SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters be-skatning af udbytte fra danske aktier og forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra soci-ale fonde m.v.)

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (2)

J.nr. 2018-2626

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love

(EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters be-

skatning af udbytte fra danske aktier og forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra soci-

ale fonde m.v.)

§1

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 26. juni 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt.,

udgår

”, hvis investeringsinstituttet efter ligningslovens § 16 C, stk. 1,

2. pkt., har valgt en sådan beskatning.”, og

3. pkt.

udgår ”, hvis dette har valgt beskatning af udbyt-

ter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehø-

rende her i landet.”

§ 1, stk. 1, nr. 5 c, 4.

5. pkt.,

ophæves.

§ 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,

udgår ”alene”.

§ 1, stk. 1, nr. 6,

indsættes som

3. og 4. pkt.:

”Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, renter som nævnt i § 2,

stk. 1, litra d, og royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g. Skattepligten af udbytte i 3. pkt. gælde

dog

ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvel-

gørende eller på anden måde almennyttige formål.”

§ 2, stk. 1, litra c, 2. pkt.,

udgår ”der efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskat-

ning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet,”.

§ 2, stk. 1, litra c, 3. pkt.,

ophæves.

§ 2, stk. 1, litra c, 9. pkt.,

der bliver 8. pkt., ændres ”5. og 6. pkt.” til: ”4. og 5. pkt.”

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters be-skatning af udbytte fra danske aktier og forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra soci-ale fonde m.v.)

§ 2, stk. 1, litra c,

indsættes som

10. pkt.:

”Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1,

stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan

anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.”

§ 3, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,

indsættes efter ”sygehuse,”: ”plejehjem, plejeboliger,”.

10.

§ 3, stk. 1, nr. 19, 3. pkt.,

udgår ”, hvis dette har

valgt beskatning af udbytter eller efter ved-

tægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i lan-

det”.

11.

§ 3, stk. 1, nr. 19, 4.

5. pkt.,

ophæves.

12.

§ 3, stk. 2, 2. pkt.,

ændres ”erhvervsmæssig” til: ”skattepligtig”, og ”ikke-erhvervsmæssig”

ændres til: ”skattefri”.

13.

§ 13, stk. 1, nr. 2,

ændres ”3 a-5 b” til: ”3 a-5 b, 6,”.

§2

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som æn-

dret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1130 af 11. september 2018 og § 1 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og se-

nest ved § 1 i lov nr. 92 af 31. januar 2020, foretages følgende ændringer:

§ 19 B, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

”For et nyoprettet investeringsselskab

kan valg af status som aktiebaseret investeringsselskab, jf.

stk. 2, have virkning fra det kalenderår, hvori investeringsselskabet er oprettet, hvis valget træffes

samtidig med oprettelsen, og der indsendes en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen se-

nest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 1. november i oprettelsesåret.”

§ 21, stk. 2, 1. pkt.,

ændres ”instituttets indkomstår” til: ”hvert kalenderår”.

§ 23, stk. 7, 2.-4. pkt.,

affattes således:

”I tilfælde,

hvor der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en

multilateral handelsfacilitet, eller om aktier, der ikke er registreret i en værdipapircentral, og den

skattepligtiges indkomstår er forskelligt fra kalenderåret, foretages opgørelsen i stedet som forskel-

len mellem værdien ved udgangen af kalenderåret og værdien ved begyndelsen af kalenderåret. For

aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af kalenderåret, anvendes anskaffelsessummen i

stedet for værdien ved begyndelsen af kalenderåret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i

løbet af kalenderåret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved udgangen af kalender-

året.”

§ 27, stk. 1, 2. pkt.,

ændres ”6 måneder efter udløbet af investeringsinstituttets indkomstår” til:

”den 30. juni i året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra”.

§3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 8

i lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 5 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, § 4 i lov nr. 84 af 30. januar

2019 og § 1 i lov nr. 813 af 9. juni 2010 og senest ved § 2 i lov nr. 871 af 14. juni 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,

ændres ”7. og 8. pkt.” til: ”6. og 7. pkt.”

§ 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,

udgår ”der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskat-

ning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet,”.

§ 2, stk. 1, nr. 6, 3. pkt.,

ophæves.

§ 2, stk. 1, nr. 6, 8. pkt.,

der bliver 7. pkt., ændres

”4.-6. pkt.” til: ”3.-5. pkt.”, og i

9. pkt.,

der

bliver 8. pkt., ændres ”4. pkt.” til: ”3. pkt.”

§ 65, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”er fastsat i medfør af stk. 3 eller følger af stk. 4-6” til: ”følger af stk.

2 eller 4-6

eller af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3”.

§ 65, stk. 6, 3. pkt.,

udgår ”der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af

udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet,”.

§ 65, stk. 7, 1. pkt.,

ændres ”stk. 6 eller 8” til: ”stk. 6, 1. og 4. pkt., eller stk. 8”, og ”er fastsat i

medfør af stk. 12” ændres til: ”af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3”.

To steder i

§ 65, stk. 8, 2. pkt.,

udgår ”der efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt be-

skatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet,”.

§ 65, stk. 8, 3. pkt.,

ophæves.

10.

§ 65, stk. 9, 1. pkt.,

ændres ”stk. 6, 1. pkt.” til: ”stk. 6, 1. og 4. pkt.”, og ”er fastsat i medfør af

stk. 12” ændres til: ”af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3”.

11.

§ 65, stk. 10,

udgår ”der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af ud-

bytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende

her i landet,”.

12.

§ 65, stk. 11, 1. pkt.,

affattes således:

”En kontoførende investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori der efter stk. 3 ikke in-

deholdes udbytteskat, eller hvori der indeholdes udbytteskat efter stk. 6, 1. pkt., skal, medmindre

andet følger af stk. 2, 4, 5, 8 eller 10, eller af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3, indeholde den

udestående udbytteskat i beløbet efter reglerne i stk. 1, 7 eller 9.”

13.

§ 65, stk. 12,

ophæves.

§4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 6 i

lov nr. 84 af 30. januar 2019 og senest ved § 16 i lov nr. 881 af 16. juni 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 7, nr. 22, 2. pkt.,

ændres

”10.000

kr. inden”

til: ”et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau)

inden”, ”overstiger 10.000 kr.” ændres til: ”overstiger grundbeløbet.”, og efter 2. pkt. indsættes som

nyt punktum:

”Grundbeløbet

i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.”

§ 16 C, stk. 1, 2.-4. pkt.,

ophæves.

§ 16 C, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves.

§ 16 C, stk. 3, 1. pkt.,

ændres ”indkomstårets” til: ”kalenderårets”,

og i

2. pkt.

ændres ”for tiden

fra indkomstårets begyndelse” til: ”fra den 1. januar”.

§ 16 C, stk. 4, nr. 1,

indsættes efter ”renter”: ”fratrukket indeholdt rentekildeskat og tillagt tilba-

gebetalt rentekildeskat”.

§ 16 C, stk. 5,

indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

”1) Renteudgifter.”

Nr. 1-6 bliver herefter nr. 2-7.

§ 16 C, stk. 5, nr. 1, 1. pkt.,

der bliver nr. 2, 1. pkt.,

udgår ”og renteudgifter”.

§ 16 C, stk. 7, 2. pkt.,

stk. 8,

ændres ”indkomstår” til: ”kalenderår”.

§ 16 C, stk. 9, 3. pkt.,

ændres ”indkomstårets minimumsindkomst” til: ”minimumsindkomsten

for det pågældende kalenderår” og ”nr. 6” ændres til: ”nr. 7”.

10.

§ 16 C, stk. 10,

affattes således:

”Stk. 10.

Ved valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. stk. 1, skal der

indsendes en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Meddelelsen skal indsendes senest

den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra. For et

nyoprettet investeringsinstitut kan valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning,

jf. stk. 1, have virkning fra det kalenderår, hvori investeringsinstituttet er oprettet, hvis valget træf-

fes samtidig med oprettelsen, og der indsendes en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen

senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 1. november i oprettelsesåret. Meddelelsen som

nævnt i 1. og 3. pkt. skal indeholde oplysning om, hvorvidt investeringsinstituttet er aktiebaseret, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 21, eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens §

22.”

11.

§ 16 C, stk. 11, 1. pkt.,

ændres ”dog senest 6 måneder efter udløbet af instituttets indkomstår”

til: ”dog senest den 30. juni i året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra”.

12.

§ 16 C, stk. 12, 1. pkt.,

udgår ”meddelelse efter stk. 10 eller”, og ”indkomstårene fra og med

indkomståret forud for den manglende rettidig indsendelse af oplysninger og de derefter følgende 4

indkomstår” ændres til: ”det kalenderår, der ligger forud for det kalenderår, hvor der

ikke er sket

rettidig indsendelse af oplysninger, og de følgende 4 kalenderår”.

13.

§ 16 C, stk. 13, 2.

3. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

”Valget har virkning fra den 1. januar i året efter det kalenderår, hvori meddelelsen om statusskift er

indsendt til told-

og skatteforvaltningen.”

14.

