SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 135
Offentligt

ANALYSE

Februar 2021

Virksomhedernes

skattebetaling

Digitale værktøjer og vejledning gør

virksomhedernes momsbetaling lettere

og mere korrekt

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................ 2

Nøgletal om virksomhedernes skattebetaling ............................................ 4

Skatter og afgifter fra virksomhederne runder 388 mia. kr. ........................................... 5

Selskaber bidrager mest til samlet provenu .......................................................................... 7

Mindre automatisering øger risiko for fejl ............................................................................... 9

Halvdelen af virksomhederne begår ubevidste fejl ......................................................... 10

Selvstændigt erhvervsdrivende begår i stigende grad ubevidste fejl .................... 11

Digitale værktøjer og vejledning på momsområdet................................13

Flere virksomheder indberetter moms .................................................................................. 14

Øget digitalisering styrker momsområdet ........................................................................... 16

Digitale værktøjer understøtter kontrol i registreringsfasen....................................... 17

Lettere at indberette moms ....................................................................................................... 20

Målrettet vejledning på momsområdet................................................................................. 21

Digitale stopklodser aktiveret 350.000 gange .................................................................. 22

Digitalt værktøj understøtter kontrol med udbetaling af negativ moms ................. 24

Styrket kontrol på momsområdet ............................................................................................ 26

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 2

Indledning

Virksomheder i Danmark indbetalte i 2018 tilsammen ca. 388 mia. kr. i skatter

og afgifter. Provenuet fra virksomhederne udgør dermed ca. 40 pct. af det sam-

lede skatte- og afgiftsprovenu på mere end 1.000 mia. kr., som bidrager til fi-

nansieringen af det danske velfærdssamfund.

Det er Skattestyrelsen, der har ansvaret for at sikre, at virksomheder indbetaler

korrekte skatter og afgifter til tiden. Det sker blandt andet ved målrettet kontrol

og vejledning af både små og store virksomheder.

Virksomhedernes skattebetaling

er en årlig publikation, der udgives for første

gang i år. Publikationen sætter fokus på skattebetalingen hos samtlige virksom-

heder i Danmark og et udvalgt tema i relation til virksomhedernes skattebeta-

ling. Virksomheder dækker i denne publikation over alle virksomheder i Dan-

mark, lige fra den lille selvstændige tømrermester til det største aktieselskab.

I første del af publikationen præsenteres en række nøgletal om virksomheder-

nes skattebetalinger, herunder provenuet fra forskellige skatter og afgifter samt

virksomhedernes efterlevelse af skatte- og momsreglerne.

Temaet i denne første udgave af

Virksomhedernes skattebetaling

er brugen af

digitale værktøjer og vejledning på momsområdet. Her beskrives, hvordan Skat-

testyrelsen anvender digitale værktøjer til at sikre en effektiv kontrol på moms-

området, der forhindrer fejl og forsøg på snyd. Derudover præsenterer temade-

len, hvordan Skattestyrelsen gennemfører målrettet vejledning på området.

Undervejs i temadelen præsenteres vigtige digitale værktøjer såsom digitale

scoringsmodeller, automatiserede indberetningsløsninger og digitale stopklod-

ser, der understøtter Skattestyrelsens kontrolaktiviteter i momsprocessen.

Den årlige opkrævning af moms udgør ca. 20 pct. af Danmarks samlede skatte-

og afgiftsprovenu. Derfor hjælper de digitale værktøjer og vejledningen på

momsområdet med at understøtte løsning af en vigtig samfundsopgave.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 3

Nøgletal om

virksomhedernes skattebetaling

Erhvervslivet yder et

væsentligt bidrag til

samlet provenu

Moms og lønsumsafgift

udgør over halvdelen af

det samlede provenu fra

virksomheder

Virksomhederne

begår ofte

ubevidste fejl

388 mia. kr.

I 2018 indbetalte virksomhederne

ca. 388 mia. kr. i skatter og afgifter.

226 mia. kr.

Virksomhederne indbetalte tilsammen

ca. 226 mia. kr. i moms og lønsumsaf-

gift, hvilket svarer til ca. 58 pct. af det

samlede skatte- og afgiftsprovenu fra

virksomhederne.

50 %

Halvdelen af virksomhederne

angiver ubevidst ikke deres

skatteoplysninger korrekt. 50

pct. begår ubevidste fejl.

Digitale værktøjer og vejledning

på momsområdet

Softwareløsning gør

indberetning af

moms nemmere

Digitale stopklodser

understøtter korrekt

momsangivelse

Scoringsmodel

understøtter

målrettet kontrol

12.000

Siden lancering af et indberetnings-

værktøj i december 2019 og frem til

medio 2020, har over 12.000 virk-

somheder gjort brug af softwareløs-

ningen.

350.000

Virksomhedernes momsangivelser

har aktiveret de digitale stopklodser

vedrørende negativ moms mere end

350.000 gange.

6,4 mia. kr.

Digital scoringsmodel har sik-

ret målrettet kontrol med udbe-

taling af negativ moms. Samti-

dig har værktøjet bidraget til at

bremse fejludbetalinger af ne-

gativ moms for 6,4 mia. kr.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 4

Nøgletal om

virksomhedernes

skattebetaling

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 5

Skatter og afgifter fra virksomhederne runder

388 mia

Virksomheder i Danmark indbetaler hvert år en række skatter og afgifter. Det

gælder selskabsskat, personskat af virksomhedens overskud, moms, lønsums-

afgift og en række andre afgifter. Tilsammen udgør erhvervslivets skatte- og af-

giftsindbetalinger en væsentlig indtægtskilde for den danske stat.

I 2018 udgjorde skatte- og afgiftsprovenuet opkrævet hos virksomhederne ca.

388 mia. kr.,

jf. figur 1.

Det svarer til ca. 40 pct. af det samlede skatte- og afgifts-

provenu i Danmark på ca. 1.000 mia. kr.

Fra 2014 til 2018 er provenuet steget med ca. 44 mia. kr. Stigningen kan ses i

lyset af den generelle prisudvikling og den økonomiske udvikling, der er sket i

samme periode. I perioder med økonomisk fremgang producerer og sælger

virksomheder mere, hvilket øger deres moms- og afgiftsindbetalinger og kan

forøge deres skattepligtige overskud.

Figur 1. Udvikling i virksomhedernes skatte- og afgiftsprovenu, 2014-2018

Mia. kr.

450

400

344

350

300

250

200

150

100

2014

2015

2016

2017

2018

350

300

250

200

150

100

388

Mia. kr.

