Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 153
Offentligt
2346283_0001.png
Marts 2021
Gældsstyrelsen tredobler
inddrivelsen af kontrolafgifter
Fire af landets største trafikselskaber oplever en markant
fremgang i inddrivelsen af ubetalte kontrolafgifter, efter
at være blevet tilkoblet Gældsstyrelsens nye inddrivelses-
system, PSRM. Foreløbig bliver ca. 46.000 trafikskyldnere
trukket i løn, fordi de har ubetalte kontrolafgifter.
Passagerer, der kører uden billet i bus eller tog, kan blive pålagt en kontrolafgift af trafiksel-
skaberne. Hvis kontrolafgifterne ikke bliver betalt til trafikselskaberne, vil de blive oversendt
til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Gældsstyrelsen inddriver gæld på vegne af flere hundrede offentlige kreditorer og har effek-
tive værktøjer til rådighed. Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM, gør det blandt
andet muligt at trække skyldnere direkte i deres løn, hvis de ikke betaler deres gæld til det
offentlige. Det gælder blandt andet kontrolafgifter.
De fire trafikselskaber - DSB, Movia, Metro Service og Arriva - er alle begyndt at sende
gældsposter til inddrivelse i det nye system i løbet af 2019. Det har resulteret i, at alle selska-
berne har oplevet en markant fremgang i inddrivelsesprovenuet fra kontrolafgifterne.
I 2020 inddrev Gældsstyrelsen således ca. 116 mio. kr. på vegne af trafikselskaberne, hvilket
er mere end en tredobling i forhold til 2019, hvor provenuet var ca. 37 mio. kr.,
jf. figur 1.
Figur 1. Samlet inddrivelsesprovenu for DSB, Movia, Metro Service og Arriva i mio. kr.
116,3
116mio.
Provenu på vegne af trafikselskaber
I 2020 inddrev Gældsstyrelsen 116 mio. kr.
på vegne af DSB, Movia, Metro Service og
Arriva. Det er mere end en tredobling i for-
hold til 2019.
37,2
2019
2020
Kilde: Gældsstyrelsen.
De fire trafikselskaber har samlet ca. 1,3 mia. kr. til gode hos skyldnerne i ubetalte kontrolaf-
gifter. Af selskaberne har DSB langt det største beløb til gode med ca. 1 mia. kr. i ubetalte
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 153: Publikation om fremgang i inddrivelsen af ubetalte kontrolafgifter, fra skatteministeren
2346283_0002.png
Side 2
kontrolafgifter, og har derfor også oplevet den største nominelle stigning i inddrivelsespro-
venuet. I 2020 blev der således inddrevet 58,5 mio. kr. til DSB. Det er en firedobling i forhold
til 2019,
jf. figur 2.
Figur 2. Inddrivelsesprovenuet fordelt på trafikselskaber i mio. kr.
70
58,5
60
50
40
32,4
30
17,8
2019
2020
20
7,6
3,3
0
Arriva
3,5
16,2
14,2
10
Metro Service
Movia
DSB
Kilde: Gældsstyrelsen.
Gæld for knap 400 mio. kr. trækkes over lønnen
Den styrkede inddrivelse af kontrolafgifter kan i høj grad tilskrives Gældstyrelsens brug af
det nye inddrivelsessystem, PSRM, og muligheden for at inddrive gælden ved at trække
skyldnerne i løn. Af de 116 mio. kr., der er blevet inddrevet på vegne af de fire selskaber i
2020, er 107 mio. kr. inddrevet gennem PSRM.
Ved udgangen af 2020 var der ca. 123.000 skyldnere med gæld til et af de fire trafikselska-
ber. Af disse var ca. 46.000 i aktiv lønindeholdelse. Det vil sige, at skyldnerne hver måned får
indeholdt en procentdel af deres løn, som bruges til at afdrage på deres gæld til det offent-
lige. Lønindeholdelsen sker før skyldnerne får udbetalt deres løn, og fortsætter i udgangs-
punktet indtil gælden er betalt. Skyldnerne i lønindeholdelse hæfter samlet set for en gæld
på ca. 380 mio. kr.
Gælden til det offentlige kan også blive indfriet gennem betalingsaftaler eller ved modreg-
ning i offentlige udbetalinger, fx overskydende skat.
Genopretningen af gældsinddrivelsen
De offentlige kreditorer tilsluttes løbende PSRM i takt med, at de nødvendige it-systemer
hos kreditorerne tilpasses til at kunne oversende gældsposter til PSRM. Primo 2021 var 399
offentlige kreditorer helt eller delvist tilsluttet ud af de i alt 537 kreditorer, som på nuvæ-
rende tidspunkt forventes tilsluttet PSRM.
Inddrivelsen af gæld til det offentlige er steget gennem en længere årrække. I 2020 inddrev
Gældsstyrelsen i alt ca. 10,4 mia. kr. af borgere og virksomheders gæld til det offentlige. Det
er det højeste inddrivelsesprovenu siden 2013.
46.000
Antal skyldnere i lønindeholdelse
46.000 skyldnere med gæld til DSB, Metro
Service. Movia og Arriva er aktuelt under
lønindeholdelse.
www.gaeldst.dk
Gældsstyrelsen er en
del af Skatteforvaltningen