Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 119
Offentligt
2331970_0001.png
Kort resu e af de offe tliggjorte afgørelser
Afgjort inden 1. juli 2020.
Bemærk
–
i flere afgørelser er anført enten xx kr. eller et beløbsinterval. Dette skyldes, at nogle af
de bindende svar er offentliggjort netop med disse angivelser, og således uden at det konkrete beløb
i sagen er offentliggjort.
SKM2020.310.SR
Spørger var deltager i et partnerselskab. Spørger havde en ejerandel på
1/670 af den samlede aktiekapital i partnerselskabet.
Det blev lagt til grund, at spørger skulle anses som lønmodtager efter
ligningslovens § 4. Spørgsmålet i sagen var således alene, hvordan det
samlede vederlag fra partnerselskabet skulle fordeles mellem løn og afkast
af den foretagne investering i partnerselskabet.
Markedsværdien af spørgers aktier i partnerselskabet var pr. 1. januar 2019
ca. 1,5 mio. kr. og pr. 31. december 2019 ca. 1,2 mio. kr.
Spørger modtog som kapitalejer i partnerselskabet en Basic Pay, der var
fastsat efter spørgers kompetencer, en bonus, der var fastsat efter spørgers
performance og et udbytte, der afhang af det regnskabsmæssige resultat i
partnerselskabet.
Afgørelse
Ejerandelen og investeringens størrelse var parametre, der blev tillagt
afgørende betydning, når det skulle vurderes, om
virksomhedsskatteordningen kunne anvendes eller ej.
Skatterådet fandt, at spørger kunne lade afkastet af virksomhedsandelen i
partnerselskabet indgå i virksomhedsordningen, jf. ligningslovens § 4
sammenholdt med virksomhedsskattelovens § 1. Der var henset til, at
aktieinvesteringens størrelse væsentligt oversteg investeringen i
SKM2015.729.SR, ligesom ejerandelen var væsentlig større.
Skatterådet kunne bekræfte, at den såkaldte CAPM-metode kunne anvendes
til fastlæggelse af størrelsen af afkastet. Der blev i den forbindelse henvist
til Skattestyrelsens vejledning "Transfer Pricing; kontrollerede
transaktioner; værdiansættelse, serienummer E nr. 238” for anbefalinger til
fastlæggelse af de forskellige faktorer ved opgørelsen af afkastkravet, der
beroede på en konkret vurdering. Der var ikke lavet en nærmere
gennemgang af repræsentantens opgørelse af afkastprocenten, der er en
variabel i beregningen af afkastkravet, da dette ikke indgik i spørgsmålet.
Skatterådet bekræftede, at afkastprocenten skulle opgøres årligt.
Opgørelsen af afkastprocenten kunne, for de aktier, der havde været ejet i
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0002.png
hele indkomståret, fastlægges primo indkomståret. For aktier, der løbende
erhvervedes i løbet af et indkomstår, skulle afkastprocenten (for det år),
opgøres på erhvervelsestidspunktet.
Afkastet kunne opgøres med grundlag i markedsværdien af spørgers aktier i
partnerselskabet med brug af afkastprocenten.
Deltagerne i partnerselskabet købte og solgte andelene i partnerselskabet til
markedsværdi.
SKM2020.292.SR
Spørger, der var et holdingselskab, ejede 300/1150, svarende til ca. 26,1 %
af aktierne i et partnerselskab. Udover spørger var der 10 andre
holdingselskaber, der ejede aktier i partnerselskabet. Alle holdingselskaber
var 100 % ejede af de personer, der arbejdede i den revisionsvirksomhed,
som partnerselskabet drev.
Personerne var enten "partnere", "seniorpartnere" eller "managing
partnere". A var den ene af de to managing partnere i partnerselskabet. Den
anden managing partner ejede ligesom A ca. 26,1 % af aktierne i
partnerselskabet. Udover de to managing partnere var der 8 partnere, der
ejede 50/1150, svarende til ca. 4,4 % af aktierne og en seniorpartner, der
ejede 100/1150, svarende til ca. 8,7 % af aktierne i partnerselskabet.
Økonomisk risiko
A hæftede med værdien af de aktier, som han gennem sit holdingselskab
ejede i partnerselskabet. Kursværdien på hans aktier udgjorde i 2019 ca. 5
mio. kr. Desuden kunne han risikere, at hans holdingselskab ikke modtog
udbytte, og at honoreringen for solgte timer helt eller delvist bortfaldt, hvis
dette blev tilsagt af partnerselskabets økonomiske situation. Endvidere
kunne hans holdingselskab - hvis bestyrelsen krævede det - risikere at
skulle tilbagebetale vederlag i det omfang, som det var nødvendigt for at
dække et faktisk eller forventet underskud i partnerselskabet.
Indflydelse
A havde en meget betydelige indflydelse i partnerselskabet, da han, som en
af de to managing partnere, som altovervejende hovedregel havde
kompetence til at træffe de væsentlige beslutninger i partnerselskabet. A’s
holdingselskab ejede 26,1 % af aktierne i partnerselskabet, og sammen med
den anden managing partner havde han således stemmeflertal. Han havde
endvidere indflydelse i kraft af, at han var direktør i partnerselskabet,
ligesom han var medlem af selskabets bestyrelse.
Afgørelse
Skatterådets fandt, at A opfyldte begge hovedkriterier - indflydelse og
økonomisk risiko - for at kunne anses for selvstændig erhvervsdrivende.
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0003.png
Det var således Skatterådets opfattelse, at han, efter en samlet
vurdering,skulle anses for at være selvstændig erhvervsdrivende.
Spørger kunne derfor deltage i partnerselskabet via sit 100 % ejede
holdingselskab, der således var rette indkomstmodtager af de resultatandele,
der kunne henføres til holdingselskabet.
