SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 141: Statusnotater for gæld- og opkrævningsområderne samt told- og momsområderne

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 141
Offentligt

Februar 2021

Opfølgning på eftersyn af akutte it-problemer i skattevæsenet:

Implementering af EU-krav på

toldområdet

Regeringen gennemførte i 2019 et eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer. Eftersynet

havde fokus på ejendomsområdet, opkrævningsområdet, gældsområdet samt told- og momsom-

råderne, hvor der i de kommende år skal implementeres nye EU-regler, som stiller store krav til

skattevæsenet.

Folketingets partier har gennem flere år arbejdet for at genoprette de kritiske områder og styrke

skattevæsenet. Eftersynet viste dog, at arbejdet med områderne var mere omfattende og ressour-

cekrævende end hidtil antaget, og at flere opgaver ville strække sig over længere tid end planlagt.

Det var nødvendigt at udskyde færdiggørelsen af en række projekter og investere massivt i udvik-

lingsopgaverne.

Siden eftersynet har regeringen afsat ca. 2,7 mia. kr. mere til skattevæsenet, end der var lagt op til,

da regeringen tiltrådte. Regeringen har tilført ca. 2 mia. kr. til skattevæsenet og derudover annulle-

ret et rammefald på 650 mio. kr., der ellers var udsigt til i 2020. Regeringen har desuden igangsat

et arbejde om en flerårig aftale for skattevæsenet. Det skal samlet set skabe ro om skattevæse-

nets økonomi og prioriteringen af ressourcer.

Samtidig har regeringen strammet styringen og tilsynet med it-projekter på skatteområdet. Rege-

ringen har etableret et uafhængigt it-tilsyn, der løbende vil trykprøve større it-projekter og føre til-

syn med skattevæsenets it-område. Derudover er der oprettet en whistleblowerordning, og ind-

ført en strammere styring på it-området. Det gælder både en strammere styring af projekternes

økonomi, eksterne it-leverandører og håndteringen af de væsentligste risici.

I dette notat følges op på arbejdet med implementering af EU-krav på toldområdet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 141: Statusnotater for gæld- og opkrævningsområderne samt told- og momsområderne

Baggrund for implementering af EU-krav på toldområdet

EU vedtog i 2013 en ny EU-toldkodeks (EUTK), som erstatter den tidligere EF-toldkodeks fra 1992.

Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtet til at implementere EUTK efter løbende EU-frister

frem mod udgangen af 2025. EUTK forudsætter, at hovedparten af de nuværende systemer på

toldområdet i Danmark erstattes med nye.

Formålet med EUTK er at foretage en yderligere ensretning af processer, data og regler på told-

området på tværs af EU-landene. Fremover skal al kommunikation mellem virksomheder og myn-

digheder samt myndigheder imellem som hovedregel foregå elektronisk. Det stiller krav til de

data, som landene anvender.

Et forbedret datagrundlag skal gøre det hurtigere og mere effektivt at identificere emner til kontrol.

Det gælder både i forhold til finansiel told, dvs. betaling af den korrekte told, og det illegale og

samfundsbeskyttende segment, fx terrorforebyggelse, illegal ind-/udførsel af våben, narkotika

mv. Øget digitalisering af processerne og ensartet toldbehandling skal samtidig understøtte et

mere smidigt flow af varer og lige konkurrencevilkår på tværs af EU-landene.

Implementeringen af EUTK er en meget omfattende og kompleks opgave for Skatteforvaltningen,

der gennemføres i fire hovedspor i et samarbejde mellem Toldstyrelsen og Udviklings- og Forenk-

lingsstyrelsen.

Implementeringen vurderes at medføre et behov for at erstatte omkring 20 af de eksisterende sy-

stemer på toldområdet med nye systemer som følge af forældet teknologi, som ikke kan bringes i

overensstemmelse med kravene i EUTK. Arbejdet er ligeledes præget af komplicerede, gensidige

afhængigheder på tværs af systemer og processer nationalt og i forhold til EU og øvrige EU-med-

lemslande. Det medfører øget kompleksitet og forudsætter en stor sammenhæng mellem udvik-

lingssporene.

Side 2 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 141: Statusnotater for gæld- og opkrævningsområderne samt told- og momsområderne

Konklusioner fra eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer i 2019

Regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-udfordringer fra 2019 viste, at implementerin-

gen af EU-krav på toldområdet var blevet prioriteret for sent, ikke havde haft den nødvendige

fremdrift, og at det ville blive vanskeligt at overholde EU-fristerne. Eftersynet pegede derfor på et

behov for at kortlægge konsekvenserne ved manglende systemunderstøttelse og eventuelle til-

tag, der kunne afbøde konsekvenserne.