450

400

40 %

Skatte- og afgiftsprovenu

Skatte- og afgiftsprovenuet opkrævet fra

erhvervslivet udgør samlet set ca. 40 pct.

af Danmarks samlede skatteprovenu.

Kilde: Skattestyrelsen.

Langt størstedelen af afgifter og moms betales af forbrugerne i tilknytning til køb

af varer og ydelser, men det er virksomhederne, der står for indbetalingen til

Skattestyrelsen. I tillæg hertil står virksomhederne for indberetning af lønoplys-

ninger, der skaber en væsentlig del af grundlaget for personbeskatningen.

I perioden fra 2014 til 2018 har provenuet fra moms og lønsumsafgift udgjort

den største andel af det samlede provenu fra virksomhederne,

jf. figur 2.

Moms er en afgift, som momspligtige virksomheder skal opkræve af deres

momspligtige salg. Virksomheder, som sælger ydelser, der er fritaget for moms,

fx den finansielle sektor, dagblade, taxakørsel og sundhedsydelser betaler i ste-

det lønsumsafgift. I 2018 indbetalte virksomhederne ca. 226 mia. kr. i moms og

lønsumsafgift, hvilket svarer til mere end halvdelen af de samlede skatte- og af-

giftsindbetalinger på ca. 388 mia. kr.,

jf. figur 2.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 6

Provenuet fra selskabsskat og skat af personligt ejede virksomheders overskud

udgjorde i samme år ca. 95 mia. kr., og virksomhedernes afgiftsindbetalinger

udgjorde ca. 67 mia. kr.,

jf. figur 2.

boks 1

for gennemgang af skatte- og af-

giftssatserne.

Figur 2. Udvikling i provenu fra skatter og afgifter, 2014-2018

Mia. Kr.

450

400

350

300

250

200

150

100

2014

2015

2016

Selskabsskat og personskat af overskud

2017

Moms og lønsumsafgift

2018

Afgifter

85,1

86,2

89,2

106,7

94,6

216,5

193,9

198,6

206,8

225,6

65,2

66,1

65,7

300

250

200

150

100

66,7

67,4

Mia. Kr.

450

400

350

226 mia.

Provenu fra moms og lønsumsafgift

I 2018 indbetalte virksomhederne ca.

226 mia. kr. i moms og lønsumsafgift.

Det svarer til ca. 58 pct. af det samlede

skatte- og afgiftsprovenu fra virksom-

hederne.

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: 1) Provenuet fra personskat af overskud er opgjort som et skøn på 40 pct. af virksomhedens skattemæssige

resultat. 2) Selskabsskatter omfatter selskabsskat og kulbrinteskat. Selskabsskattesatsen udgjorde 24,5 pct. for

2014, 23,5 pct. for 2015 og 22 pct. for de øvrige år. 3) Refusion af energiafgifter er fratrukket i det samlede

afgiftsprovenu. Tallene er opgjort august 2020. Der kan forekomme afrundingsdifferencer.

Med den økonomiske udvikling i 2020 kan det forventes, at flere virksomheder

vil opnå mindre eller intet overskud, hvilket medfører færre indtægter til stats-

kassen fra henholdsvis selskabsskat og personskat for indkomståret 2020. La-

vere produktion og salg vil ligeledes medføre et mindre provenu fra moms og

andre afgifter.

Boks 1: Satser for skatter og afgifter

•

Selskabsskat

- satsen var i 2018 på 22 pct. af overskuddet i selskabet.

Personskat af overskud

- selvstændigt erhvervsdrivende (ejerne) skal som udgangspunkt

betale skat af virksomhedens nettoresultat, hvor satsen afhænger af personlige skattefor-

hold. I tillæg kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge at anvende virksomhedsordningen

eller kapitalafkastordningen der giver skattemæssige vilkår, som til en vis grad kan sidestil-

les med selskabernes.

•

Moms

–

satsen udgør 25 pct. af solgte varer (salgsmoms), hvor virksomheden kan fra-

trække den moms, virksomheden selv har betalt ved køb af varer (købsmoms).

Lønsumsafgift -

der findes i lønsumsafgiftsloven fire forskellige metoder hvor satser og af-

giftsgrundlag varierer. Satsen var i 2018 på mellem ca. 4 pct. og 14,5 pct. Afgiftsgrundlaget

afhænger af metode og omfatter lønsum, omsætning og/eller overskud.

•

Afgifter

- indbetales af virksomheder, der handler med eller forbruger en række produkter,

som er afgiftsbelagte. Afgiftssatsen og -grundlaget varierer mellem forskellige typer af afgif-

ter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 7

Selskaber bidrager mest til samlet provenu

I 2018 var der ca. 900.000 registrerede virksomheder i Danmark. Virksomhe-

derne varierer både i størrelse og driftsform og omfatter alt fra personligt ejede

virksomheder til store multinationale selskaber. Dermed varierer det også, hvor

meget virksomhederne indbetaler i skatter og afgifter, og hvilke skatte- og af-

giftspligter de er underlagt. I denne publikation er virksomhederne grupperet ef-

ter to ejerformer:

•

Selskaber

dækker over den type virksomhed, som ikke er personligt

ejet, men drives i en selskabsform, hvor ejerne fx ejer anparter eller ak-

tier i selskabet. Typiske eksempler på selskaber er aktie- og anpartssel-

skaber, men betegnelsen dækker også over fonde og foreninger mv.

Selvstændigt erhvervsdrivende

dækker over alle de driftsformer, der

har personlig hæftelse. Eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed, hvor

ejeren hæfter personligt.

•

Hovedparten af selskaberne er registreret som anpartsselskaber. Anpartssel-

skaber er ofte mindre selskaber, da der er et kapitalkrav på 40.000 kr. Aktiesel-

skaber er derimod ofte større selskaber, da der er et kapitalkrav på 400.000 kr.

For uddybende gennemgang af de særlige forhold, som knytter sig til selskaber,

kan der henvises til publikationen

Selskabernes skattebetaling.

De selvstændigt erhvervsdrivende er kendetegnet ved, at det ofte er enkelte

personer, der ejer og driver virksomheden som en enkeltmandsvirksomhed

alene eller med få ansatte. Mange selvstændigt erhvervsdrivende driver ofte

virksomhed, der knytter sig til serviceerhverv, såsom håndværksvirksomhed og

detailhandel.

Der er væsentligt flere selskaber end selvstændigt erhvervsdrivende. Omtrent

519.000 af virksomhederne var i 2018 registreret som selskaber, mens ca.

368.000 var registreret som selvstændigt erhvervsdrivende,

jf. figur 3.