Spørger, A’s holdingselskab,
ejede 50/1150, svarende til ca. 4,4 % af
aktierne i et partnerselskab. Udover spørger var der 10 andre
holdingselskaber, der ejede aktier i partnerselskabet. Alle
partnerholdingselskaber var 100% ejede af de personer, der arbejdede i den
revisionsvirksomhed, som partnerselskabet drev. Personerne var enten
"partnere", "seniorpartnere" eller "managing partnere". A var en af de 8
partnere i partnerselskabet, og ejede ligesom de øvrige partnere ca. 4.4 % af
aktierne i partnerselskabet. De to managing partnere ejede hver ca. 26,1 %
af aktierne i partnerselskabet, mens en seniorpartner ejede ca. 8,7 % af
aktierne i partnerselskabet.
Økonomisk risiko
A hæftede med værdien af de aktier, som han gennem sit
partnerholdingselskab ejede i partnerselskabet. Kursværdien på hans aktier
udgjorde pr. 30. juni 2019 ca. 1. mio. kr. Desuden kunne han risikere, at
hans partnerholdingselskab ikke modtog udbytte, og at honorering for
solgte timer helt eller delvis bortfaldt, hvis dette blev tilsagt af
partnerselskabets økonomiske situation. Endvidere kunne hans
partnerholdingselskab - hvis bestyrelsen forlangte det - risikere at skulle
tilbagebetale vederlag i det omfang, det var nødvendigt for at dække et
faktisk eller forventet underskud i partnerselskabet.
Indflydelse
A’s indflydelse var begrænset, da de to managing partnere som
altovervejende hovedregel havde afgørende indflydelse på de væsentlige
beslutninger, der blev truffet i partnerselskabet. A’s holdingselskab ejede
ca. 4,4 % af aktierne i partnerselskabet, og hans indflydelse bestod
hovedsageligt i at have stemme- og taleret på generalforsamlinger og
partnermøder i partnerselskabet.
Som en konsekvens af, at de to managing partnere i enighed og uden
nærmere begrundelse kunne ophæve partnerkontrakterne, havde de
instruktionsbeføjelser over de øvrige partnere, herunder A.
Afgørelse
SKM2020.291.SR
Påklaget til
Landsskatteretten
3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0004.png
Det var Skatterådets opfattelse, at A - henset til størrelsen af hans
økonomiske risiko sammenholdt med hans begrænsede indflydelse i
partnerselskabet - efter en samlet vurdering skulle anses for lønmodtager.
Da lønmodtagere - modsat selvstændigt erhvervsdrivende - ikke kan drive
deres virksomhed gennem et selskab, var det A personlig og ikke det af
ham 100 % ejede holdingselskab, der var rette indkomstmodtager af de
resultatandele, der henførtes til holdingselskabet.
Spørger,
A’s
holdingselskab, ejede 100/1150, svarende til ca. 8,7 % af
aktierne i et partnerselskab. Udover spørger var der 10 andre
holdingselskaber, der ejede aktier i partnerselskabet. Alle holdingselskaber
var 100 % ejede af de personer, der arbejdede i den revisionsvirksomhed,
som partnerselskabet drev. Personerne var enten "partnere",
"seniorpartnere" eller "managing partnere". A var seniorpartner. Der var 8
partnere i partnerselskabet, der hver ejede ca. 4,4 % af aktierne i
partnerselskabet, mens de to managing partnere hver ejede hver ca. 26, 1 %
af aktierne i partnerselskabet.
Økonomisk risiko
A hæftede med værdien af de aktier, som han gennem sit holdingselskab
ejede i partnerselskabet. Kursværdien af hans aktier udgjorde pr. 30. juni
2019 ca. 2 mio. kr. Desuden kunne han risikere, at hans
partnerholdingselskab ikke modtog udbytte, og at honorering for solgte
timer helt eller delvis bortfaldt, hvis dette tilsagdes af partnerselskabets
økonomiske situation. Endvidere kunne hans partnerholdingselskab - hvis
bestyrelsen forlangte det - risikere at skulle tilbagebetale vederlag i det
omfang, som det var nødvendigt for at dække et faktisk eller forventet
underskud i partnerselskabet.
Indflydelse
A’s indflydelse var begrænset, da de to managing partnere som
altovervejende hovedregel havde afgørende indflydelse på de væsentlige
beslutninger, der blev truffet i partnerselskabet. A’s holdingselskab ejede
8,7 % af aktierne i partnerselskabet, og hans indflydelse bestod
hovedsageligt i at have stemme- og taleret på generalforsamlinger og
partnermøder i partnerselskabet. Som en konsekvens af, at de to managing
partnere i enighed og uden nærmere begrundelse kunne ophæve
partnerkontrakterne, havde de instruktionsbeføjelser over de øvrige
partnere, herunder A.
Afgørelse
SKM2020.290.SR
Påklaget til
Landsskatteretten
4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0005.png
Det var Skatterådets opfattelse, at A - henset til størrelsen af hans
økonomiske risiko sammenholdt med hans begrænsede indflydelse i
partnerselskabet - efter en samlet vurdering skulle anses for lønmodtager.
Da lønmodtagere - modsat selvstændigt erhvervsdrivende - ikke kan drive
deres virksomhed gennem et selskab, var det A personlig og ikke det af
ham 100 % ejede holdingselskab, der var rette indkomstmodtager af de
resultatandele, der henførtes til holdingselskabet.
SKM2020.182.SR
Spørger påtænkte at købe 10 % af interessentskabet, hvor han var ansat.
Købet skulle foretages via et af ham 100 % ejede anpartsselskab.
Spørger ville herudover købe 10 % af goodwill og 10 % af driftsmidlerne,
der skulle stilles til rådighed for interessentskabet. Begge dele var før dette
ejet helt af de to nuværende deltagere i interessentskabet i sameje via hver
deres 100 % ejede selskab.
Økonomisk risiko
Spørger ville købe andelen på 10 % for xxx.xxx kr. Herudover ville
spørger indestå personligt med en selvskyldnerkaution overfor både de
andre deltagere og for hans anpartsselskabs forpligtelser overfor
interessentskabet.
