitale forret-
ningsmodeller i særlig grad bygger på brugernes data, og hvorvidt disse aktiviteter
bør beskattes i det land, hvor brugerne er hjemmehørende.
På baggrund af debatten om beskatningen af den digitale økonomi stillede Kom-
missionen i marts 2018 to direktivforslag om hhv. en langsigtet, permanent løsning,
hhv. en kortsigtet, midlertidig løsning til beskatning af den digitale økonomi. Da
der på ECOFIN i marts 2019 fortsat ikke var enighed om en midlertidig løsning i
form af en digital omsætningsskat, blev EU-landene enige om i stedet at fokusere
på at finde globale løsninger i OECD inden udgangen af 2020.
OECD’s tidsfrist er
efterfølgende blevet udskudt til medio 2021 pga. Covid-19 og de amerikanske præ-
sident- og kongresvalg.
OECD-arbejdet om beskatning af den digitale økonomi sigter på en endelig afrap-
portering og konsensusløsning inden den nye tidsfrist. ECOFIN vedtog rådskon-
klusioner i december 2020, der bekræfter støtten til OECD-arbejdet og den nye
deadline.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. marts 2021, som er relevante for Skatteudvalget
Side 3 af 5
Kommissionen ventes i 2021 at fremsætte forslag vedrørende egenindtægter for
EU’s budget, hvor eventuelle afgifter som grundlag for egenindtægter opkræves af
EU-landene og provenuet herefter helt eller delvist tilgår EU’s
budget. Det fremgår
af aftalen om EU's flerårige finansielle ramme for 2021-27 (Multiannual Financial
Framework
–
MFF). Der ventes bl.a. fremsat et forslag om en digital afgift som
egenindtægt.
Et sådant forslag om en egenindtægt i form af en digital afgift kan være baseret på
en eventuel OECD-løsning eller alternativt en EU-løsning til beskatning af den di-
gitale økonomi, hvis der ikke opnås enighed i OECD.
Kommissionen har således tilkendegivet at ville fremsætte forslag om en EU-løs-
ning til beskatning af den digitale økonomi, såfremt der ikke er enighed om en løs-
ning i OECD.
3. Formål og indhold
Arbejdet i OECD er organiseret i to søjler. Begge søjler vedrører selskabsbeskatning
generelt og rækker således videre end beskatning af digitale virksomheder.
Et OECD-kompromis ventes at have elementer fra både søjle 1 (omfordeling af
beskatningsret) og søjle 2 (effektiv minimumsbeskatning).
Forslaget i søjle 1 medfører en delvis omfordeling af beskatningsretten til selskabers
overskud fra selskabets hjemland til markedslandet, dvs. landet hvor selskabet har
sit salg. Forslaget omfatter virksomheder, der udbyder såkaldte automatiserede di-
gitale services og forbrugerrettede virksomheder, hvor sidstnævnte omfatter mere
traditionelle virksomheder og ikke kun digitale virksomheder. Forslaget vil alene
skulle finde anvendelse for store højtprofitable multinationale koncerner.
Forslaget vil ændre det grundlæggende princip for international beskatning om, at
selskaber beskattes af deres overskud dér, hvor selskabets centrale funktioner som
ledelse, innovation og forskning mv. udføres. Det nuværende princip indebærer så-
ledes typisk beskatning, hvor selskabet er hjemmehørende. Forslaget i søjle 1 inde-
bærer således som noget nyt, at en del af et selskabs overskud beskattes i det land,
hvor selskabet har sin omsætning.
Forslaget i søjle 2 indebærer en global standard for effektiv minimumsbeskatning
og er baseret på styrkede værnsregler mod skatteundgåelse. Forslaget vil sikre et
globalt minimumsniveau for beskatning af alle store multinationale koncerner, og
vil i praksis betyde, at der lægges en bund under selskabsskatten. Minimumsbeskat-
ningen skal beregnes pba. en fælles skattebase på tværs af lande, der tager udgangs-
punkt i koncernens finansielle regnskab samt en fælles minimumsskattesats.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. marts 2021, som er relevante for Skatteudvalget
Side 4 af 5
Minimumsbeskatningen skal fortrinsvis gennemføres i en koncerns moderselskabs
hjemland, hvilket indebærer, at man i Danmark anvender reglerne over for danske
koncerner. Minimumsbeskatningen kan dog også medføre øget beskatning af uden-
landske koncerners aktiviteter i Danmark, hvis fx koncernens moderselskab ikke
beskattes svarende til minimumsbeskatningen i dets hjemland.