Figur 3. Antal virksomheder og skatte- og afgiftsprovenu fordelt på ejerform, 2018

Selskaber

Antal:

519.303

Selvstændigt

erhvervsdrivende

Antal:

368.085

Skatte- og afgiftsprovenu:

338,2

mia. kr.

49,4

mia. kr.

nu: e u:

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: 1) Provenuet for gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende omfatter både selvstændige

erhvervsvirksomheder med SE-numre og dem uden SE-numre, såsom hobbyvirksomheder og mindre

udlejningsvirksomheder.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 8

Langt størstedelen af virksomhedernes skatte- og afgiftsprovenu stammer fra

selskaber. Det kan ses i sammenhæng med, at de største virksomheder typisk

drives i selskabsform. I 2018 indbetalte selskaberne skatter og afgifter for ca.

338 mia. kr., hvilket svarer til ca. 87 pct. af det samlede provenu fra erhvervsli-

vet. Til sammenligning indbetalte selvstændigt erhvervsdrivende ca. 49 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Selvom ca. 40 pct. af alle virksomheder i 2018 var selvstændigt erhvervsdri-

vende, udgjorde provenuet fra denne gruppe således kun ca. 13 pct. af det sam-

lede provenu. Det skyldes, at gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende hoved-

sageligt udgøres af virksomheder, der foretager mindre skatte- og afgiftsindbe-

talinger på grund af deres størrelse og begrænsede virksomhed.

Hvor selvstændigt erhvervsdrivende primært indbetaler personskat af overskud

samt moms og lønsumsafgift, indbetaler selskaber i langt højere grad flere for-

skellige typer afgifter. Det gælder særligt punktafgifter, som kan henføres til pro-

duktion, herunder fx sukkerafgift, tobaksafgifter samt miljø- og energiafgifter.

At selvstændigt erhvervsdrivende har en lavere afgiftsbetaling skyldes, at de ty-

pisk ikke er produktionsvirksomheder eller handelsvirksomheder, men i højere

grad er servicevirksomheder, hvis ydelser ikke i samme omfang er afgiftsbelagt.

Det ses ligeledes, at selskaber samlet set foretager de største skatteindbetalin-

ger. Tilsammen indbetalte selskaberne således ca. 65 mia. kr. i selskabsskat i

2018, mens de selvstændigt erhvervsdrivende indbetalte sammenlagt ca. 30

mia. kr. i skat af overskud i 2018,

tabel 1.

Tabel 1. Samlet skatte- og afgiftsprovenu fordelt på ejerform og skatter og afgiftstyper, 2018

Mia. kr. (løbende priser)

Selskabsskat

Personskat af overskud

Selskaber

64,8

Selvstændigt

erhvervsdrivende

0,0

29,8

Samlet

64,8

29,8

87 %

Andel af provenu fra selskaberne

I 2018 indbetalte selskaberne skatter

og afgifter for ca. 338 mia. kr., hvilket

svarer til ca. 87 pct. af det samlede

provenu fra erhvervslivet.

30 mia.

Personskat af overskud

De selvstændigt erhvervsdrivende

indbetalte sammenlagt ca. 30 mia.

kr. i personskat af overskud i 2018.

Moms og lønsumsafgift

203,8

21,8

225,6

Afgifter

69,6

-2,2

67,4

Samlet

338,2

49,4

387,6

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: 1) For selvstændigt erhvervsdrivende er provenuet for personskat af overskud opgjort som et

skøn på 40 pct. af virksomhedens skattemæssige resultat. 2) Det

samlede provenu for ”afgifter” ved

selvstændigt erhvervsdrivende er negativt, fordi de selvstændigt erhvervsdrivende samlet set har mod-

taget mere i refusion af elafgifter og andre energiafgifter end de har betalt i punktafgifter. 3) For selska-

ber inkluderer tabellen det samlede skatteprovenu indbetalt af aktie- og anpartsselskaber, fonde og

foreninger samt øvrige selskaber. Selskabsskatter omfatter selskabsskat og kulbrinteskat. Refusion af

energiafgifter er fratrukket i det samlede afgiftsprovenu. Tallene er opgjort i august 2020. Der kan fore-

komme afrundingsdifferencer.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 9

Mindre automatisering øger risiko for fejl

Danske virksomheders efterlevelse af skatte- og momsregler varierer. Samtidig

ses en stigende tendens til, at virksomheder begår fejl ved angivelsen af skatte-

og momsoplysninger. Det viser Skattestyrelsens repræsentative stikprøver, der

over de senere år har undersøgt regelefterlevelsen blandt små og mellemstore

virksomheder med under 250 ansatte.

Formålet med undersøgelserne er at danne et billede af virksomheders vilje og

evne til at efterleve skatte- og momsreglerne. Det gør Skattestyrelsen i stand til

at målrette deres vejlednings- og kontrolindsats mod de virksomheder, som har

størst risiko for at begå fejl eller snyd,

jf. boks 2.

Kompleksiteten i store virksomheder med 250 eller flere ansatte vanskeliggør

repræsentative stikprøveundersøgelser af regelefterlevelsen blandt disse. Skat-

testyrelsen indsamler i stedet viden ved hjælp af blandt andet målrettede kon-

troller og international udveksling af oplysninger.

Der begås flere fejl blandt virksomheder end på personområdet. Det skyldes

især, at ca. 92 pct. af skatteoplysningerne i årsopgørelsen på personområdet er

overført automatisk fra tredjeparter, såsom arbejdsgivere, banker og pensions-

selskaber. Virksomheder skal i langt højere grad selvangive en række oplysnin-

ger om overskud, gæld, omkostninger, underskudsanvendelse mv., og det kan

øge risikoen for fejl.

Boks 2. Sådan måler Skattestyrelsen små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse

Små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse måles ved at kontrollere en tilfældigt ud-

valgt stikprøve af virksomhederne. Stikprøven udvælges, så den udgør et repræsentativt udsnit

af alle de små og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte. Undersøgelsen afdækker

ikke told og afgifter.

Ved hver kontrol foretages en grundig gennemgang af alle virksomhedernes skattemæssige

forhold. Blandt alle kontrollerede virksomheder, som er momsregistrerede, er der tillige foreta-

get en kontrol af virksomhedens momsforhold. Som hovedregel har Skattestyrelsen ved kon-

trollen aflagt virksomheden et på forhånd aftalt besøg. I hvert tilfælde, hvor der ikke er selvangi-

vet korrekt, registreres de forskellige typer af fejl, og den samlede ændring af beskatnings-

grundlaget opgøres. For hver virksomhed vurderes viljen og evnen til at angive korrekt baseret

på antallet og karakteren af fejl.