Spørger ville få en forlods andel af sin egenomsætning i et regnskabsår med
positivt resultat. Herudover ville der ske fordeling efter ejerandel.
Underskud skulle dækkes efter ejerandel.
Indflydelse
Som udgangspunkt skulle beslutninger træffes i enighed. Kunne enighed
ikke opnås, skulle beslutninger træffes efter flertal. Da ingen af de 3
interessenterne alene havde flertal, ansås spørger for at have indflydelse på
virksomhedens overordnede drift uanset ejerandel. Der var herudover
desuden krav om enighed blandt interessenterne om særlige beslutninger,
hvorfor spørger reelt havde vetoret i forhold til disse beslutninger.
Afgørelse
Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ville kunne anses for selvstændigt
erhvervsdrivende, hvis han havde købt andelen af interessentskabet
personligt, samtidig med køb af 10 % af goodwill og driftsmidler, der blev
stillet til rådighed for interessentskabet.
Ved vurderingen af den økonomiske risiko var lagt vægt på, at spørger via
sit selskab har betalt xxx.xxx kr. for en andel af I/S’et og kundekartotek
med tilhørende goodwill, at han bar en til sin ejerandel svarende del af
5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0006.png
I/S’ets eventuelle underskud, at han hæftede personligt
og solidarisk for
I/S’ets forpligtigelser overfor de to øvrige interessenter, at han havde
medejerskab til virksomhedens aktiver, herunder driftsmidler og goodwill.
Ved vurderingen af vederlagsformen var lagt vægt på, at interessentskabets
resterende overskud, efter fordeling af forlods overskudsandel i forhold til
den enkelte interessents nettoomsætning, fordeltes i forhold til
interessenternes ejerandele.
Ved vurderingen af spørgers indflydelse var det vurderet, at uanset spørger
alene påtænkte at
erhverve 10 % af I/S’et, havde han væsentlig indflydelse
på beslutninger om virksomhedens overordnede drift, da ingen af de 3
interessenter selvstændigt havde stemmeflertal, og at spørger reelt havde
vetoret i forhold til en række væsentlige beslutninger, som krævede
enstemmighed, og at spørger ikke var underlagt instruktionsbeføjelser fra
de øvrige deltagere. Når spørger, hvis han havde deltaget personligt, kunne
anses for selvstændigt erhvervsdrivende, kunne resultatet af deltagelsen
placeres i et selskab, og dermed kunne spørgers anpartsselskab anses for
rette indkomstmodtager af resultatet fra interessentskabet, uanset om dette
benævntes løn, overskud eller udbytte, og uanset om det blev udbetalt eller
forblev indestående i interessentskabet.
SKM2019.653.SR
Spørger var kapitalejer i et partnerselskab. Der var mellem 60-75
kapitalejere i partnerselskabet med samme ejerandel og stemmeret på
generalforsamlingen.
Økonomisk risiko
Spørger hæftede for mellem 3,5 og 5 millioner kroner, som udgjorde
spørgers egenkapitalindskud i partnerselskabet.
Spørger var ikke garanteret et minimumsvederlag, og vederlaget til spørger
afhang af overskuddet i partnerselskabet, samt spørgers egne præstationer i
det enkelte regnskabsår.
Indflydelse
Spørger var ikke medlem af bestyrelse eller direktion.
Spørger deltog i vederlagssamtaler med indehavere, sammen med den
regionale forretningsområdeleder, samt gav input til
performancevurderingen for lederne af de lokale kontorer, i de tilfælde,
hvor spørger ikke deltog i performancesamtaler.
Spørger var, sammen med de øvrige indehavere på kontoret i By 1,
ansvarlig for udarbejdelse og implementering af lokale handlingsplaner
inden for rammerne af de af indehaverne vedtagne nationale strategier og
handlingsplaner. Herudover var spørger, og de øvrige indehavere i By 1,
6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0007.png
ansvarlige for økonomi, kapacitetsstyring, operationel drift samt generel
HR-ledelse.
Afgørelse
Skatterådet bekræftede, at spørger, som deltager i partnerselskabet, måtte
anses for selvstændigt erhvervsdrivende efter ligningslovens § 4.
Der var forholdsvist mange deltagere i partnerselskabet, hvilket reducerede
den enkelte deltagers indflydelse i partnerselskabet. Spørger sad ikke i
bestyrelsen eller direktionen i partnerselskabet, hvilket talte for, at
indflydelsen på de overordnede beslutninger i partnerselskabet måtte anses
for begrænset.
Omvendt havde spørger samme stemmeret på generalforsamlingen som de
øvrige kapitalejere i partnerselskabet, og spørger havde
instruktionsbeføjelse over de ansatte i partnerselskabet.
Det var derfor Skatterådets vurdering, at spørger kun kunne anses for at
have en vis indflydelse i partnerselskabet.
Spørger havde indskudt mellem 3,5 og 5 millioner kroner i selskabskapital i
partnerselskabet. Spørgers vederlæggelse afhang af resultatet (over- eller
underskud) partnerselskabet og af spørgers egne præstationer. Spørger var
efter det oplyste ikke garanteret et minimumsvederlag. Det var derfor
Skatterådets vurdering, at spørger havde en reel økonomiske risiko som
deltager i partnerselskabet.
En samlet vurdering førte til, at spørger måtte anses for selvstændigt
erhvervsdrivende.
Spørgers overskudsandel i partnerselskabet kunne derfor indgå i og
beskattes i virksomhedsskatteordningen.
SKM2019.520.SR
Selskabskapitalen i partnerselskabet udgjorde nom. DKK X.XXX.XXX.
Herudover havde komplementaren en vedtægtsbestemt 10 % ejerandel. Den
øvrige selskabskapital ejedes af 200 - 250 kapitalejere i partnerselskabet
med varierende ejerandele og stemmerettigheder.