§ 16 C, stk. 14,

affattes således:

”Stk. 14.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om de meddelelser, der skal indsendes

efter stk. 10 og 13, og de oplysninger, der skal indsendes efter stk. 11.”

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, 2, 7, 10 og 11, § 2, nr. 2-4, § 3, nr. 1, 4-11 og 13 og § 4, nr. 2-14, har virkning fra

og med den 1. januar 2022.

Stk. 3.

§ 1, nr. 3, 4, 8, 12 og 13, har virkning for udbytte, renter og royalties, der modtages fra og

med den 1. juli 2021.

Stk. 4.

§ 1, nr. 5 og 6 og § 3, nr. 2 og 3, har virkning for udbytte, der kan henføres til indkomst op-

pebåret af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5

c, i kalenderåret 2022 og senere år, og som oppebæres den 1. januar 2022 eller senere.

Stk. 5.

§ 1, nr. 9, har virkning fra og med indkomståret 2021. Det er en betingelse, at kravet om, at

indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål, er opfyldt senest den 30. juni 2022.

Stk. 6.

§ 4, nr. 1, har virkning for ydelser, der modtages fra og med den 1. juli 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslags formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier

2.2.1. Gældende regler

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Diverse tilpasninger af reglerne for investeringsinstitutter

2.3.1 Gældende regler

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

2.5. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

3.1.2. Justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier og

diverse tilpasninger af reglerne for investeringsinstitutter

3.1.3. Skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger

3.1.4. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

7.1. EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

7.2. Justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier

7.3. Skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er for det første at foretage en EU-retlig tilpasning af foreningsbeskat-

ningen. De danske regler for beskatning af foreninger m.v. har således vist sig at indeholde en for-

skelsbehandling mellem danske og udenlandske foreninger m.v., der er i strid med EU-traktatens

bestemmelser om de frie bevægeligheder. Det foreslås, at reglerne for foreningsbeskatning bringes i

overensstemmelse med EU-retten.

Ændringen indebærer, at både danske og udenlandske foreninger m.v. beskattes af udbytte, renter af

kontrolleret gæld og royalty, hvorved der ikke længere vil være forskel mellem beskatningen af

danske og udenlandske foreninger m.v. Det foreslås i den sammenhæng, at danske og udenlandske

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. gøres skattefrie af udbytte.

Formålet med lovforslaget er for det andet at bringe de danske regler om beskatning af udbytter af

danske aktier, som modtages af investeringsinstitutter, i overensstemmelse med EU-retten. Det fore-

slås, at danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil skulle betale en udbytteskat på

15 pct. af udbytter fra danske aktier. Hermed sikres en ligestilling mellem danske og udenlandske

investeringsinstitutter, idet udenlandske investeringsinstitutter efter gældende regler typisk er pålagt

en udbytteskat på 15 pct. af danske aktieudbytter.

EU-Domstolen har ved dom af 21. juni 2018 i sag C-480/16, Fidelity Funds m.fl. mod Skattemini-

steriet, fastslået, at de danske regler om beskatning af udbytter af danske aktier, der betales til inve-

steringsinstitutter, er i strid med artikel 63 TEUF om kapitalens frie bevægelighed. Det skyldes, at

udbytter af danske aktier, der betales til udenlandske investeringsinstitutter, kildebeskattes, mens

udbytter af danske aktier, der betales til danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, er

fritaget for beskatning.

Lovforslagets formål er for det tredje at indføre mulighed for, at nyoprettede investeringsselskaber

kan opnå status som aktiebaseret fra oprettelsesåret, at investeringsinstitutter med minimumsbeskat-

ning ved opgørelse af minimumsindkomsten kan fradrage afholdte renteudgifter, og at justere reg-

lerne om indeholdelse af kildeskat, således at investeringsselskaber og investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning ikke skal indeholde kildeskat ved udlodning til deltagere, der har et udbytte-

frikort, f.eks. almenvelgørende foreninger.

Endvidere foreslås det at fjerne den eksisterende forskelsbehandling i beskatningen mellem offent-

lige plejehjem og selvejende plejehjem og -boliger, idet førstnævnte er skattefrie, mens sidstnævnte

er skattepligtige af erhvervsmæssige indtægter. Forskelsbehandlingen foreslås fjernet ved at fritage

selvejende plejehjem og -boliger for beskatning. Det er dog en forudsætning for skattefritagelsen, at

et eventuelt overskud skal forblive i den selvejende institution og udelukkende kan anvendes til in-

stitutionens formål.

Forslaget skal ses i forlængelse af den indførte generelle skattefrihed for skoler, daginstitutioner og

hospitaler.

Endelig foreslås det at forhøje det skattefrie bundfradrag for ydelser til personer fra godkendte

fonde, der støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde.

2. Lovforslagets indhold

2.1. EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

2.1.1. Gældende ret

Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende foreninger m.v. (foreninger m.v.) er skat-

tepligtige efter selskabsskatteloven, for så vidt de ikke på anden vis er undtaget herfor eller er om-

fattet af fondsbeskatningsloven. Foreninger m.v. er omfattet af en særlig opsamlingsbestemmelse i

selskabsskatteloven, der rummer en række meget forskellige foreninger m.v., herunder idrætsfor-

eninger, brancheforeninger, politiske partier, andelsboligforeninger, arbejdsløshedskasser m.v.

Foreninger m.v. beskattes alene af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Skattepligten omfat-

ter også fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller

har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det vil sige, at foreninger m.v. kun er

skattepligtige af f.eks. udbytter, renter og royalty, såfremt sådanne indtægter anses for at vedrøre

erhvervsmæssig virksomhed.

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed anses efter selskabsskatteloven indtægt ved nærings-

virksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortfor-

pagtning af fast ejendom. Det er arten af den virksomhed, der udøves, der er afgørende for, om der

er tale om indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, mens det er uden betydning, om formålet med

virksomheden er at indvinde et overskud. Eksempler på skattepligtige indtægter ved erhvervsmæs-

sig virksomhed for foreninger m.v. er bl.a. entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter og

indtægter ved bankospil og lotteri, der afholdes foreningen m.v.

Det følger dog endvidere af selskabsskatteloven, at indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed ikke

omfatter overskud fra leverancer til medlemmer af foreningen m.v. Det vil sige, at sådanne over-

skud er skattefrie. Dette er dog kun tilfældet for foreninger m.v., der begrebsmæssigt anses for at

have medlemmer, hvorfor f.eks. selvejende institutioner og stiftelser ikke vil have indtægter, som

kan sidestilles med indtægter ved leverancer til medlemmer af foreningen m.v. og dermed være

skattefritaget heraf. Eksempler på sådanne skattefrie indtægter er kontingentindtægter, entreindtæg-

ter fra medlemmer og indtægter ved salg af varer til medlemmer. Leverancen til medlemmet skal

have en naturlig tilknytning til foreningens formål og virke.

Foreninger m.v. kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udlodninger til fyldest-

gørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almen-

nyttige. I tilfælde, hvor en forening m.v. foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst,

skal udlodningerne fradrages i den ikkeerhvervsmæssige indkomst, forinden udlodningerne fradra-

ges i nogen del af den skattepligtige indkomst. Foreninger m.v. kan tillige med fradragsret hen-

lægge til senere udlodninger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, kræves det, at

kredsen af mulige modtagere, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter ob-

jektive retningslinjer. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode. En forening m.v.

kan dog godt anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, selv om kun en enkelt

person eller en enkelt institution bliver tilgodeset ved en uddeling fra foreningen m.v., når blot den

pågældende modtager er valgt som en blandt mange mulige. Dertil kommer, at for at et formål kan

anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til modtagere, der er i økonomisk

trang, mens et almennyttigt formål anses at foreligge, når formålet ud fra en almindeligt fremher-

skende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes

sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller

sygdomsbekæmpende eller humanitære. Også idrætsforeninger vil kunne anses for al almennyttige.

Det afgørende er således, om den konkrete uddeling kan siges at være omfattet af et almenvelgø-

rende eller på anden måde almennyttigt formål, hvilket beror på en konkret vurdering.

Udenlandske foreninger m.v., herunder udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almen-

nyttige foreninger m.v., er efter selskabsskatteloven begrænset skattepligtige her i landet af udbytte,

visse renter og royalty modtaget fra Danmark og beskattes derfor i lighed med udenlandske selska-

ber af disse indtægter med 22 pct., hvilket svarer til den danske selskabsskattesats. Det sker ved, at

det selskab, der enten udlodder udbytte eller betaler royalty eller renter af kontrolleret gæld, inde-

holder kildeskat af indtægterne. Det er uden betydning, hvorvidt der er tale om indtægt ved er-

hvervsmæssig virksomhed.

Udbytter fra datterselskabsaktier er undtaget fra den begrænsede skattepligt, når beskatningen af ud-

bytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU

om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, eller

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselska-

bet er hjemmehørende.

Begrænset skattepligt af renter for udenlandske foreninger m.v. er betinget af, at der er tale om ren-

ter af kontrolleret gæld. Det vil sige renter af gæld, som f.eks. et dansk selskab har til en udenlandsk

forening, der kontrollerer det danske selskab.

