Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 12
Offentligt
2261752_0001.png
SPILLEBRANCHEN
e:
[email protected]
t: +45 20887210
s: mortenroende
w:
spillebranchen.dk
Kære medlem af Skatteudvalget
Jeg har læst Skatteministerens kommentarer til min præsentation i forbindelse med mit foretræde for
Skatteudvalget d. 18. juni 2020.
Jeg erfarer, at ministeren deler Spillebranchens budskab om, at det er vigtigt at sikre balancen i det danske
spilmarked, så spillerne får en høj grad af forbrugerbeskyttelse samtidig med at det er attraktivt for
udbyderne at søge dansk spillicens.
Det ærgrer mig dog, at ministeren i sit svar primært forholder sig til, hvad afgiftssatsen har af betydning for
statens indtægter. Som jeg kom ind på under mit foretræde for udvalget, så har niveauet for afgiften også
stor betydning for, hvor høj kanaliseringsgraden er
altså hvor mange procent af alt spil, der foregår på
sider med dansk spillicens.
Tallene fra min præsentation stammer fra det anerkendte analyseinstitut H2 Gambling Capital, som f.eks.
Spillemyndigheden selv referer til i deres årsrapporter.
Siden mit foretræde for udvalget har Skatteministeriet præsenteret deres egen analyse af afgiftsstigningens
indflydelse på kanaliseringsgraden. Ministeriets tal stemmer overens med vores analyse og viser et fald i
kanaliseringsgraden til det lovlige marked på 9 pct. Det vil betyde, at hvert fjerde spil vil foregå på det
uregulerede marked, når afgiften stiger til 28 pct.
At spil foregår hos danske udbydere, handler ikke kun om, at staten går glip af skatteindtægter, men også
at alle tiltagene mod spilafhængighed ikke gælder for de udenlandske sider.
Jeg savner derfor, at ministeren forholder sig konkret til denne udfordring, hvilket også er tydelig i det
lovforslag, der netop er i høring, hvor der med en afgiftsstigning fra 20 pct til 28 pct forventes et
umiddelbart provenu på 400 mio. kr., men blot 150 mio. kr. efter tilbageløb og adfærdsændringer. Det viser
med tydelighed, at problemerne med spil hos udbydere uden en dansk licens vil stige markant efter
indførelsen af så voldsomme afgiftsstigninger, og dermed bliver spilmarkedet også mere sårbart i forhold til
evt. kommende stramninger på andre områder.
Jeg står altid til rådighed for spørgsmål eller yderligere drøftelser. Den danske liberalisering er en
succeshistorie fordi den rigtige balance er fundet. Den balance håber jeg og Spillebranchen, at I vil holde
fast ved.
De bedste hilsner
Morten Rønde
Administrerende direktør for Spillebranchen