Informationer om regelefterlevelsen giver Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper der er hyp-

pigst, og hvilke forhold der karakteriserer virksomheder, som begår henholdsvis bevidste og

ubevidste fejl. Målingerne af regelefterlevelsen er en vigtig del af grundlaget for, at Skattestyrel-

sen kan tilrettelægge sit arbejde efter risiko og væsentlighed.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 10

Halvdelen af virksomhederne begår ubevidste fejl

Undersøgelserne fra 2009 til 2015 viser, at mere end halvdelen af virksomhe-

derne ikke angiver deres skatteoplysninger korrekt. Andelen af virksomheder,

der begår fejl, er steget fra 51 pct. i 2009 til 58 pct. i 2015.

Når der konstateres fejl, kan langt de fleste henføres til manglende viden, uhen-

sigtsmæssige interne processer og misforståelser. Således viser undersøgel-

serne, at andelen af virksomheder, der ubevidst angiver forkerte skatteoplysnin-

ger, er steget fra 42 pct. til 50 pct. i perioden fra 2009 til 2015. I samme periode

har andelen af virksomheder, der bevidst har forsøgt at omgå skattereglerne,

ligget stabilt mellem 8 og 9 pct.,

jf. figur 4.

Figur 4. Udvikling i virksomheders efterlevelse af skatteregler, 2009-2015

Pct.

100

2009

Virksomheder uden fejl

2011

2013

2015

Virksomheder med bevidste fejl

Virksomheder med ubevidste fejl

Pct.

100

50 %

Ubevidste fejl

I 2015 angav 50 pct. af virksomhe-

derne ubevidst forkerte skatteoplys-

ninger. Det svarer til, at hver anden

virksomhed begik ubevidste fejl.

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: Afrundinger kan gøre, at summen af de enkelte bidrag ikke giver 100 pct.

Virksomhederne begår i mindre grad fejl på momsområdet end på skatteområ-

det. Men undersøgelserne viser samme tendens til, at der også bliver begået

flere fejl i momsangivelsen. I 2009 havde 40 pct. af virksomhederne fejl i moms-

angivelsen, og i 2015 var andelen steget til 48 pct.

Udviklingen skyldes særligt, at der er sket en stigning fra 30 pct. til 39 pct. i an-

delen af virksomheder, der begår ubevidste fejl. Andelen af virksomheder med

bevidste fejl har i perioden ligget på mellem 11 og 9 pct.,

jf. figur 5.

Figur 5. Udvikling i virksomheders efterlevelse af momsregler, 2009-2015

Pct.

100

2009

Virksomheder uden fejl

2011

2013

Virksomheder med ubevidste fejl

Pct.

100

2015

Virksomheder med bevidste fejl

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: Afrundinger kan gøre, at summen af de enkelte bidrag ikke giver 100 pct.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 11

Selvstændigt erhvervsdrivende begår

i stigende grad ubevidste fejl

Når de selvstændigt erhvervsdrivende begår fejl i moms- og skatteangivelsen,

sker det ofte ubevidst. Fra 2009 til 2015 er andelen af selvstændigt erhvervsdri-

vende med ubevidste fejl i skatteangivelsen steget fra 44 pct. til 53 pct. I samme

periode er der sket en stigning fra 30 pct. til 42 pct. i andelen af virksomheder,

der begår ubevidste fejl i momsangivelsen,

jf. figur 6.

Figur 6. Udvikling i ubevidste fejl for selvstændigt erhvervsdrivende, 2009-2015

Pct.

2009

2011

2013

2015

Selvstændigt erhvervsdrivende ubevidste fejl i skatteangivelsen

Selvstændigt erhvervsdrivende ubevidste fejl i momsangivelsen

Kilde: Skattestyrelsen.

Andelen af selvstændigt erhvervsdrivende, der begår bevidste fejl, har i perio-

den fra 2009 til 2015 ligget på et stabilt niveau for både angivelsen af skatter

og moms. Andelen har udgjort mellem 8 og 11 pct.

Når de selvstændigt erhvervsdrivende begår fejl i skatteangivelsen, hører fejlene

oftest til fejltypen

Private udgifter.

Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er

fratrukket i virksomheden som erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig

åbenbart er udgifter, der skal kvalificeres som private udgifter. For eksempel har

en erhvervsdrivende fratrukket udgifter til privat hestehold i form af forsikring,

foderstoffer og dyrlæge.

I gennemsnit begik knap 22 pct. af de selvstændigt erhvervsdrivende denne

type fejl i perioden fra 2009 til 2015,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Hyppige fejltyper i skatteangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende

Fejltyper

Andel med fejl

(gennemsnit, 2009-2015)

Private udgifter

Ikke fradragsberettigede udgifter

Ikke selvangivne indtægter erhvervsmæssige

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: Der er tale om både bevidste og ubevidste fejl.

21,8 pct.

12,1 pct.

9,4 pct.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 12

Ved momsangivelsen begår selvstændigt erhvervsdrivende ofte fejl, der hører til

fejltypen

Manglende dokumentation for købsmomsen.

Fejltypen omfatter fra-

drag for købsmomsen, der ikke er godkendt på grund af manglende dokumen-

tation for udgiften. For eksempel har en virksomhed fratrukket moms af hotel-

regninger og restaurationsydelser uden at kunne fremlægge dokumentation for,

at udgifterne er afholdt.

Undersøgelserne viser, at ca. 7 pct. af de selvstændigt erhvervsdrivende begår

fejl, der relaterer sig til manglende dokumentation for købsmoms,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Hyppige fejltyper i momsangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende

Fejltyper

Andel med fejl

(gennemsnit, 2009-2015)

Manglende dokumentation for

købsmoms

Skattestyrelsen anslår på bag-

grund af undersøgelser fra 2009

til 2015, at ca. 7 pct. af de selv-

stændigt erhvervsdrivende fejlag-

tigt fratrækker købsmoms fra ud-

gifter uden dokumentation for ud-

giften.

Diverse private udgifter

Privat andel

Manglende dokumentation for købsmomsen

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: Der er tale om både bevidste og ubevidste fejl.

17,2 pct.

13,3 pct.

7,3 pct.

Blandt selskaberne ses en lignende udvikling i regelefterlevelsen, hvor andelen

af selskaber, der begår fejl i angivelsen af skatter og moms, er steget i perioden

fra 2009 til 2015. For nærmere gennemgang af udviklingen henvises til publika-

tionen

Selskabernes skattebetaling.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 13

Digitale værktøjer og

vejledning på

momsområdet

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 14

Flere virksomheder indberetter moms

I 2018 var omtrent halvdelen af de 900.000 registrerede virksomheder i Dan-

mark momsregistreret. Virksomheder skal momsregistreres, hvis deres årlige

omsætning overstiger 50.000 kr., men det er muligt at lade sig frivilligt regi-

strere, hvis virksomhedens omsætning er under registreringsgrænsen.