Der findes en række undtagelser, hvorefter beskatningen af renter af kontrolleret gæld og royalty

skal frafaldes

–

f.eks. skal beskatningen frafaldes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning

for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige med-

lemsstater. Endvidere bortfalder den begrænsede skattepligt på renter af kontrolleret gæld også, så-

fremt den udenlandske forening m.v. godtgør, at den udenlandske beskatning af renterne udgør

mindst trefjerdedele af den danske beskatning.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Danmark modtog i sommeren 2016 en forespørgsel fra Europa-Kommissionen via EU-pilot

8772/16/TAXU vedrørende de danske regler for beskatning af udbytter, der modtages af almenvel-

gørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. Kommissionen påpegede, at udenland-

ske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. er begrænset skattepligtige

af udbytter modtaget fra danske selskaber, mens danske almenvelgørende eller på anden måde al-

mennyttige foreninger m.v. kun er skattepligtige heraf, såfremt de modtages som led i eventuel er-

hvervsmæssig virksomhed. Kommissionen fandt, at denne forskelsbehandling er uforenelig med ka-

pitalens frie bevægelighed efter artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen.

Europa-Kommissionen lukkede EU-pilotsagen i efteråret 2019, og i maj 2020 modtog Danmark en

åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen om samme emne

–

de danske regler for beskatning af

udbytte, der udbetales til udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige forenin-

ger m.v.

–

hvorved Europa-Kommissionen har indledt en traktatkrænkelsessag mod Danmark.

Danmark har over for Kommissionen tilkendegivet, at den danske lovgivning udgør en restriktion,

der ikke er forenelig med kapitalens frie bevægelighed, jf. artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-afta-

len.

Imidlertid er det vurderingen, at den EU-retlige problemstilling ikke er begrænset til beskatning af

udbytter modtaget af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. Selskabs-

skattelovens regler sondrer ikke mellem, hvorvidt en forening m.v. er almenvelgørende eller ej, idet

alle danske foreninger m.v. er undtaget for beskatning af udbytte, mens alle udenlandske foreninger

m.v. er begrænset skattepligtig af udbytte. Det vil sige, at den danske lovgivning, for så vidt angår

den begrænsede skattepligtig af udbytte modtaget af udenlandske foreninger m.v., udgør en restrik-

tion, der ikke er forenelig med kapitalens frie bevægelighed, jf. artikel 63 TEUF og artikel 40 i

EØS-aftalen.

Endvidere er det tillige vurderingen, at den EU-retlige problemstilling ikke alene er aktuel i forhold

til udbytte, men at den danske lovgivning, for så vidt angår den begrænsede skattepligt på renter af

kontrolleret gæld og royalty modtaget af udenlandske foreninger m.v., ligeledes udgør en restrik-

tion, der ikke er forenelig med kapitalens frie bevægelighed, jf. artikel 63 TEUF og artikel 40 i

EØS-aftalen.

Med lovforslaget foreslås det at gøre danske foreninger m.v. skattepligtig af udbytte, renter af kon-

trolleret gæld og royalty på samme vis, som udenlandske foreninger m.v. allerede er det i dag. Det

vil sige, at det fremover vil være uden betydning, hvorvidt foreninger m.v.’s indtægter i form af ud-

bytte, renter af kontrolleret gæld og royalty vedrører en erhvervsmæssig virksomhed eller ej. Her-

ved sikres det, at reglerne for beskatning af danske og udenlandske foreninger m.v. er ens, hvorved

det sikres, at selskabsskattelovens regler på området er i overensstemmelse med EU-retten.

Det foreslås dog i denne sammenhæng, at almenvelgørende eller på anden måde almennyttige for-

eninger m.v., ikke skal beskattes af udbytte. Det vil sige, at danske almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige foreninger m.v. foreslås at forblive skattefrie af udbytte, mens udenlandske al-

menvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. fremover ikke længere vil være

begrænset skattepligtige af udbytte af danske aktier.

Endvidere foreslås det, at vurderingen af, om en udenlandsk forening m.v. skal betragtes som al-

menvelgørende eller på anden måde almennyttig, skal ske på baggrund af de samme objektive reg-

ler, der gælder for danske foreninger.

Med forslaget sikres et fornuftigt beskatningssystem for både danske og udenlandske foreninger

m.v., hvor der ikke skabes mulighed for, at udenlandske investorer foretager investeringer gennem

udenlandske foreninger m.v. for at kunne omgå den danske kildeskat på bl.a. udbytter. Dog sikres

der med forslaget, at almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. ikke be-

skattes af udbytte, hvorved deres muligheder for at udføre deres almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige virke ikke forringes.

Danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., der foreslås fortsat at

være undtaget fra skattepligten af udbytte, vil kunne få udstedt frikort efter de gældende regler.

Udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., der foreslås at

være undtaget for skattepligten af udbytte, vil kunne søge om forhåndsgodkendelse af skattefritagel-

sen hos Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at ændringerne skal træde i kraft og have virkning fra den 1. juli 2021. Da de danske

regler har været i strid med EU-retten i en periode, vil det være muligt at ansøge Skatteforvaltnin-

gen om refusion af indeholdt kildeskat på udbytter efter de almindelige genoptagelsesregler.

2.2. Justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier

2.2.1. Gældende ret

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er investeringsinstitutter, hvis midler udelukkende

er placeret i værdipapirer, og som udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud. Endvidere

skal beviser i instituttet berettige alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af årets afkast.

For at opnå status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning kræver det, at instituttet aktivt

har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstitutter, der vælger

status som minimumsbeskattet, skal årligt opgøre årets resultat i form af en minimumsindkomst.

Reglerne for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, herunder de krav som skal være op-

fyldt for at opnå status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, og reglerne for opgø-

relse af minimumsindkomsten, følger af ligningslovens § 16 C.

Danske investeringsinstitutter, der vælger status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning,

kan vælge mellem to former for skattemæssig behandling, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5

Som udgangspunkt er investeringsinstituttets skattepligt afgrænset til indtægter ved erhvervsmæssig

virksomhed og avancer ved afståelse af aktiver med tilknytning til den erhvervsmæssige virksom-

hed. Denne afgrænsning betyder, at de danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning re-

elt er skattefri. Dette beror på, at indtægt fra erhvervsmæssig virksomhed er defineret som indtægt

fra næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4, og at

investeringsinstitutters investering i og handel med værdipapirer efter praksis ikke anses for at ud-

gøre næringsvirksomhed for investeringsinstituttet.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning har dog adgang til at vælge, at instituttet beskattes

af de udbytter, som instituttet modtager ved en investering i danske aktier, jf. ligningslovens § 16 C,

stk. 1, 2. pkt. Hvor denne beskatningsmodel er valgt, skal det danske investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning betale en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter.

Der gælder en række undtagelser til denne 15 pct. beskatning af danske aktieudbytter.

Skattepligten for udbytter af danske aktier omfatter ikke udbytter af instituttets egne aktier, udbytter

af aktier i instituttets eventuelle danske administrationsselskab, udbytter fra et dansk investerings-

selskab, udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt be-

skatning af danske aktieudbytter, og udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimums-

beskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier. Endelig omfatter skatteplig-

ten ikke udbytter fra et andet dansk såkaldt rent obligationsbaseret investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning. Ved et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning for-

stås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, ak-

tier i instituttets administrationsselskab, finansielle kontrakter og beviser i andre rent obligationsba-

serede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Ved investering i et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning skal danske investorer

medregne deres forholdsmæssige andel af den af instituttet opgjorte minimumsindkomst ved ind-

komstopgørelsen. Udenlandske investorer skal betale en dansk skat på 15 pct. af deres forholds-

mæssige andel af den af instituttet opgjorte minimumsindkomst, hvis de investerer i et skattefrit in-

vesteringsinstitut med minimumsbeskatning, dog er udenlandske investorer ikke skattepligtige til

Danmark af udlodninger fra et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskat-

ning. Udenlandske investorer betaler ikke dansk skat, hvis de investerer i et investeringsinstitut med

minimumsbeskatning, der har valgt beskatning af danske aktieudbytter.

Danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan få udstedt et udbyttefrikort, som bety-

der, at de kan modtage danske aktieudbytter uden indeholdelse af udbytteskat, jf. § 31 i bekendtgø-

relse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat som ændret ved bekendtgørelse nr. 1412 af 25. novem-

ber 2016. Reglerne herom er udstedt med hjemmel i kildeskattelovens § 65, der omhandler indehol-

delse af kildeskat i aktieudbytter. Frikortet betyder, at investeringsinstituttet undgår efterfølgende at

skulle have refunderet en indeholdt udbytteskat, som de ikke skal betale, da de er skattefri af udbyt-

terne.

Udenlandske investeringsinstitutter, der investerer i danske aktier, har ikke mulighed for at få ud-

stedt et udbyttefrikort. Udenlandske investeringsinstitutter betaler således en udbytteskat af danske

aktieudbytter. Den endelig skat udgør typisk 15 pct.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre reglerne om skattepligt for danske investeringsinstitutter med minimumsbe-

skatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil blive undergi-

vet en skattepligt af udbytter fra danske aktier.