Aktiekapitalen i komplementaren udgjorde DKK X.XXX.XXX, som var
opdelt i DKK XXX.XXX A-aktier og DKK X.XXX.XXX B-aktier. A-
aktierne i komplementaren kunne alene ejes af kapitalejere, mens B-
aktierne kunne ejes af en bredere gruppe af personer, herunder
medarbejdere i partnerselskabet eller medarbejdere i dets datterselskaber.
Forskellen på A-aktier og B-aktier var, at A-aktierne havde 10 gange så
7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0008.png
mange stemmer som B-aktierne. Kapitalejerne havde stemmemajoriteten i
komplementaren.
Økonomisk risiko
Spørgers hæftelse i partnerselskabet og komplementaren var på i alt
7.000.000
–
10.000.000 kr.
Indflydelse
Deltagerne var indplaceret i forskellige niveauer (5
–
9), og deltagernes
indflydelse på generalforsamlingen var derfor ikke ligeligt fordelt. Spørger
besad 2-3 % af stemmerettighederne på generalforsamlingen. Spørger var
ikke medlem af bestyrelse eller direktion. Spørger var placeret på niveau 9,
der var det højeste trin.
Afgørelse
Spørger blev på grund af sin placering på niveau 9 anset for at have reel
indflydelse på virksomhedens drift.
Skatterådet fandt, at spørger som deltager måtte anses for selvstændigt
erhvervsdrivende, fordi spørger måtte anses for at have reel økonomisk
risiko og indflydelse.
Spørger kunne derfor anvende virksomhedsordningen i relation til den
overskudsandel, som han modtog fra partnerselskabet.
SKM2019.519.SR
Selskabskapitalen i partnerselskabet udgjorde nom. DKK X.XXX.XXX.
Herudover havde komplementaren en vedtægtsbestemt 10 % ejerandel. Den
øvrige selskabskapital ejedes af 200 - 250 kapitalejere i partnerselskabet
med varierende ejerandele og stemmerettigheder.
Aktiekapitalen i komplementaren udgjorde DKK X.XXX.XXX, som var
opdelt i DKK XXX.XXX A-aktier og DKK X.XXX.XXX B-aktier. A-
aktierne i komplementaren kunne alene ejes af kapitalejere, mens B-
aktierne kunne ejes af en bredere gruppe af personer, herunder
medarbejdere i partnerselskabet eller medarbejdere i dets datterselskaber.
Forskellen på A-aktier og B-aktier var, at A-aktierne havde 10 gange så
mange stemmer som B-aktierne. Kapitalejerne havde stemmemajoriteten i
komplementaren.
Økonomisk risiko
Spørgers hæftelse i partnerselskabet og komplementaren var på i alt
6.000.000
–
7.000.000 kr.
8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0009.png
Indflydelse
Deltagerne var indplaceret i forskellige niveauer (5
–
9), og deltagernes
indflydelse på generalforsamlingen var derfor ikke ligeligt fordelt.
Spørger besad 1-2 % af stemmerettighederne på generalforsamlingen.
Spørger var ikke medlem af bestyrelse eller direktion.
Spørger var placeret på niveau 8.
Afgørelse
Skatterådet fandt, at spørger, grundet sin placering på niveau 8, måtte anses
for at have reel indflydelse. Det blev tillagt vægt, at den samlede
stemmefordeling i partnerselskabet betød, at der ikke var en enkelt deltager
eller alle deltagere på et niveau, eksempelvis niveau 9, der havde den
bestemmende indflydelse.
Det var på denne baggrund Skatterådets opfattelse, at spørger efter en
samlet konkret vurdering mest nærliggende måtte anses for selvstændigt
erhvervsdrivende. Spørger kunne derfor anvende virksomhedsordningen i
relation til den overskudsandel, som han modtog fra partnerselskabet.
SKM2019.462.SR
Påklaget til
Landsskatteretten
Spørgerne A og B havde ved overdragelsesaftale i 201X overdraget deres
virksomhed til en køber.
Køber var en tandlægekæde. Køber erhvervede driftsinventar,
driftsmateriel, immaterielle aktiver og løsøre, herunder virksomhedens
lager af forbrugsvarer, engangsmaterialer, medicinalvarer, papirvarer ol.
samt patientkartotek, journaler og andre registreringer vedrørende
nuværende og tidligere patienter. Herudover overtog køber e-mailadresser,
telefonnumre, domænenavne og hjemmeside.
Fremtidige drift af virksomheden skulle ske gennem et nyetableret
interessentskab med følgende ejerandele:
A (gennem et selskab) 34 %, B: 17 %, og hovedinteressenten (køber): 49 %
Overskudsdelingen sker på baggrund af det resultat, der reelt opnås i
interessentskabet og fordeles, jf. pkt. 7.4 i interessentskabskontrakten,
således i prioriteret rækkefølge:
1. Af det samlede årlige overskud modtog Tandlægeinteressenterne
som forlods overskudsandel 39,5% af deres realiserede
nettoomsætning (dvs. omsætningen med fradrag af tab på debitorer
og 100% af omkostningerne til teknik)
2. Herudover modtog Tandlægeinteressenterne en resultatbaseret
overskudsandel, hvis klinikken drives som forudsat i
overdragelsesaftalen.
9
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0010.png
3. Det resterende overskud tilfaldt Hovedinteressenten som vederlag
for at stille aktiver og rettigheder til rådighed for
Tandlægeinteressentskabet.
Økonomisk risiko
Der var ikke foretaget indskud i interessentskabet.
Tandlægeinteressenterne fik en forlods overskudsandel baseret på egne
realiserede nettoomsætninger.
Køber ejede alle større driftsmidler, der stilledes til rådighed for
interessentskabet mod betaling af en overskudsandel, efter
Tandlægeinteressenten havde modtaget sin overskudsandel. Skatterådet
fandt, at dermed svarede vederlæggelsesformen i al væsentlighed til
vederlæggelsen for almindeligt privatansatte tandlæger.
Indflydelse
Tandlægeinteressenterne havde ansvaret for den daglige drift, og havde
instruktionsbeføjelserne overfor de ansatte.