Fra 2014 til 2018 er antallet af momsregistrerede virksomheder steget med

omtrent 30.000 virksomheder fra ca. 425.000 i 2014 til ca. 455.000 i 2018,

jf.

figur 7.

Flere virksomheder skal derfor forholde sig til momsreglerne.

Stigningen skyldes en generel stigning i antallet af virksomheder i Danmark, og

at beløbsgrænsen for, hvornår en virksomhed skal momsregistreres, ikke lø-

bende har været reguleret i forhold til den økonomiske udvikling.

Særligt antallet af momsregistrerede anpartsselskaber og iværksætterselskaber

har været stigende i perioden fra 2014 til 2018,

jf. figur 7.

Det kan ses i sammen-

hæng med, at det har været relativt billigt at oprette de to slags selskabsformer,

der har den fordel, at ejerne har begrænset hæftelse. Et iværksætterselskab ko-

stede blot én krone at oprette, hvor et anpartsselskab kostede 50.000 kr.

Figur 7. Udvikling i antallet af momsregistrerede virksomheder, 2014-2018

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

2014

Selvstængige erhvervsvirksomheder

2015

2016

2017

Aktieselskaber

2018

Fonde, foreninger og øvrige

Anpartsselskaber og iværksætterselskaber

424.954

430.617

439.063

449.040

455.123

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

500.000

30.000

Stigning i antallet af momsplig-

tige virksomheder

Fra 2014 til 2018 steg antallet af

momspligtige virksomheder i

Danmark med ca. 30.000.

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: 1) Virksomheder registreret med CVR-nr., der ved udgangen af året havde en aktiv momsregistrering. Virksomheder, der er registreret med SE-nr.,

herunder konkursboer og visse udenlandske virksomheder, indgår ikke i opgørelsen. 2) Virksomheder med registrering for One Stop Moms er ikke

medtaget i opgørelsen, da disse virksomheder ikke afregner moms til Danmark via denne registrering, men til de øvrige lande i EU. 3) Udsøgningen er

baseret på data om virksomhedens registreringsforhold mv., der var til rådighed på opgørelsestidspunktet (oktober 2019). Virksomheden kan løbende

ændre data, og resultatet af opgørelsen vil således ændre sig over tid.

I 2018 indbetalte virksomhederne samlet ca. 216 mia. kr. i moms. Det gør

momsområdet til statens næststørste indtægtskilde, og bidrager således med

godt en femtedel til det samlede skatte- og afgiftsprovenu på ca. 1.000 mia. kr.

Momspligtige virksomheder skal opkræve moms af deres momspligtige salg og

kan fradrage momsen på deres momspligtige indkøb. I praksis indberetter virk-

somhederne en momsangivelse for en afregningsperiode, hvor summen af virk-

somhedens købsmoms og salgsmoms fremgår.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 15

Er salgsmomsen større end købsmomsen, skal virksomheden indbetale moms til

staten, kaldet positiv moms,

jf. figur 8.

Er købsmomsen større end salgsmomsen,

har virksomheden krav på at få udbetalt moms fra staten

–

også kaldet negativ

moms.

Figur 8. Eksempel på et momsforløb med positiv momsafregning

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 16

Øget digitalisering styrker momsområdet

Afregningen af moms bygger på et selvangivelsesprincip, hvor virksomhederne

selv angiver moms til afregning uden medfølgende dokumentation. Det medfø-

rer et behov for at vejlede virksomhederne i momsreglerne og for at sikre effek-

tiv kontrol af virksomhedernes momsafregning.

Skattestyrelsen har gennem en årrække arbejdet på en modernisering og styr-

kelse af momsområdet. Skattestyrelsen har blandt andet implementeret en

række digitale værktøjer i momsprocessen, der fx understøtter en mere målrettet

registreringskontrol, og gør momsangivelsen mere automatiseret,

jf. figur 9.

Formålet med værktøjerne er at sikre mere effektiv og målrettet kontrol, og sam-

tidig at gøre det nemmere for virksomheder at afregne moms til Skattestyrelsen.

I de følgende afsnit præsenteres udvalgte digitale værktøjer, som Skattestyrel-

sen har implementeret i momsprocessens tre første faser,

jf. boks 3.

Figur 9. Digitale værktøjer i momsprocessens tre første faser

Registreringsfasen

Angivelsesfasen

Betalingsfasen

Maskinel udsøgning og

digital scoringsmodel

understøtter kontrollen i

registreringsfasen.

Softwareløsning gør det

lettere at angive moms

og understøtter kontrol-

len i angivelsesfasen.

Digitale stopklodser i

momsangivelsen un-

derstøtter kontrollen i

angivelsesfasen.

Digital scoringsmodel risi-

koscorer virksomheder

og understøtter kontrol-

len i betalingsfasen.

ing

af negativ moms

Kilde: Skattestyrelsen.

Boks 3. Skattestyrelsens kontrolarbejde i momsprocessen

Momsprocessen er en forretningsmodel bestående af fire faser: registreringsfasen, angivelsesfa-

sen, betalingsfasen og efterprøvelsesfasen. Skattestyrelsen tilpasser deres kontrolaktiviteter og

kontrolværktøjer til faserne. I registreringsfasen foregår der fx kontrol af, om virksomheder regi-

streres for blandt andet moms alene med et formål om at begå svig. I angivelsesfasen kontrolle-

res, om der er tegn på snyd eller fejl i momsangivelserne. I betalingsfasen foretages der kontrol

af, om afregningen sker korrekt, fx i forbindelse med udbetalingen af negativ moms. I efterprøvel-

sesfasen foretages kontrol af, om virksomheden har angivet og betalt korrekt moms i de øvrige

faser. Jo tidligere en fejl opdages i processen, desto bedre mulighed har virksomheden for at

rette op på fejl og Skattestyrelsen for at forhindre og standse bevidst snyd.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 17

Digitale værktøjer understøtter kontrol i

registreringsfasen

Skattestyrelsen modtager årligt mere end 80.000 anmodninger fra virksomhe-

der, der ønsker at blive registeret for at kunne indberette skatter, moms og afgif-

ter. For at styrke kontrollen i registreringsfasen har Skattestyrelsen implemente-

ret digitale værktøjer, der sikrer en mere automatisk og databaseret udvælgelse

af risikovirksomheder, der gør kontrollen effektiv og målrettet,

jf. figur 10.