Forslaget betyder, at det ikke længere vil være muligt for danske investeringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning at oppebære danske aktieudbytter skattefrit. Den nuværende regel om adgang til at

tilvælge en beskatning af danske aktieudbytter foreslås ændret, således at det fremover ikke længere

vil være en valgregel, men i stedet den alment gældende skattepligtsregel for danske investeringsin-

stitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås, at de danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil skulle betale en skat

på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter. Dette svarer til beskatningen efter gældende regler for

de investeringsinstitutter, der har tilvalgt en beskatning af danske aktieudbytter. Det svarer også til

de regler, der gælder for udenlandske investeringsinstitutter.

De gældende undtagelser fra kravet om en skat på 15 pct. af danske aktieudbytter foreslås videre-

ført, dog tilpasset det forhold at der med de foreslåede ændringer af reglerne om skattepligt for in-

vesteringsinstitutter med minimumsbeskatning ikke længere vil være en sondring mellem to former

for skattemæssig behandling af investeringsinstitutterne. Det foreslås således, at udbytter som et

dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning modtager fra andre danske investeringsinstitut-

ter med minimumsbeskatning generelt vil skulle være undtaget fra kravet om en skat på 15 pct.

Dette betyder, at i de situationer, hvor investeringsinstitut med minimumsbeskatning investerer via

et andet investeringsinstitut med minimumsbeskatning, skal der kun betales dansk udbytteskat én

gang.

Der foreslås ikke ændringer i reglerne for den skattemæssige behandling af danske investorer i de

danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. For de udenlandske investorer vil forsla-

get betyde, at de generelt vil kunne oppebære udbytte fra investeringer i danske investeringsinstitut-

ter med minimumsbeskatning uden kildeskat, da alle institutter vil være undergivet en skat på 15

pct. af modtagne danske aktieudbytter.

I forlængelse af forslaget om at ophæve muligheden for at oppebære danske aktieudbytter skattefrit,

foreslås det tillige at afskaffe den adgang til at få udstedt et frikort, som i dag gælder for de danske

investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der ikke har valgt beskatning af danske aktieud-

bytter.

I forlængelse af den foreslåede ændring af skattepligtsbestemmelsen for danske investeringsinstitut-

ter med minimumsbeskatning og for i øvrigt at sikre en neutral sprogbrug i de bestemmelser, der

har relevans for både danske og udenlandske investeringsinstitutter, foreslås derudover en række

ændringer af reglerne for investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning,

af reglerne om indeholdelse af udbytteskat ved udbetaling af aktieudbytte og reglerne om begrænset

skattepligt for udenlandske personer og selskaber, der modtager udbytte af danske aktier.

2.3. Diverse tilpasninger af reglerne for investeringsinstitutter

2.3.1. Gældende ret

Investeringsselskaber kan enten have status som aktiebaserede eller obligationsbaserede, hvad der

bl.a. har betydning for beskatningen af investorerne. Et investeringsselskab er aktiebaseret, hvis 50

pct. eller mere af selskabets aktivmasse er placeret i aktier og andre værdipapirer omfattet af aktie-

avancebeskatningsloven. Det er endvidere et krav, at investeringsselskabet over for Skatteforvalt-

ningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret. Er disse to betingelser ikke opfyldt, an-

ses investeringsselskabet for at have status som obligationsbaseret.

Meddelelsen om status som aktiebaseret skal indsendes til Skatteforvaltningen senest den 1. novem-

ber i året før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra, jf. aktieavancebeskatningslo-

vens § 19 B, stk. 4. Fristen gælder, uanset om der er tale om et eksisterende investeringsselskab el-

ler et nyoprettet investeringsselskab. Dette betyder, at et investeringsselskab, der i øvrigt opfylder

betingelserne herfor, ikke kan oprettes med status som aktiebaseret allerede fra oprettelsesåret. Først

fra året efter med indsendelse af en meddelelse herom senest den 1. november i oprettelsesåret vil

investeringsselskabet kunne opnå den ønskede status som aktiebaseret.

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal efter reglerne i ligningslovens § 16 C årligt

opgøre en minimumsindkomst. Denne repræsenterer det nettoafkast, som skal beskattes hos delta-

gerne. De indtægter, der skal indgå ved opgørelsen af årets minimumsindkomst, er bl.a. indtjente

renter, aktieudbytter og gevinster på aktier, fordringer og finansielle kontrakter, mens der bl.a. er

fradrag for tab og renteudgifter på visse fordringer og for tab på aktier og finansielle kontrakter.

Selskaber og foreninger m.v. skal som udgangspunkt ikke indeholde udbytteskat af udbytte, der be-

tales til modtagere, som ikke er skattepligtige af det modtagne udbytte. Selskaber og foreninger

m.v. kan således f.eks. udbetale udbytte uden indeholdelse af udbytteskat, hvor modtageren har fået

udstedt et udbyttefrikort. Denne regel omfatter ikke den situation, hvor udbyttet udbetales af et in-

vesteringsselskab eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Indehavere af et udbyttefri-

kort, f.eks. en almenvelgørende forening, vil således ved investering i et investeringsselskab eller et

investeringsinstitut med minimumsbeskatning få indeholdt en udbytteskat på 27 pct., hvorefter de

efterfølgende må ansøge om at få den indeholdte udbytteskat tilbage.

En kontoførende investeringsforening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Investe-

ringsforeningen betaler kun skat, hvis den har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Da konto-

førende investeringsforeningers handel med værdipapirer ikke anses for erhvervsmæssig virksom-

hed, er kontoførende investeringsforeninger reelt skattefri. I stedet beskattes medlemmerne af den

kontoførende investeringsforening efter reglerne i lov om beskatning af medlemmer af kontofø-

rende investeringsforeninger.

De kontoførende investeringsforeninger kan efter regler, der er fastsat i medfør af kildeskattelovens

§ 65, stk. 3, opnå fritagelse for, at der indeholdes udbytteskat i de udbytter, som foreningen modta-

ger. Kontoførende investeringsforeninger kan således efter § 31, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr.

499 af 27. marts 2015 om kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1412 af 25. november 2016,

få udstedt et udbyttefrikort.

Det er imidlertid muligt, at den kontoførende investeringsforenings medlemmer skal betale udbytte-

skat af det modtagne udbytte. Det er derfor i kildeskattelovens § 65, stk. 11, fastsat, at en kontofø-

rende investeringsforening med et udbyttefrikort selv skal indeholde udbytteskat i forhold til inve-

steringsforeningens medlemmer.

I udbytte, der udbetales til en kontoførende investeringsforening uden udbyttefrikort, skal der efter

kildeskattelovens § 65, stk. 6, indeholdes 22 pct. i udbytteskat. Den kontoførende investeringsfor-

ening skal ikke i disse situationer indeholde udbytteskat i forhold til medlemmerne, selvom der

måtte være medlemmer, som skal betale en udbytteskat på 27 pct.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglen om indgivelse af meddelelse til Skatteforvaltningen om status som aktiebase-

ret investeringsselskab udbygges med en regel om, at et nyoprettet investeringsselskab skal kunne

opnå status som aktiebaseret allerede fra oprettelsesåret, hvis meddelelsen herom indgives til Skat-

teforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 1. november i oprettelsesåret.

Endvidere foreslås det, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ved opgørelsen af årets

minimumsindkomst generelt skal kunne foretage fradrag for afholdte renteudgifter, og dermed at

der ikke kun skal være adgang til fradrag for renteudgifter vedrørende visse fordringer.

Derudover forslås det, at reglen om, at selskaber og foreninger m.v. ikke skal indeholde udbytteskat

til modtagere med et udbyttefrikort, vil skulle finde tilsvarende anvendelse, hvor der er tale om ud-

bytte, der udloddes af investeringsselskaber eller investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Endelig foreslås det, at en kontoførende investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori

der er indeholdt en udbytteskat på 22 pct., skal indeholde en yderligere udbytteskat på 5 pct. af den

modtagne bruttoudlodning i forhold til de medlemmer, som skal betale en udbytteskat på 27 pct.

Herved sikres, at det er den fulde skat, der indeholdes ved udbetalingen af udbyttet.

2.4. Skattefritagelse af selvejende private plejehjem og plejeboliger

2.4.1. Gældende ret

Plejehjem og plejeboliger, der er organiseret som selvejende institutioner, er som udgangspunkt

skattepligtige efter selskabsskattelovens bestemmelse om beskatning af foreninger m.v., hvorefter

foreninger, selvejende institutioner m.v. er skattepligtige af indkomst ved erhvervsmæssig virksom-

hed. Dette gælder, uanset at plejehjemmet eller plejeboligen er organiseret således, at et eventuelt

overskud skal forblive i den enkelte selvejende institution og udelukkende kan anvendes til pleje-

hjemmets eller plejeboligens formål. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for et plejehjem

anses f.eks. beboernes betalinger til plejehjemmet og offentlige tilskud til plejehjemmet.

Plejehjem og plejeboliger, der drives direkte af kommunen, er som en del af kommunen fritaget for

beskatning efter selskabsskatteloven. Plejehjem eller plejeboliger, der drives af almene boligorgani-

sationer, er fritaget for beskatning efter selskabsskatteloven, hvis betingelserne herfor er opfyldte.