Køber havde ifølge vedtægterne mulighed for at opsige en
tandlægeinteressent, der ikke opnåede den forventede omsætning eller
patienttilfredshed. Det samme var tilfældet, hvis en lovregel blev ændret,
således at der ikke krævedes autorisation at ejer flertallet af stemmerne i en
tandlægevirksomhed. Der var derfor reelt tale om instruktionsbeføjelse fra
købers side.
Afgørelse
Det var Skatterådets opfattelse, at spørgerne ikke kunne anses for at have
reel indflydelse på de overordnede beslutninger i interessentskabet, og at
spørgerne måtte anses for at være underlagt hovedinteressentens
instruktionsbeføjelse.
Endelig var det Skatterådets opfattelse, at spørgernes vederlæggelse i al
væsentlighed svarede til den aflønningsform, der gjaldt for almindeligt
provisionslønnede tandlæger.
Ved vurderingen af, om spørgerne kunne anses for selvstændigt
erhvervsdrivende, var det Skatterådets opfattelse, at spørgernes økonomiske
risiko (hæftelse) ikke i sig selv kunne opveje de tungtvejende forhold, der
talte for lønmodtagerforhold (den manglende indflydelse og
vederlæggelsen).
Det var således Skatterådets opfattelse, at der var en overvægt af
tungtvejende forhold, der talte for, at spørgerne måtte anses for
lønmodtagere og ikke selvstændigt erhvervsdrivende.
10
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0011.png
SKM2019.410.SR
Spørger påtænkte at deltage som partner i et partnerselskab via et af ham
100 % ejet selskab. Spørger ville, via selskabet, få en ejerandel på 3,25 % af
partnerselskabet.
Økonomisk risiko
Spørger foretog et egenkapitalindskud på xx mio. kr. (mere end 10 mio.
kr.). Spørger modtog via sit selskab vederlag i en form, som blev vurderet
til at have karakter af et garanteret minimumsvederlag.
Indflydelse
Spørger var ikke være medlem af partnerselskabets bestyrelse, men deltog i
partnerselskabets direktion. Spørgers indflydelse i partnerselskabet var dog
væsentligt begrænset af, at partnerselskabet primært ville være ejet og ledet
af én deltager med en ejerandel på 70 pct.
Afgørelse
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne anses for selvstændigt
erhvervsdrivende ved deltagelse i partnerselskabet, hvorfor anpartsselskabet
ikke kunne anses for rette indkomstmodtager af overskudsandele fra
partnerselskabet.
Der blev lagt vægt på, at den anvendte vederlagsmodel, som havde karakter
af et garanteret minimumsvederlag, talte afgørende imod, at spørger kunne
kvalificeres som selvstændigt erhvervsdrivende. Der blev endvidere lagt
vægt på, at spørgers indflydelse i partnerselskabet var væsentligt begrænset
af, at partnerselskabet primært ville være ejet og ledet af én deltager med en
ejerandel på 70 %.
SKM2019.360.SR
Spørger påtænkte at oprette et partnerselskab, hvori der skulle indskydes
aktiviteterne fra et anpartsselskab, som spørger ejede 100 %. Spørger ville
personligt komme til at eje 10 % af partnerselskabet, mens et
holdingselskab skulle eje de 90 %. Holdingselskabet ville desuden komme
til at eje 100 % af det anpartsselskab, der skulle være komplementar i
partnerselskabet. Spørger ville eje 100 % af anpartskapitalen i
holdingselskabet.
Det fremgik af partneraftalen, at selskabskapitalen ville udgøre nom.
400.000 kr. fordelt med 10 % til spørger og 90 % til holdingselskabet.
Økonomisk risiko og indflydelse
Spørger var den eneste deltager, og havde derfor den fulde økonomiske
risiko og indflydelse.
11
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0012.png
Afgørelse
Skatterådet bekræftede, at spørger ville kunne anses for at være
selvstændigt erhvervsdrivende vedrørende sin deltagelse i partnerselskabet.
Skatterådet kunne også bekræfte, at henholdsvis spørger og
holdingselskabet ville være rette indkomstmodtagere af overskuddet fra
partnerselskabet.
Skatterådet kunne bekræfte, at den del af overskuddet, der tilgik spørger
personligt, kunne vælges beskattet efter virksomhedsskatteordningen, og
den del af overskuddet, der tilgik holdingselskabet ville blive beskattet som
selskabsindkomst.
SKM2019.355.SR
Spørgeren påtænkte at deltage som partner i et partnerselskab, via et af ham
100 % ejet selskab. Spørger ville blive en af otte deltagere, der alle ville
have en lige stor ejerandel af partnerselskabet.
Hver deltager ejede 100 % af sit eget anpartsselskab, der havde en ejerandel
i partnerselskabet.
Hvert anpartsselskab havde ydet et ansvarligt lån på DKK xxx.xxx til
partnerselskabet.
Hvert anpartsselskab ejede desuden anparter i det selskab, der udlejede
kontormaskiner, IT-udstyr mv. til partnerselskabet.
Hvert anpartsselskab ejede desuden en lige andel af komplementarselskabet
i partnerselskabet.
Økonomisk risiko
Spørgers selskab havde købt andele i partnerselskabet for DKK xxx.xxx, og
havde desuden et ansvarligt lån på DKK xxx.xxx.
Spørger var ikke garanteret en minimumsaflønning.
Indflydelse
Spørger var ikke medlem af bestyrelsen, men en af 8 deltagere med samme
stemmeret på generalforsamlingen. Væsentlige beslutninger kunne alene
træffes af bestyrelsen, efter de havde orienteret partnerne. Spørger havde
instruktionsbeføjelser overfor ansatte, der arbejdede for spørger, og der var
ikke andre, der havde instruktionsbeføjelser overfor spørger.