Tidsplanen var presset

af, at EU’s krav til visse systemer

først blev fastlagt sent, ligesom en række

systemdele endnu ikke var fastlagt af EU.

Statens It-råd vurderede i forbindelse med eftersynet, at to ud af de fire projektspor er højrisiko-

projekter. Det gælder importsystemet og kontrolsystemerne. It-rådet lagde blandt andet vægt på,

at der er tale om store udviklingsopgaver, der skal gennemføres på kort tid, herunder med stor

kompleksitet, gensidige afhængigheder og integrationer mellem udviklingsprojekterne, øvrige na-

tionale systemer, EU-systemer og virksomhedernes systemer.

Det er Skatteministeriets vurdering og erfaring, at disse risici er udtalte for store it-udviklingspro-

jekter, hvor der løbende kan opstå problemer, som ikke kunne forudses konkret, og der er derfor

betydelig sandsynlighed for overskridelser af budgetter og tidsplaner.

Den omfattende implementeringsopgave skal samtidig ses i lyset af en række øvrige, store og

komplekse it-udviklingsprogrammer samt skattevæsenets legacy-udfordringer, som også frem-

adrettet lægger beslag på og udfordrer udviklingskapaciteten i Skatteforvaltningen.

Side 3 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 141: Statusnotater for gæld- og opkrævningsområderne samt told- og momsområderne

Opfølgning på implementering af EU-krav på toldområdet

Siden eftersynet i 2019 har regeringen investeret massivt i implementeringen af EU-krav på told-

området ved at tilføre ca. 130 mio. kr. ekstra i 2020 og ca. 500 mio. kr. ekstra i 2021.

Skatteforvaltningen har siden eftersynet haft fremdrift i udviklingen af de enkelte systemer. Der er

blandt andet etableret en programorganisation for implementeringsarbejdet, og der er gennem-

ført udbud og indgået kontrakt med leverandører om udviklingen af toldangivelsesplatformen og

importsystemet. Samtidig er der for kontrolsystemerne gennemført to udbud og indgået to kon-

trakter med leverandører om systemudviklingen. Derudover er udviklingen af en række mindre

støttesystemer igangsat.

Udviklingen af toldangivelsesplatformen og det nye importsystem, kontrolsystemerne, en toldda-

taløsning og øvrige mindre støttesystemer er således i gang, og ca. 10 af de mindre systemer er

helt eller delvist idriftsat planmæssigt. EU har udviklet en andel af de mindre systemer, der er fæl-

les for EU-medlemslandene, og som medlemslandene skal teste og implementere i de nationale

systemlandskaber.

Det første delelement af det nye importsystem, som implementerer nye EU-momsregler på told-

området, skal idriftsættes den 1. juli 2021. EU-landene besluttede i juli 2020 på grund af COVID-

19-situationen at udskyde fristen for at implementere den såkaldte e-handelspakke fra den 1. ja-

nuar 2021 til den 1. juli 2021, hvilket også udskyder EU-fristen for første leverance af importsyste-

met. Der er god fremdrift i arbejdet, og test med virksomhederne er påbegyndt i februar 2021.

Fortsatte udfordringer med implementeringen af EU-krav på toldområdet

Systemudviklingen og implementeringen af EUTK er fortsat under stort tidspres for at nå de lø-

bende EU-frister frem mod udgangen af 2025, og der er fortsat tale om højrisikoprojekter.

Den pressede tidsplan skyldes blandt andet, at flere af de nuværende danske toldsystemer er ca.

20 år gamle som følge af, at Danmark havde en tidlig digitalisering af toldområdet. Det betyder, at

de nuværende systemer er forældede og ikke kan tilpasses de nye krav fra EU, og implemente-

ringsopgaven er derfor relativt stor. Derudover er implementeringsarbejdet blevet prioriteret for

sent, og fremdriften påvirkes

af, at EU’s krav til visse systemer

løbende fastlægges sent, ligesom

visse systemdele endnu ikke er fastlagt af EU.

Dertil kommer, at Statens It-råd i 2020 har vurderet, at yderligere et af de fire projektspor er et høj-

risikoprojekt. Det drejer sig om eksport- og EU-forsendelsessystemerne, hvor der ligeledes er tale

om en omfattende og kompleks udviklingsopgave med store afhængigheder til virksomheder og

andre EU-lande samt de andre højrisikoprojekter i toldprogrammet.

Tidsplanen for arbejdet med implementeringen af EU-krav på toldområdet er blevet yderligere

presset som følge af COVID-19, der vanskeliggør især samarbejdet med eksterne leverandører og

virksomheder, men også den interne koordinering.