De gældende regler indebærer dermed en forskel i beskatningen af henholdsvis selvejende pleje-

hjem og plejeboliger forhold til offentlige plejehjem eller plejeboliger, der ubetinget er fritaget for

beskatning. Forskellen kan begrænse de selvejende plejehjems og plejeboligers mulighed for at

spare op til f.eks. ombygning eller renovering af plejehjemmet eller imødegåelse af eventuelle frem-

tidige underskud. Omkring 20 pct. af plejehjemmene er organiseret som selvejende institutioner.

2.4.2. Den foreslåede ordning

For at fjerne den eksisterende forskelsbehandling i beskatningen mellem offentlige plejehjem og

plejehjem og -boliger, der er organiseret som selvejende institutioner, foreslås, at plejehjem og -bo-

liger fritages for beskatning, hvis der er tale om selvejende institutioner, og hvis et eventuelt over-

skud skal forblive i den enkelte selvejende institution eller forening og udelukkende kan anvendes

til plejehjemmets eller plejeboligens formål.

Reglerne for beskatning af plejehjem og plejeboliger, der er organiseret som selskaber, eller som er

personligt ejede, foreslås ikke ændret. De vil fortsat blive beskattet efter skattelovgivningens almin-

delige regler.

2.5. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

2.5.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 7, nr. 22, kan en person skattefrit modtage ydelser på op til 10.000 kr. inden

for et kalenderår fra en godkendt fond, stiftelse, forening m.v., hvis formål er at støtte socialt eller

sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser, der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000 kr.

Formålet med bestemmelsen er at skattefritage visse mindre ydelser, der udbetales af godkendte

fonde m.v. til sociale formål og sygdomsbekæmpelse.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v. i ligningsloven blev oprindeligt fastsat

til 5.000 kr. pr. kalenderår ved indførelsen i 1987 og blev hævet til de nuværende 10.000 kr. fra den

1. januar 2000. Efter gældende regler er fradragsgrænsen således fastholdt nominelt, hvilket bety-

der, at den reale værdi af fradraget udhules over tid. Hvis de 10.000 kr. var blevet reguleret efter

personskattelovens § 20 siden år 2000, ville bundfradraget have udgjort 15.200 kr. i 2021.

Det foreslås, at det skattefrie bundfradrag hæves fra de nuværende 10.000 kr. til 15.200 kr. (2021-

niveau) og fremadrettet reguleres efter personskattelovens § 20, det vil sige i takt med indkomstud-

viklingen. Formålet med forslaget er således at opjustere det skattefrie bundfradrag, hvis værdi er

blevet udhulet siden indførelsen.

Med forhøjelsen af bundfradraget til et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau) og fremtidig regule-

ring efter personskattelovens § 20 føres fradraget op på et niveau, som regeringen finder passende

og rimeligt bl.a. henset til baggrunden for skattefritagelsen, ligesom fradragsgrænsen fremover vil

følge indkomstudviklingen i lighed med en række andre beløb i skattelovgivningen. Med en forhø-

jelse af det skattefrie bundfradrag føres fradragssatsen op på et niveau, der i 2021 udgør 15.200 kr.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

Den del af lovforslaget, der vedrører EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, skønnes at med-

føre et umiddelbart merprovenu på 90 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Det bemærkes, at foreninger m.v. i dag

kan reducere deres beskatning ved at henlægge og udlodde til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige

almenvelgørende eller almennyttige formål. Denne mulighed bevarer de, hvorfor de fremover vil

kunne neutralisere en eventuelt øget beskatning på f.eks. modtagne udbytter ved at henlægge eller

udlodde udbytterne til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige almenvelgørende eller almennyttige for-

mål. Herudover vil afkast af almindelige formueplaceringer kunne opnås i form af aktieavancer ved

salg, der fortsat vil være skattefri. Dette skønnes at reducere forslagets merprovenu efter tilbageløb

og adfærd til 20 mio. kr. årligt.

Tabel 1. Merprovenu ved EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

Mio. kr. (2021-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og ad-

færd

Umiddelbar virkning for kom-

muneskatten

Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr.

2021

2022

2023

2024

2025

2026

Varigt

Finansår

2021

Forslaget har virkning fra 2022, hvorfor det ikke påvirker indtægterne i finansåret 2021.

Den nuværende skattefritagelse af foreningerne udgør en skatteudgift, som skønnes til 90 mio. kr.

årligt. Indførelse af skattepligt for foreningerne vil fjerne denne skatteudgift.

3.1.2. Justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier og

diverse tilpasninger af reglerne for investeringsinstitutter

Den del af lovforslaget, der vedrører en justering af reglerne for beskatning af danske investerings-

institutter med minimumsbeskatning, skønnes at medføre et årligt merprovenu for det offentlige på

ca. 35 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Merprovenu ved justering af reglerne for beskatning af investeringsinstitutter

Mio. kr. (2021-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og ad-

færd

Umiddelbar virkning for kom-

muneskatten

Anm.: Afrundet til nærmeste 5 mio. kr.

2021

2022

105

2023

105

2024

105

2025

105

2026

105

Varigt

105

Finansår

2021

Med forslaget vil det ikke længere være muligt for danske investeringsinstitutter med minimumsbe-

skatning at oppebære udbytte fra danske aktier skattefrit. Det betyder i praksis, at udbytter fra dan-

ske aktier fremover vil blive beskattet på to niveauer. Først beskattes udbyttet med 15 pct., når det

danske selskab udlodder til investeringsinstituttet, og dernæst beskattes udbyttet med 27 pct., når

instituttet udbetaler (eller tilskriver) den resterende del af udbyttet til kunden. Den endelige beskat-

ning kan eventuelt blive forhøjet til 42 pct. i forbindelse med årsopgørelsen, såfremt kundens øvrige

aktieindkomst overstiger progressionsgrænsen på 55.300 kr. (2020-niveau). Den effektive beskat-

ning af personers udbytter fra danske aktier via de berørte institutter forhøjes, hvis forslaget vedta-

ges, fra 27 pct. til 38 pct., for personer med indkomst under progressionsgrænsen. For personer med

indkomst over progressionsgrænsen forhøjes den effektive beskatning fra 42 pct. til 51 pct.

Forslaget har virkning fra 2022, hvorfor det ikke påvirker indtægterne i finansåret 2021.

Justeringen af reglerne for beskatning af danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

udgør en skattesanktion, da den indebærer en hårdere beskatning af udbytter fra danske aktier, hvis

aktierne er erhvervet via et institut fremfor ved direkte handel. Skattesanktionen opgøres som det

umiddelbare merprovenu og skønnes dermed at udgøre ca. 105 mio. kr. årligt.

Udbytte indgår i personers aktieindkomst, hvorfra provenuet fuldt ud tilfalder staten. Det vurderes

ikke, at selskaber investerer i danske aktier via minimumsbeskattede investeringsinstitutter, hvorfor

lovforslaget samlet set ikke vurderes at have provenumæssige konsekvenser for kommunerne. For-

slaget har heller ikke provenumæssige konsekvenser for regionerne.

3.1.3. Skattefritagelse af selvejende plejehjem

Den foreslåede skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger vil ikke have nævneværdige

økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.1.4. Forhøjelse af det skattefrie bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af skattefrit bundfradrag for ydelser fra godkendte

fonde m.v., skønnes ikke at have nogen umiddelbar provenuvirkning, da ydelserne i praksis er ind-

rettet efter det gældende bundfradrag. Under forudsætning af, at de samlede udbetalinger fra de

godkendte fonde er uændrede, men med forslaget blot fordeler sig anderledes, er der ligeledes ingen

virkning efter tilbageløb og adfærd. Der skønnes at være ca. 1.000-2.000 personer årligt, der får

ydelser på maksimumsbeløbet.

Der er ingen umiddelbar provenuvirkning for kommuner og regioner.

Det skattefrie bundfradrag har karakter af en skatteudgift, der dog anses som en bagatel og derfor

ikke indgår i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes samlet at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 21,9 mio. kr. i 2021,

12,4 mio. kr. i 2022, 12,0 mio. kr. i 2023, 11,9 mio. kr. i 2024, 11,1 mio. kr. i 2025, 11,0 mio. kr. i

2026 og 3,9 mio. kr. årligt fra 2027 og frem. Udgifterne er behæftet med usikkerhed.

Hovedparten af udgifterne relaterer sig til sagsbehandling i Skattestyrelsen i forhold til forhånds-

godkendelser af udenlandske foreninger og genoptagelsessager vedr. refusion af indeholdt udbytte-

skat for udenlandske foreninger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af

udbytte fra danske aktier, vil kunne gøre det mindre attraktivt for danske investorer at investere i

danske aktier via et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Det må på den baggrund formo-

des, at de berørte investeringsinstitutter vil få vanskeligere ved at tiltrække kunder, hvilket i givet

fald kan medføre indirekte omkostninger for branchen.

Forslaget om skattefritagelse af plejehjem og plejeboliger organiseret som selvejende institutioner

skønnes at medføre en skattemæssig og administrativ lempelse for de omfattede selvejende pleje-

hjem og -boliger.