I partneraftalen var nævnt en række beslutninger, f.eks. beslutning om køb
og salg af fast ejendom, og beslutninger om fusion eller spaltning af
12
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0013.png
selskaberne, der alene kunne træffes med tiltrædelse af 80 % af partnernes
stemmer.
Beslutninger vedrørende en række væsentlige forhold, som f.eks.
væsentlige ændringer i selskabernes idegrundlag og strategi, kunne tidligst
træffes 30 dage efter, at partnerne var blevet informeret. Enhver partner var
berettiget til at kræve, at bestyrelsen indkaldte til en ekstraordinær
generalforsamling i selskaberne med henblik på valg af ny bestyrelse.
Beslutningen kunne herefter ikke træffes, før generalforsamlingen havde
været afholdt.
Vedtægterne om quorum angav, at generalforsamlingen alene kunne træffe
beslutning, såfremt samtlige personlige deltagere var til stede eller
repræsenteret ved fuldmagt.
Afgørelse
Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ville være blevet anset for
selvstændigt erhvervsdrivende, hvis han personligt havde været deltager i
partnerselskabet. Der blev lagt vægt på, at han havde reel indflydelse på de
overordnede beslutninger, og han havde en økonomisk risiko.
Som følge heraf ville det være spørgers anpartsselskab, der ville blive rette
indkomstmodtager af andelen af resultatet fra partnerselskabet, uanset om
denne blev benævnt honorar eller overskudsandel/udbytte.
SKM2019.234.SR
En deltager i et partnerselskab ønskede at overdrage sin
partnerselskabsandel til et af ham 100 % ejet selskab.
Der var mellem 20 og 25 deltagere i partnerselskabet.
Partnerselskabsandelen var oprindeligt købt uden beregning af goodwill, og
partneren ønskede at overdrage andelen til sit selskab uden beregning af
goodwill.
Økonomisk risiko
Hver part havde en nominel værdi på xxx.xxx kr.
Kapitalen i komplementarselskabet udgjorde nominelt xx.xxx kr., og hver
part ejer nominelt x.xxx kr. anparter heri.
Parterne var ikke forpligtet til at foretage yderligere kapitalindskud eller til
at kautionere for eller på anden måde sikre opfyldelse af selskabets
forpligtelser. Dog var der krav om at bidrage med ansvarlig lånekapital.
13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0014.png
Spørgers hæftelse var på xxx.xxx kr., og yderligere x.xxx.xxx kr. i
ansvarlig lånekapital. Vederlæggelse ville afhænge af resultatet (over- eller
underskud), og spørger var efter det oplyste ikke garanteret et
minimumsvederlag.
Indflydelse
Spørger havde en ejerandel og stemmeandel på 3,57 %. Spørger var
medlem af bestyrelsen, og parterne havde lige stor stemmeandel.
Alle beslutninger på generalforsamlingen skulle træffes ved simpelt flertal,
dog krævede en oplistet række af væsentlige beslutninger et flertal på
mindst ¾ af de afgivne stemmer. F.eks. optagelse eller opsigelse af parter.
Afgørelse
Skatterådet bekræftede, at overdragelsen af den ideelle andel af
partnerselskabet til et af spørger 100 % ejet selskab kunne ske uden
beregning af goodwill.
Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne anses for selvstændigt
erhvervsdrivende. Der blev lagt vægt på størrelsen af hæftelsen, og at han
havde reel indflydelse på de overordnede beslutninger.
Det af ham 100 % ejede selskab kunne dermed efter overdragelsen af
andelen anses for at være rette indkomstmodtager vedrørende overskuddet
af partnerselskabet.
SKM2019.125.SR
En advokat deltog via sit anpartsselskab i et advokatpartnerselskab.
Økonomisk risiko.
A ejede en sjettedel af aktierne i partnerselskabet, der havde en nominel
kapital på x,x mio. kr.
A’s anpartsselskab havde erhvervet aktierne i partnerselskabet for xxx.xxx
kr. og det var endvidere oplyst, at A hæftede personligt ved kaution for
bankgæld og trækningsret på kassekredit tilhørende partnerselskabet.
Indflydelse
A var en af seks partnere med lige store ejerandele og var som partner
repræsenteret i bestyrelsen i partnerselskabet, idet hver af de seks partnere
var berettiget til et sæde i bestyrelsen.
Afgørelse
14
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0015.png
Det var Skatterådets opfattelse, at A, efter en samlet, konkret vurdering,
ikke kunne anses for at være lønmodtager i relation til virksomheden.
Skatterådet lagde særligt lagt vægt på, at A havde og udøvede reel
indflydelse på virksomhedens overordnede beslutninger, og at denne
indflydelse
–
blandt andet som følge af det begrænsede antal deltagere i
virksomheden
–
var ganske betydelig. A’s konkrete, økonomiske risiko
måtte
–
set på baggrund af den begrænsede deltagerkreds og virksomhedens
organisering
–
anses for tilstrækkelig. A’s vederlæggelse var variabel og
afhang af virksomhedens overskud, og at A efter det oplyste ikke var
garanteret noget vederlag ved vigende indtjening eller underskud.
Samlet set var det Skatterådets opfattelse, at hvis A havde været personlig
deltager i B ApS, ville han kunne anses for at drive selvstændigt
erhvervsvirksomhed.
Skatterådet bekræftede, at anpartsselskabet - og ikke A personligt - skulle
anses for rette indkomstmodtager af den overskudsandel, selskabet
erhvervede fra advokatpartnerselskabet.
SKM2018.621.SR
En rådgiver ejede via sit holdingselskab et kapitalejerselskab, som via et
partnerselskab, havde en andel i et andet partnerselskab, hvori der var en
erhvervsmæssig virksomhed.
Økonomisk risiko
Spørger ejede via et partnerselskab ca. 7,35 % af aktierne i et andet
partnerselskab, hvori driften var. Anskaffelsessummen for aktierne i
partnerselskabet var xx mio. kr., og spørgers andel af anskaffelsessummen
udgjorde ca. 22 %, dvs. 7-8 mio. kr., hvilket udgjorde spørgers økonomiske
risiko.
