Aagaard, den 21. februar 2021
Til Skatteminister Morten Bødskov &
Folketingets Skatteudvalg
Med denne henvendelse til regering og folketing, så vil jeg gerne opfordre til, at man genovervejer om det
nuværende grundlag for udvikling af et nyt offentligt ejendomsvurderingssystem nu også er det rigtige.
Min påstand er, at det ganske enkelt ikke er muligt at fastlægge en forventelig handelsværdi på en konkret
ejendom, herunder grunden, og slet ikke når der ikke er foretaget en besigtigelse af ejendommen.
Desuden bliver boligmarkedet og den enkelte ejerbolig over tid også udsat for ændringer, ikke kun
generelle, men også individuelle. Et godt eksempel herpå er, hvordan boligmarkedet og dermed
handelspriserne ændrede sig på meget kort tid i 2020, hvor forventningen, blandt alle professionelle
aktører i foråret 2020
var, at ’Coro a-krise ’ ville edføre prisfald på bolig arkedet. Me det stik
modsatte er sket. Jeg tror ingen aktører med indsigt i boligmarkedet, mig selv inkl., havde forudset denne
udvikling.
Dermed mener jeg også det er bevist, at SKAT ikke kan forudsige, hvad en konkret ejendom kan vurderes
til, og derfor vil det igangværende arbejde med at fastsætte en ny offentlig vurdering, helt sikkert føre til en
lang række fejlvurderinger, og dermed opkrævning af boligskatter, der ikke er baseret på et fair grundlag.
Desuden har boligmarkedet også været udsat for store samfundsmæssige påvirkninger, hvor jeg ikke kun vil
pege på indførelsen af skattestoppet i 2001, men også strukturreformen i 2007 og den nu årelange lave
rente og de mange konverteringer.
Min påstand er, at især disse hændelser, har påvirket boligmarkedet i meget stort omfang, hvilket over tid
har resulteret i en boligbeskatning, som rammer meget forskelligt, hvilket ikke er retfærdigt. Denne
påstand underbygges af, at jeg har foretaget en grundig gennemgang af 377 bolighandler, der er indgået i
2020.
Derfor må vi som samfund finde en ny måde at fastlægge beskatningsgrundlaget på, og som samtidig er
enkelt, fair og gennemsigtigt. Desuden må der være enighed om, at der skal bruges færrest mulige
offentlige ressourcer på at administrere vores boligskatter og det bagvedliggende beskatningsgrundlag.
Jeg vil derfor gerne foreslå en ny model for beskatning af ejerboligerne, hvor de grundlæggende principper
er:
1. At ejendomsværdiskatten som hovedregel beregnes på grundlag af en konstateret handelspris.
2. At den kommunale grundskyld omlægges til en kommunal ejendomsværdiskat, som beregnes på
samme grundlag som den statslige ejendomsværdiskat.
3. En ændring af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningsloven, som erstatter de fremtidige
generelle reguleringer af beskatningsgrundlaget.
At jeg fremsender dette forslag netop nu, er der flere grunde til. Jeg har selv igennem længere tid overvejet
og arbejdet på dette forslag, som blev mere konkret efter jeg læste en artikel i Jyllands-Posten den 29.
1