Lovforslagets vurderes ikke derudover at have økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om den EU-retlige tilpasning af foreningsbeskatningen vurderes delvist at have admini-

strative konsekvenser for de danske foreninger m.v. Danske foreninger m.v., der modtager udbytte,

og som ikke kan anses for at være almenvelgørende eller almennyttig, vil opleve en øget admini-

strativ byrde, idet disse fremover beskattes heraf. Danske foreninger m.v., der modtager renter af

kontrolleret gæld eller royalty, vil også opleve en øget administrativ byrde, idet disse fremover be-

skattes heraf. Fælles for de danske foreninger m.v. vil således være, at foreningerne m.v. fremover

vil skulle afgive oplysninger til Skatteforvaltningen om sådanne skattepligtige indtægter.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

Danmark modtog i sommeren 2016 en forespørgsel fra Europa-Kommissionen via EU-pilot

8772/16/TAXU vedrørende de danske regler for beskatningen af almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige foreninger m.v. Kommissionen påpegede, at Danmark beskatter udbytte, der ud-

betales til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., der er etableret i en

anden EU-medlemsstat eller en EØS-stat med 22 pct., mens udbytter, der udbetales til danske al-

menvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., er fritaget for beskatning. Kom-

missionen er af den opfattelse, at dette udgør en uberettiget forskelsbehandling af ikke-hjemmehø-

rende almenvelgørende foreninger m.v. og derfor er i strid med artikel 63 i TEUF og EØS-aftalens

artikel 40.

Danmark tilkendegav over for Europa-Kommissionen, at man er enig i, at reglerne udgør en restrik-

tion, der ikke er forenelig EU-retten, og at Danmark vil ændre reglerne. EU-pilotsagen blev lukket i

efteråret 2019. I maj 2020 modtag Danmark en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen vedrø-

rende de danske regler for beskatning af udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almen-

nyttige foreninger m.v., hvorved Kommissionen har indledt en traktatkrænkelsessag mod Danmark.

Det følger af selskabsskatteloven, at udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyt-

tige foreninger m.v., som er omfattet af selskabsskatteloven, er begrænset skattepligtige af udbytte

fra danske selskaber.

Det følger af selskabsskattelovens regler om beskatning af foreninger m.v., at danske almenvelgø-

rende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. kun er skattepligtige af erhvervsmæssig

virksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har

eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det vil sige, at danske almenvelgø-

rende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. er skattefritaget af udbytte fra danske sel-

skaber, hvorimod udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v.

er begrænset skattepligtige af udbytte fra Danmark.

Dette udgør en forskelsbehandling af danske og udenlandske almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige foreninger m.v. i form af en begrænsning af kapitalbevægelser og betalinger, jf. artikel

63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen, for de udenlandske almenvelgørende eller på anden måde al-

mennyttige foreninger m.v., som ikke har samme vilkår som de danske almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige foreninger m.v.

Da selskabsskattelovens regler om beskatning af renter af kontrolleret gæld og royalty ikke sondrer

mellem, hvorvidt en forening m.v. er almenvelgørende eller på anden måde almennyttig eller ej, er

det opfattelsen, at der er tale om en generel problemstilling, der også gælder alle udenlandske for-

eninger m.v., der måtte modtage renter af kontrolleret gæld og royalty fra kilder i Danmark.

Med de foreslåede ændringer af selskabsskattelovens regler om beskatning af danske foreninger

m.v. og begrænset skattepligt af udbytter bringes reglerne i overensstemmelse med EU-retten.

7.2. Justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier

Den foreslåede indførelse af skattepligt for alle investeringsinstitutter med minimumsbeskatning af

udbytter af danske aktier, skal ses i lyset af, at EU-Domstolen den 21. juni 2018 afsagde dom i sag

C-480/16, Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. Domstolen fastslog, at det er i strid med arti-

kel 63 TEUF om kapitalens frie bevægelighed, når udbytter af danske aktier, der betales til et uden-

landsk investeringsinstitut, kildebeskattes, mens udbytter af danske aktier, der betales til et dansk

investeringsinstitut, er fritaget for beskatning, hvis instituttet årligt opgør en såkaldt minimumsind-

komst, der beskattes hos deltagerne i investeringsinstituttet.

Ved lovforslaget foreslås det, at de danske minimumsbeskattede investeringsinstitutters adgang til

at opnå fritagelse for beskatning af udbytter af danske aktier ophæves. De danske regler vil dermed

blive i overensstemmelse med EU-retten.

7.3 Skattefritagelse af selvejende plejehjem

Den foreslåede skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger anses ikke for at udgøre

statsstøtte. De plejehjem og plejeboliger, der omfattes af den foreslåede skattefritagelse, er organi-

seret som selvejende institutioner, og indtægterne kan alene anvendes til de nævnte institutioners

formål. De pågældende institutioner leverer alene tjenesteydelser i form af pasning af handicappede

eller ældre borgere i begrænsede geografiske områder. Institutionerne tiltrækker heller ikke handi-

cappede eller ældre borgere, der er bosiddende i andre EU-medlemsstater. Den foreslåede skattefri-

tagelse anses derfor ikke for at ville påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. oktober til den 13. november 2020 været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Danmarks

Idrætsforbund, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Energi, Dansk

Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske

Advokater, Danske A-Kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske Vandværker, DANVA, Da-

tatilsynet, DBU, Det Centrale Handicapråd, DGI, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DVCA, Erhvervssty-

relsen

–

Team Effektiv Regulering, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark,

Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Friluftsrådet, FSR

–

danske revisorer, IBIS,

Investering Danmark, Justitia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Penge-

institutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og Ældre Sa-

gen.

9. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter

konsekvenser/merudgifter

Forslaget om den EU-retlige

Ingen

tilpasning af foreningsbeskat-

ningen skønnes at indebære et

merprovenu på 20 mio. kr. efter

tilbageløb og adfærd.

Forslaget om justering af reg-

lerne for beskatning af danske

investeringsinstitutter med mi-

nimumsbeskatning, skønnes at

medføre et årligt merprovenu

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

for det offentlige på ca. 35 mio.

kr. efter tilbageløb og adfærd.

Ingen

Lovforslaget vurderes samlet

at medføre udgifter for Skat-

teforvaltningen på 21,9 mio.

kr. i 2021, 12,4 mio. kr. i

2022, 12,0 mio. kr. i 2023,

11,9 mio. kr. i 2024, 11,1

mio. kr. i 2025, 11,0 mio. kr.

i 2026 og 3,9 mio. kr. årligt

fra 2027 og frem.

Forslaget om skattefritagelse af Forslaget om justering af reg-

selvejende plejehjem og -boli-

lerne for beskatning af dan-

ger, der er organiseret som

ske investeringsinstitutter

selvejende institutioner skøn-

med minimumsbeskatning

nes at medføre en skattemæssig vurderes at medføre indirekte

lempelse.

omkostninger for erhvervsli-

vet.

Forslaget om skattefritagelse af Ingen

selvejende plejehjem og pleje-

boliger skønnes at medføre en

administrativ lempelse for de

institutioner, der er organiseret

som selvejende institutioner.

Ingen

Forslaget om den EU-retlige

tilpasning af foreningsbeskat-

ningen vurderes at have ad-

ministrative konsekvenser for

de danske foreninger m.v.,

der ikke skattefritages, idet

disse fremover vil skulle af-

give oplysninger til Skatte-

forvaltningen.

Ingen

Forslaget indeholder ændringer vedrørende beskatning af dan-

ske og udenlandske foreninger m.v.’s indtægter i form af ud-

bytte, renter af kontrolleret gæld og royalty. Denne ændring er

en justering af de danske regler, der skal sikre, at de danske reg-

ler ikke er i strid med EU-retten.

Lovforslaget har derudover til hensigt at bringe reglerne for be-

skatning af investeringsinstitutter i overensstemmelse med EU-

retten ved at indføre en pligt for danske investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning til at betale en udbytteskat på 15 pct.

af danske aktier. I den henseende følger lovforslaget op på en

dom fra EU-Domstolen (dom af 21. juni 2018 i sag C-480/16,

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet), hvorved det blev

fastslået, at de gældende danske regler strider mod EU-retten.

Lovforslaget har endvidere til hensigt at skattefritage selv-

ejende plejehjem og plejeboliger. Det er vurderingen, at den fo-

reslåede skattefritagelse ikke kan anses for at udgøre statsstøtte.

De øvrige elementer i forslaget vurderes ikke at have EU-ret-

lige aspekter.

NEJ

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering

/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er afgrænset til indtægter ved er-

hvervsmæssig virksomhed og avancer ved afståelse af aktiver tilknyttet til den erhvervsmæssige

virksomhed. Denne afgrænsning betyder, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning reelt

er skattefri.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning har dog adgang til at vælge, at instituttet beskattes

af de udbytter, som instituttet modtager ved en investering i danske aktier, jf. ligningslovens § 16 C,

stk. 1, 2. pkt. Hvor denne beskatningsmodel er valgt, skal det danske investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning betale en skat på 15 pct. af modtagne danske aktieudbytter.