Figur 10. Digitale værktøjer ved kontrolindsatser i registreringsfasen

Maskinel udsøgning

på baggrund af risikoparametre

Risikoscoring af virksomheder vha.

digital risikoscoringsmodel

Manuel kontrol

baseret på resultater

fra digitale værktøjer

Kilde: Skattestyrelsen.

Den maskinelle udsøgning markerer automatisk en anmodning, hvor visse risiko-

parametre opfyldes. Det kan fx være tilfælde, hvor virksomheden eller ejerkred-

sen har betydelig gæld til det offentlige eller tidligere har påført staten tab.

Risikoscoringsmodellen benytter ligeledes risikoparametre. Men modellen er

mere avanceret end den maskinelle udsøgning, idet den på baggrund af flere

parametre automatisk tegner et samlet risikobillede af de enkelte virksomheder

allerede under selve anmodningen om registrering.

Over tid vil modellen blive bedre til at risikovurdere virksomheder i takt med, at

den videreudvikles og forbedres via feedback fra sagsbehandlerne. Første ver-

sion af modellen blev sat i drift i april 2020 og vil løbende blive videreudviklet, så

modellen bliver endnu bedre til at spotte risikovirksomheder.

De digitale værktøjer hjælper i sidste ende sagsbehandlerne med at foretage en

risikobaseret udvælgelse, hvilket øger sandsynligheden for fx at identificere po-

tentielle svigsvirksomheder.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 18

Registreringskontrol forebygger svindel

Blandt registreringsanmodningerne findes anmodninger fra virksomheder, der

udelukkende registreres med henblik på svindel med skatter, moms og afgifter,

fx til kædesvig, momskarrusselsvig og svig med indberetninger af indkomst.

Derfor kontrollerer Skattestyrelsen virksomheder, når de anmoder om registre-

ring. Formålet med kontrolindsatsen er at forhindre, at svigsvirksomhederne

overhovedet bliver registreret, og at de dermed ikke får mulighed for at påføre

staten tab af skatte-, moms- og afgiftsindtægter.

Skattestyrelsen identificerer potentielle svindelvirksomheder ved hjælp af både

digitale og manuelle kontroller. Indikerer den indledende kontrol, at der er tale

om en mulig svigsvirksomhed, udtages virksomheden til nærmere kontrol og

sagsbehandling. Hvis den nærmere kontrol bestyrker mistanken om, at der er

tale om en svigsvirksomhed, vil Skattestyrelsen nægte virksomheden at blive re-

gistreret.

I perioden fra 2015 til 2019 nægtede Skattestyrelsen i alt registrering af mere

end 2.700 potentielle svigsvirksomheder,

jf. figur 11.

Figur 11.

Antal nægtede registreringer af potentielle svigsvirksomheder, 2015-2019

3.000

2.721

3.000

2.700

Nægtede registreringer

Fra 2015 til 2019 har Skattesty-

relsen nægtet mere end 2.700

virksomheder i at blive registreret

for skatter, moms og afgifter.

2.500

1.981

2.000

1.392

2.500

2.000

1.500

1.000

821

1.000

500

253

500

2015

2016

Nægtede registreringer

2017

2018

2019

Nægtede registreringer akkumuleret

Kilde: Skattestyrelsen.

Stigningen i antallet af nægtede registreringer skyldes blandt andet, at Skattesty-

relsen siden 2015 løbende har intensiveret kontrollen i registreringsfasen, fx via

udgående kontrolbesøg på virksomhedernes adresser, ved mødeafholdelse og

ved gennemgang af forskellige materialer og virksomhedsoplysninger. Herud-

over fik Skattestyrelsen også tilført yderligere ressourcer til registreringskontrol-

lens fremrykkede svigsbekæmpelse i forbindelse med

Aftale om styrket kontrol

og vejledning

fra 2017.

De allerede registrerede svigsvirksomheder, som Skattestyrelsen fanger i øvrige

kontrolindsatser, påfører i gennemsnit staten et tab i skatte-, moms- og afgifts-

indtægter for ca. 1,4 mio. kr. pr. virksomhed. Hvis det antages, at de ca. 2.700

virksomheder, som Skattestyrelsen har nægtet at registrere, ville have begået

svig i samme omfang, kan det skønnes, at registreringskontrollen i perioden fra

2015 til 2019 vil have forhindret tab af indtægter for ca. 3,8 mia. kr.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 19

Registreringskontrol forebygger tab for staten

Registrering af en virksomhed kan også være forbundet med risiko for, at virk-

somheder potentielt påfører staten et tab i form af ubetalte skatter, moms og af-

gifter.

Derfor har Skattestyrelsen tilrettelagt en forebyggende kontrolindsats mod po-

tentiel gældsopbygning, hvor udsøgningen af risikovirksomheder ligeledes un-

derstøttes af såvel maskinelle restancekontroller som de digitale værktøjer, der

også anvendes i kontrolindsatsen mod potentielle svigsvirksomheder.

Ved udtagelse til manuel kontrol foretager Skattestyrelsen en vurdering af, om

virksomheden skal sanktioneres for at forebygge tab for staten. Sanktionerne

dækker over kreditbegrænsning, hvor virksomheden bliver pålagt en forkortet

momsafregning, eller krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for registrering.

Virksomheden bliver nægtet registrering, hvis virksomheden ikke kan stille den

krævede sikkerhed, der skal give staten en betryggende sikkerhed mod stiftelse

af ny gæld.

I perioden fra 2014 til 2019 har Skattestyrelsen i alt gennemført ca. 16.300

sanktioner i indsatsen mod potentiel gældsopbygning. I samme periode er der

sket en løbende stigning i antallet af gennemførte sanktioner. Det gjorde sig sær-

ligt gældende i årene fra 2014 til 2017, hvor antallet af sanktioner steg fra

ca.1.250 til ca. 3.350,

jf. figur 12.

Figur 12.

Gennemførte sanktioner i indsats mod potentiel gældsopbygning, 2015-2019

4.000

3.500

3.105

3.000

2.500

2.171

2.000

1.500

1.000

500

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2.000

1.500

1.000

500

3.351

3.147

3.000

2.500

3.278

4.000

3.500

16.300

Gennemførte sanktioner

Fra 2014 til 2019 har Skattestyrelsen

foretaget ca. 16.300 gældsforbyg-

gende sanktioner over for virksomhe-

der, der har anmodet om at blive regi-

streret for skatter, moms og afgifter.

1.254

Nægtelse af registrering (manglende sikkerhedsstillelse)

Krav om sikkerhedsstillelse

Kreditbegrænsning

Kilde: Skattestyrelsen.

Stigningen i antallet af sanktioner kan blandt andet forklares ved, at Skattestyrel-

sen i perioden har styrket området med flere ressourcer og en række procesop-

timeringer.