Side 4 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 141: Statusnotater for gæld- og opkrævningsområderne samt told- og momsområderne

Derudover er det ikke på nuværende tidspunkt muligt konkret at estimere de samlede udgifter til

at implementere EUTK. Det skyldes blandt andet, at EU endnu ikke har fastlagt krav for alle syste-

mer, ligesom estimaterne løbende konsolideres i takt med gennemførelse af udbud, justerede

krav fra EU og fremdrift i arbejdet mv. Der er således stor sandsynlighed for, at elementer af imple-

menteringen bliver dyrere end forudsat.

Implementering af nyt fælleseuropæisk importkontrolsystem

EU-Kommissionen har i efteråret 2020 tilkendegivet, at flere medlemslande er udfordret i forhold

til at overholde EU-fristen den 15. marts 2021 for implementering af første delelement af et nyt,

fælleseuropæisk importkontrolsystem.

Den danske implementering af det fælleseuropæiske importkontrolsystem har længe været un-

der tidspres,

jf. regeringens eftersyn af skattevæsenets akutte it-udfordringer i oktober 2019 og

fortroligt aktstykke G om anskaffelse og tilpasning af nye kontrol- og risikostyringssystemer.

Det

skyldes blandt andet, at implementeringsopgaven på grund af det eksisterende, forældede dan-

ske systemlandskab er meget omfattende, og at EU-kravene først blev fastlagt på et sent tids-

punkt. I forlængelse heraf

–

og efter dialog med EU-Kommissionen

–

arbejder Skatteforvaltningen

efter at implementere senest den 1. oktober 2021, men der er fortsat tale om en stram tidsplan.

Skatteforvaltningen har afsøgt mulige systemmæssige tiltag på nationalt niveau for at håndtere en

eventuel overskridelse udover den 1. oktober 2021, men der er ikke identificeret brugbare løs-

ningsmuligheder.

Med første delelement af importkontrolsystemet skal post- og kurérforsendelser, der transporte-

res med fly fra lande udenfor EU (tredjelande) til EU, risikovurderes, før de lastes på et fly i et tred-

jeland. Formålet er at styrke sikkerheden

ved EU’s grænser ved at etablere et ’sikkerhedsskjold’ i

forhold til forsendelser med denne transportform. Dette er en ny form for risikoanalyse, som de

hidtidige EU-regler ikke stiller krav om. En eventuel manglende rettidig implementering vurderes

således isoleret set ikke at reducere Danmarks nuværende sikkerhedsniveau.

Side 5 af 6

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 141: Statusnotater for gæld- og opkrævningsområderne samt told- og momsområderne

Eventuelle negative konsekvenser ved en potentiel fristoverskridelse udover den 1. oktober 2021

er vanskelige at kortlægge, idet disse afhænger af dialog med EU-Kommissionen og øvrige EU-

medlemslande. En mulig løsning vurderes på det foreliggende grundlag bl.a. at afhænge af, hvor

stor en forsinkelse, der eventuelt kan blive tale om, og Kommissionens og øvrige EU-medlemslan-

des tilgang til håndteringen af lande, som i en periode ikke er i stand til at gennemføre de påkræ-

vede risikoanalyser af forsendelser fra tredjelande. Der er for nuværende tale om en ukendt situa-

tion med store usikkerheder, og Skatteministeriet kan på det nuværende grundlag ikke vurdere

potentielle konsekvenser nærmere.

Næste skridt i implementeringen af EU-krav på toldområdet

Der har siden foråret 2020 pågået dialog med EU-Kommissionen på teknisk niveau om udfordrin-

gerne vedrørende implementeringen af de nationale delelementer af det fælleseuropæiske im-

portkontrolsystem. Derudover vil regeringen på politisk niveau indlede en dialog med EU-Kom-

missionen om, hvordan en eventuel overskridelse i forhold til at implementere de nationale de-

lelementer af det nye fælleseuropæiske importkontrolsystem skal håndteres.

I den forbindelse vil regeringen også generelt fremhæve, at der i det videre forløb vedrørende EU-

toldkravene ikke bør fremrykkes EU-frister eller udvides scope i forhold til allerede planlagte akti-

viteter, samt at EU-Kommissionen sammen med medlemslandene løbende må vurdere, om de

gældende EU-frister er realistiske.

Kommende orienteringer af Folketinget

Skatteministeriet vil løbende orientere Folketinget om udviklingen på toldområdet. Folketinget vil

ligeledes blive orienteret om status for implementeringen af det nye fælleseuropæiske import-

kontrolsystem, når der er større klarhed over dialogen med EU-Kommissionen.

Derudover vil Folketinget blive orienteret, når det uafhængige it-tilsyn på Skatteministeriets om-

råde har haft anledning til at vurdere implementeringen af EUTK (pt. forventeligt ultimo

2021/primo 2022).

Side 6 af 6