Der gælder en række undtagelser til denne 15 pct. beskatning af danske aktieudbytter. Blandt andet

omfatter skattepligten for udbytter af danske aktier ikke udbytter af instituttets egne aktier, udbytter

af aktier i instituttets eventuelle danske administrationsselskab, udbytter fra et dansk investerings-

selskab, udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har valgt be-

skatning af danske aktieudbytter, og udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimums-

beskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier.

Det foreslås at reglen i selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt.,

hvorefter skattepligt af dan-

ske aktieudbytter forudsætter, at investeringsinstituttet efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt.,

har valgt en sådan beskatning, udgår. Det foreslås således at udvide skattepligten for investeringsin-

stitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbe-

skatning bliver skattepligtige af udbytter fra danske aktier og vil skulle betale en skat på 15 pct.

heraf. Det foreslås dermed, at den gældende valgmulighed ændres til en obligatorisk regel, der om-

fatter alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

De undtagelser fra beskatning af danske aktieudbytter, der i dag gælder for de investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning, der har valgt en beskatning af danske aktieudbytter, foreslås videreført.

Der foreslås dog en mindre ændring som en konsekvens af forslaget om, at investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning generelt foreslås at blive skattepligtige af udbytter fra danske aktier.

Det foreslås således, at forudsætning i selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 5 c, 3. pkt.,

om at investe-

ringsinstituttet har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier el-

ler andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, udgår. Det vil sige, at skattepligten

for udbytter fra danske aktier dermed helt generelt ikke skal omfatte udbytter, som et dansk investe-

ringsinstitut med minimumsbeskatning modtager fra et andet dansk investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning.

Den gældende afgrænsning til udbytter fra et andet dansk institut, der har valgt beskatning af danske

aktieudbytter, vil ikke længere være relevant, når det er foreslået, at valgreglen ændres til en obliga-

torisk regel.

Endvidere vil den gældende afgrænsning til udbytter fra et andet dansk institut, der efter dets ved-

tægter ikke kan investere i danske aktier, heller ikke længere være relevant. Denne regel har til for-

mål at sikre, at et institut kan investere i obligationer og udenlandske aktier via et andet dansk inve-

steringsinstitut med minimumsbeskatning, uden at dette udløser en beskatning, som ikke ville være

udløst, hvis instituttet havde investeret direkte i de pågældende værdipapirer. Den foreslåede gene-

relle undtagelse for udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning vil

også omfatte udbytter fra et andet dansk institut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske

aktier.

Til nr. 2

Et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning kan vælge, at instituttet beskattes af de ud-

bytter, som instituttet modtager ved investering i danske aktier, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2.

pkt. De modtagne danske aktieudbytter beskattes med 15 pct. Der gælder dog en række undtagelser

til denne 15 pct. beskatning af danske aktieudbytter.

Blandt andet omfatter skattepligten for udbytter af danske aktier ikke udbytter fra et andet dansk in-

vesteringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske

aktier, idet det pågældende institut dog må eje aktier i det selskab, som forestår instituttets admini-

stration. Skattepligten omfatter heller ikke udbytter fra et andet dansk såkaldt rent obligationsbase-

ret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Ved et rent obligationsbaseret investeringsinstitut

med minimumsbeskatning forstås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer

omfattet af kursgevinstloven, aktier i instituttets administrationsselskab, finansielle kontrakter og

beviser i andre rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås at ophæve selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 5 c, 4. pkt.

Det vil sige at ophæve reglen

om, at et investeringsinstitut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, dog må eje

aktier i det selskab, som forestår instituttets administration.

Det foreslås endvidere at ophæve selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 5 c, 5. pkt.

Det vil sige at op-

hæve reglen om, at skattepligten ikke omfatter udbytter fra rent obligationsbaserede investeringsin-

stitutter med minimumsbeskatning.

Den samtidig foreslåede generelle undtagelse for udbytter fra et andet dansk investeringsinstitut

med minimumsbeskatning vil også omfatte udbytter fra et andet dansk institut, der efter dets ved-

tægter ikke kan investere i danske aktier og udbytter fra et andet dansk rent obligationsbaseret insti-

tut.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende foreninger m.v. (herefter foreninger m.v.)

er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for så vidt de ikke på anden vis er und-

taget herfor eller er omfattet af fondsbeskatningsloven. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en

såkaldt opsamlingsbestemmelse og subsidiær i forhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 b,

og fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at den omfatter foreninger m.v., som ikke er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 b, eller fondsbeskatningsloven, eller som er fritaget fra skat-

tepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, rummer således

som opsamlingsbestemmelse en række forskelligartede foreninger m.v., herunder idrætsforeninger,

idrætshaller, faglige sammenslutninger, legater, politiske partier, andelsboligforeninger m.v.

Foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes alene af

indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller

opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det vil sige, at foreninger m.v. kun er skattepligtige af f.eks. udbytte, renter, herunder renter af kon-

trolleret gæld, og royalties, såfremt sådanne indtægter anses for at vedrøre den erhvervsmæssige

virksomhed.

Det

foreslås, at ”alene” udgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved det

foreslås, at skattepligten for foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 6, udvides, således at den svarer til den begrænsede skattepligt på udbytte, renter af kontrolle-

ret gæld og royalty. Det vil sige, at foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 6, fremover ikke længere alene beskattes af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed

og fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft

tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, men tillige af udbytte, renter af kontrolleret gæld

og royalty, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

På den baggrund er det ikke længere korrekt, at ordet ”alene”

indgår i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.

Til nr. 4

Foreninger m.v. er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for så vidt de ikke på

anden vis er undtaget herfor eller er omfattet af fondsbeskatningsloven. Selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, er en såkaldt opsamlingsbestemmelse og subsidiær i forhold til selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 1-5 b, og fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at den omfatter foreninger m.v., som

ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 b, eller fondsbeskatningsloven, eller som

er fritaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

rummer således som opsamlingsbestemmelse en række forskelligartede foreninger m.v., herunder

idrætsforeninger, idrætshaller, faglige sammenslutninger, legater, politiske partier, andelsboligfor-

eninger m.v.

Foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes alene af

indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller

opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Det vil sige, at foreninger m.v. kun er skattepligtige af f.eks. udbytte, renter, herunder renter af kon-

trolleret gæld, og royalties, såfremt sådanne indtægter anses for at vedrøre den erhvervsmæssige

virksomhed.

Indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 6, er nærmere defineret i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, hvoraf det fremgår, at som ind-

tægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forret-

ningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og

indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Det fremgår endvidere af selskabsskattelovens § 1,

stk. 4, at i de tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel af overskuddet af en er-

hvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, da betragtes den heraf fly-

dende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v. Det gælder dog ikke for

hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer

og arbejdere eller deres pårørende. Endelig fremgår det af selskabsskattelovens § 1, stk. 5, at over-

skud, som foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, indvinder ved

leverancer til medlemmer, ikke betragtes som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Mens danske foreninger m.v. er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, følger

skattepligten for udenlandske foreninger m.v. af selskabsskattelovens § 2 om begrænset skattepligt

til Danmark af visse indtægtstyper.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, følger det, at foreninger m.v. som nævnt i selskabs-

skattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af udbytte omfattet af lignings-

lovens § 16 A, stk. 1 og 2, hvorefter der som udbytte bl.a. henregnes alt, hvad der af et selskab ud-

loddes til en forening m.v., der er aktionær eller andelshaver. Udbytte omfatter derfor bl.a. udlod-

ning vedrørende årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver og udbetaling af likvidi-

tetsprovenu. Udbytte omfatter dog ikke bl.a. friaktier og friandele, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4,

og udlodninger af beløb som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens

§ 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3. Endvidere følger det af selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra c, at skattepligten ikke omfatter udbytte fra flere forskellige kilder bl.a. udbytte fra inve-

steringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af

udbytte, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, jf. § 1, stk. 1, nr. 5,

litra c. Skattepligten omfatter heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatnings-

lovens § 4 A, når beskatningen af udbytte fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter be-

stemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber

fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grøn-

land eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Og skattepligten omfatter endvidere

ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er dattersel-

skabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem

af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direk-

tiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde

været tale om datterselskabsaktier.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, følger det, at foreninger m.v. som nævnt i selskabs-

skattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af renter fra kilder her i landet

vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller §

2, stk. 1, litra a, har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens kapitel 4. Det vil sige, at

udenlandske foreninger m.v. kun er begrænset skattepligtige af renteindtægter af kontrolleret gæld.

Renter af tilgodehavender hos uafhængige, som f.eks. renter af bankindestående eller obligations-

renter, er ikke omfattet af den begrænsede skattepligt.

Kontrolleret gæld foreligger f.eks., når et selskab m.v. har gæld til juridiske personer, der direkte

eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne i selskabet, gæld til

juridiske personer, der kontrolleres af selskabet, eller gæld til juridiske personer, der er koncernfor-

bundne med selskabet.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, følger det, at foreninger m.v. som nævnt i selskabs-

skattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af royalty hidrørende fra kilder

her i landet. Efter kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, henregnes til royalty betalinger af enhver art, der

modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke,

mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for op-

lysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1, nr. 6,

at skattepligten endvidere skal omfatte udbytte som nævnt i § 2, stk.