Skattestyrelsen forventer, at den nye digitale scoringsmodel sammen med yder-

ligere manuel kontrol vil sikre, at kontrolindsatserne i registreringsfasen beskyt-

ter staten endnu bedre mod svigsvirksomheder og gældsopbygning.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 20

Lettere at indberette moms

Skattestyrelsen arbejder løbende på tiltag, der kan effektivisere og digitalisere

virksomhedernes momsindberetninger. Tiltagene er en del af Skattestyrelsens

målsætning om at gøre det lettere for virksomheder at indberette korrekte skat-

ter og afgifter til tiden. Det er forventningen, at tiltagene nedbringer antallet af

fejl og mindsker dobbeltarbejde i virksomhederne.

Skattestyrelsens tiltag for at styrke og digitalisere momsindberetningerne skal

særligt ses i lyset af, at henholdsvis 39 pct. af virksomhederne og 42 pct. af de

selvstændigt erhvervsdrivende begår ubevidste fejl i momsangivelsen,

jf. figur 5

og 6.

Virksomhederne skal foretage mange manuelle indtastninger, hvilket øger

risikoen for fx at begå tastefejl.

I december 2019 lancerede Skattestyrelsen en ny softwareløsning, en såkaldt

API (Application Programming Interface), som gør det muligt for virksomheder at

indberette moms direkte til Skattestyrelsen via regnskabssystemer. Softwareløs-

ningen er primært rettet mod de selvstændigt erhvervsdrivende. Indtil videre er

der fire forskellige regnskabssystemer, som gør brug af muligheden for overfør-

sel via API.

Den nye software etablerer en forbindelse mellem virksomhedens regnskabssy-

stem og TastSelv Erhverv og sparer de erhvervsdrivende for det dobbeltarbejde,

der ligger i først at skulle indtaste oplysninger i eget regnskabsprogram og der-

efter kopiere tallene over i TastSelv Erhverv. Med API’en overføres tallene direkte

og skal blot godkendes en sidste gang, inden momsen er endeligt indberettet.

Herved mindskes risikoen for tastefejl, ligesom API’en sikrer korrekt oversættelse

af regnskabsoplysningerne til momsangivelsen,

jf. figur 13.

Frem til medio 2020 har ca. 12.000 virksomheder gjort brug af løsningen.

12.000

Antal virksomheder der bruger API

Siden lanceringen af API’en

i decem-

ber 2019 og frem til medio 2020 har

over 12.000 virksomheder gjort brug

af softwareløsningen.

Figur 13. Overblik over brugen af API ved momsindberetninger

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 21

Målrettet vejledning på momsområdet

Samtidig med udviklingen af digitale indberetningsløsninger har Skattestyrelsen

også løbende øget vejledningsindsatsen, så virksomheder fx får bedre forudsæt-

ninger for at foretage korrekte momsangivelser, der understøtter en korrekt

momsafregning.

Overordnet set bestræber Skattestyrelsen sig på at levere en målrettet og proak-

tiv vejledning på momsområdet. Det indebærer blandt andet servicekommunika-

tion op til alle momsfrister og udarbejdelse af vedledninger til fx at sondre mel-

lem private og erhvervsmæssige udgifter.

Derudover inviterer Skattestyrelsen nystartede virksomheder til informationsmø-

der og udsender målrettede mails med tjeklister og guidelines til korrekt afreg-

ning af moms.

Over for de nystartede selvstændige erhvervsdrivende tilbyder Skattestyrelsen

webinarer, en bogføringsguide og en Start-up guide, der har hjulpet et stort antal

virksomheder i 2019 med blandt andet at få styr på momsregnskabet,

jf. figur

14.

Figur 14. Nøgletal om vejledningsindsatsen over for momsregistreret selvstændigt erhvervsdrivende i 2019

Webinarer

Bogførings-

guiden

Start-up

guide

5.000

Ca. 5.000 momspligtige og selv-

stændigt erhvervsdrivende har i

2019 benyttet webinarer på

skat.dk. Her har de via video fået

hjælp til momsregnskabet.

36.000

I 2019 er der registret ca. 36.000 klik på

Bogføringsguiden på skat.dk. Her kan de

selvstændigt erhvervsdrivende få hjælp til

at lave et momsregnskab.

11.500

I 2019 er der registreret ca. 11.500

besøg på siden Start-up med skat,

der indeholder en start-up guide,

som målrettet hjælper nyopstartede

selvstændigt erhvervsdrivende med

indberetning og betaling af moms.

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: Bogføringsguide.skat.dk henvender sig til momsregistrede selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 22

Digitale stopklodser aktiveret 350.000 gange

Skattestyrelsen har i 2019 implementeret de første digitale stopklodser i angivel-

sesløsningen for moms. Her fungerer værktøjet som en ”alarm”, der hjælper med

at målrette vejledning og kontrol og dermed forhindre fejl eller forsøg på snyd.

En af stopklodserne vedrører aflevering og opdatering af kontaktoplysninger,

som er vigtige i forhold til skatteforvaltningens mulighed for at kunne yde målret-

tet service. Denne stopklods præsenteres for samtlige momsregistrerede virk-

somheder. Derudover er der stopklodser, der aktiveres af selve angivelsen, fx på

grund af unormale tal.

En aktivering af digitale stopklodser ved momsangivelsen vil typisk resultere i, at

virksomheden bliver bedt om at begrunde angivelsen, men virksomheden bliver

ikke blokeret og kan derfor fortsætte indberetningen. På den måde får virksom-

hederne mulighed for at redegøre for deres angivelser, og samtidig gøres Skat-

testyrelsen opmærksom på potentielle fejl eller forsøg på svindel med momsbe-

talingen.

Skattestyrelsen anvender digitale stopklodser i forbindelse med virksomheders

angivelse af negativ moms, dvs. at købsmomsen er større end salgsmomsen, og

virksomheden dermed har krav på at få udbetalt moms fra staten,

jf. figur 15.

Siden de digitale stopklodser ved angivelse af negativ moms blev introduceret i

slutningen af 2019 og frem til oktober 2020, har de været aktiveret mere end

350.000 gange,

jf. figur 16.

Figur 15. Eksempel på digitale stopklodser ved angivelse af negativ moms

350.000

Aktiveringer af digitale stopklodser

ved angivelse af negativ moms

Siden de digitale stopklodser blev im-

plementeret ved angivelse af negativ

moms, er de blevet aktiveret mere end

350.000 gange.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 23

Figur 16. Aktiveringer af digitale stopklodser ved angivelse af negativ moms, december 2019 - oktober 2020

400.000

350.185

350.000

290.405

300.000

250.000

200.000

147.706

150.000

100.000

50.000

5.372

December

Januar

Februar

Marts

April

Aktiveringer

Maj

Juni

Juli

August

September Oktober

34.804

90.153

126.904

150.000

100.000

50.000

185.381

167.439

222.695

300.000

250.000

200.000

323.084

350.000

400.000

Aktiveringer Akkumuleret

Kilde: : Skattestyrelsen.