Spørgers vederlæggelse afhang af egne præstationer og af overskuddet i
partnerselskabet. Spørger var ikke garanteret et minimumsvederlag, hvis
der i et indkomstår var realiseret et underskud i partnerselskabet.
Indflydelse
Spørger sad ikke i bestyrelsen eller direktionen i partnerselskabet, men
havde med 7,35 % af stemmerne i partnerselskabet samme stemmeret på
generalforsamlingen som de øvrige deltagere i partnerselskabet og var efter
det oplyste ikke underlagt instruktionsbeføjelse fra andre partnere i
partnerselskabet. Spørger havde instruktionsbeføjelse over for de ansatte i
partnerselskabet.
Afgørelse
15
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0016.png
Skatterådet fandt, at det talte for, at spørger havde reel indflydelse i
partnerselskabet, at spørger, med beregnet 7,35 % af stemmerne i
partnerselskabet, havde samme stemmeret på generalforsamlingen som de
øvrige deltagere i partnerselskabet, at spørger ikke var underlagt
instruktionsbeføjelse fra andre partnere i partnerselskabet, og at spørger var
tillagt instruktionsbeføjelse over de ansatte i partnerselskabet.
Vedrørende spørgers økonomiske risiko, lagde Skatterådet vægt på, at
spørger havde en økonomisk risiko svarende til 7,35 % af aktierne i
partnerselskabet, hvor han indirekte havde indskudt ca. 7-8 mio. kr.
Der blev lagt vægt på, at spørgers vederlæggelse afhang af egne
præstationer og af overskuddet i partnerselskabet. Det var oplyst, at spørger
ikke vil være garanteret et minimumsvederlag, såfremt der i et indkomstår
var realiseret et underskud i partnerselskabet.
Skatterådet fandt derfor, at spørger som deltager i partnerselskabet havde en
reel økonomisk risiko.
Skatterådet bekræftede, at kapitalejerselskabet var rette indkomstmodtager
af den overskudsandel, selskabet erhvervede fra partnerselskabet.
SKM2018.580.SR
Spørger var kapitalejer i partnerselskabet, hvor der var 60-90 kapitalejere
Økonomisk risiko
Spørger havde via sit holdingselskab en hæftelse i partnerselskabet, der
udgjorde i størrelsesordenen 266.000-385.000 kr., og havde yderligere
indskudt i størrelsesordenen 7 til 10 mio. kr. i ansvarlig lånekapital i
partnerselskabet. Spørgers vederlæggelse afhang af resultatet (over- eller
underskud) i partnerselskabet, og spørger var efter det oplyste ikke
garanteret et minimumsvederlag.
Indflydelse
Spørger havde samme stemmeret på generalforsamlingen som de øvrige
kapitalejere i partnerselskabet. Spørger sad ikke i direktionen eller
bestyrelsen i partnerselskabet.
Afgørelse
Skatterådet bekræftede, at spørgers holdingselskab var rette
indkomstmodtager af det samlede vederlag fra partnerselskabet, idet
spørgers aktivitet som personlig deltager i partnerselskabet måtte anses for
selvstændig erhvervsvirksomhed, der med skattemæssig virkning kunne
drives i selskabsform.
16
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0017.png
Rådet bemærkede dog, at i det omfang, spørger i fremtiden enten forøgede
eller reducerede sit ansvarlige låneforhold til partnerselskabet (for eksempel
ved, at partnerselskabet helt eller delvist indfriede spørgers ansvarlige lån),
ville dette kunne påvirke vurderingen af spørgers reelle økonomiske risiko.
SKM2018.579.SR
Der var tale om et partnerselskab med 60-90 kapitalejere.
Økonomisk risiko
Spørgers hæftelse var på 266-386.000 kr.
Spørger opfyldte ikke de samme økonomiske kapitalkrav, som de
eksisterende kapitalejere, hvis hæftelse udgjorde i størrelsesordenen 7-10
mio. kr.
Indflydelse
Spørger sad ikke i bestyrelsen eller i direktionen. Spørger havde samme
stemmeret på generalforsamlingen som de øvrige kapitalejere. Spørger
havde instruktionsbeføjelse over for de ansatte i partnerselskabet.
Afgørelse
Det var Skatterådets opfattelse, at spørger mest nærliggende måtte anses for
lønmodtager, fordi der var en række forhold, der mest tungtvejende talte for
dette resultat.
Spørger havde desuden en aktuel økonomisk risiko, der var mindre end den
økonomiske risiko (hæftelse) på 400.000 kr., som deltagerne
i SKM2015.729.SR ville påtage sig.
Spørger sad ikke i bestyrelsen eller i direktionen. Spørger havde samme
stemmeret på generalforsamlingen som de øvrige kapitalejere, og han havde
instruktionsbeføjelse over for de ansatte i partnerselskabet.
Dette talte for at anse spørgers indflydelse på de overordnede beslutninger
for at være begrænset, om end det talte for en vis indflydelse, at han havde
samme stemmeret som de øvrige kapitalejere og instruktionsbeføjelse
overfor ansatte.
Når der blev henset til den lave økonomiske risiko og den begrænsede
indflydelse, kunne spørger efter en samlet vurdering ikke anses for
selvstændigt erhvervsdrivende.
17
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0018.png
Det selskab, som spørger forventede at stifte i forbindelse med sin
indtræden i partnerselskabet, kunne derfor ikke i skatteretlig henseende
anses for rette indkomstmodtager af vederlaget fra selskabet.
Det var dog oplyst, at spørger senest 3 år efter sin indtræden som
kapitalejer, forventedes at opfylde de samme kapitalkrav som de
eksisterende partnere i partnerselskabet. Det var derfor Skatterådets
opfattelse, at spørger måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende fra det
tidspunkt, hvor spørger opfyldte de samme kapitalkrav som de eksisterende
kapitalejere, og derfor havde en sammenlignelig økonomisk risiko.