Minimumsbeskatningen har et bredt anvendelsesområde og er således ikke afgræn-
set til udvalgte forretningsmodeller. Forslaget vil således sikre, at alle selskaber be-
taler en effektiv skat mindst svarende til minimumsbeskatningen. Forslaget vurde-
res at kunne bidrage til at adressere udfordringen med selskaber med væsentlige
immaterielle aktiver, herunder også digitale selskaber, der har særlig gode forudsæt-
ninger for at flytte aktiver til lavskattelande for at undgå beskatning.
OECD-arbejdet videreføres mhp. at finde en global konsensusløsning medio 2021.
Spørgsmålet om beskatning af den digitale økonomi drøftes sideløbende i G20.
4. Europa-Parlamentets holdning
Sagen kræver ikke høring i Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Implementering af en eventuel OECD-løsning forventes at have lovgivningsmæs-
sige konsekvenser. Forslaget i søjle 1 om omfordeling af beskatningsret ventes at
medføre behov for vedtagelse af ny lovgivning samt enten genforhandling af dob-
beltbeskatningsoverenskomster eller alternativt tilslutning til en eventuel ny multi-
lateral konvention. Forslaget i søjle 2 ventes at medføre behov for vedtagelse af nye
regler i selskabsskattelovgivningen.
7. Økonomiske konsekvenser
ECOFIN-drøftelsen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
En senere implementering af en eventuel OECD-løsning forventes at have væsent-
lige økonomiske konsekvenser. Forslaget i søjle 1, som omfordeler beskatningsret,
kan alt efter udformning medføre betydelige statsfinansielle konsekvenser i form af
mindreprovenu for Danmark. Derimod kan forslaget i søjle 2 have væsentlige po-
sitive statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Et samlet skøn for disse konsekvenser afventer nærmere præcisering af og klarhed
om en endelig OECD-løsning.
8. Høring
Sagen sendes ikke i ekstern høring.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 159: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. marts 2021, som er relevante for Skatteudvalget
Side 5 af 5
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt EU-landene bred enighed om, at den digitale økonomi rummer glo-
bale udfordringer, som bedst adresseres af globale løsninger i regi af OECD. Men
der er ikke konsensus om løsningerne.
En række EU-lande støtter forslaget i søjle 1, mens flere
–
især mindre, eksportori-
enterede lande
–
er bekymrede, fordi søjle 1 indebærer risiko for potentielt store
negative statsfinansielle konsekvenser. Disse mere skeptiske lande ventes fortsat at
arbejde for, at forslag i søjle 1 så vidt muligt begrænses til alene at omfatte den
digitale økonomi, eller at en mere generel omfordeling af beskatningsret, også ud-
over digitale selskaber, begrænses mest muligt. Globalt ventes en række store lande
at støtte variationer af søjle 1-løsninger, og det vurderes på den baggrund vanskeligt
at blive enige om en løsning, der ikke indebærer en mere generel omfordeling af
beskatningsret.
Forslaget i søjle 2 møder opbakning fra en række lande, herunder de større EU-
lande, mens særligt lavskattelande er skeptiske over for forslaget, som i højere grad
vil kunne ramme virksomheder i sådanne lande.
10. Generel dansk holdning
Regeringen vil tage statusdrøftelsen til efterretning.
Regeringen arbejder generelt for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som
ikke-digitale, betaler deres skat og bidrager til fællesskabet. Regeringen har styrket
den danske deltagelse og øget ambitionsniveauet i det internationale arbejde mod
skattely og skattespekulation
–
både i EU og OECD.
Regeringen støtter en global løsning om effektiv minimumsbeskatning og arbejder
for, at en eventuel løsning i OECD, som måtte indebære omfordeling af beskat-
ningsretten, i videst mulig udstrækning alene er målrettet digitale virksomheder og
under alle omstændigheder mindsker risiko for tab af dansk selskabsskatteprovenu.
Regeringen støtter Kommissionens plan om at fremlægge et forslag til en EU-løs-
ning, såfremt der ikke kan opnås enighed i OECD.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.