Anm.: I februar og august er der sket flest aktiveringer, fordi mange virksomheder afregner moms halvårligt eller pr. kvartal.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 24

Digitalt værktøj understøtter kontrol med udbe-

taling af negativ moms

Skattestyrelsen behandler hvert år ca. 350.000 anmodninger om udbetaling af

negativ moms, men ikke alle anmodninger imødekommes. Nogle anmodninger

kan være uberettigede, som følge af fejl eller forsøg på snyd.

For at sikre en mere effektiv og målrettet kontrol implementerede Skattestyrel-

sen allerede i 2014 et nyt digitalt hjælpeværktøj til at styrke kontrolindsatsen,

som siden har hjulpet med at identificere de uberettigede anmodninger, og der-

med gjort kontrollen mere effektiv.

Værktøjet er en digital scoringsmodel, ligesom scoringsmodellen i registrerings-

fasen. Modellen supplerer også her den eksisterende kontrolindsats ved at risi-

koscore de enkelte virksomheder, der anmoder om tilbagebetaling af negativ

moms.

Risikoscoringen er blandt andet baseret på tidligere erfaringer, branchetal mv.

Herved bliver det muligt at målrette kontrollen mod de virksomheder, hvor risi-

koen for uberettigede anmodninger forventes at være størst. Modellen er lø-

bende blevet videreudviklet og forbedret siden idriftsættelsen i 2014.

Skattestyrelsen har i perioden fra 2014 til 2019 kontrolleret ca. 35.000 anmod-

ninger om tilbagebetaling af negativ moms. Flere end 21.000 af kontrollerne vi-

ste, at virksomhederne ikke skulle have tilbagebetalt hele eller dele af momsen.

Det svarer til, at der var træf i mere end 6 ud af 10 kontroller.

Den samlede træfprocent er samtidig blevet styrket med ca. 20 procentpoint. I

2014 førte ca. 5.400 kontroller til knap 2.700 træf, hvilket resultererede i en

træfprocent på 50 pct., mens ca. 5.650 kontroller førte til godt 4.000 træf og der-

med en træfprocent på over 70 pct. i 2019,

jf. figur 17.

Figur 17. Udvikling i træfprocent og antallet af kontroller

Antal

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.100

4.000

3.000

2.000

1.000

2014

2015

2016

Antal kontroller

Antal træf

2017

Træfprocent

2018

2019

2.700

2.850

3.600

4.150

4.000

6.000

5.400

5.150

6.300

6.200

5.650

Pct.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 25

Det digitale værktøj har dermed været med til at sikre, at der udvælges de virk-

somheder til kontrol, som vurderes at have størst risiko for at indberette forkert

moms.

Værktøjet har således været medvirkende til at sikre, at Skattestyrelsen i perio-

den fra 2014 til 2019 via kontrolindsatsen stoppede fejlagtige anmodninger om

tilbagebetalinger af negativ moms for i alt 6,4 mia. kr.,

jf. figur 18.

Figur 18. Stoppede fejludbetalinger ved kontrol med negativ moms, 2014-2019

Mia. kr.

6,4

5,5

4,6

3,7

Mia. kr.

6,4 mia.

I perioden 2014 til 2019 har Skattesty-

relsens kontrol med tilbagebetaling af

negativ moms medført, at fejludbeta-

linger for 6,4 mia. kr. er blevet stoppet.

2,4

1,5

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Stoppede udbetalinger

Stoppede udbetalinger (akkumuleret)

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 26

Styrket kontrol på momsområdet

Momsområdet er sårbart over for fejl og snyd, fordi virksomhederne selv skal an-

give deres momsbetaling. Det er udtryk for et tillidsbaseret system, hvor det i høj

grad er den enkelte virksomhed, som skal sætte sig ind i reglerne og sørge for at

overholde dem.

Rigsrevisionen har i revisionsundersøgelser påpeget, at skattekontrollen flere

steder i momsprocessen har været utilstrækkelig. Det gælder blandt andet kon-

trollen med udbetaling af negativ moms.

Gennem de seneste år er vejledningen og kontrollen på momsområdet blevet

styrket. Området er tilført flere ressourcer, og Skattestyrelsen har løbende arbej-

det med at forbedre deres kontrol- og vejledningsindsatser på området.

Arbejdet har blandt andet resulteret i, at Rigsrevisionen i 2019 vurderede, at de

tiltag, som Skattestyrelsen har gennemført for at understøtte bedre kontrol med

udbetalingen af negativ moms, er tilfredsstillende.

Senest er området blevet styrket yderligere med aftalen

En styrket skattekontrol

fra april 2020, hvor regeringen og Folketinget har besluttet at styrke momsområ-

det med ca. 90 medarbejdere og gennemføre tre initiativer.

•

Styrkelse af hele momskæden:

Generel styrkelse af momskontrollen, så

flere virksomheder kontrolleres og antallet af momskontroller øges. Her-

under en styrkelse af kontrollen af risikofyldte angivelser af positiv

moms.

Nye digitale stopklodser:

Der ses på mulighederne for at udvikle nye di-

gitale stopklodser el.lign., som skal understøtte, at flere momsangivelser

kontrolleres ved angivelsestidspunktet, så fejl og evt. svig opdages så

tidligt som muligt.

Nyt center mod sort økonomi og social dumping:

Der oprettes et nyt

center mod sort økonomi og social dumping, som skal styrke indsat-

serne på tværs af de to områder. Indsatsen mod sort arbejde og social

dumping indebærer kontrol af mange forskellige skattearter, herunder

bl.a. moms.

•

Udover et øget fokus på kontrol vil Skattestyrelsen fortsat have fokus på at ud-

vikle løsninger, som gør det nemt at angive korrekt moms og hjælpe, når der op-

står tvivl om momsreglerne. Derfor fortsættes arbejdet med at udvikle nye effek-

tive og automatiske indberetnings- og kontrolværktøjer. Ligesom der fortsat vil

være fokus på at levere målrettet kommunikation og vejledning med henblik på

at forebygge fejl.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 135: Publikation om virksomhedernes skattebetaling, fra skatteministeren

Virksomhedernes skattebetaling

Side 27

www.sktst.dk

Skattestyrelsen er en

del af Skatteforvaltningen