SKM2018.475.SR
Spørgers anpartsselskab havde købt 20 % af sælgers virksomhed og
sammen havde spørgers anpartsselskab og sælger dannet et interessentskab.
Herudover havde spørgers anpartsselskab købt 20 % af en virksomhed, der
var drevet i et iværksætterselskab, der var ejet af samme sælger, hvorefter
man også her havde dannet et interessentskab.
Der blev samtidigt indgået interessentskabskontrakter for begge
interessentskaberne, hvoraf det fremgik i begge kontrakter, at der - også
samtidigt
–
var blevet indgået aftaler vedrørende det andet interessentskab.
Alle aftalerne hang dermed sammen, således at overdragelsesaftalerne
forudsatte indgåelse af begge overdragelsesaftaler og
interessentskabsaftaler.
Økonomisk risiko
Spørger ville med købene have en ideel andel af virksomhedernes aktiver
og passiver. Overskud og underskud skulle fordeles efter ejerandel.
Interessenterne ejede virksomhedens aktiver (goodwill og inventar mv.) og
ville derfor få andel i fremtidig værditilvækst herpå.
Indflydelse
Særligt væsentlige beslutninger skulle træffes af interessenterne i enighed,
og spørger ansås derfor for at have indflydelse på virksomhedens
overordnede drift uanset ejerandel.
Afgørelse
Skatterådet fandt, på baggrund af en konkret vurdering, at hvis spørger
personligt havde deltaget i interessentskaberne, ville han have været anset
for selvstændigt erhvervsdrivende, idet spørger måtte anses for at have en
væsentlig reel indflydelse og økonomisk risiko som deltager i de to
interessentskaber.
Ved denne vurdering blev der, ud over en bedømmelse af indflydelsen og
den økonomiske risiko, lagt vægt på, at interessentskabernes overskud, når
18
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0019.png
interessenternes arbejdsvederlag var fratrukket, blev fordelt efter
ejerandele, og at interessenterne var ejere af virksomhedens aktiver
(goodwill, inventar mv.), således at fremtidig værditilvækst i virksomheden
tilfaldt interessenterne. Desuden blev der ved den konkrete vurdering lagt
vægt på, at spørger havde etableret sig i egne lokaler, og at arbejdet helt
eller delvis blev udøvet herfra, jf. kriterie K i punkt. 3.1.1.2. i cirkulære nr.
129 af 4. juli 1994.
På den baggrund kunne virksomheden drives i selskabsform, og derfor blev
spørgers anpartsselskabet anset for rette indkomstmodtager af resultaterne
fra interessentskaberne.
SKM2018.248.SR
A var 1 af 8 konsulenter tilknyttet kommanditselskabet.
Kommanditselskabet havde indgået en konsulentaftale med et eksternt
selskab. Konsulenterne rådgav danske virksomheder og organisationer om
køb, administration og brug af det eksterne selskabs produkter. Det var en
forudsætning for at blive konsulent, at man kunne dokumentere et højt
fagligt niveau og et indgående kendskab til det eksterne selskabs produkter.
Komplementaren havde en nominel anpartskapital på 90.000 kr.
Anpartskapitalen var ejet af 4 holdingselskaber, der hver var ejet af en
konsulent.
Der var indgået særskilte samarbejdsaftaler mellem kommanditselskabet og
de 8 selvstændige konsulenter. Af samarbejdsaftalen fremgik, at
kommanditselskabet alene fungerede som administrationsselskab. Herunder
ydede selskabet administrativ bistand og stillede kontorfaciliteter og til
rådighed for konsulenterne.
Økonomisk risiko
Spørger havde en ejerandel på 4,17 % svarende til 600 kr.
Spørger afholdt selv en række væsentlige erhvervsomkostninger i
forbindelse med arbejdets udførelse.
Spørger oppebar 75 % af de provisionsindtægter, der kunne henføres til
egne kunder. De resterende 25 % gik til kommanditselskabet til dækning af
fællesomkostninger. Spørgers vederlag afhang af således fuldstændigt af
egne præstationer, og heraf afholdt han så selv væsentlige omkostninger til
arbejdets udførelse.
Spørger var ikke underlagt instruktionsbeføjelser og var ikke garanteret et
minimumsvederlag.
Indflydelse
19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 119: Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4
2331970_0020.png
Ejerandelene og stemmerrettigheder i kommanditselskabet fulgtes ad.
Med 66,67 pct. af stemmerne udøvede komplementaren bestemmende
indflydelse over kommanditselskabet. Spørger var ikke medejer af
komplementaren. Spørger havde derfor en reduceret stemmeret i forhold til
de deltagere, der også ejede en del af komplementaren.
En række konkrete omstændigheder gjorde dog, at spørger havde en reel
indflydelse i virksomheden alligevel, herunder at kommanditselskabet alene
skulle fungere som et administrationsselskab, der dannede rammen om 8
selvstændige virksomheder. Kommanditselskabet skulle alene yde
administrativ bistand og kontorfaciliter for de 8 konsulenter.
Afgørelse
Skatterådet fandt, at A som deltager i kommanditselskabet kunne anses for
selvstændigt erhvervsdrivende. Skatterådets afgørelse var baseret på en
samlet, konkret vurdering af en række momenter i forhold til de kriterier,
som er fremhævet i forarbejderne til ligningslovens § 4.
Skatterådet lagde ved vurderingen blandt andet vægt på, at
A ikke var underlagt andres instruktionsbeføjelser.
A kunne medtage egne kunder ved eventuel opsigelse af
samarbejdet, uden at A skulle vederlægge de øvrige
selskabsdeltagere for det.
A selv afholdt en række erhvervsomkostninger.
A’s vederlæggelse afhang af A’s egne præstationer.
Det var på denne baggrund Skatterådets opfattelse, at A havde en reel
indflydelse og økonomisk risiko som deltager i det skattemæssigt
transparente selskab, og at A derfor måtte anses som selvstændigt
erhvervsdrivende.
20