1, litra c, renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, og royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g. Skatteplig-

ten af udbytte i 3. pkt. skal dog ikke gælde foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign.

udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Efter det foreslåede

3. pkt.

udvides skattepligten for foreningerne m.v. efter selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 6, til også at omfatte udbytte, renter af kontrolleret gæld og royalty. Skattepligten udvi-

des dog kun således, at den svarer til den begrænsede skattepligt på samme indkomstkilder i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1. Skattepligten omfatter således alene udbytte som nævnt i selskabs-

skattelovens § 2, stk. 1, litra c, renter som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og royalty

som nævnt i § 2, stk. 1, litra g. Denne afgrænsning betyder f.eks., at der sker en begrænset udvidelse

af foreningerne m.v.’s skattepligt på renter. Det vil sige, at foreninger m.v., der er skattepligtige ef-

ter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fortsat vil være skattefrie af f.eks. renter af bankindestå-

ende. På tilsvarende vis vil foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 6, også fremover være skattefrie af aktieavancer.

Derudover bemærkes det, at underskud i den erhvervsmæssige indkomst kan modregnes i de skatte-

pligtige ikkeerhvervsmæssige indtægter i form af udbytte, renter af kontrolleret gæld og royalty.

Med den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr. 6, vil danske foreninger m.v. blive skattepligtige af de

samme indtægter, som udenlandske foreninger m.v., der er begrænset skattepligtige efter selskabs-

skattelovens § 2. Hermed bringes foreningsbeskatningen i overensstemmelse med EU-retten.

Efter det foreslåede

4. pkt.

undtages foreninger m.v. med et udelukkende almenvelgørende eller på

anden måde almennyttigt formål for skattepligten af udbytte.

Skattefritagelsen af udbytterne er betinget af, at foreningen m.v. ifølge vedtægter el.lign. må anses

for udelukkende at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. At en forening m.v.

ifølge dets vedtægter el.lign. skal være udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almen-

nyttig indebærer ikke blot, at midler kun kan anvendes til sådanne formål, mens foreningen m.v. er

aktiv, men betyder også, at likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning af foreningen m.v. en-

ten skal gå til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål eller en anden forening

m.v., der har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Et formål anses for almenvelgørende, når midlerne anvendes til støtte for en videre kreds af perso-

ner, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, mens et formål anses for

almennyttigt, hvis det ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres

som nyttigt og kan komme en vis større kreds til gode. Det er derfor afgørende, at formålet kan

komme en vis videre kreds af personer eller institutioner til gode. Blandt sådanne almennyttige for-

mål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige

–

herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende

–

humanitære, undervisningsmæssige eller

nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige.

Foreninger med politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser kan derimod ikke anses for

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Ved vurderingen af, om en forening m.v. kan anses for almenvelgørende eller på anden måde al-

mennyttig, vil der kunne ses på den gældende praksis om den samme afgrænsning i f.eks. selskabs-

skattelovens § 3, stk. 2.

Til nr. 5

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark

efter selskabsskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomstty-

per. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber som udgangspunkt skattepligtige til Dan-

mark af udbytte, der modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skatteplig-

tige til Danmark af udbytteudlodninger fra instituttet.

Som en undtagelse herfra er det i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., fastsat, at der ikke

er begrænset skattepligt af udbytte fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning om-

fattet af ligningslovens § 16 C, forudsat at der er tale om et investeringsinstitut, der har valgt beskat-

ning af udbytter fra danske aktier.

Det foreslås, at betingelsen i selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra c, 2. pkt.,

om, at der skal være tale

om et investeringsinstitut, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af ud-

bytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, udgår. Det foreslås så-

ledes, at betingelsen om, at der skal være tale om udbytte fra et investeringsinstitut, der har valgt

beskatning af udbytter fra danske aktier, udgår. Forslaget vil betyde, at udenlandske selskabsinve-

storer generelt vil blive skattefri af udbytter, som modtages fra danske investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning. Baggrunden for forslaget er, at det er foreslået at udvide skattepligten for in-

vesteringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning vil blive skattepligtige af udbytter fra danske aktier og vil skulle betale en

skat på 15 pct. heraf.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, og lovforslagets § 4, stk. 2.

Til nr. 6

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark

efter selskabsskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomstty-

per. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber som udgangspunkt skattepligtige til Dan-

mark af udbytte, der modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skatteplig-

tige til Danmark af udbytteudlodninger fra instituttet.

Som en undtagelse herfra er det i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., fastsat, at der ikke

er begrænset skattepligt af udbytte fra et dansk såkaldt rent obligationsbaseret investeringsinstitut

med minimumsbeskatning. Ved et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbe-

skatning forstås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursge-

vinstloven, aktier i instituttets administrationsselskab, finansielle kontrakter og beviser i andre rent

obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås at ophæve selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra c, 3. pkt.,

dvs. den specifikke regel om,

at der ikke er begrænset skattepligt af udbytter fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning. Ophævelsen vil dog ikke indebære nogen ændring i forhold til den gæl-

dende skattefrihed. De pågældende udbytter vil fortsat være skattefri for de udenlandske selskabsin-

vestorer. Dette beror på, at det er foreslået, at udenlandske selskabsinvestorer generelt vil blive skat-

tefri af udbytter, som modtages fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 7

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, vedrører udenlandske selskabers begrænsede skattepligt af

udbytter, og 9. pkt. omhandler den situation, hvor udbyttet fra det danske selskab udgør en videre-

udlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget fra datterselskabsaktier eller koncernselskabs-

aktier i et udenlandsk selskab, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af udbyttet. For denne

situation finder reglerne i bestemmelsens 5. og 6. pkt. ikke anvendelse. De pågældende punktum-

mer fastslår, at den begrænsede skattepligt ikke omfatter udbytte af datterselskabsaktier og koncern-

selskabsaktier, når beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet

eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst

–

for koncernselskabsaktier, hvis de havde været datter-

selskabsaktier.

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra c, 9. pkt.,

således at henvisningen til 5.

og 6. pkt. ændres til en henvisning til 4. og 5. pkt.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 8

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber og foreninger m.v., der ikke er fuldt skattepligtig

til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede

indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber og foreninger m.v. som udgangspunkt

skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier. Det følger således af selskabs-

skattelovens § 2, stk. 1, litra c, at foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der

har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2,

hvorefter der som udbytte bl.a. henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til en forening m.v.,

der er aktionær eller andelshaver. Udbytte omfatter derfor bl.a. udlodning vedrørende årets over-

skud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver og udbetaling af likviditetsprovenu. Udbytte omfat-

ter dog ikke bl.a. friaktier og friandele, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, og udlodninger af beløb

som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusions-

skattelovens § 12, stk. 3.

Endvidere følger det af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at skattepligten ikke omfatter ud-

bytte fra flere forskellige kilder bl.a. udbytte fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3,

stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslo-

vens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytte, som modtages fra selskaber m.v., der er

hjemmehørende her i landet, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, litra c. Skattepligten omfatter heller ikke udbytte af

datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datter-

selskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles

beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dob-

beltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjem-

mehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavance-

beskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernsel-

skab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være

frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverens-

komsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, litra c,

at skattepligten endvidere ikke skal omfatte udbytte, som oppebæ-

res af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler

ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til et almenvelgørende eller på anden måde al-

mennyttigt formål.

Efter det foreslåede

10. pkt.

undtages foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og som har et udelukkende almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål, fra den begrænsede skattepligt af udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra c.

Det vil sige, for at en udenlandsk forening m.v. undtages skattepligten af udbytte, skal foreningen

m.v. ifølge vedtægter el.lign. anses for udelukkende at være almenvelgørende eller på anden måde

almennyttig. At en forening m.v. ifølge dets vedtægter el.lign. skal være udelukkende almenvelgø-

rende eller på anden måde almennyttig, indebærer ikke blot, at midler kun kan anvendes til sådanne

formål, mens foreningen m.v. er aktiv, men betyder også, at likvidationsprovenu eller overskud ved

opløsning af foreningen m.v. enten skal gå til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt

formål eller en anden forening m.v., der har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt

formål.

Et formål anses for almenvelgørende, når midlerne anvendes til støtte for en videre kreds af perso-

ner, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, mens et formål anses for

almennyttigt, hvis det ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres

som nyttigt, og som kan komme en vis større kreds til gode. Det er derfor afgørende, at formålet

kan komme en vis videre personkreds til gode. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes so-

ciale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige

–

herunder forsknings-

mæssige og sygdomsbekæmpende

–

humanitære, undervisningsmæssige eller nationale formål.

Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige. Foreninger med po-

litiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser kan ikke anses for almenvelgørende eller på

anden måde almennyttig.

Ved vurderingen af, om en forening m.v. kan anses for almenvelgørende eller på anden måde al-

mennyttig, vil der kunne ses på den gældende praksis om samme i f.eks. selskabsskattelovens § 3,

stk. 2.

Til nr. 9