Dok. ansvarlig: SJA
Sekretær:
Sagsnr.: s2018-094
Doknr.: d2021-1943-3.1
28. januar 2021
Til Skatteudvalget
Vi er en gruppe af virksomheder, som arbejder målrettet på at nedbringe vores CO2-udslip, herunder
også CO2-udslippet fra forbrug af transport. Vi ønsker som ansvarlige virksomheder at bidrage til
samfundets klimamålsætning om at reducere CO2-udledningerne med 70 procent, og at der skal
være 1 million grønne biler på de danske veje i 2030. Derfor tilskynder vi på forskellig vis vores med-
arbejdere til at vælge grønt, når de skal vælge firmabil.
Virksomheder køber mere end halvdelen af alle de personbiler, der bliver solgt i Danmark, og mange
af bilerne kører mange kilometer om året. En firmabil kører eksempelvis i gennemsnit 35.000 km år-
ligt, hvilket er dobbelt så langt som en privat bil. Ved at få flere firmabiler over på el, giver det en stor
CO2-besparelse og er en vigtig løftestang for elektrificeringen af transporten, viser erfaringer fra an-
dre lande.
Derfor er vi også meget glade for, at opsætning af en ladestander ved medarbejderes bopæl ikke be-
skattes som en del af beskatningen af fri bil.
Men desværre bidrager den nye grønne firmabilskat ikke i tilstrækkeligt omfang til at fremme grønne
biler, særligt vil medarbejdere med rene elbiler som firmabil blive ramt hårdt af den nye firmabilskat
og få en månedlig skattestigning på 1.800 kr. Med denne henvendelse håber vi at udvalget vil
genoverveje muligheden for en forlængelse af det tidligere fradrag, en mildere udfasning samt en
fokusering på rene elbiler frem for plug-in hybridbiler.
Firmabilskatten
Firmabilskatten vil frem til 2025 gradvist blive ændret, så værdien af firmabilen beskattes mindre og
miljøtillægget, der afhænger af bilens brændstoføkonomi, fylder mere i beskatningen. Det er i ud-
gangspunktet en fornuftig ændring, som vi støtter. Men effekten af den ændrede beskatning af fri bil
er meget lille og indfasningen betyder, at effekten i 2021 bliver helt ubetydelig. Elbiler er dyrere end
benzin og dieselbiler nu, men ventes at falde i pris de kommende 5-10 år, så en grøn firmabilbeskat-
ning burde give store fradrag nu, som udfases over tid
–
det vil sige det omvendte af den foreslåede
indfasning.
Konkret foreslår vi, at fradraget på 40.000 kr. pr. år videreføres 3 år på samme niveau, eventuelt kun
for rene elbiler. Fradragene kunne herefter udfases over en årrække, og erstattes af det nye forslag
om grøn firmabilbeskatning i aftalen. Forslaget vurderes at koste 30 mio. kr. i 2021.